PTE SEE EE md Pl hl se ar pa pe OD Ed et ppt ot th Ørn -- eres evt re riut de un kr de er art ør DD erd» nr Mare tuineie nil - spre Ootnfkt pars art Hr vr 1 te ge 7 — gn tt må -- Hmm Eeg te rn tel oa E å er TAI mtktdmte nts a ermer be hd tør preg EE OG EE EE å med r gter OF rar PEN å 6 et vater ar Burde ek dk pult nl Lae dr spp hatt rd. ri pda are haler Å BA 8) Hd tn I mete pr TRE al POT bu dnseå PG ve tm kr tt ba An hr ØDE dr retta ere Mb årp Mne mei et tt ——— nt me ale år vå et Dat A å en —- ingrid Nr ee per bd Ab 9 bt 5010 ON rm r—— EE eie pa pk mr) akse ed NA Ore asp ken en ent tie tee berre 109 ved Pokal nl dene ee dre Et AT md rs Me PN på Br Get GRAD AA kler Medl TE ETE ET då ver Ne Gatelangs rate bre et rd DN ret ts AN År 03 Apt dt Å ikt AE NT ere GP rer Pa ætten Dr GE arte 24 ni ft met BM per Pr en) Gr Bre bana paltor 8 råde | pA nt SD rs PE VGÅ ep AEE RE mere porer Am hør i ph et EE stred bat rn brt Ib Dr hi bet dt brei 4-9 =P vere er st kg - vi ; eg EN NE EE be må kem Pals Pla Oldle het Do but pep te nes Bade HØNS PENNE Å * Ek EE gt) mme or rd Date ol 300 Pb bel Mata Ga Rar atuhserst pe om Ne 5 ii DE er EE åg er rs AEE de dn mm år Dgg ED lp O e0 pe pige Ep pi DD kl eee æres, pas An pe ae TE mn hmm | Gad våge 0 0 Ag Er amtet AR EE dan sand Øvre EEE > et å en ve er øepunettepeist ar er pr EE i NR ET ae erter SE ti 1 iD Ad it pin pel fade Aribrikir PD Rd Bk rd kr . pes Søte ansette IT REE nn rn re «Dm Te øm ete rer te PO EN EE Ve Ate ER lil AE nl tt be QD lt jr 5 ert, GeV sje? Men ll pa nr I == aure permer ER ge ft Sn - ap 4 po PENG DØR EE EE nå skate en mld lt pe EE RD GE gg re Grender åt p hepet - Et ep te =D ER > rp D V å å af GE Ak nde OE an vetngln kuta leppa Om Ot tar Le se av AE kr Pk D på — pp ep tr mn ip 6 mi hø EET EE AA ni ot LS ie —=e = mere Nl dn? pr G+ — meg= len > et - 0 —Ä—prør vm ei —ee-0 Da Å Ps vald 4 se Gr me pa tkd AE TF ed -* ve = tee PN VERET EE ET EE ed "å - el lt gr pt ot dt += ger tn om - == >» er sed ere ØYE meg rgrgpå mtp Å bite ee — ÄÄ———— dat et ndbudp po er nl ED en En nd Nl mør 0 ot An me in? et Ad le =D fee Sp ted dg tann, 9 ir nt kst rir Pr re ma gr i mn reg gr mA EEE RE ring re -—- ev —— nd ap 0 mir pe ep gg pe > DE EE æ Es -- re ENE am ulrine er AN mm gr 4 dr baller Bir æ et dt tn ltr m— ped MENE dt dd pri - ". em St mnd area papsppe no mere -» or pel am ”e- der perser reg pr Å EE TE rn «nå sjliper rd tn Pad Ag 8 per pa Pegg 8 pm pa Pr re mer» pp EN OE EE el rop ag - an Ørpen ø air må ge mg Ä—— pr => - vås RE Ek - ø—- « piler pram « pt ing gr el - - » => pg ver JUR EE EE tapt . -. i me - PPT OE 8 td vem ØL rea dd lnr tet , » 2 væ øm vase på dn - > el ut Re br de ES Mn ge å da p r—— 0 > " sur pg an P mari dett ee -= - wa He ere — på AD pp PM » - - so > » mig - - end md po - - PE +r- er > - PE — å dad vi nsnd " -—— vir - Ag - tp » po p rå Æ ak - - ——o006 lid > -- 2 på e ++ "08 - i mge>ty Ä dæ i - - 2 ar * - —- ee - += — er - dn» a fr r- -— år ma li rd tv på tt på ø PR På re " 2 - -"- ” 189 2" — f * pr ere pA PE * , -& PENE VE på p == 6 are = - - - i pi parte + en på > må mm G - "m— . => $» => et malt "å a — r - - pa e --" * - » pe » æt -å a i ” - * a «- -- pp p - ar * ak re sa am mer mr ma 2 ; pm %» - av ” v ; da PE pe - miphene: - oa : - ; å Å gå po « 2 - å * - -. + pa — - po po på ø hpa E E = - -— > gr - - - 5 " oa - : i p-% - ud - a » « - må ve på N FOR THE PEØPLE FOR EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY KER å KU Å å KVM Kos 1 KAY gr AEG ay på ME? PSA. APA KYLE, brast) GK 4 RO FORHANDLINGER VIDENSK ABS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1892 | MED ? KARTER OG 9 LITHOGR, PLANCHER rede CHRISTIANIA I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1893 så /G1413 Indhold. Foredrag og Afhandlinger. (De med * betegnede Forfattere er Ikke-Medlemmer.) No. 1. No. 2. Mo. 3. No. 17. H. Geelmuyden, Stedbestemmelser paa høie Bredder. (Med 1 litograferet Kart og 3 Træsnit). . . . . . «+25 Axel Blytt, Bidrag til kundskaben om Norges soparter. SL IT er EEE SG EE Pt Var Axel Blytt, Nye bidrag til kundskaben om karplan- fremmed tulmodelge 1 Norge 22 3 slsste gs keå SE Axel Blytt, Om to kalktufdannelser i Gudbrandsdalen med bemerkninger om vore fjelddales postglaciale geologi *J. Belsheim, Evangelium secundum Matthæum ante Hieronymum latine translatum e codice olim Claromon- tano nune Vaticano denuo edidit. . . . - - 2-24 ev A. Ræder, Aristoteles's Skrift om Athens Statsforfatning Dr. Y. Nielsen, Vedtægter og Dokumenter fra det hanseatiske Kontor i Bergen og dettes enkelte Gaarde. W. H. Pearson, Lejeuneæ Madagascarienses. (Cum GT EST PPT NE PE Amund B. Larsen, Oversigtskart over visse dialekt- foenomeners udbredelse i Kristianssands stift. . . . .. *Dr. Knut T. Strøm, Om y-oxyisocapronamid og /-0xy- oeproneEr smmonEk. (2 . 2 204 - råde å BL viske *Ove Dahl, Nye bidrag til kundskaben om vegetationen i Troldhejmen og fjeldpartiet mellem Sundalen og Lesje *Hans J. Kjær, Om den almindelige gravitation og forsøg til en mekanisk theori for samme. . . . 2 2 å R. Collett, On a Collection of Birds from Tongoa, KOMET TO EE Pee AE W. H. Pearson, Hepaticæ Madagascarienses. Notes on a collection made by Rev. M. Borgen, Rev. Borch- grewink and Rev. Dahle, 1877—82. (With 1 Plate). . . *Dr. Knut T. Strøm, Natriumæthylats indvirkning paa rrprsekon 2 AN > GIS SG Gi GEN *Axel Krefting, Om nogle Metallers Oxydation ved nøitrale Saltes Medvirken. (Med 1 Planche) . . . . .. *Carl Størmer, Summation af nogle trigonometriske Side 1—36 1—13 1—73 1—50 1—48 1—27 1—34 1—9 1-8 1—8 1—33 1—30 1—11 111 1—14 1—84 1—21 1—11 1—53 Stedbestemmelse paa hoie bredder Af H. Geelmuyden Hermed 1 lithograferet Kart og 3 Træsnit (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 1) PE Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1892 por 22 pp Ty: får w 1» å - Ne 2 16 8r Gb ad Stedbestemmelse paa heie Bredder. Af H. Geelmuyden. (Foredrag i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse 5. Febr. 1892) P ka Fremgangsmaade, som gjerne benyttes paa Reiser, navnlig tilses, for at bestemme det Sted, hvor man befinder sig, er, at man ved Observation finder to Høider af samme eller for- skjellige Stjerner,! idet man sørger for, at Vertikalplanerne for de to Heider ikke danner en altfor spids Vinkel med hinanden. En Høide, som er taget i eller nær Meridianen, vil da være særlig skikket til at bestemme den geografiske Bredde, en Høide i eller nær første Vertikal vil kunne tjene til at bestemme Klokkeslettet efter Lokaltid. For heraf igjen at finde den geo- grafiske Længde maa man nødvendigvis kjende Klokkeslettet efter det Steds Tid, hvorfra man vil regne Længden, Greenwich eller hvilkensomhelst anden Første-Meridian. Paa meget heie Bredder vil Bestemmelsen af Lokaltiden, for en given Nøiagtighed af Observationerne, blive mere og mere vanskelig, jo nærmere man kommer Polen, og i selve Polen er Klokkeslettet ganske ubestemt. Det samme gjelder følgelig ogsaa om Bestemmelsen af Længden, udtrykt i Vinkelmaal eller i Tid; men saafremt Hensigten med Observationen kun er at paapege Standpunktet i et Kart, saa vil dette i ethvert Fald I Navnet Stjerne bruges i det følgende som en Fællesbetegnelse for Sol, Maane, Plaueter* og Fixstjerner. 1* 4 H. GEELMUYDEN. VRNe 1: kunne ske med al den Sikkerhed, som Observationernes Noiag- tighed og Kartets Maalestok tillader, da den Omstændighed, som vanskeliggjør Bestemmelsen af Klokkeslettet, nemlig at Længde- graderne bliver desto kortere, jo nærmere man kommer Polen, ogsaa medfører, at en Feil i Klokkeslettet faar lidet at sige for Stedbestemmelsen i Kartet. Denne Vanskelighed ved Bestemmelsen af Klokkeslettet kan overhovedet ganske omgaaes ved en Fremgangsmaade, som ogsaa hyppig benyttes paa lavere Bredder, nemlig at man for hver af de to maalte Heider konstruerer en saakaldt Stedlinie, hvorved Stedet bestemmes ved Skjæringspunktet mellem disse to, med behørigt Hensyn til, om Iagttageren har skiftet Plads mellem Observationerne. I de sædvanlige Søkarter i Mercators Projek- tion sker dette derved, at man for hver Stedlinie beregner to Punkter, og derefter trækker Stedlinierne op som rette Linier. For meget heie Bredder bliver Mercators Projektion utjenlig, da Kartet maatte have uendelige Dimensioner, for at Polen (i Skikkelse af en ret Linie af samme Længde som Kartets Ækva- tor) kunde finde Plads paa samme. Ved at benytte et Kart i en passende Polarprojektion kan man imidlertid opnaa, at Sted- linierne kan optrækkes i sin rette Form, og det med adskillig mindre Regning, end der kræves til Konstruktionen af Sted- linierne i et almindeligt Søkart. Fordelen ved Mercators Projektion til almindelig Navigering er bl. a. den, at en konstant Kurs vil aftegne sig som en ret Linie i Kartet. I enhver Polarprojektion vil derimod Meridi- anerne skjære hverandre i Polen, og Linien for konstant Kurs bliver derved i Almindelighed en spiralformet Linie, hvad den ogsaa er paa Jorden selv. Ifald almindelig Navigering var mulig paa de heie Bredder, som her haves for Øie — ; de føl- gende Betragtninger er nærmest foranlediget ved Nansens fore- staaende Polar-Expedition — vilde man kunne komme til at gjøre betydelige Omveie, om man, for at naa frem fra et Sted til et andet, vilde lægge Kursen an efter den korteste Linie i et al- mindeligt Søkart, saaledes at ogsaa i denne Henseende et Polar- kart vilde være fordelagtigere, uagtet Kursen da efterhaanden 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE RREDDER. 5 maatte skifte; men efter al tidligere Erfaring er Farvandet paa disse Bredder ikke af den Beskaffenhed, at der kan blive Spørgs- maal om almindelig Bestikføring som i aabent Vand. I det følgende skal derfor kun behandles Stedbestemmelse ved astro- nomiske Observationer, nemlig to Høider, som skal tjene til at - konstruere to Stedlinier, hvorved forudsættes, at Klokkeslettet efter første Meridians Tid er bekjendt. Da der neppe gives - noget Kronometer, hvis Gang lader sig beregne med fornøden Sikkerhed for saa lang Tid, som en saadan Expedition maa paaregnes at vare, og med de Temperaturforhold, som derunder kan ventes, kan dette Kjendskab ikke opnaaes uden derved, at Uhrets Stand efter første Meridians Tid af og til undersøges ved Observationer af Maapen. Da Expeditionen kommer til at med- føre Universal-Instrument, kan dette muligens udnyttes til at udføre disse Observationer med større Nøeiagtighed, end de sæd- vanlige Maanedistancer formaar at yde; dette skal dog ikke undersøges her. For Sammenhængens Skyld medtages i det følgende enkelte vel bekjendte Ting vedrørende de to Kartprojektioner, som om- tales; for andre Punkters Vedkommende, som 'anføres uden Bevis, kan henvises til Germain, Traité des projections des cartes géographiques. H. Naar en Stjernes Høide er maalt i et givet Øieblik, saa vil den samme Stjerne have den samme Høide i det samme Øie- blik paa en hel Række Punkter paa Jorden. Indbegrebet af alle disse Punkter er Stedlinien. Den kan altsaa defineres som det geometriske Sted for alle Punkter paa Jorden, som har sine Zeniter i en Cirkel paa Himmelkuglen, hvis Centrum er den observerede Stjerne, og hvis Radius er Komplementet til den maalte Høide. Er h Høiden, 3 Stjernens Deklination, t dens Timevinkel, + Stedets geografiske Bredde, saa kan den Ligning, som fremgaar af det sfæriske Triangel mellem Himmelens Pol, Zenit og Stjernen, nemlig 6 H. GEELMUYDEN. [No.' 1: sin Å = cos & CoS 9 CoS d + sin q sin 3 (1) betragtes som Stedliniens Ligning, idet Å og 3 er konstante, o og t de to variable Koordinater, hvis Afhængighed er bestemt ved denne Ligning. For Overførelsen til Kartet vil det være bekvemmere at erstatte Koordinaten f med den geografiske Længde; betegnes denne ved ), positiv mod Øst, og er I Stjer- nens vestlige Timevinkel under første Meridian (i Greenwich), saa er t=1l+ (2) som kan indsættes i Ligning (1), hvorved man faar en Forbin- delse mellem , >» og bekjendte Størrelser; da nemlig, som ovenfor bemærket, Klokkeslettet efter første Meridians Tid nødvendigvis maa være kjendt, saa har man å = Første Meridians Stjernetid — Stjernens Rektascension. Er Solen den observerede Stjerne, kan man ogsaa sætte I = Klokkeslettet efter sand Tid i Greenwich, regnet fra Middag og helt rundt til 24 Timer; men da man paa heie Bredder ofte vil være nedt til at benytte andre Stjerner, vil det være be- kvemt, foruden et almindeligt Middeltids-Kronometer, tillige at have et, som er reguleret efter Stjernetid. For Sammenlignings Skyld skal her først underseges Sted- liniens Form i et almindeligt Søkart. Betragtes Jorden som en Kugle, hvad der i denne Forbindelse er fuldt tilstrækkeligt, saa gaar alle Vertikallinier gjennem Jordens Centrum, og Stedlinien paa Jorden bliver en Cirkel, medens den i Kartet faar en helt anden Form. Mercators Projektion kan som bekjendt tænkes opstaaet paa den Maade, at Jorden (eller en formindsket Kopi af samme) omvikles med en i Ækvator berørende Cylinderflade, hvorpaa Meridianerne overføres som parallele rette Linier, og Paralleleirklerne overføres saaledes, at et Element af Meridianen og et Element af Parallelecirkelen overalt har det rette Forhold til hinanden; naar saa Cylinderen udfoldes, bliver ogsaa Parallel- cirklerne rette Linier, men med voxende Afstande mellem Paral- leler, der i Virkeligheden er ækvidistante. Er Å den efter den valgte Maalestok forminskede Jordradius, saa er et Element af 1892. ] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 7 Meridianen = k.dy og et Element af Parallelcirkelen = å cos 9... Betegner endvidere x og y de retvinklede Koordinater af et Punkt i Kartet, henført til Ækvator og første Meridian som Axer, saa bliver Ligningen ee dæ kcos gdr Udtrykket for den Betingelse, at et Element af Meridianen og et Element af Parallelcirkelen, begge gaaende gjennem samme Punkt, skal staa i det samme Forhold i Kartet som paa Jorden. Da man i dette Tilfælde endvidere har vw = ka de , Som ved Integration giver €08 P saa faaes dy = k y= k log nat tg (450 -|- 2). Tænkes 9 og X elimineret mellem de to sidste Ligninger og Lign (1), faaes Stedliniens Ligning i det almindelige Sekart. Stedliniens Krumningsforhold kan imidlertid undersøges uden saadan Elimination, ved Hjelp af det almindelige Udtryk for Krumningsradien dy HE 1 +2) | dy dzx* Her er nemlig - = Sec Q Så hvor E kan søges ved at differen- tiere Ligning (1), idet man overensstemmende med Ligning (2) sætter dt = Ål. Herved faaes nemlig 0 = — sin i cos $ cos 3. dr — (cos t sin p cos å — cos p sin 3) de. Det vil her være hensigtsmæssigt midlertidig at indføre Stjer- nens Azimut a, idet Trianglet mellem Polen, Zenit og Stjernen giver 8 H. GEELMUYDEN. [No. 1. COS åa CoS h = cos t cos $ sin $ — sin 3 cos p og sin a cos h = sin £ cos 3. Indsættes disse Værdier i ovenstaaende Differentialligning og divideres med cos h, faaes dp — dy — HR tgacosy, altsaa Km EG dy — 1 da 1 dad Heraf findes videre au Te ETTE LEN 0) ar kan findes af Ligningen sin a cos h = sin ? cos 5 dr Så En OG EAT da ost cos d nemlig AM —=cosacosh ee dy 1 costcosd Følgelig bliver. — 45 == vesnn | iyy|* Id Da endvidere |1 - = 7 faaes Krumningsradien af Stedlinien i Mercators Projektion C p=k re (3) hvor som før tf = L + )X. For en given Høide og Deklination er altsaa Krumningen stærkest for de Punkter i Stedlinien, som har tjernen i Meridianen; derimod er Krumningen 0 eller Sted- linien retliniet for de Punkter, som har Stjernen i Sextime- cirkelen, forsaavidt dette overhovedet indtræffer noget Sted. Paa hosstaaende Figur 1 er P Jordens Nordpol, PÅ første Me- ridian, Z et Punkt i Stedlinien, 0 dens Centrum paa Jorden, idet nemlig OS betegner Stjernens Retning. Med de før valgte Betegnelser er da APZ = )) APG = |, ZPC = 4, PA 90” — 9, PU = 90" — å, CZ = 9090 — Å. Det sees let, at Time- vinkelen ikke kan blive 909, medmindre Polen ligger indesluttet af Stedlinien; i de to Punkter, hvor t = & 909, vil da Sted- linien i Kartet skifte Krumning. | rn 3 fr AG Jøde r Yo dr EE SE , 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 9 Fig. 1. For en Stjerne i Zenit bliver Krumningsradien 0; det ligger ogsaa i Sagens Natur, at Stedlinien i dette Tilfælde svinder sammen til et Punkt. For en Stjerne med meget stor Høide kunde dette synes at medføre, at den sædvanlig benyttede Frem- gangsmaade, hvorved Stedliniens Krumning sættes ud af Betragt- ning paa det Strøg, som kommer til Anvendelse, ikke bliver tilstrækkelig neiagtig; men da stor Høide altid vil medføre liden Timevinkel (under ikke altfor heie Bredder), saa kan man, ifald de to Punkter i Stedlinien søges ved at vælge to Timevinkler og deraf beregne to Bredder, altid sørge for, at de to Punkter kommer til at ligge saavidt nær hinanden, at Stedliniens Krum- ning bliver uden mærkbar Virkning; naar nemlig Timevinkelen er liden, vil en Forandring i samme kun have liden Indflydelse paa cos t, hvoraf 9 afhænger efter Lign. (1). III. Naar man til Anvendelse paa heie Bredder vil have et Kart i Polarprojektion, saa kan Kartplanet tænkes at berøre den for- minskede Kopi af Jorden i Polen, og paa dette Plan overføres Meridianerne som rette Linier, der alle gaar igjennem Kartets Pol; men den Maade, hvorpaa Parallelcirklerne overføres, kan 10 -H. GEELMUYDEN. [No. 1. være forskjellig. Det vil her være hensigtsmæssigt at angive et Punkts Beliggenhed i Kartet ved to Polarkoordinater, nemlig Afstanden fra Polen = r og den geografiske Længde r. Vil man ogsaa her fastholde den samme Betingelse som i de almin- delige Søkarter, at et Element af Meridianen og et Element af Parallelcirkelen overalt i Kartet skal have det rette Forhold til hinanden, saa bliver, naar Jordens Fladtrykning foreløbig sættes ud af Betragtning, ra 2 rdh Å cos odh hvor % som før betegner den forminskede Jordradius, og hvor Tælleren paa høire Side har Fortegnet minus, fordi Bredden voxer mod Polen, Kart-Afstanden r derimod fra samme. Den deraf følgende Ligning å = — så giver ved Integration N r = c.tg (450 Eh hvor Integrationskonstanten c betegner Afstanden fra Pol til Ækvator i Kartet. Denne Ligning betegner den stereografiske Polarprojek- tion. Den stereografiske Projektion tilhører som bekjendt de saakaldte perspektiviske Projektioner og udmærker sig der- ved, at Projektionscentret ligger i det ene Endepunkt af den Jorddiameter, som staar lodret paa Kartplanet. I nærværende Tilfælde falder altsaa Projektionscentret i Sydpolen. I Fig. 2, hvor PA er Kartplanet, som berører Jorden i Nordpolen 2 vil et Punkt a paa Jorden overføres ved Projektionslinien OA; man faar altsaa PA = r, PC = k, og da tillige PCa = 90" —g, naar Jorden betragtes som Kugle, saa bliver pe r=2ktg 3 overensstemmende med ovenstaaende Ligning, naar man sætter Integrationskonstanten c = 2XK. 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 11 ; Fig. 2. Det vil i det følgende være hensigtsmæssigt at indføre Kom- plementet til Bredden istedetfor denne selv; sættes altsaa 900 —Qp=y saa bliver Kartets Parallelcirkler at afsætte efter Ligningen r=c.tg Å (4) Hvad Stedlinien angaar, saa kunde man søge dens Krum- ningsradius paa lignende Maade som i Mercators Projektion; men paa Grund af den bekjendte Egenskab ved den stereogra- fiske Projektion, at enhver Cirkel paa Kuglen aftegner sig som en Cirkel i Kartet, kan det ske simplere paa følgende Maade. Af Fig. 1 sees, at de to Punkter i Stedlinien, som ligger nær- mest Polen og længst fra samme, tilhører den Meridian, hvori Stjernen staar i Observationens Øieblik; i det første Punkt er v = 90" — å — (909 — h) = h — 3 (hvor en negativ Værdi af b naturligvis betegner, at r skal afsættes i modsat Retning), i det andet Punkt er v = 900 — 8 + 900 — h = 1809 — (Å + 3). Da nu Forskjellen mellem de to Værdier af r, som efter Lign. (4) svarer til disse to Værdier af v, giver Stedliniens Diameter i Kartet, saa bliver Stedliniens Radius 12 H GEELMUYDEN. ROG. Vil man ogsaa have Centrets Afstand (D) fra Polen, hvad der forøvrig ikke er nedvendigt, naar man har Radien og et Punkt i Cirkelen, saa faaes dette ved at tage den halve Sum, altsaa h+ 3 h— 3 D =3 |eotg + tg (6) Man kan ogsaa udtrykke R og D paa en anden Maade; man har nemlig +- h—> . h—3> .h+35 E.- 9 2 os 5 AG 9 2 SI Per SES pe EE ee Sin 9 2 FE COM 28 9 unér 26082 egg” > bpnhp også, nine 2 2 2 2 = 608 $ — cos h og 2 sin å I SL EY ; = sin h + sin 8, følgelig CoS Å ) = spå +simd 64 cos Ö ; De (6) Hvad enten man benytter det ene eller det andet Sæt af Formler, findes altsaa Stedliniens Radius og Beliggenheden af dens Centrum ved en yderst simpel Beregning. Da de almin- delige Navigationstabeller i Regelen ikke indeholder naturlige Tangenter og Cotangenter, men derimod ofte. naturlige Sinuser, vil maaske de sidste Formler være at foretrække. 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 13 Stedliniens Centrum i Kartet falder, paa Grund af de med Afstanden fra Polen voxende Værdier af Breddegraderne, altid længer fra Polen end den stereografiske Projektion af Stedliniens Centrum paa Jorden. Vilde man søge det førstnævnte Punkt ved Projektion, maatte man lægge en konisk Flade, som berører Jorden i Stedlinien, og derpaa projicere denne Kegles Top. Forinden Jordens Fladtrykning tages i Betragtning, skal her endnu tilføies lidt om den Maalestok, man hensigtsmæssig kan benytte i et saadant Polarkart. Den Omstændighed, at Kartet skal benyttes til Konstruktion af Stedlinierne som Cirkler, medfører nemlig, at Kartnettet (eller egentlig kun Papiret) maa strække sig betydelig udenfor de Egne, hvor Kartet tænkes benyttet, og at derfor Maalestokken af rent ydre Hensyn maa blive mindre, end om Kartet kun havde omfattet selve Polar- egnene. Sættes exempelvis Kartets Ækvatorradius (c) til 1 Meter, saa vil Parallelcirklen for 80% Bredde ligge i en Afstand af c.tg 50 —= 87.5 mm. fra Polen og den gjennemsnitlige Maalestok for Strøget mellem 80% Bredde og Polen vil svare til henved 7 Bueminutter eller Kvartmil paa Millimeteren. Da '/; mm. vel maa antages at ligge paa Grænsen af, hvad der kan opnaaes ved almindelige Konstruktionsmidler, maa man altsaa med en saadan Maalestok være forberedt paa en Usikkerhed af en Kvart- mil eller to. Saafremt selve Observationerne tilsteder større Nøiagtighed, kan man jo altid bagefter finde Stedet ved en skarpere Beregning, men selv da vil den store Tilnærmelse, som Konstruktionen i Kartet giver, yde en betydelig Lettelse; man kan vistnok beregne de to Høider direkte, men tilses bruges gjerne en indirekte Fremgangsmaade, som til Beregning af Pol- heiden kræver et tilnærmet Kjendskab til Klokkeslettet, og om- vendt, og under de Omstændigheder, som maa antages at være forbundet med Navigering i disse Farvande, kan man ikke gjøre Regning paa at føre almindeligt Bestik, som giver tilstrækkelig Tilnærmelse. Selv med en saa liden Maalestok vilde Kartnettet faa en Diameter af 2 Meter, om det skulde strække sig helt til Ækvator, eller 1.4 Meter, ifald det stanser ved 20" Bredde. I begge 14 H. GEELMUYDEN. [No. 1. Tilfælde vil det kunne hænde, at Stedliniens Centrum falder udenfor Kartet, nemlig hvis Stjernen staar i ringe Høide over Horizonten. En Oversigt over Forholdet hermed kan faaes af hosstaaende Tabel I, som giver den til en vis Deklination og Høide svarende Værdi af D (Afstanden fra Kartets Pol til Sted- liniens Centrum) udtrykt i Dele af c. Gaar altsaa Kartnettet helt til Ækvator, vil Stedliniens Centrum falde udenfor, saasnart D > 1; afsluttes Kartet ved 20" Bredde, vil det samme være Tilfældet, saasnart D > 0.7. Tabellen omfatter kun Høider og Deklinationer, som er indtil 20" forskjellige, da Forskjellen aldrig kan blive større nordenfor 70 Bredde. Som man ser, vil en Heide paa 209 og derunder altid give en Stedlinie, hvis Centrum falder udenfor, derimod en Heide paa 509 og derover altid en Stedlinie, hvis Centrum falder indenfor Kartet, naar dette er afsluttet ved 20" Bredde. | Tabel 1. Høide — 500 | 60* | 70% | 809 | 909 | 10* | 20? | 300 | 409 — 100 | | | | | | | 0 15.76 | 2.92 +10 12.84 | 1.91 | 1.46 20 1.82 | 1.37 | 1.12 | 0.95 30 11.29 1.03 | 0.87 | 0.76 | 0.68 40 0.78 | 0.67 | 0.60 | 0.54 | 0.51 50 0.51 | 0.46 | 0.42 | 0.39 | 0.38 60 | 0.34 | 0.31 | 0.29 | 0.28 | 0.27 70 | 0.20 10.19 0.18 | 0.18 | 0.18 80 0.09 | 0.09 | 0.09 | 0.09 90 | 0.00 | 0.00 | 0.00 Seger man Deklinationen oventil og Høiden tilvenstre, giver den samme Tabel Stedliniens Radius R. En stor Værdi af D vil naturligvis ogsaa medføre en lang Radius af Stedlinien, aldenstund Observationen er taget paa en - 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 15 høi Bredde. Naar Radien er meget lang, vil man i visse Til- fælde kunne trække Stedlinien op som en ret Linie lodret paa den Meridian, hvori Centret ligger (d. e. den Meridian, hvis vestl. Længde = 1) og gaaende gjennem det Punkt i denne Meridian, hvor r=ctg å . For en Stjerne i Meridianen kan dette altid gjøres, da Stedliniens Radius i dette Tilfælde overhovedet ikke kommer i Betragtning; en maalt Meridianhøide med samtidigt Kjendskab til første Meridians Klokkeslet repræsenterer nemlig en samtidig Observation af Heide og Azimut, altsaa en fuld- stændig Stedbestemmelse. Er derimod en lav Høide maalt langt udenfor Meridianen, vil det samme ikke altid kunne gjøres med tilstrækkelig Neiagtighed. Et Overslag over, hvor langt udenfor Meridianen man kan gaa uden at tage Hensyn til Stedliniens - Krumning, kan gjøres ved Hjelp af Fig. 3, hvor P er Kartets Pol, Z et Punkt i Stedlinien, 0 dens Centrum, altsaa PZ = r, PC= D,CZ= RAR. Hvis man istedetfor Cirkelbuen AZ trækker den rette Linie, som tangerer samme i Å, saa er Tangentens Afvigelse fra Cirkelen = 2R. sin? Å , naar Ø er Vinkelen ved UC. 16 H. GEELMUYDEN. [No. 1. Skal denne Afvigelse være mindre end en vis Brøkdel : af Kartets Ækvatorradius c, saa faar man Betingelsen et FR sine ): EE at å kpnmprernt hvor Integrationskonstanten c, ligesom før, betegner Ækvators Afstand fra Polen i Kartet. Da den Faktor, som paa Grund af Fladtrykningen er tilkommet paa høire Side, altid er > 1 paa den nordlige Halvkugle, saa vil alle Parallelcirkler blive lidt udvidet, først mere og mere, senere mindre og mindre, jo længer o* 20 H. GEELMUYDEN. [No. 1. man kommer fra Polen, indtil sluttelig selve Ækvator i Kartet bliver den samme, som om Jorden var kugleformet. Denne strenge Form kan dog hensigtsmæssig erstattes ved en Rækkeudvikling, som vil konvergere meget hurtig. Man har nemlig e ; GI) (1 + ec08 p)! = 1 4 3 6 008 p 4 og — Å 008? p4 Multipliceres disse to, bliver Produktet lig 1 + 302 cos Y — 263 608? Y + Jet 008? V 1 Jet cos Y 4... + 362 cos V + 2e* cos? p +- Let co8? p + tet cos Y +.... + letcos?y ++... hvorved man faar r=e tg Ua + et 008 pp + et cost (å + 4 008 ) + GE Sættes dette under Formen r=c tg (7) saa er Vinkelen v' umærkelig lidet forskjellig fra Komplementet til den geocentriske Bredde $. Denne er nemlig defineret ved Ligningen tg ep =(1—e) tgp 1892.]| STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 21 naar Q som før betegner den seografiske Bredde. Denne Lig- ning kan ogsaa skrives COS Q sing = (1 — å) sin 9” (a) — -—————-—00000— 2 COS P' 1 — sin 9 tn I 1 — sin 0 P, Pa, Gu SIN & COSP re coSP COS Q' sættes her Værdien af efter (a), faaes SEE, Al aa sing ( 1 ) tg 2 i je perign men (b) Ved at kvadrere Lign. (a) og derefter at addere Tæller til Tæller og Nævner til Nævner, overensstemmende med en bekjendt -Sætning af Proportionslæren, faaes (1 — 3)? sin? cos?p sin?q cos? 9 PÅ = (1 — e2)? sin? p + cos? p = 1 — 20? sin? q + e* sin? q. Uddrages her Kvadratroden, idet man paa høire Side ude- lader høiere Potenser af e end fjerde, faaes (1—e3 sing — : 1 — e gin? I eå sin? syk sin p' 0) + pi Q + — 3et sint 9 +... Subtraheres herfra (1 — å) sin p = sin p — e* sin q faaes A— sine (7 —1)= = 1 — sin q + e sin p (1 — sin 9) + 4e* sin? 9 (1 —sin* 9) +... Divideres her paa begge Sider af Lighedstegnet med 1— sin og indsættes i Ligning (b), bliver JER ETE? tang 3 = tg (1 + sin p + jer sin p (1+ sin 9) +.-.j- 22 H. GEELMUYDEN. [No. 1. 4 Sammenlignes endelig dette med Værdien af tg efter (7), nemlig tg & =tg Å + sing + 3et sin? p (1 + 2sin 0) +...) ON EV På saa viser det sig, at Differensen mellem gn og tes kun udgjøre tgå: tet sin? 9, hvilket aldrig naar op til ;99%07 af tg og derfor i alle Tilfælde bliver fuldstændig umærkeligt. Størrelsen e* er nemlig paa det nærmeste lig det dobbelte af Fladtrykningen, altsaa +15. Dette, at v” kan sættes lig Komplementet til den geocen- triske Bredde, kan med Fordel benyttes til Konstruktionen af Kartnettet, da man i mange Tabelsamlinger finder færdigregnede Tabeller over Forskjellen mellem den geografiske og geocentriske Bredde. Naar man altsaa har beregnet Radien for en Parallel- cirkel ved Hjelp af den geocentriske Bredde og trukket Cir- kelen op, behøver man i Kartet blot at numerere den efter den tilsvarende geografiske Bredde. I det følgende vil det være fuldstændig tilstrækkeligt at sætte r=etg Å 1 4 cos P) (8) Det Tillæg, som den forrige Værdi har faaet paa Grund af Fladtrykningen, nemlig ce?.tg cos ve (sin v — tg) har sit Maximum for cos p + cos? 'Y = 1, hvilket giver cos » = sin? Y = V5—1 2 , Å. €&. v = 519 50' eller 94 = 48" 10”. Denne størst mulige Forskjel udgjør 0.300 ce” = 0.002 c. Med den før nævnte Maalestok (c = 1 m.) vil den altsaa gaa op til 2 Millimeter. I Forbigaaende kan ogsaa bemærkes, at den Bredde, hvor Kartets Maalestok stemmer med Maalestokkens Gjennemsnits- s en VG ee GE 8 Be TG Pee per >P 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 23 værdi mellem Pol og Ækvator, kan findes ved at sætte dr:dy = = e:2; nu er == 015; Adi r (1 — e* > pt (608 p — sin? p) db siny (1 — e*cos?Y) 1 + cos Y naar Værdien af r indsættes og høiere Potenser af e end anden udelades. Bredden bliver altsaa at bestemme af Ligningen 1 + 008 p=5 [1 + o (cos p — sin? 4)] Tages ikke Hensyn til Fladtrykningen, faaes heraf cos p = =3 — 1 eller v = 55012"; da dette afviger lidet fra den ovenfor fundne Værdi, som gjør cos v — sin? y = 0, bliver Værdien kun ubetydelig modificeret ved Fladtrykningen, man finder nemlig Y = 55" 16". V. Til Undersøgelse af Stedliniens Figur i Kartet, naar Jordens Fladtrykning tages i Betragtning, kan man benytte Fig. 3, hvor Vinkelen ved P fremdeles er Stjernens Timevinkel, da Meridianens Beliggenhed ikke forandres ved Fladtrykningen, men hvor Vinkelen ved Z ikke mere er nøiagtig lig Stjernens Azimut; de to Linier R og D vil nemlig nu ikke mere have det konstante Forhold cosh:cosd. Til Centrum for Stedlinien kan man fremdeles vælge det Punkt, som ligger midt imellem Stedliniens heieste og laveste Punkt i Kartet — uanseet om dette Punkt er et Centrum i almindelig geometrisk Forstand eller ei — og R bliver da Afstanden herfra til et Punkt i dens Periferi. Lign. (1) repræsenterer fremdeles Stedliniens Ligning paa Jorden, og tænkes % elimineret mellem denne og Lign. (8), faar man dens Ligning i Kartet, udtrykt ved Koordinaterne r og i, som ved Hjelp af Fig. 3 igjen kan erstattes ved Koordinaterne R og 9. Eliminationen'af v vilde dog være forbundet med 24 H. GEELMUYDEN. [No. 1. Vanskeligheder; Øiemedet, som er Undersøgelsen af Stedliniens Afvigelse fra Cirkelformen, kan ogsaa naaes ligesaa godt ved at benytte Å og v som Koordinater. Er V; og V» de to Værdier af V, hvor Stedlinien kommer nærmest Polen og længst fra samme, saa kan begge findes ved at sætte f=0 i Lign. (1) (efterat > er erstattet ved 90" — v). Man faar da for begge sin Å = sin (8 + VW), altsaa vi = h— 3 og Va = 180" — (Å +35). Naturligvis kan det ogsaa hænde, at f = 1809, hvorved man faar sin h = sin (å — V), altsaa de samme to Værdier med modsat Fortegn; men naar man lader en negativ Værdi af betegne en Afsætning til modsat Kant i Kartet, behøves ingen Distinktion for dette Tilfælde. Til Bestemmelse af Stedliniens Centrum har man altsaa at søge Middeltallet af de to Værdier af r, som faaes ved i Lig- ning (8) at sætte y = Vi og V = Vea. Det vil her være hen- sigtsmæssigt at sætte (8) under Formen v r=c(1—e tgg + ce? sin (89 og ligeledes i det følgende for D og R at benytte c (1 — e% som Faktor i Hovedleddet istedetfor c. Man faar da C Dee (1— eé& | cot sr + tang EE + e?[sin (h +35) +sin (4 —3)], hvoraf COS 5 D= 60 —% Gang mens (9) Som senere skal sees, kan Værdien heraf beregnes i det væsentlige med samme ubetydelige Arbeide, som tidligere, da Fladtrykningen sattes ud af Betragtning; det nu tilkomne Til- lægsled kan nemlig let sættes op i en liden Hjelpetabel, hvoraf det umiddelbart kan udtages. Som en Veiledning til Udviklingen af R kan man til en Begyndelse søge den Værdi, som svarer til, at Stjernen staar i 1892|. STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 25 Meridianen (altsaa CA i Fig. 3), nemlig ved at tage den halve Differens mellem de ovennævnte to Værdier af r, som man faar ved at sætte v = Vz og V = Vi, altsaa, naar denne Værdi betegnes ved Ab, cos Å EE jr sin + ce sin å cos h (10) Til Bestemmelse af RÅ kan man benytte Ligningen R*= DD” + yr? — 2 Dr cost som faaes ved Betragtning af Fig. 3 Indsættes nu her Vær- dierne af r og D efter Ligningerne (8" og (9), idet man frem- deles udelader 4de og høiere Potenser af c, saa bliver JET CoS d ) 2,2 Sin Å cos? 5 E Po rd ag rå = å (1 — 203. ta? + 20% tg? sin wp Dr = 221 — 20 tg? . 05 2 v RET > smh+smd 12 [sinn cosd tg å + sin Y cos å sin 4 + sin 3 cos Å Da man nu paa Forh: je puver 0 ng paa Forhaand ved, at for e = 0 bliver R Or h-sinö saa følger heraf, at cosåd ) JP COS d cos Å i Gem +18 nr an Gosa 5 hvad ogsaa let kan verificeres. Sætter man altsaa foreløbig Ge og — ”sinh+sm3d gr sin Ah 1 — sin d cost pe mrs] p COS 0 COS 1 +- COS p sIn h + SIn 0 26 H. GEELMUYDEN. [No. 1. saa bliver CoS Å ? Rå = c& (1 — 2e*) (men) + 922. P, Det gjelder nu at bringe Sterrelsen P under en simplere Form, og navnlig at udskille for sig selv den Del, som svarer til £ = 0, og som derfor indgaar i Udtrykket (10) for Ro. Bortskaftes først cost ved Hjelp af Lign. (1), antager sidste Led i P Formen sin ha sin h — sin 3 cos Y er (SIN == sin Å COS v) I Foosy == sinh+sin>d * I den sidste Brøk kan man igjen sætte sin Å — sin 3 cos Y = sin h — sin 8 + sin å (1 — cos V) R 1 Ma 1+sinhsind — sin Å sin 8 sinh +sind sinh+sind sin h+ sin $' Herved bliver sin h — sin 8cosp sinh +sind - (sinh -sind)(1+sinhsind) d (sin h -sind)sinksind sind (1—c0s v) sin Å + sin 5 sin 4 + sind sin 4 + sin 3 Da nu sin 4 cos? 8 — (sin 4 — sin 3) (1 + sin Å sin 8) = = sin h (c08? 3 — 1 — sin Å sin 8) + sin d (1 + sin Å sin 3) = = — sin Å (sin? 8 + sin Å sin 8) + sin 8 + sin h sin? 3 = sin 3 cos? h sin å (1 — cos Y) sin (1 — cos Y) å ds — sin h + sin d saa gaar ovenstaaende Udtryk for P over til sind cos?h (sinh — sind) sin Å sin gå sin (1—c08P) — — sin h+sin 3 sin Å + sin 3 Tan sin Å (sin Å — sin å cos V) 1 + cos Y pine asn=> 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 27 Her er første Led den udskilte Del, som svarer til £ = 0. De øvrige Led, der indeholder sin 4 som fælles Faktor, kan yderligere simplificeres. Sætter man for Kortheds Skyld rå sin 3 cos? Å sin Å Q sin Å + sin 8 ' (sin Å + sin 3) (1 + cos V) saa er Q = sin 3 (sin Å — sin 3) (1 + cos V) + sin? Y — — (sin Å + sin 5) (sin 4 — sin 3 cos V). Sætter man her i sidste Led sin Å + sin 3 = sin Å — sin 3 cos Y + sin 3 (1 + cos V) og bemærker, at sin 3 (1 + cos Y) tillige indeholdes som Faktor i første Led, saa bliver Q=sin?p -- (sin h — sin 3 cos)? + sin $(1 4 cos) sind (- 1 + cos Y)= = sin? Y cos? å — (sin Å — sin 8 cos Y)* = = [sin h — sin (å — Y)] [sin (3 + V) — sin 4]. Indsættes nu dette i Udtrykket for P og denne igjen i oven- staaende Udtryk for R”, faaes — R? = c (1 — 2e2) ( cos Å å See ae | 20 3 €08? Å sin h + sin 3 sin h + sin 3 - sin Å [sin 4 — sin (å — V)] [sin (å + Y) — sin 2) (sin Å +- sin 3) (1 + cos V) å Uddrages heraf Kvadratroden paa sædvanlig Maade, idet man fremdeles kun bibeholder e indtil 2den Potens, bliver CoS Å Å R= c (1 — nr ry el Isin 3 008 h + +tg pen å 8 — Tin 8 44) — 80 MA) 1 + cos Betingelsen for Gyldigheden af denne Rod-Uddragning er, at den Størrelse, hvormed e* er multipliceret, aldrig naar noget 28 H. GEELMUYDEN. [No. 1. betydeligt Beleb. Dette er ogsaa Tilfældet, trods Faktoren tg h; naar nemlig Å nærmer sig 909, nærmer Stjernen sig til Meri- dianen, altsaa Y + 5 til 90%, hvorved den sidste Faktor for- svinder. Endnu tydeligere sees dette, naar man indfører Time- vinkelen. Skriver man nemlig sin 4 = sin (å — ) + 2cos 3 sin p.costf = = sin (3 + V) — 2c0s 3 sin V sin? E saa bliver [sin 4 — sin (å — )] [sin & + Y) — sin 4] = SEK ak t =46008* 3 sin? J.sin? 9 cos? 5? altsaa cos h R = 2y— å C 2 N 23 s1n2 UE 1 3 oa +sms I (sind cosh +tgheos?3 sin? t(1—cos'p)) Indfører man Azimut og sætter cos 3 sin t = cos Å sin åa, saa gaar sidste Led over til sin Å cos h sin?a. 2sin? og man faar R=c(1—) ET -+ ce? kin 3 cos h + sin 2h sin? å sin? E Dette er altsaa det definitive Udtryk for Stedliniens Radius. Men nu er det let at se, at den variable Del af samme, saaledes som den kommer frem i sidste Led, ikke kan blive mærkbar paa heie Bredder. Udelader man nemlig dette Led og forlanger, at den derved begaaede Feil! skal være mindre end en vis Brøkdel = af Kartets Ækvatorradius c, saa faar man Betingelsen e?.sin 2h sin?a.sin? E E, 1 Den Forskydning i Kartet, som en Feil i Stedliniens Radius medfører, vil egentlig være afhængig af den Vinkel, hvorunder den ene Stedlinie skjæres af den anden; men da man saagodtsom altid kan sørge for, at Skjæringen sker nogenlunde retvinklet, nemlig ved at tage Høiderne i Vertikalplaner, som danner en betydelig Vinkel med hinanden, saa kan Feilen i Stedbestem- melsen sættes lig Feilen i Stedliniens Radius, ay 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 29 men da sin 24.sin?a aldrig kan overstige 1, saa er man i alle Tilfælde sikker, saafremt 22 -E sin? 3 <5 eller naar Værdien af c* indsættes sing < V 150: Sætter man som før == 137 bliver sin - 0.7, saafremt Kartet gaar til 20" Bredde), bliver Kon- struktionen for besværlig. [For Høider nær Meridianen eller for meget store Værdier af Radien kan Stedlinien trækkes op som ret Linie, lodret paa Centrets Meridian gjennem et Punkt, hvis Afstand fra Polen kan beregnes af ovenstaaende Formel for r, naar man i samme sætter y = h — 3, hvorved negativ r afsættes modsat Vei, se p. 15]. Er Heiden tilstrækkelig stor til, at Passeren bekvemt kan benyttes, beregnes Afstanden D fra Polen til Stedliniens Centrum og dennes Radius R efter Formlerne ; COS d Brig Se ET Te cos h sin Å + sin 3 / + B hvor 3 er Stjernens Deklination, å den maalte Høide (selvfølgelig rettet for Refraktion m. v.), og hvor Å og B udtages af Tab. II, udtrykt i de Længde-Enheder, hvoraf c' indeholder 1000. Ta- bellen giver Å, naar man søger Høiden paa Siden, Dekl. oventil, B, — — —- Dekl. paa Siden, Heiden oventil. Naar derefter Stedlinien er optrukket som en Cirkelbue, beregnes den anden maalte Høide paa samme Maade. Skjærings- punktet mellem de to Cirkelbuer vil da paa høiere Bredder end 73" give paaværende Sted med al den Nøiagtighed, som et Kart i den ovennævnte Maalestok kan yde (d. e. paa nærmeste Kvartmil). Da to Cirkler altid skjærer hinanden i to Punkter, kan det hænde, at ogsaa det andet Skjæringspunkt falder indenfor Kartet, Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 1. 3 34 H. GEELMUYDEN. No. 1: men man vil neppe nogensinde kunne være i Tvivl om, hvilket er det rette; i ethvert Fald vil man, ved under Observationen at lægge Mærke til den omtrentlige Retning, hvori Heiden blev taget, strax kunne afgjøre Tvivlen; sammenlign herom, hvad i 8 III er bemærket om Vinklerne ved P og Zi Fig. 8. Denne Dobbelthed er naturligvis ikke eiendommelig for nærværende Løsning, men er uadskillelig forbunden med Opgaven, hvorledes den end løses. Da Solheider paa heie Bredder ofte vil være for lave til, at Konstruktionen med Passer bekvemt kan udføres, vil det især være for Stjerneheider i den lange Polarnat, at Methoden kan komme til Anvendelse. Exempel. 2 November 1893 maales: Kl. 5 25m 195 Gr. Stj. Tid x Ursæ Majoris 66 35" hei og - 5 40 0 - == (Capella 40 43 - Begge Høider antages rettet for Refraktion og Kimmingdaling. Første Observation. Nautical Almanac giver: for a Ursæ Maj. Dekl. 62" 19.3 Rektascension 10* 57" 105 Gr. Sti. I 5 25 12 Længde af Mer. for Stedliniens Centrum = 5 381 58 Øst '= 829 595 Ost. Denne Meridian er optrukket i Kartet som Linien PB. sin h == 0.9176 sin å = 0.8856 sin Å + sin 3 = 1.8032 log cos 3 = 9.66699 log cos h = 9.59924 log (sin Å +- sin 8) = 0.25605 0.25605 COS 3 CoS Å COS 5 COS Å 1000 STEEGTT = 25716 1000 sin sind =220.4 Tab. II giver for 6696 og 620,38 A= 2.8 for 6298 og 66"6 B= 24 D =260.4 B — 222.8 å Aa ni SVETTE SPE or I 1892.] STEDBESTEMMELSE PAA HØIE BREDDER. 35 Paa et Kart i fuld Maalestok vilde altsaa Stedliniens Centrum C blive at afsætte paa Meridianen PB i en Afstand af 260.4 mm. fra Polen og derpaa Stedlinien at slaa med Radien 222.8 mm. Paa medfølgende Kart, som kun har 1 af den her forudsatte Maalestok, maa begge forminskes i samme Forhold, eller D bliver 26.0 og R = 22.3 efter Kartets Skala. Anden Observation. Nautical Almanac giver: for Capella Dekl. 45" 53.4 Rektasc. 5t 8" 52s Gr. Stj. T. 5 40 0 Længde af Mer. for Stedl. Centrum = 0* 31» 85 = 70 47' Vest Denne Meridian er optrukket i Kartet som Linien PF. sin h = 0.6523 sin å = 0.7180 sin Å + sin 3 = 1.3708 log cos 3 = 9.84263 log cos h = 9.87964 log (sin 4 + sin 3) = 0.13682 0.13652 COS 5 COS Å S sinh+sind Kar : sin Å + sin 5 KS d COS 5 cos Å — 553 1 Tab. II giver for 4097 og 4509 A= "3.0 for 4599 og 40"7 B= 3.6 D =510.9 KR =556.7 sin Å + sin 3 Herefter afsættes den anden Stedlinies Centrum E paa Linien PF i Afstanden 510.9 mm. fra Polen, og Cirkelen slaaes om FE med Radius 556.7 mm. (i medfølgende Kart resp. 51.1 og 55.7 efter Kartets Skala). Skjæringspunktet Å mellem begge Stedlinier er paaværende Sted. Ved at optrække Meridianen PA gjennem H kan man aflæse Længden paa Kartets Rand, og ved at afsætte Stykket PH paa Breddeskalaen kan man aflæse Bredden, begge paa nærmeste Minut paa et Kart i fuld Maalestok, for Længdens Vedkommende dog med den Usikkerhed, som er en Følge af, at den korte Linie PH maa forlænges til Kartranden for at 86 H.GEFLMUYDEN. STEDBEST. PAA HØIE BREDDER. [No.1. 1892.] give Aflæsningen. Som fer bemærket, vil Længden, udtrykt i Vinkel eller i Tid, altid være beheftet med en saadan Usikkerhed paa heie Bredder, desto mere, jo nærmere man er Polen. Klokke- slettet ombord findes paa sædvanlig Maada af Længden og Klokke- slettet i Greenwich. Paa det forminskede Kart kan man ikke aflæse nøiere end Bredden 8392 og Længden 1280.9 Øst Greenwich. Angaaende de ydré Omstændigheder ved den her fingerede Observation bemærkes, at da 1290 Øst Længde giver 8+ 36” større Klokkeslet end i Greenwich, saa var Klokkeslettet ombord ved første Observation 14 1 Stjernetid, og da Middelsolens Rektascension samtidig er 14+ 46”, saa har denne Observation været taget Kl. 111/41 Form., den anden Høide et Kvarter senere. Da Solens Deklination paa denne Tid er henved 15 S og Ækvator- høiden 7", har Solen staaet henved 8" under Horizonten. Him- melen er da tilstrækkelig mørk til, at Stjerner af lste og 2den Størrelse let sees med blotte Øine, men samtidig lys nok til, at man kan maale Heiden over den naturlige Horizont, ifald man vil bruge Sextant. Kartet viser, at x Ursæ Maj. har været observeret omtrent i SV, Capella omtrent i NV. De to Stedlinier har sit andet Skjæringspunkt paa ca. 42" Bredde og 68" Øst Længde, hvor altsaa de to samme Heider kunde have været observeret i de samme ØOieblikke; men « Ursæ Maj. vilde da have staaet paa den østlige Himmel, Capella omtrent i Vest. Den direkte Beregning af Observationerne, som medfører adskillig mere Vidtleftighed, men naturligvis ogsaa giver Resul- tatet med al den Neiagtighed, som Observationerne formaar at yde, giver som den ene Løsning: Bredden 83" 9”.2, Længden 1299 7' Øst og som den anden: Bredden 42" 8.1, Længden 62 990 198t, (Trykt 18 Marts 1892.) apbuvjseg »06 apburT 19A OL Christ Vidensk. Selsk Forh. 7592 N?1. 100" —— å Q Ost Langde = EE 80: 35: ae 80" 70" 30 Breddeskala 80 60 70 AT ae lår. Kar å Æ Å Å GAV å rie. % Bidrag til kundskaben om Norges soparter III. Myxomyceter af A. Blytt (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 2) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W, Brøggers bogtrykkeri 1892 p * : Å i Y E G i eo ar Per i - RR ” v N K - nå 2 i TE re TELE PILER Pi Ve GL Gå karv: APR ET KOG AT Di va IE ri VE Myxomyceter fra Norge. Af Axel Blytt. (Fremlagt i det almindelige møde 3die mai 1890.) Fi følger en fortegnelse over de i Norge hidtil fundne Myxomyceter. De væsentligste bidrag skriver sig fra Chr. Sommerfelts (den ældres) herbarium og fra mine egne indsam- linger. Også fra M.N. Blytts herbarium og gartner Moe haves endel bidrag, ligeså fra endel andre herrer, hvis navne er nævnte som findere ved de respektive findesteder. Endel arter har jeg beskrevet som nye. Det sker med det forbehold, at mange af de forhen beskrevne arter af deres navngivere er så ufuldkommen beskrevne, uden at mikroskopiske kjendetegn er anførte, at det er umuligt at afgjere, om en given form tilhører den beskrevne art eller ikke. Man er derfor nedt til at be- skrive som nye alle former, der ikke kan henføres til nogen af de neiagtig beskrevne arter, og gjør, når man ei har adgang til originaleksemplarer, bedst i ikke at tage hensyn til dem, der af deres navngivere er beskrevne så ufuldstændig, at man ikke kan gjenkjende dem efter beskrivelsen alene. De forkortelser, som er benyttede for at betegne finderne, er følgende: 4 A. BLYTT. No 2 Bl. = M.N. Blytt. K. F. Kiær. M. = N. Moe. C. S. | S. = Chr. Sommerfelt jun. == Sommerfelt senior. | = AA Blytt: Af de anførte findesteder sees, hvor ufuldstændig vort lands Myxomyceter er undersøgte. Ingen egu er neiagtig kjendt. Og størstedelen af landet er endnu aldeles ikke undersøgt i denne retning. Efter findestederne betegnes ved tal den eller de må- neder i året, hvori arten er samlet. — Myxomyecetes. Berlese in Saccardo Sylloge Fungorum VII p. 323 fr. Badhamia Berk. B. hyalina (Pers.) Berk. Bærum fl. st. (K.)! Oslo (M'). Saltdalen (S.). 9—10. Rådden ved. Physarum Pers. P. rubiginosum Fr. Chria.: Nordmarken på åsen sydom Skjærsøelven! 7. På moser. P. virescens Dittm. Hiterdal: Notodden! Gransherred mellem Folseen og Tin- oset! 8. Paa levende Linnæa etc. P. lepidodermoides n. Sp. Peridia stipitata, sparsa, depresso-sphæroidea, flavogrisea. Stipes peridium »quans aut paullo longior, rufus vel flavidus. Integumentum peridii simplex, squamulis innatis calcareis ovali- rotundatis præditum. Columella nulla. Capillitium hyalinum, massulis calcareis numerosis, angulato-lobatis, flavovirescentibus instructum. Sporæ atroviolaceæ, 9,5—11 p. diam., spinulosæ. A Physaro muscicolo Pers. mihi ignoto et haud accuratius descripto 1892.] MYXOMYCETER FRA NORGE. 5 L å. ditterre videtur peridiis non turbinatis. , Allied to P. Schu- macheri. Never seen any thing like it* (A. Lister in litt.). Tin: Rollag på moser (Racomitrium) (K.). 8. P. leucopus (Link) Rostaf. Chria.: Mærradalen! Rådden ved. 9. P. cinereum (Batsch) Pers. Chria.: Ulevold (M.). Asker og Bærum (S.)! Trygstad i Små- lenene (C. S.). Ligger i BI. herb. uden voksested. Bark og ved, visne blade. 4—5. 9. P. leucophæum Fr. a gemunum 1. stipitatum. Laurvik! Stokke! Vestfjorddalen ved hjemmesætrene ovenfor Rollag! Chria. fl. st. (Bl.)! Storelvdalen: Evenstad(!) Bark og ved. 8—10. 2. sessile. Evenstad! 8—39. P. sinuosum (Bull.) Rostaf. Asker! Chria.: Teien (M.). Saltdalen (S.). Bark, blade 0. 8. V. 8—10. Fuligo Hall. F. septica (Link) Gmel. Laurvik! Hiterdal! Holmestrand (K.). Chria., østre og vestre Aker, Bærum alm. (Bl, K., M.)! Trygstad i Smålenene fl. st. (C. S.), Hamar (Johan-Olsen), Ringebo (S.), Storelvdalen! Lille- elvdalen! Stubber, bark, mose o. 8. v. 7—10. Craterium Trent. C. leucocephalum (Pers.) Rostaf. Chria.: Teien (M.), Asker: Bjerke (S.), Ringebo (S.). Ligger uden voksested i Bl. herb. Ved. 9—11. Leocarpus Link. L. fragilis (Dicks.) Rostaf. Laurvik! Nettere: Teie! Chria.: Mærradalen (Kaalaas). Onse: Dammyr (Ryan). Lillehammer: Langset! Storelvdalen: 6 A. BLYTT. [No. 2. Evenstad! Nordfjord: Kråkevåg ved Rugsund (N. Waulfsberg). Ved, levende fanerogamer, moser o. 8. V. 8—9. Obs. Peridia nitide castanea, in forma ad Teie in Nøettere lecta autem flavida nec nitida Hæc forma tamen non nisi co- lore peridii å vulgari differt. | Tiln:adoche Fr. T. mutans (Pers.) Rostaf. Laurvik ! Vestfjorddalen ovenfor Rollag! Chria.: Asker, vestre og østre Aker fl. st. (Bl., M.)! Atnebroen! Storelvdalen: Even- stad! Ringebo (S.), Bruflat (Bl.), Dovre (på gamle stilke af Ar- changelica) (Bl.)! Saltdalen (S.). Rådden ved, mosklædte stam- mer, bark o. s. V. 6. 8—10. T. viridis (Gmel.) Sace. Chria.: vestre Aker fl. st.! Ås landbrugsskole (F. Werenskiold). Rådden ved. 9. Chondrioderma Rostaf. C. difforme (Pers.) Rostaf. Chria.: f. eks. Teien (BIl.). Ringebo (S.). Saltdalen (S.). På træ, urtestilke. 2. 8. C. miveum Rostaf. (teste A. Lister). Chria. (M.). C. radiatum (L.) Rostaf. Chria. fl. st. til op i Nordmarken; Bærum, Asker (BI. M.) Saltdalen (S.). Rådden ved. 5—6. 9—10. Didymitum Schrad. D. Clavus (Alb. et Schw.) Rostaf. Chria.: Mærradalen! Storelvdalen: Evenstad! Ved. 8—9. D. squamulosum (Alb. et Schw.) Fr. B leucopus. Chria.: Teien (med y) (BI.). y costatum. Chria.: Tøien (BI.), Ringebo (S.). Rådden ved OE VG, D. effusum (Link.) Fr.? Chria.: under Skouumåsen på visne blade af len! 9. 1892.] MYXOMYCETER FRA NORGE. T Obs. In descriptionem Karstenii quadrat, sporæ tamen mi- nores, 5,4—6,1 p. tantum diam. Columellam non vidi. Spe- cimina tamen macra et incerta. D. farinaceum Schrad. a genuinum. Chria.: Ulve på moser! Østre Skøien på Lyco- podium Selago (BI.). y subsessile. Chria.: Mærradalen! Bærum: Hovik på gran- bark (K.). f. confluens. Saltdalen (S.). 5. 8—10. Lepidoderma De By. L. tigrinum (Schrad.) Rostaf. Chria.: Mærradalen (Kaalaas); Hakkloåsen og Kikut i Nord- marken! Blandt moser. 5. 9. Spumaria Pers. S. alba (Bull.) DC. Chria.: Nersnes (K.), Asker! Bærum (S.), Teien (M.), vestre og østre Aker (Bl.)! Ringebo (S.). Blandt græs. 8—11. Clastoderma A. Blytt in Bot. Zeit. 1880 p. 343. Chria. Vid. Selsk. Forh. 1882 n. 4. Cum figura. C, de Baryamum A. Bl. 11. ec. Chria.: Fornebo i Bærum på en Polyporus. 9. Anm, Ortotrichia microcephala Wingate in Journ. of Mycology 1886 vol. II er måske identisk med min Clastoderma. Talfald er det en art af samme slægt. Mit slægtsnavn er ældre og må altså bibeholdes for slægten, om den amerikanske art ved sammenligning skulde vise sig forskjellig fra vor. Lamproderma Rostaf. L. physaroides (Alb. et Schw.) Rostaf. Chria.: Tanum i Bærum på levtræ! 5. Saltdalen på mose (S.). Obs. Peridia longe stipitata; integumentum in squamas ruptum subpersistens (transitum fere ad genus Clastoderma præ- bens). Sporæ 13 p. diam., spinulosæ. L. columbinum (Pers.) Rostaf. Chria.: Mærradalen! Nordmarken v. c. Hakkloåsen, Kikut (Kaalaas)! Saltdalen (S. teste E. Fries). På moser. 9. s A.' BLYTT. [No. 2. E—JT"T=n=ww sr L. violaceum (Kr.) Rostaf. L. arcyrioides B subsessile Somf. herb. L. Sauteri Rostaf (sec. Lister, at vix a L. violaceo sepa- randum). Chria. på ener (M.), Bjerke i Asker på visne blade (S.). Obs. Sporæ 13 v. diam., spinul/osæ. L. arcyrioides Somf. Chria.: Bjerke i Asker på Vaccinium Myrtillus. Obs. Sporæ in typo, in herb. S. asservato, ommino læves, 8.1 up. tantum7diam. (nec, ut dicunt Berlese et alii auctores, plus minus spinulosæ, 12—16 v. diam.). Comatricha Preuss. C. typhina (Roth) Rostaf. Laurvik! Chria.: Bærum, vestre Aker fl. st.! Storelvdalen: Evenstad! Rådden ved. 8—10. C. migra (Pers.) Schroet. x= obovata. Chria.: Asker! Tøien (M.), vestre Aker fl. st.! Foldalen: Ryhaugen! Saltdalen (S.). Rådden ved. 5,7—9. C. Sommerfeltii n. sp. ad interim. Peridia ovata, gregaria, cum stipite 1,5 mm. longa; stipes peridio paullo longior, hypothallo dilute brunneo insidens, niger, sursum attenuatus; columella nigra apice incrassata peridium usque ad apicem penetrans; capillitii flocei extrorsum versus atte- nuati, atroviolacei. Sporæ 11—14v. diametro, læves. Specimina tantum pauca adsunt, quare ulterius investiganda. Ringebo (8.). Stemonitis Gled. S. fusca Roth. Tin: opfor Rollag! Moss: Gjeløen (Johan-Olsen). Chria.: Asker (Bl.3! vestre Aker fl. st.! østre Aker (M.), Ringebo (8.). Saltdalen (S.). Rådden ved. 6. 8—9. Obs. Sporæ in omnibus speciminibus nostris accuratius lustratis spinulosæ, nec ut dicunt auctores læves. Differentia inter hanc et S. dictyosporam Rostaf. mihi non clara. 1892.] MYXOMYCETER FRA NORGE. 9 S. ferruginea Ehrh. Laurvik! Chria.: Bærum (K.), vestre Aker! Trygstad i Små- lenene (C. S.). Rådden ved. 7—10. Amaurochæte Rostaf. A. atra (Alb. et Schw.) Rostaf. Chria.: Hakkloåsen i Nordmarken (M.). Rådden bartræ- ved. 9. Enerthenema Bowm. E. papillatum (Pers.) Rostaf. Chria. vestre Aker fl. st.! Ringebo (S.). Storelvdalen: Even- stad! Saltdalen (S.). Råddent bartræ. 3. 8—9. Tubulina Pers. T. cylindrica (Bull.) DC. Laurvik fl. st.! Tønsberg! Chria. fl. st., Asker (F. Hjorth)! Bærum! vestre Aker! op i Nordmarken (F. Hjorth), østre Aker (M.)! På rådden ved. Clatroptychium Rostaf. OC. rugulosum (Wallr.) Rostaf. Chria.: Ullern! Gamle almestokke. 10. Dictydium Schrad. D. cernuum (Pers.) Nees. Chria.: Bærum og Asker fl. st. (K., Johan-Olsen)! Storelv- dalen: Evenstad! Rådden ved. 5—6. 8—9. Heterodictyon Rostaf. H. mirabile Rostaf. Chria.: Bogstad! Rådden ved. 9. Cribraria Pers. C. rufa (Roth) Rostaf. Chria.: under Skouumåsen i Asker ligefor Åstad! Rådden ved. 5. 10 A. BLYTT. [No. 9. C. purpurea Schrad. Chria. : toppen af Kikut i Nordmarken på rådden ved, sand- synligvis gran (cand. real. O. Schjelderup)! 6. C. aurantiaca Schrad. Chria.: Voksenåsen! Asker to steder (Brunchorst)! Rådden ved 5. 9. C. vulgaris Schrad. Chria.: Sandungen i Nordmarken! Rådden ved. 9. C. macrocarpa Schrad. Chria.: Skådalen! Hakkloåsen og Sandungsdammen (M.)! Rådden ved. 9. C, argillacea Pers. Chria.: Hevik i Bærum (K.), mellem Konglungen og Leangen (Johan-Olsen). Bruflat i Etnedalen (B1., bestemt af A. Lister). Rådden ved. 6—7. Reticularia Bull. KR. Lycoperdon Bull. Bolkesjø! Chria.: Asker (S.), Sandungen (F. Hjorth). Ringebo (S.), Lesset i Rendalen (K.), Evenstad i Storelvdalen! Ligger uden voksested i Bl. herb. Rådden ved. 6—9. Perichæna Fr. P. corticalis (Batsch) Rostaf. Tønsberg! Chria.: Asker fl. st. (S.)! Bærum, vestre Aker fl. st.! Tøien (M.), østre Aker! Drøbak (Johan-Olsen), Bruflat i Etnedalen (Bl.). Rådden ved af asp, ask 0. 8. V. 5. 9. P. plasmodiocarpa n. Sp. | | Peridia hypothallo nitenti, areolis inæqualibus pentagonis peridia singula foventibus instructo insidentia, sessilia, conferta, in plasmodia confluentia. Plasmodia irregularia, rotundato ob- longa, usque ad 1—2 cm. longa, '1j—1 mm. lata, irregulariter dehiscentia. Integumentum plasmodiorum undulato convexum, simplex, micore hic rubro illic virente nitens, tenue, sub microscopio lustratum flavum, granulis subconfertis flavis instructum. (Capil- litium copiosum, floceis 1,5 p. diam., unilateraliter scabriusculis, 1892.] MYXOMYCETER FRA NORGE. 11 parce ramosis, æqualibus, aut interdum basi, ubi integumento plasmodiorum affixi, conice dilatatis. Sporæ 10 p. diam., sphæroi- deæ, spinulosæ, ut capillitium flavæ. Chria.: Mærradalen, Skådalen, Voksenåsen in ligno putrido abietis! 9. Anm. Jeg er i stor tvivl om bestemmelsen af denne form. AA. Lister mener, at det er en form af Cornuvia metallica eller måske en egen art, Mi- eroscopisk kan den ei skilles fra en form, som lister har sendt mig under dette navn; capillitiet og sporerne er ganske lige; men macroskopisk er de derimod meget forskjellige. Sporangierne hos den af Lister sendte er ikke større end knappenålshoveder, hos P. plasmodiocarpa er de, som af ovenstående beskrivelse fremgår, ligetil 1—2 cm, lange og plasmodiocarpe. Perichæna nitens Raunkiær er også nær beslægtet. Men den har frie sporangier ligesom Cornuvia metallica, med hvem den fortjente at sammenlignes. Også Oligonema æneum Karst. synes efter beskrivelsen at dømme at stå nær disse former og har plasmodiocarpe metalglindsende frugter ligesom vor P., plasmodiocarpa, men tykkere capillitie- tråde med ringformede fortykninger, som mangler hos vor. Arcyria Hall. Å. pumcea Pers. Laurvik på bøgeved! Chria.: Bærum! vestre Aker fl. st.(!) Ringebo (S.). Rådden ved. 9—10. A. ferruginea Saut. cum forma ochracea (teste A. Lister). Chria.: ligefor Åstad under Skouumsåsen i Asker... Rådden ved. 5. Å. cinerea (Bull.) Schum. Laurvik'! Chria.: Asker (S.), vestre Aker fl. st. (Johan-Olsen) ! østre Aker (Bl.). Storelvdalen: Evenstad! Sendfjord: Svane (K.). Rådden ved. 7—9. A. adnata (Batsch) Rostaf. Laurvik! Tin: ovenfor Rollag! Bolkesjø! Chria.: Asker! Bærum (K.), vestre Aker fl. st. (BI.)! op til Hakklokollen og Hakklo- åsen:i Nordmarken! Sonsåsen ved Son (Johan-Olsen). Trygstad i [Smålenene (C. S.). Storelvdalen: Evenstad! Saltdalen (S.). Rådden ved. 6. 8—10. | A. mutans (Bull.) Grev. Chria.: Vestre Aker, østre Aker (Johan-Olsen). Saltdalen (S.). Rådden ved. Vår. 9. 12 A. BLYTT. [No. 2. Lachnobolus Fr. L. incarnatus (Alb. et Schw.) Schroet. Chria.: Teien in ligno putrido salicino (M.). 10. Saltdalen in cavo domestico. 2. (S.). Lycogala Mich. L. epidendrum Bull. Chria.: Asker, Bærum, vestre og østre Aker alm. til op i Nordmarken (Bl, M., Johan-Olsen)! Storelvdalen: Evenstad! Ringebo (S.). Dovre (Bl.). Saltdalen (S.). Rådden ved. 6—10. Prototrichia Rostaf. P. elegantula Rostaf. Chria.: Bjerke par. Asker in cortice putrido Alni (S.). 10. Trichia Hall. T. fallax Pers. Laurvik! Chria.: Asker, Bærum, vestre Aker til op i Nord- marken, østre Aker, alm. (BIl., M., F. Hjorth, K.)! [Smålenene: Trygstad (C. S.), Vestby! Storelvdalen: Evenstad! Ringebo (S). Saltdalen (S.). Rådden ved. 4—5. 8—10. IT. fragilis (Sow.) Rostaf. x gemuina f. Botrytis. Chria. (Bl.) f. eks. Asker! Mærradalen! Myrdammen ved Hakkloen på en Polyporus! Også på rådden ved. 9. T. purpurascens Nyl. Chria.: omkring Skouumsåsen! Lysaker (M.). Rådden ved. 9—10. T, varia Pers. Laurvik! Tønsberg! Chria.: Asker! Bærum, vestre Aker alm. til op i Nordmarken (BI1., M.)! Etnedalen: Bruflat (Bl.). Ringebo: Stulsbroen (Schibeler). Dovre (Bl... Rådden ved af birk, eg 0:85: VW: 9-1. v. migripes (Pers.) Rostaf. Storelvdalen: Evenstad! 8—9. T. chrysosperma (Bull.) DC. Chria.: Sandviken i Bærum 5! Ligger i Bl. herb. uden voxested. Rådden ved. 1892.] MYXOMYCETER FRA NORGE. 13 * turbinata (Huds.) Karst. Chria.: Asker ved Løknes (F. Hjorth) og omkring Skouums- åsen! Vestre Aker: Mærradalen! Ligger uden voksested i BI. herb. Rådden ved. 9. T. affimis De By. Chria.: Nordmarken! Rådden ved. 9. T. scabra Rostaf. Chria : Sandviken! Tanumuren (Kaalaas), Mærradalen ! Bygde! Malmoen! Ås (Werenskiold), Vestby (Johan-Olsen). Etnedalen: Bruflat (Bl). Saltdalen (S.). Rådden ved. 4—6. 10 (8j.). T. inconspicua Rost. (teste Lister). Chria.: Asker (S.), Bærum! Skådalen! Saltdalen (S.). Råd- den ved. 4—5. 9—11. Obs. Peridia globosa, opaca, regularia. Flateres 0,135 -0,2 mm. longi, eylindrici, hine inde tumidi, ca. 3 v. lati, læves, spiralibus confertis. Sporæ 10,8 v. diam., spinulosæ. T, persimilis Karst. Laurvik! Chria.: Asker fl. st.! Bærum! vestre Aker fl. st. (Bl.)! Malmeen (BI.). Storelvdalen: Evenstad! Rådden ved. 8—10. var. vernalis n. var. Chria.: Asker! Bærum fl. st.! Nordmarken: Kirkeberget ved Sandungen! østre Skøien (Bl.). Rådden ved. 5—6. | Obs. |Elateres in varietate apice spinis 1—3 terminati (ut in T. abrupta Cooke, quæ mihi incognita). Hemiarcyria Rostaf. H. rubiformis (Pers.) Rostaf. Laurvik på bøgeved! Chria.: Bogstadås om våren (BI.), Mær- radalen! Ås (Werenskiold), Vestby (Johan-Olsen). Rådden ved af asp, beg o. s. v. 4—5. 9. Obs. H. clavata (Pers.) Rostaf. Specimina e Saltdalen (S.) forte huc pertinent, at macerrima et vix certe determinanda sunt. (Trykt 22 Januar 1892.) Nye bidrag kundskaben om karplanternes udbredelse i Norge Af A=xe1 Blytt (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No, 3) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Nye bidrag til kundskaben om karplanternes udbredelse i Norge. Af Axel Blytt. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasse den 5te febr. 1892.) Ke samme titel som nærværende afhandling har jeg i Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1882 no. 1 og 1886 no. 7 meddelt endel nye og mere bemærkningsværdige fund af karplanter inden vort lands grændser. Disse meddelelser fort- sættes her. Fund, som andensteds er offentliggjorte, forbigåes i regelen. Foruden prof. Schibelers ,Viridarium norvegicum* og endel mere spredte meddelelser af andre forfattere (f. eks. i Botaniska Notiser, Lund) er siden 1886 følgende arbeider ud- komne, der indeholder oplysninger om vort lands karplanter: V. Storm: Notitser til Throndhjems Omegns Flora I og II. (Af Throndhjems Videnskabsselskabs Skrifter. Thjem. 1886). H. Bryn: Indberetning til det kongelige norske videnskabers selskab om en botanisk reise i det throndhjemske sommeren 1886. (Af Throndhjems Videnskabsselskabs Skrifter. 'Thjem. 1886). E. Poulsson: Fortegnelse over Kongsbergs og omegns vildt- voxende fanerogamer og karkryptogamer. (Å Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XXXD). O. Dahl: Vegetationen i Troldheimen (Surendals—Sundals- fjeldene). (Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1891 No. 4). I nærværende fortegnelse er som sædvanlig finderens navn tilføiet i parenthes. Ved et ,if." foran navnet betegnes, at jeg 1* 4 A. BLYTT. [No. 3. ikke har seet eksemplarer fra det angivne findested, og at angi- velsen sker på den nævnte finders auktoritet. Hvor finderens navn anføres uden noget ,if.*, har jeg havt anledning til at se eksemplarer. Enkelte af de hyppigst nævnte herrers navne er for simpelheds skyld forkortede således: Bl.= M. N. Blytt. D. = overlærer J. Dyring. J. = cand. real. E. Jørgensen. L. = fiskeriinspektør A. Landmark. N. = fhv. overlærer O. Nyhuus. Th.= cand. jur. J. Thomle. Tr. = skolebestyrer C. Tråen. I = Å. Blytt. Hvor et ! er føiet til et andet findernavn, betegnes derved, at jeg selv også har samlet eller seet planten på det angivne voksested. Til alle dem, som har meddelt mig sine fund, frembærer jeg herved min forbindtligste tak. Equisetum litorale Kiihlew. Gjeleen ved Moss på stranden, med frugt ! Polypodium vulgare L. På Vestlandet (f. eks. i Ryfylke) har jeg seet den vokse på gamle mosklædte træstammer ! P. Robertianum Hoffm. Eidanger: Versvik og Frierflaugene (D.). Gudbrandsdalen: ved veien nedenfor Ødegården søndenfor Kirkestuen! Leine i Kvam på kalktuflokaliteten omtr. 500 m. o. h.!. Øvre Froen (if. Bryhn). Ottadalen '/1 mil estom Åsoren (Ryan). Kvernes: foden af Lilsetfjeld i Eide på kalkgrund (Lossius). Vefsen: Bjernåvandet med Cypripedium, Ravatnet (L.). Saltdalen: Fiskevågflauget (L.). Sakkobani ved Kåfjord (J. og Li). Woodsia hyperborea R. Br. Krokavatnet mellem Graven og Voss (med W. ilvensis, S. K. Selland). Varaldsøen (L.). W. glabella Hook. Salangen: Veslekletten i Budalen omtr. 1050 m. o. h. (N.). Bardo: Rubben og Veltfjeld i vidiebeltet, under Bergkletten i furebeltet (Strøm, Arnell)! 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 5 Aspidium lobatum Sw. Tvedestrand: Hasseldalen (Th.). Eid- anger: Versvik; Brevik: Kjørholt (Tr.). Holmestrand: Mulviken (F. Conradi). A, Braumnii Spenn. (4. aculeatum 3 angulare BI. N. FI). Af flere nye voksesteder fremhæves kun: Kvernes ved foden af Jutulen, Sørdalen på Fredøen (Lossius). Polystichum Thelypteris Roth. Dybvåg: Sande (Th.). Tjeme: Sande (!), Vasserland (Gran). Eidanger: mellem ØOrstvet og Versvik sj.; tjernene i Bjerkedalen alm. (D.). Gran: vandene nedenfor Alm (Th.), Staksrudtjern ! P, ceristatum Roth. Kragereen ved Fredrikstad (Ryan). Hval- verne: Leve (Wille); Arekilen (kemiker Simonsen)! Lilleherred annex til Hiterdal (Th.). Åsmyren ! Redtangen! Bamle: Visse- stad (Sophie Møller Tjøme: Sande, Vasserland! Dybvåg: Sande, Fidbo, Tverdalsøen (Th.). Etne: Søreimsmyren (sterile eksplr. Chr. Sommerfelt). Cystopteris Baenitzii Derfi. in Baenitz Herb. Europ. Spo- rerne svagt vortede (hos UC. fragilis piggede). Kongsvold (C. Baenitz). Ringebo: Elstad (A. Falck if. Bot. Not. 1891). Lom (Moe). Alten (Bl)! Måske kun en form af OC. fragilis, fra hvem den vanskelig kan skilles uden ved mikroskopisk under- søgelse af sporerne. Det meste, som ligger i herbariet af ,,0C. fragilis*, har piggede sporer. Formen med piggede sporer findes fra mange voksesteder ligefra Smålenene til Hammerfest. C. montana Bernh. Jevnaker: Svenelven (Th.). Svatsum ved Espedalens begyndelse (if. Bryhn). Gudbrandsdalen: ved veien nedenfor Ødegården sendenfor Kirkestuen! Koppang (Go- derstad). Øilo i Valders (J.). Kvernes: foden af Lilsetfjeld i Eide (Lossius). Susendal og øvre Vefsen (Th.). Bardo: Rubben o. fl. st. i mængde, især i birkelierne, moerne ved Bardoelven nær Strømsmoen! Skjerve: Reisendalen i birkelierne under Javreoaivve og Gakkovarre')! Asplenium Adianthum nigrum L. Tysvær præstegård ved 1) Dette er det samme fjeld, som på amtskartet benævnes ,Boatkavarre*, hvil- ket navn efter dalboernes udsagn er feilagtigt. 6 Å. BLYTT. [No. 3. Stavanger (Greve). Varaldseen (L.). Håland: Nordre Kolnes; Tananger: Store'Melungholmen (L.). Guldberget ved Lervik på Stordeen (if. Jan Greve). Talgø i Stjernereerne; Bemmelen: Odne, Langevåg, Runde (if. Tr.). Askevold: Værøkletterne; Ytre Holmedal: Kalhagen (L.). Nordfjord: Vogsø (L.). A. Trichomanes L. var. ineisa Moore et Lindl. (if. Luerss. in Rabh. Kryptfl. 2 Aufl. 3 p. 189). Nerstrand i fureskov på vest- siden af Tvedtåsen sammen med hovedarten (A. Rasmussen). A. viride Huds. Eidanger tem. alm. på fugtige mod nord vendende bergvægge (if. D.). Tinfossen i Hiterdal (F. Kiær). Jevnaker: Svenelven (Th.). Øvre Rendalen (L.). Viker (L.). Kvernes: foden af Lilsetfjeld i Eide (Lossius). Å. Breyni Retz. Øiestad: Seldal (L.). Kragere (K. Gleer- sen). Strengereid (Th.). Mellem Dalen og Eidsborg (if. L.). Sandefjord (if. J.). Dannevig ved Homborgsund, Steneen pr. Lyngør, Vestbolærne, Høvik i Røken (Nevik). Å. ruta muraria L. Hardanger: Varaldsøen; Askevold: Værø- kletten (L.). Blechnum Spicant Roth. Norefjeld sparsomt 700 m. o. h.! Struthiopteris germanica Willd. Sjelden yderst ved kysten mellem Kragerø og Arendal (if. Th.). Allosurus crispus Bernh. Norefjeld (Ånnerud in herb. D.). Lyngen: Goalsevarre (fru Solem). Hymenophyllum Wilsoni Hook. 'Tryggeeen ved Skjerge- havn; Ytre Holmedal: Fikerolsheien (L.). Botrychium Lunaria Sw. var. incisa Luerssen in Rabenh. Kryptfl. tab. 176 fig. b—c. Throndhjem (BI.). Ligner B. boreale, men har smalere blade. B. boreale Milde. Sendre Aurdal: Groklev Sæter (Ole Er- landsen). Nordre Aurdal: Aursjøsæteren (Chr. Sommerfelt). Filefjeld (B1.), f. eks. ved Nystuen (L.). Bygdin: under Torfinds- tinderne! Torpen (Moe). Sollien (S. C. Sommerfelt). Lom: Smådalen (Th.). Høvringbækken (R. Collett). Dovre: fl. st. mellem Domås og Jerkin! Fogstuen, Drivdalen ved Kongsvold (BL). Steimoen i Lilleelvdalen! Mellem Tønset og Kvikne (L.). 1892. ] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 7 Sogn: Svarthamrene i Leganger! Vefsen: Hatfjelddalen (Th.). Ranen: Nesnefjeld! Alten: Sakkobani (L.). B. lanceolatum Ångstr. Kongsvold (Bl). Sendre Aurdal: Storbroen (Ole Erlandsen). Mellem Tøenset og Kvikne (L.). B. matricariæfolium Al. Br. Bærum: Staveråsen (D.). B. ternatum (Thunb.) Sw. Modum (Moe). Henefos; Chria.: Bremsrud ved Nøklevand (if. O. Dahl). Trysil (lærer H. Jensen). Ophioglossum vulgatum L. Asker: ikke sj. og flere kilo- meter fra seen (Ånnerud og D.). Røeken: Killingholmen (Th.). Hurum: Stea, Værpen! Bjernevåg på Kråkerøen ved Fredriks- stad (K. Gløersen). Isoetes lacustris Dur. Skienselven, Gunneklevfjord; Bærum: Stovivand; Ringerike: Sundvolden (if. D.. Ytre Holmedal: Tyssedalsvand (L.). I. echinospora Dur. Ringerike: Sundvolden; Eidanger: Lundevand (D.). Arendal: Gjervoldse (Nevik). =Kristians- sand S. (Tr.). Lycopodium inundatum L. Enningdalen: Kornsjø (Th.). Aremark: Holmegild ved Ulevand og Mortvand (L.). Ådalen: Elgsrud (if. 0. Dahl). Kongsberg: Jondalen ved Storfossene! Sendeled (Th.). Hardanger: Havås på vestsiden af Gravenvandet (S. K. Selland). L. Chamæcyparissus Al. Br. Lange Håndbog i den Danske Flora ed. 4 p. 28. Fl. D. tab. 2672. L. sabinæfolium Fr. Herb. norm. fase. XIIT n. 100. Kristianssand S. (Bl. herb., et sterilt eksemplar). Planten nævnes af Bl. i N. Fl. p. 38 anm., men med nogen tvivl. Lig- heden mellem eksemplaret i Bl. herb. og det citerede exsikkat og tegningen er så fuldstændig, at jeg ikke nærer spor af tvivl om bestemmelsens rigtighed. Alopecurus nigricans Hornem. Malangen: Mestervikeen ! A. fulvus Sm. I herbariet findes eksemplarer fra følgende steder: Hvaleøerne, Kristiania, Ullensaker (Bl.), Stange (Schiotz). Valders: Espelidåsen (Lindeberg), Reien (Moe). Lom: Bæverdalen (Norman), såsom ved Hoft (Moe). Dovre: Blåhe over birke- 8 A. BLYTT. [No. 3. grændsen (BL). Reros (Wulfsberg). Varanger: Seidafjeld i Nesseby (Chr. Sommerfelt). *intermedius n. subsp. 4. geniculatus |— flwitans BI. N. Fl. p. 68 (an L.?). Den synes mig at måtte føres til A. fulvus. Den har gule stevknapper og kun lidt udskydende stak. I her- bariet findes den fra følgende steder: Dovre til 1260 m.o. h. (BL). Korgen i Ranen! Målselvdalen (N. Lund). Alten: Elve- bakken (BIl.). Varanger: Seidafjeld (Chr. Sommerfelt) og 1 mil nordom Nyborg (G. Balke). Efter dette synes den at være en subarktisk form. Phalaris arundinacea L. — colorata. Onse: Dale, vistnok forvildet (if. Ryan). Tjeme: Vasserland ved grøfter, ikke nær beboet sted (Gran). Holcus lanatus L. B argenteus.:R. S. Eidanger: Ulssundet (D.). Hierochloa borealis R. S. Dybvåg: Sande (Th.). Jomfru- land ! | H. alpina R. S. Målselven: østre Mauktind 956 m. o. h., Svendborgtind ved Marknesdalen omtr. 800 m. o. h. (N.). Bardo: Rubben (!), Storfjeldet (Arnell) og ved Altevandet på Jertnivarre og Kistefjeld, ved Vargeneset 500 m. o. h. (N.) samt på Li- hammeren (Luotnavarre) i mængde over vidiegrændsen, men også i vidiebeltet! Skjerve: Gabrus (Arnell), Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen! Lyngen: Horsnesfjeld; Kvænangen: Slirovarre (if. J.). Setaria viridis P. B. Reken: Torve (Th.). Hurum: Strigle- sanden, Toftesanden! Eidangerfjord: Kaløen i mængde på øst- siden (D.). Boreen pr. Tvedestrand (if. Tr.). Catabrosa aquatica P.B. Hvaløer: Arekilen! Stange: Sax- lundhagen (Schietz). Tjete (L.). C. algida Fr. Våge: Smådalen (Th.). Foldalen: Langhe og Storhe (!, Digerkampen (nordfor Enundalen), Ryphussæter og mellem denne og Karilægeret, Lertjernhe i Opdal, Orkelhe (N.). Målselven: Mauken, Hattevarre (N.). Bardo: Bergkletten, Rubben, Lihammeren ved Altevand (N.), Storfjeldet (Arnell) og Veltfjeld (). Skjerve: Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen ! Kvænangen: Slirovarre (if. J.). 1892.] KARPLANTERNES UDBBEDELSE I NORGE. 9 Cinna arundinacea L. var. pendula A. Gr. Laurdal: Gavel- stad (Th.). Kria.: Langelidalen nær dammen ! Agrostis rubra L. Steimoen i Lilleelvdalen ved Folla! Å. Spica venti L. Hallingdal: alm. i agrene i Nes og Gol (L.). Calamagrostis arundinacea Roth. I herbariet findes eksem- plarer fra Kristiania (op til Kamphaug og Goslungen), Ullens- aker, Bjørnstad i Åmot, Kvikne i Gudbrandsdalen og Li i Dovre (Bl.), Rednes (Printz, Hedemarken (Bryhn), Stange (Schietz) og Frydenlund i Valders (Moe). Fra Stjørdalen findes intet eksemplar. C. strigosa Hartm. Karasjok: Valijokholmen (L.). C. stricta *atrorubens n. subsp. Rodstok krybende. De sterile skudblade indrullede, de på det blomstrende strå flade. Toppen sortred, i begyndelsen tæt sammentrængt. Bægerbælgklapperne (hos vel udviklede eksem- plarer) lige lange, lancetformede. Kronbælgen kortere end bægerbælgen, dobbelt så lang som de længste af hårene med en nedenfor midten fæstet ret eller knæbøiet stak, som er længere end kronbælgen og næsten når i heide med toppen af bæger- bælgklapperne. Ofte er blomsterne ligesom forkrøblede; små- aksene er stærkt oppustede, så de har udseende af at være an- grebne af en sop (nogen sådan kan jeg dog ikke finde), og bægerbælgklapperne er da ulige lange, den ene lancetformet og 1/3 længere end den anden, som er ægformet. Afviger fra UC. stricta ved smalere og længere klapper og især ved den lange stak. Er måske steril og af hybrid oprindelse. Den ligner meget den sibiriske C. obtusata Trin. På sandige elvemoer ved Nyholmen i Nordreisen (med C. lapponica Hartm.) og Reipas i Alten ()). | GC. lapponica Hartm. Bardo: Jertnivarre ved Altevand! Skjerve: Nyholmen i Reisendalen på sandig elvemo og på det nærliggende Gakkovarre op over birkegrændsen! Karasjok (G. Balke) såsom på Valijokholmen (L.). Talvik: Vasbotnfjeld (L.). C. Hartmanniana Fr. skal if. Hartm. Sk. FI. ed. 11 p. 516 være en bastard af C. arundinacea og C. lanceolata. I den an- ledning har jeg underkastet den fra Sogn angivne C. Hart- 10 A. BLYTT. [No 3. manniana en fornyet granskning, og jeg finder ingen grund til at ændre bestemmelsen. Det er imidlertid at mærke, at hverken C. arundinacea eller UC. lanceolata er fundne i Sogn; i Sogn fandt jeg foruden C. Hartmanmiana kun OC. phragmitoides Hartm. (C. Pseudophragmites Bl.) og OC. epigeios L. Formen — lazior BI. ligner efter min mening i hei grad UC. phragmitoides Hartm., fra hvem den neppe skilles ved andet end kronbælgen, som er noget længere end hårene, og den noget længere og tydeligere stak. C. Pseudophragmites og C. phragmitoides Bl. N. Fl. kan neppe holdes ud fra hinanden, hvorfor de ber slåes sammen. Arten bør hede U. phragmitoides Hartm. (cfr. Almquist in Hartm. Sk. Fl. ed. 11). Dette er af alle vore Calamagrostisarter den almindeligste og tillige den mest foranderlige. Til denne fører Almquist også UC. rubicunda, mnutans, elata og pulchella BI. FI. Disse former er ialfald såvidt eiendommelige, at de ber holdes ud som underarter. Jeg kan anføre følgende nye findesteder: C. *rubicunda Bl. Throndhjem: Kroppa (Hagen). C, *nutans (Saut.) Rechb. if. Bl. Asker: Holmen ved elve- mundingen : C. *pulchella (Saut.) Rchb. if. Bl. Jeg ser ingensomhelst forskjel på vore eksemplarer og Fr. Herb. norm. fase. XIV n. 92. Eksemplarer, som jeg skulde ville føre hid, findes i herbariet fra følgende steder: Ellingsrud; Liggern, Goslungen, Kamphaug, Båhushøiden (Bl.), Fintjern ved Tøemter og Myrtjern i Nord- marken (!), myre ved Semsvand i Asker og sumpenge ved Rype i Lier (!) Østre Aker: Ødegård ved Qurtjern og Gjæsserud (BI.) Søndre Aurdal: Damvand (Chr. Sommerfelt). Etnedalen: Byffelli; Vardal: Hun (Bl.); Hedemarken (Bryhn); Modum; Leve ved Brevik (Bl.). Porsgrund (Schibeler). Kristianssand S. (BI.). Valdalen i Røldal (Lindeberg). Tromsø; Rene (Bl.). Bosekop (Zetterstedt under navn af ,C. lanceolata*). Stakken er alm. fæstet nær toppen af kronbælgen og er oftest liden, så den undertiden er forvekslet med C. lanceolata. C. lanceolata Roth. I herbariet ligger eksemplarer fra mange steder ved Kristiania, hvor den stiger op i Nordmarken til Gos- lungen, Liggern, Temter og Kamphaug (Bl.) og findes både i 1892 ] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 11 østre og vestre Aker samt i Asker (Bl.). Be ved Gjællebæk i Lier (!), Ringkollen på Ringerike, Lerelven i Skedsmo, Ullens- aker, Glommens bredder ved Dystebro, Femsø i Tistedalen (BI.). Også eksemplarer fra Grimstad (Bl.) hører hid, men stakken er lidt længere end vanlig og er stundom fæstet noget nede på ryggen. Ammophila arenaria Bl. Tjøme: Sande nordpå een (stud. real. Knudsen); Sjøbodstranden (Holtermann); Vikerholmen på Vasserland! Ula mellem Sandefjord og Laurvik (if. J.). Nev- Jungehavn (Fridtz). A. baltica Link. Jomfruland i mængde på sandig strand nordfor fyret på vestsiden (med Elymus og Phragmites)! 4. arenaria såes ikke på Jomfruland. Vahlodea atropurpurea Fr. Norefjeld (D.)! Trisetum subspicatum P. B. Lilleelvdalen: Steimoen ved bredderne af Folla! T. flavescens P. B. Asker: Sem (D.). Avena pratensis L. Riser: Østre Rise (if. Th). Triodia decumbens P. B. Kongsberg: Jondalen omtr. 376 Ht..o. hi. (Th.). Poa laxa Hænke. Blåkampen ved Atnesøen i lavbeltet! Foldalen: Storhø, Langhe! Høigien! Opdal: Ryphushe i Vin- stradal, Sisselhe (N.). Ørstenvik: Foselvtind (if. L.). P. stricta Lindeb. Opdal: Sisselhe (N.). P. alpina L. Boreen ved Tvedestrand (Th.). P. cæsia Sm. Jarlsberg; Sande, i skoven (en liden mager form)! P. serotina Ehrh. Borregård ved Sarpsborg; Onse: Slevik, Seutelven (if. Ryan). Lillestremmen; Heland! Stange (Schiøtz). P. compressa L. Stange (Schiøtz). Bergen (Brunchorst). P, flexuosa Wahlenb. ØOstom Høigien, Sisselhø i Opdal (N.). Foldalen: Storhø og Langhø! Hatfjelddalen (if. Th.). Bardo: Lihammeren ved Altevand (B. Strøm)! Skjerve: Gakkovarre i Reisendalen ved vidiegrændsen (Arnell)! P. hybrida Gaud. Øiloi Vang, Maristuen i Lærdal fl. st. (J.). 12 å. "BDYTT. [No. 8. Gjerpen: Ramsås; Eidanger: Pasa (D); Laurdal: Gavelstad (Th.); Hurum: Redtangen; Ås: Åsmyren (!. Roeken: Slemmestad ; Jevnaker: Svenelven (Th.). Rendalen: Hårset (Goderstad). Glyceria aquatica Sm. Kristiania: Lille Frogner (L.. Roken: Hygenstranden (Th.). Porsgrund: Lerkupelven, Fred- neselven, Kirketjernet alm. (D.). I stor mængde ved Kjøelberg- elven (eller Vesterelven) ovenfor og nedenfor Kjelberg bro (if. F. Werenskiold). Fougner har plantet den i Å rungen ved Ås. G. plicata Fr. Hvaleerne: Storrød på Kirkøen i grøfter (Th.). G. remota Fr. Bærum: dalen mellem Ramsås og Rings- ås (D.). G. distans Wahlenb. Lilleelvdalen på broen over Glommen ! Foldalen: Dalen på torvtaget ! G. procumbens Sm. Fredriksstad: Græsvik på ballast (if. Ryan). Melica umiflora Retz. Tønsberg Tønde og Folehavnen (if. J.). Tjøme: Eidene og Otterstig (if. Bryhn), Vasserland (Gran). Dybvåg: tem. alm. ved kysten (Th.). Dactylis glomerata L. B vivipara. Kristiania: bakker ved Loenelv (if. Nøvik). Brevik: Frierflaugene (J.). Cynosurus cristatus L. Tjeme: Ormelet (Holtermann). Eid- anger: en af de almindeligste græsarter (if. D.). Festuca silvatica Vill. Bærum: Katåsen ved Holo (D.). Røken: Bårsrud; Sandsvær: Gravdal (Th). Sandefjord: Varde- åsen; Laurvik: Tjose ved Farrisvand (if. J.). Eidanger: dalen mellem Pasa og Tveten (D.). Vold under Hestfjeld ved Frier- fjord (Carl Størmer). Tvedestrand (Th.). F. gigantea Vill. Røken: Slemmestad, Hygenstranden (Th.). Hurum: Sotfjeld! Eidanger: Tveten (D.). Røldal: Valdalen omtr. 600 m. o. h. (if. Lindeberg). Stordeen: Guldberget ved Lervik (8 triflora if. Jan Greve). Bromus Benekeni (Lge. Røeken: Ramton; Hurum: Sotfjeld på silur (Th.). Brevik (if. Tr.). Søndeled: Næstevåg (Th.). B. tectorum L. Kristiania: Kongshavn i mængde 1890 (L.). Brachypodium pinnatum P. B. Kristiania: Sandviken i 1892.| KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 13 mængde (D) Hurum: Rodtangen (Th.). Stange: Grimerud, Åsterud (Schiøtz). B. silvatictum R. S. Reken: Ramton (Th.). Ved Lange- sundsfjorden alm. i alle kalkurer, Stoke på syenit (D.). Mellem Dalen og Eidsborg i Thelemarken (L.). Søndeled; Dybvåg; Tvedestrand: Lunde i Holt (Th.). Grimstad (Fridtz). Sogn (cfr. A. Bl. Veg. ved Sognefjorden). Lolium linicola Sonder. Eidanger: Ørstvet (D.) Eide pr. Grimstad: Kalvehagen og nabogårdene tem. hyppig (Nøvik). L. temulentum L. Eidanger: Ørstvet (D.) Eide: Kalve- hagen; Homborge (Nevik). Lillesand: Ullerø, Agere (Fridtz). Triticum junceum L. Tjøme: Sande ved Færder, også ved sandbugten på nordsiden (!), Vasserland ved Vikerholmen (Hol- termann). Jomfruland: sandstrand nordom fyret på vestsiden ! T. acutum DC. Hvaløerne: Kirkøen nær Skjærhalden! Jomfruland på stranden på vestsiden! T. violaceum Hornem. ,Vefsen: Bjørnåvandet (L.), Susen- dalen (Thorkelson). Salangen: Stordalen omtr. 300 m. o. h,; Bardo: Sørdalen i urerne (N.), Strømsmoen ved elven 100 m. 0. h. (), Bergkletten omtr. 380 m. o. h., Altevand i Stordalen ved Rocomborro omtr. 600 m. o. b. (N.). Skjerve: Sappen og Nyholmen i Reisendalen på elvmoerne få fod over havet! Elymus arenarius L. Ved Throndhjem en form med grenede ax (L.). B triticoides (n. var.). Spica elongata laxiuscula 0.13—0.18 m. longa, spiculis 4-floris, solitariis, infimis duabus interdum geminis. Alteidet på Fugleholmen (). Carex dioica L. B isogyna Fr. Kristiania: Sognsvand (BI.). Kvikne: Nytrøen; Tønset: Havelen (N.). Tromsøen tem. talrig omtr. 50 m. o. h. (N.). C. parallela Somf. Røedalshø, mellem Lille Bersjø og Grims- busæter, Høigien, mellem Grimsbusæter og Orkla, Fundberget, Ålmendalen i Opdal (N.), Odsæter i Kakkeladalen i Foldalen! Bardo: Rubben, Jertnivarre! Skjerve: Javreoaivve og Gakko- varre i Reisendalen ! C. gynocrates Wormsk. ,FEftersegningen i botanisk haves 14 A. BLYTT, [No. 3. herbarier, i hvilke Hornemanns er incorporeret, efter C. gyno- crates fra Saltdalen, har kun givet et negativt resultat, idet den ikke kan findes hverken under sit eget navn eller under C,. rupestris* (prof. Lange in litteris 1891). | C. pulicaris L. Tjete (L.) Bjarke 690 n. br. (N). C. capitata L. Foldalen: Gjelten, Sølnadalen ()), Flåmsæte- ren (N.), Dalen (). Salangen: Stordalen; Bardo: Rocomborro ved Altevand, Leinvaselven (N.), Rubben (!), Salvasskarfjeld, Lihammeren (Arnell). Skjerve: Gakkovarre i Reisendalen 0. Tromsø: Fløifjeld omtr. 600 m. o. h. (N.). C. nardina Fr. Målselven: Rostafjeld, Falkefjeld ved Mau- ken, Akselfjeld på Hattevarra (N.). Bardo: Rubben i vidiebeltet (B. Strøm) og heit oppe med Draba mivalis i klipperifter ved eller over vidiegrændsen (!. Tromsø: Fløifjeld på toppen (N., Strøm)! Skjerve: Javreoaivve i Reisendalen over vidiegrændsen på en af de veirhårde toppe (!. Kvænangen: Slirovarre (if. J.). Eksemplarer fra Grønland er større og har rette, og ei som de norske, krummede blade. C. microglochin Wahlenb. Foldalen: ved bredderne af Folla lige ned til Gjelten; Lilleelvdalen: i barskovene under Tronfjeld (!). Kvikne: Grimsbusæter og mellem denne sæter og Lille Bar- sjøen (N.). Salangen: Veltkletten omtr. 780 m. o. h., Stordalen omtr. 300 m. o. h.; Målselven: Rostafjeld 700 m. o. h.; Tromsøen 40—50 m. o. h. (N. C. ineurva Lightf. Lilleelvdalen: på en & i Folla (OC. Ster- mer), Gjelten (!. Eløen ved Laurkullen (L). Refviken på Vogsø i Nordfjord (Bjørlykke) og Ervik på Statlandet (if. J. R. Land- mark). Jæderen: Ogne, Kolnes (L.). C. arenaria L. Råde: Krokstadfjorden (Th. Hurum: Tofte- sanden og Striglesanden! Ikke sjelden ved Eidangerfjord, går helt ind til Røra (if. Dyring). Jomfruland! Ula, Viksfjord ved Laurvik, Folehavnen (if. J.). C. disticha Huds. Gran! C. microstachya Ehrh. Onse: Dammyr sparsomt (if. Ryan). Balsfjord: østre Omasvarre, Tromsøen (N.). C. pseudohelvola Kihlm. (OC. canescens > norvegica). Cfr. 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 15 Meddel. Faun. et Fl. Fenn. 16 (1889). Skryslingen ved Nettere, Nesodtangen ved Kristiania (Bl.). Disse voksesteder udgår for C. helvola Bl., som er en fjeldform. Også voksestederne for »0. helvola" fra det nordlige Norges strandregion må re- videres. C. helvola BI. Stutgangsæter i Våge (Gran). Anm. Kihlman anser (1. c.) C. helvola Bl. for en mulig bastard af UC. ca- nescens og UC. lagopina. Denne anskuelse synes mig at være ganske antagelig. Dog må bemærkes, at eksemplarer af C. helvola for Sandbækken i Asker ved Kristiania (!) aldeles ligner originaleksemplarer af den ægte UC. helvola fra fjeld- trakterne. Sandbækken ligger flere hundrede fod over og flere kilometer fra fjorden, OC. norvegica findes ikke i trakten, hellerikke (0. lagopina. Den ved Sandbækken fundne Carex synes ved de ufuldkomment udviklede frugter at være en bastard, Den ene af forældrene er sandsynligvis 0. canescens, men hvem er så den anden? Eller skulde måske C. helvola ad kjønsløs vei kunne forplante sig gjennem årtusinder? Isåfald er den ved Sandbækken fundne en reliktplante fra den subarktiske tid. C. vulpina L. 3 nemorosa Rehb. Råde: Krokstadfjorden (0. Dahl). Ula og Viksfjord mellem Sandefjord og Laurvik (if. J.). Borøen (if. Tr.). 'Tverdalseen (Th.). Hesneseen (Nøevik). I mængde på en større holme nordfor Hidle mellem Stordøen og Halsne (Jan Greve). C. divulsa Good. FI. D. tab. 1280. Ands. Cyp. Scand. tab. III fig. 20. (OC. virens Bl. FI. p. p.). Vold i Bærum (BI). Borøen (Tr.). Kristianssand S.: Kvivig i Hoøeivåg, OQOdderøen (Fridtz). Kristianssand og Mandal (cfr. Murbeck in Bot. Not. 1885 p. 82). C. teretiuscula Good. Sparboen (if. Ryan). Susendalen (Th.). Tjetø (L.). C, paradoxa Willd. Hamar (if. Bryhn). Foldalen: mellem Gjelten og Årlet! Nær Melskiftefjeld i Tønset omtr. 860 m. 0. h. i myr på en veirbidt åsryg, hvor birken er forkrøblet (C. Størmer). Tjøme: Vasserland ! C. norvegica Willd. Ytre Holmedal: Flekke (L.). C. glareosa Wahlenb. Fredriksstad: Øren (if. Gran). C. festiva Dew. Bardo: Altevand 500 m. o. h., Påvemoen ved Elvevoldssæteren 3—400 m. o. h.; Målselven: Svendborg 160 m. o. h.; Balsfjord: Marknesdalen 400 m. o. h.; Tabmok- 16 A. BLYTT. [No. 3. dalen under Hattevarra (N.), på et par steder omtrent ved birke- grændsen (if. J.). Tromsdalen og Fleifjeld ved Tromse (N.). Eksemplarer fra Brevikskarven (i Romsdalen), meddelte af Lin- deberg, ligner i hei grad UC, festiva, men er noget større og har mere lysfarvede hoveder end den arktiske plante. C. elongata L. Gome ved Kragere (Th.). Stenkjær: Midjo og nedenfor By (if. Ryan). C. remota L. Drøbak: Håeen (Hoch). Bærum: myren under Staveråsen (D.). Asker: Høibak; Røken: Slemmestad, Hygenstranden; Hurum: Redtangen (if. Th.). Laurvik: Viks- fjorden, Tjose ved Farris (if. J.). Eidanger tem. alm. (D.). Fjære: Fævikbækken (Nevik). C. tenuiflora Wahlenb. Sydvaranger: Eide ved Svanvik, omtr. 3 mile fra Pasvikelvens udleb (L.). C. bicolor All. Foldalen på mange steder ved Folla, såsom foruden på de forhen angivne lokaliteter lige nede ved Steien sparsomt (if. Sophie Møller), ved Gjelten (!)) Ryhaugen på elvens sydside (if. B. Strem), Brændryen mellem Grimsbo og Krokhaug (if. L.), Melungsbækken nær kirken i mængde noget ovenfor dens udleb i Folla (F. Conradi)! Storkrokbækken heit over Folla (if. S. Nilsson). Målselven: Rostafjeld opfor Sjåfram (N.). C. holostoma Dr. Rev. crit. p. 29. Fl. D. tab. 2428. Lge. Consp. Fl. Grøenl. p. 139. Denne udmærkede grønlandske art, som alt er angivet af Norman fra ,tre indbyrdes langt fra hverandre liggende lokaliteter i det arktiske Norge", findes også på Lihammeren ved Altevand, opfor Luotnajok på fjeldets est- side i den nedre del af vidiebeltet (N.) samt i Skjerve på Gak- kovarre i Reisendalen, ligeledes i vidiebeltets nedre del, fl. st. på våde afsatser blandt sumpmoser og i klipperifter på østsiden af fjeldet (Arnell)! C. *rectiuscula (Bl. under GC. atrata). Bardo: Lihammeren ved Altevand omtrent ved birkegrændsen ! C. misandra R. Br. Foldalen: Odsæter i Kakkeladalen, Storhø, Langhø, Streitlisæteren (!), fjeldet nordom Delisæter, Hei- gien, Opdalsfjeldene (N.). Bardo: Bjørnefjeld, Bergkletten (N.), Storfjeld (Arnell), Rubben, Veltfjeld, Salvasskarfjeld og på Li- EN EN VE. EEE | EE PE NN 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 17 hammeren og Jertnivarre ved Altevand! Målselven: Falkefjeld ved Mauken; Salangen: Budalen omtr. 700 m.o. h.; Balsfjorden: Marknesdalen, østre Omasvarre, Akselfjeld på Hattevarra (N.). Lyngen: Horsnesfjeld; Kvænangen: Slirovarre (if. J.), Skjerve: Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen ! C. cæspitosa L. Tjeme: Vasserland (Gran). C. aquatilis Wahlenb. Foldalen: ved Gjelten, Ryhaugen og Krokhaugen på bredderne af Folla, Mælesæter på myrene ved Enundelven ! GC. tricostata Fr. Beitstaden: Solberg (J. R. Landmark). C. acuta L. Vefsen (Th.). Hans eksemplarer har to han- aks, oprette hunaks, nervede frugtgjemmer som 0. tricostata, men dækskjællene længere end frugtgjemmerne. C. globularis L. Røken: Kjækstad (L.). Høland: Oxdalen, Bleksen! Hallingdal: Vik i Flå i mængde i subalpin barskov (if. C. Boeck). GC, distans L. Tjøme: Nes på Vasserland! Dybvåg: Hof- dan (Th.). C. fulva Good. Porsgrund: Here (D.). Bode (Arnell)'! C. rotundata Wahlenb. Sydvaranger: Svanvik vestenfor Skoltebyen (L.). Talvik: Rundfjeld; Kvænangen: Karvikfjeld (if. J.). Skjerve: Gakkovarre i Reisendalen omtrent ved ;fure- grændsen 200 m. o. h.; Bardo: i mængde på myrene ved Alte- vandet! Lofoten (Barth), f. eks. i Flakstad (J. R. Landmark). C. rariflora Sm. Hindflyen i Jotunfjeldene (Gran). Fol- dalen: Nilsgårdsæter i Kakkeladalen! Kvikne: mellem Grimsbo- sæter og Hamndalssæter (N.. Ytre Sogn: Sande ved Skjerge- havn (L.). C. ustulata Wahlenb. Under Tronfjeld i Lilleelvdalen i barskoven ! C. silvatica Huds. Bærum: fl. st., på Ramsås omtr. 250 m. o. h. (D.). Vikør (if. Jan Greve). Rissen: Ramseø i Modalen, nordgrændse (if. V. Storm). C. ormithopoda Willd. Numedal: Nore, alm. øverst ved Nore- fjorden og omkring Sævli, Skjønne og Sporan, overalt på dalens østside indtil 630 m. o. h. eller mere (Th.). Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 3. 2 18 A. BLYTT. [No. 3. C, digitata L. Grimstad (if. Ellingsen). Boen i Tvet (L.). C. pediformis C. A. Mey. Eidanger: Ørstvetåsen; Bærum: Staveråsen tem. alm. (D.). Gran: på silur sydfor Augedal 220—250 m. o. h.! C. pedata L. Bardo: Rubben (!) Målselven: Rostafjeld; Akselfjeld på Hattevarra; Balsfjorden: østre OQmasvarre (N.). Kvænangen: Slirovarre (if. J.). Talvik: østre Akkasolki over birkegr. på toppen (J.). Skjerve: Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen ()). C. riparia Curt. Tjøme: Østre Busten (Brunchorst); Østre- gård på Vasserland (Gran)! C. Friesii Bl. Flakstad (J. R. Landmark). C. lævirostris Fr. Henefos (if. Bryhn). C. Pseudocyperus L. Gran: ved Kruka og et andet vand nedenfor gården Alm (Th.). Stange: Våletjern (Schiøtz). Hval- ør: Arekilen på Kirkøeen (!). Lier: Linnes på Gullaugstranden (L.). Dybvåg: Sande (Th.). Elyna spicata Schrad. Foldalen: mellem Jerkin og Dalen i mængde, Storhe, Fundberget (. Kvikne: Høigien og østom Gien, Børsjøhegda (N.. Bardo: Rubben (!). Kvænangen: Sliro- varre (if. J.). | Kobresia caricima Willd. Gjendin: Veslefjeld (Th.). Nedre Sjodalsvand (Gran). Kvikne og Foldalen: østom Høigien, Grims- bosæter fl. st., Fundberget (N.), Odsæter i Kakkeladalen ! Rhynchospora fusca R. S. Aremark: Thorersengermyren ved Holmegild (L.). Søndeled (Th.). Chætospora ferrugimea Rechb. 'Throndhjem: Jærvanfjeldet 300 m. o. h. på kalkbund, nordgrændse (V. Storm). Blysmus compressus Panz. Grimstad: myr estom Fævik- kilen; strandeng ved bunden af Fævikkilen i selskab med Tri- glochin maritimum, Glaux og andre strandplanter i mængde, langs bækken sparsommere (Nøvik). På dette sted er den alle- rede før samlet af Tråen. Isolepis setacea R. Br. Tieme: Vasserland, i stor mængde på en myr midtveis mellem Nes og Oppegård (Bryhn). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 19 ME å mn Scirfus parvulus R. S. Eidanger: Ørstvetbugten, Gunne- klevfjord alm. på lerede strande (D.). S. Tabernæmontani Gmel. Stråholmen ved Jomfruland (Bjør- lykke). Eide pr. Grimstad: Kalvehagen (Nevik). Heleocharis multicaulis Koch. — Moland: Molandsvand i mængde på flere steder (Th.). H. acicularis R. Br. Id: Enningdalen (if. Th.). Eriophorum callithriz Cham. Omkring Lilleelvdalen er den ikke sjelden i det subalpine barskovbelte; jeg har fundet den i skovmyrene under Tronfjeld, i den nedre del af Sølnadalen og i Foldalens nedre del ved veien bortenfor Gjelten, mellem Follien og Enundas udleb i Folla, ved Folgården og mellem Moen og Ryhaugen (!). Bardo: i furebeltet under Rubben (!). Målselven: Malangsfossen (L.). Sydvaranger: Bjørnsund (L.). E. russeolum Fr. Alten: Myr ovenfor Hjemmeluft (!) Måske det samme som det af Norman angivne sted. E. gracile Koch. Høvik pr. Røken (Nøvik). Scheuchzeria palustris L. Langesundsfjorden: Ramsåtjern i Gjerpen, tjernene i Bjerkedalen (D.). Sande ved Skjergehavn; Ytre Holmedal: Leite og Tysse (,roden lugter af chlor* L.). Alisma ramimeuloides L. Bergens stift: Storde i største mængde langs den elv, som kommer fra Ådlandsvand og falder ud på sydsiden af kirken, i selskab med Lobelia Dortmanna, (Tr.). Ny for Norges flora. Sagittaria sagittifolia L. Fredriksstad: Seutelven (K. Gløer- sen). FI. st. nær Drammenselven lidt ovenfor Mjøndalen (if. Th.). Bægnaelv ovenfor Hønefos, Sogndalselv ovenfor Ask (if. Bryhn). Herreelven ved Frierfjord (C. Stermer). Eidanger: Gunneklevfjordens indre del i brakvand (if. D.). Borgestadhol- mei ved Langesundsfjorden (D.). Butomus umbellatus L. Smålenene: Stora Le (Unger if. Hartm. Fl. ed. Krok). Ny for Norge. Juncus arcticus Willd. Foldalen: Dalen, bredderne af Folla ved Krokhaug lige ned til Steimoen i Lilleelvdalen, Bjørnskaret i Kakkeladalen, Søndre Såttelberget (!. Redalsheiden, mellem Delisæter og Vinstradalen i Opdal, Orkla, Høigien i Kvikne (N.). Pl 20 A. BLYTT. [No. 83. J. castaneus Sm. Ved Folla ned til Steimoen () Mellem Alteidet i Skjerve og Sopnes ved Langfjorden straks østom amtsdelet omtr. 60 m. 0. h. (1). Talvik på 2 steder på myr (J.). J. articulatus L. Bjarke 699 n. br. (N.). J. squarrosus L. Bolkesjeheia (Wille). Bolkesjefjeld 900 m. 0. h. (C. Størmer). Flakstad (if. J. R. Landmark). Luzula mazima Desv. Flakstad: alm. på Moskenes ET. R. Landmark). L. parviflora Desv. Bardo: Lihammeren (!) og Jertnivarre ved Altevand (N.)! Salvasskarfjeld og Storfjeld (Arnell), Berg- kletten (N.. Målselven: Allapen (N.). Lyngen: Horsnesfjeld Gf. J.). Skjerve: Gabrus (Arnell), Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen (). Kvænangen: Slirovarre; Talvik: Vasbotnfjeld ME JG L. Wahlenbergu Rupr. Bardo: Bergkletten (N.), Rubben (N.)! Veltfjeld, Salvasskarfjeld (!), Storfjeld (Arnell) og ved Altevand på Lihammeren (N.)!, Jertnivarre (!), samt næsten nede ved vandet omtrent midt på dette (Strem). Målselven: Falkefjeld ved Mauken, Rengjerdtind ved Fjeldfroskvand (N.). Skjerve: Gabrus og Gakkovarre i Reisendalen (!). L. campestris DC. var. pallescens Hornem. Laurvik på Sals- åsen; Skien på sumpenge; Holmestrand; Kria.: Sandviken, Tutre- myren i Maridalen (Bl.). Finden i Torpen, (Moe, ikke ganske typisk). Polmak ved Tanaelven (N. Lund). L. arcuata Hook. Tin: Slituvand (L.). Dovre: Kalvilla ved veien til Snehætten, mellem Svonlægeret og Snehætten (). Kvikne: Heigien på østsiden (N.. Foldalen: Langhe (). Blåkampen ved Atnesjøen i lavbeltet (). Vagge ved Tanaelvens udleb (G. Balke). L. arctica Bl. Kvikne: Mehea østom Høeigien; Orkelhe på vestsiden (N.). I birkebeltet ved veien mellem Kongsvold og Sprenbækken (!). Skjerve: Javreoaivve i Reisendalen over vidie- grændsen (Strøm) ! Narthecium ossifragum Huds. Botten pr. Haukelisæter (OC. Størmer). Nordland: Lundring, Rørvik (Ellingsen). Flakstad (if. J. R. Landmark). ” 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 21 Tofieldia borealis Huds. Viker næsten ned til søen (if. Jan Greve). Flakstad (if. J. R. Landmark). Ornithogalum umbellatum L. Jomfruland: Løkstad (!) Skien: ugræs i en have; Arendal; Kria.: Lillefrogner i mængde som ugræs i haven (L.). Gagea lutea Schult. Bergen: Hop (G. F. Heiberg). G. minima Schult. Bærum: Furuset, Groset; Asker: Årstad, overalt på fede steder nær huse (D.). Scilla verna Huds. Søndmøre: Hildrestranden i Haram (se- minarist Alvestad). Allium Schoenoprasum L. Jomfruland (en større form): på vestsidens strand (!). Søndeled: Omland på strandklipper (Th.). Å. sibirieum L. Alteidet op til 60 m. o. h. (). Å. Scorodoprasum L. Riser: Østre Rise (Th.). A. oleraceum L. B canaliculatum, med brede, rendedan- nede blade, større end 2. Østre Bollærene i fugtig olderskov (H. Bryhn). A. fistulosum L. Alm. i Nordre Froen (if. Th.). Tulipa silvestris L. Oddernes: Tjos; Tvet: Boen; ugræs i haver (L.). Lilinm Martagon L. Vestre Aker: Berg som ugræs (L.). Convailaria multiflora L. Eker: Sanden nær Brække ()). Fl. st. ved Sandefjord og Laurvik (if. J.). Langesundsfjorden: mellem Skrukkered og Pasa, Damvand i Eidanger (if. D.). Kra- gere: Skåte (K. Gløersen). Tvedestrand; Dybvåg: Eidbo (if. Th.). C. Landmarkit (n. hybrida). I stor mængde ,,på et flade- rum som et stuegulv, og der eneherskende*, på Mølen ved Hor- ten, hvor også C. multiflora og C. polygonatum vokser (L.). Større end begge de andre, 0,70—0,80 m. hei. Stengelen trind indtil bladene, mellem dem noget kantet, men mindre skarpt end hos C. polygonatum, skarpere end hos C. multiflora, som dog hellerikke er ganske trindstenglet i den øverste del. Bladene slappe, tynde, udstående. Blomsterne parvise (hos C. polygona- tum alm. enslige, sj. parvise og hos C. multiflora 2, men alm. 3—4 sammen). Blomsterdækket større og fastere bygget end hos C. multiflora, som hos C. polygonatum, og ligesom hos denne 292 . Å. BLYTT, [No. 3. temmelig jevntykt og kun lidet udvidet oventil, (medens det hos C. multiflora er mindre, nedtil smalere og oventil mere udvidet). Stevtrådene papilløse af encellede papiller (kun et enkelt 2cellet hår blandt de øvrige), selv efterat knapperne er opsprungne. (Hos C. polygonatum er de selv i ældre tilstand glatte, hos C. multiflora er de i begyndelsen papilløse, men når knapperne er opsprungne, er de fra først af encellede papiller udvok- sede til fler- omtrent 3-4-cellede hår med nær tvervæggene op- pustede celler). Er vel en bastard. Den synes at blomstre noget senere end de to andre. Pollenet synes imidlertid at være vel udviklet. Griffelen er både hos denne og hos de to formo- dede stamarter på eksemplarerne fra Mølen omtrent af stevknap- pernes længde. Iris Pseudacorus L. Vardø ved Riser, blomstrende på et tørt sted blandt Juniperus og Calluna! Narcissus podticus L. Bærum: forvildet på eng mellem Ringi og Tanum (D.). Microstylis monoplhyllos Lindl. Hvaleerne: Arekilen på Kirkeen (). Asker: Semsvand (if. Nøvik), myr under Staver- åsen (D.). Malazxis paludosa Sw. Dybvåg: Sande (ih.). Liparis Loeselii Rechb. Hvaløerne: Arekilen på Kirkeen (studd. Riddervold og Hansteen). Orchis Morio L. Grimstad: Maløen på to steder, blomstrer sidst i mai (E. Ellingsen). O. mascula L. Melen pr. Horten! Horten (Th.). Holme- strand (1) Tensberg Tønde og Folehavnen (if. J.). Kragerø: Rervik (K. Gløersen). Sogn: Ravneberg i Lekanger (if. H. Sver- drup). Leke (Thorkelson). Mellem Reine og Moskenes, men neppe ved Flakstad præstegård (if. J. R. Landmark). O. latifolia B brevifolia Rehb. Tjete; Hungeren ved Tromsø (L.). 0. angustifol'ia Rechb. Gran: Grinder (Th.). | Gymnadenia conopsea R. Br. Nordfjord: Refvik på Vogse ,I Sådan mængde, som jeg intet andet sted har seet den* (if. J. R. Landmark). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 23 Nigritella migra Rehb. Kvikne: under Lille Børsjøhegda lige opfor og nær Hamndalssæteren (N). Peristylis viridis Lindl. Jevnaker: Svenelven (Th). Gran (0. Dahl). Refvik på Vogse; Ervik på Stat (if. J. R. Land- mark). P. albidus Lindl. Mellem Tudal og Gausta (K. Gløersen). Ørkedalen (O. Dahl). Bardo: Rubben (!), Storfjeldet (Arnell). Skjerve: Javreoaivve i Reisendalen (1). Herminium Monorchis L. Hvaløerne: Skjærhalden og Are- kilen på Kirke (!. Tjøme: Oppegård på Vasserland (!), Eidene og Brøsseland på stranden (if. Hansteen), Kulebæk (L.). Thele- marken: Triset (E. Ellingsen). Chamærepes alpina Spr. Lom: Smådalen (Th.). Stutgangs- broen i Sjodalen (Gran). Foldalen: Krokhaug (Th.), Odsæter i Kakkeladalen (!. Kvikne: Låggien på nordostsiden (N.). Bardo: Rubben (!). Skjerve: Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen (!) Slirovarre i Kvænangen (if. J.). Talvik: Vasbotnfjeld både over og under birkegrændsen, o. fl. st., f. eks. på Østre Akkasolki (J.). Neottia nidus avis Rich. Asker: mellem Hvalstad og Skouum i olderkrat med Carex silvatica (if. D.). Borøen pr. Tvede- strand (Nøvik). Listera cordata R. Br. Ytre Holmedal: Leite (L.). Epipactis palustris Cr. Hvaløerne: Arekilen og Skjærhalden på Kirkeen (). Bærum: myren mellem Ramsås og Ringsås (D.). E. latifolia All. Eidanger: Ørstvet, Versvik (,bredbladet, ørenblomstret med glatte frugtknuder, blomstrer 2—3 uger senere end E. atrorubens* D.). E. atrorubens Wahlenb. Bardo: Bergkletten 380 m. o. h., Rubben (N.), urerne i Sørdalen (. Sakkobani ved Kåfjord (L.). Jæderen: Ognesanden (!). Indre Søvde i Rødve på Søndmere (!). Goodyera repens R. Br. Sætersdalen: m. st. nedover hele dalen (if. Goderstad). Holt: Meldalstjern nær Nes verk (Goder- stad). Vegårdsheien (if. stud. real. Ommang). Dybvåg: Sande (Th.). Gravensvandet (Jan Greve). Ørkedalen: ved veien op til Lisbetsæter (L.). Målselven: Kirkesdalen (N.). Cephalanthera rubra Rich. Porsgrund: Borgeås, hver sommer 24 A. BLYTT. [No. 83. 6—8 eksemplarer* (apotheker L. M. Vauvert). Sandsvær: Ulle- berg på silur (if. Minster). C. ensifolia Rich. Holt pr. Tvedestrand i barskov nær Mel- dalstjern (Goderstad). Halså ved Mandal (stud. pharm. Fr. Blichfeldt). CQypripedium Calceolus L. Langesundsfjorden: Jenholt, Here, mellem Skrabeklev og Hagen, Steilås (if. D.). Kria.: Bygde (OC. Størmer). Bæverdalen: Bævertjernene lidt nedfor Rustensæter i birkelien på nordsiden af dalen (forstassistent Bruun). Koppang (if. Goderstad). Vefsen: Skjærvenelven (L.). Målselven: Akka (if. J. R. Landmark). Potamogeton matans L. * sparganifolius (Læst.) Fr. Lou- gen ved Lillehammer (L.). Kvikne: Stubsjøen ved Tunna (N.). P. polygomifolius Pourr. Tjøme: Østregård på Vasserland ()). Kvinnesdal (L.). P. mitens Web. Skien: Bersesjø (C. Størmer). Kria.: Østen- sjø; Ullensaker: Raumaelv (Bl.) Tjøte: Storvandet (L.). Anm. P. lanceolatus Sm., som anføres i BI, N. Fl. p. 364 som norsk, bør udgå af floraen. Eksemplarerne af ,P, lanceolatus* i Bl. herb. fra Rands- fjord og Porsgrund tilhører P. rufescens, de fra Raumaelv og Østensjø ved Kristiania P. nitens. P. prælongus Wulf. Sandungen 'mellem Asker og Lier (if. O. Dahl). I mængde ved Klarelvens udleb af Galten; Målselven: Fjeldfroskelven ved Bjerkeng (if. J.). P. lucens L. Gran: Jaren (if. 0. Dahl). P. Zizii (M. K.). Rehb. Ice. fig. 66—67. Afviger fra den foreg. ved smalere blade, hvoraf de øvre tydelig og længere stilkede, forlængede aksstilke og skilles af Lange (D FI. ed. 4 p. 194) som egen art. Foruden fra de i N. FI. p. 1277 nævnte steder har jeg også seet den fra følgende: Jarlsberg: Fossan- elven (Sophie Møller). Kristiania og Nordbytjern i Ullensaker (P. lucens? — angustifolius BI. if. ekspl i hans herb.). ? P. crispus L. Eksemplaret fra Stavanger i Bl. herb. er slet og lader sig neppe med sikkerhed bestemme. Arten må derfor indtil videre ansees som en usikker borger af vor flora. Den bør eftersøges på det angivne voksested. 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 25 P. perfoliatus L. Akersviken ved Hamar (Schietz). ? P. acutifolius Link. og P. mucronatus Schr. angives begge af Bl. (N. FI. p. 367 og 368) fra Norge, den første for Skien, den sidste (dog med nogen tvivl) for Rakkestad. Undersøgelsen af eksemplarerne i Bl. herb. har ledet til følgende: eksempla- rerne af den såkaldte P. acutifolius fra Skien har ikke fladt bladagtig stilk og er uden frugt, hvorfor arten indtil videre bør udgå af Norges Flora. Nervaturen i bladene ligner aldeles Rchb. Ice. tab. 42 (figuren tilvenstre), som forestiller P. mucro- natus, men er forskjellig fra nervaturen i bladene hos P. acuti- folius Fr. Herb. norm. fasc. V n. 79. Derfor anser jeg det for sandsynligere, at denne form fra Skien tilhører P. muecronatus. Den fra Kåterud i Rakkestad af Printz samlede, som Bl. har henført til P. mucronatus, er ikke, som BI. siger, uden blomster"), men er vel også for ung til at bestemmes. Den ligner en ung P. obtusifolius, men bladene er noget spidsere og planten i alle dele spædere. Det vilde være enskeligt, om de, som havde leilig- hed dertil, vilde eftersøge disse to former ved Skien og i Rak- kestad. P. obtusifolius M. K. Laurvik: Gibraltar (Aagaard). P, pusillus L. Kvislen ved Mandal, Lundemyr på Lister (Fridtz). Korgen i Ranen! P. pectinatus L. Hvaleerne: Kirke (Collett), Akere (L.). Kristianssand S. (Bl.) Mandal: Skougsfjord (Kaalaas og Fridtz). Jæderen: Nærland (Bryhn). Stenkjærstranden (L.). P. marinus L. M. sj. på Vestlandet: Kristianssand S. (Klun- geland in herb.), Jæderen: Selevand (Bryhn), Kristianssund N. (H. Greve). Foldalen: Steimoen (!, Ryhaugen og Krokhaug (Bryhn, ikke 3 alpinus som før angivet) Drammen (N. Lund). Porsgrund: Frednes i brakvand (D.). Hitteren (Collett). Frosten()). Nære (Norman). Tjete i ferskvand; Vefsen: Fustelven (L.). Ranen: Nesne, Tome, Korgen (!) Varanger: Nesseby (Th. Fries). Zannichellia polycarpa Nolte (Z. palustris L. B repens (Bön- ') Man kunde næsten fristes til at tro, at en forbytning af eksemplarerne var foregået. 