τ I ST Le Ὁ Me σέ pr « Åre LÅ. OG å Fr ne Er FORHANDLING ER I VIDENSKABS-SELSKABET HEARTS TIANTA AAR 1893 MED 1 KART OG 18 LITHOGRAFEREDE PLANCHER f Å CHRISTIANIA I COMMISSION HOS JACOB DYBWAD. A. W. BRØGGERS BOGTRYKKERI 1894 04136 Indhold. Foredrag og Afhandlinger. V t No. MZ v No: Vå . No. Fag No. / Å NO: 7 ν No. 5.4 Νο. VA No. “ 2 No. ν΄, Νο. /.: No. ες Νο. Ἴ Νο. V. ν΄. Νο Νο. (De med * betegnede Forfattere er Ikke-Medlemmer). PK. Qvigstad, Nordische Lehnwörter im Lappischen 1—365 2. 3. 4, . 15. V. No. 16. A. Ræder, Athens politiske udvikling i tiden fra Klei- stheres (ul Aristéidess reform. 2 τοῖς sa ao 225. *B. Hansteen, Om stammens og rodens anatomiske bygning hos Dipsacedrne. (Hermed 4 plancher) C. P. Caspari, Das Buch Hiob (1,1 — 38,16) in Hiero- nymus's Uebersetzung aus der alexandrinischen Version nach einer St. Gallener Handschrift saec. VILL. . . .. A. Blytt, Om de fytogeografiske og fytopalæontologiske grunde for at antage klimatvexlinger under kvartærtiden P. Østbye, Die schrift vom staat der Athener und die ke SPE SENER AG ek Å *H. H. Gran, Algevegetationen i Tønsbergfjorden. (Her- ἘΠΕ gg LET) SE LA ER EE IE Je RT Sirøm, Noglé guamdinsalte .7.--- : Songela], Nattiaur [0: Notozero], Adkield [9: Akkala]|, Jukkestra [>: dJokostrov]|, Pærissaur [2: Pieresjaur], Loiaur [0: liovozero], : Norgis, Threnis [0: Trines], Cardeiutt |0: Kardijok, Woronensk], Mannemis, Malmis [2: Kola], Pessandt [>: Petschenga], Pasvig und Neidome [0: - Neiden]. ?) Quellen: E. Lönnrot, Ueber den enare-lappischen Dialect (Aeta soc. scient. Fennicæ, IV). Andelin, Enare-lappska språkprof med ordregister (θά. VI). Borg, Enare-lappska sagor (ibd. VI). G. Sandberg, Lappische Sagen und Måhrchen aus Enare (Manuskript). S Castrén, Eine kleine Wortsammlung (in Suomi, 1844, p. 28 fr). Gori Kr. ἀἐὰ 1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. ὃ ist mit finnisehen Lehnwörtern stark vermischt') und enthålt nicht wenige nordiseche Lehnwörter *). 3) Der finnmark-lappische Hauptdialekt 3) wird in Nor- wegen von Siidwaranger bis zum Ofotenfjord und in Sghweden in der 'Torne-Lappmark und dem nördlichen Theil des Kirch- spiels Gellivare (in der Lule-Lappmark), ausserdem im Kirch- spiel Utsjok in Finnland gesprochen. Der eigentliche finnmar- kisehe Dialekt erstreckt sich bis Tromsö und kann nach Friis in 3 Unterdialekte eingetheilt werden: a) in Utsjok, Tanen, Waranger, b) im Karasjok, Laksfjord und Porsanger (Kistrand), c) in Koutokæino, Alten, Talvik, Hammerfest, Lop- pen, Skjærvö, Karlsö, theilweise in Lyngen und Kaaresuanto. Von Tromsö ab fangen die Abweichungen an erheblicher zu werden, und der Dialekt in Lenvik bildet den Uebergang zu I) In Finnland sind die Lappen dadurch, dass das Finnische Kirehen- und Schulsprache war, und finnisehe Kolonisten sich unter den Lappen ansiedelten, nach und nach denationalisiert worden, so dass die Lappen jetzt nur in Enare und Utsjok ihre Sprache noch beibehalten haben. Im Jahr 1804 sehreibt G. Wahlenberg (Beskrifning om Kemi Lappmark, p. 46) von den Enare-lappen: ,Sie sprechen meistens Lappisch. . . .. Sie sprechen auch vollkommen Finnisch*. Im Jahr 1826 schreibt Sjögren (Ges. Schr. I, 223): ,In Enara wird jetzt allgemein auch Finnisch gesprochen; auch in Utsjoki ist diese Sprache ziemlich bekannt, und nur der Berglappe kennt sie wenig oder gar nicht*, Siehe auch p. 7 die Bemerkungen iiber die Kemi-Lappmark, zu der Enare und Utsjok gehören. ?) Enare war ebenso wie Utsjok in alten Zeiten den Norwegern steuerpflichtig, und erst durch den Grenztraktat vom 2ten Oktober 1751 entsagte der dånisch-norwegische Staat allen Anspriichen auf Utsjok und Enare (s. Sjögren, Ges. Schr. I, DOM): 8) Quellen: Fris, Leæicon Lapponicum. OChristianiæ. 1887. G. Balke (vormaliger Pfarrer in Karasjok), Anmerkungen und Zusåtze zu Friis, Lexicon Lapponicum (Manuskript). Leem, Leæicon Lappomiceum. I. Nidrosiæ. 1768 (wesent- lich auf dem Dialekt in Porsanger und Laksfjord beruhend). M. Lund, Dr. Morten Luther Utza Katekismusaz. Kiøben- havn. 1728. (Die Sprache weicht von derjenigen der spåteren Uebersetzungen bedeutend ab und beriicksichtigt auch die Mundarten sidlich von Tromsö). 1%* Vi 4 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1. dem Ibbestad-dialekt, der vom Salangenfjord bis zum Ofoten- fjord gesprochen wird. Der jetzt fast erlosehene Dialekt in Gullesfjord (im Kirchspiel Kvædfjord) und Westerålen und der ebenfalls aussterbende Dialekt der urspriinglichen lappischen Bevölkerung des Tysfjords bilden den Uebergang zum lappi- schen Dialekt in der Lule-Lappmark, miissen aber zum finnmark- lappisehen Hauptdialekt gerechnet werden. Eine besondere Stellung nimmt der Dialekt ein, der von einigen wenigen alten Individuen in den Kirchspielen Tromsösund (im Kalfjord) und Karlsö (auf der Insel Rebbenesö?) und im Dåfjord) mehr oder weniger rein gesprochen wird, und den ich den Kalfjord-dialekt nenne. bDieser Dialekt steht in vieler Beziehung auf einem wesentlich ålteren Standpunkt als die iibrigen finnmarkischen Dialekte und scheint vom Finnischen nur wenig beeinflusst zu sein. | Es giebt im Finnmark-lappisehen viele finnisehe Lehn- wörter 5); die Verbreitung dieser Wörter kann aber aus dem vorliegenden Material nicht ermittelt werden. Ausser solchen finnischen Lehnwörtern, die sehr alt sind und in Folge des uralten Verkebrs der Gebirgslappen mit den Finnen (Quenen und anderen Karelen) sowie auch durch die Handelsreisen der Finnen zu den Lappen allmålig mit dem Lappischen vermischt . wurden, giebt es gewiss sehr viele neueren Ursprungs, die nur eine lokale Verbreitung haben ?). Von Tromsö ab nimmt in 1) Hier wohnten Seelappen im Jahr 1598 (s. Norske Rigsregi- stranter, III, p. 538). 2) Es ist oft schwer zu entscheiden, ob die dem Finnmark-lapp:- schen und dem Finnischen gemeinsamen Wörter aus dem Finnischen entlehnt oder echt lappisch sind. % In die Sprache der Seelappen können finnische Lehnwörter theils indirekt durch ihren Verkehr mit den Gebirgslappen, die jeden Sommer mit ihren Herden nach der Kiste ziehen und sich unter den Seelappen aufhalten, theils direkt durch Handelsverkehr mit den Finnen hineingekommen sein. Diesen Handelsverkehr betreffend siehe Sporring, Relation angående Finmarken (datiert 7/; 1734, gedruckt in Topographisk Journal for Norge, VI. Christiania. 1793), p. 69: Die Ost-Quenen zogen im l5dten Seculo, um Handel zu treiben, hiåufig von Lappland nach der Seekiiste hinab, Finnmarken und Nordland "» 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. D Norwegen der finnische Einfluss ab, je weiter stidwårts man kommt. Aber noch im Stift Drontheim findet man finnische entlang*. Siehe auch Norske Rigsregistr. III, p. 5387 fr. (Extract aus der Relation des Hans Olssön von der Lappen- steuer, datiert Juli 1598) und p. 543 (einen königlichen Brief, datiert */g 1598), woraus erhellt, dass die Quenen (ἃ. h. Finnen) 'um Handel zu treiben, die Seelappen in Finnmarken und im Amt Tromsö zu besuchen pflegten. Dieser Handel der Quenen wurde durch königliche Briefe vom 39.9.9 1609 (Norske Rigsr. IV, 300) und '/5 1611 (ibd., 486) verboten, scheint aber in Finnmarken nicht ganz aufgehört zu haben. In einer könig- lichen Verordnung vom */, 1702, 8 21, wurde es , den Quenen* und anderen verboten im Lande (d. h. Finnmarken) mit Waaren umherzuziehen. Bei der Gerichtssitzung in Kjelvik 1705 sagte das Volk aus, dass die Quenen seit alten Zeiten einmal jåbrlich im Winter nach Porsanger kåmen um Handel zu treiben. Um das Jahr 1760 trieben Quenen aus Torneå jåbrlich Handel in Finnmarken (s. Stockfleth, Bidrag til Kundskab om Qvænerne i Norge, p. 45); durch ein königli- ches Reskript vom 16%; 1760 wurde dieser Handel verboten. Einen direkten Einfluss auf die Sprache der Lappen haben auch die" finnisehen Ansiedelungen in Finnmarken und im Amt Tromsö gehabt. Im ersten Viertel des l18ten Jahrhunderts fingen Finnen an, sich in Finnmarken und im Amt Tromsö anzusiedeln: in Polmak nach L. von Buch (Reise durch Norwegen und Lappland, II, 177) im Jahr 1708, in Karas- jok c. 1714 (s. Suomi, IT, 8, 181), in Koutokæino der Tradition nach einige Jahre nach der Eroberung Wiborgs (1711), in Porsanger, in Alten c. 1708 (s. L. v. Buch, IL, 13). In Skjærvö wohnten im Jahr 1702 1 und in Lyngen 3 finnisehe Familien (s. die Volkslisten von 1702 im norwegischen Reichsarcbiv), im Jahr 1723 resp. ὃ und 10 (nach einem Matrikelbuch von 1723). Dass die finni- sehe Finwanderung nach Finnmarken fortdauerte, erhellt aus den königlichen Reskripten vom %/; 1750 und "%3 1796, in welch letzterem der Amtmann in Finnmarken bevollmåchtigt wird, 41 dort eingewanderte ,karelische (d. ἢ. finnisehe) Bauer- familien oder sogenannte Quenen* zu unterstiitzen. Die An- zabl der eingewanderten Finnen war jedoch im 18ten Jahr- hundert gering. In Koutokæino wohnten 1755 nur 3 finnische Familien, in Karasjok nur 10 (s. Topogr. Journal for Norge, HI, 118); im Jahr 1776 war die Zahl der finnisehen Fami- lien in Karasjok wegen Kinderblattern und Armuth noch kleiner (5. F. Rode, Optegnelser fra Finmarken, p. 274). 0 J. QVIGSTAD. | Me Lehnwörter, mögen sie direkt von den Finnen oder indirekt durch die nördlichen Lappen hineingekommen sein ἢ). 3) Spiter ist die finnische Bevölkerung in Koutokæino und Ka- rasjok vollstindig in die lappische Bevölkerung aufgegangen. Am Fluss Altenelv wohnten im Jahr 1757 20 Finnen (ἃ. h. finnische Familien) (5. Colletts , Relation angående Findmar- ken* von 1757 in der Zeitung , Vardöposten*, 1886, Nr. 11). Im Jahr 1800 wohnten in Polmak und dessen Umgegend nach einer Volksliste iber die fremden Nationalitåten in Tanen und Wadsö 11 finnische Familien, aus 54 Individuen bestehend; im ibrigen Tanen und auf den beiden Seiten des Warangerfjords dagegen werden in der Liste keine Finnen erwåbnt. Im Kirchspiel Lebesby wohnten 1826 nur 2 finnische Familien. Im Kirchspiel Hammerfest siedelten sich erst in den Jahren 1802—1804 8 bis 9 finnische Familien an. Erst seit 1825 hat die finnische Einwanderung einen grösseren Umfang ange- nommen, so dass im Jahr 1875 Finnen in allen Kirchspielen Finnmarkens und des Amts Tromsö wohnten. In Folge dessen ist die Kenntniss der finniscehen Sprache unter den Lappen sehr verbreitet. Aus der ethnographisehen Karte des Professor Friis (1861) erhellt, dass die Kenntniss des Finnischen damals unter den Lappen im grössten Theil Siidwarangers, im Tana- thal, in Karasjok, Koutokæino, Skjærvö und dem xgrössten Theil Lyngens allgemein und unter den Lappen in Alten und Hammerfest ziemlich allgemein war; in Næsseby, im Seedistrikt Tanens, in Kistrand, Talvik und Loppen war die finnische Sprache nur wenig, in Wardö, Lebesby, Måsö, Karlsö, einem Theil Lyngens und den Kirchspielen sudlich von Tromsö aber gar nicht unter den Lappen bekannt. Unter den Gebirgslappen in Finnmarken ist die Kenntniss der finnisehen Sprache allge- mein verbreitet; in einem Brief an den Bischof mm Stift Tromsö (dat. 22 Mirz 1829) schreibt Stockfleth: ,Fast alle Koutokæino-lappen sprechen Karelisch* (d. h. Finnisch). Eg Das Vorkommen finniseher Lehnwörter in der Sprache der norwegischen Lappen sidlich von Tromsö riihrt wohl wesentlich von ihrem Verkehr mit den schwedischen Lappen in den angren- zenden lappmarken sowie von der theilweisen Åbstammung von Letzteren her. In Schweden verstehen die Lappen in der Torne-Lappmark seit alter Zeit Finnisch (s. Schefferi Lap- ponia (1673). p. 185: ,Der grösste Theil von den Torne- und Kimi-Lappen sprechen meistens Finnisch. Die anderen: Lule-, Pite- und besonders die Ume-Lappen können auch gros- sentheils Schwedisch sprechen*; s. auch Topographia arct- archiæ Daniæ ecclesiasticæ, conseripta å Thoma von Westen 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 1 4) Der schwedisch-lappische Hauptdialekt*) kann nach den Lappmarken in 4 Unterdialekte eingetheilt werden: den Lule-, den Pite-, den Ume- und den jemtlåndischen Dialekt. ' å lim Jahr 1717], in der Zeitung ,Budstikken*, VII, p. 39: , Dass in der Torne- und in der Kimi-Lappmark auf Finnisch, nicht auf Lappisch gepredigt und vor dem Altare gesungen wird, kann besser ertragen werden, weil die Lappen dort meistens sowohl Finnisch als Lappisch verstehen, doch die Jugend begreitt nicht viel davon*; ibd. p. 41: ,Die Schweden haben es får nöthig gehalten, die Lappmark, soweit möglich. mit finnisehen Bauern unter den Lappen zu besetzen. So ist in der Kimi- und in der Torne-Lappmark geschehen, damit die Lappen durch den Verkehr mit den Finne sowohl zur Verehrung Gottes als zum Anbau des Feldes desto besser angeleitet werden könnten*. Högström (Lappland, Deut- sehe Ausg. 1748, p. 105) sebreibt: ,In Torne- und Kimi- Lappmark ist die finnische Sprache im Gebrauch, welche alle so weit verstehen, dass sie im Nothfall sich damit behelfen können, sie mögen Schweden, Lappen oder Russen sein* Noch bheute ist in der Torne-Lappmark das Finnische die Sprache- der Kirche und der Schule. In den sidlicheren Lappmarken ist der finnisehe Einfluss auf das Lappische geringer (s. Högström, ibd., p. 101: Der Lule-dialekt ist nicht mit der finnisehen Sprache so ausgespickt als in dem nördlichen und östlichen Theil Lapplandes*) und wohl den finnisehen Ansiedelungen in den Lappmarken zuzuschreiben (s. v. Diben, p 462*: ,Im Allgemeinen ist die Einmischung finniseher Race in der ackerbauenden Bevölkerung des ganzen Wester- und Norrbottens iberaus stark. Von der wirksamen Theilnahme der Finnen wird auch die frihe Kolonisierung in den nördlichen Lappmarken hergeleitet*). Nach Læstadius (Journal, II, Ρ. 401. 405) und Linder (Om Svenska Par mavkot in Liåsning för Folket, XVI, p. 2753—4, XVIII, p 268) waren die ersten Anriodler in der Ume- und der Asele-Lappmark Finnen. Auch siidlich mm Herjedalen sind die Lappen in Berihrung mit den Finnen gekommen, die sich in den Wåldern kagindelreon. (s. v. Dib., p. 436). Quellen: Lindahl $ Ohrling, Leæicon Lapponicum. Holmiæ. 1780. .Die Sprache des Wörterbuches ist wesentlich dem Pite- dialekt gemåss, ebenso die Grammatik in der Einleitung. Das Zeichen , Boreal.* im Wörterbuche bedeutet die Lule-Lapp- mark, ,Austral.* die Ume-Lappmark* (nach der Mittheilung des Pfarrers C. Fjellström, friher in der Pite-Lappmark, jetzt 7. QVIGSTAD. ΤῸ å Der Lule-dialekt?) steht sowohl in der Beugung als im Wortvorrath den sidlichen Mundarten des finnmarkischen Hauptdialekts nåher als dem Ume- und dem jemtlindischen Dialekt *). Der Lule-dialekt wird in der Lule-Lappmark (den nördlichen Theil des Kircbspiels Gellivare ausgenommen) und in Norwegen vom Tysfjord bis zum Saltenfjord gesprochen. Der Pite-dialekt wird in der Pite-Lappmark und von den Lappen in den angrenzenden Gegenden Norwegens zwischen ) w — in Sorsele in der Ume-Lappmark). Das Wörterbuch unter- seheidet nicht zwischen starkem und schwachem Stamme und bei den Adjektiven auch nicht zwischen der absoluten und der attributiven Form. Joh. Tornæus, Manuale Lapponieum (Praude- Kiete- Kirieg). Stockholmis. 1648. Er sucht einen Mitteldialekt zwischen den Dialekten in den schwedischen Lappmarken zu bilden, hålt sich aber vorzugsweise zum Torne-dialekt. P. Högström, Tat rektesjakkokes christendom. Stockholm. 1748. (unter dem Titel Kristakkokes Åppetus von neuem ge- druckt. Hernösand. 1855). Auch dieser Uebersetzer sucht einen Mitteldialekt zwischen den Torne-, Lule-, Pite- und Ume-dialekten zu finden. P. Fjellström, Adde Testament (Das neue Testament). Stockholm. 1755. | Tat ailes tjalog (Die heilige Schrift). Hernösand. 1811. Die Uebersetzer dieser Biicher neigen wesentlich zu dem Pite- dialekt. Quellen: K. B. Wiklund, Lule-lappisches Wörterbuch. Hel- singfors. 1890. Dr. I. Halasz, Sprachteæte im schwedisch-lappischen Dia- lekte der Lule- und der Pite-Lappmark (mit Glossar). Buda- pest. 1885. (Abdruck aus Nyelvtudom. Közlem. XIX). L. L. Læstadius, Tåluts suptsasah (Biblische Geschichte). Hernösand. 1844. J. Læstadius, Bibelhistoria. Stockholm. 1877. ᾿ , Utseb katekesa. ιὉ4. 1880. Ausserdem verdanke ich dem Herrn Pastor J. Læstadius schriftliche Mittheilungen tber die Formen einiger Wörter in der Lule-Lappmark. ; 1. H. Svartengren, Abbeskirje. Luleå. 1889. Der Dialekt unterscheidet z. B. regelmissig zwischen starkem und schwachem Stamm und bildet in denselben Fiållen wie das Finnmark-lappische eine besondere attributive Form der Adjektive. » 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 9 dem Salten- und dem Ranenfjord gesprochen. Dieser Dialekt, den ich nur von Arjeploug-Lappen gehört habe, steht in der. Mitte zwischen dem Lule- und dem Ume-dialekt. Mit jenem hat er unter anderem den Unterschied zwischem starkem und schwachem Stamm und die besondere attributive Form der Adjektive, mit diesem den Umlaut in der Wurzelsilbe gemein, obgleich der Umlaut im Ume-dialekt sich weiter erstreckt und theilweise anderen Regeln folgt. ἢ) Der Ume-dialekt*) wird in der Ume-Lappmark und in Norwegen von den Lappen im siidlichen Ranen und im Hat- fjeldthal gesprochen. In diesem und im jemtlåndisehen Dialekt ist der Unterschied zwischen starkem und schwachem Stamm und zwischen der absoluten und attributiven Form der Adjek- tive aufgegeben, der urspriingliche Unterschied aber in einigen Spuren bemerkbar. Er zerfållt in zwei Unterdialekte: a) den Dialekt in Sorsele, der auch von einigen Lappen im siidlichen Ranen gesprochen wird, b) den Dialekt in Tårna und im Hat- *fjeldthal. Ich habe nur mit zwei Lappen aus Tårna ein wenig verkehrt. Ihre Sprache wich ein wenig von dem Dialekt im 1) Was die Formen betrifft, in welchen der Umlaut eintritt, findet sowohl in Arjeploug als in Sorsele eine merkwiirdige Uebereinstimmung mit dem Finnmark-lappischen statt. 5) Quellen: Ο. 8. Graan, Mamnuale Lapponicum. Stockholm. 1669. P. Fjellström, Dictionarium Sueco-Lapponicum. ibd. 1738. Grammatica Lapponica. MHolmiæ. 1738. ,In dieser ΔῊ εν zeigt er die Beschaffenheit des in Ume- -Lappmark gebråuchlichen Dialekts und beriihrt auch zum Theil den nördlichen Dialekt im Pite- und Lule-Lappmark*. (Högström, Lappland. Deutsch. Ausg., p. 100). Dr. 1. Haldsz, Ume-lappmarki nyelvmutatvanyok. Budapest. 1887. Dieses Buch enthålt Sprachproben aus dem Hatfjeld- thal (p. 7—67, 70—139, 148—168) und aus Tårna (p. 67 —70, 139—148). Das Lappisehe in Malå in der Ume-Lappmark seheint zum Ume-dialekt zu gehören; 5. J. Mörtsell, Odhneren åppe- tuskirje (Lehrbuch der Vaterlandsgeschichte). Stockholm. 1878, und J. Budenz, Sprachproben aus Malå in Nyelvtud. Közlem. XII, von welchen nur ein Auszug in Nyelvtud. Közlem. XVI mir zugånglich gewesen ist. 10 J. QVIGSTAD. | [N ΡῈ Hatfjeldthal ab, aber nicht so viel, dass man einen besonderen Unterdialekt statuieren kann. Der jemtlindische Dialekt?) wird in Schweden in Jemtland und Herjedalen, in Norwegen im Stift Drontheim gesprochen. Er ist nach Dr. Halåsz mm drei Hauptzweige einzutheilen: I) den Dialekt in der Fölinge-Lappmark. Diesem ent- spricht in Norwegen das Lappische in den Kirchspielen Lierne und Overhalden. 2) den Dialekt in der Undersåker-Lappmark. —Diesem entspricht in Norwegen das Lappische in den Kirehspielen Snåsen, Stod und Meraker. 3) den Dialekt in Herjedalen. Diesem entspricht in Norwegen das Lappische in der Umgegend von Röros. Im Stitt Drontheim sind die Dialekte wegen der Wande- rungen und der Verheirathungen der Lappen sehr mit einander vermischt, und die dortigen Lappen haben daher in ausgedehntem Masse doppeite Namen oder doppelte Formen von Namen fir die verschiedenen Gegenstånde. — Die lappische Sprache in der Asele-Lappmark wird vom Dr. E. Setålå zum jemtlåndischen Dialekt gerechnet, welches auch mit den Angaben stimmt, die ich von Lappen aus Sorsele und aus dem Hatfjeldthal bekom- men habe. | | Von mnordisehen Lehnwörtern habe ich nur diejenigen aufgenommen, die in einer Gegend allgemein gebråuchlich sind und lappisehe Form angenommen haben, nicht aber solche, die von der norwegischen Sprache kundigen Lappen nur gelegent- lich gebildet werden. Solcher Lehnwörter håtte ich im Hat- fjeldthal und im Stift Drontbeim viele Seiten voll aufzeichnen ἡ können. Aus dem vorerwåhntem Grunde habe ich auch viele Lehnwörter, die in den Sprachproben des Dr. I. Halåsz aus dem Hatfjeldthal und aus Jemtland vorkommen, nicht mitbe- riicksichtigt. 1) Quellen: Dr. 1. Haldsz, Jemtlandi lapp nyelvmutatvånyok. 3udapest. 1886. (Abdruck aus Nyelvtud. Közlem. XX). 1899.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. : Viele Wörter germanischen Ursprungs sind durch das Finnische ins Lappische hineingekommen. Da der Einfluss des Finnischen, wie wir gesehen haben, sich iiber das ganze Gebiet der lappischen Sprache erstreckt, kann in manchen Fillen, wenn die Form des Lehnwortes nicht selbst entscheidet, dariiber vestritten werden, ob ein Lehnwort unmittelbar aus einer nor- disehen Sprache oder durch die Vermittelung des Finnischen ins Lappische eingedrungen ist. Wenn die Sache mir zweifel- haft schien, habe ich das Wort ins Wörterverzeichniss aufge- nommen.*?) Oft mag wohl dasselbe Lehnwort in einigen Ge- genden (bes. den nördlichen) aus dem Finnischen, in anderen (bes. den siidlichen) aus dem Nordischen entlehnt sein. Was die Behandlung der Lehnwörter betrifft, so kann als eine allgemeine Regel betrachtet werden, dass die Lehn- wörter gewöhnlich nur die nach den Lautgesetzen des betreffen- den lappischen Dialekts nöthigen Verinderungen erleiden. 5) Viele Lautverånderungen sind durch den Mangel der lappischen Sprache an gewissen Lauten oder Lautverbindungen oder durch 1) Von den von Dr. Thomsen angefihrten Lehnwörtern habe ich als finnisehe Lehnwörter folgende ausgeschlossen: αὖρα = fn. aika, åGiras = fn. aire, årbmo = fn. armo, audogas = fn. autuas <* autugas (Setålö, p. 61), δα δ᾽ = fn. paita, balko, lp. S. balka = fn. palkku, bæv' de = fn. pöytå, dåhppe = fn. tapa, dårbas = fn. tarve, dårbaset = fn. tarvitsen, dar've = fn. terva, dille = fn. tila, gazze = fn. kansa, galle, lp. S. kallo = fn. kallio, gikse = fn. kiusa, godde = fn. kunta, ja = fn. ja, 20 = fn. jo, måinas fn. maine, måinaset = fn. mainitsen, morag = fn. mure, nåvdaset = fn. nautitsen, råhkadet = fn. rakentaa, råfhe = fn. rauha, riegges = fn. rengas, ruövde = fn. rauta, saibo = fn. saipio, saipua, varve = fn. vaiva, varre = fn. vara, vir ge = fn. virka, vær dedet = fn. vertaan, værro = fn. vero. Als echt lappiscehe Wörter sehe ich boarre, buotde, dælle, satvo, suohtas, var'dat, vudr det, vudlles (vælles) an. Vgl. Thoms. Balt., ρ: 28, wo er seine friheren Ansichten zum Theil modifiziert. ?) Ausnahmen diirften in den meisten Fiållen nur scheinbar vor- liegen und daraus zu erklåren sein, dass man die Gestalt der betreffenden nordisehen Wörter bei der Entlehnung nicht kennt. 12 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1. die Abneigung der Sprache gegen oder ihre Vorliebe fir ge- wisse Laute hervorgerufen. Die Konsonanten im Anlaut. 5 Dåp de Im lp. F. werden die Tenues Ὁ, t, Å im Anlaut nicht geduldet und kommen nur in Lehnwörtern vereinzelt, in Karas- jok und Kistrand jedoch etwas håufiger, vor; sonst råumen sie den Mediæ den Platz, obwohl die Aussprache in einigen Gegenden etwas hårter (d. h. weniger stimmhaft) als im Norwegischen 18. Im lp. S. hat man sich nach einigem Schwanken fir die Schreibweise p, t, Å im Anlaut bestimmt.*) 1) Vgl. J. Fritzner, Bemærkninger ved Pastor Stockfleths Gram- matik (in der Zeitschrift Nor III, p. 84. Christiania. 1846): » Freilich hat es mir geschienen, dass die westlicheren Lappen, besonders diejenigen aus Koutokæino, 4, ὁ und d etwas hårter aussprechen, aber diese haben doch ebenso wenig als andere Lappen im Anlaut der Wörter ein 6, & und p, welehes von d, g und ὁ verschieden wire, obgleich die Aussprache dieser Buchstaben im Anlaut etwas hårter als in unserer [der norwegischen] Sprache klingt und so der Aussprache des finnischen t, Å und p [welche unaspirierte Tenues sind, 5. Setåiå, p. 13] sich nåhert. Vggl. auch Leem, Lappisk Grammatica, p. 386 ἢ: ,Einige Wörter werden von den Gebirgslappen mit anlautendem Å, von den Seelappen aber mit aniautendem gq oder, richtiger gesagt, weder mit reinem ÅÆ mnoch reinem g, sondern mit einem beiden entlehnten Laut ausgesprochen. —Ebenso giebt es Wörter, welche die Gebirgslappen mit anlautendem i, die Seelappen aber mit d oder, richtiger geagt, weder mit reinem f noch reinem «εἶ, sondern mit einem beiden entlehnten Laut aussprechen*. 5) Sieh Lindahl & Öhrling, Lexicon, p. ' XXXVILL: pån initio vocum semper, nisi quando ES a Suecana lingua aliud exegit, literis durioribus p, å Å sive q usi sumus, loco ὦ, ὦ, 9, quod etiam magis cum pronuntiatione convenit illorum Lapponum, quorum lingua emendatissima censetur*; vgl. Mjellstr., Gramm. Lapp. ὃ 3: ,literæ ὦ οὐ p, d et t, g et k in pronunciatione fere 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 13 Im lp. E. und lp. R. werden die Tenues im Anlaut*) gebraucht; G. Sandberg benutzt aber in seinen Sprachproben aus Enare immer die Mediæ. Das wahre Verhåltniss diirfte wohl sein, dass wo im Anlaut p, t, k geschrieben werden, die Laute ton- lose Mediæ oder völlig unaspirierte Tenues sind. Die unaspi- rierten Tenues im Anlaut machen auf die Ohren der Norweger (wohl auch der Schweden), die die Tenues mit schwachem ge- hauchtem Absatz aussprechen, den Eindruck von Mediæ.*) Nordischem anlautendem p, Ὁ, t, pb, d, k, g mit folgendem Vokal entsprechen im Lappischen regelmåssig die beziglichen Tenues oder Mediæ, je nachdem der betreffende lappische Dia- lekt Tenues oder Mediæ im Anlaut fordert. Anm. åAnlautendem t entspricht ὁ in: ciko, cihece — ἢ in: horagalles. Auch finnisehem t im Anlaut entspricht im Lappischen, obgleich selten, c (8. Verf. Beitr., p. 21). Urspringliches ἐ im Anlaut kann im Lappischen dialektiseh in Å iibergehen: lp. S. - hibme = lp. S. tabme, lp. F. dabme; lp. 5. (Ht.) ins, hans = lp. S. taggnas, lp. F. danas; lp. S. fuom (ὦ huom) = lp. F. duobma; Ip. S. habb = lp. F. dabba. Auch wenn die nordischen Lautverbindungen pl, bl, pr, tr, pr, dr, kl, gl, kr, gr, kn ins Lappische ibertragen werden sollen, wechseln Tenues und Mediæ nach den Forderungen der betreffenden lappischen Dialekte; 5. das Wörterverz. unter pl, bl, pr u. 5. ἡ. Oft wird die anlautende Tenuis, resp. Media, ausgestossen: im lp. F. t, p, g gewöhnlich — p, b, d, k oft æquisonantes sunt, ut perinde sit, si scriberentur dodn vel todn, barne vel parne, grappok vel krappok. Borealior tamen dialec- tus [d. ἢ. der Lule-dialekt]| asperiorem amans pronunciationem, plerumque p, ἐ, et Å utitur pro ὦ, d et q dialectus australioris*. — ὦ. Ohrlimg, In orthographiam Lapponicam observationes (1742), p. 15: ,Lappones, inprimis Pitoénses, quorum dialectus ceteris præferenda videtur, literas ὦ et p, d et ἐ, g et & eodem sono efferunt*. 1) Siehe Lönnrot, Ueber den enare-lapp. Dialekt in Acta soc. scient. Fenn. IV, p. 141: ,Die Consonanten ὦ, p, t werden im Anfang eines Wortes mit Annåherung an die medialen 9, b, d ausgesprochen. ?) Im Kalfjord-dialekt werden g und ὦ im Anlaut und Inlaut vor 6, ἢ, æ schwach palatalisiert. | 14 J. QVIGSTAD. | «INE LE vor 7; b, k, g oft: — p sekten vor 15; mhp. S- blå, dg selten vor 7, ὃ selten vor 19, g vor n in mia, k vor n in nipe (8. nibe), smikt (8. knikta). Anm. Selten wird die Doppeikonsonanz im Anlaut durch Umstellung beseitigt: gur'ko (5. gruhkko), σοί κα Vøl. lp. S. beldne = blene Auffallend ist kannam (5. ranna). å Nordisehem anlautendem kv (im Norw. theilweise aus anw. hv entstanden) entspricht gew. g, resp. Å mit folgendem o oder u als dem ersten Theil eines Diphthongs; selten fållt k weg und v wird erhalten oder geht in f ber: goai'ta, goalp (58. vielpes), goarta, goar'tel, golse (s. fala), kuardn (5. fær na), kueis, gui'qo, kwina, gui-sunnok, guita, guitanas-varre, guot sa — Jaisa (s. kueis), fital, fuorkjo, fær'na, svarbi, veit (s. goaita), vievses. Anm. —Auffallend ist giednas, gierdnas (5. fær'na); kværdna ist ein noch nicht assimiliertes Lehnwort. Nordischem anlautendem tv, pv entspricht 1) v, f': fierral, væites, valkko (fahkko), 2) d mit folgendem ὁ oder wu als dem ersten Theil eines Diphthongs: toarra (duörra), duörpaldahk. Auffallend ist dærkå. Nordisehem anlautendem tj, dj entspricht im Lappischen 1) gew. d, resp. f. indem das j gew. in 1 tibergeht und mit dem nachfolgenden Vokal einen Diphthong bildet, z. B. dalmåk, diel da 1) S. das Wörterverz. unter tr, dr, gr ἃ. 5. w., ferner (tr, pr): ragges, ratvot, raksa, ramas, råstes, roahkka, για, ruöhtto, redgo — (ar) radno, raidas, ranna, råsse, råvés, ridda, riwtag, rwtid-suölo, roahppa, rudnis-vuodna, rudno, rudnok, ruito, rulkka, ruodnad — (pr) roavas — (br) radde, rådes, riev dat, roassmo, rQvve, rudas (5. briida), rudne, ruggo (8. bruggo), * ru880, ruvdit, ruvke (s. bruv ke), ruvkot — (dr) ravga, rivgas, rudnat, rækta, rennga — (kr) råhka, rigge, roahkke, ruksa, rukta — (bl) ladde, lagddo, lilkka — (kl, gl) labmot, låse, lav ca, liehppe, luhkkar — (pl) låvi. % ?) S. (br) rådes (s. brades), raude (5. praude), missa-ribme (8. missa-brim-vudssta), rossmo (8. Toassmo), rQvve, rudne, ruS8o — (tr) rappsa (s. raksa), ruodo (5. ruöhtto) ræhtåt-peirve — (dr) rawga — (gr) rano (s. radno), rudna-vuödna, rut'da (5. rut'to) — (bl) lives (s. blives). 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 15 => dielde, dierbe, dievnas; 2) im lp. S. auch ὦ in: Gelde, Cenar, (s. teudnar), &ru-dalle, Genne, tila, Civa-kote, tur (5. divre). Anw. palatalem k, nordisehem k vor palatalen Vokalen und norw. kj*) im Anlaut entspricht im Lappischen gew. 9, resp. Å?) (siehe das Wörterverz.). Nordischem k vor palatalen Vokalen und norw. kj entspricht in neueren Lehnwörtern oft δ, bisweilen %; 5. das Wörterverz. unter & und Å, ferner: Gerege (5. gærreg), Tevto (s. gievkan), Tierastid (5. kierastid), Tikarte (8. gikam), Gillig (8. killek), &wla (5. gævla), Cæisar (5. keisar), δῖ (s. gielka), Tællår (s. gællir), Ttærdna (5. girdno), Tölba (8. gil'pe), kinnu (5. girdno). Anm. Auffallend ist jævla (5. gelva). In gamput (5. kam- pot), gasstu (s. gissto) ist gj wohl aus nw. palatalem k entstanden. Anw. palatalem g, nordischem g vor palatalen Vokalen und norw. gj 1) im Anlaut entspricht 1) gew. g, resp. Å?) (siehe das Wörterverz.), 2) selten G; 5. das Wörterverz. unter G, fer- ner: Geite (8. gai'ca), Celhdare (8. gillar), Cæito (58. garta), tælde (5. gielda), Gær'da (5. gær'da), 3) 2: jildåre (5. gillar), 4) k: kenig. HE Nordischem anlautendem f vor einem Vokal entspricht: 1) gew. f oder auch v, wenn der betreffende lappische Dialekt anlautendes f nicht liebt oder gern mit v vertauscht, 2) selten Å (mit f (v) wechselnd): håddar (s. faddar), hatteå (s. fahttit), hoar'ma (8. for'ma), hor'sa, houli, hulged (8. fuljet), hunterit (8. fun-dærit), huölke (5. fuölke), huöhte (5. fuette), hurka, huta (8. fuovet), hærskes?. Nordischem anlautendem fl entspricht: 1) gew. fl oder im lp. F. auch I, s. das Wörterverz. unter 1) Anw. g und k sind palatal vor palatalen Vokalen und 1 (8. Noreen, Altisl. Gramm. 8 37, ἃ, 2; $ 40, 2); vor palatalen Vokalen wird nw. g (gj) jetzt wie j, und norw. k (kj) wie Å ausgesprochen (5. Aasen, Norsk Gramm. 8 36. 37). ?) Die lappisehen Formen mit anlautendem 9, resp. Å setzen nordisehe Formen voraus, in welchen die jetzige Aussprache (0. Å) sich noch nicht gebildet hatte. 10 J. QVIGSTAD. > ον [Nr 4 fl, s. ferner lahkka (s. blahkka), låses, lassko, lahtta, lahtte, lindar (s. findar), luövve. | 2) selten pl, bl: blahkka, plassu (8. låses), plahtta (8. lahtta), plavda (5. flavga), plueve (5. uövve), plæhkke (s. flæhkko), plæv'ga (5. flievga). Anm. Auffallend ist findar, da sonst bei Doppelkonsonanz im Anlaut nie der zweite Konsonant wegfållt. Nordischem anlautendem fr entspricht gew. fr, selten r (s. das Wörterverz. unter f') oder pr, br: prisk, prokost, pru- vika, bræsset. — Merke bærja-dahk durch * bræjadak aus anw. freiadagr. v. Nordischem v im Anlaut entspricht v, im lp. F. meistens nur dialektiseh auch f (s. das Wörterverz.), im lp. 8. f in fæssku. : Anm. Dr. Thomsen nimmt (Den got. sprogkl. p. 59) an, dass v im Lappischen vor w und gewöhnlich auch vor o vermieden werde, und dass der Wegfall des v in lp. uddo, ullo, usskit und vielleicht auch in urtas möglicherweise erst im Lappischen einge- treten sei. Anlautendes v kommt jedoch im Lappischen vor u und o vor (s. das Lexikon), und es weist nichts auf den Wegfall eines anlautenden v im Lappischen hin. 8. Nordischem anlautendem 8. vor einem Vokal entspricht gew. 8, selten 8 (5. das Wörterverz., ferner eida (s. sido) Silldie (5. salled), Siæhka (s. sæhkka), 3ule (5. sivlo), Sævva, ὁ m cuobmo (8. suöbmo). Anm. Im Lappischen wechseln bisweilen 8 und 8 im Anlaut, z. B. såhöat = Gat, sisste = (Kv.) Iisste, soktat = Sokeat, sollta (Kr.) = Sollæa, sove (Leem) = 3Qvea, suoheat (Kr.) = Suohaat, suSbme (Leem) = 3u8bme, stlvæaget = (Kv.) Suvöaget, sællo = Sællo, sæhetad = Bæhetad, lp. S. sassne = (Drt.) SaSnwe, sasme; lp. F. savdnet = lp. S. Saunet, lp. F. suohppan = lp. 8. 8uoppena, lp. F. Suhcce = lp. 5, sutte, (Lul.) Suhöé; lp. S. suttenes = Suctenes, lp. F. sævdnjad = lp. S. Feudmjed; lp. S. sillot = (Jmt.) salut, Sajeuh; lp. S. sæsa = (JSmt.) seæså, Feæsd; lp. S. serpe = (Jmt.) siéipie, Siéipie; lp. S. sæktet = (Lul.) SekkSat, (JSmt.) siékeih, Siækaih (= lp. F. soktat); lp. S. sagget, sigget = (Jmt.) Fakkih, sikket, Hikkih; lp. S. sage = (Jmt.) sie, ie; lp. 8. sita = (Jmt.) svy'ta, Sita; Ip. 8. Trykt 24. Mai 1892. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 17 sitet = (Jmt.) stihtet, Sith; lp. S. sisa = (Jmt.) sisa, 3isa; lp. 8. sarre = (Jmt.) sirrie, Sirrie; (Drt.) Fellse = silsie, Salz. Ebenso wechseln bisweilen anlautendes s und c, z. B. salda = lp. S. sald, cald; sannsot = canncot; cAhecat (vgl. cåhecot, søheeot) = lp. S. sacet, cacet; savkalet = lp. S. (Lul.) cam*kalit, vgl. lp. S. sammatet = cammatet; siheca = (Siidw.) ciheea; soaggot = coazzot; soagge = coagge; coakce = lp. S. sQpee, copee (vgl. fn. sopsaa); sogge = c9gge; surlot = (Kr.) cuilot; sullatet = cullatet ; cuohppa = suohppa; suövve-dakte = cuövve-dakte; stuvcas = civeas; vgl. auch coahkkot = fn. sokkua. Nordischem anlautendem sø vor einem Vokal entspricht gew. sk, dialektisch S% (s. das Wörterverz.). — Lappische Formen mit anlautendem 8 [z. B. sille (5. skillig), Sihppe (8. skihppa)| setzen die jetzige norwegische Aussprache des anlau- tenden så vor palatalen Vokalen wie 87 voraus. Im Kalfjord- dialekt jedoch sind sie wohl aus lappischen Formen mit anlau- tendem så entstanden, ebenso wohl in Ht. in Sallo (s. skallö), - Sarhöo (s. skire); vgl. (Ht.) skalta = lp. S. skilta; (Ht.) sible, skible = lp. S. skible; (Ht.) galbot, jalbot = lp. 8. kilpot; (Ht.) gahccot = lp. S. kacot; (Ht.) gahötus = lp. S. kittos). Anm. 1. sk in skunket (s. skæennka), skuhtte (s. skuhttær) geht aus nw. 81) hervor. Anm. 2. Auffallend ist ciellat = schw. skålla. — Eine Form wie Gamme (5. skammo) muss auf lappischem Boden durch * Skamme, * Samme entstanden sein, vgl. lp. F. skeldet = Selsidet, (Stockfleth, Ordbog, p. 26 b) Gelædet; skenkis = δεηκῖίβ; skærtim (Stockfl., p. 291 4) = (Leem.) &r'gim; Gierastet = lp. S. (Lul.) skærastit. Nordischem anlautendem skr entspricht gew. skr (dialek- tisch Sør) (s. das Wörterverz.), selten str, sr (87), r: strud, ruda (5. skrud), sræp (5. skræhp), srå-jukso, srop, Sriwwar (8. skrivar), Sræddar (5. skræddar), råhppot, ride, riddo. Nordischem anlautendem sp entspricht sp, dialektisch auch Sp (s. das Wörterverz.). Nordischem anlautendem spr entspricht gew. spr (s. das Wörterverz.), selten 7. oder sr, str: rahttat?, rehttit (8. sprettet) ?, roahtta?, srinkkar, tan-strælla. Nordischem anlautendem st vor einem Vokal entspricht 1) gew. st, 2) selten sn in snåhkke (s. ståhkke), snedeg (s. stidet), snuöhkke (s. stuöhkke); vgl. hiemit lp. F. stalkat = snalkat; 2 18 J. QVIGSTAD. erd 3) selten in cældnet; vgl. lp. S. (Lul.) stulkas = Gulkas; lp. R. cölhp = lp. F. stal'pe. | Nordisehem aplautendem str entspricht gew. str, selten 7 oder sr: ravdnje (stravve, sravve), riddo (straddo, sraddo), rido, riåak. Nordischem anlautendem sv entspricht im lp. F. σον, sp (s. das Wörterverz.), selten sv: svaggå (8. spaggå), svåges, sval vo, svåla, svanå, sværpa (8. speipedahk), sværva, svælegak, svænna (8. speidna) — im lp. 8. sv, dialektiseh ὃν (s. das Wörterverz ). Anm. Auffallend sind steipik (5. speipedahk) und stiel kat (8. spiel' kat). Nordischem anlautendem sl entspricht sl oder 8] (5. das Wörterverz.). Anm. Im lp. F. ist anlautendes 8 vor å in den meisten Dialekten mehr oder weniger palatal. Anlautendes s vor einem Konsonanten fållt ausser in den oben bei skr, spr, str erwåhnten Fillen weg in: (vor k) gåbmo (5. skabma), gairo, gallo — (vor I) lågit, lahkkit, lanntö, livtes, lhodda — (vor mn) nuopp (8. snuop) — (vor p) bunnce, pærs- måla (8. spörs-moalla) — (vor t) toppe (s. stohppo)? — (vor v) var'pot, val'fo (8. spalfo), vier”bat (s. spier'bat). h. Nordisehes anlautendes ἢ vor einem Vokal wird gew. er- halten (s. das Wörterverz.), fållt aber nicht selten weg: addit, afan-gihece, aibmo, mila (8. hæilåk), mi-laddi, ailegas, ales, avlo, aimulak, dinåk, αὐτοί, akse, all, αἰ (s. hallit), åhppe, ardde (s. har"do), ar”po, asse, asso, aveld, avje, avka, avki, av'ko; av'ea, ildo, iltag, ina, jukso, ulda, uv'lo. Obwohl anlautendes h vor Vokalen schon im Anw. sporadisch und im Norw. in einigen Gegenden mehr oder Weniger håufig wegfållt (s. Noreen, 212; Aasen, Norsk Gramm., ὃ 140) ist dieser Wegfall, der auch im Lappischen nicht selten wahrnehmbar, in den obigen Lehnwörtern doch wohl lappischen Ursprungs. Nordischem anlautendem Åh vor einem” Vokal entspricht im Lappischen selten f oder v: filtar, fuorra, vuogas, vudnces, 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. τ vuihppat, vuöhppe, υτιογάηο. 1) Das v kann jedoch auch als ein nach dem Wegfall des h entstandener Vorschlag erklårt werden (s. p. 21). ᾿ Da anlautendes ἢ im Lappischen nur vor Vokalen vor- kommt, pflegt dasselbe, wenn es im Nordischen vor einem Konsonanten (j, v, 1,n, r, v) steht, im Lappischen wegzufallen. Im Anw. schwand h schon in vorliterarischer Zeit vor I, ἢ, r (Noreen, $ 212); im Norw. ist h vor j stumm, hj geht aber dialektisch im Δ} oder sj ber (Aasen, Gramm., ὃ 105; 140, Anm.); dem anw. hv entspricht im Norw. jetzt gew. ἔν (Aasen, Gr. 8. 105). Beispiele: jievkot, jiwna, jovla, jælle — laddöt, ladet?, leud? — nivsak — rabma, riådo*, rinngo, rosse — fadno, fåla, fåles, vielpes, vuorv.*) Anm. 1. Nordischem hj entspricht 1) 8 in Selta-sida, 3er'ta, . Sorrte, Sun (s. jwnu); 2) 8 in Gar fu. Das 8 in Sorrte geht viel- leicht aus einer norwegischen Form mit sj im Anlaut hervor; iibrigens kann im Lappischen anlautendes j in 8 iibergehen: lp. F. javotæbme = lp. S. Savotes; jov'ka, (Siidw.) juovka, (Kv.) 3uovka = fn. jouhi. — Zu Gin Carfu vgl. Coalbme = fn. jolma; Toar-bælle, lp. 5. torve-pele = fn. jorva; Guovvot = fn. juovoa; lp. S. δῦ = fn. juova. Anm. 2. Merke huttur = anw. hvitr; huihtuk. | ἔχιν N VG Nordisches 1, m, mn, r, j werden im Anlaute erhalten. Anm. 1. Durch assimilierende Einwirkung von folgendem r wird I zu r in: ratré (5. lavre), γον ἐδ (s. ler'te), ribbre (8. leb”re), roabmer (s. loabmir), rokker (s. lohkkir). — r wird mit Å vertauscht in: læhkkegak. — r im Anlaut fållt des Wohllauts wegen weg in: 1) Auch in finnischen Lehnwörtern geht anlautendes Å im Lap- pischen dialektiseh bei einigen Wörtern in f ber; 5. Verf. Beitr. p. 83. Dialektisch wechseln im Lappischen bisweilen Ji und Å: lp. F. & lp. 8. hahppel = lp. S. fappel; lp. F. Jirgim, hærkem = lp. S. ferkem, hærkemæ; lp. S. fuova = huove; (Sidw.) foavråt = lp. Ἐς, hoavrat; lp. S. fuomacet = huomacet (aus fn. huomaitsen); lp. F. fuoådo = lp. E. hoaddu; (ΚΙ. fargat = lp. F. hogat. ?) Da nw. kv im Anlaut bisweilen durch v (f) wiedergegeben wird, kann man nicht entscheiden, ob anw. Åv oder nw. ἀν im Anlaut diesen Formen zu Grunde liegt. o* 20 J. QVIGSTAD. Ned airo-gbmir (s. loabmir); vgl. (Ib.) a”"daras, lp. S. (Lul). åitar:is, (Hm.) avdares = lp. F. ravdaras. | Anm. 2. Nordischem n im Anlaut entspricht dialektiseh ἢ in: brun-noalla (5. brunal), nabai (5. næhppe), Ἠαξϑὲ (5. nas3i), nuörre (s. nuörre). Vgl. hiemit na”mi, ein Hof im Kirchspiel Kaaresuanto, aus fn. naimakka; (Glv.) nåutahit, essen, aus fn. nautitsen; navget, lp. E. navguå, lp. 5. (Lul.) nåutket = fn. naukua: nullet = lp. S. nuleet, nulæet; njuör/jo = (Ib.) nuörjø, lp. S. nuorjo; nuor'30 = nuor'80, lp. S. nuoto; nuoskas = lp. S. nuoskes, nuoskes. Anm. 3. Merke cækal= schw. jågla; -vitka = πὰ. jyvika. Nicht selten wird Å im Anlaut vor einem Vokal zugesetzt: haggot, havka (5. avka), havsit (8. avsit), halka (5. alko), hal-menneg (5. almenig), har'ge (s. ar'ge), hårnas (8. arnes), haskuvis, havs-karri (8. aus-karre), hinnga, hullo (8. ullo), hurre, hurtas (5. urtas), hæltakis (5. åldagas), hærrta (8. ærta). Obgleich sowohl im Anw. als in norwegischen und schwedischen Dialekten nicht selten 4 im Anlaut vor Vokalen zugesetzt wird (s. Noreen, ὃ 226, 4; Aasen, ὃ 140; Svenska Landsmålen, I, Ρ. 81), stammt das ἢ in den obigen Wörtern doch wohl aus dem Lappischen, da auch in lappischen Wörtern ein unetymo- logisches h nicht selten im Anlaut hinzugefigt wird. Ziemlich zahlreich sind auch die Fålle, in welchen s (8) im Anlaut vor einem Konsonanten zugesetzt wird: speiselak (5. beisalak), splikta (5. plikta), strakte (5. træft), svalskes (8. falskis), svalle (s. filla), skåfal (8. gaffal), skær'da (5. gær”da), sluöheto (5. liheto), struot (5. rudhtta), skolfo, spaito?, spar”to, starra, svaskes?, svæigas (5. værgas), svarke (8. var'ka). Dies findet auch bei Wörtern mit Doppelkonsonanz im Anlaute nach dem Wegfall des ersten Konsonanten håufig statt: slandet (S. blandet), svales (5. fåles), smikt (s. knikta), slade (s. ladåe), slija (5. laggdo), slav' tå (5. lav'ta), slittur (5. lidur), slunnda (8. lunnta), sliehppa (5. læhppe), sluktok, svar'bi, slubbo, Skuölp (s. vielpes). - Ebenso oft wird lappischen Wörtern dialektisceh ein un- etymologisches s (8) im Anlaut hinzugefiigt.*) 1) Auch in manchen Gegenden Finnlands wird in einigen Lehn- wörtern $ im Anlaut zugesetzt; s. Aminoff in Suomi, II, 9, p- 248. Dies wird indess von P. Salonius in Suomi, II, 14, 1893. ] NORDISCHE LEHNWÖORTER. 21 Selten wird Å (g) vor r im Anlaut hinzugesetzt, bei Wörtern mit Doppelkonsonanz im Anlaute erst nach dem Weg- fall des ersten Konsonanten: granna (8. rænne), krummbo (8. trummbo), krækta (5. træft), missa-kribmo (5. missa-brim-vudssta), kroassma (8. roassmo). 1) Ein 7 wird vor vokalischem Anlaut zugefigt in: jalla?, jtessat, jiltoi (s. il'do), jukso?, juglo — em v im: vårri, vide (5. uv"ja), vuogas?, vuoinet (8. oaidnet), vuoksa, vuolab, vuilla, vuölla, vuollo?, vudl'po, vudnces?, vuohppat, vuöhppat?, vudhppe, vudr'be, vuordne?, vuossta, vuovdn. — Auch im Verhåltniss zum Finnischen zeigt 'das Lappische Formen, die vor vokal schem Anlaut mit v erweitert sind; s. Verf. Beitr., p. 26, und ferner: wvuodna = fn. onni; vuoja8, vgl. fn. ajava; lp. S. vuoktine, vgl. fn. ahdin (st. ahtime), vuohppot = fn. appaa; vuov'da = fn. onsi (st. onte). Die Konsonanten im Inlaut und Auslaut. Die lappischen Regeln von der Verstårkung und Sehwiå- chung des Stammes sind fir die Lehnwörter in der Weise massgebend, dass, wenn die nordische Gestalt des Wortes, nachdem sie der lappischen Zunge anbequemt ist, aus lappi- schem Gesichtspunkt einen starken, resp. schwachen Stamm darbietet, danach die Bildung des entsprechenden schwachen, resp. starken Stammes gemåss den Lautregeln des betreffenden lappischen Dialekts stattfindet. Wenn das Lehnwort schon im Nordischen Konsonantenverdoppelung hat, wird jedoch die Ver- p. 261 bezweifelt. — , Bei den Liven wird Fremdwörtern oft ein unorganisches 8 oder sh vorgesetzt* (Anderson, Studien zur Vergl. der indogerm. und finno-ugr. Sprachen, p. 285). 1) Vgl. dass man im Ehstnischen Fremdwörtern, welche mit einer blossen Liquida anfangen, bisweilen noch zum Ueberfluss eine Muta vorsetzt, z. B. krut, trut, rut (Fensterscheibe) (Wiede- mann, Gramm. der ehstn. Sprache, p. 92); vgl. auch fn. inkrihti = schw. inrikt. ΄ , 22 7. QVIGSTAD. Nr Å doppelung im Lappischen meist durch die ganze Beugung ohne Schwåchung erhalten. | Anm. Der Wechsel zwischen starkem und schwachem Stamm ist gewiss urlappisch, ist aber in den sidlischen schwedisch- lappischen Dialekten (dem Ume-lappischen und dem Jemtland-lap- pischen), wo nur seine Spuren erkennbar sind, aufgegeben worden. Die Verstårkung und Schwåchung der Ståmme im lp. F. wird aus folgender Uebersicht erhellen: Starker Stamm Schwacher Stamm Er ρον ἢ . hk (Ip. ΕΙ gew. h). hkk") (Ip. E. gew. ἢ add; ar Ok GER ee Er å ee Kop EET ΠΩ se EE PK SE ML TG ae ee EE KA Ge EE GIS ET då . å 88 8 88 8 MCE FG Peet NE. Ree 2 ae re TE EE ING KE vs RE τ᾿ EEE Se NE ST 22. Tr Na TR ev Gr ΝΣ GU PN be ET σὲ πο ει 0 et EE Ma οΝ, He rev VE EEE OG GM GJETT GR οι EGG MG NR å De ES TT å το- ørn νος Ja NN Seen gn dg, dd (dial. 23), TR Fe ΠΤ 1) wenn lappische Neubildung aus resp. ἄν p, ἐ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 25 Wenn der schwache Stamm eine Verbindung von zwei verschiedenen Konsonanten oder einen Diphthong (resp. Triph- thong) enthålt, dessen letzter Theil ὁ oder τι (w) ist, und dem ein einzelner Konsonant folgt, wird gew. der starke Stamm durch die Dehnung des ersten Konsonanten (resp. des ἢ, τι, 10) gebildet; aus dieser Dehnung entsteht oft, besonders nach I, r, v (w) Svarabhakti, z. B. alme (Kt. albme) — alme;, avge — αἶρε. Anm. Dem v im schwachen Stamm vor 8, 8, ὁ theilweise auch vor c und Ὁ, entspricht im starken Stamme im lp. F. Å oder f, im lp. E. gew. h (selten f, k, p), im lp. S. ἢ, p. In Hammerö und gew. auch in Tysfjord wird nach langem ljm, ἢ, ny 7, v und nach langem ἡ als zweitem Theil eines Diphthongs b, d, g får p, t, & gebraucht, z. B. gavgot, pr. gaikou. Im lp. S. werden oft im Inlaut Tenues geschrieben, wo das Finnmarklappische Media hat. — Im Lulelappischen ent- spricht p, t, å lp. F. ὃ (b), d (d, Å), g (8); hp, ht, hk entspricht- intervokalischem hp, ht, hk im lp. F.; δῦ, dd, gg entspricht lp. F. δῦ, dd, 99; pp, tt, Κὶς entspricht lp. F. bb, dd, gg. — Im Hatfjeldthal wechseln oft p, ἐ, Καὶ im Inlaut mit b, ἃ, g. ὃ: Nordischem p nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe entspricht im Lappischen: 1) vor einem Vokal: p (verstårkt pp, geschwicht b, v): kapo, nåhppo, råhpa, ruohppa, soahppo: Anm. —soalppo wird nicht pgeschwåcht. —Auffallend ist stoabbal = nw. stoplesjö. 2) vort: f, k, p Je nach den Lautregeln des betreffenden Dialekts: s. rakta.* Nord. p nach r wird erhalten in fårpal, skarpis; geht in Jf åber im: skar'fo. Merke bissma fir bisspa (s. dies). Nordischem pp nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe entspricht pp (geschwåcht p), dialektiseh auch p: dahppat, trohppa, lahppi, nahppe, rahppa, rohppe?, svahppa (8. spåabba). Anm. Auffallend ist spåbba = anw. svoppr. 24 J. QVIGSTAD. ΤΠ ΕΣ; Nordischem p, t, Å entspricht in Ht. und in Drt. bis- weilen b, d, g: miæbu (s. nåhppo), gådu* (s. gåhta), biegerdid, skægedid. ᾿ς, Nordischem b nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe entspricht ὁ (verstårkt bb): åbes, bibal. Nordischem bb entspricht in demselben Falle bb, selten pp: dobbal, krubba, grubbu, ræbba, stabba, slubbo, klubbo — duhppak, stoahppo. t. Nordischem ? nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe entspricht im Lappischen vor einem Vokal: 1) gew. t (verstårkt tt, selten geschwåcht å): boahta, doahtto, fahtta, flæhtta, gåhta, gahttit, hahtit, lahtta, lahtta, lahtte, oahtto — fiehtto (8. fiedo), dur. Anm. Merke nuvde = anw. naut; marh-more = nw. matmor. 2) selten c: skuecestet (8. skuettestet), gavca?, rakca (8. grokta)?, ruöheca (8. ruohtas)?, suöhece (8. suöhtte)? 1) Anm. t& fållt vor sk weg in: sposket; geht dialektisch vor m und n in Å åber: fahme (s. fut'me), dröhnege (s. dronneg), væhng (5. vihttan). Nordischem t nach einem Konsonanten entspricht im: - Inlaut f, selten dialektiseh c oder G in: strakte (8. træft), lanneo (s. lamntö), urree, urröe (s. urtas)?, vance, vante (8. fahcca) ? Anm. Merke prasnis (s. råstes); vgl. hiemit lp. F. asstat = (Ib.) assnat, lp. S. assnet; lp. F. gasstet = lp. S. kasnet; lp. F. russta =-1p. 5. rusna; lp. Ἐπ sassté = Ip. 8. sassne; pi Plenses = (Ib.) Gassna. — In salkur ist t weggefallen. Nordischem tt nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe entspricht gew. tt (geschwicht &), dialektisch auch t: tihttal, gahtto, gihtta, hahtta, loahtta, moahtta. Anm. 1. Merke spoddet = nord. spotta; mwoco = nw. mott? Anm. 2. mn för tt kommt in diminutiver Bedeutung vor: binna = bihtta; ginni = gihcee; vgl. lp. F. unne = uhcce; (Lg.) btennar, 1) Finnischem ὁ entspricht im Lappischen im Inlaut selten ὁ (s. ΝΟΥ, Beitt., p. 21). 1893. ] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 25 Kosename, (Kr.) bienna3, (Friis) biennara8, Spottname får biehtar, Peter. Nordischem tj entspricht 1) tt in: hahttit, 2) δ im: fihedo, æhöet (5. hahttit). t Auslautendes ἐ nach einem Konsonanten fållt im Lapp:- schen weg in: dievnas, gila-jav'ri, TOavas. d. Nordischem d im Inlaut entspricht im lp. F. d, im 1p. S. (selten im lp. F.) auch t, z. B. adeles 9lma, aldagas (åltagas), bedel, iltag, ul'ta (5. ul'da). Nordischem dd im Inlaut entspricht dd, im lp. S. auch tt: faddar, g. faddara. å. Altnorwegischem då nach betontem Vokal entspricht: 1) im lp. F. σον. å (verstårkt dd, selten tt), nach 1, v, r mit vorhergehendem Vokal und nach i (?) und å: d, selten t: addit, boaådo, budåda, dadåe, hudårit, laddot, latas, laåde, ladd. u. s. w. — låhtto (8. laddo), miehtta, rihtto (5. riddo) — ai'de, bor'de, bov'dit, diev'do, gar'de, huvd, råæidas, ravdo, spier'di, stirdos — laitas, skerteg, rav'ta, snaito — ride, sido, skido, vides, bruda, ruda (8. skrud), sudas. 2) im lp. S. gew. d (8. unter den obigen Beispielen), selten ἐ im: mart, skeuto (meben skeudo). Anm. 1. Das ἃ im lp. F. wird in einigen Dialekten mit 7 (Kv. Krl., selten Ib.) oder ὦ (Lnv. Ib. Of.) vertauscht.)) Dem å im lp. F. entspricht im lp. S. d, im Lule-lappisehen t, im Ume- lappischen und in den meisten Gegenden Jemtlands und des Stifts Drontheim 7. Die Lehnwörter unterliegen immer den Regeln des betreffenden Dialekts; 5. die obigen Beispiele, ferner: luötåtahka, muödde, triere, tröre. Anm. 2. Auffallend sind lp. F. luodda und lp. S. (Lul.) slohtto, vahtå. Anm. 3. In gihece, lilece (heade) (5. ladas), sav'ca, vier ca 1) Das aus dd entstandene dd in Lnv. Ib. und Of. unterscheidet sich vom gewöhnlichen dd dadureh, dass dieses zu dd, jenes zu εἰ geschwåcht wird. 20 J. QVIG STAD. ΓΝ. ἃ; (væerræ) ist das anw. ἃ vor dem s der Endung in t ibergegangen, und aus dem ὁ (ts) hat sich spåter einzeldialektisch & entwickelt. Anw. å, nw. dj entspricht 1) dd im: biddet; 2) ἃ) (dj, rj) im: smid'jo; 8) de τὰ: snudeet. Anw. dm entspricht tm in: fat'me. k. Nordischem Å nach dem betonten Vokal des Wurzelsilbe entspricht im Lappischen: 1) vor einem Vokal gew. Å (verstårkt Å, selten geschwåcht g in: håhka, g. håga, låhka*, g. laga), im lp. E. gew. h (ver- stårkt kk): aka, akkar, boahkas, boahkko, dahkke, gahkko, håhka, lakkula, sahkko. Anm. Auffallend ist rigges, lp. S. rinkes = anw. rikr. 2) vor 8, 8, t: ἢ, f, ὦ, h (geschwåcht v), je nach den Lautregeln des betreffenden Dialekts: aftan, aksa, ak80, akto, baksa, bekseluk (8. beisalak), fakta, gakte, hæfto, jakta, japtet, meæftå, mæktog. Anm. ἀ fållt weg in å-tavve (5. aftan). Nordischem åå nach dem betonten Vokal der Wurzelsilbe entspricht Å (geschwåcht κ): bahkko, bohkka, dohkka, hahkkot, luhkkar, skihkkar, skihkkedet. Nordischem æj, kkj im Inlaut entspricht: 1) σον. δῦ, nach einem Konsonanten ὃ: bihe&o, bærtet (8. bar'kit), tah&u (s. dahkkö), tuhetet (s. tuhkkat), fierreu, Jsrauta, holte (8. hul ke), [ἡ], læheto (s. lahkke), moras, polita, riheto, rittot, spiltte (5. spikke), spöteles, strattotet, stuhtea (5. stuhkka), sluöheto (s. Uiheco), stiente. 2) seltener kk (k): panka, dahkko, tekoset, tuhkkat, lahkke, Ὁ stuhkka. 3) kå im: løkto (5. Uheca), rikta (8. riket). Anm. akio hat sich den lappischen Lautregeln nicht anbe- quemt. Nordischem ø nach einem XKonsonanten entspricht im Lappischen æ, im lp. E. im schwachen Stamme nach 7 und r: h, z. B. lp. F. mielke = lp. E. melk. g. melki; lp. F. gir'ko = lp. E. kirkko. g. kirho. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 21. 4. Nordisehem g (im Anw. wie g ausgesprochen) nach be- tontem Vokal entspricht vor einem Vokal: ! 1) im lp. F. gew. g (dal. g, v) (verstårkt % od. åk), im lp. S. g (Δ) (verstårkt Κλ), im lp. E. v (verstårkt ἢ): plagot (5. låvit), plægot, boahkka, bægar, — dahk (in den Namen der Tage), doahkke (5. toavva), låhka", låhke, lahköt, lav'go, nuoges, råhka, råhke, roahkka, rohkka?, skog, sloahkko. Anm. Merke måhkar-avjo. 2) v (verstårkt vv): arja-pluvvi, blives, boavva, taiv?, tairve?, dråva (5. råhke), huvva, låvit, r9valak, slåvva, slavvit, vavd. Nordischem g (im Anw. wie g ausgesprochen) vor d, I, n, r entspricht: | 1) gew. v: biv'da, pruv'dö (8. brugda), flav' da (5. flav'ga), kræv dö, omeuda, riev dat, ruv' dit — gavla, hav'la, houli, navle, nuöv'lo, siv'le, skav'le — avda, avdna, av'na, åvnaldahk, favdna, fåvdnad, gavdne, mavnos, ravdna, rov'no, vavdno?, vuovdn — fav'roi. 2) seltener g: brugda, flagda, ræg do (5. kræv'dö), sig da — tigl, sigl, siglet — agna (5. avdna), tiegne, dugne, hagno — hægra (8. håvvar). Anm. Merke fåhkan = nw. vagn. Nordischem gg entspricht gg: tiggit, dugga, gagga, loagga. Anm. Merke ruhkka, pl. rugak = nw. grugg. Nordischem ggj (gj) entspricht: 1) vj: av'jo (durch Metathesis a'vö), dæi'vo (för * dævjo). 2) vå: auto (8. av'jo), avta, av tot, lav'ta, livta, rækta (g. rævta), slæv't&o (5. slæZ30), vavta. 3) 33 (de): bidæet, bigget (5. biggit), briidæet (5. bruggot), briig30 (5. bruggo), diggit (5. tiggit), liedd3e (5. lægga), slædee, slæg30, vædta (5. vægga). 4) EG: broheeu (5. bruggo), briittet (8. bruggot), knæhaeadid, klahtee (s. lava), γι ζῶο, spihtaa (5. spiggo). | Ὁ) gg: biggit, bruggo, bruggot, duggit, huggat, slægga (8. slæz30), vægga. 28 Ἢ QVIGSTAD. ra Anw. g entspricht nach unbetontem Vokal g (lp. S. auch k): ailegas, lp. S. ailekes. f (tonlose Spirans). Nordischem καὶ im Inlaute vor s oder t entspricht f, Å, p, je nach den Lautregeln des betreffenden lappischen Dialekts: gikta, kræpta, hæpto, lokta, loktit?, raksa?, ræksa. Nordischem /ff entspricht gew. ff (geschwåcht f): gaffal, gaffe, oaffar, skaffot, straff. Anm. Merke skahppot = nw. skaffa. Anw. Κι (tönende Spirans), nw. v, schw. fv. Diesem Laut entspricht: 1) nach betontem Vokal: a) vor einem Vokal: α) b (lp. S. auch p) oder v*) (ver- stårkt pp, selten bb): aflppar?, åhppe, duöhppe, habag, lai'be, lappa, loahppo, lohppe, nabar, nibe, næhppe, raib, rahppo, råhppot*, roahppa, rohppe), ruöbes (8. roaffad), skåhpal, skahppe, snuop, stahppe, stebel (s. stævel). β) v (verstårkt νυ): duvva, heves, hevet, hoavve, klåvva (5. lappa), loavva, nåvar (5. nåbar), nåvvo, revvo, groavis (8. roaffad), stævel. γ) f (verstårkt ff): offi?, roaffad. bjj vr ἐγ, ἢ; 7 πα θ᾿ Ἐς ἢ, mtp SJadeera: ὑ3): ablek, av'lit, table, tablo, gable, gablo (8. gavval), gæb'la (5. gelva) — gæbrege (5. gåvar), harves (habres), lebreé — avnas (abnes), fabne, havdna (habn), hebnid, hiebne, jæv da, nabdne, næbna, næbnet, stavdne (stabne), stevdmig, stævdnot, udna (vuobdne) — grabja (8. krævva), riw'ja, swjug (sibjok), vebjet, æb”jo. ; : 1 Ob ὁ oder v angemessen ist, hångt davon ab, ob in dem betreffenden lappischen Dialekt die Schwåchung pp > ὦ oder. pp > v Anwendung findet. ?) Im lp. S. und in Ibbestad wird gew. ὦ, nicht v, vor Å, r, mi Ξ ὁ, Ὁ, d gebraucht. — Obgleich in norwegischen Dialekten v im Inlaut vor r und ” in ὦ Ubergehen kann (s. Aasen, Gramm., $ 138, Anm.), hat sich der Uebergang des f' (Ὁ) in Lehnwör- tern zu ὦ ohne Zweifel doch erst im Lappischen vollzogen. 1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 29 Anm. Merke: vappeltet = anw. vafla; åhpan (s. havdna); vuddna (5. uvdna), krakzot (fir * kravjot) = anw. krefja. 2) nach I und r: i 8) gew. ὃ: galbe, silba, skelbet, ul'be — ar'be, dårbas, dier'be, duorbutid, gar'bi-luokta, spier'bat, svar'bi. b) selten f oder v: dar'fe, skar'fa (skar'va), skolfo. υ. Nordischem v entspricht: 1) nach betontem Vokal v (verstårkt vv): kravva (8. råhka), luovvar. 2) nach I und r: 8) v: goal'va — årvas, fier'va, garves, gar”'vo, lur'vo (lur'bo); Ὁ) f: spalfo, mar'fe, Car fu, vgl. stadfo; c) p: ar'po. Anm. Merke åfan-gihcce = nw. * havne-kid. 8. Nordisehem s nach betontem Vokal oder betonter Silbe entspricht: — 1) gew. s (verstårkt ss): åsag, av'sit, baisko, båsse, pisko, dassko, disska, gasst u. 5. W. 2) bisweilen (besonders nach n) c: acat (s. åsag), avc-gårt (5. aus-karre), avcstid (8. austet), båhece (5. båsse), prince (8. prinnsa), bunnce, danncat (s. dannsot), gievcå, krimcet (8. krimset), liencie (8. læns-manne), rannce, rancere, slakce, öncet (5. amnsot), vudnees. Anm. 1. In Drt. und Jmt. geht 8 vor æ im Auslaut bis- weilen in 8 iiber, z. B. kråsie (s. råsse), fuorsie (s. hor'sa). Dies findet auch in echt lappischen Wörtern statt. — Auffallend ist 5 in: akso, {86 (s. ciko); vgl. doch lp. S. palsa = palsa; lp. F. biksa = biksa; lp. F. borat = lp. S. porsset. Anm. 2. sim Inlaut fållt dialektisch weg in svalkes (8. falskis). Vielleicht ist 8 aber schon im Norw. weggefallen; vgl. schw. dial. falkt = aschw. falske (Svenska Landsmålen, I, p. 307). Nordischem ss nach betontem Vokal entspricht ss (ge- schwåcht s): bassa, biesse, gassa, lasse, lassis. Nordischem sj nach betontem Vokal entspricht: 1) ss (60): asse, asso (åhci). 80 J. QVIGS TAD. AP I —= == 2) 88: G8380, 880 (5. asse), hærs (8. ass0), NasXi. Auslautendes s fållt weg im: dwsna, hærbma-vuödna, rav-njarg. --- L. Nordischem I nach betontem Vokal entspricht 0 (verstårkt IN, z. B. midna-valdo, ailegas, miles, ailo, albmug, åldagas, aldoh, boalla, dalga, dalla, måles ἃ. 5. w. Anm. Vor å wird Å in den meisten Dialekten des lp. F. mehr oder weniger palatalisiert, z. B. skalldo. Nordischem fl nach betontem Vokal entspricht: 1) Ul, das gew. nicht zu I geschwåcht wird: biello, bollo, dalle. 2) U: tolla, dulla, hallar, hillar, hællar, jolla, rulla (8. rulla), solla, stalla. — Diese Wörter sind aus norw. Formen mit fl entstanden, 5. Aasen, Gramm., ὃ 39. | Nordischem lj nach betontem Vokal entspricht gew. I (verstårkt 11): dilla, folla (5. filla), fuljet, skullit, sollo, ællo (s. ale). Anm. Merke alse, skallöo. Vel. hierzu stullit = δέ spåltas = fn. paljas (woraus lp. F. bålles). | Auslautepdes I fållt weg in: bavvå (8. bavval), bievva (8. bievval), biksa, buihtta, gunna, spitta-tauda (5. spihttal-dav' da). m. Nordischem m nach betontem Vokal entspricht: 1) m (verstirkt bm oder mm), z. B. aibmo, duömas, duomis, duobmar, duobmo, råbme. 2) selten n (verstirkt dn oder nm) oder n (verstårkt dn)*): davdne-salla, ludödne, ravdne, savdne. Anm. Die Palatalisierung ist erst im Lappischen eingetreten. 3) Selten fållt m weg: a-tavve (8. aftan), ruvis (8. rummis), ruvvi (5. rumme), savve (8. savdne), savvet, skievvå, stravve (8. pe) 1) Vgl. hiemit im Lappischen duodna (Lg.) = duobma, fn. kutt? guovdnot = (Leem.) guobmot; lavdne = lavbme; sådna = fn. saama — gievdne = (Ib.) giebme, (Maranger) gieåme, 19: 8. (Lulj keb'ne; urbme = (Kr.) urdne. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 91 Nordischem mm entspricht: 1) mm (selten geschwåcht m): bumma, damma (5. dambo), gammar, gammi, lumma, rimmit, rumma. pi 2) bm: gabma (5. gammi), habmir, lubma (s. lumma), rabma, ribmet (8. rimmit), rubma (8. rumma). 3) mb (mp): dambo, tommpo, dumbek, gambel, krambo. Anm. Hier liegen wohl nordische Formen mit md zu Grunde. Nordischem mb entspricht: 1) mb (verstårkt mmb): bummba, dimbar, trummbo, kamb, lamb (s. labbes). 2) bb: tibber, dibber (s. dimbar), gubbar, labbes, ruöbbag, æbbir. Anm. Merke rammpot = anw. dramba. Nordiscehem mp entspricht mp (verstårkt mmp): pummpa, dammpa, tempel, træmpet, emmbet, fu-summpo, kampot, krummpaget, hemmpa, lammpa. | Anm. Merke kobba-ruhtat = nw. kumperuta. Nordischem mål und mr entspricht im lp. S. mb + Vokal + l, resp. 7, indem ein euphonisches nach m eingeschoben wird: fambuldid, fuombeldet, hambuldid, hombel, klamburdid. Auch hier liegen wohl nordische Formen mit eingeschobenem b zu Grunde, da in einigen norw. Dialekten immer und in vielen schwedischen Dialekten b zwischen m und folgendem I oder r eingeschoben wird (s. Aasen, Gr., $ 57, Anm.; Svenska Lands- målen, I, p. 22). Arm. Merke uvlo (ublo) = nw. humla; vgl. hierzu lp. F. govdag, lp. S. kobdek, (Jmt.) kam*ta, lp. R. komt = tscherem. kumda; lp. F. dovdat, lp. S. tobdet, (Jmt.) tam*tet, lp. R. tomtöd = fn. tuntea. Nordischem m entspricht aus euphonischen Grinden m in jandur, skanndot, aftan. Nordisches auslautendes m fållt in unbetonter Silbe weg in: guhttor, ænku. | n. Nordischem mn nach betontem Vokal entspricht ἢ (verstårkt dn oder nm), z. B. aidna, bednö, manno, radno τ. 5. W. 32 J. QVIGSTAD. Net Anm. Merke rimmse (5. prinnsa); vitme (5. vilttan); Stunelit (5. swdnedet), spignja (8. spadne); vgl. Ip. F. nunne = lp. S. (Lul.) nunne. Nordischem nn nach betontem Vokal entspricht: 1) dn (gew. nicht zu mn geschwåcht) oder nn (in Dialekten, wo dm nicht geduldet wird): badnet, didno, fadno, fidna, fidneg, fidnit, fidno, for-sedno, gadno, gudnar (s. gunnar), gradna (8. ranna), idnare, ludne, radneset, rudna-vuddna, rudne, rudnok, sådnis, sedne, sidne, skidne, sodna-bærve, udnot. 2) nn: banno, blinneg, dronneg, rnnna, skinne (8. skidne), 3) nm: panna (8. banno), pinna, ganna, kimnu (5. girdno), gunar (8. gunnar), renna (5. rænne), Spanna, Sspanno, SVÆNNA (5. spæidna), vannele (s. faddal). Hier liegen norwegische Formen mit nn zu Grunde; s. Aasen, Gramm., ὃ 99. Nordischem nd nach betontem Vokal entspricht: 1) gew. dd (dialektisch tt): adda (8. andras), addanet, addim, addir, ai-laddi, badde, boadda (s. boannda), pritte, puddar, budde, faåddal, ladde, laddit, ludda-suölo, muddag, muddo, mudtet, radde, ridda, riddo, saddit, saddo, skuddet (8. skudmit), studdo, sudde, suddo. 2) nd (verstårkt nnd): andras (annda), blandet, boannda, bundeg, troandm, dundardid, far-mindar, findar, lannda, ruön- dos, sundar. | 3) dn mm: lidno?, skudmit?, und dn m: boadnja. Nordischem nd nach unbetontem Vokal entspricht d (dia- lektisch im Auslaut auch d, t, Å), selten nd: abmud, åGnok, balad (bålag), divad (diwvag), fiad (fiand), haltad, ærigad, æredi (5. æran). Anm. In einigen Wörtern wechseln d und g (s. die obigen ἡ Beispiele); vgl. dass in Karasjok g und d in åhnlichen Fållen wechseln, z. B. b'Æna, pl. bædnagak od. bædnadak. Nordischem ng (0: ng) nach betontem Vokal entspricht: 1) gg: aggal, dagga, dagge, dagget (8. dænnkit), fagge, fagget, haggot, lennga-vika, liggak, ragges, raggo, rigge, spaggå, spreggit, staggit, staggo. * 2) ng (in den Wörterbichern auch ng geschrieben) (ver- stårkt nng): angertet, pors-annga, dinnga, dinget (8. dænnkit), dinngot, dunnga, dunngo, fannga, fingar (8. fimer), fænnga-vanas, Trykt 24. Mai 1892. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 33 gannga, himnga, junnga, lang, lange, lamnga, loamnga, ænngel, ænngelas. 3) nå (verstårkt nnå): dænnkit, linkastet, slanket. 4) kk (k): lihkke, svikke?, viekså. Ὁ) ἢ (aus der norw. Aussprache des ng wie ἢ hervorge- gangen): finer-bora, lan-vidjö (5. lannga). Nordischem ng nach unbetontem Vokal entspricht gew. g (k): mimnign, åhkeg, åldagas (aldekes), almenig, asag, pednig, biggeg, blinneg, dronneg, fasteg, fem-bereg, fidneg, firig, hednek, gåvpug, killek, gærreg, killek, gonagas, læhkkegak, måseg, meinig, rehkig, sivjug, stevdmg u. 5. w. | Anm. Ausnahmen sind Åonnung (s. honneg), komungas (5. 99125). Nordischem mgj nach betontem Vokal entspricht: 1) gew. ng (verstårkt nng): fænnga, hænngat, hænngot, stanngit, slenngit. 2) selten nat: dunta, tent, auch wohl dand (5. dagge). Nordischem mø (>: nå), nkj nach betontem Vokal ent- spricht nå (in den Wörterbiichern auch nå geschrieben) (ver- stårkt nnå): annkar, annkit, bannkit, bannko, pinkel, bunka- rummi, buynke, bænyka, teænkadid, hannka, ænnko. Anm. Nordisehem må) entspricht ma in: tn&a, nad (8. ænnko). Nordisches n im Inlaut nach unbetontem Vokal fållt weg in: innåds, mMEras. Nord. auslautendes n 1) wird gew. erhalten, 2) fållt aber weg in bare (s. bardne), jwra, lå-nuöreg, oavak, skavva, 3) geht dialektisch in m iber: allam (5. ållan), aram (8. åran), stivram (8. stivran). Anm. 1. aito, alse (also, al=a), prediko, teudno, hagno, hugso, jievko, mada (s. miærds) gehen wohl aus nordisehen Formen mit weggefallenem n hervor; s. Aasen, Gramm., $ 131. Anm. 2. baran, poassene (8. bossa), broun (5. rovve), daigene (5. daige)?, dongune (5. dumnga), floahttam (s. lahtta), garden (8. gar'de)?, gar'ven, gahtton (5. gåhta), klovan, kovån, hagan (5. hålka), hakan, hanan (s. hadna), hon, huttan, måhkan (s. mahka), missun (s. misso), mosan (s. mosso), naran, saun (5. safda) spadan (8. spadda), stagan (s. stahkkå), vintan, værdan (s. værald), ærtan. (8- ær'ta) entstammen den nordisehen bestimmten Formen auf -n. ; 3 84 7. QVIGSTAD. [Nr. 1. IP: Nordischem 7 nach betontem Vokal entspricht 7 (verstårkt 17), z. B. atra, barra, barro. “Ὁ Anm. 1. In fåle, felt, felok (s. firig) ist das | aus nord. pdickem* | (aus rd, s. J. Storm in Norvegia, I, p. 105 fr.) ent- standen. Anm. 2. Der Dissimilation wegen ist 7” mit å vertauscht worden inden: dorgal (5. borgar), re-gistal (s. register), rokkiel (s. lohkkir), skille=-duorasdahk. Vgl. hiemit lp. F. mnasskal = nåsker, g. nasskar, ravdalas = raivdaras; råaval = låvar. Anm. 83. Lappische Formen wie gidnö (s. girdno), giednas (s. fær'na), stikna od. stivna (s. stivran) sind aus nordisehen Formen mit nn fir rn entstanden; s. Aasen, Gramm., $ 129. Anm. 4. skarja (= anw. skæri) und stura (= anw. styrr) setzen altnorwegische Formen mit 7) voraus. Nord. r im Inlaute fållt weg in: bæs-fjöra, diseg-vuodna, dev-njarg (8. div're), fudssie (8. hor'sa), kæis-værra. Dies konnte hier um so leichter geschehen, als 7. vor 8 im Norwegischen ein flöchtiger Gleitlaut ist (s. J. Storm in Norvegia, I, p. 97). — bigga, lavodag (5. låvurdahk) setzen nordisehe Formen ohne r VOraus. Nord. auslautendes , fållt weg in: mnuor'ta, silda, sevvå. Vi Nordischem 7 nach betontem Vokal entspricht 2 (verstårkt 92, Ad, 1): σαφήα (gadda, gaa). Ueber %, å, kj, kkj, 99, 99), 72, 8), Us ng), nkj Siehe unter ET AE NE Anm. Merke speöatet (5. speijol) = schw. dial. speja; vgl. Ip. F. guwöa = fn. kuuja. Nordische Wörter mit Doppelkonsonanz vor der Endung -ing verlieren im Lappischen oft den zweiten Konsonanten: jæehkkegak, hedig (s. hednek), rottik (s. dronneg), fuösteke"). Selten fållt die Endung -ing weg: jfital, gåvar. 1) Vgl. fn. intekki = schw. inteckning. (DD 34 1893.] | NORDISCHE LEHN WÖRTER. Metathesis im Inlaut. r wird umgestellt in: α770 (8. avro), arjot, lar”jé (8. laire), sårjas, 8676 — arvo-vuddna, harvis, lirve (5. lebre), serrve (5. savca) — buödre (5. bor'de), gaddrene (5. gar'de), lerte, Sviedrie (s. spier'di), vatter (5. spar'to) — pamar (8. parbmo), frabma (8. forma). I wird umgestellt in: al've, al'vo, giel'va (8. gævlot), gæl'va?, skalve. Merke ferner: plædgo, prustok (5. prokost), rab'ja (får * rai'va), rav'jot (8. ταῦ νοΐ), uvja (för * uiva), væv'ja (8. vær va). Die Vokale der Wurzelsilbe. Ueber die Vokalverånderungen in der Wurzelsilbe im Lappischen siehe Excurs I. a. Nordischem a entspricht: 1) gew. a, z. B. åhppe, ar'be, ar'ge, badde, bardne, fales, fat'me, galbe. 2) selten ἃ (?): ahppar?, gahtte?. 3) selten : in: libba (s. labbes), tilik (s. tal-lær ka). 1) 4) selten ὦ in: næbne (s. nabdne), ræbba, sæmma. Ὁ) uö in: luösska.*) A nm. smoallo (5. smalla) muss aus nw. * småle entstanden sein. Anw. å, mv. schw. å.*) Anw. å, nw. schw. å entspricht: 1) a (gew. lang): ahkkar, ahkker-muörje, aro (8. vårri), årrad, ase (8. oassa), palo, bårro, pasku (8. bai'sko), båsse, blav, 1) ἃ wechselt im Lappischen håufig mit ;, urspriingliches å aber nur selten: harrat = hirrat; snållto, vgl. sniltas; cake = οἰκο; Gar'vot = lp. S. (Lul.) Cabrut, cibrut; lp. F. Ga&'me = lp. S. Cdme. ?) Im Lappischen wechseln bisweilen a und το, z. B. båhtet = (Ib.) vubheet, gar'go = quörgo; suognat = Gågnat. Finnischem a entspricht nicht selten lp. πὸ (uö), 5. Verf. Beitr., p. 7. 3) Anw. d wurde schon im l4ten Jahrhundert wie å ausgespro- chen. Nw. å vertritt bisweilen anw. α und umgekehrt, z.B. å 36 J. QVIGSTAD. [Nr. 1. brades, darrit, galla, games, kapo, gåssa, gradåe (s. groavva”), jattet, lådgit, låssa, måhka, måles, manno, nållo, raåde, ramnes, råves, ravvo (5. roavva), safda, skanek, skib-båhtti, småves, vaj, våhkke. 