På RENE Kg" ye ra PÅ ot ESN AE pe $ I å Å > K HA HÅ UG Kr b a- eee DMT: Car ot 736 hj. VG FORHANDLINGER I - VIDENSKABS-SELSKABET LOUBBRISTIANTA AAR 1886 MED 920 LITHOGRAFEREDE PLANCHER OG 1 FOTOTYPERET KART NE SER CHRISTIANIA I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1887 tr ee ER Indhold. Foredrag og Afhandlinger. (De med * betegnede Forfattere ere Ikke-Medlemmer ) No. Ea Elling Holst, Bevis for at enhver algebraisk Ligning har Rod 1— 8 No. 2. *0. Johan-Olsen, Norske Aspergillusarter, udviklingshistorisk studerede .. . :. SOS eek Nor: 3,4 W.H, Pearson, rddiee slsse a ES did Helena Bertelsen missae (med 12 Plancher). : 1:20 No. 4. *B. Kaalaas, Bidrag til Kundskaben om dd! Fkddelse LAE nd No. 5. N. Wille, Ueber die kuns hete PR Pollenksdnar der Angjospermen und das Wacbsthum der Membranen durch Intussusception (med 3 Plancher) . .. 1— 72 No. 6. Sophus Bugge, Der Ursprung der EN NE zwei fide nisehe Inschriften erlåutert (med 1 Planche). ; 1— 64 No. 7. A, Blytt, Nye Bidrag til Kundskaben om EE Uå- bredelse i Norge. . .. å gl ke VEE No. 8. A, Blytt, On variations of PN in the course of Ea en NG No. 9. Gustav A. Guldberg, Bidrag til Cetaceernes Biologi. Om Forplantningen og Drægtigheden hos de nordatlantiske Barde- UT PO å SN EA No. 10. H. J. Huitfeldt- TR ae Nötttabog paa Voxtavler fra Middelalderen (med 3 farvetrykte Plancher). 1— 9 No. 11. Jac. G. Otto, Bidrag til Kundskaben om Blodets Stofvexel . 1—216 No. 12. *Bastian Dahl, Zur handschbriftenkunde und kritik des eice- DET EEE GE NET No. 13. Yngvar Nielsen, Kielerfreden, . .. 1— 63 No. 14. Ingvald Undset, Ein kypriscbes nekvlt (måd I 1 Aa ake 1— 5 No. 15. *Oscar Brenner, Die åchte Karte des Olaus Magnus vom Jahre1539 . 2.1... 1— 24 No. 16. Axel Johannessen, Hunetieke Kurs i Krintiaåig 1817—1821 1— 11 No. 17. *J. Fr. Schroeter, Yderligere Bemærkninger angaaende Ro- berts's Multiplikator . . .. å 1— 29 No. 18. E. F,B. Horn, Om Mlføkedes en ystomatisk Ethik paa positivistisk Grundlag. . . .. Ban 1— 22 No. 19. Robert Collett, MD minor, en ny Ends af Friehiurdersød Familie fra Grønland... . Ls .0 2222 1-0 TA Oversigt over Selskabets Møder i 1886. Fear om eydringen af -Saorilepiam La «sa Tass ve 2 2 97 8 ner Horn, Om Johannes Soolyas, ji 222 suv ve 2 Na 3 Undset, om H. Schirmers Bestemmelser af Lokaliteter paa Grønland . Mohn, om Havoverfladens Temperatur i vort Nordhav. Collett, om Linophryna lucifer . . .. . Worm-Miiller, om Forholdet mellem Biret di. og aid oslals- gisk Glycosuri ,.. Bibliothekar Drolsums AE i Daae, om den pavelige Curies pekuniære kved i Run k af Middel- EE EG ; Undset, om en archæologisk Ge ved øvre Rhin ; Joh. Storm, om de gammelitaliske Dialekters OE paa Jon: og Romansk. EG Worm-Miiller, om Gen Forhold til er store Hede 45 F. Kiær, om Gehub's Vier Tage auf Smölen und Aedö Daae, om den throndhjemske Erkebiskops Sædesvende Caspari, om Daabsbekjendelsen i Alexandria i 2det Aarhundrede. ET Gr Å Bjerknes, om nye Apparater til de Vdrde JE ol . Prisopgave for Apotbeker Øwres Guldmedalje . G Loehmann, om den biologiske Forskjel mellem Mand og Keidde Caspari, om Troesregelen hos Origenes Gustav Storm, om det gamle Hamar, å Y. Nielsen, om et Kastetræ fra Alaska Fade i aa Lieblein, om Udgravninger ved I[smailia Caspari, om en latinsk Oversætielse af Jobs Bog. Gustav Storm, om arktiske Reiser i Middelalderen fra Noss og Tøldal Otto og Horn. Miiller, om Fedtdannelser i Organismen. å G, A. Guldberg, om en hidtil upaaagtet Primærfure paa Hjernens Basalflade Schøyen, om Bygaalen . . ; Undset, om Udgravningerne i Hut ; Caspari, om Sententias de floratibus diversis Wikner, om en Konflikt i den Boströmske Skole, Bjerknes, om Prof. Houel i Bordeaux. . å vettu Me Worm-Miiller, om sygelige Symptomer hos Diabetikere dr aker om Centralorganerne for Synet hos Hvirveldyrene ; Collett, om Queenslands Pattedyr ; Undset, om nordisk og mellemeuropæisk ne å å Schøyen, om yderligere Tillæg til Norges Lepidopterfauna . Valg paa Embedsmænd for 1887. Selskabets Medlemmer 1886 . . . .. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1886. bade af A. C. an Selskabets Møder i 1886. Side 22 at enhver algebraisk Ligning har Rod Af Elling Holst (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 1) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W., Brøggers Bogtrykkeri Bevis for at enhver algebraisk Ligning har Rod. Af Elling Holst. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses Møde den 5te Febr. 1886). Å rameen tænkes bragt paa Formen F(x)=0, (1) hvor F(x) er en hel Funktion af Graden m, hvori Leddet x" har Koefficienten 1. Det er tilstrækkeligt at bevise, at Ligmimg (1) mindst har én Rod, saafremt enhver hel Funktion af Graden n—1 kan op- løses i n—1 lineære Faktorer. Den givne Ligning kan altid skrives: f(x) = K hvor f(x) ifølge Betingelsen som hel Funktion af Graden n—1 kan opleses i n—1 lineære Faktorer: f(x) = (x — 04) (æ — og) . . . (% — Any) Da af Størrelserne a; gjerne flere kan være lige og nogle f. Ex. lig 0, kan altsaa den givne Ligning i Almindelighed skrives x% (X—09)" , . . (Z—0p)" = K, (2) hvori m+m+...m=; (3) a og K er i Almindelighed komplexe Størrelser. 1* 4 ELLING HOLST. [No. 1. Sættes nu: % = pge* Po % — G = pe Pi K = Rep saa deler Ligningen (2) sig 1: Modulligningen : eo LE (4) og Årgumentligmngen: mopo + m1Q1 + > += MyPp = P + Ak (5) Saavel qi som P kan tænkes at være = 0 og < 27. Dersom der i det Gauss'iske Plan kan paavises noget Punkt, der tilfredsstiller begge Ligninger (4) og (5), saa har man i dette Punkt en Rod i Ligningen (1). P være et lebende Punkt i det Gauss'iske Plan 40 dettes Nulpunkt, 4; . ... 4, de til de komplexe Sterrelser, o1 . . - 9 svarende Punkter. Udtrykkes da Størrelsen | PAo?mo PA, , . PA) — R ved x og y som sædvanlige Cartesiske Koordinater, men med Axesystemet sammenfaldende med det Gauss'iske Plans Axer, faaes P4 PA SPA SEN) hvor den hele Funktion V(xy) er af 2nte Grad. Indsættes et af Punkterne 4; (i=0,1 .... p) for (x,y), erholdes (ay) =— Lå 9: ØY 0, Slaaes om vilkaarligt Centrum OC, hvis største Afstand fra noget af Punkterne 4; kan være m, en Cirkel med Radius > m + V R, saa omslutter denne alle Punkter 4;; indsættes et vilkaarligt løbende Punkt Q af Cirkelens Periferi i V(xy), erholdes, da ethvert Q4>yR: Pay) > 0. 1886|. BEVIS FOR AT ENHVER ALGEBRAISK LIGNING HAR ROD. 5 Hvorledes man nu end ved Hjælp af en kontinuerlig Kurve forbinder Q med et af Punkterne 4; maa, da p(xy) er en hel Funktion, enhver saadan Forbindelseskurve mindst etsteds inde- holde et Punkt, hvor v(ay)=0 Da nu Q er et løbende Punkt paa Cirkelen om GC, er hermed bevist, at det geometriske Sted for de Punkter (%x,y), hvor v(ay)=0 beskriver et eller flere sluttede helt og holdent indenfor Cirkelen om C beliggende Omløeb, der begrænser et eller flere lukkede Fladerum, tilsammen indeholdende samtlige Punkter i. Vi vil tænke os et saadant Fladerum, nemlig det, der f. Ex. indeholder 49. Det kan muligens indeholde desuden 41, Az... Ay medens Resten af Punkterne kan ligge udenfor dets Kontur. Alle Punkter paa det betragtede Fladerums Kontur tilfredsstiller - Modulbetingelsen (4. Et løebende Punkt af Konturen være P, et fast Punkt af samme P,. De til Vectorradierne PA,, PA... PA, svarende Argumenter, hvert regnet lig eller større end 0 og mindre end 27, giver indsat i venstre Side af Formelen (5) en variabel Sum = ", der i P9 er lig 99. Lader man nu P bevæge sig fra P, f. Ex. i Retning mod Uhrviseren Konturen engang rundt, vil hver Vectorradie til et af de g+1 indre Punkter have forøget sit Argument med 927, hver af de til de ydre Punkter saaende Vectorradier derimod efter en større eller mindre Oseillation være vendt tilbage til Udgangsargumentet. Efter fuldendt Omleb er P' saaledes voxet fra Po' til M'+(m +m +... + my) 27. Hvilken Værdi end 9" og den i (5) givne Argumentværdi P har, gives der saaledes paa den gjennemløbne Kontur m+m+.. -+ Mq Punkter, hvor for passende hel Værdi af % P'—= OP 1 GAkn 2: hvor ogsaa Argumentbetingelsen (5) er fyldestgjort. 6 | ELLING HOLST. [No. 1. Da i disse Punkter baade (4) og (5) tilfredsstilles, er her paavist et Antal af mm, +mi + ... mm Røodder. Da videre den - mindste Værdi af q er 0 og den mindste Værdi af m; = 1, saa har Ligningen mindst en Rod, hvilket skulde bevises. Man har altsaa her bevist, at Satsen, at en hel Funktion kan opløses i saa mange lineære Faktorer, som Gradtallet an- giver, gjælder for Gradtallet », naar det gjælder for Gradtallet n— 1. De anstillede Betragtninger fører til en Række yderligere Slutninger, hvoraf vi her skal fremhæve: At hvilkesomhelst to Punkter 4; indsatte i V(xq) gjør denne negativ, vil sige, at de enten ligger inden samme Kontur eller inden hver sin, saaledes, at de isaafald er skilt ved mindst 2? (el. et lige Antal) Konturer; saafremt disse har noget Punkt tilfæl- les, er dette et Dobbeltpunkt af Kurven 9(x9) = 0 og for bestemt Værdi af P Dobbeltrod i Ligningen. Heraf samt af, at Antallet af Ligningens Rødder ikke over- stiger Gradtallet », fremgaar, at der om hvert Punkt A; høist kan ligge 1 Kontur, medens dog flere Punkter kan ligge forenet inden samme. i Heraf følger igjen: Hver Kontur gjennemløber netop saa mange Rodpunkter, som der findes Punkter Ai; indenfor samme. En anden Fremgangsmaade kan opfattes som en Generalisa- tion af den foregaaende; paa Grund af den Udførlighed, hvor- med den første er fremstillet, kan denne meddeles i al Korthed. Ligningen skrives am" fl) = Kola) hvor f(x) er af Graden m, o(x) af Graden n —m — 1. Det forud- sættes muligt, at dele den af disse, der har det hoieste Gradtal 1886]. BEVIS FOR AT ENHVER ALGEBRAISK LIGNING HÅR ROD. 7 i lineære Faktorer. Det er da ogsaa muligt for den anden. Man faar altsaa Ligningen i Formen: ga—m (x—0a1) TL Sb (Z—09m) = K(x—81) EK: (%—Bn—m-1), - eller almindeligere skrevet: 29 (x—0)P . . > (8— Ap)" = Klx—Bo)". ++ (æ—PBg)"a hvilket giver Systemet: po dr pp 00 004 (4) moQo + miQ1 + . ++ Mp =P 4 mo 4 nNaYa + 2km (5) Lad henholdsvis Punkterne 4; og B; svare til oa og Bi (9 = 0). Da faar man som før en Kurve, hvis Punkter opfylder Modul- betingelsen (4). Denne sees let at separere Punkterne Å; fra B;, hvilke sidste enten ligger frit d. e. udenfor de A4;-punkterne omgivende Konturer eller indenfor disse, men da i særskilte luk- kede Enklaver, hvis Omkredse selv er at medregne til den sam- lede Kurve. Rodpunkterne ligger dels paa de B;-punkterne nærmest om- givende Konturer, nemlig saa mange paa hver, som denne inde- slutter B;-punkter, hvert regnet med sin Multiplicitet »;. Resten ligger paa de Å4;-punkterne omgivende Konturer, nemlig saa mange paa hver, som Antallet af indesluttede Punkter 4; overstiger Antallet af indesluttede i Enklaver forekommende Punkter BD; indenfor samme, hvert Punkt regnet med sin Multiplicitet 7; eller mi. Er m= n—m—1 2: n=2m+1 fører man paa denne Maade Beviset med den raskeste Udvidelse. Satsen gjælder for n=4 altsaa for n=9.4+1=9, følgelig for 2,9 +1=19, videre for 39, 79, osv. Undersøges endelig foruden de her omhandlede Modulkurver ogsaa Argumentkurverne >: det geometriske Sted for de Punkter, hvis Argumenter indsat i (5) el. (5) tilfredsstiller disse Lig- 8 ELLING HOLST. [No. 1. 1886]. ninger, sees let begge Kurver at skjære hinanden orthogonalt. Det bemærkes, at Argumentkurven tilfredsstiller Ligningerne (5) og (5) ogsaa, om i disse istedetfor 2%7 sættes (2K+ 1) 7. Dette forklarer, at Argtmentkurven skjærer de lukkede Konturer ikke blot i de n” Rodpunkter, men som let sees endnu i mn andre Punkter, nemlig de, der svarer til Redder i Ligningen, naar K ombyttes med — XK. | Det her paaviste Orthogonalsystem er fra andet Udgangs- punkt paavist af Darbouz. Trykt 29 Marts 1886. Norske aspergillusarter udviklingshistorisk studerede af 0. Johan-Olsen (Christiania videnskabs-selskabs forhandlinger 1886. No. 2) pr && 33 Sms va Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W, Brøggers bogtrykkeri. Norske aspergillusarter, udviklingshistorisk studerede af 0. Johan-Olsen. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasses møde 5 febr. 1886 af hr. Blytt). Ge mine arbeider paa det path.-anat. institut i Kristi- ania havde jeg anledning til at samle og undersøge udviklings- historisk ved kulturer sågodtsom alle hidtil beskrevne asper- gillusarter og endnu en ny, ikke beskreven, (aspergillus subfuscus)* | Da de fleste af disse soppe hører til de sjeldnest forekom- mende, når undtages den almindelige mugsop, aspergillus glaucus, og vel neppe nogen botaniker nogensinde før har havt anledning til at dyrke alle på en gang, skal jeg her meddele mine under- søgelser udførlig. Tillige spiller disse soparter en ikke så liden rolle i den medicinske videnskab, da enkelte ved injektion i blodbanerne frembringer dødelige sygdomme hos dyr, andre ved indånding frembringer lungesygdomme hos mennesker og dyr og atter andre ydre hudsygdomme, øiebetændelser hos men- nesker. Sammen med hr. Dr. F, G. Gade har jeg over denne medi- cinske del anstillet talrige undersøgelser, hvis resultater vi har meddelt i Nordisk medicinsk arkiv, hvor også et kort udtog af følgende beskrivelse med tegninger af soppene er meddelt. 1 Meddelelser fra naturhistorisk forening i Kristiania 1885: En ny pathogen mugsop. LE 4 0. JOHAN-OLSEN. [No. 2. Aspergillusarterne trives som regel bedst i nogenlunde hei temperatur og som de fleste mugsoppe på lidt sur jordbund og findes derfor somoftest på halv forrådnede, gjærende (altså varme) plantedele. De slutter sig som bekjendt meget nær til penicillium, fra hvem de dog adskiller sig ved sine hovedformig opsvulmede conidiebærere med talrige stråleformig udgående sterigmer, der dels direkte afsnører conidier, dels udsender grene, også kaldet »Sterigmatocyster*, der da er spore-afsnerende; dog kan man ved — dyrkning frembringe akkurat lignende conidiebærere som hos penicillium. Kun en aspergillusart er tidligere fuldstændig udviklings- historisk undersøgt, og. kun denne kan man med sikkerhed hen- føre til ascomyceterne, da man nemlig her har fundet ascusstadiet, aspergillus (eurotium) glauens. | Hos enkelte andre arter har man fundet sclerotier; således har Brefeld fundet disse hos aspergillus niger, Wilhelm hos asp. ochraceus og flavus, og jeg selv hos asp. fumigatus. Men ingen af disse har det nogensinde lykkedes at bringe til at spire, således som Brefeld har vist ved sit epokegjørende arbeide over penicillium og dens sclerotier. Jeg har udsat sclerotier af asp. fumigatus, niger og af penicillium samtidig for de samme ydre betingelser, men mens penicillium dannede asci og ascussporer, blev de andre fuldstændig uforandrede. Eidam har (i Cohns Beitråge z. Biologie d. Pflanzen B. III) angivet, at ,Sterigmatocystis* nidulans skal danne en overgang mellem penicillium- og aspergillussclerotier, men denne meddelelse bør dog nærmere bekræftes, før man kan tillægge den fuld værd, da efter andre hele denne aspergillus nidulans ikke er én, men flere sop. Myceliet er hos alle aspergillusarter temmelig ensartet og udmærker sig fremfor alle andre soppe, endog fremfor penicillium ved sit leddede opblæste udseende. Som alle ascomycethyfer er aspergillernes uden broceller, ,Schnallenverbindungen*, og i ung - 1886. ] NORSKE ASPERGILLUSARTER. 5 tilstand uden udtalte skillevægge; med alderen blir disse tyde- ligere og talrigere, leddene mellem dem pustes op, så tilslut hyfen får et rosenkrandslignende udseende — så karakteristisk, at man i enhver mikroskopisk kultur ved første øiekast kan se, om en forurensning ved en aspergillus har fundet sted. Perithecierne skal efter De Bary's undersøgelser fremkomme ved en befrugt- ningsproces. Den hele befrugtning hos ascomyceterne synes dog at være tvivlsom efter de seneste undersegelser. Angående peritheciernes dannelse og structur har De Bary skrevet en udtemmende monografi.” I mine kulturer — hvorom senere — opstod altid perithecierne i gamle kulturer, når disse begyndte at tørke ind. Når jeg stadig sørgede for, at kulturerne holdt sig fugtige og havde tilstrækkelig næring, opstöd der ikke perithecier. Sclerotierne opstår dels ovenpå luftmycel og konidiebærere som ved asp. niger, dels inde i samme som ved asp. fumigatus. De opstå I massekulturerne — altid kun i faste kulturer temmelig vil- kårlig, uden at man ved kunstmidler altid efter ønske kan frembringe dem. I sin bygning stemmer de fuldkommen overens med de fleste andre sclerotier. De opløses let i 10% kalilud, af hvilken det almindelige mycel ikke påvirkes. De består alle af et storcellet pseudoparenkymvæv, fyldt med et svagt kornet vandklart protoplasma, der ved chlorzinkjod og påfølgende udvask- ning med vand antager en brunlig farve, mens den her let synlige midtlamelle ved samme behandling får en violet-blå nuance. Nogen forskjel mellem ascogene og almindelige hyfer kunde jeg aldrig opdage, når undtages, at når asp. fumigatus sclerotier op- - løstes i kalilud, blev der eiendommelige, korte, tykke, lidt snoede hyfer tilbage — de eneste upåvirkelige. Wilhelm? beskriver i sin bog om aspergillusarterne heller ingen sådanne. - I Beitråge zur Morphologie und Physiologie d. Pilze. ? Beitråge zur Kenntniss d. Pilzgattung Aspergillus. Strassburg 1878. 6 0. JOHAN-OLSEN. [No. 2. Conidiebærerne opstår, som Wilhelm? også angiver, dels fra særegne frugthyfer dels fra hvilkensomhelst lufthyfe. Wilhelm lægger meget stor vægt på, om sterigmerne er grenede eller ei, og Fidam? gjør endog en egen slægt af de med grenede sterigmer forsynede aspergillusarter. — Wilhelm inddeler dem i to grupper herefter. Ingen af delene holder stik; thi der findes over- måde talrige overgange (f. ex. asp. subfuscus?) endog hos en og samme art (asp. flavus). Således har som regel asp. flavus kun ugrenede sterigmer, især dyrket koldt, men får ved længere tids varmedyrkning talrige grenede sterigmer, ja endog tertiært grenede, heri ikke medregnede de også af Wilhelm antydede »Missbildungen*. Ligeledes kan man ved varmedyrkning af asp. niger også erholde ugrenede, direkte spore-afsnørende ste- rigmer. Der er derfor ingensomhelst grund til at dele aspergillus- arterne i grupper herefter og endnu mindre i at udsondre en egen slægt således som Fidam. Conidierne varierer i størrelse fra 1,2 p. — 15 p, de er dels glatte, dels ru, dels ovale, dels runde. Mindst er de hos asp. fumi- gatus — sterst hos asp. glaucus. Ved spiringen svulmer de somoftest op til den 10-dobbelte størrelse (3- å 4-dobbelte diameter). De bevarer sin spireevne overmåde længe; således har jeg opbevaret asp. fumigatus i to år (Eidam angiver 10 år) Brefeld asp. niger i 10—12 år, uden at spirevnen er gået tabt. De tåler også koghede uden at dræbes; således har jeg ophedet til koghede vand, hvori var suspenderet conidier af asp. flavus og subfuscus, uden at de har tabt sin spireevne. Ligeledes har jeg tidligere påvist, hvorledes forskjellige aspergillusarter* kan modstå indvirkning af forskjellige gifte. Få bifge sår Kenntniss d. Pilzgattung Aspergillus. Strassburg 1878: Le fra Naturhist. Forening i Kristiania 1885. 3 4 Er sublimat i en opløsning af én promille et pålideligt desinfek= tionsmiddel? Norsk mag, f. lægev. Kristiania 1885. 1886.] NORSKE ASPERGILLUSARTER. 7 Involutionsformer. Som før nævnt kan flere aspergillusarters conidier (f. ex. asp. subfuscus, asp. fumigatus og flavescens) indsprøitede i levende dyrs blod eller indåndede frembringe sygdomme, som i mange henseender i hei grad ligner tilsvarende bak- teriesygdomme. Inde i organismen spirer og voxer da sop- pene lidt anderledes end i kulturer. Hyferne er lange, uleddede (kun i lungerne, hvori der er mere luft, er de som vene, her kan de også sætte frugt), uden skillevægge. Meget ofte og især i sådanne tilfælde, hvor de indsprøitede eller endnu mere indåndede sporer har en stærk kamp at bestå med organismens celler, udvikler der sig heist besynderlige involutionsformer. Fra den opsvulmede spores membran — og hos mange også fra hyfens membran — stritter der et mylder af pigger stråleformig ud til alle sider, som på et pindsvin. Disse kan enten være lige tykke, men er dog mestendels kolbe- formig opsvulmede. Disse udstrålede pigge kan atter være — som hos asp. subfuscus — besat med lignende pigge, så det hele billede ligner en actinomycesgruppe. Det synes, som om disse dannelser somoftest kun er udgåede fra membranerne, selv med Zeiss's homogen immersion 118 kunde jeg intet indhold se. Dog vanskeliggjeres endel undersøgelsen derved, at figuren ligger ind- leiret i pusceller. Det mærkværdigste er dog, at disse pigge frembringer det samme pathologisk-anatomiske sygdomsbillede og har de samme mikrochemiske reaktioner som tæringsba- eillen (Bacillus tuberculosis Koch). (Affarves ikke af salpeter- syre). Hos enkelte arter, f. ex. asp. subfuscus, gjør hele figuren indtryk af at være en amøeboiddannelse. Lichtheim vil have seet noget lignende ved et par mucorarter, også i dyreorganismen. Dyrkningen af soppene foretoges dels i massekulturer under alle de ved den moderne sopdyrkning brugelige kauteler i Erlenmeyerske kolber, såvel i varme som i almindelig temperatur, dels efter 8 0. JOHAN-OLSEN. «V4No. 2 Brefelds? methode i hans næringsløsning i hængende dråbe eller i Brefeldske dyrkningsglas, hvorved soppenes udvikling fra én spore til dannelsen af nye generationer stadig kunde forfølges. I mine massekulturer havde jeg aldrig spor af forurensninger, selv i varmekulturer. Bakterier kan ved lidt syreholdigt substrat let udelukkes fra de første kulturer. Jeg anvendte kunstig tørret bredmel 10 gr. til 25 gr. vandig plommesaft i en kolbe. Ved steriliseringen i dampapparatet blev denne blanding til en fast grød, der viste sig som det aller heldigste næringssubstrat. Delvis anvendtes også poteter å la Koch og plommesaft — agar- agar. Men kun på den faste, lidt syrlige jordbund dannedes perithecier og sclerotier. Delvis anvendtes også udelukkende steriliserede fugtige brødskiver i steriliserede glasskåle, men heller ikke disse viste sig så heldige som ovennævnte blanding. Fysiologi. Aspergillusarterne antages tildels at kunne frembringe en gjæring, altså virke som fermenter; således skal aspergillus niger ifølge van Tieghem frembringe en gjæring i garvesyre- holdige substanser og spalte tannin. Aspergillus ,Oryzæ* skal også kunne (ifølge Cohn) bevirke en alkoholisk gjæring i sukker- og stivelseholdige emner. Den bekjendte japanesiske rusdrik -Sake* skulde således frembringes ved denne aspergillusarts fermentvirkning på ris. Disse gjæringsprocesser er dog endnu tvivlsomme og tiltrænger en nærmere og mere kritisk under- søgelse. Det er dog et faktum, at aspergillusarterne kan udeve en stor forandring på mange substrater; enkelte arter gjør f.ex. gelatin flydende. Ligeledes afsondrer atter alle særegne sekreter, der som regel samles i forskjelligfarvede dråber ovenpå masse- kulturerne. | Som pvennævnt er der mellem alle aspergillusarter i coni- diedannelsen en betydelig lighed, og der er for tiden ingen grund til at udelukke nogen bestemt gruppe. Men jeg kan dog ikke fri- gjøre mig for den tanke, at der muligens i fremtiden vil vise 1 Brefeld: Schimmelpilze. IV. 1886. NORSKE ASPERGILLUSARTER. 9 sig, at disse conidiedannelser, vi kalder aspergillus, er conidie fruktifikationer af muligens vidt forskjellige ascomyceter, og at aspergillus altså kun er et kollektivnavn som gjærsop, der jo efter Brefelds undersegelser kun er knopskydningsformer af de allerforskjelligste høiere og lavere soppe. Den almindeligst og bedst bekjendte form af alle aspergil- lusarter er den af De Bary undersøgte og meget neie beskrevne aspergillus glaucus. For denne arts vedkommende skal jeg væsentlig indskrænke mig til at anføre De Barys* diagnose. Eurotium (aspergillus) glaucum De Bary. ,Mycelium superficiale laxe contextum, primitus candidum ,tandem flavescens v. rufescens. . Stipites conidiferi crassi mem- ,prana tenui molli præditi. Conidiorum capitula magna, glauca pV. nigrovirescentia singula conidia globosa v. ovalia magna (diam. vulgo 9—15 p.) episporio munita firmo vesiculoso, sub »aqva microscopio inspecto sordide fuscescente. Perithecia in smycelii tomento nidulantia, majuscula, sulphurea. Ascosporæ y,maturæ achroæ, lentiformi-biconvexæ, margine sulco percursæ plato acute marginato. Episporium in ipsius sulei marginibus sradiatim striolatum tuberculatumqve, cæterum læve. Ascosporarum diameter major plerumqve 8—10 v., minor »*/5 Circiter majoris.* Det synes dog, som om De Bary i sin beskrivelse har med- taget asp. flavus og asp. glaucus under et, især hvad forekomsten angår (menneskelige øren). Aspergillus glaucus Voxer især på tørrede planter (deraf dens gamle navn Eurotium herbariorum), på syltede frugter o.s. V. Den kan neie sig med minimale mængder næring; således har jeg fundet den voxende på stærk saltlake, hvori et par gamle soppe. Ligeledes kan den voxe i temmelig lav temperatur (i vinterkulde), men trives derimod ikke i varme, i varmedyrknings-apparatet standser væxten, når temperaturen forhøies til 30"C. Bedst I Beitråge zur Morphologie und Physiologie d. Pilze. III. 1870. 10 0. JOHAN-OLSEN. No. 2 liker den almindelig stuetemperatur, men voxer selv da meget langsomt, langsommere end alle andre aspergillusarter. Behøver 5 å 6 dage for at udvikle nye sporer. På ovennævnte syrlige breddeig voxer den jevnt udover substratet uden synligt mycel og giver et tæt fløielsagtigt ud- seende, af farve blålig-grågrøn, gjerne med brunlig nuance, med alderen brungren til rødgul. Mycelet er mere tykvægget end hos nogen af de øvrige arter. Sporerne er også større end hos nogen art, 10—15 v. i diameter og piggede. Ikke pathogen. Angående beskrivelse af conidiebærere og perithecier hen- vises til De Bary. Eurotium aspergillus repens De Bary opstilles af De Bary og andre som en egen art, der skal adskille sig fra asp. glaucus ved den ringere størrelse af reproduktionsorganerne. Jeg kan dog ikke opfatte den anderledes end en varietet, der i almin- delighed har en lidt brunere farve end hovedarten glaucus; jeg har dog fundet så mange mellemstadier mellem begge, at jeg kun opfatter begge som en art. Asp. glaucus har også stor tendens til at variere. De Bary's diagnose af asp. repens hidsættes: ,Mycelium superficiale lateqve repens. Conidia globosa V. ovalia, tenuissime verruculosa, diam. 7 v—38,5 v.. Perithecia minuta, sulphurea. Ascosporæ achroæ lentiformes crasse biconvexæ margine sulco minime profundo, sæpe ægre conspicuo obtusissime marginato percussæ; diam. major 4 p.—35,6 p.. Episporium undiqve lævissimum. OCætera prioris speciei.* Skal forekomme sammen med asp. glaucus på vegetabilier. Ikke pathogen. 1886.] NORSKE ASPERGILLUSARTER. 11 Aspergillus flavus Brefeld. Synonym. Asp. flavescens Eidaml, Lichtheim>. » glaucus, Koch, Gaffky*, Løfler, Leberé, Diagnosis. Mycelium superficiale pannosum, tenax. Stipites conidiferi creberrimi, vesica terminali globosa, membrana incras- sata, achroa, verrucosa. Sterigmata lagenæformia, in culturis vulgo simplicia, vetusta raro ramosa. Color capitulorum conidiorum maxime variabilis: calore sangvinis (34"—480 C.) vegetantis (culti) primitus vitreovirens, tandem brunneo-virens, olivascens. Temperatura normali cubiculi (159 OC.) vegetantis color aureus. Conidia globosa, diam. 5—7 p,, episporium læve flavum. »Sclerotia minuta, nigra, tuberosa.* Pathogenes; optime calore sangvinis (879 C.) vegetans. Habitat ad corpora organica putrescentia. Der er vel ikke nogen sop, der overhovedet er blevet så udsat for forvexlinger og har fået så mange forskjellige navne som denne. Dette grunder sig væsentlig på dens ganske forskjellige udseende i varme og kolde kulturer. Det er neppe tvivl underkastet, at denne min sop er iden- tisk med Lichtheims og Eidams asp. flavescens, og Wil- helms asp. flavus. Idetmindste er der ikke et eneste moment, som taler imod identiteten med asp. flavescens, og kun man- gelen af sclerotier taler imod identiteten med Wilhelm's asp. - flavus. 1 | Den fremkommer somoftest på varme gjærende plantedele, den udmærker sig især ved sin udprægede guldgule farve, sær- lig fremtrædende i kolde (159 C) massekulturer, der danner et tykt tæppe, rynket og foldet som en maveslimhinde. 1 Cohns Beitråge. II, ? Lichtheim: Ueber patbogene Schimmelpilze, Berl. klinisehe Wochenschr. 1882. n. 9 og 10. 3 Mittheilungen aus. d. K. Gesundheitsamt 1881. ad SJ DR 6 Berliner kliniscehe Wochenschrift 1882, n. 11 og 12. 12 0. JOHAN-OLSEN. SJNo- Dyrket varmt antager derimod kulturen en aldeles glas- grøn farve, der med alderen blir mere og mere brunagtig. Asp. flavus voxer i almindelig temperatur (159 C) meget langsomt, omtrent som asp. glaucus, i varme derimod meget hurtigt, optimum mellem 36—880 C. I denne temperatur spirer sporerne allerede efter få timers forløb, og den færdige conidie- bærer har efter knap to dages forleb dannet en ny sporegene- ration. Liker bedst sur fast jordbund. Mikroskopisk viser mycelet sig tykvægget, grenet og septeret, omtrent som asp. glaucus, dog er leddene noget kortere og langt mere oppustet end hos denne. I lidt ældre mikrosko- piske kulturer blir det rent rosenkrandsformet. Conidiebærerne har omtrent samme form som hos asp. glaucus, idet de tiltager jævnt i tykkelse opad og ender i en kugleformig opsvulmet blære, hvorfra de stråleformigt ud- gående, i yngre kulturer ugrenede, i ældre grenede (2—4) flaskeformede sterigmer udgaar. Sterigmegrenene kan atter være grenede.* Conidiebærerne er dog meget større end hos asp. glaucus og udmærker sig ved sin ru, vortede overflade. De er indtil 500 p. lange, 13—15 v. tykke. Conidiehovederne er 50 —90 v. tykke, den indre omvendt ægformig ovale blære indtil 30 v. Sterigmerne har også en større tendens til at rette sig opad end hos asp. glaucus, og conidierne er mindre, kun 6—7 v, glatte, lidt ovale. Idet spiringen begynder, svulmer de be- tydelig op, blir tydelig dobbelt konturerede og åbner sig i den ene side, hvorpå hyfen træder ud uden at episporium afkastes som hos asp. glaucus. Temmelig ofte smelter flere sporer sam- men, idet der indtræder fusioner, dels direkte mellem sporerne, dels gjennem korte hyfer. Efter fusionen dannes et langt kraf- - tigere mycel end af ikke fusionerende sporer. Efter manges anskuelser skal enhver fusionering (f. ex. broceller ,Schnallen- cellen*), ustilagosporidier etc. være en kjøensakt. Den ved aspergilli optrædende fusionering synes dog at tyde hen på, 1 Herunder medregnes ikke de forvoxninger og misdannelser, som så ofte fore- kommer ved denne sop og asp. glaucus (efr, Dr. Bary) i magre kulturer. 1886.] NORSKE ASPERGILLUSARTER. 13 at den Brefeld'ske opfatning er den rigtige, nemlig at al fusio- nering kun er en ernæringproces, idet to celler kun smelter sammen for at forene sine kræfter og kunne voxe videre, ikke for at formere sig. Wilhelm (1. c.) angiver, at han ved sin asp. flavus har fun- det sclerotier, der er ,meget små*, sorte, paa snit sulrede. Det har aldrig lykkedes mig igjennem et par års kultur på de for- skjelligste substrater i varme og kulde, under forhold, hvor både asp. niger og fumigatus dannede sclerotier, at få frem slige ved min asp. flavus. Det er den eneste forskjel mellem min sop og Wilbelm's, kun undtages, at hans sporer var ru, mine glatte. Asp. flavus bevirker indsprøitet i levende dyrs blod — rig- tignok i store mængder — en dedelig nyresygdom, ligesom den frembringer øre-, øine- og lungesygdomme hos mennesker. Inde i organerne danner den undertiden de før nævnte stråleformige involutionsformer. Disse er hos denne sop yderst udprægede, idet piggerne ikke alene udgaar fra den spirende conidie og den første hyfestub, men også fra temmelig forgrenede (under disse omstændigheder opsvulmede) hyfer stritter talrige stråler ud til alle kanter. Under sin væxt i massekulturer udskiller denne sop en guldgul, stærkt brydende vædske, der i dråbeform samles oven- på conidielaget. AspergillusMOryzæ kan hverken ved makroskopisk eller mikroskopisk undersøgelse i morphologisk henseende i nogen væsentlig grad skjelnes fra asper- gillus flavus (>: flavescens). Kun er conidiebærerne noget længere (1 mm.) og sporerne noget større (7—9 0). Såveli farve, i voxemåde — den trives således bedst i høie temperaturer — i den ru, kornede membran på conidiebærerne, i sterigmerne og spore-afsnøringen stemmer den overens med aspergillus flavus. Ligeledes har ,,asp. oryzæ" det senere blæreformige opsvulmede, uregelmæssig leddede mycel, med de gemmelignende opsvulminger, de samme fusioner af sporerne ved spiringen, de samme misdannelser i ældre kulturer, kortsagt ligheden mellem min art, aspergillus flavus og asp. 14 0. JOHAN-OLSEN. - -[No.2. oryzæ er så påfaldende, at jeg kan ikke andet end anse denne sidste for en asp. flavus temmelig nærstående varietet, der ud- mærker sig ved lidt yppigere væxt og lidt større, noget prikkede conidier. Denne varietet har muligvis endnu den evne at kunne frembringe en gjæring i sukkerholdigt næringssubstrat. Således skal denne aspergillus af ris frembringe den bekjendte japane- siske rusdrik ,sake" ifølge Cohn's undersøgelser. Disse under- søgelser er imidlertid endnu tvivlsomme, og det er et spørgs- mål, om ikke alt vil vise sig at bero på urene kulturer, således som det har vist sig ved asp. glaucus, asp. niger og penicil- lium glaucum, der alle tidligere (f. ex. af Duclaux) er blevne beskyldte for at frembringe forskjellige gjæringsprocesser. I mine kulturer har aspergillus oryzæ ingen gjæring frembragt, men jeg vil endnu ikke absolut benægte muligheden før efter senere fornyede forseg. Aspergillus fumigatus Fresenius. Synonym. Asp. nigrescens Robin. » Wiger (?) Raulin. X Diagnosis. Mycelium superficiale in membranam tenacis- simam contextum. Stipites conidiferi creberrimi, velutini, mycelii hyphis non crassiores, virescentes, vesica terminali clavata. Sterigmata brevissima, simplicia, acropetala colore capitulorum conidiorum variabili, fungi calore sangvinis (37— 40" OC) vegetantis colore primitus cæruleo-virenti tandem brunneo- virente, demum constanter brunneo q.8. » Terra di Siena*, tem- peratura normali cubiculi vegetantis (1590) primitus albo-cyaneo brunnescente, tandem brunneo-virente. Conidia minutissima (12—2 p) globosa lævia, aqvæ immersa microscopio visa glauca. Sclerotia ovalia, tuberosa (diam. 0,5—0,8 p.) brunnea, sub- pannosa, firma, uda, flavo-alba. 1 Fresenius: Beitråge zur Mycologie. 1850 —63. 1886.] NORSKE ASPERGILLUSARTER 15 Pathogenes, calore sangvinis (37—409 C) optime vegetans tanta celeritate, ut spatium horarum XVIII å conidiis ad conidia nova perfecte efformata sufficiat. Caålore normali cubiculi (1590) tardissime vegetans. Habitat in animalibus vivis et ad corpora organica putrescentia. Qgså denne sop varierer meget i farve, eftersom den dyr- kes varmt eller koldt, og er også meget ofte bleven forvexlet. (Ved at undersege Raulin's tegning af asp. niger ser jeg, at han rimeligvis har forvexlet denne art med asp. fumigatus). Kun engang har jeg fundet denne sop på gjærende blade af Ribes grossularia. Desuden har jeg fundet den i et trøske- belæg i ösofagus på et kadaver. Massekulturer ligner påfaldende i farve og væxt kulturer af penicillium crustaceum, men har dog et mere fløielsagtigt udseende (som asp. glaucus), voxer aldeles jævnt udover sub- stratet. Dyrket koldt (15%) har den længe en fin, lys, hvidlig himmelblå farve, der med tiden blir mere brunlig og i rigtig gamle kulturer skidden grønbrun. Dyrket. varmt er farven i de første dage blågren, blir så mere grønbrun og gradvis endelig smuk siennabrun, og hele kulturen ligner da fint brunt fløiel, på grund af de uhyre tæt- stående, korte, ligestore conidiebærere. Asp. fumigatus trives overhovedet ikke i temperaturer under 15" C, ved denne temperatur voxer den overmåde langsomt, medens den i høiere temperaturer hører til de allerhastigst Vox- ende soppe, dens optimum er 38—40? C, og i denne temperatur sætter den på et døgn endog i massekulturer talrige nye sporer (i 159 C 5 å 6 dage), ja i mikroskopiske kulturer kan man lagttage en udvikling af en udsået spore til ny generation af spiredygtige sporer på mindre end 18 timer. Medens som omtalt de øvrige aspergillusarter foretrækker en sur jordbund, er fumigatus meget øemfindtlig for syrer (kan ikke trives på appelsinskal eller sure æbler), derimod tri- ves den bedre end alle andre arter på alkalisk jordbund. 16 | 0. JOHAN-OLSEN. pe [No. 2. Mycelet, som i massekulturer ligger som en meget fin hinde - udover substratet, viser sig under mikroskopet at bestå af lange, lidet leddede hyfer, der heller ikke som ældre blir synderlig op- pustede og leddede, iallefald mindre end alle andre aspergillusarter Heller ikke er mycelet særdeles rigt forgrenet, men de secun- dære grene har som regel et knudret, sammenballet udseende. Sclerotierne? fremkom helst, når massekulturerne — i Erlen- meyerske kolber — sattes i varmeapparatet et par dage og så i almindelig temperatur. Da har soppen dannet et rigeligt mycel, og ved kulden stanses conidiedannelsen, og sclerotier dannes. Dog dannes de ikke til alle årstider, helst om høst og vår. De frem- kommer inde i luftmycelet, ikke på overfladen som hos asp. niger. De er langagtig ovale knoller, indtil 0,8 mm. lange og 0,5 brede, temmelig hårde, udenpå børstet hårede, grålig rødbrune, blir aldeles redbrune, når de vædes. Ved snit viser det sig, at de har et tykt rødbrunt (indi gulbrunt) skal med et glindsende, gulhvidt, fast indhold, på snit omtrent som en kogt potet. De består af et meget fintcellet pseudoparenkym med tykke cellevægge. På mikroskopiske, med svovlsyre behandlede og med safranin farvede snit kan tydelig iagttages protoplasmaforbindelser mellem de parenkymatese celler, ligesom talrige porer også Sees. Det fint kornede protoplasma viser sig ved osmiumsyre at være temmelig fedtholdigt, og ved hæmatoxylinfarvning kan ty- delig små runde cellekjerner som regel iagttages. Barkcellerne er overmåde tykvæggede, gulbrune flade, optager lettere farvestof end indholdet. I kalilud opløses som før nævnt både protoplasma og cellevæggen med undtagelse af en del af midtlamellen. Til- bage blir kun et eiendommeligt tykt, leddet og oppustet, meget sparsomt mycel i det indre af sclerotierne, disse hyfer har en vis lighed med de ascogene hyfer? i A. niger og penicilliumsclerotier. Men det har ikke lykkedes mig at få disse sclerotier til at spire. Når de blir gamle, 'opløses og udtemmes cellerne fra midten og 1 Første gang påvist af forfatteren. 2 De farves også langt stærkere af de fleste farvemidler end sclerotiernes øvrige indhold, E » å 4 i EE 1886. | NORSKE ASPERGILLUSARTER. ——— 17 udimod barken, men ingen sporesække, sporer eller anden ny- dannelse kunde iagttages, kun midtlamellerne blir tilbage. Conidiebærerne er mindre end hos alle andre aspergillusarter, omtrent så store som sterigmerne hos asp. niger. De er blot 2—300 v. lange, har en fuldkommen kølleform, langsomt tiltagende opover mod hovedet, hvori stilken uden nogen egentlig begrænds- ning går over, idet samtidig stilkens og hovedets grønlige farve stadig blir mørkere opover. Hovedet med påsiddende conidier måler 30—45 p, den indre blære ca. 25 p. Stilkens tykkelse på midten ca. 4 p. Sterigmerne er meget korte og aldeles ugrenede, de sidder blot på conidiebærernes øverste kuppel og stræber væsentlig acropetalt opad. Ved mikroskopisk kultur viser de sig fra først af som dråbeformige udvæxter på hovedet. Conidierne er meget små, de mindste hos alle aspergillusarter man kjender, blot 12—2 v, aldeles glatte og blågrønne under mikroskopet. De afsnøres i uhyre masser og falder meget snart af. De spirer i regelen uden fusioner, men med et i begyndelsen uhyre knudret mycel. Denne sop er også sygdomsfrembringende både hos dyr og mennesker ved kunstig injection og ved indånding af conidier. Den frembringer i organerne udprægede stråleformige involutions- former, især I lungerne. Under sin væxt i massekulturer afsondrer asp. fumigatus en rodbrunlig, mat væske i dråbeform ovenpå kulturen. Aspergillus clavatus Desmazieres.! Diagnosis. Mycelium superficiale niveum, in membranam pannosam contextum. Stipites conidiferi majores 1—2 mm. longi, mycelii hyphis crassiores, læves vitrei, membrana minus incrassata, vesica terminali elongata clavata. Capitula conidiorum coeruleo — glaucescentia. Sterigmata simplicia, brevia, ovalia. Conidia singula 1 Amnnal. d. Sciences. II. 1834. Vid.-Selsk. Forh, 1886, No, 2. 2 18 | 0. JOHAN-OLSEN. [No. 2. ovalia (3 p. — 45 v.) episporio lævi aqvæ immersa microscopio visa læte glaucescentia. Perithecia et sclerotia ignota. 20—3090. optime vegetans, colore persistente. Denne sop er den største og idethele taget den lettest kjen- delige af alle aspergillusarter. Jeg fandt den forste gang spontant voxende på en forurenset bakteriekultur på kogte poteter og har de senere år siden stadig dyrket den. Asp. clavatus voxer helst i temperaturer lidt over stuevarme, dens optimum ligger mellem 20 og 80? C.; den voxer dog også ganske hurtigt i 159C. Lige op til 379 C. kan den vedblive at voxe, men den vegeterer i denne temperatur da blot og sætter ikke conidier. Hele kulturen er derfor snehvid, kun med et ganske svagt skjær af grønt i de øverste toppe, hvori enkelte ikke spiredygtige conidier afsnøres. Ved 30—36" afsnøres på kulturer, der er udsået i lavere temperaturer endel vantrevne sporer øverst på toppene af køllen, derimod lykkes det ikke ved direkte udsåning at få sporerne til at spire i denne temperatur. Forsøgsvis udsåedes i to lige kolber lige sporemængder af samme avling. Den ene sattes i stuetemperatur og havde allerede efter 4 dage frembragt rigelig ny avling af sporer. Den anden sattes i 37" C. og havde efter 14 dages forleb endnu ikke spiret. Da den derimod udsattes for almindelig temperatur, spirede og satte den ny sporavl efter 3 dage, og nu kunde den også vegetere i 36—370 C. Massekulturerne er let kjendelige på sin rene blågrønne, uforanderlige farve, de ældre kulturer blir kun lidet mattere. Overfladen er ru og kornet på grund af de lange stilkede coni- diebærere, hvoraf hver enkelt kan iagttages med blotte æie (indtil 2 mm. lange). Mycelet er hvidt og danner en filtagtig hinde over det helst sure substrat. Under mikroskopet viser det sig som et udpræget aspergillusmycel: leddet, oppustet, rigelig forgrenet og indfiltret. | 1886]. NORSKE ASPERGILLUSARTER. 19 Sclerotier eller perithecier har heller ikke jeg, selv gjennem årelang kultur, under de allerforskjelligste betingelser kunnet frembringe. Conidiebærerne er som omtalt meget store, indtil mere end 2 mm. lange, men som regel blot 1,5 mm., hvoraf det egentlige caput indtager en god fjerdedel. De er kelleformige, med jevnt tiltagende tykkelse, indtil omtrent */; er nået, så atter aftagende. Nogen bestemt overgang mellem stilk og caput er der egentlig ikke. I ung tilstand er conidiebæreren hvid, men blir meget snart blågren. Bredden af caput med påsiddende sporer er 180—200 p,, den indre blære omtrent 100. Det hele caput er bedækket af sterigmer, der står perpendiculært på kellens overflade. De er somoftest ugrenede, meget korte, ægformede og afsnører en mængde glatte, ovale, lyst grenagtige conidier 3,0—3,6 p. brede, 5—6 v. lange. Under sin væxt i massekulturen afsondrer asp. clavatus en aldeles farveles, vandklar, stærkt brydende vædske, der i dråbe- form samles ovenpå conidierne. Den frembringer ikke sygdomme hos dyr eller mennesker. Aspergillus niger van Tieghem. Diagnosis. Mycelium superficiale flavescens, in membranam densissimam rugosam contextum. Stipites conidiferi mycelii hyphis multo crassiores, membrana valde incrassata, firma achroa V. infra vesicam fusca, transparente. Capitula conidiorum e nigro- fusca. Sterigmata ramosa 2—10 sterigmatocystibus instructa. Conidia globosa! (diam. 3—5 v.) episporio verruculoso e violaces- fusco. Selerotia majora (diam. 2—2,5 mm.) tuberosa V. globosa V. eylindrica albo flavescentia, pannosa. Denne sop, der er let kjendelig ved sin sorte farve, kan ikke forvexles med nogen anden end asp. subfuscus, fra hvem den dog betydelig adskiller sig. Oo 20 0. JOHAN-OLSEN. ' [No. 2. Første gang, jeg fandt den, fremkom den spontant i labora- toriet. Senere har jeg fundet den voxende i en Listers ban- dage (jodoformgaze, carbolgaze og sublimatiseret mose); heri trivedes den udmærket og gik herfra ind i huden, vegeterede i denne og frembragte på et før friskt sted et hårdnakket udslet. Bare af denne forekomst kan man skjonne, at den må være en. temmelig hårdfør sop. Den trives også temmelig lige godt og voxer lige hurtigt både i varme (37—409 C.) og almindelig tem- peratur. Den er mere hårdfer end alle andre arter såvel mod antiseptica (bryr sig ikke om 1% sublimat) som mod syrer. Den voxer således godt på appelsiner. Derimod kan den ikke i varme trives på alkalisk substrat og fordrer mere surstof under sin væxt end andre aspergillusarter. Den voxer temmelig hurtig: ny sporegeneration på 2? a 3 dage i 159 C. Optimum synes at være 36—38%. Massekulturerne er næsten sorte, blot med et ganske svagt | anstrøg af gråbrun chocoladefarve. Mycelet er gulagtigt, danner et svagt rynket og foldet teppe over substratet. Under mikroskopet viser der sig intet særegent. Sclerotierne fremkomme som regel meget let, når en kultur fra varme sættes over istuetemperatur, de ligger gjerne i grupper flere sammen og ovenpå (ikke inde i, som Wilhelm angiver) mycelet. De danne meget store — indtil 2,5 mm. store — ovale eller runde gulhvide lidt hårde knoller. Snitfladen ligner påfaldende en gjennemskåren rå potet. Under mikroskopet viser de sig meget mere storcellede end sclerotier af asp. fumigatus, ligesom barken også er meget tyndere, forøvrigt de samme reaktioner. De voxer temmelig hurtigt, dannes på et par dage. Det har ikke lykkedes mig ved udsæd at få dem til at spire, ligesom jeg heller aldrig har opdaget spor af ascogene hyfer. Conidiebærerne er overmåde store ca. 1,5 mm. lange. Stilkene er meget tykkere end det øvrige mycel og gjør meget ofte en knæk, idet de forlader det almindelige, fine mycel. Stilkens membran er stærkt gulfarvet og meget tyk. Caput er afrundet pæreformigt med en ikke stærkt markeret, men dog tydelig overgang mellem den smalere ende og stilken. Den indre 1886]. NORSKE ASPERGILLUSARTER. 21 blæres membran er tydelig gjennemhullet (getiipfelt), hvor de aldeles radiært stillede, lange, grenede sterigmer går ud. Sterig- merne er kølleformede, omtrent som xconidiebærerne hos asp. fumigatus. Det hele caput måler 300—350 v.,, sterigmerne 40— 50p. Fra dens øverste kuppel udgår 2—10 5—10 v. lange sterigmatocyster. Ved dyrkning i knap næring kan man dog fremstille soppe, hvor conidierne direkte afsnøres af sterigmerne. Conidierne er runde med ru (lidt kornet) episporium, sortgrå, under mikroskop 4—5 v store; under mikroskopet viser de sig violet-gråsorte, uden spor af grønt. Aspergillus niger frembringer hos mennesker øre- og hud- syzdomme, hos dyr brystsygdomme, men frembringer neppe Syg- domme ved indspreitning. Under sin væxt i mikroskopiske kul- turer afsondrer den overordentlige masser af oxalsur kalk og i massekulturen en ufarvet, mat vædske. Aspergillus subfuseus? Johan-Olsen. Diagnosis. Mycelium superficiale niveum, in membranam densissimam lævem contextum. Stipites conidiferi crebri, mycelii hyphis nom crassiores, vesica terminali sphærica. Capitula conidiorum idioque cæspites conidiferi primitus obscure flavis, - tandem subfusco-olivaceis. Sterigmata non ramosa, sed sterig- matocystibus singularibus brevibus instructa. Conidia singula, globosa, parva (diam. 3—3,5 p.), episporium læve, non verruculosum, aqvæ immersum microscopio visum læte subfusco-flavum. —Peri- thecia et sclerotia ignota. Habitat ad corpora organica putrescentia, calore sangvinis animalium mammiferarum (35—409) optime vegetans. Denne heist karakteristiske mugsop fremkom ferste gang på en uren massekultur af asp. fumigatus i laboratoriet. Den ligner i massekulturer asp. niger, men adskiller sig dog fra denne I En ny pathogen mugsop. Meddelelser fra naturh. forening i Kristiania 1885. 22 0. JOHAN-OLSEN. [No. 2. ved sin olivenbrune farve, der altid beholder sit gronlige skjær, i 3700. blir den grensort. Den trives bedst i varme (optimuim 35—389 0.), men kan dog voxe også ved almindelig temperatur. 13790. voxer den så hurtigt, at den i 36 timer danner en ny sporeavling. Kun asp. niger og clavatus voxer hurtigere i stuetemperatur. Den fore- trækker helst syrlig jordbund, dog ikke for stærk sur, især i stuetemperatur. Således kan den tilned i 37" C. varme voxe på appelsinskal, hvilket den ikke kan:ved 1590. Mycelet er snehvidt og voxer som et jævnt teppe (presset vat) ud over substratet. Under mikroskopet viser det sig tem- melig grovt, slyngende og leddet. Sclerotter (eller perithecier) er ikke påvist, og det kan spe- cielt bemærkes, at de ikke kommer frem under de for sclerotie- dannelsen hos asp. niger og fumigatus omtalte gunstige forhold, hvilket er blevet undersøgt ved direkte forseg. Conidiebærerne er jævntykke, ikke tykkere end det almindelige mycel, 15 a 20 v. tykke, indtil 1 mm. lange. Capitulum er aldeles sfærisk 90—100 v. i tværmål med sporer, den indre blære 30— 90 p. Membranen er ikke meget tyk og viser ingen tydelig gjennemhulling. Sterigmerne udgår ganske radialt indtil 20 v. lange, fra deres ydre ende udgår korte, enkelte sterigmatocyster, der dog under mikroskopiske kulturer på knap næring forsvinder, så at conidierne direkte afsnøres fra sterigmerne. Conidierne er små 3—3,5 v, runde, aldeles glatte (selv iagttagne med Zeis's homogene immersion 8). Farven er under mikroskopet ren grønbrun. Udslemmet i vand har sporevædsken en mørk grøn- gul farve, medens asp. niger på samme måde behandlet er gråsort. Sporernes farve opleses endnu lettere i alkohol og chloroform, den ødelægges ikke ved nogensomhelst anorganisk 'syre eller alkalier. — Under sin væxt afsondrer asp. subfuscus en grøngul, skin- nende væske ovenpå massekulturerne og i mikroskopisk kultur eiendommelige tavleformige krystaller. Indført i levende dyr ved injektion i blodbanerne eller ved inha- lation frembringer conidierne af asp. subfuscus en lignende — om 1886]. | NORSKE ASPERGILLUSARTER. 23 end mindre intens — generel mycose som asp. flavus og fumi- - gatus. Den danner også stråleformede involutionsformer. Disse forholder sig dog hos denne på en lidt anden måde end hos asp. flavus og fumigatus. Sporerne spirer, idet det i dette tilfælde særdeles tydelige episporium åbner sig i den ene ende og protoplasmaet stritter her ud i form af lignende pigge, som hos de to øvrige, disse stråler eller pigge kan endog her være længere end hos hine. Nogen egentlig membran om den udtrædende protoplasmamasse kunde ikke iagttages. Det hele gav indtryk . af et plasmodiumagtigt legeme. Fra conidiens membran såes hos asp. subfuscus ingen stråler, heller ikke fra nogen hyfe. Til disse involutionsfigurer og deres betydning, deres mulige forhold til actinomyces skal jeg i et senere arbeide komme tilbage. Høsten 1883 fik jeg i laboratoriet på en udstillet åben fugtig brødskive blandt «andre mugsoppe en aspergillus med snehvide capitula. Jeg foretog strax en rendyrkning af den, men ved en høist uheldig misforståelse blev denne kultur slået bort, og senere lykkedes det mig ikke at få fat på den igjen; nogen nærmere meddelelse om dens biologi kan derfor ikke gives. Riméligvis var den identisk med den af Wilhelm beskrevne aspergillus albus, idet den skimrende hvide farve stemmede overens dermed. Rigtignok angiver Wilhelm, at denne sop kun voxer i flydende substrat, men han meddeler heller intet om, at han har forsegt med andet end Schwartzbrod, et for mugsoppe ikke så overordentligt heldigt substrat. Min hvide sop voxte i de 8—14 dagel, jeg kunde iagttage min kultur, om end langsomt, så dog hurtigere end asp. glaucus. Aspergillus albus Wilhelm. Synonym. Asp, candidus. Saccardo. Diagnosis. ,Stipites conidiferi minuti, 'mycelii hyphis multo »crassiores, membrana valde incrassata firma, achroa, vitrea lævi. 1 Jeg var i den tid meget optaget med min hospitalstjeneste og kunde derfor kun leilighedsvis tilse mine kulturer. 24 | 0. JOHAN-OLSEN. [No. 2. »Capitula conidiorum candida. Conidia parva, globosa (diam. p2,7 v—3,5 p.) episporio lævi, achroa. - Sclerotia ignota.* Skal ifølge W. helst voxe i brøddekokt. De skinnende hvide conidiebærere er 500 p. lange og 7 p. tykke. (Mycelet neppe 3,5 p. tykt.) | | Capitulum 30 v. (,endståndige Blase*). Sterigmerne er blærede og forgrenede. De små, glatte, hvide conidier sammenkjedede i rækker. Videre angiver ikke Wilhelm. Andre arter har jeg endnu ikke fundet i Norge. Af andre arter beskriver Vilhelm en , Aspergillus ochraceus. Diagnosis. Stipites conidiferi mycelii byphis multo crassiores, membrana valde inerassata firma, flavescente, vwerrucosa. Capitula conidiorum ochracea. Conidia globosa, raro ovalia (diam. 3,5 P.-—5,0 0.) episporio minutissime verrueuloso, decolore v. flavescente. Seclerotia omnium minima plerumqve conformia, subglo- bosa, flavo-fuscescentia. Denne sop er endnu større end asp. niger, hvem den ligner, men fra hvem den adskilte sig ved sin okergule farve og sine ofte ved tværbroer forenede sterigmer (forekom også hos asp. niger). Den skal voxel meget langsommere end alle andre aspergillusarter (med undtagelse af asp. albus) og fordrer mere fugtighed; men den voxer dog kraftigere end både penicillium og andre mugsoparter. Selerotierne skal være ,meget små* de mindste af alle, og brunrøde, runde. Om den voxer i varme eller kulde, angives ikke. Aspergillus (Sterigmatocystis) nidulans Fidam.? Denne sop skal danne en overgang mellem aspergillus og penicillium, idet der i dens selerotier dannes asci med ascussporer. Den forekom på humlereder om våren og trives helst i varme. Massekulturerne er i begyndelsen ehromgrønne, senere smudsig grønne. Conidie- bærerne er korte, penicilliumlignende (0,6 — 0,8 mm. lange), 8 —10 P tykke, hovedets blære trekantet opsvulmet, de er farveløse, først senere brunlige. Fra capitulum udgår ikke meget talrige primære sterigmer, der atter udskyder talrige sekundære sterigmer, der afsnører talrige sammenhængende conidier (indtil 30 i antal). Conidierne er kugleformede, fint punkterede 3 P., gulgrønne. Selerotierne dannes af et let sammenfiltret hyfevæv af korte, rigt forgrenede, gule hyfer med opsvul- mede ender. Modne er selerotierne sorte, runde 0,2 —0,3 mm,, tyk bark med flere 1 Vel neppe langsommere end asp. fumigatus og glaueus. 2 Cohn, Beitråge z. Biologie d, Pflanzen, B. III. 1886.] NORSKE ASPERGILLUSARTER. 25 celleskikter. Det indre af selerotierne dannes af meget forskjelligformede elementer, dels tynde hyfer, dels et sparenkymatøst væv, dels asci, der dannes lidt efter lidt i løbet af flere uger. Asci siddende, ægformige 10 5—11 [, 8 sporede. Spo-' rerne elliptiske, glatte, med purpurfarvet episporium, 5 UV. lange, 4 . brede. Skal være pathogen. Foruden ovennævnte aspergillusarter aftegner Saccardo (i Fungi italici) flere, uden at man dog af disse pennetegninger kan bestemt afgjøre, om det er andre arter end ovenstående eller bare synonymer; de er lige alle sammen: Asp. carneolus, candidus, fimeti, stercorarius, dubius, itali- cus, phæocephalus, ochraceo-ruber. Høeist sandsynligt er det alle kun et par former, muligvis asp. glaucus, niger og muligens albus. Trykt 1ste April 1836. Hepaticae Natalenses a celarissima domina Helena Bertelsen missae auctore W. H. Pearson With 12 lithographic plates (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 3) sår ; Å AS Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 ; Hepaticae Natalenses 2 elarissima domina Helena Bertelsen missae auctore W. H. Pearson. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasses Møde d. 5te Februar 1886 af Dr, Kiær). This small but interesting collection of hepatics, from near Natal, South Africa, made in May and June 18821 and sent by Mrs. Ellen Sophie Bertelsen, the widow of the Norwegian missionary E.A. Bertelsen (j 1883), has been sent to me to be named, by Doctor F. C. Kiær of Christiania. I have endeavoured to name them aceurately, to fhe best of my ability and would fain hope that I have not further complic- ated this difficult order. In the arrangement, terms etc. I have followed the latest adopted by my distinguished countryman Dr. Spruce in his Memoir on the Hepaticae of the Amazon and of the Andes of Peru and Ecuador. Trans. Bot. Edin. v. XV p. 1 and 11 (1884—5). Dr. Spruce has been kind enough to add å few notes on some of the species, and otherwise assisted me, for which I thank him. I add an extract from R. Spruce ,0On Cephalozia* 1882 as to the terms, for they will be used for the future, I think by all hepaticologists. sIn the terminology I have adopted the term foliola for the underleaves, or stipules — the so-called amphigastria of authors; 1 near Umpumulo: the 8th March at Isalislasi mountain, and the 27th June Dyra river, 1* 4 W. H. PEARSON. | [No. 3. and I call the upper face of å stem or branch, amtical; the under or rooting face, postical; and the sides, right and left of the axis, lateral. In estimating the comparative dimensions of leaf-cells I have used the scale proposed in my paper on Anomoclada (Journ. Bot. 1876) which I here subjoin for reference. The comparative size of the cells of Hepaticae: Cellulae diametro magnae (large) lig mm = .10 mm. majusculae (rather large) Lx mn => Qin: medioeres (medium size) 1394 mm = ".033 mm. parvulae (smallish) ly mm = .025 mm. parvae (small) tig mn = V02 - mm: minutulae (very small) lg mm = ".0167 mm. minutae (minute) li mm = .0143 mm. minutissimae (very minute) */s0—l/100 mm = ".0125—.01 mm.* I have also used the terms employed by Dr. Spruce in his s Hepaticae Amazonicae et Andinae* in describing the comparative size of Hepaticae. la! Lt 4 to 6 inches. Majuscula . . . . about 3 inches. Flatiuscula . . . about 2 inches. Medioeris . . . . about an inch to inch and half. Pnsilla ..+ Gre ai Minuta >... 6 Søn dø Am. plt is difficult to propose any general scale of sizes for all Hepaticae. What is small for åa Bazzania may be large for a Cephalozia etc.3 In my book I have spoken of Frulla- nia atrata growing to half — å — yard long — in reality the sterile stems were often fully åa yard — some of my fertile specimens are 21 inches long.* Bu 1886. ] HEPATICAE NATALENSES. 5 1. Frullania squarrosa N 7 ? or å nearly allied species. Å stem or two picked out from amongst other species. s Very slender as % plants of Frullamia often are and underleaves not so broad as in S. American specimens*. R.S. Hab. Isalislasi mountain near Umpumulo. 2. Lejeunea (Drepano-Lejeunea) hamatifolia (Hook). Measurements. Stems from an l/s to 1/4 inch, diam. .03 mm to .04 mm; leaves 25 mm long X .1 mm broad, 2.9 mm long X 2?. mm broad with lobule flattened out, 2.75 »< 92.25, ditto; lobule .15 mm high X .075 mm broad .125 Feels 02 mn >< 20175 mm, 2017 >< .0125, .0125 »x .0125;: underleaves .1 mm long, segments .075 mm, .075 mm .05 mm long. Hab. Growing parasitically on å Plagiochila near Umpumulo. Obs. Agrees almost exactly with our British form. Description of Tab. I. Fig. 1. Plants nat. size. 2—383. Portions of stems with leaves X 85. 4. Portion of stem »X 85. 5—8. Leaves »x 85. 9—12. Leaves with lobules flattened out > 85. 183. Portion of leaf x 85. 14. Portion of leaf x 290. 15—25. Underleaves X 85. 3. Lejeunea (Eu-Lejeunea) flava, (Sw.) var. convexiuscula, Pears. Hab. Isalislasi mountain and by a river near Umpumulo. Obs. Differs from the type and other forms by the leaves being more erect and more convex, lobule smaller and segments of underleaves sometimes very obtuse (Lejeunea convexiuscula Pears. mss.). For an admirable description of this species see Spruce ,Hep. Amaz. et Andin.* p. 268. Description of Tab. II. Fig. 1. Plants nat. size. 2. Portion of stem antical view X 31. 3. Ditto, postical view, X< 64. 4. Lobules >< 85. 5. Portion of leaf x 290. 6—9. Under- emne. 10. Bract >< 854 1. Ditto >» 24. 12. Bracteole * 24. 13. Perianths > 24. 14. Cross-section of perianth > 24. 15. Perigonial leaf. 85. 6 W. H. PEARSON. [No. 3. 4. Lejeunea (Micro-Lejeunea) Helenae n. sp. Dioica, pusilla, prostrata, irregulariter pinnata, flavido- viridis; folia dissita subimbricatave, angulo 559 patula, late ovata; lobulo 3—4 plo breviore, ovali, tumido; foliola magna, ovalia late ovaliave, bifida, segmentis acutis. Dioicous. Small, prostrate, irregularly pinnate, pale yellowish green, when dry pale yellow. Leaves approximate or subimbricate, spreading at an angle of 50 to 609, concave or nearly plane, the border sometimes somewhat recurved, roundish ovate, obtuse, 10 to 12 cells broad by 12 to 16 long, rotundate; cells 5- or 6-sided, small, walls distinct, lumen echlorophyllose, marginal cells smaller; lobule 3—4 times smaller, oval, very tumid, free margin unidentate, rarely bidentate or entire, incurved, keel smooth, sometimes obsolete. Underleaves large for the size of plant, 3 to 4 times smaller than leaf, double the width of stem, oval or broadly oval, divided down to the middle or nearly so, sinus acute, segments ovato-lanceolate, acute. Perianth on short lateral branch near to the base of stem, imperfect. Measurements. Stems 1 cm long, .05 mm diam., leaves 3 mm long x .24 mm broad, .3 X .2, 275 X .225, .275 +23 xx 176, SBN to t/s9 mm; lobules 15 mm long X 1'mm braåd 15 xx MON: underleaves .15 mm long X .12 mm broad, .15 X .1, .12 X AR NS SEN Hab. On trees by å river near Umpumulo. Obs. Near to Lejeumea cucullata N. which has more ascending leaves, larger lobules. Lejeunea lucens Tayl. has sub-triangular, almost acute leaves, with different underleaves. ,Diverges from the character of the sub-genus (Micro- Lejeunea) by larger, less deeply-cloven underleaves, whose segments are ovato-lanceolate. In these particulars and others it comes very near L. lucens Tayl. (Parå) which I have placed first after Eu-Lejeunea. Micro-Lejeunea indeed is only a section of Fu-Lejeunea.* R.S. 1886.]| HEPATICAE NATALENSES. 7 Description of Tab. III. Fig. 1. Natural size. 2. Portion of stem > 85 antical view. 383, 4, 5. Ditto, postical view. 6. Portion of leaf » 290. 7,8, 9,10, 11. Underleaves > 85. 5. Lejeunea (Micro-Lejeunea) gracillima Mitt. Growing parasitically on larger Lejeumeae and Plagio- chilae, agrees exactly with original specimens of Mitten from Point Galle, Ceylon. Near to Micro-Lejeunea ulicina Tayl. but differs in its smaller size and more erect leaves. Measurements. Stems 2., 3. and 4. mm long, .08 mm diam., leaves .175 mm high X .11 mm broad, .16 X .1, .15 Fn nå 5 1, Jøbnlen12 >c 1 mm, 111 > 1,4 L cells .0125 to .015 mm, marginal .01, underleaves .07 mm long X .06 mm broad, .06 X .05 mm. Hab. Near Umpumulo. Description of Tab. IV. Fig. 1. Plant nat. size. 2. Plant > 24. 3. Portion of stem, antical view X 85. 4. Ditto, postical view » 85. 5. Leaf showing lobule x 290. 6. Cells x 290. 6. Radula commutata G. Q plants of this dioicous species with erose leaves and imperfect perianths. I can detect no character of sufficient value to separate it from the European form. Radula Capensis Steph. is no doubt å nearly allied species, to judge from description, but the apex of the lobule is obtuse not acute, and the leaves not erose or at least no mention is made of the fact. Hab. On trees near Umpumnlo. 7. Lepidozia (Micro-Lepidozia) chaetophylla Spruce in Trans. Bot. Soc. Edin. 365 (1885). var. tenuis Pears. Monoica, cladocarpa, pusilla, confervoidea, pallide-viridis albidave; caules pinnati, ramis lateralibus; folia 3-partita, erura capillacea; foliola duplo minora 2—3-partita; et I W. H. PEARSON. [No. 3. rami postici, brevissimi; bracteae 5 vel 6 longiciliatae; perianthia cylindracea, ore longiciliata. Syn. Jungermannia nematodes Gottsch. in Wright's, Hep. Cubens. (Haud Jung. nemoides Tayl. Journ. Bot. 1845). Cephalozia nematodes (G.) Austin in Bulletin Torrey Botanical Club vol. VI n. 52, April 1879. Underwood North Amer. Hep. p. 97 (1883). Monoicous, plants small, confervoid, dull pale green or white. Stems % to an inch long, roundish, pinnate, ends attenuate often furcate; branches short, rarely long, leafy branches laterally inserted. Cells of the stems 4 or 5 in diam.,, cortical cells 10-seriate, rather larger and clearer. Leaves distant, at right angles with the stem or slightly ascending, suceubous, divided down to the base into 3 rarely 4 long, capillary segments of 4,5 and 6 cells in å single series, with a double row at the base; branch leaves with 2 rarely 3 segments; cells large, oblong, quadrate or hexagonal, two or three times as long as broad, walls thin, no trigones, lumen clear. Underleaves trifid, rarely quadrifid, segments capillary 2 and 3 cells long, much shorter than the leaves, branch underleaves bifid. Flowers 9 cladogenous, short, proceeding from the under side of stem and curling upwards; sometimes arising from the under side of the leafy branches. Bracts deeply divided beyond */3 into 5, 6 or 7 long capillary segments embracing */3 of the perianth; bracteoles smaller but equally deeply divided into 5 and 6 capillary segments. Pistillidia long, 8 or 10. Perianth cylindrical, composed of one layer of cells, 40 cells round near base and 60 where widest, mouth longiciliate composed of about 20 cilia, 6 or 7 cells long, 2 cells wide at the base. Calyptra dome-shaped, slightly folded near the apex, texture not quite so delicate as in some species. Capsule oval; spores brown round; elaters brown, bispiral with 10 turns of the spires. — Perigonial branches short, proceeding from the under side of the stem, or leafy branch, bearing 3 or 4 1886.] HEPATICAE NATALENSES. 9 pairs of leaves, crowded, capitate, leaves divided about %/4ths of their length into 3 segments 4 single cells long with å double row at the base, undivided part 6 and 7 cells wide; underleaves on perigonial branches bifid, as long as the leaves, antheridia solitary, oval, stipitate, about 4 on a branch. Measurements. Stem diam. .15 mm > .125 mm, .125 .1, leaves .5 mm long, .4, .3; .05 mm broad; cells .15 long PN 05,0 110505, 02 3 405. Underleaves .15 mm long X .14 mm broad seg. 1 mm long. Bracts 15 mm to 1.8 mm long X .7 mm broad seg. 1. 1.1 long; bracteole 1.1 mm long X .5 mm broad. Pistillidia .25 mm long X 5 mm thick. Perianth 2.75 mm long X 7 mm broad, cilia .5 to .8 mm long. Capsule .7 X .5, spores .015, elaters, .11 mm long X .01 mm broad. Perigonial leaves .55 mm long X .2 mm broad, seg. 4 mm long, 5 mm »X 2 seg. .4 antheridia .11 mm X .09 mm. Hab. On stones by the river near Umpumulo. Notes Dr. Gottsche named the species Jung nematodes from specimens collected by Wright in Cuba but the name had previously been given by Dr. Taylor to a Lepidozia from St. Helena, Lepidozia memoides Tayl. Hep. ant. Lond. Journ. of Bot. p. 84 n. 138 (1845). ,Taylor having taken the nominative and Gottsche the genitive: that is all the differencee.* R. S. I am not able to detect any specific difference between this and Lepidozia chaetophylla, and å species gathered by Dr. Spruce all through the forests of the Amazon and sent in 1852 to Mr. Borrer under the Mss. name of Jung. chaeto- phylla, so I publish it as å var. of it. In the type the stems are thicker, often bipinnate with shorter leaves closer together, perianth sometimes terminal on chief stem. Lepidozia bicruris Steph. according to the description and figure (Hedwigia 1885) comes near, but is dioicous, and leaves usually with only two segments, rarely three. In addition to South Africa LE. chætophylla is recorded 10 W. H. PEARSON. [No. 3. from Cuba, Georgia and Florida in North America, and South America. Description Tab. V. Fig. 1. Plants nat. size. 2,3. Portion of stems with leaves » 64. 4. Oross-section of stem » 85. Underleaf from stem X 85. 6. Underleaf from branch »< 85.7, 8. Portions of brods FN Bract > 24. 10. Portion of bract » 85. 11. Bracteole »x 24. 12. Pistillidia > 85. 13. Perianth X 24. 14. Cross-section of perianth > 924. 15. Mouth of perianth flattened out X 24. 16. Spores x 290. 17. Elater X 290. 18. Perigonial leaf x 64. 19. Ditto x 85. 20. Antheridia XX 186. Cephalozia (Eucephalozia) ”connivens (Dicks.) var. flagel- lifera Pears. Monoicous, Å and & oni short postical branches, flagelli- ferous, of a pale green almost white colour, creeping, (with leaves) flat ribbon-like; insertion of leaves slightly more horizontal than in type; perianth of one layer of cells throughout. Hab. By å river near Umpumulo. I add the following interesting note from Dr. Spruce. , It differs from our C. comnivens in the branches being often flagelliferous at the apex (aphyllous and rooting), leaf- sinus deeper, less rounded, often decidedly acute; perianth 3-plicate throughout, 15—18 laciniate at mouth, laciniae not exactly ciliiform, but of two rows of cells in lower half. — Now the question is, are these differences to be accounted specific or merely varietal? 'The same question recurs almost whenever a European species reappears in South America and Africa, for the coincidence of structure is scarcely ever exact; and, altho” we are sure that these analogous forms have had åa common ancestor at no very remote period, we find it difficult to so bridge over the oceanic interval as to account for the very wide dispersion.* Measurements. Stems l/> to 1 inch, diam. .2 mm, leaves 1886.] HEPATICAE NATALENSES. 11 .5 mm long X .5mm broad, 5 X .4, .4 X .4; cells .07 mm * .04 mm, .06 X .04, .05 X .035, .05 X< .03; outer bract .7 mm long X .6 mm broad, middle bracts .6 mm long X .5 mm broad, innermost bracts 1. mm long X .8 mm broad seg. 6, 1. X .7 seg. .85,.9 X .7 seg. .4 bracteole 8 mm long X .5 mm broad, seg. .4; perianth 1.8 mm long X 7 mm broad, laciniae .15 mm, .2 mm and .225 mm long, perigonial leaf .4 mm long, antheridia .15 mm X .1 mm. Description of Tab. VI. Fig. 1. Plant nat. size. 2. Portion of stem » 24. 3. Portion of leaf x 290. 4. Outer bract 24. 5, 6. Middle bracts > 24. 7, 8. Innermost bracts > 24. 9, 10. Ditto x 31. 11. Bracteole X 31. 12. Perianth x 31. 13. Mouth of perianth »< 24, - 14. Portion of ditto 85. 15. Perigonial leaf X 85. 16. Antheridia >» 85. 9. Cephalozia (Lembidium) heteromorpha (Lehm.) Pears. Paroica, cladocarpa, pusilla, flagellifera, pallide-viridis fulvave; rami arcuati; folia semiverticalia, semi-rotunda ovatave emarginata integrave; foliola minuta, late subulata; bracteae ovatae quadrataeve, bifidae, diandrae; bracteolae ovales; perianthia trigona, oblong-ovata, ore subinteger- rimo. Syn. Jungermannia heteromorpha Lehm. Hep. Cap. in Linnaea IV p. 362 (1829). L. et L. in Lehm. Pug. III p. 48 (1831). G. L. N. Syn. Hep. p. 131 (1844). Cephalozia heteromorpha Spruce ,,On Cephalozia* p. 59 (1882). Paroicous, cladocarpous, small, flagelliferous, colour pale green, often irregularly tinged on the more hyaline stems with purple; grows in intricately entangled tufts, from the prostrate stems arise short, simple arcuate branches, also flagella from the stems and branches; rootlets copious, white, long. Stems slightly frontally compressed, cells 5 and 6 in diam., cortical cells 12 rather larger than the interior ones. Leaves of thick texture, alternate, barely contiguous, or subim- bricate, succubous, almostly horizontally inserted; semi- 12 W. H. PEARSON. [No. 3. rotund or ovate, slightly concave, 9 cells long by 9 cells broad, 7 X 10, 7 X 8, emarginate, or entire, sinus shal- low, lobes obtuse; cells moderate to large, oblong-hexa- gonal or subquadrate, leptodermous, lumen echlorophyllose, no trigones. Underleaves broadly-subulate 3 cells high, bottom row 8 cells wide middle ?, apex 1, sometimes almost obsolete, merely 1, 2 or 3 raised cells not separate from stem. Inflorescence on short postical branches arising from near the base of the stem, rarely elongated then appearing acrogenous. -Bracts closely imbricate, larger than the leaves, ovate or subquadrate, bifid, sinus about l/sth or l/yth deep, the 3rd and 4th pairs containing the antheridia, whose leaves have a further lateral segment; antheridia in pairs, roundish-oval, stipitate; pistillidia oblong, 10, formed of 12 tiers of cells. Perianth oblong-oval, trigonous, mouth incurved, subentire, projecting about half above the bracts, lower portion composed of two layers of cells, 50 cells round, upper portion of one layer, 70 cells round. Calyptra delicate texture. Capsule oval, brown. Spores light golden brown. Elaters rather darker, bispiral. Measurements. Stems 5 to 10 mm long, branches 3 to S mm, diam. .? mm X .15, cortical cells of stem .02 mm, 038 mm. Leaves 5 mm long X .7 mm broad .5 X .6, .5 XC 5,5 X 144,45 XA4 Adm rare JR deep; cells .075 mm » .05, .05 X .05 Underleaves .1 mm long » .075 broad at base .1 X .05. Bracts .9 mm long X .7 mm broad segments .2 mm .9 X 5 seg. 2, 8 Xx 8 seg. .8, .8 X< .7 seg. .25,.8 X .6 seg .2: Bracteoles .6 X A mm 5» 44040358 bract 5 nh SS Antheridia .11 X .1 mm. —=Pistillidia .15 mm X .05 mm. Perianth 1.7 mm long X 7 mm broad,.14 X 46, 1.2 X .5 Capsule 7 X .5 mm. Spores .02 X .0175. Elaters .11 long >» .01 mm broad. Hab. Growing on peaty soil by a river near Umpumulo. Obs. The postical branches and trigonous perianth induce me to refer this species to the genus Cephalozia and 1 9 4 1886. | HEPATICAE NATALENSES. 13 10. its habit, with its arcuate branches, thick texture to the subgenus Lembidium. Dr. Spruce who has given particular attention to the genus Cephalozia states that the I bracts are monandrous in all Cephaloziae; in this species they are uniformly diandrous upon which fact the Dr. remarks ,,there is no rule without an exception* I do not go so far as to say ,It is the exception proves the rule* but certainly we ought to note all exceptions, if only as å check to arrogant positivism.* There are slight differences between Lehmann's de- seription of his Jung. heteromorpha and mine but as Dr. Spruce states ,there is little doubt the plant is that species.* Description of Tab. VII. Fig. 1. Natural size. 2. Plant magnified. 3. Portion of stem with leaves X 31. 4. Ditto >» 24. 5. Cross-section of stem » 85. 6, 7, 8. Leaves X 31. 9,10. Cells of leaves x 85. 11, 12,13. Underleaves » 85. 14. Bracts and bracteole X 31. 15. First bract X 31. 16. Second bract X 31. 17. Third bract X 31. 18. I bract X 31. 19. Ditto x 64. 20. Antheridia > 85. 21. Pistillidia > 85. 22. Perianth » 31. 923. Cross-section from the lower part of the perianth * 24. 924. Cross-section from upper portion of perianth »x 924. 95. Mouth of perianth flattened out » 85. 926. Capsule X 24. 27. Spores 290. 28. Elater X 290. Kantia arguta (N.) Hab. On trees by a rivulet near Umpumulo. Obs. I refer the specimens to this species, as agreeing nearest in shape of leaves and underleaves, leaves being alway acutely bidentate, not sometimes entire, as in Kantia fissa, underleaves deeply divided, segments divergent, outer margins unidentate, cells equal in size to those of K. arguta, differing from what European forms I have seen in sometimes having thicker walls, but in this feature dif- ering on the same plant, often thin as in fig. 5 Kantia bidentula (Web.) recorded from South Africa has according 14 Å W. H. PEARSON. [No. 3. i Å p to the description in Syn. Hep. p. 199 sometimes entire - leaves underleaves sub-rotund or orbicular obtusely bilobed. Nees (Hep. Eur. vol. III p. 11) remarks upon it that if it is not a variety of K. Trichomamnis, it is å very similar species. Description of Tab. VIII. Fig. 1. Plants nat. size. 2. Stem, postical view > 16. 3. Portion of stem, antical view » 24. 4. Portion of leaf x 85. 5. Ditto X 85. 6. Ditto »x 290. 7,8. Underleaves X 85. Plagiochila corymbulosa n. sp. Caules repentes; rami ascendentes, corymbosi, medioeres, pallide virides; folia subimbricata, angulo 509, oblongo-ovata, margine antico (inferiore) decurrentia, integerrima; margine postico (superiore) parte proxima cauli recurva, parte apici proxima et apice irregulariter dentata. Stems creeping; branches ascending, corymbose, from inch to inch and åa half, colour pale green. Leaves subimbricate, at an angle of 509, varying from (rarely) 359 to 500; postical view from 50" to 709, oblong-ovate; antical margin (lower) decurrent, entire; postical margin, (upper), the part nearest stem recurved, the part nearest apex and apex with from 6 to 8 large irregular teeth; cells smallish, subquadrate 4-, 5- and 6-sided, cell walls distinct, trigones wanting or very small. Only the % plant met with; from 6 to 12 pairs of perigonial leaves situated at middle of branch or branchlet; diandrous antheridia oval, longly stipitate. Measurements. Branch 1 in to 17/> in., diam. .3, dia. of branchlet .15 mm, leaves 23 mm long X .9 mm broad, cells .02 mm, .03 mm, .02 mm X .03 mm, antheridia 3 mn »X .25 mm. Hab. On trees by a river near Umpumulo. Obs. I have had the opportunity of examining Dr. Carrington's extensive collection of exotic Plagiochilae and the figures of nearly all the species delineated, but I find 1886 | HEPATICAE NATALENSES. 15 12. none which quite agree with this; it approaches nearest to our British Plagiochila spinulosa. Description of Tab. IX. Fig. 1. Plant nat. size. 2. Por- tion of branceh X 924, antical view. 38. Ditto X 24 postical view. 4. Portion of å branch >» 24. 5. Portion of leaf > 290. 6. Antheridia > 24. Plagiochila Natalensis n. sp. Caules repentes; rami ascendentes, dichotome ramosi elatiuseuli, rigidi; flavido-virides; folia imbricata, angulo 509, elongata, semicordata, apice truncata, margine antica (inferiore) longe decurrentia, integerrima, recurva; margine postica, (superiore) undulata; parte proxima cauli et parallela ei, recurva, integerrima; parte propinqua apici et apice parce dentata; bractae subrotundae irregulariter dentatae; perianthia obovata, alata; ala denticulata, ore sSpinoso- dentata. Stems creeping, bare; branches ascending, dichotomously furcate, 2 inches high, lower portion of branches bare; colour yellowish green; rigid. Leaves imbricate, antical (lower) margin of leaf at an angle of 509, postical (upper) at an angle of from 709 to 909; elongate, semi cordate, apex truncate, antical margin much decurrent, entire, recurved, postical undulate, the part nearest to the stem and parallel with it recurved, entire, the part near the apex and apex distantly dentate; cells medium size oblong, some contracted in the middle, indistinct, cell walls thick, trigones indefinite, large. Underleaves only present on some branches, bifid, segments with åa marginal tooth. Dioicous, only the 9 plant met with. Bracts subrotund irregularly dentate. Perianth compressed, obovate, winged, wings narrow, denti- eulate, mouth spinose-dentate. Measurements. — Branches 2 in. high, 3. to 3.5 mm broad with leaves .25 to .35 mm diam., leaves 2. mm long *X 1.4 mm broad near base 1.8 X 1.5, 1.8 X 13, 1L8 X 1.0, breath at apex of leaf .7 mm, .6, .5, .4, cells .04 X 16 13. W. H. PEARSON. [NO. 3. .02 mm, .08 X .08; bract 2.mm X 15 mm; perianth 2.2 mm high X 1.8 mm wide 2.2 X 1.6, 2.1 x 12. Hab. On trees by a rivulet near Umpumulo. Obs. Differs from PP. Javamica N. in its ramification, its leaves being more undulate, perianth shorter and broader and winged; from P. hypnoides Lindenb. in the less decur- rent leaves which are entire on the postical margin near stem and more undulate. s Very near the Mexican PI. crispata G. which has leaves still more erisped and longer periantb-cilia.* R. SS. Description of Tab. X. Fig. 1. Plant nat. size. 2. Por- tion of stem, antical view > 24. 38. Ditto, postical view x 16. 4. Leaf, antical view » 924. 5. Portion of leaf » 290. 6. Underleaf from young branch. 7. Bract » 24. 8. Perianth x 16. 9. Portion of mouth of perianth » 24. Notoscyphus lutescens (L. et L.) Mitt. Dioicus, acrocarpus vel celadocarpus, pusillus pallide viridis, flagelliferus, caespitosus. —Caules procumbentes ramulosi, radicellosi; ramuli postici, saepe arcuati. Folia sub-horizontalia arcte imbricata, secunda porrectave, sub- quadrata ovatave, apice rotundata retusave; cellulae medi- ocres, crassae, rotundatae; trigoni ampli. Foliola magna, subulata, bifidave. Bracteae ovales emarginatae; bracteolae longiores contortae lanceolatae, bifidae, segmentis acutis. Bracteae intimae minores, tenuissimae, late ovales dentatae. Pistillidia valde numerosa. Plantae I folia complicata, biloba, lobulo superiore minore. Syn. Jungermannia lutescens L. et L. in Lebm. Pug. p. 16 n. 2. Gymnomitrium lutescens G. L. N. Syn. Hep. p. 4 (1844). Del. L. et L. in Lehm. Pug. pl. IV. Gottseh. Ic. Hep. IL t. 45. Dioicous, acrocarpous or cladocarpous, small, pale green, flagelliferous, caespitose. Stems procumbent, simple or with — few, small branches proceeding from the underside of stem, | 1886.]| HEPATICAE NATALENSES. 17 sometimes arcuate, rootlets very copious, long, white. Leaves sub-horizontally inserted, closely imbricated secund or spreading open, plane or slightly concave, subquadrate or ovate, rounded, apex entire or retuse; cells large, thick, rounded; trigones very distinct. Underleaves large, subulate or bifid. Bracts oval, emarginate, sinus more er less oblique, bracteole longer twisted, lanceolate, bifid, segments and sinus acute. Innermost bracts smaller, extremely delicate, broadly oval, at apex dentate. =Pistillidia oblong, very numerous, closely packed together, from 40 to 60. Plants 3 with leaves complicate, upper lobe small embracing the antheridia. Measurements. Stems !/4 to 1/2 inch, .15 to .38 mm diam,, leaves .9 mm long X .7 mm broad, 8 X .7 cells .08 mm, .04 mm, underleaves .35 mm long X .13 mm broad .35 mm X .11 mm, underleaf from branch .2 mm long X .1 mm broad, bracts 1.1 mm long X 6 mm broad seg. .% mm, 9 mm X .7 mm, bracteole 1.7 mm long X 1. mm broad, seg. 3. mm, involucral bracts .8 mm long X .7 mm broad teeth .1 mm, pistillidia .15 mm long X .05 mm thick, I leaf .7 mm long: .5 mm broad, upper lobe .3 mm long X 2 mm broad. Hab. On banks by the river near Umpumulo. Obs. The specimens from Natal fully agree with origi- nal ones from the East Indies (Herb. Hook.). Å peculiarity of the species is the extraordinary num- ber of the pistillidia, I counted in 3 involueres 40, 50 and even 60. Description of Tab. XI. Fig. 1. Plants nat. size. 2. Q plant » 24. 383. Portion of stem with leaves X 24. 4. Portion of % stem >» 24 (Herb. Hook.). 5. OCross-section of stem » 24. 6, 7. Leaves X 24. 8. Portion of leaf x 290. 9,10. Underleaves » 85. 11, 12, 18. Underleaves from branches 85. 14. Bracts and bracteole * 24. 15. Innermost bract > 24. 16. Portion of innermost bract X 85. 17. Pistilidia > 85. Vid.-Selsk. Forh. 1886. No, 3. 2 18 W. H. PEARSON. [No. 3. 14. Notoscyphus variifolius Mitten. Caulis prostratus procumbensve; folia horizontalia, late rotunda, apice rotundata retusave; foliola bifida segmentis subulatis basi hinc unidentatis; bracteae late rotundae orbiculataeve, emarginatae,. sinuosaeve, intimae parvae bracteolae oblongo-quadratae, emarginatae. Dioicous; laxly caespitose, dull green. Stems frontally compressed 12 cells X 9 of equal size on åa cross-section, prostrate or arcuate, simple or with one, rarely two innovant branches proceeding from below the bracts, now and then from the under side of stem. Leaves horizontally inserted, imbricate, broadly rotund, orbiculate, rarely broadly obovate generally much broader than long, entire or retuse; cells from medium to rather large size; leptodermous, no tri- gones. Underleaves long, bifid, divided down to the half or å third from the bottom into segments with å shorter segment on the outer or on both sides. Quter bracts almost double the size of the stemleaves, the two succeeding outer pairs of equal size, broadly-rotund orbiculate or broadly oval, crisped, margin sinuate or slightly emarginate; bracteole oblong-quadrate emarginate or with an additional marginal tooth near apex; innermost bracts small; about a third smaller than outer bracts, broadly rotund, emarginate or slightly sinuate; pistillidia moderately numerous, about 20. Male plant not seen. Measurements. Stems from l/» to 1 in. long. .3 mm dia., leaves 1. mm long X 1.1 mm broad .9 X .1, 7 X .8, GB 9 6=x sjel Gå XX 04 mm, 08: >< OE underleaves .6 mm long X .35 mm broad seg. .5, 5 X .2 mm seg .4, .45 X .2 mm seg. .3, .4 X .2 mm seg. .25; outer bracts 1.4 mm long X 1.3 mm broad, 1.2 X 1.5, 1.1 » 1.3; bracteole 1.1 mm long X .5 mm broad; innermost bract .5 mm long X 7 mm broad 5 X 35, 4 X 4; pistillidia .175 mm long » .05 mm broad. Hab. On rocks and damp places by aå river near Um- pumulo. 1886.]| HEPATICAE NATALENSES. 19 15. 16. 17. Description of Tab. XII. Fig. 1. Plants nat. size. 2. Portion of stem antical view X 16. 83—9. Leaves X 24. 10. Portion of leaf »x 290. 11, 12, 13. Underleaves > 85. 14. Pair of bracts with innermost bracts x 24. 15. Inner- most bract x 24. 16. Outer bracts with bracteole X 24. 17. Pistillidia > 85. Symphyogyna Lehmanniana N. Hab. By å river near Umpumulo. Riccardia? A few barren fragments found growing with an Amnthoceros, too meagre to satisfactorily determine; the stags-horn shaped stems with rootlets, plano-convex in cross- section, agree somewhat with Riccardia latifrons Lindb. It may be the Riccardia fastigiata (L. et Lindenb.) Hab. Near Umpumulo. Anthoceros punctatus (L.) Monoicous. The fronds show the punctate character after being soaked in water for a little time, they are rather thicker than our British form, unfortunately the specimens are unripe so no spores observed, but I see no character to distinguish it from our Å. punctatus. Hab. By a river near Umpumulo. Index. Anthoceros punctatus (L.) . Cephalozia (Eucepbalozia) connivens var. fake lstern eg ; — (Lembidium) heteromorpha (Lehm.) Pears.. Frullania squarrosa N. Kantia arguta (N.) Lejeunea (Eu-Lejeunea) flava var. Greene. Par — — (Miero-Lejeunea) gracillima Mitt. . — (Miero-Lejeunea) Helenae n. sp. ; — (Drepano-Lejeunea) hamatifolia took Lepidozia (Miero-Lepidozia) chaetophylla Spruce var. tenuis Page , Notoseyphus lutescens (L. et L.) Mitt.. ”— variifolius Mitt. Plagiochila corymbulosa n. sp... — Natalensis n. sp. . Radula commutata G.. Riccardia sp. ; Bg Symphbyogyna Fin MN Printed 12. IV, 1886. Drepano-Lejeunea hamatifolra. MM. Lyng* th. Anst Christiania. tuscula. eunea Hava var. convex VALT AG Ckristiaatø.: BR. Ansé. MM Bprig 5 FU JEG pe CENTRAL PARK, oa, NEW YORK. 208 U FURAL VS gg DE Id 7h. 1886. N?3. Lejeunea Melenae. . i M. Lyng> Gh. Anst. Chriskania Ear GPIOLÄ MUGE, k | p > VIN ME, YENTRAL PARK, € i å GN NEW YORK. å ATURAL WS! Ki , Vi pe TJA PE | 886. 0 PLV i Cal dtn den EN FREDA it - Er 2 ; ee so. Lang 5 Bik. Amst Chiisttanin > V CENTRAL PARK, aa NEW YORK. af” å - rå * i Liå FURA) 2 ”v. ha Lépidozta chaetophylla var. tenuis. Micro heh. Anst. Christiania. & M Lyng? eh. Anst Christiania. DE n VIK vn nivens var. Hagellifera. | » xta con «, e halo 3 "3 dd Selsk.Forh. 1886. N?3. $ de TA - i ø spå ne p på add EYE ” i å å ar - K ” ME rå K Å p » * U å p : 3 E p k: | Videns. Selsk Forh. 1886. N 93. VEN AO | Ra SE RE) % Cephalozia (Lembidium) heteromoørpha. M.L ør dy) g ET SM. ay mage GER. Ånst ORristiania Kantta arguta. na. MM. Lyng Gth. Ansét, Christi, Er Jo - på I vn dy Plagiochila corymbulosa. ap V sr Ma i å in mrd > = - . Selsk Forh. 1886. N93. p ; Sin Fer NN 7 ( BITE giochila Natalensis. [3 Ha risk BA 0 gå Fr 4 å 5 N ' ' n ' EP TRE Tr, tn ur kr rie i N Op NEW YORK, | SA VATURAL STA 9 verre | Sure E Bier Eg Larterianre. - Bidrag til kundskaben om mosernes udbredelse i Norge Af | å E B. Kaalaas (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 4) k E k oe ——— r f vE Å ; 7 Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 p ; De øde ” re EAT DE se 3 Bidrag til kundskaben om mosernes udbredelse i Norge. Af B. Kaalaas. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasses møde den 19de marts 1886 af hr. F. Kiær.) PE en botanisk stipendiereise i Stavanger amt i juli og august 1885 opdagede jeg nogle for Norges mosflora nye arter. Da flere af disse fund er af mer end vanlig interesse i botanisk henseende, har jeg troet at burde bringe dem til almindelig kundskab. Desuden skal jeg hertil knytte et par bemærkninger om nogle tidligere opdagede arters forekomst i nævnte amt. De for vor flora nye arter er: 1. Meteleria alpina Schimper, der hidtil kun kjendes fra nogle faa steder i Alperne, hvor den opdagedes for en snes aar tilbage. Jeg fandt den paa to steder i Stavanger amt, nemlig i Lyse i Høgsfjords præstegjæld og paa Lidfjeld i Sand, begge steder rigeligt fructificerende. Stedet, hvor den voxte i Lyse, ligger inderst i Lysefjorden antagelig henimod 600 meter over havet paa sydskraaningen i skaret, som fra gaarden Økland fører op til Nerebe sæter. Den voxede her paa fugtig, torvagtig jord paa underlag af gneis i selskab med Conostomum boreale. Jeg fandt kun én, omtrent haandstor tue. Kapslerne var i slut- ningen af juli dels gamle, dels ganske unge, hvorfor dens frugt- modning hos os som i Alperne antagelig er senhestes eller tidlig 1* 4 | | B. KAALAAS. [No. 4. om vaaren, Paa Lidfjeld forekom den paa glindsende lerskifer ogsaa 1 en høide af ca. 600 meter paa fugtig jord paa en klippe- afsats sammen med flere i denne trakt sjeldne moser f. ex.: Mnium hymenophylloides, Orthothecium rufescens c. fr., Meesea uliginosa, Conostomum boreale, Dicramum hyperboreum og Zieria julacea. Den fandtes paa dette sted mere sparsomt og med gamle frugter. Kapslerne, som hos denne art ifølge Schimper varierer meget i form, er paa de norske exemplarer ovale eller næsten runde, men mere bugede paa den ene side end paa den anden. Arten er efter dette maaske ikke saa sjelden i de inderste fjord- egne i Ryfylke. 2. Schisma (Sendtnera) juniperinum, var. B. N.ab Es. Denne mærkelige levermose hører nærmest hjemme i de tropiske egnes fjeldtrakter og findes f. ex. i Ostindien, paa Madagaskar, i Vest- indien, paa Sandwichseerne o. s. v. I Europa kjendes den kun fra Irland og især fra Skotland, hvor den forekommer fleresteds paa de høiere fjelde paa skyggefulde lokaliteter altid som var. 3, medens hovedarten ikke findes i vor verdensdel. Jeg fandt den ved Andersaaen i Lyse, nær denne elvys sammenleb med Lyseelven, hvor den voxte paa en ter, skyggefuld brat berg- Sskraaning, som vendte mod nordost, i selskab med Racomitrium lanuginosum, Isothecium myosuroides og Hymenophyllum Wilsomi. Stedets heide over havet er vist ikke over 60 meter og under- laget her som overalt i bunden af Lysefjorden gneis. Trods omhyggelig søgen fandt jeg kun en eneste liden steril tue. De, norske exemplarer stemmer ganske med Hookers beskrivelse i s Drittish Jungermannie*, har en længde af indtil 6 cm. og er af en gulbrun farve nedtil, i toppene derimod mere brungrenne med ensidig bøiede blade og top. 3. Harpanthus scutatus. Spruce. Som voxesteder for denne hidtil ikke i Norge med sikkerhed fundne art kan anføres Udburfjeld i Fossan samt Lyse, hvor den forekom fleresteds paa fugtige og skyggefulde klipper med andre levermoser. De norske exemplarer er sterile. 1886.] OM MOSERNES UDBREDELSE I NORGE. 5 4. Sarcoscyphus alpinus Gottsche. En Sarcoscyphus, som jeg har henført til denne art, fandt jeg temmelig almindelig paa de høiere fjelde i Lyse fra omtrent 800 å 1000 meter af opover. Den voxer paa nøgne flade berg i runde, pudeformige tuer af 5 til 10 cm. tvermaal. Paa udsatte steder er disse tuer sær- deles tætte og kun 1 cm. heie, paa mere beskyttede derimod løsere og indtil 4 cm.høie. I tør tilstand er dens farve sortebrun til næsten fuldstændig sort, i fugtig derimod brungren. Som lokaliteter, hvor den er hyppig, kan nævnes: bredderne af Bru- devand under Lysekammen og fjeldet ovenfor Ødegaards sæter. Paa det sidste sted fructificerede den rigelig i slutningen af juli. Af tidligere opdagede sjeldnere norske arter skal jeg nævne: Pleuroziapur purea Lightf. (Physiotium cochleariforme N. ab Es.), der, saavidt mig bekjendt, opdagedes for Norges vedkom- mende af Lindblom ved Lyse i Stavanger amt for over halvhun- drede aar siden. Jeg har ikke seet nogen nærmere angivelse af voxestedet og heller ikke, om den fandtes i nogen større mængde. Siden den tid har planten ikke været gjenfunden hos os, formo- dentlig fordi ingen bryologer senere har besøgt disse trakter. Under min reise der i egnen forleden sommer var derfor min opmærksomhed særlig henvendt paa at gjenfinde denne vakre levermose og nærmere undersøge dens udbredelse hos os. Det viste sig da snart, at Pleurozia purpurea maa siges at være en temmelig almindelig plante indenfor et mindre strøg af Stav- anger amt, nemlig i egnene omkring de dybt indtrængende fjorde i den sydlige del af Ryfylke (589 50/—59" 10" n. br.). Jeg fandt den saaledes i Fossan i Høgsfjords præstegjæld, i Lyse i samme præstegjæld, men ca. 4 mile fra førstnævnte sted, samt i Aardali Hjelmeland. I Fossan forekom den i stor mængde, især i aasen bag Fossangaardene, i Udburfjeld og Ber- gefjeld; man kunde gjerne samle den, ikke i enkelte tuer, men i læssevis. — I Lyse fandtes den derimod mere sparsomt paa to steder, især ved Andersaaens nederste leb. I Aardal fandtes den i mængde overalt i den nederste del af uren paa dalens sydside. Det er derfor sandsynligt, at den er almindelig paa alle for den 6 B.KAALAAS. OM MOSERNES UDBREDELSE I NORGE. [No.4. 1886.] skikkede steder i Høgsfjord, Strand og Hjelmeland. Det nord- ligste sted, jeg observerede den, var altsaa i Aardal, men den gaar vistnok endnu et stykke længere mod nord. Paa alle de nævnte lokaliteter var underlaget gneis. Den holder sig kun til de lavere steder; jeg fandt den saaledes ikke i en større høide end ca. 225 meter. Den foretrækker skyggefulde, lidt fugtige steder og trives fornemmelig paa og mellem de store klippestykker i urer, som vender mod nordvest, nord og nordost, men ogsaa paa randen af klippeafsatser, som vender til samme kant. Hyppigst voxer den spredt blandt andre moser, især blandt Racomitrium lanuginosum, men ogsaa sammen med Sphagna, Breutelia, Mastigo- bryum trilobatum og deflexum, Jungermannia Taylori, Campylopus atrovirens og Dicranodontium longirostre samt lyng og krækling. | Undertiden forekommer den ogsaa i selvstændige tuer af flere decimeters vidde, der kan skjelnes paa lang afstand paa grund af deres eiendommelige gulrøde farve. De norske exemplarer er alle sterile. | Habrodon Notarisiti Schimper, der er funden første gang her i landet i 1868 af dr. Lorentz i Bergen paa almetræer, | voxer i temmelig stor mængde i Jelse paa de gamle asketræer | langs veien fra Jelsehavnen til Jelse præstegaard samt paa selje- stammer i nærheden. Desuden fandt jeg den paa asketræer i | Aardal i Hjelmeland. Paa begge steder var den steril. Dieranodontium circinatum (Wils.) Milde, der af flere bryo- | loger kun betragtes som varietet af D. longirostre, men som paa grund af bladenes karakteristiske cellevæv visselig ber opstilles som egen art, findes ikke sjelden i Sand i Stavanger amt. Den forekommer i tørre klippespalter paa skyggefulde steder paa underlag af gneis. Trykt 24 april 1886. | Ueber die Entwickelungsgeschichte der Pollenkörner der Ångiospermen und das Wachsthum der Membranen durch Intussusception Von N. Wille (Mit 3 Tafeln) Aus dem Norwegischen in's Deutsche iibertragen von Dr. C. Miller (Berlin) (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 5) Abe Be ev Christiania In Commission bei Jacob Dybwad A. W. Brögger's Buchdruckerei 1886 Ueber die Entwickelungsgeschichte der Pollenkörner der Angiospermen und das Wachsthum der Membranen durch Intussusception. Von NJ REG, (Vorgelegt in der Sitzung von 19. Febr, 1886 durch Hrn. Blytt). Die Pollenkörner sind schon lange bekannt: denn bereits Grew und Malpighi haben sie am Schlusse des 17ten Jahrhun- derts abgebildet, und ber ihr Aussehen, ihre Bildungsweise und ihre Funktion hat sich in den 200 Jahren, welche seit ihrer wissenschaftlichen Entdeckung vergangen sind, eine reiche Litteratur entwickelt; man sollte deshalb garnicht erwarten, dass viel neues zu finden wåre, und es erweckte daher eine gewisse Ueberraschung, als Treub 1881 seine Untersuchungen ilber die von der bisher bekannten abweichende Bildungsweise der Membran bei den Pollenkörnern der Cycadeen publicirte. Um Klarheit dariiber zu erhalten, ob sich eine solche abweichende Membranbildung bei mehreren Pflanzen finden möchte, untersuchte ich in Prof. Dr. S. Schwendener's Laboratorium zu Berlin im Friihjahr und Sommer 1882 die Membranbildung der Pollenkörner bei einer grossen Menge den verschiedensten Fa- milien angehöriger Angiospermen. Da ich neben der Membran- bildung bald andere Dinge fand, welche mein Interesse erregten» zog ich auch diese mit in meinen Untersuchungen, und da Stras- burger's Arbeit ,Ueber den Bau und das Wachsthum der Zell- håute* erschien, ehe ich noch meine Untersuchungen ganz abge- Schlossen hatte, so wurde meine Aufmerksamkeit etwas mehr auf 1* - F Å ar d hp av il 4 Å NG iL 23 SAG” på Tr rd VP. NES ae ET Sr å Å veg Pet af KE É Bl: ete pr MR kp - å MN LTE DE » EN 4 | ERE ee NG på das Dickenwachsthum der Zellmembran, ob durch Intussusception oder durch Apposition, gerichtet, als es sonst geschehen wire. Mein urspriinglicher Plan war, eine vollståndige Darstellung der Entwickelungsgeschichte der Pollenkörner zu geben, ebenso eine historische Ubersicht iiber diesen Gegenstand; zufållige Um- -stånde haben indessen die Herausgabe mehr als drei Jahre ver- zögert. und ich bin inzwischen zu der Ueberzeugung gekommen, dass ein so weiter Plan nicht råthblich ist, weil er zur Durch- arbeitung vieler Dinge filhren wiirde, welche wohlbekannt sind; und was die Litteratur anbetrifft, so findet man in den spåteren Arbeiten iiber diesen Gegenstand so reiche Hinweisungen, dass nur weniges hinzuzufiigen sein wirde. Ich habe daher hier nur aufgenommen, was das Interesse der Neuheit haben, Was Zur Beleuchtung unrichtiger Meinungen dienen kann, oder was eine nothwendige Verbindung mit dem friher Dargestellten hat, und ich habe keine anderen Litteraturangaben als dieje- Digen aufgenommen, welche sich streng an das Besprochene anschliessen. Ungeachtet dessen, dassialle Untersuchungen bis zum Schlusse des Monats Juli 1882 ausgefibrt sind, ist doch nur eine vVor- låufige Mittheilung ,Ueber die Entwickelung der Pollenkörner bei den Juncaceen und OCyperaceen* (Christiania Videnskabs- selskabs Forhandlinger 1882)! bisher publicirt worden. Das Material zu meinen Untersuchungen ist theils dem Bo- tanischen Garten und dem Universitåtsgarten zu Berlin entnommen, theils auf Excursionen in der Umgegend Berlins gesammelt worden. Januar 1886. N. Wille. 1 Der Titel der norwegisch geschriebenen Arbeit lautet: Om Pollenkornenes Udvikling hos Juncaceer og Cyperaceer. v x 1886]. UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 5 I. Dickenzuwachs der Membranen bei den Urmutterzellen der Pollenkörner. Die von Någeli als wasserarme und waserreiche Schichten aufgefassten, mehr oder minder lichtbrechenden Parteien in den - Stårkekörnern werden von Strasburger (Zellhåute, p. 148) in ganz anderer Weise gedeutet: ,Unbefangene Betrachtung lebrt, dass die helleren Streifen sehr verschieden breit und die dunk- leren sehr verschieden scharf sein können. Auf dieser Aufein- anderfolge heller und dunkler Streifen basirt die Angabe von. der Abwechselung wasserårmerer, dichterer und wasserreicherer, weniger dichter Schichten. Thatsåchlich giebt es aber im Står- kekorn wie in der Zellhaut nur aufeinanderfolgende Lamellen, die sich mehr oder weniger vollståndig gleichen. Die dunkleren Linien sind die besonders markirten Adhåsionsflåchen der aufein- anderfolgenden Lamellen. Wo diese dunklen Linien ser dicht aufeinanderfolgen, zeigen sie unmittelbar die Grenzen der La- mellen an; gewöhnlich zeigen sich aber nur einzelne Adhåsions- flåchen und trennen somit Lamellencomplexe von einander. Die schårfer markirten Trennungsflåchen deuten, so nehme ich an, långere Pausen in der Schichtenbildung an.* Die Abbildungen, welche Någeli (Stårkekörner, Tafl. XT) von den Schichten der Stårkekörner giebt, welche auch viele andere Forscher so gesehen zu haben glauben, miissen, wenn man Strasburger's Darstellung dieses Verhaltens Glauben schenken soll, demgemiås auf eine Sinneståuschung beruhen. Man kann sich jedoch nicht - eines gewissen Misstrauens gegen Strasburger's Untersuchungen iiber den Wassergehalt der Stårkekörner erwehren, wenn er kurz hinterher (Zellhåute, p. 151) gesteht, dass ,Stårkekörner, die lange Zeit in absolutem Alkohol gelegen haben, meist eine ebenso schöne Schichtung zeigen, wie frische.* Da es nun einleuchtend ist, dass Alkohol als ein stark wasserentziehendes Mittel den 6 N. WILLE. [No 5. Stårkekörnern Wasser entziehen und dadurch das Verhåltniss des Lichtbrechungsvermögens der Schichten dahin åndern muss, dass dieselben gleichartiger werden, so könnte man zu dem Glauben verleitet werden, dass Strasburger kein Stårkekorn mit deutlich ausgeprågter Schichtung gesehen hat, oder allenfalls nicht in dem Zustand, wo die grösste Differenz zwischen dem Lichtbrechungsvermögen der wasserreichen und wasserarmen Schichten herrscht. Auf der Abbildung, welche Strasburger (Zellhåute, Taf. V, Fig. 4) von den Urmutterzellen der Pollenkörner von Malva crispa giebt, findet man keine Schichtung angedeutet, ebenso wie man auch im Texte keine Angabe dariiber findet. Anzu- nehmen ist es wohl, dass Strasburger auch hier das Vorhan- densein wasserreicher und wasserarmer Schichten leugnet; denn die Hypothese, welche er betreffs des Wachsthumes der Mem- branen durch Apposition aufgestellt hat, muss, wenn sie iiberhaupt diesen Schichtenwechsel auf eine befriedigende Weise soll erklåren oder verdeutlichen können voraussetzen, dass im Ganzen genom- men abwechselnde wasserreiche und wasserarme Schichten nicht gefunden werden können, ebenso wie auch kein Grund vor- handen ist, ein anderes Verhalten bei Pollenurmutterzellen als bei Stårkekörnern anzunehmen, iiber welche er åussert (Zellhåute, p. 6): ,Ich finde die Schichtung im letzten Grunde auf Lamellen zuriickfiihrbar, die wie die Blåtter eines Buches auf einander folgen. Diese Lamellen sind in homogen geschichteten Håuten und in Stårkekörnern bei ihrer Anlage gleich dicht und können auch spåter gleich dicht bleiben oder sich auch einzeln oder in grösseren Complexen von andern Lamellen oder Lamellencom- plexen unterscheiden. Eine regelmåssige Abwechselung wasser- armer und wasserreicher Schichten ist in keinem Falle gegeben, und was als solche gedeutet wurde, ist die optische Wirkung der mit den Lamellen abwechselnden Contactflåchen oder Differenzen im op- tischen Verhalten aufeinanderfolgender Lamellencomplexe.* Unter der grossen Menge von :Pollenmutterzellen, welche ich untersucht habe, fand ich in der Regel auch ein Verhalten, welches eine scheinbare Stiitze fir die Strasburger'sche Auffassung 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 7 der Schichten abgeben könnte, obgleich es in keiner Hinsicht So ausgeprågt war, dass man in irgend einer Richtung einen sicheren Schluss betreffs deren Bau ziehen konnte. Jedoch war besonders bei zwei Arten, nåmlich bei Paeomia officinalis (Taf. I, Fig. 1—3) und Orobus wernus (Taf. I, Fig. 4, 5) das Verhalten weit giinstiger als bei den meisten anderen. Bei diesen fand sich die Membran der Urmutterzellen sowohl innen wie aussen von einer stark lichtbrechenden Schicht, einer Grenz- lamelle begrenzt, und im Ubrigen zeigten sich in dem zwischenlie- genden Theil, besonders deutlich da, wo die Membran stark verdicht war, schmale, stark lichtbrechende Schichten abwechselnd mit vielmals breiteren schwach lichtbrechenden. Die Schichten waren scharf von einander geschieden, und da die weniger lichtbre- chenden so ausserordentlich breit waren, vielmals breiter als die stark lichtbrechenden, so konnten selbstverståndlich keine »einzelnen Adhåsionsflåchen!* wie Strasburger die schwach licht- brechenden Schichten bei den Stårkekörnern nennt, da sein. Die wenigen Abbildungen, welche ich (Taf. I, Fig. 2—5) gegeben habe, werden vollståndig ausreichend fiir den Beweis sein, dass Strasbur- gers Behauptung, wasserarme und wasserreiche Schichten seien nicht zu finden, vollståndig falsch ist, da diese Behauptung im - scharfsten Widerspruch mit dem faktischen Verhalten bei den Urmutterzellen der Pollenkörner steht, wo man doch in einigen Fållen besonders deutlich einen Unterschied zwischen stårker und schwåcher lichtbrechenden Schichten sehen kann. Damit man bisweilen diese Struktur so ausgeprågt wie in den abgebildeten Fållen sehen kann, ist es mnothwendig, dass man Urmutterzellen wåhlt, deren Wånde ihr Wachsthum nicht ganz abgeschlossen haben; denn nachdem dies geschehen ist, verschwindet auch bei Paeonia die besprochene deutliche Schich- tung, und die ganze Wand scheint nun aus dunkleren und helleren Streifen (Taf. I, Fig. 3) zusammengesetzt zu sein, welche, wenn man die frilhzeitigeren Stadien nicht kennt, zu einer anderen Deutung verleiten können, wie sie Strasburger angegeben hat. Bei meinen Untersuchungen habe ich sowohl auf dieses Verhalten geachtet, als auch stets nur frisches Material und nicht Alkohol- FE TONE AT ERE oe ENES SG PE Er 3 mi på re.) 794 , 8 AA N p p pe . Id GPTN å + gr å i Å ed de , pA ne å v 5 ag gd] TELE Je EN i s ; 4 3 ar JAG 8 å N. WILLE. Å SEE [No. 5. material benutzt, da der Alkohol wasserentziehend wirkt und daher auf den Wassergehalt der Schichten einwirken konnte, deren relatives Verhalten es zu studiren galt. —. Dass in der Schichtung der Membran eine Verånderung: vorgeht, wenn die Wånde der Urmutterzellen ihr Grössenwachsthum eingestellt haben, ist leicht verståndlich, da man ja weiss, dass sie hinterher beginnen sich aufzulösen. Diese Auflösung ist mit 'Wasseraufnahme und wohl auch mit einem Zerfallen der Micelle verbunden, weshalb man bei Verwendung derartiger Stadien als Grundlage fiir eine Theorie des Baues der Membran unter nor- malen Verhåltnissen nothwendig zu unrichtigen Resultaten kom- men muss. Um diesen Möglichkeiten oder, richtiger, Wahrschein- lichkeiten eines Fehlers zu entgehen, werde ich solche Stadien ganz aus der Betrachtung ausschalten und nur auf diejenigen Stadien eingehen, welche so jugendlich sind, dass sie noch eine wohl ausgebildete Schichtung zeigen. 4 Untersucht man den Dickenzuwachs bei Urmutterzellen, so darf man Verhåltnisse zu finden erwarten, welche etwas von dem Wachsthume der Stårkekörner abweichen und welche verade auf Grund der verånderten Wachsthumsbedingungen auch dazu dienen können, gewisse zweideutige Punkte bei diesen aufzu- klåren. Bei den Stårkekörnern wird das Material, welches zu deren Wachsthum verwendet wird,von aussen, nåmlich von den Chlorophyllkörnern oder von den sogenannten ,Stirkebildnern* aus zugefiihrt. Bei den Urmutterzellen der Pollenkörner ist da- gegen das Verhalten das umgekehrte. denn hier findet sich das Protoplasma, welches das Material zum Dickenzuwachs hergiebt, inwendig, und die Nahrungszufuhr geht hier in der Richtung von innen nach aussen vor sich, so dass alle Fcken und Ausbuch- tungen von Cellulose ausgefiillt werden, indem das Protoplasma sich abrundet; ausserdem haben wir hier das Verhalten, dass die Urmutterzellen in ihrer Ganzheit an Grösse zunehmen, wåhrend diese Ausfillung vorsichgeht. Ich werde das Wachsthum der Zellwånde bei den Urmutter- zellen der Pollenkörner von Paeonia officimalis, welche in dieser Hinsicht besonders deutlich sind, niher beschreiben. So- Å Få rå Ave ot PG x ao ” har møt p Å 4 ad K X == * - bald man eine Urmutterzelle aufsucht, welche noch nicht begon- "nen hat, ihre Wand zu verdicken (Taf. I, Fig. 7), kann man bei Zellen, welche, wie die abgebildete, dreikantig sind, finden, dass sich hier nur wasserreiche und wasserarme Schichten in den Ecken gebildet haben, wåhrend die Wånde auf den Seiten theilweis keine irgend bemerkbare Verdickung erhalten haben. In den Ecken sieht man eine åussere und eine innere stårker liehtbrechende Grenzlamelle, welche Lamellen scheinbar in die diinne Wand auf den Seiten auslaufen oder zu einer einzigen ver- sechmelzen, die auf alle Fålle nicht gespalten, sondern höehstens von einer sehr feinen Linie durchsetzt erscheint, welche eine wasserreiche Schicht andeuten mag. Man muss deshalb berechtigt sein zu behaupten, dass die eine resp. die mehrfach vorhan- denen breiten, wasserreichen Schichten, welche man besonders spåter auf den Ecken sielt und welche gegen einander durch diinne, wasserarme Schichten von ungefåhr derselben Dicke wie eine der Grenzlamellen auf den Seiten abgegrenzt sind, sich nach den Seiten hin auskeilen. Will man untersuchen, wie diese wasserreichen, nach beiden Seiten keilförmigen Schichten entstehen, so kann dies in der Weise geschehen, dass man nach einander die mehr oder minder verdickten Ecken einer und derselben Mutterzelle betrachtet (Taf. I Fig. 1 a, b, c); man wird nåmlich dabei finden,. dass die erste wasserreiche Schicht als eine Spalte in der urspriing- lich diinnen Wand (Taf. I, Fig. 1 a) auftritt; auf alle Fålle ist diese Schicht durch eine scharf ausgeprigte Grenzlamelle von dem nach innenzu liegenden Protoplasma geschieden, und diese Grenzlamelle scheint gerade hier etwas breiter zu sein 'als im sonstigen Umfang der Zelle; auch könnte man deshalb und in ihrem Innern eine neue wasserreiche Schicht zu erzeugen, Wie es an der anderen Ecke (Taf. I, Fig. 1 b) geschehen ist. An der dritten Ecke hat man noch eine dritte wasserreiche - Sehieht dazu erhalten (Taf. I, Fig. 1 ce), und man wird auch viel - breiter als die wasserreichen Schichten in den beiden anderen ON G så a 1886.] — UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 19 vermuthen, dass diese gerade im Begriff steht, sich zu spalten bemerken, dass hier die beiden ussersten wasserreichen Schichten Fr I >» % ” p dy le OR G å ML 7 GR ho KE NE - =P 1 — p UN PA på EP ee % LETE. då kN Å og 4 ua ÅÅ vr. Se de - p : RDS f E - . Yr 10 N. WILLE. [No 5. Ecken sind (Taf. I, Fig. 1). Wollte man dieses Verhalten durch Apposition erklåren, so miisste man annehmen, dass in der einen Ecke (Taf. I, Fig. 1 c) breitere, wasserreiche Schichten als in den beiden anderen Ecken (Taf. I, Fig. 1, a, b) abge- lagert werden, eine Eigenthiimlichkeit, welche auch an und fiir sich eine Erklårung fordert; eine solche kann jedoch nimmer nach der Appositionstheorie gegeben werden. Zu allem diesem kommt noch ein wichtiger Umstand, nåmlich der, dass die Ur- mutterzellen an Grösse zunehmen, wåhrend sich auf der Innen- seite ihrer Wandung eine Schicht nach der anderen bildet. Diese Grössenzunahme oder auch'dieses Flåchenwachsthum soll nun nach, Schmitz, welchem sich Strasburger in diesem Punkte anschliesst durch Dehnung der vorhandenen Zellschichten (Zellhåute, p. 177) vor sich gehen. Wir werden nun sehen, wie sich dies verhålt, wenn wir versuchen, uns das Wachsthum der Urmutterzellen durch Dehnung zu construiren, indem wir von der Unwahrscheinlichkeit absehen, welche schon darin liegt, dass die Zellwånde in solchem Masse gedehnt werden können, wie es nothwendig wåre, um beispielsweise von einer Grösse wie auf (Taf. I, Fig. 1) oder von einer noch geringeren bis zu einer Grösse wie auf Taf. I, Fig. 2 zu wachsen. Die Zellwånde sind ja so wenig dehnbar, dass sie oft schon durch die geringe Streckung bersten, welche aus der Wasseraufnahme des Zellinhaltes bei Wasserzusatz und aus der dadurch sich ergebenden Turgorerhöhung resultirt. Wir können diese Dehnung nur auf drei Arten vor sich gehend denken: entweder 1) gleichmåssig im ganzen Umfange, oder 2) vorzugsweise in den Ecken, oder 3) vorzugsweise auf den Seiten. Sobald die Zellwånde durch Dehnung im ganzen Umfange wich- sen, miissten die Schichten, welche zuerst in den Ecken abgesetzt werden, durch die Flåchenerweiterung gestreckt und diinner wer- den, und zwar um so mehr, je mehr sie gespannt werden, und desshalb miissten sie auch desto dinner werden, je weiter sie nach aussen liegen oder je ålter sie sind, weil sie dort auch eher abgelagert sind, als die dem Zellumen nåheren Schichten. Wir sollten also erwarten, dass auf alle Fålle die åussersten, wasserreichen Schichten bei den ålteren Pol- 5 4 Z. - SEE : d Å - 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 11 lenurmutterzellen schmåler als bei den jungen Urmutterzellen sein miissten; das widerspricht aber, wie man sieht (Taf. I, Fig. 1, 2, 4, 5), völlig dem faktisehen Verhalten. Noch unwahr- scheinlicher muss es aus demselben Grunde sein, dass die Ur- mutterzellen sich nur an den Ecken ausweiten. Wir haben nun noch die dritte Möglichkeit zu erörtern, dass sie sich nåmlich an den diinneren Stellen, mithin auf den Seiten ausweiten. Wenn dies der Fall wåre und die Zellen sich wie eine an gewissen Stellen verdickte Kautschukkugel verhielten, welche ausgedehnt wird, oder, besser, wie ein kantiger Kautschukballon, welcher verdickte Ecken hat und aufgeblasen wird, so miisste die Mem- bran der Urmutterzellen sich immer weiter ausbauchen und mit abgerundetem Umriss auf diesen Seiten austreten, welche wir ja als dehnbarer annahmen. Dass dies aber nicht immer der Fall ist, davon kann man sich leicht iiberzeugen bei Arten, wo die Urmutterzellen ihre wesentlichste Verdickung erhalten, nach- dem der Zusammenhang unter ihnen aufgehoben und die Mittel- lamelle aufgelöst ist (Taf. I, Fig. 2, 4), so dass sie sich durch gegenseitigen Druck nicht daran hindern können, diejenige Form anzunehmen, welche der hydrostatische Druck in den Zellen noth- wendig: herbeifiihren wiirde, wenn die Membran so leicht dehnbar wåre, wie Strasburger annimmt. Hiermit soll keineswegs geleugnet werden, dass man oft Urmutterzellen findet, welche auf den Seiten ausgebaucht sind; aber da ein solches Verhalten auch leicht durch die Intussusceptionstheorie erklårt werden kann, so kann dasselbe an und fiir sich nicht als nach irgend einer bestimmten Richtung beweisend angesehen werden. Der Zuwachs durch Dehnung setzt jedoch ein derartiges Aussehen in allen Fållen voraus, und deshalb sind Abbildungen, wie die kiirzlich erwåhnten, ein Beweis gegen den Zuwachs durch Dehnung. Da, wie wir sehen, keine der drei Voraussetzungen fiir ein Wachsthum durch Apposition bei den Urmutterzellen der Pollen- körner zutrifft, so muss man eine anderweitige Erklårung suchen, und diese ergiebt sich för alle erwåhnten Fålle so ungezwungen und leicht durch die Annahme der Intussusceptionstheorie, dass . 3: 4 på Kg E P ba AN rå FÅ ig 12 Fe N. WILLE. [No 5- ich es filr iiberfliissig ansehe, diese im Detail får das die abge- | bildeten Urmutterzellen Betreffende zu entwickeln. 2. Das Dickenwachsthum der Membran beim Pollenkorn der Qnagrariaceen. Noch auffålliger wird vielleicht die Unzulånglichkeit der Appositionstheorie hervortreten, wenn es gilt, die faktischen Ver- håltnisse durch den Zuwachs bei der Intine des Pollenkorns der Onagrariaceen zu erklåren. Strasburger beschreibt den Verlauf bei Gaura biennis in der Weise, dass sich zuerst ein ,Cellu- losepfropfen*, welcher in das Innere der Zellen vorspringt, bildet. (Zellhåute, Taf. VI, Fig. 39—42, p. 96). , Die Cellulosepfropfen, auch ,Zwischenkörper* genannt, beginnen hierauf nach aussen vorzuspringen, wåhrend sie von Innen ihren Abschluss finden in der Bildung etwas dichterer Scheiben (Taf. VI, Fig. 42, 438), die alsbald eine åussere und innere dichtere und weniger dichte Schicht erkennen lassen (Taf. VI, Fig. 44)*. Was wird nun eintreten, wenn wir hiernach den Verlauf zu konstruiren ver- suchen? Wir haben mit einem Collulosepfropfen zu beginnen, welcher ebenso in das Innere der Zelle vorspringt, als er sich nach aussen abrundet; dies Verhalten wird mit der Zeit dabin geåndert, dass der nach innen gewandte Theil sich abplattet und statt dessen zeigt sich nach Strasburger's eigenen Abbildungen ilterer Entwickelungsstadien, dass sich der nach aussen ge- wandte Theil vergrössert. Dies miisste also durch Dehnung vor > sich gehen, je nachdem die Pollenkörner an Grösse zunehmen und die aussen iiber das Pollenkorn hervorragende: Cellulosever- dickung breiter wird, und diese Dehnung miisste als von dem hydrostatischen Druck in den Zellen hervorgerufen angenommen werden; denn davon kann hier schlechterdings nicht die Rede sein, dass das Verhalten hier das gleiche wie bei den Pol- lensehliuchen wire, wo Sførasburger das Wachsthum als durch den von der vorwårtsschreitenden Bewegung des Protoplasmas hervorgerufen Druck veranlasst annimmt, ohne eine osmotischen Druck zur Erklårung heranzuziehen. (Zellhåute, p. 194). Eg TO AE ed) der Ar Rå Ro pen Sj vrede 3 - k v Pa I å w ni % - 4 > . Wir haben also eine kugelförmige Blase, dereb Membran ei- nige linsenformige Verdickungen hat; diese Blase nimmt nun an Grösse in der Weise zu, dass sowohl die Membran an und fir sich grösser wird, als auch dass die linsenförmigen Verdick- ungen Ssowohl an Breite als an Höhe zunehmen; aber durch eine einfache Dehnung wiirden diese linsenförmigen Verdickungen gewiss an Breite zunehmen können, doch miissten sie dagegen an Höhe abnehmen. Nun könnte man sich zwar denken, dass dieser Zuwachs der Verdickungen an Höhe durch stetige, neue Ablagerungen neuer Celluloseschichten auf der inneren Seite hervorgerufen wird; dies hat aber Strasburger selbst dadureh ausgeschlossen, dass er die innere dichtere Scheibe, welche die Mittelschicht nach innen zu abgrenzt, bespricht. Die Vorspringe nehmen unterdessen an Grösse zu, lange nachdem diese Scheibe gebildet ist, und wenn sie dabei durch neue Schichten wachsen sollten, so miisste ja diese Scheibe nach und nach von mehr und mehr neuen bedeckt werden. Die Scheibe wiirde so auch mehbr und mehr in die Verdickung eingeschlossen werden; das ist aber ganz und gar nicht der Fall. Ebenso steht man, wenn man die Appositionsth eorie annimmt gleich wieder vor der Schwierigkeit, in befriedender Weise die spåteren Verånderungen zu erklåren, welche Strasburger folgen- dermassen beschreibt (Zellhåute, p. 96): ,Die Zwischenkörper erscheinen bei ihrer Anlage homogen, erst nach Bildung der inneren Scheibe wird ihre Schichtung sichtbar. (Fig. 44). In dem Maasse als die Zwischenkörper an Grösse gewinnen, tritt ihre Schichtung immer mehr hervor (Fig. 46, 47), schliesslich, erhalten die Lamellen ein unregelmåssig körniges Gefige (Fige 49, 50, Taf. VI).* Ich fir meinen Theil kann keine Möglich- - keit finden, dies mit Hilfe von Dehnung und Ablagerung neuer Membranschichten auf der Innenseite zu erklåren. Vielleicht soll man sich dies aber dadurch bewirkt denken, dass diese Bil- dungen vermöge der Capillaritit Wasser in ibr Inneres auf- hehmen und dadurch aufschwellen, wodurch Strasburger die Im- bibition erklåren will. (Zellhåute, p. 226). Wenn man sich Jedoch den Widerstand, welchen die innere, dichtere Lamelle 1886.] UEBER DIR POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 13 14 N. WILLE. PNG darbietet, iberwunden denkt, so stehen wir doch wieder vor Un- wahrscheinlichkeiten; denn die Lamellen, welche von dem Proto- plasma abgelagert werden, und welche somit in unmittelbare Beriihrung mit dessen Wasserreichthum treten, miissten es leichter haben, Capillarwasser aufzanehmen und zu schwellen als die Schichten, welche von ihm entfernt sind. Welchen Grund soll man ausserdem dafiir finden können, dass eine solche Capillari- tåtswirkung Tage und Wochen nöthig haben soll, um in Wirk- samkeit zu kommen? Es ist eigenthimlich, dass Strasburger nicht einmal versucht hat eine Erklårung dieser Verhåltnisse zu bringen, welche doch gegen die Appositionstheorie sprechen, da er die Pollenentwickelung bei den Qnagrarieen unter Bei- spielen bringt, welche diese Theorie bestårken sollen. Nach meinen Untersuchungen an Oenothera biennis Vvoll- zieht sich die Bildung der sogenannten Zwischensubstanz indessen auf folgende Weise. Beim ganz jungen Pollenkorn ist die Membran So diinn, dass man keinerlei Differenzirung sehen kann. (Taf. I, Fig. 6); aber wenig spåter findet man drei Schichten in der Wand (Taf. I, Fig. 7), eine innere und eine åussere stårker lichtbrechende und eine zwischenliegende, weniger lichtbrechende und folglich mehr wasserhaltige Schicht, welche letztere an Dicke besonders an drei (eigentlich vier) Stellen zunimmt (Taf. I, Fig. 8, 9), wodurch auch die innere, wasserarme Schicht in mehrere wasser- reiche und wasserarme Lamellen;(Taf. I, Fig. 11) gespalten werden kann, welche dieselbe Eigenschaft wie der Ring bei Oedogomium zu haben scheinen, nåmlich in ganz bedeutendem Masse sich strecken können. Legt man »nåmlich solche junge Pollen- körner in Wasser, so nimmt deren Inhalt bisweilen so viel Wasser auf, dass der Druck zu gross wird und die åussere Mem- bran platzt, die geschichtete innere Membran dehnt sich dann aus (Taf. I, Fig. 10) und wird nahezu so dick wie der iibrige Theil der Zellwand. Låsst man dagegen das Pollenkorn sich nor- mal entwickeln, so werden die inneren Membranlamellen stårker und der Zwischenkörper nimmt sowohl an Höhe als an Breite zu (Taf. I, Fig. 11, 12), wåhrend seine Substanz mehr und mehr wasserhaltig wird, was man sich nach unserem gegenwirtigen - Hs. BØ P Br 41 En , pr >! ag TE ; ! ; - i i 4 4 Frp N 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 15 Standpunkt nicht anders erklåren kann, als durch FEinlagerung neuer Micelle mit grossen Wasserhiillen. Dass diese Substanz wirklich stark wasserhaltig ist, sieht man leicht, wenn diese kuppelförmigen Vorspringe unter Wasser zerdrickt werden (Taf. I, Fig. 13), wobei man die in ihnen enthaltene Cellulose als eine halbfliissige Masse sich in das Wasser hinausdrången sieht. Der Zuwachs schreit=t unterdessen weiter fort, und durch die starke Einlagerung von 'Micellen mit grossen Wasserhiillen wird zuletzt der alte Micellarbau in der Zwischensubstanz zerstört, welche zuerst ein körniges Aussehen (Taf. I, Fig 14) annimmt. indem noch eine losere Micellarverbindung besteht; aber zuletzt wird diese gånzlich sowohl in der eigentlichen Zwix schenschicht wie in der sie nach innen zu begrenzenden Membran- lamelle gesprengt und die dort angesammelten mehr oder minder desorganisirten Cellulosemicelle werden nun vom Protoplasma aufgenommen, welches sich so ganz in die Ausbuchtungen hinaus- drången kann. Auf der Grenze zwischen der Ausbauchung und den Seiten findet man jedoch stets einen Rest der friiheren Cellu- losemasse und dieser Rest springt als eine Ringleiste oft unregel- måssig vor, was man am leichtesten sehen kann, wenn man einen solchen Porus von oben betrachtet. (Taf.I, Fig. 23, 24). Welche Bedeutung diese grosse Cellulosemasse hat, die sich bildet blos um wieder aufgelöst zu werden, bevor das Pollenkorn fertig ist, ist nicht leicht einzusehen, aber es dirfte nicht undenkbar sein, dass sie eine Art Reservenahrung fiir die spåtere Membran- entwickelung des Pollenschlauches bildet, und dass zu diesem Zwecke die Cellulose der Zwiscbenschicht im Protoplasma in einer Form aufgespeichert wird, aus welcher sich mit Leichtigkeit wieder Cellulose bilden kann. Der zuriickbleibende Ring spielt jedoch nach dem, was ich auf Abbildungen keimender Pollen- körner, welche mir giitigst von J. von Klercker mitgetheilt wor- den sind, habe sehen können, keine Rolle beim Auswachsen der Pollenschlåuche. Diese Cellulosemassen zeigen iibrigens oft in Bezug auf Zahl und Anordnung ganz eigenthiimliche Variationen. Bei Oeno- thera biennis hat man im Allgemeinen 4, welche tetraédrisch 16 EE Ni; WILLE. 5 NO. 28 - angeordnet sind (Taf. I, Fig. 14), aber bisweilen kann man sie auch in einer Medianebene des Pollenkornes liegend finden (Taf. I, Fig. 15). Bei einer cultivirten Fuchsia war das Ver- halten unregelmåssiger; denn gewiss hatte man auch hier auf den grossen Pollenkörnern 4 Cellulosevorspriinge, wåhrend bei kleinen Pollénkörnern, die entsteben wenn die Urmutterzelle sich in 5 oder mehrere Specialmutterzellen theilt, ihre Anzahl bis zu einem gewissen Grade sich nach der Grösse zu richten scheint, denn ich fand 1—383 Cellulosevorspringe (Taf. I, Fig. 16—18). Auch fand ich bisweilen höchst merkwiirdige Missbildungen, in- sofern als 4—5 Cellulosevorspriinge in einer Zone (Taf. I, Fig. 20—21) liegen können, oder die Exine kann sich als einé Blase (Taf. I, Fig. 22) auf eine långere Strecke ablösen. Die Unregel- måssigkeiten in dieser Hinsicht hat bereits Någeli (Entw. d. Pollen, Taf. III, Fig. 44) von Clarkia pulchella abgebildet. Auch hat Tschistiakoff (Entw. d. Pollens) verschiedene Missbildungen besprochen. NK: Was den Spalt zwischen Intine und Exine angeht, welchen Strasburger (Zellhåute, Taf. VI, Fig. 63 und Taf. VII, Fig. 64) abbildet, so ist er ziemlich sicher nur durch åussere Einwir- kungen hervorgebracht worden. Ich rief åhnliche Frscheinungen bei fast völlig fertigen Pollenkörnern hervor, wenn ich sie in Wasser legte, wodurch der hydrostatisehe Druck in den Zellen die Intine zwang, sich auszuweiten, wodurch die Exine, welche keinen so hohen Grad der Dehnbarkeit besitzt, von der Intine losgesprengt wurde und die Stellung einnahm, in weleher sie am wenigsten gespannt war. (Taf. I, Fig. 14). Dass dieses auf kiinstlichem Wege geschieht, låsst sich leicht nachweisen, da allen Pollenkörnern die Spalte fehlten, wenn sie in Wasser gelegt wurden. Die Spalte traten erst etwas spåter auf und bildeten sich dann, wie sich leicht wahrnehmen liess mit einem Ruck. 3. UVeber die Schichtung der Cellulosebalken bei Caulerpa. Obgleich dies nicht unter die Pollenkörner gehört und ob- gleich ich das Verhalten nicht nåber studirt habe, kann ich doeh ”- 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 17 nicht umhin, mit wenigen Worten einen Punkt aus Strasburger's Deutung des Baues der Cellulosebalken bei Caulerpa zu besprechen. Zuvörderst sind hier zwei sich widersprechende Darstellungen des Baues der Zellwånde und der Cellulosebalken zu finden. Die eine, von Någeli und Schwendener (Mikroskop, 1867, p. 544) und Hofmeister (Pflanzenzelle, p. 193) aufgestellt, hålt daran fest, dass die Schichten der Cellulosebalken unveråndert durch die Verdicek- ungssehichten der Wand bis zu der urspriinglichen, dinnen Membran hindurchgehen; dagegen behaupten Dippel, Schmitz und Strasburger, dass dies unrichtig sei und die Schichten der Zellwand sich in die Cellulosebalken auskeilen, welche dadurch nach aussen gegen die urspriingliche, dinne Membran (Stras- burger, Zellhåute, Taf. I, Fig. 1) an Dicke abnehmen. Beiderseits wird dem Bau der Cellulosebalken bei Caulerpa grosse Bedeutung fir die Theorie, ob das Wachsthum der Zellwånde durch Intus- susception oder durch Apposition geschieht, beigelegt. Man kann indessen in Bezug hierauf sagen, dass, wenn der Bau der Balken derartig ist, wie er von Någeli dargestellt wird, das Dickenwachs- thum durch Apposition absolut ausgeschlossen ist, denn ein solcher Bau kann mur durch die Annahme der Intussusceptionstheorie erklårt werden. Aber dadurch wird noch keinerwegs die umge- kehrte Schlussfolgerung zulåssig, und es ist ganz unrichtig und unlogisch, wenn Strasburger (Zellhåute, p. 4) sagt: , Wie wir sehen, entspricht unsere Fig. 1, Taf. I, so wie die Dippel'schen Bilder, durchaus dem von Någelt und Schwendener in Fig. 239 B (1. c.) entworfenen Schema. Dieses Schema sollte zeigen, wie ein Bild der Caulerpa aussehen miisste, um das Wachsthum durch Auflagernug zu beweisen. Da nun unsere Figuren durchaus diesem Schema entsprechen, so håtten wir mit Någeli und Schwendener selbst hier auf ein Wachsthum durch Apposition zu Schliessen.* Denn die Sache liegt so, dass selbst dann, wenn der Bau der Cellulosebalken ein solcher ist, wie er von Dippel und Stras- burger dargestellt wird, das Wachsthum derselben völlig und ebenso gut durch die Intussusceptionstheorie wie durch die Appositions- theorie erklårt werden kann. Um dies zu beweisen, habe ich eine völlig schematische Figur (Taf.I, Fig. 25) construirt, welche Vid.-Selsk, Forh. 1886. No. 5. på 18 N. WILLE. | [No. 5. zwar der Dippel-Strasburger'schen Darstellung entspricht, aber nichtsdestoweniger aus der Annahme der Intussusception und Spaltung wasserarmer durch wasserreiche Schichten hergeleitet ist; selbstverståndlich will ich nicht leugnen, dass ein solcher Bau auch als durch Apposition entstanden gedacht werden könnte, nur dass dann die Schichten in einer anderen Reihenfolge ent- standen sein miissten. | Ist Caulerpa 8o gebaut, wie Dippel und Strasburger angeben, so kann sie also nicht als Beweis weder fir die Appositions- noch fiir die Intussusceptionstheorie angesehen werden, und Stras- burger's Beweis får die Berechtigung der Appositionstheorie beschrånkt sich in diesem Falle, wie so viele andere Male in seiner Abhandlung, darauf, dass er einen Fall beschreibt, welcher sowohl nach der einen wie nach der anderen Theorie gedeutet werden kann, vom Autor aber kategorisch fir einen Beweis fir die Berechtigung und Möglichkeit der Appositionstheorie erklårt wird. 4. Das Wachsthum der Exine. Wie bekannt sind viele Pollenkörner mit Frhabenheiten in Form von Punkten, Ståbchen u. s. w. auf der Aussenseite ihrer Exine versehen. Strasburger will diese durch die Annahme erklåren, dass die Mikrosomen der Tapetenzellen sich auf die Aussenseite der Pollenwånde ablagern. (Zellhåute, p. 88). ,Die Mikrosomen der Plåsmastrånge dienen zur Ernåhrung der Aussenflåche der Pollenwandung ganz so wie wir sie sonst an der Innenflåche wachsender Zellhåute in Verwendung fanden. Die Aussenflåche der Pollenwandung ist von kleinen Mikrosomen bedeckt, nament- lich gedrångt findet man sie an der Oberflåche der Stacheln. In Alcohol-Pråparaten ist dies leicht zu sehen (Taf. V, Fig. 9a 9 b).* Die citirten Abbildungen zeigen ganz richtig, dass die Aussenseiten der Pollenkörner von Mikrosomen bedeckt sind, aber jedoch gerade nicht so, das diese auf den Stacheln dichter liegen als zwischen ihnen. /Strasburger giebt auch keinen Beweis dafiir dass diese Mikrosomenwir klich abgelagert werden; denn das sie 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 19 gefunden werden, kann doch nicht als Beweis dafir dienen, dass sie abgelagert werden, es kann als ebenso grosse Wahrschein- lichkeit dafiir gelten, dass ihre Micellarverbindung gelöst wird, und dass sie hierauf von dem Protoplasma der Pollenkörner aufgenommen werden, um zu dessen Ernåhrung zu dienen. Stras- burger hat hier wieder einen Fall beschrieben, welcher ebenso gut auf die eine wie auf die andere Art gedeutet werden kann, den er aber als einen Beweis filr die Meinung erklårt, welcher er huldigt. In dieser Strasburger'schen Argumentirungsart kann kein giilltiger Beweis daför gefunden werden, dass die Exine der Pol- lenkörner durch Apposition wåchst, aber unter der grossen Menge von Pflanzen, welche ich untersucht habe, ist es mir gegliickt, eine zu finden, welche etwas bestimmt beweist, und das, was diese einzige beweist, ist, dass Strasburger's Annahme aus dem Grunde nicht richtig sein kann, weil die Verdickungen der Exine hier bereits ganz bedeutend ausgewachsen sind, ehe noch die Membran der Pollen- mutterzellen aufgelöst ist und auch bevor die Mikrosomen der aufgelösten Tapetenzellen in directe Beriihrung mit der Exine kommen und auf derselben abgelagert werden können. Diese von mir untersuchte Pflanze ist Armeria vulgaris. Die völlig entwickelten Pollenkörner sind tetraédrisch, haben an den Ecken Pollenöffnungen (Taf. I, Fig. 26) und auf den Seiten dichtgestellte Reihen kurzer Ståbe, welche an ihrer Spitze kugelförmig angeschwollen sind (Taf. I, Fig. 27), wie man leicht auf Gjuerschnitten durch die Pollenkörner sehen kann. Diese Ståbe sind so gestellt, dass sie polygonale Figuren von ungleicher Grösse aussen auf der Exine bilden. Wir haben es also hier wie bei der von Strasburger beschriebenen Malva crispa mit Frhebungen auf der Aussenseite der Exine zu thun, welche allmåhlich auswachsen, aber die Frage bleibt nun, ob wir auch hier den Vorgang, wie es Strasburger bei Malva crispa gethan 1 Vielleicht könnte auch Epipactis palustris (siehe spåter) als ein zweites Beispiel angefiibrt werden, da aber die Verdickungen auf der Exine hier so wenig hervortretende und so undeutliche sind, dass man zu keiner klaren Auffassung ihres Baues kommen kann, so habe ich der Sicherheit wegen vorgezogen, diese ganz aus der Betrachtung fortzulassen. o% 20 N. WILLE. No: 8. hat, deuten können. So kann es in Wirklichkeit nicht geschehen; denn die Membranen der Mutterzellen lösen sich nicht eher auf, bevor nicht die Auswiichse der Exine eine ganz bedeutende Grösse erreicht haben. (Taf. I, Fig. 28, 29). Die Mikrosomen der aufgelösten Tapetenzellen kommen also zu dieser Zeit mit der Exine gar nicht in Beriihrung und können sich also auch gar nicht direct auf dieser ablagern. Die Verdickungen auf der Aussenseite der Exine können also bei Armeria vulgaris nicht durch Apposition entstanden sein, und wir haben hier vorlåufig nichts anderes anzunehmen, als dass die Substanz zu deren Wachsthum von dem Innern des Pollenkornes hergenommen sein muss, oder mit anderen Worten, dass die Ståbe durch Intussus- ception gewachsen sein miissen. Das einzige bisher bekannte Beispiel, welches betreffend die Entwickelung der Auswiichse der Exine bei den Pollenkörnern etwas beweisen kann, spricht somit zu Gunsten der Intussus- ceptionstheorie, und ungeachtet, dass dies nur ein einziger Fall ist, so muss ihm doch mehr Beweiskraft zugesprochen werden als den vielen, welche Strasburger beschreibt, welche aber gar nichts bestimmt beweisen, weder nach der einen noch nach der anderen Richtung. Uebrigens bespricht Strasburger selber eine Figenthiimlichkeit bei den Stacheln von Malva crispa, welche ihn dazu håtte Veranlassen sollen, in diesem Falle nicht so unbedingt das Appositionswachsthum anzunehmen. Er sagt nåmlich von den jungen Stacheln (Zellhåute, p. 88): ,,Die stark das Licht brechende Abgrenzung ist ein Grenzhåutchen, das von den jedesmalig jiingsten Lamellen gebildet wird. Im Innern bestehen die Stacheln aus relativ schwach das Licht brechender, wenig dichter Substanz.* Bald darauf sagt er von den ålteren (Zellhåute, p. 89): ,Die ausgewachsenen Stacheln zeigen sich in ihrer ganzen Masse fast gleich stark lichtbrechend, relativ dicht.* Wie will Strasburger diese Änderung erkliren, welche beim Wachsthum mit dem Innern der Stacheln vor sich gegangen ist? Es ist auch gar nicht leicht zu verstehen, was mit ,wenig dichter Substanz* gemeint ist, ob dies nicht auf verschiedenen Wassergehalt beruhen soll; wenn es aber so ist, so steht dies 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 21 ja im Widerspruch mit Strasburger's Angabe, das sich keine wasserreichen und wasserarmen Schichten finden. Und wie kann eine wasserreichere Substanz wasserårmer oder dichter dadurch werden, dass sich neue Schichten aussen auf dieselbe auflagern? Alles dies sind Strukturverhåltnisse, welche entweder gegen die Appositionstheorie sprechen oder von ihr unbeantwortet gelassen werden, wåhrend sie mit Leichtigkeit mit Hilfe der Intussus- ceptionstheorie erklårt werden können. 5. Die Auswiichse der Membran bei den Zygoten und vege- tativen Zellen gewisser Algen. Ich will an dieser Stelle ein anderes Vorkommniss besprechen, welches zwar nicht den Pollenkörnen gilt, aber doch analoge Phaenomene betrifft, welche in Strasburger's Arbeit vollståndig ausser Betracht gelassen sind, obschon sie sehr gewöhnlich und ganz gut bekannt sind. Ich denke hierbei an die Stacheln und anderen Erhabenheiten, welche auf der Aussenseite der Membran der Zygoten oder vegetativen Zellen gewisser Algen vorkommen. Wenn wir uns zuerst an die Zygoten halten, so finden wir bei dem Genus Oedogomium eine ganze Abtheilung, welche stachelige Zygoten hat, z. B. Oedogonium echinospermum Å. Br. Die Bildung der Zygote geht hier in der Weise vor sich, dass die Oosphåre ein Spermatozoid in sich aufnimmt worauf sich die gesammte Protoplasmamasse des Qogoniums mit einer Mem- bran umgiebt, welche anfånglich glatt ist, spåter aber mit Stacheln bewachsen wird, die an Långe nach aussen hin gerade So zunehmen, wie die Stacheln auf den Pollenkörnern. Dass die Stacheln auf den Zygoten von Oedogomium durch Apposition der Mikrosomen des Protoplasmas wachsen, ist eine Unmöglichkeit, da sich in den Zellen ausserhalb der Zygoten kein Protoplasma findet. Ähnlich ist das Verhalten bei vielen Zygoten der Des- midiaceen, wo, nachdem sich eine Membran gebildet hat, auf der Aussenseite Stacheln auswachsen, welche sich obendrein wie på > V 22 N. WILLE. [No. 5. bei gewissen Micrasterias- und Cosmarium-Arten, an den Spitzen verzweigen können, sobald sie eine gewisse Grösse erreicht haben. Bei den vegetativen Zellen der Desmidiaceen findet man gewöhnlich Verzierungen auf der Aussenseite der Membran; diese sind bei vielen Arten nur wenig hervortretende Körnchen, aber bei anderen, wie bei gewissen Staurastrum- und Xanthidium- Arten, werden sie zu ziemlich langen Stacheln. Nun ist es wohlbekannt, dass bei den Desmidieen durch die Theilung zwei neue Zellhålften entstehen, welche jedem der Individuen zugehören. Diese neuen Zellhålften haben anfånglich eine vollståndig glatte Membran, auf deren Aussenseite jene genannten Verzierungen hervorwachsen, ohne dass sie von etwas anderem als von dem Wasser in den Wasseransammlungen, wo die Desmidieen wachsen, umgeben sind. Ich sehe keine Möglichkeit, nach unserer gegenwårtigen Kenntniss des Phånomens hierfiir eine Erklårung zu finden; sofern es nicht durch die Intussusceptionstheorie geschehen könnte. Mit der Appositionstheorie stehen ja diese Facta in dem bestimm- testen Widerspruch. 6. Die Membranbildung der Pollenkörner. Auch was diese Frage betrifft, kann ich die historische Seite ilbergehen, da diese an verschiedenen anderen Orten dargestellt ist, nur sei erwåhnt, dass zur Zeit zwei ungleiche Angaben iiber die Membranbildung der Pollenkörner gemacht werden. Die eine, bis in die letzte Zeit hinein als allgemeingiiltig angesehen, ist von Någeli (Entw. d. Pollen) aufgestellt und nimmt an, dass die Membran der Pollenkörner durch eine vollståndige Neubildung angelegt wird, die andere ist neuerdings von Treub (Ann. d. Buitenzorg, Vol. 2) får Zamia muricata veröffentlicht worden. Treub npimmt fir diese an, dass die innerste Lamelle der Membran der Specialmutterzelle aus ihrem Zusammenhang mit dem iibrigen Theile der Wand der Specialmutterzelle sich loslöse, verdicke und zur Pollenmembran ausbilde. Nach meinen Untersuchungen, welche sich auf eine Menge von Pflanzen aus per 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 23 sehr verschiedenen Familien erstreckten, ergiebt sich das Resultat, dass beides vorkommt, oft sogar bei Arten innerhalb derselben Familie oder desselben Genus. A. Die Pollenmembran entsteht durch Neubildung. (Någeli'scher Typus). Das Auftreten der Pollenmembran durch Neubildung ist zuerst von Någeli (Entw. d. Pollen, p. 31) nachgewiesen worden, welcher dariiber berichtet: , Durch secernirende Exosmose wird auf der Oberflåche der Pollenzelle 1 oder 2 Schichten einer anfangs gallertartigen, nachher derben und gefårbten Substanz abgelagert (Exine und Intexine) mit eigenthiimlicher Modification an einzelnen Stellen, wo spåter die Pollenschlåuche hervorwachsen (Zwischenkörper).* Unter den spåteren Autoren hat Strasburger (Zellhåute, p. 102) diese Bildungsweise bei Cucurbita verrucosa in besonders ilberzeugender Weise,beschrieben. ,,Die nackten, innerhalb der Mutterzellen eingeschlossenen Pollenzellen (Taf. VII, Fig. 72) Zeigen, wenn sie ihre Cellulosehaut bilden sollen, zunåchst eine Verdichtung ihrer Hautschicht. Sie setzen dieselbe scharf gegen das angrenzende Plasma ab und fiillen sie mit Mikrosomen (Fig. 73). Ist dies geschehen, so trennt sich, bei Contraction in Alkohol, der innere Plasmakörper mehr oder weniger vollståndig und ohne scharfe Abgrenzung von der Hautschicht ab. Die Haut- sehicht folst der Contraction nicht und sehlågt nur Falten. Sie zeichnet sich jetzt scharf als zartes Håutchen, das eine einfache Lage Mikrosomen fiihrt. Durch Reagentien wird dieses Håut- chen noch so wie Zellplasma gefirbt, die Mikrosomen ebenfalls in der charakteristischen Weise. Langsam bildet sich dieses Håutchen jetzt in eine Cellulose-Membran um, die im Verhåltniss etwas grössere Dicke zeigt (Fig. 75). Die Verwandlung in Cellulose scheint an den Håutchen von aussen nach innen fortzuschreiten.* Zu dieser Darstellung habe ich nicht viel hinzuzufögen, da sie meinen eigenen Untersuchungen entspricht. Es ist klar, dass die Pollenmembran durch Neubildung entstanden sein muss, wenn sie sich, obwohl sie eine sehr geringe Dicke hat, durch die + 24 N. WILLE. [No. 5. Einwirkung von Reagentien von der -Wand der Mutterzelle mit grösster Leichtigkeit durch Contraction trennen låsst, oder auch auf Grund erhöhten Turgors und daraus sich ergebender Grös- senzunahme sich aus den Specialmutterzellen herausdrångt. Auf diese Weise suchte ich auch, noch ehe Strasburger's Abhandlung erschienen war, zwischen dem Någelischen und dem Treubschen Typus zu unterscheiden. Mit einiger Uebung lernt man es leicht, zwischen diesen beiden verschiedenen Typen in den meisten Fållen einen Unterscheid, jedenfalls dann wenn man lebendes Material untersucht, denn im ersten Falle ist die Membran, wenn sie als gesonderte Wand aufyefasst werden kann, åusserst diinn und låsst sich leicht von der Membran der Mutterzellen trennen, im anderen Falle hat sich von vorn herein eine bedeutendere Dicke, was ja leicht erklårlich ist, da ja hier eine ziemlich dicke Schicht vorhanden ist, welche sich spaltet, weswegen auch jede ihrer Hålften eine betråchtlichere Dicke haben muss; iiberdies låsst sich in diesem Falle die junge Pollenmembran auch nur mit grosser Schwierigkeit von den iibrigen Membranschichten der Specialmutterzelle trennen. Unter den von mir untersuchten Pflanzen habe ich folgende gefunden, bei welchen die junge Pollenmembran durch Neubildung entsteht: Fam. Liliaceæ: Allium Cepa (Untersucht am 28. Juni 1882), Convallaria muitiflora (Unters. am 10. Mai 1882), Funkia ovata (Unters. am 29. Juni 1882), Majanthemum bifolium (Unters. am 26. April 1882), Ornithogalum sp. (Unters. am 5. Mårz 1882), Stypandra glauca (Unters. am 14. Mårz 1882). Fam. Salicineeæ: Salix cinerea (Unters. am 6. Mårz 1882). Fam. Fleagnee: Eleagnus sp. (Unters. am 9. Marz 1882). Fam. Polygoneeæ: Rheum Raponthicum (Unters. am 28. April 1882), Rumex patientia (Unters. am 25. Mai 1882). 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 25 Fam. Plantagineæ: Plantago lanceolata (Unters. am 20. Mai 1882). Fam. Flumbaginee: Armeria vulgaris (Unters. am 2. Mai und 1—4. Juli 1882). Fam. Dipsacee: Succisa pratensis (Unters. am 4. Juli 1882). Fam. Composite: Lappa tomentosa (Unters. am 7. Juni 1882). Fam. Stellatæ: Asperula odorata (Unters. am 10. Mai 1882), Galium crucia- tum (Unters. am 29. April 1882). Fam. Oleacee: Ligustrum vulgare (Unters. am 5. Juni 1882), Syringa persica (Unters. am 1. April 1882), S. vulgaris (Unters. am 3. April 1882). Fam. Lomicereæ: Viburnum Opulus (Unters. am 5. Mai 1882). | Fam. Primulacee: Hottonia palustris (Unters. am 2. Mai 1882). Fam. Labiatæ: Galeopsis versicolor (Unters. am 8. Juni 1882), Salvia officinalis (Unters. am 10. Mai 1882). Fam. Solanacee: Lycium barbarum (Unters. am 1. Mai 1882). Fam. Scrophularineæ: Veronica hederæfolia (Unters. am 27. Mårz 1882). Fam. Umbellifera: Cerefolium aureum (Unters. am 9. Mai 1882), Laserpitium officinale (Unters. am 8. Mai 1882). Fam. Crassulacee: Sedum acre (Unters. am 30. Mai 1882). Fam. Sazxifragacee: Sazxifraga cæspitosa (Unters. am 12. April 1882), 8. rotun- difolia (Unters. am. 29. April 1882). Fam. Ranunculaceæ: Pæonia officinalis (Unters. am 12. April 1882),? Ranunculus 26 N. WILLE. [No. 5. acris (Unters. am 15. Mai 1882), Trollius europæus (Unters. am 13. Mai 1882). Fam. Dilleniaceæ: Hibbertia ampleæicaulis (Unters. am 3. April 1882). Fam. Fumariacee: Diclytra spectabilis (Unters. am 5. April 1882). | Fam. Papaveraceæ: Chelidonium majus (Unters. am 7. April. 1882). Fam. Resedacee: Reseda luteola (Unters. am 6. Juni 1882). Fam. Crucifera: Cardamine pratensis (Unters. am 921. April 1882), Matthiola sp. (Unters. am 17. Mårz 1882), Nasturtium amphibium (Unters. am 3. Mai 1882), Thlaspi alpestre (Unters. am 21. Mårz 1882). | Fam. Violariaceeæ: Viola palustris (Unters. am 18 April 1882), ? V.tricolor (Unters. am 4. April 1882). Fam. Ilicineeæ: Ilex aquifolium (Unters. am 4. April 1882). Fam. Zanthoxyleæ: Ptelea trifoliata (Unters. am 3. Juni 1882). Fam. Paronychieeæ: ? Scleranthus annuus (Unters. am 28. Mårz 1882). Fam. Silenacee: Melandium pratense (Unters. am 5. Juni 1882), Saponaria offictnale (Unters. am 14. Juli 1882). Fam. Alsinacee: Cerastium vulgatum (Unters. am 29. Mårz 1882), Spergula vernalis (Unters. am 27. Mårz 1882), Stellarta glauca (Unters. am 23. Mai 1882), S. media (Unters. am 10. Mårz 1882). Fam. Flatineæ: Elatine hexandra (Unters. am 16. April 1882). Fam. Philadelphee : Philadelpus coronarius (Unters. am 13. Mai 1882). 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 27 Fam. Geraniacee: Erodium cicutarium (Unters. am 27. Mårz 1882), Geranium Robertianum (Unters. am 8. April 1882). Fam. Tiliaceæ: Tilia europæa (Unters. am 6. Juni 1882). Fam. Malvaceæ: Althæa rosea (Unters. am 30. Juni 1882), Malva rotundifolia (Unters. am 21. Mai 1882). Fam. Acermee: Aesculus Hippocastanum (Unters. am 31. Mårz 1882). Fam. Euphorbiacee: Euphorbia Lathyrus (Unters. am 5. Mårz 1882). Fam. Haloragee: Myriophyllum verticillatum (Unters. am 2. Juni 1882). Fam. Onagrariaceeæ: Fuchsia sp., Oenothera biennis (Unters. am 2. Juli 1882). Fam. Pomacee: Aronia asiatiea (Unters. am 22. Mårz 1882), Cotoneaster vulgaris (Unters. am 11. Mårz 1882), Cydomia japonica (Unters. am 2. Mårz 1882). Fam. Rosacee: Fragaria vesca (Unters. am 3. Mai 1882), Rubus idæus (Unters. am 27. April. 1882), Spiræa sp. (Unters. am 22. Mårz 1882). Fam. Drupacee: Amygdalus nanus (Unters. am 18. Mårs 1882), Prunus Cera- sus (Unters. am 13. Mårz 1882), P. Mahaleb (Unters. am 20. Mårz 1882), P. Padus (Unters. am 8. April 1882). Fam. Papilionacee: Charitzania ilicifolia (Unters. am 3. Mårz 1882), Orobus vernus (Unters. am 23—24. Mårz 1882). Als Beispiel fir diesen Typus)! habe ich nur Prunus Cerasus I Da sich alle untersuchten Arten, was dieses Verhalten betraf, ungefåhr ibereinstimmend erwiesen, habe ich nicht die Entwickelung aller untersuchten Pollenkörner, von denen ich Abbildungen besitze, beschreiben wollen, da dies nur Weniges von allgemeinerem Interesse bieten und viele Seiten mit un- wesentlichen Detailbeschreibungen fiillen wiirde. 28 N. WILLE. [No. (Taf. I, Fig. 380—32) abgebildet, wo man in einigen zerdriiekten Mutterzellen die noch ausserordentlich dinne Pollenmembran im Innern der leeren Specialmutterzelle zusammengeballt sieht. Wenn die Pollenmembran etwas dicker geworden ist, so springen die jungen Pollenkörner mit Leichtigkeit aus ihrer Specialmut- terzelle, wenn diese in Wasser liegt, heraus weil deren Proto- plasma Wasser aufnimmt und dadurch einen Druck auf die Mem- bran der Specialmutterzelle ausiibt, welche nicht so dehnbar dass sie dem vermehrten Drucke nachgeben kann, sondern platzen muss, und durch die dadurch entstandene Öffnung drången sich dann die stark turgescenten Pollenzellen in das umgebende Wasser hinaus. B. Die Bildung der Pollenmembran bei Symphytum officinale. Ein eigenthiimliches Beispiel, welches in gewisser Beziehung den vorhergehenden und den nachfolgenden Typus vereinigt, ist Symphytum officinale (Taf. I, Fig. 33—37. unters. am. ?. Mai 1882). Untersucht man hier junge Pollenzellen, welche entweder durch mechanischen Druck oder durch Wasseraufnahme aus ihrer Mutterzelle frei geworden sind, so wird man finden, dass diese im Innern eine diinne Membran haben; dieses ist die eigentliche Pollenmembran, welche sich spåter verdickt. Aussen um diese findet man nun noch ein Membrangebilde, welches oft an zwei Seiten stark verdickt ist. (Taf. I, Fig. 34—36). Diese åussere Membran wird indessen bald abgesprengt, wenn die Zellen im Wasser liegen, indem auch hier die Pollenzellen selbst viel Wasser aufnehmen und dadurch ihr Volum vergrössern. In der lebenden Pflanze wird diese Membran ebenso wie der iibrige Theil der Membran der Specialmutterzelle aufgelöst, wenn die Pollenkörner sich von einander trennen sollen. Wenn wir fragen, wie diese bei den Membranen entstanden sind, so kann man beziiglich der Antwort kaum im Zweifel sein. Die innere, oder vielmehr die Membran des Pollenkorns ist durch eine Neubildung entstanden, wåhrend die åussere die abgespaltene innere Membranschicht ist, welche sich an zwei Seiten ein wenig verdickt hat, eine Zeit lang sich 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 29 mit der Membran des Pollenkornes in Verbindung hålt und mitsammt dem Pollenkorn aus der Specialmutterzelle herausge- drångt wird, weil dieses ein grösseres Ausdehnungsvermögen hat als die aussen liegenden Schichten der Specialmutterzellen; da aber diese Schicht ein geringeres Ausdehnungsvermögen hat als die durch Neubildung entstandene Membran des Pollenkornes selbst, so wird diese vor jener bersten (Taf. I, Fig. 35, 36), wenn das Pollenkorn Wasser aufnimmt und dadurch aufschwillt. Wenn in diesem Falle die Bildung der inneren Membran gånzlich ausgeblieben wåre und die åussere sich zur Exine und Intine umgebildet håtte, so wirden wir den folgenden Typus vor uns haben. Dies Beispiel giebt uns deshalb einen Hinweis, wie der folgende Typus entstanden ist und wie er aufgefasst werden muss, nåmlich als eine reducierte Form des Någelischen Typus. Der Grund, weshalb ich dies als eine Reduction ansehe und nicht annehme, dass die Entwickelung den entgegengesetzten Weg genommen hat, ist der, dass wir Reductionen sehr håufig bei den Pollenkörnern finden und im Allgemeinen gesagt werden kann, dass sie die Entwickelungsphånomene zu vereinfachen suchen, welche die den Pollenkörnern homologen Microsporen und deren Prothallinm bei den Cryptogamen durchlaufen. Nun scheint es sich so zu verhalten, dass die Sporen bei den Cryptogamen ihre Membran durch Neubildung erhalten; Stras- burger zufolge (Zellhåute, p. 117 und 121) geschieht dies bei Lycopodium clavatum und Equisetum limosum. Aus diesem Grunde glaube ich also annehmen zu können, dass wir in der Membran- bildung durch Neubildung das Urspiinglichere zu sehen haben, die- jenige durch Ablösung einer Celluloseschicht aber etwas spiter hinzugekommen ist und folglich als eine Vereinfachung des Vorhergehenden aufgefasst werden muss. Damit eine Membran durch Neubildung entstehen kann, ist es nothwendig, dass eine, wenn auch noch so kleine Contraktion des Inhaltes geschieht, so dass das Hyaloplasma nicht direct mit der einmal gebildeten Membran in Verbindung steht; denn wenn dies so wåre, so wirde kein Grund dazu vorhanden sein, dass die Cellulosemicelle nicht auch ferner eingelagert werden; 30 N. WILLE. | [No. 5. denn damit eine Einlagerung neuer Micelle in eine lebende Membran aufhören soll, auch wenn das Protoplasma noch im Stande ist, Cellulose zu bilden, ist es nothwendig, dass die Bedingungen zu deren Einlagerung aufhören, und die einfachste Art, in welcher dies geschehen kann, ist, dass das Protoplasma nicht långer die Wand berihrt; in diesem Falle wird sich eine neue Wandanlage innerhalb der alten bilden, und es bleibt nur diese letzte, welehe durch Intussusception weiter wachsen kann. C. Die Pollenmembran wird durch die Ablösung der innersten Membran- lamelle der Specialmutterzellen gebildet. (Treub'schen Typus). Treub hat bei einer Pflanze, und zwar bei Zamia muricata zu finden geglaubt, dass die Membran der Pollenkörner auf eine andere Art, als die von Någeli entdeckte, entsteht, nåmlich dadurch, dass sich die innerste Membranlamelle der Specialmut- terzellen von den iibrigen löst und sich spåter zur Pollenmem- bran verdiekt. Treub stellt dies so dar (Annales Buitenzorg, p. 40): ,D'apres ce que Jai vu, dans le Zamia muricata il ny aurait pas du tout production libre d'une enveloppe de cellulose, autour des corps protoplasmiques des jeunes grains de pollen. Ce qu'on nomme ,membranes propres*, ne seraient que les couches internes, s'épaississant petit-å-petit, des cloisons entourant les quatre cellules-filles d'une méme cellule-mére de pollen. Avant d'en venir å la description de ce que j'ai observé, il me faut signaler deux choses qui m'ont aidé dans ces recherches. D'abord le gonflement énergique qu'affectent paroi et cloisons des cel- lules-méres de pollen du Zamia, méme dans la glycérine assez concentrée. M. Juranyi å déjå attiré attention sur ce point pour le Ceratozamia." Ensuite la propriété que présentent les membranes dites propres chez le Zamia, de se colorer par le vert de méthyle; elles prennent une teint vert-bleuåtre, et c'est surtout de cette propriété que j'ai pu tirer parti. Peu de temps aprés les derniéres segmentations des cellules- 1 Juranyi 1. c€. p. 390. 1886]. UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 31 — meéres de pollen,) j'ai vu le vert de méthyle se porter sur la mince couche interne des parois des quatre cellules filles; j'ai vu des couches colorées, pluminces que celles dans la fig. 1, Pl. IV. Dans les fig. 8 et 4 de la méme planche, fortement &grossies, jai représenté des parties des cellules méres colorées et gonfiées en méme temps. La couche externe de la cellule-mére est indi- quée par une ligne double; elle est trés résistante et continue longtemps å envelopper toute la tétrade. Puis vient une ,,couche* tellement transparente, que ce n'est peut-étre quun hiatus di au gonflement inégal des couches successives. Ensuite on distingue une couche grisåtre, continue å Ventour des quatre cellules-filles (voir surtout la fig. 4 Pl. IV). Enfin la couche interne autour de chaque élément de la tétrade, est distinctement colorée par le vert de méthyle. Cette couche que je regarde comme la jeune ,membrane propre* du grain de pollen, s'est détachée en quelques endroits de la couche grise, par suite du gonflement inégal. Å mesure qu'on étudie des stades plus ågés, on volt la couche grise diminuer en épaisseur (tig. ?, Pl. IV), pour finir par dis- paraitre tout-å-fait (fig. 5, Pl. IV).* En méme temps les quatre enveloppes colorées, sont devenues plus épaisses. Finale- ment on ne trouve les jeunes tétrades de pollen, qu'entourées de la mince couche externe (fig. 5); celle ci, qui disparaitra bientöt å son tour, représente le dernier vestige de cette partie de la paroi de la cellule-mére, qui n'entre pas directement dans la composition des ,membranes propres* des grains de pollen. Probablement les minces lignes noires, autour du protoplasma des cellules-filles dans le cas de la fig. 10, Pl. III, doivent etre envisagées comme premiéres traces de ,membranes propres*. Indessen stand dies als ein vereinzelter Fall da, und da dieser wesentlich bewiesen wurde durch die ungleiche Fårbung verschiedener Lamellen, so konnte man sich denken, dass die Untersuchungsmethode selbst zu einer unrichtigen Deutung Anlass I Cest å dire ce qu'on nommait généralement les ,cellules-möres spéciales*. 2 Les figures indiquent quelques détails de la résorbtion de la ,couche grise*, auxquels je ne me suis pas arrété dans la texte. e- N. WILLF. [No. 5. gegeben haben könnte, da man ja nicht weiss, unter welchen Be- dingungen die Membranen Farbstoffe aufnehmen oder sie auf- nehmen lassen, oder doch, ob nicht eine Membranlamelle, welche eine Zeit lang einen Farbstoff nicht aufgenommen hat, so ver- åndert werden kann, dass sie diesen bei iibrigens gleichem Aus- sehen aufnehmen kann. Da ich indessen meine Untersuchungen ilber die Bildung der Membran bei den Pollenkörnern der An- viospermen begonnen hatte, fand ich bald, dass dieser Bildungs- modus, welchen Treub bei Zamia muricata entdeckt hat, keines- wegs so ungewöhnlich ist, da er auch bei den folgenden Pflanzen auftrat: Fam. Gramince: ? Hordeum distichum (Unters. am 4. Mai 1882). Fam. Liliaceæ: Asparagus officinalis (Unters. am 25. Mai 1882). Fam. Melanthacee: Veratrum album (Unters. am 25. Mai 1882). Fam. Potamogetoneæ: . ? Potamogeton crispus (Unters. am 20, Mai 1882). Fam. Urticaceæ: ? Urtica urens (Unters. am 15. April 1882). Fam. Chenopodiacee: Chenopodium bonus Henricus (Unters. am 13. Mai 1882). Fam. Polygonacee: ? Rumes Acetosa (Unters. am 3. Mai 1882). Fam. Composite: Jnula Helenium (Unters. am 17. Juli 1882). Fam. Dipsacee: Dipsacus fulonum (Unters. am 29. Juni 1882). Fam. Valerianee: Valeriana dioica (Unters. am 18. April 1882). Fam. Campanulacee: Campanula rapunculoides (Unters. am 13. Juli 1882). Fam. Lomiceraceæ: Lonicera cærulea (Unters. am 16. Mårz 1882), Weigelia sp. (Unters. am 1. Mai 1882). 1886.] UuEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 33 Fam. Labiate: Lamium purpureum (Unters. am 10. Mårz 1882). Fam. Asperifoliæ: Cynoglossum officinale (Unters. am 9. Mai. 1882). Fam. Scrophularimee: ? Serophularia nodosa (Unters. am 26. Mai 1882). Fam. Cornaceeæ: Cornus sanguinea (Unters. am 29. April 1882). Fam. Sazxifragacee: ? Heuckeria americana (Unters. am 15. Mai 1882). Fam. Ranunculaceeæ: ? Aconitum Napellus (Unters. am 27. Mai 1882), Caltha palu- stris (Unters. am 17. April 1882), Clematis erecta (Unters. am 6. Juni 1882), Ficaria ranunculoides (Unters. am 8. Mårz 1882). Ranunculus Flammula (Unters. am 30. Mai 1882). Fam. Berberidee: Mahonia aquifolium (Unters. am 15. Mårz 1882). Fam. Ampelideeæ: Ampelopsis hederacea (Unters. am 22. Mai 1882). Fam. Cistinee: Helianthemum sp. (Unters. am 14. Mai 1882). Fam. Phytolaccacee: ? Phytolacca oleracea (Unters. am 13. Juli 1882). Fam. Rosacee: Geum rivale (Unters. am 2. Mai 1882), Poterium Sangui- sorba (Unter. am 9. Mai 1882). Fam. Papilionacee: Vicia lathyroides (Unters. am 3. Mai 1882). In diesem wie im vorhergehenden Verzeichnisse habe ich alle die mit einem ? bezeichnet, iiber welche eine Spur eines Zweifels obwalten könnte. ob sie dem Typus angehörten, unter welchem sie aufgefiihrt sind. Unter den vielen angefiihrten Beispielen fir den Treub'schen Typus werde ich zwei nåher besprechen, welche hinreichend sein werden, eine Vorstellung davon zu geben, wie die Bildung der Pollenmembran nach diesem Typus vorsichgeht. Bei Ficaria Vid,-Selsk, Forh. 1886. No. 5. 3 34 N. WILLE. | [No. 5. ————— - ———— ini ranunculoides (Taf. I, Fig. 38—41) findet man, dass die innerste, stark lichtbrechende Membranlamelle der Pollenmutterzellen ziemlich dick wird, und durch einen starken Druck gelingt es bisweilen, diese in eine &åussere und eine innere (Taf. I, Fig. 39, 40) zu spalten. Zerdriickt man eine Pollentetrade, nachdem die junge Pollenmembran angelegt oder abgespaltet ist, so sieht man dass der åussere Theil der Membran der Specialmutterzellen leieht in grossen Stiicken von der diinnen inneren, welche zuriick- bleibt, abgeschieden wird. (Taf. I, Fig. 41). Bei Weigelia sp. (Taf. I, Fig. 42, II, Fig. 43—45) findet man ein åhnliches Ver- halten. . Wenn man nåmlich hier einen starken Druck auf die Pollentetraden ausiibt, so kann man mit Leichtigkeit grosse Stiicke von der Membran der Specialmutterzellen abspalten, aber die eigentliche Pollenmembran låsst sich dessenungeachtet nicht von dem Theil der Membran der Mutterzelle abtrennen, welcher noch zuriickbleibt (Taf. II, Fig. 43, 44). Dies kann als ein Beweis dafiir aufgefasst werden, dass hier eine Art Zusammenhang zwischen Pollenmembran und Membran der Specialmutterzelle existiren muss, wåhrend wir bei dem Någel”schen Typus fanden, dass die Pollenmembran ganz unabhångig von der Membran der Mutterzelle entstanden ist. Bei Weigelia verdickt sich nun, wie bei allen den iibrigen, welche diesem Typus angehören, die Pollenmembran gleichzeitig wie die nach aussen liegenden Membrantheile sich verschleimen, ihre Schichtung verlieren und wundeutlicher werden (Taf. II, Fig. 45). In diesen Falle haben wir also ein deutliches Beispiel vor uns, dass der &åussere Theil einer Membran nicht durch die Aufnahme neuer Cellulosemicelle oder Vergrösserung der ålteren Micelle durch Ablagerung neuer Cellulosemoleciile wåchst, wåhrend der innere Theil durch Einlagerung neuer Cellulosemicelle an Grösse zunimmt. In dem Augenblick, wo die Membranen der Special- mutterzellen in das Stadium getreten sind, wo sie keine neuen Micelle mehr einlagern können, kann man sie todt nennen, und die weiteren Verånderungen, welche mit ihnen vorgehen, nåmlich dass ihre Micelle zerstört und als Ganzes verschleimt werden, sind als Zerstörungsphånomene aufzufassen. 1886. | UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 3 | Qt Worauf ein solches Absterben gewisser Membranschichten beruhen kann, muss dahingestellt bleiben; aber ich will doch darauf aufmerksam machen, dass dies ein Phånomen ist, welches keineswegs so selten auftritt. Unter den Alsen habe ich åhnliche Verhåltnisse* (Gongrosira, p. S) sowohl bei der Zelltheilung bei Conferva und Oedogonium, als bei der Bildung der Akineten bei Conferva pachyderma nachweisen können, wovon sich besonders der letzte Fall als vollståndig analog mit der Bildung der Membran der Pollenkörner nach dem Treub'schen Typus erweist. Bei der Zelltheilung bei Conferva und Oedogomium behålt der todte Theil der Membran sein Aussehen, d. h. er verschleimt nicht; bei der Bildung der Akineten von Conferva pachyderma dagegen findet man, dass der aussen um die Akineten liegende todte Theil der Zellmembran sich in Schleim verwandelt, in åhnlicher Weise wie die Membran der Pollenmutterzelle ver- schleimt, was auch nothwendig ist, damit die Akineten frei werden können. Diese letzte Bildungsweise ist natiirlich nicht im Geringsten ein Hinderniss, dass die Pollenkörner Auswiichse auf der Exine erhalten können; denn auch in dem Falle, dass sie sich auf dem Pollenkorn bilden, dessen Membran nach dem Någelischen Typus entstanden ist, finden wir ja beinahe immer, dass die Verzierungen erst ausgebildet werden, nachdem die Membranen der Mutterzellen aufgelöst sind. D. Die Pollenkörner sind zu Tetraden vereinigt. (Typus der Fricineen. Bei den Ericineen und einem Theil anderen Pflanzen hången wie bekannt die Pollenkörner in Tetraden zusammen. Es diirfte nun im Zusammenhang mit den vorangehenden Typen von In- I Hierbei est jedoch zu bemerken, dass es natiirlich nicht immer so geschieht, das die todten Membrantheile verschleimen oder die Micelle auf eine andere Weise untergehen, was auf alle Fålle åussere Einwirkungen verschulden; sehr oft können sich die Micelle lange Zeit unveråndert erhalten, so bei den todten Holzzellen, bei den åusseren Schichten der Zellwånde von Oedogonium u. 8. W., wo sie erst durch viel kråftigere åussere Einwirkungen zersprengt werden. 3% [No. 5. — 36 NN WILLE. teresse sein zu untersuchen, wie weit sich hier die Pollenmem- branen nach dem Någel”schen oder nach dem Treub'schen Typus entwickeln. Da ja die vier Pollenkörner 7usammenhången, so diirfen also die Wånde, welche sich zwischen den Pollenmutter- zellen bilden, gar nicht aufgelöst werden; denn wenn dies geschehe, miissten sich ja die Tetraden in ihre einzelnen Zellen auflösen: andererseits aber findet man, dass die Pollentetraden nach aussen zu von einer gewöhnlichen Pollenmembran, aus Exine und Intine bestehend, umgeben sind, welche auch mit Verzierungen versehen sein kann. Damit die Tetraden dieses Aussehen erhalten können. muss es indessen nothwendig sein, dass ein grosser Theil der Wånde der Urmutterzellen aufgelöst wird. Es bleibt aber nun > die Frage iibrig, ob der åussere Theil der Pollenmembran durch | Neubildung oder durch Ablösung einer innerén Membranlamelle entstanden ist. Wollte man sich å priori eine Meinung bilden, So miisste man zu der letzteren Annahme hinneigen; denn dann wilrde der urspriingliche Zusammenhang der Pollenkörner leicht erklårlich werden; jedoch zeigten die Untersuchungen, dass dies nicht der Fall war; der åussere Theil de Pollenmembran entsteht nåmlich bei den Ericineen durch Neubildung. Wenn ich wasserentziehende Mittel auf die Pollentetraden von Drimys Winteri anwandte, welche soweit in ihrer Ent- wickelung vorgeschritten waren, dass zwar die Pollenmembranen vebildet, aber noch im höchsten Grade diinn waren, So fand ich (Taf. II, Fig. 46, 47), dass sich der protoplasmatische Inhalt sehr stark zusammenzog, und aussen um diesen sah ich eine faltige, ausserordentlich diinne Cellulosemembran, welche sich von dem åusseren Theil der Membran der Mutterzellen zuruck- zog, aber mit dem intercellularen Theil der Membran der Specialmutterzellen zusammenhing. Da nun diese sich ablösende Membran so ausserordentlich diimn war, so kann man aus dem oben angefiihrten Grunde als sicher annehmen, dass sie selbst- stindig durch Neubildung nach dem Någelischen Typus ent- standen ist. Wenn man einen kiinstlichen Druck auf eine Pollentetrade ausibt, deren Pollenmembran etwas stårker verdickt ist, 0 kann man leicht die Membranen der Specialmutterzellen 1886.) UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. BY von den Pollenzellen abspalten, und man sieht dann, dass die Membranen der Specialmutterzellen da platzen, wo die intercel- lularen Wånde beginnen. Die untersuchte Erica denticulata Verhålt sich vollståndig åhnlich; denn auch hier konnte man durch wasserentziehende Mittel leicht die diimne Pollenmembran dazu bringen, sich auf der åusseren Seite der Pollentetrade zu contrahiren. (Taf. II, Fig. 50). Ich habe in einer schematischen Figur (Taf. I1, Fig. 51) eine Darstellung davon gegeben, wie die Membranbildung vorsich- gehend gedacht werden kann. In der genannten Abbildung bildet a die åussere Wand der Mutterzelle, a' a" die urspriinglichen intercellularen Wånde. Wenn sich die Pollenmembran bilden soll, so zieht sich das Protoplasma der Zellen von der Wand (a) zuriick, so dass ein kleiner Zwischenraum (c) zwischen dem Protoplasma und der åusseren Membran der Mutterzelle entsteht, wogegen das Protoplasma noch fernerhin mit den intercellularen Wånden in Verbindung steht; die Folge hiervon ist, dass die neuen Cellulosemicelle, welche nach aussen gebildet werden, sich zu einer neuen Membran vereinigen, wåhrend dagegen diejepigen Cellulosemicelle, welche nach innen gebildet werden, weiter in die Membran der Zwischenwånde eingelagert werden können, da das Protoplasma hier direct an die alten Zellwånde grenzt. So wird eine neue Membran (b) nach aussen zu entstehen, und in den intercellularen Wånden wird sich eine neue Schicht (5") bilden oder allenfalls eine Dickenzunahme statt finden, selbst wenn diese sich nicht in der Bildung einer neuen Schicht Ausdruck glebt, sondern nur als jVerdickung der bereits vorhandenen auftritt. Damit dies jedoch geschehen kann, ist es nothwendig, dass ein Verwachsen der durch Neubildung entstandenen Schicht (0) und der alten, intercellularen Wand (a") stattfindet; denn sonst wiirde ja kein fester Zusammenhang zwischen diesen beiden Membranen entstehen. Man kann sich die Möglichkeit einer solehen Verwachsung einer ålteren mit einer jiingeren Membran in der Weise denken, dass die Micelle in der neuen Membran ø; w - v å * 38 N. WILLE. [No. 5. den Micellen der alten Membran so nahe kommen. dass die Attraktionskraft zwischen ihnen sich geltend machen kann, so dass die Micelle in den beiden Membranen in dasselbe Verhåltniss zu einander treten, als wenn sie zur selben Membranbildung gehörten, und dass nun auch 'Micelle zwischen ihnen abgelagert werden können. Auf diese Weise können auch verschiedene andere Ver- wachsungserscheinungen erklårt werden, so z. B. die Verwachsung der neugebildeten Querwand mit den Långswånden bei abge- sehnittenen Vaucheria-Schlåuchen. das Verwachsen zwischen Or- ganen, welche in jugendlichem Zustand gegen einander gepresst werden, u. a. Diese Form der Membranbildung der Pollenkörner ist offenbar als ein reduciertes Stadium (siehe weiter unter den Orchideen) aufzufassen. Dass aber dies phylogenetisch betrachtet kein weiter Sprung von dem Någelischen und dem Treub'schen Typus sein kann, sieht man daraus, dass die Pollentetraden bei einem Genus einer Familie auftreten können, in welcher man im Ubrigen nur freie Pollenkörner hat, so wie Urban (Beståubungsvorrichtungen, p. 268, Anm.) iiber den Genus Leschenaultia angiebt: ,,Diese Gattung ist vor allen andern Goodeniaceen durch die Struktur des Pollens ausgezeichnet. Bei Leschenaultia bleiben alle Pollen- körner auch bis zuletzt (im Sammelbecher des Griffels) in Te- traden vereinigt. wåhrend sie bei allen iibrigen Genera, von denen ich etwa je 3 Arten darauf hin prifte, völlig vetrennt sind.