26 A. BLYTT. ; [No. 3. ningh.)) Fr. Herb. norm. fase. VI n. 69 et X n. 66. Rehb. Ic. Fl, Germ. fig. 23. Følgende voksesteder kjendes: Fredriksstad (Schiibeler) Porsgrund i elven ved Roligheden (Schiibeler). Bor- gerstadholmen mellem Skien og Porsgrund i elven (D.). Jæderen: Nærland (Bryhn). Lillestremmen (if. Bryhn). Frosten(!). Ranen: Præstengen i Hemnes, Røsåens udleb (!). Sydvaranger: Elvenes (Th. Fries). Z. pedicellata Fr. Rchb. Ice. Fl. Germ. fig. 21. Følgende voksesteder kjendes: Bjørnevåg på Kråkerøen ved Fredriksstad (!) Hvaleerne: Korshavn (if. Ryan), Kirkøen (). Onse: Øienkilen (if. Ryan). Kristiania: Pipervigsumpen (forhen, Bl.), Grundingen (if. Bryhn), Tydskestranden (L.). Sandefjord (J.). Langesund (Sophie Møller). Eidangerfjord (Tr., D.). Z. major Boenn. Fr. Herb. norm. fase. XV n. 76. Rehb. l. c. fig. 24. Kristianssand, Jæderen, Frosten (if. L. Schlegel in Hartm. FI. ed. 12 p. 58). Måske hører til denne også eksem- plarer fra: Blåsebugten ved Svinesund (Sophie Møller). Arø ved Langesund (Tr.) og Ørstvetøen i Eidanger (D.). Jeg kan ikke med vished skille den fra foregående. Ruppia spiralis L. Kråkereen ved Fredriksstad fl. st. (Ryan). Skienselven op til Borgerstadholmen (D.). Beian (L.). R. rostellata Koch. Hankø (Størmer). Eidanger (if. Tr.). R. *brachypus Gay. Hvaleerne: Korshavn (if. Ryan). Otterefjord nær Kragerø (J.). Boreen ved Tvedestrand (Tr.). Lemna trisulca L. Stange: Saxlund (Schietz). L. minor L. Tjete (i blomst 14; 88, L.). L. polyrhiza L. Lier: Linnes i en gammel arm af Lier- elven (L.). Acorus Calamus L. Brunlanes (if. D.). Laurdal (if. Th.). Eker: Hougsund (!. Høland: Tønneberg (. Stange: Grimerud og Åsterud (Schietz). Typha latifolia L. I Østensevand ved Kristiania, hvor den er fundet i senere år, skal den (if. Moe) være plantet. Asker: Arnestad (sparsomt); Reken: Morberg, Hygenstranden (Th.). Raueerne pr. Fredriksværn, Ula, Sandefjord (if. Poulsson). Ikke sjelden ved havet mellem Sandefjord og Laurvik (if. J.). Sand- 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 27 økedal: Kjensdal (if. Th.. Dybvåg: Sande på stranden (if. Go- derstad). Reddalsvand mellem Lillesand og Grimstad, ,hvor den først skal have indfundet sig, efterat vandet for nogle år siden var bleven sænket noget ved udtapning; den skal i de senere år også være fundet ved det ptggenne Landvikvand* (if. Henrik Carlsen). T. angustifolia L. Dybvåg: Sande (if. Th.) ved tjernet (if. Goderstad Hommedal: Vågsholttjern (Nøvik). Sparganium ramosum Huds. Stange fl. st. (Schietz). Birke- land i Birkenes pr. Kristianssand (H. Carlsen). Lyngdal: Hoi- land; Halså: Jåbæk (Fridtz). S. simplex Huds. Østenfjelds ei sj. fra Hvaløerne (Schiibeler) op ialfald til Einavand på Toten (Bl... Vestover ved Fredriks- værn (S. Henrichsen), Bamle (J.), Tvedestrand (Th.), Stordøen (Tr.), Fjøsangervand ved Bergen (Jan Greve). Throndhjem (Hagen), Stenkjær (if. Ryan). S. fluitans Fr. Drøbak: Digerud (Th.). Reken: Bårsrud, Ramton (if. Th). Laurdal fi. st.; Østre Moland: Offersland (Th.). S. minimum Fr. Enningdalen (Th.). Fjære: Vågsholtvand; Lillesand: Onse (Nøvik). S. hyperboreum Læst. Dovre: Kolflyen (). Foldalen: Iver- volden øverst i Enundalen (N.). Tøenset omtr. 400 m. 0. h. (Ster- mer). Trysil: Nyhus (lærer H. Jensen). Hatfjelddal (Th.). Målselven: mellem Moen og Olsborg (L.), mellem kirken og Moen ved veien (!, måske det samme voksested som foreg. Tromse: Præstevandet (N.). Ceratophyllum demersum L. Skien: i en dam ved Lagmands- gården (den tornede form, D.), Mæla (L.). Callitriche stagnalis Scop. Bærum: Tanum (D.). C. verna Kitz. Mandal; Lærdal; Vefsen (L.). Flakstad (if. J. R. Landmark). C. polymorpha Lennr. Høland (L.). Stange alm. (Schiøtz). Mellem Loenvand og Kjendalsbræen (C. Størmer). C. hamulata Kåtz. Triset ved Bandak; Gravenselven oven- for Skjærvet; Lærdal; Sundalen: Flatvad (L.). | C. autumnalis L. Ringerike: Sundvolden i mængde D). å 28 A. BLYTT. [No. 3. Eidanger: Here og vistnok m. åa. steder ved Langesundsfjor- den (D.). Myrica Gale L. Stange sj.: Linderudtjern (Schiøtz). Betula alpestris Fr. Selnadalen pr. Lilleelvdalen, Tron- fjeld (!). Nordreisen: Gabrus (Arnell), Gakkovarre (!). Alnus incana DC. f. pinnatifida Ledeb. Schiib. Virid. norveg. I fig. 101. Versvik ved Frierfjord (D.). f. acuminata Regel. Schiib. Virid. norveg. I fig. 100 (under A. glutinosa). Rosendal (Sæthre). Stubberud i Maridalen ved Kristiania (,jeg fandt 5 unge eksemplarer, de ere nu indplan- tede i haven på Brække*, Th. Stalsberg in litt.). Å. pubescens Tausch. Kria.: Bygde (med frugt, D.). Å. glutinosa Gærtn. Gran 283 m. o. h.! Fagus silvatica L. Vild i skoven mellem Falkensten og Knutsrød i Borre (!). Holden: sparsomt ved Stenstad mindst 40 km. fra søen (if. Stenstad). To træer, måske plantede i en ur ved Hesthagen pr. Langesund, enkeltvis vild i skovene på Barke- vik og henover Brunlanes (D.), Ormefjord (if. Stenstad). Vild på Skåte ved Kragere (if. Ryan). Grimstad: Male (if. EFl- lingsen). Quercus sessiliflora Sm. Onse: Skjæle (L.). Går ved Lange- sundsfjorden ind til Sørli i Gjerpen et par mil fra seen (D.). Jomfruland (1). ? Ulmus campestris Sm. Den findes neppe mere ved Pors- grund på Skåtet (D.). Når dertil kommer, at Blytts eksemplarer er sterile og ubestemmelige, bør den vistnok udgå af Norges flora. Humulus Lupulus L. Numedal alm. dyrket, fl. st. tilsyne- ladende aldeles vild, f. eks. ved Sporan og Skjenne i Nore (fh). Salix pentandra L. Dybvåg: Sande (Th.). Foldalen: Dalen (!) Røros (H. Ramm). S. triandra L. Lågen nær Laurvik (if. J.). S. arbuscula L. Kvikne: mellem Grimsbosæter og Ålbu- sæter, østom Høigien (N.). Lilleelvdalen: i barskoven under Tron, Gjelten (!). S. polaris Wahlenb, Foldalen: Langhø, Storhe, Såttelsje- 1892] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 29 lien (!), Redalsheiden, østom Høigien i Kvikne, mellem Grimsbo- sæter og Orkelhe (N.) Bardo: Rubben, Veltfjeld, Salvasskar- fjeld, Lihammeren, Jertnivarre (). Skjerve: Gabrus, Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen (1. S. reticulata L. Foldalen: Krokhaug ned til gården; ja endog ned til Gjelten (1!) Chenopodium polyspermum L. Asker; Eidanger ei sj. (D.). Kragerø (K. Gløersen). Tvedestrand: Sagesund (Th.). C. Vulvaria L. Fredriksstad (L.). C. hybridum L. Bærum: Sandviken (if. D.). Norderhov: Frok (if. Bryhn). Lyngør (Th.). C, murale L. Hølen ved Laurvik (Nøvik). C. bonus Henricus L. Går op til Nes i Hallingdal, hvor den er alm. (Jonsen if. D.). C. foliosum Aschs. Norderhov: Ask (if. Bryhn). Botne: Rove (F. Conradi). Atriplex hortensis L. Oslo indre havn (Rustad if. D.). Gren- lien ved Kristiania på ballast (L.). Å. Babingtonit Woods. Kristiania: Nesodtangen, Hagabugten i Asker (!). Drøbak; Gjeleen ved Moss; Laurkullen; Stange- skjær og østre Siljeholmen udenfor Fredriksstad! Hurum, f. eks. på Toftesanden! Tjeme fl. st. (if. Bryhn), såsom på Vasser- land! Lange ved Holmestrand (if. Lindeberg). Bode (L). y virescens Lge. Alteidet (1). A. hastata L. y prostrata Lge. Skjerve: Sørkjosen (!). A. littoralis L. Malangen: Mestervikeen 699 20" nord- ørændse (!). Salicormia herbacea L. Hvaleerne fl. st. (Bl.). Kristiania (B1l.), Asker (!). Hurum (!, mellem Rævå og Holmestrand (BI.), nedom Sande kirke (Hisinger). Valle; Nordre Åre ved Nøtterø; Vigsfjorden ved Laurvik (Bl.). Fredriksværn (if. D.). Lange- sund (Bl... Stråholmen ved Jomfruland (0. Dahl). Skåte ved Kragerø; Arendal; Lillesand; Kristianssand (Bl.); Randesund (Klungeland); øerne udenfor Høllen i Søgne (Wittrock). Hafs- fjord: Sande (0. Budde). Kvaløerne og Stordøen i Bergens stift (Norman). Røegsund i Findås (C. Sommerfelt). Godesund i Tys- 30 A. BLYTT. [No. 3. nes (R. Hartman). Stavesundsholmen sydfor Sognesøen (!). Bor- gensund i Sendmere (if. præsten Strem). Øerne ved Molde (Lindblom) f. eks. på Hjertøen (!). Akere (Kaurin). Ørlandet alm. (Koren). Valdersund (!), Throndhjem på nordsiden af fjorden f. eks. Redberget i Stadsbygden (!), Beian, Rissen, Skogn (Storm). Levanger (Bl.). Beitstaden (if. J. Landmark). Nære (Norman). Alstene (Bl.). Lofoten, Harstadhavn, Trane (cfr. Norman). Chenopodina maritima Moq.—Tand. Råde: Krokstadfjord (Th.). Langåren pr. Drøbak (). Asker: Høibak o. fl. st.; Røken: Nersnes (if. Th.). Laurvik: Viksfjord (if. J.). Salsola Kali L. Hvaløerne ei sj. på de fleste øer, såsom Kirkøen, Asmal, Spjær (BI., Collett o. fl.). Fredriksstad: Kjøg- øen (!. Onse: Raue (if. Waage), Havikkollen (if. Printz). Laur- kullen såvel på fastlandet som på Store Sletter, Eløen og Kollen (!). Råde: Krokstadfjord (Th.). Moss: Gjeløeen (!), Værlebugten, Værnø kloster (Collett). Drøbak (!), Kristiania sj. (Bl.). Asker sj. (1). Berger mellem Drammen og Holmestrand; Hurum: Red- tangen (W. Hjorth), Striglesanden og Toftesanden (!. Horten: Møringen (if. Th.). Valle (Bl.). Bollærene (Printz)! Tjeme: Sande og Vasserland (!). Tønsberg Tøende, Folehavnen o. fl st. ved Sandefjord, ikke sj. ved havet mellem Sandefjord og Laurvik (J.). Laurvik ved Agnes, sendenfor Fredriksværn, Lange ved Langesund (BI.). - Ula (Schilbeler). Jomfruland (Bl). Rakstad- stranden i Bamle (J.). Arendal: Hoveskoven på Tromøeen (if. B. Hansteen). Hesnese ved Grimstad (Nevik). Jæderen: mellem Lure og Skjeveland (Lindblom). Hodne (Barth), Næriand (Bryhn). Desuden på de i Kria. Vid.-Selsk. 1886 n. 7 anførte steder. Rumex maritimus L. Hvaleerne: Kirkeøen (Printz), Akerø (if. Ryan). Råde: Krokstadfjord (0. Dabl. Mellem Sandefjord og Kamfjord (D.) | R. cerispus L. Tjøte (L.). *microcarpus (Bryhn). Nordfjordeidet (L.). R. Acetosa L. y thyrsoides Gr. et Godr. Helgøen i Mje- sen (L.). | Koenigia islandica L. Foldalen: ved furegrændsen ovenfor 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 31 Grimsbo, Såttelsjelien, Fundberget, Bjørnskaret, Streitlisæter, Dalsæter i Enundalen, Odsæter i Kakkeladalen (!), Karilægeret, Ryphussæter i Vinstradalen i Opdal (N.). Bardo: Rubben! Nordreisen: Gakkovarre! Kvænangen: Slirovarre; Hammerfest: Storvandet (if. J.). Polygonum Raji Bab. Kolvereid: Bueen; Bode (L.). Flak- stad i mængde på stranden (if. J. R. Landmark). Nordreisen: Sørkjosen! Alteidet! Øxfjord (L.). Andersby nær Vadse (L.). Den synes således at være almindelig i de nordlige egne, men lader til alene at vokse på strandkanter, medens P. aviculare findes som ugræs ved veie, gårde o. 1. Anm. På et eksemplar af P. aviculare var. borealis Lge. fra Grønland er nødden udskydende og glindsende, hvorfor denne form måske snarere kunde føres til P. Raji. P. minus Huds. Tom herregård (Th.). P. viviparum L. På Hardangervidden alm. med røde blomster! P. Bistorta L. Kristianssand S.: Tjos (L.). Kyvik vær Stordøens seminarium vildtvoksende (S. K. Selland). P. dumetorum L. Råde: Krokstadfjord (0. Dahl). Hallan- gen ved Drøbak! Røken: fl. st. ved Kristianiafjorden f. eks. Morberg, Høvik, Årås (if. Th); Hygenstranden (0). Hurum: Redtangen (if. Th.). Sandefjord: Kodalen, Østerøen (if. J.). Laurvik! Skien på ballast; Helgerå (if. D.. Trome: Stor- eng (L.). Fagopyrum tataricum Gærtn. Birkenes pr. Lillesand: Tvyede (H. Carlsen). Sundalen i mængde (if. L.). Daphne Mezereum L. Drivdalen: Høgsnyta næsten til birke- grændsen (if. C. Boeck). Hatfjelddal og Susendal fl. st. omtr. til 470 m. o. h. (if. Th.). | Hippophaé rhamnoides L. Saltdalen: Fiskevågflauget omtr. 100 m. o. h. (L.). Plantago Coronopus L. Farsund ,på en brygge, rimeligvis på ballast; jeg fandt også et par eksemplarer ved Lauervigen '/3 mil sydfor Farsund. En lærer i Spind sagde, at den også fandtes ved Fedefjord* (Fridtz). 32 A. BLYTT. [No. 83. P. media L. Bergen: Tveterås (Greve). Røros (H. Ramm). P. borealis Lge. Vagge ved Tanas udleb (G. Balke). Brøene- sund i Helgeland (L.). Tromse: Storstennes ()). Statice bahusiensis Fr. Drøbak: Bærholmen (0. Bratager), Håøen (if. Th.). Reken: Høvikskjærene, Torve (Th.). Armeria maritima Willd. x typica A. Bl. Flakstad (if. J. R. Landmark). 3 elongata (Hartm.). Skienselven op til Borgerstadholmen (if. D.). A. sibirica Turcz. Balsfjorden: ØstreQOmasvarre; Målselven: Rostafjeld på vestsiden (N.). Nordreisen: Javreoaivve i vidie- beltet, Gakkovarre på skovbare steder ned til lidt over fure- ørændsen, op i vidiebeltet (). Kvænangen: Slirovarre noget over birkegrændsen (if. J.). Valeriana officimalis L. Kristiania (BIl.), Asker (!), Øst- modum på skifer (!), Ringerike og Eker (. Kråkerøen ved Fredriksstad, Gjeleen ved Moss (!). Hedemarken, også på myre (if. Bryhn). Røros alm.; Imsdalen ved furegrændsen (if. Wulfs- berg). Dovre (if. Bl.). Gjerpen: Sørli; Eidanger: Ørstvet; Porsgrund (D.). Kragerø (if. Bl.). Bergen alm. (if. Wulfsberg). Ranen på kalk (en mindre form)! Valerianella olitoria Moench. Grimstad: Marivoldsbugten på stranden (if. Ellingsen). Knautia arvensis Coult. Røros 630 m. o. h. (H. Ramm). Succisa pratensis Moench. Røros: Dybsjelien omtr. 700 m. o. h. (H. Ramm). Eupatorium cannabinum L. Brevik: Frierflaugene (if. Tr.). Petasites officinalis Moench. Skien i haven ved Høyers hotel i mængde (if. D.). Erigeron acre L. $ droebachense (Mill.). Langesundsfjorden: Rera, Torsberg, ei på silur (if. D.). E. elongatum Ledeb. Foldalen: Moen (!). 'Tønset: birkelier på nordsiden af Haveren omtr. 800 m. o. h. (Størmer). Bardo: Strøemsmoen ved elven (!, urerne i Sørdalen (Arnell); mellem Sætermoen i Bardo og Kroken i Salangen i mængde ved veien (1). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 39 E. alpinum L. & minus Fr. Tjete: i havets niveau på Raue (L.). Bellis perennis L. Røeken: Slemmestad 10—12 eksemplarer på halvvild fugtig eng (Th.). Kragere hyppig på enge og bakker (K. Gløersen). Riser: Lekerø; Søndeled: Rød (!). Inula Helenium L. Drøbak: Bærholmen (F. Hoch). I salicina L. Fredriksstad: Åle (if. Ryan). Aremark: Kilebo på skjælbanken (if. Wille). Gran! Eker! Bidens cernua L. Råde; Reken: Slemmestad (Th.). Hole: Motjern (if. Bryhn). 3 radiata Fl. D. Fredriksstad: Dammyr (T. Rud). Antennaria alpina Gærtn. Ved veien lidt nedenfor Utro- vandets østende på Filefjeld fandtes et eksemplar af hanplanten blandt en mængde hunner (L.). Hanplanten er også fundet på Vasbotnfjeld i Talvik (J.). A. carpathica Bl. & Fgh. Målselven: Allapen omtr. 700 m. o. h., Hattevarra mod Tverelvdalen; Bardo: Rubben, Bjørne- fjeld, Lihammeren ved Altevand (N.), Storfjeld omtr. 940 m. o. h. (Arnell). Nordreisen: Javreoaivve over vidiegrændsen (Arnell) ! Filago minima Fr. Arendal: Sandvik på Trome (Th.). Artemisia Absinthium L. Jomfruland! Gran: Melbostad 345 m. o. h.! A. vulgaris L. Flakstad (if. J. R. Landmark). A. campestris L. Jomfruland ! A. morvegica (Vahl) Fr. Hegsnyta ved Kongsvold; den vokser både på Nordre og Søndre Knutshe, hvor den går op næsten til toppen, og har en sammenhængende udbredelse herfra over Armodshø, gjennem Øvre Kvitdalen til Flåmsæteren i Fol- dalsfjeldene og derfra over Fondhe til Enståkåskaret, Fundber- get og Delisæter samt mellem Delibækken og Småbaksæter; over hele denne strækning er den hyppig på de steppelignende grus- og sandterrasser og sletter og vokser mangesteds i stor mængde (!); Fundberget og Delitjernet (,,det østligste sted, hvor jeg så den*); mellem Flåmsæteren og Vinstradalen i Opdal h. o. h. hele veien (østom Knutshø), i Vinstradalen og på Ryphushe i Vinstradalen Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 3. 3 34 A. BLYTT. [No 3. ved varden; Opdal: lige til varden på Sisselhø, Olmenberget (N.). Om dens udbredelse nordover til Troldheimen henvises til Ove Dahls afhandling (Kr.ia Vid-Selsk. Forh. 1891 n. 4). Dens nordgrændse angives her at være Rinhatten 62" 55' n. br. Tanacetum Leucanthemum Sch.-Bip. I Kria. Vid.-Selsk. Forh. 1886 n. 7 angives PB discotdeum som voksende ved Drammen efter meddelelse af en anden. Jeg har nu seet eksemplarer, og det viser sig, at angivelsen beroede på en feiltagelse, hvorfor opga- ven bliver at stryge. T. Parthenium Sch.-Bip. Tjøme (Næss). Eidanger: Kleve- strand nær en have (D.). Øiestad: Helle, både med og uden randkroner (L.). Dybvåg: Sande, Sagesund, Kråkvåg (if. Th.). Chrysanthemum segetum L. Hvaleerne: Kirkøen i stor mængde (!), Vestereen: Spjær (if. P. Svendsen). Rakkestad (Eng). Hedrum: Kvelle (L.. Østerøen ved Tønsberg Tøende (semin. Andersen). Sele præstegård (if. J. R. Landmark). Matricaria Chamomilla L. Sogn: Sogndal (L.). M. inodora L. f. liguliflora. Sande præstegård ved lande- veien (L.). | M. discoidea DC. Heie ved Torsneskilen (if. Riddervold). Henefos i gader og gårdsrum i stor mængde (if. Bryhn). Kria.: St. Olafs gade (Bryhn), Bygde ()). Anthemis arvensis L. Østre Moland (L.). Støren (0. Dahl). A. Cotula L. Kria.: Pilestrædet (if. Bryhn) Arendal: Bratteklevbryggen (if. L.). Lillesand (Fridtz). A. tinctoria L. Lyngdal: Kvavik på kunstig eng (L.). Man- dal og Lister (Fridtz). Langs jernbanen mellem Holmestrand og Nykirke (if. Poulsson). Bliver (1888) mere og mere alm. ved Langesundsfjorden, skjønt endnu langtfra så alm. som ved Kri- stiania (if. D.) Reken: Nersnes (if. Th). Hankøsund på na- turlig eng (if. P. Svendsen). Støren: Lieien på dyrket eng (0. Dahl). Achillea Ptarmica L. Numedal: til Fønnebevandet i Opdal omtr. 485 m. o. h. (if. Th.). Ulvik; Tvildemoen på Voss (S. K. Selland). Sogn: Lærdal ganske alm. mellem Blåflaten og Husum 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 85 (G. Heiberg). Målselven: på et par steder omkring hovedkirken (if. J. R. Landmark). Arnica montana L. Ilseng! Stange (Schiøtz). Trysil: Ny- hus (med 8 angustifolia Dub., seminarist Nyhus). Vanelven: Eidså i mængde (if. J. R. Landmark). A. alpina Læst. Målselven: Allapen 6 —800 m. o. h., Hatte- varra (N.). Nordreisen: Javreoaivve på løse skifere i vidiebeltet i selskab med Rhododendron og Potentilla nivea! Senecio vulgaris L. Flakstad (if. J. R. Landmark). S. silvaticus L. Lyngdal: Grøndokken; Stavanger (L.). Flekkefjord! En mængde findesteder fra Kristiania sydover langs østsiden af fjorden lige ned til den svenske grændse! Ved Trosvik på Hanke uden randkroner (Størmer). S. viscosus L. Begynder nu at indvandre til egnene ved Langesundsfjorden. Den fandtes 1887 ved jernbanestationen i Porsgrund (D.). Langesund (if. Tr.). Heen jernbanestation (if. Bryhn). Røeken: Slemmestad (if. Th.). Hurum: Filtvet- stranden ! S. Jacobæa L. Asker: sparsomt ved Bjerkås og Skjæret i ter granskov (if. Th.. Fåberg ved en ny vei (if. A. Andersen). Helgerå (if. D.). 3 eradiatus. Brøndøen ved Kristiania (0. Dahl). Rudbeckia fulgida Ait. Denne plante indføres i de senere år ved græsfre og er allerede fundet på adskillige steder i kun- stige enge, såsom ved Kristiania (!), i Asker (Th.), Bærum (D.), på Ringerike (Bryhn), Modum (if. prof. Joh. Lange), Eker (Bryhn), Sandsvær (if. Poulsson), Rollag i Numedal (Th), 'ved Hamar (Rud), i Sande (D.), på Netterø (if. Bryhn) og ved Skien (D.). Når Lange (D. Fl. ed. 4 p. 327) siger, at ,planten (i Danmark) som oftest findes langt fra beboede og dyrkede steder og at det derfor er rimeligst, at dens frø er hidbragt ved trækfugle*, så gjælder dette neppe for Norges vedkommende. Hos os er den vistnok indført ved græsfrø. Cirsium heterophyllum All. Med hvide blomster ved Moen i Målselven (L.). C. palustri-heterophyllum Wimm. Rehb. Ice. Fl. Germ. 3* 36 Å. BLYTT. [No. 3. tab.121. Sogn: Amble (J.). Asker: Seminariet (D.). Beggesteds kun et eksemplar. C, arvense Scop. Flakstad på kirkegården (if J. R. Land- mark). s ferox Hartm. Bollærene (if. Th.). Centaurea Jacea L.B argentea. Porsgrund: Torsberg (D.). C, decipiens Thuill. Fare, Flekkefjord (Bl). Murbeck an- giver den (Bot. Not. 1885 p. 8 fø.) for mange steder fra Skåtø ved Kragerø til Bergen. C. nigra L. Modum (if. prof. Joh. Lange). C. phrygia L. Hjelmeland: ovenfor Valde ved Jøsenfjorden på bratte bergskråninger, i knop */s 86 (Kaalaas). C. Scabiosa L. Svatsum: Sunstegården (if. Norman). Nordre Froen: Leine i Kvam (). Carlina vulgaris L. Jomfruland! Ringerike: Nordre Ul- tvet! Gran: Gjøvik (Th.). Mellem Dalen og Eidsborg (if. L.). Lappa tomentosa Lam. Fredriksstad (L.). Nu udryddet ved Frednes (D.). Kristiania: Bygde (med hvide blomster), Fi- lipstad (D.), Lilletøien (L.). Ringerike: Serum i Hole (Bryhn). Anm, Murbeck angiver (Bot. mnot. 1885 p. 13) L. memorosa (Lej.) Koern. for Røksund på Bømmeløen og Fretheim i Flomsdalen i Sogn. I skoven ved Eg pr. Kristianssand har Fridtz samlet en Lappa, som muligvis også” hører hid. Jeg kan imidlertid ikke finde nogen væsentlig forskjel mellem denne og den af mig beskrevne L. minor DC. (å purpurascens, hvorfor jeg indtil videre ikke vil optage L. nemorosa som egen art i vor flora. L. officinalis All. Hvaløerne: Kirkøen (!), Spjær (if. Ryan). Laurvik! Cichorium Intybus L. Drammen (Zahl). Ved veien mellem Sandefjord og Lange (if. J.). Lillesand: Fosbæk mølle (H. Carlsen). Hypochæris maculata L. Opdal nær kirken (N.). Tragopogon pratense L. Stange fl. st. (Schiøtz). 3 minus Fr. Langesundsfjorden ei sj. (if. D.). Picris hieracioides L. Fredriksstad: Torp (lærer Rud). , Året efter, at den var bleven fundet, var den atter forsvundei; udentvivl var den alene indkommet med ballast* (D.). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 31 Tarazxacum officinale Web. y corniculatum Koch. Hvaløer: Tisler (if. Ryan). Gjeleen! Jomfruland! Lactuca muralis Fres. Numedal til Nore, 380-—470 m. o. h. (if. Th.). Fåberg (if. J. R. Landmark). Crepis tectorum L. På hustagene på gården Haugen langt oppe i Bardodalen (if. J. R. Landmark). C. biennis L. Boreen pr. Tvedestrand, ganske nær søen i mængde på en eng (med Trisetum flavescens, 1889, Tr.). C, præmorsa Tausch. Gausdal: Hoft; Svatsum: Sunstegården (if. Norman). Mulgedium alpinum Less. Bærum: Ramsås (if. D.). Østre Modum: Melåen 200 m. o. h. (if. Bryhn). Bardo: med hvide blomster i Sørdalen (Arnell). M. sibiricum Less. Målselvdalen: Bakkehaug (N.). Nord- reisen: Nyholmen i olderskov på elvemoen, blandt Rubus idæus, Calamagrostis phragmitoides Hartm., Chamænerion, Mulgedium alpinum, Milium, Stellaria nemorum, Struthiopteris, Polystichum dilatatum o. s. v. Blomstrer meget senere end Mulged. al- pinum (!). Hieracium aurantiacum L. B glaucescens Lindeb. Thelemar- ken: Botten (C. Størmer), Krokan! Eggedal: Haglebusæter på sæterløkken omtr. 630 m. o. h. (stud. real. J. Hartmann). H. præaltum Vill. x hyperboreum (Fr.). Målselven: Akka (L.). H. cymosum L. Talvik (L.). H. stenolepis Lindeb. in Hartm. FI. ed. 11 p. 45, som angives for flere steder fra Dovre til Senjen, findes også i en porfyrur ved Årstad i Asker (D.). Eksemplarerne fra dette sted er bestemte af Lindeberg. H. pulchellum Lindeb. Mangesteds i skjærgården mellem Bergen og Sognefjorden, såsom ved Skjælviken og Valdernes på Radøen, ved Mølen, Skare pr. Alværstrømmen, Kilstrømmen, Bak- øen, Stavesundsholmen og Bøerildøen ! H. prælongum Lindeb. Kristiania: Vættakollen på den mod Skådalen vendende side! Jasione montana L. Hvaløerne: Kirkøen på sand! Hiter- dal! Hovind i Tin (seminaristerne Rustad og Ødegård if. D.). 38 A. BLYTT. [No. 3. Sandefjord tem. alm. (if. J.). Sætersdal: Frøisnes op til Valle (if. Goderstad). Hallingdal: Kjærringviken mellem Bertnes og Sævre i Nes omtr. 21/2 mil ovenfor Gulsvik (if. Hersleb Sverdrup). p littoralis Fr. Lister (Tr.). Campanula barbata L. Etnedalen: Sendre Stensæt (Lin- deberg). C. Cervicaria L. "Tvedestrand nær Holt præstegård (if. Go- derstad). Langesundsfjorden: Borgeås nær Serli, Åklungen station (D.). Holden (if. P. Svendsen). Hiterdal (C. Størmer). Røeken: Bugten (if. Th.). Nærøfjorden: i mængde i urer ved Beitelen (L:.). C. glomerata L. Kragerø: Berg på en gammel hustomt, sandsynligvis forhen dyrket (K. Gløersen). OC. rapunculoides L. Lillesand m. alm. ved vei- og grefte- kanter i byen og omegn, i haverne og på kirkegården (H. Carl- sen). Grimstad (if. Tr.). Langesundsfjorden: Brevik (if. Tr.), Ørstvetøen, Kirkehaugen i Porsgrund (D.), Holden (if. P. Svend- sen). Hvaløer: Kirke (if. P. Svendsen). C, latifolia L. Sørfolden: Gjerdalselven ovenfor Kobvand (Holm). C, persicifolia L. Numedal: Nore, alm. på dalens østside ved den øvre del af Norefjorden og omkring Sævli og Skjenne, antagelig til 470—560 m. o. h. (if. Th.). Boreen pr. Tvede- strand (Nevik). C. patula L. Kria.: Lillefrogner (L.). Asker: Høibak spar- somt på dyrket eng (Th.). Drøbak: Skorkeberg (F. Hoch). Brun- laugnes sparsomt på kunstig eng (stud. real. A. Holstad). C. uniflora L. Lom: Finshalsen mellem Gokkerdalen og Smådalen (if. Th.). Dovrei birkebeltet ved veien mellem Kongs- vold og Sprenbækken (!. Foldalen: Storhø (if. L.), Redalshe ved Sevallen (L.). Kvikne: Mehøa, Bjørntangen, Heigien, estom Høigien, Orkelhø omkring varden i største mængde; Doelitjernet Såttelsjøberget; Ryphushe i Vinstradal, Sisselhø i Opdal på vestsiden af fjeldet (N.). Bardo: Bjornefjeld, Lihammeren omtr. 1100 m. o. h. (N.)!, Rubben, Veltfjeld (!), Storfjeldet (Arnell). Nordreisen: Javreoaivve! 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 39 Galium trifidum L. Gran: Krukavand ved Alm (Th.). Stange: Åsterud, Våletjern (Schietz). G. Mollugo L. x elatum (Thuill.). Jomfruland! Langesund (if. D.). Stange: Åsterud (Schietz. Tromse: myrgreft ved teglverket i Tromsedalen, tre eksemplarer, vistnok tilfældig (Arnell) ! y ochroleucum Fr. Langesundsfjorden: Versvik sparsomt (D.). G. verum L. Kongsvold næsten til birkegrændsen (Valborg Blytt). Nordfjord: Refvik på Vogse (if. J. R. Landmark) B ochroleucum Fr. Langåren pr. Drøbak ()). G. silvestre Poll. Filtvetstranden! Brevik (if. Tr.). G. triflorum Mich. 3 viridiflorum DC. Bærum: Ramsås (D ). Krokkleven; Melåen i Østre Modum (if. Bryhn). Horten: Fal- kensten (if. J.). Gulsetkleven ned imod Løveid (F. Hoch). Asperula odorata L. Kolvereid: Urshals (Thorkelson). Sherardia arvensis L. Bergen: Mehlenpris ved en veikant (G. Heiberg). Linnæa borealis L. Bardo: ved Altevand steril til høit over birkegrændsen, på Jertnivarre til 816 m. o. h., på Lihammeren til 940 m. o. h. (1). Lonicera Xylosteum L. Gausdal: Helleberg (if. Norman). L. Periclymenum L. Langåren pr. Drøbak! Ovenfor Krok pr. Mjøndalen på Eker (if. Aug. Henriksen). Sambucus nigra L. Huseby i Fron pr. Drøbak (0. Brat- ager). S. racemosa L. Bærum: tem. alm. i skoven rundt semi- nariet (D.). Ligustrum vulgare L Østeen ved Horten (Kaalaas). Hvaleer: Kirkøen (if. stud. Riddervold). Sandefjord (if. Poulsson). Syringa vulgaris L. Eidanger: ei sj. i urer f. eks. ved Tveten, Ørstvet; Borgeås; forvildet (D.). Gentiana purpurea L. Ringebofjeldene: Bubækdalen om- trent ved birkegrændsen (I. B. Barth). G. Bursert Lap. Gr. et Godr. Fl. de Fr. II p. 489. ØOisæt- sæter på grændsen mellem Fyrrisdal og Sætersdal over træ- ørændsen på fjeldovergangen til Findela, med G. purpurea, men 40 A. BLYTT. [No. 83. hyppigere end denne; overgangsformer såes ikke (Goderstad og apotheker Chr. Pedersen). Ny for Nordeuropa. Anm. Eksemplarerne passer i et og alt til den citerede beskrivelse. Fra G. purpurea er den forskjellig ikke blot ved de rent gule kroner, men også der- ved, at kronens afsnit er smalere og spidsere, 5—7 mm. brede på det bredeste, medens de hos G. purpurea er meget stærkere udvidede på midten, og der 8—10 mm, brede; desuden er kronfligene, efter tørre eksemplarer at dømme, hos G. purpurea mere udstående, Mellem kronfligene er der på den norske G. Bursert ingen eller kun utydelige tænder. Når undtages, at kronen er pletfri, ligner den ganske Rehb, Ice. tab. 1055 fig. II (var. Villarsii). If. Gr. et Godr. kan kronen variere med og uden pletter og med og uden tænder mellem fligene. Hvor- vidt den fortjener at opstilles som egen art eller måske kun som underart, bør nærmere undersøgelser på findestedet afgjøre. G. lutea er forskjellig såvel fra G. purpurea som fra G. Burseri ved de hjulformede kroner. G. Pneumonanthe L. Jæderen: i mængde '/+—1/2 mil oven- for Ogne; heien mellem Sogndal og Jøsenfjorden (if. L.). G. serrata Gunn. Tjete: Raue og Tjøte(L.). Flakstad (if. J. R. Landmark). Nordreisen: Sørkjosen (Arnell)! Sopnes ved Langfjorden i Talvik (!) Talvik (if. J.). G. involuerata Rottb. Flakstad (if. J. R. Landmark). Tromse på Tromsøen og Grinde; Malangen: Mestervike; Alteidet; Alten op til Reipas og på Sakkobani! G. tenella Rottb. Kvikne: mellem Grimsbosæter og Ålbu- sæter, mellem Nytrøen og Leken, Bøersjøhegda; mellem Flåm- sæter og Vinstradalen i Opdal (N.). Foldalen: ned til Steimoen i Lilleelvdalen, Dalen, Krokhaug, Søndre Såttelberget, Fund- berget (!) Tronfjeld (). Bardo: Viken (if. J. R. Landmark), Jertnivarre ved Altevand (Arnell)! Salangen: Budalen omtr. 950 m. o. h., Stordalen; Målselven: Allapen 6—700 m. o. h. (N.). Kvænangen: Ytre Strømsnes (if. J.). G. campestris L. Skjerve: Alteidet; Talvik: Sopnes ()). G. amarella L. Stange tem. alm. (Schiøtz). Erythreæa pulchella Kr. "'Toftesanden i Hurum (!) Torgauten (E. Ellingsen). Mentha gentilis L. Mellem denne og M. arvensis L. 3. sub- gentilis A. BI.N. FI. er der ingen væsentlig forskjel. Murbeck har samlet den ved Bergen, så dens kjendte udbredelse strækker sig fra Tvedestrand til Bergen. Alle norske eksemplarer til- —J— GJ GK GEN 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 41 hører B verticillata Aresch. If. Fridtz dyrkes den og er måske således kun forvildet. M. aquatica L. x capitata Aresch. Hvaløerne: Asmalø, Arekilen og Vesterøen med 3 (Ryan). Finde: Housken ved seen! B subspicata Aresch. Mellem Homborgsund og Grimstad (if. Tr.). Stjernerøerne: Talge (if. Tr.). Finde: Landa! y verticillata Aresch. Flogstad (Th... Mandal (Fridtz). Bergen (Hvidsteen in herb. BIl.). | Salvia verticillata L. Kaholmen (Hoch). Kragerø: Tåto i ulænde (K. Gløersen). Lillesand: Fosbæk mølle (Fridtz). Dracocephalum Ruyschianum L. Jevnaker og Gran på silur! Eker: Hamre! D. thymiflorum L. Onse: Skjæle på dyrket mark i mængde (L.). Sandefjord: Lange på eng (if. J.). Tjøme: Ormelet (Bryhn). Kristiania: Lillefrogner (L.). Fåberg: Skjellerud (Even Langset). Røros: nær jernbanestationen (H. Ramm). Nepeta Cataria L. Eidanger: Versvik (D.). Lillesand: Fosbæk meoelle, indført (H. Carlsen). Glechoma hederaceum L. Grimstad (Ellingsen). Lillesand (Fridtz). Bamle: Brevikstranden (J.). Tromse (et sterilt skud, rimeligvis tilfældig, L.). Teucrium Scorodonia L. Lunde, 2 mil vestom Kristianssand (Leire if. Fridtz). Ajuga pyramidalis L. 3 glabrata Hartm. Onse: Engels- vik (L.). Leonurus Cardiaca L. Lillehammer (if. L.). Ringerike: Lore! Tverdalsøen pr. Tvedestrand (if. Th.). Stachys silvatica L. Opdal: Drivstuen (prof. Peter). S. ambigua Sm. Fidanger: Versvik med begge forældrene (D.). Sendre Froen: under Steigebergene (Iver Fosse). Lamium album L. Jomfruland! Grimstad (Ellingsen). Sogn: Solvorn (L.). L. purpureum L. Flakstad i mængde i prestegårdens have (if. J. R. Landmark). L. dissectum With. Mandal (Fridtz). L. intermedium Fr. Hvaløer: Kirkoen! 42 A. BLYTT. [No. 3. L. amplezicaule L. Beian (L.). Flakstad i mængde i preste- gårdens have (if. J. R. Landmark). Galeopsis speciosa Mill. Nordreisen: Sappen i ager (med G. Tetrahit) ! G. Ladanum L. Stange: Åsterud (Schietz. Gran: Grinaker (kemiker Simonsen). Lillesand: Fosbæk mølle på kunstig eng (med gul og hvid plet, to former*, H. Carlsen). G. angustifolia Ehrh. Kristiania: Frydenberg (Moe). Calamintha Acinos Clairv. Voss: Skåndalshorjen; Hardanger: Graven (J. J. Havås). Thymus Chamædrys Fr. Kristiania: Svartorsæteren i Sørke- dalen! Stange: Viksåsen (Schietz). Porsgrund: Here! Fane: Stend (Kaalaas). ØOrkedalen: ovenfor Evjen på Rømmisbergene, aldeles vildtvoksende* (0. Dahl). Ved Vikersund på Modum med hvide blomster (L.). T. Serpyllum L. Ørkedalen: Kjelderenget i Skjenalddalen i en mod syd vendende sandbakke (if. Nissen). Hyssopus officimalis L. Bamle: Brevikstranden (if. Tr.). Echium vulgare L. Tjøme: Sande på stranden langt fra dyrkede steder med Cynoglossum (!). Varierer på Bygde ved Kristiania med smukt lysrede blomster (stud jur. R. Berg). Brudvik: Osterøen (if. L.). Lithospermum officmale L. Gjeløen: Kasekilden! Eker: Brekke! Henefos (if. Bryhn). Langesundsfjorden: Here, Tveten (mf. D). L. arvense L. Asker: Høeibak sparsomt (if. Th.). Hedde- land i Øslebø; Mandalsdalen (fogd Hvoslef). Myosotis palustris With. Sande i Tjøme i mængde (!). Tjøme (Gran). Kragere (K. Gløersen). Dybvåg: Eidbo, Hofdan (if. Th.). Grimstad (if. Tr.). Bergen i stor mængde (J. Greve). 3 parviflora n. var. Kronerne neppe halvt så store som hos hovedarten, lidt mørkere blå (neppe 0.004 m. i tversnit, hos a 0.008), hele planten spædere med talrigere og mere nærstående blomster end sædvanlig. Bergen blandt hovedarten på fl. st. (J. Greve). M. silvatica Hoffm. Spydeberg prestegård på engene i stor 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 43 mængde vildt, også med hvide blomster (Valborg Blytt). Holt- ålen: Eidet med hvide blomster (L.). M. hispida Schlecht. Ele ved Laurkullen; Birkø ved Holme- strand (L.). Kragerø (K. Gløersen). Jomfruland (1). M. stricta Link. Øien i Froen (Norman). Numedal: Skjønne i Nore (if. Th.). Eleen ved Laurkullen (L.). Gjeleen (). Anchusa officinalis L. Gran 314—376 m. o. h. (). Symphytum officimale L. Røeken: Hygenstranden (Th.)! Skien: Follestad og på ballast (D.). Porsgrund (Vauvert). S. asperrimum Sims. Flekkefjord: Sveige (Fridtz). Cynoglossum officinale L. Hardanger: Soldal i Østensjø 190—220 m. o. h., ,frodig og i mængde under en hiller, hvor sauene pleier at samle sig* (if. J. Greve). Echinospermum Lappula Lehm. Lom: Andvord som B squar- rosum (C. Størmer). E. deflerum Lehm. Numedal: Skjønne i Nore og Opdal på nordsiden af Fønnebevandet (if. Th.). Opdal: Drivstuen (prof. Peter). Støren: Mandfjeld (Wille). Gran! Krokkleven (D.. Eidanger: Seival på syenit (D.). Hardanger: Viker i ur oven- for præstegården (if. J. Greve); mange steder på vestsiden af Gravensvandet til grændsen mellem Graven og Voss (Selland). Bardo: Bergkletten (N.). Borago officimalis L. Riugebo: i mængde ved prestegården, kun i agre, ved huse, samt enkeltvis som ugræs i haven (Elisa- beth Kaurin). Tjøme: Pyth o. fl. st. ved husene forvildet som ugræs (Bryhn). Convolvulus arvensis L. Stange: Saxlundhagen (Schietz). Gran (Th.). Lillesand ved dampskibsbryggen (H. Carlsen). C. sepium L. Eidanger: uren under Skankeberget ved Gunneklevfjorden (D). Cuscuta europæa L. Sendeled: Åmland (Th). C. Trifolii Bab. Fredriksstad: Enhus på Kråkerøen (if. Gran). - Polemonium cæruleum L. Numedal: Søensterud i Nore (if. Th.). Minne ved Mjøsen; Kristiania: inderst ved Bundefjorden, eng på Krokskoven nær Humledal (if. D.). Gran: vild i en ur nær Augedalsbro (stud. med. Hammer)! Ringerike: Stensåsen 44 A. BLYTT. [No. 3. (J. Holter). Ranen: Sund i Hemnes (L.). Flakstad præstegård i hundredevis; Målselven: Storbakken (if. J. R. Landmark). Malangen: Mestervikøen; Tromsø: Grindeen! Solanum Dulcamara L. Bergen: kirkegården ved Kalfaret (if. P. Svendsen). S. migrum L. Hanke (Størmer). Voss: Opheim (Adolf Heiberg). Hyoscyamus niger L. Tjeme: Sande på stranden langt fra dyrkede steder! Bergen: Nygård, Kalvedalsveien m. sj. (if. P. Svendsen og J. Greve). Verbascum nigrum L. Hurum: Filtvetstranden både med gule og hvide blomster! V. Thapsus L. Gran 470 m. o. h.! Kristianssand: Odder- pen (L.). V. Lychnitis L. Ringsaker: Skappel, hvor den har holdt sig i flere år (Rud). Vaksdal mellem Bergen og Voss på kun- stig eng (T. Hedberg). V. phoeniceum L. Vaksdal på kunstig eng med foreg. og en egen lodden form af V. nigrum (?), alle tre udentvivl ind- førte (T. Hedberg). Linaria minor Desf. Røeken: Slemmestad (if. Th.). L. Cymbalaria Mill. Fredriksstad på ballast; Bergen: Mehlen- pris på et stengjerde (P. Svendsen), hvor den har holdt sig i en årrække (L.). Forvildet. Mimulus luteus L. Laurvik: Hedrum tilsyneladende vild (stud. med. Falkenberg). Limosella aquatica L. Skien (D.). 3 borealis Hartm. Tjøme: Hofte i vandpytter på strand- klipper (if. Bryhn). Digitalis purpurea L. Kragere: Tåte, lysblomstret, aldeles som vild på flere steder (Elvira Natvig). Holts prestegård pr. Tvedestrand i mængde i en ur (if. Goderstad) og vildt, både med rede og hvide blomster (if. K. Wasserfall). > mil vestom Grimstad mellem Grimstad og Redalen (if. B. Hansteen). Kjen- dalen ovenfor Loenvand (C. Størmer). Aconitum og Digitalis ET GK) 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 45 vokser om hinanden op igjennem lien ved Mæringsdalen ved nord- enden af Eikisdalsvand (if. Axel Andersen). Veronica agrestis L. Flakstad i haven (if. J. R. Land- mark). V. persica Poir. Fredriksstad: Øren på ballast (L.). V. verna L. Numedal til Nore (if. Th.). V. sazxatilis L. fil. Eggedal: ur under Haglebunatten neden- for trægrændsen (stud. real. J. Hartmann). Romsdalen: Tomre- fjorden lige ved havets overflade (if. A. Andersen). V. spicata L. Holme udenfor Hanke (Stormer). Det forhen omtalte eksemplar fra ØOrstvet i Eidanger var udkommet fra en have (if. D.). Imidlertid angives den også for Eidanger (af Tr.) Kongsberg (D.). V. longifolia L. Hvaløer: Arekilen (if. Ryan). Rakkestad (seminarist Eng). | V. scutellata L. Voss fl. st., Graven (Selland, Havås). Målselven (N.). B villosa Bl. Tjeme: Vasserland! V. Anagallis L. Stange: i en dal nordfor Vethammer og ved en bæk estfor prestegården (Schietz). Euphrasia officinalis L. 8 subulata A. Bl. Vefsen: Ra- vatn (L.). Anm. FE. officinalis L.? & alpina Rehb. har glat kronsvælg som Æ. gra- cilis og hører måske snarere til denne art. Odontites rubra Pers. Ås: Kjelstad på myreng (Tr.). Pedicularis silvatita L. Brække ved Iddefjorden (Th.). Sandefjord: under Mokollen, Kamfjordvarden (if. J.). —Jom- fruland ! P. Oederi Vahl. Foldalen: Ryhaugen i kornbeltet på myren lige ved veien! P. flammea L. Bardo: Lihammeren (N.)! og Jertnivarre ved Altevand! Målselven: Allapen på nordsiden under Storfjeld, Rostafjeld (N.). Balsfjorden: Svendborgtind, Omasvarre, Aksel. fjeld på Hattevarra (N.). Nordreisen: Javreoaivve og Gakko- varre (). Overalt, hvor jeg så den, vokste den i vidiebeltet. P. hirsuta L. Bardo: Rubben ned til 660 m. o. h., Velt- 46 A. BLYTT. [No. 3. fjeld, Salvasskarfjeld (:), Storfjeld (Arnell), Lihammeren (!) og Jertnivarre (N.) !, ved Altevand. Salangen: Veltkletten 1100 m. o. h. (N.). Balsfjorden: Svendborgtind, Hattevarra, Rismål- tind (N.). Nordreisen: Gabrus, Javreoaivve og Gakkovarre (1). Kvænangen: Slirovarre (if. J.). Talvik: Vasbotnfjeld (J. E. Zet- terstedt). P. Sceptrum Carolinum L. Bardo, op til Altevand, Måls- elven, Reisendalen i Skjerve fl. st. (), Balsfjorden, Rystrømmen, Tensvik (N.). Kvænangen (if. J.). Fæmundsøens nordende (af. J.). Melampyrum silvaticum L. I de frodige birkelier under Haverns bratte nordskråning i Tønset varierede blomsterne fra hvide til lysgule, orangefarvede, lyst og rosenrede (Stormer). M. cristatum L. Asker: Haneval (if. I. Tellefsen). Lathræa Squamaria L. Tønsberg på asp (if. Goderstad); angives også fra samme sted (lærer Knudsen if. D.), f. eks. i Presteredlien (if. O. Prestrud). Sandefjord, Folehavnen og Tøns- berg Tønde (if. J.). Eidanger: Øienkast (if. Vauvert). Brevik A sti GE Tr.) Tvedestrand (fru Holmboe if. K. Wasserfall). Os pr. Bergen (if. J. Greve). Pinguicula vulgaris L. Eidanger: Ørstvet, ,hyppig på de steile sider af afvekslende tørre og fugtige kalkfjelde* (if. D.). P. alpina L. Kvikne: Låggien; myr under sydsiden af Lille Børsjehegda (N.). Reros: Hittersjøen (H. Ramm). Alm. i Tromsø amt, f. eks. i Bardo, ved Tromse og i Nordreisen ! P. villosa L. Lilleelvdalen (if. Lindberg jun.). Kvikne: Redalshøiden, mellem Lille Børsjeen og Grimsbosæteren (N.). Utricularia vulgaris L. Fredriksstad: Kråkereen (Gran). Numedal: Fønnebevandet i Opdal (steril if. Th). U. intermedia Hayne. Langesundsfjorden: den hyppigste af arterne; ikke sj. ned gjennem Bjerkedalen til Vallermyrene (D.). U. ochroleuca Hartm. I sumpen ved kjernet i nærheden af Arendals kirkegård i selskab med de tre øvrige Utriculariaarter (if. B. Hansteen). Androsace septentrionalis L. Revlingen mellem Moss og Laurkullen (L.. Gran! Svatsum: Sunstegården (if. Norman). 1892.] - KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 47 Kongsberg (if. Th.). Gjermesholm ved Stathelle (if. Tr.. Ren- nebo (Tr.). Primula officinalis Jacq. Ervik på Statland (if. J. R. Landmark). P. elatior Jacq. Tjøme: Hamna på eng; ,den vokser her sparsomt og i nærheden af have, hvor den forresten, såvidt jeg har kunnet se, ikke dyrkes. Men over hele Tjeme forøvrig er den en af de mest almindelig dyrkede prydplanter, dog har jeg intetsteds seet dyrket andet end røde eller brogede varieteter; planten fra Hamna er gul. På en græseng ved Rød har jeg også fundet den i 1883, det var en rødlig varietet, men den fres væk den følgende vinter sammen med såmange andre i haver dyrkede (f. eks. alle mine). Der er altså noget, der taler for, at den kan være vildtvoksende ved Hamna, men den forekommer som sagt meget sparsomt* (N. Bryhn). Også fra Throndhjem har jeg fået eksemplarer (gulblomstrede) Om dens forekomst her meddeler Storm: ,den findes i mængde nær jernbanen, men også i udmark på den anden side af byen; om den er virkelig vild, skal jeg ikke kunne afgjere*. P. vulgaris Huds. Haram (Alvestad). P. scotica Hook. Gran: myr ved Kjekstad (kontroller Lassen). Svatsum: Sunstegården (if. Norman). Hardanger: Graven (Havås). Flakstad (if. J. R. Landmark). Salangen: Bonnes 660 m. o. h. og Stordalen 3—400 m. o. h. (N.). P. stricta Hornem. Heistad ved Koppang (Goderstad). Fol- dalen: Gjelten ved Folla (!); fjeldet nordom Delisæter i Enun- dalens øvre del; Kvikne: Redalshøiden, Høigien, mellem Grims- bosæter og Hamndalssæter, Orkla (N.). Nordreisen: Javreoaivve på sumpige steder i vidiebeltet (!). P. sibirica Jacq. Talvik (if. J.). Sydvaranger: Elvenes (L.). Lysimachia mimmularia L. Kristiania: langs Bogstadveien ovenfor broen over Holmenbækken (if. A. Andersen, sandsynlig- vis forvildet). Drammen: Austad ved en bro over Skiensbanen; krat mellem Svarttjern og Årkvisla på Bragernesåsen tem. langt fra beboede steder (Zahl). Skien: ,jernbanelinien er lagt over det gamle voksested, hvor der 1887 kun stod et frodigt eksem- 48 A. BLYTT. [No. 3. plar igjen*, Borgerstadholmen ved elvbredden (D.). Sandefjord (if. A. Andersen). L. nemorum L. Nymark på Tysneseen; Ulrikken ved Ber- gen (G. Heiberg). Stordøen: Bjelland (). Ytre Holmedal: Mork; Askevold: Ringstad (L.). Centunculus minimus L. Torgauten (Ellingsen). Anagallis arvensis L. Elverum i en potetager (C. Størmer). Gjerpen: Sørli i tusindvis i en ager, Frednes på ballast (D.). Vaccimium Myrtillus L. var. leucocarpum Dumort. Bamle: Vingereid, hvor den skal have vokset mindst i 50 år (farmaceut Wirsching). Brevik (if. Tr.). Oæycoccos palustris Pers. x vulgaris A. Bl. Sydvaranger: Svanvik (L.). Andromeda tetragona L. Bardo: Bjernefjeld (N.), Storfjeld (Arnell), Rubben, Veltfjeld, Salvasskarfjeld og ved Altevand på Lihammeren (!), Jertnivarre (N.)! og Rocomborro (N.). Måls- elven: Rostafjeld, Allapen, Istinderne; Akselfjeld på Hattevarra; Balsfjorden: Svendborgtind (N.); Qmasvarre (Siegv. Nielsen). Lyngen: Goalsevarre (fru Sclem), Horsnesfjeld (if. J.). Nord- reisen: Gabrus, Javreoaivve og Gakkovarre (!). Kvænangen: Slirovarre (if. J.). Talvik: Vasbotnfjeld (J.). Den viser sig i regelen straks man er kommet over birkegrændsen, men findes måske i størst mængde i lavbeltet, hvor den danner masse- vegetation over større strækninger (). Phyllodoce cærulea Gr. et Godr. Kongsberg: Gottes Hiilfe (Tr.). Azalea procunbens L. Alm. ved Nære prestegård (if. Norman). Rhododendron lapponicum Wahlenb. Langs Tessevandet i Våge mellem Nåvårsæteren og Byrtnessæteren; Lundedalssæter og Bisberget i Skeaker (if. cand. real. P. Forberg). Bardo: Bergkletten (N.) Rubben (N.)!, Salvasskarfjeld; Lihammeren, Jertnivarre (Arnell)! og Rocomborro (N.) ved Altevand. Måls- elven: Rostafjeld, fjeldet søndenfor Tagvandssæteren, Akselfjeld på Hattevarra (N.). —Nordreisen: Javreoaivve, Gakkovarre! Kvænangen: Slirovarre (if. J.). Ledum palustre L. Trysil: Gjevaldshougen i Søndre Osen EE i 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 49 anneks (lærer H. Jensen). Nordreisen: inderst i Reisendalen ovenfor Storfossen (if. eksplr. meddelte af kjøbmand Ulve). Erica Tetraliz L. Sæter under Hildal i Odde (if. S. Sel- land). Voss: Stalheim (if. A. Andersen). Alm. ved Nære preste- gård (if. Norman). E. cinerea L. Trættesen ved Skjergehavn; Askevold: Værø (L.). Sendmere: Vogseøen i Sande! Pyrola media Sw. Kåfjord: Sakkobani på toppen (ved eller lidt ovenfor trægrændsen, en egen form med mindre blomster. L.). P. chlorantha Sw. Hamar: Fureberget (K. Gløersen). Hal- langen ved Drøbak! Filtvetstranden i Hurum! Langesunds- fjorden: mellem Pasa og Skrukkerøed, Tveten (if. D.). Kragere: Otterø (0. Dahl), Skåte (Tr.). | Monesis uniflora Patze. Tronfjeld: i enerkrat i vidiebeltet blomstrende (). Voss (Havås). Chimophila umbellata Nutt. Hvaleer: Søndre Sande (K. Lorange). Heie prestegård ved Torsneskilen (if. Riddervold). Tønsberg Tønde (if. J.). Eidangerfjord: Sandeøen (frk. Eckers- berg, Tr.). Monotropa glabra Bernh. Heie ved Torsneskilen (if. Ridder- vold). Odalen (if. Rud). Hurum: Solfjeld og Røsteiene på silur (if. Th.). Drammen: Konerudverket (R. Collett). Lange- sund (D.). Frierflaugåsen ved Brevik (if. Tr... En mils vei fra Kragerø (if. Ellingsen. Søndmøre: Birkedalen i Volden (Bjør- lykke). M. hirsuta Hornem. Sarpsborg: Hafslundskoven og Marstein- skoven (N. Schjander). Degernes (lærer Madsen). Grimstad: Gilje (Ellingsen). Lillesand: Grimenes (H. Carlsen). Diapensia lappomica L. Atnebroen 250 m. o. Atnesjeen! Foldalen: Storhe! Tronfjeld! Ved Kongsvold ned i birkebeltet ! Flakstad (if. J. R. Landmark). Hydrocotyle vulgaris L. Tjøme: Otterstig (L.). Eryngium maritimim L. Hvaløerne: Spjær (if. Ryan). Råde: holme udenfor Ovenøen (Bertha Pedersen). Sanicula europæa L. Røken: Slemmestad, Bårsrud, Hygen- stranden (if. Th.). Hurum: Filtvetstranden ! Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 3. 4 50 Å. BLYTT. [No. 3. Æ;gopodium Podagraria L. Tjete i mængde i haverne (if. L.). Flakstad: Moskenes, Sørvågen; i Moskenes sogn er den et almindeligt og besværligt ugræs i haverne (if. J. R. Landmark). Pimpinella magna L. Reken: Bugten pr. Hygenstran- den ved Drammensfjorden (Th.). Ny for Norge. Efter anvis- ning af opdageren samlede jeg den her i mængde ved et bække- drag, som går gjennem jordet, og i skovkanten få meter (omtr. 30—50) o. h., i selskab med Lysimachia vulgaris, Rosa dume- torum o. 8. V. (). P. Sazxifraga L. Ervik på Stat; Refvik på Vogse i Nord- fjord; Flakstad (if. J. R. Landmark). var. nigra (Willd.). Bamle: Gomø under Vestgomeknuden (if. J.). Cicuta virosa L. Onse: Skåre (Ellingsen). Gran: Falang og nedenfor Alm (Th.). Vand mellem Koppang og Storsjøen omtr. 190 m. over Koppang (L.). Hole: Motjern (if. Bryhn). Langesundsfjorden: Ramsåstjern, Lerkupelv, Kirketjernet ved Porsgrund (if. D.), Herreelven ved Frierfjord (UC. Stermer). Aren- dal (if. B. Hansteen). Meum athamanticum Jacq. Hardanger: Viker i stor mængde på begge sider af Prestegårdselven ned mod seen, især på elvens venstre bred i så stor mængde, at den flekvis har fortrængt næsten al anden vegetation (Jan Greve). Conioselinum Gmelini Hartm. Talvik (J.). Kåfjord: Ytre Strømneset (BI.)! Peucedanum palustre Moench. Elverum alm. (if. stud. real. K. Nielsen). Stange: Våletjern (Schietz). Heracleum sibirieum L. Røros: Hittersjøn 6830 m. o. h. (H. Ramm). Ervik på Stat, Refvik på Vogse i Nordfjord (if. J. R. Landmark). Pastinaca sativa L. Oslo (Rustad). Porsgrund: Kirke- haugen (D.). Elveskråning ved Herreelven pr. Frierfjord 20—80 eksemplarer (C. Størmer). Levisticum paludapifolium Rechb. fil. Hedrum (L). Send- stad på Yterøen (if. Nøvik). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 51 Selinum Carvifolia L. Drøbak: Langåren; Hvaleer: Botne på Kirkeen ()). Archangelica officinalis Hoffm. Kristiania: Vættakollen på den mod Skådalen vendende side (Wulfsberg if. A. Andersen). A. littoralis Fr. Porsgrund: Here (if. D.). Jomfruland! Lyngør og Dybvåg fl. st.! Laserpitium latifolium L. Ikke sj. langs Eidangerfjorden ind til Ørstveteen (if. D.). Daucus Carota L. Asker fl. st. f. eks. på Birkøen og ved Sjøvolden; Røken: Slemmestad; ,den forekommer på de nævnte steder ikke blot på dyrket eng, men også I stor mængde opover terre udyrkede silurbakker* Gif. Th.). Eidanger: Versvik alm., hvor den har vokset mindst i 40 år (D.). Torilis Anthrisceus L. Eidfjord i Høivåg ved Kristianssand (Fridtz). Stjernerøerne: Talgøen (if. Tr.). Myrrhis odorata Scop. Rægefjord (L.). Conium maculatum L. Hvaløeerne: Kjelholt på Kirkøen! Solum: i stor mængde ved et fjes (if. Tr.). Kragere (Bræck). Arendal: Kolbjørnsvik (L.). Hedera Heliz L. Tensberg Tøende (if. J.). Adozxa moschatellina L. Nordre Froen: Sandbo (if. P. Øyen). Grimstad (if. Ellingsen). Hafsfjord (if Hoch). Mangesteds på vestsiden af Gravensvandet (S. Selland). Cornus sanguinea L. Hurum: Solfjeld på silur; Sande: Fke- berg (Th.). Tjøme: Sande! KEidanger (if. Tr.). Viscum album L. Onseø: Raue på lind (if. Ryan). Bulliarda aquatica DC. Drammenselven ved en evje lidt ovenfor Mjøndalen; Vestfoselven ovenfor Vestfossen (Th.). Tjeme: Sande (Holtermann). Kristianssand: Møllevand (Fridtz). Man- dal: Kvislen (L.). Sedum Telephium L. Stjernereerne! S. annmuum L. Jevnaker på silur ! S. villosum L. Gausdal: Kinna sæter omtr. 1> mil fra Lillehammer (Hjalmar Schilling if. Barth). Bardo: Tvibotntjernet i Sørdalen omtr. 125 m. o. h. (J. R. Landmark)! Finmarken: sparsomt på en fugtig klippevæg mellem Nordre og Sendre 4* 59 A. BLYTT. [No. 3. Honningsvåg (G. Balke). I Tydalen er den fundet af Holm (ikke som før angivet af Thomle). S. album L. Dalsfjorden omtrent på grændsen af Ytre og Indre Holmedal (L.). S. anglicum Huds. Kragere: Øen (K. Gløersen). S. rupestre L. Notterø fl. st., Lahelle ved Sandefjord Gf. J.. Mellem Dalen og Eidsborg Gf. L.. Vestfjorddalen (Kiær). Sempervivum tectorum L. 'Tjeme: Sundene (Holtermann). Sandefjord ikke sj. (if. A. Andersen og J.). Langesundsfjord: Ramsås i Gjerpen, Valler, Tveten og Hovholt i Eidanger, Ule- fos (if. D.). Hauge ved Bufjord i Eide, Gjervoldsø ved Arendal (Nevik). Grimstad: Vikskilen (Ellingsen). Sazxifraga Cotyledon L. Lågen ved Hunnerfos neppe 200 m. 0. h. (C. Størmer). Ofoten: Rombaksfjeldene (if. Ekstrand). Flakstad (if. J. R. Landmark). S. stellaris L. Jevnaker: Svenelvens dal neppe mere end 190 m. o. h. (Th.). B comosa Wahlenb. Salangsdalen (N.). Bardo: Tvibotntjern i Sørdalen kun 125 m. o. h. (Strøm og Arnell), Storfjeld (Arnell), Rubben, Lihammeren (!) og Jertnivarre (N.)! Nordreisen: Jav- reoaivve og Gakkovarre! Talvik: Vasbotnfjeld (J. E. Zetter- stedt). S. hieraciifolia Waldst. et Kit. Hindflyen, Stutgangskampen, Besstrandsfjeldene, Olstappen (Gran). Nordreisen: Javreoaivve over vidiegrændsen ! Sazxifraga aizoides L. y purpurea A. Bl. Foldalen og Driv- dalen ! S. gramulata L. Rakkestad (Eng). Jomfruland! S. opdalensis (8. cernua L. X rivularis L.) n. hybr. Står i charakterer mellem de formodede stamarter. 4—7 centimeter hei med enkelte knoller ved roden og gjerne flere indtil 4—5 stengler fra samme rod. Bladene nyreformig 5—7 lappede, de øvre udelte og med løgknopper i bladhjørnerne (leg- knopperne grønne, ikke sortrøde som hos $S. cernua). Bægeret halvt oversædigt (ikke som hos S. cernua næsten undersædigt). Kronbladene neppe dobbelt så lange som bægeret. Afviger fra 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 53 S. cernua ved det halvt oversædige bæger, de kortere kronblade, de lyst grønne løgknopper, den lavere mere tueformede vext, fra S. rivularis ved tilstedeværelsen af knoller og legknopper, de oventil udelte blade, noget større kroner og i det hele en so- lidere bygning. Opdal: Søndre Lertjernkollen på sydsiden 1624 m. o. h. og Nordre Lertjernkollens nordvestside 1430 m. o. h. (N)). Blandt Nyhuus's eksemplarer fandtes et eksemplar af S. cernua; for- modentlig vokser også S. rivularis i nærheden. S. rivularis L. Haukelidfjeld (Tr.). Flakstad (if. J. R. Land- mark). Malangen: Mestervikø lige ned til søen (1). S. sponhemica Gmel. Fredriksstens fæstning på fugtige gra- nitklipper, vistnok forvildet (Ryan)! Stavanger: forvildet på kirkegården (L.). S. tridactylites L. ” minor A. Bl. Grimstad: Torskeholmen i mængde (Tr.). Chrysosplenium alternifolium L. Røros: Gråbergene 720 m. o. h. (H. Ramm). C. tetrandrum Th. Fr. Bosekop: åben plads i skoven ved begyndelsen af Fibydalen (if. J.). C. oppositifolium L. Ytre Holmedal: Mørk o. å. st.; Aske- vold: Fristad (L.). Haram (Alvestad). Ribes nigrum L. Dybvåg: Sandøe (if. Th.). Thalictrum alpinum L. var. pallida Norm. (in Arch. f. Math. o. Natv. 1883 p. 4). Salangen: Bonnes omtr. 300 m. o. h.; Bals- fjorden: Svendborgtind, Østre Omasvarre; Rismåltind (N.). Bardo: Rubben ved birkegrændsen ! T. minus L. Tjøme: Mojordet (if. Holtermann), Vasserland ! T. simpler L. Kuråsen ved Aursuen (H. Ramm). eh flavum L. 3 rariflorum (Fr.). Reipas i Alten! Anemone ranunculoides L. Toten: Starumsletten ved Smer- viken (Hoch). A. Hepatica L. B multiloba Hartm. Bærum: sj. ved semi- nariet (D.j. Pulsatilla pratensis Mill. Kasa på Gjeløen ! P. vernalis Mill. Berger ved Randsfjords station (L.) 54 A. BLYTT. [No. 3. Elverum (K. Gløersen). Foldalen: Langhe, Kakkeladalen mellem Storvolden og Enståkåskaret! Kvikne: Høigien! Myosurus minimus L. Gjeleen! Gardermoen i mængde (if. B. Hansteen). Bærum: Staver (D.). Langesund: Fugle (D.). Jomfruland! Grimstad (Bøschen). Arendal: Trome i mængde på stranden mod havet nær Hoveskoven (if. Hansteen). Ranunculus glacialis L. flore pleno. Knutshe (Kindberg). R. Lingua L. Dybvåg: Sande (Th. et Tr.). R. Flammula L. Flakstad prestegård (if. J. R. Landmark). R. lapponicus L. Sydvaranger: Eide, Bjørnsund, Svan- vik (L.). R. hyperboreus Rottb. Jerkin ved udhusene! Foldalen: Fondhø, Såttelsjelien (). Opdal: Ryphussæter i Vinstradalen (N.). Målselven: Fosli (if. J. R. Landmark). Nordreisen: El- vevold ! KR. nivalis L. Knutshø næsten ned til birkegrændsen! Fol- dalen: Såttelberget lige ovenfor birkegrændsen, Langhø, Enståkå- skaret, Dippelskaret ! Kvikne: Låggien; Opdal: Vinstradalen (N.). Bardo: Rubben, Lihammeren og Jertnivarre ned til birkegrænd- sen, Salvasskarfjeld og Veltfjeld! Nordreisen: Gabrus, Javre- oaivve og Gakkovarre! R. altaicus Laxm. Nordreisen: Javreoaivve i vidiebeltet fl. st. på meget sumpige steder, medens R. mivalis holdt sig til de mindre fugtige ! R. bulbosus L. Jomfruland på sandige enge og bakker på vestsiden, hyppig fra sydenden til henimod fyret (!). Grimstad: Grim (Ellingsen). R. polyanthemos L. Svatsum: Sunstegården (if. Norman). Jomfruland ! R. aquatilis L. 3 fissifolius (Hiern). Romerike: Skræksrud (stud. theol. A. Larsen). 3 confervoides (Fr.) f. major. (Batrachium Drouetti Hartm.). Gran: Kjekstad (Th.). Voss: nedenfor Langeland i Teigdalen Evanger (Selland). f. minor. Tromse 10 m. o. h. (N.). KR. Ficaria L. Moskenes i mængde (if. J. R. Landmark). Trollius europæus L. Kragere (K. Gløersen). 1892] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 55 Aquilegia vulgaris L. Gran: Melbostad! Sele på Kloster- ruinerne (if. J. R. Landmark). Aconitum Cammarum L. Krokskoven på en eng nær Humle- dal (if. D.). Delphinium Consolida L. Lillesand: Fosbæk moelle (H. Carlsen). Actæa spicata L. Røros: Skårhammerdalen 630 m. o. h. (H. Ramm). Målselven, Bardo, Tromsø (N.). Berberis vulgaris L. Gjennem hele trakten ved Langesunds- fjorden (if. D.). Glaucium luteum Scop. Råde: Krokstadfjord (if. Th.). %Øst- bolærene (Nevik). Jomfruland! Papaver mudicaule L. Jotunfjeldene: Stutgangsæter ved Sjoa (Gran), Rusvand på nordsiden (L. Knudsen). Hemtjerns- bækken og Elgåen (begge steder ligger østom Knutshø på Dovre), Vinstradalen i Opdal (N.). Bardo: Storfjeldet omtr. 880 m. o. h. (Arnell). Talvik: i masser ved elven ovenfor vandet, få (måske 30) m. o. h. (if. L.). P. dubium L. Arendal på ballast (L.). P. hybridum L. Kria.: Grønlien på ballast (L.). P. Rhoeas L. B strigosum Bngh. Kria.: Grenlien på bal- last med hovedarten (L.). P. Argemone L. Kria.: Grønlien paa ballast (L.). P. somniferum L. Brevik: Trosvik (if. D.). Corydalis fabacea Pers. Graven (Havås). Salangen: Bounes omtr. 480 m. o. h. (N. C. pumila Host. Fredriksstad: FEnhus på Kråkerøen (if. P. Svendsen). Eløen ved Laurkullen (L.). Onse: Havikollen (L.. Gjeløen ved Refsnes og Tronviken i tørt krat og sten- røser nær stranden! Folehavnen ved Tønsberg Tøende (if. J.). Fumaria officimalis L. Flakstad (if. J. R. Landmark). F. muralis Sonder. Sundalen: Rabben i Lilledalen (L.), dels på elvbredden, dels i agrene (0. Dahl). Cfr. Murbeck im Bot. Not. 1885 p. 16—18. F. capreolata L. Malmø ved Mandal på ballast (Fridtz). 56 A. BLYTT. [No. 83. Nasturtium silvestre R. Br. Ringerike: mellem Helgelands- moen og Hole prestegård (Hoch). Hamar i kålhaver (Rud). Skien (L.) f. eks. ved Skotland (D.). Gravensvandets strand ikke langt fra kirken (Selland). Kristianssund N. (H. Greve). N. Armoracia (L.) Fr. Jomfruland ved stranden på vest- siden (!) Barbarea vulgaris R. Br. Sandsvær alm.; Numedal: Nore et enkelt sted på dyrket eng (if. Th. Grimstad almindelig på engene (if. Tr.). B. stricta Fr. Numedal til Opdal 500—530 m. o. h. (if. Th). Sandefjord ikke sj. (if. J.). Arabis hirsuta Scop. B glaberrima L. Brevik: Frierflaugene (if. Tr.). Jomfruland! Å. arenosa Scop. Mandal på sandig dyrket eng (L.). A. petræa Lam. Hjelmeland: sandmælerne nedenfor Førre ved Jøsenfjorden (x glabra, Kaalaas). Voss: Skåndalshorjen (a, Havås). Sundalen (x glabra et B hispida, O. Dahl, Linde- berg). Cardamine impatiens L. Hvaløerne: Tisler (if. Ryan). Tjeme: Ildverket (Holtermann). Langesund: Stoke (Hoch). Jomfruland: i egeskov nordom fyret (!) C. hirsuta L. silvatica Aschs. Sillejord: Kivledal 580—540 m. o. h.! Kragerø: Gome (0. Dahl). Målselven: Broderstad i tem. stort antal, ,dog aldrig blomstrende" (J. R. Landmark). U. bellidifolia L. Thelemarken: ved nedstigningen til Grunge- dal ved veien fra Totak (if. Bryhn). Dentaria bulbifera L. Hallangen ved Drøbak (if. Th.). Kristiania: Nordmarken nær Slagteren (Fredrikke Motzfeldt). . Røken: Slemmestad, Bårsrud (if. Th.), Bugten (). Hurum: Sol- fjeld (Th.). Sandefjord ei sj. fl. st. (if. J.). Grimstad: Male (if. Ellingsen). Graven: Sellandsstøl (Selland). Berteroa incana DC. Denne plante bliver stadig hyppigere og udbredes ved græsfrø samt langs jernbanerne. Som nye finde- steder kan nævnes: Onse: Skjæle (L.). Eidsvold station (D.). Røros nær jernbanestationen (H. Ramm). Bærum: Bjerke (D.). Fåberg: Skjellerud i mængde (Even Langset). Sandefjord på 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. dT' eng; Laurvik nær jernbanen; Tinoset (if. J.). ,I de sidste to år er den bleven tem. alm. omkring Porsgrund* (D. 1889). Eid- anger station (D.). Ulefos (L.). Arendal og Grimstad hyppig (if. Tr.). Lillesand (H. Carlsen). Mindalen ved Riser; Dybvåg h. o. h. (if. Th). Graven på thimotheieng (Selland). Bergen fl. st. indført ved græsfrø (if. J. Greve). Sogn: Sogndal; Åle- sund (L.). Tjete på kunstig eng (L.). Alyssum calycinum L. Kristiania på flere nye steder (L., Nøvik og Chr. Aars). Valle: Karlsviken (L.). Brevik (Tr.). Draba alpina L. Jotunfjeldene: Besstrandsfjeld nær Bes- strands Rundhe; Tveråen på Hindflyen (Gran). Foldalen: Rotte- sjehe, Langhø, Såttelberget (!), Fundberget (N.). Opdal: Vinstra- dalen, Opdalsfjeldene (N.). Kvikne: Redalsheiden, Høigien og østom dette fjeld, mellem Grimsbosæter og Hamndalssæter og mellem Grimsbosæter og Ålbusæter, trakten ved Orkla (N.). Salangen: Vestre Veltkletten 1100 m. o. h. (N.); Bardo: Rubben omtr. 800 m. o. h. (N.)!, Lihammeren omtr. 940 m. o. h. (N.). Nordreisen: Javreoaivve øverst i vidiebeltet og i lavbeltet ()). D. crassifolia Grah. På Fleifjeld ved Tromsø, hvor jeg samlede den sammen med B. Strøm, voxer den bl. a. lige under toppen på tørre steder mellem stene i selskab med Sibbaldia procumbens. D. nivalis Liljebl. Salangen: Veltkletten omtr. 1000 m. o. h. (N.). Bardo: Rubben nær vidiegrændsen (!). D. curtisiliqua Zett. (D. lactea Adams >» mivalis Liljebl.). Bardo: Rubben (Strøm)! D. lactea Adams. Dovre: fjeldtrakten østom Knutshø; Fol- dalen: nordom Delisæter (N.), Langhe, Fundberget(!). Bardo: Lihammeren, Storfjeld (Arnell), Rubben, Veltfjeld(!). Nordreisen: Javreoaivve, Gakkovarre(!). Fra alle de nævnte fjelde i Bardo og Nordreisen (undtagen det sidstnævnte) har jeg foruden den typiske form også hjembragt eksemplarer af varieteten hetero- tricha Lindbl. D. verna L. Gjeløen! Rakkestad (Eng). Thelemarken: Saude (L.). Jomfruland! Jæderen: Håland (L.). 58 A. BLYTT. [No. 3. Cochlearia officinalis L. B arctica (Fr.j. I Tromsdalen ved Tromsø, hvor den er hyppig på våde mosklædte steder ved bæk- kene i birkelierne, varierer den med rødlig violetagtige blom- ster (1). C. anglica L. Tjete: Raue (L.). Alteidet(!). OC. danica L. OQnse: Raue; Rygge: Revlingen (L.). Grim- stad: Male (Tr.). Thlaspi alpestre L. Kristiania: Ekeberg (if. Nøvik); Frog- ner i parken 1891(!). Kragerø: Berg i mængde på kunstig eng; den viste sig først omkring 1880 i haven, hvorfra den nu har udbredt sig* (Sigurd Risting). Hutchinsia petræa R. Br. Hvaleer: Asmal fl. st. på syd- kysten på skjælsand (20%; 89 i frugt og med nogle få blomster i toppen), Akerøen på mange steder (L.). Lyngholmen vest for Torgauten (Ryan). Teesdalia nudicaulis R. Br. Dybvåg: Flogstade (if. Th.). Arendal (L.). Hesperis matronalis L. Jevnaker! Sendmøre: Larsnes i Sande i en potetager (Bjørlykke). Sisymbrium Sophia L. Svatsum: Sunstegården (if. Nor- man). S. pannonicum Jacq. Finmarken: Øxfjord tilsyneladende som vild i en ur omtr. 60 m. o. h., men kun et eksemplar (L.). Alliaria officimnalis Andrz. Vikør: ur ovenfor prestegården (if. J. Greve). Braya alpina Sternb. et Hoppe. Vefsen: Ravasengen 1876 (L.). Bardodal og Sørdalen i Bardo 3 steder, f. eks. på Berg- kletten omtr. 380 m. o. h. (N.) og på Rubben omtr. 800 m. o. h. (N.)! Uren opfor Lundeng i Sørdalen i tem. stor mængde i selskab med Arenaria ciliata omtr. 250—300 m. o. h.(), ligeledes i ur opfor Løkstad sammesteds (Arnell). Balsfjord: Hattevarra 850 m. 0. h. og Svendborgtind omtr. 500 m. o. h. (N.). Nordreisen: Javreoaivve på skifere i vidiebeltet (Arnell). Camelina silvestris Wallr. Laurvik (if. Tr.), Jomfruland og Gomø ved Kragerø (0. Dahl). Ormestad ved Mandal, Roland i Søndre Undal (fogd Hvoslef if. L). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 59 Lepidium ruderale L. Henefos, Heen, Skjærdalen på Ringe- rike (if. Bryhn). Angaves for Throndhjem af Bryn; men Bryns plante er L. campestre R. Br. (if. Storm). L. campestre R. Br. Lange ved Holmestrand (0. Dahl). Grimstad (if. Ellingsen). Sencbiera Coronopus Poir. Fredriksstad som ugræs i gaderne; Fredrikshald (L.). S. didyma Pers. Fredriksstad som ugræs i gaderne (if. P. Svendsen) i masse; Fredrikshald (L.). Brassica juncea (L.) Lge. (B. lanceolata Lge. in FI. D. tab. 2658). Kristiania på ballast ved Grønlien, Filipstad, Hjortnes- bugten, Lillefrogner og Sørengen (L.). B. nigra Koch. Kristiania: Grønlien på ballast (L). Aren- dal: Bratteklev på Trome ved bryggen (L.). Simnapis alba L. Tjete; Vefsen (L.). Diplotazis tenuifolia DC. Brevik (if. Tr.). Crambe maritima L. Hvaleerne: Lauer (if. Th.). Bumias orientalis L. Fiskum på et par steder ved den gamle vei til Kongsberg (if. Th.). Kragerø (K. Gløersen). Lynger: Vestre Rise (if. Th.). Reldal ved gårdene (L.). Anm Nymphaa alba L. deles nu af enkelte i to ,arter*: N. alba Presl, og N. candida Presl, (cfr. Caspary in Bot. Not. 1879 n. 3). Begge findes i Norge; den første går ikke så langt nord som den sidste. Nuphar pumilum Sm. Tin: Hovin (stud. art. Ødegaard). Tønset (C. Størmer). Kvernes: Gulset; også fundet på Smelen (Parelius og Lossius). Ørkedalen: Lisbethsæter (if. L.). Tromse: Stokkevoldsvandene (N.). N. intermedium Ledeb. Sande ved Skjergehavn (L.). Drosera intermedia Hayne. Id: Enningdalen (Th.). Viola hirta L. Kristiania: ved Skeien, Hof og Huseby i Vestre Aker på lidt fugtige enge i mængde og aldeles vild (L.)! Ved mere åbent udstående, blegere blå, lugtløse kronblade, glat- tere blomsterstilke o.s. v. let at skille fra V. collina, som vokser i tørre krat lige i nærheden (!). V. collina Bess. Kragerø (L.. Jevnaker og Gran(!). Ving- nes ved Lillehammer (L.). Nordre Froen: Leine i Kvam(). 60 A. BLYTT. [No. 3. V. umbrosa Fr. Langesundsfjorden: Valleråsen (D.). V. mirabilis L. Tvedestrand: Hasseldalen (Th.). På Stat- hellesiden ikke sj. med hvide blomster (if. Tr.). Sandefjord sj. og kun ved Folehavnen nær Tensberg Tende (if. J.). Tin: Krokan! Ofoten: Beisfjorden i birkebeltet på den nedre fjeld- skråning (if. Hågerström in Bot. Not. 1882 p. 81). Herniaria glabra L. Netterø: ved veien fra Tønsberg til kirken (if. J.). | Lepigonum rubrum Fr. Østre Moland, Kvinesdal og Lyng- dal ved sandige veikanter (L.). L. marinum Wahblb. Tjøme: Vikerholmen på Vasserland(!), a marginatum ved Langviken og Hofte, 3 fasciculare på Hoftø (if. Bryhn). Kristianssund N. (Lossius). Spergula arvensis L. Lyngseidet (if. Reutermann). S. vernalis Willd. Id: Berby i Enningdalen (if. Th.). Onse: Engelsvike (L.). Råde: Krokstadfjord (if. O. Dahl). Asker: Vardeåsen på granit (if. Th.. Hurum: Røedstea ved Filtvet(). Bolærene (if. Th.). Tønsberg Tønde (if. J.). Tjeme: Sande, Vasserland(!). Jomfruland: Saltmyren på urberg (!). Otterø ved Kragerø (0. Dahl). Herre ved Frierfjord (C. Størmer). Østre Moland; Tvet: Boen (L.). Dybvåg: Sande (Th.). Sagina stricta Fr. Torgauten (Ellingsen). Råde: Krokstad- fjord (if. Th.). Tjeme: Brøesseland (Gran). Askerø pr. Lynger (Th.). Vefsen: udlebet af Skjærvenelven i Mosjøen (L.). S. saxatilis Wimm. Osterøen ved Bergen omtr. 720 m. o. h. (Kaalaas). S. cæspitosa (J. Vahl. Lge. Fl. D. tab. 2289. Lge. Conspect. Fl. Groenl. p. 22. Våge: Smådalen nær Smerlisæteren i vidiebeltet (Th.). Dovre: Nordre og Søndre Knutshø på mere eller mindre fugtige nøgne grusede steder, fl. st. i lavbeltet og den øvre del af vidiebeltet(). Foldalen: Fundberget på grus nær toppen, Langhe i lavbeltet(!). Bardo: Rubben (Strøm). S. mivalis Fr. Valders: Grindadn og Kvamskleven (if. Dr. S. Nilsson). Foldalen: Rottesjøskaret (F. Conradi)! Dovre: Jer- kinhe i mængde på den gamle vei(!) Bardo: Storfjeld (Arnell), 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 61 Rubben, Veltfjeld, Lihammeren, Jertnivarre (. Kvænangen: Slirovarre omtr. 400 m. o. h. (J.). Alikujarg i Polmak (L.). S. subulata Wimm. Hvaleerne: Kirkeen! Ula og Viks- fjorden mellem Sandefjord og Laurvik (if. J.). Raueerne pr. Fredriksværn (if. Poulsson). Langesund: Fugle (D.). Jomfru- land fl. st. på begge sider af øen (!). Askevold: Værøkletterne (L.). S. mnodosa Fenzl. Hvaleerne: Arekilen på Kirkøen på myren (!). Alsine stricta Wahlenb. Foldalen: Odsæter i Kakkeladalen, mellem Delisæter og Småbaksæter, Langhe (!), nordom Dølisæter, Fundberget, østom Knutshe (N.). Kvikne: Høigien og østom dette fjeld (N.). Redalsheiden ved Sevallen (L.). Bardo: Rub- ben, Veltfjeld, Lihammeren, Jertnivarre (1), Rocomborro, Hjert- tind (N.), Storfjeldet (Arnell). Målselven: Rostafield (N.). Nord- reisen: Javreoaivve, Gakkovarre (!). A. hirta Hartm. Bardo: Rubben! 'Tromse: Pigstendalen (B rubella) (N.). Moehringia trinervia Clairv. Numedal: til Nore (if. Th.). Graven (Havås). Ytre Holmedal: Mørk (L.). Arenaria serpyllifolia L. Lindland ved Farsund (Fridtz). Storde, Holme mellem Storde og Halsne (if. J. Greve). Nord- fjord: Refvik på Vogsø (if. J. R. Landmark). A. ciliata L. Bardo: ur opfor Lundeng i Sørdalen omtr. 250—300 m. o. h. ). Talvik (if. J.) Stellaria holostea L. Amtedal ved bækken fra Guldknap- tjern m. fl. tjern sparsomt (Nevik). Rægefjord i et uret krat (L.). Ryfylke: Skjold (if. L.). > S. longipes Goldie. Fandtes på Vasbotnfjeld på to steder (J.). S. palustris Retz. Skien: Borgerstadholmen (D.). S. alpestris Fr. Kongsvold, i selskab med S. borealis og S. graminea, uden fre! S. uliginosa Murr. Stange (Schietz). Haram (Alvestad). S. erassifolia Ehrh. Å subalpina Hartm. Gran: Falang (Th.). Stange: Åsterud i en grøft (Schiøtz). S. humifusa Rottb. Talvik ved Holselvens udløb (if. J.). Cerastium alpinum L. y glabratum Lindbl. Kvikne: mellem 62 A. BLYTT. [No. 3. Grimsbosæter og Ålbusæter (N.. Bardo: Rubben, Indset på torvtagene (!), Altevand (N.). Målselven: Akselfjeld på Hatte- varra (N.). Nordreisen: Gakkovarre (1). C. areticum Lge. Fl. D. tab. 2963. (C. latifolium N. FÅ. Foldalen: Dippelskaret, saudsynligvis også på Rottesjehe (I). Opdal: Sisselhø (N.). Salangen: Veltkletten 700 m. o. h. (N). Bardo: Rubben (til omtr. 900 m. o. h. N.) |, Veltfjeld (). Måls- elven: Alapen op for Bjørnstad, Hattevarra (N.). Nordreisen: Javreoaivve! Kvænangen: Slirovarre på toppen omtr. 600 m. o. h. (J.). Talvik: Vasbotnfjeld fl. st., ,med en afvigende, næsten aldeles glat form, som vokste på fjeldets vestside og var aldeles forskjellig fra UC. alpinum y glabratum* (if. J.). C. Blyttii (UC. arcticum Lge. X UC. trigynum Vill.) Baenitz in Oesterr. Bot. Zeitschr. 1890 n. 10. Herb. Europ. Lief. 63. Dovre: Knutshø med de formodede stamarter (if. Baenitz). C. arvense L. Tjøme (Bryhn). Laurvik på eng (Holstad). Breviksåsen (Tr.). Vestre Molands kirke på eng (H. Carlsen). Grimstad (nogle få) ved en veikant nær dyrket mark (Ellingsen). Mandal: Malme (fogd Hvoslef if. L.). C. viscosum L. Tjeme: Red (Bryhn). C. tetrandrum Curt. Hvaleer: Asmal på grundt torvagtigt jordsmon nær stranden ved Skibstadkilen (L.). Askevold: Være- kletterne (L.). Beian på Ørlandet, nordgrændse (L.). C. semidecandrum L. Tjøme og Vasserland m. alm. på sand (Bryhn) Jomfruland (). Kristianssand S.; Jæderen: Ogne (L.). Silene maritima With. Findes i kystegnene, stundom også på klipper langt fra seen, f. eks. ved Kristianssand S. (1). S. nutans L. Gran! Jomfruland! Arendal (L.). S. Armeria L. Brevik: Frierflaugåsen (if. Tr.. Adskillig udbredt i omegnen af Kragerø (K. Gløersen). ,Findes i store mængder omkring Hulvand ved Kragerø, på enkelte steder, så det rødmer lang vei og i vilde uren* (Ellingsen). S. rupestris L. Langesundsfjorden: Molhaugen og Ørstvete på silur, Valleråsen på sandsten, ellers alm. (D.). f. flore pleno, petalis numerosis albis, margine rubris. Kri- stianssand: Odderøen (L.). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 63 Agrostemma Githago L. Lillesand: Mollestad i Birkenes (H. Carlsen). Lychnis flos cuculi L. Flakstad (if. J. R. Landmark). Viscaria alpina Fr. Tjete: Raue 30 100 m. o. h. (L.). Melandrium diurnum Fr. B alpestre Fr. Tanen: Suolovarre ved Koldstrem, et pår mile fra elvens udleb (L.). Vahlbergella apetala Fr. Foldalen: Krokhaug lige ved går- den, Langhø, Storhø, Såttelberget, Søndre Såttelberget (1); Røe- dalshøiden, Høigien, Orkla (N.). Bardo: Rubben (!), lige ned i Sørdalen, Storfjeld (Arnell), Veltfjeld, Salvasskarfjeld, Lihamme- ren, Jertnivarre (!). Nordreisen: Javreoaivve, Gakkovarre (1). Kvænangen: Slirovarre (if. J.). Talvik: ved elven få (måske 30) m. o. h. (if. L.). V. affimis Fr. Ved Reipas synes den nu at være meget sjelden ()). Saponaria officinalis L. Drammen (Zahl). Eker: Ullern pr. Hougsund (L.). Tvedestrand: Østerå (Th.). Kristianssand S.; Mandal: Skogsfjord på en gammel tomt ved stranden (L.). Gypsophila Vaccaria Sm. Kristiania: i en ager på Valle nær Bolteløkken (L.). Malva moschata L. Hvaløerne: Kirke (if. P. Svendsen). Drøbak: Tøemter i Fron (Hoch). Skien (L.). Eidanger (if. Tr.). Tvedestrand: Østerå (if. Th.). Fjære: Grevstad (Nevik). Øie- stad fl. st. f. eks. Helle (L.). Stenkjær (if. J. R. Landmark). M. silvestris L. Valle (L.). Kragerø (K.Gløersen). Riser; Dybvåg: Sande, Flogstad (if. Th. og Tr). Grimstad (Tr.) f. eks. på Biodden (Ellingsen); mellem Grimstad og Homborgsund (Tr.). M. vulgaris Trag. Vasserland (Holtermann). Arendal: Kol- bjørnsvik (L.). M. borealis Wallm. Laurvik (!), Skien (L.). Dybvåg preste- gård (if. Th.). Bergen: Fjesanger (G. Heiberg), fl. st. i byens sydøstlige omegn (if. J. Greve). Tilia parvifolia Ehrh. Numedal til Norefjord i Nore ved Våle og Rustand (if. Th.). ? T. grandifolia Ehrh. Af Ryan har jeg fået et eksemplar, som sandsynligvis er samlet under Sørhalden mellem Eskevigen og 64 A. BLYTT, [No. 3. Fredrikshald. Imidlertid har han ikke kunnet gjenfinde den, og træet er formodentlig udryddet. Da den angives som vild fra Bohuslen, er det ikke umuligt, at den også kunde findes i de tilstedende dele af Norge. Hypericum montanum L. Eidangerfjord (!). Tverdalseen, Lunde i Holt Gf. Th.). Arendal: Tromø (Th.), Hiseen (L.). Øie- stad: Bjortjern; Kristianssand S.: Hamreheien (L.). Stjerner- øerne: Talge (if. Tr.). Ytre Holmedal: Kalhagen (L.). H. hirsutum L. Vefsen: Bjøråvatnet (L.). Elatine Hydropiper L. Sveholmen udenfor Hanke (Størmer). Drammenselven ved en evje lidt ovenfor Mjøndalen; Vestfoselven ovenfor Vestfossen (Th.). Skien: Borgerstadholmen; Porsgrund: også i mængde ved Frednesi Lilleelven; Gunneklevfjord i brak- vand (D.). Mandal: Kvislen (L.). E. Alsinastrum L. er ikke oprindelig vildtvoksende hos os. Den er kun fundet ved Kragerø i Studsdalstjern (Ellingsen 1881), hvor den endnu holder sig. Men dette tjern er et kunstigt tjern, som er dannet ved opdæmning, og omkring bredderne har man gjødslet med gjødsel fra et fjøs, hvor tysk hø af Equisetum og andre vandplanter var benyttet til strøelse (if. Tellef Dahll). Der er derfor al grund til at antage, at planten er indført med dette he fra Tyskland. Myricaria germanica Desv. Røeken: ,3—4 små buskklynger på en gruset silurisk strandklippe nedenfor gården Morberg* (Th.); på dette sted er den vel neppe vild. Tønset: ved en elv, som falder i Stubsjøen (L.). Målselven: Rostadalen, Bjerkeng Nymoen (N.). Talvik (if. J.). Polygala vulgaris L. Numedal til Væglid, neppe i Nore, omtr. ligeså hyppig red- som blåblomstret (if. Th.). Flakstad: i mængde ved Nufsfjord (if. J. R. Landmark). P. depressa Wend. Sunelven: Fibelstadhaugen 370—470 m. 0). | 2 P. amara L. Gran! Langesund (L.). Ved Kristiania har L. fundet et eksemplar, hvor enkelte grene bar hvide, andre blå blomster. Ilex Aquifolium L. Tvedestrand: Tverdalsøen (if. Goderstad). p i I 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 65 Euphorbia Helioscopia L. Refvik på Vogse i Nordfjord, Ervik på Stat (if. J. R. Landmark). E. Esula L. Moss (if. Th.). Asker: Åby i stor mængde på en tør, for en stor del opdyrket mark samt i krat (Th.). Bergen: Gravdal (if. J. Greve). E. Peplus L. Ugræs i haver i Fredriksstad og på Kråker- øen (if. P. Svendsen). Lynger (Th.). Tvet: Boen (L.). Mercurialis perennis L. Kristiania: Holm pr. Lian (Thor- kelson og Gran). Hallangen pr. Drøbak (!. Graven (Selland). M. anmua J. Kristiania: Grøenlien på ballast (L.). Geranium sanguineum L. 3. R. Landmark betvivler dens forekomst i Søndfjord. G. pratense L. Hallingdal (if. Th.). G. lucidum L. 'Tjose ved Farris, Kodalen ved Sandefjord (if. J.). Varaldsøen (L.). G. molle L. Tjøme: Sande fl. st., Vasserland i mængde (!), Brøsseland (Gran). Jomfruland på vestsiden henimod sydenden, Stråholmen (Ove Dahl)! Flogstad (Th.). Trome: Storeng (L.). Husoeu udenfor Høiland; Stordøen (J. Greve). G. pusillum L. Nordbø i Hjertdal omtr. 310 m. o. h. (if. Thorkelson). Jomfruland! G. bohemicum L. Bamle: mellem Hellestvetvand og Mevand på bråter i skoven (C. Størmer). G. dissectum L. Hvaløerne: Svanekil (i hvedeager) og Botne på Kirkøen ()). G. columbinum L. Kragere: Gome (0. Dahl). Askere ved Lyngør (Th.), Sande i Dybvåg (if. Tr.). Radiola linoides Roth. Hvaløerne: Vestereen (if. Ryan). Epilobium collinum Gmel. x E. palustre L. 'Trome ved Arendal (Bl.). Til denne bastard hører if. Haussknecht's Mono- øraphie den i N. FI. p. 1119 under E. montanum L. fra det an- givne sted omtalte form. E montanum L. X E. palustre L. Kristianssand og Bergen (if. Murbeck in Bot. Not. 1885 p. 27). E. montanum L. X E. obscurum Schreb. Bergen (if. Mur- beck 1. c. p. 22). Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 8. d 66 Å. BLYTT. [No. 3. Anm. É£. alpinum L. Af denne art opfører Haussknecht tre former, som han anser for egne arter, Efter det forhåndenværende materiale kan jeg angive følgende findesteder: E. anagallidifolum Lam. Sætersdal: Hovhelderen, Vale- fjeld (Bl.). Kongsberg (W. Boeck). Kristiania: Mellemkollen (BL.). Norefjeld (Bl.). Mellem Gjevle i Land og Finden i Tor- pen i subalpin barskov (!). Finden (BI.). Filefjeld (Bl.). Byg- din (). Hardanger: Utne (Sørensen). Sogn: Ende i Vik (1). Voss: Gråsiden (Bl.). Dovre: Kolla (Bl.). Tronfjeld; Saltdalen; Kvalfjeld i Nordland; Lyngenfjord; Tana (if. Murbeck) Tromsø (Bl.). Hammerfest (Vahl). E. anagallidifolium Lam. > lactiflorum Hausskn. Knutshø (Bl. if. Haussknecht). E. anagallidifolum Lam. > Hornemanmi Rchb. Valders: Syndisfjeld (!) og Dovre: Fogstuen (BI. if. Haussknecht). E, lactiflorum Hausskn. Gaustafjeld (if. Murbeck) Kristia- nia fl. st. i de subalpine skovegne, f. eks. i Luledalen ved Frog- nersæteren, ved Temte (Bl.) og Lille Sandungen i Nordmarken ()). Mistberget i Fidsvold (Bl.), Norefjeld (B1l.), gjennem Torpen, Etnedalen og Valders til Filefjeld (Bl.)! og Sogn (), lige ud til Evindvig (Wulfsberg). Voss: Øvre Runddalen (if. Murbeck). Ved Bygdin (). Bæverdalen (Norman). Dovre: Fogstuen, Kongsvold (Bl.). Østerdalen: Åmot, Storelvdalen (BIl.). Reisfjeld i Mel- dalen (0 Dahl. Værdalen (if. Murbeck). Gjennem Nordland og Finmarken f. eks.: Saltdalen; Målselven; Lyngen (if. Mur- beck); Kåfjord (Bl.); Havesund (N. Lund); Berlevåg (Th. Fr.); Tanen (if. Murbeck). E. lactiflorum Hausskn. X palustre L. Kristiania (BI. if. Haussknecht). E. Hornemanmi Rehb. Lyse (if. Murbeck). Kristiania: Ramsås i Bærum (D.), Lille Sandungen: Nordmarken (!). Nore- fjeld (if. Murbeck). Syndisfjeld i Valders (!:. Filefjeld (if. Mur- beck). Sogn: Ravnanåsi i Urland (if. Murbeck), Vadem (!). Voss (BL). Dovre f. eks. på Kolla (Bl.). Åmot (BI.). Ålesund: Su- lenfjeld (if. Murbeck). Nordmøre: Bogevoldsæter i Svartådalen (0. Dahl). Meraker: Stordalsvolden (Bl.). Ranen (!) Saltdalen, TE 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 67 Målselven (if. Murbeck). Tromsø (Nissen). Hasvik på Søre (if. Murbeck). Lebesby (Chr. Sommerfelt). Tanen: Langnes (if. Murbeck). Varanger: Nyborg (Th. Fries). -E. Hornemanni Rchb. X palustre L. Sogn: Ravnanåsi i Urland (if. Murbeck 1, c. p. 28). E. Hornemanmi Rechb. X lactiflorum Hausskn. Lyse (Lind- blom). Sætersdal: Hovhelderen (BI.). Sillejord: Skorve (Printz). Kristiania: Mellemkollen (Bl.). Dovre (Lindeberg). Magere: Skarsvåg (Th. Fr.). Alt if. Haussknecht. Beieren; Målselven; Berlevåg (if. Murbeck). E. alsinefolium Vill. Følgende voksesteder kan angives som eksempler (efter herbariet og Murbecks angivelser). Voss (if. Murbeck). Sogn fl. st., ved Urlandsvangen ned til søen (!). Tons- åsen (Bl) Gudbrandsdalen (Norman). Lom fl. st. (Moe og Nor- man). Drivdalen og Opdal (Bl.). Sundalen (0. Dahl). Folden- fjord (if. Murbeck). Tromsø (Bl.). 'Tverelvdalen i Alten (Nor- man). Tanen (if. Murbeck). E. alsinefolium Vill. x Hornemanmi Rehb. Etnedalen: Sten- sætbygden (!. Tromse (Elgenstjerna). If. Haussknecht. E. alsinefolinm Vill. x palustre L. Voss: mellem Opsæt- sæter og Gravehalsen (if. Murbeck in Bot. Not. 1. c. p. 28). Koppang (if. Murbeck in Bot. Not. 1886 p. 198). E. roseum Schreb. Sarpsborg (if. Ryan). E. roseum Schreb. x montanum L. Bergen (if. Murbeck in Bot. Not. 1885 p. 23). E. obscurum Schreb. (E. tetragonmum N. Fl. if. Haussknecht. E. chordorhizum Fr. Vid.-Selsk. Forh. 1882 n. 1 p. 24) Fred- rikshald (C. Holtermann). Mandal (if. Murbeck). E. obscurum Schreb. X palustre L. Kristianssand (if. Mur- beck in Bot. Not. 1885 p. 22). E. palustre L. Cfr. Murbeck 1. c. p. 24 ff. E. dahuricum Fisch. (E. lineare Miihlenb.). Lilleelvdalen: under Tronfjeld, Gjelten, Selnadalen (!. Sandtjernhe vestom Heigien (!). E. dahuricum Fisch. X palustre L. Dovre: Fogstuen (BL), FB 68 A. BLYTT. [No. 3. Kongsvold (Zetterstedt). Bosekop (Zetterstedt). Alt if. Hauss- knecht. Varanger: Nyborg (if. Murbeck). E. dahuricum Fisch, x lactiflorum MHausskn. Kåfjord (if. Haussknecht). og Oenothera bienmis L. Glemminge: Trara (if. P. Svendsen). Fredriksværn i stor masse på en strandeng (if. Tr.). Risebank ved Mandal (fogd Hvoslef if. L.). CQircæa intermedia Ehrh. Røeken: Bugten (Th.). Eker: Lilleby; Tjøme: Eidenskoven (Bryhn). Utne (if. Strømfelt). Ytre Holmedal: Mørk (L.). C, Lutetiana L. Porter (Tr.). Flogstad (Th.). Stjerner- gerne: Talge (if. Tr... Stordøen: Guldberget nær Lervik (if. J. Greve). Myriophyllum alterniflorum DC. går med Potamogeton per- foliatus langt udover Frierfjord, mindst til Saltboden, d. e. over halvveis til Brevik (if. D.). M. verticillatum L. Fredriksstad: Åsgård på Kråkereen (Gran). Porsgrund: Roligheden og Gunneklevfjorden (D.). Peplis Portula L. 'Tom herregård (if. Th.). Ski: Kvær- ner (L.). Sorbus intermedia Ehrh. Brevik: Trosvik (D.). S. *Meinichti Lindeb. in Hartm. FI. ed. 11 p. 271. Odde: Tokheim (L.). Blomsterne ligner langt mere dem hos $. hybrida end hos S. Aucuparia, hvorfor den snarere ber føres til den første end til den sidste af disse to arter. Cratægus oxyacantha L. Jomfruland: Løkstad i mængde i en stenrøs, tilsyneladende vild ()). Cotoneaster vulgaris Lindl. Røros: Skårhammerdalen 630 m. o. h. (H. Ramm). Bemmelen: Odne (if. Tr.). C. nigra Wahlb. Drøbak: Låge (Th.). Alchemilla alpina L. Eidanger: Mule på hærdet silur lige i havets nivå, ligeså på sandsten ved Øvald (D.). Jomfruland alm. ()). Agrimonia Eupatoria L. Gran. A. odorata Mill. Sandefjord: fjeldet bag Bjerggaden; Eid- anger udentvivl ikke sj. (D.). Dybvåg (Th.). he 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 69 Rosa rubiginosa L. Nevlungehavn; Gjetere pr. Langesund; Maløen, Homborgsund, Grimstad (if. Tr.). R. camina L. y collina (Jacq.. Drebak: Langåren! R. villosa L. y tomentosa Leffl. Eksemplarer fra Sandviken ved Kristiania (!), Kalstad ved Kragere (Lindeb.) og Flekkefjord (Bl) er godkjendte af Crépin, der anser den for en fra Ri. mollis- sima Fr. skilt art. B glabrata Fr. Brevik (if. Tr... Bufjord nær Homborgsund; Qgne; Mostere; Bemmele (Tr.). * fallax A. Bl. Brevik (if. Tr.). R. cinnamomea L. Son! Lilleelvdalen ! Filefjeld: Maristuen 850—880 m. o. h. (if. Sophie Møller). Holt pr. Tvedestrand (Th.). Sirma nær bækken Soagalm ved Tanaelven, også ved Levvojoks udleb 9 mile ovenfor Polmak (if. G. Balke). Rubus idæus L. ,Med hvide bær* ved Prestsæter i Mos- viken (if. Nøvik). | R. arcticus L. Elverum i den sydligste del 609 45' n. br. 190—220 m. o. h. på myr (Th. Mejdell). Leiten: ø i Rokosjøen (C. Størmer). Trysil: forskjellige steder ved Skalfjeld, langs Flena elv samt nær chausseen ved Tørbergåen (lærer H. Jensen); Østmo ned mod Trysilelven (Fredrikke Dunker). Snåsen: Snåsen- fjeld (if. dr. phil. A. Hansen). Målselven: Fleskemoen og mellem Fagerli og Andselven! Bardo: under Kistefjeld ved Alte- vand (N.). R. castoreus Læstad. Målselven: mellem Fagerli og Ands- elven, straks nordom denne i birkeskoven på begge sider af veien (med begge stamarter) ! Sydvaranger: Bjørnsund (med begge stamarter, L.). Formen fra Målselven ligner i blomsterne mere R. arcticus, den fra Sydvaranger mere R. saxatilis. Dryas octopetala L. Røros: Skaret 720 —750 m. o. h. (H. Ramm). På et sted mellem Langesund og Stathelle (Fridtz if. D.). En vakker form med ovenpå gråhvidt silkehåret filtede blade (måske B argentea A. Bl.) i Vefsen ved Ravatnet (L.). Geum intermedium Ehrh. Hvaleer: Tisler (if. Ryan). Pors- grund: Herø (if. D.). Grimstad (if. Tr.). 70 Å. BLYTT. [No. 3. Potentilla rupestris L. Kristiania: Tåsen på ter skiferbakke (1890 L.); mellem Berg og Ullevold på tør skiferbakke vild i mængde (1891 R. Collett). P. mivea L. Sjodalen, især høiere oppe, også ved Hind- sæter ved elven (Gran). Ostom Heigien i trakten mellem Grims- bosæter og Orkelhø (N.). Bardu: Rubben ! Nordreisen: Javre- oaivve på skifere i vidiebeltet ! Sakkobani ved Kåfjord (L.). Fragaria collina Ehrh: Here, Ørstvet, Sætre ved Brevik df. D.). Hurum: Solfjeld! Ringerike: Sundbyåsen! Stange: Åsterud (Schietz). Gran: Silur på Randsfjordens østside, f. eks. ved Augedalsbro, Gjøvik og Thingelstad (Th.). F. elatior Ehrh. Asker: Sem alm. (if. D.). Kragere: Bærø (K. Gløersen). Spirea Filipendula L. Røeken: Gjetungholmen, Sundby- holmene, Torve, men ikke bemærket på fastlandet (if. Th.). Drøbak: Langåren! S. salicifolia L. Langesundsfjorden: Børsesjø langt fra be- boede steder, Ørstvet, Eidanger prestegård, Tveten (D.). Kri- stianssand S.: ved elven, Øvre Stray (Fridtz). Forvildet. Prunus insititia L. Langs veien til Holmestrand ved den nordlige del af Sandefjorden (if. A. Andersen). Kragerø: Val- berg (3 rustica, som vild, L.). P. avium L. Sandsvær: Skollenborg (if. Th.). Grimstad: Marivoldsbugten (if. Ellingsen). P. Cerasus L. Asker: mellem Nes og Ravnsborg i skoven; mellem Humledal og Sundvolden; Porsgrund: Ødegården i en ur MD). Ononis procurrens Wallr. Nevlungehavn (D.) i største mængde (if. Tr.). O. hireina Jacq. Stange: Fokhol o. fl. st. (Schiøtz). Genista tinctoria L. Brevik: i flere tætte tuer mellem lyng og græs i en furelund, ganske nær byen, hvor den trives udmærket (Tr.). Ny for Norges flora. Sarothamnus scoparius Koch. I Bl. berb. ligger eksemplar med påskrift Mandal (apotheker Lexau). Angives også for Grimstad (frk. Nielsen if. Fridtz). 1892]. KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 71 | Anthyllis vulneraria L. Flakstad præstegård alm. (if. J. R. Landmark). Målselven: Rostafjeld, Rengjerdtind (N.). Medicago sativa L. Asker m. st. på dyrket eng (if. Th.. Porsgrund: Roligheden i mængde (D.). M. falcata L. Østre Rise ved Risør (if. Th.. Melilotus officinalis Willd. Hankøsundet (if. P. Svendsen). Laurvik: Hølen; Fjære: Fævik (Nøvik). M. alba Lam. Asker fl. st.; Røken. Slemmestad (Th.). Fjære: Fævikkilen (Nøvik). Trifolium agrarium L. Numedal: til ovenfor Borgeelven i Nore (if. Th.) T. minus Sm. Kragerø (K. Gløersen). T. fragiferum L. Hvaløerne: Søndre Sandøe (L.), Vesterøen (if. Ryan). Kråkerøen ved Fredriksstad; Enhus (Rud). Hele kysten i Onseø fra Torgauten (if. P. Svendsen). Hanke: Vad- bugten (C. Størmer). Kristiania: Hovede (F. Conradi if. O. Dahl). Horten: Levøen (if. A. Andersen). Dybvåg h. o. h., Lyngør fl. st.: Stenø, Vestre Rise, Gjeving, Finarsvik, Askerø, Sande, Borøen, Tverdalsøen; Trome: Sandvik (if. Th.). T. hybridum L. Røros (H. Ramm). T. pratense L. Ovenfor Sørum i Ottadalen på Skagsnæb med hvide blomster 900 m. o. h. (C. Størmer). Astragalus glycyphyllus L. Hesnesøen (Nøvik). Stjerner- øerne: Talgø (if. Tr.). Å. oroboides Hornem. Dovre: Knutshø med hvide blomster 1500 m. o. h. (C. Størmer). Foldalen: Gjelten, mellem Småbak- sæter og Borkhussæter, Søndre Såttelberget, Såttelberget ! Re- dalshøiden, Høigien, fl. st. østom Høigien henimod Orkelhe (N.). Vefsen: Ravatn (L). Bardo: Rubben omtr. 800 m. o. h.; Måls- elven: Rostafjeld ved skovgrændsen op for Kongsli (N.). Phaca frigida L. Foldalen: Gjelten, Krokhaug, Dalen, Langhe, Søndre Såttelberget o. fl. st.(), Fundberget, Rødals- høiden (N.). Kvikne: Høigien, fl. st. østom Høigien, henimod Orkelhø (N.). Reros: Hånesåsen (H. Ramm). Salangen: Stor- kletten, Stordalen (N.). Bardo: Bjørnefjeld, Brandvold (N.), Stor- fjeld, Salvasskarfjeld (Arnell), Rubben, Veltfjeld og i dalen mellem 72 A. BLYTT. [No 3. Stremsøren og Indset kun 320—340 m. o. h.! Nordmalangen: Haugefjeld ved Mestervik (Arnell). Balsfjord: Omasvarre og Tver- elvdalen (N.). Nordreisen: Javreoaivve og Gakkovarre ! Kvænan- gen: Slirovarre fra den øvre del af birkebeltet (if. J.). Oxytropis lapponica DC. Foldalen lige ned til Steimoen i Lilleelvdalen, Søndre Såttelberget, Såttelberget (!), nordom Deli- sæter; Hoigien, østom Høigien, henimod Orkelhe (N.). Nordre Froen: Leine i Kvam! Salangen: Veltkletten, Storkletten, Stor- dalen (N.). Bardo: Bjernefjeld (N.), Storfjeld (Arnell), Rubben ()). Målselven: Rostafjeld, Alapen, Akselfjeld på Hattevarra; Bals- fjorden: Østre Omasvarre (N.). Orobus vernus L. Søndeled: Nibbe; Dybvåg: Eidbo; Tvede- strand (if. Th.). . Numedal: lierne på østsiden af Norefjorden, antagelig 470—560 m. o. h. (if. Th.). Koppang (med Cypripe- dium if. Goderstad). O. tuberosus L. Røros: Påsken 630 m. o. h (H. Ramm). > tenuifolius Fr. Lillesand (Fridtz). Kria.: Tøien som vild (L.). O. miger LU. Kragero: Valberg; Arendal: Sandviken på Hisø (L.). Riser: Mindalen! Sele på Klosterøen (if. J. R. - Landmark). Lathyrus maritimus Fr. Hvaløerne: Spjær (if. Ryan), Lauer (if. Th.). Gjeleen: Refsnes (L.). Hurum: Toftesanden (flore albo, Th.)! Ula (if. J.). Jomfruland fl st. på vestsidens sand- strand, i sandig fureskov også et stykke fra søen (!). Sørkjosen i Nordreisen, Alteidet, Sopnes ved Langfjorden, Ytre Stømneset ved Kåfjord, Altenelv op til Reipas! L. palustris L. Østerøen ved Tønsberg Tende (seminarist Andersen). L. silvestris L. Sandsvær: Såtvedt (if. Th.). Porsgrund: Thorsberg (D.) Mellem Dalen og Eidsborg (if. L). Østre Rise, Lygtenø ved Askere pr. Lyngør (Th.). Uberg ved Nes jernverk (if. Goderstad). Sundalen: mellem Gjøra og Gravem (L.). Vicia pisiformis L. Drøbak: Håeen (if. Fridtz). V. silvatica L. Rendalen: østfor Androg ved Storsjøen (Schiøtz). 1892.] KARPLANTERNES UDBREDELSE I NORGE. 73 V. Orobus DC. Sogndal mellem Egersund og Flekkefjord (L.). Finde (). Askevold: i mængde ved gårdene af samme navn (L.). V. cassubica L. Tvedestrand: Tangen; Froland: Bøilefos, et par hundrede skridt ovenfor fossen i løvskov med Orobus niger (Goderstad). V. villosa Roth. Kristiania: Gaustad asyl (Grårud), Lille- frøen i en ager! V. sepium L. Moskenes (if. J. R. Landmark). V. angustifolia Roth. Råde: på en tør græsbakke sammen med Ervum ved det inderste af Krogstadfjorden ikke langt fra Tom herregård (0. Dahl). Grimstad: Torskeholmen (Tr. og Fridtz). Kristianssand S.: Strømme, Lundsiden (Fridtz). V. lathyroides L. Hvaløerne; Skibstad på Asmal (L.). Kragerø: Valberg (L.). Kristianssand S.: Ledhaven (Fridtz). Coromilla Emerus L. Kragerø: Tåte (if. Murbeck). | (Trykt 18 februar 1892,) DE Be V UTNLEST j PG 4] 3 pa Ne på gå AE | ; Ar Od | i EN i JÅ ' Tar V Ba KIA ER ne EY n ke 8 VON NE) k AES GE BE ERU SNØ => LÅ JG HE va FAT ? EN Å JA BOIS 3 * t VA Å ar DN | ; å p = E —= - i . vi A å Fe PT x VPT Pi V Om to kalktufdannelser Gudbrandsdalen med bemærkninger om vore fjelddales postglaciale geologi af Axel Blytt (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 4) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Om to kalktufdannelser i Gudbrandsdalen, med bemærkninger om vore fjelddales postglaciale geologi af Axel Blytt. (Fremlagt i den matbematisk-naturvidenskabelige klasse den 5te febr. 1892.) Å en 1891 blev der af hr. skolelærer O. Olsen indle- veret et stykke kalktuf til universitetet. Stykket var fra gården Leine i Kvam annex til Nordre Froen og indeholdt smukke bladaftryk. Forat undersøge forekomsten på stedet reiste jeg i juni måned op til Kvam. I undersøgelsen deltog hr. stud. real. P. Øyen. En foreløbig beskrivelse af forekomsten blev trykt i tidsskriftet ,Naturen* for august. Ved denne leilighed anmodede jeg ,Naturens" læsere om at underrette mig om andre mulig forekommende tuffe. Som følge af denne anmodning fik jeg fra br. landbrugsskolebestyrer Hirsch på Jensberg ved Hamar tilsendt et stykke kalktuf med bladaftryk fra gården Nedre Dali Fåberg. I oktober reiste jeg op og undersegte forekomsten der i selskab med hr. dr. phil. Å. Hansen. Senere har ogsaa hr. Øyen gjort indsamling af håndstykker derfra. Jeg skal nu, efterat den endelige undersegelse af de talrige indsamlede håndstykker er afsluttet, gå over til at beskrive de to dannelser. Tuffen ved Leine. Leinegårdene ligger omtrent 600 m. o. h. og 330 m. over dal- bunden i Kvam annex til Nordre Froen i Gudbrandsdalen. Gårdene ligger på dalens nordside, og tuffen findes i den bratte 1* 4 A. BLYTT. [No. 4. skråning nedenfor gården i en høide af omtrent 500 meter over havet, (496 m. o. h. efter beregning af min måling). Den li, hvori tuffen findes, er indtil en betydelig høide over dalen dækket af jøkkeller med rullestene. Fra leret fremvælder på et par steder kalkholdige kilder. Disse kilder er nu for tiden meget ubetydelige, og ingen nævneværdig tufdannelse finder sted. Men i de tider, da tuffen dannedes, må nedbøren have været meget betydeligere, end den er i vore dage. Thi ved den øverste kilde, som nu kun danner en smal, neppe over 3 meter bred bæk, hvis vandmængde sagdes at være uaf- hængig af årstiden, viste tuffen sig ved gravning at være udbredt i en bredde af ikke mindre end 30 m. Tuffen findes dels på sit oprindelige uforstyrrede leiested, dels som lese blokke hist og her ned gjennem den bratte li. Ved udgravning på to forskjellige steder, hvor lagene lå i sit oprindelige leie, fandtes følgende lag. Målene toges på det ene sted; men de gjælder i det væsentlige for begge, og lag- følgen viste sig beggesteds at være den samme. Under 10—15 centimeter muldjord fandtes en tufbænk af 58—68 centimeters tykkelse. Tuffen er gråhvid (i ter tilstand med inoget : redligt” skjær), oventil hård og fast, nedtil delvis lesere og jordagtig. Denne tufbænk indeholder i hele sin tyk- kelse bar af furetræet (Pinus silvestris L.) med furebark og enkelte furekongler. Furebarene er især oventil og nedentil så talrige, at tuffen er aldeles fuld af dem. Blandt fureresterne findes hyppig vel vedligeholdte blade aftytebær (Vaccinium vitis idæa L.)samti bunden af bænken særdeles vakre forsteninger af: hele tuer af en krumbladet mose (Hypnum falcatum Brid.), som forekommer på våde kalkholdige steder. Midt i bænken er furebaret noget sparsommere; væsentlig her findes også endel blade af levtræer, Betula odorata Bechst., Populus tremula L., en Salix, sandsynligvis caprea L. Endvidere fandtes i denne tufbænk vel vedligeholdte grene og bladrosetter af Mnium punc- tatum Hedw., samt løvet af en lav, som i et og alt ligner Peltigera canina(L.) Th. Fr. At bestemme birkebladene er ikke altid muligt, da stilken, spidsen og randen ofte mangler. Alle de bestemme- 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 5 lige blade viste sig at tilhøre fjeldbirken (B. odorata Bechst.) på et nær, som havde dobbelttandet, næsten lappet rand, og som sandsynligvis bør henføres til lavlandsbirken (B. verrucosa Ehrh. '). Foruden disse rester fandtes også rakler (måske hanrakler af birk), kulstykker, et insekt, Chrysomela sp., af størrelse og form som C. analis L. (if. konservator Schøyen), og endel snegle?” (Hya- linia petronella Charp., Conulus fulvus Miill. og Vitrina pellu- cida Mill. Forekomsten af kul kan ikke overraske, når man ved, hvor almindelig kul findes i skovbunden. Selv i ravet fra tertiærtiden har man fundet trækul. Og da lynet tænder i tørre træer, og slige i urskovene er hyppige, kan man af kullets forekomst i torv og tuf ingenlunde slutte sig til, at det er mennesket, som har bevirket branden. Skjønt granen (Picea excelsa Link.) findes i egnen i vore dage, fandtes der dog ikke i nogen af de hundreder af hånd- stykker, som er undersøgte, hverken i denne eller den under- liggende tufbænk, noget spor af denne træsort, hvorfor jeg tror, der er god grund til at antage, at dette træ ikke har voxet ved Leine i de tider, da tufdannelsen fandt sted. Under denne øverste tufbænk findes et grenlig gråt (i ter tilstand hvidt) grusblandet sandigt kalkler uden forsteninger, 4 centimeter mægtigt, og derunder en gulgrå (ter hvid), jordagtig og kun delvis hård tuf af ringe mægtighed (indtil 3 centimeter). I de hårde dele af dette lag fandtes furebar, men sparsommere end i den øvre bænk og mindre og kortere og smalere end i den ovenfor beskrevne furetuf. Da dette er regelen, tyder det på, at furen dengang voxte under andre klimatiske forhold end senere. Dette bestyrkes også derved, at man i dette lag finder i mængde de let gjenkjendelige blade af Dryas octopetala L. Ved den nøeiagtigere undersegelse af denne dryastuf har jeg også fundet et par blade af Salix reticulata L., en plante, som på vore fjelde trofast pleier at ledsage Dryas; desuden flere 1 Dette blad fandtes ved den nøiere undersøgelse af håndstykkerne, hvorfor opgaven i ,Naturen* 1, c. berigtiges. 2 Alle de i tuffene fundne snegle er velvillig blevet bestemte af frk. B. Esmark. 6 A. BLYTT. [No. 4. blade af en liden Salixart, som har størst lighed med Salix arbuseula L., et blad, som ligner Cotoneaster vulgaris Lindl., muligvis også utydelige rester af Betula nana L. Af snegle fandtes i dette lag Cochlicopa lubrica Miill. og Hyalinia petro- nella Charp. De nævnte arktiske planter findes nu ikke længere i lien ved Leine, men har trukket sig tilbage til fjeldegnene. Dryas og de andre arktiske planter findes i tuffen side om side med furebarene, men som ovenfor sagt, kun i et ganske tyndt lag, og hverken ovenfor eller nedenfor. I de dybere lag findes hellerikke furen, og vi kan derfor slutte os til, at Dryas, Salix reticulata og S. arbuscula voxte ved Leine, dengang da furen holdt på at indvandre og stedet lå ved furens øverste grændse. Da fureskoven blev tættere, gik den arktiske flora tilgrunde. Disse to sidst omtalte lag, lerlaget og dryastuffen, især det første, tyder på en tid med ringe nedbør, hvori tufdannelsen, sandsynligvis gjennem mange århundreder, var aldeles afbrudt, fordi kilderne udtørrede ligesom i vore dage. Jeg har allerede for længe siden vist, at den arktiske flora trives bedst i det strengere indlandsklima, at de rigeste kolonier af arktiske planter forekommer i vore mere kontinentale fjeldtrakter. Når klimatet bliver strengere, udbreder den arktiske flora sig over større områder. Her ved Leine har vi nu et godt bevis på dette; thi de arktiske planter findes kun i dryastuffen, de mangler ikke blot i den overliggende furetuf, men mærkelig nok også i den underliggende tuf, som jeg nu skal gå over til at beskrive. Under den løsere dryastuf stødte hakken atter på en fast bænk af tuf, som vi med megen spænding gav os til at under- søge. Den viste sig at være 45 centimeter mægtig og var dannet af gulgrå (i ter tilstand hvidagtig), oventil bølget, men nedentil regelmæssig skifrig tuf, som især i de øvre lag er aldeles fuld af utallige blade af levfældende træer og buske, birk (udelukkende fjeldbirken, Betula odorata Bechst.), asp (Populus tremula L.), Salix, mindst to arter, som jeg med tem- melig stor vished tror at kunne bestemme som Salix caprea L (i mængde) og S. glauca L., sandsynligvis også et blad af Ribes rubrum L. og blade af gråolder (Alnus incana DOC.); dverg- 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 7 grene, snegle, endel dannelser, som i hei grad ligner de på Salix- blade forekommende bladhveps- (Nematus-) og midde (Phytoptus-) galler. Men i denne tufbænk findes ikke spor af furen. Denne birketuf, som vi kunde kalde den, er ligesom furetuffen nedtil delvis løsere; bladene bliver mindre talrige, og i bunden findes den samme vakre Hypnum falcatum Brid. som i bunden af furetuffen. Blandt Hypnum findes også ledstykker af Equisetum variegatum All. Men der er ingen arktisk tuf i bunden af dannelsen. Populus og Betula findes lige nede på leret i det ældste tuflag. Under birketuffen ligger indtil 3 centimeter tykt jernhol- digt ler og derunder jekkeller med for stedet fremmede blokke af ukjendt mægtighed. Det jernholdige ler indeholder ingen forsteninger og fortæller altså intet om den flora, som først ind- fandt sig, da isbræen trak sig tilbage fra lien ved Leine; men at dette var, ialfald tildels, en arktisk flora, er heist sand- synligt. Lagfølgen ovenfra nedad ved Leine er altså: Muldjord 0.10—0.15 m. Gråhvid furetuf 0.58—0.68 m. Grønliggråt ler uden forsteninger 0.04 m. Gulgrå, tildels jordagtig dryastuf (med fure) indtil 0.08 m. Gulgrå skifrig birketuf (uden fure) 0.45 m. Jernholdigt ler uden forsteninger indtil 0.03 m. Jøkkeller med vandreblokke. Vi ser, der har været to tidsrum med megen nedbør og med tufdannelse. Også jøkkelleret tyder på rigelig nedbør. Men disse dannelser fra de fugtige tider adskilles ved de to lerlag, der ligesom nutidens muldjord tyder på tørre tidsrum, hvori kilderne udtørredes. Tuffen viser os altså en vexling af fugtige og tørre tidsrum, som må have varet i tusinder af år, ganske på samme måde som vore torvmyre, hvor jo torvlagene fra de fugtige tider adskilles ved lag af rødder og stubber af træer, som voxte på myrfladerne i de tørre tider. Således som forholdene er ved Leine, gives der efter min mening heller ikke nogensomhelst anden mulig forklaring. De to tufbænke I If. konservator W. Schøyen. 8 A. BLYTL [No. 4, viser sig også derved som selvstændige dannelser fra to adskilte tidsrum, at de, måske på grund af udglidning af den bratte lerbakke, også ligger lese ned igjennem lien hver for sig. De lese blokke var dels ren furetuf, dels birk- og vidietuf, undertiden med en tynd skorpe af dryastuf øverst, og spalt- ningen finder altså sted ved det grenlig grå ler. Den historie, som tuffen ved Leine fortæller, er således tydelig og klar og kan ikke misforståes. Først har vi en tid med megen nedber og isbræ, ialfald i den øvre del af Gud- brandsdalen. Den bræ, som dannede jøkkelleret ved Leine, kom sandsynligvis fra Jotunfjeldene, thi Sjodalen og Ottadalen munder ud i Gudbrandsdalen ikke langt ovenfor Kvam). Men bræen svandt, og veirlaget bedredes under vexlende terre og fugtige tider. Efterat bræen var smeltet, har vi først mærker på en ter tid uden tufdannelse, hvorunder det jernholdige ler afsattes. Så begyndte kilderne at springe rigelig og tuf at dannes; vi ser en frodig birkeli med asp og vidier, men ingen barskov og ingen kuldskjære løvtræer. Så fulgte en tør tid med liden eller ingen tufdannelse. Dryas og andre arktiske planter voxte ved den øvre grændse af stedets første fureskov, og snart tørrede kilderne ganske ud, og det grøenlig grå ler afsattes. Så begyndte atter regnen at strømme rigeligere og kilderne at danne tuf, men dennegang vældede de ikke frem i en lysegren birkeli, men i en dyster fureskov. Og nu er kilderne atter udtørrede, og granen, hvoraf der ikke findes spor i tuffen, er indvandret til egnen ved Leine. Tuffen ved Nedre Dal. I lien strax nedenfor gården Nedre Dal i Fåberg, kun 7—8 kilometer ovenfor Lillehammer på sydsiden af Gudbrandsdalen, findes kalktuf med planterester i en heide af. 225 m. over havet og 90 m. over dalbunden. Tuffen findes her i nærheden af 1 En undersøgelse af stenene i jøkkelleret vil naturligvis kunne vise, om denne formodning er rigtig. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 9 en liden bæk, som et stykke ovenfor springer frem af en brat skrå- ning. Den findes som større og mindre blokke, der ligger blandt andre stene i jorden, dækkede af græstorv og jord. Også her er tufdannelsen ophert i nutiden ligesom ved Leine. Og ligesom ved Leine finder man også her to slags tuf, birketuf og furetuf; men nogen dryastuf fandtes ikke. Det lykkedes ikke at finde de to tuffe liggende på hinanden. Furetufblokkene lå side om side med birketuffens. Ved siden af tufblokke, som fra overst til nederst var fulde af blade af birk og vidier o. 1,, men uden spor af fure, fandtes i kun et skridts afstand andre blokke, som helt igjennem var spækkede med utallige furebar. Derfor må man antage, at også her de to tuffe skriver sig fra to geologisk adskilte tidsrum, selv om man ikke allerede kjendte forholdene ved Leine. Forholdene på stedet, den jevne skråning og blokkenes form, der gjer dem uskikkede til at rulle, gjør den antagelse sandsynlig, at tufblokkene ligger der, hvor de blev dannede. Og det lader sig jo også let tænke, at kilderne i to forskjellige fugtige tidsrum ikke har fulgt ganske samme leb. Nedrasning af stene ovenfra og tilstopning af det gamle leb vil let kunne give dem en ny retning, og furetuffen fra den sidste af de to fugtige tider vil da ikke afleires ovenpå birketuffen, men side om side med den på de steder, hvor de nye kilder sprang frem. Vi skal nu nævne de plante- og dyrerester, som fandtes i tuffen ved Nedre Dal. I birketuffen findes i mængde Betula odorata Bechst. Af denne fandtes mange hele blade, som med sikkerhed lader sig bestemme. Ligeledes i stor mængde Populus tremula L. Salixblade er hyppige, mindst to arter. Den ene er den samme S. caprea L. som ved Leine, den anden synes at være S. nigricans Sm. Desuden fandtes et blad af Prunus Padus L., et blad, som synes at tilhøre Myrtillus uliginosa Dr., og talrige led- stykker af Equisetum hiemale L. Foruden et par andre ubestemme- lige planterester fandtes et par snegle, Vitrina pellucida Måll., Pupa muscorum Mill. og Helix arbustorum L. og, som det synes, blad- hvepsgaller af samme sort som de ved Leine. Men i denne tuf findes ikke spor af fure. | 10 A. BLYTT. [No. 4. I furetuffen ved Nedre Dal findes i store masser blade af. Pinus silvestris L. fra øverst til nederst gjennem hele blokkenes tykkelse, desuden enkelte furekongler. Også Vaccinium vitis idæa L. fandtes, men kun sparsomt. Ligeledes et enkelt blad af Linnæa borealis L. Ogsaa birken findes i furetuffen, dels blade, men sandsynligvis også hanrakler. Alle de bestemmelige blade tilhører Betula odorata Bechst. Endelig fandtes blade af en Salix og endel snegle, nemlig Patula ruderata Mill. og Helix arbustorum less. I lien, hvori tuffen findes, voxer nu lønnen (Acer platanoides L.) i mængde, men af denne findes der ikke spor, hverken i birk- eller furetuffen! og hellerikke af granen, som nu er almindelig i Fåberg. Vi kan således for Nedre Dal give følgende profil, idet vi dog må erindre, at de to tufetager her kun er fundne side om side og ikke på hinanden. Profilet fra nutiden og tilbage er: Muldjord og græstorv, nogle centimeter. Redlig gråhvid furetuf 0.20—0.30 m. Muldjord, nogle centimeter. Birketuf af samme farve som foregående (uden fure) 0.50 m. Muldjord med ler, indtil 0.60 m. Gulgråt ler med stene, udentvivl glacialt. Vi har altså seet, at der på begge disse steder, ved Leine og Nedre Dal, har været to tufdannende perioder med en mellem- liggende tørere tid, og at beggesteds tufdannelsen er ophørt i nutiden, og før granen kom til Gudbrandsdalen. Vi må antage, at de to tufbænke på begge steder er samtidige dannelser, at faretuffen på Nedre Dal er samtidig med den på Leine, og at birketuffen ved Nedre Dal er fra samme tid som birketuffen ved Leine. Dei tuftene fundne planterester støtter denne antagelse. 