2) oa, lp. S. 9: bloasso, boalla, boassö (s. båsse), poask (8. bav'sko), boarro (5. børa?), boahta, doassa, troasso, dur-moalla (s. malli), foara, goalla (s. gålla), komwå (8. g0vö), goavvat, kroavva, groavval, hoa-kerib, hoahkka-vika, hoavva, loadna, loaris, lønit (fir * loanit), moalla, moanda (5. mannodahk), mölit (fir * moalit), moahtta?*, moallo (5. nållo), oalla, oalle, oassa, oahtto, oavak, roavva, soahppo, soahtto, stoahkkat, voahkko (s. våhkke) — posska (8. bavsko), trøre, g9vö, lena, okkel, or, osna (8. Aasen). 3) im lp. F. selten 9: børa?*, gqvvot (8. gåvit), hobran, hovva (8. hoavva), r9-skerteg. 4) selten ai: airo?, baisko, tatve?, gai'ro, laina?, sårjas (sairies), sarje (satrie), smaives? (8. småves). Anm. Auffallend sind snaule, sneule = sehw. snål, lautet (5. lahttit) = anw. låta, nw. låta? Anw. e, mv. schw. ὁ. Diesen Lauten entspricht: 1) am håufigsten a, selten ἃ: åldagas, algå (8. æl'ga), alle- mæssot (5. hællemas), alli, als-javrie, al3e, altet, amptes (8. æm- bihtta), ar'de (5. æran), ar'så, asse, 580, ARS0, av'jo, Avnas, avta, αὐ δοί, ballit, pråhka, dåbmat, dagget (5. dænnkit), dahkko, dalmiik, trappo, farjok, fårpal, fasste, fasteg, fastet (8. fæstet), fralsåtet, galdit, galdo, gåldok, kampot, gardo (8. gærda), garves, gar'vo, grabja (8. krævva), kraktot, hagno, halsi, har do, hahttit, jadda, labmit, lahkke, lahkkit, låses, lahtte?, lava, mada-fier da, maktok (8. mæktog), mur-alda, nas8t, radneset, radno, ragge?, rancere, råhppe-luökta, saddit, sallbu, sark (8. særrk), skallto, skåhpal, skavta, slarrå (s. sleåda), snaldo, spadal, stadet, stadåe, stanngit, strannga, strattotet, alla, slagge (8. slæZZo), vallit, varalde (5. værald), var-dali, var'jo nwW. åker = anw. akr; ἢν. jatta = anw. jåtta (s. Aasen, Gr., ἃ 116, Anm.). 1893.] | NORDISCHE LEHNWOÖRTER. DI (5. vær*jo), var'ka, vavta-vuodna — dahppat, rahttat?, spadne, sparro, slahtte. i 2) ὦ: ællo (s. al3e), hæs80 (8. asse), hæssen (8. ass0), æb'na (s. åvnas), æltages (8. aldagas), blæhkka, præst, bræste, bænna, bænnta, bænnka, bæral, dæhkko, dænnkit, flæhkko, flæs- ska, flæhtta, fælla, fænnga, færra, fæssko, fæst, fæstet, krævva, gækso, gællir, gællo, gælva, gemmpa, gænnga, gærd, gærda, gær'na, gærra, gærreg, gærti, kættot, hægne (8. hagno), æhetet (s. hahttit), lækso, læhppe, mær'ka, mær'kot, næhppe, rænnga, skæhppo (8. skiehppo), skær'va, skær'vo, sæhkka, sænnga, slæZZo, væÆr jo U. 8. VW. 3) 2, 6, 16: pednig, bellte (billte), bent (bint) (5. bennta), Dbiegerdid, biehkkere, biesse, bire, burgi (bier'ge), birgen, birje (bierje), blihkke (s. blæhkka), binna (s. bænna), delge, diello, dille, dimget (s. dænykit), feres, firske (fierske), fliehkie (s. Jlæhkko), fliesske (8. flæsska), fred, fred, krevet (5. kraktot), gufilhter, hednek, hilla (5. hæla), liehklko, mielle, niesste, riehkke, rievdat, sigl, sillak, sleåda (slidda), spidne (s. spadne), vier'ca, æm-bihtta. 4) ue (selten, Jmt.): buelet (s. ballit), fuelet, f"ælih (8. feli), vuepså-(s. vievses). æ. Nordischem æ entspricht: 1) a: åda-vusdna, addit, asag, åsele (5. åsen), daggit?, gassi, gahttit, ladde, lahtta, mal, mus-vårek, nåhppo, sadag, skarrek, spako. 2) ὦ: æseg (8. åsag), bægar, tæjet (s. daggit), gæssa (s. gassi), lækar, lækot, næpo (s. nåhppo), skærak (s. skarrek), — 8ævva, væradet (5. våradid). | 3) 16, e: gieres (keres), kierastid, ehttit (5. gahttit), heves, jiessat, jiehkke?, skierak (5. skarrek). 4) ær (ei): hærla, lærra (5. lerte), bieigare (s. bægar). Ὁ) av: braiselet (s. bræsset)?, laive?, sairat (s. saddit), sprainet ? 38 J. QVIGSTAD. | Mr Anw. 6, mv. schw. 2. Diesem Laut entspricht: 1) gew. ie: brievva, diedda (5. dægga), tiene3ed (5. teudnot), triere, jiellö, liedna (s. lædna), miedga. 2) selten æ&: dægga, læva-sæhtta, lævo (5. [1886). 3) selten æi, ei: po-tæita, pro-færta (pro-feita) (5. pro- fehta). Anm. Auffallend ist bevdna, bevdnustaga (5. beinustaga), vielleicht aus nw. bent, indem der Vokal mit v erweitert ist. Anw. kurzes 1, nw. 1, (vor 7) yy), schw. å. Diesen Lauten entspricht: 1) σον. ἢ, z. B. biddet, bihkka, binstek, pinna, bilppar, biskes, pisko, bis-mar, bisspa, bihtta, bihtCo ἃ. 5. W. 2) bisweilen ὦ (4): badnet, braggo (s. briggo), brallu* (8. brillak), dadne, fanto (5. vintan), gasstu (5. gissto), hallar-vika, latas, madda, madde, masset, rabmo (5. robmo), rakta, sadda?, sagga (5. sigga), salled, staggit, stahkka", stahkko (s. stikko), Sansa, vahkko. Anm. ἃ geht dialektisch in einigen Wörtern in 9 (0a) iber; s. unter badnet, vahkko, robmo. 3) (Ht. und Drt. oft) æ (e): prække (s. Go brælla (5. brillak), bænstå (s. pinstek), bænsu, bæsmöre (s. bismar), bæh?ea (s. biheto), dæmbure (5. dimbar), gæsstu (5. gissto), fæhtta (5. vihtto), senkud, stæhkku (5. stihkko), vædnur (5. fidno), væhnog (5. vihttan), værju, verjo (5. vid'je). — Hier liegen norwegische Formen mit ὦ statt ὁ zu Grunde, s. Aasen, Gramm., $ 123, Anm. Nordisches langes i. Diesem Laut entspricht gew. i oder ἢ; aus ? hat sich dialektisch ei (selten å?, av, iiz)*) entwickelt, z. B. bibal, bidno, 1) Siehe Aasen, Gramm., $ 101. 2) Vgl. Svenska Landsmålen, I, p. 343. — In Ht. und Jmt. wechseln i (7) und gi in lappisehen Wörtern, z. B. beire = bire, Geiret = Giret Up. F. cirrat), geisa = 9isa, dåiman = lp. F. dima — it ist aus et unter dem KEinfiuss eines ἢ in der folgenden Silbe entstanden; vgl. miiikut (s. ne kot). 1898.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 39 biga, bika, bila, pila, bipo, brita, dibmo, dis-tahk, fikun, filo, fines, libma ἃ. 5. w.; tåiko (s. ciko), svaimudid (5. svibmet), liiikut (5. likot), ritiguke (8. rigges). Å Anw. 9 (kurzes offenes 9), mw. kurzes offenes 9 oder a. Diesen Lauten entspricht: 1) gew. a: aggal, ar'po, arre, artok, årvas, δαί πο, ballo, bar'ko, dar'bo, faddal, fadno, fahkan, farro, fahcca, fin-mar ko, ladna, lagga (5. loagga), malo, mar'fe, marke, marko, mat, mihkkel-falli, nåvvo, ragges, raggo, sahkko, sålla, skammd, snå- sparra, stakfo, staggo, straddo (s. riddo), valla, varr. 2) selten 9, oa, τὸ: bolko (s. balko", loåda (loadda), novva (noavva, nuovva) (58. nåvvo), ortoök; hoagga, loagga, roammnda, voalla (vuolla) (8. vålla?); gruopta. Anm. In riddo hat sich i för a wohl im Lappischen ge- bildet. Auffallend ist ἃ in bal'ko (5. bal'ko), ramas. Anw. 0. (kurzes geschlossenes 0), mw. kurzes offenes oder geschlossenes 0 schw. o. Diesen Lauten entspricht: 1) oa, lp. S. φ: åv-goarta, ploastar, boada (5. buddåa), boaddo, boahkko, boalta, boargare (s. borgar), boassta, boahttal, boahttan, doammanussat, toardna, doavter, toavva, troandim, Jinar-boarro (s. fimer-børa), floahkka (s. fluokk), foalda (8. fuol'da), foar'ma (5. for'ma), koabbu, goahkka, goalla, goallar, goallo, goel'va, goannsta, gommnga, goalppo, goalppure (5. kohp- par), gom ka (58. gorka), goarpa, koarte (s. korte), Mhoallo, hoalma, hoamøa (s. hannka), hoar'na, loabag, loaddo (s. loddo), loarra (5. ludtatahka), loahtta, moallo, moahtta, noar've, oaffar, oarta, roadde, roaffad, roahkka, roahkko (5. rohkka!), roahppa, TOUSSA, TOUSSMO, TOAVAS, SOA ga U. 5. W. 2) 9 (selten im lp. S. 0): bodne, bohkka, boll, bollo, boldk, bonstar, böra!, bor'de, por'ta, bossa, tolla, dor'ske, dronneg, trohppa, flohtta (5. lahtta), fodertet, forma, kohppar, gohppo 1) Norw. geschlossenes 0 kommt in echt lappischen Wörtern in der Wurzelsilbe nicht vor. 40 7. QVIGSTAD. [ΝΕ (5. goahppo), gordne, kor'ja, gor ka, korte, loddo, lödegak, lohkka, lohkke, noådo, rohkka, rosse. 3) uo (uö): bluotta (5. laktta), bruodde, busdåa, buöke, buöhkka (8. boahkko), puölla (s. bollo), buorde (5. bor'de), budr'ga (5. borgo), buör go, buöhtta, truölla, duofto, duolar, tuödllo, duöl'to, duomis, tuord, duör go, duörrpe, fluokk, fuodar, fuol da, fuol ke, fuombeldet, fuor'ma (5. forma), fuör'sö, fuorss (5. hor'sa), guödda, guölbe, kuoppar (5. kohppar), guohppo (8. goahppo), kuörrpa (5. goar' pa), guössta, kuössta, huor'ke (5. hur'ka), lm6- tåtahka, luohkkar (s. luhkkar), nuorta, ruödda, rudådi, ruossmo (5. roassmo), Tossi (S. TOASSsa), stuöhkke, stuöhkkek, vuobdne (s. uvdna), vuoksa, vuöhppat, vudr'be, vuordne, vuossta. 4) τι (selten Qu): buda (byuda) (5. buödåa), bulle, bunstar (5. bonstar), trukke (s. roahkka), duhppak, durde, tur'no, durråk, hur'ka, hurre, luhkkar, murre, uvdna?, touftå, houso (5. hosso)?. 5) å, ἃ: daktar, dar'fe, davka, far-mindar, fåre!, farrö, frabma (5. forma), gakte, krahppa (5. rohppe), halt-ålie, lafot, lahppi, lahppis, lahtta, nådot, någen, sarrga (8. soar ga). Anw. $ (langes offenes 0). Diesem Laut entspricht 0 in: muoves. Amw. ὁ (langes geschlossenes o), mw. langes geschlossenes, selten offenes o, schw. ὁ. "Diesen Lauten entspricht: 1) το, wö, selten uov: bruoka, buönnde (5. boannda), truonno, duobmar, duömas, duöhppe, duorasdahk, duör da, fludrie, fluörra, fuette (fuotte), fuorra, kluövva (5. kloavva), guöbme, guovva, juovla, luodda, mödåa, huovva (s. loavva), mövve, muovva (5. muod), nuoges, mönna, nuörre, miöhtta, nuöhtte, rudhkke (5. roahkke), ruohtas, ruöhtto, rudvve (5. rovve), skuovva, suohtta, suöhtte, vuolla, vuslpo, vushppe, vuovdn. 2) oa, lp. S. 0: bis-doalla (s. bi-stov'la), ploare (5. plård), boadnja, boahkas, boannda, gloare, kloavva, goarra!, loahppo, logvva, roahkke, roavve (8. rvve). i : 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 41 3) o (μὴ) oder uv (dial. %): person (8. per-sovna), bond (5. boannda), kå-nona (s. kå-nouna), jöset (58. jousep), loda (8. lmödda), lösa (5. lousa), mod (5. mokta), sopet (5. soupot) — truvdno (trime) (8. truonno), tuvre (tåre), klubma-varre, kluvva (s. kloavva), kruvdno (krune). 4) ou, Qu: per-sov'na, bi-stov'la, touna, trovna (8. truonno), kå-nouna, kokso, klovva (5. kloavva), jouna, jousep, jov'la, jow- lak (s. juov'la), lan-govvo, lousa, mihkkel-bowlak, möfe, mokta, mövtig, oula (5. vuölla), roura, rovve*, soupot, souta, Toula (8. gævla). — An, ἃ, mv. schw. ἃ. Diesem Laut, der im Lappischen nicht vorkommt, ent- spricht: 1) 16: bierå, pierti, bievval, fier'da (8. ver'da), fierrtu, fiæra (8. fedo), gief-manne, giehkan (s. gievkan), lievva, med, rievvar, skiehkie (5. skeke), smiera-gahtto. 2) ὦ: bævvel (5. bievval), pæhtæl (8. bedel), færrte (s. fierreu), hæveds-manne (5. haus-manni), nægas (8. negg), ræsska, snækta. 3) 6: bedel, barfedd, bedno, berrit, bevel (s. bievval), devet, fedet, fedo, fem-bereg, kemig, metot, negg, skeke, skenet. 4) 1: fem-bireg, livta, smir-kahtto (s. smiera-gahtto), stidet. Ὁ) ἦν, ἴον, æv: biksa (g. bivsa), bivkar, biw'te, spivka — bieva, fievredet, fiev'ro, flievga (lævga), gievkan — fæv"'ro. 6) ö: plöddet (5. luvvit), bökar (5. bivkar), böno (5. bedno), börgoje, bötege, bötot, fem-böreg, föret (5. fedet), jam-dör'ta (8. jandur), mötot (s. metot), spölo. 4) τι: grufte, luga-vik, luks-fer'da, læra (5. luovvar), luv- vit, murkos, rus-hoalmak, snure. 8) uo, uö: buhttit (för *buohttit), fuoratet (8. fiev'redet), luovvar, muödde, ruödnad, ruodud, ruodåo, smuore (5. snure), vuogas, vuölla, vudnces, vuohppat. 9) oa, 0: floarröt, loahkke-vika — 0884, soket, sohkka- gær'ge. | | 10) ἃ: akso, haus-manni, sahkadit (8. soket), stades. 42 J. QVIGSTAD. | Rel Nord. kurzes u. Diesem Laut, der im Lappischen fehlt, entspricht: 1) gew. u: budde, buhkka (s. bohkka), bulla, bulvar, bummba, trummbo, dudno, dugg; grudnot, gruhkko, gumma, gummo, hudes (8. huvd), hugset, ludne, lunndo, lunnta, muddag, rudne, rudnok u. 5. W. 2) 9, 0: bohkka, boll (s. bulle), bommba, bod (5. buodda), dobbal, todno (5. dudno), doggå (5. dugga), dohkkit, trombo (8. trummbo), klobbiu (5. slubbo), golle, gomba (s. gumma), gommå (s. gummo), hombel, lodne (5. ludne), oil (5. ullo), ongune (8. unngå), skoldu (8. skuldo), sodna-bæive, stoddu (5. studdo). 3) uo, πὸ: buödda, duorbutid, duör-hællö, gruovva (8. gruvva), kuolte, huovva (5. huvva), lodne (s. ludne), muövlo, snuop, Suöhkket?. | 4) oa: doabbal (5. dobbal), loannga, loumnket. Ὁ) a, ἃ: allu (s. ullo), amgane (5. unngå), dadna (5. dudno), gammå (5. gummo), kampå (5. gumma), labmot, mihecamar. 6) %, Qu: bida, boua (5. buodda), dougadid (5. dohkkit), grouwvu (58. gruvva). Hier liegen norwegische Formen mit 4 zu Grunde. Nord. langes τι. Diesem Laut, der im Lappischen fehlt. entspricht gew. im lp. F. uv (vor 8 und %, wenn verstårkt, τ, uk), dialektisch ἵν, selten 9v (9), im lp. S. å, z. B. bruvke, bukta, buv're, buvve, tukta (tokta), duva-vuodna, fruvva, kartuksa, knuvva (knoffa), kruvdno, huksit, lukta, hvka, mu'ra, muvva, nuv'te, rufta, ruksa, rukta, ruvis (5. rummis), rukot, ruvvi (8. rumme), skuv'la, smuvvar, suvle, suv're, suvres, Cuvko — bruda, bruna, bul'do, tida (s. tukta) — rovve!. Anm. 1. Auffallend ist pritwie (s. rovve). Anm. 2. In Ht., Drt. und Jmt., τὸ langes wu oft in- 9u (au) ibergeht?), tritt derselbe Uebergang auch in Lehnwörtern håufig ein: trouadid, kqua (kauvå), koula, hougu* (8. huvva), houkana, joudare, mouda (mauta), sQupa, sQuru* (8. suv're), Touku (8. Cuvko). 1) Vgl. Svenska Landsmålen, I, p. 345. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 45 Anw. y, nw. schw. yY, ἃ. Diesen Lauten, die im Lappischen ebenfalls nicht vor- kommen 7), entspricht: 1) i: biggeg, biggit, biksalet, pil'sö, bisso, bihttø, blijo (8. laddo), dihppa-vika, far-mindar, filla, filtar, firkal, gidne, gille- vuodna, klibma, klivi, kriblig, iks-nas8i, ildo, immpet (s. emm- bet), irjan, jan-dirta (5. jandur), lihkko, liheto, millo, minnta, minstar, misso, missto, nik, rihppat, rihtta, rittot, silba, skirtö, skihttar (5. skuhttar), spihtto. 2) τι: bruggo, brunal, triikket, tuhkkat, dunta, fulla (8. filla), fluhtet, fuljet, krummpaget, kruta-ferd, gubbar-labbes, huggat, huttan5 jandur, lukke (5. Uihkko), lussto, mulkke, mullo, mur”jö, murka (s. merka), nmihti, rubba-nassi (5. ruöbba-n.), rudda, ruddit, ru-lahppi, rullek, ruS80, ruhtte, skullit, skuhttar, stuhkka, stur*ja, sturja, suddo, sulla?, sumngot, uljo, unuhtuka, usstit. 3) 0 (0): bolas?, bor-tridda, broheu (5. bruggo), dordno, follå (5. filla), hollo (s. ido), holstar (5. filtar), lohkkal (s. lak- kula), lokto (5. het), mokke (s. muhkke), omasse, skolfo, soddu (5. suddo). 4) a, ἃ: Dbar'tit, falla (5. filla), farra, gamar, jandarta (5. jandur), laggo, lahkku (5. likkko), lakkula, marted, stahk (5. stuhkka). 5) ὦ (e) (aus nw. ἃ enstanden): pleddö (s. lagddo), bær- liges, pærsmöla (5. spörs-moalla), bæhttu (5. bihttø), tenna, hællu (5. il'do), læhkku (5. lihkko), mænt (8. minnta), mæssu (5. 11580). 6) ii (bes. im lp. S. nicht selten): briidæet (5. bruggot), briigda (5. brugda), briiggo (S. bruggo), briisso (5. ruS30), piirso (5. bisso), biitto (5. bihtto), triikket, tiihte (5. tuhkkat), likko (5. lihkko), miint (5. minnta). 7) 10 (uö), vi, 6: ruöbba-nas&, ruöddit (5. ruddit), ruoht- nuörri (8. rivtid-suölö), suöhkka, sluöhtto (5. iht) — tuiska — (öhkko (5. lihkko). Anm. Merke bivge = anw. bygg. 1). ἢ und ὅ in den stidlichen schwedisch-lappischen Dialekten sind, wenigstens im Hatfjeldthal und im Stift Drontheim, wo ich selbst die Laute gehört habe, nicht mit nw. 4 und Ὁ identisch. 44 | J. QVIGSTAD. TRE Nord. langes y. Diesem Laut, der im Lappiscben fehlt, entspricht: 1) τυ (vor 8 und t, wenn verstårkt, 10, ik), im lp. S. auch eu, in Ht. und Jmt. auch iv (öu): divras (döures), div're (diivrie), fliktet, kriktu (5. ruito), likse, livdok, livro (5. liro), rv'go, siv'lo, stivre (8. stivran). 2) i: bidden, bli-annta, dir-æddo, giva-vaggi, givvi-jouna, grihtto (8. ruito), liro, lito, stir-manmi, vigge (5. uv/ja). 3) im lp. F. τ (vor s, wenn verstårkt, uf, uk), dialektiseh 7, im Ip. S. 1: dures (5. divras), gruto (5. rui'to), huådit (hv det), jukso, ludedid, nuv, nuvet, rukoi (5. riv'go), ruvna, sture (3. stwran), silo (5. siv'lo), suv're (suro), usskit?. 4) mi (ii): blitiga (s. blives), ruito, siiitet (5. siitet), uv'ja (να). ᾿ 5) uo: djitorös (5. ατυγ 5), kruota (5. rui'to), Cuor (5. div're). Ὁ) δι. grito (5. ruito), hiiso (5. jukso), stiir-manni (5. stir- manni). 7) δῖ: blöigus (5. blives), böjje (5. bidden). Anm. Aus lp. hat sich Qu (0u) entwickelt in: mouvet (8. nuvet), rQugaje (8. riv'go), souru* (8. suv're). : Nord. ei: Diesem Laut entspricht: 1) at: atbmo ἃ. s. w. (8. das Wörterv. unter ai-), arjot, bai'dar, baitel, bæitet, pl kad, praigit (8. predikot), daidne, dage, faiges (8. fæigas), gaidno, kara, gaita, garca, haites, lai'be, ldi dit, laido, lavgit, lai'go, lavre, laitas, maidne, maisa, maritalas, nabo, raibmat u. s. w. (5. das Wörterv. unter ra), 56] 46, saigas, saila, swines (8. sæinas), skai'da, skar'mit, snar' dit, spåinas, staigo, staikan, stainet, vardi, værgas, varnodet, varpe, var'pot, vartes, val-baine (5. val-beina). 2) æi, οἱ, ei (Ht. und Jmt. auch τοὶ, vær): beisalak, bleikes (blieiks) (5. plaikad), plærma (pliæimå), bærila (pieile), tærsta, fæigas, fæigas (5. væigas), feil (fieilie), freistot, gei'pe, klærinis, greinet, greiv, gætlo, kæisar, kæis-værra, heima, heimel, hæidna, hæiles (s. avles), hæima-nas3a, leigat (s. laigit), læibme, lær ka, meinig, mæddo (miejje), rei'dit, reikit, reiset, ræibma, ræidas, 189... , NORDISCHE LEHNWÖRTER. 45 Ξ pl γρύπα, ræip-våhkke, sæigas (8. saigas), særmnas, sneitet, speisig, spæidna, sær'la (5. saila), Tærto (5. garta), val-berna, verdit, veit (s. goavta), αἴ, æigad, æryot, ærle (5. avle). Anm. 1. Zu beachten ist lp. E. åsted, lp. R. astjed, o8tjed = lp. F. avtet, anw. heita. Da im lp. E. und lp. R. oft 3 vor k und ἐ gebraucht wird, wo das lp. F. : hat (5. Verf., Sprachproben in Journal de la soeiété finno-ougrienne, III, p. 95), ist es möglich, dass St för dt nach Analogie der iibrigen Wörter eingetreten ist, indem das Wort durch das lp. F. ins lp. E. und lp. R. hinein- gekommen ist. Anm. 2. Aus δὲ hat sich i entwickelt in: fige (s. fætgas), lidi (s. lavdit), sige (8. saigas), vire (s. vardi), viret (5. verdi); vgl. (Ht.) liket = lp. F. ἰού ἢ. Nord. au. 1) Diesem Laut entspricht: 1) au, av (aw): akse, å-tavve (5. aftan), aus-karre, austa, avdem, avka, avki, av'ko, avsa, avstar, traustes, gav'pe, gåvpug, hauga, laupa, lav'go, lavke, mav'ka, naudes, nav'de, nav'ste, rakea (8. grokta), ravdes, ravdne, savdne, sav'ca, skakta UV. 8. W. r | 2) ou (0f): grokta, houga (5. hatga), loupar, loupit, mofledet (5. mouladid), noudis (5. naudes), oura, ousta (5. austa, roue, soMpa. Anm. Aus Qu (9v) hat sich oaw entwickelt in: hodw'ga (5. hatiga). 3) το, τιν: fuössko, luödvos. 4) am, eu (ev), ov: treust, kaipog (8. gåvpug), geuka, lef ki (fir Mæfki) (s. lavke), same (s. savdne), sövde, serrve (får *sevre, 8. sav'ca), straime (s. ravdne). Diese Formen sind auf nordisehe Formen mit 8y zuriiekzufiihren. Nord. ey. Diesem Laut, der im Lappischen fehlt, entspricht: 1) au, av (aw): avdadet, avje, avros, frauta, lakea (8. 1) Anw. au ist = 9 (oder 0?) -Ἐ mitlautendes u (Noreen, Gramm. 8 832, ef. 92). Nw. au ist dunkles ὁ + ὦ (vgl. Aasen, Gramm. 8 25, Anm.,). 40 7. QVIGSTAD. [Nr. 1. flöid)?, gavmastet, nautet, nav'dot, raustot (s. reustet), rav'do, ravra. — Merke raffe = anw. røyfi, nw. røyve. 2) eu, ev, æv: gevrit, neurå, reukestet, rewre, reustet, réve-stådi, ævdar, ævketid, æv're, æv'ro, ævstar-vika. 3) æi, æg: flædda (8. fliev ga), gærto, ræggo, æddo, æi'ro. 4) 04, 0j, oai: trojjo, troajju (8. ræggo), goai-fjora, omidnet, oddo (5. æddo). Ὁ) δὴ, δ}: flörd, höi-mulo (s. aimulak), tröddo (5. ræddo)» öddo (58. æddo). Norw. je (Ξ anw. ja). | Diesem Laut, der im Lappischen fehlt, entspricht gew. ie, selten æ, 1: bielka, diel'da, dielde, dier'be (dærbak), gielda (Cælde), gielka, skielga, skieltar (s. skiltar), stier'na. Merke fiad = anv. fjåndi. Anw. 79, mv. jø, theilweise auch jo, 76. 1) Diesen Lauten, die im Lappischen fehlen, entspricht: 1) σον. 216 (Ht. auch τω, Kl. und lp. S. auch ὦ): biello, bierdna, fiello, fier'va, gielas, gierdo, jehtamnas (fir *ietanas), miel' ke, mier ka, mieltta, spærro. 2) i: birdna (5. bierdna), ferda (fir'da). Anm. Merke: bjarku, ewla, Anw. 76, jit, MV. 70, ju, ἢ, selten ἃ. Diesen Lauten, die im Lappischen fehlen, entspricht: 1) gew. ἦν, im Anlaut jiv, im lp. S. auch eu: biv'det (8. bov dit), teudnot, divdo (5. dievdo), dwvnas (5. dievnas), jiv'kot (5. jievkot), jivna, lifsit (leusetet), liksi, livd, livr-kisto, livster (5. lester), livtet, mivkes, mvsak, rivgas, skeudo, skiv'li, skivtet, stivran. 2) iev (æv): biev-låde, bievra (biiövra), brievdno, drev do, dievnas, træuka, fiekse, gievjo, σίου οᾶ, gæv'la, jiev'kot, lieksi (8. liksi), levsok, miewks (8. mivkes), mævva (8. me-suddi), rievdna, skievvå, skævla. 1) 8. Aasen, Gramm., $ 102; 125, Anm. 1803: NORDISCHE LEHNWÖRTER. 47 3) u, im Anlaut ju: ptit (8. bov'dit), jukot (8. jiev kot), juna (8. jivna), ud (8. lid), lutet (s. livtet), stur (5. stivran). 4) sporadiseh auch φῦ, uv, uo, ὃ, ὦ, ie; δ: bovdit (puoret, böred), nuvsag (5. mwvsak), lör(lær)-kissto (s. lvr-kisto), skiello, lestardet, me-suddi. Die unbetonten Vokale im Inlaute. Den unbetonter Vokalen im Inlaut entspricht im Lappi- schen am hiiufigsten ὦ (a); seltener wird der nordische Vokal (ει doeh håufig) erhalten, z. B. (a) alvar, puddar gummar, middag u. 5. Ww. | (6) ahkkar, aldar (s. alder), a-postal, ar-tihkkal, bulvar, bægar, daggar, tusan u. 5. w. — ahkker-muör”je, tempel, . finer-bora, re-gister | (i) åldagas, åran, åsag, brunal, fårpal, galdak (5. gåldok) u. 5. w. — ablek, almenig, ar'teg, æseg (8. åsag), pedmig, buddeg, dronneg, fasteg, galen, gærreg, hednek, måseg, meisig, meimig (meineg), russtet, skillig, stevdmig | (0, u) aggal, jehtanas, leijam (5. leddon), mihecamar, skoahkkal (8. skohkkul) — abmud, albmug, ålun, anut (8. ånok), gåldok, sivjug, værdugas | (y): addir | (2): halver, vinndeg. Anm. 1. Merke addim = nw. andam; måhkir = nw. makur. In goahppure (s. kohppar), soddure (s. sundår) ist das u auf lap- pischem Boden aus a entstanden. Anm. 2. Selten wird der Vokal der unbetonten Silbe aus- gestossen: ar'de (5. æran), arne (s. åran), hapke (s. håbag), skielga (5. skillig), Gerga (s. gærreg). Vielleicht ist die Synkope erst spåter auf lappischem Boden eingetreten. Vokaleinschaltung. In Fållen, wo in nordischen Lehnwörtern 1, r oder m nach einem oder zwei Konsonanten folgen wiirde, wird oft im Lappischen behufs Frleichterung der Aussprache ein a (selten andere Vokale) vor 1, r, ἢ — andere Konsonanten kommen 48 J. QVIGSTAD. Nr. 1. weniger in Betracht — eingeschoben''): afan-gihcææ, aldar, anndaras (8. andras), æran (5. arnes)?, åval, biksalet, boahttan, pænkaltet, bæral, taval, tikal (s. tigl, doammanussat, turkal, Jahkan, filtar, firkal, fital, fuodar, kårral (s. galla), gåvar, gavval, låman (5. havdna), håndaldet, havvar, hæhkalastet, hændarak, hænsdlak, issar, madar, mar kan, moar kanus3at (8. morkidet), mudaldet, oabman (5. wdna), rahkkanet, rangaldet, siesstår, suohkkan, vihttan; gånas-vuodna, hånas (8. hannsa), laras, lænas-mannt (5. lens-manni), nilas, mvsak, ravad, salat — Dbiehkkere, pimistahka (s. binstek), blæderdet, tibber, fodertet, Juombeldet, hombel, jomfor (8. jom-fruvva), rambuldid (8. ram- lussat), rehkinussat, salled, æbal. Anm. urin huitur ist wobl aus der Aussprache ur fir anw. 7 im Nom. Sing. entstanden; 5. J. Storm in Norvegia, I, på 90" Einschaltung eines parasitischen j oder v. Einsilbige, im Nordisehen vokaliseh auslautende Ståmme werden im Lappischen durch Anfigung eines Vokals zu zwel- silbigen umgestaltet, und da das Lappische zweisilbige Vokal- verbindungen nicht zulisst, wird dann 7 (verstårkt dg, dd, 7) oder 1; (verstårkt vv) zwischen die Vokale eingeschoben*); das- selbe findet im Lappischen auch statt, wenn im Nordischen zweisilbige Vokalverbindungen vorkommen: bidden, biddit (8. bov dit), bor-tridda, bæhkke-tidda, daggit?, diddo, tigje, tijod (8. divad), dægga, fajet, far-tidda, fidon (5. fiad), figol, fridar, Jriddot (8. friot), frigda, gievjo, låggit, laggo, lijet, mæres-bidda, niedda, oller-idda, roadda, sadda, saddit, sagda, skiegda (5. 1) Auch im Finnischen findet Vokaleinschaltung in Lehnwörtern statt, z. B. akana = βοῦν. agn; hansikka = schw. handske; hulikka = schw. holk; humala = schw. humle; håkilå = schw. håekla; krinkilå = schw. kringla. ?) In finnisehen Lehnwörtern kommt dieselbe Erscheinung vor: hægga < fn. håå, luovvat < fn. luoda (St. luo), madigga < fn. maantie, swva od. sugdda > fn. syy. Trykt 20 Juni 1892. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 49 i skagda), slidda (5. slive), strådda, strigdak, vaj, vidde (8. wa) - δίων, divad, for-stovvat, goavvat, gjvit, kroavva, groavva, laive?, lan-govit, læva-sæhtta, lævo (5. li88sa), råves, roavva, småves, spovit, slive, sloavvat, Sævva (8. Hva), uvja (får *ui'va); 5. auch unter 6 (p. 40 f.), å (p. 42), Κ᾽ (Ὁ. 44). Anm. 1. In li83a (ya) und ruS8o ist 88 durch Verstårkung aus 8 und dies aus j entstanden. Anm. 2. Im lp.S. kann dialektisch intervokalisches 2) oder v wegfallen; darum kommen im lp. S. dialektiseh auch in Lehn- wörtern zweisilbige Vokalverbindungen vor: tiod (s. diwad), fiad, friot, slia (s. laggo). Selten wird in Lehnwörtern ein v (verstårkt Æ, f') vor t eingeschaltet: daktar, divtes, embikt (5. em-bihtta), livtes, riekte, rievtes, ækt. Liegen diesen Wörtern nordische Dialektformen mit κί får tt zu Grunde? Vgl. S. Bugge in Arkiv for nordisk Filologi, IV, p. 117. In davka, dokso (5. doassa), lovdmid (8. -lønit), lovnas (s. loadna), saun (s. sadda), snaule hat av (au, ov) sich aus nord. å, å entwickelt. — av-goar'ta und av-ræssta sind mir unklar. Die Endungen. Bei der Entlehnung von nordischen Substantiven geht man im Lappischen gew. von dem Stamme aus und sieht von den Flexionsendungen ab; nur vereinzelt ist die Endung des Nom. Sing. mitgenommen, als ob sie zum Stamme gehöre, in: hutur, loadbmir. Bisweilen wird die besttimmte Form des Nom. Sing. zu Grunde gelegt (s. unter n, p. 38). — pærler (8. bæral) geht aus der Pluralform auf r hervor. Da im Lappischen alle Substantivståmme vokalischen Auslaut haben, indem die zweisilbigen Ståmme auf å (a), e, ὁ (u), selten i, die drei- und viersilbigen auf å (a) enden), miissen auch die Lehnwörter vokalischen Auslaut bekommen. 1) Die dreisilbigen und gew. auch die viersilbigen Stimme im Lappischen scheiden im Nom. Sing. den auslautenden Vokal aus. Dies findet im lp. R. auch bei den zweisilbigen Ståm- 4 J. QVIGSTAD. NG 1. Einsilbige Substantive mit vokaliscehem Auslaut. Diese Substantive erweitern den Vokal mit 7 oder v (8. p. 48 f.) und figen ἃ (a), 6 oder ὁ dem Stamm hinzu. men statt, im Ter-lappischen jedoch nur bei solchen, denen im lp. F. Ståmme auf ἃ entsprechen. Im Auslaute zweisil- biger Nomina fållt åa, wo das lp. F. ἃ hat, im lp. E. ge- wöhnlich, im lp. F. dialektisch weg. Im lp. F. enden die zweisilbigen a-Stimme im Allativ entweder auf 7 oder ai; die ersteren enden im Nom. Sing. auf a, (Kr. Ks.) ἃ, (Kv. Krl. Lg.) ἃ oder a, die anderen auf α, (Sudw.) å, (Kr. Ks.) ein sehr hohes a, (Kl. Lnv. Ib. Of.) å. Die 1-Stimme enden im Allativ auf i und im Nom. gew. auf e, selten 1. Den zweisilbigen Stimmen auf ἃ im lp. F. entsprechen im lp. S. (Lex. Lappon. und Ht.) auch Ståmme auf 6, das im Lex. Lappon. im Nom. Sg. gew. wegfållt. — Das auslautende e der zweisilbigen Ståmme wird im Nom. Sg. dialektisch mit ὁ, ἃ, %e, und das auslautende ὁ (u) mit o, 0, åa vertauseht. — In Kar., seltener in Bls., geht ein dem lp. F. ἃ entsprechen- des åa in der zweiten Silbe in o oder 9. iiber, wenn 9. oder wu in der ersten Silbe vorhergeht, selten, wenn dies nicht der Fall ist. Im Lule-lappischen und in Arjeploug geht ein dem lp. F. ἃ entsprechendes a, im Lule-lappischen in den meisten Fållen auch ein dem lp. F. å entsprechendes ὦ in der zweiten Silbe in 9 iiber, wenn ein dem lp. F. 9 (nicht oa) entspre- chendes 9 in der ersten Silbe steht. Zur Erlåuterung der obigen Regeln mögen folgende Bei- m. R. m. E. nn. Ἢ, vilj, Bruder viela, vil viella (all. villi), (Leem) vel, (Kl.) væ toll, Feuer tull dolla, (Leem) dot, (K1.) doll, (Kv. Lg.) dolla, (Kar.) dollo (all. dolli) på'llik(e), Lohn pålhe bal'ka (all. -ai), (Sudw.) bal kå, (Ib.) bal'kå å'lk(e), Frau akka ahkka (all. -at), (Sidw.) ahkkå, (Ib.) ahkkå lo'mt(e), Vogel lodde lodde, loddé, loddi, lodde ålta, Rennthier- aldu al'do, αἰ τι, aldö, αἰ δ kuh pårmus, Speise purramus, borramus (påstem, Löffel) basste (all. dn (Leem) bosti 1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER., 51 2. Einsilbige Substantive mit konsonantischem Auslaut. Die Maskulina und Neutra figen gew. e oder a (a)!), selten ὁ dem Stamm hinzu; beziiglich der Feminina geschieht ein Gleiches mit ὁ oder a (a)!), selten e. Maskulina. akse, alve, ar'be, asske, bar'me, båsse (boassö), bodne, bruodde, bræste, daidne, daige, del'ge, dor'ske (doasska), dur”ke (dur'ka), falle, farbme, fat'me (fatmo), fuette, gal'be, garde, gei'pe, gil'pe (Cöl'ba), guöbme (guöbmo), håbme (habma), harre, jælle, lai'be, lai're (laira*)), lav'ke, liehppe, ludne, læhppe (læppa), mielle, munne, mnibe, oalle, radde, ravdne, riekte, roahkke, rohppe?, savde, savdne, siesse, sille (silla), skal've, stalle) (8. stalla), stahppe, stavdne, stuöhkke (stohkka), våhkke (vogak), ver'de?), vidne (vidna), viekti. ålla, austa, baksa, biera, bierdna, biev'ra, bika, plass, boalla, boassta, bohkka, por'ta, bråssa, prinnsa (rinnse), præst, bulla, bumma (bumme3)), bur'sa, bæila, bænnka, dammpa, tan- strælla, dahppa, dinnta, dinnga, disska, tolla (tuöllo), træuka, tudn, tukta, tul”ka, dulla, dur'ka, duv'na, falka, favdna, fer da, spiele dienen: lp. S. velj, velja, (Lul.) viellja, (Arj.) vælla, (Sors.) vielle, viella, (Ht.) vielle, (Smt.) viella, vielle. toll, tolla, (Lul.) tollo, (Sors.) dolla, dolle, (Ht.) dolle, (Jmt.) talla, tallå. palka, (Lul.) pal*hka, (Sors.) balka. akka, (Lul. Arj. Sors.) ahkka, (Ht.) ahka, (Jmt.) åGhkå. lodde, (Lul. Arj.) lodde, (Sors.) lodde, (Ht.) laddie, (Jmt.) latte, lottie, | aldo, (Lul.) alltu, (Arj. Sors.) aldo, (Ht.) aldu, (Jmt.) alta, altå. porremus, (Lul.) porromus, (Ume) porromosa. past, paste, (Lul.) passte, passti, (Arj., Sors.) bisste [all. bissti (Arj.), bisstie (Sors.)]|, (Ht.) buste, (Jmt.) pusta. 1) Diese Substantive auf -a (a) enden im Allativ auf -;, selten auf -ai. ?) Im Allativ -at. 3) Im Allativ -i. gå 52 J. QVIGSTAD. [Nr ἧς flæhtta, galka, kamb, gamsa, ganna, gannga, geuka, knahppa, knikta, goahkka, goal'va, goar'pa, goarra), grisa, grokta, quössta, kuössta, kurtva (8. kuorf), håhka, halm, halsa (halsi), hammpa (hampok), hannsa, hahtta, hauga, heima, hika, hoavva, holka, høvva, hurka (huor'ke), huvva, hæila, hæssta, isa, jadda (jadde), jerwva, jouna, lahppa, lassta (lasste), laupa, lihtta, loahtta? (lohttö), lusa, lumnta, lægga, lærka, maisa, måhka, mahkka, malbma, måhtta, narra, oalla, oassa (ase), rabma"), raid (raipo), råhpa, rav'ga, rohkka, rulla, ruo88a, rægga, rær na, rænnga, ræhtta, såla (såle*)), sig'da, skalka, skannta, skannka, skar'fa, skahtta (skahtte), skoalpa, skoalta, skruvva, skælbma, skennka, småhka, smidåda, smuv'ra, sor'ta, spæidna, stad, stahkka?, stahkka, stalla, stammpa, stav'ra?), strannga, stummpa, sæhkka, slar va, wvdna, valla* 3, var” ka (var ke), visspa, vuossta), vægga, værka, væssta, vævva. | aibmo, balko, ballo, bar'ko, dambo, duobmo (duobme), tuöllo (tulla), fanto (5. vintan), flæhkko (plæhkke, flæhkka), gablo (s. gavval), goahppo (gohppa), kokso, guörvo (8. kuorf), gækso (gæksa), labuje, lannto, læssto, mor'to, rmngo, saddo, siv'lo, stuöhkko (8. stuölikke), stuollo, suöhkko, svar vo. Neutra. ai de, åhppe (håvu), arre, aus-karre, badde, bar'de, bardne, birje, biv'ge, bor'de, praude, bruv'ke?), budde, bunnce (spunnca), buv're, table, dadne, dadde, dagge, dahkke, dar'fe, dielde, digge, div're, duöhppe, fagge, fiekse, fluörie, fuölke, gårre (garra), ͵ gavdne, gav'pe, gilere, golle, gordne, korte, guölbe, halde, hoavve, ladde, ladåe*, lahke*, låse (lasa), lahtte, lidne, likst, lohkke, tohppe, madåe (madda), maidne, malte, nav'de, nav'ste (nav'sto), nworre, radde, ravpe (rærpa), råhke, rasse, reure, riehkke, risse, rohppe!, rohppe>, rosse, salte, skahppe, skidne (skidna), skuöhtti (skohtta), skærre, spidne, spier'di, stahkke, stalle, sudde (sunnda), suöhtte, valde, var'pe (var'pa), vuordne, vær ke. ἐν aira, aksa (α 56}, ammta, avna (av'nö), bannta, barra, bassa, bihkka, blahkka?), blæhkka, byra, brievva (prievie), buidda), dy Tr Αἰ πεν «αἱ ” Im Allativ -ἶ. 1898. NORDISCHE LEHNWÖRTER. ἡ 53 pus, dahkka, toardna, toavva (doahkke), touftå, truölla, fahtta (fahtte”), flavga, fluorra, flæsska, freå, kall, gålla, garta, gielda, goal'va (goal've), krossa, krævva, gærra, hav'la, hoarna, jivna, jovla, juovla, ladda, ladda, låhka, lannda, låssa (lassi), libma, liedna, lika, loadna, loahtta, lohkka, lokta, lmödåa, lærra (5. ler'te), mav'ka, moahtta?*, mokta, rahkka>, rievdna (rievnek), roahkka (druhkkie), ruhkka, ruksa, rukta, ruossa, satla, sigl, simnka, skakta"), skalla, skihppa, skrina, skuöhtta, skævla, slita (slito), solla, soupa*, spanna, spivka, spælla, stivra, stov'pa, sæhtta, slåhka, sloahtta, vær'sa. diello, dæhkko, fiehtto, missa-kribmo (-ribme) (8. missa- brim-vuosstå), mddo), våhkko, vahtto, viko. Feminina. bedno (bedna), blohkko, boarro (5. børa?), buörgo (borgo), bussto, böto, dan-mår'ko (-mar'ka), dar'bo, diev'do, dordno, trako, duölto (duölta”), duör'go, durro, fadno, farro, fiello, filo, gier'do, har'do, laido, lavgo, lidno, lussto, malo, mærro, nallo, nåvvo (novva), raggo, raido, råhppo, rav'do, riddo, riddo, ripo, riv go, saddo, sahkko, siello, skamms, skul do, snaito (snaite, snær da), spako, spanno (spåmie), staggo, starro, studdo, suddo, ciko,-uddo, ullo. av ka, ar ka, avdna (av'no), bivda, bruda, bruoka, buödda, bænna, bærma, dalga, trohppa (trohppo), dukta, fakta, fanak, fliev'ya, forma, frakta, færra, gavca, gåssa, goannsta, goannga, korja?) (goarjo), gorka, gær'da, hannka, havdna, hæidna, jakta, ladna, lassa (8. låses), loagga, lodåa, lukta, lmodda, minnta, oar'ta, rahppa?*), ridda (rinnde), roannda (radde), ruossta, ræibma, såhka, sillda (silde) (s. salled), skaida, skoalla, skript, soar'ga ($ur'go), suohtta, svåla, sænnga, ær'ta. Jasste, leb're, mar'ke, mielke, muhkke, nuöhtte, skire*), var di. Anm. Spuren eines zum Stamme gehörigen 2 oder v, das im Nordiscehen im Nom. Sg. weggefallen ist, aber bei der Flexion wieder hervortritt, sind im Lappischen oft erhalten: ar'po, mar'fe, muoves, stak'fo, Sævva? (5. p. 49), Tarfu — avje, avjo, avta, ἢ Im Allativ -ai. *) Im Allativ +. 