* E. Ueber die Pollenkörner der Orcehideen. Reichenbach hat vor vielen Jahren eine Abhandlung iber die Pollenkörner der Orchideen (De pollinis Orchidearum st.) herausgegeben, in welcher man eine Menge Beobachtungen iiber die Bildung und die Structur der Pollenkörner einer grossen Menge Orchideen findet. Indem ich auf diese Abhandlung ver- weise, werde ich in Kirze besprechen, welche Typen wir filr die Bildung der Membran der Pollenkörner bei den Orchideen haben und wie sich der morphologisehe Entwickelungsgang vollzieht. ve yd sv * h ) » Få a * ; 3 1886.] —UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 39 Die urspriinglichste Form, welche selbstverståndlich die ist, dass die Pollenkörner frei sind und jedes Korn fir sich eine eigene Membran hat, findet sich bei den am niedrigsten stehenden Formen, wie z. B. bei Cypripedium Calcecolus (Reichenbach, de pollinis Orchidearum st. p. 16, Tab. II, Fig. 117—127); wie weit aber diese hier durch eine Neubildung oder durch Auflösung einer Membranlamelle entstehen, ist nicht zu ersehen, weder aus den Abbildungen noch aus dem Text, und ich selbst habe keine Gelegenheit gehabt, das Verhalten zu untersuchen. Etwas anders ist das Verhalten bei Epipactis palustris (Taf. II, Fig. 52, 53, unters. am 22. Juni 1882), welche ich nåher untersucht habe und bei welcher es sich auf”s deutlichste zeigte, dass die Membran der Tetraden in derselben Weise wie bei den Ericineen gebildet wurde, indem die intercellularen Wånde der Specialmutterzellen bei den Tetraden erhalten bleiben (Taf. HI, Fig. 52, 53); durch die Neubildung entstehen aber vier neue Membranstiicke, welche fest mit den intercalaren Wånden ver- wachsen und die Begrenzung der Pollentetraden nach aussen zu bilden, wenn die Aussenwånde der Specialmutterzellen aufgelöst werden. Wie oben erwåhnt, sind diese neugebildeten Wånde mit kleinen, netzförmig vertheilten Erhöhungen auf der Exine versehen, ehe noch die Membran der Mutterzellen aufgelöst ist. Wie die Membranbildung der Pollenkörner hier aufgefasst werden muss, wird aus der friiheren Darstellung der Membran- bildung bei dem Fricineen-Typus hervorgehen. Bei den am höchsten stehenden Orchideen, wie bei Orchis, ist die Reduction noch weiter gegangen; denn hier wird gar keine besondere Pollenmembran gebildet, und alle Pollenkörner in dem Antherenfach sind, wie bekannt, zu einer einzigen Masse vereinigt. Ich habe die Entwickelung bei Orchis mascula (Taf. II, Fig. 54—56, unters. am 19. Mai 1882) verfolgt. Die durch Theilungen der Urmutterzellen entstandenen Specialmutterzellen sind in sehr verschiedener Weise angeordnet, bedingt durch die ursprungliche Form der Urmutterzellen, welche die Theilungen nach bestimmten Richtungen vor sich zu gehen zwang, Wenn die Urmutterzellen flachgedriickt und ungefåhr vierkantig waren, so lagen die Spe- 40 N. WILLE. — > INoSSS cialmutterzellen in einer Ebene, je eine seitlich neben der anderen. (Taf. II, Fig. 54, 55); wenn sie mehr rundlich waren, so lagen die Specialmutterzellen entweder tetraedrich oder kreuzweis iiber einander (Taf. IT, Fig. 56); waren die Urmutterzellen in einer Richtung ausgezogen, so lagen die Specialmutterzellen zwei nebeneinander - und zwei hintereinander (Taf. II, Fig. 57), ja wenn die Urmutterzellen sehr lang und schmal gewesen sind, können alle Specialmutterzellen in einer Reihe liegen. (Taf. II, Fig. 58). | Die Reduction ist bei Orchis noch weiter fortgeschritten als bei Epipactis, denn bei Orchis wird gar keine besondere Pollen- membran ausgebildet, die Wånde der Specialmutterzellen machen auch die der einzelnen Pollenkörner aus. Die Pollenkörner sind stets zu Tetraden, welche nicht gånzlich frei neben einander liegen, vereinigt. Wenn die Pollenmassen bei Orchis fertig und befruchtungsfåhig sind, so sind zwar die Mittellamellen zwischen den urspriinglichen Urmutterzellen theilweis aufgelöst, aber nicht resorbirt; sie bilden eine schleimartige Masse, welche noch die Pollentetraden zusammenzuhalten vermag, jedoch kein so starkes Bindemittel ist, dass man nicht sehr leicht mit einer Nadel die einzelnen Tetraden von einander trennen könnte. Wie man an den fertigen Pollentetraden (Taf. II, Fig. 55, 56) sehen wird, sind die Aussenwånde der einzelnen Tetradenzellen stark nach aussen gebogen, dies kommt durch den starken Turgor in den einzelnen Pollenzellen und das Wachsthum der Membranen durch Einlagerung neuer Micelle, hauptsåchlich da, wo die Wånde den geringsten Widerstand bieten, und das ist gerade nach aussen, wo sie, nachdem sich die Mittellamellen zu Schleim umge- wandelt haben, auf keinen wesentlichen Widerstand bei ihrem Versuche stossen, die Form anzunehmen, welche durch den hydro- statischen Druck in ihrem Innern bedingt wird. Wir haben somit bei den Orchideen folgenden retrograden Entwickelungsgang gefunden: 1) Freie Pollenkörner bei Cypri- pedium, 2) freie Tetraden mit einer neuen Membranbildung nach aussen hin bei Epipactis und 3) von verschleimenden Mittel- lamellen zusammengehaltene Tetraden ohne irgend welche be- 1586.) UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 41 sondere Membranbildung för die einzelnen Pollenkörner bei Orchis. Noch ein Schritt weiter in gleicher Richtung wiirde es sein, wenn die Mittellamellen zwischen den Tetraden unveråndert beibehalten wiirden; ob dies bei einigen Orchideen vorkommt, weiss ich nicht, doch findet man ein solches Verhalten bei meh- reren Mimosen und Acacien! z. B. Acacia pulchella (unters. am 5. April 1882). Bei den Asclepiadeen, z. B. Asclepias spec. (Taf. I, Fig. 59) scheint die Reduction noch weiter gegangen zu sein, denn hier ist es mir nicht einmal gelungen, irgend eine Tetradentheilung zu finden, sondern ganze Massen scheinbar ungetheilter Pollenmutterzellen werden hier von einer exineartigen Membran umgeben, welche sich nicht in concentrirter Schwefel- saure löst. Eigenthiimlich ist es, dass die Wånde der Urmutterzellen in den Ecken, wie wir bei Orchis sehen, nicht verdickt werden, wåhrend sie bei Epipactis, wie iibrigens bei den meisten anderen Pflanzen, hier verdickt sind. Gewiss liegt hier, wo die Membran der Urmutterzellen nicht aufgelöst wird und wo eine starke Verdickung der Wånde als Folge davon einen bedeutenderen Widerstand gegen das Auswachsen der Pollenschlåuche leisten wilrde, der Frscheinung ein Zweck zu Grunde, aber eine solche teleologische Betrachtungsweise ist wenig befriedigend, da der Grund otfenbar in einer physikalischen Nothwendigkeit des Ver- haltens des Protoplasmas gesucht werden muss. F. Die Pollenkörner der Juncaceen. Dass die Pollenkörner der Juncaceen zu Tetraden vereinigt sind, ist lange bekannt (Mohl, Pollenkörner, p. 37, 77; Elfving, Pollenkörner d. Angiospermen, p. 17, Taf. III, Fig. 80, 81), wie aber die Entwickelungsgeschichte dieser Tetraden verlåuft, ist nicht nåher beschrieben worden, bis ich im Sommer 1882 eine kleine vorlåufige Mittheilung hieriiber machte (Wille, Ent- I Tritt sehr deutlich auf den Abbildungen bei Rosanoff' (Pollen der Mimoseae) und Engler (Antherenbildung der Metaspermen) hervor. 42 | N. WILLE. [Nor wickelung der Pollenkörner bei den Juncaceen und Cyperaceen, p. 2). Die untersuchten Arten sind: Juncus effusus (untersucht am. 5. Juli 1882), Luzula campestris (unters. am 18. April 1882), L. maxima (unters. am 5. April 1882) und L. pilosa (unters. am. 27. Mårz 1882). Der Entwickelungsgang ist filr alle diese vollståndig der- selbe. Die Pollenurmutterzellen werden durch die Auflösung der Mittellamelle frei, worauf sie eine etwas mehr abgerundete (wenn auch selten ganz kugelrunde) Form annehmen, was hier allein durch den hydrostatischen Druck in den Mutterzellen erklårt werden kann, da diese bei den Juncaceen ziemlich dinne Wånde haben, von welchen nicht angenommen werden kann, dass sie irgend einen starken Widerstand gegen den hydrostatischen Druck leisten, ebenso wie auch die Zellen nicht durch gegenseitigen Druck eine kantige Form beibehalten können, da ja die Mittellamelle sehr frihzeitig vollståndig aufvelöst wird und die einzelnen Urmutter- zellen somit frei werden. Nach ihren Freiwerden theilen sich die Urmutterzellen durch Hautplasmaschichten in vier Specialmutter- zellen (Taf. II, Fig. 60), worauf Scheidewånde entstehen, welche anfånglich gleich dick sind (Taf. II, Fig. 61), aber spåter an den Ecken, wo der Druck geringer ist, stårker verdickt werden, so dass das Innere der Specialmutterzellen ein mehr abgerun- detes Aussehen erhålt (Taf. II, Fig. 62). Bei Juncus effusus geht die Verdickung auch in der inneren Ecke vor sich, so dass das Protoplasma der Specialmutterzellen zuletzt fast kugel- rund wird. Abhångig von der Form der Mutterzellen vor den Zellthei- lungen liegen die Specialmutterzellen entweder in einer Ebene, oder sie sind tetraedrisch geordnet (Taf. II, Fig. 60—62) oder liegen kreuzweis iibereinander (Taf. II, Fig. 64). Wie bei Orchis findet sich auch hier gar keine Bildung einer eigenen Pollenmembran oder Auflösung der Membran der Specialmutter- zellen. Dagegen sieht man bereits sehr zeitig, dass die Membran der Urmutterzellen an gewissen Stellen ihrer Aussenseite zur Exine umgebildet wird (Taf. IL, Fig. 61). Diese wird spåter dicker, bildet sich aber nicht an den Stellen aus. wo die inter- 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 43 cellularen Querwånde der Specialmutterzellen auf die Aussen- wånde stossen, so dass hier eine Öffnung verbleibt (Taf. IT, Fig. 61—64), durch welche der Pollenschlauch austreten kann. Die intercellularen Wånde bestehen nur aus Cellulose, denn sie werden sehr leicht durch concentrirte Schwefelsåure gelöst. wåhrend die von den Öffnungen durehbrochene Exine erhalten bleibt (Taf. II, Fig. 63). Auch bei den Juncaceen haben wir somit eine Reduction, ungefåhr der friiher beschriebenen bei Orchis entsprechend. indem die Zellbildung, durch welche das Pollenkorn entsteht, iiber- sprungen ist, und die Befruchtung geschieht hier sozusagen nicht durch Pollenkörner, sondern durch die Specialmutterzellen der- -selben. G. Die Pollenkörner der Cyperaceen. Betreffs der Entwickelung der Pollenkörner der Cyperaceen sehrieb ich im Sommer 1882 in meiner vorerwåhnten vorlåutigen Mittheilung ( Wille. Entwickelung der Pollenkörner bei Juncaceen und Cyperaceen, p. 2) Folgendes, was ich hier in der Uebersetzung folgen lasse: ,Die Pollenmutterzellen bilden einen im Verhåltniss zu ihrer Långe ziemlich diinnen Strang, welcher jedoch aus mehreren Zellreihen besteht. Sie lösen sich dadureh von einander. dass die Mittellamelle und der åussere Theil der Membranen, wo diese stårker verdickt sind, aufgelöst werden. Wegen des im Innern der Zellen herrschenden hydrostatischen Druckes nehmen die Pollenmutterzellen ein mehr rundliches Aussehen als vor ihrer Trennung an, wo sie sich gsegenseitig flach drickten. Specialmutterzellen werden nicht gebildet, aber sie werden durch Kerntheilungen angedeutet. Diese vollziehen sich, wie esscheint, in normaler Weise durch doppelte Zweitheilung nach der Bildung von Kernfåden vor jeder Theilung. In einem bestimmten jungen Stadium findet man daher vier Kerne in jeder Pollenmutterzelle, aber die Wandbildung bleibt völlig aus; die Kerne miissen jedoch sicher wieder verschmelzen, da ich in einigen ålteren Zellen nur drei oder zwei Kerne sehen konnte, welehe auf dem Wege zu sein schienen. sich zu vereinigen. In den entwickelteren Zellen w/ SHE VE P å 4 å MN so FE NO Sr ME ENE De OT TN No 5 AE PE ep ke MEN Å He aan Ar Aer Fer Spee Å DEG - £ ( 1 i Å TR Fet 44 N. WILLE. | [No. 3. war nur ein Zellkern zu sehen. Der åussere Theil der Membran der Pollenmutterzellen wandelt sich zur Exine um, und wenn man bier die Entwickelungsgeschichte nicht verfolgt hat, wird man leicht glauben können, dass man gewöhnliche Pollenkörner vor sich habe und nicht, wie es der Fall ist, deren Mutterzellen. Abgesehen von der Thatsache einer so abweichenden Pollenent- wickelung werden diese Verhåltnisse sich vielleicht als von erösseren theoretischen Interesse erweisen. Man wird aus der obigen Darstellung ersehen, dass die Pollenbildung bei den Cy- peraceen sich morphologisch als eine noch mehr reducirte Ent- wickelungsform an die der Juncaceen anschliesst und dass sie somit eine Stiitze fir die Ansicht giebt, dass die Cyperaceen phylogenetisch als reducirte Juncaceen aufzufassen sind.* Hiermit wåre also die Entwickelung der Pollenkörner der Cyperaceen in ihren Hauptziigen gegeben, und das, was in Elfving's Darstellung (Pollenkörner d. Angiospermen, p. 18) unrichtig ist, nachgewiesen; zu meiner Ueberraschung finde ich aber, dass Strasburger in einer Arbeit (Befruchtungsvorgang bei den Phanero- gamen, p. 11), welche mehr als zwei Jahre spåter erschienen ist, als derjenige auftritt, welcher zum ersten Male nachweist, dass die sogenannten Pollenkörner bei den Cyperaceen eigentlich deren Urmutterzellen sind, deren Kerne sich getheilt haben, ja er aussert sich sogar betreffs der Theilungen bei den Juncaceen im Verhåltniss zu den Cyperaceen (1. c. p. 13): ,Interessant ist es, dass auch die der Cyperaceen habituell so åhnlichen Juncaceen Tetraden bilden, doch sind dort die såmtlichen vier Zellen der Tetrade entwickelt* (Vergl. meine oben citirten Worte von 18821). Strasburger erwåhnt meine Untersuchungen an keiner Stelle, und. doch können sie ihm nicht unbekannt sein, da ich ihm eines- theils die genannte Mittheilung, gleich nachdem sie gedruckt war, zugesandt habe, und sie zugleich auch im ,Botanischen Centralblatt 1883, No. 23, S. 296—297 von Poulsen* referirt worden ist, mithin in einer Zeitschrift, welche, wie ich vermuthe, Strasburger einzusehen Gelegenheit hat. ! 1 Wenn ich diesmal soviele Worte iber Strasburgers zum Mindesten eigen- thiimliches Vorgehen in diesem Falle verliere, so ist der Grund nicht allein pg de DE JE EK SN 2 lade P AX å p , i vek, TA 2 ' 6 3 på Lj a På « 7 * p 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 45 Die von mir untersuchten Cyperaceen sind: Carez spec. (unters. am 20. April 1882), UC. acuta (unters. am 19. April 1882). C. hirta (unters. am 4. Mai 1882), UC. vulpina (unters. am 21. Mai 1882) und Heleocharis palustris (unters. am 30. Mai 1882). Meine Untersuchungen erstrecken sich ibrigens bei diesen wie bei allen anderen untersuchten Pollenkörnern mehr auf die jiin- geren Stadien und nicht bis auf die Kerntheilungen bei den reifen Pollenkörnern. Da jedoch die Entwickelung, was die Einzelheiten betrifft, nicht so gleichartig ist, wie Strasburger angiebt, so bin ich genöthigt, die Entwickelungsgeschichte fir mehrere Arten ganz oder theilweise zu schildern. Bei Carez vulpina bilden die Urmutterzellen (wie bei den «anderen untersuchten), ehe sie sich noch von einander gelöst haben, einen Cylinder, bestehend aus einer Schicht nach innen wenig zugespitzter Zellen, welche hier und da ziemlich grosse Intercellularråume haben (Taf. II, Fig. 65. Die Wånde der Urmutterzellen verdicken sich bei dieser Art etwas in den Ecken (Taf. II, Fig. 66, 67), wenn auch nicht in dem Grade, wie sonst bei den Angiospermen die Regel ist. Wenn aber die Mittel- lamellen zwischen den Urmutterzellen aufgelöst werden, so werden auch nach und nach die åussersten dieser verdickten Schichten in Schleim umgewandelt und verschwinden, wåhrend die inneren Theile der Membranen zuriickbleiben und iiber die ganze Flåche gleich dick sind (Taf. II, Fig. 68—70). Wenn die Mittella- - mellen im Begriff stehen sich aufzulösen oder wenn sie aufgelöst, die Urmutterzellen somit frei geworden sind, so theilen sich deren Zellkerne in zwei (Taf. II, Fig. 67, 68); untersuchte ich aber nur wenig åltere Antheren, so fand ich, dass diese Kerne wieder zu einem zusammenschmolzen. (Taf. II, Fig, 69, 70). Bei Carex spec. hatten die Urmutterzellen nur kleine Inter- cellularråume (Taf. IT, Fig. 71) und keine einseitigen Membran- diese eine Sache, sondern weil Strasburger auch friher sehon meine Unter- suchungen verschwiegen hat, obwohl sie ihm nicht unbekannt sein können, denn ich habe sie ihm zugesandt, auch sind sie in mehreren allgemein bekannten botanischen Zeitschriften referirt worden. Doch nehme ich vielleicht in einem anderen Falle Gelegenheit, hierauf zurickzukommen. PP ae TE GADE Vu der PE Å ped pe 00 ET RT GN AE 5 pl > > N R FY) ; >" ; t på Ev halt på he i øle Jie] i ry Å p Are $a Pkt å ke E Y e JÅ Å JR gg Ko dd Te , EN VE Lå i N ad = I 9 Am AA VAN v ; i | $A AP «* 46 N. WILLE. verdickungen (Taf. II, Fig. 72). Die Zellkerne theilten sich auch hier in zwei (Taf. II, Fig. 73), worauf sich der eine wieder theilte (Taf. II, Fig. 74), so dass man drei in jeder Urmutter- zelle erhielt. Diese Zellkerne konnten eine verschiedene Stellung: haben, indem entweder zwei nebeneinander und der dritte ent- fernter lagen (Taf. II, Fig. 74), oder alle drei konnten in einer: Reihe liegen (Taf. II, Fig. 75). In einem Falle fand ich, dass. der eine der Zellkerne sehr gross und rund war, wåhrend die: beiden anderen, kleineren halbmondförmig waren, wie es iibrigens. siehe Elfving, Pollenkörner der Angiospermen) nicht ungewöhn- lich bei den spåter auftretenden Zellkernen in den Pollenkör- nern ist. Spåter jedoch vereinigen sich diese Zellkerne; denn bei etwas ålteren Stadien sieht man sie alle drei zusammenliegen (Taf. II, Fig. 77), bei einem weniger spåtern aber kann man nur zwei finden, welche auch im Begriff zu sein scheinen, sich 7u [Nore — — -— - -—- —— ms vereinigen (Taf. II, Fig. 78, 79). Bei Carex hirta theilten sich auch erst die Zellkerne der Urmutterzellen in zwei (Taf. III, Fig. 80—82), worauf entweder der eine oder beide sich nochmals theilen, so dass man in einem gewissen Stadium drei oder vier Zellkerne findet. (Taf. III, Fig. 83, 84. Auch hier fand ich eine Verschmelzung der Zell- kerne, welche auf den beifolgenden Abbildungen wenig ålterer Stadien (Taf. III, Fig. 85—90) hervortritt, und in einem noch etwas ålteren Stadium war nur noch ein einziger Zellkern zu finden. (Taf. III, Fig. 91). Bei Heleocharis palustris gingen åhnliche Kerntheilungen iv den Urmutterzellen vor sich; in den meisten Fållen waren nur zwei Theilungen da, wodurch vier Zellkerne entstanden (Taf. III, Fig. 95, 96), bisweilen aber, wenn auch seltener, fand ich, wie Elfving (Pollenkörner der Angiospermen, p. 18, Taf. III. Fig. 89—91), finf Zellkerne in einer Urmutterzelle, von denen dann drei kleiner waren (Taf. III, Fig. 97). Elfving giebt (1. c. p. 18) an, dass die drei kleineren Zellkerne resorbirt werden, jedenfalls scheint er keine Verschmelzung anzunehmen. Gestiitzt auf das, was ich bei den Carex-Arten gesehen habe, nehme ich auch hier an, dass eine Verschmelzung der Zellkerne das Wahr- 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 47 scheinlichste ist; doch gelang es mir nicht, dies direkt nachzu- weisen, da die Zellen zu dieser Zeit sich so stark mit körnigem Inhalt (Stårke) zu fiillen begannen, dass die Zellkernverhåltnisse nicht sichtbar waren; immerhin sah ich in einem Falle bei sol- chen nur wenig ålteren Zellen nur einen einzigen Zellkern (Taf. IIT, Fig. 98), welcher somit sich wieder theilen miisste, ehe der Pollenschlauch sich entwickelt. Strasburger (Befruchtungsvorgang ;b. d. Phanerogamen, p. 11) beschreibt diesen Entwickelungsgang etwas anders. , Durch den ersten Theilungsschnitt zerfållt die Mutterzelle in eine kleinere, dem Innern des Cylinders, und eine grössere, der Ober- flåche desselben zugekehrte Tochterzelle. Die kleinere, innere Zelle theilt sich hierauf in zwei gleiche, die grössere, åussere Zelle in eine kleinere, innere und eine grössere, åussere Zelle. Diese vier Zellen sind zunåchst mit gleich srossen Zellkernen versehen und nur durch Zellplatten gegen einander abgegrenzt. Die drei inneren Zellen ordnen sich annåhernd tetraédrisch an.* Wie man aus meinen Abbildungen ersehen kann (Taf. ill, Fig. 95, 96), sind es nicht gerade immer fiinf Zellkerne, sondern oft nur vier, und diese können eine höchst ungleiche Anordnung haben, ohne dass irgend welche Zelleplatten oder Andeutungen von Cel- lulosewånden zwischen ihnen wåren.! Betreffs das weiteren Ver- 1 Gleich nachdem Sirasburgers oft genannte Arbeit erschienen war, nahm ich eine erneute Untersuchung der Pollenentwickelung bei einer Carex-Art, wahr- scheinlich Carezx vesicaria, bei Stockholm gesammelt (untersucht am 22. Mai 1885), vor, um zu sehen, wie es sich mit den von Strasburger angegebenen Zellplatten zwischen den inneren Zellkernen, welche ich nicht gesehen hatte, als ich die Verhåltnisse bei der Pollenentwickelung im Jahre 1882 untersuchte, verhalte. Das Resultat war jedoch, dass ich auch bei dieser Art die Ent- wickelung mit dem iibereinstimmend fand, was ich friiher dargestellt habe. Ich fand auch bier nur vier Zellkerne (Taf. IIT, Fig. 92—94), und konnten diese höchst ungleiche Stellung haben, so ungleicb, dass die Zellplatte zwischen ihnen nach Strasburger's Darstellung eine Unmöglichkeit wåre. In einigen Fållen fand ich jedocb, dass zwei Zellkerne an dem einen Ende der Mutterzelle nahe bei einander lagen (Taf, III, Fig. 93). Ich sah dann eine Grenzlinie zwischen ihnen, welche bei oberflåchlicher Betrachtung fir eine Zellplatte angesehen werden konnte; es zeigte sich aber bei nåherer Unter- suchungen doch leicht, dass es nur eine Grenzlinie war, dadureh evtstanden, dass die beiden Zellkerne dicht an einander lagen und in Folge davon sich gegenseitig flach driiekten. 48 N. WILLE. No haltens dieser Zellkerne sagt Strasburger (Befruchtungsvorgang b. d. Phanerogamen, p. 12): ,Gleichzeitig werden die drei Zel- kerne der rudimentåren Pollenzellen resorbirt, wåhrend die sie abgrenzenden Zellplatten sich mehr oder weniger vollståndig in quellbare Cellulogewånde verwandeln. Diese Wandtheile werden fir gewöhnlich hach dem zugeschårften Ende der Tetrade hin verdrångt und erscheinen dort als eine homogene, unregelmåssige Wandverdickung (Fig. 15 und 16); sie können aber auch an ihrer Ursprungsstelle verharren und dort vorspringende Leisten, Ringe, ja selbst veschlossene Wånde (Fig. 17 und 18) bilden*. Hierzu ist jedoch zu bemerken, dass Strasburger ebensowenig wie Elfving wirklich gesehen hat, dass diese Zellkerne resorbirt werden, und dass dies, wie ich oben gesagt habe, im Widerspruch mit dem steht, was ich bei den Carex-Arten gesehen habe. Es diirfte nåhere Untersuchung verdienen, ob nicht die beiden Kerne, welche Strasburger ,generative Zellkerne* nennt (Befruchtungs- vorgang b. d. Phanerogamen, Taf. I, Fig. 16), und welche auf den grösseren Zellkernen liegen, in Wirklichkeit nicht ein Ver- schmelzungsstadium sind. Was endlich Strasburger's citirte Erklårung der Wandverdickung anbetrifft, so ist sie schwer zu begreifen, und noch schwerer ist sie in Einklang mit den wirk- lichen Verhåltnissen zu bringen. Es findet ein starkes Wachs- thum der Intinen an den spitzeren Enden statt, und dieses Wachsthum kann in die Zellen hinein erfolgen und dann ein, zwei oder drei Falten ergeben (Taf. III, Fig. 99, 100), welche sich jedoch, wie Elfvimg angiebt (Pollenkörner d. Angiosper- men, p. 19, Taf. III, Fig. 98), zu einer Querwand vereini- gen können, die nun das Pollenkorn in zwei Theile theilt. Aber diese als eine reducirte Querwand aufzufassen, wie Stras- burger thut, ist nimmer richtig, wenn man sieht, dass sie oft nur als eine gleichmåssige Verdickung der Membran auftritt (Taf. II, Fig. 101); ausserdem fehlt ja diese Verdickung ganz bei den Carezx-Arten, welche ich untersucht habe. Obwohl nun gesagt werden kann, wie ich es 1882 gethan habe (Wille, Entwickelung der Pollenkörner bei den Juncaceen und OCyperaceen, p. 3). dass die Entwickelung der Pollenkörner 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 49 bei den Cyperaceen sich als eine morphologisch mehr reducirte Entwickelungsform an die der Juncaceen anschliesst, sind doch die vorliegenden Untersuchungen ausreichend, um zu zeigen, dass der Entwickelungsgang bei den Cyperaceen, wenn man auf die Einzelheiten eingeht, sogar bei derselben Art nicht vollståndig derselbe ist, und noch weit weniger ist das berechtigt, was Strasburger angiebt (Befruchtungsvorgang b. d. Phanerogamen, p. 13): ,Bei allen Scirpeen und Cariceen, die ich bis jetzt unter- sucht habe, sind die Verhåltnisse åhnlich und weisen locale, unregelmåssige Wandverdickungen auf verdrångte Schwesterzellen der Tetrade hin.* Vielmehr geht, wenn man Elfving's, Stras- burger's und meine Abbildungen zusammenstellt, hervor, dass sich bei den Cyperaceen ein verschiedenes Variiren in der Anzahl, der Stellung, der Bildungsweise und der Zeit der Verschmelzung der Zellkerne findet. Sie erinnern hierin an die Verhåltnisse, welche Strasburger (Zellbildung und Zelltheilung, III. Auf. p. 24) bei den Zellkernen der Endospermzellen von Corydalis cava beschrieben und abgebildet hat; denn auch hier sehen wir meh- rere Zellkerne sich in einer Zelle entwickeln, ohne dass Wånde oder Zellplatten entstehen, und spåter verschmelzen die Kerne wieder zu einem. Unter allen diesen finden wir, wie bei den Pollen- urmutterzellen der Cyperaceen, verschiedene Variationen, was die Anzahl und Stellung sowie die Zeit und Art der Verschmelzung an- betrifft.* Diese besprochenen Verhåltnisse verlocken nach mehreren Richtungen hin zu theoretischen Betrachtungen, ich werde mich aber auch diesmal darauf beschrånken, nur eine Stelle aus meiner kleinen vorlåufigen Mittheilung von 1882 (Wille, Pollenkornenes Udvikling hos Juncaceer und Cyperaceer, p. 3) anzufiihren: ,Da das Ei mehr als die Pollenkörner umgewandelt ist, so muss man 1 Ähnlicbe Verhåltnisse habe ich auch beilgewissen Zellen in den Antheren bei den im Jahre 1882 untersuchten Arten, besonders bei Fuchsia, Prunus Cerasus, Syringa vulgaris (weniger) und bei Paeonia officinalis beobachtet; da ich aber hoffe, diese bald einer vollståndigeren Untersuchung zu unterwerfen, so werde ieh mich jetzt auf diese Angaben beschrånken, um zu szeigen, dass solche Verschmelzungen von Zellkernen auch ausserhalb des Embryosackes vor» kommen. Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 5. El 50 | N. WILLE. [No. 5. vor der Hand erwarten, dass es auch weit schwieriger zu deuten ist. Wir haben gesehen, dass bei der Entwickelung der Pollen- körner der Cyperaceen Zelltheilungen iibersprungen werden können, und das ein friiheres Glied aus der Entwickelungsreihe die Funk- tion eines folgenden iibernehmen kann. åÄhnliche Verhåltnisse milssen auch bei der Deutung der Entwickelung des Eies in Betracht gezogen werden, so dass die Homologie doch bestehen kann, selbst wenn man auch nicht alle die Zelltheilungen wieder- findet, welche bei der Bildung der Androsporen der Gefåsskrypto- gamen stattfinden. Und weiter haben wir gesehen, dass, wenn mehrere Zellkerne in einer Zelle als Folge reducirter Zellthei- lungen auftreten, diese unter gewissen Umstånden wieder ver- schmelzen können und jede Spur friiherer Zelltheilungen verwischt werden kann.* Hiermit können auch die Verhåltnisse in dem Embryosacke bei den Angiospermen verglichen werden. 7. Die rechtwinkligen Schneidungen. Das von Sachs aufgestellte, sogenannte Gesetz der rechtwink- ligen Schneidungen ist von Göbel unter Anderem auch auf die Zellenanordnungen in den Pollentetraden bei Neottia midus avis (Embryologie d. Archegoniaten, p. 441, Fig. 1 A—F) angewandt worden; dies veranlasste mich, die Frage einer nåheren Prifung zu unterwerfen; denn es war mir bereits bei einer vorlåufigen Untersuchung so vorgekommen, als ob man nicht in allen Fållen nachweisen könnte, dass die neuen Zellwånde die alten unter gerade einem rechten Winkel schneiden, dass vielmehr recht oft Abweichungen um mehrere Grade stattfinden können, wenn auch diese Abweichungen keineswegs besonders betråchtlich zu sein schienen. Ich werde erst einige erklårende Beispiele besprechen. Fir Fuchsia habe ich zwei Abbildungen der ersten bei der Bildung der Pollentetraden auftretende Zellplatte gegeben (Taf. III, Fig. 102, 103). Es kann hier wohl keinerlei Zweifel dariiber sein, dass sich diese mehr rechtwinkelig gegen die Winde der Urmutterzellen stellen könnte. Die schiefe Stellung 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 51 scheint hier damit in Verbinding zu stehen, dass die beiden Pole der Zellkerne (Taf. III, Fig. 102) eine schiefe Stellung in den Zellen gehabt hatten, als diese sich theilten, was, wie man wohl annehmen muss, von dem Verhalten des Protoplasmas abhingig gewesen sein mag, aber nicht von der Riicksicht darauf, dass die neuen Querwånde eine absolut lothrechte Stellung zu den Wånden der Mutterzellwånde einnehmen sollen. Bei Fuchsia kommt es recht oft vor, dass sich mehr als vier Specialmutterzellen (Taf. III, Fig. 104) bilden; wenn dies geschieht, so kommt es dadurch, dass einer oder mehrere Zellkerne sich mehrfacher theilen als normal, und in solchen Fållen enstehen, wie man auf der Ab- bildung sieht, nicht so rechtwinkelige Querwånde, wie man sonst fir gewöhnlich durch die Theilungen der Specialmutterzellen findet. Auch bei Orchis mascula habe ich Stellungen der Querwånde gefunden, welche nicht besonders zu Gunsten des Gesetzes der rechtwinkeligen Schneidung sprechen; so ist das Verhalten in dem Falle (Taf. III, Fig. 105), wo nur erst eine Zellplatte entstanden ist, welche einen S-formig gebogenen Verlauf durch die Zelle hat und diese in zwei ungleiche Hålften theilt. Allein noch auffålliger tritt dies in der folgenden Abbildung (Taf. III, Fig. 106 å, b) hervor, wo man bei Ansicht der Pollentetraden von der flachen Seite (Taf. III, Fig. 106 a) findet, dass zwei oder drei der Querwånde eine etwas schråge Stellung haben, so z. B. die Wand x (dagegen nicht die Wand z). Aber noch auffilliger wird die schråge Stellung, wenn man dieselbe Tetrade von der Seite betrachtet (Taf. III, Fig. 106 b); denn es zeigt sich da, dass die Querwånde x und z an die Wånde der Mutterzelle unter ziemlich schiefen Winkeln angeheftet sind, und da wir die beiden Wånde x und z in zwei Projectionen sehen, so kann hier keine optische Tåuschung mitspielen. Das Resultat bleibt also, dass die Wand x sowohl schief an die Wånde der Mutterzelle ange- heftet ist als auch von dieser sich unter einen Winkel erhebt, welcher etwas von einem Rechten abweicht, wåhrend dagegen die Wand z nur schief an die Wand der Mutterzelle ansetzt, sich aber lothrecht von ihrem Anheftungspunkt erhebt. Bei Epipactis palustris (Taf. III, Fig. 107, 108) finden wir, A* 52 N. WILLE. [No. 5. dass die bei der ersten Theilung auftretende Zellplatte eine betråchtlich schiefe Richtung zur Mutterzelle hat, und bei den abgebildeten Specialmutterzellen von Potamogeton crispus (Taf. III, Fig. 109—111) wird man gleichfalls mehr oder minder schiefe Wånde finden. Ich habe noch mehrere solehe Fålle gesehen, aber die besprochenen Beispiele werden geniigen um zu zeigen, dass eine rechtwinkelige Schneidung nicht in allen Fålle statt- findet. Der Grund zu der rechtwinkeligen oder schiefen Stellung ist offenbar nicht so leicht zu bestimmen, wie es auf dem ersten Blick scheinen kann. Fir's Erste wird die Form der Mutterzelle einen bedeutenden Einfluss ausiiben, denn durch sie wird offenbar zum Theil die Richtung bedingt, in welcher die Zellkerne bei der Zelltheilung gestreckt werden, und somit wird die Form der Mutterzelle von Einfluss auf die Stellung der Zellplatte sein, welche lothrecht zu der Linie ist, welche die beiden Pole der sich theilenden Zellkerne verbindet. Ist daher die Mutterzelle vor den Theilungen flachgedriickt, so werden die Theilungen der Zellkerne nur in den beiden Richtungen mit Leichtigkeit vor sich gehen können, wo die sich theilenden Zellkerne mit Leich- tigkeit sestreckt werden können, d. h. wo sie am meisten Platz haben, und es wird somit einé Zellflåche auftreten. Ist die Zelle vor der Theilung ungefåhr rund, so werden die Theilungen nun in drei Richtungen des Raumes geschehen können, und man wird kreuzweis oder tetraedrisch gestellte Zellen erhalten. Ist endlich die Mutterzelle lang, schmal und keulenförmig (Taf. III, Fig. 100), so wird die erste Wand (I -1), wenn die Theilungen, wie es hier der Fall ist, succedane sind, die Zelle quertheilen, so, dass beide Theile ungefåhr gleich grossen Rauminhalt haben, und da nun hier (Taf. III, Fig. 100) die eine der Tochterzellen wiederum vorwiegend långsgestreckt ist, so wird die folgende Theilung in dieser auch wieder quer geschehen, aber in der anderen Toch- terzelle, welche eine fast isodiametrische Form hat, wird sich der Zellkern mit grösserer Leichtigkeit in einer auf der friiheren Richtung senkrechten strecken können, und wir erhalten daher hier eine Wand in Richtung der urspriinglichen Långsachse der 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 53 Mutterzelle. Wenn endlich die urspriingliche Mutterzelle so lang und schmal ist, dass jede der Tochterzellen nach der ersten Theilung (Taf. II, Fig. 58) immer noch ihre grösste Streckung in derselben Richtung hat, so werden auch die darauf folgenden Theilungen transversal werden, wie bei der besprochenen und abgebildeten Tetrade von Orchis mascula der Falle ist. Ein Moment, welches offenbar bisweilen keine so unwesentliche - Rolle spielt, und welchem man vermuthlich einen wesentlichen Antheil verdankt, dass Abweichungen um einige Grade von der rechtwinkeligen Anheftung der neuen Membranen vorkommen können, sind verschiedene Druckverhåltnisse innerhalb der durch die Zellplatte getrennten Tochterzellen. Dass solche verschie- denen Druckverhåltnisse zwichen zwei durch Zellplatten getrennte Nachbarzellen vorkommen können, ehe noch eine Cellulosemembran entwickelt ist, ist sowohl theoretisch als praktisch möglich, denn die Zellplatte besteht aus Hyaloplasma, welches wegen des Stel- lungsverhåltnisses der Micelle einen weit stårkeren Filtrations- widerstand hervorruft, als eine Cellulosemembran im Allgemeinen thun wird. Wenn eine Cellulosemembran zwischen den Tochter- zellen vorhanden ist, so wird diese gewiss den Filtrationswider- stand um etwas erhöhen, aber hauptsachlich liegt derselbe doch am Hyaloplasma, und wenn sich nur eine Schicht desselben zwischen zwei Zellen findet, so wird diese an und för sich ein viel bedeutendes Hinderniss för die Filtration von einer Zelle zur anderen darbieten. Damit ist auch die Möglichkeit gegeben, dass der Druck in der einen der durch das Hyaloplasma geschie- denen Zellen höher steigt als in der anderen. Da aber eine Hyaloplasmaschicht bei weitem nicht so starken Widerstand gegen einen vermehrten hydrostatischen Druck bietet, wie eine feste Cellulosemembran, so werden die Hyaloplasmawånde auch viel leichter verschoben werden können, so wie es die Druck- differenz in den beiden Zellen erfordert, damit ein Ausgleich stattfinden kann, oder bis eine feste Zellmembran entstanden ist. Nun ist es gewiss eine geringe Wahrscheinlichkeit, dass grössere Druckdifferenzen bei Zellen vorkommen können, welche unter so gleichartigen Bedingungen wie de Specialmutterzellen på N. WILLE. [No. 5. in einer Pollentetrade zu dem Zeitpunkte stehen, wo die Hyaloplasmaschicht gebildet ist und bevor noch die Zellwånde sich entwickelt haben; hin und wieder kommt es aber doch vor, was dann entweder dem Verhalten des eigenen Protoplasmas in den Specialmutterzellen oder einem von aussen kommender Druck zugeschrieben werden muss. Ein Beispiel, welches gar nicht auf andere Weise erklårt werden kann, habe ich bereits angefihrt (Taf. III, Fig. 105). Eine solche Verschiebung kann aber bis- weilen noch auffålliger werden. So ist es der Fall bei Prunus Cerasus (Taf. ITI, Fig. 112), wo man in Folge dessen schwerlich ausfindig machen kann, obz, z' oder x, x' die erste Zellplatte ist. Es ist gewiss wahrscheinlich, dass es die erstere derselben ist, sowohl weil diese in der Querrichtung iiber die Zelle hinweg geht, als auch weil die Zellkerne in jeder der dadurch entstandenen Hålften einander etwas nåher liegen. Wie man aber sieht, hat die Querwand z, wo sie auf x' stösst, eine starke Biegung er- fahren, welche dadurch hervorgerufen ist, das die Zelle x'"7' sich etwas auf Kosten der Zelle z x' ausgedehnt hat. Ähnlich ist das Verhalten bei einer etwasabnormen Urmut- terzelle von Luaula pilosa (Taf. III, Fig. 118), wo aber das Verhalten insoweit deutlicher ist, als man hier nicht dariber im Zweifel sein kann, ob die Wand I—I wirklich die erste Zell- platte ist, welche etwas schief iiber die in die Långe gezogene Zelle hinweggeht. Göbel (Embryologie d. Archegoniaten, p. 441, Fig, 1, B, 0) hat einige åhnliche Formen bei Neottia nidus avis in folgender Weise beschrieben: =,Bei der Fig. 1 B ist dies Stuck schon grösser und man kann zweifelhaft sein, ob hier wirklich eine Qvadranten- theilung vorliegt, und nicht in der schon nach einer Richtung langgezogenen Tetradenmutterzelle zwei Transversalwånde auf- getreten sind, denen sich dann eine die mittlere Zelle halbirende, auf den ersten senkrechte Radialwand angesetzt hat. Unzweifel- haft der Fall ist dies bei Fig. 1 C. Hier haben wir eine sehr langgezogene Tetrade, die durch zwei Transversalwinde gefåchert ist. Die mittlere Zelle hat sich verbreitert und demgemåss eine Radialtheilung erfahren.* Diese Deutung der letzten Tetrade 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 55 ist jedoch wenig wahrscheinlich, erstens weil der Unterschied zwischen der Tetrade B und C so unbedeutend ist, dass es gar- nicht zulåssig ist, deren Ursprung in einer so verschiedenen Zelltheilungsfolge zu suchen. Die Theilungen der Zellkerne miiss- ten dann nåmlich in C in einer Weise vor sich gehen, welche ich noch niemals bei Pollentetraden gefunden habe; erst miissten sich nåmlich die urspriinglichen Kerne der Mutterzellen in zwei theilen und von der einen Transversalwand getrennt werden; der eine dieser Kerne miisste dann ungetheilt bleiben, der andere aber sich wiederum theilen und durch die andere Transversal- wand geschieden werden, der eine dieser Tochterkerne nun wieder ungetheilt bleiben, der andere aber sich auffs neue theilen, damit die mittlere Wand sich bilden kann. Ueberall, wo wir vier Specialmutterzellen haben, kommen indessen diese durch 2 > 2 Theilungen der Kerne der Urmutterzellen zu Stande, und eine solche abweichende Reihenfolge fir die Kerntheilungen anzunehmen, wie Göbel in diesen Falle thut, entbehrt jeder that- såchlichen Grundlage. Im Hinblick auf die soeben beschriebenen, abweichenden Theilungen bei Prunus Cerasus (Taf. III, Fig. 112) und Luzula pilosa (Taf. III, Fig. 113), kann man jedoch eine weit natiirlichere Erklårung finden, aber es wird dann die Annahme nothwendig, dass die erste Zellplatte schief steht. Nach den friiher ange- fiihrten Beispielen hierzu kann dies wohl nicht so schwer fallen. Ich habe zwei Abbildungen von Pollenurmutterzellen von Car- damine pratensis (Taf. TIT, Fig. 114, 115) beigegeben, welche fast völlig Göbel's citirten Abbildingen der Tetraden von Neottia entsprechen. Bei der einen (Taf. III, Fig. 114) kann man in gar keinem Zweifel dariiber sein, dass die mit I—I bezeichnete Zellplatte hier zuerst entstanden ist, da sie die Mutterzelle sowohl nach deren Queraxe theilt als auch die Stellung der Zellkerne fir eine solche Auffassung spricht. Dagegen ist es gar nicht möglich zu entscheiden, ob z. B. die Wand I—I in der anderen Abbildung (Taf. III, Fig. 115) die erste gewesen ist, da dieses Stadium ein so spåtes ist, dass bereits dicke Zellwånde aufgetreten sind und die Zellkerne ihre Stellung so geåndert haben, dass 56 , N. WILLE. | [No. 5. die Spuren, wie die Theilungen vor sich gegangen sind, verwischt sind; wie man aber sehen wird, lassen sie sich doch mit Leichtig- keit deuten, ohne dass man eine abnorme Reihenfolge bei ihrer Theilung anzunehmen braucht. 8. Missbildungen. Obwohl die Missbildungen bei der Pollentwickelung kein grösseres Interesse zu bieten vermögen, da sie in gar keiner Hinsicht so angesehen werden können, als håtten sie oder könnten sie theoretische Bedeutung haben, so werde ich doch in Kiirze diejenigen Missbildungen besprechen, auf welche ich bei meinen Untersuchungen gelegentlich gestossen bin; wahrscheinlich wiirden sich viel mehr finden lassen, wenn man besonders danach suchen. wollte, zumal bei einer Anzahl kultivirter Pflanzen. A. Die Form der Urmutterzelle ist missgebildet. Frstlich kann die Missbildung die Gestalt der Urmutter- zellen betreffen. Wo man indessen hier die Grenze ziehen soll, bleibt doch zunåchst eine Geschmackssache. Wenn man die Abweichungen von dem Normalen als Missbildung betrachtet, so könnte man ja sagen, dass viele von den vorgehend beschriebenen Fållen, welche eine mehr oder minder ausgeprågte Form haben, als Missbildung betrachtet werden können, da die Pollenmutter- zellen ein parenchymatisches Gewebe bilden, welches normal aus ungefåhr isodiametrischen Zellen bestehen miisste; noch mehr wilrde dies der Fall sein wenn man sagen könnte, ob dadureh die tetraédrische oder die kreuzweise Anordnung der Specialmutter- zellen veråndert wird. Wenn man solche Formen Missbildungen nennt, 80 kommen sie fast bei jeder Art und bei jedem Indivi- duum vor, wenn man aber dagegen den Begriff der Missbildung darauf beschrånkt, dass er nur fir die Fålle gilt, wo die Form der Urmutterzelle so veråndert wird, dass sie unfåhig ist, ihre Funktion zu erfåöllen, so werden diese Fålle ziemlich selten sein. E Br 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. ST Ich habe bei der untersuchten Fuchsia sp. einen Fall ge- sehen, wo die Urmutterzelle auf ihrer einen Seite mit einem långeren und einem kiirzeren Vorsprung nebst der Andeutung zu einem dritten versehen war, wodurch sie auf einer Seite eine vewisse Ähnlichkeit mit den in dem Parenchym gewisser Blåtter auftretenden Sclereidenzellen erhielt. Fine andere Art der Miss- bildung habe ich abgebildet (Taf. III, Fig. 116) von einer Ur- mutterzelle von Syringa vulgaris, welche eine FE - åhnliche Form hatt. In jeder Hålfte fand sich ein Zellkern, welches wohl als Spur einer Theilung aufgefasst werden muss. B. Abweichende Anzahl der Specialmutterzellen. Tang! (Pollen von Hemeroecallis, p. 9) bespricht den Umstand, dass er bei Hemerocallis fulva L. in gewissen Fållen 5—6 Spe- cialmutterzellen in einer Urmutterzelle gefunden hat, und stellt am Schluss seiner Abhandlung (1. c. p. 19, 20) einige Angaben von Hofmeister iiber mehr als vier Specialmutterzellen in jeder Tetrade bei verschiedenen Pflanzen und eine Angabe von Wimmel iilber 2—5 Specialmutterzellen in jeder Tetrade bei Fuchsia zusammen. Ausserdem bespricht Tschistiakoff (Entw. d. Pollen p. 43) Ähnliches von Epilobium angustifolium: ,Die anderen Abnormitåten sind dadurch characterisirt, dass die Mutterzelle sich nicht in vier, sondern in mehr Specialmutterzellen theilt.* Es kommt mir jedoch, nach der beigegebenen Abbildung zu urtheilen, so vor, als ob Tschistiakoff keine grössere Anzahl als fiinf Specialmutterzellen gesehen habe. Ich habe bei vielen der untersuchten Pflanzen Abweichungen von der normalen Zahl der vier Specialmutterzellen gefunden und werde eine Uebersicht ilber dieselben geben. Eine Specialmutterzelle in einer Urmutterzelle. Dies kommt unter Anderen bei Helianthemum spec. Vor (Taf. OI, Fig. 117) und scheint hier der Grund darin zu liegen, dass die Urmutterzellen von Anfang an eine abnorm 58 N. WILLE. [No. 5. langgestreckte Form hatten. Da Helianthemum 7u den Fållen gehört, in welchen sich der Protoplasmainhalt abrundet bevor die Tetradentheilung eintritt, so konnte die Tetrade ihre Theil- ungen nicht wie Orchis mascula oder Potamogeton crispus nach der Form der Mutterzellen einrichten, sondern musste zuerst Cellulose absetzen, bis das Protoplasma Kugelform angenommen hatte; nun war aber dasselbe so winzig geworden, dass eine Theilung nicht mehr stattfinden konnte. Man könnte vielleicht einwenden, dass es in diesem Falle nicht sicher ist, ob nicht noch spåter eine Tetradentheilung stattfinden, das abgebildete Stadium mnoch dann genigen wirde. Ein solcher Finwand kann aber keinesfalls auf die gegebene Abbildung eines åhn- lichen Falles bei Inula Helenium (Taf. III, Fig. 118) ange- wandt werden, wo sich bereits eine deutliche Pollenmembran innerhalb der noch nicht aufgelösten Membran der Urmutterzelle gebildet hat. Hier ist die ganze Urmutterzelle nicht grösser als eine einzelne Specialmutterzelle bei den normal ausgebildeten Tetraden. Ausser bei diesen beiden angefihrten habe ich auch Ur- mutterzellen mit einer Specialmutterzelle (sofern man den Aus- druck ,Specialmutterzelle* in solchen Fållen anwenden kann) bei Clematis recta mnd Lappa tomentosa gefunden. Ein an- scheinend åhnliches Verhalten wird von Tischistiakoff (Entw. d. Pollen. p. 42) får Epilobium augustifolium angegeben: ,FEine Pollenmutterzelle kann unmittelbar ein einziges Pollenkorn er- zeugen ohne vorangehende Theilung, d. h. ohne Bildung der Specialmutterzellen. (Fig. 49, Taf. V).* Zwei Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle. Dies habe ich bei mehr Pflanzen gefunden als den vorbe- sprochenen Fall und bei sonst beziiglich das Aussehens normal entwickelten Urmutterzellen. Auf der gegebenen Abbildung eines solchen Falles bei Euphorbia Lathyrus (Taf. III, Fig. 119) hat die junge Pollenmembran bereits angefangen, sich durch Neubildung zu entwickeln. Es scheinen in den Fållen, wo nur NE | art - nc vi - har ks = et g « o 1 på PG %» EN é « w 1886.] UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 59 zwei Specialmutterzellen auftreten, vollståndig normale Pollen- körner gebildet zu werden, und dass nur zwei entstehen, hångt offenbar davon ab, dass sich nur eine Theilung der Kerne der Urmutterzellen vollzieht. Als Beispiele dazu, dass nur zwei Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle entstehen, kann ich anfiihren: Aconitum Napellus, Asparagus officinalis, Azalea indica, Begonia spec. Con- vallaria multiflora, Sazxifraga caespitosa und Syringa vulgaris. Drei Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle. Als Beispiel hierzu habe ich drei verschiedene Entwicke- lungsstadien von Begomia sp. (Taf. III, Fig. 120—122) abgebildet. Man sieht hier, dass die erste Theilungswand die Urmutterzelle in zwei ungleiche Hålften getheilt hat, und in der grösseren derselben geht nun wieder eine ungleiche Theilung vor sich, wåh- rend die kleinere ungetheilt bleibt. Wie man sieht, entstehen anf diese Weise Pollenkörner von ungleicher Grösse (Taf. III, Fig. 121—122). wie es sich auch verhålt, wenn mehr als vier Pollenkörner in einer Tetrade gebildet werden; das 5te oder das 5te und 6te sind dann immer kleiner als die ibrigen, und bei Fuchsia weichen sie, wie oben erwåhnt. noch dadurch ab, dass sie weniger Poren als die normalen Pollenkörner haben. Wie bei Begonia war auch das Verhalten bei den ibrigen Pflanzen, bei welchen ich bisweilen drei Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle beobachtet habe, nåmlich bei Azalea indica, Lomicera coerulea und Saxifraga caespitosa. Fiinf Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle. Wenn iiberhaupt eine Abweichung von der normalen Anzahl der Specialmutterzellen vorhanden war, so fand ich bei den meisten Pflanzen und in den meisten Fållen bei jeder Art, dass sich fiinf Specialmutterzellen statt vier bildeten. Wie man leicht aus den abgebildeten fönfzåhligen Tetraden von Ficaria ranun- culoides (Taf. III, Fig. 123) ersehen wird, kommt die 5t* Zelle 60 N. WILLE. [No. 5. durch ungleiche Theilung einer der vier, welche etwas grösser als die iibrigen ist, zu Stande, in derselben Weise, wie wir auch bei den dreizåhligen die dritte durch eine ungleiche Theilung (Taf. III, Fig. 120) erhielten. Bei Fuchsia sp. (Taf. III, Fig. 104) zeigte es sich auf”s Deutlichste, dass die dritte Theilung eines der Zellkerne sich abspielt, so lange noch die Zellen nur durch Zellplatten geschieden sind. Ich habe funf Specialmutterzellen bei folgenden Pflanzen gefunden: Ampelopsis hederacea, Azalea indica, Charitzania ilici- folia, Funkia ovata, Lonicera coerulea, Prunus Cerasus, Rumex patientia, Scleranthus annuus, Stellaria glauca, Symphytum offi- cinale und Syringa persica. Sechs Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle. Dies kam nur bei verhåltnissmåssig wenigen Arten vor und schien auf zwei verschiedene Weisen einzutreten, nåmlich dadurch, dass zwei von den vier Kernen der Specialmutterzellen sich theilen, wie es bei den abgebildeten sechszelligen Urmutter- zellen von Ficaria ranunculoides (Taf. III, Fig. 124) angenommen werden muss und wie Tangl (Pollen v. Hemerocallis, p. 9, Taf. II, Fig. 52, 53) auch får Hemerocallis fulea angiebt; bisweilen können jedoch die sechs Zellen dadurch entstehen, dass sich eine der vier Specialmutterzellen durch eine tangentiale Wand theilt und die åusserste der dadurch entstandenen Zellen wieder durch eine radiale Wand, wie es sich bei Azalea indica (Taf. II, Fig. 125) verhålt. Ausser bei den genannten habe ich sechs Specialmutterzellen bei Cornus sanguinea, Elatine hexandra, Fuchsia sp. und Lomi- cera coerulea beobachtet. Sieben bis vierzehn Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle. So viele Specialmutterzellen wie zwischen 7und 14 habe ich nur bei drei Arten Pflanzen gefunden, welche im Ganzen ge- nommen in hohem Grade, was die Zahl betrifft, variiren zu t 1886]. UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 61 können scheinen. Diese sind Fuchsia sp. mit 7 und 14 (Taf. III, Fig. 128), Azalea indica mit 8 (Taf. III, Fig. 126) und Lonicera coerulea mit 8 und 12 (Taf. III, Fig. 127) Special- mutterzellen. In dem Falle, wo bei Fuchsia sp. 7 Zellen ent- standen waren, konnte ich nicht dariber im Zweifel sein, dass dies daher kam, dass drei der Zellkerne der Tetrade noch sich einmal getheilt hatten, ehe die Cellulosequerwånde ausgebildet waren, wåhrend der vierte ungetheilt blieb. Bei den ibrigen angefiihrten Beispielen war es so schwierig den Zelltheilungen zu folgen, dass ich es dahingestellt lassen muss, ob diese grosse Zahl fortgesetzten Theilungen der Zellkerne einer Tetrade zu- zuschreiben ist, oder ob sie aufgefasst werden sollen als zwei oder drei Urmutterzellen, deren Querwand von Anfang an nicht wie bei der iibrigen entwickelt worden ist. Wie ich friiher bemerkt habe, können kaum einige theore- tische Schliisse aus diesen Variationen in der Zahl der Special- mutterzellen gezogen werden, welche ganz und gar als abnorme Bildungen betrachtet werden miissen. Eines ist jedoch zu be- merken, dass sie nåmlich im stårksten Grade bei cultivirten Pflanzen aufzutreten scheint, so bei Azalea indica, Begonia sp. Fuchsia sp. und Lomicera coerulea. Es scheint somit, als ob das durch Cultur hervorgebrachte grössere Variationsvermögen dieser Pflanzen sich nicht allein auf die direct åusserlich her- vortretenden Theile erstreckt, sondern auch, wie man ibrigens erwarten durfte, auf Stadien zuriiekgeht, welche nur temporår sind (Specialmutterzellen) und keine oder geringe Einwirkung auf das biologiseh hervortretende Schlussresultat (Pollenkorn) haben. Die Störungen in der inneren Organisation, welche durch die verånderten åusseren Verhåltnisse, unter welche die Pflanzen durch die Cultur kommen, hervorgerufen werden, können also So durchgreifende sein, dass sie auf Theile einwirken, welche sonst bei der ganzen phylogenetischen Entwickelung sich am meisten unveråndert erhalten haben. 62 | N. WILLE. [No. 5. C. Missgebildete Pollenkörner. Als Missbildungen miissen offenbar die bereits besprochenen kleinen Pollenkörner aufvefasst werden, welche sich bilden, wenn die Urmutterzellen sich abnorm in 3, 5 oder mehr Specialmut- terzellen theilen, ebenso wie die bei Fuchsia besprochenen Formen, welche sich dadurch auszeichnen, dass sie entweder weniger oder auch mehr Pollenporen als normal haben. Ubrigens scheinen die Missbildungen bei Pollenkörnern sehr selten zu sein. Ich kann eigentlich nur Rumex patientia (Taf. II, Fig. 129—133) anföhren. Die normalen jungen Pollenkörner sind hier kugelrund, aber mit ihnen zusammen fand ich eine ganze Menge, welche bedeutend abweichende Formen hatten; sie konnten ein oder zweilappig (Taf. III, Fig. 129) oder in der Mitte bicuitförmig eingeschniirt sein, in welchem Falle man oft nur einen Zellkern fand (Taf. II, Fig. 130); wenn aber die Einschniirung stårker war, So konnte man zwei Kerne finden (Taf. III, Fig.1832). Es sah fast So aus, als ob diese Vermehrung der Zellkerne durch Abschnii- rung vor sich ginge, da ich in einem solchen Falle einen viel mehr gestreckten Zellkern bei der Einschniirung liegen sah (Taf. III, Fig. 131). In einem anderen Pollenkorn, welches durch Einschniirungen, dreilappig geworden war, zeigte auch der Zell- kern eine Tendenz sich in drei zu theilen (Taf. III, Fig. 133). Ich will jedoch gern zugeben, dass die Möglichkeit einer norma- len Theilung durch Kernfåden ungeachtet der genannten Vor- kommnisse keineswegs ausgeschlossen ist. 3 . 1886]. UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 63 Litteraturverzeichniss. Elfving, Pollenkörner d. Angiospermen. = F. Elfving, Studien iiber die Pollenkörner der Angiospermen. (Jenaische Zeitschr. f. Naturw. B. XIII. Jena 1878). Ængler, Antherenbildung d. Metaspermen. = Å. kngler, Beitråge zur Kenntniss der Antherenbildung der Metaspermen. (Jahrb. f. wiss. Botanik. Hg. v. Pringsheim. B.X.Lpz, 1876). Goebel, Embryologie d. Archegoniaten. = K. Goebel, Zur Embryologie der Archegoniaten. (Arbeiten d. bot. Jnst. in Wirzburg. Hg. v. J. Sachs. B. II. Lpz. 1882). Hofmeister, Pflanzenzelle. = W. Hofmeister, Die Lehre v. d. Pflanzen- zelle. (Handbuch d.phys. Botanik. Hg. v. Hofmeister. B. I, H. 1. Lpz. 1867). Mohl, Pollenkörner. = H.v. Mohl, Beitråge zur Anatomie und Phy- siologie der Gewåchse. H. 1. Ueber den Bau und die Formen der Pollenkörner. Bern 1834. Någeli, Entw. d. Pollens. = K. Någeli, Zur Entwickelungsgeschichte des Pollens bei den Phanerogamen. Zurich 1842. — u. Schwendener, Mikroskop. = UC. Någeli und S. Schwendener, Das Mikroskop. 2. Aufl. Lpz. 1877. — Stårkekörner. = C. Någeli, Die Stårkekörner. (Pflanzenphy- siologisehe Untersuchungen von Någeli u. Cramer. H. 2. Zurich 1858). Rosanoff, Pollen d. Mimoseæ. = 8. Rosanoff, Zur Kenntniss des Baues und der Entwicklungsgeschichte des Pollens der Mimoseæ. (Jahrb. f. wiss. Botanik. Hg. v. Pringsheim. B. IV. Lpz. 1865 — 66). Åleichenbach, de pollinis Orchidearum st. = H. G. Reichenbach, De pollinis Orchidearum genesi ac structura et de Orchideis in artem ac systema redigendis. Lpz. 1852. Strasburger, Befruchtungsvorgang bei den Phanerogamen. = Lå. Stras- 64 N. WILLE. JIN burger, Neue Untersuchungen iber den Befruchtungsvorgang bei den Phanerogamen als Grundlage fir eine Theori der Zeugung. Jena 1884. Strasburger, Zellbildung u. Zelltheilung. II. Aufl. = E. Strasburger, Zellbildung und Zelltheilung. Dritte völlig umgearbeitete Auflage. Jena 1880. —, Zellhåute. = E. Strasburger, Ueber den Bau und das Wachsthum der Zellhåute. Jena 1882. Tangl, Pollen v. Hemerocallis. = E. Tangl, Die Kern- und Zelltheil- ungen bei der Bildung des Pollens von Hemerocallis fulva L. (Denkschr. d. math.-naturw. Cl. d. Akad. d. Wiss. Wien. Bd. 45. Wien 1882). Tschistiakof, Entw. d. Pollens. = Tschistiakoff, Beitråge zur Theorie der Pflanzenzelle. II. Ser. Entwickelung des Pollens. 1. Ueber die Entwickelungsgeschichte des Pollens bei Epilobium angusti- folium. (Jahrb.f. wiss. Botanik. Hg. v. Pringsheim. B. X. Lpz. 1876). . Treub, Ann. d. Buitenzorg. = M. Treub, Recherches sur les Oycadées. I. Développement des sacs polliniques der Zamia muricata Willd. (Annales du Jardin botanique de Buitenzorg. Pb. p. Treub. Vol. II, 1. Leide 1881). Urban, Beståubungsvorrichtungen. =J. Urban, Die Beståubungsvor- richtungen bei den Lobeliaceen nebst einer Monographie der afrikanisehen Lobeliaceengattung Monopsis. (Jahrbuch d. k. bot. Garten zu Berlin. Hg. v. Eichler. B. I. Berlin 1881). Wille, Conferva. = N. Wille, Om Hvileceller hos Conferva (L.) Wille. (Öfversigt af k. sv. Vet. Akad. Förhand. 1881. No. 8. Stockholm 1881). —, Gongrosira. == N. Wille, Om Slægten Gongrosira Kiitz. (Öfversigt af k. sv. Vet. Akad. Förhand. 1883. No. 3. Stockholm 1883). —, Pollenkornenes Udvikling hos Juncaceer og Oyperaceer. = N. Wille, Om Pollenkornenes Udvikling hos Juncaceer og Cypera- ceer. (Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1882. No. 16. Christiania 1882). Figurenerklårung. Alle Abbildungen mit Ausnahme von Fig. 25, 51 und 59 sind 480 mal vergrössert. Wo die Zellenanordnung nahezu tetraedrisch ist, ist die vierte Specialmutter- oder Pollenzelle nicht abgebildet worden. 1886|. UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 65 Fat. 1. Fig. 1—3. Paeonia officinalis. Fig. 1. Junge Pollenurmutterzelle, bevor noch deren Membran- verdickung fertig ist. — 2. Aeltere Urmutterzelle, nachdem das Protoplasma kugelformig abgerundet und die Wand gleichzeitig verdickt worden ist; der Inhalt ist durch die sichtbare Spalte hindurch aus- gepresst. — 3. Aeltere Tetrade, nachdem die Pollenkörner bereits eine dinne Membran erhalten haben. Die friher deutliche Schichtung ist nun sehr undeutlich und in eine Menge diinner Lamellen aufgelöst. Fig. 4, 5. Orobus vernus. — 4, Specialmutterzellen sind gebildet, aber noch keine geson- derten Pollenmembranen. Deutliche Schichtung. — 5. Wenig aelteres Stadium, in welchem die Pollenmembran eben gebildet ist. Die Schichtung ist fernerhin deutlich. Fig. 6—15, 24. — Oenothera biennis. — 6. Tetrade, in welcher die Pollenmembran eben gebildet ist. — 7—9, 11, 12, 14. Successive Stadien, den Zuwachs des Zwi- schenkörpers zeigend. — 10. In Folge der Ausdehnung des Zellinhaltes durch Wasser- aufnahme ist die åusserste Membranschicht geplatzt und der Zwischenkörper zu einem gleichmåssig dicken Mem- branstiick ausgedehnt. — 13. Die Zwischenkörper sind unter Wasser zerdrickt und lassen die halbflissige Cellulose austreten. — 15. Abnorme Stellung des Zwischenkörpers. — 24. Pollenporus, von oben gesehen. Fig. 26-—33. Fuchsia sp. — 16—18. Abnorme Pollenkörner mit zu wenigen Pollenporen. — 19, Normales Pollenkorn. — 20—22. Abnorme Pollenkörner. — 23. Pollenporus, von oben gesehen. Fig. 25. Caulerpa. — 25. Schematische Darstellung der Schichtung in der Membran von Caulerpa, nach der Intussusceptionstheorie construirt, indem die Zahlen 1—5 die Reihenfolge får die Bildung der Schichten angeben. Vid -Selsk. Forh. 1886. No. 5. 2 66. N. WILLE. Fig. 26—29. Armeria vulgaris. Fig. 26. Reife Pollenkörner mit netzförmigen Verzierungen. — 27. Querschnitt durch ein Wandstiick eines Pollenkorns. Die Verzierungen bestehen aus kurzen Ståben, welche an der Spitze kugelförmig angeschwoller sind. — 28 und 29 zeigen, dass die Ståbe sich zu entwickeln beginnen, bevor noch die Membran der Specialmutterzellen aufgelöst ist. Fig. 30—32. Prunus Cerasus. — 30, 31. Junge Pollentetraden, in welchen der Inhalt aus einigen Zellen durch Druck entfernt ist, wåhrend die junge Pollen- membran zuriickbleibt. — 32. Etwas åltere Tetrade, welche eine Zeit lang im Wasser gelegen hat, wodurch die jungen Pollenkörner Wasser aufnehmen, sich ausdehnen und dadurch aus ihren Special- mutterzellen austreten. Fig. 33—37. Symphytum officinale. | — 33. Urmutterzelle, in ihre Specialmutterzellen getheilt. — 34. Aeltere Pollentetrade, die Ablösung einer auf zwei Seiten verdichten inneren Lamelle der Membran einer Special- mutterzelle zeigend. — 35, 36. Junge Pollenkörner, welche ihre Specialmutterzellen nach der Wasseraufnahme gesprengt haben und nun die mitfolgende Lamelle der Membran der Specialmutterzelle zu sprengen streben, welche ein geringeres Ausdehnungs- vermögen als die Membran des Pollenkornes hat. — 37. Junges Pollenkorn mit seiner eigenen Membran. Fig. 38—41. Ficaria ranunculoides. — 38, 39. Urmutterzellen, bevor noch eine Pollenmembran gebildet ist; sie zeigen aber die stark verdickte, innere Lamelle der Specialmutterzellen. — 40. Eine åhnliche, in welcher die innere Membranlamelle an einer Stelle durch Druck abgespalten ist. — 41. Eine durch Druck abgespaltene Specialmutterzelle, in wel- cher die junge Pollenmembran noch mit der Wand der Specialmutterzelle in Verbindung steht. Fig. 42 —45. — Weigelia sp. — 42. Pollentetrade, in welcher die Pollenmembran gebildet und etwas verdicht worden ist. Die Membran der Urmutter- zelle hat ihre Schichtung zu verlieren begonnen. UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGICSPERMEN. 67 Taf. II. 44. Tetraden, in welchen in jeder Specialmutterzelle durch Abspaltung der inneren Lamelle derselben eine Pollen- membran gebildet ist, welche mit der Membran der Mutter- zelle zusammenhångt, trotz des starken Druckes, welcher angewandt worden ist und grosse Sticke der Membran, der Specialmutterzellen abgespalten hat. — 45. Die Pollenmembranen sind dicker geworden, wåhrend gleich- AG, == AB, zeitig die Wånde der Specialmutterzellen zu verchleimen beginnen; die Schichtung ist verschwunden. Fig. 46—49. Drimys Winteri. 47. Tetraden, in denen gerade die Pollenmembran ge- bildet und durch wasserentziehende Mittel contrahirt ist. 49. Aelteres Stadium, wo die Pollenmembran dicker ge- worden und zusammen mit den intercellularen Wånden durch Druck von der Membran der Urmutterzelle entferut ist. Fig. 50. Erica denticulata. . Die jungen Pollenmembranen sind mit Hilfe wasserent- ziehender Mittel von den Wånden der Mutterzellen durch Contraktion getrennt. Fig. 51. Schematisehe Darstellung der Bildung der Pollenmembran bei sort al, Fe SA, den Ericineen. a. ist die Aussenwand der Specialmutterzelle, c der Zwi- schenraum zwischen der Aussenwand der Specialmutterzelle und der Pollenmembran, d. die durch Neubildung entstan- dene åussere Pollenwand. a'a” intercellulare Wand der Specialmutterzelle, die durch Intussusception gebildete neue Schicht in der intercellularen Wand der Pollentetrade. Fig. 52, 53. Epipactis palustris. . Die junge Pollenmembran, welche auf ihrer Aussenseite mit kleinen Erhöhungen versehen ist, ist durch Wasser entziehende Mittel contrahirt und von der Wand der Spe- cialmutterzelle zuriickgezogen. . Pollentetrade, nachdem die verdickten Wånde der Mutter- zelle aufgelöst sind. — 54—58. Orchis mascula. 57, 58. Junge Pollentetraden, verschiedene Anordnung der Specialmutterzellen zeigend. 68 55, 99. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66, 68. 69. 70. 7, 72. N. WILLE. [No. 5. 56. Aeltere Pollentetraden, bei denen die Wånde ausge- buchtet sind. Fig. 59. Asolepias sp. Das eine Ende einer fast reifen Pollenmasse. Fig. 60. Luzula mazxima. Urmutterzelle, welche långere Zeit im Wasser gelegen hat und in welcher die Zellplatte aber noch keine Zellwånde gebildet sind. Fig. 61—63., L. pilosa: Junge Pollentetraden, kurz nachdem die Querwånde ge- bildet sind. Etwas åltere Pollentetrade, in welcher die Specialmutter- zellen in Folge der Membranverdickung ein mehr abge- rundetes Inneres erhalten haben. Pollentetrade, mit concentrirter Schwefelsåure behandelt, wodurch die intercellularen Wånde und die Intinen auf- gelöst und nur die Exinen zuriick geblieben sind. Fig. 64. L. campestris. Pollentetrade mit kreuzweiser Anordnung der Special- mutterzellen. | Fig. 65—70. Carex vulpina. Der ocylindriscehe Strang der Urmutterzellen, bevor die Mittellamellen aufgelöst sind. 67. Junge Stadien; wåhrend die Mittellamellen und die verdickten Aussenschichten aufgelöst werden, theilen sich die Zellkerne. Wenig ålteres Stadium, in welchem die Membran der Mut- terzelle durch Auflösung der -åusseren Schichten gleich- måssig dick geworden ist. Noch ålteres Stadium, wo die beiden Zellkerne zu ver- schmelzen beginnen. Noch ålteres Stadium mit nur einem Zellkern. Fig. V1—79. Carex sp. Urmutterzellen, bevor noch die Mittellamellen aufgelöst sind. Urmutterzellen nach der Auflösung der Mittellamellen; die Zellkerne sind noch ungetheilt. | 73—75. Verschiedene Theilungsstadien der Zellkerne. 76. Zwei der Zellkerne haben ein halbmondförmiges Aussehen. 77—79. Aeltere Zellen mit verschiedenen Verschmelzungs- stadien der Zellkerne. > 1886.] Fig. 80. RE 81, BES 83, UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. 69 Taf. III. Vig. 80—9L., 0. hta. Pollenmutterzelle, in welcher sich der Zellkern in seinem * ersten Theilungsstadium befindet. 82. Die erste Kerntheilung hat sich vollzogen. 84. Wenig åltere Urmutterzellen mit 3 und 4 Zellkernen. — 85—88. Aeltere Urmutterzellen mit verschiedenen Verschmel- For zungsstadien der Zellkerne. 90. Noch ein wenig åltere Stadien, wo nur 2—3 Nucleoli in den Zellkernen als Spur davon auftreten, dass diese durch Verschmelzung mehrerer Zellkerne entstanden sind. . Noch ålteres Stadium, wo die Zelle nur einen Zellkern und einen Nucleolus hat. Fig. 98—94. 0. vesicaria (?) . Die Urmutterzelle enthålt 4 Zellkerne, welche paarweis angeordnet sind; zwei befinden sich im spitzen Theil, nahe bei einander, und zwei weit von einander in dem breiteren Theil. . Die beiden Zellkerne, welche zusammen im spitzen Theile der Zelle liegen, haben sich durch gegenseitigen Druck abgeplattet; die beiden anderen Zellkerne sind in enger Beriihrung. .+ Die 4 Kerne der Zelle sind weit von einander getrennt. Fig. 95—101. — Heleocharis palustris. 96. Junge Urmutterzellen mit 4 Zellkernen in verschie- denen Stellungen. . Junge Urmutterzelle mit 5 Zellkernen. Aeltere Urmutterzelle mit nur einem Zellkern. — 99—101. Verschiedene Formen der Verdickung der Zellwånde == 102. == 103. gr 104. 105. in dem spitzen Ende der Urmutterzelle (der Pollenkörner.) Fig. 102—104. Fuchsia sp. Zellkerne in Theilung; die Zellplatte ist schief zu den Wånden der Mutterzelle. Ein wenig ålteres Stadium, wo der Zellkern bereits getheilt ist; die Zellplatte ist schief. 5 Specialmutterzellen werden in einer Mutterzelle gebildet und durch theilweiss schiefgestellte Zellplatten getrennt. Fig. 105, 106. Orchis mascula. Die erste Zellplatte ist wegen Druckdifferenzen in beiden Zellen S-förmig gekrimmt worden, 70 N. WILLE. [No. 5. Fig 106. a. Pollentetrade mit schiefen Wånden, was noch deutlicher 107, von der Seite gesehen (106 b) hervortritt. Fig. 107, 108. Epipactis palustris. 108. Urmutterzellen, in welchen die erste Zellplatte schief auftritt. Fig. 109—111. — Potamogeton crispus. — 109—111. Pollentetraden, in welchen die Wånde der Spe- 112. 113. 114. 115. 116. 117. 118. 119. cialmutterzellen mehr oder minder schief verlaufen. Fig. 112. Prunus Cerasus. Pollentetrade, in welcher die Zellplatten durch Druck- differenzen in den verschiedenen Zellen verschoben worden sind. Fig. 113. Luzula pilosa. Eine langgestreckte Urmutterzelle, in welcher die Zell- platten verschoben sind. Fig. 114, 115. Cardamine pratensis. Urmutterzellen mit verschobenen Zellplatten. Aelteres Stadium, in welchem die Wånde der Special- mutterzellen stark verschoben sind. Fig. 116. Syringa vulgaris. Missbildete Urmutterzelle. Fig. 117. Helianthemum sp. Abnorme Urmutterzelle, in welcher sich nur ein Pollen- korn bildet. Fig. 118. Inula Helenium. Eine sehr kleine Urmutterzelle, in welcher nur ein Pollen- korn entstanden ist, dessen Membran sich bereits ziemlich entwickelt hat. Fig. 119. Euphorbia Lathyrus. Urmutterzelle, in welcher sich nur zwei Specialmutterzellen bilden. Fig. 120—122. Begonia sp. 120—122. Verschiedene Stadien, welche zeigen, wie drei Pollen- körner aus einer UWUrmutterzelle entstehen. Das eine Pollenkorn wird dann kleiner als die beiden anderen. 126. 127. 128. UEBER DIE POLLENKÖRNER DER ANGIOSPERMEN. Fl Fig. 123. 124. — Ficaria ranunculoides. . 5 Specialmutterzellen in einer Urmutterzelle. . 6 Specialmutterzelle in einer Urmutterzelle. Fig. 1825, 126. Azalea indica. . Die Pollentetrade ist dadurch sechszellig geworden, dass sich eine der Zellen der Tetrade durch zwei Wiånde in 3 Zellen getheilt hat. 8-zellige Pollentetrade. Fig. 127. Lomnicera coerulea. 12 Specialmutterzellen. Fig. 128. Fuchsia sp. 14 Specialmutterzellen. Fig. 129—133. Rumex patientia. 129—133. Abnorme, junge Pollenkörner mit starken Finschnir- ungen und ein oder zwei Zellkernen. Getruekt 12. Juli 1886. | 1 oæ gi 3 nn | | LES Ol FG Å G JE | - mm orm 16 khe SEG Å EE Bl dre Vero 153 Pæonia officinalis 4,5 Orobus vernus. Fuchsia | rv) or Oo) Og 3 «a p ri G V 4 u D 1 OJ 1-4 C n 3 æ AE fa ar GI ov Å or ! X ge På ri Gå ED Era 5 Br «op 3 val a å ) Armer1 38—41 Ficara rant OE PA hem. 26-7 C Sp. 25 19.8 DB EG E £ EE Å Mere Ge SET had å, Pa N.Wille del. Lith.W. Schlachter, Stockholm. 43-45 Weigelia sp. 46—49 Drimys Winteri. 50 Erica denticulata. 51 f18. schem. 98-53 Epipactis palustris. 54—58 Orchis mascula. 59 Asclepias. 60 Luzula maxima. 61-63 L.pilosa.6l4t L. campestris. 65-70 Carex vulpma. 71-79 C.sp. 1 Å k b ør * at å p i + i bd på 9 Fe Mucera coærulea.128 Fuchsia sp.129-133 Rumex. patientia [8p] BU-91 Carex hirta. 98-94 C.vesicaria..95-101 Heleocharis palustri jep 105, 106 Orchis mascula.107, 108 Epipachs palustris. 109 -111 Pota: 42 Prunus Cerasus. 113 Luzula pilosa. 114,115 Cardamine pratensis vulgaris. 117 Helianthemum sp. 118 nula Helenium. 116 Vs LI LU HZ Begonia sp. 123, 124 Ficaria rammpuloides. 125,126 Az: å -— Der Ursprung der Etrusker vo 3 å RT 3 8 å / tg ; durch 8 zwei lemnische Inschriften erlåutert Mi Von Sophus Bugge ÆR 18 -— (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 6) Christiania In Commission bei Jacob Dybwad A. W. Brögger's Buchdruckerei MER en == v ER 1886 | pr h å 1-3 å Ag « Og På rd t ' vr op , og N å Å Der Ursprung der Etrusker durch zwei lemnische Inschriften erlåutert. Von Sophus Bugge. (Vorgelegt in der Sitzung 2. April 1886) Aa 24ten Mårz empfieng ich vom Hrn. Michel Bréal zwei Blitter des Bulletin de GCorrespondence hellénique, X, welche die hier wiedergegebenen Zeichnungen eines Basreliefs mit Inschriften aus Lemnos enthalten. Das Denkmal, welches diese Inschriften zeigt, ist ein Stein, der in dem Dorfe Kaminia an der siidöstlichen Seite der Insel gefunden ist. Dies Dorf ist eine und eine halbe Stunde vom mnåchsten Strande entfernt. Wegen dieser Entfernung und wegen des Gewichts des Steins darf, wie der französische Bericht hervorhebt, nicht vermutet werden, dass der Stein anderswoher nach dem Fundorte iiberfuhrt sei. Es ist ein schwerer rechtwinkliger Block von gelblichem, porösem Steine, regelrecht behauen, am unteren Teile ein wenig abgebrochen. Höhe 0,95 m., Breite 0,40 m., Dicke 0,14 m. Der Stein trågt zwei Inschriften. Die eine, welche ich als åa bezeichne, ist an der einen breiten Seite des Steins einge- hauen; dieselbe umgiebt den Kopf eines Kriegers, der eine Lanze in der Hand hålt. Die andere Inschrift, b, ist an einer Seiten- flåche rechts von der vorhergehenden eingehauen. Die Inschriften sind in dem griechischen Alphabete, allein in einer fremdartigen Sprache abgefasst. Das Facsimile ist nach einem Abdrucke gegeben; daneben sind Varianten aus zwei Abschriften angefihrt. Die mir ge- 4 SOPHUS BUGGE. [No. 6. schickten Blåtter enthalten eine Lesung der Inschrift von Bréal nebst Bemerkungen iber das Alphabet. Wie ich aus dem Schluss des zweiten Blattes ersehe, folgten darnach einige Bemerkungen ilber den Text der Inschriften. Allein von diesen habe ich nur die erste gesehen: ,,poxe findet sich am Anfang des oox.xorake | wieder.* Ich weiss also nicht, wie Bréal das Alter und die Sprache der Inschriften bestimmt, auch nicht, wie er den Inhalt | derselben versteht. RE Ich gebe im folgenden die Lesung Bréals, indem ich statt der von ihm angewandten griechischen Buchstaben lateinische einsetze: a. holaie : 2: napov 2ra2r : maraz : mav sialyvei |:] 2: avi : 2 evisvo : zeronaid | : | 5 21var vamalasial : zeronai : morinail aker : tav | :] arzio b. hofl]aivfeJi : gokiasiale : zerozaid : evisdo : toverof[m]a- rom : haralio : zitvai : ep[t]ezio : arai : ti: Qoke : 2ivat : aviz : stalyviz : maraxm : aviz : aomat Das eingeklammerte ist nach den Abschriften aufgenommen, wåhrend der Abdruck hier abweicht. Die Schriftziige beider Inschriften sind sehr sorgfåltig und deutlich ausgefiihrt; die grössten Buchstaben sind 0,05 m. hoeh. Die Schrift ist im ganzen sehr tief, und die meisten Buchstaben lassen sich leicht lesen. Die Reihenfolge der Zeilen ist von Bréal richtig angegeben worden. In der Inschrift åa soll man zuerst die Zeile rechts 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 5 lesen, welche von rechts nach links geht. Die Fortsetzung der Schrift folet dann oben in den horizontalen Zeilen. In diesen Zeilen, die BovetpoQnddv geschrieben sind, fånegt man mit 2iazi: an und endet mit 2vai. Nach diesem Worte liest man die Zeile, welche der Lanze am nåchsten ist, von rechts nach links; endlich die Zeile, welche dem Gesicht am nåchsten ist, ebenfalls von rechts nach links. Die Inschrift b ist furchenförmig geschrieben. Die Zeile, welche mit erona- endet, hat die Buchstaben im Verhåltniss zu denen der beiden anderen Zeilen oben nach unten gekehrt. Bréal vergleicht damit Roehl I. G. A. 340; eine Inschrift aus Delos, Bull. de Corr. hellén. III, 3 f. Die folgenden Abweichungen der Abschriften von der nach dem Abdrucke ausgefilhrten Zeichnung werden in der französishen Ausgabe angefiihrt. a 3. Der Abdruck und die eine Abschrift haben maraz; die andere Abschrift mara J. b 3 hat nur eine Abschrift marazm mit dem in der Inschrift gewöhnlichen Zeichen får 2. a 5. Beide Abschriften haben : nach zeronaid, wåhrend die Punkte in dem Abdrucke nicht erscheinen. a 8. Zwischen v und a haben beide Abschriften zwei Punkte (:), welche in dem Abdrucke nicht vorkommen. b1. Der Stein ist in der Ecke rechts am Anfang der Inschrift b ein wenig beschådigt. Daher ist nach holaie a 1 der dritte Buchstabe des ersten Wortes von Bréal als I restituirt. Auch vermutet er nach holaie, dass der sechste Buchstabe desselben Wortes nicht als v, sondern als e gelesen werden soll. b1. Der Abdruck hat erona, beide Abschriften eroma, was Bréal einsetzt. , b2. Nach p haben beide Abschriften T; die drei Punkte des Abdruckes sind die Reste dieses Buchstabens. b2. Am Schluss der Zeile giebt das Facsimile und die eine Abschrift einen Zug, der nach dem französischen Herausgeber vielleicht der Rest eines verschwundenen Buchstabens ist. Das Alphabet der Inschrift åa weicht bei einigen Buchstaben 6 SOPHUS BUGGE. - (No. 6. von dem der Inschrift b ab. So hat a fir 0, %, 9 runde, b eckige Formen. Nur in b kommt die dreistrichige Form des s neben der vierstrichigen vor. 3 in b entspricht dem & in a. [1] in b bezeichnet g. 4 und P bezeichnen z. Die oben mitgeteilten Bemerkungen verdanke ich såmmtlich der französischen Ausgabe der Inschriften. Die folgenden Bemerkungen sind von dieser unabhångig. Kirchhoff hat in seinen trefflichen Studien zur Geschichte des griechischen Alphabets alle griechischen Alphabete, ausser dem alten Alphabet von Thera, Melos und Kreta, in zwei Gruppen, eine ,östliche*, welche die urspringlichere ist, und eine ,,west- liche*, gesondert. Unsere Lemnos-Inschriften wenden Y fir y an und erweisen sich dadurch als der ,westlichen* Gruppe an- gehörig, wåhrend man auf Samothrake das ,östliche* Alphabet angewendet findet (Kirchhoff S. 81—33). Die Inschrift å stimmt, wie schon gesagt, in Betreff der Buch- stabenformen nicht iberall mit der Inschrift b iiberein. Jedoch milssen beide fast gleichzeitig sein. Dassa zuerst eingehauen ist, wie auch Bréal annimmt, scheint bereits daraus hervorzugehn, dass a, wie man aus der Anbringung derselben um den Kopf des Kriegers folgern darf, mit dem Basrelief gleichzeitig ist. Auch der Inhalt wird zeigen, dass a zuerst geschrieben ist. Fine Per- son holaie ist in beiden Inschriften genannt. åa ist die Weihin- schrift eines von ihm errichteten Altars, und dieser Altar wird in b als schon vorhanden erwåhnt. Der in b genannte Aviz Sialyviz ist gewiss ein Verwandter (vielleicht Sohn oder Bruder) des in å genannten Z. Sialyviz. Wenn b, obgleich jiinger, mit a fast gleichzeitig von einer anderen Hand eingehauen ist, wird man es wenig auffallend finden, dass die der Inschrift b eigentiimlichen Buchstabenformen zuweilen urspriinglicher als die von a sind. Als palåographische Merkmale des Alters der Inschriften hebe ich die furchenförmige Richtung der Schrift und die altertiimliche Form der Buchstaben, namentlich Lar er - - " p å P - » + w Ej 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 7 das geschlossene Å hervor. Dies gestattet es nicht, die Inschriften spåter als in's 6te Jahrh. v. Chr. zu verlegen. Im folgenden werde ich durch andere Griinde die Zeit der Inschriften nåher bestim- men. Auf das sechste Jahrhundert weist ferner die Form des mit Binnenkreuz in å hin (siehe Kirchhoff S. 81). Das Kreuz ist teils senkrecht gestellt, was die åltere Form ist, teils schråge. Bemerk- enswert ist die eckige Gestalt des 9 H in b. Damit vergleiche man die Form = in einer boeotischen Inschrift, womit Deecke (Miller Etrusker II, 515 f. und Zeitschr. d. deutsch. morg. Ge- sellseh. XXXI S. 102 Taf. I) die assyrische hieratische Keil- schriftform 3 (mit der Bedeutung tp, dip) zusammenstellt. Z ist in a 4 (von rechts nach links geschrieben) und > (bei der umgekehrten Richtung der Schrift. In b kommt 7mal we- sentlich dieselbe Form vor. In holaivæt oder richtiger holaiez? ist bei dem 2 oben ein Strich wegen der Beschådigung des Steins weggefallen. In dem ersten aviz b3 hat 2 links zwei Striche, iber welche, wohl zufållige, Abweichung in der französischen Ausgabe nichts bemerkt wird. In tix b 2 ist die Bedeutung des dritten Buchstabens von Bréal nicht bestimmt worden. Diesen Buch- staben lese ich 2. Bréal meint, dass der finfte Buchstabe von marasm b3 eine andere Form desselben Zeichens ist; auch diesen lese ich 2. Die hier vorkommenden Formen des Zeta erinnern an Formen mit der Bedeutung =wr auf assyrischen Siegeln und Gemmen, mit welchen Deecke das griechische Zeta mittelbar zusammenstellt. Auch die eckige Form des o und des og in b ist altertiimlich obgleich die runden Formen hier urgriechisch sind. Die eckige Form des o findet sich auch in Boeotien, die des 9 in Elis. a I hat in nav09 ein punktirtes 0; dies werde ich spåter besprechen. Bei der Richtung der Schrift von rechts nach links geht sowohl in å als in b der innere Querstrich des å von links unten nach rechts oben. Dies ist, wie Deecke (Mill. Etr. II, 514) erkannt hat, die urspriinglichste griechische Form des a. Bei e haben die Querstriche, dagegen nicht der Hauptstab, eine schråge Stellung. Die grade Stellung ist die spåtere(De. Mill. I1,515). 8 SOPHUS BUGGE. --[No. 6. Altertimlich ist die dreistrichige Form des sin b. Auch die regelmåssige Worttrennung durch zwei oder drei Punkte ist in dieser Verbindung anzufiihren. Uberhaupt giebt wohl diese lemnische Schrift eins der åltesten Beispiele des ,westlichen* griechischen Alphabets. Dagegen ist das hier angewendete Alphabet, das fir $ und y eigene Zeichen hat, weniger altertiimlich als das ålteste Alphabet von Thera, Melos und Kreta; diejenigen Inschriften von Thera und Melos, welche noch nicht $ und y kennen, gehören nach Kirchhoff der zweiten Hålfte des siebenten Jahrhunderts an. Ypsilon kommt in den lemnischen Inschriften nicht vor; in Lehnwörtern aus dem Griechischen werden wir hier o finden, wo im Griech. » geschrieben wird. Dasselbe findet im Messapischen Statt. Hieraus ist nicht zu folgern, dass das Alphabet aus dem oriechischen vor der Erfindung des Ypsilon iibertragen wurde, sondern vielmehr, dass ein Vocal, der wie gr. v gesprochen wurde, der Sprache der Inschriften fehlte. b, d, g erscheinen auch nicht in diesen Inschriften, wie diese Buchstaben gleichfalls in der etruskischen Schrift fehlen. Ob dies Fehlen bei b und g zufållig ist oder nicht, lisst sich nicht be- stimmen, da weder b noch g in diesen Inschriften durch das Zeichen eines anderen Lautes vertreten scheint. Vor : ist ein urspriingliches d zu 2 in 2ivai, arzio, 2iazi assibilirt. Allein die Inschriften zeigen uns nicht, wie das d vor anderen Lauten in dieser Sprache und dieser Schrift behandelt wurde. Uber die Bedeutung des + werde ich bei der Deutung sprechen. Uber die Schrift hier nur noch die Bemerkung, dass e und o sowohl kurz als lang sind; vgl. jedoch die Bemerkung im folgenden bei nagov ilber das punktirte 0. Die Sprache der Inschriften ist offenbar ungriechisch. Eine in derselben Sprache abgefasste Inschrift kommt, soviel ich weiss, auf keinem anderen in Griechenland gefundenen Denk- male vor. Welche Sprache ist dies? Da der Stein, wie schon gesagt, nicht von einem anderen Orte dorthin gebracht sein kann, haben wir allen Grund anzunehmen, dass die Inschriften in einer auf Lemnos einheimischen Sprache abgefasst sind. Nun zeigt lagt? 1886.]| DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 9 die Schrift, dass das Denkmal aus dem 6ten Jahrh. stammt, und im 6ten Jahrh. bewohnten nach den Zeugnissen der Alten tyr- rhenische Pelasger Lemnos. Alles deutet also darauf hin, dass die Sprache der Inschriften die tyrrhenische ist. Die Alten hielten aber die griechischen Tyrrhener nicht för ein anderes Volk als die italischen Tyrrhener, die Etrusker. Es entsteht also die Frage: ist die Sprache der hier mitgeteilten lemni- schen Inschriften, welche tyrrhenisch genannt werden darf, mit der etruskischen verwandt? Diese Frage werde ich durch die folgende Deutung der Inschriften beantworten. holate. Familienname im Nomin. sing. masc. Derselbe Name erscheint b Z. 1 im Gen. holaivzi, gewiss richtiger o- laiezi. Dort wird der Gen. ookiasiale beigefigt, wodurch holate alsein Phokaeer bezeichnet wird. Sein Name muss also die tyr- rhenische Umbildung eines griechischen Namens sein. holaie scheint mir gr. Yxatoc. Dies findet sich als Name eines Kentaurs, also vom Appellativum viy; den Namen des Phokaeers erklåre ich vom Stadtnamen ”Y»n, der sich sowohl in Kypros als in Boeotia findet. In holaie entspricht tyrrhen. o einem gr. v, wie in morinatl å 6 von Mv>'va. Die Endung -aie des Nomin. holaite kommt auch im Etrusk. als Wiedergabe des gr. -xtoc vor: asklaie F. 2753 bis = ”"Aswhaiog, purenaie F. 2404 = Ilvomvatog (De. Bezz. Beitr. II, 175 f.). Daneben -ae: pardanapae F. 1070 llax>Vevoratos. Aurch sonst bilden im Etrusk. masculine o-Ståmme sowohl von echt etruskischen als von entlehnten Wörtern den Nom. sg. auf -e. So z. B. von Vornamen avile, aule (Stamm avilo-); cae statt *caite (Stamm caio-); tite (Stamm tito-). Beinamen: clauce yrovxoc; cale Gallus; creice Graecus; palpe balbus. Von Gen- tilnamen auf -ie: cafate, lat. Cafatius; lecne, lat. Licinius; tite, lat. Titius, auch titie. Bei io-Ståimmen scheint das e des No- minatives nicht auffallend, wenn man z. B. oskische Nomina- tivformen wie mimies, silies, statie, sabell. alies, ponties, Volsk. cosuties, tafanies vergleicht. Allein warum fehlt bei olaie die 10 SOPHUS BUGGE. | [No. 6. Nominativendung -2, wåhrend dieselbe bei maras, aviz, sialyviz erscheint? Und wie ist das e bei etr. o- (nicht :0-) Ståmmen (avile, clauce u. s. W.) zu erklåren? Indogermanischem 0 ent- spricht regelrecht etr. å : etr. nadum vgl. lat. mnox, moctis, noc- tua; etr. radumsna, etr.-lat. Ratumenna vel. lat. rota; etr. tarsu vel. umbr. tursa statt * forsa; etr. -ana (Zz B. husrnana) = lat. -anu-s. Jene Nominativformen von o-Ståmmen erklåre ich so: avile, tite, clauce, creice u. 8. W. Sind formell urspriing- liche Vocativformen, nicht Nominativformen, und obgleich ein laut- licher Abfall des auslautenden s sich im Etr. nicht leugnen låsst, darf die Abweichung des tyrrh. olaie (ohne 2) vou sialyvig u. m. (mit 2) aus dem Einfluss der Vocativform erklårt werden. Auch bei den etr. Gentilnamen wird die Vocativform zum Sieg der vocalisch auslautenden Nominativform beigetragen haben Eben bei Namen ist es leicht erklårlich, dass die Rufform die Stelle des Nominatives einnimmt. Ähnliches låsst sich in andern Spra- chen nachweisen. Lat. Juppiter ist formell Vocativ, nicht Nomi- nativ (Havet Mémoires de la soc. de ling. V,120 f.). Die grie- chisechen masculinen Vocative wie s9:J0mo, p'yttéta iibernahmen in mehreren Mundarten bei formelhaften Verbindungen, namentlich vor Eigennamen, auch nominativische Function (G. Meyer Griech. ar. 278 f., Brugmann Gr. Gr. 57: «Bir: batjusko, der Vocativ von batjuska, Våterchen, fungirt zugleich als Nominativ (Brug- mann in Techmers Zeitschr. I, 248). Nach holaie folgt > allein zwischen zwei Trennungszeichen; dies zeigt, dass hier eine graphische Abkiirzung vorliegt. Da nach einem Namen folgt, miissen wir darin das Siglum eines Vorna- mens sehen. Das Namensystem der Tyrrhener war dasselbe wie das der Etrusker und der Italiker; die Person wurde durch einen Vornamen und einen Familiennamen bezeichnet. Der Vorname ist hier, wie bei den Etruskern so oft, nachgestellt. Anlautendes 2 wechselt im Etr. mit s” und s (Pauli St. V, 19 tt). In der Nominativendung -2 und in der Genitivendung -2i entspricht tyrrhen. dem etr. s, 5”. Daher entspricht das tyrrh. Siglum z dem etr. s, siidetr.s”, dem Siglum des Vornamens sedre, s'cdre. Die tyr- rhenische Namensform låsst sich nicht genau bestimmen; dieselbe war vr p - 1886. DER URSPRUNG DER ETRUSKER. Å wahrscheinlich altertiimlicher als die etruskische. Dies Siglum erscheint noch zweimal in den lemnischen Inschriften: stalyvei : 2 avi: 2 a4. Die Anwendung dieses Siglums, sowie der Um- stand, dass der eine in den lemnischen Inschriften erscheinende Vorname drei verschiedenen Personen zukommt, der andere Vor- name (aviz) zwei Personen, weist auf einen fixirten engeren Kreis der Vornamen hin, wie im Etruskischen und in den italisehen Sprachen. Der Mann, dessen Namen ich hier bespreche, wird b 1 als ein Phokaeer bezeichnet. Er war also ein tyrrhenisirter Grieche; seinen griechischen Namen ”Yta2 den griech. Namen ac, Gen. A!avtoc. Aug wurde tyrrhen. * ziaz (Vgl. etr. aivas Aas, yalyas Kaya), und davon wurde nach der Analogie der masculinen Namenståmme auf -a der Gen. giazi gebildet. Fine ganz analoge Änderung der Flexion finden wir im alten Latein, wo Acc. Calcham, Gen. Calchae, Abl. Calcha flectirt wurde.)) Probus fihrt als lateiniscehe Genetivformen Mimae, Athamace an. 1) Alag ist lat. Ajax geworden. Diese ÅÄnderung erklåre ich als eine Um- deutung, welehe durch den Gedanken an den lokrisehen Ajax, der wegen seiner Prahlerei vor den Göttern bestraft wurde, hervorgerufen ist. Die 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 13 siaz ist hier der Grossvater eines Phokaeers; xx kommt auf Euboea und in Ephesos vor. ag ist also in allen drei Fållen ein ionischer Name. : Nur der Grossvater, nicht der Vater, ist hier genannt. Dies konnte natiirlich aus verschiedeneu Griinden leicht geschehen, so z. B. wenn der Grossvater ein besonders angesehener Mann, oder wenn der Vater frih gestorben war, wåhrend der Gross- vater noch lebte und den Enkel erzog. Analogien kommen in lateinischen Inschriften vor. So z. B. Corp. Inser. Lat. X, 1779 (Puteoli): Tito Fl(avio) Antomino mep(oti) Fl(avii) Antonin(o); CIL. VIII, 7804 (Numidia): Terentia Lucidae nepos. maraz verstehe ich als Beamtentitel im Nom. sg. masc., Apposition zu holaie 2. Das Wort ist offenbar mit dem etr. Beamtentitel maru, marunu, marnu verwandt. Dieser bezeichnet ,magistratus* oder ,curator*; siehe namentlich De. Fo. VI, 22—27. Auch im Umbr. kommen marones vor. Der tyrrh. Form steht etr. marvas in der bei De. Fo. VII, 21 mitgeteilten Inschrift am nåchsten. Dies marvas habe ich ,,war maru* gedeutet, Deecke dagegen als Nebenform zu maru, und diese letztere Deuturg wird durch das tyrrh. maraz vestiitzt. Man leitet etr. maru von der Wurzel smer- ,sorgen, gedenken* (wovon u.=2rp.vo) ab. Eine andere Möglichkeit scheint die zu sein, dass das Wort mit gall. maro-s, altir. mör, mår, cymr. maur, &ross, verwandt ist. Etr. marvas scheint nicht die urspriinglichere Form des tyrrh. maraz, denn v ist vor a in z2ivat erhalten. Vielleicht ist das v von marvas aus dem w von maru iibertragen. maråz scheint ein o- Stamm. Das zweite a scheint hier aus Öö entstanden wie die zwei ersten a von vamalasial, und wie etr. a regelrecht dem indogermanischen 0 entspricht. Mit dem + von maraz vergleiche man das 2 von sialyviz (neben sialyvei a 4) und aviz b 3. 2 ist in diesen drei Wort- formen die Nominativendung. Es entspricht die tyrrh. Nomina- tivendung + der etruskischen s, s'". Da die Nominativendung z osttyrrhenisch ist und hier sowohl bei Appellativen als bei Form Ajax ist durch die Ankniipfung an das lat. ajo und an das lat. Suffix -ax bestimmt worden. Vom Nominative gieng die lat. Flexion des Namens aus. 14 SOPHUS BUGGE. - [No. 6. Namen vorkommt, ist dadurch der Beweis geliefert, dass die etrusk. Nominativendung s, s”%, wie von GCorssen, Deecke und mir hervorgehoben, echt etruskisch und nicht, wie Schåfer (in Pauli Altit. Stud. IT S. 1—73) meint, aus dem Italischen ent- lehnt ist. Das 2 der tyrrh. Nominativendung war in der Aus- sprache gewiss ein tönendes s, wie gr. € in ZuS2vn das tönende s bezeichnet. Vielleicht darf man maraz ,höchster Beamte* iibersetzen. Nach eptezito arai b 2 vermute ich, dass Holaie in Hephaestia wohnte. Er war also wohl maraz ,höchster Beamte* der He- phaestier. mav. Um die Bedeutung dieses Wortes zu finden miissen wir zuerst die folgenden Wörter betrachten: stalyvei : 2 : av: & Hier haben wir zweimal denselben Vornamen, der nach holate vorkommt. Also sind sialyvei und avt Familiennamen. Die Vergleichung von sialyviz und aviz b 3, worin wir Nomina- tive finden werden, zeigt, dass sialyvei und avi nicht Nomina- tive sind. Der Name sialyviz darf nicht als eine tyrrh. Umbildung des er. Adkens gefasst werden; denn dafiir miisste man im Tyrrhen. ein anlautendes 2i- erwarten. Auch ist sialyviz kaum ein echt griechi- scher Name auf -xixns mit dem boeot. — lakon. Stamme a15- = 9=9-. Ich vermute in sialyviz Vvielmehr einen thrakischen, nicht tyr- rhenischen, Namen. In Betreff der Endung vergleiche ich 'txhxnz oder X:tohxac, das öfter als thrakischer Name vorkommt, und 'Poruqtdhuac oder Pyunqtdhng, den Namen eines thrakischen Königs. Ferner vgl. Zevokmc, den Namen eines persischen Heerfiihrers bei Aeschylos; der Name ist, wie aus dem y her- vorgeht, nicht eigentlich persisch, Vvgl. tanait. Stavxoc (Mil- lenhoff iiber die Herkunft und Sprache der pontischen Scythen und Sarmaten Monatsber. d. Berl. Acad. 1866 S. 567 f.).1) Uber das Etymon von sialyviz schweige ich lieber; die Ähnlichkeit 4 1) Vgl. auch Keiper: Die Perser des Aeschylos als Quelle fir persisehe Altertumskunde (1877) S. 103, wo MevdAMns als griechischer Name von 7290 abgeleitet wird. 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 15 mit rahéta:, dem Namen eines thrakischen Volkes (vgl. De. Rh. Mus. N. F. XXXVI, 595), ist vielleicht nur zufållig. Die Lautverbindung im Inlaute von sialyviz hat ganz etruski- sches Gepråge, vgl. etr. velya, velyna, Yanyvil, aprindvale. In den etr. Lehnwörtern metvia Møde und latva Andx erscheint ein v, das in den entsprechenden griech. Namen nicht nach- gewiesen ist, wie in sialyviz im Gegensatz zum thrak. — ons. aviz kommt b 3 zweimal als Praenomen vor, wåhrend avi å 4 als Nomen gebraucht ist. Die Anwendung als Vorname be- weist, dass aviz, avi echt tyrrhenisch ist. Man vergleiche hiermit etr. avi F. 2224, auf einem Gefåsse allein geschrieben, wie in römischer Schrift avio F. 2225. Etr. aviparpu F. 2409 (auf einem Gefåsse) ist wahrscheinlich av: parpu (d. h. lat. barbo?) zu teilen. Verwandt sind wohl die etr. Namen aveies (Verf. Bezz. Beitr. X, 105), aveis', aveinas. Es ist zweifelhaft, ob tyrrh. aviz wie der etr. Vorname avile, aule auf ein dem lat. avus entsprechendes Wort zuriickgeht. Vielleicht entspricht in aviz das å vielmehr einem ital. 0. Dann darf man den Vornamen (bei den Samnitern) und Familiennamen Ovius (von ovis Schaaf) vergleichen. Etr. auvi Magl. deutet Deecke = lat. oves. Es gilt nun, das grammatische und logische Verhåltniss zwischen holaie und den beiden anderen hier genannten Månnern zu bestimmen. Der Beamte holaie, dessen Name Subject ist, muss die Hauptperson sein, welche die im folgenden zu bestim- mende Handlung ausgefiihrt hat. Da mit Bezug auf diese Handlung zwei andere Personen neben ihm in einem cas. oblig. genannt sind, scheint nur das folgende Verhåltniss hier wohl denkbar: holaie hat die Handlung in Verbindung mit sialyviz und aviz ausgefihrt. mav muss also eine Pråposition sein und szusammen mit* ,in Verbindung mit* bedeuten. Welchen Casus haben wir nun in sialyvet und avi zu sehen? Die Endung -ei von sialyvei låsst wohl nur die Deutung als Dativ oder Locativ zu. Im Griech. und anderwårts fungirt der Locativ zugleich als Dativ. Die urspriinglichste der jetzt nach- weisbaren Locativendungen ist bei den griech. :- Ståmmen, z. B. 79-53, nach der Begriindung Joh. Schmidts (Z.f. vgl. Sprachf. 2 v 16 | SOPHUS BUGGE. [No. 6. XXVII, 277) -4i: oki, woraus att. moh, ohe. FEbenso deutet Schmidt den got. Dativ anstai (Stamm ansti-) aus amstei. Hier- mit stimmt, wie es scheint, der tyrrhen. Dativ sialyvei iiberein; vel. die Dativendung -ai in 2ivai, welche etymologisch als -å: auf- zufassen ist und so vielleicht noch zur Zeit der Inschrift gesprochen wurde. Im Etr. findet sich der Dativ aritimi F. 2613 ,,der Artemis* von einem i- Stamme. | Das mit stalyvet syntaktisch gleichartige av: muss der Dativ von einem Stamme avie- (avio-) sein. Im EFtr. kommen von masculinen :e- (i0-) Stimmen die folgenden Dative sing. vor: isimindu pitimie F. Spil. III, 388 (De. Fo. V, 55). Aus dem Umbr. vergleiche man die Dativformen samsie, sansti, sanst vom Stamme sankio-; fiste, fisi, fiset vom Stamme fisio-. Hier ist also die Pråposition mav ,zusammen mit* mit dem Dativ-Locativ verbunden, wie im Griechischen æav.%, svv und im Germanischen synonyme Pråpositionen. Das Tyrrhenische weicht hier vom Italischen ab. Uber den Ursprung von mav wage ich die folgenden Ver- mutungen auszusprechen. In Betreff der Endung vergleiche man mav mit fav å 7, tov b 1, die, wie ich zeigen werde, vor Vocalen aus tam, tom entstanden sind. Hiernach vermute ich, dass mav zunåchst aus mame entstanden ist. ma-v, ma-me enthålt als erstes Glied ein dem dor. ap (weniger wahrscheirlich dem opå) entsprechendes Wort. In dem -me von *ma-me vermute ich eine enklitische Partikel. Das lat. -met (in egomet u. 8. W.) scheint aus -”me-te entstanden und als erstes Glied dasselbe -me zu ent- halten. Gr. pév und thessal. po (das soviel als 53% bedeutet) sind mit diesem -me nicht identisch, jedoch wahrscheinlich derselben Wurzel entsprungen. -me verhålt sich zum thessal. -p.x, wie y& zu dor. boeot. ya, -ds z. B. in Scpcvds zu -dx im arkad. Vypda. Auch das enklitische ind. sma, dessen a sich in mehr- facher Weise deuten låsst, gehört wohl zu derselben Wurzel; sma tritt auch an Pråpositionen. 1” Ob felic F. 1914 A. 12 mit De, Fo. VII, 53 als feli-c = lat, filioque, im Sinne von infantique, zu deuten ist, scheint mir zweifelbaft. 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 17 Im dor. op.%, aus smma, sieht man einen alten Instrumen- talis, der mit dem Stamme sem- ,eins* verwandt ist; Vgl. lat. una cum. 'Tyrrhen. mav wird also aus *ma-me, *små-sme ent- standen sein. Ich vermute, dass sm hier zu m wurde, weil der folgende Vocal nicht den Hauptton hatte. mav scheint mir aus små-sme * in proklitischer Stellung entstanden. Als eine andere Möglichkeit will ich jedoch die Vermutung nennen, dass mav seinem Ursprung nach wie fav ein Aceus. sg. fem. ist. In diesem Falle wird mav aus småm entstanden sein. Bei der zuletzt ge- nannten Deutung muss man annehmen, dass die Form mav, welche hier vor einem Consonanten steht, lautgesetzlich vor Vocalen entstanden und dann spåter verallgemeinert worden ist. Verwandt mit mav ist wohl etr. may ,ein*, wie una cum Zu unus gehört; may ist vielleicht aus *smako-s entstanden, vgl. Verf. Beitr. 148. Die von mav abhångigen Bezeichnungen zweier Personen sind asyndetisch zusammengestellt. Analoges ist aus anderen Sprachen bekannt. evisdo kommt auch b 1 vor. Nach dem Zusammenhange sollte man in diesem Worte am ehesten ein mit dedicat (-avit) synonymes Verbum vermuten. Allein formell wiisste ich eine solche Deutung nicht hinlånglich zu stitzen. In lateinischen Dedicationsinschriften ist håufig gesagt, dass die Dedication ,,ex viso (auch ex visu)t ,wegen eines Traumgesichts* Statt findet. Ich vermutete daher zuerst, dass tyrrh. evisdo Ss. V. åa. lat. ex viso bedeutete. Allein es scheint etwas sonderbar, dass beide Widmungen, die des Altares in å und die des Götterbildes in b, wegen eines Traumgesichts Statt gefunden haben sollten. Auch wåre es auffallend, dass bei den heiligen Handlungen, die wegen eines Traumgesichts ausgefiihrt sein sollten, in dem einem Falle drei, in dem anderen zwei Personen beteiligt waren, als ob das Traumgesicht mehreren erschienen wåre, Die Wortstellung deutet vielmehr auf eine syntaktische Verbindung mit zeronaid hin. Daher gebe ich die Deutung von evisto als ex viso auf und halte die folgende Deutung fir die richtige. Ich teile ev-isto, Wie tav, tov, mav aus * tam, * tom, * mam Vid.-Selsk, Forh. 1886. No. 6. 2 18 | SOPHUS BUGGE. [No. 6 entstanden sind, so entstand nach meiner Vermutung ev- iso aus * em-isto. Fiir die Aspiration des t vergleiche man urusde Op2o7ng, cludumusda Kvtapvicton. evisto aus * em-isto deute ich = lat. im isto, mit zeronaid zu verbinden, und ich iibersetze ,,in diesem Heiligtume der Zerona.* Dass eine tonlose Pråposition mit dem davon regirten Nomen zusammengeschrieben wird, ist ja bekannt. evisvo statt * em-isto ist aus en istod entstanden. Im Umbr. erscheint die Pråposition en (lat. ;n) auch in der Form -em: akedumiam-em, ahtim-em, vapef-em (Savelsberg Z.f. vel. Sprachf. XXI, 98), wie im Umbr. auch numem = lat. nomen vorkommt. Der Ubergang des auslautenden m in m kann auch im Tyrrh. nicht auffallen, denn etr. m wechselt im Auslaute mit m:em (Pronomen) = en, am = an u. m., siehe Verf. Beitr. 145, 229, Bezz. Beitr. X, 84. Die Pråposition øm findet sich im Etr. teils mit dem Ablative, teils mit dem Locative verbunden, dem Nomen teils vorangestellt, teils nachgestellt: in flenzna F. 2279 Z. 2, im ec mene Magl. nach Deecke, fus'ler-e F. 1914 A. 4 d. h. in foculis, éuci-e F. 2400 d, in loco d. h. in sepulero, u. m., siehe Verf. Bezz. Beitr. X, 92 f. In den lemnischen Inschriften hat seronaid die Form des Locatives, allein das dazu gehörige pronominale Attribut ev-isdo die Form des Ablatives. Im Lat. kann einem Locative eine Apposition im Abl. beigefigt werden: Albae in wrbe opportuna, selten Corinthi, Achaiae urbe. Im Etr. findet sich eine Ablativ- form auf -u mit einer Locativform auf -V1 oder -9 syntaktisch verbunden; vgl. Pauli St. V, 67 ff., Verf. Beitr. 43, 129 f. F. 225 habe ich anu eidi als ,in hoc fano* gedeutet. Das dem lat. sto entsprechende Pronomen erscheint im Umbrischen, dem Sinne nach vom lat. hic zuweilen nicht merkbar verschieden. So tab. Iguv. Il b 24: tefe estu vitlu .. sestu stibi istum vitulum sisto.* So auch in der etr. -osk. Inschrift F. 2753 (Gefåss von Capua): vinuys veneliis peracis estam tetet venilei viniciiu, die Corssen I, 812 so iibersetzt ,, Vinucus Venelius Peracius istam (capidem) dedit Venilio Vinicio.* estam hat Garrucci gelesen; jetzt kann man nur . . . am lesen. Ob etr. estak F. 1916 Z. 7, es'tac F. 1914 b Z. 8, das ich . Gud > % 7 å v | | 1886] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 19 als Verbum gedeutet habe, vielmehr das hier besprochene Pro- nomen ist, entscheide ich nicht. zeronaid ist offenbar mit zeronat å 6 verwandt. Dies zero- nat wird sich als der Name einer Göttin im Dat. sing. erweisen. zeronaid zeigt die Endung -%, welche im Etruskischen die Be- deutung des Locatives hat. Wenn wir also in zeronaiY das -9 als Casusendung abtrennen, bleibt zeromai- als stammhaftes Fle- ment zuriick. zeronaid vom Stamme zeronai- Scheint mir aus *zeronaied vom Stamme zeronaie- entstanden; vgl. aomai b 3 aus *qomaie. zeronai-, *zeronaie- ist vom Namen der Göttin zerona abgeleitet, wie "H>2t0v, Heiligtum oder Tempel der Hera, von "Haa. zeronaid bedeutet also ,im Heiligtume der Göttin Zerona.* Hiernach möchte ich in F. 2404 (Verf. Beitr. 39) etr. Yipurenaied sim Heiligtume der Juno Tiburna* als ein Wort abtrennen. Das etr. Locativsuffix -9 kommt auch in den Formen -V und -t:, Zz. B. celati, vor; vgl. De.-Mill. II, 506. Dies Suffix ist mit dem gr. -9 in æyp691, oxodt u.s. w. vielleicht identisch. zivat ist der Dat. sg. fem. und bedeutet soviel als lat. divae, deae, osk. deivai. zivai ist von einem femininen å- Stamme gebildet wie der Dativ zeromai å 6. Dies ist eine deutliche indogerma- nische Casusbildung, welche der der italischen Sprachen entspricht. Dasselbe Dativsuffix erscheint auch im Etruskischen. Man vergleiche die etr. Dative etve Yaure F. 1915 von etva Vaura, ceye De. Fo. VII, 53 von ceya, welche wahrscheinlich zu nicht femininen Ståmmen auf -a gehören. Wie 2wai ,deae* bedeutet, so erklåre ich 20 in arzio a 7 als Gen. pl. ,deum*. Es sind diese Wörter offenbar indoger- manisch. & in 2ivai, 2io ist vor ? aus d assibilirt, wie in 2iazi a 2 aus dag. In diesen Wörtern bezeichnet > wohl ein aus de entstandenes 2 (d. h.tönendes s). Dieselbe Assibilation ist etrusk- iseh: ziumide und zimite (oder zimaite) Jepndns. Vel. gr. fo = dro, Zövvwusog= Advvsog u. 8. W. (Curtius Grundz. 617); osk. (in lat. Schrift): z:colom aus diécolom; lat. auf christlichen Grabsteinen zies = dies; bei Isidor hozte = hodie (Schuchardt Vocal. I, 67). Nach diesen Analogien miissen wir annehmen, dass ein anlautendes di- lautgesetzlich zu 2i- assibilirt wurde, wo nach di ein Vocal folgte, Oo [No. 6, i nicht vor Consonanten. Der Dat. des indogerm. Stammes deivå- sder Göttin* sollte also lautgesetzlich nicht zum tyrrhen. sivai werden. Dagegen konnte 2i- lautgesetzlich im Gen. pl. 2: und im Acc.sg. mase. *zi0m, wo vvor o herausgedrångt ist, eintreten. Aus diesen und anderen gleichartigen Formen wurde das 2 zu zivai iibertragen. Auch der indogerm. Adjectivstamm divjo-, himm- lisch, göttlich, wirkte vielleicht zum Sieg des + mit; denn im Etr. konnte divjo- zu *diivo-, *zia-, wle apatrwis zu apiatrus (Verf. Beitr. 200), werden. Mit tyrrh. 2ivai = deae, 2iov = deum (Gen. pl.) hångt etr. 21vas F. 2335, F. 2100, 2ivas' F. 1565 offenbar zusammen. Die von mir (Beitr. 55 ff.) versuchte Deutung zsivas = lat. vivus erweist sich jetzt als irrig. Ichfasse etr. 2ivas jetzt als den Dat. pl. ,dis*, d. h. dis manibus, auf. Die Seelen der Verstorbenen wurden bei den Etruskern als Götter verehrt und als di manes bezeich- net; siehe Mill.— De. IL, 96 ff. Die Endung -as von sivas scheint aus -6s entstanden und stimmt mit der Endung des altlat. deivos (Gefåss von Quirinal), mars. aisos, e505, wenn dies wie Deecke (Bleitafel von Magliano 8) annimmt, zu einen o- Stamme gehört. vamalastal verstehe ich als Adjektiv zu 21vai. Wesentlich dieselbe Endung erscheint bei goktasiale b1; bei diesem werde ich die Frage ber den Ursprung der Endung beriihren. vamalasial stimmt in Betreff der Endung mit etr. Formen des Gen. sg. fem. falasial F. 1525, meclasial F.. 2108 iberein. Der etruskisehe Genetiv fungirte auch im Sinne des Datives; so ist hier vamalasial als Attribut mit dem Dative vat verbunden. vamalasial, Nom. *yqmalasia, enthålt dasselbe Suffix wie der Gen. sg. m. opokiasiale b 1, nåmlich masc. -neutr. -(å-)sio (-å-sie), fem. -(å-)siå. pokiasiale ist ein ethnisches Adjectiv, das von einem Stadtnamen, gr. Pyro, abgeleitet ist. Daher miissen wir vermuten, dass auch vamalasial Von einem Ortsnamen abgeleitet ist. Das Stammwort scheint mir "Qp.ohm, ein dem Pan heiliger Berg in Magnesia in Thessalien, woneben die Stadt OQpoXkov lag!). Bei dieser Combi- 20 SOPHUS BUGGE. 1 Schol. Apoll. Rhod, I, 594 nennt zugleich eine Stadt in Thrakien Namens "Oporn. 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 21 nation macht das v von vamalasial Schwierigkeit; denn da ou.ohov nach Istros bei Suidas u. m. aeolisch s. V. å. opovont»ov »al etomy.xov sein soll, hatte 'Qudk urspringlich wahrscheinlich nicht Digamma. Die Tyrrhener gaben dem ilbertragenen Namen "Qudk vielleicht darum ein anlautendes v, weil tyrrhen. v in anderen Wörtern einem griechischen Spiritus asper entsprach. Das a der beiden ersten Silben von vamalasial ist aus 0 entstanden, wie wahrscheinlich das zweite a von maraz. No entspricht etr. 4 regelrecht einem indogermanischen 0: radumsna, nadum, tarsu u. S. Ww Auch im Griechischen findet sich dialek- tiseh ein analoges a statt o: Auaxhwioc ein Aetoler aus Myrina Corp. inser. Gr. 1583 = "Qu.ohuioc. Das Suffix -å-ste, fem. -å-stå von vamalasial, gokiasiale ist zugleich etruskiseh. Es kommt oft in etr. Namen vor: falasial, meclasial, helvast F. 127 u. m. Allein auch etr. Appellativa sind durch dasselbe Suffix gebildet: ceyase, ceyasie ,Priester* von. ceya ,sacrum*; murimastie Magl. Adj. zum lat. murrina (Deecke). Diese tyrrhenischen und etr. Bildungen sind nicht mit gr. Plizo-toc zu vergleichen. Dieselben enthalten vielmehr ein Suffix, das dem italischen -å-sio entspricht: umbr. wrnasier, plena- ster U. m.; osk. fiuusasiais, purasiat uU. m. Im lat. -å-r:0 sind verschiedene Suffixe zusammengefallen. In einigen Wörtern ist -ario aus -ari erweitert, so z. B. im spåtlat. exemplarium neben exemplar. Dies Suffix ist vom ital. -asto0 ganz verschieden. Allein dass in anderen Wörtern lat. -ario dem ital. -asio ent- spricht, ist sicher. Neben lat. Caeparius, vitrarius, caprarius, equarius, viarius finden sich (dialektisch) Caepasius, Vitrasius, Caprasius, Equasius, Viasius (Jordan Krit. Beitr. S. 114 f.). Umbr. plenasio- entspricht dem spåtlat. und roman. plenarius, umbr. sesten- tasio- dem lat. sextantarius, umbr. wrnasio- nach meiner Vermutung dem lat. ordinarius. Osk, purasio- ist mit lat. igniartum gleich- artig. Formell verhålt sich das lat. Sufftix -ar:o zum umbr. -å510, wie lat. ara zum umbr. asa. Obgleich das Umbrische und das Etruskische den Ubergang eines intervocalen s in r kennt, ist in dem Suffixe umbr. -asio, etr. -asie (-asio) und in dem Sub- stantive umbr. asa das s erhalten. Dies habe ich Rhein. Mus. 22 SOPHUS BUGGE. SRG XL, 475 dadureh erklårt, dass in den italischen Sprachen einst, wie in den germanischen, das Lautgesetz galt, dass ein intervocales s sich nach einem betonten Vocale als tonloses s erhielt, dass es aber tönend (2, spåter 7) wurde, wo der nåchstvorhergehende Vocal nicht den Hauptton trug. Der Gegensatz zwischen lat. sextantarius einerseits und umbr. sestentasio-, etr. ceyase, tyrrh. vamalasial andererseits beruht also, wie der Gegensatz zwischen dån. Hare und deutsch. Hase, auf einem urspriinglichen Wechsel der Betonung. Im Tyrrhenischen sind durch das Suffix -asto Adjectiva von Ortsnamen abgeleitet. So ist im Messapischen durch das entspre- chende Suffix -a-hia * oibaliahias, gen. oibaliahiaihi von Ordaria, dem Namen der tarentinischen Burg, abgeleitet (De. Rh. Mus. XXXVI, 581). Vgl. Ocresia von ocris. zivat vamalastal bezeichnet also ,der vamalischen Göttin (der Göttin von Homole).* zeronat ist der Name einer Göttin im Dativ. Uber diese Göttin werde ich nach dem Durchgehen der ganzen Inschrift nåher sprechen. morinail ist ein Adjectiv, das dem Substantive zseronai attribuirt ist. morinail zeigt dieselbe Endung wie mehrere etr. Genetive sing. fem.: acril F. 1841, Genetiv eines weiblichen Gentiliciums, neben dem Gen. masc. acris'; puil F. 985, Gen. von puia, pui, Ehefrau (Verf. Bezz. Beitr. X, 8 f.). Uber andere unsichere Beispiele dieser Endung siehe Pauli Altit. St. III, 424, der dieselbe mit Unrecht iberhaupt leugnet. Wie im Etr. der Genetiv auch als Dativ fungirt, so ist hier morinail, das dieselbe Endung wie etr. Genetive zeigt, mit dem Dative seronai ver- bunden. Wir haben bereits bei vamalasial einen analogen Fall gefunden. morimail setzt einen Nom. sg. f.* morinai, urspriinglicher * morinaia voraus, der mit etr. Formen wie amimnai F. Spl. I, 199 gleichartig ist. Der entsprechende Nom. masc. wird wohl * morinaie gelautet haben. Dies Adjectiv ist von * morina Mv2'vo, dem Namen der einen der beiden Stådte von Lemnos, abgeleitet. Tyrrh. o entspricht hier dem gr. v wie in holaie. Auch eine 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 23 aeolische Stadt auf der kleinasiatischen Kiiste im NO. von Phokaea hiess Mvu>'v2, Corp. inser. gr. 1583 Mov2'va. Ob der etr. Familien- name murina (zuweilen murimi, Fem. murinei (namentlich in und um Chiusi, auch in Orvieto), zu dem lemnischen Ortsnamen gehört, ist zweifelhaft. 2ivai vamalasial zeronat morinail iibersetze ich also ,der vamalischen Göttin der morinisechen Zerona* und ich verstehe dies so: ,der Zerona, welche in Myrina nach dem aus Homole in Thessalien iibertragenen Cultus verehrt wird.* Dass der Cultus der Göttin aus Homole nach Myrina ilbertragen ist, hångt vielleicht damit zusammen, dass 'Thessalien einerseits, namentlich das untere Stromgebiet des Peneios, ein Hauptort der Pelasger war und dass andererseits tyrrhenische Pelasger Lemnos bewohnten. aker gehört mit etr. acil F. 1487, F. Spil. I, 4490, F. Spil. II, 352, akil G. 104 zusammen. Tyrrh. aker verhålt sich zum etr. akil wie etr. (tins'-) cvil, cvl (Verf. Bezz. Beitr. XI, 32) zu cver. aker scheint mir die åltere Form. Pauli hat (St. III, 31) vermutet, dass acil ,Werk* oder ,Eigentum* bezeichnet, und hålt letzteres fir das wahrscheinlichere; auch Deecke und friher ich selbst haben dies angenommen. Allein Poggi (Appunti II, 14) bemerkt mit Recht, dass die Inschriften ruvfies'acil F. Spl. III, 352 (auf einer tönernen Lampe) und ruvfil* acil F. Spl. I, 440 (auf einem guttus von terracotta) nicht den Besitzer des Grabes und des darin befindlichen Grabgutes bezeichnen können, da dieselben mit einem Fabrikstempel aufgeprågt sind. Poggi empfiehlt daher die Deutung von acil als ,Werk* und vergleicht die lat. In- schrift 0C POMPONI QUIR! OPOS. Die Bedeutung , Werk* passt för acil ebenfalls F. 1487, fir akil G. 104. Davon ab- geleitet acilune F. 1914, d. h. fecit. Zu aker gehört wohl noch ein Wort in der Inschrift G. 936 (,fiala*, Suessola), wo Undset liest: tinduracrii*na Ich iibersetze ,Tinthur machte diese.* acrii scheint ein vom tyrrh. aker abgeleitetes Verbum; na ein Pronomen, das sich zu ma wie ni zu mi verhålt. Wenn acasce G. 799 Z. 9 ,fecit* 24 SOPHUS BUGGE. [No. 6. bedeutet !), gehört es wohl mit aker zusammen, und macht es wahrscheinlich, dass dies eine Bildung wie lat. opus Gen. operis ist. Das r von aker ist dann wie das r von vomer, veter, maior Uu. S. W. zu erklåren. In der lemnischen Insthrift ist das Verbum finitum, wie * oft in den lat. Dedicationsinschriften, ausgelassen. aker ,opus*, das hier Apposition zum Objecte tav arzio ist, geben wir wohl am besten durch ,errichtete* oder ,baute* wieder. Åcerrae hiess eine Stadt unweit Neapels im einst tuscischen Gebiete, jetzt Acerra. In Gallia Cispadana zwischen Laus Pom- peia und Cremona lag eine feste, urspriinglich wohl etruskische Stadt Acerrae, jetzt Gherra. Liv. 32, 13 nennt in Thessalien eine Stadt Acharrae. Dieser Stadtname war also gewiss tyrrhenisch. Vielleicht ist derselbe von aker in der Bedeutung von ,,Befes- tigungswerke" (wie opera) abgeleitet. tav: arzio giebt uns das Object. Man vergleiche damit das Object foveronarom b1—2. Hiernach muss tav ein demonstratives Pronomen sein, welches mit dem Substantive arzio zusammen gehört. tfav ist Acc. sg. fem. ,,diese* und fov Acc. sg. mase. , diesen.* Zu demselben Pronominalstamme gehören die etr. Accusativ- formen ta F. 348, F. 367 und tan in tanma F. 1914 Å 1 (Verf. Bezz. Beitr. X, 76). Tyrrh. tav ist = ind. tåm, gr. tmny, lat. (is)tam; tyrrh. tov = ind. tam, gr. Töv, lat. (zs)ium. Der tyrrh. und etr. Wortstamm hat die eigentlich demonstrative Bedeutung ,dieser.* Uber den Ursprung des v werde ich gleich sprechen. arzio ist also das Object, ein Nomen im Ace. sg. fem. Die Endung ist dabei auffallend. Diese Schwierigkeit wird durch die Vergleichung von arat b 2? und 2/vat entfernt. 20 (in arzio), das mit zivat = lat. deae verwandt ist, zeigt dieselbe Endung wie haralio und eptezio b 2. In diesen werde ich Genetive plur. masc. von 0- Ståmmen nachweisen. 2i0 ist also Gen. pl. = lat. deum. Das v, welches in zivat = lat. divae, deae vor a bleibt, ist in io vor o herausgedrångt. Dasselbe Lautgesetz ist im Lateinischen von Thurneysen (Z. f. vgl. Sprachf. XX VIII, 155) 1) Friiher habe ich ,seripsit* ibersetzt. 1886]. DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 25 nachgewiesen; man flectirte einst : Nom. deus, Gen. di. Im Altnordischen wird ebenfalls v vor o herausgedrångt, wihrend es sich vor a erhålt, z. B. Nom. pl. orvar, Dat. pl. orom. ar- in arzio gehört mit arat b 2, d. h. in ara, zusammen. arzio ist nach meiner Ansicht aus * aramzito entstanden. * aram = lat. aram wurde mit 20 = lat. deum zusammen unter einem Wortaccente ausgesprochen; der Hauptton ruhte dabei auf der ersten Silbe von 2/0. Da somit das unbetonte -am derjenigen Silbe, welche den Hauptton hatte, uumittelbar vorausgieng, konnte es leicht herausgedrångt werden, wåhrend in eronarom b 1—2 die Endung -om erhalten ist. * aramzio, das den Acc. aram und den Gen. pl. 2io enthielt, ist mit spåtlateinischen ,/Tonverbindungen* wie orbistérrae, magisteréquitum, Forumlivi wu. S. W. (Corssen Aussprache II, 883 ff.) gleichartig. Der durch das erste Glied ausgedriickte Begriff. wird durch den folgenden Genetiv ,genauer ausgeprågt und enger bestimmt*. Wie in arzio die Silbe -am ausgefallen ist, so ist im ital. Forli, aus Forumlivi, forum Livi, die Silbe -um (-0) herausgedrångt. ara, das mit lat. areo, assus, ardeo verwandt ist, bedeutete urspriinglich ,,Feuerståtte* iiberhaupt. Um ,Altar* auszudriicken ist hier im Tyrrhen. ar-2io ,Feuerståtte der Götter* gesagt. Also tav arzio0 ,diesen Altar.* Meine Deutung wird dadurch beståtigt, dass nach der Inschrift b zwei Månner in dem Zerona-Heiligtume des Phokaeers Holaie ein Bild des Sonnen- gottes auf dem Altare der Hephaestier aufgestellt haben. In b wird also vorausgesetzt, dass ein Altar in dem Heiligtume der Zerona friiher aufvestellt war. Ich habe bereits im vorhergehenden bemerkt, dass tav vor arzio aus * tåm, tov in toveronarom b 1—2 aus tom entstanden ist. m zwischen zwei Vocalen gieng also im Tyrrhenischen in v iiber; wahrscheinlich hatte, wo dieser Ubergang Statt fand, der dem m vorausgehende Vocal nicht den Hauptton. Ich meine ein anderes tyrrhenisches oder etruskisches Wort anfibren zu können, in welchem derselbe Lautiibergang Statt gefunden hat, nåmlich tqBevyos oder tnBevva. Dies Wort hat neuerdings 26 SOPHUS BUGGE. [No. 6. Biicheler (Rh. M. N. F. XXXIX, 420 ff.) besprochen. ,Durch die griechische Literatur geht als ståndiger Name fir das römische Staatskleid, die Toga oder deren Abarten, twBevvoc oder twBevva ..., regelmåssig mit doppeltem v geschrieben.* Das Wort hat im griechischen Sprachschatz keinen Anschluss und tritt erst mit der römischen Toga in die griechische Literatur ein, ist vor Polybios allen unbekannt*. Dionysios Ant. III, 61 sagt, er wisse nicht woher die Griechen den Namen tnBevvor fir die römische foga håtten, griechisch scheine er ihm nicht zu sein. Mit Biicheler bin ich davon iiberzeugt, dass Tn43evva urspriinglich nicht griechisch ist. Auch zweifle ich mit ihm nicht, ,dass es wie in der Bedeutung so im Stamm eins ist mit foga.* Dagegen weiche ich von Bicheler ab, wenn er Tnpavya fir altrömisch hålt. toga ist, wie die Bildung des Wortes beweist, ein uraltes Wort. Sollten also die Römer einst zwei Wörter von demselben Stamme fir denselben Begriff angewendet haben? Dies ist mir unwahrscheinlich, zumal da das Wort trdevva in der römischen Literatur unbekannt ist, und da die Griechen nichts davon wussten, dass die Römer dies Wort selbst ange- wendet håtten: 'Pwyp.ato: uiv tyne, "Ehhyvez Så thdevvov »ahodarv Dionys. Sowohl formell als dem Sinne nach bedenklich ist mir die etymologische Deutung Bichelers, wonach * tebenna zunåchst ein Derivatum von feba, das um Reate collis oder clivus be- zeichnete, und teba statt* tegba,* tegfa von tegere durch ein Suffix fa abgeleitet sein soll. Da t/psvyvx weder ein griechisches noch ein lateinisches Wort ist, haben wir, wie mir scheint, allen Grund, eine in Photios Lex. und im Etymol. M. abgeschriebene Glosse zu beachten: tuotov 1 yhauvs, O 9o2053t TYzavvor. Dass hier tjpavvor aus Tv25nvo! verschrieben ist, scheint sicher, um so mehr, als die- selbe Entstellung anderswo vorkommt (tv2mvvot statt 'Tu3Snvot Suidas s. v. Teopéorx »axo. dz500l Tvoavwxol Hesych. statt Ty2énvxo"). Wenn tågevva urspriinglich ein etruskisches (tyrrhe- nisches) Wort war, konnten die Griechen dasselbe natiirlich von der foga der Römer anwenden, weil die Toga mit dem Pur- pursaume von den etruskischen Grossen auf die römischen Magi- 1886. ] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 27 strate iibergieng, wie einige auch die Toga iberhaupt aus Etrurien ableiteten (Miill.- De. I, 245 ff.). Obgleich der Nachricht, dass die tnBevvx von einem Arkader Temenos erfunden sei, gewiss eine Fabel ist, scheint es mir auf echter Tradition zu beruhen, wenn Artemidor (Onirokr. ed. Hercher II, 3 p. 87 sq.) tnp-évetog als eine åltere Form des Wortes tøBevvx nennt und wenn Pollux VIL 7 eine Wortform tnuev!c annimmt. Als die Grundform des etrusk. tndevyx vermute ich * tégmenjo-m, das sich zum lat. tegmen wie lat. seminitum zu semen verhålt. Aus * tégmenjom entstand * temenjom, wie lat. examen aus * éxagmen, contaminare aus * contagminare, samentum aus * sagmentum.!) * temenjom wurde nach etruskischen Lautregeln zu témenna. Die Endung -enma ist ja in lateinischen und grie- chisehen Wiedergaben etruskischer Namen ganz gewöhnlich. Mit * témenna aus * temenjom vergleiche man Tarquenna Varr. r. r. 1,2,27 aus * Tarquenjo-s = lat. Tarquinius, Vibenna aus * Vibenjos u. 8. w. Die Änderung der ålteren Form Tarquennas zur etr. tarynas ist eingetreten, nachdem der Hauptton auf die erste Silbe zuriickgezogen war. Endlich wurde etr. * temenna zu * tevenna, was die Griechen dureh tøBeva wiedergeben. So wird lat. v im Gr. durch 8 wiedergegeben. Die lat. Form Mavors neben der urspringlicheren sabi- nischen Mamers, von welcher jene sich nicht trennen låsst, erklårt sich, wie es scheint, nicht nach lateinischen Lautregeln. Daher vermute ich, dass das zweite m von Mamert- im Etruski- schen zu v wurde und dass Mavors ein altes Lehnwort aus dem Etruskischen ist. In etruskischen Inschriften ist nur die spåtere Form maris, maris" erhalten. Es scheint mir also sicher, dass ein intervocales m im Tyr- rhenischen und Etruskischen zu v wurde, wo der nåchst vor- hergehende Vocal den Hauptton nicht hatte. Allein ich kann 1) Nach agmen neben examen, saymen weben samentum u. m. vermute ich, dass die folgende Regel urspriinglich galt: gm erhielt sich nach einem Vocale, der den Hauptton hatte, wåbrend g vor m nach einem nebentönigen Vocale herausgedrångt wurde, 25 SOPHUS BUGGE. [No. 6. hier nicht untersuchen, wie die anscheinend widerstrebenden Beispiele erklårt werden sollen. Fine solehe Untersuchung wird zeigen, ob die hier gegebene Lautregel nåher begrenzt werden muss. Das m von vamalasial erklårt sich leicht, wenn ich Recht habe, dass das Stammwort griechisch ist. Der tyrrhenische Ubergang des intervocalen m in v findet namentlich eine Analogie in neoceltischen Sprachen. Das intervocale m wird im Irischen jetzt v mit einen nasalen Klang ausgesprochen; von dieser Aussprache finden sich schon friih Spuren, z. B. in mebuir —= lat. memoria. Im Cymrischen ist das intervocale m zu f geworden. Hiermit steht eine andere Ubereinstimmung zwi- schen dem Tyrrhenisch-Etruskischen und dem Celtischen in Verbindung. Im Inlaute zwischen Vocalen werden p,t k im Tyrrh. und Etr. aspirirt, Zz. B. nagov, lat. mepos. Ebenso werden c, t im Irischen zwischen zwei Vocalen aspirirt. In arzio ist -am von *aram verschwunden. Hiermit ver- gleiche man etr. Formen mus Mo5s2, marmis Moomnsoo, puriy Pouyia, itun neben ituna (wohl aus id dönöm d. h. hoc donum), siehe Verf. Beitr. 232. Die lemnische Inschrift zeigt, dass diese Verstiimmelung der Endsilbe aus den Verhåltnissen der Betonung zu erklåren ist. 20 und haralio, eptezito0 b ? sind Genet. plur. masc. von o- Ståmmen. Die tyrrh. Endung -o0 entspricht der ital. -om, -um, der gr. -ovy, der ind. -åm. Auf Miinzen des 5ten Jahrh. liest man lat. Genetive auf -0: Romano, Paistano u. m. Im Umbr. (lat. Schrift) sind die Gen. pl. pihaclo, atiersto von o- Ståmmen gebildet. Im Tyrrh. erhielt sich also 0 vor m. Das auslautende m ist nach einem langen Vocale, wenigstens in der Schrift, weggefallen, wåhrend es nach einem kurzen Vocale in eronarom b 1—2 erhalten ist. Einen etr. Gen. pl. vermutet De. Fo. VII, 35 in eterau F. Spl. I, 438, eterav F. 1055. Die Inschrift b fingt nach der Zeichnung mit hoiaivæi an. Dies ist nach holaie å 1 in der französischen Ausgabe richtig in hol- gebessert. Die Endung -aivei ist gewiss nicht aus einer urspriinglicheren Form * holaive zu erklåren. Vielmehr ist mit 1886.]| DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 29 den französischen Herausgebern holaiezi zu lesen; der Stein hat urspriinglich e vor -2, nicht 4, gehabt. holaiezi ist der Gen. sing. zu holaie. Es erscheint hier dieselbe Genetivendung wie in siazi åa 2. Hiermit vergleiche man etr. Formen titesti, siidetr. titesi von tite, hulyniest von hulymie u. S. W., die als Genetive und öfter als Dative fungiren; vel. Pa. St. V, 47—66, 84 f. Wie sind nun diese Casusformen tyrrh. -2i, etr. -s%, -st etymologisceh zu erklåren? Bei dem etrusk. Gen. sing. erkannte bereits Corssen richtig, was spåter verkannt wurde, die vielfache Ubereinstimmung mit den Formen der indogermanischen Nach- barsprachen. Etr. Feminina auf -a bilden, freilich nur zum Teil und nicht iiberall, den Gen. sg. auf -as, -as”. So z. B. der Vorname ramda Gen. ramdas; Vorname lardia, lardt Gen. zuweilen lardias, lardias'; Vorname YVamnia, Yana Gen. vVYamias, -ias', Yanas, -nas'; Gentilicium vescunia Gen. vescunias!). Diese etr. Genetive entsprechen den altlat. terras, fortunas, Matias, den osk. moltas, eituas, den umbr. tutas, timvinas. Die etr. Masculina auf -e, die den lat. auf -us (Stamm -0) entsprechen, bilden den Gen. sg. auf -es, z. B. avle (Aulus) Gen. avles; creice (Graecus) Cognomen, Gen. creices. Diese etr. Genetive auf -es entsprechen anscheinend den umbr. kapres, katles, osk. lovfreis, baiteis. Dieetr. Genetive ruvfies, ceisinies entsprechen den umbr. marties, kureties, den osk. mimieis, kaisillieis. Die etr. Genetive sentinates', urinates entsprechen den lat. Sentinatis, Arpinatis, osk. lovkanateis, umbr. tarsinater, ålter *tadinates. Die etr. Genetive veldurus (Nom. veldur), Yucerus (Nom. Vucer), fem. danyvilus (Nom. Yanyvil) zeigen dieselben Endung wie lat. Castorus, Venerus, nominus, gr. Koszopoc, matodg, ahde, messap. kalatoras, platoras. Dass hier dem lat. «, dem gr. 0, dem messap. a ein etr. w, nicht, wie sonst, ein etr. a, entspricht, erklåre ich aus dem Einfiuss des r und 1. Im etr. Janrs'”, wo der Vocal vor s' aus- I) Auf die Verbreitung dieser etr. Genetive und ihre Abgrenzung gegen die Gen. fem, auf -al, wie auf das gegenseitige Verhåltniss von -as uud -as' gehe ich hier nicht ein, Wertvolle Mitteilungen dariber finden sich bei Pauli Etr. Stud., 2tes Hefi. 30 SOPHUS BUGGE. [No. 6. gefallen ist, hat man dieselbe Genetivendung wie im gr. Jnp.nt205, messap. damatras. Die hier hervorgehobene Ubereinstimmung etruskischer Gene- tive auf -s mit italischen und griechischen, welche nicht ganz zufållig sein kann, beweist, dass die etr. Genetive auf -s weder aus denen auf -sa noch aus denen auf -si durchgångig abgekiirzt sind. Ich meine vielmehr, dass die Formen auf -sa ein ange- wachsenes Enklitikon enthalten. Die Genetivformen auf -2i, -8%, -si, tyrrh. holaiezi, 2iazi, etr. hulymiesi u. 8. W., sind, wie es scheint, von den Genetiven, die urspringlich auf -s enden, verschieden. Jene entsprechen viel- leicht den messapischen Genetiven auf -mi, z. B. baletdihi, graivaihi, welche Deecke mit den indischen Genetiven auf -sja vergleicht. Im Etruskischen hat sich die Genetivendung -s%, -8? wohl durch Analogie weiter verbreitet. eeraist F. 2404 ,der Hera* enthålt wohl eine Dativform * eerat, die wie tyrrh. zeronat gebildet ist, mit neuer Anfiigung der Casusendung -s%. Nach holaiezi b 1 folgt gokiasiale. Dies ist der Gen. sg. mase. eines Adjectivs und gehört mit dem Substantive holaiezi zusammen. Ich ibersetze ,Holaie's des phokaeischen* ,,Holaie's des Pho- kaeers.* Dies Adjectiv ist vom Stadtnamen gr. Pwxotx durch das Suffix -a-sie (-a-sio) gebildet. Dies Suffix ist bereits bei vamalasial a 6 behandelt. Das i der zweiten Silbe von gokiasiale entspricht dem gr. at; dariiber werde ich bei goke b? sprechen. gokiasiale enthålt die Genetivendung -ale. Dieselbe kommt auch im Etr., mit dativischer Function, vor. So lardiale hulymiesi F. Spå. I, 398, wo die Form auf -ale grammatisch mit einer Form auf -test verbunden ist, wie in der lemnischen Inschrift die Form auf -ale mit einer Form auf -ezi; nur ist die Reihen- folge dieser Formen hier die umgekehrte. Auch G. 799 Z. 4—5 enthålt zwei etr. Formen auf -ale. Die Endungen von vamalasial, morinail, wokiasiale, die såmmtlich zugleich dem Etruskischen angehören, sind offenbar unter einander verwandt. Im Tyrrhenischen kommen diese Endungen nur in Adjectiven, die als Attribute mit danebenste- henden Substantiven zusammengehören, vor. Dies dirfte får o 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 31 die etymologisehe Deutung der Endungen nicht unwichtig sein. Ich weiche hier von Corssen und Deecke ab. In dem -ale, -l von ookiasi-ale, vamalasia-l, morinai-l finde ich Formen eines enklitisehen Pronomens, eines postpositiven Artikels. Dies Pro- nomen entspricht nach meiner Vermutung dem altlat. ollus; vgl. altir. an-all von dort her, t-all dort!). holaiezi &okiasi-ale ist Yralov to5 Puxrxarfuc; das tyrrhen. -ale entspricht hier syn- taktiseh dem gr. 7od. Es traten also im Genetiv und Dativ Casusformen eines Pronominalstammes al- oder urspriinglicher wol allo- enklitiseh an Casusformen der Nomina. Dabei wurde eine Verstilmmelung sowohl der nominalen als der pronominalen Casus- endungen bewirkt. Urspriingliche Dativformen sind wahrschein- lich mit urspriinglichen Genetivformen zusammengefallen. In ookiasi-ale ist etymologisch nur -e der Rest der Casusendung. Die Ubereinstimmung dieser tyrrhenischen und etruskischen Bildungen mit dem suffigirten Artikel -7 (aus ille) im Walachischen und dem suffigirten Artikel des Albanesischen ist historisch kaum zufållig, wenn ich auch nicht den walachischen Artikel -! aus dem Etruski- schen herleite. Bereits in meinen Beitrågen I, 213 ff. habe ich einen etr. enklitischen Artikel -/ angenommen, allein die Wahrheit ist dort leider durch die Finmischung vieler ganz verschieden- artiger Formen verdunkelt worden. holaiezt ookiasiale. Wie es hier gesagt ist, dass holaie ein Phokaeer war, so habe ich im vorhergehenden den Nachweis versucht, dass sein eigener Name holaie gvriechisch ist (Yxaioc), und habe in dem Namen seines Grossvaters ebenfalls die Umån- derung eines griechischen Namens (7”2<) gefunden. Die Genetive holaiezi cokiasiale sind von dem dritten Worte der Inschrift abhångig. Dies Wort ist nach der Zeichnung zero- zaid'; keine Bemerkung des französisehen Herausgebers deutet hier an, dass die Lesung zweifelhaft sei. Die Form cserozaid kann ich nicht erklåren. Dieselbe scheint mir verschrieben oder — verlesen (4 statt m) statt zeronaid, wie a 5 geschrieben ist. 1) Mein friiherer Versucb, dies Pronomen in etr. alt: F. 2335, alad Magl. zu finden, hat sich als irrig erwiesen. 32 SOPHUS BUGGE. [No. 6. Ich iibersetze also: ,In dem Zerona-Heiligtume Holaie's des Pho- kaeers.* evisdo ,in isto* ,in diesem Zerona-Heiligtume.* Auch hier wie in å fehlt das Verbum; hier miissen wir ,dedicaverunt* od. åhnl. hinzu denken. Das folgende Wort ist nach beiden Abschriften toveromarom, was Bréal aufnimmt. Der Abdruck hat toveronarom, was ich vorziehen möchte. Dies Wort giebt uns das Object. Ich löse dasselbe in tov- eronarom auf. tov Acc. sg. m. ,diesen*, aus tom vor einem Vocale entstanden, wie tav å 7 Acc. sg. fem. aus tam. Das tieftonige tov ist durch Tonanschluss an das folgende Nomen gebunden und mit diesem zusammengeschrieben; analoges aus anderen Sprachen bei Corssen Aussprache II, 888. Sowohl tov aus * tom als eronarom zeigt, dass indogerm. ö im Tyrrh. vor einem auslautenden m erhalten wurde, wåhrend in maraz vor 2 dafir å eingetreten ist. Ich erkenne hier ein zusammengesetztes ero-narom. ero- findet sich wieder im etr. erus, das auf einer Schale von Orvieto neben einem Kreise geschrieben ist und die Sonne, den Sonnen- gott bezeichnet. Auf einem Spiegel bei G. 62 erscheint erus als bewaffneter Jiingling. Siehe Deecke Rh. M. XXXIX, 638; vgl. Verf. Rh. M. XL, 473—475. In ero- ist 0, wie in holaie, morinail, aus u entstanden. narom zeigt das indogerm. Aceusativ- suffix -m. Dies Suffix erscheint etr. als m in der einsilbigen Pro- nominalform an. Der Stamm ist entweder naro- oder, nach den osk. Aceusativen tanginom, medicatinom zu urteilen, nar-. narom be- zeichnet nach meiner Vermutung ,Bildsåule*, ,Statue* und gehört mit gr. ovv2, Wovon das synonyme avdprdc abgeleitet ist, und mit ind. nå (Stamm mnar-), Mann, zusammen. Dieser Stamm findet sich bekanntlich auch im Italischen: [cognomine] Neromis ... sigmificatur lingua Sabina fortis ac strenuus Sueton. Tib. I;" Nerio sive Nerienes . .. Sabinumgverbum est; eoque sigmificatur virtus et fortitudo Gell. XIII, 23 (22); veptxn ode 4 ovdata gotl xal våpmvag ToVg uvdpelour ol Naptvor xahodar, Vgl. Löwe Prodromus p. 349 sq. Zu demselben Stamme gehörtfumbr. nerf (Aceus. pl.), nerus (Dat.-Abl. pl.). In narom ist a vielleicht aus & durch den | | up 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 35 Einfluss des folgenden r entstanden, wie in hard F. 807, nach meiner Deutung (Bezz. Beitr. X, 102) = lat. fert, und wie in elisehen und lokrisehen Formen: =>, 9%/v u. S. W. Biicheler (Umbr. 58) verbindet mit dem hier behandelten Stamme u. a. die Glosse vagove toe Qyhaac Hesych., welche nach ihm der Sprache der halbgriechischen Italiker angehört. Hier erscheint ebenfalls a vor r. Im Etrusk. wird ,,Bild* dagegen durch fleres' aus- gedriiekt. toveronarom also ,dies Bild des Sonnengottes.* Fir diesen Begriff erwartet man nicht ein echt zusammengesetztes Wort. Vielleicht ist daher eronarom aus *erosnarom entstanden und enthålt einen Genetiv * eros. Vel. etr. tunu = tus'nu; etr. mene Magl. = amitern. mesene. Warum eben das Bild des Sonnengottes auf den der Zerona geweihten Altar gestellt wurde, werde ich im folgenden nach- weisen. haralio nach meiner Ansicht Gen. pl. von dem folgenden 21vai ,deae* abhångig. Die Endung -o ist bei arzio å 7 behan- delt. Ich finde hier ein Ethnikon: haralio ,der Alerier*, der Einwohner von Aleria auf Corsica. Nach Herod. I, 166 wurde "Akan auf Corsica (um 560—570) von den Phokaeern angelegt. Spåter wird die Stadt Aleria genannt!'). Diodor V, 13 meint dieselbe Stadt (nicht Cagliari in Sardinien), wenn er eine Pflanz- stadt der Phokaeer Kohap:c nennt; diese Namensform ist ent- stellt. Das 4 von haralio ist derselben Art wie das h des etr. hamoiar (zweimal) F. 2514 ”Ap.Qutoaoc; Vgl. Verf. Bezz. Beitr. 22; XI 12 Das erste r von haralio im Gegensatz zu dem I von Aha ist durch gewöhnliche Dissimilation entstanden. So ist in Aleria das zweite I von "Ahh in r geåndert. Ich fihre hier einige Beispiele derselben Dissimilation aus verschiedenen Sprachen an (vgl. Pott Etym. Forsch. II, 98 fi): gr. Qpaykkov, ital. fragello 1) In der Realencyel, von, Pauly 2te Ausg. wird wegen der auffallenden Namens- åhnlichkeit vermutet, ”Ahahin sei das heutige Alaljola an der Westkiste der Insel, Allein selbst wenn ein Zusammenhang der Namen Statt fånde, wilrde man daraus nicht die Identitåt der ,kleinen Alalia* mit Alalia folgern können. Ich finde jedoch die Namensform Algajola. Vid.-Selsk. Forh. 1886. No, 6. 3 34 SOPHUS BUGGE. [No. 6. aus lat. flagellum; gr. xeQahasyla, rydasyta, yhussasyta neben Yhossahyio, wtaAye U. M.; Aoyahfor von ahystv; lat. Parilia statt * Palilia, caeruleus statt caeluleus; span. arfil = alfil, wåh- rend im portug. alfir das zweite I zu r geworden ist; fr. rossig- nole aus lat. lusciniola, deutsch. Arolsen aus Adaloltes husum; norweg. Dial. frestalle = flestalle; altir. araile aus * alaile. Auch im Etruskischen sind analoge Erscheinungen nachgewiesen. Wie tyrrh. haralio sich zu Aleria verhålt, so etr. spural zu spulare F. 2613 nach der Lesung Paulis (Altit. St. III, 20). haralio zivai also ,der Göttin der Alerier.* Diese Göttin muss eben Zerona sein. Dieselbe war also in Aleria verehrt worden. eptezio Gen. pl. wie 200 å 7 und haralio. Ich deute das Wort als 'Hoactéov ,der Einwohner von Hootstla* Die Stadt Hephaestia lag, wie Conze (Reise auf den Inseln des thrakischen Meeres) nachgewiesen hat, nordöstlich auf Lemnos an der jetzigen Purniabucht, wo die Strandgegend den Namen Palaeopolis trågt. In eptezio gegen Hoostéw ist Psilosis eingetreten wie in etr. gersipnei IlsacsgQovela, epesial zu Egéc.oc u. m. Das ? ist in der tyrrhenischen Form umgestellt worden. Vielleicht hångt dies damit zusammen, dass ein inlautendes st vor i im Etrusk. zu ss, s, s' wurde. arai ist der Locativ sg. von * ara = lat. ara. Also eptezio arai sauf dem Altar der Hephaestier.* arat zeigt dieselbe Locativ- endung wie lat. Romae, altlat. Romai, osk. viai mefiai. Das r des lat. ara ist aus einem tönenden s entstanden, wie dies durch altlat. asa, osk. aaso, umbr. asa erwiesen wird. Dies Substantiv ist, wie Biicheler gesehen hat, von as- xxetv gebildet und mit lat. areo, ardeo, assus verwandt. Also ist auch im tyrrh. arai, arzio r aus einem tönenden s entstanden. Dagegen ist intervocales tonloses s in vamalasial a 6, gokiasiale b 1 erhalten. Diese verschiedene Behandlung des intervocalen s ist, wie schon bemerkt, aus verschiedenen Betonungsverhåltnissen zu erklåren. Auch im Etrusk. ist s zwischen tönenden Lauten in r iibergegangen: naverial = navesial, remrnei = remznei u. m. Nach der Ver- mutung Fabrettis und Corssens u. a. findet sich ara in der Be- EE 1886. ] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 35 deutung des lat. ara auch im Etrusk.: aras' F. 1914 Å. 6; aras'a F. 346. Bei haralio zivai und eptezio arat ist der Genetiv dem regi- renden Worte vorangestellt; das umgekehrte ist bei nacod 2iazi der Fall. | Das nach arat folgende Wort lese ich ti2. Der dritte Buch- stabe, den Bréal nicht bestimmt hat, schéint mir eine altertim- liche Form des 2 zu sein. Nach tiz folgt poke: zivai, das mit haralio zivai syntaktisch gleichartig ist. Der syntaktische Zusammenhang scheint also fir H> die Bedeutung ,und*, ,und zugleich* zu empfehlen. Das lat. et ist mit dem gr. &7t,, ind. ati, zend. aitt, altpers. atiy formell identisch. Wie ein s in lat. abs, os-, sus-, OSK. az, or. å, av, altir. ess-, ind. mis, altpers. patish hinzugekommen ist (vgl. Brugmann Berichte der Gesellsch. d. Wiss. zu Leipzig 1883 S.189 f.), so auch im etrusk. ez Magl., est F'. 1914 A 2 ,und* (De. Bleiplatte von Magliano). ez setzt eine åltere Form * étis voraus, die von éhi = er. &v, Wwle altpers. patish von patiy, gebildet ist. Die Bedeutung dieses * étis ,und* fuhrte es natiirlich mit sich, dass es oft eine protonische Stellung hatte: etis!. Daraus musste regelmåissig fis! entstehen; vgl. Joh. Schmidt Z. f. vgl. Sprachf. XX VI, 23 ff. Dies Jiegt im tyrrhen. tiz ,und* vor, welches sich formell zum gr. &t: wie skr. mis zum gr. sv: verhålt. ooke ist, wie Bréal bemerkt, offenbar mit ookiasiale b 1 verwandt. poke gehört syntaktisch mit stat zusammen. Das- selbe ist nach meiner Ansicht graphisch verkirzt entweder aus einem Gen. pl. coke[asio] (substantiviseh angewendet) ,der Pho- kaeer* oder aus dem Adj. Dat. sg. fem. poke[asial] ,der pho- kaeischen.* —Freilich ist sonst, von dem Siglum % abgesehen, graphische Verkirzung in den Inschriften nicht angewendet, jedoch kann diese verkiirzte Schreibweise goke nicht auffallend sein, da das Wort schon einmal auf dem Denkmale vorgekommen ist, da die Bedeutung des abgekiirzt geschriebenen Wortes den Alten völlig klar sein musste und da dasselbe voll ausgeschrieben ziemlich lang wåre. Das at von Pwxata ist in ooke durch e wiedergegeben wie 38 å 36 SOPHUS BUGGE. [No. 6. im etr. evas Alxc. In ookiasiale ist statt dessen 7 eingetreten, wie im Lat. unbetontes ai zu 1 geworden ist. Der Wechsel von e und 4 kann in der verschiedenen Betonung seinen Grund haben: unmittelbar vor dem Hauptton wurde das 2 zu e: goke[dsio| oder goke|dsial|; dagegen gieng ar ini ber, wo es vom Hauptton weiter entfernt war: ookiasidle. Der Strich, den man nach cooke: sieht, ist vielleicht so auf- zufassen, dass der Schreiber hier zuerst das 2 von zivai (freilich umgekehrt) zu schreiben anfieng, jedoch, nachdem er diesen Strich eingehauen hatte, nicht fortsetzte, weil der Raum in dieser Zeile fir zivai nicht veniigte. aviz Vorname im Nomin. sing., mit dem Familiennamen avi a 4 nahe verwandt. Hier in b 3 ist der Vorname dem Fami- liennamen vorangestellt und voll ausgeschrieben; dagegen in a 1 und åa 4 nachgestellt und durch ein Siglum bezeichnet. aviz sialyviz trågt denselben Familiennamen wie sialyvet 2 a 4 bei verschiedenem Vornamen und ist daher gewiss ein Verwandter, vielleicht, wie schon bemerkt, ein Sohn oder ein Bruder des letzteren. : marazm ist der Beamtentitel mara> å 3 mit enklitischem -m. Im Etrusk. findet sich oft bei Nomina eine enklitische Conjunction mit der Bedeutung ,und*, welche nach Consonanten -um, nach Vocalen -m geschrieben ist. Siehe namentlich De. Måll. II, 500—508. 80 velus-um, arndial-um, puia-m, lupu-m u. m. Auch nach Consonanten findet sich zuweilen die Form -m: cemul-m F. 1914 A 7, wo jedoch Deecke das m anders auf- fasst. In Bezz. Beitr. XI, 62 f. habe ich G. App. 803 Z. 5 als ein Wort [m]ariaysm abgesondert und darin das Enklitikon -m angenommen. Das hier von Undset gelesene m ist spåter von Danielsson beståtigt worden. marazm deute ich also ,,magi- stratusque.* Die Form -m dieser enklitischen Conjunction scheint mir urspriinglicher als -um. Im mu sehe ich einen Vocal, der sich aus dem sonantischen m entwickelt hat. Vgl. auch im Etr. das eingeschobene erste w von kasutru und yaluyasu, ferner das erste i von arttimi. 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 37 Dies -(u)m ist wohl jedenfalls pronominalen Ursprungs. Nach dem Vornamen aviz Nom. sg., den wir schon einmal gehabt haben, folgt der Familienname aomai, Nom. sg. masc. Ich sehe darin ein Lehnwort aus dem gr. Eduotoc. So hiess der Sauhirt des Qdysseus und ein Feldherr Alexanders des Grossen. Die Endung -aiist weniger urspriinglich als die Endung -aie von holaie åa 1 und aus dieser entstanden. So ist etr. cai aus caie entstanden (De. Fo. III, 74 ff.). In aomai vertritt ao das gr. sv, wie tyrrh. 0 in holaie, mo- rinail dem gr. v entspricht. Im Diphthonge ao scheint mir a aus e€ durch den KEinfluss des o entstanden; Vgl. nagovY aus * nepot. Auch im Messapischen ist eu zu ao geworden: taotinahi- aihi Vgl. sikan. Tedtog, illyr. Teuta (De. Rh. M. XXXVII, 378). Im Etrusk. wird gr. s» gewöhnlich durch eu, ev wiederge- gseben. Jedoch wird NHokvdesvxmg etr. pultuce, praenest. polouces genannt, und im etr. edaus'va habe ich (Beitr. 8) eine Änderung von ”Ehevdva = E'hel/dva vermutet. Durch aviz sialyviz marazm aviz aomat ,Aviz Sialchviz und der Magistrat (höchste Beamte) Aviz Aomai (Eumaios)*, worin die Subjecte gegeben sind, wird meine Deutung von mav a 3 als ,mit* beståtigt, denn b 3 giebt uns so eine Verbindung, die mit der å 1—4 vorkommenden reell gleichartig, wenn auch in Betreff des syntaktischen Verhåltnisses verschieden ist (a 3—4 Dativ nach der Pråposition mav ,mit*, b 3 Nominativ bei der Conjunction -m ,und*). Der Magistrat ist b 3 zuletzt genannt, wohl weil Sialchviz, nicht Aomai, die Kosten des Götterbildes bestritten hatte. aviz aomai War wie holaie ein tyrrhenisirter Grieche. Ob er wle dieser ein Phokaeer war, låsst sich nicht entscheiden. Die Inschriften lese ich also: a. Iholaie : 2 : nagod | ”2iq2i: | Smaraz : mav | *sialyvei : 2: avi: & | ”evisdo : zeronaid : | $zivai | "vamalasial : zeronai : morinail | Saker : tav : arzio 38 SOPHUS BUGGE. [No. 6. b. "holaiezi : pokiasiale : zeronaid : evisdo : toverona- |*rom : haralio : 2W0ai : eptezio : arai : tiz : aoke : | S2tvai : aviz : sialyvie : marazm : aviz : aomat Nach der oben begriindeten Deutung iibersetze ich dies so (indem ich in b die activische Construction der Wortstellung wegen in eine passivische veråndere): a. p4. (Sethre) Holaie (Hylaios), Enkel des Ziaz (Dias), höchster Beamte, in Væerbindung mit Z. Sial- chviz [und] Z. Aviz hat in diesem Zerona-Heiligtume der vamalischen Göttin, der morinischen Zerona (d. h. der aus Homole iberfuihrten Göttin Zerona, welche in Myrina verehrt wird) diesen Altar gebaut.* b. sin diesem Zerona-Heiligtume Holaie's des Phokae- ers [ist] dies Helios-Bild der Göttin der Haralier (der Alerier) auf dem Altare der Hephaestier und der Göttin der Phokaeer von Aviz Sialchviz und dem höchsten Beamten Aviz Aomai (Eumaios) [geweiht].* Der Stein, der die Inschriften trågt, war gewiss an dem der Zerona geweihten Altare, worauf das Heliosbild stand, angebracht oder befestigt. Fiir die nåhere Bestimmung dieses Verhåltnisses wåre ein genauerer Fundbericht winschenswert. Das Bild des Kriegers stellt wohl den Phokaeer Hylaios dar, welcher das Zerona- Heiligtum eingerichtet hat. Der oben angegebene Inhalt der Inschriften beweist, was vorher bereits aus anderen Griinden gefolgert ist, dass das Denkmal urspriinglich aus Lemnos stammt. Die Zeit der Inschriften kann ziemlich genau bestimmt werden. Im Vorhergehenden habe ich hervorgehoben, dass das øriechische Alphabet und die Schreibweise der Inschriften die Eigentiimlichkeiten des 6ten Jahrhunderts zeigen. Auf dies Jahr- 1886. | DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 39 hundert werden wir auch durch die Sprache der Inschriften hingewiesen. Diejenige Voraussetzung, welche die geschichtlichen Nachrichten iiber Lemnos uns nahe legten, dass die ungriechisehe Sprache der Inschriften die tyrrhenische ist, hat sich durch die Deutung als richtig erwiesen. Nun wurde die von den tyrrhenischen Pelasgern bewohnte Insel Lemnos von Miltiades erobert, und die Pelasger wurden dar- nach, den Berichten der Alten zufolge, von der Insel vertrieben. Ich sehe keinen geniigenden Grund, dies zu bezweifeln.*) Jedenfalls darf nicht angenommen werden, dass ein Phokaeer, der ein hoher Beamte war, eine Weihinschrift, nachdem die Athenaeer die Herren der Insel geworden waren, in einer barbarischen Sprache abfassen wiirde. Die Eroberung von Lemnos durch Miltiades hat um 500 Statt gefunden.*) Vor dieser Zeit sind also die hier behandelten Inschriften veschrieben. Auch eine Zeitgrenze, vor welcher die Inschriften nicht geschrieben sein können, låsst sich angeben. In der Inschrift b wird Zerona, der das Bild des Sonnengottes geweiht wird, zuerst als ,die Göttin der Haralier (haralio)* bezeichnet. haralio habe ich als ,FEinwohner von Alalie oder Aleria auf Corsica* gedeutet. Diese Stadt wurde von den Phokaeern um 560 angelegt.?) Die Inschrift b kann also nicht vor der Anlage Alerias geschrieben sein, und da fbeide Inschriften fast gleich- zeitig sind, gilt dasselbe fiir die Inschrift a. Es ist nicht un- wahrscheinlich (wenn es sich auch nicht behaupten låsst), dass der Phokaeer Hylaios in Aleria selbst gewesen ist, und dass er die Stadt, als dieselbe von den Phokaeern aufgegeben wurde, verlassen hat. In diesem Falle miissten die Inschriften einige Jahrzehnten nach der Anlage von Aleria geschrieben sein. Jeden- falls werden wir nicht irren, wenn wir die Abfassungszeit der- selben als zwischen den Jahren 560 und 500 v. Chr. fallend bestimmen. 1) Duncker (Geschichte des Alt. VIT, 1882, S. 67 f.) will diese Austreibung nicht anerkennen. *) Nach Duncker in den Jahren 499 bis 496. 3) Nach Kiepert 560, nach Clinton 564, nach Duncker 568. 40 SOPHUS BUGGE. [No. 6. Die Inschriften zeugen davon, dass die Griechen schon vor der Eroberung von Lemnos durch Miltiades, als die tyrrhenischen Pelasger noch die Hauptbevölkerung der Insel bildeten, einen bedeutenden Einfluss hier ausgeiibt haben. Die Schrift der Tyr- rhener ist die griechische. Die Inschrift b erwåhnt die Ein- wohner der Stadt Hephaestia (eptezto), deren Name doch wohl sicher auf eine griechische Anlage deutet, wenn auch nicht hier- mit behauptet sein soll, dass der Name ”Hoatotoc urspriinglich griechisch sei. Ferner nennen die Inschriften einen tyrrhenisirten, wahrscheinlich in Hephaestia wohnenden Phokaeer Holaie (Hy- laios), der ein hoher Beamte (maraz) war. Auch der in b genannte Beamte Aomai (Eumaios) war, nach seinem Namen zu urteilen, ein Grieche. Warum der Phokaeer Hylaios sich unter den lem- nischen Tyrrhenern niedergelassen hatte, obgleich die italischen Tyrrhener die Feinde seiner Vaterstadt waren, låsst sich nicht sicher sagen. Der aus Phokaea stammende Holaie oder Hylaios richtete da, wo jetzt das Dorf Kaminia an der siidöstlichen Seite von Lemnos liegt, ein Heiligtum der Göttin serona ein. In diesem Heiligtume weihte er in Verbindung mit zwei Tyrrhenern ,,der vamalischen Göttin, der morinischen Zerona* einen Altar. Wir miissen hiernach annehmen, dass Zerona von den Tyrrhenern in Myrina auf Lemnos bereits vor der Ankunft des Hylaios nach einem aus Homole in Thessalien iiberfiihrten Ritus verehrt wurde. Auch bei Homole waren es wohl Tyrrhener, welche die Zerona verehrten. In demselben Heiligtume der Zerona, worin Holaie der in Myrina verehrten Göttin einen Altar geweiht hatte, er- richteten etwas spåter zwei Månner, der eine ein Tyrrhener (dessen Vater oder Bruder an der Weihung des Altares Teil genommen hatte), der andere ein tyrrhenisirter Grieche, ein Bild des Sonnengottes auf dem Altare der Hephaestier. Dass sie dies Bild der Göttin der Alerier und der Göttin der Phokaeer weihten, hatte gewiss darin seinen Grund, dass Holaie, der das Heiligtum eingerichtet und dessen Altar geweiht hatte, von Gebnurt ein Phokaeer war und, wie man vermuten darf, in der phokaeischen Colonie Aleria gewohnt hatte. Also wurde Zerona 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 41 auch in diesen Stådten verebrt. Das Bild wurde auf den Altar der Hephaestier gestellt. Dadurch wird gewiss eben der von Holaie veweihte Altar gemeint, und wir dörfen hiernach vermuten, dass er in Hephaestia wohnte. Der Umstand, dass das Bild des Sonnengottes in dem Heiligtume der Zerona auf ihrem Altare aufgestellt und ihr geweiht wird, zeigt, dass der Sonnengott der 7opsda0c, der syudupog der Zerona war, was fir die Bestinmung ihres Wesens wichtig ist. In Phokaea und in Aleria muss der Cultus des Sonnengottes ebenfalls mit demjenigen der Zerona verbunden gewesen sein. Die Göttin Zerona låsst sich auch anderswo nachweisen. In einem etruskischen Spiegelbilde ist zirma der Name einer sitzenden, gefligelten Frau mit hoch aufgeputztem Haar, Ohrge- hången und Halsband. Sie sitzt an der Seite der turan, d. h. Aphrodite, welche den atumis, d. h. Adonis, liebkost, und sie hålt Geråte zum Schmucke ihrer Gebieterin bereit. An ihrem Hals- bande hångt das Bild eines kleinen Halbmondes. Siehe Gerhard Etr. Sp. t. CCOXXII; Corss. I, 877. Die zirna ist hiedurch als eine der Aphrodite verwandte Göttin und zugleich als Mond- göttin bezeichnet. Etr. sirma scheint sicher derselbe Name wie tyrrh. zerona. Filr das etr. : im Gegensatz zu dem tyrrh. e ver- gleiche man z. B. etr. silimi = lat. Selemius, etr. zvumide Arou.1dns. Etr. zirna ohne einen Vocal zwischen r und m verhålt sich zum tyrrh. zerona wie etr. petrnt zu petrumi, hilarnia zu hilarumia, pumpna zu pumpuna, afnas' zu afunas' u. 8. W.; siehe De.-Miill. II, 834—343, Pauli Altit. St. III, 52, Verf. Bezz. Beitr. XI, 56. zirna, dessen r in der Zeichnung Gerhards völlig deutlich ist, scheint somit gesichert und darf nicht mit Pauli St. V, 24 nach sipna Gerh. XLIV und 2ip2 F. 2475 in 2ipna geåndert werden. Dass die etruskische zirna als eine Mondgöttin bezeichnet ist, passt trefflich dazu, dass der Sonnengott der moped205 der tyrrhenischen zerona war. Ich finde ferner die lemnische Göttin zerona in der celtischen Göttin Swrona wieder. Die Nachrichten iiber die letztere, welche ich im Folgenden mitteile, sind aus einer griindlichen Abhandlung von Charles Robert in der Revue Celt. V, 1833—144 und 265—268 42 SOPHUS BUGGE. [No. 6. geschöpft. Der Name wird am öftesten Sirona, zweimal Dirona geschrieben. D wechselt in celtolateinischen Inschriften mit s und mit 4. Strona ist in 14 lateinischen Votiv-Inschriften aus der Kaiserzeit genannt. Von diesen sind 10 aus den Rhein- Gegenden, eine aus Noricum, eine aus dem lyonnesischen Gallien, eine aus Bordeaux und eine aus Rom. Die Personen, welche als die Weihenden genannt sind, tragen zum Teil gallische, zum Teil römische Namen. Sirona wurde also in den Rheingegenden und im östlichen Gallien verehrt; die Inschriften aus Bordeaux und aus Rom, welche ihren Namen nennen, miissen von Fremd- lingen herrihren. In 5 Inschriften ist Sirona mit Apollo, in 2 mit Apollo Granmus Vverbunden, und nach einer Inschrift darf man annehmen, dass Sirona im heutigen Wiesbaden mit Apollo Toutiorix (d. h. König des Volkes) zusammen verehrt wurde. In 4 Inschriften, wo Sirona allein vorkommt, heisst sie dea; einmal, wo sie mit Apollo Grannus verbunden ist, hat sie das Epitheton sancta. Mehrere der Sirona-Inschriften gehören zu Altåren, welche die Sirona entweder allein oder in Verbindung mit Apollo bild- lich darstellen. Auf dem Altare von Baumburg sieht man an der einen Seite Apollo mit der Leier, an der anderen Sirona in langem Kleid, mit Friichten, vielleicht Trauben, in der einen Hand, Ähren in der anderen. Einzelne der Sirona-Inschriften sind an Orten gefunden. welche Heilquellen haben. Fir die Identitåt der gallischen Sirona oder Diroma mit der tyrrhenischen zerona spricht nicht allein die Ähnlichkeit der Namen, sondern auch der Umstand, dass Sirona mit Apollo, wie serona mit dem Sonnengotte, zu- sammen verehrt wurde. Auch anderswohin diirfen wir die Spuren unserer Göttin verfolgen. Zqovvdogc war eine Stadt in Thrakien mit einer Höhle, wo Aphrodite oder, wie es auch heisst, Hekate verehrt wurde. Nach Zwvsvvdocl) hatte Aphrodite den Namen Znswdia. Siehe Tzetz. schol. Lycophr. 449: T*y Znouvdiav] Ev Opdxn Avrgov 1) Auch Zijowvdos geschrieben, gewiss weniger richtig. 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 43 &otlv, & å % Zyovvdia Awsoditn Tata. Daneben 77: Zåprvdov åvt20v] Opaxxov smnrarov. Tigs xuvosgarods dede] vir Påas 7 vis Exdtnc. Suidas: Znpuvdia n Aoooditn al Znasvdrov, xal Zijowdrov åvtpov, Ev i) Tods uYvag Éduvov. In Znovy-do-g gehört -do einem Suffixe an; vel. gr. xxavdog f. (das ovdor n. gewiss nicht enthålt) neben oxawa; Ehpvs (Stamm -v9) neben Shpryé (Stamm -yy), væp.adoc neben Vaupos, utvida. Der Stadtname Zøovvdoc scheint mir von dem Namen der Göttin, welcher tyrrh. zerona, gall. sirona lautete, abgeleitet, und vom Stadtnamen ist die Göttin wieder Zwsvvdta benannt. In Zerynthos wurde Apollo mit der zerynthischen Göttin zu- sammen verehrt. Dies folgere ich aus Liv. XXX VIIL 41: Apollimis, Zerynthium quem vocant incolae, templum. MHiedurch wird die Identitåt der Zerynthia mit der gallischen Sirona und der tyr- rhenischen Zerona ausser Zweifel vesetzt, denn Sirona wurde mit Apollo, Zerona mit dem Sonnengotte zusammen verehrt. Die Göttin, welche man in der zerynthischen Höhle mit Hundeopfern verehrte, wird teils als Aphrodite, teils als Hekate bezeichnet. Man darf gewiss nicht annehmen, dass zwei ver- schiedene Göttinnen, Aphrodite und Hekate, in derselben Höhle verehrt wurden. Es ist vielmehr dieselbe Göttin, welche die Griechen bald mit Aphrodite, bald mit Hekate identifizirten.)) In einem Orphischen Hymnus an Aphrodite LV (54) wird dieselbe ganz wie sonst die Hekate charakterisirt. Hekate ist eine Mondgöttin. Sie wird mit Helios zusammen- gestellt; vgl. Welcker Götterlehre I, 563 f. Die Verehrung Apollos oder des Sonnengottes als des mo2edp0< der Sirona, Zerona oder Zerynthia gieng also gewiss von der Auffassung dieser Göttin als einer Mondgöttin aus. Hiermit diirfen wir es auch zusammen- stellen, dass die etruskische zirna ein Bild des Halbmondes an ihrem Halsbande trågt. Und wie die Zerynthia als ein Name der Aphrodite betrachtet wird, so tritt strna im Gefolge der turan, Å. h. Aphrodite, auf. ztrna und turan Waren urspriinglich 1) Soz. B. auch Gerhard Griech, Myth. I, 112: ,Hekate und die ihr gleich- geltende Aphrodite Zerinthia*. 44 SOPHUS BUGGE. [No. 6. gewiss verschiedene Auffassungsformen derselben Göttin; allein nachdem turan von den Etruskern mit der griechischen Aphrodite gleichgestellt war, wurde zirna als eine der turan untergeordnete göttliche Frau betrachtet. Hekate wurde als die Verleiherin des Segens und die Ab- wenderin des Unheils verehrt; sie gewåhrt der Jugend Gedeihen, den Heerden Wachstum. —Wesentlich dieselbe Bedeutung legte man gewiss auch der gallischen Sirona bei. Robert spricht sich ilber das Wesen der Sirona so aus: ,Si donc on doit étendre å Sirona le caractére du dieu auquel elle est six fois associée dans les insceriptions..., on admettra qu'elle était aussi une puissante fécondante favorisant les productions de la nature, repoussant le mal et agissant sur les eaux thermales soit comme déesse de la santé, solt comme distribuant le chaleur.* Sirona trågt in den Hånden Frichte und Åhren; die drei- gestaltige Hekate trug nach Eusebios auf den Scheiteln einen Korb voll von Friichten mit Loorbeerzweigen und Mohn. Auch auf Samothrake zeigte man nach Suidas die zerynthi- sche Höhle (t6 Zw2wdov ovt20v), wo man Hunde opferte, und Suidas, Strabon (X p. 472) u. åa. erzåhlen, dass die Mysterien der Hekate auf Samothrake gefeiert wurden. Von der lemnischen zerona und der thrakischen Zypvvdia nicht verschieden scheint endlich die in einer Glosse des Hesychios genannte Göttin: Zetowvn * Appoditn &v Maxedovia. Gerhard wollte Zetonv *n Aqo- lesen; ich vermute Zetowvn*1 Awo-. Von Zeronvn seheint Zetsnvlx (in der Ausgabe Westermanns Zstotva), Stadt in Thrakien (Theopompos bei Steph. Byz.), jetzt Zernitz, abgeleitet. Allein daneben finden wir bei Steph. Byz. Zmpovtot, ein Volk in Thrakien, nach Theopompos, und die Landschaft Zypav/x, nach Ephoros. In Betreff des ersten Vocales stimmt Zn>ov!x, mut zerona, Ze19%yn und Zztp4v!x dagegen mehr mit Strona iiberein. Der Wechsel der Vocale der zweiten Silbe, kann vielleicht wie bei moNY, EVP2WY, EUPPpAvTds erklårt werden.!) 1) Welcker Götterlehre II, 110 verbindet Zetomvn mit Set24v und mit 002- Byvov * nömavov tv. 0 maretideto TY Apsoditn Hes. Dies ist mir zweifelhaft. k 4 « it 1886. ] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 45 Die Sage von den Lemnierinnen bezeugt, dass Aphrodite auf Lemnos verehrt wurde. Der Scholiast zu Eurip. Hek. 870 sagt, dass die Lemnier jåhrlich ein Fest der Aphrodite feierten. Da Zerynthia als ein Name der Aphrodite aufgefasst wurde, ist diese auf Lemnos verehrte Aphrodite von der zerona unserer Inschriften gewiss nicht verschieden. Man möchte wissen, ob dort, wo das Denkmal gefunden ist, eine Höhle nachweisbar ist; denn die Vermutung liegt nahe, dass die Zerona auf Lemnos, wie die Zerynthia auf Samothrake und in Thrakien, ihr Heiligtum in einer Höhle hatte. Wir haben also die Zerona in Lemnos, Thessalien, Phokaea, Aleria, Samothrake, Thrakien, Makedonien, Etrurien und Gal- lien gefunden. Dass ihr Cultus sich von den Tyrrhenern aus zu den Celten verbreitete, bezweifle ich nicht. Da ærna in Etrurien so wenig in den Vordergrund tritt, vermute ich, dass der Cultus der Zerona oder Sirona nicht von den italischen, sondern von den döstlichen Tyrrhenern oder von Nachbarn derselben im Norden Griechenlands zu den Celten iberfiihrt worden ist. Im Namen der Göttin zerona, der in gallo-lat. Inschriften gewöhnlich durch Strona wiedergegeben ist, bezeichnet wahr- scheinlich das tönendes. Das e von zerona muss -wegen Zrjovvdos, Zetonyq als lang betrachtet werden. Der Name enthålt ein Suffix, das in indogermanischen Götternamen håufig ist. Man vergleiche tyrrh. æerona, gallo-lat. Sirona mit lat. Bellona, Pomona, Annona, Bubona, Fluviona, Melloma, Orbona u. m.; gallo-lat. | Epöna, Nemetona, KRittona (Robert Revue Celt. IV, 142); altn. Gefjon (vgl. mase. Herjann, german. Wodan). Tyrrhen. o kann sowohl ein urspringliches u als ein urspriingliches o vertreten. Des thrak. Z4ouvdog wegen könnte man mit zerona eher das Suffix von Albuna vergleichen wollen; allein wegen der gallo-lat. Form Strona scheint mir das o des tyrrh. zerona urspriinglich. Ob dasselbe lang oder kurz war, kann ich nicht sicher entscheiden. Fir langes o, das mir wahrschein- licher ist, sprechen lat. Formen wie Pomöna, fir kurzes o gallo-lat. Epöna. Der im etr. zerona vor n geschwundene Vocal 46 SOPHUS BUGGE. [No. 6. kann nach etr. Lautregeln ursprimglich sowohl lang als kurz gewesen sein. Das Suffix von Pomona, Bellona findet sich in dem etr. Namen einer Göttin G. 799 Z. 6, wenn hier Undset richtig culsu"' pvpvnal gelesen hat. Ich vergleiche pvpvnal mit lat. Bubona und vermute, dass die Todesgöttin diesen Zunamen erhalten hat, weil Ochsen als Todtenopfer dargebracht wurden. Ob tyrrh. zerona, maked. Zetovvn, thrak. Zvjpuvdoc, Zypvydia, etr. z2irna, gallo-lat. Siroma nach der Annahme Corssens (Spr. d. Etr. I, 368) mit gr. 0s/9, Sonne, vgl. sel210g6, und mit lat. sérénus zusammengehört, wage ich nicht zu entscheiden*). Wenn auch das Stammwort vielleicht einer fremden (semitischen) Sprache entlehnt sein sollte, ist der Name ægerona durch sein Suffix jedenfalls als einer indogermanischen Sprache angehörig erwiesen. Andererseits ist in der Verehrung der Zerona der Einfiuss des semitischen Cultus nicht zu verkennen. Wie die höchste Göttin der semitischen Völker*) wurde Zerona. nach dem was ich oben zusammengestellt habe, zugleich als Mondgöttin und als das Prinzip aller weiblichen und irdischen Fruchtbarkeit auf- gefasst. Lykophr. 958 nennt die Göttin von Eryx Zerynthia, und in Eryx låsst sich semitischer Cultus nicht verkennen. Die semitische Astarte wurde wie die thrakische Zerynthia von den Griechen mit Aphrodite identifizirt. Astarte wurde mit dem Attribut der Mondsichel dargestellt, wie die etr. zirna ein Bild des Halbmondes an ihrem Halsbande 'trågt. Wir haben gesehen, dass die Zerona der lemnischen Tyrrhener, die Zerynthia der Thraker, die Sirona der Galler mit dem Sonnengotte oder Apollo zusammen Vverehrt wurde. So kommt die Astarte als Königin 1) In dem Wörterb. gr. Eigennamen von Pape-Benseler wird Zeroqvn von Ce'pn * WTI, TAVLA, Sradnp.o Hes. abgeleitet. Dies Ceton kann, wenn nicht echt griechisch, mit EL20), lat. sero verwandt sein. Allein bei Namen von Göttinnen auf -ona bezeichnet das Stammwort nicht den Schmuck der Göttin, sondern dasjenige, worauf ihre Wirksamkeit gerichtet ist. Auch das o von zerona spricht gegen die Verbindung mit Celom. Movers (Phöni- zier I, 22) erklårt Zet24vm, Z'qpvvdio aus dem Semitischen. Vgl. Baudissin Astarte and Atargatis in Herzogs Realencycl, d. prot. Theol.; Roscher Aphrodite in dem Lexik. d. gr. u. röm, Myth. FE) Ne 1866.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 47 von Byblos neben Maxovdpoog (Baal-Melqart) vor bei Plutarch (De Is. et Osir. 15), und im alten Testamente erscheint Asch- toreth meist als Paredros des månnlichen Gottes Baal. Auch die Aschera galt als cvyBwpoc des Baal. Siehe Baudissin in Herzogs Realencycl. I, 720, 723. Dass in unserer Inschrift ein Götterbild bei einem den Semiten entlehnten Cultus vorkommt, ist nicht unwichtig. Dass die Verehrung der Zerona semitischen Einfiuss voraus- setzt, wird dadurch beståtigt, dass Hekate, worin ich eine andre Auffassungsform derselben Göttin erkannt habe, mit den Kabiren in Verbindung gebracht wird (Strab. X p. 472); dass aber der Cultus der Kabiren, welcher namentlich auf Lemnos und den anderen thrakischen Inseln Statt fand, semitischen Ursprungs war, scheint allgemein anerkannt. Nach Bochart und Kiepert (Lehrb. d. alt. Geogr. & 299) sind sogar die Namen Afuvog und Sapoz (Os14xn) semitisch. In der Verehrung der Zerona enthiillt sich uns also ein merkwiirdiger culturgeschichtlicher Zusammenhang weit getrennter Völker und Zeiten. Eine in uralter Zeit unter den Semiten Asiens entwickelte mythische Gestalt wird von den Tyrrhenern der griechischen Inseln und Kiistenstriche, friiher, wie es scheint, als von anderen indogermanischen Ståimmen Europas, aufgenommen und von ihnen aus wieder weit iiber Sud- und Mitteleuropa ver- breitet. Wie die Tyrrhener, vor den Kåmpfen bei Marathon und Salamis, auf Lemnos die mit dem Sonnengotte verbundene Zerona verehrten. so wurden noch unter den römischen Kaisern Altåre und Bilder demselben Götterpaare von römischen Soldaten gallischer Herkunft am Rhein und an der Mosel errichtet. Ich habe nach sicheren geschichtlichen Voraussetzungen angenommen, dass die hier behandelten lemnischen Inschriften in der Sprache der tyrrhenischen Pelasger abgefasst sind. Meine Deutung hat erwiesen, dass diese Sprache wesentlich dieselbe wie die etruskische ist, dass sie als eine altertiimliche etruskische Mundart bezeichnet werden kann. Ehe ich weiter gehe, muss ich einer möglichen Einwendung 48 SOPHUS BUGGE. [No. 6. entgegnen. Man könnte meinen, dass das hier behandelte Denkmal von italischen Etruskern herriihrte, welche sich auf Lemnos angesiedelt håtten und von den tyrrhenischen Pelasgern verschieden wåren. Hierauf erwiedere ich Folgendes: Der Altar, dessen Weihinschrift wir hier lesen, wird ,der Altar der Hephaestier* genannt, und dieser Altar wird der in Myrina verehrten Zerona geweiht. Die Sprache, in welcher die Inschriften ab- gefasst sind. muss also die Sprache der Hauptbevölkerung der Insel sein. Nun stammt das Denkmal, wie schon die Schrift beweist, aus dem 6ten Jahrhunderte. Damals wohnten nach den Zeugnissen der Alten die tyrrhenischen Pelasger auf Lemnos. Die Sprache unserer Inschriften ist also die Sprache der tyrrhenischen Pelasger. Nach Thukydides waren die tyrrhen- ischen Pelasger, welche auf Lemnos wohnten, dasselbe Volk wie das in Thrakien wohnende Volk desselben Namens. Dies wird durch unsere Inschriften beståtigt. Denn wie die Zerona nach der Inschrift b in Verbindung mit dem Sonnengotte auf Lemnos verehrt wurde, so die Zerynthia mit Apollo in Thrakien. Und der Familienname sialyviz, welcher bei zwei Personen auf unserem Denkmale vorkommit, ist mit thrakischen Namen analog und scheint thrakisechen Ursprungs. Auf Stammesgemeinschaft der lemnischen Pelasger mit den thessalischen deutet vielleicht der Umstand, dass die in Myrina verehrte Zerona die vamalische Göttin genannt wird, wodurch angegeben scheint, dass ihr Cultus aus Homole in Thessalien iiberföhrt war. Ich bleibe also bei der Behauptung stehen, dass das Denkmal nicht von Etruskern, die von der Hauptbevölkerung der Insel verschieden wåren, stammt. Allein eine andere Frage, die ich im Folgenden beantworten werde, ist die, ob die pelasgischen Tyrrhener der Insel Lemnos aus Italien stammten. Meine Deutung hat erwiesen, dass die tyrrhenische Sprache von Lemnos wesentlich dieselbe wie die Sprache der Etrusker war. Ich fasse hier die sprachlichen Tatsachen unserer Inschriften, aus welchen dies hervorgeht, kurz zusammen. 1) Im Tyrrhenischen werden ebenso wie im Etruskischen 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 49 urspriingliche Tenues sowohl im Inlaute als im Auslaute aspirirt: nagod aus * nepot. evisdo, sialyviz, sialyvei. Daneben ist das k unaspirirt im tyrrh. aker wie im etr. akil. 2) Entziehung des Hauches ist im tyrrh. eptezio eingetreten, wie in etr. epestal, sispes u. m. In eptezio ist, wie oft im Etr,, auch der anlautende Hauch aufgegeben. 3) h ist in dem tyrrh. Lehnworte haralio wie in dem etr. | Lehnworte hamoQiar Vorgeschoben. 4) Inlautendesv kommtnach einer Aspirata im tyrrh. sialyviz wie im Etr. vor. 5) Mit der auslautenden (Consonantenverbindung -em im tyrrh. marazm Vvergleiche man etr. cemulm, tuel, acazr, tesns', ledms. | 6) Anlautendes d ist vor : zu & in tyrrh. wai, (ar-)eto, 2ia2z1 Wie in etr. ztumide, zivas assibilirt. 7) Intervocales m ist im Tyrrh. nach einem unbetonten Vocale zu v in tav, tov- und wahrscheinlich in ev-, mav geworden. tnBevya. scheint denselben Lautwandel fir das Etr. nachzuweisen. 8) Urspriingliches 0 ist im Tyrrh. wie im Etr. zu a geworden (im Tyrrh. jedoch nicht vor auslautendem m): vamalasial, maraz, vielleicht auch in aviz, avi. 9) Unbetontes a, das den Auslaut des Stammes bildete, ist im tyrrh. arzto, d. h. ar-2zto0, wie in etr. mus, marmis, ausgefallen. 10) Der tyrrh. Nominativ napoY ist von einem masculinen t-Stamme ohne die Nominativendung s gebildet, wie etr. zila9 amind u. å. 11) Die masculinen Ståmme auf -aie (-ato0) bilden im Tyrrh. wie im Etr. den Nom. sg. auf -aie : holaie, spåter -ai: aomai. 12) Gen. sg. fem. (zugleich, wie die Genetive iiberhaupt, mit dativischer Function) auf -al im Tyrrb.: vamalasial, wie im Etr. : falasial, meclasial. 13) Gen. sg. fem. auf -dl : tyrrh. morinail, wie etr. acril, puil. 14) Gen. sg. m. auf -ale : tyrrh. pokiasiale, wie etr. lardale, slicale. 15) Gen. sg. m. im Tyrrh. auf -e": 2iazt, holaiezi; im Etr. | auf -s%, siidetr. -si: alednasi, hulymiesi. Vid.-Selsk, Forh. 1886. No. 6. 4 50 SOPHUS BUGGE. [No. 6. 16) Locativ auf -9 im Tyrrh.: zeronaid, wie etr. in farynald u. m. 17) Enklitische Partikel -m ,und* im Tyrrh. wie im Etr. | 18) Das Siglum eines Vornamens tyrrh. 2; etr. s, 8. 19) Der Vorname wird im Tyrrh,, wie im Etr., bald vor bald nachgestellt. 20) Beamtentitel tyrrh. maraz vgl. etr. marvas, maru. 21) Tyrrh. aker verhålt sich zum gleichbedeutenden etr. aæil, wie etr. cver zu (tins'-Jceil. 22) Tyrrh. 2ivai ,deae*, 2io ,,deorum* vgl. etr. 2ivas, d. h. dis? 23) Tyrrh. ero-(narom) Vgl. etr. erus ,,der Sonnengott.* 24) Tyrrh. zerong = etr. zirna. 25) Tyrrh. tiz protonische Nebenform zum etr. e2. 26) Tyrrh. ma-v ,una cum* scheint mit etr. ma-y ,unus* verwandt. 27) Der Pronominalstamm t0- Fem. tå- wird im Tyrrh. wie im Etr. als eigentliches Demonstrativ ,,dieser* angewendet.1) Durch die oben verzeichneten Ubereinstimmungen zwischen dem Tyrrhenischen, wie es in den lemnischen Inschriften vorliegt, und dem Etruskischen, ist, wie mir scheint, unwiderleglich be- wiesen, dass die tyrrhenische Sprache der lemnischen Inschriften wesentlich dieselbe wie die Sprache der in Italien gefundenen etruskischen Inschriften ist. Die tyrrhenische Sprache der lemnischen Inschriften ist altertiimlicher als die Sprache der gewöhnlichen clusinischen und perusinischen Inschriften. In Betreff der Altertiimlichkeit steht dieselbe ungefåhr auf derselben Stufe wie die der åltesten Grab- schriften aus Volsinii veteres und die der åltesten etruskischen Ge- fåssinschriften. Die Sprache der lemnischen Inschriften ist voll- vocaliseh. Wir finden hier keine starke Consonantenhåufungen; nur der Auslaut von marazm (wo m wWwohl sonantisch ist) erinnert an Schreibungen der spåteren etr. Inschriften. So ist in seronai 1) Ausserdem stimmt das Tyrrheniscehe mit dem Etruskischen bei vielen sprach- lichen Erscheinungen iiberein, bei welehen auch die italischen Sprachen von jenen nicht abweichen. Diese Ubereinstimmungen fihre ich im Folgenden an, wo ich den Beweis dafiir liefere, dass die tyrrhenische Sprache wie die etrus- kisehe indogermanisch ist. 1886. | DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 51 gegen etr. zirma F. 2494 bis, in nagod gegen etr. mefts G. 799, mefts' F. 2033 bis Ea und Eb der urspriingliche Vocal erhalten. Altertiimlich ist ferner der Diphthong ai, namentlich in den Dativformen zeronai, zivai, im Locative arai. Man vergleiche den etr. Dativ eeraisi in der altertiimlichen Inschrift F. 2404, wo ein Enklitikon -s% angetreten scheint. Vielleicht ist etr. Jupitai F. 315 Dat. sg. fem. Auch Anderes könnte man in dieser Verbindung nennen, z. B. die Endung -om von eronarom, das -v von tav, tov, die Nomi- nativbildung ohne s in nagod, u. S. W. aker scheint mir åltere Form als etr. akil; maraz (ohne v) urspriinglicher als etr. marvas. Fir ,statua* ,signum* haben die etr. Inschriften ein anderes Wort (/leres') als narom, das hier b 2—3 sich findet. Dass Manches, was in den lemnischen Inschriften vorkommt (80 mav, evisvyo, tiz), in den etr. Inschriften Italiens bisher nicht nachgewiesen ist, mag auf liickenhafter Uberlieferung des Etrus- kischen beruhen. I Einige Abweichungen der lemnischen Inschriften von den etruskischen sind nur graphisch und beweisen nicht verschiedene Aussprache. Dies gilt fir das tyrrh. 2 im Gegensatz zum etr. s' oder s. Im Etr. selbst wechseln s' und s mit 2 (De.