1 På yderfladen af en af de større birketufblokke fandtes en ganske tynd skorpe af en løs stærkt muldblandet sortagtig eller brunagtig tuf, hvori enkelte brud-; stykker af blade, som måske tilhører Acer platanvides L. og Betula verrucosa Ehrh. samt et eksemplar af Helix hortensis Mill, Men denne tufskorpe er øiensynlig en langt yngre dannelse end den faste hvide birketuf, hvor der ikke findes spor af de nævnte træsorter, og den skriver sig, om ikke fra selve nutiden, så dog fra en tid, som ikke ligger langt tilbage. | 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. pg Floraens charakter er den samme. De få afvigelser er uden- tvivl for en del kun tilfældige, (af enkelte arter er kun et eneste blad fundet); for en del beror afvigelserne vel også derpå, at Leine ligger betydelig høiere end Dal og nærmere heifjeldene. På denne måde kan man forstå, at Dryas og de øvrige arktiske planter ikke er fundne ved Dal. Som nedenfor nær- mere skal forklares, tror jeg nemlig, at den arktiske flora alle- rede var indvandret til vore fjelde, længe før endog den ældste af de to tufbænke dannedes. Bemærkninger om de i tuffene fundne arter. Peltigera cammna- (L.) Th. Fr. Furetuf ved Leine sparsomt, aftryk af lovet, både over- og underside, ligner aldeles exemplarer af laven. Hypnum falcatum Brid. I mængde ved Leine (og så vel vedligeholit, at hvert blad sees), både i bunden af birke- og furetuffen, men kun i bunden, ikke i de øvrige dele af tuf- bænkene1. Hypnum sp. I tuffene ved Leine og Dal findes også rester af andre Hypnumarter, som jeg ikke vover at bestemme. Mnium punctatum Hedw. Furetuffen ved Leine. Sparsomt, men meget smukt bevaret. Equisetum variegatum AN. Leine, i bunden af birketuffen lige nede ved leret, ei sjelden. Ligheden med exemplarerne i I Under Bergkletten ved Strømsmoen i Bardodalen, Tromsø amt, fandt jeg i sommer ved gravning på et sted, hvor H. falcatum voxte, at mostæppet nedtil gik over i tuf. Exemplarer af denne mosetuf fra Bardo ligner aldeles den ved Leine fundne. Ligeledes fandtes i Bardo på samme sted Hypnum filicttnum L., som nedtil gik over til en tuf, der har en slående lighed med visse dele af dryastuffen ved Leine. Men under denne mosetuf fra nutiden i Bardo fandt jeg grusler, og det lykkedes ikke at finde ældre tufdannelser. Dog må bemærkes, at omstændighederne hindrede mig fra at foransialte nogen grundigere undersøgelse på dette sted. Jeg skulde tro, at Hypnum falcatum og H. filteinum er ganske gode mærker på tufforekomster, og at det vilde lønne sig at undersøge undergrunden på de steder, hvor hine moser findes. 12 A. BLYTT, [No. 4. herbariet er så fuldstændig, at jeg anser bestemmelsen for sikker, om end de fundne stykker er temmelig ufuldstændige. Equisetum hiemale L. Nedre Dal i mængde i birketuffen. Jeg har en erindring om, at den også fandtes i furetuffen, men da den mangler i de medbragte håndstykker fra furetuffen, ter jeg ikke med vished påstå det. Strå af græs, ubestemmelige. Pinus silvestris L. I så stor mængde i furetuffen både ved Leine og Dal, at den ikke sjelden danner hovedmassen af tuffen. Især er barene talrige, men også enkelte kongler og barkstykker fandtes både ved Leine og Dal. Ved Leine findes den også, men sparsommere i dryastuffen. I furetuffen er barene bredere og længere end i dryastuffen. Furetuffens bar er mindst 0.04— 0.05 m. lange, dryastuffens neppe mere end 0.08. Konglerne fra furetuffen er 0.04 m. lange og 0.025—0,03 brede. I dryas- tuffen har jeg ikke fundet kongler. Betula odorata Bechst. Alm. både ved Leine og Dali birke- tuffen, men også i furetuffen på begge steder. Lige nede på leret i bunden af birketuffen fandtes blade, som var 0.05 m. lange og 0.04 m. brede. Foruden mange sikkert bestemmelige blade fandtes også, om jeg ei feiler, hanrakler. Betula verrucosa Ehrh. I furetuffen ved Leine fandtes et brudstykke af et større birkeblad med dobbelttakket, næsten lappet rand, spidsen og stilken mangler. Tænderne er buttere end hos den typiske B. verrucosa. I herbariet har vi imid- lertid exemplarer af B. verrucosa fra Våge og Sogn, som har buttere tænder, og som i denne henseende komplet ligner det fundne blad fra Leines furetuf. Skjent birkeblade findes i tuffene i store masser, er der dog forholdsvis få, som er så fuldstændige, at de lader sig sikkert bestemme, og jeg har kun fundet dette ene blad, som jeg tror bør henføres til B. verrucosa. Da imidlertid også B. odorata en sjelden gang kan have dobbelt tandede blade, er bestemmelsen neppe aldeles sikker. Meget usikre blade af B. verrucosa (langstilkede med kileformet grund, men uden rand og spids) haves også fra furetuffen ved Dal. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER 13 Betula cfr. alpestris Fr Leine, den nederste del af birketuffen. Et eneste blad uden top, hvorfor bestemmelsen er usikker. B. efr. intermedia Thom. Dryastuffen ved Leine, meget usikker. B. efr. nana L. Etbrudstykke af et blad, meget usikkert, fra dryastuffen ved Leine. Cfr. Almus incama DC. Et par brudstykker af blade i birketuffen ved Leine, næsten lige ned til leret. Bladenes ner- vatur ligner den småbladede fjeldform, men randen mangler. Salix caprea L. Blade, i stor mængde ved Leine i birke- tuffens øvre del, men neppe i de nederste lag; ligeledes i mængde i birketuffen ved Dal. Enkelte blade er meget store og indtil 0.06 m. brede. Også i furetuffen ved Leine fandt jeg, men sparsomt, blade, som jeg tror tilhører denne art. Ligner også S. lanata, men har dog mere fremtrædende nervenet. Salix cfr. migricans Sm. I birketuffen ved Dal fandtes blade af en Salix, som ved sin form, sine nerver og den, som det synes, svagt tandede rand ser ud til at tilløre denne art. Salix glauca L. I birketuffen ved Leine ikke sjelden. Bladene, dels større, dels mindre, ligner komplet exemplarerne i herbariet, hvorfor jeg tror, bestemmelsen er sikker. Salix cfr. hastata L. Et par blade fra birketuffen ved Leine synes at høre hid. Salix arbuscula L. Dryastuffen ved Leine, flere blade. Ligner meget godt exemplarer i herbariet. Salix reticulata L. To blade af denne let kjendelige art fundne i dryastuffen ved Leine. Populus tremula L. Ved Leine i mængde i birketuften, hvor den findes endog lige nede på leret, også men sparsommere i furetuffen. Ved Dal i mængde i birketuffen. I de ældste lag ved Leine er bladene mindre (0.04—0.05 m. lange og brede) end i de yngre lag, hvor jeg har fundet. blade, som var indtil 0.07 m. lange og brede. Foruden blade tror jeg også, at jeg har fundet dverggrene af denne art. Cfr. Arctostaphylos officinalisW, & Gr. Et usikkert brudstykke (den nedre halvdel) af et blad i dryastuffen ved Leine. 14 A: BUY. | [No. 4. Vaccinium vitis idea L Ved Leine og Dal i furetuffen, især i mængde på det første sted. Også et par små blade fra dryas- tuffen ved Leine turde høre hid. Myrtillus uliginosa Dr. I birketuffen ved Dal, et eneste blad. Ribes efr. rubrum L. Et blad fra birketuffen ved Leine, hånd- nervet, uden kjertler på stilken (således ei Viburnum); blad- randen mangler, artbestemmelsen er lidt uvis. Cotoneaster vulgaris Lindl. I dryastuffen ved Leine fandted et blad, som i alt ligner den nævnte art. Men ét blad er vel forlidet til fuldstændig sikker bestemmelse af denne art. Dryas octopetala L. Bladene findes i stor mængde i dryas- tuffen ved Leine. Denne tuf forekommer dels i klumper i en les kalkholdig sandler, som ligger ovenpå birketuffen, dels som en tynd skorpe på birketuffens overflade. I denne dryasskorpe synes furen at være sjeldnere og dryasbladene er større (indtil 0.03 m. lange og 0.013 m. brede) end i den klumpformede dryas- tuf, hvor furen er hyppigere. Prunus Padus L. Den nedre del af et blad, 0.04 m. bredt på midten, fra birketuffen ved Dal. Snegle, alle landsnegle, bestemte af frk. B. Esmark. Vitrina pellucida Mull. I furetuffen ved Leine; i birketuffen ved Dal. Conulus fulvus Måll. Furetuffen ved Leine. Hyalinia petronella Charp. I dryas- og furetuffen ved Leine. Helix arbustorum Less. I furetuffen og birketuffen ved Dal. Patula ruderata Måll. Furetuffen ved Dal. Cochlicopa lubrica Mull. Dryastuffen ved Leine. Pupa muscorum Mill. Birketuffen ved Dal. 1892.]| OM TO KALKTUFDANNELSER. 15 Sammenligning med andre tufdannelser. Lignende tufdannelser kjendes fra svensk Norrland. De er beskrevne af Å. G. Nathorst? samt af R. Sernander*. Nathorst nævner over 20 findesteder, hvoraf de fleste fra Jemtland. Også i svensk Norrland tilhører tufdannelsen ligesom i Gudbrandsdalen en svunden tid, som ligger forud for granens indvandring. Om tuffen ved Nåsset i Jemtland siger således Sernander: ,Freilich finden sich auch jetzt Quelladern in dem unterliegenden Kiese, diese aber sind nur von geringer Bedeu- tung. Alles deutet darauf hin, dass dieser Kalktuf nicht nur wåhrend anderer Drainirungs- sondern auch ganz anderer klimatischen Zustånde gebildet worden ist, als sie jetzt auf der Stelle herrschen.* Og Nathorst siger om tufdannelsen i svensk Norrland i sin almindelighed, at den er standset i nutiden. Den i dag pågående kalktuffbildningen synes vara för obetydlig för att kunna tagas i betraktande.* Et andet sted siger han: ,Ingenstådes hafva lemningar af granen blifvit påtråffade i kalktufferna, och detta förhållande år alltför genomgående för att kunna bero af någon tillfållighet. Sårdeles egendomligt ge- staltar sig sakförhållandet i Jemtland, der flere af fyndorterna numera omgifvas af granskogar.* ,Granen har sålunda i Jemt- land bevisligen invandrat senare ån tallen och först sedan den våsentligaste kalktuffbildningen redan upphört.* Vi skal nu sammenligne floraen i tufferne fra Gudbrands- dalen med den, som indeholdes i de fra svensk Norrland be- skrevne. Skjønt tuffen er fuld af utallige blade, er der dog ikke mange arter i den. Nogle få arter, furen, birken, aspen, vidierne, Dryas og et par til, findes i store masser. For at lette oversigten meddeler jeg her en liste over alle de i de nævnte tuffe påviste planter. 1 Geol. Fören, Stockh. Förh, VII h. 14 n. 98, VIII h. 1 n. 99; Föredrag i botanik vid Kgl. Vet. Ak. högtidsdag den 31 mars 1887. 2 Botanisches Centralblatt 1891 no. 40. 16 A. BLYTT. [No. 4. Norske ————— Svenske tuffe Dal ! Leine Peltigera canina. . > S. Mnium punctatum . . .. Hypnum falcatum Equisetum variegatum . .| b. -— hiemale. . .. b. S. Pinus Silvestris 1 SUL dk ETL S Juniperus communis S Alnus gneana SAG bar S Betula verrucosa. . . .. f. S — O00råla. sat br bE S. — intermedia . . . | Å. ? S? «— ålpestris .- +00 1. Dr Sp? == BADE Le eg S Populus tremula . . . .. bEN MD. S. Salix caprea HA bl STE — migricans. . . . .. | b. S — glauea. HE | b. —=hastata' . br S? == ørbusenla AE d. — vretenlåta JP d. S. Hippophaé rhamnoides . . SR Linnæa borealis. . . .. Å, Arctostaphylos officinalis .| d. ? Myrtillus uliginosa . . . . b. S. Vaccinium vitis idæa. . .| d.f.| f. S. Empetrum nigrum . . .. S. Ribes røbrum 2.00 b. Cotoneaster vulgaris . . .| d. Sorbus Aucuparia . . .. S. Dryas octopetala. . . . . d. S. Prunas Pad 2. 0 b. 1 b = birketuf. d. = dryastuf. f. = furetuf. 8. = Svenske tuffe. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 17 Antallet af nogenlunde sikkert bestemte arter er altså i de - norske tuffe 21, i de svenske 18, og 12, ja muligvis 17, er fælles for tuffene i Gudbrandsdalen og de svenske Rimeligvis er ligheden i virkeligheden endnu større. Moser findes også i de svenske tuffe, men de er ikke bestemte. Denne store lighed taler for, at de mnævnte norske og svenske tuffe er samtidige dannelser. Thi de egne, hvori tuffene findes, har også i vore dage et nogenlunde ensartet klima og i overensstemmelse dermed også en lignende flora. Både de norske og svenske tuffe indeholder subarktiske og delvis arktiske planter. Kun Betula verrucosa Ehrh. og Cotoneaster tilhører det boreale element i vor flora. Siden vi nu har seet, at de omtalte norske og svenske tuffe efter al sandsynlighed er samtidige, opstår ganske naturlig det spergsmål: findes der også i Sverige to etager, svarende til birk- og furetuffen i Gudbrandsdalen ? Dette spørgsmål kan ikke besvares, før de svenske tuffe bliver undersøgte med et sådant spergsmål for eie. I Nathorst's arbeider findes ingensteds noget profil af tuffen beskrevet. Han har kun ladet håndstykker indsamle og undersøgt de i disse forekommende plante- og dyrerester. Men man kan ikke af disse undersegelser se, om der er forskjellige geologiske ni- våer. Nathorst antyder imidlertid, at sådanne måske findes. Hellerikke erfarer man, om tuffen vexellagrer med ler og muldlag. | Sernander anfører, at på de to steder, hvor han har seet profiler i tuffen, kunde han ikke opdage nogen forskjel mellem de forskjellige lag i palæontologisk henseende. Beggesteds obser- veredes kun én tufbænk, og ,die Pflanzenreste waren die ganze Tuffmasse hindurch gleichartig*. Hellerikke nævner han noget om indleiring af ler- eller jordlag. Også i de jemtlandske tuffe er arktiske planter fundne, såsom Dryas, Salix reticulata og Betula nana, på flere forskjellige steder, ned til 300 m. o. h. Dryas forekommer if. Nathorst ved Raftkålen ,i vissa fotstjocka lager i så stor mængd, att dess stammar och grenar nåstan kunna uppfylla tuffen. I så fall år Vid -Selsk, Foih. 1892. No. 4. 2 18 A. BLYTT. [No. 4. våxten nåstan ensam, men i några andra stycken, der blad deraf förekomma, finnas åfven barr af tall. friga viåxter finnas vanligen i andra lager ån Dryas". Om tuffen ved Sikås- kålen siges: ,Betula nana och Salix reticulata förekomma till- sammans i ett mindre stycke och antyda kanske en annan nivå ån de öfriga bladen". Også ved Leine forekommer den arktiske flora ,i mindre tufstykker". Tufdannelsen holdt dengang på at standse, og dryastuffen består netop af slige mindre stykker, som ligger i en løsere jordagtig tuf. Jeg anser det derfor for sandsynligt, at alle disse håndstykker med Dryas, Salix reticu- lata og lignende arktiske planter er samtidige ved Leine og i Jemtland, og at vi her har et bestemt geologisk nivå. Fra de fleste af de svenske findesteder anføres Pinus sil- vestris L. som forekommende i tuffen. Kun fra to steder, Änge no. 6 og Gåxsjö no. 15,1 c, har Nathorst fået håndstykker med Salix, Populus (i mængde) og Betula, men uden Pinus, og det kunde jo være muligt, at vi her har med birketuf at gjøre. Det er, ialfald i Gudbrandsdalen, ikke let at slå et håndstykke af furetuffen, som ikke indeholder rester af furen, så fuld er tuffen af disse. Forholdene ved Gåxsjø synes efter beskrivelsen at ligne dem ved Nedre Dal. Stedet ligger efter kartet i en heide af mindst 320 m. o. h., og Nathorst siger om tuflagene på dette sted: ,De förekomma såsom tre aflagringar, kring en båck, på en mot norr slutande skogsbacke.* Fra to af disse findes for- uden Populus og Betula også Pinus, men håndstykker fra det tredie har kun leveret Populus tremuia L. (i stor mængde) og en Betula samt ,kalkvandlade stammar*, hvis natur ikke nær- mere angives. Ved Nedre Dal fandt vi birketuffen ikke liggende under furetuffen, men den var afleiret side om side med denne, fordi bækken eller kilderne havde ændret sit leb. Noget lig- nende kunde måske have indtruffet ved Gåxsjø. I ethvert fald er det klart, at de klimatiske vexlinger i fugtigheds- og temperaturforholdene, som er påviste for Gud- brandsdalens vedkommende, også må have strakt sine virkninger: til Jemtland, og de jemtlandske tuffe bør derfor underkastes en fornyet undersøgelse med dette spergsmål for eie. Men man må 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 19 erindre, at det ikke er aldeles umuligt, at furen er kommet til Jemtland, før den kom til Gudbrandsdalen, og at således den tuf, som dannedes i Jemtland samtidig med Gudbrandsdalens birketuf, måske kunde indeholde furerester. Størst udsigt til at finde birketuf og dryastuf burde man have på de høiest over havet liggende findesteder. Ligeledes bør undersøges, om ikke de fastere tuflag vexellagrer med løsere jordagtig tuf, hvori de arktiske planter da kunde ventes (ligesom ved Leine), eller med jord- eller lerlag. En sådan vexellagring er nemlig ikke noget, som er særeget for tuffen i Gudbrandsdalen, men den er almindelig i udlandets tufdannelser. Senft leverer! et profil fra en kalktufdannelse ved Langen- salza, hvor der under 0.6 m. mergelholdig muldjord følger les Jordagtig humusholdig kalktuf (0.6—1 m.), derunder en fast tuf (vel 6 m.), så sortgrå lerholdig tufjord (0.15 m.), derpå atter en tufbænk med bladaftryk (7 m.), så les kalksand og derunder atter kalktuf, som ikke blev gjennemboret. Her har vi altså mindst 3 tufetager, som vexler med jordlag, ler og sand. Ligeledes beskriver Fliche* en dannelse, hvor der under et 0.5-0.6 m. mægtigt muldjordlag findes fire 0.20—0.85 m. tykke tufbænke med tre 0.05—0.07 m. tykke mellemliggende jordlag, og han siger: ,Les tufs sont interrompus par les remarquables Ssols végétaux qui correspondent å des périodes pendant les- quelles le climat était au moins aussi sec qu'aujourdhui, puisque maintenant aussi les eaux de Lasnez ne laissent plus déposer de tufs. En un mot, nous sommes en présence d'alternances de climats tantöt humides, tantöt plus secs exactement sembla- 1 Zeitschrift der Deutschen geologischen Gesellschaft XIII, 1861, p. 319. 2 Note sur les tufs et tourbes de Lasnez, prös de Nancy (Bull. Soc. Sci. Nancy 1889). 2* 20 Å. BLYTT. [No. 4. bles å celles que Vétude des tourbieres de la péninsule scandi- nave å révélées å M. Blytt*. Og i Synopsis der Mineralogie und Geologie" siger Senft om kalktufdannelser i sin almindelighed, at tuffen hyppig pleier at vexle med tynde lerlag, således at denne vexling er en al- mindelig udbredt foreteelse; og da vi nu har seet, at de to tuf- etager i Gudbrandsdalen kan adskilles ved hjælp af fossilerne, så må vi antage, at vexlingen af tuf og lese jord- og lerlag har sin grund i en almindelig klimatisk periode, og at det er denne periode, som betinger, at en sådan vexellagring også andensteds er en almindelig foreteelse. Nutiden er en forholdsvis ter tid med ingen eller ubetydelig tufdannelse. C. Elberling” siger om de talrige af ham under- søgte danske kalktufdannelser: ,De undersøgte dannelser må betegnes som afsluttede; overalt var kalken dækket af et mere eller mindre mægtigt jordlag*. Vi har seet, at tufdannelsen er afsluttet både i Gudbrandsdalen, i Jemtland, ved Langensalza og ved Nancy. Ved Benestad i Skåne findes også en nu afsluttet tufdannelse, og vi må da have lov til at slutte, at for Europas vedkommende er tufdannelsen i nutiden af liden be- tydning. Og det samme er tilfældet med torvdannelsen. Norges myre befinder sig fortiden i en mere eller mindre udtørret til- stand, og torvdannelsen er for en væsentlig del ophert.* Også Sveriges myre er forholdsvis tørre i vore dage.* Det samme er tilfældet i Finland>, på Kolahalvøen*, i Rusland, guvernementet III 2 p. 1251 (Hannover 1878). Vidensk. Meddel. Naturh, Foren. Kbhvn. 1870 p. 262. Se Å. Blytt Chria. Vid, Selsk. Forh. 1882 n. 6 p. 7. Johanson Bot. Sekt. Natv. Studentsållsk. Upsala 5 november 1887. 5 Hjelt ocb Hult: Veg. i Kemi Lappmark och Norra Österbotten. Hfors- 1885 p. 82; Hult in Acta Soc. Fauna Fl. Fenn. t. IlI n. 1 p. 67 o. fl, st. 6 Kihlman Acta Soc. Fauna et Flora fennica t. VI n. 1 p. 116. Kihlman for- klarer dette ved den i myrene fortiden forekommende grundis. Jeg ser ingen egentlig forskjel mellem hans og min forklaringsmåde; thi med det strengere klima i nutiden må i nordlige egne også dannelsen af grundis være indtrådt. Kihlmans forklaringsmåde forudsætter også sandsynligheden af en ændring i klimatet. og DD må 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 21 Kasan,! i Østerrige* Schweitz,* Skotland,+ ja endog i Ir- land,? ligeledes i Danmark, om hvis torv Steenstrup siger; ,at dens gjenvæxt under de nærværende natur- og kulturforholde er så liden, at den i land- og statsøkonomisk henseende kan an- sees som ingen*. Således kan man sige for hele det mellemste og nordlige Europas vedkommende, at tuf- og torvdannelsen er meget indskrænket i nutiden, og at den har været langt betyde- ligere i svundne dage. Tuf og torv dannes således især i de regnfulde tider, og ligesom tufbænkene svarer til torvlagene, således svarer de mellem tuflagene liggende lerlag eller jordlag til de mellem torvlagene stående stubbelag. Tuffenes alder. Torvmyrene i det sydlige Norge består, når de ligger over det heieste marine trin, af 4 torvlag med 3 mellemliggende skov- lag, og de er nu for fjerde gang skovbevoxede, siden de be- øyndte at dannes. Og på et lignende antal vexlende perioder tyder også Danmarks torvmyre med deres 4 torvlag, der stundom skilles af stubbelag. Torvmyre med alle tre stubbelag er kjendte fra Danmark;” ligeledes fra enkelte dele af Sverige, Söderman- land, Småland og Dalsland> Myre med tre stubbelag kjendes » Korschinsky, Bot. Centralbl, 1889 II p. 257. 2 G Ritter von Beck, Annalen des K. K. naturh, Hofmuseums III n. 1 p. 73 fr. 3 Friih: der gegenwåriige Standpunkt der Torfforsehung p. 66. 4 J. Geikie: Prehistoric Europe p. 489 - 490, 532. 5 Kinahan: Geology of Ireland. London 1878 p. 267. 6 Kpøl, D, Vid. Selsk, Afh. IX p. 23. 7 Lesquereux: Untersuch. iiber die Torfmoore im Allgem, etc. herausgeg. von Å. v. Lengercke Berlin 1847, i en note. 3 Se Falkmann: Om de svenska brånntorfmossorna etc. Stockh, 1869 if. Jo- hanson Bot. Sekt. Natv. Studentsålsk. Upsala 5 november 1887 og Ser- nander Bot Not 1890 n 1, 29 A. BLYTT. [No. 4. også fra Schlesien," fra England og Skotland” og fra Jurabjer- gene (flere end to).3 De af Fliche beskrevne 4 tufbænke, som vexler med jord- lag, repræsenterer ifølge ham den postglaciale tid ved Nancy, således at vi altså også ved foden af Vogeserne har det samme antal vexlinger som i det sydlige Skandinavien. Og i tuffen ved Benestad i Skåne findes ifølge Nathorst nivåer, som svarer til i alle fald tre af Steenstrups perioder, aspens, furens og egens.* Men noget profil af denne tufdannelse er ikke, såvidt vides, meddelt, så man kan ikke se, om tuffen ved Benestad vexler med løsere dannelser. Allerede i 18789 har jeg meddelt et profil af en fuldstændig sydskandinavisk myr med alle dens etager. Dette profil, som er støttet dels til mine egne undersøgelser, dels til Steenstrups i Danmark, viser ovenfra nedad følgende lag: Nutiden. Skov på mange myre. Subatlantisk tid, sphagnumlag. Begeperioden. Steenstrups olderperiode. Subboreal tid, stubbelag. Atlantisk, torv. Steenstrups egeperiode. Boreal, stubbelag. Infraboreal, torv.* Steenstrups fureperiode. Subarktisk, stubbelag. Subglacial, torv. Birkeperioden. Steenstrups aspeperiode. Arktisk, ler med Dryas, Salix polaris o. 8. V. Glacial, bundmoræne. Siden indlandsisen gik bort fra Danmark og det sydlige Sverige og Norge, har der således i disse egne været fire fug- tige torvdannende perioder. 3 Sehlesische Gesellsch, f. vaterl. Kultur 24 november 1884. * J. Geikie: Prehistoric Europe p. 420—423, 456 etc. 3 Lesquereuzx 1. c. p. 67. 4 Nathorst föredrag etc. p. 9. 5 Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben, Kbhvn. $ Da den subarktiske tid i virkeligheden er tredelt, har jeg her indført de nye betegnelser infraborealt og subglacialt for de to torvlag fra denne tid og vil i det følgende kun bruge subarktisk som betegnelse for den tørre tid, hvorfra det ældste af de tre stubbelag skriver sig, 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 23 Men tuffen i Gudbrandsdalen med dens to tufetager tyder kun på to fugtige perioder. Til hvilke af de fire sydskandina- viske torvlag svarer nu Gudbrandsdalens fure- og birketuf? I min beskrivelse af tuffen ved Leine*' har jeg fremsat den formodning, at de to tufbænke ved Leine måske kunde svare til de to yngste torvlag. Sålænge man kun kjendte tuffen ved Leine, var en sådan anskuelse ikke uantagelig; men den må forkastes nu, efterat tuffen ved Nedre Dal er bleven bekjendt, og jeg antager derfor af grunde, som nedenfor skal anføres, at Gudbrandsdalens tuf må være noget ældre. Man kan jo også let tænke sig, at kalkgehalten i grunden kan udtemmes, så at de senere fugtige tider kan gå hen uden tufdannelse. Ja, da vi ved Nedre Dal så, at furetuffen lå ved siden af birketuffen og ikke over den, er endog den mulighed forhånden, at yngre tuflag kan findes både ved Nedre Dal og Leine, ihvorvel jeg antager dette for lidet rimeligt. En ting må vi først og fremst erindre, når vi vil bestemme tuffenes alder, og det er, at en egns dyreliv og plantevext ikke blot er afhængig af årets middelvarme, men også i hei grad af varmens fordeling til de forskjellige årstider, således at egne med kystklima har en ganske anden flora og fauna end egne under samme breddegrad, men med indlandsklima. Fra de tørre tider har vi få eller ingen planterester. Vi må derfor være forsigtige med at slutte, at en art ikke var ind- vandret under denne eller hin periode. Den kan meget vel have været i landet under lange tørre perioder, hvori liden eller ingen tuf og torv blev dannet. Og hvis den skyr kystklimatet, kan den være fortrængt under de fugtige perioder. Dette gjælder f. ex. granen, som tydeligvis ikke ynder kystklimatet, da den er meget sjelden på Norges sydligere vestkyst og kun optræder sparsomt og spredt i de inderste af Vestlandets fjorde.*” Enkelte forskere antager, at granen er indvandret i en meget sen tid. Mod denne mening taler følgende: granen har et temmelig tungt 1 Naturen" 1, ce ? Om dens udbredelse i Norge se Å. T, Gløersen i Norsk Forstforenings Årbog 1884. 24 | A. BLYTT. [No. 4. fre, som vanskelig er skikket for lange transporter. Træet bærer først i 30—35 års alder spiredygtigt frøe.! Granen må derfor være et langsomt vandrende træ. Når vi betragter dens store og vidtstrakte udbredelse over Skandinavien, må vi således tro, at den må have behevet lange tidsrum for at blive så ud- bredt. Og denne antagelse bestyrkes ved et fund, som man har gjort i myren ved Ås landbrugsskole nær Kristiania. I denne skoles samling opbevares to grankongler, som af docent Fougner er fundne ved torvtagning i bunden af Åsmyren. De dybeste lag i denne myr er efter mine undersegelser fra den boreale tid og har altså en meget betydelig ælde. Og hvis konglerne virkelig er tagne på selve bunden af myren, da var granen ind- vandret til det sydestlige Norge allerede i den boreale tid. Noget lignende gjælder begen. Dens spredte udbredelse i Norge tyder på, at den er indvandret for længe siden. På hele vestkysten voxer den kun vildt ved Sæimstranden nordfor Bergen. Og estom Neset har den som bekjendt også en spredt udbredelse. At bøgen er virkelig vild hos os, fremgår bl. a deraf, at en mængde af de for bøgeskovene eiendommelige soppe findes i de norske bøgeskove. Men bøegen er Lidtil ikke fundet i vore myre, og i de danske er den også meget sjelden. Den voxer ikke på våde myrlændte steder, og dens blade har derfor måske ikke så let for at blive opbevarede som f. ex. bladene af Alnus glutinosa og andre træer, som skyr fugtigheden mindre. At også bøgen allerede i en fjern fortid fandtes i det nordvestlige Europa, fremgår med sik- kerhed af fund i flere jydske og schleswig-holstenske myre, hvor man har fundet den indtil 2 m. under overfladen.? Som bekjendt synker såvel træernes som buskenes heide- grændser i de vestlige kystegne, og denne synken er særdeles betydelig. Således ligger furegrændsen i de indre egne af Sogn 880 —940 m. o. h., men synker i de ydre egne ned til I! Schiibeler: Viridarium Norvegicum, II p. 424. Chria. 1886. 2? Cfr. Krause in Naturw. Wochenschrift 1891 n. 49 p. 494. R. v. Fischer- Benzon: Die Moore der Provinz Schleswig-Holstein in Abh. Naturw. Ver. Hamb, XI h. 3. Hamburg 1891 pp. 21, 60—61, 66. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 25 380—390 m., og dette vel at mærke ikke ude ved den åbne, stormfulde og træbare havkyst, men i lukkede, lune fjeld- dale." Den samme synken af trægrændserne finder vi overalt på vor kyst. Således ligger i Ranen birkegrændsen ude ved havkanten over 300 meter lavere end inde i de indre dale? for også at nævne et exempel fra det nordlige Skandinavien. Da nu under de regnfulde tider kystklimatet var langt mere udpræget og strakte sig længere ind i landet, så må også træ- grændserne under de vexlende perioder have rykket op og ned, og efter hvad vi har seet af de ovenanførte exempler, kan denne stigning og synkning af trægrændserne muligvis have været endog meget betydelig. Det er en almindelig regel, at man finder rester af fure- træer i myre og fjeldvande over den nuværende furegrændse, undertiden endog over birkegrændsen. Å. Dal fandt således furestammer i Såttelsjøen i de nordlige Foldalsfjelde i en høide af 1180 m. o. h.* Denne synken af furegrændsen i nutiden kan måske for en del have sin grund i landets hævning; men denne forklaring er ikke tilstrækkelig. Mangesteds er også trægrænd- serne sunket ved uforstandighed fra menneskets side. Men uden tvivl har også klimatiske ændringer spillet en rolle. Thi mange af de i myrene og fjeldvandene liggende furerester skriver sig visselig fra tider, da landet endnu var en ubeboet ødemark, hvor menneskets indflydelse var liden eller ingen. Og selv om nu- tiden er en forholdsvis tør tid, hvori trægrændserne ligger heit, så er der intet iveien for at antage, at andre tørre tider i endnu høiere grad end nutiden kan have begunstiget trægrændsernes stigning. Denne omstændighed, at altså en egns fauna og flora ikke alene er afhængig af den årlige middelvarme, men også af var- I Se A. Blytt: Om Vegetationsforholdene ved Sognefjorden, Nyt Mag. f. Natv. XVI. Chria. 1869 p. 104 fr. ? A. Blytt Chria. Vid. Selsk. Forh, 1871 p. 127. 3 Om disse på bunden af mange indsøer både i Sverige og Norge, og ofte på roden, stående stubber antager Sernander vistnok med ret'e, at de skriver sig fra de tørre tider, hvori søernes vandstand sank. (Bot. Not. 1890 n. 1). 26 A "BLØrE, [No. 4. mens fordeling til de forskjellige årstider, gjør det vanskeligere at bedømme de svundne tiders klima, end man uden nærmere overveielse skulde tro. Efter disse forudskikkede bemærkninger vil vi nærmere be- tragte de forskjellige tuflag og begynde med birketuffen, som er den ældste. En tvivler kunde sige, at furen mangler i birketuffen og granen både i birk- og furetuffen alene af den grund, at disse træer tilfældigvis ikke har voxet i kildernes nærhed, dengang tuffen afsattes, og at deres affald af denne grund mangler i tuffeu. Men denne forklaring er ikke alene usandsynlig, fordi vi både ved Dal og Leine har birketuf uden fure, og fordi granen begge- steds (ligesom allesteds i Jemtland) mangler i tuffene; men den nævnte forklaring må endog aldeles forkastes, fordi de i tuffene fundne planter og snegle alle er subalpine. De findes alle i vore subalpine birkelier, både hæg, rogn, asp, gråolder, selje, ribs og de øvrige, og går alle langt mod nord. Havde klimatet i Gudbrandsdalen ikke været koldere end nu, dengang birke- tuffen dannedes, så burde vi have fundet ialfald enkelte syd- ligere dyr og planter i den. I vore dage har Gudbrandsdalen en hel del sydlige planter, og som bekjendt er en kalkholdig jord som den, der findes på tufforekomsterne, netop særlig gun- stig for sydligere former både af planter og snegle. Ved Dal voxer lønnen og lavlandsbirken, ved Leine den sidste i mængde på tuffens findesteder. I birketuffen er der ikke spor af nogen af dem. Og mange andre sydligere arter findes i mængde hele dalen opigjennem ligetil Froen og endnu længere. Ingen af dem findes i birketuffen. Og sneglene taler om det samme som planterne. De er alle arter, som stiger op i de subalpine fjeld- egne og går langt mod nord. ! Se for sneglenes vedkommende Jordan: Die Binnenmollusken (Nova Acta Leop.-Carol, XLV n. 4, Halle 1883) pp. 223 ff. | 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 27 Derfor har vi ret til at antage, at klimatet i Gudbrands- dalen var koldere end nu, dengang birketuffen dannedes. Da birketuffen afsattes, lå endog Dal over furens grændse. Nedre Dals tuf ligger kun 225 m. o. h. Furegrændsen lå dengang, selv om landets stigning sættes ud af betragning, lavere end 225 m. Men en så lavt liggende furegrændse finder vi først i Norges nordligste egne, og der især i kystegnene. Og birke- tuffen vidner således om et klima, der var betydelig kjoligere end nutidens. Af denne grund må den være ældre end de to yngste torvlag. Thi da disse dannedes, var klimatet ligeså varmt og tildels endog varmere, end det er i vore dage. Da birketuffen afsattes, lå hele Gudbrandsdalen over furens ørændse, ialfald fra en høide af 200 m. o. h., og det vil sige næsten ned til Mjøsen. Dalen og dens sider var i denne fugtige tid klædt i birkelier med en subalpin flora, asp, hæg, vidier og andre slige planter, som vi endnu finder i birkelierne på vore fjelde. Tuffen ved Leine ligger 496 m., den ved Dal 225 m. o. h. Høideforskjellen er i nutiden altså 271 m. Om den var den samme, dengang tuffen dannedes, er tvivlsomt; thi de nyeste undersøgelser har bekræftet Bravais' antagelse, at landstigningen har været ujevn, således at kystegnene har steget mindre end indlandet.! Den lodrette afstand mellem furens og birkens grændser i Gudbrandsdalen og tilstøedende egne er i vore dage neppe nogen- steds mere end 150—200 m. Den store høideforskjel mellem Leine og Nedre Dal antyder således, at Leine ikke kan have ligget langt nedenfor birkegrændsen, dengang birketuffen dan- nedes, men at det må have ligget i birkebeltets øvre del, måske endog lige ved birkegrændsen. Forstmester Norman har velvillig meddelt mig en mængde iagttagelser om birkegrændsens høide over havet i de allernord- ligste dele af vort land, hvor furen mangler ganske, selv i havets " Se herom G. de Geer: Om Skandinaviens nivåföråndringar under Quartær- perioden (Geol. För, Stockh. Förh, Bd. X og XI, 1890) og A. Hansen: Strandliniestudier (Arkiv f. Math. og Natv. Bd. XIV og XV. Chria. 1891). 28 A. BLYTT. [No. 4. nivå. De opgivne høider for birkegrændsen varierer mellem 122 og 307 m. 0. h.. Regner man, som torvmyrene og skjæl- bankerne synes at antyde, at Østlandet, da birketuffen dannedes, lå omtrent 100 m. lavere end nu, et tal, som naturligvis kun kan være en tilnærmelse, så må dog tuffindestedet ved Leine dengang have ligget 400 m. o. h. Lå altså birkegrændsen den- gang mindst 400 m.o. h., så lå den dog høiere end birke- grændsen ligger i de dele af landet, som ligger nordenfor furens polargrændse. OQg denne omstændighed synes at tale for, at furen allerede dengang må have voxet i Norges sydligste, laveste og mest begunstigede egne, skjønt den ingenlunde kan siges at bevise, at så virkelig var tilfældet. Men var dette tilfældet, da måtte birketuffen være samtidig med Steenstrups fure- periode. Ffterat birketuffen var dannet, kom en tørere tid. De arktiske planter steg fra fjeldene ned i liernes øvre del, men nåede neppe ned til Dal, hvor vi ei har spor af dem. Og furen indvandrede; og da den næste fugtige tid indtrådte og tufdan- nelsen begyndte pånyt, var hele dalen og dens sider fra Mjøsen af og ialfald op til Leine klædt i fureskove, hvis flora og fauna fremdeles i det store taget var af et subalpint præg.! At en sådan komplet forandring i en dals skovvegetation ikke kan ske i en håndevending er klart. Furen sætter neppe spiredygtigt frø før i 25—30 års alderen;* dens frø er tungt og har ikke let for at spredes uden på ganske kort hold. Vi har derfor lov til at anse furen for at være ligesom granen et langsomt vandrende træ Og den må ialfald behøve mange århundreder forat vandre gjennem en så lang dal som Gudbrandsdalen. Hvad dryastuffen ved Leine angår, da kan vi mærke os følgende. Dryas, Salix reticulata, S. arbuscula og Betula nana voxer ikke længer i lien ved Leine. I denne li finder man dog endnu enkelte fjeldplanter, såsom Astragalus alpinus L., Oxy- tropis lapponica Gaud., Saxifraga aizoides L. og Primula sco- I Også de i furetuffen fundne snegle er ligesom dryastuffens subalpine former. 2? Schiibeler: Viridarium Norvegicum II p. 382. OChria. 1885. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 29 tica Hook., men også langt sydligere arter, såsom Betula verru- cosa Ehrh., Centaurea Scabiosa L., Avena pubescens L., Thalic- trum simplex L, Erysimum hieraciifolium L. o. fl. Dryas, Salix reticulata, S. arbuscula og Betula nana går dog i det mellemste Norges fjelddale endnu hist og her ned til steder, som ikke ligger høiere over havet, end Leine sandsynligvis lå, dengang dryastuffen dannedes; og man behøver neppe at gå langt op i fjeldet ovenfor Leine i vore dage forat finde dem. Derfor tror jeg ikke, at man for dryastuffens vedkommende behøver at an- tage et klima, som var så meget strengere end nutidens. Af egentlige heifjeldsplanter, sådanne som f. ex. Salix polaris Wg., har jeg ikke seet noget spor i Leinetuffen, og man skal erindre, at de arktiske planter ved Leine forekommer i selskab med Pinus silvestris L. Sandsynligvis voxte også (Cotoneaster vul- garis Lindl. ved Leine, dengang dryastuffen dannedes. Cotone- aster er en boreal plante. Den voxer vistnok endnu i Gudbrands- dalens fjeldtrakter, hvor den endog stundom på skiferbund går heit op i vidiebeltet; men dens udbredelse i Norge forøevrigt tyder på, at den er indvandret sammen med den boreale flora. Betula verrucosa Ehrh., som findes i de jemtlandske tuffe og i furetuffen ved Leine, er også en boreal art. Den går ikke så langt nord som til Nordland, men stiger dog op til 600 m. 0. h. og findes lige op til Våge. Dens forekomst i furetuffen ved Leine viser, at den allerede dengang steg næsten ligeså heit op som i vore dage. Og når man desuden erindrer, at furetuffen skriver sig fra en fugtig tid, hvori alle grændser lå forholdsvis lavt, så kan klimatet neppe have været koldere end nu, da furetuffen dannedes. Birketuffen tyder således på et koldere klima end nutidens, og den må antages at være ældre end de to yngste torvlag. Men dryastuffen og furetuffen indeholder ialfald enkelte planter (Cotoneaster og Betula verrucosa), som er boreale, og jeg tror derfor, at disse tuffe er fra en tid, da klimatet ikke var koldere, I Anthyllis vulneraria L, er et andet exempel på en boreal plante, som voxer enkelte steder på skiferbund i vidiebeltet i selskab med arktiske planter. 30 Å. BLYTT. [No. 4. men muligvis ligeså mildt, ja for furetuffens vedkommende måske endog mildere end i vore dage. Efter dette skulde altså birke- tuffen være infraboreal, dryastuffen boreal og furetuffen atlantisk. Andre spor af de vexlende perioder i vore fjelddale. Af det kart over morænerækkerne i Norge, som medfølger Kjerulfs udsigt over det sydlige Norges geologi,! sees, at isen ikke med engang trak sig tilbage fra det hele land, men at den under sin tilbagegang efterlod lange, mere eller mindre sammen- hængende rækker af moræner.*? De ydre og ældste af disse rækker strækker sig over så store dele af landet, at de neppe kan forklares uden ved at antage, at de skyldes en almindelig klimatisk periode, og at afsmeltningen skede under vexlende tørre og fugtige tider. I de fugtige perioder skred isranden atter noget frem, og morænerækkerne ligger på de steder, hvor isranden, dengang fugtigheden var på sit høieste, i nogen tid stod stille. før den atter begyndte at drage sig tilbage. En sådan udpræget morænerække er f. ex. Kjerulfs række 4, som ligger foran sydenden af vore større indseer Mjøsen, Spirillen, Krø- deren og overskjærer Randsfjorden. Men der er flere af disse ydre rækker, som tyder på store klimatiske omslag; og denne omstændighed viser, at landisens afsmeltning ikke har fundet sted i løbet af nogle hundrede eller et par tusinde år, men at den har medtaget mangfoldige årtusinder. Det er således meget usandsynligt, at isen skulde være smeltet bort i vore fjeld- dale i den samme tørre periode, hvori den svandt i Danmark og det sydlige Skandinavien. Under Steenstrups asp- og fure- 11, ce. planche VII. 2 Penck (Jahrb. Geogr. Ges. Minchen VII p. 56) siger: ,Solches gilt nicht nur fir Norwegens Vergletscherung, sondern fiir alle jene bedeutenden Eis- massen, welche einst auf der Erde entfaltet waren. Deutlich sieht man, wie in Siiddeutsehland die Vereisung etappeuweise nach den Alpen zuriick- gegangen ist. * 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 31 perioder havde endog Danmark en udpræget nordisk subalpin flora og fauna. Man må antage, at Skandinaviens bræer den- gang var langt mægtigere end i nutiden. Vore høieste fjelde, Jotunfjeldene, havde dengang udentvivl langt mere sne og is end nu, og de fra disse udgående dalfører Ottadalen, Sjodalen og Vinstradalen, som alle løber ud i Gudbrandsdalen, har sandsyn- ligvis været leie for store bræer langt længere ned i tiden end dale, som kommer fra lavere fjelde. At disse bræer, som dan- nede et afleb for Jotunfjeldenes mægtige sne- og ismasser, ial- fald under den subglaciale tid, kan have strakt sig lige ned i Gudbrandsdalen, er ingen urimelig antagelse. Allerede i min Theori om Indvandringen af Norges Floral har jeg gjort opmærksom på, at ,ingen torv kan dannes, for isen er smeltet*, og at ,,i egne, hvor isen smeltede sent, må de ældre etager mangle i torven*; således at ,vi i vore torvmyre måske har et middel til at bestemme gangen i ismassernes af- smeltning*. Gudbrandsdalens torvmyre er. endnu ikke undersøgte. Men i den tilstødende Østerdal, hvis klimatiske forholde og heide over havet i det væsentlige ligner Gudbrandsdalens, har cand. real. Adolf Dal undersegt over 30 torvmyre, og han har i dem alle, selv i dem, der ligger heit over det nuværende elveleb, fundet to torv- lag og to stubbelag, hvoraf det ene står i bunden, det andet oppe i torven. Kun ved Evenstad fandt han antydning til et tredie torvlag under det ældste af de to stubbelag. Disse Dals undersøgelser, som snart vil blive offentliggjorte i Chria. Vid. Selsk. Forh., synes altså for Østerdalens vedkommende at tyde på færre fugtige perioder end myrene i det sydlige Norge og at bestyrke den antagelse, at isen har holdt sig længere i disse dale end sydpå. Også den øvre del af Østerdalen og dens side- dale, Foldalen og Rendalen, er omgivne af heie fjeldpartier, som må have næret store bræer, Rendalssølen, Elvedalsselen, Rondane, og fremforalt Snehætten og de omgivende vilde høi- fjelde, hvor der endnu i nutiden findes virkelige isbræer. 1 Nyt Mag. f. Natv. XXI p. 333. Chria, 1876. 32 A. BLYTT. [No. 4. Jeg har havt anledning til at undersøge endel af de træ- prøver, som Dal har samlet i Østerdalens myre, og blandt disse var der fra det ældste af de to torvlag fureved både fra Åmot og Storelvdalen, ja på det sidste sted (ved Evenstad) fandt Dal furekongler i det ældste af de to der forekommende stubbelag. De to torvlag, hvori der er fundet fure, er udentvivl begge yngre end Gudbrandsdalens birketuf. Og rimeligvis findes der i Østerdalen endnu et ældre torvlag uden fure. Måske er det dette, hvoraf der er fundet spor ved Evenstad. Det æældste torvlag er i myrene ofte af ringe mægtighed, og slige lidet mægtige lag er i tørre tider let udsatte for at tørre ud og øde- lægges under skov- og myrbrande. I den boreale tid blev uden- tvivl mange torvlag ødelagte på denne måde, og kul er meget hyppig i myrene. De øvre dele af Gudbrandsdalen og Østerdalen og deres sidedale, f. ex. Foldalen, udmærker sig ved sine smukke og regelmæssige elveterrasser. Jeg har fleresteds i Foldalen, ja næsten lige op til foden af Snehætten ved Kalvilla- og Stropla- elvene, iagttaget, at der, når man fra elven stiger op over dal- siderne, er tre tydelige terrasser over hverandre. Og over disse tre terrasser i endnu større høeide over dalbunden finder man mangesteds i Rendalen, Lilleelvdalen og Foldalen, men også i den øvre del af Gudbrandsdalen, to tydelig udprægede linier, som løber langs fjeldsiderne, og som man (efter Å. Hansens for- slag) benævner med det navn, som benderne giver dem, seter. Vi vil først omtale terrasserne og deres sandsynlige dannelse. Da isen trak sig tilbage fra disse dale, efterlod den masser af morænemateriale, som elvene begyndte at sortere. Af dette morænemateriale er vel for en væsentlig del terrasserne dannede. Forat forstå, hvorledes elvene har frembragt de regelmæssige terrasser, er det naturligt at antage, at deres vandmængde og transportevne har vexlet. Når elven er liden, formår den ei at erodere. Den vandrer da langsomt henover dalbunden, skifter 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 33 ofte løb og jevner den af lese morænemasser opfyldte dalbund ud til en jevn mo. Kommer der så en tid med stærkere ned- - bør, så voxer elven; den får større evne til at føre ler og sand og grus med sig, og den begynder at grave sig ned i den forhen jevne dalbund. De udgravede elvebredder raser ud. Elven be- mægtiger sig det nedrasede og fører det med sig. Derved skabes et terrassetrin, og elven går nu ligesom i en ny dal, som er udhulet i den gamle dalfyldning, på begge sider omgivet af en terrasse. Ved mnedrasning bliver det nye elveleie stadig bredere. Aftager nu atter nedbøren, så vil elven ligesom under den foregående tørre tid udjevne sit nye leie under stadig skif- tende leb til en ny mo. Det kan naturligvis hænde, at den på den ene dalside kan borttage ældre terrasser eller endog alt det løse og lægge fjeldet bart. Isåfald får vi færre eller endog ingen terrasser på den ene dalside. Efter en tids forleb voxer atter nedbøren. Elven begynder pånyt at erodere, og et nyt terrassetrin dannes indenfor det gamle og i lavere nivå. Vi har da to terrasser på hver side af elven. Og således går det videre under vexlende perioder med svagere og stærkere nedbør. Da elven på sine steder har stærkere fald end på andre, og dens evne til at erodere vexler med vandets hastighed, er forholdene i naturen vistnok noget mere indviklede; men denne theori synes mig dog at være den naturligste af de theorier, som man har opstillet forat forklare terrasserne i vore heit- liggende dale, og den er forsvaret af Penck) og anerkjendes også af Neumayr,* som siger: , Wenn in langen Zwischenråumen die mittlere jåhrliche Regenmenge eines Bezirkes sich åndert, das Klima feuchter oder trockner wird, so kommt dies natirlich auch in der Menge des Ablaufens des Flusswassers zum Åus- drucke, und eine Periodiozitåt in dieser Richtung, die wir nament- lich för die Diluvialzeit anzunehmen alle Ursache haben, muss ebensogut wie das Auftreten von Niveauschwankungen zur Ter- rassenbildung fihren.* ,Es bleibt somit immerhin noch am I Zeiten der Thalzuschittung i ,Humboldt* april 1884 pp. 121—127, 2 Erdgeschichte I. Lpz. 1886 pp. 465 fr. Vid.-Selsk, Forh, 1892. No, 4, 3 34 A. BLYTT. [No. 4. wahrscheinlichsten, dass das Hauptgewicht auf klimatische Aen- derungen gelegt werden muss, und dass namentlich mannigfache Schwankungen der Regenmenge wåhrend und nach der Eiszeit von grossem Einflusse auf die Terrassenbildung waren.* I Reuss-, Linth- og Rhindalen er (efter den samme forfatter) allesteds terrassernes antal 5. Og et lignende antal terrasser finder vi også ofte i vore dales nedre dele i de egne, som forhen var ned- sænkte under havfladen.! I Foldalen og dens sidedale er der ikke mere end tre tyde- lige terrasser;? en sjelden gang sees spor af en fjerde. Disse tre trin vidner om tre vexlende perioder, siden isbræen trak sig tilbage og elven begyndte at bygge terrasser. 'Terrassernes vidnesbyrd går således i samme retning som morænerækkernes, kalktuffenes og torvmyrenes og bestyrker yderligere den mening, at isen har holdt sig længere i de øvre dele af vore fjelddale end i det sydlige Skandinavien. Dersom der således kun er gået tre fugtige perioder hen, siden isbræerne trak sig tilbage fra de øvre dele af Gudbrands- dalen og Østerdalen, så må bræerne have gået ned gjennem disse dale endnu i den subglaciale tid, d.v.s. under Steenstrups aspeperiode, og det ældste af de to tuflag, birketuffen, være yngre end den subglaciale torv, skjønt planteresterne i begge dannelser er omtrent de samme. Når to geologiske dannelser har de samme organiske rester, er man kun berettiget til at slutte sig til, at de er samtidige i det tilfælde, at de ligger i egne, som endnu i nutiden har ensartede klimater. Dersom dette ikke er til- fældet, så tyder overensstemmelsen mellem plante- og dyreresterne i de to dannelser snarere på, at de ikke kan være samtidige. Og jeg vil afslutte disse betragtninger jover tuffenes alder med den bemærkning, at plantevandringer kræver tid. Tusinder af år må gå hen, før furen og andre langsomt vandrende planter 1 Se Kjerulfs Udsigt. På disse fluviomarine terrasser, som vel for en del ialfald er akkumulations- og ikke erosionsterrasser, har jeg anvendt theorien om klimatiske perioder allerede i 1881 (Kria. Vid.-Selsk. Forh. n. 4) og således før Penck anvendte den samme theori på indlandsterrasserne, ? Også i Pyrenæerne er der langs fjeldelvene kun tre terrasser if. Lap- parent. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 35 kan sprede sig over hele Skandinavien. Ligesom der endnu idag er forskjel på klimatet og plantevexten i vore fjelddale og i Danmark, således har der sandsynligvis også været forskjel i svundne tider. Fjelddalene har vel altid havt et noget kje- ligere klima end de danske sletter. Om seter og strandlinier og den arktiske floras indvandring. Før vi går over til at omtale den arktiske floras indvan- dring, må vi vende os til en betragtning af seterne og strand- linierne. I sine ,Strandliniestudier*! forseger A. Hamnsen at forklare seter og strandlinier ved de samme kræfter. Seterne er efter ham dannede på følgende måde. Landisens sidste rester skal have ligget østenfor vandskillet. Mellem bræresten og vand- skillet opdæmmedes indseer, som havde afløb over passene i vand- skillet, og på disse indsøers bredder dannedes seterne dels som strandterrasser af løst materiale, dels blev de ved drivisens sku- rende virksomhed udhulede i det faste fjeld. Og på samme måde skulde drivis i strandklipperne have udhulet de bekjendte strand- linier, som er så hyppige i det nordlige Norge.” Jeg har havt god anledning til at se både seter og strand- linier i naturen, og de er efter min mening to aldeles forskjel- lige ting. Strandlinierne er udhuggede i det faste fjeld. De skriver sig som hine ovenomtalte terrasser fra tørre tider med et strengere klima. Drivis kan umulig udhule slige lange sam- menhængende strandlivier i det faste fjeld. Men det kan fro- stens sprængende kraft. Flodvandet trængte ind i strandklip- pernes sprækker, hvor det blev stående under ebbetid og ved sin 1 Arkiv for Math. og Natv, XIV og XV 1891. ? Hansen benævner seterne i indlandet indlandsseter, strandlinierne kalder han kystseter. Jeg foretrækker at kalde de ferste simpelthen ,,seter*, de sidste pstrandlinier*. Jeg finder det nemlig urigtigt atianvende det samme navn på to dannelser, som efter min mening er så forskjelligartede. 3* 36 Ai BBYTE. [No. 4. frysning sprængte fjeldet. De løse stykker blev siden bortførte ved drivis og strøm, og sprængningen af strandlinien fortsattes, sålænge klimatet var så strængt, at sprængningen kunde holde skridt med stigningen af landet. Da klimatet blev mildere og søvandet varmere, fik frosten ikke tid til at fuldende sit arbeide, og strandlinien hævedes over havet. I den næste kolde periode udhuledes en ny linie, således at strandlinierne mærker de tider, som havde et strængere klima. Denne theori, som jeg fremsatte i 1881, har senere fået en smuk bekræftelse ved Thoulets under- søgelser på kysten af Nyfundland, om hvilke Supam i sit referat? siger: ,Fiir die Kiiste Neufundlands und der umliegenden Lånder ist hauptsåchlich der Frost in Verbindung mit den Tiden das gestaltende Element; das entscheidende Moment liegt darin, dass das Wasser zur Zeit der Flut in das Gestein eindringt, zur Ebbezeit gefriert und das Gestein lockert, worauf bei Flut Ab- spilung der Trimmer und tieferes Findringen des Wassers erfolgt.*3 Seterne er ikke sprængt i det faste fjeld, ialfald ikke i regelen. Af alle de seter, som jeg har seet og befaret, var der ikke en, som var udhulet i selve fjeldet. Overalt var seternes flade og fod dannet af lest grus, og kun ryggen var ofte af fast fjeld.* | Hansen antager, at den sidste rest af landisen ikke lå langs vandskillet, men at den lå øestligere. Denne antagelse støtter han på den kjendsgjerning, at lese blokke fra de lavere fjelde ! Kria. Vid.-Selsk. Forh. 1881 n. 4, 2 Petermanns Mitth, XXXIV. 1888. Literaturber. p 11. 3 Hansens indvendinger mod denne theori synes mig at være betydningsløse. Det vilde imidlertid blive for vidtløftigt, om jeg på dette sted vilde imødegå dem. Det er vel overflødigt at bemærke, at jeg også i mange andre hen- seender er aldeles uenig med den ærede forfatter af ,Strandliniestudier*. 4 Kun på et eneste sted (i en sete under Nystuhøs fod mod Kalvilla på Dovre) var der udsprængt noget af fje det; men dette var så rent lokalt og i så liden udstrækning, kun nogle få skridt, at det aldeles kan lades ud af be- tragtning. Hansen anfører, at der i Rendalen skal være seter, som er ud- hulet i selve fjeldet. Men også her er setefladen og foden dækket af ur og løst grus; det er således sandsynligt, at heller ikke disse seter er udhulede i fjeldet. -1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 37 østenfor vandskillet under istiden ofte blev ført vestover op imod og endog over vandskillet. Bræskillet må da have ligget østen- for vandskillet. Schiøtz? mener derimod, at den sidste rest af landisen netop må have ligget langs efter vandskillet. Kun under istidens maximum kan bræskillet have ligget østenfor vandskillet. Men eftersom isen aftog i mægtighed, flyttede bræskillet sig vestover, og tilsidst faldt det sammen med vandskillet. Isåfald kan der aldrig have været isfrit land mellem bræskillet og vandskillet, og opdæmmede bræseer i Hamnsensk forstand er da en fysisk umulighed. Schiøtz's mening synes mig at være naturligere end Hansens. Vi ser jo endnu, at de sidste rester af landisen, Folgefon, Juste- dalsbræen, Svartisen o. s. v. ligger langt i vest på de høie fjelde, som først tager imod havvindene og bringer dem til at give slip på sin fugtighed. Og vi ser, at vore høieste fjelde endnu er de, som har mest sne og is. I de egne, som er gjenstand for nærværende afhandling, har vi endnu i Jotunfjeldene store bræer og virkelige jøkler. Ligeledes på Snehætten og i det tilstødende vilde fjeldparti. Men på hine lavere fjelde østom vandskillet, hvor ifølge Hansen den sidste brærest skal have ligget, findes kun lidet evig sne og ikke spor af jøkler. Derfor tror jeg med Schiøtz, at Vore høieste fjelde var de, som længst bevarede resterne af landisen, og at en opdæmmen af bræsøer mellem vandskil og bræskil er uantagelig. Alligevel kan det måske være sandt, at seterne (ialfald for en del) kan være dannede, eller kan have fået sin sidste til- dannelse på bredderne af søer, som var opdæmmede ved bræer. De øvre dele af Østerdalen og dens sidedale er på alle kanter omgivne af heie fjelde. Under den sidste del af istiden, da den forhen sammenhængende landis opleste sig i lokale bræer, har bræer fra forskjellige dale mødt hinanden i den øvre del af Østerdalen, og under disse forhold kan muligvis bræsøer være blevet opdæmmede i isfrie sidedale. I Nyt Mag. f. Natv. XXXII p. 258 fr. 38 A. BLYTT. [No. 4. Men bræsøetheorien kan ikke forklare alle seter. Der er også en anden theori, som passer bedre på visse seter end den nys nævnte. Melvin) forklarer seterne som en slags sidemoræner. Der, hvor bræen stedte op til fjeldet, blev nedraset grus standset i farten og ophobedes til en bræm, som blev liggende igjen langs fjeldsiden, da bræen trak sig tilbage. Når man står i den morænedækkede li ved Leine og kaster eiet mod syd, ser man hinsides Gudbrandsdalen på fjeldet Kam- pen to tydelige seter over hinanden i omtrent */3 af fjeldets høide over dalen, og bag Kampen sees på Sjedalskampen to lig- nende seter, som tydeligvis er en fortsættelse af dem på Kampen. Disse seter hælder udover dalene, og ligesom dalene hælder de endog i modsat retning. På Sjedalskampen hælder de vestover; derpå svinger de og får på Kampen en hældning mod est. Deres afvigelse fra den vandrette linie er altfor stor til, at de kan være dannede på bredderne af en se. Og på disse seter ved Leine passer visselig Melvins theori godt. Når man reiser opigjennem Gudbrandsdalens nordlige nabodal Foldalen fra Lilleelvdalen af, går veien et stykke ovenfor Gjelten langs Folla under heie og bratte skrænter af morænedannelser. I disse ser man tydelig to moræner, begge rige på sten og blokke, adskilte af ganske mægtige lag af finere materiale, hvori stenene og blokkene mangler. Og et lignende profil sees også et stykke længere oppe i dalen. Disse stenfrie lag mellem de to moræner tyder på, at bræen først trak sig tilbage, men at den senere atter rykkede frem. Det er klart, at store bræer må have gået fra Snehætte- partiet og Rondane ud gjennem dalene, længe efter at de lavere fjelde var blevet isfri. En sådan bræ må have strakt sig ud igjen- nem Foldalen. Denne bræ har sandsynligvis tiltaget og aftaget under de vexlende perioder af fugtigere og tørrere klima. Når den havde nået sin største mægtighed i de fugtige perioder, stod den en I Edinb, Geol. Soc. 3 Dec. 1885. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 39 tidlang stille, før den atter begyndte at minke. Den stødte da i længere tid op til dalsiderne i en vis høide; og den linie, hvor bræ og fjeld da stedte op mod hinanden, blev udentvivl mærket ved en bræm af nedraset grus." Man vilde da få en setelig- nende dannelse Bræen trak sig tilbage, seten blev liggende og mærker den heieste stand, som bræen nåede. I den næste fugtige periode steg bræen ikke så heit som i den foregående; en ny sete dannedes under den gamle. Gjennem hele Lilleelvdalen og Foldalen finder vi i regelen to seter. Også disse seter, som ved første øiekast ser ud som vandrette, er i virkeligheden skråtliggende. I Lilleelvdalen ligger de to seter begge nedenfor bartræernes grændse. I de øvre side- dale, f.ex. i Kakkeladalen, ligger de to seter endog over birke- grændsen. Og da vi nu har seet, at Foldalsbræen har efterladt to moræner, som skilles af fint lagdelt materiale, så kunde det være muligt, at de to seter mærkede grændsen mellem den is- dækte dal og det isfrie fjeld under maxima af hine to fugtige perioder, som svarer til de to moræner. Også i disse egne er der seter (f. ex. den på Stygfjeld, den på Grubekletten o. fl.), hvor selve sidemorænen optræder som en tydelig ryg i kanten af den egentlige sete (strandmorænen), og hvor forholdene er sådanne, at bræsøtheorien er utilstrækkelig.* Ottadalen og Sjodalen, som kommer fra vore heieste fjelde, Jotunfjeldene, munder ud i Gudbrandsdalen strax ovenfor Leine. Også gjennem disse dale må store bræer have gået ned lige til Gudbrandsdalen, længe efter at Kampen og lignende lavere fjelde, som lå længere fra vandskillet, var blevne isfrie. Da vi også har to seter ved Leine, anser jeg det for sandsynligt, at disse er samtidige med de to i Foldalen, og at de skriver sig fra de samme fugtige tider og tyder på to fremrykninger af Gud- brandsdalens bræ. I Sådanne grusvolde kalder Heim (Gletscherkunde p. 343) ,,Ufermorænen* i modsætning til de egentlige ,Seitenmorænen*, 2 Se Hansen: Om seter eller strandlinier i store høider over havet (Arkiv f. Math. o. Natv. X 1885 p. 334 og fig. 4). 40 A. BLYTT. [No. 4. Store, mange kilometer lange bræer som den, der fra Sne- hætten løb ud gjennem Foldalen, har ingen stærk hældning. Da isen er plastisk og føier sig efter dalene, vil den linie, hvori en sådan bræ støder op til fjeldsiden, få lighed med en strandlinie. Det er muligt, ja vel endog sandsynligt, at denne og andre lignende store bræer kan have opstemmet bræseer i de isfrie sidedale. Hansen påberåber sig som støtte for sin mening om seternes dannelsesmåde en iagttagelse, som Dal og jeg gjorde i Kakkeladalen, en nordlig sidedal til Foldalen. Her leber to meget udprægede seter langs begge dalsider; den ene sete går ind til og i nivå med Enståkåskaret, et skar, som fører mod nord til den øvre del af Enundalen, en anden af Foldalens side- dale, og fra skaret går et bredt elvefar, som nu er udterret, ned til Enundalen. I selve skaret sees kun løse bedækninger, ikke fast fjeld. Tversover skaret fra fjeld til fjeld ligger ganske mægtige morænevolde, som er gjennembrudte af det gamle elve- far. Og på selve seten ligger rullestene, og der findes fordyb- ninger, som turde være dannede ved udfyldning omkring store af bræen løsnede ismasser, der senere smeltede. Forholdene her synes at tyde på, at den store bræ, som gik ud gjennem Foldalen, sendte arme over fjeldskarene mod nord og afsatte sine moræner i skarene. Ifølge iagttagelser af prof. Vogt er forholdene i skaret mel- lem Rørås og Tyvold ensartede med dem i Enståkåskaret. Ja lignende forholde er if. Hansen? ,mærkelig konstante ved vand- skilskarene i dette strøg. Næsten overalt vil man finde egger, sandrygge, som bugter sig frem gjennem skaret med sin længde- retning efter dette*. Disse rygge kan ikke være endemoræner. Men de er sandsynligvis at sammenstille med de svenske ,,åsar* og beviser, at bræerne har havt afleb over skarene. Det er så- ledes let at forstå, at seterne ofte leber i flugt med skarene. Disse er selv udfyldte af løse morænemasser. Da bræerne trak sig tilbage fra skarene, er det sandsynligt, at bræsøer en tid- lang kan have været opstemmede imellem skaret og bræens ende. 1 Strandliniestudier. Arkiv f. Matb, o. Natv, XIV. p. 281—282. - 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 41 Men som almindelig forklaring for seterne i selve hoveddalene er bræsøtheorien lidet sandsynlig og efter min mening Melvins theori at foretrække. Ved Leine så vi, at dryastuffen med de arktiske planter lå mellem to tuffe, som begge har en subarktisk flora. Vi ved fra Danmark og Skåne, hvor dryasleret ligger under alle de fire torvlag, ja endog optræder interglacialt, at den arktiske flora var indvandret til Skandinavien, længe før dryastuffen ved Leine dannedes. Denne tuf fandtes ikke ved Nedre Dal, og det ser derfor ikke ud til, at de arktiske planter har voxet der, dengang Leines dryastuf afsattes. Dryastuffen betegner neppe andet end en midlertidig udvidelse af den allerede forlængst ind- vaudrede arktiske floras område under en af de tørre perioder. Til Leine kom den dengang sandsynlizvis fra de omgivende fjelde, som udentvivl var isfrie, længe før tufdannelsen begyndte. Allerede i min Theori om Indvandringen af Norges Flora har jeg påvist, hvorledes den arktiske flora optræder i kolonier hist og her i vore mest kontinentale fjeldegne. Disse kolonier ligger gjerne i est og nordøst for vore heieste fjelde og største bræer, i ly for de milde havvinde, som er fordærvelige for arktiske planter. To af disse kolonier af arktiske planter, de to rigeste i det sydlige Skandinavien, den i Våge og Lom og den på Dovre og i Foldalen, ligger netop i de egne, med hvis postglaciale geologi nærværende afhandling beskjæftiger sig. I de sidste år har jeg botaniseret meget flittig på Dovre og i Foldalsfjeldene, og jeg er kommet til den tro, at de arktiske plantekolonier og seterne står i et vist forhold til hinanden. De heie fjelde, i læ af hvilke de arktiske plantekolonier ligger, har udsendt bræer gjennem dalene længere ned i tiden end andre lavere fjelde. Og dette er vel grunden til, at kolo- nierne gjerne støder op til de egne, hvor seterne findes. Kolo- nien ved Helinstrandene i Valders ligger nær Hugakollen, hvor Hansen har seet en sete. Kolonien i Våge og Lom og den på 42 A. BLYTT. [No. 4. Dovre og i Foldalen ligger også nær seteegnene; thi seter kjen- des fra Våge, Læsje, Dovre og Foldalen. Ligeså i det nordlige Skandinavien, såsom i Bardodalen i Tromsø amt nær seterne ved Torneåtråsk, og i de svenske Lapmarker, f. ex. i Luleå Lapmark. I Foldalen har den arktiske flora sit rette hjem på de fjelde, som stiger op over den høieste sete. I de dale, hvor seter findes, er floraen nedenfor seterne forholdsvis fattig på arktiske sjeldenheder, således endog i den temmelig heit liggende Kakkeladal. Her har man mange sjeldne arktiske planter oven- for seterne på Storhø og Langhø, men i selve dalen under se- terne kun få, og disse er vistnok nedvandrede fra fjeldene i en forholdsvis ny tid. Såsnart man kommer over skarene nordom Foldalen og ud af seteregionen, forandrer forholdet sig. Nordenfor Enståkåskaret, i den øvre del af Enundalen, over mod Opdal og Orklas dalføre sees ingen seter mere, kun udprægede terrasse- dannelser fra de elve, som engang kom eller endnu kommer fra skarene i syd. I disse egne, hvor altså seterne mangler, er den arktiske flora rigere end i setedalene. Strax man har overskredet Enståkåskaret og er kommet udenfor seteregionen nordom skaret, kommer man ud på grusterrasser og sletter, hvor Artemisia norvegica (Vahl) Fr. voxer i tusindvis over store strækninger. Også i Drivdalen, hvor seter fattes,! er den ark- tiske flora særdeles rig, og selv slige planter som Luzula arctica Bl, Diapensia lapponica L., Campanula uniflora L., Carex mis- andra R. Br., Papaver nudicaule L., Koenigia islandica L, Arte- misia norvegica (Vahl) Fr. o. m. a. 1., findes her endog nede i birkebeltet. I setedalene søger man forgjæves efter disse planter. Den arktiske flora har altså i disse egne sin hovedsagelige udbredelse i de dale, hvor ingen seter findes, og på de fjelde, som rager op over den høieste af de to seter. Af arktiske planter i Foldalen ved jeg ikke mere end en, som har sin største udbredelse i selve dalen ved elven og altså nedenfor seterne, og denne ene er Carex bicolor All, men selv denne skal etsteds I Kun øverst i dalen under Høgsnyta er der et par korte, stærkt hældende sete'e 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 43 være fundet heit over elven (og måske over seterne). Alle de øvrige arktiske planter, som findes i dalene nedenfor seterne, er hyppige og i regelen endog hyppigere på fjeldene over dem; og at dette ikke alene beror på høeideforskjellen, synes at fremgå deraf, at den arktiske flora stiger lavere ned i de dale, hvor ingen seter findes, således som i den øvre del af Enundalen og i Drivdalen. Disse forhold, at den arktiske floras kolonier synes knyttede til egne, hvor seter findes eller støder op til dem, og at den arktiske flora har sin største udbredelse på de fjelde og i de dale, som var isfrie dengang, da seterne dannedes, (eller, hvis man foretrækker bræsøtheorien, ragede op over bræsøernes vand- speil), synes at antyde, at den arktiske flora var her, allerede dengang seterne dannedes, og at den er en rest fra en tid, som ligger forud for den tid, hvori seterne blev til. I de tider, da bræerne fra Jotunfjeldene, Snehætten og andre af vore høieste fjelde atter rykkede” frem og fyldte mange dale og måske også dækkede mange fjelde, blev den arktiske flora udryddet i de is- dækte egne, men den holdt sig på fjelde, som lå i læ for hav- luften, og som var isfrie, og i de dale, hvor bræerne ikke nåede hen. Siden istiden har Skandinavien steget i forhold til havet. Allerede Bravais? viste ved sine undersøgelser af strandlinierne ved Altenfjorden, at denne stigning har været ujevn, således at den ydre kyst har steget mindre end de indre fjordegne. Og senere undersøgelser, specielt af J. de Geer og A. Hansen, hvis arbeider vi allerede ovenfor har citeret, har vist, at dette gjælder ikke alene for Finmarken, men for hele Skandinavien, selv for de sydlige dele. I Kria. Vid.-Selsk. Forh. 1881 n. 4 har jeg søgt at vise, at denne stigning er skeet under vexlende tørrere og fugtigere 1 ,Sur les lignes d'ancien niveau de la mer dans le Finmark* in , Voyages en Scandinavie, en Lapponie, au Spitzberg et aux Feroö, pendant les années 1838, 1839 et 1840 sur la corvette la Recherche* T. 1, 1 Partie p. 57—137. 44 A. BLYTT. [No. 4. tider, og at skjælbankernes optræden ved Kristianiafjorden i to bestemt adskilte nivåer, de fluviomarine terrasser og strand- linierne kan forklares ved disse omslag i klimatet, uden at man behøver at antage, at stigningen har været afbrudt af hvile- perioder. | Da nu stigningen har været ulige stor i de forskjellige egne, så må også strandlinierne og terrasserne fra den samme periode ligge i forskjellig høide over den nuværende strand, alt eftersom stigningen på stedet har været større eller mindre. I egnene omkring Kristianiafjorden har jeg undersøgt en mængde torvmyre.! I de egne, som forhen var sænkede under havet, stiger torvens dybde, når man går fra havets strand op- over. Thi torvdannelsen begyndte, længe før landet var steget til sit nuværende nivå. Og når vi går fra stranden opover, kommer derfor stadig ældre torvlag til under de yngre. Da nu de vexlende perioder har efterladt sine spor også i torvmyrene som en vexling af torv og stubbelag, og da torvmyrenes vid- nesbyrd stemmer med skjælbankernes, så bliver vi istand til at bestemme for Kristianiafjordens vedkommende, hvor høit landet lå under hver af hine vexlende perioder. Men da stigningen har været ujevn, så har disse tal altså kun lokal gyldighed og kan ikke anvendes også for andre dele af landet. Imidlertid viliagttagelserne fra Kristianiafjorden kunne give nogenlunde rigtige resultater også for andre egne, når man regner periodernes indtræden ikke med absolute tal, men efter procenter af hele den postglaciale stigning. Afslutningen af de fire perioder med strengere klima, den arktiske, subarktiske, boreale og subboreale, må på dertil egnede steder være mærket ved strandlinier, som er udhulede i fast fjeld. Beregner man disse perioders afslutning, så får man for Kristianiafjordens vedkommende, at landet ved slutningen af istiden lå 198 m. lavere end nu, ved enden af den arktiske tid 169, og ved slutuingen af den subarktiske tørre tid omtr. 129 m., I Se Kria. Vid.-Selsk, Forh. 1882 n, 6. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 45 ved enden af den boreale 47 m. og ved enden af den subboreale omtr. 13 m. lavere end nu. Anvendes nu dette på omegnen af Tromsø, hvor vi har en mængde iagttagelser om strandlinier fra K. Pettersen,' så lærer vi af ham, at det heieste marine trin i disse egne er mærket ikke ved nogen strandlinie, men ved marine skjæl i en høide af 56 m. 0. h.? — Forudsætter vi, at dette trin er postglacialt, (og jeg ser ingen grund til at anse det for interglacialt, d. v. s. ældre end den s. k. baltiske moræne i det sydlige Skandinavien), og beregner vi dernæst heiden af de fire strandlinier efter det fra Kristiania angivne forhold, så får vi for Tromsø følgende tal: den arktiske strandlinie 48, » Subarktiske omtr. 36, » boreale 13, » Subboreale 35 m: 0. h. Ser vi nu efter i Pettersens afhandling,* hvor de i fast fjeld udhulede linier er udmærkede ved spærret tryk, så gjenfinder vi uden vanskelighed de tre ældre af disse fire linier. Den ark- tiske linie har vi fra 13 steder i høider fra 38—42,6, etsteds 48,5 m. o. h.; den subarktiske på 4 steder fra 31,5 —31,9 m. 0. h.,*+ den boreale på 6 steder mellem 13,9 og 14,7 m. o. h. Den subboreale strandlinie er måske at se på Tromsøen nordom byen, hvor der i en ringe høide, neppe over et par meter over havet, og i lang strækning leber en ialfald bagtil af fast fjeld begrændset linie. Vi har altså gjenfundet de 3 og måske alle vore 4 kontinentale perioder i strandlinienivåerne ved Tromse. De mest udprægede af de tre ældre linier er den arktiske og den boreale. Men disse perioder er af de tre ældre perioder også i floristisk henseende de, fra hvem vi har de mest ud- prægede kolonier af kontinentale planter, og der er derfor grund ! Terrasser og gamle strandlinjer (Tromsø Museums Aarshefter III). * Tromsø Museums Aarshefter IX p. 80—81. Le TIL p. 2 4 Overensstemmelsen er for disse liniers vedkommende ikke aldeles nøiagtig; den er dog så god, som man efter sagens natur kan forlange. 46 A. BLYTT. [No. 4. til at tro, at de i særlig grad udmærkede sig ved sit kontinen- tale klima. Efter Pettersens iagttagelser! fulste der efter den arktiske tid en tid, som han betegner som en yngre glacialtid. ,Glacial- tidens ismasser, der gjennem lange tidsrum havde været i tilbage- rykken, skjed sig atter gjennem en længere periode fremover. Denne yngre glacialtid afsluttedes ved en driftsperiode, hvor- under drivis førtes fra fjordbundene udefter mod de ydre sundleb. Herunder afsattes flytblokke, der i stort mål findes strøede ud indtil en høide af 38 til 41 m. over den nuværende havstand, hvilken heide altså betegner driftens første indtræden. Den op- rindelige arktiske fauna trængtes under denne, uden nogen- sinde ganske at blive udslettet, tilbage til enkelte lokaliteter, hvor forholdene endnu ydede de nedvendige betingelser for dens trivsel*. Denne nye fremrykning af bræerne kan neppe svare til den anden af de to store istider, som i det sydlige Skandinavien er mærket ved den baltiske moræne. De Geer* antager rigtignok dette. Men skal vi dømme efter strandlinierne, så har denne nye fremrykning fundet sted langt senere, nemlig under den periode, som Steenstrup kalder aspens, d. v. s. samtidig med, at det ældste af de 4 torvlag i Sydskandinavien blev dannet. I den samme periode skjed, som vi ovenfor har seet, efter al sand- synlighed bræerne fra vore høieste fjelde sig pånyt ned gjennem de øverste dele af det mellemste Norges fjelddale, således som i Foldalen og Gudbrandsdalen. Endnu har vi i det nordlige Norge (ved Jøkelfjorden i Skjerve) en bræ, som går ud i havet. Og i den subglaciale tid må der have været endnu flere bræer, som rak ud i fjordene. Pettersen har, ved hjælp af den let kjendelige indlandsgranit fra stregene på rigsgrændsen i de indre dele af Målselven og Bardo (såsom ved Altevand), påvist, hvorledes der under denne 14 ae TX p. 8 2 Om isdelarens låge under Skandinaviens) begge —mnedisningar i Geol. För. Förb. Stkhlm, X b. 3. 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 47 periode fra grændsefjeldene løb bræer ud til fjordbundene, fra Torneåtræsk til Salangen, fra Altevand og Store Jerta gjennem dalene i Bardo og Målselven til Salangen, Sørreisen, Malangen og Balsfjord. Disse bræer strakte sig kun til fjordbundene, hvorfra kalvisen førte flytteblokkene ud og afsatte dem langs fjordbredderne indtil den ovenfor nævnte høide af 38 til 41 m. over den nuværende strand. Langs dalsiderne findes sporene af denne nye fremrykning af landisen kun til en vis høide over dalen, medens de høiere fjelde ragede op over bræerne og ikke oversvømmedes af isen.! Målselvdalen og Bardodalen minder i mange henseender om Foldalen. * Ved elvene har vi terrasser, som ganske ligner Fol- dalens, og som er tilstede i et lignende antal, nemlig, såvidt Jeg har seet, 3, vidnende om tre tørre perioder, siden isen trak sig tilbage fra dalen. Og floraen er som i Foldalen arktisk og subalpin uden mærkbar indblanding af sydligere elementer. I Foldalen er der kun enkelte graner i den nederste del. Skovene er dannet af fure og birk, ligesom i Målselvdalen og Bardodalen. Og på fjeldene, der ragede op over de pånyt fremrykkende - bræer, er der rige kolonier af arktiske planter i alle disse dale. I sommeren 1891 havde jeg sammen med lektor W. Arnell og stiftamtmand B. Strøm anledning til at gjøre mig bekjendt med den rige arktiske fjeldfiora i Bardodalen og den østligere liggende Reisendal i Skjerve prestegjeld. Som særlig rige kan jeg fremhæve fjeldet Rubben i Bardo og Javreoaivve og Gakkovarre i Reisendalen (Nordreisen). På disse fjelde finder man foruden de almindelige omtrent alle de sjeldne fjeldplanter, som forekommer i det arktiske Norge. I denne henseende kan disse fjelde fuldt ud måle sig med det be- remte Knutshø på Dovre. Og ligesom Knutshø var de også Is- frie under landisens fornyede fremrykning i den subglaciale tid. I Bræerne i disse dale har udentvivl gjentagne gange rykket frem og trukket sig tilbage, før de endelig smeltede ganske bort. De blokke af indlands- graniten, som findes i større høider, kan skrive sig fra langt ældre tider end flytteblokstrømmen langs fjordbredderne og kan meget mulig, som De Geer antager, være førte frem af bræerne under den anden af de to, store istider. 48 A. BLYTT, [No. 4. På Rubben lykkedes det mig ikke at finde blokke af indlandets granit høiere end i den nedre del af vidiebeltet. På Rubben finder man i mængde Rhododendron lapponicum Wg. og Andro- meda tetragona L. og af andre arktiske sjeldenheder Arenaria ciliata L., Braya alpina Sternb. et Hoppe, Sagina cæspitosa (Vahl), S. nivalis Lindbl., Cerastium arcticum Lge., Draba nivalis Liljebl. og D. alpina L., Ranunculus nivalis L., Pedicularis hirsuta L., Antennaria carpathica Bluff et Fing., Campanula uniflora L., Carex nardina Fr., C. pedata Wg., C. misandra R. Br., Catabrosa al- gida Fr., Hierochloa alpina R. S., Woodsia glabella R. Br. for- uden en hel del andre. Lignende arktiske kolonier findes også på de heie fjelde, som omgiver Altevandet og Målselvdalen og dens sidedale. | På Javreoaivve i Reisendalen er der også en rig koloni af arktiske planter: Rhododendron og Andromeda tetragona L., Ranunculus nivalis L. og altaicus Laxm., Saxifraga hieraciifolia Kit., Braya, Draba alpina L., Cerastium arcticum Lge., Pedi- cularis hirsuta L. og P.flammea L., Antennaria carpathica Bluff et Fing., Armeria sibirica Turcz., Arnica alpina Mwrr., Cam- panula uniflora L., Primula stricta Hornem., Hierochloa alpina R. S., Catabrosa algida Fr., Luzula arctica Blytt, Carex nardina Fr.,, C. pedata Wg. o. m. f. På det nærliggende Gakkovarre voxer den sjeldne Carex holostoma Dr. og en mængde andre arktiske planter. Kortsagt, disse fjelde har en flora, som er så rig på arktiske sjeldenheder, at deres lige i denne henseende vanskelig skal findes i Europa. Det synes således af det ovenfor sagte at fremgå, at der efter den arktiske fioras indvandring har været en ny fremryk- ning af bræerne både i de øvre dele af det mellemste Norges fjelddale og i landets nordlige egne, hvor bræerne på sine steder gik ned lige til bunden af enkelte fjorde, og denne nye frem- rykning af bræerne fandt sandsynligvis sted under den sub- glaciale tid. Torell og Nathorst har fundet rester af arktiske planter (Dryas, Salix polaris Wg.) i det ler, som ligger under den s. K. øvre baltiske moræne i det sydlige Sverige. Denne moræne 1892.] OM TO KALKTUFDANNELSER. 49 skriver sig efter mange geologers mening fra den anden af de to store istider. Forholder dette sig rigtigt, da har man altså et bevis for, at den arktiske flora var indvandret til Skandi- navien allerede i den interglaciale tid. Hvor meget land der dengang var isfrit, og hvor stor udbredelse den arktiske flora dengang havde på vor halve, om enkelte egne, og isåfald hvilke, holdt sig isfrie under hele den anden istid, om disse ting ved vi endnu lidet eller intet. For oversigtens skyld skal jeg nu forsøge at sammenstille de vexlende perioders dannelser i fjelddalene og i de sydlige dele af vort land. Torv Tuf i Terrasser Strandlinier i de sydligste egne. Gudbrandsdalen, i fjelddalene. ved Tromsø. Nutiden. Nutidens Skov på myrene Muld. elvemo. Subatlantisk torv. Bege- (ol- Erosion. der-) perioden i Danmark. Subborealt Subboreal Strandlinie stubbelag. elvemo et par meter | (terrasse 1). o. h.? Isk torv. Å ek lek Furetuf. Erosion. Egeperioden i Danmark. Borealt Ler. | Boreal Strandlinie stubbelag. Dryastuf. | elvemo —14—15 m. o. h. (terrasse 2). Infraboreal Birketuf. Erosion. torv. Fureperio- den i Danmark. Vid -Selsk, Forb. 1892. No. 4. 4 50 A. BLYTT. OM TO KALKTUFDANNELSER. [No. 4. 1892.] Torv Tuf i Terrasser | Strandlinier i de sydligste egne. Gudbrandsdalen i fjelddalene ved Tromsø. Subarktisk Ler. | Subarktisk | Strandlinie stubbelag. elvemo 31—32 m. o. h. | (terrasse 3). Subglacial torv. — Moræne. Øvre moræne |Isbræer rykkede Birke- (aspe-) pe- i Foldalen. |pånyt ned til rioden i Dan- fjordbundene. mark. Kalvis. Arktisk | Arktisk elvemo Strandlinie dryasler. (Stenfrie lag |838—48 m. o. h mellem de to moræner). Nedre moræne Moræne. i Foldalen. Denne sammenstilling gjør ingenlunde fordring på at være endelig fastslået som sikker, men fremsættes kun som et forsøg til nærmere prøvelse. Hovedsagen, at de vexlende perioder speiler sig i alle disse dannelser, anser jeg imidlertid for at være hævet over tvivl. Vi har nu seet, hvorledes theorien om de vexlende perioder i klimatet spreder lys også over fjelddalenes og de nordlige landsdeles geologi. Hvor man færdes i vort land, ser man spo- rene af hine omslag i klimatet. Vi ser dem i strandlinier og seter, i kyst- og indlandsterrasser, såvel i erosions- som i akku- mulationsterrasserne, i vexlingen af torv og stubbelag, af kalk- tuf og ler, overhovedet i vexellagringen i formationerne, i ud- bredelsen af dyr og planter; der findes ikke et landskab i dal og fjeld, ved kyst og i indland, i syd og i nord, hvorpå ikke hine mægtige naturbegivenheder har sat sit stempel. (Trykt 15 Februar 1892.) Fvangelium secundum Matthæum ante Hieronymum latine translatum e codice olim Claromontano nunc Vaticano denuo edidit J. Belsheim (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 5) fa EE nl) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1892 Præfatio. ———— In opere qvod inseribitur: ,Scriptorum veterum nova collectio e Vaticanis codicibus edita," editore Angelo Maio, cardinale, tomo III, Romæ 1828 impresso, pag. 257—288 continetur: ,Evan- gelium secundum Matthæum versionis autehieronymianæ ex peran- tiquo codice Vaticano". Codex hic, in Italia sæculo, ut videtur, qvarto vel quinto, seriptus, olim Claromontanus vocatus, å Pio sexto, pontifice maximo (1774—1799) bibliothecæ Vaticanæ magno pretio acqvisitus — teste Å. Maio editore in præfatione huius tomi tertii pag. XXI, — mnunc in bibliotheca Vaticana asservatur. (Continet textum qvatuor evangeliorum latine; sed ex his Matthæi tantum- modo evangelium translationem antehieronymianam præ se fert; reliqva evangelia ad Hieronymi translationem vulgatam accedunt. Pars codicis, qvæ Matthæi evangelium continet, ex foliis 66 mem- branaceis, tenuissimis, pulcherrimis constat; foliorum altitudo 24 cm. latitudo 20 cm. est; qvæqve pagina binas columnas habet et qvæqve columna versus 23. Seriptura huius partis uncialis, pulchra, rotunda est. Folia reliqvorum trium evangeliorum crassiora sunt, et serip- tura recentior rudiorqve est. Deperdita in evangelio secundum Matthæum sunt in initio å capite 1, v. 1 ad caput 3, v. 16, et in medio a capite 14, v. 33 ad caput 18, v. 12. Petrus Sabatarius de hoc codice Claromontano iam mentiouem fecerat et aliqvot lectiones variantes notaverat in opere suo, qvod inseribitur: Bibliorum sa- crorum versiones latinæ antiqvæ etc. (Parisiis 1751). Quum editio Maiana nonnisi in illa collectione supradicta, opere grandi, raro, magnique pretii contineatur, neque in ulla taberna libraria obtineri possit, novam editionem emendatiorem parvi pretii desiderabilem esse putavi, et aliqvot dies mensis Junii 1891 Romæ commorans editionem Maianam cum ipso codice in bibliotheca Vaticana festinanter contuli. Evangelium secundum Matthæum in hoc codice 1* in ybreves* 74 divisum fuerat; ex his circiter 14 deperditæ sunt. Sicut in plurimis codicibus translationes antehieronymianas conti- nentibus scriptio codicis Claromontani vulgaris, multis mendis gram- maticis, ex. gr. permutationibus casuum accusativi et ablativi et permutatione generis verborum, deformata est. Sicut in aliis codicibus antiqvis in hoc codice quoque com- pendiose constanter scripta sunt verba haec: deus, dominus, iesus, christus, spiritus sanctus; itaque: ds (do, dm), dns (dno, dnm, dne), ihs (ihm, ihu), xps (xpm, xpo), sps scs (spm sem, spu Sco). Non multa menda in editione Maiana — editore celeberrimo peritissimo — inveni et notavi haec: C. 4, 15: galilea (editio Maiana: galilelae), 5, 23: qua frater (ed. M.: quia frater); 6, 3: te autem facientem (ed. M.: te autem faciente); 8, 1: sicuta est (ed. M.: secuta est); 8, 28: dae monumentis (ed. M.: de mon.); 8, 33: hi autem (ed. M.: illi autem); 9, 18: inpune (ed. M.: impune); 10, 35; adversum matrem (ed. M.: adversus m.); 12, 18: spiretum (ed. M.: spiritum); 14, 10: iohannen (ed. M.: iohannem); 14, 17; quinquem panes (ed. M.: quinque p.). 19, 12: sunt enim [spadones qvi de matris utero sic nati sunt et sunt] spadopes etc. (verba hic uncis [] inclusa omisit ed. M.); 24, 19: vae autem praegnantibus (autem omisit ed. M.); 25, 11: relique virgines (ed.:M.: reliquae virg.); 25, 41: diabulo (ed. M.: diabolo); 26, 13: qvod fecit haec (haec omisit ed. M.); 27, 11: praesis (ed. M.: praeses); 927, 21: dismittam (ed. M.: dimittam); 27, 28: clamidem (ed. M.: clamydem); 27,49: si venet helias (ed. M.: si veniet h.); 27, 60: osteum (ed. M.: ostium). Alia codicis menda in editione Maiana ab editore notata sunt. C. 12, 12: quanto magis melior est homo ab oue! hebra- ismum esse ex præpositione 2 A. Maius opinatus est; 26, 18: ite in ciuitatem ad dinan! hellenismus: 7207 Tov Selva. Qvod in insolitis abnormibus aut corruptis inveni sæpe hoc modo(!) signavi, ne forte lector menda potius libri mei typographica qvam seripturam codicis esse putaret. Restat ut gratias qvam maximas ago et præfecto bibliothecæ Vaticanæ et aliis, qui munere ibi funguntur, ob benevolentiam magnam præstitam mihi Romæ commeoranti. Christianiæ mense Aprili 1891. J. Belsheim. Evangelium secundum Matthæum ante Hieronymum latine translatum ex codice olim Claromontano nunc Vaticano : denuo edidit J. Belsheim. (Fremlagt i den historisk-filosofiske Klasse 8de April 1892 af Dr. A. C. Bang.) C. 3, 15... ... (f. 1 a). [Respon]dens autem iesus dixit ei: sine modo; sic enim oportet nos adimplere omnem iustitiam. tunc dimisit eum. 16. et cum baptizatus esset iesus, ascendit confestim de aqua; et ecce aperti sunt ei caeli, et uidit spiritum dei descendentem de caelo sicut columbam uenientem in ipsum. V. 17 Et ecce vox de caelo audita est dicens ad eum: hic est filius meus dilectus in quo bene complacui. C. 4, 1. tunc iesus ductus est in deserto ab spiritu, ut temptaretur a diabolo. 2. et cum ieiunasset XL diebus et XL mnoctibus, postea esurilit. 3. et accessit ad eum diabolus et dixit ei: si filius dei es, dic ut lapides isti panes fiant. 4. cui respon- dens iesus dixit: seribtum est: non in pane solo uiuet homo, sed in omni uerbo procedenti ex ore dei. 5. tunc adsumpsit eum (f. 1 b) diabolus in sanctam ciuitatem et statuit eum supra pinnam templi.' 6. et dixit ei: si filius dei es, mitte te deorsum; seribtum est enim quod angelis suis mandauit de te ut in mani- bus tollant te, ne forte offendas ad lapidem pedem tuum. 7. ait illi iterum iesus: scribtum est: non temptabis dominum deum tuum. 8. Iterum adsumpsit eum diabolus in montem altum nimis et ostendit ei omnia regna mundi huius et gloriam illorum. 9. et 6 (0.4,9—5, 6) J. BELSHEIM. EI-301N08: dixit illi: haec omnia tibi dabo, si procidens adoraueris me. 10. tunc dixit illi iesus: uade post me satanas; scribtum est: dominum deum tuum adorabis et illi soli seruies. 11. tunc recessit ab eo dia- bolus. Et ecce angeli accesserunt et ministrabant ei. VI. 12. Cum audisset autem iesus quod iohannes traditus esset, secessit in galileam (f. 2 a). 13. et relicta ciuitate naza- reth, uenit et habitauit in cafarnaum, quae est in maritima, posita in finibus zabulon et nefthalim. 14. ut impleretur, quod dictum est per eseiam profetam: 15. terra zabulon et terra nefthalim, uiam(!) maris trans iordanen, galilea gentium; 16. populus, qui sedebat in tenebris lucem uiderunt magnam; qui sedebant in regionem(!) umbrae mortis, lux orta est illis. 17. exinde iesus coepit praedicare et dicere: paenitentiam agite, quoniam adpro- pinquauit regnum caelorum. VIL. 18. Cum transiret autem iesus secus mare galileae, uidit duos fratres simonem qui dicitur petrus, et andream fratrem eius mittentes retiam (!) in mari; erat enim piscatores. 19. et dixit illis iesus: uenite post me, et faciam uos piscatores hominum. 20. ad() illi (f. 2 b) continuo, relictis retibus suis, secuti sunt eum. 2921. et procedens inde paululum, uidit alios duos fratres, iacobum zebedei et iohannem fratrem eius in nauicula cum zebe- deo patre ipsorum reficientes retias (!) suas et uocauit eos. 22. illi autem relictis retiis(!) et patre suo, secuti sunt eum. VIII. 23. Et circumibat iesus uniuersam galileam, docens in synagogis eorum et praedicans euangelium regni et sanans om- nem ualitudinem et omnem infirmitatem in plebe. 94. et abiit opinio eius in uniuersam syriam, et obtulerunt ei omnes male habentes uariis languoribus et tormentis conpraehensos, et qui daemonia habebant, et lunaticos et paralyticos, et omnes curauit. 25. et sequebantur eum turbae multae a galilea et decapoli et ab hiero(f.3a)solymis et iudaea et trans iordanen. OC. 5,1. uidens autem turbam iesus ascendit in montem, et cum sedisset, accesserunt ad eum discipuli eius. 2 et aperiens os suum docebat eos dicens: 8 beati pauperes spiritu quoniam ipsorum est regnum caelorum. 4. beati mansueti quoniam ipsi possidebunt terram, 5. beati qui lugunt(!), quoniam ipsi consolabuntur. 6. beati qui nå 1892.] Mø 3—4) EVANGELIUM SEC. MATTHÆUM. (C.5,6—25) 7 esuriunt et sitiunt iustitiam quoniam ipsi saturabuntur. 7. beati misericordes, quia ipsis miserebitur deus. S8. beati qui mundo sunt corde, quoniam ipsi deum uidebunt. 9. beati pacifici quo- niam fili dei uocabuntur. 10. beati qui persecutionem patiuntur propter iustitiam, quoniam ipsorum est regnum caelorum. 11. beati estis cum uos persequentur et exprobra(f. 3 b)bunt et di- cent aduersus uos omne malum propter me. 12. gaudete et exultate quoniam merces uestra multa est in caelo. Sic enim persecuti sunt et profetas qui fuerunt ante uos. 13. uos estis sal terrae; si* autem sal infatuatum fuerit, in quo salietur? ad nihilum ualet, nisi ut proiciatur foris et conculcetur ab homi- nibus. 14. uos estis lux huius mundi. non potest ciuitas ab- scondi supra montem posita; 15. neque accendunt lucernam et ponunt eam sub modio sed super candilabrum(!), ut luceat omnibus qui in domo sunt. 16. sic luceat lux uestra coram hominibus, ut uideant opera uestra bona et magnificent patrem uestrum qui in caelis est. VIII. 17. Nolite existimare quoniam ueni soluere legem aut profetas; non ueni sol(f. 4 a)uere legem, sed adimplere. 18. amen dico uobis: donec transeat caelum et terra iota una (!) uel unus apex non praeteribit å lege donec omnia fiant. 19. qui- cumque ergo soluerit unum ex mandatis istis minimis, et docuerit sic homines, minimus uocabitur in regno caelorum; quicumque autem fecerit et docuerit sic, hic magnus uocabitur in regno caelo- rum. 20. dico autem uobis quia nisi abundauerit iustitia uestra plus quam scribarum et farisaeorum, non intrabitis in regnum caelorum. 21. audistis quia dictum est antiquis: non occidis(!); quicumque autem occiderit, reus erit iudicio. 22. ego autem dico uobis quod omnis qui irascitur fratri suo sine causa, reus erit iudicio; qui autem dixerit fratri suo racha reus erit concilio (f. 4 b). qui autem dixerit fatuae (!), reus erit gehennae ignis. 923. si ergo offeres munus tuum ad altare, et ibi rememoratus fueris qua(!) frater tuus habet aliquid aduersus te, 924. relinque ibi munus tuum ante altare et uade prius reconciliare fratri tuo et tune ueniens offeres munus tuum. 925. esto consentiens aduersario tuo cito, cum es cum illo in uia, ne forte tradat te aduersarius iudici et iudex tradat te 8 (0.5, 26—47) J. BELSHEIM. | (f. 4—6) [No. 5. ministro, et in carcere mittaris. 26. amen dico tibi: non exies inde, donec reddas nouissimum quadrantem. X. 27. Audistis quia dictum est antiquis, non moechaueris (!). 28. ego autem dico uobis: quia omnis qui uiderit mulierem ad concupiscendum eam, iam moechatus est eam in corde suo (f. 5 a). 29. quod si oculus tuus dexter scandalizat te, erue eum et proice abs te; expedit enim tibi, ut pereat una pars membrorum tuorum, quam totum corpus tuum eat in gehenna(!). 830. et si dextera manus tua scandalizat te, abscide eam, et proice abs te; expedit enim tibi ut pereat unum membrorum tuorum, quam totum corpus tuum eat in gehennam. 31. Audistis quia dictum est: quicumque dimiserit uxorem suam, det ei repudium. 32. ego autem dico uobis: quicumque dimiserit uxorem excepta causa adulterii, facit eam moechari; et siquis dimissam nupserit, moechatur. 83. iterum dictum est antiquis: non periurabis, sed reddes domino iura- menta tua. 34. ego autem dico uobis: ne omnino iuretis, neque per caelum (f. 5 b) quia sedis(!) dei est. 835. neque per terram, quia scamillum (!) est pedum eius. neque per hierosolymam, quia ciuitas est magni regis; 86. neque per caput tuum iuraueris, quia non potes unum capillum facere album aut nigrum. 37. sic(!) autem sermo uester: est est, et non non, quod autem amplius est, a malo est. 38. audistis quia dictum est: oculum pro oculo et dentem pro dente. 39. ego autem dico uobis: non resistere malo; sed siquis te in dextra maxilla percusserit, praebe illi et alteram. 40. et qui uoluerit tecum iudicio contendere et tunicam tuam tollere dimitte illi et palleum(!). 41. et siquis te angariauerit mille passus, uade cum eo et alia duo. 42. omni petenti tribue; et qui mutuari å te uoluerit, ne auerteris te ab eo. XI. 483. Audistis quia (f. 6a) dictum est: diligis(!) proximum tuum et odio habebis inimicum tuum. 44. ego autem dico uobis: diligite inimicos uestros, et benedicite qui uos maledicent, et benefacite his qui uos odiunt(!), et orate pro calumniantibus et persequentibus uos. 45. ut sitis fili patris uestri, qui est in caelis, qui solem suum oriri facit super bonos et malos et pluit super iustos et iniustos. 46. si enim diligitis eos qui uos diligunt, quam mercedem habebitis? nonne et publicani ita faciunt? 47. et 1892.] (f.6—7) EVANGELIUM SEC. MATTHÆUM. (C.5,47—6,18) 9 si salutatis amicos uestros tantum, quid amplius facitis? nonne et publicani(!) ita faciunt. 48. estote ergo uos perfecti, sicut pater uester, qui est in caelis, perfectus est. C. 6, 1. Adtendite ne iustitiam uestram faciatis coram hominibus ut ab eis uide- amini; alioquin mer(f. 6 bjeedem non habebitis apud patrem uestrum qui est in caelis. XII. 2. Cum ergo facies elemosynam(!), noli tuba canere ante te sicut hypocritae faciunt in synagogis et in plateis, ut honori- ficentur ab hominibus. amen dico uobis, quia perceperunt mer- cedem suam. 3. te autem facientem (!) elemosynam nesciat manus tua sinistra quid faciat dextera tua. 4. ut sit elemosyna tua in abscundito, et pater tuus, qui uidet in occulto, ipse reddet tibi in palam. 5. et cum oratis, nolite esse sicut hypocritae, qui amant stare in synagogis et in angulis platearum stantes et orantes, ut uideantur ab hominibus. amen dico uobis: perce- perunt mercedem suam. 6. tu autem cum oras, intra in cubi- culum tuum et cluso (!) osteo (!) ora (f. 7 åa) patrem tuum in occulto, et pater tuus qui uidet in oceulto, ipse reddet tibi in palam. 7. orantes autem nolite multum loqui sicut ethnici faciunt, aesti- mantes enim quia in multiloquio suo exaudiantur. 8. nolite ergo similis(!) esse illis. scit enim pater uester, quid uobis opus sit prius quam os aperiatis. 9. sic ergo orabitis eum: pater noster, qui in caelis es, sanctificetur nomen tuum, 10. adueniat regnum tuum, fiat uoluntas tua sicut in caelo et in terra. 11. panem nostrum cottidianum da nobis hodie, 12. et remitte nobis debita et peccata nostra, sicut et nos remittimus debitoribus nostris. 138. et ne inducas nos in temptationem, sed libera nos å malo. 14. si enim dimiseritis hominibus delicta eorum, demittet(!) uobis (f.7 b) et pater uester, qui est in caelis. 15. sin uero non dimi- seritis hominibus, nec pater uester uobis remittet delicta uestra. XIII 16. Cum autem ieiunatis nolite esse sicut hypocritae tristes, qui exterminant facies suas, ut pareant hominibus ieiu- nantes. amen dico uobis: perceperunt mercedem suam. 17. uos autem cum ieiunatis, unguete(!) caput uestrum, et faciem uestram lauate. 18. ne pareatis hominibus ieiunantes, sed patri uestro qui est in absconso, et pater uester qui uidet in absconso, reddet 10 (C.6,18—7, 4) J. BELSHEIM. (fig) NOG uobis in palam. 19. nolite thensaurizare uobis thensauros super terram, ubi tinea et erugo disperdit, et ubi fures effodiunt et furantur. 20. thensaurizate autem uobis thensauros in caelo, ubi neque tinea neque erugo (f. 8 a) exterminat, et ubi fures non effodiunt et furantur. 921. ubi enim fuerit thensaurus tuus, ibi erit et cor tuum. 922. lucerna corporis tui est oculos (!) tuus; si ergo oculus tuus simplex fuerit, totum corpus tuum lucidum erit. 23. si uero oculus tuus nequa(!) fuerit, totum corpus tuum tene- brosum est. si ergo lumen quod in te est, tenebrae sunt, ipsae tenebrae quantae sunt! | XIII. 24. Nemo potest duobus dominis seruire, aut enim unum odiet et alterum amabit, aut unum patietur et alterum contemnet; non potestis deo seruire et mammonae. 2925. ideo dico uobis: nolite cogitare in corde uestro, quid manducetis, aut quid bibatis, neque in corpore uestro quid induatis; nonne anima plus est quam esca, et corpus quam uestimentum? (f. 8 b) 26. respicite uolatilia caeli, quoniam non serunt neque metunt neque congregant in horrea, et pater uester caelestis pascit illa, nonne uos magis plus(!) estis illis? 27. quis autem uestrum potest adicere staturae suae cubitum unum? 28. et de uestimento(!) solliciti estis? considerate lilia agri quemadmodum crescunt, non laborant neque neunt(!). 29. dico autem uobis, quoniam nec solomon in omni gloria sua uestitus est, quomodo unus ex istis. 30. quod si fenum avri, quod hodie est et cras in clibanum mittitur, deus sic uestit, quanto magis uos, pusillae fidei? 31. nolite ergo solliciti esse dicen- tes, quid edemus, aut quid bibemus, aut quid uestiemur? 32. omnia enim haec gentes inquirunt. scit enim pater ue(f. 9 a)ster cae- lestis quod horum omnium indigetis. 833. quaerite ergo pri- mum regnum dei et iustitiam eius, et haec omnia adponentur uobis 34. nolite ergo cogitare de crastino, crastinus enim dies ipse sibi cogitauit(!). sufficit enim diei malitia sua. C. 7,1. nolite iudicare ut non iudicemini; 2. in quo enim iudicio iudicaueritis, in eo iudicio iudicabitur de uobis, et in qua mensura mensi fueritis, eadem remitietur(!) uobis. XV. 3. Quid autem uides festucam in oculo fratris tui, et trabem in oculo tuo non uides? 4 aut quomodo dicis fratri tuo: 1892.] (f.9—10) EVANGELIUM SEC. MATTHÆUM. (C.7,4—25) 11 sine eiciam festucam de oculo tuo, et ecce trabis(!) in oculo tuo est. 5. hypocrita, eice primum trabem de oculo tuo, et tunc uidebis eicere festucam de oculo fratris tui. 6. nolite dare sanctum ca(f. 9 b)nibus, neque miseritis margaritas uestras ante porcos, ne forte conculcent eas pedibus suis et conuersi disrumpant uos. 7. petite, et dabitur uobis, quaerite, et inuenietis; pulsate, et aperietur uobis. 8. omni enim petenti dabitur; et qui quaeret(!) inuenit; et pulsanti aperietur; 9. aut quis ex uobis homo å quo petit filius suus panem, numquid lapidem porrigit ei? 10. aut si piscem petit, numquid serpentem porrigit ei? 11. si ergo uos cum sitis mali, nostis bona data dare filiis uestris, quanto magis pater uester, qui in caelis est, dabit bona petentibus se? 12. omnia ergo quaecumque uolueritis bona uobis fieri ab homipibus, simi- liter et uos illis facite; haec est enim lex et prophetae. XVI. 183. Intrate per angustam portam. quam lata et spa- (f. 10 a)tiosa est uia quae ducit ad interitum! et multi sunt qui per illam intrant. 14. quam angusta est uia et difficilis quae dueit ad uitam! et pauci sunt qui inueniunt eam. 15. attendite uobis åa preudoprofetis, qui ueniunt ad uos in uestitu ouium, ab intus autem sunt lupi rapaces. 16. a fructibus eorum cog- noscetis eos. numquid colligunt de spinis uuas, aut de tribulis fieus? 17. sic omnis arbor bona bonos fructos(!) facit, mala autem arbor malos fructos facit. 18. non potest arbor bona malos fructos facere, neque arbor mala bonos fructos facere. 19. omnis ergo arbor quae non facit fructum bonum excidetur et in ignem mittetur. 20. itaque ex fructibus eorum cognoscetis eos. XVII. 21. Non omnis qui dicit mihi: domine, domine, intrabit in regnum caelorum, sed qui facit uoluntatem patris mei, qui in (f. 10 b) caelis est. 22. multi mihi dicent in illa die: domine, domine, nonne in tuo nomine profitauimus, in tuo nomine daemonia eiecimus? et in tuo nomine uirtutes multas fecimus? 23. et tune dicam illis, quia non noui uos, discedite åa me, operarii iniqui- tatis! 24. omnis ergo, qui audit uerba mea haec et facit ea, similem aestimabo eum uiro prudenti, qui aedificauit domum suam Supra petram; 25. descendit pluuia, uenerunt flumina, flauerunt uenti, et offenderunt in domum illam, et non cecidit; fundata 12 (0.7,25—8, 16) J. BELSHEIM. (f.10—12) [No. 5. enim erat supra petram. 26. et omnis qui audit uerba mea haec et non facit ea, similis est uiro stulto qui aedificauit domum suam supra harenam; 27. descendit pluuia, uenerunt flumina, flauerunt uenti et offenderunt in domum illam, et cecidit (f. 11 a) et facta est ruina eius magna. 28. et factum est cum consum- masset iesus uerba haec, admirabantur turbae supra doctrinam eius. 29. erat enim docens eos sieut potestatem habens, et non sicut scribae eorum et pharisei. XVIII. C.8,1. Et cum descendisset de monte, sicuta(!) est ilum turba multa. 2. et ecce leprosus quidam ueniens adora- bat eum dicens: domine, si uis, potes me mundare. 3. et extendens manum tetigit eum iesus dicens: uolo, mundare; et statim mun- data est lepra eius. 4. et ait illi iesus: uide ne cui dixeris, sed uade et demonstra te sacerdotibus, et offers(!) munus quod praecipit moyses in testimonium illis. XVIII. 5. Post haec autem cum introisset cafarnaum, accessit ad eum quidam centurio depraecans(!) eum, 6. et dicens: domine, puer meus iacet in domo (f. 11 b) paralyticus et grauis- sime torquetur. 7. Ait illi iesus: ego ueniens curabo eum. 8. et respondens centurio dixit illi: domine, non sum dignus ut sub tecto meo intres; sed dic tantum uerbo, et sanabitur puer meus. 9. nam et ego homo sum sub potestate constitutus, habens sub me milites, et dico huic: uade, et uadit, et alio(!): ueni, et uenet (!), et seruo meo: fac hoc, et facit. 10. audiens autem iesus miratus est et sequentibus se dixit: amen dico uobis, non inueni tantam fidem in istrahel. 11. dico autem uobis, quod multi ab oriente et occidente uenient et recumbent cum abraham isac et iacob in regno caelorum; 12. fili autem regni huius ibunt in tenebras exteriores: ibi erit fletus et stridor dentium, 183. et dixit jesus centurioni: uade, sicut (f. 12 a) credidisti, fiat tibi. et sanatus est puer ex illa hora. XX. 14. Et cum uenisset iesus in domum petri, uidit socrum eius iacentem et febricitantem. 15. et tetigit manum eius et remisit eam febris, et surrexit confestim et ministrabat eis. 16. uespere autem facto obtulerunt illi multos daemonia habentes; et eiciebat spiritos(!) immundos uerbo, et omnes male habentes vr 1892.] (f. 12-12) EVANGELIUM SEC. MATTHÆUM. —(0.8,16-9,2) 13 ll EEE curauit 17. ut adimpleretur quod dictum est per eseiam profetam dicentem: quoniam ipse infirmitates nostras suscepit et ualitudines nostras portauit. 18. uidens autem iesus turbas multas circa se, praecepit discipulis suis ut irent trans fretum. YXYL 19. Et accessit ad eum quidam scriba et dixit ei: magister, sequar te quocumque ieris. 