04 ! J. QVIGSTAD. [Ne fiheto, kirje (8. gilcee), gravval) (s. krævva), tente, παββὶ, rivja, ruhöte, γναΐξα 1), skalleo, skavtea"), slædæ, uljo, vidje, vædea (s. ἌΚΩΝ Σ 8. Zweisilbige Substantive mit vokaliscehem Auslaut. Maskulina. Diese enden im Anw. im Nom. Sing. auf e (gew. wie i geschrieben) oder auf 1, in den iibrigen Kasus des Singularis auf a. In den nordnorwegischen Dialekten enden sie im Nom. und Akkus. Sing. auf e, im Dativ Sing. auf a (0). Im Lappi- schen entsprechen gew. Substantive auf ὦ (a), die im Allativ auf i, seltener auf ai enden, oft aber auch Substantive auf e oder 0: arvak, panka, bielka, pinna, bihtta?), bihtta!), Boge) (boadne), boannda, bjja, bossa, dagga, dålla, dav'da, testa, doassa (doassö), touma, draka, dunnga"), fannga, flid, fælla!), jörsta, gadna, gagga, kaira, galg, gielka?'), gihtta"), klibma, klummpa)), knuvva, goai'ta, groavva (grade), gumma (gummbo), guwödda 1), gævla (kievlo), hadna?), håhka, harra, hærra”), jannga"), låhka, lammpa, lan-nisa (-niso), lahtta, lav'ta), libma, loarra (5. luötåtahka), maåda, maka (måhkke), mahkka"!), nabba”), nol'ta, nor ga, nuöhtta, råhka"), rahkka"), rumma"), ruv'na, ræbba"), salbma, såva, sibma?), sillak, skada"), skarra, skuvla, sledda*), smalla) (smallö), spadda), spagga"), sparra, stabba*), stahkka"), starra)), strannga, sæhtta, slåva"), våra, vihtta?), vuoksa)). av” go-låhpi, av'ke, bynde*) (s. boannda), bor-bahkki (-bahkko), dille, gaffe*) (gaffa), gammi*) (kapmå), gassi, gubbe (gubbo), hurre, jævne, ladde, likse, nabne, navle, noar've, næhppe, ranne*) (radna "), risse*, roadde, skalli, skugga, spile), stadåe (staddo), vadne. baggo, bai'sko, θαι, patto, plannko, boadåo, bollo, dibme, gairo, gallo, lavao (s. lavta)* liehkko, loahppo, lunndo, ΟΜ Ὸ mulö, stoal'po, stoahppo, suobmo, vaddo. 1 Im Allativ «αἰ. ?) Im Allativ -t. σι σι 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. Feminina. Von diesen enden im Anw. die meisten im Nom. Sing. auf å und in den iibrigen Kasus des Singularis auf w oder o. In den nordnorwegischen Dialekten enden dieselben jetzt im Nom. und Akkus. Sing. σον. auf ὦ (6) oder auf Konsonanten und in der bestimmten Form auf å oder ὁ. Im Lappischen ent- sprechen gew. Substantive auf ὁ, seltener auf ὦ (a), sehr selten auf e: aldoh, alko (halka), asso (åhct), a880, bahkko, banno, barro, bidno, biello, pil'sö, bipo, pisko, bisso, bihtto u. 5. w. biga?), bila (bilö), brillak, brita*) (brito), brugda (pruv"'ds), brugga (8. bruggo), bukta) (buktö), bummba?), pummpa (bummbo), buvsak, bænnta*) (bænnto), dihkka"), dilla"), dugga") (duggo), dunta, duvva") (duvvo), fihkka, frukna, fuorra"), σαφφα 1) (gagdo), gata"), garra, gassa, gåhta (gato), goalla"), krubba) (krubbo), kruvdna (8. kruvdno), gruvva"), kuina, gemmpa, hinnga*), hemmpa (hæmmypo), leid, levva!), tina), linyka)), lumma, hwvka") (lakö), mahtta*), mouda, muvva?), rai”sa, ramma, ravdna?!), roassa (roasso), rufta*) (rudo), ræhkka"), ræksa, rænta (5. rænnto), såhkka, skoar' pa), skræhppa, sulla"), Salla, slæennga") (5. slænngo). | asse, bivte?), gakte (kopto), malle, muödde, roank-giksi, ruosst (58. roassa), sivle (sivlo), skeke, suvre (suv'ro), vaipe. Anm. Merke gar'vo = anw. gervi f. Neutra. Den anw. Neutris auf i (6), denen in den norw. Dialekten Neutra auf e entsprechen, entsprechen im Lappischen Substan- tive auf ὦ (a), 6 oder o: gælva, gærd, lahtta, livta, mærka, rika, russta, sikta, stannga, ævn (8. dvnas). bellte, gærti, halsi, hulke, laååe, raffe, silke, skarrek (skierak), snitre?), stiv're (s. stivran). fievro, fissko, hæpto, lito, rissko, spillo. Anm. Merke noddo = anw. hnoda. ” Im Allativ αὐ ?) Im Allativ -i. 56 J. QVIGSTAD. [Ned Wenn nordische zweisilbige Substantive mit vokalischem Auslaut und Doppelkonsonanz im Inlaut ins Lappische aufge- nommen werden, findet bisweilen Vokaleinschaltung (8. p. 41 f.) statt; der auslautende Vokal im 'Nordischen fållt weg, und bei der Flexion tritt ἃ zum Stamm hinzu: biehkkere, hombel, bæral, taval, håvvar, skiltar, vihttan, æbal. 4. Zweisilbige Substantive mit konsonantischem Auslaut. 1. Diese Substantive behalten gew. den konsonantischen Auslaut und erweitern bei der Flexion den Stamm mit a, z. B. ablek, abmud, akeg, ahkkar, albmug u. 5. W. 2. In emzelnen Fållen werden sie als zusammengesetzte Wörter behandelt, indem die erste Silbe das erste Glied der Zusammensetzung bildet, wåhrend die zweite Silbe, mit einem angefiigten Vokal erweitert, einen zweisilbigen vokalischen Stamm bildet: m-laddi, ak-SQ9una, aht-tæssta, åv-goar'ta, av-ræssta, per- sovna, bi-skohppa (8. bisspa), bis-marra (8. bismar), bi-stovla, bli-annta, pro-fehta), tal-lær' ka, dub-bahkka (5. duhppak), ka- nouna, gom-passe?), har-nasska, in-sækta, læ-jQw'na (8. ledgon), sel-skahppe. 3. Selten wird der auslautende Konsonant ausgeschieden, und die Substantive werden nach der Analogie der zweisilbigen Substantive mit vokalischem Auslaut behandelt: arto, bievva*) (8. bievval), biksa, fital, gåvar, hav ga — ammua") (s. abmud), annda*) (8. andras), amu (8. ånok), bavva") (5. bavval), bigga?)), budhtta?), duömma?) (8. duomis), gunna)), jurrå)), lavra, mavna (8. mavnos)?, sevvå)). Anm. Die Verkirzung der Personennamen ist wobhl zum Theil schon im Nordischen eingetreten; vgl. die in , Svenska Landsm.*, I, p. 338 augefiihrten schwedischen Namen aus Gott- land: Tåmå (Tomas), Jakå (Jakob), Låurå (Lars). 5. Dreisilbige Substantive. Il. Diese werden, wenn sie vokalischen Auslaut haben, zu zweisilbigen Substantiven mit konsonantiscehem Auslaut ver- 1.) Im Allativ -ai. 3) Im Allativ -t. EEE Å 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. ST kiirzt und erweitern bei der Flexion den Stamm mit a: addir, almos, dievnas, heimel, helvet, stavval. 2. Wenn sie konsonantischen Auslaut haben, werden sie theils als zusammengesetzte Wörter behandelt*), indem die erste Silbe das erste Glied der Zusammensetzung bildet, wåhrend die zwei folgenden als ein zweisilbiges Substantiv mit konso- nantischem Auslaut gelten: &å-postal, ar-tihkkal, e-giiptan. Theils ἔρθη sie einen Vokal an und werden wie vier- silbige vokalisehe Ståmme flektiert: elefannta, komfarmannta, sakramennta. 6. Zusammengesetzte Substantive. Diese werden im Lappischen theils als zusammengesetzte”), theils als nicht zusammengesetzte behandelt: å-tavve (5. aftan), aus-karre, beid-Siddö, big-meistir, bok- stavva, bor-bahkki, pors-amnga, bor-tridda, dis-tahk, fam-muorak, far-mindar, far-tidda, fem-bereg, for-setnö, fu-summypo, kår- manne, gu-fihter, gui-sunndk, jam-dör'ta (5. jandur), jom-fruvva, laga-manne, lida-laddi, læns-manne, lænnga-vika, ru-lahppi u. s.w. aftan, aimul, albmug, avnaldahk, turkal, firkal, hammir, havur, jandur, jumfer (5. jomfruvva), låhten, okkel, rudndos, salkur, siesstår, staval. Bisweilen fållt das zweite Glied der Zusammensetzung weg: blannka, dærka, genkak, hælgok (5. hællemas), liencie (8. læns-manne), stoabbal. Bisweilen wird ein nordisches Substantiv ins Lappische mit Anfiigung einer lappischen substantivischen Ableitungsen- dung iibergefihrt. 1) sa (im Nom. s)*) tritt an den Stamm in: dilas, åldagas, arnes, åvnas, avros, prestes (8. præst), brudes (s. bråda), duras, faggas, fåles, feres, firdas (8. ferda), ἢ) In den lappischen Biichern wird die Zusammensetzung gew. nicht durch einen Bindestrich bezeichnet. 5) Es giebt im Lappischen eine substantivisehe Endung sa (im Nom. 8), die Ståmmen auf ἃ, das im Nom. Sing. bleibt, und auf a, das im Nom. Sing. in 6 (?) iibergeht, hinzugefigt wird; 58 7. QVIGSTAD. Ned: kallasa, galles, gielas, gierdnas (5. fær'na), gomges, krabbes (5. ræbba), harves, hudes (s. huvd), hures-kute (s. hora-galles), jehtanas, labbes, ladas, lahppis, låses, lassis, lavts (5. lavta), martalas, måles, manas, muoves, ramas, råstes?, rivtes (8. riekte), ruöhtas, sårjas, sarjes (8. sar'je), silles (5. sille), skohtas, spamnas, spånas, sparris (s. sparra), ståbes (5. stahppe), sudas, ungis (8. unnga), urtas, vådas, værgas, vaites, valas (5. vålla?), vandes, viester-ålas, vielpes, vievses, vuokses (8. vuoksa), vudnces. Hierzu gehören auch fahcca, gihcce, lihcce (8. ladas), sav'ca, vier'ca, are?, welche aus *fattas, *gqidas, *hidas, *savdas, intervokalisceh wird nach unbetontem da, das einem lp. F. ἃ nicht entspricht, das s gew. elidiert und Vokalkontraktion tritt ein; viele Substantive bewahren jedoch das 8; vgl. Verf. Beitr. p. 35 ἢ Solchen Substantiven auf 85 entsprechend kom- men ir demselben oder anderen Dialekten auch Substantive ohne 8 mit genau derselben Bedeutung vor, und die Endung erweist sich als fir die Bedeutung des Substantivs ohne Be- lang. Solche Doppelformen sind indess nicht håufig: lp. S. alge = algas; bædnes, g. bæedgna = (Kv.) bærnis, g. bær'na(sa), oder bær'na, g. bærna; diermes, g. dierbma = dierbma, δ. dierma; durves = lp. S. tubre, tubres, (Ts.) dura; fielbma = (Ib.) velmis, lp. S. velmes, vælma; faåkis = fatka; gar'ja = (G1.) garjes; gavdna = gavnas; gåvdnaragges, (Kv.) gavnerieggis = (Bls.) gæv'narigga ; lp. 8. (Lul.) kohkes = (Hm.) gohkkes od. gohkko (för *gohkka); govva = lp. R. kövas; guöbmo-lagga, (K1.) guömo-lagges = lp. S. (Lul.) kuöbbmulahkes; gurbma = lp. 8. kurbma, kormes; gæhpes = (Kv. auch) gælppa; lp. S. haps = hapses; lp. S. harjan = harjanes; lid'me, (Kr.) lied'ma = (Sidw.) liedmis; nuoragas od. nuörges = (Wst.) nuörga, lp. S. norga, nuorga; ravja = lp. 8. (Lul.) raives; (Kl.) revnés = lp. E. riemmis, Ip. R. rimne; rufse, ruvtes = lp. S. runca; ruowes = (Siidw.) ruorvå; rætka = (Kv. Krl.) rærkis; saggis = (Ks. Kr.) sagga; sal'ga = (Glv.) sålkas; sargis = sar'ge; die Wörter auf -såssa = lp. S. (Lul. Hm.) -sasses; skappa = skavas; skohppal skohppalas; stæzza-laggis = lp. S. (Lul.) tezzulahka; suvcas = sukca; lp. S. snæra = (Sors.) smieris (akk. smerrab); cæhkke = cæhkes; Caitne = (Ib.) uihné od. Caihnis; Tastas =(Ib.) Fussta; (Kl.) Grmes = tr'må, Wolf; vedde = (Kv.) vædd:is. | Auch in finnisehen Lehnwörtern kommt die Endung s vor: jælgas aus fn. jålki; misske, (Wst.) miskis aus fn. niska. Ueber die verwandten Substantive auf 8 in den westfinn:- schen Sprachen 5. Excurs 1], 1899. NORDISCHE LEHNWÖRTER. 59 *vierdas, *aras durch Elision des ὦ entstanden sind; vgl. lp. vanas = vannca. In gaica, grauc (8. grokta), ruöheea (g. ruöhca) (8. rudhtas), suöhece (g. suöhce) (5. suöhtte), urree (8. urtas), vance (5. fahcca), ist ὁ wohl nicht aus ἐ entstanden (s. p. 24), soudern Formen wie *gaitas, *grautas, ruöhtas, *suöhtas, urtas legen zu Grunde.*) Anm. Der Bindevokal in diesen Lehnwörtern ist im lp. F. theils helles a, das im Nom. Sing. in 6 (1) ibergeht, theils dunkles ὃ, das im Nom. Sing. bleibt. Dem lp. F. ἃ entspricht im lp. S. (Lex. Lapp.) hier wie gewöhnlich 6, im Lule-lapp. å, das in den viersilbigen Stimmen jedoch in ὁ iibergeht, z. B. åldagas = lp. S. (Lul.) æltak:s. 2) dahk (dial. daht), g. -daga: åvnaldahk, burdaldahk, darfaldahk, gådaldak, speipaldaht (8. speipedahk). Diese Sub- stantive lauten den lappischen Substantiven auf -ldahk (Frus, Gramm., $ 153, 14) åhnlich. Merke ferner åpstakk (s. auster), 1) Dem lp. F. hec im starken Stamme entspricht im schwachen Stamme hc, wenn c aus ts entstanden ist, aber nur c, wenn ὁ einem 8 oder £ seinen Ursprung verdankt. Im Lule-lappischen entsprechen im ersteren Falle im starken Stamme hcce, im schwa- chen Stamme he, im zweiten Falle aber resp. hc und c. Dies wird aus folgenden Beispielen erhellen: alecet, pr. acam, steigen (v. Meere); vgl. fn. iso, gross. biece, g. bice, Reif = syrj. puZ =. boaco, g. boheeu, (Lul.) μοι), g. poheu, Renthier = syrj. pe, wotj. puZei =. buöheeat, pr. buöcam, (Lul.) puöhcat, krank sein = fn. potea. bæhece, g. bære, (Lul.) pehee, Föhre; vgl. fn. petåjå, syrj. poZöm, wotj. puzim =. lp. S. kuocet, laufen, klettern, (Lul.) kuöhcat, pr. kuöcau, laufen = mordv. kudan, tscherem. kutem, kuzem. juheca, g. ja, (Lul.) juhca, Getös = fn. jyty. mæhece, g. mæhe, (Lul.) mehecé, unangebautes Feld, aus fn. metså. noahece, g. noace, langsam, saumselig = syrj. nuZ =. Cæhere, g. æce, (Lul.) the, Vaterbruder = fn. setå, syrj. Gö. uhcce, g. » , (Lul.) uhece, klein; vgl. syrj. itSet, utSet, klein. vahcca, g. vaca, (Lul.) vahca, friseh gefallener Schnee = fn. viti. æheeet, v. Bhecam, (Lul.) ehevcet, lieben; vgl. fn. etsiå. Wenn ὁ in ruöheca, suöhece aus ὁ entstanden wire, hitte man also im schwachen Stamme c, nicht hc erwarten sollen. 00 7. QVIGSTAD. [Nr hmutastahk, lastatahka (höddadahkka), welche nach den Sub- stantiven auf -stahk und -dahk (Fris, Gramm., $ 151, 5 b und 157, 10) gebildet sind. Ε 3) ga (im Nom. g), im lp. S. δὼ, ka (im Nom. 9, ΠῈΣ ertege (8. ærta), kåsa, δ. kåsaka, hardek (5. har'do), håvla, δ. havlaga (5. havla), miehtta, g. mehttaga, moala, g. moallagan, speisig, vådda, g. vaddaga (8. vandes), vuölla, g. vuollaga.") 4) je od. i: börgoje, didnoi (5. didno), galdeje (8. gal'do), kasseje (8. gass), hildoi (5. ildo), hælkuj (8. hællemas), ravnagje (s. raun), ravrije (8. rav'do), rukoi (5. riv'go), sattuj (58. saddo), snaldåje (s. snal'do). Diese Endung, die im lp. F. nur in olmai, (Leem) baggoi erhalten, sonst aber weggefallen ist, kommt in den iibrigen lappischen Dialekten nicht selten vor. 5) k: addak (s. andras), ammak (s. adbmud), gunnok (8. gunna), vænak (8. væna). Diese Endung ist wohl dieselbe wie in lp. F. buoidak, fastak, stuorak, lp. S. stuorek, stuorak. Dunkel ist Åx in slubbok. Ὁ) 7: bondor, judar, nach den Substantiven auf r (Friis, Gramm., ὃ 155). B. Die Adjektive. Die nordischen Adjektive nehmen im Lappischen gew. ein indifferentes Adjektivsuffix an. Von solchen Adjektivsuffixen, welche die Bedeutung des Stammes nicht modifizieren und nur lappischen Wörtern angefigt ohne ihre Bedeutung zu veråndern: gummpe = lp. S. kumpe, kumpek, Wolf; hakse = lp. S. haps, (Lul.) happsa, g. hapsa od. happsaka, Geruch; hanna = lp. S. (Lul.) hannek, Bisente; sarre = sarreg, Blaubeere; sarva, g. sar vaga = sarva, g. sarva, Elenthier; sihcca = (Lul.) sted, g. sicåka eine kleine Miickenart. Vgl. Guöna, g. Guödnaga = (Lg.) uödna, g. Cuöna, Gans, aus fn. hanhi (Thoms. Balt., p. 247). Auch im Finnischen kommen Lehnwörter vor, die nach den Substantiven auf e (för *ege) gebildet sind: palle?, ruoste, vaate, vierre (= anw. virtr, βοῦν. vört) (s. Setålå, Yhteissuoma- laisten klusiilien historia, p. 63. 64). 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖORTER. 61 die adjektivisehe Funktion bezeichnen, ist im lp. F. das håufigste sa (im Nom. s)*), im lp. S. ausserdem ka (im Nom. Å), das im lp. F. selten als ga (im Nom. g) vorkommt; ein selteneres Suffix ist da (im Nom. d)*). 1) sa (im Nom. 5) wird mittelst des Bindevokals a (im Nom. 6, 7), oder ἃ (im Ht. auch τ) dem Stamm hinzugefigt: aidne-båras, ailegas, miles (hæiles), aras (5. arrad), armes (armus), årvas, båros, biskes, plankis, blaves (5. blav), blives (blöigus), boahkas, brades, bær-liges, dåmes, tarbes, divras, divtes (dæhtes), traustes, duömas, falas, falskis, fatoges (5. fattog), fines, friskes, fæigas, galenes (s. galen), gåmes, garves, gieres, gildas, klæinis, haites, harrmus (8. harbma), heves, hærskes, laåas, lades, laitas, låhkies, lames, hiehkkis, lines, livtes, loaris, måhkas, mivkes, naudes (nauves), nuoges, okunes, rådes (brahtis), ragges, råidas, ræinas, rånes, rahps (5. rapok), raskas, ravdes, - råves, rievtes, rigges, rivgas, groavis (5. roaffad), ruonas (8. ruödnad), ræidas, sadnes, saigas, sarjas, skarpis, småves, snålvpes, soames, soartas, sridis, stades, stives, stoaltis (8. stol'ti), stræng:s, stuores, stærkes (s. stærk), suvres, svåges, svaskes, sæinas, sluohkes, vaddes, vånes, vides, vieikes, villas (vildas), vises, visses, vittes, vuogas, værdugas. Anm. Merke stirdos, vildos (5. villas) mit dem Bindevokal o. 2) ka (im Nom. k) wird mittelst des Bindevokals ὁ, sel- tener 6 oder a dem Stamm zugefigt: ainake (s. aidna), arak (5. arrad), argok (s. arge), arvok (5. årvas), avda (g. av dag), blaikok (s. plavkad), blavog (5. blav), dåmog (s. dåmes), deurok (5. divras), tirbok (5. dier'be), tiktok (5. divtes), dumbek, faurok (5. fav'roy, kerok (s. gieres), grannok, hallok (s. hallot), hevok (5. heves), lenok (s. lines), lærdek (5. lærd), mivkok (5. mivkes), röimoke (5. rænas), rapok, gravok (8. råves), rektok (5. rievtes), rikok (5. rigges), drivkok (8. rivgas) gruonok (8. ruödnad), snåhpok (5. snåhpes), snaulok (5. snaule), stadok (s. stades), 1) Wie wenig bedeutend diese Suffixe sind, erhellt daraus, dass sie in der attributiven Form oft wegfallen. z. B. galmas, attr. galbma; mnalgis, attr. nalga; Gåbbes, attr. åbba; lossad, attr. lossa. 62 J. QVIGSTAD. [Nera stuorak (5. stuores), stærkok (s. stærk), surake (5. suvres), kluekag (s. sluohkes), vaddok (s. vaddes), visak (visok) (8. vises), vissok (5. visses), vuokok (8. vuogas). 3) da (im Nom. d) wird mittelst des Bindevokals a (a) dem Stamm zugefigt: arrad, plai'kad, blavvad (5. blav), fåvdnad, roaffad. 4) ja (im Nom. 1): av'dai (5. avda), favdnar (5. fåvdnad), fav'roi, sæinai. Dies Suffix wird im Lappischen nur selten Adjektiven zugesetzt, z. B. bassai (aus basse), hav'skai (aus hav'ske). : 5) ra (im Nom. 7): særnar (s. sæinas). Dies Suffix, das nordischen Ursprungs ist, bildet im Lappischen Nomina agentis, selten Adjektive, z. B. im lp. ὅδ. romar. Anm. Bemerkenswerth ist av'dem, avdin; vgl. (Kl., Lnv,, Ib.) avgin, öde, aus fn. aukea (s. Virittåjå, II, p. 169); rannto, grannto, (Glv.) rantun, empfindlich, genau (bes. hinsichtlich des Essens), aus fn. kranttu, ranttu; söhkin, søvkin, (Ib.) søhki, blind, aus fn. sokea. Bisweilen nehmen die Adjektive kein Suffix an Mår werden dann in derselben Weise wie die Substantive behandelt: ar ge, ar'teg, dage, dier'be, fav'ro (s. fav'roi), fige (8. ftæigas), firske, flitog, frammade, fridga, færelige, gumbel, gerug, krambo, høukana, livdok, nögöta, rasska (5. raskas), riktek, såleg, sierra, sthkkar, skindig?, sluktok, snabb, snar'bo, snaule, stræng (5. stræng:is), stærk, semma, vannta, viljok. In selteneren Fållen wird die nordisehe Endung mit der «entsprechenden lappischen vertauscht: falskala8 (5. falsk:s), konkolac, kristala8, skihkala3, væralas, kn ες sluökties (s. sluktok). | Anm. In vanske fållt die norwegische Endung weg; latte geht von der neutralen Form des Adjektivs (anw. blått) aus. C. Die Verben. Die Verben werden gew. in ihrer durch Abstreifung der Flexionsendungen gewonnenen Stammform aufgenommen und nehmen irgend eine der gewöhnlichen lappischen Verbalendungen 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 63 an, am håutigsten -ἰ (fir *-tjet)*), oft auch -ot (ut)*), -ot (ut) (för *-0jet)*), -at (-at)!), seltener -at (fir *-ajet), -et"), -det (in Ht. -did, -tid), in Jmt. auch -ret, im lp. S. auch -tet): addit, amnkit, arbit, avgit, αὐ δέ (8. av'tot), bahkkit, ballit, banntit, bannkit, bar'kit, bartit, bassit, be-fallit, berrit, biddet, biggit, bimit, bir'git, pisket, blandet, plamntit, plöget, børit, bovdit, preiti, prenntit, briidtet (5. bruggot), prövi (5. prövut), puset, bötet (5. bötot) u. 5. w. i annkot (58. annkit), annsot, arjot, av'tot, balhkkot, battot, plægot, pråhtot, predikot, brekot, prövut, bruggot, bötot u.s. w. altet (alltat), dabmat, danncat (5. dannsot), dahppat, darrat, tudnet (dudnat) τι. 5. W. tuhkkat, hallat, huggat, hænngat, vudhppat”. αὐ οί, badnet, baitet. abletet, angertet, av'dadet, biegerdid, bröijadid, teænkadid, - trojjadid, dundardid, duorbutid, stielladid (Stellåret) ἃ. 5. W. Anm. Da im Lappischen Verben von Substantiven auf a, e und o durch die Endung -ἰ und von Substantiven im Allgemeinen dureh die Endung -det abgeleitet werden, bleibt es oft zweifelhaft, ob ein lappisehes Verbum ein Lehnwort oder erst im Lappischen von einem entlebntem Substantiv abgeleitet ist. Seltnere Endungen sind: 1) net: ablanet, addanet, muodanet (5. muodet), ævkanet (8. ævketid). 2) rdet: mullardet (8. mullat). 3) stet: avcstid (s. austet), danskestet, trivastet (5. triva- stuvvat), fatmestet (5. fatmot), gavmastet, kierastid, hæhkalastet, hölltstid, likkastet (s. lihkko), lnkastet, Uiikstid (8. likot), reukestet, sivnastet, skuettestet, stuggestet, strah&(e)stid (5. strattotet). 1) Alle diese Verben enden in der schwedisch-lappischen Schrift- sprache auf -et, und der Unterschied tritt erst bei der Flexion hervor. Die Verben auf -ἰ werden auch im lp. F. gew. mit -et ausgesprochen, unterscheiden sich aber durch die Flexion von den eigentlichen Verben auf -et. ?) Der Unterschied zwischen diesen Verben tritt bei der Flexion hervor, ist aber im schwedisechen Lexicon Lapponicum nicht angegeben. θ4 J. QVIGSTAD. Beag 4) Set (dal. het, Sid) od. u-S8at: teudnahet (5. teudnot), fuoraged (5. fiev'redet), rakoset (5. råhkit), rautoset (s. rautotet) — doammanug8at, hömrussat,. moarkanus3at (s. morkidet), mumlu83at, rehkinussat, spirlussat. 5) Suvvat (dal. huvvat): muodasuvvat, skrubbahuvvaf, skurahuvvat. 6) tet: leusetet (5. lifsit), stratdotet, vårotet, ævketid. Anm. In der schwedisch-lappischen Schriftsprache ist es nicht immer leicht zu entscheiden, ob -tet dem lp. F. -det oder -tet entspricht. Die nordisehe Præsensform scheint folgenden Lehnwörtern zu Grunde zu liegen: /for-störet (8. for-stovvat), koarådet, korannit, noratet, sai'rat, sudådet? Schluss. Es eriibrigt nun noch die Frage: wann kamen die Lappen zuerst mit nordischen Völkern in Berihrung, und wann fing die Entlehnung nordischer Wörter an? Wann die Lappen in die nördlichen Gegenden Finnlands und der skandinavischen Halbinsel einwanderten, ist unbekannt. Sie scheinen in den åltesten Zeiten ein Jågervolk gewesen zu sein, dessen Waffen Bogen und Pfeile waren, und das sich im Thierfelle kleidete; s. v. Diiben, p. 349 ff. Ausserdem haben die Lappen wohl Fischerei in Fliissen und Binnenseeen getrieben. Wie friih sie die Renthierzucht gelernt haben, ist nicht festgestellt. Wenn Friis (En Sommer i Finmarken, p. 11) annimmt, dass die Lappen erst von skandinavischen Völkern Renthiere zu zåhmen und als Nomaden sich von zahmen Ren- thierherden zu ernåhren gelernt haben, so glaube ich nicht, dass man berechtigt ist einen solchen Schluss aus dem Umstand zu ziehen, dass das Lappische kein anderes Wort får ,zahm* und ,zåhmen*, als die nordischen Lehnwörter dåmes und dåbmat hat. Denn das Renthier ist nicht zahm wie ein ge- wöhnliches Hausthier, und die Wörter dåmes und dabmat Trykt 16. August 1892. 1898.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 65 werden nicht auf Renthiere im Allgemeinen, sondern auf das Dressieren der Renthiere zum Fahren angewandt. 1) Dem Lappen, der eine Neigung zum Spezialisieren hat, wo wir uns genereller, durch einen Zusatz genauer præcisierter Wörter bedienen, geniigte es, das wilde Renthier (godde) und das zahme Renthier (boaco) durch besondere Namen zu bezeichnen. Die vielen Renthiernamen, welche die zwei Geschlechter nach den verschiedenen Altersstufen unterscheiden, und die mm allen Dialekten dieselben sind, setzen auch ein hohes Alter des Nomadenlebens voraus. | Dagegen ist es wahrscheinlich, dass die Lappen das Melken der Renthiere erst von den Nordlåndern gelernt haben, da die lappischen Wörter fir Milch (miel'ke) und Kåse (vuossta) aus dem Nordischen entlehnt sind.” Dass die Lappen Ren- thierherden gehalten haben, ohne die Milch zu benutzen, kann nicht Wunder nehmen, wenn man weiss, dass viele Renthier- lappen noch heute ihre Renthiere nicht melken (Friis, 1. 1. p. 299), und dass dasselbe bei den renthierbesitzenden nordasiati- schen Völkern der Fall ist. Die Renthierherden zum Melken zusammenzutreiben ist ausserdem mit grosser Muhe verbunden, der die Lappen friiher, als sie ihre Zeit mit der Jagd und der Fischerei moch angenehmer und eintråglicher zu verwenden wussten, sich vielleicht nicht unterziehen mochten. Es muss hierbei auch bemerkt werden, dass die Renthierkiihe, wenn sie nicht gemolken werden und im Ruhe weiden können, fetter und die Kålber grösser werden. 1) v. Diben behauptet (p. 298) gegen Friis, die lappische Sprache besåsse mehrere Ausdriicke zur Kennzeichnung des Zåhmens und der verschiedenen Grade der Zahmheit des Renthieres. — Als iberzeugender Beweis fir die Richtigkeit seiner Behauptung können indess die von ihm angefiihrten Wörter nicht gelten; denn dieselben haben eine allgemeine Bedeutung und lassen sehr wohl die Annahme zu, dass sie erst in spåterer Zeit auf Renthiere Anwendung gefunden haben. ?) Das Wort fir Butter (vuogda) bezeichnet eigentlich alle weichen oder fliessenden Fette. 3) Vgl. dass man in vielen Gegenden Norwegens die Schafe nicht melkt. . 66 | J. QVIGSTAD. -—[Nr. 1. Aus der Zeit Ottars!) (c. 870) wissen wir, dass die Lappen als Nomaden auf den Hochebenen ostwirts und nord- wiirts vom Hålogaland (den Aemtern Nordland und Tromsö), anscheinend auf demselben Gebiet wie heute, umbherwanderten. Die Verbreitung der Lappen hat sich auf der skandinavischen Halbinsel wohl niemals weiter siidwirts erstreckt, als dies jetzt der Fall ist (im Norwegen bis zu den Gegenden um die Stadt Röros und in Schweden bis nach Dalarne)*); in Finnland haben die Lappen in ålteren Zeiten sich bis zum 629 aufgehalten (8. Suomi, II, 15, p. 845 tf.). Doch erreichten ihre Wanderungen zur Zeit Ottars, da die Weideplitze ergiebiger und die Herden weniger zahlreich waren, wohl kaum eine Ausdehnung bis zur Seekiiste, wenigstens nicht zu der gewöhnlichen Seefahrtstrasse (nw. ,.Seilleden*) innerhalb der Inseln, in denjenigen Gegenden, in welchen die Norweger sich an der Seefahrtstrasse schon ange- 516 4610 hatten; die Lappen dirften sich vielmehr, wie noch heute im Stift Drontheim und Jemtland, innerhalb eines kleineren Gebietes aufgehalten haben. Aus dem Bericht Ottars ersieht man, dass schon damals emige Lappen sich an den Kiisten Finnmarkens bis nach dem weissen Meere hin angesiedelt hatten; sie haben aber wohl kaum feste Wohnungen gehabt, sondern ihre Wohnplitze ohne Zweifel je nach den Fanggebieten ver- indert. Hieriber sagt Ottar: ,Das Land (wahrscheinlich nördlich vom Amt Tromsö) war ganz öde; nur hie und da 1) S. P. A. Munch, Det norske Folks Historie, I", p. 610. 2) Der Annahme des Tornæus, dass die siidlichen Lappen nach Silden ausgewanderte 'Torne-Lappen seien, kann ich wegen der Verschiedenheit der Dialekte nicht beistimmen. Möglich ist es aber, dass die Lappen im Stift Drontheim und Jemtland- Herjedalen in der historisehen Zeit aus dem sidlichen Helge- land und der Ume-Lappmark eingewandert sind; vgl. v. Diiben, p. 366. — Fiir die weitere Verbreitung der Lappen auf der skandinavisehen Halbinsel liefern die ,,arktischen* Schiefer- geriithe im siidlichen Skandinavien keinen sichern Beweis, da es noch zweifelhaft bleibt, auf welches Volk diese Geråthe zuriiekzufiihren sind, ebenso wenig die misgliiekten Versuche, Ortsnamen im siidlitchen Norwegen (z. B. Dovre) aus dem Lappischen zu erkliren. ÄÄ——Ä—— posen] EEE ———— — = — : . ' 1893.] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 67 hielten Lappen sich mit Zwischenråumen auf, um im Winter zu jagen und im Sommer (,on sumera*, Munch fehlerhaft: om Vinteren*) im Meere zu fischen* (Munch, 1, p. 608). Er habe immer (auf der Reise von der Heimath bis nach der Dwina-miindung) auf der rechten Seite ödes Land gehabt; nur gebe es einige Fischer, Vogelfånger und Jåger; sie seien alle Lappen* (p. 609). ,Das Land der Terfinnen (die Halbinsel Kola) sei ganz öde, ausser da, wo Jåger, Fischer oder Vogel- finger sich aufhielten* (p. 609). Aus der Art der Steuer, welche die Lappen zur Zeit Ottars den Norwegern bezahlten: Thierfelle, Vogelfedern, Wal- fisehknochen?) (,hvales båne*) und Schiffstaue, aus der Haut der Walfische oder der Robben gemacht, scheint hervorzugehen, dass einige der Renthierlappen im Sommer ihre Herden ver- lassen und sich an der Kiiste aufgehalten haben miissen, wo sie wahrseheinlich Robben und Walfische (Walrosse) fingen und Vogelfedern sammelten?), sofern sie nicht diese Waaren etwa von den oben erwåhnten Kiistenlappen eingetauscht haben. Vielleicht waren es auch nur die Kiistenlappen, die Walfisch- knochen und Schiffstaue als Steuer erlegten (so Munch, Samlede Afhandlinger, II, p. 279; v. Diben, p. 404 f.). In den Aemtern Nordland und Tromsö hatten die Norweger sich an der gewöhnlichen Seefahrtstrasse, den &usseren Theilen der Fjorde und auf den Inseln am Meere zweifellos bereits niedergelassen, ehe die lappiscehen Ansiede- 1) Mit Walfischen sind hier wohl Walrosse und mit Walfisch- knochen Walrosszåhne gemeint (so auch Munch). Denn friher wird das Walross von Ottar unter die Walfische gerechnet, und das köstliche Elfenbein in den Zåhnen der Walrosse erwihnt. ?) Im Amt Tromsö habe ich gesehen, wie die Renthierlappen im Sommer an der Kiiste ein behagliches Leben fiihren, in- dem sie faulenzen, fischen, sich in den Bauerhöfen herumtreiben, betteln τι. s. w., wåbrend nur einige wenige die Renthiere hiten, die sich auf den Bergflåchen oder auf den Inseln auf- *halten. — Bemerkenswerth ist, dass die lappischen Benennun- gen der Seefische fast durchweg norwegische Lehnwörter sind, wåhrend die Namen der Flussfische und die zahlreichen Namen der Robben gewöhnlich genuin lappisch sind. m* .) 68 7. QVIGSTAD. [Nr. 1 lungen an der See anfingen. Im Amt Nordland deuten die lappisehen Formen der Namen der Wohnorte in Ofoten, Tys- fjord, Hammerö, Folden und NSaltenfjord gewöhnlich auf nor- wegischen oder altnorwegischen Ursprung hin. Im Jahre 1598 wohnten Seelappen in folgenden Fjorden in Salten im Amt Nordland: Bejern, Folden, Rötingen (0: Sagfjord in Hammerö), Tysfjord, Fidefjord (0: Ædfjord), Ofoten'). In Lofoten und Westerålen gab es 1591 keine Lappen*). Die Lappen haben sich wohl erst in dem von Norwegern damals noch nicht okku- plerten Innern der Fjorde angesiedelt.*) Auch im Amt Tromsö bekunden die lappischen Formen der Ortsnamen (die Namen der Flusse und Berge ausgenommen) an der inneren Seefahrtstrasse und am Meere gewöhnlich nor- wegischen oder altnorwegischen Ursprung. Im Jahr 1598 werden in Senjen folgende Lappenfjorde und Lappenwohnsitze erwåhnt: Salangenfjord, Seter, Vatsvig, Reisen, Laxell (>: Laks- elv), Lokell (0: Lökhelle), Ljusbotn und die Hålfte des Malan- genfjords, wåhrend sich die Anzahl der Seelappen [-familien?] in Senjen damals auf 54*) bezifferte. In Tromsö gab es 1598 folgende Lappenfjorde und Lappenwohnsitze: die Hålfte des 1) Siehe Norske Rigsregistranter, III, p. 537: Extrakt aus der Relation des Hans OQlssön iiber die Lappeusteuer, welche die Seelappen den Schweden und den Russen bezahlen, erstattet in Kopenhagen auf Befehl des Königs in mense Julio anno 1598. 2) S. Norsk historisk Tidsskrift, II, 4, p. 192. 3) Vgl. das königliche Reskript ”7/9 1726, in welchem erwåhnt wird, dass ,,elnzelne norwegische Unterthanen in Nordland die Finnen [>: Lappen, die nicht Renthierzucht treiben] und Lappen daselbst in dem kleinen Grundbesitz beeintråchtigen, den einige von ihnen [den Lappen] von Alters her im Inneren der Fjorde an solchen Stellen, wo keine norwegischen Leute gewohnt hatten, fir sich als Wohnsitze, jedoch ohne Saat oder Ackerbau zu betreiben, urbar gemacht hatten, da doch von friiheren Königen Protectoria und AN beziiglieh jenes Grundbesitzes ihnen angeblich ertheilt waren* 4) S. Norske Rigsregistr. 1. 1. — Den oben reke Lappen- fjorden muss man nach einem schwedischen Brief von 1610 (s. Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, III, p. 220) noch hinzufiigen: Gravfjord, Gratangen und Lavangen. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 69 Malangenfjords, Kalfjord, Ribby (>: Rebbenes), Grundfjord, Ulfsfjord, Liungen (>: Lyngen), Reisen, Oxefjord und Kvæn- ningen (>: Kvænangen); die Zabl der Seelappen [-familien?] in Tromsö war 136. Es wird erwåhnt, dass viele Lappen an Stellen wohnten, wo friher [vor dem schwarzen Tode?] Nor- weger ansiissig waren. — Die Lappen, mit welchen Sigurd Slembe im Winter 1138—1139 im Gljufrafjord') am Tjeldsund verkehrte (5. Snorre, Heimskringla bei C. R. Unger, p. 630), waren ohne Zweifel Seelappen. Ein Beispiel, wie die lappischen Ansiedelungen vor sich gegangen sein mögen, bietet aus spåterer Zeit der Balsfjord in der Nåhe der Stadt Tromsö. Die åltesten Grundsteuertaxeén von 1723, 1738 und 1741 zeigen, das die Bebauung dieses Fjordes (den &ussersten Theil ausgenommen) in der ersten Hilfte des 18ten Jahrhunderts anfing, und dass die ersten Ansiedler meist Lappen waren; fruher ,war der Balsfjord ein Gemeinbesitz der Einwohner des Kirchspiels Tromsö gewesen, wo sie Baumrinde (bes. Birkenrinde) und Farnwurzeln holten*. Die antiquarischen Untersuchungen haben dargethan, dass die Norweger schon in der jingeren Fisenzeit (800—1050 p. Chr.) sich an den am bequemsten belegenen Stellen auf den Inseln am Meere im nördlichen Theil des Amts Tromsö (bis zu 700 15') angesiedelt hatten; indess war die norwegische Bevölkerung im nördlichen Theil des Amts Tromsö nicht so zahlreich als im siidlichen. Die Lappen, die sich ansiedeln wollten, waren darum auf die inneren Theile der Fjorde und auf einzelne von den Norwegern verschmåhten Strecken am Meere angewlesen. In Finnmarken ersieht man aus den Verzeichnissen ilber die steuerpflichtigen Einwohner, dass ,die Norweger sich allmålig von den åusseren Kiisten bis zum Inneren des Landes verbreitet haben, wåhrend das Umgekehrte mit der lappischen Bevölkerung der Fall gewesen ist* (Friis, Reise, p. 5). Die Ufer des Warangerfjords, des Tanafjords, des Laksefjords, 1) Den Gljufrafjord halte ich aus mehreren Grinden fir Gulles- fjord, den inneren Theil des Kvædfjords in Senjen. 70 J. QVIGSTAD. NER des Porsangerfjords und des Altenfjords!) zeigen echt lappi- sche Ortsnamen, wåhrend aussen am Meere die lappischen Formen der Ortsnamen, die Namen der grösseren Inseln aus- genommen, gewöhnlich norwegischen Ursprungs sind. Wann die Norweger sich in Finnmarken anzusiedeln begannen, ist nicht genau bekannt; wahrscheinlich geschah es aber vor dem Jahr 1300?) (s. P. A. Munch, Samlede Afhandlinger, II, p. 293 und die Notiz des Dr. G. Storm in Norsk historisk Tids- skrift, 11, 4, p. 492, dass im Jahr 1307 eine Kirche in Wardö eingeweiht wurde, welehes wohl norwegische Ansiedelungen in jenen Gegenden voraussetzt); und die Fischereien lockten bald immer mehr norwegisehe Handelsleute, sich an den Kiisten Finnmarkens niederzulassen (Munch, 1. 