- Mill. II, 431 f.; Pauli St. V, 19—25). In den gewöhnlichen etr. Inschriften kommt o nicht vor; w wird fir urspriingliches u und fiir urspringliches o geschrieben. Umgekehrt findet sich « nicht in den lemnischen Inschriften; o ist hier fiir ursprimgliches o und fiir urspriingliches u geschrie- ben. Ich vermute, dass dieser Unterschied nicht allein (wenn auch zum Teil) ein graphischer war, da das griechische Mutteral- phabet beide Zeichen hatte, und dass die Aussprache dieser Vocale im Tyrrhen. eine andere war als im Etruskischen. Jedoch «kann der Unterschied nicht sehr erheblich gewesen sein. Denn dass ein o-Laut dem Etruskischen nicht fehlte, wird durch frontac F. 69 (De. Fo. VI, 27) und durch vetlvnoa auf einer Miinze von Vetulonia erwiesen. Und dass etr.u in vielen Wörtern vom lat. o wenig verschieden klang, erhellt daraus dass in A* 52 SOPHUS BUGGE. [No. 6. lateinisch geschriebenen etr. Namen und in lat. Namen, die dem Etr. entlehnt sind, o oft dem etr. w entspricht. Da ich das Verhåltniss der tyrrhenischen Sprache, wie dieselbe in den lemnischen Inschriften vorliegt, zur etruskischen besprochen habe, scheint es zweckmissig, hier eine Bemerkung iiber das Verhåltniss der lemnischen Schrift zur etruskischen zu machen. Beide Schriftformen gehören derselben griechischen Hauptgruppe, der ,westlichen*, an, allein es scheint keine unmit- telbare Verbindung zwischen ihnen zu bestehen. Das in den lemnischen Inschriften angewandte Alphabet ist nicht wie das etruskische chalkidischen Ursprungs. Es weicht von diesem namentlich in Betreff des I ab, welches (von rechts nach links veschrieben) etruskisch und chalkidisch V ist, lemnisch dagegen, wie z. B. in den ålteren Inschriften von Phokis, 1. Die tyrrhenische Sprache der lemnischen In- sehriften, welche wesentlich dieselbe wie die etru- skische ist, gehört dem indogermanischen Sprach- stamme an. Dies wird nach meiner Ansicht durch die folgenden Griinde bewiesen: 1) Als Endung des Nomin. sing. masc. erscheint in den lemnischen Inschriften >, das wahrscheinlich wie ein tönendes s aus- gesprochen wurde : sialyviz (neben dem Dative sialyvei) Name, von einem :- Stamme; aviz (Praenomen neben dem Dative av: Nomen) von einem :0- Stamme; maraz, Appellativ, von einem Stamme auf -å, urspriinglich -0. Dies & entspricht der indogerm. Nominativendung -s. Von Ståmmen auf -o sind analog die Nomina- tivformen altlat. Clodis, osk. stenis, paelign. alafis u.s. w. gebildet. Auch im Etruskischen findet sich -s als Nominativendung, und zwar nicht nur bei Namen. Daneben kommen tyrrh. und etr. Nominative sg. m. ohne -g, -s Vor: tyrrh. nagov (dagegen etr. nefts), wie ahd. nefo; etr. zilad, amind U. m., wie messap. dazet. Die Nominative tyrrh. holaie, aomai, etr. avile, creice U. 8. W. sind formell Vocative (lat. Aule u. S. W.). på 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 53 2) Dat. sg. fem. auf -at tyrrh. 2ivai, zeronai, wie altlat. Loucinai, osk. deivai u. S. W. Vgl. etr. ceye Dat. von ceya, Jaure Dat. von Vaura. 3) Dat. sg. auf -et tyrrh. sialyvei, neben dem Nomin. sialy- viz, Von einem :- Stamme, etr. arttimi, Vgl. gr. tr, lat. wurbi, altlat. urdet, osk. futrei, umbr. sakre. 4) Dat. sg. m. tyrrh. avi, neben dem Nomin. aviz, von einem Stamme auf -?o, etr. tsimindu pitimie; Vgl. umbr. sansi, sansii, sansie. | 5) Loc. sg. fem. auf -at tyrrh. arai wie altlat. Romai. In etr. hes'mi (zum umbr. Stamme fesna-), tudi (zum lat. totus) findet Deecke Locative sg. fem. 6) Gen. pl. masc. auf -o Von o- Ståmmen: tyrrh. (ar-)eio, haralio, eptezio wie altlat. Romano, umbr. atiersio. Im etr. eterau sieht Deecke einen Gen. pl. 7) Acc. sg. m. auf -m tyrrh. (tov)eronarom, wie im Indoger- manischen. Im Etrusk. ist -m, -n als Endung des Acc. sg. und des Nom. sg. neut. namentlich in einsilbigen Pronominalformen erhalten, jedoch, wie es scheint, zuweilen auch sonst. 8) Locat. sg. auf -V tyrrh.zeronaid, etr. tarynald, etr. auch -04, -ti : tarynaldi, celati, Vgl. gr. olxodt. 9) ADbl. sg. auf -o tyrrh. (ev-)isdo wie lat. sto. Auch im Etr. hat man Ablativformen erkannt. 10) Motion tyrrh. in tov(eronarom) Acc. sg. m. neben tav Ace. sg. f.; (ar)zio Gen. pl. m. neben z2ivai Dat. sg. f., wie lat. istum neben istam, deum Gen. pl. neben deae. 11) Das Suffix -asie (-4si0) masc., -asia fem. in tyrrh. vama- lasial, pokiasiale, etr. falasial, ceyasie, ceyase U. S. W.; Vvgl. umbr. plenasier, osk. purasiai, lat. viarius, messap. oibaliahiaihi. 12) Das feminine Suffix -ona des tyrrh. zeronai, des etr. pvpvnal. Vgl. lat. Pomona, Bellona, Bubona u. 8. W.; gallo- lat. Nemetona, Rittona u. m. 13) Der indogerm. Pronominalstamm fo-, fem. fa- in tyrrh. tov(eronarom), tav, etr. ta. 14) Das tyrrh. Pronomen is9o (wenn meine Deutung richtig ist) Vgl. lat. isto-, umbr. estu-, etr.-osk. Acc. sg. fem. estam. 54 SOPHUS BUGGE. [No. 6. 15) Die tyrrh. Pråposition em in evisto aus * em-isto, etr. in, Vel. lat in, gr. &v U. S. W. 16) Die tyrrh. Pråposition mav (una cum) vgl. dor. aud. Verwandt ist etr. may (unus), vgl. kret. æp.axte. 17) Tyrrh. mavov, nepos, etr. nefts. Vgl. lat. mepos, ahd. nefo, ind. napat u. 8. W. 18) Tyrrh. arai, in ara, arz(t0), etr. aras'a; Vgl. lat. ara, osk. Nom. pl. aasas, umbr. asa. 19) Tyrrh. 2ivai Dat. (divae, deae), 2i0 Gen. pl. (deum), etr. 2ivas Dat. pl.? (dis); vgl. lat. dwvus, deus, osk. deivai, ind. deva-s u. 8. W. 20) Tyrrh. mara», etr. marvas, maru, Vgl. umbr. maru. Jedoch konnte das umbrische Wort dem etruskischen entlehnt sein. 21) Tyrrh. narom Accus. ,Bildsåule* ,Statue*, vel. gr. avna, Wovon das synonyme avdsrxe, ind. Stamm mar-, Nom. må, wovon mnara-s, das Schachfigur bezeichnen kann; sabino-lat. nero. 22) Tyrrh. ero(marom), etr. erus, Sonnengott, vel. umbr. ereclum, kleiner Altar, erus ,quod dis datur peractis saeris*, den mars. Götternamen erine (Dat. m.). 23) Tyrrh. tiz ,und* ,und zugleich*, protonische Nebenform zum etr. cz. est. Vgl. gr. &t, lat. et, ind. ati, und wegen des -z vgl. lat. abs, ex, osk. ag, gr. $å, av, altpers. patish, ind. mis Uu. 8. W. 24) Das Suffix -er vom tyrrh. aker (etr. akil) neben dem etr. Verbum acasce vgl. lat. opus operis, veter neben vetus. 25) Das Siglum des Praenomens tyrrh. &, etr. s', s, voll ausgeschrieben etr. s'edre, sedre, welches Pauli zuerst mit ital. Sertor zusammengestellt hat. 26) Das Praenomen tyrrh. aviz, Dativ als Nomen avi, = ital. Qvius oder = Avius. 27) Die Genetivendung tyrrh. -2zi (holaiezi, 2iazi), etr. -s%, -si (hulymicsi u. 8. w.), die, wie es scheint, der messap. Gene- tivendung (:-)4i entspricht. Die tyrrhenische wie die etruskische Sprache steht den italischen Sprachen weit nåher als dem Griechischen oder irgend einem anderen Gliede des - 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 5D indogermanischen Sprachenkreises. Dies geht aus dem Vorhergehenden hinlånglich hervor, so dass eine Zusammen- stellung des Beweismateriales hier unnötig sein diirfte. Jedoch seheint es mir weniger richtig, das Tyrrhenische und das Etruski- sche der italischen Sprachengruppe ohneweiters einzuordnen. Denn erstens steht das Tyrrhenische wie das Etruskische bei einzelnen Spracherscheinungen dem Griechischen oder anderen indoger- manischen Sprachen nåher als dem Italischen; zweitens haben sich im Tyrrhenischen wie im Etruskischen viele Figentiimlich- keiten entwickelt, die sich in keiner anderen indogermanischen Sprache wiederfinden. Ich stelle hier zusammen, was sich aus den lemnischen Inschriften gegen die Bezeichnung des Tyrrheni- schen als einer italischen Sprache anfihren låsst: 1) Die Pråposition mav steht dem dor. xpå nåher als den verwandten italischen Wörtern (simul u. 8. W.). 2) Die Pråposition mav wird wie gr. æy.x mit dem Dative verbunden. 3) Der Locativ auf -9 (szeronaid) steht sowohl lautlich als begrifflich griechischen Locativen auf -0: (o0txo00t) nåher als itali- schen Formen.)) 4) Die masculine Nominativbildung nap0v ohne s ist von den italischen Sprachen aufgegeben, wåhrend das Messapische masculine Nominative auf ? hat*). 5) Die in navov, evisdo, sialyviz hervortretende Aspiration hat in den celtischen Sprachen nåhere Analogie als in den italischen. 6) Dasselbe gilt von dem aus m entstandenen vin tav arzio, toveronarom, evisdo, mav. 1 Ich habe an eine andere Verbindung gedacht, nåmlich dass die tyrrh. und etr. Formen auf-V den altiat. Ablativformen auf -d entspråchen, und dass die etr. Formen auf -V; aus der Ablativendung -d mit der Postposition -in zu erklåren wåren, Allein hiergegen spricht die erhaltene Casusendung in ze- ronail, wåhbrend das d in ev-isVo abgefallen ist. Auch wåre es schwer zu erklåren, warum der lange Vocal vor dem ablativisehen -9' herausgedrångt wåre. | ?) Ieh fibre hier nicht an, dass der Stamm von zeronaig wie ”Hpootov und der Stamm von morinail wie Kuonvatog gebildet ist; denn diese U berein- stimmung kann auf Entlehnung beruhen, 56 SOPHUS BUGGE. [No. 6. 7) Die Genetive auf -2i (holaiezi, 21421) haben im Italischen keine Analogie, entsprechen dagegen, wie es scheint, messapischen Genetiven auf -Ai. 8) Die Genetive vamalasial, morinail, pokiasiale sind dem Tyrrheno-Etruskischen eigentiimlich. Am richtigsten ist daher nach meiner Ansicht das Tyrrhenische mit dem Etruskischen als ein eigenes Glied der indogermanischen Sprachenfamilie zu be- trachten, allein dies Glied steht im ganzen zu den italischen Sprachen in der nåchsten verwandtschaftlichen Beziehung. Die Sprache der lemnischen Inschriften und die Sprache der etruskischen Inschriften Italiens fassen wir am besten unter dem Namen ,das Tyrrhenische* zusammen. Aus dem Verhåltniss der lemnischen Sprache zu der etruski- schen und aus dem Auftreten einer und derselben tyrrhenischen Sprache einerseits auf Lemnos, andererseits in Italien sind meh- rere wichtige Folgerungen zu ziehen. 1. Da ich die tyrrhenische Sprache der lemnischen Inschrif- ten im Vorhergehenden als eine altertiimliche etruskische Mund- art nachgewiesen habe, so ist damit zugleich dargetan, dass die Etrusker oder Tyrrhener Italiens dasselbe Volk wie die tyrrhenischen Pelasger von Lemnos waren)). 2. Wir haben allen Grund anzunehmen, dass die tyrrhen- iscehe Sprache, welche wir aus lemnischen und italischen In- schriften kennen lernen, die Ursprache der Tyrrhener war, denn die eigentiimliche Entwickelung derselben im Gegensatz zu allen verwandten Sprachen verbietet die Annahme, das diese Sprache von irgend einem Nachbarvolke iibertragen sei. Die Folgerungen, welche fir die tyrrhenische Sprache gewonnen werden, sind 1) Dass die italischen Tyrrhener von den griechisehen nicht verschieden waren, nehmen von den Neueren u. å. Lepsius und, bei einer anderen Auffassung des etruskisehen Volkes, K, 0. Miiller an. Neuerdings hat P. 0. Schjött (,Etruskernes herkomst* in ,Nyt Tidsskrift*, Kristiania 1886, S. 35 fl.) mit wesentlich denselben Griinden wie K, 0. Miller die Identitåt der westlichen und östlichen Tyrrhener behauptet. 1886. DER URSPRUNG DER ETRUSKER. ST daher auch fir das Volk der Tyrrhener, dessen Umfang ich jedoch nicht bestimme, bindend. Die von den Etruskern nicht verschiedenen Tyr- rhener warenalsoeinindogermanisches,denItalikern am nåchsten veriwandtes Volk. Sie schwårmten in alter Zeit auf dem griechischen Meere und an den Kiisten desselben weit umher und kamen vielfach mit asiatischen, semitischen Völkern in Beriihrung, allein die tyrrhenisch-etruskische Sprache beweist unwiderleglich, dass man die Tyr- rhener oder Etrusker nicht als ein in eigentlichem Sinnemorgenlåndisches Volkbetrachtendarf. Dieselben waren nicht Asiaten, wenn die Sprache auch nicht die Annahme verbietet, dass sie sich zum 'Teil an der asiatischen Kiiste niedergelassen haben können. Sie waren weder Semiten noch Mongolen, sondern indogermanischer Herkunft'). Auch nicht in dem Sinne können die Tyrrhener als ein morgenlåndisches Volk bezeichnet werden, dass sie aus Lydien als die letzten der Indoger- manen nach Europa gelangt sein sollten. Eine solche Auffassung liesse sich mit dem entschieden europåischen Charakter der tyrrhenischen Sprache und der nahen Verwandtschaft derselben mit dem Italischen nicht vereinigen. 3. Die Sprache der lemnischen Inschriften steht der etrus- kischen Sprache Italiens entschieden nåher, als es bei so weiter Entfernung zu erwarten wåre, wenn die Ubereinstimmung nur auf alter Stammesgemeinschaft beruhte. Mehrere der in beiden Sprachformen hervortretenden Erscheinungen gehören einer weit vorgeschrittenen Entwickelung der Sprache an. Dies nahe 1) Neuerdings hat Centerwall (in Nordisk Tidsskrift utgifven af Letterstedtska Föreningen 1886) die Etrusker als ein rein orientalisehes Volk bezeichnet, dessen urspriingliche Heimat er in Hochasien sucht. P. 0. Schjött (ang, Abh.) sieht in den Etruskern ein rein asiatisehes Volk, dessen Heimat er nach der Erzåhlung Herodots in Lydien findet. , Der Gedanke wird*, be- merkt er, ,zunåchst auf die Hittiten hingefihrt.* Er vermutet in den Rutennu der ågyptiscehen Denkmåler, welche nach Chabas den Assyriern und Babyloniern entsprechen, die Stammvåter der griechischen Tyrrhener und der italisehen Etrusker, der Rasennae, Dies Alles wird durch die Sprache der Tyrrhener und der Etrusker widerlegt. 58 SOPHUS BUGGE. [No. 6. Verhåltniss zu dem Etruskischen macht die Annahme notwendig;, dass noch im 6ten Jahrhunderte, aus welchem das lemnische Denkmal stammt, Verbindungen zwischen den italischen und den griechischen Tyrrhenern Statt fanden, dass diese Ståmme nicht nur éiner Wurzel entsprungen waren, sondern dass sie noch im 6ten Jahrhunderte, obgleich an weit von einander getrennten Orten sesshaft, ein und dasselbe Volk bildeten. 4 Wie ist nun das Verhåltniss dieser Ståmme zu einander historiseh aufzufassen? Diese Frage låsst sich nicht durch die Sprache allein beantworten, und ich gehe hier absichtlich allen Fragen aus dem Wege, zu deren Beantwortung die Inschriften und die sprachlichen Verhåltnisse derselben nichts beitragen. Wenn jemand eine gemeinschaftliche Heimat der italischen und der griechischen Tyrrhener etwa im Norden Griechenlands annåhme, wiirde dies, wie schon gesagt, zur Erklårung der grossen Åhn- lichkeit der lemnischen Sprache mit der åltesten uns bekannten etruskischen nicht geniigen. Die Wege, welche die sriechischen Tyrrhener mit den italischen verbinden, filhren also, wenn ich mich nicht irre, ilber die weite See hin zu einer Zeit, als die tyrrhenische Figentiimlichkeit in Sprache und Cultur bereits unverkennbar entwickelt ist. Wir stehen, meine ich, vor den folzenden Alternativen: Entweder stammt das etruskische Volk Italiens von griechischen Tyrrhenern, die sich auf ihren Schiffen nach dem westlichen Meere hinauswagten und in Etrurien eine neue Heimat fanden, oder aber die griechischen Tyrrhener sind etruskische Seefahrer, die aus Italien gekommen sich auf Inseln und an Kiisten des griechischen Meeres festgesetzt haben, ohne jedoch ihre Verbindungen mit dem Mutterlande völlig aufzugeben. Wenn wir zwischen diesen Alternativen zu wåhlen haben, wird uns eine nåhere Uberlegung lehren, dass das erste unstatt- haft ist. Schon in den åltesten Zeiten, von denen die schriftlichen Berichte erzåhlen, scheinen die Etrusker Italiens als ein nicht nur zur See sondern auch zu Lande michtiges, in zahlreicher Menge zusammenwohnendes und dabei weit verbreitetes Volk aufzutreten. Die griechischen Tyrrhener hausten dagegen nach 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 59 den in den Schriften der Alten zerstreuten Nachrichten in vielen von einander getrennten Schwårmen vorzugsweise auf Vorge- birgen, Inseln und an Kiistenstrichen, ohne, wie es scheint, von einem griechischen Binnenlande auszugehen. Allein in solchen Schwårmen kann man den Ursprung jenes sesshaften Volkes schwerlich suchen. Auch darf man gewiss nicht das erste Auf- treten der Etrusker in Italien in so spåte Zeit verlegen, wie man dies tåte, wenn man sich das Volk schon lange Zeit vor seiner Einwanderung durch iiberseeischen Verkehr beeinfiusst vorstellen wiirde. Endlich wåre, wenn man die italischen Tyrrhener von den griechischen herleitete, die grosse Åhnlichkeit der lemni- schen Sprache mit der der åltesten etruskischen Inschriften sehr auffallend, weil das einigende Band, welches die Sprache der getrennten Ståmme zusammenhalten könnte, dann fehlte. Diese Ähnlichkeit setzt ein Culturcentrum voraus, wo der Hauptteil des Volkes zusammen wohnte und von wo aus derselbe auf die ge- trennten Ståmme zusammenhaltend wirkte. Nach dem hier entwickelten scheint mir also nur eine Auf- fassung möglich. Die lemnischen Tyrrhener und andere griechische Tyrrhener, welche mit diesen zusammengehören, sind aus Etru- rien, wie die Wikinger des Mittelalters aus Scandinavien, her- ausgeflogen..) Thukydides sagt, dass die tyrrhenischen Pelasger, welche noch zu seiner Zeit am Athos wohnten, demselben Volke an- gehörten wie die, welche friiher auf Lemnos und in Attika ge- wohnt hatten. Auch die lemnischen Inschriften sprechen, wie ich dies im Vorhergehenden begriindet habe, durch den Cultus der mit Zerynthia identischen Zerona und durch den Namen Sialchviz för Verbindungen zwischen Thrakien und Lemnos. Pelasger-Tyrrhener erscheinen bei den Alten nicht nur auf 1 Jeh håtte daher im Vorhergehenden (S. 12 bei naPo9 und S. 13 f.) fir die wegen des ganzen Charakters der Sprache, wie mir scheint, unzweifelhafte Urspriinglichkeit etruskiseher Wörter und Casusformen nicht das Vorkommen derselben bei den östlichen Tyrrhenern als ein entscheidendes Moment her- vorheben sollen. 60 SOPHUS BUGGE. [No. 6. Lemnos, am Athos und in Attika, sondern auch an vielen anderen Punkten am aegaeischen Meere,!) u. åa. an der lydischen und karischen Kiste, und die Thalassokratie dieser Pelasger-Tyrrhe- ner im aegaeischen Meere wird in sehr alte Zeiten verlegt. Auf die schwierigen Fragen, ob alle diese Schwårme demselben Volke angehören und zu welcher Zeit sie rzuerst auftreten, gehe ich hier nicht ein, da die sprachlichen Verhåltnisse kaum einen nennenswerten Beitrag zu der Beantwortung derselben veben. 5. Obgleich das lemnische Denkmal bereits aus dem 6ten Jahr- hunderte stammt, zeigt die tyrrhenische Sprache desselben mehrere zugleich im Etruskischen vorkommende Eigentimlichkeiten, welche dieselbe von dem urspriinglichen indogermanischen Typus weit entfernen. So die Genetivformen auf -ale, -al, -tl. Starke Änderungen der urspriinglichen Consonanten sind hier bereits eingetreten: Assibilation, Aspiration, Ubergang eines inlautenden m in v. In den spåteren etruskischen Inschriften hat die Sprache einen im Vergleich mit den anderen altindogermanischen Sprachen noch mehr fremdartigen, fast modernen Charakter erhalten. Dieser Charakter hat mich friiher zu den folgenden Bemerkungen veranlasst: ,És kommt mir vor, als ob die Etrusker auf einer friihen Stufe ihres geschichtlichen Daseins einem iiberwåltigenden Einfluss cultivirter Nachbarvölker ausgesetzt worden seien* (Bei- tråge z. Erforsch. d. etr. Spr. I. S. XI). dJetzt erklårt sich diese eigentiimliche Entwickelung der tyrrhenisch-etruskischen Sprache am natiirlichsten daraus, dass die Tyrrhener weit friiher als ihre italischen Nachbarstimme umherschwårmten, wo sie sich mit alten Culturvölkern vielfach beriihren mussten. In kleineren, weit von einander getrennten Haufen besetzten die Tyrrhener Inseln und Kiistenstriche, wo sie zum Teil neben Hellenern wohnten. Allein auf den thrakischen Inseln und sonst vielfach im Osten und Westen stossen sie zugleich mit grundverschiede- nen, namentlich semitischen Ståmmen zusammen, deren vielseitig ausgebildete Cultur und seit alter Zeit eigentiimlich entwickelten 1 Siehe Mill,-De. Etr. I, 78. 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 61 religiösen Vorstellungen auf die Tyrrhener einen dauernden Ein- fluss ibten. Unter diesen Verhåltnissen mussté die tyrrhenische Sprache rascher, als bei einem ruhigen und fest geschlossenen Leben des Volkes der Fall wåre, sich von den Sprachen der nåchsten Verwandten entfernen und in einer eigentiimlicheren Entwickelung fortleben. Wie die nordisehen Sprachen sich nach dem Eintreten der Wikingerziige auffallend rasch von den anderen germanischen Sprachen entfernt und damals zuerst ihre volle Individualitåt entfaltet haben, so erklårt sich der eigen- tilmliche Charakter der etruskischen Sprache hauptsåchlich aus dem in friher Zeit eingetretenen bewegten Leben des tyrrheni- schen Volkes. 6. Die Sprache der Lemnier und gewiss auch anderer am øriechischen Meere wohnenden Tyrrhener war also aus der etruski- schen Sprache Italiens hervorgegangen, bildete mit dieser ein eigenes Glied des indogermanischen Sprachenkreises, welches den im engeren Sinne italischen Sprachen am nåchsten stand und dessen eigentiimliche Entwickelung hauptsåchlich aus dem seit alter Zeit stark bewegten Leben des etruskischen Volkes zu er- klåren ist. Die Etrusker sind nicht ein Mischvolk, wie K. O. Miller meinte, in Italien durch die Vereinigung der aus dem Osten ein- wandernden pelasgischen Tyrrhener mit den im nördlichen Apen- nin sitzenden, den ibrigen italischen Völkern fern stehenden Rasenern entstanden. Die etruskische Sprache Italiens ist auch nicht, wie Lepsius meinte, eine Mischsprache, welche in Italien dadurch entstand, dass die pelasgische, der hellenischen am nåch- sten verwandte Sprache der tyrrhenischen FEroberer durch die Sprache der unterdriiekten Umbrer zerstört wurde. Hiermit soll der Einfluss der umbrischen Sprache auf die etruskische nicht geleugnet werden. Allein das Etruskische scheint umgekehrt auf das Umbrische stårker gewirkt zu haben. Hierdurch erklårt sich die Tatsache, dass das Umbrische im Vergleich mit der etymologisch durchsichtigen und harmonischen Sprache der Sam- niter wenig altertiimlich und fest, zum Teil fast verwildert ist: viele Consonanten, die das Oskische im Auslaute erhalten hat, 62 SOPHUS BUGGE. [No. 6. sind im Umbr. abgefallen oder schwankend; namentlich bei den Consonanten sind starke Lautånderungen eingetreten, welche zum Teil den anderen italischen Sprachen fremd sind, allein sich im Etruskischen wiederfinden. 7. Das Licht, welches von dem lemnischen Denkmale auf die etruskische Sprache fållt, beriihrt nach der oben gegebenen Darlegung nicht unmittelbar die Frage von der Einwanderung der Etrusker in Italien. Allein wenn die etruskische oder tyrrhe- nische Sprache sich als den italischen am nåchsten verwandt erweist, jedoch so, dass dieselbe sich hie und da nåher mit dem Griechischen beriihrt, zuweilen auch mit dem Messapischen, dem Celtischen oder, wie ich anderswo angedeutet habe, mit den slavo-baltischen Sprachen, dann gestattet dies kaum eine andere Annahme, als dass die Etrusker, noch nicht zu einem Cultur- volke entwickelt, aus dem Nordosten in Etrurien eingewandert sind. 8. Die Tyrrhener, welche Lemnos bewohnten, wurden von den Alten als Pelasger bezeichnet. Unsere lemnischen Inschriften sind also pelasgisch. Zum ersten Male wirft hier die Sprache ihr helles Licht auf das råtselhafte Volk der Pelasger. Die lemnischen Pelasger waren also nicht, wie man sie in neuerer Zeit!) bezeichnet hat, ,gut griechische Pelasgioten.* Ihre Sprache war vielmehr von der hellenischen so verschieden, dass Thukydides dieselbe mit vollem Recht als barbarisch be- zeichnet. Gleichwohl gehörten sie mit den Italikern und den Hellenen zu derselben grossen europåischen Völkerfamilie. Damit ist die Ansicht, wonach såmmtliche Pelasger Semiten gewesen sein sollen, als irrig nachgewiesen. Da die lemnischen Tyrrhener, welche von den Etruskern nicht wesentlich verschieden waren, von den Alten als ,Pelasger* bezei- chnet wurden und da , Pelasger* Nordgriechenland in ihrer ganzen Breite einnahmen*), könnte jemand darnach die Heimat der Etrusker vor ihrer Wanderung nach Italien in die Nachbarschaft 1 Duncker Geschichte des Altertums VII (1882) S. 66. 2) Vgl, Lepsius ,Uber die tyrrh. Pelasger* S. 7. 1886.] DER URSPRUNG DER ETRUSKER. 63 dieser nordgriechischen Pelasger verlegen wollen. Allein die Grundlage einer solehen Annahme wiirde mir sehr unzuverlissig vorkommen, da es sich nicht verbörgen lisst, dass der Name ,Pelasger* bei den Alten iiberall denselben ethnographischen Begriff bezeichnet. Nachsechrift. Mein in der Sitzung am 2ten April gehaltener Vortrag war nicht zum Druck ausgearbeitet, woraus es sich erklårt, dass meine Abhandlung, wie sie hier vorliegt, von jenem vielfach abweicht, obgleich die Bestimmung der Sprache der Inschriften und die wesentliche Deutung derselben unveråndert geblieben ist. Abkiirzungen. F, E Fabretti: Corpus Inseriptionum Italicarum. F. Spl, I, II, IfI = Fabretti: Primo, Secondo, Terzo Supplemento. G. oder G. App. = Gamurrini: Appendice, Corss. — Corssen: Uber die Sprache der Etrusker. Mill, = Die Etrusker von K. 0. Miiller. Neu bearbeitet von W. Deecke. De. = Deecke, De, Fo. = Etruskiseche Forschungen von W, Deecke (I— VIL. Pa. St. = Etruskisehe Studien von Carl Pauli (I—V). Pa, Altit. St. = Altitalisehe Studien von Carl Pauli. Verf. Beitr. = Beitråge zur Erforschung der etruskisehen Sprache von S. Bugge. Erste Sammlung (4tes Heft der Etruskisehen Forschungen und Studien). Bezz, Beitr. = Beitråge zur Kunde der indogermanischen Sprachen herausgeg. von Å, Bezzenberger. Rh. M, = Rheinisches Museum, Neue Folge, Magl, — Die Bleiplatte von Magliano. Gedruckt 8. V. 1886. NDE fela a $14:8 MALI DIN Å AA [196 bol ØYbBYL IS UILykEL : En: Vb LIT mo kER Nye VIN: ATV NM TRASYIS FINN GET Ka LAIATT: SINPYFEHSJARED ea | AT 4 IL:0e$|1 FAI OI IA 47:92 NA TIAMII TATIL IABAJATA Nye Bidrag til Kundskaben om Karplanternes Ddbredelse i Norge A. Blytt (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger. No. 7. 1886) PS Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A, W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 LER Nye Bidrag til Kundskaben om Karplanternes Udbredelse i Norge. Af A. Blytt. (Fremlagt i Mødet den 14de Mai 1886). I Selskabets Forhandlinger No. 1 1882 har jeg meddelt endel nye Bidrag til Kundskaben om Karplanternes Udbredelse i Norge. I de følgende Blade agter jeg atter at meddele endel Fund, som er gjorte i de senere Aar. De trykte Bidrag, som er fremkomne i de sidste Aar, forbigaaes her. Jeg vil alene henvise til de af Norman i ,Archiv for Mathematik og Natur- videnskab for 1883* meddelte Ilagttagelser; S. Murbeck: Några anteckningar till floran på Norges sydvestra och södra kust i Nordstedts Botaniska Notiser 1885, (her anføres bl. a. den for vor Flora nye Trifolium micranthum Viv. fra Christianssand). V. Storm: Notitser til Trondhjems Omegns Flora (af Vid.-Selsk. Skrifter Thjem. 1886); Rud: Mjøesegnens Flora i Indbydelses- skrift til Eksamen ved Hamar offentlige Skole (Hamar 1884). Til alle dem, som har leveret Bidrag til nærværende Afhandling, dels ved at meddele mig OQpgaver, dels ved at sende pressede Planter, udtaler jeg herved min bedste Tak. Saasnart jeg ikke selv har seet Eksemplarer, anføres Finderen med et if. (2: ifølge). Mine egne Fund er som sædvanlig betegnede med et !. 1* 4 -- A. BLYTT. [No. 7. Equisetum litorale Kiihlew. Fr. herb. norm. fase. XITT n. 99. Tjøme: Treidene, i Mængde mellem opskyllet Tang (uden Frugt)! Ny for Norge. Polystichum Thelypteris Roth. OQnse: Dammyr, Slevik Gf. Ryan). Gjeleen! Stokkevand i Bamle! Midtgome pr.: Kragerø (E. Jørgensen). Tjeme: Kjynnemyren ved Gjersvaag (if. Bryhn). P. Oreopteris DC. Sillejord: Kivledal omtr. 1200" o. H.; Vinje: Jusstøl 2500—2700"' o. H.: beggesteds subalpin i Selskab med Blechnum Spicant (!). P. cristatum Roth. Bamle: Stokkevand (!) Romedal: Hørsand; Tjøme: Otterstig i flere Myre (if. Bryhn). Asplenium Adiantum migrum L. Mostere: Notlandsvaag, Mo- sterhammeren! Tysvær Præstegaard pr. Stavanger (Greve). A. viride Huds. Store Gode i Tysnes (B. Strøm)! Lifjeld ved Sand i Ryfylke (if. Kaalaas). A. Breymi Retz. Gjeleen: Stalsberget! Krokkleven, Grøn- bogen paa Næsodden (if. Bryhn). Raue, Torgauten (if. Ryan). Blechnum Spicant Roth. Sillejord 2500' o. H. paa Skorve, i Vinje ligeledes subalpin 2—8000' o. H.! Kamphaug 1 Nord- marken (Gartner Nevik). Bamle: Haukedalsvand, 600" over Van- det, ei lavere (E. Jørgensen). Skouger (stud. med. A. Holst). Hymenophyllum Wilsomii Hook. Udburfjeld ved Fossan pr. Lysefjord (if. Kaalaas). Botrychium ternatum (Thunb.) Sw. Eløen ved Laurkullen (R. Collett). Ophioglossum vulgatum L. Liden Holme meliem Sandefjord og Tønsberg Tønde (E. Jørgensen). OQnse: Slevik (P. Svendsen). Pilularia globulifera L. Stavanger Amt: Sogndalselv nær Sogndal (Fridtz). Isodtes lacustris Dur. Bamle: Haukedalsvand i Mængde med følgende (E. Jørgensen). 1. echinospora Dur. Onse: Skaarekilen (Ryan). Ringsaker: Ponsoset (if. Bryhn). Bamle: Gilittumkjern og Grobstokvand, Haukedalsvand, Sø nær Bunden af Fosingfjorden (E. Jørgensen). Sandsvær: Løvervand (E. Poulsson). Lycopodium inundatum L. Romedal: Haresje (if. Bryhn). 1886.] BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 5 Lister: Lushavn, Listeid (Fridtz). Glemminge: Smalmyr! Hvaleer: Kirkø (if. Ryan). Arendal: Saltere (Fridtz). Selaginella spinulosa A. Braun. Hvaløer: Asmale (if. Ryan). Holcus lanatus L. 3. argenteus (R. S.) Mostere! Kvin- herred: Bjelland! Setaria viridis P. de B. Mandal og Christianssand paa kun- stig Eng og Ballast (Fridtz). Ovre Froen (if. Bryhn). Bamle: Rundingen ved Haukedalsvand; Ottere; Lange paa Klipperne mod Langaarsund; Gomø ved Østgzome og Midtgome (E. Jør- gensen). Kjevangen pr. Son (H. Sverdrup if. E. Poulsson). : Tjøme: m. alm. i Agre og paa tørre Bakker, i næsten enhver Potetager (if. Bryhn). Catabrosa aquatica P. de ;B. Kragereen ved Fredriksstad, Råde (Ryan). Nevlungehavn (Fridtz). C. algida Fr. Dovre: Harbakhe: Lom: Suleims Storhe (if. Bryhn). Cinna arundinacea L. var. pendula A. Gr. Storelvdalen: Tronkbækken ved Evenstad (1000—1200' o. H.)! Ammophila arenaria Bl. Jæderen: Qgne, paa Flyvesand temmelig langt fra Søen! Hvaløeer: Asmale (if. Ryan). Corynephorus canescens P. de B. Lister: Nordhassel, Kjers- nes (if. Fridtz). Aira flexuosa L. — uliginosa. Jæderen: Vigrestad! Stav- anger: Mosevand! Trisetum flavescens P. de B. Boreen pr. Tvedestrand, i største Mængde paa en sidlændt Eng nær Seen, som det synes, ganske vildtvoksende (Tråen). Avena strigosa Schreb. Tjeme: Ormelet i Havreagre (if. Bryhn). Poa serotina Ehrh. Holmestrand: Hillestad! P. hybrida Gaud. Jarlsberg: Guldkronen! Skouger: Berg! Sande: Asken, Oreberg, mellem Holmstu og Bogen! Holme- strand: mellem Vallestad og Sand (if. Fridtz). Glyceria plicata Fr. Denne for vor Flora nye Græsart fandtes 1883 paa Gome mellem Langesund og Kragere paa en sumpig, nu delvis afgrøftet Eng, lidt syd for Gaarden Østgome i / p) 6 A. BLYTT. | [No. 7. temmelig stor Mængde paa et indskrænket Omraade (E. Jer- gensen). G. remota Fr. Storelvdalen: i Mængde mangesteds i Skovene ved Evenstad! G. procumbens Sm. Grimstad paa fransk Ballast (Tråen); Chria. paa Ballast ved Grenlien og mellem Fillipstad og Skjælle- bæk (if. Fridtz). Melica umiflora Retz: I Mængde ved Gaarden ØOstgome paa Gomøe nordom Kragere (E. Jørgensen). Færvik paa Tromø ved Arendal! Tjøme: Eidene og Otterstig (if. Bryhn). Cynosurus cristatus L. Chria.: Sinsen, indført paa ny og gammel Græsvold (Nøvik). Langesund! Arendal, Brevik, Lille- sand (Fridtz). Mostere! Godøesund! Festuca ovina L. 3 vivipara. Grimstad (if. Tråen). Lister (Fridtz). F. silvatica Vill. Krekling pr. Kongsbergbanen (E. Poulsson). Skouger (Fridtz); Sande (!), Falkensten (Fridtz) og Borrevandets Vestside (Thomle). Barkevik ved Helgeraa (Fridtz). Kragere: Uren under Lovisenbergheien (E. Jørgensen). F. elongata Ehrh. FI. D. t. 2761. Mosterhavn i Selskab med F. elatior og Lolium perenne! Vore Eksemplarer har ned- til grenede Aks. men ligner forevrigt aldeles Tegn. Fra Exsik- katet i Fr. herb. norm. er vor forskjellig ved de jevne, ei rue, Blade. Ansees, vistnok med Rette, som en Bastard af de to Arter, i hvis Selskab den vokser. F. litorea Wahlenb. Frierflauene ved Brevik (Jørgensen). Porsgrund: Here, Thorsberg! F. gigantea Vill. Sande (Fridtz). Holmestrand! Sandviken pr. Langesund, Krabberudskaret ved Stokkevand og mellem Tangvald og Rognstranden i Bamle! Østgome paa Gome (Jørgensen). Arendal: Færvik paa Trome! Eide pr. Grimstad (3. triflora if. Tråen). Mosterø: Notlandsvaag! Tjøme: Præste- gaarden (if. Bryhn). Bromus Benekeni (Lge.) Sande: Urer ved Oreberg (Ryan)! og under Bergsæter (Fridtz og stud. med. H. Bryn). B. serotinus Benek. Denne forhen kun paa Finde fundne | k 1886.] BIPR. T. KUNDSK. OMYKARPLANTERNES UDBREDELSE. 7 Plante fandt jeg paa Mostere ved Skimmeland ved Notlands- vaagen! B. secalinus L. Kongsberg: Haus Sachsen, 1900—2000” o. H. paa kunstig Eng (if. Poulsson). B. arvensis L. Klokkergaarden ved Soner Kirke (if. Pouls- son). Lillesand (Fridtz). B. tectorum L. Ved Bækkelaget ved Christiania holder den sig endnu (1882 if. Fridtz). Brachypodium silvatieum R.S. Brevik, Bamle fl. St., Lange, Gomeø mellem Langesund og Kragerø (Jørgensen)! Notlandsvaag paa Mosterø! Store Gode i Tysnes! B spiculis glaberrimis med aldeles glatte Smaaaks. Uren under Horterkollen i Lier sammen med Hovedarten! Triticum junceum L. Nevlungehavn (Fridtz). Bamle: Rak- stadstranden (if. Jørgensen). Vasserland i Mængde mod Resse- sund 'if. Bryhn). T. acutum DC. Sande pr. Færder paa den mod Sandesund vendende Side, sparsomt i Selskab med T. junceum (Bryhn). Bamle: Rakstadstranden paa Flyvesand sammen med T. jun- ceum og T.repens, men meget sparsomt, maaske en Bastard; og- saa ved Tønsberg Tøende (Jørgensen). Hordeum murinum L. Grimstad: Fævik (Fridtz). Carex parallela Somf. Harbakhe paa Dovre (if. Bryhn). C. capitata L. Susendal (Thomle). Ryhaugen i Foldalen! C. microglochmm Wahlenb. Røros (if. Ryan). Foldalen: Ryhaugen nede ved Elven! UC. chordorhiza Ehrh. Rauland: Myrene henimod Leirli! UC. incurva Ligthf. Hvaleer: Akerøen; Torgauten (if. Ryan). C. arenaria L. Helgeraa (Fridtz). Tønsberg Tøende, Rak- stadstranden (Jørgensen). Grimstad, Lillesand; Christianssand paa stenbundne Strandkanter ved Indre Ulve og Ulvøsund (Fridtz). Ogne paa Jæderen paa Sand langt fra Seen! C. helvola Bl. Rauland: Kvannekjensdalen! Lom: Suleims Storhe (if. Bryhn). C. vulpina L. 8 nemorosa. Færder Fyr (Bryhn). Bamle: 14 Mil østom Brevikstranden (Jørgensen). Rønnes ved Grim- 8 A. BLYTT. [No. 7. stad, Ullere, Korsvik, Espevik, Juste, Sunde ved Lillesand (Fridtz). Mosterhavn! C. muricata L. Sillejord: Skorve, 2000' o. H.! C. paradoxa Willd. Bamle: omtr. 1/4 Mil østom Brevik- stranden; Gome: nær Østgome (Jørgensen). C. paniculata L. Akset stivere, mørkere og med mere sam- mentrængte Smaaaks end hos”? Exsikkatet i Fr. herb. norm. Mostere: Ekelandsvand! Arten er forhen hos os kun angivet for Christianssand, og de fra dette Sted i Bl. herb. tliggende Eksemplarer er lidet udviklede og neppe ganske sikre. C. glareosa Wahlenb. Hvaløer: Skjærpersundet (if. Ryan). C. elongata L. Barkevik ved Helgeraa, Gjeleen (Fridtz). Gjeterø ved Langesund (Ryan). Midjo og By pr. Stenkjær (if. Ryan). Sande! C. remota L. XKragerøen ved Fredriksstad (Ryan). Østøen ved Horten (J. Thomle). Helgere (Fridtz). Tønsberg Tønde i Mængde, Gome pr. Kragerø under Ræveaasen (Jørgensen). Sande: Oreberg! Borrevandets Vestside (if. Thomle) og nedenfor Sol- berg! Borre! Store Arø ved Langesund! Store Godeii Tysnes! C. tenella Schk. Aasmosen ved Aas Landbrugsskole (Weren- skiold). Aadalen (if. Bryhn). C. Buzbaumii Wahlenb. 0 udenfor Thorsøkilen (Ryan). 3 alpicola. Rauland: Kvambækheien! Vinje! C. acuta L. Stenkjær Gf. Ryan). Arendal: Strømsnes (Fridtz). C. globularis L. Sigdal: Solumsmoen (Thomle). Vaaler: Kjærsund (if. Ryan). Voxestedet Stjørdalen udgaar; i Bl. herb. ligger fra Stjørdalen en anden Carex under dette Navn. C, punctata Gmel. Lillesand: Juste; Christianssand: Ytre og Indre Ulve, Ulvesund ;Fridtz). C. distans L. Lillesand: Hellese (Fridtz). Langesund: Meulen (Jørgensen), Gjetere (Ryan). "Tysnes: Godøesund! C. fulva Good. Gjeleen: Nes! Langesund (Ryan). Mostere: Grindeimsvaag! "Tysnes: Landet (B. Strem), Godesund! C. binervis Sm. Lillesand: Brækkeste paa Hellese, Juste, Korsvik (Fridtz). 1886.| BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 9 C. livida Willd. Stokke: Holtanmyren! Kongsberg: Goms- rud (E. Poulsson). C. silvatica Huds. Sande: Uren ovfr. Skjervik (Fridtz og Bryn). Horten: Østøen (Kaalaas). "Tysnes: Store Gode (B. Strøm)! og Godesundseen! C. pediformis C. A. Mey. Skouger (Ryan)! og Sande: Bor- gen, beggesteds paa Silur! Kinsaasen ved Aarungen i Aas (Weren- skiold). Gjerpen: Skiferberge ved Falkumelven sydfor Fossum Gf. Bryhn). C. evoluta Hartm. Fr. herb. norm. fasc. VI. n. 75. Sump ved Øienkilen i Onsø sparsomt, i Selskab med C. filiformis L. (Ryan). Ny for Norge. C. Pseudocyperus L. Gjeleen: Kongshavn! Gome pr. Kragerø: Ræveaasen (Jørgensen). Tjøme: Otterstig (if. Bryhn). Kobresia caricina Willd. Røros (if. Ryan). Rhynchospora alba Vahl. Beitstaden: Hammeren (J. R. Landmark). KE. fusca R. S. Ekersund! Jelse! Blysmus compressus Panz. Grimstad: i stor Mængde i en Sump nær Fævik (Tråen). Scirpus parvulus R. S. Fredriksstad i Mængde paa flere Steder: Seutelven, Øren, Aale, Græsvik (if. Ryan. S. Tabernæmontani Gmel. Sem ved Tønsberg, Gome pr. Kragerø (Jørgensen). Langesund: Store Are, Lilleøen ved Langøen! S. maritimus L. 3 monostachys Lge. Lillesand, Christianssand (Fridtz). S. silvaticeus L. Sparboen (if. Ryan). S. radicans Schk. Samledes i Mængde i Hiterdal ved Sauer- eller Hjærdølaelvens Udløb i Hiterdalsvand! Stavanger (if. Moe). Eriophorum latifolium Hoppe. Sparboen (if. Ryan). Rau- land: Odegaarden ved Lognvikvand everst i Birkebeltet! Vinje! Scheuchzeria palustris L. Arendal: Salterø;: Lyngdal: Au- stad (Fridtz). Alisma Plantago L. Stenkjær: Midjaa (if. J. R. Landmark og Ryan). h å Lad 10 A. BLYTT. [No. K ——nn Sagittaria sagittifolia L. Glommen ved Fredriksstad (if. stud. med. Z. Hoyer). Juncus arcticus Willd. Vefsen: Susendal (Thomle). J. castaneus Sm. Rauland: Kvambækheien! Susendal og" øverst i Vefsen (Thomle). J. stygius L. Grungedal Gf. Bryhn). J. squarrosus L. Skorve i Sillejord fra 1—2000' 0. H.! Vinje: Hoskvam Støl 2600' 0. H. (!) Luzula Wahlenbergii Rupr. Susendal (Thomle). L. hyperborea R. Br. Vinje: Store Midtfjeld! Narthecium ossifragum Huds. Skouger (Poulsson). Fritillarta Meleagris L. Bergen: Slotsmarken (Grieg). Throndhjem fl. St., ved Sorgenfri spredt over hele Eiendommen Gf. Oxaal). el Ornithogalum umbellatum L. Græsvik pr. Fredriksstad (if. Ryan). Sele pr. Stat som vild i Mængde (J. Landmark). Allium ursinum L. Søstrene pr. Fredriksstad (Ryan). Sande: mellem Holmstu og Bogen! Bamle: mellem Tangvald og Rogn- stranden! Langesund: Gjetere (Ryan). Sæterdalen eller Lek- dalen paa Haaeen ved Drøbak i Mængde (Læge F. Hoch og Q. Olsen Bratager). A. Schoenoprasum L. Kongsberg: Myrene ved Skrim i Skoven ved en Sætervei (Poulsson). Å. Scorodoprasum L. Flekkefjord (Fridtz). Narcissus poéticus L. Bærum: paa Eng mellem Ringi og Tanum (Dyring). Convallaria multiflora L. Nettere! Tjeme: Præstegaarden (Bryhn). Barkevik ved Helgeraa; Langesev ved Arendal (if. Fridtz). Skouger (paa Silur)! Sande: Oreberg i Urer! C. majalis L. Vefsen: Kløvjenes omtr. 5 Mil fra Havet og 800 Fod over dette (Thomle). Asparagus officinalis L. Falkensten og Møringen ved Hor- ten paa Stranden (Fridtz og Isaachsen). | Microstylis monophyllos Lindl. Eker: nær Løytjern (Thomle). Gjettum i Bærum (Novik). 1886.| BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 11 Malaxis paludosa Sw. Gjeleen (Kaalaas). Hogfjeld ved Støren i Guldalen 1000—1200' o. H. (Wille). Orchis Morio L. I Bl. herb. findes kun ét Eksemplar med Paategning: Christianssand? (Finckenhagen). Alt andet, som ligger der under Navn af O. Morio, baade fra Christianssand, Stavanger og andre Steder, er 0. mascula! Vakre Eksemplarer af den ægte utvivlsomme O. Morio fik jeg fra C. Tråen, som har samlet dem ved Marivold pr. Grimstad (1884)! 0. mascula L. 'Torgauten (Ryan). Hovedøen ved Chria. (to Eksemplarer, stud. med. K. Sinding-Larsen). 0. sambucina L. Thaateø ved Kragerø, gulblomstret, blom- strende i Begyndelsen af Mai 1882 (E. Ellingsen). Ny for Nor- ves Flora. | Peristylis albidus Lindl. Jonsknuten ved Kongsberg (E. Poulsson). | P. viridis Lindl. Jonsknuten (E. Poulsson). Hermininm Monorchis L. Hvaleer: Asmale i Masse (if. Ryan). Tjøme: Otterstiz paa Strandenge i uhyre Mængde (if. Bryhn). Chamærepes alpina Spr. Sletfjeld i Susendal (Thomle). Ophrys myodes L. Here ved Porsgrund (Ryan). Onse: Slevik paa Skjælsand (Svendsen). Epipogon aphyllum Gmel. Elverum: Hogsberget "/s 84 (stud. art. Jens Glatved). Den er ikke fundet i Norge siden Begyndelsen af dette Aarhundrede. Neottia nidus avis L. Asker: Semsbraaten (Wille). Gjel- øen: Ramberg (J. Thomle). Epipactis palustris Cr. Asker: Skjæret ved Arnestad (J. Thomle). Goodyera repens R. Br. Bamle: fl. St. paa Gome mellem Langesund og Krager», Otterø (Jørgensen). Cypripedium Calceolus L. Susendal: Svenskeli, 1300" o. H. (Thomle). Saltdalen: Junkersdalsuren meget frodig (A. Hage- mann if. Schiibeler). Maalselven 699 10' (if. J. R. Landmark). Potamogeton prælongus Wulf. Sandsvær: Levervand (E. Poulsson). Eker: Kolbrækvand (Thomle). 12 Å. BLYTT. [No. 7. — P. pusillus L. Lillesand: Juste (Fridtz). P. pectinatus L. Langesund: Lilleøen ved Langøen i Brak- vand! P. marinus 3 alpinus L. Susendal i Vefsen (if. Thomle). Foldalen: Krokhaug (if. Bryhn). P. densus L. Fr. herb. norm. fasc. X n. 67. Fredruiks- stad: i en Dam ved Vaterland (P. Svendsen). Den er ny for Norges Flora. Zannmichellia palustris L. B repens. Lillestrømmen (if. Bryhn). Fredriksstad: Aalestranden (if. Ryan). Z. pedicellata Fr. Christiania: Grundingen (if. Bryhn). Hvaløer: Korshavn; Onse: Oienkilen (if. Ryan). | Najas marina L. Lillesand: Ostere og Juste (Fridtz). Ruppia rostellataKoch. Flekkefjord, Lillesand (Fridtz). Gomø pr. Kragerø (Jørgensen). Tjøme: Røssesund (if. Bryhn). RK. spiralis L. Onse: Øienkilen (if. Ryan). Høivaag ved Christianssand (Fridtz). Tjøme: Langviken (if. Bryhn). Lemna gibba L. Christiania: Grundingen i Brakvand (if. Fridtz). L. polyrhiza L. Skedsmo: Stremmen; Eker: Haug Preste- gaard (Bryhn). Calla palustris L. Mellem Helleland og Lunde (paa Veien fra Ekersund til Flekkefjord)! AÅcorus Calamus L. Bamle: Grobstokvand (Jørgensen). Typha latifolia L. Færder! Onse: Kjernet (if. Ryan). Feste pr. Moss' (if. Fridtz). Folehavnen pr. Sandefjord, Tensberg Tønde, Straaholmen pr. Jomfruland, Strandklipper vestom Bre- vikstranden i Bamle (Jørgensen). Tangvald i Bamle! ØOsten- søvand ved Chria. (Nøvik). T. angustifolia L. Bamle: Glittumkjern, Grobstokvand (Jøer- gensen). Tjøme: i Myrsumpe mellem Strandklipper ved Berstad og paa flere omliggende Øer, f. Eks. Store Færder og Lindholmen ved Hude (if. Bryhn). Sparganium ramosum Huds. Lillesand, Flekkefjord (Fridtz). Stenkjær (if. Ryan). Bamle fl. St, Gomø, Sandefjord (Jorgensen)! S. simple Huds. Lister, Christianssand (Fridtz). 1886.| BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 15 S. fluitans Fr. Sande: Oreberg! Tangvald i Bamle! Sta- vanger: Mosevand (!) S. minimum Fr. Bamle, Tønsberg 'Tende (Jørgensen). Lister (Fridtz). Stenkjær (if. Ryan). Callitriche stagnalis Scop. Alm. paa ØOerne sendenfor Sog- nesøen i S. Bgh. Amt! Stavanger: Helleste (Bryhn). Mandal: Skogsfjord (Thomle). Skedsmo: Stremmen (Bryhn). Tjeme: Fideneskoven (Bryhn). C. autumnalis L. Ringerike: Sokndalselven ved Pukkerud (if. Bryhn). Betula alpestris Fr. Norefjeld ved Trægrændsen! Vinje: øverst i Birkebeltet under Store Midtfjeld! B. nana L. Høland: fl. St. paa Myrene i Skullerudskovene 800—1000' o. H.! Spydeberg: Lysefjeld ved Haugen (if. A. Kiær: Stat. top. Beskr. af Norge p. 38. Raade 50' 0. H. paa en Myr (if. Ryan). Alnus incana DC. 3 tomentosa. A. Br. Odde; Aardalstangen (if. Bryhn). Qvercus sessiliflora Sm. Feste mellem Moss og Laurkullen (R. Fridtz). Son: Sonsaasen! Porsgrund: Herø(!) Langesund: Stoke (!), Sandviken og Helgeraa (Fridtz). Bamle: Brevik- stranden, Gomøe, Fosingfjord (Jørgensen). Kvinherred: Grønstøl, Bjelland pr. Lunde! Corylus Avellana L. Opdal: Graauren omtr. til 1300” o. H. nedenfor Stækra (if. Pastor Kaurin). Ulmus montana Sm. Totak 2170' 0. H. (if. Schiibeler Pfiw. Norw. p. 215). Salix polaris Wahlenb. Susendal: Børgefjeld o0. a. St (Thomle). Chenopodium polyspermum L. Eker: Fiskumvand (if. Poulsson). C. hybridum L. Henefos (if. Bryhn). C. murale L. Mandal (Fridtz). Atriplex Babingtomi Woods. Kvinherred: Bjelland pr. Sunde! Tjeme fl. St., 3 virescens Lge, kun ved Langviken (if. Bryhn). 14 A. BLYTT. [No. 7. Å. hastata L. Hafslund pr. Sarpsborg ved en Saltkilde 30” 0 1 | Chenopodina maritima Moq.-Tand. Fredriksstad: Stange- skjær! Moss: Gjeløen! begge Steder meget stor og frodig. Hvaløer: Kirkø (Ryan). Straaholmen pr. Jomfruland i Mængde stor og frodig, Holme mellem Sandefjord og Tønsberg Tønde (Jørgensen). Tjeme fl. St. f. Eks. Berstad og Budal, som x vul- garis; B erecta Nøtterø ved Vrængen (if. Bryhn). Salsola Kali L. Mandal paa Ballast; Huselandssanden ved Grimstad (Fridtz). Rumex maritimus L. Straaholmen pr. Jomfruland i Mængde, Sandefjord (Jørgensen). R. sangwineus L. Oslo paa Ballast (Nøvik). R. obtusifolius L. Sandefjord (Jørgensen). Holmestrand! Laurvik ! R. crispus L. Leke Præstegaard (Thorkelson). R. Hydrolapathum Huds. Lister: Vera (Fridtz). Den var forhen ei med Sikkerhed fundet som vild i Norge. Polygomum Raji Bab. Hvaler: Asmale, Spjære (Ryan). Tofteholmen pr. Hurum paa Stranden (Poulsson). Vadsø (Balke) og Tromsøeen i Fjæren (Siegvard Nielsen). P. Bistorta L. Chria.: Skøien pr. Bryn (Fridtz). P. dumetorum L. Hurum: Tofteholmen (Poulsson). Tjøme og omliggende Oer m. alm. (if. Bryhn). Daphne Mezeremm L. Rauland: Fondelijuvet 2700—2800* o. H.! Statice bahusiensis Fr. Gomøe pr. Kragerø ved Langaarsund (Jørgensen). Tjøme tem. alm. (if. Bryhn). Valerianella olitoria Moench. Gjeløen: Reierpladsen! Horten: Stranden sendenfor Byen! Rennise pr. Stavanger i en Ur ved Helland (if. H. Sverdrup). Eupatorium camnabinum L. Hvaleer: Tisler; Søstrene; Foden i Onsø; Gjeterø ved Langesund (Ryan). Bamle: Brevikstranden, Langø ved Langaarsund (Jergensen). Erigeron acre L. B droebachense (Mill). Porter (Ryan). E. alpinum L. Rauland: Bratskarnuten i Kvannekjensdalen! pp JP Å Ur 188 6.| BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 15 Bellis perennis L. Sande nær Gamle Hellesund, Hise ved Arendal (Fridtz). Inula Helenium L. ØOstgome paa Gome pr. Kragerø, ialfald i Mandsminde ikke plantet (Jørgensen). I. salicina L. Folehavnen ved Sandefjord (Jørgensen). Fiskumvand paa Eker (if. Poulsson). Bidens cernua L. Vasserland: Oppegaard (Bryhn). Lister: Tjerve og Vera (Fridtz). Eidsberg: Knold (Knold if. Dyring). 3 radiata Fl. D. Romedal: Løken (Bryhn). Gnaphalium supinum L. Nordmarken: Vestsiden af Store Hæggelivand (Nevik). Filago montana L. Elverum (if. Bryhn). F. minima Fr. Krageres: Skaateø (Ryan); Sandø ved Gamle Hellesund, Indre Ulve, Ulvesund pr. Christianssand (Fridtz). Artemisia Absinthium L. Bamle: Gome fl. St., Brevik- stranden fi. St., Valle nær Fosingfjord (Jørgensen). Tanacetum Leucanthemum Sz. Bip. Godøsund! 3 discoidea (uden Randkroner). Eskerud ved Konerudverket pr. Drammen i Mængde sammen med Hovedformen (if. stud. med. Holst). Chrysanthemum segetum L. Tjeme alm., især paa Vasserland i uhyre Mængde (if. Bryhn). Anthemis arvensis L. Sillejord: Hougsrud 1400" o. H.! A. tinctoria L. 3 discoidea Willd. Uden Randkroner. Asker: Arnestad (Thomle). - Achillea Ptarmica L. Vefsen: ved Veikanter og Grøfter ved Alsgaard og Klevjenes (Thomle). | Senecio silvatieus L. Romedal (if. Bryhn). Sandefjord; Bamle: Trosby, 1/4 Mil fra Brevikstranden (Jørgensen). S. viscosus L. Falkensten! Skopum! Tjeme: Ormelet; Eker: Hougsund Jernbanestation (if. Bryhn). S. Jacobæa L. Røedtangen i Orekrat (W. Hjorth). S. aquaticus Huds. Christianssand paa ter Eng (Thomle). Cirsinm heterophyllum AM. Christianssand: kun fundet i Bukskindsdalen i Grebstad; Kleven pr. Mandal (Fridtz). C. arvense Scop. & ferox Hartn. Gjeleen! Redtangen! 16 A. BLYTT. [No. 7. Carduus nutans L. Brevik: Gjærmesholm ved Kjelstad! C. acanthoides L. Mandal: Reberbanen (Fridtz). Hønefos (if. Bryhn). Centaurea nigra L. Ved Christiania er den ved Grønlien indført (ved Ballast); den har vokset der mindst i tre Aar og bliver hvert Aar hyppigere (Nøvik). Modum (if. Prof. J. Lange). Porsgrund: Here! Brevik: Gjærmesholmen ved Kjelstad (!) Langesund: indenfor Byen ved Fjorden (Ryan). C. Scabiosa L. Vinje! Serratula tinctoria L. Ved Ogne vokser den i Krat af Eg. Asp og Roser. Den varierer med hvide Kroner(!) Carlina vulgaris L. ØOrisland i Høivaag pr. Christianssand: Vestre Valesvær ved Lillesand; Ødegaard ved Nevlungehavn, Fugle ved Helgeraa (Fridtz). Trosby 1/4 Mil vestom Brevik- stranden i Bamle (Jørgensen). Onse: Slevik (if. P. Svendsen). Lappa tomentosa Lam. Hole: Sørum (Bryhn). L. officimalis AN. Sande (Cand. jur. E. Conradi). Raade (Ryan). Onse: Slevik (if. Ryan). Cichorium Intybus L. Holmestrand: Mulviken (E. Conradi). Scorzonera humilis L. Onse: Torp; Græsvik pr. Fredriksstad, Asmalø ét Eksemplar i en Myr (if. Ryan). Tragopogon pratensis L. Ringsaker Kirke (if. Bryhn). Taraxacum officinaie Web. 3 corniculatum Koch. Bellevue ved Christianssand (Fridtz). Mulgedium alpinum Less. Romedal 600' o. H. (if. Bryhn). Hieracium aurantiacum L. Sillejord: Lierne øverst i Kivledal 17—1800' o. H.! Rauland: Kvannekjensdalen øverst i Birke- lierne, Fondelijuvet i Birkeregionen! Odegaarden ved Logn- vikvand! Lyse omtr. 1600' o. H. (if. Kaalaas). Hardanger: Buerdalen (if. Bryhn). Lobelia Dortmanna L. Soler: Gjesaassje i Aasnes (if. Bryhn). Jasione montana L. Helgeraa (Fridtz). Helse 1 Mil østom Kragerø, Gomeø paa Ræveaasen, Ottere, Bergan %/4 Mil sydfor Sandefjord, Sandefjord (Jørgensen). Store Are pr. Langesund! Aalgaard i Ly! Ryfylke: Sand; Lyse (if. Kaalaas). Tjemø: Kjære (if. Bryhn). Vag he TET OG VE GA ab Å da. PG PEN få å pa av , vs 1886.] BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 17 Phyteuma spicatum L. Rauland: Fondelijuvet 2700—2800* o. H. i Lierne sammen med Aconitum, Milium, Geranium silvati- cum 0. 1.. fl. St., enkeltvis lige ned til Fondeli, hyppig ved Li- støl og Mostel! Skal ogsaa vokse ved Leirlistel og i Farhovd- lien. Benderne kalder den ,Vadderot*. Roden har en gulerod- lignende Smag. Jeg saa den kun med gule Blomster, og Moes Angivelse, at den ogsaa skal forekomme med blaa her i Norge, behøver vist at bekræftes. Campanula Cervicaria L. Lillehammer; Gransherred (if. Bryhn). Hallingdal: Nes mindst 1000' o. H. (Thomle). Eids- berg: Knold (Knold if. Dyring). Onse: Slevik (if. Svendsen). C. latifolia L. Fredriksstad m. sj.: Græsvik (if. Ryan). Galium Mollugo L. x elatum (Thuill.) I Urerne mellem Sande og Holmestrand (Fridtz). Jæderen: Nærbø med y. ochroleucum Fr.! G. sazxatile L. Røldalsfjeldene ved Horrehei omtr. 3000" 0. H. (if. Bryhn). G. silvestre Poll. Son! Sande: Ur mellem Holmstu og Bogen! | G. triflorum Mich. B viridiflorum DC. Storelvdalen: Tronk- berget ved Evenstad! Krekling (Poulsson). Sande: Oreberg! Borrevandets Vestside (if. Thomle). Sherardia arvensis L. Hvaløer: Korshavn (if. Ryan). Chri- stianssand: Grim (Fridtz). Ligustrum vulgare L. Hvaleer: Tisler (Ryan). Onse: Sle- vik (Svendsen if. Ryan). Gjeleen: Kulbunden (Fridtz) og Stals- berget! Bævre og Billee pr. Son (Poulsson). Gentiana purpurea L. ,Ved Gaardene Enlien og Storlien i Budal, Annex til Støren 62 50", hvorfra Benderne sælge Red- derne i Mængde* (Det Throndhj. Selskabs Skrifter 3 D. Kbhvn. 1765, p. 574, if. Schiibeler). Skorve i Sillejord heit oppe i Vidie- beltet, i Vinje ved Vesaas ned til 1800—2000' o. H.! Blom- sterne lugte som Roser. G. Pneumonanthe L. Nordnes ved Rækefjord (Fridtz). Eker- sund ! G. mvalis L. Rauland: Bratskarnuten i Kvannekjensdalen! Vid,-Selsk, Forh. 1886. No. 7. 2 18 | A. BLYTT. [No. 7 G. amarella L. Indre Ulve, Ulvesund pr. Christianssand (Fridtz). Jæderen: Ogne! OQnse: Enghaugen (if. Ryan). Mentha aquatica L. % capitata Fr. Grimstad: Marivoldsbugten (Tråen). B subspicata Fr. Hvaler: Asmal (med 2) (Ryan) Lister: Rørtjern (Fridtz). 'y verticillata Fr. Strandebarm: Tangeraas ved en Bæk i Haven (stud. art. Kinck, meddelt af stud. art. J. Hjort). Lycopus europæus L. Hole: Motjern (if. Bryhn). Dracocephalum Ruyschiamum L. Gjeleen: Kulbunden (Fridtz). D. thymiflorum L. Tjeme: Ormelet (Bryhn). Glechoma hederaceum L. Bamle: Brevikstran den (Jørgensen). Lillesand (Fridtz). Ajuga pyramidalis L. B glabrata Hartm. Oddernes: Lund- siden (Fridtz). Å. reptans L. Hvaleer: Kirke (Svendsen if. Ryan). Ballota ruderalis Sw. Mandal paa Ballast (Fridtz). Leonurus Cardiaca L. Moss; Raue (if. Ryan). Tjøme og omliggende Oer m. alm. (if. Bryhn). Marrubium vulgare L. Stjørdalsutbygden (if. Ångström efr. Hartm. FI.) Stachys ambigua Sm. Farsund: Selegrod (if. Fridtz). Eker: Lilleby ved Bækken straks ovenfor Badehuset, i Selskab med begge Forældrene (Bryhn). Origanum vulgare L. Skorve i Sillejord 2000' o. H.! Lithospermum officinale L. Gomnes i Hole langs Tyrifjor- dens Strand (if. Ryan). L. arvense L. Fredrikssten; Kragerø (Ryan). Myosotis palustris With. Freibergvik mellem Horten og Holmestrand (Fridtz)! Langesund: Gjetere (Ryan). Kvalnes- tangen ved Horten, Saltere ved Arendal (Fridtz). Ogne! Levan- ger; By pr. Stenkjær (if. Ryan). M. silvatica Hoffm. Moss (G. Balke). M. hispida Link. Gjeløen! Anchusa arvensis M. Bieb. Vefsen i en Ager (if. Thomle). Echinospermum Lappula Lehm. Rena (if. Bryhn). Thrond- hjem: Brateren (0. C. Dahl). | 1886.] BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 19 E. deflexum Lehm. Hundhammer i Støren (if. Oxaal). Asperugo procumbens L. Langesund som Strandplante! Convolvulus sepiunm L. XKvinherred: Grønstøl og Bjelland pr. Sunde! Cuscuta europea L. Laurdal: Triset (Fridtz)! C. Trifolii Bab. Kragerø: Berg (E. Ellingsen). Aas Land- brugsskole (if. Werenskiold i Morgenbladet */3 85). Solanum Dulcamara L. Kragere, Bamle fl. St. (Jørzensen). Kongsvinger (Hogstad). S. nigrum L. Straaholmen pr. Jomfruland (Jørgensen). Hyoscyamus miger L. Grøte 67" 50' (Fru N. Gylche if. Schiibeler) Om den her kun forekommer tilfældig, vides ikke. Verbascum nigrum L. y glabrescens Hartm. Sk. Fl. ed. 11p. 106. Hjelmeland (1. c.). V. Thapsus L. Stadsbygden 300' o. H.! V. Lychmitis L. I de sidste Par Aar har jeg faaet den fra kunstige Enge i Asker og ved Bækkelaget pr. Christiania (Thorgersen, Nøvik); Holmestrand (if. E. Conradi); Onse: Eng- haugen over 100 Eksemplarer (if. Ryan): Hamar (Rud), overalt indført. Linaria minor Desf. Søndre Froen og Ringebo ved Konge- veien i stor Mængde (Iver Fosse). Limosella aquatica L. Hamar (if. Bryhn). Juste ved Lille- sand (Fridtz). Veronica opaca Fr. Valders (Moe). V. hederæfolia L. Mandal (Fridtz); Fredriksstad (Haaken (sran); beggesteds paa Ballast. V. polita Fr. Fredriksstad paa Ballast (Haaken Gran). V. verna L. Bolkesjø; Gjesaasen i Soler (if. Bryhn). V. saxatilis L. fil. Rauland: Bratskarnuten i Kvannekjens- dalen! V. alpina L. Rauland! V. spicata L. Uren ved Østvet pr. Langesundsfjorden, 1 Eksplr. (if. Dyring). V. longifolia L. Tjøme: Goen (if. Bryhn); Torgauten, om 20 | A. BLYTT. | [No. 7. Kjølberg i Onsø, Kragerøen ved Fredriksstad (Ryan). Karasjok med hvide Blomster (Balke). V. scutellata L. y latifolia Bl. Storemyr paa Juste ved Lillesand (Fridtz). Euphrasia gracilis Fr. Lillesand (Fridtz). Grimstad: Malle (Dr. Crawfurd). Odontites rubra Pers. Ørkedalen: Hof (Nissen), 9 Eksplr. i en Ager, ét paa kunstig Eng; Ostmarken ved Throndhjem, sandsynlig- vis ogsaa der paa dyrket Eng (O.GC. Dahl); Vestre Slidre: i Vei- orefter ved den nye Vei mellem Præstegaarden og Volden (Printz); Fane eller Ous pr. Bergen (if. Kaalaas), rimeligvis ogsaa der indført. Pedicularis silvattea L. Onse: Langgaard (Svendsen if. Ryan). P. Sceptrum Carolinum L. Smaalenene: Trygstad, Aasen østfor Maastad omtr. 800' o. H. (if. Chr. Sommerfelt). Jons- knuten (if. Poulsson). Melampyrum cristatum L. Porsgrund: Here! B pallens Hartm. Onsø: Slevik Gf. Ryan). Lathræa Squamaria L. Vestby: Houger (i Olderkrat)! Skouger i Hasselkrat! Sande: Oreberg! Holmestrand: mellem Vallestad og Sand (if. Forthun). Gjeleen (Balke). Fron og Hallangen pr. Drøbak, Drøbak (0. Olsen Bratager). Brevik (if. Tråen). Tjøme: Eidene og Langviken (if. Bryhn). forma alba. I alle Dele hvid. Bjerkaas i Asker (ét Fks- emplar)! Utrieularia intermedia Hayne. Onse: Skaarekilen (Ryan). Lillesand (Fridtz). Lysimachia nummularia L. Eker: i Mængde paa Eng ved Lilleby (if. Bryhn). Drammen: i Siljekrat ved Bækken fra Klopkjern (Svendsen). L. nemorum L. Kvinherred: Bjelland ved Sunde! Centunculus minimus L. Sande pr. Gamle Hellesund (Fridtz). Tjøme alm. (if. Bryhn). Anagallis arvensis L. Tjeme: Brøetse, Vasserland ved Nes (if. Bryhn). B cærulea. Mandal paa Ballast (Fridtz). Andromeda hypnoides L. Vinje: Store Midtfjeld! me 1886.] BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 21 Phyllodoce cærulea Gr. et. Godr. Smaalenene: Trygstad, Aasen østfor Maastad omtr. 800' o. H. (if. Chr. Sommerfelt). Sillejord: Kivledal ned til 1700", i Vinje ned til 15—1600' 0. H.! Rhododendron lappomcum Wahlenb. Lien ovenfor Ulstad sydfor Loms Kirke øverst i Fureskoven i Mængde paa en Bakke, de fleste afblomstrede */; 84 (Kirkesanger Ole Olsen). Balsfjorden: Omasvarre (Pastor Siegv. Nielsen). Ledum palustre L. Aremark: Bredmosetjern (Printz). Erica cinerea L. Lutsi pr. Sandnes ved Stavanger (0. Johan Olsen). Pyrola media Sw. Vinje: Vesaas! P. chlorantha Sw. Bolkesjø (if. Bryhn). Vinje! Chimophila umbellata Nutt. Chria.: Bremsrud pr. Sarasbraaten (Nevik if. Moe). Holmsbo: Støen; mellem Handsken og Berge paa Vestsiden af Drammensfjorden og nær dens Udleb (Frk Jensen og Foslie). Traramoen ved Fredriksstad (if. P. Svendsen). Tvedestrand: Øxenaasen (Fru Holmbo og stud. philos. Godestad). Monotropa glabra Bernh. Furnes (Kinck if. Barth). Thrond- hjem: Ladehammeren (if. stud. med. H. Bryn). Langesunds- fjord: sparsomt ved Tveten i Eid (if. Dyring). | M. wirsuta Hornem. Onse: Torgauten og Amundred, Slevik (Ryan), Møklegaard (P. Svendsen). Skjeberg (if. Ryan). Sanicula europæa L. Onsø: Slevik (if. Ryan). Skouger: Guttu! Sande: Ekeberg (if. Thomle). Tjøme og omliggende Øer m. alm. (if. Bryhn). | Eryngum marittimum L. Ula mellem Laurvik og Sandefjord I stor Mængde (if. Tråen). Vasserland ved Røssesund (Bryhn). Cicuta virosa L. Lister: Vera (Fridtz). Meum athamanticum Jacq. Vokser ikke paa Gaarden Lan- det, som Wulfsberg feilagtig har opgivet, men paa Tysnes Præstegaard og især paa Nabogaarden Tysnes, hvor den findes i tusindvis og samledes af B. Strøm og mig i 1884! Der er ingen Tvivl om, at den er vild. Derimod findes den ved Chri- stianssand som Ugræs i gamle Haver, mindst paa tre Steder, sammen med Fritillaria (if. Fridtz). eo) I) A. BLYTT. [No å. Heracleum sibiricum L. Lesjeskogen 2500" o. H. (Lindeberg). Rauland: Berge, omtrent i samme Heide! Levisticum paludapifolium Rchb. fil. Asker: Dikemark (J. Thomle). Selinum Carvifolia L. Son! Sande pr. Færder ved Sande- sund (if. Bryhn). Folehavnen pr. Sandefjord (Jørgensen). Fiskum- vand (if. Poulsson). Torilis Anthriscus L. Straaholmen pr. Jomfruland, Brevik- stranden, Gome og Lange i Bamle (Jørgensen). Grimstad (if. | Tråen). i Myrrhis odorata Scop. Grimstad forvildet (if. Tråen). Conium maculatum L. Hvaleer: Akersens Fæstning, saavel paa Voldene som nedenfor Murene i ikke liden Mængde (Ryan). Bergen, indført (Brunchorst). Hedera Heliz L. Bamle: Fosingfjord, Lange ved Langaar- sund; Folehavnen ved Sandefjord (Jørgensen). Cornus sanguinea L. Onseø: Slevik (Svendsen). Skouger: Guttu paa Silur! Sedum villosum L. Espedalen (if. Bryhn). Tydalen: henimod | Skarvene i Stuedalen (if. Thomle). S. anglicum Huds. Ryfylke: Sand! S. rupestre L. Gjeleen! Bamle: tem. alm. paa Gome og ved Brevikstranden (Jørgensen). Langesund: Store Arø, Stoke og Lange! Holmestrand (Poulsson). Sempervivum tectorum L. Hillestad pr. Holmestrand paa Porphyr! Sazifraga nivalis L. Storelvdalen: Tronkberget ved Evenstad! S. aizoides L. dJæderen ned til Havet som a.! S. cernua L. Susendal (Thomle). Thalictrum minus L. Hurum: Tofteholmen (E. Poulsson). T. Kemense Fr. Tanaelven ved Storfossen (Balke). T. flavum L. Lillesand (Fridtz). Anemone ranunculoides L. M.alm.i Saltdalen, paa Henriks- neset, ligeoverfor Gaarden Storjord i Beieren og paa de ovenfor liggende Smaanes: langs Junkersdalselven vokser den saa tæt, at Å -1886.] BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 25 det gulner af den under Oretræerne (Forstkandidat H. Hagemann if. Schiibeler). A. Hepatica L. Stadsbygden! Ranunculus hyperboreus Rottb. Ringsaker 1500" o. H. (if. Bryhn). R. altaieus Laxm. Rasta Gaise (Balke). BR. bulbosus L. Hvaløer: Tisler paa tørre Græsbakker temmelig talrig, Akerøen (Ryan). Horten: Møringen paa en sandig Bakke (J. Thomle). R. sceleratus L. Lillesand (Fridtz). Bergen (Greve). Send- møre: Gjersvik paa Gurskøe (stud. real. Bjørlykke). R. hederaceus L. Langs Stranden fra Trondhjem til Stjor- dalen paa forskjellige Steder (0. C. Dahl). R. aquatilis L. åa heterophyllus F.Gray. Rendalen: Vandet ovenfor Storsøen (J. Landmark). b paucistamineus (Tausch). o Petiveri (Koch) (med bredere Kronblade). Røre paa Gjeløen! Trollius Europæus L. Raade (Ryan). Vefsen alm. især i Fjeldlierne lige op til Snefonderne omtr. 4000” 0. H. (if. Thomle). Støren: Ovre Øien: Soknedalen mellem Præsthus og Garli; Rennebu mellem Garli og Bjerkaker sparsomt (0. C. Dahl). Berberis vulgaris L. 'Toensberg (if. O. Prestrud). Bamle: Gomøe fl. St., Brevikstranden alm. (Jørgensen). Onse: Torp, det eneste heromkring bekjendte Voksested (if. Ryan). Glaucwum luteum Scop. Straaholmen pr. Jomfruland (Jør- gensen). Hurum: Tofteholmen (Poulsson). Hvaleer: Spjær (if. Ryan). Papaver mudicaule L. Beseggen ved Gjendin (E. Forberg). P. Rhoeas L. Lillesand (Fridtz). P. dubium L. Langesund (Fridtz). P. Argemone L. Mandal paa Ballast (Fridtz). P. somniferum L. Lillesand (Fridtz). Eidsberg (Knold if. Ryan). Corydalis pumila Host. Tjøme: m. alm. paa ØOens sydlige Halvdel samt paa Vasserland (Bryhn). Gjeløen (Pastor Th. Bugge in herb. Balke). Fumaria muralis Sonder. Grimstad: Ødegaard i Eide (Fridtz). 24 A. BLYTT. [No. 7. Nasturtium palustre DC. Jæderen (Bryhn). Vefsen (Thomle). Barbarea stricta Fr. Vefsen (Thomle). Arabis hirsuta Scop. Tysnes: Store Gode! Rauland: Brat- skarnuten i Kvannekjensdalen øverst i Birkebeltet! 3 glaberrima L. Hvaleer: Tisler (Ryan). Gjeløen! Son! Cardamine impatiens L. Hvaleer: Akereen; Torgauten (Ryan). Gjeløen: Røre og Nes; Horten: Mellemøen og Østøen (Thomle, Isaachsen, Kaalaas). Valle: Karlsvik (if. Prestrud). Langesund: Gjetere (Ryan). C. hirsuta L. a silvatica Aschs. Sillejord: Kivledal 1700” o. H.! Sande: Oreberg! Grimstad (if. Tråen). Tysnes: Store Gode! Natvik paa Tysneseen! Fane: Tveteraas! Susendal (en liden Form, Thomle). Arten, og sandsynligvis denne Form, er fundet i Maalselvdalen 699 10' (J. R. Landmark if. Schiibeler). BP multicaulis Asehs. Tjøme fl. St.: Berstad, Langviken. Budal, Grimestad (Bryhn). Paa Stranden ved Buen 1/> Mil sydfor Sandefjord (Jørgensen). Grimstad: en af de almindeligste paa flere af Oerne og enkelte Steder paa Fastlandet, men altid lige ved Søen (if. Tråen). C. bellidifolia L. Mellem Grungedal og Totak (if. Bryhn). Dentaria bulbifera L. Valle: Karlsvik (if. Prestrud). Skouger (Poulsson). —Folehavnen ved Sandefjord, Fosingfjord i Bamle (Jørgensen). Tjøme og omliggende Oer m. alm. (if. Bryhn). Berteroa incana DC. Valle (if. O. Prestrud). Holmestrand : Sand (0. Dahl). Hankøesundet paa en Sandbakke (P. Svendsen)! Tjøme m. alm., var. virescens blot bemærket ved Røed (if. Bryhn). Alyssum calycinum L. Christiania: Lange (if. Bryhn), Asker Jernbanestation! Vækkere (if. Fridtz), Bygde: nær Huk paa Skiferbergene! | Draba crassifolia Graham. Paa Fleifjeldet ved Tromsø sam- ledes den omtrent 1700" o. H. paa fugtig mosklædt Jord (Fkr. S, Møller). D. incana L. Onse: Flatskjær (if. Ryan). Cochlearia damica L. Christianssand: Galgebergtangen i Oddernes, Koholmen (Fridtz). Thlaspi alpestre L. Christiania paa et Par nye Steder ind- an BR ' Sp) - 1886.|] BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 25 ført (Nøvik og Bryhn). Kongsberg, kunstig Eng i Masse 1884 (Poulsson). Hutchinsia petræa R. Br. Hvaleer: Seile, vokser altid paa Skjælsandbund (if. Ryan). Hesperis matronalis L. "Tønsberg (if. Prestrud). Sandefjord (Jørgensen). H. tristis L. 'Tensberg (if. Prestrud). Sisymbrium officinale Scop. Farsund (if. Fridtz). S. pannonicum Jacq. Christiania fl. St. (if. Bryhn), Trond- hjem paa Ballast (if. Reuterman). Alliaria officimalis Andrz. Gjeleen: Alby! Torgauten (Svendsen if. Ryan). Mostere: Notlandsvaag! Byhalden ved Stenkjær (if. Ryan). Tjøme: Ormelet og Kulebæk, paa sidste Sted har den først vist sig 1886 (if. Bryhn). Erysimum cheiranthoides L. Vefsen i Agre (Thomle). Camelina sativa Rehb. Lillesand (Fridtz). - Lepidium ruderale L. Trondhjem (if. stud. med. H. Bryn). L. campestre R. Br. Gjeleen: ét Eksemplar paa en Skoveng! Langesund (Jørgensen). Lillesand (Fridtz). Neslia paniculata Desv. Bergen (if. Reusch). Senebicra Coronopus Poir. Tensberg (if. Prestrud). Nottere: Vrængen paa Stranden (if. Bryhn). Arendal: Kolbjørnsvik (Fridtz). S. didyma Pers. Mandal, Lillesand (Fridtz). Bergen: Kors- kirkegaarden (if. Greve). Brassica migra Koch. Mandal og Christianssand paa Ballast (Fridtz). Diplotaxis muralis DC. Lillesand (Fridtz). D. temuifolia DC. Lister: Kjørsnes paa Stranden; Lillesand (Fridtz). Sandefjord (Jørgensen). Crambe maritima L. Son: Billee (H. Sverdrup og Poulsson). Store Færder (Bryhn). | Bumnias orientalis L. Hellevik i Høivaag (Fridtz). Grimstad Gf. Tråen). Drosera intermedia Hayne. Thelemarken: alm. paa Myrene mellem Mjesvand og Lielven (if. Bryhn). Suldal: Vatshus! Fiskumvand (if. Poulsson). 26 Å. BLYTT. [No. å. Viola collina Bess. Skouger! Aasoren i Ottadalen under Oretræer ved Elven (Ryan). V. umbrosa Fr. Vaage (if. Bryhn). V. mirabilis L. Sillejord: Skorve omtr. til 2000' o. H.! Vinje 1600" o. H.! Susendal 1300" 0. H. (Thomle). Herniaria glabra L. Borrevandet (Thomle). Lepigomum rubrum Fr. Høivaag: Sandstrand ved Kvivik (Fridtz). L. marinum Wahlb. Lillesand: Ullere (x marginatum); Lister: Pene (8 fasciculare) (if. Fridtz). Mostere: Grønaasvaag! Spergula vernalis Willd. Son (if. Fridtz). Gjeleen! Bamle: Lange paa Toppen af Flaufjeld (Jørgensen). Sagina stricta Fr. Onse: Øienkilen i Mængde (if. Ryan). Tjøme: Langviken, Brøtsø ved Holme (if. Bryhn). S. subulata Wimm. Nevlungehavn (Fridtz). Meulen ved Langesund, Helse 1 Mil estom Kragerø (Jørgensen). Bæve ved Son (Poulsson). Alsine stricta Wahlenb. Susendal fi. St. (Thomle). Reros Gf. Ryan). Halianthus peploides Fr. Jæderen: Qgne temmelig langt fra Søen og flere Fod over den! Moehringia trinervia Clairv. Tysnes: Store Gode! Stellaria holostea L. Hane pr. Sandnes i Løvskov! S. palustris Retz. o. Fredriksstad fl. St. (Ryan). Vestfos- elven (Thomle). S. Friesiana Sw. Vinje! S. borealis Big. Haukelisæter (if. Bryhn). ØOdegaarden ved Lognvikvand! | Cerastium alpinum L. Sillejord som B lanatum Lbl. lige ned til Sillejordsvandet ved Flatdalselvens Grusbredder, henved 500' 0. H. sammen med Alchemilla alpina. C. arvense L. Fredriksstad: Traramoen paa en ter Bakke (Svendsen if. Ryan). Smedbakken i Glemminge (Svendsen)! Moss: Evje (Fridtz. Kongsvinger i og ved en Have (Hogstad). Vestre Slidre ved et Chausséanlæg, udbredes mere og mere (1883 if. Printz). | å | | 1886.] BIDR. T. KUNDSK- OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 27 C. tetrandrum Curt. Grimstad: Malle (C. Tråen). Søstrene (Ryan). Vasserland paa Sand (Bryhn.. Silene nutans L. Jæderen: Ogne paa Sand! S. Armeria L. Fl. St. mellem Langesund og Kragerø: Gome paa Stranden mod Langaarsund i en Klipperift (ét Eksem- plar), Lange paa Klipperne mod Langaarsund spredt, men i mange Eksemplarer, paa en Strækning af over en halv Fjerding, fleresteds i Urer, der kun var tilgjængelige fra Søkanten; ,der synes derfor ikke at kunne være Tvivl om, at den er vildt- voksende, især da der paa det Streg af Lange ikke fandtes Huse: jeg talte henimod 50 Eksemplarer paa en mindre Stræk- ning*; Brevikstranden, tre Eksemplarer i en stenet Lund, efter Beboernes Sigende ikke plantet i Omegnen (E. Jørgensen 1883). Agrostemma Githago L. Farsund (if. Fridtz). Bergen (if. Reusch). Viscaria alpina Fr. Vinje: Store Midtfjeld! Meheien pr. Kongsberg 11—1200' o. H. (if. Poulsson). Storelvdalen: søndre Messelt paa Bredden af Glommen! Vandsø ved Moss: stor og frodig paa ØOerne i Vandet. f. Eks. Gaaseskjær og Lefseholmen, paa de ufrugtbareste, med Racomitrium lanuginosum bevoksede Klipper (if. Pharmaceut Thome og Ryan). Vandse ligger bag »Raet* og if. Vibes Høidemaalinger kun 60' o. H. Melandrium mnoctiflorum Fr. Lillesand: Tingsaker (Fridtz). Straaholmen ved Jomfruland paa en Sandhaug nær Stranden (Jørgensen). M. diurnum Fr. crassifolium Fr. Christianssund (if. Hartm. FI. ed. 11 p. 230). Gypsophila Vaccaria Sm. Ørkedalen i Linagre (Nissen). Trondhjem paa Bratøren; Christiania ved Fillipstadbugten, begge- steds paa Ballast (0. C. Dahl). Malva moschata L. Kragerø (Ryan). Ved Hovedveien mel- lem Jarlsberg og Fyldpaa (if. Prestrud). Tjøme mangesteds (if. Bryhn). Holmestrand: Vallestad! Bergan ved Sandefjord, Rak- stad ved Brevikstranden i Bamle (Jørgensen). Fevik ved Grim- stad (Fridtz). Midjaa ved Stenkjær (if. J. R. Landmark). på & pl SY. 28 A. BLYTT. [Ne GA M. silvestris L. Akere ved Lillesand (Fridtz). Sandefjord (Jørgensen). Tjeme: Østjordet (if. Bryhn). M. vulgaris Trag. Sande ved Færder alm. (if. Bryhn). Tønsberg (if. Prestrud). M. borealis Wallm. Mandal (Fridtz). Stavanger! M. crispa L. Eidsvold Gf. Bryhn). Tilia parvifolia Ehrh. Hjørenfjord: Linderemen paa Ren- ning '/» Mil nordøst for Sæbø, .omtr. 50 Linde, men ingen ret Store; opgives ogsaa at vokse paa Liaaen i Sunelven og paa Sindge i Norddalen (P. A. Lillebø). Hypericum montanum L. Bamle: Rognstranden (Ryan)! Gomø i Lierne nordøst for Østgome og paa Ræveaasen, Lovisen- bergheia ved Kragere i Urerne (Jørgensen). Christianssand: Ørisland i Heivaag (Fridtz). Sandnes: Uren under Hanefjeld! Tysnes: Store Gode! H. hirsutum L. Vefsen: Ravatn i Bjønaadalen (Thorkelson). Mosjøen (Thomle). Gjeleen: Stalsberget! H. perforatum L. Kvinherred: Sunde (B. Stream)! Ryfylke: Jelse! Elatinc Hydropiper L. Vandseø pr. Moss og Visterfloet i Mængde (if. Ryan). Hamar: Flakstadelven (Rud). Hofte ved Færder paa Strandklipper (Bryhn). E. hexandra DC. Stavanger Amt: Sogndalselven nær Lade- stedet (Fridtz). Vandsø pr. Moss og Visterfloet i Mængde (if. Ryan). Anm., I Chria. Vid. Selsk. Forh, 1882 n. 1 anføres som Voksested for denne og andre Elatinearter Skuteelven, skal hede Seutelven. Myricaria germanica Desf. Storelvdalen: Messelt nedenfor Imsas Udløb ved Glommen! Mellem Tolgen og Os (if. Ryan). Acer platanoides L. Høiland i Austad (Fridtz). Romsdalen: paa adskillige Steder (G. Schøning Reise Kbhvn. 1778 p. 108 (if. Schiibeler). | Polygala amara L. Lange ved Langesund! Euphorbia Esula L. Ringerike: Hole Kirke (if. Bryhn,. E. Peplus L. Tensberg som Ugræs i Gaderne; Tjeme: Ormelet (if. Bryhn). Mercurialis perennis L. Helgeraa: Rækefjord (Fridtz). 1886.| BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 299 Sandefjord fl. St., mod Syd til Folehavnen og Tønsberg Tønde (Jørgensen). Øierud i Fron og Hallangen pr. Drøbak (0. Olsen Bratager). Rennise pr. Stavanger (if. H. Sverdrup). M. annua L. Tønsberg paa Ballast (if. Prestrud). Geranium macrorhizum L. Vik vestom Borrevandet (Ryan. G. pratense L. Lister; Ytre Ulve pr. Christianssand (Fridtz). G. lueidum L. Gjeleæen fl. St.; Li mellem Hillestad og Holmestrand i en Porphyrur (if. Fridtz);-Tjeme: Kjære, Ormelet (if. Bryhn); Langesund: Stoke (Fridtz). G. pyrenaicum ÅL. Asker; Sem ved Udhusbygningerne 1882 (0. C. Dahl). G. molle L. Grimstad ikke sjelden paa Øerne (if. Tråen) f. Eks. paa Torskeholmen (Tråen og Fridtz). Christianssand: Indre Ulve og Ulvesund (Fridtz). Bergen: Hasselbakken i Kalvedalen! G. bohemicum L. Gjeløen: Kongshavn; Moss (Kaalaas). G. dissecum L. Asker: Aareteigen to Eksemplarer i en Ager (J. Thomle). G. columbinum L. "Tvedestrand: Borøen (if. Tråen). Mo- stere: Notlandsvaag:! Radiola linoides Roth. Holme nær Kirkøen udenfor Glommens østre Udleb (Svendsen if. Ryan). Oxalis Acetosella L. B lilacima Lege. Tjøme. paafaldende alm. (Bryhn). Impatiens Noli tangere L. Grete 67" 50' (Fru N. Gylehe if. Schiibeler). Epilobium parviflorum Ledeb. Son: Ødegaardene, især ved Jølstad, i fugtigt Krat paa fed Jord under Aasen nordom Hølen- -elven (H. Sverdrup og E. Poulsson). Forhen kun fundet ved Christiania, hvor den nu synes at være udryddet. Anm, If. Haussknecht og Murbeck 1. ce. findes hos os ikke faa Bastarder af Epilobiumarterne. E. roseum Schreb. Son (Poulsson). Moss! Tjeme: Dalen (if. Bryhn). E. dahuricum Fisch. (if. Hausskn. = E. lineare Mihlenb.) Susendalen fl. St. (Thomle). 50 AJ BLYTT. [No 7- Oenothera bienmis L. Soner (if. Schibeler). Græsvik ved Fredriksstad, fl. St. langs Smaalensbanen, Onse, Raade; Jarls- bergbanen langs Linien (if. Ryan). Henefos (if. Bryhn). Aas- vaardstrand alm. (if. Poulsson). Circæa intermedia Ehrh. Jelse: Ombø (if. Kaalaas). Kvin- herred: Grønstel pr. Sunde! Tysnes: Store Gode! Myriophyllum verticillatun L. Onse : Strand (Ryan). Fredriks- stad: Græsvik, Aalestranden (if. den samme). Ringerike: Motjern. i Norderhov (Bryhn). M. spicatum L. Foldalen: Krokhaug (Bryhn). Peplis Portula L. Vestby: Tjerntjern (Poulsson). Henefos: Jarlsberg (if. Bryhn). Sanguisorba officinalis L. Mostere: Grindeimsvaag! Not- landsvaag (B. Strøm). Poterium vokste ved Holt Præstegaard paa et Sted, hvor der før har været Have, og er sandsynligvis indført ved Have- fre (if. Fru Holmbo). Alchemilla alpina L. Ødegaard ved Nevlungehavn paa Silur (Fridtz). | Agrimonia Fupatoria L. Sande ved Gamle Hellesund, Akere ved Lillesand (Fridtz). Å. odorata Mill. Kjostveit, Eidfjord og Kvannes i Hei- vaag; Ytre og Indre Ulve og Ulvesund pr. Christianssand, Vestre Valesvær, Østere og Juste ved Lillesand (Fridtz. Gome paa Sydsiden, Vardeaas '/4 Mil vestom Brevikstranden i Bamle, Helse nær Stranden, Ottere, Fosingfjord henimod Bagerovnen, Lange paa Klipperne ved Langaarssund, Brevikstranden, Trosby, Haukedalsvand i Bamle (Jørgensen). Langesundsfjorden: i Tusind- tal under Aasen n. v. for Østvet og sparsomt ved Versvik (if. Dyring). Rosa rubiginosa L. Frierflauene pr. Brevik (Jørgensen). KR. camina L. < dumetorum Koch. Sogn: Amble (Jørgensen). RK. villosa L. Rauland: Lognvikvand omtr. 2200" o. H.! R. cinnamomea L. Kragerøen ved Fredriksstad (Ryan). Soggendal (Fridtz). R. pimpinellifolia L. Paa Mosterv fandtes af denne to 1886.] BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 31 Former. Paa Kalken vokste hyppig en smaabladet Form med aldeles glatte Frugtstilke og kugleformede Nyper, paa Glimmer- skiferen under Hvedehaugen fandt jeg en større Form med noget større Smaablade, pæreformede Nyper og kjertelhaarede Frugtstilke. Denne Form er ny for Norge; thi alle i vort Her- barium liggende Eksemplarer (fra Bemmelhavn, Lervik, Finaas etc.) tilhører den lille Form med glatte Frugtstilke og kuglerunde Nyper! Denne sidste Form er ogsaa fundet ved Søm %/1 Mil østom Grimstad i stor Mængde i Udmark langt fra beboet Sted (C. Tråen). Paa Mosterøen har den hvide Kronblade. R. involuta Sm. Tiltrods for anstrængt Søgning fandt jeg den ikke igjen paa Mostereen; den er visselig meget sparsom der, hvilket synes at skulle tale for. at den er en Bastard af R. villosa og pimpinellifolia! Rubus idæus L. Med gule Bær: Junkersdalsuren, Storjord i Beieren. (Forstkandidat H. Hagemann if. Schiibeler). * anomalus Arrh. Ringerike: Onsaker (Ryan). R. suberectus And: Sillejord: til op i Kivledal og mellem Hartol og Venaas 11—1200' o. H.! Laurdal: Triset! KR. thyrsoideus Wimm. Mandal (Fridtz). R. villicaulis Koehl. Kvinherred: Bjelland pr. Sunde! KR. cæsius L. Mellem Moss og Laurkullen; Tjeme (Fridtz). Raue! Christiania: Bygde (Johan Vibe)! R. arcticus L. Vefsen: Foden af Susenfjeld (J. Thomle). Kautokeino (Siegv. Nielsen). Dryas octopetala L. Ved Langesund vokser den baade paa Langøen ved Fyret og især i største Mængde paa Langesunds- odden udenfor Byen udmod Sundet, fra Havets Nivaa op til omtr. 100” over dette, der hvor Fureskoven begynder! Geum intermedium Ehrh. Vasserland (Kaalaas). Tjeme: Kjære og Eidene (if. Bryhn). Falkensten (Fridtz). Holmestrand (if. Bryhn). Store Arø ved Langesund! Potentilla reptans L. Lillesand (Fridtz). P. argentea L. Tromsdalen (Lindeberg). P. procumhbens Sibth. (Tormentilla reptans Fr. Herb. norm. 32 | NA. BLYTT. [No. å fase. II. n. 51). Nordfjord: Kraakevaag ved Rugsund (N. Wulfsberg). ae Fragaria collina L. Gjeleen (Fridtz). Falkensten! Bamle: mellem Tangvald og Rognstrand! Spiræa Filipendula L. Gjeleen! Prunus spinosa L. Mostere baade paa Kalk og Glimmerskifer! P. avium L. Lillesand: Sangereid (Fridtz). Bamle: mellem Tangvald og Rognstrand! Ononis campestris Koch & Ziz. Langesund: Baneaasen 1—200' o. H. paa Kalkbund paa Skoveng i Kanten af Fure- skoven! Forhen i Norge kun paa Ulvøen ved Christiania. O. procurrens Wallr. Ringerike: Onsaker (if. Ryan). Medicago falcata L. Flekkefjord paa Eng (Fridtz). M. lupulina L. Flekkefjord, Lillesand (Fridtz). Melilotus offictnalis Willd. Flekkefjord paa Eng (Fridtz). M. alla Lam. Havstad ved Arendal, Grim ved Christians- sand, Mandal (Fridtz). Tjeme: Dalen paa Stranden (if. Bryhn). M. arvensis Wallr. Tjeme: Dalen paa Stranden (med M. alba if. Bryhn,. Trifolium agrarium L. Stenkjær: Midjaa, maaske indført (if. J. R. Landmark). | T. spadiceum L. Sande: Ekeberg paa dyrket Eng (Forberg). T. procumbens (L.) Sm. Lillesand (Fridtz). T. minus Sm. Hvaleer (Ryan). Grimstad: Rønnes; Arendal, Saltere (Fridtz). T. fragiferum L. Torgauten (if. Ryan). T. arvense L. Christianssand: Kvannes og Hellevik i Høi- vaag (Fridtz). Edsberg (Knold if. Dyring). Astragalus glycyphyllus L. Bamle fl. St. (Jørgensen). Å. alpinus K. Rauland: Kvannekjensdalen! Å. oroboides Hornem. Susendal tem. alm. (J. Thomle). Oxytropis lapponica Gaud. Susendal tem. alm. (J. Thomle). Orobus vernus L. Onse: Slevik (if. Ryan). Kivledal i Sillejord 1700" o. H.! O. tuberosus L. Drammen: Bragernæsaasen med hvide Blomster (P. Zahl). | | 1886.| BIDR. T. KUNDSK. OM KARPLANTERNES UDBREDELSE. 33 Lathyrus maritimus Fr. Moss paa Fastlandet søndenfor Byen fl. St.; Nevlungehavn (Fridtz). Son: Kjøvangen (Poulsson). Misingen (if. Ryan). Straaholmen pr. Jomfruland, Folehavnen nær Tensberg Tøende (Jørgensen). Hvaleer: Spjærø (if. Ryan). L. palustris L. Tjemø: Eidene (if. Bryhn). L. silvestris L. Hitere ved Flekkefjord; Indre Ulve og Ulvøsund pr. Christianssand (Fridtz). Bamle: Fosingfjord, Vardeaas (Jørgensen). Tjøme: Brøtse (if. Bryhn). Sande: Ekeberg (if. Thomle). Bukken pr. Bergen (if. Greve). 3 platyphyllus. Bamle: Fosingfjord, Gome: KFrierflauene ved Brevik (if. Jørgensen). Vicia pisiformis L. OChristiania: Ekeberg ligefor Ulvøen (if. 0. Dahl). p V. Orobus DC. Ly: Aalgaard! Skjold Præstegaard (S. Nielsen). V. cassubica L. Bamle: Fosingfjorden fi. St. henimod Bager- ovnen og ovenfor Fosing, tem. talrig i stenet Løvkrat (Jørgensen). Forhen kun ved Tvedestrand. V. villosa Roth. Lillesand: Fosbæk (Fridtz). Coronilla Emerus L. Bamle: Gjetekleven ved Rognsflauet, et Par hundrede Fod over Havet i vild Ur paa Kalk under Silurvæggene (Ryan)! Uren under Lovisenbergheia 1)» Mil fra Kragerø, faa Eksemplarer nede ved Søen, men i Mængde og stor og frodig øverst i Uren; Gome: Vestgomøknuten i Urerne fra Havet frodig og talrig, især øverst i Uren (Jørgensen). Trykt 1 Juli 1886. On variations of climate in the course of time By Å. Blytt (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886.” No, 8) å ——— i Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A, W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 va |] % på ee Å i h Å (4 v , i ON AT Pi ar ker hei då ao MÅ On variations of climate in the course of time. By ABEytt. (Presented to the Society june 11. 1886). The following is a short abstract from various papers, viz.: Essay on the immigration of the Norwegian flora during alternating rainy and dry periods. Chria. (A. Cammermeyer) 1876. 8. 89 pp. With a coloured map of Norway. Die Theorie der wechselnden kontinentalen und insularen Klimate in Engler's Botanische Jahrbiicher IL. Leipzig 1881. 8. pp. 1—50. Nachtrag mit Kart pp. 177—184. Ueber Wechsellagerung und deren mutmaasliche Bedeutung fur die Zeitrech- nung der Geologie und fir die Lehre von der Verånderung der Arten in Biologisches Centralblatt III n. 14—15, pp. 418—434 et 449—461. Erlangen 1883. 8. Ueber die wahrscheinliche Ursache der periodischen Verånderungen in der Stårke der Meeresströmungen in Biologisehes Centralblatt IV n. 2. pp. 33—48. Erlan- gen 1884. 8. l we examine the meteorological charts of Norway we observe at once what a great influence the sea and the moun- tains exercise over the climate in various parts. Nearly all the climatological lines run more or less with the shape of the coast, so that we encounter far greater variations when pro- ceeding from the centre coastwards than from south to north. In keeping with the same are the variations of the flora. The plants of Norway may be divided into certain groups | G | SJETTE SEA STE 4 A BLYTT. [No.:s. OG of species, the species belonging to the same group having a somewhat similar extension, whilst each of these groups of species is confined to special elimatological conditions and is only found in those parts where such prevail. The Norwegian flora is in the main monotonous. On the mountains large areas are covered with only a few lichens, mos- ses, and heather, or copses of dwarf birch, juniper and willows; lower down the forests are formed of birch, fir, and spruce, and have å monotonous flora viz., heather and lichen in the fir forests blue berries and å few kinds of moss in the spruce forests, while the west coast is covered with heather and the numerous marshes with a vegetation, poor in species, of å few mosses and Carices. But in spite of this general monotony of the flora of the mountain wastes, with their greyish yellow lichens, greyish green and green copses of willows and :dwarf birch, there are certain places, particularly on slaty ground, where å richer vegetation may be found. It consists of small perennial plants, some inches in height, and which are particularly distinguished by their copiousness of flowers, which are very large in proportion to the size of the plant, and have very pure and lovely colours. - Outside Norway we also encounter these plants in arctic regions and the alpine flora of these slaty tracts is therefore of arctic character. But not all slate mountains have such å varying flora. The coast climate is, in consequence of the mild winters, when the temperature frequently changes, destructive to these plants, which shoot at åa very low degree of heat. It is for this reason that when we mark those places on the map which have : a rich alpine flora, they lie scattered as oases over the land with great spaces between, but always sheltered from the sea- winds, i. e. on the east and north east side of the highest moun- tains and greatest glaciers, which act as barriers against the mild climate of the coast. In these places the botanist may fancy himself transfered to Spitzbergen or North Greenland; he finds the principal plants encountered there; and if we follow the Arctic flora to Spitzbergen we find that also here it shuns | the sea and is most copious at the bottom of the fjords. 1886.] On VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 5 In the lower districts, sheltered from the open sea, we find in favourable spots another group of plants, which also shun the coast, and which thrive on loose slates and warm limestone cliffs or in screes of different kinds of rock, under precipitous moun- tains, facing the south. 'These screes are generally full of bare boulders at the bottom; but in the finer debris higher up grows a wreath of green underwood, formed of tender deciduous trees and shrubs, hazel, elm, lime, maple, wild apple, dogroses, Sorbus Aria, Prunus avium &c., as well as å number of highly scented Labiatæ, several Papilionaceæ, grasses and å great number of other plants, together forming that part of the Norwegian low- land flora, which shuns the open sea coast and prefers the fjords and the sunny valleys. But even this flora has a scattered extension. It is richest in the tracts around Christiania, and becomes poorer westwards along the coast, disappearing almost entirely on the coast of the province of Bergen, but at the bot- tom of the Sogne- and Hardanger- and along the Throndhjems- fjord we find the same flora, and that in spite of these parts being entirely separated from the eastern parts by enormous mountains. | Near the open sea the flora becomes poorer in species, most of those characteristic of the interior disappearing, whilst their number is not by far made up by those belonging to the coast. Here we shale only name å few of the coast plants, such as the holly, the ivy, the foxglove, whilst in place of the Primula veris of East of Norway, we have the P. acaulis of the West-coast. In the woodless tracts of the coast the heather predominates, and besides the ordinary common one we find two other species. This group of plants belong exclusively to the south and west coast and is hardly found north of the Throndhjemsfjord. Most of its species are not found near Christiania, but they reappear in the South of Sweden. Some, however, are in Scandinavia. only found on the west coast of Norway, and we must travel to the Faroe . Islands, Scotland, England, and Belgium to re-encounter them. We have thus seen that the Norwegian flora consists of groups of species, which make different demands as to climate. —- fa -" PLA EF NY Æ «3 Å - rå Å 2 ", N é kø gr: æ EY ; page V N 2 Te & 6 A. BLYTT. NE If we were to colour å map according to the places where cer- tain groups are most copious, we should at once discover that they had å scattered distribution. We should find the same colour here and there, in smaller or larger patches, but those of the same colour would be separated by great spaces of a diffe- rent tint. At one time botanists were satisfied with explaining the distribution of species through soil and climate, but as the study of their appearance proceeded, it was discovered that there were great gaps in the extension of many. And the gaps were often so great that scientists were obliged to resort to explaining the same by maintaining that such species were created in places far apart. But since the doctrine of the origin of species by descent has been accepted such an explanation must be rejected. There remains, therefore, only two ways in which to explain these things. Either wind, animals, or sea currents are capable of carrying the seed of plants at once across such large areas, that the gaps in the extension can be explained by the means of transport at work at present, and there are even those, who still believe that this is the case. In certain instances this explanation is indeed the only one possible, when for instance it concerns the flora and fauna of Qceanic islands which have never been connected with the great continents, and still have species more or less related to those of the mainland. But such a sudden migration is very improbable, and must even be dis- pensed with altogether, as we shall presently show, when it is necessary to explain such gaps in the extension of whole groups of species as those we have pointed out above in the flora of Norway. We have, besides, another explanation of this problem, first advanced by M. Edward Forbes, who maintained — in common with many modern botanists — that the climatic variations of the Past are reflected in the fauna and flora of the Present. He was, we believe, the first savant who demonstrated, that the Glacial Age has left its distinct mark on the flora of the present day. Arctic species are found on mountains in temperate cli- 1886.] ON VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. T mates. During the Glacial Age these species grew in the plains at lower latitudes, but as the climate became milder they receded gradually to the Far North and the high mountains. In the warm plains they had to give way to the new immigrants and this is the reason of our discovering hyperborean plants on the mountains of Europe. If now we were to apply this explanation to the scattered extension of the species in Norway, we must bear in mind, that the distances here are smaller, although at times there are several degrees of latitude between the places, where the same species appear. We must, therefore, see if an acceptable explanation of the Norwegian flora can be made by means of geology, and if the same be supported by other circumstances. It is not long since, geologically speaking, that the Scandi- navian peninsula was covered with an inland ice, stretching right out to sea, above which only solitary mountain tops rose, like the ,nunataks* in Greenland. Itis evident that the majority of the present flora could not then exist in Norway. But the present flora is older than the Glacial Age, which is conclusively proved by specimens from the same being found in coal strata, older than that period. 'Thus, yew, fir, and spruce, hazel, willow etc. have been found in old peat bogs of England and Switzer- land, for instance, which are covered by the bottom moraine of the inland ice. The present Norwegian flora, therefore, must have lived in other countries which were free from ice during the Glacial Age and immigrated to Norway as the climate be- came milder and the ice receded. This is the reason of Scandi- navia having no peculiarly characteristic species, because the flora has immigrated from outside countries and the time is so short since it settled in the country, that it has not yet had time to produce new species. If we may now apply the geological way of explanation to the flora, we come to the conclusion that the immigration took place during repeated changes in the climate. After several thousands of years with åa severer climate which favoured the immigration and extension of northern and eastern species, other thousands 8 A. BLYTT. [No. 8. of years followed with å milder climate. During this period fresh immigrants came from the south and south-west, compelling the older flora to retreat. In this manmer the climate must have changed several times since the Glacial Age and the distribution of plants must have changed in accordance therewith. The periods of variation are reflected in the present flora, and it is the former which have led to the great gaps in the exten- sion of coast as well as inland plants. The sunny screes, the slate districts, and the moist coast tracts are asylums where the different floras have found refuges. In the intermediary parts they have been dislodged by the new comers. But certain spe- cies being indifferent to the variations, extended constantly to the expense of others, and this is the reason of the Norwegian flora being so monotonous. In order to test the accuracy of this assertion we shall first turn to the peat bogs and examine their structure. We shall for comparisons sake also examine the Danish ones, which are well known from the researches of Prof. Steenstrup. In the forest and mountain districts of Norway there are innumerable marshes. In the forest districts most of them are now comparatively dry, the heather and wood covering parts of the bog, and on the surface of the latter tiny mossy knolls are often found in the middle of which stands the old stump of åa tree. An examination of the structure of the peat layers — which is easily made with å bore — shows, that previous to the present time, when the surface is generally more or less dry, there was a period when the bog was much more watery. Un- der the present conditions the growth of the peat is arrested, at all events in dry places. But just below the lichen and heathercovered surface we find on boring å pure, unmixed white moss (Sphagnum). It is this moss in particular which has for- med the peat in the Norwegian bogs; and in the upper layers — only one or two feet from the surface — flint implements from the Stone Age are often found. At the period this upper layer of Sphagnum was formed, the bogs were woodless, because they were too watery. We see, therefore, that peat in these 1886.] ON VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 9 bogs has not grown very much within historical times. and that the layer of stumps of trees, which are found on the surface in the knolls, indicates an arrest of the growth of the peat, the duration of which may probably be measured by many hun- dreds, perhaps by thousands of years. It might be argued that the present drier state of the bogs was simply due to the circumstance that the peat had grown so high that the moisture had run off. But this is not an acceptable explanation, because if we bore deeper in the peat, we find that the oldest bogs are built of four layers of peat, and between these stand three layers of stumps, so that these bogs are for the fourth time covered with trees since they began to form. And as most of the bogs, if mot all, are at present drier than they were before, the theory of merely local variations of the moisture is also insufficient to explain the phenomena. It remains, therefore, only to assume, that periods of dry and wet have alternated during ages. The peat layers generally belong to the latter, and the stump layers speak of drier periods, when the bogs were covered with trees. Of these four layers of peat, which in some places measure upwards of twentysix feet in thickness, only the two youngest enclose, as far the researches in Norway go to show, remains of foliferous trees sensitive to cold. And this justifies the assump- tion that they correspond to the four layers which Steenstrup has shown in the bogs of Danemark, and which appear like geological strata with distinct fossils, viz., the aspen, the fir, the oak, and the black alder. This comparison of the peat layers of Norway and Danemark is further supported by the circum- stance that layers of stumps are also found in the Danish bogs, and here they stand between the peat layers of the different periods. They indicate long periods, during which also the Danish bogs were dry and partly covered witli forests, when the peat ceased to grow. But during these dry times the flora was changed through the immigration of new species, and when å wet time again set in, it was other trees which grew around the bogs and which spread their boughs, leaves and fruits over 10 A. BLYTT. -[No. 8. the watery bog, their remains being buried by the growing layer of peat. In this manner the structure of the peat confirms the con- clusion to which the distribution of the flora pointed, and if we take the fossil plants and marine shells to our aid, we may explain the gaps in the extension of the species without assum- ing long transports of seeds. In the fresh water clay of Scania and Seeland, Prof. Nathorst has discovered numerous remnants of arctic plants. This clay lies below the peat. When it was deposited in the cavities of the old bottom moraines of the inland-ice, not only the dwarf bireh, but even hyperborean plants, such as Salix polaris and others flourished in the southernmost parts of Scandinavia; there- fore the arctic flora was the first which immigrated into our land. It entered whilst the climate was very severe. But the climate became milder and more moist. The peat began to form; them the aspen and birch entered and, later on, under varying conditions of moisture, the fir and the spruce, with the flora of the mountain- and forest-glens, a series of species which have not yet been mentioned, viz. Mulgedium and Aconitum, many great ferns and grasses, wood Geraniums, and Lychnis &c. But the cli- mate became warmer and warmer; and finally the foliferous trees, more sensitive to cold entered, viz. the hazel, the lime, the ash, the oak, the maple, and å number of others from warmer regions. In the province of Bohus quantities of stones of sweet cherries are found in many places, in peat, where this tree is now extinct; and in the Norwegian peat bogs hazel nuts are very frequent in å certain layer, not only in the interior of the great conife- rous forests, where not å single hazel tree is found, but even in heathery woodless coast-lands. It will, therefore, be seen that the hazel and the sweet cherry were then very plentiful, and from this we may justly conclude that the trees and shrubs and herbs which thrive in their company were also once far more plentiful than at present. It is this flora which has found an asylum in the above mentioned screes. Following the period when Southern Norway was covered | | | 1886.] ON VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. på with foliferous forest to å far greater extent than now, came å warm and moist one, in which the peat again began to grow. At that time the coast vak (Qvercus sessiliflora) was far more frequent in Danemark than at present, judging by the evidence of the peat bogs, and at that time, the shell deposits inform us, (as shown by Prof. M. Sars), the present marine animals of the west coast were found in the Christianiafjord. And there is every reason to assume that the present flora of the west coast immigrated thither, at that period, from the south of Sweden, along the Christianiafjord to the west coast of Norway. New changes again set in with new immigrants, and finally came the present age with its comparatively dry climate. But all these events are prehistoric, as is shown by the stone imple- ments lying in the uppermost peat layer close under the surface. Thus, the remains of plants and animals in clay, peat, and shell deposits inform us that the gaps mn the extension of the species in Norway may be explained by the varying events of times long gone by. Since the Glacial Age the relation between sea and land in Norway has changed. Formerly the sea was in some places upwards of 600 feet higher than at present.1 The clay at that time deposited on the sea bottom, and the shell deposits formed near the shore, contain, as Prof. M. Sars and Kjerulf have taught us, remains of Arctic animals even in the southernmost parts of the country. There is åa difference of opinion between savants whether this alteration of the shore line is due to a rising of the land or the sinking of the sea, or to both. There is further some dispute åbout the manner in which the level became altered some maintaining that it took place suddenly at intervals, whilst others believe that it is the result 1 The depth of the peat in tbe parts which were formerly below the sea, in- ereases with the height above its surface, because the formation of the peat commenced long before the lowest lying parts had risen above the surface of the sea. From the remains of plants found in the various peat layers we may therefore learn how the Norwegian flora was composed during the various phases of the rising of the land. - ØRA 3 - 45 rv TE ; we i å - Gr VE JR V q i - ! å 12 Å BLYTT. [NO BO of å gradual and continuous process. The marks left by the sea seem at first glance to corroborate the first of these theo- ries. Thus, in the lower parts of our valleys we find along the river courses ferraces of sand, pebbles, and clay, one behind and above the other right up to the highest old shore line. The terraces of which Kjerulf, preeminently amongst others, has given us particulars, have an even surface and a steep declivity outwards, against the mouth of the valley. They contain some- times remains of sea animals. Under a higher level of the sea the river carried down sand and gravel to its mouth, just as in the present day banks and bars are formed at the estuary of our rivers. And the terraces seem to indicate that the changes in the level were broken by periods of rest. During the latter the river had time to form a bank, which rose comparatively rapidly; the next period of rest gave occasion to the formation of another terrace, an So on. But this theory has to combat many obstacles because the terraces lie often, as Prof. Sexe has shown, even in valleys situated near each other, at different elevations. This scientist is of opinion that steplike terraces may be formed even under å gradual and steady rising, if the carrying power of the river is subjected to changes. OQur theory may therefore probably also be applicable for explaining the terraces because if long periods with milder climate have alter- nated with others whose climate was more severe, it is evident that the volume of the water and thus the carrying power of the current must have altered. Perhaps the rivers have at cer- tain times carried down floating ice, at other not, and the thaw in the spring must have increased the carrying power. We can thus understand why the corresponding terraces in valleys near each other do not always lie at the same elevation. Their rivers differ in size, and when the carrying power diminishes å big river will retain the strength to form a terrace longer than å small one. Besides these terraces, Which are particularly conspicuous in the short, steep valleys of the west coast of Norway and on account of their regularity must excite the wonder of every I 1886] on VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 13 one who sees them, there are other equally striking marks of the old sea levels, viz. the so-called ,strandlinier* 2: shore-lines, which are known chiefly through the researches of Prof. Mohn and Dr. Karl Pettersen. When travelling through the fjords and sounds particularly in Northern Norway, one sees here and there horizontal lines drawn along the mountain sides sometimes several hundred feet above the sea. They are not always equally marked, but appear often remarkably clear; sometimes thev look like roads or rail- way lines. They are always horizontal, or nearly so, and must, therefore, be remains of an old sea shore. Often two parallel lines are seen running one above the other in the same place, and on closer inspection it will be discovered that they are hol- lowed out of the rock itself. They have aå surface sometimes many feet broad, and are bounded behind by åa more or less steep mountain wall, forming thus horizontal incisions in the same. The shore-lines have also been brought to prove that the rising was broken by periods of rest, during which the sea had time to hollow out the rock; but I am of opinion that they could be formed too under å gradual rising, if the climate be subjected to periodical changes. 'The shore-lines belong to the northern parts of the country and the deep fjords where the winter cold is more severe, and they are found in districts where there is å tide. They seem to have been blasted out by the influence of the cold. At high tide the sea water fills the holes and fissures in the rock, and when the tide recedes, it is left in the same. In severe winters the water will freeze, and thus burst the rock. During the rising of the land, shore-lines will be broken out in this manner, as long as the erosion is able to keep pace with the rising. When the climate becomes milder, å time will come when the erosion is unable to continue. Then the shore-lines will be lifted up above the level of the sea, and out of the reach of the blasting influence of the water. If next, after thousands of years, when the land has perhaps risen fifty or å hundred feet, å period follows with å severer climate, å new shore-line is formed below *he former. E.G KE r Y i de 14 A. BLYTT. [No. 8. The shell-banks, too, (i. e. deposits of shells of marine ani- mals living in shallow water near the shore) lie, as Kjerulf has shown, in the Christianiafjord at different levels, the older at heights from 540 to 350 feet and the youngest between 200 and 50 feet above the present level of the sea. But between 350 and 200 feet none has been found. In the neighbouring Swedish province of Bohus they are found at all elevations, even be- tween 350 and 200 feet, and it must therefore be assumed that local causes, as, for instance the ice-formation in the more closed Christiania fjord, destroyed the shell banks when they reached the shore-line, at a period when the land lay 350 to 200 feet lower in relation to the sea than at present. According to the evidence of the peat bogs, there is reason to believe that this part of the rising occurred under a more severe climate. It is, therefore, seen, that all the facts which have been advanced in order to prove that the rising was broken by periods of rest may be easily explained, if we assume that the land rose gradually and steadily under pertods alternating with milder and severer climates. | If such å periodical variation in the climate does take place, we should be able to trace it in the older formations, as we cannot assume that it first began to operate in the most recent geological age. We must, therefore, try to discover if such variations can be traced in the earlier times. During the melting of the Norwegian inland ice, it left here and there moraines, and on the map drawn by Kjerulf they are seen to stretch in limes more or less continuously across large parts of Southern Norway. Om both sides of the Christiania fjord the outside lines, the so-called ,Raer* stretch like gigantic ramparts from Moss and Horten south-east and south-west many miles through Smaalenene and far into Sweden and, on the other side of the fjord, through the province of Jarlsberg and Laurvig, to Jomfruland outside Kragere. And behind this outside line of moraines others follow in more or less broken but distinet continuity, one behind the other through all Southern Norway. These lines show that the ice did not recede continually, 1886.] on VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 15 because it would not then have left behind such great ramparts, but the sand and the gravel would have been spread more evenly. During the melting, however, its edge remained at time statio- nary, or advanced perhaps a little. At each such event å row of moraines was formed, and as the same row stretches across large tracts of the country, they cannot be attributed to local circum- stances, but we have to assume that periodical variations of the elimate were the cause of the manner in which the ice receded. We found in the peat bogs alternately layers of different kinds, peat alternating with remains of forests several times, and we saw how this was easiest explained by periods of change in the climate, but these alternating layers are not peculiar to the peat alone, but found in all stratified formations, loose as well as solid, whether deposited in fresh or salt water, or on land, in all the strata from the Laurentian gneiss to the loose deposits of the present age. Take åa geological structure from any age, alternating layers will be found everywhere. Sand alternates with gravel, sandstone with conglomerate, clay with sand, slate with sand or sandstone, marl with clay, chalk with marl, and so on. The layers vary in thickness from several yards to less than an inch. The solid rock withers away by the action of air and water in heat and cold, partly it crumbles away mechanically and partly it changes chemically. The products of the erosion are carried by wind or running water as dust, in dissolved or origi- nal state, and deposited in places more or less remote from those wheré they were produced. The foaming mountain stream carries often great stones in its course, and the softer the wind the weaker the current the finer is the matter deposited. When the current becomes weak the gravel sinks first, then the sand, then the clay, and, finally, the chemically dissolved lime by the animal life in the water. When we, therefore, have å change of layers of different composition through all geological ages, as those mentioned above, it must be due to the circumstance that the speed of the depositing stream was always varying, now increasing, now decreasing. 16 % A. BLYTT. — | [No. 8. GE The Challenger expedition has taught us, that all the strati- fied rocks which geologists hitherto have known even deep sea formations must have been formed comparatively near the shore. They are all of quite a different nature than the strata in the abysses of the great oceans. From this follows that the variations in the rain-fall might have had some influence on the nature of the strata in the known geological formations since they were formed comparatively near land and are the result of the erosion of the solid rock. A mweak river is unable to carry debris far out to sea, but a strong one is capable of sup- plying the sea-currents with deposits over great areas. When, therefore, the rivers alternately increased and decreased, the sand, clay, and gravel was carried, now far, now short into the sea, and thereby the variations of the layers were produced. It is, however, not the intension to assert that all alternations of layers are due to that long climatic period. When the stra- tification goes on quickly, and the supply of matter is plentiful, rapid local changes may produce an alternation of strata. In the Norwegian marl-clay, formed during the melting of the inland ice alternating thin layers of sand and clay are found, varying in colour, sometimes only å quarter of an inch in thickness, or even less. These variations must be ascribed to local changes during brief spaces of time, and cannot be referred to long cli- matic periods. But, of course, such layers are only formed in the immediate vicinity of the coast, and during the constant ad- vance and retrogression of the latter, which may be traced through all geological ages, such shore formations were most exposed to destruction. They were frequently lifted above the sea, and more exposed to the destructive agencies air and cur- rents than those formed in deeper waters further from the shore. For this reason these quickly formed layers have at all times been more exposed than others to destruction, and we must al- ready from that reason conclude that most of the layers which constitute the geological stratified deposits were formed some- what further from the shore, and that, consequently, the time of their formation was longer. From the thickness of the layer 1886.] on VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 17 alone it is impossible to form an idea of the time it has taken to form, because in the time å layer in one place upwards of several yards in thickness has been forming, only an inch has formed in another, whilst in å third place in the same time the formation has ceased or older layers even carried away. But we have å means whereby we may ascertain the time it has taken to form å layer viz., the study of the remains of the flora and fauna found in the same. 'The most frequent species have, ceteris paribus, the most chance of being preserved. When therefore, we find that fossils, as is often the case, vary from stratum to stratum, we must assume that this proves that great changes took place in the fauna and the flora during the forma- tion of such strata. What was stated above with regard to the variations in the peat bogs of remains of plants from layer to layer may be applied to variation of strata through all ages. The examination of the fossils im the strata teach us respect for Time. 'The fossils vary quickly even in strata of small thickness. In one stratum we find remaius of distinct animals and plants, and in the one above, although perhaps only an inch atweit, we find others quite different. A thin stratum of a couple of inches is sometimes distinguished by peculiar animals and plants, so that the stratum may be recognized over large areas by the aid of the same. When two strata of different nature alternate, it is generally found that one kind of stratum contains certain fossils and that those of the other are quite different. 'The theory of periodical variations of the climate explains all this. Because if the sea currents varied in strength, the temperature of the water, and consequently the marine fauna and flora, must have changed too; with åa higher temperature of the sea the moisture of the air and the rain-fall must have increased, and thus would a periodical change of the sea-currents have the effect of causing variations of the strata. It is exactly such strata of varying nature, and varying forms of fauna and flora, which would build the geological formations of the earth. We have seen how this theory explains å number of various puzeles to scientists Viz., the scattered extension of species of Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 8. 2 18 Å. BLYTT. [No. 8. plants and animals, the formation of the terraces the shellbanks and the shore-lines, the rows in which the moraines appear, and, finally, the alternation of the peat-layers and various geolo- gical strata. It remains now only to find a natural cause of such a periodical variation of the climate; but before doing this it is necessary clearly to understand what the theory demands. It does mot require great changes, all the facts on which it is founded may be explained by comparatively small variations in the extremes of temperature and rainfall. No very great variation is required in order that the holly and similar coast plants should be able to grow by the Christianiafjord, as the theory assumes they once did. Because the holly, which cannot stand the winter-cold at Christiania (lat. 60 N.), has for many years been succesfully cultivated in open air at Horten, only half åa degree further south, on the same fjord. And along the coast, plants of oriental origin have during the last thousands of years spread from the Christiania and Throndhjems fjord right out to the open shores of Jæderen and Fosen, the former in lat. 58, 59? and the latter in 63, 64" N., and there would hardly be required åa very great change to enable them to grow also in the intervening district of the province of Bergen, which would again make their extension continuous. Whether the surface of a bog becomes covered with forest or not, whether the peat grows or not, whether during the rising the erosion is strong enough to hollow out the shore-line, or the carrying power of the river is great enough to the formation of terraces, whether the edge of the inland-ice recedes or advances, whether a deposit of clay or marl is to be formed in å certain place near the shore, or whether chalk only is to be left — may entirely depend on small variations in the climate, as the con- ditions will alter as soon as å certain point is reached. The periodical changes, dealt with here were, therefore, not great; but as they acted simultaneously, and in the same direction, over whole climatic areas, it must be generally-acting forces which caused the same and not variations in local conditions. The theory advanced here proves thus that fhe climate is 1886.] ON VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 19 at all times subjected to periodical changes, the duration of which may be measured in thousands of years, and which act im the same direction within the same climatic area, and which for one period, are not great, but which, as alternations of strata are often vremarkably regular, seem to return after the lapse of a fized cycle of years. It is obvious that periodical changes in the strength of the Ocean currents will cause corresponding changes in the climate of the adjacent continents. Thus, if, for instance, the warm North-Atlantic current, to which North Europe owes the climate which is so mild compared to its latitude, should increase in strength, the climate there would doubtless become still milder. Our shell-banks show that such changes in the temperature of the sea have accompanied the climatic variations. We are, therefore, compelled to ask, what is the force which causes this warm sea-current to flow northwards, and if we may assume that there is some natural cause effecting periodical changes in the intensity of this force? The question being one as to å climatic period, we must examine the great laws which govern the climate. We must, of course, leave all temporary distur- bances of the air out of consideration, and only pay attention to the great and simple laws which are revealed by the synoptic charts of the average distribution of the aerial pressure at various seasons. These charts show us: in the summer å low pressure over the heated continents, but generally å higher one over the cool oceans, and in the winter a higher pressure over the cold continents, and åa lower one over the oceans which are warmer. In order to understand this varied distribution of pressure, we shall imagine an atmosphere, which everywhere has the same degree of heat and the same height. The warmer the air, the more it expands, so that the height of the atmosphere will change if the temperature rises or falls. If we further assume that the air cools or becomes quicker heated in some places than others, the equilibrium will be disturbed. Over cold areas the height of the atmosphere will decrease. The surface of the OF 20 A. BLYTT. [No. 8. atmosphere should, thus, become uneven, and, consequently, in the upper strata of the atmosphere air must flow from the warm regions into the cold ones, so that equilibrium be maintained. For this reason å greater mass of air will lie over cold regions, which have therefore å higher atmospheric pressure. But at the surface of the earth, to0, the equilibrium will be disturbed as å high atmospheric pressure will drive the air from the cold to the warm regions. As long as the temperature of the air varies, movements will be created by the disturbed equilibrium, during which, therefore, air will flow from the cold to the warm regions along the surface of the earth and vice versa in the upper part of the atmosphere. In winter as well as in summer the disturbances of the equilibrium of the atmosphere will pro- ceed from the continents, because the latter are heated and cooled more intensely than the oceans. Over the ice covered interior of Greenland the sun in the summer cannot create any low pressure because all its heat is consumed in melting the snow. Even in the summer comparatively cold air and high pressure prevails over Greenland, and this is probably the cause of the atmosphere in the North Atlantic differing from the above mentioned law, inasmuch that this ocean has a low pressure even in summer. This low pressure, which lies generally near Ice- land, is, however, more marked in winter. The air, according to the law of Buys Ballot, moves against the low pressure, so that in the Northern Hemisphere one has the low pressure a little in front, to the left, when turning the back to the wind. "That is åa but natural consequence of the rotation of the earths axis. At lower latitudes this action is more intense. Air, flowing from lower to higher latitudes, retains for å time its original speed of rotation, and will thereby deviate in the direction of the rotation of the earths axis i. e. towards the east. And vice versa, when the air flows from higher to lower latitudes. In this manner southerly winds become south- westley, and northerly ones north-easterley. In fact, the low atmospheric pressure at Iceland draws the south-west winds up the North-Atlantic, and as the cause prevails all the year round 1886.] on VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 21 the consequence is that south-west winds blow in this sea sum- mer as well as winter. The opinion held by Croll, Zöppritz etc. that the winds are the chief cause of sea-currents is now generally accepted by savants. The winds set the surface of the sea in motion and by frictional resistance the movement is conveyed to lower depths. It depends on the force and the duration of the wind how deep the action will have effect. The main current runs in the direction of the wind prevailing and its speed is depen- dent on the average one of the surface. Winds of short dura- tion are only capable of changing the direction of the current on the surface, but tbrough the predominance of such winds through thousands of years, great currents are created. Their strength may vary, but their direction is independent of tem- porary changes of the wind. For the upper net of currents which alone affects the climate and which reaches to a depth of a couple of hundred fathoms (Mohn), the average direction and force of the wind during the last great epoch are determinal. Such å great stream is the warm North-Atlantic current. It softenes the winter even at higher latitudes. As the surface imparts heat to the air, the heat lost is replaced from lower depths, and as long as there is a store of heat below, the sea will always yield heat to the air. The mild climate of Norway is, therefore, dependent on this warm current. It runs predomi- nantly in a north-easterly direction, and, thus, it must, in conse- quence of the general laws for currents and winds have run tbrough untold ages, or, as long as sea and land have been divided as at present. We will now see if the force which guides this current is periodically changeable. As we know, the orbit described by the earth round the sun is not circular but elliptical, so that the distance between the two bodies varies according to seasons; when there is winter in the Northern Hemisphere the earth is nearest to the sun, and the nearer the earth approaches the 'SUD, the quicker it runs, so tbat the winter in the North is > shorter than the summer. The difference is 5 days. In the Southern Hemisphere on the other hand the winter is 5 days longer than the summer. But these relations change through the pre- cession of the equinoxes, the period having å mean duration of 21,000 years. Thus, 10,500 years ago the conditions were the reverse of what they are at present, and the same will be the case 10,500 years hence. The winter at the Northern Hemi- sphere will then fall when the sun is furthest from the earth, and last longer than the summer, and in the Southern Hemi- sphere conditions will be the reverse. But the orbit of the earth is also subjected to periodical changes, inasmuch that it differs more from the circular some times than at others. The further it deviates from it the greater becomes the difference between the length of winter and sum- mer, and this difference may even amount to more than 30 days every year. The length of winter and summer varies, therefore, in the course of 10,500 years, and the difference increases the more the earths orbit deviates from the cirecular. During the 10,500 years in which the winter is longer than the summer, there will be several thousand more winter days than summer ones, and in the second half cycle there will be as many thou- sand less. Even at present, when the orbit deviates but little from the circular, the excess of winter or summer days for each half cycle is more than 50,000, and when the deviation is greatest it amounts to nearly 220.000 days, or some 600 years. As the cooling of the continents contributes to preserving the low atmospherical pressure over the oceans, and this directs the prevailing winds and currents at sea, the winds, thus directed, as, for instance, the south-west winds of the Atlantic, must be stronger in winter than in summer. And this is indeed the case. The weather conditions differ in summer and winter. Of course south-westerly winds blow predominantly in the North-Atlantic and West-Europe all the year, but they predominate more in the winter. According to Prof. Mohn their force in the Nortb-Atlantic is about three times as great in winter as in the summer, and . Similar conditions prevail in the Pacific Ocean. In the southern temperate seas, north-west winds, which correspond to south-west = | I k 22 | | A. BLYTT. [No.8. rå | 1886.] ON VARIATIONS OF CLIMATE IN THE COURSE OF TIME. 20 ones with us, are aqually predominant, when there is winter in that Hemisphere. It will, therefore, be seen, that the forces which promote the warm sea currents in our latitude are most active in the winter. And the same is the case in the Southern Hemisphere, so that it must be said that the winter favours these currents, whetber it falls when the sun is nearest as with us or when it is most distant, as in the Southern Hemis- phere. From Prof. Zöppritz's studies of the currents it appears that the wind excercises an infiuence over the strength of them even long after it has ceased to blow. The action of the winds is summed up through centuries and the total is recorded in the sea-currents. Ås we know that the wind-conditions vary at different sea- sons, and that the effect of the wind does not cease as soon as it is discontinued, but leaves traces in the sea currents for åa long: time after, so that, in fact, the strength of the current is dependent on the average force of the wind during last great ages, it can hardly be å matter of indifference whether the thou- sands of days fall as a surplus to winter or summer in the 10,500 yearly half-cycle. When they fall to the winter, the south-west winds must be more predominant than else and, corre- spondingly, when they fall to the summer, weaker. It seems, therefore, reasonable that the currents must increase or decrease, as the equinoctial line moves round. When the winter falls in aphelion, our warm currents will increase, and when the reverse is the case, they will decrease. We should, therefore, now in the Northern Atlantic have å weaker current, and in North-Western Europe less rain, and å greater difference between winter and summer heat, and this is exactly what the theory demands. In regions with different weather conditions the case will be different. In the Fastern parts of North-America, for in- stance, north-west-winds are more predominant in the winter and south-west ones in the summer. Winter in aphelion will here increase the north-west winds, and one might conclude, that these parts under such conditions would perhaps thereby obtain a more severe climate, so that it seems evident that variations 25På Å eV ga N fk p N os ali ve p ' A 1 24 A. BLYTT. ON VARIATION OF CLIMATE. |[No. 8. 1886.] in the climate will not simultaneously move im the same direction everywhere in the Northern (or Southern) IHemisphere. From caleulations we have, elsewhere, demonstrated that the varying length of the seasons alone during the precession of the equinoxes will cause an increase or decrease in the force of the current of several percent of the total. And these termes are doubtless below the true ones, but which space does not here permit of developing. We may, therefore, with å high amount of probability conclude that ie precessiom of the equinoxes causes periodical variations of the climate, which are great enough to explain all the facts on which the theory for these periodical variations is based. But the excentricity of the earths orbit changes so rapidly that in two consecutive half-cycles it is not accurate the same. Therefore, will variations in the strength of the sea-currents, and consequently also those in the climate, in one half-eyele not be quite balanced in the next, and it might even be pos- sible that greater and more lasting variations of the climate might be caused by the same agencies. Trykt 18 Juni 1886. Bidrag til Cetaceernes biologi Om forplantningen og drægtigheden hos de nordatlantiske bardehvaler Af Gustav A. Guldberg (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 9) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad 'A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 Bidrag til Cetaceernes biologi. Om forplantningen og drægtighedstiden hos de nordatlantiske bardehvaler. Af cand. med. Gustav Å. Guldberg, Conservator og unpiversitetsstipendiat. (Fremlagt i fællesmødet den 2den april 1886). Mea undtagelse af husdyrene og de former, der forplanter sig i fangenskab f. ex. i zoologiske haver, er vore kundskaber om parrings- og drægtighedstiden inden de forskjellige pattedyr- ordener både fåtallige og ofte lidet nøiagtige, ialfald seet i sin almindelighed, og der er visselig i dette kapitel af dyrenes biologi en temmelig frugtbar mark forbeholdt den fremtidige forskning. Som et af de mest ubearbeidede felter er studiet af disse for- holde hos de pattedyr, der delvis eller helt og holdent fører et aqvatisk liv som f. ex. hos sæler og hvaldyr, og dog har det netop hos disse foruden sin heie videnskabelige interesse også en ikke ringe praktisk betydning, da de er gjenstand for en ud- bredt fangst. Et nokså ringe bidrag til nærmere belysning af disse for- holde hos en gruppe som Cetaceerne vil derfor kunne påregne adskillig interesse. Med dette for øie er det, at jeg her vover at offentliggjøre en række iagttagelser, som jeg begyndte at samle i 1881, da jeg første gang besøgte de forskjellige steder for hvalfangst i Norges arktiske egne. 1* 4 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. De her gjorte meddelelser er dog nærmest at betragte som et brugbart materiale, der ved sammenligning med en større række fortsatte iagttagelser måske kan lede til almindeligere resultater. Særlig vil det være af betydning at samle iagttagelser over de forskjellige arter inden samme gruppe og fra forskjellige verdenshave. At komme til nogen neiagtig kundskab om drægtigheden hos en dyregruppe som Cetaceerne, der er så vanskelig tilgjæn- gelig for iagttagelser, er naturligvis for tiden ikke muligt, hvis det overhovedet lader sig gjøre. Kun for de mindre delfinarters vedkommende, som man eventuelt kunde have anledning til at iagttage i et stort aqvarium, vilde det være forholdsvis let at anstille noeiagtigere observationer over og deraf udlede sine slutninger, ifald de forplanter sig i fangenskab. Imidlertid kan man ikke uden videre overføre de fra smaa delfinarter vundne resultater på de store bardehvaler, når det gjælder at bestemme, hvor længe drægtigheden varer. Thi efter analogislut- ninger fra andre pattedyr forholder den sig meget forskjellig inden en og samme orden, f. ex. hos gnaverne, hvor kaninen går drægtig 30 dage, medens marsvinet går i 63 dage.” Men drægtighedstiden hos en og samme art er også underkastet ad- skillige variationer, hvorpå man har talrige exempler både fra mennesker og dyr. Denne usikkerhed afhænger vistnok delvis af de feil, man eventuelt begår ved beregningen af tiden mellem conceptionen og fødselen, idet der stiller sig de største vanskelig- heder i veien ved bestemmelsen af den tid, der medgår fra copu- lationen til æggets befrugtning. Men uanseet dette lille tidsrum der dog neppe strækker sig udover et par uger, vil man finde nok af exempler på, at den tid, der medgår til selve fosterets udvikling, altså fra æggets befrugtning til fosteret er fuldbåret, kan være adskillig variation underkastet. Dette gjør sig muli- I Efter Giebel skal marsvinet kun gå 3 uger drægtig (cfr. die Såugethiere, 1855, pag. 460); dette står imidlertidi strid med prof. Preyer's angivelse, nemlig at det går 9 uger, hvilket utvivlsomt er det rigtige, da den sidste har an- stillet en række undersøgelser med marsvin (cfr. Specielle Physiologie des Embryo, 1885, pag. 508). 18861. BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 5 gens mere gjældende for menneskets vedkommende og for hus- dyrene eller i det hele taget der, hvor culturen har udøvet sin indflydelse, end hos de former, der lever i sin oprindelige, vilde naturtilstand. Efter Schroeder (Lehrbuch der Geburtshhiilfe, 1880) kan svan- gerskabet hos mennesket variere fra 240 til 320 dage. Hos hesten fra 287—419 dage. Middeltal 346 dage ell. 111/> måned. - koen - 200—321 — — 282 — - 8! — - kaninen- 2%7— 35 — — 31 — - 1 — Med hensyn til drægtighedstiden hos forskjellige pattedyr i vild tilstand, hvilket vil være af interesse her at tage lidt nær- mere i betragtning, viser angivelserne sig, især for de store arters vedkommende, at være ikke altid overensstemmende; dette må vel væsentlig skyldes mangelen af neiagtige iagttagelser, men måske også variation i selve drægtighedstidens længde. Jeg har i nedenstående tabel exempelvis givet en oversigt over drægtighedstiden i forskjellige typiske pattedyrordener. Feræ. Bjørn: drægtig, efter Lilljeborg (Sveriges och Norges Ryggradsdjur, I, Dåggdjuren, i 16—20 uger; efter Landois (Physiologie des Men- schen etc. 1883) i 30 uger. Løve: — 14 uger (Landois). Ulv: — 10 — (— ) efter Blasius 13 uger. Grævling: — 10 — ((— ) Hund: — 9 — (Thanhoffer, Grundziige der Ver- gleichenden Physiologie und Hi- stologie, 1885); efter Franck 2 måneder. Ræv — 9 — (Lilljeborg, pag. 609). Iltis: — 9 — —(Landois). Otter — 9 — (Lilljeborg, pag. 562). Maar — 8 — (Landois). - Kat: — S — (Landois og Thanhoffer), 30 dage efter Franck. 6 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. Insectivora. Pindsvin (Erimaceus europæus, L.) drægtig i 7 uger (Lilljeborg) yngler i Norden i mai eller juni. Muldvarp (Talpa europæa, L.) drægtig i 4 (ell. 47/2) uge. Par- ringen foregår i april ell. mai; der fødes 5—7 unger. (Lilljeborg, pag. 203). Glires. Bæver: drægtig 17 å 18 uger (Lilljeborg). Marsvin: — 9 uger, (Preyer) (efter Giebel kun 3 uger, cfr. ovenfor pag. 4, anm.). Ekorn: — 6 — (Lilljeborg). Kanin: — 4 — eller 1 måned. Hare: — 41/9 — (Lilljeborg). Rotte: -— 5 — (Landois). Mus: —— 8 — ((— ) Artiodactyla. Ikke drøvtyggende: Flodhest (Hippopotamus amphibius L.): drægtig 8 måneder.) Tamsvin (Sus scropha): drægtig 4 måneder ell. ca. 17 uger. Drøvtyggende Artiodactyla: Giraffen går drægtig i 14 å 15 måneder, 444 dage (Schroeder) ell. 63 uger (efter Thanhoffer). Kamelen - — i 13 måneder, ell. 390 dage (Landois, Schroeder), føder hvert andet år 1 unge (Thanhoffer). Koen føder hvert år 1 kalv og går drægtig i 9%/> måned ell. 40 uger. Eløkoen føder 1 kalv og går drægtig i 9 måneder (Lilljeborg). Hjortekoen ell. hinden føder årlig 1 kalv og går drægtig i 9 måneder (Thanhoffer). Dådyret går drægtig ca. 8 måneder (Lilljeborg). Rensdyrhunnen ell. simlen går drægtig ca. 8 måneder (Lilljeborg). Fåret og gjeden føder årlig 1 å 2 gange, drægtig 5 måneder ell. ca. 20 uger (Thanhoffer). I Efter privat meddelelse fra den zool, have i Amsterdam. 1886. ] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 7 Perissodactyla. Rhinoceros går drægtig i 18 måneder (Landois). Hesten føder hvert andet år 1 unge og går drægtig i 48 uger (Thanhoffer) ell. ca. 340 dage (Schroeder) 9: 117/> måned. Efter Landois går den i 13 måneder. Æselet går drægtig omtrent i samme tid som hesten, nemlig ca. 11 måneder (Obstetr, Journal, Sept. 1880). Proboscidea. Af megen interesse er angivelserne om Elefantens (Ele- phas indicus, L.) drægtighedstid. Alle er enige i, at den går drægtig meget længe, nemlig henimod 2? år og Thanhoffer (pag. 730) angiver, at den føder hvert 3die eller 4de år og bringer kun 1 unge til verden. Angående tiden for fosterets udvikling angives den af Schroeder til 625 dage, efter Thanhoffer 90 uger eller 630 dage, efter Landois 24 måneder eller ca. 720 dage, medens Schmarda (Zoologie, 1877, pag. 618) angiver tiden til 593 dage. Af Dr. Chapmann (Centralblatt f. Gynækologie, Octb. 1881) sættes den indiske elefants drægtighedstid til mellem 650 og 656 dage. Dette baseres på en iagttagelse af en fødsel hos en elefant i et menageri i Philadelphia. Pinnipedia. Angående sælerne, der for nærværende undersøgelse frem- byder mest interesse for sammenligningens skyld, anføres de af prof. Lilljeborg i ,Dåggdjuren* opførte angivelser: Phoca vitulina, O. Fabricius, alm. stenkobbe, drægtig i ca. 91/2 måned, yngler ved midtsommerstid, føder kun 1 unge. Phoca grønlandica, Q. F. Miller, går drægtig i ca. 11 måneder, yngler i marts eller begyndelsen af april, og føder blot en unge i almindelighed; efter Thinemann går den kun i 7 måneder. Halichoerus grypus, Q. Fabricius, går drægtig et helt år eller måske mindre. Den yngler i slutningen af september, og 8 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. parringen foregår strax efter at ungen er kastet, altså i begyn- delsen af october. Den føder blot en unge.! ; Cystophora cristata, Erxleben; klapmydsens drægtighedstid kjender man ikke; den yngler ligesom de øvrige om våren, nemlig i marts. Rosmarus arcticus, Pallas, går drægtig i ca. 12 måneder og føder i mai eller juni kun 1 unge, der er ca: 3 fod lang. a Af de ovenstående exempelvis anførte drægtighedstider hos forskjellige pattedyr vil man se, at en større dyreart, der frem- føder en enkelt større unge, bruger længere tid til fosterets ud- vikling end en mindre dyreart. Hos ,gnaverne*, ,insekt- ædere* og ,rovdyr* er drægtighedstiden forholdsvis kort, un- gerne er små, men talrige, og dertil oftest meget hjælpeløse; særlig skal msectivora vise mærkeligheder, der minder noget om pungdyrene. Hos de større ungulater er drægtighedstiden gjennemgående lang, idet den hos flere varer omkring 1 år indtil halvandet. Hos disse finder vi også, at afkommet ved fødselen er forholds- vis meget udviklet, og at det en lang tid følger moderen og står under dennes beskyttelse. Hvorvidt parringen under så- danne omstændigheder er bundet til en bestemt saison af året, f. ex. våren, er vel tvivlsomt; det er rimeligere at antage, at den er variabel og formodentlig afhænger af forskjellige for- holde, f. ex. ernæringstilstanden. De større ungulater og elefanten føder kun en unge, og da drægtigheden varer meget længe, foregår forplantningen sjelden. Dette uheldige forhold for artens vedligeholdelse kan vel com- penseres for en del ved polygamiet, men desuden derved, at indi- videt opnår en langt høiere levealder end de mindre former. Hos sælerne finder man også en forholdsvis lang drægtig- hedstid og at den i udvikling langt fremskredne nyfødte unge er stor i forhold til moderen; dette er særlig tilfælde for Phoca- I Forøvrigt cfr. prof. R. Collett: Bemærkninger til Norges Pattedyrfauna, i sg Nyt Magazin for Naturvidenskaberne*, 22de Binds 2det Hefte, pag. 110 —115 og Meddelelser om Norges Pattedyr i Aarene 1876 —1881, i 27de Binds 3die Hefte, pag. 239—240. 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 9 arternes vedkommeude, således hos grenlandssælen, hvor hunnen har en længde af 6 fod, medens ungen 3 uger efter fødselen er 3 fod lang (Lilljeborg: Dåggdjuren, paz. 691). Man kan vistnok med god grund antage, at der hos de pattedyr, der for en stor del eller udelukkende er henvist til vandet som opholdssted, stilles betydeligere fordringer til den nyfødte unges udviklings- grad, end tilfældet er for de øvrige — om jeg så må sige — gunstigere stillede landpattedyr. Med hensyn til den tid, der medgår fra befrugtningen til fosteret er udviklet, ter man vel med grund antage, at følgende factorer i større eller mindre grad virker bestemmende på drægtig- hedstidens længde. 1. Det fuldbårne fosters absolute størrelse; et musefoster be- hever f. ex. 3 uger, et føl ca. 11 måneder for at blive .fuldbåren*. Forholdet mellem moderens og det fuldbårne afkoms legems- vægt. 3. Udviklingsgraden hos den nyfødte unge. Hos enkelte dyreformer, f. ex. kat og hund, må - ungerne pleies og passes en længere tid af moderen, idet disse er ude af stand til at følge denne, medens hos andre igjen, f. ex. hos de fleste ungulater, ungen allerede meget kort tid efter fødselen kan springe omkring og følge moderen på dennes vandringer. w Efter disse indledende bemærkninger, som jeg har troet at burde forudskikke, går jeg over til de iagttagelser, som jeg har anstillet angående de store bardehvalers drægtighed; imid- lertid skal jeg først give en kort redegjørelse for den methode, som jeg har fulgt. Som basis for mine undersegelser har jeg valgt fostre, idet at disses størrelse måles og den dag, på hvilken moderdyret er fanget og således fosteret udtaget og kommet til observation, noteres. Da fangsttiden i Norges arktiske egne strækker sig gjen- 10 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. — nem flere måneder af året, nemlig fra april (inclusiv) eller endog slutningen af marts til august måneds ende, eventuelt ind i 1ste halvdel af september, kunde man på forhånd have grund til at antage, at man ved at samle iagttagelser over de for dagen kom- mende hvalfostre i et så vidt langt tidsrum af året, i løbet af flere år, vilde kunne finde visse holdepunkter, hvis det viste sig, at fostrene til bestemte tider af saisonen havde en kun inden visse grændser varierende længde. Finder man, f. ex. for en arts vedkommende, at fostrene regelmæssig tiltager i størrelse fra våren til høsten, og at de efter en række iagttagelser viser sig til den eller den tid af sommeren ikke at være under eller over en inden bestemte grændser varierende størrelse, der udgjør en del af og står i et bestemt forhold til den nyfødte unges længde, kan man med større sandsynlighed antage, at vedkommende art parrer sig til en vis tid af året. Det vil imidlertid være af interesse at undersege, hvorvidt dette udgangspunkt, nemlig de embryometriske enkeltbestem- melser og tiden for embryoets størrelse, virkelig er holdbart. Allerede længe har man benyttet masse- og længdebestemmelser for de menneskelige fosteres vedkommende. Særlig gjaldt det deraf at finde en sikker ,væxtcurve*, hvorefter man af embryoets størrelse og vegt kan bestemme dets alder. Preyer (Spec. Physiol. d. Embryo, pag. 498) siger imidlertid, at alle forventninger om nelagtig at bestemme et embryo's eller foetus's alder af dettes længde- og massemåling, må ansees for skuffede. Imidlertid viser det sig, at længden er meget mere constant inden visse grænd- ser end masseforholdet. For at bestemme et embryos alder i et bestemt tilfælde med nøiagtighed er selv efter de mange målninger (f. ex. af Toldt, Hennig, Hecker, His, Kölliker, Fcker osv.) af menneskelige embryoer og foetus ikke muligt. Men inden visse grændser viser det sig dog at være en constans, og dette så meget mere, jo ældre fosteret er. I den tidligste alder, navnlig i de første 3 måneder, kan længden af de menneskelige embryoner og foetus variere ganske betydelig, f. ex. 1886.] BIDRAG TIL GETACEERNES BIOLOGI. 11 i lste måned fra *”— 15 mm. - 2den — - S— 40 — - 3die — - 20—110 — - 4de — - 95—180 — - 5te — - 150—280 — - 6te — - 2380—3570 — - T7de — - 3830—403 — - 8de — - 3860—444 — - 9de — - 420—485 — - 10de — - 450—520 —- OQvenstående tabel viser, med hvilke variable størrelser vi her har at gjøre. Men der viser sig dog visse grændser for variabiliteten i størrelsen, og jo flere iagttagelser man samler. desto sikrere kan man selvfølgelig være på middeltallets rigtighed. Når det nu, som i nærværende undersøgelse, kun gjælder at erholde et vist holdepunkt til bedømmelsen af drægtighedsfor- holdene, må det her angivne udgangspunkt ansees at være fuld- stændig rigtigt, men altså uden fordring på at føre til nøiagtige resultater. Seet fra praktisk side gives der vel neppe nogen anden måde at komme til kundskab om dette forhold hos Cetaceerne uden gjennem den directe iagttagelse. Men selv om man har en enkelt iagttagelse over, at parring er foregået til en bestemt tid hos en vis art, og at samme art har født til en anden bestemt tid, vilde denne ikke være af nogen afgje- rende betydning, da man for de største hvaldyrs vedkommende med al grund kan antage, at de går mere end et år drægtig og ikke parrer sig til nogen bestemt tid afåret. Kun en række af slige enkelte iagttagelser turde have væsentlig betydning. De holdepunkter, som man for hvalernes vedkommende har at gå ud fra, er nu følgende: 1. Alle hidtil gjorte iagttagelser tyder på, at hvalerne som regel kun føder 1 unge, der ved fødselen er meget stor. Undertiden har man fundet 2 foetus i en drægtig hun, men dette hører dog til sjeldenheder. 2. Den nyfødte unge udgjør en ganske betragtelig del af mode- rens længde, nemlig fra 1/, til 1/3 af den sidste. 12 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. DØ Den nyfødte hvalunge er meget udviklet; dette må ansees som en naturlig følge af de forholde, hvorunder disse or- ganismer lever, nemlig pattedyr udelukkende henvist til vandet. Den nyfødte må med engang kunne finde sig i sit element, gå op til vandets overflade for at ånde, dukke ned og sandsynligvis også kunne patte under vandet, i det hele taget kunne bevæge sig med lethed. Dette forud- sætter igjen, at den nyfødte er meget udviklet, en anta- gelse, der står i fuld overensstemmelse med iagttagelserne. Som et 4de relativt vigtigt holdepunkt til bedømmelsen af fosterets udviklingserad, når det sjælder bardehvalfostere, er bardernes udviklingsgrad. Disse kommer tilsyne som små papil- lære excrescenser i overkjævens slimhinde omtrent midt i foetal- livet. Der er meget få forfattere, der har beskjæftiget sig med det her omhandlede spørgsmål. Man finder ikke mange sikre lagttagelser over fostrenes længde; derimod træffer man ikke så sjelden postulata, angivende varigheden af drægtigheden, medens der for disse i regelen ikke anføres nogen sikker grund. Allerede hos Aristoteles finder man angivelser om delfinen (Delphinus delphis L.), at parringen foregår ved, at hannen og hunnen gnides mod hinanden, at den går drægtig i 10 måneder, og at den føder om sommeren; det fremhærves ligeledes, at de bringer i regelen 1 unge til verden, sjelden to. (Notes sur I'histoire des Animaux d'Aristote par M. Cannus, Paris 1783, Tom. II, pag. 282). Hans Egede (Det gamle Grenlands nye Perlustration eller Naturel Historie, Kjøbenhavn 1741) siger i sin beskrivelse af Grønlandshvalen, at den føder ei mere end en eller to unger ad gangen. Fabricius siger om Delphinus phocæna (Fauna grenlandica, p. 47): Parit pullum solitarium; og om Delphinus albicans: Parit vere pullum solitarium qui matrem sequitur primo anno. . . Pallas (Zoographia Rosso-Asiatica p. 274) beretter, at Delphinapterus levcas bringer 2 unger til verden i foråret. Efter Rapp (die Cetaceen, pag. 176) skal de cetaceer, der lever i flokke, ikke have nogen bestemt forplantningstid; dette 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 13 orunder han på et forhold hos Grindehvalen (Globicephalus melas), hvor man såvel om sommeren som om vinteren finder store foe- tus (efter Lungbye, Om Grindefangsten 1825). Også Spermacet- hvalen skal efter Beale føde til hvilkensomhelst tid af året. Man finder imidlertid kun sparsomt angivelser af tiden, når vedkommende foster blev taget ud af moderdyret i de for- skjellige beskrivelser af fostere. Kun hos Eschricht (Untersuchungen iber die nordischen Walthiere 1849), der måske mere end nogen i midten af dette århundrede har bidraget til en exactere kundskab om de cetace- artede dyr, har også her givet en del gode iagttagelser, nemlig over vågehvalen (Balænoptera rostrata, Fabr.) og knøelhvalen (Megaptera boops, Fabr.), hvorom senere. Balæna mysticetus, L. Over nordhvalen eller grønlandshvalen har jeg ikke selv havt anledning til at anstille iagttagelser. Jeg skal derfor kun indskrænke mig til at anføre enkelte litterariske notitser. Eschricht (1. c. pag. 59) omtaler 5 fostere af denne art, op- bevaret i forskjellige museer, foruden det i Kjøbenhavnermuseet opstillede. Angående denne arts parrings- og drægtighedstid anfører William Scoresby, den yngre (Tagebuch einer Reise auf den Walfischfang, 1822, oversat af F. Kries, Hamburg 1825, pag. 195): ,Man har ofte iagttaget forplantning mellem hvalfiske i den sidste halvdel af sommeren, og da man for det meste træffer hunner, der fører unger med sig, om foråret, så kan man antage, at de føder i februar eller marts, og at de altså bærer frugten i sig 9 eller 10 måneder. Henimod slutningen af april 1811 blev der af en skipper fra Hull fanget en ung hvalfisk, der endnu havde navlesnoren hos sig.* ... , Ungen skal ved fødselen være mindst 10 om ikke 14 fod lang.* — Efter Eschricht (Om Nordhvalen, af Eschricht og Reinhardt, Kjøbenhavn, 1861, pag. 14) skal par- ringen af nordhvalen ved Grønlandskysten foregå i januar og februar og at fødetiden skulde falde i det påfølgende års mai måned. Den i ovenciterede verk af Eschricht beskrevne hval- 14 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. unge var fanget den 6te mai (1843), og sammesteds anføres, at ved Godhavn den 29de april 1801 blev der fanget en hval, der havde en 15 fod lang, altså aldeles fuldbåret, unge i sig. Der anføres dog exempler på, at den kan føde noget tidligere, mulig i sidste halvdel af marts. Eschricht sætter nordhvalens yngletid mellem slutningen af marts og begyndelsen af mai, og at den går 13 å 14 måneder drægtig. Der er vel rimelighed for, at den af Eschricht antagne tid er sandheden nærmest. Den stemmer også på lidt nær overens med den af F. Debell Bennett (Narrative of whaling voyage round the elobe, London 1840, vol. 2, pag. 320) givne antagelse, at den kapske rethval (Balæna australis) går ca. 12 måneder drægtig. Om biscayerhvalen eller nordcaperen (Balæna bi- scayensis) ved man for tiden endnu altfor lidet, da de gamle beretninger om denne 1 sin tid meget udbredte art er mer og mindre ufuldstændige og de nyeste iagttagelser er endnu for sparsomme. (Om dens forekomst i tidligere tid ved norske kyster cfr. G. Å. Guldberg: Sur la présence de la baleine de Biscaye etc. Bull. de T'Acad. Roy. de Belgique, 3" serie, tom. VII, 1884; om dens optræden ved Amerikas østkyst cfr. Dr. J. B. Holder: The atlantic Right whale, in: Bulletin of the American museum of natural history, may, 1883, vol. I. nr. 4, hvor man finder en fuldstændig litteraturfortegnelse). Megaptera boops, 0. Fabr., 1780. (Syn. Balæna longimana, Rudolphi, 1832; Megaptera longi- mana, Gray, 1846, Balæna boops, S. Nilsson, 1847; Keporkak (Kyphobalæna) D. E. Eschricht, 1840, osv.) af engelske hvalfan- gere kaldet ,Humpback whale*, tydsk Buckelwal ell. Plockfisch. Af de norske hvalfangere kaldes den ,knølhval*, sandsynligvis på grund af dens mange knudeformige opheininger (,kneler*) på forskjellige steder af legemet, f. ex. snuden og den bøelgede nedre rand af forextremiteten og hælens ujevnhed osv., cfr. G. O. Sars: Fortsatte bidrag til kundskaben om vore bardehvaler, Vidensk.-Selsk. Forh. 1880, No. 12; R. Collett: Bemærkninger Ø 1886.| BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. til Norges Pattedyrfauna, i Nyt Mag. f. Naturvidenskaberne, 22de Bind, 1876, og Meddelelser om Norges Pattedyr i Aarene 1876—1881, i samme tidsskrifts 27de Bind, 1882. Angående denne arts drægtighedsforholde beretter Fabricius (Fauna grenlandica, pag. 38): ,Parit vere (non autem annis om- nibus) pullum solitarium, qui matrem seqvitur, usque donec suc- cessorem aqvisit* Man har antaget, at det nyfødte afkom skulde have en længde af 18 fod (cfr. Eschricht, Untersuch- ungen iiber die nordisehen Walthiere, pag. 146), og at det skulde følge moderen, indtil det havde opnået 30 fods længde. Efter nærmere undersøgelser kommer Eschricht til det resultat (pag. 157), at det er mere sandsynligt, at den nyfødte unge har en længde af 14 fod. Der berettes nemlig, at der i begyndelsen af april 1846 strandede en knølhval på en & vest for Fæ-oen og Karm-øen i Stavanger amt; det 45 fod lange dyr var i begreb med at føde, men fosteret lå, som man vel tør antage, forkjert, idet halen kom først ud af genitalåbningen; da foetus var født så langt frem som til forextremiterne, der buttede imod, kunde ei fødselen fuldbyrdes. Fosteret blev udskåret og målte 14 fod, altså 315 gange mindre end moderen. Da man her har et tilfælde af abnormt fosterleie, som det synes, vil det være på sin plads at tilføie nogle bemærkninger om foetus” intrauterine situs. Efter prof. Turners beskrivelse af foetus. stilling hos grindehvalen, Globicephalus melas, Trail, (cfr. On the gravid uterus and on the arrangement of the foetal membranes in the Cetacea, Transact. of the Roy. Soc. of Edinburgh, vol. XXVI, 1872, pag. 485) ligger det med snuden vendt mod corpus uteri og os internum; den caudale ende er vendt forover under abdomen, så at halens flige kommer i nær berøring med bugfladen af fosteret. Dette stemmer også overens med hvad prof. P. Van Beneden (Bulletins de Pacad. Royale de Belgique, 2de Series, XX, no. 12) beretter om det samme forhold, nemlig at fosteret fremfødes med snuden fortil. Det er derfor efter disse erfaringer al grund til at antage, at fosterets leie er således, at hovedet fødes først. Der har forresten fra flere hold været fremholdt, at det omvendte er tilfælde, men sandsynligvis sg pr le, ) TE 16 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9 har de tilfælde, som man til støtte for denne antagelse har på- beråbt sig, hidhørt fra abnorme leieforandringer, der måske post- mortalt er bleven fremkaldt ved den i abdominalhulen stærkt udviklede expansion af naboorganerne, hidhørende fra forråd- nelsesgase. I. P. Gervais (Comptes rendus, Tome 97, pag. 760— 62) mener også, at foetus blir udstedt med hovedet foran. I de 6 af Eschricht undersøgte knølhvalfostere var det største 741/4 tomme langt eller ca. 1.94 meter. Dette blev indsendt om hesten og må antages at være erholdt ikke lang tid iforveien. Af nye iagttagelser over fostrenes længde i de forskjel- lige måneder hos denne art har jeg vistnok ikke mange, nemlig kun 9, men disse viser, som man af vedstående pag. 17 tabel no. 1 vil kunne se, meget liden variation og står i god overens- stemmelse med tidligere iagttagelser, nemlig at fostrene i juni måned har en længde af ca. */4 meter, i slutningen af juli over l1/» meter, ud på hesten (october) henimod 2 meter (Eschricht's 741/11 tomme lange foster), og at de sandsynligvis er fuldbårne i slutningen af marts eller begyndelsen af april med en længde . af 4 å 41/> meter. Sætter man parringstiden i slutningen af april eller i mai måned, hvilket står nærmest i samklang med de i tabel 1 anferte målinger, kan med større sandsynlighed drægtighedens varighed anslåes til ca. 11 måneder eller henved 1 år. Dette stemmer også med en udtalelse af Scammon (The marine mam- mals of the North-West coast of North America, 18974), der be- retter om ,the Humpback whale* (Megaptera versabilis, Cope), der har samme størrelse som vor knølhval eller Megaptera boops — af enkelte cetologer anseet for at være samme art —, at denne går drægtig henved 1 år, ,10 å 12 måneder som hos de øvrige cetaceer*. Henvisninger til Tabel 1 (Side 17). Det under no. 2 omhandlede foster, 485 mm. langt, — moder- dyret blev fanget ost nordost af Varde den 23de juli 1883 af hvalfangerdampskibet ,Thekla*, capt. Ingv. Bryde, af Sandefjord — viste efter 3 dages henliggen i spiritus en indskrumpning af 17 BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. * de D RD r "Su 'V soueet set då | "Sorry |'wnasnur å X0JUALISUOD JU JIPPI å EUR 'v sowvf | suadrog G P b åg eg) G EN op d 'op 'op Opu, FUpNege | n9G CO) |, een Frog) W €LCO ar ; 20 I KG ØPIvA JU s081| per per EN ek jdv) do oyy[ | 9s2ApI0N [ ydvo ju poppe å (463 9) |uuys Er Fer Vand Bourg Vy sowvp) 'MVZED | Hr. å op 189 10JBAJOSUOD JU JJAPPOU å "WU 093'0 k Se 'op 'op 'op 'op e "op 'op GO1 80) , "paofja0g "wosx0Y f '4dvd Jugqøly pe i va or "op -uvseg 3e| OP | V -Fua pot J9q9[Pn I -Invf JU UDSJULNDE JAÅTO Ju J9A1S 19 99410150] — "ur S9P'0 |9P23 'op 'op 'op 'op 'op 3 'opduær I por GP op a£pung o8nN3xX1p 99 'pxofjopuug ju apåig 'f 'ydwo ge ms) 3919980J — 'G88T 10 'w GSP'O 'Z.roqpp05 Å 'ØPIVA (|, å "ys[2Q-'YSUdpLA 'LIYg Ul NST) OP PG å v '9 P le gsøpron 6981 G fopemuogarg[ Ip WoYSÅs -UDATOUJLIJUIA) SUP 1IQ9N :bao9pn 'V 5 "40 Anvil vo "u£o,r 10povnmen| gseg 0*9 -00Z 849) | pol Ju J09A0) — 'FG88I YI i N| -Istoarun Er ; : '4S[PS-YSUIPLA 549 0 006-U-e? 2 'JOL vraeagg: Auen GA8I I '” Jord ju 90a00J809 ; | ur PE 'opåuay dra å opduær k i 'opåuar % 'opduær Eie "393 UNO "OS 8J010980,[ 1 | sj049980,] TU I sy0x09s0g] | s4020980,1 Wa uøly a08[ 030) PASSE Jøøuey -poåv) "mJumuyrauwog — ser EG lige -J5v] ge te sJoTÅp SVI 430 snguy «pe tung vN PEN PS Ge pon IeUuy *(JRag[peuyp) «qe fSdooq togdeSoy Ju 0:10JS0 'T *qey, 9. No. Vid.-Selsk, Forh. 1886. 18 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 900 17/2 cm. i længde, det måler altså 470 mm. Lufferne måler 120 mm., halefinnens bredde 188 mm. Fra øreåbningen til underkjævens spids måles . . . 125 mm. Mandspaltens Jængde RT. > SER 108 — Blæsehullernes afstand fra overkjævens spids . . . . 160 — Hlæsehullermes Jæsrgdst 0 0 908 Sl 6 — Frere NN TN rar Øreåbningens afstand fra bagre øienvinkel . ..... 9297 — Navlens afstand fra underkjævens spids . . . ... 262 — — — -' halefinnens kløft «<« 210 — Narlesnorens diameter . 2 SEERE 15 — Anus's afstand fra halefinnens kløft . . . . . ... 130 — Anuss afstand frå genitalspalten. - . «YR 9 — Genitalspaltens længde . . . «++. Jer 25 — Fyeunnens holde: 1 Vats: HØRE 5 re oe å — Dennes basis går efterhånden over i sidepartierne. De foetale krumninger var meget udpræget, især nakkekrumningen; af bugfurer var der ingen tydelige. Det andet foster, som jeg havde anledning til at undersøge i frisk tilstand, havde en længde af 463 mm. (cfr. no. 3 i tabel 1). Moderdyret var 45 fod langt og blev dræbt af hvalfangstdamp- skibet ,Fiskeren*, capt. Berntsen, af Laurvig, den 27de juli 1883. Jeg fik bjerget fosteret med navlesnoren og en del af de foetale hinder. Navlesnoren viste sig et par gange snoet og med sine vanlige kar. Omtrent */» meter fra fosterets navle begyndte den at dele sig i flere afdelinger og gå over i hin- derne. Fosterets totalænsder SJEL FEE 463 mm. Omkredsen på det tykkeste (221/» cm. foran hale- ammen) > SAD 5 KJE 314 — Omfanget ved hovedet lidt mindre, da strubepartiet var temmelig slapt. Fra rygfinnens bagre rand til halefinnens kløft . . . 115 — Luffernes afstand fra underkjævens spids. . . . . . 150 — (de ligger omtr. i heide med mundvinkelens nederste parti). ir - 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 19 Fra underkjævens spids til mundvinkelen. . . . . . 110 mm. Fra spidsen af overkjæven til forreste øienvinkel . . 101 — B EN å GE pblæsehullerne :.:0 +60 Underkjævens længde . . . - +24 er bd bd Gå ED Øiespaltens længde. . . . .. REN VAR 6 — Blæsehullets længde . . . ++. Be AA NOEL gj Forlemmernes længde, målt fra KG fortil 4) ST 10 Forlemmernes bagre rand. . . » ++ 5 PE BE STE å Ree brdda NT 16 — DR TSG EEE 4 — — ee FAJSN TABS hr ket 470820 Navlens afstand fra halekleften . . .. .. +++. 195 — Dens afstand fra underkjævens spids. . . . . ... 274 — SE TT EE ea Nr EI Amus's afstandesfra halekleften. .+. . 2. -+4 ++ 40126 — — — ene ET pl su 8: —— —- Eertndspalen Ne LE Gre NA SN KD Te ha ØDE Furerne under bugen viste sig endnu ikke udviklede, kun et par grunde furer under axillen samt 3 å 4 lignende på bugen bagenfor lufferne. Den foetale nakkekrumning meget udpræget. Farven på snuden og hovedet og lidt bagover var mørk, gråsort, naturligvis kun i epidermis. Det ydre øre viste sig som en svag fremtrædende papille, 31 cm. fra øienspaltens bagre kant, lidt nedenfor sammes niveau. ØOinene meget fremstående. På over- og underkjæven samt hagen findes smaa papiller med hår, der falder af med epidermis. Fremtrædende er en liden fordybning mellem det hvælvede hoved og den egentlige ryg. Til disse målinger kan jeg desuden stille en af capt. Sel- liken (Bergen) angiven, nemlig af et i juni 1885 målt foetus af ca. 1 fods eller 31 cm. længde (cfr. Alfred H. Cocks: 'The fin- whalefishery of 1885 on the North european coast); denne mål- ning står i fuld samklang med de øvrige, som man af Tabellen vil kunne se. Angående spergsmålet om, hvor længe ungen følger moderen, 20 | GUSTAV Å. GULDBERG. [No. 9. har jeg fra Finmarksfangsten hidtil ikke kunnet erholde nogen iagttagelse. Balænoptera rostrata, O. Fabricius, 1780. (Syn. DB. acuto-rostrata, La Cepéde, 1804, Balæna rostrata, S. Nilsson, 1847, Pterobalæna minor, D. F. Eschricht. 1849, osv.) cfr. forevrigt G. 0. Sars: Bidrag til en nøiere Characteristik af vore Bardehvaler, i Christiania Vidensk.-Selsk. Forh. 1878, endvidere KR. Collett: Bemærkninger til Norges Pattedyrfauna, i Nyt. Mag. for Naturvidensk. 1876. Do. Bidrag til Norges Pattedyrfauna, samme tidsskrift 1882. Denne art kaldes i Norge » Vaagehval*, i Sverige , Vikhval* (Lilljeborg), på Grenland p Tikagulik*. De første sikre iagttagelser over denne arts fostere er an- stillet af prof. Eschricht. Fra hans , Undersøegelser over Hval- dyrene, 2den Afh. 1844* hidsættes følgende målinger med tids- angivelser: FE Marts måned 1843, Vågehvalfoster 9, 185” = 470 mm. April — 1844, — EE EE 28de april 1844, — OPGnNEE 240 — Sommeren (måned ?) 1839, — 0, 10 p/= 285 — 21de mai 1840, — DUS EE 208 — 23de juli 1842, — Q 3410 &= 895 — ide november 1844, — 0, 78" == 090851 Over denne art har jeg ikke selv havt anledning til at an- stille observationer; derimod har hr. conservator James Å. Grieg velvilligst tilstillet mig en række målinger af de i Bergens museum opstillede hvalfostere samt tidsangivelse af moderdyrets fangst. For dette ganske betydelige materiel af observationer tillader jeg mig herved at udtale min forbindtligste tak. Hr. couservator Grieg har foretaget målinger på de større fostere fra snudespidsen til halen, medens de mindre fostere, der endnu viser en større grad af foetal krumning, er bleven målt fra hovedets spidse (vertex) til halen. | | | 1886.] | BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 21 Datum. Aar. Localitet. Fosterlængde. 6te april 1870 Skogsvåg, 0.090 m. 13de — 1886 — 0.187 - 18de — 1880 — 0.287 - 19de — 1869 — 0.462 - 24de — 1885 — 0.111 - > 0.058—0.462 m. 26de — — Tellevåg, 0.254 -, 27de — 1883 — 0.157 - 28de — 1883 Skogsvåg 0.058 - Bode Gr 188Lk druen 1104 02995- | 2den mai 1883 Tellevåg. 00831 - å E 12te — 1885 Skogsvåg 0.154 - | PE krf lide — 1886 Tellevåg 0.1380 - Se pne GK UNSS0G Gusitall.14. 0226: Ste — NST Ga etes 20102128: 15 ide — KOST June 25 35 THODST 00 MT ør uds1011965 Se AU Polen nr 191888 ur dar eu $ 70155700 22de — 1881 Skogsvåg 0.696 - Løe uk 0 188 4 Land. 180624 509 , Gi VA EN ur Dia 0.504—0.624 m. Bed ane 9IS60 pisiedle 41112660 1.266 m. godes sept 41885 5102 21.0). 1684 0- 1.624 m. Ved at sammenstille disse iagttagelser finder man, at foster- længden | i marts måned kan nå op til 18” eller. . . 470 mm. hvilket vel må antages at være en undtagelse. - april måned (11 målinger) varierer stør- KP Se 8 09 462 — - mal måned (4 målinger) . . ... — 31 - 208 —! - juni måned (6 målinger) . . . . -— ST - 696 — - juli måned (3 målinger) . . .. — 504 - 895 — I At målingerne for mai måned viser sig gjennemsnitlig mindre (130 mm.) end for april (215 mm.), må tilskrives deres fåtallighed og deres forholdsvis små variationer. 22 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. iaugust måned (1 måling) kan størrelsen nå op Al; LE . KE 1266 mm. - september måned a måling Ar på EE 1624 — - november måned (1 måling). . . . ++ 2035 -— Hertil kan føies ældre angivelser af Melchior, som Eschricht omtaler, nemlig at der i November 1826 blev udskåret et 98” eller ca. 2550 mm. langt foster. Det synes vanskeligt at uddrage bestemte slutninger af de her anførte målinger. Skjønt vort materiale er meget righol- digere end det, som Eschricht disponerede over (nemlig kun S målinger, medens vi har 22), kommer vi ikke så meget længere. Imidlertid kan man med overveiende sandsynlighed sige, at trods de store variationer er længden af fostrene om våren forholdsvis små, medens de om høsten er store; vistnok har vi i marts måned et extrem af 470 mm. og i april et 58 mm. og et 462 mm. langt foetus, men som midlere størrelse varierer længden hos den større del af de undersøgte exemplarer mellem ca. 100 og 300 mm. i april måned. I juni måned er gjennemsnitslængden 314 mm. eller over 1/; meter, og i juli måned er den over */> meter. Fra de senere måneder af året har vi altfor fåtallige målinger, til at vi kan opstille nogen midlere størrelse. Jeg vil ikke und- lade her at omtale det af prof. G. 0. Sars beskrevne exemplar (Forh. i Vid.-Selsk. Chra. 1878, No. 15), der var 141/» fod langt og blev fanget den 15de september 1878. Dette har været et halvvoxent individ og tør måske antages at være født i slutningen af det foregående år, altså knapt årsgammelt. Vore her givne målinger støtter således Eschrichts antagelse, at fødetiden for vågehvalen falder sent på hesten. Eschricht sætter drægtigheden til ca. 10 måneder, og at den nyfødte unges stør- relse er ca. 9 fod eller 2.8 meter, hvilket svarer imellem ./3 og 1/4 af moderdyrets længde. Dette stemmer også angående længde- forholdet overens med en iagttagelse af P. Van Beneden (Bull. de lacad. Roy. de Belgique, 2* Serie, Tome XLV, no. 8, mars 1878, pag. 4), der omtaler en ca. 8 meter (omtr. 10 fod) lang vågehvalunge, fanget ved Nizza den 18de februar 1878, som 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 23 efter al sandsynlighed er født meget kort tid i forveien (slut- ningen af januar). Den allerede meget gamle antagelse, at vågehvalen føder ved ,Helgemesse* (begyndelsen af november?!) finder således kun en støtte i vore observationer; men da der efter Knox's iagt- tagelse (der dræbtes i 1834 i februar måned en 9 fod og 11 tom- mer lang rerhval, efter al sandsynlighed en vågehval) synes at fremgå, at den også kan føde i begyndelsen af året, er fødetiden visselig ikke indskrænket til et kortere tidsrum, men falder hos de forskjellige individer dog noget forskjelligt og må derfor an- tages at strække sig udover et tidsrum af mindst et par må- neder om ikke mer. Dette vinder også støtte ved den af P. Van Beneden omtalte iagttagelse. Men heraf følger, at par- ringstiden heller ikke er så ganske bestemt, men falder inden visse rummelige grændser, sandsynligvis i årets første måneder, hvilket noksom bevisliggjøres ved de store variationer 1 fost- renes længde på vårsiden. Dog kan dette sidste for en del skyl- des den omstændighed, der jo er en bekjendt kjendsgjerning, at fostrene i den tidligere udviklingsperiode varierer meget i stør- relse, vi nævner f. ex. kaninen; når man åbner en drægtig kanin- hun mellem den 5te og 10de dag, vil man ikke sjelden finde en på- faldende forskjel i størrelsen, ja selv blandt de inden et og samme uterushorn liggende embryoner; den tidligere anførte tabel over menneskelige embryoners størrelse i de første måneder viser også et lignende forhold. Dette vanskeliggjør naturligvis meget bestemmelsen af parringstiden efter fostersterrelsen alene. Hvis vi i en sum vil sammenfatte vore resultater, kan man med nogenlunde sikkerhed antage, at vågehvalen går mindre end et år drægtig, sandsynligvis ca. 10 måneder, og at parrings- tiden falder i årets første måneder og fødetiden i de sidste 2 1 Det hedder nemlig om vågehvalen: ,Hunnen føder kun 1 unge af en favns længde, og det ved ,Helgemesse* (efter cand. theol. Stuwitz's manu- seript, sandsynligvis forfattet i slutningen af forrige århundrede, formodentlig af en Christie; dette omhandler fiskeriet, især hvalfangsten, i Sartors skib- rede (Bergens Stift): Manuseriptet er optaget af prof. H. Rasch i hans af- handling: Beskrivelse over en i Christianiafjorden fanget ny delfinart, i Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, 4de Bind, 1845, pag. 118. GUSTAV A. GULDBERG. oe "1940 wrpnu £99 'op 'op 'op 'op 'op 'op "Ø10q8uør, 'UosutII 9deo aq 38 JPPPON TM 'W '9dvo "i je wunosnur suodrog 11 4010010J A9JQ 9010980jT 'UISUUN XOJUA -198U09 "If JT JJAPPO 'Ø10QSUØy, VII TM I '9deo ju 90ar) *v88t1 fonbig -pog op 'Lor 'pvorp op! *ug[ 1 949 99Qd80 owqrty -vnb oun,p 90Uu0981X9,] ING —">P—<%" "/m/ hopp 'V 'D "10 "TOG UTUNpIoR UD I va "ur De 999 OPGG (PV w PHE0E |, G Ge 'ur 896 |, 1 ae ur OLP & |9P81 u OSS PP8T 'ur OSS T |9P91 "ur OGG'T | 9pP8 DM GPPG |, (46 4) WOOG'% 'v9| op | ur OOG % '29| '0p u OOG'G '9| "op 'epg 50 WU OOG G 69 uopg "TIN unf Ju MG one | ep Q0% "902 -10J I ur GOG T | OG "08 J0xØJE % *08[011Ø)S *08J01Ø)E = '08 [011018 $J0.1950,I 1d $3020980,I va 8J0:10J50,1 rd 89010980,I "J8NöNY *quf 'tunf TEN er -) o Pr 5 Ke, 'op 'op 'op 'op o føtofø,> "J9AVAIQ -do ayy[ 'op d "op "woiåpg | 19 1p00g *JoavAIQ -do oyy[ fe en 'WNISNUW SUF O+ qJues 'woy 4 -00Z 8)99 -T$X9ATUN vIuv TJ) 'po9ss0SJI -BAIQÅO -2950JI | $J010980,] *(JRATIDQ) *SSOT SSY[ROTOY VIOIdOUNIL JUL O10JSOJ ov 1949980J opaey 9887 I Forn x0J.A108uoo "ty je Funpu 'op 'op 'p.rofja9J4g '0p 'op 'op 'ØpIT Å 'op proljoypig 'op 'op 'yofsvury, op 'op rape UD LU -Unsg 'op "TRAIØQ UNIT UL -UYISOA 'JUOW -088IJ UIO | 'K0dvJIØLJ MV -153UvI 'op 'op TI 'op 'op GT 'Jaog "T |, hr adøeg | P | I op "op " 'op op | 01 'op op | 110 MY. i 101 op 8 Øaog TT |. adøn 2 OP G 'op på 9 'unnig ond ing adeg P | 34 Ke ES 'uosut f |, p 'gdvy CSS I 6 UoSUtN TI. , *A19SUO0/) PR ö B109p[15 ICOOT I . vw SSST I | "108 -Jo5v) -J vr [UV % VL 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 25 måneder indtil ud januar. Den nyfødte unge er ca. 9 fod eller 2820 millimeter lang eller lidt mindre end 1/3 af moderdyrets længde. Den føder i almindelighed kun 1 unge, men det er heller ikke - sjelden (Eschricht), at der fødes tvillinger. Den ligner i så hen- seende andre Balænopterider, som vi senere skal here om. Balænoptera borealis, Lesson. (Syn.: Balæna rostrata, Rudolphi, Balænoptera laticeps, I. E. Gray, Balæna Physalus, Nilsson, Sibbaldus laticeps, Gray, osv.) Denne art kaldes af de norske hvalfangere seihval, cfr. G. A. Guldberg: Sur lexistence d'une quatriéme espéce etc. Bull. de Pacad. Roy. de Belgique, 1884; efter Lilljeborg: dåggdjuren vol. II, benævnes den ,Sillhbval*. Om denne arts forplantningsforholde har man hidtil ikke havt nogen iagttagelse, såvidt det er mig bekjendt. De her samlede data siger vistnok ikke meget, da de, skjønt ikke så ganske få, nemlig 14 iagttagelser, der alle er samlede i de sidste år, 1883 og 1885, skriver sig fra et kort tidsrum af året. Af disse viser de 13 iagttagelser sig temmelig overensstemmende. Cfr. Tab. 2. Af hosfeiede tabel fremgår, at fostrene i lste halvdel af juni har en længde af 1—1.3 meter, i 1ste halvdel af juli 1.5—2.5 meter og i 2den halvdel af juli fra 1.8—3 meter. Kun en i begyndelsen af august gjort iagttagelse (1.360 meter lang) danner en undtagelse fra de øvrige. Af disse målinger tør man neppe drage nogen almindelig slutning; kun ved en række iagttagelser udover det her opførte korte tidsrum vil kunne lede til et sikkrere resultat. Da moder- dyret i almindelighed har en længde af 40 indtil henimod 50 fod, eller fra ca. 13 til '16 meter, må det antages, at den ny- fødte unge i analogi med andre hvaler når '/4—1/3 af moderdy- rets længde og er altså omkring 4 meter lang. Dei juli måned undersøgte fostere viser sig således at variere omkring det halv- gåede fosters størrelse. I analogi med forholdet hos knølhvalen og vågehvalen tør man vel antage, at drægtigheden varer omkring et års tid. 26 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. Efter de her opførte iagttagelser over fostrenes størrelse kan man med grund antage, at forplantningen foregår om vinteren i årets sidste måneder. Balænoptera musculus, Companyo. (Syn. Rorqval de la Mediterranée, G. Cuvier, Rorqvalus mus- culus, F. Cuvier, Balænoptera arctica, Schlegel, Physalus antiqvo- rum, I. E. Gray, Pterobalæna musculus, Eschricht, etc.). Denne art kaldes i almindelighed ,rørhval*, cfr. Lilljeborg: Dågg- djuren, vol. II, G. O. Sars: Vidensk.