20. ait illi jesus: uulpes foueas habent (f. 12 b) et uolucres caeli nidos ubi requiescant; filius autem hominis non habet ubi caput suum reclinet. 21 alius autem diseipulus ait illi: domine, permitte mihi primum ire et sepelire. patrem meum. 2922. cui respondit jesus: sequere me et demitte (!) mortuos sepeliant mortuos suos. 23. et ascendente eo in navi- eula(!) secuti sunt eum discipuli eius. 24. et ecce tempestas magna facta est in mari, ita ut nauicula operiretur fluctibus; iesus uero dormiebat. 2925. et accesserunt discipuli et suscitauerunt eum dicentes: domine, libera nos, perimus. 26. et dixit illis iesus: quid timidi estis modice(!) fidei? tune surgens iesus imperauit uento et mari et facta est tranquillitas magna. 2927. illi autem homines admirati sunt dicentes: qualis est hic quod uenti et mare obaudiunt ei? XXII (f. 13a) 28. Et cum uenisset iesus trans fretum in regionem gerasenorum, occurrerunt ei duo homines daemonia habentes dae(!) monumentis exeuntes, periculosi nimis, ita ut nemo pos- sit (1) transire per uiam illam. 99. et clamauerunt dicentes: quid nobis et tibi, iesu fili dei? uenisti ante tempus torquere nos? 30. erat autem non longe ab illis grex porcorum multorum pascentium. 31. daemones uero rogabant eum dicentes: si eicis nos, iube nos ire in gregem porcorum. 32. et ait illis iesus: ite. ad(!) illi exeuntes abierunt in gregem porcorum; et ecce: impetu abiit totus grex per preceps(!) in mari, et mortui sunt in aquis. 33. hi autem qui eos pascebant, fugerunt, et uenientes in ciuitatem, nuptiauerunt omnia et de his qui daemonia habebant. 34. et ecce, tota ciui(f. 13 b)tas exiit obuiam iesu, et cum uidissent eum, rogabant eum ut transiret a finibus eorum. OC. 9, 1. et ascendens in nauem transfretauit et uenit in ciuitatem suam. 2. et ecce obtulerunt ei paralyticum iacentem in lecto. et uidens jesus fidem illorum dixit paralytico: constans esto fili; remissa 14 «(0/9,2—19) J. BELSHEIM. (f.13—15) [No. 5. sunt tibi peccata tua. 3. quidam autem de scribis dixerunt intra se: hic blasphemat; quis potest dimittere peccata nisi unus deus? XXIII. 4. Uidensautem iesus cogitationes eorum dixit eis ut quid cogitatis mala in cordibus uestris? 5. quid est enim facilius dicere, remissa sunt tibi peccata tua, aut dicere: surge et am- bula? 6. ut sciatis autem quoniam filius hominis habet pote- statem in terra dimittendi peccata; tunc ait paralytico: surge et tolle gra(f. 14 a)battum(!) tuum et uade in domum tuam. 7. et surgens abiit in domum suam. 8. uidentes autem turbae timue- runt et honorificauerunt deum qui dedit tantam postestatem homi- nibus. 9. et cum transiret inde iesus, uidit hominem sedentem in teloneum, nomine mattheum; et ait illi: sequere me. et surgens secutus est eum. XXIII. 10. Et factum est recumbente eo in domo, et ecce multi publicani et peccatores uenerunt, et recumbebant cum iesu et cum discipulis eius. 11. quod cum uidissent farisei(!), dicebant discipulis eius: quare magister uester cum publicanis et pecca- toribus manducat? 12. quod cum audisset iesus ait illis: non aegent(!) sani medicum(!) sed male habentes. 183. euntes autem discite quid est: misericordiam uolo et non sacri(f.14b)ficium; non enim ueni uocare iustos, sed peccatores. XXV. 14. Tunc accesserunt ad eum discipuli iohannes(!) dicentes: quare nos et farisaei ieiunamus frequenter et discipuli tui non ieiunant? 15. et ait illis iesus: numquid possunt fili sponsi ieiunare quamdiu cum eis est sponsus? uenient autem dies cum auferetur ab ipsis sponsus, et tunc ieiunabunt in illis diebus. 16. nemo autem committit conmissuram panni rudis in uesti- mento ueteri; tollit enim fortitudinem eius å uestimento, et peior fit scissura. 17. neque mittunt uinum nouum in utres ueteres; alioquin rumpentur utres, et uinum effundetur, et utres peribunt; sed uinum nouum in utres nouos mittunt, et utraque seruantur. XXVI. 18. Haec eo loquente ad eos ecce qui(f. 15 a)dam princeps nomine iairus ueniens adorabat eum dicens: domine, filia mea modo defuncta est, sed ueni, inpune(!) super illam manum tuam, et uiuet. 19. exsurgens autem iesus sequebatur eum 1892.] (f.15—16) EVANGELIUM SEC. MATTHÆUM. (0.9,19—10,2) 15 cum discipulis suis. 20. et ecce mulier quae profluuio sanguinis uexabatur XII annis accessit retro et tetigit fimbriam uestimenti eius. 21. dicebat enim intra se: si tetigero uestimentum eius, salua ero. 22. iesus autem conuersus et uidens eam dixit: con- stans esto filia, fides tua te saluam fecit; et salua facta est mulier ex illa hora. 23. et cum uenisset iesus in domum principis uidens tubicinis(!) et turbam tumultuantem et dixit: 24. recedite, non est enim mortua puella, sed dormit; et deridebant eum. 25. cum autem eiecta esset turba (f. 15 b) foris, accedens tenuit manum eius et dixit: puella, exsurge; et surrexit confestim puella. 26. et exiuit fama haec in uniuersam terram illam. XXVIIL. 27. Et transeunte inde iesu sequebantur illum duo caeci clamantes et dicentes: miserere nobis, fili dauid 28. et mox uenit in domum, accesserunt ad eum duo caeci rogantes. quibus ait iesus: creditis quod possum hoc facere uobis? dicunt ei, utique domine. 29. tunc tetigit oculos eorum et ait: secun- dum fidem uestram fiat wuobis. 830. et confestim aperti sunt oculi ipsorum. et comminatus est eis iesus dicens: uidete ne quis sciat. 31. ad(!) illi egressi diffamauerunt eum in totam terram illam. 32. exeuntibus autem illis ecce obtulerunt ei hominem mutum et surdum daemonium habentem. (f. 16 a) 33. et eiecto daemonio locutus est mutus, et miratae sunt turbae dicentes: +«numquam sic paruit in istrahel. 34. farisaei autem dicebant: in belzebul principem (!) daemoniorum hic eicit daemonia. XXVIIIL. 35. Et circumibat iesus uniuersas ciuitates et castella, docens in synagogis eorum et praedicans euangelium regni et sanans omnem ualitudinem et omnem infirmitatem, et multi secuti sunt eum. 36. uidens autem turbas misertus est eis, quia erant uexati et iacentes sicut oues non habentes pastorem. 37. tunc ait discipulis suis: messis quidem multa, operarii autem pauci; 38. rogate ergo dominum messis, ut mittat operarios in messem suam. OC. 10, 1. et conuocatis iesus XII discipulis suis, dedit eis potestatem spirituum immundorum, ut eicerent eos, et curarent om(f.16 b)nem languorem et omnem infirmitatem. XXVIIIL 2. Duodecim autem apostolorum mnomina sunt haec: primus simon qui dicitur petrus et andreas frater elus, 16 (0.10,3 —23) J. BELSHEIM. (f.16—18) [No. 5. 3. iacobus zebedei et iohannes frater eius, filippus et bartolomeus, thomas et mattheus publicanus, iacobus alfei et iudas zelotes, 4. et simon cananeus, et iudas scarioth qui tradidit eum. 5. hos XII misit iesus praecipiens eis et dicens: in uiam gentium ne abieritis, et in ciuitates samaritanorum ne introieritis, 6. sed ite potius ad oues perditas domus istrahel, 7. euntes autem praedicate dicentes, quoniam adpropinquauit regnum caelorum; 8. infirmos curate, mortuos suscitate, leprosos mundate, daemonia eicite, gratis ac- cepistis, gratis date; 9. nolite possidere aurum neque argentum (f. 17 a) neque pecuniam in zonis uestris; non peram in uiam, neque duas tonicas(!). 10. neque calciamenta, neque uirgam in manibus uestris; dignus enim operarius mercedem suam (!). 11. in quacumque autem ciuitate introieritis, interrogate quis in ea dignus est, et ibi manete donec exeatis. 12. intrantes autem domum salutate eam dicentes: pax huic domui; 13. et si fuerit domus illa digna, ueniet pax uestra super eam; si autem non fuerit digna, pax uestra ad uos reuertetur. 14. et quicumque non receperint uos neque audierint sermunes uestros, exeuntes foris de domo uel ciuitate, excutite puluerem de pedibus uestris in testimonium illis. 15. amen dico uobis! tolerabilius erit terrae sodomorum et gomorrae in die iudicii quam illi ciuitati. (f. 17 b) 16. ecce ego mitto uos sicut oues in medio luporum; estote ergo prudentes sicut serpentes et simplices sicut columbae. 17. ad- tendite autem uobis ab hominibus; tradent enim uos in coneiliis et in synagogis suis flagellabunt uos; 18. et ante reges et prae- sides stabitis propter me in testimonium illis et gentibus. 19. cum autem tradent uos, nolite cogitare quomodo aut quid loquamini; dabitur enim uobis in illa hora quid loquamini. 20. non enim uos estis qui loquimini, sed spiritus patris uestri qui loquitur in uobis. 21. tradet autem frater fratrem in mortem, et pater filium, et insurgent fili in parentes et morte eos adficient; 22. et eritis odio omnibus hominibus propter nomen meum; qui autem perse- uerauerit usque in finem, hic saluus erit (f. 18 a). XXX. 23. Cum autem persequentur uos in ciuitate ista, fugite in aliam. Si autem et in illam persequentur uos, fugite in aliam. amen dico uobis: non consummabitis ciuitates istrahel, 1892.] (f.189—19) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (0.10,23—11,1) | 17 Er donec ueniat filius hominis. 24. non est discipulus super magi- strum, neque seruus super dominum suum. 25. satis est enim discipulo ut sit sicut magister eius et seruus(!) sicut dominus: ipsius. si patremfamilias belzebul uocauerunt, quanto magis domesticos eius? 26. ne ergo timueritis eos, nihil est enim opertum, quod non reuelabitur, et occultum, quod non scietur. 27. quod dico uobis in tenebris, dicite in lumine, et quod in aure auditis, prae- dicate super tecta. 28. et nolite timere eos qui occidunt corpus, animam autem non possunt occidere. sed potius eum timete (f. 18 b) qui potest animam et corpus perdere in gehennam. 29. nonne duo passeres asse ueniunt(!), et unus ex illis non cadet in terram sine uoluntate patris uestri qui est in caelis? 30. sed et capilli capitis uestri numerati sunt omnes. 381. nolite ergo timere, multo uos meliores estis passeribus. 32. omnis ergo qui confitetur me coram hominibus, et ego confitebor eum coram patre meo, qui est in caelis. 33. quicumque autem me negauerit coram hominibus, negabo et ego illum coram patre meo qui est in caelis. 34. nolite putare quia pacem ueni mittere in terram: non ueni pacem mittere sed gladium. 35. ueni enim separare filinm aduersus patrem suum et filiam aduersum(!) matrem suam et nurum contra socrum suam, 836. et inimici hominis (f. 19 a) domestici eius. XXXI. 37. Qui amat patrem aut matrem super me, non est me dignus, et qui diligit filium aut filiam plus quam me, non est me dignus; 38. et qui non acceperit crucem suam et secutus me fuerit, non est mihi(!) dignus. 839. qui inuenit animam suam perdet illam; et qui perdiderit animam suam propter me, inueniet eam in uitam aeternam. 40. qui recipit uos, me recipit, et qui me recipit, recipit eum qui me misit. 41. qui recipit prophetam in nomine prophetae, mercedem prophetae accipiet; et qui recipit iustum in nomine iusti, mercedem iusti accipiet. 942. et qui- cumque potum dederit uni ex minimis istis calicem aquae frigidae, tantum in nomine discipuli, amen dico uobis: quoniam non peribit mercis(!) eius (f. 19 b). Cap. 11,1 et factum est cum consummasset iesus praecepens(!) XII diseipnlis suis, transiit inde ut doceret et praedicaret in ciuitatibus eorum. Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 5. | 2 18 (C.11,2—28) J. BELSHEIM. (f.19—21) [No & XXXIIL. 2. Iohannes autem cum audisset in carcere opera christi mittens discipulos suos ad eum dicens (!): 3. tu es qui uen- turus es, an alium expectamus? 4. respondens autem iesus ait illis: euntes renuntiate iohanni quae audistis et uidistis: 5. caeci uident, claudi ambulant, leprosi mundantur, surdi audiunt, mortui resurgunt et pauperes euangelizantur; 6. et beatus erit qui in me non fuerit scandalizatus. 7. abeuntibus autem illis coepit jesus dicere ad turbas de iohanne baptista: quid existis in de- sertum uidere? harundinem å uento moueri? 8. sed quid existis uidere? hominem mollibus (f. 20 åa) uestimentis indutum? ecce qui mollibus uestiuntur, in domibus regum sunt. 9. sed quid existis uidere? prophetam? dico autem uobis: etiam plus quam prophetam, 10. hic est enim de quo seribtum est: ecce ego mitto angelum meum ante faciem tuam, qui praeparabit uiam tuam ante te. 11. amen dico uobis: non surrexit inter natos mulierum propheta maior iohanne baptista. qui minor est autem in regno caelorum maior est illo. 12. å diebus autem iohannis baptistae usque nunc regnum caelorum cogitur, et qui uim faciunt, diri- piunt illud. 183. omnis ergo lex et prophetae usque ad iohannem profetauerunt. 14. et si uultis scire, ipse est helias qui uen- turus est. 15. qui habet aures audiendi, audiat. 16. cui autem simi(f. 20 b)jlem aestimabo generationem istam? similis est pueris sedentibus in foro et clamantibus ad inuicem, 17. dicentes: cantauimus uobis, et non saltastis; lamentauimus uobis, et non planxistis. 18. uenit enim iohannes neque manducans neque bibens, et dicunt: daemonium habet. 19 uenit filius hominis man- ducans et bibens, et dicunt: ecce homo vorax et uini potator, amicus publicanorum et peccatorum. et iustificata est sapientia a fillis suis. XXXIII. 20. Tune coepit iesus inproperare ciuitatibus, in quibus factae sunt plurimae uirtutes eius, quod paenitentiam non egerint. 21. uae tibi chorozain et bethsaida! quia si in tyro et sidone factae fuissent uirtutes quae factae sunt in uobis, olim in cilicio et in cinere pae(f. 21 a)nitentiam egissent. 22. uerum- tamen dico uobis: tyro et sidoni tolerabilius erit in die iudieii quam uobis; 23. et tu cafarnaum quae usque ad caelum exaltata 1892.] (f.21—22) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (OC. 11,23—11,13) 19 es, usque ad infernum descendes, quia si in sodomis factae fuis- sent uirtutes, quae factae sunt in te, forte mansissent usque in hodiernum diem. 24. uerumtamen dico uobis, quia terrae sodo- morum tolerabilius erit in die iudicii quam uobis. XXXIII. 295. In illo tempore respondit iesus dicens: con- fiteor tibi, pater domine caeli et terrae, qui abscondisti haec a sapientibus et prudentibus et reuelasti ea paruolis(!). 926.ita pater quoniam sic fuit beneplacitum ante te. 27. omnia mihi tradita sunt å patre meo, et nemo agnoscit filium nisi pater, neque patrem agnoscit quis nisi filius et cui (f. 21.b) uoluerit filius reuelare. 28. uenite ad me omnes qui laboratis et qui onerati estis, et ego uosreficiam. 29. tollite ingum meum super uos, et discite åa me, quia mitis sum et humilis corde, et inuenietis re- quiem animis uestris; 30. quia iugum meum suaue est et onus meum leue est. XXXV. C.12,1. In illo tempore transiebat(!) iesus sabbatis per segetes; discipuli autem eius esurientes coeperunt uellere spicas et manducare. 2. pharisaei autem uidentes illos dixerunt ei: ecce discipuli tui faciunt, quod non licet ei facere sabbatis. 3. iesus autem respondens dixit illis: non legistis quid fecerit dauid, cum esurisset ipse et qui cum illo erant? 4. quomodo intrauit in domum dei et panes propositionis manducauit, quos non licebat ei manducare, neque his (f. 22 a) qui cum illo erant, nisi solis sacerdotibus. 5. nec hoc legistis in lege, quia sabbatis sacerdotes in templo sabbatum uiolant et sine crimine sunt? 6. dico autem uobis, quia sabbato maior est hic. 7. si enim sciretis, quid est: misericordiam uolo quam sacrificium, numquam condemnassetis innocentes. 8. dominus est enim sabbati filius hominis. 9. et transiens inde iesus uenit in synagogam eorum. 10. et ecce erat homo ibi manum habens aridam; et interrogabant eum di- centes: si licet sabbatis curare, ut accusarent eum. 11. ipse autem dixit illis: quis ex uobis homo habens ouem unam, et si ceciderit sabbato in foueam, nonne adpraehendens leuauit(!) eam? 12. quanto magis melior est homo ab(!) oue. itaque licet sabbatis benefacere (f. 22 b). 13. tune ait homini: extende manum tuam et extendit manum suam, et restituta est ei sicut et alia. 14. et ox% 20 (C.12, 14—35) J. BELSHEIM. (£.22—24) [No 5. exeuntes inde pharisaei consilium fecerunt aduersus eum, ut eum perderent. 15. iesus autem sciens secessit inde. et secutae sunt eum turbae multae et sanauit illos; 16. et comminatus est om- nibus quoscumque curauit, ne eum manifestarent. 17. ut imple- retur quod dictum est per eseiam profetam dicentem: 18. ecce puer meus, quem elegi, dilectus meus, in quo bene complacuit anima mea. ponam spiretum (!) meum super eum, et iudicium gen- tibus nuntiauit(!). 19. non contendit (!) neque clamabit, neque audiet quisquam uocem eius in plateis. 20. arundinem quassatam non confringet et linum fu(f.23a)migantem(!) non extinguet, donec eiciat uictoriam ad iudicium, 21. et in nomine eius sperabunt gentes. 22. tunc oblatus est ei quidam homo daemonium habens caecus et surdus et mutus, et curauit eum ita ut loqueretur et audiret et uideret. 9283. et mirabantur omnes turbae dicentes: numquid hic est filius dei? 924. pharisaei autem hoc audientes dixerunt: hic non eicit daemonia nisi in belzebul principe dae- moniorum. 25. iesus autem sciens cogitationes eorum dixit eis: omne regnum diuisum contra se desolabitur, et omnis ciuitas uel domus diuisa aduersum se non stabit. 926. si ergo satanas sa- tanan eicit, aduersum se diuisus est; quomodo ergo stabit regnum eius? 27. quod si ego in belzebul eicio daemonia, filii uestri (f. 23 b) in quo eiciunt? ideo ipsi iudices erunt uestri. 28. si autem in spiritu dei ego eicio daemonia, utique adpropiauit in uos regnum dei. 29. aut quis potest intrare in domum fortis et uasa eius diripere, nisi prius alligauerit fortem, et tunc domum eius diripiet? 30. qui non est mecum contra me est, et qui mecum non congregat spargit. 31. ideo dico uobis, quoniam omne peccatum et blasphemiae remittentur hominibus; qui autem in spiritu sancto blasphemauerit, non remittetur illi. 32. et qui- cumque dixerit uerbum contra filium hominis, remittetur illi; qui autem dixerit aduersus spiritum sanctum, non remittetur ei neque, in hoc saeculo neque in futuro. 33. aut facite arborem bonam, et fructum eius bonum; aut facite arborem malam, et fructum eius (f. 24 a) malum; nam ex fructu arbor cognoscitur. 34. progenies uiperarum, quomodo potestis bona loqui, cum sitis mali? ex abundantia enim cordis os loquitur. 35. bonus homo 1892.] (f.214—25) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C.12,35—13,3) 21 de bono thensauro bona profert; et malus homo de malo then- - sauro mala profert. 36. dico autem uobis, quoniam omne uerbum otiosum, quodeumque locuti fuerint homines, reddent de eo rationem in die iudicii; 37. ex uerbis enim tuis iustificaueris(!), et ex uerbis tuis condemnaueris (!). XXXVII. 38. Tunc responderunt ei quidam ex seribis et phariseis dicentes: magister uolumus åa te aliquod signum uidere. 39. jesus autem respondens ait illis: generatio mala et adultera signum quaerit, et signum non dabitur ei nisi signum ionae pro- fetae. 40. sicut enim ionas fuit in uentre coeti tribus (f. 24 b) diebus et tribus noctibus, sic erit et filius hominis in corde terrae tribus diebus et tribus noctibus. 41. uiri nineuitae resurgent in iudicio cum generatione ista et condemnabunt eam, quia paeni- tiam egerunt in praedicatione ionae, et ecce plus hic quam ionas. 42. regina austri surget in iudicio cum generatione ista et con- demnabit eam, quia uenit å finibus terrae audire sapientiam solo- monis, et ecce plus hic quam solomon. 438. cum autem spiritus inmundus exierit ab homine uadit per loca arida quaerens requiem et non inueniet. 44. tunc dicit: reuertar in domum meam, unde exiui, et ueniens si inuenerit eam uacantem et scopis mundatam et ornatam, 45. tunc uadit et adsumit secum septem alios spiritos(!) nequiores quam se: et (f. 25 a) intrantes habitant in eum(!), et fiunt nouissima hominis illius peiora magis quam priora; sic enim erit generationi huic pessima(!). XXXVIIL 46. Haec eo loquente ad turbas ecce mater eius et fratres stabant foras quaerentes loqui cum eo. 47. dixit autem ei quidam: ecce mater tua et fratres tui foris stant quaerentes loqui tecum. 48. ipse autem respondens dicenti sibi ait: quae est mater mea aut qui sunt fratres mei? 49. et extendens manum suam ad discipulos suos dixit: ecce mater mea et fratres mei: 50. quicumque enim fecerit uoluntatem patris mei, qui in caelis est, ipse meus et frater et soror et mater est. XXXVIIIIL. GC. 13, 1. In illa autem die egressus est iesus de domo et sedit iuxta mare; 2. et congregata est ad illum turba multa, ita (f. 25 b) ut nauiculam ascenderet et sederet, et omnes turbae stabant in litore. 3. et locutus est ad eos multa in para- Fj 29 (0.13.4 923 J. BELSHEIM. (£.25—27 [No. 3. bolis dicens: ecce exiit seminator seminans semen suum; 4. et dum seminat, quaedam ceciderunt secus uiam, et uenerunt uolu- cres caeli et comederunt ea. 5. quaedam autem ceciderunt in petrosa, ubi non habebat terram multam, et continuo exorta sunt; et quia non habebant altitudinem terrae, 6. sole orto aestua- uerunt; et quia radicem non habebant aruerunt. 7. alia autem ceciderunt in spinis, et creuerunt spinae et suffocauerunt ea. 8. alia uero ceciderunt in terram bonam et dabant fructum; aliud centesimum, aliud sexagesimum, aliud tricesimum. 9. qui habet aures audiendi audiat. 10. et accedentes (f. 26 a) discipuli eius dixerunt ei: quare in parabolis loqueris ad eos? 11. quibus respondens dixit illis: quoniam uobis datum est nosse arcana regni caelorum, illis autem non est datum. 12. quicumque enim habet, dabitur ei et abundabit; qui autem non habet, etiam quod habet auferetur ab eo. 13. ideo in parabolis loquor illis, ut audientes non audiant, et uidentes non uideant et non intellegant. ne quando conuertantur et sanem illos. 14. et tunc inplebitur in illis prophetia eseiae dicentis: uade et dic populo huic: aure audietis et non intellegetis; et uidentes uidebitis, et non aspi- cietis; 15. incrassatum est enim cor populi huius, et auribus suis ørauiter audierunt, et oculos suos concluserunt, nequando uideant oculis et auribus audiant (f. 26 b) et corde intellegant et con- uertantur et sanem illos. 16. uestri autem beati oculi qui uident, et aures uestrae quae audiunt. 17. amen dico uobis: quod multi prophetae et iusti desiderauerunt uidere quae uidetis, et non uiderunt, et audire quae uos audistis et non audierunt. 18. uos ergo audite parabolam seminantis. 19. omnis qui audit uerbum regni et non intellegit, uenit malignus et rapit quod seminatum est in corde illius; hic est qui secus uiam seminatus est. 20. qui autem supra petrosa loca seminatus est, hic est qui audit uerbum et confestim cum gaudio excepit illum(!); 21. et non habet radicem in se, sed est temporalis. facta autem tribulatione uel perse- cutione propter uerbum continuo scandali(f.27a)zatur. 22. qui autem in spinis seminatus est, hic est qui uerbum audit et å sollieitudine saeculi et uoluptas(!) diuitiarum suffocat uerbum et sine fructu efficitur. 23. qui autem in terram bonam seminatus UT "DN 1892.] (f.27—28) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C.13,23-41) 23 est, hic est qui audit uerbum et intellegit: tunc fructum adferet, et facit aliud quidem centesimum, aliud autem sexagesimum, aliud uero tricesimum. XL. 2924. Aliam parabolam proposuit illis dicens: simile est regnum caelorum homini seminanti bonum semen in agro SUo. 25. et dormientibus hominibus uenit inimicus et superseminauit zizania in triticum et abiit. 26. sed cum creuisset herba et fructum fecisset, tunc apparuit zizania. 927. accesserunt autem serui ad patrem familias et dixerunt ei; domine, nonne bonum (f. 27 b) semen seminasti in agro tuo? unde ergo habet zizania? 28. qui ait illis: inimicus homo hoc fecit. dixerunt ergo ei: euntes colligimus ea? 29. ait illis: nolite ne forte colligentes zizania eradicetis simul et triticum. 30. sed sinite utraque crescere usque ad messem, et in tempore messis dicam messo- ribus meis: colligite primum zizania, et alligate fasciculos ad comburendum; triticum autem congregate in horreum meum. 31. aliam parabolam locutus est ad eos dicens: simile est regnum caelorum grano sinapis, quod accipiens homo seminauit in agro suo, 32. quod minimum quidem est omnibus seminibus; cum autem creuerit, maior est omnibus holeribus, et fit arbor talis ita ut ueniat uolucres caeli et inhabitent in ramis eius (f. 28 a). 33. aliam parabolam locutus est eis dicens: similem (!) est regnum caelorum fermento, quod accepto(!) mulier abscondit in farinam mensuris tribus, donec fermentatum est totum. 34. haec omnia locutus est iesus in parabolis ad turbam; et sine parabolis non loquebatur illis, 35. ut impleretur quod dictum est per prophetam dicentem: aperiam in parabolis os meum, eructuabor absconsa ab initio saeculi. 36. tunc relictis turbis abiit in domum iesus. et accesserunt ad eum discipuli eius dicentes: enarra nobis para- bolam tritici et zizaniorum et agri. 37. iesus respondens ait eis: qui seminat bonum semen filius est hominis; 38. ager autem est hic mundus; bonum uero semen, hii sunt fili regni; zizania autem sunt fili maligni; 39. inimicus autem (f. 28 b) qui seminauit ea, diabolus est; messis uero consummatio est saeculi, messores autem angeli sunt. 40. sicut ergo colliguntur zizania et igni conbu- runtur, sic erit in consummatione saeculi huius. 41. mittit(!) filius 24 (0.13, 41—14, 4) J. BELSHEIM. -—(£.28—30) [No. 5. hominis angelos suos et congregabunt de regno eius omnia scan- dala et eos, qui faciunt iniquitatem, 42. et mittent eos in camino (!) ignis; ibi erit fletus et stridor dentium. 4383. tunc iusti fulgebunt sieut sol in regno patris sui. qui habet aures audiendi audiat. XLI. 44. Iterum simile est regnum caelorum thensauro abscondito in agro, quem inueniens homo abscondit et prae gaudio eius uadet et uendet uniuersa quae habet, et emit agrum illum. 45. iterum simile est regnum caelorum homini nego(f. 29 a)- tianti quaerenti bonam margaritam; 46, inueniens autem bonam margaritam abiit et uendidit quaecumque habuit et emit eam. 47. iterum simile est regnum caelorum retiae missae in mare, quae ex omni genere piscium colliget. 48. cum autem esset plena, eduxerunt eam ad litus et sedentes eligerunt(!) optimos pisces in uasis suis, malos autem proiciunt foras. 49. sic erit in consummatione saeculi: exient angeli et separabunt malos de medio iustorum; 50. et mittent eos in caminum ignis; ibi erit fletus et stridor dentium. 51. et ait illis iesus: intellexistis haec omnia? dicunt ei: utique domine. 52. et ait illis: ideo omnis seriba doctus in regno caelorum similis est homini patrifamilias, qui profert de thensauro suo noua (f. 26 b) et uetera. 58. et factum est cum consummasset iesus parabolas istas, transiit inde. 54. et cum uenisset in patriam suam, docebat eos in synagogis eorum, ita ut mirarentur et dicerent: unde huic tanta sapientia et uirtutes? 55. nonne hic est fabri filius ioseph? nonne mater illius dicitur maria? et fratres eius iacobus et ioseph et simon et iudas? 56. et sorores eius omnes nobiscum sunt? unde ergo huic omnia ista? 57. et scandalizabantur in eo. iesus autem dixit eis: non est propheta sine honore nisi in patria sua et in domo sua. 58. et ideo non fecit ibi uirtutes multas propter increduli- tatem illorum. C.14,1. inillo tempore audiuit herodes tetarcha (!) famam iesu; 2. et dixit pueris suis: numquid hic est iohannes baptista, quem ego decollaui (f. 30 a) et ipse resurrexit å mortuis, et ideo uirtutes operantur in eo? XLII. 3. Herodes enim adpraehensum iohannem ligauit et in carcerem misit propter herodiadem uxorem philippi fratris sui. 4. dicebat enim illi iohannes: non licet tibi habere eam. 1892.] (f.30—31) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C. 14,5—28) 25 5. et uolens occidere illum timuit populum, quia sicut prophetam habebant eum. 6. die autem natalis herodis saltauit filia hero- diadis in medio triclinio et placuit herodiadi(!): 7. unde cum iura- mento pollicitus est ei dare quodecumque postulasset abeo. 8. ad(!) illa praemonita å matre sua dixit: da mihi in disco caput iohannes (!) baptistae. 9. et contristatus est herodes rex; propter iuramentum et propter simul recumbentes iussit dari. 10. misitque et decol- lauit iohannen(!) in carcere; 11. et adlatum (f. 30 b) est in disco caput eius, et datum est puellae; puella autem attulit matri suae. 12. et accesserunt discipuli eius et tulerunt corpus eius et sepe- lierunt illud; et uenerunt et nuntiauerunt iesu. 13. quo audito jesus secessit inde in nauicula in locum desertum seorsum. quo audito turbae secutae sunt eum pedestrae(!) de ciuitatibus. 14. et exiens iesus uidit turbam multam, et misertus est illis et curauit infirmos eorum. 15: uespere autem facto accesserunt ad eum discipuli eius dicentes: desertus locus est, et hora iam praeteriit; dimitte turbas, et euntes in castella emant sibi escas. 16. iesus autem dixit eis: non habent necesse ire; date illis uos mandu- care. 17.responderunt ei: non habemus hic nisi quinquem (!) panes et duos pisces (f. 31 a.). 18. et ait illis iesus: adferte eos ad me! 19. et cum iussisset turbam discumbere super faenum, et acceptis quinque panibus et duobus piscibus aspiciens in caelum, benedixit fregit et dedit discipulis suis, discipuli autem turbis. 20.et manducauerunt omnes et saturati sunt et reliquias colligerunt() XII cofinos plenos fragmentorum; 21. manducantium autem fuit numerus quinque milia uirorum exceptis pueris et mulieribus. XLIIL. 22. Et statim iesus iussit discipulis suis ascendere in nauicula et praecedere trans fretum, donec ipse dimitteret turbas. 23. et dimissa turba ascendit in montem solus orare. uespere autem facto solus erat ibi. 924. nauicula autem iam in medio mari iactabatur a fluctibus; erat enim illis contrarius uentus. 25. quarta (f. 31 b) autem uigilia noctis uenit ad eos jesus ambulans supra mare. 926. uidentes autem illum supra mare ambulantem turbati sunt dicentes, quia fantasma est, et prae timore exclamauerunt. 927. statimque iesus locutus est eis dicens: constantes estote, nolite timere, ego sum. 928. respondens autem 26 (0.14. 28—18, 25) J. BELSHEIM. (f.81-33) [No. 5. ei petrus dixit: domine, si tu es, iube me uenire ad te super aquam: 29. ad ipse dixit: ueni. et descendens petrus de naui- cula ambulabat super aquam ut ueniret ad iesum. 30. uidens uero uentum ualidum timuit; et cum coepisset mergi, clamauit dicens: domine, saluum me fac! 31. et continuo iesus extendens manum adpraehendit eum et ait illi: modice(!) fidei, quare dubitasti? 32. et cum ascendisset in nauiculam, cessauit uentus. 33. qui autem in nauicula erant uene — — — * x * (f. 32 a) C. 18, 12 — — — in montibus et uadet quaerere eam quae errauit. 13. et si contegerit(!) ut inueniat eam, amen dico uobis, quod gaudebit in eam magis quam in nonaginta nouem quae non errauerunt. 14. sic non est uoluntas ante patrem uestrum, qui in caelis est, ut pereat unus ex pusillis istis. LIITL. 15. Quod si peccauerit in te frater tuus, uade et cor- ripe eum inter te et ipsum solum. si te audierit, lucratus es fratrem tuum. 16. si autem te non audierit, adhibe tecum adhuc unum uel ducs, ut in ore duorum uel trinm testium stet omne uerbum. 17. quod si non audierit eos, referes ecclesiae. si autem et ecclesiam non audierit, sit tibi quasi ethnicus et publicanus. 18, amen dico uobis: quaecumque alligaueritis super terram, erunt ligata et (f. 32 b) in caelo, et quaecumque solueritis super terram, erunt soluta et in caelo. 19. Iterum amen dico uobis, quia si duobus ex uobis conuenerit super terram de omni re, quae- cumque(!) petierint, fiet illis a patre meo, qui est in caelis. 20. ubi enim sunt duo uel tres congregati in nomine meo, ibi et ego sum in medio eorum. 21. tunc accedens ad eum petrus dixit ei: domine, si peccauerit in me frater meus, quotiens dimittam ei? * usque septies? 22. dieit illi iesus: non dico tibi usque septies, sed septuagies septies. LIIIT. 93. Ideo dico uobis: simile habitum est regnum cae- lorum homini regi, qui uoluit rationem discutere cum seruis suis. 24, et cum coepisset discutere, -oblatus est ei unus, qui debebat decem milia talenta. 25. cum autem non haberet unde redderet, (f. 33 a) iussit eum dominus eius uenundari, et uxorem et 1892.] (f.33—31) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (OC. 18,25—19,11) 27 filios eius et omnia quaecumque habebat, et reddi debitum. 26. procidens autem seruus ille ad pedes domini sui orabat eum dicens: patientiam habe in me, domine, et omnia reddam tibi. 27. misertus est autem dominus seruo illi, dimisit eum et debitum remisit ei. 928. egressus autem seruus ille inuenit unum ex conseruis suis qui debebat ei centum denarios, et tenens suffo- cabat eum dicens: redde quod debes! 29. et procidens conseruus eius rogabat eum dicens: patientiam habe in me, et reddam tibi! 30. ille autem noluit, sed abiit et misit in carcerem, donec red- deret ei debitum. 31. uidentes autem conserui eius quae fiebant contristati sunt ualde et uenerunt et narrauerut domino suo omnia (f. 33 b) quae facta erant. 32. tunc uocauit illum dominus suus et ait illi: serue nequa, omne debitum remisi tibi quoniam rogasti me; 33. non ergo oportuit et te quoque miseriri(!) con- seruo tuo, sicut et ego tui misertus sum? 34. et iratus dominus eius tradidit eum tortoribus, quod ad usque redderet uniuer- sum debitum. 35. sic et uobis faciet pater meus qui est in caelis, si non remiseritis unusquisque fratri suo de cordibus uestris delecta(!) eorum. C. 19, 1. et factum est cum consum- masset iesus sermones istos, transiit de gaMlea et uenit in finibus iudaeae et trans iordanen. 2 et secutae sunt eum turbae multae et curabit(!) eos. LV. 3. Et accesserunt ad eum farisaei temptantes eum et dicentes ei, si licet homini dimittere uxorem suam quacumque ex causa? 4. et respondens iesus (f. 34 å) dixit: non legistis quia qui fecit ab initio masculum et feminam fecit eos et dixit: 5. propter hoc relinquit () homo patrem et matrem et adhaerebit uxori suae, et erunt duo in carne una. 6. itaque iam non sunt duo sed una caro. quod ergo deus coniunxit in unum, homo non separet. 7. dicunt illi: quid ergo moyses mandauit dare librum repudii et dimittere ? 8. ait illis: quoniam ad duritiam cordis uestri permisit uobis | moyses dimittere uxores uestras; ab initio autem non fuit sic. 9. dico autem uobis: quicumque dimiserit uxorem suam, nisi ob Feat Ak Gana sa bå €ausam fornicationis, et aliam duxerit, moechatur. 10. dicunt ei diseipuli eius: si ita est causa uiri cum uxore, non expedit nu- bere. 11. dixit autem illis: non omnes capiunt (f. 34 b) uerbum 28 (€C.19,11—30) J. BELSHEIM. (f.84—36) [No. 5. istud, sed quibus datum est. 12. sunt enim spadones, qui de matris utero sic nati sunt, et sunt spadones, qui castrati sunt ab hominibus; et sunt spadones, qui se ipsos castrauerunt propter regnum caelorum. qui potest capere capiat. 183. tunc oblati sunt ei infantes, ut manus eis inponeret et oraret. discipuli autem eius prohibebant eos. 14. quibus iesus ait: sinite infantes, et nolite prohibere eos ad me uenire; talium enim est regnum caelorum; 15. et inposita illis manum(!) abiit inde. LVI. 16. Et ecce unus accessit ad eum?”et ait illi: magister bone, quid boni faciam, ut habeam uitam aeternam? 17. iesus uero dixit ei: quid me interrogas de bono? nemo est bonus Dnisi unus deus. sed si uis in uitam aeternam uenire, serua mandata (f.35a). 18. dicit illi: quae? iesus'autem dixit ei: non oceidis (!), non moecaueris(!), non furtum faåcies, non falsum testi- monium dicis. 19. honora patrem tuum et matrem, et diligis proximum tuum sicut te ipsum. 920. dieit illisfadulescens: omnia haec custodiui å iuuentute mea; quid adhuc mihi restat? 21. ait illi jesus: si uis perfectus esse, uade, uende bona tua et da pauperibus, et habebis thensaurum in caelo, et ueni sequere me. 22. hoc audito iuuenis abiit tristis; erat enim habens multas possessiones. 23. iesus autem dixit discipulis suis: amen dico uobis, quia difficile diues intrabit in regnum caelorum. 924. et iterum dico uobis: facilius est camellum (!) per foramen acus transire, quam diuitem intrare in regnum caelorum. 25. audientes autem (f. 35 b) discipuli mirabantur ualde dicentes: quis ergo poterit saluus esse? 26. aspiciens autem iesus dixit illis: aput homines quidem hoc inpossibile est; aput deum autem omnia possibilia sunt. 27. tunc respondens petrus dixit ei: ecce nos reliquimus omnia et secuti sumus te, quid ergo erit nobis? 28. iesus autem dixit illis: amen dico uobis, quod uos qui secuti estis me, in regeneratione, cum sederit filius hominis in sede maiestatis suae, sedebitis et uos super duodecim sedes iudicantes duodecim tribus istrahel. 29. et omnes(!) quicumque reliquerit domum uel fratres aut sorores aut patrem aut matrem aut uxorem anut filios aut agros propter nomen meum, centuplum accipiet, uitam aeternam possidebit. (f. 36 a) 30. multi autem erunt primi nouissimi, et nouissimi primi. »% 1892.] (f.36—37) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C.20,1-22) 29 LVII. C.20.1. Simile est autem regnum caelorum homini patrifamilias, qui exiit primo mane conducere operarios in uineam suam. 2. conuentione autem facta cum operariis ex denario diurno, misit eos operari in uineam suam. 3. et egressus circa horam tertiam inuenit alios stantes in foro otiosos. 4. et dixit illis: ite et uos in uineam meam, et quod iustum fuerit dabo uobis. 5. illi autem abierunt. iterum exiuit circa sextam et nonam horam et fecit similiter. 6. circa undecimam autem exiit et inuenit alios stantes otiosos et dixit illis: quid sic statis otiosi tota die? 7. dicunt ei: quia nemo nos conduxit. ait illis: ite et uos operamini in uineam meam, et quod (f. 36 b) fuerit iustum accipietis. 8. cum sero autem factum esset, dicit dominus uineae procuratori suo: uoca operarios, et redde illis mercedem suam, incipiens å nouissimis usque ad primos. 9. cum uenissent ergo qui circa undecimam horam uenerant, acceperunt singulos denarios. 10. uenientes autem et primi arbitrati sunt, quod plus essent accepturi; acceperunt autem et ipsi singulos denarios. 11. et accipientes murmurauerunt aduersus patremfamilias. 12. di- centes: hi nouissimi una hora fecerunt, et aequales illos nobis fecisti qui portauimus pondus diei et aestum. 13. ad ille respon- «dens uni eorum dixit: amice, non tibi facio iniuriam; nonne ex denario conuenisti mecum? 14. tolle quod tuum est et uade. uolo autem et huic nouissimo (f. 37 a) dare sicut et tibi. 15. aut non licet mihi quod uolo facere in meis? aut oculus tuus nequa (!) est quia ego bonus sum? 16. sic ergo erunt nouissimi primi et -— primi nouissimi; multi enim sunt uocati, pauci autem electi. LVIIIL. 17. Etascendens iesus hierosolymis(!) adsumpsit XIT discipulos seorsim in uia et ait illis: 18. ecce ascendimus hiero- solyma, et filius hominis tradetur principibus sacerdotum et seribis, et condemnabunt eum morte. 19. et tradent eum gentibus ad deludendum eum et flagellandum et crucifigendum, et tertia die re- surget. 20. tunc accessit ad eum mater filiorum zebedei cum filiis suis adorans et petens aliquid ab eo. 21. ipse autem dixit ei: quid uis? ait illa: dic ut sedeant hii(!) duo fili mei unus ad dexteram tuam et unus ad sini(f. 37 b)stram tuam in regno tuo. 22. respondens autem jesus dixit: nescitis quid petatis; potestis bibere calicem quem ego 80 (0.20.22—21. 5) J. BELSHEIM. (f.37—39) [No. 5- bibiturus sum ? aut baptisma quod(!) ego baptizor, baptizari? dicunt ei: possumus. 23. et ait illis iesus: calicem quidem meum bibetis, et baptisma quod ego baptizor, baptizari(!); sedere autem ad dextram meam uel ad sinistram, meum non est dare uobis, sed quibus: paratum est å patre meo. 24. et audientes decem contristati sunt de duobus fratribus. 25. ilesus autem uocauit eos ad se et alt: scitis quia principes gentium dominantur eorum, et qui maiores sunt, potestatem exercent in eis. 926. non ita erit inter uos; sed quicumque uoluerit inter uos maior esse, erit uester minister; 27. et quicumque uoluerit (f. 38 a) inter uos primus esse, erit uester seruus. 28. sicut filius hominis non uenit ministrari, sed ministrare, et dare animam suam redemptionem pro multis. uos autem quaeritis de pusillo crescere, et de maiore minores esse. intrantes autem et rogati ad cenam, nolite discumbere in loeis eminentioribus, ne forte clarior te superueniat. et accedens qui ad cenam wuocauit te, dicat tibi: adhuc deorsum accede, et confundaris. si autem in loco inferiori diseubueris, et superuenerit humilior te, dicet tibi qui ad cenam wuocauit: adcede(!) adhuc susum(!). et erit tibi hoc utilius. LVIII. 29. Et egredientibus illis ab ierico secuta est illum turba multa. 830. et ecce duo caeci sedentes secus uiam audie- runt quod iesus transit et clamauerunt dicentes: miserere nostri, iesu (f. 38 b) fili dauid! 31. turba autem increpabat eos ut ta- cerent. ad(!) illi magis clamabant dicentes: domine, miserere nobis fili dauid! 32. et stetit iesus et uocauit eos ad se et ait illis: quid uultis ut faciam uobis. 33. dicunt ei: domine, ut aperiantur oculi nostri. 34. misertus est autem illis iesus et tetigit oculos eorum; et confestim uiderunt, et secuti sunt eum. OC. 21, 1. et cum adpropiassent hierosolymis et uenissent bethfage in montem oliueti, LX. Tunc iesus misit duos ex discipulis suis. '2. dicens eis: ite in castellum quod contra uos est; inuenietis asinam alli- satam et pullum eius cum ea; soluite et adducite mihi! 3. et siquis uobis aliquid dixerit, dicite quia dominus operam eorum desiderat; et confestim demittit(!) eos. 4. hoc autem factum est ut adimpleretur quod dictum (f. 39 a) est per zachariam pro- p 1892.] (f.39—40) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C.21,4—23) 31 phetam dicentem: 5. dicite filiae sion: ecce rex tuus uenit tibi mansuetus, sedens super asinam et pullum nouellum subiugalem. 6. exeuntes autem discipuli eius fecerunt sicut praecepit illis jesus. 7. et adduxerunt asinam et pullum eius et inposuerunt super eum uestimenta sua; iesus autem ascendit et sedit super eum (!). 8. maior autem pars turbae substernebant uestimenta sua in uia, alii autem cedebant(!) ramos de arboribus et substernebant in uia. 9. turbae autem quae praecedebant et quae sequebantur, clama- - bant dicentes: osanna filio dauid; benedictus, qui uenit in nomine domini; osanna in excelsis, 10. et cum intrasset iesus hiero- solymis, commota est uniuersa ciuitas dicens: quis est hice? (f. 39 b) 11. multi autem dicebant: hic est iesus propheta a nazareth ga- lileae. 12. et intrauit iesus in templum dei et eiciebat omnes uendentes et ementes in templo et mensas nummulariorum effudit et cathedras uendentium columbas euertit. 13. et dixit ad illos: seribtum est: domus mea domus orationis uocabitur; uos autem fecistis eam speluncam latronum. 14. et accesserunt ad illum caeci et clodi(!) in templum, et sanauit illos. 15. uidentes autem principes sacerdotum et scribae mirabilia, quae faciebat iesus, et pueros clamantes in templo et dicentes: osanna filio dauid, indig- nati sunt; 16. et dixerunt ei: audis quid isti dicunt? iesus autem dixit illis: utique non legistis: ex ore infantium et lactentium per- fecisti laudem ? LXI. 17. (f. 40 a) Et relictis illis abiit foras extra ciuitatem in bethaniam ibique mansit. 18. mane autem transiens in ciuitatem esuriit. 19. et uidens arborem ficus secus uiam uenit ad eam et nihil inuenit in ea nisi folia tantum. et ait ad illam: numquam ex te fructus nascatur in sempiternum. et aruit con- tinuo ficulnea. 20. et uidentes discipuli mirati sunt dicentes: quomodo continuo aruit ficulnea? 21. respondens autem iesus dixit eis: amen dico uobis: si habueritis fidem et non haesitauer- itis, non solum de ficulnea facietis; sed et si monti huic dixeritis: tolle et iacta te in mare, et fiet. 22. et omnia quaecumque petieritis in oratione credentes accipietis. 23. et cum uenisset in templum, accesserunt ad eum principes sacerdotum et seniores (f. 40 b) populi dicentes: in qua potestate haec facis? et quis 32 (0.21,23 -42) J. BELSHEIM. (f.40—42) [No. 5. tibi dedit hanc potestem? 24. respondens iesus dixit illis: inter- rogabo uos et ego unum uerbum; dicite mihi et ego uobis dicam in qua potestate haec facio. 25. baptisimum(!) iohannis unde erat ? de caelo an ex hominibus? illi autem cogitabant inter se di- centes: 926. si dixerimus: de caelo, dicet nobis: quare ergo non credidistis illi? si autem dixerimus: ex hominibus, timemus tur- bam; omnes enim iohannem habebant sicut prophetam. 097. et respondentes ad iesum dixerunt: nescimus. ait illis iesus: nec ego uobis dico in qua potestate haec facio. 28. quid autem uobis uidetur? homo quidam habebat duos filios; et accedens ad primum, dixit illi: fili uade hodie operari in uineam (f. 41 a). 929. ille autem respondens ait: non eo. postea paenitentia motus abiit in uineam. 830. et accedens ad alterum, dixit similiter. ad(!) ille respondens ait: eo, domine; et non abiit. 31: quis ergo ex duobus fecit patris uoluntatem? dicunt ei: nouissimus. dicit illis iesus: amen dico uobis quod publicani et meretrices praecedent wuos in regnum dei. 32. uenit enim ad uos iohannes in uiam iustitiae et non credidistis ei; publicani autem et meretrices crediderunt ei; uos autem uidentes nec paenitentiam egistis postea quod non credidistis ei. LXII. 33. Aliam parabolam audite: homo quidam erat pater- familias, qui plantauit uineam et sepem circumdedit ei et fodit in ea lacum et aedificauit in eam(!) turrem et locauit eam colonis et (f. 41 b) peregre profectus est. 34. cum autem adpropin- quasset fructuum tempus, misit seruos suos ad colonos ut acciperent de fructibus suis. 835. et coloni, adpraehensis seruis, unum ceciderunt, alium autem lapidauerunt, alium uero occi- derunt. 836. iterum misit alios seruos plures prioribus et fece- runt illis similiter. 37.nouisime autem misit illis filium suum unicum dicens: forte uerebuntur filium meum. 38. coloni autem uidentes filium dixerunt intra se: hic est heres; uenite occidamus eum, et habebimus hereditatem eius. 839. et adpraehensum eum occi- derunt et eicierunt(!) extra uineam. 40.cum ergo uenerit dominus uineae, quid faciet colonis illis? 41. et dixerunt illi: malos male perdet et uineam suam locauit(!) aliis colonis, (f. 42 åa) qui reddant ei fructos(!) temporibus suis. 42. dicit illis iesus: numquam legistis ver ye ST EE han JJ & 1892.] (f. 12-43) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (OC. 21, 42—22,18) 838 in scribturis: lapidem quem reprobauerunt aedificantes, hic factus est in caput anguli; å domino factus est iste et est mirabilis in oculis nostris? 43 ideo dico uobis, quia tolletur å uobis regnum dei et dabitur genti facienti fructum eius. 44 et qui ceciderit super lapidem hunc, confringetur; super quem caeciderit (!) autem, sicut puluerem comminuet eum. 45 et cum audissent principes sacerdotum et farisei parabulas(!) eius, cognouerunt, quod de ipsis diceret. 46 et quaerentes eum tenere timuerunt turbas, quoniam sicut prophetam eum habebant. OC. 22, 1 et respondens iesus dixit illis iterum in parabulis: 2 simile est (f. 42 b) regnum caelorum homini regi, qui fecit nuptias filio suo; 3 et misit seruos SUuos uocare inuitatos ad nuptias, et noluerunt uenire. 4 iterum misit alios seruos dicens: dicite inuitatis: ecce prandium meum paraul; tauri mei et saginata mea occisa sunt et omnia parata sunt, uenite ad nuptias! 5 illi autem neglexerunt et abie- runt alii in uillas suas, alii uero ad negotiationem suam; 6 ceteri autem adpraehensos seruos illius contumeliis adfectos occiderunt. 7 rex autem cum audisset, iratus est, et misit exercitum suum et disperdidit homicidas illos et ciuitatem eorum succendit. 8 tunc dixit seruis suis: nuptiae quidem paratae sunt, sed qui uocati sunt, non fuerunt digni; 9 ite ergo ad exitus uiarum et quoscumque (f. 43 a) inueneritis, uocate ad nuptias. 10 et egressi serui eius in uias congregauerunt omnes quoscumque inuenerunt bonos et malos; et inpletae sunt nuptiae disceumbentium. 11 in- trauit autem rex ut uideret discumbentes. et uidit ibi hominem non uestitum uestem nuptialem; 12 et ait illi: amice, quo- modo huc introisti non habens uestem nuptialem? ad ille ommu- tuit. 13 tunc dixit rex ministris: tollite eum manibus et pedibus et mittite eum in tenebras exteriores; ibi erit fletus et stridor dentium; 14 multi autem sunt uocati, pauci uero electi. LXIII. 15 Tunc abierunt farisei et consilium fecerunt ut caperent eum in uerbo. 16 et mittunt ei discipulos suos cum herodianis dicentes: magister, scimus quia uerax es (f. 43 b) et uiam dei in ueritate doces, et non est tibi cura de aliquo; non enim respicis in personas hominum. 17 dic ergo nobis quid tibi uidetur: licet censum dari caesari aut non? 18 cognita autem Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 5. 3 834 (0. 22, 19—45) J. BELSHEIM. (f. 48—45) [No. 5. jesus nequitia eorum dixit: quid me temptatis, hypoeritae? 19. ostendite mihi nomisma census. ad illi obtulerunt ei dena- rium. 20 ait illis iesus: cuius est imago haec et superseribtio? 21 dicunt ei: caesaris. tunc dixit illis iesus: reddite ergo quae sunt caesaris caesari, et quae sunt dei deo. 22. his autem auditis mirati sunt; et relicto eo recesserunt. LXHII. 238 In illa die accesserunt ad eum sadducei, qui dicunt non esse resurrectionem, et interrogauerunt eum, 24 di- centes: magister, moyses dixit: si quis mortuus fuerit non habens filios, ut ducat frater eius uxorem illius (f. 44 a) et suscitet semen fratris sui. 925. erant ergo aput nos septem fratres; et primus uxorem duxit et mortuus est et non habens semen; et reliquid(!) uxorem suam fratri suo. 26 similiter et secundus et tertius usque ad septimum. 27 nouissime autem omnium et mulier defuncta est. 28 in resurrectione ergo cuius erit de septem uxor? omnes enim eam habuerunt. 29 respondens iesus dixit illis: erratis nescientes scribturas neque uirtutem dei. 30 in resurrec- tione enim mneque nubunt neque nubuntur(!, sed sunt sicut angeli in caelo. 31 de resurrectione autem mortuorum non legistis quod dictum est uobis å deo dicente: 32 ego sum deus abraham et deus isac et deus iacob? non est deus mortuorum sed uiuorum. 33 et cum (f. 44 b) audissent turbae mira- bantur in doctrina eius. 34 farisei autem daudientes quod silentium inposuit sadduceis, congregati sunt aduersus eum. 35 et interrogauit unus ex his legis doctor temptans eum et dicens: 36 magister, quod mandatum maximum est in lege? 37 ait illis jesus: diliges dominum deum tuum in toto cordo tuo et in tota anima tua et in tota mente tua; 38 hoc est magnum et primum mandatum. 39 secundum uero simile huic: diliges proximum tuum sicut te ipsum. 40 in his duobus mandatis tota lex pendet et prophetae. 41 congregatis autem fariseis interrogauit eos iesus. 42 dicens: quid uobis uidetur de christo? cuius filius est? dicunt ei: dauid. 43 ait illis: quomodo ergo dauid in spiritu uocat eum dominum (f. 45 a) dicens: 44 dixit dominus domimo meo: sede ad dextris meis donec ponam inimicos tuos sub pedibus tuis? 45 si ergo dauid in spiritu uocat eum dominum, quomodo ergo filius r åå JG pl 1892.] (f. 45—46) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C.22. 45—23, 22) 85 eius est? 46 et nemo poterat respondere illi uerbum, neque ausus est quisquam ex illa die eum amplius interrogare. LXV. GC. 23, 1 Tunc iesus locutus est ad turbas et ad di- seipulos suos. 2 dicens: super cathedram moysis sederunt scribae et farisei; 3 omnia ergo quaecumque dixerint uobis, seruate et facite; secundum facta uero eorum nolite facere; dicunt enim, et ipsi non faciunt; 4 allegant(!) enim onera grauia et inponent(! super umeros(!) hominum, digito autem suo nolunt ea mouere, 5 omnia wuero opera sua faciunt ut uideantur ab hominibus; dila- tant enim fy(f.45 b)lacteria sua, et magnificant fimbrias uesti- mentorum suorum, 6 amant autem primos discubitos(!) in conuiuiis et primas cathedras in synagogis, 7 et salutationes in foro et uocari ab hominibus rabbi. 8 uos uero ne uocemeni rabbi: unus est magister uester; nam uos omnes fratres estis. 9 et patrem no- lite uocare uobis super terram; unus est enim pater uester, qui in caelis est. 10 nec uocemini magistri, quoniam magister uester unus est christus. 11 qui uult maior in uobis esse, erit uester minister. 12 quicumque autem exaltauerit se, humiliabitur; et qui se humiliauerit, exaltabitur. LXVI. 13 uae uobis scribae et farisei hypocritae, quoniam cluditis(!) regnum caelorum ante homines! uos enim (f. 46 a) non in- troitis nec introeuntes sinitis introire. 14 uae uobis scribae et farisei hypocritae, qui deuoratis domos uiduarum occasione pro- lixae orationis! pro hoc accipietis maius iudicium. 15 uae uobis scribae et farisei hypocritae, qui circuitis mare et aridam, ut faciatis unum proelytum (!)! et cum factus fuerit, facitis eum filium gehennae duplo quam uos. 16 uae uobis duces caeci! qui dicitis: quicumque iurauerit in templum, nihil est; qui autem iura- uerit in auro(!) templi, debitor est. 17 stulti et caeci, quid enim maius est aurum aut templum quod sanctificat aurum? 18 et quicumque iurauerit in altario(!) nihil est; sed quicumque iurauerit in dono quod est super illud, debitor est. 19. caeci, quid (f. 46 b) enim maius est donum aut altare quod sanctificat donum? 20. qui ergo iurauerit per altare, iurat et per omnia quae super illud sunt. 21 et qui iurauerit per templum, iurat in illo et in eo qui habitat in ipso; 22 et qui iurauerit per caelum, iurat per tbronum 3* 86 (0.23, 22—24, 1) J. BELSHEIM. (f 46—48) [No 5. dei et per eum, qui sedet super ipsum. 923 uae uobis seribae et pharisei hypocritae, qui decimatis mentam et anetum et cyminum, et reliquistis quae grauiora sunt legis: iudicium et misericordiam et fidem! haec autem oportuerat facere et illa non omittere. 24 duces caeci liquantes culicem, camellum autem gluttientes, 25 uae uobis seribae et pharisei hypocritae quia mundatis quod deforis est calicis et parabsidis, intus autem plena sunt rapina et intemperantia! 26 pharisaee (f.47a) caece, munda prius quod intus est calicis et parabsidis, ut fiat id quod deforis est mundum. 27 uae uobis seribae et pharisei hypocritae, quoniam similes estis monumentis dealbatis, quae a foris apparent hominibus speciosa, intus uero plena sunt ossibus mortuorum et omni spurcitia. 28 sic et uos å foris quidem uidemini hominibus iusti, intus autem pleni estis fineta(!) simulatione et iniquitate. 29 uae uobis seribae et pharisei hypoeritae, quia aedificatis sepulchra prophetarum et ornatis monumenta iustorum, 30 et dicitis, quia si fuissemus in diebus patrum nostrorum, non essemus socii eorum in sanguine pro- phetarum. 381. itaque testimonium perhibetis uobis, quia filii estis eorum (f. 47 b) qui occiderunt prophetas. 32 et wuos inplete mensuram patrum uestrorum. 33 serpentes generatio uiperarum, quomodo fugietis åa iudicio gehennae? 34 ideo ecce ego mitto ad uos prophetas et sapientes et scribas, et ex illis occidetis et erucifigitis (!) et flagellabitis in synagogis uestris et persequemini eos de ciuitatem(!). 35 ut ueniat super uos omnis sanguis iustus, qui effusus est super terram, å Sanguine abel iusti usque ad sanguinem zachariae fili barachiae, quem occidistis inter templum et altarem(!). 36. amen dico uobis: haec omnia wuenient super istam generationem. LXVII. 37. Hierusalem hierusalem, quae occidis prophetas et lapidas missos ad te, quotiens uolui congregare filios tuos, sieut gallina congregat (f. 48 åa) pullos suos sub alas suas, et noluisti! 38. ecce relinquetur uobis domus uestra deserta. 39. dico autem uobis, quia non me uidebitis åa modo, donec dicatis: bene- dictus qui uenit in nomine domini. LXVIII. C. 24, 1. Et egressus iesus de templo ibat; et accesserunt discipuli eius, ut ostenderent ei structuram templi. 1892.] (f. 48—49) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C. 24,2 27) 87 2. ipse autem respondens dixit illis: uidetis haec omnia? amen dico uobis: non relinquetur hic lapis super lapidem, qui non destruatur. 3.sedente autem illo in montem(!) oliueti, accesserunt ad eum discipuli eius secreto dicentes: domine, dic nobis quando haec erunt, et quod signum aduentus tui et consummationis sae- culi? 4 quibus respondens iesus dixit: uidete ne quis uos seducat ullo modo; 5. multi enim uenient in nomine meo dicentes: ego sum christus, et multos se(f. 48 b)ducent. 6. audietis enim pugnas et opiniones proeliorum; sed uidete ne turbemini; oportet enim haec fieri; sed nondum est finis. 7. surget enim gens contra gentem et regnum super regnum, et erunt fames et pestes et terre motus(!) per loca singula. 8. omnia autem haec initia sunt dolorum. 9. tune tradent uos in tribulatione et occident uos, et eritis odio omnibus gentibus propter nomen meum. 10. et scandalizabuntur multi et inuicem se tradent et odient(!) inuicem. 11. et multi pseudoprophetae insurgent et multos seducent; 12. et quia abun- dabit iniquitas, refrigescit 1) caritas multorum. 13. qui autem per- seuerauit usque in finem, hic saluus erit. 14. et praedicabitur hoc euangelium regni per totum orbem in testi(f.49 a)monium omnibus gentibus, et tunc ueniet fines(!). 15. cum ergo uideritis abominationem desolationis, quod dictum est per danielum (!) pro- phetam stans(!) in loco sancto, qui legit intellegat, 16. tunc qui in iudaea sunt, fugiant in montibus(!); 17. et qui in tecto, non descendat tollere aliquid de domo sua; 18. et qui in agro, non reuertatur tollere tonicam (1) suam. 19. uae autem pregnantibus(!) et nutrientibus in illis diebus! 20. orate autem ut non fiat fuga uestra hieme uel sabbato; 21. erit autem tunc tribulatio magna, qualis non fuit ab initio saeculi usque modo, neque fiet. 22. et nisi bre- uiati fuissent dies illi, non fieret salua omnis caro; sed propter electos meos breuiabuntur dies illi. 23. tunc si quis uobis dixerit, ecce hic est christus aut ecce (f. 49 b) illic, nolite credere. 24. multi enim exsurgent pseudoprophetae et dabunt signa magna et prodigia, ita ut in errorem inducant, si fieri possit, etiam electos mos. 925. ecce praedixi uobis. 26. si autem dixerint uobis: ecce in deserto est, nolite exire; ecce in penetralibus, nolite credere. 27. sicut enim in fulgor exit ab oriente et paret 38 (0. 24, 27—48) J. BELSHEIM. (f. 49—51) [No. 5. usque ad occidenten, ita erit aduentus fili hominis. 28. ubi- cumque fuerit corpus, illic congregabuntur aquilae. 929. statim autem post tribulationem dierum illorum sol obscurabitur, et luna non dabit lumen suum, et stillae(!) cadent de caelo, et uirtutes caelorum commouebuntur. 30. et tunc parebit signum fili ho- minis in caelo. et tunc lamentabunt se omnes tribus terrae, et uidebunt filium ho(f.50a)minis uenientem in nubibus caeli cum uirtute multa et maiestate. 31. et mittit(!) angelos suos cum tuba, et uoce magna; et congregabunt electos eius å quattuor uentis å summis caelorum usque ad extremis(!) illorum. cum coeperint autem haec fieri, respicite et adleuate capita uestra quoniam adpropin- quabit redemptio uestra. 32. a fici autem arbore discite parabulam. cum lam ramus illius fuerit tener et folia nata fuerint, cognoscitis prope esse aestatem; 33. sic et uos cum uideritis haec omnia fieri, scitote quoniam prope est in ianuis. 34. amen dico uobis quia non praeteribit haec generatio, donec haec omnia fiant. 35. caelum et terra transibunt, uerba autem mea non praeteribunt. 36. de die autem illo et hora nemo scit, neque angeli (f. 50 b) in caelis neque filius, nisi pater solus. 37. sicut autem in diebus noe, ita erit aduentns fili hominis. 38. sicut enim erat in diebus illis ante dilluuium(!), manducabant et bibebant et nubebant et nuptui tradebant, usque in eum diem quo introiuit noe in arvam, 839. et non senserunt donec uenit dilluuium et tulit omnes; ita erit aduentus fili hominis. 40. tunc erunt duo in agro; unus ad- sumetur et alter relinquetur. 41. duo molentes ad mola(!); una adsumetur, et una relinquetur. duo in lecto; unus adsumetur, et alius relinquetur. 42. uigilate ergo, quia nescitis qua hora do- minus uester uenturus est. 43. illud autem scitote, quoniam si sciret paterfamilias qua hora fur uenit, uigilaret utique et non sineret perfodiri(!) domum suam. 44. ideo et uos estote pa- rati, quia (f. 51 åa) nescitis qua hora filius hominis uenturus est. 45. quisnam est fidelis seruus et prudens, quem constituit do- minus super familiam suam, ut det illis cibum et(!) in tempore? 46. beatus ille seruus, quem ueniens dominus eius inueniet sic facientem. 47. amen dico uotis, quoniam super omnia bona sua constituet eum. 48. si autem dixerit malus ille seruus in 1892.] (f. 51—52) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (OC. 24, 48—25, 21) 89 corde suo: moratur dominus meus uenire; 49. et incipiet per- cutere conseruos suos; manducet autem et bibat cum ebriosis; 50. ueniet autem dominus serui illius in die qua non sperat et hora qua(!) ignorat, 51. et diuidet eum, partemque eius ponit(!) cum hypoeritis; illic erit fletus et stridor dentium. LXVIIII. C. 25, 1. Tune semilabitur (!) regnum caelorum decem virginibus, quae acceperunt lampades suas et exierunt obuiam sponso et sponsae (f. 51 b) 2. quinque autem ex eis erant fatuae et quinque prudentes 3. sed fatuae acceptis lampadibus suis non sumpserunt oleum secum. 4. prudentes uero acceperunt oleum in uasis cum lampadibus suis. 5. mora(!) autem sponso faciente dormitabant omnes et dormierunt. 6. media autem nocte clamor factus est: ecce Sponsus uenet (!), exite obuiam ei. 7. tunc surrexerunt omnes illae uirgines et acceperunt lampades suas. 8. fatuae autem sapientibus dixerunt: date nobis de oleo uestro, quia lampades nostrae extinguntur. 9. et responderunt prodentes(!) dicentes, ne forte non sufficiat nobis et uobis; ite potius ad eos qui uenduut et emite uobis. 10. et dum eunt emere, uenit sponsus. et quae paratae erant intraue(f. 52a)runt cum eo in nuptias; et clausa est ianua. 11. postea ueniunt relique(!) uirgines dicentes, domine do- mine, aperi nobis. 12. ad(!) ille respondens dixit: amen dico uobis, quia nescio uos. 13. uigilate itaque quia nescitis diem neque horam. 14. sicut enim homo peregre afuturus uocauit seruos suos et tra- didit illis substantiam suam; 15. et uni quidem dedit quinque talenta, alii autem duo, alii uero unum, unicuique secundum pro- priam uirtutem, et profectus est. 16. continuo autem abiit ille qui quinquem(!) talenta acceperat, et operatus est in eis et lucratus est alia quinque. 17. similiter autem et qui duo accepit, lu- cratus est et ipse alia duo. 18. qui autem unum accepit talentum, abiit effodit in terram et abscondit pecuniam domini sui. 19. post multum uero temporis uenit (f. 52b) dominus seruorum illorum et posuit rationem cum eis. 20. et accessit qui quinque talenta acceperat et obtulit alia quinque dicens: domine, quinque talenta mihi tradidisti, ecce alia quinque superlucratus sum. 21. ait illi dominus suus: euge bone serue et fidelis, quia super pauca fidelis fuisti, super multa constituam te, intra in gaudium domini 40 (OC. 25, 22—42) J. BELSHEIM. (f. 58—54) [No. 5. tui. 22. accessit autem et qui duo talenta acceperat et ait: domine, duo talenta mihi tradidisti, ecce alia duo lucratus sum. 23. et ait illi dominus suus: euge bone serue et fidelis, quia super pauva fidelis fuisti, super multa constituam te, intra in gaudium domini tui. 24. accedens autem et qui unum talen- tum acceperat ait: domine, sciebam te quia homo durus es et metis, ubi non seminasti, et colligis, ubi non sparsisti; 25. timens ergo (f.53a) abii et abscondi talentum tuum in terra, ecce habes quod tuum est. 926. respondens autem dominus eius dixit ei: serue nequa (!) et piger, sciebas quia meto ubi non seminaui et col- ligo ubi non sparsi; 27. oportuit ergo te dare pecuniam meam nummulariis, et ego ueniens cum usuris recipissem quod meum est. 28. tollite itaque ab eo talentum, et date ei qui habet decem talenta. 29. omni enim habenti dabitur et abundabit; ei qui autem(!) non habet, etiam quod habet auferetur ab eo. 30. et nequam seruum proicite foris in tenebras exteriores; illic erit fletus et stridor dentium. LXX. 31. Cum autem uenerit filius hominis in maiestate sua, et omnes angeli cum eo, tune sedebit super sedem maie- statis suae; 32. et congregabun(f.53b)tur ante eum omnes gentes, et separabit eos ab inuicem, sicut pastor segregat oues ab hedis, 33. et statuit oues ad() dextris suis, hedos autem å sinistris. 34. tunc dicit rex his qui ad(!) dextris eius sunt; uenite bene- dicti patres(!) mei, possidete paratum uobis regnum å constitutione mundi. 35. esuriui enim, et dedisti!) mihi manducare; sitiui, et dedistis mihi bibere: hospis(!) eram, et suscepistis me, 36. nudus. et cooperuistis me; infirmus, et uisitastis me, in carcerem(!) fui, et uenistis ad me. 87. tunc respondebunt ei iusti dicentes: do- mine, quando te uidimus esurientem et pauimus? aut sitienten» et potauimus? 38. quando autem te uidimus hospitem et susce- pimus? aut nudum et operuimus? 39. uel quando te uidimus in- firmum et in carcerem et (f. 54a) uenimus ad te? 40. et respon- dens rex dicit illis: amen dico uobis, quando fecistis uni ex fratribus meis minimis, mibi fecistis. 41. tunc dicet et his qui å sinistris eius sunt: discedite åa me maledicti in ignem aeternum, quem parauit pater meus diabulo(!) et angelis eius. 42. esuriui ed Ed nå E en Me mand 1892.] (f. 54—55) EVANG. SEC. MATTHÆUM (GC. 25, 42—26, 18) 41 enim, et non dedistis mihi manducare; sitiui et non dedistis mihi bibere; 43. hospis(!) eram et non suscepistis me; nudus eram, et non cooperuistis me, infirmus et in carcerem(!), et non uisitastis me. 44. tunc respondebunt ei et ipsi dicen- tes: domine quando te uidimus esurientem aut sitientem aut hospitem aut nudum aut infirmum, uel in carcerem et non mini- strauimus tibi? 45. tunc respondebit eis dicens: amen dico uobis, quamdiu non fecistis (f. 54 b) uni de minimis his, nec mihi fecistis. 46. et tunc ibunt isti in ignem aeterrum, iusti autem in uitam aeternam. C. 26, 1. et factum est cum consumasset iesus ompia uerba haec, dixit ad discipulos suos: 2. scitis quoniam post biduum pascha fiet, et' filius hominis tradetur ut crucifigatur. 3. tunc congregati sunt principes sacerdotum et scribae et seniores po- puli in atrium principis sacerdotum, qui dicebatur caiphas, 4. et consilium fecerunt ut iesum dolo tenerent et occiderent; 5. dice- bant autem, non in die festo, ne tumultus in populo fieret. LXXI. 6. Cum autem esset iesus in betania in domo simonis leprosi, 7. accessit ad eum mulier habens alabastrum unguenti pretiosi. et effudit super caput eius recumbente (f. 55 a) ipso. 8. quod cum uidissent discipuli, indignati sunt dicentes: ut quid perditio haec? 9. potuit enim haec ueniri(!) pretio et dari pauperibus. 10. quod ut cognouit iesus, ait illis: quid molesti estis mulieri? opus enim bonum operata est in me; 11. semper enim pauperes habetis uobiscum, me autem non semper habetis uobiscum. 12. haec enim mittens unguentum hoc in corpus meum ad sepeliendum me fecit. 13. amen dico uobis, ubicumque praedicatum fuerit hoc euangelium in toto orbe, narrabitur et quod fecit haec in memoriam ipsius. 14. tunc abiit unus de duodecim, qui dicitur iudas carioth(!) ad principes sacerdotum. 15. et ait illis: quid uultis mihi dare, et ego uobis eum tradam? ad illi constituerunt ei triginta stateres (f.55b) argenteos. 16. et exinde quaerebat oportunitatem ut eum traderet eis. 17. prima autem die azimorum(!) accesserunt discipuli ad iesum dicentes, ubi uis paremus tibi pascha manducare? 18. ad ille dixit: ite in ciuitatem ad dinan(!), et dicite ei: magister dicit, tempus meum 42 (C. 26, 18-39) J. BELSHEIM. (£.55—57) |No.5! prope est, aput te facio pascha cum discipulis meis. 19. et fece- runt discipuli sicut praecepit illis iesus et parauerunt pascha. LXXII. 20. Uespere autem facto discubuit cum duodecim discipulis suis. 21. et manducantibus illis dixit: amen dico uobis, quia unus uestrum tradet me. 292. et contristati nimis coeperunt singuli dicere: numquid ego sum, domine? 28. quibus respondens dixit: qui intinget mecum manum in parab- sidem(!), hic me tradet. 24. filius (f. 56 a) quidem hominis uadit, sicut scribtum est de illo; uae autem homini illi, per quem filius hominis tradetur! bonum erat homini illi, si non fuisset natus. 25. respondens autem iudas, qui traditurus eum erat, dixit: numquid ego sum, rabbi? ait illi iesus: tu dixisti. 26. ipsis autem cenantibus iesus accepit panem et benedixit et fregit, dedit discipulis suis dicens: accipite, manducate; hoc enim est corpus meum, 27. et accipiens calicem gratias egit et dedit illis dicens: accipite et bibite ex hoc omnes; 28. hic est enim sanguis meus noul testamenti, qui pro multis effundetur in remissionem peccatorum. 29. dico autem uobis, amodo non bibam de hac creatura uitis usque in illum diem, cum illud bibam uobiscum nouum in regno patris (f. 56 b) mei. 30. et hymno dicto exierunt in montem oliueti. LXXIII. 31. Tune dicet(!) illis iesus: omnes uos scandalum patiemini in me in ista nocte; scribtum est enim: percutiam pastorem et dispargentur oues gregis. 32. sed postquam resur- rexero, praecedam uos in galileam. 33. respondens autem petrus dixit illi: etsi omnes scandalizabuntur in te, ego autem num- quam scandalizabor. 34. dicet(!) illi iesus: amen dico tibi, quod hac nocte, ante quam gallus cantet, ter me negabis. 35. dicit illi petrus: etiamsi oportuerit me mori tecum, non te negabo. simi- liter et omnes discipuli dixerunt. 36. tunc uenit cum illis iesus in agro, qui dicitur gessamani, et dixit discipulis suis: sedete hic, donec eam illuc orare. 37. et adsumpto petro et duobus filiis zebedei coepit (f. 57 a) contristari et mestus(!) esse 388. tunc dicit illis iesus: tristis est anima mea usque ad mortem; sustinete hic et uigilate mecum. 39. et progressus pusillum procidit in faciem orans et dicens: pater meus, si fieri potest, 1892.] (f. 57—58) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C. 26, 39—58) 438 transeat å me calix iste, sed tamen non sicut ego uolo, sed sicut tu uis. 40. et uenit ad discipulos suos et inuenit eos dor- mientes, et dicit petro: sic non potuistis una hora uigilare mecum? 41. uigilate et orate ne intretis in temptationem. spiritus quidem promptus, caro autem infirma. 42. iterum secundo abiit et orauit dicens; pater, non potest hoc poculum transire donec illum() bibam? fiat uoluntas tua. 43. et uenit iterum et inuenit eos dormientes, erant enim oculi illorum grauati. 44. et relictis illis iterum abiit et orauit (f. 57 b) tertio, eumdem sermonem dicens. 45. tunc uenit ad discipulos suos et ait illis: dormite lam et requiescite; ecce adpropiauit hora, et filius hominis tra- ditur in manus peccatorum, 46. surgite, eamus! ecce adpropiauit qui me tradet. 47. adhuc ipso loquente ecce iudas, unus de duodecim, uenit et cum eo plurima turba cum gladiis et fustibus missi åa principibus sacerdotum et senioribus populi 48. qui autem eum tradidit illis, signum dedit dicens: quem ego osculatus fuero, ipse est, tenete eum. 49. et confestim accedens ad ijesum dixit: habe(!, rabbi et osculatus est eum. 50. cui dixit iesus: amice, ad quod wuenisti? tunc accesserunt et manus iniecerunt in iesum et tenuerunt eum. 51. et ecce unus ex his, qui erant cum iesu, extendens (f. 58 a) manum, et exemit gladium suum et percussit seruum principis sacerdotum et ab- scidit auriculam eius. 52. tunc ait illi iesus: conuerte gladium tuum in locum suum: omnes enim, qui gladium(!) utuntur in gladio peribunt. 53. aut putas non posse me modo rogare patrem meum, et exhibebit mihi plus quam duodecim milia legiones angelorum? 54. quomodo ergo implebuntur scribturae, quia sic oportet fieri? 55. in illa hora dixit iesus ad turbas: quasi ad latronem uenistis cum gladiis et fustibus conprehendere me; cottidie aput uos sedebam in templo docens, et non me ten- uistis. 56. hoc autem totum factum est ut implerentur seribturae prophetarum. tunc discipuli eius omnes, relicto eo, fugerunt. 57. illi autem tenentes (f. 58 b) iesum duxerunt ad caifam principem sacerdotum, ubi scribae et seniores conuenerant. 58. petrus autem sequebatur eum åa longe usque in atrium principis sacerdotum, et ingressus intus sedebat cum ministris, ut uideret 44 (OC. 26, 59—27, 4) J. BELSHEIM. (f. 58—60) [No. 5. exitum rei. 59. principes autem sacerdotum et uniuersum con- cilium quaerebant falsum testimonium aduersum iesum, ut eum morti traderent, 60 et non inuenerunt exitum rei. et cum multi falsi testes uenissent, non inuenerunt in eum quicquam. nouis- sime autem uenerunt duo falsi testes. 61. et dixerunt: audiuimus hunc dixisse: possum destruere templum hoc dei et post triduum illud reaedificare. 62. et exsurgens princeps sacerdotum dixit illi: nihil respondes ad ea quae isti aduersus te testificantur? (f.59a). 63. iesus autem tacebat. et respondens princeps sacer- dotum dixit illi: adiuro te per deum uiuum, dicas nobis si tu es christus filius dei. 64. et dixit illi iesus: tu dixisti; amen dico uobis, amodo uidebitis filium hominis sedentem ad dexteram uir- tutis et uenientem in nubibus caeli. 65. tunc princeps sacer- dotum conscindit uestimenta sua dicens: blasphemauit; quid adhuc indigemus testibus? ecce nunc audistis blasphemiam; 66. quid uobis uidetur? et illi responderunt omnes et dixerunt: reus est mortis. 67. tunc expuerunt in faciem eius et colafis eum ceci- derunt; alii autem palmas in faciem eius dederunt 68. dicentes: profeta nobis christe, qui est qui te percussit. 69. petrus autem sedebat foris in atrio. et accessit ad eum (f. 59 åa) una ex an- cillis et dixit: et tu cum iesu galileo eras. 70. ad ille negauit coram omnibus dicens: nescio quid dicis. 71. exeunte autem illo ianuam uidit eum alia ancilla et ait his qui erant ibi: et hic erat cum iesu nazareno. 72. et iterum negauit cum iuramento dicens, quia nescio hominem. 783. et post pusillum accesserunt, qui ibi stabant, et dixerunt petro: uere ex illis es tu; nam et lo- quela tua similis est illi. 74. tunc coepit deuotare et iurare, quia non noui hominem. et statim gallus cantauit. 75. et reme- moratus est petrus uerbi iesu, quod dixerat: prius quam gallus cantet, ter me negabis. et egressus foras, amarissime plorauit. C. 27, 1. mane autem cum factum esset, consilium acceperunt omnes principes sacerdotum (f. 60 a) et seniores plebis aduersum jiesum ut morti traderent eum. 2. et uinctum eum adduxerunt et tradiderunt pontio pilato praesidi. 3. tunc uidens iudas, qui eum tradidit, quia iudicatus est, paenitentia ductus retulit tri- ginta stateres principibus sacerdotum et senioribus, 4. dicens: 1892.] (f. 60-62) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (C.27,4—26) 45 peccaui, quod tradiderim sanguinem iustum. ad illi dixerunt ei: quid ad nos? tu uideris. 5. et proiectis argenteis in templo secessit et laqueo se suspendit. 6. tunc principes sacerdotum acceptis argenteis, dixerunt: non licet eos mittere in corbam, quia pretium sanguinis est. 7. consilio autem accepto inter se emerunt agrum figuli in sepultura peregrinorum. 8. propter hoc cognominatus est ager ille acheldemach (f. 60 b) quod est ager sanguinis usque in hodiernum diem. 9. tunc adimpletum est, quod dictum est per hieremiam prophetam dicentem: acce- perunt triginta stateres pretium adpretiati, quod adpretiauerant fili istrahel. 10 et dederunt eos in agrum figuli sicut constituit mihi dominus. 11. iesus autem stetit ante praesidem et inter- rogauit eum praesis(!) dicens: tu es rex iudaeorum ? dixit ei iesus: tu dicis. 192. et cum accusaretur å principibus sacerdotum et senio- ribus, nihil respondebat. 13. tunc dicit ei pilatus: non audis, quanta aduersus te testificantur? 14. et non respondit ei ullum uerbum, ita ut miraretur pilatus uehementer. 15. per diem autem sollemnem consueuerat praesis(!) dimittere populo unum (f. 61 a) uinctum quem uoluissent. 16 habebant autem uinctum insignem qui uocabatur barabbas. 17. congregatis autem illis dixit pilatus ad eos: quem uultis uobis dimittam? barabbam aut jesum, qui dicitur cbristus? 18. sciebat enim quod per inuidiam tradiderunt eum. 19. sedente autem illo pro tribunali misit ad illum uxor eius dicens: nihil sit tibi et illi iusto; multa enim passa sum hodie propter eum per uisum. 20. princeps autem sacerdotum et seniores persuaserunt populo, ut peterent barabbam, iesum uero perderent. 91. respondens autem praesis ait illis: quem uultis de duobus uobis dismittam(!)? ad illi dixerunt barabbam. 22. dicit illis pilatus: quid ergo faciemus iesum (!), qui dicitur christus? 23. dicunt omnes: crucifigatur. ait illis praesis: quid enim (f. 61 b) mali fecit? ad illi magis clamabant di- centes: crucifigatur. 24. uidens autem pilatus, quia nihil profecit, sed magis tumultum fieri, accepta aqua lauit manus suas coram omni populo dicens: innocens ego sum å sanguine huius iusti, uos uideritis. 25. respondens omnis turba dixit: sanguis eius super nos et super filios nostros. 26. tunc dimisit illis barabbam; 46 (C. 27, 26—47) J. BELSHEIM. (f. 61—63) [No. 5. jesum autem flagellis caesum tradidit eis ut eum crucifigerent. 27. tunc milites praesidis suscipientes iesum in praetorio con- gregauerunt ad eum uniuersam cohortem. 28. et exeuntes(') illum induerunt eum tunicam purpuream et chlamidem(!) coccineam cir- cumdederunt ei; 29. et coronam de spinis inposuerunt super caput eius, et arundinem in dexteram eius, (f. 62 a) et genu posito ante eum deludebant eum dicentes: habe(!) rex iudaeorum, 30. et expuebant in eum. et acceperunt arundinem et percutiebant capud(!) eius. 31. et postquam inluserunt eum, spoliauerunt eum chlamydem et uestem purpuream et induerunt eum uestimenta sua et duxerunt eum ut crucifigerent. 32. exeuntes autem inue- nerunt hominem quirineum uenientem obuiam sibi, nomine simo- nem. hunc angariauerunt ut tolleret crucem eius. 33. et uenerunt in locum qui dicitur golgotha, quod est caluariae locus. 34. et dederunt ei acetum bibere cum felle mixtum; et cum gustasset noluit bibere. 35. postquam autem crucifixerunt eum, diuiserunt sibi uestimenta eius sortem mittentes, ut (f. 62 b) inpleretur, quod dictum est per prophetam: diuiserunt sibi uestimenta mea, et super uestimentum meum miserunt sortem. 36. et sedentes seruabant eum. 37. et posuerunt super caput eius causam eius seribtam haebreice(!) graece et latine: hic est iesus rex iudaeorum. 38. tunc crucifixerunt cum eo duo latrones, unum å dextris et. unum ad(!) sinistris. 39. transeuntes autem blasphemabant eum mouentes capita sua. 40. et dicentes: ua qui destruebas templum et in triduo illud reaedificabas; saluum te fac, si filius dei es, et descende de cruce. 41. similiter et principes sacerdotum delu- dentes eum cum secribis et fariseis, dicebant: 42. alios saluos fecit. se ipsum non potest saluare. si rex istrahel est (f. 63 a), descendat nunc de cruce et credimus ei. 483. si confidet(!) in deo, liberet nunc eum, si uult eum; dixit enim quia filius dei sum. 44. id ipsud(!) autem et latrones, qui crucifixi erant cum eo, in- properabant ei. 45. ab hora autem sexta tenebrae factae sunt super uniuersam terram usque in hora nona(!). 46. circa autem horam nonam exclamauit iesus uoce magna dicens: eli eli lama- zapthani, hoc est: deus deus meus, ut quid me dereliquisti! 47. quidam autem illic stantes et audientes dicebant: heliam uocat iste. 1892.] (f. 62—64) EVANG. SEC. MATTHÆUM. (OC. 27, 48—28, 2) 47 48. et continuo currens unus ex eis accepta spungia(!) inpleuit aceto et inposuit in arundine et dabat ei bibere. 49. ceteri uero dicebant: sine uideamus, si uenet(!) helias et saluabit eum. 50. iesus autem (f. 63 b) exclamans uoce magna emisit spiritum. 51. et ecce uelum templi scissum est in duas partes å summo usque deorsum, et terre(!) motus factus est magnus; et petrae scissae sunt, 52. et monumenta aperta sunt, et multa corpora sanctorum dormientium surrexerunt; 53. et exeuntes de monumentis post resurrectionem eius uenerunt in sanctam ciuitatem et multis apparuerunt. 54. centurio autem et qui cum eo erant custo- dientes iesum, uiso terrae motu et his quae fiebant, timuerunt ualde dicentes: uere filius dei erat iste. 55. erant autem ibi mulieres multae å longe uidentes, quae secutae fuerunt iesum a galilea ministrantes illi, 56. inter quas erat maria magdalenae(!) - et maria iacobi et ioseph mater et mater (f. 64 a) filiorum ze- bidei (1). 57. cum autem sero factum esset, uenit quidam homo diues ab arimatia nomine ioseph, qui et ipse discipulus erat iesu. 58. hic accessit ad pilatum et petit corpus iesu. tunc pilatus iussit dari corpus. 59. et cum accepisset ioseph corpus iesu, in- uoluit illud in sindone munda; 60. et posuit eum(!) in monumento suo nouo quod exciderat in petra; et aduolvit saxum magnum ad osteum(!) monumenti et discessit. 61. erant autem ibi maria magdalenae et alia maria sedentes contra sepulchrum. 62. altera autem die, quae est post parasceuen, conuenerunt principes sacerdotum et pharisei ad pilatum. 683. dicentes: rememorati sumus quod seductor ille dixit, cum adhuc uiueret, post tertium diem resurgam (f. 64 b). 64. iube ergo custodiri sepulchrum usque in diem tertium, ne forte ueniant discipuli eius et fu- rentur eum et dicant plebi, surrexit å mortuis, et erit nouissimus error peior priori(!). 65. ait illis pilatus: habetis milites, ite, custo- dite sicut scitis. 66. illi autem exeuntes cum custodibus munierunt sepulchrum et signauerunt lapidem. C. 28, 1. uespere autem sabbati, quae lucescit in prima sabbati, uenit maria magdalenae et altera maria uidere sepulchrum. LXXIIIT. 2. Et ecce terrae motus factus est magnus; an- gelus enim domini descendit de caelo et accedens reuoluit la- 48 (C. 28, 2—20) J. BELSHEIM. —(f. 64-66) [No. 5. 1892.] pidem ab osteo(!) et sedebat super eum. 383. et erat aspectus eius sicut fulgor(!) et uestimenta eius candida sicut nix. 4. å timore autem eius exterriti sunt custodes et facti sunt (f. 65 å) uelut mortui. 5. respondens autem angelus dixit mulieribus: nolite timere uos; scio enim quia iesum, qui crucifixus est, quaeritis; 6. non est hic; surrexit enim sicut dixerat; uenite et uidete locum, ubi positus erat dominus. 7. sed cito ite et dicite discipulis eius, quia surrexit et praecedet uos in galileam; ibi eum uidebitis. ecce dixi uobis. 8. et exierunt cito de monumento cum timore et gaudio magno occurrentes nuntiare discipulis eius. 9. et ecce iesus occurrit illis dicens: habete(!. illae autem =accesserunt et amplexauerunt pedes eius et adorauerunt eum. 10. tunc ait illis iesus: nolite timere; ite et nuntiate fratribus meis quia praecedo uos in galileam, et ibi me uidebitis. 11. quae cum abissent, ecce quidam de custodibus uenerunt in ciuitate (!) (f. 65 b) et nuntiauerunt principibus sacerdotum omnia quae facta sunt. 12. et congregati cum senioribus consilium acceperunt et pecu- niam magnam dederunt militibus. 13. et dixerunt illis: dicite quia discipuli eius nocte uenerunt et furati sunt eum nobis dor- mientibus. 14. et si hoc audierit praesis, nos persuademus(!) ei et securos uos faciemus. 15. ad(!) illi accepta pecunia fecerunt sicut erant instructi. et diuulgatum est uerbum hoc apud iudaeos usque in hodiernum diem. 16. undecim autem discipuli abierunt in galileam in montem ubi constituerat illis iesus. 17. et cum uidissent eum, adorauerunt, quidam autem dubitauerunt. 18. et accedens iesus locutus est eis dicens: data est mihi omnis potestas in caelo (f. 66 a) et in terra. 19. euntes nunc docete omnes gentes, baptizantes eos in nomine patris et filii et spiritus sancti. 20. docentes eos seruare omnia quaecumque mandaui uobis. et ecce ego uobiscum sum omnibus diebus usque ad con- summationem saeculi. euangelium secundum mattheum explicit. (Trykt 24 Mai 1892.) rs Aristoteles's skrift om Athens statsforfatning Af A. Ræder (Christiania videnskabs-selskabs forhandlinger for 1892. No. 6) —— Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 i på Aristoteles's skrift om Athens statsforfatning. Af A. Ræder. (Fremlagt i den historisk-filosofiske klasse 4de marts 1892 af hr. G. Storm). kkodi som alle er enige i, at det i British Museum nylig fundne og af Kenyon udgivne skrift om Athens statsforfatning er det samme som det, der i oldtiden citeredes som Aristoteles's ToMtela tv Adnvalov. I det aar, som er forløbet, siden skriftet først blev offent- liggjort, er der imidlertid fremstaaet flere, der har benegtet mu- ligheden af, at skriftet virkelig kan skrive sig fra Aristoteles”s haand: oldtiden har taget feil, naar den gik ud herfra. Blandt disse angribere vil jeg faa fremhæve: professor P.O. Schjett,! Fr. Cauer,? Franz Rihl> og Julius Schwarcz.* De af disse og af andre gjorte indvendinger har dog ikke kunnet overbevise mig. Paa grund af spørgsmaalets store be- 1 P.O. Schjøtt: Aristoteles om Athens Statsforfatning. Chri- stiania Videnskabs-Selskabs Forh. f. 1891. No. 2. Fr. Cauer: Hat Aristoteles die Schrift vom Staate der Athe- ner geschrieben? Stuttgart. Goeschen 1891. 3 Franz Ribl: Uber die von Mr. Kenyon veröffentlichte Schrift vom Staate der Athener. Rheinisch Museum. 1891. Heft 3. J. Schwarcz: Aristoteles und die A9mvalwv moktela auf dem Papyrus des British Museums. Leipzig. Wilhelm Friedrich. 1891. 1* 4 Å. RÆDER. [No. 6. tydning har jeg troet at burde fremkomme med nogle bemerk- ninger til de anførte indvendinger, saameget mere som jeg paa enkelte punkter har en anden opfatning end den, der i almindelighed kommer til orde hos skriftets. forsvarere. Dobbelt opfordring tror jeg at have dertil derigjennem, at hr. Schjett har angrebet egtheden delvis med andre grunde end før skeet. Mine bemerkninger falder i mangt og meget sammen med dem, der er gjort af andre, der har forsvaret Aristoteles's forfatterskab, f. eks.: B. Keil K. Niemeyer? og P. Meyer? Jeg vil dog ikke undlade at bemerke, at mine svar til Schjetts og Cauers indvendinger allerede i hovedsagen var nedskrevne, inden jeg lærte disse skrifter at kjende. Ogsaa Niemeyer og Meyer har arbeidet upaavirket af hinanden og stemmer dog ganske overens paa flere punkter. Først maa undersøges, paa hvilken tid skriftet maa være forfattet. Flere, deriblandt Schjøtt p. 15, tror at have fundet et kronologisk udgangspunkt p. 54,7 (jeg citerer altid efter pa- gina i Kenyons udgave). Forfatteren omhandler her Kleisthe- nes's omordning af de attiske phyler fra 4 til 10 og siger saa: men han inddelte ikke i 12 phyler*. Heri skal ligge en ar- tydning til, at forfatteren altsaa kjendte til inddelingen i 12 phyler. Er dette saa, maa skriftet være forfattet senere end 307 f. Kr., da de 12 phyler indførtes, og hermed er ogsaa af- gjort, at skriftet ikke kan være forfattet af den i oktober 822 afdede Aristoteles. Dette stemmer imidlertid lidet med, at for- fatteren i hele verket gaar ud fra inddelingen i 10 phyler som eksisterende paa hans tid. Læser man stedet i sammenhæng vil man ogsaa se, at forfatterens bemerkning ikke har noget med den senere 12-deling at gjøre. Stedet i sin helhed lyder saa- ledes: ,men han inddelte (i 10) ikke i 12 phyler, forat ikke disse skulde falde sammen med de allerede forhaandenværende 1 B. Keil: Berliner Philol. Wochenschrift. 1891. p. 520 o. fl. ? K. Niemeyer: N. Jahrb. f. Philol. und Pådag. 1891. p. 405 o. fl. 3 Peter Meyer: Der Aristoteles Politik und Anvalov TOLTELA, Bonn. Cohen. 1891. JE å EPer gr VO nn nm 1892.] ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 5 12 trittys; thi de 4 phyler var delt i 12 trittys; følgen vilde da være bleven, at befolkningen ikke blev blandet sammen.* Som man ser: der bestod allerede en tolvdeling før Kleisthenes; man kunde derfor have ventet, at han havde benyttet denne; men det gjorde han ikke af den anførte grund. Havde forfat- teren kjendt til en inddeling i 12 phyler, havde han desuden uden tvivl sat til et ,øc v5v*. Ser vi os om efter andre tidsangivelser, saa er! Kephiso- phons archontat aar 329/s p. 137,4 den yngste sikkert daterbare begivenhed, der nævnes, medens skriftets mangel paa kjendskab til penterer giver os aaret 325/1 som terminus ante quem.* Af andre tidsangivelser kan nævnes, at navnet Ammonias paa et af Athens statsskibe (p. 152,12 istedenfor det ældre navn Sala- minia) ogsaa henviser os til tiden mellem Aleksanders beseg i Ammons oase og den lamiske krig aar 322.3 Fndvidere maatte p. 106 den i aaret 322 gjennem Antipater foranledigede indgri- bende forandring af Athens forfatning være bleven nævnt, hvis skriftet var yngre end dette datum.+ Som man ser, maa skriftet være forfattet i de sidste aar af Aristoteles's levetid, senest 2 aar før hans ded.> Indrømmes nu, at skriftet er det samme, som i oldtiden til- lagdes Aristoteles, og er det videre skrevet i Aristoteles's levetid, saa man for at kunne anfægte dets egthed som aristotelisk verk bevise enten: I. at skriftet er forfattet i et sprog, som gjør det umuligt, at det kan skrive sig fra samme haand, som de andre sikre aristoteliske skrifter, eller cnf. Keil 1. c. p. 613. cnf. Boeckh. Urkunden p. 31 og 494. enf. Cauer 1. c. p. 6. enf. Keil 1. c. p. 613. Schjøtt p. 12 note ser en antydning til, at forfatteren maa have været fremmed i Athen, deri, at han p. 36 gjør diakri- erne til jordbrugere. Men ordet yewpyelv bruges jo alminde- lig i betydning af at ,finde sit livsophold*, saa forfatteren in- genlunde udtaler, hvad her Schjøtt lægger ham i munden. aa» MN 6 A. RÆDER. [No. 6. II. at skriftet strider mod sikre aristoteliske verker i den slags spergsmaal, hvor man ikke godt kan antage, at forfatteren har skiftet opfatning, eller endelig III. at skriftet indeholder saa mange feil eller røber en saadan uvidenhed eller indskrænkethed hos sin forfatter, at denne umulig har kunnet være en Aristoteles. I. Hvad nu først sproget angaar, saa finder f. eks. Schjøtt pag. 15, Cauer p. 3, at dette er lidet aristotelisk. Paa ordfor- raadet og udtrykkene kan dette ikke gaa; for her steder vi uafbrudt paa de af Aristoteles almindelig brugte. Anken maa nærmest gaa paa sprogformen. Nu har vi ikke før noget fortællende skrift fra Aristoteles's haand; man kan ikke vente i et saadant at finde samme form og tone som i de kjendte skrifter, der er af ræsonerende indhold. Vi har jo ogsaa vid- nesbyrd fra oldtiden om, at Aristoteles's sprogform var meget vekslende. Cicero Top. 3 siger saaledes herom: ,dicendi incre- dibili quadam cum copia tum etiam suavitate". Cicero har altsaa havt anledning til at læse aristoteliske verker, hvis form han kan rose baade for copia og suavitas. Vi har derfor ingen lov til at forkaste et skrift, fordi vi i dette finder mere af disse egenskaber end i de verker af Aristoteles, vi før kjender. II. Det andet spergsmaal og det egentlige hovedspørgsmaal bliver: kan man paavise saadanne uoverensstemmelser mellem vort skrift og andre sikre aristoteliske verker, at tanken om en fælles forfatter bliver umulig eller blot usandsynlig 2 Man har troet at finde flere saadanne uoverensstemmelser af betydning: a. Der er strid mellem forfatterens demokratiske udtalelser p. 106,12 og Politikens helt igjennem aristokratiske stand- punkt. Dette er Cauers hovedgrund mod skriftets aristoteliske oprindelse p. 47,59. b. Beretningen p. 22 om Solons ordning af embedernes be- sættelsesmaade strider mod Polit. 1273 b. 40 og 1274 a. 16, Cauer p. 4 og 45, Schwarcz p. 45. PN g* nine i P 1892.] ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 7 c. Fremstillingen p. 56,8 af Kleisthenes's forhold til phrat- rierne strider mod Polit. 1319 b. 25. Schjøtt p. 11. Cauer p. 44. d. Forfatterens fremstilling af Drakons verk strider mod Polit. 1274 b. 15. Schjøtt p. 6—9. Cauer p. 4, 45 og 70. Rihl p. 444—41. Jeg skal tage hvert af disse steder for sig. Ad åa. Den udtalelse af skriftets forfatter p. 106, der skal staa i strid med Aristoteles's saa ofte i Politiken udtalte aristo- kratiske standpunkt, lyder saaledes (efter Kaibels og Kieslings oversættelse p. 69): ,For det ellevte den forandring, som er traadt i kraft efter emigranternes hjemvenden fra Phyle og Peiraieus, og som fra den tid og lige til nutiden har ført til en stadig forøgelse af den store mængdes magt. Thi overalt har demos sat sig selv i egen person til herre, idet den hele forvaltning bliver afgjort gjennem majoritetsbeslutninger og rets- lige afgjerelser. Men udslaget giver i begge tilfælder folket, efterat ogsaa de tidligere tilraadets kompetense hørende retslige af- gjørelser er gaaet over til folket. Og med rette synes mig; thi faa lader sig lettere paavirke gjennem udsigt til materiel fordel og gjennem personlige hensyn end den store mængde.*! Det er denne sidste udtalelse, der efter Cauers mening viser, at skrif- tets forfatter trods den aristokratisk-venlige tone, som ellers gaar igjennem det, maa være skrevet af en demokrat og altsaa ikke af Aristoteles. Men Cauer har her feilagtig trukket den sidst udtalte dom paa hele det foregaaende om demokratiets stadige vekst, medens den i virkeligheden kun gaar paa det lige foregaaende: (,men udslaget giver i begge tilfælder folket), efter at ogsaa de tidligere til raadets kompetense hørende retslige af- gjørelser! er gaaet over til folket.** Og dette, at det var bedre, at disse sager laa under folkedomstolenes afgjørelse end under raadets, kunde dog selv den ivrigste aristokrat udtale, og 1 Poland oversætter p. 64 »p(ce1c urigtig med ,Entscheidung*, afgjørelser i sin almindelighed. ? Sagen selv omtales nærmere p. 117. 8 A. RÆDER. [No 6. det stemmer meget godt med, hvad Aristoteles udtaler i Polit. 1268 a. 30: ,Derfor dømmer ogsaa mængden meget bedre end hvilkensomhelst enkeltmand; mængden er meget mere ubestik- kelig*, samt 1287 b. 26: ,Det vilde synes urimeligt, om nogen opfattede bedre med to øien og to øren end mange med mange.* Som vi ser, er der saa langt fra strid mellem vor, forfatters udtalelse og Aristoteles's Politik, at forfatteren her netop udtaler en egte aristotelisk tanke. Ad b. I Polit. 1274, åa. 16 samt 1273 b. 40 udtaler Ari- stoteles, at Solon lagde retten til at vælge embedsmænd og si- den”granske. deres embedsførsel i folkets hænder. Dette, finder Cauer:; (p. 4 og 45) og Schwarcz (p. 45), strider mod vort skrift, hvor der pag. 21 staar: ,FEmbedsmændene lod Solon udtage ved lod blandt de kandidater, som hver phyle i forveien havde udvalgt.* Som man ser, var det en udtagelsesmaade, hvor valg og lodtrækning var kombineret; men da ingen udtoges, uden at de hørte til de af folket opstillede kandidater, saa kan man dog om denne udtagelsesmaade sige, at valget af embedsmænd blev lagt i folkets hænder. Heller ikke her er derfor nogen strid tilstede mellem forfatteren og Aristoteles's Politik. Ad c. I Politik. 1319 b. 25 skriver Aristoteles: , Videre er for dette.slags demokrati (det bedste nemlig) ogsaa saadanne foranstaltninger nyttige som de, Kleisthenes betjente sig af i Athen, da han vilde fremme demokratiet, og som de, der benyt- tedes i Kyrene af dem, som der ordnede den demokratiske for- fatning. Andre talrigere phyler og phratrier bør dannes, og private gudstjenester bør forenes i faa og offentlige.* Jeg gaar ud fra, at det her er Aristoteles's mening, at Kleisthenes for- øgede baade phylernes og phratriernes tal. Dette sted skal nu efter ,Schjøtt p. 11 og Cauer p. 44 staa i strid med vort skrift p. 56,8. Forfatteren har her først skildret, hvordan Kleisthenes omordnede det gamle borgerskabs 4 slægtsphyler til 10 nye stedsphyler; derpaa fortsætter han: ,men slægter, phratrier og presteskaber lod han enhver beholde i overensstemmelse med de 1 cfr. Meyer 1. c. p. 62. | | 1892.] ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 9 gamle? forhold.* Heri skal ligge, at forfatteren udtaler, at Kleisthenes ikke øgede phratriernes tal, saaledes som Aristoteles siger i Politiken. Men denne slutning er forhastet; thi forfatteren siger ikke andet, end at Kleisthenes ikke øgede phratriernes tal for de gamle borgeres vedkommende, medlem- merne af de gamle slægtsphyler; ved disses gentilordning og sacra rørte Kleisthenes viselig ikke. Men herved er ikke ude- lukket, snarere ligger heri, at Kleisthenes oprettede nye phra- trier for de nyborgere, vsomokitat, han optog (p. 54,1 og 55,10). Disse stod nemlig udenfor de gamle slægtsphyler og den hele øentilordning. Da han lod det gamle slægtsvæsen uberørt for de gamle borgeres vedkommende, maatte han altsaa skabe nye phratrier for de nyoptagne borgere. Opfattet saaledes kommer forfatterens fremstilling af Kleisthenes's reform til at befinde sig i den skjønneste overensstemmelse med det omtalte sted i Poli- tiken, ligesom ogsaa med dennes 1275 b. 36, hvor Aristoteles udtrykkelig hævder, at Kleisthenes optog som borgere mange fremmede og tidligere slaver, altsaa paataglig folk, som stod udenfor de gamle pbyler. Kleisthenes's reform tillægges saa- ledes ingenlunde mindre betydning af forfatteren end af vore andre kilder, saaledes som Schjøtt udtaler p. 11. Ad d. Jeg kommer nu til forfatterens fremstilling af Dra- kons verk, sammenlignet med Aristoteles's Politik i særdeleshed og den øvrige tradition herom i almindelighed. Som bekjendt staar det i Polit. 1274 b 15 om Drakon, at ,han gav lovene. for en given statsform*, moh.telx S"Yzapyovan todg våuoue Ed-yxev. Ganske vist er der allerede for længe siden rettet angreb mod egtheden af det kapitel, hvori dette staar. Først skeede dette af Göttling p. 345—6 i hans udgave af Politiken af aaret 1824, ligeledes er stykket holdt for uegte af Susemihl i hans udgave og af mange med ham. Man kan derfor, som almindelig sker,'og som f. eks. Niemeyer gjør p. 408, sige, at det citerede sted ikke lader sig anvende, da dets egthed er tvilsom, og at det nye skrift, hvis det strider hermed, kun leverer et nyt argument mod hints egthed. Jeg maa imidlertid erklære mig enig med Schjøtt og Cauer i, at de mod kapitlets egthed anførte saglige 10 Å. RÆDER. [No. 6. og formelle grunde ikke virker overbevisende. Hertil kommer, hvad dette specielle punkt angaar, at den i Politiken udtalte dom over Drakons verk i det hele stemmer med oldtidens alminde- lige tradition. Med rette har derfor professor Schjett i sit foredrag p. 6—9 rettet hovedangrebet mod dette punkt. Jeg maa ind- remme: har forfatteren udtalt alt det om Drakons verk, som f. eks. Schjøtt har læst sig til, og hvad ogsaa de fleste andre har faaet ud, baade forsvarere og angribere, saa har man et sterkt indicium mod bogens aristoteliske oprindelse, hvis man ikke tør demme hint sted i Politiken for uegte. Jeg har imid- lertid den hele tid, jeg har arbeidet med dette punkt i under- søgelsen, havt mine store tvil, om der ikke her forelaa en ka- pital misforstaaelse af forfatterens mening, og om ikke denne ret opfattet befandt sig i den skjønneste overensstemmelse med Aristoteles i Politiken og den øvrige tradition. Nu ser jeg, at Peter Meyer, overlærer i Gladbach, i hovedsagen er kommen til samme resultat i sit ovenfor citerede lille skrift. Man har misforstaaet forfatteren, naar man har gaaet ud fra, at han til- lægger Drakon en hel ny forfatning. Lader os først i sammenhæng se, hvad forfatteren egentlig fortæller om Drakon. I cap. 2 berettes først, hvordan der i ti- den forud for Drakon opstod splid mellem den politisk enebe- rettigede adel og den halvt ufrie almue, der som forpagtere dyrkede jorden for herrerne; thi kun disse eiede jorden. Blev den forfaldne forpagtningssum (3/s af udbyttet) ikke betalt, faldt de i personlig ufrihed; thi først Solon optraadte som almuens beskytter. I cap. 3 udvikles saa grundtrækkene i statsordnin- gen, der endnu beroede paa gammel vedtægt, ikke paa skrevne love (cnf. p. 105,5). Alle, der sad inde med regjeringsmyndig- hed (ax æoyal) udtoges efter byrd og rigdom — doprativdny al Thoutivduyv — af raadet paa Areopagos (p. 22,8). Derpaa gaar forfatteren efter en længere, interessant fremstilling af archont- embedernes udvikling over til raadet paa Areopagos. Dette havde at paase, at de gamle love og vedtægter overholdtes, og af- gjorde tillige de fleste og vigtigste statssager, idet det uden ind- skrænkning straffede alle, der forbred sig mod den bestaaende TYPE PN 1892.] ARISTOTELES'S SKRIFI OM ATHENS STATSFORFATNING. 11 ordning. Areopagos sammensattes af de afgangne archonter, der som sagt udtoges af raadet selv blandt de i byrd og rigdom fremragende adelsætter. Stillingen som medlem af raadet paa Areopagos var saaledes (efterat archontembedet var ophert at være det) den eneste livsvarige offentlige stilling. I cap. 4 gaar saa forfatteren over til Drakon. Her staar ordret oversat: ,Senere, men ikke meget længe efter (at den nævnte splid var blusset op nemlig) lovfæstede Drakon under Aristaichmos's archontat de gamle vedtægter — ov Degp.oyg åéVnxev. Ordningen var følgende: andel i staten var givet dem, der gjorde hoplittjeneste paa egen regning — am=dé30to % mOM- tea tots Omha mapeyopévore. De ni archonter og skatmestrene udtog man blandt dem, der havde en gjældfri formue paa ikke under 10 miner,) de andre lavere embedsmænd derimod blandt dem, der gjorde krigstjeneste; strateger og hipparcher maatte opvise en gjældfri formue paa ikke mindre end 100 miner og i retmæs- - Sigt egteskab have sønner paa over 10 aar. (Her følger en lakune). 401 ved lodkastning blandt borgerskabet udtagne mænd dannede raadet. Baade til raadet og de andre (lavere) embeder udtoges ved lodkastning kun mænd over 30 aar, og den samme maatte ikke udtrækkes igjen, før turen var kommen til alle; da be- øyndte lodtrækningen paa nyt igjen. Men naarjet af raadets medlemmer udeblev, enten der fandt et raadsmede eller en folkeforsamling sted, maatte han bede, hvis han var pentekosio- medimn, 3, hvis han var hippeus, 2, hvis han var zeugit, 1 drachme. Men raadet paa Areopagos var lovenes vogter og passede omhyggelig paa, at øevrigheden styrede i overensstem- melse med lovene. Den, der led nogen forurettelse, kunde gjøre melding til Areopagos under henvisning til den lov, som blev overtraadt. Men, som allerede sagt, de (nemlig almuen) svarede med sine legemer, og jorden tilhørte kun faa." Cap. 5. ,Da statsordningen var saadan, og mængden træl- lede under de faa, reiste almuen sig mod de fornemme. Da striden var haard, og partierne i længere tid stod overfor hver- 1" Vistnok feilskrift for 300; herom senere. 12 Å. RÆDER. [No. 6. hverandre, valgtes efter fælles overenskomst Solon til voldgifts- mand og archont.* Vi skal nu se lidt nærmere paa enkelthederne i den Dra- kon tillagte nye forfatning. Den almindelige opfatning gaar ud paa, at Drakon ifelge forfatterens fremstilling skal have foretaget en stor udvidelse af borgerretten: at han har optaget almuen som borgere, hvad der før tillagdes Solon. Schjøtt udtaler sig herom saaledes: ,Almuen d. v. s. folket havde opnaaet alt væsentligt. De gav love og besatte de embeder, som forvaltede lovene — ogsaa de 400's raad — og de udgjorde her efter fremstillingen statens kjerne og indehavde dens magt" (pag. 7). ,Den politiske magt var nemlig hos demos, altsaa hos den formentlig undertrykte klasse: denne gav love og havde valgret — aktiv og passiv — efter forfatterens fremstilling — til statens embeder* (pag. 8). Med rette finder Schjett dette lidet stemmende med almuens træl- bundne stilling, og med rette finder han da Solons verk næsten overflødigt. Men siger da forfatteren nogensteds dette, at Drakon ud- videde den politiske borgerret til almuen, eller at han overko- vedet udvidede borgerretten? Efter min opfatning udtaler han intet saadant, tvertimod. Han siger, at borgerret var bleven given til dem, som gjorde mindst hoplittjeneste paa egen be- kostning. Kan den personlig ufrie almue, der ingen jord eiede eller kunde eie, være ment hermed? Ingenlunde; vi ved jo, at ikke engang Solon efter samme vor forfatters fremstilling lod theterne gjere saadan krigstjeneste, og da kan han umulig have antaget saadant allerede om Drakon. Dersom Drakon havde givet almuen aktiv og passiv stemmeret, som Schjett antager, hvordan kan han da kalde Solon for demokratiets fader, der dog kun gav almuen ret til at stemme, men ikke til at vælges? (cnf. p. 105,7). Hvordan kan han saa sige (p. 3,7), at Solon var den første, der tog sig af almuen? Lad os tænke os, at a Imuen virkelig havde faaet politisk borgerret af Drakon, hvad vilde saa tilfældet have været? Jo, da maatte almuen efter forfat- terens fremstilling ikke blot have havt ret til at komme i raa- på Bd RV. ør AE de all esA FRAM er IE MR vag 1892]. ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 13 det og opnaa de lavere embeder, men de maatte beklæde dem, idet disse poster gik i tur. Og endda roser forfatteren Solon som demokratiets fader, uagtet han udestængte almuen baade fra raadet og alle embeder! Tanken forekommer mig umulig. Drakon kan ikke have givet almuen borgerret; almuens stilling bliver uforandret indtil Solon. Ja, Drakon har overhovedet ikke foretaget nogensomhelst udvidelse af borgerretten : han har i denne henseende ikke foretaget nogen forandring i de bestaaende forhold. Dette fremhæver forfatte- ren udtrykkelig, idet han siger: æm=d$80to v mohttela tolg Ömha ma- oeyopévorg. Man har her overseet plusquamperfectet og over- sat, som om der stod aurist;'" der staar ikke, at borgerretten blev given — altsaa af Drakon, — men at den var bleven gi- ven, her omtales saaledes en forud for Drakon liggende bestemmelse, der uforandret bibeholdtes af denne. De, der gjorde mindst hoplittjeneste paa egen regning, havde været og vedblev at danne borgerskabet; d. v. s. de gamle phylers frie patriciske familier var alene borgere i ordets egentlige forstand. - Opfattet saaledes kommer vor forfatter ogsaa i den skjenneste overensstemmelse med Aristoteles i Polit. 1297 b. 16.: ,Borger- skabet bestod blandt hellenerne, efterat kongerne var fordrevne, af dem, der gjorde krigstjeneste* — »al 7, mowtn Tokttela Ev toig "Ehheaw éyéveto metan vag Bautheiag Ex TOY mokepodvtav. En saadan almindelig dom kunde selvfølgelig Aristoteles ikke have udtalt, uden at det passede paa Athens historie ogsaa. At for- fatteren lader theterne uden stemmeret indtil Solon, stemmer videre med Polit. 1278 a. 22: ,men i oligarchierne gaar det ikke an, at theterne er politisk berettigede borgere" — év dé talg Oheyapyiarg Ita påv ov» svdsyetar eivar mortnv.? I enf. Meyer 1. c. p. 34. ? Meyer 1. c. p. 34 o.fl. mener, at theterne allerede før Dra- kon og videre under ham havde ret til at møde i folkeforsam- lingen. Dette udleder han af p. 3,13: ovdsvår da, WC El- Telv, ETUYLAVOV PETEYOVTES, altsaa havde de dog andel i noget. Dette gaar dog utvilsomt paa theternes religiøse andel i staten, om jeg saa maa sige, noget jeg senere kommer til- 14 Å. RÆDER. [No. 6. Dette er, hvad forfatteren fortæller om Drakons forhold til borgerretten. Foretog han nu nogen forandring med hensyn til statsstyrelsen?” Saavidt jeg ser, fortælles der intet om noget saadant. Raadet paa Areopagos vedblev efter forfatterens frem- stilling som før at have den øverste ledelse og sammensattes som før af de afgangne archonter. Hvad archonterne selv an- gaar, saa udtoges de, efter hvad vi har hert, af raadet paa Areopagos. Heri synes der ikke at være foretaget nogen for- andring; thi p. 22,7 staar: ,Saaledes ordnede Solon med de ni archonter; thi i gammel tid havde raadet paa Areopagos efter eget tykke til ethvert embede udtaget den dertil bedst skik- kede -—*. Det var underligt, om forfatteren havde udtalt dette, hvis det ikke fandt sted længere, dengang Solon forandrede for- holdet. Man tør kanske heri se en direkte udtalelse af forfat- teren om, at Drakon ogsaa her lod det gamle bestaa ganske uforandret. Naar der om ordningen under Drakon p. 10,1 staar n90dvTo S& tole uåv Evvéa apyovtns — ytil de ni archontpladse udtog man —*, saa strider ikke dette mod, at det var raadet paa Areopagos, der foretog denne handling; man kan sammen- ligne 3,14 tar påv apydg lotasav, hvor vi jo p. 22,7 faar høre, at handlingen foretoges af Areopagos. Altsaa heller ikke her indtraadte der nogen forandring. Hvem kunde saaledes blive archonter? Jo, før Drakon siges der pag. 3,14: tac påv æpyag fotasav apustlvdyv xal mAou- tivdnv, 0. S. V., man udtog archonterne blandt de fornemste og rigeste slægters medlemmer." Hvordan var det nu under Dra- kon? Pag. 10,1 staar: ,Man udtog de ni archonter og skat- bage til. Havde theterne havt adgang til folkeforsamlingen, maatte dette være nævnt, og da havde de dog havt andel i mohttela,; de havde havt politisk borgerret; men dette har jo kun de, der gjør krigstjeneste. 1 Jeg vil her gjørg opmerksom paa, hvor egte aristotelisk denne udtalelse er. I Politiken udtaler han jo to gange, at at det hører med til en aristokratisk regjeringsform, at embeds- mændene udvælges æptotivdyv xal mhovtivdnv (1273 a 23 og 1293 b 10). 1892.] ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 15 mestrene blandt dem, som havde en gjældfri formue paa ikke under 10 miner.* Dette har nu med rette vakt ansted. 10 miner er en sum saa ringe, at en, der ikke eiede mere, efter Solons ordning vilde staa et godt stykke nede i theterklassen. Allerede dette gjør summen umulig. Forfatteren nævner ar- chonterne først, fordi han ansaa dem for vigtigst; dette gjer han jo ogsaa for en meget senere tid (cfr. p. 35,3). Heraf følger, at forfatteren maa have vidst om en census for kandi- dater til archontembederne, der var større end de 100 miner, som fordredes for strateger og hipparcher. Jeg nærer derfor ingen tvil om, at Niemeyer har truffet det rette, naar han i sin artikel p. 405 foreslaar at læse 300 istedenfor 10. Man ved jo, hvor uhyre almindelig tal er fordærvet i græske tekster, takket være deres betegnelsesmaade. Feilen er her, at t= 300 er bleven læst som ”=10." 300 miner er i tilfælde 5 gamle talenter, medens Boeckh anslaar en pentakosiomedimns minimums formue blot til 1 ny talent. Man kan derfor godt fremdeles sige, at archonterne udtoges oprotivdyy xal mhovtivdnv. Heller ikke i archonternes kompetense hører vi om nogen forandring. Saa har vi de lavere embeder. Forfatteren fører dem ind som før eksisterende, fortæller ikke om, at de blev indført af Drakon. Det eneste nye, der muligens kan skrive sig fra ham er den omtalte valgmaade, turnus efter lodtrækning blandt alle borgere over 30 aar. Det samme gjælder raadet paa 401 med- lemmer; ogsaa dette faar man indtryk af, at forfatteren tænker sig som eksisterende tidligere. Et andet spergsmaal er det, om han har ret i en saadan antagelse, og om hele raadet er ældre end Solon. Meyer p. 37 gjør opmerksom paa, hvordan forfat- teren, naar han f. eks. under Solon omtaler en institution, der samtidig blev indfert, altid udtrykkelig nævner dette; dette sker ikke ved nogen af de under Drakon omhandlede institu- 1 Kaibel og Wilamowitz antyder en rettelse af 100 miner til 5 for at faa et rimeligt forhold mellem summene. Men sum- menes størrelse synes at vise, at feilen maa ligge i det første tal, ikke i det sidste. 16 Å. RÆDER. [No. 6. tioner, noget der ogsaa bestemt tyder paa, at det ikke er hans mening, at Drakon har oprettet dem. Forfatteren antyder, at der allerede hos Drakon fandtes en slags klasseinddeling af folket; der kan sammenlignes med de solonske klasser (p. 13,1 og 18,1); men heller ikke her siges der noget om, at Drakon havde indført dem. Naar det p. 18,1 staar, at Solon delte folket i 4 klasser, ligesom det før var delt, ligger jo heri ingenlunde, at 4de klasse theterne tidligere var politisk berettiget. Grænserne for klasserne blev naturlig- vis nøiere bestemt af Solon, ligesom denne var den første til at benytte klasserne til derefter at bestemme borgerskabets pligter og rettigheder. Schjetts indvending p. 7, at det er en historisk umulighed, at Drakon har anvendt en census i penge, men So- lon en i naturprodukter, bortfalder ved den ovenfor givne for- klaring. Den nævnte pengecensus for visse embeder under Drakon bliver nemlig blot en slags underafdeling inden første klasse, der i og for sig var bestemt gjennem vedkommendes jord og dennes afkastning. Som man vil se, tillægger ikke efter min opfatning vor forfatter Drakon nogensomhelst indgribende forandring i stats- ordningen. Denne var og vedblev at være oligarchisk p. 26 % Mohtteia Tolg te GAAOLT Ohryapyixm made. Denne hans opfatning stemmer jo ganske med Aristoteles i Politiken, hvor 'der p. 1273 b. 36 siges om Solon, at han opløste det ublandede oli- garchi, der hidtil havde raadet. Den stemmer ogsaa ganske med 1274 b. 15, at Drakon kun fastslog lovene for en given statsform. Det nye skrift giver os kun en nærmere forklaring om, hvad der menes med denne korte bemerkning. Efter saaledes at have gjennemgaaet forfatterens fremstil- ling af Drakons forfatning skal jeg endnu faa nævne et par omstændigheder, der peger i retning af den af mig her givne opfatning. Forfatteren bruger begge gange, han,taler om Dra- kons politiske virksomhed, udtrykket Yegp.ot (p. 9,10 og 16,22), medens han om Solon altid taler om dennes voor (saaledes p. 16,21, 17,27, 27,6, 28,4). Thesmos betyder jo gammel, hellig, nedarvet vedtægt, vdp.og, den af menneskelige autoriteter givne 1892]. ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. I lov. Thesmoi kan ikke gives af nogen lovgiver eller vop.oYétng; de kan blot nedskrives og gives sin endelige ordlyd af en saa- dan og udøves af embedsmænd af halvt prestelig karakter (cnf. Jegpodérar). Hertil kommer, at forfatteren om Drakon (p. 9,10) ogsaa bruger den bestemte artikel tous Vecpoug ådnxev = ,han fastslog vedtægterne*. Saavidt jeg kan se, taler saaledes baade reelle og formelle grunde for den givne tydning. Fuldstændig afgjørende er imid- lertid, at forfatteren selv tydelig nok udtaler det samme paa et andet sted i sit skrift." Pag. 104—106 nævner han som af- slutning paa første del af verket op alle hovedskifterne i Athens politiske udvikling fra den ældste tid og lige ned til hans egen samtid. ,Den første var ordningen under Jon. ... Den anden og efter hin den første i virksomhed værende stats- ordning var den, som indtraadte paa 'Theseus's tider, og som viste nogen afvigelse fra det rene kongedemme. Paa denne fulgte den, der var paa Drakons tid, under hvilken der ogsaa først optegnedes love. Den tredje er saa den .. solonske . .* Altsaa først har vi det rene kongedømme fra Jons tider. Saa følger Thesidernes herredømme, hvor noget af den kongelige magtfylde var opgivet. Andet hovedskifte er saa monarkiets ophør; i dettes sted træder oligarchiet, der p. 9,7 kaldes 'for n 7rowtn mohtela — den første virkelig borgerlige ordning, i modsætning til kongedømmet, der kun uegentlig kan kaldes en mohtteta. Denne efter kongedemmet følgende statsform fører saa forfatteren helt frem til Solon, da han lader demokratiet begynde, ja han betegner hele denne ordning som ,den, der fandtes paa Drakons tid, da man ogsaa fik skrevne love". Forfatteren slaar altsaa tiden før Drakon og tiden mellem Drakon og Solon sammen til et tidsrum, i hvilket samme for- fatning raadede. Dette kunde han ikke have gjort, hvis det havde været hans mening, at Drakon havde indført nogen ny forfatning eller blot givet stødet til nogen udvikling i ny, her demokratisk retning. Man kan blot lægge merke til, hvordan Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 6. 2 1 enf. Meyer p. 43. 18 Å. RÆDER. [No. 6. han omtaler det syvende skitte, ,det, som Aristeides gav stedet til, men Ephialtes fuldendte . . .* Men, vil man vel saa spøerge, naar forfatteren har denne opfatning af Drakons verk, hvorfor taler han saa først om ord- ningen fer Drakon og saa særskilt om den af denne lovfæstede? Hvorfor siger han: se dette var ordningen fer Drakon, og se, saaledes, nemlig omtrent ganske ligedan, var den af Drakon lovfæstede? Jeg tror, Meyer p. 43 rigtig har seet grunden her- til: der var paa Aristoteles's tid folk, der mente, at Drakon havde givet en fuldstændig forfatning, beundrede denne og for- drede, at der skulde tages et lignende hensyn til ham som lov- giver som til Solon. Disse svarer nu forfatteren paa denne maade: saadan og saadan er de to ordninger, hvad nyt har han saa indført? At vi her har med en slags polemik fra forfatterens side at gjøre, vinder i sandsynlighed derigjennem, at man, saavidt jeg kan se, finder spor af noget lignende i Politiken. I slut- ningen af anden bog lover Aristoteles at gjennemgaa de vig- tigste lovgiveres, d. v. s. statsordneres arbeider, paavise, hvad der er godt og eiendomligt ved dem, og hvad der er mindre heldigt; han taler om Kretas ordning, om Lykurg, Solon og andre, saa følger i 1274 b. 16: ,af Drakon er der love, men han fastslog lovene for en given statsform*. Altsaa Drakon har ganske vist givet politiske love; thi hans øvrige virksomhed som lovgiver hører ikke med under dette sted; det er som statsord- ner han kan nævnes her; men nogen ny statsforfatning forelig- ger ikke fra hans haand. Han finder det altsaa nødvendigt at motivere, hvorfor han ikke her tager Drakon med. Der maa altsaa have været dem, der fandt, at han burde have været med blandt de store lovgivere; men dette er ikke Aristoteles's mening. Opfaiter vi forfatterens fremstilling af Drakons virksom- hed som her fremstillet, og stort anderledes tror jeg ikke den kan opfattes, saa bliver der ikke alene ingen strid mellem vort verk og Politiken, men de to skrifter udfylder og forkla- rer hverandre paa en maade, der tydelig viser en fælles for- fatter. PE org et +3 1892.] ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 19 Jeg kommer saaledes til det resultat, at ingen af de fire fremførte og nu gjennemgaaede steder staar i nogensomhelst strid med Politiken; der er tvertimod den skjønneste overensstem- melse. Heraf kan man altsaa ikke paavise, at vort skrift ikke kan være af Aristoteles. III. Jeg gaar nu over til denne undersøegelses tredje og sidste afdeling: indeholder skriftet saamange feil, og røber det en saa- dan uvidenhed eller indskrænkethed hos sim forfatter, at denne umulig har kunnet være en Aristoteles? Først og fremst maa man her være meget varsom med at anvende argumenta e silentio paa den maade, som f. eks. Cauer gjer; denne hævder nemlig meget ofte: dette maatte en Aristo- teles have omtalt. Forfatteren maa have lov til selv at drage grænserne for, hvad han vil tage med, og man faar ikke glemme, at han skrev for et publikum, der kjendte til mangt og meget, som nutiden nok kunde ønske oplysning om. Forfatteren for- udsætter tydelig nok! hos sine læsere og tilhørere kjend- skab til Herodot, Thukydides og Xenophon. Meget, der nævnes, uagtet det for os kan synes mindre væsentligt, er ret- telser eller suppleringer til disse; andet, der savnes, er udeladt eller blot hentydet til, da forfatteren forudsætter det bekjendt for sine læsere. I det hele skal der naturligvis meget til, før man paa grund af saadanne feil og udeladelser kan frakjende Aristoteles skriftet, naar man kun har saadanne ting at bygge paa. Jeg har allerede i det foregaaende havt anledning til at imedegaa flere indvendinger af denne art. Tiden tillader mig kun at gaa ind paa nogle faa af de vigtigste af de andre, der er fremkomne. Professor Schjett nævner som en feil af forfatteren, at han sætter Kylons mislykkede forsøg paa at opkaste sig til tyran til tiden forud for Drakon, medens den ellers er sat til tiden mellem Drakon og Solon c. 612. Nu er der imidlertid ingen kilde af " enf. Keil 1. c. p. 607. 2* 20 Å. RÆDER. [No. 6. betydning, der støtter denne gjængse tidsbestemmelse (cnf. Clin- ton Fasti Hellenici I. p. 212). Herodot V. 71 mpocmorqoxpevor Så Etaronimv TOY hALXLOTÉOV naTtnBetv Tyv ”Axocmohv Emerohdm taler endog imod en saa sen ansættelse af begivenheden. Ky- lon seirede nemlig i Olympia aar 640; naar han selv og hans kamerater endnu, da han gjorde forsøget, efter Herodot skal have været unge mænd, kan man ikke godt drage dette helt ned til tiden efter Drakon, altsaa efter 621. Busolt Griech. Gesch. I. 4985) har da ogsaa, før vort skrift blev fundet, taget ordet for en tidsbestemmelse, som den skriftet indeholder. Ti- den for Epimenides's ophold i Athen behøver ikke at berøres heraf, saaledes som Schjøtt antager. Meta 8å ta5ta p. 24 gaar paa hele den kylonske episode ikke paa den sidste linie om Epimenides's udsoning. Plut. Solon c. 12 viser ogsaa, at der maa være gaaet længere tid hen mellem Kylons forseg og Epi- menides's gjerning. Naar Schjett p. 13 videre indvender, at forfatteren taler uden nogen forstaaelse af sagen, naar han p. 73 klandrer de atheniensiske strategers uduelighed i tiden før Perikles og de herigjennem forvoldte store tab, saa viser dog indskrifterne, at tabene netop i disse aar har været overordentlig svære, og at Athen i den tid ødslede med borgerliv i sine krige. Hvorvidt forfatterens kritik er berettiget, derom har vi meget vanskelig for at dømme, da vi kjender meget lidet hertil; selv om den var. noget ensidig, saa leverer det ialfald intet bevis mod Ari- stoteles's forfatterskab. Naar Schjøtt p. 11 finder det merkeligt, at forfatteren p. 67 pludselig og uventet indfører raadet paa Areopagos som gjenvindende indflydelse paa det salaminske slags tider, saa staar dog vor forfatter ikke alene hermed, men befinder sig i overensstemmelse med Aristoteles i Polit. 1304 a 20: 7 Ev Apzeto modyn Bovm evdonurjonsa év tole Mndrxoig (ta Mndud er altid = Xerxes's tog). Saa har vi forfatterens eiendommelige beretning (p. 71—72) om, hvorledes Areopagos atter blev herøvet sin magt gjennem Ephialtes og Themistokles aar 462, paa en tid altsaa, da The- (ykke == 1892 | ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 21 mistokles efter den hidtil almindelig fulgte kronologi alt skulde være i Persien. Dette anvendes nu mod Aristoteles's forfatter- skab, saaledes af Schjøtt p. 12 og af Cauer p. 25. Nu, selv Aristoteles kan jo tage feil. Men man bør dog være yderst forsigtig med her straks at statuere en feil i et skrift, der el- lers byder os flere værdifulde tidsbestemmelser. Vi har des- værre hidtil meget daarligt kjendskab til pentakontaetiens kro- nologi, idet Thukydides i sin oversigt kun har meget faa aars- tal; den gjængse kronologi beror derfor paa en møeisommelig kombination. Det er ingenlunde saa sikkert, at 'Thukydides ikke lader sig bringe i overensstemmelse med den af vor for- fatter her nævnte tidsbestemmelse, selv om denne strider med den nu almindelig anvendte. Kenyon begaar i sine forklaringer den feil at holde paa det her omhandlede datum uden imidler- tid at forandre andre begivenheders tid i overensstemmelse hermed. A. Bauer har i Literarische und historische Forschun- gen zu Aristoles Admvalwv mohteia (Miinchen. Beck. 1891) segt gjennem opstillingen af en ny kronologi at bringe Thukydid i overensstemmelse med vor forfatter. Jeg tør for øieblikket ikke udtale noget bestemt om dette forseg; men det forekommer mig, at meget taler for en lesning i denne retning. Jeg haaber imidlertid med det første i et eget arbeide at komme tilbage til dette spørgsmaal ligesom til de mange andre efter min op- fatning særdeles værdifulde oplysninger, som skriftet giver om Athens indre og ydre historie i tiden omkring perserkrigene. Tilsidst maa jeg gaa lidt nærmere ind paa den af Schjett p. 9 fremførte anke om, at det, vi i dette verk faar vide om Solon, strider mod det, vi før ved, og det efter authentiske do- kumenter — nemlig Solons egne digte. Jeg har allerede be- handlet en side af Schjetts anke, nemlig at forfatteren sammen- blander Drakons og Solons verk. Den side, jeg her skal tale om, er fremstillingen af almuens stilling og jordforholdene. OQgsaa Cauer p. 30—81 beskylder forfatteren for i sin skildring af landboforholdene ikke at have forstaaet Solons digte, hvilket Plut. Solon c. 13 derimod skal have gjort. Ganske vist er der her en strid mellem vor forfatter og Plutarch samt alle de 22 A. RÆDER. [No. 6. nyere, der felger denne i opfattelsen af Solons ord; men spergs- maalet bliver da, hvem der har opfattet dem rigtig, vor forfatter eller de andre. Jeg maa her være lidt vidtleftigere, da ingen, saavidt jeg har seet, har optaget dette spørgsmaal til be- handling. Spergsmaalet dreier sig i grunden om den rette forstaaelse af nogle linier af Solons digte, før kjendte fra Plutarch Solon c. 15 og nu citerede af vor forfatter p. 31. Jeg skal faa citere stedet i Schjetts oversættelse i Den antikke Stat og Solons Forfatning. Christiania 1873 p. 75: Som Vidne, der skal seire, naar Tiden holder Dom, Jeg stævner dig vor Moder, som i Guders Kreds Har ypperst Rang, du hulde, sorte Jord, fra hvem Jeg borttog Panteseiler, satte mangesteds. Før var du Træl, Din Frihed gav jeg dig igjen, Qg mange til Athen, det elskte Fædreland, Jeg bragte frelste hjem fra Trældoms tunge Aag.* Denne fortolkning stemmer med den fortolkning, stedet i almindelighed har faaet fra Plutarchs tid og ned til vor. Plu- tarch udtaler sig saaledes i Solon c. 138 — jeg benytter Schjøtts oversættelse nævnte verk p. 71: ,Men modsætningen mellem de rige og fattige havde da (forud for Solon) ligesom naaet sit heidepunkt, og en farlig krise var paa grund heraf indtraadt, og forvirringen syntes alene at kunne ophere og lægge sig, naar et enevoldsherredøemme oprettedes. Den hele almue var nemlig i gjæld til de rige. Thi enten dyrkede de jorden for dem, idet de betalte en sjettedel af jordens afkastning og kald- tes sjettedelsforpagtere og theter, eller ogsaa laante de penge paa sine personer og tildømtes sine creditorer som eiendom, saa at de enten var trælbundne i sit bjem eller solgtes som slaver til fremmede lande. Men mange nødtes til at sælge sine egne børn — thi der var ingen lov, som forbed det, — og til at flygte af landet paa grund af creditorernes haardhed. Men den store mængde og de kraftigste rottede sig sammen og opfor- 1892.| ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 23 drede hinanden til ikke at taale det, men vælge en paalidelig mand til anfører og befri dem, som ikke kunde betale og dele jorden imellem sig! og i det hele forandre statsformen.* Som man ser, skiller Plutarch, da jo hele almuen var kom- men i gjæld, mellem den jordeiende almue, der sank ned til at blive forpagtere, saaledes at de afgav 3 — ikke l/9 — af den jord, ,som de før havde kaldt sin" (Schjøtt p. 74), men som nu var gaaet tabt gjennem pantsætning til andre og var merket med panteseiler — dette var de omtalte hektermoroi og theter. Den anden klasse er saa den ikke jordeiende almue; denne svarede for laanene med sin egen og sines person og forfaldt til trældom, naar de ikke kunde betale. I overensstemmelse hermed tænker f. eks. Schjøtt Solons Forf. p. 83, Busolt Griech. Gesch. I. 522 og de andre sig stillingen. Hvordan fremstiller saa vort skrift forholdet? Pag.2 staar følgende herom: ,I den følgende tid hændte det, at de for- nemme og den store mængde kom i strid, hvilket varede i læn- gere tid. Thi forfatningen var dengang baade i alt andet oli- garechisk,? og de fattige maa trælle for de rige, baade de selv ogideres børn og kvinder, og de kaldtes pelater og hektemoroi (,sjettedelsforpagtere*); thi for en saadan afgift bearbeidede de de riges marker, hele jorden var nemlig fordelt paa faa hæn- der; men kunde de ikke betale sin afgift, saa blev de ført bort som ufrie, baade de selv og deres børn; thi de var dem, de stod i gjældsforhold til, forpligtede med sine personer helt indtil So- lon; denne var den første, der tog sig af almuen. Saaledes var det det mest trykkende og det bitreste for dem, der tilhørte staten, ikke at have andel i jorden.*> Ganske vist havde de 1 Schjøtt oversætter: dele jorden paany; avadalopar har vel dog snarere den anden betydning, cof. Thukyd. 5,4. 2 Jeg læser med Kaibel-Wilamowitz (Blass): ”v Yao Ttåte ” tottsla tole va AANOLE OMLYDPNIXT TÅGL KAL. 3 Jeg læser her med Poland (Blass): Tov ATA TNY TOMLTENAV TÖY AYpGv pr WeTfye. Kenyon foreslaar TÖV XPXÖY, em- bederne; men ovv stiller dette som en slutning, et resultat af det foregaaende, og der har det jo ikke været tale om em- 24 Å. RÆDER. [No. 6. ogsaa ellers grund til at være misfornøiede; thi de havde saa at sige ikke andel i noget.* Som man ser, kjender forfatteren i modsætning til Plutarch ikke til nogen jordeiende almue før Solon. Al jord tilhørte adelen; almuen brugte smaastykker af disses agre som forpag- tere. De kom imidlertid i restanser med afgiften og faldt der- igjennem ind under de strenge gjældslove; de mistede friheden, da de havde laant paa sine legemer til sikkerhed. Forpagter- stillingen var ikke en følge af gjælden, saaledes som hos Plu- tarch, men et gammelt forhold. De, der blev solgte som slaver, var altsaa netop forpagtere, der ikke kunde klare sine forplig- telser; vi faar saaledes her ikke noget skille mellem to forskjel- lige klasser af almuen, en jordeiende og en ikke jordeiende med den opstaaende neds forskjellige felger for disse to klassers ved- kommende. | For denne sin fremstilling beskyldes nu forfatteren for feil- agtig opfatning: selve de vers af Solon, han citerer, kunde have vist ham dette; men han har ikke forstaaet dem. Jeg er enig i, at han har forstaaet Solons ord anderledes end Plutarch og de, der følger denne; men, som sagt, hvem har ret? Saavidt jeg ser, bunder hele dissentsen i forskjellig opfatning;af et eneste ord hos Solon, nemlig ordet op01, de öp0ug mohhay7 menn- ydtag, Som Solon roser sig af at have fjernet. Plut. og de nyere opfatter disse som ,panteseiler*, ,hypothekstere*, som laanerne opsatte paa de til dem pantsatte marker. Kunde nu mængden pantsætte sin jord, maatte de eie den, ergo var der føra kata- strofen en jordeiende almue. Denne slutning er rigtig nok. Men spørger jeg: kan man virkelig tænke sig, at pengevæsenet og jordforholdene i det syvende aarhundrede allerede var saa udviklet, at der var ordnet et helt kreditsystem med hypothek- laan? Jeg tror det ikke. Ganske vist vil man i historiske - og statsretslige verker finde noget saadant; men vel at merke tin- genes saa tidlige forekomst udledes netop af dette sted; ellers beder og lignende, men vel om, at jorden var paa faa, de riges hænder. 1892]. ARISTOTELES'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 25 er der ingen antydning hertil før ned i talernes tid, om det end kan antages at være noget ældre, nemlig fra det 5te aarhun- drede. 'Talerne har ofte nok opo. i denne betydning ,,pante- søiler*, ligesom vi ser, at kreditvæsenet dengang var meget ud- viklet i Athen. Men man kan ikke slutte fra det 4de til det 7de aarh.; det er et for stort sprang. Nu har imidlertid ordet op0ot ogsaa en anden betydning, nemlig betydningen af termini, hellige grænsestene, der betegnede, hvor den ene eiendom holdt op og den anden begyndte. Tidligere end talernes tid findes, saa- vidt jeg har seet, ordet anvendt 3 gange, nemlig her hos Solon samt i Iliaden XXI, 405 som ovpov ap0v2m;, altsaa grænsesten, samt hos Herodot I, 93 ogsaa 1 samme betydning. Baade sprog- lige og reelle grunde taler derfor for, at ordet ogsaa hos Solon har denne betydning, saaledes som Fustel de Coulanges) allerede forlængst har hævdet uden at vinde tilslutning. Saaledes maa i ethvert tilfælde vor forfatter have opfattet ordet hos Solon; derfor har han heller ikke tillagt mængden nogen eiendomsrett til jorden; denne tilhørte udelukkende de gamle slægter, der ved sine termini hævdede sin eiendomsret til de stykker, de havde overladt sine klienter at bruge. Hermed stemmer ogsaa, at Solon taler om yr Sovhevovsa. Vor forfatter taler i analogi hermed om mængden som &xevdsor før Solon, me- dens 3$hoy tåv te Sapov nrevdépuos (p. 15,13).? Ogsaa her be- finder han sig i bedste overensstemmelse med Aristoteles i Po- lit. 1273 b. 37, der om Solon udtaler töv dvjpiov SovheVovta madaar. Endnu lidt om forfatterens opfatning af almuens stilling før Solon. Han kalder almuen i almindelighed of 7ohot, ogsaa o S4por (p. 11,3) og ol måvares (p. 2,7) og stiller dem i modsæt- ning til de før og under Drakon politisk berettigede borgere, der kaldes of yvwdoupuot, of O£Wyor eller ot mhovare. og paa Dra- kons tid (pag. 13, 1) findes delt i tre klasser: pentakosiome- dimner, hippeis og zeugiter; i modsætning til disse kaldes al- muen theter (p. 182). Vi har allerede hørt, hvorledes han » La cité antique. (8de udg.). Paris. Hachette. 1880. p. 315. 2 Udtrykket nievdépuas viser, at forfatteren her bruger S0vheVerv ikke i sin almindelige betydning , arbeide for*, men ,trælle under”, 26 A. RÆDER. [No. 6. tænker sig denne mængåde levende som halvt ufrie paa ætter- nes godser — selv kunde de ikke eie jord —; da de beholdt lg af udbyttet, kaldtes de hektemoroi eller sjettedelsforpagtere. Imidlertid har forfatteren ogsaa et andet navn paa de samme; han siger (p. 3,2), at de ogsaa hed pelater, hvilket svarede til det romerske clientes (Plut. Romulus 183); thi klientelet var ogsaa en gammel hellenisk institution; Dionysios II, 9 kalder det å9o0c Erivxov mal apyatov. Lig de romerske klienter i ældre tider levede saaledes theterne rundt om paa de adelige slægters marker. Politiske rettigheder havde de ikke som al- rede paavist. Først Solon løsner denne ufriheds baand, giver jorden fri og lader theterne faa stemmeret i folkeforsamlingen; fremdeles er de dog udestængte fra raadet og embederne, samt for hoplittjeneste. Men de hørte dog til staten, noget havde de dog andel i; oddevdg ydo, Og elmetv, Ersygavov petspovtes (p. 3,11). Analo- gien fra Rom taler for, at de har været delagtige i sacralvæse- net, i slægternes og phratriernes halvt religiøse organisation. Dette kommer deraf, at klientelet er en meget gammel institu- tion; det gaar tilbage til tiden før statens dannelse, dengang de enkelte gentes var fuldt suveræne. Delagtige i slægtens sa- era gik de med slægten senere ind i staten, kom til at tilhøre staten, som tilhørende slægterne; men politiske rettigheder fik de ligesaalidt inden staten, som de før havde havt det inden slægterne. Klienterne eller theterne maa saaledes antages fra gammel tid af at have tilhørt slægterne, phratrierne og de 4 gamle slægtsphyler.. Dette siger ogsaa vor forfatter pag. 96,9, hvor han omtaler Kleisthenes's reform. Kleisthenes fordeler de 4 phylers borgere sammen med de af ham optagne nyborgere paa sine 10 nye, lokale phyler; men slægter, phratrier og presteskaber lader han de gamle phylers medlemmer beholde xata ta moten. Da nu hidtil kun phylernes medlemmer var * Man har vel lov til i disse ikke-adelige medlemmer af phra- trierne at se de af leksikograferne omtalte opyedves, der stilles i modsætning til yevvntat eller Öpoyærarteg d. v.s. de egent- lige gentiler. -——— 1892.] ARISTOTELFS'S SKRIFT OM ATHENS STATSFORFATNING. 27 borgere, og theterne fra Solon af havde politiske rettigheder, hørte de altsaa med til phylerne og var blandt dem, der fik be- holde sit sacralvæsen uforandret saaledes, som de havde havt det fra oldtiden af. I modsætning til dem, de gamle klienter, staar de af Kleisthenes optagne nyborgere, der var rene ple- beier; de havde hidtil staaet udenfor ikke blot staten, men ogsaa hele slægtsorganisationen. Fra nu af kom det athe- niensiske demos til at bestaa af gamle klienter og rene ple- beier, ganske som den samtidige romerske plebs. Den af vor forfatter givne fremstilling af stænderforhol- dene, nemlig, at pentakosiomedimner, hippeis og zeugiter er de gamle slægtphylers frie patriciske medlemmer i modsætning til theterne, der ned til Solon bestaar af klienter, stemmer med Aristoteles Polit. 1274 a 18, der ogsaa stiller theter i modsæt- ning til de tre nævnte klasser, der sammenfattes under benæv- nelsen of yvw>wor al of svoger. Jeg kan derfor ikke være enig med prof. Schjett, naar han i sit foredrag p. 7—8 og i Christiania Videnskabsselskabs Forh. 1873 p. 6 stiller penta- kosiomedimner og hippeis sammen som patricier, men slaar zeugiter sammen med theterne som plebeier. Saavidt jeg kan se, har forfatteren tænkt sig demos's stilling fer og efter Solon saaledes som her fremstillet, og da er Schjetts og Cauers angreb paa ham for ikke at have for- staaet Solons digte og det hele gentilvæsen ikke grundet. Jeg tror tvertimod, at han har forstaaet Solon bedre end de andre, og at vi ubetinget ber slutte os til hans opfatning. Jeg kan saaledes heller ikke være med paa, at forfatteren skal have begaaet saa stygge feil, som han er bleven be- skyldt for. Naar hertil kommer, at skriftet som udviklet ikke blot ikke strider mod Aristoteles's Politik, men netop befinder sig i den skjenneste overensstemmelse dermed; naar skriftet vi- dere maa være skrevet i Aristoteles's levetid og er det samme, som oldtiden tillagde ham, saa staar det ikke tvilsomt for mig, at vi her ved et lykkeligt fund har faaet det før saa meget savnede skrift fra den store mesters haand. (Trykt 10de marts 1892.) vha Aa? å brå! ær Fed Ter ØK 1 su pf i y ey Mie p 48P i dn | HAT) LL å PU > N TE 1540) 7 n49J Å - ååå Vedtægter og Dokumenter fra det hanseatiske Kontor i Bergen og dettes enkelte Gaarde Ved Dr. Yngvar Nielsen (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 7) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1892 Vedtægter og Dokumenter fra det hanseatiske Kontor i Bergen og dettes enkelte Gaarde. Ved Dr. Yngvar Nielsen. (Fremlagt i den historisk-filosofiske Klasse 20. Mai 1892.) I Sommeren 1881 gjennemgik jeg under et Ophold i Ber- gen samtlige Gaarde og Stuer paa Tyskebryggen og havde derunder ogsaa Anledning til at gjøre mig bekjendt med, hvad der var levnet af gamle Gaardsarchiver. Hvad jeg der fore- fandt, supplerede tildels mine ældre Fund i Archiverne i Bre- men og Liibeck, for hvilke der nærmere er gjort Rede i Viden- skabs-Selskabets Forhandlinger for 1876, No. 8, for 1878, No. 1 og for 1880, No. 13. Jeg skal her aftrykke en Del af disse Fund, der allerede have'henligget altfor længe i mit Værge i utrykt Stand. Idet de ordret gjengives efter Originalerne, maa jeg gjøre op- mærksom paa, at disse ere skrevne i et Tysk, som er alt andet end feilfrit, hvad ogsaa gjælder de foregaaende Publikationer. Hvor Kontorets plattysktalende Funktionærer skulde tale og skrive Høitysk, skede dette i en alt andet end grammatikalsk Form. Naar derfor den heit anseede Forsker K. Hegel i sit Værk, Stådte und Gilden der germamischen Völker im Mittelalter, I, S. 400, Note 3, gaar ud fra, at de ikke faa |Anstød mod de alminde- ligste grammatiske Regler, der findes i de før offentliggjorte Aktstykker fra Kontoret, ere indkomne i mine Aftryk, da er dette ikke rigtigt. Det ter imidlertid være hensigtsmæssigt, paa Forhaand at gjere opmærksom paa, hvorledes Forholdet er. 4 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. 1. Den kontorske Gaardsret. (Efter yder Nachbarn Buch im Sollgarten*, sammenholdt med den tilsva- rende Bog i Dramshusen. En lidt afvigende Recension er tidligere trykt i Forhandlingerne for 1878, No. 1, S. 32 flg.). Gartens vecht fir die nachbarn vnd gesellen im Sollgarten, wie solches ein ers: kauffm.: auff befehl der ehrbb. Hanse stette im herbst anno 1653 zu abwendung aller vnnutzen gebrauchen und bosen gewonheiten revidiret vnd geordnet vnd einen jeden garten selber zugestellet. 1. Wen der alteste nachbahr die semptlichen nachbarn und gesellen lest zusammen fodern, wer alsdan nicht erschine, soll verbrochen haben zum ersten mahl !/»m%, zum andern mahl ein gantzen mY, zum dritten mahl einen rthl. 2. Wen nachbarn und gesellen versamlet sein, wer als dan den andern liegen hiesse, oder unbescheidene wort redete, soll verbrochen haben 4 sch. d.! 3. Dafern einer, wen nachbarn und gesellen versamlet sein die parten zu vergleichen, jemandt mit schimpfflichen worten verhönete, der hat verbrochen 2 mf; wer aber jemand ehren- riirich fir einen schelm oder sonsten schelten wurde, soll solches biissen mit einer tunne mebl und dabey offentlig för den mnach- barn abbit thun. | 4. Wer in versammlung, wen nachbarn vnd gesellen gericht halten, sein messer oder ander gewehr feindseliger weise blössete oder damit schaden thete, soll verbrochen haben eine tunne mehl. 5. So jemandt binnen oder ausser gartens, an was ort sol- ches were, sich mit feusten schluge, soll verbrochen haben 1 mi densch. [Wer sich aber mit fremden schluge, ist frey im garten, wie solches die nachbar undt gesellen anno 1657 be- lieben. * 1 I Dramshusens Gaardsret: 8 /3. 2 Tilføiet med en senere Haand; mangler i Dramshusens Gaardsret. KENT PERES GY 1892.] vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 5 6. So einer auff den andern innerhalb oder ausserhalb gar- tens gewehr truge, soll verbrochen haben 2 thune mehl; wer aber jemandt damit beschediget, soll dubbelt bruch erlegen: [auch wurde sich einer dreii wort vorlauten lassen, von ,,dz* le- bent zu nehmen, 2 thune mehl die bruch. 7. Der [holzkeuffer,* welcher von den nachbarn verordnet ist, soll innerhalb 14 tage nach Johannis dass holtzkleff ge- birlich versorgen, bey straff 1 rthl. 8. Wer sein ampt, welches ihm die nachbarn aufgetragen, endweder nicht verrichte, wie sichs gebiiret, oder sich dessen wegerte und solches ampt nicht bedinen wolte, der bruch ist eine tunne mehl. 9.3 Des winters beim ellen soll ein diichtig niichtern gesell und ein jung mit einer fertigen sprutze und mit einer butten mit wasser verhanden sein, bey straff einer mf; wurde aber der gesell trunken sein, soll er verbrochen haben 1. rthl. 10. Wer verordnet ist dass matschopss bihr einzuschafen und wurde solches zu rechter zeit [nicht * in dass kleff oder in [der> bude bringen, soll verbrochen haben bey jeder tunne l/> må. 11. Wer sich unterstehen wurde, wahren in dem schutt- staven zu legen oder dar in arbeiten zu lassen, soll verbrochen haben 1 tunne mehl;% es sey den ein hopfensack muss frey sein, sonst nicht ohne der semtlichen nachbarn erleiibnis. [Do:h soll 1 rulle leinen oder mehr frey sein, und sonst keine andere wahren. Dieses ist einhellig bewilliget 69 d. 12 Junii.” 12. Wer vom maschopss bihr getruncken hat, vnd den zep- fer zu rechter zeit nicht bezalet, der straff ist 8 schl.so oft dar- iilber geklaget wirdt. I Senere tilføiet; mangler i Dramshusens Gaardsret tilligemed det foregaaende Stykke fra wer aber. I Dramshusens Gaardsret: holtzkaufer. I Dramshusens Gaardsret er 9 udeladt. Er udeglemt i Solegaardens Exemplar; findes i Dramshusens. I Dramshusens Gaardsret: die. Her ender denne Artikel i Dramshusens Gaardsret. Senere tilføiet. I 2 +»& 0 ND 6 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. 13. Wer eine verglichne vnd geschlichtene sache wieder auffwecket oder sich unternimpt darauff zu sprechen, die straffe ist 1 thune mehl. 14. Wer inner oder ausser gartens von den nachbarn ver- echtlich oder verkleinerlig redet, der soll dafir brechen eine tunne mehl [oder gebe dreu worte gegen einem oder den andern, die bruche 1 rthlr. 15. [Soferne* einer, so mit dem trunch etwass beschweret mit dem lichte und ohne jungen zu bette ginge, die straff ist 1 mX. 16. Der elder soll schuldig sein des abends, so bald es fin- ster wirdt, ein licht auff dem hausschalck im gleichen eines in die bunge vor dem schuttstaben zu setzen, vnd soll es lassen brennen, so lang |[zween? nachbarn [darin zu samen sitzen.* Hette aber jemandt fremde geste im schuttstaven, sollen die lichter brennen, biss die selbige weg gegangen, bey straff fir jedes licht 4 8. 17. Niemand soll im schutstaven des nachtes beligen blei- ben; auch niemandt [soll toback tringen weder im schuttstaven, noch im kleue, staven oder buden, bey straff einer my. 5 18. Niemand soll dem andern sein volck abspenstig machen, bey straff einer thunnen mehl, auch niemand soll volck oder diner halten, welche den andern nachbarn [zu wider 9 bey straffeinenrthlr. 19. Wer inner oder ausser gartens mitt frawen volck in vnzucht zu thun hette, der soll brechen eine tunne mehll. 20. Wer zum nachbarn oder gesellen angenommen |[wirdt,” soll im schuttstaven dann offentlig allen nachbarn und gesellen præsentiret und davor erkleret [werden,9 auch in der nachbarn Senere tilføiet; mangler i Dramshusens Gaardsret. I Dramshusens Gaardsret: Dafern. I Dramshusens Gaardsret: zwey oder ein. I Dramshusens Gaardsret: im schuttstafjen zu sammen sein. I Dramshusens Gaardsret: von die nabers oder gesellen fr die klocke 7 uhr des abendts kein toback gerocket werden. Es sey dan, dass ein naber beym andern ist, oder das er frembde bey sich hat, bey straffe 1 X. 6 Mangler i Dramshusens Gaardsret, i hvilken der over Linjen senere er tilføiet: verdriisslich. Mangler i Dramshusens Gaardsret. 35 Mangler i Solegaardens Gaardsret. ut ov Ny - ode VERET EEE En DES NG ET == p 1892.] vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 7 buch verzeichnet werden, und alsdann an statt der [mölie I [den gesellen 1 schl. thlr. spendiren;* imgleichen wen ein nach- bar oder gesell von einen garten in einem andern ziehet, soll derselbe, wie vor gesaget, præsentirt und eingeschriben werden und einen [schl. thlr: den gesellen spendiren,? wer darwider thut in einen oder andern, hat verbrochen eine tunne mehl, und sollen damit alle böse gewonheiten von ruffen, [begiessen, lermen * und zechen, und was dergleichen gentzlig abgethan sein, bey verlust des gartens gerechtig keit. 5 21.- Ein jeder soll einen duchtigen gesellen sommer und winter halten, welcher des kochens abwarte und dass feuer zu rechter zeit bestetige. 22. Wann nachbarn oder gesellen wurden mitt einen jun- gen zechen oder spielen, der soll bey den andern nachbarn oder gesellen nicht mehr davor pet oder geduldet, biss er solches habe ausgesiinet. 23. Alle [abend * des winters soll ein nachbar, des sommers aber ein gesell zum feuer sehen bey straff 1 my; wer es auch zu rechter zeit nemlig fir klocke 8 nicht bestetiget hat, soll davor brechen 1 må. 24. Wan zu abends nimandt mehr im schutstaven ist, als- dan soll der elder dem schuttstaven schliessen, bey straff 8 schl. 25. Kein nachbar oder gesell soll nach klocke 9 sich beim spilen finden lassen, bey straff 8 /. Wer ” mit ungeberdigen schreyen einen auflauff machet, soll davor brechen 4 må. å I Dramshusens Gaardsret: mollie. ? I Dramshusens Gaardsret: an das nachbaren buch 1 schlichten rthl. spendiren. I Dramshusens Gaardsret: nachbar soll geben 2 rthl., ein geselle 1 schlichten thlr. und zu des garten spendiret. I Dramshusens Gaardsret staar her aabent Rum. 3 I Dramshusens Gaardsret staar endvidere: im elthause nur 1 kanne byer. $ Oprindelig har staaet tage, og saa staar ogsaa I Dramshusens Gaardsret. 7 Har intet Numer i nn Gaardsret; i Dramshusens er denne Artikel 26; 26 er der 27 0. s. v. dd I ee Gaardsret: densch. &v 8 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. 26. Im fall eine zwistige sache fir den mnachbarn nicht konte verglichen werden, sollen die streitenden parteyen ein jeder ein reichsort in der nachbarn [lade legen und suchen ihr recht beim ers: kauffman. Wer alsdan die sache gewint, hat seinen reichsort wider zu fodern; wer aber verliret und in bruch ver- dammet wirdt, soll den nachbarn gleich so viel wie dem ersamen kauffman brechen. 27. Ein nachbar so ein zeitlang gedinet hat vnd gebirlich von seinem herrn quitiret ist, soll macht und freiheit haben ein gantzes jahr im garten zu hantiren ohne einige vnkosten an die nachbarn oder zu maschopff; wurde ihm aber beliben iiber das jahr zu bleiben, sol er nachbarn gerehtigkeit thun. 28. Wer die pforten an der vberstrasse nach eines jeden gebrauch nicht schliesset bey tag, hat verloren 4/, bey nacht 1 mf.” 29. Ein jeder soll auf der wacht einen duchtigen man hal- ten oder selber auf die wacht gehen, bey straff an die gesellen 1 mf; wurde auch jemandt auff der wacht unruhe oder parla- ment anrichten, soll an die nachbarn verbrochen haben 2 rthl. 30. So jemand einen vorbeygehenden menschen beschimpfen vexiren oder parlament mit demselbigen anfangen wurde, soll verbrochen haben 1 schl. thlr. 31. Ein jeder nachbahr soll schuldig sein eine duchtige stropff und schlagbutte im gartens kleffe und wor es sonsten gelegen zu halten, bey straff !/> rthl.; wer auch die selben weg nehmen wurde, soll brechen 2 mf; auch soll nimand feuer in kleffen oder boden haben, auch nimand in heiisern schiessen, bey straff 1 rthl., auch nimand ohne leuchte mit einem lichte im garten gehen bey peen /s rthl., [auch nimand toback trincken ohne im elthause bey peen 1/» rthl.3 32. |[Nimand soll* iiber 14 tage im garten sein, der sich 1 I Dramshusens Gaardsret: lade oder buch. ? I Dramshusens Gaardsret er tilføiet: densch. 3 Mangler i Dramshusens Gaardsret. 4 I Dramshusens Gaardsret var soll oprindelig udeglemt; senere er dette rettet til: Auch soll mieman?. 1892.] VEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 9 nicht för nachbar oder gesell untergebe; [wer dar wieder han- delt, soll nach der nachbarn belieben in bruche verfallen sein. ! 33. Die ordnung von elden, kochen, fegen, reinigen, die empter auff Martiny abend zu bestellen und dergleichen werden gelassen auff der nachbarn belieben, wie dieselbe von alters hero in einem jeden garten gebreuchlig gewesen und wird sonsten den nachbarn macht gegeben nach erheischung der zeit und andern umbstanden in einen oder andern gute, erbare und dienliche ordnung mehr und minder zu stellen. 2. Særegne Bestemmelser for Solegaarden. (Efter ,der Nachbarn Buch im Sollgarten*.) Wahrschauwung so ein ehrsahm kauffman Anno 1662 den 17 September aussge- geben, woriiber die nachbaren in jedweden garten ernstlich halten wollen, bey peen, so von einem ehrsamen kauffman darauff ge- setzet.? 1. Nach dehm auch ein grosser missbrauch eingerissen, dass sich vnsere contorische gesellen zu kleueschwennen gebrauchen lassen, alss gebeut ein ehrsahm kauffmann ernstlich, dass sich hinfehrner weder haussbund, geselle oder junge vor kleueschwennen ge- brauchen oder bestellen lassen solle, bey verlust des ehrs: kauff- 1 Senere tilføiet. ? Maa altsaa gjælde for samtlige Gaarde, medens de følgende Be- stemmelser (S. 11 flg.) alene ere for Solegaarden. «Juni 26. Juni27. 10 YNGVAR NIELSEN. [No % mans gerechtigkeit oder nach beschaffenheit der sachen in gna- den 50 rthlr. 2. Keiner am conthor soll den gesellen nicht mehr alss einen schlichten thaler an stadt der molye spendiren laut der ehrb. stedte recess; auch soll solches nicht unter der predigt gesche- hen; wer in einem oder andern hir innen entgegen handeln werde, dazu soll der eltste nachbahr (nebenst der straffe, so darauff gesetzt) antworten, 3. Alle liegers, so alhir keinen haussbund oder herrn in Teudtschlandt, auch keinen offenen stauen oder kleff haben vnnd halten, und einem ehrs: kauffmann mit keinem eide verbunden, soll cito vom conthor abgeschafft werden, bey straffe denen nachbahren in jeden garten 50 rthlr. 4. Wan auch hinferner einer an das conthor ankehme, so keinen herrn annehmen, sondern sich im garten vor einen gast legen wolte, so sollen dieselben nachbahren denjenigen im garten nicht dulden, besondern solches dem regierenden elterman anzumelden schuldig sein, bey straffe 25 rthlr. 5. Weile dann auch sehr viele klagen einkommen, dass die völeker im garten sich von dehrer arbeit, so ihnen von ihren haussbunden anbefohlen wirdt, absondern, und solehes den kleinen jungen allein auffbirden wollen, ohngeacht dieselbe ein gross lohn födern, alss wirdt hiemit die contorische gemeine erinnert vnnd denen nachbahren, in sonderheit dem eltesten in jeden garten anbefohlen,' hirinnen fleissige versehung zu thun, vnnd welcher diener seines haussbunden befehl muthwillig entgegen lebt, soll nicht allein seines lohns verlustigh sein, sondern darzu alss ein faules glied vom conthorischen körper abgeschnitten werden, diejenigen aber, so solchen wiederhalstarrigkeit stercken wurden, soll einem ehrs: kauffmann mit 25 rthlr. bruche ver- fallen sein. 6." Weilen wir nach den ungliicklichen brant auf un- sere neu erbauet stafen nur kleine volckes klefe haben, alss wird hiemit ernstlich anbefohlen, dass kein junge sich unter- 1 Skrevet med en helt anden Haand. TT NTE PT EE 1892.] VEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 11 stehen bey strafe der ruthe entweder mit blossen lichte oder auch mit brennender leuchte auf die klefe zu gehen, sondern dieselben im stafen zu leschen und im dunckeln zu bette zu gehen. Auch sollen die gesellen so sich ebenfalls bester massen firsehen auff dass dessfalls da der höchste Gott in gnaden — — Anno ? 1654 denn 24 May habenn sich semptliche nachbarn in Soelgartenn vereiniget und verglichenn, dass hinfiiro keiner fir nachbar (so ann handlung seinen principalenn dienet) soll gehalten werden, ehe und befor er sich erkleret vor sein hauss- bunden bier (dass meygreuenbier ausgenommen) an semptliche nachbaren zu des gartens beste zu geben = vier reichsthlr., wie solches bewilliget selbiges jahr vonn semptliche nachbaren alss hie im buche unter ihre eigene handt zu sehen am andern ort. Soll ein jeglicher, er sey haussbund oder geselle, so zuuorn hie im garten nie gewesen, zu meygreuenbier den nachbarn vndt gesellen eine halbe thune bier spendiren, wie solches sempt- lichen nachbarn und gesellen einhelliglich bewilliget und solehes krafft alten gehabten rechten hirin verzeichnet wordenn. Anno 1666 haben sich såmptliche nachbahren im Sohlgarten belieben lassen, dass sich hinfiihro niemandt, er sey nachbahr oder gesell, viel weniger ein junge sichverdriessenim schuttstafuen unter der predigt, es sey Sontags oder am werkelltage bey brettspiell oder bey der karten sich finden lassen bey straffe 16 schilling dånsch, den jungens das schwert ohne gnade. Anno 1668 den 18 Sbr sind die semptliche nachbahren und gesellen bey sammen gewesen, haben einhellig bewilliget und ge- schlossen, dass die pforte oben an der ueberstrasse allemahl soll - geschlossen stehen, und wan nachbaren oder gesellen auss oder eingehn, sollen sie dieselbe cito wieder hinter sich schliessen bey pöen 8 8 densch an die armen, und dieses soll der gesellen 1 De følgende Bestemmelser gjælde kun for Solegaarden. (Smlgn. S. 9, Note). 12 YNGVAR NIELSEN. | | [No. 7. hauptman bey winter und sommerzeit, wan ers siehet, aufzu- schreiben schuldig sein. Auch ist selbige zeit beliebet, wan ins kiinfftige, ein geselle auss dem gahrten wurde ziehen, daferne er einen schlussel zu unsere pforte gehabt, soll er denselben an einem, der in seine stelle komt, oder an seinem gewesenen haussbundt wieder abgeben, bey poen 1 rthlr. ohne genade. Dito ist auch einhelliglich geschlossen, weil man zuvolr ørossen missbrauch gespiiret, das etzliche unserer gesellen des Son und festtages unter der predige mit der tobbacks pfeiffe im maul gesessen und die predigten offt unnötig versaimt, weil dieses dan der heiligen Sontags feyer zuwieder und der jugendt. ergerlich, als wirdt es nun ernstlich verboten, dass kein geselle, viel weniger ein nachbahr des Son- oder festtages unter den predigten sich beim tobback soll finden lassen oder denselben im eldthause trincken bey straffe 1/> rthlr. ohne genade. Imgleichen auch so sich einer unterstehen möchte die to- backspfeiffen im elthausse oder schiitstaven möchte auff den balckens oder auch in dito schop oder anders wo es schaden könnte niederlegen, derselbige soll verbrochen haben 8/ densch wiirden sie aber befunden daselbst mit dem toback, so ange- stick[t] gewesen, der bruch ist '/» rthlr. ohne gnade. Anno 1687 den 27 October sind die nachbaren im löbl. Solgarten beysahmen gewesen und wegen der stellen im schiit- staven also mit einander sich verglichen, also und dergestalt, wan iemand van dehnen nachbaren in einen ehrsamen kauff- mans rat wurde auffgenommen, wird denselben auss höffligkeit. und respect das hauptgesåss iibergelassen, sonst besitzet dasselbe der åltiste nachbahr im garten. Dernach erwehle die folgende nachbarn ihren sitz nach dehme sie lange in diesen garten fir nachbahr gewesen, also dass der jingste nachbahr seine stelle an den niedrigsten orte, nemlich in den mungerskran nimmet; dass dieses hinkiinftig also soll gehalten werden, beschenigen wir mitt unsers eigenhåndiger namens unterschrift. Hinrich von Wida. Anthon Hartwig. Hinrich Iden (?) mppria. Enecelbart Pralle. Follert Benecken. Johan von der Hude. EE nie tk, 1892.] vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 13 Der følger nu i Bogen en Række Bestemmelser, som her alene gjengives i Uddrag. Derimellem findes ogsaa enkelte Be- stemmelser om de canallien, som stjal Fisk paa Bryggen. 24 Mai 1654 er det af de 6 Naboer bestemt, at enhver, som bliver Nabo, for Eftertiden skal give 4 Rdl. zur kronen oder des gartens beste vor ihrer haussbundens bier, — weilen wir mnachbarn die grosse summa geldes, so die kronen *ibrich oder mehr gekostet, bezahlt haben. I den følgende Tid optoges jævnlig Geseller paa den alm. Forsamling af Naboer og Geseller, — de betalte til Gesellerne 1 Rdl. I 1655, 1656 og 1659 betalte flere im 1vasserspiel ihr meygrebenbier. —Naboerne betalte sit hausbundenbier. Gesel- lernes Afgift har altsaa været Maygrevenbier. De optoges paa forskjellige Tider af Aaret. Den Daler, de gave, var amn- statt der mölie. Da 1 1660 (29 April) der ehrsame Mikkel von Drebben auss eigener authoritet ohne versammlung der nachbarn und gesellen i Eldhuset havde spenderet Gesellerne 1 Rdl. og derved handlet imod Gaardsrettens $ 20, maatte han bøede 1 Tønde Mel. I 1657 havde Axel Mouatt Grundleie af samtlige Stuer i Sole- gaarden (7 Rdl. ialt). I Leding betaltes paa Slottet af den hele Gaard 1 Rådl. Der fortsættes herefter i Bogen udover med Maskepi-Afreg- ninger og Notitser om Optagelse af Naboer eller Geseller. Der findes ogsaa nogle temmelig udførlige Retsforhandlinger om allehaande Smaasager, Skjældsord o. desl. Hertil kommer endnu nogle særlige Bestemmelser, som dog ogsaa tildels gjælde for det hele kontorske Samfund, og som her gjengives in extenso: I Maygrevenbier, som ovenfor omtales, er forskjelligt fra mölie; begge omtales oftere ved Siden af hverandre. Dette sees bl. a. af følgende: Anno 1661 den 20 Sbris ist Cordt Höltringh vor gesell im Solgar- ten erkleret worden bey versamblung sempliche nachbaren und ge- sellen, vnnd hadt an stadt der mölye an die gesellen einen schl. thlr. spendiret, vnnd hadt sein meygreuen gegeben Anno 62 inss wasserspell. 14 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. Demnach ein zeit hero ein theil conthorische ordnungen und gebraiiche, so an sich löblich, durch "bermåssiges gåsteriren, sauffen und fressen merklich sein geschåndet und verunehret. worden, indem bey nothwendigen versamlungen und kaufmans verrichtungen wie auch bey unterschiedlichen gartens geråchtig- keiten und gewohnheiten vielfåltig darhin gesehen worden, dass alles mit einen kostbaren gasterey oder unziemlichen gesöffe miiste beslossen und geendet werden — alss hat ein ehrsam kauf- man bey itzigen kiimmerlichen und nahrlosen zeiten, ohne dass sonsten ein ieder die erbarkeit, niichternheit und sparsamkeit. fir augen haben soll, geordnet und statuiret hirmit krafft hån- sischen tragenden obrigkeitl. ambts. 1. Erstlich, auf des kaufmans hause, wan die zu besichti- gung der elofen und pfeiffen verordnete personen zusammen ge- kommen, sollen alle bisher ibliche tractament an essen und trinken unterlassen und eingestellet und bloss die vermahnung und information von der ambtsverrichtung gethan werden bey - straffe 50 rthl. 2. Zum andern, die neuerwehlten achtzehen manne, wan sie die ofen zu besichtigen eingegangen, sollen niemand mehr einladen oder begesten, dan die nachbaren im gartten zu samt. denienigen, so mit ihren frauen [sic] gangen, bey straffe 100 rthlr. 3. Drittens, die kirchen, wie auch .armenhauss vorstehere- rechnungen sollen hinfirter vormittags ohne gåsteriren oder tractamenten abgeleget werden bey straffe 50 rthl. 4. Viertens, die antretenden haussbonden sollen anstatt der haussbonds tonne bier, so sie bisher aufgeleget und spendiret ins. kinftig iber 2 rthlr. zu des gartens besten nicht geben, bey straffe 25 rtblr. dem, der mehr gibt, und 50 rthlr. denen die mehr foder[n] oder nehmen. 5. Zum fiinfften, die gesellen sollen zu ihrem antritt anstatt einer halbe tonne bier oder meygrevenbier oder was sie fir gerechtigkeiten bisher abtragen miissen, ins kiinfftig iiber einen [schl. thlr.? nicht geben, bey straffe, dem gesellem, so er mehr ! Senere rettet til: rthlr. ” 1892.] vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 15 øjebt, 10 rthl., den ienigen aber, die mehr nehmen, 20 rthlr. Wiirde auch der haussbund fir den gesellen die halbe tonne bier oder mehr spendiren oder iiber einen schl. thlr. fir ihme aus- geben, soll derselbe in 25 rthl. briiehe verfallen sein. 6. Zum sechsten, weil in etlichen garten der gebrauch ein- gefilhret, dass die hausbond, so gesegelt gewesen, wie auch die principalen, so auss Teutchland hirher segeln, eine tonne bier spendiren miissen, solches aber nirgends zudient alss dass dar- durch unnötige unkosten verubrsachet, und zum gåsteriren und sauffen anlass gegeben wirt, alss soll hiemit dieser gebrauch gåntzlich aufgehoben, abgeschaffet und erloschen sein bey straffe denienigen, so ins kinfftige solche tonne bier geben wiirde 25 rthlr., denienigen aber so sie fodern oder nehmen wirden 50 rthl. Zum siebenden, obwol beim wasserspiel bisher nicht zu tadeln gewest, dass ein ieder denselben tag im gartten verblieben und nicht weiter ausgehen soll, ist doch dabei, dass in ein theil gartten eine tonne oder halbe tonne bier straffe darauffgesetzet,- nicht wenig occasion zum zechen gegeben worden, darum ins- kiinfftige anstatt der tonne bier ein haussbond, so ausser dem gartten alsden sein wiirde, zu des garttens beste iiber 2 rthlr. nicht, ein gesell aber iiber einen rthlr. nicht geben soll, bey straffe dem, der mehr geben wiirde, 25 rthlr., denienigen aber, die mehr nehmen oder fodern wiirden, 50 rthlr. Zum achten und letzten, die gartens gerechtigkeiten, so får publicirung dieser ordinantz bisher vorfallen und noch sollen ausgegeben werden, sollen den vorgeschriebenen articuln nach abgetragen werden, es wehre dan, dass nachbarhn und gesellen sich dariiber in iedem gartten vergleichen und solches nach dem alten taxt zu gelde schlagen und zu des garttens besten aus- geben wollen. Wonach sich die haussbond sowohl alss gesellen in allen und ieden gartten zu richtig und dero recht und ge- braiiche zu reguliren haben und behelt sich ein ersahm kauf- mann vor, dieses nach zeit und gelegenheit zu endern, zu vermin- dern und zu vermehren. Gegeben d. 20 Junii Ao. 1653. Johann Melchior Röetlin. 16 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. Alle liggere, so alhir keinen haussbunden oder herrn im Teutschland, auch keinen offenen staven oder kleff haben und hatten und einem ehrsamen kauffman mit keynem eide verbunden, sollen cito vom conthor abgeschaffet werden, bey straffe denen nachbahren im garten 50 rthlr. Wan auch hinferner einer ans conthor ankåme, so keinen herrn annehmen, sondern sich vor gast in einem gartten legen wolte, so solle die nachbaren denselben im garten nicht dul- den, sondern solches dem regirenden alterman anzumelden schuldig sein, bey straffe 25 rthlr. Diese vorgeschriebene constitution vndt verordnung wirdt von einem ehrsamen kauffman hiermit renoviret vndt verneuwet, gestaldt sie den zu solcher ende alhier eingefihret, damitt nie- mandt darwieder handlen vndt also in die einverleibte poen (welches dem unaussbleiblichen geschåhn wirdt) fahlen [sic] möge. Gegeben am contoir den 8 Augustj Anno 1668. Matthæus Stotterfelt secretarius mppria. Demnach ein zeithero vielfåltige klagen wegen des schåd- und gefåbrlichen toback trinckens in staven, schuttstaven, klefen und buden eingekommen, alss hath e. e. kauffm. in erwegung des grossen schadenss und unglucks, so dadurch den guten con- toir könte zugezogen werden, geordnet und statuirt, ordnet auch und statuirt hiemit, kråfft hånsischen tragenden obrigkeitlichen ambts dass ins kunføftige an bemeldten öhrtern niemand, er sey herschafft, nachbahr oder gesell, vor sich absonderlich oder mit seinen kauffleitten und gåsten kein toback mehr solle trincken bey straffe 5 rthlr., welche poen zu exequiren und einzuheben, denen sembtlichen nachbaren iiberlassen wird, doch mit diesen austrucklichen vorbehalt, in falle dieselbe in diesen stucke mit denen verbrechern conniviren und die vorbemeldte poen der 5 rthlr. nicht ernstl. eintreiben wurden, dass alstan e. e. kauffm. in 10 rthlr. bruche sollen verfallen seyn und soll gleichwol der DÅ hr an KA Ji pt å >>, å nå r4G 1892.] vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 17 verbrecher die 5 rthlr. ohnfehlbar erlegen, wornach sich einjeder zu achten und filr schaden zu hiiten wissen wird. Jeben [sic] am contoir d. 26. May Anno 1678. In fidem subseripti Bernhard Elfers secretar. mppria. Weil in anno 1653 dass iippige und zuvohr gebraiichliche mölienfressen und sauffen von e. e. kmn. ernstlich abgeschaffet worden und an der stadt geordnet, dass ein antretender geselle solte spendiren 1 schl..thlr., aber anitzo e. e. kmn. voller- kommen in erfahrung, dass ein grosser missbrauch wieder ein- gerissen, da die antretende hussbonnen und gesellen iiber den schl. thlr. den gesellen im elthausse und kriigen spendiren miis- sen, theils 5, ja 7 rthl., welches mehrentheils am heiligen Sontag wird lijderlig versoffen; weil dann die ehrb. stådte beliebet haben, laut der neuen renovirten ordnung, dass ein jeglicher antretevder hussbon und geselle sich auff e. e. kmus. hausse gegen erlegung 8 rthlr. soll einschreiben lassen, alss will e. e. kmn. hiemit ernstlich gebohten haben bey 50 rthlr. straffe, dass nach diesem von einen antretenden hussbonden und gesellen in jedem garten nicht mehr soll gefodert werden als 1 schl. thlr. zu einschreibgelt an dass nachbahren buch, im iibrigen nicht mehr an die gesellen zu spendiren und soll dan dass schendt- liche gesöff ernstlich verbohten und auffgehoben sein, damit die gesellen nicht auff ein mahl ruiniret werden, die neuen hauss- bondenaber, wass sie bissher zu ihren antritt anstatt ihrs hauss- bonden bier zu des gartens beste erleget haben, dass låsst e. e. kmn. dabey bleiben, und soll diese unsere wolgemeinte, repe- tirte ernstl. verordnung umb bessere nachricht denen nachbaren biichern in jeden garten mit ein verleibet werden. Datum und publicatum am conthor d. 27 Martij 1675. | Nomine senatus emporii subseripsit Bernhard Elfers. secret. mppria. Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 7. på 18 YNGVAR NIELSEN. [No Demnach eine grosse unordnung und missbrauch wegen ein- schreibung der neukommer eingerissen, alss werden alle und jede handels-verwaltere hiemit ernstl. gewarschauet, sobald sie einen neukommer in dienste annehmen, denselben sofort auf eines ehrs: kauffmans hause gegen erlegung des gebiihr ein- schreiben zu lassen. Imgleichen, sobald sie einen jungen zum gesellen machen wollen, denselben vorher auf e. e. kmns. hausse gegen erlegung der in der renovirten contoirs ordnung deter- minirten gebiihr ausschreiben zu lassen. Wer solches versaii- men oder sich dagegen opponiren wird, soll bey sonnenschein, nachdem es von dem eltermann befohlen worden, von contoir gewiesen werden; infalle aber ein hussbonne einen solchen jun- gen wieder die statuta und des h. eltermans geboht in dienste behalten wiirde, soll er 20 rthlr. verbrochen haben und nichts desto weniger den jungen auss seinem dienste gehen lassen, welchen auch kein ander am contoir wieder in dienst zu nehmen soll macht haben, inhalt des 37 articuls der renovirten contoirs ordnung de dato 1672, welche straffe und bruche unausbleiblich sollen exequiret werden. Vnd damit sich ein jeder darnach richten und fiir schaden hiiten können, hat e. e. kmn. fir guht angesehen, solches denen mnachbarenbiichern in jedem garten einzuverieiben. Actum Bergen am contoir d. 27 Novembr. anno 1685. Nomine senatus emporii subseripsi Bernhard Elfers secret. m. m. Nachdem e. e. kauffman in anno 1675 d. 27 Martio das so genandte verschwenderische mölliegeben bey vermeidung der darauff angesetzten ernstlichen straffe abgeschaffet, aber 1 schlechten thaler von einem jeglichen neu angekommenen huss- bon oder gesellen einschreibunggeldt zu dess gartens besten an das nachbarbuch dafir zu entrichten verordnet; nun aber die 1892.] VEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 19 tågliche erfahrung es, leyder! gnugsahm bezeuget, dass nichts weniger alss diese hochnötige verordnung observirt und wahr genommen wird. 1. Alss setzen, ordnen wir nachmahlen bey der darauff ge- setzten straffe, und wollen, dass besagtes möllienspendiren, so bloss und allein zu debauches, verfiihrung der jugend, unordent- lichen, årgerlichen, gantz gottlosen weisen gerichtet ist, hin- kiinføtig eingestellet und gåntzlich aufgehoben, hergegen laut der 1675 gemachten ordonance 1 schlechten thaler von jedem neu angenommenen hussbonn oder gesellen in garten zu des garten besten; aber zum antritt ins elthaus eine kanne bier und nichts mehr zu spendiren, nochmalen hirmit confirmirt und anbefohlen wird. 2. Dan auch und damit ein hussbon oder geselle so es mit worten oder wercken wieder gartens oder elthauss alten gebrauch versehen hette, sollen sich zu ihrer legitimirung, und dass sie hinwieder gildenmåssig auff- und angenommen werden nichts mehr alss 1 kanne bier dafiir spendiren, solten aber hussbonnen und gesellen sich darwieder setzen und warten, bis es auff 1 sehl. thlr. belieffe, alssden sollen sie ein jeder in sonderheit, so- bald es ihnen von dem altesten nachbaren aufferleget zu behueff des gartens 1 schlechten thaler an dass nachbahr buch unwei- gerlich entrichten. 3. Wan aber, wieder alles vermuthen der hussbon oder ge- selle ein mehres dafiir alss diese ordonance im munde fiihret, von einen, der es obbessagter massen verbrochen, fordert, der oder diese sollen an e. e. kffmn., alles ihres einwendens unge- achtet, 2 tonnen mehl bruch abtragen; der aber, welcher mehr gibt alss mehr gedachte verordnung befiehlet, muss der bruch an unser armenhauss mit einer tonnen mehl von ihnen dafiir ohn wiederrede entrichtet werden. | 4, Solten auch die schutenjungens sich einiger spendirung freventlich machen, sollen dieselben von stund an vom contoir, wan sie zuvor die gewölnliche gartenstraffe, sowoll alss die, so diesem gehöfft mit gewohnet, aussgestanden, ohn gnade ab- gewiesen, und davon ganz nicht geduldet werden. OG 20 YNGVAR NIELSEN. [Nor Immittelst wird hiemit allen und jedem, so gegenwårtigen, alss kiinfftigen eltesten nachbahren unter straffe vom 4 tonnen mehl an unser armenhaus ernstlich anbefohlen streng iiber diese abgesetzte puncten zu halten und, so offt sich jemand vor gesell einschreiben, ihnen vorlesen sollen: damit sich keiner mit unwis- senheit dieser unser ordonnance hinkiinftig entschiildigen könne, ist solche zu mehreren urkund eines jedem nachbahrbuch inserirt und einverleibet worden. So geschehen Bergen am contoir d. 14 Decembris 1695. | Brun secretarius subseripsit. Solegaardens Skytningsstue, hvis Gjenopførelse efter Bryg- gens Brand 1702 synes at have været helt afsluttet i Decem- ber 1703, kostede for alle Gaardens 6 Naboer tilsammen 414 Rd. 49 148. 3. Særegne Bestemmelser for Leppen. (Efter , Der naber bvech in Leppen. Anno 1649. In folio). Im nahmen Gottes amenn. Anno 1649 Martiny auent was den 11 Nouember wehren de semblichen naberss vndt gesellen im Leppen eindrechtig bysah- men vndt befunden, datt fur diesem sehr vnordentlig vnådt nalessigh is mitt der nahber vndt gesellen broeke vorvahren, dat man alle thitt in twiuel gestahn vndt nicht hefft egentlich weten konnen, offt de broeken tho rechter thitt sin vth gegeuen oder nicht, dewiele vor diesem nen richtig boek darvan geholden 1892.] veDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 21 ist, worvth offte grote klammery vndt vngenöchte iss entstahn, solcken vor thokahmen vndt darmitt idt na diesem im garden ordentlich mach tho gahn, dat dem einen so wol alse dem andern recht gesche, also iss heute dato von den sempliken nabern ernstlich vndt einhellig geleuet und beschlaten, datt desulue so ditt boeck anbefohlen vndt in vorwahrunge hefft, alle de broeken, So inn diesem garden, so woll by sommer alse by winter, vor- broeken werden, mitt fliete vnd richtig in ditt boek tho schriuen, ock wor tho idt wedder angewendet werth, vndt alle jahr, wen de maschop in diesen garden wirdt gerekent, den maschobs brö- deren reckeninge darvon dahn, darmitt de naber vndt gesellen dat erige, vndt ock den armen nicht tho kart gesche, woferne auerst de schriuer hir in worde stinnich erfunden, vndt kan mit tweder [sic] der nabers auervisset werden, so soll he schuldig sin de broeke tho erlegen, so he in anschriuende versehn. Wieder iss beleuet den suluen dato alse an vorigen siden tho ersende, dat de gesellen houet luede ein ider an seiner sieden der naber vndt gesellen broeke in foedern, wen idt de semplicken naberss vndt gesellen broeke infoedern, wen idt de sempliken nabers begeren sin, vndt de vorbrecker soll sich nicht auer zwe mabl mahnen laten, by broeke 1 w. mel den armen, ock scholen de suluen, so by winter tiden gekohren werden, de armen vth tho delen, datt mell tho rechter thitt dorch de jungens houetluede van ein jeder affodern lathen. Wer sich hirin weigerlich stelt, hefft vor broeke wo bauen vor mel- dett. Dessen schollen ock de gesellen hauettluede richtig vor- teken, wer de broeken vthgegeuen hefft vndt idt dem olsten naber tho stellen, wen wir jegen Michaelij im schuttstauen tho samen komen. It schall ock alle thitt, wen einer in broeke falt, einen borgen stellen vndt de borge soll vorplichtet sein de bruche zu schaffen: wie der ein vndt twintigste articel im naber boeke furmeldett: dieses stedes feste tho holden bekennen wir 'vnterschreuen mitt eig. hand Hinrich Reincken. Jochim Kleihe. mppria. Euerd Vale. Teiss Dreyer. mppria. Christoffer Leue. 99 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. Fra 1649 og udover blev der i denne Bog holdt nøie Reg- ning over Bøderne. 1726 klagedes over Uorden og Tyverier; der blev da truffet Bestemmelser for at forebygge Gjentagelser. Flere Retsforhandlinger ere ogsaa indtagne i Bogen. 1783 blev en Dreng dømt til at afstraffes med Oksesenen. Maskepiregningerne fortsættes til Udgangen af 1680. 4. Særegne Bestemmelser for Dramshusen.' (Efter ,Naboers Bog" i Dramshusen.) Es ist auch von die nachbaren beliebet worden hiebey zu setzen die articul, so ihm schudtszstaffen gehaldten werden, wann das recht ein- und so lange es wieder ausgebracht wirdt. 1 artieul. Erstlich soll vor oder umb Martiny zeidt das recht im schudtzstaffen gebracht werden, vnd der elteste nachbahr die embter besedtzen. 2 articul. Wer zum schreyber erkohren, soll alle zeidt ein schreib- tatfel bey sich haben, und so baldt es ihm befohlen auff zu schreyben, soll ers filuchs schreyben; wofern ers aber nicht thete, ist die bruch 1 widten. 1 De samme Artikler findes ogsaa i Bredsgaardens Naboers Bog. 1892.] VEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 23 3 articul. Wer zu meyster Hans und sein knecht erkohren ist, soll frey stehen alles dass [wass?] bendiges, so nicht an seinen rechten ordt oder in schudtstaffen nicht gehörig, weg nehmen und sich vor jedes stuck geben lassen 1 matte [sic] behr. 4 articul. So einer den andern durch kurtzweyle oder ernst in schutt- staven woldte weg nehmen oder ander kurtzweyle mit ihm treyben, so der ander nicht leyden woldte, so kan er ihm erst- lich aufschreyben lassen; will er noch nicht lassen, so kan er ihm 5 oder 10 mahl vor biitten vnd will er ihm mnoch nicht lassen zu fryden, kan er ihm so vyel mahl lassen aufschreyben, so ihm gelustet, und ist jedes aufschreyben 1 witte. 5 articul. Es soll ein jedder nachbahr des Sontages zweymahl in die kirche gehen, als nemlich in die hoemesse vnd nachmittages pre- dige, eben auch die gesellen, aber des Sontages in alle 3 pre- dige. Desgleichen soll man auch in die wochen predige gehen, bey bruche för jedes mahl 8 /. 6 articul. Niemandt soll unter die [hoemysse,! desgleichen auch nicht am heyligen abendt nach der beychte leutten [sic], bey bruche 4/; auch nicht bey brodt zu spielen, wan die taffel gedecket ist, bey gleicher straffe, es seind den fromme leute zugegen. T articul. Wer bey Gott vnd seine wunden schweret, oder Gottes nahmen vergeblich im munde fyhret, ist pena 13 densch. 1 Senere rettet til: predigt. 2? Oprindelig har der staaet: uitte. 24 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. 8 articeul. Wer den bösen nennet oder fluchet oder unnutze worte fyh- ret, Ist pena 8 /. 9 articul. Es soll die [jungens* alle abendt nach dem singen zu feuer gehen und zugleich wieder aufftragen, bey pena 48. 10 articul. Wer den schudtzstaven verkauffet, ist pena [4? må. 11 artieul. Es soll niemandt des andern seine pussebenck, pehlekannen oder quartier-cresse ohne erlaubnis aus den schudtzstaven neh- men, bey pena 8 8. 12 articul. Von diesse vorgeschreybene puncten soll die bruche im Jull- zeidt doppeldt gehaldten sein. 13 articul. Es sollen auch zwey jungens vor und nach dem essen bedten die gewohninglich gebehter vnd ordentlich verrichten, und im fall sich ein nachbahr unterstunde dieses zu contermandiren, ist statuiret und [ist > bewilliget wurden, dass die bruche soll sein 2 tonnen mehl und des jungens virgam virtutam. 14 articul.* Alles abend des winters soll ein nachbahr, des sommers aber ein geselle zum feuer sehen, wer es versiehet ist, strafe 1 mf densch: wer es auch zu rechter zeit nicht bestetiget, nemlich vor die klock 8, ist gleiche strafe. 1 Oprindelig har der staaet: Åyche, 2 Senere rettet til: 2. 3 OQprindelig feilagtig sat foran: und. 4 Denne artikel er senere tilføiet. 1892.] veDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 25 Was sönsten letztes einen jeden in ehrbahren dingen ge- biihret vnd obliget, wirt ein jeder ohne mein erinnerung selbst zu observiren wissen. Af Bogens øvrige Indhold kan mærkes: 14 Novbr. 1704 sæmledes alle Naboer og Geseller i Drams- husen og lode sig indskrive; der var da 3 nye, som dog alle havde gjort sin gerechtigkeidt fir den brandt. Ved denne An- ledning ere ogsaa de foregaaende Statuter og Gaardsretten af- skrevne i denne Bog. | Hver af de optagne 3 nye Naboer maatte til Gaardens Bedste give 2 Rdl. Senere er der jævnlig indskrevet nye Naboer, som hver gav 2 Rdl., indtil 1804. Gesellerne ere indførte paa et andet Sted i Bogen. I Marts 1705 fordeltes Udgifterne ved atjgjenopføre Brygge og Skytningsstue med 354 Rdl. 2% paa Gaardens fem Eiere. Senere holdtes hvert Aar matschupsrechnung. 1704, 8 Juli holdtes Ret. Naboen Johann Uchtemann havde udskjældt Gesellen Lyder Seyer frir ein sliingel und ein schwein- hundt og maatte bøde til Kontorets Fattighus. Derefter findes for et længere Tidsrum kun ;to korte No- titser om to andre Retsforhandlinger fra 1745 og 1749. Paa et andet Sted i Bogen nogle mere vidløftige indtil 1791. 14 Juli 1706 opmaaltes Grundene i Dramshusen. Skytnings- stue og Ildhus vare fælles for alle fem Stuer. To af disse Stuer havde en Kaalhave. Der var en morder og en siider see- staven. Til disse fem Stuer hørte forskjellige Boder omkring i Gaarden. De 4 Eiere boede i Bremen; den femte, Gert Eck- hoff, i Bergen og havde sin Søn som residerende Handelsfor- valter. | 26 YNGVAR NIELSEN. [No. å. Fra Bagsiden begynder Bogen med en Del nyere Statuter (af 1734); disse ere vistnok alle trykte. Afskriften er fra 1750. I dette Aar bleve Embederne besatte 24 November. Der var da 1 bauherr, 1 holtzkauffer, 1 beysitzer, 1 secretarius, 1 bier- kauffer, 1 aufseher, 1 mittgehiilfje, 1 jungenshaubtman og 1 putjer. De samme Embeder gjenfindes ogsaa i andre Gaarde. 5. Særegne Bestemmelser for Bredsgaarden. I denne Gaards Naboers Bog findes et Statutum und gartens ordnung der algemeinen nachbahren im Bresgarten anno 1707 von Michaelii confirmiret und bestetiget, som er en Fornyelse af de ældre, omarbeidede Gaardsretter. Dennes væsentlige Indhold er i Uddrag følgende: . Ingen maa sidde den hele Nat i Skytningsstuen. Ingen maa skylde dem tepper for mere end 20 Tdr. 91. Ingen maa tage andres Redskaber. . Forbud mod Banden og letfærdig Tale. . Stadig Kirkegang. . Ingen maa blive Natten over i Skytningsstuen. 7. Hver Aften skulle to Naboer paase, at Ilden er slukket og Porten lukket. 8. Ingen maa tage die hauss kersse oder die hkersse auss RON - der bunge. 9. Forbud mod Spil i Skytningsstuen paa Helligaftener. 10. Det, som glemmes igjen i Skytningsstuen, skal der meister oder sein kmecht tage i Pant. 11. Naar der er ringet til Bords af der kuchenjunge, maa 1892.] vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 27 ingen spille, medmindre der kunde være fremmede Gjæster til- stede. 12. Nach geschehener malzeit maa ingen sich auf die bank legen. 13. Ingen Nabo, Gjæst eller Gesel maa med Drengene be- søge Kro eller Lag. 14. Ingen maa slaa en anden tilblods. 15. Ingen maa udskjælde en anden. 16. En Tvist mellem Naboerne maa først paakjendes mellem Naboerne, inden den bringes for den ehrsamen kauffmann. 17. Ingen maa være trodsig mod sin Herre eller unddrage sig hans Tjeneste. 18. Den, som ingen Herre har, maa ikke være mere end 14 Dage i Gaarden. 19. Ingen maa holde en Gjæst, Gesel eller Junge, den ge- meinen nachbahrn zuwieder. 20. Ingen maa oben oder unten im garten gjøre Stei Aften eller Nat. 21. Maschopsrechmimg skal aarlig holdes auf dem Donnerstag mach Esto mili in der fastwochen. 22. Ingen skal arbeide Tender i Gaardskleven eller belægge den med Gods. 23. Ingen maa lægge for meget paa Bryggen. 24. Al Urenlighed mellem Ildhusene skal kastes i Vaagen, under Straf af Beder zur kirche. 25. Gesellerne maa flittig indfinde sig bey der gemeinen mnachbahren arbeit. 26. Hver ny Husboude skal, naar det fordres, give Naboer og Geseller 6 zum besten. 27. Naar Naboerne durch den eltesten im garten gemeiner sachen halber zu sammen gefodert werden, maa alle indfinde sig. 28. Alle disse geheimen artikel maa overholdes. 28 | YNGVAR NIELSEN. [No. 7. Folget die ordonantz, wo sich die gesellen und jungens den winter ber im einhitzen und bierzaphen schicken und verhalten sollen. Qgsaa denne gjengives i Uddrag. 1. Givet i Anledning af Branden 19 Mai 1702. Nu skulle paa Grund af de slette Tiders Tilstand 1, 2 eller 3 Gaarde komme sammen i en Skytningsstue; i Stedet for den før saa- kaldte elofen skal der nu komme en eisenofen. Naboerne 1 Bredsgaarden have i denne Anledning truffet en Del Bestem- melser. 2. Skytningsstuen skal feies hver Morgen og Talgen bort- tages fra Kronerne, altid friskt Vand im handtfass, hver tredie Dag rent Haandklæde, Onsdag das kanstohl schiirren und alle morgens rein machen. 3. Saalænge Naboerne ere der om Aftenen, skal der holdes en kjerte paa den kamntstohl. 4. Die teppers (der synes at veksle efter en vis Orden) skulle passe paa alle naboers zugehörige geråithschafft. 5. De skulle ogsaa lægge des nachbaren geld — im die lade. 6. De skulle Onsdag og Lørdag die masse schiirren og feie bierkleven. 7. Om Drengenes Kirkegang. 8. Drengene skulle hver Lørdag feie udenfor sin Husbond. 9. De skulle ikke den gesellen böse worte geben, heller ikke denselben mit kurren und murren 2u wieder seym. 10. De maa ikke slaaes sig imellem. 11. De maa ikke gaa ud uden Husbondens Tilladelse bey straffe der stupend. - 12. Denne Ordinants er underskreven af Naboerne. 13. Gott ist anfang, mittel und ende. | Dieses nachgeschriebene ist der gilden köcken recht im elthauss in dem Bredsgarten, welches die såmptlichen nachbahrn und gesellen alle haben bewilliget ernstlich zu 1892.] VEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 29 halten, die weil in langer zeit kein gesellen taffel recht im elthaus ist gewesen, einhalt wie hernach folget klarlich, was der taffel und recht vormeldet. Meddeles ogsaa i Uddrag: 1. Naar der gesellen hauptmann befaler Gesellerne at er- scheinen i Skytningsstuen eller Ildhuset, maa de komme. 2. Naar han befaler dem zu der gemeinen nachbahren arbeit, maa de komme. 3. Hver Helligaften skulle de bei sonnenschein feie Ildhuset. 4. De, som skulle feie Ildhuset, have ogsaa at passe Ilden. 5. Porten oven og neden i Gaarden skal aabnes og lukkes af Stuerne turvis hver sin Uge. | 6. Forbud mod Skjældsord. 7. Om det samme. 8. Ingen Urenligheå af Fiskeaffald eller deslige maa ligge Natten over i Ildhuset. 9. Ingen maa tillade sig fleisch im die wasserbutten auss zu frischen oder fischwerck des machts iiber darinne zu weichen. 10. Ingen maa tage en andens Bette eller Balje fra Ild- - huset. 11. Bøtter og Baljer i Ildhuset skulle renses hver Søndags Morgen. 12. Ingen saadanne maa om Natten staa udenfor Ildhuset, men hver bey sein haussbundes richtebanck auff einen hacken auff- hengen. 13. Ingen Gesel maa spille eller drikke med Drengene. 14. Drengene skulle ogsaa gaa i Kirke. 15. De skulle være høflige mod Gesellerne, straf ein stupend. 16. De skulle ikke sværge. 17. De maa ikke gaa for at drikke enten paa Kontoret eller paa Stranden; de skulle da blive gestaupt. 18. Samme Straf, hvis de vilde koge noget for sig selv uden sin Husbonds Tilladelse. 19. Die roste skal efter Benyttelse i Ildhuset bringes tilbage; Hakkebrettet, hvorpaa Kaalen hakkes, skal ogsaa efter Benyttelsen renses. 30 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. 20. Helligaftenerne skulle Drengene feie sin Husbondes Bo- der, Tomter og Brygge. Den, som ingen Drenge har, skal give for hver Gang til der jungen hauptmann 4 8 bey des jungens buch. 21. Da Gesellerne bey freyem bier im oder ausser dem elthaus have gjort Spektakel, saa det har været hørt i 3—4 Gaarde og paa Ovregaden, hvoraf man ingen Ære har, saa er dette for- budt. Den ældste af Gesellerne skal paase dette. 22. Ingen af Drengene maa i Nærværelse af Naboer, Ge- seller eller Fremmede komme i Skytningsstuen med bedækket Hoved eller være der. Disse Artikler skulle holdes i Bredsgaarden. Det hidtil anførte er de samme Artikler, som gjælde for Dramshusen. I Bredsgaarden have disse endnu følgende Tillæg: Weiln man auch leider in erfahrung kommen, dass einige jungens in kruge auch wohl darzu in verdåchtige haiiser gehen, alss werden nachbaren und gesellen ermahnet fleissige auffsicht zu haben, *damit einjeder junge sich gegen klocke neun auff seines hausbonden kleffe einfinden, wer alssden nicht zur stelle, sollen selbiges nachbaren oder gesellen, wer dahinder kömpt, selbiges beym ålsten nachtbaren angeben und soll alsdann der junge oder verbrecher nach beschaffenheit der sache gestraffet werden. Sollte aber jemand von nachbaren oder gesellen wissent sin, dass solches von den jungen begangen, und es nicht angibt, soll verbrochen haben eine wag: mehl. Nogle andre Artikler af samme Indhold forekomme desuden længere ude i Bredsgaardens Bog. En nyere Gaardsret er given af Bredsgaardens Naboer og Geseller 1716, med Forbehold af, at de ogsaa senere kunne forandre denne. De 36 Artikler af 21 April 1734 findes ogsaa i Bredsgaar- dens Bog. 1771 tales der om Examen for Geseller. De norske Naboer kaldes oftere Egenhandlere. hen å * Æ ha de N -1892.] vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. al 6. Dokumenter fra Guldskoen. Meddelte i Uddrag. åa. Oldermænd og Achtzener bekjendtgjøre, Bergen 20 Septbr. 1703, at da det efter Branden 19 Mai 1703 ved kgl. Befaling er bestemt, at Dreggen og Guldskoen skulle udlægges til fri Almenning, saa have de 24 VWiedererbauung einer meuen Gold- schue, auf Hrn. Johan Meyer Arendsohn, Birger und Bergerfahrer in Bremen, instendiges Ansuchen vor seine ihm abgegangene Grunde in vorgemeldten Goldschue belegen, von unsere auf der Siiderseite dito Goldschue belegen, vorhin unbebaute Grunde, worauf in vorigen Zeiten der Attel-Garte gestanden, benebenst den Kirchweg nach St. Marien zu Wiederbauung seimes Stafens eim Stiicke von dito Grund und Kirchweg unten an der Brucken belegen, iiberlassen, welche Grund sich erstrecket ohne der Briuske, welche bis an das Stotzholz 261» Ellen, und unten an dito so genandte Stotzholz breit 14 sehl. Elen, in die Linge 49 sehl. Elen, und im die Breite an der Briicke 15"/» Elen, oben 18 dito. I Grundleie skal betales 3 Rdl. 3% 5/ og mere, om denne af Kongen forheies. b. De 5 residerende Naboer in dem Goldt sælge til Jo- hann Rudt iet: residerende kauffgesell, alhie am conthor, en ny Stue i Gaarden for 275 Rdl. Bergen 13 Juni 1652. ce. Extract af Kontorets Grumndlagebuch. Die Goldschoer haben absonderliche grunde in und an ihren garten dem Gold- schoe, davon sie jåhrlich grundlage geben miissen. 1 Grund paa Nordsiden af Guldskoen mellem denne og Erik Rosenkrantzes Grund, Dreggen. Hører til St. Marie. 2 paa Nordsiden 243 Alen, øverst 191/4 Alen, nederst 17 Alen bred. Hører til Erik Rosenkrantzes Arvinger; deraf betaltes 1568 30 Bergergulden, da 30 halve Rigsort =3 Rth. 3 Ort. Efter Myntens Forhøielse = 30 hele Rigsort = 7"> Rdl. i aarlig Grund- leie paa St. Michaels Dag. 32 YNGVAR NIELSEN. [No. 7. 3 paa Sydsiden, samme Maal, samme Eiere, Grundleie 72 Rdl. 4 Grund ist das steinhaus oben dem Goldtschoe, am St. Ma- rien kirchhofe negst bey dem priester hause. 18 Alen lang, 15 Alen bred, aarlig Grundleie 6 Rål. 5 Grund ist negst bey Siden am Goldtschoe von der siider- seiten kmpping an biss an die siidvester kmpping des eldthusses und an die grassbancke hinauff awischen der stiiderseite des Gold- schoes und Sehl. Erik Rosenkrantzes grunde, welche eime ist von den fiinff öden diiften und der Atlegard genant wird, 185 norske Alen lang, 10 Alen bred. Tilhørende Arvingerne efter Anders Nilssen til Kroken, for hvilke Johan Grafe oppebærer 3 Rål. aarlig (opr. 1562 12 Bergergulden = 1"/> Rdl.) og efter Barbara og Adelis Kruckow (for hvem Berent Nagel aarlig hæver 2 Rdl.). 6 Grund er der Atle-Gard, ist eine von den fiunf öden diff ten, liget zwischen der finften grund und den steimwege, 80 von der briicken mach St. Marien kirchhofe hinauf gehet. 251'/ Alen lang, ved Kirkegaarden 23 Alen, paa Midten 28 Alen og ved Bryggen 161/2 Alen bred. Tilhørende Erik Rosenkrantz's Arvinger; giebt von anfangs 31% dansk 53=5 Rd. 1 $ 5 8 auf St. Michaelis. d. Kopi af et Grundbrev paa Atlegaarden »an der stider- seite des Goldtschoes zwischen dem Goldtschoe und Erich Rosen- krantzen grumd, udstedt af Anders Nilssøn til Kroken, Barbra Krukow og Adelus Krukow, Bergen 30 August 1562 til Bremerne Einer Lyning, Jost Herbardinck og Marcus van Hadusraden, ,Kjebmand her ved Bryggen udi Guldskoen og deres Efter- kommere paa samme Stue.* Grunden 185 Alen lang ,0g udi Bredden op og bpeder ti Alen bred*, mod at give dem og Arv- inger 12 Bergergulden aarlig til St. Olafs Dag, hver Gulden = 12 norske Skill. e. Erik Rosenkrantz overlader (Bergenhus 10 Juli 1568) til Oldermanden Thomme Lyning, Henrik Juncker, Eggert Brem- mert, Jörgen Sövenmarch, Henr. Herberdick, Hans von Bergen kh osbhsblbDlEk re bere At EE Y G. 1892.) vEDT. OG DOKUM. FRA DET HANSEATISKE KONTOR. 39 og Eiler Skiøtt, ,Kjebmand udi Guldskoen*, sit Stenhus og Grund, som staar neden Vor Frue Kirkegaard, næst op til Guld- skoens Gaard og Grund, 18 Alen lang, 15 Alen bred, ,som nu denne Dag er en fuldfærdig Kjælder under med Døre og færdig Laas, sammeledes der ovenfore en skjen, færdig Hvælving med færdige Dere og Laase derfore og skjønne Jerngitter i Vinduerne og derovenfore en Sommerstue med Glarvindue og Gulvet lagt med Astrag, disligeste med et godt Spær og Tag*. Derfor at betale 27 Bergergulden eller 6 gode Dalere. Bekræftet af Helvig Hardenberg, Areskov 22 Juni 1578. f. Erik Rosenkrantz har med Oldermand og Achtzehnter sluttet Overenskomst om, at hans Grund Atlegaarden vann oldmings genandt Skal være ube- bygget firs halven, 2511/92 Alen lang, 23 Alen bred fra den Gade, hvor man gaar op til Fruekirke og til Stenhuset, paa Midten 28 Alen og nederst 161» Alen. Grundleien 31 Rdl dansk 5 /8; ligesaa skal hans Grund, Miklegaarden, være ubebygget førs halven til Kjøbmandens Bedste, som ligger twischen des kopemanns sta- ven und dem Solegaard. Fra dem Averstraten by dem backhus til Bryggen 253 Alen lang, 16 Alen bred. Grundleie til St. Mich. 31'/2 Bergergulden. Ligesaa skulde følgende Grunde førs halven, til Kjebmæn- denes Bedste, mellem Dramshusen og Finnegaarden i St. Mar- tini Sogn ligge ubebyggede, nemlig Schafften, negest binnen vor dem Dramshussen fra ØOvre- gaden (der Averstrate) til Vaagen 280 Alen lang, oven 12, neden 15 Alen bred (Grundleien 35 Bergergulden), de Ridstadun næst efter Skaften, med samme Maal og Grundleie, Bollegaard (eller Bucklegaard) mellem den forrige og Finnegaarden med samme Maal og Grundleie. Bergen 21 Juni 1562. Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 7. 9 34 Y. NIELSEN. VEDT. OG DOKUM. [No. 7. 1892.] g. Afskrift fra c. 1670 af et Brev, udstedt i Bergen 1486, die St. Luce Fvangeliste, af Biskop Hans [Teiste] i Bergen med Lagmænd og Raadmænd om, at de vare nærværende i Domkir- kens Sakristi, da Oldermænd og Kjebmænd begjærede af Hr. Jon Smør, som da af Kong Kristjern havde Kongsgaarden i Bergen, at de for Ilds Skyld maatte lægge nogle Grunde øde, og at de Oldermænd og Achtzehner erklærede, at de ligesaavel skulde svare Grundleie af de øde Tomter.! Dette Brev lod Erik Rosenkrantz paa Bergenhus 28 Oktbr. 1562 læse af Mats Størssen, Borgermester Laurits Pederssen, Raadmand Lauritz Vog, Byfoged Olaf Anderssen, Borgerne Thomis Damsen og Cornelius Wardewich — det led om fem hans Odelsgrunde, ,,som Hr. Jon Smør paa sin Hustrues Fru Gurens Veegne tilleie fik. * h. Erik Rosenkrantz bygger og tilleie lader fire Kjebmænd ved Bryggen sin Qdelsgrund Indre Guldskoen, ,som i Fordom Tide var kaldet Svendtzgaard*, 243 Alen lang, bred 17 Alen (oven 191/4 Alen bred) mod 30 Bergergulden 41/» 8 i Grundleie. Bergenhus 20 Januar 1563. i. Erik Rosenkrantz ,bygger og tilleie lader* sin Odels- grund, Ytre Guldskoen, som ,er nu denne Dag den yderste bygde Gaard ved Bryggen i Bergen, næst Dreggen beliggendes*, 243 Alen lang, neden 17, oven 191/4 Alen bred. Bergenhus 20 Januar 1563. j. Inger Ottesdatter under og bygger 4 Kjebmænd ,al min Part udi Guldskoen i Nordre Laanen og Ytre Lotten* mod aar- lig Grundleie af 4 Bergergulden. Bergen St. Dionysii Dag 1531. De her anførte Dokumenter forefindes alle i bekræftede Afskrifter ved C. W. Hoeltich, Secretarius. ! Dette er altsaa foregaaet flere Aar før, rimeligvis kort efter Branden 1 1476. Trykt d. 6 Juli 1892, Lejeuneæ Madagascarienses auctore W. H. Pearson cum. tab. IT (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 8) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Lejeuneæ Madagascarienses. Auctore W. H. Pearson. (Presented to the Academy 22. April 1892.) YA following list comprises all the species known to me, arranged according to the manner proposed by Dr. Spruce in his ,Hepaticæ Amazonicæ et Andinæ*. Only one species (Lejeunea cornuta Lindenb.) is recorded in the ,Syn. Hep.*, most of the others having been published by Dr. Gottsche in ,Rel. Rut.* (1882). In the , Contributions å la flore des muscinées des iles austro-africaines de I' Océan Indien* Renauld and Cardot, , Rev. Bry.* (1891) is an interesting list of Madagascar species, in which Dr. Gottsche's Lejeunce are referred to the subgenera established by Dr. Spruce by Herr Stephani. In å small collection forwarded to me by Dr. Kiær, made by the Rev. M. Borgen in Madagascar, were several sterile spe- cies which I have not attempted to name, but my examination of the collection, has been rewarded by the discovery of a re- markable species, description of which follows. I add notes as to their seographical distribution, which will be of interest to general readers, 4 W. H. PEARSON. [No. 8. Holostipæ. 1. Omphalolejeunea filiformis (Sw.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. South America and the West Indies. | Specimens under this name from Dr. Kiær, belong according to Dr. Spruce to Euosmolejeunea Montagnei (Gotts.). Stephani also finds the latter species named Omphalanthus geminiflorus Nees, which is only å lax form of 0. filiformis from the Mau- ritius, in Lindenberg's Herbarium. 2. Archilejeunea nobilis (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. In montibus Ankaratra, legit M. Borgen, 1879, (104 K.), (142 K.), (149 p..p. K)). 3. Ptycholejeunea striata (N.) Spruce. In montibus Ankaratra, legit M. Borgen, Maio, 1877, (105 K.). East Indies. 4. Aecrolejeunea fulva (Gotts.) Spruce. Phragmicoma fulva Gotts. ,Rel. Rut.". In montibus Ankaratra, Maio, 1877, legit M. Borgen, (115 K.). 5. Acrolejeunea ? inflexa (Gotts.) Spruce. Phragmicoma inflexa Gotts. ,Rel. Rut.*. 6. Acrolejeunea ? abnormis (Gotts.) Spruce. Phragmicoma abnormis Gotts. ,Rel. Rut.*. 7. Acrolejeunea Borgeni Steph. ,Hedwigia* 1890, pag. 10 1.c. 133, v. Bull. d. 1. soc. royale d. bot. de Belg,, tome XXX, II p., pag. 201—2. In montibus Ankaratra, legit M. Borgen, 1877 1. c. 1879, (111 K.). | Africa. I add a plate and dimensions of this interesting species. Dimensions. Stem 15.—25. mm. long, with leaves, when fresh, 1.5 mm. wide, diam. of stem .1 mm., leaves .75 mm. 1892.] LEJEUNEÆ MADAGASGARIENSES. 5 xX 1. mm., lobule .1 mm. X :4 mm., .85 < 1.1, lobule .1 X .5, 9» 1.25, lobule .2 X .5, cells :03 m X .0125 mm,, .02 X 01, underleaves .6 mm. » .45 mm., .5 X .4, bract, lobe 1.6 mm. X 1. mm., lobule 1.4 mm. x 1.25 mm., bracteole 1.3 mm. 1.1 mm.,, perianth 1.15 mm. X .7 mm., perigonial leaves .5 mm. X .75 mm., lobule .25 mm. X .4 mm., antheridia .11 »<.085 mm. Description of Plate I. Fig. 1. Plants nat size. 2. Portion of stem, postical view, x 24. 3—5. Leaves »x 24. 6. Lobule » 85. 7. Portion of leaf » 290. 8, 9. Underleaves x 24. 10. Bract x 24. 11. Bracteole > 24. 12. Perianth > 24. 13. Perigonial leaves » 24. 14. Antheridium > 85. 8. Lopholejeunea fimbriata (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. 9. Lopholejeunea lepidosceypha. Kiær et Pearson n. sp. Monoica. Folia semirotunda semicordatave, apice rotundata, basi subrecte complicata; lobulus 4-5-plo brevior, ovalis, convo- luto-biplicatus; carina convexa. Foliola magna, contigua, sub- rotunda, basi brevissime decurrentia, integerrima Flores $ in ramo simplice terminales. Bracteæ semicordatæ, integerrimæ, lobulo oblongo; bracteola magna, subrotunda, integerrima. Peri- anthia pyriformia, compressula, 5-carinata, antice unicarinata, postice bicarinata; carinæ irregulariter spinoso-alatæ; tota facie squamulis foliaceis sparsa. | Plants loosely cespitose, or creeping amongst mosses or other hepaticæ, small, dark brown. Stems delicate, unequally pinnate, branches opposite or alternate. Leaves imbricate, hori- zontal, convex, semirotund or semicordate, apices rotundate; lo- bule rather shorter than half leaf, about a l/1 or l/sth size of lobe, oval, convolute, biplicate, keel remarkably inflated, project- ing the lobe outwards; cells smallish, hexagonal, lumen with minute chloropbyl granules, walls firm, reddish brown, trigones none. Underleaves contiguous, large, 3 to 4 times broader than the stem, entire, subrotund, upper margin slightly reflexed or retuse, insertion narrow, slightly decurrent. Inflorescence mono- icous. 2 terminal on branches, without innovations. Bracts 6 W. H. PEARSON. [No. 8. semicordate, entire, apices acute, incurved; lobule oblong, slightly inflated; bracteole large, subrotund, entire, reflexed at the wide apex. Perianth semiemersed, pyriform, somewhat compressed, 5-carinate, keels irregularly winged and toothed, surface of the perianth beset with small, leafy scales, 6 cells wide at the base. Andræcium on short branches, of 2 or 3 pairs of bracts. Dimensions. Stems about 15. m. long, with leaves 1.25 mm. wide; diam. of stem .125 mm.; leaves .75 mm. X 5 mm. lobule .3 x .25 mm.; .7 » .55, lobule 83» 2; .7 X .5, lobule 8 >»< 2; .65 > .5, lobule .3 2; cells .025 mm., .02 mm.; under- leaves .4 mm. X .55 mm., .4 > .5, .4 X .45, bracts .9 mm. X .55 mm., lobule .4 X .2, bracteole .7 mm. X .8 mm., perianth 1 mm. X .6 mm., scales on perianth .12 mm. long X .1 mm. broad at the base. Hab. Growing with other hepaticæ, especially Lejeumeæ, at Ankaratra, Madagascar; collected by Rev. M. Borgen, 1877, (Hb. Kiær n. 114 p. p.). Obs. One of the characters assigned to the subgenus Lo- pholejeunea by its founder is ,perianth 4-carinate*; he however remarks in ,Hep. Boliv.*, Mem. Torrey Bot. Club, vol. 1, n. & p. 122, on the perianth of Lopholejeumea Rusbyti n. Sp. ,»facie antica subecarinata*. In the few perianths found on Lopholejeumea lepidoscypha the antical face is distinctly carinate, with the keel irregularly winged like the others. The peculiarity of this species is in the perianth being sparsely beset with small triangular leafy scales, which character I have not observed in any other species. In Lopholejeunea Sagraena Mont. the keels of the perianth are deeply laciniate, and the laciniæ toothed, but the surface is quite smooth: the lobule is less convolute, and has the bracts denticulate. Dr. Spruce, who has kindly revised my notes writes ,I have suggested some corrections in your description of the new Lo- pholejeunea, for such it really is. In the presence of leafy scales on the perianth it is almost unique among the Lejeumeæ, though - 1892.] LEJEUNEÆ MADAGASCARIENSES. 7 not rare in certain Frullamæ, notably in my Frullama squamu- ligera. In the periunth of Lejeumea &c., there is always an an- tical suture present, which may or may not be elevated into å keel, or even a crest according to the species. In Cerutolejeumea the normal 4 horns sometimes become 5, and both forms may occasionally be seen on the same plant. An essential difference is usually whether there be 2 postical keels or only 1, although even that difference fades away in certain Prionolejeumea. My Lopholejeunea harpaphylla has a solitary postical keel, hence I proposed, if I could make out any additional species with the same peculiarity, to elevate into a distinct subgenus Caillistole- jeunea, as I told Stephani 5 years ago.* Description of plate II. Fig. 1. Plants nat. size. 2. Portion of stem, postical view » 31. 83—6. Leaves X 31. 7. Cross- section of lobule > 85. 8. Portion of leaf x 290. 9—11. Under- leaves x 31. 19. Bracts X 31. 13. Bracteole x 31. 14. Pe- rianth X 24. 15. Cross-section of perianth » 24. 16. Portion of the wing of perianth x 31. 17, 18. Scales growing on the perianth X 85. 10. Lejeuuea Madagascariensis Gotts ,Rel. Rut., Schizostipæ. 11. Prionolejeunea Rutenbergii (Gotts.) Spruce, Gotts. ,,Rel. hut.*. 12. Prionolejeunea grata (Gotts.) Spruce, Gotts.* ,Rel. Rut.*. 13. Harpalejeunea solitaria (Gotts.) Spruce, G. ,Rel. Rut.*. 14. Strepsilejeunea brevifissa (Gotts) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. In montibus Ankaratra, legit M. Borgen, 1877, (1 K.) 15. Strepsilejeunea cardiophylla (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.. 8 W. H. PEARSON. [No. 8. 16. Drepanolejeunea physæfolia (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. | 17. Drepanolejeunea securifolia (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. 18. (Ceratolejeunea variabilis (Lindenb.) Spruce. South America, West Indies, Mauritius, Africa? 19. Taxilejeunea conformis (N. & M.) Spruce, Steph. ,,Bot. Gaz.* 1890. 20. FEuosmolejeunea brachytoma (Gotts.) Spruce, Gotts. ,, Rel. Rut.*. 21. Euosmolejeunea Montagnei (Gotts.) Spruce. Dr. Spruce who identified this species in the collection under the name of Omphalanthus filiformis (Sw.) remarks *I have å good fruiting specimen from Montagne. The perianth and the whole habit of the. plant are so like Fusmolejeunea trifaria Nees (L. longifolia Tayl.) that it is doubtful if it should not go into the same subgenus, and not into Omphalanthus, in spite of its entire stipules. * In the specimens collected by Borgen, some of the stipules are retuse and almost emarginate. 22. Pycnolejeunea silvestris (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. 23. Cheilolejeunea Kurzii Steph. ,Rev. Bryol.*. 24. Eulejeunea ecarinata Steph. ,Bot. Gaz.* 1890. 25. Eulejeunea flava (Sw.) Spruce. South America, East Indies, Europe. 26. FEulejeunea obtusata (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. 27. Eulejeunea isomorpha (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. In montibus Ankaratra, legit M. Borgen, Maio, 1879, (143 K.). 1892.] LEJEUNEÆ MADAGASCARIENSES 9 28. 29. 30. 31. 32. 39. Eulejeunea vulgariformis (Gotts.) Spruce. Gotts. ,Rel. Rut.*. In montibus Ankaratra, legit M. Borgen, Maio, 1877, (141 K.). Ankerimadinikja, legit M. Borgen, 1 Julio, 1882. (140 K.). Betaforana, Andevoranto, legit M. Borgen, 1882, (139 K.). Microlejeunea oblongistipula (Gotts.) Spruce, Gotts. ,,Rel. Rut.*. Microlejeunea byssoides (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. Microlejeunea papulosa (Gotts.) Spruce, Gotts. Rel Rut.*. Cololejeunea marginata (L. & L.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.*. Guadeloupe, Mauritius. Cololejeunea punctata (Gotts.) Spruce, Gotts. ,Rel. Rut.". Trykt 19 August 1892. Å i AGE h sa - å derolejeunia B orgent St. TG p * på ao Tr s v MM Dungs Titg Ant Ofristianra.. PL, M Lenge: Utg Arst friste så Oversigtskart over visse dialektfænomeners udbredelse Kristianssands stift ved AImunad BB Larsen (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 9) nr Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Dversigtskart over visse dialektfænomeners udbredelse i Kristianssands stift ved Amund Larsen. (Fremlagt i den historisk-filosofiske klasse 16 sept. 1892.) N ærværende sprogkart fremkommer som supplement til min reiseberetning i Univ.- og skoleannaler 5te og 6te årgang; en væsentlig hensigt med det er at gøre det muligt også for den, der læser indberetningen uden at være kendt i stiftet, at forstå den geografiske sammenhæng ved sprogudviklingen. Des- uden skal det ogsaa, anskueligere end det kan ske ved ord, af- male stiftets sproglige tilstande ved at vise begrænsningen for endel eksempelvis valgte sprogforhold. Jeg har hertil segt at vælge dels fænomener, som kan antages at belyse bygdemålenes slægtskabsgrad, dels sådanne, som kan vise deres standpunkt med hensyn til modernisering. Af det førstnævnte slags kunde man kanske ønske betegnet flere eller andre ting end de valgte; jeg skulde selv gerne have medtaget grænsen for overgangen rn > dn, der er ligeså karakteristisk vestlandsk som det tykke I er østlandsk, samt r i flertalsendelser. Disse såvelsom andre fænomener kan man dog let finde begrænsningen for ved at bruge kartet, medens man læser indberetningen Også med hensyn til de ting, som kartet har betegnelse for, kan den nævnte indberetning tjene som dets tekst. Men hr. H. Ross har på 4 AMUND LARSEN. [No. 9. anmodning været så velvillig at give mig en mængde berig- tigende oplysninger, hvor jeg i indberetningen har udtalt mig urigtig eller uneiagtig, efter getning eller utilstrækkelig hjemmel. Andre uoverensstemmelser med indberetningen er mere blot til- syneladende, fordi et kart må sætte grænsen på et bestemt sted, selv om man ved, at strøget på en eller bægge dens sider er vaklende. Bægge disse omstændigheder gør det fornødent, at kartet ledsages af forklarende bemærkninger. Alle sproggrænser i beboet land er jo vaklende; stundom kan det vaklende område have en større bredde, navnlig når et sprogligt forhold fra det ene af to nabodistrikter er påveie til at fortrænge det tilsvarende i det andet. Som énheder blandt dialekterne har jeg ialmindelighed regnet præstegeldene, uden at jeg dog derved har ladet mig forhindre i at betegne for- skellen mellem sogne af samme præstegeld, når jeg troede, at det blev sandest således. Vaklen inden ét sogn har jeg be- tragtet som kartet uvedkommende, uagtet det jo, efter de om- stændigheder, hvorunder min dialektkundskab er erhvervet, er en tilfældighed, enten jeg vælger den mere eller den mindre almindelige sprogform af dem, som der bruges. Byerne og deres nærmeste omegn har jeg, såvidt jeg ved, ikke taget noget hensyn til. De i de følgende bemærkninger såvelsom på kartet givne eksempler må ikke forståes som i sin fulde form gyldige for hele det distrikt, hvorom talen er; eftersom kartet ikke gelder dialekter, men dialektfænomener, har jeg taget eksempler omtrent på slump mellem de former, som findes inden fænomenets område. Jeg har ligesom i reiseindberetningen taget Røldal med til Kristianssands stift, fordi det i sproglig henseende (ligesom i fysisk-geografisk) nærmest hører sammen med Ryfylke. Kartet I gelder den for de skandinaviske sprogarters ind- deling så vigtige forskel på dem, der har, og dem, der ikke har ligedannelse (tiljævning); kun 2den stavelses a er omhandlet på kartet. Nr. 1 på dette kart har to distrikter, ét på grænsen mellem Bratsbergs og Nedenes amter, og et andet, mindre, i de syd- 1892.] OVERSIGTSKART OVER VISSE DIALEKTFÆNOMENER. østlige kystbygder af Lister og Mandals amt. Det første har typisk bevaret 2den stavelses a, dersom konsonant følger, f. eks. i apal (m. æbletræ); i de øverste dele af distriktet, især i Gerestad, finder man imidlertid adskillige sådanne ord med å for a både i rod- og afledningsstavelsen f. eks. håmmår (m. hammer), jfr. det tilstedende nr. 4. Det andet distrikt, præstegeldene Søgne og Halse samt det sydlige af Holme og det østlige af Søndre Undal, har sedvanlig 2 i anden stavelse, selv om kons. påfølger: bal (af apal), åsol (af asal), bagal (at brakal) foruden håmme, somm, gåmmøal etc. som lettere kan være påvirkede fra kultur- sproget. Om Greipstad, anneks til Søgne, virkelig hører til det omtalte distrikt, er mig usikkert. På grund af distriktets smalhed synes der hos mange mennesker at findes enkelte ord, som ikke stemmer med den angivne type, idet de ligesom i naboernes dialekter har -ål eller -ål etc. Nr. 2 synes i henseende til ligedannelser at stå på samme standpunkt som de lavere dele af Christiania stift; min kund- skab derom er imidlertid lidet indgående; -ar Synes ligesom om- kring Larvik at være -år: hammir. Både korte sv. m. og korte sv. fem. sees at udgå fra de obl. kasus (beta, foro). Nr. 3 viser, at vokalassimilationen tildels er progressiv. I Lunde præstegeld bliver nemlig 2den stavelses a til å, hvis der i rodstavelsen er en labial vokal (lavå), medens a ellers er normalt (læsa); i Be og endnu hyppigere i Saude indtræder overgangen til å desuden da, når der også i rodstavelsen er et andet a (gravå, V. grave), men ikke efter palatalvokaler. Nr. 4 hører til e-målene; men foran en endnu udtalt kon- sonant er anden stavelses a dog ikke alene bevaret, men endog forlænget i gammel tid, så det hedder å (å), og et a i rod- stavelsen er assimileret med dette å. Kystdistrikterne synes ikke at have bevaret dette sit formentlig oprindelige forhold i andre ord end netop trænavnene abål! åsål og biagål, medens kultur- sprogets former er bleven herskende i håmmer, somm2æ, gåmmøl. I en del af Åmlid forekommer endnu de østligere former med a foran bevaret kons.: hamår. gamil. — Vrådal i Hvideseid 6 AMUND LARSEN. [No. 9. synes i regelen at have læs2, lövø i overensstemmelse med her- omhandlede distrikt, ikke at stemme med hovedsognet (Ross), men i lukkede endelser har det å ligesom dette. Nr. 5 besidder i Tinn og Hovin foruden de i tegnforkla- ringen angivne typiske former også typen bytd", plur. af bit; Tinn, Hovin, Tudal og Hjartdal er de dele af distriktet, som udgår fra nom.