1., p. 296). Die Beziehungen der Schweden zu den Lappen sind viel junger als diejenigen der Norweger und reichen wohl nicht viel weiter als bis zum Jahr 1320 zuriick (s. v. Diiben, p. 412; Munch; I. Ἔν. 276 6). Was das Alter der nordischen Lehnwörter im Lappischen betrifft, nimmt Dr. Thomsen (p. 108) an, dass einige Lehn- wörter auf eine nordische Sprachform hinweisen, die auf einer bedeutend ålteren Stufe als das gewöhnlich so genannte Alt- nordisehe gestanden haben muss, und er findet diese Sprach- form in der Sprache der åltesten Runendenkmåler aus dem Sten und den folgenden Jahrhunderten. Obgleich ich eingestehen muss, dass die Verbindungen zwischen den Lappen und den Norwegern uralt sind und viel- 1) Diese Fjorde werden 1598 von Hans Olssön (Norske Rigs- registr., ΠῚ, p. 939) als Lappenfjorde erwiihnt. In denselben wohnten damals 211 Lappen [-familien?|. Im Inneren Finn- markens gab es zu jener Zeit Ὁ Lappendörfer: Arridsby (0: Utsjok), Eskildsby, Indaur (0: Enare), Aduer (0: Avjovarre) und Kodeke (9: Koutokæino), in welchen 58 Lappen |-fami- lien?] wohnten. 2) Schon lange vor der Zeit haben wohl die Norweger zum Zweck des Fischfangs Finnmarken besucht und, obgleich der Handel mit den Lappen ein königliches Monopol war, Sehleich- handel mit ihnen getrieben. 1893. ] NORDISCHE LEHNWÖORTER. el leicht schon mm der ålteren Kisenzeit statt fanden, glaube ich doch nicht, dass man die Sprachform der Lehnwörter auf eine nordisehe Sprachform, die der åltesten Runensprache entspre- chen sollte, zuriickzufiihren genöthigt ist. Dr. Thomsen folgert aus den Lehnwörtern eine nordisehe Sprachform, die 1) die Diphthonge in der åltesten Gestalt az, at, 74, den ersten auch, wo er im Anw. zu å geworden ist, gehabt, 2) die Brechung und den Umlaut nicht gekannt, und 3) 7, v, ὃ. k, ns im Inlaut iberall bewahrt habe; 4) die a-Stimme haben in Mask. auf -48 im Nom., auf -a im Akk., in Neutrum auf -a, die ;-Ståmme im Nom. auf -;s sowohl in Mask. als in Femin., die u-Ståmme im Nom. auf -us, im. Akk. auf -x, einsilbige konsonantische Ståmme vielleicht auf -s, an-Ståmme mm Mask. auf -a, in Fem. auf -ο geendet (p. 101 f.). Hierzu ist zu bemerken 1): 1. οἷ δύ im Lappischen im Vergleiche mit αὐ ein seltener Laut, und der Kalfjorddialekt hat ausschliessich ai. Dass nord. δὲ im Lappischen so håufig mit ai wiedergegeben wird, sehreibe ich der Vorliebe des Lappischen för den ai-Laut zu*). — Dass lapp. av nordisehem å (å) entsprechen kann, ohne dass man das å aus urspringlichem ai,ableiten darf, zeigt bar'sko; vgl. auch lapp. æi aus nord. ὦ (p. 37). — Die lappischen Lehn- wörter setzen nicht nothwendig nordische Formen mit ar und iu voraus, sondern können ebenso wohl aus nordischen Formen mit 92, ett (hier ai geschrieben) und 70, 76, Jo, ju, γ᾽ hervor- gehen, s. p. 45 f. 44. 2. Wenn die lappisehen Formen theilweise den nicht umgelauteten oder ungebrochenen ΠΟΙ ΒΟ θη Formen scheinbar entsprechen, ist dies daraus zu erklåren, dass es der lappischen Sprache an den Lauten fehlte, die in den umgelauteten und gebrochenen Formen vorkamen. Nord. e entspricht lapp. a, 1) EFinige der von Dr. Thomsen angefiihrten nordisehen Lehn- wörter halte ich för finnisehe Lehnwörter oder genuin lapp!i- sehe Wörter (s. p. 11 und Verf. Beitr.). ?) Fimnischem ei, dt entspricht lp. at in: aibme = fn, åimå; lp. S. naives = fn. nål vå; ravge = fn. reikå. 72 | J. QVIGSTAD. NE auch wo e nicht durch Umlaut entstanden ist, z. B. aldagas = anw. elding (aus *eilding, s. Leffler in Svenska Landsmålen, I, p. 271 ff.), alle-mæssot (s. hællemas), mur-alda; vgl. hiezu åsele (5. åsen) = nw. æsel.1) — Wenn anw. 9 im Lappischen gew. mit å wiedergegeben wird, ist zu beachten, dass die altnorwe- gischen Substantive mit 9 in der Wurzelsilbe theilweise bei der Flexion å zeigen; ausserdem hat vielleicht die Aussprache des anw. 9 dem lapp. offenen ὁ nicht ganz entsprochen. 3. Spuren eines j oder v, das im Anw., wenigstens bei der Flexion, nicht vorkommt, kommen auch im Lappischen nicht vor, ausser in skarja (8. skarrek) und stur'ja, fierva und spalfo.. Diese Formen setzen jedoch keine nordischen Formen voraus, welche iiber die Sprache der Vikingerzeit hinaus reichen. "Wenn Thomsen annimmt (p. 67), dass 2 in einigen Wör- tern ein Denkmal seines Vorkommens dadurch hinterlassen habe, dass der vorhergehende Konsonant starke Form wåhrend der ganzen Flexion bewahrt, und dies in den meisten Fållen daraus erklårt, dass ein 1, welches, wie im Finnischen, eine unverånderliche offene Silbe g«ebildet habe, weggeworfen sei, kann ich die Möglichkeit einer solehen Bildung im Lappischen nicht anerkennen; denn ein 1 ist in solechen Fållen im Lapp:i- schen nicht zulissig, miisste vielmehr entweder in einen Kon- sonantén iibergehen oder den vorhergehenden Konsonanten palatalisieren oder auch spurlos wegfallen. Auch in echten lappischen zweisilbigen Wörtern findet bisweilen Schwåchung nicht statt, ohne dass hierfiir ein Grund erkennbar wåre. Viel- leicht könnte man ungeschwiichte Formen wie gal'do, gir'ko, hardo, laååe, rivgo, skarrek, stadde, aus mit je erweiterten Formen (5. p. 60), in welehen das 7 spåter wegfiel, ableiten und erklåren; vel. lp. F. lokke. g. ,,= lp. S. lokkeje. Wenn lp. > dem anw. Κ᾽ entspricht, könnte dies aus der bilabialen Aussprache des anw. / als ὃ (s. Noreen, Gramm., 1) Finnischem dæ entspricht lp. helles a in: agga = fn. åå; dav'le = fn. tåplå; jav're = fn. jårvi. Finnischem y entspricht lp. 87 2 54, 0(8. Vert. Bertr, p- 10). 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. {Ὁ 5. 36, 1) erklårt werden, und diese Erklårung ist wohl oft, be- sonders wenn Ip. nach ai, I oder r vorkommt (z. B. laibe, gal be, arbe), die richtige. Ieh glaube jedoch, dass auch anw. f (9: labiodentales v) im Lappischen mit ὃ wiedergegeben werden konnte (s. p. 28); denn dem finnischen v im schwachen Stamm entspricht im Lappischen, je nachdem der betreffende Dialekt die Schwåchung pp >b oder pp >v anwendet, b oder v (verstårkt pp); 5. Verf. Beitr. p. 20; vgl. auch lp. Sibet, Sivet aus fn, silvatta (aus russ. Zivotnoé); sabet, savek = fn. sivakka. Spuren eines urspringlichen ἢ (5. Thomsen, p. 55) kann ich in ls3a (5. p. 49) und im divtes, livtes, rievtes (5. p. 49) nicht finden). gazze (s. Thomsen, p. 66) sehe ich als ein finnisches Lehnwort an. 4. Was die Endung -as, -es in nordischen Lehnwörtern betrifft, verweise ich auf p. 57 f.; 61. Bemerkenswerth ist. dass diese Endung auch in solchen Lehnwörtern vorkommt, denen urnordisehe Substantive mit Nom. auf -s nicht zu Grunde liegen können: aldagas, åvnas, avros, gonges, gierdnas, labbes, lassis, måles, manas, sårjas, vuokses (8. vuoksa). Um die Vokale im Auslaut mm nordisehen Lehnwörtern zu erkliren, wird man nicht uber das Altnorwegische hinaus zuriickzugehen brauchen, besonders wenn man erwågt, dass das Lappische vokalisehen Auslaut førdert und nur die Wahl zwi- schen åa (ἃ). €, 0 (10), 1 hatte, und dass der altnorwegische Stamm in den obliquen Kasus bei der Entlehnung wohl håu- figer zu Grund gelegt wurde, als der Stamm im Nom. Sing. Was endlich Bedenken erregen muss. wenn man Dr. Thomsen's Anschauung theilt, ist, dass eine Menge Lehnwörter, die sich durch ihre Form oder die Kulturstufe, die sie voraus- setzen, als jiingere Lehnwörter erweisen, dieselben Lautwand- lungen wie die vermeintlich ålteren Lehnwörter darstellen. Dazu, alle diese Lautwandlungen als Analogiebildungen zu er- klåren, kann ich mich nicht bequemen. Ich glaube, dass man die nordisehen Lehnwörter im Lappischen nicht auf eine åltere Sprachperiode als diejenige der Vikingerzeit zuriicktiihren darf. 74 J. QVIGSTAD. røe Wegen der grossen Aehnlichkeit zwischen der altnorwe- gischen Sprache und den norwegischen Dialekten bleibt es sehr oft zweifelhaft, ob ein Lehnwort aus dem Altnorwegischen oder spåter aus der Volkssprache hervorgegangen ist!). Das Fehlen eines Wortes in der jetzigen Volkssprache beweist nicht, dass die Lappen das Wort aus dem Altnorwegischen entlehnt haben; man weiss ja nicht, wann das Wort in der Volkssprache ausgestorben ist. Ausser den in meinem Wörterverzeichniss angefiihrten Wörtern giebt es deren im Lappischen noch wiele, die ich als nordische Lehnwörter zu betrachten geneigt bin; ich bin aber ausser Stande, die Richtigkeit meiner beziiglichen Vermuthungen zu beweisen. Wegen des Verkehrs der schwedischen Lappen mit den Norwegern sowohl im ålterer als in neuerer Zeit gehen die Lehnwörter im lp. S. wohl grossentheils auf altnorwegische und norwegische Formen zuriek. Oft entstammen sie aber wohl schwedischen Dialektformen, wo ich nur eine anw. oder norw. Form anzufiihren gewusst habe*). — Wie in Norwegen, haben auch im Schweden die Lappen ihre Lehnwörter der Volkssprache entlehnt. Doch diirfte die Annahme, dass auch Entlehnungen aus dem Hochschwedischen vorkamen, nicht in allen Fållen zu verwerfen sein*). | 1) Dasselbe Wort kann an den verschiedenen Stellen zu sehr verschiedener Zeit eingedrungen sein, ja in derselben Mundart zu verschiedener Zeit in zwei verschiedenen Formen aufgetaucht sein, s. Zz. B. vielpes. 5) Unsere Kenntniss des Wortvorraths der nordschwedisechen Dia- lekte ist sehr mangelhaft. Vgl. Unander, Allmogemålet i södre delen af Vesterbottens lån, p. 1**: ,,Durch das ganze Westerbotten bewahren die Kiistenkirchspiele meistens die Sprache |die schwedische] m deren alter Form, wåbrend in den Kirchspielen in den Lapp- marken oft eine Sprache geredet wird, die in hohem Grade sich der Schriftsprache nåbert.* — Læstadius, Journal, II, p. 168. 435: ,In Arvidsjaur wird der Skellefte-dialekt ge- sprochen. In der ganzen iibrigen siidlichen Lappmark herrscht eine reinere |schwedische| Sprache, die ihren Ursprung von den Pfarrern herleitet. — Die schwedisechen Einwohner der Lappmark stammen grossentheils von Pfarrergeschlechtern ab & N— “ὦ οι 1898. NORDISCHE LEHNWÖORTER. Exkurs I. Einige Bemerkungen ρου die Vokalverånderungen in der Wurzelsilbe im Lappischen. Im Finnmark-lappischen gehen in der Wurzelsilbe ie, oG, uö od. uo, æ (Æ) in 2 (i), 9 (61, u (tv), ὃ (6) (dal. bis- weilen e) iiber, wenn bei der Beugung oder bei der Ableitung i (in gewissen Fållen ὁ, 6) oder w (in gewissen Fållen o) in der folgenden Silbe vorkommt (s. Friis, Gramm., $ 21), z. B. berrit, burgit, buhttit, dubmit, duggot (5. duögdge), dur'got, fertt, lomit, molit, mollit, rivvit, spøvit. In dem alterthiimlichen K al- fjord-dialekt ist diese Erscheinung unbekannt; freilich geht bei einigen Individuen, wenn 4 in der zweiten Silbe folet, ει in der Wurzelsilbe in x iiber; dies ist wohl aber dem Einfluss der umgebenden Dialekte zuzuschreiben. — In Siidwaranger (Jarfjord) wird åa (= lp. F. ἃ) in den obengenannten Fållen zu einem fast ganz geschlossenem 6 (Rask, Lapp. Gramm., p. 261, 85: e); å (= lp. F. helles a) wird zu å und æ zu δ, wenn 1, ὁ, 6 in der ΘΗ Silbe folgt*), z. B. biddi, all. baddii (s. badde); sliivji, all. slav'jår, lefki, all. læfkii (s. lavke). — Im Kalfjord-dialekt geht æ in der Wurzelsilbe des starken Stammes im schwachen Stamme gew. in 6 δου, z. B. præst, g. prest. Dasselbe ist im lp. hæssta, ὁ. hesta. SN. in Arjeploug der Fall, z. B. und haben, als die Eingeborenen des Landes, spåter die Ober- hand åber die nach und nach eingewanderten Fremdlinge ge- habt.* — E. Jessen (in Norsk historisk Tidsskrift, I, 3, p 4): ,Die Lappen in Jemtland und Herjedaien sprechen noch unter einander Lappisch und mit Fremden recht ordentlich Hochschwedisch; gewöhnlich wird geleugnet, dass sie Jemt- låndiseh oder Herjedaliseh sprechen; aber ich hörte sie in der Gegend bei Skalstugan Jemtlåndisch sprechen.* Die Lehn- wörter in den Sprachproben des Dr. Halåsz aus Jemtland und Herjedalen weisen unbedingt auf die schwedische Volks- sprache hin. Stine. Bls- Kar; 16 ?) Auch im Lule-lappisehen wird æ in derselben Weise behandelt, z. B. ker*ke, all. kær*kat; 5. Wiklund, Laut- und Formenlehre der Lule-lapp. Dialekte, $ 65, 2. Wiklund fasst das Ver- håltniss so auf, als ob 46 durch åa zu ὦ umgelautet wåre. 76 J. QVIGSTAD. Nr Im Enare-lappischen wird die oben erwåhnte Mono- phthongisierung der Wurzelsilbe, wenn die nachfolgende Silbe ein i oder τι hat, in einigen Fållen beobachtet, in anderen vernach- låssigt (Lönnrot, Enare-lapp. Dial., p. 140). — In der Wurzel- silbe geht a (= lp. F. helles a) oft m ἃ oder ὦ iber, wenn e oder ? in der zweiten Silbe folgt, z. B. åpe (5. ahppe), årge (5. m”ge), åvden (8. avdem), pårne (s. bardne), viilis (s. fåles), kåles (s. galles), kitvppe (5. gav'pe), læåde (s. ladde), sælttid (s. sal'tit). Im Lule-lappischen kommt die Erscheinung nicht vor. Im Pite-lappischen (Arjeploug) geht ie in 2, 10 In u, å*y-E. lp- F.-helles:a) mæ, a) lp- FF. ap i ølen 2 (= sowohl Ip. F. og als lp. F. 9) in τ iber in denselben Fillen, in welchen im lp. F. Umlaut eintritt, ausserdem im Præs. 3 Sing. der Verben auf -ot (nicht -ot får *-at)*), z. B. likkot (8. lehkkot), skinket (5. skennka) — ælbmug (5. albmug), dærret (8. darrit), svælsket (5. falsket), gældet (5. galdit), gæhttet (5. gahttit), gnægot, grævet, jægot (8. jahkot), meællet (s. målit), sæjjet (8. saddit), sægot (5. salkkot), sælog (5. såleg), sæltet (8. salttit), skæffot (8. skaffot), smæhkot (5. småhkit), spærrot (5. sparet), vællet (8. vallit), — melsket, milsket (s. malsket), skellui (8. skallö) — limot (5. l9nit), mullet (s. mallit), malet (8. målit) Ξε: uö geht im starken Stamm, besonders nach anlautendem v, in og iiber, z. B. vuöksis, g. voaksa; voassta, ὃ. vusta. Anm. Der :-Umlaut von ἃ (= lp. F. 8) zu ὃ kommt auch. im sidöstlichen Jockmock vor (s. Wiklund, Lule-lapp. Gramm., 858,12). In denselben Fållen wie im lp. Εἰ. (ausserdem im Præs. 3 Sing. der Verben auf -ot) treten auch im Ume-lappischen (Sorsele und Hatfjeldthal) Vokalverånderungen in der Wurzel- silbe ein, indem, wenn das lp. F. ;(e)-Umlaut fordern wiirde, a (= lp. F. helles a) gew. zu ὦ (nach Halåsz auch e), ἃ (= lp. F. a oder 9) zu 1 oder e, 9 od. (Ht.) oa (= lp. F. oa) gew. zu 1) Nicht konsequent bei allen Individuen. i 2) Auch in einigen Dialekten des lp. F. (Bls., Lnv., Ib., zum Theil Kar.) tritt Monophthongisierung im Præs. 3 Sing. der Verben auf -ot ein. πα) οι, 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. Fel ö, 9 (= lp. F. 9) zu u, ie zu ὁ, uö gew. zu ὦ wird, und wenn das lp. Εἰ. u(0)-Umlaut fordern wiirde, a (= lp. F. helles a) zu 9, å (= lp. F. å) zu u, 9 (= lp. F. 9) zu εἰς og (Ht.) zu 9), je gew. zu ὃ wird. Beispiele: hæret (s. addit), æiset (5. avsit), æncet (8. annsot), ærbet (5. arbit), ævret (5. avdadet), ævtet (5. av'Tot), pæntet (s. banntit), pæsset (8. bassit), blændet (5. blandet), plæget (5. plöget), dæmet (s. dåbmat), dæret (5. darrit), træmpet, tæhpet (5. tæppet), fælsket (5. falsket), fænget (5. fanngit), færet (8. farrit), færget, gæhpet (5. gapot), gæhtet (5. gahttit), xræmset (5. kramsot), grævet, læset (5. lassit), læstet (8. lasstit), mælet (s. målit), skræhpet (8. råhppot), sæddet (5. saddit), sæjet (5. saggit), sælltet (5. saltit), vællet (5. vallit), ælet. leptet (s. loktit), melsket (8. malsket). boret (5. børit), tå-möhtet (s. tamutet), tölit, höllet, köstet (5. kostet), mölet (s. mallit), mölet (5. mølit), söhpet (8. sQupot), spöhtet (s. spoddet). mirket (5. mærkot), sklihttet (8. slahttet). olmuge (5. albmug), döhköt, thohput (5. tæppet), føhtöge (5. fattog), jögöt (8. jahkot), röhkusid (5. råhkit), søgu8id (8. sahkkot), solltet (5. saltit), skofföt (8. skaffot), smöhkut (8. småhkit), spøröt (8. sparet), støreka (8. stådes), strofföt (8. straffit), svoröt (8. svarot). skulloje (s. skallö); vgl. sturtok (8. stirdos). lögut (s. lehkkot), rögut (5. rehkkat), rölhkut (8. rekket), roövut (5. rivvit), skröhput (5. skrehppedet), slöhput. uö und 10 wechseln in Sors. und Ht. in der Wurzelsilbe, z. B. (Ht.) vuökså = voakså (8. vuoksa); (Sors.) guössie, all. - goassaje, Gast. Anm. Da meine Kenntniss der lappischen Dialekte in Ar- jeploug, Sorsele und Hatfjeldthal sich nur auf die Sprache einiger wenigen Individuen stitzt, ist es möglich, dass die obigen Regeln nicht fir das ganze Gebiet dieser Dialekte giiltig sind. — Dem jemtlåndisehen Dialekt habe ich im Betreff der Vokalverånderungen in der Wurzelsilbe keine specielle Untersuchung gewidmet; es diirften aber dieselben Lautgesetze wie im Hatfjeldthal auch dort im Wesentlichen zu Grunde liegen. 1) 0 (Sors.) (= lp. F, oa) bleibt unveråndert. 78 1. QVIGSTAD. [Nr. £. Im Ume-lappisechen und im jemtlåndischen Dia- lekt wird kurzes 9 im der Wurzelsilbe oft mit kurzem å ver- tauscht, z. B. (Ht.) dahppe = lp. F. dohppa, (Tårna) laddie = lp. F. lodde. - Im Kalfjord-dialekt entspricht in der Wurzelsilbe ai immer dem lp. F. æi, z. B. baiveé = lp. F. bærve. — Dem ie im lp. F. entspricht in Lnv., Ib. 7, *e, e, im lp. S. æ6, 6, &. — Kurzes ? in der Wurzelsilbe wird im lp. F. dialektiseh mit ὁ, e, vertauscht. Im lp. S. kann τὺ dialektisch mit 7 vertauscht werden, z. B. Cuk = lp. F. iv'ya, tuk = lp. F. divga. — In der schwe- disch-lappisehen Schriftsprache, im Gullesfjord, Westerålen, Ar- jeploug und Sorsele und bei einigen Lappen aus Kaaresuanto und Hammerö tritt an die Stelle des oa; im Lule-lappischen wechselt nach Wiklund (Lulelapp. Gramm., $ 2) oa ganz re- gellos mit 9 Exkurs II. Ueber die Substantive auf s in den westfinnischen Sprachen. In den westfinnischen Sprachen giebt es zahlreiche') Sub- stantive auf s, welche Endung dem p. 57 f. erwåhnten lappisehen sa entspricht (s. Weske, Untersuchungen, p. 32 ff.; Anderson, Studien, p. 118 ff.; Aminoff in Suomi, II, 9, p. 243 ΠῚ | Im Finnischen kommen håufig Formen auf s neben solehen ohne 5 mit ein und derselben Bedeutung vor (s. An- dersønt ΕΣ Ὁ, 119): of Wenn Thomsen (p. 73) unter Hinweis auf Bergstadi in Suomi, 1859, p. 178 sagt, dass die Endung -as in echt finnischen Wörtern nicht sehr håufig sei, so kann ich mich dem gegen- iiber auf Anderson berufen, welecher (p. 290) sich foigender- massen iiussert: ,Die Endung -a-s gehört in den finnischen Sprachen zu den allergewöhnlichsten. In Wiedemanns ehstni- scehem Wörterbuche habe ich etwa tausend Wörter auf as, gen. å gezåhlt und bei Bergstadi 1. 1. sind 281 angefibrt*. Bei Bergstadi werden 115 Substantive und 81 Adjektive auf as angefiihrt, diejenigen auf :as, jas, kas, las, lias, mas, 868, tas, vas nicht mitgerechnet. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. T9 apaja = apajas, luhdikka = luhdikas, sapikka = sapikas, elukka = elukas, maitila = maitilas, sapila = sapilas, hamila = hamilas, mantila = mantilas, såylå = såylås, hara = haras, mullikka = mullikas, tala = talas, huorikka = huorikas, nilkka = nilkas, tallukka = tallukas, istukka = istukas, nulikka = nulikas, tollukka = tollukas, juolukka = juolukas, kaila = kailas, kampela = kampelas, kastikka = kastikas, katra = katras, kennå = kennås, konnikka = konnikas, kuohila = kuohilas, launi = launis, levå = levås, loukka = loukas, nutukka = nutukas, paafsa = paatsas, paistikka = pastikas, parila = parilas, peilava = pellavas, petåjå = petåjås, pitåjå = pitåjås, puolikka = puolikas, purila = purilas, rahkila = rahkilas, sampa = Ssammas, turila = turilas, turppa = (dial.) turpas, töykå = töyvås, töyrå = töyrås, Uro = UTros, vaarna = vaarnas, vaarnikka = vaarnikas, valja = valjas, valokka = valokas, valtikka = valtikas, vehma = vehmas. Das Gleiche ist im Ehstnisehen noch håufiger der Fall (5. Anderson, 1. 1., p. 120; Wiedemann, Ehstn. Gramm., p- 189. 204. 408), ebenso im Livischen (s. Wiedemann, Liv. Gramm, $& 13. 57). Ehstnische oft eine mit s erweiterte Form, z. B. vasikas, Kalb Im Verhåltniss zum Finnischen zeigt das = fn. vasikka; pådajas, Kiefer = fn. petåjå.!) — Der Ursprung dieses s ist zweifelhaft; Anderson (1. 1., p. 120) vermuthet in ihm den determinierenden Artikel: vgl. auch Aminoff in Suomi, IL, 8, p. 494. In den westfinnischen Sprachen ist 85 ebenso wie im Lappi- B. hansikas sehen eine nicht seltene Endung in Lehnwörtern, z. im Finnisehen ausser den von Thomsen angefiihrten: 1) Nachdem dieser Exkurs schon geschrieben war, bekam ich Thomsen's ,. Beröringer mellem de finske og de baltiske Sprog*. Er erklårt die mit -s erweiterten Formen im Livischen und Ehstnichen wesentlich als Analogiebildungen und schreibt dabei im Liviscehen dem Einfluss der lettischen Nominativendung -s grosse Bedeutung zu (p. 110 f.). Obgleich die Analogie bei diesen Bildungen gewiss grossen Einfluss geiibt hat, glaube ich doch, dass diese Erklårungsweise hier nicht hinreichend ist. 80 J. QVIGSTAD. [Nr. δ (neben hansikka, hanska) = schw. handske; kaplas (neben kapla) = russ. kopil, kartas (neben kartta) = βοῦν. karta; koltsas (neben koltsa) = russ. kolee; kyhlås = schw. skyl; laes, g. lakeen od. laas, g. lakaan = sehw. slag; puras (neben pura) = schw. borr; purakas (neben purakka) = russ. burak'; råstis = schw. röst; råstås od. råystås = schw. röste, nw. røyste; tikas = anw. stigi; verstas (neben versta) = schw. ver(kj)sta(d). S. aueh O. Donner in Techmers Zeitschr? fir allgem. Sprachwiss., p.-2624. Ebenso im Ehstnischen, z. B. hagan, haganas (Spreu) = fn. akana, schw. agn; haugas, haugias (Raubvogel [v. Falken- arten]) = fn. haukka, anw. haukr; åtikas, ådikas, åtik (Essig) = fn. etikka, åtikkå, schw. etik, lett. etikis; hermgas, hermg, håring = deutsch Håöring, Hering; kazak, kazakas (Kosak) = russ. kazåk, lett. kasaks; kazuk, kazukas (Pelz) = lett. kasoks, russ. koZuy; kåilas (Schiffssehnabel) = fn. keula, keulas, anw. kjöll; kussak, kussakas (russischer Gurt) = fn. kusakka, russ. kusak; kopik, kopek, kopikas = russ. kopéjka; Kusta, Kustas (månnl. Name) = schw. Gusta(f); luzik, luzikas (Löffel) = fn. lusikka, russ. loøka; madar, madaras, maran (galium boreale L.) = fn. matara, 15]. madra, schw. måra. munk, mungas (Mönch) = schw. munk; niske, niskes, niskis (Zunder) = anw. hnjöskr, schw. fnöske; onnikas, honning = schw. håning; pabl, pahlas (zugespitzter Stab) = schw. påle; parm, parmas (Schooss, Schoossvoll) = anw. barmr (s. Thomsen. Got, p. 139); paruk, paru- kas, parik, parikas (Periicke) = schw. peruk, russ. parik, lett. paruhka; pasm, pasmas, pasman (Garnfitze) = schw. pasma, pasman:; perle, perles (Perle); pirak, pirakas, pirak, pirag, pirog (Kuchen mit Fischen gefillt) = russ. pirög; pohlakas (Pole) = schw. polack; purlak, purlakas (russischer Baner) = russ. burlåk; * råstas (iiberragender Rand des Daches) = schw. röste; rOgas (Ackerkråhe) = schw. råka; sadul, sadulas (Sattel) = fn. satula, schw. sadel, anw. sodull; sibul, sibulas (Zwiebel) = russ. eybulja (Thomsen, Balt., p. 12); sedelka, sidelkas (Sittelchen am russi- schen Anspann) = russ. sjedélco; sudak, sudakas (Sandart) = russ. sudåk; taigen, taignas (Teig) = anw. dergr; tubak, tubakas (Tobak) = fn. tupakka, schw. tobak; tuhwel, tuhwlis = deutsch Trykt 17. August 1892. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 81 Kartoffel; turak, turakas, Narr = fn. turakka, russ. duråk; turbas, turvas, turv, Torf = anw. torf, litt. turpas; wöll, wöllas = t. Welle (Wellbaum). Vgl. ibrigens auch Thomsen. Ebenso im Livischen, z. B. air, airas (Ruder) = lett. aire, airis; ander, anders (Schiffskiel) = fn. antura, anw. ondurr; addars, adrøs, adr (Pflug) = fn. atra, anw. arår; dalib, dalibas (Abgabe) = lett. daliba; kegal, kegles = d. Kegel; lambas, lamm (Schaf) = fn. lammas, got. lamb; niedars (Rohr) = lett. needra; öder, öders, åder (Ader) = lett. adere, ἃ. Ader, βοῦν. åder; paganas (Heide) = russ. pogånyj (Thomsen, Balt., p. 12); puts, putsas (Eule) = lett. puze; rakker, rakkars = d. Racker; saddal, sadlas, sadla (Sattel) = schw. sadel, anw. sQdull; såpkas, söpkes (Stiefel) = russ. sapög (vgl. Thomsen, Balt., p. 12); sig, sigas (coregonus lavaretus) = schw. sik; vaddars, vadras (Gevatter) = schw. fadder; viemors, viemar, viemer = t. Femerstange. Die Anwendung der Endung -s in Lehnwörtern in den westfinnischen Sprachen ist wohl durch die Nominativendung 8. der lettischen und der littauischen Sprache begiinstigt worden, doch ohne dass dies letztere s för die Anwendung der Endung -s in Lehnwörtern massgebend gewesen wire; vgl. Anderson, p. 66 1. 82 J. QVIGSTAD. [Nr. 1. Wörterverzeichniss.*) aa: åbes, åbes-gir;je | lp. S. abbes, abbes-kirje, (Hm. Fld.) abbes-girje, (Fld. auch) abbes, (Ht.) abb(e)se-gerjå, (Drt.) abse-buöke, Abc = nw. ab(b)ese, f.; schw. abc, abc-bok (lp. 90rje, Buch). ablanet (lp. S.), erzeugt werden = schw. aflas. Theologisches Wort. ablek (Ip. S.), das Erworbne = nw. avling, aschw. afling. abletet (lp. S.), erzeugen = βοῦν. afla. Vgl. avl. abmud (all. -udi), amma (all. -ai), (Kr.) amuk (all. åmudi), (Tlv.) abmut, g. -uga, (Hf. Kv.) 9mut (all. -udi), (Bls.) abmug | Ip. S. amma, ammak, (Lul.) abmut, (Hm. Fld.) ammua, (Fld. auch) abmut, g. -uda, månnl. Name = nw. åmund, om(m)und. åda-vuödna, ein Fjord im Kirchspiel Lödingen = anw. * ædafjordr, jetzt fjord. Vgl. anw. ædr, nw. δα, ὃ (Ip. vuödna, Fjord). addan, addanes (Ip. S.), Athemzug, (Ume: Graan) addenas, addenes, Geist = anw. andi, m., schw. ande, m. oder lappische Bildung aus addanet. *) Wo nichts anderes bemerkt ist, gehören die Wörter dem finn- mark-lappischen Dialekt an. — Ausser den p. 1—3 und 7—10 erwihnten Quellen habe ich in diesem Wörterverzeichniss auch folgende Werke benutzt, die mir leider so spåt zuginglich wurden, dass ich in den vorhergehenden Bogen dieser Abhand- lung sie nur an einzelpen Punkten beim Korrekturlesen habe beriieksichtigen können: Å. Genetz, Wörterbuch der Kola-lappischen Dialekte. - Hel- singfors, 1891. I. Haldsz, Déli-Lapp Szötår. Budapest, 1891. K. B. Wiklund, Laut- und Formenlehre der Lule-lappi- schen Dialekte. Stockholm, 1891. pi 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 83 addanet (lp. S.), athbmen = schw. andas. addim, eine Insel im Kirchspiel Karlsö = nw. andam-ö. addir, auch an-dor'gö, eine Insel in Senjen = anw. andyrja, jetzt andörja, andorga. adeles olma (lp. S.), Edelmann = schw. adelsman (lp. 9lma, Mann). aåårit | 1p. S. hadet, æhdet, hæhdet, (Lycksele) adet, ædet, (Lul.) haddet, hadditit, (Hm. Ts.) haddedet, (Ar).) hæådetallat, (Sors.) hæredet, (Ht.) hæret, pr. hæreb, (Drt.) hæri, hædi, die Redeweise Jmds. spöttiseh nachahmen = anw. hæda. åfan-gihcee (Καὶ. Kl. Bls.), (Wst.) havno-gihece, Zicklein = nw. * havnekid, vgl. nw. hanekid, haunekid (s. Aasen: hadna, hadnekid). — (0Of.) hæna-gihece setzt nw. *hænekid voraus. aftan, aktan (Finnm.) | lp. S. (Ts.) å-tavve, g. -tave, Brasse = anw. aktaumr, m. (Fritzner). aggal-suölo, eine Insel in Salten = anw. oQngull, ongulay, jetzt engelö. aibmo, aimo, g. aimo, Luft, Welt: jabmi aibmo, das Reich der Todten | lp. S. a/mo, Lebenszeit, Welt, schlechtes Wetter: jabmekt aimo, das Reieh der Todten; (Lul.) am, pl. dimu, Leben, Lebenszeit: japmiem ai'mu, 'Todesreich; (Sors.) aimo*, schlechtes Wetter; (Ht.) jåma aimu, (Drt.) jæmeken- mimå, Todesreich; (Drt.) duönen amå, Hölle; dån biejjen aimå, heute ist es schlechtes Wetter | lp. E. aimu, aibmu, aimo, Luft = anw. heimr, m. Vgl. heima. ade, g. aide (Ib. Of. 6]. Wst.) | 1p.S. (Hm. Ts. Fld.) =, (Drt.) aire, Isthmus, (Ib. auch) Senkung im Gebirge, die einen bequemen Durchgang von einem Fjorde zu einem anderen bildet = anw. eid, nw. eid, n. Vel. avdi, g. atdi, ein Bauernhof im Gullesfjord; avde, g. åite, ein Bauernhof im Kirchspiel Folden, nw. eid. aidna, aina, aidno, avno | 1p.S. aina, ane, (Lul.) aina; aines, g. ainasa, (Fld.) avna, (Arj).) aidna, (Ht.) αἴπα, aine | lp. E. aidno, aino, einzig = anw. einn, fn. ainoa. Mit dem Suffix Æ sind gebildet lp. F. αὐλοῖς, einziges Kind (?< fn. ainokki) | lp. S. ainak, einzige Tochter, einfach, ainek (Genesis 22, 2), (Drt.) ainake, einziges Kind, (Sors.) atnake, (Ht.) ainåke, ainek, (Drt.) ainöke, ainake, einzig. Mit dem 8: 84 J. QVIGSTAD. [Nr. 1. Suffixe Æa8 sind gebildet (Kt.) åinoka3, (Kr.) æinakas, (Glv.) ainukad | lp. S. (Lul.) ainaka?, aineka?, ÆinakaG,einzig. aidna-valdo, aivno-val'do, g.-valdo, der stårkste Ochs der Renn- thierheerde, der wåhrend der Brunstzeit die Alleinherr- schaft iber die Rennthierkiihe fihrt = anw. einvaldr, ein- valdi, m. Vgl. lp. 5. (Fld.) vuol'do, g. vuölto; gew. vuöl do- sarvis, id.; (Lul.) vuölltu, der stårkste Stier im der Heerde = anw. valdi, m. aidne-båras, (Siudw.) avna-båras, einzig: mu ὦ. bardne, mein einziger Sohn; vgl. anw. einberni, einziges Kind. aiga (Ip. S.: Jmt.), einzig: a. månå, emziges Kind = nw. eigje, adj. n. (eigen). aka, g. dika, (Sidw. Lnv.) hai'ka, g. hæika (all. -t) | lp. S. eik, (Lul.) hatka, (Arj.) æika, (Jmt.) haihka | Ip. E. haik, Eiche = anw. ΠΥ. schw. dial. (Westerb.) eik, f. Hieraus oder aus fn. aikki (ungemein grosse Föhre) (Ib. Of.) havka, g. håika (all. -i), sehr grosse und alte Birke (Ib.), sehr grosser Baum (ΟἿ), und (Kr.) havka, g. håika | lp. S. haik, (Lul.) hai*hka, (Fld.) haika, (Ar).) haika-muorra, (Sors.) haik(a), grosse Föhre oder (Sers. auch) Tanne. Siehe Fritzner unter eik: ,Das Wort scheint auf grössere Båume im Allg. Anwendung gefunden zu haben*. mi-laddi, ein Bauernhof im Tysfjord, nw. helland (< *heilland); vel. ai-luökta, em Bauernhof im Tysfjord, nw. drag = nw. *heilbugt (lp. luökta, Bucht). milas (Friis), unsichtbares Wesen unbestimmter Art, dem der Aberglaube Finfluss auf die Begebenheiten zuschreibt; (Kv.) ailis, nur in der Redensart : ailis [se. boahtta] av'gasas, das vom Schicksal Bestimmte kommt zu seiner Zeit; (Κι) de åilas caggai, nun hinderte ,ailas* es (wenn Jemand niesst, indem er von etwas spricht); (Bls.) æilas gasti, -ailas* niesste (sagt man, wenn Jemand wåhrend des Sprechens niesst; da spricht er die Unwahrheit) | lp. S. wiles kasna, (Arj.) æiles gassna (sagt man, wenn Jemand niesst) = anw. heil, f. und ἢ. ile, g. aile (all. -t); æile; (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) mili, weibl. Name, nw. alet = nw. eili. 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 85 ailegas (Friis) | lp. S. (Lycksele) ailekes, (Ht.) ærileges, heilig = anw. heilagr. Auch substantivisch gebraucht: (G1.) azlegas, Feiertag; pinsa-ailegå, pl. Pfingsten, (Ib.) ailegasak, pl., - Fest (von den drei grossen Festen) | lp. S. ailek, ailekes, ailekes pæive, (Lul.) ailek, Sonntag; (Hm. Fld. Arj.) aileg, (Hm. Ts.) aileges, pl. -eså, (Ts.) aileges bevve, (Ar).) aileges bæive, Sonntag, Feiertag; (Sors.) ailegs, wiligs, (Tårn.) ailaga, (Ht.) ailek, ailege, aileges, aileges biejje, (Drt.) ailege, æilege, åilegs biewe, (Jmt.) aileka, milege, miliga, Sonntag. Vel. ailigas, (Leem.) ailekes varre, zwei Berge im Kirchspiel Utsjok. miles, g. ailasa od. aila (ΚΙ. Lnv. Ib.), (Ks. Kv. Lg., Ib. selt. Of.) hæiles, g. hærlasa od. hærla, attr. hætla, ganz, heil (opp. entzwei) | lp. S. ailes, ganz, heil, heilig; (Lul.) ailes, ailes, g. ailasa, (Hm. Ts. Fld.) æiles, g. avlesa, (Ar). Tårn.) æiles, g. -2sa, (Sors. Ht.) ailes, (Ht. Drt.) ærles, heilig; (Ar).) hæila, (Ht. Drt.) hærles, hæile, ganz = anw. heill, nw. heil. Vgl. die Ortsnamen miles-vaggi, ailes-vårri im Sörfjord in Lyngen; ailås, ein Inselchen im Altenfjord in Finnmarken (nw. bekkerfjordholmen). aile-viesot, aile-viset (lp. S.), Lebewohl sagen = anw. vera heill (im Abschiedsgruss), 5. viessot. ailo, g. ailo, eine Insel im Kirchspiel Karlsö, nw. helgö, helay = nw. *heilay. aimul, gew. pl. avmulak (Lg. Krl. Kl. Bls.), (Lnv.) höit-mulo, (Ib.) hæi-mula (all. -åi) | lp. S. (Hm.) hæi-mulå, pl., (Ht.) hem-mulo, rumex domesticus = nw. heimula, haymula, hem- mula, f. åimåk, pl., zwei Inseln im russiscehen Lappland, nw. henöerne, hanöerne, friher hainöerne (C. Pontoppidan, Geografisk Kart over Finmarken, 1789), russ. ainow (Friis, En Som- mer i Finmarken, 2te Ausg., p. 125). avmes (lp. S.), besonder, nothwendig: a. mokke; (Hm.) atnas mohkke læ mwina danne, ich habe ein nothwendiges Ge- schåft dort; vgl. nw. eins ærend. atnes-stahkke (lp. S.: Lul.), allein umherstreichender Wolf = anw. nw. einstaka, oder ist stahkke = lp. S. stakke, Wolf, 86 J. QVIGSTAD. [Nr. Å. das doch im Lule-lappischen Wörterbuch des Herrn Wik- lund nicht vorkommt? aimeste (ΠΡ. S.: Ht.), einzig = nw. einaste. ainign, æinakan (Ip. S.: Jmt.), immer, bestindig = nw. i einingen. air, αἶγα, are (Ip. S.), Kupfer, Kupferkessel (= aira-kebne); (Torn.) atre-kiedme, Kupferkessel, (Arj.) atra, grosser Kupferkessel = anw. eir. n. Vgl. (Kl.) ar5, g. airu, (Ὁ. Wst.): ærræ: 3. æra (All. 4) | lp: 8. (Bt. Det) are Griinspan = nw. eir. n. at'ro, 8. airo, (Bls. selt., Ib. Gl.) ar'76 | Ip. S. atro, (Lul.) airu, (Hm. Ts. Fld.) avro, g. atro, (Arj.) atro, (Sors.) atro*, (Tårn.) οὐδοῦ, (Ht.) avru, (Drt.) arå, avro, (Jmt.) atra; atrua, pl. airuh | Ip. E. avru | lp. R. (T.) årja, (K.) årj, (N.) atr, Ruder = fn. airo oder anw. år, f. Die nau- tischen Benennungen im Lappischen sind freilich alle dem Norwegischen entlehnt; Ruder wurden aber gewiss schon auf den Flussbooten neben dem Steuerruder (mælle) und den Ruderstangen (Cioibme) angewandt. Schon Ottar er- zåhlt (s. P. A. Munch, Det norske Folks Historie, I, 1, p. 610), dass ,die Quenen ihre Boote, die sehr klein und leicht waren, iiber das Land im die Landseen hinein trugen und von hier aus Pliimderungsziige gegen die Nor- weger unternahmen*. So mögen die Lappen schon in alter Zeit den Gebrauch der Ruder von den Finnen (Quenen) gelernt haben. avsit, hai'sit (Ib.) | Ip. S. (Lycksele) miset, (Lul.) haiset, (Ts. Fld.) havset (impf. -ejeu), (Sors. Ht.) æriset, pr. -cb, (Drt.) æisi, anschiiren (das Feuer); vgl. anw. eisa, f., Feuer. ta, δ. mitaga, Drohung = anw. heiting, f. oder < Ip. avtet? uitegeh, aitigeh, ættigeh, ættikeh (Ip. S.), (Lul.) aittek, pl. artteka, (Ts.) a'degå, pl., (Fld.) avtigå, pl., (Arv.) aitika, pl., (Sors.) æiteg, pl., (Törn.) eitaga, pl., (Ht.) æritege, pl. æiteg, (Drt.) æiteg, Pl. (Smt.) æitega, pl. æitek, einer der De pl: Eltern; vgl. anw. ættingi, m., Verwandter. αἵ οί, pr. uitam | lp. S. mitet, (Lul.) mi*htet, (Ts.) avtet, (Ht.) witet | lp. BE. asted, drohen | lp. R. (K.) ostjed, (N.) astjed versprechen = anw, heita, versprechen, drohen. 1899.