-Selsk. Forh. 1878 og 1880, R. Collett, 1. c.; de engelske hvalfangeres ,Finback wahle*, af de norske hvalfangere kaldet ,finhval". De magre og temmelig lange exemplarer af denne art benævnes af de norske hval- fangere ,langrer". De påstår, at det er en egen varietet, uden at jeg hidtil har fundet nogen grund til en sådan antagelse. Over denne art har jeg samlet 26 målinger, hvoraf de 22 refererer sig til fostere, der er udtaget af de til forskjelligste tider af saisonnen fangede hunner, nemlig fra marts til august, altså i løbet af 5 måneder. Disse iagttagelser er samlet i et tidsrum af 4 år, fra 1882 til 1885 inclusive. Størrelsen af fostrene varierer vistnok meget i den enkelte måned, men der viser sig dog i det store og hele taget en vis regelmæssighed, idet læng- den i den enkelte måned varierer kun inden visse grænser. Længden af den drægtige finhvalhun måler i alminde- lighed over 60 fod. Sædvanligvis har de af mig undersegte drægtige hunner været temmelig store, f. ex. oppe i 65 å 68 - fods længde. Sådanne individer er for hvalfangerne meget værdi- fulde, da disse under drægtigheden, særlig når fosteret har opnået den halve størrelse af den nyfødte, indeholder en masse spæk og et særdeles rigeligt fedt i sine indvolde f. ex. omkring hjer- tet, i mesenteriet og omkring nyrerne. Hvorvidt hundyr under 60 fods længde er forplantningsdygtige, ter jeg for nærværende ikke udtale mig noget om; såvidt mig bekjendt har man hidtil ikke en eneste iagttagelse for dette. Middeltallet af størrelsen for en drægtig finhvalhun ter man derfor sikkert anslå til mere end 60 fod eller 20 meter. Derefter skulde den nyfødte 1886. | BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 27 unges længde, der jo efter sammenligning og analogislutning fra andre store Cetaceer sættes til mellem 1/1 og 1/3 af moder- dyrets, anslåes til omkring 6 meter eller omkring 18 fod. Dette stemmer også med de iagttagelser, som hvalfangerne har gjort. Man sammenligne de på tabel 3 B angivne målinger, der vistnok ikke er nøeiagtigt udførte — kun mere skjønsmæs- sige —, men som dog ikke vil indeholde nogen betydeligere feil. I det følgende gives der en tabellarisk oversigt over de fostermålinger, som jeg hidtil har samlet; desuden tilføies en beskrivelse af et enkelt foster, der var gjenstand for nærmere undersegelse. GULDBERG. GUSTAV A. 4 om mld 1Sk ; , 'Jopuug Jv | u Q% "89| pop . 491vA2Q å ; v å 29) |-ATE EE op UaSU2IØG | 'OP | 'C (88 vo) nn HE pp 9 dr) -pEs] [ues ; 'wo9007 PÅ "ur OGG'G joteaoqdo| , ; : ; 16,8 18) ÅPLE 5 o[spuråio ØREN Å DPEE å hd Å 'proljaer | % N 'Ø10q | um 198 0, "JodvA9Q ; : . - Ø 0 » Gone do: | ol '1dey | ur G46'O |-.- Å mn + | ope Grsset ö P p p |'op| qJravs 'wor 'Øøpteg | ; -00Z 8199 |'Jopueg Ju 'F1oqppnn E an ap2I vag -TSAAALUN | UISUDIØQ 'v 'y 6881 I DEG vir 170 |' '9de) | *98[011Ø98 ot '08JO11Ø)S pr *98[011Ø)s VG | 08 011Ø9s 5 08 011Ø98 å '08]011Ø95 åå | e er i |" 8J210980,1 va $J010980,I TI 8J910480,I rd 8J2.10480,1 FAE 81910980,I RGT 84010980] rd me "p09ss08 JUUL EE se —— - 8 & |-Jpouvaoqdo) -osst[quga xo8ugyår] ey 8 5 4snöny up tune wy Judy SUN 2 89010980, | -9SJUL | | 3 % æi *TReAquy 9srapurue souraSurr[RAH 'o£urduo;) snposnur vaoydouæpeg Jr 99980 'WE 'ou [oav], BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 29 Pee lb 'opduær spopg'vogr 14p owuwnvs I su20J I oJSI "D[UUO WQOLT 0 (6090 UD) 2p01 "BO wu LEO (49 PO 9) u [OLT (,9 PÅ &) we OP T (,9 PO VP) 9906 JET IT wu OPG 0 (,,98) Wu GGE0 bg Gen) d 29P96 2P86 wu 0060 IPGE 50 ops[ "TPN u JGEL0 19108 Ve «Jus *uoy -00Z 890999 -T8.19ATU (I 'op "J910A0Q -do ayy! '10QP[N5 V preg SULLUALOJ I 'op 'op 'op '49I10A0Q -do ay] paoljopurg t opåig gdey sop 'ØPAL Å "paofg -UWUJOYqo y "paoljoyr4s yolsvurep pioloypkg 'paoly -wW[oyqoy 'paoljoypég ofsvury, 'ØpIv Å '5109p109 Vo Jopuvg JU opåig I ydva gje FPuerPug 6881) PI 'UUØLIH 'Jdeg "010 I de) 'B109p105) vw Je HE funnig ') 'ydeo gv JPEGEP Ung "g109 "I de) "UUØLX) 'yde) Bog "I 9deg 'unnig 9 '1de) 7881 TI SPuUr '212QpPp5 'v "5.00 UISUIIØG 1dro dv, py GUSTAV A. GULDBERG. "98 [011Ø)8 '48nöny ur OFTE GOr "vo : "08[011Ø95 å så å $9010J80,I wa $90.10980,I va BJOAMEOT "CI 89010980,] ne 'Øaog TI, 'op 'paolpa1]4g Mn op | 36 "ur *G RET op 'op 'op DE Pee 8 . 'UISUDLØG | Å er ops 'op ON % '9deg | op | OG ut SST log 'op 'op op op GI GEL UL O98 0 lama 'op 'op op op |'Qr mer "ut JQ4 | å Gå 8) ER op pp op op ("41 ut JG G | OPPI | 991609 |. ofroarfa 244 TT |op - G8) | mer d I -do oggr [P10S9M8S| deg OP | 91 ; i |*fuvs 'uoy| 'TRAIØG 3 Ur 0480 opp] 2 |-00z 890999 TI | PT loggr ver | Gp -rstoAtun | '4dey king? | »=— ae == fre — 4 ur == === me ——— -— TI me L RR '98[011Ø)8 | '08J0110)8 'OSJOLNØ)E | '08J0L1ØJS ae | 8 8J319950,I ra $J919980,1 rd pp8 p9Js505 jUou F: > 2 PE ME sen | —l8 8 -[2avaoqdo| -oss[[quJO |ToZLIIDTI ITV 95 2 une ten Judy SEN 8 89010950] | -988urgr 3 5 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 31 Henvisning til tabel 3 A. Det i tabel 3 A. no. 4 opførte foster var gjenstand for en nærmere undersøgelse, hvoraf jeg skal hidsætte følgende: Den drægtige finhvalhun blev dræbt d. 27de juli 1882 og bragt ind til Vardø. Det udtagne hunfoster viste følgende mål: Mare follknsde .uvve 16008444 4. 2.595 meter. Umkredsen 9 eim. bag axillen.. . . 4-22 4. 1.140 — Forextremiteten langs forreste rand . .... . 0.330 — do. fra axillen til spidsen . . . .. 0.220 — Rygfinnens forreste ende er beliggende lige over anne dens basale lænsde. Lia +'vø:ii 44 0.1455 — pøsdenssstorste herde hatsan 0.085 — Halefinnen, der ligger sammenfoldet, havde en PET ANTE IN 0.600: — Mundspaltens længde . . . 2 22. eldes Gr DDLO ØOienspaltens do. TEN NE el MU SOL sø ØOiets afstand fra er RE 0.470 — Blæsehullets længde. . . «+24 DOR get HOG0 SE dets afstand fra snudespidsen . . . ... . 0.350 — Hjeniepaktens lænsde 24 sa s0k0s Sled. . 0.095 — Anas, hvor der fandtes meconium, havde et cylin- driskt udseende og viste de sædvanlige længde- folder. Anus's afstand fra halekleften . . . . .. » ++ 0.800 — — se remtalspalten +. 9 ++ OG GE 0.080 — Navlestrengen. Dens afstand fra halekleften .. .+ «+44 11.160 — — — — fra underkjævens spids . . . . . . 1.380 — OE sy EE EE 0.202 — På tversnittet sees lumina af de 2 venæ umbilicales, 2 arteriæ umbilicales og urachus. Bardeanlægget begynder på palatum 0.02—0.03 m. bagen- for mundspaltenes bagre vinkel med 0.07 meters afstand indbyrdes, divergerer stærkt udad og fortil for derpå i en convex bue, med concaviteten indad, at løbe sammen lige bag overkjævens spids; 39 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. dets bredde i det midtre parti er 25 millimeter; det har skin- nende hvid farve undtagen i det bagre parti, omtr. 90 mm. langt. hvor det er gråt med en indre mørkere rand. I svælget kan mageligt 2 fingre indføres. På overkjæ- ven sees enkelte hvide hår siddende i små opheininger, der danner flere convergerende rader mod snudespidsen; hårene faldt let ud af sine follikler. På skillevæggen mellem blæsehullerne såes 3 hår. Øreåbningens afstand fra øeienspaltens bagre rand 0.140 m. Brysthulen nåede lige ned til næstsidste ribben (13de). Tabel 3B. —Ilagttagelser over unge finhvaler i følge med moderdyret. | Antal | | | April. Mai. Juni, iagtta-| Aar. | Lokalitet.| Iagttager. | gelser. | | | | Den 17de april | fanget en | Sen |, Odenfor Capt. V oe 1884 Vardø. |G. Sørensen. | 1850 and | (61/4 m.) lang finhvalunge. |Qmtr. midt i I april iagttaget | Capt. å eng 2 do. do fare 18 fod (594 å G m) lang unge. OQmtr. midt i juni fanget en | lea. 21 fod eller BØ døpt I de. Pt 'henimod 7 m. G. Sørensen. | | lang finhval- | unge, fundet | død på søen. | I begyndelsen af mai skudt en ung finhval 40 fod eller | | ca. 121/, m. lang, i hvis mave fandtes | | melk!), | 1 Det er dog tvivlsomt, om diagnosen ,melk* er rigtig. Man kan jo tænke sig, at dyret havde spist en større del små crustaceer, der opblødt til chymus- velling i ventrikelen let kunde give udseende af at være melk. 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 33 der ligesom på den voxne hval følger lungecavitetens begrænds- ning i det nedre parti. Tarmkanalen udtoges og måltes fra anus til ventrikelen: FN L00M Fr AN ETEN > 0.095 — Intestinum tenue (indtil duodenums ombøining om pr NN å 15.860 — Tilsammen 16.425 m. Dertil kommer ventrikelen og oesophagus, der kan sættes til ca. 3 meter, så at den hele tarmkanal blir ca. 17 meter, hvilket svarer til 6/> gang så lang som det hele foetus. Af de enkelte notitser fra litteraturen om tidsangivelse og længdemåling af fostere af denne art, som jeg har seet mig istand til at samle, er det af interesse at hidsætte følgende. Den 17de juli 1879, ved Frankrigs kyst, I'ile de Groix, stran- dede en 20.80 meter lang finhvalhun, der indeholdt et 1.20 meter langt foetus (G. Pouchet: Des derniéres échouements de Cétacés sur la cöte francaise; Comptes rendus, 2 fevrier 1885). Dette hører vistnok til de mindste, som man har målt fra juli måned. Prof. Pouchet omtaler desuden i samme beretning en heist mærke- lig iagttagelse, nemlig at en finhvalunge, kun 5m. 30 ctm. lang (16 fod og 11 tommer), den 28de november 1884 blev dræbt ved et geværskud af en toldbetjent (Martin) i Cavalaire, der ligger i nærheden af Saint-Tropez (Middelhavets kyst). At dette unge dyr ganske kort iforveien var kommet til verden er vel rimeligt nok, skjønt Pouchet tror, at ungen havde levet nogen tid extra- uterint, ja han taler endog om, at den havde passeret ,diepe- rioden* (la periode d'allaitement), hvilket jeg imidlertid ikke kan være enig med ham i. Dens mave (ventrikel) var tom, medens - tarmene var fyldte med en safrangul masse. Navlepartiet viste ardannelse (,son ombilic å l'aspect qu'il conservera*). Den svøm- mede vildt omkring; efter al sandsynlighed var den kommen fra sin moder og havde forvildet sig. At dens tarme indeholdt Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 9. 3 34 : GUSTAV A. GULDBERG. [Nor 9 en safranfarvet masse, er intet bevis på, at den endda ikke diede. Det vigtigste for vor undersegelse er imidlertid, at man her har et tilfælde, der viser, at finhvalen kan føde i årets sidste måneder, hvilket ikke harmonerer ganske med vore iagttagelser. Størrelsen af ungen er temmelig liden, damoderen dog efter al sandsynlighed må have været henved 4 gange så stor. At anslå moderdyrets størrelse til blot 3 gange så stor, altså 16 meter (51 fod), tror jeg ikke er rigtigt, da man, som allerede tidligere nævnt, efter alle hidtil gjorte erfaringer altid har fundet de drægtige finhvalhunner af 60 fods længde og derover Jeg antager derfor, at den her omtalte finhvalunge, der kun kort tidi forveien var født, har tilhert et moderdyr af lidt over 60 fod eller 20 meter, idet den nyfødte unges størrelse under denne forudsætning udgjeør '/1+ af moderdyret. I en for- nylig udkommen notits af P. Van Beneden (Un mot sur les deux Balénoptéres d'Ostende de 1827 et de 1885; Bulletins de VAcad. Roy. de Belgique, 3"* serie, tome IX, no. 3, 1885) udtaler han sig 1 samme retning, som jeg her har gjort. Fra sidstforlebne år har man gjort et par iagttagelser, der synes at modsige holdbarheden af de grændser for fostrenes længde i de første måneder, som jeg nedenfor har sammenstillet; således fortæller Mr. Alfred Cocks (cfr. The Finwhale fishery of 1885 etc. The Zoologist, April, 1886), at der ved etablissementet i Yeretiki (Murmanske kyst) af capt. Horn blev fundet den 7de mail et 4 fod langt foster; ligeledes fandtes af capt. Fredriksen et 5 fod langt foster, som han tror i april (?); om denne tids- angivelses rigtighed kan man altså nære sine tvivl. Den anden juli fandt den samme et 12 fod langt foster. Sammesteds an- gives et 3 fod 4 tommer langt foetus fra den 29de april. Den nærmere betragtning af disse forholde se nedenfor. Sammenstiller vi nu de i tabel 3 Å givne målinger efter månederne i året, fåes følgende grændser for variationen i fostrenes længde. Marts kin 1 lagttagelse: us Suk , 0.125 m. April; her haves 4 iagttagelser over eleke foruden to, der refererer sig til unger, som 1SS6.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 35 følger moderen (cfr. tabel 3 B). Af de 4 fostermålinger står den ene (no. 16) i mod- sætning til de øvrige. Jeg skal nedenfor søge at give en forklaring af dette misforhold ligesom over de ovenfor i litteraturen beret- tede iagttagelser. De 3 målinger varierer mellem . . . . . . . 0.300 og 0.787 mr Kmalns (no) 16) afviger, nemlig... 222. 2.51 - Mai måneds 5 fostermålinger viser, at læng- den viere 22022200 4000 0.8250g 05975 - Juni måneds 6 fostermålinger viser, at læng- den varierer mellem. . . . ... Fr 55 050.037 Juli måneds 4 fostermålinger viser, at læng- den varierer mellem. .-. ++. 4-44 441.700 og 3.140 - I slutningen af Juli eller ee d. 1ste august 1884 blev der ved fangstetablissementet i Kobholmfjorden gjort observation af 2 foetus i samme dyr. Længden af fostrene angives af capt. Grønn til ca. 2 meter. Uden at ville drage altfor vidtgående slutninger af disse målinger, der endnu jo er fåtallige, skjønt flere end nogen hidtil gjorte, ter man vel med sikkerhed antage, at de små fostere findes om våren, og at der senere på året hos de dræg- tige hunner som regel kun forekommer store fostere. Dette leder da til den antagelse, at parringen foregår i be- øyndelsen af året, sandsynligvis fra januar til marts, og at der omtrent på samme tid yngles eller måske lidt senere. (Con- ceptionen af det 0.126 m. lange foetus fra 30te marts turde man således henlægge til omtrent midt i februar. Endnu kjender jeg intet exempel på, at man hos finhvalen har fundet et fuldbåret foster i de dyr, man har fanget, uagtet der dog i de senere år er bleven dræbt en ganske betydelig mængde. Et sådant tilfælde vil neppe have undgået ,flensernes* (9: de, der afspækker og åbner det på land liggende dyr) op- 39% 36 GUSTAV Å. GULDBERG. [No. 9. mærksombed. Dette negative fund stemmer også overens med vor antagelse, at der fodes tidlig på våren, i februar eller senest i begyndelsen af marts og på denne tid fanger man ikke hval, da hvalfangerne først i slutbingen af marts er nået op til fangst- stedet. | Imod den her opstillede antagelse, at de almindelige fin- hvaler føder i årets første måneder, februar og marts, kan man med en ikke liden vægt opstille det af Pouchet (1. €.) omtalte tilfælde, nemlig at der den 28de novbr. 1884 dræbtes en 5 m. 50 em. lang finhvalunge. — Desuden står den under no. 16, tabel 3, angivne observation af et 2.5 meter langt foster i april måned i modsigelse til den antagelse, at parringen foregår om våren; conceptionen af et næsten ,halvgået foster* må ligge længere tilbage end i januar og februar. Endvidere taler de tre af M. Cocks (1. €.) omhandlede iagttagelser for, at conceptionen i de omtalte tilfælde må ligge førend den ovenfor antagne, forudsat at målinger og tidsangivelser er fuldt pålidelige. Det af Pouchet berettede casus viser, at DB. musculus føder om høsten (november). Da imidlertid dette omhandler forholde i Middelhavet, der jo i en ikke uvæsentlig grad er forskjellig fra de i de nordlige have, synes det mig, at man ikke er beret- tiget til uden videre at lade en observation fra et så vidt forskjelligt himmelstrøg også gjælde for de nordligste. Det være hermed ikke sagt, at ikke finhvaler fra Sydeuropa også gjæster de arktiske egne — jeg tror endog, at det ikke er sjeldent —, men erfarin- gen tyder dog på, at der i visse henseender findes en nærmere forbindelse mellem Amerikas nordlige oceanfauna og det nordlige Europas end mellem denne sidste og sydens. Det kan efter denne betragtningsmåde være spørgsmål, om ikke de tilfælde, hvor man i april og mai finder store fostere hos finhvaler, der fanges ved Finmarkens kyster, tilhører væsentlig individer fra sydligere breddegrader med en fra de nordlige afvigende parrings-og yngletid. Kun fremtidige iagttagelser vil vise, om denne hypothese er holdbar eller ikke. I ethvert fald berettiger flerheden af de ovenfor anførte observationer fra Finmarkens kyster til antagelsen af, at parringen foregår i årets første måneder. Som 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 37 yderligere støtte for vor anskuelse må jeg også tilføie, at flere hvalfangere og navnlig capt. G. Sørensen, der siden 1881 har bestyret et større fangstetablissement ved Vardø, ved en mængde observationer af finhvalfostere fra de forskjellige tider af fangst- saisonen er kommen til den anskuelse, at finhvalen går drægtig et år, og at parringen og fødetiden falder om vinteren henimod våren. Målingerne af 3 finhvalunger, der ledsagede moderen, synes mere at bestyrke end svække vor antagelse. De to midt i april observerede unger antages at være bragt til verden nogle uger iforveien. Å I et par dage i slutningen af mai 1883 blev der af flere af hvalfangerne på Østfinmarken iagttaget en masse ,ung hval* sammen med en del voxen finhval, der viste sig over hele Varan- gerfjorden, idet de gik og frådsede i loddestimene. De mindste af disse finhvalunger havde en længde af knapt 20 fod. altså omkring 6 meter. Mange af ungerne havde ikke engang rede på at lægge sig på siden for at fylde munden med lodde, men gik blot og ,nafsede*, medens de større unger havde lært grebet. Denne mængde af hval forsvandt dog snart igjen. Også i juni måned så man af og til endel ung finhval sammen med nogle få voxne. De ældre og erfarne skyttere (til hvert fangstskib herer 1 skytter, hvis kommando under forfølgelsen lystres med hensyn til skibets bevægelse) beretter, at de aldrig har seet en enkelt finhval ledsaget af sin unge, men derimod altid i flok og følge, dels lidt større unghval sammen, dels i større flokke sammen med de ældre. Capt. Grønn (skib ,Skjold*) har berettet mig, at han den 24de juli 1883 fangede en finhval- hun, som ledsagedes af en liden unge — størrelsen er mig des- værre ikke bleven opgivet —; af moderens yver udtappedes fiere potter melk. Med hensyn til spørgsmålet om, hvor længe ungen følger moderen, er det af interesse at tilføie den af capt. G. Sørensen gjorte iagttagelse af en henimod 40 fod lang finhval, i hvis mave der fandtes melk (cfr. tabel 3). Jeg vover dog ikke at drage nogen videregående slutning heraf, da det vel er tvivlsomt, 38 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. hvorvidt maveindholdet var at opfatte som halvfordeiet melk (cfr. tabel 3 B no. 4). At imidlertid afkommet følger moderen i en længere tid efter at være kommet til verden, tør være almin- deligt hos hvalerne; thi hos hvalfangerne høres der ofte tale om, at de har seet meget store unger følge moderdyret. Uden at man af de her fremførte iagttagelser ter eller kan udlede sikre slutninger angående finhvalens drægtighedstid, parring o. S. V., tror jeg dog, at man uden at begå nogen større vildfarelse kan tyde de hidtil vundne erfaringer på den måde, som jeg ovenfor har udviklet, cg som jeg her i korthed vil sam- menfatte: Finhvalens parring foregår i årets første måneder, antage- lig fra januar måned til begyndelsen af marts. Med god grund tør vi sætte en ligeså rummelig tid her som for vågehvalens vedkommende, da fostrenes variation i længde i en og samme måned retfærdiggjør en sådan antagelse. Yngletiden falder også i årets første måneder, uden at jeg ter nævne nogen speciel måned. Man må imidlertid også sætte denne tid inden visse rummelige grændser, f. ex. 8å 10 uger. At finhvalen i sydligere have, f. ex. Middelhavet, yngler til andre tider, er ovenfor omtalt. Man har et givet tilfælde, hvor november måned med sikkerhed nævnes som ynglemåneden. Enkelte må- linger af fostre fra hunner fangede i Finmarken taler også for, at parrings- og yngletid kan falde på en anden saison end den ovenfor antagne. Men disse iagttagelser er for uoverensstem- mende og altfor fåtallige til, at man deraf kan uddrage nogen regel. Finhvalen går drægtig ca. 12 måneder eller et helt år. og afkommet følger moderen i ialfald flere måneder. Det må derfor antages, at den ikke føder hvert år. Balænoptera sibbaldii, I. E. Gray. (Syn. BD. gigas, I. Reinhardt; Sibbaldus borealis, I. E. Gray; Physalus sibbaldii, idem; Ph. latirostris, W. H. Flower; Balæ- noptera Carolinæ, Malm, o. s. v.) Prof. Lilljeborg (Dåggdjuren, p. 960) benævner træffende denne art ,jåttehval*. Den kaldes 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES* BIOLOGI. 39 af de norske hvalfangere ,blåhval* på grund af dens blågrå farve over ryggen. Hvorvidt denne art er identisk med Ameri- kanernes ,,Sulphur-bottom* (på Amerikas nordvestkyst) Balænop- tera sulphureus, Cope, er ikke usandsynligt, da fremragende ceto- loger har troet det. Om blåhvalen forevrigt ved Norges kyster cfr. de tidligere eiterede afhandlinger af proff. G. O. Sars og R. Collett. Af blåhvalfostere er der i den senere tid, siden der i Fin- marken fra slutningen af 70årene og udover indtil nu hvert år har været en mere eller mindre heldig fangst, idet fangstskibenes antal årligårs har tiltaget i antal, kommen en hel masse til ob- servation; imidlertid er ikke så mange bleven nøeiagtig målt og for endnu færre fangsttiden noteret. Denne falder imidlertid inden et forholdsvis kort tidsrum, nemlig særlig i juli måned, mindre i juni og august. I nærværende undersøgelse kan jeg fremlægge 28 observationer, der alle tør ansees at være fuldt pålidelige. Af disse har jeg fået tre af prof. Max Weber i Amsterdam, hvem jeg her tillader mig officielt at takke for- bindligst. Tre målinger er foretagne af d'herrer professorer G. 0. Sars og R. Collett; 2 målinger har jeg ved hr. James A. Griegs velvillie erholdt, idet disse refererer sig til specimina på Bergens museum. Fra d'herrer hvalfangerkapteiner L. Berg og Grønn har jeg erholdt 8 pålidelige målinger.” For disse sidste herrers beredvillighed i at give mig oplysninger og foretage undersøgelser tillader jeg mig herved at frembære min tak. Foruden enkelte fra forskjelligt hold samlede oplysninger har jeg selv foretaget 9 målinger. Forskjellige europæiske museer, særlig Parisermuseet, har i den senere tid erholdt mange fostere af denne art. En hel del af disse er beskrevet eller enkelte organdele deraf har været gjenstand for videnskabelig behandling. Man finder derfor i lit- teraturen mange udmærkede målinger af de respective fostere, men i almindelighed er ikke datoen for moderdyrets fangst eller fosterets erbvervelse tilføiet, hvorfor målingerne lidet nytter for nærværende undersøgelse. Et af de interessanteste er imidlertid 40 GUSTAV Å. GULDBERG. [No. 9. den af prof. Turner omtalte stranding af blåhval ved Longniddry, hvorom senere. Førend vi går over til behandlingen af selve fostrene, vil det være af interesse at anstille nogle betragtninger over det drægtige hundyrs længde. Blåhvalen er jo som bekjendt den længste af alle hidtil beskrevne europæiske hvaler. I den korte sommertid, hvori de besøger Norges arktiske egne, er der ofte rigelig anledning til at beskue disse kjæmpedyr ved fangstetablissementerne, hvor deres fremtrædende dimensioner i sammenligning med andre hvaler er meget iøinefaldende. | Hvis man ofte har været med hvalfangerne og fået øvelse I at se disse dyr i det åbne hav, kan man adskille hunner fra hanner, idet de første er bredere over lændregionen (partiet nærmest foran rygfinnen), men smalere og slankere fortil om halsen, medens hannerne er tykkere om halsen og slankere i det bagre parti. Man antager, at hunnerne i regelen er større end hannerne (cfr. KR. Collett: Bemærkninger til Norges Pattedyrfauna, i Nyt Mag. for Naturvid. 1876), hvilket jeg også må slutte mig til efter de erfaringer, jeg har gjort, endskjønt jeg også har seet temmelig digre hanner. Til univer- sitetets zootomiske samling medbragte jeg således i 1SS1 et skelet af et handyr, der målte i ret linie fra underkjævens spids til kløften i halen 76 fod eller 23 meter 84 ctm. Imidlertid har jeg havt anledning til at måle mange hunner af betydeligere længde. Særlig må fremhæves, at de drægtige hunner har en meget betydelig størrelse. Jeg skal her anføre enkelte må- linger. | Capt. L. Berg i Syltefjord målte den 15de juli 1882 en 7S fod lang hun med et 6 fod langt hunfoster (cfr. Tabel 4). I 1883, den 24de mai, målte han en 78 fod lang drægtig hun, og i den næst påfølgende juni måned en 79 fod lang lignende. Selv havde jeg anledning til 1883 den l4de juli at måle en 76 fod lang drægtig hun, fosteret målte 1.285 meter. Den 14de juli fik jeg fra capt. Selliken, der da opholdt sig i Syltefjord, et 2.10 meter langt foster, der hidhørte fra en 77 fod lang hunhval. BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 41 Den af Turner omtalte blåhvalhun, der strandede ved Longniddry - (efr. An Account of the great Finner whale (Balænoptera sib- baldii, Gray), stranded at Longniddry, Transactions of the Roy. Soc. of Edinburgh, vol. XX VI, pag. 197—251), havde en længde af 78 engelske fod og indeholdt et over 19 fod langt foster. Disse her opferte mål, ligesom også den gjængse mening blandt hval- fangerne tyder alt hen på, at de drægtige hunner er meget store, ligesom de også på grund af sit rige fedtlag er en meget værdifuld fangst. Det er ikke let at angive en minimumssterrelse for den kjønsmodne blåhvalhun, men jeg er tilbeielig til at tro, at den mindste længde kan anslåes til 70 fod, og at middeltallet for længden af den drægtige blåhvalhun bor sættes omkring 75 fod eller ca. 231/> meter. De excessive længder, på 100 fod og mer, som man exempelvis ser anført om denne art, kan jeg efter mine erfaringer ikke fæste nogen tillid til, førend man ved exact måling bevisliggjør det. Prof. Aurivillius og dr. Forstrand fra Upsala målte i 1878 en blåhval af 86 fods længde. Selv har jeg seet en blåhval af 84 fods længde. At denne art i en- kelte tilfælde kan nå op til en længde af 90 fod, vil jeg ikke benegte, men det hører i ethvert fald til store sjeldenheder. De fleste blåhvaler, som jeg har målt, har varieret mellem 70 og 80 fod. Hvalfangerne kalder dyret stort, når det er over 76 fod. Under 67 fod har jeg ikke seet nogen fanget blåhval. Iblandt fiskerne (kun delvis blandt hvalfangerne) ved Fin- markens kyster er den mening gjængs, at denne hvalart parrer sig midt på sommeren og da især i juli og august måned. Der berettes, at hannen lægger sig med bugen op, og at derefter hunnen kommer og lægger sig over denne. Denne copulations- måde vil sandsynligvis forekomme enhver besynderlig, og hvis man tager de anatomiske forholde ved de ydre genitalorganer i betragtning, synes den rent unaturlig. Som bekjendt leder hun- nens ydre'genitalåbning ind i den meget lange vagina. Denne er rettet fortil og opad. Hvis nu hannen lægger sig med bugen op og til og med, som nogle påstår, med penis erigeret, ragende 42 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. ud af den ydre genitalspalte,! måtte hunnen efter først at have lagt sig op på hannen glide lidt tilbage, forat penis kunde trænge ind i vagina. Man påberåber sig endog at have seet hannen lig- gende i vandets overflade med penis erigeret i luften. Jeg tror imidlertid, at denne opfatning af copulationsacten er feilagtig, for det første fordi denne måde at fuldbyrde coitus på ikke har noget tilsvarende, såvidt mig bekjendt, i dyreriget, for det andet fordi de fiskere eller sømænd, der tror at have iagttaget denne for- plantningsmåde, ikke har været sagkyndige uok til at opfatte, hvad de har seet, på en rigtig måde. Der gives, som bekjendt, neppe nogen dyregruppe, der har været mere besmykket med fabelagtige historier end cetaceerne!— Om den af Beate fremhæ- vede parringsmåde hos spermacethvalen, at copulationen foregår i lodret stilling i vandet, tør jeg ikke udtale mig noget om. — Vistnok har jeg ikke selv nogensinde været så heldig at få iagttage parring hos de store finhvalarter, der årligårs gjæster Finmarkens. kyster, men å priori ved jeg ikke, hvad der skulde være iveien for, at disse dyr foretager generationsacten på en lignende måde som andre dyr, kun at her selvfølgelig begge kjen ligger med bugen imod hinanden. Til nærmere belysning heraf skal jeg hidsætte et par be- retninger fra en af de ældre hvalfangere, der med et fordomsfrit blik og en opøevet iagttagelsesevne har iagttaget copulationen. Capt. Evensen af Tønsberg, bestyrer af Tønsbergs interessentskab for hvalfangsts etablissement i Jarfjord, beretter nemlig følgende: Når man iagttager, at to blåhvaler vil parre sig, ser man, at hunnen farer tæt ind til hannen og forbi denne, idet den un- der farten lægger sig på siden med bugen mer og mindre opad; den efterfølgende han lægger sig nu i tilsvarende stilling med sin bug imod hunnens, og omfatter denne med forlemmerne, hvorpå copulationen foregår. Under denne synker de gjerne dybere ned I Som bekjendt ligger penis retraheret i en spalte, der er beliggende omtrent midt imellem anus og umbilicus. Denne hannens genitalspalte ligner i det ydre hunnens, men adskilles let fra denne ved sin ringere længde og navnlig ved sin beliggenhed i forhold til gattet, idet hos hundyret kun et ganske smalt mellemkjød adskiller kjønsåbningen fra gattet. 43 BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. * Oo D (0 0] r (9 7 99 'Y 9) (8281 "10 SQUYSJIS -squysudapLA BIUULJSLIYS) I :T0[UAYop «avg 010A JB YYSKIJOUILYS) OTOIØU Ua py Fvapig 5405 0 9 YD) (0 1 220 YD) | | T (4 29) wu OG JE snjaoJ 3 1Apuny IWIULLUS 20 99 I ur LPG'G (pos 16) 114C tpru AJ ULO 'wut OGG'I (pog & *vo)|2P08 T (4) u OG 629)! ; sne0g |'mne (9 T 124 'Y "49) 7 soppuey | IP! aApung |" JULE 80 99 I (9181 'pug apgg ouroquysuaptamen 'J UlZ am EeR as -vørpp JÄN I vUNBJIÅPaJILT SIHION 'U Og, 99 PE 1 *uyræuog 7119) MY '30) sn199u JV | -UIU 0990U OG'GG 0 joagyspn |] s9[[2 poJ SS o9[ppur 9J01£punpr 'opduær 'opduær | 'opöuær | $J9419950,I va $J9199J50,] +*d 83910980, 18d "T9HarUys WIG å «J8nøny Tes tung "uÅoj '9 d 'op ØL JØLSL Å -UtWUWOy p | op 880 op] 9 anda op MD Must 'op 'op — ISLST| % 'u£or '9 d de LAN JØPp: 0481 -uvwuoy | 'opguar 53919980] PE øl -J9301 VE '4991UNO"[ | 1980JJDLJ MUV 3801 Te [eJUV '£e15) mf TT PIGYQIS Bogdouæreg Je 910450] ", [BAYRIQ* SOUIOSULJ[RAH 'p 'ou 1990, GULDBERG. GUSTAV AA; HH *99avA0Qdo oyyt 19:0150,1 Ju opduær ua opavy gorÅprapoy - *99avA0Qdo 94 "meprogsuy I Funuves oYs1s -0[00Z uap I jaxva0qdo sapUuLI KE 33S1U10J00Z uop td poypay uts I 401BA0QÅOQ 'Furpues oYstu ) -01007. uop BÅ sopuy 19180J 0919p je speaedærd oystuIojRUt 0JOTT | (9881 YION SQLYSPI «"ysuapIA tvruensuyn I | -teg[ Jop WoaysÅsuaarau[enuan) STP 1900 :bx9pm) 'V 'D | "ToJRARdærd oystuogeur odrppdlysroy J940A198U00 19 10980J 9999Pp JV *"Butpues 3%s[ULOJ -007 uap Å IoJRrvdærd oystuoyrur 9J9p J918A9(ÅO 19 199480] 99J9P JV joreaaqdo ay 90910950 "TOFUrU Ny UD EJ P0 84 | ur AST |) roe Jer (poy 9) Pål & | paoljoyåg jdvy ur Le 2P0G å '0p "op 'p1ogsuy ( 'w 222 (9 , ; 499 'JOLd i OPT T 19P88 ? *op 'op SAT |9P97 P op 'op foJemuay | | 0) 4 906] ? op 'op : S 'S12qpp05 ur QI JG T Me) OS9'G 993 I p rå : ' 'ØsDY 199100 YU ur 0090 |p87 ØSPL Å 80 '08[aL1Ø)s *08[012Ø)s *98[011Ø)s Enes | id GT få $)019J850,I va 8J020150,1 FAG 8J910980,1 IG momoeng | PG "uøly å pk] å, ee sJor |'909HeNOT 19509080 *4snåny "que 'tunp TN -9J50,I GI "198 -J25v) -Jövr [mUuy BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. . o OD QD Ft å Huruvs oystWOJO0Z $JJJAJESLOAMN PÅ SOPUY wp foyrivdærd oystwuoprur 99 83509 9999p JV '(ud2109) vo npeg '9dvo va gpudspn A9JQ 90919980 "Suipwes 'uoj00Z 8J0J0JISIOA -tun BÅ 9940A0Qd0 19 99109507 "Wnosnw "WOJO0Z SJ9J9JI8IJALUN PÅ souvaoqdo 30 purofjopueg viy opåtg f 'ydvo Ju 90AI5 A9Jq 9910980,T 'Joavaoqdo oyyr 19 93010150, - "99avaoqdo oyyt 19 9940980,I POTISG UP 91P9Y -y£399p Bd sporywo ua 30 por G/, ju opduær uo opavy 9o1£p0OPOy "joAvAdQÅO aYN 19 40139801 "09s0Y NÅ) JOp BÅ sporyuo I por 5 50 apsuær I por 94 oygu alfpung ogmdærp 19 'Furpures oysrunoy -00Z $J99991S10ATUN PÅ 9JoKBAOQÅO 19 50 9o9[vspou A9Jq 401280, 'w OL % (8 PI 9) "un GOPG PG PE 1 9908 ur 0990 |9P86 "ut 099'0 |9P8G vi Ger I (,8 po £)| P6 U LEG |ag (48 PL 'u S9I (T po 9) pre å fr pxofjogrig| op 'op 'op 'op 'op 'ØpIT Å ks le 'op "Vg 'paols ung |, -wpoygoy | deg | 'op 'op 'op på 1019 IG '300g Lå] e pa0 J9YAS '9dey 6881 øpag |*APIND 299] v 9 al '9I VI GUSTAV A. GULDBERG. 46 (puepoog) 410,51 jo yaarg Åipprusuor] 'Åvq paojsox) I 6981 'Aou orpg wap opapuens soap unypeayerg Fuer (feur yspåuo) ,6 por 84 ua ju sokopn dop (pur yspo8uo) ,,9 por GT ogsojpeayera 49 Je Funpu od ('0 qT) svoudnp "Jord souaæn søq 1odungu osstp pour aspapurquop I "wnosnw suodrog I 4J1LAOQAÅN 'op ")oavAoQdo ay 9910980,T 's0avAOQÅO 99p J0aq furprojsuyv I QuYS[Og OYSIFOT -00Z JOP JPUIS:0:0 AOIQ 9010980,1 'J01RA0Qdo oyyt 19 9010)807T "unasnur sUuaZ -19 GÅ 9J910A0Qd0 19 40409801 "01BAIQÅO dy 19 99410150,I 'Furpwuvs oystuoj00Z 81399JI8I9ATUN gd g90x0a9qQd0 sopuy 42109807 "19 duruyrouog ——————— mg ——— w 096'0 "ur S8'T ('T Po 9) wu OG'6 De (er por 8) | ** "ur OG G (CT por IT) LE KE 9pg mu opp (posprvo) "PS ur GOG T CT pog p) PPT *98[011ØJ58 84019980] da YsNöny '08[0.11Ø98 890:19980,I '98[011ØJS8 AU 8J9109850,I 80 | of tung '08[91.1Ø98 89910980,I ry 2 "uad1og Saun j UdAIBUULT *v samer E881| "SG *A198U0;) 'op 'op 'op FÅ «3 » pxoljagp4g Å op 9 "p101suy aq (|. ØpIrA 9M XO op OG Jord | SG - "paoljo9]£g ME 'op | TG "uaZog 'Zauny «å UgdJILUULJ *v sour PSST| 86 'A108UO/) 4 *paolr "uuøIy Bog E |-mroggoy| "ydeg | 7 | % 5 Va 'ØPIeA py: es81 13 3 | "198 mer airoz bore 8J0X | J9JNUYOT | TogvIJØvU] BV -4dvr -0980,I 1886]. BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 47 i Vandet.* Hvalfangerne har således forfulgt legende par under- tiden et helt degn, idet dyrene er blevne forstyrret under par- ringen ved forfølgelsen. Den her omtalte parringsmåde står desuden i overensstem- melse med forskjellige udtalelser af hvalfangerne fra de sidste par år, der har seet copulationen foregå. Vi skal derpå vende os til observationerne, der i hos- stående tabel findes sammenstillede. Enkelte af de her opførte fostere, som jeg har havt anled- ning til at måle, har jeg underkastet en neiagtigere undersøgelse, hvoraf jeg hidsætter følgende: 1) (Tab. 4, no. 14) blåhvalfoster & af 30te Juli 1882, Vardø; conserveret i salt for det zootom. museum. Totallængde (i ret linie fra underkjævens spids til halefinnens kløft). GN vil 2455 m. Omkreds Je ER målt : 20 ctm. ea peiea ET boo ,5 Frendenstmallengde. 4 2 sals 49 2 0410; - Mira amllen (bag) til spidsen 2 ss 2 4 0290 - Horses redde VIP LGT Se 004860 Asaåd frå halespidsen til anus... 2-4 2-04 240.800 — - — Smten 25) T8u Gå 49h8r 240184 | > Navlesnorens omkreds . . . . .. ge TE E Afstand fra navlen til spidsen af reke ee 0 — - underkjævens spids til forlemmet . . . 0.720 - — - overkjævens — - — LO. TON ;- — - — — - blæsehullerne . . 0.317 - Fr ekuernedengde i 20 2 22 re 0.060 0- Fe 2 EN 0:035 — TE ER eu 0.065 - — afstand fra edeften OD. G 0) - Navlesnorens længde . . . .. LIG er 400, > Bugfurernes antal var 64. 2) I 1883 den 14de juli undersegte jeg et foster af hankjen; det 76 fod lange moderdyr blev skudt af capt. Berntsen, damp- skibet Fiskeren af Laurvig. 45 GUSTAV A. GULDBERG. Navlesnoren, der var fra høire mod venstre vreden, havde en længde af. JET 1.170 m fra fosterets navle til det sted, hvor den går over i de foetale hinder. Fosterets totallængde (cfr. tab. 4, no. 21). . ++ == 12850 Omkredsen bær dufferøe ne <> JRR Fra ryggfinnen tl overkjævens spids . > ++ pe EN Rygfinnen ligger 2 å 3 ctm. bagenfor anus. Under- kjævens spids rager 2 å 3 ctm. udenfor cver- kjævens. Afstand fra anus til umbilicus (dennes bagre rand) . 0.380 m. —- - — == underkjævens spids . . . ++. . 0.920 - — - Iufferne til — — > er 0 rige — - midten af øiet til overkjævens spids . . 0.223 - — - — == — > øreåbningen . .. .. 0085 - — - blæsehullet til overkjævens spids . . . . 0.173 - Blæsehullets lærede 2... > SEE Længden af forlemmerne . .: SS Rygfinnens høide.*.... 2. . «2 NE Halefinnens' bredde... ... «HON 3) Det under no. 20 (tab. 4) opførte foster 9, af 13de juli 1883 — det 77 lange moderdyr blev dræbt ved fangstskibet -Skytten*, capt. Foden (etablissement i Syltefjord) — havde med en totallængde af 2.10 meter et omfang bag forlemmerne af 0.93 meter; rygfinnens leide var 0.20 meter, — halefinnens bredde 0.50 meter og forlemmernes længde 0.335 meter. Søger man at udfinde nogen regel i de her samlede observa- tioner, synes resultatet at blive negativt. I juni måned har jeg selv observeret med kort tids mellemrum fostere af meget for- skjellig størrelse, hvilket tabellen tilfulde udviser, og målingerne af fostere fra juli måned viser en lignende variation. Man kan således neppe udlede noget mere specielt af de her samlede målinger. Hvis man af dette negative forhold vil drage nogen slutning, turde den måske falde derhen, at denne arts forplantning 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 49 ikke er bunden til nogen bestemt tid af året, hvil- ket også er den almindelige gjængse mening blandt hvalfan- gerne, og at man med sikkerhed ter antage, at den går mere end et år drægtig. Dette er såmeget rimeligere, som den nyfødtes størrelse er meget betydelig. Ffter forholdet hos de øvrige hvaler at slutte, hvor den nyfødte unges længde varierer mellem 1/; og !/1 af moderdyrets længde, vil den i dette tilfælde variere mellem 19 og 925 fod eller med runde tal 6 til 8 meter, når man sætter moderdyrets midlere størrelse til omtrent 75 å 76 fod, >: henved 24 meter. Undersøeger vi nu, om denne beregning stemmer overens med virkeligheden, vil vi finde, at vi dog tilnærmelsesvis har truffet det rigtige. Prof. Turners tilfælde — et 19' 6" langt foster i en 78' 9” lang blåhval — kan give os et fingerpeg. "Turner antager (1. c. pag. 209), at dette foster var nær fuldbaaret; jeg tror imidlertid, at det omhandlede foster endnu manglede nogle fod, førend det kunde siges at være fuldbåret. Dividerer man foste- rets længde med moderdyrets, blev forholdet her knapt l1/4, hvilket også i analogi med det tidligere anførte taler for, at fosteret i det her omhandlede tilfælde sandsynligvis endnu ikke havde fuldendt sit intrauterine liv. Det største foster, som man, såvidt mig bekjendt, hos blå- hvalen har fundet, målte 23 fod eller ca. 7./; meter (cfr. tabel 4 no. 1). Det ovenfor anslåede, vistnok rummelige, mål for det fuld- bårne foetus stemmer efter dette meget godt overens med det refe- rerede factums, og vi kommer i ethvert fald ikke langt fra sand- heden ved at anslå en midlere længde af 22—24 fod eller mellem 7 og 713 meter for den fuldbårne blåhvalunge. Vi har tidligere omtalt, at hvalfangernes mening om tiden for denne arts parring er aldeles ubestemt, at den kan foregå til enhver tid af året. Skal vi imidlertid bygge på iagttagelser, så må vi indskrænke os til at sige, at par- ring er flere gange seet om sommeren. Foruden den ovenomtalte beretning af capt. Evensen skal jeg tilføie et par andre fra 1883, der ved godhed af hr. capt. G. Sørensen er mig meddelte. Vid,-Selsk, Forh. 1886. No. 9. 4 get 50 GUSTAV A. GULDBERG. [No. 9. Den 15de juli havde man fra fangstskibet , Vardehus* seet parring mellem to blåhvaler. Disse lagde sig nemlig på siden sagte glidende med bugen mod hinanden. Man forfulgte og skjed efter hannen, men denne rendte sin vei ubeskadiget. Dagen efter fangedes en smuk og velformet hunhval omtrent på samme sted. Dette hundyr, der viste sig at være meget ung, skjent sine 70 fod lang, undersøgte jeg strax, efterat det var halet iland. Af den ydre genitalåbning hang der et seigt, klart slim med lidt blodstriber. Hele vagina var fyldt af samme og ligeledes uterus. Jeg skar op denne sidste i hele sin længde indtil spidsen af dens begge horn og fandt slimhinden meget stærkt rodfarvet. Den nedre del af livmoderen var mest vædskende, uterinvæggen var tyk, noget blodoverfyldt og ligesom svulmende. Det hele gav indtrykket af, at dyret befandt sig i brunst- tiden. Begge ovarierne var glatte og viste ingen ar efter brustne follikler, så at jeg er tilbeielig til at tro, at exemplaret ikke for har været befrugtet. Slimet fra vagina og uterus under- søgte jeg mikroskopisk, men kunde ingen spermatozoer finde. Imidlertid vilde det sandsynligvis have været overmaade vanske- ligt eller ialfald mest tilfældigheden undergivet at påvise slige elementer i den masse slim, der fylder en så rummelig uterus og vagina. Mange tror, at dyret er drægtig, når man finder blodtingeret slim flydende ud af vagina. Jeg har tidligere flere gange undersegt sådanne tilfælde og særlig segt efter fostere, men aldrig fundet noget. Det ligger nærmere at antage, synes det mig, at et sådant forhold mere tyder på brunsttid end på drægtighed. Efter alle disse iagttagelser tør vi i ethvert fald slutte, at parring foregår i sommermånederne uden derfor at benegte, at den også kan foregå til andre tider og selvfølgelig på andre steder, da som bekjendt blåhvalen kun i årets smukke saison besøger Finmarkens og det russiske Laplands kyster. At den også parrer sig til andre tider af året er visselig heist sandsyn- ligt; thi, som vi har seet, findes der en så udpræget variation i fostrenes størrelse i en og samme måned, at dette umulig kan forklares på anden måde (cfr. tabel 4). 1886]. BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 51 Ligesålidt som man tør antage, at blåhvalen parrer sig i en bestemt tid af året, ligeså ubestemt vil naturligvis også yngle- tiden falde hos de forskjellige individer. Såvidt mig bekjendt har man ingen iagttagelse over fødsel hos en blåhvalhun. Imid- lertid synes den nedenfor anførte iagttagelse at tyde på, at fødsel kan finde sted om sommeren. I den forste uge af juli blev der til etablissementet på Svartnæs ved Varde indbragt en meget stor og gammel blåhvalhun (henimod 80 fod), der havde melk i yverne, og hvis livmoder var enorm stor, men tom og slap. Man havde her al grund til at antage, at denne havde født kort tid i forveien. Fndvidere har man oftere seet store blåhvalhunner ledsagede af sine unger. At denne følger sin moder temmelig længe, ialfald indtil den har nået det halve af det voxne dyrs størrelse, er en hos hvalfangerne på talrige observationer grundet gjængs anskuelse. Erfaring har tillige vist, at de hundyr, der i nogen tid har vandret om med sin unge, i al- mindelighed har tabt sit tidligere huld og kan ofte være temmelig magre. Man har også” exempel på, at hunnen har villet parre sig, medens den er ledsaget af sin vistnok temmelig ,velvoxne* unge; denne sidste har nemlig havt en længde af over 40 fod. — Turner (1. c.) antager, efter det af ham observerede til- fælde at demme, at den føder senhøstes. Uden at ville benegte dette, er der af de her anførte observationer ligeså god grund til at antage, at den kan føde tidlig på sommeren. Turner anfører som støtte for sin antagelse, at der ved Shetlands- gerne af en hr. Coughtrey blev seet på søen i october 1869 en død blåhval flydende, omtrent en mil af land; ved siden af fled en unge af omtr. */1 af moderens længde, hvortil også nogle foetale hinder. Det kan imidlertid her være spørgsmål, om ikke denne hvalunge er fedt postmortalt på grund af forrådnelsesgasernes expansion i bughulen eller under døden. Summen af vor undersøgelse over blåhvalens drægtigheds- og parringsforholde vil således omtrent lade sig forme derhen, at man har iagttaget parring i sommermånederne i vore arktiske egne, men da der i en og samme måned findes hos de drægtige hunner fostere i de forskjelligste størrelser fra omtr. 1 meter 0 GUSTAV Å. GULDBERG. | [No. 9. til 4 meter, har man al grund til at antage, at parring også foregår på andre tider af året, idet at denne altså ikke er bundet til nogen bestemt årstid. Om drægtighedens varighed ved vi intet sikkert; at den må strække sig udover 1 år, er efter analogislutning heist sandsynligt. Tiden for afkommets fødsel er også ubestemt. Da man hidtil ved vore kyster, såvidt mig bekjendt, ikke har seet blåhvaler med ganske små unger, er det troligt, at denne art ikke yngler hos os. Desuden er jo som bekjendt denne hvalarts optræden hos os kun temporær, efter hvad vi hidtil kjender nemlig kun i sommermånederne. Hvor den opholder sig i vintertiden, er endnu, såvidt jeg ved, ubekjendt. Enkelte iagtta- gelser tyder på, at den måske i denne for vore kyster så umilde årstid søger sydligere breddegrader, og jeg skulde da nærmest tro Nordamerikas kyster. Som beviser herpå kan jeg anføre, at der ved Svend Foyns etablissement i Vadsø blev afspækket en blå- hval (1879 eller 1880), hvori fandtes en harpun af den slags, der benyttes på Amerikas nordlige kyster. Af Ishavsfarere har jeg desuden flere gange hørt, hvordan de i vårmånederne har iagttaget i nærheden af Island store flokker af hval, hvori også mængder af blåhval, der har sogt østover, altså mod Norges Kyst. Man tør således nære formodning om, at denne store hval- art yngler på sydligere breddegrader af Atlanterhavet ved Amerikas kyster. Sammenfatter vi de i vor undersoegelse samlede facta og specielle resultater, kan man med overveiende sandsynlighed op- stille følgende almindeligere slutninger angående de nordatlan- tiske finhvalers drægtighedsforholde: 1) Den drægtige hun har som regel ialfald (for de større arters vedkommende) en meget betydelig længde, der oftest over- går hannens. 2) Den nyfødte unges størrelse, som efter den almindelige gjængse anskuelse udgjør en fjerdedel til en trediedel af moder- 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. 53 dyrets længde, synes i almindelighed ikke at være under en fjerde- del, men heller ikke meget over denne proportion. I denne hen- seende hersker der ikke ringe forskjel mellem bardehvalerne og delfinerne, hos hvilke sidste den nyfødte unges størrelse udgjer i regelen mindst en trediedel om ikke mere af moderdyrets størrelse: 3) Drægtigheden varer i 10 å 12 måneder for felgende arter: knelhval, Megaptera boops, Fabr., vågehval, Balænoptera rostrata, Fabr., seihval (?), Balænoptera borealis, Less. og. den almindelige finhval, Balænoptera musculus, Companyo. 4) Parringen og yngletiden falder for de ovennævnte arters vedkommende på vintertiden, enten senhøstes eller tidlig om våren. 5) Den nyfødte unge felger moderdyret i længere tid, sand- synligvis indtil den har nået halvdelen af det voxne dyrs længde. 6) De største finhvalarter, Balænoptera musculus, Companyo, salm. finhval* og DB. sibbaldii, Gray, ,blåhval*, yngler ikke hvert år. Anhang. Da der hidtil ikke har været givet en samlet oversigt over de i Finmarken stationerede etablissementer og de ved disse fangne hvaler, vil jeg tilføie en sådan, såvidt det har været mig muligt, dels ved at erholde opgaver fra hvalfangerne og dels af offentliggjorte beretninger i de forskjellige år. Under discussionsmøedet i Vardø, d. 28de juli 1883, fremkom capt. G. Sørensen med en række interessante oplysninger om den i 70-årene drevne hvalfangst, hvoraf jeg her vil give en kort oversigt. (Cfr. forevrigt mit foredrag, trykt i , Vardøposten* for august & september 1883). Skjønt S. Foyn allerede begyndte i sidste halvdel af sextiårenes decennium (1865 eller 66) med forseg på at fange de store finhvaler på en rationel måde, gik der flere år hen, førend redskaberne og methoden blev således forbedrede, at man kunde vente at få en mere regelmæssig fangst. De hvaler, man i den første tid efterstræbte, var udelukkende blåhvalen, Balænoptera sibbaldit, 54 GUSTAV Å. GULDBERG. - [No. 9. Gray, da denne i ulige grad var den mest værdifulde. Imidlertid er dennes optræden ved kysterne i sommermånederne, som tid- ligere omtalt, i forskjellig grad vexlende med hensyn til mængde, og man tog derfor også tiltakke med den almindelige finhval, og da concurrencen blev større, har man i de senere år fanget 4 forskjellige finhvalarter nemlig: blåhval (B. sibbaldii), finhval (B. musculus), seihval (B. borealis) og knølhval (Megaptera boops). Ved Foyns etablissement i Vadsø blev der indbragt føel- gende antal: I 1872 fangedes der 36 hval - 1873 — 50 — - 1874 — » 46 — Den større del blåhval. - 1875 — Re - 1876 == > I 1877 anlagdes et nyt etablissement i Jarfjord, sidefjord til Varangerfjord, af capt. Evensen af Tønsberg. Imidlertid var den samlede fangst det samme år kun 36 hval. Deraf var der 22 blåhval og 8 alm. finhval ved Foyns etablissement. I 1878 dræbtes 116 hval, hvoraf 40 finhval; i 1879 dræbtes 138 hval, 94 hval hos Foyn, 40 i Jarfjord og 4 ilanddrevne indi- vider, hvoraf 40 finhval; i 1880 dræbtes 163 hval, hvoraf 50 finhval. Antallet for 1878 er dog sandsynligvis noget for lidet op- givet, da der efter capt. M. Bulls opgaver blev fanget af Foyns skibe 88 blåhval foruden en del finhval. I 1881 blev etablissementerne betydelig forøget. Efter op- gaver, som jeg selv samlede under min reise i Finmarken samme år, var resultatet følgende: Kommandør S. Foyn, i Vadsø (begyndt i 1865), 4 fangstskibe . dra MI 107 hval, deraf 101 blåhval, 5 finhval og 1 knølhval. Capt. Evensen, i Jarfjord, 1 skib . . . 2 += 4960 — n» G. Sørensen, ved Varde, 1 skib. : . «MODNER p 24. Ellefsen, ved Varde, 1 'skib . SEN EE » M. Bull af Tensberg, på Sørvær, 1 skib . . 3831 — Capt. Hansen af Tonsberg, i Tufjord, 1 skib . . . 18 hval. Tilsammen 280 hval. 1886.] BIDRAG TIL CETACEERNES BIOLOGI. BD I 1882 fangedes 386 hval efter de opgaver, som jeg fra de forskjellige hvalfangere har fået opgivet: Kommandør S. Foyn af Tonsberg, i Vadso, 4 skibe . 106 hval. Capt. Evensen af Tønsberg, i Jarfjord, 1 fangstskib og bislæbebåd +03 60 — » G. Sørensen af Gandefiord, ar asde, 2 er 81 — hvoraf 22 blåhval, resten finhval og lidt knølhval. » Å. Ellefsen af Sandefjord, ved Vardø, 1 skib . 59 — » C. Bruun af Tønsberg, i Tamasjok i Jarfjord, TG Øe rute 5 5, Bull af et på PER 1 | ab AO Er p L. Berg af Tønsberg, i Syltefjord, 1 skib . . 24 — deraf 14 finhval, 9 blåhval og 1 knelhval. » Hansen af Tønsberg, i Tufjord, 1 skib . . . 11 — » Albrechtsen, Arendal, på Sørøen, 1 skib . . . 1 — I 1883 fangedes der ialt ca. 544 hval. Kommandør S. Foyn af Tønsberg, Vadsø (etablisse- mentet blev i det år bestyret af J. Bull), 3 skibe 22 — Capt. Evensen af Tønsberg, Jarfjord, 2 skibe . . . 36 — » G. Sørensen af Sandefjord, Vardø, 2 skibe. . 146 — » HH. Ellefsen af Sandefjord, Vardø, 1 skib . . 27 — » I. Bryde af Sandefjord, i Smelroen ved Vardø, 0 EE 40 — » Berentsen af er på eg ae ea OE [PT ed > Ad » Castberg af Sandefjord, dd 2 skibe . . 89 — » C. Bruun af Tønsberg, Tamasjok, 1 skib . . 292 — » Så. Gjæver af Tromsø, i Madvig i Jarfjord, 1 skib 3 — » Å. Ellefsen af Sandefjord, i Pasvig, 1 skib og slæbebåd . . .. 34 — » Grønn af Sandefjord, i Kobholmfjord, 2 lier 32 — Grosserer Viborg af Christiania, i Kiberg, 1 skib. . 39 — Capt. L. Berg af Tønsberg, Syltefjord, 1 skib . . . 38 — deraf 22 finhval, 14 blåhval og 2 knølhval. p -NSelliken af Bergen, Syltefjord, 1 skib.. . . . 26 — » Hansen af Tensberg, Tufjorden, 1 skib . . . fe) 56 G. A. GULDBERG. CETACEERNES BIOLOGI [No. 9. 1886.] Capt. M. Bull af Tønsberg, Sørvær, 2 skibe' . . . 86 hval. deraf 48 seihval og 2 blåhval, 3 knelhval og resten finhval. Hr. Gøbel, capt. Fredriksen, Murmanske kyst, Jeretik, lb SR 0 SG EE For 1884 har jeg ikke kunnet erholde fuld oversigt. På Østfinmarken blev der i det år fanget 379 hval. Fangsten var i det hele noget mindre det år. I 1885 blev der på Østfinmarken af 22 skibe, tilhørende 14 forskjellige selskaber, fanget 970 hval; deraf udgjør næsten 700 seihval, Balænoptera borealis. Den samlede fangst på Øst- og Vestfinmarken udgjorde det år 1398 hval, hvoraf 771 seihval, 473 finhval, 58 blåhval og 96 knelhval. (Cfr. Cocks The Zoolo- vist, April 1886). I 1886 er der i det hele fanget 932 hval. Deraf kommer på ØOstfinmarken 600 hval, hvoraf 80 blåhval, fanget af 26 fangst- både, tilhørende 15 forskjellige selskaber. Ialt findes der i inde- værende år 22 stationer, hvoraf 2 russiske på den Murmannske kyst, og 2 stationer tilhører en og samme eier, nemlig hr. Sv. Foyn; disse har tilsammen 40 fangstskibe. Det er værd at lærge mærke til den store forskjel i fangsten mellem dette og forrige års, idet der i den forlebne sommer næsten ikke fandtes seihval undtagen lidt på Vestfinmarken. Ifjor var blåhvalen yderlig sjelden, medens seihvalen var fremherskende. Iår var blåhvalen ikke så sjelden, om end ikke talrig, medens finhvalen viste sig som den dominerende i antal. Trykt 25. Oktober 1886. på X € I % Vs F.» K$ € 4 2 Få p Å å x ar gr > . i å & ee UG En Notitsbog paa Voxtavler fra Middelalderen Ved H. J. Huitfeldt-Kaas. Med 3 farvetrykte Plancher Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 10) Kristiania I Commission hos Jacob Dybwad Å. W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 ET ag 23 4 å X - ARNT = sg ae ad ET PEg NN ed * ør En Notitshog paa Voxtavler fra Middelalderen. Ved H. J. Huitfeldt-Kaas. (Fremlagt i historisk-filosofisk Klasses Møde den 18de September 1885). Vea den Restauration af Hoprekstads gamle Kirke i Vik i Sogn, der under Architekt P. Blix's Ledelse paabegyndtes i Sommeren 1885, blev der i August Maaned ved en foreløbig Gravning under Chorgulvet fundet — foruden en gammel Nøgel og en Spillebrikke af Ben — en Notitsbog, forfærdiget af sex Træplader, hvis ti indvendige Sider over den største Del af deres Flader ere fordybede, saaledes at kun en smal Kant staar igjen omkring hvert Blad. I Fordybningerne paa Bladene er der fyldt en grenfarvet Voxmasse, som det synes, ganske af samme Beskaffenhed som den, der i Middelalderen og noget senere dan- ner Overfladen af de fleste verdslige Personers Segl (de konge- lige og høiere geistliges Segl ere i Regelen dækkede med red- farvet Vox). Bogen selv er ganske liden, idet Bladenes Længde kun er 8 Centimeter og Bredden 4, medens de sex Blades sam- lede Tykkelse er 17/» Centimeter. Begge de udvendige Side- dader ere belagte med smaa gule, brune og sorte Træsplinter, der danne Kvadrater, ligesom ogsaa Rygsiden havde været ud- styret paa en noget lignende Maade, men her vare Smaastyk- kerne affaldne, og Dele deraf laa løse ved Siden af Bogen. Og- saa dennes samtlige Blade ere i Kanterne belagte paaskraa med - h 1 H. J. HUITFELDT-KAAS. |[No. 10. lignende smaa Træsplinter, lagte afvexlende til høire og til venstre paa hvert Blad.! . Architekt Blix har beregnet, at Be- lægget paa begge Ydersiderne dannedes af ca. 4,600 Smaastykker, saa at den hele Udsmykning har medtaget over 5 å 6000 saadanne Stykker. Ved Rygsiden have alle Blade en liden udstaaende Kant og vare der sammenheftede ved Hjælp af smale Strimler af en Sort yderst tyndt og gjennemskinnende Tøi eller Hud. Bogen laa i et Futteral af tykt, raat sammensyet Læder, der er aabent for begge Ender, og hvis ene Sideflade og ene Langside er belagt med en ganske tynd Træplade; de øvrige Sider have rimeligvis havt lignende Dække, hvilket imidlertid ikke mere var tilstede, da Bogen fandtes. Læderfutteralet viser sig at have havt en Bund i den ene Ende, medens Bogen rager lidt op over den anden Kant af samme, der muligens kan tænkes at have været dækket af et kortere Futeral, indrettet til at skyde lidt ned over det nu bevarede. Det er bekjendt nok af de gamle Forfatteres Omtale, at Oldtidens Folkeslag stadig anvendte Voxtavler til Optegnelser. der ikke vare bestemte til at bevares for en længere Fremtid. idet Materialet og Skrivemaaden (med en Stylus) tillod med Lethed igjen at udslette Skriften og anvende Tavlerne til for- nyet Beskrivning, formodentlig endog adskillige Gange. Et Fund af en Del Regnskaber paa Voxtavler fra Oldtiden, der blev gjort for henved 50 Aar siden i et gammelt Bergverk i Sieben- bitrgen, samt de i Pompeji i 1875 funden Auctions- og Vectigalie- Kvitteringer have gjenvakt Opmærksomheden for denne Skrive- brug og fremkaldt lærde Monographier derover* Mindre be- kjendt har det imidlertid været, at denne Skrivemaade bevaredes hele Middelalderen igjennem, da Sagen kun lidet og ganske til- I Se Planche 1, 2 Se f. Ex. Édélestand du Mécril, Études sur quelques points d'archeologie ete. p. 85—142: ,De usage non interrompu jusq'å nos jours des tablettes en cire" og Hermes, Zeitschrift fir classisehe Philologie, herausgegeben von Emil Hibner, B. XII, p. 88—141: Th. Mommsen, ,Die Pompeianischen Quittungstafeln des L. Caecilius Jucundus,* Det er interessant at iagttage, hvorledes Indretningen af de sidstnævnte (1. ce. p. 90), der for det meste hidrøre fra Keiser Neros Tid, i alt væsentligt ligner den i Sogn fundne, der dog er 12 å 1300 Aar yngre. pare SP - 1886.] rmN NOTITSBOG PAA VOXTAVLER FRA MIDDELALDEREN. D fældig omtales af samtidige Forfattere, og da de bevarede Levnin- ver af en saadan Skrift ere saare faa og lidet bekjendte. Til Nor- den er denne Skrivebrug selvfølgelig kommen sent og maa være indført af Geistligheden; i Sagaerne nævnes den vel et Par Gange, men ingen Levning af Skriften eller Materialierne har hidtil været kjendt i Norden, hvorfor Fundet i Hoprekstad Kirke bli- ver af saa meget større Interesse, især da Tilfældet har været saa gunstigst for Bevarelsen af den lille Notitsbog, at den neppe synes at have lidt nogetsomhelst, hvad Skriftens Tydelighed an- gaar, siden den af sin Eier tabtes i Kirken for henved 600 Aar siden. De Steder i Sagaerne, hvor Voxtavler omtales, ere følgende: Thorgils Skarde Bødvarssen lader skrive paa et Vaxspjald til Kong Haakon om Vaaren 19245, da han beder om Reisetilladelse.* I Kong Magnus Haakcnssons (Lagaboters) "Tid omtales, at Sturla Thordssøn lader hente og raadsperger sine Vaxspjöld, da han skal besvare Thord Narvessens Spergsmaal, om Baard Einarsson vil leve eller dø i den Sygdom, hvoraf han lider.” — Den bedste Underretning om Voxtavlernes Brug faar man imidlertid i den bekjendte Biskop af Hole Laurentius Kalfssøns Saga> (Tf 1331), Det berettes her, at han, naar han studerede, gjorde sine No- titser af andre Bøger paa Vaxspjöld, hvorfra Einar Djekn siden skrev dem op i en Kvaterne eller Bog, for at Biskoppen kunde have dem ved Haanden, naar han senere ønskede at benytte dem. Hvad den fundne Notitsbogs Alder angaar, da maa den hid- røre fra Slutningen af det 13de Aarhundrede, idet en Del i Op- tegnelserne nævnte Personer kjendes andetstedsfra og vides at have levet i Tiden omkring Aar 1300. Med Hensyn til Indholdet da udgjør S. 3—6 og 9—10 Optegnelser om en Retssag mellem en Fru Aasa og en vis Thorgaut, formentlig angaaende Gaarden Velkin i Gravens Sogn (Hardanger). Der opregnes de forskjel- lige Slags Vidner, der optraadte i Sagen, ligesom Gangen i Rets- forhandlingerne og Sagens Udfald kortelig angives. S. 8 inde- I Sturlunga-Saga III. 131. 2 Ibid. III, 307. 3 Biskupa Sögur I. S. 848. 6 H. J. HUITFELDT-KAAS. [No. 10. holder en Del latinske Gloser, tildels Dyrenavne, med norsk Oversættelse i to Colonner. S. 1—2 og 7 synes at være skrevne med en noget ældre og mere uøvet Haand; maaske har den hele Bog oprindelig været beskrevet med denne Haandskrift, der imid- lertid er bleven udslettet paa de øvrige 7 Sider for at give Plads for de yngre Optegnelser; under flere af disse sees nemlig tyde- lige Spor af en tidligere Skrift. Den ældste Haand bruger en særegen, noget orthophonisk Orthographi (Ppjomnadr, vamnafall for: pjofnadr, vapnafall) og anvender p i Indlyd istedetfor 3. S. 1 og 7 indeholder Optegnelser angaaende Oppebersler eller Ydelser af Gaarde og Personer fra Aakre, Kvindhered, Strande- barm, Voss. Oster, Herlø og maaske Fjeld, medens S. 2 indeholder Notitser om rent locale Begivenheder. De latinske Gloser ere antageligvis skrevne med en noget senere Haand end de øvrige yngre Optegnelser. Af de i Notitserne nævnte Gaarde ligge de fleste paa Voss, nemlig Germin, Lydvin, Opheim, Rykke, Klive, Grofa, Fenne, Bryn, Dale, Drusevoll (Drøgsvold); Espiol ligger i Oster, Nordvik og Ida i Herle. Af Personerne ere følgende kjendte i Tiden omkring Aar 1300: Askel Sakasvein, Narve paa Bryn. Nigurd Skjalg, Samson, Erlend unge, Arne Dic og maaske Eirik æestr.. Bedst Sammenhæng synes der at blive i de juridiske Optegnelser, naar de læses i denne Orden: S. 10, 9, 6, 5, 4, 3. Det er sandsynligt, at denne Art Notitsbøger har været tilvirket i større Mængde og er bleven indført fra Udlandet; herfor taler ogsaa den Omstændighed, at de fleste af de i Bogen anvendte Træsorter — i alle Fald paa den givne Tid — vare lidet dyrkede i Norge. Medens nemlig selve Bladene i Bogen synes at være af Bøgetræ, er formentlig det ydre Belæg paa Kutteralet af Kirsebærtræ, og de smaa Træsplinter i Udsmyk- ningen paa Bindet dels af Lind og dels af Valnøddetræ.? Skriften paa Bogens Blade kan efter den Orden, hvori de ligge, formentlig læses saaledes :> 1 Se Dipl. Norv. I No. 97, 98 og 110; II No. 71 og 78; X No. 5. ? Velvillig Meddelelse af Professor Blytt. Jeg skylder ogsaa Professor Dr. S. Bugge og Provst Dr. J. Fritzner Tak for flere Vink og Henvisninger. Hvor der findes Afvigelser i den mnedenstaaende Text fra hvad de medføl- gende Facsimiler synes at udvise, er Textaftrykket formentlig at foretrække. pa å 1886.] EN NOTITSBOG PAA VOXTAVLER FRA MIDDELALDEREN. 7 S. 1. gor akra segstn merkr ok tvtegv oder ii merk iii tigi or kvin herape x vi merkr ok tvtgv or srand barme hof! siavtianda mork ok tvtigv S. 2. filn]sz (?) son barpbe sigri[pi* spirv ok apra På konno er arn biorg heitir omvngr? gvll hva gifti dottor porgeis * ion: i norp vik tok vip piomnape [fa? henna kono borgerpi S. 3. oyrir åa boren holf9 pbridia mork brend j gulli ok brendo sillfri. xv au rar firir h(vJert kyrlag. en j gans silfri. atta tigi marka ok .xx. aurar sidan baud sig urör vpp er pPeir varo tindr ok taldr por gauti aura ok ski(r)skotade pui vndir adra men sidan. var dømt fru aso iord en Porgauti aura S. 4. En perser sannada. jorundr vngi. æirikr gestr. askel sakasuein.” porer pordar son. hæll gi ludr. haldor skarda son. porbion å vpp heimi. skialge garde. ommunder aspiannar son. ormr tyrin. juar brylniolfs son sigurdr tappe ok baro aller eftir song fau dur sins. Nu var jord metten ok suaren v kum huert manada mata boll. par var ok* En Skraastreg, som staar over h, skal neppe rette hof til holf. Fra [ tilskrevet over Linien, n og g sammenslyngede. Herefter et Afslutningstegn. Mellem Linierne sees Spor af en tidligere Skrift, hvori Ordet attongr oftere synes at forekomme. f utydeligt. Stregen, som betegner n, staar over u, ikke over i. Nedenfor vistnok Spor af en udslettet Linie, skreven med en anden Haand, DS æ ae & H. J. HUITFELDT-KAAS. S. 5. forsagnar vittni varo pesser nefdr til] doms. 'erlendr vngi arne a germini narfe å bryn. Øystein. gestr. arne dyritt. porer a rykki. en perser varo å rofar. jorundr a bryn. pall a lyduini.? skek gi [gi? a grofu. kollr åa grermini. banxe. arne. dits. oddr a fennom. bion ganefs son. dala besse. hafr vndir klifi. aslakr. hollmr. skeggi. j skor” S. 6. esse var jardar sonkn* a vællkini. fyrst ad samson sagde borgauti firir jordu af hen de fru aso førr vælkini ok stemdi honom tys daen nesta eft;r paska viku til vitt na ok til aura toku varo Pesser for sagnar vattar. Arne dyrit ok sigurår gsial gr. Sidan setti dom sigu(r)ör. vi men af sine hende. ok bæisdizst [doms? af porgauti ok fek ingan. sidan lett han fram fara S. 7. spiell (?) vii væstr eit almas er v espioll g lp gor. ia Dordergr firir iii avra? bav bv barpr 1i suein a orne firir i vamna fall jon å drvsvelli jon skial dare v greit SS. pila sopper grakulus starre pila bruarfoter grus tranæ pila puaræ pauo pafullg fflos blomster ciconna storker erba gras kamelus vualdr* ara suinsti kampus voler ssepe vtgarder S. 9. skiallge garde. hellgi. askell. halldor skarda son. sigurdr pals son. dala Kan ogsaa læses lydium. Fra [ usikkert og mulig udslettet. Nedenfor vistnok Spor af en udslettet Linie, skreven med en anden Haand. Eller: soukn. Fra [ tilskrevet over Linien. Bogstavet r er skrevet over Linien. Sidste Bogstav synes ikke at kunne læses som: i. ) 1886.] kN NOTITSBOG PAA VOXTAVLER FRA MIDDELALDEREN. 9 besse. æirikr gestr. porer. ommundr a fennom. Mystein gestr. arne dits porbion skardason. jorundr vngil S. 10. pesse skolu væra arofar jorundr a bryn pall a lydiöu (?).*? pormodr banxe Ormr ty rin skexgi a grofu. koller. hafr. ta. oddr å fennum.? bion ganefs son En pesse skolu væra sannadar vatt tar. Aslakr hollmr sigurdr tappe. 1 Nedenfor er der Spor af et Par udslettede Linier, skrevne med en anden Haand, 2 Maaske rettet til lyduu. 3 Mellem dette og følgende Ord er med mindre Bogstaver, men med samme Haand skrevet under Linien en (n ikke ganske tydeligt). Trykt 7 December 1886. Christ. Vidensk. S elsk.Forh 1880. N?10. HRU ER — >) DA er PU Hk oÅ da) på . hi å N SØN JG NE P ARE Å (i Ra hud det Å Å Ma M. Lyngs fil. Anst. Christiania. 2 Christ. Vidensk. S elsk. Forh 1880. N?70. FEE | .Iryngs hi. Anst. Christiania. f. EJ SV PAR CENTRAL PARK, RE GARN MUSE * , u£W YORK: GE NATURAL NE Christ. Vidensk. S elsk. Forh 1886. N 70. PL IL ti På va M.Iyngs lt. Anst. Christiania. Vid bade Bidrag til Kundskaben 0 , Ek å nd om Blodets Stofvexel 3 af PE Pla Jac. G. Otto JJ (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 11) N på I KP eg - Å Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A: W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 Bidrag til Kundskaben om Blodets Stofvexel. Af Jac. G. Otto. (Fremlagt i Mødet den 1ite Juni 1886.) Indledning. Aoidsts Forandringer under forskjellige fysiologiske og patho- logiske Forhold er meget ufuldstændig kjendte. Grunden til, at flere vigtige Problemer her endnu venter paa sin Løsning, er væsentlig den, at Blodanalysen indtil for ganske kort Tid siden lod særdeles meget tilbage at ønske, og selv nu er man ikke kommen videre end til at kunne bestemme de vigtigste af Blodets enkelte Bestanddele med tilstrækkelig Nøeiagtighed, medens den samlede Blodanalyse endnu er saa ufuldkommen, at det ad den Vei neppe er muligt at komme til sikre Resultater, hvad mindre betydelige Forandringer i Blodets Sammensætning angaar. Med det ovenfor sagte er ogsaa den Vei angivet, som man maa slaa ind paa for at forfølge Blodets Forhold under specielle Omstændigheder, hvis der skal være Haab om at opnaa noget af blivende Værd. Det vil imidlertid let indsees, hvilken be- klagelig Mangel det er ikke at besidde en neiagtig Methode til den almindelige Undersøgelse af Blod; thi ikke alene behøves der et langt større Antal Forsøg for efter de specielle Bestem- melser at kunne slutte sig til det generelle Forhold; men ogsaa det paa denne Maade erholdte Resultat vil forsaavidt lide der- under, som det neppe vil være istand til at give det almin- 1* ; i 4 JAC. G. OTTO. [No delige Overblik over det hele og ligeledes vil savne den Kontrol, som en samtidig udført almindelig Undersøgelse kunde skaffe det. Jeg skal med Hensyn til det sagte kun minde om, at Blo- dets Gehalt paa dets to morfologiske Bestanddele, Blodlegemer og Plasma, endnu paa ingen Maade kan siges at være endelig faststillet, ligesaalidt som man besidder en fuldkommen sikker Methode, hvorefter dette fundamentale Problem i den nærmeste Fremtid kan tænkes lest. Og saa længe ikke dette er skeet, kan de specielle Forandringer, der foregaar med Blodlegemerne for sig og Plasma for sig, ikke med Sikkerhed bestemmes, idet- mindste ikke uden meget besværlige Undersøgelser, der til og med ikke frembyder den nødvendige Garanti for, at Resultatet skal være uanfægtbart. Saaledes kan f. Ex. Blodfarvebestem- melser — de være nok saa exacte — ikke benyttes til at drage fuldt paalidelige Slutninger over samtidige Forandringer med Blodlegemerne, uagtet Farvestoffet som bekjendt kun tilhører disse, saalænge ikke Vægten af de fugtige Blodlegemer og deres Forhold til Plasma i det givne Tilfælde let og sikkert lader sig bestemme. Jeg skal derfor i det følgende ikke nærmere gaa ind paa de talrige Forslag til en almindelig Undersøgelse af Blod, men henviser i saa Henseende til nedenstaaende Special- arbeider.” Dog ber det fremhæves, at disse Forsøg alligevel har gjort adskillig Nytte, og det er muligvis at forudse, at en neiagtig Revision af samme, henført til Resultatet af sikrere Be- stemmelser for de enkelte i Analyserne som Beregningsmateriale medtagne Blodbestanddele, vil lønne sig og give Anledning til flere lagttagelser paa solidere Basis. Men for at en saadan Omregning skal kunne ske, er det absolut nødvendigt, at Bestem- melsen af de vigtigste Stoffe i Blodet skal kunne foretages med fuldstændig tilfredsstillende Neiagtighed, hvilket desværre er et I Prevost & Dumas, Bibliotheque universelle de Genöve XVII, 1821, S. 215; Fiquier, Ånm., d, chemie et physique, 3. ser., XI, 1844, S. 503; C. Schmidt, Characteristik der epidemischen Cholera, Leipzig und Mitau 1850, Vierordt, Arch, f. physiol. Heilkunde, XI, 1852, S. 47; Zimmermann, die Methode der Blutanalyse, Hamm 1855; Hoppe-Seyler, Virchows Arch. f. pathol. Anat. etc. XII, 1857, S. 485; Bunge, Zeitschr. f. Biologie, XII, 1876, 8. 191. På | * 3 å * 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 5 Problem, som til Trods for Fremskridtene i den nyere Tid neppe kan siges at være lest med fuld Sikkerhed. Hvor det gjelder at undersege Blodets Forhold under for- skjellige Betingelser, er det derfor nedvendigt med de tidligere Erfaringer for Øie kun at benytte sig af de Methoder, som yder størst mulig Garanti for Resultatet. Heldigvis er man efter de nyere Undersegelser af Vierordt og Hifner nu istand til at bestemme den vigtigste Bestanddel af Blodet, Farvestoffet, med en Neiagtighed, som ikke staar tilbage for de anorganiske ana- lytiske Methoder og saa langt overgaar de tidligere anvendte, at en Revision af omtrent alle Forhold, hvor Blodets Farvekraft (9: relative Hæmoglobingehalt) spiller en Rolle, er paatrængende nødvendig. Den senere Tid kan ogsaa opvise Forbedringer paa andre Felter af Blodanalysen, som har sin Betydning, og jeg skal derfor i det følgende Kapitel nærmere gjøre Rede for de i den følgende Undersøgelse over Blodets Stofvexel benyttede Methoder, sammenlignet med de ældre. Som før sagt har jeg troet kun at turde holde mig til de sikrest mulige af disse for ikke at berige Blodliteraturen med Iagttagelser, mod hvis Rig- tighed der kan reises begrundede Indvendinger, og som derfor — foreløbig i alle Fald -- kun vilde blive af tvivlsomt Værd, og jeg har saameget hellere fulgt denne Fremgangsmaade, som der paa den faste Grundvold, hvorpaa Blodanalysen nu for enkelte Hovedbestanddeles Vedkommende staar, frembyder sig et mere end rigeligt Felt for Iagttagelser. 6 JAC. G. OTTO. [No. 11. R Methodik. Idet jeg nu gaar over til en Beskrivelse og en kritisk Gjennemgaaelse af de i den følgende Undersogelse anvendte Methoder, sammenlignet med de ældre, skal jeg straks bemærke, at dette i første Række gjelder Bestemmelsen af Blodfarvestoffet, dels fordi Hæmoglobinbestemmelserne udgjør en integrerende Del af dette Arbeide, dels af den Grund, at de kvantitativ spek- tralanalytiske Methoder i den senere Tid har været Gjenstand for nogen Dissents, og endelig fordi Sagens Vigtighed i og for sig fordrer den største Opmærksomhed. Foruden Blodfarvestoffet og den dermed sammenhængende Surstofgehalt har mine Studier ogsaa været rettede mod Blod- legemeantallet og Sukkergehalten, og skal jeg ligeledes nærmere omtale de herhen hørende Methoder, omend med mindre Udfor- lighed, da de i den senere Tid fra flere andre Hold har været indgaaende studerede. kyi Kritisk Oversigt over nogle af de vigtigste Methoder til Blodfarvestofbestemmelser. Man kan inddele de Methoder, hvorefter man til forskjel- lige Tider har søgt at bestemme Blodets Farvestofgehalt, i ke- miske og fysikalske. Blandt de første er Denis's,* der grun- der sig paa en Jernbestemmelse i Blodet og deraf følgende Be- regning af Hæmoglobingehalten, den, der er bleven mest anvendt I Denis, Recherches experimentales sur le sang humain consideré å l'état sain. Paris 1830, S. 115. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 7 af de forskjellige Forskere. Udførelsen er meget simpel, idet man kun inddamper og indasker en bestemt Vægtsmængde Blod og derpaa ved Oplesning af Blodasken, Reduktion og Titrering af Oplesningen med Chameleon bestemmer den i Blodet inde- holdte Jernmængde. Gaar man saa ud fra, at Oxyhæmoglobin indeholder 0.429 Jern, og at intet andet jernholdigt Stof findes i Blodet, sker Beregningen af Hæmoglobingehalten udtrykt i Procenter efter nedenstaaende Formel: hvor m er den i 100 Vægtsdele Blod fundne Jernkvantitet. Da Jernet ad denne Vei lader sig bestemme med stor Nøiagtighed, skulde man vente, at der intet var at udsætte paa denne Me- thode. Imidlertid kommer dog flere Ting her i Betragtning. Saaledes er det et Speørgsmaal, om den Forudsætning er rigtig, at Blodet ingen anden jernholdig Forbindelse end Hæmoglobin indeholder. C. Schmidt* wudtaler sig for en minimal Kvantitet Jern bundet til Fosforsyre og anbringer derfor en Korrektion (af forresten tvivlsom Værd) paa Resultatet, medens Hoppe- Segfler? holder for, at Jernfosfatgehalten først danner sig under Indaskningen, og at derfor den hele Jernmængde maa tages med i Beregningen. Under enhver Omstændighed er det et Faktum, at Methoden i Regelen giver et lidt for lavt Resultat. Dette kan hidrøre fra to Ting, idet for det første minimale Feil i Jernbestemmelsen paa Grund af den store Multiplikation, der maa til for af Jernmængden at finde Oxyhæmoglobingehalten, kommer til at gjøre sig stærkt gjeldende i Resultatet, og for det andet er den Forudsætning ved Methoden, at Oxyhæmoglobin indeholder 0.429 Jern, ikke sikker. De nyere Undersøegelser af Hifner og mig tyder nemlig paa, at Oxyhæmoglobin af Hundeblod indeholder 0.43—0.440/0 Jern, hvilket passer bedst med de direkte Molekularvægtbestemmelser, og specielt maa frem- 1 OC. Schmidt. Characteristik der epidemischen Cholera, Leipzig und Mitau 1850, 8. 21. 2 Hoppe-Seyler, Handbuch der physiol.- und pathol,-chem. Analyse, 5te Aufl,, Berlin 1883, S. 434. 8 JAC. G. OTTO. [No. 11. hæves, at Jerngehalten er noget forskjellig for Oxyhæmoglobiner af forskjellige Blodsorter, saaledes at man maa bruge en særskilt Faktor for hver Blodsort. Kommer dertil, at Oxyhæmoglobin af Menneskeblod ikke er bekjendt, fordi det hidtil ikke er lykkedes at fremstille samme i ren Tilstand, vil det let forstaaes, at der maa klæbe adskillige Mangler ved de Hæmoglobinbestemmelser, specielt i Menneskeblod, der er udført efter denne Methode. De faa sammenlignende Forseg, jeg har gjort med Denis Methode og Spektrophotometrien, har bestandig givet for lave Værdier i Forhold til den sidste, idet Middelafvigelsen beleb sig til hele 1.5 %%; men da Bestemmelsernes Antal var meget lidet, tør jeg ikke deraf drage nogen bestemt Slutning om den gjennem- snitlige Feils virkelige Størrelse. Saameget er dog sikkert, at alle, der har arbeidet med denne Methode, har faaet for lave Resultater, en Slutning i Retning af hvilken ogsaa Lamblings! Erfaringer gaar. Som en praktisk Ulempe ved Methoden, der omtrent gjør den ubrugelig til Undersegelse af Menneskeblod, maa fremhæves, at der udkræves en temmelig betydelig Mængde Blod til Udførelse af en Analyse, idet der ikke er at tænke paa nogen Nøiagtighed ved Anvendelse af mindre end 50—100 Gr. Blod. Grehant* har segt at bestemme Blodets Hæmoglobingehalt af den Mængde Surstof, som kan fortrænges af det med samme fuldstændig mættede Blod ved Hjelp af Kuloxyd; den dertil forbrugte Mængde Kuloxyd bestemmes ved Udpumpning med Kvikselvluftpumpen. Quinquaud> beregner ligeledes Hæmoglobin- gehalten af den absorberede Surstofmængde, men medens Grehant benyttede Luftpumpen for at finde Kuloxyd- og deraf Surstof- volumet, har Quinquaud benyttet Riesler og Schiitzenbergers Me- thode dertil, hvorefter Surstoffet bestemmes ved Titrering med hydrosvovlsyrligt Natron. Forudsætningerne er her fremfor alt, I Bug. Lambling, Les proctdös de dosage de I'hémoglobines, Nancy 1882. 2 Compt. Rend, 1872, LXXV, S. 497. 3 Compt, Rend. 1873, LXXVI, S. 1189, 1886.| BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 9 at den Mængde Surstof. som 1 Gr. Hæmoglobin kan optage, er neiagtig bekjendt, og dernæst, at det i Blodet indeholdte Surstof for hver Gang lader sig bestemme med tilstrækkelig Noiagtighed. Efter Hiifners* exacte Undersøgelser er vistnok det første Til- fældet for Hundehæmoglobinets Vedkommende, idet hans Forsøg omtrent med absolut Sikkerhed har vist, at dette omdannes til Oxyhæmoglobin ved pr. 1 Gr. at optage 1.202 Kcm. Surstof af 09 og 1m Tryk, men om denne Værdi uden Videre kan overføres til andre Blodsorter, specielt Menneskeblod, er et Spørgsmaal, hvis bekræftende Besvarelse vistnok har al Sandsynlighed for sig, men som dog ikke er fuldt bevist. Men selv under oven- staaende Forudsætning lider begge Methoder af følelige Mangler. Hvad først Grehants angaar, vil der ved samme altid gaa en Del Surstof tabt, idet Processen med fuldstændig Mætning af Blodet med Surstof og dettes Fordrivelse ved Kuloxyd vil tage saa lang Tid, at den saakaldte Sauerstoffzehrung kommer til at gjøre sig gjeldende, fer Forsøeget er endt, og hvorved altsaa en Del Surstof unddrager sig Bestemmelsen. Denne Feil kan heller ikke elimineres ved direkte at udpumpe Surstoffet, fordi ,Sauer- stoffzehrungen* gaar meget hurtig for sig; den derved betingede Afvigelse kan ofte ikke være ganske ubetydelig og er fremfor alt inkonstant, saa dens Indflydelse paa det enkelte Forsøg ikke lader sig bestemme. En anden Ulempe, som er fælles for begge Methoder, er, at en liden Feil i Surstofbestemmelsen forøges be- tydelig i det endelige Resultat paa Grund af den store Multi- plikation, der er nøedvendig for at omregne Surstofgehalt til Hæmoglobingehalt. Ved Quinquauds Methode, Titrering med hydrosvovlsyrligt Natron, findes bestandig adskilligt mere Surstof end ved nogen anden Bestemmelsesmaade, idet Reduktionen gaar videre end til Dannelsen af reduceret Hæmoglobin. Grehants Methoder er derfor under alle Omstændigheder overlegen over Quinquauds; men ingen af dem kan gjøre Fordring paa nogen større Neiagtighed. De har ogsaa været forholdsvis lidet an- vendte, og jeg kunde derfor have undladt nogensomhelst Beskri- velse af dem, hvis ikke Principet var bleven lagt til Grund for 1 Journal for pract, Chemie, N. F. 1880, Bd. 22, S. 283. 10 JAC: G. OTTO. | [No. 11. 1 Graderingen af et lidet Apparat, der i den senere Tid har faaet adskillig Anvendelse, nemlig Malasse"s Hæmokromometer. Jeg skal senere komme noget udførligere tilbage til dette og først kun omtale nogle af de fysikalske Methoder, der grunder sig paa Sammenligning mellem Farveintensiteterne hos Blod. Her er en Mangfoldighed af Forslag fremkomne, og jeg indskrænker mig derfor til at opholde mig noget ved de vigtigste. En af de ældste og mest anvendte blandt de fysikalske Methoder er Welcker's. Den giver kun relative Værdier, men er ganske brugbar ved sammenlignende Forseg, hvor det ikke netop kommer an paa absolute Tal, men kun paa at erfare, hvor meget rigere Blodet i et eller andet Tilfælde er paa Farvestof end i et andet. Udførelsen er efter Panum's Modifikation? i Korthed føl- gende : Man afmaaler 2 lige Volum Vand f. Ex. paa 500 Kem. hver i to temmelig store Glaskasser med planparallele Vægge. Kasserne stilles derpaa ved Siden af hinanden paa et Stykke hvidt Papir, og til den ene sættes af en liden veiet Flaske saameget Blo at Blandingen antager en middelstærk rød Farve, hvorpaa Vægten af den dertil anvendte Mængde Blod bestemmes ved Veining af Flasken efter Tilsætningen. Af en anden Blodprøve tilsættes nu draabevis ved Hjelp af en fin Pipette saameget Blod til Vandet i det andet Kar, at dette antager samme Farvenuance som det første. De Vægtsmængder Blod, som paa denne Maade findes nødvendige for at bibringe et og samme Vol. Vand samme Farvenuance, staar da i omvendt Forhold til de anvendte Blodprevers Hæmoglobin- gehalt. I det hele og store taget giver denne Methode tilfredsstil- lende Resultater især efter nogen Øvelse. Jeg har adskillige Gange kontrolleret den med Spektrofotometret, da mine Aare- 1 Virchows Arch. f. pathol. Anal. etc., Bd. 29, 1864, S. 277. *- 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 11 ladningsforseg fra først af blev udførte ved dens Hjelp, og sædvanlig kun fundet en Uoverensstemmelse i de relative Tal af omtr. 0.5 %, og de Forseg, hvori Welcker, Panum, Heidenhain, Worm-Miiller o. fl. anvendte den, hører derfor maaske til de paalideligere, man har over Hæmoglobingehaltens Variationer, men besidder uheldigvis den Mangel, at de ikke kan om- regnes til absolute Tal, hvilket i hei Grad forringer deres Værdi. Det er forresten besynderligt nok, at et saa subjektivt Fænomen som den lige Farvetone af to Opløsninger skal give saa gode, Resultater, men dette kan ogsaa kun opnaaes ved adskillig Øvelse, og det er mere end tvivlsomt, om to forskjellige Iagttageres Værdier stemmer overens. Desuden er ogsaa den Mangel tilstede, at man maa bruge forholdsvis meget Blod, thi om der end ikke trænges mange Draaber til hver Bestemmelse, maa Blodet dog først defibrineres og filtreres, saa den nødvendige Kvantitet ikke bliver mindre, end at der maa en Aareladning til for at skaffe den tilveie, hvorfor det naturligvis som Regel vil blive umuligt at benytte Welcker's Methode til Blodundersegelser hos Mennesket. En anden Indvending kunde maaske ogsaa fremkomme, den nemlig, at Methoden kun er brugbar, naar man har Leilighed til at gjøre en hel Række Forseg med kortere Mellemrum; thi Blodet fra det foregaaende Experiment maa jo bestandig opbe- vares for Sammenligningens Skyld og kunde derfor dekom- poneres, inden det blev brugt. Worm-Miiller* har imidlertid vist, at denne Indvending indenfor temmelig vide Grænser er uden Betydning, idet defibrineret Blod jopbevaret paa Is efter hans Erfaringer beholder sin Farvekraft uforandret ligetil 14 Dage. Det er altsaa kun det at udsætte paa VWelcker's Methode, at den af ovenstaaende Grunde er for begrænset i sin Anven- delse, samt at den paa Grund af den forskjellige Bedemmelse af Farvenuancerne neppe giver overensstemmende Resultater i 2 forskjellige Experimentatorers Haand. 1 Areh. f. Matbem. & Naturvidensk., Bd. 1, 1876, S. 141—147. 12 JAC. G. OTTO. [No. PE Uagtet Hoppe-Seylers Methode? er fremkommen uafhængig af Welcker's, kan den dog betragtes som en fuldkomnere Modi- fikation af samme, idet Principet kun har faaet en nødvendig Afændring for at gjøres brugbart til absolute Hæmoglobin- bestemmelser. Fremgangsmaaden bestaar i sine Hovedtræk efter Hoppe-Seyler i følgende: Man fremstiller sig en kemisk ren Oxyhæmoglobinoplesning af bekjendt Koncentration (k). Denne tjener som Normalop- løsning, og Opgaven bestaar nu i at finde, hvormeget Vand (w), man maa tilsætte en afveiet eller afmaalt Blodmængde (b), for at denne, undersøgt ved samme Schichtetykkelse som Normal- opløsningen skal vise samme Farvetone som denne. Til Under- søgelse af begge Vædsker tjener to Glaskar med planparallele Vægge (Hoppe-Seyler's Hæmatinimeter) i 1 cm. Afstand fra hin- anden, og naar Farveligheden er indtraadt, findes Hæmoglobin- vehalten efter Ligningen: | ee En hvor Bogstaverne har ovennævnte Betydning. Jeg kaldte ovenfor Hoppe-Seyler's Methode fuldkomnere end Welcker's, og for- saavidt sees dette Udtryk strax at være berettiget, som denne giver absolute Hæmoglobinbestemmelser, den Welcker'ske derimod kun relative, men ellers synes de samme Indvendinger at kunne reises mod begge. Dette er dog ikke ganske Tilfældet, idet jeg 1 det følgende skal vise, at Hoppe-Seyler's Methode kan anvendes i alle Tilfælde, hvor man kan skaffe sig Blod nok, aldeles uafhængig af det Tidsmellemrum, der ligger mellem de enkelte Bestemmelser. I Almindelighed antages det vistnok, at Methoden er afhængig af Adgangen til at skaffe sig en frisk Normalopløsning, men dette er langtfra Tilfældet. Man kan tilberede en saadan, naarsomhelst der er Anledning dertil, og opbevare den i vilkaarlige Kvantiteter, saalænge det skal være, naar dette kun sker paa den Maade, at den i smaa Portioner indsmeltes i Glasrør. En saadan liden Mængde er da strax 1 Hoppe-Seyler, Handbuch der physiol.- und pathol,-chem. Analyse, lste Aufl,, Berlin 1865, S. 310. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 13 færdig til Bestemmelsen, idet man kun behever at afkjøle Røret til 09 OC., før det aabnes (for at undgaa Mæt hæmoglobindannelse) og derpaa ryste Indholdet med Luft for strax at have en kemisk ren Oxyhæmoglobinoplesning af bekjendt Koncentration. Dette hænger saaledes sammen, at Oxyhæmoglobinopløsningen ved Opbevaring i tilsmeltede Rør for en Del gaar over til Methæmo- ølobin, for en anden Del ved Forraadnelse til reduceret Hæmo- ølobin. Det i Begyndelsen dannede Mæthæmoglobin gaar imid- lertid — ligeledes ved Forraadnelse, som jeg”? har vist, kvan- titativt over til reduceret Hæmoglobin, saaledes at Røret efter nogen Tids Forleb kun indeholder dette sidste i en kvanti- tativ nøiagtig ligestor Mængde som fra først af Oxyhæ- moglobin. Ved Rystning med Luft regenereres nu igjen dette fuldstændigt og Normaloplesningen er lige god som den første Dag efter Tilberedningen. Jeg har paa denne Maade opbevaret Oxyhæmoglobinopløsninger i 3 Aar, uden at de mærkbart har forandret Gehalt, og seet mange andre langt mere slaaende Exempler, hvor Opbevaringen har været drevet til 20 Aar. Det forekom mig nøedvendigt specielt at fremhæve dette Forhold, fordi det endnu i flere nyere Lærebøeger angives, at Normalop- løsningen ikke holder sig i Længden,* medens det faktiske Forhold gjør, at en af de væsentligste Indvendinger mod Hoppe- Seyler's Methode falder væk. Ellers lider den selvfølgelig af samme Mangler som den Wetcker'ske, og specielt gjør Subjektivi- teten i Bedemmelsen af Farveintensiteten sig ogsaa her gjel- dende, især hvor Bestemmelserne udføres af to forskjellige Iagt- tagere. Sammenlignende Forseg med Hoppe-Seylers Hæma- tinimeter og Hiifners Spektrofotometer har givet mig en sand- synlig Feil af 0.35 % ved det førstnævnte, naar jeg selv udførte begge Bestemmelser; lod jeg derimod en anden foretage Ana- lyserne med Hæmatinimetret, medens jeg selv kontrollerede med Spektrofotometret, var Feilen omtrent 0.5 %/, altsaa betydelig større. 1 Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1883, No. 5. 2 ? kfr. f. Ex. Hammarsten, Lårobok i fysiologisk Kemi och fysiologisk-kemisk Analys, Upsala 1883, S. 108. 3 14 JAC. G. OTTO. [No 11 Modifikationer af Hoppe-Seyler's Methode er beskrevne af v. Lesser) og Quincke*, men frembyder ingensomhelst Fordele fremfor den oprindelige, hvorfor de forbigaaes her. Derimod skal jeg gaa nærmere ind paa en Modifikation af Malasscz, der har faaet adskillig praktisk Betydning, og som jeg ogsaa i Be- øyndelsen tildels betjente mig af, for jeg kjendte nærmere til Spektrofotometrien. Malassez> har adopteret Rajewsky's Forslag om at benytte en Oplesning af Pikrokarmin som Sammenlignings- vædske, og hans hovedsaglige Fortjeneste bestaar i at have konstrueret et Apparat, Hæmokromometer, der tillader at udføre Bestemmelserne med minimale Bledmængder og saaledes gjer Methoden anvendelig ogsaa til Blodundersegelser hos Mennesket. Apparatet bestaar i sine Hovedtræk af en Skjærm, hvori findes to Huller over hinanden. Foran det øverste af disse kan Normal- vædsken, indeholdt i et Prisme af aftagende Størrelse, forskyves frem og tilbage, medens det Blod, der skal undersøges i et bestemt Blandingsforhold med Vand, anbringes i en Melangeur med planparallele Vægge foran det nedre. Ved at holde Appa- ratet op mod Lyset og forskyve Prismet frem og tilbage skal man opnaa Lighed i Farvetonen mellem begge Vædsker, og naar dette er skeet, aflæses Hæmoglobingehalten, udtrykt i Mer. pr. Kubmm, direkte paa den vedføiede Skala. Med Hensyn til Detail- lerne ved Apparatet og dets Brug henvises til Malassez's før citerede Afhandling og nedenstaaende Arbeide.* Kun skal jeg bemærke, hvad jeg ikke har fundet fremhævet noget Sted, at Bestemmelsen bliver baade lettere og sikrere, naar man til Fortyndingen af Blodet i Melangeuren ikke anvender rent Vand, men en Oplesning af kulsurt Natron af 1/10% Styrke. Dette beror paa, at den alkaliske Vædske fuldstændig opleser Blod- legemestromaet, hvad Vand ikke gjor, saa man faar en fuld- stændig klar Blodblanding, hvilket i hoi Grad letter Sammen- ligningen. Ved Bedommelsen af Apparatets Brugbarhed reiser —— —v Du Bois-Raymonds Arch. f, Physiologie, 1878, S. 4. Berliner klinisehe Wochenschrift 1878, No. 31. Arch, de physiologie, 2. ser., IV,, S. 19. S. Laache, Die Anåmie, Christiania 18883, S. 3- 5. I å == 1886.| BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 15 der sig flere Spørgsmaal. Det første af disse er, om Pikrokarmin- opløsningens Farve er af den Beskaffenhed, at den tillader en neiagtig Sammenligning med Blod. Dette er neppe Tilfældet; fuldstændig samme Farvetone vil man aldrig faa, men ved lang Øvelse kan man vistnok drive ' et til at erholde konstante Re- sultater. Naar imidlertid Farvetonen i begge Oplesninger, Blod- blandingen og Normalvædsken, ikke kan gjøres fuldstændig lig, er det klart, at der her maa gjere sig et vidt Spillerum for Subjektiviteten gjeldende, og det vil heller ikke uden ved en ren Tilfældighed hænde, at to lagttagere ved det samme Blod med Malassez's Hæmokromometer finder nøiagtig samme Hæmo- globingehalt, hvorimod der selvfølgelig intet er i Veien for, at en og samme Observator ved Øvelse kan drive det til at faa Værdier, der er proportionale med Hæmoglobingehalten i for- skjellige Blodprøver. Allerede af ovenstaaende fremgaar, at Tallene har meget lidet at betyde i absolut Forstand, men endnu tydeligere bliver dette, naar man betænker, hvorledes Apparatets Skala er bleven bestemt. Dette er nemlig skeet ved Sammenligning med Blod, hvis Hæmoglobingehalt var bleven faststillet ved Udpumpning med Kvikselvluftpumpen og Beregning af Hæmoglobingehalten efter den fundne Surstofmængde. For- uden at dette i og for sig vil give for lave Værdier paa Grund af ,Sauerstoffzehrungen*, har Malassez til og med benyttet et altfor høit Tal for Oxyhæmoglobinets Surstofgehalt, nemlig Quin- quauds Værdi (125 Gr. Hæmoglobin optager nemlig efter denne 280 Kem. Surstof), hvoraf følger, at Malassez's Hæmokromometer maa give for lave Resultater, og det rimeligvis heller ikke i ganske ringe Grad. At saa virkelig er Tilfældet, viser følgende sammenlignende Bestemmelse af Hæmoglobingehalten ved Hjelp af Hæmokromo- metret og Hiifners Spektrofotometer. Hæmokromometerbestem- melserne har Dr. S. Laache været af den Godhed at udføre for mig, da jeg selv aldrig har været istand til at faa ganske kon- stante Værdier med Apparatet. Det bemærkes, at Hæmokromo- metrets Angivelser for Sammenligningens Skyld er omregnede til Hæmoglobingehalt pr. 1 Kcm. Blod. på 16 JAGGE. OTTO: [No. 1.9 No. |- Femekrome | pre me Procenter. d 0.115 Gr. 0.1467 Gr. 0.0817 | 21.13 % SI Mae KANE? 0.0992 | 9661 3. on 1375 00405 29.45 4. 108 PISSL 4 0.0271 2538 , 5. 0088 , 0.1303 0.0423 6. 0.089 , Jer 0.0383 30 16 , Å 9088. . 1225 -, 0.0345 Jen 8. DST -, pr 0.0338 Set 0089 01067 0.0195 19921, 10. EON 0.1003 , 0.0203 20.24 , Ei. BOT, 0.0967 , 0.0199 20.54 , 12. 0.066. , 0:09174 0.0257 28.03 ,, Tabellen viser til Evidents, at Malassez's Hæmokromometer ikke er brugbart til absolute Hæmoglobinbestem- melser. Gaar man ud fra Spektrofotometerangivelserne som absolut rigtige,! saa er den i ovenstaaende Forsøgsrække er- holdte Feil, udtrykt i Procenter af Spektrofotometerværdierne i Maximum 3247, i Minimum 19.21 %, repræsenterer altsaa Stør- relser, som paa ingen Maade kan lades ud af Betragtning. Hvad den relative Overensstemmelse mellem Hæmokromometerbestem- melserne angaar, saa er vistnok Forholdet her adskillig &UuN- stigere, men udviser dog heller ingen særdeles heldige Resul- tater. Tager man saaledes den laveste Hæmokromometerværdi som Enhed og udregner efter denne Forholdet mellem de enkelte Bestemmelser, samt gjør det samme med Spektrofotometer- værdierne, fremkommer følgende Tabel, der viser Forholdet mellem Hæmokromometrets Angivelser, sammenlignet med Spek- trofotometret, samt førstnævntes Feil i Forhold til sidstnævntes udtrykt i Procenter. 1 Jeg skal senere vise, at man paa minimale Afvigelser nær er berettiget dertil. - ga 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 17 | No. Hæmokromo- | Spektrofoto- Ars meter. | meter. | Atvigelse 1 Frocenter. i 1.652 1.518 + 883% oui: 15u1:600 JuBaR Å å 1.470 | 1.499 3 ER 4. 1.636 | 1.473 sp GR 0 5 1.333 | 1.421 HIT 6:195, 6. 1 348 1 888 EOS r 1.833 1.336 | =D 8. 1.818 | 1.528 280 GAB, 9 124 1.107 TE 10. | 1.212 | 1.094 SOGN 1: 1.167 | 1.057 Ga DANS 12 1.000 | 1.000 0. Feilene i den relative Bestemmelse af Blodfarvestoffet er saaledes heller ikke ganske smaa. Udtrykte i Procenter af Spektrofotometerangivelserne beleber de sig i Maximum til 12.21 %/; men paa den anden Side ser man jo ogsaa betydelig ounstigere Forhold. Forsegsrækken er imidlertid for liden og Afvigelserne indbyrdes for store til, at man kan beregne den sandsynlige Feil og Middelfeilen ved hver enkelt Bestemmelse: men saameget fremgaar dog af Tabellen, at de neppe vil være under 5 %. Dette ser jo temmelig betænkeligt ud, men er dog ikke af en saa særdeles stor Betydning, naar man tager Hensyn til de smaa Værdier, der her kammer i Betragtning. Dertil kommer, at Apparatet er særdeles praktisk, let haandterligt og fordrer meget lidet Blod, saa det under alle Omstændigheder kan anbefales til klinisk Brug. En Skyggeside derved er, at der skal betydelig Øvelse til for at faa brugbare Værdier, fordi det er omtrent umuligt at bringe Blodoplesningens Farve til at stemme fuldstændig med Pikrokarminoplesningens; en liden Til- sætning af kulsurt Natron til Blodblandingen er som for sagt fordelagtig. Vid.-Selsk. Forh, 1886. No. 11. 2 18 0 OE ovro. [No. 11. Jeg har her givet en kortfattet kritisk Oversigt over de kemiske og kolometriske Methoder til Bestemmelse af Blod- farvestoffet, hvori jeg selv har nogen Erfaring. Der gives vist- nok endnu en hel Del Apparater og Methoder, som imidlertid for Størsteparten er Modifikationer af de allerede omtalte, og lvoraf de fleste ikke har faaet nogen særdeles Anvendelse. Af disse Grunde forbigaar jeg dem her, og det saa meget hellere, som der nylig er udkommet et Arbeide,! der har gjort alle Methoder til Bestemmelse af Blodfarvestoffet til Gjenstand for en sammenlignende Kritik. 82 De kvantitativ spektralanalytiske Methoder. Den første Methode til kvantitativ spektralanalytisk Be- stemmelse af Blodfarvestoftet er at I'reyer.* Den beror derpaa, at koncentrerede Oplesninger af Blod kun lader Spektrets røde Del slippe igjennem, medens mere fortyndede ogsaa er gjennem- sigtige for Gult og Grønt. Fortynder man derfor en afmaalt Blodmængde f ran Spektroskopets Spalt saalænge med Vand, til Spektret i Grønt netop bliver synligt, hvilket ved konstant Schiktetykkelse vil ske ved en ganske bestemt Hæmoglobin- gehalt, kan man af Fortyndingen beregne Hæmoglobingehalten, idet denne er desto høiere, jo større den nødvendige Fortynding er. Bestemmer man engang for alle den Farvestofgehalt, hvor- ved Spektret i Grønt netop bliver synligt ved den anvendte Schiktetykkelse (1 cm.), kan Hæmoglobingehalten udtrykt i Pro- center, beregnes efter Ligningen: hvor b er den oprindelige Blodmængde, % det tilsatte Vand- kvantum og R den bekjendte Hæmoglobingehalt hos en Normal- opløsning, som undersøgt i et 1 Cm. tykt Schikt netop lader Grønt til Spektralregionen b slippe igjennem. Preyer bestemte Kon- stanten Å en Gang for alle til 0.89. I Eug. Lambling: Des procédés de dosage de I'hémoglobine, Naney 1832. * Annalen der Chemie und Pharmacie, 1868. Bd. 114, S. 192. 1886]. BIDRAG ”IL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 9 Angaaende Metbodens Neiagtighed har jeg selv liden Fxr- faring. Imidlertid er den i saa Henseende rimeligvis omtrent ligestillet med Hoppe-Seyler's og stadr i alle Fald ikke over samme. Ligeledes er Noiagtigheden i hei Grad afhængig af Spaltebredden og Lyskildens Intensitet, saa der kommer tem- melig mange Faktorer i Betragtning; men ved Iagttagelse af de nedvendige Kauteler er den under alle Omstæ.:digheder brugbar og har fremfor de kolorimetriske Methoder den Fordel, at den er uafhængig af Normaloplesningen, saasnart Konstanten ÅR en Gang for alle er bestemt, hvilket imidlertid ligeoverfor Hoppe-Seyler's Methode som før vist vil sige meget lidet. Den samme Methode er anvendt af Sorby til Bestemmelse af forskjellige Vines Alder.: Hennig? bragte samtidigt en Nor- malopleøsning af det betræffende Farvestof og den Oplesning, hvis Gehalt paa samme skulde bestemmes. foran Spektroskopet og forandrede Normaloplesningens Tykkelse saalænge, til begge de undersøgte Spektrer var lige. Buhr og Bumnsen> bestemte Koncentrationen af en ubekjendt Didymopløsning ved at fortynde denne med Vand, til Lysstyrken i en af dens Absorptionsstriber * var lig Intensiteten i den homologe Stribe hos en Oplesning af bekjendt Didymgehalt Først Vierordt gav den spektrofotometriske Methode en Form, der bragte den til meget stor Anvendelighed. Han har ikke alene først forsynet det oprindel.ge Spektralapparat med særegne til spektrofotometrisk Brug hensigtsmæssige lndret- ninger, men ogsaa i den theoretiske Behandling af Sagen indført nogle Begreber hentede fra Bumnsen og Roscoe's fotokemiske Undersøgelser, > som har gjort det muligt at opstille en Formel af almindelig Brugbarhed. I Smlgn. Herman W. Vogel, Practische Spektralanalyse irdiseher Stoffe, Nördlingen 1877, S. 301. Pogg. Ann. d. Chem. u. Physik, 149, S. 549. Ann. d. Chem. u. Pharm. 1866, 137, S. 30 o. f. Vierordt. Die Anwendung des Spektralapparates zur Photometrie der Ab- sorptionsspektren und zur quantitativen ehemischen Analyse. Tibingen 1873. 5 Pogg. Ann. d. Physik u. Chemie, 101, S. 235,'0. f. == 9 o% Av 20 JAG. G. OTTO. [No. 11. Senere har Glan? og Hifner* arbeidet videre paa dette Felt, dels ved Konstruktion af nye hensigtsmæssige Spektrofoto- metre, dels ved kvantitativ spektralanalytiske Undersegelser, hovedsagelig af fysiologisk Natur. For at gjøre de følgende Undersøegelser lettere tilgjængelige for norske Læsere skal jeg først i Korthbed omtale det theoretiske Grundlag for den kvanti- tative Spektralanalyse, derpaa kortelig beskrive de forskjellige Spektrofotometre. specielt et saadant af ny Konstruktion, til- hørende Universitetets fysiologiske Institut, og endelig give en Fremstilling af den spektrofotometriske Undersøgelsesmethode for Blodfarvestoffenes Vedkommende. Erfaringen lærer, at en farvet Oplesning er desto uigjen- nemsigtigere for Lyset, jo mere farvende Substants den inde- holder. Dette gjelder naturligvis kun for de Lysstraaler, som absorberes af vedkommende Pigment, og Svækningen af disse følger ganske bestemte Love, hvilke gjør, at en derpaa beroende Methode til Bestemmelsen af Gehalten paa Farvestof maa kunne gjøres meget nøeiagtig, saafremt Intensitetsforandringerne kan lagttages med tilstrækkelig Skarphed. - Hvorledes nu Lysintensiteten varierer med Tykkelsen af det gjennemstraalede Lag eller Mængden af absorberende Stof ved uforandret Tykkelse, fremgaar af følgende Betragtning: Naar Lys af Intensiteten I ved Gjennemgang gjennem et Vædskeschikt af Tykkelsen 1 svækkes til I og denne Rest nok en Gang passerer gjennem et Vædskeschikt af samme Tykkelse, reduceres det igjen = saa at det efter Gjennemgangen gjennem 2 lige tykke Vædskemængder (af samme Koncentration) er svæk- EG EN KEN ket til gm af sin oprindelige Intensitet. Ved at fortsætte I Pogg. Ann, d, Physik u, Chemie. N. F, 1. 1877. S. 351. ? Journ, f. pract. Chemie, XV', 1877, 8. 290, Smlgn. ogsaa Hifner's Arbeider i Zeitschrift f. physiol. Chem. I & VI, samt Journ. f. pract, Chem, 922, 8.370 og Carls Repertorium f. Physik % - 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 21 denne Betragtning indsees let, at en Lysstraale af Intensiteten I efter at have passeret m lige Vædskeschikter kun vil have Få en Lysstyrke af SG tilbage. Antages den oprindelige Intensitet I = 1, og betegnes den tiloversblevne Lysstyrke med TI, saa har man 1 La (1) Hvis nu af to forskjellige Vædsker, Å og B,en Schiktetykkelse af Å=1 og B=2 er nødvendig for at reducere det gjennem- gaaende Lys til samme Brøkdel af sin oprindelige Intensitet, saa maa 4's Evne til at svække Lyset være større end B's. Det fremgaar altsaa heraf, at den reciproke Værdi af Schikte- tykkelsen er et Kriterium for diafane Substantsers Evne til at svække Lyset. For imidlertid af det blotte Kriterium at gjøre et almin- deligt brugbart Maal satte Bunsen og Roscoe) den Brøkdel, til hvilket Lys af Intensiteten 1 ved Gjennemgang gjennem for- skjellige diafane Medier skal svækkes, en Gang for alle = "/1o og kaldte den reciproke Værdi af den Schiktetykkelse ved hvilket dette sker, Extinktionskoefficienten- Betegnes altsaa Vædskeschiktets Tykkelse med E; saa er : Ex- tinktionskoefficienten. Denne lader sig let finde ved Regning, saasnart man kan maale neiagtigt, hvormeget en Lysstraale af Intensiteten 1 svæk- kes ved at gaa gjennem et Vædskeschikt af bekjendt Tykkelse. I Ligning (1) har man: | TS n hvoraf faaes: an nm =; m log n = — log I (2) log I | log n == — BE HE å 8: 237. WD wW JAC. G. OTTO. [No 11. : | 1 Naar man nu for Schiktetykkelsen. m, sætter — og for I' Værdien l/19, bliver: 4 9-10 I logu=1 Plor n=6 Indsættes dette i Ligning (2), faaes følgende Værdi for Extink- tionskoefficienten: log I NE (3) m - - > d. v. s.: Man finder Extinktionskoefficienten for en Vædske, naar man dividerer den negative Logarithme af den tiloversblevne Lysstyrke med Tykkelsen af det gjennemstraalede Vædskeschikt. Sættes i Formel (3) i ethvert Tilfælde m=1, og vælges en Gang for alle et Schikt af 1 Cm. Tykkelsetil denne Enhed, saa bliver: : =o (4) Af ovenstaaende Betragtning fremgaar, at en og samme Vædske absorberer desto mere Lys, jo tykkere det gjennem- straalede Schikt er. Hvis derfor den Svækkelse, som Lys- straalen lider, betinges af Tilstedeværelsen af farvende Molekuler, som er oplest i samme, saa kan man forestille sig, at et Schikt at Vædsken af 1 cm. Tykkelse indeholder x tynde Lag af far- vende Molekuler, af hvilke hvert enkelt formindsker Intensiteten af den gjennemgaaende Lysstraale ligemeget. Ligger disse enkelte Molekulschikter tæt ved hinanden, saa repræsenterer x et større Tal; er de længere fjernede fra hinanden, et mindre. Der- efter vil imidlertid ogsaa Extinktionskoefficienten for den tænkte Vædske til- eller aftage proportionalt med Størrelsen af x, 9: Ex- tinktionskoefficienten er direkte proportional med Koncentrationen af denlysvækkende Vædske. Betegnes derfor 2 forskjellige Koncentrationer med c og c' og de tilsva- ; k 2 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 23 rende Extinktionskoefficienter med resp. = og <", saa har man Proportionen: eller: C e & E* p men dette vil igjen sige, at Forholdet mellem en lysabsor- berende Vædskes Koncentrationog den dertil svarende Extinktionskoefficient bestandig er en konstant Stør- relse. Vierordt kaldte denne Konstant Absorptionsforholdet og betegnede den med A. Senere er Betegnelsen spektrofoto- metrisk Konstant brugt om den samme Størrelse. Denne Konstant kan man let faststille ved at bestemme Extinktions- koefficienten for en Vædske af bekjendt Gehalt paa lysabsor- berende Stof. idet man da har: Har man bestemt Å for et eller andet Stof, saa kan dette siden benyttes til kvantitativ Bestemmelse af Koncentrationen af en vilkaarlig Oplesning af samme Substants, idet man kun behøver at bestemme Oplesningens Extinktionskoefficient for saa af Lig- ningen: cs Å4 strax at beregne Koncentrationen. I det følgende, som overalt ved spektrofotometriske Under- søgelser, betegner Koncentrationen, c, Gehalten paa farvende (lysabsorberende) Substants i 1 Kcm. Op- løsning.! | Som man ser, afhænger den hele Maalemethodes Værdi af den Neiagtighed, hvorved et Mediums Extinktionscoefficient lader sig bestemme, og dette sidste igjen af den Grad af Sik- kerhed, med hvilken man kan maale Intensitetsforskjellen mellem to Straaler. Thi før Extinktionscoefficienten lader sig beregne, maa man finde m,09: Lysstyrken af den ved Gjennemgangen gjennem et Vædskeschikt af Tykkelsen 1 svækkede Lysstraale, I Efter Vierordt's Forslag. 24 JAC. G. OTTO. [No. 11. og dette sker ved at sammenligne denne sidste med det oprin- delige Lys, hvis Intensitet altid sættes = 1. Efter de i det foregaaende meddelte theoretiske Betragt- ninger, paa hvilke den kvantitative Spektralanalyse i sin Al- mindelighed beror, skal jeg gaa over til en kort Beskrivelse af de forskjellige Spektrofotometre. Vierordt! udfører Fotometrien af et Absorptionsspektrum ved Hjelp af et Spektralapparat, i hvis Okular befinder sig en til Isolation af de enkelte Spektralregioner tjenende Skyver af hosføiede Udseende: De i Føringen abed bevægelige Skyvere Å og B kan ved Hjelp af Knapperne k og k' føres frem og tilbage og saaledes lade hele Spektret være synligt, hvilket sker i Stillingen æy x"y", eller afblænde en eller anden Del af samme. I Stillingen. uv u'v'" er saaledes kun Spektrets Midtparti m synligt, medens alle de øvrige Spektralfarver er afblændede. Spalten er ved Vierordt's Apparat delt i 2 Halvdele B og C (se Fig.) som begge kan gjøres smalere og bredere uafhængigt af PER hinanden ved Hjelp af de med inddelte Tromler forsynede Mikrometerskruer, r og 7; disse Tromler er inddelt i 100 Dele, og en fuldstændig OQOmdreining af samme svarer til en Spalteaabning af 0.002 mm. Foran den delte Spalt kommer den lysabsorberende Vædske i en liden Kasse, som ved en paa Bunden værende Glas- tærning deles i en øverste og nederste Afdeling, svarende til Dobbeltspalten. Denne ,Schulzes Absorptionscelle*, forstaaes let Je EP 1886.) BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 25 af nedenstaaende Tegning. Selve Cellen er 11 mm., Glastær- ningen 10mm. bred; den fyldte Vædske danner altsaa i den øverste Halvdel et 11 mm., 1 den nederste et 1 mm. tykt Lag, saa at den øverste Vædskehalvdel, sammenlignet med 8: 3 den nederste, har en Absorptionskraft, svarende til et 10 mm. = 1 cm. tykt Schikt. For nu at udføre en Maaling bringes Absorp- tionscellen, fyldt med den Vædske, der skal under- søges, foran Spektrofotometrets Dobbeltspalt saaledes, at Græn- selinien mellem det øverste tykke og det nederste tynde Vædske- schikt neiagtigt falder sammen med Skillelinien mellem de to Spaltehalvdele, og ved Hjelp af de før (P. 24) omtalte Okular- skyvere udskjæres derpaa en passende Del af Spektret, hvor Absorptionen er stærk. Da det Lys, der træffer den øvre Spalte- halvdel, maa gaa gjennem et 11 Gange tykkere Vædskeschikt end det, der træffer den nedre, vil følgelig Absorptionen i først- nævnte Del af Spektret være meget større end i sidstnævnte, hvorfor den udskaarne Spektralregion viser sig mørk i den øverste, lys i den nederste Halvdel, med en skarp Grænselinie mellem begge. Maalingen bestaar nu i at tilveiebringe Lighed mellem disse to Partier, og dette sker ved at forsnevre den nederste Spaltehalvdel ved Hjelp af den P.24 omtalte Mikro- meterskrue, indtil det nævnte ØGiemed er opnaaet. Undertiden er ikke Spalteforsnevringen tilstrækkelig til at frembringe Lighed, i hvilket Tilfælde den overskydende Lysintensitet borttages ved Røgglas, hvis Absorptionsevne er nøiagtig bekjendt. Da desuden Mikrometerskruen staar i Forbindelse med en inddelt Trommel, kan Bredden af den nederste Spalteaabning simpelthen findes ved Aflæsning paa denne, og deraf den ved Absorption i et 1 cm. tykt Vædskeschikt bevirkede Lyssvækkelse, udtrykt i Procenter af den oprindelige Intensitet, let bestemmes, idet Lysstyrken er proportional med Spaltebredden. Naar paa denne Maade den tiloversblevne Lysintensitet er fundet, fremgaar som før vist Extinktionskoefficienten af Formelen: | &s = — log TI, og af den saaledes bestemte FExtinktionskoefficient kan den 26 JAC. G. OTTO. [No. 11. absolute Koncentration let beregnes, saasnart Absorptionsforholdet er bestemt. Den tiloversblevne Lysstyrke, udtrykt i Procenter af den oprindelige, skal efter Vicrordt lade sig bestemme med en Noei- agtighed af 1/s. Om Apparatets subjektive Rektifikation smlgn. Vierordt! og Leichtenstern.> Vierordt's Apparat lider af forskjellige Mangler. Ved at gjøre Spalten bredere og smalere forandres nemlig ikke alene Intensiteten, men ogsaa Kvaliteten af den betræffende Spektral- region, og Anvendelsen af Røegglas som Maalsenheder er for- bunden med meget Pesvær, ligesom det ogsaa ofte er vanskeligt at indstille Skillelinien mellem Spaltehalvdelen nøiagtig paa Grænsen af de to Vædskeschikter. For at afhjelpe disse Mangler har Hiifner og Glan konstrueret to andre Spektrofotometre. Da det senere beskrevne Apparat kun er en Forbedring af Hifner's ældre Spektrofotometer*? og alene adskiller sig fra dette i enkelte Detailler, skal jeg her ikke gaa nærmere ind paa den første Form, men blot under Beskrivelsen af det nyeste Spektrofotometer paapege de væsentligste Forskjelligheder. Glan* frembringer en øvre og en nedre Spektralhalvdel ved foran Spalten paa et Spektroskop å vision directe at anbringe et horizontalt Stykke sværtet Messingblik. Det gjennem begge Spaltehalvdele indfaldende Lys træffer paa et Rochon's Prisme,> hvis brydende Kanter ligger horizontalt, og i hvilket enhver af de to Straaler deles i to retvinklet paa hinanden polariserede. De til begge Spaltehalvdele svarende Dobbeltbilleder falder over hinanden, og i Midten grænser et Billede af den øverste Spalt skarpt til et af den nederste; begge de øvrige Billeder blændes af. Ffter at Lyset saaledes er gaaet gjennem Rochom's Prisme og derved er bleven polariseret, falder det paa et Nicol 1 Zeitschr. f. Biologie, XIV, 1878, 8. 34. 2 Leichtenstern, Untersuchungen iiber den Håmoglobingehalt des Blutes, Leipzig 1878. 8. 14. Journ, f. pract. Chemie, XVI, 1877, S. 290. Ann, d, Phys. u. Chem,, N. F. 1877, 2, 8. 351. Smlgn. Beer, Einleitung in die höhere Optik, S. 288. Braunschweig 1853. & Sr 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 27 og dekomponeres efter Gjennemgangen gjennem dette af Spek- troskopets Prismekombination. Forholdet mellem Lysintensiteten af de over hinanden staaende Spektrer bliver da afhængig af den Vinkel, som Nicolets Polarisationsplan danner med det Ro- chonske Prismes Hovedsnit, og Lysstyrken kan saaledes ved Dreining af Nicolet let gjøres lig for begge Spektrers Vedkom- mende. Bringes, efter at dette er gjort, en absorberende Vædske foran den ene Spaltehalvdel, faaes igjen 2 forskjelligt lysstærke Spektrer, som atter ved en passende Dreining af Nicolet kan bringes til at antage samme Lysintensitet, og af Dreiningsvin- kelens Størrelse, som kan aflæses paa Instrumentet, beregnes igjen Extinktionskoefficienten.:" Ogsaa Glan's Apparat er for- synet med de før omtalte Okularskyvere. Sa avidt mig bekjendt har det fundet ringe Udbredelse og maa vel ogsaa af forskjellige Grunde betegnes som mindre bekvemt. Et modificeret Hiifnersk Spektrofotometer befinder sig i det fysiologiske Instituts Besiddelse og har efter mine Erfaringer saamange Fortrin for de øvrige Apparater, at jeg trygt tør anbefale det til alle, der befatter sig med spektrofotometriske Undersegelser.*” Af denne Grund skal jeg her give en mere detailleret Beskrivelse saavel af selve Instrumentet som dets Brug, og samtidigt korteligt anføre, hvad der adskiller det fra Hifner”s oprindelige Apparat. Principet for dette ligesom for Hiifner's ældre Konstruktion er, at man gjennem den ene Halvdel af Spalten sender polari- seret, gjennem den anden upolariseret Lys ind i Apparatet, der foruden Dispersionsprismet indeholder et Nicol. Naar nu de 2? Spektrer bliver ulige lysstærke derved, at visse Straaler af det ene, ikke polariserede, absorberes af en eller anden Vædske, frembringes igjen Lighed ved Dreining af Nicolet, og af Drei- ningsvinkelen lader da Extinktionskoefficienten sig beregne. Selve Apparatet bestaar af et Spektroskop å vision directe (Hiifner's ældre af et alm. Spektralapparat); foran den enkelte I Smlgn. H. W. Vogel, Practische Spectralanalyse irdischer Stoffe, Nörd- lingen 1877, S. 347. 2 Apparatet leveres i fortrinlig Udførelse af Mekaniker Albrecht i Tubingen, 28 JAC. G. OTTO. [No. 11. Spalt, hvis Aabning reguleres af og kan aflæses paa en med en inddelt Trommel forsynet Mikrometerskrue, er anbragt en Indretning, der tjener til at sende polariseret Lys ind i Appa- ratet, og som er indrettet paa nedenstaaende Maade: Fig. 4. A er et lidet Nicol, hvorved en Del af det indfaldende Lys polariseres. Efter at have passeret dette træffer det paa Glas- legemet DB, der ved Reflexion sender det polariserede Lys ind i Apparatet gjennem den ved Mikrometerskruen regulerbare Spalt. Lysstraalens Gang er betegnet i Figuren med Linien abed Det øvrige fra Lyskilden udstraalede Lys falder direkte paa Glaslegemet B, hvor det efter at være brudt ganske svagt sendes ind i Apparatet parallelt med den oprindelige Retning, som Li- nien efgh udviser. Det gjennem Nicolet Å gaaende Lys taber imidlertid ved Polarisation og Reflexion mere af sin oprindelige Intensitet end det, der kun er gaaet gjennem Glaslegemet, og for at udjevne denne Intensitetsforskjel er der foran Glaslegemet anbragt en akromatiseret Røgglaskile, 0, der ved en Skrueindretning, D, kan forskyves frem og tilbage foran Apparatets Spalt, til den om- talte Intensitetsforskjel er kompenseret. Et Gjennemsnit af Roegglaskilen er fremstillet i neden- staaende Fig., hvor den skraferede Del betegner Røegglas den ikke skraferede Flintglas. Fig. 5. —— —————=-q ge Ur ra >h Forskyves Kilen i Retning ab foran Spalten, vil efter- haanden Lyset komme til at passere gjennem et tykkere og 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 29 tykkere Lag Rogglas og derved afsvækkes mere og mere. Paa denne Maade vil det indsees, at man let kan bringe det til, at det ved Polarisationen og det ved Regglaskilen svækkede Lys bliver af lige Intensitet. Spektrofotometrets Spalt er som før sagt enkelt og skiller sig ikke i noget andet fra den ved finere Spektroskoper bruge- lige s'Gravesandske end derved, at Mikrometerskruen staar i Forbindelse med en inddelt Trommel, saa Spalteaabningen kan bestemmes med en Nøeiagtighed af 0.0025 mm. Ved Collimatorrøret og Collimatorlinsen er intet at bemærke; men bag den sidstnævnte kommer den for Apparatet eiendommelige Indretning, et stort, dreibart Nicols Prisme, hvis Dreiningsvinkel kan aflæses med en Nøiagtighed af 0.2". Dette tjener som før sagt til at maale Lysvækkelsen i de absorberede Regioner af Spektret, for dernæst af denne at beregne Extinktionskoefficienten paa en Maade, som senere skal omtales. Bag ovennævnte Nicol kommer nu Dispersionsprismet, bestaa- ende af 5 retvinklede Prismer, hvorved Apparatet bliver ,,å vision directe*; dette er den væsentligste Forskjel mellem det her beskrevne og Hifner's ældre Apparat. Herved er opnaaet, at Synsfeltet bliver lysere, hvilket er af Betydning ved Underse- gelser i de lyssvagere Dele af Spektret. Kikkertrøret til lagttagelse af Spektret er som ved et almin- deligt Spektralapparat. Kun er det forsynet med Okularskyvere, der tillader Afblænding af vilkaarlige Dele af Spektret og des- uden tjener til at orientere sig paa samme istedetfor et Traad- kors. | Til den Ende er Skyvernes øvre Rand, saavelsom deres Føring forsynet med en fin Inddeling paa høire Side, medens paa venstre kun findes et Mærke paa Rand og Føring. Naar den venstre Skyver er indstillet paa dette Mærke, befinder dens indre Rand sig i Midten af Synsfeltet og gjer saaledes samme Tjeneste som et Traadkors, idet man da ved at dreie paa Kikkertrøret kan bringe en vilkaarlig Spektralregion til at falde sammen med denne Rand,>: til at ligge neiagtigt i Syns- feltets Midte. Delingen paa den høire Skyver forholder sig til 30 | JAC. G. OTTO. [No. 11. Delingen paa den tilsvarende Føring som en Nonius til Hoved- delingen, idet 10 Delestreger paa Skyveren svarer til 9 paa Fe- ringen, kfr. hosstaaende Figur. Fig. 6. Staar venstre Skyver indstillet paa Mærket. og falder paa høire Side. Nulpunktet paa Nonien og Nulpunktet paa Hovedde- lingen sammen, saa berører begge Skyverne hinanden i Midten af Synsfeltet, som derved bliver fuldstændig mørkt. Har man derimod forrykket den høire Skyver til høire, saa at f. Ex. (som i ovenstaaende Figur) dens Nulpunkt falder sammen med Delestregen 1 paa Føringen, saa giver Størrelsen af denne De- lestreg umiddelbart Udsnittets virkelige Bredde. Men for at erfare, hvor stor Del af Spektret dette Udsnit indeslutter, maa man bestemme Forholdet mellem Skyverens og Skalaens Inddeling, hvorfor det er nøedvendigt at omtale denne sidste først, saameget mere som den er forskjellig fra den almindelig anvendte Spektralskala. Istedetfor det sædvanlige Skalarør med fotograferet Skala etc., Som kræver en egen Lyskilde og i det hele taget ofte falder ubekvem, indeholder det her beskrevne saavelsom Hifner's ældre Apparat en eiendommelig Indretning, der tillader en neiagtig Orientering paa Spektret uden de før nævnte Hjelpemidler. Mekanismen bestaar af en fastliggende horizontal Cirkel- kvadrant, paa hvis Gradinddeling en radiær Viser, som sættes i Bevægelse ved Dreining af Kikkertrøret om sin Axe, kan bevæges frem og tilbage. Detaillerne fremgaar af Fig. 7 & S. == 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 31 ai Fig. 7 er Stativets Seile, c en om samme let bevægelig Arm, som bærer Kikkerten ” og har en nedentil fremspringende Rib c. Over samme er Holderen b befæstet til a. Denne er desforuden fast forbundet med Pladen d, paa hvilken Prismesystemet e engang for alle har sin bestemte Stilling. Som det sees, er b desuden paa to Steder beiet nedover i en stump Vinkel. Fig. 8, som fremstiller den hele Mekanisme i Grundrids, viser , endvidere, at det samme Stykke ikke langt fra Søilen a er for- synet med et bredere Udsnit, gjennem hvilket Armen c er synlig, og Fig. 8. at dets Periferi bærer en Alhidade 5”. Skruen g er Dreiepunktet for Viseren f, som paa Enden af sin korte Vægtstangsarm har et smalt Udsnit til Optagelse af den fra Ribben c' udgaaende Stift %, der kan bevæge sig frit i dette Udsnit. Denne Stift tjener til at trykke mod den korte Vægtstangsarm fra / og til- 32 JAC. &. OTTO. [No. 11, lader saaledes Viseren at glide i modsat Retning over Skalaen paa 05% naar Armen c samt Kikkerten m bevæges om Søilens Axe ved Skruen +, der i Viserens ene Endestilling steder den lille Vægtstangsarm af f mod Stykket 6. For at bibringe denne Bevægelse en større Regelmæssighed og gjøre en exakt Om- dreining mulig er under c' en anden, men horizontal Stift % ind- boret, mod hvilken den stærke Fjeder I! trykker. Paa Alhidaden b” kan man nu en Gang for alle bestemme Beliggenheden af de vigtigste Frauenhoferske Linier paa følgende Maade: Den venstre Okularskyver stilles paa det føromtalte Mærke i Føringen, hvorved dens indre Rand falder i Midten af Syns- feltet, og den høire Skyver trækkes noget tilbage. Derpaa fjernes Nicolet,'Glaslegemet og Røgglaskilen fra Spalten, og Spek- tralapparatet rettes med liden Spalteaabning mod en stærkt lysende Sky, hvorved de Frauenhoferske Linier viser sig skarpt og tydeligt. Ved Dreining paa Skruen i kan man nu let bringe det til, at den venstre Okularskyvers indre Rand falder neiagtigt sammen med en eller anden Linie, som da befinder sig i Midten af Synsfeltet, og ved derpaa at aflæse Viseren f”s Stand paa den inddelte Alhidade har man Beliggenheden af vedkommende Frauenhoferske Linie, bestemt i Forhold til Alhidadeinddelingen, der tjener som Apparatets Skala. For nu at finde Forholdet mellem Skyverens Deling og den horizontale Skala forrykkes den venstre Skyver fra sin Normal stilling, medens samtidigt den heire Skyver indstilles paa 0,9: saaledes at dens indre Rand falder midt i Synsfeltet. Derpaa indstilles Apparatet paa den før omtalte Maade paa en lys Sky, og Kikkerten dreies, til en bestemt Frauenhofersk Linie, f. Ex. E, falder neiagtigt sammen med ovennævnte Rand. Viseren staar da f. Ex. paa 17.59. Derpaa stilles dens heire Skyver saaledes, at dens Nulpunkt falder sammen med Delestregen 1 paa Føringen, og Kikkerten dreies igjen, til den indre Rand falder sammen med £E. Viseren staar da paa 16.09, altsaa svarer 1 Delestreg paa Føringsinddelingen til 17.59—16.09=1.5 Grader af den horizontale Skala, 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 33 Har man nu fer fundet, at Midten af det Frauenhoferske Liniepar D ligger paa 10.49 af den horizontale Skala, saa be- løber Afstanden mellem D og E sig paa denne til 17.59—10.49 =7.10 Delestreger. Vil man omregne Værdien af 1.5 9: Udsnittets Bredde i det bekjendte Frauenhoferske Maal for enhver Spektralregion har man: 7.10:100=1.5:x x=921.13 Frauenhofer. Ved Undersøgelsen af de normale Blodfarvestoffe benyttes Spek- tralregionerne: D 32 E—D 53 E D 63 E—D S4 E Efter ovenstaaende vil da Viseren, henført til venstre Skyvers Normalstilling, staa paa: i første Fald 12.75 | - andet Do. 14.86 | Disse Talværdier gjelder naturligvis kun for et enkelt Apparat. | Hvis Spektret paa et eller andet Sted er bleven væsentlig fordunklet ved hvilketsomhelst lysabsorberende Medium og man vil sammenligne dets Lysstyrke med Intensiteten i den homologe Region af det andet Spektrum, behøver man kun at dreie Nicolet saa længe, til begge Felter viser sig lige lysstærke, for saa af den aflæste Dreiningsvinkel at aflede Intensitetsforholdet. Da man nemlig ved Anvendelsen af Nicols Prisme blot har med en Lysstraale, den extraordinære, at gjøre, saa behøver efter Zøllner* kun den saakaldte Kosinuskvadratlov at forud- sættes gjeldende. Naar EF betyder Amplituden for den extra- ordinære, 0 Amplituden for den ordinære Straale, udsiger denne Lov, at enhver Værdi af £* og 0* forandres proportionalt med Frauenhofer. af den horizontale Skala. I Frauenhofer deler som bekjendt Afstanden mellem % Hovedlinier i 100 Dele, og da denne Afstand mellem D og E paa det benyttede Apparats Skala er 7.10, fremgaar ovenstaaende Proportion ligetil. 2 Zøllner, Photometrisehe Untersuchungen mit besonderer Riicksicht auf die physisehe Beschaffenheit der Himmelkörper, Leipzig 1865, 8. 77. Vid.- Selsk. Forh. 1886. No. 11. 3 34 JAC. G. OTTO. [No. 11. Sinus- resp. Kosinuskvadraterne af den Vinkel 9, som Prismet maa dreies. Betegnes derfor Intensiteten af den polariserede Straale før Nicolets Dreining med I, saa er den tabte Inten- sitet : I— I = sin" oa og I' = 005? 2 Fra før har man: s = — log I. Indsættes her ovenstaaende Værdi for T, faaes: s = — 2 log cos a Man finder altsaa ved dette Apparat Extinktionskoefficienten ved simpelthen at multiplicere den negative Logarithme til Ko- sinus af Dreiningsvinkelen med 2. Naar Extinktionskoefficienten ved det ene eller andet Apparat er fundet, beregnes Farvestofgehalten, >: Mængden af optisk virksomt Stof I Kem. Opløsning efter Formelen h= A.m. E. hvor m er Fortyndingsforholdet og A Apparatets Konstant for vedkommende Farvestof, >: det konstante Forhold mellem Koncentrationen og Extinktionskoefficienten. Jeg skal her minde om, at man ved Hæmoglobinbestemmelser altid bør (el. rettere maa) undersøge 1 to Spektralregioner for at opnaa den størst mulige Nøeiagtighed og tillige at have en Kontrol paa Resultatet. Aten større Nøiagtighed herved opnaaes fremgaar ligetil af, at Bestemmelsen bliver Middeltallet af to i forskjellige Regioner udførte Maalinger, og at der tillige opnaaes en Kontrol indsees let, naar man betænker, at disse to Bestemmelser maa stemme paa 0.2—0.3 %/, for at Analysen kan ansees for rigtig. Erholdes en større Differents, maa et nyt Forseg foretages, idet der da har gjort sig en eller anden Feilkilde gjeldende, som ikke let opdages ved kun at undersøge i en Region. Ved Blod- farvebestemmelser benyttes Spektralregionerne D 32 E—D58 E 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 35 og D 63 E—D 84 E og de fundne Konstanter og Extinktionskoeffi- cienter i disse Regioner betegnes med resp. 4,9 og A', & Og &. Før jeg gaar over til Bestemmelsen af Apparaternes spek- trofotometriske Konstanter, maa jeg forudskikke nogle Bemærk- ninger over Rektifikationen af Hifners Spektrofotometer. Naar Instrumentet er rigtigt, maa det ved Undersøgelsen af Absorptionsspektrer give ligestore Aflæsninger (udtrykt i Grader), enten man frembringer Lighed af Lysintensiteten i det betræffende Spektralafsnit ved Dreining af det midterste Nicol (Analysøren) til Høire eller til Venstre. Betingelserne herfor er: 1. At det midterste Nicol (Analysøren) er nøiagtig cen- treret, og 2. At Polarisationsplanerne for det forreste lille Nicol (Po- larisøren) og Analyseren falder sammen. Apparatet er ved Afsendelsen fra Instrumentmageren nei- agtig justeret; men desuagtet finder man ofte ved Modtagelsen, at det ikke giver ligestore Aflæsninger |ved Dreining af Analy- søren til Høire og Venstre. Efter det foregaaende maa Grunden hertil søges I: 1. Enten at Analysøren ikke er centreret. 2. Eller at Analyserens og Polarisørens Polarisationsplaner ikke falder sammen. Naar Apparatet er ordentlig justeret, vil Analyseren, som ved Hiifner's nyere Konstruktion er befæstet med Skruer, van- skelig kunne forrykke sig. Da det ikkedestomindre kan tænkes, at noget saadant en enkelt Gang kan hænde, og jeg selv har Bevis for, at det ved Hifner's ældre Apparat har været Grunden til falske Resultater, saa vil jeg kortelig omtale, hvorledes man overbeviser sig om, at Analysatornicolet er rigtig centreret. I den Hensigt afskrues det forreste lille Nicol og Glasprismet, og man bringer en sædvanlig Natriumflamme foran Spalten. Denne vil vise sig i Apparatet som den bekjendte gule D-Linie, og man betjener sig nu af denne for at overbevise sig om Analy- satornicolets rigtige Centrering. Dette sker paa følgende Maade: Medens den inddelte Cirkel, der staar i Forbindelse med Ana- 2* 36 JAC. G. OTTO. — [Nod lysøren er indstiliet paa Nul, fixeres Natriumlinien ved Hjelp af den venstre Okularskyver, medens den høire skyves noget til Siden for at skaffe større Synsfelt. Derpaa dreies Analysator- nicolet frem og tilbage, og det vil nu vise sig, om det er rigtig centreret derved, at i saa Fald Natriumlinien under Drei- ningen af Nicoletnøiagtig beholder sin Plads, medens den i modsat Tilfælde bevæger sig frem og tilbage i Synsfeltet. Ved Hiifner's nyere Apparat vil man som sagt sjelden eller aldrig finde en Feil i Analysatornicolets Centrering. Skulde en saadan imidlertid alligevel findes, kan den corri- veres ved Hjelp af Befæstelsesskruerne, men dette Arbeide er for den mindre øvede saa besværligt, tidsspildende og risikabelt, at man heller bør overlade det til Instrumentmageren. Har man fundet, at Analysatornicolet er rigtig centreret. men at Apparatet alligevel giver ulige Aflæsninger paa begge Sider ved Undersegelse af en eller anden lysabsorberende Vædske, saa maa Feilen ligge i, at begge Nicolers Polarisationsplaner ikke falder sammen. Grunden dertil er da, at det lille forreste Nicol (Polarisatornicolet) har forskøvet sig lidt til den ene eller anden Side, hvilket desværre temmelig let sker ved Temperatur- forandringer o. 1., fordi det ligger i en Korkindfatning. Denne Feil kan imidlertid forholdsvis let korrigeres, ved at man dreier Polarisatornicolet til den tilsvarende Side, indtil Aflæsningerne til Høire og Venstre ved Undersegelse af en lysabsorberende Vædske bliver ligestore. Dette sidste er den sædvanlige Grund til, at Spektrofoto- metret ikke saa sjelden giver urigtige Aflæsninger paa begge Sider af Skalaen, og Feilkilden lader sig vanskelig undgaa, saa- længe man intet andet Befæstelsesmaterial end Kork har for det forreste Nicol. Feilen er imidlertid, som det vil sees, let baade at opdage og rette, saa det ikke er muligt at arbeide med et ujusteret Apparat, naar man kun ved, at Aflæsningerne paa begge Sider skal stemme paa nogle Tiendedels Grader. Den Noiagtighed, der kan opnaaes ved spektrofotometriske Hæmoglobinbestemmelser, er afhængig af: 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 87 1. Den Neiagtighed, hvormed Konstanterne Ag og A'”9 en Gang for alle er bestemte, 2. Den Neiagtighed, hvormed Extinktionskoefficienterne 09 og 9 for hver enkelt Gang kan faststilles, og 3. Den Neiagtighed, der kan opnaaes ved Fortyndingen af Blodet, til Oplesningen erholder den nødvendige Gjennem- sigtighedsgrad for den spektrofotometriske Undersøgelse. Af disse Betingelser vedrører kun 1 og 2 Apparaterne og er en Del forskjellige for de forskjellige Spektrofotometre medens den under 3 omtalte mulige Feil er uafhængig af Instru- menterne og følgelig ved samme Fortyndingsmaade ligestor for de forskjellige Apparater. Jeg skal nu i det følgende beskrive Methoden for Konstan- ternes Bestemmelse og vise de Feil, der er uundgaaelige, og den Nøeiagtighed, der opnaaes, idet jeg først omhandler Hiifner's dernæst Vierordt's Spektrofotometer og tilsidst beskriver den ved Fortyndingen anvendte Methode og de Feil, der klæber ved denne. Det er efter det Foregaaende let ved Hjelp af det be- skrevne Apparat at anstille spektrofotometriske Undersøgelser af hvilkensomhelst farvet Vædske. Man har kun først at gjøre de af Lyskilden! dannede 2 Spektrer lige stærke ved passende - Forskyvning af Røegglaskilen, derpaa bringe den Vædske, der skal undersøges, i en Schulze's Absorptionscelle mellem Lampen og Apparatet, dreie Kikkertrøret, til en bestemt Absorptionsstribe falder paa Udsnittet i Okularet, hvorved altsaa de 2 gjennem dette betragtede, homologe Spektralregioner viser sig forskjellig lysstærke, og endelig ved Dreining af Nicolet frembringe Lighed for saa af Dreiningsvinkelen paa førstnævnte Maade at finde Extinktionskoefficienten. Ved Undersegelse af Blodfarvestoffene benyttes som før sagt de to Spektralregioner D32 E-D 53 E og D 63 E-D 84 E I En Petroleumslampe, som staar i Brændpunktet af en Linse, saa kun paral- lele Straaler træffer Apparatet. Vid.-Selsk. Forh, 1882. No. 25. 0 AT A " G sd i 38 JAC. G. OTTO. [No. 11. hvor Lysabsorptionen er mest passende. For imidlertid af de fundne Extinktionskoefficienter at beregne Koncentrationen for- udsættes Bekjendtskab til Absorptionsforholdet i ovennævnte Regioner, og det første, man maa gjøre for at indrette sit Appa- rat til Bestemmelse af de normale Blodfarvestoffe, Oxyhæmo- globin og Hæmoglobin, er at faststille disses spektrofoto- metriske Konstanter. Dette sker ved at bestemme Extink- tionskoefficienten for Opløsninger af de rene Farvestoffe af bekjendt Koncentration; thi man har da, naar de tidligere benyttede Benævnelser bibeholdes: Å mm rd For at faa denne Konstant faststillet med den størst mulige Nøiagtighed gjør man en Række saadanne Bestemmelser og tager Middeltallet af samtlige derved erholdte A. Det gjelder altsaa først og fremst at skaffe sig rene Oxy- hæmoglobinopløsninger af nøiagtig bekjendt Koncentration til Normalopløsninger, hvilket paa Grund af dette Stofs lette Dekom- ponerbarhed og store Hygroskopicitet er forbundet med enkelte Vanskeligheder. Disse omgaaes imidlertid let og fuldstændig ved Anvendelsen af nedenstaaende Apparat. I det tyndvæggede Glaskar A er Kappen B lufttæt ind- sleben. Denne er forsynet med to retvinklet bøiede Rør a og b, hvyoraf a gaar igjennem Kappen og munder ud midt inde i Kar- ret Å. Begge Rør kan paa sædvanlig Maade lukkes med et lidet Stykke Kautschukslange og en Glasstavstump. Brugen af dette lille Apparat er let forstaaeligt. Det veies først tomt, derpaa efter Ifyldning af en vis Mængde Oxyhæmoglobinop- 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 389 lesning. Derefter tages Kappen B af; Å bringes ind i en Luft- pumpes Klokke over kone. Svovlsyre med B ved Siden, Klokken pumpes saa lufttom, og man lader det hele staa roligt hen, til Oplosningen er fuldstændig indtorret, hvilket i Regelen medtager 6—8 Dage. Apparatet sættes derpaa igjen sammen, bringes i et Svovlsyrebad og forbindes med et Vandstofapparat, saaledes at den tørre Gas gaar ind ved a og ud ved b. Badet ophedes efterhaanden til ca. 115" C, og Tøerringen fortsættes til konstant Vægt, hvilket i Regelen medtager 1—2 Timer. Da den til Koncentrationsbestemmelsen anvendte Oplesning af flere Grunde ber være temmelig koncentreret, maa den for Bestemmelsen af Extinktionskoefficienten fortyndes. Dette sker paa den Maade, at en Del af den oprindelige Oplesning veies i en liden Flaske af bekjendt Vægt, derpaa fortyndes i samme Flaske, til den egner sig til den spektrofotometriske Underso- gelse, hvorpaa det hele atter veies, og man har nu, som neden- staaende Betragtning viser, de nødvendige Data til at bestemme Koncentrationen af den fortyndede OQplesning, hvis Extinktions- koefficient paa forstnævnte Maade faststilles. Betyder: g Vægiten af den Oplesning, der indtorres, g” det torre Residium (ved 115" OC.) af 9, y Vægten af den Oplesning, der er afveiet i den lille Flaske for at fortyndes, q den samlede Vægt af y og det tilsatte Fortyndingsvand, y' det torre Residium (ved 115) af y, s den fortyndede Oplesning sp. V., c dens Koncentration og v dens Volum. saa er: yå cC=— l å ) dernæst STE v9' (2) La ei) (7) 40 JAC. G. OTTO- [No. 11. som indsat i Ligning (1) giver: / Ty g g (3) da nu V= T d faaes ved Indsætning af denne Værdi af v i Ligning (8): re I (4) g Å Det bemærkes, at samtlige Veininger bør reduceres til luft- tomt Rum for at faa saa skarpe Resultater som muligt. Ved nu altsaa at bestemme Extinktionskoefficisnten for Op- løsninger, hvis Koncentration er bestemt paa ovenstaaende Maade, har man det nødvendige til af Formelen: C A= en | at bestemme den spektrofotometriske Konstant Å en Gang for alle for saa at benytte denne til kvantitativ Bestemmelse af Oxyhæmoglobingehalten i en hvilkensomhelst Vædske efter For- melen: e= FJ Paa denne Maade findes som før sagt Gehalten paa Oxyhæ- moglobin i 1 Kem. Vædske, af hvilken Procentgehalten da let kan beregnes. Efter Prof. Hiifner's Forslag betegnes de til disse Regioner svarende Konstanter og Extinktionskoefficienter med resp. 49 og Åp”, &0 OG €0.. Efter denne Methode har jeg bestemt Konstanterne for det af mig benyttede nyere Håfnerske Spektrofotometer for Hunde- hæmoglobin. Resultaterne af denne Bestemmelse indeholdes i efter- følgende Tabel. Jeg har før) vist, at de saaledes erholdte Værdier kun kan betragtes som Middelkonstanter, idet der strengt taget hører en Konstant til hver enkelt Koncentration? og denne varierer med Koncentrationen paa den Maade, at den voxer og aftager I Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Kristiania, 1883, No. 3. ? Sml, ogsaa v. Noorden, Zeitschr. f. physiol. Chem. Bd. 4, S. 6—34. kr 1886.| BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 41 med samme, men ikke i noget proportionalt Forhold. At imid- lertid de erholdte Konstanter er fuldstændig neiagtige nok, fremgaar til Evidens af Tabellen, hvor c betyder Hæmoglobin- oplesningens bekjendte Koncentration (>: Gehalt pr. Kub.cm.) og Åov og A,' de af denne og de iagttagne Extinktionskoefficienter beregnede spektrofotometriske Konstanter i Regionerne D 32 E —D 53 E og D 63 E— D s4 E. No. c Å =" Ar=" Er : 1 | 0.0022356 ær. 0.001927 0.001439 Å or 1905 1428 3 20843 , 1882 1410 4 19288 , 1892 1408 5 19023 , 1881 1408 6 18156 1880 1404 7 17910 1878 1397 8 17132 > 1876 1393 9 16892 , Pee 1390 10 16723 , 1866 1387 11 | 16556 1856 1387 12 | 0.0016184 , 0.001854 0.001385 Middeltal: 0.001880 0.001403 Søger man her de enkelte Bestemmelsers Forskjel fra Middelresultaterne og ved Hjelp af disse Afvigelser udregner Resultatets arithmetiske Middelfeil i Procenter, fremkommer for 49s Vedkommende = 0.64 %, for 49's + 0.92 %. Imid- lertid giver disse Tal ikke noget sikkert Holdepunkt for Bedøm- melsen af Feilens Størrelse, idet man ved Bestemmelser, hvor Iagttagelsesfeilen snart er positiv, snart negativ, maa anvende Sandsynlighedsberegningen for at komme til et paalideligt Re- sultat i saa Henseende. I nedenstaaende Tabel findes de ned- vendige Momenter til en saadan Beregning, som derpaa er udført og udviser et langt gunstigere Forhold end det ovenfor fundne. I Tabellen betyder 89 og 30 de af de enkelte Bestemmelser 49 JAC. G. OTTO. [No. 11. beregnede Konstanters (49 & Ay'S) Afvigelse fra Middelresulta- terne, 39? og 389” Kvadratet af disse Afvigelser og S9 og So Sum- men af Feilkvadraterne, samt ” Iagttagelsernes Antal. Efter dette vil Tabeilen let forstaaes: AE 0625 0049 0025 0025 0001 0036 0100 0169 0256 0256 No. do 8,0? | do" 1 |+0.000047 | 0.000000003209 | + 0.000036 | 0.000000001269 od 95 0625 | + 25 | 3 |+ 02 0004 | + O7 4 |+ 02 0004) + 05 | 5 | 01 0001| + 05 6 00 0000| + 01 re 02 0004 | — 06 gVT28 04. 0016| — 10 ge 07 0049| -— 13. 109058 14 | 0196 | — 16 UR 24 0576|— 16 12 |—0.000026 | 0.000000000676 | — 0.000018 | 0.000000000224 S9 == 0.000000004960 Sy” = 0.000000003162 Efter disse Data har man: Midlere Feil i den enkelte Bestem- for Ao jo VE melse = EE 0.00021 VÆRE Do. i Resultatet = | rm=D) 0.00006 Sandsynlige Feil i den enkelte Bestem- melse = 0.6745 0.6745 NE 0.000015 (m1) E S pD * R NN —= fi TT i ØK 0. I Resultatet = 0.7745 AFK 0.000005 Sandsynlige procentiske Feil i Resul- 100 3 tatet ==-.0.6745 V/ 5 — | Å | n(n—1) 0.218 1/o" | for Ao" 0.000015 0.000005 0.000012 0.000008 | 0.240 %% 1 1 Ved Beregningen er her det fuldt nøiagtige Tal for Resultatets sandsynlige Feil, 0,.00004647 og 0,00,00033725 lagt til Grund. 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 45 Det vil af Foranstaaende sees, at Konstanterne er bestemte med fuldstændig tilstrækkelig Neiagtighed, uagtet jeg med Forsæt har varieret Normaloplesningens Koncentration inden temmelig vide Grænser for at tage det nødvendige Hensyn til Kon- centrationens Indflydelse paa Konstanterne, noget der er aldeles nødvendigt, naar Apparatet skal kunne yde den nødvendige Garanti ved Bestemmelsen af ubekjendte Opløsningers Gehalt paa Oxyhæmoglobin. Jeg har altsaa ;nu delvis besvaret to af de opstillede Spørgsmaal, idet jeg har vist, at Konstanterne er meget neiagtigt bestemte, og deraf følger tillige, at Extinktions- koefficienterne lader sig bestemme for hver Gang med stor Nøiagtighed, men derved er som ovenfor sagt kun Betingelserne delvis fyldestgjorte. Der staar nemlig endnu to meget væsentlige Ting tilbage, saasnart man skal tænke paa at anvende de fundne Værdier til Oxyhæmoglobinbestemmelser i Blod, idet alt det hidtil sagte kun gjelder for rene Oxyhæmoglobinopløsninger, og man saaledes ikke uden videre kan overføre det fundne paa Blod. Dernæst refererer ovenstaaende Konstanter sig til Hundeoxyhæmoglobin, og det kan derfor være Tvivl underkastet, hvorvidt disse lader sig benytte for andre Blodsorter. Jeg har i Undersøgelserne over Blodets Stofvexel dels benyttet Hunde-, dels Menneske- og dels Kaninblod, og Spørgsmaalet bliver da bestemtere formet, om Hundeoxyhæmoglobinets spektro- fotometriske Konstanter ogsaa er gjeldende for Men- neske- og Kaninblod. For her at komme til Maalet maa man gaa en Omvei, da det paa den ene Side er umuligt at skaffe sig Blod af neiagtig, bekjendt Oxyhæmoglobingehalt* og paa den anden Side de spektro- fotometriske Konstanter ikke lader sig direkte bestemme for Menneske- og Kaninblod, fordi det hidtil har været umuligt at skaffe sig rent, krystalliseret Oxyhæmoglobin af disse. Ved prak- tisk at benytte følgende Ræsonnement kan man imidlertid komme til Maalet, idetmindste med hei Grad af Sandsynlighed. Koncentrationerne er som bekjendt proportionale med de tilsvarende Extinktionskoefficienter, og naar saa er Tilfældet, 1 Uden at gjøre det hele afhængigt af en af de før beskrevne Methoder. 44 JAC. G. OTTO. [No. 11. maa der mellem Extinktionskoefficienterne i de to Regioner D 32 E—D 53 E og D 638 E—D 84 E ogsaa findes et konstant For- hold, da de ellers ikke ved at multipliceres med sine resp. Kon- stanter kunde give samme Tal, hvilket er den første Betingelse for deres Brugbarhed til Bestemmelsen af Hæmoglobin saavel i rene Oplesninger som i hvilkensomhelst anden Vædske. Da denne Betingelse efter ovenstaaende Tabel er opfyldt, er for- nævnte Proportionalitet meliem =o og =, bevist. Da nu end- videre &9 og <0" er omvendt proportionale med A,9 og Å9% maa der altsaa fremkomme samme Quotient ved Division mellem s9* Eg for en hvilkensomhelst Oxyhæmoglobinoplesning som mellem de en Gang for alle bestemte Konstanter 4,9 (0.001880) og 49" (0.001403). Denne sidste er lig 1.34. Hvis der nu ved at bestemme Extinktionskoefficienterne for de 3 Blodsorter, Hunde- blod, Menneskeblod og Kaninblod, og dividere samme med hin- anden, fremkommer samme Quotient (1.34), saa er hermed Sagen efter al Sandsynlighed afgjort derhen, at de spektrofotometriske Konstanter for det i disse Blodsorter indeholdte Oxyhæmoglobin er identiske; thi der er ingensomhelst Sandsynlighed for, at Forholdet mellem Konstanterne skulde være det,samme, hvis de selv var forskjellige. Nedenstaaende Tabel viser dette Forhold ved en Række Bestemmelser: ET | pt al Hundeblod. Medubskeriod Kaninblod. ea moglobin. No. E0* E0* E0* do &9 så &0 Åo* E0 OG 1.34 1.832 1.346 1.328 9 % ENE 1.337 | 1.548 3 Å TE 1.333 1.326 4 | å | 1.358 1.339 1.3387 5 | hå 1.832 1.541 1.340 6 G 1'338 1.334 13387 GA % 1.345 1.544 1.346 | U 1.342 1.340 1.339 Middeltal | 1.339 1.339 | 1.338 ee 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 45 Tabellen viser for alle 3 Blodsorter den bedste Overens- stemmelse med Forholdstallet 1,34, saa det for sagte i fuld Ud- strækning kan gjøres gjeldende. Nærvnte Slutning nærmer sig den absolute Sikkerhed i endnu høiere Grad, naar man betænker, at alle Slags Oxyhæmoglobiner, som hidtil er bleven undersøgte (af Hunde-, Rotte-, Heste-, Marsvine-, og Svineblod) har vist sig at have samme spektrofotometriske Konstanter.1 Men Tabellen leser ogsaa det andet Spørgsmaal tilfreds- stillende, idet den viser, at Forholdet mellem Extinktionskoeffi- cienterne er det samme for Blod som for rene Oxyhæmoglobin- oplesninger, hvoraf felger, at de for de sidstnævnte fundne spek- trofotometriske Konstanter ogsaa lader sig benytte til Bestem- melse af Blodets Hæmoglobingehalt. Ved foranstaaende Forseg tror jeg tilfulde at have godtgjort Spektrofotometriens Overlegenhed over alle andre Methoder til Hæmoglobinbestemmelser og vist Berettigelsen af, at jeg i de følgende Undersøgelser har benyttet samme. Ovenstaaende gjelder imidlertid kun Hifner's nye Spektro- fotometer. Ved nogle Forsegsrækker har jeg imidlertid af for- skjellige Grunde været nødt til at benytte Vierordfs Apparat og maa saaledes ogsaa gjøre Regnskab for de derved begaaede Feil. Da der imidlertid allerede her foreligger en Undersøgelse,? behøver jeg ikke at gaa i Detail i alle Fald med enkelte Ting. Jeg skal derfor under Henvisning til Leichtensterns Arbeide blot indskrænke mig til at bemærke, at Forholdet for mit Vedkom- mende var adskillig gunstigere, rimeligvis beroende paa et bedre Apparat og maaske større Øvelse. Feilene ved Indstillingen udgjorde saaledes: hos Leichtenstern. hos mig. Midlere Feil i den enkelte Bestemmelse 2.442 "0 — 1.076 0 Sandsynlige Do. Do. 1.6471 ,, — 0.6257 ,, Det her fundne er den konstante Feil ved Indstillingen 1 Sml, v. Noorden, Zeitschr, f. physiol. Chem., Bd. 4, S. 190 o. flg. samt Forh. i Videnskabs-Selskabet i Kr.ania, 1882, No. 23 og 1883, No. 4. 2 Leichtenstern, Untersuchungen iiber den Hæmoglobingehalt des Blutes etc. Leipzig 1878. 46 JAC. G. OTTO. [No. 11 paa Nul, som falder væk ved Hifner's Apparat paa Grund af Kompensationskilen. De andre hos Leichtenstern anførte Feil- kilder vedkommer ikke mig, fordi jeg har udført mine Bestem- melser paa en anden Maade. Medens nemlig Leichtenstern gjen- nem alle sine Undersøgelser kun har brugt de relative Udtryk, Extinktionskoeffiieienterne, for Hæmoglobingehalten, har jeg bestandig beregnet mine Resultater i absolute Værdier. Dertil var imidlertid Kjendskab til Apparatets Konstanter for Oxyhæ- moglobin i de førstnævnte Regioner nødvendig, og jeg var derfor nødt til at foretage en saadan Bestemmelse, da Konstanterne ved Vierordt's Apparat ikke tidligere er faststillede. Ved da at gjøre mig Regnskab for de derved begaaede Feil paa samme Maade som før vil det indsees, at alle de øvrige Feilkilder indgaar i denne Bestemmelse og saaledes ikke behøver at for- følges videre. Følgende Tabel indeholder de fundne Konstanter for Vierord?'s Apparat; Betegnelserne og Spektralregionerne er de samme. som før. ker) | A=— Ar =" | En EO 0.008001 ær. 0.001521 0.001151 6245 , 1506 1138 5972 , 1496 1100 5677 | 1491 1098 5390 , 1471 1092 DLØL EE. 1466 1086 4886 , 1445 1080 4768 , 1441 1060 4606 .,, 1416 1047 4075 , 13563 1044 4075. , 1356 1090 0.003593 .,, 0.001543 0.001001 1886. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. AT? Middelværdi: 49 = 0.001443, Ap” = 0.001076. Beregnes efter disse Data Feilene paa samme Maade som før vist, faaes: | Den midlere Feil i den enkelte Bestem- | MER. | ae melse 0.000061 | 0.000045 Do. i Resultatet 0.000018 | 0.000017 Den sandsynlige Feil i den enkelte Be- | stemmelse 0.000041 | 0.000030 Do. i Resultatet 0.000012 | 0.000011 Den sandsynlige procentiske Feil i Re- | sultatet | 0.825 09 | 1.081 % I Som det vil sees, er Forholdene her adskillig ugunstigere end ved Hiifner's Apparat; men desuagtet giver den kvantitative Spektralanalyse ogsaa efter denne Methode Resultater, der staar langt over de ad anden Vei opnaaede. Saameget mærkeligere er det derfor, at den ansede Forsker, Prof. Hoppe-Seyler, i den senere Tid har gjort stærke Tvivl om Methodens Neiagtighed gjeldende, og jeg bliver derfor — endskjønt ovenstaaende taler godt nok for sig selv — nødt til ogsaa at gaa nærmere ind paa hans Argumenter. Ved Bedemmelsen af disse maa en Ting særlig tages med i Betragtning, den nemlig, at Hoppe-Seyler fuldstændig mangler Erfaring i de spektrofotometriske Methoder, herved taber en stor Del af hans Indvendinger betydelig i Kraft; men beklageligt er det, at noget saadant skal være fremkommet i en saa udbredt og ellers saa fortræffelig Bog som hans ,Hand- buch der physiologisch- und pathologisch-chemischen Analyse", 5. Aufi., Berlin 1883, S. 21 og S. 440. Efter en yderst kortfattet og ufuldstændig Beskrivelse af Spektrofotometrien sammenfatter Hoppe-Seyler her sin Kritik i følgende Ord (1.c.S.22): ,Man- cherlei Schwierigkeiten stehen jedoch auf diesen Wegen einer genauen Bestimmung noch entgegen. Bunsen og Bahr (Ann. Chem. Pharm. Bd. 137, S. 30), welche zuerst dies Gebiet betraten, nennen die Methode wenig exact, sehr entschieden erweisen die Mångel derselben die Arbeiten von Wroblewsky (Ann. Physik 48 JAC. EG. OTTO. No: TL u. Chemie, N. F. Bd. 13, S. 616). Da es sich bei diesen Bestim- mungen lediglich um Gleichstellung der Helligkeit handelt, ist iberhaupt nicht wohl einzusehen, welchen Nutzen das Spectroscop, d. h. die Beschrånkung der Absorptionsmessung auf einen schmalen Spectralabschnitt leisten soll.* For det første paaberaaber han sig altsaa Bunsen og Bahr; men disse arbeidede efter et ganske andet Princip, idet de nemlig søgte at bestemme Koncentrationen af en ubekjendt Didymopleøsning ved at fortynde denne med Vand, til Lysstyrken i en af dens Absorptionsstriber var lig Intensiteten i den homologe Stribe hos en Oplesning af bekjendt Didymgehalt. Om altsaa denne Methode er ,wenig exact*, hvad jeg ingenlunde vil bestride, er dette noget, der ikke kommer Spektrofotometrien ved og kan saaledes ikke anvendes som Argument mod sammes Neiagtighed. Hvis derimod ved 'Wrob- lewskys Forseg, der er udførte (eller forsegt udførte) med Hiif- ner's Spektrofotometer, alt var i Orden, da er Hoppe-Seyler's Kritik fuldstændig berettiget, men et eneste Blik paa Wrob- lewskys Angivelser viser den i spektrofotometriske Ilagttagelser Øvede, at han har arbeidet med et Apparat, der ikke var ju- steret, saa hans Resultater, forsaavidt de angaar den spektrofoto- metriske Methode, er fuldstændig betydningsles. Wvroblewsky siger nemlig (1. ce. S. 516): ,Da bei der Drehung des Nicols in Folge seiner Einsetzung zwischen dem Qcular und Objectiv des Fernrohrs die Farbe des ausgeschnittenen Streifens je nach dem Sinne der Drehung sich ånderte (resp. das ganze Spektrum sich etwas verschob) so musste ich — — — —:* Enhver, der har nogen ØOvelse i Hiifner's Spektrofotometer, vil imidlertid vide, at den omtalte Forskyvelse af Spektret beror paa en Feil i Apparatets Justering,! idet, saalænge om- talte Fænomen viser sig, det midterste Nicol ikke er cen- treret. Hele Wroblevskys Dom om Spektrofotometrien er altsaa baseret paa det fuldstændigste Ubekjendtskab til Apparatets Rektifikation; thi enhver, der havde sat sig ind deri, vilde vide, at det første, man maa gjøre med et Hifnersk Spektrofotometer, 1 kfr. 8. 35. Då i) ft 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 49 er at undersege, om det dreibare Nicol er rigtig centreret, og Kriteriet for dette er netop Ubevægeligheden af en enkelt Spek- tralregion, f. Ex. D-Linien under Dreiningen. Wroblewsky's For- seg? siger derfor absolut intet, men har gjort særdeles megen Skade ved at være bleven anvendt af Hoppe-Seyler, der imidlertid derved ogsaa viser sit Ubekjendtskab til den praktiske Brug af Spektrofotometrien. Dette fremgaar forresten ogsaa af, at han ikke forstaar, hvorfor man ved Undersøgelsen. kun benytter et udskaaret Stykke af Spektret og derfor udestænger hele det øvrige; det vil imidlertid let indsees, at det resterende Spektrum paa Grund af sin storre Lysstyrke vil indvirke forstyrrende paa Tagttagelsen, og desuden er det jo en direkte Sætning af den fysiologiske Fotometri, at ØOiet er saa meget emfindtligere for Bedømmelsen af lige Lysintensiteter, jo stærkere*” Absorptionen er i den undersøgte Region, saa det hele Spektrum allerede af den Grund bliver mindre tjenligt til dette Brug. Af ovenstaaende vil det uberettigede ved Hoppe-Seyler's og Wroblewsky's Kritik over de spektrofotometriske Methoder nok- som fremgaa, saa jeg nu ikke længer behøver at opholde mig derved. Bestemmelsen af det reducerede Hæmoglobins spektro- fotometriske Konstanter er forbundet med visse Vanskeligheder paa Grund af dettes overordentlig lette Overgang til Oxyhæ- moglobin.3 Det gjælder her: 1. At skaffe sig rent reduceret Hæmoglobin. At bringe en Oplesning af samme foran Spektrofotometer- spalten paa en saadan Maade, at en Optagelse af Surstof under selve Bestemmelsen bliver fuldstændig umulig. 1 Jeg skylder at tilføie, at dette ikke skal være nogen Kritik af IWroblewskys Arbeide over Diffusionen. Naturligvis gjelder dette kun til et vist Maximum af Absorption 9: Mini- mum af Lysstyrke, der ikke kan overskrides, uden at influere paa Ømfindtlig- heden. Zeitschr. f. physiol. Chem. 2. S. 1 flg. Vid.-Selsk. Forh, 1886. No. 11. i no w& «t 50 JAG. G. OTTO. | Nord, Som Materiale til Fremstillingen af Hæmoglobin tjener en Opløsning af passende Koncentration af rent Oxyhæmoglobin og som Reduktionsmiddel en Strem rent Vandstof. Reduktionen foretages i et Will-Varentrapp's Kugleapparat, som paa den ene Side ved Hjelp af Kautschukslanger staar i Forbindelse med Vandstofapparatet, paa den anden med en særegen konstrueret Absorptionscelle, som skal optage den reducerede Opløsning og bevare den mod Oxydation under den spektrofotometriske Un- dersøgelse. Absorptionscellen (se Fig. 10) bestaar af en firkantet Fig. 10. — ind- og udvendig godt forniklet Messingramme, i hvil- ken der oven- og nedentil er indskruet forniklede Mes- singrør, forsynede med tætsluttende Haner. Rammens Vægge har en Bredde af nøiagtigt 11 mm, er blankt polerede og fuldkommen jevne, saaledes at 2 planpa- rallele Glasplader ved Hjelp af en stærk Fjeder kan trykkes saa godt ind til samme, at der fremkommer en fuldstændig tæt Kasse, inden i hvilken det be- kjendte Schulz”s 10 mm. tykke Glaslegeme befin- der sig. Den fuldstændige Reduktion af 20 kem. af den fortyndede Oxyhæmoglobinoplesning varer ca. 1 Time, og man kan let ved et Lommespektroskop forfølge Processens Gang og erkjende, naar alt Oxyhæmoglobin er reduceret til Hæ- moglobin. Den fra Kugleapparatet kommende Gas ledes hele Tiden gjennem Absorptionscellen for at fortrænge den deri indeholdte Luft, og naar Reduktionsprocessen er til Ende, er det tilstræk- keligt at hæve Kugleapparatet lidt for ved Vandstofgasens Tryk at drive Hæmoglobinoplesningen op i Absorptionscellen. NSaa- snart denne er fyldt, bliver begge dens Haner skruede til, hvor- paa den fjernes fra Kugleapparatet og bringes foran Spektro- fotometret, for at Opløsningens Extinktionskoefficient kan be- stemmes. Det gjælder nu at faststille den anvendte Hæmoglobin- opløsnings Koncentration. I den Hensigt rystes den i Kugleappa- ratet tiloversblevne Del godt med Luft, dens Gehalt paa Oxy- Re 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 51 hæmoglobin bestemmes spektrofotometrisk, og den derved frem- komne Værdi antages for Hæmoglobinopløsningens Koncentration, idet Forskjellen mellem Oxyhæmoglobinets og Hæmoglobinets Mo- lekularvægt er saa liden, at den ved ovenstaaende Antagelse begaaede Feil falder langt indenfor Iagttagelsesfeilgrænsen. Beregningen af Hæmoglobinets Absorptionskonstanter sker paa Grundlag af nævnte Extinktionskoefficient og Koncentrations- bestemmelser efter følgende Formler: 50” Av Ep” Ag" IE or Å —= FEE hvor &; og =;/ er de til de benyttede Spektralregioner (D 32 E—D 54 Ei og D 63 E—D 84 E) svarende Extinktionskoefficienter og Å, og År de tilsvarende Absorptionskonstanter, medens =o" og ÆA9' har den sædvanlige Betydning. Det reducerede Hæmoglobins spektrofotometriske Konstanter er for Hundeblod ved det af mig benyttede Hifnerske Apparat: Ar = 0.0015438 Å,/=0.001895 og for det anvendte Vierordiske: År = 0.001184 r/=0.001453. At disse Konstanter er bestemte med omtrent samme Nei- agtighed som Oxyhæmoglobinets behøver vel ingen nærmere Paa- visning. $ 3. * Om Fortyndingen af Blodet ved den spektrofotometriske Undersøgelse. Naar Blodets Hæmoglobingehalt skal bestemmes ved Hjelp af kvantitativ Spektralanalyse, er det nødvendigt at fortynde art: 1 Ja samme med Vand til 150 —300 for at gjøre det gjennemsigtigt 4* 1 "4 i 5 JAC. G. OTTO. ENO. nok. Ved denne Operation kan man ikke gaa for forsigtig rok tilværks, idet den hele Undersegelse beror paa Afmaalingens og Fortyndingens Nøiagtighed. Leichtenstern* har allerede vist, at Feilen ved Fortyndingen beleber sig til over det tidobbelte af Feilen ved Bestemmelsen af den fortyndede Oplesnings Extink- tionskoefficient, og da der for at finde Blodets Hæmoglobingehalt af den fortyndede Oplesnings kræves en temmelig stor Multipli- kation, er det indlysende, at man maa lægge den størst mulige Vægt paa at undgaa selv minimale Feil ved Fortyndingen. Hvis man kan benytte større Blodkvantiteter, er dette tem- melig let; men hvis det, som ved Undersøgelse paa Mennesker, er nødvendigt at hjelpe sig med nogle Draaber Blod, maa den størst mulige Neiagtighed ilagttages. Jeg har i mine Underse- gelser benyttet to Pipetter til dette Øiemed, en Blodpipette og en Fortyndingspipette. Den første bestaar af et Kapillarrør, der er særdeles neiagtig kalibreret med Kvikselv for 8 forskjellige Volum og forresten fuldstændig er indrettet som den ved Hay- em's Blodtællingsmethode benyttede Blodpipette. Fortyndings- pipetten har kun et Mærke, er ligeledes kalibreret med Kvikselv og har et saa stort Rumindhold til Delestregen, at Fortyndingen i Forhold til de tre Inddelinger paa Blodpipetten bliver resp. 1 | q 150' 175 > 200 ikke netop gjælder at undersøge i hei Grad anæmisk Blod. Af- maalingen og Blandingen af Blod og Fortyndingsvædske har jeg foretaget paa ganske samme Maade som ved Hayem's Blodtæl- lingsmethode, noget, der har vist sig at give gode Resultater, idet den sandsynlige Feil ved Fortyndingen efter 100 Forseg kun beleb sig i Gjennemsnit til 0.969, og altsaa er ganske ubety- delig, men vel at mærke kun, naar den største Noiagtighed iagt- tages ved alle Maalinger. Som Fortyndingsvædske har jeg ikke anvendt Vand, da Blod- blandingen i saa Fald sjelden bliver ganske klar, men altid en Opløsning af kulsurt Natron af 110 %, saa alle Forseg er fuld- stændig ensartet udforte. Desuden er samtlige Bestemmelser hvilket er fuldstændig .tilstrækkeligt, hvor det L le 8.19-21. é 3 Då 4 * 4 of 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 53 Middeltallet af mindst 2, som oftest fiere, godt overensstemmende Analyser, saa jeg er overbevist om at have anvendt alle mulige Kauteler. Det følger af sig selv, at Forseg, hvori der viste sig Spor af Koagulation eller andre Uregelmæssigheder, er forkastede. $4 Om Tællingen af Blodlegemerne. Da Variationerne af Blodfarvestofgehalten gaar Haand i Haand med Forandringer i Blodlegemernes Mængdeforhold, har jeg troet i flere af de undersøgte Tilfælde ogsaa at burde be- stemme disses Antal; Bestemmelserne er foretagne ved Hjelp af Hayem's Methode, og har jeg ved samtlige benyttet samme Mi- kroskop og samme Tælleapparat. Da Detaillerne med Hensy til Udførelsen af saadanne Tællinger nylig er beskrevne, skal jeg ikke opholde mig nærmere derved, men kun i saa Henseende henvise til nedenstaaende Arbeide: Efter S. Laache* skal Ma- lasse”s Methode være nøiagtigere end Hayem”s, og der kunde saaledes have været Opfordring for mig til at benytte den sidst- nævnte. Naar jeg alligevel har anvendt Hayem's, Skeede det nærmest af den Grund, at jeg fra ferst af havde storre Øvelse i denne; desuden er Buntzen? kommen til et fra Laache forskjel- ligt Resultat, idet han finder Hayem's Methode nøiagtigere, og endelig har jeg selv fundet Feilen ved Hayem's Fremgangsmaade mindre end Laache, nemlig i Middel af 100 Tællinger 3,21 9», medens Laache angiver 3.93 (Middel af 58 Dobbelttællinger), Buntzen derimod kun 2.14. Under alle Omstændigheder er Hayem's Methode fuldt brugbar, og det sandsynlige er vel, at de forskjellige Resultater beror paa mere eller mindre Øvelse og derfor er af mindre Betydning, hvilket Laache selv medgiver. Det følger af sig selv, at jeg ikke tillægger de erholdte Tal mere end relativ Betydning; dette er forresten af mindre Vigtighed, I S. Laache, Norsk Mag. f. Lægevidensk., 3die Række, Bd. XT, S. 59. Die Anåmie, Christiania 18883, S. 2. Buntzen, Om Ernæringens og Blodtabets Indflydelse paa Blodet, Kjøbenhavn 1879, G ud. * Ja - ar Ve al Sp: KAT dier JE, F+ - 2 « Kad - EE Å » SU å 0 å V pe 54 | JAC. G. OTTO. [No. 11. da heller ikke Afvigelsen mellem de forskjellige Apparater er saa særdeles stor. Som Fortyndingsvædske ved Blodtællingerne har jeg benyt- tet en 5 % Opleøsning af Glaubersalt. Da Hayem* i den sidste Tid har gjort stærke Tvivl gjældende om Anvendeligheden af denne Fortynding, vil jeg i det følgende meddele nogle Forseg, som tilfulde beviser Uholdbarheden af Hayem's Paastand. Nedenstaaende Tabel indeholder Resultaterne af Blodtællinger paa fire forskjellige Individer, hvor Blodlegemer taltes samtidig under Anvendelse af Glaubersalt, Blodserum og Hayem's kun- stige Fortyndingsvædske.” | Antal Blodlegemer pr. Kub.mm. — Glaubersalt. Blodserum. Hayem's Vædske. Å 5.127250 5.140160 5.186480 2. 5.086430 | 5.038430 5.043680 3. 4.556470 | 4.536810 4.849100 4. 4.989260 | 4.959990 4.969420 Som det vil sees, giver de tre forskjellige Fortyndingsvæd- sker ingen større Afvigelser i Resultaterne end de enkelte Tæl- linger indbyrdes ved en og samme Fortyndingsvædske, saa at Hayem's Indvending helt igjennem er ubegrundet. I Hayem, Lecon sur les modifications du sang sous linfluence des agents mé- dicaux et de pratique thérapeutique, Paris 1882. Da Hayem forsaavidt anser de af Worm-Miiller (Transfusion und Plethora, Christiania 1875) meddelte Forsøg for mindre exacte, som ogsaa han har anvendt en 50/, Glaubersalt- opløsning ved Blodtællingerne, skal jeg her fremhæve, at VWorm- Miller først efter sammenlignende Forsøg har foretrukket nævnte Fortyndingsvæd- ske, som er simplere og giver lige saa gode Resultater som de mere kom- plicerede, Ogsaa S. Laache's (Die Anåmie, Christiania 1983) Erfaringer gaa i samme Retning. ?” 10.8. 92. Destilleret Vand 200 Gr. Klornatrium Lo Natriumsulfat Bb - Klorkviksølv 0.5 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 55 D. Om Bestemmelsen Blodets Surstofgehalt. Da jeg i nærværende Arbeide har undersøgt Blodets Sur- stofgehalt i flere Tilfælde og denne Undersegelse er skeet ved Hjelp af en hidtil meget lidet anvendt Methode, skal jeg i det følgende gjere nærmere Rede for samme. Det vil være indlysende, at man kan bestemme Blodets Sur- stofgehalt (0: Mængden af det i Oxyhæmoglobinet leøstbundne Surstof), naar man kan faststille Blodets Rigdom paa Oxyhæmo- globin (Ao) og reduceret Hæmoglobin (h;), og naar den Mængde Surstof (v), som indeholdes i 1 Gr. Oxyhæmoglobin, er nøeiagtig bekjendt. Under disse Omstændigheder kan nemlig Surstofye- halten findes ved simpel Multiplikation af det Tal, der udtrykker Oxyhæmoglobingehalten (i Gr. pr. 100 kem. Blod) med det, der angiver, hvormeget Surstof 1 Gr. Oxyhæmoglobin indeholder. The- oretisk kan Bestemmelsen af de to Farvestoffe udføres ved Hjelp af den kvantitative Spektralanalyse! efter følvende Ligninger: Ar Ar' (E' Ay' — E 49) AÅv' År = Ao År Ay Av (EA, + E' Ar) ho ——————————=—=== Åo' Ar * Ay Ar" hr —= hvor: ho og hr betyder Gehalten af Oxyhæmoglobin og reduceret Hæ- moglobin i 100 kem. Oplesning, Ao og 40” Oxyhæmoglobinets spektrofotometriske Konstanter i de sædvanlige Regioner, Å, og A;' .det reducerede Hæmoglobins spektrofotometriske Kon- stanter i de samme Regioner, E og E' de fundne Extinktionskoefficienter. Den praktiske Løsning af dette Problem skyldes Hiifner,” og det er efter hans Methode, jeg i det væsentlige har arbeidet, idet jeg kun har indført et Par Modifikationer for at undgaa at benytte defibrineret Blod. I kfr. Vierordt 1, c. 51. 7 Zeitschr. f. physiol. Chem. 1879, III. S. 1—18 ey | DB De Betingelser, der maa fyldestgjøres ved saadanne Bestem- melser, er: 1. Det reducerede Hæmoglobins spektrofotometriske Konstan- ter maa være ligesaa neiagtig bestemte som Oxyhæmoglo- binets. Blodet maa opfanges og fortyndes uden Lufttilgang. 3. Den spektrofotometriske Undersegelse maa ske, uden at Luft kommer til? og 4. Hæmoglobinets Mætningskapacitet for Surstof maa være nei- agtig bekjendt. Det reducerede Hæmoglobins spektrofotometriske Kon- stauter kan bestemmes paa en Maade, som nærmere er beskrevet S. 49—51 og er for Hundeblod ved det af mig benyttede Hiifnerske Apparat: wD r =0.001548 Å,” =0.001895 og for det anvendte Vierordtske: År =0.001184 År” = 0.001453. Da man efter denne Methode kun kan arbeide med Dyr — indtil videre kun med Hunde? — kommer de føromtalte Hensyn ved Overførelsen af de fundne Værdier paa andre Blodsorter ikke i Betragtning. For at tilfredsstille den under (2) nævnte Betingelse benyttes et eget, af Hifner konstru- eret Apparat, som vedføiede Fig. 11 viser. Det bestaar af to ulige store Stykker m og mn, hvoraf m tjener til at optage Blodet og m den luft- fri Fortyndingsvædske (./10 % kulsurt Natron). Det sidste Rum er omtrent 160 Gange større end det forste, og begge er noiagtig kalibrerede med Kviksolv saaledes, at den korte Haneboring hos Hanen b regnes med til Indholdet af m. I Det er klart, at Tilgang af Luft vilde overføre det reducerede Hæmoglobin til Oxyhæmoglobin og derved give for høit Resultat for Surstofgehalten. ? Fordi kun Hundehæmoglobinets Mætningskapacitet for Surstof er kjendt. JAC. G. OTTO. 0 No i i ee JP PE SE TG 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 57 Naar man nu skal bruge dette Apparat, maa forst Rum- met 2 inklusive bs Haneboring fyldes med luftfri Fortyndings- vædske. Hifner benyttede dertil udkogt Vand, jeg har af de foran anførte Grunde betjent mig af 1190/08 kulsur Natronop- løsning. Denne holdes forst i en Flaske af vedføiede Udseende (Fig. 12) længere Tid i heftig Kogning, for Fig. 12. at al Luft kan drives ud, derpaa afstænges Indholdet ved Klemmerne a og b, og efter Afkjoling drives det op i Fortyndingsap- paratet paa folgende Maade: Spidsen g af Fortyndingsapparatet (Fig. 11) forbindes med en Vandluftpumpe og f af samme med Røret æx (Fig. 12) ved Hjelp af en Kautschukslange, medens Røret y sæt- tes i Forbindelse med et Vandstofapparat, hvoraf allerede i Forveien ved længere Ud- vikling af Vandstof al Luft er drevet ud. Derpaa pumpes Fortyndingsapparatet lufttomt og Hanerne e (Fig. 11) og a (Fig. 19) aabnes, idet Vandstofstrømmen sættes paa, hvorpaa Vædsken 1 Udkogningsapparatet, drevet af Vandstof- trykket påa den ene Side og det tomme Rum paa den anden, fylder hele Fortyndingsapparatet (Fig. 11) fuldstændig. Naar dette er skeet, lykkes Hanerne d og b, og Rummet n er fyldt med luftfri Fortyndingsvædske. Det gjælder nu at fylde Rummet ” med Blod uden Lufttil- gang. Hiifner benyttede dertil først Blod, der var defibrineret over Kvikselv, og drev det derfra direkte op i Fortyndingsappa- ratet. Jeg har foretrukket at anvende udefibrineret Blod, dels paa Grund af den større Mængde, der er nødvendig for Defibri- neringens Skyld, dels fordi, naar Blodet opfanges over Kvikselv, den saakaldte ,Stauung* vanskelig kan undgaaes. Mine Forsog er derfor foretagne paa folgende Maade: I den fripræparerede Vene eller Arterie indbindes som sædvanlig en Glaskanyle, der ved Hjelp af en kort Kautschukslange staar i Forbindelse med Hanespidsen $ (Fig. 11), hvorpaa Blodstrømmen sættes paa ved at aabne Ligaturen (Klempincetten) bag Kanylen. Blodet strøm- eg 58 JAC. G. OTTO. | [No. 11-48 mer da ind i Rummet m, fordriver Luften og flyder ud ved f; man lader det altid fiyde kontinuerlig en kort Tid, dels for at være sikker paa, at al Luft virkelig bliver drevet ud, dels for at ophæve Virkningen af den ringe, ved Ligaturen fremkaldte ,Stauung*. Antager man, at dette er opnaaet, lukkes Hanen e, og ved Hjelp af Hanen b frembringes hurtigst muligt (for at Blodet ikke skal koagulere) Kommunikation mellem Rummene m og n, saa Blodet og Fortyndingsvædsken blander sig med hinan- den. For at forhale Koagulationen af Blodet er det nedvendigt for Forsøget at skylle Kanylen, Kautschukslangen og Rummet m med fortyndet (10 %) Glaubersaltoplesning (istedet herfor kan ogsaa benyttes en koncentreret OQOpløsning af kulsurt Natron) paa denne Maade opnaar man altsaa en passende Fortynding af det direkte fra Aaren kommende Blod uden Lufttilgang og uden foregaaende Defibrinering. Det staar nu kun tilbage at underkaste den saaledes erholdte Blodopløsning den spektrofotometriske Undersøgelse, uden at Luften kommer til. I den Hensigt betjener man sig af neden- staaende Forsegsanordning (Fig 13). Fie DDE | das Se SE AG dø EEE I 2 ee 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 59 Reret H kommer fra et Vandstofapparat og leder kemisk rent Vandstof i en nogenlunde jevn Strøm til Fortyndingsappa- ratet, der i Rummet mm indeholder Blodblandingen; Rummet m derimod er rengjort og kommunicerer nu, som Fig. 13 viser, med den Hiifnerske Absorptionscelle* c. Man lader en kort Tid Vandstofstrømmen gaa, medens Hanen h er lukket, d derimod aaben, saa Vandstoffet fortrænger Luften i Slangen S og strøm- mer ud gjennem Hanespidsen g. Derpaa dreies d 450 om, saa hverken Indholdet af» eller $ kommunicerer med den ydre Luft, og Hanen Åh aabnes. Vandstoffet strømmer da i den af Pilene antydede Retning og fordriver Luften fra Rummet m og Absorp- tionscellen c. Saasnart dette er skeet, lukkes Hanen h, og > dreies 180” om, medens samtidig d gives en saadan Stilling, at Vand- stoffet bringes til at trykke paa Indholdet af”. Blodblandingen vil da af Vandstoftrykket drives op i Absorptionscellen og fiyder ud ved v, saasnart denne er fuld. Er man kommen saa langt, lukkes begge Cellens Haner, og man har da Blodblandingen inde- lukket i denne, uden at den har været eller er i Berørelse med Luften, saa Muligheden af en Oxydation er udelukket. Cellen fjernes nu fra det øvrige Apparat, bringes foran Spektrofoto- metret, og Bestemmelsen af E og E' gaar for sig paa sædvan- lig Maade. Kaldes Kubikindholdet af Rummene m og m resp. v'og V, saa sker Beregningen af den i det undersegte Blod indeholdte Hæ- moglobinmængde og Oxyhæmoglobinmængde, udtrykt i Gr. pr. 1 kem. Blod efter Ligningerne: KD NN 4 Ar (BA GEBAN v + V Åo' Ar * Ao År” vi Ag ANGE Ar BGEA v + V Åo' År + 49 Ar" Naar paa denne Maade Hæmoglobin- og Oxyhæmoglobinge- halten er fundet, har man kun at multiplicere sidstnævnte med 1.202, hvilket er den af Hiifner 3 fundne Mætningskapacitet af re- hr ho == 1 Zeitschr. f. physiol. Chemie, Bd. 3, 1879, S. S. ? Bogstaverne har den S. 55 meddelte Betydning. 