-formerne af korte sv. m. (bit, nedenfor beta). Nr. 6 rækker efter Ross noget ned i Valle sogn. Nr. 7. Midten af Telemarken har også for nogen del å af 2den stavelses a foran konsonant, navnlig når der er en opr. labial vokal i rodstavelsen, f. eks. köpår, somår; sjeldnere ellers f. eks. bøkår (m. vædder). På Mjesstranden hører nogle af be- boerne m. h. t. ligedannelse — som i sprog i det hele og vel også i herkomst — til Tinn, nogle til Selgjord og nogle til Rauland. Det er Mo, som her afviger fra de øvrige ved at have den oldn. nom. til udgangspunkt for de korte sv. fem. i ubest. form (furå), ligesom det tildels også har åpål», og lignende typer og således kunde regnes til nr. 6. Nr. 8. Åseral har i nogle ord Nedenes's forhold i afledn. på -all og -arr, f. eks. håmår, men er ellers som de evrige man- dalske dalstrøg i den heromhandlede henseende. Nr. 9. Hordnes annekssogn til Evje er et overgangsdistrikt, hvor de i tegnforklaringen angivne fænomener i hens. t. 2den stavelses a synes de almfindeligste, men også nabodistrikternes kan forekomme. Ved en misforståelse er der ikke givet beteg- nelsen så stor plads, som der tilhører sognet Hordnes, hvad der konsekvent vilde have været rigtigst. Nr. 10. Betegnelsen er ved en misforståelse på det ene sted udstrakt for vidt, idet ikke alene Vanse, men (feilagtig) også endel af Herod har fået betg. nr. 10 (istedenfor nr. 11). Kartet II skal vise hunkensartiklen samt et par lydlæren vedkommende forhold. Nr. 4 omfatter efter Ross væsentlig også Veum sogn i Fyrisdal, ialfald i henseende til den stærke fem. artikel, af hvilken efter hans erfaring formen 1 idetheletaget er i udbredelse blandt den yngre slægt i Vesttelemarken. 2oåbui i Sunn 1892.) OVERSIGTSKART OVER VISSE DIALEKTFÆNOMENER. 7 Nr. 6 falder i tre distrikter, tildels lidet homogene. Omkring Flekkefjord, dels inden Listers og dels inden Dalernes grænser, er et derhenhørende strøg; men for det første, meddeler Ross, bruges a som bægge beiningers hunkensartikel i ladestedet Å en- sire og ikke usandsynlig også i en smal kyststribe fra Vanse og derhen; dernæst forekommer andresteds o (0?) for å, således i Sogndal (,ialfald midtbygden*). Time (på kartet Ly) og Ges- dal på Jæderen har efter Ross en o-lyd. Suledal har 0, og Ross finder det samme sandsynligt for andre steder i det nordl. Ry- fylke. — Gamle folk på de yderste kanter af Karmøen i nord og vest skal, efter hvad der er Ross meddelt, have e for st.,o for svagt fem. (= Utsire). Nr. 7 gelder Valle pgd. i Sætersdalen og Rauland i Tele- marken, i grunden med en meget forskellig udtale, idet Valles i er det lange, altså der ei eller ei. — Til denne afdeling er det altså egentlig, at Veum og væsentlig vel også Vrådal hører. Nr. 8. Treungen i Nissedal har i virkeligheden rota og hører således til nr. 2. Nr. 11 har tildels afvigelser. Sirevåg i Ogne har ikke rö'dæ (som Egersund), men rö'de; og den del af sognet, som ligger længre i nord eller vest, har som Jæderen å eller 0 også izst. fem. (Ross). Utsire ved Karmøen har ,o'te, viso (Ross). Nr. 12 bet. grænsen for 1 > 4, ikke for rå > 4, hvilken til- dels går østligere. Nr. 138. Foruden de mellemformer mellem media og tenuis, som hersker i fænomenets grænsedistrikter, så har mellemfor- merne også en karakteristisk stor udbredelse i Dalerne, indenfor Egersund (Ross). Nr. 14. Grænsen for i >? omslutter et stort indlands- distrikt og et lidet kystdistrikt omkring Arendal; i det først- nævnte er vokalen forlænget (bil, vit), i det sidstnævnte er den kort (bil(l), vid(d)). Inden det førstnævntes grænser er mange steder optagne, som i virkeligheden har en noget vid eller åben i-lyd. En stor del af Åmlid præstegeld har en sådan, efter Ross også den sydlige del af Fyrisdal. Hordnes og Evje kan tildels have e, men :, ikke særdeles åbent, synes alminde- Ag 8 A. LARSEN. OVERSIGTSK. 0. VISSE DIALEKTFÆN. |[Nr. 9. 1892.] ligere; om Siredal gelder måske det samme. Jeg har ikke ladet grænsen omslutte Dalerne, hvor efter Ross også Heskestad, Helleland og Birkrem skal have :. Tinn og Hovin har i nogle ord ?, i andre e. Nr. 15. Udtalen af nd er i temmelig brede grænsebelter vaklende, navnlig således, at d assimileres i udlyd, men udtales foran ny stavelse. Grænsen har jeg, navnlig i Ryfylke, segt at trække således, at man indenfor grænselinjen ialfald i nogen forekomst udtaler d'et allesteds; derimod er det ikke meningen at betegne, at det ikke kan udtales også noget udenfor grænse- linjen. (Trykt 21 december 1892.) Cha: Vidensk. Selsk. Forh. 1892, NI. OVERSIGTSKART over visse Dialektfænomeners Udbredelse i Kristiansands Stift VED Kart I. Amund B. Larsen. Behandlingen af 299 stavelses a. he | ka Lai og ydest rand vr Å allenand) 7 Maaleatok, 1: Te gnforklaring. | typiske former: lese fo), love fv), blåse fo) vise (£) [bede, fm. bide), 1 best. fem. dannes efter typerne: rota, furua, visa fure (1 uru)], abel og apal (m.æbletre). rota, fura, visa læsa, låva, blåse, vise, [beta, forol, anal. rota, furo, visa. læsa, låvå, blåse,vise, [beta, furu], åpål og anal n P rot, furo, visa: - rota, fire, viso. lese, låve, blåse, vise, fbide, fure], åbål. é rotå, frå, viså. feller med o for å). löså, låvå, blåse, vise, fbötå og bitt, irru Dy) dpål. rott, firra, visa. lesa, lova, blåse, vise, [biti, fura], ånålt eller apali, G NLD EK rote, firra, visa: lesa, lova, blåse, vise, [bite, furu og fiura sy apal. F rote, firro, visa lesa, lova, blåsa, visa, vide, fra], abål. ; - rotæ, furå, viså. frote), (fro), (viso). LK blive må Fi Mr , kalv, dal. lese, love, blåse, visa, [bite, fra ] åndål betg., at I kan blive tykt", feks. i glas, kalv, da sn kort pt eller ki efterlyd pleier blive b dy, feks. gabe, gryde. lese, love, blåse, visa, (bede, firraf, abal ag bo ve mal) oa , oldn. i også foran kort kons. bevares feks i lit (m. farve). lesa, lova, blåsa, visa, (bede, fura], abal. vernsnnnennene . å forbindelsen nd udtales det, feks. hunda, fm. på hunde). Om y -oxylsocapronamid og Y-oxylsocapronsur ammoniak Af Dr. Knut T. Strøm (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 10) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 ÅR vn $ Om v-oxyisocapronamid og -oxyisocapronsur ammoniak. Af Dr. Knut T. Strøm. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasse den 23de september 1892 af hr. Hiortdahl.) y-oxyisocapronamid. Fittig har i et af sine arbeider over lactoner omtalt den indvirkning, ammoniak har på valero-, capro- og phenyl-butyro- lacton (A. d. Ch. 256, 147). Hvis man behandler disse lactoner med alkoholisk eller vandig ammoniak, finder en forbindelse sted mellem lige mole- kyler af begge legemer, og man erholder i alle tilfælder et amid af den tilsvarende syre; noget ammoniumsalt dannes ikke lige- sålidt som nogen amidosyre. Da isocaprolacton i visse tilfælder synes at forholde sig noget forskjellig fra andre lactoner, var det af interesse at undersøge, hvordan denne lacton forholdt sig ligeoverfor am- moniak. De resultater, hvortil jeg kom, og som her skal med- deles, stemmer med de af Fittig erholdte ved hans underse- gelser af de ovenfor nævnte lactoner. Ved indvirkning af ammoniak på isocaprolacton kunde re- aktionen foregå på to måder: 1* 4 | KNUT T. STRØM. [No. 10. enten kunde der dannes efter ligningen: 3 At 0 — CH? — CH? | CO + NH> = NH? 3 | er 0 — CH? — CH? — COOH (y-amidoisocapronsyre) eller: 3 GE C — CH* — CH? | | + NÅ = Q OH gd ae CH? — CH? — CONH? (y-oxyisocapronamid). Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at der kun dan- nedes syreamid og i intet tilfælde amidosyre. Til en oplesning af isocaprolacton i absolut alkohol lededes — under afkjelig ved 0" — fuldstændig terret ammoniak indtil mætning. Oplesningen ophededes derpå i lukkede rør ved en temperatur af 1009 i 5 timer. For at fjerne den tilstedeværende alkohol og overskydende ammoniak hensattes massen over svovl- syre i vakuum. Der udskiltes da en hvid, krystallinsk masse, som behandledes med æther og derefter oplestes i kogende kloro- form. Ved afkjøling udskiltes prægtige glindsende krystalblade, der efter omkrystallisation var fuldstændig rene; de analy- seredes: I) 0.2153 gr. gav 0.4336 gr. CO? og 0.1926 gr. H*O. II) 0.8055 » — 0.0825 , N (bestemt som NH). 1892.] y-OXYISOCAPRONAMID OG /-OXYISOCAPRONSUR AMMONIAK 5 Beregnet for Fundet: CSH180*N: CC = 54.98 pet. 54.92. H="992 9.94. N = 10.69 , 10.64. Et molekyl ammoniak har således forenet sig med et mole- kyl isocaprolacton: OA NH" — C9H807N. For at undersøge om anvendelse af varme var nedvendig til dannelse af forbindelsen, lededes der til latctonen — opløst i absolut alkohol —' tørret ammoniak; opløsningen blev stående i flere dage. Ffterat alkohol og ammoniak var fordampet over svovlsyre i vakuum, erholdtes tilbage kun lactonen. Nogen for- bindelse mellem denne og ammoniakk var således ikke mdgået. På samme måde forholdt lactonen sig, når den oplestes i absolut æther. Hvis man derimod til alkoholen eller ætheren sætter nogle dråber vand, vil reaktionen foregå, og det erholdte produkt være identisk med det, man erholder ved ophedning af den alkoho- liske opløsning til 1000. Forbindelsen erholdtes lettest på følgende måde: Til en ved 0" mættet opløsning af ammoniak i vand sattes lidt min- dre end den nødvendige mængde lacton. Vædskerne, der i be- gyndelsen ikke blandede sig med hinanden, hensattes i 24 timer under hyppig omrysten. Derved gik de lidt efter lidt over i hinanden, og sluttelig erholdtes en syrupstyk vædske, som ind- dampedes i vakuum over svovlsyre. Der udskiltes store, næsten farvelose krystaller, der to gange omkrystalliseredes af kloro- form. Krystallernes fysikalske egenskaber (opleselighed, smelte- punkt etc.) viste sig fuldstændig lige med de ovenfor omtalte. En analyse gav folgende resultater: 0.2416 gr. gav 0.4858 gr. CO? og 0.2163 H*O Beregnet for Fundet: CSH1802N: | OC = 54.98 pet. 54 84. H= 992, 9,94. 6 KNUT T. STRØM. [No. 10. Den på den ene eller den anden måde erholdte forbindelse, der var y-oxyisocapromamid, er tungt opløselig i kold, lettere i kogende kloroform og udskiller sig af denne opløsning ved af- kjøling i krystalblade; det er omtrent uopløseligt i kold, lidt i kogende æther, meget let opleseligt i alkohol (lige dele) og lige- ledes let opleseligt i en blanding af alkohol og æther; uopløse- ligt i svovlkulstof (lettere end dette), ligeledes i benzol (tyngre end den). Opløses meget let i vand med neutral reaktion og udkry- stalliserer ved inddampning i vakuum i store tavleformige kry- staller. | Dets smeltepunkt ligger ved 10196. En vandig opløsning, ophedet paa vandbad eller kogt en kort tid, forandrer ikke amidet, ligesaalidt som der derved dan- nes noget oxysurt salt. Behandlet med kold natronlud vil ingen dekomposition finde sted; ophedet med den udvikles ammoniak, og man erholder det oxysure natron tilbage. Med metaller (Zn, Hg, Ag) lykkedes det ikke at erholde nogen forbindelse og heller ikke med syrer. Ved behandling med saltsyre erholdtes lactonen og klor- ammonium fuldstændig kvantitativt. For at undersøege, hvor hurtigt dekompositionen foregik med tynd og koncentreret salt- syre, opløstes amidet i vand, lidt af oplesningen udtoges, tilsattes platinaklorid og derefter koncentreret saltsyre; der udfældtes da omtrent momentant platinasalmiak, hvorimod udfældningen med tynd saltsyre først foregik efter længere tids henstand. Ved ophedning i paraffinbad begynder dekompositionen i lactonen og ammoniak ved 1479; temperaturen stiger derefter lidt efter lidt, og mellem 147" og 170" vil i løbet af ca. 1 time 5 gram være fuldstændig dekomponeret. Den tilbageværende vædske var ren lacton, der til sidste dråbe gik over ved 206”. : i892.] y-OXYISOCAPRONAMID OG 7-0XYISOCAPRONSUR AMMONIAK. 7 ”-oxyisocapronsur ammoniak. OH CH> | cn — CH? — CH? — COONH*, Direkte af lactonen, vand og ammoniak kan som ovenfor påvist ikke dette salt fremstilles. Fremstillingen måtte derfor ske ved dekomposition af ;-oxyisocapronsurt baryt med fuld- stændig neutralt svovlsur ammoniak. FEfterat det udfældte svovl- sure baryt var frafiltreret, inddampedes oplesningen over svovl- syre i exsikkator. Herved fandt allerede en dekomposition sted i den vandige opløsning, idet denne reagerede stærkt alkalisk af fri ammoniak. Tilbage blev en krystallinsk masse, som — efterat være behandlet med absolut æther — opløstes i absolut alkohol og hensattes til krystallisation. Også i alkoholisk op- lesning spalter saltet sig delvis i lacton og ammoniak. De ud- skilte krystaller vadskedes med lidt absolut æther og analy- seredes. I. 0.2327 gr. gav 0.4107 gr. CO” og 0.2142 gr. H?0. II. 0.3204 , — 0.0292 , N (bestemt som NH?). Beregnet for Fundet: CSH1503N: C' = 48.32 pet. 48.13. H —-10.0% > 10.23. N= 939 , 9.11. Saltet, der er noget hygroskopisk, smelter ved 1279 og dekomponeres fuldstændig til lacton, ammoniak og vand ved lidt højere temperatur. 4 gram af saltet var fuldstændig dekompo- neret i løbet af !/4 time; tilbage i kolben blev ren lacton (Køp. 20659). Så lidet bestandig er forbindelsen, at den endog under tør- ringen i exsikkator dissocierer sig. Trykt 11 november 1892. Nye bidrag til kundskaben om | vegetationen i Troldheimen og fjeldpartiet mellem Sundalen og Lesje Af Ove Dahl (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 11) RE Å 2 EE 3E Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri. 1892 Nye bidrag til kundskaben om vegetationen i Troldheimen og fjeldpartiet mellem Sundalen og Lesje. Af Ove Dahl. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasse 23 sept. 1892 af Blytt.) JE titelen , Vegetationen i Troldheimen (Surendals— Sundalsfjeldene)* meddeltes i selskabets forhandlinger for 1891 nr. 4 en oversigt over mine 1890 med offentligt stipendium fore- tagne botaniske undersøgelser specielt i de indre fjeldtrakter af Nordmøre. Navnlig undersegtes dengang de Surendalen og Rindalen tilhørende sæterdale Svartaadalen og Foldalen, fjeldene ved Storli i Opdal, i Indredalen samt paa nordsiden af Sundalen. Som et resultat af mine undersegelser udtalte jeg dengang, at de saakaldte kontinentale arktiske planters findesteder grup- perer sig efter en ret linje fra Reisfjeldet i Meldalen til Saat- bakkollen henimod Sundalsøren, og at disse arktiske plante- kolonier er beskyttede i nordvest mod havklimatet ved en række golde, temmelig heie snefjelde. Disse undersøgelser fik jeg i sommer anledning til at fort- sætte med understøttelse af det kgl. norske videnskabers selskab. Først bestemte jeg mig til at undersøge enkelte partier i Troldheimen, som jeg forrige gang havde ladet staa tilbage. 4 OVE DAHL. [No. 11. Mit forste kvarter var Grindalssæteren ved Jelvandet i Rennebo, nær grænsen mod Meldalen og Rindalen mod nord og vest samt Opdal mod syd. Herfra foretoges ekskursioner til det i syd liggende fjeld Skrikhe (1247 m. o. h.), der ligger paa østsiden af Svartaaen i lige linje med de tidligere under- søgte fjelde i Svartaadalen. Medens man i det indre af Svartaadalen og overalt i Fol- dalen ved foden af fjeldene træffer vestlandsplanter som Nar- thecium ossifragum Huds., Juncus squarrosus L., Blechnum Spicant Roth. og Polystichum Oreopteris DC., mangler disse paa de myr- lændte steder ved foden af Skrikhe. Heller ikke støder man paa saadanne planter i fjeldlierne, hvor typisk subarktisk vege- tation med planter som Ranunculus aconitifolius L., Mulgedium alpinum Less., Angelica silvestris L. & Archangelica officinalis Fr. tilligemed :heie bregner og gvræsarter er fremherskende. Det boreale element er derimod temmelig sparsomt repræsenteret, idet kun planter som Avena pubescens L., Curex digitata L. og Arabis hirsuta L. bemerkedes i birkelierne, Polypodium vulgare L. og Woodsia ilvensis R. Br. høiere oppe paa glimmerskiferen. Høifjeldsfloraen eller den arktiske i videste forstand er derimod talrig repræsenteret allerede i det nederste af lierne, især i urerne og paa de mosklædte bredder af snebækkene, og danner hovedvegetationen paa de høiere liggende berghamre og grusede fjeldvidder. Foruden de sædvanlige høifjeldsplanter finder man især paa steder, der er blottede for den sædvanlige lyngvege- tation, flere af de planter, der særlig tilhører den saakaldte kontinentale arktiske flora. Af saadanne optegnede jeg: Asple- nium viride Huds., Carex rupestris All., misandra R. Br. & ustu- lata Wahlenb., Kobresia caricina Wild. & scirpina Hornem., Jun- cus castaneus Sm., Peristylis albidus Lindl.,, Salix myrsinites L. reticulata L. & polaris Wahlenb., Artemisia norvegica (Vahl) Fr, Veronica sazxatilis L., Pedicularis Oederi Vahl, Primula scotica Hook., Diapensia lappomca L., Thalictrum alpinum L., Drata alpina L., Wahlenbergii Hartm. & hirta L. (formæ: elatior A. Bl. & rupestris (R. Br.) Hartm.), Cerastium archcum Lange, Poten- tilla mivea L., Dryas octopetala L., Oxytropis lapponica Gaud., — 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 5 Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Phaca frigida L. Desuden kan nævnes noget sjeldnere fjeldplanter som Saxifraga Cotyledon, aizoides, mivalis, stellaris, riwularis, oppositifolia, cernua, cespitosa & oppositifotia L., Vahlbergella apetala Fr., Gentiana nivalis L., Draba incana L., Arabis alpina L., Viscaria alpina Fr,, Epilobium origamifolium Lam., FErigeron umiflorus & alpinus L., Aira alpina L., Trisetum subspicatum P. B., Poa laxa Hænke, Carex alpina Sw. & pulla Good. og flere. Skrikhe indordner sig altsaa ganske den ovenfor omtalte række af findesteder for arktiske plantekolonier, og disses rig- holdighed kan fuldt ud sammenstilles med Mellemfjeldet i Fol- dalen, som jeg efter mine forrige undersøgelser betegnede som det righoldigste fjeld i hele Troldheimen. Sammenlignet med det sidstnævnte fjeld viser det ogsaa paa grund af sin østligere beliggenhed en renere kontinental arktisk flora, idet man her, som ovenfor omtalt, savner de subalpine vestlandske myrplanter. Det nærmestliggende fjeldparti paa vestsiden af Svartaaen, Svarthætta indtil lille Svartaaen samt fjeldvidden Kjelen indtil Mildalsglupen, fremviser en langt tarveligere vegeta- tion. Foruden den almindelige fjeldflora fortjener kun at nævnes Salix reticulata & myrsimtes L., Thalictrum alpinum L. og Draba mrta L. især langs bækkene nedover mod Skrikhø. Ogsaa paa begge sider af den syd for Svarthætta og Kjølen liggende trange dal, Mildalsglupen, der gjennemstremmes fra vest mod est af Minilla og begrænses i vest af en botten, dannet af det vilde fjeld- parti Svarthammeren (1430 m. o. h.), viste vegetationen sig at være yderst triviel. Rigere fjeldflora med arktiske plantekolonier træffer man derimod, som omtalt i min forrige afhandling, atter paa Svart- hættas vestside i skraaningerne ned mod lille Svartaaen og det vest derfor liggende fjeld Gjeithætta. For at undersøge vegetationen mellem Svartaadalen og Rin- dalen med Romundstadbygden, altsaa fjeldpartiet nord for den antagne linje med arktiske plantekolonier, foretoges en tur langs Langfjeldets nordside til fjeldgaarden Liagaren i Foldalen og derfra i nord over Kufjeld (1080 m.) og Ura (1192 m. o. h.) 6 OVE DAHL. [No. 11. ned til Buluvand, hvorfra fortsattes langs Bulu ned til Bolme nær Rindalens kirke. Paa Langfjeldets skraaninger ned mod østre og vestre Rinvand fandtes langs fjeldbækkene flere arktiske planter som: Dryas octopetala L., Thalictrum alpinum L., Draba Wahlenbergii Hartm., Salix reticulata L., myrsimites L. & polaris Wahlenb,, Juncus castaneus Sm., Carex ustulata L., rupestris AN. & misandra R. Br., i selskab med UC. capillaris L. som ellers i Troldheimen. Forøvrigt bestod vegetationen her af de hvidgraa vidjearter (Salix glauca & Lapponum L.) tilligemed de ellers for fjeldlierne typiske planter som turt, kvanne, stormhat, hvidblomstret ra- nunkel o.s.v. Baade paa nordsiden og sydsiden af Langfjeldet findes altsaa arktiske plantekolonier, der, som i min tidligere afhandling omtalt, ogsaa fortsætter sig paa Rinhatten nord for Rinvandene Derimod var der paa de i nordvest for Rinhatten liggende fjelde, Kufjield og Gaardfjeld, samt paa de snebare vidder af fjeldpartiet Ura en meget sparsom og yderst triviel flora med begyndende subarktisk flora langs snebækkene i fjeldlierne tilligemed de for saadanne lokaliteter konstante planter som Ranunculus glacialis L. & pygqmæus Wahlenb., Sazxifraga stellaris & rivularis L, Cerastium trigynum Vill, Salix herbacea L. Af planter, der fortrinsvis tilhører den arktiske floras skifervege- tation, bemerkedes kun Pedicularis Oederi Vahl, der findes om- trent over hele Troldheimen, Diapensia lappomica L. og Thalic- trum alpinum L., planter, der jo ogsaa ellers forekommer sammen med den almindelige lyngvegetation paa fjelde, der forevrigt ei har synderlig interessant flora. Paa fjeldmyrene langs Bulu optraadte vestlandsplanterne Narthecium ossifragum Huds., Blechmum Spicant Roth. og Erica Tetraliz L., svarende til fjeldenes ensformige vegetation. Den samme trivielle fjeldflora var ogsaa fremherskende paa det fjeldparti, jeg undersegte paa tilbageveien: fra Stompred, øverst i Romundstadbygden, over Rødfjeld (962 m. o. h.), Svarthatten (952 m.) og Langfjeldet ned til Jelvandet. 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 7 Af disse undersøgelser fremgaar altsaa, at nordgrænsen for den arktiske vegetation paa denne kant af Troldheimen kan, saaledes som angivet i min forrige afhandling, sættes til Rin- hatten og Rinvandene (62" 55' n. br.) Hvad især tiltrækker sig opmerksomheden ved vegeta- tionen i Romundstadbygden, er granens forekomst. Langs Rinna optræder granen her dels indsprængt i furuskogen, dels alene i stor mængde. Dens forekomst her er ellers at betragte som en udleber fra granskogene i Meldalen i søndre Trondhjems amt over Reisfjeldet med omgivelser. Hvad ievrigt granens ud- bredelse i Troldheimen angaar, kan anføres, at den synes at op- høre paa Rotaasen, syd for Reisfjeldet ved indgangen til Trold- heimen. Derimod mangler den i det indre af Drugudalen, Jel- dalen og Svartaadalen, ligesom ogsaa paa fjeldpartiet mellem Svartaadalen og Rindalen. Som en merkelighed hørte jeg nævne enkeltstaaende grantrær ved Bolmesæteren ved Buluelven og Børsetsæteren (c. 5 km. sydvest for Rindalens kirke). Heller ikke i Foldalen og den Opdal tilhørende del af Troldheimen findes granen vildtvoksende. — Nogle enkelte grantrær skal dog findes paa sydvestsiden af Gjevilvandet. Plantet trives den godt — f. eks. ved Hol i Opdal og Gravem i Sundalen. Angaaende granens udbredelse i Romsdals amt kan forevrigt henvises til forstmester Glørsens redegjørelse i Schibelers Viridarium Nor- vegicum I 369 flg. Af planter, der bemerkedes i Romundstadbygden langs lande- veien, fortjener blot at nævnes Achillea Ptarmica L., der ellers er temmelig sjelden paa Nordmere, Potentilla norvegica L. (ved Bolme) og Cardamine silvatica Link. (ved Romundstad). Det gjaldt dernæst at undersøege den arktiske floras udbre- delse sydover mod Opdal, hvilket jeg i min forrige afhandling (p. 17) fremhævede nødvendigheden af. I dette øiemed reiste jeg gjennem Foldalen ned til Storli- grænden i Lønset, anneks til Opdal. Under mit forrige ophold paa disse kanter havde jeg undersøgt de temmelig heie fjelde Storbækhe og Halsbækhe nord for Storli og der fundet en 8 OVE DAHL. [No. 11. 4 forevrigt ei synderlig righoldig fortsættelse af de arktiske plante- kolonier paa Foldalens østside. Under et par ekskursioner paa de skifrige fjeldstrækninger under de nævnte fjelde henimod Gjevilvandet stødte jeg dog her næsten overalt paa en ren arktisk flora. Saaledes bemerkedes: Dryas octopetala L., Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L., myrst- mies L. & polaris Wahlenb., Artemisia norvegica (Vahl) Fr. (under Storbækhe), Potentilla mivea L., Draba Wahlenbergii Hartm., hirta L. & alpina L., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Oxy- tropis lapponica Gaud., Phaca frigida L., Peristylis albidus Lindl. Chamæorchis alpina Rich., Eqvisetum variegatum Schleich., Asple- nium viride Huds., Kobresia scirpina Hornem. & caricina Willd., Carex”rupestris All., misandra R. Br., ustulata Wahlenb. & pedata L. Det sidste fund er yderst merkeligt, da denne plante sendenfor Nord- land og Finmarken, hvor den ei er sjelden paa fjeldene, kun er fundet paa Dalevolafjeld i Størdalen af den ældre prof. Blytt samt. ifølge Hartmanns flora ved Løvøen i Stuedalen. Vi har altsaa her paa den angivne lokalitet plantens sydgrænse. Den forekom i temmelig stor mængde paa de skifrige fjeldvidder og berghamre i selskab med Carex rupestris All. c. 900—1000 m. o. h. Ievrigt udmerkede dette fjeldparti sig ved en rig vegetation, bestaaende af den sædvanlige heifjeldsflora, der strakte sig lige ned til bergene ovenfor Storli, hvor planter som Erigeron alpimus L., Gentiana mivalis L. og Veromica sazxatilis L. bemerkedes i mængde. Desuden kan nævnes planter som Allosurus crispus Bernh., Wood- sia ilvensis R. Br. i fjeldsprækkerne og Aspidium Lonchitis Sw., Carex Buzxbaumit Wahlenb., Corallorhiza innata R. Br. og Gym- nadenia conopsea Br. i fjeldlierne. Derimod bemerkede jeg ikke her Blechnum Spicant Roth. og Narthecium ossifragum Huds,, hvilket dog rimeligvis turde være en tilfældighed, da disse planter, som vi straks nedenfor skal høre, findes i mængde saavel i vest under Kringlehø som i øst ved Gjevilvandets bredder. Paa myrene under Kringlehø, vest for Storbækhe paa øst- siden af Tovandene, og et godt stykke opover fjeldet vokste nemlig Narthecium ossifragum Huds. i stor mængde. Ovenfor dverg- birken var der en temmelig ensformig flora, bestaaende af planter Sb å ES NT NVE dl 2 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 9 som Ranunculus glacialis L. & pygmeus Wahlenb., Cardamine bellidifolia L., Diapensia lappomica L., Azalea procumbens L., Phyllodoce coerulea Gr. et Godr., Alsime biflora Wahlenb., An- dromeda hypnoides L., Silene acaulis L., Saxifraga Cotyledon, stellaris, rivularis & cespitosa L., Pedicularis lappomica L. & Oedert Vahl, Cerastium trigynum Vill. & alpinmum L., Potentilla maculata Pourr., Thalictrum alpinum L., Salix herbacea L., Carezx rigida Good., Luzula spicata Desv. & hyperborea R. Br , Juncus trifidus L., Poa glauca Vahl & laxa Hænke, Lycopodium Selago L. ete. Paa de øverste fjeldvidder bemerkedes dog Artemisia nor- vegica (Vahl) Fr. i temmelig stor mængde samt Carex rupestris All. i klipperifterne nær varden (1200 m. o. h.). Derimod iagt- toges ikke Dryas octopetala L. eller de ovenfor omtalte sjeld- nere arktiske . planter. Det synes. derfor, som om den konti- nentale arktiske flora her er fortrængt til det øverste fjeldplateau, og at vi her nærmer os en af dens vestlige ydergrænser. Fjeld- partiet paa vestsiden af Tovandene mod Indredal og Sundalen udviste ogsaa ved mine undersøgelser 1890 en meget fattig fjeld- flora, omtrent ganske uden sjeldenheder. Dette udelukker dog ikke, at der i en eller anden lun, trang fjelddal mellem ievrigt golde snefjelde paa en gunstig lokalitet kan findes nogle faa sjeldne arktiske planter, saaledes som anført i min forrige af- handling paa de fugtige mosklædte skraaninger under Saat- bakkollen i Fladvaddalen (ml. Indredal og Fale i Sundalen). Fra Vasendsæteren ved Gjevilvandets nordvestside under- søgtes dernæst Hyttedalen og Hyttedalskammen øst for Halsbækhe. Paa myrene opover fra vandet lige under Homands- hytten vokste Narthecum ossifragum Huds., men lige i nær- heden paa de samme myrer den sjeldne arktiske plante Pingui- cula villosa L. i mængde. Paa berghamrene i Hyttedalen og langs Hyttedalskammens østlige skraaninger bemerkedes rig dryasvegetation, nl. Dryas octopetala L, Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L, myrsi- mites L. & polaris Wahlenb., Draba hirta L. & Wahlenbergi Hartm., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Phaca frigida L., Oxytropis lappomca Gaud, Artemisia morvegica Fr., Carex 10 OVE DAHL. [No ustulata Wahlenb., misandra R. Br. & rupestris All. Paa selve fjeldvidden (1300 m. o. h.) ovenfor snebræerne var derimod vege- tationen yderst tarvelig. Paa Homandshytten, der ligger paa Hytbækkens østside ret op for Vasendsæteren, var der i lierne en særdeles frodig subarktisk vegetation med planter som Ranunculus acomitifolius L., Mulgedium alpinum Less. og Angelica Archangelica samt i selskab med disse Blechmim Spicamt Roth. Dog straks ovenfor denne plante ved Homandsbækken optraadte den arktiske vege- tation med planter som Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L., Astragalus alpimus L. & oroboides Hornem., Primula scotica Hook., Carex ustulata Wahlenb. & rupestris AN., Artemisia nor- vegica Fr. Oppe i skaret bemerkedes Cerastium arcticum Lange og Salix polaris Wahlenb., og oppe paa fjeldplateauet (1280 m. 0. h.): Draba Wahlenbergu Hartm., hirta L. & alpina L., Ozxytropis lappomita Gaud., Potentilla mvea L., ved siden af fjeld- planter som Frigeron umiflorus & alpinus L., Arabis alpina L., Lychmis alpina L., Arctostaphylos alpina Spr. & uva ursi Spr., Trisetum subspicatum P. B., Allosurus crispus. Bernh Denne arktiske flora udbreder sig ogsaa over berghamrene, der forbinder Homandshytten med den indre Gjevilvands- kam. Paa dennes evre flade plateau (c. 1600 m. o. h.) fandtes ogsaa blandt den ievrigt temmelig sparsomme vegetation Arte- mista norvegica Fr. og Carex rupestris All. Qgsaa paa den ,hemre* Gjevildvandskam (1330 — 1490 m. 0. h.) optræder de to sidstnævnte planter tilligemed Draba hirta L. & Wahlenbergu Hartm., Salix reticulata L., herbacea L. & polaris Wahlenb. (i de østlige skraaninger ned mod Blaahe- hytten), Thalictrum alpinum L. samt Saxifraga mvalis L., stellaris L., rivularis L. & cespitosa L., Erigeron umiflorus L. og ellers repræ- sentanter for den almindelige fjeldvegetation. Med Golvakersæteren som udgangspunkt undersøgtes dernæst Blaahø (1680 m. o. h., næst Foldalsnota Troldheimens heieste fjeld), beliggende est for den ,hemre* kam. Fjeldets vestlige græsbevoksede sider ned mod Kambækken og Kam- tjern var beklædte med en særdeles yppig vegetation, i hvilken i sk like sk ka er PT TR GN 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 11 det arktiske element var sterkt fremtrædende. Nævnes skal her: Draba alpina L., Wahlenbergii Hartm., hirta (var. incano- hirta Hartm.) & incana L., Dryas octopetala L., Potentilla mivea L., I halictrum alpimm L., Primula scotica Hook., Artemisia nor- vegica Fr., Gentiana mvalis L., Veromica saxatilis L, Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem , Oxytropis lappomca Gaud., Phaca frigida L., Vahlbergella apetala Fr., Kobresia caricina Wild. & scirpina Hornem., Juncus castaneus Sm., Chamæorchis alpina Rich., Peristylis albidus Lindl., Carex ustulata Wahlenb., misandra R. Br. & rupestris All, Salix myrsinites L., reticulata L. & po- laris Wahlenb. (som ellers i selskab med S. herbacea li., især ved Kambækken paa fjeldets sydvestside og Gravbækken paa sydøstsiden) foruden almindeligere fjeldplanter og frodig sub- arktisk vegetation i lierne. Ovenfor disse fandtes paa en fjeld- hammer nogle smaa eksemplarer af den særlig fra Drivdalen paa Dovre bekjendte Papaver mudicaule L., som jeg i Troldheimen kun har seet her paa Blaahe. Paa tilbageturen fra Blaahø bemerkedes langs de sydvestlige skraaninger af Svarthammeren og Falkfangerhø ned mod Blaatjern og Gravbækken planter som Dryas octopetala L., Arte- mesia norvegica Fr., Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L. & polaris Wahlenb., hvilket tyder paa, at man ialfald delvis paa disse fjelde har en lignende flora som paa Blaahø, skjønt Svart- hammeren, som ovenfor omtalt, paa nord-, øst- og vestsiden, hvor den omslutter den trange Mildalsglup, giver indtrykket af at være et meget vildt og plantefattigt fjeldparti. Paa østsiden af Gjørdela, ret op for sæterkolonierne paa Gjevilvandets nordøstre bred, strækker sig”et fjeldparti, bestaaende af Tyrikvamsfjeld (1279 m.o. h., Hammerhø (1366 m.o. h.) og det noget lavere Svahø. Intet af de tidligere undersegte partier i Troldheimen kan i planterigdom jevnstilles med disse fjelde. Navnlig udmerker det vestligste, Tyrikvamsfjeld, sig. Samtlige for Blaahe og ellers for Troldheimen angivne sjeldne arktiske planter (undtagen Papaver mudicaule L.) vokser her i største mængde og danner hovedvegetationen. Fjeldvidden dækkes af et broget tæppe, bestaaende af planter som Dryas octopetala 12 | OVE DAHL. [No: 1 L., Oæytropis lapponica Gaud., Astragalus alpinus L., Artemisia norvegica Fr. Salix reticulata L., og allerede paa afstand gulnede berghamrene af Potentilla mvea L. Blandt disse mere ieine- faldende planter bemerkedes ogsaa ved nøiere undersøgelse alle de omtalte sjeldne halvgræs, lige til Carex pedata L., ogsaa her i selskab med Carex rupestris All. og Kobresia scirpina Hornem., og den uanseelige Chamæorchis alpina Rich. MHertil kommer som ny for Troldheimen Carex microglochin Wahlenb. Den samme vegetation er ogsaa fremherskende paa de lige i øst liggende fjelde Hammerhe og Svahe. Af planter, der ei var bemerkede paa Tyrikvamsfjeld, fandtes kun Als'ne hirta Hartm. (paa Svahe). Dryasvegetationen fortsætter dernæst omtrent lige artrig paa de nord for det nævnte fjeldparti beliggende fjelde: Høghe (1329 m.o.h.) og Grønhøe (1183), mellem Grena, der fra Grøn- tjern flyder gjennem Nerskogen til Rennebo, og dennes bielv Minilla, der kommer fra Mildalsglupen. Paa disse fjelde be- merkedes dog ikke Carex pedata L. Ved undersegelsen af dette fjeldparti naaede jeg omtrent til det felt, jeg havde befaret paa mine ekskursioner fra Jel- dalen af: Skrikhe over Kjølen til Mildalsglupen. Jeg afbrod derfor her mine undersøgelser i Troldheimen, skjønt det er rime- ligt, at den samme rige flora ogsaa gjenfindes paa fjeldene ost for Svahe henimod Skarseen og tildels paa fjeldene i sæter- bygden Nerskogen paa Grønas sydøstlige side. Af disse mine sidste undersøgelser i Troldheimen fremgaar, at det ovenfor omtalte belte af arktiske plantekolonier paa Svartaa- dalens sydside, Foldalens østside ned til Storlidalen i Opdal er langt bredere, end før af mig antaget, idet det udbreder sig ned til Gjevilvandets nordside, vistnok afbrudt ved de sumpige trakter i Minillas dalføre. Ja midtpunktet for de arktiske plantekolonier synes netop at være fjeldpartiet nord for Gjevil- vandet; thi her optræder jo samtlige kontinentale arktiske planter i største mængde. Herfra strækker denne flora sig over den i nord liggende fjeldrække: Mellemfjeld, Gjeithætta, Svarthætta, Skrikhø og mod vest over de mellem Hyttedalen og Tovandene mer Na NN 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 13 liggende fjelde (Hyttedalskammen, Halsbækhe, Storbækhe og Kringlehø). At man ved Gjevilvandet har den rigeste flora, er en naturlig følge af, at dette parti ligger længere inde i landet, beskyttet i nordvest mod havvindene ved de golde snefjelde i Todalen og paa Sundalens nordside. Vi kan ogsaa se, hvorledes den arktiske flora aftager i artrighed, jo længere man kommer mod vest og nord. Det er kun paa de øverste fjeldvidder i skifergruset eller i lune sprækker under berghamrene, at der paa yderpunkter som Rinhatten (c. 10 km. fra Romundstad- bygden i Rindalen) og paa Kringlehe ved Tovandene kan findes nogle faa arktiske planter, ellers fortrænges de i fjeldlierne af frodig subarktisk vegetation tilligemed vestlandets subalpine myrplanter og paa fjeldvidden af haardførere græs og halvgræs (som Carex rigida Good., Luzula hyperborea R. Br. & spicata Desv., Poa glauca Vahl & laxa Hænke etc.) og lyngvegetation. Blandt de arktiske planter, der viser sig mest haardføre, skal nævnes Artemisia norvegica (Vahl) Fr. og Carex rupestris All. paa fjeldvidden og paa berghamrene (ofte ved varderne) og Salix po'aris Wablenb. & reticulata L., Thalictrum alpinum L. og Pe- dicularis Oederi Vahl, hvilke sidste tre ogsaa ellers ofte viser sig blandt en forøvrigt temmelig ensformig vegetation, ved sne- bækkene. Planter derimod som Dryas octopetala L., Potentilla mivea L., Draba alpina L., Chamæorchis alpina Rich., Astragalus oroboides Hornem., Qxytropis lappomica Gaud. o. fl., der i Trold- heimens midtparti er blandt de almindeligste arktiske planter, aftager, jo længere man kommer mod nordvest. Merkes bør det dog, at planter som Narthecium ossifragum Huds. og Blech- num Spicant Roth., der er særdeles almindelige under de plante- fattige fjelde mod Rindalen og paa Foldalens vestside samt mellem Tovandene og Indredalen, ei blot optræder paa myrene under de paa arktiske planter forholdsvis rige fjelde paa Foldalens østside mellem Svartaaens udleb og Sprikletjernene, men træn- ger ned gjennem Hyttedalen og er endog almindelige i de sub- alpine lier paa Gjevilvandets nordside, ofte side om side med - de sjeldneste kontinentale arktiske planter. 14 OVE DAHL. [No. 11. Grunden hertil maa vel søges i terrænets myrlændte be- skaffenhed og det fugtige klima. Høeiere op i fjeldlierne synes dog disse planter at gaa, jo længere man kommer mod nordvest. Som allerede fremhævet i min første afhandling, steder altsaa vestlandsplanter i Troldheimen sammen med fjeldplanter, der synes at foretrække et indlandsklima. De første trænger siz gjennem myrlændte sæterdale lige ind til hjertet af Trold- heimen fra Rindalen og Todalen. De sidste trænges mere og mere tilbage til de høiest liggende fjeldvidder, jo længere man kommer mod nordvest, og er at anse som levning fra den tid, da en kontinental arktisk flora forenede Troldheimen med de bekjendte arktiske plantekolonier paa Dovre; thi der gjenfinder man, alene med undtagelse af Carex pedata L., samtlige for Troldheimen angivne kontinentale arktiske planter. Efter saaledes at have afsluttet mine undersøgelser i Trold- heimen, besluttede jeg, eftersom jeg i 1890 havde undersøgt det nærmest liggende fjeldparti paa Sundalens nordside, dennegang at undersøge sydpartiet mellem Sundalen og Lesje. I den hensigt drog jeg fra Gjevilvandet gjennem Opdal til Gjøra i Sundalen. Her opholdt jeg mig en dags tid, som be- nyttedes til en kortere tur op i Graaora paa østsiden af Ekre- tind, hvorover den gamle Sundalsvei kommer ned, samt i urerne mellem Klingeien og Gravem paa vestsiden af det nævnte fjeld. Vegetationen er i disse varme urer rent boreal, saaledes som fremhævet i min forrige afhandling (pag. 13—14). Af planter, der er sjeldne nordenfjelds, bemerkedes Carex muricata L. og Hypericum hirsutum L., der her er temmelig almin- delig i urerne og skovlierne, samt Astragalus glycyphyllus L. og Lathyrus silvestris L. Den første er nordenfjelds kun funden i Aasen paa nord- siden af Trondhjemsfjorden. I 1890 fandt jeg de nederste stengel- stykker af et eksemplar paa en afbeitet sætermark nær Volla- sæteren paa østsiden af Ekretind. Iaar fandt jeg den derimod overmaade frodig høit oppe i de nævnte urer paa vestsiden. Her vokste den sammen med den smukke Lathyrus sylvestris L., af Ek kn al knarr pr ht Å 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 15 hvis nordgrænse i Norges Flora sættes til Sogndalsfjorden i Bergens stift. I de nævnte urer naaede den omtrent mands- heide, og slyngede i hinanden dannede de frodige eksemplarer fleresteds et næsten ugjennemtrængeligt krat. Oppe i disse urer vokste ogsaa Arabis petræa Lam., der ellers ogsaa bemer- kedes ved foden af fjeldet langs veikanterne og paa elvebredden. Fra Gjøra reiste jeg derpaa sydover langs Gruvus dalføre til fjeldgaarden Svisdal c. 6 km. fra Gjøra. Gaarden ligger e. 630 m. o. h. under fjeldet Kollihovden. Ned mod det trange elveleie er der bratte svaberg, over hvilke Grødalselven, der gjennemstrøemmer den mod nordvest liggende sæterdal Grødalen, i fossende stryk forener sig med Gruvedalselven, der kommer fra den i sydvest liggende sæterdal Gruvedalen. Endnu er der to elve, der steder til de nævnte i aamotet mellem de lige- overfor hinanden liggende fjeldgaarde Svisdal, Jenstad og Lundli, nemlig Reppa, der kommer fra sæterdalen Repdalen i syd, og Lindøla, der gjennemstrømmer den i øst liggende sæterdal Len- dalen, et dalføre, der senere beier mod nordest og under navnet Dindalen langs Dindalsaaen udmunder lige syd for Lenset kirke i Opdal. Allerede tidlig tiltrak dette kompleks af sæterdale med om- givende fjeldpartier sig en botanikers opmerksomhed. Den første professor i botanik ved vort universitet, Christen Smith (død i Kongo 1816), besøgte 1813 disse trakter. I et brev til over- lærer M. R. Flor, offentliggjort af denne efter Smiths død i Topogr. stat. Saml. II.2, ytrer nemlig Smith (1. c. p. 249) følgende: »Paa de heie, steile fjelde omkring ved Svisdal og Gruedal var vegetationen ganske den samme som paa Dovre. Bredderne af elvene og vandene var bedækkede med den nydelige Papaver nudicaule, alle de høieste fjeldspidser med Diapensta og Artemisia norvegica; Cardamine færøensis (Fl. D. = UC. petrea Lam.) og en besynderlig Carex er blandt de sjeldneste planter, jeg fandt.*" 1 Den samme udtalelse forekommer ogsaa 1 et brev fra Smith til prof. Hornemann, der er opbevaret paa den botaniske haves bibliothek i Kjø- benhavn. Naar Smith beggesteds omtaler, at han foretog ekskursioner uden synderligt udbytte til de store snefjelde, der ligger i nordvest for Opdals prestegaard, og omkring Djævlevandet (= Gjevilvandet), 16 OVE DAHL. [No. 11. Nogen nærmere omtale af vegetationen i disse egne leverer ikke Smith, og heller ikke fra senere botanikere har vi nogen planteangivelse fra disse trakter. Paa grund af beliggenheden mellem vestlandet og Dovres centrale fjeldparti turde man dog her paa forhaand vente at finde et sidestykke til floraen i Troldheimen. Det første fjeld, der undersøgtes, var Hælfjeldet (1235 m.o. h.), noget isoleret beliggende mellem Svisdal og fjeldgaarden Havsaas i Gruvedalen. Oppe paa plateauet og nedover skraa- ningerne mod Havsaas var her arktisk vegetation fremherskende med planter som Dryas octopetala L., Artemisia norvegica (Vahl) Fr., Phaca frigida L., Astragalus alpinus L., Veromica saxatilis L.,, Draba Wahlenbergii Hartm. & hirta L., Thalictrum alpinum L., Kobresia caricina Willd. & scirpina Hornem., Carex rupestris All. & ustulata Wahlenb., Saliz myrsimites L., reticulata L. & polaris Wahlenb. Derpaa undersøgtes fjeldpartiet paa nordøstsiden af Gre- dalen indtil Storvandet. Oppe paa Kollihovden (1184 m.o. h.) bemerkedes planter som Dryas octopetala L., Veromica saxatilis L., Draba Wahlenbergu Hartm. & hirta L., Thalictrum alpinum L., Phaca frigida L., Astragalus alpinus L., Artemisia morvegica (Vahl) Fr., Salix reticulata L., myrsimites L. og COarex rupestris All. i temmelig stor mængde. I myren ved et lidet tjern fandtes Pinguicula villosa L. i mængde, og ved Svorundvandene mellem Kollihovden og det mod nordvest liggende fjeld Saudalshe vokste foruden Salix myrsimites L. & herbacea L. ogsaa Salix polaris Wahlenb. Men paa selve Saudalshe (1322 m. o. h.) var den arktiske vegetation kun sparsomt repræsenteret. Kun Arte- misia morvegica (Vahl) Fr. Dryas octopetala L., Thalictrum al- pinum L. og Salix reticulata L. bemerkedes. End sparsommere bliver denne flora, naar man kommer op paa det følgende fjeld samt at han intetsteds fandt Potentilla mivea L., maa det vistnok være fjeldpartiet syd tor Gjevilvandet, han har undersøgt; thi her viste vegetationen, ialfald paa Okla under mine undersøgelser 1890, sig at være yderst triviel, medens der paa fjeldene nord for vandet findes mange sjeldne planter, deriblandt, som ovenfor omtalt, Potentilla mivea L. i mængde. Bre dte går ll pr 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 17 Mardelhe (1483 m. o. h.) Her kunde jeg hverken gjenfinde Dryas eller Artemisia norvegica Fr. Salix myrsinites L & polaris Wahlenb. . samt Thalicrum alpinim L. bemerkedes ved sne- bækkene ned mod Saudalshe, Carex rupestris AN, Salix reti- culata L. og Draba hirta L. paa berghamre paa den mod Gre- dalen vendende side. Ellers bestod den sparsomme vegetation saavel her som paa Mardelhe af haardføre heifjeldsplanter som Ranunculus glacialis L., Silene acaulis L., Cardamine bellidifolia L., Alsine biflora Wahlenb., Poa laxa Hænke, Luzula spicata Desv. & hyperborea R. Br., Lycopodium Selago L. etc. TI skov- lierne ned mod Storvandet var der en yppig subarktisk flora, der ogsaa er sterkest fremtrædende i den sumpige Grødal. Paa Mardelhø synes den kontinentale arktiske flora paa syd- siden af Sundalen at ende. Man finder her paa fjeldvidden omtrent den samme vegetation som paa de ligeoverfor liggende fjeldpartier paa nordsiden (Ekretind, Græslitind, Klingfjeldet. Ligesom i Troldheimen viser ogsaa her planter som Carex rupestris All. Salix polaris Wahlenb. og Artemisia norvegica Fr. sig blandt de haardføreste i den arktiske flora. Fjeldpartiet paa den anden Side af Storvandet, Vangshø og Svubotten, undersegtes ikke. Floraen er her rimeligvis overensstemmende med det ligeoverfor liggende Mardelhø. Storvandet modtager iøvrigt tilleb af Svu- aaen, der egentlig er begyndelsen til den ved Svisdal udlebende Grødalselv og har givet fjeldgaarden dens navn. Grødalen fort- sætter fra Storvandet mod nordvest og udmunder ved Flatvad i Sundalen. Paa Svarthaugen, ret op for gaarden Jenstad og lige- overfor Kollihovden, viste ligeledes floraen sig at være overens- stemmende med den for Mardelhe omtalte. Paa fjeldvidden (c. 1100 m. o. h.) bemerkedes dog her frodige tuer af Artemisia norvegica (Vahl) Fr. I fjeldlierne og den syd for Svarthaugen liggende Lendal var ogsaa vegetationen overensstemmende med Gredalens. Interessantere flora frembed derimod det lige mod Hæl- fjeldet liggende fjeldparti Graahe (1283 m. 0. h.) og Blaahe ret op for fjeldgaarden Havsaas. Paa disse fjelde viste der sig Vid.-Selsk. Forh 1892. No. 11. 2 18 OVE DAHL. : [No. 11. nemlig atter en rig arktisk vegetation, bestaaende af Dryas octo- petala L., Artemisia norvegica (Vahl) Fr., Thalictrum alpinum L., Potentilla nivea L., Draba Wahlenbergu Hartm. & hirta L., Gen- tiana mivalis L. & tenella Rottb., Phaca frigida L., Oxytropis lapponica Gaud., Astragalus oroboides Hartm. & alpinus L., Carex misandra R. Br., ustulata Wahlenb. & rupestris All.; Kobresia scirpina Hornem. & caricina Wild., Saliz myrsinites L., reticulata L. & polaris Wahlenb. Ved siden af disse vokste temmelig sjeldne fjeldplanter som Erigeron umiflorus L., Vahlbergella apetala Fr. og Saxifraga mivalis L., hvilke forevrigt ogsaa Vokser paa de omtalte fjelde ved Svisdal. Denne vegetation er ogsaa frem- herskende paa Blaahes øvre skraaninger ned mod Gjeitaa- dalen, en sidedal til Gruvedalen, der skjærer sig ind i vestlig retning syd for Blaahe. Inderst inde i denne sæterdal ligger et rundt tverfjeld, mellem Gjeitaaens bugtning og Hylbækken, ved navn Kopungen. Her begynder den arktiske vegetation alle- rede ved foden af fjeldet og fortsætter lige til toppen (c.1200m.o. h.). Fra dette fjeld har jeg optegnet: Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L., myrsinites L. & polaris Wahlenb., Primula scotica Hook., Phaca frigida L., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Oxytropis lappomica Gaud., Dryas octopetala L., Potentilla mivea L., Draba Wahlenbergi Hartm., alpima L. & hirta L., Vahlbergella apetala Fr., Gentiana mivalis L. & tenella Rottb., Veronica saxa- tilis L., Chamæorchis alpina Rich., Peristylis albidus Lindl., Ko- bresia scirpimna Hornem., Carex ustulata Wahlenb., misandra R. Br. & rupestris All., samt Asplemum viride Huds. paa en liden kolle nær Hylbækken. Samme vegetation, om ei med alle her nævnte planter, iagttoges ogsaa paa fjeldvidden paa vestsiden af fjeldet og langs Hylbækken, der kommer fra Hylbækhvelvet. vest for Blaahe. Artemisia norvegica (Vahl) Fr. bemerkedes ei paa Kopungen med omgivelser, skjønt den nok turde forekomme ogsaa her. Det nordvest for Kopungen liggende fjeldparti (Botnhe, Bollehø, Skarhøerne og Haakondalsfjeldet) undersegtes ikke, skjønt det er at antage, at ogsaa de snebare koller af disse fjelde indeholder enkelte arktiske planter, dog rimeligvis i pe ON 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 19 ringere mængde paa grund af den vestligere, mere veirhaarde beliggenhed. i Derimod fulgte jeg paa tilbageveien fra denne ekskursion Gjeitaaen et stykke og bemerkede ved denne Koenigia islandiea L. og Cerastium arcticum Lange. I Gjeitaadalslierne paa sydsiden af elven var den arktiske vegetation særdeles frodig, især i nærheden af Storhvelsvbækken. Lige nede ved Gjeitaaen bemerkedes her Papaver nudicaule L. og Arabis petræa Lam. og lidt længere oppe Saxifraga hieracufolia W. K., hidtil kun fundet i landets centrale fjeldparti (Loms og Vaages fjelde og Dovres sydskraaning, hvorom nedenfor) samt forrige aar af prof. A. Blytt i Nordreisen i Finmarken, og Cystopteris montana Bernh., som jeg ei tidligere havde bemerket, hverken i Troldheimens eller Sundalens sydlige fjelde. Disse sidste planter fandtes i temmelig stor mængde opad de frodige fjeldskraaninger, hvor en ren ark- tisk flora snart blev eneraadende med samtlige de for Kopungen anmerkede planter samt desuden Artemisia norvegica (Vahl) Fr. og Alsime stricta Wahlenb. op til det øverste af Naasabruna, den del af Gruvedalsflyene, der ligger ret op for Naasasæter, hvor Gjeitaadalen udmunder i Gruvedalen. Dette sidste dalføre fortsætter sig c. 10 km. med Flyene paa vestsiden og fjeldkjæden Nonsfjeld paa østsiden. Flere sætre - og et par mindre fjeldgaarde med fastboende folk findes i denne frodige og interessante fjelddal. Inderst inde ved Storvold- sæteren deler dalen sig i Lillegruvedalen mod sydvest mellem Laagtungen og Flyene ind til Langtjern, nær grænsen mod Kristians amt, og Storgruvedalen i sydest mellem Nonsfjeldets fortsættelse og Laagtungen og Dyrlægra indtil Sadelhe ved amts- øgrænsen. Ad begge disse sidedale kløves der over til Lesje. Vegetationen er her selv i dalbunden, især paa de store sandører langs elven, rent arktisk. Det er især til dette dalføre, Chr. Smiths ovenfor anførte ord sigter, thi sandørerne gulnede af Papaver mudicaule L. og Artemisia norvegica Vahl (Fr.), og planter som Carex rupestris All., misandra R. Br., ustulata L., Kobresia scirpina Hornem. & caricina Willd., Juncus castaneus L., Salix polaris Wahlenb. & 25% 20 OVE DAHL. [No rettculata L., Erigeron alpmus & uniflorus L., Peristylis albidus Lindl.,, Chamæorchis alpina Rich., Koenigia islandica L., Gentiana tenella Rottb. & nivalis L., Veronica saxatilis L., Thalictrum al- pinumm L, Draba Wahlenbergi: Hartm., alpina L. & hirta L., Arabis petræa Lam., Alsine stricta Wablenb., Vahlbergella apetala Fr., Potentilla nivea L., Dryas octopetala L., Oxytropis lapponica Gaud., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Phaca frigida L. behever man knapt at forlade sæterstien for at finde; thi fjeldviddens arktiske flora dækker her dalbunden. Af planter, jeg ei havde bemerket tidligere under mine undersøgelser i disse trakter, fandtes Sagina mivalis Fr. paa sandererne ved Storvold- sæteren, Pulsatilla vernalis Mill. i Storgruvedalen og Eqvisetum hyemale L. i Lillegruvedalen. Derimod bemerkedes ikke her Saxifraga hieracuifolia W. K., Cystopteris montana Bernh., Carex pedata L. og Alsime hirta Hartm. Denne righoldige vegetation udbreder sig ogsaa opad skraaningerne af Nonsfjeldet og Flyene, især langs bækkene og i stenrasene; oppe paa fjeldvidden er derimod vegetationen sparsommere. Omtrent alle de arktiske planter, der bemerkedes i Gruvedalen, gjenfandtes ogsaa i den dermed parallelt lebende sæterdal Rep- dalen mellem Nonsfjeldet i vest og Sletfjeld og Skiraa- tangen i øst. OQgsaa her vokser planter som Papaver nudi- caule L., Artemisia norvegica (Vahl) Fr., Arabis petræa L. etc. i mængde, især langs Reppa og linde ved dens bielv Kvit- aaen. ; Opad Sletfjeldet ovenfor sætrene Middagshjellen og ned- over mod Skiraadalen, en sidedal til Repdalen mellem Slet- fjeld og Skiraatangen, bemerkedes langs bækkene Thalictrum alpinum L., Salix reticulala L. & polaris Wahlenb. (indblandet mellem S. herbacea L.). Oppe paa Sletfjeldet (13800—1500 m. 0. h.) og nedover mod Skiraaen fandtes Artemisia morvegica (Vahl) Fr. og en smuk fjeldform af Poa pratensis Ii. (maaske alpigena BÅl.), men ellers kun den sædvanlige heifjeldsflora. | Paa nogle fjeldhamre nær Storvand og Skiraadals- vand under Storvaskollen bemerkedes Carex rupestris All. 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 21 og nogle tuer af Dryas octopetala L. samt fremdeles Artemisia norvegica (Vahl) Fr. Derimod er vegetationen oppe paa selve Storvaskollen, som man kan vente paa et fjeld paa 1800 m.o.h., med snebræer og storstenet ur, yderst tarvelig; kun planter som Ranun- culus glacialis L., Silene acaulis L., Alsime biflora Wahlenb., Luzula hyperborea R. Br., Poa laxa Hænke, Lycopodium Selago L. imellem stenene og planter som Cardamine bellidifolia L., Ranunzulus pygmæus L., Saxifraga stellaris & rivularis L. vok- sende sammen med de nævnte i snevandet. Samme vegetation var ogsaa eneraadende paa de høiere partier af det lige nedenfor liggende fjeld Skiraatangen (,Høgtangen*). Men naar man kommer ned paa de lavere partier af det nys nævnte fjeld (, Laag- tangen*), optræder atter Artemisia norvegica (Vahl) Fr., der sammen med den ovenfor nævnte form af Poa pratensis L. & Salix polaris Wahlenb. tillige vokser paa de mosklædte skraaninger ned mod samløbet af Reppa og Skiraaen. —=Storvaskollens omgivelser ligger kun nogle faa timers gang fra Snehætta, og man kan altsaa her se et af bindeleddene mellem den arktiske flora paa Sundalens sydside og Dovrefloraen. Desværre hindrede vedvarende ugunstige veirforholde mig fra forevrigt at undersege de inderste fjeldpartier i disse inter- essante sæterdale. Det kunde særlig have været af interesse at undersøge nærmere de i syd mod Lesje liggende fjelde, hvorfra Reppa og Storgruvedalselven har sit udspring. Fra Storvold:æteren inderst inde i Gruvedalen kløvedes gjennem lille Gruvedalen forbi Langkjøn under Rauho og Krøshe over Torbuhalsen ned til Aursjøen øverst i Lesje. Paa fjeld- vidderne viste sig her overalt en temmelig ensformig heifjelds- flora. At nævnes fortjener blot, at hist og her ved bækkene bemerkedes planter som Salix reticulata L. & polaris Wahlenb. og Thalictrum alpinum L., f. eks under Rauhø og Kroshe; paa sidste sted bemerkedes ogsaa i lierne ned mod Torbuvand Phaca frigida L. & Carex rupestris All. Heller ikke bredderne af Aursjøen, hvor jeg tog kvarter paa Alfsæteren paa den nordvestlige side, frembød synderlig 22 OVE DAHL. [No. 11. interessant heifjeldsfilora. Nævnes fortjener kun Vahlodea atro- purpurea Fr., Salix myrsinites & reticulata L. og Thalicrum alpinum L. Hverken Aursjøhe paa sydvestsiden eller Krøshe med omgivelser paa nordøstsiden frembed synderligt af interesse. Heller ikke Torbuhe med omgivelser i Stordalen, der fører mod nordvest fra Aursjøen henimod Fikisdalen, syntes at fremvise andet end subarktisk vegetation i fjeldlierne og almin- delig fjeldflora paa vidderne. Anføres kan Salix polaris Wahlenb,, der bemerkedes ved Snytkjen under Torbusnyta. Den arktiske flora paa Kopungen, inderst inde i Gjeitaadalen, synes altsaa at være afbrudt ved de mellemliggende fjeldpartier (Purka, Haakon- dalsfjeldene og Skarheerne). Fra Aursjøen foretoges tilslut en længere ekskursion over Storho ned til Melmen paa Lesjeskogen, hvorfra fortsattes nedover bygden til Holaker i Lesje. Tilbageturen lagdes over fjeldpartiet Horungerne til Kvitaasæteren paa Gautsjøens sydvestside. Paa Storhø, ret op for Mølmen (c. 1900 m. o. h.), og det nærliggende Blaahe var kun almindelig heifjeldsvegetation. I snebækkene bemerkedes Catabrosa algida Fr., Poa laxa Hænke, og længere nede paa fjeldvidden henimod Lidhefde Erigeron uniflorus L., Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L. & Phaca frigida L. Paa Horungerne (Store og Lille H.) mellem Lesje kirke og Gautsjøens sydvestside bemerkedes paa de fugtige skraa- ninger og ved bækkene under fjeldene: Thalictrum alpimum L., Salix polaris Walenb. & reticulata L., Catabrosa algida Fr. samt Cerastium arcticum Lange. Den sidste vokser forevrigt ogsaa fleresteds i stor mængde paa fjeldpartiet ned mod Gautsjeen. Ved Kvitaasæteren og bredderne af Gautsjøen bemerkedes Koenigia islandica L., Phaca frigida L., Salix myrsinites L. Paa de temmelig lave høer ovenfor Kvitaasæteren: Rokkehø, Stabburshø, Svartnebba, Sjungsnebba og Graahe sam- ledes: Kobresia scirpina Hornem., Carex rupestris All., Catabrosa algida Fr. (under Sjungsnebba), Dryas octopetala L. (temmelig 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 23 sparsomt), Cerastium arcticum Lange (under Sjungsnebba), Astragalus alpinus L. samt Kobresia cartcima Willd. og Phaca frigida L. ned mod Gautsjøen. Disse kontinentale arktiske planter viser sig altsaa paa disse kanter som de haardføreste. Videre undersøgelser foretoges ei paa fjeldene i dette dal- føre, der langs Jora udmunder nær Domaas, øverst i Gudbrands- dalen. Enkelte partier af disse trakter, vistnok særlig egnene omkring Sjungsæteren, synes ifølge angivelser i Norges Flora at være besøgte af den svenske botaniker lektor Lindeberg og den norske gartner Moe. Saaledes anføres Carex rariflora Sm. for Sjungsæterdalen (ifølge Lindeberg og Moe), Carex helvola BI. for Hundsjefjeld i Joradalen (ifølge Lindeberg), Salix polaris Wahlenb. for fjeldene henimod Joradalen i Lesje (Lindeberg) og Pulsatilla vernalis Mill. for Sjungsæteren i Lesje. Under en dags ophold paa Holaker i Lesje foretoges en ekskursion til fjeldpartiet Taterhø, Kvitingshe og Grønheø paa Laagens sydside henimod Vaage. Vegetationen var her atter rent arktisk. Fra disse fjelde optegnedes nemlig: Asplenium viride Huds, Carex misandra R. Br., ustulata Wahlenb. & rupestris Al., Ko- bresia .caricina Willd. & scirpina Hornem., Salix polaris Wahlenb., myrsinites L. & reticulata L., Catabrosa algida Fr., Poa flexuosa Wahlenb. & laxa Hænke, Peristylis albidus Lindl., Dryas octo- petala L., Saxifraga hieraciifolia W. & K. & stellaris 3 comosa Wahlenb, Draba alpina L., hirta L. & Wahlenbergii Hartm.,! Vahlbergella apetala Fr., Cerastium arcticeum Lange, Alsine stricta Wahlenb, Primula scotica Hook., Gentiana mivalis L. & tenella L. (var. cærulescens mihi se nedenfor i plantefortegnelsen), Vero- mica saxatilis L, Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem. Ozxytropis lappomica Gaud., Phaca frigida L., samt paa myrene under Taterhe: Ranunculus hyperboreus Rottb., Koenigia islan- dica L., Eqvisetum variegatum; Schleich. og Carex microglochin Wahlenb. " Desuden kan anføres Draba mivalis Liljebl, som br. amanuensis Fridtz 1891 bemerkede paa Kvitingshø nær Bøsætrene. 24 OVE DAHL. [No. 11. Af planter, der ei var sjeldne i de undersøgte kontinentale arktiske partier af Troldheimen og fjeldpartiet syd for Sundalen, gjenfandtes derimod ikke paa disse fjelde Chamæorchis alpina Rich, Artemisia norvegica (Vahl) Fr. og Potentilla mivea L. Ei tidligere bemerkede under disse mine undersøgelser var Ranunculus hyper- boreus Rottb. og Sazifraga stellaris L. 8 comosa Wahlenb., hvortil kommer, at Saxifraga hieraciifolia W. & K., der jo særlig til- hører de centrale fjeldpartier i vort land, paa disse høer begynder at vise sig i mængde, medens den før kun var iagttaget paa et enkelt sted. | Fra Aursjøen klevedes endelig langs Auras sydside under Bronhø ned til Finset, øverst i Eikisdalen. Underveis bemer- kedes paa fjeldvidden henimod Leipaaen: Dryas octopetala L. og Carex rupestris All., voksende i selskab med Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L. og Vahlodea atropurpurea Fr. I Eikisdalen afsluttedes mine botaniske undersøgelser. Fra Eirisfjorden reiste jeg seveien tilbage til Trondhjem. & Af sjeldne arktiske planter tilhørende Dovrefloraen har jeg under disse mine undersegelser i Nordmøres indre fjeldpartier og tilhørende trakter af Kristians og Søndre Trondhjems amt ei bemerket følgende: Eqvisetum scirpoides Mich., Carex bicolor All, parallela Sm. & capitata L., Trititcum violaceum Hornem., Luzula arctica Bl. & parviflora Desv., Juncus arcticus Willd., Campanula uniflora L., Erigeron elongatus Ledeb., Primula stricta Hornem., Sagina cæspitosa (J. Vahl) Lange, Ranunculus nivalis L., Draba (mivalis Liljebl. &) curtisiliqua Zett. Maaske gaar disse planter ikke saa langt mod vest. Dog kan ingenlunde disse temmelig vidtleftige fjeldpartier endnu siges at være til- strækkelig undersøgte. Veirforholdene og snemængden i fjeldene var iaar ei gunstige for planteveksten og hindrede tildels under- søgelserne. I egnene ved Gjevilvandet og i Sundalens sydfjelde turde der endnu være anledning til en botanisk efterhest. Paa grund af ensartetheden i den arktiske flora paa de undersøgte fjelde er det dog sandsynligt, at de bemerkede planter udgjør dens hovedbestanddel i disse egne. Tilslut en liden bemerkning angaaende navnene paa de Fødde ask nad 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 25 fjelde, hvor den kontinentale arktiske flora optræder paa disse kanter. De fleste navne ende paa -hø. Dette er ingen til- fældighed. Det viser sig ogsaa ellers, at dette element af vor flora fortrinsvis er at søge paa afrundede, kollede fjeld — de, der benævnes hø, kolle, hætte, hytte eller lignende, ei paa spidse fjeldtoppe eller smale, skarpe fjeldrygge, der benævnes tind, pig, kam eller eg. I lighed med, hvad der skede i mit tidligere arbeide, skal tilslut leveres en fortegnelse over de paa min reise iagttagne sjeldne fjeldplanter, særlig saadanne, der fortrinsvis tilhører de kontinentale arktiske egne, tilligemed angivelse af deres ud- bredelse.! Eqvisetum variegatum Schleich. Fugtige grusede steder paa fjeldene sj. Opdal: Under Storbækhe ovenfor Storli i Lønset. Lesje: Grønhe i Slaadalen. Asplemium viride Huds. I klipperifter hist og her. Ren- nebo: Skrikhe i Jøldalen. Opdal: Under Storbækhe ovenfor Storli. Sundalen: Kopungen i Gjeitaadalen. Lesje: Grønhe i Slaadalen. Cystopteris montana Bernh. Fugtige, mosklædte steder meget sj. Sundalen: Ved Storhvelvsbækken i Gjeitaadalen. Catabrosa algida Fr. TI snevandet under snefonnerne teml. sj. Lesje: Storhe (ovenfor Mølmen paa Lesjeskogen), Horun- gerne mellem Lesjebygden og Gautsjøen, Sjungsnebba ovenfor Sjungsjøen, Grøenhe i Slaadalen. Om dens forekomst i Trold- heimen ter jeg ei udtale mig paa grund af sneforholdene paa den tid, jeg besøgte disse trakter. Poa flexuosa Wahlenb. Især paa fugtige, mos- eller lav- klædte fjeldvidder sj. Lesje: Grønhe. Poa laxa Hænke. Temmelig alm. paa fugtige, grusede steder, især ved grænsen af den fanerogame vegetation paa fjeldene i de undersøgte partier af Troldheimen, Sundalen og Lesje. ! En fuldstændigere redegjørelse for de saavel paa denne som paa min forrige tur bemerkede planter vil senere blive leveret i det kgl. norske videnskabers selskabs skrifter i Trondhjem. 26 OVE DAHL. [No. 11. Vahlodea atropurpurea Fr. Fugtige steder paa fjeldene i Lesje: Ved Aursjøen, Gautsjøen og Sjungsjøen, ml. Aursjoen og Eikisdalen, ml. Lesjebygden og Gautsjeen. Carex rupestris All. Især i klipperifter paa fjeldene ei sjelden. Rennebo: Skrikhe i Jeldalen. Rindalen: Langfjeldets nordside. Opdal: Kringlehø ved Tovandene, under Storbækhø, fjeldene paa nordsiden af Gjevilvandet (Hyttedalskammen, Homans- hytten, Gjevilvandskammene, Blaahe, Falkfangerhe, Hoghe, Grønhe, Tyrikvamsfjeld, Hammerhe og Svahe). Sundalen: Fjel- dene ved Svisdal (Hælfjeld, Kollihovden, Saudalshe og Mardelhe), Graahe og Blaahe ovenfor Havsaas i Gruvedalen, i det indre af Gruvedalen saavel ved elven som paa de omgivende fjelde (Flyene og Nonsfjeld), Gjeitaadalen paa Kopungen og Naasa- bruna, Repdalen, Skiraatangen og Sletfjeld mellem Repdalen og Lendalen. Under Bronhe nær Leipaaen ml. Aursjøen og Eikis- dalen. Lesje: Fjeldene ovenfor Kvitaasæteren ved Gautsjøen, Grenhe med omliggende fjelde henimod Vaage. Carex microglochim Wahlenb. Fugtige steder paa fjeldene meg. Sj. Opdal: Tyrikvamsfjeld ved Gjevilvandet. Lesje: Paa myrene under Taterhe syd for Holaker. Carex misandra R. Br. Fugtige Steder paa fjeldene hist og her. Rennebo: Skrikhe. Rindalen: Langfjeldets nordlige skraaning ned mod Rinvandene. Opdal: Under Storbækhe og Halsbækhe ovenfor Storli i Lønset, fjeldene nord for Gjevil- vandet (Homanshytten, Blaahe, Tyrikvamsfjeld og Hammerhø, Høeghe og Grenhe mellem Grena og Minilla). Sundalen: Graahe og Blaahe ovenfor Havsaas i Gruvedalen, under Nonsfjeld og Flyene i Gruvedalen, Kopungen, Gjeitaadalslierne og Naasabruna i Gjeitaadalen. Lesje: Grønheø med nærliggende høer henimod Vaage. Carex rariflora Sm. Fugtige steder sj. Ved Jelvandet i Rennebo, Gautsjøen i Lesje. Carex ustulata Wahlenb. 'Teml. alm. paa fugtige steder blandt den arktiske skiferflora paa Skrikhe i Rennebo, Lang- fjeldets nordside i Rindalen, fjeldene ovenfor Storli og nord for Gjevilvandet i Opdal, paa fjeldene ved Svisdal, i Gruvedalen, 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 27 Gjeitaadalen og Repdalen i Sundalen, Grenhe med omgivelser i Lesje. Carex capillaris L. Paa fugtige steder blandt den arktiske skiferflora almindelig, især i selskab med UC. misandra R. Br. Carex pedata L. I selskab med Carex rupestris All. og Ko- bresia scirpina Hornem. Paa de skifrige fjeldstrækninger under Storbækhe og Halsbækhe ovenfor Storli i Opdal, samt paa Tyri- kvamsfjeld og Svahe nord for Gjevilvandet. Kobresia scirpina Hornem. Skifrige fjeldvidder og klippe- rifter ei sjelden. Rennebo: Skrikhe. Opdal: Under Storbækhe og Halsbækhe ovenfor Storli i Lønset, paa fjeldene nord for Gjevilvandet: Homanshytten, Blaahe, Heghø, Grenhø, Tyrikvams- fjeld, Hammerhe og Svahe. Sundalen: Hælfjeld ved Svisdal, Graahe og Blaahe ovenfor Havsaas, Gruvedalen og Repdalen, Kopungen og Naasabruna i Gjeitaadalen. Lesje: Rokkehø, Svart- nebba og Sjungsnebba nær Kvitaasæteren ved Gautsjøen, Grenhe og omliggende fjeldpartier syd for Holaker henimod Vaage. - Kobresia caricina Willd. Fugtige steder paa fjeldene hist og her. Rennebo: Skrikke. Opdal: Fjeldvidderne nord for Storli og Gjevilvandet (ligesom foregaaende art). Sundalen: Fjeldene ved Svisdal, i Gruvedalen og i Gjeitaadalen ligesom foreg. Lesje: Grønhe syd for Holaker, under Sjungsnebba ned mod Sjungsjøen og Gautsjøen. Juncus castaneus Sm. Fugtige steder i fjeldlierne og paa myrene ei sjelden. Rennebo: Skrikhø. Rindalen: Langfjeldets nordside. Opdal: Ovenfor Storli i Lønset og i lierne nord for Gjevilvandet. Sundalen: Under Hælfjeldet og Kollihovden ved Svisdal, Gruvedalen, Repdalen og under Naasabruna i Gjeitaa- dalen. Lesje: Grønhe syd for Holaker. Peristylis albidus Lindl. Fugtige fjeldlier hist og her, f. eks Skrikhø i Jøldalen (Rennebo), Langfjeldet ned mod Rinvandene i Rindalen; under Storbækhe og paa nordsiden af Gjevilvandet samt paa Blaahe, Hoghe og Tyrikvamsfjeld i Opdal; ved Svisdal, Havsaas, i Gruvedalen og Gjeitaadalen i Sundalen; Grenhe syd for Holaker i Lesje. p k | i > 28 OVE DAHL. [No-d Chamæorchis alpina Rich. Fugtige mos- og lavklædte fjeld- vidder teml. sj. Opdal: Under Storbækhe og Halsbækhe øverst i Storlidalen, Blaahe, Tyrikvamsfjeld, Hammerhe og Heghe nord for Gjevilvandet. Sundalen: Under Nonsfjeld i Gruvedalen, Kopungen og Naasabruna i Gjeitaadalen. Salix myrsinites L. Fugtige steder paa fjeldene ei sjelden. Rennebo: Skrikhe og Svarthættas østside. Surendalen: Mellem- fjeld (udeglemt i min forrige afhandling). Rindalen: Langfjel- dets nordside ned mod Rinvandene. Opdal: Fjeldstrækningerne ovenfor Storli og nord for Gjevilvandet. Sundalen: Fjeldene ved Svisdal paa Grødalens nordside, i Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaadalen. Lesje: Ved Aursjøens og Gautsjøens bredder, mellem Lesje og Gautsjøen, Grønhø med nærliggende fjelde. Saliz polaris Wahlenb. Ved fjeldbækkene og ellers paa fug- tige steder temmelig almindelig paa skifrigt underlag. Rennebo: Skrikhe. Rindalen: Langfjeldets nordside. Opdal: Almindelig paa fjeldstrækningen fra Storbækhe ovenfor Storli til Svahe paa Gjevilvandets nordside, især ved snebækkene. Sundalen: Almin- delig paa fjeldene ved Svisdal, i Grødalen, Gruvedalen, Gjeitaa- dalen, Repdalen, Skiraadalen, under Torbusnyta i Stordalen, under Rauhø og Krøshe paa grænsen mod Lesje. Lesje: Storhø og Blaahø ret op for Melmen paa Lesjeskogen, store og lille Horungen samt fjeldpartierne ned mod Gautsjøen, Grønhe med nærliggende høer paa veien til Vaage. Salix reticulata L. Fugtige steder paa fjeldene. Meget almindelig paa skifrigt underlag i de undersegte trakter. Koenigia islandica L. Fugtige steder paa fjeldene sjelden. Rennebo: Svarthættas østside (lidet udviklet, hvorfor noget usik- ker). Sundalen: Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaadalen ved elvene og nær sætrene. Lesje: Kvitaasæteren ved Gautsjoen, under Grønhe og Taterhe syd for Holaker. Erigeron alpinus & umniflorus L. Almindelig, særlig paa skifrigt underlag blandt dryasfloraen saavel i Troldheimen som paa Sundalens sydside og paa Grønhø med omgivelser i Lesje. Den første vokser især i de lavere trakter, i birkelierne og nede i sæterdalene, den anden især paa grusede steder paa fjeldvidderne. saniss r * 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 29 Artemisia norvegica (Vahl) Fr. Blandt skifergrus ei sjelden paa fjeldvidderne. Nye voksesteder for Troldheimen er: Rennebo: Skrikhe. Opdal: Kringlehe ved Tovandene øverst paa fjeld- vidden, under Storbækhe ved Storli, Hyttedalskammen; Homands- bytten, Gjevilvandskammene, Blaahe, Svarthammeren, Falk- fangerhø, Tyrikvamsfjeld, Hammerhe og Svahø, Grønhø og Storhe paa nordsiden af Gjevilvandet. Sundalen: Hælfjeld og Kolli- hovden ved Svisdal, Saudalshe i Gredalen (sparsomt), Blaahø og Graahe ovenfor Havsaas i Gruvedalen, i det indre af Gruve- dalen og i Repdalen meget almindelig især paa sandererne ved elvene og i fjeldrasene, under Naasabruna i Gjeitaadalen, Svart- haugen ovenfor Jenstad, Sletfjeld mellem Lendalen og Skiraa- dalen, Skiraatangen mellem Reppa og Skiraaen. Gentiana mivalis L. Paa græsklædte steder i fjeldtrakterne ei sjelden. Rennebo: Skrikhe. Surendalen: Bogevoldsæter i Svartaadalen. Opdal: Storli, Gjevilvandsdalen og fjeldene nord for Gjevilvandet. - Sundalen: Fjeldene ved Svisdal, i Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaadalen. Lesje: Grenhe med nærliggende fjelde syd for Holaker. Gentiana tenella Rottb. Paa samme lokaliteter som fore- gaaende, men som det synes sjeldnere. Opdal: Ved Storli og i Gjevilvandsdalen. Sundalen: Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaa- dalen. Lesje fleresteds, f. eks. Grønhø. Under Kvitingshe: 3 cærulescens mihi: bæger og krone mørkt violet. Veronica saxatilis L. I fjeldtrakter, især paa skifrigt under- lag, temmelig almindelig. Rennebo: Skrikhe. —Surendalen: Bogevoldsæter i Svartaadalen. Opdal ved Storli og i fjeld- trakterne nord for Gjevilvandet almindelig. Sundalen: Svisdal med omliggende fjelde, samt i Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaa- dalen. Lesje: Grønhe med omgivelser. Pedicularis Oederi Vahl. Meget almindelig i sumpige fjeld- trakter, især paa skifrigt underlag. Pinguicula villosa L. Meget sjelden. Paa myrene i Hytte- dalen ned mod Gjevilvandet i Opdal. Ved Svorundvandene paa Kollihovden ved Svisdal i Sundalen. 30 OVE DAHL. [No. 11. Primula scotica Hook. VFugtige fjeldtrakter hist og her. Rennebo: Skrikhe. Opdal: Homandshytten, Blaahe, Høeghe, Grenhe og Tyrikvamsfjeld samt Hammerhe nord for Gjevil- vandet. Sundalen: Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaadalen med omliggende fjelde. Lesje: Ved Laagen og paa Grønhe med nærliggende heer. Diapensia lappomica L. Paa fjeldvidderne almindelig om- trent over hele Troldheimen, paa fjeldene ved Svisdal og i Gruvedalen (etc.) samt mellem Aursjøen og Fikisdalen i Sun- dalen. | Sazxifraga stellaris L. 3 comosa Wahlenb. Fugtige steder paa fjeldene meget sjelden. Lesje: Taterhø og Grønhøe syd for Holaker i retning af Vaage. Saxifraga hieraciifotia W. & K. Fugtige fjeldlier meget sjelden. Sundalen: Naasabruna og ved Storhvelvsbækken i Gjeitaa- dalen. Lesje: Grønhe med omliggende høer henimod Vaage. Thalictrum alpinmm L. Meget almindelig paa fugtigt, skif- rigt underlag i de gjennemsøgte fjeldtrakter. Pulsatilla vernalis Mill. Sundalen: Stor-Gruvedalen. Lesje: Fjeldvidderne mellem bygden og Gautsjeen. Ranunculus hyperboreus Rottb. Lesje: Under Taterhe og Grønheø syd for Holaker. Papaver nudicaule L. I skiferurer og ved elvene meg. sjel- den. Opdal: Blaahe nord. for Gjevilvandet (sparsomt). Sun- dalen: Repdalen, Gjeitaadalen og Gruvedalen i største mængde ved elvene og i urerne. Arabis petræea Lam. Især ved elvebredderne. Sundalen: Ved elven mellem Gjøra og Gravem, i urerne under Ekretind; Gruvedalen, Gjeitaadalen og Repdalen, især i mængde paa sand- ørerne ved elvene og i urerne. Draba alpina L. I klipperifter og paa fugtige fjeldskraa- ninger teml. sj. Rennebo: Skrikhe. Opdal: Under Storbækhe, paa Homandshytten, Blaahe, Heghe, Greønhe, Tyrikvamsfjeld, Hammerhe og Svahe nord for Gjevilvandet. Sundalen: Blaahe og Graahø ovenfor Havsaas, Gruvedalen med omliggende fjelde, i på - å t i Y Y p Ri H : 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 31 Repdalen, Kopungen og Naasabruna i Gjeitaadalen. Lesje. Grønhe, Taterhe og Kvitingshe. Draba Wahlenbergii Hartm. Klipperifter og urer hist og her. Rennebo: Skrikhe. Opdal: Storbækhe og fjeldene paa nordsiden af Gjevilvandet (lige op til Heghe og Grønhe, nær Mildalsglupen). Sundalen: Hælfjeldet og Kollihovden nær Svis- dal, Blaahe og Graahe ret op for Havsaas, Repdalen og Gruve- dalen, saavel nede ved elvene som i urerne, Kopungen og Naasa- bruna i Gjeitaadalen. Lesje: Grønhe, syd for Holaker. Draba hirta L. Almindelig i de samme fjeldtrakter som foregaaende art. Formen elatior A. Blytt Norg. Fl. 986 især i fjeldlierne og paa mosklædte steder, medens rupestris R. Br. især forekommer i urer og klipperifter samt paa veirhaarde steder i og over lavbeltet sammen med D. Wahlenbergii Hartm.* ! Uden endnu tilstrækkelig at have gjennemgaaet karaktererne for alle indsamlede arter og former af slægten Draba skal blot her be- merkes, at der af Draba incana L. er indsamlet saavel eksemplarer af a vulgaris A. Bl. som af 2 contorta Lindbl.,, af Draba hirta L. baade formen elatior A. Bl. (saavel « leiocarpa som 3 hebecarpa) og rupestris (R. Br.) Hartm. Af den sidste form er bemerket flere sterkt reducerede underformer, der habituelt gauske stemmer over- ens med D. Wahlenbergii Hartm., i hvis selskab de som oftest vokser, men som paa grund af det haarede skaft og de stjernehaarede blade maa henføres til Draba hirta L. Af disse har nogle eksemplarer glatte skulper (maaske = D. scandinavica Lindbl ), et par derimod haarede skulper (maaske = D. trichella Fr.). Endvidere varierer haarbeklæd- ningen meget: Suart er bladene paa begge flader sterkt stjernehaarede, snart er enten oversiden eller undersiden næsten glat. Ved siden heraf er der navnlig i randen talrige lange, udelte haar, mindende om D. Wahlenbergi: Hartm. Af den sidste art er der omvendt fundet nogle eksemplarer, der har enkelte stjernehaar blandt de udelte haar, men fuldstændig glattte skafter. Stjernehaarenes tilstede- værelse synes derfor ei at afgive noget sikkert kriterium mellem de omtalte arter. Den eneste forskjel, jeg har kunnet opdage, er det haarede blomsterskaft hos de smaa former af D. hirta L., det fuld- stændig glatte hos D. Wahlenbergii Hartm., en karakter, der dog ei altid er paalidelig (cfr. citatet fra Th. Fries i Norg. Fl.). Alle de gjennemgaaede eksemplarer har vel udviklede skulper med modne frø, hvorfor de ei synes at være af hybrid natur, men snarere at være overgangsformer, der vokser blandt mere typiske former i urer og paa veirhaarde steder øverst paa fjeldene. De fleste af de omtalte eksemplarer indsamledes i Lille Gruvedalen. 32 — OVE DAHL. [No:A, Draba mivalis Liljebl. Lesje: Kvitingshe syd for Holaker (ifølge amanuensis Fridtz). Sagina mivalis Fr. Sundalen: Sandererne ved Gruvedalselven, nær Storvoldsæteren. . Alsine stricta Wahlenb. Fugtige fjeldtrakter sj. Sundalen: Gruvedalen under Nonsfjeld, Gjeitaadalen ved Storhvelsbækken. Lesje: Grenhe. Alsine hirta Hartm. Grusede steder paa fjeldene meg. sj. Opdal: Svahe og Hammerhøe nord for Gjevilvandet. Cerastium arcticum Lange. Ei sj. ved snebækkene. Ren- nebo: Skrikhe. Opdal: Hyttedalen og Homandshytten ved Gje- vilvandets nordvestside, Tyrikvamsfjeld ovenfor Golakersæteren. Sundalen: Gruvedalen. Lesje: Lille og store Horungen og iøv- rigt fjeldpartiet henimod Gautsjøen fleresteds i største mængde; Grønhe og Taterhe syd for Holaker, henimod Vaage. Vahlbergella apetala Fr. Ei sjelden paa fjeldene. Skrikhe i Rennebo. Opdal: Under Storbækhø, Homandshytten, Blaahe, Høoghe, Grenhe, Tyrikvamsfjeld nord for Gjevilvandet. Sun- dalen: Fjeldene ved Svisdal; i Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaa- dalen, Blaahø og Graahe ret op for Havsaas. Lesje: Grønhøe. Viscaria alpina Fr. Temmelig almindelig paa fjeldvidderne i samtlige undersøgte trakter. Potentilla nivea L. Hist og her paa skifrigt underlag paa fjeldene. Rennebo: Skrikhø. Opdal: Under Storbækhe og Hals- bækheø ved Storli; Homandshytten, Blaahe, Høghe, Grønhøe, Tyrikvamsfjeld (i største mængde), Hammerhe og Svahe nord for Gjevilvandet —Sundalen: Blaahe og Graahe ret op for Havsaas, Gruvedalen under Nonsfjeld og Flyene, Kopungen og Naasabruna i Gjeitaadalen, Repdalen. Dryas octopetala L. Karakterplante for den arktiske skifer- flora. Rennebo: Skrikhø. Rindalen: Langfjeldets nordside. Opdal: Fra Storbækhe ovenfor Storli videre østover paa fjeldene nord for Gjevilvandet i største mængde. Sundalen: Fjeldene ved Svisdal: Hælfjeld, Kollihovden og Saudalshe i Gredalen. Blaahe og Graahe nær Havsaas. I Gruvedalen, Gjeitaadalen og Rep- dalen almindelig fra fjeldsiderne ned til elvene. Skiraatangen 1892.] VEGETATIONEN I TROLDHEIMEN. 33 under Storvaskollen. Nær Løipaaen ml. Aursjøen og Fikisdalen. Lesje: Under Sjungsnebba, Stabburshe og Svartnebba ved Gaut- sjøen (temmelig sparsomt), Grønhe syd for Holaker. Qzxytropis lappomica Gaud. Grusede steder paa fjeldene hist og her. Rennebo: Skrikhe. Opdal: Under Storbækhe og Hals- bækhøe, Hyttedalskammen og Homandshytten samt Blaahe, Høghe og Grønhe, Tyrikvamsfjeld med nærliggende fjelde nord for Gjevilvandet. Sundalen: Fjeldene ved Svisdal og Havsaas, Gruve- dalen og Repdalen lige ned til dalbunden ved elvene, Kopungen og Naasabruna i Gjeitaadalen. Lesje: Grønho. Astragalus alpinus L. 'Terre steder i fjeldtrakterne teml. alm. Rennebo og Opdal paa samme lokaliteter som foregaaende, men gaar ned til dalbunden, f. eks. i Gjevilvandsdalen. Sun- dalen: Repdalen, Gjeitaadalen saavel paa fjeldvidderne som nede i dalene. Lesje: Rokkehe ved Kvitaasæteren paa Gautsjøens sydside, Grenhe med omliggende fjeldtrakter, forevrigt ogsaa temmelig almindelig nede i selve bygden. Astragalus oroboides Hornem. Tørre bakker og fjeldvidder hist og her. Rennebo: Skrikhe og under Svarthætta. Opdal: Storli og fjeldtrakterne mellem Storbækhe og Homandshytten ved Gjevilvandet, Blaahe, Heghe, Grøenhe, Tyrikvamsfjeld med nærliggende fjelde paa nordsiden af Gjevilvandet. Sundalen: Blaahe og Graaheø ved Havsaas, Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaa- dalen. Lesje: Grønhe syd for Holaker. Phaca frigida Fr. Græsbevoksede steder paa fjeldene ei sj. paa de for foregaaende art angivne lokaliteter i Rennebo og Opdal. Sundalen: Almindelig paa fjeldene ved Svisdal og Havs- aas, i Gruvedalen, Repdalen og Gjeitaadalen. Under Krøshe nedover mod Torbuvandet paa grænsen mod Lesje. Lesje: Under Rokkehø ved Gautsjøen og Sjungsnebba ved Sjungsjøen, fjeld- vidden under Storhe ned mod Lidhefde ovenfor Melmen, Grönhe med nærliggende fjelde syd for Holaker. (Trykt 25 november 1892.) Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 11. 3 HO R ag fi i Ad KD Ji 04 pg dd SP: 4 ude Re op i Sal ru fF TL NAT HOR Ve "ata ot AT, ad Om den almindelige gravitation pe og forsøg til en mekanisk theori for samme. Af Hans J. Kiær Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 12 D 33 le —— Kristiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Om den almindelige gravitation og forseg til en mekanisk theori for samme. Af Hans J. Kiær. (Fremlagt i den math.-naturv. klasse 11 marts 1892 af Geel muyden.) , er som bekjendt de kontroverser, der siden New- tons opdagelse af den almindelige gravitation har reist sig om muligheden af en direkte og umiddelbar fjernvirkning mellem legemer — om existensen af en virkelig actio in distantia. Efter den lange strid mellem Newtons & Descartes” til- hængere, hvilken endte med den Descarteske hvirveltheoris fuld- stændige nederlag, var antagelsen af en uformidlet fjernvirkning bleven almindelig, ja man kan næsten sige, at det var bleven videnskabelig god tone, og man erklærede forsøeg på forklaring af fjernkræfternes virkemåde for aldeles ufrugtbare og antog disse som endelige grundprinciper, idet man antog gravitationen som en materien væsentlig inhererende egenskab. Man var, som Sir William Thomson siger, bleven mere Newtonske end Newton selv, idet Newton, efter forskjellige ud- talelser at dømme, synes at medgive muligheden, ja endog hævde nødvendigheden af en formidlet fjernvirkning. Newton udtaler sig på forskjellige steder om dette spergsmål: , At gravitationen, siger han etsteds, skulde være en mate- rien uadskillelig og væsentlig inhererende egenskab således, at 1* 7 | HANS J. KLÆR. [No. 12. et legeme skulde kunne virke på et andet legeme gjennem vacuum uden noget medium, som forplanter denne virkning, det synes mig så absurd, at det forekommer mig umulig, at nogen, der er kompetent til at behandle filosofiske spørgsmål, nogensinde kunde hævde en slig mening." Og videre: ,Hvad jeg kalder kraft, siger han, må være fremkommen ved sted eller på andre for mig ukjendte måder.* At gravitationen ikke ligesom trægheden er en egenskab ved materien, derpå synes allerede det at tyde, at der i dens analytiske udtryk forekommer rumforhold. Vi ved, at den ved gravitationen betingede energi kan forandres i elektrisk energi, varme, lysenergi etc. Omvendt kan man sige, at når f. ex elektricitet benyttes til at hæve en vægt, vil elektricitet forandres i gravitation. Og mellem den elektriske energi, der på denne måde forbruges, og den derved så at sige frigjorte, disponible gravitationsenergi, vil der altid bestå et bestemt for- hold. Den almindelige lov om energiens bevarelse må også gjælde her. Men under hvilken mekanisk form existerer denne disponible energimængde, når efter forbrug af en bestemt elek- trisk energi legemet er hævet til et bestemt punkt? Man pleier at sige, at den er gået over i potensiel energi, men dette kan i virkeligheden kun betragtes som et udtryk, der ingen virkelig forklaring giver. På samme måde, hvis vi tænker os et legeme kastet lodret i veiret, så udfører gravitationen et bestemt arbeide under legemets bevægelse opad. Legemets hastighed formindskes og på et bestemt punkt er al legemets energi forsvundet. Efter den almindelige lov om energiens vedligeholdelse, må denne energi have transformeret sig i noget, på samme tid som dette noget i stilstandsøieblikket unddrager sig en direkte iagttagelse. Man frelser sig som forhen ud af vanskeligheden ved at sige, at legemets energi er gået over i potensiel energi 9: en energi, der er grundet på en bestemt plads i rummet, eller med andre ord: energi er forvandlet i stedsforskjel. Men at antage, at energi kunde gå over i stedsforskjel, er ingen rimelig tanke. Der fordres her en forklaring, og den kan neppe nåes på anden 1892.] OM GRAVITATIONEN. 5 måde end ved at antage, at når et legeme på denne måde berøves en bestemt mængde energi, så må denne energimængde være gået over på det reale, der ligger til grund for gravitations- fænomenerne, og når omvendt gravitationen udfører et bestemt arbeide, så må dette reale, der ligger til grund for gravitationen, berøves en tilsvarende energimængde. Med hensyn til de forsøeg, der har været gjort til forklaring af fjernkræfternes virkemåde, så er der især to retninger, der har gjort sig gjældende. Man har enten villet forklare gravitationfænomenerne af vibrationerne i et quasi kontinuerlig medium eller ved stød af discrete, ethvert materielt atomcomplex gjennemtrængende små- partikler. | Maxwell, der skarpt kriticerer begge disse hypotheser, søger at give de Faradayske kraftlinjer en slags real betydning, og antager et tryk i kraftlinjernes retning og en tension i alle retninger lodret på disse. Sådan en spændingstilstand i det usynlige interstellære medium, siger han, vil uden tvivl strække til for at forklare gravitationsfænomenerne, men fortsætter han: We have not however been able hitherto to imagine any pby- sical cause of such a state of stress.* 1 Han udtaler desuden, at spændingen i det usynlige medium måtte være tre tusinde gange større end den, som det stærkeste stål kunde udholde. Henimod antagelsen af, at vibrationsfænomener ligger til grund for gravitationen, er der unægtelig enkelte ting, der synes at pege, blandt andre vel også de berømte undersegelser af prof. Bjerknes. Prof. Challis* har i Philosophical Magazine i flere artikler forsøgt at udvikle kræftefunktionens form af en vibrationshypothese, og mener at kunne påvise en kraft, der er omvendt proportional med afstandens kvadrat, dog også afhængig af høiere potenser med små koefficienter. Sperger man, hvorledes disse vibrationer fremkommer, så 1 Enol. Britt. III artikel ,attraction*. ? The phil. Mag. 4th series 1859 XVIII, 321 & 442: cfr. 5th series II 1876, 241, & V, 1878, 45. 6 HANS J. KIÆR. [No. 12. måtte man nærmest tænke dem som forårsagede ved de mate- rielle atomers egne vibrationer og således være en energimængde, der berevedes disse. I almindelighed vil imidlertid de materielle atomers vibrationer foregå på forskjellig måde, og det synes da også at ligge nær at antage, at deres indbyrdes virkning som et resultat af disse vibrationer skulde være forskjellig for for- skjelligartet materie. Dette vilde ligeoverfor de chemiske affi- niteter på små afstande passe godt, men ligeoverfor gravita- tionen som et resultat af disse vibrationer berede vanskeligheder, da denne ifølge Bessels experimenter! er uafhængig af mate- riens art. Var ikke så tilfældet, vilde f. ex ikke massebestem- melser af himmellegemer med nuværende data kunne foretages, og de for tiden gjældende værdier for planeternes masse ikke være korrekte. Thi hvad man bestemmer i astronomien er jo kun et himmellegemes tiltrækning i solens tiltrækning som enhed, og var den gausiske attraktionskonstante ikke ens for al materie, vilde man ikke uden videre fra tiltrækningens størrelse kunne slutte til den forhåndenværende materies mængde og legemets tæthed. En sådan vanskelighed kunde man imidlertid muligens omgå * ved at antage, at gravitationen ikke skyldes atomernes vibra- tioner i sin almindelighed, men var en slags restvirkning af visse primære, enkle, for alle materielle atomer fælles vibra- tioner. Og på den anden side kan vel Bessels experimenter ikke siges tilfulde at bevise umuligheden af, at gravitationen til en vis grad kunde være afhængig af et legemes temperatur, da denne ikke blev varieret i Bessels experimenter. Hvorom alting er, så må imidlertid, såsandt gravitationen skal fremkaldes af de materielle atomers vibrationer, disse atomer bereves en bestemt energimængde ved at forplante og vedlige- holde vibrationer i det interstellære medium, der ikke kan an- tages absolut friktionslest. Heraf vilde følge, at gravitations- fænomenerne vilde aftage i intensitet med tiden, og om det end kunde påvises, at sådanne processer foregik med en overordentlig 1 Astr. Nachr. X, 1833, 97. re 1892.] OM GRAVITATIONEN. 7 langsomhed, det endelige resultat måtte dog blive en mærkbar forandring af gravitationsfænomenerne, med mindre man kunde angive en stadig virkende årsag, der vedligeholdt vibrationerne. Man har til den ende tænkt sig himmelrummet opfyldt af små- partikler, der bevægede sig med stor hastighed i alle retninger, og som ved sine sted stadig fremkaldte fornyede vibrationer. Hvorledes man imidlertid ved sådanne midler vilde kunne komme til vibrationer, der altid foregik med samme fase, hvad der ifølge Bjerknes's experimenter fordres for at fremkalde tiltræk- kende virkninger, synes ikke forklarlig, såmeget mere, som man på den måde måtte få alle mulige faser, også sådanne, der vilde fremkalde repulsive virkninger. Ligeoverfor gravitations- fænomenerne synes derfor en primær vibrationstheori ikke egnet til på en ukunstlet måde at lede til en forklaring, hvorimod den ligeoverfor elektricitetsfænomenerne, hvor både tiltrækkende og frastedende kræfter optræde, synes på en ganske anden måde egnet til at hidføre en forståelse og til at danne en arbeids- hypothese. Hvorvidt et interstellært medium, hvis elementære vibra- tioner allerede skulde formå at fremkalde gravitationsfænome- nerne, ikke også måtte forårsage en forholdsvis til disse ikke forsvindende modstand mod legemers bevægelse gjennem den, vilde desuden blive et spergsmål for sig. I denne forbindelse kan det nævnes, at Scheibner & Tis- serand' har forsøgt at anvende Webers elektrodynamiske lov på himmellegemernes bevægelse, og de finder, at, ifald det var loven for kraften, vilde merkurperiheliet lide en sekulær forandring af 6”.28 og venusperiheliet en seculær forandring af 1”.32. Medens man, støttet på ovenstående forsøg til ved en vibra- tionstheori at forklare gravitationsfænomenerne, måtte tænke sig ætheren, som vi for kortheds skyld vil betegne det interstellære medium, tilført energi fra de materielle atomer og betragte disse som sædet for det virkende agens, og ætheren nærmest som receptiv, 1 Scheibner: De motu perturbationibusque plan. sec. leg. elec.-dyn. Weberianam solem ambientium, Göth. 1864; Tisserand: Comptes rendus 30 sept. 1872. 8 HANS J. KLÆR. [No. 12. så har man ligeoverfor den såkaldte le-sageske eller en samme nærstående hypothese at betragte ætheren som energiens sæde, og årsagen til gravitationsfænomenerne er, at denne berøves energi, og det er de derved i bestemte retninger fremkomne energi- forandringer, der skal fremkalde den almindelige gravitation. Le Sage! antog oprindelig, at himmelrummet gjennemkryd- sedes 1 alle retninger af strømme af småpartikler, som han kaldte ultramondane corpusculer. Disse antog han for absolut hårde og tillige, at de, når de støtte mod materielle partikler, tabte al sin energi. Mod en sådan antagelse kunde der gjøres berettigede indvendinger, og Sir William Thomson har derfor modificeret den le-sageske hypothese derhen, at han antager ætheren konstitueret som en tynd gas af elastiske atomer i lighed med den bernoulliske gastheori, hvor de enkelte atomer bevæger sig med stor hastighed i alle mulige retninger. En således konstitueret æther vil kunne fremkalde tiltrækningsfænomener. Antagelsen af en sådan beskaffenhed af ætheren synes vistnok at stå i strid med de egenskaber, som man må tillægge den til forklaring af lysfænomenerne og det synes udentvivl vilkårlig og unaturlig at blande forskjellige slags æthere op i hinanden. Men en sådan indvending vilde bortfalde, hvis man tænkte sig de diserete ætherpartikler dannet i en kontinuerlig æther, overensstemmende med den Thomsonske theori for hvirvelatomer, der er bestemte dele af et kontinuerligt medium, der bevæger sig på en bestemt måde om små givne kurver, og som i kraft af denne sin bevægelse eier en egen og uforgjængelig existens. Ved hjælp af sine hvirvelatomer forklarer også Thomson atomers elasticitet. En nøeiere indgåen på denne ætherens indre konstitution og gravitationsætherens mulige sammenhæng med lysætheren vilde imidlertid for tiden være frugtesles, så meget | mere, som ikke engang lysætherens væsen kan siges at være forstået, og der måske også kunde gives andre måder til lys- ! Deux traités de Physique Mécanique, udgivet af Pierre Prévost, Genéve 1818 & et resumé i Berliner Academiets memoirer for 1782. 1892.] OM GRAVITATIONEN. 9 fænomenernes forklaring, end antagelsen af en absolut kon- tinuerlig æther. Idet jeg altså forelebig lader det spørgsmål stå åbent, hvor- ledes det vil være mulig at forene den af Sir William Thomson modificerede le-sageske gravitationsæther med lysætheren, vil jeg nu undersøge, hvorledes en således konstitueret æther kan fremkalde og formidle fjernvirkning mellem legemer. Le Sage ræsonnerede oprindelig på følgende måde: Sted, siger han, er den eneste direkte observerbare årsag til hastighedsforandring af et legeme; analogien leder ham til at antage, at dette også finder sted selv der, hvor man endnu ikke har formået at iagttage det. Altså, siger han, må den gjensidige påvirkning af de synlige legemer være forårsaget af en eller anden usynlig materie, og efter hans opfatning skal allerede existensen af ugjennemtrængelige eller delvis ugjennem- trængelige atomer i bevægelse med nødvendighed lede til appa- rente fjernvirkninger. Kraft under en hvilkensomhelst form er derfor kun en nødvendig konsekvens af materie i bevægelse, såat kraft kun er den form, hvorunder lovene om bevægelsens kontinuitet og materiens uforgjængelighed bliver os sanselig bevidste. Under et ophold i Paris meddelte le Sage Laplace sine an- skuelser om årsagen til gravitationen, og Laplace skal have udtalt sig anerkjendende om samme, uden at han dog blev for- anlediget til nøeiere studium og udvikling af den le-sageske theori. Spor af de le-sageske idéer bærer imidlertid enkelte undersøgelser i Mécanique céleste om gravitationens forplantnings- hastighed,)? som Laplace finder idetmindste må være 7 millioner gange lysets, og om muligheden af, at virkningen af et legemes tiltrækning forringes ved tilstedeværelsen af materie mellem dette og det tiltrukne legeme. Som nævnt har Sir William Thomson med modifikation gjen- optaget den le-sageske hypothese, idet han antager gravitations- 1 Mec. céleste Tome IV pag. 326. 2 Mec. céleste Tome V pag. 403. 10 HANS J. KIÆR. [No. 12. ætheren konstitueret af elastiske småpartikler, der bevæger sig i alle retninger. De materielle legemer, ja selv molekylerne og atomerne skal tænkes i høi grad gjennemtrængelige for dette tynde medium. De materielle atomer har vi da nærmest at tænke os som et slags fletværk af materie, og det er gjennem åbningerne i dette fletværk, at ætkeratomerne trænger, medens derimod selve atomernes materielle bestanddele tænkes ugjennemtrængelige.! Tænker vi os nu et materielt molekyl nedsænket i dette medium, så vil det i et umålbart kort tidsrum træffes ligelig i alle ret- ninger af de små ætherpartikler. Endel partikler går igjennem molekylet uden at berøre dets elementære bestanddele, en anden del, hvis antal er afhængig af molekylets struktur eller tæthed, reflekteres delvis fra molekylets overflade, delvis fra dets indre. Er stedene, hvad Sir W. Thomson antager, delvis elastiske, så vil de reflekterede molekylers hastighed være mindre, idet en del af deres energi vil gå over i vibrationer, hvilke med an- tagelsen af en i hei grad forskjellig rigiditet for de materielle og ætherens atomer ifølge Sir W. Thomson kan tænkes væsentlig at meddeles de sidste. Maxwell har her gjort den indvending, at de talrige sted også måtte sætte de materielle atomer i stærke vibrationer og derved forege materiens temperatur i en enorm grad og mener, at dette er en væsentlig indvending, der viser, at theorien er uholdbar; det analytiske udtryk for kræftefunktionens form, som senere skal udvikles, og såvidt mig bekjendt, endnu ikke har været opstillet, vil imidlertid vise, at denne Maxwells indven- ding ikke er væsentlig. | ver Er ætberatomernes hastighed og antal stort, så vil de af disse forårsagede sted på et materielt molekyls elementære be- standdele allerede i et umålbart kort tidsrum have truffet ligelig 1 Ti] støtte for sandsynligheden af, at materien kan tænkes i høi grad gjennemtrængelig for ætheratomer, kan det nævnes, at Deville & van Troost har fundet, at selv metaller under høie temperaturer er temmelig letgjennemtrængelige for gaser; cfr. Thomson & Tait: Treatise on Natural Philosophy I, part II pag. 217. 1892.] OM GRAVITATIONEN. 11 i alle retninger og de derved forårsagede tryk holde ligevægt. Ætheratomerne vil således ikke fremkalde nogen konstant be- vægelse af molekylet, men i det heieste enkelte små wuregel- mæssige vibrationer. Dette forhold vil imidlertid forandres, når der befinder sig et andet legeme i samme medium i en afstand fra det første, som vi foreløbig vil antage mindre end ætheratomernes midlere veilængde. Af de ætheratomer, der uden dette andet legemes tilstede- værelse vilde truffet molekylet, vil endel holdes tilbage, medens samtidig et tilsvarende antal vil reflekteres, men med formindsket hastighed. På denne måde vil således” ligevægten for det be- tragtede materielle molekyl forstyrres, idet det inden en bestemt vinkel vil træffes af ætheratomer, der er reflekterede fra det andet legeme med formindsket hastighed, og molekylet vil så- ledes tvinges til at bevæge sig mod dette legeme. Det samme vil være tilfælde med dette legeme ligeoverfor molekylet, og der vil saaledes fremkomme en kraft, der driver de to legemer mod hinanden. Jeg har i det foregående antaget en afstand mindre end ætheratomernes midlere veilængde, og det har været påstået, at dette måtte forudsættes, ifald kraftvirkninger skulde fremkomme. Heri lå der da en væsentlig indvending mod denne theori, idet man for at forklare gravitationen på denne måde måtte medgive, at ætheratomernes midlere veilængde idetmindste var så stor som til planetsystemets yderste grænser.! Imidlertid synes dette ikke at være nødvendig, når man ! Vistnok vilde man kunne opnå en så stor midlere veilængde, som man måtte ønske, alene ved at antage ætheratomernes diameter 7 tilstrækkelig liden, idet formelen for den midlere veilængde L er udtrykt ved ed dt 0 Va N 12 9 hvor Ner antallet pr. volumenhed og 99 & 9 er resp. atomernes hastig- hed ved 09 C. og ved gasens virkelige temperatur. Desuagtet antog man midlere veilængder på 30 å 40 jordbaneradier for usand- synlige. 19 HANS J. KLÆR. [No. 12. antager stedene for elastiske; thi betragter man f. ex. et mate- rielt molekyl, der træffes i alle retninger af ætheratomerne, da vil de af disse, der reflekteres tilbage i alle retninger, medbringe en ringere energi end den, de besad før reflektionen, idet endel af samme er gået over, dels på molekylet, dels i vibrationer af ætheratomernes egen masse. Rundt om molekylet vil der således opstå en formindskelse af den translatoriske energi, der selv efter atomernes sammensted med andre atomer må forplante sig ligelig i alle retninger ud fra molekylet og således i lighed med lydens forplantelse i luft, der ikke hindres i sin udbredelse af de stadig i alle retninger krydsende luftmolekyler, forårsage en energiformindskelse i ålle radiale retninger udad fra molekylet og fremkalde et overtryk i retning mod molekylet. I det følgende vil jeg nu forsege direkte at aflede det ana- lytiske udtryk for de på denne måde fremkomne kraftvirkninger. Den følgende udvikling vil desuden også holde stik under an- tagelsen af store midlere veilængder. Jeg betragter først virkningen på en liden materiedel m og overflade dw og antager for større almindeligheds skyld, at denne materiedel bevæger sig med en hastighed V. Hvert æther- atoms masse være u og hastighed U. Den hastighedsforandring dV, der meddeles massen m ved et ætheratoms sted, der bevæger sig i en retning modsat punktets bevægelsesretning, vil ifølge theorien for det delvis elastiske sted, når % betegner den så- kaldte restitutionskoefficient, være: art Um SL z ligger altid mellem 0 og 1. Ætheratomer, der bevæger sig i retninger, der med punktets fremskridtsretning danner vinkelen w, vil forårsage en hastig- hedsforandring i punktets bevægelsesretning: ME = dV = — EE (U + V cos vw) cos 1892.] OM GRAVITATIONEN. 13 | Betegner N antallet pr. volumenhed af de det materielle punkt umiddelbart omgivende ætheratomer, så vilde punktets overflade, om det havde været ugjennemtrængelig for æther- atomerne, i tiden dt træffes af et antal A(U+ V cos vw) sin v dy . dt. dw Betegner ? den brøk, hvormed N må multipliceres for at erholde det antal, der i en bestemt retning virkelig vilde træffe et legeme med en udstrækning i denne retning lig længdeenheden, så må, når hensyn skal tages til, at ikke alle forhåndenværende ætheratomer virkelig træffer punktet, ovenstående udtryk multi- pliceres med f.da, vår da betegner den betragtede materie- dels tykkelse. | Man får således som virkning af ætheratomernes sted føl- gende hastighedsforandring: | dV 1 + N. == == + ut Ef rU+Vcosy) cos W.d (€08 Y) ap 4 773 Er vr x) Np.dw.da. UV Betragtes punktet som udgjerende en del af en materiel kugle, så vil isåfald, da: / dw da = 4 7a3, den totale hastighedsforandring blive: dV 28N ull ++) . å 703 UV de 3 ( u : mo (1+67) - når m, i denne ligning betegner kuglens masse, og man be- dv m,advV 3 mærker, Ax > == p5 FT Dette er udtrykket for den modstand, som ætheren vilde po gjøre mod et legemes bevægelse gjennem den, hvis man satte ud af betragtning, at kuglens ydre lag delvis vil skjærme de indre 14 HANS J. KLÆR. [No. 12 mod ætheratomernes bombardement. Dette sidste vilde imid- lertid bevirke, at der i kuglens indre ikke vilde forefindes det samme antal ætheratomer, der bevægede sig med hastigheden U, idet enkelte ætherpartikler ved reflektioner, delvis fra kuglens indre, delvis fra dens overflade vilde have erholdt en formindsket hastighed. At opstille det nøiagtige analytiske udtryk for resul- tatet af denne proces, vilde imidlertid, om overhovedet mulig, lede til store komplikationer, og vi skal derfor i følgende tage hensyn dertil ved at antage en gjennemsnitlig mindre midlere hastighed for de et udstrakt materiekomplex træffende æther- atomer, idet vi multiplicerer U med en ubestemt faktor (1 — 4), hvor 4, som det af det følgende vil vise sig, må antages for en meget liden størrelse. Vi får altså: n.4nad. UV. 1 —3) Dette er altså udtrykket for æthermodstanden for et legeme med endelige dimensioner. I de på legemets fremskridtsretning lodrette retninger vil stødenes virkning på punktets bevægelse ophæve hinanden. Findes der nu i en afstand r fra det forhen betragtede materielle punkt et andet legeme, som vi for simpelheds skyld vil antage kugleformet, så vil dette tilbageholde et bestemt antal ætheratomer, men til gjengjæld reflektere et i gjennemsnit lige- stort antal. Efter reflektion delvis fra legemets indre, delvis fra dets overflade vil disse bevæge sig med mindre hastighed i alle retninger ud fra legemet, og denne energiformindskelse i disse retninger vil forplante sig gjennem ætheren i lighed med, hvad den energiforøgelse, vi kalder lyd, gjør i luft. Lad os betragte virkningen heraf på punktet m. Inden en bestemt sd m [ETTE 09 Ver pay vr P å 1892.] OM GRAVITATIONEN. 15 vinkel vil dette træffes af ætheratomer med mindre hastighed. - Antallet af disse ætheratomer med mindre hastighed vil afhænge af det andet tilstedeværende legemes form og tæthed. De par- tikler, der i en bestemt retning holdes tilbage og reflekteres, vil i sin almindelighed være en funktion af dette legemes ud- strækning 7 i denne retning og af tætheden o. Da legemet altid vil reflektere et bestemt antal af de æther- atomer N,, der bevæger sig i retningen / og jo flere jo større legemets udstrækning er, kan man sætte, når man med Åh be- tegner en konstant: dN, = — ho N, di Man ser her let, at 0 svarer til, hvad vi foran har kaldt 5: f= ho,, når o, er punktet ms tæthed. Ved integration fåes: MN==Me- het N betegner her det oprindelige antal partikler, der bevæger sig i retningen 7, medens N, er antallet af de atomer, der går igjennem et legeme med er udstrækning 7 i nævnte retning og med en tæthed o i denne retning. Antallet af de reflekterte partikler bliver altså: N (1 — Fra h, som vi passende kunde kalde transmissionskoefficienten, vil, som det senere vil vise sig, blive at antage som en meget liden størrelse, eller hvad der er det samme, ætheratomerne skal i overveiende grad tænkes at gjennemtrænge legemet, og kun et fåtal skal være gjenstand for reflektion. Disse reflekterte atomer får nu en mindre hastighed ;U, hvor y er en ægte brek. En- kelte partikler vil muligens være gjenstand for flere reflektioner i legemets indre med en deraf følgende yderligere formindsket hastighed, men' da vi allerede antog de reflekterte partiklers antal for lidet, vil man for en første approximation kunne anse 16 HANS J. KIÆR. [No. 12. de to og flere gange reflekterte partiklers antal for størrelser af høiere orden, og om man ønskede, kunde man tage hensyn hertil for hvert legeme ved en liden forandring af konstanten y idet yU kunde tænkes at repræsentere den midlere hastighed af de i en bestemt retning refiekterte atomer. Man indser let, at på disse ovenfor nævnte størrelser af høiere orden nær vil falde sammen med, hvad vi før har kaldt 7. Kalder vi vinkelen mellem punktets bevægelsesretning og retningen til den sig i afstanden r befindende kugles centrum for a, Så kan vi oplese punktets bevægelse i to, nemlig langs retningen til kuglens centrum og lodret samme: | Vi == V cosa Va= V sina Kuglens parallaxe relativt til punktet være . For at tage hensyn til dette andet legemes tilstedeværelse, må man fra det forhen afledede integral, som vi nu anvender på hastigheden V,, trække de inden vinkelen 2p formeget medregnede partikler og istedenfor disse indfeøre virkningen af de refiekterte. Man får altså at fratrække: cos v=C08 p I Ke %) N 8 dw. da f 1 i Te cosy=1 + Vi cos vw]? cos v d (cos vw) 1892.] OM GRAVITATIONEN. 17 og lægge til Å (L+2) ek Panne [Get VA cosy=1 + V, cos |? cos v d (cos v) Altså fåes hastighedsforandringer i denne retning, når man for kortheds skyld sætter cos v = nå Va -g LU Np dv da.U Vi — PT COS P og puta ork fa-e A [—9 U*+ + 2 (1—y) UV, ax] æ dx I den på forbindelseslinjen mellem kuglens centrum og punktet lodrette retning sees let, at virkningen af de inden vinkelen 2 stødende partikler, der ved reflektion har fået en mindre hastighed, vil kunne ansees for meget liden i forhold til ætherens totale modstand mod bevægelsen i denne retning. I en første approximation vil vi negligere denne og får da æthermodstanden i bevægelsesretningen V, som forhen: dV, mat) (2) sr å =re N.3 dw.da.U V, Sammmensættes nu første led i (1) og (2), så fåes en mod- stand i punktets virkelige bevægelsesretning sin a dv, AE DR eller: dV ab ME x) ETER n+ u N B.dw.da.U V, Vid.-Selsk. Forh. 1892. No. 12. 2 18 HANS J. KLÆR. [No. 12. og langs retningen til kuglens centrum en hastighedsforandring: COS => =—2 ee N8.dw.da Ja —6 "Hi —720? + + 21 —y) U Væ|adz Man ser, at 7 er en variabel størrelse. Er d kuglens radius, så fåes for I: (5) =&— sin) 2 Indføres c?=1 —( 3 , kan man skrive: l=%V2-2 Videre er: sSInm = d SIN p = å 3 COS = | de reg) NN p Å (£) C Man får altså: y c — oder rea 6 =— 3 da (EG IN. p.dw.da. (1 —e og då X m+ u [1 — 73) U* +2 (1 — y) UV, 2] . ad, hvilket giver kuglens virkning på punktet. Vi betragter først integralet I =—/(L—e 1 VE (1 - | Uta der | | 1892.] OM GRAVITATIONEN. 19 Sættes her Yx* — co =, altså x dx = 2 de == Ler s=pime8=" %=c, er 4 =P, findes: h=/(1—6""") (1 —) V' 2de — 2hod (LU /AV 6 **"(hod+1)—1 1 ED (27) ETEN OP TE 5) MESEN Udvikles i række efter den lille størrelse %, fåes (1-2) Ut/2hod> (hd He ) Vi kan altså skrive: dVi ,u(Ll+x) VE JE 2hodt vat, .N.8.dw.da (1— 79) U => 3 (ho)? fe) ) PET. DF, — 2horVa—Å » | 1 ea EE ) 2? dz U må her, hvad der også senere vil vise sig, antages for en meget stor størrelse. Laplace har, som før nævnt, fundet, at gravitationens forplantningshastighed idetmindste må være 7 millioner gange lysets, og U vil, om ikke identisk hermed, dog være en størrelse af samme orden eller lig circa 107? kilometer pr. sekund efter Laplaces bestemmelse. V, vil derimod for KÅR Ki : planeterne være en størrelse, der vil ligger under 10. T er så- ledes en meget liden størrelse. Udvikler man derfor også ud- trykket under det gjenstående integral efter stigende potenser og 20 HANS J. KJÆR. [No. 12. af den lille størrelse 4, og sættes videre i første approximation sterrelser af orden ED ud af betragtning, så findes for. det andet integral I, = 2hor f V 2* — c*.2? dz ØYE: E -ef[2+(2)-omm]/ 7] r Er nu fremdeles, som i planetsystemet i regelen er tilfælde, d liden forholdsvis til ”, så kan man udvikle dette integral, der er multipliceret med den lille størrelse - efter potenser af - og får approximativt: Indføres kuglens masse M= 470 d>, findes: avg & «N.3.dw da — (1 — E U*hM dt 47 m+u E — hodt mg 04 En] og for æthermodstanden: — m— å ml Integrerer man videre disse ligninger under antagelse af, at også det tiltrukne legeme er en kugle med masse m,, Så vil man, ved lignende benyttelse som forhen af faktoren i, og man samtidig sætter: 1892.] OM GRAVITATIONEN. 21 f = ho, = 4 3 my =3710,40% - erholde: dv my u(l+x) NE. UM, n Ti TT 73 (1—tned+7, 7-15) ee og når man negligerer S som en meget liden størrelse, tilslut: FP NR U*.M sp FO 1). 0-0) gr — > mr F, d? 28 (1—8%0d+157 1—35)).0—3 JOE Å =—4u(1+2).NhUV.A— 2) Sættes nu: pa HA+IU-—7 N.n U?, 4rr fåes: av M/ 2 n d? na (å) == tmed+75 7 1-+5))A VE dV z & V å (B) Ten (1— Å) Det første udtryk er den Newtonske form for gravitationen med tilføielse af endel nye småled, der for en væsentlig del er konstanter, og således kan ansees som indgående i massebestem- melsen. Den anden ligning, der giver ætherens modstand mod et legemes bevægelse gjennem den, sees at være omvendt propor- tional med ætheratomernes hastighed U. Da leddene inden parenthesudtrykket i (A) og specielt de variable led, som det af det følgende vil fremgå, kan antages 29 HANS J. KT'ÆR. [NG:-+18 for særdeles små, vil k* falde sammen med, hvad man kalder den gausiske attraktionskonstante, og med en theori som ovenfor- stående for gravitationen finder man denne her på en ganske interessant måde udtrykt som funktion af ætherens tæthed, æther- atcmernes hast:jhed og materiens transmissionskonstamnte. Sættes: uN=3% fåes: (0) på Man ser let, at de dimensionale forhold på begger sider af lighedstegnet stemmer overens. Betegner L en længde, Ten tid og 4 en tæthed, så har som bekjendt Æ* dimensionen Pa Da h, som det af det foregående let sees, har dimensionen — — pr så får ved indsætning også høire side dimensionen BEG Ud- trykt i systemet UC. G. S. har Å værdien: 6,6 2 E 10 Man har her således en første ligning til bestemmelse af de i (A) optræd ad> ubekjendte: En On 6,6 ee d.(A UNE je En anden ligning kan man få af udtrykket (B) for æther- modstanden. Sættes for kortheds skyld: så er udtrykket for æthermodstanden, når de med 7 multipli- cerede led negligeres: 1892.] OM GRAVITATIONEN. 23 V betegner her hastigheden i banen. Indføres buelængden $, kan man skrive Betragter vi nu en planet circulerende om solen, så vil en sådan æthermodstand udeve en perturberende virkning på pla- netens bevægelse. Lad os bestemme virkningen af æthermod- standen på planetens midlere bevægelse. Er e, a og wo respektive planetens excentricitet, store halv- akse og periheliets længde, samt x og y planetens koordinater i et fast axesystem, fåes ifølge bekjendte methoder nedenstående ligninger til bestemmelse af æthermodstandens perturberende indflydelse på e, åa og o:) | å (e sin o) = 7 . ST dt (x dy Yy dx) 1 2 å å (0080) =— 3-27" Åp — y de) 1 L- 2 å (7) = hot å når man skriver kV M=1, Nu er: z dy — y du = 7? dv = k, Va (1 — e) dt ds , V2 1 , V/ 1+e8 | 2ecos(v—o) Gan V3 Fe atl-—æ-7 a (1—e ” hvor v betegner planetens sande anomali. Negligerer man her de periodiske størrelser for at finde ud- trykket for den seculære variation, som den omhandlede æther- modstand vil fremkalde, fåes: KA Ed k ya —e) ! Cfr. Mécanique céleste Livre II no. 64 & X no. 18 & ff. di 24 | HANS J. KLÆR, [No. 12. ds? — (1 — e*) == NE SER 2 aa 7 å Ax ee me dy = ri dv COS y GE OS W Altså: emo k aU Wall —e sem k aU Va(l-—-e& på po EPer s(-) == mm GSNN. Heraf findes: do = Æthermodstandens seculære virkning på periheliets længde forsvinder altså. Videre: de = — 7 7 === "The pyan-e) Ved division erholdes: b å(I) =— Fy å hvilken ligning er umiddelbar integrabel. Betegner c en integrationskonstant og p parameteren, fåes: => Bortkastes ligeledes for r de periodiske led, findes: e=—7 7 e(£ é dv 1892.] OM GRAVITATIONEN. 25 og ved integration: Pt å ta hat aC+ hvor ce er en ny konstant. Man kan, da e& = cp, skrive EE Ed 1 ME TG) Skal for v = 0, p være = p,, fåes for c: Man har nu: log P+c)=3.t+6 Skal for v = 0, t= 0, fåes til bestemmelse af konstanten c,: Altså k, ke EE å pi Aa TN Første led betegner her, som man ser, planetens midlere bevægelse uden perturberende kraft. Det andet led giver æther- modstandens accelererende virkning. For jordens vedkommende vil denne ikke kunne antages større end 1” i hundrede år. Man får da 26 HANS J. KLÆR. | [No. 12. Sættes jordbanens excentricitet ud af betragtning, så er k, mm Do? å hvor 7" er årets længde i secunder. Ved indførelse af værdien for a fåes: 82 £?.104. T å Skeide et Cr MOVIE me Ved indsættelse erholdes: (1) h U(1—y* > 3,4.10" Af ligningen for X* i det foregående (pag. 22) findes: (2) (h U)?.d.(1 + 2) (I — 2) = 47 å Disse to ligninger er ikke tilstrækkelige til bestemmelse af de deri indeholdte ubekjendte. Men man kunde dog vise, at man var istand til at gjøre sådanne hypotheser angående det interstellære mediums konstitution, at den Maxwellske indven- ding om nedvendigheden af en hei temperatur for det inter- stellære medium til forklaring af gravitationsfænomenerne vilde falde bort, medens man på samme tid erholdt en tilstrækkelig liden værdi for Å. Hvis ikke Å var en liden størrelse, vilde man i ligning (A) ikke have kunnet udvikle efter Åh og fået masseforholdene frem, på samme tid som i så tilfælde gravita- tionen vilde lide en betydelig svækkelse ved gjennemgang gjennem materien. Vi kan af ovenenstående ligninger for det første finde en øvre grændse for å eller ætherens tæthed. Ved at bortse fra størrelser af høiere orden, er, som forhen bemærket, y = . Ved benyttelse heraf og ved division af (1) og (2) fåes: 4x.6,6 1 7 BD: 169 Å—7) FL») Altså, da skal ligge mellem 0 og 1, iethvertfald: d< vm af vandets tæthed. 1892.] OM GRAVITATIONEN. 27 Antager man y = 0,9 fåes og af (1): (1 hU>1,8.10" Om man antager den kinetiske gastheoris ligninger gjæl- dende for det interstellære medium, har man, når u betegner en ætherpartikels masse, m, et luftmolekyls masse og T det inter- stellære mediums temperatur: / LL m å Antog man f. ex temperaturen i verdensrummet så lav som — 1739 C. eller 100" absolut temperatur og forholdet mellem massen af luft- og æthermolekyler: nm UH = 105 vilde man få: U= 1,8.102 og for h følgelig af foregående ligning (11) h> 1017 At h er ligog vil sige det samme som, at der udkrævedes en kugle af samme tæthed som jordens med en radius af ') Denne ligning er, som bekjendt, udviklet af følgende: T v=v Vg hvor Uy er atomernes hastighed ved 00 0. For at få en lav tempe- ratur selv for meget store hastigheder behøver men kun, som man ser, at antage atomernes hastighed ved 00 C. for meget stor. Det er denne antagelse. der ovenfor er gjort på en indirekte måde. 28 HANS J. KIÆR. [No. 12. circa 2000 jordbaneradier for alene at tilbageholde og reflektere halvparten af de partikler, der vilde passeret gjennem samme. Qvenstående betragtninger viser, at en hei temperatur ikke er nødvendig til forklaring af gravitationsfænomenerne, således som Maxwell påstod, idet de to på basis af ovenstående theori afledede ligninger kan tilfredsstilles uden antagelse af en hei temperatur. I denne sammenhæng kan det påpeges, at hvis det lykkedes ligeoverfor gravitationskraften at påvise absorbtionsfænomener, vilde en numerisk værdi for denne kraftens svækkelse ved gjennemgang gjennem materie kunne lede til slutninger angående det interstellære mediums tæthed og ætheratomernes hastighed. Fremkaldes gravitationen på den ovenfor udviklede måde, så vil deraf nemlig med nødvendighed følge, at gravitationen vil lide en svækkelse i et legemes indre, idet der efter sådan gjennem- gang vil findes et færre antal partikler med hastighed U. Kaldes G den svækkede gravitation og G, den oprindelige usvækkede, så er det let at se, at svækkelsen forårsaget ved to uendelige parallele skikt med tæthed 0" og tykkelse 0" vil blive G - — hot" G =1-Q-Q-0 0) 9: tilnærmet Gea 129 (1—y7) ho! D er en for dette tilfælde approximativ bestem- melse af den forhen benyttede faktor i. Med anvendelse af ovenstående værdi for Å skulde solens virkning på et punkt i 2 jordens centrum svækkes med en størrelse lig = såat solens tiltrækning på jordens centrum i dens middelafstand istedenfor Pukiis er pe. (1 ae => for en meget liden størrelse. En uafhængig bestemmelse af denne svækkelse synes imidlertid forelebig ikke mulig, da den vil indgå i solens virkning i det hele taget på jorden. ) hvilket viser, at å kan antages 1892.] OM GRAVITATIONEN. 29 Med en theori som ovenstående for gravitationen kan man nu forklare sig, hvori f. ex. et legemes levende kraft går over, når det, udkastet fra jorden, udsættes for gravitationens virk- ping. Under legemets bevægelse opad overføres legemets energi på ætheratomerne, der igjen afgiver samme energimængde under legemets fald. Ligeledes kan det til slutning nævnes, at den temperatur T, der er benyttet i det foregående og som angives ved formelen: U23 de (48490)? 273 ifølge gastheoriens principer er den høieste, et legeme kan nå alene på grund af ætheratomernes bombardement. Som foran bemærket tiltrænges der kun en meget lav værdi for T for at kunne gjere regnskab for gravitationsfænomenerne, og der stiller sig således i denne henseende ingen vanskelighed i veien for ovenfor udviklede theoris anvendelse. Af ovenstående udviklinger vil det fremgå, at en æther, konstitueret som vi ovenfor har antaget, vil kunne fremkalde og formidle apparente fjernvirkninger. Fjernkræfterne vil da være reducerede til stødfænomener, og apparente fjernkræfter vilde da være en nødvendig konsekvens af et uendelig udstrakt, inter- stellært medium, hvis enkelte atomer bevægede sig med stor hastighed i alle mulige retninger. Fjernkræfternes reduktion til stedfænomener vil være en udvikling i lignende retning, som undulationstheoriens reduktion af lysfænomenerne til bevægelses- fænomener. Men hermed er man naturligvis ikke kommen til nogen endelig forståelse af begrebet kraft, det, som Laplace kalder ,cette modification singuliére, en vertu de laquelle un corps est transporté d'un lieu dans un autre*". Ligesom en elastisk æther af særegen beskaffenhed ligger til grund for un- dulationstheorien, således må man her gå ud fra de enkelte ætheratomers elasticitet som en grundhypothese, der ikke nær- mere er forklaret, om der end muligens kan være udsigt til, at et dybere indblik heri kan nåes ved hjælp af Sir W. Thomsons theori om hvirvelatomer. 30 HANS J. KLÆR. OM GRAVITATIONEN. [No. 12. 1892.] Enkelte mener, at man ber antage fjernkræfterne som det virkelig existerende, og vil med udgang derfra aflede mate- riens konstitution, dens elasticitet etc. En fuld udvikling af en theori fra det synspunkt vil utvivlsomt også have sin beret- tigelse. Den foregående udvikling er at gå den omvendte vei. Men forudsat, at der virkelig finder nogen relation sted mellem fjernkræfter og nærkræfter, elasticitet etc., må begge methoder føre over i hinanden, idet den ene må udlede, hvad den anden går ud fra som grundlag og omvendt. At gå ud fra stødfænomener som det oprindelige, har i ethvert fald den fordel, at man da lægger noget direkte mekaniskt anskueligt til grund, medens man ved at antage fjernkræfter som det oprindelige, virkelig existerende, enten måtte komme til den slutning, at berøring overhovedet ikke existerte, hvad enkelte af oldtidens filosofer hævdede, eller også måtte man samtidig med fjernkræfter ind- føre berøringskræfter, 9: kræfter, som fremkom derved, at materie i bevægelse på grund af dens ugjennemtrængelighed for anden materie ved sted fremkaldte bevægelsesforandringer. Men da vilde man altså ikke have tilstrækkelig fundament for en theori ved antagelse af fjernkræfter alene. En fuld forståelse af fjernkræfternes forhold til berørings- kræfterne vil vel først være fremtidens videnskabelige forskning forbeholdt. Trykt 18 november 1892. On å Collection of birds from Lonsoa New Hebrides by R. Collett (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892 No. 13) ER ol EE +33 Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1892 On å Gollection of Birds from Tongoa, New Hebrides. By R. Collett. (Read 18th November 1892.) | Pn Zoological Museum of Christiania has lately received through the Revd. O: Michelsen, for thirteen years å missionary at the New Hebrides, åa small collection of birds, all preserved in spirits, from the island Tongoa, collected during the year 1890. As several of the specimens have considerably faded, and others are young birds in the first plumage (,nesting* plumage) some were rather difficult to identify; my friend Dr. Ogilvie Grant, of the British Museum, however, has been kind enough to examine these specimens for me. Notwithstanding that serveral lists of birds, found at the New Hebrides, have been published in the course of the years by different observers, still our information of the avifauna of this group of islands is very imperfect, and a prolonged stay at the islands no doubt would bring good results for the ornitho- gist. A complete list of the birds, bitherto found on the New Hebrides (including the Banks Islands), is published by Dr. Wiglesworth in his valuable paper Aves Polynesiae (Abhandl. Ber. Königl. Zool. Anthrop. Mus. Dresden, 1890—91, No. 6, p VIII, Dresden 1891). 4 R. COLLETT. [No. 13. One species, å Rhipidura, may possibly be new; it is related to Rh. verreauxi, Mar. 1870, from New Caledonia and Loyalty Islands, but is incomplete (tail wanting); another species, Rmi- pidura bulgeri, Lay. 1877, has not yet been recorded from the New Hebrides, but is known only from New Caledonia and Loyalty islands. Passeres. 1. Symmorphus naevius, (Gmel.) 1788. Muscicapa naevia, Gmel. Syst. Nat. Ed. XIIT, Tom. 1, p. 944 (1788) ex Forster, Icon. Ined. M. S. pl. 159, and Lath. Gen. Syn. Birds, Vol. II, p- 343. Symmorphus naevius, Sharpe, Cat. B. Brit. Mus. Vol. IV (Fam. Campo- phagidae), p. 110 (1879); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 26 (1891). 2 Specimens. A. Female, adult; length of wing 26 mm., tail 62 mm. B. Male, immature (nesting plumage). Colour above blackish brown, the tip of each feather with åa white spot; rump ful- - vescent with dusky bars; wing-coverts broadly tipped with white, forming two distinet cross bands. Bill blackish above, yel- lowish beneath; testes small, black. The stomach contained seeds and other vegetable matter, but no insects. 2. Rhipidura bulgeri, Lay. 18717. Rhipidura bulgeri, Layard, Ibis 1877, p. 360 (1877). Rhipidura bulgeri, Sharpe, Cat. B. Brit. Mus. Vol. IV (Fam. Musci- capidae), p. 309 (1879); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 20 (1891). 4 Specimens. The central tail-feathers have the shafts white for their inner half (or two thirds), but the tips of these feathers are brown-shafted. This species was hitherto not recorded from the New Hebrides. 1892.] ON A COLLECTION OF BIRDS FROM TONGOA. 5 3. Rhipidwra, (n. sp.?). 1 Specimen. Length of wing 80 mm.; the tail is wanting, and the spe- cimen difficult to identify; Dr. Ogilvie Grant, of the British Mu- seum, has examined the specimen, and expresses the opinion, that it probably belongs to åa new species. It comes rather near Rh. verreauxi, Marie 1870, from New Caledonia,) but differs in having no white tips to the wing- coverts; the white margin of the breast-feathers are much wider, the black basal parts of these feathers, so conspicuous in R. verreauzi, being almost hidden. 4. Myiagra perspicillata, G. R. Gray 1859, var. tannensis, (Tristr. 1879). Myiagra tannaensis, Tristr. Ibis 1879, p. 192 (1879). Myiagra perspicillata tannaensis, Wiglesworth, Av. Polyn. p. 23 (1891). 4 Specimens. Å. Male, nearly adult. Greenish black above (some feathers more greyish, like those of the female); head and throat black with steel-greenish øloss; å few orange rufous feathers still remain on the sides of the breast. Rest of under surface whitish, very faintly tinged with orange. B. Young male (testes small, but distinct). The back dark greenish grey, the head a little darker, than the back; throat and fore-neck orange rufous; abdomen whitish, sides of the body rufous. Evidently the 'blackthroated male (adult) and the red- throated (young male) belong to the same species, the black- throated still having some of the orange feathers (of the young stage) remaining on the sides of the throat. * Rhipidura verreauzi, Marie, Act. Soc. Linn. Bord. Tom. 27, p. 326 (1870, New Caledonia); Layard, Ibis 1877, p. 358—361 (1877); Sharpe, Cat. B. Brit. Mus. Vol. IV, p. 312 (1879); Wiglesworth, Av. Polyn. p- 20 (1891, New Caledonia, Loyalty islands). 6 R. COLLETT. [No. 13. C. Female. D. Sex indistinet. Both specimens are rufous-breasted, and coloured like the young male (B). 5. Pachycephala chlorura, G. R. Gray 1859. Pachycephala chlorurus, Gray, Cat. Birds Trop. Isl. Pac. Ocean, p. 20 (1859). Pachycephala chlorura, Gadow, Cat. Birds Br. Mus. Vol. VIII (Fam. Laniidae), p. 194 (1883); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 28 (1891). 2 Specimens. Å. B. Ad. males, (large testes). Tail yellowish green with a sreyish-brown, broad subter- - minal band. 6. Myzomela cardinalis, (Gmel.) 1788. Certhia cardinalis, Gmel. Syst. Nat. Ed. XIII, Tom. 1, p. 472 (1788). Muzomela cardinalis, Gray, Cat. Birds Trop. Isl. Pac. Qcean p. 10 (1859); Gadow, Cat. B. Brit. Mus. Vol. IX (Fam. Meliphagidae), p. 130 (1884); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 32 (1891). 1 Specimen, young male. Bill black; yellowish at the base of the mandible. The stomach contained insects. 7. Zosterops flavifrons, (Lath.) 1790. Muscicapa flavifroms, Lath. Ind. Ornith. Tom. II p., 479 (1790). Zosterops flavifrons, Gray, Cat. Birds Trop. Isl. Pac. Ocean, p. 15 (1859); Gadow, Cat. Birds Br. Mus. Vol. IX (Fam. Meliphagidae), p. 187 (1884); Wiglesworth, Av. Polya. p. 36 (1891). 3 Specimens. A. Male adult; length of wing 63 mm. tail 38 mm. B. C. ? Young males; colour dull greyish-green above, throat whitish yellow (perhaps faded in spirits). 1892.] ON A COLLECTION OF BIRDS FROM TONGOA. 7 8. Zosterops vatensis, Tristr. 1879. Zosterops vatensis, Tristram, Ibis 1879, p. 444 (1879). Zosterops vatensis, Gadow, Cat. Birds Br. Mus. Vol. IX (Fam. Meli- phagidae), p. 158 (1884); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 37 (1891). 1 Specimen, young male. It is evidently a young bird; throat dull yellowish-white, abdomen still paler; under tail-coverts white. Dusky line below and in front of the eye well prouounced. Back ashy grey, head and neck faintly more olive. Length of wing 64 mm., tail 50 mm. The specimen has been examined by Dr. Ogilvie Grant (of the British Museum). 8. Glyciphila flavotincta, G. R. Gray 1870. Glyciphila flavotincta, Gray, Ann. Mag. Nat. Hist. Vol. V, Fourth Series, p. 331 (1891); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 33 (1891). Glyeiphila incana, Gadow, Cat. Birds Br. Mus. Vol. IX (Fam. Meh- phagidae), p. 216 (1884), partim. 2 Specimens. A. Male adult; length of wing 73 mm., tail 60 mm. B. Adult (worn plumage). Bill strong; culmen 23 mm., wing 74 mm, tail 60 mm. The specimen is much faded; one or two of the wing-feathers new, with the outer webs yellowish- green, the other worn, and show no trace of that colour. Native name ,So-sou* (a common name of the natives them- selves). Esteemed as a songster; visits the gardens in the morning, looking for insects in the flowers. The stomach of the specimens contained insects only, (small diptera). 10. Artamus melanoleucus, (Wagl.) 1827. Leptopteryx melanoleuca, Wagl. Syst. Av., Leptopteryx, sp. I (1927): ex Forster, Lozxia melaleuca, Icon Ined. M. S. p. 40. Artamus melaleucus, Gray, Proc. Zool. Suc. Lond. 1859, p. 163 (1859). 8 R.. COLLETT. [N 0. 13. Artamus melanoleucus, Sharpe, Cat. Birds Br. Mus. Vol. XIII (Fam. Artamidae), p. 8 (1890); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 26 (1891). 1 Specimen, young (nesting dress). Feathers soft and loose. Throat blackish; feathers of the back and wing-coverts fringed with white; the quills narrowly edged with white at the tip. 11. Erythrura regia, (Scl.) 1881. Erythrospiza regia, Sc1l. Ibis 1881, p. 544, Pl. XV, Fig. 2 (1871). Erythrura regia, Sharpe, Cat. Birds Br. Mus. Vol. XIII (Fam. P1o- ceidae), p. 385 (1890); Wigleswortb, Av. Polyn. p. 42 (1891). 2 Specimens. | Å. Length of wing 63 mm.; tail 33 mm. Picariae. 12. Halcyon juliae, (Heine) 1860. Sauropatis juliae, Heine, Journ. f. Ornith. 1860 p. 184 (1860). Halcyon (Sauropatis) juliae, Gray, Handl. Birds, Vol. I, p., 93, No 1124 (1869). Halcyon juliae, Wiglesworth, Av. Polyn. p. 14 (1891); Sharpe, Cat. Birds Brit. Mus. Vol. XVIII (Fam. Alcedinidae), p. 264 (1892). 2 Specimens. Å. Young. B. Adult; length of wing 95 mm., tail 66 mm. The rufous band round the head whitish; the neck-collar is white, with trace of buff on the lower margin. Native name ,Siko*; it has å peculiar cry, and the natives have learnt å melody from it. This kingfisher (or other species) is common on Tongoa; it lives in the trees, rarely near the water, and is often seen killing chickens near the villages. ! In the two specimens, preserved in spirits, the scarlet of the head and upper tail-coverts has faded into pale orange yellow. 1892.] ON A COLLECTION OF BIRDS FROM TONGOA. 9 13. Collocalia uropygialis, G. R. Gray 1866. Collocalia uropygialis, G. R. Gray, Ann. Mag. Nat. Hist. Vol. XVIII. drd Ser. p. 128 (1866). Collocalia uropygialis, Finsch, Proc. Zool. Soc. Lond. 1877, p. 738 (1877); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 17 (1891); Hartert, Cat. Birds Brit, Mus. Vol. XVI (Fam. Cypselidae), p. 507 (1892). 2 Specimens. A. Length of wing 93 mm., tail 39 mm. Native name ,Manu-keripape*. Swiftlets are common on Tongoa, flying round the houses in large flocks, ,especially when they are waiting rain*. Psittaci. 14. Trichoglossus massena, Bonap. 1854.. Trichoglossus massena, Bonap. Rev. Mag. Zool. 1854, p. 157 (1854). Trichoglossus massena, Salvad., Cat. Birds Br. Mus. Vol. XX (Fam. Loriidae), p. 53 (1891); Wiglesworth, Av. Polyn, p. 7 (1891). 6 Specimens. Native name ,Siveri*; frequently taken as young from the nest, and kept in confinement. Visits the Banana trees in flocks, and feeds on the fruit and a kind of small fig. 15. Hypocharmosyna palmarum, (Gmel.) 1788. Psittacus palmarum, Gmel, Syst. Nat. Ed. XIII, Tom. I, p. 329 (1788). Hypocharmosyna palmarum, Salvad. Cat. Birds Br. Mus. Vol. XX (Fam. Lorvidae), p. 78 (1891). Charmosyna palmarum, Wiglesworth, Av. Polyn. p. 10 (1891). 3 Specimens. Å. Young. B. and C. Adult. The immature specimen has almost no trace of red round the base of the bill; feathers of occiput and neck faintly margined with brownish. 10 R. COLLETT. [No. 13. Native name ,Dendenga*. Not common; visits the cocoa trees in flocks, and is said to feed upon the juice of the flowers. Columbae. 16. Chalcophaps chrysochlora, (Wagl.) 1827. Columba chrysochlora, Wagl. Syst. Av. Col. Sp. 79 (1827). Chalcophaps chrysochlora, Gould, Birds Austr. Pt. V, PI. 62 (1843); Wiglesworth, Av. Polvn. p. 57 (1891). 2 Specimens. Å. Young female. B. Adult. Native name ,Manucavina*”. Common in all islands; it feeds on the paths and open places in the forests. In the stomach of the young female I found gravel and vegetable matter, amongst which a root (of the size of a nut). 17. Ptilopus greyi, G. R. Gray 1859. Ptilonopus greyi, G. R. Gray, List Birds Br. Mus. p. 4 (1856, decsr. nulla): Cat. Birds Trop. Isl. Pac. Ocean, p. 38 (1859). Ptilopus greyt, Schl. Mus. P. Bas, Col. p. 7 (1873); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 51 (1891). 2 Specimens. Å. Male adult; the yellowish band, bordering the rose top of the head, is very feebly indicated. B. Young; the red spot on the abdomen larger, than in the adult male, extending up to the lower breast. Native name ,Synda*. 18. Ptilopus tannensis, (Lath.) 1790. ? Columba curvirostra, var. Ø, Gmel. Syst. Nat. Ed. XIII, Tom. I, p. 777 (1788). Columba tannensis, Lath. Ind. Orn. Vol. II. p. 600 (1790). Ptilopus tannensis, Wiglesw. Ibis 1891, p. 581 (1891); Do. Av. Polyn. p. 47 (1891). 2 Specimens. A. Young. B. Adult. 1892.] ON A COLLECTION OF BIRDS FROM TONGOA. 11 The immature specimen lacks the roundish spot of white on the smaller wing-coverts and the nearest scapulars, these feathers being green as on the back; on the abdomen each feather has the margin yellowish white. When seen towards the light (the head forwards), the green colour of the back and tail is a strong violet purple (as in PP. greyt and other green-coloured species). Native name ,Turi*. It is common on the island, occurs in flocks, and feeds upon å kind of fig (,Narevo*), of the size of an acorn. 19. Carpophaga pacifica, (Gmel.) 1788. Columba pacifica, Gmel. Syst. Nat. Ed. XIIT, Tom. I, p. 778 (1788). Carpophaga pacifica, G. R. Gray, List Columb. Brit. Mus. App. p. 66 (1856); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 51 (1891). 3 Specimens. Å. B. Young. GC. Adult. Feeds upon some hard fruits, like plums. Native name n Wipa*. 20. Macropygia rufa, Rams. 1878. Macropygia rufa, Ramsay, Proc. Lin. Soc. New South Wales, Vol. II, p. 287 (1878); Wiglesworth, Av. Polyn. p. 54 (1891). 1 Specimen. Adult. Length of wing 145 mm., tail 154 mm. The forked breast-feathers having blackish centre, the spe- cimen most likely is a female (vide Wardl. Ramsay, Ibis 1890, p. 227). Not rare on Tongoa. It is always observed in the trees, and is shy. Trykt 15 December 1892. AP VÅLE 200 Hepaticæe Madagascarienses Notes on å collection made by Rev. M. Borgen, Rev. Borchgrevink and Rev. Dahle, 1877—82 by W. H. Pearson, communicated by Dr. Kiær With 1 Plate (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 14) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1893 tager Hepaticæ Madagascarienses. Notes on a collection made by Rev. M. Borgen, Rev. Borchgrevink and Rev. Dahle, 1877—82, by W. H. Pearson, communicated by Dr. Kiær. (Fremlagt i math.-naturv. Klasse 18de Nov. 1892.) Ra following notes are the result of an examination of å collection of hepaticæ made in Madagascar by Rev. M. Borgen, kindly communicated by Dr. Kiær; they enumerate all the species received with the exception of the Frullamæ and Le- jeuneæ, Which have already been published and the Plagiochilæ, which have not yet been examined; to make the catalogue as complete as possible I add a list of all other hepaticæ recorded from Madagascar, with the exception of the Frullanie, Lejeuneæ and Plagiocmilæ. Radula Ankefinensis G. » Madagascariensis G. » mascarena Steph. Porella Madagascariensis (N. et M.) Isotachis Rutenbergii G. Herberta capillaris Steph. E dicrana (Tayl.) Bazzania Stephani Jack. 5 Borbonica Steph. a reflexa G. Schistocheila piligera Steph. Lophocolea heterophylloides N. å silvestris G. å longispica Steph. 1* 4 W. H. PEARSON. [No. 14. Chiloscyphus dubius G. Jungermania incerta G. Symphyogyna Gottscheana (M. et N.) Metzgeria conjugata Lindb. å madagassa Kiær. Riccardia pinnatifida (N.) ; multifida (L.) E longispica (Steph.) Marchantia viridula (L. et L.) Anthoceros laevis (L.) (Hygrolejeunea leucosis Besch. et Spruce was omitted from the list of Madagascar Lejeunee, and I now take the opportunity of adding it.) 1. Radula silvestris Gottsche. Hab. In montibus Ankaratra, 1877 (108 b. K.), 1879 (108 K.). 2. Radula. Hab. In montibus Ankaratra, 1879 (109 K.). Sterile, only å few stems. 3. Porella Capensis (Gottsche). Hab. In montibus Ankaratra, leg. Dahle et Borchgrevink, 1880 (147 K.). (106 K.) In montibus Ankaratra, Maio, 1877, (48 K.). Obs. Leaves and lobules revolute, base of lobule and under- leaves ciliate-dentate. 4. Chandonanthus hirtellus (Web.) Mitt. Hab. In montibus Ankaratra, 1879. (145 K.) Obs. Jungermama fimbriata Rich. Hook. Musc. exot. tab. 79 is referred to this species in the ,Syn. Hep.* p. 131, but Hooker describes and figures the stem as Ssquamose, and the leaves as bifid; Mr. Mitten ,Journ. Linn. Soc.* p. 321 (1886), says ,The original specimen from Richard is four-lobed, the fourth being small, was overlooked in Hooker's figure"; as leaves with only two lobes are figured, this remark does not make the matter much clearer. I should think from the figure, that it is 1892.] HEPATICÆ MADAGASCARIENSES. 5 meant for Jung. hirtella Web., the third and smaller lobe having been overlooked owing to its position; but still another difficulty arises, for in all the specimens I have seen, the stem is quite smooth, yet Hooker figures it as remarkably squamose. Where the leaves and underleaves are crowded, the stem appears to be squamose, but all the scales are on the basal wings of the leaves and underleaves. | Specimens from Java (Teysman), Assam (Hb. Taylor), Pacific Isles (Ditto), Bellender Ker Range, Queensland (F. M. Bailey), all agree in having smooth stems and tripartite leaves. Stem smooth, rootlets long, hyaline, fasciculate. Leaves tripartite, antical lobe largest, entire or ciliate-dentate, with å long decur- rent wing from which arise one or two long cilia, middle lobe smaller and more ciliate, third postical, smaller still and very eiliate, all the lobes acutely reflexed. Underleaves bipartite, eiliate dentate. 5. Mastigophora diclados (Brid.). Hab. In silva Alamazautra, Julio, 1882 (196 K.). In mon- tibus Ankaratra, 1879. (195 å K.) (196 b K.) (145 b K.) 6. Isotachis serrulata (Sw.). Hab. In silva Alamazautra, Julio, 1882. (144 K.) Obs. I see no character of any importance to separate this from the type. 7. Herberta adunca (Dicks.). Hab. In montibus Ankaratra, 1879. (146 a K.) (194 K.) 8. Herberta adunca (Dicks.) var. Hab. In montibus Ankaratra 1879, (195 K.). Obs. Å variety with slender segments; this species is a very variable one, as those who are acquainted with its growing, well know. 9. Microlepidozia —? Hab. In montibus Ankaratra, 1877, (182 a K.). 6 W. H. PEARSON. [No. 14. 10. Bazzania convexa (Thunb.). Hab. In silva Alamazautra, Julio, 1882, (183 K.). 11. Bazzania schismoides Steph. Hab. In montibus Ankaratra, 1879, (145 K.), (192 K.). (195 a K.). 12. Bazzania decrescens (L. & L.) var. Hab. In silva Alamazautra, Julio, 1882. (184 p. p. K)) Small, stoloniferous, pale yellowish green, leaves semiovate, entire, rotundate, acute or minutely bi-tridentate, texture thick, underleaves broadly reniform, entire, often slightly retuse, aå little reflexed. 13. Bazzania decrescens (L. & L.) var. subplana K. et P. Hab. In silva Alamazautra, Julio, 1882. Ankaratra, 1877, (182 K.), (187 a p. p. K.), 1879, (191 K.), (191 a K.). Obs. Unaltered when dry, leaves subplane, oblong, triden- tate, denticulate, under-leaves connate with one leaf, reniform or subquadrate, dentate. Differs from the type in having its underleaves coarsely dentate. 14. Bazzania decrescens (L. & L.) var. dentistipula K. et P. (Bazzania dentistipula Kiær et Pears. MSS.) Medioeris, fusco-olivacea. Caulis procumbens, irregulariter furcatus, flagella pauca. Folia dense imbricata divergentia, reflexa, semi-cordato-ovata, tridentata, dentibus brevibus, sinubus lunatis; cellulæ mediocres, hexagonæ, trigona magna. Foliola foliis connata, quadrata, reflexa, apice lato inciso-dentata. Bracteæ suborbiculatæ, bifida '/srd, segmentis laciniata-denticulatis. Peri- anthia fusiformia, triplicata; ore pauci-ciliolato. Dioicous, cespitose, olive-brown, flagelliferous, flagella few, firm, leafless or with minute leafy scales. Stems procumbent, irregularly furcate. Leaves when dry convolute, closely imbri- cate, divergent, reflexed, semicordate-ovate, tridentate, teeth 1892.] HEPATICÆ MADAGASCARIENSES. 7 coarse, margin at apex entire or distantly denticulate; cells hexa- gonal, of moderate size; trigones large. Underleaves connate with one or both leaves, with one, more or less broadly, quadrate, some longer than broad, others broader than long, refilexed, upper edge coarsely 8—10 dentate. Bracts small, suborbicular, bifid to l/srd, segments acuminate, denticulate. Perianth fusiform, triplicate, mouth small, ciliolate ciliola few. Dimensions. Stems about an inch long, with leaves (moiste- ned) 2.5 mm. to 3. mm. wide, diameter of stem .25 mm., leaves 1.1 mm. X .8 mm. 12 mm. X .85 mm. 1.1 mm. X .7 mm., cells .025 mm. »X .02 mm. .02 mm. » .0175 mm., .035 mm. * .038 mm., .04 mm. X .03 mm., trigones .0175 mm. .02 mm., underleaves .45 mm. X 4 mm. .6 mm. X 5 mm. .5 mm. x 5 mm. bracts .9 mm. X .7 mm. perianth 2.75 mm. »x LI mm. Hab. Betaforona, Julio, 1882, (185 K.), (186 K.). In silva Alamazautra, Julio, 1882, (181 K.), (188 K.), (190 K.). In mon- tibus Ankaratra, 1877, (189 K.), (193 K.). Obs. Differs from the type in its coarsely dentate under- leaves, which are more quadrate than reniform. Herr Stephani writes me that of Bazzania decrescens there are intermediate forms to be found, and between a poor and å luxuriant form, you may find the denticulation extremely variable, extremely and coarsely dentate, and even duplicate-dentate down to folia and stipula integerrima. Lindenberg, the founder of the species, describes the underleaves, as reniform, with the margin entire, Herr Stephani in his Monograph of the Bazzamiæ says the margin is denticulate, he has no doubt seen the original speci- mens and found them so. From Bazzama Novæ Hollandiæ (Nees) it differs in its remarkably convolute leaves when dry, not so oblong, the more quadrate underleaves which are coarsely dentate and destitute of the) broad hyaline margin of thin walled cells, as Herr Stephani calls my attention to. 15. Cephalozia (Cephaloziella) minutissima n. sp. Kiær et Pears. 8 W. H. PEARSON. [No. 14. —— 20 Monoica, minuta, albida viridiave, cladocarpa, supra alias hepaticas reptans, parce flagellifera. Caulis parce ramosus. Folia distantia, erecto-patentia, complicata, ovalia subquadratave, adusque l/s bifida, segmentis acutis, sinu acuto rare obtusato, margine integerrimo; cellulæ minutæ, quadratæ. Foliola nulla. Bracteæ foliis majores, connatæ, subrotundæ, orbiculatæ sub- quadratæve, ad !/4—1/2 bifidæ; segmentis acutis, sinu obtusove, margine denticulata; bracteolæ bracteis connatæ, subquadratæ adusque '/» acute bifidæ, segmentis acutis; margine denticulato. Perianthia lineari-fusiformia, 83—5-carinata, unistrata, ore setulosa. Androecia rami apices tenentia. Monoicous; very minute; pale green or hyaline; % flowers on long or short postical branches, rarely terminal on main stem; creeping amongst other hepaticæ; flagelliferous, flagella few, minutely leafy or naked. Stems simple or slightly branched, about 8 cells in diameter, cortical cells in 15—20 rows, brown and larger than the inner; radiculose, rootlets frequent, hyaline. Leaves distant, erecto-patent, complicate; when flattened out, oval to subquadrate, bifid to about the middle, segments acute, sinus acute or rarely obtusate, margin entire. Cells minute, quadrate or oblong-quadrate, walls firm, trigones none. No underleaves. Bracts much larger than the leaves, connate with each other and with bracteole on one or both sides, subrotund, orbicular or subquadrate, bifid down to l/4 or to the middle, segments acute or obtuse, margin denticulate. Bracteole subquadrate, bifid to the middle, sinus and segments acute, margin denticulate. Peri- anth projecting very much (3/1) beyond the bracts, lineari-fusi- form, 3—5-carinate, composed of one layer of cells, mouth small, setulose. Androecia terminal on the postical branches, or rarely on the main stem; perigonial bracts rather larger than the stem leaves, imbricate, ventricose. Dimensions. Stems 5. mm. long, with leaves .25 mm. wide, diam. of stem .1 mm., leaves .175 mm. X .175 mm., segments .085 mm., .175 X .125 seg. .085, .15 > .125 seg. .075, .15 .15 seg. .075, cells .0125 mm. .015 mm. .02 mm. X .015 mm., subbract .275 mm. X .25 mm. seg. .125 mm., subbracteole .2 1892.] HEPATICÆ MADAGASCARIENSES. 9 mm. X .125, bract 4 mm. X .25 mm. seg. .1 mm. .4 mm. X .35 mm. seg. .1 mm, 5 mm. X .35 mm. seg. .225, perianth 1. mm. X .025 mm. Hab. In montibus Ankaratra, 1877, (117 p. p. K.). Obs. Differs from Cephalozia pygmæa Spruce (South America), another monoicous species, in being flagelliferous, leaves oval or subquadrate, not cuneate, segments much wider at the base. | Description of Plate &. Fig. 1. Plants nat. size. 2. Plant »< 24. 3. OCross-section of stem » 85. 4—9. Leaves x 85. 10. Portion of leaf X 290. 11. Subbract X 85. 12. Subbracteole x 85 13. Bract x 85. 14. Bract and bracteole X< 85. 15. Bracts and bracteole X 85. 16. Perianth x ? 17, 18. OCross-sections of perianth > 85. 19. Portion of the mouth of the perianth » 85. 16. Schistocheila pauciserrata n. sp. Kiær et Pears. Caespitosa, mediocris efulvo rufescens. Caulis simplex, suberectus, radiculosus, radicellis purpureis. Folia imbricata, patenti-divergentia, complicata, biloba, ad carinam alata, ala undulata; loba antica breviore, ovato-acuminata, integra, basi unidentata, loba postica oblongo-acuminata, pauciserrata, basi uniciliata; cellulæ mediocre, subrotundæ; trigona distineta. Foliola bipartita, segmentis subulatis, pauciciliatis. Densely cespitose, medium size, from pale green to reddish brown or red. Stems suberect, simple, thick, succulent, pale green; cells uniform; radiculose, rootlets copious, thick, long, deep purple. Leaves distichous, imbricate patent-divergent, compli- cate, bilobed, winged: antical lobe adnate to the postical for about half its length, about half its size, ovate-acuminate, entire, near the base unidentate; postical lobe oblong-acuminate, near the apex serrate, near the base uniciliate, wing crenulate, undu- late, often uniciliate near the suture; texture soft, cells medium size, roundish, walls firm, trigones large, distinct. Dimensions. Stems 1/» to 11/» inch long, with leaves 6. mm. wide, diam. of stem .5 mm., leaves, antical lobe 2.75 mm. X 1.1 mm., 2.5 X 1.1, postical lobe 3.3 mm. X 1.2 mm., cells .04 mm.,, 10 W. H. PEARSON. [No. 14. .04 X .03, .0385, .04 X .025, trigones .01 mm., underleaves 1.65 — X .6 mm. at the base, segments 1.5 mm. X .3 mm. at the base. Hab. In montibus Ankaratra, 1879, (102 K.). Obs. Å very distinct species, and allied to none with which I am acquainted. 17. Lophocolea Madagascarienses G. Hab. In montibus Ankaratra, 1877, (117 K.). Obs. Monoicous, & amentula on short branches, leaves entire or bifid, underleaves connate with the two collateral leaves, quadridentate, perianth triquetrous, angles slightly winged, ala laciniate, mouth laciniate. 18. Lophocolea muricata (L. & L.) var. major Pears. Monoicous, cespitose or creeping amongst mosses, of a pale yellow colour. Stems about an inch long, cortical layer com- posed of narrow cells; sparingly branched, flexuose, radiculose, rootlets fasciculate, few, proceeding from the base of the underleaves. Leaves imbricate, alternate, concave, margin recurved, longly decurrent, ovate subquadrate, bifid rarely entire, margin laciniate- ciliate, cilia 5 cells long, antical face densely pilose, pilæ 2 cells long, postical face sparingly pilose. Underleaves free, large, bipartite, segments recurved, ciliate, cilia 3 cells long. Bracts with larger cells, fewer 2—4 celled cilia on the postical face. Perianth terminal on short branches, delicate, witb few 2, 3-celled cilia on the epidermis, mouth wide, laciniate-ciliate cilia 3—5 cells long. Andræcia on short amentula arising im- mediately from below the perianth, abouth 12 pairs of bracts, small, closely imbricate, terminal, or on the middle of the branch, antical face of bracts slightly pilose. Dr Kiær is inclined to think this åa distinct species, but as it agrees with Loph. muricata in inflorescence and as the latter species varies extremely in its muricate character, I think this is only one of the forms of it, of which Lophocolea horridula La. Cost. is another, the Madagascar species agrees very well with the latter species, only the underleaves are described and figured 1892] HEPATICÆ MADAGASCARIENSES. 11 as very small, whereas those of the Madagascar plant are re- markably large. Habitat. In montibus Ankaratra, 1877, (56 K.), (114c K). 19. Anastrophyllum schizopleura Spruce. Hab. Madagascar, 1880, Hb. Boswell. In montibus Anka- ratra, 1877—79, (2. K.. In silva Alamazautra Julio, 1882, (144 a K.). Androecia terminal, perigonial bracts smaller, antheridia 3 in each bract. 20. Jungermania Borgeni Gottsche. Dioicous?, 3, see no 7; near Jung. gracillima Sm. or Jung. hyalina Lyell, stoleniferous, rootlets abundant, brownish-white. Hab. ? Madagascar, (57 K.). 21. Jungermania hyalina Lyell var. madagascarienses Gottsche. Hab. Madagascar, (58 K.). 22. Metzgeria furcata (L.) Dum. ? Hab. In montibus Ankaratra, 1879, (120 K.), 1877, (119 Me? (118 K.). Sterile, probably dioicous, fronds convex, almost smooth on the postical side. 23. Riccardia palmata (Lindb.). Hab. In montibus Ankaratra, 1877, (116 K.). Dioicous, without rootlets, stems biconvex. 24. Riceiella fluitans (L ) Braun. - Habitat. In ripis fluminis, Madagascar 1874, (110 K.). Trykt 17. Februar 1893. ba , i å då Mr AM : ER ert: an % K v rå å kong Fa Vi å Vidensk. Selsk Forhandl. Nö 14 1892. Cephaloxta minulissima. M. Lyngs Ut. Arist Christiania. Natriumæthylats indvirkning på isocaprolacton Af Ar. Knut TT. Strø nm (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 15) Kristiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Natriumæthylats indvirkning på isocaprolacton. Af dr. Knut T. Strøm. (Fremlagt i math.-naturv. klasses møde 18de november 1892 af Hiortdahl.) —————— I et tidligere arbejde? har jeg omtalt resultaterne af de undersegelser, jeg foretog over natriumæthylats indvirkning på butyrolacton. Ved disse undersøgelser erholdt jeg foruden en »dibutolacton* (to mol. lacton + et mol. vand) også en flygtig syre, der viste sig at være y-oxæthylsmørsyre. Dette resultat var så meget mærkeligere, da de to herrer, der tidligere indgående havde studeret natriumæthylats indvirk- ning på lactoner*, ikke havde — som det synes — været op- mærksom på nogen syre. Rasch omtaler rigtignok i sin af- handling ,Kleinen Quantitåten von Såure*, som han imidlertid kun betragter som ,Verunreinigung* og ikke har undersøgt. Dubois synes i det hele taget ikke at have erholdt nogen syre. Derimod har Erdmann* offentliggjort resultaterne af nogle undersøgelser, han har foretaget ved at lade natriumæthylat indvirke på isocaprolacton, og ved disse undersøgelser iagttaget 1 ,Ueber die Einwirkung von Natriumæthylat aut Butyrolacton*. (Strassburg 1891). A. d. Ch. 267. 191. ? Rasch: Valerolacton, Dubois: Caprolacton. A. d. Ch. 256. 126. 3 Ad. Ch. 228. 183. 4 KNUT T. STRØM. | [No. 15. — men ikke fuldstændig undersøegt — en syre, der imidlertid så langt fra at være en y-oxæthylsyre var en med lactonen isomer syre. Dette resultat og forskjellige andre, som Erdmann var kommen til, gjorde, at jeg besluttede mig til at foretage en ind- gående undersøgelse af, hvorledes isocaprolacton forholder sig ligeoverfor natriumæthylat. Mit arbejde er udført fuldstændig uafhængig af Erd- manns, såmeget mere, da hans opfatning af de reaktioner, som foregår, delvis ikke falder sammen med mine, ligesom han også fuldstendig har undladt at undersøge en af de dannede forbin- delser. Han karakteriserer denne kun således: ,Ein Theil der Såure zersetzt sich unter Bildung eines neutralen, flichtigen Körpers, dessen intensiver, angenehm erfrischender Geruch an Pfeffenminzöl erinnert*. Ved fremstillingen af isocaprolacton er der benyttet tere- binsyre, som dels er erholdt fra Schuchhardt, dels er fremstillet af mig. Ved fremstillingen af terebinsyre benyttedes den af Geisler*' angivne fremgangsmåde. Udbyttet var ca. 4 % af den anvendte terpentin. Fremstilling af isocaprolacton. Efterat det var konstateret af Fittig og Bredt, at man ved tør destillation af terebinsyre foruden pyroterebinsyre også erholdt isocaprolacton, var det af interesse at erfare, om de ved destillationen erholdte forbindelser stod i et Konstant mængde- forhold til hverandre. . | Ved de undersøgelser, som Geisler> foretog, viste dette sig ikke at være tilfældet. Nævnte autor anfører, at han ved langsom destillation af terebinsyren erholdt 7.19 %0 pyroterebin- syre; ved hurtig derimod 30.10 %. Endvidere anføres, at hvis 1 JAnd. Cha, 208. 37. Arm. 25 JA. 10. 0R208.39: å > o 1892.] NATRIUMÆTHYLATS INDVIRKNING PÅ ISOCAPROLACTON. 5 man forsøger at destillere den dannede pyroterebinsyre, vil endel af den gå over i den isomere lacton. Vi har her et vakkert exempel på, hvordan — ved indre omflytning af atomerne i molekylet — en umættet forbindelse kan gå over i en mættet. Geisler anfører videre, at hvis pyroterebinsyre eller den ved destillationen erholdte blanding af syren og lactonen behandles med rygende bromvandstofsyre, vil omdannelsen til lacton være en fuldstændig. Ved fremstillingen af isocaprolacton har jeg gået frem på følgende måde: 50 gr. terebinsyre, omkrystalliseret af alkohol, ophededes i en rundbundet og langhalset kolbe, der var forbunden med et langt, knæbøjet rør. Ophedningen skeede så langsomt, at der for hver dråbe, som gik over i det afkjølede forlag, randt 7—8 dråber tilbage i kolben. Efterat den hele mængde var destilleret over, redestilleredes en gang på samme måde. Til destillatet sattes en conc. oples- ning af kulsurt kali, hvorefter lactonen extraheredes med æther. Den alkaliske vædske, der havde et ganske lidet volum, tilsattes rygende saltsyre og hensattes til den følgende dag, da den efter svag ophedning extraheredes tilstrækkelig længe med æther. Det ætheriske extrakt blandedes med det forrige, ætheren af- destilleredes, og den tilbageværende lacton behandledes — for at befries for vand — med nogle korn gledet kulsurt kali og destilleredes i en fraktionerkolbe. Den ved 2069 overgåede vædske, som var ren lacton, vejede 35 gr. Det teoretiske ud- bytte skulde være 36.08 gr. d. v. s. jeg erholdt et udbytte på 97 % af det teoretisk beregnede. Betænker man, at der altid, hvor forsigtig man end arbejder, tabes noget, må reaktionen siges at være en fuldstændig kvantitativ. 6 KNUT T. STRØM. [No. 15. Diisohexolacton. C12H18053. Et molekyl natriumæthylat i alkoholisk opløsning tilsattes et molekyl isocaprolacton (2 gr. Na, 25 gr. absolut alkohol og 10 gr. lacton); blandingen farvedes svagt gul og ophededes derpå, beskyttet for luftens fugtighed, på vandbad i 8 timer. Massen farvedes derved stærkere gul og var ved afkjeling tykflydende og fluorescerende. Alkoholen afdestilleredes på paraffinbad ved en temperatur af indtil 125"; tilbage blev et sejgt, gult resi- dium, der var omtrent uopleseligt i æther, men derimod meget hygroskopisk. Efterat være behandlet med absolut æther blev det efterhånden mere og mere farvelest. Det oplestes i lidt vand og tilsattes under afkjøling en 15% saltsyre i overskud (25 gr.). Derved udskiltes en oljeagtig vædske, som flød ovenpå og straks optoges i æther. Den klornatriumholdige vædske extraheredes ligeledes gjentagne gange med æther. Det æther- iske udtræk, der reagerede stærkt surt, rystedes med en conce. opløsning af kulsurt kali (1 del K2CO3 og 2 dele H»O) så længe, indtil det ætheriske lag ikke mere reagerede surt. Det afhæ- vedes da, og ætheren afdestilleredes!. Tilbage blev en svagt gulfarvet masse, som ved afkjeling stivnede krystallinsk. Den oplestes i lidt varm æther og hensattes til krystallisation. Efter endnu en gang at være omkrystalliseret af æther var de dan- nede krystaller fuldstændig farvelese og rene. Analyserne gav følgende resultater: I. 0.1660 gr. gav 0.4162 gr. CO, og 0.1285 gr. HO. HO. 0237 , , 05954 ,- 00, og 01931 , HO. Beregnet for: Fundet: C12H18Q3 L II. OG == 85% 68.37 %, 68.49 %. H— 851 - 8.60 - 8.58 - 1 Opløsningen med kulsurt kali tilsattes saltsyre og destilleredes med vanddampe; derved gik en syre over. Over denne syre — som også Erdmann har iagttaget og løselig undersøgt — pågår under- søgelser, hvis resultater jeg håber i nær fremtid at kunne meddele. 1892.] NATRIUMÆTHYLATS INDVIRKNING PÅ ISOCAPROLACTON. [å Den nye forbindelse, som jeg har kaldt »diisohexolactons, er altså dannet ved, at to molekyler isocaprolacton har forenet sig med hverandre under afspaltning af et molekyl vand: 2 CsHi002 = Cj2H1803 + HO. Diisohexolacton, der er tyngre end vand, er meget tungt opløselig i koldt, noget lettere i kogende vand. Den er let opleøselig i varm æther og krystalliserer af en sådan opløsning i store, farveløse krystaller. Den henflyder i kloroformdampe og er, meget let opleselig i benzol, let i svovlkulstof og alkohol; af en concentreret alkoholisk opløsning udkrystalliserer den i nåleformige krystaller. Den smelter ved 10308. Med vand- dampene er den noget flygtig og går samtidig langsomt over til ,tetramethyloxeton* — en forbindelse, som senere skal om- tales. Denne dekomposition finder hurtigere sted, hvis vandet tilsættes lidt saltsyre eller svovlsyre. Diisohexolacton er uopløselig i kold natronlud; først efter længere tids ophedning dermed går den langsomt i opløsning. Tetramethyloxetoncarbonsyre. (Diisohexonsyre.) C12H2004. Til en passende fortyndet natronlud (1 del NaOH og 10 dele H>O) sattes diisohexolacton og ophededes til kogning; der- ved smeltede lactonen og fled som en oljeagtig vædske ovenpå. 5 gram af lactonen måtte for fuldstændig at opleses koges med natronluden (der var tilstede i overskud) i ca. to timer. Den klare, men noget gulfarvede vædske behandledes efter afkje- lingen med æther for at fjerne den samtidig dannede tetra- methyloxeton, hvorefter vædsken afkjeledes til 09 og tilsattes en ligeledes afkjelet og passende fortyndet saltsyre (15 9). Derved udfældtes en hvid amorf masse, som straks optoges i æther, ligesom også den saltsure opløsning behandledes et par gange med æther. Det ætheriske udtræk hensattes ved almin- 8 KNUT T. STRØM. + [No 45. delig temperatur, for at ætheren kunde forflygtige. Derved ud- krystalliserede store, svagt gulfarvede krystaller, som omkry- stalliseredes af æther. De erholdte krystaller tørredes og analyseredes med følgende resultater : 0.1952 gr. gav 0.4524 ør. COs og 0.1530 gr. HsO. Beregnet for! Fundet: C12H20Q4 C —= 63.16 % 63.21. Å n == 877- SL Syren er altså dannet af diisohexolacton ved, at denne har optaget et molekyl vand: Cj2H1803 + H20 = C12H2004. Den er således polymer med isocaprolacton. Hvis man lader syren udkrystallisere af vand i stedet for af æther, indeholder den også et halvt molekyl krystalvand, der imidlertid ved forsigtig ophedning eller ved at tørres i ex- sikkator går bort. Den vandfrie af æther udkrystalliserede syre smelter ved 108 *, hvorimod den af vand udkrystalliserede, der optræder i lange, nåleformige krystaller, smelter ved 810; først når dens krystalvand er fjernet, viser den samme smeltepunkt, som den af æther udkrystalliserede. Syren er yderst let opleselig i kloroform, meget let i ben- zol og æther; af den ætheriske oplesning udkrystalliserer den i korte, tykke (hexagonale?) krystaller. Den er meget let oplese- lig i alkohol; hvis man til en sådan opløsning sætter noget vand, vil oplesningen blakkes, og syren udkrystallisere. Den er tyngre end vand, og er meget tungt opleselig deri. Koger man en vandig opløsning, vil den efterhånden dekompo- neres i kulsyre og ,tetramethyloxeton*". Den samme dekompo- sition finder også sted, når en vandig oplesning, tilsat lidt saltsyre, henstår en tid; hvorimod den fuldstændig rene syre er bestandig ved almindelig temperatur. Ophedes den til noget over sit smeltepunkt, vil den efterhånden dekomponeres i oxe- 1892.] NATRIUMÆTHYLATS INDVIRKNING PÅ ISOCAPROLACTON. 9 tonet og kulsyre. I kulsure alkalier opleser den sig og udskilles uforandret ved tilsætning af en syre. Tetramethyloxetoncarbonsyre er, som undersøgelserne af dens salte viser, enbasisk. Tetramethyloxetoncarbonsurt kalk. (C12H1904)2Ca. Syren digereredes med kalkmelk, indtil den var fuldstændig opløst, hvorefter den overskydende kalk udfældtes ved tilledning af kulsyre, ophededes og filtreredes. OQOpleøsningen inddampedes; under inddampningen fandt en ringe dekomposition sted under udskillelse af kulsurt kalt. Ved en bestemt concentration be- øyndte imidlertid en rigelig udfældning af et hvidt bundfald, der ved nærmere undersøgelse viste sig at være kalksaltet og ved afkjøling atter oplestes. Saltet er altså lettere opløseligt 1 koldt end i varmt vand. Massen inddampedes til tørhed, ople- stes i lidt vand, og kalksaltet erholdtes udfældt ved ophedning; det to gange rensede salt analyseredes, efterat være tørret i exsikkator: 0.2140 gr. gav 0.0532 ør. CaS0a. Beregnet for: Fundet: (C12H1904)2Ca. 8.10 % Ca 8.28. Også i alkohol er saltet opløseligt og kan udkrystallisere af en sådan oplesning i små nåleformige krystaller. Tetramethyloxetoncarbonsurt baryt. (C12H1904)2Ba. Dette salt fremstilledes analogt kalksaltet ved at digerere syren med barytvand, udfælde det overskydende baryt med kul- 10 KNUT T. STRØM. [No. 15. syre og inddampe til tørhed; en ringe dekomposition fandt også her sted, og der udskiltes lidt kulsurt baryt. Massen oplestes i ganske lidet vand, filtreredes og hensattes i vakuum over svovl- syre. Derved udkrystalliserede saltet i nåleformige krystaller, der efter terring i exsikkator analyseredes. 0.2517 gr. gav 0.0995 gr. BaS0a. Beregnet for: Fundet: (C12H1904)»Ba 23.18 % Ba 23.24. Qgså dette salt er opleseligt i alkohol. Tetramethyloxetoncarbonsurt sølv. Cj2H19Q4Ag . Når man til kalksaltet, oplest i vand, sætter selvnitrat, ud- fældes der et hvidt, voluminest bundfald, der er selvsaltet. Det filtreredes fra vædsken, udvaskedes gjentagne gange med koldt vand, hvori det er uopleseligt, og hensattes over svovlsyre i vakuum til tørring. 0.2217 gr. gav 0.0719 gr. Ag og 0.3497 gr. COs og 0.1138 gr. HO. Beregnet for: Fundet: C12H9QsAg C = 42.99 9, 43.02. H= 56" - 5.71. Ag = 32.24 - 32.43. Saltet er ikke meget bestandigt; udsat for lyset farves det burtigt brunt, 'og forseger man at opløse det i kogende vand, vil en afspaltning af kulsyre og dannelse af tetramethyloxeton finde sted; samtidig udskilles metallisk selv. 1892.] NATRIUMÆTHYLATS INDVIRKNING PÅ ISOCAPROLACTON. 11 Tetramethyloxeton. C11H2002. Ved kogning af diisohexolacton med vand, alene eller tilsat en syre, dannes langsomt tetramethyloxeton. Den samme for- bindelse dannes også, når tetramethyloxetoncarbonsyre ophedes til noget over sit smeltepunkt eller koges med vand. Lettest og bekvemmest kan imidlertid forbindelsen fremstilles paa føl- gende måde: | Det ved indvirkningen af natriumæthylat på isocaprolacton erholdte legeme befriedes såvidt som muligt for alkohol, natrium- forbindelsen opløstes i vand og kogtes en kortere tid; efter af- kjøling tilsattes saltsyre og ophededes. Med vanddampene gik da en farveles, ejendommeligt lugtende vædske over. Dette var oxetonet. Samtidig destillerede også den under =dilactonen nævnte flygtige syre over. Destillatet, der foruden af vand og alkohol bestod af lidt uforandret lacton, oxetonet og den flygtige syre, behandledes med lidt kalilud og redestilleredes. OQxetonet samlede sig i form af oljedråber ovenpå og udskiltes fuldstændig ved tilsætning af kulsurt kali, hvorefter det afhævedes og gjordes vandfrit med nogle korn gledet kulsurt kali. Ved destillation gik først lidt alkohol over og derefter ved en temperatur af 178—179 9 en farveløs, lysbrydende vædske. Ved redestillation viste den et konstant kogepunkt 17895. En analyse gav føl- gende resultater: 0.2491 gr. gav 0.6577 gr. CO» og 0.2366 gr. H2O. Beregnet for: Fundet: C11H20Q» C = 71.74 9), 72.01. H = 10.87 - NN Tetramethyloxeton er en farveles, lysbrydende vædske med en intensiv, noget pebermyntelignende lugt. Det er lidt lettere end vand, næsten uopleseligt deri (1 del opløses i ca. 500 dele vand), er lettere opleøseligt i koldt end i varmt vand. Hvis den vandige oplesning ophedes, vil den ved en temperatur af ca. 35* KNUT T. STRØM. [No. 15. begynde at blive uklar og melkagtig; uklarheden tiltager indtil en temperatur af 909, og ved vandets kogepunkt er opløsningen igjen næsten klar. Ved tilsætning af kulsurt kali udskilles oxetonet; det er let opleseligt i de andre almindelige opløsnings- midler (alkohol, æther, benzol, kloroform etc.). Hverken af alkalier eller fortyndede syrer bliver det an- grebet. Hvis man til en ammoniakalsk sølvoplesning, der er til- lat en dråbe natronlud, sætter et par dråber af oxetonet, vil det ved ophedning langsomt reducere selvoplesningen og metal- lisk selv udskilles. Indvirkning af bromvandstof på tetramethyloxeton. Når man til en ved 09 afkjølet mængde af oxetonet sætter en ved 0" mættet opløsning af bromvandstof, vil begge vædsker forene sig med hverandre under gulfarvning; denne gule farve går imidlertid hurtig over til brun, og der begynder samtidig udfældning af oljeagtige dråber, som tiltager mere og mere. Ved afkjøling til 09 bliver disse dråber tykke og sejge; ligeledes ved henstand. Da de er let opløselige i alle oplesningsmidler og ikke under nogen omstændighed udkrystalliserer, ligesom de ved ophedning dekomponeres, lykkedes det mig ikke at erholde forbindelsen i ren tilstand trods mange forsøg. Behandles den tykke vædske med natronlud, kulsurt natron eller vand — skjønt da vanskeligere — vil ved ophedning oxe- tonet regenereres. Det samme er tilfældet, hvis vædsken be- handles med natriumamalgam. 1892.] NATRIUMÆTHYLATS INDVIRKNING PÅ ISOCAPROLACTON. 13 Resultater: De i foranstaaende arbejde vundne resultater kan i korthed sammenfattes saaledes: Ved behandling af isocaprolacton med natriumæthylat er- holdes foruden en flygtig syre (y-oxæthylisocapronsyre?), et legeme, som jeg har kaldt diisohexolacton, dannet af to mole- kyler isocaprolacton under udtrædelse af et mol. vand: 2 CsHi0Q02 = Cj2H;803 + HgO. Af diisohexolacton erholdes ved behandling med alkalier en enbasisk syre, der er polymer med isocaprolacton: Cj2H1803 + H2O = C;2H»04. Denne syre har jeg kaldt fetramethyloxetoncarbonsyre eller diisohexonsyre. Syren danner under afspaltning af et molekyl kulsyre en neutral forbindelse, som jeg har kaldt fetramethyloxeton. C12H2004 = CH29002 + CO». Vil man forklare disse reaktioner ved konstitutionsformler, kan de tænkes at være foregået således: | re Or—08| co | 0 + HzO = 0 CH2—CHz | me CHs og danner den symetriske dob- beltring H>C—Hz2C CH.—CHz (, Tetramethyloxeton*.) Trykt 30 december 1892. Om nogle Metallers Oxydation ved nøitrale Saltes Medvirken Af Axel Krefting Ingeniør (Med en Planche) (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892, No. 16) 5 U Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1892 Om nogle Metallers Oxydation ved neitrale Saltes Medvirken. Af Axel Krefting Ingeniør. (Fremlagt i math.-naturv. klasse 18 november 1892 ved Sebelien.) Vea nogle Undersøgelser over Jernrustens Natur og Aar- sager er jeg bleven opmærksom paa den Rolle, som det atmo- sfæriske Klornatrium spiller ved mange Rustdannelser og derved paa dette og andre Halogensaltes Evne til at medvirke ved enkelte Metallers Oxydation. At nøitrale Salte kan paavirke de i Oplesninger fore- gaaende Oxydationsprocessers Hastighed er jo en gammel Kjends- gjerning og allerede i 1863 paapeget af Kessler), som beviste, at Oxalsyrens Oxydation ved Kaliumpermanganat paaskyndes ved Tilstedeværelsen af Mangansulfat, og af A. Vernon Harcourt, som fandt, at Oxalsyren ved lavere Temperatur kun ved Tilstede- værelsen af Mangansulfat oxyderes af Kromsyren. Senere har Heinr. Roessler vist, at Svovlsyrlingens Oxydation ved Luftens Surstof væsentlig paaskyndes ved Tilstedeværelsen af Kobber- Sulfat, hvilket foranledigede Lothar-Meyer til at anmode F. Bru- necker om at undersøge Svovlsyrlingens Oxydation ved Tilstede- værelsen af forskjellige Metalsalte. " Pogg. Ann. 1863, 119, 218 fr. ? Jahresbericht fir Chemie. 4 AXEL KREFTING. [No. 16. Han fandt da, at Mangankloryr og Mangansulfat er de virksomste surstofoverførende Salte, og at Klorider ialmindelighed virker kraftigere end Sulfater. L. Meyer! mente, at disse Forsøg bekræftede Kesslers An- tagelse, hvorefter Surstofoverføringen skal bero paa en afvexlende Oxydation og Reduktion, og troede heraf at kunne slutte, at ogsaa Kadmium, Zink og Magnesium kan have Suboxyder, hvorvel disse endnu ikke er fremstillet. Derimod har jeg endnu ikke paatruffet noget Tilfælde i den kemiske Litteratur, hvor Nøitralsaltenes Medvirken ved Metallernes Oxydation har været behandlet, trods at denne Opgave skulde synes at ligge nær. Jeg har derfor selv anstillet en Del Forseg, som, om de end ikke paa langt nær er udfyldende, dog maaske kan bidrage til at forklare nogle af de ved en saadan Oxydation medvirkende Aarsager. Ved disse Forseg har jeg blandet de forskjellige Metaller som Filspaan sammen med det pulveriserede Salt og udsat Blandingen under stadig Omrøering for Luft og Fugtigheds Ind- flydelse under en Glasklokke. Det almindeligst anvendte Nøitral- salt har været Klornatrium, som jo ogsaa har foranlediget Un- dersøgelsen. Herved har nogle Metaller, som f. Ex. Aluminium, Tin og Nikkel, vist sig særdeles modstandsdygtige, medens andre, som f. Ex. Kobber, som dog under almindelige Omstændigheder regnes blandt de mere bestandige Metaller, inden kort Tid har været fortæret. Dette kan ikke skyldes Saltets hygroskopiske Evne alene, da Kobberfilspaan, kun fugtet med Vand og forevrigt hensat under de samme Forholde, paa samme Tid ingen Forandring viser. Jernfilspaan angribes rigtignok af Luft og Vand alene, hvorved det sorte ,Lemerys Jernmohr* dannes; men Indvirk- ningen er dog betydelig mere intens, naar et Alkaliklorid er tilblandet. Ffter nogle Dages Forleb er da ofte alt Jern om- " I B. 1887. 83058. 1892.] OM NOGLE METALLERS OXYDATION. 5 dannet til sorte Korn, hvoraf en enkelt Analyse viste følgende Sammensætning ": Jernoxydul . . . 11,4 procent. Jernoxyd . . . 800 — LI JH OR on Indvirkningen er altid ledsaget af en eiendommelig Lugt som af brændt Talg. Vaskevandet reagerer svagt alkalisk. Oxydet optager ikke Klor fra Alkalikloridet. | Dette gjør derimod andre Metaller som f. Ex. Kobber og Bly, hvorved samtidigt Vaskevandet viser sig alkalisk i et til- nærmet Forhold til den optagne Klormængde. Kobberet gav under samme Omstændigheder som Jernet et bleggrønt Oxyd af følgende Sammensætning*: Kobber . . . . 67,7 procent. | GSE AG oe Feyrre 25 45 då — Kr 2 ØD — hvilket for Oversigts Skyld nærmest kan skrives med Formelen 2 CuO 8 CuO.H>0O CuCl» CuO.CQ» Vaskevandet indeholdt noget mere Alkali end det, som skulde svare til den optagne Klormængde. Dersom Luften meddeles en større Kulsyremængde, saa synes Indvirkningen at foregaa hurtigere, uden at jeg dennegang med absolute Tal kan angive Reaktionshastighedernes Forskjel. En Analyse af et saaledes fremstillet Oxyd gav følgende Resultat >: 1 Jernoxydul er bestemt ved Titrering med Permanganat. Vandet ved Bortglødning, idet det herved optagne Surstof er medregnet. Resten er da Jernoxyd. 2 Kloret er fældt i den halve Del af en afveiet og i Salpetersyre op- løst Mængde. Den anden Halvpart er inddampet flere Gange med Salpetersyre og bestemt som Oxyd. Kulsyren er absorberet i Na- tronkalkrør. Vandet er bestemt ved Ophedning med Fradrag af Kulsyren. 3 Analysen er udført som ved foregaaende Analyse. Analyserne er udførte ved Aas kemiske Laboratorium. 6 AXEL KREFTING. ++ No. 26 Kobber . . . . 60,4 procent. Vel 1 GE 11,3 — Kar: 5, 112 — Knlsyre . . . . 86 — hvilket omtrent svarer til Sammenligningen CuO 8 CuOQ.H20 2 CuCl» CuQ.CQ» Medens Klormængden herved er bleven næsten dobbelt saa stor, saa er Kulsyremængden her omtrent den samme som i foregaaende Tilfælde En Analyse af de ved Oxydationen af Metallerne Bly, Zink, Magnesium og Kadmium paa samme Maade opstaaede Forbindelser viste følgende Resultater : 1) Blyoxyd . . . . 86,2 procent. Vand i. > > EN Knlsyre:. ; > 2 SSL Blyklorid . . . 21 — 2) Zinkoxyd . . . 784 — Zinkklorid . . . 20 — Vand 10,2 — Kulsyre . . ... 94 — 100,0 38) Magnesiumoxyd. 638 — Veanb ATT 23,9 — Knlsyre .2. %-.5108 1-0 Magnesiumklorid 15 — 100.0 4) Kadmiumoxyd . 75,4 — KE ae 20 — | Kulsyre . . . . 216 — (Smaa Mængder — Klor). 100,0 1 Ved de 4 efterfølgende Analyser er Kloret bleven titreret. Kulsyren absorboret i Natronkalkrør, Vandet bestemt ved Glødning med Fra- drag af Kulsyren og beregnet som Rest med Fradrag af Kloridet. 1892.] OM NOGLE METALLERS OXYDATION, 7 Det har idetheletaget ved disse Forseg vist sig at være næsten ugjørligt at faa Kloret fuldstændig udvasket, hvilket sandsynligvis skyldes Tilstedeværelsen af basiske Klorider, saa- ledes som ved Kobber. For nu at finde en Forklaring for, hvorledes de nøitrale Salte kunne bevirke en Ødelæggelse af Metallerne der, hvor Atmosfærilierne alene ikke er tilstrækkelig hertil, saa har jeg i det efterfølgende opstillet de forskjellige Reaktioner, som efter de kemiske Forskningers nuværende Standpunkt kunne tænkes at medvirke, og delvis sammenlignet disse med mine egne lagt- tagelser. Af størst Betydning for det foreliggende Spørgsmaal er vistnok Evnen hos de angjældende Metallers Salte til at for- andre OQxydationsgrad, eller med andre Ord den større eller mindre Hastighed, hvormed deres vexlende Reduktioner og Oxy- dationer kunne foregaa. Tænker man sig f. Ex., at Spor af Metallet paa en eller anden Maade er gaaet i Oplesning og ved Luftens Surstof er overført i en høiere Oxydationsgrad, og at det herved dannede Salt tillige har let for at gaa tilbage til en lavere Grad, saa vil Metallet selv bevirke dette, idet lidt heraf paany gaar i Op- løsning. Ved en saaledes hurtig sig gjentagende Reduktion og Qxydation kan altsaa smaa Mængder af oplest Metal under de forudsatte Omstændigheder oxydere en større Mængde Metal. Reaktionerne vilde f. Ex. ved Kobber være: 1) Cu + CuCl» = CueCl» 2) Cu2Cl» -- H>0 — 0 = CuCl» + Cu(OH)e. Herved er imidlertid forudsat, at det dannede Kobberklorid holder sig oplest, hvilket efter de før anførte Analyser jo ikke er Tilfældet, da en Del heraf sammen med det dannede Kobber- hydroxyd forbinder sig til basisk Kobberklorid. Skal altsaa Indvirkningen kunne fortsættes med wuformindsket Hastighed, saa maa det forbrugte Halogen paa en eller anden Maade er- stattes. | Vistnok er der en Mulighed for, at ogsaa det uopløselige 8 AXEL KREFTING. [No. 16. Stof — (Hydroxydet) — lader sig reducere og oxydere, hvilket f. Ex. paaviseligt finder Sted for Jernets Vedkommende"; men det siger sig selv, at Reaktionerne i dette Tilfælde vil foregaa langsommere, end hvor man har med Opløsninger at gjøre, selv om disse er meget tynde. Besidder det nøitrale Salt selv Evnen til at vexle Oxydationsgrader, saa er det klart, at det berørte Metal saa meget hurtigere vil ødelægges; men da kan man vel neppe længere kalde Saltet nøeitralt ligeoverfor Metallet. Ffter Lothar Meyer skulde rigtignok de fleste Metaller, selv Mag- nesium, kunne danne Suboxydsalte; men Alkalisaltene kan man vel neppe mistænke for at virke gjennem saadanne Forhold. En tynd Oplesning af selve Metallet vil imidlertid af sig selv opstaa, hvor der er Halogensalte tilstede, gjennem det paa Forhaand dannede Oxyd eller Hydroxyd af Metallet, og paa Grund af Ligevægtsforholdet mellem det opstaaende Metalha- logen og Alkalihydroxydet. Dette Forhold, som selvfølgelig er yderst forskjelligt for de forskjellige Metaloxyder, maa ogsaa bidrage til at gjøre Vaskevandet fra Oxydets Udvaskning al- kalisk. Da jeg ved de fleste Titrationer i Vaskevandet har fundet mere Alkali end det, som skulde æquivalere det af Oxydet optagne Klor, saa tør jeg vel se en Forklaring heraf i det nys nævnte Forhold. Wilhelm Bersch*, som nøiere har undersegt Betingelserne for de tyngere Metaloxyders Indvirkning paa Halogensaltenes QOpløsninger, anfører, at Ligevægtstilstanden er afhængig af Dissociationsgraden hos det opstaaede Metalhalogen, saaledes at Mængden af frit Alkali bliver saa meget mindre, jo større Dis- sociationsgraden er. Da denne efter den elektriske Ledningsevne at demme er temmelig stor hos Kloriderne af de ved Forsøgene anvendte Metaller, saa kan man slutte sig til, at Ligevægtsforholdet er temmelig ubetydeligt. Det er dog paaviseligt og tilstrækkeligt 1 Lægger man f. Ex. et Stykke Jern, hvor Forrustningen paa et en- kelt Punkt. er indledet, efter en fuldstændig Udvaskning i kulsyre- frit Vand, saa udbreder Rusten sig videre. Et Stykke blankt Jern derimod vil holde sig rustfrit i saadant Vand. 2 Zeitschrift f. phys. Ch. 1891. S. 381. 1892.] OM NOGLE METALLERS OXYDATION. 9 til at kunne virke med ved Metallernes Oxydation. Bersch fandt ligeledes, at Temperaturen har Indflydelse. Efter dette skulde man kunde vente, at ogsaa lavere Oxyder sammen med Alkalihalogensalte i fugtig Luft vil oxyderes hur- tigere end ellers, naar kun Ligevægtsforholdet tillader noget af Metallet at gaa i Opløsning. Dette finder ogsaa Sted med Kobberoxydul, som herved gaar over til et sort Oxyd, medens det samme Stof kun fugtet med Vand aldeles ingen Forandring lider. Temperaturen spiller her en betydelig Rolle, idet Reak- tionen gaar for sig i Løbet af nogle Dage ved 200, men kun yderst trægt ved 129. En Analyse gav følgende Resultat: Cu 68,4 %/ 6 CuO H20 8,3 % hvilket omtrent 7 Cu(OH); Cl 4,8 tilsvarer 2 CuCl» CO» 3,0 %% CuCoz Hidtil har jeg forudsat, at der allerede paa Forhaand findes Spor af Oxyd eller Hydroxyd paa Metallet, forat dette skal kunne gaa i Oplesning. En saadan Dannelse vil vistnok ved de fleste Metaller foregaa ved Atmosfæriliernes Indvirkning, naar Vandet fortætter sig paa Metallet. Der er dog meget, som taler for, at Metallet ved stærkt dissocierede Salte — som jo Alkali- halogensaltene er — selv tager noget af Halogenet til sig, uagtet dettes ,større Affinitet til Alkaliet*, saa at dette maa tage sine Joner paa et andet Hold. Isærdeleshed er der nogle Forhold ved Jernets Reaktioner, som stærkt peger hen paa en saadan Mulighed. Jernet ruster ikke i luftholdigt Vand, naar der blot ikke er nogen fri Kulsyre tilstede. Man kan derfor holde Jernstykker blanke, saa længe man vil, i Alkalioplesninger, som binder Kulsyren. Den samme Evne til at bevare Jernet har jeg ogsaa fundet hos de Salte, som binder Kulsyren, f. Ex. hos Natriumfosfat, Boraks o. fl., som derfor i maanedsvis har holdt Jernstykker blanke og fri for Rust. Sætter man derimod noget Klornatrium til Oplesningen af fosforsurt Natrium, saa vil der lidt efter lidt danne sig et grønt Belæg af fosforsurt ' Analysen er udført som de foregaaende Kobberoxydanalyser. 10 | AXEL KREFTING. [No. 16. Jern over hele Jernstykket. Dette kan frembringes, medens en ren Natriumfosfatoplesning under de samme Forhold vil holde Jernstykket aldeles blankt. En Kaliumbikromatoplesning holder ligeledes Jernet frit for Rust. Ved Tilsætning af Kogsalt bedækkes det derimod snart med et redbrunt Belæg af kromsurt Jernoxyd. Et smukt Fore- læsningsforseg i samme Retning kan man udføre ved at sætte et Stykke blankt Jernblik ned i en udkogt Oplesning af Ferri- cyankalium. Jernet vil da holde sig uforandret, da der intet er tilstede, som kan bevirke Oxyduldannelse; men i det samme Øieblik, som man sætter en ligeledes udkogt Oplesning af det nøitrale Salt Klornatrium, saa farves hele Jernpladen blaa. Denne Opstaaen af uopløselige Jernforbind>Iser ved et Naei- tralsalts Medvirken er ledsaget af en interessant Udformning af de faste Partikler. Disse danner nemlig en Mængde fine Traade ud- gaaende fra Jernet og stadig voxende i Længderetningen, saa at de snart fylder hele Rummet. (Se Planchen). For Ferri og Ferrocyankaliumets Vedkommende optræder de strax, medens der kan hengaa Uger, før de opstaar af Natriumsfosfatet. I sidste Tilfælde kryber de ofte langs Jernpladen, før de stikker tilveirs, og har tilsyneladende en saa udpræget organiseret Karakter, at jeg først troede, de skyldtes en Bakterieform. Fænomenet er sandsynligvis af osmotisk Natur, da Traadene seet gjennem Mikro- skopet synes at være rørformige. Der finder tillige en paaviselig Vandstofudvikling Sted. Analoge Indvirkninger viser sig ogsaa i mange andre Tilfælde, hvor to Nøeitralsalte virker sammen paa et Metal og det ene af Saltene er stærkt dissocieret. De ovennævnte Reaktioner kan som sagt tyde hen paa, at Jernet benytter det dissocierede Alkalisalts Halogen som Bytte- middel mod andre Joner. Herved kan da muligens ogsaa forklares, at blankt Jern ruster ved Klornatriums Medvirken i kulsyrefrit Vand, hvor det ellers skulde kunne ligge i ubegrændset Tid uden at oxyderes. Jernet binder sandsynligvis smaa Mængder af Klornatriumets Kloratomer, hvorved de vexlende Reduktioner og Oxydationer 1892.] OM NOGLE METALLERS OXYDATION. 11 kan foregaa, som da paa Grund af Jernsaltenes store Evne til at skifte Oxydationsgrad meget snart vil give et synbart Resultat. Fe + 2 (Na + CI) = FeOlp 4 2Na Na» + 2H20 = 2NaOH + He. Der staar vistnok endnu meget tilbage at undersege med Hensyn til Nøitralsaltenes Medvirken ved Metallernes Reaktioner. Saaledes mangler der blandt andet neiagtige Maalinger over Nøitralsaltenes Indvirken paa Kulsyrereaktionerne, som særligt for Jernets Vedkommende spiller en væsentlig Rolle ved dets Forrustning. Naar jeg ikke desto mindre tillader mig at frem- lægge de Iagttagelser, som jeg hidtil har gjort, saa er det med Haabet om, at ogsaa andre vil fæste sin Opmærksomhed paa en Sag, som for forskjellige tekniske Forhold er af stor Betydning. Trykt 24 December 1892. Grist. Vidensk. Selsk.Forhandl.N?10, 1892. ===" — —— —— I I | | Hg.7. Jerntraad 40 fmert en Oplösmng af 3 7, Fe ty, og 10% Na Å. Hg.2. Jerntraad 2 Toner t samme Oplösning som Hg.1. Fig. 3. Jerntraad 24 hmer i 5 % Ky Fe Gy og 70 % Nå Å Ol. Fig. 4. Jernplade 1 Maaned ten kone. Opl. at Na, H Boy og Na Å. AÅzel Hreftng tr. JE EN 1 ; LY Å P i i EET V EA Å Jå i Fr PM N i 3 Summation af nogle trigonometriske rækker Af Carl Størmer (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 17) ——— —— Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Summation af nogle trigonometriske rækker af Carl Størmer. (Fremlagt i fællesmødet 9 dec. 1892 af dr. Elling Holst.) $ 1. Summation af den uendelige trigonometriske række: [sing] [sin 2p]” JE [sin 3Q]” — 1" 2» 3” sj naar m og n er positive tal, enten begge ulige eller begge lige, samt ligger mellem grænserne — og + EG Forat ovenstaaende række overhovedet skal kunne summeres, maa den være konvergerende. Dette er tilfældet under de op- givne betingelser. Er nemlig nm > 1, saa er talværdierne af rækkens led lig eller mindre end de tilsvarende led i følgende ubetinget (absolut) konvergerende række 1 1 1 rede: Heraf følger, at rækken for værdier af m sterre end 1 er ube- tinget konvergerende. For mn = 1 er rækken fremdeles konvergerende, men kun betinget. Leddene vil have samme tegn og være mindre i tal- værdi end leddene i den bekjendte række for sø: 1, Sing sin2p , sindp — 3P = 1 92 3 dd 4 CARL STØRMER. [No. 17. der er det specielle tilfælde af vor række, at ogsaa m = 1. Rækken af talværdierne vil imidlertid, som en nærmere under- søgelse viser, divergere. Rækken har altsaa under de opgivne betirgelser en sum. Vi vil betegne den med s, eller $,, eftersom exponenterne er ulige eller lige, og i første tilfælde sætte m = 2p — 1 og n= 29 — 1, i andet m = 2p og n= 29; p og q er i begge til- fælde hele positive tal. Vi har da: * =3 "| pe og] Lo , 1 == sin ap]? == |- ferd | Nu har man som bekjendt: sin? tap = pt sner — 1) ap — EE vi Hsin(2p—3)ag+-.. +(—1y-—1 Gi 1) sin ap | Her er parenthesudtrykket ligt halvparten af (2p —1)** differens til første led af rækken: sin [—- (2p — 1) ap], sin |— (2p — 3) ap], ... sin | ap], sin ap ... sin (29 — 3) ap, sin (2p — 1) ap; thi ifølge differensformelen er: 28 Sn (2x+ 1)ap =sin (2p —1) ap-(* Å "sin (2p —3)ap+-... — I * +( nr ( 1) sin å + (vr (sin ap) +. + (= 120=2. (38 3) sin [|- (2p—3) ag] + + (= 19201. (38 1) sin [- Qp — 1) ag] 1892.] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 5 idet vi, som man ser, med indexen nederst tilhøire for 47 be- tegner, at differensen hører til det led, som fremkommer ved i rækkens almindelige led, sin(2x + l)ap, at sætte x lig denne index. Bemerker vi nu, at sinussen skifter tegn med buen, samt at (77) -8=3 €70-E=3) 20 —1N (20— 1 TG JE pa) 1 ) å p—1) h saa faar vi: - - == KE sin (2x+1)ap=2. [sine»-Dap (7 Jsin2p-3)ap+... == 1) AN p ar sin ap| hvor parenthesudtrykket paa høire side er identisk med vort tid- ligere; vi faar saaledes: TVER FP sin ? op="2pq "14 sin (2x +1) ap (1) —(p—1) Paa ganske tilsvarende maade faar man, ved at gaa ud fra formelen: sin ?* ap = Er [cos 2p ap — Ka cos (2p — 2) ap +... , 1(2p F (— 1): Å | , ligningen: —1y ?. sin ? ap EAN =. pe CoS 2x arp (2) Indsættes de fundne værdier for sin *”—1ap og sin ap i udtrykkene for s, og 8,, faaes: == (—1)»—1 2p—1 $1 = |- 1)e+1, 2%—1 qi po 55 (2x+1) ap | g—1 —(p — 6 CARL STØRMER. [No. 17. ne AR —1)ø+1, 5 ve Da der nu her kun forekommer et endeligt antal konver- gerende rækker, kan vi ombytte operationsordenen og sætte: — 1 2p — 1 pe gr 1)” e je per, Sm 92p—1 a?1—1 å de LENE % Me: Lye+a, 608 2% ap ao — 1. S Ge 7=i Det gjælder altsaa at bestemme: ME sin (2 1 ug CoS 22 å ap (— pys+1, 0 Er )ap og y | Lye, EE n=— . å qg=1 a eller, med andre ord, at summere de uendelige rækker: sin (2x+1)p sin(2x+1)2p , sin (2x+1)3p — å aa gg TG cos2xp Ccos2x2p , LOS 2xdp 12 924 je For at bestemme disse summer, vil vi gaa ud fra den alle- rede før nævnte række sina sin2a | sin 3a Me 1 2 3 Va Q, der gjælder for alle værdier af x mellem — 7 og + 7. Multi- pliceres med da og integreres fra 0 til x, saa faaes: —comeTl es EG 1? gå TE eller cosa COSs2a cos da 1 æ | me idet vi med S, betegner den bekjendte sum 5— ST 1392.] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 7 Denne nye ligning gjælder i ethvert tilfælde under de samme betingelser som den oprindelige,*) altsaa naar —nH å a +54. he —— 1)! *Su+793t + (— 11115293. = =(—1)p11. flo) (3) og *) E. Picard: ,Traité d'analyse*, I, kap. VIII og IX. 8 CARL STØRMER. [No. 17. COS åa COS 2a COS 3a 129 924 32 a24 a?4—2 a?1—4 «de he 2 +(—1)!-*. Spg4. Er Ya 1 Pa (1). Sa| =(—1)1. fa), (4) 2g hvor XD og Å) betegner de i parentheserne indeholdte hele faktioner af oa, vider af (29 — 1)** og (29)** grad, Og Sr betegner den bekjendte sum: Å 1 1 pm tau Disse almindelige formler gjælder, naar —a q, saa bliver de i samme indeholdte differensudtryk lig 0, da de henholdsvis er (2p — 1)** og (2p)** differenser af arithmetiske rækker af lavere grad, og vi faar følgende sats: Theorem1l. Naar m og n er positive tal, enten begge ulige eller begge lige, 7T TT og m > mn, samt p ligger mellem grænserne — m 9 + m sager: [sin p]” [sin 2p]” 1” On [sin 3] — 3" så 0 (7) *) Her er æ den variable, hvorefter differenserne dannes. 10 CARL STØRMER. [No. 17. 3) Det interessanteste tilfælde faaes imidlertid, naar man sætter p = q. Da bliver nemlig differensudtrykkene konstante, idet de henholdsvis er (2p — 1)** og (2p)t* differenser af arith- metriske rækker af samme grad, og deres værdier bliver 2p-— 1 92p—1. gpår:1 EN ar ØRE TE 2... .(2D — 1) = == i d 1 og 22%. pr I KN på Tlerl=3 12.4 20, hvoraf den smukke sats: Theoremd2. Naar m er et positivt helt tal, og p ligger mellem grænserne 7t ge Å == saa er n p [å DE = 2 R = 3r| > (8) JJ 2 3 VA Sætningen omfattter som sit simpleste tilfælde den fer be- nyttede række for = S 2. Hjælpesætninger. Før vi gaar over til løsningen af et par mere generelle pro- blemer, vil vi opstille endel hjælpesætninger, som kommer til an- vendelse i det følgende. Lad f(x x2...%,) være en vilkaarlig funktion af de uaf- hængig variable x1x2... til x,. Vi sætter: Ds f(x... 2J=tGE 0) TARN De f (21 Å DE) = Di f(xia2. er) Di f (21 La.» .— Zu 1%n) og i almindelighed: Det f(x La.. Zn) == =Dmf (%1%3- - «Lam» » «a) — Du f(01%2. ++ —Yn—m- »+Cn) (MM) Udviklingen vil standse med: 1892.] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 11 D, f(æ Fv) == DD, 1 f (%1 x2.. Xn) — Du1f(— 21 22.. 20%) D,-1 Vil ifølge denne definition være et polynom paa 2”*1 indbyrdes forskjellige led, der repræsenterer alle mulige udtryk, som kan dannes af den oprindelige funktion ved tegnbytning for de (m +1) sidste variable. Hvad fortegnet til et hvilketsomhelst led angaar, saa er det, som vi senere skal se, + eller —, eftersom antallet af formelt negative variable i samme er lige eller ulige. Vi vil anvende ovenstaaende paa hele potensfunktioner og bevise følgende Theorem 3. Naar p er et helt positivt tal mindre end mn, saa er: Du [21 + 22 +...+ 2471 =0O (9) Thi ifølge definitionen er Di [æi — X2 + 2 fe — EN SR ar nt. FP" — [14% +..— Ta P og saaledes delelig med x,. Fremdeles er D» [æi + z> +...+ Å de Ai = — ER [z + 22 m ODE = Ln1 + i == D; [æ2 + 2 + ver Ay + ie og ifølge sin form og det foregaaende delelig baade med %,-+1 Og Xn. Saaledes kan vi fortsætte og faar tilsidst, at D, 1 maa være delelig med de (m—1) sidste variable, hvilket kun kan ske derved, at D, 1 er 0, siden dens grad ikke kan overstige den (m—p—1)te, Theorem 4. Dm ++... Fa]|9=%2.1.2.3...n.%1%%...%4 (10) Paa samme maade som i forrige bevis indsees, at D, maa være delelig med alle » variable, og da D, er en homogen funk- tion af n** grad, maa den have formen 12 CARL STØRMER. [No. 17. EE hvor Æ er en konstant. For at bestemme å sætter vi alle variable lig 1 og har successive: D [1+1+...+1p'= 7" — (4 — 2! = 4 (2x +n) —1 Da[1 +1+...+ 1] = nr — Yn — 2)" + (1 — 4)" = 1 (2+mn)" —g Ds [1 +1 ++... + 1] == 7" —3 (n — 2)" + 3(m — 4)" — (4 — 6)” = 1/%(2%+mn)" og tilslut: Få Dy[1+1+...+ 1r=n" — e (== dr Gå (n—4)"—...= =D —m% hvor den nedre index har samme betydning som i (1). Nu er imidlertid 7" (2x+ m)* som mt* differens af en arith- —m metisk række af nt* grad konstant og lig 2".1.2.3...n, hvoraf satsen umiddelbart følger. Vi vil, før vi gaar videre, bevise rigtigheden af den ovenfor nævnte tegnregel. Lad os skrive ligning (10) under formen: Z(—1)' [21 +25 +...+a]|P=92".1.2.3...n.01 2 03... La) hvor exponenten a skal bestemmes for et hvilketsomhelst led, og x, betegner den for tilfældet optrædende værdi af & æ; UG =1238 4. im): Vi danner den mt* partielle deriverte med hensyn paa samt- lige variable efter hinanden og faar da med udeladelse af fak- toren 1.2 31:.%: GE 0 hvor == EL møre >Er Da nu antallet af led paa venstre side netop er 2”, maa hvert enkelt led være + 1, hvilket giver følgende tegnregel: a er lige eller ulige, eftersom antallet af formelt negative va- riable i hvert enkelt led er lige eller ulige. Ifølze den oprindelige definition af D;, D», osv. var nu tegnene uafhængige af funktionens karakter, og den fundne tegn- 1892.] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 13 regel gjælder altsaa for udtrykket D,/(xx2...%xn) I alminde- lighed. Det er let at se, at reglen ogsaa gjælder for D, f(x æ2...x,), pm; thi da de (n—p) første variable ikke deltager i tegn- skiftet, kan vi, hvad tegnene angaar, sætte dem ud af betragt- ning og behandle f som en funktion af de p sidste tegnskiftende variable alene. Theorem 5. Maten Fat nP=2"".1.2.8...10.%1%2 %3...%, (11) eller, udtrykt i ord: Naar man danner alle mulige udtryk, der kan fremkomme ved i funktionen [21 + x2 + ... + x1]|" at bytte tegn for alle de variable undtagen den første, og giver hvert udtryk fortegnet + eller —, eftersom antallet af formelt negative variable i samme er lige eller ulige, saa vil den algebraiske sum af alle disse udtryk vere == 2" .1.2,3-..0.%1 42 03: aÅy- Betegner vi nemlig x» + x3 +...+ 7, med X og en vilkaarlig værdi af x'> +23 +...+ 2 med X, saa er D, (”1+ X)" = Dy 1 (% + X)" — Du (— 6 + X)" = MG TTV". De aa —X). Til ethvert led (— 1)*.(21 — X'” i udtrykket D, 1 (71 — X) vil der nu, som man ser,i det andet udtryk D,-1 (71 + X)" svare et led (— 1)?.(x — X"')», hvor b efter tegnregelen er (m— 1) —a eller (m — 1)+a. Da desuden hvert udtryk indeholder det samme antal indbyrdes forskjellige led, maa vi have D, 1 (21 — X)” = (—1)?.D, 1 (21 + X)", hvilket giver D, (1 + X)” = Dy 1 (01 + X)" + (= 1”. Dy (7 + X)” = 2D,1(2, + X)”, eller Dy (1 + X)" = 1 D, (71 + X)r, hvoraf satsen umiddelbart følger. 14 CARL STØRMER. [No. 17. I forbigaaende kan her bemerkes, at man ved i sidste theorem at vælge de variable saaledes, at høire side bliver en fuldstændig p** potens, kan finde uendelig mange polynomer, be- staaende af 2" fuldstændige m** potenser, lig en fuldstendtg p** potens. Vi vil dernæst opstille nogle tilsvarende theoremer for tri- gonometriske funktioner. Theorem 6. D», €08 [1 + ar +...+ Zyj] = = (— 1)?.2”?.sin x Sin x2 SIn x3.. .SIn X2, (12) Venstre side er nemlig ifølge definitionen den algebraiske sum af en række led af formen [cos (X + 2;) — cos (X — æ;)], hvor x; er fælles for alle led, medens X vexler, idet den betegner ind- begrebet af de øvrige variable med tilhørende tegn. Hvert af disse led er deleligt med sin x; og da x; kan vælges vilkaarlig blandt de variable, bliver venstre side delelig med produktet af alle sinusserne. Da desuden cosinus til enhver af summerne paa venstre side er en homogen funktion af (2p)** grad af sinus og cosinus til de enkelte variable, maa vi have: D», cos [21 + 22... Z2p] = Sin 2 Sin x> Sin 23... .SID 227. Å, hvor å er en konstant. For at finde & sætte vi alle variable lig - Betegner vi med gq et helt positivt tal eller 0, vil et hvilketsomhelst led paa venstre side med sit fortegn have en af formerne: — cos | p — Gy + 1) I — Qg + DE | =— cos(p—Da=(—1" og cos| (2p — 205 —— 20.5] = €08 pr = (— 1)” Da nu venstre side indeholder 2% led af denne form, vil dens værdi eller værdien % være (— 1)?.2”, hvoraf satsen umiddel- bart følger. er NA, 1892.] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 15 Theorem 7. D»;—1 008 |æ1 + 2 +-...+ Xp] = =(— 1)/.2%— sinz, sinæesin 23 ... SIN Z2, (13) Beviset for dette theorem føres ganske paa samme maade som beviset for theorem 5. Theorem 8. D»,1 sin [a1 + 22 +...+ Xap—1] = =(— 1)»—1,2%—1 sin 4 sin xs sin 3 ... Sin æg 1. (14) Denne sats faar man ved i (12) at sætte 1 = = Theorem 9. D»,-2 Sin [71 + 2 +...+ Z2-1]= (— 1)»—,2%—. sin 4 sin æ> sin æ3 ... SIN 22,1 (15) Beviset kan føres enten som beviset for foregaaende theorem eller som beviset for theorem 5. De her opstillede sætninger aabenbarer en merkelig analogi mellem hele og trigonometriske funktioner. $ 3. Udvidelse af summationsformlerne i $ 1. Vi vil først summere rækken: sin m1.sin 3...SiIng» SiN2p1sin2q2.. .SIN2m 1" 9” * sin p1 sin 3p2. . .SiNdpn — ET Te dig naar n er et positvt helt tal, og m og mn begge er lige eller begge ulige, samt summen af talværdierne af 1, 2, ++; Øm Er mindre end z. Vi gaar frem ganske paa samme maade som i $ 1. Ved lignende betragtninger som der, sees, at rækken under de op- givne betingelser altid er konvergerende, ubetinget for nm > 1 og betinget for n = 1. 16 CARL STØRMER. [No. 17. Vi vil betegne rækkens sum med 01 og 02, eftersom expo- nenterne er ulige eller lige og, som før, henholdsvis sætte m = 2p — 1, n = 2q — 1, og m = 2p, n = 249. Vi har da: — 1 1 1 eds [= gje EO AE => 1 n= y = 1)et, sin ag Sin ap». . .Sin ap», a=1 a?1 Vi benytter formlerne (15) og (13) og faar: m— — pr fe : 0 =2% IG .Day2 sin a(1+ 72 + > Ape , == 4a== en 1 al vene Å p Pre OPE Dags 208 0 Ta pa|. Ombyttes som før operationsordenen, faaes: CT 555 |— Lett, sina (91 Hø +--- +31) | 01 = 3 > VA å q24— ner P == FF ! DE == ( D%-1 me 27 : 2 (— io 08 a(pi + pa +++ po) VI 21 a=1 att Nu er ifølge (3) og (4): (ML ae ON pr ar” på =(— 1)!" fog 1(p1 + p2+--.+p2—1) OG > "|e- per, 208 a (1 — ve +. - ap LES ==" a*1 = (— 137. fog (p1 + pa +++ Pas), hvor f2y—+ 0 f24 har samme betydning som i (3) og (4). Ligningerne gjælder, naar henholdsvis: — << (91 + 2 +-. ++ Pap1) <+ 7 og —m<(gpi+gp2+...+ 9) <+. Heraf faaes ved indsætning de segte summeformler: 1892.] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 17 (— 1)?te2 å hemad Tov å — «Dop 2 foq-1(P1 +92 ++... P2p—1) (16) (=D , og 02= "7357" Dær1fog(pi+ pa+-..+ Pa) * (17) Disse formler gjælder, saafremt summen af talværdierne af Pi, Pa +++, Pap1 OG Af pr, På +--, Pop hver er mindre end 7, da henholdsvis I fag1 (r] + | pe] +---+ 1920—1|)] og fag (i + | 2] +++ | 37 DI er de største talværdier, f24—1 08 f24 antager i udtrykkene D», » og D 2p—1+ Specielle anvendelser: 1) Lad os i (16) og (17) sætte » > q. Ved benyttelse af (9) sees da let, at Dap2 fag 1 (1 + pa +---+ Pep1) =0 og Dzp1 fag (1 + Pa +++ Pap) =0, og vi faar Theorem 10. Naar m og n er positive tal, enten begge ulige eller begge lige, og m > n, samt summen af talværdierne af 91 På +..; Dm Er mindre end 7x, saa er: *) Man kunde ligesaa godt have benyttet formlerne (14) og (12) og vilde da have faaet: GE sd ; ul I NE EE 2 pr op 29 (91 + Pa +++ Pep), hvilke formler er mere analoge med de i $ 1 fundne, men forøvrigt kun i formen forskjellige fra ovenstaaende. Na 17. 2 CARL STØRMER. [No. 17. sin g1.sin g2...Sin gm Sin 2p1.sin 2p2. . Sin 27, i 2" sin 341.sin 372. . . sin 39, ja AEE NE PG 55 re) (18) 2) Sættes p = q, erholder man en særlig smuk sats. Ved benyttelse af (9) og (11) har vi nemlig da: Dop2fop1 (1 + pa +---+ Pop) 1 27—.o.Q3...Q1 Ei "9 12.2 NGT EE og Dz,—1 fap (91 == p2 +22 DP2p) EE dr od Poe <>" 2p=2""".Q1.Q2-- og faar saaledes Theorem 11. Naar m er et helt positivt tal, og summen af talværdierne af Ti På +++, Pn Or mindre end 7, saa er: Q1.Q2.Q3.-.QPn Sing sin på sin gs Sing, 2 TD TE Joe ge SE nn Sin 3ps sindps sin Spa er 2 NE SN (19) Formlerne (7) og (8) er, som man ser, specielle tilfælde af (18) og (19). Af andre anvendelser af (19) vil vi fremhæve følgende: Sætter vi (m+ 1) istedetfor m og fn+1= 5 faar vi met met al EE uté=r 1892.] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 19 Theorem 12. Naar summen af talværdierne af pi, p2 +++, Pr Er mindre 7 end gr 34 er: sin 1 sin 2 sin 93 sin 9, F ee ter ve | PPT Pepe Po 1 1 1 sin 341 sin 342 sin 3p3 sin 39, TGS ERR Te Då sin 591 sin 542 sin 593 sin 59, nugngr eg ENDRE Et specielt tilfælde heraf er: Theorem 13. Naar mn er et positivt helt tal, og p ligger mellem grænserne JE 2 Sn ss 21) 4? 1 oa do å EN: ør Sættes i (19) (m+ m) istedetfor mn, og indføres for tydelig- heds skyld de nye betegnelser ai, a2 +..., «m istedetfor Pn+13 Pn+2, +++5 Pn+m Saa erholder man ved at danne mt* partielle deriverte med hensyn paa oc, av ..., Gm*) et nyt udtryk for EE nemlig: Theorem 14. Naar summen af talværdierne af Dis Pay +++, Pn OG Os 09 ..., Om tilsammen er mindre end 7, saa er: *) Damer et helt positivt tal, vil den ved derivationen fremkomne ligning gjælde urder de samme betingelser som den oprindelige, altsaa, naar summen af talværdierne af alle yer og alle a'er er mindre end x (E. Picard: Traité d'analyse, I, kap. VIII og IX). 20 CABL STØRMER. [No p1.D2.P3->. sin; sin» sing i td en 1008 a.008 a3. . . 008 am in2 in2 in2, — me i enn de . å .C0S201.C08202. . .COS20m 2 2 sin8p1 sind8pz Sindp, 3 * pl * os FETE CO0S3a1.C08302. . .COS84» BR (22) Dette theorem frembyder den merkelighed, at rækkens sum viser sig uathængig af de paa høire side indgaaende nye variable Q1, W2, OR OF) Ume - For nm = 1 og 91 = & erholdes yderligere: Theorem 15. Naar summen af talværdierne af oa, av, ...; tm &r mindre TT end 9? 500 er: 7T COS Ore COS aug. COS (9200 . COS Um i Å COS 301.008 3a2.C08 3a3. . .COS 30m RF 3 COS 501.808 502.008 503. . .COS 5um + EE Ad 5 (23) hvoraf igjen som specielt tilfælde: Theorem 16. Naar m er et positivt helt tal, og « ligger mellem grænserne å og + 4 saa er: 2m 8 mm mæ €09"a C08” 30 COS” Ba - ER ne i 1 3 (24) Ved her istedetfor æ at sætte — , faaes 1892 ] SUMMATION AF NOGLE TRIGONOM. RÆKKER. 21 Theorem 17. Naar m er et positivt helt tal, og ligger mellem grænserne m—1l m+1l x TG GE og EG or Saa er for ulige m: m sin”g , sin"3p | sin”5p AE + ER + 5 SE AN (25) og for lige m: : sin”p — sin”3rp sin”bp 3 pg rar 5 År (26) Sættes m = 1, har man den bekjendte række: em g 9ndp | snbp Av 3 D ped) hvis gyldighedsbetingelse, 0 < p < 7, stemmer med den her angivne. Hr. dr. Elling Holst, hvem jeg skylder mange nyttige vink ved udarbeidelsen af foranstaaende, bringer jeg herved min ær- bødige tak. (Trykt 2 februar 1893.) Sundtit, et nyt mineral fra Oruro i Bolivia Af W. C. Brøgger (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 18) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1892 Sundtit, et nyt mineral fra Oruro i Bolivia. Af W. C. Brøgger. (Fremlagt i mødet 9. december 1892.) Ar hr. direktør kand. min. L. Sundt fra Chili erholdt Kristiania universitets mineralogiske institut under hans beseg i fædrelandet i indeværende år blandt andre gaver ogsaa et lidet antal udmærkede stuffer af en ukjendt selverts fra søelv- gruberne ved Oruro i Bolivia; han havde selv for nogle år tilbage under sit ophold i Bolivia som direkter for kobbergru- berne ved Corocoro erholdt disse stuffer af en arbeider, der havde været ansat ved Oruro. Ertsen sagdes i middel at holde omkring en, og det selvholdige mineral i samme omkring ti procent selv. Stufferne består for den væsentligste del af et dreit mine- ral af udseende omtrent som mørk falerts, tildels med meget stærk metalglans på friske brudflader; dette mineral angaves at være hovedsagelig et kobbermineral, hvad der dog ved analysen viste sig ikke at være tilfælde. Foruden dette mineral indeholdt stufferne forevrigt navnlig antimonglans i fine nåle og filtagtige masser, samt svovlkis, tildels i udmærkede, små krystaller. Nogle af stufferne indeholdt det falertslignende mineral i vel udviklede krystaller, påvoxede på druserum i den dreie erts; den største af stufferne er bedækket med krystaller af op til 14 4 W. C. BRØGGER. [No. 18. en centimeters længde, men disse er for største delen noget matte, belagte med et fint sort, pulverformigt belæg og selv efter afgnidning af dette ikke egnede for nøiagtige krystalmå- linger. Heldigvis fandtes dog på en en eneste ganske liden stuf et antal mindre, men stærkt metalglinsende, formrige krystaller, der viste sig at tilhøre samme mineral som de store matte krystaller. Flerheden af krystallerne på denne lille stuf var vistnok for sterste delen kun lidet frit udviklede; dog fandtes nogle få enkelte individer, der egnede sig til at måles. Af de således udplukkede krystaller, der fandtes skikkede til sikker faststil- lelse af krystalsystemet, udvalgtes efter forelebig orientering på goniometret de to bedste til neiagtigere undersøgelse, og befandtes disse ved nærmere prøve at give udmærket neiagtige målinger og for de fleste fladers vedkommende særdeles skarpe reflexer. | Allerede de første orienterende målinger viste, at mineralet tilhører det rombiske systems holoedriske gruppe; den nærmere undersøgelse godtgjorde, at her måtte foreligge et nyt mineral, hvad da også bekræftedes af den kemiske analyse. Jeg foreslår hermed for dette nye mineral navnet Sumdtit efter opdageren, hvem universitetets mineralogiske institut skylder så mange værdifulde gaver; mineralet udgjør et nyt interessant led i den lange række af svovlantimonforbindelser af selv og kobber, hvormed Andesbjergenes gruber har beriget mineralogien. Den drøie Sundtit erindrer som ovenfor nævnt om mørk falerts eller Bournonit; farven er stålgrå, stregen mat sort. På brudflader stærk metallisk glans, ligeså på krystalfladerne, når de er uangrebne. Bruddet er musligt; ingen fremtrædende spaltbarhedsretning. Mineralet er meget spredt. H. = 3—4. Sp V. == 530 | Til grund for beregningen af axeforholdet lagdes folgende udmærkede målinger på fire flader af pyramiden v på en og samme krystal: vir du == 23" 5T -= 0 171 p'! . pi! på 230 Eg) M. 29 54 /a 1892.] SUNDTIT, ET NYT MINERAL FRA ORURO I BOLIVIA. 5 v 0" == 35" 37" I V. = 389371 viv! —=35"38"Jf 3 hvoraf erholdtes axeforholdet: å :b:c = 0.677107 : 1 : 0.292898 Sættes v = '/, P (112) får man: a:b:e= 0.677107 : I : 0.445786 et axeforhold, som antagelig kan ansees neiagtigt i fjerde decimal. Beregnet på dette axeforhold iagttoges følgende 21 sikkert bestemte former: a = Po (100) x = Po (011) v=3P (112) b = o Po (010) y = 2Pæ (021) pa P c= OP (001) y = 3Pæ (031) g= 3 P-(332) n = oP2 (210) h= Po (102) q=2P (221) m= æP (110) f= Pæ (101) r=2P2(121) I = oP 3 (230) e = 3 Po (302) w = å P3 (132) g = æP å (250) d =6Pæ (601) s = 2 P9(211) Følgende vinkeltabel viser overensstemmelsen mellem de beregnede og målte vinkler på to målte krystaller. Beregnet. Målt. ETNE) PE 59" 30" 59% 291 RETT EST 459 263" 459 251" TETT EE 340 6' 34 71 re 100): 210) . . 2 2 4. 189 42 18" 381 == (100) 3 (010) .--. 2 2 2. 90” 9009 3 TT EE EET 1190 — 0 ERTER EE 909 533 909 49' EE ET EE 68" 12" 689 4 OE TOER EO) DE . 879 24 37% 21" TO EE DO ET 71" 462" = Pk = (000 (OD) 22 vin 18" 131 18 14 Fe ar (OT) 1 lek ea k 560 381" 569 38' TEEN GE 0 EE Jer 211 r= EE NE MP 459 913" 459 241" JET 1 ER 449 381 — BT BE GOE å ED 149 124 149 20' ORT ES REG ER 759 47Y' — Q Q&R Q i > JE EE TK VE JE JE IIIS ES Ve Ji ME ME ce = (100) : hk == (109) : = (101) ” = (802) = (601) x = (010) rs EN00N y = (010) 7 = (001) y = (010) y = (001) ce == 10109) == (011) % = (021) gvys= (081) v = (100) = (100) 2 == (100) q = (100) vi="(010) 19 == 4000) z = (010) q = (010) v = (110) på 110) g == 10) q =.(110) ge ESN) pri = 1) j = (U2) f= (111) :% = (111) :p, = (111): g 12203839) g = (382) : (te (332) . W. C. BRØGGER. ODE ET Se ae Mø SOL dø 19 (332) . Beregnet. 909 36" 261" 66" 43" 890 9' 151 35” 65" 581" 24" 11" 48" 17" 410 43" 369 471 589 124" 90" 48" 3" 83" 26" 106" 252” TEGE 580 59" 50:87 450 293" 789 24" 690 343 640 331" 61% 401" 68" 19 519 3024" 39" 583" 32” 11 35" 371* 23" 541 136" 38” 62" 2" 40% 502 . 10312 789 46" 50" 53" [No. 18. Målt. 900 360 28" 669 43' 89% 11" 660 2 240 p 489 16" 360 55" 909 489 14 729 11 590 6 450 98" 789 3' 640 25 619 42 689 21" 510 28. 390 56 329 12" 350 371* 239541” 619 48" 1892.] SUNDTIT, ET NYT MINERAL FRA ORURO I BOLIVIA. 7 Beregnet. Målt. SE 790 57) åte EST NET 890 3 899 10 EE SE EET TE 56" 394 56 353 EE 64 22" ek seer (00) 1 (31) . 425ee å 1 mat50r 639 52 GE EET EE 530 193 583927" SEE TE 47" 561 2 r : 7 = (121) : (121) TG EE. 52" 19 529 10' EE EE 73921" 730 sr 1 (19)... ov hage HAR LE — ET EEE ER 39% 445" 390 55" LEE EE 740543" 7502" re (001): (2110) 22 ade 5" HØY — TEN TE EE . . 100931 ae ED EE . 809103 309 2" EN EE OE rå (der, ge ET STE EE ER 74" 413" 140 431, ETT OE EEE .. 570343 570 851" SO ME EE 369 42" å EE TE EEE) EPER . 80% 3624 309 30 ve == Fi pA NE, 0600 SA = w 150 45) 106 36" ogå Af de optrædende former fandtes på den ene af de målte krystaller alle undtagen OP (001), der derimod optrådte vel udviklet på den anden krystal. I vertikalzonen er hos de fleste krystaller fladerne af ma- kropinakoidet ganske forherskende, så at endog en tyktavlet udvikling efter dette pinakoid er ganske hyppig; brachypinakoidet er derimod altid ganske underordnet. Af vertikalprismerne er m (110) forherskende, de øvrige gjerne ganske smale; undertiden er fladerne af grundprismet og af makropinakoidet udviklede nogenlunde i ligevægt, hvorved krystallerne i vertikalzonen får en pseudohexagonal habitus. Alle vertikalprismer, såvelsom også makropinakoidet er gjerne vertikalt stribede. 8 W. C. BRØGGER. No. 18.) På toppen er i almindelighed fladerne af x (011) og y (031) samt af & (102) og f (101) forberskende; ofte er dog også h ganske underordnet. Pyramidefladerne danner oftest kun smale afstumpninger af kanterne. I begge domezonerne er fladerne horizontalt stribede, ligeså ofte fladerne i zonen [(110):(111)]. Ikke des mindre erholdtes dog oftest udmærkede målinger, når blot fladerne var tilstrækkelig store. Alle krystaller er, såvidt iagttoges, enkeltkrystaller; ingen tvillinger bemærkedes. Fig. 1 fremstiller en basisprojektion af en af de hyppigste typer af Sundtitens krystaller: De vigtigste zoner er følgende: (100).