3 Journ. f. pracht, Chem. N. F. Bd. 22, S. 283. 60 JAC. G. OTTO. [No. 11. duceret Hæmoglobin for Surstof reduceret til 09 og 1 m. Tryk for strax at have Blodets Gehalt paa lestbundet Surstof i 1 kem. Blod. Til Slutning fremhæves, at man kan skaffe sig en meget værdifuld Kontrol paa de efter ovenstaaende Methode erholdte Resultater. Hvis nemlig lidt af Blodblandingen rystes med Luft, overføres alt det deri indeholdte Farvestof til Oxyhæmoglobin, og naar man derpaa bestemmer Gehalten af dette efter Ryst- ningen, maa denne være lig Summen af den før fundne Mængde Oxyhæmoglobin og reduceret Hæmoglobin. Stemmer ikke dette, er en eller anden Feil indleben i Forseget, som da maa kasseres. Som det vil sees, er ovenstaaende Methode særdeles bekvem til Bestemmelse af Blodets Surstofgehalt, idet man derved und- gaar Brugen af Kvikselvluftpumpen med de derved forbundne Ulemper og Feilkilder. At den er neiagtig. fremgaar allerede af, hvad før er sagt; thi Konstanterne er exact bestemte og Extink- tionskoefficienterne lader sig sikkert faststille for hver enkelt Gang. Hvad endelig Tallet 1.202 angaar, da er dette, som Hif- ner har vist, bestemt med omtrent absolut Nøiagtighed. Dertil kommer, at Kontrolforseget altid vil give Oplysning om en be- vaaet Feil, saa Resultatet her er saa sikret mod Feilkilder, som det vel er muhigt. å Desuagtet er der fra enkelte Hold fremkommet tilsynela- dende vægtige Indvendinger mod Methodens Brugbarhed, idet der er gjort gjældende, at det fuldstændig udkogte Vand maa und- drage Oxyhæmoglobinet i Blodet saa meget Surstof, som er ned- vendigt for at holde Oxyhæmoglobinets Surstoftension i Ligevægt. Saaledes siger Zuntz:2 ,Das Blut wird um es zur spectrosco- pischen Untersuchung durchsichtig genug zu machen mit sei- nem 160-fachen Volum luftfreien Wassers verdiinnt. Das Was- ser muss hierbei dem Blute soviel Sauerstoff entziehen, wie nöthig ist, der Tension des Oxyhåmoglobin das Gleichgewicht zu halten. Diese Tension betrågt fir arterielles Blut etwa 20 mm. und ist gegeben, wenn 160 Vol. Wasser 0.13 Vol. Sauerstoff I Fortschritte der Medicin, Bd. 3, 1885, 8. 560. E- 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 61 absorbirt entbalten. Diese Menge ist aber annåhernd gleich dem. halben Saurstoffquantum, welches sich in 1 Vol. Blut befindet. Es musste demgemåss auch sauerstoffgesittigtes Blut bei dieser Me- thode einen erheblichen Gehalt an reducirtem Håmoglobin zei- gen.* Denne, som det synes, fuldstændig begrundede Paastand er dog bleven imedegaaet af Hiifner,) der har vist, at der i det foreliggende Tilfælde ikke gjør sig nogen Dissociation af Oxy- hæmoglobinet gjældende. Jeg kan for at illustrere Forholdet ikke gjøre bedre end at citere Hiifners egne Ord (1. c. S. 218 —219): ,In der That liegt nichts nåher als obige Vermuthung (om Dissociationen), da man weiss, dass die Tension des Sauerstoffs, bei welcher in Wasser gelöstes Oxyhæmoglobin eine Dissociation zu erleiden beginnt, etwa zwischen 20—25 mm. Quecksilberdruck liegt, — wie ich ja selbst bei Versuchen mit Lösungen reinen Blutfarbstoffes, deren Gehalt im Maximum 6 % betrug, gefunden habe.*? Da nun, wie Herrn Zuntz sehr richtig angiebt, eine Ten- sion von 20 mm. erst dann erreicht ist, wenn 160 cbecm. Was- ser bei ungefåhr 200 C. 0.18 cbem. Sauerstoff absorbirt enthalten, so sollte man allerdings erwarten, die Dissociation von in luft- freiem Wasser gelöstem QOxyhæmoglobin werde auch dann erst stille stehen, wenn das letztere 0.18 cbem. Sauerstoff an das Wasser abgegeben und sich eine entsprechende Menge reducir- ten Hæmoglobins gebildet håtte. Nehmen wir einmal an der Versuch sei mit Schweineblut ausgefiihrt und zwar so, dass 160 cbem. der verdiinnten Lösung genau 1 cbem. Blut enhalten. Nach einer Reihe sorgfåltiger, von Herrn Dr. Kiilz in meinem Labo- ratorium ausgefiihrter Bestimmungen nimmt 1 gr. Håmoglobin vom Schwein im Mittel 1.65 cbem. Sauerstoff (bei 09 und 760 mm. Druck) auf. Wire nun der Gehalt von 1 cbem. Blut an arteri- ellem Farbstoff= 0.12 ør., so betrige die Gesammtmenge des am Hæmoglobin haftenden Sauerstoffs 0.198 cbem. Wenn nun aber thatsåchlich das urspriinglich heftfreie Wasser dem Oxyhå- moglobin behufs Herstellung des Spannungsgleichgewichtes 0.13 cbem. Sauerstoff entzöge, so blieben am Ende nur 0.068 ebem. an 1 Zeitschr. f. physiol. Chem. 1886, Bd, X, S. 218—226. 2 Diese Zeitschrift, Ba.6, S. 94—111. 62 JAGGE. OTTO: | [No. 11. den Farbstoff gebunden, d. h. von den urspriinglichen 0.12 gr. Farbstoff blieben nur 0.041 gr. also nur noch /, der Gesammt- menge, als Oxyhåmoglobin in Lösung. Das Spektrum dieser Lös- ung miisste daher deutlich erkennbar ein gemischtes sein åhn- lich dem eines stark venösen Blutes. Diese Erwartung trifft indessen thatsåchlich nie- mals zu. Die Farbe der Lösung bleibt auch bei sorgfåltigster Ausfiihring des Versuchs vollkommen arteriell und namentlich die photometrische Untersuchung beweist völlige Abwesenheit jeg- lichen reducirten Farbstofis.* Og videre (1. S. 222—924) siger Hiifner efter Meddelelsen af en kvantitativ Forsøgsrække: ,Eine Zersetzung von Oxyhåmoglobin durch aus- gekochtes Wasser ist diesen Versuchen zufolge also ausgeschlossen. Freilich låsst sich gegen dieses, wie gegen åhnliche friihere Ergebnisse, immer noch der Verdacht geltend machen, dass, wenn auch die Auskochung des Wassers eine vollkommene gewesen, doch hinterher bei irgend einer Gelegenheit Luft zu dem Was- ser gedrungen und dass gerade durch diese die erwartete Zersetz- ung verhindert bezw. compensirt worden sein könne. Durch einen Umstand ist dieser Fall sogar wielleicht regelmåssig bei allen meinen Versuchen herbeigefihrt worden, und zwar durck das Vvorherige Schitteln des Blutes mit Luft. War nåmlich das Schiitteln bei 209 und bei 735 mm. Druck (dem mittleren Baro- meterstande Tiibingens) erfolgt, so hatte 1 cbecm. Blut 0.0058. cbem. Sauerstoff aufgenommen und das Gleichzewicht des Ten- sion war folglich nach der Verdiinnung schon erreicht, wenn das Wasser dem Oxyhåmoglobin 0.1242 statt 0.13 cbem. Sauerstoff entzogen hatte, — ein Werthunterschied, der indessen, wie die Rechnung zeigt, auf das zu erwartende Gesammtresultat so gut wie von gar keinem Finflusse ist. Nun wird man weiter sagen: Die Luft kann auch noch auf anderen, schwer oder vielleicht ganz uncontrollirbaren Wegen, sei es wåhrend des Aufsaugens des Fliissigkeit, sei es wåhrend des Ueberleitens des Lösung in die Absorptionszelle, eingedrun- 1886]. BIDRAG TIL, KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 63 gen sein: allein woher kam dann sowohl in meinen friiheren, wie spåter in Herrn Otto's Versuchen,! die in Christiania angestellt worden sind, die regelmåssige Wiederkehr immer des gleichen Befundes? Die entweder durch unvollkommene Auskochung des Was- sers oder durch nachtråglich eingedrungene Luft bedingte Com- pensation wilrde gewiss der Natur der Sache nach in den ein- zelnen Versuchen verschieden gross, Ja miisste eine regellos schwan- kende Grösse sein. Statt dessen finden sich in Herrn Otto's Be- obachtungswerthen regelmåssige Unterschiede, die sichtlich nicht durch die angewandte quantitative Methode, wohl aber durch die körperliche Beschaffenheit der Thiere bedingt waren, denen das untersuchte Blut entnommen war. So betrug z. B. in einer von Herrn Ottos Versuchsreihen*” die Menge im Cruralarterienblute gefundenen reducirten Håmoglobins bei 2 verschiedenen Thieren vor dem Aderlass 1.044, bezw. 1.86 %/, wåhrend nach demsel- ben 0.536, bezw. 0.531 "9, trotzdem die procentische Menge des Gesammtfarbstoffes bei beiden Thieren nach dem Aderlasse nahezu ganz die gleiche war, wie vorher. Wåre es ferner nicht sesucht, fir die Uebereinstimmung; der von Herrn Otto gefundenen Sauerstofføehalte venösen Blutes mit denjenigen, welche friihere Forscher auf anderem Wege gefunden, abermals lauter mehr oder weniger gliickliche Compensationen durch zufållige Fehler oder gar durch Nachlåssigkeiten, die bei der Ausfihrung der einzelnen Versuche vorgekommen, verant- wortlich zu machen? Mir scheint es nach Allem, wie die Sache jetzt liegt, nicht statthaft zu sein, um gewisser Voraussetzungen und Anschau- ungen willen, die wir uns angewöhnt, die Richtigkeit thatsåchlicher Beobachtungen in Zweifel zu ziehen; vielmehr glaube ich, dass wir uns auf Grund dieser Beobachtungen zu fragen haben, ob nicht umgekehrt jene Voraussetzungen irrige sind. Weil experimentell bewiesen ist, dass Oxyhåmoglobinlös- ungen, mit sauerstofffreier oder auch blos sauerstoffarmer Luft 1 Pflåger's Archiv, Bd. 36, S. 12—72. Aar 0, 8,60, | 64 JAC! G. OTTO. [No. 11. veschiittelt, såmmtlichen oder, je nach der Tension, einen Theil ihres Sauerstoffs an jene verlieren, so schliessen wir leichthin, dass sauerstofffreies Wasser schon ebenso wirken misse, wie sau- erstofffreie Luft oder dass Vacuum. Wenn nun aber, wie in unserem Verdiinnungsapparate, das Verdiinnungswasser gar keine Atmosphåre iiber sich hat, wohin soll der vom Håmoglobin losge- löste Sauerstoff entweichen? Fr kann dem Håmoglobin gar nicht entrinnen; jeden Augenblick muss er ihm, weil noch in der Lös- ung enthalten, wieder begegnen; und was ist da wohl bei der Anziehung, die ja stets zwischen beiden herrscht, natiirlicher, als dass die Sauerstoffverbindung sich zuriickbildet, vorausgesetzt, dass sie sich unter dem Finflusse sauerstoffreien Wassers allein iiberhaupt zersetzt hatte? Dass aber eben die Sauerstoffverbind- ung wirklich noch da ist, und nur sie allein, das lehren ja meine oben angefihrten Beobachtungen.* Efter dette maa vel Methodens Anvendelighed og Noeiagtig- hed ansees fuldt konstateret, og jeg skal derfor ikke opholde mig længere ved den. S 6. I de Forseg, hvori jeg har bestemt Blodets Sukkergehalt, har jeg gaaet frem paa følgende Maade: Det direkte fra Aaren kommende Blod opfangedes i et stort Overskud af absolut Alkohol for at undgaa Fermentvirkninger, hvilket forresten efter de fleste Forskeres Mening og mine senere Erfaringer i dette Tilfælde har lidet eller intet at betyde. Glas- set og Alkoholen var i Forveien neiagtig veiede, saa man ved Veining efter Aareladningen kunde erfare Mængden af det an- vendte Blod. Det udskilte Koagulum, der indeholdt alt Blodfar- vestof og Æggehvide, filtreredes fra og udvaskedes fuldstændig med kogende Vand.? Det forenede Filtrat og Vaskevand afdunste- des, til al Alkohol var fjernet, og Sukkeret bestemtes i samme ved Hjelp af den af Worm-Miiller*? uddannede Methode til Be- stemmelse af smaa Sukkermængder i Urinen. Denne bestaar up Specielle Forsøg havde vist, at Koaglet efter Udvaskningen ikke tilbageholdt Spor af Sukker, * Pfliigers Arch, f. d. ges. Physiol. Bd, 33, 1884, S. 211. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 65 simpelthen deri, at den sukkerholdige Vædske — i dette Tilfælde det fra Æggehvide og Blodfarvestof befriede Blod — titreres med Knapp's Vædske, derpaa hensættes en Del af den oprinde- lige Oplesning 24—48 Timer med Gjær paa et nogenlunde varmt Sted og titreres igjen efter Gjærens Fjernelse ved Filtration og Ophedning af Vædsken til Kogning. Differentsen mellem de ved begge Titreringer fundne Mængder reducerende Substants, be- regnet efter Druesukkerets Reduktionsevne for Knapp's Vædske. udtrykker da den virkelige Gehalt paa Druesukker. Noget Be- vis for Resultatets Rigtighed behøver jeg ikke at indlade mig paa, da et saadant nylig er leveret af Worm-Miiller (a. St.) for Urinens Vedkommende, og da nu det fra Farvestof og Ægge- hvide befriede Blod er en fuldstændig klar og farveles Vædske, vil det være indlysende, at Methoden her maa være mindst lige- saa nøiagtig som ved den ofte stærkt farvede Urin. Ved Hjelp af de hidtil beskrevne Methoder er mine i det følgende meddelte Undersøgelser udførte, hvor ikke andet paa vedkommende Sted udtrykkelig er bemærket. Jeg skal derfor nu gaa over til disse, idet jeg med Hensyn til de anvendte Metho- der en Gang for alle henviser til det hidtil skildrede. He Om Blodets Forhold under forskjellige fysiologiske Forhold. OPL, Om Blodets Forhold under almindelige Omstændigheder. a. Blodets Farvestofgehalt og Blodlegemeantallet. Den spektrofotometriske Blodanalyse giver, som før sagt. Hæmoglobingehalten i Gr. pr. 1.00 Kem. Blod. De saaledes fundne Værdier har jeg overalt i det følgende omregnet i Gr. pr. 100 Kem. Blod; men desuagtet bliver det ikke saa let direkte at sammenligne mine Resultater med de ældre Hæmoglobinbe- Vid. Selsk, Forh. 1886. No. 11, D f 66 JAC. G. OTTO. No. 11. stemmelser, fordi disse for det meste refererer sig til 100 Gr. Blod. Da Blodets sp. V. varierer fra 1.045—1.075, vil altsaa mine Gehalter bestandig blive noget heiere end de sædvanlige, selv under Forudsætning af, at de i Virkeligheden (>: naar de henføres til samme Kvantum Blod) stemmer overens. Imidlertid er en exact Sammenligning umulig uden at bestemme Blodets sp. V. for hver Gang. Det var derfor nødvendigt at skaffe mig et bestemt Udgangspunkt for mine Undersøgelser over Hæmoglo- bingehaltens Variationer under forskjellige Omstændigheder, og jeg har derfor bestemt Antallet af Blodlegemer og Hæmoglobin- gehalten hos en Række normale Individer (Mennesker, Hunde og Kaniner). Vistnok er Underseøgelsesrækkerne ikke saa store, som enskeligt kunde være for at faa Middelværdier af absolut Gyl- dighed, men altid store nok til med Hensyntagen til Methoder- nes Nøiagtighed at skaffe et nogenlunde fuldstændigt Billede af Blodlegemeantallet pr. Kub.mm og Hæmoglobinmængden i 100 Kem. Blod hos normale Individer. Dertil kommer for de under- søgte Dyrs Vedkommende, at det er de samme, som senere er brugte til de forskjellige Forseg, saa der er Udgangspunktet under enhver Omstændighed aldeles sikkert. Forøvrigt tillægger jeg Resultatet af Blodtællingerne, forsaavidt den normale Mængde angaar, kun en relativ Værd og nærmest tjenlige til at afgive en Normalmaalestok for Bedømmelsen af senere Resultater. Ned- vendigheden af at skaffe sig en saadan Normalværdi er allerede tidligere fremhævet tilstrækkelig af Laache, saa jeg behøver ikke nærmere at motivere samme. Følgende Tabel giver en Oversigt over de udførte Blodtæl- linger og Hæmoglobinbestemmelser hos 50 normale Mennesker 1 'en Alder fra 19—35 Aar og i temmelig forskjellige Livsstillin- ger. Halvparten af de undersøgte Individer var Mænd, Halv- parten Kvinder, saa Tabellen tillige tjener til at vise den Ind- flydelse, som Kjensforskjellen udever. Det bemærkes, at samt- lige Undersøgelser er udførte 3—4 Timer efter et Maaltid for saavidt muligt at annulere dettes Indflydelse. Tabellen er ord- 1 Die Anåmie, Christiania 1883, S. 10, 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 67 net efter de faldende Værdier for Hæmoglobingehalten, saa den omtrentlige Relation mellem denne og Antallet af Blodlegemer ogsaa vil sees deraf. No. ELT EP JR SrHwWpPEDPROEPSPOSANO Tabel No. 1. Mænd. Antal Blodlegemer | Hæmoglobingehalt pr. Kub.mm j Mil- 1 lioner. | 100 Kem. Blod. 5.9528 15.80 5.2833 15.23 5.1960 15.12 5.1920 15.12 5.1886 15.10 5.1255 15.08 5.1248 15.01 5.0892 14.98 5.0388 14.98 5.0036 14.97 5.0000 14.91 4.9988 14.87 4.9808 14.73 4.9572 14.69 4.9363 14.56 4.9362 14.23 4.9263 14.17 4.5538 14.09 4.8450 14.04 4.8396 13.96 4.5362 13.89 4.8356 13.88 4.7959 13.88 4.7873 13.78 4.7552 13.56 4 124.9695 364.02 Å Hå + JAC. G. OTTO. Antal Blodlegemer | Hæmoglobingehalt 68 Tabel No. 1. Kvinder. No. pr. Kub.mm i Mil- lioner. 1.1J. 0. 23 Aar gml. | 4.9966 00 Del 0 GA 4.9824 JO AT DE 4.9362 DE Ger Fe 4.8516 SJ 0 ON 4.8472 6. B Se 4.8360 06 00505 å EE | 4.7983 IE 4.7928 VE GE EE 4.7876 10. Å. GR rue 4.7832 7 EM 4.6974 RR Ore 4.6928 i Oi 4.6482 el 4.5962 ENG er 4.5871. 16 GR, 4.5862 åå. DD GEM 4.4483 BAK AG 4.3880 EE % 4.8378 GO MA AT EG 4.2864 SNK La 4.2570 pek B 30% G+ 4.0370 AE. 19 0] an 3.8873 ME pet 3.7982 25. JA Hm | 3758 — Sum: 114.6177 i 100 Kem. Blod. 14.46 14.83 14.27 13.98 13.91 13.89 13.89 13.82 13.64 19.54 13.36 13.34 18.26 13.19 13.18 18.08 13.07 13.03 12.89 12.88 12.65 12.57 12.07 11.82 11.58 991.65 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 69 Middeltallet af disse Bestemmelser bliver: Hos Mænd: | 4.998780 Blodlegemer pr. Kub.nmm. 14.57 Gr: Hæmoglobin pr. 100 Kem. Blod. Hos Kvinder: 4.584708 Blodlegemer pr. Kub.mm. 13.27 Gr. Hæmoglobin pr. 100 Kem. Blod. Som bekjendt antages Blodlegemernes Antal pr. Kub.mm hos Mænd til 5.000000, hos Kvinder til 4.500000, Tal, der afviger meget lidet fra de ovenfor fundne Middelværdier. Hvad Hæmoglobingehalten angaar, findes der, som sagt, mangfoldige Angivelser, der alle stemmer overens i, at Mandens Blod er rigere paa Hæmoglobin (og indeholder et større Antal Blodlegemer) end Kvindens; ogsaa dermed stemmer mine Re- sultater godt. Af en stor Del Jernbestemmelser i Blodet, udførte at Denis, Becquerel og Rodier,? Pelouse?* Nasse* C. Schmidt,> F. Simon* og andre, har Preyer" paa den (S. 18) omtalte Maade beregnet Blodets Hæmoglobingehalt i Gr. pr. 100 Gr. Blod og fundet: Min. Max. Middel. for normale Mænd: 12.09 15.07 13.58 for normale Kvinder: 11.57 13.69 19.63 , Hvilke Feil der klæber ved Hæmoglobinbestemmelser af Jerngehalten har jeg tidligere (S. 7) vist; men Bestemmelserne er her saa talrige, at disse visselig for en stor Del er udjevnede. Quincke> har ved Hjelp af Preyer's spektralanalytiske Me- thode fundet i Gjennemsnit 14.0—14.6 Gr. Hæmoglobin pr. 100 Gr. Blod hos to normale og velnærede Kvinder, hvilket efter det foregaaende synes noget heit og vist heller ikke som Normaltal 1 Denis, Recherches experimentales sur le sang etc., Paris 1830. 2 Becquerel & Rodier, Recherches sur la composition du sang etc., Paris 1844, S. 23—27. 3 Pelouse Compt. rend, LV, 1855, S. 880. Nasse i Wagners Handwörterbuch der Physiologie, Braunschweig, 1847, I, S. 138. 5 OC. Schmidt, Beitråge zur Characteristik der epid. Cholera, Leipzig u, Mitau 1850, S 29—34. 6 Archives de Pharmacie, XVIII, 1839, S. 35. Preyer, Die Blutkrystalle, Jena 1871. Arch, f. pathol. Anat, etc. LIV, 1874, S. 537. sa ov 3 70 JAC. G. OTTO. [No. 11. betragtet har synderlig Værdi; thi Ernæringsforholdene og til- fældige Omstændigheder spiller her en altfor stor Rolle, til at man af Undersegelser af kun to Individer tør slutte sig til det almindelige Forhold. Mine egne Resultater lader sig ikke sammenligne med de ovenfor omtalte uden Kjendskab til Blodets sp. V. Antages denne hos Mænd til 1.058, hos Kvinder til 1.054 (Middeltal af Bestem- melser af Davy, Nasse, Becquerel & Rodier, C. Schmidt og Quincke), og omregnes de for 100 kem. Blod erholdte Tal derefter, faaes: for Mænd: 13.77 Gr. Hæmoglobin pr. 100 Gr. Blod for Kvinder: 12.59 , — Ks altsaa Tal, der stemmer ganske godt med de ovenfor citerede, direkte af Jerngehalten fundne Procentværdier. Det vilde imid- lertid være af stor Interesse, om ogsaa Wiskemann's) og Leichten- sterm's*” Resultater lod sig omregne i absolute Tal. Disse har nemlig ved Hjelp af Vierordt's spektrofotometriske Methode be- stemt Hæmoglobingehalten hos en Række normale Individer; men kun relativt ved Hjelp af den dermed proportionale Fxtinktions- koefficient i Spektralregionen D 54 E — D 87 E for det 100 Gange fortyndede Blod. Hvis nu den spektrofotometriske Kon- stant i denne Region (A) var bekjendt, kunde disse relative Vær- dier let omregnes i absolute (Gr. pr. 100 Kem. Blod) efter den let forstaaelige Formel H = 4. £. 10000 hvor E er Extinktionskoefficienten, A Konstanten og H Hæmo- globinmængden i 100 kem. Blod. En saadan Bestemmelse af den spektrofotometriske Konstant i nævnte Region har jeg ud- ført og fundet den = 0.001058, saa intet længere staar i Veien for Beregningen. Wiskemann fandt i Gjennemsnit Extinktions- koefficienten hos sunde yngre Mænd = 1.161, hos Kvinder imel- lem 20 og 30 Aar = 0.965, Leichtenstern hos Mænd 1.338, hos Kvinder 1.238 (begge Værdier er Middeltallet af resp. 61 og 50 Bestemmelser hos Individer fra 11—50 Aar). Omregnes dette i I Zeitschr. f. Biologie, 1876, Bd. XII, S. 384. 2 Leichtenstern, Untersuchungen uber den Hæmoglobingehalt des Blutes im gesunden und kranken Zustanden, Leipzig 1878, 8. 29 og 38. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 71 absolute Værdier efter ovenstaaende Ligningz ved Hjelp af den af mig bestemte spektrofotometriske Konstant, faaes: Wiskemann. Leichtenstern. hos Mænd: 12.28 14.16) Gr. Hæmoglobiu i 100 Kem. hos Kvinder: 10.20 13.10 Blod. Wiskemann's Tal repræsenterer sikkerlig Minimalværdier:; hans Undersegelser er heller ikke mange, og han deler med Leich- tenstern den Feil kun at have undersegt i en Spektralregion, saa han ingen Kontrol har havt paa Resultatet. Han angiver imid- lertid selv, at han ogsaa i nogle Tilfælde undersegte i en anden Spektralregion; men at de saaledes erholdte Resultater viser store Afvigelser fra de øvrige, og dette er, efter hvad jeg før har fremstillet, Bevis nok for, at der i hans Forseg har gjort sig Feilkilder gjeldende. Hvad Leichtenstern's Værdier angaar, stem- mer de, som det vil sees, ganske godt med mine. Vistnok lider de som sagt af samme Mangel som Wiskemanmn's, forsaavidt som Leichtenstern ogsaa kun har undersøgt i en Spektralregion; men dels har han taget alle mulige Forsigtighedsregler ellers, dels er Tallene Middelresultaterne af et saa stort Antal Forseg, at de enkelte Feil kan være udjevnede, og endelig viser hans Sand- synlighedsberegninger, at han paa det spektrofotometriske Gebet er en meget øvet lagttager, saa der er al Grund til at antage hans Resultater for i det væsentlige rigtige. Med Hensyn til det Spørgsmaal, der altid viser sig, hvor man samtidig udfører Hæmoglobinbestemmelser og Blodtællinger, om Hæmoglobingehalten er proportional med Blodlegemernes An- tal, viser Tabellen S. 67—68, at en saadan Proportionalitet tem- melig tilnærmelsesvis har existeret i alle Forsøg. Jeg betragter imidlertid foreløbig mit Materiale som altfor lidet til at afgjøre dette Spørgsmaal med større Bestemthed og Sikkerhed, end dette allerede er skeet,) og skal derfor ikke her nærmere gaa ind paa samme. Imidlertid vil jeg dog for Middelresultaternes Vedkom- mende ikke undlade at gjøre opmærksom paa den store Overens- 1 kfr. Worm-Miiller, Arch. f. Mathem, og Naturvidensk. Bd. 1, 1876, S. 141—1473 og S. Laache, 1. c. 8. 14. 72 JAC. G. OTTO- [No. 11. stemmelse, der hersker i Forholdet mellem Blodlegemernes Antal og Hæmoglobinmængden, kfr: 4.998750: 4.584708 = 1.090 12.27 — 1.0908 uagtet jeg paa ingen Maade deraf ter drage bestemte Slutnin- ger i sin Almindelighed. Af voxne Hunde har jeg i det hele undersegt 17. Dette afgiver vel ikke nogen særdeles stor Forsegsrække; men paa Grund af Vanskeligheden ved at forskaffe sig Forsegsdyr i større Mængde har jeg maattet indskrænke mig til dette Antal. Paa- lidelige Opgaver over de undersøgte Hundes Alder har det ikke været mig muligt at erholde; flere af dem var meget kraftige Dyr, andre magre og slet ernærede, saa de vundne Resultater viser temmelig store Afvigelser. Blodtællingerne og Hæmoglo- binbestemmelserne er foretagne med Blod fra Lysken; men des- uden har jeg ogsaa i de fleste Fald (14, se senere S. 76—77) bestemt Oxyhæmoglobin- og Hæmoglobinmængden særskilt i Ar- teria og Vena cruralis, saa Forskjellen med Hensyn til arterielt og venest Blod ogsaa er bleven undersegt. Omstaaende Tabel indeholder Resultatet af Blodtællingerne og Farvestofbestemmelserne i Lyskeblodet; Anordningen er den samme som i Tabel No. 1, S. 67—68. Tallene varierer altfor meget til at beregne Middeltallet saa- vel for Blodlegemeantallets som for Hæmoglobingehaltens Ved- kommende. Forøevrigt stemmer de ganske godt med tidligere Resultater. — Vierordt* fandt saaledes hos to Hunde efter sin Methode resp. 4.231000 og 4.662000, Stölzing* ved Hjelp af Wel- ckers Methode 4.092000—35.644000, Worm-Miller3 efter Malas- sez's 4.719000—9.638000 og Buntzen* efter Hayem's 4.630000 — 9.700000. Hvad Hæmoglobingehalten hos Hunde angaar, fandt 1 Arch, f. physiol. Heilkunde, XIII, S. 259. Stölzing Ueber die Zåhlung der Blutkørperchen, Marburg 1856 (cit. eft. Hermann's Handb. d. Physiologie, 1881, Bd. 4, S. 27). Worm-Miiller, Transfusion und Plethora, Christiania 1875, Buntzen, Om Ernæringens og Blodtabets Indflydelse paa Blodet, Kjøbenhavn 1878, ro == 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 73 Tabel No. 2. Hanhunde. Antal Blodlegemer 4 fol; Q -— No. |pr. Kub.mm i Mil-| TS ONNEe Anm. | halt i 100 Kem. lioner. | | g. | 8.9772 | 15.98 Ualmindelig kraftig. og | 7.8663 | 15.36 fed Jagthund. 3. 7.1312 15.08 'velnæret Fuglehund. 4. 6.4442 14.86 alm. all 6.3380 14.62 do. 6. 6.2576 14.53 kraftig Pudel. TB 5.8674 14.00 mager do. 8. 5.8573 13.87 do. 9. 5.1315 13.51 liden Mops. 10. 4.7561 13.06 mager Gaardshund. Ik 4.6378 12.81 do. 12 4.1199 12.27 do. Tisper. Antal Blodlegemer H fobi No. | pr. Kub.mm. i Mil- | "08 OOINge- Anm. lioner. Ek 7.1442 LE 6.1690 d. 6.1080 4. Bund il FÅ 4.0393 - halt i 10 Kem. 14.98 14.21 14.11 13.44 12.06 kraftig Gaardshund. do. liden Jagthund. fed Pudel. mager Harehund. Subbotin) og Preyer* efter den sidstes Methode 9.7—18.8 9, Hoppe-Seyler3 derimod i et stort Antal Bestemmelser efter sin 12—145 Gr. Hæmoglobin pr. 100 Kem. Blod. Preyer's og Sub- 1 Zeitschr. f. Biologie, Bd. VII, 1871, S. 185. 2 Preyer, Die Blutkrystalle, Jena 1871, S. 126—128. 3 Hoppe-Seyler, HE et Bite, Berlin 1877—80, S. 450. 74 JAC. G. OTTO. [No. 11. botin's Tal synes noget lave, Hoppe-Seyler's derimod stemmer godt med mine, og det samme er Tilfældet med nogle Bestem- melser af Hifner,) naar de omregnes efter de senere noeiagtigere bestemte Absorptionskonstanter. Som det af Tabel No. 2 vil sees, findes ogsaa her i sin Al- mindelighed lavere Værdier for saavel Hæmoglobingehalten som Antallet af Blodlegemer hos Tisper, end hos Hanhunde, hvilket som bekjendt ogsaa stemmer med tidligere Erfaringer fra Un- dersøgelser paa Hunde. Alt, hvad der før er sagt, refererer sig for Hundes Vedkom- mende til Blod fra Lysken, erholdt ved et lidet Stik med en Lancet, altsaa til Kapillærblod, og giver saaledes ikke Oplys- ning om Blodets Forhold i de større Aarestammer. Da jeg i det følgende imidlertid ogsaa har beskjæftiget mig med Blodets Gehalt paa Surstof, Oxyhæmoglobin og Hæmoglobin særskilt, var det nødvendigt at orientere sig med Hensyn til disse Forhold under normale Omstændigheder, saa meget mere som der i Lite- raturen kun foreligger sparsomme Oplysninger derover. Hvad Blodets Surstofgehalt angaar, har denne vistnok været Gjenstand for talrige Undersøgelser, men disse er saa godt som samtlige foretagne ved Udpumpning, saa de er mindre brugbare for mine Forsøg allerede af den Grund, at man ved Udpumpningen ikke alene erholder Oxyhæmoglobinets løstbundne Surstof, men ogsaa det fysikalsk absorberede, medens mine Forseg kun giver det første. Vistnok kan ved Hjelp af de bekjendte Absorptions- koefficienter dette ogsaa beregnes af Udpumpningsforsøgene; men bortseet fra det dermed forbundne Besvær, turde man alligevel ikke paa Forhaand være berettiget til deraf at drage nogen Slutning i mine Fald, dels paa Grund af den stærkt fremtræ- dende individuelle Forskjellighed, dels paa Grund af de forskjel- lige Methoder. Blodets Gehalt paa Oxyhæmoglobin og Hæmo- globin har, saa vidt mig bekjendt, kun en eneste Gang tidligere været Gjenstand for nogle, udtrykkelig som forelebige betegnede, Undersøgelser af Hifner,* og de almindelige Angivelser herover 1 Zeitschr. f. physiol. Chemie, 19878, Bd. 2, 8. 1—19. 2 1 c. 8. 18-16. 1886.| BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 15 har i Regelen indskrænket sig til, at arterielt Blod kun (eller saagodtsom kun) indeholder Oxyhæmoglobin, venest baade Oxy- hæmoglobin og reduceret Hæmoglobin i vexlende Mængder. Af de tidligere fundne Surstofmængder for arterielt og venest Blod kan nu vistnok i mange Tilfælde (hvis der samtidig har fundet en Bestemmelse af Blodets Hæmoglobingehalt Sted), naar Hæmo- globinets bekjendte Mætningskapacitet for Surstof lægges til Grund, Gehalten paa Oxyhæmoglobin og Hæmoglobin beregnes, men dels er den samlede Hæmoglobinmængde i disse Forseg ikke neiag- tig nok bestemt, dels lægger som sagt det fysikalsk absorberede Surstof Hindringer i Veien. Jeg skal derfor i det følgende meddele Resultaterne af Oxy- hæmoglobin- og Hæmoglobinbestemmelserne hos 14 Hunde i ven- stre Arteria og vena cruralis. Vistnok erkjender jeg tilfulde Ønskeligheden af saadanne Undersøgelser ogsaa for andre Kar- regioners Vedkommende; men da Dyrene tillige skulde anvendes til de senere Forseg, turde jeg ikke udsætte dem for saa store Indgreb, som vilde udfordres hertil. Med Hensyn til Udførelsen henvises til S. 55. Resultaterne følger paa omstaaende Side, idet det bemærkes, at Forsøgsdyrene er de samme som før, saa alle Nummere korresponderer med de tilsvarende i Tabel No. 2. S.73. Blodtællingerne er udførte i den første Blodsdraabe fra Arterien, resp. Venen. Af disse Tabeller fremgaar flere Kjendsgjerninger. For det første viser Forsøgene tydelig, at det arterielle Blod aldrig er fuldstændig mættet med Surstof, men bestandig inde- holder ca. 1 reduceret Hæmoglobin. I saa Henseende har der 1 efterstaaende Forsegsrække hersket en mærkelig Konstants, der næsten ser ud som en Lov, idet Gehalten paa reduceret Hæ- moglobin bestandig har været meget nær 1, uanseet den samlede Farvestofgehalt i Arterien, der her har varieret mellem 12.587 og 15.341 Gr. pr. 100 Kem. Blod. Kontrolforsøgene viser til- fulde, at dette ikke skyldes en Forsegsfeil; thi Gehalten paa Oxyhæmoglobin stemmer, som det vil sees, bestandig særdeles godt med Summen af de fundne Mængder Oxyhæmoglobin og reduceret Hæmoglobin i det uden Lufttilgang undersegte Blod. 76 JAC. G. OTTO. [No. 11. - Tabel Han- Art. crur. sin. og 1 Gehalt paa re-| Samlet Gehalt ek AY Te EG duceret Hæmo-| paa Oxyhæmo- | Kontrol- ro på eiet lobin i 100 |globin og red forsø ge pr 100Kem.Blod. ST i 8 å Br Kub.mm, Kem. Blod. Hæmoglobin. 1, 14.184 1.101 15.285 15.341 8.4869 2. 13.924 1.044 14.968 15.101 7.2070 3 13.513 1.118 14.631 14.744 6.4169 i 13.471 1.096 14.567 14.622 6.2389 B. 13.821 1.081 14.402 14.465 6.3342 6. 13.134 1.106 14.240 14.286 6.1881 7 12.384 1.186 18.570 13.621 5.2178 8 12.087 1.132 13.219 13.276 4.9362 9: 11.678 1.120 12.793 12.888 4.4818 OL 9) 148 1.104 | ss] se Tabel Tis- Art. crur. sin. Gehalt paa re- | Samlet Gehalt Oxyhæmoglo- Antal Blod- i . |duceret Hæmo-|paa Oxyhæmo- | Kontrol- No. | bingehalt i 1obe sund. 5 G legemer pr. 100Kem.Blod.| ** MS DN Kub.mm, Kem. Blod. Hæmoglobin. 1. 13.641 1.078 14.719 14.804 6.4031 2. 12.512 1.087 13.599 13.986 5.7725 3. 12.084 1.013 13.147 13.213 4.5824 4. | 10.676 | 1.014 11.690 | 11.724 | 3.7578 1886.) BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. UT No. 8. hunde. Ven. crur. sin. i de Gehalt paa re-| Samlet Gehalt Jade : Re Ke NA duceret Hæmo-|paa Oxyhæmo-| Kontrol- ep No. EG globin i 100 |globin og red, forsøg. EA 100Kem.Blod. ; Kub.mm, Kem. Blod. Hæmoglobin. å | 10.216 6.214 16.430 16.512 9.4183 2. | 9.876 | 6.086 15.962 | 16.023 | 8.7316 Syv 9105 6.805 15.410 15.500 7.5030 Aa 9.207 6.103 15.820 15.408 7.6728 B. 8.765 6.823 15.088 15.182 1463 6 8.684 6.421 15.105 15.194 7.0832 7 8.994 5.902 14.296 14.414 6.1773 8. 8.824 5.097 13.921 14.020 5.6875 % 8.934 4.457 138.391 13.421 5.0360 10. 8.765 4.714 138.479 18.522 5.0720 No. 4 per Ven. crur. sin. Gehalt paa re-| Samlet Gehalt Oxyhæmoglo- Antal Blod- ; . |duceret Hæmo-|paa Oxyhæmo-| Kontrol- No. | bingehalt i REE p Ek yl legemer pr. 100Kem.Blod, globin i globin og . Orsøg. unndr | Kem. Blod, | Hæmoglobin. 1. 9.184 6.247 15.431 15.527 7.4983 De 8.942 5.683 14.625 14.716 6.5764 3. S.769 5.106 13.875 13.948 5.7799 4. 8.443 3.924 12.867 12.413 4.2182 78 JAC. G. OTTO. [No. 11. Med Hensyn til det Spørgsmaal, om arterielt Blod er fuldstændig mættet med Surstof eller ikke, har der gjort sig forskjellige Me- ninger gjeldende. Hoppe-Seyler? og Herter* holder saaledes for, at der i arterielt Blod kun findes Oxyhæmoglobin, medens Hiif- ner? og Pjfliiger+ er af den modsatte Anskuelse, hvilket altsaa stemmer med mine Resultater. Grehant> har endog fundet en langt mindre Oxyhæmoglobingehalt i arterielt Blod end jeg; men dette beror efter Zuntz% paa forhindret Respiration. Hvorledes dette end er, tør man vel nu betragte Spørgsmaalet som defini- tivt afgjort derhen, at arterielt Blod ikke er fuldt mættet med Surstof, altsaa indeholder en liden Mængde reduceret Hæ- moglobin; om derimod Gehalten paa reduceret Hæmoglobin virke- lig i Gjennemsnit viser en saa stor Konstants som den af mig ovenfor fundne, tør jeg efter den forholdsvis lille Forsegsrække ikke bestemt afgjøre, men medgives maa det, at Overensstem- melsen i alle Fald her er slaaende. Selv om man imidlertid til- lægger de erholdte Tal absolut Beviskraft, kan de dog ikke gje- res gjeldende for andre Kar end Cruralkarrene og har saaledes intet at sige for Forholdet i sin Almindelighed. Af Tabellen sees endvidere, at der existerer en temmelig betydelig Forskjel saavel hvad Antallet af Blodle- gemer, som hvad den samlede Farvestofgehalt angaar, mellem arterielt og venøst Blod i de undersøgte Kar- regioner. Differentsen mellem de første gaar lige op til1.000000 pr. Kub.mm og mellem den sidste til 1%. Allerede Hering," Simon* og Nasse” har fundet Arterieblodet rigere paa Vand end Veneblodet, medens Le Camu?" og Letellier" kom til det mod- 1 Physiologische Chemie, Berlin 1877—81, S.465 og Zeitschr. f. physiol. Chemie, Bd. 3, 1879, S. 105. | 2 Zeitschr. f. physiol. Chemie, Bd. 3, 1879, S. 98. Sammesteds, Bd. 3, S. 1 o. f. Arch. f. d. ges. Physiologie, Bd. 1, 1868, S. 69. 5 Compt. rend. LXXX, S. 495. 6 Hermann's Handbuch der Physiologie, Bd. 4, 2. Th., 1881, S. 56. 7 Hering, Physiologie fir Thierårzte, Stuttgart 1832, S. 132. 8 Journ. f. pract. Chemie, XXIT, 1841, S. 118. 9 Nasse, Das Blut, Marburg 18..,8. 326 o. f. 10 Etudes chemique sur le sang humain, Paris 1837, S. 730. 11 Sammesteds, S. 73 o. f. st mo DD 3 - 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 79 satte Resultat, uagtet de har fundet det venese Blods sp. V. høiere end det arterielles. Heidenhain) fandt ved Sammenlig- ning af Farvekraften efter Welcker's Methode en større Farve- stofgehalt hos det venese end hos det arterielle Blod, og i den nyere Tid er dette for Hæmoglobingehaltens Vedkommende be- kræftet i nogle forelebige Forseg af Hiifner,* for Blodlegemean- tallet af Malassez.> Forklaringen hertil maa rimeligvis søges i, at en Del af det Vand, som gjennem Arterierne føres til de en- kelte Organer, ikke forlader disse gjennem Venerne, men gjen- nem Lymfekarrene eller ad andre Veie, eller at der i Kapillæ- rerne sker en rigelig Transsudation. Hermed stemmer ogsaa Malassez's lagttagelser, at Blodets Rigdom paa Blodlegemer i de forskjellige Afsnit af det arterielle System er konstant, me- dens de enkelte Vener i saa Henseende viser store Forskjellig- heder; i de større Venestammer i Nærheden af Hjertet, hvor Lymfen igjen stremmer ind i Veneblodet og gjer dette vandri- gere, maa følgelig den hele Forskjel mellem arterielt og venest Blod udjevnes, hvis den nævnte Forudsætning er rigtig. I et- hvert Fald viser ovenstaaende til Evidens en udpræget Mer- gehalt paa Blodfarvestof og Blodlegemer i Cruralvene- ligeoverfor Cruralarterieblodet; men at en saadan ogsaa existerer for andre Karregioners Vedkommende, fremgaar af de citerede Arbeider, der for Størstedelen refererer sig til Art. carotis og Ven. jugularis; alene Hiifner> har et Experiment med de samme Aarer som jeg og finder en endnu større Differents, idet den samlede Farvestof- sehalt i hans Forseg var: Art. ceruralis 15.29 % Hæmoglobin, Ven. cruralis 16.41 ,, do. altsaa en Differents af 1.12 9. I Forbindelse hermed skal jeg henpege paa, at Zuntz (Fort- schritte der Medicin, Bd. 3, 1885, S. 559) har gjort gjeldende, at 1 Archiv fir physiologisehe Heilkunde, N. F. Bd. 1, 1857, S. 507. 2 Zeitschr. f. physiol. Chemie, Bd. 3, 18 1 : 3 Arch. d. physiologie, I, 2. ser. 1874, S Da Å 4.6. 816. 7 80 JAC. G. OTTO. [No. 11. ovenstaaende Forskjel i Farvestofgehalt og Blodlegemeantal mel- lem arterielt og venest Blod er altfor stor. Han siger: (1. & S. 559): , Wollte man mit Verf. die enormen von ilm gefundenen Differenzen als normal betrachten und so deuten, dann miisste man annehmen, dass bei jedem Umlauf das Blut etwa 1/;9 seiner Fliissigkeit an die Lymphbahnen abgebe, d. h. dass bei einem Hunde von 18 Kilo Gewicht etwa in 3 Minuten (Zeit von 10 Blutumlåufen) 1 Kilo Lymphe durch die grossen Lymphståmme ströme. Da der vielfach am ductus thoracicus gemessene Lymph- strom nicht 1/;00 dieses Werthes gleichkommt, muss in Otto's Methode ein fundamentaler Fehler liegen und dieser diirfte darin bestehen, dass er an demselben Schenkel die Arteria und Vena eruralis abbindet und so eine Stagnation des Blutes in den Wur- zeln der Cruralvene erzeugt, welche durch abnorme Transudation dieses Blut eindickt, ein Vorgang, der entschieden pathologischer Natur ist und keine Riickschlisse auf das Geschehen bei nor- malen Kreislauf gestattet; will man normales Arterien- und Ve- nenblut vergleichen, so miisste man je einen kleinen Seitenast der betreffenden Gefåsse zum Finbinden der Caniilen benutzen. ohne die Cireulation in den Hauptståmmen fiir einen Moment zu unterbrechen.* Hertil bemærkes, at Bestemmelser af den Lymfemængde, der i et givet Tidsrum stremmer ud af Ductus thoracicus, ikke kan ansees som et sandt Udtryk for den dannede Kvantitet Lymfe, og dernæst at det slet ikke er sagt, at den udtranssuderede Vædskemasse udelukkende medgaar til Lymfedannelse (resp. gaar bort som Lymfe). Det er dernæst ikke let at forstaa, at Vene- blodet mere end Arterieblodet skulde kunne komme under saa abnorme Forhold ved Anlægningen af Klempincetterne, at en saa abnorm Indrykning kunde finde Sted, da der i begge Tilfælde som meddelt (S. 58) blev sørget for at undgaa Stagnationens Ind- flydelse. For imidlertid direkte at prøve Holdbarheden af Zumtz's Indvending har jeg anstillet nogle Kontrolforsøg paa følgende Maade: 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. S1 Hos en Kanin udpræpareredes Arteria carotis og Vena jugu- laris i en Strækning af 0.5 Cm., uden at der blev anvendt no- gensomhelst Ligatur eller Pincette, saa Blodet ikke paa nogen Maade kom under abnorme Forhold. Dernæst stak jeg ved Hjelp af en fin, spids Naal Hul paa begge Kar, og i den derved frem- piblende Blodsdraabe bestemtes Blodlegemeantallet og Hæmoglo- bingehalten paa sædvanlig Maade. Derefter anlagdes Ligatur, Kanyle og Klempincette, og Bestemmelserne foretoges paa den sædvanlige Maade (kfr. S. 57), idet jeg selvfølgelig kun bestemte den samlede Farvestofgehalt, ikke Gehalten af Oxyhæmoglobin og Hæmoglobin særskilt. Resultaterne af to saadanne Forseg indeholdes i følgende Tabel. Tabel No. 5. | | Antal Bloglege-| 2 & mi|xo= | mer i Millioner Er: ee , FE Z| pr. Kub.mm. 53 2 gr. pr. 100 Kem.| = = = | Art. car. er jug. A Å Art. car. | Ven. jug. 255 Før Under- | 1 | 4.8168 | 4.9141 | 0.0973 [10.20 gr. 11.16 gr. 0.96 bindingen. |9| 5,1172 | 5.2189 | 0.1017 [10.61 ,, |11.62 ,,| 1.01 Å | Efter Under- 1 | 4.7221 | 4.8182 | 0.0961 [10.17 ,, |11.07 ,,| 0.90 bindingen. | 5.1196 | 0.0878 [10.52 ,, [151 , | 0.99 Et Blik paa Tabellen viser, at Differentserne mellem Arte- rie- og Veneblodet, saavel hvad Blodlegemeantallet som hvad Hæmoglobingehalten angaar, er meget nær ligestore før som efter Underbindingen af Karrene. At begge disse Størrelser er en Ubetydelighed mindre efter Underbindingen end før samme, kom- mer selvfølgelig af den ringe Aareladning, der efter Underbin- dingen er nødvendig for at ophæve Virkningerne af Blodets Stagnation. Jeg tror derved tilfulde at have godtgjort, at der ikke klæ- ber de af Zuntz antagne Forsegsfeil ved Methoderne, og at Re- sultaterne derfor kan gjere Fordring paa fuld Nøiagtighed. Mine tidligere (S.73) meddelte Hæmoglobinbestemmelser og Blodtællinger var som sagt udførte med Blod fra Lyskekapil- Vid. Selsk, Forh. 1886, No. 11, 6 82 JAC. G. OTTO. [No. 11. lærerne. Da det kan have sin Interesse at sammenligne de der- ved erholdte Resultater med Middeltallet af de tilsvarende mel- lem Arterie- og Veneblodet, har jeg anstillet en saadan Sam- menligning i følgende Tabel, hvor de to første Rubrikker inde- Tabel No. 6. Hanhunde. Kapillærblod. Arterie- & Veneblod. Antal Blodlege-| H*m08g10- | Antal Blodlege-| H*moglo- bingehalt i bingehalt i mer pr. Kub.mm No. |mer pr. Kub.mm Fr . 100 Kem. PLAN 100 Kem. 1 Millioner. Blod. i Millioner. Blod. Å 8.9772 15.98 8.9526 15071 2 7.8663 15:36 7.9693 15.566 3 oe 15.08 6.9599 15:122 4 6.4442 14.86 6.9559 15.033 7 6.3380 14.62 6.7528 14.798 6 6.2576 1453 6.6357 14.740 8 5.7364 13.87 5.6973 14.018 9 dl 1350 5.3120 13.648 10 4.7861 13.06 4.7589 13.155 11 7.6378 12.81 4.5960 13.055 Tabel No. 7. Tisper. Kapillærblod. Arterie- & Veneblod. Antal Blodlege- MM Antal Blodlege- REN No. |mer pr. Kub.mm ngehalt 1 mer pr. Kub.mm 1ngenalt I Ede OG 100 Kem. på 100 Kem. i Millioner. Blod. i Millioner. Blod. 1 1.1442 14.98 6.9957 15.123 p 6.1690 14.21 6.1769 14.351 4 5b.5971 13.44 5.8400 13.578 5 4.0393 12.06 3.9880 12.069 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 83 holder de direkte fundne Værdier for Kapillærblodet, de to sidste Middeltallet mellem Blodlegemeantallet og den samlede Hæmo- globingehalt i Arterien og Venen hos samme Hund. Sammenstillingen viser, som det vil sees, i de fleste Fald en ganske god Overeusstemmelse, baade hvad Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten angaar, med den Antagelse, at Kapillærblo- det er en Blanding af lige Volumina Arterie- og Veneblod, idet de erholdte Afvigelser for det meste ligger udenfor Methodernes — i alle Fald Blodtællingens — Feilgrænser. Tabel No. 3 og 4, S. 76—77, indeholder de Mængder Oxy- hæmoglobin og reduceret Hæmoglobin, som findes ved Siden af hinanden i Arteria og Vena cruralis. For deraf at finde Sur- stofgehalten i Arterien og Venen har man kun at multiplicere den fundne Oxyhæmoglobinkvantitet med den af Hiifner? bestemte Surstofmætningskapacitet for Hæmoglobin, 1.202. Denne Bereg- ning er udført i følgende Tabel, der altsaa indeholder Gehalten af Surstof i Volumprocent reduceret til 09 C. og 1m Tryk for Art. og Ven. crural. hos ovennævnte Hunde tilligemed Diffe- rentsen mellem Surstofgehalten i Arterien og Venen. Tabel No. 8. Hanhunde. No. Art. crur. Ven. crur. Differents. 1 17.049 Kcm. | 13.482 Kem. 3.567 Kcm. DN 16.787 — 11.871 — 4.566 — 3 16.243 — 10.944 — 5.299 — 4 16.192 —- 11.079 — 5.118 — 5 16.012 — 10.536 — 5.476 — 6 15.787 — 10.488 — 5.049 — 8 14586 — 10.818 — 4.078 — 9 14599 — 10:607 22 3.999 4 10 14.081 — 10:39 += 9.292 — 11 18.735 — 10.586 — ag 1 Journ. f. praet. Chem. B, 22, 1880, S. 383, N. F. 6%* 84 JAC. G. OTTO. Nosa: Tabel No. 9. Tisper. No. Art. crur. Ven. crur. Differents. 1 16.396 Kem. 11.039 Kem. 5.257 Kcm. 2 15.400 — 10.748 — 4.652 — 4 14.525 — 10.540 — 3.985 — 5 12.833 | — 10.109: 1—= 2.724 — Som det var at forudse, varierer de erholdte Surstofkvanti- teter i ovenstaaende Forseg saa betydeligt, at noget Middeltal deraf ikke kan beregnes. Tallene viser forøvrigt ingen afvigende Forhold fra tidligere bekjendte Fakta, saa en nærmere Diskus- sion af Resultaterne er overflødig. Kun ved et Punkt skal jeg opholde mig noget, fordi der saavidt mig bekjendt ingen Angi- velser foreligger derover. Det fremgaar nemlig af Tabellerne, at medens der ingen synderlig Forskjell er i Surstof- gehalten i det venøse Blod hos mandlige og kvinde- lige Individer, er det arterielle Blod hos Hanhunde konstant rigere paa Surstof end hos Tisper. Dette sidste kunde man forresten med temmelig Sikkerhed slutte af den samlede Farvestofgehalt, fordi denne i det arterielle Blod næsten udelukkende udgjøres af Oxyhæmoglobin, og da den sam- lede Farvestofgehalt i Arterierne er større hos Hanhunde end hos Tisper, maa selvfølgelig det samme være Tilfældet med Surstofgehalten. For det venøse Blod kan et saadant Ræsonne- ment ikke uden videre gjøres gjeldende; thi vistnok er ogsaa her den samlede Farvestofgehalt større hos mandelige end hos kvindelige Individer; men da en stor Del af denne er tilstede som reduceret Hæmoglobin, kan som sagt intet paa Forhaand sluttes angaaende Surstofgehalten. Imidlertid tor jeg selvfølge- lig ikke efter kun 4 Forseøg med Tisper give denne Iagttagelse 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 85 nogen almindelig Gyldighed, men vil dog ikke undlade at gjøre opmærksom derpaa som et Holdepunkt for senere Undersøgelser. Det staar nu tilbage at meddele Resultaterne af mine For- søg over Kaninblodet. Jeg har i det hele undersøgt Blodets Hæmoglobingehalt og Blodlegemeantal hos 20 Kaniner; derimod har jeg ikke kunnet anstille nogen Undersegelse over Surstof- gehalten her, fordi de nødvendige Data (Kaninblodhæmoglobinets Mætningskapacitet for Surstof) mangler. Ligesaalidt som ved Hundene har jeg kunnet skaffe paalidelige Oplysninger om de anvendte Kaniners Alder etc., men desuden kommer her en an- den Ting i Betragtning, der gjør, at Resultaterne for det nor- male Kaninblods Vedkommende som Middelværdier betragtet maaske bliver noget mindre sikre end de foregaaende. Jeg har nemlig for Størstedelen været nødt til at opbevare Forsegsdyrene i en fugtig Kjelder, der synes at have havt en skadelig Indfly- delse paa deres Sundhed. Flere viste saaledes en temmelig ud- præget Anæmi og var meget svagelige, saa de ofte gik til Grunde ved en forholdsvis liden Aareladning, og blandt de øv- rige herskede en temmelig stor Dedelighed uden nærmere paa- viselig Aarsag. Det følger af sig selv, at jeg har udeladt de med saadanne Dyr anstillede Forsog af Rækken over Blodets Forhold hos normale Individer; men da de fleste af de under- søgte Kaniner havde levet under ganske samme Forhold, har jeg ikke villet undlade at gjøre opmærksom paa dette. Medens hos Hunde det hensigtsmæssigste Sted til at tage Blodet fra er Lysken, er dette hos Kaniner Indsiden af Øret, og de følgende Hæmoglobinbestemmelser og Blodlegemetællinger er derfor udførte med Blod fra dette, erholdt ved et lidet Indstik med en Lancet. Omstaaende Tabel indeholder Antallet af Blodlegemer pr. Kub.mm og Hæmoglobingehalten i 100 Kem. Blod hos 20 tilsyneladende fuldstændig normale og godt ernærede Kaniner, der hovedsagelig blev fodrede med Kaal og Melgred. Ligesom før har jeg under- søgt saavel mandlige som kvindelige Individer (10 af hvert Kjøn), saa en eventuel Forskjel i Hæmoglobingehalten og Blodlegeme- 86 JAC. G. OTTO. Ne TAL antallet hos de to forskjellige Kjen vil vise sig i Sammenlig- ningen. - Tabel No. 10. Hankaniner. Hunkaniner. Antal Blodlege-| H*10810- | Antal Blodlege-| Hæmoglo- No. | mer pr. Kub.mm peetalt I mer pr. Kub.mm MS ere 100 Kem. ERR 100 Kem. 1 Millioner. Blod. i Millioner. Blod. 1 5.2168 10.76 4.1896 9.41 2 5.1889 10.58 3.9857 9.26 3 4.8881 10.27 | 3.9480 927 4 4.8360 10.22 3.8392 9.18 D 4.7895 10.16 3.6668 9.01 6 4.7560 10.08 3.4562 8.76 7 4.5673 9.87 9.4369 8.685 S 4.4550 60 18 3.2860 8.26 9 4.8408 9.51 3.1930 8.03 10 4.1864 9.43 3 1000 7.89 Resultaterne af Blodtællingerne og Hæmoglobinbestemmel- serne hos Kaniner staar, som det vil sees, i den bedste. Over- ensstemmelse med de tidligere Forsøg paa Hunde og Mennesker, forsaavidt som der ogsaa her existerer en saa udpræget Forskjel mellem saavel Blodlegemeantallet som Hæmoglobingehalten hos mandlige og kvindelige Individer, at den hverken kan bero paa Forsøogsfeil eller Tilfældigheder. Dette synes altsaa at være en for Pattedyrene alment gjeldende Lov, hvorfra der saavidt mig bekjendt ikke er paavist Afvigelser, og den har forsaavidt stor Betydning, som det ved Undersøgelser af Blodet under abnorme Forhold er nødvendigt at tage det tilbørlige Hensyn dertil. Kaninblodet er, hvad Antallet af Blodlegemer angaar, tid- ligere undersøgt af Vierordt,! Stölzing,* Malassez> og Worm- I Arch. f. pbysiol. Heilkunde XIII, 1854, 8. 1850. ? Stölzing. VUeber die Zåhlung der Blutkörperchen, Marburg 1850. 3 Arch, de physiologie, I 2. ser, 1974 S, 32 og IV ser., 1877, 8. 634. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. ST Miiller.* Den første fandt fra 2.753000 til 6.031000 Blodlege- mer pr. Kub.mm, Siölzing i Gjennemsnit 4.866000 og Worm- Miiller hos 2 undersøgte Individer 6.050000 og 6.803500, uden at der hos nogen af disse er lagt nogen Vægt paa Forskjellen mellem Han- og Hunkaniner; Malassez derimod angiver for mandlige Kaniner 4.800000—4.540000 og for kvindelige 4.160000 Blodlege- mer pr. Kub.mm, og hans og Worm-Miiller's Værdier er vistnok de rigtigste, da begge har arbeidet efter Malasse”s Methode, Vierordt derimod efter sin ældste og Stölzing efter Welcker's. Ikke destomindre stemmer deres Resultater ganske godt med mine, idet saavel mine Maximal- som Minimalværdier ligger in- denfor de af Vierordt fundne Grænser og heller ikke afviger sær- deles meget fra de øevriges, naar undtages Worm-Miiller's, der maa ansees som ualmindelig høie for Kaniner. Af alle de øv- riges, ligeledes bortseet fra Worm-Miiller's to Forseg, saavelsom af mine Tællinger fremgaar, at Kaninblodet er noget fattigere paa Blodlegemer end Hundeblod, hvilket ogsaa stemmer med Malassez's Erfaring, at Gnavernes Blod indeholder færre Blod- legemer end Kjødædernes. Af ældre Arbeider over Kaninblodets Hæmoglobingehalt foreligger saavidt mig bekjendt kun Undersøegelser af Subbotim,? der fandt 7.10—9.50 Gr. Hæmoglobin paa 100 Gr. Blod, hvilket staar temmelig nær mine Resultater, naar Hensyn tages til, at disse refererer sig til 100 Kcm., ikke 100 Gr. Blod. Af disse saavelsom af mine før meddelte Forsegsrækker sy- nes det at fremgaa, at saavel Antallet af Blodlegemer som Hæmoglobingehalten er underkastet mindre Variationer hos nor- male Mennesker end hos Kaniner og Hunde, et Resultat, hvor- til ogsaa andre Forskere er kommen. Om nu Sagen i sin Al- mindelighed virkelig forholder sig saa, er imidlertid vanskeligt at afgjøre; thi medens det hos Mennesket er temmelig let at bedømme, om Vedkommende er normal eller ikke, er en saadan Kontrol hos Dyr saagodtsom umulig, hvortil for de sidstes Ved- 1 Worm-Miiller. Transfusion und Plethora, Christiania 1875, S. 39. 2 Zeitschr, f. Biologie, Bd. VII, 1871, 8. 185. 88 JAC. G. OTTO. [No. 11. kommende ogsaa ofte kommer den høist forskjellige FErnærings- tilstand, hvori Forsøgsdyrene kan befinde sig. b. Om Blodets normale Sukkergehalt. Over Blodets normale Sukkergehalt foreligger en hel Del Bestemmelser, hvoraf imidlertid neppe nogen er vanske fri for Misligheder. Sukkeret er i disse Undersøgelser dels bestemt ved Titrering med Fehling's Vædske, dels ved Ophedning af det fra Æggehvide befriede Blod med en alkalisk Kobberoxydoplesning, Oxydation af det frafiltrerede Kobberoxydulbundfald med Salpe- tersyre og Bestemmelse af dets Kobbergehalt paa galvanisk Vei og dels endelig i den nyere Tid (v. Mering, Bleile) ved Titre- ring med Sachse's Vædske. Forsaavidt er der intet at indvende mod Methoden, men ingen af de tidligere Forskere paa dette Gebet har taget det nødvendige Hensyn til den mulige Tilstede- værelse af andre reducerende Stoffe i Blodet end Sukker, uagtet flere endog udtrykkelig angiver Nærværelsen af saadanne, og det i hvert Fald ikke kan ansees som bevist, at Blodet foruden Sukker ingen reducerende Substantser indeholder. Angaaende dette Spergsmaal i sin Almindelighed har der hersket adskillig Uenighed; Hoppe-Seyler! mener (eller mente) saaledes, at redu- cerende Stoffe skulde dannes ved Blodets Forraadnelse, men det maa vel nu, især efter de nyere Undersegelser af P/liiger? og Alex Schmidt? betragtes som godtgjort, at de virkelig, om end maaske i ringe Grad, findes allerede i fuldstændig friskt Blod. Den samme Erfaring har ogsaa Cl. Bernard* gjort, og A/fo- nasiew? og Tshiriew* har derpaa leveret videre Støttepunkter for Bedemmelsen af disse Stoffes Herkomst, idet den forste viste, at kun Blodlegemerne, ikke Serum, i Kvælningsblod for- maar at binde Surstof fast kemisk (saa det ikke kan uddrives I Medicinisch-chemische Untersuchungen, Berlin 1866, S. 133 o. f. ? Centralblatt f. d. med. Wissensch. 1869, S. 321 og 722. 3 Sammesteds 1867, S. 356. 1 Journal de physiologie I, S. 233. 5 Ber, d. sachs. Ges, d. Wissensch. XXIV, 1872, S. 253. 6 Sammesteds XXVI, 1874, S. 116. 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 89 i Vacuum, og den sidste fandt, at Lymfen og Blodserum hos kvalte Dyr var frit for reducerende Substantser, i den Forstand, at de ikke kunde optage Surstof kemisk. Hvorledes nu end dette forholder sig, kan for mit Vedkommende omtrent være ligegyldigt, idet Spergsmaalet kun for mig bliver, om Blodet indeholder saadanne reducerende Stoffe, der kommer i Betragtning ved Sukkerets Bestemmelse efter de al- mindelig brugelige Methoder, og dette er, som jeg siden skal vise, Tilfældet i en ikke ganske ringe Grad. Før jeg imidlertid gaar over til mine egne Undersegelser over Blodets Sukkergehalt og de Stoffe, der indvirker paa Be- stemmelsen af samme, skal jeg forudskikke en kortfattet histo- risk Oversigt over de hidtil udførte Undersøgelser i denne Ret- ning, og derpaa i det følgende for at spare Gjentagelser saavidt muligt henvise til denne. Tiedemann og Gmelin) synes at have været de første, der troede at paavise Sukker i Blodet hos Hunde saavel efter F'o- dring med Kulbydrater som med Kjød, medens Mac Gregor? først har omtalt dets Forekomst i Menneskeblod, rigtignok støttet til en alt andet end sikker Undersegelsesmethode. Thomson? be- kræftede derpaa Tiedemanns og Gmelin's Ilagttagelser og bestemte Sukkergehalten i Hønseblod efter Gjæringsmethoden til 0.087—0.06 %. Omtrent samtidig undersøgte Magendie* og Frerichs>?> Hundeblod paa Sukker med positivt Resultat, den første efter Potetes og Fedtnæring (samt hos Heste efter rigelig Havrefodring, hvorved han ogsaa troede at finde Dextrin), den sidste efter Nydelsen af Potetes og Brød ved Hjelp af Trommer's og Mooreé's Sukkerprøver. Den, der imidlertid har Æren af med fuld Bestemthed at have paavist Sukker i Blodet er, CI. Bernard,* der nogle Aar senere med den sædvanlige Omhygge- I Verdauung nach Versuchen, Heidelberg 1826, Bd. I, S. 184—186. ? London medical Gazette 1877, May. 3 Philosophical Magazine 1845, Vol. 6. 4 Compt. Rend, T. XXIII, S. 187. 5 Wagner's Handwörterbuch der Physiologie, Braunschweig, 1842, Bd. III, S. 808, Anm. 2. 6 Memoires de la societé de biologie Bd. I, 1849, S. 121. 90 JAC. G. OTTO. [No 4 lighed beviste Blodets normale Gehalt paa Sukker og angav dens Uafhængighed af Næringen. Uden at kjende DBernard's Resul- tater fandt UC. Schmidt! i 1850 det samme for Koens, Hundens og Kattens Vedkommende, støttet til Kobberoxydreduktionen og Gjærprøven, og senere har et stort Antal Forskere bekræftet disse lagttagelser. De Reaktioner, til hvilke de ældre Forskere hovedsagelig holdt sig, var den reducerende Virkning af den inddampede alko- holiske Blodextrakts vandige OQplesning paa Metaloxyder ved Kogning med disse i alkalisk Vædske, Brunfarvning ved Ophed- ning med Natronlud, Alkoholgjæring ved Henstand med Gjær og Fremstilling af en Forbindelse af den reducerende Substants med Kali (Sukkerkali). Abeles*” har beriget disse Beviser med Paa- visningen af det reducerende Stofs optiske Aktivitet, idet han fandt, at det dreier Polarisationsplanet til Høire. XKiilz* kon- staterede derpaa, at den i Blodet hos Diabetikere og Fiwald,* at den i normalt Blod indeholdte reducerende Substants er dex- trogyr, uagtet Cantami> var kommen til modsat Resultat, medens v. Mering* bekræftede Kiilz's Iagttagelser, som ogsaa siden har vist sig fuldt rigtige. Paa Grund af disse Forhold antages sæd- vanlig, at det i Blodet normalt forekommende Sukker er Drue- sukker,” uagtet det endelige Bevis for samme, Fremstillingen i Substants af Blodet, mangler. Imidlertid fattedes der heller ikke paa Modstandere mod den Antagelse, at normalt Blod indeholder Characteristik -der epidemisehen Cholera, Dorpat und Mitau 1850, S. 161. Medicinisehe Jahrbiicher, 1875, 3 Heft. Arch. f. exp. Pathologie und Pharmakologie, Bd, VI, 1875, 8. 143. Berliner klinisehe Wochenschrift 1875, No. 51 og 52. Moleschott, Untersuchungen zur Naturlehre, Bd. XI, 1875, S. 443. ; Untersuchungen iiber Diabetes mellitus, Vortrag gehalten in d. 49, Natur- forseherversammlung in Hamburg (cit. eft. Deutsche Zeitschr. f. pract. Me- dicin No, 40). I Forbigaaende bemærkes, at Hofmeister (Zeitschr. f. physiol. Chem., Bd. I, 1877, 8. 101) har fundet Spor af Melkesukker i Blodet hos Kvinder under Laktationsperioden, og at Colin (Traité de physiologie comparée etc, T. II, S. 544) tror at have paavist Rørsukker i Portaareblodet hos Hunde efter Fodring med Rørsukker, OD Bg å e) -3 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 91 Druesukker, og navnlig har Pavy* og Mac. Domnel* bekjæmpet dette. Senere er imidlertid Pavy3 med Gjentagelse af sine For- sog kommen til den Erkjendelse, at han har taget Feil, og at de tidligere Forskeres Resultater var rigtige. Ved kvantitative Bestemmelser fandt han i arterielt Blod 0.0787 % Sukker, me- dens Mac. Donnell angiver det aldeles sukkerfrit og heri støttes af Schiff,* der imidlertid selv tidligere? havde fundet ringe Spor af Sukker i Portaareblod. Imidlertid maa det nu ansees for fuldt bevist, at Blodet indeholder Sukker, og det eneste, hvorom der endnu kan strides, er, om dette Sukker er Druesukker eller Maltose, eller maaske begge Dele. Indtil videre er dette ogsaa at betragte som et aabent Spørgsmaal, uagtet al Sandsynlighed taler for Druesukker. | De nyeste Arbeider over Blodsukkeret er af v. Mering, 6 Bleile" og Seegen,*> men disse har især Interesse ved de deri indeholdte kvantitative Analyser, og jeg skal derfor senere komme tilbage til samme. Flere af de tidligere citerede Af- handlinger indeholder ogsaa kvantitative Bestemmelser af Sukke- ret, men som før sagt er de anvendte Methoder ikke feilfri, hvilket ogsaa allerede fremgaar af, at de forskjellige Analytikere i saa Henseende er kommen til saa afvigende Resultater, som jeg nærmere skal omtale, naar jeg har meddelt mine egne Undersegelser over denne Gjenstand. Desværre har jeg kun en Gang havt Anledning til at under- søge Sukkergehalten i normalt menneskeligt Blod. Dette var fra et kraftigt Bybud, der i Forveien var undersegt og fundet normal, og Aareladningen, hvorved udtemtes omtrent 400 Kem. Blod, skede for at skaffe Materiale til en Transfusion hos en Arbeider, der havde lidt et saa stort Blodtab, at han kun paa 1 Researches on the nature and treatement of diabetes, 2:n2d Edition 1869. 2 Observations on the function of the liver, Dublin 1864. 3 Centralblatt f. d. med, Wissensch., 1877, S. 680. 4 Journal de lanatomie et de physiologie, 1886. 5 Untersuchungen iiber die Zuckerbildung in der Leber, Wiirtzburg 1859. 6 Arch. f. Anatomie und Physiologie. Physiol Abth. 1877, S. 379—416. 7 Sammesteds 1879, 8. 59—78. S Pfligers Arch. f. d. ges. Physiologie, Bd. 86, 1884, 8. 388—422. 92 JAC. G. OTTO. [No. 11. denne Maade kunde reddes. Jeg erholdt de første 20 og de sidste 20 Kem. af det udflydende Blod til Analysen; for den første Portions Vedkommende hidsættes Resultatet her, den sidste vil nærmere blive omtalt under Aareladningsforsøgene. Før Gjæringen: — 0.147 %/9 reducerende Stof beregnet som Sukker. Efter Gjæringen: 0.029 % reducerende Stof beregnet som Sukker. Den virkelige Sukkergehalt var alene: 0.147 +- 0.029 = 0.118 % Sukker. Uagtet jeg naturligvis ikke tør tillægge denne ene Analyse noget Værd som Maalestok for Menneskeblodets normale Suk- kergehalt, har jeg dog troet at burde meddele samme, dels som en Bekræftelse paa det meget omstridte Faktum, at Menneske- blodet normalt indeholder Sukker, dels som et, om end ringe, Bidrag til Kundskaben om den sædvanlige Sukkergehalt i dette, og forsaavidt har Analysen under alle Omstændigheder et vist Værd, som den er udført efter en neiagtigere Methode end no- gen af de tidligere. Desuden forekommer jo i vore Dage Aare- ladninger hos sunde Individer saa sjelden, at ingen Leilighed til at anvende Materialet, naar det en Gang tilbyder sig, ber lades ubenyttet. Analysen viser desuden en anden Ting, som har adskillig Interesse, nemlig at Menneskeblodet normalt indeholder en ikke gjæringsdygtig reducerende Substants i minimale Mængder foruden Sukker. Da det forekom mig af speciel Vigtighed med absolut Bestemthed at paavise Tilstedeværelsen af en saadan, og det maaske kunde gjøres gjeldende, at en saa liden Mængde som den fundne hidrørte fra Uneiagtigheder i Bestemmelsen, har jeg med en liden Del af det fra Æggehvide og Farvestof befriede Blod anstillet følgende Experimenter: Efter at have overbevist mig om, at Vædsken før Gjæringen gav en udpræget Sukkerreaktion efter Worm-Miiller's Methode, I forsøgte jeg det samme med den efter Gjæringen noget koncen- I Pfliiger's Arch. f. d. ges, Physiologie, Bd. 27, 1882, S. 102. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. ' 93 trerede Vædske, men med fuldstændig negativt Resultat. An- stilledes imidlertid Reaktionen paa den Maade, at man til den udgjærede og koncentrerede Vædske først satte en Draabe for- tyndet Kobbersulfatoplesning (1 %), derpaa kogte og efter 20—25 Sekunders Afkjeling tilsatte en ligeledes kogt og lige længe afkjeølet Natronlud (2 %/),* erholdtes en tydelig, om end svag Reduktion, men ingen Udskillelse af Kobberoxydul. At der virkelig var foregaaet en Reduktion, overbeviste jeg mig om ved Tilsætning af Eddikesyre og Ferridcyankalium, hvorved Vædsken farvedes brunrød. Saa sikkert som det overhovedet er muligt, har jeg saaledes paavist en reducerende Substants. som ikke er Druesukker, under normale Forhold i Blodet hos Mennesket. At den under visse Omstændigheder kan tiltage ad- skillig, skal jeg senere vise. Angaaende denne reducerende Substants's kemiske Natur ter jeg neppe udtale nogensomhelst Formening, uagtet det skulde synes nok saa rimeligt at tænke paa Kreatinin paa Grund af det omtalte Stofs kobberoxydulopløsende Evne, da det efter Worm-Miiller's Undersøgelser? er afgjort, at Kreatinin har den Egenskab at reducere Kobberoxyd i alkalisk Vædske og holde det dannede Kobberoxydul oplest. En Støtte for denne An- tagelse kunde ogsaa søges I Voit's> Angivelse, der gaar ud paa, at der i Oxeblod findes 0.108—0.055 %, i Hundeblod 0.08— 0.07 % Kreatin; vistnok fandt han intet Kreatinin, men paa Grund af Kreatinets lette Overgang til Kreatinin kan dette ikke benyttes som Modargument, da Kreatin og Kreatinin ved denne Reaktion maa forholde sig paa samme Maade. OQgsaa paa Urinsyre kunde man maaske tænke, da denne som bekjendt lige- ledes reducerer Kobberoxyd og efter Worm-Miiller+ under visse Omstændigheder kan holde det dannede Kobberoxydul oplest i alkalisk Vædske. Urinsyre er ogsaa bleven fundet i Hundeblod 1 Smlgn. Worm-Miiller 1. c., 8. 86. 2? Pfliiger's Arch, f. d. ges. Physiologie No. 27, 1882, S. 59. 3 Zeitschr. f. Biologje, Bd. IV, 1868, S. 93. 4 Pfliiger's Arch. f. d. ges. Physiologie, Bd. 27, 1882, 8. 22. 94 JAC. G. OTTO. No efter Kjødfodring af Meissner,)! men kun i en Mængde af 0031 pro Mille. Det rimelige er vel forresten, at der i Blodet som i Urinen? gjør sig flere Stoffe gjeldende under disse Omstændig- heder, men dette være nu, som det vil; Hovedsagen er i alle Fald foreløbig, at der findes andre reducerende Stoffe i Blodet end Druesukker, og at saa er Tilfældet, tror jeg, efter oven- staaende Analyse og de senere følgende Undersøgelser, tilfulde at have godtgjort, tiltrods for, at tidligere Cl. Bernard> og i. nyere Tid Picard* har angivet, at normalt Blod ved Henstand med eller uden Gjær i nogle Timer ved 30 C. fuldstændig taber sin Reduktionsevne, hvilket forevrigt ogsaa strider mod Pavy's> og Cazeneuve's* Erfaringer, der for den førstes Vedkommende gaar ud paa, at der stedse bliver en vis Mængde reducerende Substants, som ikke er Sukker, tilbage, hvilket altsaa stemmer fuldstændig med mine Ilagttagelser, og den sidste fremhæver, at Reduktionen af Kobberoxyd ikke alene er tilstrækkelig til at paavise Sukker i Blodet, fordi den polarimetriske Kontrol ikke stemmer dermed. Jeg har gaaet saa neie ind paa dette Spergsmaal, dels paa Grund af Sagens egen Interesse, dels for at kunne henvise her- til en Gang for alle, hvad Forekomsten af reducerende, ikke gjæringsdygtige Stoffe i Kanin- og Hundeblod angaar. Med Hensyn til tidligere Bestemmelser af Sukker i Menneske- blod foreligger flere Angivelser. Bernard” fandt saaledes i Aareladningsblod hos to sunde Individer 0.09 og 0.117 %, Bock og Hofmann* 0.04—0.1 %, altsaa Tal, der slet ikke stemmer galt med mine. v. Mering* undersøgte Blodet i Medianvenen hos to normale og kraftige unge Mennesker med det R esultat I Zeitschr. f. rat. Medicin, 3. Reihe, Bd. XXXI, S. 148. ? Kfr. Worm-Miiller 1. e. 8. 90—92. Go, 8.121, 4 Compt, Rend,, T. 88, S. 755. 5 Proceed. of the Royal Society, Bd, 28, S. 520. 6 Compt. Rend., T. S8, S. 595 og 864. FEL LAL. 5 Experimentalstudien iiber Diabetes, Berlin 1874. ”L,. oe. 8.390, N 1886. | BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 95 at Serum indeholdt resp. 0.130 og 0.145 0 Sukker. Antager man, at Sukkeret blot indeholdes i Plasma (jeg skal senere komme tilbage til dette Spørgsmaal), og at 100 Dele Blod inde- holder 36 Dele Blodkage [Blodlegemer + Fibrin] og 64 Dele Serum |Hoppe-Seyler], bliver det samlede Blods Gehalt paa Suk- ker i disse Tilfælde resp. 0.0832 og 0.0928 0 9: ikke saa lidet mindre end i mit Forseg, men dertil maa bemærkes, at den antagne Serumprocent er alt andet end sikker, saa en Sam- menligning ikke godt er mulig. Desuden fremgaar af alle Iagt- tagelser, at Blodets Sukkergehalt er saa vexlende, at man endnu ikke paa langt nær er berettiget til at opstille nogensomhelst Norm. saa meget mindre som Undersøgelsesmethoderne hidtil har lidt af flere Mangler. Jeg gjentager derfor, at jeg kun betrag- fer min Analyse som et ringe Bidrag til Kundskaben om Mennske- blodets normale Sukkergehalt, et Kjendskab, der maa betragtes som et af Fysiologiens vigtigere Problemer, især siden Bernard har opstillet den Paastand, at tydelig udtalt Glycosuri (Diabetes mellitus) skal staa i den Relation til Blodets Sukkergehalt, at den opstaar, naar denne overstiger 0.8 9. Efter saaledes at have forvisset mig om Sukkerets Tilstede- værelse i Blodet, var det nærmest af fysiologisk Betydning at studere Forskjellen mellem arterielt og venest Blod i forskjellige Karprovinser, og har jeg i den Hensigt hos Hunde bestemt Suk- kergehalten i arteria og vena cruralis. Begge Kar udpræpareredes og Aareladningen foretoges for begges Vedkommende under samme Betingelser og derfor sam- tidig for at eliminere mulige Følger for den enes Vedkommende af Blodtabet fra den anden; forevrigt var dette saa lidet (20 Kem. fra hver), at det neppe kan have udøevet nogensomhelst Indflydelse. Resultaterne af Forsøgene følger i omstaaende. Tabeller. Med Hensyn til Betegnelserne i disse bemærkes, at Iste Rubrik indeholder den samlede Mængde reducerende Sub- stants før Gjæringen, beregnet som Sukker, i Procenter; 2den Rubrik Gehalten paa reducerende Substants efter Gjæringen, og 3die den virkelige Sukkergehalt, lig Differentsen mellem Vær- dierne i 1ste og 2den Rubrik. 1 96 JAC. G. OTTO. [No dd. Tabel No. 11. Å Hanhunde. Art. crur: Ven. crur. No. role Mini] OG 9 Sa Gjæringen. | Gjæringen. Gjæringen. | Gjæringen. 1 10.205 % 0.058 %| 0.147 % |0.196 010.072 %| 0.124 % 210.157 - 10.031 - | 0.126 - 10.149 - 10.029 - | 0.120 - 3 10.186 - 10.049 - | 0.187 - 10.198 - 10.069 - | 0.129 - 4 10.160 - 10.028 - | 0.132 - 10.156 - 10.046 - | 0.110 - 5 |0.152.- 10.027 - | 0.125 - - 10.148 - 10.035= | 0115 6 10.132 - 10.016 - | 0.116 -. 10.138 - 10.037 - OI01- i 10.131 - 10.021 - | 0.110 - 10:86 0 PB TE 810.141 - 10.023 - | 0.118 - 10.146 - |0.038 - | 0.108 - 910.138 - |0.020 - | 0.118 - 10.146 - |0.046 - | 0.100 - 10 10.127 = |0.017 - 0.119 - 0.135 - 10.018 - | 0.117 - Tabel No. 12. Tisper. Art. crur. Ven crur. | ME Øre ET SAN | U | No. Før Efter Før Efter | erd Te Sukkergehalt.| . . ed Sukkergehalt. Gjæringen. | Gjæringen. Gjæringen | Gjæringen. 1 | 0.158 % 0.027 010.131 % 10.158 % 0.086 | 0.117 1 210.149 - 10.023 - | 0.126 - 0.142 - 10.032 - | 0.110 - 8 10.132 - 10.022 - | 0.110 - 0.128 - 10.026 - | 0.102 - 410.128 - 10016 - | 0112 - 10.126 - [0.04 - | 0.108 - Tabellerne viser, at Sukkergehalten saavel i Art. 'som i Ven. cruralis hos 14 forskjellige Hunde har været temmelig kon- stant i mine Forsog. Større Variationer synes forholdsvis den reducerende ikke gjæringsdygtige Substants at være udsat for, Å or / Å VA 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. O7 thi medens Differentsen mellem Maximal- og Minimalværdien for den virkelige Sukkergehalt kun beleber sig til 0.037 %, er denne Differents ved den samlede reducerende Substants 0.078 9, et Forhold, der kun kan tilskrives den efter Gjæringen til- bageblivende reducerende Substants. Af Tabellerne synes lige- ledes at fremgaa, at Kjensforskjellen ingen væsentlig Ind- flydelse udever paa Sukkergehalten, idet denne omtrent er ligestor hos Hanhunde som hos Tisper, men forevrigt er Materi- alet for lidet til deraf at drage definitive Slutninger i saa Hen- seende. En anden Omstændighed gjer sig derimod gjeldende i paatagelig Grad, den nemlig, at Arterieblodet paa en eneste Undtagelse nær konstant var rigere paa Suk- ker end Blodet fra vena cruralis, medens den sam- lede Gehalt paa reducerende Substants før Gjæringen ikke viser mærkbare Forskjelligheder i Arterien og Venen. Vistnok er Differentsen saa liden, at det kan synes dristigt at slutte noget bestemt deraf, men naar man tager Methodens Neiagtighed og den mærkelige Overensstemmelse i . saagodtsom alle Forsøg i Betragtning, maa det dos medgives, at denne konstante Forskjel neppe kan skyldes Forsegsfeil eller Tilfældigheder. Allerede CI. Bernard? har gjort opmærksom paa, at en saadan Forskjel mellem åArterie- og Veneblod finder Sted, men senere Forskere, som f. Ex. Pavy,? Abeles> og v. Me- ring,* har segt at modbevise dette, og forsaavidt har de altsaa havt Ret, som Mængden af den samlede reducerende Substants, hvortil de kun har taget Hensyn, efter ovenstaaende ingen For- skjel udviser i Arterie- og Veneblod, medens som sagt en om end ringe saadan med temmelig stor Bestemthed fremgaar'af mine Forseg for den virkelige Sukkergehalts Vedkommende. For- resten staar mine Iagttagelser, hvad Hundeblodets Sukkergehalt i sin Almindelighed angaar (uden Hensyn til arterielt og venest Blod), ikke i nogen egentlig Strid med de ældre Angivelser Å 0 2 L,e.sS. 631. 9 Lo; 3. Heft. 4 L.ece.S. 389, Vid.-Selsk, Forh, 1886,- No, 11. -E 98 JAC, derover, idet f. Ex. Bernard, Pavy og Abeles fandt fra 0.067— 0.151 % Sukker i Hundeblod, v. Mering 0.115—0.212 9, Sukker i Hundeblodserum og Bleile» og Seegen* i de seneste Under- na Å ve å pr. G * ae G v p* G. OTTO. søgelser over denne Gjenstand 0.052—0.108 i Blodet. Hos Kaniner synes den normale Sukkergehalt konstant at være noget mindre end hos Mennesket og Hunde, kfr. følgende [No. 11. Forsegsrække med Blod fra art. carotis og ven. jugularis. Beteg- nelserne er de samme som før. Tabel No. 13. Hankaniner. Art. carotis. Ven. jugularis. No. | Før | Efter | | Før Efter sep Foriple Sukkergehalt. Pte HEN Sukkergehalt. 0 ge nd Gjæringen. | Gjæringen. 1 (0.123 % 0.025 % 0.098 % 0.127 % 0.036 %| 0.091 % 210.106 - 0.017 - | 0.089 - 0.112 - 10.080 - | 0.082 - 3 (0.137 - 0.031 - | 0.106 - 0.128 - [0.081 - | 0.090 - 4 10.109 - |0.018 - | 0.091 - 0.106 - 10.026 - | 0.080 - 5 10.118 - 10.020 - | 0.098 - |0.111 - |0.028'- | 0.083 - Tabel No. 14. Hunkaniner. Art, carotis. Ven. jugularis. No. | høne | Før Efter | | Før Efter Eier be Sukkergehalt.| . . Pet Sukkergehalt. Gjæringen. | Gjæringen. Gjæringen. | Gjæringen. | | | 1 10.180 9% 0.023 | 0.107 % 10.124 0/910.033 %| 0.091 %- 2 0.117 - |0.020 - | 0.097 - 0.120 - |0.031 - | 0.089 - 3 0.106 - 0.018 - | 0.088 - 0.109 - |0.026 - | 0.083 - 4 0.132 - 0.030 - | 0.102 - |0.122 - |0.032 - | 0.090 - 5 0.127 - 0.024 - | 0.103 - 0.121 - |0.026 - | 0.095 - Lo å t — um 4 ST TAG ba ve nr ep nå dn 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 99 Som det vil sees, var Arterieblodet rigere paa Sukker end Blodet fra ven. jugularis, og stemmer overhovedet Forsøgs- rækken for Kaniners Vedkommende særdeles godt med de ved Hundeblod erholdte Resultater, alene med den Forskjel, der betinges af, at Sukkergehalten hos de undersegte Kaniner var lavere end hos Hundene. Cl. Bernard har angivet, at der i saa Henseende ingen Forskjel skal findes mellem Kjed- og Plante- ædere, men efter Bock og Hofmann,* der fandt Tal for Sukker- gehalten hos Kaniner, som staar i god OQOverensstemmelse med mine, maa det dog ansees som sikkert, at Kaninblod indeholder mindre Sukker end Hundeblod. Da der, saavidt mig bekjendt, ikke foreligger flere end de omtalte Angivelser over Blodets normale Sukkergehalt i Literaturen, forlader jeg hermed dette Spørgsmaal. Før jeg imidlertid gaar over til næste Afsnit, skal jeg 1 Korthed gaa ind paa det Problem, om Blodsukkeret indeholdes i Blodlegemerne eller i Plasma eller i begge Dele. Det er vist- nok den almindelige Antagelse, at Sukkeret i Blodet kun tilhører Plasma, men efter de nyeste Undersegelser af Bleile* kan dette slet ikke betragtes som fuldt afgjort, idet han som Resultat af sine Undersøgelser i den Retning meddeler (1. c. S. 66): ,In dem Blute scheint der Regel nach der Zucker nur dem Serum eigen zu sein, doch mag es auch vorkommen, dass ein kleiner Antheil des Zuckers auch in den Körperchen enthalten ist.* Imidlertid mangler der en exact Methode til Afojørelsen af dette Spørgsmaal, saa det her er vanskeligt at komme til et paalide- ligt Resultat. Blæile, der som sagt har befattet sig med denne Sag, har for at afgjøre samme gjort en Række sammenlignende Bestemmelser af Sukkeret i det samlede Blod og Serum, derpaa bestemt Serumprocenten ved Centrifugering af Blodet, Udvadsk- ning af Blodkagen med 2.5 "/9'8 Klornatriumoplesning og Bereg- ning af Serumgehalten efter Hoppe-Seyler's Methode. Ved Sammenligning af den saaledes fundne Serummængde med den, der erholdtes ved at beregne samme af de i det samlede Blod 1L.e, 2 L e. 8. 63—66. å FK 100 JAC. G&. OTTO. ” [No. 11. og Serum fundne Sukkergehalter under den Forudsætning, at Sukkeret kun fandtes i Serum, ikke i Blodlegemerne, maatte han komme til et Resultat, idet de efter begge Methoder er- holdte Serumprocenter skulde være ligestore, hvis Forudsætningen var rigtig. Hans Slutninger er, som ovenfor sagt, temmelig usikre, og andet kan heller ikke ventes, da Udvadskningen af Blodlegemerne med Klornatriumoplesning som bekjendt ikke er fri for Misligheder. Jeg har derfor, for at rykke Afgjørelsen noget nærmere, slaaet ind paa en anden Vei, der imidlertid har den Ulempe at den alene lader sig anvende ved det langsomt koagulerende Hesteblod, saa at Resultatet kun direkte lader sig henføre til dette og alene er brugbart for andre Blodsorters Vedkommende under den — forresten høist sandsynlige — Forudsætning, at Blodlegemerne her forholder sig paa samme Maade som i Heste- blod. Desværre har jeg kun kunnet opdrive Materiale til to Forseg, men disse har givet saa gode Resultater, at jeg ikke betænker mig paa at drage bestemte Slutninger deraf i første Instants for Hesteblodet og under den anførte Forudsætning ogsaa for de øvrige Pattedyrs Blod. Principet for min Undersøgelse er følgende: Efter Hoppe-Seyler» kan Hesteblodets Gehalt paa Plasma og fugtige Blodlegemer* faststilles ved en Fibrinbestemmelse i det samlede Blod og en i det blodlegemefri Plasma, efter Pro- portionen: 100 Dele Plasma: f = x Dele Plasma: F 100 Plasma X F f hvor f er Fibringehalten i 100 Dele Plasma og F den samme i 100 Dele af det samlede Blod. De fugtige Blodlegemers Mængde findes da naturligvis ved Subtraktion af Plasmagehalten fra 100. Det er indlysende, at man istedetfor Fibringehalten i Plasma x Plasma = I Virchow's Arch, f. pathol, Anath,, Bd. XII, 8. 483 ? Methoden er kun anvendelig paa Hesteblod, fordi alene dette koagulerer saa langsomt, at Blodlegemerne faar Tid til at sænke sig saa meget, at man kan afpipettere noget Plasma, før Koagulationen indtræder. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 101 NE og det samlede Blod kan benytte en hvilkensomhelst anden Sub- stants, der kun forekommer i Plasma, til denne Beregning, og paa dette har jeg bygget mine Forsoeg, hvorved jeg gik frem paa følgende Maade: Det direkte fra Aaren flydende Hesteblod opsamledes i 3 Portioner, den første i et høit, smalt Cylinderglas, som stod om- givet af Is, den anden direkte i Alkohol, som ved Sukker- bestemmelsen beskrevet, og den tredie i et almindelig Fibrin- bestemmelsesapparat. Naar Blodlegemerne i første Portion efter nogle Minuters Forløb havde sænket sig tilstrækkelig, afpipet- teredes 2 Portioner af det fuldstændig klare Plasma, hvoraf den ene anvendtes til en Fibrin-, den anden til en Sukkerbestem- melse. Paa denne Maade opnaaede jeg: 1) En Bestemmelse af Fibrin- og Sukkermængden i det sam- lede Blod og 2) det samme i Plasma. Jeg havde altsaa, naar Analysen var færdig, alle Data til at beregne Mængden af Plasma og fugtige Blodlegemer efter Hoppe-Seyler's Methode og desuden Sukkergehalten saavel i det samlede Blod som iåPlasma. Gaar man ud fra, at Sukkeret kun findes i Plasma, ikke i Blodlegemerne, og beregner man saa paa . førnævnte Maade Mængden af fugtige Blodlegemer og Plasma af Sukkergehalten efter Formelen: 100 Dele Plasma X< S. ? S hvor S og s betyder Sukkergehalten i 100 Dele Blod, resp. Plasma, maa, hvis Forudsætningen er rigtig, den efter Hoppe-Seylers Methode fundne Mængde Blodlegemer og Plasma være lig den paa ovenstaaende Maade af Sukkkergehalten beregnede. Er Forudsætningen ikke rigtig, vil dette vise sig i Resultatet, idet de to Methoder da vil give forskjellige Værdier for Blodlegeme- og Plasma- mængden. De ved to Forseg fundne Data følger i omstaaende Tabel No. 15: : x Dele Plasma = ar AP NE er: bk Å sd EG å VE å OPE GE : GN * p , EP ad fl 5 RE de i AG ER 723 JR 102 JAC. G. OTTO. [No. 11. Tabel No. 15. Samlede Blod. Plasma. No =— Fibringehalt. Sukkergehalt. Fibringehalt. Sukkergehalt. 1 0.205 % 0.116 % 9.817 % 0.182 % | g 0.311 - 23 - | 0.458 - 0.181 - Beregnes efter de i Tabellen indeholdte Værdier paa den omtalte Maade Mængden af fugtige Blodlegemer og Plasma, faaes: 1) Efter Hoppe-Seyler's Methode: 64.65 %/9 Plasma, 35.35 % Blodlegemer. Efter Sukkerbestemmelserne: 64.29 0/9 Plasma, 35.71 % Blodlegemer. 2) Efter Hoppe-Seyler's Methode: 67.88 0/9 Plasma, 32.12 % Blodlegemer. Efter Sukkerbestemmelserne: 67.69 % Plasma, 32.31 % Blodlegemer. Overensstemmelsen her er saa slaaende, at det neppe kan være "Tvivl underkastet. at Sukkeret idetmindste i Hesteblod kun findes i Plasma, og en Slutning gaaende ud paa, at det samme er Tilfældet for de øvrige varmblodige Dyrs Vedkommende, ligger saa nær, at det vel er unødvendigt at paapege dette. Hvad den ikke gjæringsdygtige Substants angaar, der fore- kommer i Blodet og gjør sin Indflydelse gjeldende ved Sukker- bestemmelserne, da synes den ogsaa kun at forekomme i Plasma, kfr. omstaaende Tabel, hvoraf det vil sees, at dens Mængde altid er større i Plasma end i det samlede Blod. Jeg har for, S. 88, omtalt reducerende Stoffe, som efter Pfliiger skal findes i Blodet og efter Affonasiew i Blodlegemerne; disse maa da imidlertid antages at være saa let oxyderbare, at de øieblikkelig oxyderes, naar Blodet kommer i Berørelse med Luften, og kan saaledes ikke gjøre sig gjeldende ved Sukker- bestemmelserne. sÅ > 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 103 Tabel No. 16. Samlede Blod. I Plasma. No. rn | | Reducerende Stof | Reducerende Stof | Reducerende Stof Reducerende Stof før Gjæringen. |efter Gjæringen. | før Gjæringen. |efter Gjæringen. 1 0.137 % | 0.021 % | 0.218 0 0.036 % I 2 0.156 - | 0.083 - | 0.226 - 0.045 - De væsentligste Resultater af de meddelte Undersøgelser over Blodsukkerets Forhold under normale Omstændigheder er: 1) Normalt Blod indeholder foruden Sukker konstant en anden, ikke gjæringsdygtig, reducerende Substants. 2) Arterielt Blod er noget rigere paa Sukker end venest. Den samlede Gehalt paa reducerende Substants er derimod lige- stor i Arterier og Vener, saa Forskjellen i Sukkergehalten skriver sig fra en Mergehalt af ikke gjæringsdygtig redu- cerende Substants i Venerne. 3) Blodsukkeret forekommer rimeligvis kun i Plasma, hvorfor en Sukkerbestemmelse i det samlede Blod og en i Plasma rimeligvis vil kunne benyttes til at finde Blodets Gehalt paa Blodlegemer og Plasma i sin Almindelighed. Med Hensyn til det første af ovennævnte, Punkter maa jeg tillade mig nogle Bemærkninger. Jeg har S. 94 omtalt de forskjellige Forskeres Anskuelser om Blodets reducerende Substantser. Ingen har imidlertid, saa- vidt mig bekjendt, tidligere bestemt deres Mængde og derefter gjort den nødvendige Korrektion for Sukkergehalten. Dette er heller ikke Tilfældet i det nylig udkomne Arbeide af Seegen,* uagtet hans Forsøg synes at give al Grund til at antage Til- stedeværelsen af ikke gjæringsdygtige reducerende Substantser 1 Pfliiger's Arch. f. d. ges. Physiologi, Bd. 34, 1884, 8. 388—421. Al HJÆAE ha : ve EE -SJNG: og følgelig burde opfordre til at tage Hensyn dertil ved Bestem- melsen af Sukkeret. Secegen har i ovenstaaende Arbeide bestemt Blodets Sukkergehalt ved Titrering med Fehlings Vædske samt hyppig kontrolleret de derved erholdte Resultater ved Gjærprøven og fik da som oftest lavere Værdier ved den sidste, kfr. 1. ce. S. 393: ,In den meisten Gåhrungsversuchen, die ich anstellte, entsprach die erhaltene Kohlensåure ungefåhr 70— 80% jener Zuckermenge, welche durch Reduction des Kupfer- oxydes berechnet war. Die aus der Eudiometerröhre entnommene Fliissigkeit reducirte dann mehr oder weniger energisch, es war also nicht aller Zucker vergåhrt. Diese Hemmung des Gåhrungs- processes war vielleicht durch die bei der Ausfållung eingefiihr- ten mnd in die Lösung iibergegangenen Salze veranlasst*. Istedenfor altsaa at forklare de ved Bestemmelserne ved Titre- ring og Gjæring erholdte Differentser ved Antagelsen af ikke V 2 104 — JAC. G. OTTO. gjæringsdygtige reducerende Substantser, mener han, at Gjærin- gen af en eller anden Grund har været ufuldstændig, og anfører som Bevis herpaa, at den udgjærede Vædske fremdeles reducerer Kobberoxyd. Det skulde dog synes, som om det her maatte ligge nærmest at antage en Gehalt paa ikke gjæringsdygtig reducerende Substants, da det jo er en afgjort Kjendsgjerning. at en anden dyrisk Vædske (Urinen), der skriver sig fra Blodet, konstant indeholder ikke gjæringsdygtige og kobberoxydredu- cerende Substantser, og vel ingen fysiologisk Kemiker længere anser Reduktion af Kobberoxyd i alkalisk Vædske som Bevis for Tilstedeværelsen af Sukker. Allerede i 1878 har Worm- Miiller og Hagen) gjort opmærksom paa, at Blodserum maa indeholde ikke gjæringsdygtig reducerende Substants, kfr. 1. c. SN. 601: y— — — dass neben dem Zucker im Blutserum wahrscheinlich andere reducirende Substanzen ent- halten sind. Wir können wohbl ,sicher* sagen, da im Harne, dem wichtigsten Excrete, solche in grösserer Menge vorkommen*, og selv har jeg flere Gange havt Anledning til at iagttage, at smaa afveiede Kvantiteter Druesukker tilsat sukkerfrit (udgjæret) 1 Pfliiger's Arch. f. d. ges. Physiologie, Bd. 16, 1878, S. 567—608. * EN SES ER å rør > hd i ; h - + å 70 Om b- å i 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 105 Blodserum eller normal sukkerfri Urin, bortgjærer fuldstændig ved Henstand med Gjær ved alm. Temp. i 24—48 Timer, og jeg har end yderligere ved kvantitative Bestemmelser (Titrering før og efter Gjæringen) kontrolleret dette Forhold og stadig fundet Værdier, der fuldstændig svarede til den tilsatte Sukker- mængde. Seegen har allerede tidligere” opstillet den Paastand, at der overhovedet ikke skulde findes kobberoxydreducerende, ikke gjæringsdygtige, Substantser i Organismen, idet han I. c. S. 239 siger: ,Somit enthalten die untersuchten Organe weder sogleich nach dem Tode noch eine Stunde darnach irgend eine Substantz, die an sich reducirt oder die durch Kochen mit Salz- såure in eine solehe iberfihrbar ist*. Worm-Miiller og Hagen? fandt derimod i forskjellige Organer fra en Diabetiker ikke - gjæringsdygtige reducerende Substantser, og naar Hensyn tages til, at saadanne saavel under normale som pathologiske Forhold findes i Urinen, er det jo paa Forhaand mere end rimeligt, at de ogsaa maa forekomme andetsteds i Qrganismen, og specielt tror jeg, at der ikke kan herske nogensomhelst Tvivl længere om Tilstedeværelsen af ikke gjæringsdygtige reducerende Stoffe i Blodet, saa meget mindre som det har lykkedes mig at vise, at disse (eller dette) undertiden kan være underkastet relativt betydelige Forandringer, og Seegen's afvigende Resultater i alle Fald delvis kan forklares af, at han ikke har formaaet at paa- vise det i Dyreorganismen saa udbredte Kreatinins Reduktionsevne, idet han bestemt angiver, at Kreatinin ikke besidder den Evne at reducere Kobberoxyd i alkalisk Vædske, medens det til Evi- dens er godtgjort af Worm-Miiller* og andre, at Kreatinin ud- | mærker sig ved en forholdsvis betydelig Reduktionsevne. I et nyt Arbeide fastholder imidlertid Seegen> sine Ansku- elser om, at Gjæringen ved Undersogelsen af Blodsukkeret har været ufuldstændig, og anforer en Del Forsøg til Stette derfor. I Piliigers Arch. f. d. ges. Physiologie, Bd. 22, 18830, S. 239. ? Lje. S. 600. 3 Seegen. Der Diabetes mellitus, Berlin, 1875, S. 208. + Pfliigers Arch. f. d. ges, Physiologie, Bd. 27, 1882, S. 61. 3 L, & Bd. 37, 1885, 8.:369. va dan. ma 106 JAC. G. OTTO. «No. db Uden at gaa nærmere ind paa disse skal jeg kun henholde mig til mine netop omtalte Forseg med Urin og Blodserum, tilsat afveiede Mængder Druesukker, og bemærke, at den Methode, der er anvendt af Seegen til Bestemmelse af Sukkergehalten (Titre- ring med Fehlings Vædske og Udgjæring af Sukkeret, samt Beregning af dets Mængde efter den dannede Kulsyre) saavel efter Worm-Miiller's som mine Erfaringer er mindre noiagtig, hvor det gjælder saa smaa Kvantiteter Sukker som i Blodet. 82 Om Blodets Forhold efter Aareladninger. Ved Forseg over Blodets Forandringer under forskjellige Omstændigheder er det i Regelen nedvendigt at skaffe sig en noget større Blodmængde for hver Gang. Dette kan imidlertid efter de mange foreliggende Undersøgelser ikke ske, uden at Blodets Sammensætning paavirkes af Aareladningen, hvilket derfor stadig maa tages med i Betragtning, eller paa en eller anden Maade elimineres for at komme til et paalideligt Resultat i andre Henseender. For mine Forsøg var det af speciel Inter- esse at faa Rede paa, naar alle de Blodbestanddele, hvorover jeg har anstillet Undersøgelser, var regenererede, idet jeg først, naar dette var skeet, kunde benytte Dyrene til videre Experi- menter over andre Momenters Indflydelse. Jeg har under hele min Undersøgelsesrække institueret de mindst mulige Aarelad- ninger; men alligevel var intet paa Forhaand givet, saa en ori- enterende Oversigt over Regenerationsperioden for Antallet af Blodlegemer, Hæmoglobingehalten og eventuelt Surstof- og Sukkermængden forekom mig absolut nødvendig. Hvad Hæmo- globingehalten og Blodlegemernes Antal angaar, er en saadan Undersogelse yderst simpel, da der dertil, som vist, kun behoves nogle Draaber Blod, saa dette Forhold med Lethed kunde for- folges hos alle Forsogsdyr; hvor derimod Sukker- og Farvestof- gehalten skal bestemmes, maa en Aareladning til for hver Gang; og jeg har derfor paa Grund af Vanskeligheden ved at skaffe - & 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 107 Forsøgsdyr kun kunnet udføre to saadanne Experimenter paa Hunde og 3 paa Kaniner. I det hele taget skal jeg fremhæve, at Forsøgene over Aareladningens Indflydelse paa Blodet mere fra først af blev anstillede i den Hensigt at orientere mig selv end for indgaaende at studere dette Spørgsmaal, hvorfor ogsaa det mindst mulige Antal Faktorer er taget med i Betragtning. Imidlertid har jeg været saa heldig derved at opnaa Resultater, som belyser flere før ikke nærmere studerede Forhold, saa jeg er kommen til at opholde mig noget længere ved disse Ting end fra først af tænkt. Kun en eneste Gang har jeg havt Anledning til at under- søge Menneskeblodets Forhold efter en Aareladning, nemlig ved det før omtalte Bybud. Hæmoglobingehalten og Blodlegemernes Antal bestemtes i en Bloddraabe fra Øret, Sukkermængden i de først og sidst udflydende 20 Kcem. Blod. Aareladningens Stør- relse var 425 IGr. Blod = 0.5 %% af Legemsvægten = 6.5 %% af den samlede Blodmængde, naar denne sættes lig 13 af Legemsvægten. De nærmere Data følger i Tabel No. 17. Før Aareladningen. Nrk TG 84.46 Kor. 83.87 Ker. Antal Blodlegemer pr. Kub.mm 5.219000 4.762800 Hæmoglobingehalt i 100 Kem. . 15.14 Gr. 13.63 Gr. Reducerende Stof før Gjæringen 0.147 0.168 9 Do. - efter Do. 0.029 - 0.047 - Virkelig Sukkergehalt ..... 0.118 - 0.121 - Beregnes efter dette Aftagelsen i Antallet af Blodlegemer og Hæmoglobingehalt i Procenter af de oprindelige Værdier, faaes: Aftagelse i Blodlegemeantallet . . . . 8.74 % Do. i Hæmoglobingehalt . . . . 997 - 108 JAC. G. OTTO. Det sees altsaa, at Hæmoglobingehalten var aftaget i et noget stærkere Forhold end Antallet af Blod- legemer, Sukkergehalten derimod var omtr. uforandret for og efter Aareladningen, medens Gehalten paa ikke gjæ- å Fy ” [No. 1038 ringsdygtig reducerende Substants var voxet temme- lig meget derved. Jeg havde heldigvis Leilighed til at forfølge vedkommende ved daglige Undersøgelser af Blodlegemeantallet, Hæmoglobin- gehalten og Legemsvægten, til alt var vendt tilbage til sin normale Stand, og bidsættes i følgende Tabel, hvorledes Forhol- dene i saa Henseende stillede sig: Tabel No. 18. Iren Blodlegeme- | Hæmoglobin- 5 p antal. | gehalt. Lige før Aareladningen | 84.46 Kør. | 5.219000 | 15.14 Gr. to Time efter — Do. 8887. — |- 4.762800 | 13.68 — 1 Døgn - Do. | 84.80. — 4.681000 13.41 — 2 Bø. .- Do. | 84.85 — 4.536100 13.82 — Sor. Do. 84.40 — 4.988600 14.26 — ADEN. 1 e- Do. 84.42 — 5.220800 1442 — DJ Do. S452 — | 5.225300 14.56 — 6 Do. - Do. | 84.66 == 5.216200 14.84 — KJDOM Do. 84.78 — 5.221500 15.10 — Blodlegemerne var altsaa allerede regenerede den 4de Dag efter Aareladningen, medens Hæmoglobingehalten steg lang- sommere og først naaede Normen den 7de Dag. Manden lod sig da paa Anmodning bevæge til at tillade en liden Aarelad- ning, saa Sukkergehalten kunde bestemmes. Der udtomtes ca. 30 Gr. Blod, som viste sig at indeholde: For Gjæringen: Samlet Gehalt paa reducerende Substants . . . . . . 0.150 % Efter Gjæringen: ; Gehalt paa reducerende Substants . . . . ... ++ 0.031 - YrrkelgPukkergehalt .: NMST GVD JNM bl -" 14 v 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL: 109 Ogsaa her viste det sig, at Blodets oprindelige Gehalt paa reducerende Substants var vendt tilbage, saa hele Blodets nor- male Forhold maatte ansees for regenereret. Den nærmere Diskussion af de i det foregaaende erholdte Resultater skal jeg for at kunne fatte mig i Korthed opsætte, til jeg har meddelt mine Forsøg paa Hunde og Kaniner. Paa Hunde har jeg som sagt udført to Forsøgsrækker, nemlig paa de i Tabel No. 3, S. 76—77, nævnte Dyr No. 2 og 7. Jeg valgte med Forsæt disse to, fordi de frembed fuldstæn- dige Modsætninger, idet No. 2 var en særdeles kraftig, munter og stærkbygget Jagthund, No. 8 en mager, slap og slet ernæret Pudel, '0og det kunde formodes, at Frnæringstilstanden havde nogen Betydning ved Blodets Regeneration. Begge Hunde vare holdte ca. 14 Dage under Observation, før Aareladningsforsøgene foretoges, og Næringen bestod i denne Tid saavelsom i det mel- lem begge Aareladninger liggende Tidsrum af 500 Gr. Kjød pr. Dag samt Drikke efter Behag. Operationen foretoges, efter at Dyrene i Forveien havde fastet et Døgn, og Blodet toges her som overalt i mine Forsog paa Hunde samtidig fra art. crur. og ven. crur.; samtlige Bestemmelser gjennemførtes ogsaa helt for Arterien og Venen. Hund No. 2. Legemsvægt for Aareladningen . . . . ++ + + 11650 Gr. Do. efter Do. ee ENG Aareladningens Størr EG: TT PE 80 Gr. TE EE 160 Gr. Blod. Aareladningens Størrelse i Procenter af Legems- ET NA LTE 2 OG SUE 1.36 % Aareladningens Søriol: i enl af den sam- lede Blodmængde ("13 af Vægten) . . . . . 17.90 - i Hund No. 7. Legemsvægt før Aareladningen . . . . «++ . 9210 Gr. Do. efter Do. ra . 9060 - Gu OTTO. JAC, 110 "WdMY 986 6 "WDY PPEG ao - TITO - €900 - 7700 % 0970 % 910 - — €06'G - 1890 1) 6081 HE Go ÆT TIN 16867 | TIN €9187 WT LEG 8 'W2Y LG8'9I - FIT'O N=-€8T0 - 890'0 - P90'0 % LT'O % 9400 - 658 960 1) 698'9 19 00071 TIN P6S9L | "TN 983L'9 "UIS "In ID "UIA "UIS "AND JV "UOSUIUpe[Qlev JOY Wo GT8'0T - 010 - €80'0 % 9810 - — UOE'G 16) P66'8 TIN 6€LLT9 'WoX TLS'TT «0810 - 6500 % 6FT0 - 980'9 TO) 9.86 TEN 91648 | "UIS UNIO "UIA "WIN 988 FI SPE O v 1600 % T8T0 D-081" I 16) PSE ET TIN SLIGG "WDM OYGL'9T +=. 9ET0 Fe TE0 % LST'O - FFO 15) FGG'ET TEN 02082 "UIS 'anno '9IV "UoSUlUpe[PdeV 10,51 å tl på ad as sage DE J[2YQSJ0JSING | o6 rent HRYSSINPNIS SYNTA '0(f 499J9 - "od uodurreefr) 10J JONS Apua.LradNpey 8 10 2 arey9d0190J20M2H retrett 1RYOSUqO[pS50OWRRYL£XQ * wuwQquy '1d 1ow939[Po[g [RUN 0 areypeåjosng Hett t tt 9R|OGJOYNNS SONIA '0( 499J9 - 'o( ugøuLneln) JJ JOII opueradNpaYy «tere 4p8Y0d0190Jj30M23p «srrre* gpeyogurqops0Wet]£4Xx0 * ww'quy "td s9W959[Po[g [21UV GG I '0N PAR 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 111 Aareladningens Størrelse: SEE 70 Gr. ren EN 70 140 Gr. Blod. , Aareladningens Størrelse i Procenter af Legems- TG ED FE 1.41 % Aareladningens . i Procenter af den sam- lede Blodmængde ("13 af Vægten) . . . . 198 - De øvrige Data findes i Tabel No. 19, der er indrettet som de foregaaende. Det bemærkes, at samtlige Værdier efter Aareladningen refererer sig til en Tid af */» Time efter samme. Det fremgaar af Tabellen, at Forskjellighederne i Gehalten paa Blodfarvestof og Antallet af Blodlege- mer i Arterien og Venen er noget mere udjevnede efter Aareladningen, samt at den normale Forskjel mellem Surstofgehalten i Arterie- og Veneblod efter Aareladningen er tiltaget paa Grund af, at Aftagelsen i Surstofgehalten, som skyldes Formindskelsen af Oxyhæmoglobin- mængden, er skeet i et meget stærkt Forhold i Venen, medens den i Arterien i begge Tilfælde er omtrent ligestor efter som for Aareladningen. For Sukkergehalten viser sig det samme, som før ved Menneskeblod fundet, at den er ligestor før som efter Aareladningen, men at derimod Gehalten paa ikke gjær- ingsdygtig reducerende Substants er tiltaget temmelig meget ved Blodtabet. Begge or blev nu fulgte gjennem Undersøgelser anden hver Dag af Lyskekapillærblodet paa Blodlegemer og Hæ- moglobin, til disse Størrelser var fuldstændig regenererede. Deres Variationer under Regenerationsperioden indeholdes i omstaaende Tabel No. 20. Regenerationen varede hos den første, som det vil sees, baade for Blodlegemeantallets og Hæmoglobingehaltens Vedkom- mende betydelig kortere end hos den sidste, uagtet Blodtabets Størrelse ikke havde været væsentlig forskjelligt; det synes alt- saa her, som om Ernæringstilstanden kommer i Betragtning. JAC. OTTO. G. 112 DEL POT - OL'ST | G808'G STO GE GOLS'G Re OG BL GOOL'G RDP ET PO0S'G *+J86-81I SGGL'G 9001 G809'9 ea kg ea Pee ei OG GOSG 4 SØR GSS6 TT seo LI GGPO'G 5) 0071 TLISG gJeyo8 J9UOr[ AL -urqo [50 wær id -aud0J POT *) 'ON pung - 0906 - OGG6 - OPFG6 - OGG6 - 0946 - 0736 - OG76 - OEG6 - OG76 - OTI6 - 0906 15) 0186 "'JØNASUIDDV Pu GF GL OGGE Å el EST mA OPPL 7 GOL Pee 96 GI gJeyo5 -urqo[douæyy 16108 v. "OVLTT 6060'8 = OGETT 6886 Å > . Lg Ve es EN EP - å ON NN mn mm se dd PE gel Go NE MK=, > ve get S Dør == pg r=i = = =) ET se VAR - i re et Ek, ME > += suger NTE Ree, < EET så] === > == AAN E må Å PET TG Ken - 1 5 å er DE (er | ov rare Non eee GEER - EE pe ØLEE Ser MS et So == Sr E AN =o, 2 = SIE pe EM = = Q [>] = t o o mm EE > Ov Fe LYGN Fed = < LSK — ee => — Sö Q $a - På ren [ab] ” Do. Virkelig Sukkergehalt. . . .. Reducerende Stof for Gjæringen Surstofgehalt. Vid.-Selsk. Forh 1886. No. 11. 8 hk hd v 114 JAC. G. OTTO. [No. 11. Som. det ved Sammenligning med Tabel No. 19, S. 110, vil sees, var altsaa her baade den reducerende Substants og Sur- stofgehalten vendt tilbage til den oprindelige Mængde. Deraf følger, at saasnart saavel Blodlegemernes Antal som Hæmoglobingehalten er regenererede, er tillige Sur- stofgehalten og den reducerende Substants vendt tilbage til Normen, saaledes at intet staar i Veien for at benytte Dyret til videre Undersøgelse over disse Stoffes Varia- tioner under forskjellige Omstændigheder. Da det kunde være af Interesse at se, om gjentagne Aare- ladninger havde nogen Indflydelse paa Regenerationens Forleb og Varighed, lod jeg ved sidstnævnte Forseg hos Hund No. 2 som før (80 Gr. fra Arterien + 80 Gr. fra Venen =) 160 Gr. Blod flyde ud og bestemte de forskjellige Bestanddele i det først og sidst afløbende Blod (kfr. Tabel No. 19, S. 110). Be- stemmelserne hidsættes i omstaaende Tabel No. 22. Forholdet ved denne Aareladning er saa overensstemmende med den første, at jeg ikke behøver nærmere at paapege samme; Betingelserne var, som ovenfor sagt, ogsaa saa lige som muligt, idet samme Blodmængde udtappedes, Dyret havde fastet en Dag før Operationen osv., saa den hele Forskjel var, at medens ved forrige Forsøg venstre Art. og Ven. cruralis anvendtes, maatte selvfølgelig denne Gang heire Vene og Arterie benyttes, fordi de første var underbundne. Forsaavidt har altsaa ogsaa Fxperi- mentet nogen Betydning, som det viser den fulde Overensstem- melse i Sammensætningen af Blodet paa høire og venstre Side i disse Kar. Dyret blev forfulgt, til Blodlegemeantallet og Hæmoglobin- gehalten var regenererede, og Undersøgelsen foregik — ligesom ved forrige Forseg — andenhver Dag. De udviser ogsaa næsten akkurat det samme som da, undtagen at Stigningen op mod Normen denne Gang gik adskillig langsommere for sig. Jeg skal derfor ikke opholde mig nærmere ved den hele Undersøgel- sesperiode, men indskrænke mig til at meddele Resultaterne. Medens ved forrige Aareladningsforseg paa samme Hund Blodlegemernes Antal allerede var regenererede efter 5 Dages = M- 4 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 115 = I å 5 så IF ' 3 2 D [>] OD å EN Å r— OD fær) fæp) — = S > OD r= O — 1D EE EM ge) Pi Hen) =>) Oo = DM = ri [ab] ET = eg - [me | - S OD 1 ' hø = 5 AE ror S I = = NO Q GR = < SE le ere re de) sH =' æ) == Ne | — å = | å o E FEE å fet 0 2 OD OD 6 9) ep] op) QD a g Q Me on — OD S > 0 ee Ne Q =< Pugo SAS SN | Qu 3 ve an! ane E DP, * o 5 | okse big bread: ED) é S v 5 Q 5 OD 4 ri 3 5 SR Er En SPE ME IS sH o Oo Pa == r= | Sor | Q | = K | = | E QD Do. Reducerende Stof før Gjæringen Virkelig Sukkergehalt. Antal Blodlegemer i Mill. Samlet Farvestofgehalt . Surstofgehalt . Forleb (kfr. Tabel Nr. 20, S. 112, Hund No. 2), var dette her først Tilfældet den 15de Dag efter Aareladningen, og i samme Retning gaar ogsaa Forholdet for Hæmoglobingehaltens Ved- kommende, idet denne først efter 21 Dages Forleb vendte til- bage til den oprindelige Gehalt mod en Regenerationstid af 13 Dage ved forrige Aareladning. Jeg undersegte denne Gang ikke Sukker- og Surstofgehalten, efter at Blodlegemeantallet og G 116 JAC. G. OTTO. [No. 11. Hæmoglobingehalten var regenererede, dels fordi jeg efter Udfal- det af de to før meddelte Forseg sluttede, at det samme vilde være Tilfældet med Sukkeret og Surstoffet, dels fordi jeg, da begge Cruralvener og Arterier var underbundne, havde vanske- ligt for at skaffe Blod fra samme Karregion. Paa Kaniner har jeg med Hensyn til Blodets Regeneration efter Aareladninger anstillet tre Forsøgsrækker, der omfatter de samme Blodbestanddele som i Experimenterne paa Hunde, med Undtagelse af, at det som før meddelt efter den af mig an- vendte Methode endnu ikke lader sig gjøre med fuld Sikkerhed at bestemme Surstofzehalten i Kaninblod. En videre Forskjel ligger i, at der her altid aarelades fra Art. carotis og Ven. jugu- laris, samt at Undersegelsen af Blodlegemeantallet og Hæmoglo- bingehalten af Grunde, som før er nævnt, foretoges med Blod fra Øret. Til Undersøgelserne anvendtes kraftige og store Dyr, da som bekjendt Kaniner er temmelig ømfindtlige ligeoverfor Blod- tab, og dette her ikke kunde gjøres saa ganske lidet i Forhold til deres Legemsvægt og samlede Blodmængde, naar det nødven- dige Materiale skulde erholdes. Aareladningen bliver saaledes her relativt noget større end hos Hundene, og det var derfor at for- udse, at Regenerationsperioden i disse Forseg vilde strække sig over et længere Tidsrum end hos Hundene, hvilket ogsaa bekræftedes, omendskjønt maaske i et mindre Forhold, end man fra først af skulde have antaget, naar Hensyn tages til, at Hunde er langt mere resistente mod Blodtab end Kaniner. Sluttelig bemærkes, at anvendte Forsegsdyr er No. 1, 2 og 3 af de i Ta- bel No. 10, S. 86, omhandlede Hankaniner. Kanin No. 1. Legemsvægt før Aareladningen. . . . «2 2 3125 Gr. Do. efter Do. > 390: 6 FG 3075 - Aareladningens Størrelse: fra Art. . . 95 Gr. fra Ven... . 2 += 50 Gr. Blod. Do. i Procenter af Legemsvægten . . - 1.6 %. Do. i Do. af Blodmængden ("/15 af * a -—t 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 117 Kanin No. 2. Legemsvægt. før Aareladningen. . . LL... 2870 Gr. Do. efter KE Gr . 2815 - Aareladningens Størrelse: fra Art. . . 22 Gr. men 7. 22, - 44 Gr. Blod. Do. i Procenter af Legemsvægten . . . 1.54 %. Do. i Do. af Blodmængden (*/15 af KE ne i ene. Je 291 = Kanin No. 3. Legemsvægt før Aareladningen. . . . 2 4 + 3010 Gr. Do. efter Do. SP 0 190905 Ga BOG Aareladningens Størrelse: fra Art. . . 24 Gr. ra Ven. ;., 24 . - 48 Gr. Blod. Do. i Procenter af Legemsvægten . . . 1.56 9. Do. i Do. af Blodmængden (*/15 af ne i Er Ke EG ENG gå - De nærmere Data for alle 3 Forsegsdyrs Vedkommende følger i tmstaaende Tabel No. 23. Omstaaende Forseøgsrække viser omtrent det samme som den tilsvarende (No. 19, S. 110) for Hunde. Specielt bemærkes, at ogsaa her efter Aareladningen en stor Del af Forskjellen mel- lem arterielt og venest Blod under normale Omstændigheder er udjevnet efter Aareladningen. Forovrigt kommer jeg som før sagt senere tilbage til den nærmere Diskussion af de i alle Aareladningsforsøg erholdte Resultater. Samtlige tre anvendte Kaniner forfulgtes nu ved Blodtæl- lingen og Hæmoglobinbestemmelser, til saavel Antallet af Blod- legemer som Hæmoglobingehalten var regenererede. Med de tidligere Erfaringer for Øie og i den Tanke, at Regenerationen her, hvor Blodtabene var forholdsvis større og Modstandskraften mindre, gik langsommere for sig, anstillede jeg kun Undersegelserne hver 4de Dag med Blod fra ØOret, og den [No. 11. OTTO. JAC. G. 118 p 6800 | 'stvpudnl 'uoy "190100 '9IV - 460'0 - 810'0 - 910'0 % 4010 % TIT'O 15 2666 | 4 4806 ESILP SL€9'E - 860'0 - 660'0 640'0 - $40'0 % 410 % €PT'0 15 9196 | 19 P886 L9T8'P VELG 'E - €60'0 - 6600 - 6£0'0 - 8£0'0 % ETO % TEL'O 9 1646 | "9 9986 GATE P G 64807 uodupepay sog TOY - 6800 - 6800 % FIT'O 15) 618'01 98TE G - 6£0'0 % FET O 6) 18601 S09TG - 160'0 - 8100 % 60T'0 19 184'6 GEEGP "9Peq05J0NNNS GOLA '0( =499J9 - 'od UuasUurIelr) 10J JOPS opuarsonpar "WoW OOT I Utqo[POUT QUN I JoWwaSappo[g "JUV - 260'0 - 1£0'0 % 8610 1) GP8'6 I SPOT - 180'0 - P£0'0 % T&r0 9 OG 68I4'G "strepudnå 'uoy * gpeyo$ropyng SA '0(f 4999 - "od ugdurrælr) 10J JOPS ApuersonNpaeYy "Wo OOT I Uutqopsouæp ** JOUONPN I J9UWa50Jpo[g "JUV -- 60'0 «AECUO % SIT'O 1) €240'01 060108 1 + 88847 "81301000 "JIN pe TA '6G 'oN GRE '0( 4999 - "od uasuLIelr) 10J JOIS Apuaranpay ritt WM OOF I UrqopBouæp : EE I JOWEeSa[po[g "JUV "greYaSJONYNG SOAIA GG & [43 [44 1887.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 119 derved vundne Oversigt over Regenerationen følger her neden- for: Kanin No. 1. Oprindeligt Antal Blodlegemer pr. Kub.mm . , . . 5.2168 Mill. Do. Hæmoglobingehalt pr. 100 Kcm. . . . 10.76 Gr. Kanin No. 2. Oprindeligt Antal Blodlegemer pr. Kub.mm . . . . 5.1389 Mill. Do. Hæmoglobingehalt pr. 100 Kem. . . . 10.58 Gr. Kanin No. 3. Oprindeligt Antal Blodlegemer pr. Kub.mm. . . . . 4.8882 Mill. Do. Hæmoglobingehalt pr. 100 Kem. . . . 10.27 Gr. (Se omstaaende Tabel 24). De tre Kaniner viser, som det sees, et lidt forskjelligt For- hold. Medens saaledes hos No. 1 Blodlegemerne allerede var regenererede 8 Dage efter Aareladningen og Hæmoglobingehalten den 20de Dag, var dette hos No. 2 og 3 først Tilfældet med Blodlegemeantallet den 12te Dag og med Hæmoglobingehalten resp. den 24de og 32te Dag. Forskjellen mellem Regenerations- perioden hos Hunde og Kaniner synes saaledes ikke at være saa særdeles betydelig; men paa den anden Side er det i saa Hen- seende vanskeligt at drage sikre Slutninger af saa faa Forseg, idet her som overalt ved deslige Undersøgelser den individuelle Disposition og Ernæringstilstanden gjør sig i hei Grad gjeldende og med Hensyn til den sidste var som sagt Forholdet ved disse Kaniner meget gunstigt. Jeg skal nu gaa over til at betragte de erholdte Resultater noget nærmere, idet jeg først henholder mig til Forholdet strax efter Aareladningen og derpaa gaar over til Regenerations- perioden. Af mine samtlige Forseg fremgaar, at Hæmoglobingehalten lige efter Aareladningen er aftaget i et noget stærkere For- hold end':Blodlegemernes Antal, kfr.: Hos Mennesket: Aftagelse i Antallet af Blodlegemer ved Aareladningen 8.74 Do. i Hæmoglobingehalten - Do. 9.97 - EJIOTTO. JAC, 120 ET6E'OT | 80167 | 0006 SPLOTL | PGIGT | OGGG EGIL OL | 68067 | G666 84001 | 18667 | 9666 6686 GOIG F | 0008 6646 68067 | 9666 GST 6 T6047 | 9666 G80'6 S9IG6'G | 1866 8018 BIGLE | 9966 4408 6988 | G966 'porg T0U0T "moy Qor t | Fv Å an p99æa 1peqo3arq de -swadar] -o[gowaæry -9UL259] -Pordg '£ 'ON Uulue*y TGY9'OL | 618T'G | OP6G 00POL | GE06G | YG666 OF&:OL* | LESLA 15 0866 STG OL | 68164 | G666 8466 .| 6669 | 666 6TA 6 1988 T | 9166 6606 | G866T | 0066 06068 | OGS0'F | OESG GIG'S TSIT P | 9186 por en "moy oor r| += Å lap pyera 1[eyodurq gd -suo30'T -0[Sowæyr -9W99] "PT '6 'ON UuIUvy 664 OT A76 OL 000'01 188 6 6106 8146 8968 "POT vo OL! qvyssurq -0[S0uræ I 6680'9 18609 GISG SGEG G OG I FP OGET TF PSST V "19 UO Tuu'qy "ad pvyur -9W259] ”POTE == ev 'og . 2 ge uren Ga 'og Ve Jrde Re: ev 'og E I apr OGIE SE eg a — og Fe (8 'od å -3- Of ves 'od E ES opt |" 'og Pa OGTE 4 'Oog - En Eg pade i > EE G208 : "UJSUIUPLJPILV J9]J9 9UL ol 9 1 J802A -suW959'T 'T 'ON UlUvy PG ON PYRL 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 121 Hos Hunden: No. 2. Aftagelsei Blodlegemeantallet ved Aareladningen 9.87 9 Do. i Hæmoglobingehalten - Do. 10.62 - AZ. Do. iBlodlegemeantallet - Do. 12.09 - Do. i Hæmoglobingehalten - Do. 1376 Hos Kaniner: No. 1. Aftagelse i Blodlegemeantallet ved Aareladningen 17.79 - Do. i Hæmoglobingehalten - Do. 1851 No: 2. Do. i Blodlegemeantallet - Do. 19.94 - Do. i Hæmoglobingehalten - Do. 21.44 - No. *3. Do. iBlodlegemeantallet - Do. 20.49 - Do. i Hæmoglobingehalten - Do. 21.35 - Desuden sees af ovenstaaende, at Aftagelsen i Blodlegeme- antallet og Hæmoglobingehalten har været størst hos Kanin No. 3, dernæst hos No. 2 og forholdsvis liden hos Kanin No. 1 samt hos Hunden og Mennesket. Aareladningerne var, som før vist, tilnærmelsesvis lige store hos Hundene og ogsaa hos Kaninerne indbyrdes, hvor de forresten var noget større end hos Hundene og Mennesket. Hvori det hos de tre Kaniner kan stikke, at Nedsættelsen i Hæmoglobingehalt og Blodlegemeantal var saa forskjellig, uagtet Dyrene fra først af saavel med Hensyn til Blodets Rigdom paa disse Faktorer som Frnæringstilstanden forholdt sig temmelig lige. formaar jeg ikke at afgjere; rime- ligvis spiller Individualiteten en Rolle. Jeg har specielt gjort opmærksom paa disse Forhold, fordi jeg ikke hos nogen af de tidligere Forskere paa dette Gebet har fundet dem nærmere præciserede. | | Af Forsøgene paa Kaniner og Hunde (kfr. Tabel No. 19: 110, og Tabel No. 23, S. 118) springer en Omstændighed strax i Øinene, den nemlig, at den normalt bestaaende Forskjel mel- lem arterielt og venest Blod (sml. S.76—77 og S. 118) saavel med Hensyn til Blodlegemeantallet og Farvestofgehalten som Sukker- gehalten strax efter Aareladningen er Dbegyndt at udjevnes i en saa betydelig Grad, at det kan forud- sees, at den hele Differents ved en stærkere Aarelad- ning ganske vil bortfalde. Dette Forhold lader sig for Blod- 122 JAC. G. OTTO. [No. 11. legemeantallet og Hæmoglobigehalten let forklare ved, at Blod- mængden særdeles hurtig regenereres? ved en rigelig Opsugning af Væske gjennem Kapillærkarrene, der selvfølgelig fortynder Veneblodet stærkere end Arterieblodet. Forholdet er altsaa bleven aldeles omvendt af det normale, idet dette karakteriseres ved en Transsudation igjennem Kapillærerne, som gjør, at Vene- blodet sædvanligvis er mere koncentreret end Arterieblodet. Tager man Sukkergehalten med i Betragtning, synes det ved første Blik, som om dens relative Foregelse i Venerne efter et Blodtab ikke lader sig bringe ind under ovenstaaende Forklaring, der forudsætter en Fortynding af det venese Blod med opsuget Vædske, og deraf skulde nærmest en Formindskelse af Sukker- gehalten følge. Gaar man imidlertid ud fra den mere end rime- lige Antagelse, at den optagne Væske er sukkerrigere end Veneblodet, er dermed ogsaa dette Fænomen bragt i Overens- stemmelse med det øvrige. At Opsugningen af Væske efter en Aareladning gaar overordentlig hurtig for sig, fremgaar allerede af tidligere Forfatteres Arbeider, idet Bumntzen*” udhæver, at denne de første Minuter efter Blodtabet er særdeles betydelig, og Vierordt* endog antager den saa stærk, at Blodets Volum re-titueres i Løbet af 1/1 Time, hvilken Anskuelse, som det synes, ogsaa deles af Lesser.* Lignende Erfaringer er ligeledes gjorte af de tidligste Forskere paa dette Felt, som Thackrah,> Prevost d Dumas,% Andral & Gavarret,"” Nasse> og Zimmermann;* men intetsteds findes fremhævet, at Opsugningen i de første ØOieblikke bidrager til at udjevne den normalt bestaaende For- skjel mellem arterielt og venest Blod, uagtet dette, som det vil I Kfr. Buntzen. Om Ernæringens og Blodtabets Indflydelse paa Blodet. Kjø- benhavn 1879, S. 65. 2 L,e.S. 66. 3 Arch. f. physiol. Heilkunde, 1854, Bd. XIII, S. 259. 4 Inquiry into the nature and properties of blood, 1819, S. 99. 5 Bericht d. k. såchs. Ges. d. Wissensch. zu Leipzig, Math. Phys. Classe 1874, I—1I, 8. 153. Ann. de chemie et de physique, 1823, XXIII, S. 66. Sammesteds 1842, 3die Serie, V, S. 323. Wagners Handwörterbuch der Physiologie, Braunschweig 1842, Bd. I, 8.208. 9 Arch. f. physiol. Heilkunde, 1847, No. IV—V. øm I & 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 123 sees, ligger temmelig nær. Rimeligvis vil, saasnart Blodets Vo- lum igjen er regenereret, den sædvanlige Transsudationsproces atter strax begynde i Karrene og saaledes det arterielle Blod allerede efter en Dags Tids Forleb være fattigere paa faste Bestanddele i Forhold til det venese end strax efter Aarelad- ningen. Af mine Forseg paa Hunde (kfr. Tabel No. 19, S. 110) fremgaar, at Surstofgehalten i Venen efter et Blod- tab er aftaget i langt stærkere Grad end i Arterien. Til samme Resultat er ogsaa D. Finkler» kommen, idet han fandt, at den normale Differents i Surstofgehalten mellem Arterie- og Veneblod tiltager, eftersom Blodets Hastighed aftager, og da han frembragte Retardationen i Strømningshastigheden ved suc- sessive Aareladninger, kommer det selvfølgelig ud paa det samme som i mine Undersegelser. At Blodets samlede Surstofgehalt aftager ved Blodtab, er noget, der ikke behøver specielt at frem- hæves, fordi denne saagodtsom absolut betinges af Hæmoglobin- gehalten, og ligeledes lader det sig let forklare, at Surstofgehal- ten aftager stærkere i det venese end i det arterielle Blod. Surstofforbruget i Vævene er nemlig det samme (eller rimelig- vis endog større) efter en Aareladning end før, medens den i Arterierne disponible Surstofmængde er mindre, hvoraf igjen folger, at en relativt større Kvantitet Surstof maa afgvives til Værvene og derved gjere det venese Blod surstoffattigere. Men ikke nok hermed; det forholdsvis større Surstofforbrug bevirker igjen en accelereret Respiration, hvoraf naturlig kan sluttes, at Blodet i Lungerne maa optage relativt mere Surstof end sædvanligt eller m. a. O. det arterielle Blod bliver forholdsvis surstofrigere, hvilket ogsaa bekræftes af For- søgene, der viser, at Mætningspunktet for Surstof hos det arteri- elle Blod næsten er naaet strax efter Aareladningen, idet dets normale Gehalt paa reduceret Hæmoglobin er bleven mindre, hidrørende fra en større Surstofoptagelse. Angaaende Blodets Sukkergehalt efter Aareladninger gaar I Pfliiger's Arch. f. d. ges. Physiologie, 1875, Bd. X, S. 368. 124 JAC. G. OTTO. [No. 11. de fleste Forskeres Iagttagelser i den Retning, at den skal være tiltaget. Cl. Bernard) fandt saaledes, at Sukkergehalten tiltager, naar Blodet flyder langsomt ud, at den derimod holder sig ufor- andret ved rask Udstrømning. v. Mering* angiver ogsaa ved hur- tig Udflydning en Tiltagelse, men udhæver det udtrykkelig (1. €. S. 383) som en ,nicht immer wiederkehrende Frscheinung*. Jeg har stadig fundet, at Sukkergehalten i det hele paa det nærmeste er konstant (2: i det samlede Blod, idet den er noget aftaget. i Arterierne, noget tiltaget i Venerne, kfr. hvad før er sagt); men mine Forseg indeholder tillige Forklaringen til de øvriges afvigende Resultater, idet disse forsaavidt maa ansees for rigtige, som Blodets samlede Gehalt paa reducerende Substants tiltager ved Aareladningen, men denne Forøgelse skyldes efter mine Er- faringer ikke Sukkeret, men en Tilvext i den ikke gjærings- dygtige reducerende Substants, der altid synes at indeholdes i Biodet ved Siden af Sukker. Dette Resultat stemmer ogsaa med den Iagttagelse af Worm-Miiller,39 at der under (pernicies?) Anæmi kan findes en egen reducerende Substants i Urinen, som ikke er Sukker. Hvorledes imidlertid det hele Forhold tilfreds- stillende skal forklares, vil jeg lade staa hen; thi saalænge ved- kommende Stofs kemiske Natur ikke er nærmere kjendt, er vel ethvert Forseg paa en Forklaring frugtesløst. Til Slutning kun den Bemærkning, at Blodet overalt i mine Forsøg er temmelig rask udtemt. Jeg gjør opmærksom paa dette, fordi det sædvanligvis angives, at Mængdeforholdet af Blodbestanddelene, specielt Hæmoglobingehalten, skal være for- skjellig, eftersom Blodudtemmelsen sker hurtig eller langsomt. Efter Bizzozero+ synker Hæmoglobingehalten omtrent proportio- nalt med Blodtabets Størrelse, hvilket jeg, som det vil sees af mine Forseg, ikke har kunnet konstatere, idet jeg paa den ene Side har fundet, at Hæmoglobingehalten aftager i et stærkere Forhold end Blodlegemeantallet, paa den anden, at samme IL, ec, 2 L.e, i 3 Ikke publiceret, 1 Maly's Jahresbericht ber die Fortschritte der Thierchemie, 1880, S. 167. HE ' 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 125 Aareladning kan bevirke en meget forskjellig Aftagelse i Hæmo- globingehalten. Ligeoverfor v. Lesser's! Paastand, at Farve- stofgehalten ikke aftager strax efter Aareladningen, kan jeg kun henvise til mine Forseg, hvor dette — i alle Fald ganske kort efter — konstant har fundet Sted. Efter at jeg i det foregaaende har paapeget Blodets For- hold lige (eller omtr. lige) efter en Aareladning, skal jeg gaa over til at betragte Regenerationsperioden. I Henseende til sammes Varighed er det ikke muligt at paavise nogen bestemt Lov, idet den saavel efter mine som andre lagttageres Resul- tater under tilsyneladende samme Betingelser kan være yderst forskjellig. Bumtzen* har endog fundet, at forholdsvis større Blodtab hurtigere regenereres, hvad Antallet af Blodlegemer an- gaar, end mindre. Ligeledes stemmer mine Iagttagelser med de tidligere Erfaringer, at Blodlegemeantallet og Hæmoglobin- gehalten i den første Tid vedvarende synker noget paa Grund af fortsat OQpsugning, saa rask tiltager paa den Maade, at Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten først holder nogen- lunde Skridt med hinanden, men derpaa det første voxer i et stærkere Forhold end den sidste, for endelig langt tidligere end denne at naa den oprindelige Mængde. Stigningen af Hæmo- globingehalten er i det sidste Stadium af Regenerationsperioden, som det vil sees af Forsøgene, meget langsom, saa langsom, at den ofte synes at stagnere; ikke sjelden gjør den derpaa, som det synes, et pludseligt Sprang op til Normen og holder sig da uforandret ved denne. Af Forsøgene saavel paa Mennesket som Hundene fremgaar, at naar Antallet af Blodlegemer og Hæmo- globingehalten er regenereret, da er ogsaa Surstofgehalten og den før omtalte reducerende Substants naaet, resp. gaaet tilbage til den oprindelige Mængde, og det hele har antaget samme Forhold 'som fer Aareladningen. Regenerationen synes i det. hele efter Tabel No. 20, S. 112, at gaa langsommere for sig, I Du Bols Raymond's Arch. f. Physiologie, 1878, 8. 41. 2 L.ec. å 3 Kfr. især: S. Laache, Die Anåmie, Kristiania 1883, S. 21—30, hvor ogsaa den betræffende Litteratur findes angivet. 126 JAC. G. OTTO. [No. 11. naar Dyret, efter at det ved et Blodtab forrykkede Forhold igjen er restitueret, underkastes en ny Aareiadning, hvilket for Blod- legemernes Vedkommende ogsaa stemmer med Buntzen's Erfaringer. Jeg har saaledes med Hensyn til Regenerationsperiodens Varighed efter en Aareladning i det væsentlige kunnet bekræfte tidligere Forskeres Resultater; vistnok findes der i mine Under- søgelser enkelte Afvigelser, hovedsagelig betræffende Stigningen i de første Dage, som hos mig ikke synes at have været saa stor som f. Ex. hos Buntzen, men dels er disse Uoverensstemmel- ser smaa, dels synes ukjendte Omstændigheder her at gjøre sig gjeldende, idet f. Ex. Laache's Erfaringer fra Anæmi hos Men- nesker stemmer bedre med mine, saa jeg skal ikke nærmere op- holde mig ved dette Punkt. S 8. Om Indvirkning af Anæsthetika paa Blodet. Ved Undersøgelse af det fra Aarerne direkte flydende Blod er det i Regelen ønskeligt at kunne berolige Forsegsdyrene ved Anæsthetika, fordi deres Modstand ellers let bringer Forstyrrel- ser i Forseget. Dette er dog ikke uden videre tilladeligt, saa- meget mere som det er en bekjendt Sag, at flere bedøvende Midler bevirker Udskillelsen af Sukker eller andre reducerende Stoffe i Urinen og ligeledes virker paa Respirationsprocessen og Legemstemperaturen paa en Maade, der paa Forhaand gjør det rimeligt, at Blodet med Hensyn til Sukker- og Gasgehalt under- gaar kjendelige Forandringer derved.. Saaledes fandt allerede Cl. Bernard,t at Forgiftning med Kurare frembringer forbi- gaaende Diabetes med virkelig Sukkerudskskillelse, Lewinstein> har troet at paavise det samme ved Kloral- og Morfinforgift- ning, uagtet det ikke kan betragtes som afgjort, at den af ham i Urinen under disse Omstændigheder fundne Substants er Suk- ker, ja for Kloralets Vedkommende er med Bestemthed paavist I Bernard, Legon sur la physiologie exp. etc,, Paris 1855, 8. 3855. 2? Berliner klinisehe Wochenschrift, 1876, S. 387. YV år å % «Y k PV Pr gd rå 9 Å "ag p , JA K> ' Y E 4 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 127 af Musculus & v. Mering) og F. Eckard? at det her ikke er Sukker, men en egen Syre, Urokloralsyre, der for en stor Del har Fgenskaber tilfælles med dette. Derimod synes det efter C. Eckard3 virkelig, som om Morfin skulde bevirke sand Glykos- uri. Efter Pavy skal det samme ogsaa være Tilfældet med Kloroform. Medens saaledes Angivelserne over de anæsthetiske Midlers Indflydelse paa Urinen er temmelig talrige, forefindes kun meget sparsomme Oplysninger om deres Indvirkning paa Blodet. Hvad Sukkergehalten angaar, har Pavy* meddelt, at Anæsthetika i sin Almindelighed skal forøge Blodets Gehalt paa Sukker, medens Feltz & Richter? med Hensyn til Surstofgehalten angiver, at Blodet efter Kloralinjektion i Venerne kan binde mindre Surstof end sædvanlig, og endelig Ewald*% i en foreløbig Meddelelse beretter, at Blodet hos Hunde, der befinder sig i stærk Morfin- eller Kloralnarkose kun indeholder Halvparten eller mindre af den sædvanlige Surstofyehalt. Under disse Omstændigheder ansaa jeg det af Interesse at undersøge de Indvirkninger, som de sædvanligst anvendte Anæ- sthetika, Morfin, Kloral og Kloroform, kunde have paa Blodet, og har derfor foretaget nogle Forseg i denne Retning med de i Tabel No. 3, S. 76—77, nævnte Hunde No. 9, No. 5 og No. 3. Morfinet anvendtes som subkutan Injektion af en saltsur Morfinoplesning af 2.5's Styrke, til Hunden var fuldstændig bedøvet (ca. 2 Kem.). Se omst. Tabel No. 25. Af Tabellen sces, at Blodlegemeantallet og Hæmoglobinge- halten under Morfinnarkosen ikke har undergaaet nogen For- andring, hvad der jo ogsaa paa Forhaand var at vente. Der- imod bekræftes forsaavidt Ewalds Angivelser, som Surstofgehalten var betydelig nedsat; Aftagelsen udgjorde kun ca. 23 % af den oprindelige Mængde, var altsaa betydelig mindre end i Ewald's Forseg, men dette kan selvfølgelig bero paa den mere eller I Ber. d. deutsch, ehem. Goes, zu Berlin, 1875, S. 662, 2? Arch. f. exp. Pathol. & Pharmakol,, XII, S. 276. 3 Eckard, Beitråge zur Anatomie und Phbysiologie, Bd. 8, S. 77—99. + Proceed of the Royal Society of London, Bd.26, S. 346. 3 Maly's Jahresbericht uber die Fortschr. der Thierchem., 1874, S. 129. $ Arch, f. Anatomie und Physiologie, 1876, S. 454. an Sö Zi, EE - 6IT'O | - EU O - 0610 - SII'O - 6900 - 9800 - 9500 - 0800 % SA4T'O % €9£0 | % 9PTO | % SETO W>Y &10'8 | WIM 640TT | WIOY GEL'OT | WIN TE0TPI >oaert re SE Forer 0880 3 - Jepptk Ge EN MT E - 6699 - 9698 - - LSPF 08 Å 1) €389 | 45 4166 | '1Y PE68 | UD E49TT % TIN 6968'9 | "MIN GOTSP) TNIN O980'6 | TIN SISPF ad ke | "IND UIA "InTD "IV "Ino "UIA "INO 'J14V "QS0J.ILUUYIOJ 49A0P2Q PP "HRYOSJONNUG SITA OG dop > 'og å J0J JOIS opuesaaNpay vr 0 TRA ETG Se *- 9JRYOSJOJSIATRA JIOJUEG OE EE * utqo[3ouæH * *wo2y O0T 'ud urqopöow2Y£4xQ "wu'quy ud J9m959JP0|g [2JUV 128 '6 'ON pung 07 'ON PAU a] & & fond sje = DD MG — [no] -I D og ær Ge [øp] — jan NR *— da D op Aa 43 — gen A 3 5 6 fa Q Aa fn (ap) ie +- I (ae 3 [29] 43 D ge Q — <=. D = QD > S [an] mn L D *— — D -— — aa p—d QD > S [an] [09] B QD D Ra — ri > pe) QD gen) S QO R mindre dybe Narkose. Det synes ligeledes at fremgaa af Forsøegene, at Sukkergehalten er en Smule forøget, hvilket ogsaa er Tilfældet i stærkere Grad med den ikke gjæringsdygtige reducerende Substants, saa den samlede male Differents mellem begge omtrent er bibeholdt. 129 10% L) » 0 ek sk tt Bedøevelsen ved Kloral skede ved at give Hunden 5—6 Gr. Kloralhydrat sammen med Kjeød. Jeg valgte hellere dette end Injektion, fordi denne efter Feliz & Ritter synes at virke ad- Gehalt paa reducerende Stof er temmelig betydelig større end skillig destruerende paa enkelte Blodbestanddele. den oprindelige. y 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. - LTTU'O - 190'0 % 8910 WIN 8194 - G60'GT - OG0'GI - 98/'8 19 PEE9 TIN F60T 2, "TO "UD Å - 6810 - 0700 0/0 6910 WIN PL ET - S6YTI «TOUT *SØPOG 0 946 TT INN 64869 "INTO IV "QSON.TRUJLIOLY -=GT70 - €£0'0 % SFTO WIY 9EL OT rSGG GE - 880 GI EN 5) 6948 TEN TAL 4 "mad "UDA "WIY 610 - 4600 % ETO 610'91 - SP FI - OPPI mf O0 "U) TN SPES 9 IGG GI "1110 "91v 9940p9Q ON +++ 9rey0SaoyynE SOA "od J99J0 - og udouLrefr 10J JOS Apuerovonpar re Mn FSR EE egge * 308.107 [01JUOY * 9[RYOGJOJSJATL JO[UVI EE TOGENE ole tl ske *-UuIqo[ps0uRYÅXN uu'quy 1 rouaseppo[g [8)UV 'g *oN pung 98 ON PART, No; tl. ao) D RD re Å ED o 4 å na ri v ep] D KE > 130 JAC. G. OTTO. [No. 11. Hvad Blodlegemeantallet, Hæmoglobin- og Surstofyehalten angaar, Synes særlig for den sidstes Vedkommende Forholdene at være de samme ved Kloral- som ved Morfinnarkose; ander- ledes stiller derimod Sagen sig med Sukkeret, idet dette her afgjort ikke er forøget, medens den samlede Gehalt paa redu- cerende Substants er tiltaget betydelig, grundet paa en temme- lig stor Tilvext af den ikke gjæringsdygtige reducerende Sub- stants; om denne Forøgelse skyldes den før omtalte Urokloral- syre, der ved Kloralforgiftning gaar over i Urinen, skal jeg lade være usagt, men urimeligt synes det i ethvert Fald ikke. Kloroformnarkosen frembragtes som sædvanlig ved Ind- aanding, af hvilken Grund jeg ikke kan angive den anvendte Mængde (se omst. Tabel No. 27). Forholdene viser sig ved Kloroformnarkosen for Surstof- gehaltens Vedkommende noget forskjellige fra de før meddelte Tilfælde. Aftagelsen er prægnant, men synes her at ramme Veneblodet i en noget stærkere Grad end Arterieblodet, saa Surstofdifferentsen bliver sterre end før Bedøvelsen, og denne Forskjel er i ethvert Fald saa stor, at den ikke kan skyldes Tilfældigheder eller Forsegsfeil. Differentsen i Surstofzehalt mellem det arterielle og venøse Blod beløb sig nemlig før Bedøvelsen til 5.299 9, i Kloroformnarkosen derimod til 6.610 %/0, var altsaa tiltaget med 1.311 "9, repræsenterende en Oxyhæmoglobinmængde af 1.311:1.202 = 1.09 Gr., hvilket i saa betydelig Grad over- stiger Methodens Feilgrænse, at der ingen Tvivl kan existere om Rigtigheden. Om derimod en dybere Narkose i dette For- søg kan betinge Fænomenet, vover jeg ikke at afgjøre. Endelig har jeg anstillet et Forseg med Æther som Anæsthetikum, men anvendte til dette Kaniner, da Hunde vanske- ligere lader sig bedeve med Æther. Narkotiseringen skede ved Inhalation af Ætherdamp, til der ikke udlestes nogen Reflex fra Kornea. Resultaterne for to Kaniners Vedkommende findes i omst. Tabel No. 28, S. 132. Af tidligere nævnte Grunde kunde denne Undersøgelse kun omfatte Blodlegemeantallet, den samlede Farvestofgehalt og Gehalten paa Sukker og reducerende Substants. 131 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. å el) = FSEOØ % 0830 "WIN 8649 -+ S90 - 669 GT - 9866 19 409'9 TIN G467 4 JEG * 08900 % €88:0 "Wo SG6E GT i Å FG - SSG6 6 SP TI TIN $0099 - 68L0 - 6900 % 8610 "WIN PFG'OL - OOG'ET - OTF'et - 089 19 S01'6 TIN OE09 - LET'O - 6700 % 9810 "WIN €F6'91 - FFLTFI - TS9 FI - SITT 19 EIG'ET TIN 69179 and 'UDA "Ingo '9IV uno UIA "SO IRUULIOJOJO[M "no "9IV joA0p9Q OY 7 "46 tt tt 9pega0nonyng SYONA og: 9104 '0([ ueFurrelr) 10] JOIS ApueTedNpar gn SY at * 118Y08J0J5ING re ØRE tr tt 9JRYOGJOJSGANRA JOJWURS Ne BE SEIGE vos ba NE Poem "wuquy[ Utd Jowasoppo[g [2IUV on puny 'ON PP4RL 9* GØETO. JAC. - 960'0 - 0600 % 9810 1) 666 TIN 1869 P - 6600 "6700 % PEL'0 —— — miin ="T010 - 1800 % 8810 15) SEG TYIN 68TT å 2600 5880 % 310 1) G8'6 TIN OGG9 7 % OSI 0 AGO I TIN 9669 9 stvpuönl "Mo "S190100 JIV 0600 SG | % SGI 0 66) SETI TIN OST6 G - POLO - 0800 ger 9 TFG | TAL 9661 t | tror 9 RYSSJONNNG SH PULA "od J91J9 - 'o( UISULIRSL) 10 JOS Opuarddanpoy * Wo OOT 'Ud P[RYOSJOJSJANR t wu'quy 'td pepurowasappo[g - 9600 - - p800 | oFeoerod "1 90'TT TY LOGEN "RYOSJONNUS SONA Joløusr OD og uasULINRSX) 10J JOYS opueraonpay * "Wo2M OOT Ad geYOSJOPSPA t awquy "ud pegueouwesoppo[g 'stepuanl UoA '$10100 "IV 'QSOJIRULIOY IF '49A0P9Q PT SG 'ON [PIP L | | | &G «s « å [44 — G & G 1886.| BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 133 Tabellen behøver ingen videre Kommentar, idet den ligetil viser, at Æthernarkosen ikke influerer paa nogen af de undersøgte Blodbestanddele. - Af alle tre Undersøgelsesrækker fremgaar imidlertid til Evidents, at man ved Forsøg over Blodets Sukker- og Surstofgehalt ikke kan bedeøve Dyrene med Morfin, Kloral eller Kloroform. Til Slutning bemærkes, at ovenstaaende Undersegelser først ere udførte, efter at en Række Blodtællinger og Hæmoglobin- bestemmelser havde godtgjort, at Blodet var regenereret for alle de her i Betragtning kommende Stoffes Vedkommende efter den Aareladning, der var nødvendig for at komme til Kundskab om Bestanddelenes oprindelige Mængde, saaledes at der ligger et Tidsrum af omtrent 3 Uger mellem de i hver af Tabellerne meddelte ved Forsegene erholdte Værdier for Blodlegemeantal, Hæmoglobin-, Sukker- og Surstofgehalt hos det ikke bedøevede og det narkotiserede Dyr. Jeg har for vist, at Undersegelse af Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten er tilstrækkelig til at konstatere, om Surstof- og Sukkergehalten efter en Aarelad- ning igjen er vendt tilbage til Normen, saa jeg skal ikke videre opholde mig derved. 4 Om Alderens An paa Blodet. er Blodets Gehalt paa Blodlegemer og Hæmoglobin i de forskjellige Aldersperioder foreligger vistnok en hel Del Under- søgelser; men kun en eneste Gang er — saavidt mig bekjendt — Hæmoglobingehalten systematisk bestemt lige fra den spædeste Barndom til op i Alderdommen af Leichtenstern,) medens en lignende Forsegsrække ikke foreligger for Antallet af Blodlege- mer. Da Leichtenstern's Resultater kun er meddelte i relative Tal, har jeg omregnet samme ved Hjelp af den S. 70 for Vier- ordt”s Apparat i den betræffende Spektralregion meddelte Konstant, I Leichtenstern, Untersuchungen iber den Håmoglobingebalt des Blutes, Leipzig 1878, 8. 29—34. 134 JAC. G. OTTO. HIND: 1. $ og desuden har jeg selv foretaget en saavidt muligt omfattende Undersogelse over Blodets Rigdom paa Blodlegemer og Hæmo- globin i de forskjellige Aldersperioder. Det er indlysende, at en saadan systematisk Forsegsrække kun kan anstilles paa Mennesker og ogsaa har den sterste Betydning for disses Ved- kommende; derimod har jeg, som senere skal vises, for enkelte Resultater søgt at kontrollere deres Rigtighed ved Undersøgelser paa Dyr; særlig gjelder dette for Nyfødte og i det hele taget meget unge Individer. For at en Sammenstilling af Hæmoglo- bingehalten og Blodlegemeantallet paa de forskjellige Alderstrin skal faa det størst mulige Krav paa Paalidelighed, maa den udstrækkes til et særdeles stort Antal Individer, da ellers mange tilfældige Omstændigheder kan komme til at gjøre sig stærkt gjeldende. Imidlertid er der saa mange Vanskeligheder forbundne for den enkelte ved at skaffe sig et tilstrækkeligt Materiale, at der maa fleres forenede Ilagttagelser til for tilsammen at bringe en saa stor Forsegsrække tilveie, at alle Tilfældigheder er hævede. Leichtenstern! har leveret en Sammenstilling af Hæmoglobingehalten hos 191 Individer; jeg kan opstille en Række paa 319, saa, om end disse hver for sig ikke med Be- stemthed kan afgjøre mange af de herhen hørende Spørgsmaal, skulde man vente, at de tilsammen kunde faa nogen Betydning. Med Hensyn til Anordningen i den efterf. Tabel No. 929, der indeholder Resultaterne af mine Forsøg over Alderens Ind- flydelse paa Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten, bemærkes, at her samtlige Bestemmelser for de Aldersperioder, der i det væsentlige har givet overensstemmende Værdier, er slaaede sam- men til et Middeltal, som altsaa angiver Gjennemsnitsgehalten i den betræffende, nærmere angivne Periode; ligeledes er med de tidligere vundne Erfaringer for Øie de forskjellige Angivelser opførte særskilt for mandlige og kvindelige Individer. Det bemærkes, at de første Undersøgelser til og med Børn i en Alder af 8 Dage samtlige er anstillede paa samme Indivi- der, saa de maa give et i det væsentlige fuldt exact Udtryk for +11. 0, 98. 29, 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 135 Blodlegemeantallets og Hæmoglobingehaltens Variationer i dette Tidsrum. De øvrige Værdier refererer sig for det meste til forskjellige Individer; thi saa enskeligt det end kunde være at forfølge et Barn længere Tid, er dette dog som oftest umuligt. Paa Grund af, at der saavidt mig bekjendt ikke foreligger systematiske Undersøgelser af Blodlegemeantallet og Hæmoglo- bingehalten samtidig hos samme Individ i de forskjellige Livs- perioder, skal jeg først betragte de vundne Resultater nærmere for Hæmoglobingehaltens Vedkommende og derunder paapege Sammenhængen mellem denne og Blodlegemeantallet efter det forhaandenværende Materiale. Undersøgelser over Alderens Indflydelse paa Hæmoglobin- gehalten er, som før sagt, anstillede af Leichtenstern, der (1. c. S. 29) meddeler en Tabel over sine Resultater; da disse imid- lertid kun er opgivne i relative Værdier, skal jeg for bedre Oversigts Skyld sammenstille dem omregnede i absolute Værdier (Gr. pr. 100 Kem.) paa den før (S. 70) omtalte Maade, hvorved Sammenligningen mellem hans og mine Resultater vil kunne ske med fuld Neiagtighed. I omstaaende Tabel No. 30 følger altsaa Leichtensterns Tabel, omregnet i absolute Tal; tillige vedføies de af ham fundne og benyttede relative Udtryk for Hæmoglo- bingehalten = Extinktionskoefficienten ved !/i00 Fortynding af Blodet. Jeg skal bemærke en Ting, der gjør den direkte Sammen- ligning mellem mine og Leichtenstern's Resultater noget vanske- lig, men ogsaa kan tjene til at forklare enkelte Afvigelser, den nemlig, at Leichtenstern, som det vil sees af Tabel 30, ikke op- fører Gehalten for mandlige og kvindelige Individer hver for sig, men tager Middeltallet mellem begge uden nærmere at gjøre Rede for de specielle Data i saa Henseende. For imidlertid at komme til en saa exact Sammenligning som mulig har jeg i omstaaende Tabel No. 31, S. 139, gjort det samme med Hæmo- globingehalten i mine Forseg og desuden indrettet det saale- des, at Aldersperioderne bliver fuldstændig korresponderende med Leichtenstern's. G. OTTO. JAC. 136 S6 VI Ga GI 6T 91 ST LT IG'ST 66 GT TL6T 0006 LG'OG GL'OG 9606 146) GL'OG "woy 001 t urqopdowaærr 9LGS GLOG P POSG TV G6068'G 6817 4 TGSL'G GGOS'G P8009 68609 6PI LO S60T9 )666 un'quy "ad fryurouodappopd on sooveu: NM MO D Am + oD co ND ” oD - D te å => DLA PDT » BG LL » ØP 81 «. SE GL => KOPI 2 160706 - OG'06 26906 - OP 06 10) 60'06 per 4 å 6 == SLØPOG 9 å POLET 6 == DJOLEG GE Vy — SPE G == 61609 9 == J09P0D 9 081809 9 er JOS 9 nm 1 VL 9 TN STGO9 9 OS VI k Q O IT Wo OGT T urqopsouæry 'PPPRLLT |-J9pUn [RU TOPIATPU mn & uuquy ud oG vJUL S9[POTg æ [ryurouwaso[po[ 3 en pe = ete Å I 99HpUen 2 , få '66 ON PPYVL -TIpUn fRIUV +YT 1886|. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. b- ND ri SY'TT £0'G1 9L ET S6'GI OT LET 96'GI 98 GI 80 GI 9T IT 68'TT 98'G1 SE'TT ST'ET I €7 SP PT TO8LE PI9S0 TV 6SS88 7 VGOP V 960907 LYSGTV 9866 p 6886 TV POLGV GLÖL TV GLEGV PLES TT G90P 7 VOGT P GIOS TV FGO9S TF PS TI 9L GI SG GT LIFT OLE LO TI GO PI 906 I LYGT SO'TT AE 90'ET SE GI LV'GL 90'GT SOG SETI POGG'G GOTT P GGGL TV SLISTV GLE SS66"P S9TL P VOGG Pr GSPPP O6SG 7 TS6G 7 GÖIG V TG IG TV GLSE P PSTV V 66 1T 7 SØLE p €8—18 0812 ng 09—T169 O9—96 G8— GE ST—9L pe et OL-8 ge Pur Br G 4 Lt — 0; — GI — ot & | 8 | G | - OL FI S6ET |—091940| & | & | rv I G - GT'SI SPS I —09—99 | 3 Q o g ö Q < -ØLET 008'T |—G9—T9| I T på r V 8 «ST ET O8T'I |-—09—97| I å f G G OL - GP FI S98'T |—G7—1F | I 6 T L FLL - 69'FI SSE'T -—07—98 | I * T G u - TO'GT GIFT |-— 98-18 * I 1 G EE - ELI 681 |—08-98| * I f S EA AE SE ge pe KM 5 are Op 1.02 - GO'ST GE0T |--03—91 | I bi I 5 L 8 GI «DETT 90TT '—GT1—1T | I g g > et.) 8 08171 ATP NN FT 7 JE ne Ge g I vr KA POTT B0T ul pp V n I vr I G "19 26'0T ASOT ev omg | * T T Ke Mr ENGE å psi fl K OOF å PE 3 3. 3 2 på Å "WIN NOT JOH år GE 3. og" B på å ee RISE pe paa 9JUOpo | Aa |PEA|GE 1 Te I J[EYD0UIQ : Jop[V i kulere beer 1 -pg00ysU0p gl & 2 -0[S0WRep VE Men JER = g "HUn XM Jed |2 8 ga) == ———==-———======= =—========="=====>== 2 '06 ON 1481, ». "OT PSOT — 996 - €001| SLOT |a0V 1-9 = 86% GGG I se ER Å) O96 T td = voGnL LOG T | de = BELL TSG I — 2 G :- OS'GT GET I ge - GOST| OGPT 195 8 eo GLØL POST ee VEME sv GTA 6T9 TL == HE «LS LT 689 T - SP6I GYST oe JAR - €P06 666 T | - OT TG 000 PØLI G 6) 66 61 LGSTT JOWLJ, OG "IO OOGT NA O0T Kr : I J[RYOSUrq JOPIV -opSowær | SUN -yUnXG gr 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 139 Alder. 36 Timer . 2 Dage 12 — Å 5, ikka Ua ER 1 Aar 2det 3die 4de Leveaar . Tabel No. 31. Hæmoglobingehalt efter Leichtenstern. 19.33 21.16 20.45 19.49 17.87 17.13 16.12 15.02 15.36 14.29 13 83 14.39 12 93 12.03 11.15 10.97 11.34 11.15 11.80 11.70 13.02 13.87 14.73 15.01 14.69 14.45 12.48 12.70 13.15 14.70 Hæmoglobingehalt efter mine Forseg. 20.38 20.68 20.29 20.05 19.67 19.34 18.39 17.21 16.30 14.51 13.63 18.12 1253 LA3% 12.06 11.48 11.63 11.92 12.71 13.68 14.07 13:73 13 81 13.98 13.82 13.69 13.45 13.32 12.65 Rå 4 PE JESS EN 140 JAC. G. OTTO. [No. 118 å Betragter man Tabel No. 31, viser der sig i det hele og store en ganske god Overensstemmelse mellem Leichtenstern og mig; vistnok er der af og til en forholdsvis betydelig Afvigelse i de enkelte Værdier; men i det hele taget gaar dog den sam- lede Forsegsrække i samme Retning, hvilket her er Hovedsagen, idet de specielle Tal naturligvis er forskjellige, eftersom de mandlige og kvindelige Individer har Overvægten. Sammen- ligningen vilde derfor som før paapeget være bleven mere exact, hvis den havde kunnet ske for Mænd og Kvinder hver for sig; men dette lod sig af de før anførte Grunde ikke gjøre. Jeg skal nu gaa over til at betragte de erholdte Værdier noget mere i Detail. Hvad der først og fremst udhæver sig, er den overordentlig store Farvestofgehalt hos Nyfedte i de første Par Uger efter Fødselen. Denne heie Gehalt svarer mærkelig nok ikke til en tilsvarende Størrelse af Antallet af Blodlegemer, idet vistnok | ogsaa dette i mine Forseg (kfr. Tabel No. 29, S. 186—137) er noget større end i hvilkensomhelst senere Livsperiode, men ikke | paa langt nær i den Grad som Hæmoglobingehalten. Maximum saavel for denne som for Blodlegemeantallet synes imidlertid ikke at være naaet for efter ca. 2 Degns Forleb, idet begge å Sterrelser stiger til denne Tid i et nogenlunde proportionalt — Forhold for derefter at gaa temmelig hurtig og jevnt nedover for Hæmoglobingehaltens Vedkommende; Blodlegemernes Antal følger her ogsaa med, men i et langt mindre udpræget Forhold. For at faa et noget sikrere Holdepunkt for den rigtige Bedem- melse af dette Faktum har jeg gjort de samme Forseg paa 6 nyfødte Hundehvalpe (4 Hanhunde og 2 Tisper). Da jeg imid- lertid af Grunde, som skal anføres senere, kun tør antage Resul- taterne for de 3 Hvalpes Vedkommende for exacte, skal jeg 1 hosst. Tabel No. 32 først meddele disse. Det til Undersøgelsen anvendte Blod var her som overalt i mine Forseg taget fra Lyskekapillærerne. I en anden Forsogsrække med 3 nyfødte Hundehvalpe er- holdtes nogenlunde samme Resultater. Jeg var imidlertid dengang F ikke nærmere bekjendt med de spektrofotometriske Methoder, en GR ng rd FP td ri Å Ky pr på - pe FE - BEG — 8986 FVG'G — pigg - 486 681 L'V : — 9 - 986 — T9GP 918 — BASE P - PIG 186T P eg S GT 6 > ELLEF 80'6 — T189r F - €96 6869 SE å ROT dl Te 89 OI —- S019% "4 SØTT E1897 e-., Å - TO'GI | — G86PP AST — FISPP «3 ret LSTAF 1980 & 2 OPE | = P980% SPT Å == Jeg : SEE 68084 Eu på > 0691 1 RT - 991 — F068'G - F['9] — PFEL9'G : — og OGGE - EFLI | — BEOYE -eKLT «667 | — 0699 1 ENER GJE -- E6'8I — —1888'G - 9P81 | —.848v9 - S8SI — 200140 Pr SN Få | - 168 | — 846 2 9rer 2 SH - SFI > pe SEE å] - 9108 | — T6SP9 - 8£08 | — €8899 - 806 | — 8149 |- * * * teke g de 14 — BE0E'L - 8088 |. — SPT 4 vs ME — TJ SE - - 8618 | — 14984 - 06:18 | — S9IT4 ster) et NER Så 24816 | — 9187 - 18181 = 418607 - «10%%1 eg NE EE 8 - 6P18 | — 08014 See Fem -”ge1% |-— 16884 15 SVR Pr 9 60'18 | TI 86804 | 9 8608 | TIN 4866'9 | "9 GAT6 | TE 98I04 | 0 seunn 8—g % TT uww'quy OOT 'd å "1d wu QUE OOT ud vo '1d wu MY OOI på east aid ea pa! de den Jouedsppo[g å Tmuy ey TRV OPL V v Pi an) el (punqaey) & 'ON une) T-*"OK le g gg 'ON [PRI 142 JAC. G. OTTO. No TE saa Hæmoglobinbestemmelserne blev udførte ved Hjelp af Ma- lassez's Hæmokromometer, hvorfor hosstaaende Tabel ikke kan gjøre Fordring paa samme Nøiagtighed, hvad Hæmoglobingehal- ten angaar, som Tabel No. 32. Undersegelserne blev her ogsaa først paabegyndte 48 Timer efter Fødselen, og der blev kun undersegt hver 8de Dag, saa denne Forsegsrække heller ikke er saa gjennemført som den netop meddelte. Jeg skal dog i Tabel No. 33 give en Oversigt over Resultaterne, da der idet- mindste er anvendt al Omhu for, at de skulde blive saa nøiag- tige som muligt. Dr. Laache var af den Godhed at udføre Hæmo- &lobinbestemmelserne med Malassez”s Hæmokromometer for mig, fordi jeg ikke selv tiltroede mig den nødvendige Øvelse deri. Blodtællingerne kan selvfølgelig gjere Regning paa samme Nei- agtighed som sædvanlig. (Se hosst. Tabel No. 33). Begge Forsegsrækker giver, som det vil sees, i det væsent- lige overensstemmende Resultater, idet den eneste Forskjel bestaar 1, at saavel Blodlegemeantallet som Hæmoglobingehalten i sidstnævnte Fald er sunket raskere og stærkere end i fore- gaaende. Ogsaa med de tidligere meddelte Forseg paa Mennesker stemmer Resultatet for Hundes Vedkommende godt overens, forsaavidt som nyfødte Individers Blod konstant er rigere paa Blodlegemer og Hæmoglobin end ældres. Kun synker Mængden af begge Dele meget raskere og — som det efter de udførte Forsøg synes — ogsaa stærkere end hos Mennesket. Ellers er de samme Forhold tilstede i saa udpræget Grad, at Tabellerne taler for sig selv og de enkelte Data ikke behøver nærmere at paapeges. Den Kjendsgjerning, at Hæmoglobingehalten er større strax efter Fødselen end i nogensomhelst senere Livsperiode, er alle- rede temmelig tidlig bleven paapeget af Demis,i der ved Hjelp af Jernbestemmelser fandt, at Blodet i Navlearterien er betydelig rigere paa Farvestof end Moderens Blod. Demis sluttede selv deraf paa en større Mængde Blodlegemer hos Fosteret, men 1 Recherches experimentales sur le sang hmain considéré å letat saint, Paris 1830, 8. 289. 143 mm. | 17712 00 =————— =—===========—=—"7— gm —— i ——Z——— 20 PS0'0 og 690'0 TS GYRE k 690'0 — 206066 EE 870'0 — GEVL% 8900 == 06286 890'0 — 206606 å See 690'0 r>S0008% 9900 == SOPLGG 690'0 T OLE Be ET 990'0 2 SUS E 640'0 EOS 980'0 TI0EPLT NT EEE 60T'0 TIYN 0808" 9TT'0 TIN OG249'G OG 'O TE 06P9 9. | Sr 'o8e ö OG er AR ee [euy Tejuy 1vUy TOPIV ds) B '£ ON "(punquey) q % 'oN (Purquepp) 8 T 'ON ————peETE EG ————>—= ee ———==0200 EA ———— &6 "ON 19981 1886.| BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. Li vr N ! i «4 144 JAC. G. OTTO: [No. 11. dette er — efter hvad saavel tidligere Forskere som jeg har fundet — ikke paa langt nær saameget Tilfældet med Antallet KG af Blodlegemer som med Hæmoglobingehalten. Denne Angivelse af Denis blev senere om ikke gjendrevet saa dog bestridt af Nassc,? der vil have fundet en mindre sp. Vægt af Blodet hos | Fosteret end hos Moderen. Rigtigheden af Demnis's Iagttagelser | blev imidlertid senere bekræftet af Poggiale,* Fourcroy & Vauque- lin,? Simon* og Panum.> Den sidste fandt, at ,wenn die Menge des Farbstoffes (der Blutkörperchen) im Blute der Mutter zu 53 gesetzt wird, so betrug dieselbe filr neugeborenen 100—96*, og det er hovedsagelig efter hans Undersegelser, at dette For- hold er bleven bekræftet af Wiskemann* og — som før vist — af Leichtenstern. Alle disse Undersøgelser refererer sig imidler- tid kun i heist uegentlig Forstand til Antallet af Blodlegemer. og naar de ældre lagttagere har udtalt, at Blodlegemernes Mængde var foreget, da menes dermed Vægten af de tørre Blodlegemer. Studier over Antallet af Blodlegemer under de omhandlede Omstændigheder kunde først ske, efter at de nøi- agtige Tællingsmethoder var indførte af Vierordt, Malassez og Hayem, og disse er ogsaa i den senere Tid bleven flittig benyttede til at studere Blodiegemeantallets Variation under forskjellige Forhold. Sørensen" fandt i Blodet hos nyfødte Børn gjentagne p Gange Antallet af Blodlegemer større end hos voxne, men kunde p ikke konstant paavise dette. Saaledes bestemte han hos 1—1+4 Dage gamle Born Antallet af Blodlegemer pr. Kub.mm fra 5.262500 —6.105000, hos Børn i 2—10 Aars Alderen fra 4.750000 —5.260000 pr. Kub.mm, saaledes at derefter kan ikke synes at være stor Forskjel tilstede. Lépines's9 Resultater er 1 saa I Wagner's Handwörterbuch der Physiologie, Braunschweig 1843, 8 131. 2 Compt. Reud. 1847, XXV. S. 112. 3 Scherer's Journ., Bd. VIII, S. 37 (eit. efter Leichtenstern). 4 Arch. d. Pharmacie, 1839, S. 35. > Virchow's Arch. f. pathot. Anat. etc, Bd. XXIX, 1864, S. 481. 6 Zeitschrift fir Biologie, 1976, Bd, XII, S. 441. ! Sørensen, Undersøgelser over Antallet af røde og hvide Blodlegemer etc., Kjøbenhavn 1576, S. 47. S Gazctte måédieale, 1577, S. 105. i Å Mb re2 kr brå LS ÅS EA EE HE: Gs 3 ne. » å 1856.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 145 de, der stemmer bedst med mine, idet han konstaterede en Stig- ning af Blodlegemeantallet hos Nyfødte i de første 24 Timer, derimod en jevn Synkning fra Udløbet af 2den Dag, der uden Stagnation syntes at gaa jevnt nedover. Hayem's! Erfaringer stemmer ogsaa med dette, hvilket imidlertid ikke er Tilfældet med Malassez's;? der hos Kaniner, Rotter, Marsvin og Katte fandt den nævnte Stigning vedvarende ligetil den 3—4de Uge efter Fødselen og derefter først en jevn Aftagen. Desværre har jeg ikke havt Anledning til at undersøge nogen af disse Dyr i nyfodt Tilstand, saa jeg ikke besidder selvstændige Erfaringer i saa Henseende; men mærkeligt synes det i hvert Fald, at For- | holdet her skulde være saa forskjelligt fra det tilsvarende hos I Mennesker og Hunde. Forresten stemmer Malassez's Resultater forsaavidt overens med nogle ældre Erfaringer af Poggiale, som denne har fundet Blodet hos de pævnte Dyr noget mere koncen- treret end Fosterets strax efter Fødselen. Dette bekræftes og- saa af Zuntz & Colmstein.> at Af de ældre Undersøgelser maa man slutte, at Antallet af | lodlegemer, hvis det overhovedet er større hos Nyfødte end hos udvoxede Individer, slet ikke svarer til den overordentlige Høide. som er fundet for Hæmoglobingehalten. Den endelige Besvarelse af dette Spørgsmaal kan imidlertid med fuld videnskabelig Sik- kerhed antages given, naar, som det er skeet i nærværende Un- - pi de ba å å Nr ee + N BR EE ND PN å — r Pr pr dersøgelser, Blodlegemernes Antal og Hæmoglobingehalten er bestemt samtidig hos en større Række Individer. Mine Resul- tater viser til Evidents, at dette i fuld Udstrækning kan gjores gjeldende, og desuden har jeg, som det vil sees. konstant fundet ogsaa Antallet af Blodlegemer større hos Nyfødte end sædvanlig, saa dette i hvert Fald maa betragtes som det almin- i] delige Forhold, om der end efter Sørensen's Undersøgelser synes at kunne gives Undtagelser derfra. Til den mulige Relation mellem Moderens og Fosterets Blod kommer jeg senere tilbage. ; 2 od i RE EGGE BE DS pa VP Lg Do å Compt. Rend, LXXXIV, 1877, 8. 1166. Arch, de physiologie, 2. ser., 1875, II, S. 261: . Pfliiger's Arch. f. d. ges. Physiol. Bd. 34, 1884, S. 173—201. Å Vid,-Selsk. Forh. 1886. No, 11. 10 * orde) a> 146 JAC. G. OTTO. [No. 11. Det fremgaar af mine Forseg, at saavel Antallet af Blod- legemer som Hæmoglobingehalten aftager allerede de første Uger af Livet, denne i et langt stærkere Forhold end hint. Denne Aftagelse synes at strække sig uden Afbrydelse lige til det Minimum, som overhovedet naaes af disse Størrelser, og Spørgs- maalet bliver nu, naar dette Minimum indtræffer. Dette er i mine Forseg, baade hvad Hæmoglobingehalten og Blodlegeme- antallet angaar, Tilfældet i det 4de Leveaar, medens Leichten- stern for den første fandt det i det 5te; denne ringe Forskjel har forresten liden eller ingen Betydning, da tilfældige Omstæn- digheder her kan komme i Betragtning. Heller ikke i den laveste Gehalt paa Hæmoglobin hersker der nogen større Uover- ensstemmelse mellem os, idet Leichtenstern fandt denne lig 11.7 Gr. pr. 100 Kem., jeg 11.92. Hos Hunde gaar denne Synkning af de omtalte Faktorer langt raskere for sig end hos Mennesket, og naar ogsaa et Mini- mum, der er meget mindre end hos dette, uagtet den gjennem- snitlige Hæmoglobingehalt i Hundeblod omtrent er den samme som i Menneskeblod og Blodlegemeantallet snarere større end mindre. For de i Tabel No. 32, S. 141, undersøgte Hundehvalpe indtraf Minimum hos samtlige den 5te Uge efter Fødselen, hos de i Tabel No. 33, S. 143, den 3die Uge; om dette beror paa, at de førstnævnte ved Fødselen alle havde en større Hæmoglo- bingehalt og et større Antal Blodlegemer end de sidstnævnte, er noget, jeg efter kun 2 Forsøgsrækker ikke tør afgjore En anden Forskjel gjør sig imidlertid ogsaa gjeldende i de omhand- lede Tilfælde, idet Blodlegemeantallet ikke paa langt nær er gaaet saa langt ned i Tabel No. 32 som i Tabel No. 33, hvor det hos Hundehvalp No. 2a endog sank til ca. 50 % af Blod- legemeantallet strax efter Fødselen, medens i Tabel No. 32 den største Aftagelse (hos Hvalp No. 1) kun belob sig til ca. 38 "/o af Antallet lige efter Fødselen. Hæmoglobingehalten gaar der- imod i stik modsat Retning, idet Minimum i Tabel No. 32 (hos Hvalp No. 1) repræsenterer en Synkning af 60 "/9, medens den laveste Værdi i Tabel No. 33 (hos Hvalp No. 3a) var ca. 50 %9 af Gehalten 2 Dage efter Fødselen. Her maa imidlertid for ht. ME OR " cl -1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 147 Hæmoglobingehaltens Vedkommende for det første Hensyn tages til, at Bestemmelserne i Tabel No. 32 utvivlsomt, efter hvad jeg før har vist, er langt neiagtigere end i Tabel No. 33, og for det andet, at saavel Hæmoglobingehalten som Blodlegemeantallet først er bestemte 2 Dage efter Fødselen i sidstnævnte Fald, saa Maximum maaske allerede kunde være passeret. OQgsaa den raske Synkning af Hæmoglobingehalten strax efter Fødselen er paavist af Denis og Poggiale og senere med fuld Bestemthed af Panum, der som Resultat af sine Under- søgelser sluttede, at det koncentrerede Blod hos Nyfodte snart bliver fattigere paa faste Bestanddele, navnlig Blodlegemer, og å rigere paa Vand. Hans Forseg er udførte paa en 7 Uger og 2 I Dage gammel Hundehvalp; senere har Subbotin* hos en endnu diende Hvalp kun fundet 3.4 "9 Hæmoglobin, medens Moderens å Blod indeholdt 13.8 %/0, og 1 den nyere Tid er dette Forhold og- | saa bleven bekræftet af Vierordt*? og Kormiloff,? der imidlertid kun giver relative Værdier for Hæmoglobingehalten og ikke har undersøgt Hunde. Den Angivelse af Subbotin, at en diende Hundehvalps Blod kun skulde indeholde 3.4 % Hæmoglobin, er 3 saavidt mig bekjendt det eneste absolute Tal, der foreligger for : Hunde. Det synes efter mine i Tabel No. 32, S. 141, meddelte Resultater overordentlig lidet, idet mine laveste Værdier beleb sig til resp. 9.14, 8.76 og 8.86 Gr. Hæmoglobin i 100 Kem. Blod, altsaa under alle Omstændigheder er meget mere end dobbelt saa store som Subbotin's. Det er derfor beklageligt, at jeg for -GG min 2den Forsøgsrække (Tabel No. 33, S. 143) ikke kan skaffe 7 fuldt paalidelige Tal, fordi Hæmoglobingehalten maaske der kunde være noget mindre. Ved Hjelp af min S. 16 leverede Sammenligning mellem Malassez's Hæmokromometer og Spektro- ag fotometeret er man dog istand til at anstille en nogenlunde E neiagtig Beregning over Minimumhæmoglobingehaltens Størrelse i det sidste Tilfælde. Denne belob sig (kfr. Tab. No. 33) til > "i v , . h ra - i ? » ED ar AU > 3 - Er: aged pr År å Fr PN TN EN sg 1 Zeitschr. f. Biologie, 1871, VII, S. 185. 2 Vierordt, Die Anwendung des Spectralapparates zur Photometrie der Absorp- tionsspectren, Tiibingen 1873, S. 118. 3 Zeitschr, f. Biologie, 1876, XII, S. 532. 10* il pr * 148 JAC. G. OTTO. [No. 11: 08 0.58 for Hundehvalp No. 1a og 2a og til 0.48 for No. 3a; efter ovennævnte Sammenstilling? vil dette svare til en omtrent- lig Hæmoglobingehalt af resp. 8.96 og 7.96 Gr. Hæmoglobin pr. 100 Kem. Blod, altsaa under enhver Omstændighed betydelig storre Gehalter end hos Subbotim. Da det efter dette neppe synes, at en saa betydelig Nedsættelse af Hæmoglobingehalten er mulig hos Hunde, har jeg anstillet flere Forseg med 4 Uger samle Hundehvalpe for at komme til et paalideligt Resultat i saa Henseende. Jeg fik Hvalpene som 4 Uger gamle, saa jeg selvfølgelig ikke med fuld Sikkerhed kan indestaa for, at deres Blod da netop indeholdt den mindste Hæmoglobingehalt, men Sandsynligheden taler idetmindste for det, og de første Under- søgelser gav det laveste Resultat, der siden steg meget hurtig. Værdierne for de 4 Uger gamle Hvalpe var følgende: No: 10! Antal Blodlegemer pr. Kuhon 2 JJ SN ANN Hæmoglobingehalt pr. 100 Km 2 NN SD No. 2b. Antal Blodlegemer pr. Kubmm «2 SJ GL RRGSERNND Hæmoglobingehalt pr.<100 Kem.. 2 ER No.':30b. Antal: Blodlegemer pr. Kub.owm MN 200 2000 0000080689000 Hæmoglobingehalt pr. 100 Kcm. . . .. 7.84 Gr. For bedre Oversigts Skyld srdubafs jeg de Fo , Jeg har udført paa Hundehvalpe med Minimum af Hæmoglobingehalt og Blodlegemeantal i hosst. Tabel No. 34, S. 149, idet jeg for de 3 sidstnævntes Vedkommende som sagt ikke har fuld Garanti for, at deres Blod paa det Tidspunkt har indeholdt den mindste Værdi for disse Størrelser, som det overhovedet naaede. Den laveste Gehalt, jeg overhovedet har paatruffet, er altsaa 784 Gr. pr. 100 Kcm. Blod, d. v. s. over dobbelt saa stor som I Beregningen er udført ved at tage Middeltallet af de S. 16 fundne Afvigel- ser mellem Hæmokromometret og Spektrofotometret (0.336), og efter Om- regning af saavel Afvigelsesmiddelet som den direkte fundne Værdi til 100 Kem, Blod er de simpelthen adderede, Det vil naturligvis ved denne Bereg- ning hverken klæbe større eller mindre Feil end ved de direkte Hæmokro- mometerangivelser. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 149 Tabel No. 34. i Blodlegeme- | Hæmoglo- OG Forsegsdyr. antal. bingehalt. - 3 Hvalp No. 1, 5 Uger gammel. . | 4.4981 Mill. | 9.14 Gr. å 4 — 2 Do. Na 88T — |. 8.76 > 3 Da Do > 144561 — | 8.56 - Ao "2 ære 0l a,3 Do. PSOE 8006 2 gå ep. Do. 128830 (— 1896 1 16 Ea Do Do KAKE Ut ør E ves kr DO Do. 3.4875 — 8.06 - N Sgt MG Ga sank 2 ger; Å De De 36890 | - 784 >- Å Subbotin's, saa jeg skulde være tilbeielig til at tro, at hans Hvalp ae har været i høi Grad anæmisk, eller at der har gjort sig en 28 tg eller anden Feilkilde gjeldende i hans Bestemmelse. KForøvrigt E n er det selvfølgeligt umuligt efter en ikke storre Forsogsrække å med Bestemthed at kunne paastaa, at en saa lav Gehalt ikke Å kan forekomme normalt, men temmelig urimeligt synes det i 2 hvert Fald. y- Det er mærkeligt, at Antallet af Blodlegemer hos Hunde % den første Tid efter Fødselen falder i et langt stærkere Forhold end hos Mennesket, ja endog efter Forsøgene kan aftage i høiere Grad end Hæmoglobingehalten, medens — som for vist — det omvendte er Tilfældet hos Mennesket endog i et udpræget For- hold. I det hele fremgaar det af alle hidtil meddelte Forseg saa tydelig, at disse Størrelser normalt er underkastede større Forandringer hos Dyr end hos Mennesket, at det neppe kan skyl- des tilfældige Aarsager, om end disse ofte kan være medvirkende I Kun tilnærmelsesvis nøiagtige, kfr. S. 142. » * 150 JAC. G. OTTO. [No. 11, Fra det Tidspunkt af, hvor Antallet af Blodlegemer og Hæmoglobingehalten har naaet Minimum, frembyder deres Varia- tioner under de senere Livsafsnit mindre Interesse end for. Begge Faktorer stiger fra da af hos Mennesket jevnt opover igjen uden dog nogensinde paa langt nær at naa den Rigdom som i de forste Dage efter Fødselen. Der indtræffer vistnok ogsaa senere et Maximum, hvilket i mine Forseg var Tilfældet mellem det ?1de og 25de Aar, i Leichtenstern's mellem det 31te og 35te Aar; men i det hele har jeg fundet Hæmoglobingehalten og Blodlegemeantallet saa stagnerende mellem det 19de og 45de Aar, at der ikke synes at være stor Sandsynlighed for, at nogen paatagelig Forskjel findes i denne Tid. Efter dette Tidspunkt begynder der saavel hos Leichtenstern som hos mig en, om end ringe, saa dog mærkbar Aftagelse, der i mine Forseg strækker sig lige til det S5de Leveaar, 1 Leichtenstern's derimod mellem det 50de og 55de Aar igjen naar et Minimum for derpaa atter at stige noget. Imidlertid er Undersegelsernes Antal i denne høie Alder saa ringe, at Tilfældighederne her faar for stor Indfly- delse til, at man kan drage sikre Slutninger af Resultaterne. om end mine ikke ganske faa Forsog temmelig bestemt synes at tale for en vedvarende Aftagen. Hos Hunde synes Stigningen, efter at Minimum for Blod- levemeantallet og Hæmoglobingehalten er naaet, at gaa hurtigere for sig end hos Mennesket, kfr. hosst. Tabel No. 35, S. 151, der indeholder Resultaterne af de fortsatte Undersegelser paa de 9 før omtalte Hundehvalpe. Stigningen op fra Minimum synes altsaa efter hosst. Tabel No. 35 overordentlig stærk hos Hunde i Forhold til det tilsva- rende Fænomen hos Mennesket. Desværre har jeg ikke kunnet forfølge disse Hundehvalpe .videre; thi paa det Tidspunkt, hvor Undersøgelsen slutter, blev de syge og frembød da temmelig store Abnormiteter de faa Gange, jeg siden undersogte dem; samtlige døde ogsaa kort efter. Angaaende de senest her beskrevne Forhold har jeg ikke kunnet finde nogensomhelst nærmere Angivelse i Literaturen, 151 ROET k BL O:6 PELS L PG Å pen OG I OLA ROSES 0 *. 286. ette eGr del 7 296: TA ge KOG OT OG 6 98 SUG Å 46) 986 er Ke em OGS[P " :06806 - SOT6G "Op E ea "> OOPSGT Å EPLE = «GP68G - — OSOG'G s 19 POGG-N pr 2 GERE STO EPA 1 OERG GSEPL'G OGTL V TEN od 8 og Ua 9 og 143 1989 7 8 'ON "Od GL od od OL 'og "od g "og "Og 6) Kua 13 198 p [7 'ON og OL ug OG S od og 9 Pt El %g FE GRN od 9 od Ba] G "od og vV og "od GERE ON 03 290N090 18 EON "WOW OOT '«d utqo[30WXH BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 1886.] ww JUY OOL Pr [LJULOUIOSOJPO|Y - 986 - GG88' | UG "og - 969 - 08887 |[US 198 $ VG 'ON 2 SET - ISOP'G | 'og 9 'od -. 856 »- SOSEPT 'od G 'og * 90000 å OG66 6 "od v og - 96'8 - 08808 |1U3 1080 $ IT 'ON ” GOGL * 66619 od PI og s HFGOL å GSIL'G og OL 'og 2 S9E6 Pr "og 9 "og - 988 - T9ePP |P1US 1950 G G'ON JØOOGT - 68169 "og VI "og re «LGF - 69TL'G 'og OL 'og AE Galp - O998Fp "Og 9 "Og - 918 Kl80P udaddg 9 G 'ON sat OSEG 9 "og TI "od = SG04: > TLLO'9 og OL "og See - 6SIT'G ogå "0 6) PIG TIN TS6P7 |[Wo 1989 G TON W)MW OOT Å muu'QUY OOT "td 150810, ULqO[S0UWXRH Q8L [RJUBOULDSDJPOIG i 152 JAC. G. OTTO. [No. 11. hvorfor jeg specielt har fremhævet det. Stöleing* siger blot, at Blodlegemernes Antal tiltager med Dyrenes Alder, og Panum,? at Blodets Gehalt paa faste Bestanddele efter endt Væxt bliver. større uden dog at naa den samme Høide som hos Nyfødte. Til Slutning skal jeg paapege et Forhold, der er tydelig fremtrædende i mine Forsøgsrækker, det nemlig, at Forskjellen i Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten hos mandlige og kvindelige Individer hverken hos Menne- sker eller Hunde gjør sig mærkbart gjældende i den yngre Alder. Hos Mennesket viser denne Forskjel sig først tydelig mellem det Sde og 10de Aar og holder sig da, som det synes, temmelig konstant hele Livet igjennem. Til omtrent samme Resultat er ogsaa Leichtenstern kommen for Hæmoglobin- gehaltens Vedkommende. Endskjønt der saaledes ofte i Detaillerne hersker ikke saa liden Uoverensstemmelse mellem tidligere Forskeres Resultater og mine, kan jeg dog, hvad Forholdene hos Mennesket betræffer, 1 det store og hele saavel med Hensyn til Blodlegemeantallet som Hæmoglobingehalten slutte mig til Leichtenstern's Konklusion (1. e. S. 30): ,Das Blut gesunder Neugeborner ist reicher an Farbstoff als das Blut irgend einer spåteren Lebensperiode. Selbst die Maximalwerthe fir den Hb.-Gehalt gesunden Menschen- blutes in den spåteren Lebensperioden erreichen niemals den Farbstoffgehalt des Neugebornen Blutes. Dieser Håmoglobinreichtum des Neugebornen Blutes sinkt in den ersten Lebenswochen ziemlich rasch, so dass der Farb- stoffgehalt des Blutes 10—12 Wochen alter Kinder bereits bei den dem erwachsenen Alter zukommenden Mittelwerthen anlangt. Im weiteren Verlaufe des Kindesalters sinkt der Farbstoffgehalt des Blutes noch mehr und erreicht sein Mini- mum im Alter von */>—5 Jahren. Im Alter von 6 bis 15 Jahren ist ein geringer Ansteigen des Himoglobingehaltes bemerkbar. Entschiedener wird dieses Ansteigen nach dem 15. Jahre; es EE uer Or OT ET AT EEE - JEG en Ka E å i % ; - s 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 158 rasch einem zweiten Maximum, das in die Zeit zwischen dem 21. bis 45. Lebensjahre fållt. Von hier ab ist eine entschiedene, aber geringe, Abnahme im Håmoglobingehalte bemerkbar.* Jeg 3 gjør selvfølgelig ved denne Slutning den Reservation, hvad 22 Blodlegemeantallet angaar, at dette varierer inden langt snevrere Grænser end Hæmoglobingehalten. Om Blodets Forhold under Svangerskabet og Diegivningen og om Relationen Å mellem Moderens og Barnets Blod. å Da jeg har havt Anledning til at undersøge Mødrene til de i Tabel No. 29, S. 186—137, nævnte 5 første Børn (2 mandlige og 3 kvindelige) saavel de sidste Dage af Svangerskabet som nogen 3 Tid efter Fødselen, har jeg troet, at det kunde være af Interesse Å at betragte de derved erholdte Resultater i Sammenhæng. | 4 Omstaaende Oversigtstabel No. 36, S. 154—155, indeholder å mine lagttagelser paa Mennesker. | RK Forsøgene viser, at Moderens Blod er meget fattigere paa Blodlegemer og Hæmoglobin end Barnets, og desuden at begge 2 disse Størrelser strax efter Fødselen hos Moderen er 2 sunket ikke saa ganske lidet for derefter temmelig raskt igjen at naa op til den Høide, de havde for Forlesningen, ja endog til noget over samme; om denne Stigning er vedvarende og kon- stant, har jeg ikke havt Anledning til at undersøge, da mine Forsøgsindivider forsvandt paa det Tidspunkt, hvortil ovennævnte Tabel strækker sig; men derimod har jeg havt Leilighed til at anstille nogle Forsøg paa to Kvinder, der var gravide i 8de Maaned, og kunnet forfølge dem i resp. 4 og 6 Uger med Blod- tællinger og Hæmoglobinbestemmelser. Resultaterne heraf hid- sættes 1 Tabel No. 37, S. 156. K N yt - - E Gr OTTO. JAC, 154 19909 15) 6861 TN 69864 OG a "VES GT p = SEG ET OPE E DOET E - SvPGI p - Peel E - 8060 : 6) GOGT ww'qny ud [2]UBOWOSJJPOTH wow OOF "ud ppt YaSUrqo[Soud I SEG Vy GLIT y GISE TV TP9G Vy GSG9 yr SITE V GSOP r 6SIE TT 6909 F TAL SSPP TV og tt UPYSWONYPEN 19)J9 JOWLI, 10J 958 :(|JPWWES LY E7) 3 'ON Se > Ge En er 1 æ Op as) am J9)J9 JUL], * UDISWONPEN dOJ Asr (JPWWeRS IVV ST) I 'ON woy O0T vd apeyaSurqopgoua [I - Jauneg uw ny "tid [tjutawadarpo|g "UIOPON 96 ON PYRL 96 OT C 155 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. "A9SUTTTAJ, PSLT'O v906'G O6868'G —— L6'GI IS'GL 60 GI 68 TI TL'GT TG GT ST ST SO'ET TO'GT IV GI 90'GL GL ET LL SO'ET OO'6T G6E0V P IPGEP 86 p 8£60'P 8187 TTGG p 60097 SSGP P 66 IV V TOLE Vy 6661 P GOGG PT TIGPY 7 ELOP PT GLSE P Jojpo JoWL[, 6 U9JSWONpaN d19J SU I :(jowweS IV 19) P 'ON AE FE eg sa Å ” Fr arTI0E ? oe EK ; TENG - 30 I A 98 191J9 JOWLI, 9 UDISWONPEAN d10J SR P :(jowwwe3 JV GI) 2 'ON Mr - soer | - 81087 'og ee: Mr LUISE | 0 P68ET 'og BIE = 08 - SSIP 7 'og 'og P| - SPGI ELG 'og og r FRØS vid EE 'og og 6 0 'og oG HE er Ga gler 'og opne Mo - so - — T6IS'7 |aS[a50st9pun PST 191J9 99 I | - TO'EI - o9rerP |aSJ900sI9pun YS 199J9 950 I EN 5) OG PI | TN 89867 |* * * pausen ops I PLaen |" 90'ET | "TIN GSEKT |* * * poueenp Aps I praer V wow OO1 EF | uucquy OOT ud woy 001 EF | murquy OOT ad EG utqopJowæp | [eyurauoadarporg urqopsouæp | [ryutouadappopg pp AE ner er SE re EN Ko -Jouweö eV 6% 'G 'ON Jowwe8 av 98 T 'ON "46 ON [485 E PG SV en) p- ri ad Ek Å Å DO p TAL EV Mn nn Før KE EE AG PRE FG ' der 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 157 Der viser sig her en stadig og nogenlunde jevn Aftagen af Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten, for No. 18 Ved- kommende stærkest fremtrædende mellem ?den og 3die Under- søgelsesuge, hos No. 2 mellem 3die og 4de. Nogen Forskjel i Synkningen af Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten synes efter ovenstaaende neppe at finde Sted, om end maaske Hæmo- globingehalten er aftaget i et lidt stærkere Forhold end Antallet af Blodlegemer, i alle Fald hos No.2; dette er imidlertid forlidet fremtrædende til deraf at drage nogen Slutning. Da imidlertid den i Tabel No. 37, S. 149, meddelte Forsøgs- række kun afgiver et ringe Materiale for Bedømmelsen af disse Forhold, har jeg segt at supplere samme ved nogle Forseg paa Hunde, der jo desuden i og for sig maa have selvstændig Interesse, forsaavidt intet bestemt paa Forhaand var givet med Hensyn til Overensstemmelse i saa Henseende mellem Mennesker og Hunde. Desværre har jeg kun været istand til at gjennem- fore en lagttagelsesserie med al ønskelig Nøeiagtighed og Fuld- stændighed, da Materialet til saadanne Experimenter er meget vanskeligt at opdrive. Denne Forsegsrække refererer sig til de i Tabel No. 32, S. 141, nævnte Hundehvalpe og deres Moder, som jeg erholdt ca. 2 Uger før den fødte og kunde forfølge hele 14 Uger efter Fødselen uden Afbrydelse. Det bemærkes, at Moderen hele Tiden holdtes paa konstant Kost, 500 Gr. Kjed pr. Dag, og at det samme ogsaa var Tilfældet med Un- gerne, efter at de — 5 Uger gamle — var bleven tagne fra denne, idet hver af disse fodredes med 100 Gr. Kjøddeig og 300 Gr. Grød pr. Dag. Føden fik de paa en Gang, og Undersøgelserne anstilledes saavidt muligt lige før Maaltidet. Iagttagelserne med- deles i omst. Tabel No. 38, S. 158, for Moderens Vedkommende in extenso, hvad de manglende Angivelser for Hvalpene angaar, henvises til Tabel No. 32, S. 141 og Tabel No. 35, S. 151. Tabel No. 38 (omst. Side) viser med Hensyn til Forholdet mellem Moderens og Ungernes Blod Aftagelsen i Blodlegemean- tal og Hæmoglobingehalt hos Moderen før Fødselen og "Til- tagelsen efter denne omtrent det samme som de tidligere med- delte Forsegsrækker paa Mennesker, kun forskjellig deri, at OTTO. sacer 158 'woy OOT 'ud urqopå —— «56016 —— TITAN S680'L uur Ny OOT id T9WIDA[POT TeJUy -owary 'e 'ON drep SIST PI TDYL GLSG V 9 p ——= mmietdg DO86'0G | TI LS669 — — woy QOF | uu'Quy OOT "td "ud urqopå -0UIæ I 19UIJ9JpPO[d [t1Uy "6 'ON deig TS6P'P — TOGLTG | TIN 98TT 2 — "ey OOF |uu'QNY OOT "td "ad urqopå | aouwo5oppopg -0UWÆ I [21UV 'T 'ON dreg 'o91øydo uogurusrdorg 1 SEL LI 04 479089 OLT LOS R LE SLP 2LSTTELS TELT D EN SOS «LTE ler 7 EPLILS - 96PT| - 1L66'G *G0PT1 => 82908 pp Se om MB aa PE pl PSN SPEND VEPS "FOT PP J890G MP sen OSE FL | TIN PGG0 9 woy OOF |murquy OOT "ud xd utqopö | 10w259[po[g -0UIat FI TejUy "UIdJOPO "od = == "od å re IE 19 > TE og > "0 = PE "0 Arman og Pt "Oo +- sr og 4999 — 66 "od - JoWl[ P Ce AE Ug[aspo[ 10J 58] EI mener 86 'ON PARL sd - 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 159 begge Dele her er forfulgte saa langt, at de var vendt tilbage til Normen, hvilket her paa Grund af hele Sagens hurtigere Forløb var forholdsvis rask skeet. Der hersker i denne Serie en nær OQOverensstemmelse baade i Blodlegemeantal og Hæmo- globingehalt hos de 3 Hvalpe, hvilket mærkelig nok ogsaa er Tilfældet med de Tabel No. 36, S. 154—155, omtalte Tvillinger. Dette Resultat er saameget mere paafaldende, som det samme ogsaa tilnærmelsesvis fra først af finder Sted i omstaaende For- søgsrække (Tabel No. 39,1 S. 160), der omfatter de i Tabel No, 33, S. 143, nævnte Hvalpe og deres Moder. Om man af det ovenfor paapegede tør slutte, at Hvalpe (og Børn, naar de er Tvillinger), saasnart de er samtidig faldne af samme Moder, fra Begyndelsen af har samme Antal Blodlegemer og Hæmoglobingehalt, skal jeg efter de faa foreliggende Forsoeg lade være usagt, men Overensstemmelsen er i hvert Fald i disse prægnant. * Af ældre Angivelser med Hensyn til det ovenfor afhandlede foreligger meget faa. Andral, Gavarret, Delafond,*? Bequerel Æ Rodier* og Simon? fandt som Resultat af sine Undersøgelser af svangre ingen mærkbar Forandring af Hæmoglobingehalten i det første Stadium af Syangerskabet; senere paaviste de en tydelig Formindskelse af Blodlegemerne og en Forøgelse af Vandgehalten, hvilket saaledes stemmer med mine Ilagttagelser og ligeledes med Nasse's,9 der desuden angiver, at Blodet hos Hunde først vender helt tilbage til den normale Sammensætning, naar Laktationsperioden er ophøert; dette har ogsaa i mine For- sog, som det vil sees af Tabel No. 38, S. 158, været Tilfældet. I Tagttagelserne her kan forresten hverken gjøre Fordring påa Fuldstændighed eller, hvad Hæmoglobingehalten KoEAN fuld Nøiagtighed af de S. 142 anførte Grunde. ? Smlgn. ogsaa Cohnstein & Zuntz, Pfliigers Arch. f. d. ges. Physiol, 1884 Bd. 34, S. 180: ,Nachdem unsere Zåhlungen constatirt hatten, dass die ein- zelnen eiehunitig extirpirten Geschwister bei multiparen Thieren nur geringe Abweichungen im Reichthum an Blutkörperchen zeigen — — —*. 3 Annales de chimie et de phbysique, 3 S«r., T.5, 1842, S. 313. 4 Untersuchungen, iibersetzt von Æ/senmann, Erlangen 1845, 8. 31 og I. c. 5 Animal ehemistry, Vol. 1, S. 335. 