(601).(302).(101).(102).(001); (010).(031).(021).(011).(001); (100).(210).(110).(230).(250).(010); (110).(221).(332).(111).(112).(001); (100).(211).(111).(011); (100).(221).(121).(021); (211).(332).(121).(031) (110); (031).(132).(101).(332); (101).(112).(011).(132).(121).(110); (111).(132).(021).(110). Den kemiske sammensetning. En analyse, der soabedsfuldt udførtes på det metallurgiske laboratorium af amanuensis G. Thesen, gav følgende kemiske sammensætning: 1892.] SUNDTIT, ET NYT MINERAL FRA ORURO I BOLIVIA. 9 EGP 1.49 0.0236 Le rige 11.81 0.1097 Å NET 6.58 0.1175 > Kr Me dt 45.03 0.3691 GJ er fr 35.89 1.1213 100.80 Disse tal svarer til: UNS 5 ae 0.064 OE vad Jl $%. 5 mr er 0.97 KØGE Eg 0.637 TE 2 ELD 6.08 eller til 1 (Ag, Cuwa : 2 Fe : 6 50:18 S eller, hvis man vil antage, at jern, kobber og sølv erstatter hverandre i isomorf blanding: 198068. Den kemiske formel skulde efter dette blive enten: (Ag, Cu)z Sb Sg . 2[ Fe Sb Se] eller, hvad der vistnok er rimeligst: (Ag», Cuo, Fe) Sb» S6 altså i begge tilfælde et sulfantimonat af sulfantimonsyren HSDS3, svarende til den normale antimonsyre HSbOz. Ana- lysen stemmer, som det sees, overmåde nær med formelen. Sulfantimonater af denne sammensætning er hidtil ikke påvist i naturen; Sundtiten viser derfor heller ingen nærmere analogi med nogen i naturen optrædende sulfantimonforbindelse i krystallografisk henseende. Det nærmest beslægtede naturlige sulfantimonat Famatinit er visselig rombisk og frembyder i sine vinkler nogen lighed med Sundtiten (f. ex. (110) : (110) hos Enargit og nære det samme hos Famatinit = 827, medens (021) : (021) hos Sundtit er = 83026" o. S. V.), men nogen nærmere overensstemmelse er, som rimeligt, da formelen er ganske forskjellig, ikke forhånden. Heller ikke af tilsvarende antimonater findes nogen kjendt i naturlig forekomst, derimod 10 W. C. BRØGGER. [No. 18. er sådanne kunstig fremstillet, men såvidt mig bekjendt ikke krystallografisk undersegt. Nogen fjern analogi kunde måske antages repræsenteret hos Columbitrækkens mineraler. Fordobles c-axen hos Sundtiten, har man: FE DE XI at brie Columbit: Fe (Nb, Ta)za Og . + + 4 4 + . 0.82850 : 1 : 0.88976 TE X. DN. Sundtit: (Fe, Age) Sbz Se . 4 2 4 ao > 0467711 : 1: O.gg157 Kun i en zone er således vinklerne nære de samme, og formudviklingen frembyder ingen væsentlig lighed, hvad der ved så forskjelligartet sammensætning vel heller ikke var at vente. Alligevel syntes mig denne sammenstilling værd at nævne, navnlig fordi et andet mineral, der slutter sig til Columbitrækken, nemlig Æ'schymiten, som også for en væsentlig del består af et niobat RNd206, viser større vinkellighed med Sundtiten. De to mineralers axeforhold er (når hos Æschyniten c-axen og a-axen ombyttes) følgende: Æischynit!)a' : 6" : & = 0.6725 : I : 0.4816. Sundtit ab: e Fer på Ons Grundpyramidens vinkler er hos: Æschynit . . . 65040" 4920 46" 980 24" Sundtit > 41116202 400 501” 10811" Differencerne er vistnok ganske store, men ikke større end hos mange anerkjendt homoiomorfe forbindelser (confer. Gethit og Manganit, endnu mere almindelige hornblender og ainigmatit etc.); i ethvert fald er overensstemmelsen større, end man efter den betydelige forskjel i sammensætningen skulde vente sig; det synes derfor vel muligt, at den ikke er rent tilfældig og uvæ- sentlig, uagtet vistnok også her krystallernes typus frembyder ') Æschynitens axeforhold er anført efter mine med reflexionsgoniometer udførte målinger på Æschynit fra Hitterø (se Zeitschr. f. Krystallo- graphie etc. B. III S. 31); dette axeforhold er ganske sikkert mere nøiagtigt, end det sædvanlig anførte, af v. Kokscharow på de meget dårligere målbare krystaller fra Miask bestemte axeforhold. mr DE 1892.] SUNDTIT, ET NYT MINERAL FRA ORURO I BOLIVIA. bål liden analogi, hvad dog ikke siger så meget i foreliggende til- fælde, idet Sundtiten i denne henseende jo maa siges at være ufuldstændig kjendt, medens de to typer af Æschynit, den fra Miask og den fra Hittere, indbyrdes er ligeså forskjellige som hver af dem fra Sundtit. Sundtiten synes efter de meddelte oplysninger fra giveren at have forekommet i masse og at have tjent som en rig sølverts på findestedet. Skulde den her meddelte korte beskrivelse af det interessante nye mineral kunne foranledige, at sydamerikanske mineraloger kunde få rede på, ved hvilken af sølvgruberne i Oruro-gebetet det har forekommet, turde en neiere undersøgelse af rigeligere materiale sikkert kunne påregnes at ville skaffe nye supplerende oplysninger om dets formrække. Trykt 13. februar 1893. FE OM NG Nr Oversigt over Videnskabs-Selskabets Mader 1 1892 Med Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og aver til dets Bibliothek 1892 3 SD Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1893 29de Januar. Historisk-filosofisk Klasse. 1. A. Ræder holdt Foredrag om Aristoteles's Skrift om Athens Statsforfatning. Trykt som No. 6 for 1892. dte Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. -Blytt holdt et Foredrag over vore Fjelddales geologiske Historie efter Istiden. Trykt som No. 4 for 1892. 2. Mohn meddelte Resultater af en Expedition med Fyr- - væsenets Dampskib ,Blink* forat undersege Lydforholdene ved Taagesignalerne fra Færder. De observerede Fænomener viste sig at kunne beregnes, naar man kjender Temperaturens, Fugtig- hedens og Vindhastighedens Forandring med Høiden. Af Under- søgelserne udlededes Regler for Benyttelsen af Taagesignalerne paa Søen og for Signalapparaternes Opstilling. 3. Blytt anmeldte til Optagelse i Selskabets Skrifter: Nye Bidrag til Kundskaben om Karplanternes Udbredelse i Norge. Trykt som No. 3 for 1892. 4. Geelmuyden holdt et Foredrag om Stedbestemmelse paa høie Bredder. Trykt som No. 1 for 1892. 5. E. Holst fremlagde en Afhandling af Sophus Lie: Functionstheoretische Såtze. 19de Februar. Fællesmøde. 1. Aubert meddelte for en stor Del paa Grundlag af egne Arkivstudier en Udsigt over Grundbøgernes (Skjøde- og Pante- 1* Ni protokollernes) historiske Udvikling i forskjellige Lande, især i Tyskland, Danmark og Norge. Mest dvælede han ved Real- panteregistrets Historie, idet han særlig omtalte de først kjendte Exempler derpaa i Danzig, Miinchen og Flensburg i 14de og 15de Aarhundrede og nærmere forklarede dets Indførelse i 18de- Aarhundrede i Danmark og Norge under Indflydelse fra Nord- tyskland og dets videre Udvikling hos os. 2. Cand. Hansteen refererede en Undersegelse om de brune Algers Assimilation; han paaviste, at der hos disse fore- kommer et nyt eiendommeligt Kulhydrat, som han benævnte Fucosan, og som synes at opstaa af et oprindelig ved Assimi- lationen dannet Aldehyd. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af D'Hrr. Torup, Wille og Kiær. 4de Marts. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Aars gav først en Udsigt over de literære Forhand- linger angaaende Ægtheden af det nylig fundne og Aristoteles tillagte Skrift om Athens Statsforfatning. Derpaa knyttede han. flere i det Enkelte gaaende reele og formelle Bemærkninger til de mod Skriftets Ægthed reiste Indvendinger, idet han sluttede sig til de Forskere, der har hævdet, at Skriftet virkelig er et aristotelisk Skrift, forfattet af Aristoteles selv. Til' Foredraget føiede Østby nogle supplerende Bemærk- ninger. I Hovedspørgsmaalet stod han paa samme Side som D'Hrr. Aars og Ræder. Ræder udtalte sig derefter i Korthed om Spørgsmaalet vedrørende Drakon. lite Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Dr. H. J. Kiær holdt et Foredrag om den almindelige Gravitation og Forsøg til en mekanisk Theori for samue. Trykt som No. 12 for 1892. 2dde Marts. Fællesmøde. 1. S. Bugge omhandlede enkelte Runeindskrifter, som spreder Lys over vore Forfædres Tro og Kultur i den for- d historiske Tid, og som har bevaret sproglige og kulturhistoriske Fiendommeligheder, som er svundne i den historiske Tid. Navnlig dvælede han ved det paa Gravstene ofte forekommende Udtryk Alu, hvilket han forklarede som »Værn< (cfr. gotbisk ahls, angelsaksisk eal, græsk Rod ay), ligesom han ogsaa efterviste, at den gammelgermanske mythiske Stamheros Ing ogsaa var kjendt i Norge i det 6te Aarhundrede. 2. Brøgger omhandlede de ældste Eruptiver i Kristiania- feldtet og gav en Udsigt over de generelle Resultater, hvortil han var kommen under sine mangeaarige Studier over dette Emne. | 3. Derefter indvoteredes 15 udenlandske Medlemmer, nemlig: Prof. Areschoug (Lund). — Cleve (Stockholm), — C. Christiansen (Kjøbenhavn), | Laboratorieforstander Dr. Emil Chr. Hansen (Kjøbenhavn), Prof. S. M. Jørgensen (Kjøbenhavn), Laboratorieforstander Joh. Kjeldahl (Kjøbenhavn), Geheimeraad Prof. v. Köllicher (Wiirzburg), Prof. A. G. Nathorst (Stockholm), — L. F. Nilson (Stockholm), | — Otto Pettersson (Stockholm), Fabrikinspekter Dr. H. Topsøe (Kjøbenhavn), Geheimeraad Prof. Waldeyer (Berlin), Prof. I. E. B. Warming (Kjøbenhavn), — V. B. Wittrock (Stockholm), Generaldirekter, fhv. Prof. A. R. Åkerman (Stockholm), samt 4 indenlandske Medlemmer, nemlig: Dr. theol. Sigurd Odland, Artillerikaptein C. W. E. B. Olssen, Dr. med. Hjalmar Schiøtz, Sognepræst D. Thrap. Sde April. Historisk-filosofisk Klasse. 1. G.Storm gjennemgik et af Dr. Luka Jelié paa en Kon- gres ifjor fremlagt trykt Arbeide: Levangélisation de V Amerique 6 avant Christophe Colomb. Foredraget er trykt i Norsk historisk Tidsskrift, 8die Række, 2det Bind, Side 392 flg. 2. Bang fremlagde til Trykning i Selskabets Skrifter en Latinsk OQversættelse af Matthæus-Evangeliet fra Tiden før Hieronymus, udgivet efter et Vatikansk Haandskrift af Pastor Belsheim. Trykt som No. 5 for 1892. 22de April. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. 0. B. Bull udviklede i et Foredrag over ØOiemusk- lerne, hvorledes disse blive at betragte i Lys af Læren om den centrale Lokalisation. 2. Ingenier Størmer holdt et Foredrag om Muligheden af at dele et Stof meget fint, samt om den praktiske Anvendelse af Principet i Bakteriesygdomme. NSaavidt Foredrageren be- kjendt havde man ikke hidtil paavist nogen Maade at dele et Stof saa fint som ved den af ham opfundne saakaldte Inhalator. Denne Opfindelse har stor praktisk Nytte, da man paa den Maade kan bringe faste Medikamenter ind i Legemerne, hvad man før ei har kunnet, og saaledes behandle de fine Partier af Lungerne og Luftrøret; man har ogsaa paavist mærkelig Hel- bredelse af Sygdom i disse Organer samt af Influenza og Difterit. I en Diskussion om Foredraget deltog D'Hrr. Faye, Torup og O. B. Bull. 3. Sebelien gav nogle mindre Meddelelser: 1. Om Mel- kens Reaktion. 2. Nogle Forseg om Planternes Ernæring gjen- nem Jordbunden. 4, F. Kiær fremlagde til Trykning en Afhandling af W. H. Pearson om Levermoser fra Madagascar. Trykt som No. 8 for 1892. ddie Mai. Fællesmøde (Aarsmede). 1. Præses oplæste Selskabets Aarsberetning. pI det forløbne Aar har der været afholdt de sædvanlige 18 Møder: 6 Fællesmeder og 6 Møder i hver Klasse. I disse 7 Moder er fremlagt eller refereret 44 Afhandlinger og mindre Meddelelser, forfattede af Medlemmer, nemlig 15 i Fællesmøderne, 17 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, 12 i den histo- risk-filosofiske Klasse. Desuden har 5 Ikke-Medlemmer holdt Foredrag; af disse Foredrag har 4 været af mathematisk-natur- videnskabeligt Indhold, 1 af historisk-filosofisk. Fællesmederne har været besegte af gjennemsnitlig 24 Med- lemmer, de mathematisk-naturvidenskabelige af 13, de historisk- filosofiske af 9. Ved første Fællesmeøde (Aarsmødet) var der ca. 400 Tilhørere, ogsaa ved de andre Møder har jævnlig Til- hørere indfundet sig. Udgivet er i Aarets Leb paa Selskabets Forlag: Forhandlinger for 1891. 20'/s Ark med 3 lithograferede Plancher. Forhandlingerne indeholde 11 Afhandlinger (deraf 1 af 1 Ikke-Medlem) samt 4 Ark Referat. Forhandlingerne fordeles — foruden til Medlemmerne — til 212 udenlandske og 65 indenlandske Instituter og Bibliotheker. Selskabets Bibliothek har som Gave til Gjengjæld modtaget 194 Værker i 392 Bind og Hefter, hvoraf ikke ubetydeligt vil blive afgivet til Universitetsbibliotheket. Medlemsantallet er for Tiden 178, hvoraf 117 indenlandske, 61 udenlandske. Af de indenlandske hører 67 til den mathe- matisk-naturvidenskabelige, 50 til den historisk-filosofiske Klasse. I Aarets Leb er indvoteret 5 indenlandske Medlemmer (3 i den math.-naturv. Klasse, 2 i den hist.-filos., og 29 udenlandske Medlemmer, alle i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse. Selskabet har i Aarets Løb havt at beklage Tabet af 3 inden- landske Medlemmer: Prof. Lochmann, Medlem siden 1868, Forstmester Barth, Medlem siden 1861, samt Prof. Caspari, der har været Medlem af Selskabet siden dets Stiftelse for 37 Aar siden.* 2. Præses tilføiede hertil: ,I Prof. Caspari har Selskabet tabt et af sine virksomste Medlemmer; vi tænker ikke alene paa den talrige Række værdifulde Bidrag, som han ydede til Selskabet dels i Form af Foredrag, dels i Form af trykte Af- handlinger; men hans varme Interesse for Videnskaben i Almin- 8 delighed gjorde, at vi altid var sikre paa at se hans ædle Skik- kelse i vore fælles Møder. Da der allerede er afholdt en Fest til hans Minde i dette Lokale, skal jeg kun udtale en Tak og et Ønske om, at Medlemmerne længe maatte bevare Mindet om Prof. Caspari.* De Tilstedeværende ydede sin Tilslutning til Præses's Ud- talelser ved at reise sig. 3. Derefter gav Præses Ordet til Dr. L. Faye, som ytrede , Hr. Præses! Som jeg ved denne Aarsfest idag ter minde om, tillod jeg mig — kort efter min Fader, Prof. Faye's Ded, netop nu for 2 Aar siden — at gjøre Kristiania Videnskabsselskab bekjendt med, at min Fader i sine efterladte Papirer havde udtalt det Ønske, at hans Børn skulde lade udføre en Buste af ham og skjænke den til dette Selskab, som han selv havde været med at stifte for en Aarrække tilbage. Dette den Afdedes Ønske er nu skeet Fyldest og takket være Hr. Billedhugger Jakobsens store Dygtighed og Omhu paa en værdig Maade. Jeg har saaledes nu kun for mine Nærmeste og mig selv at bede Dem, Hr. Præses, gjøre os den Ære og Glæde paa Videnskabsselskabets Vegne at modtage denne Buste som et Minde om vor Fader og bevare den saaledes, som Sel- skabet maatte bestemme det.* Hertil svarede Præses: ,Paa Videnskabsselskabets Vegne udtaler jeg idag paany en Tak til Dr. Faye og Familie for den smukke Gave, som nu er bleven fuldført og overrakt os. Vi har troet at give denne vor Tak et fyldigere Udtryk ved at over- give Ordet til Selskabets Medlem Prof. Dr. Schenberg.* Prof. Schønbergs Tale ved Videnskabsselskabets Aarsfest 3die Mai 1892. Ærede Forsamling! Kristiania Videnskabsselskab feirer ved dette Møde paa sin Stiftelsesdag sit 35 Aars Jubilæum, og Mødet har faaet et fest- ligere Præg derved, at Prof. Fayes Buste som Gave fra hans pp. * 9 Familie, i Overensstemmelse med et af ham selv i levende Live udtalt Ønske, er opstillet i vor Midte for fremtidig at have Plads i vor Sal. Kristiania Videnskabsselskab staar i særlig Erkjendtligheds- gjæld til Prof. Faye, da det var ham, som gav Stødet til dets Oprettelse. Det var vistnok ingen ny Tanke, som ved ham dengang fik sit Udtryk. Det var da allerede adskillige Aar, siden Planen først var tagen under Overveielse, men dens Ud- førelse strandede paa den samme Anstedssten, der hos os har hindret eller sinket Iværksættelsen af saa mangen Plan, nemlig Mangelen af de fornedne Midler. Det staar i fuld Overensstem- melse med Prof. Fayes Karakter, saadan som den klart prægede sig i et langt og virksomt Liv, at han i levende Følelse af det Savn, som skulde afhjælpes, og med Villie til at ofre, hvad der stod til ham af Kræfter og Midler i den Sags Tjeneste, som interesserede ham, at han i en anonym Skrivelse af 2den Mai 1856 oversendte det akademiske Kollegium 1000 Spd. som Bidrag til et Grundfond til Oprettelse af et Videnskabsselskab i Kristiania. Han saa tidligere, end han efter Indholdet af sin Skrivelse synes at have ventet, Frugterne af dette sit Skridt. Det akademiske Kollegium nedsatte strax efter en Komite til Udarbeidelse af Forslag om, hvad der i denne Anledning skulde foretages, og det blev Følgen af denne Komites Forslag og derpaa følgende Forhandlinger mellem Kollegiet og Kirkedepartementet, at der efter endel Møeder af dertil indbudte Universitetslærere om Vaaren 1857 blev vedtaget Statuter for Selskabet og foreløbig Bestyrelse valgt. Og den 8die Mai 1857, som var Aarsdagen efter, at Prof. Fayes Skrivelse var modtaget af Kollegiet, blev Selskabets Stiftelsesdag. Der blev af Regjeringen fremsat Forslag til det samme Aar forsamlede Storthing om Bevilgning af 1000 Spd. aarlig for Videnskabsselskabet. Vedkommende Komite foreslog 500 Spd., men Storthinget indgik ikke paa Bevilgningen. Efter dette Af- slag tilstod den daværende Kronprindsregent, senere Kong Karl den 15de, Selskabet 500 Spd. aarlig. Hermed var Selskabets Existents foreløbig sikret, og dets første videnskabelige For- 10 handlinger begyndtes i et Møde den 15de Januar 1858. I dette Aar modtog Selskabets Grundfond yderligere en Gave af 1000 Spd., som fra en unævnt Giver blev overrakt ved Prof. Faye som Mellem- mand, og der er vel ingen Tvivl om, at ogsaa dette Bidrag skyldtes Prof. F.s Indflydelse og Medvirkning. Det kan vel ogsaa ansees sikkert, at Gaven kom fra den for sin Interesse for sit Fædrelands Vel, for dets Videnskab og Kunst varmt interes- serede Mæcenas Peter Anker paa Fredrikshald. Det var fra først af heller ikke andet end en offentliv Hemmelighed, at Prof. Faye var Giveren af det første Bidrag til Selskabets Grundfond, men hans Anonymitet blev først offentlig afsløret et Par Aar senere, nemlig i den ved samme Tid udkommende norske For- fatterlexikon af Lange, i den der meddelte biografiske Notits om Faye. Jeg skal ifølge det Hverv, som er mig overdraget ved denne Anledning, forsøge at give en Skildring af Prof. Fayes Virk- somhed paa de Felter af norsk Videnskab og Aandsliv, i hvilke han ifølge sin Livsstilling og sine Interesser blev sat at virke. Meget tidligt viste Faye Tegn paa Aandsegenskaber, som gav sig tilkjende hos ham gjennem hans senere Liv. Han blev født i Tønsberg den 20de December 1806 og blev som saa mange andre Gutter i de smaa Handelsbyer paa Kysten tidligt bestemt til Søemand. Han gjorde ialfald som ung Gut sin Prøvereise. Men han opgav allerede efter denne sin første Reise Seen. Han var uheldig, fik et Benbrud i den ene Arm, som efterlod en Svækkelse i Armen med stiv Beining i Albueleddet; og det er noksaa betegnende, hvad han fortalte, at han om Høsten efter Hjemkomsten søegte at rette paa denne Feil ved under Æble- indhøstningen i sit Fædrehuses Have at bære de tungt læssede Æblekurve ind paa sin krogede Arm. Han følte allerede da, at hans Kald i Livet gik i andre Baner, og efter privat Under- visning, først hjemme i Tønsberg, senere i Kristiania, tog han Examen Artium i 1824 og kastede sig efter det følgende Aar at have faaet anden Examen med Iver paa det medicinske Stu- dium, som han fuldendte ved Examen i Mai 1831. Det var da, at Cholera under sin første store Invasion i Europa i dette 11 Aarhundrede ansaaes at true de nordligste Dele af Riget fra Rusland af, og Faye blev da sammen med to andre Læger sendt til Finmarken for ved lægekyndig Bistand at imedegaa den truende Fare. Denne Landsdel blev imidlertid fri for Cholera. Men Faye var under sit halvandet Aars Ophold der meget be- skjæftiget som Læge og viste allerede da sin Lyst til viden- skabelig literær Beskjæftigelse ved en Afhandling trykt i det medicinske Tidsskrift Eyr. Efter sin Hjemkomst blev han ansat som Korpslæge og tog som saadan Bopæl i Skien, hvor han snart erhvervede sig en meget anseet Stilling som Læge og i en udbredt Praxis samlede sig en rig Erfaring, som i Forening med flittigt Studium blev grundlæggende for hans senere Karriere. I 1838 gjorde han sin første større videnskabelige Udenlandsreise, og det var efter Hjemkomsten derfra, fortæller han selv, at han fattede Planen til at erhverve sig den medicinske Doctorgrad; idet det vistnok allerede stod som hans Maal at opnaa en Uni- versitetslærers Stilling. To Aar efter indsendte han den første Del af sin Afhandling ,,De vesiculis seminalibus*, som forsvaredes under en Disputationsakt i Storthingssalen den 20de Januar 1841 hvorefter han erholdt Licentiatgraden i Mediein. Efter det da gjældende ved Universitetsfundatsen af 1824 lovfæstede Doctorandreglement skulde Doctoranden, efterat Af- handlingen for Licentiatgraden var godkjendt, underkaste sig et saakaldt Colloquium, et Slags Examen for Universitetslærerne i Latin, Græsk, Historie og Filosofi med det akademiske Collegiums Medlemmer som Censorer. Efter Godkjendelsen af den anden Afhandling, den for Doctorgraden, skulde Preveforelæsninger afholdes, hvorefter fulgte Forsvaret for Doctordisputationen. Denne skulde ligesom Afhandlingen for Licentiatgraden være skreven paa Latin og Disputationen i Anledning af begge ske paa det latinske Sprog. Det er ret betegnende for Fayes Flid og Evner, at han uden at have gjennemgaaet en lærd Skole dog havde erhvervet sig en saadan Kundskab og Færdighed i Latin, at han ogsaa i denne Henseende synes ret godt at have gjennem- gaaet disse Prevelser. Faye var den sidste Doctor ved vort Universitet, ved hvis Promotion dette temmelig vidtleftige Ap- 12 parat blev brugt og de traditionelle Ceremonier vedligeholdte i saagodtsom fuld Pomp. Den første Dr. med. ved vort Universitet var Prof. F. Holst, Licentiat af 1816 og Dr. med. 1817; Licen- tiatgraden toges i 1816 af den senere Stadsfysikus Døderlein. Efter Bestemmelserne i Fundatsen af 1824 var Doctorgraden før Faye taget af Prof. Chr. Heiberg og Brigadelæge Hjort i 1830 Licentiatgraden af tre af Fayes Samtidige, nemlig Prof. Conradi, Amtsfysikus Blich og Generalchirurg Heiberg i 1837. Det an- saaes da nemlig i Grunden for tilstrækkeligt at opnaa denne akademiske Værdighed. Men det laa ikke til Fayes Natur at standse saa at sige paa Halvveien, naar han engang havde sat sit Maal. Denne Fayes Doctorpromotion er af Interesse i flere Hen- seender. Han har selv givet en Skildring heraf i en liden autobiografisk Meddelelse i Tidsskriftet Vidar i Aaret før sin Ded. Hvad det omtalte Colloquium angaar, fæster han sig især ved Examinationen af den daværende Prof. i Filosofi Sverdrup. Jeg har ogsaa flere Gange hørt ham omtale denne Episode, og uagtet han i det hele bevarede Erindringen om Sverdrup med fuld Agtelse, kunde han dog ikke ganske frigjøre sig fra den Tanke, at han havde lidt Uret under sit Colloquium i Filosofi. Det var Sædvare, at Doctorandens Examination under disse Collokvier foregik paa et Felt af vedkommende Fag, som grændsede ind paa eller havde sin Anvendelse paa Doctorandens. Det var i Overensstemmelse hermed, at Sverdrup spurgte om, hvad der var den første Livsytring hos Barnet, naar det kom til Verden. MHertil vidste F. ikke rigtig, hvad han skulde svare, men han mente, at Spørgsmaalet maatte besvares saaledes, at den første Livsytring hos Barnet var, at det skriger. Men Sverdrup vilde ikke tage dette Svar for godt og mente, at det første Barnet gjorde, var at vende sine Oine mod Lyset. Dette var Faye ikke enig i, og det gav Anledning til, at han kort efter skrev en Afhandling i Norsk Magazin for Lægevidenskaben: sNogle Bemærkninger om Forbindelsen mellem det mentale og det animalsk-organiske Livs Ytringer*, hvori han polemiserer mod hin Teori, hvorefter det nyfødte Barn skulde vende Ansigtet 13 mod Lyset; dette skulde som Følge af en Reflexirritation eller muligens en medfødt Drift eller et Tegn paa vaagnende Be- vidstbed. Han siger bl.a. i Anledning heraf: ,Hvad denne for- mentlige Lyskjærlighed virkelig betyder, saa finder man den i høi Grad hos en Mængde Insekter, som skjønt uden Hjerne elske Lyset saa heftigt, at denne Kjærlighed ofte ender med at brænde dem op.* OQgsaa ved en anden meget senere Leilighed i Norsk Magazin for Lægevidenskaben omtaler Faye denne Episode, som han ikke rigtig kunde glemme. Sverdrup fulgte vistnok her sin Forgjænger paa Lærestolen Treschow, som paa et Par Steder taler om denne det nyfødte Barns Dreining til Lyset. , Videlyst*, siger han i Bogen ,Om den menneskelige Natur*, Kbh. 1812, per en Drift til klare, tydelige og levende Forestillinger om alle Slags, men især om store og i sig selv vigtige Gjenstande. Den vækkes hos Barnet ved det første Glimt af Dagens Lys* etc. — Ved senere at tænke over denne Sag er jeg imidlertid kommen til at anse denne filosofiske Teori dog at være grundet paa en om end feilagtig tolket Virkelighed. Det er nemlig virkelig saa, at Barnet under Fødselen dreier sit Hoved med Ansigtet til Siden, eller nedenfra opad, en Bevægelse, som i Tidens Leøb har været Gjenstand for forskjellige Forklaringer og spillet en hel Rolle i Fedselslæren, men som simpelt hen er en nødvendig Følge af selve de mekaniske Forholde under Fedselsakten, men som altsaa dog muligens kunde være det, der ligger til Grund for hin filosofiske Tydning. Ved Disputationen for Licentiatgraden, der synes at være foregaaet under adskillig Tilslutning, kom det, saavidt vides, første Gang hos os til aaben Kamp mod Latinen som lærd Meddelelsesmiddel, idet Generalchirurg, daværende Prosektor Heiberg optraadte ex auditorio som OQOpponent, og mod Regle-. mentet paa Norsk. Der udspandt sig herefter en i 2 Timer varende ret komisk Diskussion, som førtes af Opponenten paa Norsk, af Doctoranden paa Latin og tilslut i en Blanding af Latin og Norsk. — Hvad der havde passeret gav uden Tvivl An- ledning til, at Collegiet nogen Tid senere foreslog Forandring i vedkommende Del af Fundatsen, og det endnu i det væsentlige 14 gjældende Doctorreglement blev indført, ifølge hvilket Collokviet er bortfaldt saavelsom Licentiatgraden. — Aaret efter, den 8de Marts 1842, skede Doctorpromotionen, efter at de tre Prøveforelæsninger var afholdte og den anden Del af Afhandlingen ,De vesiculis seminalibus* forsvaret, under Iagttagelse af de da brugelige Ceremonier i Frimurerlogens store Sal og under mindre Sen- sation. Prof. Aubert havde til Anledningen forfattet et latinsk Program, hvori han kraftigt tager Ordet for Afskaffelse af Licentiatgraden, men ogsaa taler, men for døve Øren, for Bi- beholdelsen af Latinen i de akademiske Disputationer. Imidlertid havde Faye gjort sin anden større Udenlandsreise, idet det ved kgl. Resol. af 19 1841 var overdraget ham paa offentlig Be- kostning at foretage en Reise til Udlandet for i et halvt Aar at studere Hudsygdommes Natur og Behandling. Vi ser heraf, at Fayes Bane endnu ikke var klart afsluttet for ham, nemlig det Felt af den praktiske Medicin, hvori han siden væsentlig kom til at virke som Læge og som Lærer. Dette staar nu igjen uden Tvivl i Forbindelse med Forholdene i vort Lægevæsen og 1 vort medicinske Universitetsvæsen paa hin Tid. Der var sat igang Planer til virksommere Foranstalt- ninger mod den spedalske Sygdom. Hudsygdomme var ikke repræsenteret som Lærefag ved Universitetet, men Opmærksom- heden var nu særlig rettet paa disse Sygdomme. Den hidtil- værende saakaldte Overinspektør for Foranstaltninger mod Rade- sygen Sendenfjelds, Prof. Horn, var død i 1836, og man anvendte nu hans, fremdeles paa Gagelisterne opførte, Gage til at sende Læger ud saavel inden- som udenlands for at studere disse Sygdomme. Brigadelæge Hjort var reist ud i 1837, C. W. Boeck i 1839 for at studere Spedalskhed og ondartede Hudsygdomme. Prof. Thulstrup var gammel og sygelig, og foruden den Lærer- stilling, som inden ikke lang Tid kunde imødesees ledig ved hans Afgzang, stod der i Udsigt en Ordning af Undervisningen, hvorved ogsaa Hudsygdomme blev optaget som særskilt Lærefag. Faye havde imidlertid ved sine Prøveforelæsninger for Doc- torgraden, hvoraf to handlede om obstetriciske Emner, vist, i 15 hvilken Retning hans Interesser nærmest gik. Under sin første Reise lagde han sig ogsaa efter praktisk Fedselsvidenskab, hvad han senere ofte beklagede, at der havde været for liden An- ledning til hjemme; og af Beretningen om hans anden Reise fremgaar, at han ogsaa da, foruden det egentlige Hovedformaal, søgte videre Uddannelse i Chirurgi og Obstetrik. Frugten af denne Reise paa Hudsygdommeomraadet var, foruden Beret- ningen, en Afhandling ,Om et Par endemiske Hudsygdomme i Irland og Skotland (Sibbens og Morula)*, men hermed synes han at have lagt den særlige Befatning med Hudsygdomme paa Hylden, og hans senere Studier og hans videnskabelige Produk- tion bevægede sig for det første væsentlig paa Obstetrikens Omraade. Efter Hjemkomsten udarbeidede han i Skien sin ,Lærebog i Fødselsvidenskaben for Jordemedre*, som udkom i 1844. Dette er et i sin Art ganske mærkeligt Arbeide. Et saadant Arbeide vil ellers i Regelen kun gjøres af en i Faget øvet og eifaren Mand. Faye havde ikke i Lægestilling gjennemgaaet nogen regulær obstetricisk Skole eller været ansat ved Fødselsstiftelsen hjemme. Han var i saa Henseende paa en Maade Autodidakt, hvilket forøvrigt var Tilfældet med flere af hans Samtids anseede obstetriciske Lærere. Det vidner om en ganske særegen Aands- begavelse, at han alene med den mere kortvarige og ligesom udenforstaaende Instruktion, han havde erhvervet mest paa sine Reiser i Udlandet, og med den Erfaring, han som privat Læge kunde have, har udarbeidet denne Bog, som har holdt sig som Lede- traad ved Undervisningen, tildels i ny Bearbeidelse, lige til vor Tid. Han kan vistnok sees at have havt Forbilleder og væsentlig at have fulgt Naegeles Mønster, hvad han ogsaa antyder i For- talen. Men han har dog her selvstændig afsluttet Grændserne for norske Jordemødres Virkefelt og givet klare og koncise For- skrifter for deres Handlemaade. Prof. Thulstrup, som Saa en Del af Værket, førend det udkom helt, støttede ham med Raad og Opmuntring. Og Thulstrups kort efter, i Mai 1844, indtrufne Død gjorde den Lærerstilling ledig, hvortil kun Faye maatte ansees selvskreven, og han blev udnævnt til Universitetslærer 16 i Januar 1846. Den eneste, som kunde antages at ville kon- kurrere med Faye, var Steffens, der fungerede i Mellemtiden efter Thulstrups Ded, men han opgav at konkurrere ligeoverfor Fayes antagelige Overlegenhed og videnskabelige Kvalifikationer. W. Boeck blev noget senere ansat i et nyt Professorat (Lectorat), hvor- under Undervisningen i Hudsygdomme blev henlagt. Fra nu af kom Faye som Overlæge paa Fedselsstiftelsen i en travl Virksomhed, som han fortsatte med aldrig svigtende Energi, lige til han paa Grund af tiltagende Sygelighed fratraadte sin Embedsstilling. Den sterste Del af den Tid, i hvilken han virkede, var i en vis Henseende ikke gunstig. Det var netop da, fra 40- og til langt op i 60-Aarene, at Barselfeberen krævede en forfærdelig Mængde Offere blandt Fødselsanstalternes Belæg og i en Skala, som man ikke havde seet tidligere i dette, men vel i 2den Halvdel af forrige Aarhundrede. Vor Anstalt gik heller ikke fri derfor. Der var Aar, i hvilke Dedeligheden endog var meget betydelig. Ligefra sin Tiltrædelse, og man kan sige næsten lige til han nedlagde sit Arbeide, var Faye stedse optaget, foruden med Udførelsen af de Pligter, som Undervisningen paalagde ham, med Kamp imod denne Fødselselsanstaltens Svebe. Han forbedrede de hygieniske Forholde, udvidede Lokalerne og var i det hele stadig aarvaagen og paa Vagt for at forebygge, at imedegaa og ikke mindst for at helbrede den ubenhøerlige Sygdom. Hans Bestræbelser kronedes ikke strax med varigt Held. Der skal en ikke ringe Grad af opslidende Aandsarbeide og kuende Sindslidelse til under saadanne Forholde at være den ansvar- lige. Mer end en Sjæl er i hine Tider bleven knækket under disse Trængsler. Som Exempel frem for alle kan anføres, at Maximum af Dedelighed paa Kristiania Fødselsstiftelse, som indtraf i Aaret 1850, var 18,6 % af Barselneød, 1 af hver 5 å 6 Kvinder. Men Faye tabte ikke Modet. Hans Forholdsregler maa for den Tid ansees som mensterværdige; han var endog forud for mange af sine Samtidige med Hensyn til sin Opfatning af Sygdommens Aarsagsforholde. Han var tidligt paa det rene med Sygdommens kontagiese Natur, men dog blev de paa denne Syg- domskilde beregnede Forebyggelsesmidler uden den tilsigtede 17 Virkning, fordi Overbevisningen ikke var sikker nok om denne Aarsags Overvægt ligeoverfor andre mer og mindre hypotetiske Aarsager eller Betingelser, idethele fordi Sygdomsbakterierne, om de end vare anede, dog endnu ikke seede. Derfor var det, at det paa Kristiania Fødselsstiftelse forholdsvis saa tidligt indførte System først op i 60-Aarene kunde opnaa at tilveiebringe en varigere og bedre Sundhedstilstand. Semmelweis's store og følge- rige Opdagelse af direkte digital Overførelse var vel skeet, men Pasteur og Lister var endnu ikke slaaet fuldt igjennem, ialfald ikke paa det obstetriciske Omraade. Den fulde Virkning af den moderne Antiseptik kunde derfor først sees af den Genera- tion, der fulgte efter Faye, medens den paa samme Tid fik nyde Frugterne af det Arbeide, som Faye havde nedlagt i Anstalten. Han gik af netop paa den egentlige Overgangstid. Fayes Beskjæftigelse i sin Lærervirksomhed blev i al denne Tid fortsat med den samme Flid og Regelmæssighed som alt hans Arbeide; han havde overlegne Egenskaber som Lærer, og det Indtryk, han gjorde paa sine Elever, var tiltalende, og den Lære, han gav dem med som Rettesnor ud i Livet, hører man ofte prise af hans Elever. Talrige ere de Arbeider paa Obste- trikens Omraade, som han i denne sin Stilling har nedlagt i vor periodiske medicinske Literatur. Men paa samme Tid var Faye varmt interesseret paa alle Lægevidenskabens Omraader; ja, man kan sige, at der neppe var noget Emne paa Medicinens Gebet oppe hos os, uden at Faye deltog i dets Diskussion og leverede Bidrag til Spørgsmaalets Løsning. Megen Opsigt vakte hans ivrige, seige, men saagodt- som enestaaende Kamp mod den af hans Collega og samtidige W. Boeck her indførte Syfilisationslære og den derpaa byggede Behandlingsmaade af Syfilis. Faye var som Videnskabsmand besjælet af en gøledende Iver, der gjaldt for ham intet andet Hensyn end Sagen, som han forfægtede fra det Standpunkt, han ansaa for det rette, uden Persons Anseelse. Fremtiden og Syfili- sationens Skjæbne gav Faye ogsaa her Medhold. Det er forresten ret iøinefaldende, at den moderne pasteurske og kochske Immunitets- lære og den derpaa byggede eiendommelige Behandling af visse 9 18 virulente Sygdomme giver Syfilisationen en Slags fornyet Interesse. Men skal denne Behandling gjenoptages, maa det ialfald ske under ganske andre Betingelser og under ganske andre Former end som Datidens Syfilisation. De Dele af Lægevidenskaben, med hvilke Faye beskjæftigede sig med Interesse, var paa Hygienens OQmraade, biologiske Spørgs- maal, tildels Sindssygdomme, idethele de store Samfundsspergs- maal. Han var i sin Interesse som i hele sin Personlighed heit anlagt, derfor saa han mest paa Tingene i større Vuer eller ligesom paa Afstand, ovenfra, fortabte sig mindre gjerne i Udreden af Detaillerne, — derfor var han egentlig mindre Kliniker end Hygieniker og i Grunden ogsaa større som Theoretiker end som Praktiker, — men i alt, hvad han beskjæftigede sig med, havde han den samme intense Interesse for Gjenstanden, den samme Ild for at finde, hvad der efter hans Mening var Sand- heden, ud. Det var derfor naturligt, at Fayes Stilling og videnskabelige Position medførte, at hans Indsigter blev stærkt lagt Beslag paa i hans virksomme Tid, i den offentlige Administration og det offentlige Sundhedsvæsens Tjeneste, og idethele ligefra han endnu som Korpslæge boede i Skien. Faye havde, som for anført, grundige Studier, men? hans Styrke paa dette Omraade var dog væsentlig den udtemmende Flid, hvormed han stadig holdt sig å jour med den videnskabelige Bevægelse, saaledes som den artede sig i Samtiden, en Felgen med i den periodiske videnskabelige Literatur, som ikke taalte nogen Distanceren, og dette var en Interesse, som fulgte ham ligetil hans senere Alderdom. Derfor var det ham ogsaa magtpaaliggende ved stadige Reiser udenlands at holde sig i Niveau med Fremskridt paa Hospitalsvæsenets, paa hans Universitetsfags, paa Medicinens Om- raade idethele, og dette kom selvfølgelig hans Lærervirksomhed og den af ham bestyrede Anstalt tilgode. Faa Læger har reist saa meget som Faye. Og ikke nok hermed; han skyede ikke Feltlivets Besværligheder, idet han i 1848 som frivillig 19 Feltlæge gjorde Tjeneste ved den danske Armé paa Als og endog i 1854 under Krimkrigen forat se Krigshygienen paa nært Hold opholdt sig en kort Tid paa Krim. Til Fayes Fortjenester af Undervisningen maa ogsaa regnes, at han udvirkede Oprettelsen af det fra 1855 med Fødselsstif- telsen forbundne Bøernehospital. Han maatte, saasnart han til- traadte sin Lærergjerning ved Universitetet, hvorunder ogsaa henhørte at docere Pædiatrik, føle Savnet af Materiale for klinisk Undervisning i dette Fag. Hans første Forslag daterer sig allerede fra 1847, men først ved Storthingsbevilgning af 1851 fik han Hævd for sin Plan. Det Fayeske Børnehospital nedlagdes ved Rigshospitalets Flytning i 1883 og den pædiatrisk- kliniske Undervisning kom i en noget forandret Gjænge; men hvad der imidlertid maatte være tabt, synes nu at have bedste Udsigt til at blive igjenvundet og udentvivl under bedre Vilkaar. I denne Forbindelse bør jeg ogsaa nævne, at Rigets Medici- nalvæsen skylder Faye et vigtigt Fremskridt, som nemlig er knyttet til Oprettelsen af Jordemoderskolen i Bergen, der traadte i Virksomhed i 1861. Denne Skole kan paavises, ialfald med stor Sandsynlighed, at have havt ganske væsentlig Indflydelse paa Barselkvindededeligheden paa Vestlandet, fornemmelig i Bergens Stift. Det er før sagt, at Faye i sine videnskabelige Tendentser ligesom i sin hele Personlighed var høit anlagt, stræbte mod høie ideale Formaal; det ligger paa en vis Maade i samme Aandsretning, at han levende interesserede sig for videnskabelig Samvirken og erkjendte dens løftende og styrkende Betydning for Udviklingen. Det var Udslag af denne samme Aand, som laa til Grund for det Initiativ, som Faye tog med Hensyn paa Grundlæggelsen af dette Selskab, og som har givet hans Buste Plads her i vor Midte. Han var paa samme Tid et flittigt Medlem af det medi- cinske Selskab og deltog med vægtige Indlæg i de Diskussioner, som der ofte førtes om vanskelige Speørgsmaal. Men det var Udslaget af den samme Aand, som gjorde ham til en ivrig Del- tager i de skandinaviske Naturforskermeder ligefra denne Insti- tutions første Stiftelse i 1839, og indtil i de senere Aar til- ox 20 tagende Sygelighed hindrede ham. var han stadig med paa et Par Undtagelser nær. Han var i en lang Række af Aar Me- dernes Generalsekretær for Norge og havde stor Fortjeneste af Knyttelse og Vedligeholdelse af den videnskabelige Forbin- delse mellem de tre Riger. Han havde Venner i begge de andre Lande, og hans Personlighed gjorde ham vel skikket til paa denne Maade at repræsentere og at tilknytte. Fayes Skandinavisme var eller blev dog væsentlig kun en Interesse for aandelig Samvirken mellem Aands-, Sprog- og Stamme- beslægtede Folk. Hans Optræden i den politiske Skandinavismes Tjeneste i 1848, hvorom der er leveret en interessant liden posthum autobiografisk Optegnelse i Morgenbladet i dette Aar, synes væsentlig at være influeret af hans Frændeforhold til de danske. Han viste ogsaa i Gjerningen sin Tilslutning til sine Ord dengang derved, at han, som nys anført, selv begav sig afsted til Krigsskuepladsen. Han talte forevrigt ogsaa kort før Krigens Udbrud i 1864 i det norske Studentersamfund for Ydelse af virksom Hjælp herfra. Jeg kan her ikke undlade at fremhæve, at Faye havde ganske væsentlige Betingelser for en Folketaler, forat erobre Masser: en stor statelig Skikkelse, en i sit Ydre imponerende, men tillige vindende Personlighed, en Veltalenhed som faa, og hvad der i denne Henseende ikke er mindst væsentlig, en kraftig Stemme, saa naar det var fornødent, kunde hæves til at blive en sand Stentorrøst. Jeg erindrer levende en Scene, jeg engang overvar paa det skandinaviske Naturforskermøde, som næstsidste Gang holdtes i Stockholm. Det var en stor Fest, Deltagere i 100-vis var staaet op fra Festbordet, men delte sig i støiende og samtalende større og mindre Grupper og de Talere, som op- traadte, blev som sædvanlig ved slige Anledninger kun hørte og kun ænsede af faa nærmeststaaende. Men da traadte Faye frem paa Tribunen, hævede sin Røst og næsten alle lyttede, alle taug, og de fleste i den store Sal hørte ham; Stilheden i den larmende Sal indtraadte som ved et Under. Gjenstanden for Fayes Tale var en Hilsen til den tilstedeværende Nestor i den nordiske Naturvidenskab, Elias Fries, men det var neppe saa meget 21 Talens Gjenstand som Talerens Rest og Person, der imponerede Mængden. Faye var, som anført, oprindelig og blev ogsaa ved Slægt- skabsbaand i sine skandinaviske Sympatier nærmest knyttet til de danske. Med de svenske traadte han senere i Forbindelse, men fik blandt dem Kolleger, til hvilke han følte sig stærkt knyttet ved Venskabs Baand. En varm Ven af Unionen. som han var, gav han i sin Tid paa den samme uegennyttige, op- offrende Maade, som vi kjender, med en Skrivelse til Carl Johans- forbundet angaaende Oprettelse af et Carl Johansmonument, den første større Sum til dette Oiemed. Naar jeg nys nævnte, at Faye var i Besiddelse af særlige ydre Egenskaber, der var skikket til at imponere og vinde Massen, saa maa jeg tilføie, at han ikke i mindre Grad besad ydre og indre Egenskaber, der var vindende ogsaa paa den enkelte af hans Omgivelser. Hans ædle Skikkelse, hans noble Træx, saaledes som de ret godt ere gjengivne paa hans Buste, hans Blik, hans aabne Ansigt, alt var, især naar et eget velvilligt Udtryk gik over hans Ansigt, i høi Grad skikket til at vinde de enkelte, hvormed han kom i nærmere Berørelse, det være som Syge, som Venner, som Elever. Derfor er der mange, som bevare ham i et kjært Minde. At Faye ikke skyede Offere af Tid og Møie, naar det gjaldt at skaffe andre en Glæde, en Gunst, Opfyldelse af et billigt Haab, det ved jeg. At han havde et godt Hjerte og Følelse for Nød og Trang, beviste han paa mange Maader, om end ikke for alle saa aabenbart, men ogsaa derved, at han stiftede et Legat paa 1000 Spd. for Trængende i sin Fedeby. Jeg har i lang Tid staaet i nær Berørelse med Faye som Elev, som Assistent, senere tildels som Kollega. Jeg har søgt at gjenkalde Fayes Minde nærmest saaledes, som jeg har seet ham, som jeg har kjendt ham. Jeg føler vel, at min Skildring er mangelfuld, at den ikke er udtemmende. Jeg tvivler ikke paa, at der kunde foøies meget mere til, men det er neppe Tvivl om, at Fremtiden vil faa Anledning til at feie til, hvad her mangler. Faye hører nemlig til dem, hvis 22 Liv ikke har gaaet sporlest bort; hans Navn vil leve og bevares længere end hans Billede af Sten, som idag her er reist. 6. Følgende nye Medlemmer indvoteredes: Prof. Almk vist (Upsala), Universitetsstipendiat Dr. H. Falk, Adjunkt Amund Larsen (Arendal), Universitetsstipendiat Dr. E. Løseth Stipendiat H. Ross, Skolebestyrer A. Ræder, Arkivassistent A. Taranger, Prof. Dr. J-Monrty Vold. Universitetsstipendiat Østby. 7. Efter Forslag fra Bestyrelsen af Apotheker Owres Legat udsattes følgende Prisopgave for 1892 —93 for Apotheker Peder Leth Øwres Guldmedalje: ,Der forlanges en selvstændig udført kvantitativ Under- søgelse af de virksomme Bestanddele i 3 Extrakter tilberedt saavel i tør som i fluid Form og paa Grundlag heraf en kritisk Behandling af de forskjellige Tilberedningsmaader for Extrakter. Prøver af de undersøgte Præparater maa ledsage Besvarelsen*. 20de Mai. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Y. Nielsen fremlagde og refererede en Afhandling » Vedtægter og Dokumenter fra det hanseatiske Kontor i Bergen og dettes enkelte Gaarde". Trykt som No. 7 for 1892. 2. G. Storm holdt et Foredrag om de første Atlanterhavs- farter og Leif Erikssen. Trykt i Morgenbladet for 21de og 22de Mai 1892. 1 Besvarelserne indleveres til Videnskabsselskabet inden Udgangen af December 1893, kun betegnede med Motto og ledsagede af tor- seglede Navnesedler. Til Prisen kan konkureres af Apothekere og examinerede Farmaceuter. Jfr. Fundats og Reglement for Apotheker Øwres Legat, trykt i Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1885, OQversigten, Side 23—25. 23 2de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Wille meddelte nogle Oplysninger om Bygningen af den i fersk Vand forekommende yderst sjeldne Brunalge Pleuro- cladia lacustris, hvis systematiske Stilling nærmere paavistes, hvorefter han i et længere Foredrag redegjorde for de Grunde, som have bevæget ham til at anse Bacterier, blaagrenne og rode Alger for en genetisk sammenhængende Udviklingsrække. En Afhandling om dette sidste Emne anmeldtes til Op- tagelse i Selskabets Skrifter og vil blive trykt som No. 4 for 1893. 16de September. Historisk-filosofisk Klasse. 1. G. Storm fremviste to Tegninger af Trondhjems Dom- kirke, udførte under den svenske Occupation af Trondhjem 1658 af Olof Nauclerus, en i sin Tid bekjendt svensk Landmaaler. Teg- ningerne vedligger et Exemplar af Svecia antiqua et hodierna, der har tilhørt Baron Tilas (f 1772). 2. Derefter gik han over til at omtale et Fragment af Olaf den Helliges Saga i den arnamagnæanske Haandskriftsamling i Kjøbenhavn, No. 325 Quart, skrevet i Norge i det 13de Aar- hundrede. Brudstykket synes at have tilhørt den samme Olafs Saga, hvoraf der foreligger nogle Fragmenter i det norske Rigs- arkiv, og som er forskjellig fra den legendariske Saga. Fore- dragsholderen efterviste, at denne Saga er bleven brugt af Snorre Sturlassen under hans Bearbeidelse af Olafs Mirakler. 3. S. Bugge omtalte kortelig flere gamle Lilleasiatiske Sprog, hvorpaa han gik over til at eftervise sproglig Sammen- hæng mellem Navne, der kjendes fra Troja, og Armenisk, og fandt heri et Bevis for, at Trojanerne talte en armenisk Dialekt, eller et med armenisk nær beslægtet Sprog. Ligeledes paaviste han, at flere Stedsnavne i Grækenland lader sig forklare af Armenisk. 4. G. Storm fremlagde til Trykning Amund Larsen Oversigtskart over visse norske Dialektfænomeners Udbredelse. Trykt som No. 9 for 1892. 24 23de September. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Hiortdahl fremlagde et Arbeide af Dr. Knut T. Strøm: Om y-oxyisocapronamid og y-oxyisocapronsur Ammo- niak. Trykt som No. 10 for 1892. 2. Blytt fremlagde et Arbeide af cand. philol. Ove Dahl: Nye Bidrag til Kundskaben om Vegetationen i Troidheimen og Fjeldpartiet mellem Sundalen og Læsje. Trykt som No. 11 for 1892. 3. Mohn omtalte det meteorologiske Instituts Normalbaro- metre og Resultaterne af de Studier, han havda gjort over samme som Indledning til en Beregning af normale maanedlige Baro- meterhøider for de norske Stationer. 4. Den samme gav en Oversigt over de Udvidelser og Forbe- dringer, det norske Veirvarselssystem havde faaet I sidste Sommer. de Oktober. Fællesmøde. 1. Cand. jur. Johan Vibe holdt et Foredrag om Dremme grundet paa egne Iagttagelser. Han hævdede bl. a., at man ogsaa i Drømme er logisk og søger at knytte de Forestillinger, man har at raade over, sammen paa en saa fornuftsmæssig Maade som mulig. Han fremhævede imidlertid flere Fænomener ved Fantasiens Virksomhed i Drømme, der er eiendommelige og forskjellige fra de Fænomener, der ledsager den i vaagen Til- stand. Foredraget ledsagedes af talrige Exempler. Foredraget gav Anledning til en Diskussion mellem Fore- dragsholderen og Mourly Vold. 2. Mohn fremviste et nyt Kart over Nedbørheidens aar- lige Fordeling over Norge og knyttede dertil en Redegjørelse for, hvorledes dette var kommet istand. Grundlaget for Kartet. er Resultatet af Beregninger udførte af det meteorologiske In- stitut (ved Cand. Nielsen) af de normale aarlige og maanedlige Nedbørheider for over 100 Stationer efter Observationer fra de sidste 25 Aar. Til disse Beregninger havde Institutet faaet en extraordinær Bevilgning af Storthinget. Nedberheidens aarlige Periode omtaltes samt dens høieste og laveste Maanedsværdier 25 paa forskjellige Steder og desuden den største observerede Ned- børsheide i 24 Timer. Det færdige Arbeide med Tabeller er indsendt til det akademiske Collegium for videre af Kirke- departementet at tilstilles den norske Ingenier- og Arkitekt- forening, der agter at benytte Tabellerne som Grundlag for et Nedbørkart over Norge, der senere kan tjene til at gjøre en Beregning over Strørrelsen af den Kraftkilde, vort Land eier i sine Fosse og Stryk. 2Ide Oktober. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Falk holdt et Foredrag over Svipdagsmål. Fore- draget er trykt i Arkiv for nordisk Filologi 9de Bind. 2. Thrap behandlede de Forhold, som gav Anledning til H. N. Hauges Fængsling. Efterat have omtalt det usandsynlige i, at Autoriteterne skulde ville hindre en religiøs Bevægelse, gik han over til at drøfte Hauges Standpunkt, hans Kritik over Datidens Præsteskab og hans Handelsvirksomhed. Aarsagen til Hauges Paagribelse laa fornemmelig i Brud paa Datidens Han- delslovgivning og Mistanken om, at Hauge berigede sig paa den fattige Almues Bekostning, et Forhold hvorom der var indkom- men flere Klager og Indberetninger. Samtidig med, at han fremhævede, hvad der kan retfærdiggjøre Autoriteternes Hold- ning, betonede han Renheden i Hauges Karakter og Hensigter. Til Foredraget, der vil blive trykt i Norsk Historisk Tids- skrift 3die Række 3die Bind, knyttedes Bemærkninger af DHr. Aubert, Kent og Bang. 3. Lieblein meddelte Oversættelse af en religies-funerær ægyptisk Text, der tilhørte en endnu lidet kjendt og bearbeidet Gruppe. 4de November. Fællesmøde. 1. Schiøtt holdt et Foredrag om det homeriske Græken- land, Achæer og Pelasger. Han hævdede Forbindelsen mellem den ældste eller pelasgiske Befolkning i Grækenland og Asien og paaviste Betydningen heraf for den græske Historie. 26 Foredraget fremkaldte Bemærkninger fra DHr. Lieblein og Monrad. 2. Som nyt Medlem indvoteredes Dr. med. C. Leegaard. 18de November. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Hansteen refererede en Undersøgelse over Dipsaceernes komparative Anatomi. Denne viste, at Scabiosa stod lavest, medens Udviklingen gik frem gjennem Dipsaens og Cephalaria til Trichera og Succisa, der stod høiest og syntes at udvikle sig I divergerende Retninger. Af et særegent Vævs Optræden og deres Udseende kunde man slutte, at Dipsaceerne i Forhold til nærstaaende Familier endnu stod lavt. Foredraget, der vil blive trykt som No. 3 for 1893, gav Anledning til en Bemærkning af Wille. 2. Schiøtz fremkom med endel Bemærkninger om Be- nyttelsen af Diffusion til at forklare Differentiation i et inde- sluttet Magmabassin. Han fremholdt, at Tyngdekraften ber mod- virke Diffusionen. Foredraget gav Anledning til en Diskussion med Brøgger. 3. Geelmuyden meddelte Resultatet af en Undersegelse af Banen for Holmes Komet, hvis Forbindelse med Bielas Komet stiller sig meget tvivlsom. 4. Collett omhandlede en Samling Fugle fra Nyhebriderne, skjænkede det zoologiske Museum af Missionæren Pastor Mi- chelsen. Foredraget er trykt som No. 13 for 1898. 5. F. Kiær fremlagde en Afhandling af Pearson over Levermosser, hvoriblandt to nye for Videnskaben, samlede af de norske Missionærer Borchgrevinck, Borgen og Dahle paa Madagaskar. Trykt som No. 14 for 1892. 6. Hiortdahl fremlagde et Arbeide af Dr. Knut T. Strøm: Natriumæthylats Virkning paa Isocaprolacton. Trykt som No. 15 for 1892. 7. Sebelien fremlagde til Trykning en Afhandling af. Ingeniør Axel Krefting: Om nogle Metallers Oxydation ved neutrale Saltes Virkning. Trykt som No. 16 for 1892. 8. Den samme fremviste Bartels nye Spirituslampe. NG) I 9de December. Fællesmøde. 1. C. Guldberg henledede Opmærksomheden paa en Ind- bydelse til at tegne Bidrag til et Mindesmærke over Gauss og Weber, som var udlagt i Andvords Papirhandel. 2. 0. E. Schiøtz gav et Referat af de Pendelforsøg, han i Løbet af Sommeren havde udført for Gradmaalingen. Han beskrev først det benyttede Apparat, som er konstrueret af ØOsterrigeren, Oberstleitnant von Sterneck!. Apparatet, til hvilket hører 4 sterkt forgyldte Pendler med en Svingetid af omtrent et halvt Sekund, tjener alene til at udføre relative Be- stemmelser; men da Oberstløitnant von Sterneck velvillig har be- stemt Pendlernes Svingetid i Wien (Tiirkenschanze), hvor Tyngde- kraftens Acceleration er bekjendt, kan man af de observerede Svingetider med Lethed beregne de absolute Værdier af Acce- lerationen paa hvert enkelt Sted. Svingetiderne bestemtes ved Hjælp af Coincidencemethoden; til Coincidenceapparatet anvendtes et Halvsekundpendelur*, der før og efter hver Observation sam- menlignedes med et Kronometer. Apparatets Konstanter til Be- regning af de nødvendige Korrektioner af de iagttagne Svinge- tider har Oberstløitnant von Sterneck godhedsfuldt bestemt. Der blev i Sommer udført Observationer paa folgende 4 Steder: Observatoriet i Kristiania, det sydlige Endepunkt (B) af Basis paa Egeberg (nær Nordstrand Jernbanestation), Gaarden Disen ved Hamar og Koppang lidt sendenfor Jernbanestationen. Paa Observatoriet blev udført 83 Rækker Bestemmelser; de ned- vendige Ursammenlingninger og Tidsbestemmelser blev her ud- førte af Professor Geelmuyden og Observator Schroeter. Paa Basis B blev de nødvendige Tidsbestemmelser udførte af Professor Geelmuyden, paa Disen og Koppang af Observator Schroeter. Paa Basis B, der kun ligger 7,1 km. fra Observa- 1 , Der neue Pendelapparat", Bd. VII der ,Mittheilungen des k. ". militår-geografischen Institutes". Wien 1887. 2 Pendelapparatet er udført af Mekaniker Schneider, Pendeluret af Urmager Hawelk i Wien. 28 toriet, medhavdes et Kronometer; paa Disen og Koppang der- imod to. Til Tidsobservationerne benyttedes et Passageinstru- ment. Paa Grund af Veiret blev desværre Tidsbestemmelserne ikke saa fuldstændige som ønskelig; dette gjælder især Stationen Disen. Der iagttoges følgende Svingetider; for Fuldstændigheds Skyld anføres ogsaa de i Wien af Oberstløitnant von Sterneck bestemte Svingetider. Station Datum S19 S2g So $ Sp9 Middel | Observatoriet 19—21 Juli 0,5066259| 0,5061388| 0,5064012| 0,5063628| 0,5063822 » 22—23 » 6236 1403 4044 3607 3823 Båsis By, 1 2=4 Ape 6297 1453 4132 3640 3881 Dasetin 4 TSN 6256) 1401 4066! 3611 3834 Koppang . .23-25 » 6247 1403 4064 3563 3819 Observatoriet 8—15 Sept. Observatoriet 8—15Sept. 6282| 1898 4068 3009| 39% 1395 4063 3599 3822 Wien (Tir- TE —JÄ— | kenschanze) 9022 4183 6862 6406 6618 Af disse Bestemmelser findes nedenstaaende Værdier for Tyngdekraftens Acceleration g paa Observationsstederne, idet man for Wien (Tiirkenschanze) ifølge von Oppolzers Be- stemmelse har y = 9,80866 m. De med beregnet overskrevne Tal er udledede ved Hjælp af den af Professor Helmert givne Formel for Tyngdekraftens Acceleration ved Havets Overflade') 70 = 9,780 [1 + 0,005310 sin *2] m hvor & er Bredden. 1 ,Die mathematischen und physikalischen Theorieen der höheren Geodiåsie", Bd. II. Pag. 241. 29 | 6 + | 9103 307 196 STI "68-01 PO 9T LI + | LG6I PL6T OP6 pm |9T |— 19% TL + | F88I GG6T L36 Tr Frø 9% 690000 + | 888I8'6 | L961S'6 | OG6I8'6 | 6 G amt 1 07 — % OZ OG | b 6 Je peunoeg G Je sopeyug I +|+|+ ; Vlehka ga] Q j9UuFauoq | J9I9ANOSQO 7 2 HE ee B sugde II | 4eJ0A19SQ0 md AE $ 498 | 9 ; <5|g5oø| 2] 8 ao |8ÅBE EN et Ra da 8| & 2 3 ed opep.oAQ sJEARH I 6 Je uoyynpey 9998 |6%88 oT9 O'TPT 16517 009 o'e8T 189519 969 ELG 1VLYP9%69 'oppeag "1919N[ I JOABH J9A0 OPIØH YsyeE13095) * * sueddoy es G] - & s1seg JOLIOJBALSSQO ung 30 Som man ser, er Tyngdekraften betydelig for stor paa Ob- servatoriet og Basis B, hvilke Steder ifølge de geologiske Under- søgelser befinder sig i et Sænkningsgebet. Ogsaa paa Disen, der ligger straks nordenfor Sænkningsgebetet, og paa Koppang er Tyngdekraften merkbar for stor; paa sidste Sted, der ligger længst fra Sænkningsgebetet, betinges Forøgelsen imidlertid næsten alene af Tiltrækningen af den Del af Jordskorpen, der ligger over Havfladen. De ovenstaaende faa Observationer bekræfte, hvad man har fundet paa andre Steder, saaledes von Sterneck i Alperne, at der er en intim Forbindelse mellem de geologiske Forhold og Tyngdekraftens Størrelse, og at denne navnlig er for stor paa Steder, hvor der har fundet Sænkning Sted. Foredraget foranledigede Bemærkninger af Mohn. 3. Mohn foreviste nye Karter over Nedbørheidens For- deling over Norge og Sverige for Januar, April, Juli, Oktober og Aaret samt Profiler, der viser Nedbørheidens aarlige Varia- tion, i Procent af Barometret, for forskjellige Dele af Norge Det paavistes, hvorledes den samme Regel, som gjælder for de andre klimatiske Elementer, at deres Fordeling kan udtrykkes ved Linier (Isothermer, Isobarer o. 8. V.), der i det store taget løbe langs Kysten, ogsaa gjør sig gjældende for Nedbermængdens Vedkommende, naar man trækker en Linie gjennem de paaviste Nedbørmaxima og Spidserne af de Tunger, som de disse om- givende Isohyeter (Linien for ligestor Nedberheide) danne. Denne Linie, Regnaxen, leber langs Kysten fra Sveriges Vest- kyst til Finmarken. Paa denne Linie ligger svagere og stærkere Maxima paa Sveriges Vestkyst, i Nordmarken, mellem Bergen og Stad, ved Svartisen, i Lofoten og Vesteraalen. Det indre af Halvøen har mindst Nedbør, især Finmarken. Den meste Ned- ber falder i det indre af det sydlige Norge i Juli, ved Kristiania- fjorden i Juli og i September, ved Skagerakkysten i September paa Vestkysten i Oktober, i Bergensfjordene i December og Januar, paa Nordlands Kyst i Oktober, i Ofoten i August, paa Tromsø i Februar og i det indre af Finmarken i Juli. Overalt er Varmemaanederne de tørreste. 31 4. Mohn omtalte de gjennem Hr. E. Astrup meddelte fore- løbige Resultater af de meteorologiske Iagttagelser fra Løitnant Pearys Grøenlandsfærd og paaviste, hvorledes disse væsentlig var overensstemmende med de Slutninger, han havde draget af Dr. Nansens lagttagelser. Julitemperaturen, reduceret til Havet, stemmer paa et Par Grader med det af ham efter Nansens Observa- tioner tegnede Isothermkart, og de af Pearys Expedition obser- verede Kuldegrader om Viuteren med Januar. De herskende Vinde blæse ud fra Grenlands Indre, paa Pearys Vandring fra Syd. De store Træk i Klimatet paa Grenlands Indlandsis kunne saaledes ansees for fastslaaede. Det er en høitliggende Sne- ørken med et Lufttryksmaximum, lav Temperatur, især om Vinteren, da den danner en Kuldepol, og fra det indre mod Kysterne blæsende Vinde. 5. Brøgger omtalte Opdagelsen af et nyt Mineral, Sundtit. Foredraget er trykt som No. 18 for 18392. 6. Dr. E. Holst anmeldte til Trykning en Afhandling af Carl Størmer: Nogle trigonometriske Rækker. Trykt som No. 17 for 1892. 7. A. Ræder fremlagde til Trykning en Afhandling, , Over- sigt over Athens politiske Udvikling i Tiden fra Kleisthenes til Aristeides's Reform*. Trykt som No. 2 for 1893. 8. Derefter foretoges Valg af Fmbedsmænd for 1893. I Selskabet, hvor Prof. Blix rykker op til Præses, valgtes til Vicepræses Prof. C. Guldberg; til Generalsekretær Prof. G. Storm. I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, hvor Prof. Mohn rykker op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Blytt; til Sekretær Prof. G. Guldberg. I den historisk-filosofiske Klasse, hvor Prof. Lieblein rykker op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Joh. Storm; til Sekretær Prof. A. Chr. Bang. Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1892. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. | Selskabets Embedsmænd i Aaret 1892: Præses: Professor Dr. C. M. Guldberg. Vicepræses: Professor Dr. E. Blix. Generalsekretær: Professor Dr. Gustav Storm. Formand i den math.-naturv. Klasse: Prof. Th. Hiortdahl. Viceformand i da Prof. Dr. H. Mohn. Sekretær i do. Prof. Axel Blytt. Formand i den hist.-filos. Klasse: Prof. Dr. Joh. Storm. Viceformand i do. Prof. J. Lieblein. Sekretær i do. Prof. Dr. A. Chr. Bang. Revisorer: Dr. A. S. Guldberg og Prof. Dr. F. Hagerup. Kasserer: Qvæstor H. Aars (1858). Bibliothekar: Universitetsbibliothekar A. C. Drolsum (1885). Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1892. (De med * betegnede er udenlandske.) A. I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: *Agardh, Dr. J. G., fhv. Professor, Lund. 1891. Arbo, C. 0. E., Brigadelæge, Christianssand. 1885. Arndtsen, A. F. 0., Juster-Direktør. 1859. *Areschoug, F. W. Chr., Professor, Lund. 1892. Bjerknes, Dr. C. A., Professor. 1859. *Blomstrand, Dr. G. W., Professor, Lund. 1891. Blytt, Axel, Professor. 1869. Bock, C. A., Vicekonsul i Shanghai. 1884. Boeck, Cæsar, Overlæge. 1889. nå Lek på 33 Brunchorst, J., Conservator, Bergen. 1891. Brøgger, W. C., Professor. 1885. Bull, Dr. Edv., Læge. 1885. Bull, Dr. Ole B., Læge. 1886. *Christiansen, C., Professor, Kjøbenhavn. 1892. *Cleve, P. T., Professor, Stockholm. 1892. Collett, R., Professor. 1871. Dahll, Dr. T., Bergmester, Kragerø. 1859. Danielssen, Dr. D. C., Overlæge, Bergen. 1858. Faye, Dr. Ludv., Korpslæge. 1876. Foslie, M., Conservator, Trondhjem. 1891. Friele, Herman, Grosserer, Bergen. 1887. Geelmuyden, H., Professor. 1878. Guldberg, Dr. A. S., Lærer ved Krigsskolen. 1870. Guldberg, Dr. C. M., Professor. 1867. Guldberg, Dr. G. A., Professor. 1885. *Gyldén, Dr. J. A. H., Professor, Stockholm. 1891. Haffner, J. F. W., Oberst, Chef for Norges geografiske Opmaaling. *Hammarstén, Dr. Olof, Professor, Upsala. 1891. *Hansen, Dr. Emil Chr., Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892. Hanssen, G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. Heiberg, Hj., Professor. 1875. Hennum, Dr. J., Korpslæge. 1886. *Hildebrandsson, Dr. H. H., Professor, Upsala. 1881. Hiortdahl, Th., Professor. 1868. Hjort, J.; Professor. 1878. *Holmgren, Dr. A. F., Professor, Upsala. 1891. - Holst, Dr. E. B., Overlærer. 1881. Hvoslef, Dr. H. H., Apotheker. 1863. Hørbye, J. C., fhv. Forstmester. 1859. Johannesen, Dr. Axel, Docent. 1886. *Johnstrup, J. F., Professor, Kjøbenhavn. 1891. * Jørgensen, S. M., Professor, Kjøbenhavn. 1892. Kaurin, Chr., Sogneprest, Sande. 1889. *Key, Dr. Axel, Professor, Stockholm. 1883. Kiær, F., Læge, kgl. Fuldmægtig. 1883. *Kjeldabl, Johan, Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892. *Köllicher, Alb. von, Professor, Geheimrath, Wirzburg. 1892. Laache, Dr. S., Docent. 1886. *Lange, C. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Lange, J. L. C., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Leegaard, Chr. B., Dr. med. 1892. Lie, Dr. Sophus, Professor, Leipzig. 1872. *Lilljeborg, Dr. W., fhv. Professor, Stockholm. 1891. *Lovén, Dr. C. 0., Sekretær ved Landbruksakademien, Stockholm. *Lovén, Dr. Sven, Professor, Stockholm. 1891. *Ludwig, Dr. C., Professor, Leipzig. 1886. Lumholtz, C., Cand. theol. 1886. *Liitken, Dr. OC. F., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Mejdell, C. H. N., Bergmester. 1869. 1890. 1891. 34 *Mittag-Leffler, Dr. Gösta, Professor, Stockholm. 1886. Mohn, Dr. H., Professor. 1861. Nansen, Dr. Fridtjof, Conservator. 1889. *Nathorst, A. G., Professor, Stockholm. 1892. *Nilson, L. F., Professor, Stockholm. 1892. Nicolaysen, Dr. J., Professor. 1875. *Nordenskiöld, Frih., Dr. A. E., Professor, Stockholm. 1891. Norman, J. M., fhv. Forstmester. 1857. Olssøn, C. W. E. B., Kaptein. 1892. *Pearson, W. H., Eccles ved Manchester. 1887. *Pettersson, Otto, Professor, Stockholm. 1892. Pihl, C. A., Jernbanedirektør. 1876. Pihl, O. A., Direktør for Gasværket. 1869. Printz, H. C., Distriktslæge, Valders. 1875. *Reisz, Dr. C. M., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Retzius, Dr. Gustaf, Professor, Stockholm. 1883. Reusch, Dr. H., Chef for den geologiske Undersøgelse. 1885. Rink, Dr. H., Justitsraad. 1885. *Rossander, Dr. C. J., Professor, Stockholm. 1891. Sars, Dr. G. 0., Professor. 1865. Schiøtz, Hjalmar, Dr. med. 1892. Schiøtz, O. E., Professor. 1878. Schneider, J. Sparre, Conservator, Tromsø. 1881. Schønberg, Dr. E., Professor. 1880. Schøyen, W. M., Conservator. 1881. Sebelien, John, Lærer ved Aas høiere Landbrugsskole. 1891. Steen, Aksel Severin, Iste Assistent ved d. meteorologiske Institut. 1888, *Steenstrup, Dr. J. J. S., Etatsraad, fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. Steineger, Leonard, Conservator, Washington. 1887. Storm, Wilh., Conservator, Trondhjem. 1886. *Studsgaard, Dr. C. L., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Sylow, P. L. M., Overlærer, Fredrikshald. 1868. *Thalén, Dr. F. R., Professor, Upsala. 1891. Thoresen, N. W., Distriktslæge, Eidsvold. 1886. *Topsøe, Dr. H., Fabrikinspektør, Kjøbenhavn. 1892. *Torell, Dr. 0. M., Professor, Stockholm. 1891. Torup, Dr. Sophus, Professor. 1890. *Törnebohm, Dr. A. E., Lektor, Stockholm. 1891. Vogt, J. H. L., Professor. 1886. Voss, Dr. J. A., fhv. Professor. 1857. Waage, P., Professor. 1863. *Waldeyer, H. W. G., Professor, Geheimrath, Berlin. 1892. *Warming, I. E. B., Professor, Kjøbenhavn. 1892. Wille, Dr. N., Lærer ved Aas høiere Landbrugsskole. 1886. Winge, Dr. E. F. H., Professor. 1868. *Wittrock, V. B., Professor, Stockholm. 1892. *Zeuthen, Dr. H. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Åkerman, A. B., Generaldirektør, Stockholm. 1892. 85 B. I den historisk-filosofiske Klasse. Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886. *Almkvist, Dr. Herman, Professor, Upsala. 1892. Aschehoug, Dr. T. H., Professor. 1857. Aubert, Dr. L. M. B., Professor. 1865. Bang, Dr. A. Chr., Professor. 1878. Bergh, J., Høiesteretsadvokat. 1879. Birkeland, M., Rigsarkivar. 1857. Blix, Dr. E., Professor. 1877. Bugge, F. W., Professor. 1872. Bugge, Dr. Sophus, Professor. 1858. Daae, Dr. L., Professor. 1864. Dahle, L. N., Missionsprest, Stavanger. 1889. *Dareste, Dr. Rodolphe, Conseiller å la cour de cassation, Paris. Dietrichson, Dr. L. H. S., Professor. 1877. Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger. 1889. Falk, Dr. Hjalmar, Universitetsstipendiat. 1892. *Forssell, Dr. H. L., Præsident, Stockholm. 1891. Friis, J. A., Professor. 1859. Fritzner, Dr. Joh., fhv. Provst. 1864. Getz, Dr. B., Rigsadvokat. 1879. Gjessing, G. A., Rektor, Arendal. 1877. Hagerup, Dr. F., Professor. 1886. Hertzberg, E. C. H., fhv. Professor. 1879. *Hildebrand, Dr. H. E., Riksantikvar, Stockholm. 1887. *Holm, Dr. Edv., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Horn, Dr. E. F. B., Garnisonsprest. 1879. Huitfeldt-Kaas, H. J., Arkivfuldmægtig. 1874. Ingstad, Dr. M. P., Professor. 1870. Johnson, Dr. Gisle, Professor. 1857. Kiær, A. N., Direktør. 1870. *Krieger, Dr. A. F., Høiesteretsassessor, Kjøbenhavn. 1891. Larsen, Amund B., Adjunkt, Arendal. 1892. Lieblein, J. D. C., Professor. 1864. Løseth, Dr. Eiler, Universitetsstipendiat. 1892. *Malmström, Dr. C. G., fhv. Riksarkivar, Stockholm. 1891. *Maspero, G., Professor, Paris. 1885. *Maurer, Dr. Konrad, fhv. Professor, Miinchen. 1876. *Mehren, Dr. A. M. F. van, Professor, Kjøbenhavn. 1871. Moe, Moltke, Professor. 1889. Monrad, Dr. M. J., Professor. 1857. *Montelius, Dr. O., Professor, Stockholm. 1891. Morgenstierne, Dr. Bredo v. Munthe af, Professor. 1888. Nielsen, Dr. Yngvar, Professor. 1875. Nygaard, M., Rektor, Fredrikshald. 1880. *Odhner, Dr. C. T., Riksarkivar, Stockholm. 1891. Odland, Dr. Sigurd, Universitetsstipendiat. 1892. Petersen, Fr., Professor. 1884. Platou, Dr. O. L. S., Professor. 1879. Qvigstad, Just Knud, Seminariebestyrer, Tromsø. 1888. 3% 1885. 36 Ross, H., Stipendiat. 1892. *Rydberg, Dr. V., Professor, Stockholm. 1891. *Rydin, Dr. H. L., Professor, Upsala. 1876. Rygh, K. D., Overlærer, Trondhjem. 1878. Rygh, 0., Professor. 1859. Ræder, A., Skolebestyrer. 1892. Sars, Dr. J. E., Professor. 1867. Schjøtt, P. O., Professor. 1867. Schreiner, E. T., Rektor, Drammen. 1887. *Sjevers, Dr. Edv., Professor, Halle. 1887. Skrefsrud, L. O., Missionær, Santalistan. 1889. Sommerfelt, Chr., Provst, Trygstad. 1875. Stenersen, Dr. L. B., Professor. 1876. Storm, Dr. Gustav, Professor. 1874. Storm, Dr. Joh. F. B., Professor. 1872. Taranger, Absalon, Arkivassistent. 1892. *Tegnér, Dr. Esaias, Professor, Lund. 1891. *Thomsen, Dr. Wilh., Professor, Kjøbenhavn. 1887. Thrap, Daniel, Sogneprest. 1892. Tonning, Dr. K. K. Krogh, Sogneprest. 1883. Torp, Dr. A., Universitetsstipendiat. 1886. Undset, Dr. Ingvald. 1885. Unger, Dr. C. R., Professor, 1857. *Ussing, Dr. L. J., Professor, Kjøbenhavn. 1887. Vold, Dr. J. Mourly, Professor. 1892. *Wimmer, Dr. Ludv., Professor, Kjøbenhavn. 1887. *Porkelsson, Dr. Jön, Rektor, Reykjavik. 1887. Østby, P., Universitetsstipendiat. 1892. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1832. (Meddelt af A. C. Drolsum.) A. Offentlige Institutioner. 1. Norske. Aas. Den høiere Landbrugsskole. Beretning fra lste Juli 1890 til 30te Juni 1891. Chra. 1892. 8. Bergen. Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme. Aarsberetning. 1891. Bergen 1892. 8. Fiskeritidende. Aarg. 10. H. 4. Aarg. 11. H. 1—3. Bergen 1891—92. 8. Christiania. Den kgl. norske Regjerings Finants- og Told-Departement. Forklaringer til Kongeriget Norges Statsregnskab, Budgetaaret 1890—91. Kra. 1892. 4. Storthings-Efterretninger. 1836—1854. B. 2. H. 8. 9. Chra. 1891—92. 4. Den kgl. norske Regjerings Departement for det Indre. Den norske Nordhavs-Expedition 1876—1878. XXI. Zoologi. Ori- noida. Ved D. C. Danielssen. Med 5 Plancher og 1 Kart. — Echi- nida. Ved D. C. Danielssen. Med 1 Planche. Chra. 1892. 4. Den kgl. norske Regjerings Kirke- og Undervisnings-Departemeni. Arkiv för nordisk filologi. Bd. 7. N. F. B. 4 Lund 1892. 8. Den kgl. norske Krigsskole. Katalog over den kgl. Norske Krigsskoles Bibliothek. Chra. 1890. 8. Statssekretariatet. Norsk Lovtidende. lste Afd. 1891. No. 32—36. 1892. No. 1—4. 2den Afd. 1891. H. 4 Kra. 8. Molde. Molde Middelskole og Latingymnasium. Årsberetning for 1890—91. Kra. 1892. 8. 38 Stavanger. Stavanger Museum. Aarsberetning for 1891. Stavanger 1892. S8. Throndhjem. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter. 1888—90. Tr.hjem 1892. 8. Tromse. Tromsø Museum. Tromsø Museums Aarsheftor. 14. 1891. Tromsø 1891. 8. 2. Udenlandske. Baltimore. Johns Hopkins University. Johns Hopkins University Circulars. Vol. XI. No. 94—96. 99. 100. Baltimore 1891—92. 4. Batavia. Koninklijke Natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié. Natuurkundig Tijdsehrift voor Nederlandsch-Indié. D. LI. 8. Serie. D. XII. Batavia, 's Gravenhage 1892. 8. Berlin. Gesellschaft fir Frdkunde. Verhandlungen. B. XVIII. No. 9. 10. B. XIX. No. 1--33. 5—8. Berlin 1891—92. 8. Zoitscbrift. P26.- H. 61 B. 2 888 Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin. Sitzungsberichte. Jahrg. 1891. Berlin 1891. 8. Physikalische Gesellschaft zu Berlin. Die Fortschritte der Physik im Jahre 1885. XLI. Jahrg. Abth. 1—3. Berlin 1891. 8. Béziers. Société archéologique scientifique et littératre de Béziers (Hérault). Bulletin. 2e Série. T. XV. Livr. 1. Béziers 1890—91. 8. Bologna. La R. Accademia delle sctenze dell Istituto di Bologna. Memorie. Serie V. T. I. Bologna 1890. 4. Bonn. Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande, Westfalens u. des Reg.-Bezirks Osnabrick. Verhandlungen. dJahrg. 48. Hålfte 2. Jahrg. 49. Hålfte 1. Bonn 1891—92. 8. ; Boston, Mass. The American Academy of Arts and Sciences. Proceedings. N.S. Vol. XVIII. Boston 1891. 8. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. Bd. XII. H.,2. Bremen 1892. 8. FE hr ak saskdd 39 Breslau. Schlesische Gesellschaft fir vaterlåndiche Cultur. 68. Jahresbericht & Ergånzungsheft. Breslau 1890—91. 8. Brest. Société académique de Brest. Bulletin. 2. Série. T. XVI. 1890—1891. Brest 1891. 8. Budapest. Ungarische Akademie der Wissenschaften. Almanach. 1891. 1892. Budap. 1891—92. 8. Berichte, Mathematische u. naturwissenschaftliche, aus Ungarn. Bd. 8 (Oct. 19889—00ct. 1890). Bd. 9 (Oct. 1890—0ct. 1891). Berlin & Budapest 1891—92. 8. Értekezések a mathematikai tudomånyok köreböl. XIV. kötet. 4. 5. szåm. XV. kötet. 1. szåm. Budap.1891—92. 8. — a természettudomåyok köreböl. XX. kötet. 1. 3. 4. szåm. 1890. XXL — 1.24 — 1891 XXIL — 1-—3 — 1892. Budap. 1890— 92. 8. Ertesitö, Archæologiai. Uj folyam. X. kötet. 3—5. szåm. —: AXE 13. — KE — 12 Budap. 1890—92. 38. — Mathematikai es természettudomånyi. VIII. kötet. 6—9. furzet. IX. JE X. — 1—7. — Budap. 1890—92. 8. Gyiujtemény, Vogul népköltési. Budapest. 8. I. kötet. Regék és énekek a vilåg teremtéséröl. 1. fözet. 1892. II. — Istenek hösi énekei, regéi és idézö igél. 1. — 1892. Közlemények, Archæologiai. XVI. kötet. (Uj folyam. XIII. kötet). Budapest 1890. 4to maj. = Mathematikai és természettudomånyi. XXIV. kötet. 1—10. szåm. Budap. 1890—91. 8. == Nyelvtudomånyi. XXII. kötet. 3. 4. fözet. Budap. 1891. 8. Nyelvemléktår. Régi magyar codexek ésnyomtatvånyok. XIV. kötet. Lobkowitz codex. Batthyånyi codex. Czech codex. Budapest 1890. 8. Rapport sur lactivité de Académie hongroise des sciences en 1891. Budapest 1892. 8. Ungarische Revue. Jahrg. 10. 1890. H. 5—10. 0 LE ØDE: — 12. 1892. H.1—5. Budap.1890—92. 8. Balassa Jözsef. Å magyar nyelvjåråsok osztånlyozåsa és jel- lemzése. Budapest 1891. 8. Munkåcsi Bernåt. Votjåk szötår. 1. fzet. Budapest 1890. 8. Buenos Aires. Sociedad cientifica Argentina. / Anales. Tomo XXXIIT. Entr. 2—4. Buenos Aires 1892. 8. 40 Revista Argentina de historia natural. Publicacion dirijida por Florentino Ameghino. T.I. Entr. 6. Buenos Aires 1891. 8. Cadiz (San Fernando). Instituto y observatorio de marina. Almanaque nåutico para el ao 1893. Madrid 1891." 4. -— = — - — 1894. — 1892. 4. Anales. Seccion 2a. Observaciones meteorolögicas. Afio 1891. San Fernando 1892. 4. Cambridge, Mass. The Museum of Comparative Zoölogy, at Harvard College. Bulletin. Vol. XVI. No. 10. — XXII. -— 1—4. — XXITI.— 1—3. Cambridge 1891—92. 8. Report, Annual, of the Curator for 1890—91. Cambr. 1891. 8. Chicago. Newberry Library. Proceedings of the trustees, for the year ending January 5, 1892. Chicago 1892. 8. Dorpat. Naturforscher-Gesellschaft bet der Umiversitåt Dorpat. Schriften. VI. J. v. Kennet. Die Verwandtschaftsverhåltnisse der Arthropoden. Dorpat 1891. 4. Sitzungsberichte. B. 9. H. 2. 1890. H. 3. 1891. Dorpat 1891—92. 8. Genéve. Société de physique et Å histoire naturelle. Mémoires. Vol. supplém. Genéve 1891. 4. Giessen. Oberhessische Gesellschaft fir Natur- u. Heilkunde. Bericht 28. Giessen 1892. 8. Göttingen. Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Göttingische gelehrte Anzeigen. 1891. B. 1.2. Göttingen 1891. 8- Nachrichten von der Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften u-. der Georg-Augusts-Universitåt zu Göttingen. Aus dem Jahre 1891. Göttingen 1891. 8. Abhandlungen. B. 37. Göttingen 1891. 4. Greifswald. Naturwissenschaftlicher Verein fir Neu-Vorpommerni und Riigen. Mittheilungen. Jahrg. 23. 1891. Berlin 1892. 8. Groningen. Natuurkundig Genootschap. Verslag, 90, 1890. 91, 1891. Groningen 1891—92. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Archiv. Jahr 45. Gistrow 1892. 8. di Haag. Ministerium der Kolomien. Die Triangulation von Java, ausgefihrt vom Personal des geographischen Dienstes in Niederlåndisch Ost-Indien. Abth. 3. Haag 1891. 4. Haarlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). Archives du Musée Teyler. Série II. Vol. II. P.7. Haarlem 1892. 4, La Société Hollandaise des sciences å Harlem. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles. T. .XXV. Livr. 5. T. XXVI. Livr. 1—3. Harlem 1892. 8. Halifax, Nova Scotia. The Nova Scotian Institute of Natural Science. Proceedings and Transactions. Session *of 1890—91. 2. Series. Vol. I. P.I. Halifax, N. S. 1891. 8. Halle a. $. Verein fir Frdkunde. Mitteilungen. 1892. Halle a. S. 1892. 8. Hamburg. /aturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. VIII. 1890. Jahrg. IX. Hålfte 1. 2. 1890. Hamb. 1891—92. 8. Hannover. (aturhistorische Gesellschaft. Jahresbericht 40. u. 41. Hannover 1891. 8. Heidelberg. Naturhistorisch-medicimscher Verein. Verhandlungen. N. F. Bd. 4. H.15. Heidelberg 1892. 8. Helsingfors. Société Finno-Ougrienne. Journal. X. Helsingisså 1892. 8. Mémoires. II. Helsingisså. 1891. 4 Sållskapet för Finlands geografi. Fennia. Bulletin de la Société de géographie de Finlande. 4. 5. Helsingfors 1891—92. 8. Fimlands Geologiska Undersökning. Kartblad No. 18. 19. 21. Beskrifning till Kartbladet No. 18. 19 & 20. 21. Helsingfors 1890—92. 8. Iglö. Ungarischer Karpathen- Verein. Jahrbuch. Jahrg. XIX. 1892. (Deutsche Ausgabe.) Iglö 1892. 8. Karlsruhe. Technische Hochschule. Festgabe zum Jubilåum der vierzigjåhr. Regierung seiner Kgl. Hoheit des Grossherzogs Friedrich von Baden in Ehrfurcht dar- gebracht von der Technischen Hochschule in Karlsruhe. Karlsruhe 1892. 4. 42 Programm fir das Studienjahr 1892/93. Karlsruhe 1892. 4. Ernst Schröder. Uber das Zeichen. Festrede. Karlsruhe 1890. 8. 39 Dissertatser og Habilitationsskrifter. Kiel. Naturwissenschaftlicher Verein. Schriften. B. VOL H. 2. B. IX. H. 2. Kiel 1892. 8. Gesellschaft fiir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte. Schleswig-Holstein-Lauenburgische Regesten und Urkunden. Bearb. u. hg. von P. Hasse. Bd. 3. Lfg. 4—6. Hamb. u. Lpz. 1890—91. 4. Zeitschrift &c. Bd. 20. Kiel 1890. 8. Kiew. Société des naturalistes de Kiew. Mémoires. T. X. Livr. 3. 4. T. XI. Livr. 1. 2. & Suppl. Kiew 1890—92. 8. (Russ.) Kjøbenhavn. Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B.3. H.2. Kbh.1892. 8. Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger i Aaret 1891. No. 2.3. - —- 1892. —= L-. Kbh.18991% 8 Vid. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathem. Afd. B.5,4 B.773 5 bb 1890 4 Fortegnelse over de af det kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Tidsrummet 1742—1891 udgivne videnskabelige Arbejder. Kbh. 1892. 8. Regesta diplomatica historiae Danicae. Series II. Tom. IL, 1. Kbh. 1892. 4. Krakow. Akademija umiejetnosct w Krakowie. (Académie des sciences de Cracovie.) Archiwum do dziejöw literatury i beveslg w Polsce. T. VIL W Krakowie 1892. 8. Biblijoteka pisarzöw polskich. Krakow. 8. (9.) Celichowski, Z. Jana Seklucyana Qeconomia albo Gospo- darstwo 1546. Kraköw 1890. (10.) == - Krzysztofa Pussmana Historya barzo cudna o stworzeniu nieba i ziemi 1551. Krakow 1890. (11.) Korzeniowski, J. Rozmowa Polaka z Litwinem 1561. Kraköw 1890. (12.) Celichowski, Z. Jana Mrowinskiego Ploczywlosa Stadlo malzenskie 1561. Kraköw 1890. (13.) == - Historya prawdziwa, ktöra sig stala w Landzie miescie niemieckiem 1568. Krakow 1891. (14) Tomkowiez, S. Henryka Korneliusza Agryppy 0 slachet- nosei å zacnosci plei niewiesciej, przeklad Macieja Wirz- bigety 1575. Kraköw 1891. (15.) Rostafinski, J. Teodora Zawackiego Memoriale oecono- micum abo pamiec roböt i wszelakiego dozoru gospodar- skiego 1616. Kraköw 1891. 43 (16.) Ptaszycki, S. Hermana Schottena 0 cnocie abo zywocie , ezlowiekowi przystojnym. Kraköw 1891. (17.) Rostafinski, J. Stanislawa Slupskiego z Rogowa Zabawy orackie 1618i Wladyslawa Stanislawa Jezowskiego Oeko- nomia 1638. Kraköw 1891. (18.) Czubek, J. Potröjny z Plauta Piotra Cieklinskiego 1597. Kraköw 1891. (19.) Korzeniowski, J. Orichoviana. Opera inedita et epistulae Stanislai Orzechowski 1543—1566. Vol.I. Cracoviae 1891. (20.) Kraushar, A. Historya prawdziwa o przygodzie zalosnej ksiazecia finlandzkiego Jana i krölewny Katarzyny 1570. Krakow 1891. (21.) Czermak, W. Jaköba Görskiego Rada panska 1597. Krakow 1892. (22.) Benis, A. Postepek prawa czartowskiego przeciw narodowi ludzkiemu 1570. Kraköw 1892. Bulletin international. 1891. No. 10. 1892. No. 1—8. Cracovie 1891—92. 8. Collectanea ex archivo Collegii historici. Tom. VI. Cracoviae 1891. 4. Monumenta medil aevi historica res gestas Poloniaeillustrantia. Tom. XII. OCracoviae 1891. 4. Pamietnik. Wydz. filologiczny i historyezno-filozoficzny. T.VIII. Kraköw 1890. 4. — -matematyczno-przyrodniczy. T. XVIII Zeszyt 1.2. Kraköw 1891—92. 4. Rocznik zarzadu. Rok 1889. W Krakowie 1890. 8. Rozprawy i sprawozdania Zz posiedzen. Wydz. filologicznego. T.XIV. XV. Kraköw 1891. 8. — — historyezno-filozoficznego. T. XXV. Krakow 1891. 8. — Akademii umiejetnosci. Wydz. filologiczny. Serya II. Tom I. Kraköw 1892. 4. — — historyezno-filozofiezny. Serya II. Tom I-IV. Krakow 1891—92. 4. — — matematyczno-przyrodniczy. Serya II. Tom I-III. Krakow 1891—92. 4. Sprawozdania komisyi jeøykowe). Tom IV. Kraköw 1891. 8. Sprlawozdanie ;(komisyi dof badania historyi sztuki w Polsce. T. IV. Zeszyt 4 T. V. Zeszyt 1. Kraköw 1891—92. 4. Index osobowy i rzeczowy do Tomöw I-IV. Kraköw 1891. 4. — — — fizyjograficznej T.XXV.XXVI. Kraköw 1890—91L 8. Zbiör wiadomoscei do antropologii krajowej. T. XIV. XV. Krakow 1890—91. 8. B. Kotula. Distributioi plantarum vasculosarum in montibus Tatricis. Krakow 1889—1890. 8. [Vedlagt et Referat paa Tysk. 44 Matlakowski, W. Budownictwo ludowe na Podhalu & Tablice. Kraköw 1892. 8 & Fol. La Plata. Museo de La Plata. Revista del Museo de La Plata. Tomo I. Tomo II. Entr. IL La Plata 1890—91. 8. Leiden. Nederlandsche Dierkundige Vereeniging. Tijdschbrift. 2de Serie. D. IT. Afl. 2. Leiden 1891. 8. Leipzig. Firstlich Jablonowskische Gesellschaft. Jahresbericht. Lpz., im Mårz 1891. 8. ka sehriften. XXVIII. (Nr. XVIII. der hist.-nationalökon. Sec- tion). K. E. Mucke. Histor. u. vergleich. Laut- u. Formenlehre der Niederserbischen (Niederlausitzisch-wendischen) Sprache. Lpz. 1891. 8. XXIX. (Nr. XI, der math.-naturwiss. Section). R. Brauns. Die optischen Anomalien der Krystalle. Lpz. 1891. 8. Lincoln, Nebraska. University Agricultural Experiment Station. Bulletin. No. 21. «Lincoln 1892. 8. 5. Annual Report. Lincoln 1891. 8. Liverpool. The Liverpool Biological Society. Proceedings and Transactions. Vol. VI. Liverpool 1892. 8. London. Zoological Society. Proceedings. 1891. P. IV. 1892. P. HII. Index 1881—1890. London 1892. 8. Transactions. Vol. XIII. P.4. London 1892. 4. Lund. Universitetet. Acta Universatatis Lundensis. — Lunds Universitets Års-Skrift. Tom. XXVII. 1890—91. Lund 1890—91. 4. Madison, Wisconsin. The Wisconsin Academy of sciences, arts and letters. Transactions. Vol. VIIL. 1888—1891. Madison, Wisconsin 1892. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, Gen. y naturales. Memorias. Tomo XV. Madrid 1990—91. 8. Magdeburg. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahresbericht und Abhandlungen. 1891. Magd. 1892. 8. Manchester. The Manchester Literary and Philosophical Society. Memoirs and Proceedings. 4. Series. Vol. 5. No. 1. Manchester 1892. 8. 45 Marseille. Faculté des sciences. Annales. T.1. No. 1. Marseille, Paris 1891. 4. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. Vol. III. Vol. IV. P. 1. (New Series.) Melb. 1891—92. 8. Transactions. Vol. IL. P. I. II. Vol. II. P.I. Melbourne 1891—92. 4. México. Observatorio Meteorolögico-Magnético Central de México. Boletin mensual. Tomo III. Num. 3. 4. México 1892. 4 Middelburg. Het Zeeuwsch Genootschap der Wetenschappen. Archief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in be- trekking tot Zeeland. D. 7. St. 2. Middelburg 1892. 8. F. Nagtglas. Levensberichten van Zeeuwen. Afl.3. Middelburg 1891. 8. J. Pijnappel. Nehalennia. Middelburg 1891. 8. De Stadsrekeningen van Middelburg. IV. 1550—1600. Door H. M. Kesteloo. Middelburg 1891. 8. Milano. Reale Istituto Lombardo di Scienze e Lettere. Rendiconti. Serie II. Vol. XXIV. Milano 1891. 8. Memorie. OClasse di scienze matemat. e& naturali. Vol. XVI (VII della serie IT). Fasc. 3. — XVI (VII — — —) =— LL Milano 1891—92. 4. Minneapolis. The Minnesota Academy of Natural Sciences. Bulletin. Vol. III. No. 2. Minneapolis 1891. 8. Moskwa. Société Impériale des naturalistes, Congrés internat. d'archéologie préhistorique et d'anthropologie. 11-éme Session, å Moscou, 1892. T. 1. Moscou 1892. 8. — internat. de zoologie. 2. Session å Moscou 1892. P.1. Moscou 1892. 8. Miinchen. Bayerische Botanische Gesellschaft. Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforsch- ung der heimischen Flora. Miinchen 1891. 8. Nenchåtel. Société Neuchåtelotse de géographie. Fetlotin BT 18085 07. DL 18987. T. IV. 1888. T. VL 1891. Neuchåtel 1886—91. 8. | Neweastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries of Newcastle-upon-Tyne. Archaeologia Aeliana: or, Miscellaneous Tracts relating to Antiquity. Vol. XIV, 3. Newcastle-upon-Tyne 1891. 8. 46 New York. The New York Academy of Sciences. Annals. Vol. VI. No. 1—6. N. York 1891—92. 8. | Transactions. Vol. X. 1890—91. No. 7.8. Vol. XI. 1891—92. No. 1—5. N. York. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. OL. No. 2. New York 1891. 8. Annual Report for the year 1891. N. York 1892. 8. Offenbach åa. M. Verein fir Naturkunde. 29., 30., 31. und 32. Bericht, 1887—1891. Offenbach a. M. 1892. 8. Padova. R. Accademia di scwenze lettere ad arti. Atti e Memorie. N. S. Vol. VIL. 1890—91. Padova 1891. 8. Sociéta Veneto-Trentina di scienze naturali. Atti. Vol. XII. Amnno 1891. Fasc. II. Padova 1892. 8. Bullettino. Tomo V. 1892. No. 2. Padova 1892. 8. Palermo. Reale Accademia di Scienze, Lettere e Belle Arti. Bullettino. Anno IX. Num. 1—3. Palermo 1892. 4. Paris. Bureau des Longitudes. Annuaire pour lan 1892. Paris. 8. Connaissance des temps, pour lan 1894. Paris 1891. 8. —- - Extrait å lusage des écoles d'hydrographie et des marins du commerce, pour lan 1893. Paris 1891. 8. Enquétes et documents relatifs å Ienseignement supérieur. XLITI. Rapport sur les observations astronomiques de province. Paris 1891. 8. Ephémérides des étoiles &c. pour 1892, par M. gt Paris 1891. 4. Société Zoologique de France. Bulletin. T. XVL. No. 8—10. T. XVIL. No. 1 SP 1891-—993-%8 Mémoires. T. IV. No. 35. T.V. No. 1—3. Paris 1891—92. 8. Philadelphia. The Academy of Natural Sciences. Proceedings. 1891. Part III. 1892. Part I. Philad. 1891—92. 8. Prag. ag. Böhmische Gesellschaft der Wissenschaften. Abhandlungen. Math.-naturwiss. Classe. VII. Folge, Bd. 4. . Prag 1892. 4. Classe fir Philosophie, Geschichte u. Philologie. VII. Folge, Bd. 4. Prag 1892. 4. Jahresbericht för das Jahr 1891. Prag 1892. 8. Sitzungsberichte. Math.-naturwiss. Classe. 1891. Prag 1891. 8. Philos.-histor.-philolog. Classe. 1891. Prag 1891. 8. 47 Rio de Janeiro. Observatorio. Revista. Anno VI. 1891. No. 11. 12. — VII. 1892. — 1. Rio de Janeiro 1891. 8. Rochester, N. Y. Rochester Academy of Science. Proceedings. Vol. I. Brochure 2. Rochester, N,. Y. 1891. 8. Rom. R. Accademia dei Lincei. | Atti. Serie IV. Rendiconti. Vol. VII (20 Semestre). No. 11. 12. OE == — I (lo 6 — I (20 — ). No.1.3—9. — Rendiconto dell adunanza solenne del 5 giugno 1892: Roma 1891—92. 4. La Reale Accademia medica di Roma. Atti. 1890—91. Roma 1891. 8. Bulletino. Anno XVII Fasc. II—VIII. — XVIL — L Roma 1891—92. 8. Ministero della istruztone pubblica. Le Opere di Galileo Galilei. Edizione nazionale sotto gli auspicii di S. M. il Re d'Italia. Vol. II. Firenze 1891. 4. Udgiverne. Rassegna delle scienze geologiche in Italia. Anno II. lo Se- mestre 1892. Fasc. 1 6 2. Roma 1892. 8. Rostock. Die Grossherzogliche Landes-Universtitåt. Index Leetionum en ne FL Rostock. 4. Verzeichniss der Behörden, Lehrer &c. Winter-Semester 1890 -— 91. Sommer-Semester 1891. Rostock 1890—91. 8. 48 Doctordissertationer. M. Braun. Zoologie, vergleichende Anatomie und die entsprechen- den Sammlungen bei den Universitåten Butzow und Rostock seit 1775. Rostock 1891. 8. Festschrift zum 50jåbr. Doctorjubilåum Sr. Exc. Dr. Herm. v. Buchka am 6. Juli 1891 hg. von der Rostocker Juristenfakultåt. Rostock 1891. 8. Rouen. Société des Amis des Sciences naturelles de Rouen. Bulletin. 3e Série. 27. Année. 1891. 1. Semestre. Rouen 1891. 8. St. Louis, Mo. Missouri Botanical Garden. 3. Annual Report. St. Louis, Mo. 1892. 8. Saint-Quentin. Société Académique des Sciences, Arts, Belles Lettres, Agriculture & In- dustrie. Mémoires. 4. Série. T. IX. 1888—89. Saint-Quentin 1891. 8. 48 San Francisco. The California Academy of Sciences. Proceedings. 2. Series. Vol. III. P. 1. San Francisco 1891. 8. St. Petersburg. Comité Géologique. Bulletins. T. IX. 1890. No.910 TX 1991 TX No. 1—4. St-Pétersbourg 1891—92. 8. — Supplément au T. X: Bibliothéque géologique de la Russie. 1890. Composée sous la rédaction de S. Nikitin. St-Péters- bourg 1891. 8. Mémoires. Vol. XI. No. 2. Vol. XIII. No. 1. St-Pétersbourg 1891—92. 4. Jardin Imp*rial de Botanique. Acta Horti Petropolitani. T. XI. Fasc. 2. St. Petersb. 1892. 8. Société Impériale archéologique. Zapiski. T. VI. S.-Peterb. 1892. 8. Société Impériale mineralogique. Verhandlungen. 2. Serie. B. 28. St. Petersb. 1891. 8. (Russ.) Santiago de Chile. Der deutsche wissenschaftliche Verein. Verhandlungen. Bd. II. H.4. Santiago 1892. 8. Schwerin. Verein fir meklenburgische Geschichte u. Alterthumskunde. Jahrbiicher. Jahrg. 57. Schwerin 1892. 8. Siena. R. Accademia dei fistocritici. Monitore zoologico italiano. Anno II. 1891. No. 12. Firenze. S. Atti. Serie IV. Vol. ITT. Fasc. 9.10 & Suppl. Vol. IV. Fasc. 1—8. Siena 1891—92. 8. Springfield, I. State entomolog:ist. 17. Report on the noxious and beneficial insects of the State of Illinois. 1989 and 1890. Springfield 1891. 8. Stettin. Gesellschaft fir Pommersche Geschichte und Alterthumskunde. L. Böttger. Die Bau- und Kunstdenkmåler des Regierungs- Bezirks Köslin. H. II. Stettin 1890. 8. Baltische Studien. Jahrg. 41. Stettin 1891. 8. Stockholm. Kongl. Justitie-Departementet. Svensk Författnings-Samling med Bihang. 1891. Stockh. 1892. 4. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Acta horti Bergiani. B. 1. Stockh. 1891. 4 Bihang till Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. B. 16. Stockh. 1891. 8. Handlingar. N. F. B. 23. 1888 och 1889. Stockh. 1888—91. 4. 49 Meteorologiska iakttagelser i Sverige, anstålda och utarbetade under inseende af Meteorologiska Central-Anstalten. B. 28. (2 serien: B. 14). 1886. Stockh. 1891. 4. Lefnadsteckningar öfver efter år 1854 aflidna ledamöter. B. 3. H.1. Stockh. 1891. 8. Öfversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar. Årg. 47. 1890. Stockh. 1891. 8. Kongl. Vitterhets, Historie och Antiqvitets Akademien. Antiqvarisk Tidskrift för Sverige. D. 8. H. 3.4 D.9. H.3. D. 10. H. 6. D. 11. H. 4. Stockh. 1891. 8. Månadsblad. Årg. 19. 1890. Stockh. 1890—92. 8 Botaniska Bytes-Föreningen , Floras Vånner*. Byteskatalog. 1891. Stockh. 1891. 8. Stadgar. Stockh. 1892. 8. Udgiveren. Acta mathematica. XV. 3.4. XVI. 1—3. Stockh. 19891—92. 4. Sydney. The Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings. Vol. XXIV. P. II. Vol. XXV. P.L, Sydney 1890—91. 8. Linnean Society of New South Wales. Proceedings. 2. Series. Vol. VI. P. 1. Sydney 1891. 8. Toronto. The Canadian Institute. Annual archæological Report. Session 1891. Toronto 1891. 8. Transactions. Vol. II. P.2?. Toronto 1892. 8. Documents relatifs å lunification de I'heure et å la légalisation du nouveau mode de mesurer le temps. Ottawa 1891. 8. S. Fleming. An appeal to the Canadian Institute on the recti- fication of Parliament. Toronto 1892. 8. Trenton, N. J. The Trenton Natural History Society. Journal. Vol. II. No. 2. Jan. 1891. Trenton, N. J. 1891. 8. Upsala. Kgl. Universitetet. Årsskrift. 1891. Ups. 8. Sveriges offentliga Bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göteborg. Acecessions-Katalog. 6. 1891. Sth. 1892. 8. Bulletin mensuel de l'observatoire météorologique del Université dUpsal. Vol. XXIII. Année 1891. Ups. 1891—92. 4. Humanistiska Vetenskapssamfundet. Skrifter. B. 1. Ups. 1890—92. 8. Venezia. Real Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti. Temi di premio proclamati nella solenne adunanza del 29 maggio 1892. Venezia 1892. 8. å 50 Washington. Department of the Interior, Bureau of Education. N. H. R. Dawson, Commissioner. Circular of information. No. 2, 1891. (The 4th Internat. prison congress, St. Petersburg, Russia. By C.D. Randall.) Wash. 1891. 8. No. 4, 1891. (Contributions to American educational history. Ed. by H.B. Adams. No.11.) Wash. 1891. 8. No. 8, 1891. (Rise and growth of the normal-school idea in the United States. By J.P. Gordy.) Wash. 1891. 8. No. 9, 1891. (Biological teaching in the colleges of the United States. By J. P. Campbell.) Wash. 1891. 8. Report of the Commissioner of Education. 1888—89. Vol. 1.2. Wash. 1891. 8. Department of the Interior. — U. S. Geograph. and Geol. Survey of the Rocky Mountain Region, J. W. Powell in charge. Contributions to North American Ethnology. Vol. I. P.L IL. Vol. VI. Wash. 1890. 4. Department of the Interior. — The United States Geological Survey. J. W. Powell, Director. Bulletin. No. 62. 65. 67—81. Wash. 1890—91. 8. Mineral Resources of the U. S. Calendar years 1889 and 1890. Wash. 1892. 8. Report to the Secretary of the Interior. X. 1888—89. P.L.IL Wash. 1890. 4 Smithsonian Institution. Smithsonian Miscellaneous Collections. 140. 156. 167. 238. 335. 478. Wash. 1863—82. 8. Directory of officers, collaborators, employés, etc., of the Smith- sonian Institution, National Museum, Geological Survey, and Fish Commission. Wash. 1882. 8. J. Henry. Eulogy on Prof. Alexander Dallas Bache. Wash. 1872. 8. Annual Report of the Board of Regents. 1890. Wash. 1891. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of Ethnology: J. W. Powell, Director. * J. 0. Dorsey. Omaha and Ponka letters. Wash. 1891. 8. J. C. Pilling. Bibliography of the/Algonquian languages. Wash. 1891. 8. C. Thomas. Catalogue of prehistoric works east of the Rocky Mountains. Wash. 1891. 8. Smithsoman Institution. — United States National Museum. Bulletin of the United States National Museum. No. 41. 42. Wash. 1891. 38. Special Bulletin. No. 1. Wash. 1892. 4. Report. 1889. Wash. 1891. 8. The Anthropological Society. The American Anthropologist. Vol. V. Wash. 1892. 8. Philosophical Society. Bulletin. Vol. XI. Wash. 1892. 8. 51 Wien. K. K. Zoologisch-botanische Gesellschaft. Verhandlungen. Jahrg. 1891. Quartal III. IV. — 1892. — LI. Wien1891—92. 8. Die k. k. österreichische Gradmessungs-Commisston. Publicationen fir die internationale Erdmessung. Astronomische Arbeiten des k. k. Gradmessungs-Bureau. Ausgefihrt unter der Leitung des Hofrathes Theodor v. Oppol- zer. Nach dessen Tode hg. von Prof. Dr. Edmund Weiss und Dr. Robert Schram. Bd. III. Löångenbestimmungen. Wien 1891. 4 Astronomische Arbeiten der k. k. Gradmessungs-Commission. Bestimmung der Polhöhe und des Azimutes auf den Stationen: Krakau, Jauerling und St. Peter bei Klagenfurt. Ausgefiihrt u. hg. von Prof. Dr. Wilh. Tinter. Wien 1891. 4. Das k. k. Naturhistorische Hofmuseum. Annalen. Red. von Fr. Ritter von Hauer. Bd. V. No. 4 — VL — 3.u. 4 — VIL. — 1.u. 2. Wien 1891—92. 8 maj. Wiirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungsberichte. Jahrg. 1890. No. 10. — 1891. — 4—9. — 1892. —, 1—6. Wirzb.1891—92. 8. B. Private Givere. H. H. Fyrst Albert I af Monaco. Sur une nouvelle carte des courants de l'Atlantique nord, par S. A. 8. le Prince Albert Ler de Monaco. & Carte. Paris 1892. 4. Professor Lucien Anspach, Bruxelles. Lucien Anspach. Le röle de I'eau dans les cylindres å vapeur. (Extrait.) Liége [1892]. 8. M. F. Barthélemy, Nancy. F. Barthélemy. Camps vitrifiés et camps calcinés. Nancy 1892. 8. Professor Anatole Bogdanov, Moskwa. Anatole Bogdanov. (Quelle est la race la plus ancienne de la Russie centrale? Moskwa s. a. 8. L'Association russe pour lavancement des sciences phisico-chimi- ques, naturelles et biologiques. Rapport aux congrés internationaux de Moscou par Anatole Bogdanov. Moskwa 1892. Fol. Dr. A L. Faye, Chra. A. L. Faye. Om den medicinske Skole i Salerno i Middelalderen. (Separataftr.) Kra. 1892. 8. Professor S. M. Jørgensen, Kjøbenhavn. S. M. Jørgensen. Zur Konstitution der Kobolt-, Chrom- und Rhodiumbasen. IV. (Sonder-Abdr.) Hamburg 1892. 38. Qt wW Dr. Loewenberg, Paris. Loewenberg. L'otite grippale observée å Paris en 1891. (Extrait.) Tours 1892. 8. General H. Mathiesen, Roskilde. H. Mathiesen. Etude sur les courants et sur la température des eaux de la mer dans 1Océan atlantique. Chra. 1892. S. Professor Dr. A. F. Mehren, Kjøbenhavn. Traités mystiques d'Abot Ali al-Hosain b. Abdallåh b. Sinå ou- d'Avicenne. Fasc. II. Par M. A. F. Mehren. Leyde 1892. 4. Professor Carl J. Rossander, Stockholm. C. J. Rossander. Årsrapport från Kongl. Serafimerlasarettet för år 1891. Stockh. 1892. 8. == Ueber die Strumafrage. (Sep.-Aftr.) S.1l.&a. 8. Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. J. Sparre Schneider. I. Forplantningstiden og Livsvarigheden hos Amphipoderne. II. Mollusker og Crustaceer indsamlede i Ma- langenfjord 1887. (Aftryk af Tromsø Museums Aarshefter 14.) Tromsø 1891. 8. Rektor Jön Thorkelsson, Reykjavik. Jön Porkelsson. Beyging sterkra sagnorda i Islensku. H.5. Reykjavik 1892. 8. 1 Supplement til islandske Ordbøger. 3. Sam- ling. H. 20.3. Reykjavik 1892. 8. (av. dott. Benedetto Tommasi, Resina. B. Tommasi. Thermæ Selinuntinæ. Studii sulle acque termo- minerali e stufe naturali di Sciacca. Napoli 1892. 8. Professor Dr. W. Waldeyer, Berlin. W. Waldeyer. Beitråge zur Kenntniss der Lage der weiblichen Beckenorgane nebst Beschreibung eines frontalen Gefrierschnittes des Uterus gravidus in situ. Bonn 1892. 4to maj. Videnskabsselskabets Møder i 1893. - TT PER Historisk-filosofisk Klasse. opnar... > Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. sebraer . . . > Fællesmøde. 0 EEE Historisk-filosofisk — LT ER Mathematisk-naturvidenskabelig TE Fællesmøde. JE PE Historisk-filosofisk — - 0 1 Mathematisk-naturvidenskabelig — Onsdag 3 Mai. . . .. Fællesmøde (Stiftelsesdag). 0 Historisk-filosofisk — NG NER Mathematisk-naturvidenskabelig — 15 September . . . ... Historisk-filosofisk Klasse. 22 September . . . ... Mathematisk-naturvidenskabelig — ROktober .- . 4... Fællesmøde. 20 Oktober. . . . .. Historisk-filosofisk -— sMovember . . . ; . Fællesmøde. mNovember . . . .. Mathematisk-naturvidenskabelig — 8 December . . . ... Fællesmøde. Mederne holdes i Timerne fra 6—8 Efterm. I Medet den 8de December vælges Selskabets Embedsmænd for 1894. Foredrag anmeldes hos Generalsekretæren (Prof. Gustav Storm, Uranienborgveien 23). Anmeldelse kan ogsaa nedlægges i Kassen hos Selskabets Bud, Universitetspedel Johannesen. Anmeldelsen bør gjøres senest Thorsdag Kl. 12 Middag. Maximum for Afhandlinger, der kan trykkes uden at behøve Bestyrelsens Approbation, er indtil videre 5 Ark. JA. En 24 N ; | Rettelser. i » Side 9, L. 16, at han udgaar. — 13, L. 1, skulde som, læs: skulde ske som. — 13, L. 2, et Tegn, læs: som Tegn. — 16, L. 30, Barselnød, læs: Barselkvinder. vi i i å ae YR då Å Indhold. - Oversigt over Selskabets Meder i 1892. De med * betegnede er Ikke-Medlemmer. Mohn, om Taagesignaler fra Færder -. . . +++ ov 2 va 0000 Ton Grandbøserne 1 .o. ea Jvir sk va 2 år Se TG EE EE Aars, om Ægtheden af det nyfundne Skrift om Athens Statsforfatning ' $. Bugge, om nogle gamle Runeindskrifter . . . .- ++ 2 2 ves Brøgger, om de ældste Eruptiver i Kristianiafeltet . . . . - - +- Me Moen ae å å ek 2 å 00 5, *Størmer, om Muligheden af at dele et Stof meget fint samt om KN NT LA SE NG Ter PE 0 ST RE JE Dr. Faye overgiver Prof. Fayes Buste til Selskabet . . . . «++ bere. om Professor Faye. 41. - «2ors 0 or 0 2 Prisopgave for Øwres Guldmedalje. . . . «av 2 rv 2 nå 000 G. Storm, Tegninger af Throndhjems Domkirke fra 1658 . . . ++ — , 0m Fragmenter af den ældste Saga om Olaf d. Hellige . S. Bugge, om Armenisk i Troja og i Grækenland . . . . «+22 Mohn, om det meteorologiske Instituts Normalbarometre . . . ++ — ,0m de nyeste Forbedringer i vort Veirvarselssystem . . .. Me SS TE 2 AT Mohn, et nyt Kart over Nedbørshøidens aarlige Fordeling over MN EE 2 end Lak Mr om HIN Hauges Fænesling, . 4.0. 220 20 80 os Schjøtt, om Achæer og Pelasger i det homeriske Grækenland Keen om Mipebeeeme L.A SVG SL SSS O. E. Schiøtz, om Pendelforsøg udførte for Gradmaalingen . . . . Mohn, nye Karter over Nedbørhøidens Fordeling over Sverige og MN tre å SR ST å —, om de meteorologiske Resultater af Pearys Grønlandsfærd . . Videnskabsselskabets Medlemmer 1892. . . .... ov av 2 vom Gaver til Selskabets Bibliothek i 1892 (meddelt af A. C. Drolsum). . Videnskabsselskabets Møder i 1893 . . . . ... HE GN Å Me NTN NS Å ao ja »* pr AE i ÆRA For or for 1888. No KÆ i v å ar. al | it KE den i i ; oa N vå ; % aa oe 8 | g Å 4 | rå =>. c ep: ag : EG - > D> a De p , -å ak 3 c P pA Z 8 3 ES å Mo PE De ÆR | = ar % : po ME => v- på Ar de AR dø] & EG pe fe MR å , —-— ER = an E å VORTE AN F erd : å SE jg p = [gen] ; s 3 U få - = ei NU K , : ot NPE 2ed 0 ; , fot i pr) SD Få Le ; ØSE kr % ae] å = EST 7 Å Så av EG ke Christiania he Te sø commission hos Jacob Dybvad | Je | Nye bidrag til Af Axel Blytt å vr £ å PE 4: V i ; å — (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 3) Christiania - I commission hos Jacob Dybwad [å A.W. Brøggers bogtrykkeri ar £ ror > DE pe Å p 4 KE GS art Å to kalktufdannelser HEG Ke E PE ed bemærkninger om vore fjelddales 0 postglaciale geologi — Axel Blytt r - 3 * * — (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 4) SETET an 20 Å ek p-I Ta st å 4 E | Gå EG Christiania — I commission hos Jacob Dybwad — A. W. Brøggers bogtrykkeri å ve sp Matih 70 3 4 me Christiania I Commission hos J acob Dybwad SER W. . Brøggers Bogtrykkeri SE Ing * No. 6) Af Ræder ve Christiania ' - AAW. Brøggers bogtrykkeri al I com iission hos Jacob Dybwad — & R ep Kop DoD > — 8 & istiania videnskabs-selskabs forhandlinger for 1892. - Athens statsforfain å Hå - 44 pa ge are ee RÅ Me be) ng ar så spår 'dettes enkelte Gaarde pe + Christiania pg Commission hos J acob Dyhwad A W. Brøggers Bogtrykkeri pp gjeuneæ Madagascarienses GN W. H. Pearson cum. tab. II I | | (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 8) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri E | 1892 å | Eat I PE | i i s å Uma EE ae -— Oversigtskart st: 937 4 - visse dialektfienomeners udbredelse 2 å » « Fr få > 0 Kristianssands stift | å 3 Ea å i | ”* eå å dg 3: E | : Amund B. Larsen re - - k EN : (Christiania Videnskabs-Selskabs, Forhandlinger 1892: No. 9) ÄN dG ED NN | er EE B . | or 2 i 4 i . Å ERT øko DP DF : | : | => cl Ne . tygik J p Pi p * * | k 0 Christiania | 1 commission hos Jacob Dybwad Å G 4 A Er 2 å MW» Brogpeta bogtrykkeri i | ke % AN Av: 4: oxyisocapronamid og Af Dr. Knut T. Strøm (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 10) Å ed 3 "På på v å R p | - -— Christiania Jacob Dybwad å Et DEG men esje gl i Å Å [3 X gå hos Jacob Dybwad ; Brøggers bogtrykker på f v V å Kristiania commission til kundskaben om i gt E & (2 Al W v— - v ve Fade El Nye bidrag t A tationen i Troldhe og Å å ”fjeldpartiet mellem Sundalen og I Af | Ove Dahl Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No, 11 Erste ” [3 2 I 6 de ør Af Hans J. Kiær Kristiania MT commission hos Jacob Dybwad N A. W. 'Bføggers bogtrykkeri 1892 Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892, No. 12 are Ed dr i JA -(Chsistiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 18) ard å s EG ) * V : 1 i - 3 - <. Å - - - i b , i , er & - KS 2 v p ER te VE Christiania - 2 LE LT P Jå Så Commission hos Jacob Dybwal - Ear Å d na G As å W. Brøggers Bogty kort i ås 5 HÅN E Å > "Å å å* å rå E ar ve nå « i ES ON å collection made by Rev. M. Borgen, Rev. Borchgrevink AM - Ni ge tr With 1 Plate i å (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1892. No. 14) | Christiania ENER I Commission hos Jacob Dybwad ke å x — A.W. Brøggers Bogtrykkeri egg ——nm»-6—= — — ing z dvirkn ri I] lacton ne ia Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 15) t TI. Strøm alg Tee Kristiania på em | S EA —— I commission hos Jacob Dybwad ty A. W. Brøggers bogtrykke - x | ek 1 SSK iso une Fat ENGS TE ar FR for m nogle Metallers ved nøitrale Saltes Medvirken Af Axel Krefting Ingeniør (Med en Planche) Christiania 1 Commission hos J acob Dybwad A.W. Prmeaeie Bogtrykkeri N Summation E nogle trigonometriske rækker Af Carl Størmer ristiania Videnskabs-Selskabs Forbandlinger 1892. No. 17) Å — 2P c0 hos Jacob Dybwad -A. W. Brøggers bogtrykk mmission eri . pe = -— Sundtit, på Ei på Vel et nyt mineral fra Oruro i Bolivia I å E , Pre * Cl Pa ; op ene KS DS : Pr k SR (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1892. No. 18) å Eå - pr Pa Ed 2 - $, » n $ | hd Pan 00 5 Ä | AT € DP. é G v I p på eg Ai dm : PE Pa > Ke Gå 3 Å AA Bat P De - | Car SPR NE id 3 * rå X é - 5 A - | Ad Fra = Å ; | å Å et | A op | ] p å og F 3 | * ” So % 4 | å NM SER Øv a ee & , > 00 Christiania » $ rd ak commission hos Jacob Dybwad Hi AG A.W. Brøggers bogtrykkeri PS Å 7 Pr Y gn dg 1892 på $ Me h, pr - då | vener JET ev PE PO eg Pod c . > Med Loren | over i Seldiabetø Medlemmer og Gaver til dets Bibliothek 1892 - Christiania G pr OG Me Å Coiin hos Jacob Dy på JE AR ve, BA deg * pt FER Fi ELSE 2 pp pe øk AM re PINE p mf NG