6 Arch, f. Gynåkologic, 1877, No. X, S. 315. å 0 ee El Eå "i 128 ö 20 ae i E4 4 7 K= 1 u 3 å H907T | TEN 08086 - | SG gr "Woy OO1 | mwwQUY OOT ad ad urqopå | x9090D0]p0|g -QULA? FI pvuy 8 'ON dpea)g JOYGL PI woy OOI ad urqopö -0owæyI TIN OGL9G wu JYYEQOT "ad s9W252JPOTY [01Uy eg 'ON deag JOOST ET "woy QOT 'ad urqopå «OUT '%T 'ON dreay TUNA OGPIG wu PV Y OG I '1d a0WI0JPOT TejUy 66 ON PAAL - 9681 | - 90084 - 98% - - SEETg - 9801 | - PFPOTg - 9L'BT| -- T88TG - 9861 | - OISTG - 9LGI| - O69rg «TONET INN OSOLG woy O0I un QU OQO] ad ad urqopö | x0u329Jp0]g -0wæpI [t1Uuy "UoOPON OG —9 'od ; 19 "od p =P Mu å eg "od - ad å "Og - 35 I UAJISPOJJ 191J9 SL Å 3 pr it at OKK T- ip OR å Rd 3 SE AG 4 k % på X » , - i På 2 å ES ee : 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 161 hos drægtige Tisper fandt derimod Spiegelberg og Gscheidlen* Blodmængden foreget, men hverken Hæmoglobin- eller Vand- gehalten synderlig afvigende fra Normen; det er imidlertid ikke vanskeligt at finde noget at udsætte paa deres Methode. Will- cocks? iagttog under Svangerskabet, Wiskemann> henimod Enden af samme en Aftagelse af Hæmoglobingehalten, medens Kormilo/f* hos Mus og Kaniner ingen betydelig Forandring kunde konsta- tere. En Del nyere Undersøgelser over dette Emne er af Kosin og Eckert> samt Fouassier,6 der fandt, at Antallet af de røde Blodlegemer under Fødselen omtrent svarer til Minimum af den normalt paaviste Mængde, medens Hæmoglobingehalten er betyde- lig nedsat. Begge Størrelser skal derpaa aftage noget de første Dage efter Fødselen for saa hurtig igjen at gaa opover. Resultatet her er temmelig afvigende fra mit, idet det eneste, der stemmer, er Nedsættelsen i Blodlegemeantallet og Hæmoglo- bingehalten strax efter Fødselen, om end ikke for den sidstes Vedkommende i den Grad, som de angiver; imidlertid kan jeg desværre ikke nærmere gaa ind paa deres Undersøgelser, fordi de kun har været mig tilgjængelige som et ganske kort Referat. De nyere Undersegelser af Cohmstein" har igjen givet et andet Resultat, idet han fandt, at Blodlegemernes Antal under Svangerskabet hos Faar aftager, medens Hæmoglobingehalten tiltager paa Grund af en Forøegelse af Blodlegemernes Størrelse. Ligeoverfor disse modstridende Angivelser er der intet andet at gjøre end at antage, at Blodet hos de forskjellige Dyr for- holder sig paa forskjellig Maade under Svangerskabet. Angaaende Literaturen over Blodets Forhold hos Nyfedte- henvises til S. 142 —145. Arch. f. Gynåkologie, 1872, Bd. 1V, S. 112. Willeocks. The Lancet, December 1881, Zeitschr. f. Biologie, Bd. 12, 1876, S. 442. Sammesteds, S. 527. Undersøgelserne er publicerede i det russiske Sprog og ceiterede her efter Hoffmann & Schwalbe, Jahresbericht f. Anat. & Physiol,, 1881, S. 158. 6 Revue mensuelle de medicine et de chirurgie, 1878, 8. 559. Pfliiger's Arch. f. d. ges. Physiol., Bd. 34, 1884, S. 235. Vid.-Selsk, Forh. 1886. No. 11. 11 ort 4 0 LY Om p % På i | & 2 EA sv tå 2 å | 162 JAC. G. OTTO. No. 1 Til Slutning skal jeg meddele et Forseg, som jeg har udført over Sukker- og Surstofgehalten i Blodet hos en nyfødt Hunde- hvalp og dens Moder. Se hosst. Tabel No. 40, S. 163. Det mest fremtrædende Resultat er den store Forskjel, der finder Sted mellem Surstofgehalten i Moderens og Hvalpens Blod. Den Nyfedtes Blod maa selvfølgelig paa Grund af den langt større Farvestofyehalt indeholde langt mere Surstof end Mode- rens i absolut Forstand; men den relative Surstofmængde er efter Tabellen mindre hos Ungen end hos Moderen, idet Sur- stofdifferentsen mellem Arterie og Vene, der hos denne, hvor den omtrent svarer til den sædvenlige, er 5.868 0/0, hos den Ny- fødte beløber sig til hele 9.431 "/0, medens den, hvis Forholdet havde været det samme, kun skulde have udgjort 7.986 %, naar Hensyn tages til den Nyfedtes større Hæmoglobinrigdom. Det synes altsaa, som om Surstofmængden i det samlede Blod er relativt mindre hos Uugen strax efter Fødselen end hos Moderen paa samme Tidspunkt; men derimod viser Tabellen, at det - arterielle Blod er forholdsvis rigere paa Surstof hos den Nyfødte end hos Moderen, idet der hos hin tiltrods for den større sam- lede Farvestofgehalt kun fandtes 0.894 "/9 reduceret Hæmoglobin, mod 1.184 % hos Moderen. Den relative Mindregehalt paa Surstof i det samlede Blod hos Hvalpen skyldes altsaa ude- lukkende det venese Blods forholdsvis meget ringe OQxyhæmo- globingehalt, hvilket nærmest tyder paa et langt større Surstof- forbrug i Vævene hos Ungen. Det havde været i hei Grad ønskeligt at skaffe større Sikkerhed med Hensyn til dette For- hold end denne eneste Undersøgelse kan yde, men bortseet fra den Sjeldenhed, hvormed saadant Materiale tilbyder sig, kommer her en Faktor til i Betragtning, idet det nemlig er forbundet med temmelig store Vanskeligheder at føre en Kanyle ind i de smaa Aarestammer hos en nyfødt Hundehvalp. Jeg har i det hele gjort tre saadanne Forseg, det ovenfor beskrevne og to paa Hvalpe af samme Moder, men kun dette ene lykkedes efter et besværligt Arbeide og havde desuden Døden tilfelge endnu medens Operationssaarene syedes igjen, uagtet Blodtabet var gjort mindst muligt. Forresten gik det meddelte Forsøg særdeles ae it ad as å EM Agde Viedrsksag htl Le se Å TG Pa 3 7 - Ad , an SN Tr X n i er «7 «da , ' i - 163 2 GEO 6010 * TAO0TO | - FIT O DE SS EYES NG SOLA + | - 80% - £80'0 - 170'0 Ed oe % OFT'0 % &E£T'O 0) SPT'O % 1FT'0 * uasuLrefr d10J JONS apuersonpay = "WIN FLYET "WIM GOT'AG "WIYW GLE'OT "WIY E€P8'9I NAS So ee å - 81908 - 9886 - LÆY'GT - 9eLPL. | FN å - 98P08 - PREG - erger - 0041 | 0 tt gpegekjopsoaneg popueg - €68'6 - 680 =P Gp tr tr UIQopsowen 9edeonpey "40 FPS OT 6) OGE'ST 15) €99'8 9 FIG ET OL AE TIN 28999 TIN 6918'G TEN 7690'9 TIN 9TTG'G tu quy "ud peurouasappo[g "Ino "UIA no "9JIV "INTO "UQ Å "nIDd IV "uadpeag "UOJOPON —— penis inget EE 2 ————=2=" 2 ——— 200 es an ma 07 'ON 19985 é 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 164 JAC. G. OTTO. [No. 11. godt i enhver Henseende, saa jeg ingensomhelst Grund har til at betvivle sammes Rigtighed. Desuagtet erkjender jeg villig den Usikkerhed, der altid klæber ved et enkelt Forseg, men har dog ikke villet undlade at medtage dette, da der — saavidt mig bekjendt — ikke foreligger nogensomhelst Angivelse i denne Retning. Moderens Blod synes, hvad Surstof- og Sukkergehalten an- gaar, ikke at have undergaaet nogensomhelst Forandring, idet begge Dele var tilstede i normal Mængde, og det samme var ogsaa Tilfældet med Sukkergehalten hos Hvalpen, idet denne var omtrent ligestor her som hos Moderen. Ffter alle Undersøgelser er det saaledes at anse som fuldt konstateret, at Blodet hos Nyfødte i sin Almindelighed (rimelig- vis med Undtagelse af Kjør, Katte, Kaniner og Duer (Poggiale, Zuntz) er meget mere koncentreret end Moderens Blod; men naar man derfra har villet slutte, at ogsaa Blodet hos Føtus i det intraføtale Liv skulde være mere koncentreret, og at oven- nævnte Faktum for Nyfødte skulde være gyldig i sin hele Almindelighed, er dette mindre vel begrundet. Det er Zumntz og Cohmstein,) der har Fortjenesten af at have paapeget, at Blo- dets Gehalt paa Blodlegemer og Hæmoglobin i det tidligere Ud- viklingsstadium er meget liden og først efterhaanden under hele Føtallivet tiltager jevnt ligetil Modenheden, men selv ikke her, umiddelbart før Fødselen altsaa, har det naaet Moderens Blod, hvad Gehalt paa Blodlegemer og Hæmoglobin angaar. Da det forekom mig at være af Interesse at gjentage disse interessante Experimenter, har jeg anstillet nogle Undersøgelser af Fotus i forskjellige Udviklingsstadier hos Kaniner. Jeg har imidlertid kun i et og alt kunnet bekræfte Zuntz's og Cohnstein's Resultater, saa det er overflødigt nærmere at opholde mig ved Detaillerne, og jeg skal derfor indskrænke mig til at meddele et Forseg, I Pfliigers Arch. f. d. ges. Physiologie, Bd. 34, 1884, 8. 173—200. Pl å på 7 ov e 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 165 som jeg fik Anledning til at anstille med et menneskeligt Fetus, 4 Maaneder gammelt, der viser, at den samme Lov ogsaa «r gjeldende her. Blodlegeme- Hæmoglobin - antal pr. gehalt pr. Kub.nm 100 Kem. re 00000002 4.621200 1321 Gr Føtus (af Vægt 117 Gr.) . . . . . 92920100 7.16 - Da Cohnstein og Zuntz har undersegt Kaniner, Marsvin, Hunde og Faar og overalt fundet det samme. og da Loven tyde- ligvis efter ovenstaaende Analyse ogsaa er gjeldende for Mennesker: er det al Rimelighed for, at man her har en Regel af almindelig Gyldighed. Men naar saa er Tilfældet — at Fosterets Blod under det intraføtale Liv er fattigere paa Blodlegemer og Hæmoglobin end Moderens — reiser der sig naturligt det Spergsmaal: Hvad - er Grunden til den overordentlige Foregelse, som Blodlegeme- * antallet resp. Hæmoglobingehalten erfarer ved Fødselen? OQgsaa herpaa indeholder Cohmstein's og Zuntz's Arbeide et tilfredsstil- lende Svar, idet de har vist, at Placentarblodet i stor Mængde gaar over i Føtus, saasnart Aandedrættet kommer i Gang. Denne Mængde bliver desto større, jo længere Føtus har aandet før Afnavlingen, altsaa i Almindelighed jo senere denne udføres. Den i de første Dage efter Fødselen følgende Koncentration af Blodet er ligeledes let at forklare, idet den er aldeles analog med den Proces, som Panum,* Worm-Miiller* og v. Lesser? har iagt- taget efter Transfusioner. Disse Forskere har nemlig fundet at den ved Transfusionen forøgede Blodmængde inden kort Tid føres tilbage til Normen ved Udskillelse af den overskydende Vædske, medens Blodlegemerne holde sig længere og Blodet som Følge deraf bliver relativt rigere paa disse. Da nu Overgangen af en større Mængde Placentarblod til Føtus ogsaa er en Trans- fusion, kan man selvfølgelig direkte overføre de ved den kun- stige Transfusion vundne Frfaringer til Forklaring paa den analoge fysiologiske Proces. I Virchows Arch, f. pathol. Anat. etc. Bd. 29, 1964, S. 257. 2 Worm-Miiller, Transfusion und Plethora, Christiania 1875. 3 Arbeiten aus dem physiol. Anstalt zu Leipzig, 1874, S. 65 o. f. KR | ar - 166 JAC. G. OTTO. [No. 11. 8.6. Om Blodets Forhold ved Inanition. Grundlaget for alle Undersøgelser vedkommende Næringens Indfiydelse paa forskjellige fysiologiske Processer maa dannes af vedkommende Proces's Forleb i Hungertilstand. Efter de ældre Undersøgelser af Collard de Martignan, Simon, Nasse og Ma- gendie skal Blodet under Inanitionen koncentreres noget og Mængden af Blodlegemer tiltage, medens efter Bidder & Schmidt samt Chossat* det modsatte skal være Tilfældet. Deres An- skuelser blev siden almindelig anseede for rigtige, til det lykke- des Heidenhain? og Panum* ved mere exacte Forseg at mod- bevise dem og konstatere Rigtigheden af de tidligste Forskeres Iagttagelser. Heidenhaim fandt saaledes, at Blodmængden hos hungrende Hunde ikke aftager i noget stærkere Forhold end Legemsvægten, og Panum forte efter at have bekræftet Ieiden- haim's Forseg, hvad Blodmængden angaar, sine Fxperimenter videre, idet han ogsaa bestemte Relationen mellem Mængden af de terre Blodlegemer og Farvekraften og paaviste derved i Overensstemmelse med Collard de Martignan etc., at virkelig Blodet koncentreres noget under Inanitionsperioden. Senere har Voit? kunnet konstatere det samme ved Undersøgelser med en hungrende Kat. Vistnok er Subbotin% med Hensyn til Blod- mængden i et Forseg kommen til et andet Resultat, men For- holdene er hos ham noget afvigende fra de tidligere, og hans Oplysninger mangelfulde, saa en exact Sammenligning ikke godt er mulig. Absolute Hæmoglobinbestemmelser under Inanitions- perioden foreligger, mig bekjendt, ikke, men derimod har Malas- — F. Bidder & C. Schmidt, Die Verdauungssåfte und den Stofwexel, Mitau und Leipzig 1852. Chossat, Recherches åéxperimentales sur Linanition, Memoires de Vacademie royale des sciences, T, VIII, des savants etrangers, Paris 1843. 3 Virchow's Arch. f. pathol, Anat. etc., 19864, Bd. 29, S. 241—296. 4 D'squisitiones eriticae et experimentales. Halis 1857. 5 Zeitschr. f. Biologie, 1866, Bd. II, S. 353. 6 Sammesteds, 1871, Bd, VII, 8. 185—196. w 2, VÆNG ge RT de ”G-- $ | 158 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 167 sez? ved Hjelp af en egen, af ham angiven Methode fundet, at der under Inanitionsperioden saavel finder en Formindskelse af Blodmængden som en Fortynding af Blodet Sted, medens Worm- Miiller* og Buntzen> har udfört en Del Blodtællinger, den første efter Malassez's, den sidste efter Hayem's Methode, der bidrager til at belyse Spergsmaalet, hvad Antallet af Blodlegemer under Inanition angaar, idet begge overensstemmende fandt, at Blod- legemernes relative Antal tiltager forholdsvis raskt, medens der - rigtignok absolut finder en Aftagelse Sted. Worm-Miiller, der ved flere Anledninger hos Hunde har studeret Inanitionens Forhold, til Blodlegemernes Antal, bemærker i ,.Transfusion og Plethora* (Christiania 1875) S. 12: ,die Inani- tion hat einen unverkennbaren Einfiuss auf die Zahl der Blut- körperchen; wåhrend der Hungerzeit nimmt die Zahl der Blut- körperchen gewöhnlich (relativ) zu.* I samme Afhandling er meddelt en tabellarisk Oversigt over to Forseg, hvor den kom- plette inanition varede i 4—5 Dage; i det ene af disse (Forseg L S. 16) steg Antallet fra 5.922400 til 6.798000 pr. Kub.=m, i det andet (Forseg VII, S. 45) fra 4.840000 til 5.478000. Kfr. omstaaende Tabel, No. 41, S. 168, Forsøg I og VIL I et tredie Experiment (Forseg II, S. 29), i hvilket en Hund sultede i 6—7 Dage, gik Antallet op fra 7.590000 til 8.789000. Denne Forsegsrække frembyder særlig Interesse, fordi Blodlegemerne fremdeles tælledes i de paafelgende Dage efter at Hunden atter havde faaet Føde, kfr. omst. Forseg II Tabel No. 42, S. 169. Efter Inanitionen sank altsaa Blodlegemernes Antal i de paa- følgende 5 Dage, da Hunden atter fik Føde, betydeligt, nemlig fra 8.789000 til 7.128000. Stigningen under Inanitionen var altsaa blot relativ, men ikke absolut, hvorimod man ikke af dette Experiment med Bestemthed tør slutte, at der i Virke- ligheden endog finder Aftagelse Sted, om end det forholdsvis 1 Arch. d. physiol. norm. et pathol., 1875, S. 261. 2 Worm-Miiller, Transfusion und Plethora, Christiania 1875, S. 12. 3 Buntzen. Om Ernæringens og Blodtabets Indflydelse paa Blodet, Kjøben- havn 1879, S. 261. oe GE Og G. OTTO. NN E TAA JAC, 168 O00LGE'G OSG6 po 0008L7' be pekeke 00086.L'9 25 er e OOGTSE'G (å) OPPE = 009902 9 S [| oo0ggg'e OSG8 S Å 009619 0000FP8 r SP OOPGEEG I Er uu'qny 'td PE uumquny 'td TD I PPØ - towoZopporg J5AASUIHIT 19 I PØ4 taW329[P01 J3æASUIIHV'T 'TLA 90810, 'T 00810 Tv ON PAAL EE EG at PP nn en 3 avl! PG å « g 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 169 Tabel No. 42. Forseg II. Legemsvægt | Blodlegemer ; i Gr. pr. Kub.nm Foo Hag . | 9260 — EE 9220 — re fe SEE. 8830 18 Inanition. 8550 7.590000 EE 8325 8.426000 Føles 8130 8.547000 i Kjød 185 Gr. MÅ bee 7903 8.789000 | Bred 195 == Vand 358 - Kjød 134 - ar 8600 7.735200 |) Bred 67 - t Vand 300 - Kjød 147 - xen 8555 7.671400 Brød +73. - Bund Kjød 132 - EN: 8450 = | Brod 60 - Vand 180 - - Kjød 137 - Få Sid 9 11 8660 | 7.128000 HE REE 8450 — 0 ER 8100 7.538740 Inanition. Me OE 71790 7.218200 ringe Antal Blodlegemer paa den 3die Dag af den nu paafol- gende Inanition, nemlig 7.218200, taler noget til Gunst derfor. Dette fremgaar derimod af følgende Forsogsrække, S. 170, som Prof. Worm-Miiller ikke tidligere har publiceret, og som derfor med hans Tilladelse offentliggjøres paa denne Maade. , Dyret blev afvexlende 3 Gange underkastet Inanition, lste Gang i 5 170 JAC. G. OTTO. [No. 11 Tabel No. 43. Legemsvægt | Blodlegemer Føde Gr. TG, pr. Kub.nnm 1 Dag . 4280 — 2 — 4140 —— or 4020 6.153400 Inanition No. 1. 4 -— 3935 5.931200 5 — 3856 6.584380 Kjød 110 Gr. ped 3750 | 6.309600 | Brod 100 | Vand 250 - te: 3925 | 5.482400 |å Bred 40 - | Vand 250 - 8 — 3840 | 5.626500 | JE 3745 — Inanition No. 2. po 3680 | 6.361150 | 193 33 Ke Å f Kjed 130 Gr. | Vard 12 — 3620 5.324000 ; Kjed 150 - for 3520 | 5.469200 |) Bred 50 - | Vand 100 - 14 — 3495 | 5.459740 | Kjed 200 - ee == 3540 EN Kjød 200 - | Kjed 200 - ee 3580. | 46119350 1 Fi 17 — 3055 4.840000 18 — 3530 5.335000 19 — 3440 5.351500 Inanition No. 3. 20 — 3385 5.478000 2] — 3280 5.357000 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. Jrjt Dage, saa Føde i 2 Dage, 2den Gang Inanition i 3 Dage, der- paa Fode i 5—6 Dage og saa for 3die Gang atter Inanition i 5 Dage, kfr. foranst. Tabel No. 43, S. 170, der indeholder For- søgsresultaterne in extenso. Denne Forsegsrække godtgjør, at der kan indtræde en anæmisk Tilstand efter Inanitionen, naar denne fort- sættes gjennem længere Tid; Aftagelsen i Blodlegemernes Antal var nemlig ikke fremtrædende før i Lebet af Fodringen efter 2den Inanitionsperiode. Under den første Inanitionstid steg Blodlegemernes Antal til 6.584380 for derpaa efter Fodrin- gen at synke i de paafolgende Dage til 5.626500. I Lebet af den 2den Inanitionsperiode, gik Blodlegemernes Antal op til 6.361150, men i de paafelgende 6 Dage, da Hunden atter fik Føde, sank det til 4.611930. At der nu var indtraadt en anæ- misk Tilstand, fremgaar af Tællingerne i den 3die Inanitions- periode, idet Antallet efter 5 Dages Inanition blot gik op fra 4.611930 til 5.357000, medens Antallet i den første Inanitions- periode paa den samme Dag beleb sig til 6584380. Anæmien var altsaa udpræget, om den end ikke kunde siges at være saa særdeles stor.* Man er saaledes paa Videnskabens nuværende Standpunkt berettiget til at betragte som fastslaaet, at under Inanition: 1) Blodmængden ikke aftager i et stærkere Forhold end Legemsvægten. 2) Blodet koncentreres, idet Blodlegemernes Antal relativt til- tager. 3) Mén at der i Virkeligheden indtræder en absolut Aftagelse i Blodlegemernes Antal, saa at Koncentrationen selvfølgelig maa bero paa, at Serum aftager i et stærkere Forhold end Blodlegemerne under Hungertiden. For at supplere ovenstaaende Fakta tiltrænges nu en Række samtidige Hæmoglobinbestemmelser og Blodtællinger, idet det nærmest er af Interesse at afgjere, om den relative Foregelse i Antallet af Blodlegemer ogsaa svarer tilen tilsvarende Tilvext af Hæmoglobingehalten, eller om andre Forhold her skulde gjøre sig gjeldende. | 172 JAC. G. OTTO. [No. 11. Jeg har i den Hensigt systematisk undersegt tre Hunde i Inanitionsperioder af fra 4 til 12 Dage. Inanitionen var i denne Tid komplet, hvad fast Føde betræffer, hvorimod Dyrene kunde drikke Vand efter Behag, og Forsegsindividerne var de i Tabel No. 2, S. 73, omtalte Hanhunde No. 4, 6 og No. 9. Værgtsaftagelsen havde for mig ingen Interesse, hvorfor om- staaende Tabel No. 44 kun indeholder Resultaterne af Blodtæl- lingerne og Hæmoglobinbestemmelserne. Som det vil sees, stemmer mine Forsøg i alt væsentligt med Worm-Miiller's og Buntzen's; kun har den relative Tilvæxt hos Hund No. 4 været langt mindre end i nogen af deres Experi- menter, men staar ogsaa betydelig tilbage for Hund No. 6 og No. 9. Den største Stigning af Blodlegemeantallet fandt jeg hos Hund No. 6 efter 7 Dages komplet Inanition, den mindste hos No. 9 efter 4 Dages Hunger; men den relativt mindste Tilvæxt er absolut hos Hund No. 4, idet denne efter 12 Dages fuldstæn- dig Inanition ikke var stort større end hos No. 9 efter kun 4 Dages Hunger, og i Virkeligheden er ogsaa den relativt største Tilvæxt tilstede hos denne Hund; thi hos begge de to øvrige er Forøgelsen af Blodlegemeantallet efter 4 Dages Inanition meget mindre end hos den sidstnævnte (No. 9). Dette Forhold maa vel nærmest skyldes Individualiteten, men synes dog maaske ogsaa at have noget med det oprindelige Antal Blodlegemer at gjøre; thi Tilvæxten er i mine Forsøg desto mindre, jo større dette er, som det vil sees af hosst. Tabel 44, S. 173, hvor No. 9 fra forst af havde det mindste Antal Blodlegemer, No. 4 det største. Af Buntzen's to Forseg fremgaar snarere, at Tilvæxten i det væ- sentlige afhænger af Inanitionens Varighed, men intet har med det oprindelige Antal Blodlegemer at gjøre. Worm-Miiller der- imod har i Forsøg No. 1 (1. ce. S. 16—17) fundet en Forøgelse af Blodlegemernes Antal efter 4 Dages Inanition fra 5.922400 til 6.780000 pr. Kub.mm, i Forsøg No. 7 (1. €. S. 44—45) lige- ledes efter en Inanitionsperiode af 4 Dage en Stigning fra 4.840000 til 5.478000, altsaa en meget forskjellig Tilvæxt i An- tal af Blodlegemer efter samme Inanitionstid. Men hos ham hj 173 3 Fe EG = - SPE JE ERE TE | - 2 E 3 = - IP'91 - eF ET å å — == — —- ge -- rn FEN : G Fx pN an == - 641 > HELE | E p Gå se £ - see * ae å = = -- 8891 - peg9L | - Og'ST - "0917 SEE 2 E g == eg PEEL OP »". €660L JE TET Fa => å SP-G0E > SEGL =D : BEGGE ; = - SETI 2 OLE0D SKOTT - %6069 - SO'GT > eg SE ke - IT FI - P866'G | - GSFI «poeng | -- d04 - pLØS0. | > å E - OG ET - 918699 - SSTI - SAGF 9 Å -- 91659 | Er ; Frog - 9LTG'G - S9FI TEN > STG 1 FOTS GA TA PN Mo teet | NN STETS | 40 S9P1 | TEL 9.909 | 40 9891 | TM eT9 NT 38 0 EG ——— — ; å "woy OO1 I wuw'quy OOI 'td | 'woy OGT I uuw'qvY OOF '9d || 'woy OGT I uu'quY QOT 'td " 4 urqo[öowapy [*JuBawaDo[po[g utqo[doueæ [e3uvowodo[po[g uLO[F0ura: [eJurouada[po[g "POYSLIRA I = Er Og SU9UOIJIULUT GGG '6 ON '9 *0N $ ON Ås -- vr vr ON PYRL E 174 JAC. G. OTTO. DETRSENGOA er det rigtignok saa, at den stærkeste Stigning træffer det op- rindelig største Antal Blodlegemer, saa her er ogsaa en Uover- ensstemmelse. Jeg tør derfor ikke slutte noget bestemt heraf, og er det vel det rimeligste at tilskrive andre Omstændigheder disse Afvigelser. Hvad Hæmoglobingehalten under Inanition angaar, sees den at stige omtrent jevnt med Blodlegemernes Antal, saa den før omtalte Forklaring af disses Forøgelse derved faar en yderligere Støtte. For at undgaa alle Misforstaaelser skal jeg fremhæve, at den netop omtalte Forsøgsrække først anstilledes efter, at en Række Hæmoglobinbestemmelser havde vist Blodets fuldstændige Regeneration efter den med disse Hunde S. 76—77 omtalte Aareladning for at skaffe Blod til de der meddelte Surstof- og Sukkerbestemmelser. For Sammenligningens Skyld har jeg udført en tilsvarende Forsøgsrække med Kaniner og dertil benyttet de S. 86, Tabel No. 10, nævnte Dyr No. 5, 7 og 9. Resultaterne meddeles i hosst. Tabel No. 45, S. 175: Forsøgsrækken her viser sig saa overensstemmende med den forrige, idet Blodlegemeantal og Hæmoglobingehalt stiger lige jevnt, at jeg ikke behøver at gaa nærmere ind paa samme. Kun skal jeg paapege, at Tiltagelsen her relativt paa det nær- meste er ligestor i alle 3 Forseg, saa jeg ogsaafor dette Spørgsmaals Vedkommende kan henvise til, hvad før er sagt, og kun bemærke, at Overensstemmelsen med Bumtzen her er bedre end i de tidligere Forsøg. Efter at jeg saaledes for Blodlegemeantallets Vedkommende har kunnet konstatere det samme som tidligere Forskere og med Hensyn til Hæmoglobingehalten har paavist, at denne under Inanitionen omtrent holder Skridt med Blodlegeme- antallet 9: stiger tilnærmelsesvis proportionalt med dette, skal jeg gaa over til at omtale en Del Forsøeg, som jeg har gjort over Surstof- og Sukkergehaltens Forhold under Inanitions- perioden. ——TÆ—ÆTÆZ—————4—i—— 00500020 2 0 = — Vy 2 SA) SR GE ; — == F 5 - BETL | BLG EEE ET ; - 3 5 ET. | - NTE E —— — — — -- 9811 -- Fge I Ke 2 — — — —- - SLIT -- 86009 E *, 5 GE - 86679 | - IUU do 5 å = - 1801 JEG Ge > PEN = å = 6905 1 > AØ6LsN i Bet br 5 - 9F01 - STII6P | - GFOT - GYETE | - TLOT - To LE å BE OG FA FOULT "4 186 OG eGI6r arr OI GORE Eg PE < PT Lader SOOT = - 9889 r 46540 *- 6480 SE p LA EA OLOG *+ 966 å vIO9 SOG OT - SPTOST 8 2 EE KE B| 490196 | TIM SopeT | "vn L8G | TNT €L98P | ub oror | mn e68L7 |* tegn 3 ——————————————— 25 mo o0rt | uwuauy oor ad || *oy oOr | wurquy OOT ad | 'woy OOT FT murquy OOT ad | utqo[doua I [eJUuBouoda[po[g urqo[dowæyy fejuvouodapporg utqo[douæryr [e4UuvouwoZo[po[g 'PIYSLRA Å = 00 EEE Eee: EE Å ETNE SUQUOTJTURUJ a '6 ON 'L ON 'G ON p å EP ON PAR 176 JAC. G. OTTO. [No. 11. Med de tidligere omtalte Resultater for Øie kunde man maaske antage, at Surstofgehalten i Blodet maatte være relativt forøget un- der Inanitionen; thi den afhænger jo for en stor Del af Farvestofve- halten saaledes, at hvis man kan forudsætte de øvrige Livsprocesser normalt forløbende, da er man ogsaa berettiget til af en større Farve- stofgehalt at kunne slutte sig til en større Surstofgehalt i Blodet. Imidlertid maa man ikke lade ude af Betragtning, at der ogsaa kan gjøre sig andre Faktorer gjeldende her, nemlig Respirationen og Gasudbyttet mellem Vævene, saa man uden Kundskab om disse ikke kan drage sikre Slutninger om Surstofvehalten selv med Kjendskab til den samlede Farvestofgehalt, fordi denne, som bekjendt, udgjøres af Oxyhæmoglobin og reduceret Hæmo- globin i vexlende Mængder, og kun det første af disse indeholder løstbundet Surstof. Jeg hari det foregaaende vist flere Exempler paa, at Surstofgehalten ved samme Farvestofmængde kan være meget forskjellig, saa jeg med Hensyn til det ovenfor sagte kan henvise dertil og ikke nærmere behøver at gaa ind paa dette Spørgsmaal her. Det vil imidlertid af det foregaaende til- strækkelig fremgaa, at man ikke paa Forhaand kan slutte sig til nogetsomhelst angaaende Surstofgehalten i Blodet under Inanition, og 1 Literaturen forekommer, mig bekjendt, kun en eneste Angivelse derover, som heller ikke har Rækkevidde, idet Geppert) har fundet, at hverken Blodets Surstof- eller Kulsyre- gehalt lider nogen Forandring i de 4 første Hungerdage. Da det imidlertid forekom mig at være af Interesse at undersege;, hvorledes det forholdt sig med Surstofmængden i Blodet, medens Organismen lever paa sig selv, har jeg som sagt anstillet nogle Forseg derover. Da disse som sædvanlig er udførte samtidig med en Del Sukkerbestemmelser, skal jeg, før jeg gaar over til af meddele Resultaterne, først omtale det, der er bekjendt over Blodsukkerets Forhold under Inanition. Cl. Bernard har som bekjendt fundet, at Blodets Sukkergehalt er uafhængig saavel af Næringen som af Tilførsel af Næring. Dette er senere bekræftet af v. Mering,” der endvidere troede at paavise (l. c. 1 Zeitschr. f. klinische Medicin, II, 1880, Heft. 2. ? Du Bois-Reymond's Archiv fir Physiologie, 1877, 8. 3879—415, > "Mydil De Ard d "Jå åå å PES > Ak ME 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 177 S. 388), ,dass der Zuckergehalt — — — — — vom Hungern nicht wesentlich beeinfiusst wird.* Til Støtte for dette anfører han følgende Forsegsrække: Tabel No. 46. Igukkeri 100 Dele pe sere Carrotisserun. oe Stivelse og Sukker. 0.125 00 EAT. 2: Do. - Do. 0.235 - GSE Brød. 0.130 - SSE de) Kjed. 0.115 - ad | Do. 0.212 - JG FESTE 44 Timers Hunger. 0.150 - Ja LEE 48 Do. Do. | 0.145 - ST å ."5-Dages , Do. 0.133 - og efter en Del andre sammenlignende Forseg (1. c. S. 410—129) slutter ban (1. c. S. 415): ,Das Blut besitzt stets, selbst nach so langem Hungern, dass die Leber glycogenfrei ist, einen gewissen in allen untersuchten Gefåssbezirken gleichen Zuckergehalt.* Der kan imidlertid mod hans Forseg gjøres flere Indvendinger. Saaledes har han, saavidt det kan sees i ovenst. Tabel No. 46, benyttet forskjellige Hunde til samtlige Forseg, saa deraf kan vanskelig noget sluttes, og i de senere Undersøgelser over For- skjellen mellem Portaareblod og Carotisblod med Hensyn til Sukkergehalt er vistnok de samme Forsegsdyr benyttede, men Aareladningerne saa store, at de maa have fremkaldt en For- rykkelse i den samlede Gehalt paa reducerende Substants. J eg maa derfor anse det fuldt berettiget endnu at betragte Hunge- rens Indfiydelse paa Blodets Sukkergehalt i alle Fald for mangelfuldt bekjendt, og for at skaffe nogle Bidrag til Kundskaben Vid.-Selsk, Forh. 1886. No. 11. 12 - v 178 JAC. G. OTTO. [No. 11. herom har jeg undersøgt Sukkergehalten i Blodet hos hungrende Dyr i nogle Tilfælde. Resultaterne af mine Surstof- og Sukkerbestemmelser hos de Tabel No. 44, S. 173, omtalte Hunde efter resp. 4, 7 og 12 Dages Inanition hidsættes i efterf. Tabel. Bestemmelserne er som sædvanlig foretagne i Blod fra Art. crur. og Ven. crur. sam- tidig, og foruden de to nævnte Stoffe ogsaa Antallet af Blod- legemer og den samlede Farvestofyehalt i Arterien og Venen bestemt. Tabel No. 47, S.180—181, frembyder ved nærmere Betragt- ning adskillig Interesse. Hvad først Antallet af Blodlegemer og Hæmoglobingehalten*angaar, er disse, som vist ved Analyser af Kapillærblodet, begge forøgede, og Tabellen giver nu Oplysning om, paa hvilken Maade dette er skeet. Det fremgaar nemlig deraf, at Forøgelsen forholdsvis træffer Arterieblodet i langt ringere Grad end Veneblodet, og dette Resultat er saa konstant i alle tre Forseg, at det hverken kan antages at skyl- - des Tilfældigheder eller Uneiagtigheder; desuden gaar Forøgelsen af Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten i det venøse Blod Haand i Haand, saa deri ligger en yderligere Garanti for Resul- tatets Rigtighed. Det kan efter dette neppe betvivles, at Sagen virkelig i sin Almindelighed forholder sig saaledes som ovenfor nævnt, og ved nærmere Overveielse er dette heller ikke urime- ligt. Den normale Forskjel mellem Arterie- og Veneblod viser jo, at der altid foregaar en Transsudation af Plasmabestanddele i Kapillærerne; at denne Transsudation er foreget under Inani- tion, fremgaar allerede af, at Blodet koncentreres under samme, og at den forøgede Transsudation bevirker en stærkere Koncen- tration af Veneblodet end Arterieblodet er, naar man ser hen til det normale Forhold, rimeligt nok. Dette forklarer imidlertid ogsaa det Forsogsresultat, at Forholdet mellem Sukkergehalten i det arterielle og venøse Blod er vendt om under Inanitionen, saaledes at her Veneblodet er bleven rigere paa Sukker end Arterieblodet, — eller i hvert Fald ligesaa rigt som dette, — medens det omvendte som bekjendt normalt er Tilfældet. Da imidlertid det arterielle Blods Sukkergehalt ikke synes at være 1886.| BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 179 væsentlig formindsket, medens derimod Sukkergehalten i det venese Blod afgjort er tiltaget noget, er dette en end yderligere Støtte for det før omtalte Resultat, idet en stærkere Koncentra- tion af Veneblodet selvfølgelig vil bevirke en Forogelse af sam- mes Procentgehalt paa Sukker. En om end ringe Formindskelse af Arterieblodets Sukkergehalt synes forresten konstant at have fundet Sted, saa det maaske kan være forbrugt et eller andet Sted i Organismen, men Variationerne er her for smaa til deraf at drage bestemte Slutninger. Det arterielle Blods Gehalt paa Surstof synes efter disse Undersøgelser at have holdt sig omtrent konstant under Hunger- dagene, men deraf folger, at en ringe Tilvæxt i Arterieblodets Gehalt paa reduceret Hæmoglobin maa have fundet Sted, da dog den samlede Farvestofgehalt er noget forøget, og dette viser sig ogsaa i Forsøgene, idet dets Gehalt paa reduceret Hæmoglobin er tiltaget med ca. 0.2 Gr. pr. 100 Kem., undtagen hos Hund No. 9, hvor Inanitionsperioden var kortest og Tilvæx- ten kun udgjør ca. 0.1 Gr. pr. 100 Kem. Det venøese Blod viser derimod, hvad Surstofgehalten angaar, et afvigende Forhold, der heller ikke stemmer overens i mine Forsøg. Det vil nemlig sees af Tabellen, at Surstofgehalten i Veneblodet hos Hund No. 6 og No. 9 kun er ganske ubetydelig aftaget, medens Aftagelsen hos Hund No. 4 beløber sig til ca. 3 %. Efter 4, resp. 7 Dages Hunger synes altsaa Blodets Gehalt paa Surstof at have holdt sig paa den normale Mængde, idet Arterieblodets Surstofgehalt var den samme som før, Veneblodets ganske ubetydelig aftaget saa den samlede Surstofmængde i det væsentlige bliver ufor- andret. Efter 12 Dages Hunger gjer derimod en paatagelig Af- tagelse i Surstofgehalten hos det venese Blod sig gjeldende, saa her ogsaa Blodets samlede Surstofgehalt er formindsket, kfr efterfølgende Tabel No. 48. S. 182. Aftagelsen i den samlede Surstofgehalt synes efter Tabel48 at have begyndt allerede efter 4 Dages Hunger og derpaa steget med Hungerdagenes Antal i et stærkere Forhold end den direkte Proportionalitet; Differentserne er imidlertid hos Hund No. 6 og No. 9 saa smaa, at intet bestemt kan sluttes deraf; men Resultatet 12* [No. 11. G. OTTO. JAC. 180 pa EOPL 1) POP 8 E0868 I "19 66061 EGP 149 7898 SS HOLT JO FET EI * uqopsowæep 19.1900peYy == TEN r089'8 TEN DERG L TINA G680L | TIN 18819 SLO EG [80 pa SOE G ZET0 HE AG 00 5 SEGA - 8600 % FOTO er % 9ET0 % 0910 "WOXY G90'01 | WIN LEG OT 26 "W2N 6L0 TT | "WIM G6T 91 ORLGT SO E3 GOE ECC sr S0L ST - FoL I Sp -- OGE'9I LOG FT pe POLG L FASET FT EO se JOV I 149 G6P8 45 S09'ET så 5 LIGG 5) 1761 TEN 76978 | TIN P8EG9 GL TIN 80.9 | TN 686069 "anno 'VDA nad "pay 'BØRP mao 'UOA mio "gay Je FOGN > "WON IUBUJ [JUV -— "GULIXRN oJapulU[V "rn UIQopSoWRYAXQ — et, [2juvouasoppo[g | 9 'ON NR ESA — '0( 4919 'og — uasuLIRlr) 19J-JOIS PAY | — ED kn TS —- vr 4 Ø0SIOTO NON —- * 9JRYOSJOJSGATR JOJURS — *- uqopSouæy p8a200peg | — «+++ *uq0[380u2RY£XQ — :0*0* peyuBoUesO[po[g | p 'ON 'O[PPpuBISAQPOI pung "Ly ON PY8L 181 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. TEN STIT'O P60'0 GST 0 OGT'OI GOSTI SLUTT TSG 9 PYYS 69699 9010 PS0'0 OPT'0 96 OT GOG 1 988 'ET OF FO 1600 % TPTO "WIN SOG' FI TOL TT. TEY'ET 1581 TX) SOP GI TIN VEIE G GILL O S10'0 0 OST'0 "WOIY 906'CT SSY PT 939FT - SOT'O - 8800 % 9PT'0 "WIM LO9'OT - 080'F1 - TEG'ET - L60'G 15) PGS'8 TIN 8299'G «7010 - 1800. % SET'O "WHY SEP OL - F6T'ST - 'SOTGI EEE % "UD SJ SIL'O 6600 PLO GE FI YLE ET 6I1IG GT GE I LSO'GT GIEG PV 9T1'0 910'0 G61 0 LSL'ET 986 FI OPG FI rv SRG EGON 'O(q 49959 'og uadurreælr) 10J JONS 'PoY es TRONER 44 GøsdOpO UNN IEYOGJOJSDATRB Å JOJUIRG UTqoJFowuæpy J9TI0NPAY 114 ULQo[S0W&RY£XQ * ++ [Pypuroueasa[porg | 6 'ON ss er EaeJSdØNE 'of 499 -'G uasurreefr) 10J JOS PAU tritt 98Y9SJOJSINS +++ Sos10JJ01Uoy 1TYOSJOJSOATR JO[UES - —— OTTO. G. JAC. 182 Er ELV ER 0 Oo GG8 IX 696'0 'opFduæuoysang 200 EN opspuvs wop ju | por 'WoY NOL "d 19JUI20L I 'OS[P0LIJ V AE AT er GN Se Bo Mo WOY S8CO'6Z — vere * * » * * * * "WDM 62096 * * * . * * ee OGG OG WIN 86098 | be: ON meg 918 "9DUn I "19HUnJ[ "10Junpr S0ØTT GL LOT S0ØL(T /, TOY s0ØU P 1995 / Sepundo POLE BR 001 id SYSE PER. s) id 87 ON PALL *punH Nå IV er) £ M-. Å " åå” , t 1886.] BIDRAG TIL. KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 183 hos No. 9 stemmer godt med Geppert,* der fandt, at det arteri- elle Blods Surstofgehalt efter 4 Dages Inanition var uforandret. Da det syntes mig af Vigtighed at komme til nærmere Kund- skab om disse Forhold, har jeg videre undersøgt Blodet hos to Hunde efter resp. 20 og 30 Dages komplet Inanition, der for den enes Vedkommende var drevet saa langt, at den dede umiddel- bart efter den Aareladning, som var nødvendig for at skaffe en tilstrækkelig Kvantitet Blod til Undersøgelsen. Forsøgs- dyrene var de i Tabel 2, S. 73, nævnte Dyr Nr. 11 (Hanhund) og No. 1 (Tispe), og deres Blod fuldstændig regenereret efter den første Aareladning, før disse Undersøgelser paabegyndtes. Resultatet af disse to Forseg stemmer godt med de tidligere kfr. omst. Tabel No. 49, S. 184. Koncentrationen af Blodet har i disse Forseg relativt været langt mindre end i de tidligere meddelte, naar Hensyn tages til, at Inanitionen var fortsat længere Tid; ligeledes synes For- skjellen mellem Arterie- og Veneblod at være noget mindre end i de foregaaende Undersøgelser, men er dog saa paatagelig, at denne Forsegsrække kun kan tjene til at bekræfte de tidligere Resultater. Om ovenstaaende Forhold muligens kan bero paa, at Blodet i den senere Del af Inanitionsperioden igjen fortyndes noget, tør jeg ikke afgjøre, da Dyrene ikke blev undersegte i Mellemtiden, men efter to Forseg af Subbotin,* der hos 2 Hunde efter 38 Dages Hunger fandt Biodmængden foreget, synes det ikke umuligt, thi ogsaa hos mig var Inanitionen drevet til det yderste, idet No. 1 døde strax efter Aareladningen, No. 11 kun reddedes ved kunstig Opvarmning; imidlertid skal jeg ikke gaa nærmere ind paa dette Spørgsmaal, da der her maa systematiske Undersegelser til. Sukkergehalten er i disse Forseg aftaget lidt, men ikke meget, og det før iagttagne Forhold, at Veneblodets Sukker- gehalt er tiltaget, ogsaa her konstateret. Fremfor alt bekræfter imidlertid de i Tabel No. 49 med- delte Experimenter det allerede hos Hund No. 4 (Tabel No. 47, I Geppert 1. c., Hefte 2. PN = - 9600 - 6800 | — mo å pr Cr ryemedropng | — 3 B -EG0:0 - -F80'0 = 9800 | == 2600 DN GJØRR og | JeOP ae 860'0 LTO'O "er ØSE Mg -- E % TGr0 er Al % E8T'0 %- LET'O * Wedunefg 105 J01g "oupeg | — | "uoysseg | "WY sage] — "WoXY 9ECOT | "WDM GEL'ET KS EG EE a - OSETT 2 «SLET F GOE ST LSE'GT HA te GeSIOgONNE — FA GSA TI 24 FROL GT ge »6LF 1 HEGE *9[RYOSJOJSIATR JO[ULS — ne EN 55 ST PLL TF ”«FOrt ** ulqopgouæp 9J900peY | — 15) 8.6'9 9 98011 | — 9) G9L'8 419) LEFT 12 uqopSouæykg || — TIN 69869 | TIN P6GVP | 9G TEN OGLOG | TINN GOTT Vy rn dOMeDa[pog TEUV | TT ON "INTO *UOÅ "IND *)IV 'QSRP "INTO "UIA "Into "9IV et JA SUNg | >> > Å øpPppurjsoqporg 9400P0N PE "UOTJIURUJ Teyuy 'SULIXN SAPUIU[V | Rå : Kr | Fe 5 TG - '6F 'ON PAR 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 185 S. 180—181 og Tabel No. 48, S. 182) bestemt iagttagne Faktum, at Blodets Surstofgehalt i den senere Del af Inani- tionsperioden aftager, saaledes at Aftagelsen baade træffer Arterie- og Veneblodet, men dette sidste i langt høiere Grad. Dette Forhold var her særdeles frem- trædende. Kfr. efterf. Tabel No. 50, S. 188. Det fremgaar altsaa af omstaaende i Forbindelse med Tabel No. 48, S. 182, at Blodets Surstofgehalt aftager under Inani- tion; men at denne Aftagelse først bliver mærkbar i et senere Stadium af Hungerperioden og derfra synes at stige forholdsvis rask til det Tidspunkt, da Døden ikke er langt borte. Efter Buntzen,* Panum? og Worm-Miiller> skal Blodlege- mernes Antal, der som bekjendt ved Hunger ikke er saa lidet forøget, temmelig hurtig igjen synke til under Normen, naar Dyret igjen faar Føde. For at undersøge dette Forhold sam- tidig for Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten har jeg forfulgt de Tabel No. 42, S. 175, nævnte Kaniner nogen Tid efter, at de efter resp. 4, 7 og 12 Hungerdage atter blev sat paa sædvanlig Kost. Resultatet følger i Tabel No. 51 (se efter- følgende S. 186—187). Det fremgaar af denne Forsegsrække, at der ved Fodring igjen efter en Inanitionstid af 4—12 Dage optræder en anæ- misk Tilstand, baade hvad Blodlegemeantallet og Hæmoglobin- gehalten angaar. Denne Anæmi hæves forholdsvis langsomt og, som det synes, desto langsommere, jo længere Dyret har fastet, og der finder her det samme Forhold som ved Anxæmi efter Blod- tab Sted, at Hæmoglobingehalten regenereres senere end Blodlegemernes Antal. Hos Kanin No. 5, der havde sultet i 12 Dage, før den igjen fik Føde, vises dette bedst, idet Blodlegemeantallet her var regenereret efter 6 Ugers Forleb, medens Hæmoglobingehalten endnu ikke efter Udløbet af den Sde Uge var vendt tilbage til Normen. Denne Anæmi forklares 1L. & x Liao, 3 Transfusion und Plethora, Christiania 1975, og privat Meddelelse. Kfr. S. 167—171. JAC. G. OTTO. GL 6 9701 1) 196 wWoy[ QOI "ud utqo[doua fr 6 986L fr OL66'6 9LGL 6816 p GLIG Vy SII6 V TEN SOLE P uu'quy "ad 19W950[POJY peev IG OI L6'OI 5) 186 OSGG y 9666 V 9066 Fr 68IL 7 6900'G S6GT 4 TIN 61997 woy QOI "ud UL(|OJF0WR: JJ uw'quy *td aoWI29[PO[g [tvjuy 10'0L LT'OT IG OL 6G OL I6 OT vr IT 19 9 OT 'woy QOI ud utqo[S0Wa EP8G P PIGS Ty G8IG TV 68697 vIGG6 V 6108'G TIN 868L7 uu"quy "ad towa29[po[g eo 186 TS ON [YR Pr "AE * J9gjodep Seg I EG SUIUONIUVUJ PAA ** aspppu£sog SUQUorjIULU[ PAA PLL 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 187 6846 TV ISLE TV GIGE TV VESG V GOSG yr 6LSIy PEOG TV 96GI r EGPL TV — IGPG TV =-S6LLEV == GSV Er Le V TD E6069 V ae ere GLOLP — S8IG TV — 6PFTTr — T19GTV | 666 896 996 806 616 60'6 GL 6 LIE'6 60'6 I6'6 LG'6 LE'6 9108 p 899Ly GLILV 9L86 TV 68IG V I6G LY L60L' 7 9.00 V 9886'E 66107 GLGO TV PLOLV VI OL 9 EEE G. OTTO. I * JAC 188 'I[8YO5J0JSING "do ( sJ9po[qaua Å JE *1JR8Y0SJOJSING 'tdo |" sjepopgerteuv Je : 0080, OSSIP I 1[8Y93J0JSING DET vo OLEG % $01 WIN 6997 'opduæy opopuuvs uop gu uio OOL "da 10JUI00LJ I '9S[aSeIIV » +67 * % 708 rise BG " % OG = $9E6G "WOY SPIG :9[8Y95JOJSING SJEPOJQAUPA I 30 | I | == VIDE OY —= HE på pe ol IT 'ON pung SoH 9960 1 JET AG IT 'ON pung sog SJOPOJaLIeJIv I UOSPBRIV dRA PSI 'S GP 'ON PAUL TRYM WIM G96' EG "1903unp[ so8Rq OG 911 ag de Gs ea Nate e OEP '9G UD GIL' TG WIN TLG PG «t95unp[ So3T OG "Sqopurdo 1091 "WON OQOT "Id gpeqO3JOJSIATR PAULS SJEPOIG IT 'ON pung OG ON P48L —— TG, > 2 å sa hå (dr. ar” Vi nr » kr É ve å , » < * Å 1 t > p må E Fj J . 4 » ø Å i 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 189 som bekjendt ved den Antagelse, at det under Inanitionen for- brugte Blodserum langt hurtigere restitueres end Blodlegemerne. Herved maa altsaa erindres, at Blodmængden ved Inanition af- tager i omtrent samme Forhold som Vægten, Blodlegemerne derimod i et noget mindre. 190 JAC. G. OTTO. Nora TG. Blodets Forhold i Leverkarrene. a. Hæmoglobingehalten og Blodlegemeantallet i Vena porta og Vena hepatica. De livlige kemiske Processer, der foregaar i Leveren, har været Gjenstand for en Mangfoldighed af Undersøgelser. En af de Methoder, der har været anvendt ved disse, bestaar i sammen- lignende Analyser af det til og fra Leveren strømmende Blod, hvorved man med Hensyn til det til Leveren strømmende Blod fortrinsvis har undersøgt Blodet i Vena porta, dels fordi dette fører Blodet fra Fordøielseskanalen direkte til Leveren, dels fordi Undersøgelsen af Leverarterieblodet har mindre Interesse, da man paa Forhaand kan slutte, at det i sin Sammensætning stemmer overens med det øvrige arterielle Blod i Legemet, der som bekjendt overalt udmærker sig ved sin konstante Sammensætning. Specielt for Hæmoglobingehalten og Blodlegemeantallet er en Undersøgelse af det til og fra Leveren strømmende Blod af stor Vigtighed, fordi en saadan med de nuværende gode Methoder til disse Bestemmelser vil kunne give Oplysning, om den almindelig antagne Anskuelse, at Leveren er et af de for Blodlegemernes Destruktion vigtigste Organer, holder Stik. Det har da heller ikke manglet paa Undersøgelser i denne Retning, uden at de imidlertid hidtil har ført til noget sikkert Resultat. De første sammenlignende kemiske Analyser af Blodet fra Vena porta og Vena hepatica blev udferte af S:mom,* der under- søgte Blodet i de to nævnte Kar hos 2 netop dræbte Heste med det Udfald, at Portaareblodet var rigere paa Hæmoglobin end Leverveneblodet. Noget senere gjentog Lehmann? disse Forseg, ligeledes paa Heste, og beregnede sine Resultater efter CO. Schmidt's Methode, hvorved han fandt, at Portaareblodet var rigere paa fugtige Blodlegemer, derimod fattigere paa Jern (Hæmoglobin) end Leverveneblodet. Dette er saavidt mig be- . I Journal f. pract. Chem.,, Bd. 22, 1843, S. 188. > Verhandl, der königl. såchs. Gesellschaft der Wissensch, zu Leipzig 1850, Bd. 3,:98. 181. GE KE) N 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 194 kjendt de eneste direkte sammenlignende Undersegelser af Port- aareblod og Leverveneblod fra den ældre Tid, men desuden foreligger en Del sammenlignende Bestemmelser af Hæmoglobin- (Jern-) gehalten mellem Vena porta og Arterier og Vener i andre Organer af Simon,! Horn? og Beclard,3 af hvilke de sidste benyttede Hunde- og Kaninblod. Horn gav en sammenlignende Analyse mellem Blodet fra Portaaren og forskjellige Arterier og Vener og fandt mindre Blodfarvestof i Vena porta end i andre Arterier, medens Beclard fandt Blodet fra Vena jugularis rigere paa Blodlegemer (Hæmoglobin) end Portaareblodet. Baade Me- thoderne for Blodets Opsamling, for Analyserne og for Bereg- ningen af disse er imidlertid saa mangelfulde, at der neppe kan lægges nogen Vægt paa de erholdte modsigende Resultater. I den nyere Tid har imidlertid Drosdoff* leveret 4 sammenlig- nende Analyser af Portaare- og Leverveneblod, som fortjener mere Opmærksomhed. Drosdoff erholdt Blodet fra Levervenen ved at indskyde et Katheter fra Vena jugularis gjennem hoire Hjerte ind i Venen og fra Vena porta ved Hjelp af en spids Kanyle, der blev stukket ind i Hovedstammen med Stikretning mod Blodstremmen. Som Resultat af sine Undersøgelser for Hæmoglobingehaltens Vedkommende finder han konstant mindre Hæmoglobin i Portaaren end i Levervenen, og dette Forhold har vel siden hans Undersøgelse været det sædvanligt antagne og skulde tyde paa en temmelig betydelig Nydannelse af Blodlege- mer i Leveren. Dette er imidlertid paa Forhaand lidet rimeligt, naar man betænker, at her Galdefarvestoffet dannes (rimeligvis af Blodfarvestoffet), og desuden tager Quinckes's Iagttagelse, at Leveren er temmelig stærkt jernholdig, i Betragtning. Der kan imidlertid ogsaa gjøres visse Betænkeligheder gjeldende mod Drosdoff”s Undersøgelser, idet han har benyttet (Saavidt det kan forstaaes) Hoppe-Seylers's Methode til Hæmoglobinbestem- 1L.ec. ? Griesy Archiv, Hefte 4 (cit. efter Drosdoff ). 3 Archives générales de médicine, Octbr., Novbr., Decbr, 1848. + Zeitschr. f. physiol. Chem., Bd. 1, 19877, S. 233. 192 JAC. G. OTTO. | [No. 11. melserne, og denne er, ihvorvel ganske brugbar (S. 12), dog ikke istand til at paavise mindre Differentser i Blodfarvestofzehal- ten, og desuden er det et stort Spergsmaal, om ikke Udvin- dingen af Leverveneblodet ved Katheterisation gjennem Jugu- larvenen og høire Hjerte frembringer en saa stor Forstyrrelse i Kredsløbet, at dette kunde betinge Feil i Resultatet. Jeg saa mig derfor om efter en anden Methode til Udvindingen af saa- vel Levervene- som Portaareblod og blev tilsidst staaende ved den af v. Mering * anvendte, som jeg ved uvæsentlige Modifika- tioner har benyttet i alle mine Fxperimenter. For at erholde rent Portaareblod gik jeg derfor frem paa følgende Maade: Forsegsdyret bedøvedes let med Æther, og der anlagdes et temmelig langt Hudsnit i Linea alba i Høide med Leveren, hvorefter de til Leverens Hilus førende Kar blev trukne frem gjennem Aabningen. Ffter at Vena porta var isoleret, hvilket ikke frembyder nogen Vanskelighed, blev der lagt en temmelig lang Ligaturtraad lest om den; Traaden var trukket gjennem en almindelig Ligaturstav, saaledes at den kunde snøres til naarsomhelst, og Venen bragtes derpaa tilbage til sin Plads med al mulig Forsigtighed, saa at den holdt sig fuldstændig aaben for Blodeirkulationen, hvorpaa Saaret syedes ombyggeligt igjén, saa kun Traaden og Ligaturstaven gik gjennem, og disse lag- des saaledes tilrette, at man ved deres Hjelp udenfra kunde sammensnøre Vena porta, naar det behevedes. Denne Del af Operationen gaar ved nogen Øvelse let og hurtigt, saa at Ind- voldene ikke udsættes for nogen Insult. Derpaa anbragtes et Hudsnit ligeover Milten saa stort, at denne med Lethed kan trækkes frem, og Art. og Ven. splenica opsøgtes og udpræpareredes noget. Er dette gjort, underbindes Arterien en Gang, Venen to Gange, saaledes at der bliver et Mellemrum af et Par Centi- meter mellem begge Ligaturer. Derpaa aabnes Venen i dette Mellemrum, og der indbringes den længste horizontale Gren af et T.rer med ulige lange Grene i Retning mod Leveren. Roret, der er lukket med en Metalstav, som kan trækkes ud, skyves I Du Bois-Reymond's Arch. f. Physiol, 1877, S. 407. AASE Ad «å se. Cl . ; ar La på, ” se No t > Nå , OG / 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 193 derpaa, idet man forsigtig løser den Ligatur, der ligger nærmest Leveren, ind i Portaarens Stamme, hvilket ved nøeiagtigt Arbeide lader sig gjøre uden nævneværdig Bledning. I det Øieblik nu Portaaren underbindes (ved Hjelp af den forud lagte Ligatur) er der altsaa aabnet Portaareblodet enj Udgang udadtil gjennem Miltvenen, saasnart man har sørget for, at Underbindingen af Portaaren er skeet tilstrækkelig nær dens Indtrædelse i Leve- ren. For at erholde Blodet fra Portaaren er det derfor til- strækkeligt at trække den Metalstav, der lukker den horizontale Gren, saalangt tilbage, at Blodet kan flyde ud af den vertikale Gren samtidigt med, at Vena porta ved Hjelp af Livaturen sammensnøres. Paa denne Maade opnaaes altsaa, at man und- gaar saavel Stagnation som Afbrydelse i Kredsløbet paa samme Tid, som man erholder betydelige Mængder Blod. Operationen er imidlertid (navnlig den sidste Del) ikke let og fordrer ad- skillig Ovelse, ligesom den ogsaa ikke saa sjelden mislykkes ved, at man støder igjennem Venevæggen ved Indfeørelse af Kanylen. Navnlig er Vanskelighederne store hos mindre Hunde, medens de har været mig uovervindelige hos Kaniner. Da jeg imidler- tid har anvendt flere saadanne, har jeg ved dem maattet gaa en anden Vei, der imidlertid ikke paa langt nær kan maale sig med den beskrevne, og som bestod i, at jeg efter et temmelig langt Hudsnit (fra Processus xiphoideus omtrent til Navlen) stak ind en lang, skjæv tilspidset Kanyle efter at have gjort Leverkarrene tilgjængelige ved at trykke Pylorus bagover og trække Leveren noget op. Der viser sig imidlertid ikke megen Afvigelse i Resultaterne, saa jeg vel tør antage at have erholdt normalt Blod ogsaa paa denne Maade, uagtet jeg fra først af havde liden Tiltro fil den og kun anvendte den, fordi jeg en Tid lang var nødt til at arbeide med Kaniner. For at erholde rent Leverveneblod benyttedes samme Frem- gangsmaade ved Hunde og Kaniner. Methoden, der ligeledes er uddannet af v. Mering,* bestaar i følgende: Paa Siden af M. sacro lumbaris gjøres et temmelig langt Snit gjennem Busvæggen 1L,e. S, 409. Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 11. 13 Ne > EE SD å $ ag Å oR | Pr Tr 5 D 3 ! ! pe , k $- 194 JAC. G: OTTO. [NO. A1. og Vena cava inferior opseges. Derpaa lægges omkring samme ovenfor Vena renalis dextra en stærk Silkeligaturtraad lest om- kring, hvorefter der føres et forniklet Metalrer, som er lukket med en Stav, der kan trækkes ud, ind gjennem Vena cruralis dextra indtil noget ovenfor det Sted af Vena cava inferior, hvor Liga- turtraaden ligger, hvorefter denne snøres til. Derved forhindrer man altsaa Blodtilløbet til det Sted af Vena cava inferior, hvor Vena hepatica munder ud, uden at Kredsløbet lider, idet der efter Braune ikke indtræder nogen paaviselig Forstyrrelse af Kreds- løbet ved Underbinding af Vena cava inferior umiddelbart foran Levervenens Udmunding. Imidlertid maa man endnu foretage en Operation for at forhindre, at det fra Leveren kommende Blod ikke forurenses med Blod fra Hjertet. Denne bestaar i, at man udpreparerer Vena jugularis dextra og gjennem samme og Hjertet fører en Blære ind i Vena cava inferior, til omtrent i Heide med Diaphragma. For at være sikker*paa, at Blæren ved sin Udvidelse udfylder Venens Lumen fuldstændig, er det sikrest paa Forhaand at afmaale den Luftmængde, der er nøed- vendig til at fylde den fuldstændig, og derpaa ved Brugen drive denne ind. V. Mering bruger hertil Kvikselvtryk, medens jeg har benyttet en almindelig, liden graderet Blæsebælg. Blæren skal føres saa langt ned, at den ved at blæses ud fuldstændig lukker for Vena cava inferior uden at tilstoppe Mundingen af Levervenen, og om dens rigtige Stilling kan man efter nogen Øvelse temmelig let forskaffe sig Vished ved at føre Fingeren gjennem Bugsnittet op til Mundingen af Levervenen. Saalænge Blæren ikke blæses op, kan Blodstremmen fra Leveren flyde uden mærkbar KForstyrrelse, og naar man først blæser Blæ- ren op samtidigt med, at Staven tages ud af Metalkatheteret, kan man med temmelig Sikkerhed regne paa at have und- gaaet væsentlige Uregelmæssigheder i Leverkredsløbet. Saasnart man blæser Blæren op og fjerner Metalstaven, flyder Levervene- blodet i en temmelig rigelig Straale ud, saa man skaffer sig nok Blod til hvilkensomhelst Undersøgelse. Imidlertid, er man først efter, at Dyret er dræbt, istand til at skaffe sig fuld Vished for, at Blæren og Katheteret har faaet en rigtig Beliggenhed ved Å 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 195 Indførelse, omendskjent man ved Øvelsen sjelden gjør et Feil- greb. Paa denne Maade er Materialet til de i det følgende beskrevne Undersøegelser erholdt, hvor det gjælder Portaare- og Leverveneblod. Methoderne medfører den Ulempe, at man ikke er ganske sikkert beskyttet mod Lufttilgang til Blodet, og jeg har derfor troet at maatte gjøre Afkald paa Surstofbestemmelser medens Bestemmelserne af Hæmoglobin og Sukker ikke paa nogen Maade lider derunder. Det bemærkes, at Udvindingen af Lever- veneblod efter ovennævnte Fremgangsmaade ogsaa er udførbar hos Kaniner, om end Curralvenernes ringe Diameter vanskelig- gjør den noget. Endnu maa jeg tilføie, at Tracheotomi er uned- vendig, naar Dyrene i Forveien befinder sig i en let Æthernarkose, og at samtlige Analyser refererer sig til Dyr, der havde fastet i 36 Timer, for at undgaa den Indflydelse, som muligvis kunde bevir- kes ved Resorptionen efter et nylig i Forveien indtaget Maaltid Den korte Hungersperiode kunde, som mine tidligere Forseg (kfr. S. 173) viser, ikke bevirke nogen væsentlig Indtykning af Blodet. Det pemærkes, at det paa Grund af Methoderne ikke har været mig muligt at faa nogen direkte Sammenligning af Portaare- og Leverveneblod hos samme Dyr, og at jeg derfor har søgt at skaffe mig en saadan ved samtidig at undersøge Blodet fra Arteria carotis og Vena jugularis sinistra. Resul- taterne af mine Forseg over Hæmoglobingehalten og Blodlegeme- antallet i nævnte Kar indeholdes i efterf. Tabeller No. 52 og No. 53, S. 196 og 197, der forøvrigt ere indrettede som de foregaaende. Det fremgaar af Tabel No. 52, at Vena porta er fatti- gere paa Blodlegemer eg Hæmoglobin end Ven. jugu- Jaris, men derimod noget rigere paa de nævnte Fak- torer end Art. car., om end Forskjellen ikke er saa særdeles stor. Imidlertid er Forholdet i alle de nævnte Analyser saa over- ensstemmende, at man vel ikke kan betvivle Rigtigheden af, at det i sin Almindelighed forholder sig saaledes. Tabel No. 53, der indeholder en Sammenligning mellem Blo- det i Art. carotis, Ven. jugularis og Ven. hepatica, hvad Blod- legemeantallet og Hæmoglobingehalten angaar, viser et ganske os 53% 11 0g LE'6 OLLI P re 2 mo 8F'6 S91G P EE IS OT SE6T'G SG 9071 +- 96819 reg og er S88I LL l- DS Se soUO TEN 1» "woy OOF "xd utqo[3ouarr ruuquy ud [*juvowaZoppo[g "1APSFOSIO0 'SIJOIBO IV '69 "ON PR 690Pv OGGEG Tr Å 86'6 S£09'V LE' OT 6SIS'T TE 97697 I& OL [968 y 60 IT VSI9G 66 TI [996 'G o i S SLFI SG68 9 GLE 6901 L i E 69 GT 68191 9L'GT | T9I8'L o EE EL "woy QoOr "td md "WoW OOF "ad SPP urqo[Fouæ [I Fuu'qny ud utqo[Soura I Fuuquny ud [t4Urawodoppo|g i [eJutowadappopg eJIOE UIA - "SLIR[NSDE "UOA de) DB ri ve Na 2 vår r ei bt 2 er 2 År Fa en OG % Ver Mo å er 7 i x an ET par ar EE % EN por dn) BG Sag k | : Å å AFR p JE = K ok eg og vp Te 996 S88T Tr +SbOT 966L TV BEx0 S9£0 7 je EE | TO'OT 89697 SE OT Ao 176 6GIG TT TE EE Er E | | | Ke GT'OL GG88F 6F'OT EG IT G GG6 LPIVF EE så SO FI | PETL'G GI VI SA96'G ggG] OLTG'G EE ; SO FT PGIG'9 66'PT G919'9 €G TT 2888'G 0 leg nor "sd 0UOrT EA moyr 007 ad 10UOrT|E uoy 007 å «Ur urqopdouærr Fum'quy "ad || urqgopgowarr r mu'qny ad urqo[Zowarr SG | so Tegurousdoppopg å : Teyunstuadappord pryuvouodappopg "TÅPSGOS.10,J å eoredaq *U9A 'sLe[NØNE "UD A 'SHOTBO IV i e —— Jammne emne ————=—— ÄÄ——ne— ma ir nm Å €9 'ON [9985 orm K- Hon p Vg ' 2 | | i 198 JAC. G. OTTO. | [No. 11. GE Ep ES 0 i andet Forhold end den foregaaende Tabel, idet Vena hepatica, som det vil sees, konstant indeholder et mindre Antal Blod- legemer og en ringere Mængde Hæmoglobin end saa- vel Blodet fra Ven. jugularis som fra Art. carotis. Ved at kombinere begge Tabeller vil altsaa det endelige Resultat blive, at det Blod, der strømmer fra Leveren, er fattigere paa Blodlegemer og Hæmoglobin end saavel Vena porta som Art. carotis og Vena jugularis. Dette tyder igjen paa en Destruktion af røde Blodlegemer i Leveren og er saaledes i god OQverensstemmelse med Leverens relativt betydelige Jerngehalt. Mine Resultater staar, som det vil sees, fuldstændig i Strid med Drosdoff”s, der ligesaa konstant fandt Leverveneblodet rigere paa Hæmoglobin end Portaareblodet, som jeg kunde konstatere det modsatte, men jeg tror sikkert, at Forskjellighederne i Methoderne er tilstrækkelige til at forklare disse Afvigelser til Gunst for mine Undersøgelser. Imidlertid er dette et saa vanskeligt Experimentalfelt, at først fortsatte Forseg over forskjellige Momenters Indflydelse med fuld Sikkerhed vil - kunne besvare forskjellige herhen hørende Spørgsmaal, og jeg skal derfor ikke gaa nøeiere ind paa mine Resultater, om jeg end har al Grund til at antage dem for fuldt exacte, da jeg ikke har havt Anledning til at vjøre videre Undersøgelser i den netop antydede Retning. b. Gehalten paa Sukker og reducerende Substants i Ven. porta og Ven. hepatica. Siden Cl. Bernard i 1848 paaviste Leverens sukkerdannende Evne, har der været udført en Del Undersegelser for at konsta- tere en Forskjel mellem det Blod, der strømmer til, og det, der strømmer fra Leveren. Bernard) selv angiver i sit Fundamen- talforseg, at Blodet i Vena hepatica er sukkerrigere end Blodet i Vena porta, og dette Forseg vilde have været bevisende, hvis det ikke var bleven anstillet paa døde Dyr. Da imidlertid Pavy > I Bernard, Legon de physiologie, 1855. ? Pavy, On Diabetes, London, 1862. i i An å AE ab) Lad ide TE ME or SLA GEER Mnd mu 3 N på 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 199 tilsyneladende havde paavist, at Sukkerdannelsen i Leveren skulde være et postmortalt Fænomen, kunde man tænke sig, at denaf CUI. Bernard fundne Mergehalt i Levervenen skyldtes det efter Døden dannede Sukker, og, da siden Cl. Bernard! gjendrev Pavy, for- sømte han at gjentage sit Fundamentalforsog paa lévende Dyr. Imidlertid var hans Resultater bleven bekræftede af flere For- skere, især Poggiale,* Leconte,3 UC. Schmidt,* Lehmann? samt Poiseuille & Lefort,6 idet samtlige disse ved Hjelp af Gjærings- methoden fandt Portaareblodet sukkerfrit eller sukkerfattigt. Leverveneblodet derimod rigt paa Sukker, medens Figuier” paa- stod, at Forskjellen mellem Portaare- og Leverveneblodet er rent minimal, og Abeles* fandt Sukkergehalten i begge Kar fuldstændig ligestor hos Hunde i Morfinnarkose. Bortseet fra, at man neppe kan slutte noget angaaende Blodets normale Suk- kergehalt under Morfinnarkose, var heller ikke Abeles's Methode til Udvinding af Leverveneblodet heldig, idet han ikke under- søgte rent saadant, men den Blanding af Leverveneblod og Blod fra Vena cava inferior, som erholdes ved at føre ind et Katheter i sidstnævnte Stamme til Mundingen af Vena hepatica, uden at afspærre denne nedenfor. V. Mering,” hvis Methoder er aldeles udadlelige, fandt (1. c. S. 419), dass beim fastenden Thiere das Blut welches zur Leber geht oder von ihr kommt vor dem in anderen Stromgebieten kreisenden riicksichtlich seines Zucker- gehaltes nichts voraus”hat*. Senere har Bleile!'" undersøgt Port- aare- og Leverveneblodet efter v. Mering's Methode hos Dyr, der vare fodrede med Dextrin og Melk. Som Folge heraf inde- holdt imidlertid Portaareblodet saameget opsuget Sukker, at en Slutning til Forholdene i fastende Tilstand er umulig. De sidste I Compt. Rend,, T. 84, 1877. ? Sammesteds, T. XL. 16. Avril. 3 Sammesteds, S. 9083. 4 Sammesteds, S. 683. 3 Lehmann's Lehrbuch der physiol. Chem. Bd, III, S. 301. 6 Compt. Rend.,, T. XLVI. 7 Sammesteds, T. XL. 3 Medicinisebe Jahrbiicher, 1875. 9 Du Bois-Reymond's Arch. f. Physiologie 1877, S. 378. 10 Sammesteds, 1879, S. 59. 200 | JAC. G. OTTO. [No. 11. Undersøgelser over disse Forhold er af Seegen,* der i Modsæt- ning til v. Mering finder, at (1. c. S. 420) ,das aus der Leber strömende Blut enthålt doppel so viel Zucker als das in die Leber einströmende Blut. Im Mittel aus 13 Untersuchungen fanden wir im Pfortaderblute 0.119 9 und im Lebervenenblute 0.230 % Zucker.* Hverken i Seegen's eller v. Mering's Arbeide er det muligt at paavise andre experimentelle Feil, end at de intet Hensyn har taget til de øvrige reducerende Substantser i Blodet end Sukker, og det var derfor af Interesse at sjentage Forsøgene med Hensyntagen til den virkelige Sukkergehalt og de øvrige reducerende Stoffe. De Methoder, jeg anvendte for at erholde rent Portaare- og Leverveneblod, er de samme, som er beskrevne ved Undersegelse af disse Blodsorters Hæmoglobin- gehalt, og jeg kan derfor i saa Henseende henvise dertil (kfr. S.1920. f)), ligeledes var Methoderne for Sukkerbestemmelserne de sædvanlige (kfr. S. 64). Forsøgene ere udførte paa Hunde og Kaniner, efter at Forsegsdyrene havde fastet i 44—48 Timer og for Kaninernes Vedkommende i Æthernarkose, der efter mine S. 182 meddelte Undersøgelser er uden Indfiydelse saavel paa Blo- dets Gehalt paa Sukker som reducerende Substants overhovedet. Det er særdeles enskeligt i Tilfælde som disse at kunne bedeve Forsøgsdyrene — især Kaninerne — dels paa Grund af Opera- tionernes Vanskelighed, dels fordi de ofte ikke taaler saa store operative Indgreb i fuldt bevidst Tilstand uden at dø under Forsøget. Imidlertid er Ætherbedøvelsen hos Hunde saa van- skelig, at jeg aldrig har faaet dem mere end i en halv Narkose ved Hjelp af Æther, hvortil dog maa bemærkes, at jeg har an- vendt temmelig store og kraftige Dyr. Da jeg heller ikke her kunde faa Portaare- og Leverveneblod fra samme Dyr, har jeg maattet gaa samme Vei som før (kfr. S. 196) og sammenligne hver af de to Blodsorter med Blod fra Art. carotis og Ven. jugularis. Efterfølgende Tabel No. 54, S. 202, indeholder Resultatet af mine Bestemmelser saavel for Sukkerets som for den ovrige I Pfliiger's Arch. f. d. ges, Physiologie, Bd. 34, 8. 403. MENE EE eg EN : i «TE 44 på] K N > Å OE . pr På x ' , 1886]. BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 201 reducerende Substants's Vedkommende i Vena hepatica sammen- lignet med Art. carotis og Ven. jugularis hos 2 Hunde og 3 Kaniner, medens efterf. Tabel No. 55, S. 203, indeholder de samme Størrelser for Portaareblod, sammenlignet med Blod fra Art. carotis og Ven. jugularis hos 3 Hunde og 2 Kaniner. Det bemærkes, at ved Sammenligningen mellem Vena hepatica, Art. carotis og Vena jugularis er Blodet fra disse to tavet før Opera- tionen for at erholde Leverveneblodet af den Grund, at Seegen har fundet en Forøgelse af Carotisblodets Sukkergehalt ved Underbinding af Vena cava inf. Tabel No. 54 viser, at Vena hepatica indeholder meget mere Sukker end saavel Vena jugularis som Arteria carotis. Gjennem- snitlig kan Gehalten omtrent sættes dobbelt saa stor som i Vena jugularis. Endvidere viser der sig ogsaa en relativt betydelig Mergehalt af den ikke gjæringsdygtige reducerende Substants i Vena hepatica, der i de fleste Forsøg er lige- saa stærkt fremtrædende som Forskjellen i Sukkergehalten i de undersøgte Kar. I Tabel No. 55, der indeholder en Sammenligning mellem Sukkergehalten i Vena porta, Vena jugularis og Arteria carotis, finder man ikke saa udprægede Differentser i Sukkergehalten, idet denne er omtrent lig i Vena jugularis og Vena porta og I begge noget mindre end i Arteria carotis. Derimod er Ge- halten paa ikke gjæringsdygtig reducerende Sub- stants konstant mindre i Vena porta end saaveli Arteria carotis som i Vena jugularis og i det hele taget mindre, end jeg nogensinde tidligere har fundet den i de Kar- systemer, jeg har havt Leilighed til at undersøge. Kombinerer man nu begge Tabeller; bliver Resul- tatet, at Blodet i Vena hepatica er rigere paa Sukker og reducerende Substants end baade Vena porta, Ar- teria carotis og Vena jugularis, og at Vena porta er fattigere paa ikke gjæringsdygtig reducerende Sub- stants end de øvrige. 1 Le, 8. 408—409, ENO ETO 8600 9800 - 1810 1 69101 9900 TRO ET 5 ; EEG 5 08K0 1 -+6600|-- 80001 > VETO 1 > I1IE0OT + 29001 «MED VE ST 20000 PYRO GENDE STEN. 15060001 + -SEKO>FP18010 Bø, PET å (€; 4 k 5 S0I0 |. --07001 02 Fr NT TE5 01 = - 1100 RO GE DE å | % Oro | % 9300 | % SEr0 | % ESTT'O | % LIO'O |.% FETO | % 6180 | % 8900 | % L88'0 | I 'oN pung 3 'wHuraæly | «uaFuræln 'uagurroælg | "uadurral "uo$unralg "uaFuraæln | '1[0YS ONE 199 1Ø,1 1 vYLSL0YYNG 199) 5 1Ø,I 18 Y9H1008 199) 19,1 BTA q|————————— SULA I po 'SJULJSQUS "UI0NPOY 'SJUBISQUQ 'O0UpoY[ 'SJUVISQUG "ToOUPIY | 'SLIE[NSNL BUDA 'STJOTBI BLIOLIV "voreday BUIA PG ON PYRL «QU o WU ae vn p tå And OR NE : P $ i å pe å rn ME å SPE re å vdy at Ps ON v 9 FN eder 3 Ag ET au reg - dal Ev SE ER EN Eee Ad! ee Ka SSN EN, Je dn EE Ge ad) ev ee så el td kle - 9800 | -- 6800 - TET0| - 26001 - 1800" * STIO| - 8600 - Gr00| - ofre] Oo 39) å 85001 -- 0800| - 8ILO | - 9600 | 196001 == 1E10 1 96000 HOOFT Fi = - | - mro|- 1700|- sero| - uero|- 1800 | - sero| - 6600|- 0100 | - 60ro|* D '"g Fa | E -. S0T01|-- 98001 *. FEO) 2 GEI0 JEG PPTO 001 NST NE MZ å | % S0£0 | % 1800 | % 9810 | % YTT'O | % 8500 | % SET'0 | % PITO | % 8100 | % 9310 | * V pung i 4 ne Mg 2 Å "uadunnæln | 'uoFurraly 'uodunæeln | "uoHunraly "uodunsæln | 'uodunaæln> er | É ypryognyyng 109 19 1Ø,T JJ8Y210YYUG 299J5T 19,1 HLYODLOYYNG A01)0T 1Øyr nen — | Srpoyara — | Frp LE I 0 Ga ks — BIDRAG TIL $ ] 1886 > 'SJUUJSQUG *OONPOY v PD 'SLIR[NöLL VUIA 'STJOTRI VLIOJIV 'SJUVJSQUG *O0UPOY '€G ON 1985 SJUBISQUG "TOONPIY *RJAOÅ VUDA 204 - JAC. G. OTTO. [No. 11. Å Den eneste rimelige Forklaring af disse Kjendsgjerninger er, at Sukkeret og den reducerende Substants dannes i Leveren paa Bekostning af et eller andet Stof der, en Forklaring, som ogsaa finder Støtte i Seegem's Resultater. V. Mering's afvigende Paastand, at der ingen Forskjel er mellem Carotisblod og Lever- veneblod, hvad Sukkergehalten angaar, kan let forklares derved, at han har udtappet sit Carotisblod, medens Kanylen laa i Vena cava inferior. Efter Seegen bevirker nemlig en Tillukning af denne næsten strax en Forøgelse af Carotisblodets Sukkergehalt (uvist af hvilken Grund), der kan blive saa stor, at den naar Leverveneblodets. Efter disse Resultater var det af særlig Interesse at under- søge Portaare- og Leverveneblodet ved rigelig Frnæring og ef- ter længere Tids absolut Inanition, fordi dette vilde kunne give værdifulde Oplysninger om Materialet for Sukkerdannelsen i Leveren og den Maade, hvorpaa Leveren faar dette sukkerdan- nende Materiale. Siden CI. Bernard's Tid har man hovedsagelig antaget Glykogenet for Leverens sukkerdannende Substants, men i den senere Tid har flere, navnlig Seegen og Kratschmer, frem- hævet Muligheden af, at her andre Stoffe væsentlig kommer i Betragtning, navnlig Ægøgehvide, Pepton! og Fedt. Des- værre har jeg ikke havt Anledning til at studere disse” Forhold nærmere, saa jeg ikke skal gaa nøiere ind paa dem, men jeg har dog nogle Forseg, der kan give visse Vink i saa Hen- seende. I et senere Arbeide skal jeg vise, at Glykogenet idet- mindste kan dannes af tilførte Kulhydrater, og i et herhen hørende Forseg undersøgte jeg Portaareblodet og Carotisblodet, hvorfor jeg skal anføre samme. En kraftig Kanin af 2139 Gr. Vægt erholdt efter 4 Dages Hunger 60 Gr. Rørsukker i Substants. Efter 8 Timers Forleb undersøgtes Blodet i Vena porta og Arteria carotis paa sædvanlig Maade med følgende Resultat. Se Tabel No. 56, S. 205. Ved Kogning med Syrer tiltog Sukkergehalten i Blodet fra Vena porta med omtr. 30 90%, idet den efter Kogning med fortyndet Svovelsyre beleb sig til 0.583, medens den reducerende, ikke gjæringsdygtige Substants aftog til 0.026. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 205 Tabel No. 56. | Vena porta. | Art. carotis. på Reducerende Stof før Gjæringen . .| 0.527 % 0.853 % Do. efter Do. NN OFOTG - 0.058 - Virkelig Sukkergehalt . . . . . .| 0.451 - 0.305 - Qgsaa i Blodet fra Art. carotis tiltog Sukkergehalten ved Kog- ning med Svovelsyre til 0.356, medens den reducerende Substants's Mængde blev uforandret. Leveren viste sig at indeholde 7.77 % Glykogen og Urinen 5.8 0, Druesukker samt 0.7 %/ Rørsukker. Dette Forsøg viser altsaa, at samtidigt med, at Leverens Glykogengehalt tiltog enormt, indeholdt Vena porta mere end 3 Gange saameget Druesukker som ellers og desuden et Stof, der ved Kogning med Syre gav Druesukker (og rimeligvis ogsaa Levulose). Dette Stof kunde kun delvis være den ikke gjæ- ringsdygtige reducerende Substants, der ogsaa var betydelig for- eget, fordi den Mængde af samme, der forsvandt ved Kognin- gen med Syre, kun for en Del kunde give Anledning til den stedfindende Forøgelse af Sukkermængden, og man er vel derfor berettiget til at slutte, at Portaareblodet i dette Tilfælde inde- holdt Rørsukker og en anden Substants, der ved Kogning med Syre gav Sukker. Denne kunde hverken være Glykogen eller Erythrodextrin, da Jodreaktionen gav negativt Resultat, og man kunde derfor muligens tænke paa Akrodextrin, hvis det ikke var umuligt at forstaa, hvorfra dette skulde være kommet. Det staar altsaa kun fast, at der i Portaareblodet efter rigelig Fodring med Kulhydrater kan findes store Mængder Drue- sukker, noget Rørsukker og en reducerende ikke gj æ- ringsdygtig Substants, der ved Kogning med Syrer giver Druesukker, og som ikke er Glykogen eller Erythrodextrin. TG De OR [No. 11. Ogsaa i Carotisblodet var Sukkergehalten betyde- | lig tiltaget efter Fodring med store Mængder Rør- sukker, og det indeholdt ligeledes enDel Rørsukker, men derimod ikke den anden sukkerdannende Sub- stants. Det vilde have været interessant at undersøge Levervene- blodet under lignende Forhold, men jeg har desværre ikke havt Anledning dertil. Derimod foreligger en Del saadanne samtidige Bestemmelser af Sukkergehalten i Vena porta og Vena hepatica af v. Mering,» Bleile* og Seegen > efter Fodring med Kulhydrater. Samtlige disse har fundet, at Blodet i Vena porta er sukkerrigere end sædvanlig efter en paa Kulhydrater rig Næ- ring; men derimod stemmer ikke deres Erfaringer, hvad Lever- veneblodet under saadanne OQmstændigheder angaar, overens. V. Mering fandt saaledes altid Sukkergehalten i Leverveneblo- det omtrent uforandret, medens Bleile dels konstaterede en Forøgelse, dels ikke, eftersom han erholdt det efter v. Merimg's eller efter Cl. Bernard's Methode, og Seegen altid fandt et om end ofte ringe Plus i Leverveneblodets Sukkergehalt. Det sand- synlige, ja saa godt som sikre er, naar man tager Hensyn til Forøgelsen i Carotisblodets Sukkergehalt, at ogsaa Levervene- blodet under saadanne Omstændigheder fører mere Sukker end sædvanlig, men om Tiltagelsen her er større eller mindre end i Portaareblodet formaar jeg efter de foreliggende Forseg ikke bestemt at afgjøre. I Betragtning af, at utvivlsomt en stor Del af det Sukker, som gjennem Portaaren tilføres Leveren, i dette Tilfælde benyttes til at danne den store Mængde Glykogen, som samtidig fandtes i denne, tror jeg dog, Rimeligheden taler for, at Leverveneblodets Sukkergehalt ikke vil være forøget 1 samme Grad som Portaareblodets. Nogen Oplysning om, hvorledes Suk- keret dannes i Leveren, giver dette Forseg selvfølgelig ikke, men derimod maatte man vente sig en saadan ved Undersøgelse af Leverveneblodet efter en saa længe fortsat Inanition, at 206 JAC. G. OTTO. GA SEN - Ba, C, S. 75—176. 3 Pfliiger's Arch. f. d. ges. Physiologie, Bd. 37, 1886. -1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 207 Leveren sikkert var glykogenfri. Desværre har jeg kun havt Anledning til at udføre et saadant Forseg, som jeg nedenfor meddeler med den Reservation for Konklusionernes Vedkommende, som følger af Usikkerheden ved et enkelt Experiment. En Hund af oprindelig Legemsvægt 13252 Gr. hungrede 8 Dage og aarelodes derpaa paa den fer beskrevne Maade først fra Art. carotis, derpaa fra Vena hepatica. Resultatet af Bestem- melserne af Sukkeret og den ikke gjæringsdygtige reducerende Substants's Mængde indeholdes i følgende Tabel No. 57. Tabel No. 57. Art. carotis. |Ven. hepatica. Reducerende Stof før Gjæringen . .| 0.142 % 0.199 % Do. ere > 02096 - 0.077 - Virkelig Sukkergehalt . .. . . .| 0.116 - 0.122 - En Undersøgelse af Leveren viste, at den var glykogenfri. Resultatet her er tydeligt nok. Medens nemlig Vena hepa- tica under normale Omstændigheder indeholder dobbelt saa meget Sukker, som Art. carotis, er Forskjellen mellem begge Kars Sukkergehalt i dette Tilfælde, hvor Leveren var glykogenfri, saa godt som ingen, eller m.a.0., samtidigt med, at Leverens Gly- kogengehalt er forsvundet, er ogsaa Sukkergehalten i Vena hepa- tica gaaet ned helt til den for Blodet i andre Karstammer sæd- vanlige, og en videregaaende Konklusion af dette Resultat maa utvivlsomt blive, at Sukkeret, i hvert Fald i dette Til- fælde, er dannet af Leverglykogenet, idet, som det synes, Leverens sukkerproducerende Evne ophører med dens Glykogen- gehalts Forsvinden. Dette Forseg kunde forresten ogsaa tjene til nogenlunde at forklare Seegenws Resultater,? at Leverveneblodet ” selv efter længere Tids Hunger er meget rigere paa Sukker end 1L,e.$S, 354 208 JAC. G. OTTO. [No. 1108 | Carotis- resp. Portaareblodet, idet Seegen ikke har taget Hensyn til den ikke gjæringsdygtige reducerende Substants, og som det vil sees har ogsaa i mit Forseg den samlede Gehalt paa redu- cerende Substants været adskillig større i Levervene- end 1 Carotisblodet; men dette hidrører fra, at den ikke gjærings- dygtige reducerende Substants rimeligvis har tilta- get eller i alle Fald ikke er formindsket. Det skulde saaledes synes, som Leveren danner Sukker af Glykogenet under normale Forhold, tiltrods for de mod- satte Angivelser af Seegen. Om imidlertid Sukkerdannelsen i Leveren ogsaa kan ske paa Bekostning af andre Stoffe, og om Leveren overhovedet er det eneste sukkerdannende Organ, er et andet Spørgsmaal, som jeg her ikke kan indlade mig paa. Kun skal jeg bemærke saameget, at mit førnævnte Forsøg taler imod en (i alle Fald) væsentlig Sukkerdannelse af andre Stoffe end Glykogen i Leveren; thi i saa Fald skulde vel ogsaa under Inanitionen Leverveneblodet have været adskillig sukkerrigere end Carotisblodet; men paa den anden Side kan Fxperimentet ikke være bevisende, idet der jo kunde tænkes Muligheden af, at Portaareblodet under Hunger var fattigere paa Sukker end ellers, hvilket dog, naar man tager Hensyn til de øvrige Forseg ikke er meget rimeligt. At der ogsaa findes andre sukkerdannende Organer end Leveren, er temmelig sandsynligt, da det ellers — hvis denne ikke producerer Sukker under Inanitionen — bliver vanskeligt at forklare sig Blodets i det hele og store taget af Næringen uafhængige Sukkergehalt, men derover mangler for Tiden et- hvert Holdepunkt. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 209 88. Oversigt over de erholdte Resultater. De væsentligste Resultater af mine Undersøgelser over Blo- dets Forhold under normale Omstændigheder er den tydelig fremtrædende Forskjel i Blodlegemeantallet og Hæ- moglobingehalten mellem mandlige og kvindelige Individer saavel for Menneskets som for Hundes og Kaniners Vedkommende, samt den Omstændighed, at Forholdet mellem Blodlegemernes Antal og Blodets Hæmoglobingehalt normalt med stor Tilnærmelighed er direkte proportionalt, saaledes at allerede en ganske liden Forandring i den ene af disse Størrelser ogsaa bevirker en tilsvarende i den anden. Endvidere har jeg med fuld Bestemthed paavist en forholdsvis betydelig Forskjel mellem arterielt og venest Blod, større end tidligere an- taget, samt afgjørende konstateret, at Arterieblodet (i alle Fald i Art. cruralis hos Hunde) aldrig er fuldstændig mæt- tet med Surstof. Vender man sig til det tredie undersøgte Spørgsmaal, Blodets Sukkergehalt, da har det her lykkedes mig at finde en meget væsentlig Ting, den nemlig, at Blodet for- uden Sukker konstant indeholder en anden reduce- rende, men ikke gjæringsdygtig Substants, der op- træder i større Mængder i det arterielle end i det venoese Blod og har bevirket, at de fleste tidligere Forskere har antaget en ligestor Sukkergehalt i Arterie- og Veneblod, medens efter mine Undersøgelser vistnok den procentiske Gehalt paa reducerende Substants er ligestor i begge, men derimod den virkelige Sukkergehalt større i Arterieblodet. Denne reducerende Substants er muligvis den samme, der bevirker, at normal Urin stadig har en vis Reduktionsevne. Det næste Spørgsmaal, jeg har beskjæftiget mig med, er Blodets Forhold ved Aareladninger. Undersøgelserne viser her, at saavel Antallet af Blodlegemer som Hæmoglobin- gehalten strax efter en Aareladning er betydelig af- taget, samt at Regenerationen gaar for sig paa den Maade, at de første hurtigere regenereres end den sidste, saa at det altsaa varer en god Stund efter Aareladningen, Vid.-Selsk. Forh, No. 11. 14 er 4 4 NT TE EE, p å å 210 JAC. G. OPTO. [No. 11. I før den oprindelige Proportionalitet mellem Blodlegemeantal og Hæmoglobingehalt igjen er naaet. Men desuden har jeg gjort den interessante Iagttagelse, at Forskjellen mellem det ar- terielle og venøse Blod i væsentlig Grad udjevnes ved en Aareladning og at Blodets Surstofgehalt efter en saadan aftager i en stærkere Grad i Venerne end i Arterierne. Disse Anomalier er hævede, saasnart Blodets Hæmoglobingehalt er vendt tilbage til den oprindelige Mængde. Hvad Sukkergehalten i Blodet efter et Blodtab angaar, har jeg mod alle tidligere Forskere fundet, at den ikke er tiltaget, men at deres Resultater skriver sig fra en Forøgelse af den før omtalte ikke gjæringsdygtige reducerende Sub- stants. Dette stemmer, som tidligere meddelt, med en ældre Iagttagelse af. Worm-DMiiller. De Forandringer i den samlede Stofvexel, der bevirkes af Aareladninger, er efter Undersøgelser af Bauer! og D. Finkler? en Forøgelse af Æggehvideomsætningen og en Formindskelse af Fedtomsætningen, Kulsyreudskillelsen og Surstofoptagelsen. Denne sidste kan imidlertid ikke hidrøre fra Aftagelsen i Hæmoglobin- sehalten; thi mine Forseg viser, at der tilføres Vævene omtrent lige meget Surstof som før (kfr. S. 1923), saa at derved det venese Blods Surstofgehalt aftager og desuden indtræder ikke Formindskelsen af Surstofoptagelsen strax, men først flere Timer efter Aareladningen. Ved et Blodtab dreier det sig imidlertid ikke om- en enkelt Formindskelse af Ernæringsmaterial, men hele Organismen lider derunder og tager Del i Substantstabet saa der er først Udsigt til nærmere at faa Rede paa Sammen- hængen mellem Blodets og Stofvexelens Forandringer ved en Aareladning, naar Blodanalysen er kommen saa vidt, at den kan give et samlet og neiagtigt Overblik over Variationerne i samt- lige Blodbestanddele. Af de S. 126 nævnte Grunde har jeg været noedt til at studere enkelte Anæsthetika's Indflydelse paa Blodet. De undersøgte Stoffe var Morfin, Kloral, Kloroform og Æther, og I Zeitschr, f. Biologie, VIII, 1872, 8. 567. * Pfliiger's Arch. f. d, ges. Physiologie, Bd, X, 1875, 8. 368. HM ey: , jr År ad på kr y & 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 211 Resultatet i det væsentlige det samme for de tre første, idet Gehalten paa Surstof under Narkosen var formindsket betydelig, medens derimod den samlede Gehalt paa redu- cerende Substants var noget forøget. I Morfin- og Kloroformnarkosen træffer denne Forøgelse saavel den vir- kelige Sukkermængde som Gehalten paa ikke gjæ- ringsdygtig reducerende Substants, i Kloralnarkose derimod udelukkende den sidste. Med disse Iagttagelser staar Resultaterne af Stofvexelundersegelserne i den bedste Over- ensstemmelse. Bock! og Bauer? har nemlig for Morfinnarkosens Vedkommende fundet en betydelig Formindskelse saavel i Kul- syreudskillelsen som i Surstofoptagelsen i det Stadium, hvor Reaktionen mod ydre Indvirkninger er svagest, og det er for alle tre Stoffe bestemt konstateret, at deres Brug bevirker Udskillelsen af reducerende Stoffe gjennem Urinen. Med Hensyn til de nærmere Angivelser i saa Henseende henvises til Litera- turfortegnelsen S. 126—127. Æthernarkosen influerer efter mine Erfaringer hverken paa BlodetsHæmoglobin- eller Sukkergehalt. Individernes Alder udøver en betydelig Indflydelse paa Blodets Sammensætning, som især gjør sig gjældende i den yngste Periode. Nyfødte Børns Blod er saaledes langt rigere paa Blodlegemer og især paa Hæmoglobin end paa noget senere Alderstrin; men denne Rigdom varer ikke længe, idet der allerede nogle faa Dage efter Fødselen begynder at gjøre sig en Synkning gjældende, der fortsættes uafbrudt, ligetil et Minimum i begge de førnævnte Stør- relser er naaet. Dette indtræffer hos Mennesket efter mine Undersøgelser mellem det 5te og 8Sde Leveaar, hos Hunde derimod mellem den 3die—5te Uge efter Fødselen. Derfra stiger saavel Blodlegemeantallet som Hæmoglo- bingehalten hos Mennesket jevnt opover mod det andet Maximum, der imidlertid er langt mindre udpræget end det første og indtræffer mellem det 20de og 45de Aar, hvorfra 1 Zeitschr. f. Biologie, VII, 1871, S. 420. ? Sammesteds, X, 1874, S. 339. rn 212 JAC. G. OTTO. [No. 11. de igjen ganske langsomt aftager. Hos Mennesket er der heller ikke indtil omkr. det 11te Aar nogen paatage- lig Forskjel i Blodet fra mandlige og kvindelige Individer. Hvad Blodets Surstof- og Sukkergehalt betræf- fer, synes den sidste at være omtrent lige stor i Nyfødtes og ældre Individers Blod, den førstnævnte derimod at være forholdsvis mindre hos den nyfødte, grundet paa en mindre Surstofgehalt i det venese Blod. I Barnealderen er en relativ rigeligere Tilførsel af Næring nødvendig end efter endt Væxt, fordi en Del forbruges til Orga- nernes Udvikling, en anden Del til at udjevne Varmetabet, der hos Børn skal være større end hos Voxne under forøvrigt lige Vilkaar. I den allerførste Del af Livet er Kvælstofudskillelsen meget ringe, men voxer derefter jevnt, saa den i en noget senere Alder er betydelig større end hos Voxne. Der synes altsaa efter det at existere en Slags omvendt Proportionalitet mellem Blodlegeme- antallet og Hæmoglobingehalten (eller Blodets Koncentration) paa den ene Side og Kvælstofudskillelsen (eller Æggehvidekom- positionen) paa den anden. Ffter Undersegelser af Pott! er ogsaa Kulsyreudskillelsen i Barnealderen større end hos det ud- voxede Individ, hvilket ligeledes stemmer med det større Sur- stofforbrug, som jeg har fundet hos Nyfødte. Imidlertid maa samtlige disse lagttagelser optages med Forsigtighed, da Stof- vexelundersøgelserne endnu, hvad Alderens Indflydelse angaar, ikke er drevne til nogensomhelst Afslutning; ovenstaaende er dog, saavidt jeg kan forstaa, temmelig sikre Resultater og bekræf- tede af flere, saa jeg tror, at det paapegede Forhold i det væsent- lige vil vise sig at holde Stik. Hvad Blodets Forhold under Svangerskabet og Relatio- nen mellem Moderens og Fosterets Blod angaar, har jeg for det førstes Vedkommende fundet, at Blodlegemeantallet og Hæmoglobingehalten aftager noget, om end ikke saa særdeles betydelig, for saa snart efter Nedkomsten igjen at naa I Pott, Vergl, Untersuch. iber die Mengenverhåltnisse der durch Respiration ete. ausgeschiedenen Kohlensåure u. s. w., Jena 1875. 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 213 op til Normen. Endvidere har jeg kunnet konstatere, at Blodet hos Fosteret i det intrafotale Liv er fattigere paa Blodlegemer og Hæmoglobin end Moderens, og først naar og overskrider dette, efter at Aandedrætsprocessen er kom- men i Gang. Det eiendommelige ved Blodets Forhold under Inanition er, at det saa langt fra at fortyndes tvertimod koncentreres noget, og desuden er det lykkedes mig at paavise, at denne Koncentration af Blodet væsentlig gjør sig gjældendei Venerne, der forholdsvis er langt rigere paa Blodlegemer og Hæ- moglobin under Inanitionen end før denne, hvilket kun kan bero paa en stærkere Transsudation. Surstofgehalten viser i det senere Stadium af Hungerperioden et mærkeligt For- hold, idet den til Trods for den forøgede Farvestofgehalt er af- taget i en paatagelig Grad, og denne Aftagelse voxer med Hungerdagenes Antal og gjer sig først bemærkbart gjældende i mine Forseg omkring den 12te Hungerdag. Stofvexelen under Inanition er saa nøiagtig studeret gjen- nem alle Stadier, at man her skulde vente at træffe paa bestemte Relationer mellem Blodets og den samlede Stofvexels Forandringer” hvilket ogsaa, som jeg i det følgende skal vise, virkelig er Tilfældet. Stofskiftet under Inanition karakteriseres væsentlig ved den størst mulige Økonomi i Organismens Udgifter, medens den maa tære paa sin egen Substants for at vedligeholde Livet. Dette kan bringes i Overensstemmelse med Blodets Koncentration forsaavidt man kan antage, at Organismen forbruger relativt mere Plasma end Blodlegemer til sin Ernæring, og efter Panum forholder Sagen sig virkelig ogsaa saa, idet han iagttog en liden Aftagelse i Serums Gehalt paa Æggehvide under Inanitionen. Chossat* er den, der ved særdeles elegante Forseg har leve- ret de bedste Bidrag til Kundskaben om Stofvexelens Foran- dringer under Inanition. Det mærkeligste Resultat af hans For- søg er, at han i den senere Del af Hungerperioden fandt en I Virchow's Arch, f. pathol. Anat. etc., 1964, Bd. 29, S. 292. 2 L.e. (sml, 8. 166). Od må å 3 - ' 214 JAC. G. OTTO. [No. 11. fremtrædende Forskjel mellem Forsogsdyrets Temperatur om Dagen og om Natten. Medens nemlig denne Temperaturdiffe- rents under sædvanlig Næring kun beleb sig til ca. 0.70 C,, var den i den første Trediedel af Inanitionsperioden 2.39, i den an- den 3.29 og i den 3die 4.19 C., idet Temperaturen om Natten sank langt under Normen for saa atter om Dagen delvis (men ogsaa kun delvis) at udjevnes. Her finder utvivlsomt en Rela- tion Sted mellem denne Temperaturamplitude og Blodets Surstof- gehalt. I mine Forsøg begyndte nemlig først nævnte Tempera- turdifferents at gjøre sig stærkere gjældende hos Hund No. 4 den 9de Hungerdag og beleb sig den 12te til 1.99 C., og paa dette Tidspunkt var Surstofgehalten aftaget med 3.55 % af den opr. Mængde. Hos Hund No. 11 var Temperaturamplituden den 26de Hungerdag 3.2" og Surstofaftagelsen 10.5 %/* og hos Hund No. 1 den 30te Hungerdag Amplituden 3.90 C. og Surstof- aftagelsen 15 90.” Begge de to sidstnævnte Dyr var ogsaa rykkede Hungersdøden saa nær, at Temperaturen om Dagen var begyndt at falde, og den sidste døde af Aareladningen, idet der efter samme indtraadte en pludselig Temperatursynkning, medens den første kun reddedes ved kunstig Opvarming. Sammenhængen her er ieinefaldende og taler ogsaa til Gunst for Mathieu d: Ur- baiws > Anskuelse, at Surstofdifferentsen mellem Arterie-' og Vene- blodet tiltager med aftagende og aftager med voxende Tempera- tur. Imidlertid skyldes vistnok Mathieu & Urbaim's store Ditfe- rentser ikke alene dette, men ogsaa en retarderet Stromhastighed. Hvad Formindskelsen i Surstofgehalten under Inanitio- nen angaar, staar den maaske ogsaa i Forbindelse med den af Ridder & Schmidt,+ Pettenkofer & Voit? og Regnault paaviste ringere Surstofoptagelse og større Kulsyreudskillelse under Inani- tionen. I Kfr. S. 182, Tabel No. 46. 2? Kfr. 8. 185, Tabel No. 48. 3 Arch, de physiologie etc. 1872, T. VIII, S. 448. 4L. 0,3 8.292. 0, £ 5 Sitzungsbericht d. bayr. Acad. d. Wissensch., 10. November 1866 og 7. Februar 1867. 6 Ann, d. chim. et de physigue, 1849, XXVI, S. 321, ED Å ”» Å Ja vid G+4DL såk PG hd $ PES Gu - w nå - PET. I k i ? HER Å Kg å Syr å Å ; , 1886.] BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM BLODETS STOFVEXEL. 215 Af mine Undersegelser over Blodet i Leverkarrene frem- gaar, at Vena hepatica fører mindre Blodlegemer og Hæmoglobin end Vena porta og overhovedet mindre end Blodet i Almindelighed, hvoraf folger, at der i Leveren foregaar en Destruktion af røde Blodlegemer. Med Sukkergehalten og den ikke gjæringsdygtige redu- cerende Substants forholder det sig omvendt, idet Vena hepa- tica i Almindelighed er rigere paa Sukker og reducerende Substants end de ovrige Kar. Kun under Fordøielsen af et paa Kulhydrater rigt Maaltid kan der findes mere Sukker i Vena porta end i Vena hepatica, og efter en saa lang Inanition, at Leveren er glykogenfri, kan Vena hepatica indeholde en Sukkermængde, der ikke er væsentlig storre end i de andre Kar i Organismen. Hvorledes disse Forhold kan tydes, er nærmere omtalt S. 207 og taler i det hele taget for en Sukkerdannelse i Leveren paa Bekostning af dens Glykogen. Nærværende Arbeide er udført i Universitetets fysiologiske Institut. Materi- alet har jeg imidlertid af og til maattet forskaffe mig udenfra, da det ikke altid kan erholdes i tilstrækkelig Mængde herhjemme. Indhold. Indledning Å IL. Methodik . S 1. Kritisk Ore over 5 ee af då vigbeste Melder til Blod- farvestofbestemmelser . ... Pal De kvantitativ spek any Medie å sa BE VE EE Om Fortyndingen af Blodet ved den spektrofotometriske Vallenpelee Om Tællingen af Blodlegemer åa ge EE 5. Om Bestemmelse af Blodets Siastorsokal PE fe ME aN- Blodets Forhold under forskjellige fysiologiske Forhold Om Blodets Forhold under almindelige Omstændigheder . ... a) Blodets Farvestofgehalt og Blodlegemeantallet b) Om Blodets normale Sukkergehalt PR Oo OM IM Sp SP |—— =) om O5109 $ 2. Om Blodets Forhold efter Aareladninger . .. $ 38. Om Indvirkningen af Anæsthetikz paa Blodet S$ 4. Om Alderens Indflydelse paa Blodet. HRA $ 5. Om Blodets Forhold under Svangerskabet og Dieptrainnke og om Relationen mellem Moderens og Fosterets Blod . 86. Om” Blodets Forhold ved Inanition ... seu: a 2 aa $ 7. Om Blodets Forhold i Leverkarrene . . . . . 2 20 0 em a. Hæmoglobingehalten og abalegedasle i Vena Me og Vena hepatica . .. En ka b. Om Gehalten paa Sukker og een Substanta" i Ken porta og Vena hepitien NJs GRE Oversigt over de erholdte Handle: oe ; UT DP Trykt 9 November 1886. bd Å v NE GT NT AE Side. —- å vw SoS SS NM ov I 35 00010 OG60 på lur handschriftenkunde und kritik des ciceronischen Cato maior II Codices Parisini Bastian Dahl (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 12) Christiania In Commission bei Jacob Dybwad Å. W. Bröggers Buchdruckerei 1886 < " ø= 1 * vå pa » p En å >: EG -&-mgnll å i på p Å * i Å på øv ” « "dg p I i pipe - i «MOE pr 1 09 æ SG p ei gn På Nå vi Å V o hd JP, å) å på På p [0 .. X se På å FE es 2 2 Å m— N Zur handschriftenkunde und kritik des ciceronischen Cato maior. II. Codices Parisini. Von Bastian Dahl. (Vorgelegt in der sitzung 28—V—86 durch herrn professor dr. S. Bugge.) P den handschriftkatalogen der Pariser nationalbibliothek werden 39 codices des ciceronischen Cato maior aufgefiihrt, nåm- lich: aus dem Catalogus Codicum manuseriptorum Bibliothecae Regiae, Pars tertia, Tomus tertius, Parisiis 1744, der die Mss. Latini no. 1—4793 enthålt, gehört hieher nur no. 3235; im Cat. Codd. Mss. B. R., Pars tertia, Tomus quartus (n. 4794—8822) ist die hauptmasse verzeichnet, im ganzen 30 codices: no. 5752. 5755, 6105, 6332, 6340 A, 6342, 6345, 6348, 6350, 6351, 6360, 6361, 6362, 6364, 6604, 6607, 6608, 6609, 6613, 6614, 6615, 6616, 6758, 6761, 6762, 6763, 7698, 7785, 7788, 7789; endlich finden sich im ,Jnventaire des Manuscrits Latins 8823—18613, faisant suite å la série, dont le catalogue a été publié en 1744. Par L. Delisle. 1863—71* 8 codd. de senectute notirt: 13340, 13947, 14699, 15108. 16303, 16588, 16589, 18420. Der zeit nach geordnet ergiebt sich fir die såmmtlichen Pariser codices folgendes schema: 1 cod. (P) aus dem 9ten jh. | 4 codd. aus dem 13ten jh. ac EPA) — 10ten - Br 14ten - 1 -- (V) — Jen 42, — l5ten - 2 codd. — Jen Sanne. 5 (6 2 39 codices. 1* 4 BASTIAN DAHL. [No. 18] Von diesen tragen sieben als bestimmte datoanzeigen die ahreszahlen 1376, 14055/11; 1424, 1446, 1458, 1459, 1467. Alle diese codd. habe ich eingesehen, von denselben aber nur die vier, die mir von besonderem werthe zu sein schienen, vollståndig verglichen: 6332 (P, unten no. 1), 5752 (P*, no. 2), 14699 (Vi, no. 3), 6364 (P”, no. 4), von welechen meines wissens nur der erstgenannte friher kollationirt worden ist; 6364 finde ich zwar von Halm in seinem verzeichniss der Cicero-handschrif- ten notirt,? habe denselben aber nirgends benutzt gesehen. Ich gebe hier, wie in meinen ,Codices Leidenses*”* zuerst das ge- nauere verzeichniss der einzelnen codd., dann die kollation der vier genannten mss. 1. Codex Regius no. 6332 (P) ist ein membrancodex in rothem leder mit øoldschnitt gebunden und 'trågt auf der åus- seren seite des deckels die aufschrift: Quaestiones Tusculanae IX, weshalb auch der ganze band friiher ,,cod. Tusculanarum (Juaestionum* genannt wurde. Doch giebt schon der katalog von 1744 das richtige an: ,codex membranaceus in quarto, quo con- tinentur: 1" M. T., Ciceronis Tusculanarum quaestionum libri quinque. 2" Eiusdem Cato maior, sive liber de senectute; sub finem nonnulla desiderantur. Is codex nono saeculo videtur exa- ratus, estque st'y1207 SCriptus, saepius ab ora resumtis lineis.* Beide schriften sind von derselben hand mit schönen, deutlichen minuskeln des 9ten jahrhunderts geschrieben; es fehlt nicht an notaten, meistens interpretationen, von zweiter hand, mitunter scheint auch der erste schreiber sich selbst korrigirt zu haben. Der ganze band enthålt 88 gut erhaltene pergamentblåtter in gewöhnlichem quarto; davon nehmen die Tuskulanen 751» fol. ein, der Cato maior 25 seiten, nåmlich fol. 76v"—s88v*, wo die letzten worte sind numquam dubitasse quin ex, welche zu anfang des $ 78 stehen; es fehlen somit beinahe 8 S$. Auf jeder seite ist die schrift in zwei kolumnen getheilt, I Carl Halm: Zur Handschriftenkunde der Ciceronisehen Scbriften, Minchen, 1850. s. 13, no, 57. 2 Theil I dieser beitråge ,z. hdschr. u. kr. des eie. Cato m.*%, Chria, Vid.- Selsk, Forhdl. 1885, No, 23, 1886.] I. CODICES PARISINI 5 jede von 27 zeilen, ausser der ersten kolumne der ersten seite (fol. 76 v9), welche wegen der iiberschrift und des grossen initial- O's nur fiir 26 zeilen (mit dem titel) raum hat. Eine besondere einrichtung zeigt aber dieser codex in bezug auf die anordnung der schrift, welche oben durch die worte ,estque st/y120g Scrip- tus* angedeutet ist. Der text (beider werke) ist nåmlich dem gedankenzusanmmenhange gemåss in grössere oder kleinere ab- schnitte, ,versus*, getheilt (secundum enuntiationes et sententias distinctus '), indem die zeilen abgebrochen werden, wo eine ge- dankenreihe, satz oder satztheil, beendigt ist, ganz So, wie wir es jetzt in der Bibel finden, wo wir ja auch von ,versen* reden. Diese art handschriftlicher ,distinktion* oder ,,interpunktion* ist nåmlich schon friih in den heiligen schriften iblich gewesen, bei profanen alten schriftstellern kommt sie sonst nicht vor.” Diese kleinen sektionen (versus, c7.y0t, periodi, cola et commata), die mit den jetzigen paragraphen nicht kongruent sind, haben je einen grösseren (halbuncialen) initialbuchstaben, der an den rand hinausgeriickt ist; als beispiel dieser zerlegung des textes und der långe der einzelnen commata sei die erste kolumne der ersten seite des Cato-codex hier abgedruckt (nur die lesung erster hand): ÅncierT L1B GATONIS. DESENECTVTE tite siquid te adiuuero curamue leuasso quae nuncte coquit & versat inpectore fixa. Licet enim mihi versibus eisdem affarite attice quibus affatur flamininum ille vir. haud magna cum re sed plenus fideti . quamquam 1 Cfr. Cie, Opp. ed. Orelli?, IV, 207. 2? Spuren einer solehen einrichtung existiren jedoch im cod. Gud. 294 der Tuskulanen; ebenfalls finden wir dieselbe in einer schriftprobe aus dem S8ten jahrh. in W. Arndts Schrifttafeln I, tafel 13, faksimile eines Leidener codex der Historia Francorum des Gregor von Tours (f 595), und in dem einzigen erhaltenen reste von originalreskripten der kaiserlichen kanzlei (aus d. 5ten jh.). Cfr. Wattenbach: D. Schriftwesen im Mittelalter”, s. 131—32 und Ders, Anleit. z. Lat. Palaeographie?, s. 37 im kontragedr. theil. 6 BASTIAN DAHL. [No. 12. certo scio non ut flamininum sollicitart te tite sic moctes que diesque. Noui enim moderationem animi twi & aequita tem* teque cognomen nonsolum athenis de portasse. sed humanitatem & prudentiam intellego Ettamente suspicor eisdem rebus quibusme ipsum interdum grauius commoveri' Quarum consolatio & maior est & mn aliud tem pus differenda Nunc autem uisumest mihi desenectute ali quid adte conscribere' Hoc enim honore quod mihi commune tecu est autiam urgentis autcerte aduentantis senectutis & te & meipsum leuart uolo & site quidem id modice acsapienter sicut om nia & ferre & laturum esse certe scio; Sed mihi cumdesenectute uellem aliquid seri bere tuoccurrebas dignus eo munere Diese eigenthimlichkeit unseres codex ist schon friih von den gelehrten bemerkt worden. So schreibt der französische philolog und theolog Jean de Croil im jahre 1645: ,37tym>ot sive otiymaers Libri sunt ij qui versibus seripti, aut distinceti sunt, quales sunt in Codice Scripturae sacrae Historia Jobi* und:* ,Extat in Bibliothecå Regiå Codex Tusculanarum Quaestio- num manuscriptus, satis magnae vetustatis, in quo, non ordine continuo, ut in reliquis codicibus fieri solet, textus Ciceronis de- seriptus est, sed saltuatim & membratim, per inaequales perio- dos, & per frequentes interruptiones, eådem prorsus ratione, qua Libros sacros, aut scriptos, aut editos videmus. Versus ij sunt, quales distinguere, ac recensere veteres fuisse solitos, dicimus. I Toannis Croii Sacrae et Historicae in Novum Foedus Observationes. Ge- nevae. 1645, Cap. XI, pag. 93. 2 Ib. p. 97. Dieser de Croi ist der nåmliche, dessen namen Ritschl erwåhnt in seiner abhandlung iiber die stichometrie bei den alten, Kl. philol. Schr. I, 74, Er war zu Usez in Languedoc geboren, pfarrer in Beziers, starb 1659. 1886.] I. CODICES PARISINL 7 Idque duorum testium, qui id scire debebant, auctoritate et fide comprobamus. Hi testes sunt Cicero et Hieronymus. Ciceromis haec sunt verba de Periodorum numero, et distinctione (orat. 228): hane igitur, sive compositionem sive perfectionem sive nume- rum (2: die rhytmische gliederung, der innere takt der prosaischen rede) vocart placet, adhibere mecesse est, si ornate velis dicere, non solum, quod ait Aristoteles et Theophrastus, ne infinite feratur ut flumen oratio, quae non aut spiritu pronuntiantis aut inter- ductu librarti, sed numero coacta debet imsistere, verum etiam quod multa matorem habent apta (das in sich abgeschlossene) vim quam soluta. Interductus Librarij quid aliud est, quam spatium, atqueintervallum illud, quå sententia å sententiå, & periodus å periodo, visibili, ut ita loquar, ratione separantur? Interductus distinctionem & clausulam significat, ut interpretantur optimae Glossae. Interductus, d1xc5to, 4 made”. Demnåchst wird ein lingeres stiiek aus Hieronymi Praefatio in translationem Esaiae citirt, worauf Croi fortfåhrt: ,nonne fatendum tandem est, ver- sum non lineam, sed periodum, illiusque membra significare?* » Interductus* ist jedoch nicht mit ,,clausulu* identisch, letzteres bezeichnet den satz- oder periodenschluss, imterductus ist das intervallum zwischen dem ende des einen und dem anfang des anderen (folgenden) , versus". Die alten rhetoriker verlangten, dass die rede dem inhalte nach rhytmisch gegliedert sein sollte, und als åussere andeutung dieser gliederung wurden die einzelnen membra in den handschriften zur anleitung fiir die schiller durch interpunktionszeichen (notae librariorum) oder spatia (interductus) sesondert. Von den rednerhandschriften wurden diese zeichen in die heiligen schriften iibertragen.! In åhnlicher weise wie Croi hat sich auch der beriihmte französische philolog Claude de Saumaise iber die biblische stichometrie geåussert, indem auch er des Tuskulanen-codex gedenkt.” Von diesen ,perioden* kommen 6 bis 8 auf jede kolumne. 1 Cfr. Cie. d.or. 3,173 und Piderit dazu; Wattenbach, Schr. s. 131. Ritschl, Kl. phil. Schr. I, 94. ? Claudii Salmasii Plinianae Exercitationes in Gaji Julii Solini Polyhistora I—II. Trajecti ad Rhenum. 1689. Fol,, in den Prolegom. in Solinum p. 24 —25 (Erste ausgabe erschien 1629); Epist. in Cl. Sarravium p. 235—36. De D BASTIAN DAHL. [No Der personenwechsel wird durch grosse initialen K. S, L am linken rande bezeichnet, sie scheinen doch von spåterer hand hinzugeschrieben worden zu sein. Die kapitel, theilweise auch die paragraphen der jetzigen eintheilung werden durch das dem I' åhnliehe zeichen interpungirt, von welchem Wattenbach mehrere proben giebt,* hier ist dasselbe ziemlich diinn gerathen, ganz einfach und ohne haken; mitunter steht es, wo jetzt kein ab- schnitt ist; der anfang des kapitels II ist nicht gekennzeichnet. Einigemale finden sich ganze zeilen mit grösseren buchstaben geschrieben, wenn etwas neues anhebt. Interpunktionszeichen kommen im texte mehrmals vor, meistens punktum, nicht selten fragezeichen. Öfters werden die worte zusammenschrieben, bindezeichen am ende der zeile werden nirgends angewendet. Was die orthographie betritft, so ist sie wohl nicht ganz konsequent durchgefihrt, im grossen und ganzen aber gut und korrekt. Die eigennamen werden öfters ganz mit minuskeln wie die iibrigen wörter geschrieben: spurius, cetegus, die abbre- viirten mit majuskeln: C oder G = Gaius, M = Marcus, M Manius. Fir ae wird auch & und e geschrieben: sepe, pre- clarus, pene, questor, lacedemonem; iiber ? habe ich nur selten den punkt bemerkt; x wird sowohl als konsonant als auch als vokal gebraucht, v habe ich nirgends gesehen, wohl aber einen dem v åhnlichen buchstaben anstatt y: Olympia, Cyrus 14, 32); einmal hat x einen strich (nach oben) bekommen: semibus ($ 37). In der regel adulescens, öfters von m. 2 in adol. korri- girt, $ 70 umgekehrt o in wu. Wir lesen: intellego, consolatio, libido, affari, inbecillus, welche form doch Madvig aus den Cicero- texten verwiesen haben will;? Appii, Claudii, Pontii, eis u. is ($ 4), faciendum und faciundum, gerenda; theatrum, Xenofontis und Xenophontis, esiodus, homerus. Abbreviaturen kommen håufig vor und sind ab und zu Saumaise lebte 1588—1653, war professor in Leiden, spåter am hofe der königin Christine von Schweden angestellt. 1 Anl. z. Lat. Pal, s. 36, z. 3 von unten (in kontragedr. theil). 2 Madvig ad Cie. fin. 5, 71; efr. doeh Brambach. Hilfsbichl. f. lat. Recht- schreibung, $ 20, 7. 1886.] II. (CODICES PARISINIL. | 9 von zweiter hand ausgefillt; gleichfalls werden korrekturen, umstellungen, einschaltungen, varianten, interpretationen und tilgungen durch allerlei zeichen von verschiedener gestalt ange- deutet. Ich verweise auf Wattenbachs Anleit., den kontra- gedrukten theil, und die tafel in Fr. Blass's Palaeographie 1885. (Iw. Miillers Handb. I, 1, neben s. 304). Proben der schrift des neunten jahrhunderts geben W. Arndts Schrifttafeln I, no. 14, 15, 16. besonders hat das stick aus Ambrosius taf. 15, b åhnlich- keit mit der schrift unseres codex; noch mehr ist dies der fall mit der schönen faksimile des Verrinen codex (Par. 7774 saec. IX), welches E. Thomas fir seine ausgabe der Verr. IL. V (Paris 1885) hat machen lassen (p. 30 beigefiigt) Chatelain) giebt einen wohlgelungenen abdruck einer seite des von direktor dr. W. Gemoll in Kreuzburg O./S. und mir zuerst kollationirten Leidener codex des Cato maior (Voss. 79), welcher ebenfalls aus dem IXten, spåtestens Xten jh. datirt. p Zuerst ist dieser codex der Tuskulanen, so weit ich bis jetzt habe entdecken können, im jahre 1623 kollationirt worden, und zwar von einem unbekannten, dessen kollation Marquard Gude> besessen hat und nach ihm Joh. Albert Fabricius? der die- selbe dem englånder John Davies* lieh; dieser hat als heraus- geber von Ciceros Tuskulanen (1709) zuerst den codex fir die kritik verwerthet; aus der bibliothek des Fabricius kam diese kollation des Tuskulanentextes (exemplum Gudianum, collatio Davisii) in die Kopenhagener universitåtsbibliothek, wo sie noch vorhanden ist.” Als kritisches subsidium för Cato maior ist der I E. Chatelain: Paléographie des Classiques Latins, 3 livraison, planche 41, text p 11. 1885. M. G. (Gudius) in Rendsburg geboren 1635, bibliothekar des herzogs von Holstein-Gottorp, spåter am dånischen hofe, st. 1689. J. A. F., 1668—1736, der gelebrte polyhistor und rektor des Hamburger Jo- hanneums. J. D. (Davisius), 1679 —1732, professor in Cambridge, ein jingerer freund Bentley's. Seine gesammtausgabe von Ciceros opera philosophica wurde abgebrochen, ehe er zum Cato kam. Cfr. Madvigs ausg. von Cato m. u, Lael. 1835, p. VI1 P. H. Tregders ausg. der Tusk. 1841, p. VI. Sowohl die griechischen und lateinischen hand- scehriften als die kollationen des J. A. Fabricius befinden sich jetzt in der genannten bibliothek. Qt 10 BASTIAN DAHL. [No>4dg] codex, meines wissens, zuerst von Orelli benutzt worden, zu dessen gebrauche im jahr 1827 der franzose Julius Berger! eine kollation sowohl der Tusk. (hier heisst unser cod. R) als des Cato fir die erste Orelli-ausgabe machte.* Von seiner arbeit sagt aber Madvig (ausg. p. V, 1835): ,sed qui id negotium susce- perat, Julius Bergerus, valde indiligenter eo functus est, ut plu- rimis loeis Orellius et, qui eum secuti sunt, deciperentur. Id perspexi ex diligenti eius codicis collatione, quam vir doctissimus mihique amicissimus, Nic. B. Krarup,? å se Parisiis confectam utendam concessit. Neque res dubia ullo modo erat, cum raro Krarupii silentinm Bergero repugnaret, sed fere huic silenti oppo- neretur å Krarupio enotata scriptura ab editione, qua utebatur, discrepans.* Krarup hat sowohl die Tusk. als den Cato ver- ølichen (1823). Was die Tusk. betrifft, hat Karl Halm wieder eine genaue kollation derselben för den 4ten band der 92ten Orelli-ausgabe geliefert: ,dubitationem ex repugnantia collationum adhuc instituarum, Gudianae, Bergerianae, Krarupianae, passim ortam prorsus sustulit Halmii diligentia, qui hunc quoque codicem exeussit.** Vom catonischen text hat fir dieselbe ausgabe (ex recognitione Caroli Halm, IV, p. 584, 1861) H. Keil eine ver- gleichung: besorgt, welche, so viel ich sehe, vor der meinigen die letzt ausgeföhrte ist. Somit ist dieser codex des Cato maior 4 mal verglichen worden: von Berger 1828 (fir Orellis ausg. 1828 & 29), von Krarup 1823 (Madvigs ausg. 1835), von Keil (Orelli-Halms ausg. 1861) und von mir 1882. dl lend 2. Codex no. 5752 (P*). ,Codex membranaceus, olim Puteanus.> 1Ibi continentur: 1. C. Sallustit Crispi bellum I Wer dieser ,,doctus iuvenis* (so Orelli in 1828) gewesen sein mag, weiss ich nicht, wenn er nicht identiseh ist mit Julien Francois Adolphe Ber- ger, geb. 1810, professeur d'éloquenee an der faculté des lettres in Paris, gest. 1869. 2 Cfr. Cic. Opp. omn, ed, Orelli, I IV, 1826—28, v. IV (1828), p. 222 sammt Cie. Tuse, et Parad. ed. Orelli 1829, p. 6, wo ein brief Bergers an Orelli iber den text der Tusk. abgedruckt ist. 3 Niels Bygom Krarup, geb. 1792, dånischer lehrer und privatgelehrter, machte 1821—24 eine wissenschaftliche reise, gest. 1842. Tuse. Disp rec. I. G, Baiter in Orelli?, IV, p. 207 (1861). > Hendrik van Put (BErycius Puteanus), 1574—1646, professor der bered- — 1886. ] I. CODICES PARISINI. 11 Catilinarium & Iugurthinum. 2. M. Tullit Ciceronis liber de senectute. 3. Eiusdem liber de amicitia. Is codex partim decimo tertio, partim decimo saeculo exaratus videtur.* (Nach dem ka- talog). Pergamentband in kleinfolio, in welchem Sallust auf den 53 ersten blåttern in grosser, deutlicher schrift kopirt ist; das pergament ist rein, hat breiten rand und wenige interpola- tionen (saec. XII). Cato maior und Laelius stehen auf fol. 54—70, von schmalerem und schlechterem pergament, welches dickt beschrieben in seriptura continua ist und zahlreiche korrek- turen und interpretamente hat. Die schrift ist kleiner, nicht so sorgfåltig und deutlich ausgefihrt wie in P, hat jedoch im gan- zen einen åhnlichen charakter (saec. X). Die handschrift ist, was Cato betrifft, defekt am anfange, indem der text mit folgen- den worten in $ 19 anfångt: num igitur si ad centesimum annum. Dieser cod. stimmt öfter mit P als mit L iiberein, steht ersterem aber in korrektheit nach, hat jedoch auch eigene gute lesarten, wie im $ 37 vigebat in illa domo patris disciplina; mitunter geht er mit L zusammen gegen P und die ibrigen, z. b $ 28 per se ipsa, $ 55 haec ipsa; $ 58 utrum, P*VL! stimmen $ 47 libenter uero, $ 50 Pseudulo, $ 58 sibi habeant igitur, $ 83 neque enim 208 $olos, — repuerescam. Die ånderungen zweiter hand gehen meistens auf P (oder dessen quelle) zuriick. Ich habe die lesungen ilberall angegeben, wo sie fir die recension niitzlich oder wegen des ursprungs der fehler interessant schienen. Die abgeleiteten und gleichgiiltigen zeugnisse habe ich ausgesondert. 3. Codex no. 14699. Victorinus (V'). Saec. XI. Membran sex bibliotheca Sancti Victoris Parisiensis". Hochquart oder kleinfolio, hat auf 41/> seiten (fol. 168v"—170v9, die letzte halbe seite unbeschrieben) M. T. Ciceromis Cato maior de senectute $ 1—21 in. (— perceperat nomina). Die schrift ist deutlich; es giebt wenig korrekturen 2 m., aber håufig erklårende zusåtze bei seltneren wörtern. Obwohl in vielem mit P iibereinstimmend, hat er auch abweichungen, die auf L hinweisen, so leuauero in $ 1 (cefr. Cod. Leid. s. 8, no. 3); ut multo in 8 6. samkeit in Milano, spåter der geschichte und der lateinisehen sprache in Löwen, Seine codices heissen sonst ,Puteanei*, 12 BASTIAN DAHL. [No. 122 4. Codex no. 6364. Parisinus (P"). Saec. XIV. Mem- branfolio von 56 blåttern, 9 ciceronische schriften sammt Sallustii in Ciceronem invectivae enthaltend,* elegant geschrieben auf hel- lem und dickem pergament, hat rothe und blaue initialen und nur ganz vereinzelte korrekturen, punktum und worttrennung, grosse buchstaben in der regel nur nach dem punktum, nicht bei eigen- namen; kapitel und paragraphen sind nicht bezeichnet. Cato nimmt 9 blåtter ein (fol. 33—41 incl). Hier finden sich zahl- reiche abkiirzungen, umstellungen und weglassungen; in $ 52 hat er mit PV (und Nonius) das richtige acini vinaceo, wåhrend sonst alle mss., auch L1!, das falsche acino geben. Von den iibrigen 35 Pariser codices habe ich nur gelegent- lich excerpte gemacht, wo die variantem mir von irgend einem werthe zu sein schienen; ich gebe hier das verzeichniss in chro- nologischer folge. 5. Cod. no. 13340. Sajngermanensis (S%). Saec. XII. Aus dem kloster St. Germain des Prés in Paris (Sancti Germani a Pratis). Ein guter codex (89), aber ziemlich defekt: er beginnt mit Laelius" worten in $ 6 volumus sane mist molestum est, ferner lakunen in $ 10, $ 16, $ 18—19. P kann hier nicht quelle sein: die glosse ignobilis, welche, wie schon gezeigt,* nur in V ganz fehlt (codex Danielis?), in L von m. 2 herriihrt, gehört auch hier nicht dem texte selbst an, sondern ist von viel spåterer hand am rande beigefigt. 6. Cod. no. 16588. Sorbonnensis. Saec. XII. Membran in kleinen 8". Hat den Cato komplet, aber unselbstståndig. 7. Cod. no. 18420. Nostrae Virg. Paris. Saec. XIII (Chatelain meint saec. XII).3 An den råndern karrikaturzeich- nungen. $ 16 hat der text 2x2a, am rand steht: s/qmif. ruina. 8. (Cod. no. 16303. Sorbonnensis. Saec. XIII. Klein- 1 Cfr. Halm, Zur Hdsehr. d, cic. Schr,, s. 13. 2 Cud. Leid, s. 5. u, 71. 3 Pal, des Class, Lat,, 3 livr. p. 11; pl. 41 giebt eine scbriftprobe aus dieser å hdsehr. 1886.| II. CODICES PARISINI. 13 folio mit je zwei kolumnen auf der seite. Geht mit ER und Nonius zusammen in $ 48 tamen etiam. 9. Cod. no. 6614. Primum Iacobi Augusti Thuani,* postea Colbertinus.* Saec. XIII. Membran in 89. Interpolirt. Enthålt auch den Laelius mit ,coniecta ad marginem scholia*. 10. Cod. no. 6758. Olim Ulrichi Obrechti.> Saec. XIII. $ 11 die gute lesart, welche von C. F. W. Miiller, nebst Halm und Lahmeyer (gegen Mommsen und Sommerbrodt) recipirt ist: fugerat in arcem (cfr. no. 21). Aus dem 14ten jahrh. sind, ausser dem schon besproche- nen 6364 (oben no. 4, P") folgende 7 codices (11—17): 11. Cod. no. 6842. Mazarinaeus, datirt anno 1376. Geht auf dieselbe quelle wie ER u. no. S oben zuriick, er hat nicht allein tamen ettam in $ 48, sondern in $ 37 die eigenthim- liche (interpolirte), auf ER hinzeigende fassung: vivebant in illa domo et mos patrius et disciplima. Cfr. Cod. Leid. s. 17. In diesem folioband nehmen die Officien Ciceros die erste stelle ein, zu anfang dieser schrift sind 13 ,,epitaphia* iiber Cicero von je 6 hexametern angebracht. 12. Cod. no. 6345. Colbertinus. Ein eleganter mem- branband mit buntgefårbten initialen und randzeichnungen, scholien in den margines und zwischen den linien. Am ende praescripta d disticha Catomis. 13. Cod. no. 6348. Chartaceus in folio. 14. Cod. no. 6360. Membranfolio mit sehr kleiner schrift. $ 16 vereinzelt: ante hoc, dementi tendunt se flectere mte (>: mente)? cfr. cod. Leid. no. 4: tendunt se flectere vitae. $8 37 vigebat etc. mit ER. I Jacques-Auguste de Thou, 1553—1617, hervorragender französischer ge- sehichtssehreiber, bibliothekar, spåter parlamentspråsident unter Heinrich IV, der ,Cato* seiner zeit; er hat viele handschriften besessen (cfr. no. 36), da- zwischen auch alte, wie den Pariser cod. no. 8071 (saec. IX) mit Catulls carmen LXII. * Jean-Baptiste Colbert, Ludwig des XIV finanzminister, war fir die wissen- sehaft eifrig interessiert, besass eine ørosse bibliothek und stiftete Pacadémie des inscriptions 1663 und lacadémie des sciences 1666, st. 1683. 3 Professor iuris in Strassburg, geb. 1646, st. 1701. 14 BASTIAN DAHL. [No. 12. 15. (od. no. 6604. Colbertinus. Membran in quarto. Cato endet in $ 80 mit den worten: illuc omnia unde orta sunt. Nach P geschrieben. 16. Cod. no. 7698. Membran in folio. S$ 87 vigebat in eo animus patris (mit P*v, nicht patrius wie sonst) et disciplina. 17. Cod. no. 7785. Membran in folio. $ 837 patris disci- plina. Alle iibrigen 22 codices (no. 18—39), sind aus dem 15 jahr- hundert, die sechs zuerst genannten (no. 18—23) haben bestimmte jahreszahlen, wie no. 11. 18. Cod. no. 7789. Membranfolio, åusserst zierlich ge- schrieben mit mehreren malereien und initialen in gold oder farbe. Der text interpolirt, aber keine korrekturen. Der band enthålt: 1. Cic. pro Marcello or. 2. Cato maior. 83. Uebersetzung des- selben. Am ende: ,Cy fine le livre de Tulle de la vielleisse. translaté de latin en francais, du commandement du(?) trés ex- cellent, glorieux & noble Prince Loy, Duc de Bourbon, par moi Laurent de Premier fait cinquiesme jour de no- vembre mil quatre cens et cinq.* 19. Cod. no. 6761. Mazarinaeus. Membran in S*. Anno 1424. $ 10 non ponebat enim rumores ante salutem, wie I. $ 37 vigebant im illa domo et mos patrius et disciplina, efr. HoF LL: 20. Cod. no. 6350. Colbertinus. Chartaceus. Anno 1446, 1 december. $ 37 wie ER. 21. Cod. no. 6361. Dieser membran (in folio), der nach einer aufschrift der lezten seite dem könig Ludvig XII (reg. 1498—1515) gehört hat, zeigt eine hohe stufe der kalligraphi- schen kunst; die buchstaben sind gross und deutlich, der text hat wenige abkiirzungen, beinahe keine korrekturen, ist aber nach einem schon interpolirten original kopirt. Besonders prachtvoll ist dass titelblatt mit initialen und bildern von menschen, thieren und wappen. Hier sind interessante angaben iiber die zeit, in welcher der schreiber die einzelnen hier enthaltenen biicher ge- sehrieben hat; er ist mit dem Laelius am 21 april, mit Cato 1886.] I. CODICES PARISINI. | 15 maior (fol 34v"—63v9) am 5 mai 1458 zu ende gekommen. somit hat er auf die 297» blåtter des Cato 14 tage gebraucht. also ca. 2 folioblåtter pr. tag geliefert. Auch hier in $ 11 fugerat in arcem (wie no. 10), in $ 16 hat es im text deutlich uwia ge- standen, welches in ina korrigirt ist, indem oberhalb der zeile ru hinzugesetzt wurde. $ 37 vigebat im illa domo patrius mos et disciplina, was auch in no. 22 u. 29 vorkommt, und von Miller ohne handschriftliche autoritet! geschrieben wurde. $ 48 tamen ctiam. 22. (Cod. no. 6616. Chartaceus in 4”. Anno 1459. ,Er bibliotheca Iacob Mentelli* patriti* $ 37 vigebat in illa domo patrius mos et disciplina. 23. Cod. ne. 6351. Membran in kleinfolio. Anno 1467. Hat Carthagini cui in $ 18, wie PVLBS, s. Cod. Leid. s. 15. Alle folgende codices gehören ebenfalls dem 15 jahrhundert. haben aber keine angaben des jahres, in welchem sie geschrieben sind (no. 24—39). 24, Cod. no. 8235. Partim chartaceus, partim membrana- ceus, olim Rogerii de Gaignieres. $ 23 num igitur homerum, num hesiodum. Cfr. unten no. 30. 25. Cod. no. 5755. Membranfolio. $ 18 wie in P, $ 20 labefactas mit LP*V:, 26. Cod. no. 6105. Colbertinus. Auf papir undeutlich und nachlåssig geschrieben. Enthålt auch schriften von Sallust, Vergil, Plutarch, Aristoteles, Antonius Panormita u. a. 27. Cod. no. 6340, A. Membranfolio, worin nur Cato maior. Ganz nach P. 28. Cod. no. 6362. Membran, der Nicolaus Heinsius?* gehört hat. 1 Cfr, dessen ausg, von Cie, Opp. omn. IV, III, p. pA 2 Jacob Mentell war professor der medicin zu Paris ea, 1650, st. 1671; er hat ,coniecturas in T. Petronii Arbitri fragmentum Traguriense* veröffentlicht. 3 Der niederlåndisehe philolog und staatsmann Niklaas Heinsius hatte auf seinen vielen reisen in politisehen angelegenheiten zahlreicbe lateinische hand- sehriften zusammengebracht und kollationirt. Er war sohn des beriihmten Leidener philologen Daniel Heinsius, geb. 1620, st. 1681; er hielt sich mehr- mals in Schweden am hofe der königin Christine auf, zuletzt als minister- resident, 16 BASTIAN DAHL. [No. 12. 29, Cod. no. 6607. Membran in 4". $ 837 wie no. 91 und 22. 30. Cod. no. 6608. Membran. Bigotianus.! $ 23 die sonst nie vorkommende lesung: num igitur hunc num homerum hesiodum, welche Mommsen schon aus der lesart des L: hunc omerum num hestodum hergestellt hatte. Mommsens konjektur hat von den herausgebern nur Miller vefolgt; Madvig liest: num igitur hunce, num Homerum, num Hesiodum, So auch Baiter, Lahm., Sommerbr.; jetzt wird diese lesart beståtigt durch cod. Pa, efr. unten z. st. Sonst hat die hdschr. viel falsches, scheint aber kontaminirt zu sein. $ 18 et quomodo carthagimi cut male iam diu cogitanti resistatur bellum multo ante indico. 31. Cod. no. 6609. Eleganter membran in 4", Am ende diese subskription: manu Tonsant de Chemomnte viri nobilis ac illustrissimi phi duc Burgudie? failiaris Camere. Ai- marij Ranconeti Burdigalensis.> In $ 18 ist die fassung der stelle am ausfiihrligsten gerathen, wohl aber nicht gelungen: et quomodo carthagini resistatur, cut tam diw male cogitanti hel- lum sit inferendum, multo ante denuntio. $ 20 labefactas. $ 48 tamen etiam. $ 85 cuius futigationem, ein zeugniss, das fir die lesung: defatigationem (defetigattonem) spricht. 32. (Cod. no. 6613. Membran in 4". Auf dem ersten blatt: Est Bc. Car: Rodulphi. 33. Cod. no. 6615. Colbertinus. Membran in 44. 34. Cod. no. 6762. Obrechtianus (cfr. no. 10). Mem- bran in 84. 35. Cod. no. 6763. Bigotianus (cfr. no. 30). Papier in 84, 36. Cod. no. 7788. Thuaneus (cfr. no. 9). Papier in folio. I Der französische gelebrte Emericus Bigot aus Orléans (1626 —1689) besass eine grosse bibliothek, die 1709 in Paris versteigert wurde. > Philip der gute, herzog von Burgund 1419 —1467. Aimar Ranconet, aus Bordeaux, anfangs corrector an der beriihmten buch- druckerei des Henri Estienne (Stephanus) in Paris, ein gelehrter mann, spåter parlamentsrath in Paris, st. 1559. 1886.] II. CODICES PARISINI. 17 37. Cod. no. 1394. Sangermanensis. Ein eleganter folioband ex bibliotheca mss. Coisliniana, olim Segueriana,) quam Illustr. Henricus de Cambout, Dux de Coislin, Par Fran- ciae, Episcopus Metensis, &c. Monasterio S. Germani å Pratis legavit An. M. DOC. XXXIL $ 16 antehac dementi tendunt se flectere via; efr. Cod. Leid. s. 13—14. 38. Cod. no. 15108. Victorinus (cfr. no.3). Membran in 84. 39. Cod. no. 16589. Sorbonnensis. Nennt sich selbst ,superbe* ohne alle befugniss. Kollation der codices P, P*, Vi, P". (Nach C. F. W. Millers textausgabe 1879). FF. 131. Ueberschrift: InciriT LiB CATONIS. DESENECTVTE P M. T. Ciceromis Cato maior de senectute V* P. 131, 1 0 tite siquid P, links oberhalb des O: quidte; Thite 81. Pr, — te P, ego Vrell. — adiuuero P, adiuto P” — leuasso P, am rand: pro (abbr.) leuauero, was demnach nicht als lect. v., wie Halm sagt, gelten kann, sondern nur als glosse; im texte dagegen leuauero V* und die Leidenser L und v; cfr. Cod. Leid. s. 8, no. 3. 2 versatur pectore P» — nach fixa oberhalb der zeile et qua deprimeris V'BIS und alle codd. des 15ten jahrhs.; fixa. P (mit einen punkte) 3 ecquid erit prami om. P, am rand unmittelbar nach fixa. å quid eritpmii? nach fixa, oder vielmehr unter- halb des & hat Keil (bei Halm) . ., ich nur . gesehen, Halm hat aber et drucken lassen und vielleicht des- wegen . . hinzugesetzt; fir die abbreviatur & geniigt als ausstreichungszeichen ein punkt, und als solches I Die bekannte bibliothek des Pierre Seguier, des gelehrten kantzlers von Frankreich unter Ludvig XIII und Ludvig XIV, er lebte 1588—1672. ? Henri-Charles de Cambout, herzog von Coislin, bisehof zu Metz, 1664—1732. Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 12. 2 18 BASTIAN DAHL. [No. 12. pt GT 21 (in bezug auf & statt em) ist wobl auch in der that derselbe anzusehen, nicht als interpunktionszeichen nach fiza. En P> — praemit VI enim om. PP — licet etiam mihi Vi — mihi hic versi- bus P» — oaffari PV: affatur P vir, Vi ib. d. zeile: >: Ennius — cum re om. P” quanquam Vi — s8cio om. Vi ilber noctesque P: subde (abbr.) per teque cognomen non solum PV'P, efr, Cod. Leid. s. 11 — athemis P, ib. d. zeile ab tempus differenda P, unter der zeile, zwischen tempus und diff.: subde arte, (mit deutlichen ma statt ») — mihi est visum VI aliquid scribere V' honore in onere korrigirt P — surgentis VI, urgentis Vi? id P, ib. Å. z. id est hanc senectutem certe P1, certo PV: iber occurrebus: subde memoriae P communiter om. V' — tocunda Vi ”laudari* igitur. satis digne P, d. h. durch transposi- tion: tgitur laudart satis digne, wie Halm liest; igitur satis digne laudari P"; igitur digne satis laudart V* mit E, so Miller. cui (oben: philosophiae) qui pareat P, misi illius qui per V: degere, oben: manere V' — caeteris V' aut aristo P, hier ist die schrift abgebrochen und ilber den leeren raum der zeile und unterhalb derselben geht ein grosser gebogener querstrick; offenbar ist im original ut in aut geåndert (wegen vermeintlicher kon- oruenz zwischen Tithomo und Aristo) und danach das bei soleher deutung zwecklose Cius (Miller, Ceus Madvig, Chius E) gestrichen. ut Aristoteles V' 22 auctoritas, oben m. 1 vel tis P, auctoritatis V 23 Cato Vi 1886.] H. CODICES PARISINI. 19 27 libris suis P, suis libris Vi — attribuito P1, id tribuito P», tribuito V' 30 P am rand: Fimit PRologus 31 P hat $ als bezeichnung der redenden person — am- mirari Vi — G P 32 Marce P” | 33 patientiam P, aber rasur und lakune zwischen a und ti: 35 honus P, aber h von erster hand gestrichen. — &hma P, ethna Vi 36 K P (2: Cato) — sane, Scipio et Laeli, difficilem P Ed: 2 ei5 Pi his VI S4 3 ommia a se ipsi petunt bona his V 4 afferat P | 6 optant sed eandem V*, adeptam PL), adepti V'EL?, Mommsen hat umgekehrt gelesen: adepti L'E, adeptam PL*BISR (cfr. Cod. Leid. s. 11). 8 putavissent PV: — iber primum: subde dicam P 9 cogit Vi — falsum 2: ut senectus intenpestiva veniret P — qui 9: quomodo P 11 is P, his V 12 quam octoginta P, quam si octoginta P*V'L 16 bei cognomine in marg.: subde qm sapiens . . . (= quoniam sapiens nominabatur?) 20 descriptae PV* 22—293 bei arborum und terraeque hat ein erklårer in marg. einige worte hinzugeschrieben, welche aber, da der rand abgeschnitten ist, nur unvollståndig dastehen; ich habe so gelesen: species pro g » . . . Posu .. 25 dis P, dus V pi Fe og 29 fieri ut multo V'LI), in VI ist rasur vor ut, in L ist es punktirt. 30 didiceris V?, didicerimus V*- 33 futurum est gratum V. 34 0 Cato P*, wie $ 19 Ö Scipio P> 35 tamquam om. PL* — aliquam longam VIR O* 20 BASTIAN DAHL. [No. 12. 36 ingrediundum P, dariiber: pro en, was also nicht als lesart des P* zu nehmen ist (Halm). P. 134, 9 quaerelis: P $7. 6 hier hat Halm (nach Keils kollation): voluptates P, aber gewiss unrichtig; P hat: voluptat, danach rasur und eine allerdings undeutliche abbreviatur :bs (2: bus) 10 usu euemirent PV* mit såmmtlichen mss. 12—16 die ganze stelle von senectutem 7z. 12 excl. bis senectutem Zz. 16 incl. ist vom schreiber des P iiber- gesprungen worden, was hier leicht zu erklåren ist; die worte sind sowohl am unteren rand der seite nach- getragen worden, als neben dem text in marg., Wo jedoch durch den einband des codex die meisten buch- staben (auf 11 zeilen vertheilt) jetzt weggeschnitten sind. 13 ferre P!, ferrent P> 24 in isto omnia P, m isto sunt ommia V'VLE 27 inquid P1V: 27—28 Seriphius essem igmobilis nec tu si atheniensis esses PV'P?L?, ignobilis om. VL!S88), esses om. LIE; cfr. oben cod. no. 5, Cod. Leid. s. 7.1 31 mec V., aber c radirt. 35 ecfecerunt P in efferumt korr., efferumt V* P. 135, 3 recepit hat P jetzt, und eine andere lesung ist nicht 8 10. möglich, wohl aber ist e vielleicht aus 4 korrigirt worden. 4 comitate om. Vi I Die vermuthung, welehe von Gemoll und mir gestellt wurde, dass der Leidener cod, V mit dem von Puteanus erwåhnten ,alter vetus codex Danielis* identiseh wåre, ist vielleicht nicht eben aus dem grunde, den du Rieu anfiihrt, zuriickzuweisen, nåmlich, das in V das autographon des Daniel fehlt. Herr professor Émile Thomas in Douai hat mir die freundlichkeit bewiesen folgendes mitzutheilen (293 1886): ,,Daniel est soupgonné d'avoir 12 å trop profité du pillage d'un bien confié å sa garde.* (Cfr. Cod, Leid. s. 41). »Sa reputation serait bien exposée, si on lui appliquait l'adage: is fecit, cut prodest. Cependant il avait peut-étre plus de délicatesse qu'on ne le suppose. Je puis vous certifier, pour I'avoir constaté de visu sur plusieurs manuserits de Servius qui sont maintenant å Paris et å Berne, que Daniel n'a pas in- serit son nom å tous ceux qu'il avait entre les mains ou dont il s'est servi. Il y a done beaucoup de vraisemblance å ce que V soit le vet. cod. Danielis.* 1886.] II. CODICES PARISINI. 21 5 condita in Vi durch ornata erklårt. 8 consulatum primum P, consul Vi — cumque Pl, quo 10 15 18 29 2 (ed) 2 28 29 31 34 35 I P. 136, 7 S 12. 8 9 10 17 18 19 p*Vi, — ego PV' — gquartu (m?) P., quarto P*V;,, wahrscheinlich ist der m andeutende querstrick iiber u ausgekratzt worden um fir das oberhalb des wu von m. 2 eingefiigte o platz zu geben: u ad tarentum quaestor. deinde aedilis (edilis P*) quadri- ennio post factus sum praetor quem magistratum PV: Amnnibalem P, hannibalem V: homo qui P, aber qui punktirt, qui V' Nenim P (0: non enim); dass mon in dieser weise: N, und nicht etwa moenim abbreviirt ist, scheint nicht Lachmanns vorschlag moenum (ad Lucr. p. 150) zu beståtigen; en in enim ist mit dickerem tinte aufge- tragen worden. non enim Vi — ponebant P1, ponebat P* fugerat P!V'L*V*Ss und cod. no. 10 und no. 21, fuerat P*VIL! — in arce PV* mit allen frier bekannten codd., in arcem, was zu fugerat passt und von Halm u. Miiller angenommen ist, kommt no. 10 u. 21 vor. Mommisen (1. 1. s. 15) meint, dass L? das richtige hat fuerat im arce (So auch P*V1), spurio P flaminnio P, das zweite n punktirt (Halm: flaminino). Gallicum aus Cullicum korr. P pro iib. d. zeile P ammirabilius Vi mortem M filii P, marei filt: V | ita cupide fruebar P, rasur zwischen f und r id quod P, d ist 1 m. iib. d. z. hinzugesetzt. quorsus PV und alle iibrigen codd., nur V* hat quor- sum, wie im texte Millers. multa prosecutus de Mazimo V' — perfecto in profecto korr. P socratis PV: quarto nonagesimo P, quarto et nonagesimo V' dicit Vi, dicitur P, aber ur ausgekratzt. 23 27 29 30 BASTIAN DAHL. [No. 12. mechil Vi fecit PV: stcuti P olymphiam Vi 32—33 annum enim undeuicesimum PV: 34 35 31 21 persecutus PV", prosecutus V?*E 2 Macilius korr. in M. acilius P, M. atilius V consule PV: suasissem annos PV: und alle andere codd., in P rasur bei m, wie in V bei s;, cfr. Cod. Leid. s. 13. Am unteren rand der seite steht folsendes: Voco- nia lex fuit. quae iubebat solam filiam superstitem he- redem esse vetabat. ut aperte sanctus augustinus in libro de civitate dei dicit. | onera korr. aus honora P, honera V. . Facit P. faciat. V | ommibus fere PV, fere ommibus VVBIRS Miller his Vi similes P1, vel seniles P*, seniles VI agebant Vi — quintus P nach ceteri rasur. — curtii PV' appit claudii P recte Vi dementes sese flexere via PV'P"S1V1, Cfr. Cod. Leid. s. 13. dementes se flexere via BIV* Leid. no. 5. dementi sese flexere via E dementi se flexere via RS* dementes sese flexere ruina Q, no. 7*, no. 18, no. 21, no, 26, Leid. no. 8 dementi tendunt se flectere via no. 37 dementi tendunt se flectere vitae Leid. no. 4. dementi tendunt se flectere mente no. 14. ceteraquae P, que Vi appii P | septem decem annos PV: mit den iibrigen, nur S* sep- timo decimo anno 1886.] II. CODICES PARISINI. 25 30 bellum grande P 32 genda in gerenda korr. P 33 ut si P, his Vi 34 dicunt P, dicant V* 5 autem om. P 7 multo om. P P. 138, 1 velocitatibus P, velocitate V'VLE 817. 6 quomodo Kartagimi cui male iam diu cogitanti PV'VBS; cfr. Cod. Leid. s. 15. 8 excissam V*, wie Lambin wollte. 10 Ö scipio P* (Cfr. p. 133, 34). 12 excipiant V 14 cum consul VILIR, cum simul consul PVV*"L> 15 mit den worten num tgitur fångt cod. P* an. 16 peniteret P 17 eminus PVi, gemitus P* — hastis P, actis VI 20 lacedemonios P 21 hi. qui PV, hi P'B 23 externa PP*, externas V'VL 24 labefactatas PV, labefactas P*V'L! 26 caedo PV: 27 percontantur ut est in neuii posteriori libro P, am rand: ludo, ich glaube aber, dass einige worte durch die ein- bindung versechwunden sind; hierauf deutet auch die einschiebsel in V am rand: in nevit ludo; im text hat V: percontantur ut in neuit posteriort libro percontantur ut im nemi poetae libro V* percontantur ut in naeuit poetae libro P* percontantur ut in naeuii poetae ludo L* percontantur ut est in nemi poetae ludo P", no. 5, no. 18, no. 26. 29 prouementur P, ur getilgt. — now et stulti P 34 mit den worten perceperat nomina endet cod. V.. — mnum P, u aus e (?) korr. P. 139, 9 quid iuris consulti? quid pontifices? quid augures? 8 22. quid philosophi senes? quam multa meminerunt? 24 BASTIAN DAHL. [No. 12. 11 modo P, am rand m. 2 dum 14 tragoedias P, wie es mir schien, ist 0 aus u geåndert mm. Å 16 tudicum P, rasur (eines i?) zwischen c und ai. 23—24 hunc num esiodum P, hunc num omerum num hesiodum P*, cfr. ad. cod. no. 30. 24 stestcorum P 25 socraten P!, Isocraten P* — Gorgian num homerum P 26 pytagoram P1, pythagoram P* 27 cleantem P, deantem P*,, vel biantem P* 29 obmutiscere PP* 30 his om. PP* 31 ut om. P=1 36 mirum sit P, est P*L P. 140, 2—3 prosint P, am rand prosient 8 24. 3 im simephebis P, infine plebis P* 8 ib. d. z. zwischen ?llud u. idem m. 2: enmii P, illud enmti. idem P* 9 milil P — vitt P 11 videt; P 12 atque P, agit P* 16 aetate esse odiosum P, aetate eum se esse P*LV, aetate esse odiosum ipsum altius P" | 17 pocius P* 26 quid qui P, quid quod P* 27 ut Solonem P*B 29 ut ego PVLrell.,, et ego Madvig (ausg. p. XI. 30 arripui P, danach rasur (t?). 31 nota essent P mit umstellungszeichen. 32 fecisse P, mit rasur zweier buchstaben (nt). 33 audire P! 80:his: P, 45 Pr P. 141, 1 alter Diuitias P S 97. 2 adulescentis P — elefanti P 4 contentior P*V 5 cotoniate P) (rasur bei e), crotomiate P* 1886.] I. CODICES PARISINI. 25 | — 24 29 num vero P* lateribus P mit rasur bei te sextus emilius P, aemilius P> titus auch P (Halm: Ti: P) persepe ipsa PVrell, auch Nonius, nur P*L!: per se Upsa Annales PP* senectute P), senectuti P* — relinquimus P — adules- centis P!, adulescentes P*P* CN P aemilius P (et om.) P defecerumt P" ipsa ista mit umstellungszeichen P, ipsa ista L quemadmodum PP*, cum admodum P* adulescentiam P*, adolescentiam P> praedicetur P**BS ad quam PP*VL”, quam ad L" illae Graeciae nusquam optat atacis similes habeat de- cem sed sex Nestoris PP*, easquam otat ut aiacis $i- milis habeat decem sed ut nestoris Li nach acciderit P am rand: atacis similem habeat ducem at ut nestoris posse P hje P- thermopylas P, r iib. d. z. hinzugesetzt, bei 0 wird durch ein zeichen an eine randbemerkung hingezeigt, welche jetzt weggeschnitten ist. ich zweifle daran, dass P hier M”. (9: Mamio) habe (Halm); durch das iiber M befindliche zeichen, wel- ches mit einem kleinem s åhnlichkeit hat und öfters vorkommt, wird nur bezeichnet, dass der betreffende buchstabe per abbreviaturam gesetzt ist (wie durch das punktum bei uns), mag die ausfiillung der abkiir- zung folgen oder nicht; so steht dasselbe iiber sp $ 41, iiber M $ 43 (M curius), und ich deute sowohl $ 43 als hier das so signirte M als Marcus, obwohl 23 BASTIAN DAHL. [No. 12, es an beiden stellen Manius heissen soll; letzteres praenomen wird aber gewöhnlich durch M gegeben ($ 14, p. 186, 384 P*). Auch VLP*BIRS haben M. (0: Marcus). acilio glabrione P*L, in P hat m. 2 aci . . . am rand geschrieben und dariiber dasselbe obenbesprochene zeichen, welches im texte iiber M steht, gesetzt, und hat demnach, wie ich glaube, durch diese korrespondenz der notae zu erkennen geben wollen, dass das M des textes nicht durch arco, sondern durch acilio auszufillen sei; demselben zwecke sollte dann auch dienen, dass die m. 2 nach M ib. d. z. et hinzugefiigt und spåter conss. statt cons. P' gegeben; macilius kommt auch in $ 14 vor. Nach meiner lesung bietet also P!: M. Glabrione consule, P* Macilio et Glabrione consulibus, — M. acilio glabrione cos. P* sediu P", sidiu P* qui PV — occupatos P! Pontiit P ille quidem P*VL bouem wiuum igitur PP*VvL*QS, alle codd. haben uiuum. nur L wirum. — wiutum utrum igitur BER, wuum igitur utrum I; Mommsen streicht wwwum, indem er aus uirum. L utrum macht; eher möchte jedoch utrum von einem empfindlichen grammaticus herriihren, wel- cher das'correspondens zu an ungern vermisste; die neuesten herausgeber folgen meistens der konjektur Mommsens, die jedenfalls durch das von demselben nicht notirte punktum in L nach wirum nicht gestårkt wird. Halm: bovem vivum: igitur P. 143, 2 dum adsit, cfr. Cod. Leid. z. st. 8 33. 3 6 10 11 14 15 adolescentes P* parcitatis PVL?*, parti aetatis Nonius allein. audisse PEEL! habitus PVL imbre P, imbri VL! Nonius corporis siccitatem P, siceitatem corporis P*V 1886.] I. (CODICES PARISINI. pi 17—18 etiam senectute PP*V (aus etiain senectute?) 19 Nedesint P, non desumnt V, non sunt LIBIS 21 is quoniam possunt PVL*BIS, quando L*, quae non ER 26 ualitudinis P 27 imbecillus P'P*V, inbecillis P* — africanus PE 28 ualitudine P> 32 adolescentes P> 34 conpensanda P* 35 contra morbum sic contra PP*V; morborum uim L? scheint mir nicht haltbar zu sein; morborum L! P. 144, 4 instilles P (Halm: ist. P", ich glaube aber, das der strich 8 386. iber i m. 1 gesetzt ist). — extinguntur P 5 defetigatione PL, defatigatione P*L!V 6 ezercitando PBIS, exercendo P*V 7 comicus PVL — hoc PV*, om. V! 9 ignamae PV — sommicolosae P! 12 deleratio P! 13 quattuor P (Halm: quatuor P) 14 filios tantum PVBI 17 senectute P 18 imperium P, unterhalb des ersten : ist das perga- ment durchgestochen. 19 wigebat in illo animus patrius disciplina P (Halms pa- trias P ist nicht zutreffend). wigebat in illa domo patris disciplina P*; s. Cod. Leid. z. st., oben no. PENT. 22 si ment: mancipata PP*VB 29 nunc quam mazxime P — raciones P* — augurum P 31 plitagoreorumque P), pithagoreorumque P>* 33 hae sunt P, haec V 35 magnopere P, magno opere P*L? 37 nach animi rasur P P. 145, 5 obreptat P", das erste t radirt. 8 38. 10 aufert nobis P*ER 12 architae P 17 ecfrenate P", effrenate P* 28 8 41. BASTIAN DAHL. ENO 19 glandestina 1 m. in cland. korr. P 21 lubido P, Nonius 29 possit PVLBIS 34 tamque pestiferum om. PV 36 longior PV P. 146, 1 posthumius P. — wueterius P" — consul P1, consules 2 p?pa nearcus P! b PIAS 4 accipisse P! 6 13 14 16 20 23 26 27 29 32 39 13 15 18 app. P, P Pa — cons P!, conss P* titi flaminii P, flamimi» P*, flaminini LV) c. Flamininum P, consulem Flamimnum P* — eicerem P, am rand eiecerim consul P, ul spåter beigefigt. — exortatus P, aber das erste £ punktirt. neuti quam P, bei und nach ? rasur, vielleicht friher: neutriquam audiwi ea åa matoribus PL*, a mai. P*, ea m. VL! — senatibus P), senibus P* thessalo ciue P, thessalomiea P* feceremus P' M. P (2: Marcum, cfr. ad p. 142, 23), M P* (0: Ma- nium) — titum coryncanium P M. P und alle codd. re PP nach wita rasur von 2 buchstaben. decii P pulchrum P, aber 4 durchgestrichen. uptumis P, optimus P* quorsum P aepulis P uinulentia P', winolentia P* GPCOP-—MFEE crebro PP*V> rell., credo LRV) habui P mit rasur (t?), semper habui P* P. 149, 8 50. 28 34 3 5 8 11 I. GCODICES PARISINI. 29 concaentionem P pociones et cibos P* a summo magistro PP* xenofontis P — refrigerantia in aestate P* conpleo P* nec desideratio P* 14—15 ego uero P, libenter uero V'L!P* 15 18 19 20 istim P* tis qui P hoc om. N iucundiis P) — quo dsi P, ein buchstabe ist radirt. 21 paruulis enim P* 22 habende P" turpione amuibio P tamen ER cod. Par. no. 8, 11, 21, 31, Nonius, om. P und alle iibrigen. uoluptatem P*P*, P' undeutlich wegen rasur. eam spectans im tantum P* contentionum P utdeamus in studio demetiendi P, mori widebamus P" Galum P», Gallum P* Pseudolo P, Pseudulo P*VL P om. P atqui FP flagrantis P — cetegum P suada P*, suadam P”, sua damedeliam P* sit quod P (durch korrektur und abkirzung). ait aus aut korr. P habent etiam P allein. fenore P ocea .. . tum P, 3 buchst. radirt (eca?), occecatum VS3, occatum P*P?, obcaecatum Nonius adolescit P — culmoque recta P struclo PV, structam P* saltus P* effici P, das erste f punktirt (0: e fici), efficit P* 30 6 8 9 14 19 2 nationes P, ta iibergeschrieben. BASTIAN DAHL. [No. 12. acini PP*P"V, sonst iberall das falsche acino procreat P* | uites radices P — monne ea efficiunt P vor erratico ist ein buchstabe radirt (t?) P dein P tempore P, m punktirt. faecundior P estodus P — mec uerbum P* d mili P, & punktirt und theilweise ausgekratzt, viel- leicht ist «u iibergeschrieben. ortis P et apium P sed ea ipsa PV, haec ipsa LP* nam a studio PP* — sum P* am rand. natura P” iib. d. zeile. ergo in hac uita P, ergo om. P* triumphauisset P iocundam P* quintio P ahalam P melinm P — appetentem P arcessebatur P, das erste r ib. d. z. uictatores P, ct punktirt. an ulla Prell., nulla L) delectatione qua PC, quam P* Oehl. ortum P at quem P', ad P” 4 retardet in retardat korr. P | actas aeque calescere P refrigerare P, refrigerari P> — habeant igitur sibi PE, sibi habeant igitur P*VLBIRS relinquant .. tesseras id ipsum unum P (rasur zwischen rell. und tess., letzteres punktirt; wahrscheinlich, weil unum in dem vorlage folgte), et tesseras utrum P*L" atque etiam ut P 1886.] P. 153, 8 59. MM nm DN Nm ND Å OG ORD Hed GS LD ot O9 I. CODICES PARISINI. 31 quam quam P, das erste aber mehrmals iibergestrichen. libro quo P* critobolo P* lacedemonius P attulisset P communem P, comem L*, von Madvig schon friher vorgeschlagen (ad Cic. fin. 2, 80). — lisandrum P' conseptrum P, aber r punktirt. adflarentur P", af/l. P* — et floribus P sed eam solertiam P discripta P', descripta P*VL, cfr. p. 133, 20. distarum P, d punktirt. eius aus metus korr. P conuincta P sex el KLP, et XXX P> in atilio PP*VL — calwino P* clogium unicum PP:VL, hunc unum Madvig ad Cie. fin. 2, 116 nach der scipionen-inschrift Corp. Insc. Lat. 1:10. 32: primarium fuisse uirium P, primarium — uirum P* notum est totum carmen PP*VL? (P: est t otum mit rasuren in den zwischenråumen, L!: est itiotum). — se- pulchro P! M om. P ut (nach aut) om. P intentia P! honorata aus honerata korr. P quaeso P), quaese (3: quae se) P*P> honeste P, am ende rasur. ipsa am rand P ut quaeque optimae morata sunt diligentissime P — obtime morata est P* ita om. P*, am rand P* modi P', mentione P' — decere P' lacedemonum P enim intantum tribuitur P*, ber trib.: 8. honor & oa 206" as Je sd da BASTIAN DAHL. [No. 12. 7 ludos P' 8 consessu P, das zweite s in rasur (consensu P'?) con- sensu P> 10 certe P" 11 considerant P' | 12 consessu P mit rasur wie oben z. 8, consessu P*> — his P 15 inuestro PP*, innostro P* 17 primatum P* 18 his P 91 Mi Pr 24 dificiles P" | 25 morbi PV, morum P* | 26 at P', ac P*, haec P* — nach tamen folgt in P (was weder Halm noch irgend ein anderer bemerkt und Mommsen låugnet) eine radirte stelle, welche jedoch lesbar ist: cum id ei videatis; dieselben worte sind in L an derselben stelle m. 2 eingeschoben; hier sind sie offenbar als ganz sinnlos zu streichen, und wir können in der that ihre heimath, woher sie sich wohl durch ein lapsus oculorum des kopisten verwildert haben, deutlich anzeigen, nåhmlich ungefåhr eine seite weiter im text, p. 156, 23 ($ 67 i. f.). 29 dispici P* 33 quanto P! — durit as P" (i ausradirt), dirit as P> 35 uicium P* — ommis aetas naturae P, omnis natura P*V 36 sede . . am P (ti radirt?) — aliam P 2 munus P! T contempnendam P* 11 inuenire P! 13 quanquam P — quis etiam stultus PP*VL, est tam ER Nonius 15 illa P* korr. aus illo? 17 adulescentis P" 20 enim ratio P, enim et ratio P* 22 istius P Mk å å il 1886.]| I. CODICES PARISINI. 33 24 optumo P*% — tumexpectatis P"', tu in eæpectatis P”, was friiher missverstanden worden ist, cfr. Cod. Leid. s. 21. — ad om. P — filiorum. expectatis ad amplis- simam digmitatem fratribus. suscipio P* 31 cum id PP*, quod Lambin., Miller (cfr. ausg. p. XIX). 33 di P — quid est in homimis natura diu PP*V pe 35 reges P! | i 36 argathanius P, archathonius P* — regnauerat PEIL*, | regnawit VIRL! 37 uixerat sed PL?, mixerit P*LIV P. 156, 3 praeter . . . P), praeterit P* — tantum enim P, enim 8 69. om E 7 cumque P), cwique P?, cuiquam P*VLI 10 probo is P — sapientibus P 11 uweniendum, est om. P'ILR 12 est om. P* 14 praeterea P! — suamitatt P* — aetate P! 15 adolescentiam in adul. korr. P (sonst umgekehrt). 20 dixi peractorum P, positorum P* 28 sint P | 29 wis P korr. aus suis 30 pris P1, propius P* 32 quandoque P korr. aus quandoquae 34 minus P' — ezequi P 35 mortemque contempnere P, et tamen mortem contemp- nere P*VBIRS, als interpolirt verworfen und getilgt von Madvig (ed. 1835, p. XV—XVI, Opp. ac. II, 278). 37 pysistrato P — sidone P, am rand solone P. 157, 3 optumus P» ET, 6 ide VJ 11 deserundum P?*P* — pytagoras P 12 dei P korr. aus fidet | 18 sapientis elogium PP", est PP" — P am rand: pro- uerbium 15 uult PI — credere P — haud hemilius enmius P, am rand: uel haud . ....— haud scio an melius P* Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 12. 3 34 17 21 23 24 25 27 52 ør BASTIAN DAHL. [No. 12. lacrimis P . usque P adulescentiae debent P* (Halm: adulescentiam) negligamus P- potest memo mit umstellungszeichen P — moriundum P* quis P*P* — anima P1 p . . fectus P! (er?), profectus P” korr. 33—34 ui corporis sui obstruere noluerunt P*, coluerunt P) 35 canest P!, canensi P” 3 locum esse profectas PP* 4 recto P tm Pm.2 ib. d. z. 10 sunt tneuntis P ib. d. z.: studia 11 quae ae media (nicht que) P 12 huius P> 16 matu P, rum m. 2 — nach adfert ist eine lakune, wo etwa 7 buchstaben radirt sind, wahrscheinlich equidem : die lesart in VBIRS ist equidem mon, PL non enim 19 absum in apsum korr. P — Ergo P — patres tu 20 scipio tuque . laeli P, patres tu P. scipio tuque C. P* 22 tis P 23 nach corporis rasur — quandam P* 25 nach domicilio rasur von etwa 9 buchstaben. 33 pythagoram am rand 1 m. P 35 quin ex, hier endet codex P. 3 milt persuasi P" T amimus agitetur PYER 8 motos in motus korr. Pa — abeat P* — ipse se PR 9 habiturum quidem P" — nach ipse rasur von 3 buch- staben (sit) P*, iib. d. z.: esset wie in V 10 natura esset PaP»V 12 possit P*P*VL”, posset L) 15 non dum P*, non tum P" 17 fere sunt P" 19 dicit Pr ib, Å. z. — o mei dilectissimi P" 20 nach me rasur P*, cum ib. d. z. — dicessero P" 1886.] P. 160, $ 81. P. 161, S 83. å JG G II. CODICES PARISINIL 35 23 ev es P 25 midebatis im uidebitis korr. P= 27 iustius P*VLBIS | 30 ex sent P (rasur auf d. z.). 31 ex his Pr — tunc P*BIS 33 ammizxtione P* 37 discedant PBENRS, discedat VI 6 remissi P*, ib. d. z.: 2: lacsati 12 pulcritudinem P* 15 nemo uwero mihi P* 16 Affricanum P* 17 multo P* 20 se posse pertinere P"VLBINS, ipsos Opitz, Lahmeyer, Sommerbr., Miller. 21 vpse PL", ipso P 26 aut labore et contentione P*, labore et cont. VLIN richtig. 28 aewitatem P*, aewitatum P*, quiaetatem L), qwietem L*, euttatum V 29 misi PLE 30 aut P*'L, an P» 31 ad immortalitatem et gloriam P*VL, immortalem mite- retur gloriam P* (cfr. Miller ausg. p. XX) 33—35 die worte nonne uobis — proficisci om. LL), L? hat dieselben am rand (— is — uideri —). 35 cui P*V, cuius LR 36 effero P- 37 mdendo P*, midendi P” — mneque enim (vero Nonius) eos solos P*LV, solum P” Nonius, solos BEINS 1 habeo P*P"BEINRS, abeo L — etiam illos PE 3 aut P*), haut P** — mec .... recozerit om. P*L", am MA OD rand P**L? (pilam L*BERS). st qui P'VL repuerescam P*VL recusam P*, recusem P** 2 - Ea Dr Så 36 BASTIAN DAHL. IH. CODICES PARISINI. |[No. 12. 1886.] 7 habet emim vita VIS, enim habet P"BNR 8 sed habet P*VLBEINS 10 libet P — multa Pa — et docti P"'VE, multi indocti P» 12 existimem P*V 14 tamquam domo P*E, ex domo P*V — diuersorium P*, diuorsortumP", deuorsorium L, deuersorum V 16 ad illud P*P*V 17 turbae conluuione P*V turba conl. P 18 non solum ad eos P*E 22 amimus uero eius P* 26 existimans P*V 28 cum te laelio P" — anmirart P* 32 quod delector P* 36 homines P" 37 obtabile P* P. 162, 1 est aetatis peractio P"BS 8 85. 2 defectionem PE'Q, defetigationem P**VIRS, defa- tigationem PYSSBNE?, defectigationem Lv, fatigationem cod. no. 31 oben; cfr. z. p. 144,5 und Cod. Leid. z. st. EXPLIC. M. TULLII CICERONIS CATO MAIOR DE SENECTUTE P* — deo gra ... amen. P> Berichtigungen zu ,,Codices Leidenses*. Seite 4 zeile 3 v. u. statt St. Benoit sur Loire ist zu schreiben: Fleury sur Loire (Floriacum in Burgund, daher der name der mss. des Daniel: Floriacenses) = 16 .- ”B/atatt VP: Y - » nach z. 15 ist einzuschieben: 29 ut ego VL 17 letzte z. ist nach PVB semikolon zu setzen. 19 P. 149, 4 statt Pseudulus lies Pseudulo 22 Z. 5 statt unter lies iiber » einzuschieben ist P. 159, 12 possit ee — - P. 160, 28 euitatum Gedruckt 16. oktbr. 1886. Dr. Yngvar Nielsen Christiania A. W. Broggers Bogtrykkeri 1886 . Kielerfreden. Af Dr. Yngvar Nielsen. 19, Carl Johan, under sit Ophold i Christiania i 1828, den 5te Mai modtog i Audiens det da forsamlede tredie overordent- lige Storthings Præsidenter og Vicepræsidenter, ytrede han i den Tale, som han holdt til disse, ,at da der i Kiel underhandledes om Norges Afstaaelse, havde den kgl. danske Befuldmægtigede, Hr. Bourke, foreslaaet og paastaaet en Redaktion af Traktaten, ifølge hvilken Norge skulde indlemmes i det svenske Rige, saa- ledes som Hs. Maj. Kongen af Danmark havde eiet samme, hvil- ken Redaktion vor nuværende Konge peremtorisk forkastede, og derimod bevirkede Antagelsen af den Redaktion, som findes i den 4de Artikel af Freden i Kiel, hvori fastsættes, at Norge skulde være et med Sverige forenet Kongerige.*1 Denne Udtalelse af Carl Johan har gaaet temmelig ubemærket hen. Den har i Virkeligheden udenfor en ganske liden Kreds ikke været paaagtet* — og dog er den af største Vigtighed for den l Yngvar Nielsen, Grev v. Platens Statholderskab, S. 239 flg. Re- cueil de lettres proclamations et discours de Charles Jean, roi de Suéde et de Norvége, II, Pag. 59. H.L. Rydin, Föreningen emellan Sverige och Norge, S. 39. Uagtet der, da Rydin skrev, ikke forelaa alt det Materiale, som nu er tilgjængeligt, er det dog mærkeligt at se, hvor klart og skarpt denne Forfatter ogsaa i det her omhandlede Punkt har opfattet Forholdene. ro 1 4 DR. YNGVAR NIELSEN. [NOG rigtige Forstaaelse af Begivenhederne i 1814, saafremt det kan godtgjøres, at den medfører Sandhed. I sig selv har den flere Kriterier paa at være aldeles korrekt. Den er saaledes frem- kommen i Nærværelse af Grev Wetterstedt, altsaa netop af den Mand, der i 1814 som svensk Underhandler havde afsluttet Kielerfreden, og nu stod ved Kongens Side som en Garant for Sandheden af, hvad derom blev sagt. Mellem Storthingets Præ- sidenter, til hvem Talen var rettet, befandt sig Grev Herman Wedel-Jarlsberg, der af alle Nordmænd havde bedst Rede paa den virkelige Betydning af det, som var forhandlet i Kiel, idet han gjennem sine forudgaaende Forbindelser med Carl Johan og de svenske Statsmænd var nøie inde i de Forudsætninger, der bestemte deres Forlangende om Norges Afstaaelse. Disse tvende Mænds Nærværelse lagde indirekte en forøget Vægt til den kon- gelige Tale; — men dog kan ikke dennes Brugbarhed som ube- tinget paalidelig historisk Kilde dermed siges at være fuldt godtgjort. Det kunde tænkes, at Kongens Hukommelse havde svigtet, og at der i Talen, som det ofte gaar, var sammenblandet, hvad der virkelig var gjort, og hvad der kun var tænkt. At paavise, i hvilken Udstrækning Carl Johan havde erindret det Passerede rigtig, maatte saaledes være forbeholdt en nærmere Undersøgelse af de Kielerfreden vedkommende Papirer i de danske og svenske Arkiver. Alene paa den Maade lod alle Tvivl sig løse og bringe til fuld Klarbed. Men at anstille en saadan Undersøgelse var vel Umagen værd. Thi det gjaldt her om intet mindre end at vinde helt nye Udgångspunkter for Forstaaelsen af, hvad der virkelig var foregaaet i December 1813 og Januar 1814. For kort Tid siden blev jeg anmodet om at skaffe Rede paa, hvorvidt der var noget bekjendt fra andre Kilder, som kunde be- kræfte Sandheden af de ovenanførte Ytringer af Carl Johan. Min Opmærksomhed blev derved paany vakt for disse, og jeg kom saaledes ind paa en Undersøgelse af Kielerfredens Historie. Jeg henvendte mig i denne Anledning først til Direktøren for det kgl. danske Udenrigsministerium, Hr. Geheimeraad P. Vedel, ved hvis Velvillie jeg erholdt de fornødne Afskrifter af 1886.] KIELERFREDEN. 5 de Papirer, vedkommende Kielerfreden, der opbevares i det nævnte Ministeriums Arkiv. Saaledes blev jeg sat istand til at belyse de rette Forhold gjennem danske Aktstykker, og naar disse, som det vil vise sig, stiller Kielerfreden i et fra de tidligere gjængse Forestillinger temmelig forskjelligt Lys, da skyldes det fra først af Hr. Geheimeraad Vedels historiske Interesse og velvillige Imødekommen mod andre Forskere, at man fra nu af kan se denne vigtige historiske Begivenhed saaledes, som den virkelig er foregaaet. En lignende Velvillie er derhos vist mig fra Hs. Exc. Uden- rigsminister Grev A. Ehrensvårdi Stockholm, ved hvis Imøde- kommen det ogsaa er blevet mig muligt at supplere denne Fremstilling ved Hjælp af svenske Aktstykker fra 1813 og 1814. der yderligere belyse Forholdene ved Kielerfredens Afslutning. Jeg benytter her Anledningen til at takke for den værdifulde Hjælp, der saaledes er bleven mig ydet, — en Hjælp, uden hvil- ken denne Afhandling ikke kunde være kommen istand. I Norge har man ligefra Januar 1814 og til Nutiden seet Kielerfreden i et hadefuldt Lys, hvad der i sig selv kan være al- deles berettiget, naar man ikke kjender dens Forudsætninger. Rigtignok har det gjennem den Mængde af nye Oplysninger, som er fremkommet i de senere Aar, angaaende Nordens Historie fra 1807 til 1814, efterhaanden vist sig, at man i dette Punkt ikke kunde være ganske paa det rette Spor, uden at dog det i no- gen større Udstrækning har kunnet paavirke den almindelige Opfatning. Det er saaledes bragt paa det rene, at Carl Johan før Felt- toget i 1813 aldrig har tænkt paa andet end at lade Norge er- holde en fri Forfatning og indgaa som selvstændig Stat i Unionen med Sverige. Det har vist sig, at hans Politik havde sit Udgangspunkt i ældre Aftaler, der gjorde det umuligt for ham som ordholden Mand at arbeide paa noget saadant, som man i den sidste Tid har kaldt Norges Erobring eller Norges Underkuelse. Det er lidt efter lidt lykkedes at tilveiebringe, ialfald en al- deles overveiende Sandsynlighed for, at de Traktater, som Carl 6 DR. YNGVAR NIELSEN. : [No. 13. Johan afsluttede i 1812 og 1813, og som vare Indledningen til Kielerfreden, for ham nærmest kun stod som et Middel til at bringe den danske Konge til at opgive sine Krav paa Norge, medens han ikke vilde paatvinge Norge en Forening, der for dette Land skulde medføre nationale Ydmygelser. Efter alt dette vilde det været besynderligt, om Kielerfreden skulde kunne opfattes saaledes, som det skede i Norge, og som denne Fredsslutning siden har staaet for vort Folk. Dens Ord vare imidlertid talende; de maatte, naar de forelaa uden nærmere Forklaring, fortolkes saadan, som man har forstaaet dem, og det kan vel nu, efter saa mange Aars Forleb, være tvivlsomt, om Folkets store Mængde hurtig vil tilegne sig nogen anden Opfat- ning end den, som engang er bleven den gjængse, nemlig den, at ved Kielerfreden det norske Folk blev solgt som andet Fæ, — at denne Fredstraktat, om den var bleven sat i Kraft, i bedste Fald kun vilde have bragt Norge i et Lydriges Stilling, og at dette kun er blevet forhindret ved det norske Folks egen Op- træden. Det kan overhovedet blive vanskeligt nok at løsrive sig fra den Tanke, at der dog i alle Tilfælde vil klæbe meget stedende ved den Form, der i Kiel blev givet den Statshandling, som skulde blive Indledning til den Forening, i hvilken Norge med Opnaaelse af Selvstændighed og fri Forfatning var bestemt til at træde ind. Men dette maa ikke forhindre, at der ydes de Hensigter fuld Anerkjendelse, under hvilke Kielerfreden fra Carl Johans Side blev indgaaet, og som vare helt andre end de, man i Norge tillagde ham. Sandheden er, at Carl Johan — saadan som han selv ytrede i 1828 — nøie har paaseet, at Kielerfredens vigtigste Punkt, den fjerde Artikel, er bleven affattet saaledes, at den kunde sikre Norges Bestaaen som selvstændigt Rige i Forening med Sverige, ved Tilføielsen af Ordene: ,og skulle udgjøre et Kongerige, forenet med Sverige*. Fremdeles viser det sig, at der fra dansk Side er taget Forbehold ved Redaktionen, som skulde værge Fredrik VI. mod Beskyldningen for at have solgt sine Undersaatter. Endelig bliver det heist sandsynligt, 1886.] KIELERFREDEN. K at Carl Johans Holdning under Forhandlingerne før Kielerfreden bragte det Resultat at forhindre Udførelsen af det fremsatte Forslag om Norges Deling, hvortil de Allierede allerede havde aftvunget Fredrik VI. hans Samtykke. De ydre Omstændigheder, under hvilke Carl Johan i Henhold til sine Traktater med Rusland (af 5te April 1812), med England (af 3die Marts 1813) og med Preussen (af 23de April 1813) afsluttede Freden i Kiel, den 14de Jannar 1814, ere ofte skildrede, og de behøve saaledes ikke her nogen mere udførlig Behandling. Det kan være tilstrækkeligt at nævne Hovedpunkterne. I December 1813, medens Nordarmeens Hovedmasse rykkede mod Frankrige, foretog Carl Johan sin Indmarsch i Holstein, hvor de Danske, uagtet de havde holdt sin Stilling ved Bornhøvd, dog trak sig tilbage, idet de ogsaa under Tilbagemarschen, ved Sehested, indlagde sig ny krigersk Ære. Den 15de afsluttedes mellem Carl Johan og den danske Øverstbefalende, Prins Frederik af Hessen, en Vaabenstilstand, der havde den mærkelige Bestemmelse, at det skulde staa Fienden frit for at erobre Gliickstadt og Friederichsort, som ogsaa snart efter overgave sig. Den 25de forlængedes Vaabenstilstanden til 5te Januar 1814. Krigen begyndte atter den 6te, men stansedes faa Dage senere, hvorpaa Freden afsluttedes i Kiel den 14de Januar mel- lem de to Underhandlere, den danske Kammerherre Edmund Bourke og den svenske Hofkansler Baron Gustaf af Wetter- stedt. De mellem disse førte Underhandlinger fandt Sted under ganske eiendommelige Forhold. Carl Johans Indrykning paa den jydske Halve havde ikke vundet hans Allieredes Bifald, idet de ansaa det uhensigtsmæssigt for Opnaaelsen af det fælles store Oiemed, om han nu med en Del af Nordarmeen skulde blive bunden ved en Krig mod Dan- mark.* De ønskede, at han hurtigst muligt vilde paaskynde sin 1 Herom kan i Almindelighed henvises til mine Aktmæssige Bidrag til de nordiske Rigers politiske Historie i 1813 og 1814, trykt som No. 12 i Videnskabsselskabets Forhandlinger for 1877. Denne Afhandling er bygget paa Undersøgelser i Udenrigsministeriets Arkiv i Stock- holm og Statsarkivet i Wien. 8 DR. YNGVAR NIELSEN. [No.48. Marsch mod Holland og Rhinen og saa nøies med at detachere 20—25,000 Mand, i Forening med Wallmodens Korps, mod den franske Marschal Davoust i Hamburg, som da vilde blive holdt i Schack af en Styrke paa 40,000 Mand. Dog var Keiser Alex- ander villig til at gaa saa vidt, at han kunde erkjende det for gavnligt, ogsaa for den fælles Sag, at Carl Johan, inden han rykkede frem mod Holland, satte sig i Besiddelse af Liöbeck og Hamburg og saaledes blev Herre over Holstein. Men videre strakte heller ikke den russiske Keisers Imedekommen sig, og derfor var det endnu i November 1813 for Carl Johan en me- get betænkelig Sag at gaa ud over de saaledes for ham op- trukne Marschruter. Alligevel ansaa han sig paa denne Tid nødsaget til at op- tage paany Spergsmaalet om Norges Forening med Sverige og om den Skadeserstatning, der skulde skaffes den danske Konge. Dette sidste stedte ogsaa paa Vanskeligheder, da Erstatningen alene kunde tages i Nordtyskland, hvor navnlig Kongen af Preussen havde meget imod at se Danmark altfor meget udvide sit Land- omraade. Under disse Forhold krævede Carl Johan, at man skulde give ham fuld Sikkerhed for, at Norge ved den endelige Fred vilde blive forenet med Sverige, idet han samtidig indgik paa foreløbig at nøies med en effektiv Overdragelse af Thrond- hjems Stift som Pant paa det øvrige Norge. At fremsætte de nævnte Fordringer i de Allieredes Navn blev overdraget "den østerrigske Regjering, der endnu ikke havde af- brudt sine diplomatiske Forbindelser med Danmark og — hvad der ved denne Anledning var det væsentligste — heller ikke havde afsluttet nogen Traktat med Sverige. Medens Rusland, England og Preussen vare bundne ved Traktater, der forpligtede dem til at yde sin Medvirkning ved Norges Forening med Sve- rige, var Østerrige i denne Henseende aldeles frit. Følgen deraf viste sig ogsaa, da den specielle østerrigske Gesandt, Grev de Bombelles, blev afsendt for at overbringe de Allieredes Ultimatum til Danmark. Fyrst Metternich tillod nemlig denne, i den for ham udfærdigede Instruktion, at nøies med Afstaaelsen af Throndhjems Stift som det endelige, uden nogensomhelst Sik- - r d AS 0 ” ek Å ur N pill” fa » 1886.] KIELERFREDEN. | 9 kerhed for det øvrige Norge. Sagerne bragtes altsaa ved denne Indblanding fra esterrigsk Side over paa et helt nyt Standpunkt, eller med andre Ord, det var Norges Deling mellem Sverige og Danmark, lige meget mod begge disse Parters Villie, der nu som et ganske nyt Moment blev bragt ind. Sverige var ovenikjøbet den eneste Magt, der ikke modtog nærmere Meddelelse om de det østerrigske Sendebud medgivne Instruktioner, — et Vidnes- .byrd om, at disse ikke vare det gunstige. Et heldigt Udfald.af Grev de Bombelles's Sendelse vilde for Carl Johan været Tilintetgjørelsen af de politiske Planer, for hvilke han havde arbeidet i tre Aar. For Fredrik VI. var det af den østerrigske Diplomat overbragte Forslag ligefrem opre- rende; men for ham vilde dog ikke dets Antagelse været aldeles haables, da nemlig Grev de Bombelles udkastede den Tanke, at en Afstaaelse dog ikke behøvede at være evig. Grev de Bombelles naaede Kjøbenhavn 27de November 1813 og opholdt sig der, 'medens Krigen førtes i Holstein. FEfterretnin- gen om, at Carl Johan under denne var gaaet langt udover, hvad de Allierede havde ønsket, kom for ham som for den danske Re- gjering meget overraskende, og den paavirkede hans fremtidige Optræden. Carl Johan havde krydset Metternichs Beregninger ved at rykke ind i Holstein, og Bombelles befandt sig saaledes I et Tilfælde, der ikke var forudsat i hans Instruktion. Han bestemte sig efter Anmodning fra Fredrik VI. til at ledsage Kammerherre Bourke, der begav sig til Holstein for at optage Forhandlinger om en Forlængelse af Vaabenstilstanden. Videre var man endnu ikke kommen; der var ikke fra dansk Side Tale om en endelig Fred, og ingen Instruktion for en saadan Forhandling var heller udfærdiget. ” Det Brev, som Fredrik VI. den 20de December 1813 medgav Bourke til Carl Johan, oplyste derfor kun, at denne skulde underhandle om Be- tingelserne for Vaabenstilstanden og dens Forlængelse, indtil der ankom Depescher fra det østerrigske Ministerium. Dette Brev angiver Stillingen, som den var i Øieblikket. Fredrik VI. havde ladet sig aftvinge et Tilsagn om at afstaa det nordenfjeldske Norge for at faa Fred med de Allierede og DEE LØV GE VO vr Ye ? Jen pe ag «4 på p Å Vi Å 3 10 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. Å opnaa Bevarelsen af det øvrige Norge. I Stedet saa han sig truet af en ny Krig, der atter bragte Odelæggelsen over hans Stater og syntes at bebude Monarkiets Fald. I det svenske Hovedkvarter i Kiel opnaaedes Vaabenstil- standens Forlængelse; men Bombelles mødte her Modstand fra den engelske og russiske Gesandts Side og blev ogsaa rimeligvis — gjennem sin egen Landsmand, General Vincent, paavirket til at opgive sit tidligere Standpunkt. Under dette Ophold i Kiel har han forstaaet, at Metternichs Instruktion neppe lod sig opret- holde, uden at den dog dermed var aldeles opgiven. Samtidig med, at Carl Johan tilstod Vaabenstilstandens Forlængelse, afslog han at binde sig, idet han ikke vilde here Tale om at afvente Udfaldet af den østerrigske Mægling. Derimod forlangte han, at der skulde forhandles om Fredens Afslutning, og han gjorde dette paa en saadan Maade, at han faktisk afviste den østerrigske Indblanding. I den Skrivelse, som Baron Wetterstedt i denne Anledning 25de December 1813 tilstillede Bourke, er der, tydelig med For- sæt, kun Tale om England, Rusland og Preussen. Som ufravi- geligt Grundlag for Underhandlingerne opstilledes Anerkjendelsen af Norges Afstaaelse til Sverige, som integrerende Del af det sidste, — et Udtryk, som her neppe er brugt uden for at betegne Kravets Nedvendighed og for at lægge rigtig Vægt paa dette. Derimod opstilledes to forskjellige Alternativer med Hensyn til Tiden for Afstaaelsen, saaledes at enten skulde det hele over- drages med een Gang, eller ogsaa skulde blot det nordenfjeldske afstaaes øieblikkelig, — det øvrige Norge først ved den almin- delige Fred. Bourke svarede, at han ikke havde nogen Fuldmagt til at underhandle om Fred, men at han vilde sende Forslagene til Kongen i Kjøbenhavn. Bombelles reiste i den Anledning tilbage, idet han tillige overbragte Carl Johans Svar paa Fredrik VI's Brev. Bourke tog derimod foreløbig Ophold i Slesvig. Fra denne By sendte han under 27de December 1813 en Depesche til Udenrigsministeren, Nils Rosenkrantz, hvori han i følgende Ord refererede en Samtale, som han havde havt med å Gå Fe LE FL EO GR Je på ee Å R / Sar d . ug. N i y- a å R > N de — % PÅ h n - p 1886.] KIELERFREDEN. Å Carl Johan, og som i en ganske mærkelig Grad kaster Lys over dennes Planer med Norge: ,,Kronprinsen*, skriver Bourke i denne Depesche, ,vil have Norge; han siger, at han skylder det til Sverige, og at de Allierede ligeledes skylde ham det, — at det er ham garanteret ved Traktater, hvis Udforelse man ikke læn- gere kan opsætte, — at han aldeles ikke har til Hensigt at erobre det, at han ikke vilde indforlive det, men forene det med Sverige,) — at hans Plan er helt opgjort. ,Min Proklamation er udarbeidet*, har han sagt mig; ,Jeg vil sige til Nordmæn- dene: I skulle ikke betale Skatter; I skulle beholde Eders Love; I kunne give andre, som I ville det; I kunne sælge Krongodserne for Eders egen Regning eller beholde dem. Det behøves alene at være forenede med Sverige under den samme Krone, for at der ikke mere skal kunne føres Krig mellem de to Lande. Der- som I ikke ville, at Kongen kommer til Eder, saa skal han ikke komme. Dersom I ville, at han hvert Aar tilbringer ti Dage hos Eder, skulle I betale 10,000 Daler for at holde ham skades- les. Ønsker I, at han bliver 1 tretti Dage, skulle I betale 30,000 Daler og saaledes videre. Med dette, og naar jeg giver dem en Mand fra Landet selv til Statholder, indestaar jeg Dem for, at de alle ville være med mig.* Det er den danske Underhandler, som her refererer. Det er gjennem hans Pen, vi blive bekjendte med de Stemninger, der rørte sig hos Carl Johan i de Dage, da han begyndte Un- derhandlingerne om Freden i Kiel. Under en saadan Stemning var det, han den 25de December 1813 lod Fredrik VI. tilstille en indtrængende Opfordring til at underhandle om Fred paa Grund- lag af Principet om Norges Afstaaelse. Hvert enkelt Punkt i Samtalen med Bourke kan have liden Vægt; Carl Johan havde neppe saaledes udtænkt Enkelthederne, medens han endnu savnede det væsentligste, den Fred, der leste Baandet mellem Danmark og Norge. Men som et Stemningsbillede, der giver Indblik i Carl 1 Den franske Text har Ordene réunir og unir. Paa Grund af denne Modsæt- ning maa Bourke her have brugt det første Udtryk i en Betydning, som det ellers ikke har, og det er derfor gjengivet med: ,indforlive*. I Kielerfreden, Art. IV., bruges réunir i samme Betydning som unir. 12 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. Johans politiske Grundopfatning, har Bourkes Skildring en meget stor Betydning. Den viser, under hvilke Forudsætninger Carl Johan drev paa Kielerfredens Afslutning. Kammerherre Bourkes Depesche af 27de December 1813 bliver saaledes en historisk Kilde af hei Rang, tidet den maa danne Grundlaget for den kor- rekte Opfattelse af en af de vigtigste Begivenheder i Nordens Historie i det 19de Aarhundrede. Naar Grev de Bombelles i Kiel mødte Modstand hos den engelske og russiske Gesandt, der begge støttede Carl Johan i hans Krav paa at erholde hele Norge i Henhold til de med deres — Lande saavelsom med Preussen afsluttede Traktater, da fulgte | dog ikke deraf, at de to Gesandters Regjeringer med Glæde saa Nordarmeens Fører forblive i Holstein, og navnlig kunde der fra engelsk Side mærkes en tydelig Uvillie over, at den svenske Kronprins ikke hurtigst muligt førte sine Tropper til Holland. Dog har der ogsaa her gjort sig forskjellige Stemninger gjæl- dende. En af Carl Johans ivrigste Modstandere ved denne Tid var den engelske Generalløitnant, Sir Charles Stewart. Denne skrev 18de December fra Hannover? til Mr. Edward Thorn- ton, der opholdt sig i det svenske Hovedkvarter som Englands Repræsentant hos Kronprinsen, et Brev, der aandede meget uven- lige Følelser mod denne. Sir Charles skrev deri, at han havde meget at sige Thornton, som han ikke kunde bringe paa Papiret; men hvis nu ikke Kronprinsen selv kom saa hurtigt som muligt, da — siger han — ,,he is lost; mark my words.* Mere ligefrem kunde der ikke tales. I Danmark maa man have været vidende om, hvordan Sir Charles saa paa Forholdene, og at han betrag- tede den danske Regjerings Sag med Sympathi, ligesom at han for det meste var villig til at yde de danske Troppers Tapperhed den Retfærdighed, der tilkom dem.? I Sir Charles Stewart befandt sig paa Reisen til det svenske Hovedkvarter; hans Vogn var gaaet istykker, og han ventede nu i Hannover paa, at den skulde blive istandsat: han stod i den Tro, at Kronprinsen nu (18de Decem- ber) befandt sig paa Tilbagemarschen med sin Hær, men mente dog, at man i nærværende Tider alene kunde stole paa sine egne Bevægelser. ? I det danske Udenrigsministeriums Arkiv findes der et Uddrag af Brevet til JA 1886.] KIELERFREDEN. 13 En Modvægt imod Sir Charles Stewarts Indflydelse dannede Thornton, der som oftest var tilbøeielig til at holde med Carl Johan, for hvem han havde fattet Beundring. Han var navnlig meget fortørnet over den østerrigske Regjerings Indblanding, der efter hans Mening var egnet til ,at ødelægge den hele Sag, forsaavidt som det afhænger af Sverige og af Kronprinsen at understøtte den.* Efter Thorntons Mening var det nøedvendigt, at Magterne aabent sluttede sig til Sveriges System, saadan som dette var angivet i Traktaterne, og at de udvirkede, at ogsaa Østerrige anerkjendte det. Thornton var ubetinget imod de Forholdsregler, hvormed der truedes fra de allierede Magters Side, saafremt ikke Carl Johan enten øieblikkelig gik bort fra Holstein eller antog det østerrigske Mæglingsforslag. I det keiserlige Hovedkvarter var det nemlig for dette Tilfælde paa Tale at trække de allierede Tropper bort fra Carl Johan og lade ham blive staaende alene med sine Svensker i Holstein. Men om saa skulde ske, havde allerede Carl Johan fattet sin Plan; for svag til at modstaa den forenede franske og danske Styrke, vilde han da trække sig til- bage til Stralsund, og derfra, naar Aarstiden tillod det, gaa over til Sverige. Thornton udtalte derom i et Brev til Lord Castle- reagh, at ,Følgerne af det Skridt vilde være meget farligere, end Antallet af de borttrukne svenske Tropper skulde bringe til at formode.* Thornton havde under disse Forhold den 29de December en Samtale med Baron Wetterstedt, hvilken han selv har refereret for Castlereagh saaledes:* ,Jeg erklærede idag for Hr. af Wetter- Thornton, saavelsom af et andet, Sir Charles Stewart ligeledes 18de Decem- ber skrev fra Hannover til Mr. Cooke. I dette udtales det Haab, at Mr. Cooke havde givet de nøiagtigste Indberetninger om the glorious danish exploits, og at han havde været quite satisfied med Bulletinerne. Sir Charles taler fremdeles i et Brev til Lord Castlereagh af 28de December om Kronprinsens miserable skirmishes in Denmark, notwithstanding they cut a figure in bulletins; han forsikrede, at han skulde tage Kronprinsen mere bestemt end Thornton, men tilføiede: But it is wonderful how he imposes cn people who are around him. Brevet ender saaledes: The Danes are really playing & ridiculous game, and what a little mind Charles Jean has! Det findes trykt i Correspon- dance of Viscount Castlereagh, 3 series, I, Pag. 109 flg, 1 Correspondance of Castlereagh, 3 ser,, I, Pag. 119. 14 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. stedt, som det var min Pligt at gjøre, og som jeg er overbevist om, at Deres Herlighed vilde bemyndige mig til at sige, at om det var muligt for de allierede Suveræner at handle paa den Maade, og at tvinge Svenskerne, der ikke længere vare stærke nok til at modstaa de Danske, til at trække sig tilbage til Stral- sund og oppebie Aarstiden for at vende hjem til Sverige, da vilde Hans Majestæts Regjering fremdeles holde sit Ord, den vilde betale de faste Subsidier, indtil Aarstiden kom, og i Sverige vilde den hjælpe med sin Søstyrke til at opnaa Norges Erobring. Jeg sagde dette Mylord, (hvad jeg ligeledes tror), fordi jeg ser, at Kronprinsen og alle de Svensker, der omgive ham, alene har Støtte i sin Mening om den uforanderlige Oprigtighed hos Eng- land, der i Virkeligheden er den eneste Magt, til hvis Indflydelse og Troskab de kunne have nogen Tillid.* Og dog havde Thornton i sine Hænder en Depesche fra Lord Castlereagh, dateret 2ide December, hvori den engelske Uden- rigsminister hentydede til Ønskeligheden af, at de Tropper, der betaltes af England, ikke anvendtes til Fremme af underordnede Øiemed, med Forsøemmelse og Opofrelse af de store Interesser. Thornton kunde efter sine Instruktioner holde denne Depesche tilbage, men ansaa det dog mest hensigtsmæssigt at lade Carl Johan blive vidende om dens Indhold. Der paafulgte en heftig Scene. Bagefter bad Thornton Lord Castlereagh indtrængende om at stole mere paa ham, end paa hvad der blev ham indgivet i de Allieredes Hovedkvarter. Skede det, vilde der, naar Bom- belles 4de eller 5te Januar var vendt tilbage til Kiel, ikke være nogen Vanskelighed for at ordne alt, og saa skulde Hæren kunne marschere i Retning af ,de Steder, der mest interesserede Hans Majestæts Regjering og Furopa.* Den politiske Stilling var altsaa langt fra at være gunstig for Carl Johan. England, hvis Regjering i Øieblikket skulde være hans bedste Støtte, var ifærd med at unddrage ham al Un- derstøttelse, udenfor hvad han behøvede for at komme hjem over Stralsund, medens han var ladt i Stikken af Østerrige og kunde være usikker om, hvordan Rusland vilde stille sig. Bombelles 1 ,Å never saw Metternich really furious before; and this is all I fear*, skrev Lord 1886.] KIELERFREDEN. 15 var igjen i Kjøbenhavn, fra 28de December, og Danmarks Ud- sigter skulde egentlig ikke kunne siges at være de sletteste. Fredrik VI. forsøgte derfor endnu 29de December at fastholde det Grundlag, der først var aftalt. Men Bombelles var ikke læn- gere villig til at indgaa derpaa i den hele Udstrækning, idet han gjorde gjældende, at alt var forandret efter Svenskernes Besættelse af Holstein; men han strakte sig dog i sin Imede- kommen mod Danmark meget videre, end han kunde tro, at Carl Johan vilde være villig til at gaa ind paa. Saa blev det be- stemt den 30te at sende Fuldmagt for Bourke til at underhandle om en præliminær Fred saavel med Sverige som med England. Men i den oprindelige Redaktion fandt Bombelles disse utilfreds- stillende, og paa hans gjentagne Forestillinger bleve de omsider forandrede, uden at det i Enkelthederne kan paavises, hvad det er, han saaledes har bevirket omredigeret. Instruktionen for Bourke er dateret 31te December 1813. Hvad selve Hovedpunktet angaar, heder det i den: , Kongen skal afstaa, gjennem disse præliminære Artikler og ved den Fred, som skal afsluttes, til Kongen af Sverige og den svenske Krone uden Forbehold og for al Evighed Thrond- hjems Stiftamt og Bispedømme, saavelsom hele Landet i Nord for Grænserne af dette Stift, mellem Nordhavet og Grænsen af det russiske Rige, med alle de Suverænetets-Rettigheder, som Hans Majestæt har arvet fra sine Forfædre over dette Land, imod et Vederlag, som Korgen af Sverige (eller hans Allierede skulle foreslaa for Kongen, og hvis Antagelse skal være Følgen af Hans Majestæt Keiseren af Østerriges Mægling eller Indblanding. Spørgsmaalet om Afstaaelsen af det øvrige Norge eller af den sydlige Del af dette Kongerige skal finde sin Afgjeørelse ved den almindelige Fred, gjennem fælles Medvirken af de Parter, der kontrahere i denne Fredsslutning, mod en Erstatning, der skal tilbydes Kongen og modtages af Hans Majestæt, hvis han finder den antagelig. De er, min Herre, bemyndiget til at redi- Aberdeen fra Freiburg 31te December 1813. Corresp. of Castlereagh, 3 ser, I, S. 126. 16 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. gere denne Artikel, som den følger, og 1il at foreslaa den saa- ledes straks, om De finder det mere nyttigt, nemlig: De øvrige Stiftamter eller Stifter, der udgjøre den sydlige Del af Norge — da der her ved Throndhjems Stift forstaaes den nordlige Del, — skulle ikke kunne afstaaes, førend de Suveræner, der ere indviklede i den nuværende Krig, skaffe Kongen en an- tagelig Skadesløsholdelse. Dette Princip er af Kongen antaget som ufravigeligt.* Naar Bombelles i sin Indberetning til Fyrst Metternich frem- stiller det, som om Instruktionen bl. a. indeholdt en fuld og aaben Anerkjendelse af Norges Afstaaelse som Princip, da er dette altsaa ikke rigtigt; Anerkjendelsen er kun forbeholden og affattet paa en Maade, der kunde levne Haab for Fremtiden. Bombelles havde nemlig forklaret for Rosenkrantz, at Carl Johan selv var villig til at overtage den Erstatning for det øvrige Norge, som man bed Danmark, og at altsaa hans Krav paa det søndenfjeldske Norge kun var en ren Formalitet. ,Danmark kan endnu blive reddet*, var Hovedtanken i Bombelles's Ræsonnement, og deraf fremgaar, at han i Grunden fremdeles stod paa sit gamle Stand- punkt. Saaledes finder ogsaa den Bourke medgivne Instruktion sin Forklaring. I det ene af de fra Carl Johan fremlagte Alternativer for Fredsvilkaarene var der ogsaa fordret Ret til øieblikkelig at be- sætte Fæstningerne Kongsvinger og Fredrikssten, hvad Fredrik VI. bestemt afslog, da han til Bombelles forklarede, at en saadan Indrømmelse var det samme som at revoltere hele det norske Folk, der betragtede Fredrikssten som sit Palladium. Endnu forinden Grev de Bombelles var kommen tilbage til Kiel, overleverede Bourke i denne By 4de Januar 1814 sit For- slag om Afstaaelsen af Throndhjems Stift i Overensstemmelse med Instruktionen af 31te December 1813. Men dette tilfredsstillede ikke Carl Johan; han havde ventet noget helt andet. Baron Wetterstedt erklærede, at man ikke kunde antage, hvad der nu blev budt, idet han blot opfattede det som tilsigtende at vinde Tid. For Carl Johan var det en Sag af største Vigtighed at handle hurtig; han var tvungen dertil af Hensynet til sine 1886.] KIELERFREDEN. 17 Allierede og kunde saaledes ikke indgaa paa Forhandlinger, som nærmest vilde tjene til at give Modparten Kort paa Haanden. En lang Underhandling var farlig for ham; den kunde ikke berettige ham til at forblive i Kiel, og derfor foretrak han at overhugge Knuden. Bombelles og Bourke bleve afviste og Krigen efter Vaa- benstilstanden atter begyndt. Da Bombelles 7de Januar ankom til Middelfart, fandt han der Bourke hos Fredrik VI. og Krigen i fuld Gang. Han kastede Skylden derfor paa Rosenkrantz, der efter hans Fremstilling ikke havde givet Fuldmagten den be- stemte Form, han havde lovet. Men dette var ikke berettiget. Naar man sammenligner den Verbalnote, som Bombelles 30te December overleverede Rosenkrantz, med Bourkes Instruktion, viser det sig, at denne kun var et Forseg paa at udføre de An- visninger, Bombelles selv havde givet. Samtidig trak Metternich sig tilbage, og med den østerrigske Interventions Ophør bragtes Forhandlingerne over paa et nyt Standpunkt. Kanonen blev atter Argument. I Middelfart havde Grev de Bombelles den 7de Januar 1814 en Samtale paa to Timer med Fredrik VI. i hvilken han, efter hvad han selv paastaar i sin Indberetning til Metternich, gjorde det indlysende for Kongen, at der nu intet andet var at gjøre, end at give efter og at antage de svenske Fordringer om den fuldstændige Afstaaelse af Norge, mod i dets Sted at erholde Svensk Pommern. Dette var noget helt andet, end hvad den samme Diplomat havde bebudet for den danske Regjering, da han første Gang kom til Kjøbenhavn; det var ogsaa meget for- skjelligt fra, hvad han under sit sidste Besøg i den danske Ho- vedstad havde stillet i Udsigt. Naar han derfor nu raadede Fredrik VI. til at slaa ind paa en helt ny Politik, da burde han selv været den første til at forstaa, at dette var hans egen Skyld, og at det var ham, der havde bragt Fredrik VI. og Dan- mark op i denne Vanskelighed. Men dette vilde han ikke er- kjende. Alt, hvad Fredrik VI. og Rosenkrantz i den sidste Tid havde foretaget, var dikteret af deres Tillid til Østerrige, og nu fik de af det østerrigske Sendebud kun den Besked, at de maatte give efter og indgaa paa, hvad der krævedes fra svensk Side. Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 13. 2 18 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. Hvor haardt dette end var, saa var der ingen anden Udvei, og Fredrik VI. lod Rosenkrantz udfærdige en ny Instrux for Bourke. Fjerde Post af denne Instrux, der er dateret 7de Januar 1814, lyder saaledes: Umiddelbar Afstaaelse af hele Kongeriget Norge til Sveriges Krone ved denne Fredstraktat, gjennem en Kundgjerelse, ved hvilken Kongen afstaar, uden Forbehold og til al Evighed, Konge- riget Norge med alle de Suverænetetsrettigheder, som Kongen har arvet fra sine Forfædre, og løser Indbyggerne i dette Konge- rige fra den Lydighed, som de skylde ham.* Til Gjengjæld opstilledes i den danske Instrux den Fordring, at Kongen af Sverige skulde afstaa Svensk Pommern med Riigen til Danmark, samt derhos yderligere forpligte sig til at skaffe den danske Konge ved den almindelige Fredsslutning anden Er- statning for Norges Afstaaelse. | Instruktionen indeholdt tillige Fuldmagt for Bourke til at slutte Fred med England; de Betingelser, hvorpaa dette skulde ske, vedkommer os ikke her. Forøevrigt var den meget kort- fattet, idet der i de fleste Punkter henvistes til den ældre In- strux af 3l1te December 1813. Bombelles optraadte nu som den danske Underhandlers selv- kaldede Beskytter. Han traf i Haderslev General Tettenborn, hos hvem han udvirkede en Eskorte for Bourke. I Flensborg medte han Baron Foulon, der kom fra det keiserlige Hovedkvarter i Freiburg og medbragte en Skrivelse fra Metternich af 31te December, hvori denne underrettede ham om, at Osterriges Mæg- ling paa den tidligere Basis maatte ophere. Hvad Bombelles i Danmark havde gjort paa egen Haand, var dermed approberet af hans Regjering, og han kunde saaledes med saa meget større Sikkerhed optræde i Kiel, hvor han øieblikkelig maa have un- derrettet Baron Wetterstedt om Metternichs forandrede Holdning. I Kiel blev Bombelles modtagen med aabne Arme af Carl Johan. Den østerrigske Politik havde lidt et Nederlag, og det kunde derfor ikke for den svenske Kronprins være ubehageligt at komplimentere dens Repræsentant og vise sin Erkjendtlighed for de ufrivillige Tjenester, som denne havde gjort ham. Bombelles PDT på 9 JR ” » 4 * 1886 | KIELERFREDEN. 19 vendte paa sin Side alt til det bedste og forklarede Kronprinsen, at det i Grunden var Østerrige, han havde at takke for alt, hvad der nu var opnaaet, og at han uden dets Indblanding ikke saa hurtig og for saa godt Kjeb vilde have opnaaet alt, hvad der udgjorde Gjenstanden for hans Ærgjerrighed. Naar Carl Johan erklærede sig enig med ham deri, var det dog neppe un- der de samme Forudsætninger, som Bombelles”. Underhandlingerne begyndte umiddelbart efter Bombelles” og Bourkes Ankomst til Kiel 9de Januar.) Fra begge Sider fremlagdes et Udkast til Principerne for den endelige Traktat; men deraf kjendes for Tiden kun det danske. Det er endnu ikke lykkes at finde det svenske Udkast, saaledes at der til dette ikke haves anden Kjendskab end de paa det danske tilføiede Marginalbemærkninger. Det er over- hovedet muligt, at det svenske Udkast er bortkommet under Wetterstedts paafølgende Omflakninger med Carl Johans Hoved- kvarter, og at det saaledes aldrig mere vil kunne bringes for Dagens Lys. Vi befatte os altsaa her væsentlig kun med det danske Udkast. Fjerde Artikel i dette omhandler Hovedpunktet i Fredsfor- handlingerne, Norges fremtidige Stilling. Den stemmer Ord for Ord med den fjerde Post i Instruktionen af 7de Januar. I Ran- den er derhos bemærket, at den ,svarer til Artikel I V. i det svenske Forslag.* I den endelige Fredstraktat er det ogsaa den fjerde Artikel, der omhandler dette Hovedpunkt. Men den er der redi- geret noget anderledes, idet den opregner alle de norske Stifter, — og derhos findes her tilføiet Ordene: ,0og skulle udgjøre et Kongerige, forenet med Sverige.* Hvorvidt disse Ord allerede have staaet i det Udkast, der under Forhandlingerne fremlagdes af den svenske Underhandler, kan ikke nu afgjøres. Muligheden deraf er ingenlunde udelukket; men det lader sig dog ikke for Tiden paavise, paa hvilket Punkt af Underhandlingerne de nævnte, særdeles vigtige Ord ere indkomne. Sikkert maa det imidlertid være, at Carl Johan i 1828 havde Ret, naar han hæv- I Sehinkels Minnen, VII, S. 326. 2% 20 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. dede sig Æren og Fortjenesten af at have faaet dem ind i Freds- traktaten og derved opretholdt sin tidligere Politik. Hans Handle- maade var altsaa i fuld Overensstemmelse med, hvad han i December 1813 havde udtalt til Bourke, da han for denne optrak Grundlinjerne i sit fremtidige Unionsprogram. Dette er et af- gjørende Moment i Underhandlingernes Historie. I Fredstraktatens fjerde Artikel er der ogsaa i dens ende- lige Redaktion indtaget et Forbehold, hvorefter de gamle norske Bilande, Grenland, Island og Færøerne, ikke skulde være indbe- fattede i Afstaaelsen. Bourke fordrede, at Danmark skulde be- holde Bilandene, og vilde, at en udtrykkelig Bestemmelse skulde indtages i Traktaten om, at disse vare undtagne fra Afstaaelsen. Wetterstedt var aldeles uvidende om, at de nævnte Bilande vare gamle norske Besiddelser; det ser ud, som om hans Opmærksom- hed ikke engang er bleven vakt, da Bourke nedlagde sin Paa- stand paa at gjøre en saadan Undtagelse. I den Indberetning, som han 16de Januar sendte til Udenrigsministeren Grev Enge- ström, omtaler han denne Sag i følgende Ord: ,Uagtet Island, Grenland og Færøerne aldrig have tilhørt Norge, har Hr. Bourke ønsket, og jeg ikke troet at maatte modsætte mig, at man specielt omtalte dem i Fredstraktatens fjerde Artikel.* Saaledes skiltes Norge fra sine gamle Bilande, der i en fjern Fortid vare opdagede af dristige norske Sømænd. Gjennem Wetterstedts Mangel paa nærmere Kjendskab til den ældre nordiske Historie oplestes en Forbindelse af hei Ælde. Det kan være, at ingen af Parterne havde meget at klage over denne Adskillelse, og at Besiddelseu af de gamle Bilande ikke i nogen Henseende vilde været til større Fordel for Moderlandet; — det var dog ialfald et gam- melt historisk Forhold, som her opløstes, og dette maa altid stemme til alvorlige Betragtninger, selv om den umiddelbare Sam- færsel mellem Landene i den gamle Form forlængst havde ophert. Uagtet Forhandlingerne i Kiel kun medtoge faa Dage, synes de dog at have været meget vidtloftige, og skjønt Bourke gjen- nem de ydre Omstændigheders Medfør skulde været den under- legne, lykkedes det ham dog at opnaa flere væsentlige Indrem- melser fra den anden Side. Samme Dag, Freden blev afsluttet, 1886.] KIELERFREDEN. 21 skrev Bourke en Indberetning til Rosenkrantz, hvori bl. a. fore- kommer følgende Ytringer: sEndelig har jeg idag undertegnet Freden med Sverige og England paa de Betingelser, som Kongen har seet sig nødsaget til at foreslaa, og jeg vil være det ulykkeligste Menneske, dersom Hans Majestæt i de Enkeltheder, som have været afhængige af mig, ikke finder Beviset paa en brændende Iver for hans Tje- neste og hans Interesse. Kronprinsen har med Haardnakkethed holdt paa flere Punkter, som jeg paa denne Maade har bestridt og med Held. Han har ikke paa nogen Maade villet underkaste sig Rettighederne i Sundet; han har staaet paa at beholde Fried- richsort og fremfor alt Glickstadt, indtil han kunde tage Norge i Besiddelse; han har villet forlænge sit Ophold i Holstein. Statsgjældens Deling har medt store Vanskeligheder, og det er kun faa Artikler, med hvilke dette ikke har været Tilfældet. Hvert Forslag, som jeg gjorde, hver liden Forandring i Redak- tionen er bleven indberettet til Hans Kongelige Høihed og dis- kuteret, medens jeg, i min enslige og trykkede Stilling, maatte afgjøre alt, der blev mig foreslaaet, og maatte strides for Valget af Udtryk, ja endog Ord. Men jeg har den Tilfredsstillelse at se, at jeg ubetinget har opnaaet alt, og endog mere, end jeg var paalagt at fordre af Sverige.* Materialet til at bedemme, i hvilken Udstrækning Bourkes her anførte, ikke ved nogen Enkeltheder bekræftede, Udtalelser ere korrekte, foreligger i Wetterstedts ovenfor nævnte Indberet- ning i Forbindelse med de to danske Instruktioner af 31te De- cember og 7de Januar. Hvad Hovedspergsmaalet angaar, da var dette allerede fak- tisk afgjort gjennem den sidstnævnte Instruktion. Alle Diskus- sioner om dette berørte saaledes kun Enkeltheder, og uden at Wetterstedt udtrykkelig har nævnt noget derom, saa er det at antage, at disse Diskussioner hovedsagelig have berørt dette ene Punkt, Indsættelsen af Ordene: og skulle udgjøre et Konge- rige, forenet med Sverige. Det bliver da især de øvrige Artikler i Fredstraktaten, der have optaget de to Underhandlere i Kiel. Disse Artikler frem- 22 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. bede ogsaa flere Vanskeligheder, da det jo her var en over fire- hundredaarig Statsforbindelse, der skulde opløses. Men dertil kom endnu det fra dansk Side heist berettigede Ønske om at se de besatte Provinser hurtigst muligt remmede af Kronprinsens Tropper. Allerede i Instruktionen af 31te December 1813 var dette gjort til en udtrykkelig Betingelse, der var gjentaget 7de Januar 1814 og i 2den Artikel af det danske Udkast til Freds- traktaten. I den første Konferanse blev derfor dette Punkt fremsat og siden med stor Bestemthed fastholdt af Bourke. Efter Wetter- stedts Udsagn kunde Underhandlingerne have strandet paa dette Punkt; men ved forskjellige Indremmelser lykkedes det at klare Vanskelighederne. Om Aftenen 12te Januar skrev Wetterstedt til Bourke og opfordrede ham til at faa en Afslutning, og man enedes derefter om den endelige Form for Traktatens 15de Ar- tikel. Ved denne opnaaede i Realiteten Bourke, hvad han havde fordret. ,Kronprinsen havde," skriver Wetterstedt om dette Punkt, »i Begyndelsen tænkt at beholde Gliickstadt, indtil Fæstningerne i det sydlige Norge vare besatte af svenske Tropper, som en Slags Sikkerhed for den fredelige Besiddelsestagen af dette Land. Men da han saa, at Hr. Bourke betragtede denne For- dring som en af dem, der kunde saare Kongen af Danmarks fine Følelser, da han for øvrigt betænkte, at Besiddelsen af dette Sted ikke mere sikrede os Besiddelsen af Norge, hvis dette Kongeriges Indbyggere toge det Parti at modsætte sig vore Troppers Ind- marsch, og da han tilsidst antog, at intet var vigtigere end at faa en hurtig Ende paa Sagen, for at undgaa alle Trakasserier fra vore Allieredes Side, gav Hans Kongelige Høihed efter i dette væsentlige Punkt, og Underhandlingerne kom atter i Gang. De Trakasserier, hvortil den svenske Underhandler her sig- tede, vare af en meget alvorlig Natur.) Lord Castlereagh, der — » Wetterstedt har ytret for mig, at hvis Bourke (Danmarks Underhandler) havde kjendt det Dokument, Wetterstedt bar paa sig i den sidste Under- handlingstid, havde han unddraget sig for Underskriften, da den foregik, un- der et eller andet Foregivende, for at vinde Tid. Jeg har Grund til at an- tage, at dette Dokument stod i Forbindelse med en Opfordring til Kronprinsen fra de allierede Magter om at støde til Hovedarmeen, og ikke at blive hål å 1886.] —— KIELERFREDEN. | 23 i denne Sag, efter hvad der antoges i det svenske Hovedkvarter, var paavirket af Pozzo di Borgo," havde nemlig paany udtalt sig for Nødvendigheden af, at de i Holstein staaende Tropper marscherede til Hovedhæren, og stærkere end før antydet, hvilke Midler der i modsat Fald maatte anvendes. Den samme Dag, Kielerfreden skulde undertegnes, ankom der en Depesche fra Lord Castlereagh til Thornton og en fra den svenske Gesandt i England, Baron Rehausen, til Wetterstedt, hvori denne gjengav Indholdet af en Samtale med den engelske Udenrigsminister. Lord Castlereagh havde deri truet med at ville stanse Udbeta- lingen af Subsidierne, og var i det hele optraadt paa en Maade, der ikke skulde indgive Svenskerne Tillid til ham Wetterstedt og Thornton konfererede nu om, hvad der var at gjøre. De bleve enige om at tilbageholde de modtagne De- pescher og ikke engang at underrette Carl Johan derom, af Frygt for, at han i sine Samtaler med den danske Diplomat skulde lade sig undslippe et Ord, der kunde give denne et Ind- blik i, hvordan Situationen havde udviklet sig. Men saa gjaldt det ogsaa om at være hurtig og at undgaa enhver Opsættelse, der kunde bringe Forstyrrelse ind i Fredsværket. Derfor faldt de Hindringer, som Bourke havde havt at bekjæmpe for at opnaa Hertugdemmernes Rømning ved Fredens Afslutning eller senest ved Ratifikationernes Udveksling, og Carl Johan udleverede de Besiddelser, der ligeoverfor den danske Konge skulde været hans Garanti for Erhvervelsen af Norge paa fredelig Vei. Han angrede senere paa dette; men det var nu engang gjort og lod sig ikke forandre.? I dette Punkt havde altsaa Bourke for Danmark opnaaet alt, som det var ham paalagt at kræve. G ikeende Holstein, for at pleie egct, eller Sveriges, særegne Tarv.* J. H. Vogts Optegnelser om sit Liv og sit Embedsvirksomhed, S, 38. Under 17de Januar skriver Thornton til Castlereagh: ,,1 trust, this was mot the case: but I know the man, and, nothwithstanding his good qualities, he is not an ltalian, I may say å Corsican, for nothing." Correspondance of Castlereagh, 3 ser., I, 175. Hovedkilden er Correspondance of Castlereagh, 3 series, I, S. 194 flg, der er benyttet i Scehinkels Minnen, VII, S. 326 flg, Hvor den sidste Fremstilling afviger fra den første, maa den benyttes med stor Forsigtighed. ny MP p . - dd v Er 24 DR. YNGVAR NIELSEN. | [No.- 13. Et af de Punkter, der for evrigt under Forhandlingerne for- anledigede de skarpeste Diskussioner, var Fredstraktatens Artikel VI, der i de følgende Aar blev Udgangspunktet for meget vidt- leftige Underhandlinger, som tilsidst truede med at forstyrre det venskabelige Forhold mellem de nordiske Magter. Ved denne Artikel paalagdes det Kongen af Sverige, i hans Fgen- skab af Norges Hersker, at tilsvare en efter dette Riges Folke- mængde og ekonomiske Evne afpasset Del af det nu opløste dansk-norske Monarkis Statsgjæld * Carl Johan vilde helst havt Fredstraktaten affattet i saa- danne Ord, at Danmark bagefter alene havde maattet hefte for den samlede Statsgjæld. Men da Bourke modsatte sig en Ord- ning af den Art, fandt han det under de forhaandenværende Omstændigheder ikke hensigtsmæssigt at fastholde sin oprinde- lige Paastand. Det fra svensk Side fremlagte Udkast synes ikke at have nævnt et Ord om Statsgjælden. Derimod var denne udførlig omhandlet i det danske, hvor derom heder: ,Da det samlede Beleb af det danske Monarkis Gjæld er ligesaa vel stiftet til Bedste for Norge som for de andre Dele af Staten, saa paatager den svenske Krone sig den Forpligtelse at overtage paa sin Del et Parti deraf, som er afpasset efter Norges Folkemængde og Hjælpemidler i Forhold til Danmarks Folkemængde og Hjælpe- midler. Det nøeiagtige Beleb af denne Gjæld den lste Juni 1814 kan blive bestemt ved Kommissærer, som de to Regjeringer i dette Øiemed skal udnævne, og som skal møedes i Kjøbenhavn Ger tee å Ved den offentlige Gjæld forstaaes saavel den, som er stiftet af den danske Regjering i Udlandet, som i det Indre af dens egne Stater. Denne sidste bestaar af kongelige og Statsobligationer og af Massen af de Banksedler og andre repræ- sentative Papirer, som for Øieblikket befinde sig i Omleb i begge Riger.* | En Sammenligning mellem dette Udkast og selve Freds- I Om de Underhandlinger, som derved senere bleve foranledigede, og Stor- magternes Indgriben kan henvises til Forfatterens Skrift: Stormagternes Forhold til Norge og Sverige 1815—1819 (Kristiania 1886). Bik dg pe 1886. | KIELERFREDEN. 25 traktatens Ordlyd viser, at denne sidste har optaget Udkastets Tanker, tildels ogsaa dets Ord. Om Underhandlingerne angaaende dette Punkt har Wetter- stedt udtalt sig paa følgende Maade: ,Bestemmelserne i Artikel VI udgjorde Hr. Bourkes søme qua mon, og det er aldeles sik- kert, at det er en meget byrdefuld Forpligtelse, som Kongen saaledes har paataget sig i sin nye Egenskab af Norges Suveræn. Det havde sikkerlig været langt mere at ønske, om man havde kunnet erholde Afstaaelsen af dette Rige, uden at behøve at bebyrde det med en Deltagelse i Danmarks offentlige Gjæld, idet man i denne Henseende kunde have fulgt FExemplet fra Trak- taten i Fredrikshamn; men dette Punkt var ikke muligt at op- naa. De to Betingelser, som det lykkedes mig at faa indført i denne Artikel, er: 1) Ordene udstedte paa kongelig Be- faling efter ,repræsentative Papirer*, idet man opregner Dan- marks indenlandske Statsgjæld, — og 2) hele den sidste Periode af Artikelen, at begynde med Ordene: Det forstaaes i alle Tilfælde, at Hs. Maj. Kongen af Sverige osv.* Mere vides ikke om denne vigtige Artikels Tilblivelseshistorie. Forhandlingerne frembyde endnu i eet Punkt speciel Inter- esse for Norge; det er med Hensyn paa den Million Rdl. Banko, som Sverige skulde forpligte sig til at betale Danmark. Wetter- stedt har derom følgende Oplysninger i sin Indberetning: ,,Det danske Hjælpekorps vil blive dannet af 8000 Mand Infanteri, 1500 Heste og 500 Mand Artilleri. Det skal umiddelbart sætte sig i Marsch for at begive sig til Bremen, idet det skal danne Nordarmeens Reserve. Idet Kronprinsen lovede Danmark ved den første hemmelige og separate Artikel Betalingen af en Mil- lion Rdl. Banko for at sætte disse Tropper i Virksomhed, havde han villet tilføie den Artikel, der indeholder denne Bestemmelse, og efter Ordene: som en Følge af den idag undertegnede Traktat, følgende Ord: og af Norges Afstaaelse til Sve- rige. Men Hr. Bourke har kraftig staaet paa deres Udeladelse, idet han sagde, at Kongen, hans Herre, ikke vilde, at man nogen- sinde skulde kunne bebreide ham at have solgt sine Undersaatter, og Hs. Kgl. Heihed har respekteret og vurderet denne Følelse.* 'e 26 DR. YNGVAR NIELSEN. | [No. 18. Fredrik VI. har altsaa kviet sig ved at indgaa paa Betin- gelser, der maatte virke stødende paa det norske Folk, uden at være nedvendige for Traktatens Istandbringelse. Hans Forsig- tighed var imidlertid i denne Henseende til ingen Nytte. Be- breidelsen for at have solgt sine Undersaatter blev alligevel snart reist mod ham, og naar den straks antog et meget hadefuldt Præg, da var Grunden den meget naturlige, at Almenheden i Norge, som overalt ellers, blev ladet i fuldstændig Uvidenhed om, hvad der virkelig var foregaaet, da han til den svenske Konge overdrog sine Rettigheder paa Norge. Naar Bourke i det ovenfor gjengivne Stykke af sin Ind- beretning har omtalt, at Carl Johan havde meget imod at under- kaste Sverige nogen Forpligtelse til at betale Sundtold, da maa derved kun sigtes til Ytringer, der ere faldne i private Samtaler imellem dem. Wetterstedt siger nemlig udtrykkelig i sin Ind- beretning, at han ikke har forhandlet med Bourke om dette Spergsmaal, ligesaalidt som om Bornholms Afstaaelse til Sverige, der tidligere synes at have foresvævet enkelte Svensker som noget, hvorpaa der under de kommende Fredsforhandlinger kunde nedlægges Paastand. Naar dette ikke skede, da laa, efter hvad han oplyste, Grunden dertil i den Omstændighed, at man be- betragtede begge Dele, Sveriges Fritagelse for ØOresundstolden saavelsom Bornholms Afstaaelse, som ,,Gjenstande, hvorom man ikke har kunnet tale ved denne Leilighed. da de laa fuldstændig udenfor Spørgsmaalet om Norge, og de aldrig ere fremsatte lige- overfor Hoffet i Kjøbenhavn i Forbindelse med vore Fordringer paa dette Rige.* Fordringerne paa Sveriges Fritagelse for Øre- sundstolden og paa Bornholms Afstaaelse bleve altsaa paa Grund af den Pression, der laa i den politiske Stilling i Almindelighed, skudte helt tilside, for ikke mere at komme frem. Saaledes blev Kielerfreden indgaaet i al Hast. Den maatte sluttes paa staaende Fod, hvis ikke alt skulde risikere at gaa tabt, der gjennem flere Aar havde været Maalet for Carl Johans Politik. Derefter maatte Kronprinsen saa hurtig som muligt sætte sig i Bevægelse med sine Tropper, svenske som allierede, for at marschere mod Holland og befrie dette Land for det na- | 1886. | KIELERFREDEN. Å poleonske Aag. Han havde, da han afmarscherede fra Holstein, ikke nogen Sikkerhed for, at Kongen af Danmark var istand til at opfylde de Forpligtelser, han havde paataget sig ved Fre- den i Kiel; thi saadan som han selv trykkedes fra sine Allierede, maatte han lade alle Krav falde paa at erholde et Pant paa Norges Besiddelse. Svenske Tropper i de holsteinske Fæstnin- ger vilde indeholdt en kraftig Opfordring til Fredrik VI. om straks at træffe virksomme Foranstaltninger til at overlevere de norske Fæstninger til Sverige og til at kalde Christian Fredrik bort fra Norge. Nu maatte Carl Johan opgive enhver Tanke i denne Retning. Ligesaalidt kunde Carl Johan, idet han marscherede fra Holstein til Holland, have den store Fordel, personlig at kunne lede de første Skridt til at gjennemføre Foreningen mellem Norge og Sverige. Han maatte nøies med andres Hjælp, og det paa en Tid, da han kunde vente, at Norge vilde plante en anden Fane end Unionens. Carl Johan var ikke uforberedt paa, at Begivenhederne i Norge kunde tage en for hans Foreningsplaner ugunstig Vending, og skjønt han ikke for sine nærmeste Omgi- velser synes at have villet vedgaa, at han i denne Henseende nærede Bekymringer, var han dog neppe rolig med Hensyn paa, hvad han ansaa for at være en Frugt af ,danske Intriger*. Ft af de i det foregaaende anførte Brudstykker af Baron Wetter- stedts lange Indberetning af 16de Januar viser, at saadanne Tanker vare oppe, og det sees af denne Kilde ligeledes, at de sysselsatte ham, da han overveiede Fremgangsmaaden ved Nor- ges Besiddelsestagen. VWetterstedt skriver herom: ,Jeg tror, at en Komite vil blive dannet i Göteborg, for at ordne fra vor Side Norges Forhold, og at Statssekretær Wirsén vil for nogen Tid begive sig til Sverige for at tage Del i disse Forhandlinger og paaskynde Landets Forsyning. Uagtet Kronprinsen er over- bevist om, at de Rygter, som have været i Omleb med Hensyn til Prins Christians formodede Plan, at proklamere sig som Konge af Norge, dersom Danmark afstaar dette, ikke fortjene nogen Tiltro, og at efter Kongen af Danmarks Afkald Landets Be- 'sættelse vil foregaa i Ro ved vore Tropper, har imidlertid Hans 28 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. Kgl. Høoihed troet, at han paa Forhaand maatte værge sig imod de mulige Resultater af en uredelig Adfærd fra Nordmændenes eller deres gamle Regjerings Side. Forat man ikke skal kunne drage Fordel af Gjenoprettelsen af Freden mellem Danmark og England til at skaffe Korn ind i Norge, hvilket maaske kunde opmuntre Indbyggerne i Tilfælde af, at de skulde have Lyst til at gjere Modstand mod vore Tropper, har Hans Kol. Høihed paalagt mig at anmode den britiske Regjering om, at den endnu ikke ophæver Blokadeforholdsreglerne mod Norges Kyster, indtil vi have seet, hvorledes vore Tropper blive modtagne i dette Land.* Den her udkastede Tanke om at danne en Komite i Gøte- borg vandt ikke Bifald hos Grev Engeström og gav Anledning til, at han skrev et Brev til Carl Johan, hvori han tillige be- rørte Fremgangsmaaden ved Norges Overdragelse til sin nye Hersker..* Hans Meninger vare i dette Punkt meget afvigende fra Kronprinsens; men det viser sig dog af Brevet, at han har været imod alle Magtmidlers Anvendelse, og at han lagde en særlig Vægt paa at faa Nordmændene til godvillig at slutte sig til Sverige. Det er den langsomme, gjensidige Tilnærmelse, som her synes at have været hans Ideal. Alle de Tanker, som baade Carl Johan og Grev Engeström med Andre havde havt, med Hensyn til den Fremgangsmaade, der skulde anvendes, naar Norge efter Fredsslutningen indtraadte i Forening med Sverige, bleve imidlertid uden reel Betydning, forsaavidt Begivenhedernes Gang hindrede deres Iværksættelse. Carl Johan var, paa Grund af sine Forbundnes Holdning, ned- saget til at afmarschere til Holland, og med ham fulgte den svenske Hær. I Sverige var der ingen, som var selvkaldet til at tage Overledelsen i Carl Johans Fravær, og om der ogsaa havde været en saadan Personlighed, der kunde taget det store I Minnen och anteckningar af Lars von Engeström, utg. af Elof Teg- nér, II, 8.361. Af Interesse ere ogsaa Engeströms Bemærkninger med Hensyn til de Forandringer, som efter Kielerfreden maatte gjøres med Kongens Titel. Sammesteds S. 221, hvor i Noten er anført et Brudstykke af et Brev, som ban 28de Januar skrev til Kronprinsen. Dette synes at være foranlediget ved nogle Ytringer i Wetterstedts Indberetning af 16de Januar. 1886.] KIELERFREDEN. 29 Arbeide, som endnu stod tilbage, paa sine Skuldre, saa havde - han i alle Fald paa flere Maaneder af Mangel paa de nødven- dige Tropper ikke været istand til at udrette noget." Saaledes kom der til at klæbe en paafaldende Slaphed, eller, om man vil, en Planleshed ved den svenske Regjerings Holdning mod Norge, der hindrede, at der blev reist Spergsmaal om at realisere de Tanker, der havde besjælet Carl Johan, medens han forhandlede om Kielerfreden. Derhos slog endnu en anden af hans Forud- sætninger feil. Det norske Foreningsparti manglede ogsaa sit naturlige Hoved, idet Grev Wedel, i Stedet for at være i Norge, befandt sig i Jylland, da Kielerfreden blev afsluttet, og paa Grund af Naturforholdene ikke kunde komme hjem paa de første 6 Uger. Da han kom tilbage, havde allerede Christian Fredrik truffet sine Dispositioner. Under alt dette forblev det en velbevaret Hemmelighed, hvad der havde været Kronprinsen af Sveriges Tanker, da han gjennemdrev Freden i Kiel. Det blev en Hemmelighed i Sverige som i Norge, og paa begge Sider af Rigsgrænsen bedemtes Fre- den i Grunden under den samme, men aldeles feilagtige Forud- sætning — den nemlig, at Norge var et erobret Land, der kun skulde træde i Forbindelse med Sverige som saadant. Ingen fik rigtig Besked paa, hvad der var Carl Johans virkelige Hen- sigt med Norge, hvor meget end f. Ex. Georg Adlersparre i Sverige trængte paa, at man hurtigst muligt skulde underrette Nordmændene om, hvad man tilsigtede med den Forening, som bebudedes dem. Meget vilde i denne Henseende taget sig ander- ledes ud, hvis Carl Johan i Stedet for at marschere mod Vest havde kunnet vende tilbage til Sverige umiddelbart ovenpaa Kielerfreden og der fortsætte sin Gjerning. Om Kielerfreden havde fulgt ovenpaa den almindelige Verdensfred og ikke gaaet foran den,” havde neppe heller Christian Fredrik vovet at reise den Fane, han nu uden lang Betænkningstid greb med sine å pytt gå offensift till våga, dertill åro vi för det nårvaranda allt för svaga,* skriver Grev Essen 11te Marts til Adlersparre. Se Forfatterens Værk, Det første overordentlige Storthing, S. 251. 2? Smlgn. Minnen och anteckningar af L. von Engeström, II, S. 361. 30 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. Hænder, i Haab om at vinde en eller flere Stormagters Under- stettelse. Paa flere Maader mærkedes altsaa Indflydelsen af det Hastværk, hvormed Freden maatte sluttes, og den Tvang, der var over Carl Johan til at yde sin Bistand i den sidste Kamp mod Napoleon. Betragter man, i Modsætning til Carl Johan, den Stilling, som Fredrik VI. indtog, viser det sig, at han havde liden Nytte af de Sympathier, som enkelte Stormagter havde lagt for Dagen for hans Sag. Østerriges Indskriden fremkaldte faktisk hans Monarkis Deling, som maaske kunde været forhindret, om den diplomatiske Mellemakt i November og December 1813 var bleven udsat. Da Carl Johan mærkede, hvad der var igjære, blev han først dreven rigtig frem, og midt under alle Vanskeligheder, om- given af tvivlsomme Allierede, lykkedes det ham at fremtvinge Kielerfreden. 1886.] KIELERFREDEN. 31 Bilag. Å Depesche fra Bourke til Rosenkrantz. å Slesvig le 27 Dec,re 1813. Monsieur. Monseigneur le Landgrave ne sachant si le Roi étoit en Féonie et encore moins si Vous y étiez avec S. M., m'a ordonné ce matin d'adresser une lettre directement au Roi pour Lui parler du courier Suédois, Cte de Ruuth, qui a passé ici la nuit derniére avec une dépéche pour Mr. de Bombelles. J'ai aussi eu l'honneur d'adresser hier quelques lignes å Votre Excellence par estafette. Il me semble que dans tous les cas la prolongation de l'armistice ne sauroit faire aucun mal et il est possible qu'elle prévienne les malheurs que cette partie des 'états du Roi auroit på souffrir inutilement. L'arrivée de quatre couriers å Kiel et lexpédition du Cte. de Ruuth me donnent quelque espoir. Je ne peux pas m'empécher de croire que les alliés ne soyent enchantés de savoir le Roi disposé å s'ar- ranger å lamiable avec eux et qu'ils ne soient empressés de con- elure afin d'avoir disponible V'armée du Prince Royal, qui peut ötre d'une aussi immense utilité pour eux dans ce moment eritique si elle se dirigeoit vårs les Pays-bas. Le Prince Royal veut la Norvége: il dit qu'il la doit å la Suöde et que les alliés la lui doivent aussi: qu'elle lui est garantie par des traités, dont on ne peut plus re- mettre lexécution: quil n'a point du tout Vinteution de la con- quérir: qu'il ne vent pas la réunir mais lunir å la Suéde: que son plan est tout formé. Ma proclamation est faite, m'a-t-il dit; Je dirai aux Norvégiens: Vous ne payerez point d'impöts, Vous étes 32 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. libres, Vous garderez vos loix, Vous en ferez d'autres, si Vous le voulez, Vous pouvez vendre les biens de la Couronne pour votre propre compte ou les garder. Il faut seulement étre unis aux Suédois sous la méme couronne afin qu'il ne puisse plus avoir de guerre entre les deux pays. Si Vous ne voulez pas que le Roi vienne parmi Vous, il ne viendra pas. Si Vous voulez qu'il passe dix jours tous les ans chez Vous, Vous donnerez dix mille écus pour le défrayer. Deésirez Vous qu'il reste trente jours, Vous payerez 30,000 et ainsi de suite. Avec cela et en leur donnant quelqu”un du pays pour Bourgrave Je vous réponds qu'ils seront tous å moi. Cependant quelle que soit l'opiniatreté avec laquelle il tient å la cession de la Norvége, il y a encore quelque chose qui lui tient plus å coeur: c'est de se présenter aux Francais, d'étre recu comme un ange tutelaire, de détroner Napoléon et de consolider ensuite la gloire et le bonheur de la France. Je retablirai la Ré- publique de Genes, m'a-t-il dit, et Je lui rendrai la Corse qui ne doit pas méme appartenir å la France. Vous me paroissez ceroire, Mr. de Bourke, que Je ne suis pas sérieux. Je m'en vais Vous prouver que Je le suis. Il alla chercher un papier et revint me dire: Asseyez-Vous lå. Voici la proclamation que Je ferai en arri- vant sur la frontiere. Ii me lut alors la proclamation la plus violente et la plus éloquemment éerite que j'ai jamais vue. Il me détailla son plan pour l'organisation intérieure et les bases de la nouvelle constitution qui doit assurer la liberté et l'égalité des droits. Il sera le Lieutenant du royaume en attendant la nomina- tion du Souverain; mais il veut imiter le bel exemple de Washing- ton et se retirer. Il declarera méme d'avance que le Lieutnant du royaume ne sera pas susceptible d'étre élu pour porter la couronne. Enfin ses plans sont faits pour disposer de la France, de la Nor- vége et du Dannemarc et il ne sagit plus que de les exécuter, ce qui probablement lui paroit trés-facile. Monseigneur le Landgrave vient de me donner la nouvelle la plus importante pour nous: l'assemblée d'un congrés å Manheim. Tous les Ministres sont nommés. La Russie avoit fait choix de Mr. d"Anstetten, mais sur les répresentations de la France elle lui a substitué un autre. Un de nos Officiers, arrivé ici cet apreésmidi et que le Prince de Holstein Beck me dit connoitre pour un homme solide, assure avoir lu cette nouvelle dans la gazette de Liibeck. Votre Excellence peut concevoir avec quelle joie je lai apprise par celle qu'Elle éprouvera elle möme. J'espere que nous ne tarderons pas å en avoir la confirmation que nous attendons avec la plus vive impatience. Les quatre couriers arrivés hier å Kiel paien, & 1886.]| | KIELERFREDEN. 33 ont probablement apporté des instructions aux Ministres des Cours alliées relativement å cet évenement ou relativement å la réponse que le Roi a donnée aux ouvertures faites par VAutriche. Mais dans lun ou lautre cas le Prince Royal tachera de nous tenir dans Vobscurité tant qu'il le pourra et alors la prolongation de larmi- stice nous sera d'une grande utilité, ne fut-ce qu'en nous laissant le temps d'apprendre la verité. Il est digne de remarquer que depuis la nuit derniére les Suédois ne laissent plus passer personne sur la ligne de démarcation soit pour venir de ce cöté soit pour aller de lVautre. Ils ont entiérement coupé la communication avec Rendsbourg et je viens d'éerire å ce sujet å Mr. de Wetterstedt. Le Landgrave m'a informé de Varrivée du Roi å Odensée et je suppose que Votre Excellence se trouve avec Sa Majesté. En ce cas jose me flatter de recevoir de Ses nouvelles demain. La lettre qu'Elle m'a fait I'honneur de m'écrire le 22 m'est parvenue å Kiel et m'a confirmé dans la résolution de signer larmistice afin d'attendre la réponse de I Autriche sans laquelle le Roi étoit déter- miné å ne rien faire. J'ai Vhonneur d'étre avec un profond respect Monsieur de Votre Excellence le trés-humble & trås-obéissant serviteur Edmund Bourke. Apostille. Je dois prévenir Votre Excellence que jai remis une copie de lacte pour. prolonger Varmistice å S. A. Monseigneur le Land- grave, qui å bien voulu se charger d'en donner communication å Monseigneur le Prince Frideric å Rendsbourg, å qui j'ai écrit moi- méme å ce sujet et jai remi ma lettre au Landgrave pour la lui faire passer. E. B. Vid.-Selsk, Forh, 1886, No, 13. Qv HATE AG Ji å HLR ål å MA JE. * Kr band: | d A PR "4 På Ca å < 34 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. ——— | — — 9 I. Instruktion for Bourke af 3lte December IS13. Project d'instruction pour Mons. de Bourke, Chambellan p. p., chargé de négocier et de signer des préliminaires de paix avec les Plénipotentiaires de Suede et de la Grande Bretagne å Kiel. Copenhague, le 31 Décembre 1813. aprouvé Frederic R. Monsieur. Vous connoissés les propositions faites par le P* R!. Elles sont exprimdes sous la forme de bases d'arrangement entre le Dannemarc et la Suéde, et il est laissé lalternative ou l'option au Roi entre la cession immédiate de tout le royaume de Norvége, et la cession également immédiate de la partie septentrionale, qui forme le Grand Baillage ou V'Evéché de Drontheim, en y compre- nant la contrée du Nord entre la mer et la frontidre de lempire de Russie, et en admettant comme principe, que le royaume entier sera å céder å la paix générale. Pour que Vous ayés les projets en question sous les yeux, Mons., j'ai I'honneur d'en joindre copie iei, ainsique de la note, dont Mr. le Baron de Tawast les a accompagnés en me les addressant. Le Roi, habitué depuis longtems å peser les intéréts de Ses peuples et ceux de Son auguste famille sous le point de vue, sous lequel ils ont été å considérer, depuis qu'un Prince étranger, ap- proché du tröne de Sutde comme successeur du Roi actuel, å pris å tåche d'arracher å Sa Majesté le royaume de Norvöége, ne Se fait point illusion sur les dangers, qui entourent Ses åétats, depuis que plusieurs Souverains, que Sa Majesté n'avait point offensés, ont annoneé vouloir appuyer les vues ambitieuses et hostiles du P" Rl. de Sutde. 1886.] KIELERFREDEN. 55 Sa Majesté åa de nouveau pris murement en considération les propositions qui Lui ont été faites. Elle a pour cet effet con- voqué les membres de Son conseil Etat, et les chefs des dépar- temens qui ont unanimement été d'accord, qu'il importe å Ihon- neur du Roi et de la nation, comme å leur salut commun de s”en tenir å la résolution prise å la suite des ouvertures et offres faites par Vorgane du Comte de Bombelles, tant au nom de son propre Souverain, que de la part de l”Empereur de Russie et du Roi de Prusse, et méme aprés que ces Souverains avaient fait donner connaissance de leurs intentions å lambassadeur britannique aceré- dité auprés de V'Empereur d”Autriche. Il sen suit, que le Roi Vous autorise, Monsieur, å signer en Son nom, en vertu des pleinpouvoirs de Sa Majesté que j'ai Ihon- neur de joindre ici, des préliminaires de paix avec celui ou ceux, qui y seront autorisés de la part du Roi de Suede, sur la base, que la cessation des hostilités par terre et par mer entre les for- ces maritimes et les armées des deux puissances respectives aura lieu dés le jour de la signature des préliminaires, ou dans tous les endroits et sur tous points, ou il se trouve des trouppes ou des båtimens armés, aussitöt que les commandans respectifs seront informés de la détermination de leurs gouvernemens de mettre fin å la guerre, pour lequel effet les commandans respectifs en don- neront avis Vun å Vautre, dös qu'ils en seront instruits par ordre du gouvernement, auquel ils obéissent. Comme la signature des préliminaires ne saura avoir lieu, avant que le terme å l'armistice actuel sera expiré, il est urgent et de premiere nécessité que ce terme soit prolongé de maniére å laisser le tems mnécessaire, pour convenir des conditions de paix et pour en signer lacte. En tout cas il sera nécessaire de fixer un terme de quelques jours de tré- ves aprés la dénonciation, en cas de rupture des négociations. Que, comme le Roi a dejå döéclaré å VEmpereur d'Autriche que la cessation des hostilités aurait pour suite le détachement du Roi de Valliance de lEmpereur des Francois, et Son accession å Valliance des Souverains unis contre la France, Sa Majesté en fera, — aussitöt que la signature des préliminaires aura été rati- fiée par le Roi de Suéde — la déclaration publique, et fera décla- rer au ministre de France, qu'il n'est plus reconnu en cette qua- lité, mais tenu å se retirer de la Cour du Roi et du pays de la maniere, que Sa Majesté jugera la plus convenable, pour assurer le retour de Son propre ministre, actuellement acerédité prés V'Em- pereur des Francois. wy *% VA på 36 DR YNGVAR NIELSEN. Il s'en suit en outre que le détachement de trouppes Fran- coises actuellement joint au corps d'armée Danois dans Rendsbourg, sortira de la place; mais il est å établir que les officiers et sol- dats, qui sont nés Francois, obtiendront la faculté de retourner en France sous l'obligation de ne point servir jusqu'å ce qu'ils seront échangés. Sil y a des offieiers et soldats Danois dans Hambourg, l'échange se fera tout de suite. Si le P* RI. se refuse å cet ar- 'angement les militaires Francois seront déclarés prisonniers de guerre, pour rester en cette qualité dans les États du Roi, au mo- ment que 3a Majesté déelarera la guerre å la France. Les sol- dats et officiers étrangers, qui sont entrés dans la forteresse, mais qui ne sont pas nés Francois, obtiendront la permission de retour- ner dans leur pays natal, sans etre forcés de se ranger tout de suite sous les drapeaux des alliés. Que le Roi cédera, moyennant ces articles préliminaires et par la paix å conclure, au Roi et å la couronne de Suéde sans reserve et å toute perpetuité le Grand Baillage et Eveché de Drontheim, ainsique toute la contrée du Nord des limites de ce dioecése entre la mer du Nord et la frontiére de Y'Empire de Russie avec tous les droits de Souveraineté, que Sa Majesté a herités de Ses an- cétres sur cette contrée, contre des équivalens, que le Roi de Suede ou Ses ÅAlliés proposeront au Roi, et dont lacceptation sera la suite de la médiation ou de lintervention de Sa Majesté IEmpe- reur d'Autriche. | Que la question de la cession du reste de la Norvége, ou de la partie méridionale de ce royaume sera déeidée å la paix géné- rale par le concours commun des parties contractantes å cette paci- fication, contre des indemnités å offrir au Roi et å accepter par Sa Majesté, si Elle les trouve convenables. Vous étes aussi auto- risé, Monsieur, å rediger cet article, comme il suit, et å le pro- poser ainsi tout de suite, si Vous le trouvés plus utile, savoir: yles trois autres grands baillages ou dioecéses, qui forment la partie méridionale de la Norvége, comme par celui de Drontheim est ici sousentendu la partie fseptentrionale, ne pourront étre cedés, avant que les Souverains, engagés dans la guerre actuelle, procu- reront au Roi un dédommagement acceptable. Ce principe est adopté par Sa Majesté comme invariable*. i (Que Vous traiterés en méme tems, Monsieur, des articles ) préalables de la paix avec la Grande Bretagne sur la base de la cessation des hostilités, des la signature des préliminaires, et de la restitution des possessions et proprietés enlevées å Sa Majesté et 1886.] KIELERFREDEN. 37 å Ses sujets, comme on en conviendra par un traité de paix, qui encore plus que celui avec la Suede, exige des détails, que le tems limité*ne permet point d'aborder dans ce moment, mais qui seront reglés par le traité de paix définitif, qui paroit pouvoir, aussi bien que celui avec la Suede, recevoir le plus convenablement son complément et étre signé å Copenhague par les plénipotentiaires respectifs. Que, dés que la signature des préliminaires de paix entre le Roi et Leurs Majestés Suédoise et Britannique sera ratifiée, on procédera d'un commun accord entre Sa Majesté et les Souverains, avec lesquels Elle va contracter lalliance la plus étroite, å regler le nombre et lemploy des trouppes, que le Roi joindra å Tune ou å lautre armée des Alliés, actuellement employée en Allemagne sur les confins de VEmpire Francois ou au delå, ainsiqu'å sti- puler les sécours pécuniaires, qui seront accordés å Sa Majesté, pour La mettre en état de faire agir Ses forces contre lennemi commun. Vous voyés, Monsieur, que de cette maniére le Roi accéde å Tune des bases proposées par le Pt Rl. de Suede, å cela prös, que Sa Majesté s'en tient å loffre de VAutriche qui assure au Roi une indemnité indeterminée pour le Dioecése de Drontheim, et que Sa Majesté n'accepte point en principe, que le reste de la Nor- vége sera cédé å la Suöde, quoiqu” Elle admette, que ce point soit pris en considération et décidé å la paix générale, et qu'Elle nad- met point que les forteresses en Norvége, indiquées par le P** RI. de Suéde soient remises aux Suédois dés å présent. Je joins icei copie de arrangement fait avec Monsieur de Bombelles. II s'entend, que le sixiéme point de Valternative 1, pro- posée par le P' Rl. de Suede, qui offre lévacuation immédiate des Duchés, est une condition indispensable de lengagement, que contracte le Roi, de céder la partie septentrionale de la Norvége, ce qui se fera par une publication, par laquelle Sa Majesté déliera les habitans de cette partie de l'obéissance, qu'ils Lui doivent. I y appartient que, des le jour de la signature des préliminaires» toute råéquisition pour lentretien de larmée sous les ordres du Pe* Øl. cessera, ainsi que la lévée des contributions, qui auront été exigées sans étre déjå entrées. Par ce qui a été dit ci-dessus Vous voyés, Mr., que pourvu que Mr. Thornton soit muni de pleinpouvoirs, pour traiter de la paix, rien ne soppose å ce que Vous puissiés signer avec lui des préliminaires, basés, comme il est indiqué, sur une suspension im- 38 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. == å mediate des hostilités, d'ou la libre navigation du pavillon Danois résulte, et sur la restitution des possessions et proprietés, que le Roi et Ses sujets ont perdues. Il est également nécessaire que dans les préliminaires å sig- ner avec le plénipotentiaire Anglois il soit énoncé positivement, que le gouvernement Anglois fournira au Roi les moyens de mettre ses trouppes en état entrer en campagne et de les entretenir, et que les conventions faites avec la Suede pour remplir le méme but servent de régle pour le montant des subsides å fournir å Sa Majesté. Le nombre des trouppes, que le Roi peut S'engager å fournir ne peut aller au delå de 10,000 hommes, tant iufanterie que cavalerie et artillerie, pourvus de tout ce qui est reglementé, pour entrer en campagne. Le Roi répugne å voir Ses trouppes mises sous les ordres immédiats du P' Rl. par des raisons, que Vous devinerés facile- ment, Mr, mais si elles doivent absolument faire partie de V'armée combinée du Nord de VAllemagne, Sa Majesté préfere de voir ce corps auxiliaire aggregé å un corps d'armée commandé par un général Russe. Il est possible, que lon ne sera point en état de produire des pleinpouvoirs, signés par le Roi de Suede. Il faudra en ce cas se contenter de la signature du Prince Royal, mais exiger, que cet acte soit échangé par un autre sous la signature de Sa Maje- sté Suédoise. Si l'on prétend envoyer des courriers par les états du Roi en Suede, il faut que le P* Rl. accorde aussi, que nos courriers puissent traverser la Suéde pour se rendre en Norvåge, et en re- venir durant les négociations. Dans les préliminaires Varticle VI. du traité de Jönköping, en vertu duquel le cours des postes est retabli, doit étre cité comme remis en vigueur, comme tous les autres articles de ce traité, aux- quels il n'est pas dérogé par le présent acte. Le Roi a été fort content de la maniere dont le Comte de Bombelles s'est expliqué depuis son retour de Kiel. Ce mnégocia- teur n'ayant point recu de nouvelles instructions, et n'ayant encore aucune réponse aux rapports adressés au Pt Metternich, s'est borné å donner des conseils, motivés par l'état actuel des choses, que linvasion de l'armée sous les ordres du P* RI. a essentielle- ment changé. Je n'ai rien å ajouter å ces instructions, Mr., que le Roi a daigné approuver, que l'assurance, que Sa Majesté a consideré dans Sa sagesse et avec le calme nécessaire les dangers qui menacent 1886. ] KIELERFREDEN. 39 Vexistence de la monarchie, et qu'Elle est determinée å les affrov- ter plutöt tous dans toute leur étendue, qu'å pousser la conde- scendance pour les demandes du P** Rl. jusqu'å creuser par Ses propres mains les fondemens de la monarchie, qu Elle a heritée de Ses péres, et qu'Elle est persuadée que tous Ses fidéles sujets maintiendront par le sacrifice de leurs vies et de leurs fortunes. Vous partagés assurement, Mr., avec moi cette persuasion. Jai å Vous assurer, Mr., que le Roi est infiniment satisfait de la conduite, que Vous avés tenue et du zéle, que Vous avés deployé pour Son service. Sa Majesté est persuadée que Vous acquerrés de nouveaux titres å Sa haute bienveillance, en Vous acquittant de la tåche difficile, qui Vous est imposée par ces in- structions. Quil me soit permis, Mr., d'ajouter lexpression des voeux. que je fais pour le succés de laffaire, qui Vous est confiée. Il n'en fut jamais mise entre les mains d'un sujet de nos Sou- verains une plus importante å regler. J'ai Vhonneur etc. etc. 1. Note fra Wetterstedt til Bourke. Monsieur de Bourke Quartier Général de Kiel, le 25 Décembre 1813. C'est par ordre de S.A. R. Mgr. le Prince Royal que jai Phonneur de Vous envoyer, Monsieur, en Vous priant de les trans- mettre å Votre Cour, les bases d'un arrangement å conclure entre la Suede et le Dannemarc. GCes bases présentent deux alternatives et fondées comme elles sont, soit sur les stipulations existantes entre la Suede d'un cöté et la Russie, lAngleterre et la Prusse de Vautre, soit sur les modifications auxquelles la Suéde s'est por- tée par un mouvement spontané, elles ne peuvent point étre sou- mises å aucun changement quelconque. C'est afin d'y obtenir une réponse claire et cathégorique du Roi Votre Auguste Maitre et KE Kode Fn ae id E edns å 40 DR. YNGVAR NIELSEN. - TNS: pour pouvoir ensuite marcher contre l'ennemi commun de V'Eu- rope et le forcer å la paix générale, que Mgr. le Prince Royal a consenti de prolonger l'armistice existant jusqu'au 5 Jauvier å mi- nuit inclusivement. Veuillez done, Monsieur, presser larrivée de cette réponse ainsi que celle des pleinpouvoirs, qui peuvent Vous authoriser å traiter de la paix; V'humanité la réclame, lintérét gé- néral V'exige. S. A. R. vient de donner une nouvelle preuve du désir qui L/anime, de terminer å lamiable les différends de la Suéde avec le Dannemarc, et Elle espére, que lacceptation par S. M. Danoise d'une des deux alternatives que jai I'honneur de Vous communiquer ci-jointes, remplira les voeux de tous les amis de la paix et donnera une méme impulsion aux armes du Nord. C'est par ordre de Monseigneur le Prince Royal, que j'ai I'hon- neur de Vous observer, Mr., en Vous priant d'en rendre compte an Roi Votre Souverain, que si ces deux alternatives sont rejettées, la Suéde les regarde comme absolument non avenues, et elle s'en tiendra, en ce cas, et lors d'une négociation future, uniquement au sens littéral de Ses Traités avec la Russie, la Grande Bretagne et la Prusse. S. A. R. me charge aussi de Vous exprimer, Monsieur, com- bien Elle désire que S. M. Danoise prenne au plutöt une déci- sion couforme å ce qu'exigent les circonstances générales. Le Prince Royal ne Se dissimule point combien il doit en couter å 'S. M. de consentir aux sacrifices qui sont exigés dElle; mais ils ne sont que les conséquences du systeéme politique qu'a suivi le Dannemarc. En liant son sort å celui de I'Empr. Napoléon, cette Puissance aurait agrandi Ses États aux dépens des Alliés, si Na- poléon avait été vainqueur. La providence la voulu autrement; ce Souverain a perdu IAllemagne et la Hollande, il perdra plus encore. En Se décidant, avant Ses revers, pour la cause des Alliés, le Dannemarc aurait eu des droits å réclamer de leur part. Les circonstances sont changées en ce moment; et cependant les pro- positions qui Vous ont été faites, Monsieur, doivent Vous con- vaincre, combien la Suede désire accélerer une pacification avec le Dannemarc; malgré que le Baron Alquier reste toujours å Co- penhague et que les troupes Francaises, sous les ordres du Géné- ral lAllemand, agissent encore de concert avec les troupes Da- nolses, 2 3 på Om v 1886.] J KIELERFREDEN. 41 'ai finalement I'honneur de Vous prévenir, Monsieur, que M. Thornton, Envoyé Extraordinaire de S. M. Britannique prés le Roi, qui se trouve au Quartier Général de Mgr. le Priace Royal, est muni des pleinpouvoirs nécessaires pour traiter de la paix avec le Dannemarc, et que lui seul est chargé de cette négo- eiation. signé G. de Wetterstedt. TV. . Instruktion for Bourke af 7de Januar 1S14. Instruction pour Mr. de Bourke ce 7 Janvier 1814. aprouvé Frederic. En vertu des ordres du Roi de ce jour, Vous étes autorisé å conclure la paix avec la Suede et la Grande Bretagne aux con- ditions suivantes: ØAGaveeila Suede: Cessation de toutes hostilités par terre et par mer. Evacuation des Etats du Roi ;actuellement occupés par les trouppes de la Suede et de ses alliés immédiatement å la signature, si cela se peut, si non, å I'échange des ratifications. Des le jour de la signature, toute réquisition pour l'entretien de Varmée sous les ordres du Prince Royal cessera, ainsique la lévée des contributions qui auront été exigées sans åétre déjå eutrées. Cession immédiate de tout le Royaume de Norvége å la cou- ronne de Suéde par ce Traité de paix moyennant une procla- mation par laquelle le Roi ceéde sans réserve et å toute per- pétuité le Royaume de Norvége avec tous les droits de Sou- veraineté que le Roi å hérités de ses ancétres, et délie les habitans de ce Royaume de lobéissanece qu'ils Lui doivent. (9) SÅ 10. Å å Er DR. YNGVAR NIELSEN. | [No. 13. La Suede doit par le méme traité s'engager å céder la Po- méranie Suédoise avec Ses dépendances, y comprise I'Isle de Rugen avec les droits que Sa Majesté Suédoise y a. Le Roi de Suede S'engage å employer å la paix générale tous les moyens en Son pouvoir, pour procurer en outre å Sa Maje- sté des indemnités convenables pour la cession de la Norvége. Le Roi aceédera formellement et activement å la cause des alliés contre la France. On conviendra réciproquement de la restitution des proprié- tés des sujets respectifs qui auront été séquestrées dans lun et Vautre pays lors de la rupture (: vide le Traité de Jönkö- ping :). Restitution en masse des prisonniers de guerre de part et d'autre (: v. le Traité de Jönköping :). Rétablissement des anciens traités en autant qu'ils ne sont pas contraires aux stipulations contenues dans le traité actuel. Pour le reste Vous Vous conformerez, Monsieur, aux in- structions générales sous la date du 31 Decembre 1813 en autant que cela Vous sera faisable. B. avec la Grande Bretagne. Cessation des hostilités comme avec la Suede. Restitution de toutes les possessions du Roi. Si la négocia- tion devoit étre menacée d'étre rompue parceque la GÅ Bre- tagne ne voudroit pas restituer les Isles de Helgoland et de Anholt, Vous étes autorisé å les laisser entre les mains des Anglois jusqu'å la paix générale. Sous la restitution des propriétés enlévées au Roi est enten- due la flotte. Vous insisterez sur la restitution de quelques vaisseaux de guerre et sur un dédommagement en argent pour ceux qui ne seront pas rendus; mais si un refus absolu dy acquiescer étoit manifesté, Vous étes autorisé å ne pas insi- ster sur ce point. La restitution des propriétés particuliéres regarde les navires et autres biens saisis avant la déclaration de guerre par ordre du Gouvernement Anglois. Nous croyons savoir que les som- mes provenues de la vente des navires restent encore en dé- pot, de sorte qu'il seroit au pouvoir du Gouvernement d'en faire restitution; mais Vous ne romprez point la négociation pour obtenir satisfaction å ce sujet. Si cet article est ac- ar pr «4 v ' re PG å vw 1886.]| KIELERFREDEN. 43 Sø ad dois. cordé, le Roi restituera de Son cöté les sommes et effets sequestrés et non condamnés ou confisqués. Proposer une convention particulidre et subséquente å Végard de la remise des colonies en général & sur la base que les sommes payées par les proprietaires des Isles occidentales pour lacquit des dettes hypothéquées sur leurs plantations & lévées par le Gouvernement Britannique durant l'occupation de ces Isles seront restituées au Roi qui en est garant. Les prisonniers de guerre å relacher. Renouvellement des anciens traités. Garantie des États du Roi tels que Sa Majesté les possédera å la paix générale. Réciprocité de la part du Roi envers la Grande Bretagne. Comme larticle 7 du traité å conclure avec la Suede. L*Angleterre fera tous les efforts pour procurer au Roi des indemnités convenables pour la cession de la Norvége. Des subsides å accorder pour le corps de trouppes å em- ployer å Varmée des alliés. Rosenkrantz. V. Det danske Udkast til Kielerfreden. Project de traité dressé par Bourke. 1) Art. 12 du projet Sué- 1. Cessation de toutes les ho- stilités par terre et par mer. Immédiatement aprés la sig- nature du présent traité. 2. Évacuation immédiate des États du Roi actuellement occu- pås par les troupes de la Suede et de ses alliés. 3- Des le jour de la signature du traité il ne sera plus fait de réquisition ni de contributions DR. YNGVAR NIELSEN. Repond å PVArt. 4 du projet Suédois. quelconques, et les contributions, livraisons et fovurnitures déjå or- données ne seront point lévées. Tout ce qui sera fourni doré- navant pour les besoins de l'ar- mée alliée sera payé en argent comptant. II est entendu que des le jour de la signature du traité, tout le pays occupé par les troupes alliées rentre sous la domination du Roi de Dannemarc, qui seul en réglera le gouvernement et la perception des revenus. 4. Cession immédiate de tout le Royaume de Norvége å la Couronne de Suede, moyennant une procla- mation, par laquelle le Roi cédera pI sans réserve et å toute perpé- tuité le Royaume de Norvége avec tous les droits de Souve- raineté que le Roi a hérités de Ses ancétres, et déliera les ha- bitans de ce Royaume de l'obéis- sance quils Lui doivent. 5. Le montant entier des det- tes de la Monarchie Danoise étant affecté autant au Royaume de Norvége qu'aux autres par- ties de TEtat, la Couronne de Sudde s'impose lobligation d'en prendre å sa charge une partie proportionnée å la population et aux ressources de la Norvége relativement å la population et aux ressources du Dannemarc. Le montant exact de ces det- tes au 1” Juin 1814 pourra étre déterminé par des Commissaires que les deux Gouvernements nom- 1886. | KIELERFREDEN. 45 L'Art. 5 du projet Suédois contient ces mémes engagemens en termes généraux. meront å cetseffet et qui se réu- niront å Copenhague le. . .. Par la dette publique est en- tendue tant celle contractée par le Gouvernement Danois dans V'étranger que dans Vinterieur de ses propres États. Ces derniéres consistent en obligations Roya- les et d'État, et dans la masse des billets de banque et autres papiers représentatifs qui se trou- vent actuellement en circulation dans les deux Royaumes. 6. Les Magistrats, le Clergé, les Employés, l”Université, les établissemens publics, et en gé- néral tous les habitans des vil- les et de la campagne seront maintenus dans les prérogatives et privileges, dont ils jouissent actuellement. 7. Les caisses Royales, qui contiennent des sommes desti- nées å des objets de bienfai- sance ou dutilité, ou qui con- tiennent des dépöts de toutes espéces, ne seront point tou- chées. 8. Les appointemens de tous les employés doivent étre payés par la Couronne de Suede sans aucune charge pour le Danemarc, å compter du commencement de cette année 1814. 9. Tous les pensionnaires étab- lis en Norvége conserveront les pensions qui leur ont été accor- dées par le Roi; et la Couronne Fot mrd bk ET de) = 7=K 46 ad. 15. Voy. Art. 6 du projet Suédois, ou cette cession dans les termes plus formels. * DR. YNGVAR NIELSEN. sd Sv 8 [No. 13. de Suede est tenue å les leur ses propres fraix défalcation ni innovation continuer å sans quelconque. 10. I] est permis å chaque Norvégien de quitter le pays, de disposer comme il lui plaira de ses propriétés, de les expor- ter librement ou d'en exporter pl et valeur sans étre assujeti å aucun droit. ll. Le précedent article est surtout applicable aux Employés et autres sujets nés Danois. 12. Chaque Employé en Nor- vége, soit Danois, soit Norvé- gien, obtiendra sa démission s'il la sollicite dans le terme de .. apres la ratification du présent traité. 13. La méme chose pour les Norvégiens employés en Dane- marc. 14. La propriété du Comté de Laurwig sera conservé au Roi de Danemarc, qui pourra en dis- poser å Son gré, et si Sa Maje- sté juge å propos de faire ven- dre cette possession, Elle pourra librement en retirer la valeur sans étre assujeti å aucun droit ou payement, sous quelque pré- texte que ce soit. 15. Cession de la Poméranie Suédoise avec ses dépendances y comprise l'Isle de Riigen. 1886.] KIELERFREDEN. A7 L”Art. 7 concerne le maintien des droits, libertés et privileges des habitans de la Poméranie, tels au'ils existent actuellement. yL/Art. 8. stipule la continua- tion du droit d'entrepöt dans le port de Stralsund accordé pour 20 ans aux Anglois*. L'Art. 9. garantie des =dettes publiques de la Chambre Royale å préter par S. M. Danoise. L/Art. maintien des donations faites en 10. Reconnoissance et Poméranie par S. M. Suédoise. ad 16. L'Art. 11 du projet Suédois entiérement conforme å ce para- graphe. ad 20. Art. 2 du projet Suédois. S. M. Danoise promet et s”en- gage de la maniére la plus for- melle å ne rien négliger de ce qui de son cöté peut accélérer la conclusion de la paix avec la Russie, la Grande Bretagne et la Prusse au moyen des né- gociations directes déjå entamées avec ces puissances. ad 21. Dont aucune mention particu- liere dans le projet Suédois. ad 22. Larticle sur la 21 feuille y est entiåérement conforme. 16. Le Roi de Suöde sengage å employer å la paix générale tous les moyens en son pouvoir pour en outre å Sa Majesté Danoise des indemnités convenables pour la cession de la Norvége. procurer 17. Restitution des prisonniers de guerre. IS. Restitution réciproque des proprietés des sujets respectifs qui se trouvent sous séquestre dans les deux pays. 19. Le Roi de Danemarc ac-= cédera formellement et active- ment å la cause des alliés. 20. Le Roi de Suede garantit que la Russie et la Prusse ré- tabliront inmédiatement avec le Danemarc la paix telle qu'elle existoit avant la rupture sans innovation ou changement quel- conque. 21. L/Article VI. du traité de Jönköping relativement au cours des postes par les Etats respec- tifs, est aboli. 22. Rétablissement des anciens traités en tout ce qui n'est pas contraire aux stipulations du pré- sent traité. 48 — DR. YNGVAR Autres Art. du projet Suedois. Art. 17. ,La Suede renonce å toutes les réclamations pr. les navires et chargemens Suédois capturés par les (Corsaires Da- nois depuis la paix de Jönkö- ping.* | Art. 20. Concernant Lexhibi- tion réeiproque des archives, car- tes, plans etc. des pays échangés. L'Art. pag. 15 relatif aux droits et réclamations dérivés de biens séquestrés. L/Art. pag. 18. Continuation des anciennes relations de com- merce jusqu'å la confection d'un nouveau traité de commerce. L'Art. pag. 20. ,, Libre trans- port en Suede, sans aucun droit de sortie, de tous les effets ap- partenant å I'armée Suédoise dans la Poméranie*. yLibre retour en Suede des båtimens de guerre et des paque- böts qui s'y trouvent*. » Communication toujours ou- verte par la Poméranie et lile de Rigen, durant la guerre ac- tuelle pour malles, couriers, trou- pes, convois et transports mili- taires de toute espece. Sa Maje- sté Suédoise se charge des fraix de passage". ED | NIELSEN. 1886.] KIELERFREDEN. 49 VL Uddrag af en Depesche fra Bourke til Rosenkrantz. af 14 Januar 1814. — — — Enfin j'ai signé aujourd'hui la paix avec la Suede et TAngleterre sur les bases que le Roi S'est vu dans le cas de propo- ser et je serai I'homme le plus malheureux si, dans les détails qui ont dépendu de moi, S. M. ne trouve pas la preuve d'un zéle ardent pour Son service et Ses intéréts. Le Prince Royal a tenu avec | opiniåtreté å plusieurs points que j'ai contesté de möme et avec succés. Il n'a absolument pas voulu se soumettre aux droits du Sund, il a insisté sur la conservation de Frederichsort et surtout de Glickstadt jusqu'å la prise de possession de la Norvöge, il a voulu prolonger son séjour en Holstein. La répartition des dettes de VÉtat a rencontré de grandes difficultés et fort peu dartic- les en ont été exempts. Chaque proposition que je faisais, chaque petit changement dans la rédaction a été rapporté å S. A. R. et discuté tandisque, seul et pressé, je devais décider sur tout ce qui m”était proposé et me débattre pour le choix des expressions et méme des mots. Mais j'ai la satisfaction de voir que jai emporté absolument tout et méme plus que je n'était chargé d'exiger de la Suede. Quant au traité avec lAngleterre il m'a été impossible de tout obtenir et il å fallu me contenter de ce que je pouvois avoir. Mr. Thornton m'a déelaré de la maniére la plus peremptoire quil ne pouvait pas méme entrer en discussion sur la restitution de notre flotte, et que si je voulais en parler, il ne pouvait plus proeéder dans la négociation. L'Angleterre, m'a-t-il dit, ne saurait rendre un seul vaisseau ni donner aucun dédommagement sans avouer qu'elle s/est emparée injustement de la flotte. Quant å la garantie des états de S. M., tels quils seront å la paix générale, il m'a déclaré que ce seroit contre un principe adopté actuellement en Angleterre de ne donner aucune garantie avant la paix générale, qu'elle le fera peut-étre alors, qu'elle Iavait refusée å la Suede et å d'autres états, qu'il n'avait pas enfin le pouvoir de le faire. Il a aussi positivement insisté sur le rocher de Héligoland, dont IVAngleterre était déterminée å ne jamais se dessaisir. Mr. Thornton a consenti å nous rendre nos colonies purement et simplement dans létat ou elles sont sans vouloir Vid.-Selsk. Forh. No. 13. 1886. på pt GE p un Le gr be de JOAN G$ 0 PAET ul ie va P JP an GER SS g K * $- på V 1 ) * ær å o 1 pr Å 50 DR. YNGVAR NIELSEN. prendre aucun autre engagement quelconque. Me rappelant que par la convention faite en 1801 pour la restitution de ces colonies il était rentré considérablement d'argent dans les caisses du roi, j'ai eru bien faire que d'insérer, dans le traité, que lon suivrait dans cette restitution les mémes regles et principes qui furent adoptés alors. Je n'ai pas voulu donner trop d'extension å cet article pour ne pas réveiller son attention. Il m'a dit que ses in- structions ne lui permettaient pas d'omettre article sur la traite des négres. Je my suis opposé quoique je connoisse les senti- ments libéraux du roi å cet égard et qu'il fut méme le premier å en donner lexemple å Europe. Cependant comme Mr. Thorn- ton assurait ne pas pouvoir signer sans cet article, j'ai acquiescé en réservant au roi le faculté de refuser sa ratification å cet ar- ticle si S. M. le juge å propos. VIL. Depesche fra Wetterstedt til Engeström. Quartier Général de Kiel le 16 Janvier 1814. Monsieur le Comte, Ayant aujourd”hui un peu plus de loisir qu”hier, je m'empresse d'avoir Yhonneur d'informer Votre Excellence de la marche de toute la négociation avec Mr. de Bourke. La lettre de Mr. de Rosenkrantz, en date du 7 dernier, pré- cisant suffisament les bases de la paix, il ne pouvait donc exister aucune divergence d'opinion å leur égard. Les détails et la ré- daction ont seules fournis matiére å discussion. Il y avait [un point cependant, que Mr. de Bourke mit en avant, des la premiere conférence, qui faillit tout arréter. C'était IPévacuation immédiate, qu'il demandait de toutes les possessions de S. M. Danoise, occupées par IV'Armée du Nord de I'Allemagne. Aprés différentes modifications, et une lettre, que j'éerivis, le 12 au soir, å M. de Bourke, pour le presser de conclure, VArticle 15 obtint enfin la forme, qu'il åa actuellement. Le Prince Royal avait pensé d'abord de conserver Gliickstadt, jusqu'å ce que les places fortes du midi de la Norvöge ayent été occupées par les troupes 1886.] KIELERFREDEN. Då Suédoises, comme une espöce de garantie pour l'occupation pai- sible de ce pays, mais voyant que Mr. de Bourke représentait cette prétention comme une de celles qui pourrait le plus blesser la délieatesse du Roi de Dannemarc, reflechissant au reste que la possession de cette place, ne nous assurerait point davantage celle de la Norveége, si les habitans de ce Royaume prenaient le parti de s'opposer å lentrée de nos troupes; et jugeant finalement, que rien n'était plus important, que de terminer bien vite, afin d'éviter toutes les tracasseries de la part de nos Alliés, S. A. R. céda sur ce point essentiel, et la négociation reprit son cours. Les assurances officielles, dont il est fait mention dans VArt. 2 consistent dans une Note que Mrs. de Suchtelen et de Krusemark m'ont adressée, en réponuse å une invitation par éerit du Prince Royal, et par laquelle ces deux Généraux déclarent au nom de leurs Cours, quils ne doutent point d'une prompte eonclusion de la paix entre elles et le Dannemarc, aprés la con- clusion des Traités avec la Suede et lAngleterre. Le Corps Auxiliaire Danois sera formé de 8,000 hommes d'In- fanterie, de 1,500 chevaux et de 500 hommes d'Artillerie. Il va se mettre immédiatement en marche, pour se rendre å Bréme, de- vant former la réserve å V'Armée du Nord. Le Prince Royal, en promettant au Dannemarc par le premier Article separé et secret, le payement d'un Million des R? de banque, pour la mise en ac- tivité de ces troupes, avait voulu ajouter å VArticle, qui contient cette stipulation, et apreés la phrase: par suite du Traité signé aujourd”hui, les mots suivans: et de la cession de la Norveége å la Suöde; mais Mr. de Bourke a forte- ment insisté sur leur omission, disant que le Roi Son Maitre ne voulait pas, qu'on put jamais Lui reprocher d'avoir vendu ses su- jets, et S. A. R. a respecté et apprecié ce sentiment. Malgré que I'Islande, la Groenlande et lesiles de Ferröe n'ont jamais appartenu å la Norvöge, Mr. de Bourke a desiré, et je n'ai pas cru devoir me refuser, qu'on en fit une mention spéciale dans VArt. 4 du Traité. Les stipulations de VArt. 6 formaient le sine qua non de Mr. de Bourke, et il est tres certain, que c'est une obligation bien onéreuse, dont le Roi s'est chargé, en sa nouvelle qualité de Sou- verain de la Norveége. Il eut certainement été plus désirable d'obtenir la cession de ce Royaume, sans devoir le gröver d'une participation aux dettes publiques du Dannemarc, en suivant å cet égard, Vexemple du Traité de Fredricshamm; mais ce point était impossible å emporter. Les deux clauses, que j'ai reussi å faire A* 52 DR. YNGVAR NIELSEN. | [No. 13. insérer dans cet Article, sont: 1% Les mots: émis par 1 Auto- rité Royale, aprés ceux de papiers représentatifs, lorsqu'on fait lénumération de la dette intérieure du Dannemarc; et 2%- Toute la derniere periode de VArticle, å commencer par les mots: Il est tomfeforsentendu quo SNE de Suéde etc. Toutes les clauses par rapport å la Poméranie, dans les Ar- ticles 8, 9, 10 & 12 ont été faites å la demande du Prince de Putbus, qui, organe des sentimens, qui animent ses Concitoyens, était au désespoir de sa nouvelle situatiun. Il vient de demander sa démission du service militaire, et de partir pour Stralsund. Les donations, dont il est fait mention dans LArt. 11 sont pour les Généraux et Officiers de Armée Suédoise sur le Conti- nent. Le Prince Royal présentera surement au Roi un projet de distribution å cet égard. Le Prince Royal voulait, que Article 19 fut inséré dans le Traité, afin de montrer au moins, qu'on n'avait pas oublié cette question. Mr. de Bourke désirait, qu'il fut mis, å la fin de VAr- ticle: le Gouvernement Danois n”'ayant pas re- connu la justice de ces réelamations; maisje my suis, comme de raison constamment refusé. Demander de Vargent au Roi de Dannemarc, dans les circonstances actuelles, eut été aussi impossible pour lui å accorder, möéme s'il Vavait voulu, que dur, du nötre, en lui enlevant la Norvege. Il en est de méme, de labolition du droit du Sund et de lile Bornholm, objets dont ou na pas pu parler å cette occasion, puisquils sont tout-å-fait étrangers å la question de la Norveége et n'ont jamais été mis en avant vis-å-vis de la Cour de Copenhague, conjointement avec nos prétentions sur ce Royaume. L'art. 23 exigera bien, aprés léchange des ratifications, une publication du Roi; de möme qu'un arrangement devra naturelle- ment étre pris, sans perte de tems, pour abandonner aux Comp- toirs des postes Danoises, le soin de transporter nos lettres par le Dannemarc, et pour faire cesser tous nos baux (sic) avec les postillons et maitres de poste. En attendant cet arrangement, tous nos Couriers peuvent passer par la Poméranie, mais on m”éerit, en date du 13, de Stral- sund, que bientöt la communication sera entiérement coupé par les glaces, les ports de Ystad et de Wiltou méme, doivent en étre remplis. Mr. de Bourke ne fit pas beaucoup de difficultés å ad- mettre la reconnaissance des donations dans la Pomeranie; surtout comme il avait commencé lui-méme, par demander, que le Roi de 1886.] KIELERFREDEN. 53 Dannemarc conservåt le Comté de Laurwig, comme Votre Excellence le verra par le 2e Article separé et secret. Il a été convenu cepen- dant que S. M. Danoise y mettra le prix, E 'Elle désire, et vendra ce Comté au Roi. Je erois, qu'il sera nécessaire maintenant et möéme indispen- sable, que Sa Majesté prenne, dans les ratifications du Traité, le nouveau titre, dont Elle doit Se servir, depuis la réunion de la Norvége å la Suede. Je soumets å Votre Excellence si le titre de Sveriges, Göthes och Norriges Konung, Hertig till Schleswig Holstein &c*; en omettant le mot de Wen- des et comme de raison ceux de Arfwinge till Norrige, ne serait pas celui le plus convenable aux circonstances actuelles. Je crois que I'Empereur Alexandre prit, lors des ratifications du Traité de Fredricshamnp, pour la premiere fois, le titre de Grand Duc de Finlande, et il me semble que cet exemple pourrait étre suivi å cette occasion. Le Général Tawast part aujourd'hui, pour se rendre auprés du Roi de Dannemarc. Je crois, que intention du Prince Royal est si le Roi lagrée, que ce Gånéral soit employé dans la carri- ere diplomatique, soit å Copenhague, soit å Berlin. Je sais, que le Baron de Taube désire beaucoup d'obtenir la mission en Danne- mare. (Quand elle se rétablit, soit pour lui, soit pour Mr. de Tawast, Votre Excellence voudra bien prendre les ordres du Roi, pour le traitement. En attendant, ce Général restera auprés de S. M. Danoise, pour suivre et surveiller, sur les lieux mémes, l'ex- pédition des ordres, dont il est fait mention dans le Traité, tant pour la réception de nos troupes en Norvåge, que pour le rappel du Prince Chrétien, et des autres fonctionnaires Danois. Le Géné- ral Tawast m'a beaucoup prié, que Votre Excellence veuille bien lui envoyer aussitöt que possible une Aide, qui pourrait rester aprés comme Secretaire de Légation. C'est å ce Général, que je prie Votre Excellence de vouloir bien adresser la ratification du Roi, dont il fera Véchange. Je crois qu'un Comité va se former å Gotembourg pour rég- ler, de notre cöté, les affaires de la Norveége, et que le Secre- taire Etat de Wirsén va se rendre, pour quelque tems en Sutde pour prendre part å ces délibérations et activer les approvisionne- ments du pays. Malgré que le Prince Royal soit persuadé, que les bruits, qui ont circulés sur le prétendu dessein du Prince Chrétien, de se proclamer Roi de Norvége, si le Dannemarc allait le céder, ne méritent aucune confiance, et que loccupation du pays, aprés la pa x 3 54 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. renonciation de S. M. Danoise sera tranquillement effectuée par nos troupes, S. Å. R. å cependant cru, qu'il fallait se prémunir contre les résultats possibles d'une mauvaise foi de la part ou des Norvégiens ou de leur ancien Gouvernement. Afin qu'on ne puisse pas profiter du rétablissement de la paix, entre le Dannemarc et VAngleterre, pour faire entrer du bled en Norvége, ce qui pourrait peut-étre encourager les habitans, au cas qu'ils en eussent l'envie, d'opposer de la résistance å nos troupes, S. Å. R. m'a chargé de demander au Gouvernement Britannique, qu'il ne suspende point encore les mesures de blocus contre les cötes de la Norvege jusqu'å ce que nous ayons vu, comment nos troupes seront recues dans ce pays. Le Prince Royal åa déjå donné des ordres pour que Ses che- vaux de sel et équipages se mettent en marche vers le Rhin. Les troupes commencent déjå å se mettre en mouvement vers la méme direction. Le Corps du Comte de Strogonoff est deja en marche- Mr. Thornton part demain pour se rendre au Grand Quartier Général, å la suite des ordres de Lord Castlereagh, en date de la Haye du 7 de ce mois. S. A. R. åa désiré qu'aussitöt aprés lar- rivée des ratifications de S. M. le Roi de Dannemarc, je me mette en route pour me rendre aussi au Quartier Général. Ci-joint jai Phonneur d'envoyer få Votre Excellence une dup- plicata du Traité de Paix, avec le Dannemarc. C'est avec les sentimens d'une considération respectueuse, que jai Ihonneur d'étre, Monsieur le Comte de Votre Excellence le trés-humble et treés-obéissant serviteur G. de Wetterstedt. S. E. Mr. le Comte de Engeström. KIELERFREDEN. 55 VIIL Uddrag af Depescher fra Bourke til Rosenkrantz. a. Cöln 25 Febr. 1814. Mr. de Guldenskiold (autrefois Mr. Brelin) aide-de-camp du Prince Royal pour la marine, est venu me faire une visite dont je erois devoir rendre compte parcequil partt jouir de quelque confiance de la part de S. A. R. et que je soupconne quil n'a pas parlé sans ordres. Apres m'avoir donné mille assurances de lamitié du Prince pour le Roi et de son désir sincére de procurer å S. M. de bonnes indemnités pour la Norvége, apreés m'avoir dit que le Prince se regardait comme obligé en honneur et en conscience de le faire, il åa ajouté que S. Å. R. serait appuyée dans ses demar- ches par la voix publique de la Suéde sil subsistait une alliance plus étroite entre les deux cours. Il s'est alors étendu sur les avantages réciproques qui résulteraient [d'une union entre Mad. la princesse Wilhelmine et le duc de Sudermanie. Je lui ai répondu en substance que tout ce qui contribuerait å maintenir lharmonie entre les deux cours, ne pouvait qu'étre désirable, mais que Mad. la princesse était si extrémement jeune que je ne croyais pas que le Roi songeat encore å son établissement. Le prince n'a jamais touché å cette corde dans ses conversa- tions avec moi, ni artieulé un mot qui y ett rapport. Mais il m'a souvent parlé et avec chaleur de sa détermination de nous procu- rer des indemnités. Littich 8 April 1814. [Kronprinsen havde talt til ham om Norges Modstand. Bourke skriver:] ,,0ui,* m'a-t-il répondu, ,,je pense comme Vous que cela ne peut pas durer. Je Vous assure que si j avais cru que je serais réduit å prendre la Norvege de force, je n'en aurais pas voulu. La récep- tion de leurs députés en Angleterre et les événements en France produiront, jespére, beaucoup d'effet sur eux*. — Il remarqua st 56 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. ensuite que le prince Christian risquait beaucoup sans aucune chance de succés, et que Lord Liverpool, ayant observé aux dé- putés Norvégiens qu'ils avaient peut-étre encore l'espoir de retour- ner sous la domination Danoise, ils avaient répondu que le roi de Dannemarc navait rien fait pour eux et quils avaient autant de * - ; Ja I répugnance å redevenir ses sujets quå de soumettre å læ Suéde, et qu'ils voulaient étre une nation indépendante. Paris 19 April 1814. [Refererer en Samtale med Kronprinsen, som sagde, at han gik frem med sin Armee, og fortsætter:] In m'a ajouté quil ne s'attendait pas å devoir employer la force pour se mettre en possession dun pays qui lui avait été cédé par des traités, mais qu'il voyait bien qu'il fallait avoir re- cours å ce moyen, qu'il regrettait beaucoup de voir rallumer la guerre dans le Nord, d'autant plus qu'elle ne se bornerait pas å la Norvége, que je devais bien noter cela: que la guerre s'étendrait plus bien. Je lui ai répondu que le désir sincere du roi avait été que la Norvege passåt tranquillement sous la domination Sué- doise, que S. M. avait fait tout ce qui dépendait d'Elle pour cet effet et avait strictement observé tous ses engagements, que S. A. R. devait se rappeler qu'avant que le Roi ett consenti å céder la Nor- vege, je lui avais moi-méme observé que si S. M. se déterminait å céder ce royaume, il ne s'en suivrait pas que les Norvégiens. voulussent se soumettre et que S. A. R. m'avait répondu. que ce était son affaire et nullement celle du Roi, qu'Elle sen chargeait et qu'Elle était bien assuré que les Norvégiens s'empresseraiet d'accep- ter les conditions qu'Elle proposait de leur offrir. ,0ui,* ma-t-il répondu, ,y»mais je ne m'attendais pas å la rébellion du prince Chrétien, et que le Roi Vappuierait.* Je lui ai fait observer que loin de lappuyer, le Roi avait fait tout ce quiil était possible de faire pour lengager å revenir et que S. M. était vivement peinée de voir que toutes ses démarches avaient été infructueuses; quil y avait lieu de croire que les Norwégiens, voyant quils n'avaient point de secours å attendre de l'Angleterre ni de la France ni daucune autre part, ne persisteraient pas dans leur conduite actu- elle. Il m'a répondu que le Roi n'avait pas fait tout ce qui dé- pendait de lui puisqu'il refusait de déclarer le prince Chrétien 18861. KIELERFREDEN. Bt rebelle et déchu de ses droits å la succession au tröne et que ce refus marquait assez que le Roi lappuyait, que le prince était son sujet et général å son service, quil avait refusé d'obéir å ses ordres, quil était de fait rebelle et devait étre traité comme tel. Je lui ai répondu que le prince tenait ses droits de la méme source dont le Roi tenait les siens, que le Roi ne pouvait pas le dépouiller des droits que sa naissance lui assurait; que si S. M. le pouvait, Elle ne devait pas semer la discorde dans sa famille et établir de lVinimitié entre Elle et son héritier présomptif, qu'au reste la déclaration qu'on désirait du Roi serait inutile, puisqu'å Vépoque ou elle devrait avoir son effet, le Roi n'existerait plus. Il å répondu que le pouvoir de punir un prince rebelle devait exister quelque part, que si le Roi ne Vavait pas, les états lavaient. J'ai observé que nous n'en avions pas. »Eh bien done,* a-t-il repris, sla nation la. Et quant å la déclaration que je demande au Roi, elle aura son effet, car apreés le mort du Roi le prince Ferdinand fera valoir son droit, et sil ne le veut pas, la princesse royale soutiendra le sien, et si elle ne le veut pas, les autres héritiers se mettront en avant.* ,Vous voyez done, Monseigneur,* ai-je-dit, cette déclaration produira une guerre civile et V. A. R. fournit au Roi des motifs de plus pour ne pas la faire." ,Eh bien,* a-t-il repris, ,»Vous me declarez que le Roi n'y consentira pas, je suis bien aise de le savoir. Je verrai alors de quel cöté il me convient de débarquer. Je peux me porter en Fionie, en Selande, en Holstein ou en Jutlande comme je le jugerai å propos. La Russie n"échangera pas les ratifications de son traité, elle m”'a pro- mis de ne pas mettre bas les armes que je ne suis en possession de la Norvége, et elle me donne immédiatement 35,000 hommes. La Prusse ne signera pas la paix avec Vous et massistera. Jai parlé longuement au Lord Castlereagh sur ces affaires et il sent parfaitement toute la justesse de mes raisonnements. Il sait d'ail- leurs que la Norvöge n'est pas assez considérable pour former un état indépendant, qu'elle ne pourrait devenir qu'une espéce de puissance barbaresque trås-incommode å tout le monde. —J'ai ré- pondu que je lui avais pas fait de déclaration et que je n'étais pas autorisé å en faire, quil avait un ministre å Copenhague qui était å portée de recevoir les déclarations que le Roi jugerait å propos de faire, que m'ayant fait connaitre la nature de celle qu'il voulait engager le Roi å donner, je n'hésitais pas å lui dé- velopper les justes motifs que S. M. pouvait avoir pour ne pas la donner, que le Roi avait fait les plus grands sacrifices pour Vamour de la paix, quil observait réligieusement tous ses engage- DEP Ke, LETTER ES VaSEN 7 58 DR. YNGVAR NIELSEN. [No.-13.4 x AUS va ments et que je ne pouvais pas supposer que les puissances pous- seraient linjustice jusqu'å le rendre responsable d'événements sur lesquels il n'avait aucune influence. Il reprit que tant que le Roi ne voulait pas punir un sujet rebelle, on était en droit de suppo- ser qu'il appuyait sa rebellion, qu'il savait d'ailleurs que, lorsque le prince avait été envoyé en Norv&ge, le Roi lui avait donné l'instruc- tion de ne pas se soumettre jusqu'å la paix générale, au cas que S. M. serait forcée de céder la Norvége. Je lui ai dit que j étais persuadé qu'il était dans Verreur å cet égard. ,Non,* m a-t-il, »jai la copie de ses instructions. — Elle n*étaient pas données en dernier lieu, mais lorsqu'on eroyait l'été dernier que j'allais mar- cher en Holstein.* Je crois quil-y-a de léxagération dans les propos de P.R. et il est méme possible qu'il ne veut qu'essayer leffet de ses menaces. — — Tillæe. Efterat foranstaaende var skrevet, tildels endog trykt, har jeg faaet Anledning til at blive bekjendt med tre andre Aktstyk- ker, som passende kunne offentliggjøres i denne Sammenhæng. Det første er en Beretning om en Samtale, som den fransk- fødte Kjøbmand Lorent fra Göteborg 30 November 1810 havde med Kronprins Carl Johan i Stockholm; den meddeles her efter en Afskrift mellem G. Adlersparres Samlinger i Lunds Universi- tetsbibliothek. (Smlgn. Schinkel-Bergmann, VI, 47 fig.) De i denne Samtale faldne Udtryk vise en mærkværdig Overens- stemmelse med, hvad Carl Johan i December 1813 ytrede til Bourke. | Beretningen lyder saaledes: Préeis d”une conversation 30 Novembre 1810. Le Prince apprit avec plaissir que Vagriculture avait fait & continuait de faire en Suede des progrets rapides, de facon å promettre pour la suitte année commune (sic) un surplus considérable pour l'exporta- tion. Cecy dit-il est dautant plus intéressant que cela prouve qu'on puit se passer de la Finlande, å laquelle il ne faut plus songer. Parlant de la Norvége, il observa, qu'en lunissant å la Suéde, ces pays formeroient un état insulaire qui seroit presque å labri de toute attaque & lorsqu'il se trouverait en alliance avec I'Angle- terre pourrait tenir téte å tout le continent par la facilité de trans- porter sur nombre de points une force de 15 å 20 Mille hommes. Il loua beaucoup les Norvégiens, regrettant & leur situation relative au Dannemarc et les diffieultés qui étaient survenues, lors quil s'agissait de les réunir au Royaume de Suede. Il ajouta: 60 DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. Si les Norvégiens veulent d'aurenavant sunir å la Suede, qu'ils fassent leur constitution, telle qu'elle convient å leurs loix, å leurs moeurs, å leurs besoins, å leur situation locale, å leurs montagnes — le Roi de Suede signera tout. Qu'ils pourvoient å la sureté, å la defence de leur pays; & si apres cela ils peuvent contribuer å la liste civile de la Suéde, 50 mille, 30 mille, dix mille Rdl. pr. an ou rien du tout, — le Roi de Suede signera tout. Quant au papier monnaye, il faut d'abord) consacrer å son remboursement tous les Domaines royaux & du reste créer une caisse d'amortissement, pour peu å peu le retirer. Surtout dit-il on devrait tacher de faire cette réunion sans effusion de sang, & les employés Danois qui fideles å leur Roy feront leur devoir doivent étre renvoyés sans étre maltraités. Je lui fis sentir que personne n'était plus å méme de remplir des vues de ce genre qu'Adlersparre. Il me répondit: Adlersparre unit å des grands talents, beaucoup de probeté; il est bien rare de trouver cela réuni & sous ce rapport il est bien respectable & merite mon estime & ma confience; mais il-y-a plus encore, Adlersparre & moi nous devons toujours marcher réunis & ensemble, car si Gustave ou le fils de Gustave revenait regner en Suöde, la töte d'Adlersparre serait la premiere å tomber. C”est pourquoy je dois étre Vami d'Adlersparre. Mon fils doit étre celuy du fils A'Adlersparre, léléver aux dignetés & aux employs dont il pourra étre capable. Je ne c:ains pas lascendant dun homme å grands talents, je ne soufrirai jamais qu'on me måne, jai assez manié les grandes affaires pour savoir me conduire moi-méme; — mais je ne crois pås avoir la science infuse, jai beaucoup å apprendre dans ce pays cy & les gens comme Adlersparre sont ceux avec lesquels je peux & je dois minstruire. Il me chargea de dire tout cela å Mr. d' Adlersparre & comme je luy representait que je n'avais pas lhonneur de le connåitre per- I A Vegard du papier monnaye nous parlames des sécours pécuniers (sic) qu'on pourrait obtenir de lAngleterre afin d'accélerer la libération du Pays de cette charge. Il serait peut-étre å propos de se souvenir du mode adopté par les États Unis de l'Amérique lorsqu'ils abolirent le papier monnaye qui avait &té fabriqué durant la guerre de la revolution, — pour le remboursement des dettes entre particuliers, Lon fit une table de depréciation qui de se- maine » semaine montrait quelle proportion avoit existé entre le papier & les espéces, 1886. | KIELERFREDEN. | 61 sonnellement il me permit de le dire å son ami & le mien Mon- sieur le Comte de Rosen. De to andre Aktstykker synes derimod at befinde sig i Strid med, hvad der ellers vides om Carl Johans Unionspolitik i De cember 1813 og Januar 1814. Denne skulde forudsætte Umu- igheden af enhver Tanke paa at ansætte to svenske Guvernører . over Norge, deraf den ene over det nordenfjeldske. Begge Akt- stykker findes i Lunds Universitetsbibliothek, mellem Georg Ad- lersparres der opbevarede Papirer, det første i bekræftet Afskrift, det andet i Original. — Tilbudet blev ikke modtaget af Adler- sparre. Smlegn. de af mig udgivne Bidrag til Norges og Sveriges Historie 1812—1816, S. 52—54, og Det første overordentlige Storthing, S. 250, samt M. Birkeland, Bidrag til Norges nyere Historie, S. 4 Högqvarteret, Kiel den 15 Januarii 1814. Stormågtigste, allernådigste Konung! Högt ålskelige kåre Herr Fader! Jag har updragit åt General Lieutenanten Friherre Tawast att till Eders Majt. i underdånighet öfverlemna den Fredstractat som nu blifvit afslutad emellan Sverige och Dannemark. Då Konunga Riket Norrige derigenom blifvit underlagt Eders Majts. Spira, an- håller jag att Eders Majt. till General Gouverneurer öfver detta Konunga Rike tåckes utvåmna En af Rikets Herrar, Fåltmarskalken Herr Grefve von Essen och Stats Rådet m. m. Friherre Adlersparre, den förre öfver södra delen och den sednare öfver Drontheims Stift och Nordlanden. Jag skal anse för en nåd om Eders Majt. tåckes willfara denna min underdåniga anhållan, hvilken år föranled af den önskan att Eders Majts. Bud och Befallningar må blifva tolkade på ett 62 -DR. YNGVAR NIELSEN. [No. 13. wårdigt Sått och af den öfvertygelse, att desse lånders wål ej kan anförtros i båttre hånder. Framhårdar etc. ete. Carl Johan. Likheten med höga originalet intygar C. Ad. Gyllenram. Wålborne Friherre f. d. Stats Råd, Landshöfding och Com- HJT med Stora Korset af Kongl. Swårds Orden! Jag skyndar att lemna Eder den glada tidning att freden emellan Sverige och Dannemark nu år afslutad. Konungen af Dannemark aftråder deri- genom till Svenska Kronan Konunga Riket Norrige, och Sverige afstår deremot Hertigdömet Pommern med Ön Rygen. Ånnu några Fördelar, så wål i afseende å eftergift å fordringar som rörande de hår i landet för den allierade arméen gjorde requisitioner och utskrefne kontributioner åro derjemte beviljade Danska Regeringen som deremot med 10,000 Man bitråder coalitionen. Som ett bevis af mitt förtroende till Eder, anhåller Jag nu hos Konungen att Hans Majt. tåckes utnåmna Eder till General Gouverneur i Norra delen af Konunga Riket Norrige, det will såga öfver Drontheims Stift och Nordlanden. Jag anser at desse lån- ders wål ej kan anförtros.i båttre hånder. Ingifven hos dess in- byggare förtroende till deras nya Regering, försåkra dem att deras lagar samt fri och råttigheter skola blifva heligt bewarade och de önskningar de kunna göra för ett bittre framtida öde af Hans Majt. med nöye upptagne eller förekomne. Låten dem håmta öfver- tygelse hirom i den faderliga wård hvarmed Konungen omfattar det folk som redan lyder dess spira och med sin Kårlek belöner dess omsorger. Då de med förtroende sluta sig till sine nye landsmån skola Sveriges förråder för dem öpnas och deras behof fyllas. Med full tillförsigt till Edert altid wisade Nit skal Jag weta Er åga denna befattning. Det sått hwarpå I sikert utöfyen den — 1886.] KIELERFREDEN. 63 skali gifva Eder förnyade råttigheter till Eder Konungs wiålvilja och Edert Fåderneslands årkånsla. Förblifvande Eder med Gud alsmågtig wål bewågen. Högqvarteret Kiel den 15 Januari 1814. Carl Johan. G. Ad. Gyllenram. Til Landshöfdingen m. m. Friherre Adlersparre. Adlersparre har selv skrevet udenpaa: 4Utnåmnandet till Riks Ståthållare i Norrige*. Endelig maa henvises til den Række af Aktstykker, ved- kommende Kielerfreden, der findes gjengivet i svensk Oversæt- telse i B. von Schinkels Minnen, Bihang III, S. 231—254. Trykt den 26 November 1886. kin kyprisches Bisenschwert Dr. Ingvald Undset Mit 1 Planche (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 14) Christiania In Commission bei Jacob Dybwad A. W. Brögger's Buchdruckerei 1886 pr Lå å a PE å tier pg = - — å pe $ >» G å G+ ad I oe I Lar er ST p ie v ES ro | 2 Fata: Fi 26 ” - EK -4å EG - å Ap vi Va od pr Ke p - ” (God pe å, Ma må - Ø i ke = > yt x Ein kyprisches Eisenschwert. Von Dr. Ingvald Undset. (Vorgelegt in der Sitzung der histor.-philos. Klasse den 1. Oktobr. 1886.) k meinen Ftudes sur Våge de bronze de la Hongrie, I (Chri- stiania 1880) habe ich S. 148 ff. und Fig. 30 ein interessantes Eisenschwert publiciert, das in einem Grabe bei Larnaka am Tisos, dicht bei Athen, gefunden worden ist und sich jetzt im königl. Antiken-Kabinet in Kopenhagen befindet. Das Schwert war besonders dadurch interessant, dass es eine wohlbekannte bronzezeitliche Form, die damals aus Griechenland kaum be- kannt war,* vom attischen Boden uns entgegenbrachte und zwar in Eisen. Faktisch war es aber nicht das einzig erhaltene Stick dieser Art; ein zweites, ganz åhnliches, Exemplar befand sich im Louvre-Museum (Salle des bronzes antiques), wo ich es 1884 bemerkte; es lag damals dort schon 10 Jahre, unpubliciert. Es stimmt dies Stick in Form und Grösse so ziemlich mit dem Kopenhagener iiberein; nur ist es etwas verbogen, zwei eiserne Speerspitzen sind daran fest-oxydiert. Mit einigen Goldplåttchen mit gestempelten Ornamenten war auch dies Schwert bei Athen gefunden, in der Nåhe der Kapelle Hagia Trias, ausserhalb der 1 Nur ein von Schliemann in Mykenæ, ausserhalb der Gråber lose im Erd- reiche, gefundenes Exemplar in Bronze, vgl. mein citiertes Buch Fig. 29, Schliemann, Mykenæ, S. 191, Fig. 138. 4 DR. INGVALD UNDSET. | [No. 14. Stadtmauer bei dem heiligen Thore des eleusinischen Weges, also auf dem bekannten Grabfelde vor dem Dipylon; im Jahre 1874 hatte es das Museum im Louvre erworben. Unsere Tafel zeigt nun ein KEisenschwert ganz desselben Typus vom kyprischen Fundorte (Fig. 1 das ganze in 1/5, Fig. 2 das Griff in 1). Herr Historienmaler Julius Naue in Mån- chen hat die grosse Freundlichkeit gehabt, mir die Kunde von diesem Funde zu geben und mir die Zeichnungen, die ich hier reproduciere, zur Publication zuzustellen. Von dem auf Kypern arbeitenden bekannten Archæologen Herrn Ohmefalsch- Richter ist es ,in einem griechisch-phönikischem* Grabe bei Kurium gefunden. Wie man sieht, hat es ganz denselben Typus wie das citierte, von mir veröffentlichte Schwert aus der Um- sebung Athens, nur ist die Klinge an dem kyprischen nicht so breit. Ueber dies neue Stiick bemerkt sonst Herr Naue: die Griffnågel sind ebenfalls von Eisen, und am Griffe sind noch deutlich die Reste der ehemaligen Holzmontierung derselben er- halten. Auch an der Klinge sieht man ab und zu, dass dieselbe einstens in einer Scheide von Holz befindlich war. Folgende Masse geben die genauen Grössenverhåltnisse: Långe des Grif- fes 10 cm., der Klinge 41.3 cm.; Breite des Griffes oben bei der Ausladung 3.2 cm. unten am Klingenansatz 5 cm.; Breite der Klinge unterhalb des Griffansatzes 4 cm., in der Mitte 3.4 cm.,, unten 3 cm. Ein zweites, zerbrochenes Fisenschwert derselben Form ist ebenfalls in der Nåhe von Kurium und in einem ebensolchen ,griechisch-phönikischen" Grabe gefunden worden; es wird dies Stick im Museum in Nikosia auf Kypern aufbewahrt. Ausser in diesen zwei Exemplaren wird wohl dieser Schwert- typus aus Kypern sonst nicht bekannt sein. Zwei Eisenschwerter von Salamis, die Alexander Palma di Cesnola gefunden hat, sind ganz verschieden. 1 Alexander Palma di Cesnola: Salaminia (London 1882) Taf. V, Fig. 1—2. Von diesen ist besonders Fig, 1 interessant; wie ich an einem anderen Orte zeigen werde, war auch diese Form auf der griechischen Halbinsel, und noch weiter, bekannt. I JE 1886. | EIN KYPRISCHES EISENSCHWERT. 5 Ich habe in dem Anfangs citierten Buche ausgesprochen, dass das Prototyp der ungarischen (und dadurch auch der mit- tel- und nordeuropåischen) Bronzeschwerter wahrscheinlich inner- halb der griechischen pråhistorischen Zeit zu suchen wåre. Mit vielen anderen seitdem bekannt gewordenen Thatsachen lenken nun diese kyprischen KFisenschwerter unsere Aufmerksamkeit noch weiter gegen Siid-Osten, noch nåher gegen die åltesten Kulturgebiete der Mittelmeeres. Einige aus Aegypten stam- mende Bronzeschwerter etwa desselben Typus zeigen uns wahr- scheinlich den Ursprung dieser Schwertform und wåren wohl somit am Anfange unserer Entwickelungs-Reihen der Schwert- typen zu setzen. An einem anderen Orte werde ich bald Gelegenheit haben diese Fragen ausfiihrlicher und in grösserem Zusammen- hange zu behandeln; dann werden auch diese kyprischen Schwer- ter einer mehr eingehenden Wirdigung unterzogen werden als in dieser nur vorlåufigen Publikation. Ich werde dann zeigen, wie sie beståtigen, was wir aus verschiedenen in Ungarn, Alba- nien, Unteritalien und in der Schweiz gefundenen kyprischen Kupferdolchen schliessen könnten, dass der Insel Kypern Rech- nung getragen werden muss, wo es sich um den Ursprung der europåischen bronzezeitlichen Civilisation handelt. Gedruekt 12. OQctbr. 1886. des 50 t — Kr En , og - Y - = E , " - == - 4 " y ” TL — — va V å 3 — = å — trå Ve = på å 3 pr p - på p == = 2RS as > > E = === == VP eo ; - UKEN , = = = - : or ET QI == å len sf — og MG - REA, Ser o å = E AS og NE E : = = PE — - rm NET 3 ÅT = Christ. Vidensk. S elsk. Forh 1886. N?14- Die åchte Karte des Vlaus Magnus vom Jahre 1539 nach dem Exemplar der Minchener Staatsbibliothek Dr. Oscar Brenner (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 15) Christiania A. W. Brögger”s Buchdruckerei 1886 Die åchte Karte des Olaus Magnus vom Jahre 1539 nach dem Exemplar der Miinchener Staatsbibliothek. Von Dr. Oscar Brenner. (Vorgelegt in der Sitzung vom 17ten September 1886 durch Hrn, Gustav Storm). Neit dem Jahre 1574, in welchem Jos. Simler die Biblio- theca Gesneri neu herausgab, ist keine authentische Nachricht ber die grosse Karte des schwedischen Erzbischofes Olaus Magnus (+ 1558) in die Öffentlichkeit gedrungen. Simler hat die Karte, die er amplissima nenåt und kurz beschreibt, wobl noch selbst gesehen. Alle neueren Bibliographen wissen von ibr nur aus zweiter Hand zu berichten, so der Schwede Warmholtz in seiner Bibliotheca Historica, Stockholm 1782, so Chr. U. D. Eggers in seiner umsichtigen Zusammenstellung der alten und neuen Karten des Nordens (Beschreibung Islands, Kopenh. 1786). Eggers nimmt an, die kleine Karte, die den Baseler Ausgaben der Hi- storia de gentibus septentrionalibus desselben Olaus Magnus vw. J. 1567 beigegeben ist,* sei nur eine Wiederholung des Origi- nales von 1539, und diese Annahme ist seither als unumstössliche Wahrheit behandelt worden. Frh. von Nordenskiöld erklårt noch in seinen ,Studien und Forschungen* (deutsch 1885) die Karte von 1567 filr einen unverånderten Abdruck derjenigen von 1 Warmholtz kennt nur ein vom Buche getrenntes Exemplar und denkt gar nicht an den Zusammenhang mit Olaus. 1* 4 | OSCAR BRENNER. [No. 15, 1539 (ebenso H. Hildebrand im Sw. Hist. Tidskr. 4, 815). Fine aufmerksame Betrachtung der ersteren håtte freilich in Hin- blick auf den Kommentar, den Olaus zu seinen ,newen Map- pen* schrieb (italienisch, dann deutsch Venedig 1539, s. unten), der uns im Original, sowie in lateinischer und deutscher Bear- beitung vom J. 1567 (gedruckt zu Basel als Beigabe zu der la- teinischen und der deutschen Ausgabe der Historia) erhalten ist, zu der Frkenntniss bringen miissen, dass die Karte von 1539 von der spåteren wesentlich verschieden war. Die letztere trågt das Monogramm FW (Warmholtz las falsch THW) 1567:;1 sie ist demnach wohl gar nicht von Olaus (f 1558), sondern nach seinem Tode von einem Anderen bearbeitet, vielleicht von J. B. Fickler von Weyl, in dessen oben erwåhnter deutscher Ubersetzung der Historia sie zuerst erschien; FW wåre also Fickler Wylensis. Die alte Karte tritt jetzt zum erstenmal wieder an das Tages- licht. Ich entdeckte sie im Mårz dieses Jahres unter den Karten der hiesigen Hof- und Staatsbibliothek. Sie ist unter die Kar- ten des skandinavischen Nordens mit der Signatur Mappae VII, 1 eingereiht. Eine kurze Notiz iiber sie veröffentlichte ich in dem Norsk historisk Tidsskrift, 2. R. V. Ein Blick auf die grosse Rolle lehrte mich, dass ich es hier mit einem ganz anderen Werk zu thun hatte als dem pseudo-olaischen Blatt von 1567. Genauere Betrachtung liess mich erkennen, dass nicht bloss die Gerechtigkeit gegen Olaus, sondern die mancherlei Irrtiimer in den bisherigen Arbeiten iber Kartographie und Geographie des 16. Jhd. die Neuherausgabe des interessanten Werkes erforderten. Die Reproduktion in Originalgrösse verbot die Ricksicht auf die Herstellungskosten und auf die Brauchbarkeit der Ausgabe. Das Original ist nemlich ein Wandkarte und nichts weniger als handlich. Sie ist auf 9 Blåttern in Holzschnitt hergestellt; die Karte selbst misst an der Randleiste 170/125 cm, ist also 12mal so gross als die von 1567. Das hiesige Exemplar ist nicht ganz sorgfåltig zusammengeklebt; doch sind keine Buch- staben verdeckt; es ist ziemlich gut erhalten; einige Stellen sind I Einen Titel hat sie nicht, viel weniger einen Hinweis auf Olaus, s, unten. pr dl 1886.] DIE ÄCHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 1539. 5 durch Reiben oder Feuchtigkeit zerstört, ein paar Wurmlöcher verunzieren dasselbe, aber an unbedenklichen Stellen, vom Druck ist dadurch fast nichts beschådigt. Nåheres s. unten. Unsere Ausgabe gibt das Original in linearer Verkleinerung von 1:3. Die treffliche Ausfihrung in Lichtdruck durch die hiesige Ver- lagsanstalt fir Kunst und Wissenschaft låsst den Druck scharf hervortreten; nur die abgeschabten Cursivzeilen in der linken Ecke unten konnten nicht befriedigend wiedergegeben werden. Sie mögen wegen ihrer Wichtigkeit för das Verståndniss der Karte zum grössten Teil hier folgen. Das Privilegium des Papstes Paul III, datiert von 11 Mårz 1539, kann hier wegbleiben. Ihm folgt ein Kommentar zur Karte, den ich buchståblich nachdrucke. Da die spåteren Kommentare zumal die vom J. 1539 selten, das Material in der Historia des Olaus sehr zerstreut ist, fiige ich das Wichtigste aus jenen im Auszuge bei und bezeichne die ,Auslegung* vom J. 1539 als Å, die lateinisehe Fassung von 1567 als L, die deutsche als D, die italienische Originalausgabe ist mir leider nicht zur Hand. Olaus Gothus benigno lectori salutem. Vt tabulam hanc Aquilonarium terrarum et mirabilium rerum elis contentarum (quam ad laudem inclite Germanice et Gothice nationis | ac publicam christiani orbis vtilitatem emitto) commode intelligas. Scias ipsam in IX partes per IX literas maiores ÅBO etc. Distinctam delinde sub qualibet litera maiore literas minutas contineri que summatim rem quaesitam indicabunt. Sub suo ambitu continet insulam Islandie! insolitis mira- culis predicandam in qua sub minuta litera Å sunt tres montes excelsi quorum summitates perpeltua niue et Bases sempiterno 1 zweimal so gross als Sicilien ALD. Å Me od '% Å Et V 6 OSCAR BRENNER. No. igne estuant.? B fontes .4. or diuersissime nature quorum vnus suo perpetuo ardore omne immissum quamtotius conuertit in saxum | priore forma manente,? alter est intolerabilis algoris. 3. cerealem liquorem producit. 4. pestiferam contagionem exa- lat.?> GC ignis depascens aquam et stuppam | non comburens.* D corui albi, falcones, pice, vrsi, Vulpes et lepores albissimi quamquam inueniantur etiam vulpes nigerrime. LE glacies mi- serabilem hulmane vocis gemitum indicans fidem facit ibi hominum animas tormentari. F saxum quod ob magnitudi- nem exalationis volare videtur.” G piseium tanta | copia vt ad altitudinem domorum 6 sub aperto celo vendendi expo- nantur. H butiri copia incredibilis.” I pabuli tanta leticies vt nisi armenta a pasculs | arceantur aruina rumpantur. K cete grandia ad instar montium naues euertunt nisi sono tu- barum aut missis in mare rotundis et vacuis vasis absterrean| tur.* L naute im dorsa cetorum que insulas putant anchoras figentes sepe periclitantur.” JM mnaues mercatorie sese ob 1 Hecla, Kreuzberg, Helga (bei einer Abtei A), bei letzterem viele grosse Steine mit seltsamen Inschriften iuber die Taten der alten »Kåmpfer* ALD, beim Hecla ein Strafort för die armen Seelen AL, die oberste Kirche mit Bischofssitz heisst Scalholden D. ? so L,in Å und D ist nur die Hitze erwåhnt. quam totius = quant- ocius [G. Storm]. 3 in der Nåhe viel Schwefel, der spottbillig verkauft wird (1000 Pfund lig Dukaten) ALD. 4 beim Hecla ein unermesslich tiefes Loch, wo die Gestalten Er- trunkener erscheinen (Histor. 1. II. c. II) ALD, dies ist auf Gemålden ebenda abgebildet D. wie die Kugel aus der Bichse A, åhnlich L. 6 in und um die Håuser AL, ganze Håuser hoch D. Getreide baut man wenig, es kommt von Liibeck, Rostock, (Stral-)Sund, Hamburg, Bremen AL, der Fischfang macht die Leute faul zur Bebauung ihres guten Bodens D. beim Helga fell ist die Abtei gleichen Namens; sie bezieht ihr Ein- kommen in Butter und Schmalz; letzteres wird gesalzen und in grosse Truhen verpackt ALD, dabei der Bischofssitz Holen D. S so auch L, Å weiss nichts von der Abwehr. 9 der Fisch heisst ,trolual* AL. ut -3 1886.] prE ÄcHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 1539. 7 É | ko | KG | portuum et luceri commoditatem | bombardis mutuo destru- entes.? N arma Noruegie et Islandie.? B Primum Gruntlandie partem continet cuius incole circa | literam Å ostenduntur esse naute expertissimi qui scorteis nauibus in omnem casum securis utuntur eisldemque naues - aduenarum adoriuntur et submergunt. B monstra duo marina maxima vnum dentibus truculentum, alterum cornibus et visu flammeo horrendum | cuius oculi cireumferentia XVI vel XX pedum mensuram continet.* C balena erecta grandem nauem submergit. |D serpens CC pedum nauem amplam inuoluens inua|dit.? - EÆ rosmarus belua marina ad magnitudinem ele- phantis*” dente in rupibus suspensus dormit et sic comprehen- ditur. F charibdes plures et horrende.” G Gulo insatiabilis inter arbores ventrem stringendo exonerat.> H piscator glaciem 1 der ,Landrichter* (praeses) kimmert sich nicht um die Seekåmpfe AL. 2 der gekrönte Fisch im norwegischen Wappen wird besonders von den Niederlåndern geschåtzt, ist einer goldenen Krone wert AL, der stiirzende Reiter zeigt die Kraft des Windes AD, kiirzer L. A fåhrt fort O bedeute Kirchen und Håuser von Walfischrippen. dazu un- terirdisehe Håuser (Criptoporticus) gegen die Kålte. Die Reiter bedeuten die Geneigtheit zum Krieg; der Geiger die Wertschåtz- ung der Spielleute, welche die Musik auch zum Anlocken von Fischen und Vögeln brauchen. Auf den Eisschollen wohnen 8 Mo- nate im Jahr die weissen Båren. sie leben von Fischen. Auf Gruntland sind kleine aber mutige Leute. Der Bleikompass auf Hvitsark beschrieben wie Hist. II, 10. Die Climata brauchten keine Erklårung. Kirzer fasst sich L und D. 3 enthålt Finmarken ,unter Norwegen" und Westlappen ,,unter Schwe- den* A, die zwei Inseln Finmarchia und Norwegen L. Finmarck und ,das Nider Wildlappenland* D. 4 der Kopf vierspitzig der Bart lang, das Hinterteil ,klein geachtet* AL, freier D. 5 sile schådigt die Schiffer wenn der Wind stille ist A. 6 frisst Gras AL. es hebt und senkt sich das Meer tåglich, speit verschlungene grosse Schiffe wieder aus; nahebei liegt Helgeland wo die Edelleute ihre Lustsitze haben; grosse Fischmårkte, hoch geschichtete Haufen Fische; Fischbeine statt Holz verbrannt AL, Fische verpackt auf Schiffe wie sonst, z. B. in Venedig, das Holz D. 8 Schwedisch jerff, deutsch Vielfrass A, Germanis gulones L. Sie werden wegen ihres damastartigen Felles gejagt. Ein Kleid aus diesem erregt Gefråssigkeit ADL. Me OSCAR BRENNER. [No. 15. malleo percutiens subjectum piscem obstupefacit et capit.! I rangiferi | gregatim domesticantur et curribus applicati cursu superant equos velocissimos.” K demonia assumptis corporibus serviunt hominibus.? L rangiferorum | grex domesticatus* lac ad domesticum vsum prebens. * minera auri.3 In litera Å ostendit homines siluestres qui nocturno tem- pore nautas infestantes die nusquam inueniuntur.* B idolatre rubeum panniculum hasta leuatum pro nulmine adorant.? G. Starchaterus pugil sueticus in tota Europa olim nominatissimus. 3 D insula magnetis XXX milliarium sub polo vltra quam direc- torium | nauticum bossolo dictum vires amittit.” E aquila grandis detracta leporis*" pelle oua sua inuoluit eoque fetifico calore pulli educuntur. F lacus albus maxilmus in quo sunt pisces et aues 1 mit ,,Rossen* werden auch Fische unter dem Eis gefangen (L. equis) A; sollten Reusen (, Ruser*) gemeint sein? darauf weist die Abbild- ung. Fischfang mit Pferden kennt auch die Hist. 2 die ,birgherren" (A, domini Alpium L, Burgherren oder Birgkårlen D) haben 4—500 ,, Reinen", spannen sie auch vor Schlitten A, åhnlich LD. im Stall und in Bergwerken, in vorchristlicher Zeit mehr als jetzt ALD. 4 auf dem Eise AD. 5 die Einwohner verbergen Gold- und Silbererz um nicht die Habsucht der Herren zu reizen AL, die Verarbeitung ist ihnen untersagt D. Die Finnen sind gute Jåger; auf Schneeschuhen (, lange diinne Hölzer" A) holen Månner wie Frauen das Wild ein, fangen es mit der Hand AL, freier D. enthålt Scricfinnia, Biarmia, Lapponia AL, Scrickfinnen, B., Ober- lappenland D, die Schiffer treiben sie durch Feuer aus ihren Höhlen AL, halten sie durch Feuer ab D. zur Abgötterei dient ihnen das Erste was ihnen morgens zu Gesicht kommt: Gestirne, Tiere; ihnen opfern sie Hörner und Gebeine der Jagdbeute ALD. 8 bedeutet dass das Land reich an Helden war; die Tafeln mit ,,get- tisehen" Buchstaben beschrieben; unter ihm das Tier ,grymklau" ALD. 9 weil die Insel reich an Kalamiten, Sigelstainen, ist AL; sidöstlich liegt der skythische Ocean bis zum Moscouiter Gebiet, am Land viele Schlösser und Stådte, die Winde milder als in Norwegen, Un- sicherheit durch mosk. Seeråuber ALD. 10 oder des Fuchses A. 1886.] DIE ÄCHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 1539. 9 innumere diuersarum specierum.? G ritus nuptiarum apud ido- latras per ignem silice supra capita nubentium excussum. H|re- rum commutationes sine numismate.*” I pugna duorum regum quorum vnus cum rangiferis et peditibus in pandis trabibus et arcubus alterum in equis praelian|tem superauit.? XK ran- giferi super niues et glaciem redam vel currum trahunt.* L piscatio phocarum super crustas glaciales salmonumque et Iuciorum ineredibilis co|pia.” M Marduri, zabelli, hermelini varij] piroli castorum ingens vbique vis. N Moschouitici mer- catores nauiculas inter lacus pro rerum commutationi|bus ha- bendis trahentes. 7 In prima minuta litera Å ostendit insulam et diocesim Faren(sem) quarum incole ictophagi, cete grandia tempesta- tibus appulsa dissecant et inter se partiuntur | B ibi presidi regionis dantur capita coruorum pro tributo in signum occise noxie auis que ibi agnos et oues oceidit. UC eirca introitum harum insularum rupes | excelsa eminet quam naute præsidi- I von den Muskovitern mehr ausgeniitzt als von den Finnen und Schweden, erstere wegen Einfuhr falscher Miinzen in Schweden (Torna D) oft bestraft ALD. ? auch nicht mit Worten, sondern mit Zeichen ADL. Tengillus, König der Scricfinnen besiegt mit seinen Schneeschuhlåu- fern den König Arngrim von Helsingland mit seinen Reitern und Fusssoldaten AL. Tengill mit Fussvolk, Renen und Bogenschiitzen auf Holzschuhen den Arngrim mit Reitern D. Die ,,Finnmarckner* helfen sich durch Zauberei im Krieg, haben breite Pfeile, legen 20 —830 Meilen des Tages zurick Å (teilweise unverståndlich), åhnlich LD. die Schlitten vorn spitzig wie die alten Schuhe, tragen grosse Lasten, legen wohl 80 M. im Tage zurick AL. 5 im ,Norboten des mers" Å, im botnischen Meere LD; die Selhunde durch Verkleidung der Fischer gefangen; in der Nåhe ein Berg wie eines Königs Kopf mit drei Kronen; dabei grosser Fischfang und Fischdarre Å. $ am 80 Meilen langen Wald Landsrucke ALD, dreierlei Wölfe AL. 7 Å erklårt: ,N Bedeut uie der aichorn auf aim spon fert iber das uasser und braucht denn schuuanzt fir das uindtfenle". 0 zeigt den ungehinderten Verkehr der Muskoviter nach Schweden hiniber. P Schiffsbau, statt Någeln werden Rentieradern gebraucht (und zåhe Wurzeln D), Reiter sorgen fir die Sicherheit AL, freier D. 10 OSCAR BRENNER. [No. 15. arium monachum appellant opportunissimum quidem contra tempestates remedium. D monstrum marinum horribile Zi- phius phocam deglubens. E Aliud innominatum et terribile monstrum et insidiosum ad latus. F in hac parte est tyle insula.” G Hetlandie insule et episcopatus patria fertilis | mulieres habens pulcherrimas. H Orcades insule XXXIII que olim regni titulum habebant.” I Anates ex arborum fructibus nate.”? K monstrum marinum porco simile. * Sub Å continet nomen amplissime insule Scandiane ex qua olim potentissimi populi in vniversum orbem prodierunt.*> B Insignia regni Suecie coronas tres.” QO| insignia regni Noruegie Leo securi armatus” | D ibi ex rupe queritur inseru- tabilis profunditas maris? | E monstrum rhinoceroti simile deuorat gambarum XII |pedum. F tabule in modum scutorum suffiguntur pedibus equorum ne in niuibus submergantur.?” G I nach Etlichen ist Tile= Island, Prokop versteht darunter irrtiimlich die grosse,Insel Scandiana; s. d. Legende auf der Karte, ebs. ALD. die vornehmste Insel Pomona oder Seland, s. die Kartenlegende, die Einwohner reden norwegisch um ihre Zugehörigkeit zu Norwegen anzuzeigen Å, kiirzer L, D. 3 und viele Korallen AL. 4 s. Kartenlegende, so ALD; in Å folgen noch die Buchstaben L—P, nåm- lich L Balena oder Orca, norw. Springval, viel gejagt, åhnlich L, kurz D. M Meerkrebse oder Hummer töten schwimmende Menschen. so auch LD. MN die Hebriden, s. Kartenlegende, ehedem norwegisch, ebs. L, D. D zåhlt die auf der Karte verzeichneten seefahrenden Nationen hier auf. 0 Pistris oder Phiseder versenkt oft Schiffe durch das ausgespeite Wasser LD. P Walradt (Ambrå sperma ceti) wird fleissig gesammelt LD, die Wunder des tiefen norwegischen Meeres sind kaum zu glauben ALD. 5 S. Plin. 1. 4 cap. 18; Prokop bezeichnet Scandiana als Tile, was er mit ,,Tilemarchia* verwechselte ALD. goldene Kronen im blauen Feld, friher zwei sich umschlingende Jungfrauen in grimem Feld AL. goldener Löwe im roten Feld mit einem Beil, genannt Olafs ,Grede" A. dabei Eisenringe mit Blei eingefasst zum Anlegen der Schiffe. Am Hornilla Buk, ,der alten Herren gebiirg*, singt man viel alte Lieder von dem Berg AL, kiirzer D. nahebei der Berg Schula wo man das Rauschen des Wassers aus der Tiefe heraufhört ALD. y 2 ao D | F SE St ME TG ee. * * , * % Å - 1886.] DIE ÄcHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 1539. 11 rangiferi domesticati optimum lac prebent. MH linces deuorant | eattos siluestres.? I certamen luporum contra alces supra glaciem.*” XK piramides et eximia saxa maiorum? gesta gothicis literis ontinentia. & minera ferri & cupri* ac Å argenti op- timi copiam signat. L lacus qui nunquam congelatur.> M vermis marinus XXX vel XL pedum longitu(dinem).6 Sub minuta litera Å contingit sepe mare congelatum su- tinere grauissimos currus et å latere eodem tempore pervium iter prebere nauigantibus qui cum curribus | de velocitate con- tendant. B OQnagri siue alces velocissime currus per niues trahunt.” C pastorum et serpentum pugna. D phasiani siue galli siluestres ad plulres menses sine cibo sub niue latitant.> E alie aues niuales candidissime nunquam nisi profunda hieme comparentes.” F fluuius niger immense profunditatis omnes pisces habet nigros sed saporosos.!" G eruptio intolerabilis sont cum aliquod viuens subito immissum fuerit in antrum seu specu viburgen(se)." HH castorum do|mus media in terra, media in aqua et quomodo ligna ad strueturam conducunt. I onocrotalus auis magna vt anser repleto aquis gutture maxi- 1 werden in Wolfsgruben gefangen AL; D lokalisiert die ,Leoparden* auf Mittelpad und ,Jempten*. die Unterliegenden werden eine Beute der Jåger ALD. 3 der Helsinger ALD. + das Kupfer hålt viel Gold A. 5 nicht weit vom Erzbischofssitz ,Trondem* AL (D hat den Namen T. nicht). $ nahe der Handelstadt Bergen. Doffrefiel scheidet Norwegen und Schweden; letzteres ist reicher an Ackerboden und Metallen: sicher vor auslåndisehen Feinden durch Einigkeit und viel beneidet ALD in Hochschweden; im Goettenreich ist es verboten um Verrat zu verhindern AL. S werden oft gefangen ALD. 9 gross und wolsehmeckend wie Krametsvögel AD. in Karelien; darin die Veste Neuburg oder OQlofsburg mit schwim- mender Zugbricke, Musik aus dem Fluss deutet den Tod eines Burgbewohners an ALD. l das Loch ist mit Mauern und Tiirmen (Tiiren?) verwahrt Å, die Ein- wohner fliehen vor dem Lårm ALD. -d * 3 12 OSCAR. BRENNER. [No. .15. mum sonum emittit.” XX animal luter domatur ad piscandum et pisces coco porrigendum.*” L homines missis subtus pedes ossibus immensum pelagus congelatum velocissime percurrunt. M vasa conuiualia Kosa dicta.3? N hieme glaciali vti estate nauali bello pugnatur.* Totius tabulæ indicem partemque regnorum Anglie Scotie et Hollandie demonstrat. 5 Circa literam Å continet antiquum regnum Frisie in quo sunt eximij equi et deinde regnum Danie multis insulis et bellicosis hominibus diuisum. DB ciuiltates Vandalie potentes et magnifice quarum portus assiduo lumine illustrantur ne incauti naute periclitentur. C publica hospitia aliquando super mare congelaltum statuuntur.” D Succini collectio in littore prutenico. EE eiuitas Gedauensis? a fortunatis et honestis ciuibus inhabitatur. F clementia piseium qui rocka | gothice et raya Italice vocantur nam submersum hominem nea beluis marinis deuoretur conseruant et tuentur.” G regnum Gothie I ,wie ain mosskue* A. 2? wegen des geizigen (d.i. habsichtigen) Hinmordens der Fische ist die Otter doch nicht recht zu brauchen AL. In Tauesten und Finn- land versteht man gut zu bauen und Bichsen (bombardas) zu giessen AL, freier D. Finnland in Nord- und Sidfinnland geteilt, ist reich an Fischen, Perlen — wie auch Schweden und Goetenland — und an Volk ALD. aus Baumwurzeln; die Finnen schmausen und zechen gerne, sind gastfrei AL, D kirzer. p. von den Schweden gegen die Moscoviter wegen des Glaubensunter- schiedes ALD. N In Schottland”sind Löcher voll brennenden Schwefels. In Holland, besonders Amsterdam, sind die Håuser leicht auf Pfåhlen gebaut vom Sturm oft erschiittert. 40 italienische Meilen sind 10 deutsche, 15 deutsche sind 10 ,gottische* (s. d. Karte). Die geogr. Långe be- ginnt bald bei Irland, bald bei den Inseln ,Fortunate* ALD. $ am deutschen Meer A, åhnlich D. nach Albert Krantz ALD. S Danzig. dabei die Landschaften Jeder, Lister und ,, Wick", ehedem ein König- reich, jetzt norwegisch, trennen Norwegen von Goetland, doch rei- chen Dal und Wermeland weit in Norwegen hinein. In Goetland dr -3 id = ” 1886.] DIE ÄCHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 1539. 13 prima gothorum patria.” H | Gotlandia insula ex nominis ethimologia Gothorum terra ex qua etiam hodie petitur ius maritimum.? I ignes in littoralibus montibus tempore hostili ac|cendentur. K Stocholmia regia ciuitas arte natura aquis munitissima.? L naues pregrandes ad naualem pugnam vndi- que magnis bombardis circunsepte | ex quibus ceruste ferree vasis incluse emittuntur.* Habet terram Liuonie primum in litera Å sub ordine beate virginis theutonicorum. SB terram curetum in quorum littore continua naufragia et milnima afflictis consolatio.*» WC Samo- gethia a Gothorum incolatu appellata. D lituania ducatus magnus regi Polonie subiectus. E vrum ostendit qui hominem cataphractatum cornibus facile eleuat et proijet.” JF vrsus mella arboribus eruentes claua ferrata appensa repellit. Vltimo nomina aliquot gentium conformi seriptorum sen- tentia & Scandiana insula profectarum tabula declarat. Ceterum optime lector ne breui hoc indice difficultatem ein grosser See ,Wnter* (L Vunter, D Vener) mit 24 Seitenfliissen, er miindet in den Trolhetta , Teufelgugel*; dieser låuft durch Wester- goetland mit starkem Rauschen ins Meer beim Schloss Elfzburg auf Hisingen AL, freier nach der Karte D. geteilt in Ostergoetland, Westergoetland, Smaland usw. ALD. ? friher war hier der Markt- und Stapelplatz Wisby ALD. im Winter durch Wålle von Eis geschitzt AL. die Schweden sind als Krieger gefirchtet, im Winter besser geriistet als andere Völker. Im Frieden ist Waffen zu tragen verboten AL. dabei die Insel Oesel, nahe dabei, von den Hollåndern gebaut, der Turm ,,Johannes Kirche" als Seezeichen; gegeniiber der Hafen Hange mit den in die Felsen gehauenen Wappenschildern der ,alten Herren* ALD(D erwåhnt das Wappen des Venetianer Dogen Petrus Landus). dabei der Fluss Depenau (D Diuidna) der aus ,Musco* kommend mit einem Ast bei Riga in das liflåndisehe Meer, mit dem anderen ins schwarze Meer fliesst, mit dem dritten ins caspische ALD. AA fåhrt fort (darnach auch L, åhnlich D). G die Båren ersticken oft in Honiggruben. H Getreideschiffe werden gebaut, sie gehen aus den Flissen von Wislau und Danzig nach Spanien, Frankreich, England, Holland. I in den Wåldern wird Pech und Asche gemacht, K Götzendienst der heidnischen Litauer, die nun Christen sind, fråher Schlangen, Feuer, Wålder anbeteten. ! : i Tu y 14 OSCAR BRENNER. [No 15 incurras adiungam posthac libros quibus summa totius carte vna cum mirabilibus rebus aquilonis declaran|tur. Vale. Venundantur in Apotbheca Thome de Rubis? in corona su- per ripam ferri prope Pontem riui alti Venetiis. Was nun das Verhåltniss der drei Kommentare zu einander anlangt, so låsst sich ohne Kenntniss der italienischen Fass- ung, der Opera breue, nichts Abschliessendes angeben. So viel ist sicher: um den Gebrauch der Karte in weiteren Kreisen möglich zu machen (s. Olaus's Vorrede zur ,Auslegung*) bear- beitete Olaus kurz nach Vollendung der Karte den lateinischen Kommentar derselben in den zwei Volkssprachen, italienisch und deutsch. Er erweiterte den Stoff, berichtigte Versehen (so die Auslassung der Buchstaben O und P bei lit. C u. dgl.) und gab dem Text eine gefilligere, breitere Darstellungsform. Die lateinische Fassung von 1567 beruht im Grund auf dem Kom- mentar der Karte, hat aber Erweiterungen aus dem selbstån- digen Kommentar und zwar aus der deutschen Ausgabe von 1589 entnommen; ersteres ergibt sich aus dem Wortlaut, das letztere beweisen allerlei Ubereinstinmungen mit dem deutschen Text Olaus's (so wenn es heisst B G Germanis gulones dicta; wenn ,,birgherren* mit ,,domini Alpium* iibersetzt ist); die deutsche Fassung von 1567 ist nach der Angabe Ficklers aus dem ,,wål- schen* d. i. italienischen Urtext iibersetzt, aber frei, und mit allerlei gelehrtem aber geschmacklosem Schnörkelwerk verziert und aus der Karte erweitert. Auf eine Schwierigkeit mag hin- gewiesen werden: in den Angaben s. 1. I ist in L wie in D vor Lituania, Littaw, und nur hier im ganzem Kommentar, ein kleiner Orientierungsbuchstabe stehen geblieben in L D.in D I. Wie kommen die von einander unabhångigen Texte dazu an der gleichen Stelle, und nur an ihr, einen, wenn auch verschiedenen, 1 Die Officin der Familie de Rubis (Rubeis, Rossi) ist bekannt, iber Thomas speciell konnte ich Nachrichten nicht auffinden. ie, —1886.] DIE ÄCHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 15839. 15 Orientierungsbuchstaben festzuhalten? Hat L doch auch I (Opera br.) neben Å benutzt, und ist dort der Buchstabe D besonders auffållig ?? Uber die gegenwårtige Reproduktion ist noch Folgendes zu bemerken. Der Farbenton ist im Original etwas heller. Die Löcher des Originales erscheinen im Lichtdruck als schwarze oder blasse Klexe, so auf Scutenes, bei Fare, Helgoland, in Helsingland beim Buchstaben K; hier allein ist ein Stiick der Zeichnung und des Namens verloren, letzteren ergånze man als Ruckstada (Ruxtad bei Styffe). Abgeschabt ist die Karte vielfach bei dem Text des Kommentares, dann bei dem Namen L-dis (1. Lundis = London), links von der Legende Suecia, wo der See ,Silien* im NW parallel der Insel, gleich neben ihr abschliessen, die Legende Potentissimus gelesen werden muss. Auch an anderen Stellen låsst sich das Hervortreten der Leinwand an der eigentiimlichen Punktierung des Druckes erkennen und von wirklichen Zeich- nungen mit der Luppe sicher scheiden. Eine Ergånzung ist, so- viel ich sehe, nur noch beim Namen ,Mora* notwendig, dessen M unvollståndig ist. Die im Abdruck erkennbaren Falten liessen sich bei der Sprödigkeit des Papieres und der riickwårts aufgeklebten Lein- wand nicht beseitigen; der unruhige Ton bei Gotland ist durch das Hindurchschimmern der groben Leinwand veranlasst. Die Worte ,Carta Gothica* auf der unteren Randleiste sind ein alter Eintrag mit Tinte. Mit der Luppe wird der Beschauer in den Zeichnungen manches nette Detail entdecken. Die Veranlassung zur Ausarbeitung der Carta marina war die Dirftigkeit des geographischen Universalwerkes jener Zeit, der Kosmographie des Ptolemåus, in Bezug auf nördliche Lånder. Schon im 15. Jahrhundert versuchte man die Licken auszufillen. Der Dåne Claudius Clavus lieferte um 1427 eine Karte des Nor- I nicht bei den Orcaden, hier hat das Original dieselbe dunkle Salamanderzeich- nung. 16 OSCAR BRENNER. [No. 15. dens als Beisteuer zu einem Ptolemåusatlas, die Karte des Donis (1482), die Carta marina Portugalensium (1518 veröffentlicht; entstanden 1501—4), die Karte von Joh. Ruysch (1508), der orbis typus universalis von 1522 (Pirckheimers Atlas) und andere Versuche den Norden kartographisch darzustellen erscheinen un- ter den tabulae modernae der Ptolemåusausgaben. Es ist be- oreiflich, dass Olaus mit keiner dieser Ergånzungen zufrieden war, und seine Karte, offenbar (was das Privileg der Pabstes beståtigt) eine Arbeit vieler Jahre, ibertrifft denn auch alle Vor- gångerinnen, besonders im Detail. Auch das Gesammtbild des Nordens ist bei ihm zum erstenmal einigermassen der Wirklich- keit entsprechend; man vergleiche nur sein Island, Grönland, Jit- land, Finnland mit den betreffenden Teilen der Scondia von Zieg- ler (1532) ja auch mit den spåteren Karten eines Pedrezano (1548), Bordone (1547) Merkator (1569), und man wird sein Ver- dienst wilrdigen können. Was nun das Verhåltniss der Carta marina zu den Karten anlangt, die sonst in den Werken des Olaus und seines Bruders Johannes erscheinen, so ist zu bemerken, dass die als Index Scandiae insulae bezeichnete Karte, die Johannes seiner Gotho- rum - - - Historia (gedruckt zuerst 1554; die Baseler Ausgabe 1558 hat die Karte auf klein 89 reduciert) beigab, von ihm nach der "Carta" entworfen ist; sie enthålt nur spårliche Inschriften und ist auf den mittleren Teil der ”Carta” beschrånkt. Olaus hat in seiner Historia (Rom 1555) den Index als ,Regnorum aquilo- narium descriptio, huius operis subiectum* wiederholt, die itali- enische Ubersetzung von 1565 (Venedig) dessgleichen, dagegen haben die anderen Ausgaben, Ubersetzungen und Ausziige (Ve- nedig 1561, Antwerpen s. a., 1560, 1562 (2), Paris 1561, Strass- burg (1567) Amberg 1599, Amsterdam 1699 u. A.) gar keine Karte. Die titellose Karte welche nach OQlaus's Tod zuerst in der Baseler Ubersetzung der Historia 1567 erscheint, von dem Drucker derselben aber auch FExemplaren der bei ihm verlegten Ausgabe des Originaltextes (auch 1567) beigegeben wurde, ist 1 die MHerstellungskosten betrugen, wie H, Hildebrand a. a. 0. 8. 310 nach- weist, 440 Dukaten. 1886.] pre ÄCHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 1539. 17 viel reicher und grösser als der Index, enthålt aber das westliche Gruntland und die deutsche Kiiste der Carta nicht.! Sie trågt die grossen Orientierungsbuchstaben der Carta, die kleinen nicht. Die wenigen Zeichnungen sind roh, die Inschriften von der Carta vielfach unabhångig, entstellt, im Ganzen spårlich, mit dem Reich- tum der Carta nicht zu vergleichen. Und doch hat man dieses Werk als Fortschritt in der Geographie hochgehalten;?* und noch jimgst hat v. Nordenskiöld sie zweimal (in den Studien und For- schungen und im 1. Band der Vegaexpedition) neu herausgegeben. Was es mit der im British Museum bewahrten Karte von 1572 (0. M. Gothus Upsal. Septentr. suarum partium ... in lucem pro- ferre deduxit 1572) fir eine Bewandtniss hat, weiss ich nicht. [Sie ist 31/21 Zoll engl. gross, in Holzschnitt gedruckt und reicher als die iibrigen Nachbildungen.] | Der unmittelbare Finfluss der Carta marina auf die Karto- graphie des 16. Jhd. war ein geringerer als man denken sollte: kopiert ist sie eigentlich nur einmal, in einem kostbar ausgestat- teten handschriftlichen Atlas, den die hiesige Universitåtsbiblio- thek besitzt.* Derselbe ist ein Meisterstiick italieniseher Karten- malerei des 16. Jhd., die Karten sind durchaus auf schönem weissem Pergament in reichen Farben ausgefihrt. Ein Doppel- blatt dieses Atlas fiillt eine Kopie unserer Karte,* die aber durch- aus frei behandelt ist, die Bilder des Olaus sind weggelassen und durch einige neue ersetzt, die Ortsnamen sind nur zum Teil aufgenommen und ungenau geschrieben, so scut statt scutenes, floste statt frosten, sadh und am mer als zwei Namen statt sand- hammer, qing(ue)ford statt qviwwefiord. Als sicheres Beispiel dafiir, dass auch deutliche Kartenlegenden beim Kopieren entstellt wer- den können, beanspruchen diese Formen immerhin einiges In- s. Norsk hist. Tidsskr. a. a. 0. Der Schwede Faggot (um 1740) spricht freilich nicht begeistert von ihr. S. Kunstmann, Entdeckung Amerikas (Festscbrift der Minchn. Akademie 1859) S. 125 ff.; der nahe verwandte cod. iconogr. 136 der Staatsbibl. hat unsere Karte nicht. Ob die Londoner Karte als Kopie zu betrachten ist, weiss ich bis jetzt nicht. 4 Olaus Gotus wird als Autoritåt fir die Legende ,,Thile* ausdriieklich ge- nannt: ihile insula secundum olaus gotus. Vid.-Selsk, Forh. 1886. No. 15. p w2 Nm mm ov q 3 - MO i8 OSCAR BRENNER. TG 15. teresse. Beniitzt ist sodann die Carta marina von Seb. Miinster fir seine Ptolemåuskarten (Basel 1550 und 52). Die Umrisse der nördlichen Lånder, die Bilder der Seeungeheuer sind von inm der Carta marina entlehnt; er citiert auch seine Quelle ehrlich. Anders ist dagegen Nicolo Zeno d. Jing. verfahren. Er hat bekanntlich die Reisebeschreibung der Briider Zeni nebst einer Karte des Nordens im J. 1558 zu Venedig drucken lassen. Text und Karte sollen im Wesentlichen von den Reisenden selbst stammen, also aus der Zeit um 1400. Uber die bisherige Lite- ratur zur Zenifrage vergleiche man J. Jap. Steenstrup, ,,Zeni'ernes Reiser i Norden*, Kopenh. 1883 (auch in den Aarbøeger f. n. Oldk. 1883) und Nordenskiölds ,Studien und Forschungen* (deutsch 1885). Hålt man nun die Zenikarte neben unsere, So ergibt sich im Gesammtbild eine iberraschende wohl nicht zu- fillige Ubereinstinmung; unserem Fare, Tile, Hebrides, Orcades, Hetland entspricht dort nach der Lage Icaria, Estotiland, Dro- ger, Frisland, Estland. An Stelle des westlichen Gruntland liegt hier Engroneland, an Stelle des östlichen Groland. Im Einzelnen mehren sich die Berihrungen. Die Ortsnamen in Zenos Norwegen sind bis auf den siidlichsten aus Olaus entlehnt, ebenso die östlichen Ortsnamen des zenischen Estland aus un- serem Hetland, Monaco und Dumo (nicht Duilo!) auf Frisland von Fare (auch die doppelte Ansetzung des Namens Frisland erinnert an das scheinbar zweimalige Fare bei Olaus s. u.). Aus unserem Island 'hat Zeno die Ortsnamen gezogen und zu denen des Donistypus? hinzugefiigt. Aus den Eisschollen im Nordosten hat er die im Zenitext erwåhnten Inseln semacht; die Ambra sperma ceti ist durch mystische Kreuz- chen wiedergegeben. Freilich mag Zeno d. J. in der Ver- 1 Der seit 1482 in den meisten Ptolemåusausgaben wiederkehrt; woher er stammt kann ich nicht nachweisen; möglicher Weise geht er auf die alten Zeni zuriick, Dann wåre Slelocth (8. u.) wobl urspringlicher als Nelonmick und vielleicht auf Scalold(in) zuriiekzufiihbren. Die grossen portugiesischen Seekarten der Miinchener Staatsbibliothek (s. J. A. Schmeller, Abhandlungen der Miinchener Akad. (I. C1. Bd. 4) 1843, ,Ueber einige der ålteren bandsehrift- liehen Seekarten*) zeigen Verwandschaft mit Donis, erleichtern aber die Identificierung der Namen nicht. » KE -% EE bedt teilung der Lånder auch durch andere Karten beeinflusst sein z. B. durch die des Juan de la Cosa vom J. 1500; aber gerade die Verlegung von Engroneland nach Westen, die Identificierung desselben mit Groenland, die der Zenokarte so grosses Ansehen bei den neueren Forschern verschaffte, ist durch Olaus veranlasst die iiberraschend gute Darstellung Norwegens dankt sie ihm, die Gestalt Islands ist genau nach ihm gezeichnet. Vor allem aber hat Zeno, wie erwåhnt, Ortsnamen aus der Carta marina ent- lehnt, freilich entstellt, verrickt. Auf Island haben wir ausser den Donisnamen nur folgende: Zeno Olaus Olensis Holensis Vestrabo(r) Vestrabord Jouel Jokel Anoford Hanafiord Rok Rök Qchos Chaos Scalodin Skalholdin Flogasker Foglasker Valen Vallen In Norwegen finden sich Zeno Olaus Troms Troms Langenes Langanes Engal Helgala"» Trondo Trondö Druten Trondem Stopel Scoro or Bu(k) Buk Stat 'Stad NORVLGIA — NORVEGIA (an der gleichen Stelle!) Steford? Qvivefiorrd! Pergen Berge I Die Miinchener Kopie hat qinqueford; vielleicht liegt der Zenolegende die Schreibung 5ford zu Grunde. 2% 20 OSCAR BRENNER. [No. 15. Scutenes Scutenes Scute Gasendel ? Carmesund ? Esceser Ascinsherad Paceuéit ?? 1 Falkéberg Tlant Hallandia? [Geranes Aranes] nJitland: Bomienbeérgen Bovébers auf Estland = Hetlandia des Olaus in der gleichen Lage: Itland Hetland Bristund Brystsund Scaluogi Skalvogh Eccle S. magnus S. Magni Sumbercouit — Svinborhouit eledere Flederø (= Fridarey?) auf Frisland = Fare des OQlaus Nordero Norderö Sudero Svderö Monaco Monachus Streme? Strems (= Straumsey) Dvmo (|) Dvmo (= Dujmin) dazu hat Zeno zweimal Frisland, wie bei Olaus neben Fare noch Faren steht, was als Farensis zu ecclesia zu ziehen ist; es ist wohl Kirckjubö gemeint. Die doppelte Einzeichnung des Namens ist Zeno gelåufig; vgl. oben Norwegen, dann die Westkiiste Est- lands mit Incaford und Incafort, Oloford und Onleford. Muss fiir die Ortsnamen auf Island eine zweite Quelle ange- nommen werden so auch fir Estland, die nordfrisischen Inseln, Schottland. Wir kennen dieselbe bisher nicht. Doch muss der Anonymus, der im J. 1562 eine Karte der deutschen Kiisten und Dånemarks in Venedig herausgab* (Gastraldi?) zum Teil aus der gleichen Quelle wie Zeno geschöpft haben, denn er hat dieselben Namen fir die Inseln an der jiitischen Westkiiste; aus dieser I in der Schrift der Zenokarte sind beide Namen gar nicht schwer zu vereinigen. 2 8, Jap. Steenstrup a. a. 0. Note 39. v Kåre GM 1886.] pre ÄCHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOMJAHRE 1539. 21 Quelle stammen vielleicht auch Zenos Geranes, die westestlån- dischen Namen, die alle viel åchter aussehen, als z. B. die Namen des Zenischen Frisland. Letztere mögen desshalb recht wohl aus den schwer lesbaren Entwiirfen der ålteren Zeni ent- nommen sein. Ob iibrigens Nicolo d. J. die Carta marina von 1539 selbst in den Hånden hatte, ist nicht gsewiss. Er kann recht gut aus einer (handschriftlichen) Kopie seschöpft haben, åhnlich der Miinchener, einer Kopie, die vielleicht zugleich die Erweiterungen auf ,Estland* und bei Jitland enthielt, auch Geranes.* So wilrde die starke Entstellung der Namen erklår- licher sein. Oder hat Zeno absichtlich entstellt, um sich und seine Karte der Kontrolle zu entziehen? Ich bin ausfiihrlicher in der Darstellung der Zenikarte ge- wesen, um einigermassen gut zu machen, was an Olaus 'ver- brochen wurde. Zeno ist seit 1558 bis in das 18. Jhd. herab fir fast alle Kartographen der Nordens mehr oder weniger Au- toritåt gewesen. Auch Ortelius und seine Fortsetzer haben sein Frisland, Icaria u. s. w. aufgenommen.* Die alte Carta marina des Olaus aber war vergessen, höchstens der pseudo-olaischen Karte von 1567 wurde noch einige Ehre angethan. Fragen wir nach den Quellen, die Olaus beniitzte, so unter- scheidet er sich auch hierin vorteilhaft von seinen Zeitgenossen. Seine Mitteilungen iiber die Wunderdinge in den nordischen Lån- dern und Meeren sind freilich fir moderne Leser nicht eben glaubwiirdig. In geographisch-topographischen Dingen war Olaus dagegen gewissenhaft und kritiseh. Er hat kiihn mit den nebel- haften Traditionen gebrochen. Er beseitigte das unerklårliche Engroneland, die råtselhaften islåndischen Ortsnamen der Ptole- måusatlanten. Hierin war ihm der Bayer Jac. Ziegler (in seiner Scondia 1532) allerdings vorangegangen; wåhrend dieser aber wesentlich nur durch Negation korrigierte, hat Olaus positiv I Wegen dieses, dem Anonymus von 1562 fehlenden Namens kann Zenos Quelle nicht ein Entwurf des Anonymus gewesen sein; wohl aber gehen, wie Steen- strup S. 119 vermutet, beide Karten auf die gleiche, von einem Hollånder gefertigte Queille zuriiek; aus ihr stammt vielleieht (nach Eggers) Tland. 2 Wespeno bei Island im Theatrum von 1570 steht zu vereinzelt, als dass man hieraus auf direkte Einwirkung der Karte von 1539 schliessen diirfte. | DN 2 OSCAR BRENNER. [No. 15. Besseres an die Stelle des Beseitigten gesetzt. Sein Skandinavien gibt zum erstenmal ein annåhernd richtiges Bild. Fr hat nach Autopsie und guten miindlichen Berichten, weniger nach Karten und exakten Messungen, sorgfåltig gearbeitet und fleissig Detail cesammelt. Ganz von der alten, unbeglaubigten Tradition sich losszureissen vermochte er nicht. Die Autoritåt des Ptolemåus war ihm zu ehrwiirdig, als dass er dessen Tile und die 38 Or- kaden håtte entfernen mögen. Die Lage Grönlands (seiner west- lichen Gruntlandia) musste er vielleicht auch nach ålterer, frei- lich riehtiger, Uberlieferung wåhlen, wenn nicht seine Nachriehten auf den ziemlich gleichzeitigen J. Scolvus zuriiekgehen, wie G. Storm (Norsk hist. Tidsskrift, 2. R. V. 385 ff.) wahrscheinlich macht. Sein östliches Gruntland scheint dagegen dem Gebiet der Phantasie anzugehören; und doch ist es wohl nicht ganz aus der Luft gegriffen. Eine. willktirliche Änderung ålterer Karten darf dem Olaus nicht zugetraut werden. Die niichste Vorlage könnte nur etwa der orbis typus universalis von 1522 (in Pirckheymers Ptolemåus von 1525) gewesen sein; aber hier ist die Zeichnung der åbrigen Inseln so schematisch, ungenan, dass der vorsichtige Olaus zu einer Entlehnung sich kaum ver- anlasst gefiihlt haben kann. Wo sonst Gronland im Nordosten erscheint bildet es eine schmale Landzunge oder Halbinsel, die mit Olaus's Gruntlandia gar nichts gemein hat (carta m. Portug. von 1513, darnach bei Pirckheymer tab. 49). Olaus kann recht wohl Nachrichten nordischer Fangmånner oder anderer Seefahrer ilber Jan Mayen, Spitzbergen oder, wie Jap. Steenstrup vermutet, Nowaya Semlja beniitzt haben. dJene nordöstlichen Inseln werden spåter vielfach Grönland genannt, von den Englåndern oft als Greenland von dem eigentlichen Groenland unterschieden, bis schliesslich ersterer Name auf Spitzbergen beschrånkt wurde. Die gleiche Benennung der weit auseinanderliegenden Polarlånder beruht wobl auf der alten Anschauung von der grossen Ausdehn- ung Grönlands nach Osten hin, die ausser den oben genannten Karten von 1513, 1522 und 1525 auch schon Claudius Clavus (1427), vielleicht auch Henricus Martellus (in seinem Insularium 15. Jhd.) darstellen, die sich bei Ziegler (1532) und noch spåter - 1886.] pr ÄCHTE KARTE DES OLAUS MAGNUS VOM JAHRE 1539. 23 bei Moletius (1562), Sig. Stephanius (1570), Gudbrand Thorlacius (1606) u. Å. vertreten findet. Wann die wirklich existierenden nordöstlichen Lånder zuerst besucht und als Grönland erkannt wurden, ist nicht zu-ermitteln. Erwåhnt sind Fahrten nach jenen Breiten zuerst vielleicht bei Ziegler (1532), der nach einer fama, sed incerto hactenus auctore berichtet (Scondia fol. XCHO), die Spanier segelten nach Gronlandia und der sogen. terra viridis. Kurz darauf (1539) erwåhnt Olaus in seiner ,Auslegung* unter B2 bestimmt Fahrten nach dem östlichen Gruntland und erwei- tert diess in seiner Historia (1555 p. 69), indem er, wie Ziegler, von spanischen, dazu nun aber auch von portugiesischen und französisechen Seefahrern erzåhlt, die dort schwere Gefahren zu bestehen håtten. Die Ubereinstimmung der Benennung bei Olaus und den spåteren Kartographen und Reisenden ist wohl keine zufållige, wenn auch vielleicht gerade die Karte des Schweden die Veranlassung gegeben haben sollte, dass der Name Grön- land an den nordöstlichen Inseln haften blieb. Die ersten eng- lisehen Nordostfahrer (Willowghbie u. A.) haben jedenfalls den Namen nicht an Ort und Stelle erfunden, sondern schon mit- gsebracht. Mag nun auch die Trennung beider Gruntlandiae auf der Karte des Olaus durch rein åusserliche Umstånde veranlasst und zufållig sein, so ist diese dadurch der Wirklichkeit viel nåher gekommen als alle anderen Karten, die entweder ein lang ge- strecktes, Island umspannendes, oder nur ein östliches Grön- land zeigen; die einzige Zeichnung, die mit Olaus verglichen werden kann, auf tab. 49 des Pirckheymerschen Atlas von 1525, gibt Westgrönland richtig an, trennt wie Olaus ein östliches Grönland vollstindig davon, das letztere ist aber hier nichts Anderes als das sonst an dieser Stelle befindliche norwegische Engroneland, das schon in der carta m. Portugalensium (Strass- burger Ptolemåus von 1513) in Gronlanda umgeåndert wor- den war. Die oceanischen Inseln sind von Olaus nicht nach exakten Messungen dargestellt sondern nach ungefåhrer Schåtzung. Die Namen machen den Findruck, als ob sie nach miindlichen Be- -richten eingeschrieben seien. Hier wird genauere Untersuchung 24 BRENNER. DIE ÄCHTE KARTE ETC. [No. 15. 1886. noch nötig sein. Was ist z. B. auf Hetland Håtklyfta? ein (schwedischer) Seemannsausdruck? ist es eine ,Hetlandskluft*, etwa der augenfållige Spalt auf Eagleshaw (s. Samlinger til d. n. Folks Sprog og Historie, VI. 508)? deutet der mons Gipsi ebd. auf die noch heute dort betriebene Kalkbrennerei? Was ist Berghem auf Island? was der mons crucis ebd. u. 8. w.? - Ich muss darauf verzichten diesen Dingen hier nachzugehen und mich mit Andeutungen begniigen. Meine Aufgabe war, das von mir aufgefundene verwaiste und verstossene Kind wieder in die Welt einzufihren und in sein Recht einzusetzen. Ich konnte mich nicht enthalten, ihm als Vormund ein Begleitschreiben mitzugeben und bin darin viel- leicht redseliger gewesen als gut ist. Mögen Berufenere sich des Ankömmlings annehmen. Die Auffindung der Carta marina durch mich ist ein gliicklicher Zufall sewesen, dagegen ist es das grosse Verdienst der Gesellschaft der Wissenschaften in Christiania und ihres Generalsekretårs, Professors Gustav Storm, dass sie in wiirdiger Gestalt der Forschung in Nord und Sid wiedergeschenkt werden konnte; ihnen sei desshalb in erster Linie mein Dank ausgesprochen. Auf ihn haben aber noch vollen Anspruch der Direktor der Miinchener Staatsbibliothek Herr Dr. G. Laubmann fiir die entgegenkommendste Unterstiltzang meiner Wiinsche, Professor Konrad Maurer fir mancherlei Rat und Literaturnachweise, endlich die Verlagsanstalt fir Kunst und Wissenschaft in Miinchen, die in gewohnter Meisterschaft die Reproduktion ausfiihrte. Miinchen den 1. Juli 1886. Gedruekt 21. September 1886. por 1 none | xvni een, 160 | - IG | 58 på OCEANVS=— BRITANICVS = E å) REGNA IN SJ GUN FINERE MED BENN c) der Verlagsanst. Bruckmann, Munchen VIGEN SGJOLONIE VE DVI VAN TO N I > CENTRAL PARK, NEW YORK. 9 Oo NN hå Ves Magnetiske Kure i Kristiania 1817—1821. Af Axel Johannessen (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 16) Kristiania I Kommission hos Jac. Dybwad A, W, Brøggers Bogtrykkeri 1886 en A TN ØL e y p »- å i Se > - %» $ ba I i . på Magnetiske Kure i Kristiania 1817—1821. Af Axel Johannessen. (Fremlagt af Worm-Miller i Mødet den 15de Oktober 1886). Li en Gjennemgaaelse af de gamle, fra Aarhundredets første Decennier hidrørende Medicinalberetninger, som i 1884 overførtes fra Finansdepartementet til Rigsarkivet, hvor de for Tiden opbevares, har jeg stedt paa en Del Beskrivelser af magnetiske Kure og Bemærkninger om Hypnotisme, hvilke, foruden i sin Almindelighed at bekræfte den velkjendte Udtalelse, at der desværre intet nyt gives under Solen, ogsaa mere specielt kunne godtgjøre det rimeligvis for de fleste ukjendte Faktum, at Kristiania allerede saa tidlig som i 1817 begyndte at gjennem- leve en magnetisk ,Sturm- und Drang*-Periode. Det vil derfor i en Tid som den nuværende, da Hypnotismen staar paa Dags- ordenen, muligens ikke være uden Interesse at fremdrage disse gamle Beretninger, til og med da vor Literatur ellers er mærkelig taus i Alt, hvad der angaar de herunder hørende Spørgsmaal. Som bekjendt var det Wienerlægen Friedrich Anton Mesmer (født 1734, død 1815) fra Iznang ved Bodenseen, som satte det forrige Aarhundredes stærke Hendragen til Studiet af hemmelige Kræfter i Naturen i System, idet han i 1775 for Evropas mest anseede Universiteter fremlagde til Prøvelse den Opdagelse, at der i det menneskelige Legeme skulde findes en Kraft, som han Sad: 8 4 AXEL JOHANNESSEN. [No..16. Vi identificerede med en naturlig eller kunstig Magnet og karakteri- serede som en ,das All durehdringende, gleich der Ebbe und Fluth hin- und herwogende Flissigkeit,” hvorved alle Verdens- legemer ikke blot vare forbundne med hverandre, men ogsaa kunde indvirke paa alle væsentlige Legemsdele især Nerve- systemet, og som bevægede sig med den største Hurtighed, havde Fjernvirkning, brødes og reflekteredes ligesom Lyset, helbredede direkte alle Nervelidelser og indirekte alle Sygdomme; han erstattede derfor ogsaa snart Magneten, som han i Begyndelsen brugte i sin Therapi, med Berøringer og Strygninger af den Syge og ,da enhver, selv den mindste Bevægelse til en vis Grad udbreder sig i det hele Universum, og da alt, som existerer, ogsaa kan føles fandt han det let forklarligt, at et Menneskes Villie kunde meddele sig til et andet Menneskes Villie blot gjennem ,den inneren Sinn.* Han fik i Begyndelsen ingen gunstig Modtagelse, og hans Lære mødtes næsten overalt med streng Kritik, indtil der i 1787 gjennem hans eget Ophold og Stiftelsen af et magnetisk ,Gesell- schaft der Harmonie* i Paris, gjennem Lavaters ivrige Bestræbelser i Tyskland og kanske ikke mindst ved Brødrene Piiysegurs” - »OQpdagelse* af Somnambulismen og Clairvoyancen og senerehen deres Overførelse af Magnetismen til livlese Gjenstande, Trær, — Vand o. s. v. lykkedes at bringe Aktierne op. Den franske Revolution havde dog ingen Brug for Mesmer, og som en fattig Mand drog han tilbage 'til Bodensøen. Men hans Lære havde imidlertid faaet fast Jordbund i Tyskland, og i den her herskende naturfilosofiske Luft trivedes den godt og skjed saa kraftigt i Veiret, at den preussiske Regjering fandt sig opfordret til at nedsætte en Kommission for at undersøge Sagen. Denne Kommis- slon sendte i 1812 en ung Læge Karl Kristian Wolfart til Mesmer for under dennes egen Ledelse at gjøre sig bekjendt med Magnetismen. Han udgav i 1814 Mesmers Skrifter, som tidligere havde været næsten utilgjængelige, og oprettede en Klinik for magnetisk Behandling i Berlin. Et Par Aar senere udkom som et Udslag af Tidens Trang Berlinerprofessoren Kluge's Bog: Ver- such einer Darstellung des animalischen Magnetismus als Heil- 1886.] MAGNETISKE KURE I KRISTIANIA 1817—1821. 5 mittel, der afhandler Mesmerismens therapeutiske Anvendelse og dens tekniske Betegnelser og Haandgreb. Allerede et Par Aar senere kom dog Reaktionen, væsentlig gjennem Hufelands, Stieg- litzs og Pfaffs skarpe Domme; og om der end i de følgende Decennier har gjort sig forskjellige Meninger gjældende om Magnetismens Betydning, og om end dens Udøevelse er foregaaet med større eller mindre Iver og Begeistring, saa har det dog været den nyeste Tid forbeholdt atter at bringe den frem i den almindelige Diskussion. Det er mod denne ievrigt blot i sine Hoveddrag løst skit- serede Baggrund, at Magnetismens Udøvelse i Kristiania i 1817 —21 maa sees. Den første, som omtaler den, er Licent. medic., senere Stads- fysikus i Kristiania Jens Grønbech Døderlein, som i sin Medicinal- beretning for 1818, dateret 31 Dec. samme Aar, skriver saaledes : ,Endelig giver jeg mig den Frihed kortelig at indberette om en saakaldet magnetisk Kur, som jeg har foretaget mig med særdeles Held, og som varede fra den 29de December 1817 til den 12te Mai 1818. Patientinden, 24 Aar gammel, havde i 5 Aar lidt af de almindelige hysteriske Tilfælde i meget hei Grad, især af en heftig vedvarende Obstruction, særdeles uordentlig Menstruation, temmelig almindelig Søvnleshed, hei. Grad af Traurighed og Ulyst til alt Slags Arbeide, skjønt hun er et i intellectuel Henseende sjeldent Fruentimmer. Jeg frembragte de almindelig bemærkede og bekjendte Phænomæner: hun var meget nøeiagtig i Bestemmelsen forud af Tiden for ethvert Slags Forandring; hun sagde, hvad det var, jeg lagde paa hendes Hjerte- kule f. Ex. Kortblade, hun sagde, hvad hun feilede, og hvad der skulde bruges derfor, hvilket og virkede særdeles heldigt, hun følte for sig, hvad ubetydelige Sygdomstilfælde der et Par Gange under Kuren indtraf for mig, bemærkede saavel under Kuren som siden efter, betydelig Virkning af magnetiseret Vand o.s.v.0. S. V. Endelig befandt hun sig ved Kurens Ende, som hun længe forud neiagtig bestemte, fuldkommen rolig og restitueret saavel i 1 Originalens Ortografi. 6 AXEL JOHANNESSEN. [No. 16. intellectuel som physisk Henseende og har siden i Aaret næsten altid været særdeles frisk og munter, undtagen, at hun i Begyn- delsen af denne Maaned ved en stærk Forkjølelse paadrog sig en Nervefeber, hvoraf hun dog nu er næsten restitueret. Jeg har anvendt denne Kurmethode i Fjor Efteraar i 3 Uger hos en meget hysterisk Jomfru, men frembragte kun ringe Virkning, hvorfor jeg holdt op. Ogsaa for nærværende Tid har jeg en lille Pige paa 10 Aar under samme Kur, men skjønt den har varet i næsten 6 Uger, har jeg ligeledes bemærket kun faa Phænomæner. Hvis denne Kur i næste Aar! lykkes mig, skal jeg i min underdanige Indberetning ved Aarets Ende indsende til det heie Departement Indberetning desangaaende.* Senere har Døderlein i sin Opsats: Udtog af en Dagbog over en magnetisk Kur, foretagen i Kristiania fra den 2*9de December 1817 til den 12te Mai 1818 (Magasin for Natur- videnskaberne 5te Bind 1825 S. 102) gjort den førstnævnte Patient til Gjenstand for en mere indgaaende Omtale. Jeg skal tillade mig at anføre følgende, som kan antages at have mere almindelig Interesse. En hel Del tekniske Udtryk og Methoder vil fremgaa af det følgende: Patientinden sad ,,i en magelig Sovestol med en Hovedpude bag Hovedet og Fødderne paa en Skammel, jeg selv sad foran hende paa en Stol, alt staaende paa et Silketæppe. Den mest almindelige Manipulation, jeg brugte under hele Kuren, var, at jeg begyndte med den præparerende Manipulation nogle Gange, derefter den vagerende Palmarmanipulation med nogen Contact og Tøven paa enkelte Steder, tilsidst Exciteren med Tommelfingrene, naar den behøvedes, og Ventileren; Soperen, Spargeren og Comprimeren brugte jeg i de første Dage, naar nogen Søvnighed indfandt sig; siden vare disse Maader ikke nødvendige. Dog afvexlede jeg ofte med andre Manipulationsmaader, deels med den vagerende Digital- manipulation, deels Pollikarmanipulation, deels og indtil et Par Tommers Afstand. Desuden fandt jeg ved at lægge en Haand paa Issen og den anden paa Cardia, åt denne Maade altid for- I Døderleins Medicinalberetning for 1819 findes ikke. bl 1886.] MAGNETISKE KURE I KRISTIANIA 1817—1821. v skaffede hende Roelighed, naar Ængstelse eller Uroelighed paakom hende, ligesom ogsaa en Haands Paalæggelse eller Adspireren paa et enkelt smertefuldt Sted altid forskaffede Lindring og Ophør af Smerten. I det mindste den halve Tid drak hun altid et Glas magnetiseret Vand daglig, hvilket efter hendes Erfaring forskaffede hende god Aabning, ja undertiden Diarrhoe, saa hun maatte holde op med Vandet 2—3 Dage, i hvilke hun altid havde Obstruktion . . ... Mod paakommende Hovedpine brugte jeg næsten altid med Held Deklineren nedefter en af Armene.* For at faa Patientinden til at tale under den magnetiske Søvn, strøg han hende nogle Gange sagte med Spidsen af Tommelfingrene ned ad Conchæ aurium. Han gjorde hende dernæst flere Spørgs- maal, som alle besvaredes rigtigt. Saaledes spurgte han hende, bvad der vilde være tjenligt for hende for hendes Maveonde. Hvidløeg,* svarede hun. Et Opkog af Hvidleg i Melk, som hun brugte i 4 Dage, gjorde hende ogsaa meget roligere. Hun angav i vaagen Tilstand aldrig at have hørt om Hvidløgens Anvendelse i Medicinen. Ligeledes angav hun Operationsmaaden for et Steatom, som hun havde midt paa Issen. I denne Opsats fortæller Døderlein, at han er bleven ledet ind paa at forsøge den magnetiske Kur ved Læsningen af Kluge's ovennævnte Skrift, dernæst fremgaar det af Redaktørens Bemærk- ninger (a. St. S. 114), at den omtalte Kur gjorde særdeles Opsigt i Kristiania, og at det ulægekyndige Publikum antog, at Hvidløg- melken og Borttagelsen af Svulsten i Hovedet, hvilke Midler den Syge fandt ud ved ,en lykkelig Indskydelse*, bevirkede det heldige Udfald af Behandlingen. I sin Medicinalberetning for 1820, dateret 4de Januar 1821, omtaler Døderlein et nyt Tilfælde af Somnambulisme. ,Endelig giver jeg mig den underdanige Frihed at indberette, at jeg i Begyndelsen af Aaret (1820) omtrent i 3 Maaneder, har efter Hr. Prof. Skielderups Tilskyndelse behandlet en Kone, 26 Aar g1, med den saakaldte magnetiske Manipulation. Hun havde omtrent i 5 Aar været meget syg og afkræftet af en haardnakket Hovedpine og havde forgjæves consuleret de medicinske Profes- sorer. Som fuldkommen Somnambul sagde hun, at Sygdommen 8 AXEL JOHANNESSEN. [No. 16. deriverede fra et heftigt Sted paa Hovedet, angav dernæst Lægemidler og forudsagde neiagtig, hvorlænge Magnetismen vilde virke paa hende. Hun fandt snart Lindring ved denne Methode, og dernæst bleve de angivne Lægemidler brugte med det Held, at hun indtil nu har været fuldkommen befriet fra Hovedpine og forevrigt har faaet et friskt og sundt Udseende.* Den anden, som har anvendt Magnetismen som Kurmethode, er daværende Stadsfysikus, senere Professor Frederik Holst, som paa sin med offentlig Understøttelse foretagne Udenlands- reise 1819—1821 havde havt Anledning til paa den ovennævnte Wolfarts Magnetiseringsanstalt i Berlin at gjøre sig bekjendt med Magnetismens Anvendelse i Therapiens Tjeneste. I ,,Udtog af en norsk Reisendes Breve til Hjemmet under hans Ophold i Udlandet,* Budstikken, 2den Aargang 1820 og 1821 S. 77, beskriver han denne Anstalt med følgende Ord, der meddeles in extenso, eftersom de ere den eneste existerende Redegjørelse for, hvilket Indtryk en saadan Anstalt har gjort paa en norsk Iagttager: sI intet Land har den dyriske Magnetisme fundet mere offentlig Beskyttelse, end i Preussen, og maaske heller in- gensteds Vvundet mere almindelig Tillid end der. —Wolfart holder, som Professor i Medicinen ved Berlins Universitet, Forelæsninger over Mesmerismen og dens medicinske Anven- delse. Hver anden Formiddag holder han magnetiske OClinica, hvortil Uformuende deels fra Byen selv, deels fra Omegnen ja endog 8—10 Mile bortefra indfinde sig til fri Behandling. Alle Aftener forsamle sig hos ham Personer af begge Kjoen, af de høiere Stænder, for at magnetiseres. Hans hele Praxis i Staden er desuden ogsaa magnetisk. Han anvender Magnetismen paa Personer af alle Aldre og imod alle Sygdomme, uden Forskjel. Til at hæve Fordunklinger i Hornhinden skal Magnetismen især være virksom, og det er sandt, at man ved flere saadanne Per- soner bemærker, at Incrassationen bliver blød, saftig og blaaladen samt at Blodkarrene i Omfangen røbe en forøget Activitet; men om dette fører til Fordunklingens Forsvinden, tillod mit korte 4 i 4 1886.] MAGNETISKE KURE I KRISTIANIA 1817—1821. 9 Ophold i Berlin ei at erfare. At Indbildningskraften ei behøver at være virksom til en magnetisk Virknings Frembringelse, troer Wolfart at kunne bevise deraf, at endog smaae Patteborn med Held behandles (i Ophthalmia neonatorum, Skrophler, Atrophie, 0. $. V.). Paa håns Clinica bliver ofte henved 100 Syge behand- lede i en Tid af 2—2!/. Time, men hver Enkelt bliver ogsaa magnetiseret kun ganske kort, i det Høieste 2—3 Minutter, og ikke daglig men hver l4de Dag eller engang om Ugen. Lokalet i hans Bopæl, hvori han foretager den magnetiske Behandling, er en stor, hei elliptisk, af Dagen sparsomt oplyst Sal, paa hvis Vægge sorte og Iuerøde Figurer ere malede. Paa Gulvet staae 2 med æskulapiske Slanger prydede og efter Mesmers Ideer construerede Baquetter,) som ved 3 fra Loftet nedhængende, indvendig amalgamaserede Speilkugler ere satte i Forbindelse med hinanden. Det hele Apparat staar, formedelst en fra den mellemste Kugle løbende Staaltraad i Forening med et udenfor Vinduet i Gaarden staaende Træ, hvilket skal mærkeligt have tiltaget i Væxt og Frodighed fra den Tid, det saaledes forbandtes med Baquettet. Allerede Synet heraf frembringer endog paa den blotte Tilskuer et imponerende Indtryk, men end forunder- ligere bliver Virkningen, naar Salen oplyses. Jeg kom der engang temmelig silde, da det allerede næsten var mørkt. Baquetsalen oplystes ved en paa en Piedestal staaende Lampe, hvis Flamme slog op under en matsleben, omvendt halv Glaskugle, over hvilken laa grøn Taft. Dette udbredte en forunderlig svag Lysning. Omkring begge Baquetter sade, som sædvanligt, Damer og Herrer med Snorer om Livet og strygende paa Metalstænger. I Sophaer og Lænestole sade eller laae Somnambuler; og med alt dette en høitidelig Stilhed. Wolfarts magnetiske Behandling er ingenlunde reen mag- netisk. Som oftest forordner han tillige Medicamenter og et diætetisk Regimen, passende til Sygdommen. Det bliver derfor I En Baquet er en med stødt Glas, Sand, Jern og Vand fyldt Beholder, der er forsynet med en Ledningsstang af Jern, og som skal Dbidrage til at forstærke Magnetisørens Herredømme over Patienten. Ad co - 0 10 AXEL JOHANNESSEN. [No. 16. fl] ogsaa uvist, om de helbredende Virkninger, der spores under denne blandede Behandling, skulle tilskrives hine eller disse. Efter sin Hjemkomst har da Holst anvendt Magnetismen som Kur, saaledes som det fremgaar af hans Medicinalberetning for 1821, dateret 7de Marts 1822: ,Af sjeldne og mærkelige Hændelser maa jeg korteligen omtale een, lykkelig bevirket ved Anvendelse af den dyriske Magnetisme. En ung Dame her i Staden, som i 14—15 Maaneder havde været plaget af Krampe og uden Held benyttet de hende af forskjellige Læger derimod forskrevne Medicamenter, forlangte min Hjælp kort Tid efter min Tilbagekomst fra Udlandet. Jeg eftersaa hendes Recepter og fandt, at de sædvanlige, endog de kraftigste, krampestridige Midler vare efterhaanden blevne anvendte og troede saaledes at have Grund til at nære Tvivl om, at vore Apotheker kunde have noget, hvoraf man turde love sig velgjørende Virkninger. Under saadanne Omstændigheder bliver det vistnok Lægens Pligt at tage sin Tilflugt til mindre bekjendte Midler, om end ikke Erfaringen tilstrækkeligen har godtgjort deres sikkre og bestemte Virksomhed; og derfor besluttede ogsaa jeg, end mere opfordret ved min Syges indstændige og gjentagende Begjæringer, at gjøre et Forseg med den dyriske Magnetisme, til hvilken hun selv havde en uindskrænket Tillid. Allerede den forste Dag, den anvendtes, faldt hun i Søvn efter henved et Qvarters Manipula- tion, og Kramperne, der forhen dagligen plagede hende, undertiden endog flere Gange i Døgnet, udebleve for den Dag. Opmuntret ved dette Held, fortsatte jeg Magnetiseringen næste Dag, da endnu kortere Tid behøvedes til at frembringe Søvnen, og vedblev jeg saaledes dagligen i 3 Maaneder bestandig i den samme Time. Under denne Magnetisering, der jævnligen anstilledes i Over- værelse af Mænd, besjælede af sand Interesse for Sagen og forsynede med god Tagttagelsesevne, saasom DHrr. Professorer Skjelderup, Sørensen, Thulstrup, Rathke, Kayser, Hersleb, Kammer- herre Krog, Bureauchef Schandorff med flere, kunde jeg ikke opdage noget af de i Bogerne saameget omtalte, vidunderlige Phænomæner, men min Syge blev heller ikke klairvoyant. Den magnetiske Behandling varede, som sagt, i 3 Maaneder og hverken i ø. ar 1886.] MAGNETISKE KURE I KRISTIANIA 1817—1821. 11 ytrede sig Kramper under samme, ei heller have de siden dens Ophør givet sig tilkjende, hvorimod den Syge vel ofte anfaldtes af en nervos Hovedpine, Trykning for Brystet og Hjerteklap, hvilke Tilfælde dog altid hævedes ved locale Manipulationer paa det lidende Sted. Det er nu 5 Maaneder siden denne Behandling ophørte, og ei alene ere Kramperne udeblevne, men den Syge har endog gjenvundet sin forrige Legemsstyrke, Udseende og Munterhed.* Uagtet de ovenfor skildrede heldige Resultater af Døderleins og Holsts magnetiske Kure, som — ifølge privat Meddelelse fra Hr. Professor Dr. Faye — vakte megen Opmærksomhed og jævnlig bleve omtalte i Byen, synes dog Sagen snart at være gaaet i Forglemmelse, vel for en stor Del — ifølge nævnte Meddelelse — fordi de øvrige Professorer Skjelderup, Sørenssen og Thulstrup, ikke befattede sig med Magnetismen og iagttog fuldstændig Taushed om den paa sine Forelæsninger, og fordi den desuden ogsaa gjordes til Gjenstand for harcellerende Udtalelser af den meget beskjæftigede og anseede Praktiker Brigadelæge With. Den eneste, der — saavidt jeg har kunnet erfare — i den efterfølgende Tid her i Kristiania har havt nogen Interesse for Magnetismen, er Professor Faye, som i et Foredrag i medicinsk Selskab 27de August 1851 (Norsk Mag. f. Lægev. II Række 5te Bind 1851 S. 837) redegjør for de Undersegelser, der ved Universitetet i Edinburg ere anstillede for at søge Sagens Realitet oplyst. ,Det maa vel ogsaa,* siger han, ,ansees for godtgjort, hvad man heller ikke før har betvivlet, at der gjennem Nervernes Indflydelse, under Paavirkning af en stærk intellectuel Kraft kan frembringes meget charakteristiske Phænomener, som for en stor Del staa under Kommando af vedkommende Magnetiser; men hvad angaar Clairvoyance, da vil neppe nogen fordomsfri Mand gaa ind herpaa.* Ifølge velvillig Meddelelse til mig har han ogsaa en Gang, nemlig i Stockholm for ca. 30 Aar siden, udført Kauterisation af Portio vaginalis hos en ung Dame, hos hvem magnetisk Søvn var fremkaldt af Professor Diiben. 'Opera- tionen foregik heldigt; hun vækkedes hurtigt af Søvnen og vidste intet af, hvad der var foregaaet. på og å He ge Pr 1 å Å Å * , - AY PL t N y , på å i i I å ' i i ' st Y . i p V , | N v ; * " Dan Å a K EP toe ø + "So p y ÆR v ae TE I Pi p Trykt 10 November 1886, J. Fr. Schroeter (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 17) - Kristiania I kommission hos Jac. Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri Yderligere bemerkninger angående Roberts's multiplikater. Af J. Fr. Schroeter. (Meddelelse fra universitetets fysiologiske institut). (Fremlagt af Jac. G. Otto i mødet den l5de oktober 1886). 18* af prof. Worm-Miiller udførte undersøgelser over multipli- katoren ved Roberts's methode har henledet den danske kemiker Emil Gottliebs opmerksomhed på denne kvantitative bestem- melse, og har han meddelt sine forseg på naturforskermødet i Kristiania dette år, hvor han derhos omtalte de på det fysiolo- giske institut i Kristiania udførte undersegelser på en anerkjen- dende måde, hvad der også fremgår af hans skrivelse til insti- tutets bestyrer af 24de juli 1886. Han siger nemlig: ,,Det var mig en glæde overfor det talrige auditorium i Kristiania at give den oplysning, at denne undersegelsesmethode havde fået den første videnskabelige kritik og begrundelse fra norsk side*. Denne Gottliebs udtalelse har så meget større vegt, som han har udført samtlige forseg for dr. Budde i dennes sidste opsats, der er indrykket i ,Ugekrift for Læger, 4de Række, XIII, Nr. 29—33, 1886*, og han derhos med opmerksomhed har gjennem- læst de af det herværende fysiologiske institut udgivne afhand- linger om dette thema. Dette, at dr. B. har måttet søge hjælp hos en kemiker for at kunne udføre sine forsøg 1* EN SE ME RE | å ed - «å Møt 2 på GE 4 J. FR. SCHROETER. [No 10% med nødvendig eksakthed, viser tilstrækkelig beret 3 tigelsenaf vor udtalelse (Chr. Vid. Forh. 1885, No. 17, pag. 16), at praktiserende læger i almindelighed ikke eristand tilselvstændigat afgivenogen kompetentdom på dette gebet. Over denne udtalelse er imidlertid dr. D. gerådet i harnisk, og er hans sidste opsats af så liden saglig beskaffenhed, at vi i erunden anser ethvert tilsvar for overflødigt, idet vi blot be- hever at henvise til hosfølgende som bilag trykte brev fra hr. assistent Fmil Gottlieb af 3die juni 1886, i hvilket denne udtaler sin forundring over, at dr. B. ikke selv udfører sine arbeider, og i hvilket han erklærer, at ,de her i institutet udgivne af- handlinger over dette emne har for mig været lærerige, og jeg kan fuldt ud dele Deres meninger. Når jeg nu desuagtet efter nærmere og stadig konference med prof. Worm-Miiller kommer med bemerkninger om methoden, så sker dette, fordi også jeg som den mathematiske medarbeider af afhandlingen: - »Betragtninger over Multiplikatoren ved Roberts's Methode af Worm-Miiller og J. Fr. Schrocter* (Chr. Vid. Forh. 1885, No. 18) af dr. B. er bleven behandlet på en så hensynsløs og ukyn- dig måde, at en blottelse af denne adfærd ikke kan undlades, men det være udtrykkelig bemerket, at yderligere tilsvar ikke vil finde sted, da dr. Bs opsats gjor enhver diskussion med ham umulig. Da det ikke er vor hensigt at komme med personlig polemik, henholder vi os strengest mulig til sagen, hvilket imid- Jertid under disse omstændigheder kan være vanskeligt nok. I sin sidste opsats søger dr. B. fremdeles at forsvare det arbeide, han har leveret tidligere, og som gav anledning til, at prof. W.-M. tog spørgsmålet op igjen og diskuterede det mere udførlig, fornemlig fordi dr. B. sogte ved en mathematisk-fysi- kalsk behandling af spørgsmålet at få undersegt, hvorvidt multi- plikatoren var en variabel størrelse, og i saa fald, i hvor sterk grad dens variation afhang af den i urinen indeholdte sukker- mængde. Som i vort forrige arbeide bemerket havde dr. BD. foretaget endel bestemmelser af multiplikatoren og var ved disse kommen til det resultat, at faktoren saa langt fra var tilnær- melsesvis konstant, som prof. W.-M. havde hævdet efter sine ME Geer | ved > 4 v A 1 n - EE 2 ol op K MA 2) 3 I . 1886.] vYDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 5 undersegelser, at man snarere maatte opstille vekslende værdier, så at multiplikatoren fik en sterre værdi ved mindre sukker- mængde, en mindre, når urinen var mere sukkerholdig. Men denne vekslen i multiptikatoren, har prof. W.-M. vist, kan for- klares derved, at dr. B. ikke har bestemt den sande sukker- gehalt i urinen, idet han kun har udført titrering for gjæringen, medens prof. W.-M.s observationer viser, at man maa titrere såvel for som efter gjæringen (Chr. Vid. Forh. 1883, No. 14, pag. 2 og Chr. Vid. Forb. 1885, No. 14, pag. 4). Men selv om dr. B. ikke havde negligeret denne forholdsregel, vilde det ikke have været: vanskeligt at finde forklaringsgrunde til den al- deles ulovmæssige vekslen af værdierne for multiplikatoren, som forefindes i dr. B.'s observationsrække. Dr. B. har offent- liggjort sine observationer i ,Ugeskrift for Læger, 4de Række, IX, 1884" og udferlig beskrevet sin fremgapgsmåde. Vi ne- des derfor her atter korteligen at omtale dem, fordi dr. B. fremdeles seger at fastholde sine vekslende værdier støttet til egne observationer. Forfatteren beretter, at han har bestemt urinens specifike vegt med flydevegt, og han mener, at uro- metret efter prof. W.-M/s udtalelser giver tilstrækkelig neiag- tige resultater, saalænge provens sukkergehalt er 1 % og der- over. W.-M. siger derimod (Chr. Vid. Forh. 1883, No. 14, pag. 9): ,de sedvanlige urometre og selv fine aræometre) giver mindre gode resultater*, og ,hvis man ad denne vei vil bestemme ringere sukkergehalt end 1 % (0.5 % til 1 %), bor man betjene sig af et med stigerør og thermometer forsynet pyknometer eller som ÅAntweiler og Breidenbend af særegne for denne undersogelse konstruerede (og med thermometer forsynede) aræometre*. Og ser man lidt neiere på den sammenlignende række observationer, prof. W.-M. har foretaget for at bestemme den specifike vegt af diabetisk urin ved hjælp af aræometer og pyknometer, vil man bemerke, at feilen i den specifike vegt, når den er be- stemt ved aræometer, kan gå op til 2 i 3die decimal. I forsøget nr. 3 er differensen mellem de specifike vegter, bestemt ved 1 Udhævet her. 6 J. FR. SCHROETER. [No. 17. pyknometer og aræometer, + 0.0017, i nr. 8 er den — 0.0018. Virker nu feilen i begge bestemmelser af den specifike vegt 9: før og efter gjæringen i modsat retning, kan den lebe op til 4 i 3die decimal. Dr. B. har i sine observationsrækker opført vegtfylden af den af ham undersøgte urin med 3 decimaler og må som felse deraf antages at have benyttet et aræometer, der kun markerer 3 decimaler, men et saadant instrument kan ingenlunde henregnes til ,fine aræometre*. Enhver, der har nogen erfaring i behandlingen af aræo- metret. ved, at man ikke kan gjøre regning på at undgå feil i sidste decimal, og det har sikkerlig heller ikke dr. B. op- nået. At dr. B. kun har bestemt vegtfyldedifferensen med I eller 2 gjældende sifre, hvoraf det ene må antages mere eller mindre påvirket af observationsfeil, forhindrer ham imidlertid ikke fra at beregne de af disse vegtfyldedifferenser udledede multi- plikatorer med 3 — tre — gjældende sifre; af vegtfyldedifferen- serne 0.003. 0.008, 0.008. 0.009 beregnes således multiplikatorerne 333. 245, 313 og 306. At anslaa den mulige feil ved disse vegtfyldedifferenser til 30, 40, ja for det første tals vedkommende til endog 100 "0. vil efter det forhen udviklede slet ikke være for heit. og når dr. B. alligevel af disse tal uddrager sine slut- ninger om vekslende værdier for multiplikatoren. så røber dette en Så eksempelles kritikleshed. at det vilde have liden sandsyn- lighed for sig at antage, at dr. B. skulde have udfert sine eksperimenter med såmegen kritik. at han skulde have opnået synderlig større noiagtighed, end den dygtige fysiker under samme omstændigheder og med samme instrumenter i almindelig- hed opnår. At anslå den mulige feil ved hans vegtfyldedifferenser til 4 i 3die decimal vil således neppe være for meget, og dette er fuldstændig tilstrækkeligt til at forklare den af dr. B. fundne vekslen af multiplikatorens værdi. Når hertil tages hensyn til de uundgaaelige feil ved bestemmelse af sukkermængden, samt til den omstændighed, at dr. B. kun har titreret før og ikke ef- ter gjæringen, så mener vi med fuldstændig tryghed at kunne 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 7 betegne de af dr. B. fundne resultater som absolut værdilese. Dr. B. har nu også selv efter de af prof. W.-M. meddelte for- seg og dertil knyttede bemerkninger lært at indse, at titrerin- gen af den ugjærede urin giver en for hei værdi for sukker- mængden, idet de øvrige reducerende substanser regnes med. Trods dette søger han dog at redde sig ud af kniben ved at henvise til den praktiserende læges behov. Han siger nemlig i sin sidste opsats (Ugeskrift f. Læger XIII, 1886, pag. 461): sNaar nu den her omhandlede methode skulde indføres i den al- mindelige praktik, måtte det selvfølgelig ske på en sådan måde, at resultaterne kunde jevnføres med de ved titre- ringerne? fundne. Derfor blev det nedvendigt til bereg- ningen af den faktor, hvormed den ved gjæringen bevirkede vegtfyldeformindskelse skal multipliceres for at give sukker- mængden, at anvende den ved titrering før gjæringen fundne værdi for sukkermængden*. For altså at tilfredsstille den prak- tiserende læge skal multiplikatoren gives en sådan værdi, at man får hoiere sukkerprocenter end de virkelige. Den prakti- serende læges behov er ikke at kjende de mere eller mindre korrekte tal for sukkermængden, som findes ved titrering, men den i urinen faktisk tilstedeværende sukkermængde. Sålænge neiagtigheden af Robertss methode ikke er fast- slået, sammenligner man naturligvis de resultater, den giver, med andre. der er fundne ved andre methoder. Når derimod disse sammenligninger (som vi mener) til fuldkommenhed har vist, at methoden giver resultater, der intet lader tilbage at ønske, vil enhver videre sammenligning være overflødig. Metho- den står for fremtiden paa egne ben uafhængig af alle andre. Når dr. B. for at fastholde sin påstand endog går såvidt scm at udtale følgende (pag. 461): ,Skal methoden overhovedet anven- des udenfor de kemiske og fysiologiske laboratorier, er den af W.-M. anbefalede fremgangsmåde ulogisk og ukorrekt", så er det uden videre klart. at dr. DB. ikke vil vedkjende sig sine feiltagelser. I 9: før, men ikke efter rjæringen. , , F) po på i Un ee TG ; ke 5 ETE i ae x k og 4 vr 8 | J. FR. SCHROETER. 0 [No At under sådanne omstændigheder dr. B. ikke vil anerkjende den af prof. W.-M.'s forsøg udledede mnitiplikator som tilnær- melsesvis konstant, kan ikke overraske, men de grunde, som han derfor end yderligere anfører, fortjener dog en alvorligere imøde- gåelse. Som støtte herfor anfører han nemlig i sin sidste op- sats (pag. 468) prof. W.-M.s første forsegsrække (Chr. Vid. Forh. 1883, No. 14, pag. 3 og 1885 No. 17, pag. 6). - Ved beregning af multiplikatoren af denne række finder han tal- lene 218, 238 og 224 i de sukkerholdige uriner af 0.5 %, 1 % og 2%/9 sukkergehalt, og man kunde muligens paa grund heraf være tilbeielig til at antage, at prof. W.-M. heller ikke har fundet overensstemmende værdier for multiplikatoren, om end afvigelsen ingenlunde er af stor betydning. Men henholder man sig til de af prof. W.-M. af disse forseg afledede multiplikatorer (229, 235 og 227), vil man få ganske anderledes overensstemmende værdier. For at komme til nærmere kundskab om, med hvilken nøiagtighed man skal arbeide, når sukkergehalten skal bestemmes ved titrering fer og efter gjæringen, lavede nemlig W.-M. sig urinopløsninger af bestemt sukkergehalt. Dette skeede ved at tilsætte normal urin afveiede mængder kemisk rent drue- sukker, hvorved der erholdtes 4 %, 2 %, 1 %, 0.5 " og des- uden et par svagere oplesninger. Disse opløsninger titreredes med Knapp's vædske for at bestemme mængden af de reduce- rende substanser, og deres specifike vegt bestemtes med et med stigerør og thermometer forsynet pyknometer. Derpå tilsattes gjær, og efter henstand af 48 timer (for de mindre sukkerholdige blandinger 24 timer) bestemtes den specifike vegt ved pykno- meter og mængden af reducerende substans ved titrering. Læg- ger man til grund den sukkermængde, som er bestemt ved diffe- rensen mellem titreringerne, får man de værdier for multiplika- toren, som dr. B. citerer, nemlig 218, 238 og 224. Hvis dr. B, der- imod også her som i sin forrige Opsats (Ugeskrift for Læger, IX, pag. 381—383, Chr. Vid. Forh. 1885, No. 18, pag. 7), havde taget den ved veining betydelig neiagtigere bestemte mængde til at be- stemme multiplikatoren, vilde han have opstillet de i samme opsats afledede værdier (229. 235 og 227); altsaa en ganske god p ' hå AY. pa 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 9 - overensstemmelse. I samme forsogsrække findes også en 4 % holdig opløsning, der ikke blev titreret (før gjæringen). Man kan derfor ikke ad denne vei finde multiplikatorens værdi, men lægges den af- veiede mængde sukker til grund, får man værdien 222. Middelvær- dien af disse 4 bestemmelser giver en muitiplikator paa 228. Vi må derfor fastholde, at også de tidligere bestemmelser af prof. W.-M. giver en faktor, der står fuldstændig ved siden af den, som fremgår af de senere forsøgsrækker. Tager man derhos tilbørligt hen- syn til prof. W.-M.'s udtalelse (Chr. Vid. Forh. 1885, No. 17, pag..6), at ,titrering fordrer såmegen rutine og akkuratesse*, vil man få forklaringen på den variation i multiplikatoren, som dr. B. vil have frem af prof. W.-M.s egne forsog (pag. 468). Og når dr. B. til forsvar anfører de af Gottlieb efter opfordring af apotheker Seehusen for dr. B. udførte forsog (pag 466), hvori ét giver multiplikatoren 208, medens de to andre leverer værdierne 236 og 228, så vil en liden feil i bestemmelse af sukkergehalten være tilstrækkelig til at forklare denne uoverensstemmelse. Man pleier dog ikke at tillægge et enkelt eksperiment afgjørende vegt ligeoverfor en lang række særdeles vel overensstemmende resultater, da der altid er nogen mulighed: for, at et eller andet uheld kan være tilstodt uden at have tildraget sig observators opmerksomhed. Ialfald er denne ene bestemmelse ikke i dr. B/s faver, thi han vil, at multiplikatoren skal have værdien 300 for v—v; < 0.010, 245 for v—v; > 0.010 og << 0.020 og 222 for v—ri == 0.020. Gottlieb har fundet 208 for v—r, = 0.015, alt- så betydelig forskjellig fra den værdi, dr. B. søger at fastslå. Og sammenholder vi de ovenfor nævnte værdier med de øvrige af prof. W.-M. fundne, får vi følgende række: 222, 229, 235 og 227, 230, 228, 231, 230, 229, 223, 221, 239, 227, 231 (Chr. Vid. Forh. 1885, No. 17, pag. 6, 13 og 14), altså af 14 forsøeg en multiplikator på 228.7. Denne række giver ikke dr. B. noget- somhelst skin af ret til at fremkomme med den påstand, at shan (W.-M.) selv ved sine forseg har leveret bevis for, at faktoren er sterkt varierende" (pag. 468). Foruden gjennem eksperimentelle forseg at få nærmere kundskab om multiplikatoren har dr. B. også ad theoretisk vei på Fl pe, " Ka V b pe ai Te vet 10 J. FR. SCHROETER. [No, 17.8 søgt at opstille en formel til beregning af multiplikatoren, hvor- efter den afhænger af den virkelige sukkergehalt og differensen mellem de specifike vegter af urin før og efter gjæringen. Da den måde, hvorpå denne del af dr. B's arbeide var udført, ikke forekom os oplysende for at bestemme multiplikatorens variation. så tillod vi os at påpege enkelte mangler ved dr. B.'s formel. I sin forrige opsats om Roberts's multiplikator, hvori som gjentagne gange nævnt der søges bevist, at denne, i modsætning til prof. W.-M.'s erfaring, varierer meget betydelig, har dr. b. særlig heftet sig ved den mathematisk fysikalske behandling af sporgsmålet. Men det har ikke kunnet falde os ind, at dr. DB. har villet foretrække denne behandlingsmåde for derved at bevise, at multiplikatoren er en praktisk talt konstant størrelse. Vi har tvertom fået det modsatte indtryk, at han derigjennem har villet bevise, at den var ikke alene theoretisk, men også praktisk talt variabel. På grund heraf har det været os magt- påliggende at bevise, at dr. D. ikke har havt held med sig. At multiplikatoren efter theorien varierer, har det aldrig været vor mening at bestride, såmeget mere som vore egne formler beviser dette. Men den variation, som vi har fundet ved den mathema- tisk fysikalske behandling, er så liden, at den forsvinder ved siden af observationsfeilene. Fra et mathematisk fysikalsk standpunkt kan der altså ikke hentes noget bevis for, at multi- plikatoren praktisk talt varierer, og at ville strides om en theo- retisk variation, der er for svag til at vise sig i praksis, vilde efter vor formening ligge aldeles udenfor vort arbeides ramme. Ihvorvel vi har fundet, at dr. Bs formel med al onskelig tyde- lighed beviser netop det modsatte af, hvad han tilsigter at bevise, er dette ikke gået op for dr. B. selv, idet han dadler br. Laache for, ,at han ikke omtaler, at principet for denne (Roberts's) me- thode, således som det er blevet bragt i anvendelse ikke blot ved sukkerbestemmelsen, men også ved æggehvidebestemmelsen, både af engelske og tyske forskere, ikke er holdbart fra et mathematisk standpunkt* (Ugeskrift for Læger, 4de Række, XI, 1885, pag. 475—476). —Ligeoverfor en saadan udtalelse måtte det naturligvis ved sukkerbestemmelsen efter denne 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 11 methode være os magtpåliggende at diskutere dr. B.'s mathe- matiske standpunkt for at fjerne al tvil om, at mathematiken her så langt fra at bevise hans påstand netop beviser det mod- satte. Man må ikke misforstå os og tro, at vi her skulde tillægge det mathematisk fysikalske bevis nogen større vegt. Man mangler i altfor hei grad den fornødne kjendskab til flere bireaktioner, f. eks. uregelmæssigheder i gjæringsprocessen. kon- traktion ved alkoholens dannelse og sukkerets opløsning i urinen etc., til, at et sådant bevis kan få sterre betydning ligeoverfor eksperimentet. For os er det eksakte eksperiment det ene afgjørende. Beviser dette, at faktoren er konstant, så er den konstant, beviser det det modsatte, så er den variabel. Når vi har fulet dr. B. ind på hans mathematisk fysikalske felt, så har vi væsentlig gjort det for at sodtgjøre uholdbarheden i hele hans ræsonnement. Men skulde vi ad denne vei undersøge multi- plikatorens variation, fandt vi det rimeligt, at denne størrelse blev fremstillet således, at den kun afhang af den absolut uaf- hængig variable, og ikke, at den optraadte som en funktion af den afhængig variable, hvis variation ikke engang var nøiagtig kjendt. Og at sukkermængden x maa vælges som den absolut variable, er vel utvilsomt. Derfor måtte vi også opstille vor formel således, at kun denne størrelse optræder som den vari- able. Det faldt os naturligt at opstille formlen på en anden måde og indføre en ny størrelse, som vi for at lette oversigten, idet vi beholdt dr. Bs valgte symboler, kaldte V. Når dr. B. havde forstået vor udvikling, vilde det sikkerlig ikke have und- gået hans opmerksomhed, hvilken betydning denne størrelse har. For at fjerne al mulig misforståelse skal vi end yderligere præci- sere dens begreb ved at nævne, at i de to forsegsrækker (Chr. Vid. Forh. 1885, No. 18, pag. 26) har denne størrelse værdien i den første 1.02981, i den anden 1.01491. v og vi har samme betydning som i dr. B'.s opsats. Om disse tre størrelser har nu dr. B. fundet ud den merkelige sandhed, at sterrelserne V og vi er identiske; men de kan ikke være identiske, thi V er en konstant for hver enkelt forsøgsrække, medens vi derimod er en variabel størrelse, der afhænger saavel af v som æx, og om -- == / ve OT DO JR EE Er > JR ve 12 J. FR. SCHROETER. No hvis variation man kan overbevise sig ved at betragte for- sogsrækkerne (pag. 26). Havde dr. B. forstået vor formel (0) (pag. 23), vilde han ikke være kommen med sit komediespil om, at ,en storrelse agerer for to og gjør en masse omsvøb*. Af. denne formel fremgår det med al ønskelig tydelighed, at vi, som dr. B. har defineret den, er den specifike vegt af urinen efter gjæringen, 9: vi er urinens specifike vegt efter gjæringen, når sukkeret er bortskaffet og de ved gjæringen dannede produkter i dets sted er indførte. Da mængden af gjæringsprodukterne afhænger af sukkermængden, er også v afhængig af denne og variabel. V er derimod den oprindelige urins spevifike vegt, førend sukkeret er indført eller (hvad der kommer ud på det samme), efterat det tænkes bortgjæret, uden at gjæringsproduk- ter i dets sted er indførte. Denne størrelse må nødvendigvis være uafhængig af de sukkermængder, man enten ikke har ind- ført eller påny har ladet forsvinde uden at efterlade gjærings- produkter, og den er altså for hver enkelt urin en konstant. Sætter man i (0) c€ = o, får man den samme formel som den, dr. DB. har opstillet, og som har ledet ham til den tro, at vi og V var en og samme størrelse. Men hvad fremgår det heraf? I det specielle tilfælde, at man tillader sig den forudsætning, at der ved gjæring ikke danner sig gjæringsprodukter, alko- hol, glycerin etc., men at alt sukker er bortgjæret, uden at disse er indtrådt i stedet, da får V og v samme værdi, men derfor er de ikke identiske, thi en konstant kan aldrig for alle værdier af den variable være lig en variabel. ,Det er en merkelig mangel på evne til at forstå en simpel mathematisk formel, der her kommer frem*. Når vi i det første tilfælde alligevel ikke har benyttet kun ét symbol, men brugt to forskjellige bogstaver for disse faktisk forskjellige størrelser, da opnår vi derved at bruge den samme betegnelse som i den følgende udvikling, hvor der af hensyntagen til alkoholdannelsen nødvendigvis må skjel- nes mellen vi og V.- I den første udvikling har vi altså intet imod, at dr. BD. overalt, hvor vi har brugt V, sætter vi; formlen lider derved ingen forandring; i de følgende udviklinger, hvor am i) der tages hensyn til gjæringsprodukterne, får han lade det være. DJ er å 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 13 Efter dette fremgår det klarligen, hvad vor mening med V er. Endvidere kan vi kun beklage, at dr. B. ikke kan øine nogen fornuftig grund, hvorfor vi, for at bruge forfatterens egne ord, ,Svinger ud i række*. Dr. B.s bemerkning om, at man pleier at levere grunde for, at man i sterkt konvergerende rækker udelader enkelte led, der ikke kommer til at spille nogen rolle, er heller ikke videre oplysende for hans forståelse af vor opera- tion. Vi har aldrig negtet dr. B. at bruge ,det simple ende- lige udtryk*, men grunden til, at vi ikke har villet gjore det samme, kan dr. B. naturligvis ikke eine. Den er simpelthen denne, at vi ikke kan tillade os at behandle differentiallig- ninger med samme magelese letsindighed, hvormed dr. DB. har benyttet dem for at finde multiplikatorens variation, uden at han bekymrer sig om, hvorvidt resultatet bliver endog kun tilnær- melsesvis rigtigt eller ikke. Det vil af den efterfølgende udvik- ling vise sig, at den fuldstændig korrekte behandling af proble- met ved hjælp af differentiation uden rækkeudvikling giver en så ubehagelig stor og kompliceret regning, at det ikke kunde falde os ind at slå vrag på et så udmerket og letvindt middel som rækkeudvikling, der, benyttet med kritik, giver aldeles kor- rekte resultater. Dr. B. har i sin sidste opsats nu forladt ,,den for benyttelsen af logarithmer bekvemmeste form* ( R= At 3) og efter vor anvisning gjort et første forsøg på at opstille sin formel, så de uafhængig variable kommer til sin ret. For multi- plikatoren finder dr. B.1 det første tilfælde, at der ikke opstår gjæringsprodukter, følgende udtryk (pag. 488): 100 va Et IT ann du Da i dette tilfælde v; får samme værdi som PV, indeholder første led på heire side kun konstanter, og x er den eneste variable, hvorfor også Vvariationen af f fremkaldt ved en varia- tion af x er bestemt ved formlen Fj 1 PENG Giver man i formlen for f vi og v> værdierne 1.02 og 1.538, ar 14 J. FR. SCHROETER. Ma DAA 52 TEEN 3 Pier Sk Eu fåes f= 2910000.98 2. - At vor formel (B) giver samme værdi, vil man med lethed finde af følgende udvikling. Vor formel (B) lyder: 4 ur > [83 v — Vi = AE x (1 + 0.003368 x) altså p 291.1 = Fu er 291.1 (1 — 0.003368 zx) eller, når man udfører multiplikationen: == 29LI —:098. 3 Vi overlader det til dr. D. at udfinde, hvilke led af betydning vi har negligeret. Resultatet er i hvert fald det samme, og vor formel må altså være ligeså god som dr. Bs, men hvilken man vil benytte får blive en skjønsag. Dr. DB/s attentat på vor for- mels (B) neiagtighed, har vi altså her tilbagevist. I dette tilfælde var altså overensstemmelsen mellem dr. B. og os fuldstændig; vi beklager meget. at den kun indskrænker sig til dette første tilfælde. Men skylden er ikke vor, vi skal nemlig, idet vi i det efterfølgende sjennemgår dr. B.s øvrige formler, vise, at ikke en eneste af dem er endog tilnær- melsesvis rigtig. | Som vi ovenfor har nævnt, har dr. BD. ikke opfattet den udvikling, vi har givet, for at finde formlen for multiplikatoren, når der ved gjæringen danner sig alkohol. Betydningen af i det tilfælde at skulle skjelne mellem V og vi, har han ikke for- stået. At vi har behandlet det ene specielle tilfælde, at der kun danner sig alkohol, har opmuntret dr. D. til at tage sagen i sin almindelighed og ,for f bestemme et udtryk, hvorved man tager hensyn til alle de stofforandringer, som kan ledsage bortgjæringen af den forhåndenværende procentmængde af suk- ker, hvad enten disse forandringer består i, at stoffer borttages af eller indføres i urinen.* Men dette har ført ham på glatis og bragt ham til at begå den store feil at anse vi for en kon- stant, medens den derimod er en variabel størrelse, der er en. * funktion af såvel v som x. Forsegsrækken (pag. 26) viser dette med al ønskelig tydelighed. Men da han begår denne store feil 1SS6.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 15 under sin udvikling, kan man ikke vente, at det endelige udtryk, han kommer til, er rigtigt (pag. 492), og endnu storre bliver den begåede feil, når han vil bestemme variationen af f frem- kaldt ved en variation af x, thi her negligeres der med flothed. Den almindelige formel, dr. D. ved sin udvikling udleder, er (pag. 492): hvor = dyl(i- Drar) +a(1-20)+-] vi Og to har samme betydning som før, vs, v4 ... er de specifike vegter af dé dannede gjæringsstoffe, as, a1 ... kon- stanter. Af denne formel erholder nu dr. B. ved differentiation varia- tionen af f fremkaldt ved en variation af x: å ER vi Da som ovenfor nævnt denne formel ikke er korrekt på grund af, at vi ansees som konstant, skal vi udvikle den strin- gente formel for den variation i f, der hidrører fra en variation VI. | Af den formel, dr. D. har udviklet for multiplikatoren, har man, at f afhænger af x, vi og ax, og denne sidste størrelse er igjen en funktion af vi eller anderledes udtrykt NESE (9,05, Å. Heraf erholder man ved differentiation: df - 8f da dy Sr dv 2f*) de 3dax dx * dv du * dæ eller da == (vi) da dx dvi | de > dvi de og når dette indsættes i den forste ligning: | & dx EN dvi dr. dx dx dv dvi/ dx ÖX» *) Overalt betegnes partiel deriverede med Å i modsætning til total deriverede, som betegnes med d. | DEE > Me 90 ke NE nr i 8 y- : å å peer å 16 | J. FR. SCHROETER. : - JN TE dv 2: Her må jr lgjen bestemmes af vor formel (OC), der kan al- mindeliggjøres i følgende formel, når vi for at være 1 overens- stemmelse med dr. B. sætter as, as ... . for ea .. n==1 190 + | x an — 1) Ww=3 Vi = F- == 100 SM KE 1 v +21 Van på I denne ligning har man vi som en funktion af v og æ og altså den ved x fremkaldte variation i vi dvi pe dv, dv dvi de Døde TG dø Indsættes dette i ligningen for 7 får man år (8 8 MY (bon de de 4 dæ — Vda dv dv dv dx dx Ty DP Her må atter 55 bestemmes af vor formel (A) (pag. 21). Den første anvendelse, dr. B. gjor af sin formel, er at finde multiplikatoren og dens variation, når der ved gjæring kun dan- ner sig alkohol, altså det samme tilfælde, vi har behandlet og bestemt ved vor formel (G): ÅÅ V — Vi = 2013 æ (1 + 0.008368 æx) eller 201.3 | == Son EA ril 9 EE l=7%5%.003360%> 2013 (1 — 0.003368 x) f = 2013 — 0.68 æ. Heraf udledes variationen af / ved xx: For at kontrollere denne formel har vi gjennemført regnin- gen for dette tilfælde efter den udvikling, vi har givet for d lg by VAN å «P > FÅ 1886. | YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 17 d Sr å For at finde værdien herfor har man først at beregne 3 E og an derpå ad efter vor formel (C) og 4 efter vor forste So dæ då formel (A). Udføres dette og sættes x — 10, da å også af- hæneger af x, får man dæ Overensstemmelsen mellem den fuldstændig gjennemførte reg- df ning og den ved rækkeudvikling fundne værdi for — er så god, Eg 3 dæ en at den viser, vi i vor rækkeudvikling ikke kan have negligeret led, der spiller nogen væsentlig rolle. Gjentager man vor bereg- ning, skal man ikke efter at have udført den beskylde os for at have tyet til rækkeudvikling uden gode grunde. Dr. B's varia- tion — 0.97 (pag. 493) er på grund af det ovenfor påpegede feilagtig og ligeså hans formel (X/) sammesteds. Muligens det kunde hænde, at en eller anden vilde gjøre den indvending mod vor fuldstændige udvikling, at vor beregning af Så da een nemlig: df da t 1 1 3 da dv; 100 vi 22 KG hp =) Fan Eueyt Bose 100 vi a2 Mr 0 Å er meget usikker på grund af mulige feil i værdierne for v> og vs; en liden variation i disse kan endog bringe parenthesen på høire side til at skifte tegn. Vi har kun gjennemført regningen for at bevise vor formels korrekthed og har derunder ikke havt å pa da vi for parenthesens vedkommende er i overensstemmelse med dr. B. I formlen for B (pag. 514) vil man finde det samme parenthes- udtryk, og dr. B. gjør der ingen bemerkning om, at denne har en usikker numerisk værdi. Men denne usikkerhed tjener dog til Chr. Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 17. 2 nogen betænkelighed ved at beregne værdien for 18 J. FR. SCHROETER. [No 47 at vise, at man bør være meget forsigtig med at tillægge den mathe- matisk fysikalske behandlingsmåde nogen vegt ved siden af eks- perimentet. Istedenfor dr. Bs ukorrekte formel f =1999 — 0.97 zx har vi altså her følgende korrekte udtryk for det tilfælde, at kun alkohol danner sig ved gjæringen: f — 9201.3 — 0.68 z. At vi skulde mene, gjæringsprocessen skulde foregå så regelmæssig, at der kun dammer sig æthylalkohol, har vi ud- trykkelig reserveret os mod, idet vi i vor afhandling siger: Som bekjendt opstår der ogsaa andre alkoholer og desuden flere organiske forbindelser, man vel endnu ikke er på det rene med.* Men herpå gik vi ikke nærmere ind, thi vi vilde kun undersege, om man fra et mathematisk standpunkt kan hente beviset for multiplikatorens større variation med sukkergehalten, når man tager hensyn til, at æthylalkohol danner sig ved gjæringen. Når dr. BD. søger at bestemme multiplikatorens værdi for det tilfælde, at der danner sig glycerin og fuselolie ved siden af æthylalkohol, er han heller ikke i dette tilfælde heldigere med sin formel, thi han gjør sig fremdeles skyldig i den store feil at betragte vi som konstant. Dr. B. kommer til værdien for multiplikatoren (pag. 494): f= 2180 209900 (7). Skal man i dette tilfælde bestemme multiplikatoren, må man gå tilbage til vor udvidede formel (0) N ==" 100 + x ( EN 1) å n ="% ENE Bi PU 100 ad Mi G x An AG =) (9 n=3 vn vo hvoraf atter folger: n— nn BY — mme Up — > —————se 26 100 i å vx ae Un 1 100 2 Un 2 1886. 1 YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS) 8 MULTIPLIKATOR. 19 Udvikler man dette dtyk på samme måde, som vi har gjort for det første grænsetilfælde n = 3, as = 0.5111, ve = 1.538 og vs = 0.79, får man: V v V n=n pa (1 — ) He ) GN Ta he fi ba ) Å Jr Indsættes her de værdier, dr. B. har benyttet (pag. 494) i sit andet grænsetilfælde, hvor han i parenthes bemerket har strukket uregelmæssighederne ved gjæringen til de yderste græn- ser, vil man have følgende konstanter: ag (Æthylalkohol) = 0.4679, as (Fuselolie) = 0.0125, a5 (Glyce- rin) = 0.05, ve== 1.538, vs = 0.79, va =0.82, v; = 1.26, og ved indsætning ps == = dn 1 EE = 0.4696 og => — — = — 0.00300. B==4 n=—3 Vn Vv2 Heraf vil man få følgende værdi for multiplikatoren: f == 2102 — 0.71 -æ og Vvarilationen af f fremkaldt ved x Som man vil se, er variationen i disse to grænsetilfælde næsten ens, men af betydelig mindre numerisk værdi, end dr. B. har fået frem ved sine formler. Vi har i disse to tilfælde fundet to forskjellige konstanter for multiplikatoren, medens den variation, der fremkaldes i denne ved vekslende sukkermængder, i begge formler er at samme størrelse, men dette hidrerer jo kun fra, at vi i sidste tilfælde har diskuteret problemet mere indgaaende end i det første og taget i betragtning momenter, der bidrager til at forøege multi- plikatorens værdi. Og en foregelse i konstanten stemmer kun overens med, hvad vi i vort forrige arbeide havde fundet. Vi nævner der, at forelebige undersøgelser viser, at når man tager hensyn til de øvrige gjæringsprodukter og alkoholens kontrak- o% 20 J. FR. SCHROETER. [No. 17. tion, at da den theoretisk fundne værdi for multiplikatoren kan % blive større end den, vi har erholdt ved kun at betragte én side af gjæringsprocessen, nemlig dannelsen af æthylalkohol. Multiplikatorens værdi og dens variation fremkaldt af sukker- gehalten står altså i fuld overensstemmelse med, hvad vore form- ler har lært os, så dr. B/s angreb på denne side af vort arbeide falder ligeså uheldigt ud som hans forsøeg paa af prof. W.-M.'s bestemmelser for multiplikatoren at erholde begrundelse for sin påstand om de vekslende multiplikatorer. Det kan vel ikke være dr. B.s mening, at en gang foregår gjæringen fuldstændig regelmæssig, en anden gang med den størst mulige uregelmæssighed. Rimeligheden taler dog for, at såfremt gjæringen er frembragt på samme måde, den altid foregår nogen- lunde ligedan. Foruden disse to nævnte grænsetilfælde giver dr. DB. sig også til at undersøge spergsmålet om multiplikatorens variation under den forudsætning, at der finder forandringer sted ved gjæringsprocessen, hvilke ligger ,udenfor selve sukkerets omdannelse”. Vi nødes til at betragte også demme side af processen, thi dr. BD. har heller ikke der været heldigere med sine mathematiske udviklinger; også dette parti indeholder feil og misforståelser. | For at undersøge, om den tilsatte mængde gjær vil have nogen indflydelse på multiplikatorens værdi, har han ladet hr. assistent Gottlieb udføre endel undersøgelser med dette for eie. Disse, der er foretagne med 10 "9 og 0.5 % gjær, viser, at I første tilfælde den specifike vegt af den benyttede opløsning formindskes, som om der i oplesningen var indført 3 % vand. I tilfælde af 0.5 % gjær forøges den specifike vegt af oplesnin- gen, som om der var borttaget 0.3 % vand. Dette resultat benytter dr. B. så til ved hjælp af en mathematisk formel at få et udtryk for multiplikatoren. Overalt tidligere, hvor dr. B. skulde beregne ved en mathematisk udvikling en formel for f har han udført dette, idet han betragtede vi som konstant. Her skulde man dog have ventet, at dr. B. havde været opmerksom på, at når man indfører et nyt stof, da vi bliver påvirket <% 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 21 deraf og følgelig vil variere. Dr. B. finder, at vi i det ene af ham anferte og os vedkommende tilfælde (0.5 % gjær) vari- erer 0.0001 og, som han siger, ved andre forsøg kan varla- tionen blive en anden. Men trods denne bestemte udtalelse (pag. 510), beregner han dog dx (pag. 511) med den samme ufor- andrede vi, dette indsætter han så i den formel, der er beregnet uden hensyn til det sidst indførte stof, derfor bliver resultatet også derefter. Dr. B.'s evne til ved en ukorrekt mathematisk behandling at forplumre et i sig selv meget simpelt fysikalsk problem stiller sig her i det mest slående lys. Han har fundet, at der ved til- sætning af 0.5 % gjær fremkaldes en konstant variation af vi = 0.0001." Med den af os antagne multiplikator svarer en feil af 0.0001 i den specifike vegt til en feil af 0.023 0 i suk- kergehalten, en feil, som neppe skal kunne begrunde methodens ubrugbarhed. Istedenfor at holde sig til dette yderst simple faktum udvikler og opstiller dr. B. følgende formel for f”s varia- tion i dette tilfælde: 1 å EG å 097. 097 % 0.005002 — see Vi behøver ikke videre at indlade os paa at bevise denne formels feilagtighed. Den er forresten af samme beskaffenhed, som alle de andre, hvilket lettest sees deraf, at den for x = 0 rive bre == 0.01853, f ==" 100, Da den ved den tilsatte gjærmængde fremkaldte variation i v—v; (specielle forsøg, som prof. W.-M. anstillede, da han begyndte at arbeide med Roberits's methode, har godtgjort, at det anvendte kvantum pressegjær, ca. 7/4—1 gr. på 200 cm. ikke ud- øvede nogen merkelig indflydelse på den specifike vegt) er uafhængig af sukkermængden, bliver naturligvis det variable led i f aldeles upåvirket af samme, hvorimod det konstante led bli- I Vi forbigår her det andet tilfælde, at der er tilsat 10 0,4, da det ikke ved- kommer os. 22 J. FR. SCHROETER. [No. 17. ver noget større, og denne forøgelse har vi intet imod, tvertom den bringer multiplikatorens værdi endnu nærmere til den af prof. W.-M. gjennem eksperimentet fundne. Som vi nævnte i vort forrige arbeide, vil også kontraktionen ved alkoholdannelsen bevirke, at f får theoretisk en noget større værdi end den, vi havde fundet. Men når dr. DB. behandler denne side af sagen, kan også her de samme bebreidelser rettes mod ham for en fuldstændig konfusion af begrebene variable og konstante størrelser, og resultaterne er derfor ligeså feilagtige som de foregående. Når feilen berigtiges, er det imidlertid så langt fra, at de taler i vor disfavør, at det modsatte netop er tilfældet. Dr. B. går ud fra, at virkningen af den kontraktion, der opstår ved alkoholdannelsen, er omtrent den samme, som når alkohol opløses i vand, hvilket vel neppe er så ganske sikkert endda. Vi forudsætter imidlertid, at det er tilfældet. Dr. B. fin- der, at den specifike vegt af urinen på grund af kontraktionen forøges, når alkoholmængden vokser, og han erholder som mid- delværdi (m) for denne forøgelse, at den specifike vegt bliver for- høiet med 0.000375 for hver procent sukker, urinen indeholder. Da dr. B's formel, som allerede bemerket, heller ikke for dette tilfælde er korrekt. skal vi her bestemme den værdi, multiplika-- toren får, naar der ved gjæring opstår alkohol alene, idet vi tager hensyn til den deraf opståede kontraktion. Vi går tilbage til vor formel (C) og har altså i dette til- fælde pda gps ETTE v V3 Vv2 eller v — Vi = SR x (1 + 0.003368 x) — m z. Sættes her 201.3 =m, 0.003368 ==, har vi 1 1 v-n=>a(l+es)—mæ= - (1—nm+exa) x l1l—nm 5 vV—V =- 1 + ONE n l—nm 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 23 D n Ex == å EE V — 9 1 — 27 N l— nm n ex ge 2 EN 1 — nm l—24m eller p n ne == Ke ke 1—nm (1—nm) Indsættes her værdierne for nm, = og m (=0.000375), får man: f=217.7—0.79%, Vilde man antage, at der danner sig foruden æthylalkohol også glycerin og fuselolie, får man gjennem samme udvikling som ovenfor, idet vi går ud fra vor tidligere udviklede formel: v—WYyY=X NÅ 1 + Lå ( Le vi 1 2 er 100 100 2) ( et je eller når man indsætter værdierne for konstanterne: å x (1 + 0.003368 2) — m æ v — Vi = 910 altså f= 228.2 — 0.83 å. I de 4 tilfælde, hvori vi således har bestemt værdien af multiplikatoren, finder vi, at f varierer med sukkermængden, men denne variation viser sig så liden, at vi fremdeles er beret- tiget til at påstå, at man praktisk talt kan anse multiplikatoren som en konstant størrelse. Og det fremgår desuden af vor ud- vikling, at jo mere indgående man behandler spergsmålet, desto nærmere kommer man til den værdi, prof. W.-M. har udledet af sine forseg. Når dr. B. derimod fremdeles søger at opretholde sin på- stand, at denne variation ikke er saa liden endda, idet den efter hans formler skulde strække sig fra 203 til 232,1 så skal man heraf I ,Når x antages at kunne variere fra 1 til 12, spænder variationens række- vidde fra omtrent 203 til omtrent 232* (pag. 515). 24 J. FR. SCHROETER. [No. 17. ikke blive synderlig klog på, hvorledes han mener, gjæringspro- cessen foregår. For at få frem disse nævnte tal for multiplikatoren, går dr. B. nemlig ud fra, at i et tilfælde danner der sig kun alko- hol; tager man hensyn til den deraf opståede kontraktion, når sukkermængden gives værdien 12, fåes af hans formler 203. Giver man derimod x værdien 1 og antager, at gjæringsproces- sen fremkalder foruden alkohol også glycerin og fuselolie, idet man tillige tager hensyn til den deraf opståede kontraktion, får han 232. Men det kan vel ikke være dr. B.'s mening, at i det ene tilfælde foregår gjæringen fuldstændig regelmæssig, en anden gang med den størst mulige uregelmæssighed; og dr. B. er vei ikke herre over at kunne sige, når denne dannelse finder sted, og når man har at holde sig til hin omsætning. Tilsættes gjær i begge tilfælde på samme måde, så er vel efter al rimelighed dannelsen af produkterne den samme, så man for beregningen af multiplikatoren og dens variation får antage enten den ene hypothese eller den anden, men ikke uden nogensomhelst begrun- delse supponere, at der snart opstår æthylalkohol, snart andre: produkter. En vag mulighed for en uregelmæssighed i gjærings- processen er her ikke tilstrækkelig. Ligeoverfor W.-M.s vel overensstemmende forsøgsrækker har man ret til at forlange bevis ikke alene for formlernes rigtighed, men også for enhver hypo- these, som ligger til grund for deres udvikling. Bevisbyrden på- hviler åbenbart dr. B. Som dr. D. har behandlet problemet, har det kun været approksimativt. Først finder en proces sted, man udvikler form- ler for dette tilfælde og vil da finde et udtryk for: f med sit konstante led og det, der afhænger af x. Så udvides problemet, der opstår andre processer, men alle, der finder sted under eks- perimentet, tages ikke med, kun nogle enkelte og vel studerede faser af processen, og i det tilfælde vil man få et andet udtryk for f, idet det konstante led vil have en noget anden numerisk værdi. Kjendte man alle de omdannelser, der finder sted under gjæringen, og vidste man tilfulde, hvorledes og under hvilke for- hold de foregår, så kunde man opstille en almindelig formel for * si Pa: 3 bå ae , på p POE ME Vg ry. så > år hal , * vw apr” de — 4 e 7 vid ; GS - p 3 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 25 f og altså for hver given mængde sukker beregne multiplikatorens- værdi. Er man ikke så heldig — og forholdsvis få er de fænomener, der har faet sit eksakte udtryk i en mathematisk formel, — så har man kun gjennem eksperiment at gjøre processen efter for af få rede på, hvad der danner sig, og under hvilke forhold de stoffer, der kan få indfiydelse på den foreliggende undersøgelse, kan dannes. Har nu en række eksperimenter ledet til at antage som sandsynligst, at den søgte størrelse, altså her multiplikatoren. nærmest vil tilfredsstilles ved et bestemt mathematisk udtryk. så undersøger man, om dette tilfredsstiller alle de forseg, man har foretaget, og en af de sikreste methoder, hvorefter en sådan undersøgelse kan foretages, er at behandle den hele række eks- perimenter samlet og deraf udlede de feil, som skulde behefte de enkelte bestemmelser, hvis den antagne lov kunde formenes at være rigtig. Vi havde troet, at dr. B. havde forstået, at dette var grunden til, at vi sammenstillede de to forsøgsrækker (Chr. Vid. Forh. 1885, No. 17, pag. 13—14) og gjennem de mindste kvadraters methode udledede de størrelser, som skulde bestemmes, og vi havde så meget mindre grund til ikke at benytte os af denne , Vakre opfindelse*, som de eksperimenter, der stod til vor disposi- tion. ikke gav såmeget afvigende værdier. (Vi skal her parenthe- tisk gjøre opmerksom på, at ved ,lavede* forsøgsrækker (pag. 516) forstår man sædvanlig digtede, fingerede forsøg; når sådanne ord kan flyde fra dr. B.s pen, ophører videnskabelig diskussion). Og vi fandt nu. at koefficienten for x var en størrelse af samme orden som den, der blev udledet ad theoretisk vei, derimod blev det konstante led noget større, da vi i dén theoretiske under- søgelse kun havde betragtet en side af processen, medens en videre diskussion viste, at det nærmede sig mere den empiriske værdi. når man, som vi her har behandlet spørgsmålet, tog med også andre omdannelser, der finder sted under gjæringsprocessen. Vi måtte derfor være berettigede til at fastslå, at til praktisk brug kan multiplikatoren betragtes som en tilnærmelsesvis konstant størrelse og sættes til 230, således som prof. W.-M. havde fundet den ved eksperimentelle forsøg (228.7). ko 26 J. FR. SCHROETER. [No. 17. Sammenholder vi således, hvad der fremgår af dr. B/s an- greb på vort tidligere arbeide, så må vi efter neiere at have gransket de ankeposter, han har gjort gjældende mod os, erklære, at vi står på samme standpunkt som tidligere. Vore formler er trods alt, hvad dr. B. har anført, aldeles korrekte og urokkede, og vi akcentuerer derfor gjentagende og sterkt. at dr. Bs an- tagelse om de vekslende værdier for multiplikatoren ikke har noget at støtte sig til, idet den kun beror på manglende sag- kundskab og misforståelser, og at multiplikatoren til praktisk brug kan antages for at være tilnærmelsesvis konstant. Af det foregående fremgår det også tydeligt nok, at dr. B.'s theoretiske kompetence på dette gebet ikke strækker til, selv om man lægger en meget lav målestok til grund. At han selv heller ikke føler sig sikker som eksperimentator, fremgår med tilstrækkelig tydelighed af nedenfor tilføiede bilag (brev til prof. Worm-Miiller fra hr. E. Gottlieb), i hvilket denne med- deler, at dr. B. har anmodet ham gjennem apotheker Seehusen om at udføre de eksperimenter, ved hjælp af hvilke han søger at give sin sidste opsats det nødvendige faktiske grundlag. Bilag. København, Gl, Kongevei 167, d. 3die Juni 86. Høistærede Hr. Professor Worm-Miiller ! Christiania. Tillad Undertegnede at give Hr. Professoren en Rede- gjoørelse for de analytiske Arbeider, der foreligger i 3 Artikler af dr. med. V. Budde i Tidsskriftet: ,Ugeskrift for Læger*, No. 29—33, d. A. angaaende ,den kvantitative Bestemmelse af Sukker i diabetisk Urin efter Roberts's Methode* samt mit For- hold til denne Sag. rå 2 : , / p v «yr - G kred 1886.] YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 27 D. 16. Marts d. Å. henvendte Apotheker V. Seehusen, som jeg kjender personlig fra den Tid, han var Redaktør af ,Pharma- ceutisk Tidende*, sig til mig, og bad mig vise ham den Tjeneste, at bestemme kvantitativt i 3 Prøver af diabetisk Urin, Vægtfylde før og efter Gjæring, Sukker ved Kobberprøven, Urinstof og Kogsalt, uden iøvrigt at give mig nogen Forklaring over, hvad Brug han agtede at gjore af disse Analyser. Den 17de bragte han mig den lste Prøve, hvilket var ind- pakket i et Stykke Papir mærket ,,til Apotheker Scehusen fra Dr. V. Budde"; dette Stykke Papir, som jeg har opbevaret, gav mig den Oplysning, at Analysen var til Dr. Budde, og jeg bemærkede derfor straks til Apotheker Seehusen, ,nu ved jeg, at det er en privat Tjeneste De agter at bevise Dr. Budde, og at det er i Anledning af to Afhandlinger af Professor Worm-Miiller.* Ifølge mit givne Løfte udførte jeg de 3 Analyser efterhaanden som jeg modtog Prøverne og med den mig leverede Pressegær, No. 1 den 17de Marts, No. 2 den 19de, No. 3 den 22de Marts Gjæringen paa den Måde, at 100 Cm. Urin udrevet med 5 gram alm. Pressegær henstod i 24 Timer i 209 C. i Gærkolber. derpaa filtreredes gjennem et tørt Filter. Min Analyse, som findes S. 466 i ,Ugesk. f. Læger* afsendte jeg den 23de Marts, og jeg tilføiede følgende Ffterskrift: Pa 100 Cm. + 5 gram Gær rummer 104.3 Cm. vil det af Forsøgene fremgaa, at der ingen Forandring foregaar med Urin- stoffet, f. Eks. No. 2. Urinstof i 100 cm. — 1.80 gr. 1043 100 1.80 x Denne Bemærkning er fremkaldt ved, at Vedkommende an- 9 tog, at det var muligt Urinstoffet decomponeredes ved Gæringen. Den 17de April bad Apoth. Seehusen mig atter foretage 5 Vægtfyldebestemmelser. som findes S. 510 i Ugeskriftet: jeg har afsendt disse Tal uden at knytte nogen Commentar dertil, og Hr. Buddes Bemærkninger øverst paa Siden hidrører fra hans egen Haand. Da jeg nu i forrige Maaned d. 24de Mai læste Dr. Buddes første Artikel blev jeg jo noget overrasket over hans Udtalelser ud ha 1) I) S J. FR. SCHROETER. | [No. 17. ——— = = S. 466, ,uden nogen Medvirkning fra min Side osv.* og over de Slutninger han uddrog af mine 3 Analyser, og jeg skrev der-- for strax den 25de Mai til Apoth. Sechusen: ,»Da Hr. Dr. V. Buddes Artikel indeholder og i en væsentlig Grad er baseret paa de 3 Urinanalyser, som jeg har udført for Dem, vil jeg bede Dem oplyse Dr. Budde og offentlig i næste No. af ,Ugeskrift for Læger* om Sagens rette Sammenhæng, endvidere at Bestemmel- serne for Sukker med Kobberpreven er udført ved Vægtanalyser.* Som Følge deraf viste Apoth. Sechusen mig næste Dag fel- gende Blanket: ,disse Analyser (0: Vægtfyldetallene S. 510) ere udførte af Assistent Emil Gottlieb; Apotheker Sechusen har fremdeles bedet oplyse, at de No. 29, 30, S.466—67, nævnte Urin- analyser ere for ham udførte af samme, og at de deri nævnte Bestemmelser for Sukker med Kobberpreven ere udførte ved Vægtanalyse* — (se herom den lille Anmærkning S. 510); des- uden forlangte jeg at oplyse Dem, Hr. Prof., om Sagens Gang. Efter denne lange Indledning skal jeg tillade at præ- sentere mig for Hr. Professoren; jeg harica. 11 Aar været Assi-- stent hos Professor C. T. Barfoed i Landbohøeiskolens kemiske Laboratorium og har blandt andet arbeidet meget med kvantita- tive Sukkerbestemmelser. Dr. med. V. Budde kjender jeg ikke og har aldrig talt med Man- den; men paa anden Haand kjender jeg saa meget til ham, at jeg ikke agter at polemisere med ham, da jeg saa fuldstændig kan slutte mig til Deres Udtalelser sidste Stykke S. 16 Hefte No. 17 i Christ. Vid. Selsk. Forhdlg.1 I Og — mine Betænkeligheder i saa Henseende er blevne end større, efterat jeg har gjort mig bekjendt med den af praktiserende Læge Dr. Budde i Kjøbenhavn i April Maaned f. A, udgivne Afhandling om dette Thema. Uagtet han i mange Aar har gjort Diabetes mellitus til Gjenstand for Specialstudium, saa vid- ner dog Afhandlingen om manglende Indsigt, hvorfor han ogsaa er kommen paa Irveie, hvilket er saa meget mere at beklage, som han har sat sig til For- maal at, underkaste den hele Methode en mere indgaaende Undersøgelse, særlig fra en Side, som man slet ikke er kommet ind paa, nemlig den mathematisk- fysiske*, Da Dr. Budde fælder en streng Dom over de hidtil udførte Arbeider, og han kommer til det grundforskjellige Resultat, at Multiplikatoren i diabe- tiske Uriner ikke engang tilnærmelsesvis kan sættes lig en konstant Middel- værdi, men at den er en vekslende Størrelse, skal der i den følgende Afhand- 1886]. YDERLIGERE BEMERKN. ANG. ROBERTS'S MULTIPLIKATOR. 29 For mig har det været magtpaaliggende ligeoverfor Dem at staa ren og udenfor Sagen, Deres Afhandlinger over dette Emne har for mig været lærerige og jex kan fuldt ud dele Deres Me- ninger, men naar Dr. Budde tager det sidste Tal (0,29) 0,3 ved en Sukkerbestemmelse i gjæret Urin og ud fra dette bygger saadanne Beregninger, s. S. 463, saa vidner dette om megen Dristighed og liden Erfaring. Da den anvendte Pressegær ved denne sidste Bestemmelse var ca. 8 Dage gammel, maa jeg antage dette som Grunden til det nævnte Tal. Om hele Afhandlingen i Almin- delighed skal jeg ikke udtale mig, kun maa det synes forunder- ligt, at Dr. Budde som Videnskabsmand ikke selv udfører sine Arbeider, men henvender sig til en Apotheker, der heller ikke udfører dem: i næste Maaned ved Naturforskermødet i Christiania vil jeg haabe, at have den Ære personligt at hilse paa Hr. Pro- fessoren. Her kan jeg kun slutte med at give Dem. Hr. Professor, Ret til at benytte af dette mit Brev, hvad De eventuelt ønsker i et eventuelt Svar til Hr. Dr. medic. V. Budde. Med Hoiagtelse ærbødigst Emil Gottlieb, Assistent v. Landbohøiskolens kemiske Laboratorium. ling (No. 18) gives et udførligt kritisk Referat af hans Arbeide, uagtet den af ham begaaede Feil (at have lagt en urigtig Værdi til Grund for Bedømmelsen af Urinens virkelige Sukkergehalt) er iøinefaldende og paatagelig nok. Trykt 28. Decbr. 1886. hd Om Muligheden af en systematisk Rihik paa positivistisk Grundlag Af Dr. E. F. B. Horn (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 18) PINS ril Kristiania I Kommission hos Jac. Dybwad AA, W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 Om Muligheden af en systematisk Ethik paa positivistisk Grundlag. Af Dr EF. PB. Horn, (Fremlagt i den historisk-filosofiske Klasses Møde den 29de Oktober 1886.) Man skulde, naar man betragter Positivismens Historie, antage, at Muligheden af et ethisk System paa dette Felt var afskaaret ved den Udvikling, som den hele Positivisme har taget fra Comte af. Hos Comte ser man endnu en Bestræbelse for at systematisere, ihvorvel Methoden maa kaldes mekanisk og udvor- tes og et Princip, en Idé aabenbart mangler. Stuart Mill har, som det synes med Rette, kastet hele Comte's' Systematik over- bord som en usand Levning fra en ældre metaphysisk eller dok- trinær Tid. Hos en Herbert Spencer er al Systematik forbudt paa Grund af hans Standpunkt som Agnostiker. Er det saa, at man om Tilværelsens Princip Intet kan vide, saa følger, at al Systematik ogsaa paa det ethiske Omraade bliver en Umulighed. Jeg kan i visse Maader betragte denne Forkastelse af al Syste- matik som en Frigjørelse. Det Kvælende og Tyranniske i en tidligere Periodes aprioriske Konstruktioner, det være nu paa det theologiske eller paa det philosophiske Omraade, det Mareridt af trykkende Autoritet havde aabenbart et aristokratisk Præg, der maatte og fremdeles maa svinde med den gamle Verden, den gamle Tid, for Kjendsgjerninger, hvis Iagttagelse ingen forudgaaende e- » Å SE - r rå i DE, må +4) sp ; EE 4 +Z ; 3 > = på La + DR. E. F. B. HORN. [No. 18. - Lærdom eller autoritetsmæssig begrundet Overlegenhed kræver. men kun Ærlighed og øvet sund Sands. Dette medfører, at en- hver Forsker kun vil have Lykken med sig, i samme Grad som han til enhver Undersøgelse forholder sig ærligt og frygtlest. Men paa den anden Side kan det ikke negtes, at der i Posi- tivismens om end forholdsvis korte Udviklingshistorie er en indre Bevægelse henimod Systematiseren, en Bevægelse, som maaske tør være Theoriens egne Høvdinger selv ubevidst. Paa samme Tid som en Stuart Mill og hans Ffterfølgere tro at burde emancipere sig fra al Systematik. kommer fra en uventet* Kant et systematisk Princip til Syne. Jeg har i tidligere Af- handlinger i Videnskabsselskabet, specielt i ,Periodicitetens Be- tydning for Herbert Spencer's Philosophi* (for 1885, No. 20) an- tydet dette; og jeg vil nu i denne Afhandling forsøge at paavise, hvorledes den Mangel eller Modsigelse, som endnu hefter ved Herbert Spencer's Anskuelser. maa kunne løses og saaledes En- hed og System bringes tilveie, naar man iblot videre forfølger det Spor, som han ved sin Paavisning af Periodiciteten eller det Rhythmiske paa alle Livets Felter allerede har angivet. Den Udvikling (developpement. evolution), som Comte har paavist i den menneskelige Natur, og som staar i Forbindelse med en Evolution i den hele os bekjendte Verden. har efter Comte's eget mathematiske Synspunkt en mekanisk-mathematisk Charakter. Naar han ikke har villet anvende denne Mathematik paa det organiske Livs Qmraade. saa kan dette vel kun betyde, at dette Felt er saa fint og indviklet, at alle bekjendte mathe- matiske Ligninger her ingen Anvendelse kunne faa. Men det er uimodsigeligt, at den hele Positivisme og tillige Darwinisme støtter sig til en Opfatning af Tilværelsen som en Uendelighed af Elementer eller Kræfter, der i forskjellig Retning og med forskjellig Styrke paavirke hverandre efter Lovene for Kræf- ters Parallelogram. Naar Comte giver en Lov for den menneskelige Erkjendelses Udvikling (la loi des trois etats). hvorefter det positivistiske Standpunkt er det sidste og vigtigste Trin, saa betyder det kun, at man i sin Erkjendelse efterhaan- den forlader Fordommene, de være nu theologiske eller meta- 1886.] OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 5 physiske, for at havne i en klarere Livsopfatning, der netop er den, at Alt følger Lovene for Kræfternes Paralellogram. Jeg har i tidligere Afhandlinger, specielt den nysnævnte, paavist, hvorledes denne Lov, som bundet til det Betingede, idet man jo ved Loven for Kræfternes Parallelogram endnu ikke er kommen til at sige Noget om Betingelserne, men kun om det Betingede, tvinges til en dybere Undersegelse, nemlig af det Ubetingede eller til et Spørgsmaal, om der ikke i Naturen gives ubetingede Visheder og en Lov for samme. Dette Ubetingede træder os energisk imede i Periodiciteten eller Rhythmen, der paa tusinde Maader gjer sig gjældende overalt som en Forudsætning for eller Bærer af Verdensbegivenhederne. Naturen i dens vilde, tilsyneladende uordnede Aabenbarelser er kun et Komplex af hverandre krydsende Rhytmer.? Her har vi altsaa et Frem- skridt, som ogsaa gjøres gjældende paa Ethikens Om- raade. Det er navnlig Herbert Spencer, som ber tillægges Æren for at have draget dette Moment frem. (Se den nævnte Afhandling S. 2 ff.). For Ethikens Vedkommende kan Fremskridtet nærmere præ- ciseres saaledes, at man er kommen ud over en Pluralisme til en bestemt udtalt og begrundet Dualisme mellem Altru- isme og Egoisme. Vistnok ser man denne Skiften mellem Altruisme og Egoisme ogsaa hos Spencers Forgjængere. Men hverken Comte eller Stuart Mill eller dennes Forgjænger Bentham har kommet ud over en holdningsles Vaklen mellem begge, idet et sædeligt Instinkt har drevet dem til at give Altruismen en vis Forret over Egoismen; Comte har endog villet opstille Altru- ismen som det eneste Rette; medens den praktisk-empiriske Sands hos dem har bragt dem til at betone Fgoismen, som den eneste Faktor, man kunde gjøre sikker Regning paa hos alle Mennesker. Da nu Individerne med sine Tilbeieligheder og Liebhaberier ere saa forskjellige, saa følger af dette, at Principet bliver plura- listisk d.v.s. en Nyttighedslære efter Omstændighederne, 1 Jeg henviser til min Afh. ,Om Personlighedsbegrebets rette Omfang*, trykt i Vidensk,-Selsk. Forh. for 1881, No. 6, S. 3. 6 DR. E. F. B. HORN. [No. 18. hvilke jo lyde Loven for Kræfternes Parallelogram. Spencer har derimod ved at paavise, hvorledes Udviklingen saavel i Dyre- livet som i Menneskesamfundet gaar henimod en stedse mere gjennemført Rhythmus saavel i den Enkeltes som i Samfun- dets Liv, bragt ind i Ethiken en Dualisme, en stadig, regelmæs- sig Svingning mellem Altruisme og Egoisme, der er af ikke ringe Vigtighed for Forstaaelsen af Samfundslæren og det Forhold, hvori man bor stille sig til den. Spencer's Grundtanke er denne, at jo mere Samfundet kulti- veres, d. v. s. former sig rhythmisk, des mere vil ethvert Lem inden samme føle sig som Led inden en uafbrudt kredslebende Virksomhedssphære, hvor enhver Handling, selv om den nok er af egoistisk Natur eller Udspring, naar Personen er dannet og velopdragen, tillige maa være altruistisk. Elsker jeg mig selv i Sandhed og med Fornuft d. v.s. med Indblik i det store Kulturleb, saa vil jeg forstaa, at jeg staar mig bedst paa at leve ogsaa for Andre, d. v. s. yde min Kontingent til den fælles Virksomhed, idet jeg derved vil faa det bedste og varigste Udbytte ogsaa for mig selv. Kulturens Kredsleb vender jo frugtbringende til- bage paa mig selv. Saaledes synes det, som om al Strid mellem Egoisme og Altruisme mere og mere vil ophøre. I denne samlede Kulturvirksomhed faar den Enkeltes Særinteresser forsaavidt en forsvindende Betydning, som han jo ikke melder sig som en saa- dan særlig Interesseret, men kun som en Arbeider lig de Øvrige, der faar sin Len og sin Agtelse i Lighed med de Andre." Den gamle Pluralisme er saaledes ophævet, de tilfældige Instinkter og Interesser forsvundne eller tilsidesatte, idet den hele Virk- somhed er en gjennemsigtig Fnhed, en uendelig forgrenet Ma- skine med klar Sammenhæng. De mange tilfældigt forekom- mende , Andre" forene sig rhythmisk tll et helt Begreb, en sam- virkende Menneskehed, et ethisk Kredsleb. Spencer's Fthik vil, forsaavidt den bliver gjennemarbeidet i alle Enkeltheder, f. Ex. hvad Spergsmaal om Lovgivning, Beskatning, Familielivet, Op- dragelseslære, Fattig- og Sygepleie, Folkeret m. m. angaar, blive en Udvikling af de moralske Theorier, som man kan tænke sig med Lempe og Rimelighed at kunne faa gjennemforte og vinde Å 1886.] OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. i almindelig Tilslutning i et Kultursamfund. Han forkaster det christelige Moralbud helt at ofre sig for Andre, fordi det menes at være for høitliggende for Mængden, ja rent ud unaturligt og umenneskeligt. Han forkaster ligeledes den raa egoistiske Nyt- tighedslære t. Ex. tildels hos Bentham, fordi i et Kultursam- fund Dannelsen er saa stor hos de Fleste, at de kunne se sin Fordel i delvis at bekjæmpe sin Egoisme. Spencer vil kunne prædike Afholdenhed, at man skal bekjæmpe de raa Drifter, Vrede, Fraadseri, Drikfældighed, Utugt, et vildt uordnet Liv, saavelsom utidig Faste og Overanstrengelse, fordi disse allesam- men er urhythmiske og kun i Længden ville skade Personen selv, medens et tugtet, regelmæssigt Liv giver roligere, men va- rigere Glæder. Forsaavidt vil altsaa Spencers Morallære have nogen praktisk Rigtighed og Anvendelighed. Den stemmer med den sunde Sands, som man kan gjøre Regning paa hos en Fler- hed inden Samfundet. At dette Standpunkt er dualistisk, saa at Altruisme og Ego- isme ikke ere inderligt forenede, viser sig deri, at den ringeste Til- fældighed, det mindste Brud paa det jævne rhythmiske Forleb vil bringe en Kollision mellem dem. Og disse tilfældige Forstyr- relser ere uafladelig tilstede, om end i forskjellig Grad. Sam- fundsidealet efter Spencer maatte være det socialistiske eller kommunistiske, hvor Alle vare absolut lige i Formue, Anseelse og Magtstilling, thi derved bliver Rhythmen først fuldkommen regelmæssig. Hele Kulturverdenen vilde da blive som et uhyre Verksted, hvor Produktionen og Konsumtionen var ligestor for hver Enkelts Vedkommende. Men denne Konsekvents vil vistnok Spen- cer ikke kunne bruge af den Grund, at al individuel Frihed da vilde forsvinde for et nyt Tyranni. Men tør han ikke drage denne : Konsekvents, saa maa han, som han gjer, indremme den En- keltes tilfældige Fordomme, Krav og Mangler en Betydning, der bringer Uregelmæssigheder i de rhythmiske Bevægelser, en Uregelmæssighed, der gjør Rhythmen selv mindre kjendelig, saa at Mange ikke se den, tage Forargelse, slaa sig vrange og umed- gjørlige, saa at der fra Andres Side, hvis Samfundet ikke skal sprænges, kræves større Ofre, mere Altruisme, end ellers vilde 8 DR. E. F. B. HORN. [No. 15 være nødvendigt. Idet saaledes Egoisme og Altruisme hist og her og delvis træde op i Modsætning til hinanden, vil den sociale Ethik blive af mere kompliceret Beskaffenhed. Den tidligere mathematiske Lov for Kræfternes Parallelogram møder os derfor hos Positivisterne i en ny Skikkelse, nemlig som Maximums-og Minimumsberegning, en Regnemethode, som allerede længe har været anvendt paa dette Omraade. Under Forudsætninger af en delvis Strid, som dog skal udjævnes, 'gjælder det nemlig at løse . følgende Opgave: Hvorledes er det muligt paa de forskjellige Livsomraader med det mindst mulige Brud paa Egoismen at op- naa det størst mulige altruistiske Uabytte, eller m. å. 0., hvor- ledes er det muligt at opnaa det mest mulige Gavn for det Al- mene saaledes, at den Enkelte lider mindst muligt derved. Ft Spørgsmaal af denne Art er f. Ex. det, hvilket Beskatningsfunda- ment er det hensigtsmæssige, d. v. s. det, der bringer de fleste Penge i Statskassen saaledes, at Individet mindst muligt føler Trykket. Det siger sig selv, at denne Beregning paa Grund af Faktorernes overordentlig komplicerede Natur ikke kan udføres efter nogen mathematisk Formel, men kun ved et Skjen. Dualismen mellem Egoisme og Altruisme kan tilbageføres til mellem Aand og Materie, eller mellem Sjæl og Legeme. Ma- terien bestemmer Mennesket egoistisk. Vor Natur kaldes, be- stemt paa denne Maade, i Skriften ,Kjed*. Sagen er simpelthen den, at Materien paa Grund af sin Ugjennemtrængelighed giver visse afgrændsede Lystfornemmelser, der have en individuel, ikke almen Charakter, saasom Hovmod, Utugt. Egoisten har som saadan kun Interesse for, hvad hans egen Person i dens legem- lige Begrændsning kan fornemme. I Modsætning hertil tilsiger Aanden, vor høiere Bevidsthed, os at leve for det almene, det hos alle Mennesker Fælles og Lige, altsaa det sig rhythmisk Gjentagende. Der gives nu Virksomhedsfelter, hvor denne Mod- sætning er temmelig svag, hvor det Materielle er saavidt gjen- nembrudt af Aand, d. v. s. kultiveret, at den. Enkelte uden syn- derlig Smerte kan overvinde sin egoistiske Lyst og finde en vis høiere Lystfølelse i at leve i og for denne Rhythmus. Dette er netop Tilfældet i det store, kultiverede Fællesarbeide hos velop- 1886.] OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 9 dragne Nationer, hvor den Enkelte fra Barndommen er oplært og opevet i at finde sin Glæde i en frisk, munter og tillige al- vorlig Gjerning sigtende til det Heles Vel, f. Ex. som Jordbruger, Haandverker, Sømand, Embedsmand, Lærer. Naar derimod Ma- terien er af tætteste og dunkleste Art, vil Modsætningen naa en saadan Grad, at Egoismen ikke uden stor Smerte kan overvin- des. Her kan man vistnok træffe paa en ny Art Rhythmer, hvor det Almene og det Egoistiske forenes i en Dunkelhed, der overskygger Bevidsthedslivet. Dette er Tilfældet med Prokrea- tionsrhythmen. Denne Rhythme opstaar derved, at en egoistisk og materiel Lystfornemmelse sigter til det Almenes, Slægtens Bevarelse og Forplantelse. Det vil dog strax sees, at en saadan rhythmisk Enhed af det Individuelle og det Almene mangler Aandelighedens Præg. Den beror paa en egoistisk Lystfølelse af stor Intensitet, men Personen staar ikke, som i den tidligere Rhythme, Fællesarbeidet, med sin Bevidsthed over Rhythmen, beregnende og gjennemskuende denne. Prokreationsrhythmens. sterke Bølger overskylle ham, saa at hans høiere Aandsliv for et Øieblik drukner i deres Dyb. Her er altsaa ingen sand En- hed mellem Aand og Materie, men Aanden er netop i skarp Modsætning til denne Drift, og Sædelighed kan kun tilveiebrin- ges ved at Driften forkortes til et mindst muligt Omraade. Da paa den anden Side Prokreationsdriften er en berettiget Natur- drift, som ikke skal tilintetgjøres, saa opstaar den paa dette Felt store sociale Vanskeligheder, ethiske Problemer, som neppe kunne løses, med mindre der søges nye Principer for Morallæren. Paa dette Punkt standser'altsaa Spencer's Ethik. Kan der nu gaaes videre i samme Spor? - Man skal overhovedet ikke behøve at gjøre mange Skridt ud i Menneskelivet, før man opdager ethiske Spørgsmaal, som Herman Spencer fra sit Synspunkt maa lade henstaa ubesvarede. Hans Philosophi har sin Styrke paa det mere udadvendte Livsfelt. Alt, hvad der angaar Arbeide, Ernæring og Sundhed, den FEnkeltes saavel som Samfundets nyttige Virksomhed, Pro- duktion og Konsumtion, Foreninger og offentlige Selskaber, social Lovgivning, Politik og dertil hørende offentlig Opdragelse 10 DR. E. F. B. HORN. [No. 18. 2 i fælles Skoler 0. L. henherer for en væsentlig Del under AM. Spencers Departement. Derimod kunne de mere indadvendte og dybere liggende Spergsmaal ikke helt ud besvares ved Henvis- ving til disse Rhythmer. Statslivet kan han maaske nogen- lunde klare, men ikke Familielivet. Hvorledes vil han f. Ex. kunne godtgjøre, at Engifte er det eneste rette? Han kan nok ad empirisk Vei paavise, at Flergifte i Regelen volder sædeligt Barbari, Splid, Kvindens Nedværdigelse. Men der ligger intet moralsk Tvingende i denne Empiri, som desuden ikke overalt og altid medfører samme Resultat. Overhovedet er H. Spencer's hele Morallære væsentlig Sa m- fundslære, hvad den allerede var hos Comte og Stuart Mill. Det kommer kun hos Spencer tydeligere frem, at denne Sociologi i alle dens særegne Discipliner er bygget paa stedse klarere ud- viklede og erkjendte Rhytbmer, som — vel at mærke — maa intellektuelt udredes, dernæst overskues i deres hele Forleb, idet Individet staar saavidt paa Afstand eller rettere i en saadan Heide, at han har dem i Fugleperspektiv. Fra dette Høide- punkt svinder den Enkeltes Fiendommeligheder ind, og navnlig skjules Familielivet og endmere MHjertelivets Interiører, alle finere, dybere Sjæledrag for vort Blik. Men det viser sig da tillige strax, at den hele Retning er udvortes, mangler Øie for Enkeltheder og for det, som hvert Individ inden Samfundet dog føler dybest. Naar Stuart Mill er saa begeistret for Kvindens Emancipation, saa kan dette ligeoverfor en gammel doktrinær Betragtning af Kvinden som ,den Undertrykte* være berettiget. Men naar han ikke synes at være fuldt opmærksom paa Fien- dommelighederne i Kvindens Natur, da kommer det frem, at han altfor ensidigt har Blikket aabent for det Fælles og Lige hos alle Mennesker, ikke for de finere Forskjelle. Men hvor inder- lig tomt vilde ikke Livet blive, hvis Rhythmerne bleve gjennem- førte derhen, at det ene Menneske kun blev en Kopi af det an- det eller Alle kun Led i en eneste uhyre Maskine! Faktum er ialfald, at der ikke gives noget Individ, som lever saa gjennem- ført sociologisk eller rbythmisk. dJo dybere og finere hans Natur er, des mere kræver han baade at man tager Hensyn til hans 1886. ] OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 11 Særinteresser og tillige at han tillades at leve sit bedste Liv i et Incognito, uberørt af Offentligheden. My house is my castle, siger Engelskmanden. Vi skulle nu se, hvorledes dette Moment, ved at forfølges videre, aabner os et nyt Felt og tilsidst bringer os udover den nævnte Dualisme og til et monistisk Synspunkt, der vil muliggjøre et ethisk System. Det kunde synes, som om det rhythmiske Standpunkt, fuld- stændig gjennemført, var monistisk, idet jo Rhythimen er posi- tivistisk det Samme som Begrebet eller, objektivt seet, Slæg- ten og Arten er fra idealistisk Synspunkt. Begrebet er nemlig det Lige, det altid sig Gjentagende. Dette ojælder overalt i Verden, saaledes da ogsaa for Menneskets Vedkommende. I enhver Ethik gjælder det selvfølgeligt at opfatte Mennesket som Begreb.* Kun det Lige, det Fælles hos alle Mennesker gjør det til Personlighed. Her kan altsaa Altruisme og Egoisme forenes. forsaavidt som Enhver, der opfatter sig selv som Per- sonlighed, nødvendigvis maa sympathetisk forenes med hele Slæg- ten. Men paa den anden Side er dette Begreb, denne Slægt, opfattet som det sig rhythmisk Gjentagende, kun en Abstraktion, hvor der kun reflekteres paa Ligheden og bortsees fra Forskjel- ligheden. Man maatte da opfatte disse Forskjelligheder som Uvæ- sentligheder. Men dette forbydes ved det tidligere Paaviste, at det Finere og Charakteristiske for enhver Person netop tildels er det, hvorved han skiller sig fra Andre. Lader os nu betragte Rhythmen og se, hvordan den viser sig, naar dette Individuelle og Charakteristiske kommer til sin Ret. Stille vi os foran en rhythmisk Form, f. Ex. en Allé, en Kolonnade, vel at mærke i Nærheden af et af Leddene, hvad se vi da? Den Seile, som vi staa nærmest, viser sig større, bredere, tydeligere end alle de øvrige tilheire og tilvenstre. Jo fjernere I Det er mærkeligt, at meget nye positivistiske Arbeider, saasom Gizycki, »Grundzige der Moral*, skjønt det meget stærkt fremhæver; at den bedste og varigste lLystfølelse opnaaes ved at virke for Slægtens Vel, S. 72, ikke udtrykkelig fremhæver det ideale Moment, som Spencer har bragt tilveie ved sine Rhythmer. KJE Je ; Ka pe Pa 3 n NR Å PR pr V 12 DR. E. F. B. HORN. [No. 18. Søilerne staa, des lavere, smalere og utydeligere blive de for mig. For mit Øie gaar den rhythmiske Form over i en sym- metrisk. Et Faktum er nu det, at denne symmetriske Opfat- ning gjer sig overalt gjældende. Hvorsomhelst et Menneske befinder sig i den store Kulturrhythmus, opfatter det de nær- mest staaende Mennesker, de være nu Nærbeslægtede, Aands- frænder, Bysbern, Landsmænd, tydeligst. Bor jeg i Bergen, saa betragter jeg først min Familie der, dernæst alle Ber- gensere, saa alle Nordmænd o. s. v. som mig nærmest staa- ende og tillige de kjæreste Personer, i hvis Ve og Vel jeg mest deltager. De se ,størst* ud i mine ØOine, d. v.s. de forekommer mig at have mest Krav paa min Opmærksomhed. Dette gjælder overalt. Saaledes opstaar hvad man i Ethiken kalder Forkjær- lighed. Ingen kan fortænke en Person i, at han elsker den mest, som staar ham nærmest, paa samme Tid som han allige- vel kan elske Alle. NSymmetrien, der fremkalder Forkjærlighe- derne, hviler jo paa rbythmisk Grund. Fra positivistisk-mathe- matisk Synspunkt komme vi altsaa til det Samme, som vi fra idealistisk Synspunkt maa finde berettiget, nemlig at alle vore Forkjærligheder finde sin Plads paa Basis af en almindelig Næstekjærlighed og kun paa denne Basis have sandt Værd. Thi en Forkjærlighed, som ikke hviler paa en Erkjendelse af det Al- mindelige i den, man elsker, er en dyrisk, brutal, hvor kun Kræfternes Parallelogram med alskens raa Tilfældigheder er den virksomme Lov. En Moder, som ikke elsker det fælles Menneske- lige, det Personlige i sine Børn, har kun en Abekjærlighed til dem. Hvor Forkjærlighederne mangle denne rhythmiske Forud- sætning, opstaar der kun Strid, Skinsyge, Processer, Krige. Spen- cer, der betragter al Krig mellem Nationerne som urhythmisk taahed, kan. forsaavidt have Ret, som de ganske vist ikke vilde opkomme, hvis ethvert Folk, enhver Fyrste betragtede sit eget Land upartisk, d. v. s. med den Indremmelse, at Nabofolkene ogsaa kunne have Ret til at betragte deres Land symmetrisk og finde det skjønnest og bedst af alle Lande. Enhver Krig, navnlig Erobringskrig, er en Følge af, at et Folk forelsker sig I sit Eget i den Grad, at det tror sig kaldet til at være Verdens 1886]. fom MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 13 3 Midtpunkt. Her forvexler man den subjektive, optiske Sym- metri med den objektive, reale, hvorom senere. Det siger sig nemlig selv, at enhver Forkjærlighed af nævnte Art kun hviler paa en optisk, ingen virkelig Symmetri. En Bergenser interesserer sig mest for Bergensere; ikke som om de i Virkeligheden var fuldkomnere end andre Mennesker, men fordi han staar dem nærmest. Dette Subjektive ved Sagen gjør slet ikke hans Forkjærlighed til noget uberettiget. Af et Men- neske, der jo hernede er bundet til Tid og Sted, kan man ikke vente Andet. Det vilde ikke være naturligt, men et Forræderi, om f. Ex. en Nordmand konspirerede med en udenlandsk Magt. Men ser jeg disse Forkjærligheder i Rhythmens Lys, saa maa jeg finde det fuldt berettiget, at andre Personer have andre, endog rent antipodiske Sympathier. Spergsmaalet er nu: Existerer der objektive Symme- trier? Og Svaret er da snart givef: Enhver rhythmisk Bøelge er, for sig betragtet, symmetrisk. Den fremstiller en Bevægelse op- ad mod et Midtpunkt og en tilsvarende nedad paa den anden Side. Endog det blotte Rum eller den blotte Tid alene er for den mindste Del af samme en rhythmisk Form, en Bøelge af uendelig liden Elevation. Denne Bølge er da tillige symmetrisk. Kort: Enhver individuel Form fra den enkleste, et Differen- tial af Tid eller Rum, opover i alle Fuldkommenhedsgrader er symmetrisk. Er Slægten eller Begrebet rhythmisk, saa er Individet symmetrisk. Som bekjendt stiger denne Symmetris Fuldkommenhed gjennem alle Livsformer, fra de laveste Plante- og Dyreformer til de høieste. Mennesket er det fuldkomneste Individ, d. v. s. den fuldkomneste symmetriske Enhed. Ligesom man, hvad Spencer har paavist, kan paavise en Stigen i rhyth- misk Fuldkommenhed, der har væsentlig Betydning for Ethiken, saa kan en lignende Stigen paavises for Symmetriens Vedkom- mende, der har en tilsvarende ethisk Betydning og danner et nedvendigt Supplement til det Rhythmiske. Hvis det er saa, som Spencer paaviser, at et Fremskridt i Kultur og Moral tilkjendegives ved en stedse fuldkomnere Rhyth- mus, saa maa det tillige erindres, at der, som tidligere nævnt, EG 14 DR. E. F. B. HORN. : [No. 18. gives individuelle Forskjelligheder med: sine Forkjærligheder. Skal der nu være en Enhed, et Samhold i alle disse Forskjel- ligheder, saa strækker ikke Rhythmen længere til; thi den ved- kommer som paavist kun det Fælles eller Lige mellem Indivi- derne. Dualismen er altsaa fremdeles gjældende. Spørgsmaalet er nu, om den objektive Symmetri her hjælper os. Det kan ikke nægtes, at den subjektive eller optiske Symmetri afgiver et betydningsfuldt Moment, nemlig disse Forkjærligheder, der have saa stor ethisk Interesse: og det ligger da nær at tro, at den objektive Symmetri vil give disse Forkjærligheder objektiv Berettigelse. Jeg tror ogsaa, at den positivistiske Ethik, der Skridt for Skridt har ført os hen til dette Punkt, her staar ved sin egen Grændse og Overgang 1 en Idealethik, og at der her møder os en høiere Kraft, der til- sidst, naar dens Kilder opsoges, vil vise sig som den søgte En- hed, hvorved Dualismen ophæves. Der er, som Enhver vil have erfaret, en Trang hos os Alle til at gruppere ensartede rhythmisk ordnede Former eller Led omkring et Midtled, der giver symmetrisk Afslutning. Man ser dette i Architekturen, Maleriet. Paa det sociale Omraade møder os det samme 1 alle Stadier. Skal en Familie photographeres, saa sidder Husfaderen i Midten; ligesaa Læreren, Chefen, hvis en Gruppe Elever eller Krigsfolk skal afbildes. En Nation op- fatter sig som symmetrisk grupperet om sin Fyrste, eller, hvis man vil gaa dybere, om sine store Mænd, Digtere, Politikere, der: bedst af Alle kunne give et klart Udtryk for de Følelser, som røre sig hos Folket. Overhovedet udgjør det systematiske Midt- punkt det stærkest, kraftigst profilerede Parti, det, der klarest udtrykker det Begreb eller den Idé, som behersker de enkelte Led. Kunde vi nu tænke os en Personlighed, som ikke blot var Midtpunktet for en enkelt Gruppe af Personligheder eller Virk- somheder, men for den hele Menneskehed, saa maatte en saadan være den, i hvem Menneskets Idé fik sit stærkeste og klareste Udtryk. Man ser strax, hvilken ethisk Betydning disse Grupperinger om et saadant Midtpunkt faar, idet nemlig enhver saadan Per- 1886.] 'OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 15 sonlighed, det være en Fader eller en Patriarch, eller en Fyrste, eller en Lærer, et Geni, en Helt, ikke blot styrker det Lige, Fælles hos Gruppens Lemmer, men ogsaa hver liden eller større Gruppes charakteristiske Fiendommeligheder. Her kommer alt- saa ikke blot den almindelige Broderkjærlighed, men ogsaa den charakteristiske Forkjærlighed til sin Ret. Dette er allerede et Fremskridt. Man vil f. Ex. her faa Syn paa Berettigelsen af Eiendom og Arv, som fra et rent rhythmisk Synspunkt vanskeligt kunne forsvares. Sagen er den, at for det Første er hver Person en symmetrisk afsluttet Enhed, hvilken giver ham Eiendomsret. Dernæst er enhver Husfader et symmetrisk Midt- punkt for sin Familie, hvorved han berettiges til at omfatte denne hans lille Kreds med en Forkjærlighed, hvorpaa Arveret- ten beror. Det Eiendommelige hos et Individ forklares til noget Almindeligt derved, at han deler dette Eiendommelige med de øvrige Individer inden samme Gruppe. En absolut enslig Herre der ikke deler sit Gods eller sine Interesser med noget andet Individ, opfattes med Rette som en formørket Egoist; medens den, der har om kun en eneste Ven, er gjennemlyst af noget Al- menmenneskeligt, og det maa formodes, at Enhver i Regelen omfatter de faa Nærforbundne med en langt stærkere Kjærlig- hed end den øvrige Menneskehed. —Forsaavidt danner den ved Symmetrien angivne Forkjærlighed et berettiget Supplement til den rhythmiske Almenkjærlighed. Har denne sidste et Fortrin deri, at den er tolerant og omfatter Alle, at den er hævet over Racehadet, Fordommene og de slette Forkjærligheder, saa ud- mærker den første sig ved større Dybde, -Styrke og Inderlighed. Symmetrien henviser os til Midtpunktet, det dybe, mystiske En- hedspunkt, hvorfra alt intellektuelt og ethisk Liv udstraaler. Dette Punkt tilhører det skjulte, fra det brede og udstrakte Verdensvæsen bortvendte indre Sjæleliv. Men vi kunne ikke blive staaende ved dette. Dualismen mellem Aand og Materie, mellem Sjæl og Legeme er ikke fra Grunden af beseiret blot derved, at denne til Symmetrien støt- tede Forkjærlighed leirer sig som et berettiget Moment ved Si- den af den rhythmiske Almindelighed. Sagen er nemlig den, 16 DR. E. F. B. HORN. [No. 18 at Personligheden efter sit dybeste Væsen ikke er en Beølge blandt alle andre Bølger i det store Menneskehav, men er et udedeligt Individ, der altsaa har hele Slægtsrhythmen potentielt optaget i sig. Var Mennesket kun dødeligt, som Dyret, saa var det absolut behersket af Prokreationsdriften, d. v. 8. det kunde da ikke være et idealt Væsen, kunde ikke ud- trykke sin Idé, uden at forplante sig. Slægten var da det sande, ideelle Væsen, som bevaredes, naar Individet gik til Grunde. Hvad alle Positivister fra Comte til Spencer tilsigte med sine etiske Doktriner er dette Samfundsmæssige (Sociologiske), at Menneskeslægtens Vel fremmes med mindst mulig Krænkelse af Individets Lyst og Ret. Slægt og Individ betragtes da som Kredse, der ikke dække hinanden. Det Sande maa imidlertid være det, at Individet som saadant udfylder Menneskeslæg- tens ideale Form, hvilket det vistnok aldrig til nogen en- kelt Tid gjør, men dog efterhaanden kan gjøre i en uende- lig Fremadskriden mod Fuldkommenhed. Nu gives der vistnok Mennesker. der indenfor en enkelt Gruppe ved sin skarpere Profilering eller Udhævelse af Gruppens Eiendommeligheder naturligt danner hver sin enkelte Gruppes symmetriske Midtpunkt. Der gives endog maaske et Idealmen- neske, der ikke udgjør en enkelt Gruppes, men den hele Slægts tydeligste og fuldkomnest profilerede Midtpunkt. Et saadant Menneskes Tilværelse kan fra positivistisk Synspunkt kun sættes som en Mulighed. Man maatte ogsaa til dette Individ, hvis det historisk existerede, kunne stille det Krav, at det fra Grunden af var hævet over den Dualisme, der tidligere er angivet mellem Aand og Materie, altsaa mellem Individ og Slægt, en Dualisme, som især Prokreationsdriften holder vedlige. Medens derfor andre Individer, for hvem denne Drift har været ethisk Bestemmelse, ere ,undfangede i Synd og fødte i Misgjerning*, ligesom de have Trangen til at undfange og føde Andre efter samme Rhythme, saa maatte dette Idealmenneske være undfanget og født paa en Maade, der er hævet over denne Rhythme, ligesom det ikke vilde have nogen Trang til at forplante sig. Vi vilde altsaa ved «dette føres lige ind i Christendommen. Men fra positivistisk ørn Er: 4 aa TRD MP AGE AE SE EY RE ho ak PL I fr ; mn 1886.] OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 17 Synspunkt ville vi neppe komme til at se Andet end den fjerne Mulighed af en saadan Existents. Forestillingen om en Symmetri, der da er Rhythmens natur- lige Konsekvents og dybere Forudsætning, fører os ind paa det Uendelige og Absolute i hvert Menneskes Inderste. I det symmetriske Midtpunkt forsvinder al Udstrækning; og ligesom en monumental Bygnings Midtparti rager op i en Spids, der peger mod Himlen, saaledes peger dette usynlige Midtpunkt i Menne- skets Inderste mod Evigheden. I ethisk Henseende staa vi alt- saa her ved Samvittigheden eller det kategoriske Imperativ, ligesom i metaphysisk Henseende ved ,das Ding an sich*, der væsentligt er hævet over Tid og Rum. Spencer har i sin ,Principles of Morality*, lste Del, $ 90, den fra hans Standpunkt rigtige og ganske fine Bemærkning, at den rene Altruisme indebærer den Modsigelse, at jo mere Men- neskene nærme sig den ideale Form eller Fuldkommenhed, des mere overflediggjøres Hjælpen fra Andre, idet jo Alle bør være saa altruistiske, at de ikke ville volde Andre Uleilighed. Dette er ganske sandt paa den rhythmiske Forudsætuing, at Individerne ere Bølger paa et stort Hav eller Led i en Maskine, det ene bestandigt udenfor det andet. Men denne Grundfore- stilling maa ophæves fra et høiere Synspunkt. Er Materien efter sit inderste Prineip overvundet af Aanden, saa er ogsaa det hele udvyortes Forhold mellem Sjælene ophævet. I sit egentlige Væsen maa Njælene antages at være ikke udenfor, men i hver- andre. Paa dette Grundlag vil først en absolut FEthik være mulig. Den vil ellers, som hos Spencer, væsentlig blive relativ, et vistnok fint udspundet, men principlest Kompromis mellem en Altruisme og en Egoisme, af hvilke den ene paa alskens Maader og med alskens Hensyn og Beregninger maa se til at rette sig efter den anden og hvor al Konsekvents, enhver helt udtænkt Tanke fra først af er forbudt. Der ligger i den ældre positi- vistiske Ethik ingen Beskyttelse mod en Jesuitisme, der tillem- per Moralen ,,efter Omstændighederne*. Denne Beskyttelse yder derimod en Ethik grundet paa det absolute Imperativ. Sagen er nemlig her denne, at naar Mennesket opfattes efter sit udødelige Vid.-Selsk. Forh. 1886. No. 18. 2 un > i 5 LU ag "Vår" å PR 9: DR. E. Fi B. HORN. [No. 18. Væsen, saa omslutter det tillige alle andre Individer, idet den ene ikke længere er udenfor den Anden, men idet han udarbeider sit eget uendelige Indhold tillige eo ipso endog ubevidst hjælper Andre frem ved Selvopofrelse 2: Opofrelse af den slette Egoisme Exempel, Undervisning, Samtale o. s. v. Kjærlighedsbudet seet i dette Lys er absolut og ueftergiveligt.” Saaledes ophører nu Altruismens Selvmodsigelse, at man jo maa forudsætte Altruis- men hos Andre, saa at man ikke tør hjælpe dem. Den pinlige Komplimentering, som man er Vidne til i det daglige Liv, at den Ene vil hjælpe den Anden Frakken paa, medens denne An- den som ren Altruist nødvendigvis maa bukke og sige ,Nei, Tak!*, en Selvmodsigelse, der fra dualistisk Standpunkt ikke kan hæves, gjælder ikke paa dette høiere Omraade, naar Sjælen som sPing an sich* ikke har den anden Sjæl udenfor sig; thi enhver Kjærlighedsgjerning mod Andre er, seet i dette Lys, tillige en Udvikling af egen høiere og bedre Natur. Det mathematiske Symbol, som bedst udtrykker dette nye. Forhold, er Asymptoten med sine tilhørende Kurver symmetrisk ordnede paa begge Sider. Denne Form be- tegner bedre end nogen anden Sjælen i dens uendelige Stræben. Interessant er det at se, hvorledes Hedenskabets Rundbue, der endnu kun repræsenterer Individet i Statssamfundet, afløses af det gothiske Taarn,* hvor Sjælens Udødelighed er udtrykt. Det hele System af rhythmisk- ordnede Kurver med Asymptoter eller af Taarne i deres trappevise Opadgaaen grupperer sig atter symmetrisk om et Midtparti eller om to symmetriske Taarne, der I Man har opfattet det kategoriske Imperativ som Pligtens Kamp mod Lysten, Men dette gjælder kun, forsaavidt som der er Tale om den slette Lyst. Da det kategoriske Imperativ er en Anticipation af en fremtidig Enhed mel- lem Lyst og Pligt, mellem Egoisme og Altruisme, har det som en Modsæt- ning til den raa Egoisme i alle dens Former en skrækindgydende Fordrings- fuldhed, men det gjemmer bag sit kolde, frastødende Ydre en latent Varme, en indre Herlighed, der ogsaa i den nærværende Tid kan i nogen Grad for- nemmes., ? Taarnet, der afløser Rundbuen, og som allerbedst udtrykker den symmetriske Hovedtanke, bør vistnok helst have den slanke Form, der fremkommer ved Hyperbelgrene, der danne Sidevæggene. Disse Grene forlænges for Beskue- rens Øine i et uendeligt Spir uden synlig Spids eller Ende. « 1856. | OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 19 rager op over alle og samler dem om sig. Hele dette architek- toniske Symbol giver, som man ser, Individualiteten en ganske anden Betydning end den tidligere Rhythmus, hvor Individet kun bliver en endelig Belge med Uendeligheden udenfor sig. Tillige ser man, hvorledes Individerne >: Taarnene ved deres trappevise Qpadgaaen mod Midtpartiet ere ideelt i hinanden, idet de svagere styrkes ved de stærkere og disse igjen ved den stærkeste. I Kirken samler sig tilsidst alle om det Idealmen- neske, i hvem Forbindelsen mellem Gud og Mennesket er fuld- komment tilstede. Den dragende og styrkende Magt i dette symmetriske Midtpunkt, Idealmennesket, ligger deri, at han prin- cipielt er hævet over den Rhythme, Prokreationsrhythmen, der danner den væsentlige Kløft mellem Individ og Slægt. Fra posi- tivistisk Standpunkt ledes vi saaledes tilsidst til Dogmet om Christus, som ,undfanget af den Hellig Aand*. Dog, som vi hørte, kun til Muligheden af en saadan Existents. Vi se og- saa, hvorledes Kydskhed maa blive en Dyd, hvis Gyldighed paa et tidligere Trin vanskelig kunde erkjendes. Dette tredie Stadium, det symmetriske med sit System af Asymptoter og tilhørende Kurver er, som vi hørte, vistnok paa den ene Side ganske i den positivistiske eller mathematiske Ethiks Spor, men dog tillige under Bestemmelser af en Idealethik, for- saavidt som det jo fra positivistisk Standpunkt ikke kan godt- gjøres, at hele dette symmetriske Forhold har Virkelighed. Det kan, hørte vi, i det Høieste sættes som en Mulighed; thi der gives jo intet mathematisk Bevis hverken for Sjælens Udøde- lighed eller for Guds Tilværelse, altsaa heller ikke for nogen absolut Ethik eller for noget kategorisk Imperativ. Den Idealisme, som her meder os, er jo fra Forstandens Side kun et Grændse- begreb, der intet Virkeligt angiver. Positivismen kan derfor — rent logisk betragtet — ligesaa let ende i en Pessimisme,* der nok erkjender Bevægelsens, saavel den uordnedes som den rhyth- miskes, Ophør i et bevægelsesløst, livløst Intet eller Døden. I dette Tilfælde vil hele det tredie Stadium blive en Utopie, en I Se min tidligere nævnte Afh, ,Periodicitetens Betydning* o.s.v. EG nad i 20 DR. E. F. B. HORN. [No. 18. Drøm. Vi se altsaa, at den positivistiske Ethik, hvis den vil søge et monistisk Princip, i hvis Lys der kan bringes Sy- stem i de ethiske Bestemmelser, maa gaa ud over sine egne Grændser og forene sig med en Idealethik, saa at der opstaar en Idealrealethik, der lader sig systematisk forme. Hvorledes dette i Enkelthederne vil gaa for sig, vil blive for vidtleftigt at paavise. Vi se kun af det her Udviklede, at et Enhedspunkt gives. Heller ikke ville vi dvæle ved den eien- dommelige Belysning, som det Udviklede giver adskillige Punkter af vor Troslære. Et Tilbageblik vil overbevise os om, at det Bidrag, som den positivistiske eller reale Ethik giver til dette System, er betvdningsfuldt nok. Fu Idealethik, der ikke har dette Islæt af Realisme, vil nok have ØOie for de her nærvnte Stadier. Navnlig vil den meget stærkt betone det sidste, det symmetriske, men sammenblande det med det andet, det rhyth- miske. Man ser f. Ex. dette hos Leibniz med sine Monader om Centralmonaden eller hos Hegel, hvor det hele System er pyra- midalsk anlagt. Men det viser sig i disse Systemer, at Intel- lektualismen har en altfor stor Overvægt. Den høieste menneskelige Intelligents og den fuldkomneste Moralitet falder tilsidst sammen. At dette maa være usandt, kan allerede sees af mange af vore lærde Mænds bekjendte Forfængelighed. Som en gavnlig Modvægt til denne Theori stiller sig den Spencer'ske Agnosticisme, der i Lighed med den Kantiske indrommer Umu- ligheden af at erkjende ,das Ding an sich*. Intelligentsens Betydning for Personlighedens ethiske Udarbeidelse er den at erkjende Tilværelsens Rhythmus, altsaa dens Love eller dens Begreber med Slægter og Arter. Videre end did naar den ikke. Den har altsaa ikke den høieste, men dog en meget væsentlig Plads indenfor Sædeligheden. Individualitetens. Personlighedens eget uendelige Dyb kan den ikke gjennemtrænge; men jo mere Intelligentsen skjærpes, des mere vil det Almene i Individuali- teten komme til Frihed og Bevidsthed, d. v. s. des mere vil hver Person fornemme, at han ikke er et tilfældigt Individ bevæget hid og did efter Kræfternes Parallelogram, men en Ligning, hvor alle tidligere Bestemmelser efter Loven for Kræfternes Parallelo- 1886.] OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 21 gram ere optagne som Koefficienter? eller Konstanter, og altsaa som idealt ét med, om end realt forskjellig fra alle andre Lig- ninger eller Personligheder. Dette, at Intelligentsen ikke som i tidligere Systemer spiller saa afvjort Mester, giver Positivismen et mere demokratisk Præg til Forskjel fra det Aristokrati, som unægteligt paa en ofte utaalelig Maade gjorde sig gjældende i ældre Tider. Positivismen hævder Individets uendelige Frihed. Idet alle udenfor existerende Naturnøedvendigheder ere optagne som Bestemmelser i Personligheden. saaledes nemlig at hver Person efter sin historiske eller seographiske Bestemthed, efter sine medfødte og nedarvede Anlæg eller Talenter har et Cha- raktermærke, der skiller ham fra andre Personer og aldrig ganske forlader ham, saa er Enhver berettiget saavelsom forpligtet til at respektere disse Fiendommeligheder hos sig selv og hos Andre. Om det end altid bliver saa, at hvert Individ har sin eiendomme- lige Ligning, saa vil, eftersom Udstrækningens Bestemmelser med Udstrækningen og Materien selv mere og mere, om end aldrig ganske, forsvinde i en Aandens Mystik, dette hele mathematiske Forhold mere og mere tabes af Sigte. Allerede Comte erkjender dette i den senere Periode af hans Liv, da han hengav sig til mystiske Grublerier.. Sjælen som begribende er selvfølgelig hævet over Begrebet. Herpaa beror al Mystik. Man finder i de positivistiske Moralskrifter gjerne en skarp Polemik mod al fuld Fornægtelse af Fgoismen, specielt mod den munkeagtige, asketiske Stræben efter at tilintetgjøre enhver indi- viduel Lystfølelse. Saaledes hos Spencer, Bizycki, Det paavises. at man ved Saadant Intet producerer. "Man skader nærmest kun sig selv og gavner ingen Anden. Imidlertid er Paastanden ikke ubetinget sand. En Franciscus af Assisi, en Cathrina af Siena kunde ved denne Askese hæve sig til en vidunderlig Høide af sædelig Renhed og religiøs Mystik. I deres ekstatiske, clair- I Dette, at alle tidligere Udvortesheder indgaa som Personlighedsbestemmelser, er paa forskjellige Maader paavist af tidligere Forskere, saasom Fr. Baader, Lotze, Boström. Den ydre, mekaniske Tilværelse viser sig at være et For- hæng, som skjuler en Aandsverden, et inderligt Komplex af Intelligentser, synlige eller usynlige, men alle ethisk bestemte. Et absolut ethisk System falder saaledes sammen med et metaphysisk Aandssystem. I 99 DR. E. F. B. HORN. SYSTEM. ETHIK. voyante Tilstand levede de i et Slags Antecipation af den nys- nævnte alle Sjæles over Rum og Tid hævede Ihinandenværen, - hvor de nede de mest sublime Syner, felte den reneste, mest ideale Kjærlighed og vare istand til de allerstørste Ofre, ligesom de skinnede som Lys fjernt og nær. Forsaavidt kan man ikke sige, at al denne Selvspægelse var spildt. Men den var ikke destomindre forceret, forsaavidt som de paa en kunstig Maade drev sin Personlighed fra det laveste Trin umiddelbart op i det hoieste uden at gjennemgaa Mellemstadierne. De oversprang Rhythmerne, d. v.s. Kulturen, den almindelige Dannelses og In- telligents's Mellemtrin. Derved opnaaede de ikke det Gode som ligger i den jævne, forstaaelige Meddelelse. Deres Lys var mere blændende og overraskende, end klargjørende og vei- ledende. Heller ikke kom de til et exklusiv altruistisk Stand- punkt. Deres heieste Kjærlighed var dog ogsaa for dem selv en ubeskrivelig Lykke. Overhovedet har Positivismen Ret i, at en exklusiv Altruisme er en Umulighed. Sagen er, som vi have paavist, den, at Altruismen, som paa det andet Trin, det rhyth- miske, kommer til større og større Frihed og Bevidsthed ved Siden af Fgoismen, men endnu staar dualistisk i Forhold til denne, paa det sidste Trin ganske smelter sammen med Egois- men, saa at de ikke kunne skilles ad. Den vulgære Positivisme kan vanskeligt skaffe Individet andet end uvisse, flygtige Goder af haandgribelig Natur. Den senere hos Spencer kan ved den klare Fremholdelse af Rhyth- merne og den paa den hvilende Moral formaa at skaffe det sæde- lige Individ varigere, maaske livsvarige Goder. Derimod for- maar først den senest omtalte Moral at skaffe det evige Goder, der dog ikke kunne misundes Nogen, da de ere fuldkommen kongruente med den sande Dyd selv. Trykt 24 November 1886. Aphanopus minor. en ny Dybvandsfisk af Trichiuridernes Familie fra Grenland af Robert Collett (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No 19) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1886 —-— Aphanopus minor, en ny Dybvandsfisk af Trichiuridernes Familie fra Grønland. Af Robert Collett. (Meddelt i Mødet den 10de Deebr. 1886.) Åphanopus minor, n. sp. Diagn. Dark silvery, or steel-coloured. The length of the head is about 23; im the length of the body to the vent; diameter of the eye about 4; im the length of the head. 8 long teeth in the intermazxillary, the 2 foremost ,camines” the longest: S teeth im the lower jaw, a trifle shorter; mo teeth in vomer and the palatine bones. Ventrals none; å strong dagger-shaped spine behind the vent. Air-bladder present: appendices pyloricae 7. Length from tip of snout to the vent (in the single specimen eramined) 352". mek 2 DD? 4? MB. 7. Hab. Grenlands Østkyst (65 N. B., 31" V. L). Et Exemplar erholdtes den 4de Juli 1886 af Capt. Pedersen (af Sandefjord), og er afgivet til Univ.-Musæet i Christiania. | Exemplaret optoges endnu levende af Vandskorpen blandt en Del Sebastes marinus, der befandt sig i en lignende halvded Tilstand (,sprængt*), eller drevet op i de høiere Vandlag af underseiske Stromninger. Det er med nogen Tvivl, at jeg henforer dette Exemplar 1* 1 ROBERT COLLETT. [No. 19. under Slægten Aphanopus.* Det er nemlig ikke complet, idet Halens ydre Halvdel mangler; dette Stykke kan sees at have været afbrudt for længere Tid siden, da Brudfladen er ganske tilhelet, og ender med en stump Spids i Hvirvelseilen. Det gjen- siddende Stykke, fra Anus af, har en Længde af 148 "", og der maa saaledes antages, at et ligesaa stort Stykke af Halen mangler. Om Halen har endt traadformig, eller med en normal Finne, kan derfor ikke angives. Men i alle Characterer ievrigt svarer den til Slægten Aphanopus. Udmaalinger. Frå Siudespidsen til Anus. % vo GM ESN Hovedets Længde . . . Å Hovedets Længde til SN af Ovarnee DN RR Hovedets største Høide (over Øinene). . . . . . . 38 — Fra Oiet til Underkjævens Spidse . . . STE Fra Oiet til Overkjævens Spidse (Snudens Faifle) +58 — Oiets Diameter . 2 Hovedets postorbitale Del . . +45 J9460. FGTE Mellemkjævens Længde. .dT — Underkjævens Længde . ++ Ga GJE Qi SSE Legemets største Heide. ..> JJ ekle ORMER Legemets Heide over Anus . . ve 2 av 40 — Afstand fra Anus til Anal-Piggen : 2022 Gr MA NEG6 == Afstand fra-Øiet til Næseboret-s«x «(4 Ge. 8 — Pectoralens Lænade .- .- svære ll DAN 50 — Legemet særdeles langstrakt og smalt, samt diseidet sammen- trykt; den sterste Legemsheide falder omtrent over den første Trediedel af Legemet (fra Snudespidsen til Anus), og inde- holdes heri omtrent 7.33 Gange. OQver Anus er Legemsheiden ubetydeligt lavere. Hovedet indeholdes i Legemets Længde til Anus 2.65 I Af denne Slægt er hidtil blot kjendt en enkelt Art, A. carbo, Lowe 1859 (Proe. Zool. Soc. Lond, 1839, p. 79; Ginth, Cat. Acanth. Fishes Brit. Mus. vol. II. p. 342). I British Museum opbevares for Tiden 2 Exemplarer og 1 Skelet, maaske de eneste, der existere. 1886. | APHANOPUS MINOR. 5 Gange. Dets Høide er ubetydeligt lavere, end Legemets Høide over Anus. Interorbitalrummet er concavt, betydeligt smalere, end Oiets Diameter. 2? parallele Kamme kunne sees' at løbe langs Midten af Fordybningen lige fra Mel- lemkjævens Begyndelse paa Snuden til Baghovedet; 2 lignende, kortere, udspringe paa Forranden af orbita. og convergere bagover paa Baghovedet. Alle disse Kamme ere ganske lave. og kunne blot sees, naar Craniets Hud er indfalden og halvt tør. Øiet stort: dets øvre Rand danner en svag Bue over Hovedets øvre Profillinie. Det indeholdes i Hovedets Længde 4.85 Gange, og ikke fuldt 2? Gange i Hovedets postorbi- tale Del. Operculum er bagtil tyndt og hudagtigt, uden at den bagre Rand danner egentlige Fryndser. Næseborene, der ere næsten verticale, og danne en oval Spalte i Hovedets Profillinie, ere beliggende omtrent lige over den inderste Tand i Mellemkjæven, og i en Afstand fra Øiet, der er omtrent lig 3 af dettes Diameter. Gjællebuerne ere fint tandede langs den indre Rand; Iste til 3die Gjællebue har saaledes hver 5—7 grovere Tænder nærmest dens bagre Vinkel. Aphanopus minor, n. sp. Gjællestraalernes Antal er 7. Tænderne. Mellemkjæven har 8 Tænder. De to forreste ere de længste, og stillede i nogen Afstand fra de øvrige: den 6 ROBERT COLLETT. [No. 19. forreste af disse 2 Tænder (,Hjørnetænder*) er 9"" Jang og lidt fremadbeiet, den anden er 11”, og er den længste af alle. De øvrige 6 have en jevn Størrelse af 6" indtil den inderste, der er noget kortere. Mellem 1ste og 2den Tand findes desuden en Række yderst smaa, knapt synlige Tænder, alle siddende i Kjæveranden. saa- ledes at de store danne en indre Række. Foran 83die, og der- næst mellem de øvrige lange Tænder findes en enkelt, ganske lav Tand, der kan lægges bagover og atter reises op.) I Underkjæven ere Tænderne ligeledes 8, men lidt mindre. end i Mellemkjæven. og have alle en jevn Høide af omtrent 5 ”". Fortil findes blot 1 Tand, hvorpaa efter et Mellemrum følge 7 Tænder; ingen Smaatænder findes.* Vomer og Palatinbenene ere glatte. Iste Dorsalbegynder ubetydeligt foran Gjællespaltens øvre Ende, og har 41 Straaler. Allerede første Straale, der er 21"" hei, har omtrent Finnens fulde Høide. Mellemrummet mellem Straalerne er omtrent 61/."", senere lidt mindre, eller omtrent 5", Den sidste Straale, der ligger ret over Anus, er ganske lav, og har blot den halve Tykkelse af næstsidste Straale, samt af Iste Straale i 2 Dorsal. 2den Dorsal begynder umiddelbart efter 1ste Dorsal, og Mel- lemrummet mellem dem er blot 6 ””, saaledes kun ganske ubetyde- ligt større, end mellem de sidste Straaler af Iste Dorsal.* Derimod staa Straalerne i Begyndelsen af 2den Dorsal tættere, end pan noget Sted i 1ste Dorsal, idet Mellemrummet her blot er omtrent I Paa høire Mellemkjæve er Afstanden mellem 2den og 3die Tand større, end paa venstre, og her mangler ganske de accessoriske Smaatænder mellem de større. ? Hos et Exemplar af Aphanopus carbo, Lowe 1839, som jeg ved Dr. Ginther's Velvilje fik Anledning til at undersøge i British Museum i October 1886, fandtes i Meliemkjæven fortil 2 lange Tænder (den 2den længst), hvorpaa efter et Mellemrum fulgte 10 noget lavere Tænder, ialt 12. I Underkjæven ere de 14 noget lavere Tænder stillede med omtrent jevnstore Mellemrum indbyrdes. Hos det af mig undersøgte Exemplar af Aphanopus carbo var Mellemrummet mellem de % Dorsaler omtrent 11, Gange Mellemrummet mellem de første Straaler i Dorsal, SPP - 1886. | APHANOPUS MINOR. 7 4», hvilket hos de sidste tilstedeværende Straaler tiltager indtil 51/2"", Antallet af Straaler paa Halestykket er 27, saa- ledes at omtrent et ligesaa stort Antal maa antages at mangle. Høiden af de tilstedeværende Straaler er omtrent, som 1 lste Dorsal. Analen begynder med en skarp isoleret Pig, hvis Heide er omtrent lig Dorsalstraalernes (20""), De egentlige Straaler begynde kort bagenfor Piggen, ere ganske lave og tynde, og have en Høide af 31/»—5"", og en indbyrdes Afstand af omtrent 5 ”". Pectoralen har 12 Straaler, hvoraf 1ste og 2den (de inderste) samt 12te (den øverste) ere enkelte, de øvrige kløvede fra Midten af. Sin største Længde har den i sin nedre Del, idet 9de og 10de Straale have en Længde af 52""; 19te er noget kortere (46 ""), Ventralerne mangle, og ere ikke engang antydede udenfor Huden. Farven. NSolv- eller staalfarvet, Mundens indre Beklæd- ning sort, Bughinden sort. Finnemembranen mellem Dorsal- straalerne synes ligeledes at have været sort, ligesom Pectoralen. Sidelinien overalt tydelig, udspringer i Gjællespaltens øvre Ende, løber derfra skraat nedad, og naar Midten af Legemet omtrent over Anus, hvorefter den løber lige bagud. Svemmeblære tilstede. Appendices pyloricae 7 I Antal, temmelig lange. Ventrikelen særdeles langstrakt og lidet udpræget. Exemplaret var en Han med smale, linieformige Testes. I Ifølge Giinther har Aphanopus carbo i 1ste Dorsal 37—39 Straaler, i 2den Dorsal 54. (Cat. Fish Brit. Mus. vol. II p. 343). Trykt 4 Januar 1887, 8 DR. E. F. B. HORN. [No. 11. være nødvendigt. Idet saaledes Egoisme og Altruisme hist og her og delvis træde op i Modsætning til hinanden, vil den sociale Ethik blive af mere kompliceret Beskaffenhed. Den tidligere mathematiske Lov for Kræfternes Parallelogram møeder os derfor hos Positivisterne i en ny Skikkelse, nemlig som Maximums-og Minimumsberegning, en Regnemethode, som allerede længe har været anvendt paa dette Omraade. Under Forudsætninger af en delvis Strid, som dog skal udjævnes,'gjælder det nemlig at lese . følgende Opgave: Hvorledes er. det muligt paa de forskjellige Livsomraader med det mindst mulige Brud paa FEgoismen at op- naa det størst mulige altruistiske Udbytte, eller m. a. 0., hvor- ledes er det muligt at opnaa det mest mulige Gavn for det Al- mene saaledes, at den Enkelte lider mindst muligt derved. Et Spørgsmaal af denne Art er f. Ex. det, hvilket Beskatningsfunda- ment er det hensigtsmæssige, d. v. s. det, der bringer de fleste Penge i Statskassen saaledes, at Individet mindst muligt føler Trykket. Det siger sig selv, at denne Beregning paa Grund af Faktorernes overordentlig komplicerede Natur ikke kan udføres efter nogen mathematisk Formel, men kun ved et Skjen. Dualismen mellem Egoisme og Altruisme kan tilbageføres til mellem Aand og Materie, eller mellem Sjæl og Legeme. Ma- terien bestemmer Mennesket egoistisk. Vor Natur kaldes, be- stemt paa denne Maade, i Skriften ,Kjed*. Sagen er simpelthen den, at Materien paa Grund af sin Ugjennemtrængelighed giver visse afgrændsede Lystfornemmelser, der have en individuel, ikke almen Charakter, saasom Hovmod, Utugt. Egoisten har som saadan kun Interesse for, hvad hans egen Person i dens legem- lige Begrændsning kan fornemme. I Modsætning hertil tilsiger Aanden, vor høiere Bevidsthed, os at leve for det almene, det hos alle Mennesker Fælles og Lige, altsaa det sig rhythmisk Gjentagende. Der gives nu Virksomhedsfelter, hvor denne Mod- sætning er temmelig svag, hvor det Materielle er saavidt gjen- nembrudt af Aand, d. v. s. kultiveret, at den Enkelte uden syn- derlig Smerte kan overvinde sin egoistiske Lyst og finde en vis høiere Lystfelelse i at leve i og for denne Rhythmus. Dette er netop Tilfældet i det store, kultiverede Fællesarbeide hos velop- 1886.] OM MULIGHEDEN AF EN SYSTEMATISK ETHIK. 9 dragne Nationer, hvor den Enkelte fra Barndommen er oplært og opøvet i at finde sin Glæde i en frisk, munter og tillige al- vorlig Gjerning sigtende til det Heles Vel, f. Ex. som Jordbruger, Haandverker, Sømand, Embedsmand, Lærer. Naar derimod Ma- terien er af tætteste og dunkleste Art, vil Modsætningen naa en saadan Grad, at Egoismen ikke uden stor Smerte kan overvin- des. Her kan man vistnok træffe paa en ny Art Rhythmer, hvor det Almene og det Egoistiske forenes i en Dunkelhed, der overskygger Bevidsthedslivet. Dette er Tilfældet med Prokrea- tionsrhythmen. Denne Rhythme opstaar derved, at en egoistisk og materiel Lystfornemmelse sigter til det Almenes, Slægtens Bevarelse og Forplantelse. Det vil dog strax sees, at en saadan rhythmisk Enhed af det Individuelle og det Almene mangler Aandelighedens Præg. Den beror paa en egoistisk Lystfølelse af stor Intensitet, men Personen staar ikke, som i den tidligere Rhythme, Fællesarbeidet, med sin Bevidsthed over Rhythmen, beregnende og gjennemskuende denne. Prokreationsrhythmens sterke Bølger overskylle ham, saa at hans høiere Aandsliv for et ØGieblik drukner i deres Dyb. Her er altsaa ingen sand En- hed mellem Aand og Materie, men Aanden er netop i skarp Modsætning til denne Drift, og Sædelighed kan kun tilveiebrin- ges ved at Driften forkortes til et mindst muligt Omraade. Da paa den anden Side Prokreationsdriften er en berettiget Natur- drift, som ikke skal tilintetgjøres, saa opstaar den paa dette Felt store sociale Vanskeligheder, ethiske Problemer, som neppe kunne løses, med mindre der søges nye Principer for Morallæren. Paa dette Punkt standser altsaa Spencer's Ethik. Kan der nu gaaes videre i samme Spor? Man skal overhovedet ikke behøve at gjere mange Skridt ud i Menneskelivet, for man opdager ethiske Spørgsmaal, som Herman Spencer fra sit Synspunkt maa lade henstaa ubesvarede. Hans Philosophi har sin Styrke paa det mere udadvendte Livsfelt. Alt, hvad der angaar Arbeide, Ernæring og Sundhed, den Enkeltes saavel som Samfundets nyttige Virksomhed, Pro- duktion og Konsumtion, Foreninger og offentlige Selskaber, social Lovgivning, Politik og dertil herende offentlig Opdragelse 14 i ee Vie å v Nø å hd PEN Ale ge dv Oversigt over Videnskabs-NSelskabets Moder 1 1886. 22de Januar. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm.) 1.. Caspari paaviste Betydningen af ,sacrilegium* i kirke- lige Skrifter fra 5te til 9de Aarhundrede; hertil knyttedes Be- mærkninger om det med ,sacrilegium* beslægtede ,pagania* samt om Brugen af ,spurcalia* hos Aldhelm i *De laudibus vir- ginitatis* og i Indiculus superstitionum. Jfr. det af Selskabet særskilt udgivne ,Eine Augustin fålschlich beilegte Homilia de sacrilegiis. Aus einer Einsiedler Handschrift des achten Jahrhunderts herausgegeben und mit kritischen und sachlichen Anmerkungen sowie mit einer Abhandlung begleitet von Dr. C. P, Caspari. Christiania 1886. 2. Gustav Storm omtalte en spansk Beretning om den norske Sefarer Johannes Scolvus samt paaviste Beretningens senere Forvanskninger. Foredraget er trykt i (Norsk) Historisk Tidsskrift, 2den Række, 5te Bind, S. 385—400. 3. Undset refererede en Afhandling af Arkitekt H. Schir- mer om Lokaliteter paa Grønland, navnlig om Gardar og Bratte- lid. Foredraget er trykt i (Norsk) Historisk Tidsskrift, 2den Række, 5te Bind, S. 412—17. Ste Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Worm-Miiller.) 1. Mohn fremlagde nye Karter over Havoverfladens Tempe- ratur I vort Nordhav for Aaret, August og Marts og redegjorde e for det benyttede Materiel, som for en ikke ringe Del skyldes norske Sælfangere, samt for Fremgangsmaaden ved Karternes JKonstruktion. Karternes Neiagtighed er beregnet at være "/4 Grad. De have vist, at Temperaturen om Vinteren i Nordhavet næsten overalt er lavere i Overfladen end i 100 Favnes Dyb. Den Maade, hvorpaa Temperaturen i Grenlandshavet og under den norske Kyst varierer i Aarets Løb. oplyses ved Observa- tioner, udførte af norske Sælfangere, Opsynscheferne ved Fiske- rierne, den norske Polarstation m. fl. Virkningerne af Land- kulden forklaredes, samt hvorfor de nævnte Fjorde og Kystvande ikke fryse til om Vinteren. De nævnte Resultater ville blive meddelte i Generalberetningen for den norske Nordhavsexpedition. 2. Collett omhandlede de forskjellige fysiske Omstændig- heder, der have Indfiydelse paa Dybvandsfiskenes Organisation, og fremlagde Diagnose af en ny Slægt og Art af Ceratcidernes Familie fra Havet omkring Madeira, Linophryna lucifer. PD) 3. F. Kiær fremlagde til Trykning en Afhandling af en engelsk Botaniker Mr. Pearson om nogle ved den norske Mis- sionsanstalt Umpumulu i Natal samlede Levermoser. Trykt som No: å. rå 4, Worm-Miller refererede en Afhandling om Forholdet mellem Diabetes mellitus og anden pathologisk Glycosuri, hvil- ken sidste navnlig efter den bekjendte tydske Læge og Forsker v. Frericks's Undersøgelser skulde være et Symptom ved visse Forgiftninger, ved Tilfælde af slet Fordeielse og forstyrret Nervevirksomhed. Gjennem methodiske, i mange Aar fortsatte Iagttagelser af hvert enkelt Individ godtgjorde Forfatteren, at ingen af de tidligere Forskere har gjort sig neiere Rede for, hvorvidt der i Realiteten finder en gjennemgaaende Forskjel Sted mellem Glycosuri og Diabetes mellitus, hvorfor han havde underkastet denne Lære en gjennemgaaende Revision, der skild- redes i sine Grundtræk. 5. Holst fremlagde til Trykning en Afhandling , Bevis for at enhver algebraisk Ligning har Rod.* Trykt som No. 1. pg 6. Blytt fremlagde til Trykning en Afhandling af Hr. 0. Johan-Olsen: Norske Aspergillus-arter, udviklingshistorisk stu- derede. Trykt som No. 2. I9de Februar. Fællesmøode. (Præses: C. Guldberg.) 1. Generalsekretæren fremlagde det færdige Bind af ,For- handlingerne* for 1885 og oplæste Bibliothekarens, Hr. Drol- sums Indberetning for 1883, der er saalydende: ,Bibliothekaren har herved den Ære at afvive Beretning om Videnskabsselskabets Bytteforbindelse i Aaret 1885. Selskabets , Forhandlinger i 1884* blev udsendt til 154 Institutioner. Forsendelsen fandt Sted 18de Juli 1885 og nær- mest følgende Dage gjennem Hr. Boghandler Dybwad efter den mellem denne og undertegnede Bibliothekar opgjorte Forsendel- sesplan, ifølge hvilken kun enkelte Sendelser gik i Posten (nem- lig til spredte fjernere Steder), medens de fleste expederedes i Pakker gjennem Hr. Dybwads Kommissionærer paa de større europæiske Pladser. Paa denne Maade lykkedes det at besørge den hele Forsendelse for den billige Pris af Kr. 27.95 (ifølge Meddelelse fra Hr. Dybwad af 19de Januar 1886). De indløbne Takkeskrivelser vise, at Sendelserne kom frem med al enskelig Hurtighed. Selskabet har fra 11 indenlandske og 65 udenlandske lærde Selskaber og offentlige Institutioner samt fra 5 private Personer modtaget tilsammen 129 Værker eller Dele af Værker. Af 12 Institutioner er anmeldt, at de ved Modtagelsen af Aarg. 1884 da endnu ikke havde modtaget Aarg. 1883, hvorhos 1 manglede Aarg. 1860 og 1 ligesaa Aarg. 1881. 5 Selskaber ønskede at faa saa meget som muligt af det for 1884 udgivne, 1 ligesaa det til og med 1866 udgivne, 1 ligesaa det til og med 1876 udgivne. 1 Institution reklamerede et Separataftryk og 1 forespurgte om Fortsættelse. Der er saaledes i det hele indløbet 21 Reklamationer. Disse ber formentlig saavidt muligt alle imedekommes og de i den Anledning nødvendige Sendelser ske 6 samtidig med Forsendelsen af , Forhandlinger i 1885*, hvorved adskillig Portoudgift vil spares. 2. Daae gav en Oversigt over den pavelige Curies peku- niære Forhold i Slutningen af Middelalderen; navnlig dvælede han ved Taxterne for Bispestolerne i Norden og paaviste, at disse Taxter ikke kunde lægges til Grund for en Beregning af Bispestolenes Indtægter. Foredraget vil blive trykt i (Norsk) Historisk Tidsskrift. 3. F. Kiær refererede en Beretning fra Hr. Kand. real. Kaalaas om de mærkeligste Moser, han havde fundet paa en Reise i Stavanger Amt Sommeren 1885. Jfr. S. 7. 4. Blytt fremlagde til Trykning en Afhandling af Dr. N. Wille om Pollenkornene. Trykt som No. 5. 5. Til Medlemmer af Selskabet valgtes Dr. F. Hagerup, De ATT orp; i den historisk-filosofiske Klasse, Dr. N. Wille, i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. dte Marts. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm.) 1. Undset omhandlede en fremtrædende archæologisk Gruppe ved midtre Rhin, mærkelig ved talrige italiske, især etruskiske Oldsager. Gruppens Monumental-statistik mente han at kunne forøge med et Fund af en Trefod og en Amfora, rigt udstyrede med Figurgrupper i 5te (førkristelige) Aarhundredes etruskiske Stil. Levninger af dette hidtil ukjendte Fund havde han stødt paa i et Museum i Ungarn. 2. Joh. Storm holdt et Foredrag om de gammelitaliske Dialekters Indflydelse paa det provincielle Latin og derigjennem paa Italiensk. Naar saaledes lat. factum paa Italiensk bliver fatto, stemmer dette med umbriske Former, medens de andre romanske Sprog har f. Ex. fransk og norditaliensk, fatt, portu- visisk feito, ældre spansk fecho, nu hecho. 7 19de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Worm-Miller.) 1. Worm-Miller paabegyndte et Foredrag over Sjælens Forhold til den store Hjerne og gav nærmest en Skildring af Pandelappens Indflydelse paa Stemmen og visse Bevægelser samt af Isselappens (Centralvindingernes) Indfiydelse paa Fxtremite- ternes, Ansigtets og Tungens Bevægelser. 2. Worm-Miiller fremlagde en Afhandling om Forholdet mellem fysiologisk og pathologisk Glykosuri. 3. F. Kiær fremlagde til Optagelse blandt Selskabets Skrifter en Afhandling af Hr. B. Kaalaas: Bidrag til Kund- skaben om Mosernes Udbredelse i Norge. Trykt som No. 4 4. F. Kiær refererede en Afhandling af A. Gehub: Vier Tage auf Smölen und Ædö. 2den April. Fællesmøde. (Præses: C. Guldberg.) 1. G. A. Guldberg omtalte Drægtighedstiden hos Patte- dyrene, idet han navnlig dvælte ved sine egne lagttagelser over Sæle og Hvaler. Trykt som No. 9. 2. Sophus Bugge gav en Oversigt over det etruskiske Spørgsmaal og gjennemgik en nylig funden Indskrift fra Oen Lenmos fra 6te Aarh. f. Chr., fra den Tid da tyrrhenske Pelas- ger endnu herskede paa Oen; han fortolkede Indskriften som etruskisk og indoeuropæisk og sluttede derfra til Identiteten af Etrusker og Tyrrhener. Trykt som No. 6. Foredraget fremkaldte en kort Diskussion mellem d'Hrr. Schjøtt, Bugge og Undset. 3. Y. Nielsen fremlagde til Trykning en Afhandling om ,Kielerfreden.* Trykt som No. 13. 4. Til Medlem af Selskabet valgtes Dr. O. B. Bull, i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. FE PER PN Pa LS Pr rar fag - - AR Å hp på) kr jm Å ho us per På i SLA 'x p pa kr i 16de April. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm.) 1. Daae meddelte Oplysninger om den Throndhjemske Erkestols saakaldte Sædesvende og dens Frimænd, en egen Art af Adelsmænd, hvis Adelskab meddeltes dem af Kirken i Lighed med, hvad der var Tilfældet i Lunds FErkestift. Sædesvendene, der udgjorde et Antal af omtr. 60, var for den største Del an- bragte i Nordland og Finmarken og overhovedet langs Kysten, altsaa i Fiskedistrikterne. Det godtgjordes, at disse for alle Af- gifter befriede verdslige Tjenere havde sin Oprindelse fra det 13de og 14de Aarhundrede og stod i Sammenhæng med den Hird, hvormed Prælaterne i Lighed med Konger og Jarler om- omgav sig, og som de ogsaa tilsidst skaffede sig lovlig Ret til at holde. Foredaget vil blive trykt i (Norsk) Historisk Tidsskrift. 2. Caspari paaviste mod Adolf Harnak af Clemens af Alexandrias Stromata (L. VII UC. 15 $ 90), at den alexandrinsk- ægyptiske Kirke allerede i 2den Halvdel af 2det Aarhundrede brugte en formuleret Daabsbekjendelse. ddie Mai. Fællesmøde (Aarsmoøde). (Præses: C. Guldberg.) 1. Præses oplæste Aarsberetningen: GI Aarets Leb har der været afholdt de sædvanlige 18 Møder: 6 Fællesmøder og 6 Møder i hver Klasse. I disse Mo- der er fremlagt eller refereret 58 Afhandlinger og mindre Med- delelser, forfattede af Medlemmer, nemlig 19 i Fællesmeder, 21 i den math.-naturv. Klasse og 18 i den hist.-phil. Klasse. An- tallet af Medlemmer, som har leveret disse Bidrag, har været 29, hvoraf 14 hørende til den math.-naturv. Klasse, 15 til den hist.-phil. Klasse. Af Ikke-Medlemmer er indleveret og antaget til Trykning 5 Afhandlinger af 5 forskjellige Forfattere; af disse Afhandlinger var 4 af math.-naturvidenskabeligt Indhold, I af historisk-philosophisk. Fællesmøderne har været besøgte af gjennemsnitlig 27 Med - lemmer, Klassemøderne af 13 Medlemmer. Udgivet er i Aarets Løb paa Selskabets. Forlag: Forhandlinger for 1885. 39% Ark med 15 lithogra- ferede Plancher, indeholdende 27 Afhandlinger samt 21/, Ark Refe- rat. Forhandlingerne er fordelte — foruden til Medlemmerne — til 160 udenlandske og 47 indenlandske videnskabelige Insti- tutioner og Bibliotheker. Selskabets Bibliothek har som Gaver, - modtaget en Forøgelse af 129 Værker eller Dele af Værker, hvoraf ikke ubetydeligt vil blive afgivet til Universitets-Bibliotheket. Medlemmernes Antal er for Tiden 116, hvoraf 103 inden- landske, 13 udenlandske; af de indenlandske er 14 udenbysboende. Af de indenlandske Medlemmer hører 56 til den mathematisk- naturvidenskabelige Klasse, 47 til den historisk-philosophiske. Selskabet har i Aarets Leb havt at beklage Tabet af 3 indenlandske Medlemmer: Dr. Koren, Konservator ved Bergens Musæum (Medlem siden 1858), Prof. J. P. Broch (Medlem siden 1859) og Prof. Weisse (Medlem siden 1879). Prof. Broch har 23 Aar fungeret som Selskabets Bibliothekar og i 6 Aar væ- ret Medlem af dets Bestyrelse. | Extrakt af Selskabets Status 31te December 1885: Indtægter: Beholdning lste mes DAL SV JONG Sok MN SSN ST 400000 MT ap NSU 1745 400.00 TE EEE NE | Kr. 7613.08 Udgifter: MT ea 4 Kr Sagn ko ylnerale 2 gjø 4 20m 204 400 155144 Korrektur og sprogligt Gjennemsyn . . . . . - 432.25 Bekjendtgjørelser, Porto m. m. ... EET 92.22 Selskabets Bytteforbindelse og ee re Gade Bibliothekets Flytn. og Bytteforbindelsens Nyordning — - 179.50 Len til Selskabets Funktionærer . . . . . += 841.07 Kr. 6320.66 altsaa Beholdning iste Januar 1886 Kr. 1292.37.1 I Det bemærkes, at Selskabets Forbandlinger trykkes færdig i de første Maa- neder af det nye Aar, saa at Beholdningen regelmæssig medgaar strax over Nytaar. dt 10 2. Præses fremlagde Kassererens Regnskab med Revisorer- nes Indstilling om Decharge. Decharge meddeltes. 3. Lochman gjennemgik Hypnotismens Udvikling i dette Aarhundrede. 4. Bjerknes foreviste endel i de senere Aar, navnlig siden den elektriske Udstilling i Paris konstruerede Apparater til Paavisning af de hydrodynamiske Analogier til de elektriske og magnetiske Fænomener; herunder omhandlede han især, hvor- ledes de elektromagnetiske Fænomener paa en dualistisk Maade kunde hydrodynamisk efterlignes. 5. Fra Legatkomitéen fremlagdes Forslag om følgende Prisopgave for Apotheker Owres Legats Guldmedalje: Der forlanges en selvstændig Undersøgelse af Mængden samt den fysiske og chemiske Beskaffenhed af de ætheriske Oljer i Carum carvi og Juniperus communis. Undersøgelsen maa foretages med Oljer af indenlandske Planter. Karveoljen frem- stilles af terrede Frugter og Enebæroljen dels af Frugt alene og dels af unge Grene med paasiddende Frugt. Prøver af de fremstillede Præparater og det anvendte Materiale maa med- følge Besvarelsen*. Forslaget vedtoges. 14de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Mohn.) 1. Blytt fremlagde til Trykning: ,Nye Bidrag til Kund- skaben om Karplanternes Udbredelse i Norge.* Trykt som No. 7. 2. Lochmann holdt et Foredrag om den biologiske For- skjel mellem Mand og Kvinde, som han antog for saa dybt begrundet, at den hverken kunde eller burde udslettes. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af Collett og F. Kiær. 28de Mai. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm.) 1. Caspari omhandlede Troesregelen hos Origenes, dens Benævnelse, Kilder, Omfang, Indhold og Eiendommeligheder og søgte derpaa at rekonstruere den alexandrinske Daabsbekjendelse paa Origenes's Tid efter den. 11 2. Bang gav Udsigt over Indholdet af et Kongebrev fra 1542 vedkommende Biskop Hans Reff. 3. Gustav Storm omtalte, hvad der af Dokumenter kjen- des om det gamle Hamar, og sammenlignede dette med , Hamars Beskrivelse.* Han paaviste, at denne Bog virkelig stammer fra 1553 (ikke fra 1623 som J. C. Berg mente), men dels gjengiver overdrevne Traditioner, dels urigtig fra et Haandskrift af (Bergens) Bylov har overført paa Hamar Byinstitutioner, som aldrig har existeret der. Foredraget vil blive trykt i (Norsk) Historisk Tidsskrift. 4. Sophus Bugge fremlagde til Trykning et Arbeide af Hr. Bastian Dahl: ,Zur Handschriften-kunde und Kritik des Cice- ronischen Cato major II Codices Parisini*. Trykt som No. 12. Den ilte Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Mohn.) 1. Y. Nielsen fremviste et Kastetræ til en Harpun, fundet mellem Drivtemmer ved Godthaab paa Grenlands Vestkyst, nylig af Dr. Rink skjænket til den ethnografiske Samling. Rink havde gjort opmærksom paa, at Kastetræet var af en usædvanlig, paa Vestkysten ukjendt Form, og derfor antaget, at det skrev sig fra Grønlands ØOstkyst. I den ethnografiske Samling findes intet Kastetræ fra Østkysten, derimod flere fra Vestkysten, som alle have den der sædvanlige Form, der bestemt adskiller sig fra det ved Godthaab fundne Stykke. Mellem den Samling af Gjenstande fra Grønlands Østkyst, som ved Velvilje af den danske Komnmis- sion til Undersøgelse af Grønland er skjænket vor ethnografiske Samling, findes der kun en Model af en Harpun med tilhørende Kastetræ fra Angmagsalik, der udviser aldeles den samme Type som de tilsvarende Gjenstande fra Vestkysten. Saaledes bliver det ikke rimeligt, at det her omhandlede Kastetræ skulde skrive sig fra Østkystens Grønlændere; dets Hjemsted bliver i Stedet at søge meget længere borte. Da vor Landsmand, Kaptein J. A. Jakobsen for nogle Uger siden var paa Besøg i Kristiania. fik han ogsaa se Kastetræet, der foreløbig var henlagt i en Montre, som indeholdt endel af de fra Danmark som Gave mod- tagne ostgronlandske Sager, gjorde han strax opmærksom paa, at det ikke kunde være fra noget andet Sted end Alaska, hvor han i længere Tid havde opholdt sig paa sine Opdagelsesreiser i Egnene om det stille Hav. Ved Sammenligning med Levnin- ger af Kastetræer fra Alaska viser det sig ogsaa, at der er en slaaende Lighed med disse, navnlig med det af Nordenskiöld i hans Bog om Vegaexpeditionen (norske Udgave Il, 226) afbil- dede Exemplarer fra Port Clarence. OQgsaa de to i Kastetræet anbragte Perler, hvortil ogsaa Magen findes i Nordenskiölds Exemplar, tyder efter Hr. Jakobsens Mening paa en Oprindelse fra Alaska, idet han siger, at disse Perler komme ad mange Omveie fra China til Tschutscherne, som igjen borttuske dem til Alaskas Eskimoer. Under Forudsætning af at der her altsaa virkelig foreligger et Kastetræ fra Alaska, faar dette Stykke en ikke ringe geografisk Betydning som yderligere Basis for de i Videnskabsselskabet 28de November 1884 af Hr. Prof. Mohn fremstillede Theorier om Polarstremmene. Kastetræet maa vist- nok have gjort den samme Reise fra Behringsstrædet, lige forbi Jordens Nordpol, som Mohn antog, at de ved Julianehaab paa Grenland fundne Ffterladenskaber fra Jeanette-Expeditionen have tilbagelagt fra Østkanten af de Nysibiriske er. Kastetræets. Udseende viser i tilstrækkelig Grad, at det har været grundig skuret i Is, og er saaledes ogsaa et Bevis for, at det har gjort en Reise som den, der maa formodes paa Grundlag af Prof. Mohn's interessante Theori. Uagtet Godthaab, hvor Kastetræet. er fundet, ligger betydelig nordligere end Julianehaab, hvor man i 1884 fandt Jeanette-Expeditionens Ffterladenskaber, synes det dog rimeligt, at begge Dele have fulgt den samme Vei; den Omstændighed, at Kastetræet er fundet mellem Drivtemmer, ty- der ogsaa paa, at det har fulgt en Strem fra Øst, selv om det ikke derfor kan antages, at det den hele Vei har været i Følge. I ethvert Fald foreligger her et Faktum, der har sin store Be- tydning ved Siden af hvad Prof. Mohn har oplyst om Strømfor- holdene i det nordlige Polarhav. i Foredraget fremkaldte et Par Bemærkninger af Mohn 13 2. Otto fremlagde til Trykning en Afhandling: ,Bidrag til Kundskaben om Blodets Stofvexel.* Trykt som No. 11. 3. Blytt fremlagde til Trykning et engelsk Resumé af sin Theori om Klimatvexlinger: Om climatic changes in the course of time. Trykt som No. 8. 17de September. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm.) 1. Lieblein fremlagde til Trykning en Afhandling ,Han- del u. Schiffart auf dem rothen Meere in alten Zeiten nach ågyptischen Quellen.* Trykt som særskilt Skrift, udgivet af Selskabet (1886). Han omtalte dernæst nogle Udgravninger, som Genfer- Ægyptologen Naville for Egypt Exploration Fund's Regning i 1883 foretog i Nærheden af Ismailia, hvorved han fandt Pithom og ievrigt kom til mærkelige Resultater. Ved disse stadfæstes følgende Punkter, som L. for over 10 Aar siden i paa Norsk skrevne Afhandlinger i Strid med de da gjældende Anskuelser havde segt at bevise: 1) at Pithom og Heroopolis var Navne paa samme By, 92) at denne By laa i Nærheden af den gamle Ka- nals Udløb i Bitterseerne, 3) at det røde Hav i hine Tider gik længere nord end nu, navnlig op i Bittersøerne og 4) at Je- dernes Fxodus-Rute ikke gik over Suez-barren eller langs med - Middelhavet, men nordenom Bittersøerne, altsaa mellem disse og Timsah-Søerne. 2. Gustav Storm fremlagde til Trykning en Afhandling af Prof. Dr. Q. Brenner i Miinchen: ,,Die åchte Karte des Olaus Magnus vom Jahre 1539*, fremviste dette Kart i Fototypi og paaviste Fundets Betydning for Nordens ældre Geografi samt for Spergsmaalet om Ægtheden af Beretningen om Zeniernes Opdagelser i de nordiske Farvande. Trykt som No. 15. 3. Caspari omhandlede et St. Gallen-Haandskrift fra Sde Aarhundrede, hvori han havde fundet den største Del af den af Hieronymus emenderede ældre latinske Oversættelse (Itala) af Jobs Bog, og viste, at den nævnte Oversættelse i dette Haand- Å 14 > skrift foreligger i en korrektere Skikkelse end et ulige yngre, hvorefter den er bleven udgivet af Maurinerne. Iste Oktober. Fællesmøde. (Præses: C. Guldberg.) 1. Undset fremlagde til Trykning en Afhandling om et kyprisk Jernsværd og redegjorde for dens Indhold. Trykt som No. 14. 2. Gustav Storm gjennemgik Beretningerne om middel- alderske Reiser til Lande nordvest og nord for Island; han paa- viste, at de to islandske Prester, som i 1285 fandt ,Nyja Land.* ikke kom til ,Newfoundland,* men til det sydestlige Østgren- land; han hævdede endvidere, at det i 1194 fundne Land ,Sval- barde* maatte være Øen Jan Mayen, og antydede Muligheden af at vore Forfædre ogsaa kjendte nogle af de arktiske Lande nordenfor Norge og Rusland. 3. Jac. Heiberg fremlagde et Arbeide af Dr. Hennum anatomiske Termini fra det norske Landsmaal* (N. Mag. for Lægevid.) og henledede Sprogmænds Opmærksomhed herpaa. Hans Udtalelser fremkaldte en kort Diskussion mellem DHrr. Lochmann og J. Heiberg. 4, Til nye Medlemmer valgtes Cand. theol. Karl Lumholtz, Dr. med. Ludv. Faye, Prof. JH L. Vogt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. l5de Oktober. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Worm-Miiller.) 1. Worm-Miiller refererede og fremlagde til Trykning i Selskabets Skrifter en Afhandling af Hr. Axel Johannesen ,Om magnetiske Kure i Kristiania 1817—21.* Trykt som No.16. Hertil knyttede Lochmann et Par Bemærkninger. 2. Otto meddelte, at det var lykkedes ham at paavise en Fedt- dannelse af Kulhydrater saavel hos Kjød- som Planteædere, og at det Sted, hvor denne Fedtdannelse foregaar, rimeligvis er Leveren. Foredraget fremkaldte en Diskussion mellem Lochmann, 15 Otto og Worm-Miller, hvorunder denne gav en historisk Fremstilling af Læren om Fedtdannelsen i Organismen. Han fremhævede, at gammel Erfaring hævdede den nu fastslaaede Kjendsgjerning, at Fedtet i Organismen kan skrive sig fra det i Næringen indeholdte Fedt, at det altsaa kan være et Deposi- tum. Saaledes er det en bekjendt Sag at Kjedet af Søfugle ofte har en tranet Smag, og angives det,at Flesket af Svin, der, som det ikke sjelden er Tilfældet paa Vestkysten af Norge, fodres med Fisk og Fiskeaffald, har en tranet Lugt og Smag samt en blødere Konsistens. FEndvidere maatte det nu siges at være definitivt afgjort, at Fedtet i Organismeu ogsaa kan skrive sig fra de i Næringen indeholdte Æggehvidestoffe, hvorimod de af Otto og andre anstillede Undersøegelser, der synes at godtgjøre, at der under visse Omstændigheder ogsaa kan dannes Fedt af de optagne Kulhydrater, ikke tillader fuldt saa bestemt Slutning, om de end med Bestemthed taler for, at Fedtet i Organismen ialfald for en ringe Del kan skrive sig fra de optagne Kulhydrater 3. Otto fremlagde til Trykning i Selskabets Skrifter en Afhandling af Hr. J. Schroeter: —Yderligere Bemærkninger angaaende Roberts's Multiplikator. Trykt som No. 17. 4. G. A. Guldberg holdt et Foredrag om den morfolo- giske Betydning af en hidtil upaaagtet Primærfure paa Hjernens Basalflade; denne Fure begrænser lamina perforata anterior for- til fra trigonum olfactorium og viser sig at være mest udpræget hos Fostere. Hos de forskjellige med Hjernevindinger forsynede Pattedyr viser den sig i forskjellig Grad fremtrædende, enten de er forsynede med en vel udviklet eller liden Lugtelap. 5. Schøyen meddelte, at det var lykkedes ham ved i Sommer anstillede Dyrkningsforsøg at godtgjøre, at den af ham beskrevne Bygaal (Tylenchus hordei), der frembringer den un- der Navnet ,Krok* bekjendte Sygdom paa Bygget i Lom, og- saa angriber Marehalmen (Elymus arenarius), hvorved han har fundet sin tidligere udtalte Formodning om, at Sygdommen paa Bygagrene oprindelig skyldes Smitte fra denne Græsart, bestyr- ket. Videre meddelte han, at han havde modtaget Prøve af Bygplanter, angrebne af denne Parasit, fra Aakvik paa Dønnes- 16 een i Helgeland, hvorved det altsaa viste sig, at Sygdommen, som det var at vente, syntes at være udbredt langs Kysten, hvor Marehalmen voxer. 29de Oktober. Historisk-filosofisk Klasse. (Formand: Joh. Storm.) 1. Undset gav Meddelelser om nyere Undersøgelser 1 Egnen af Bologna; det bekjendte Findested Marzabotto har vist sig at være ikke blot en Gravplads, men ogsaa en hel etrus- kisk By med regelmæssig brolagte Gader, med ophøiede Fortoug og Afløbskanaler, med talrige Kvartaler og en Mur omkring det hele. Undersøgelser foregaa fremdeles; vi kan med Tiden her vente at faa Grundplaner af en hel By fra 5te til 3die Aar- hundrede før Chr. SG : 2. Caspari omhandlede en utrykt Katechese ,sententias de floratibus diversis*, som han havde fundet i en Einsiedler-Codex fra 8de Aarhundrede og i en St. Gallen-Codex fra 9de Aarhundrede; han gjennemgik dens Indhold, Alder, Bestemmelser samt paaviste Paralleler til den fra den tidligere Middelalder. 3. Dr. Horn fremlagde til Trykning en Afhandling ,0Om Muligheden af en systematisk Ethik paa positivistisk Grundlag*. (Trykt som No. 18). | 12te November. Fællesmøde. (Præses: C. Guldberg.) 1. Wikner redegjorde for en Konflikt i den Boströmske Skole angaaende Forholdet mellem Gud og hans evige Ideer, hvilke Docent Fdfeldt erklærede at være uendelige som Gud selv, Prof. Nyblæus derimod hævdede som endelige. Tal. segte at vise, at de stridende Elementer allerede forekommer hos Bo- ström selv. naar han ved Forholdet mellem Gud og hans Bestem- melser sammensmelter tre indbyrdes stridende Synspunkter: Sub- jektet og dets Fornemmelser, det hele og dets Moment, det lo- viske Subjekt og dets Prædikat. Det sidstnævnte Synspunkt har Nyblæus næsten aldeles skudt tilside, hos Edfeldt derimod rykkedes det i Forgrunden og har i Forening med den allerede hos Boström forhaandenværende individualistiske Interesse ledet - Ft til Læren om mange i uindskrænket Mening absolute Væsener i Gud. Foredraget fremkaldte en kort Diskussion mellem DHrr. Monrad og Wikner. 2. Præses anmeldte, at vort Selskabs udenlandske Medlem, Prof. Houél, Oversætter af Bjerknes's Biografi af Abel, var død, og gav Ordet til Prof. Bjerknes, der ytrede: sJeg tror paa Grund af særegne Forhold at være den nær- meste til at bringe Meddelelsen om en fremmed, høist selvop- ofrende Videnskabsmands Ded, et Medlem af vort Selskab, der har indlagt sig en ikke ringe Fortjeneste af vort Land. Det er Houél, Professor i Mathematik ved Universitetet i Bordeaux. Jeg skal i Korthed minde om, i hvilket Forhold han har staaet til vor Videnskabelighed. Da han mente, at Tiden nærmede sig, da han maatte fra- træde sin Stilling som Universitetslærer, foresatte han sig at afslutte sin videnskabelige Bane med at gjøre sine Landsmænd bekjendt med Abels Liv og Virken. saaledes som det forelaa fremstillet i den norske Biografi. Foruden at være Mathema- tiker var han tillige en lærd Sprogmand; dog var hans Kjend- skab til de skandinaviske Sprog forholdsvis ringe; han havde læst nogle Eventyr af Andersen og en Levnetsbeskrivelse af Tycho Brahe. Marre, en Sprogforsker i Paris, havde samtidig fattet den samme Plan, og der kom da en Overenskomst istand om, at de skulde forsøge at oversætte Bogen i Fællesskab. Houél anmeldte for Videnskabsselskabet i Bordeaux Høsten 1882, at han agtede at overføre Biografien paa Fransk, og det vedtoges efter en Undersøgelse af den finantsielle Status, at Biografien skulde paa Selskabets Bekostning indføres som et særligt Skrift mellem dets Forhandlinger. Det skulde aabne en ny - Række af Bordeauxselskabets Skrifter og tillige udkomme i Paris. Houél havde nu, som en Kollega udtaler, der kort forud havde ydet ham Bistand med Opklarelsen af dunkle Steder, »brændt sine Skibe*. 18 Det viste sig snart, at skjønt alt gik forholdsvis let i de første Tider, strakte ikke længere hos de forenede Arbeidere Sprogkundskaben til inden et saa lidet kjendt Sprog som vort eget, da de efterhaanden kom over fra de fortællende Afsnit til de mere beskrivende eller til Partier af abstrakt Indhold, hvor samtidig ingen Formeludvikling kunde tjene til Støtte for For- staaelsen. Paa den anden Side var det en Nødvendighed, naar. ikke dette Værk skulde videnskabelig forfeiles, der blev at ind- føre i et Videnskabsselskabs Skrifter, at Oversætteren maatte være en mathematisk kyndig Mand, ikke udelukkende en Sprogmand. Marre gik omsider træt under de uoverkommelige Vanske- ligheder. Men Houöl fortsatte Arbeidet, ofte under fortvivlet vanskelige Forhold, kjæmpende sig frem med en norsk-engelsk Lexikon og hyppig aldeles standset, idet det ikke var ham mu- ligt at forstaa det læste eller forstaa”det med den Klarhed, som den strenge og samvittighedsfulde Oversættelse maatte fordre. To Aar gik saaledes hen — fra November 1882 til Udgan- gen af Januar 1885 —, forinden, efter alskens Korrespondancer frem og tilbage, Oversættelsen forelaa færdig, dog med de meget betydelige Forøgelser, som den franske Udgave efterhaanden modtog. Ikke sjelden, naar alt stod fast, og naar den Hjælp, jeg kunde yde, var ham misledende, kom der saadanne Udtryk i hans Breve: ,jeg er mørk*, ,jeg er ved Enden af mine Kræfter*, ,hvordan skal jeg slippe ud af disse Forlegen- heder?* Men naar det saa atter lyste op, efterat han Dag for Dag havde stridt med det samme uopleselige Punktum, saa slog det atter om, og han var begjærlig efter, at der skulde fortæl- les bestandig mere og mere om Abel. Dette sidste var nu hel- ler ikke nogen let Sag; thi der var Ting at sige, som ikke skulde kunne falde i en Franskmands Smag, og jeg maatte be- nytte mig af et Sprog, hvorover jeg ikke var Herre. Med ubestikkelig Ærlighed tog Houél alt. Han pyntede intet ud; snarere gjorde han galt værre, end det var ment, paa et Par Steder, hvor han tog Feil af Meningen, endog meget værre. Han havde foresat sig, sagde han, at sige Sandheden ytil hvem det saa end var". Dog holdt det haardt at vedkjende RE ET 19 sig den ligeoverfor Cauchy, hans fordums store Lærer; men han erkjendte det retfærdige og holdt Stand. Houéls Begeistring for Abel var stor og rørende; man kan her med ikke liden Føie sige, han har ofret sit Liv for hans Ros og Ære. Jeg har vanskelig for at løsrive mig fra den sørgelige Tro, at Befatningen med at overføre Abelbiografien paa Fransk, at dette midt under de mange andre Gjøremaal og med den util- strækkelige Indsigt i vort Sprog har frembragt en fortsat Over- anstrengelse, der endte med at knække den sterke Mand. I Ferietiderne sendte han sin Familie til Normandiet, medens han installerede sig selv i en Eiendom nær ved Observatoriet i Bor- deaux for uforstyrret at kunne hengive sig til Arbeiderne med Biografien. | y Men,* siger han, ,jeg gjør ikke store Fremskridt i det norske Sprog :... Fra midt paa Pag. 80 ophører jeg fuld- stændig at forstaa alt; jeg har godt for at blade i min Lexi- kon; jeg faar ikke Meningen frem af Sætningerne.* Til Slutningen blev Korrespondancen stedse sjeldnere, Haan- den rystede, Ord faldt ud, Slægtninger maatte tage Del i Over- sættelserne. Tidligere havde tildels en Kollega, en Professor i Kemi ved Universitetet, hjulpet med ved denne. I Ferietiderne var ogsaa denne Hjælper borte. Værkets sidste Kapitler maatte jeg da selv nedskrive paa Fransk, saa godt jeg kunde. Der var jo ingen Hjælp at faa hos os, ingen Midler disponible for et saadant Oiemed. Da det første Aar var gaaet, skrev han engang: ,Tilgiv mig, at jeg denne Gang insisterer endnu sterkere end ellers paa den absolute Nedvendighed af at faa en stadig Hjælp. Jeg er nu i den Stilling, at jeg enten maa opgive Oversættelsen af Abel eller opgive mine Funktioner, og jeg har dog nu snart været knyttet til dem i 25 Aar. Naturligvis skulde jeg ønske at fortsætte mine Forelæsninger; de interesserer mig, og jeg vilde gjerne skilles først saa sent som muligt, fra mine Elever, der altid har vist mig Hengivenhed. Jeg maa vel vige Pladsen for en, anden; men jeg forlader den med mindre Beklagelse, om 2% 20 min Afgang falder sammen med, at vore Fakulteter kan instal- leres i de nye Bygninger, som for Tiden opføres, og som sand- synligvis vil blive færdige i 1884. Efter to Aars Forleb kom imidlertid altsaa Værket ud. Men Houéls Kraft var brudt; han havde ogsaa da siden nogen Tid maattet forlade sin Universitetsstilling. Men en Hædersmand, som han var som faa, frygtede han at gjøre Uret, og trods Venners og Kollegers Bønner satte han ikke sit Navn med paa den Bog, paa hvis Udarbeidelse han havde arbeidet saa trolig, og for hvis Skyld han havde sat saa meget paa Spil. Det var ikke af Mangel paa Mod; thi enhver kjendte Houéls Andel. Men det var en for vidt dreven Ret- færdighedsfelelse. Han sagde gjentagende ligeoverfor alle Ind- vendinger, at Indholdet saavelsom Redaktionen tilhørte mig alene. Han vilde nøie sig med at bringe sin Sten frem til det Monu- ment, der reistes for Abel. Jeg ved, at denne opofrende Handling af Houél ikke blot, har fyldt hans Landsmænd i Bordeaux med Bekymring, saalænge han endnu levede med en Rest af Liv, men jeg kan sige selv med Beundring. Men ogsaa andetsteds i Verden rygtedes det, vel mindst hos os, og man har tænkt som Franskmændene, ligesom man i hei Grad har prist den Energi, der er bleven vist af Selskabet i Bordeaux. | I Søergebudskabet fra Houöls Hustru og Slægtninger er et Skriftsted anvendt, der ikke kunde være valgt bedre. Det er af Salomos Ordsprog og lyder saa: , At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end OQffer.* Til Slutning være det mig tilladt at gjengive den smukke Skrivelse, hvormed Præsidenten for Videnskabsselskabet i Bor- deaux meddeler mig Døedsbudskabet: » Videnskabsselskabet har havt den Sorg at miste ham, der I to Aar har været Deres Medarbeider, hver Dag, ved Oversæt- telsen af Abels Liv. Hr. Houél er afgaaet ved Deden den 14de Juni efter en lang Sygdom, der i 18 Maaneder har holdt ham fjernet fra os. 21 — Oversættelsen af Abels Liv har været hans sidste Gjerning; og det er endogsaa kun ved Hjælp af en af sine egne, at han har kunnet fuldføre den. Udtemt ved et Liv med stadige Ar- beider er Hr. Houél bleven truffen af en Hjernesygdom, hvis Fremskridt har været hurtige, og som allerede for nogle Aar siden ikke lod hans Venner noget Haab tilbage. Videnskabsselskabet er ikke ene om at berøres af denne Ulykke. Jeg ved, at De tager den største Del deri. De var af hans Venner, og De har kunnet have Prøver paa hans Dybde som Videnskabsmand og paa hans Uegennyttighed. Houél har blot levet for at være nyttig for andre.* 3. Til Medlemmer af Selskabet valgtes: Cand. med. S. Laache Cand. med. Å. Johannesen | Dr. med. J. Hennum i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, Skolebestyrer Jon. Aars i den historisk-filosofiske Klasse. — 26de November. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. (Formand: Worm-Miller.) 1. Worm-Miiller oplæste og fremlagde en Afhandling over de sygelige Symptomer og Forstyrrelser, der indtræder i Stofvexelen hos Diabetikere, som nyder et Overmaal af Kul- hydrater (Stivelser og Sukker). | 2. G. 0. Sars holdt et Foredrag: ,0n Cyclestheria Hislopi (Baird), å new generic type of bivalved Phyllopoda, raised from dried Australian mud.* 3. Worm-Miiller holdt et Foredrag over Centralorganerne for Synsopfatning hos Hvirveldyrene og viste, at de høiere Hvirveldyr (Pattedyr og Fugle), hos hvilke Hjernens Hemisfæ- rer (Baghovedlapperne) efter al Sandsynlighed var Sædet for den psychiske Bearbeidelse af Lysindtrykkene, i saa Henseende forholdt sig forskjellig fra de lavere Hvirveldyr (Froske, Fiske), hvor Lysfornemmelse syntes at kunne være tilstede, selv om Hjernens Hemisfærer manglede. R) ) 10de December. Fællesmøde. (Præses: C. Guldberg). 1. Collett fremlagde en Afhandling om Queenslands Patte- dyr, grundet paa de af Hr. C. Lumholtz hjembragte Samlinger, og gjorde Rede for de vigtigste osteologiske Fiendommeligheder ved de i Samlingen repræsenterede Familier. 2. Undset holdt et Foredrag om nordisk og mellemeuro- pæisk Arkæologi, idet han navnlig skildrede den forhistoriske Videnskabs Udvikling og forklarede, hvorledes det er gaaet til, at den nordiske Videnskab her har havt og har et saa betyde- ligt Forsprang. 3. Collett fremlagde Diagnose og Beskrivelse af en ny Dybvandsfisk af Trichiuridernes Familie, fundet i afvigte Som- mer under Grenlands Kyst. Den nye Art erholdt Navnet Åphanopus minor. Trykt som No. 19. 4. W. Schøyen fremlagde til Trykning: , Yderligere Til- læg til Norges Lepidopterfauna.* 5. Til nye Medlemmer af Selskabet valgtes Professor C. Ludwig, Leipzig, Professor G. Mittag-Leffler, Stockholm. Kompagnichirurg Wulfsberg, Distriktslæge Thoresen, Eidsvold, Conservator V. Storm, Throndhjem. 6. Valg paa Embedsmænd for 1887. Da Statsraad Blix rykker op til Præses, valgtes til Vicepræses Prof. Guldberg, til Generalsekretær Prof. Gustav Storm. I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, hvor Prof. Mohn rykker op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Worm-Miller, til Sekretær Prof. Blytt. I den historisk-filosofiske Klasse, hvor Prof. Lie blein ryk- ker op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Joh Storm, til Sekretær Prof. A. Chr. Bang. LD av) Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1886. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1886: Præses: Professor Dr. C. M. Guldberg. Vicepræses: Statsraad Dr. E. Blix. Generalsekretær: Professor Dr. Gustav Storm. I den mathematisk-natarviden- | I den historisk-filosofiske skabelige Klasse: | Klasse: Formand: Prof. Dr. J. Worm-Miller. FE Prof. Dr. Johan Storm. Viceformand: Prof. Dr. H. Mohn. | Viceformand: Prof. J. Lieblein. Sekretær: Prof. Axel Blytt. | Sekretær: Prof. Dr. A. Chr. Bang. Kasserer: Quæstor H. Aars (1858). Bibliothekar: Universitetsbibliothekar A. C. Drolsum (1885). Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1SS6: A. Indenlandske. (de medi* betegnede er udenbys-boende). I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: *Arbo, C. 0. E.. Brigadelæge, Christianssand. 1885. Arndtzen, A. F. 0., Direktør. 1859. *Barth, J. B., Forstmester. 1861. Bjerknes. Dr. C. A.. Professor. 1859. *Broch, Dr. 0. J., Professor. 1857. Bull, Dr. Edv., Overlæge. 1885. Bull, Dr. Ole B., Læge. 1886. Collett, R., Professor. 1871. Dahl, Dr. L. V., Medicinal-Direktør. 1865. *Dahll, Dr. T., Bergmester, Kragerø. 1859. *Danielssen, Dr. D. C., Overlæge, Bergen. 1858. 24 Faye, Dr. F. C., fhv. Professor. 1857. Faye, Dr. Ludv., Korpslæge. 1886. Fearnley, C. F., Professor. 1857. Geelmuyden, H., Observator. 1878. Guldberg, Dr. Å. S., Lærer ved Krigsskolen. 1870. ' Guldberg, Dr. C. M., Professor. 1867. Guldberg, G. A.,- Universitetsstipendiat. 1885. *Hansen, G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. Heiberg, Hj., Professor. 1875. Heiberg, Dr. Jacob, Professor: 1881. Hennum, Dr. J., Prosector. 1886. Hiortdahl, Th., Professor. 1867. Hjort, J., Professor. 1878. Holst, Dr. E. B., Universitetsstipendiat. 1881. Hvoslef, Dr. H. H., Apotheker. 1863. Hørbye, J. C., Forstmester. 1859. Jensen, 0., Universitetsstipendiat. 1885. Johannesen, Axel, Læge. 18836. Kiær, F., Læge, kgl. Fuldmægtig. 1888. Kjerulf, Dr. Th., Professor. 1859. . Laache, S., Læge. 1886. i Lochmann, Dr. E. F., Professor. 1868. Lumholtz, C., Cand. theol. 1886. Mejdell, C. HB. N., Bergmester. 1869. Mohn, Dr. H., Protessor. 1861. Miinster, E. B., Professor. 1857. Nicolaysen, Dr. J., Professer. 1875 Norman, J. M., fhv. Forstmester. 1857. Otto, Jac. G., Universitetsstipendiat. 1885. Pihl, C. A., Jernbanedirektør. 1876. Pihl, O. A., Direktør for Gasværket. 1869. *Printz, H. C., Distriktslæge, Valders. 1875. Reusch, Dr. H., Universitetsstipendiat. 1885. Rink, Dr. H., Justitsraad. 1885. Sars, Dr. G. 0., Professor. 1865. Schiøtz, Q. E., Professor. 1878. Schiibeler, Dr. F. C., Professor. 1859. Schønberg, Dr. E., Professor. 1880. Schøyen, W. M., Conservator. 1881. Sexe, S. A., fhv. Professor. 1859. *Sparre-Schneider, J., Conservator, Tromsø. 1881. *Storm, Vilh., Conservator, Throndhjem. 1886. Sylow, P. L. M., Overlærer. 1868. *T kodes MN W., Distriktslæge, Eidsvold. 1886. Vogt; J. H. L., Profet: 1886. Voss, Dr. J. A., fhv. Professor. 1857. Waage, P., Professor. 18683. Winge, Dr. E. F. H., Professor. 1868. Worm-Miiller, Dr. J., Professor. 1871. Wulfsberg, Dr. N., Compagnichirurg. 1886. 25 I den historisk-filosofiske Klasse: Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886. Aschehoug, Dr. T. H., Professor. 1857. Aubert, Dr. L. OC. M., fhv. Professor. 1857. Aubert, Dr. L. M. B., Professor. 1865. Bachke, Dr. 0. A., Høiesteretsassessor. 1867. Bang, Dr. A. Chr., Professor. 1878. Bergh, J., Høiesteretsadvokat. 1879. Birkeland, M., Rigsarkivar. 1867. Blix, Dr. E., Statsraad. 1877. Brandt, Dr. F. P., Professor. 1864. Bugge, F. W., Professor. 1872. Bugge, Dr. Sophus, Protessor. 1858. Caspari, Dr. C. P., Professor. 1857. Daae, Dr. L.. Professor. 1864. Dietrichson, Dr. L. H. S., Professor. 1877. Friis, J. A., Professor. 1859. Fritzner, Dr. Joh., fhv. Provst. 1864. Getz, Dr. B., Professor. 1879. *Gjessing, G. A., Rektor, Arendal. 1877. Hagerup, Dr. F., Professor. 1886. Hertzberg, E. C. H., fhv. Professor. 1879. Horn, Dr. E. F. B., Garnisonsprest. 1879. Huitfeldt-Kaas, H. J., Arkivfuldmægtig. 1874. Ingstad, Dr. M. P., Professor. 1876. Johnson, Dr. Gisle, Professor. 1857. Kiær, A. N., Direktør. 1870. Lieblein, J. D. C., Professor. 1864. Monrad, Dr. M. J., Professor. 1857. Nielsen, Dr. Y., Universitetsstipendiat. 1875. *Nygaard, M., Rektor, Fredrikshald. 1880. Petersen, Fr., Professor. 1884. Platou, Dr. F. C. S., Justitiarius. 1859. Platou, Dr. O. L. S., Assessor. 1879. *Rygh, K. D., Adjunkt, Throndhjem. 1878. Rygh, O., Professor. 1859. Sars, Dr. J. E.. Professor. 186. Schjøtt, P. O., Professor. 1867. Schnitler, D. P. S., Oberstlieutenant. 1872. Skavlan, Dr. O., Professor. 1878. *Sommerfelt, Chr., Provst, Trygstad. 1875. Stenersen, Dr. L. B., Universitetsstipendiat. 1876. Storm, Dr. Gustav. Professor. 1874. Storm, Dr. Joh. F. B., Professor. 1872. Tonning, Dr. K. K. Krogh, Sogneprest. 1883. Torp, Dr. A., Universitetsstipendiat. 1886. Undset, Dr. Ingvald. 1885. Unger, Dr. C. R., Professor. 1857. Wikner, Dr. Pontus, Professor. 1885. 26 B. Udenlandske. r I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: Bock, OC. A., Viceconsul i Shanghai. 1884. Brøgger, W. C., Professor, Stockholm. 1885. Key, Dr. Axel, Professor, Stockholm. 1888. Lie, Dr. Sophus, Professor, Leipzig. 1872. Ludwig, Dr. C., Professor, Leipzig. 1886. Mittag-Leffller, Dr. Gösta, Professor, Stockholm. 1886. Retzius, Dr. Gustaf, Professor, Stockholm. 1888. Wille, Dr. A., Conservator, Stockholm. 1886. I den historisk-filosofiske Klasse: Dareste, Dr. Rodolphe, Conseiller å la cour de cassation, Paris. Fleischer, Dr. H. L., Geheim-Hofrath, Professor, Leipzig. 1877. Maspero, G., Professor, Paris. 1885. Maurer, Dr. Konrad, Professor, Miinchen. 1876. Möbius, Dr. Theodor, Professor, Kiel. 1882. Riant, Dr. Paul, Greve, Paris. 1877. Rydin, Dr. H. L., Professor, Upsala. 1876. 1885, Gaver til Selskabets Bibliothek i 1886. (Meddelt af A. C. Drolsum.) A. Offentlige Institutioner. 1. Norske. Bergen. Bergens Museum. Fridtjof Nansen. Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histo- logi. Bergen 1885. 4. Christiania. Den Kongelige Norske Regjerings Finants-Departement. Forklaringer til Kongeriget Norges Statsregnskab Budgetaaret 1884—1885. Kra. 1886. 4. Storthings- Efterretninger 1836—1854. Bd. 1. H. 4—6. Chra, 1886. 4. Den Kongelige Norske Regjerings Indre-Departement. A.N. Kiær. Norges land og folk, statistisk og topografisk be- skrevet. H.2. Kra. 1885. 8. Den Norske Nordhavs-Expedition 1876—1878. XV. Zoologi. Crustacea. II. Ved G. 0. Sars: Chra. 1586. 4. Den Kongelige Norske Regjerings Kirke- og Undervisnings- Departement. J. A. Friis. Ordbog over det lappiske Sprog. I-IV. Chra. 1885 —1886. 8. Statssekretariatet. Norsk Lovtidende. lste Afd. 1885. No. 22—29. — —- den Afd. 1885. H. 2—4. — — Iste Afd. 1886. No. 1—21. — — 2den Afd. 1886. H.1. Kra. 8. Overenskomster med fremmede Stater. 1886. No, 1—4—5. 6, Flekkefjord. Aktieselskabet Aaensires Laxefiskeri. Direktør B. L. Søyland. Aars beretning for 1984 & Tillæg. Flekkefjord & Stavanger 1885. 8. Om Laxefiskeanlægget ved Aaensire &c. Stavanger 1886. 8. 28 Molde. Molde Latingymnastum og Middelskole. Indbydelsesskrift til den offentlige examen i juni og juli. Kristiania 1886. 8. Throndhjem. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter. 1884 'Throndhjem 1885. 8. Tromse. Tromsø Museum. å Aarsberetning for 1885. Tromsø 1886. 8. Aarshefter. VII. IX. Tromsø 1885—86, 8. 2. Udenlandske. Agram (Zagreb). Societas historieco-naturalis Croatica. & Glasnik hrvatskoga naravoslovnoga druztva. —Uredjuje S.Brusina. Godina I. Bro; 1—3. Siecanj—Lipanj. Zagreb 1886. 8. Arras. Académie des sciences, lettres et arts. Mémoires. 2-Série. T. XVI. Arras 1885. 8. E. van Drival. Histoire du Charlemagne d'aprés les documents contemporains. Amiens 1885. 8. Augsburg. Naturhistorischer Verein. Achtundzwanzigster Bericht. Veröffentlicht im Jahre 1889. Augsburg. 8. Baltimore. Johns Hopkins University. Johns Hopkins University Cireulars. Vol. V. No. 45. 47.49—31. 23. Baltimore 1895—1886. 4. Studies from the Biological Laboratory. Vol. HI. No. 5—8. Baltimore 1886. 8. Berlin. Königlich Preussische Akademie der Wissenschaften. C. G. J. Jacobi's Gesammelte Werke. Hg. von K. Weierstrass. B. 4. Berlin 1886. 4. Gesellschaft der naturforschenden Freunde. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1885. Berlin 1885. 8. Bonn. | Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande, Westfalens u. des Reg. Bezirks OQsnabriick. Verhandlungen. Jahrg. 42. Hålfte 2. — 438. -+— 1. Bonn 1885—1886. 8. Bordeaux. Société des scien es physiques et naturelles. Mémoires. 3. Série. T.I. T. II..Cah. 1 & Appendice 1.2. Paris 1884-85. 8. ee å ir ar 29 Boston, Mass. - The American Academy of Arts and Sciences. Proceedings. New Series. Vol. XIII. Part. I. Boston 1885. S. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. Bd. IX. H.1—3. Bremen 1884—86. 8. Bruxelles. Société Royale mala nlogique de Belgique. Annales. T. I—V (1863—1870). » XII-XIV (1877—1879). » XVI-XVII (1981—1882). Bruxelles. S8. Procés-verbaux. T. XIV. Pag. LXXXI—CXLIV. Bruxelles. 1885. 8. Buenos Aires. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo XXI. Entrega I-V. — XXII. — I—IV. Buenos Aires 1886. 8. Luis A. Huergo. Exåmen de la propuesta y proyecto del pu- erto del Sr. D. Ed. Madero. Discusion franca. %a Parte. Buenos Aires 1886. 8. | Cadiz (San Fernando). Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Anales. Seccion %. Observaciones meteorolögicas. Afio 1885. San Fernando 1886. 4. Cambridge, Mass. The Museum of Comparative Zoölogy, at Harvard College. Bulletin. Vol. XII. No. 2—6. Vol. XIII. No. 1. Cambridge 1885—86. 8. 25. Annual Report, for 1884—1885. Cambridge 1885. D Cördoba (Rep. Argentina). Academia Nacional de ciencias. Actas. Tomo V. Entr. 1. Buenos Aires 1884. 4. Boletin. Tomo VIIL Entr. 2 y 8. Buenos Aires 1885. 8. Dorpat. Naturforscher- Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat. Archiv får die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands. 1. Serie. Bd. IX. Lfø. 3. 2: Serie. Bd. X. Lfg. ?. Dorpat 1885. 8. Sitzungsberichte. B. 7. H.?. 1885. Dorpat 1886. 8. Göttingen. Königliche Gesellschaft der Wissenschaften. Abhandlungen. B.32. Göttingen 1885. 4. Göttingische Gelehrte Anzeigen. 1886. B.1.2. Göttingen 1885. S. Nachrichten von der Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften und der Georg-Augusts-Universitåt zu Göttingen. Aus dem Jahre 1885. No. 1—183. Göttingen 1885. 8. 30 Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Archiv. Jahr. 20—28. 30—39. Neubrandenburg u. Giåstrow 1866—74 & 1876—85. 8. Haarlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). Archives du Musée Teyler. Série II. Vol. IL. P. 8. 4. Haarlem 1885—86. 4. Fondation Teyler. — Catalogue de la Bibliothéque, dressé par C. C. Ekama. Livr. l— 4. Haarlem 1885—86. 4. | La Société Hollandaise des sciences å Harlem. % Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Tome XX. Livr. 5. Tome XXI. Livr. 1. Harlem 1886. 8. Liste alphabétique de la correspondance de Christiaan Huygens qui sera publiée par la Société Hollandaise des sciences å Harlem. Haarlem 4. Halle a. d.S. Verein fir Erdkunde. Mittheilungen. 1885, 1886. Halle a. S. 1895—86. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Bericht fir das Jahr 1885. Hamburg 1886. 8. Hanan. | Wetterauische Gesellschaft fir die gesammte Naturkunde. Bericht iber den Zeitraum vom 1. Januar 1883 bis 31. Mårz 198935- Hanau 1885. Heidelberg. Naturhistorisch-medicinischer Verein. Verhandlungen. N. F. B.38. H.5. Heidelberg 1886. 8. Festschrift zur Feier des finfhundertjåhrigen Bestehens der Ruperto-Carola. Heidelberg 1886. 8. Nlinois. The State Laboratory of Natural History. Bulletin. Vol. II. Article IV. Studies on the Contagious Disea- ses of Insects. By S. A. Forbes. Illinois 1886. 8. Kassel. Verein fiir hessische Geschichte und Landeskunde. Mittheilungen. dJahrg. 1884. 1885. Kassel. 8. Zeitschrift. Neue Folge. B. XI. — — Supplement IX. Der Briefwechsel des Mutianus Rufus. Ges. von GC. Krause. Kassel 1885. 8. Kiel. Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte. Schleswig-Holstein-Lauenburgische Regesten und Urkunden. Bearb. u. hg. von P. Hasse. Bd. 1. Lfg. 4. Bd. 2. Lfg. 1. Ham-. burg u. Leipzig 1884—86. 4. Zeitschrift der Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenbur- gische Geschichte. Bd. 15. Kiel 1885. S. 31 Kjøbenhavn. Carlsberg Laboratoriet. Meddelelser. Bd. 2. H. 4. Kjøbenhavn 1886. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Aaret 1885. No. 2.3. Kjøbenhavn 1885. 8. Do. Do. i Aaret 1886. Kjøbenhavn 1886. 8. Vidensk. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathema- tisk Afd. Bd.2?. VI-X. Bd.3. I-IT. Bd.4. I. Kjøbenhavn 1885—86. 4. Leiden. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Pijdsehrift. D.I. Afl. 2: Leiden 1885. 8. Leipzig. Fiirstlich Jablonowskische Gesellschaft. Preisschriften. XXVIL K. Rohn. Die Flåchen vierter Ord- nung hinsichtlich ihrer Knotenpunkte und ihrer Gestaltung. Mit 2 Tafeln. Lpz. 1886. 8. Liége. Société Royale des seiences. Mémoires. 2. Série. T. XI. Bruxelles 1885. S. Lund. Universitetet. Lunds Universitets-Biblioteks Accessionskatalog jemte Biblio- tekarens Årsberåttelse 1885. Lund 1886. 8. | Aeta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Års-Skrift. Tom. XXI. 1884—85. 4, Lund 1885—86. 4. Madrid. La Real Academia de Ciencias Exactas, Fisicas y Naturales. Revista de los progresos de los ciencias exactas, fisicas y natu- rales. T. 21. No. 7—9. T.22. No. 1. Madrid 1886. 8. Magdeburg. Naturwissenschaftlicher Verein, Jahresbericht und Abhandlungen. 1885, Magdeburg 1886. 8. Manchester. The Manchester Literary and Philosophical Society. Memoirs. Third Series. Vol. 8. London 1884. 8. Proceedings. Vol. XXIII. Session 1883—84. == - XXIV. — 1884—85. Manchester 1884 —1885. 8. México. Observatorio Meteorolögico-Magnético Central de México. Mariano Bårcena y Miguel Pérez. Estudios de meteorologia comparada. Tomo I. México 1885. 8. Milano. Reale Istituto Lombardo di scienze e lettere. Rendiconti. Sere II. Vol. XVII. Milano 1884. 8. 32 Newecastle-upon-Tyne. The Society of Antiquaries. Proceedings. Vol. II. No. 25. (Særskult). New-York. The Academy of Sciences. Annals. Vol. III. P. 201—828. Transactions. Vol, III. 1888—1884. — V. 1885—1886, No. 1—5. New-York. S. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. I. No. % New York 1886. 8. Annual Report of the Trustees, Act of Incorporation, Constitu- tion, By-Laws and List of Members for the Year 1885—86. New Vork 1886. &. Paris. Bureau des longitudes. Annuaire pour lan 1886. Paris. 8. Conaissance des temps, pour lan 1887. Paris 1885. 8. Éphémérides des étoiles de culmination lunaires et de longi- tude pour 1886, par M. Loewy. Paris 1885. 4. M. Loewy. Rapport adressé par le Comité consultatif des obser- vatoires astronomiques de province å M. le Ministre de Vinstruction publique. Paris 1885. 8. École polytechnique. Catalogue de la Bibliothéque de Ecole polytechnique. Paris 1881. 8. Journal de PEcole polytechnique. Cahier 55. Paris 1885. 4. Philadelphia. The Academy of Natural Sciences. : Proceedings. 1885. Part. III, Aug.—December. 1886. Part. I, Jan.—March. Philadelphia 1886. 8. Pisa. Societaå Toscana di Seienze Naturali. Atti. Processi verbali. Vol. V. Pag. 1—118. Pisa. 8. Prag. Kgl. Böhmische Gesellschaft der Wissenschaften. Abhandlun'gen. VI Folge. Bd. 12. 1883—1884. (Jubelband 1784—1884). Prag 1885. 4. Jahresbericht 1882. 1883. 1884. 1885. Prag 1882—1885. 8. Sitzungsberichte. Jahrg. 1982. 1883. 1884. Prag 1883—1885. 8. Verzeichniss der Mitglieder. Prag 1884. 8. Joseph Kalousek. Geschichte der Kgl. Böhmischer Gesellschait der Wissenschaften sammt einer kritischen Uebersicht ihrer Publi- cationen aus dem Bereiche der Philosophie, Geschichte u. Philologie. Aus Anlass des hundertjåhrigen Jubelfestes der Gesellschaft in ih- rem Auftrage verfasst. Prag 1885. 8. M å F. J. Studnicka. Bericht iiber die mathematischen u. naturw1s- senschaftlichen Publikationen der Kgl. Böhmischen Gesellschaft der Wissenschaften wihrend ihres hundertjåhrigen Bestandes. Prag 1885, 8. -T9 Gin Ed 39 Georg Wegner. Generalregister zu den Schriften der kgl. böhmisehen Gesellschaft der Wissenschaften 1784—1884, Prag 1884. S. Rom. R. Academia dei Lincei. Atti. Seria IV. Rendiconti. Vol. I. Fasc. 26—28. Vol. I (1" Semestre). Fasc. 1—14. Vol. II (20 Semestre). Fasc. 1—9. Rom 1885—1886. 4. Rostock. Die Grossherzogliche Landes-Universitåt. 1885—86. 1886. 1886—87. EE ert Som bike MG Verzeichniss der Behörden, Lehrer, Institute, Beamten und Stu- direnden. Winter-Semester 1885—86. Sommer-Semester 1886. Ro- stock. 8. Zur finften Såcularfeier der Universitåt Heidelberg im Sommer 1886. Festschrift der Landes-Universitåt Rostock. (Martin Krause Zur Division der hyperelliptischen Functionen erster Ordnung).. Rostock 1886. 4. 33 Doctordissertationer. Rotterdam. Société Batave de philosophie expérimentale. Programme. 1886. S.1. 8. Rouen. Société des amis des sciences naturelles. Bulletin. 3. Série. 21. Année. 1885. 1. Semestre. 2. Semestre. 22. Année. 1886. 1. Semestre. Rouen 1885—86. 8. San Francisco. California Academy of Sciences. Bulletin. No. 4. Jan. 1886. San Francisco 1886. 8. St. Petersburg. Jardin Impériai de botanique. Acta Horti Petropolitani, Tom. IX. Fasc. II. St. Petersburg. 1886. 8. Catalogus systematicus Bibliothecae Horti Imperialis Petropoli- tani. Ed. nova. Curavit Ferdinandus ab Herder. Petersb. 1886. 4. Stockholm. Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademien, Handlingar. D. 30. N. F. 10. Stockh. 1885. 8. Antiqvarisk Tidskrift för Sverige. D. 7. H.4. Stockh. 1885. 8. Månadsblad. Årg. 14. 1885. Stockh. 1885—86. 8. Udgiveren. Acta mathematica. Zeitschrift hø. von G. Mittag-Leffler. VII, 3.4. Stockh. 1885—1886. 4. Kgl. Biblioteket. (Samlingar. Bernhard Lundstedt. Svenska tidningar och tidskrifter utg. inom Nord-Amerikas Förenta Stater. Bibliografisk öfversigt. Stockh. 1886. 8. 3 34 Årsberåttelse för år 1885. Stockh. 1886, 8. Toronto. The Canadian Institute. Proceedings. 3. Series. Vol. III. Fasc.3.4. Toronto 1886. 8. Toulon. L' Académie du Var. Bulletin. Nouv. Série. T. 12. Fasc. 2. 1885. Toulon. 8. Trenton, N. J. The Trenton Natural History Society. Journal. Jan. 1886. Trenton, N. J. 1886. 8. Upsala. Meteorologiska Observatorium. Bulletin mensuel. Vol. XVII. Upsal 1884—85. 4. Vetenskaps-Societeten. Nova Acta Regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. ITl. Vol. XIII. Fasc. 1. Upsaliæ 1886. 4. Universitetet. Upsala Universitets-Biblioteks Accessions-Catalog. 1885. Ups. 1886, 4. Washington. The Bureau of Ethnology. Third Annual Report. 1881—82. By J. W. Powell. Washing- ton 1884. 8. Department of the Interior. — United States Geological Survey. J. W. Powell, Director. Bulletin. No. 7—26. Washington 1884—18895. 8. Monographs of the United States Geological Survey. Vol. IX. Robert P. Whitfield. Brachiopoda and Lamelli- branchiata of the raritan clays and greensand marls of New Jer- sey. Washington 1885. 4. Chief Signal Officer, United States Army, Major-General W. B. Hazen. Report of the International Polar Expedition to Point Barrow. Alaska. Washington 1885. 4. Fourth & Fifth Annual Report of the United States Geological Survey to the Secretary of the Interior. 1882—88. 1883—84. By J W. Powell. Washington 1884—1885. 4. Mineral Resources of the United States. Calendar years 1883 and 1884. Albert Williams Jr. Washington 1885. 8. The Smithsonian Institution. Annual Report of the Board of Regents for the year 1883. 1884. Washington 1885. 8, Wien. Das K. K. Naturhistorische Hofmuseum. Annalen. Red. von Franz Ritter von Hauer. Bd. 1. H. 1. (Jahresbericht fir 1885), 2. Wien 1886. 8. re å 35 K.-k. Zoologisch-botanische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 1885. Bd. 35. 2. Halbjahr. Jahrg. 1886. Bd. 36. 1 & 2 Quartal. Wien 1886. 8. Verein zur Verbreitung naturwissenschaftlicher Kenntnisse. Statuten. Wien s. a. 8. Wiirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungsberichte. Jahrg. 1885. Wirzburg 1885. 8. Östersund. Högre Allmånna Låroverket. Förteckning öfver Mynt- och Medaljsamling. II. Medeltidsmynt. Uppråttad af P. Olsson. Östersund 1886. 4. B. Private Givere. -J. J. Åstrand, Observatoriebestyrer. Bergen. J. J. Åstrand. Mindre Afhandlinger. I. Bergen 1885. 4. Le Marquis Anatole de Caligny. Versailles. Anatole de Coligny. Recherches théoriques et expérimentales sur les oscillations de l'eau et les machines hydrauliques å colonnes liquides oscillantes. Avec huit planches. P. 1.2. Versailes & Pa- ris. 1883. 8. A. L. Faye, Dr. med. A. L. Faye. Oplysninger om Forhold og Skikke vedrørende Svangerskab og Fødsel hos de gamle Nordboere. Kra. 1886. 38. Richard Kleen, Legationssekretær. Stockholm. Richard Kleen. Forsök till framstållning i Naturrått och råtts- liga förbegrepp. Förra Afdelningen: Allmån Naturrått 1. D. 1, Bd. 1. 2. D.2. Senare Afdelningen: Tillåmpad Naturrått, D. 1. 2. Stockholm 1883—85. 8. Å. Magelssen, Læge. Christiania. Å Å. Magelssen. Ueber Wellenbildungen in der jåhrlichen Periode der Lufttemperatur. S. 1. & a. 8. Gustav Retzius, Dr. med. Stockholm. Gustaf Retzius. Das Gehörorgan der Wirbelthiere, Morpho- logiseh-histologisehe Studien. II. Das Gehörorgan der Reptilien. der Vögel und der Såugethiere. Stockholm 1884. 4. Holger F. Rordam, Pastor. Kjøbenhavn. Lamentatio ecclesiae. Kirkens Klagemaal foredraget i Vor Frue 28 AN — nd å dt 36 | Kirke i Kjøbenhavn tredie Pintsedag 1529 af Oluf Chrysostomus. Paa ny udg. af Holger Fr. Rørdam. Kbh. 1886. 8. J. Sparre Schneider, Konservator. Tromsø. J. Sparre Schneider. Und-rsøgelser af dyrelivet i "e arktiske fjorde. II. Tromsøsundets Molluskfauna. Tromsø 1886. 8. - Videnskabsselskabets Møder i 1887. 21 Januar . . . . Møde 1 historisk-filosofisk re 4 Februar ... — - mathematisk-naturvidenskabelig — 18 Februar ... Fællesmøde. 4 Marits: sm Møde i historisk-filosofisk — EMs. 63 — - mathematisk-naturvidenskabelig — April en: — - Fællesmøde. PAD 4 SG — —- historisk-filosofisk — En . Fællesmøde (Stiftelsesdag). 20 Mad Møde i mathematisk-naturvidenskabelig — SB Jeger — - historisk-filosofisk — 1 Jans; 35 — —- mathematisk-naturvidenskabelig — 16 September... Møde 1 historisk-filosofisk — 23 September. .:— —- mathematisk-naturvidenskabelig — 7 Oktober ... Fællesmøde. 21 Oktober . .. — - historisk-filosofisk — 4 November . .. Fællesmøde. 18 November . . Møde i mathematisk-naturvidenskabelig — 9 December ... Fællesmøde. Møderne holdes i Timerne fra 6—8 Efterm. I Mødet den 9de December vælges Selskabets Embedsmænd for 1888. Foredrag anmeldes hos Generalsekretæren (Prof. Gustav Storm, Sehesteds Plads 5). Anmeldelse kan ogsaa nedlægges i Kassen hos Selskabets Bud, Universitetspedel Johannesen. Anmeldelse bør gjøres senest Thorsdag Kl. 12 Middag, naar Mødet holdes Fredag. Maximum for Afhandlinger, der kan trykkes uden at be- høve Bestyrelsens Approbation, er indtil videre 5 Ark. on, H APA Aa pr må Frk & PR AN ] ta på k ka vi AN 2 CENTRAL PARK | i a Å VA VW K p Da ag d tie Å 4 Pa vø II | PE "ru røpe tt €*å —— br ee rd Er mrk» AG Å ” 3 hd oG Kl Er here Sy AMNH LIBRARY Kg 1002083 å ES DE na r å "