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 87 aito (Ip. S.), (Lul.) aithtu, (Ht.) aito, Drohung = anw. heitan - oder < lp. aitet? mivas-vuöbme, ein Thal im Kirchspiel Saltdalen, nw. Fvenes- dalen = nw. *eivinsdal (Ip. vuöbme, Thal). åhkeg, (Kl.) åhkegak, pl., eine Insel an der Miindung des Ma- langenfjords, nw. Hekkingen. akto (lp. S.), (Arv.) akia, lappischer Schlitten = schw. dial. (Norrb.) akkja. f., (Westerb.) akkj. f. und n., oder fn. ahkio, akkio. Die Form ist unlappisch und zeigt, dass es ein noch nicht assimiliertes Lehnwort ist. ahkkar (Friis), (ΚΙ. Lnv. Ib.) åhkar, på. ahkkarak | Ip. S. aker, oker, (Lul.) ahkar, (Hm. Ts.) åhkar, g. ahkkara, (Ar).) öhker, φημι, (Sors.) 9hkere, (Tårn.) öhkera, (Ht. Drt.) oahkøre, (Drt.) fhkere, Acker = anw. akr, m., nw. schw. åker. ahkkar-guölle (Sidw. Ks.), (Lnv. Of.) ahkkar, Tintenfisch = nw. akkar (Ip. guölle, Fisch). Vgl. (Lg.) annkir, g. annkara, id. = nw. Ankartroll. ahkkar-vuödna, ein Fjord an der Insel Arnö im Kirchspiel Skjærvö; åhkar-vuönna, ein Hof auf der Insel Kvalö in Westfinnmarken = nw. akkerfjord. ahkker-muör'je (Friis), Nordbeere (rubus arcticus) = nw. åkerbær (Ip. muör”je, Beere). aksa, g. åksa (Lg.), (Kl.) afse, g. åvse, (Bls. Ib. Of. Wst.) akse, g. avse | lp. S. aks, (Lul.) akkse, (Hm. FId.) akse, g. avse, (Ar).) aksa, g. aksa, (Ht.) aksie, Aehre = nw. schw. aks, n. akse, g. avse (Kr. Kar. Ib.), der Theil des Schådels, wo das Geweih des Rennthieres festgewachsen ist | Ip. S. akse, hakse, (Lul.) akksé, g. åuwse, (Fld.) akse, g. awse, (Ht.) avse, das Geweih eines Rennthieres mit dem Schådel (einem kleinen Sticke des Schådels, Lul. Fld.), (Sors.) aksi, (Tårn.) aksie = lp. F. akse, (Drt.) ausé, das Geweih eines Rennthieres = anw. hauss, m., nw. schw. dial. (Westerb.) haus, m. akSo, af80, 8. od. av8o | lp. S. akso, (Lul.) akksu, g. akksu, (Hm.) ak8o, 8.,, (Arj.) akSo, g. ἄκϑο, (Sors. Tårn.) ak30, 88 J. QVIGSTAD. | [Nr 1 (Ht.) aksu, (Drt.) aksa, aks9, (Jmt.) aksuo, aksa | lp. E. aksu, 5. åhsu | lp. R. (T.) åkse, aksa (K.) azx3, (N.) azx3, åv3, Axt = anw. ax, ex, g. axår, axar, f. ahk-30una od. -89udna, g. -89una (Lg.), (Καὶ. Bs.) ahk-Söna (all. -ἢ, (Siudw.) åv-Son (loc. -ast) | lp. 5. (Ht.) aks-june, auSu"ne, Auktion = nw. aksjon, ausjon, m. ak30-vuödna, 1) ein Fjord im Kirchspiel Lödingen, nw. ögs- fjord (anw. agisfjordör); 2) ein Fjord im Kirchspiel Skjærvö, nw. oksfjord; 3) ein Fjord im Kirchspiei Loppen, nw. öksfjord. aktö (Gl.) in jowla-akto, g. -åktö, Weihnachtsabend; (Ib.) afto in möær-afto, g. -avtö, (ΟἿ) mæra-akto | lp. 8. (Hm.) mær- afto, g. -åfto, Vesperzeit; (Hm.) ruöhtta-apto, Weihnachts- abend; (Fld.) aptån, guten Abend (Gruss) = nw. afta(n), m.; jol-afta(n), mær-afta(n). alatet (lp. S.), sich fortpflanzen (v. Thieren), vgl. schw. ala. albmug, almug | lp. S. almog, (Lul.) allmuk, ål"muk, (Hm.) almog, (Fld.) almug, (Ar).) ælbmug, (Arv.) almok, (Sors.) olmuge, (Tårn.) olmuga, (Ht.) almug, olmug, (Drt.) almoga, (Jmt.) almoga, olmoga | lp. E. almug, das gemeine Volk = anw. almigr, almugi; nw. ålmuge, almuge; schw. allmoge, m. åldagas, åltagas, . -asa, (Kl.) aldgas, selt. åldugas, (G1.) æltages, (Of.) æltagas, æltagis, pl. sak, (Wst.) æltagaså, pl. | lp. S. aldek, aldekes, (Lul.) æltakis, hæltakis, altakas, åltakis, pl. -aså, (Hm. Ts.) æltages, pl. -eså, (Fld.) æltages, pl. -aså, (Ar).) aldeges, aldages, &. -asa, (Sors.) aldeg, aidag, (Tårn.) aldaga, (Ht.) aldag, (Drt.) aldeg, aldag-ligge, Blitz = anw. nw. elding, f. Vgl. hgge. aldar (Ib.) | lp. S. alder, (Hm.) aldar, (Sors.) aldareg, (Bt. Jmt.) aldri, (Ht.) ålter, (Drt.) aldre, (Jmt.) aldera, nur mit Negation: ?—4, nie = anw. aldri, aldrigi. aldelen (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) alteln, adv., ganz = nw. aldeles. alder (Ip. S.), (Hm.) al'dar, (Ht.) aldere, (Jmt.) altora, Alter = nw. alder, schw. ålder. å aldoh (Ip. S.), (Dommer, Lapp. laul., 63) altuh, pl. Meereswellen =anw. nw. alda, f. Vgl. (Ib.) tum-halde, g. -halde, Meeres- welle = nw. tung-alda, f. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 89 al-fårog, al-fårug, al-færoi, al-fåros, al-fåro | Ip. S. alfaros, auf immer: a. vuölget, får immer wegreisen = anw. fara alfari. | al'ko, ἃ. alko (Bls. Lnv. Ib. Gl. Wst.), (Οὐ) alkå, g. alka (all. -ai) | lp. S. (Hnm.) algo, δ. alko, der Tordalk (alca torda L.) = anw. ΠΥ. alka, ἡ. Hieraus auch (Tn. Sidw.) halka, 2. hålka (all. i), uria troile L. ålla, g. åla (all. i), ålla-muorra (Καὶ. Lnv. Ib. Of.) | Ip. S. (Hm.) alla, g. åla, Kernholz = nw. ἃ] (< adel), τη. ållan, (K1l.) alne, g. ,,, (ΟἿ) allam, allan | lp. S. alana, (Lul.) ålan | Ip. Εἰ. ålne, Elle = anw. alin, Qin; nw. schw. aln, f.; vgl. stikko. alli, g. , = bakte-alli, (K1l.) bafte-halle, (Krl.) bakte-halli | lp. S. (Sors.) allie, Felsen, unter welchem Obdach zu finden ist = anw. hellir, m. (lp. bakte, Felsen). Vel. allie, ein Berg in Ranen, nw. hellarfjeld. almenig (Friis), (Sidw.) al-mennig, (Kv. Καὶ. Lnv.) al-menneg, (Lnv. auch) hal-menneg, (Ib.) al-meneg, (ΟἿ) al-mæneg | lp. S. almenik, (Drt.) al-mennege, Gemeindefeld, Gemein- dewald = anw. almenningr, nw. ålmenning, almenning; schw. allmånning, m. almos (lp. 8.), (Ht.) =, Almosen = schw. almosa, nw. ålmose, . als-javrie, ein Binnensee im Hatfjeldthal = nw. els-vatn (lp. javrie, Binnensee). al'se, g. alse; al'3o, g. al8o; æl8o, g. ælso; ællo, g. οἷο; (Kr.) al8a, g. alsa, Energie, Eifer | lp. S. æljo, (Lul.) ællju, g. ælju, (Fld.) ællo | lp. E. ælju, Fleiss = anw. eljan, f. al'ta, ὁ. ålta (all. -ai), das Kirchspiel Alten = nw. alten. altar, altar, (Ib.) altir, pl. altarak | lp. S. altar, (Hm.) al dar, (Arj.) altar, (Sors.) altara, (Tårn.) altera, (Ht.) alltere, (Drt.) alltare | lp. E. alttar | lp. R. (A.) oltar, Altar = anw. altari, nw. schw. altar, fn. alttari. altet (lp. S.), (Lul.) alltat, (Hm.) aPdat, pr. altau, (Fld. Arj.) alltat, pr. åltau, (Sors.) altat, (Ht.) alltet, åltet, såmisch gerben = anw. elta (skinn), s. Cleasby-Vigfusson's Wörterbuch. alun | lp. S. aluna, Alaun = nw. schw. alun. alvar (lp. S.), (Lul.) ollvar, (Ar).) olvur, (Sors.) olvar, (Tårn.) 90 3. QVIGSTAD. [Nr. 1. alvare, (Ht.) alvure, olvure, (JImt.) aluvora, Ernst = ἢν. ollvor, alvor, n., schw. allvar, n. alve, g. alve (Finnm. Krl. Lg.), Schmiede, (Friis, Leem auch das Werkzeug in einer Schmiede, (Tlv.) Schmiedeesse = anw. ΔΗ, nw. avl, m.; vgl. smid'jo. al'vo, g. alvo, Fang, Ausbeute (von Jagd oder Fischerei) = anw. aflan, f.; afli, m.; nw. avle, m. ammta, g. åmta | lp. S. (Ht.) amte, Regierungsbezirk, Provinz = nw. amt, n. amptes, ampc (Ip. 8S.), (Ht.) amc = åvnas (8. dies); vgl. schw. dial. (Norrb.) embets-ved. amt-manne, (Lg. auch) annta-manni | lp. S. (Ht.) amt-manme, Amtmann (die oberste civile Behörde eines ,ammta*) = nw. amtmann, m. andras (Ks. Hf. Kv.), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) åndras, (Sidw. Kr. Lg. Lnv. Of.) amndaras; (Finnm.) annda, adda (all. -at), (Kr.) annde, g. ande (all. -t) | lp. S. anda, adda, addak, addok, addes, (Lul.) anntaris, (Hm.) anndares, g. -esa, (Fld.) annda, g. anta, (Ht.) andresse, anda, (Drt.) ando | lp. E. andras, månnl. Name = nw. schw. anders, nw. andræ. Die Formen amnte, g. ante (all. -v); annta | lp. S. anta sind < fn. antti oder schw. dial. (Norrb.) ante. Merke (Lul.) addaris-mæssu (Wik- lund), (Ar).) amdares-messo, der Andreastag (30 Novbr.), anw. nw. andres-messa. angertet (Ip. S.), (Lul.) aykartit, (Drt.) angerdid, (Jmt.) ångrdit, bereuen = nw. angra, schw. ångra. annda, δ. ånda (all. -t)= ånda-suölo, eine Insel in Westerålen = anw. anday, nw. anda. : amnnsot, impt. -0j0m (Kv.) | Ip. S. öncet, öncot (för *iencot), (Ht.) æncet, pr. -eb, beachten = nw. schw. dial. ansa; nw. ænse. anok (all. -odi) (Kr.), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) anut ΠΡ. S. anu, anut, månnl. Name = anw. qnundr, schw. anund. an-sikta, g. -sivta (Kr.), (Kl.) an-sift, anne-seft, g. -sevt, Ge- sicht = nw. ansigt, n. ; annkar, ånkar, (Sidw.) annkiir, (Lg. Kl. Ib.) anker, g. -ara, (Lg. Lnv. Ib.) aynka, g. ankå (all. -ai) | lp. S. (Ts.) anker, 1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 91 (Arj.) ankar, (Drt.) ankåre, Anker (Flissigkeitsmass) = nw. anker, n., schw. ankar, m. annkar, ånkar, (Sidw.) annkår, (Lg. Kl. Ib.) annkir, g. -ara, (Leem) akker, (Frus) ahkkkar | lp. S. ankar, (Ts.) aykir, (Ht.) ankdre = anw. akkeri, n., nw. schw. ankar, n. Vgl. (Finnm. Καὶ]. Lg.) annkur od. ånkur, Schiffsanker, < fn. ankkuri. annkit, wehklagen; (Ib. Gl.) annøot (impf. -0jim), verdriessen | 1p. S. enket, beklagen = nw. schw. dial. anka. apåltit (lp. S.: Lul.), unnitzes Zeug treiben, vgl. nw. apa? a-postal | lp. S. apostel, (Lul.) åpgstel, åpgstol, (Ht.) apgstal, Apostel = nw. schw. apostel. ahppar (Finnm.) | lp. S. appar, appart, (Torn.) appare, appares | lp. E. apparag, gar zu, allzu = anw. afar? appara, obbora (Ip. S.: Jmt.), Barsch (perca) = schw. abborre (Halåsz). åhppe, ahppe, κα. åbe, åve, (Kl. Bls. Lnv. Ib. Of.) ahpe, g. - åbe | lp. S. ape, (Lycks.) abi, (Lul.) åhpe, (Hm. FId) åhpe, 5. åbe, (Sors. Tårn.) hava, (Ht. Drt.) πᾶσι, (Drt.) håva, håve (akk. håvum), (JSmt.) håwa, håwa | Ip. E. åpe, åpe, £. åve, Meer = anw. haf, nw. hav, n. ΠΡ. S. ape ist auch = sumpfiges Terrain, Moorgrund, = (Sors. Tårn.) åhpie; in dieser Bedeutung < fn. aapa, schw. dial. (Jmt.) åva. åran, (Ks.) åra, g. arrana, (Sidw. Kr. Tlv. Lp. Kv., Lg. auch, Lnv. Ib.) arran, (Of.) åram, (Kar.) åran, g. arrana, (K1.) ar'n2, 8. » | Ip. S. aren, arne, (Lul.) åran, (Hm.) arram, (Fld. Arj.) arran, (Sors. Jmt.) arme, (Ht. Drt.) arrnie, Feuerherd = anw. arinn, m.; fn. arina. ar'be, g. arbe | Ip. S. arbe, (Lul.) ar*pe, (Arj.) arbe, (Sors. Tårn. Ht. Drt.) arbie, (Jmt.) arpie | lp. E. arbe | lp. R. (N.) arba (? wohl 5. demin. im Plur.) das Erbe = anw. arfr, n. arv, m. ar'bit | Ip. S. arbet, (Lul.) ar*pit, (Hm.) ar”bet (impf. -ejeu), (Arj. Sors.) ærbet (impf. -ejeu, -ejejib, (Ht.) arbet, ærbet (τρί. -ejib), (Drt.) ærbi, errbi | lp. E. arbiå, erben = anw. erfa, nw. erva oder < lp. αγ᾽ 6. ardni, g. armi, eine Insel im Kirchspiel Skjærvö = anw. oQrn, arnay, nw. arney. 93: ; J. QVIGSTAD. [Ne ar'ge, 5. arge, attr. arges | lp. S. arge, arges, argok, (Lul.) har*ke, (Hm. Ts. Fld.) har'ge, (Arj.) argi, (Sors.) argie, (Ht.) argie, argies, (Drt.) ærge, arges | Ip. E. argge, årge, feige, furchtsam = anw. argr; fn. arka. Vgl. Ip. S. (Jmt.) arkies, böse, boshaft = anw. argr, nw. schw. arg (Halåsz). arja-pluvvi, arzje-pluovve, ein Kirchspiel m der Pite-Lappmark = schw. arjeplog. arjot (Ip. S.) (Lul.) argut, (Ts. Fld.) ar”jot, pr. arjou, (Ht.) arjutid, (Drt.) arjodid, sparen, schonen = anw. eira. arka, år'ka, g. årka | lp. S. ark, (1 Sam. 4, 11) arka, (Lul.) år*hka, pl. århka, Arche = nw. schw. ark; fn. arkki. Anm. arko, g. arko | lp. E. arkku, g. århu, Kasten, Schrein, eher < fn. arkku als < anw. ork, f., arka, f. årkih (3 sg. præs. årka) (Ip. S.: Jmt.), spotten = nw. οὐρὰ (Jmd. böse machen). armes (lp. S.), (Lul.) arme, (Sors. Tårn.) armos, (Ht.) armus, (Drt.) armés, elend, erbårmlich, (Lul.) kricklich, empfind- lich = anw. armr, nw. arm. arnes, ardnes, g. -esen; aran (Ip. S.), (Lul.) årnas, g. arnasa; hårnas, g. harnasa, (Hm. selt., Fld.) årnas, g. mnasa, (Ar).) årdnas, Adler = anw. orn, m. AÅnm. aran kann aber auch = anw. ari, m. sein. | ar'po, g. årpo, (Krl. Kl. Bls. Wst) har”po, (G1.) har'pu | Ip. S. arpo, harpo, (Lul.) arhpu (Hm. Ts.) har”bo, g. harpo, (Fld.) ar'po, (Sors.) arpo*, (Tårn.) arpo% leinener oder hånfener Faden, (lp. S. auch, Sors. Tårn.) Hanf = anw. herr (dat. horvi), m. årrad, arrad, (Krl. Kl.) årad, (Friis auch) aras, attr. arra, (K1.) arres, komp. åra-b, superl. åra-mus | lp. S. ara, arak, (Lul.) årra (attr.). (Ts. Fld) årrad, (Ht.) åries, åre, (Drt.) år, adj. frih = anw. ἀντ. Vgl. lp. S. aret, (Ht. Drit.) årede, (Jmt.) årede, Morgen; lp. F. arrad, arrat, (Kl.) årad | lp. S. aret, (Torn.) årrat, (Lul.) årrat, (Ts. Hm. Arj.) arrad, (Ht.) året, adv. friih (Morgens) = anw. å. — arre, g. åre | 1p. S. (Drt.) årie, Narbe, mit Schorf bedeckte Schramme, Scharte an einem schneidenden Werkzeug = anw. orr, ΠΥ. arr, n. 1899. NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 93 ar'så, δ. arså (all. -ai), 1) eine Insel im Kirchspiel Karlsö; 2) eine Insel im Kirchspiel Lenvik = nw. hers-ö. Lappisch auch hergi8, g. -ἴδα. art (lp. S.), (Ht.) arte (akk. -åb), gute Art, (Ht.) Art, Natur = nw. schw. art, f. ar'teg | lp. S. (Ht.) artege, (Jmt.) artuka, sonderbar, wunderlich = nw. schw. artig. ; ar-tihkkal, ar-tihkkal | lp. S. artikel, (Ht.) år-tihkkele, Artikel = nw. artikel. arto, artok (lp. S.), eine Anzahl von zehn: 9776 arto od. (nach Scheffer) artog, zebn Eichhörnehenfelle (deren Werth nach Schefferi Lapponia, p. 173-4, ein Viertel Reichsthaler oder ein halbes Loth Silber war); arton-9se, (Arj.) årto 6886, (Sors.) arto* (obsol.), eine kleine Abgabe (in Sorsele ein Schlachtrennthier im Herbst), die die Lappen nach alter Gewohnheit von denjenigen bekommen, bei welchen ihre Kinder dienen; (Lul.) arttu, ein Zehner (Håute), (FId.) ar'to, g. arto, zehn Fichhörnehenfelle = anw. ortog, aschw. örtogh. Vel. ortok. are (lp. S.), (Sors. Tårn.) arrca, akk. -eb, (Sors. auch) arrte, (Ht. Drt.) arrce, (Drt. auch) arræe = anw. ari, m., schw. dial. (Westerb.) ar, m.?; vgl. jedoch wotjakisch erd, Adler. Vgl. ara-, aras- in lappischen Ortsnamen: åra- suölo, eine Insel in Tanen; åras-steina, eine Insel im Kirchspiel Skjærvö, nw. hakstein = anw. *arasteinn; åras- bor-gatsa, ein Berg im Kirchspiel Skjærvö; åra-na88i, ein Hof in Ofoten = anw. aranes (Aslak Bolts Jordebog, p. 95), nw. arnes; åra-vuövdi, eine Gegend in Ofoten, ἢν. bjerkvikmarken; aras-jaure, ein See in der Lule-Lappmark; åras-oavve, ein Berg im Kirchspiel Skjerstad; åra-buhtee, ein Berg im Hatfjeldthal. arvak, pl. (Lnv. Ib.), Vogelmiere (stellaria media) = nw. arve, anw. arfi, m. årvas, g. ar'vasa | lp. δ. arvok, (Lul. Fld.) årvas, g. ar*vasa, (Arj.) årvas | lp. E. årvas, freigebig = anw. orr (st. orva). Ein echt lappisches Wort ist arvok, (Ib.) harvok, har'vad | lp. S. arvok, arvos, arves, munter, heiter, rasch, lebhat. 94 J. QVIGSTAD. Ne arvo-vuddna, ar-vubdna, ein Arm des Malangenfjords = nw. aursfjord (Ip. vuödna, Fjord). åsag, (Kr. auch) åsa, pl. åsagak, åsadak, (Kv. auch) åsut, pl. åsugat, (Lnv. auch) æsag, (Lg.) åcat, pl. åcagat, (Ib.) æseg, | 1p. 8. (Hm.) åseg, æseg, (Ts.) asag, (Fld.) æseg, lange Leiste an der Innenseite des obersten Brettes des die Bootwand bildenden Brettergefiiges = nw. æsing, f. åsen, (Kv. Lg.) åsan, ἃ. assan, Esel = nw. asen, n. Vgl. lp. S. osna, (Lul.) ossnå, pl. osnå; oQssno, pl. 9sno, (Sors.) osna, Esel = schw. åsna; (Ht.) åsele, id. = nw. æsel. askalåte (Ip. S.: Ht.), em månnliches Aschenbrödel in den Måhrehen = nw. askeladd, m. (Halåsz). ås-nar' ga, ein Hof im Tysfjord, ἢν. Hestnes = anw. *åsnes? (Ip. naur'ga, Landspitze). : asse, 8. » > asse-gæd'ge, (Kl.) asso-gæd'ge, (Ib. Wst.) hæs39- gærge | lp. S. (Hm.) hæssa-ger'ge, (Ts.) «880, g. ὥϑο = æ880-ger'gi, (Ht.) æssku-gergie, eine weiche Steinart (tal- cum proprium ollare) = nw. esja, f., esjestein, hesjestein. Die Form æssku scheint nw. *feskje vorauszusetzen (lp. gæd'ge, Stein). | asske, £. åske, aske, Milchgefåss = anw. askr, nw. ask, m. assko, g. åsko (lp. S.: Arj.), Dekokt aus Aschenlauge, Baum- rinde und Wachholder, wodurch Feuerschwamm zubereitet wird; vgl. anw. nw. aska, f. Vgl. (Lul.) asskut, Zunder mit Aschenlauge zubereiten (Wiklund). asspa (K1.) | lp. S. (Tårn. Ht.) asspa, Espe (populus tremula L.) = anw. Qsp, nW. asp, f. asso, δ. » (Ks. Kt. Tlv. Kv. Lg. Bls.), (Sidw. Lnv. Ib. (ΠῚ hasso, (Kl.) hæssö od. assö, (Kv. selt., Lg. Gl.) ahce, åhci, g. åci, (Kt.) hassi, g. hast, (Kr.) hå?e, 8. , (all. ἢ | 1p. 8. hæssen, (Lul.) sutne-hessen, (Hm. Ts.) hasso, 8. Ὁ. (Hm. auch) hæsso, (Fld.) hesseg, (Ar).) hæssen, (Sors.) sudinie-hessen, (Tårn.) suöimie-jessana, (Ht.) Mhæssen, Vessene, Nissene, (Drt.) hæs0, Gestell zum Trocknen des Grases = nw. hes, hesja, f., schw. hessja, fn. hasia, haasia. a380, g. å80 | lp. S. (Hm.) hella-G880, em Haufen glihender Kohlen = nw. esja, f. (Asche mit glihenden Kohlen). 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 95 ahttak, pl., Inseln im Kirchspiel Karlsö = nw. hat-öerne. ahtte (Ip. S.), (Lul.) ahtt(e), (Sors.) ahtte, konj., dass = nw. schw. att; fn. ettå. Lp. F. ahtte | lp. 5. (Torn.) ott(e) | lp. E. ætte, ettæ, ett | lp. R. (Pasvik) åt, id., sind finnische Lehn- wörter. aht-tæssta, g. -tæsta, (Kv. Lg.) å-tæssta, g. -tæsta, Attest = nw. attest, atest, fn. atesti, dial. aatesti. aus-karre, g. -kåre, (Sidw.) avskår, (Kr. Ks.) haus-kar, haws- gar, 8. -gåre; hawskir, 2. »; (Hf.) haus-kar, (Lg. auch, Tlv.) havs-karri, (G1.) aus-garri, (Qf.) aws-garre, (Wst.) avs-karri, (Lnv. Ib.) awsta-garri | 1p. S. austa-kare, hausta- kare, (β 4]. Dial.) aus-kare, (Lul.) håusta-kårre, pl. -kare, (Hm. Fld.) havsta-garri, (Ts.) haws-karri, (Arj.) avsta- garre, 8. -gåre, (Sors. Tårn. Ht.) avc-gåri, (Ht.) avc-guksie, (Drt.) aus-karre, Gefåss zum Ausschöpfen des ins Boot eingedrungenen Wassers = anw. ausker, austker; nw. auskarr, auskjer; schw. dial. (Westerb.) auskar, n. austa, δ. austa, (Sidw. Lg. Bls. Ib. Wst.) ousta | lp. 5. (Ts.) gusta, Osten = anw. austr, n.; nw. aust, auster; vgl. (Kl.) ousteren, ostwirts; Qusterest, vom Osten. auster (Ip. S.), (Lul.) haustu, Kochlöffel mit langem Stiele | lp. R. (T.) apstakk, g. -agi; (K.) ovsekk; (N.) ovstöhk, Schöpt- fåssehen = nw. auster, syster, f. In lp. R. ovsekk ist ἐ ausgestossen, indem im Kildinlappischen, wenn drei oder vier Konsonanten im Inneren eines Wortes zusammentreffen, oft der letzte Konsonant wegfållt (5. Verf., Lapp. Sprach- proben in Journal de la soc. finn. ougr., p. 95). In Betreff des Suffixes vgl. p. 59, 2 und lp. R. (T.) orstakk, g. -agt, (K.) orsekk, (N.) orstöhk, Sackleinwand, aus fn. hursti. austet (lp. S.), (stdl. Dial.) auset, (Lul) håustut, (Sors.) avcstet, (Ht.) avestid, schöpfen = anw. nw. ausa; anw. *aysta? ἄνα, eine Insel in Westfinnmarken = nw. havö. åval, g. avvala (Lg.), eine verwirrte Masse (v. Netzen) = nw. avl. avan (lp. S.), Bucht in einem See, (Lul.) åvan, Bucht in einem Flusse = schw. dial. (Norrb. Westerb.) ava, m.; nw. ave, m. avda, g. avdag; åv'dai; (Lg.) åwdas, g. aw'dasa, gesetzt, zuver- 96 7. QVIGSTAD. [Nr. 17 låssig (v. Menschen, v. Rennthier zum Fahren) = nw. agda (Ross). av'dadet (Ks. Kr.), (Lnv.) audodet, verschwenden | lp. S. audet, audetet, (Lul.) auwtatit, (Ht.) auret, avret, ævret (impf. -ejib), verwiisten = anw. syda, nw. ayda oder lappische Bildung? av' dem, ἄν dem, (Leem) avde, (Ib.) åvtas, pl. avtasak, av'dasak, (Wst.) åvtas, g. avdasa | lp. S. audes, (Lul.) åuwtas, (Hm. Ts.) åvtas, g. åvdasa, (Fld. Arj.) åvtas, (Sors.) åvt(e)s, (Ht.) avres | lp. E. dvden | lp. R. (Pasv.) awdem, öde = anw. audr, nw. aud, ayden. | avdie: giedde-a. (Ip. S.: Drt.), öder Platz, der friiher eingezåunt war, und wo die Rennthiere zum Melken gesammelt wurden = anw. Øydi, n. avdna, avna, g. dvna, (Bls. Ib. Of.) av'nö, pl. åvnök | lp. S. agna, agne, (Lul.) agna, pl. ågna; avna; (Hm.) av'no, (Drt.) agnie, Spreu = anw. oQgn, f., nw. agn, agna, f.; schw. agn, f. åveld oder åvvel (Κ].), (Wst.) aåvil, pl. åvvala (gew. im Plur.), die Hewelten oder Schåfte am Webstuhl = nw. *havel(d), vgl. haval(d), n. Hieraus wohl auch lp. F. avel, g. avvel; avel-ar'po, Einschlag aus dicken wollenen Fåden. | αὐ σοί (impf.-ejeu) (lp. S.: Hm.), vermehren = anw. nw. auka; vgl. (Ib.) æv'kanet (veralt.) | lp. S. evkanet, (Hm.) av'ganet, (Ht.) aukanet, sich vermehren = anw. nw. aukast. åv-, du-, å-goarta, 8. -goarta, (Kr.) å-koarta, (Siudw.) å-kort (loc. -ast), (Ib.) a-kor'ta, Accord = nw. akkort, åkort, * avkort. av'go-låhpi, %. » ein Vorgebirge am Malangenfjord = anw. afglap1, jetzt aglapen; vgl. avgo-lokta, eine Bucht in der Nåhe des Vorgebirges, nw. aglapsvika. | av'je, g. avje, (Kl. Lnv. Ib. Of. Gl. Wst.) ave | lp. S. (Hm. Ts.) aive, Heu; (Lul.) atve, feines Heu (zum Gebrauch in den Schuhen) = anw. hey, n. Hieraus auch (Finnm.) avjo, Heu, mit Milch gemischt, das jungen Kålbern ge- geben wird; (Siidw.) avja, pl. åvjak, gekochtes Heu, das dem Vieh gegeben wird. Trykt 24. September 1892. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. OG avje, aive (Ip. S.: Ht.), (Sors.) aivie, (Drt.) avje, ein giedde- avdie (s. avdie), wo durch den Diinger der Rennthiere reicher Graswuchs erzeugt wird, vgl. nw. haya, f. av'jo, δ. avjo; (Kl. Lnv. Ib. Of. Wst.) αὖνο, (G1.) avvu | Ip. S. aiwo, auto, (Torn.) avjo, (Lul.) aivu, g. aivu, (Hm. Ts.) avvo, 6. aivo, (Sors.) avto, αὐὖος, (Ht.) av&u, (Drt.) aveå | lp. R. (T.) awva, Schneide = anw. egg, g. eggjar, f. avka, g. avka (all. -ai), eine Insel nahe bei Tromsö, nw. håkö Ξ nw. *hauk-ö. Vel. hav'ka, g. havka, em Hof im Kirch- spiel Folden, nw. hauke-nes; av'ki, ὁ. avki, eine Insel im Tysfjord = nw. hauk-ö; av'ko, g. avko, eine Insel im Kirch- spiel Skjærvö = nw. hauk-ö. avke, g. avke | lp. S. auke, (Lul.) åutke, (Hm.) av'ye, 2. avke, (Ht.) avkie, Nutzen, Vortheil = anw. auki, nw. auke, m. Vel. patto. av'le-muörra (Kv. Kl. Lg. Bls Ib.), (Kl. auch) alve-muörra, (Hf. Lp. Tlv.) havlemuörra | lp. S. aule-muore, (stidl. Dial.) aule-9lg, (Lul.) åutle-muorra, (Ts. Fld. Arj.) avle- muorra, (Sors.) avl-olg, (Ht.) avleg, Querstange in einer lappischen Hitte (lp. F.) oder in einem lappischen Zelt (Ip. S.), welche an einer senkrecht angebrachten Stange oder Kette den Kessel oder Topf festhålt; (Ib. Of.) av'le- muorak, pl., Balken in einer lappischen Erdhiitte, welche die Dachsparren tragen; vgl. anw. δῇ, Feuerherd. Gegen diese Ableitung scheint doch lp. R. (T.) åwle, (K. N.) avl, Kette, Kesselhaken, zu sprechen. av'lit (Ib.) | lp. S. ablet, erwerben = anw. aschw. schw. afla, nw. avla; vgl. abletet. åv-loksa, ein Berg auf der Insel Arnö im Kirchspiel Skjærvö = nw. av-lösningen. avna, g. åvna (all. -i) (Ib.), (Lnv.) av'nöo, g. .avnoö, Köder (för Fische) = anw. nw. agn, n. avnaldahk, åvnaldahk, g. -aga, (Lg. Ib. Of.) åvnaldahk, Wider- haken an einer Angel = nw. agnhall, n. Lp. E. analduh, id., ist aus adnet gebildet. avnas, avdnas, g. avnasa, avdnasa; (Kar. auch) åmnas; (Lnv. Ib. Of.) åbnas, g. åbnasa | lp. S. abnes, abdnes, abdnas, 7 98 J. QVIGSTAD. Ne (Lul. Fld.) åpnas, g. ab'nasa, (Hm. Ts.) åbnas, (Ht.) ebnas | lp. E. åmnas, abnas, Stoff, woraus etwas gemacht wird (bes. Werkholz) = anw. efni, n.; nw. emne (evne), schw. imne. Hieraus auch in derselben Bedeutung (ΚΙ.) ævn, pl. &vnak, (Lnv. Ib.) æbna, g. æbna (all. -i), (Wst.) æmna, (Glv.) egna, 8. ekna | Ip. S. æbn, (Ts. Fld.) æb'na, g. ebna, (Sors.) tebna, (Tårn.) jiemna, (Ht. Drt.) iebne, (Drt.) iebna. Anm. (Sors. Tårn.) abnes-muorra, Werkholz. avnot, v. avnöm (Lnv.), (Ib.) åvmit, mit Köder versehen = anw. nw. egna; avmit vielleicht Stachel = nw. pik, m.; fn. piikki. bihkka, g. bihkka od. bihka, 1) Theer (Finnm. Kv.), 2) Pech (Lg. Kl. (ΠῚ: (Ib. Of.) behkka, 3. ,» (all. 4), Pech | Ip. δ. bekk, (Ht.) begge, (Jmt.) béhke | lp. R. (N.) pihk, Harz = anw. nw. bik, schw. beck n.; fn. piki. biksa, g. bivsa (all. -i) (Lnv. Ib.), Rickenflosse (eines Wal- fisches) = anw. baxl, nw. buksel, n. bila, g. bila (Kv.), (Sidw.) billa, 2. ,, (all. -ἢῦ, (Lnv. Ib.) bil | Ip. S. (Hm.) bilo, (Sors.) bilo, (Ht.) beilu*, (Drt.) beila, Beil = nw. bila, f.; fn. piili, piilu. pila (Lg. Ib.), (Wst.) pilo | lp. S. (Jmt.) piæle, Pfeil = nw. pil, πλοῦ. mi; sehw. pil, m. pilsö, g. pilso (Ib.), Wurst = nw. pylsa, f. biksalet, biksalastet (Lg.), auf Lebenszeit pachten = nw. bygsla. bimit (Lg.), peinigen = nw. pina. Vel. binedet | lp. S. pinetet, (Hm.) binedet, id., aus fn. piinata. pinkel (lp. S.), (Sors. Ht.) binkale, ein Stock, womit die Fische ins Netz gescheucht werden = schw. dial. (Westerb.) pinkél. binstek, pl. (Of. Θ᾽: (Wst.) pinsti, pl. | lp. S. (Ts.) pinsti, Pfingsten = nw. pinsti(d). Vgl. lp. S. (Lul.) pimstahka, (Fld.) binnes-basi, pl., (Arj.) pinsa-bæi've (Pfingsttag), (Ht.) bænstå, pl., (Drt.) pænsto, pænstu, pænstå, Pfingsten = nw. pinsdag, schw. dial. pinst. Dunkel ist lp. S. pingeles-peive, (Sors.) bineeles bieivie, Pfingsttag; vgl. aschw. pingizdagher, schw. pingesdag. pmna, g. pma (Kv. Lg.), Schuhnagel = nw. pinne, m. bipo, bipo, (Kl.) bihppd, g. bilipd | Ip. S. pip, pippo; (Lul.) pihpa, (Hm. Ts.) biba, g. bihpa, (Ar).) bihppo, &. bibo, (Sors.) bilpo, (Ht. Drt.) beipa, (Drt.) beibo (akk. -am), å 108 J. QVIGSTAD. [Nr. L (Jmt.) peihpå, pæipa | lp. E. pipe, puppe, Pfeife, bes. Ta- bakspfeife = nw. schw. pipa, f.; fn. piippu. bihppar | Ip. 8. pippar, (Fjellstr.) pæppar, (Ht.) bæhppare, Pfeffer = anw. piparr; nw. pipar, pepper; schw. peppar. Vgl. (Krl. Lg. Lnv.) bihppur, (Of.) behppur aus fn. pippuri. bire (lp. S.), (Fjellstr.: Apoc. 138, 2) berre, (Hm.) birre, 8. 4, (Ar).) birre, g. bire, bere, (Ume) birre, (Sors.) birre, birrå, berrå, g. biren, beren, (Tårn.) bera, (Ht.) bære, Bår = anw. *beri, m. (vgl. anw. bera, f.). Vgl. varalde-biri, das Stern- bild des Båren (Friis, Lapp. Mythologi, p. 31). bir'ge, g. birge (Lnv. Of.): savde-b. | lp. S. (Hm.) sai'de-bær”ja, ein Schwarm von Kohlfischen = nw. sel-berg, sei-berj, n. bir'gen, (Wst.) bir'gon | Ip. S. (Ts.) bir'gon, die Stadt Bergen = anw. bjorgyn, bergyn, bergin. bir'gi, bier'ge, ein Fischerdorf in Nordwaranger = nw. ki-berg. bir'git (får *biergit) | lp. S. birget, (Lul.) per*kit, (Ts. Hm.) bir'get (impf. -ejeu), (Sors.) bæergadet, (Ht.) bæergadid, genug haben, mit etw. auskommen, (lp. S. auch) helfen, unter- stilttzen = nw. berga, berga seg. Hiezu gehört auch lp. S. bærgit, genug haben. γε). lp. F. biergat, adv., ziemlich, leidlich = nw. bergande. birje, bierje (Ip. S.: Ht.), (Tårn.) bierja, (Drt.) bierje, (Jmt.) berje, bérje, birja, Berg = nw. berj (= berg), n. biskes, g. bisskasan (Ib.), bissig (v. einem Hunde) = nw. bi(d)sk. pisket (lp. S.), (Lul.) pisskit, (Hm.) pissket (impf. -ejeu), peit- schen = nw. schw. piska oder lapp. Bildung aus pisko. pisko (Ip. S.), (Hm.) pissko, Peitsche = nw. schw. piska, f. bis-mar, g. -måra; (Krl. Kv.) bis-marra, g. -måra; (Lg. Bls. | Kar. Lnv. Ib.) bismir, g. bismara | lp. S. bissmar, bissmer, (Fjellstr.) bessmer, (Hm. Ts.) bismir, g. bismara, (Arj.) bissmir, g. -ara, (Sors.) bismara, (Ht.) besmare, bæsmöre, (Drt.) bessmare | lp. E. pismar, eine Art Wage = anw. bismari, nw. bismår, schw. besmar, (dial.) bissmår. bisso, 5. » > (Gl. Wst.) ber'su, bir'su, g. birsu | lp. S. birso, börso, piirs, piirso, (Fjellstr.) birs, (Lul.) pir'su, (Ts.) brrso, (Hm. Arj.) ber'so, g. ber'so, (Sors.) birrsa (akk. -eb), (Ht.) 2 ber*se, (Jmt.) pir8a, pirrBa | lp. ΕἸ. bisso, pisso | lp. R. EA => p | vi % ; 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 109 (T.) pissa, passa, (K.) piss, (N.) pess, Flinte = nw. byrsa, sehw. bössa, fn. pyssy. bisspa, 85. bispa (all. -ἢ (αν. Καὶ. Kar.), (Kl.) bisspå (all. -Æi) | lp. S. biskop, (Ts.) bi-skohppa, (Ht.) bis-kuhppå (akk. -ub), bispa, (Drt.) bis-skuhppa, béspa, Bischof = anw. biskup, nw. schw. biskop, nw. bisp. Im. lp. F. gew. bissma, g. bisma (all. -i) (Kr. Hf. Lg.), (Kt. Kv. Καὶ Lg. Ib. Of.) bissma, g. bisma (all. -ai), (Leem) bispm, pl. bismak | Ip. S. (Hm.) bissma. bi-stovla, g. -stovla, (Lg.) bis-doalla, g. -doala (all. -dulli), Pistole = nw. pistol, m. bi-slåhkka, 2. -slåga, 1) Beschlag = nw. beslag; 2) verschlagar- tiger Vorbau = nw. bislag. bihtta, £. , (all. -ai), (Kr. Lg. Kl. Lnv. Ib.) auch binna, g. , (all. -ai) | lp. S. bitta, binna, (Lul.) pihtta, pimnna, (Hm.) bihtta, benna, δ... , (Sors.) bihtta, (Ht.) bæhttå (akk. -ab) | Ip. ἘΠ. bit, pitta, Bissen, Stiickchen = anw. biti, m.; nw. bitte, schw. bit, m. bihtta, &. ,, (all. -αὐ) (Kv. Lg.), Querbalken in einem Boote = nw. bitte, m. bihtto, behtto, x. , (Ib. Οἱ), (Glv.) pihttu | lp. S. biitto, (Hm. Fld. Arj. Sors.) bihtto, 2. », (Tårn.) behtto, (Ht.) bæhttu, (Drt.) bæhttu, bæhttå, (Jmt.) bahtå, Bitte = anw. nw. schw. bytta, f.; nw. batta, f. biheto, g. , od. bihto, Hindin; (im Zusammens.) Weibchen (bei Thieren) | lp. S. bo, ρίζῶο, Hiindin; Scheltwort (fir Weiber); (Drt.) bæhöea, das Weibchen (des Hundes, [3 Fuchses, Wolfes) = anw. nw. schw. 418]. bikkja, f. ᾿ς δῆυ ἀα, g. bivda (all. -i) (Of.) | lp. 5. (Ts.) =, ein kleiner Bezirk | = anw. bygå, nw. bygd, f.; vgl. biv'da, g. bwda (all. -t), ein Sund zwischen den Inseln Rolla und Andorga in Senjen = nw. bygda, s. def. biv'ge, g. bivge od. bige | lp. δ. (Lul.) piuki, (Ts.) biv'ge, (Hm.) burge, pl., (Ht.) biigie, (Drt.) buggie, buge, biivge, Gerste = anw. nw.. bygg, n bivkar (Kr. Ks.), (Kr.) bævkar, (Kv. Lg.) bökar, Böttcher = nw. = be(d)ker. | 110 J. QVIGSTAD. NE ἜΝ biv'te, g. buvte (all. -ἢ (Kl. Krl.), Goldregenpfeifer (charadrius apricarius) = nw. bati, f. bjarku-javrie, ein See in Westerbotten in Schweden = schw. bjærkvattnet (aus *bjorku-vatn; vgl. bjarka, f., norwegischer Hofname, s. Rygh, Trondhjemske Gaardsnavne, p. 31). plaikad, attr. plaikes (Wst.) | lp. S. blaikok, blaikes, (Fjellstr.) bleikok, (Sors.) bleiks, (Ht.) blaikes, bleikes, blieiks, (Drt.) blöiggke, blöikuke, blass = anw. bleikr, nw. bleik, schw. dial. (Norrb. Westerb.) blaik. blahkka, plahkka, £. ,» (all. -ai) (Kv.), (Kl. Lg.) flahkka, g. » (Lg.) od. flåhka (K1.) (all. -ai), (Lnv.) lahkka, (ΟἹ) flahkka, g. flåhka (all. -i): sai”de-b., ein Schwarm von Kohlfiscehen = nw. flak, n.; flake, m. ᾿ blandet (Ip. S.), (Boreal.) slandet, (Sors. Ht.) blændet (pr. -eb), mischen = anw. nw. schw. blanda. planntit (Krl. Of.) | 1p. S. (Lul.) slantetet, (Ts.) blanndet (impt. -ejeu), impfen = nw. planta. plankis, pl. plannkak od. plannkasak, attr. ,, od. planyka, blank = nw. blank. Vgl. blamnka, g. blånka (Lg.), blanker Thran (nw. blank-tran). planyko, g. planko (Lg.), Planke = nw. planke, m. plahtta, g. plåhta (all. -ἢ (Ot.), Platte = nw. plata, f. plass (lp. S.), Versammlungsplatz = sehw. plats, nw. plass, m. blav, blaves (lp. S), (Hm.) blavvad, blavog, (Arj.) blavvad, (Sors.) plåvo, blåvö, (Ht.) blåvus, blåvu, blåva, (Drt.) blava, plåve, (JImt.) plærros blau = anw. blår, nw. schw. blå; 5. latte. bli-annta, g. -anta, Bleistift = nw. blyant, m. plikta, δ᾿ , (all.--7) (Lnv. Ib. Of. Wst.), (Tlv.). blkta, ἘΠ (Lg.) splikta, g. ,; blikta, g. blivta (all. -t), Brett am Bo- den eines Bootes = nw. plikt, m. plisterdid (Ip. S.: Drt.), pfeifen (v. einer Person) = nw. plistra. blives, bleves, pleves, (1 Tim. 2, 9) lives (lp. S.), (Sors. Tårn.) blitiga, (Ht.) blöigus, verschåmt, sehamhaft = nw. schw. blyg; βοῦν. dial. (Norrb.) bliu, (Westerb.) blöu. bloasso, g. bloaso (all. blössui) (Kv. Lg), (ΟἿ) loasso, g. loasd (all. lössui) | lp. 5. (Ht.) blöse, Blase = nw. blåsa, f. 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 111 ploastar (Kv. Lg. Lnv.), (Sidw.) plasstår | lp. S. ploster, Pflaster = nw. schw. plåster. blohkko, x. » (Kv. Lg. Bls.), Blockrolle = nw. blokk, f. blomstar (Sudw. Lg. K1.) ! Ip. S. (Ts.) blomstor, (Ht.) bloamstara, (Drt.) blomstare, blomstare, Blume = nw. blomster. plårö, ploare (Ip. S.: Drt.), Blut = anw. blöå, n. plot (lp. S.), friihere schwedische Minze (das Drittel eines Reichsthalers) = schw. plåt, m. Vegl. (Kr. obsol. nach Balke) ploåo, id. pluöhttie (Ip. S.: Drt.), grosse Ebene = nw. flot, f. blæderdet (lp. S.: Fjellstr.), blåttern = schw. blåddra. plædgo, plædko (Ip. S.), Holznagel; (Lul.) slerko Keil; (Ht.) blergie, Keil in einem Holznagel = anw. blegåi, m. plægot (Ip. S.), zu trinken geben = schw. plåga. plæima (Ip. S.: Drt.), (Jmit.) pliærma, Blase (auf der Haut) = nw. bleime, f. blæhkka, g. blæhka | lp. S. blekk, (Hm.) blæhkka, g. blæhka, (Ht.) blihkke, Dinte = nw. blekk, schw. blåck, n. blæhkka, g. blæhka (Kv. Lg. Ib.) | lp. 5. (Ht.) blihkke, Blech = nw. blekk, n. plöget, plæget (pr. -eb) (lp. S.: Ht.), plagen = nw. plaga, *plåga. boade (Of.): b.-ja, sowohl -als = nw. både -og. boadna, boanna, 2. p (all. -a2); boadne, boanne, 2. , (akk. pl. bödnid) | Ip. S. podne, (Lul.) pöddne, (Ts.) boadna, (Hm.) bodne, (Fld.) boadne, (Ume) podna, Hausherr, Ehemann = anw. böndi, m. S. boannda. boaådo, &. boado (all. bøådui), seichte Stelle, Klippe unter dem Wasser = anw. bodi, m. boahkas, x. boahkkasa (Kv.), (ΟἿ) boahkes, g. boahkkasan, halb- trocken (v. Fisch) = nw. böken; vgl. boahkke-guölli (Kv. Lg. K1.), halbtrockner Fisch. boahkka, g. boaga (all. -Ὁ (Lnv.), (Wst.) bøhka, (Ib. Of.) bøja (all. -7) | lp. 5. (Hm.) böhkka, &. bøga, Bogen (zum Schiessen) = anw. bogi, nw. boge, boje, m. boahkko, ὁ. boahko (all. bohkkui), (Qf.) smø-poahkkå, g. -poahka (all. -æi) | 1p. S. (Ts.) buöhkka, Pocke = nw. poka, småa- poka, f. ; ger J: QVIGSTAD. | [Nr. 1. boalla, poalla, g. boala, poala (all. bulliy: rika-b., ein Mann, der in einer Sage von Lyngen vorkommt = nw. rike-pål. Vgl. (Tlv.) poala, månnl. Name = nw. pål. boallo, g. boalo (all. bøllui) I Ip. S. polo, (Lul.) pöollu, (Ht.) boallo, (Drt.) boala, Knopf (bes. runder); (Sors.) bolla, Wiirfel im Brettspiel, glase-bolla, Glasperle | lp. R. (T.) poalla, (K.) poall, (N.) puall, Knopf; gl. adån. bulle, schw. dial. båla, f. (hohler Knopf.). boal'ta, g. boalta (all. bol'ti) (Kv. Lg.), grosser eiserner Nagel = ἢν. bolt, m. Hieraus auch boalto (Siidw.), Amboss. boannda (all. bønndi) (Kr.), bønde (all. i) (Kr.), (Friis) bonda, boandar, (Kv.) boanndi, (Καὶ. Lg.) buönte-glmai, (Lg. Bls.) buönte (all. buönti), (Kl.) buönnde, (Gl.) bonnde-olmm, Bauer; (Kl.) boaddå, boddå (all. -at), Hausherr | lp. S. bond, bonda, (Torn.) kote-buonda, (Lul.) pånnti, (Ts.) boanndt, (Ht.) buönde, (Jmt.) boanta, ponte, pontd, Hausherr; bond, (Boreal.) bondor, (Lul.) ponntur, (Ts.) bondor, (Fld.) bontør, g. bonndora, (Dr1t.) boanda, bonnda, Bauer = anw. böndi, nw. schw. bonde, m. Vgl. (Ὁ) lp. F. boanndai, boanda (all. -ai), (Καὶ. Lg. Bls. 10. Of.) boantå (all. -ai), attr. -ås | lp. S. bonda, bondas, pontas, (Torn.) puonda, (Lul.) ponnta, attr. -ås; (Hm.) bonnda, g. bonda, attr. bondas; (Fld.) boannda, attr. boantås, (Arj. Sors.) bonda, (Sors.) bonnta, (Ht.) boandå, boandås, vermögend, reich. Diese Wörter sind wohl eber mit fn. ponsi (Kraft), pontinen (mit grosser Macht versehen) zu vergleichen. boassa, δ. boasa, (all. bøsst, Mausnest = nw. bosa, f.? boassta, g. boasta (all. bossti), (Sudw. Kr. Ks.) poassta | Ip. δ. post, (Lul.) poustu, (Ht.) poasste | lp. E. posta, die Post = nw. schw. post, m.; fn. posti. boahtta, 2. boahta (all. bohttiy: høla-b., Boot, das kleine Kinder : machen, um damit zu spielen = nw. hole-båt, n. Vgl. - skib-båhtti. boahttal, (Ks. Κι. Kv. Kar.) bohttal, (Krl. Lg.) buhttal, (Kl) Ὁ bohttal, (Lnv. Ib. Wst.) bohttol, (Of.) bohttul | lp. S. (Ts.) bohttil, bohttel, (Fld.) boahttol, (Ht.) buhttal, (Drt.) buöhtte, — Trykt 15. November 1892. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 113 (Jmt.) puhtala, puhtela | lp. E. pottal, puttal, Bouteille = nw. butel, bottel; fn. poteli, puteli. boahttan, em Hof in Ofoten = nw. botn. | boava (all. bjvi) (Hf.), (Kv. Le.) boavva, g. boava (all. bovvi), ein lina (s. dies) mit 200 Angeln = nw. lin-boge, m. boavva, £. boava, ein Hof im Kirchspiel Loppen = nw. bögen, 5. def. bo-dehtta, ὁ. -dehta (all. -t) (Krl. Ib. Of.), (Kv.) po-teita, g. -teita, (Kr.) bo-dehtus | lp. S. (Ar).) bo-deitus, (Drt.) puhttia, puhttie, Kartoffel = nw. potet, potetes, pota. Vgl. (Le. Bis. Lnv.) budas, g. buhttaha | lp. E. potas, id. aus fn. potas; (Lg.) buder, pl. buderat, id., aus fn. poteri. bodne, bonne, g. .. | Ip. S. botne, bodne, podne, (Lul.) poddne, (Hm. Arj.) bodne, (Ht. Drt.) badnie, (Jmt.) batnie, batme, potmie | lp. E. ponne, podne | Ip. R. (T.) po'nne, (K. N.) po'nn, (Pasv.) bonne, Boden, Grund = anw. nw. botn, m.; *bonn. bodhe (Leem), das Obertheil eines lappischen Frauenrocks; vgl. schw. dial. bud, bo, m. (Rietz, p. 63 8). poita, poit (lp. S.), (Arj.) boito, 2. bjie9, (Ht.) poaiga, (Drt.) poiga, poikö, puoige, (Imt.) poika, poikå, poike, Knabe = sehw. pojke, *pojkje, m. bokkka, bohkka, buhkka, 2. , (all. -ai), (ΟἿ) buhkke, x. buhke (all. -ἢ | lp. S. (Hm. Arj.) bohkko, 2. , . (Sors. Tårn.) buöhkkie, (Ht. Drt.) buöhkke, (Jmt.) buoihke, Bock = anw. bokkr, bukkr; nw. bokk, bukk; sehw. bock, m.; fn. pukki. Vel. bohkka-skidni, ein Hof im Kirehspiel Lenvik = ἢν. bokkskinn. bok-stavva, g.-stava | lp. S. bokstav, Buehstabe = nw. bokstav, | sehw. bokstaf, m.; vel. (Sdw. Kr. Ks. Kv.) bo-ståvva, δ. -ståva | 10. E. pustav, id., aus fn. puustavi. bolas, g. bollasan (Ib. Of.) 1 lp. S. polles, pollos, (Lul.) polds, g. pollosa, (Hm. Ts. Fld. Arj.) bolos, g. bollosa, ein schnell voribergehender Regen- oder Schneeschauer, (Lul.) Wind- stoss = anw. bylr, nw. byl, m.? bollo, g. , , Bowle | lp. S. (Lul.) puölla, g. puollå, kleine Holzschiissel, (Arj.) boalla, g. buölla, kleine runde Schale, (Drt.) bulle, kleine Schale = anw. bolli, nw. bolle, m. 8 114 J. QVIGSTAD. Nl bollo, &. , (Kv. Lg.), kleiner runder Fjord = nw. poll, m. Vgl. bollo, ein kleiner Fjord an der Insel Stjernö in Westfinn- marken = nw..pollen, s. def. bolök, pl., ein Hof im Kirchspiel Ibbestad = anw. bolår, nw. — bolla. bonstar (ΚΙ. Ib. Of.), (Sidw. Bls.) bonstar, (Lg.) bunstar, Unter- bett; (Lg.) bolstar, Kopfkissen, (Glv.) ponstor (för *ponstar), langer Pfihl | Ip. S. bollster, Kissen, (Ht.) bomstare, Unter- bett = nw. bonster, bolster; schw. bålster. børa, £. ἡ (Kv.), Bohrer (zum Miniren) = nw. bor, n. børa, g. , (Kv. Lg.) «Krl.) boarro, 8. boaro | lp. S. (Ht.) børe, | -Tragbahre = nw. bår, ἢ bor-bahkki, g. -båhki (Ks.), (Hf.) bor-bahkka, g. -båhka (all. i), (Lg. Ib.) bor-bahkko, (Lg.) bor'da-bahkko, (Kv.) bor'de- bahkko, (Lnv.) bur-bahkko, g. -båhko, (Ib.) bor-bahkke, g. -båhke, (Gl.) bor-bahkka, g. -bahka, Dreifuss, als Stitze unter einem Boote gebraucht = nw. bor(d)-bakke, m. bor'de, 5. borde (αν, Κα. Kl. Lg. Bls. Lnv. Ib.), 1) Tiseh, 2) Brett (bes. in einem Boote), Rand eines Bootes oder Schiffes | lp. S. buorde, (Hm. Ts. Fld.) bor'de, g. borde, (Ar).) buörde, (Sors. Ht. Drt.) buördie, (Drt.) buorrde, buddre, buedrie, (ISmt.) buordie, purdie, 1) Tisch, 2) (Hm. auch) Brett (in einem Boote) | lp. R. (N.) port, g. po'rd, i | Tisch = anw. bord, nw. schw. bord, n. borgar, borgal (lp. 5.) (Lul.) porkal, g. por*kala, (Hm. Arj. Sors.) borgar, 5. borgara, (Ht.) boargare, Handelsmann = 13 nw. borgar, schw. borgare. Vel. lp. Ε΄, boalvar, boarvel ὦ | Ip. E. porvar aus fn. porvari, porvali. "ἢ borgo (Πρ. S.: Fjellstr.), (Torn.: Salm. 18, 30) puorko, Burg = βοῦν. borg, m. und f. Vel. lp. F. buör'ga-stohppo, das Gesindehaus = nw. borg-stova, f. Vel. buör go. å børit | lp. S. boret, (Hjellstr.) buret, (Ht.) boret (pr. -eb), bohren = anw. nw. bora. | i børrte, boarrte (lp. S.: Ht.), (Jmt.) borta, porrta, purrta, weg = nw. schw. bort. κα h pors-amnga, £. -anga, (b.) pors-anngö, ein Fjord in Finnmarken | = nw. porsanger. 1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 115 bor-sæhtto, ein Hof im Kirchspiel Karlsö = nw. bor-set. | por'ta, £. porta, (Lg.) purta, g. purta | lp. S. port, (Fjellstr.) bort, (Ht.) porrte | lp. E. portta, Pforte = nw. schw. port, m.5 fn portti. | bor-tridda, bör-tridda od. -trizZa, &. -trija (all. -i) (Lov. Ib.), (Of.) ber-tridda, Schulterjoch zum Wassertragen = nw. bar-tre, n. I dossa, g. » (all. -t) (Lnv. Ib.), (Of.) posså, g- , (Aall. -å) | Ip. | S. (Ht.) poassene, (Drt.) passa, kleiner Sack = anw. posi, nw. pose, m. Posse, posse (lp. S.: Jmt.), ein Stuckchen Kautaback = schw. | buss (Halåsz). | | bott od. pott im: siælo-b. (Ip. S.), Abgabe an den Pfarrer fir | die Beerdigung = anw. bot, f. (vgl. anw. sålu-böt). | potto, 2. ,, (Leem): bossam-p., Waschgefåss; (Kt.) poahtto, g. |», (Wst.) pohttö, δ. pohtö, Topf = nw. potta, f.; fn. pottu. | bov'dit, (Wst.) biv'det (impf. -cjim) | lp. S. bivdet, (Hm. Ts.) | biv'det, bev'det (impf. -ejeu), (Arv.) putit, (Sors. Ht.) böret, (Jmt.) btret, puoret, einladen = anw. bjöda, nw. bjoda, schw. bjuda. Aus nw. by (= bjoda) lp. F. (Tlv.) biddit, bieten (bei einer Auktion). Vgl. Ip. S. (Jmt.) förböuri, | verbieten - schw. förbjuda (Halåsz). | bovedahk, (Ks. Kr.) buvedahk, (Sidw.) buvidahk, (Leem) buvva- | dak, Halsbandregenpfeifer (charadrius hiaticula), (Leem) Rothsehenkel (totanus calidris) = anw. spöi, nw. spoe, spue, m.? brades, prades, brad (ΠΡ. S.), (Hm.) rådes, g. -asa, (Ht.) bråres, attr. bråra, schnell = anw. brådr, nw. schw. bråd; vgl. lp. S. (Boreal.) jakka-rades, leichtglåubig. pråhka, ein Hof im Kirchspiel Røros = nw. brekken, 5. def. ' brakketet (lp. S.), v. mom., einen krachenden Schall von sich geben; brakkohet, v. id. freqv. = schw. braka; nach Ana- logie der Verba momentanea auf -etet und der Verba freqventativa auf -ohet gebildet. hÖrassa, 3. bråsa (Tlv. Kv. Krl. Kl. Ib. Of.) | lp. S. (Fld.) bråssa, g. bråsa, Brasse = nw. bras, m. pråhtot (impf. -ojim) (Wst.), sprechen = ἢν. prata. Q> δ 110 1. QVIGSTAD. Na praude (Ip. S.), (Lul.) raude, Gebrauch, Sitte = isl. bragd, n. (s. Cleasby-Vief.). prediko (Ap. S.), (Lul.) pretiehku, prædiko, Predigt = schw. predikan, f. Vel. (Lul.) rætik-stoulu, Kanzel = sehw. predik-stol; (Ht.) prieihka, Predigt = nw. preik, f. predikot (Ip. S.), (Lul.) pretiehkut, prædikot, (Arv.) prædihkut, predigen = schw. predika; vgl. lp. F. (Kl.) pravgit, preikit, id= nw.ipreika. preiti (lp. S.: Jmt.), ausbreiten = nw. breida; schw. dial. (Westerb.) brejd. brekot (Ip. S.), (Ht.) ὑγοοί (3 præs. bröge), blöken = nw. schw. bråka. prenntit | lp. S. (Lul.) prenntit | lp. E. præntteå, drucken = nw. prenta, sehw. prånta; vgl. prænntedet, (Ib.) rænntidet, id., aus fn. prentata. prapodet (G1. Wst.) | lp. S. (Ht. Drt.) ται (Drt.) prövi, (Jmt.) pröuwi, pröuwwi, proöwwui, versuchen = nw. prava, schw. prötfva. brievdno, briev'no, rievdno, rievno, &. brievno, rievno (all. rwdmui), (Kr.) prevnu, δ. prievnu, (Hf. Kv.) priev'no, (Krl.) prevno, (Kl.) bræv'no, g. brevno, (Bls.) rær'no, brevno, (Ib.) revno, (Wst.) prevna | lp. 5. (Ts.) rievna, ο Stecknadel = nw. prjona, f. brievva, g. brieva (Kv.), (Lg.) br'ævva, (Lnv.) brievva, rd τ br ἡ" br EVA, er ᾿ brevva, δ: brepa 0 ᾿ | lp. 8. = NW. Ev er m. Val Ki) Dr ei ve all. -i), id, aus Δ fn. preivi. å briggo (Ip. S.), (Ht.) braggo, (Drt.) prække, prægga, (Imt) Ὁ prakka, Brust (lp. S. bes. der Vögel) = anw. ΠΥ. schw. ÅÅ bringa, f. ὴ brijar (KI.), ein Seil, womit das Segel am Mast befestigt wird = nw. priar. 2 g: brillak, pl. | lp. S. (Ht.) brallu*, pl., (Drt.) prælla, brælla, — Brille = nw. brilla, f. ἣν brim-nag3e, eine Landspitze auf der Insel Kvalø in Tromsø = nw. brem-nes (fir *brim-nes). 1893.] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 117 prinnsa, g. prinsa (Sidw. Kv. Lg. Of.) | Ip. S. prins, prince, (Hm.) prinnsa, (Sors. Ht. Drt.) prinnse, Prinz = nw. schw. prins, m. Hieraus auch innse, 8. rinse, Od. rinnsa, 2. rinsa; (Ks.) rimmse, ein Achtschillingstick | lp. S. rims, rimse, ein silbernes Sechsstiiberstiick, (Lul.) remse-pekke, ein Åchtschillingstiick. Im Gerichtsprotokoll fir Finnmar- ken fir 1726 kommt ,printz* als Name einer kleinen Miinze vor. Die Miinze wurde nach Friis .Prinz* nach dem kleinen Brustbilde genannt. prisk (Πρ. S.: v. Diben, p. 299), frisehe Milch; vgl. nw. frisk. brita (all. -ai), (Kv. auch) brito | lp. S. (Ht.) breitå, weibl. Name = nw. brita, f. pritte (Ip. S.: Drt.), (Donner, Lapp. lauluja, p. 80) pridda, Elenthierochs = schw. dial. brinnde. So auch Thomsen, Balt., p. 162. pro-fehta (all. -ai) (Kr. Kt.). (Kr. Le.) pro-feita (all. -ai), (Kv.) pro-feita (all. -ai), (Siidw.) pro-fet (lok. -ast), (Of.) pro- fehtta, 3. fehta (all. -i) | lp. S. profet, profeta, Prophet = nw. schw. profet. prokost, frukost (Ip. NS.), (v. Diben, p. 138) prustok, Fruhstuck = βοῦν. frukost, (friher) frokost. prov (lp. S.);-Probe = schw. prof, n. bruda (Kv. Καὶ. Lg. Bls.). (Leem) braåd (in Zusamm.), (K1.) brud, prud, (Lnv.) rudas, g. rudasa, (Wst.) brudas | lp. S. brudes, Ὁ. -esen, (Sors. Ht.) brires, (Ht.) bruös, (Drt.) brures(e), brudes, (Jmt.) prresa, Braut = anw. brudr; nw. brud, brur; schw. brud, f. Vel. bruder-manne (lp. S.). Briiutigam. brudna, 2. bruna (Ip. S.: Arj.), Treppe ausserhalb eines Hauses = βοῦν. dial. brona, f. def. brugda, (Kl.) pruv'dö, bruv'dö, (Lnv.) briigda (all. -t), eine Art Haifisch (selache maxima) = nw. brygda, brugda, 1. bruggo, (Ib. auch) γιοῦ, (Sudw. Ks. Hi. Tlv.) brugga, (K1.) (Fld.) briiz30, 2. ,» , (Ar).) bruggo, (Sors.) brudto, (Ht.) brohetu, Landungsbricke = anw. nw. bryggja, f. ” 118 J. QVIGSTAD. [Nr bruggot (impf. -ojim) (Wst.) I Ip. S. briidæet, (Sors. Ht.) briietet — (pr. -eb), (Drt.) briitt, brauen = nw. bryggja. bru-gom (Kl), (Wst.) bru-gommo | Ip. S. bruggum, (Sors.) brå- gom, (Ht.) bruggom, (Ht. Drt.) bru-gomma, (Jmt.) prukamå, prurgamå, Bråutigam = nw. bru(djgom, bruggom, brurgom; schw. dial. (Westerb.) brugomm. brukar (Ip. S.), Nutzniesser = schw. brukare oder lapp. Bildung aus brukot (8. ruv'kot). bruko* (Ip. S.: Sors.), Gebrauch = nw. schw. ἘΠῚ n. bråna, branes (Ip. S.: Ht.), (Drt.) brune, brunake, braun = anw. bråinn, nw. brun. brunal, (Lnv.) brun-noalla, g. -noala, (Ib.) brii-noalök, pl., ein Ort im Kirchspiel Loppen = nw. brynilen, m. def., oder π bryn-nåla, f. def. bruodde (Ip. S.), Hufeisen, Eissporn = anw. broddr, nw. brodd, schw. dial. brådd, m. bruoka (Ip. S.), Hosen; (Ht.) bruöhk, pl., (Drt.) pruöhk, Hosen | (aus Fries); (Jmt.) pruöhka, pl. pruöhk, Hosen = anw. brök, nw. schw. brok, f. pruösse (lp. S.), starke Kilte; vgl. nw. brysja (voriibergehende ο Kålte im Frihling), brosa, f. præri (Ip. S.: Lul.), Bruder = nw. schw. bror, m. (Wiklund). prutet (lp. S.), verschwenden, vgl. isl. brutla. pru-vika, em Hof im Kirchspiel Loppen = nw. fru-vik. bruv'ke, ruv'ke, g. bruv'ke, ruvke (all. -i), industrielle Einrich- tung, Bergwerk = nw. bruk, n. bræn-hæhtto, g. -hehto (Kl.), Brennnessel (urtica urens) = nw. brennhetta, f. bræsset, bræiselet (lp. S.: Fjellstr.), sprudeln = nw. schw. fræsa? ἔ præst, bræst, g. prest (Kl.), (6].) priessta, (Wst.) pressta | Ip. Ὁ S. (Lul.) præsta, (Ume) prestes, (Drt.) prieste, preste, priste, Priester = anw. prestr, nw. schw. prest, m. bræste (Ip. S.), (Ht.) brieste, Spalte (in einer Biichse, einem Messer u. åhnl.) = anw. brestr, nw. brest, m. bröijadid (lp. S.: Ht.), sich an etw. kehren = nw. bry seg, Ὁ bryast. puddar, (lp. S.: Torn.), Wage = anw. pundari, schw. pundare. Bø 3 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 119 budde, 1) Besemerpfund (8 kg.), 2) ein altes Markstick (16 norw. Schilling) | lp. S. pudd, pudde, Liespfund, (Lul.) pudde, ein Gewicht (8,5 kg.), (Ts.) budde, (Ht. Drt.) budde, Besemerpfund = anw. nw. schw. pund, n. buddeg (Gl. Wst.) | Ip. S. (Drt ) buttege, Wurst = nw. pudding. bugge, Beule; etwas Ausgespanntes oder Aufgeschwollenes = nw. bung, m.; isl. bunga, f. bukta, &. buvtå (all. -ai), auch bukto, σ. buftö (Lnv.), (Ὁ) puhtå, g. , (all. -åi), Kissen = nw. puta, f. bul'do, 2. buldo, eine korpulente Person; buldui, pausbackig; vgl. isl. bilda, f.; bulduleitr, adj. bulla, £. bula (G1.) | Ip. S. boll, bell, poll, (Lul.) polo, Körper anw. bolr, bulr; nw. bol, schw. bål, m. bulle (Friis), Stier, Bulle = anw. boli, nw. bol, m. pulti-tupahka (lp. S.: Lul.), Kautabak; vgl. schw. dial. bult. bulvar, pulvar, g. bul'vara, Arzneipulver = nw. pulver, n. bumbullo, bombul, bummbul, Baumwolle = nw. bumbull, fn. pumpuli Vgl. (Kv.) bummal-ullo, id., aus fn. pummuli. bumma, 5. bumma (gew.); (Kr) bumme, 8. . (all. -t), Weber- baum = nw. bumm, bomm, m. bummba, bommba, «. bumba, bomba (all. -ai), (Lnv. auch, Ib.) bummba | lp. ὃ. (Drt.) bommå, bammå, Kasten = nw. bumba, bomme, f. | pummpa, 8. pumpa (Lg.) | lp. S. (Ts.) bummbo, g. bumpo, Pumpe = nw. pumpa, f.; fn. pumppu. bundeg (K1l.), Strickzeug = nw. bunding. bunno, 8. . (Kv.) | lp. S. (Drt.) budne, Körper = nw. buna, f. (im Plur. Glieder). bunnce, g. bunce, (Hf. Tlv. Kv. Καὶ]. Kl.) spunnce, (6]. Wst.) spunnca | Ip. S. bunce, Spund = nw. spuns, m. bung (Kl.): ruht-b., Geldbeutel | lp. S. (Fjellstr.) bung, bong, (Lul.) punnka, Beutel; (Arj.) bunga, Hodensack; (Sors.) bungö, (Ht.) bungo (akk. -ub), (Drt.) bunge, (Jmt.) bunka, Beutel | lp. R. (T.) punk, (Friis) punko, Sack = anw. ἢ ῬΌΠΡΥ, nw. schw. pung, m. Ble bunnge, £. bunke (Ip. S.: Hm. Ts.), Schiff mit Bugspriet, Jacht; | vgl. anw. bunki, m. (Ladung), adån. bunke (Schiffsraum). 120 7. QVIGSTAD. Nå ΤΡ. bunnge geht wohl aus einem zusammengesetzten Worte wie * bunkeskip hervor. bunka-rumme (Ib. Of.), ein grösseres Boot = nw. bunke-ram(m)ing; 5. TUmmMe. : bunnke, g. bunke, od. bunke-suölo, eine kleine Insel im Lyngen- fjord = nw. bunk-holmen. buödda, g. buöda (all. buddi) (Lnv. Ib. Of.) | 1p. S. bod, (Hm.) buda, (Ar).) budda, g. buda | Ip. Εἰ. pud, kleines Haus, Vorrathshaus | lp. S. (Ht.) båre, (Drt.) bua, (Jmt.) pamva, Bude, Laden = anw. bud, nw. bu(d), f. buöåda, g. buida (all. -ai) (Krl. Kl. Lg. Bls. Lnv. Ib. Of. | lp. S. buda, (Hm.) budda, (FId.) buda, (Ht.) boura, boara, (Drt.) boara, boada, Botsehaft, (Lnv. Of. auch) Gehbot, (Fld.) Bote | lp. S. buda, (Ume) boda, byuda, (Fjellstr.) buda, (Sors.) buda, (Ht.) byuda, (Drt.) bude, Gebot = anw. bod, nw. bod, n. buoka (Ip. S.: Jmt.), Buche = βοῦν. bok, f. (Halåsz). buöke (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) buoka, buok, Buch = nw. schw. bok, f. budr”go, δ. buörgo, ein Hof im Tysfjord = nw. borg, f.; 5. borgo. puorstå, puorste (Ip. S.: Jmt.), Borste = schw. borst, m. und f. (Halåsz). buöhttåa, g. bukta (all. -ai) (Of) | Ip. 5. (Ts. Fld) buöhtta, 2. » , weibl. Name (nw. bodil) = nw. bot(h)il. buöhtta-nas8e, em Hof auf der Insel Grøtø im Kirchspiel Karlsø = nw. butnes. | puppoltit (Ip. S.: Ht.), Blasen treiben = nw. bubla. burdal! (Kl. Krl.), (Krl. auch) burdaldahk, g. -aga, Schulterjoch zum Wassertragen; vgl. nw. byrdel. bire-suölo, eine Insel im Kirehspiel Karlsö = nw. bur. burke (Ip. S.: Drt.): biesse-b., kleiner Korb von Birkenrinde = nw. næver-bork. purrkö (Wst.), Sau = anw. nw. purka, (. bur'sa, σα. bursa | 1p. S. purs, (Lul.) pur'sa, pl. pursa, (Hm.) biur”sa | lp. E. purs, pursa, Beutel, Geldbeutel = nw. sehw. børs, m. | ; pus (Ip. S.), (Ht.) pusse, Streich, Schwank = nw. puss, ἢ. puset (Ip. 8.), tåuschen, anfuihren = nw. pussa. 25 NORDISCHE LEHNWÖRTER. 121 busko (Ip. S.), (Ht.) busku, bosku, (Drt.) baskåa, (Jmt.) poska, Strauch, Gestråuch = nw. buska, f.; schw. buske, m. bussa, 2. » (all. -ai), (Ks.) busse-gahtto, (Frius) bus-gatto, (Sidw.) bus, (Lnv. Ib. Of.) busse, τος buse (all. -ἢ, Katze = ἢν. pus, puse, m.; s. gahtto. bussto, &. busto, Schopf, Schweinsborsten = anw. nw. bust, f. butta (Ip. S.: Jmt.), Bund, Bindel; vgl. nw. bundel, bunde. buhttit (fir *buohttit), ersetzen, vergelten | lp. S. puottet, (Torn.: Syr. 6, 15) puottid, ersetzen = anw. bata; s. bötot. buvre, g. buvre; (Kl.) burre, g. bure; (Lg.) bitre | lp. S. bure, (Ts.) bre, (Arj. Drt.) bære, (Sors. Ht.) brie, (Jmt.) burrie, Vorrathshaus | lp. R. (K.) låmpas-pwvr, Schafstall = anw. bår, nw. schw. bur, n. buvsak, bsak, pl. (buksa, sg., nur in Zusamm.), (Lnv. Ib. Of.) bowsak, pl.;, (Wst.) bovså, pl. | lp. S. poks, poksa, pus, pousa, (Lul.) pouwst, pl., (Ts. Hm.) bows9, pl., (Fld.) bokse, pl. bowsø, (Arj.) bokse, pl. | Ip. E. puvsuh, pusah, pp KIT) puks, på. pugs; (K.) puks; (K. N.) puxs, pl. puvs, (Pasv.) bulsah, pl, Hosen = nw. buksa, boksa, f. buvve, g. buve (Lnv. Ib. Of. Wst.) | lp. S. puve, buve, (Lul. selt.) puwwe, (Hm. Ts.) buvve, (gew.) pl. buve, (Sors. Ht.) buvvie, Vieh, Viehbestand; (Jmt.) buffie, wildes Thier = anw. bu, nw. bu, n. bægar (Bls. Ib.) | Ip. 5. bægar, (Ts. Arj.) bægar, (Ht.) bieigare, (Drt.) b'æigare, (Jmt.) biejkare, Becher | lp. R. (1) piekkarakk, δ. -agi, Tasse, Napf = nw. bæger, schw. bægare. bær dai, bæridalas, eigensinnig (bes. von einem Kinde, das seinen Willen durchsetzen will); vgl. nw. beidall. bær'la, g. bæila; pæila, g. pærla; (Kl) pail, (Ib.) bælla, (Of.) bella, g. bela (all. -i) | Ip. S. peil, (Hm.) bæi'la, (Ht.) pieile, ein halbes Seidel (*/1 Liter) = nw. peil, pæl, pel, m. bæhkke-lidda, g. -lija (all. -i), ein Hof in Salangen im Kirch- spiel Ibbestad = nw. bække-li. bællegak, pl. (Ib.). Beinbekleidung aus Fell = nw. belling. bælls (Kl.): smijo-b., Schmiedebalg = nw. smie-belj, m bænna, pænna, g. bænna, pænna; (Kv.) binna; (Kl.) pænn, pl. pennak, (Leem) pinna, (Friis) benna | lp. S. pænn, (Torn.) 192 J. QVIGSTAD. på [ΝΥ. Ἔν penna, (Lul.) pænna, (Hm.) pænna, (Ht.) pænne, (Jmt.) penna, Schreibfeder = nw. penn, schw. penna, f. bænnta, (Friis auch) bænt, adv., gerade = nw. bent. bænnta, g. bænta (all. -ai), (Ks. Of.) pænnto, (Kl.) pænntå, (Hf. Lnv. Ib.) bænnto, g. bænto, (G1.) pænntu | lp. S. (Ts.) pænnto, kleiner Haken mit einem Seil, womit ein Segel ausgespannt wird = nw. penta, f. pænkaltit (lp. S.: Lul.), unniitzes Zeug treiben = schw. dial. (Norrb.) bångla (Wiklund). bænnka, g. bænka, (Kl.) bænnk, £. benk | Ip. S. bænk, (Hm. Ts.) bænnga, δ. bænka, (Ar).) bænka, (Ht.) bienko (akk. -ab) | lp. E. pænkka, Bank = nw. benk, schw. bånk, m.; fn. penkki; vgl. lp. E. pankku, 14. aus fn. pankko. Merke lp. F. bennka, g. bænka (all. -ai), eine jåh abfallende Tiefe in einem See, aus fn. penkka. bænsu (lp. S.: Ht.), Bårin = nw. bingsa, f. bæral, δ. bærrala, (Κι. Kv.) bærral, (Kl.) pærral, pærl, (Of.) pær'la, 5. pærla (all. -i) | lp. S. perl, pærl, (Torn.) pærlo, (Lul.) pællan, pærler, på. pærdera, (Hm.) pæral, g. pærrala, Perle = anw. perl, nw. perla, schw. pårla, £. Lp-$. pællan setzt schw. dial. *pållan, 5. def., voraus. | bæranes (Ip. S.), trichtig = schw. dial. *båran(d)es od. bårann (s. Svenska Landsm. XII, 1, p. 46). bær'do, g. bær'do, eim Thal im Kirchspiel Målselven = nw. bardo, *berdo; hiåingt wohl mit dem norw. Mannsnamen bardo, berto (s. Aasen, Norsk Navnebog, p. 10) zusammen. bære, bære, 1) allzu, 2) nur; (Lnv.) bare, nur | lp. S. bare, (Lul.) para, (Ts.) bære, bæra, (Ar).) bære, (Ht.) barre, (Jmt.) bara, parra, nur, bloss = nw. ber(rJe, bare; schw. bara. bærganes (lp. S.), (Ht.) bierganes, der sein gutes Auskommen hat = schw. dial. *bårgan(d)es. bærjadahk, g. -aga, (Kl. Ib. Of. ΟἹ. Wst.) bærjedak, (Gl. auch) bærdak, (Leem) berjedak | Ip. S. perjedag, perjetak, (Lul.) perjetahka, (Ts.) birjeda(hkka), g. -aga, (Hm.) birjedak, (Fld.) birjed(ahkka), (Arj.) bærjed(alk), (Nors.) bierjad, (Ht.) bigrjed (bierjadalkken, Freitags), (Drt.) bærjadahkke, 1893. | NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 123 fræddå, Freitag = anw. freiadagr (Arkiv for nordisk Filo- logi, IV, 121), nw. fræda(g); fn. perjantai, perjantaki. bær-liges, g. -lihkkasa, (Kr.) bær-liges, g. -ligas, (Frus auch) berliggis, £. -4sa, gebiihrend, gehörig = nw. barlig. bær'ma, bærbma, g. bærma, (Friis auch) bæåbma, 5. bædma, die Seite eines Buchdeckels, der Band eines Buches = nw. perm, f. bæs-fjøra od. bæs-fer'da, g. -ferda, em Fjord im Kirchspiel Loppen = nw. ber(g)sfjord. pæhtter (Kl.), månnl. Name = nw. petter. börgoje, ein Berg im Hatfjeldthal = nw. barge-fjeld. böhtege (Ip. S.: Drt.), Flicken = nw. bating. böto (Ip. S.), Geldbusse = nw. βοῦν. bot, f. (pl. bater); vgl. er bödag, bödege, id. bötot (Ip. S.), (Ht.) bötet (pr. -eb), (ὁ τα.) böttih, Geldbusse er- legen = nw. schw. bata; 5. buhttit. di: table (Ip. S.), (Fld.) tablo, g. tåblo, (Ht.) dablu, Stein im Brettspiel = anw. tafl, n.; tafla, f. tablo (Ip. S.), (Arj.) dablo, (Sors.) dablo, (Drt.) dabbla, Brett zum Brettspiel; (Lul.) tabu, ein lappisches Spiel = anw. tafl, n. tablot (Ip. S.), (Lul) tablut, (Fld.) tab'lot, pr. tåblou, (Arj.) dablot, (Ht.) dab'lut, (Drt.) dablestid, Brettspiel spielen = anw. tefla oder lapp. Bildung. dabmat, pr. dåmam | lp. S. tabmet, tamet, (Lul.) tåpmat, (Fld. Ar).) dabmat, pr. dåmau, (Ht.) dæmet (pr. -eb), (Drt.) dæmet, dæmi, (Jmt.) temi, zåhmen (dressieren) = anw. nw. temja. dadda, eime Insel im Kirchspiel Hammerø, nw. Tanø = anw. *Pond. dadda (lp. S.: Austr.), Vater (in der Kindersprache) = schw. dial. (Westerb.) dadda, fn. taata. — dadne, g. dane | lp. S. tadne, tidne; (Lul.) taddne, (Hm.) dadne, g. dame, (Arj.) dadne, δ. dame, (Sors. Ht. Drt.) didme, (Drt.) didne, (Jmt.) teæne, tene | lp. ἘΠ. tane | lp. R. (T.) ta'nne, (K.) ta'nn, (N.) tö'nn, Zinn = anw. tin, n.; fn. tina. 124 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1. dadde, g. dade, Schmuz in einer Flmte; (ΚΗ. Kl. Lg. Bls. Kar.) Dinger |'lp. 5. (Ts.) dadi, Diinger = anw. tad, πὶ daådit (Καὶ. Kl. Lg. Bls.) | Ip. S. (Ts.) daddet (impf. -ejeu). dingen = anw. tedja oder lapp. Bildung. dagga (Ip. S.: Ht.), (Drt.) dagge, der Theil eines Messers, an welchem der Stiel befestigt wird = anw. tang1, nw. tange, m. daggar (Ib.), (Of.) daggir, g. daggaran: ruössta-d., ein rostiger Dolch = nw. dagger(t). dagge, pl. daggek (Ib. Of. G1.) | Ip. S. (Hm. Ts.) =, (Ht.) dan (akk. -db), Tang (Seegras) = anw. pang, nw. tang, n.; vgl. tagge-njar'ga, ein Ort in Saltdalen = nw. tang-odden. daggit, dåggit | lp. S. tæjet, tæret, (Ht.) dæjet (pr. -οὐ), (Drt.) dæjt, aus einander zupfen (z. B. Wolle), (lp. S. auch) karden (Wolle) = nw. tå, tæyja. tage (Ip. S.: Ht.), (Drt.) taggle, Haar aus einem Pferdeschweife = nw. tagl, n. | daidne, daine, g. daime | lp. 8. (Hm. Ts.) davne, g. daine, Flicken iiber einer Ritze in einem Boote = nw. tein, m., id. davge, 2. daige | lp. S. daigen, (selt.) daig, (Fjellstr. (Rom. 11, 16)) daige, (Lul.) taui*kan, tai*kan, (Hm. Ts.) dai'gi, (Arj.) daigan, (Sors.) daigane, (Tårn.) daigia, (Ht.) daigene, tæjje, (Drt.) dazje, dæyje, (Jmt.) tiæjje | Ip. R. ἘΠῚ tagkm, (K.) to39, (N.) tagg (fir *tajg), Teig = anw. deigr, nw. deig, m:* fn. taikina. | davge, g. daige, attr. daiges | Ip. S. take, (Lul.) taike, attr. taikes, (Hm. Ts.) dai'ge, g. daige, weich (v. Stahl), schwach (v. Menschen, Thieren) = anw. deigr, nw. deig. taiv, taiva (Ip. S.), (Lul.) ἑαϊένα, Gegend, (Fld.) ἀαῖνα, g. daiva, (Arj.) datva (akk. dawau), ein Stick Land, (Ht.) daivo, Gegend = anw. teigr, nw. teig, m.? tai*ve (lp. S.: Lul.), (Ts.) davvi, g. daivi, Wurzelzweig = anw. tåg, £? | takis (Ip. S.: Lycksele), Birgschaft = anw. tak; vgl. takis olma (Ip. S.), Biirge = asehw. taks maper. Merke lp. Εἰ, dahkkedet Ip. E. tåheded, bårgen, aus fn. takaan. dahkka, g. dåhka, Zug, Mal: ovta dåhkast (tåhkast), in emem Zuge = nw. tak, n. 1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 125 dahkke, dahke, x. dåhke, (Sidw.) tahkka, g. tåhka (all. -ὺ, (ΚΙ. dahkke, 2. ,, | Ip. S. tak, (Lul.) tåhka, pl. , , (Ar.) tahkka, g. tåhka, (Jmt.) thake, Dach = anw. Pak, nw. tak, n. dahkko, g. dåhkö (Ib.), (Lmv. selt., Ib. Of. Gl) dæhkko, g. dæhko | lp. S. (Fjellstr.) tagie (0: tat), (Hm. Ts.) dæhkko, gn ΠΗ ArjJitaheta, 3. tåhta, (Ht.) tahtu, tæhdo, (Jmt.) thaæe, Dach = anw. Pekja, nw. tekkja, ἢ daktar (Ip. S.), Tochter, Kalb; (Ume) dokter, (Sors.) daktir, (Tårn.) daktara, (Ht.) daktere, (Drt.) daktare, (Jmt.) daktara, daktare, 'Tochter = nw. βοῦν. dotter, f. dalga, g. dålga (Krl. Lg. Bls. Ib.); (Hf. Kv.) talga; (ΚΙ. dalg | lp. S. (Ht.) talle, Talg = nw. talg, talj, f. dålie-bahkko*, ein Berg in der Ume-Lappmark = sehw. dal-fjellet; s. bahkko. Vel. (Jmt.) dalie, Thal = nw. βοῦν. dal, m. (Halåsz). dalla, dalla, g. dåla | lp. S. dal, dala, (Lul.) talla, pl. tala, (Hm. Ts.) dalla, g. dåla, (Arj.) dalla, g. dåla, (Εἰ. Drt.) dale, (Jmt.) dåla, tala | lp. E. tål, pl. tålah, Thaler = ἢν. dale; mi dalle; talle (Ip. 8.), (Lul.) dalli, (Arj.) dalle, g. , , (Εἰ. Drt.) dallie, (Jmt.) dallie, Fåsschen mit einem Deckel -- nw. dall, m. tal-lær'ka (Kv. Bls.), (Lg. Ib.) dal-lær'ka, g. -lærka, (K1.) tal- lærk, g. -lerk, (Glv.) talik, tilik | Ip. S. tallek, (Fjellstr.) dallik, (Arj.) dællek, (Ht.) tællerke, Teller = nw. tallerk, talik, m. dalmåk, pl., eine Insel in Siidwaranger = nw. hjelmsø (aus *tjelmse). dambo (akk. -ub) (lp. S.: Ht.), (Drt.) dammåa, Teich = nw. damm, m. dames, g. dåbmasa | lp. S. tames, tabmes, (Lul.) tamuk, (Hm. Fld.) dåmog, (Arj. Sors.) damis, (Ht.) dames, damus, attr. damu, (Drt.) dåmies, dames, zahm (dressiert) = anw. tamr, nw. tam. dammpa, g. dåmpa | lp. S. (Lul.) tampa, (Arj.) dammpa, g. dåmpa, Dampfschiff = nw. damp, m. =. tamutet (lp. S.), (Ht.) ta-mötet (pr. -eb), empfangen = nw. ta mot; vgl. (Jmt.) seriitede, er sieht aus = nw. ser ut. 126 J. QVIGSTAD. Nr. ; dåna-kodno, g. -kono (Kr. Ib.), (Kl.) dane-konnd, 2. -kond | lp. S. danne-kono, -konno, Biederweib; vgl. nw. danne- kvinna; s. kodno. Ἐν dåna-manne (Kr. Lg. Ib.), (Kl.) dåne-manne, 8 , | 1p. ὅδ. danne- manne, (Hm.) dåna-manne, g. , , Biedermann = nw. danne- mann; δοῦν. dial. (Westerb.) danemann, m. (Hausvater). dan-mår'ko, g. -mårko, (Lg.) -mar'ka, g. -mårka, Dånemark = nw. dan-mark. dannsot, pr. dånsom, (Kt. Kv.) dannsit, (Καὶ. Kl. Lg.) danncat, pr. dåncam, (Lnv. [b.) dannsat, pr. dånsam | lp. S. dansot, dancot, (Lul.) tanssut, tantsat, (Hm.) dannsat, (Ht.) dancöt (pr. -ub), (Drt.) dantet, danti | lp. E. tansad, tanzen = anw. nw. schw. dansa, fn. tanssia. danskestet (lp. 5.), Dånisch sehlecht sprechen, (Ht.) danskestid, Dånisch sprechen = nw. danska. ; dancare, damcure (lp. S.: Ht.), Tånzer = nw. dansar oder lapp. -— Bildung? dahppa, tahppa, g. dåhpa, tåhpa | lp. S. tappa, (Hm. Fld.) dahppa, g. dåhpa, Zapfen = nw. schw. tapp, m.; fn. tappi. dahppat, pr. dahpam | Ip. S. tappet, (Lul.) tahppat, pr. tahpau, (Ts. Arj.) dahppat, pr. dahpau, (Ht.) dahpput, dahppet, (Drt.) dahppi | lp. E. tappud, topped, pr. toapom, zuschlies- sen, einschliessen = anw. nw. teppa oder fn. typpiå (δ. Donner, Vergl. Wört., Nr. 525). darbas (Wst.) | lp. S. tarbes, (Lul.) tarpes, pl. tar*påsa, (Hm.) dårbas, 5. dar'basa, (Arj.) dårbas, (Ht.) darbies, (Drt.) darbs, nothwendig, nöthig; vgl. anw. parfr (nitzlich). Merke lp. F. dårba3, g. dar”baSa, Bedirfniss | lp. E. tarpa8, noth- . wendig, aus fn. tarve, g. tarpeen (Bediirfniss). | dår'bit (Wst.), bediirfen = anw. parfa, nw. tarva. dar”bo, dår'bo, g. darbo, dårbo | lp. S. tarbo, (Lul.) tar*pu, (Hm.) dar'bo, g. darbo, Bedirfniss = anw. porf, nw. torv, tarv, schw. dial. (Westerb.) tarv, f. Ko darfaldahk, (Kl.) darfald, g. darfald, Baumstamm, der die Rasendecke eines Daches stiitzt = nw. torvhal(d), anw. torfyolr. dar'fe, g. darfe | lp. S. tarfe, (Sors. Ht. Ὄχι.) darhvie, (Drt.) 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 197 darhve, dærhvie, (Jmt.) tarhvie, tærhvie, Torf, Rasenstiick = anw. torf, nw. torv, n. Merke lp. S. twve aus fn. turve. Thario (0: Darjo), lappischer Mannsname aus Waranger (Ge- richtsprotokoll aus 18ten Jahrhundert) = nw. terje (< torgeir). darrat, pr. dåram, vor Gemiithsbewegung (Zorn, Furcht) zittern | Ip. S. (Lul.) tarrit, zittern = nw. schw. darra. darrit (Ib. Wst.) | lp. S. daret, taret, tæret, (Lul.) tårrit, (Hm. Ts.) darret (impf. -ejeu), (Arj.) dærret (impf. -ejeu), im Handel betriigen; (Sors. Tårn. Ht.) dæret (pr. -eb), (Drt.) dæri, (JImt.) terih, teærih, betriigen = anw. dåra, nw. schw. dåra. Von darrit ist zu unterscheiden dårro-, nor- wegisch | lp. S. taro-, schwedisch, (Ht.) dåro-, norwegisch Ip. R. tårra, Russland; vgl. fn. taro-maa, kultivirte und bewohnte Gegend; tarolainen, der Bewohner einer kulti- virten Gegend, Kiistenbewohner. dassko, g. dåsko | lp. S. tasko, (Lul.) tassku, (Hm.) dassko, g. dåsko, (Ht.) dassku, Ranzen, Tasche; (Jmt.) t*æskua, Beutel = anw. nw. schw. (dial.) taska, f.; fn. tasku. taval, £. , od. tavvala, (Sudw.) tavval, (Lg. Ib.) tav'la, g. tavla | 1p. S. tablo, (Torn.) taflu, table, (Hm.) tablo, (Ht.) tavlie, Tafel = nw. tavla, schw. tafla, f. | dav'da, g. davda | lp. S. taud, (Lul.) tåutta, pl. tåuta, (Hm. Ts.) dav'da | Ip. E. tavdd, tavta, Krankheit = anw. daudi, nw. daude, m. (Tod), fn. tauti (Krankheit). davdne (od. dav'ne) -salla, g. -såla, (Leem) davme-salo, eine Insel im Kirchspiel Kistrand = nw. tamsa (aus *taumseay). davka (Kar. Lnv.), (Kl.) davg, (Lg. Ib.) dawga | lp. S. dauk, zauk, (Torn.) tauk, cauk, (Lul.) tauk, (Hm. Ts. Fld.) davg, davga, (Ume) dauk, (Ht.) davk, (Jmt.) dauk, doch = anw. *påg? (vgl. anw. på = pÖ, nw. då). davöet (lp. S.: Ht.), spalten (vieddie, Wurzelzweige) = nw. *tevja (vgl. nw. tave, ein kleines ausgefasertes Stick). teblot (lp. S.), feilschen; vel. schw. tåfla. ἐφ δία, &. teista (all. -ἢ) (Of.) | lp. S. (Hm.) =, Gryllenlumme (uria grylle L.) = anw. peisti, nw. teiste, m. tekoset (lp. S.), v. a., wollen, belieben = anw. pekkjast, nw. tekkjast. 128 7. QVIGSTAD. [Nr. delge, g. delge (Krl. Bls. Ib. Of.), die Wurzel des polypodium filix mas L. ="nw. telg, m. tel'no, g. telno (Bls.), (Ib.) dél'na, (Of) tæl'na, g. tælna (all. -ἢ | Ip. S. (Hm.) tæl'no, g. tælno, Tau an der Seite eines Netzes (Segels (Hm.)) = tempel, tempal | lp. S. tempel, (Lul.) tiempel, (Arv.) tæmpel, Tempel = nw. schw. tempel. testamennta (all. -at), Testament = nw. testamente, ἢ. teudnar, Cenar, tænar (Ip. S.), (Lul.) teunår, (Hm. Ts.) dewnår, diwnår, (Fld.) diewnar, (Sors.) diennar, (Ht.) dienåre, devnar, (Drt.) Gænare, (Jmt.) Geanara, teænara, Diener = anw. pjönari, pénari, nw. teénar, schw. tjenare. teudno (Ip. S.), (Hm.) dew'no, g. dewno, Dienst = anw. pjönan, f. teudnot, teudnahet, tænestet (lp. S.), (Torn.) tieudned, (Lul.) tennahit, (Hm. Ts.) dew'not, du'not (impf. -ojeu), (FId.), diewnahet, (Arj.) diednahet, (Ume) denud, tienesed, (Sors. Tårn.) dienaset, (Ht.) devnaset, dienåsid, (Drt.) dienesid, (Jmt.) tienasit, dienen = anw. pjöna, pena, nw. tena, schw. tjena; vgl. lp. F. dimt (fir *diemit) | lp. S. (Lul.) teudnit, (Ht.) dienesid, (Jmt.) Geanadit, tiensit, verdienen. devet (pr. -eb) (lp. S.: Ht.), walken = nw. tava. tevmit (Kr.), zeichnen = nw. tegna. | | teænkadid (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) theankadit, Fænkadit, denken = nw. tenkja, schw. tånka. tibber (lp. S.), (Sors.) dimbare, (Tårn.) dimbara, eine Anzahl von vierzig = anw. timbr, n.; schw. timber. dibmo, dimo, g. dimo, dimo, (Kl.) timmöo, g. timö, 1) Stunde, 2) Uhr; (Kr.) tima, Wanduhr | lp. S. tim, (Lul.) tima, (Hm.) τρια, (Ht.) timö (akk. -ub), (Drt.) tima, time, (Jmt.) tima, Stunde | lp. E. timu, time, 1) Stunde, 2) Uhr = nw. schw. dial. time, m. dida; dida, 2. dida, aberglåubische Sitte, Aberglaube (nw. vip) lp. S. did, tid, dida, Sitte, Gebrauch; abergliubische Sitte; vgl. anw. tidska. Gå ti-dåle, ein Thal im Stift Drontheim = nw. ty-dalen, 5. def. å dido; (Kv. Lg.) dido, g. dido, Zehnte, Zoll; vel. anw. tida-kaup, På tida-offr, tida-renta. Trykt 31. December 1892. nw. telna, f. 1899.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 129 didno, 2. , ; (Kv.) dinno, g. dino | Ip. S. tidno, (Fjellstr.) didnoi, (Lul.) tiddnu, (Hm.) dedno, 2. ,. , (Ts. Arj.) didno, (Ranen) didne, (Sors.) didno*, (Tårn.) didno", (Ht.) dödneje, dudneje, (Drt.) didneje | lp. R. (K.) tenn, tonn, Feuerstein = anw. nw. tinna, ἢ diddo, tiddö, 2. ,, (Ib.), (Καὶ. Kv.) tiizja, g. tiija, (Lnv.) tudda, g. tuja | lp. S. (Bt.) töigö (akk. -ub), (Jmt.) thiijö, thiij"ka, Zeug (Stoff zu Kleidern) = nw. ty, tyg, n. diednot, pr. dienom (impf. didnum), (Friis auch) dædnot, såumen; vgl. anw. penja, nw. tenel. tiegne (Ip. S.: Ht.), Zeichen, = nw. tegn, n. diel'da, g. dielda (all. dil'di) = dielda-suölo, eine Insel im Kirch- splel Lödingen = nw. tjeldø; vel. dielda-sunnda, auch kæl- sunnda, der Sund zwischen den Inseln Tjeldö und Hindö = nw. tjel(djsund, kjelsund; anw. tieldasund (tjaldasund). diel'de, x. dielde, Verdeck des vorderen Theiles eines lappischen Schlittens, (nach Leem) Decke aus Robbenfell iber dem Vordertheile des Schlittens | lp. S. felte, Decke, womit die Lappen ihre Schlitten verhiillen; (Lul.) tellte, Lederdecke iiber dem Vordertheile des Schlittens = nw. tjeld, n.; vgl. lp. S. teltet, ausspannen = nw. tjelda oder von telte ab- geleitet. - diello, x. dielo, I) Unterlage: oai've-d., Kopfkissen, 2) Tisch- tuch, 3) Såckchen får die Reisekost | lp. S. tællo, Tisch- tuch, Tisch, (Sors.) diello, (Ht.) dælo, Tisechtuch, (Lul.) tellu, Sack aus Leinwand | lp. R. (T.) tiella, (K. N.) tell, (Semiostrovsk) tealla, Tisehtuch = anw. pel, ἢν. tel, ἢ. Siehe Högström, Lappland, p. 125 (die deutsche Ausg., p. 161). Von diello ist abgeleitet lp. Εἰ. dilut, g. -uha: oatve-d., einer der zwei Klötze am Feuerherd, welche das Brennholz emporhalten. thiene-phitihte (lp. S.: Ht.), Zusammenkunft um den Zehnten und andere Abgaben zu entrichten = nw. tien(d)-byte, n. dier'be, dirbe, dirbag, dirbog, hitzig, derb, grob, roh; (Kr.) dier'bai, grob, unanståndig | lp. S. tirbok, (Fjellstr.) dærbak, dreist = nw. djerv. | dievdo, g. dievdo (all. div'dui), (Friis auch) div'do, (Ib.) dev'dö, Kg 180 7. QVIGSTAD. [Nr. 1. (Of.) dæw'dö | lp. S. teudo, (Lul.) teutu, (Hm.) dew'do, (Ts.) dæv'do, Mannsperson, (lp. S. auch) Ehemann = anw. bjöd, ἡ (Volk); aschw. piup (Volk; eine einzelne Person). Budenz (Magyar-ugor szÖtår, p. 204) sieht das Wort als ein echt lappisches an. dievnas, g. dievdnasa; divnas (Waranger), das Brod und der Wein im heil. Abendmabl = anw. pjönasta (Fritzner). Vel. lp. S. (Torn.) jubmelen tieudmist, (Ume) jubmelen denost, Gottesdienst (scehw. gudstjenst); (Ume) denost-nieide, Dienstmagd (schw. tjenstflicka); (Fjellstr.) denest, Dienst = schw. tjenst. diggal (αν. Kr.), (Kv. Leg.) diggel, 1) Raute, 2) (ἅν. Lg. auch) Carreau im Kartenspiel; vel. 15]. tigull. tiggar (Kv. Lg.) | lp. S. tiggar, (Hm.) di33ar, (Ht.) tæggare, Bettler = nw. tiggar, *tiggjar, schw. tiggare, oder lapp. Bildung aus tiggit? digge | Ip. S. tigge, (Lul.) tigge, (Hm.) digge, (Ht.) dinge, tikk, (Drt.) dmgå, Gerichtsitzung, (Ip. F. auch) Zank = anw. ping, nw. ting, n. tiggit (Kv.) | lp. S. tiggot, (Fjellstr.) tigget, (Lul.) ti33it, (Hm. Arj.) dig3et (impf. -ejeu), (Ht.) tigget (pr. -eb), betteln = nw. tigga, *tiggja, schw. tigga. | diggot (impf. -0j0m), I) zanken, processiren, 2) dingen | lp. δ. tigget, Gerichtsitzung abhalten = anw. pinga, nw. tinga, oder lappische Bildung aus digge? Vel. dimngot. tigl = tigle kedke (Ip. S.), (Lul.) tikål, Ziegelsteim = anw. nw. tigl, n. tigje, tæjje (lp. S.: Ht.), (Jmt.) thigje, tide, ti're, Zeit = nw. | tid), f.; schw. tid. dihkka, g. dihka od. ,, (all. -at), Pfahl zum Bezeichnen des Winterweges = anw. nw. stikka, f.; fn. tikka. diktit (Lg.) | lp. 5. =, (Ht.) diktet (pr. -eb), erdichten, liigen = anw. nw. schw. dikta. tilla (Lig. Lnv. Ib.) | lp. S. till, tilles, (Ht.) tille, (nur mit dem Verbum læt, sein) vorhanden (sein), existieren = anw. nw. vera. til. tilla (Ip. S.: Lul.), Dille = schw. dill, f.; fn. tilli. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 131 dille, telle (Lnv. Ib.), der gefrorne Boden = anw. peli, nw. tele, m. dilla, g. dila od. , (all. -at, (Of.) -ἢ | lp. S. tilja, (Ruderbank), (Lul.) tillja, (Ht.) talla, (Drt.) talle, Brett auf dem Boden eines Bootes = nw. tilja, f. dimbar, g. dimmbara | lp. S. timber, (Fjellstr.) dibber, (Lul.) timpar, 5. timmpara, (Hm. Ts. Fld.) dimbar, timbar, g. timmbara, (Arj.) dembar, (Sors.) dimber, (Ht.) dæmbure, (Drt.) dimbare, dumbare, Bauholz = anw. timbr, nw. schw. dial. timber. Vel. dimbar-åse-vuödna, ein Arm des Tys- fjords = nw. tømmer ås-fjord. dinnta, x. dinta (all. -i) (Lnv. Ib.) |1p. S. tint, (Lul.) tinnta, (Hm. Ts.) dinnta, g. dinta, (Ht.) dent (akk. -eb), 1,2 Liter = nw. tint, m.; schw. dial. tint, f. dinnga, g. dimga; (Kr. Ks.) tinnga | lp. R. (Pasv.) ding, Ding = nw. ting, m. dinngot (impf. -0jim), (Kr. Hf.) tinngot | lp. S. tingot, (Ht.) dængut, dingen = nw. schw. tinga. dihppa-vika ein Hof im Kirehspiel Ibbestad = nw. dyp-vik; vgl. dihpa-fer'da, em Fjord im Kirchspiel Sortland = nw. dyp-fjord. — dirri (Jessen, De norske Lappers hedenske Religion, p. ὃ. 4. 60) | 1p. S. titre (Schefferi Lapponia, p. 148—9), Zauber- kugel = scehw. dial. tyre (Hilpbers, Jåmtland); vgl. Fritzner in Norsk historisk Tidsskr., IV, p. 183. dir-æddo, 2. , , auch divråk, pl., od. divreid-suölo, eine Insel im Kirchspiel Tranö = anw. nw. dyrøy. disska, 8. diska (Kr. Lnv. Ib.) | lp. ὃ. (Torn.) tiske, hölzerne Schiissel = anw. diskr, nw. disk, m. dis-tahk, -dahk, g. -aga, (Kl.) dis-dåk, (Of.) dirs-dak | lp. S. (Torn.) tisdag, (Lul.) tistahka, (Hm. Ts.) dis-dahkka, ὁ. -ag0, (Arj.) dis-dak, (Sors.) disda, (Ht. Drt.) deisdå, (Drt). deisdo, deirsda, (Jmt.) testa, Dienstag = anw. tysdagr, nw. tirsdag, tisdag; fn. tiistai, tiistaki. tihttal, (Lg.) tihttel, Titel = nw. tittel. divad, g. divvada; diva od. divag, g. divvaga; (Kr.) divak (all. -adi), Steuer, die die Lappen dem Vogt und dem Pfarrer bezahlen; (Leem) divvad, Abgabe, die die schwedischen 9* 132 J. QVIGSTAD. [Nr. 1: Lappen ihrem Pfarrer entrichten | lp. S. tijod, (siidl. Dial.) tiod, (Fjellstr.) diiod, (Lul.) tivut, tivod, (Fld.) tivöt, (Sors. Tårn.) ditide (akk. -eb), Zehnte = anw. tiund, schw. tionde, tijonde. divga, g. divga | lp. S. tivk, tuk, (Fjellstr.) duk, (Lul.) tiuka, (Hm.) dew'ga, 5. dewga, (Ts.) diw'ga, (Ht.) duke, (Drt.) dugå, (Jmt.) duka, runde Schelle = schw. dial. (Norrb.) tjuka, tiukka, f.; (Westerb.) tjuk, f.; oder fn. tiuku? divra-stådeæk, pl., em Hof auf der Insel Rolla im Kirchspiel Ibestad = anw. dyrastadir, pl. (Dipl. Norv. VI, p. 347), nw. dyrstad. divras, divras, g. divrasa; (Leem) divres | lp. S. deuras, tivras, Ὁ deures, deurok, (Fjellstr.) durok, (Lul.) tiwras, (Hm.) dewras, (Ts.) diwras, (Ar).) divrås, (Sors. Tårn. Ht.) döres, (Ht.) döures, (Drt.) da”res, dreke, (Jmt.) djorös | lp. E. tivres, tivra, theuer, kostbar = anw. dyrr, nw. schw. dyr; fn. tyyris. div're, g. divre, kleines Thier, Insekt, kriechendes Thier (Finnm.), (Kl. Krl. Kar. Lg. Ib. Of.) Thier, bes. Bår | lp. S. dwvre, wildes Thier; djur, ur, Wolf; (Lul.) teure, Raubthier; (Hm.) dew're, dure, Thier; trollo-tura, gefåhrliches Raubthier; (Arj.) divreje, divre, Thier; (Sors.) dirie, jære, Thier; Cure, å Wolf; (Tårn.) Cara, Wolf; (Ht.) dære, diivrie, Thier, bes. Bår; — jære, Thier; tare, Wolf; (Drt.) dæe, diivre, Bår; jiivre, — Thier; Gare, Wolf; (Jmt.) jæra, jure, jiirvöre, Thier; tunrije, Biber; ta'"ra, Wolf = anw. dyr, nw. dyr, schw. djur (jur), n. Vel. diseg-vuödna od. divr-fer'da, ein Fjord im Kirchspiel Karlsö, nw. dyrs-fjord; dev-njarg od. divr-njar'ga, eme Landspitze an der Mindung dieses Fjordes, nw. dyrsnes. divsna (fir *divs-nas), auch tusna-gihö, em Hof im Kirehspiel Hammerö = nw. tys-nes. divtas-, divtas-vuödna, ein Fjord im Nordland = anw. *tytisfjorår — (αν. tysfjord, fruher titisfjord, 5. Norske Rigsregistr., V, 427; Samlinger til det norske Folks Historie, III, 220; ὁ auch Thiuthissfiorder (Norske Rigsregistr., I IT, 211: August 1591). å | divtes, g. dikta(sa), diftasa; (Kr. auch, Sidw.) tæhtis, g. tæhtta(s), attr. fæhtta | lp. S. tiktok, (Lul.) tiuwtuk, attr. tiuwtes,: “ἔτ ——— IE EE 1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 133 (Hm.) duhtes, 3. duhtasa; duhttog; (Ts.)diwtis, diwtog, (Arj.) tæhta, (Ht.) duhtöge, tiæhte, (Drt.) ehte, Tiehte, dicht (michts durchlassend) = anw. Déttr, nw. tett, tætt. toalpie (Ip. S.: Jmt.), eine schwedische Munze (25 öre)= βοῦν. tolfva oder eher fn. tolppa. Aus diesem letzteren lp. F. (Ks. Κι.) dolpa, g. dolpa (all. -ai), (Kv.) doal'pa, ein Zwölfschillingstiick | lp. S. (Juck.) doal”pe, eine schwedische Miinze (25 öre). | doammanus33at (Kv.), (Kl. Wst.) domnussat, sehal werden (v. Getrånken und Arzneien), (Wst.) zu schlafen anfangen (v. einem Gliede) = nw. domna. thoapuo (lp. S.: Ht.), dumm = ἢν. tåpe, f. toardna, toar'na, g. toarna (all. t9rni), (Frus auch) doardna; dordno, 8. dorno | lp. S. torne, (Lul.) torenu, (Hm.) dor'na, tor'na, 6. dorhna, torhna, (Ht.) toarrne | lp. Εἰ. torn, pl. torneh, Thurm = nw. schw. torn, n.; fn. torni. Vgl. Doar'na-vitka, ein Hof im Kirehspiel Folden = nw. torn-vik. doassa, 5. doasa (all. dössi), (Kr.) toassa (all. tossi), (Lnv. Of.) doassö, δ. doaso (all. dössui) | lp. S. dos, (Lul.) tokso, pl. touhso, (Hm. Ts.) dokso, ὃ. dQvso, (Ar).) dovso, (Ht.) doase, (Jmt.) tuosa, Dose = nw. dåse, m.; dåsa, f.; βοῦν. dosa, f. doahtto, £. doahto od. , (all. dohttui) | lp. S. toto, (Ht.) toahtu, Trinkgeschirr fir saugende Kinder = nw. tåta, f. toarra, 3. toara (all. tørri) (Ib. Of.), (Wst.) duörra, g. duöra, ein kleiner Nabenbohrer = nw. tvare, m. doavter, g. doaktar, (Sidw.) doaftir, (Kv.) dovtir, g. doktar, (Kl.) doktar, (Lnv. Ib. Of.) doaktir, g. -åran | lp. S. (Lul.) toktar, toktor, (Ts. Arj.) doktor, (Ht.) doktere, (Drt.) doktare, (JImt.) taktare | lp. E. toahtar, tuahtar, Arzt = nw. dokter, fn. tohtari. toavva, g. toava (all. ἰφυυὴ (Sidw. Kr. Hf. Alten, Krl. Lg.), (Siidw. auch) toahkke, g. toage, (Kl.) doahkke, g. doave, (Lnv. Ib. Of.) doahkke, 8. doage, (61. Wst.) döhkki, g. dögi | lp. S. (Lul.) tøkka, (Hm.) døhke, (Fld.) toalkke, g. toage, (Ht.) toage (akk. -ab), (Drt.) doagie, todjje, ἰ0176, (Jmt.) thojje, Tau, Seil = anw. tog, nw. tog (def. togje), tau, schw. tåg, n.; fn. touvi. | ør 134 ᾿ς ἀφ QVIGSTAD. [Nr dobbal, (Ks. Kr. Kv. Bls.) doabbal, g. doabbala, (Ht.) doabal, (Kl. Ib. Of.) dubbal, g. dubbalan, Boje zum Bezeichnen der Stelle, wo eine Grundschnur versenkt ist | lp. S. (Lul.) tobbol, grosses Floss an Netzen = nw. dubbel. dolkkit, (Lnv.) duvvit | lp. S. dokket, dokkahet, (Lul.) tohkkit, (Hm.) dohkket (impf. -ejeu), dohkkohet, (Ume) tokkesed, (Ht.) dohkkasid, (Drt.) dohksid, dougadid, (JImt.) taukadit, tohkasit | lp. E. tuhhid (för *tohhid, s. Lönnrot, p. 148 taugen = anw. nw. duga. doktok (lp. S.), dienlich, zutråglich = schw. dugtig. døhkoöt (pr. -ub) (Ip. S.: Ht.), (Drt.) tøhki, (Jmt.) thøhkih, danken = nw. takka. tolla, 5. tola (Ks. Lg. Ib. Of. ΟἹ. Wst.), (Kv.) tuöllo, (Lg. selt.) doallo, g. doalo, (Bls.) dolla | Ip. 8. (Hm.) tolla, Ruder- pflock =nw. toll, toll; anw. pollr, m. Vgl. (Kt.) dulle, 1d., aus fn. tulla. tommpo (lp. S.: Lul.), Zoll (Mass) = nw. tomme, m. (Wiklund). don (lp. S.), Bettdecke:; 9ive-don, (Ht.) oajjeld-douno, Kopfkissen = nw. duna, ἢ don (lp. S.), Gepåck, Sachen = schw. dial. don, n. donnkalet, schlagen, dass es dröhnt = nw. dunka. dordno, dor'no, &. dorno (Finnm.) | lp. R. (T.) tørne, Thire, (Hf.) lose Thire, die nach dem Wind gestellt wird um guten Zug in der Erdhiitte zu bewirken = nw. dyrn, f. torg (Ip. S.), Marktplatz = anw. schw. torg, n. Vgl. san-toar”ga, ein Ort im Kirchspiel Trondenes = nw. san(d)torg. (Wst.) dosska | lp. S. (Fjellstr.) torsk, (Hm.) dosska, 8. døska, (Arj.) tossko, g. tosko | Ip. E. torska | lp. R. (T.) | torske, Dorsch (gadus morrhua) = anw. porskr, poskr, nw. torsk, tosk, m.; fn. turska. Vgl. lp. S. (Jmt.) thoaska, thoaskan, dumm = nw. tosk (def. tosken), m. touftå (Ip. S.: Jmt.), Geruch = schw. doft (Halåsz). touma, g. towna (Lg.), (Ib.) tovna, g. tovna (all. -ἢ | lp. S ton, (Ht.) töne, Ton = nw. tone, schw. ton, m. trable, treble (Ip. S.), (Ht.) drable, (Jmt.) trappalaka, Flecken, Sprenkel; vel. nw. dreplet (gefleckt, v. Thieren). - dor'ske, %. dorske, (Lnv. Ib. Of.) doasska, g. doaska (all. dosski), — 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 135 drageles (lp. S.: Jmt.), betriigerisch; vgl. schw. bedrågelg. Vgl. lp. S. (Jmt.) trekeldet, betrigen. draka (lp. S.), Drache = anw. dreki, nw. schw. drake, m trako (lp. S.), Handsehlitten; (Lul.) råhku, (Sors.) drahko, (Ht.) drågo, Schlitten, auf welehem die Lappen die Zelt- stangen transportieren = nw. drog, f.; schw. dial. drög, dråg, f. trappo (lp. S.), (Lul.) rahppu, (Sors.)'trahpo, trahppo*, (Tårn.) tråhpo, (Ht.) dråhpu, Gerist zum Aufhingen des Zug- netzes = anw. prep, n. traustes, g. -asa (Lg. Ib.), sicher (beim Segeln, v. einem Boote) lp. S. treust, lange gegen Hunger schiitzend (v. Essen) = anw. traustr, nw. traust. treaker (lp. S.), (Ht.) tre-aggele, Lakritze = nw. treakel, schw. dial. treaker. treahtih (lp. S.: Jmt.), zanken, streiten = schw. tråta (Halåsz). trejjvut (lp. S.: Ht.), treiben = nw. driva. tressta, g. tr ata (all. -ai) (Lg.), Dreier (im Kartenspiel) = trest. treust (lp. S.), Vertrauen = anw. traust, n.; nw. trøyst, 1. treustet (lp. S.), vertrauen = anw. trøysta oder aus lp. treust? triere (lp. S.: Drt.), Baum = anw. *tréd, nw. træ(d), ἢ trisk (Ip. S.), (Ht.) treske, halsstarrig = nw. tresk, schw. tre(d)sk. trivastuvvat (Ib. Of.) | lp. S. trivastet, gedeihen = anw. prifast, nw. trivast, schw. trifvas. troandim, roandim, (Kr.) truöndem, (Lg.) ruönden, g. -ema, (Ts.) rondim, die Stadt Drontheim = nw. trondem. troasso, g. troaso (all. trossui) (Tlv. Kv. Lg.), (Of.) trosso, g. » Od. trossa, 8. , (all. -i), Trosse, starkes Tau = nw. tråssa, f. trojjadid, tröjjadid (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) trajjitet, auf einer Stelle sich wobl befinden = nw. trøya.. Vgl. lp. S. (Jmt.) true, Lust (nw. trøyskap). dronneg, dronnig, (Krl. Kl. Of. GI.) dröneg, (Kl. auch) droaneg 1p. S. drottnig, (Torn.) rottik, (Lul.) rottnik, trotnik, (Hm.) dröneg, (Ts.) rögneg, (Fld.) troatneg, (Arj.) drohneg, drudneg, (Sors. Ht.) dröhne (akk. -egeb), (Tårn.) drötna, tröhne, tröhnike, (Ht.) dröhnege, (Drt.) dröhnege, (JImt.) 180 7. QVIGSTAD. [Nr. ig trohnika, trötnika, Königin = nw. dronning, drottning, schw. drottning. trohppa, g. trohppa (Kv.), (Hf.) troahppa, 3. troahpa (all. -i), (Bls.) trohppo, 3. » | lp. 5. (Hm.) trohppo, σ. tröhpo, Pfropfen an einer Flasche = nw. tropp, f. , trøre (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) troara, Faden = anw. prådr, nw. schw. tråd, m. trouadid (lp. S.: Drt.), drohen = nw. trua. trouken, truwun (Ip. S.: Jmt.), treu = sehw. trogen (Halåsz). trukte (lp. 8.: Ht.), sicher = nw. trygt. trullet (lp. S.), bezaubern = anw. trylla, nw. schw. trolla oder lappisehe Bildung (5. truölla). trummbo, g. » od. trumbo, (Kr. auch) krummbo, (Friis auch) trombo, (Ks. Of.) trumma, g. ,, (all. -ai) | lp. S. (2 Mos. 16, 20) trummo, (Torn. Lul.) trumbo, Trommel = nw. trumba, trumme, f., schw. trumma, f.; fn. trumpu. Vel. trummbö, ein Berg auf der Insel Kvalö nahe bei Tromsö = nw. tromma. trummpa, g. trumpa (all. - (Ib.), Trumpf = nw. trump, m. trumpa (Ip. S.: Jmt.), Trompete = βοῦν. trumpet (Halåsz). truölla, ruölla, 8. , (all. trulli, (Ib. Of.) rolla, g. ,, (all. -) | Ip. S. troll, (Lul.) trollo, krollo, (Hm. Ts.) trollo, %. » , (Sors.) trolla, (Ht.) truolle, troalle, Unhold, Riese = nw. schw. troll, n. Vel. trolla-johkka, eim Fluss im Nord-Waranger = nw. troll-elv. | truonno, g. truono; (Kr. Kt.) truvdno, g. truvno, (Kv.) truno, (Lg.) trudno, g. trunno, (Qf.) ruv'nö, g. runo | lp. ἘΣ (Lul.) trønu, tr'ounu, truono, trovna, (Ht.) trune, Thron =-nw. trona, f.; schw. tron, m. triikkét (Ip. S.), (Fjellstr.) drukket, (Ts.) ruhkket (impf. -ejeu), (Ht.) truhkket (pr. -eb), drucken = nw. trykkja, scbw. trycka. træffot (impf. -0jim) (ΟἿ), begegnen = nw. treffa. træft, pl. trævtak (Hf.), (Ks. Kr.) krækta, g. krævta, (Kr. auch) kræfta, græfta, (Kv. Lg.) trækta, g. trævta, (Kl.) træft, på. trevdak | lp. S. strakte, strakt, (Fjellstr.) trætt, (Hm.) trækta, rækta, g. trækta, rækta, (Ts.) rapta, 3. rabda, (Fld.) rakta, g. råkta, (Ar).) trakta, 8. » , (Ht.) triekte, | | ΕΣ ua å 18983. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. EST (Drt.) dræhtte, Trichter = nw. tregt, trett, ἡ. Vgl. lp. F. rahtte, g. råhte (all. -i), (Kar.) rahtta, g. råhta, 14., aus fn. ratti (< schw. tratt). træmpet (lp. S.), (Ht.) træmpet (pr. -eb), (Jmt.) træmpstit, stampfen (mit den Fiissen) = nw. schw. trampa. trenmh (Ip. S.: Jmt.), bedirfen, nöthig haben = nw. trenga. træuka (Ip. S.: 5884]. Dial.), (Sors.) træwga, dræuka, (Ht.) driewga, drewga, (Drt.) trewga, drewga, (Jmt.) trauka, Schneeschuh = nw. trjug, m.; schw. dial. trjoga, f.; anw. *prjugr (8. Rygh, Trondhjemske Gaardsnavne, p. 393). trörestet (Ip. S.: Tårn.), treten = nw. trøda. dubmit, dummit (fir *duobmit, *duommit) | Ip. S. duobmet, döbmet, (Lul.) tuöbbmit, (Hm. Ts.) duöbmet (impf. -ejeu), (Ht.) dömet (pr. -eb), pass. dumesuvvut, (Drt.) duömasid Ip. E. tuobmid, tuommid, urtheilen = anw. nw. schw.- døma, oder lappische Bildung aus duobmo? dubmit (fir *duobmit) (Kt. Ib.), (Sidw.) tubmit | Ip. S. tiuobmet, töbmet, (Lul.) tuöbbmit, (Fld.) duöbmet (impf. -cjeu), (Ar).) dubmet (impf. -ejeu), (Ht.) dömet (pr. -eb), leeren = anw. uw. tøma, sehw. tömma, oder lappische Bildung aus duömas? tudn, tudna, dudn (Ip. S.), (Hm.) dudna, g. duna, (Ht.) dudne, Lårm, Geråiusch = anw. dynr, ἢν. dun, dyn, schw. dial. | dun, m. tudnet (Ip. S.), (Hm.) dudnat, pr. dunau, låirmen = anw. nw. dynja, duna; schw. dial. duna. dudno, g. dudno; dunno (Krl. Kl. Bls. Kar. Ib. ΟἹ. Wst.) | lp. S. tudno, (Hm. Ts. Fld.) dudno, (Arj. Sors.) dudno, (Ume) todno, dodna, (Ht.) dodnu, (Drt.) dodno, dodnå, dadnå, (Jmt.) tatnå, Tonne = anw. nw. schw. tunna, f.; nw. tynna, f. Vel. (Κι. Lg.) dudnar | lp. S. (Lul.) tottnor (fir *tottnar), id., aus fn. tynnyri. duda oå. durå (all. -åi), eine Insel im Kirchspiel Lenvik = nw. tusøy (< anw. *pudsøy). dugga, tugga (all. -ai), (Siödw. Κ]. Lnv. Ib. Wst.) duggo | Ip. 5. (Hm.) duggo, (Sors.) dugga, (Ht. γι.) dogga, (Drt.) diigge, (Jmt.) takkå, tukkö, tiikkö, Priem = nw. schw. tugga, f.; nw. *tygga, f. 188 : J. QVIGSTAD. [Nr. LT duggit (Kr. Ib.), (Sidw.) tuggit | lp. S. (Hm.) dugget (impf. -ejeu), (Ht.) diigget (pr. -eb), kauen (bes. Tabak) = anw. nw. tyggja. : dugne (Ip. S.: Ht Drt.), (Drt.) diigne, (Jmt.) dumena, diimena, Tag und Nacht = nw. schw. dygn, n.; s. tæn*na. dwiska (tuiska)-ænam, Deutschland = nw. tysk-land. tulkkat (impf. -ajim) (Krl.) | lp. 5. (Ht.) tuhetet (pr. -eb), (Drt.) Hihea, (JSmt.) thulet, thiitil, meimen, denken, (Jmt. auch) Gefallen finden = anw. bykkja, nw. tykkja. tukta, tokta, δ. tavta, tovta, (Kl.) tud | lp. S. (Hm.) tuda, g. tuta, Schnabel (an einem Kessel, einer Kanne) = nw. tut, m. dukta, g. duvta (all. -t): goahtte-d., (Lnv.) goahtte-duökto, (GÅ1.) gohtte-dug*da, g. -dukta, Platz, wo eine Lappenhitte ge- standen hat = nw. tuft, f. tulka, dulka, g. tulka, dulka | lp. S. tolk, (Ht.) tuölke, Doll- metscher = anw. tulkr, nw. schw. tolk, m.; fn. tulkka. tul'kit, dulkit, dulkot (impf. -0jim) | lp. S. tolket, (Fjellstr.) duölket, (Ht.) duölkestid, verdollmetschen = anw. tulka, nw. schw. tolka, oder lappische Bildung aus tul”ka. dulla, tulla, £. dula, tula, Narr = nw. tull, m. dumbek (lp. S.), (Arj.) dummbe, (Ht.) dombu, dumm = nw. dumm, schw. dum. tuntara (Ip. S.: Jmt.), Lårm, Geråusch = nw. schw. dunder. dundardid (Ip. S.: Ht.), dröhnen, tosen = nw. dundra. tumi, tunet (lp. S.: Drt.), (Lul.) tiumit, tödten = anw. tyna, nw. tyna; vel. lp. S. tunahet, tunastet, (Hm.) dunanet, dewnanet, (Lul.) tiunanit, ertrinken. Die letzten Wörter sind vielleicht von Ip. S. tun, (Lul.) tim (all) abgeleitet nach der Analogie des anw. allr, nw. schw. all in der Bedeutung ,,todt*. | dunta (Ip. S.: Arj.) Dinger = nw. dyngja, 1. diumnga, g. dimga (all. -at) (Sidw. Wst.) | Ip. S. (Sors.) dungana, (Ht.) dongune, Haufen (Heu, Holz ἃ. s. w.) = nw. dunge, m. dimnmgo, g. dumgo: stivran-d. (Lg.), (Kl.) stivr-volltunngs, ein Theil der Ruderstange = nw. styrvol-tunga, f. duobmar, (Friis auch) duomar, (Kv. Kl.) duömmar | lp. S. dobmar, duobmar, (Lul.) tuöppmar, (Hm.) duöbmar, (Ht.) 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 139 duömar, dommare, (Drt.) doamare, d"ömare | Ip. ΕΣ. tuobmar, tuommar | lp. R. (Pasv.) duobmar, Richter = anw. dömari, ΠΥ. domar, schw. domare; fn. tuomari. duobmo, 9. duomo (all. dubmui), (Kv.) duömmo, g. duömo, (Leem) duobme | lp. S. dobmo, duobmo, (Lul.) tuöbbmu, (Hm) duöbmo, (Ht.) duomu, (Jmt.) toamå | lp. Εἰ. tuommo, Urtheil = anw. dömr, nw. schw. döm, m.; fn. tuomio. duöfto, duökto, g. duövto (all. duktui) | Ip. S. (Hm) tuöpto, (Ts.) duöpto, Ruderbank = anw. popta, pofta, nw. tofta, f. duogddar, duojjar, duojår, &. duoggar | lp. S. tuojar, (Lul.) tudddar, (Hm.) duöddar, Handwerker (Kv. Καὶ. Lg. bes. von Weibern), eher lappische Bildung aus duögge als = anw. *tøyjari. duöggde, duöjje, 8. duöje | lp. S. tuoje, (Lul.) tuödde, g. tuöje, (Hm.) duödde, g. duöje, (Arj.) duöjje | Ip. ἘΣ. tuöjje, tuödji | lp. R. (T.) tijje, (K.) tusj, (N.) tuojj, (A.) tuj, (Pasv.) duej, Handarbeit (bes. weibliche (Kv. Krl. Lg. Of.) = anw. *tö1, n. (= got. taui). Val. duggot, dujjot (impf. -0jim), (Kl) duöjjot, dujjut, (Lnv. Ib.) duddohet | Ip. S. tuojohet, (Lul.) tuöddulit, (Hm. Ts.) duöddohet, (Arj.) dujjohet, arbeiten (v. Handarbeit) | lp. R. (N.) tuejjed, tuojjed (pr. tuojam), (A.) tujjed (3 præs. tujjaj) arbeiten, wohl lappische Bildung aus duögdge, nicht = anw. *tøyja (= got. taujan). duolar, g. duollar (Friis), (Kr. Kv.) tuöllar, (Lg.) duöllar, Zöllner = nw. tollar. tuollo, ὁ. tuölo od. (Kr.) , (all. tullwi), (Lg.) duöllo, «. duölo, (Of.) tolla (all. -t) | Ip. S. tull, (Fjellstr.) tullo, (Lul.) tulla, (Ht.) tölle, Zoll = nw. toll, sehw. tull, m.; fn. tulli. duöl'to, g. duölto (all. dultui) (Hf. Tlv. Lg.), (Krl. Kl. Lg. Ib. Of. Wst.) duölta, g. duölta (all. -ai) | lp. S. (Ht.) tålte, (Drt.) toalta, Dutzend = nw. tolt, tylt, f., fn. toltti. duömas, ὁ. duöbmasa (Utsjok, Tn. Lnv. Ib. Of.) | lp. S. tuobmes, (Lul.) tuömas, g. tuöppmasa; (Hm. Arj.) duomas, g. duob- masa, (Fld.) tuomas, g. tuobmasa, (Ht.) duomes, tuomes, tumes, leer = anw. tömr, nw. schw. tom. duomis, g. duobmasa (Lg. Ib.), (Of.) duomas, (Lg. auch) domma, (Kv. Kl) duömma, 8. , (all. -ai), (Utsjok: Sjögren, Ges. 140 7. QVIGSTAD. ΙΝ Schr. I, 210) tuommå | lp. S. (Ht.) duomma, månnl. Name = nw. tomas, fn. tuomas, tommi. duöhppe, 8. duöbe, duöve; (ΟἿ) duöhppa, g. duöbaå (all. -å), die Krimpe gewalkten Tuchs = nw. tov, m. duoras-dahk, g. -aga, (Friis auch) doresdak, (Kl.) durs-dak, g. -daw | 1p. S. tuoresdag, (Lul.) tuöras(tahka), (Hm.) duoras- dak, (Ts.) duorasda(hkka), ὁ. -aga, (Ar).) duorasdahk(ka), (Sors.) duorast, (Ht. Drt.) duörsda, (Ht.) doarsda | Ip. E. tuorsto, Donnerstag = anw. pörsdagr, nw. torsda(g), schw. torsdag, fn. tuorstai, tuorstaki. duorbutid (Ip. S : Ht.), (Jmt.) tuorptet, nöthig haben, bediirfen = anw. purfa, nw. turva. tuord (Ip. S.), (Lul.) tuorda, (Fld.) duör'da, g. duörta, månnl. Name - anw. pörör, nw. schw. tord. duördå, g. duörda. (all. -ai), ein Hof im Kirchspiel Karlsö (nw. karanes) = anw. *bördarnes. duöres-vahkke, em Ort im Kirchspiel Karlsö = nw. tors-våg. duör'go, δ. duörgo (all. dur'gui) | lp. S. (Hm. Ts. Fld.) =, (Ht.) doargö, eine Angelschnur, die beim Rudern hinter dem Boote hergezogen wird; (Lul.) tordku, Angelleime = anw. nw. dorg, f. duör-hællö (Kl.), platter Stein vor der Thör = nw. dør-hella, f. duörpaldahk, g. -aga. (Alten, Tlv. Lp.), Stock im einer lappi- schen Hitte vor den Schlafstellen (nw. fletstokk) = anw. pverpallr, m. duörrpe, tuörrpie (Ip. S.: Drt.), ein kleiner Pachthof = nw. torp, n. duhppåk, dubbak | lp. S. tobak, (Lul.) tupåk, tupahka, (Hm.) dub-bahkka, ὁ. -båhka, (Ts.) dubbak, (Sors. Ht.) do-bahk, Tabak = nw. tobak, tobbak, schw. tobak, fn. tupakka. duhppit (tår *duöhppit) | Ip. S. tuopet, töptet (för *töpetet), (Lul.) tuöhppit, walken (Tuch) = nw. tøva, oder lappische Bildung aus duöhppe. tuppgla (lp. S.: Jmt.), doppelt = nw. schw. dubbel. duras, 5. durasa, dursan (Kl. Gl. Wst.), Donner; vgl. nw. tora, f. | | dwr'de, σ. durde, Schmutz, schmutziges Wasser = anw. tord --...«““---»»---..------:::Ξ:Ξ--.Ξ---Ξ-ΞὄΞ------ τ “ΞΘΞΕΕΙ τ .--- τ ΤΒόᾶ“ρ“““Ξ πξειε-: -Ξ-ς--ος --------:-:---...-----ΞΞ-ΞΞξ5-:-:3ΞΞ::Ξ::Ξ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 141 (Mist); s. S. Bugge in Arkiv for nordisk Filologi, II, 219 ff. Vel. lp. S. turtet | Ip. R. (K.) tørtmahted, beflecken, besudeln. dur'got (impf. -0jim) (Krl. Lnv. Ib. Of.), (Kr.) duör'got, pr. duörgom (impt. dur” gum), (Lg.) dur'git | Ip. S. (Ht.) doargstid, mit duör'go (s. dies) fischen = nw. dorga. dur'ka, g. dwrka (all. - (Lnv. Ib. Of.), Dinger = nw. dyrk, dørk, m. (Diinger). turkal, pl. turklak (Kl.), Halstuch, Kopftuch = nw. turrklæ, ἢ. dur'ke, g. durke, (Kr. Kv.) dw”ka | lp. S. turk, (Ht.) törkö, | Tiirke = nw. tyrk, turk, m.; schw. turk; fn. turkki. dur'kit (Ib.), diingen = nw. dyrka oder lapp. Bildung aus dur'ka. turno, Ὁ. turhno (lp. S.: Hm.), Donner = nw. torna, f. def. durråk, pl., em Hof im Kirchspiel Ofoten = nw. tor-stad; vel. durra, ein Hof im Kirchspiel Tysfjord = nw. tur-nes. durro, £. , (G1.) | lp. S. (Ts. Fld.) =, verschlagartiger Vorbau in einer Erdhiitte (Ip. F. fæsker) = παν. dyr, dur, f. tusan, tusen (lp. S.), (Lul.) thsan, (Hm.) dusan, (Ar).) tusan, (Ht.) tusen, tousene, tausend = nw. schw. tusen. dussta (Lg.), Zweier im Kartenspiel; vgl. nw. dus. duva-vuodna, eim Fjord in Finnmarken = nw. tu-fjord. duv'na (im Sg. nur in Zusamm.), pl. duvnak (Lnv. Ib.), (Kl.) dun, (Bls.) dunak, pl., (Wst.) dandå, på. | lp. S. (Ht.) dame, (Drt.) dne, Daune = anw. dinn, m.; nw. dun, n. S. uv'ja. tuvre, (Kr.) tre (all. -i) | lp. S. (Ht.) tære, månnl. Name = nw. töre. duvva, g. , od. duva (all. -ai), (Kl. Lg. Lnv. Ib. Of.) duvvo, g. » |lp. S. duvo, (Matt. 3, 16) duva, (Lul.) tuvvu, (Hm. Ts. Arj.) duvvo, g. , , Taube = anw. dåfa, ἢν. duva, schw. dufva, f. duvvit (Kv. Le.), das Segel weiter herabziehen = nw. duva. dægga, tædda, g. dæja, tæja, (Kv.) tæja, (Lg. Lnv. Ib. Of.) diedda, g. dieja (all. diddi) | lp. S. (Lul.) teda od. teha, Thee = nw. schw. te. dæhkko, g. dæhko (Lg.), das Verdeck eines Schiffes = nw. dekk, n. dællö, g. dælo (Lnv. Ib. Of.), hölzerne Wasserrinne = anw. nw. dæla, f. 142 7. QVIGSTAD. [Nr Og tæen*na, tæmna (Ap. S.: Lul.), Tag und Nacht = ἢν. døgn, n. - dænnkit (Ib.), (Sådw.) dængåstit, prigeln | Ip. S. dagget, dægget, dinget, (Ume) tengid, prugeln, schmieden (Eisen) = anw. nw. dengja; nw. dænge, schw. dinga. Vgl. (Sudw.) dængå- tallat, gepriigelt werden. tælppa, 2. tæhpå (all. -år) (Of.) | Ip. S. (Drt.) tålpo, tæhpe, Teppich = nw. tæppe, tæpe, n. tæppet (Ip. S.), besiegt werden, (Ht.) tæhpet (pr. -öb), thøput, verlieren = nw. tapa, schw. tappa. dærkå, pl., ein Kirehspiel in Westerålen = nw. dverg-berg. dær'nö, ὁ. dærhno (Of.), g. dærdno (Wst.) | lp. S. tærdno, (Lul.) tærsnu, (Hm. Ts. Fld.) dær'no, g. dærhno, Dienstmagd = anw. perna, nw. schw. tårna, f. | dær'pa, 5. dærpa (all. -ai) (Kv. Krl.), (Kr.) dærpa-tin (lok. -ast), Terpentin = nw. terpentin. Vgl. dærpat, id,, aus fn. tårpåtti. dævvel (Kl.), Teufel = nw. dærvel. tölit (lp. S.: Ht.), (Jmt.) thöllih, dulden = nw. schw. tåla. döptet (fir *döpetet) (Ip. S.), nothtaufen = schw. döpa. Vgl. dupsuvvut (Ip. S.: Ht.), getauft werden; døbö, Taufe = nw. dåb, m. 6. eddik | lp. S. ætik, (Lul.) iettika, (Ht.) ædikke, Essig = nw. eddik, schw. åttika. e-giiptan (Ks.), (Qf.) &-giifta, &. , (all. -ἢ), das Land Aegypten = nw. egypten. 6776 (Ip. 8.: Ht.), nein = nw. ei. elefannta, 2. -fanta | lp. S. elefant, Elephant = nw. elefant, m. elga | lp. S. (Fid.) ælla, g. æla, (Ht.) algd, Elenthier = ἢν. elg, elj, m. elgök, pl., ein Hof im Kirchspiel Trondenes = nw. elgsnes. elle, 5. » (all. -i), (Lg. auch, K1.) ille, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) elli | lp. S. (Lul.) elli, (Ts. Fld.) elle, δ. ele, (Sors. Ht.) ille, (Drt.) ella, weibl. Name = nw. ellen, eli. emmbet (impf. -ejeu) (Ip. S.: Ts.), (Fld.) ?mmpet (impf. -ejeu), impfen = schw. ympa. e 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 143 enkel, enkal, ein norwegischer Schilling = nw. enkel-skilling. er'det (impf. -ejeu) (Ip. S.: Hm.), necken = nw. erta. på fabmie, fabmie-javrie, ein See im Hatfjeldthal = nw. fam-vatn. fabne (lp. S.: Ht.), Klafter = nw. favn, m. fadda, g. fådda od. fåda (Finnm.), Segelstange = anw. vondr, m.? faddal, g. faddala, (Of.) vædal, g. væddalan, (Wst.) væddal | lp. S. vannele, eine Portion Heu fir eine Kuh (ein Schaf) = anw. vondull, nw. våndel, *vannel. faddar, g. faddara; fadder; (Lnv. Ib.) vaddar, g. vaddaran, (Glv.) håddar | lp. S. fadder, faddar, (Lul.) faddar, fattar, (Hm. Ht.) faddar, (Ht. auch) faddere, (Drt.) fattere, (Jmt.) faddara, faddera, Gevatter = nw. schw. fadder. fadno, fanno, g. , , (Kar. Lnv. Ib. Of.) vadno | 1p. S. fadno, (Lul.) faddnu, (Hm. Ts. Arj.) fadno, (Sors.) fadno*, (Ht.) fadnu, (Drt.) fadnå, Angelika (angelica archangelica L.) (von der jungen Pflanze: ,herba anni primi* (Linnæi Flora Lappon. 17387, p. 09)) = anw. hvonn, nw. kvann(a), f. faggas | lp. S. fagges, Kraft, Vermögen: lp. F. faggast miellde, (Of.) vaggasid miellde | lp. S. faggesi mete, nach Vermögen = anw. eptir fongum (fang, n.). fagge, (Ib.) vagge | lp. S. fagge, (Lul.) fågge | lp. E. fiigge, Ringkampf = anw. fang, n. fagget (pr. -eb) (Ip. S.), (Sors.) fagget (ὁ sg. præs. faggå), sich etw. verschaffen = nw. fanga. fajet (immpf. -esim) (Ts.), geben | lp. S. fajet, fæjet, iiberliefern = anw. få. Jahkalit (Ip. S.: Arv.), sich freuen = schw. dial. wakkel (scherzen, spaszen) (Svenska Landsm. XII, 1, 16). Jahkan, (Ib.) vahkan, (Lnv.) stavra-våhkan, delphinus orca = anw. VOgn, f., nw. vagn, staur-vagn, m. fahkel (Ip. S.: Arv.) Freude = βοῦν. dial. wakkel (Scherz, Spasz) (Svenska Landsm. XII, 1, 9). Jakta, fafta, vakta, 2. favta, våvta | lp. 8. vakt, (Lul.) vakta, 8. våuwta, (Hm.) vakta, g. vavta, (Ht.) vakte | lp. E. vaht, Waåchter - nw. schw. vakt, fn. vahti. 144 7. QVIGSTAD. [Nr 8 faktit, faftit, vaktit | Ip. S. (Hm.) vaktet (impf. -ejeu) | lp. Ἐὰ vahtid, Wache halten, bewachen = nw. schw. vakta oder lapp. Bildung aus fakta. — fala (all. -ai), 1) eine Insel im Kirchspiel Karlsö, auch vala genannt, 2) eine Insel in Westfinnmarken, auch våalaid suölo genant = nw. kvaløy, anw. *hvaløy. Merke golse, pl., ein Hof im Kirchspiel Hadsel in Westerålen = ἢν. kvalsø. falas (Ip. S.), (Lul.) fålas, g. fållasa, (Ht.) falas, fåles, adj., feil = anw. falr, nw. βοῦν. fal. Vgl. fållat, pr. falam | Ip. S. falet, (Lul.) fållat, (Hm.) fallat, pr. fålau, (Ht.) fålet (pr. -eb), (Jmt.) falih | Ip. E. falleé, anbieten, feil bieten. fåle, fåla (Ip. S.: Jmt.), Reise = nw. fal, Ὁ fales, g. falla od. falla, (G1. Wst.) g. fala, (Lnv. Ib. Of.) g. Ὁ fallåsan, (Ib. auch) vålis, g. vallåsan | Ip. S. fales, fala, (Boreal.) svales, (Torn.) fallaseg. pl., (Lul.) svåles, g. svallåsa, (Hm. Ts. Fld.) svålis, g. svalla od. svallåsa, (Arj.) falis, g. fallå od. fallasa, (Ht.) fåles (akk. fålab) | Ip. τῷ vålis, &. valla | lp. R. (T. K.) våles. g. vallazi (T.), g vållas (K.: Matt. 12, 40), Walfisch = anw. hvalr. Vgl. våles-muörri, ein Sund nördlich von Tromsö = nw. kval-sund. falka, g. falka (all. -i) (Ib.) | lp. 5. (Jmt.) falka, Falke = nw. schw. falk, m. falle, g. , od. fale, (Kar.) valli ἘΠ RAAE.) valle, (K.) valll, Falke, Habicht = anw. valr, falskis, & falska (Lg.), (Of. ak) ve (O1.) falske (nur prædik.) | lp. S. falske, falskes, (Lul.) svalskes, svalskalat, (Hm.) svalskes, svalkes, g. svalgasa, (Fld.) svalskis, (Arj.) svålskis, g. svalskåsa, (Sors.) falskis, (Tårn.) falska, (Ht.) falskies, (Drt.) falskes, (Jmt.) fålskies, falsch = nw. schw. falsk. - falskit (Kv. ΚΙ.) lp. S. falsket, (Boreal.) svalsket, (Arj.) svælsket (impf. -cjeu), (Ht.) fælsket (pr. -eb), vote ver-. ὁ fålschen = aschw. nw. falska. faltek, pl. -ekak, lose Kniehosen der Lappenweiber; ἔν: NW. felte-buksor (eine Art weite, gefåltelte Hosen). Vgl. lp. Trykt 12 Januar 1893. p i då Å -- Νᾳ Ἷ | 1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 145 S. falde, (Sors. Ht.) faldie, (Drt.) falde, Zugband (um den Leib) in Hosen. fambas, g. fåmbasa (Ks.), grossbåuchig (v. einem schwangeren Weibe); vgl. nw. vombad; anw. vomb, nw. vomb. fambuldid (lp. S.: Ht.), umhertappen = nw. famle. fam-muorak, pl. (Ip. S.: Ts.), Klaiterholz = nw. famn(e)-ved, *famm-ved (vgl. nw. stamm fir stamn). fanak, pl. (Kl.), feine, weisse Asche = nw. fan, f. fanen (lp. S.), (Arj.) fånan, der Teufel = schw. fanen, s. def. Merke (Lul.) fånanis (im Fluch) = schw. fanens (s. im Gen.);=lp. S. fanes alma, ein Teufelskerl = nw. ein fans (fanens) kar. fannga, vannga, 5. fånga, våyga | lp. S. fang, fanga, (Lul.) fanyka, (Hm. Fld.) fannga, g. fånga, (Arj. Ht.) fanga, (Jmt.) fanka, der Gefangene = anw. fangi, nw. fange, schw. fånge, fn. vanki. fanngit, vanngit | lp. S. fanget, (Lul.) fannkit, (Hm.) fannget (impf. -ejeu), (Ht.) fænget (pr. -eb), gefangen nehmen = anw. nw. fanga, schw. fånga. Jarbme, far'me, g. farme | lp. S. (Hm.) far'me, (Ht.) farmø, Ladung (eines Bootes, Schiffes) = anw. farmr, nw. farm, m. fåre (K1.), adv., allzu = nw. for. fare (Kl.), Schwiegervater = nw. far, m. Haga, 2. farga (all. -åi) (Ib. Gl.), (Kl.) farg, (Kr. Hf. Kv. Krl. Lg.) færga, g. færga, (Kar.) vær'ga | lp. S. (Hm.) fargo, (Fld.) far”jo, 8. fårjo, (Ht.) fargu, farga, (Drt.) fargu*, farga, Farbe = nw. farge (farje), m.; farga, f.; schw. fårg, πὶ. farjok, på. (Leem): ligk-f., (Sidw. Kr.) lika-vårjok, pl., Leichen- gewand | lp. S. (Ume, Bt.) varju, (Drt.) varjg, varjå, (Jmt.) warjå, warjQa, Kleider; (Arj.) varjo, Ueberkleider = anw. verja, f.; anw. nw. gangverja; nw. likverja (Ross). Hieraus auch lp. F. far/jo, g. farjo, Segel? S. vær”'jo. Jar-mindar, g. -minndara, (Kr. Hf.) for-mindar, (Kl) val-mindir, g. -minndaran, (Καὶ. Lg. Lnv.) for-mindir, g. -minndara | Ip. S. för-miindar, (Hm.) for-mindar, (Ht.) för-mundare, 10 146 J. QVIGSTAD. Vormund = nw. formyndar, schw. förmyndare. Zu bemerken ist (Ib. Of. veralt., Juck.) må-mindir, g. -minndaran, id. Jfarpal, & far'pal; vårpal, (Leem) varpel | Ip. E. varppal, vårpal | 1p. R. (Pasv.) varpal, Tonne = anw. verpill. farra (Ip. S.: Hm.), eher, lieber = nw. fyrr, farr. farrit | lp. 8. (Ht.) færet (pr. -eb) | lp. E. varrid, fortziehen (nach einem anderen Wohnort) = anw. nw. schw. fara. Hieraus auch lp. S. (Jmt.) frerih, weggehen. Hiervon ist zu unterscheiden lp. S. vaærret, (Ht.) varret, (Drt.) varrt, (JSmt.) warrih, laufen (s. Budenz, Magyar-ugor szötår, p. 855). farro, 8. fåro, (Ib.) varrö, g. varo lp. S. faro, (Lul.) fårru, δ. faru, (Hm. Ar.) fåron (lok. sg.), (Ht.) fåru | lp. E. fårru | lp. R. (Pasv.) varo, 1) Gefolge, Reisegesellschaft, 2) Wegziehen (nach einem anderen Wohnorte) = anw. for, f. Hieraus auch lp. R. (T.) vårra, (K. Νὴ vårr, Reise. Vgl. lp. $. (Torn.) faår-olmai, Wandersmann; faroted, wandern. | farro, g. fåro (Kv.), Beförderung = anw. nw. far. n. Hieraus $ lp. R. (T.) vårra, (K. N.) værr, g. våra, Weg, Schlitten- bahn; (A.) vårr, varr, Mal. : farrö, £. , , ein Hof im Kirchspiel Ofoten = nw. forra (78). far-tidda od. -tiidda, 2. , (all. -ἢ (Ib. Of.), (Lnv.) far-tudda, g. -tuja (all. -t), Segelfahrzeug = nw. farty, n. | farvaldattet (Ip. S.: 1 Mos. 26, 31), (Lul.) farvaltahttet, Lebe- wohl sagen, Abschied nehmen; vgl. schw. farvål. fas-dalla, ein Hof im Kirehspiel Loppen = nw. vas-dal. fasste, g. faste, (Krl. Kl. Lg. Lnv. Ib. Wist.) fassto, g. ΚΒΟΣ (Kar.) vassto, (Of.) fæsstø, g. fæstø | lp. S. (Fld.) fassto, g. fåsto, ein Tau, mit welchem ein Boot am Lande be- festigt wird = anw. festr, f.; nw. fester, fest, festa, f. fassto, g. fåsto | Ip. S. fasto, (Lul.) fasstu, g. fåstu, (Hm. Arj.) fassto, (Ht.) fastu | lp. E. vasto, das Fasten, Fastenzeit = anw. nw. schw. fasta, ἡ. Vel. Ip. F. fassto-bærtvé; (Kr.) | fassta-bæi've | Ip. E. vast-pæive, Freitag = anw. fostu-dagr. Bemerkenswerth ist (Kl.) fast-duöhkke, Freitag. fassto-vagge, ein Ort am Lyngenfjord = nw. fast-dalen. | 1893.] NORDISHE LEHN W ÖRTER. 147 fasta (Ip. S.: Lul.), (Ht.) faste, (Jmt.) fasta, adv. fest, stark = nw. schw. fast (Halåsz). Jasteg (Ip. S.), (Ht.) fasstege, Trauung = anw. festing, f. fastot (Ip. S.), (Torn.) fastid, (Lul.) fasstut, (Jmt.j fosti, fasten = anw. schw. fasta. fahtta, fåhtta, g. fåhta, (Kar.) vahtta, 2. våhta, (Of.) fahtte, g. fåhte (all. -t) | Ip. S. (Hm.) fade, (Ht.) fæhte, Schissel = anw. nw. fat, n. Aus anw. fat (oder aus fn. vatta = vatsa) vielleicht auch lp. F. fahtte, g. , od. fåhte, (Ib.) vahtte, g. våhte | lp. S. fatte, (Lul.) fahtte, gereinigter und getrockneter Wanst, worin man Milch, Thran etc. aufbe- wahrt. fattel (Ip. S.), (Lul. Fld.) fåhtal, (Arj.) fahttal, (Sors. Tårn.) fahtala, pl., (Ht.) fahtåle, (Drt.) fåhtale, Schulterband, an welchem etwas auf dem Riicken getragen wird = anw. fetill, nw. fetel, fatl. fahttit, (Siidw. Kr. Ks. Kv.) fåhtit, ergreifen, erwischen | lp. ἘΣ. fattid, hatteå, nachstreben, mit der Hand greifen = anw. feta, fata; nw. fata; val. lp. S. fattatet, erwischen. - fattog (lp. S.), (Apoe. 3, 17) fatoges, (Hm. Fld.) fåhtog, (Hm. auch) fahtoges, &. -esa, (Sors. Ht. Drt.) føhtöge, (Jmt.) föhtuka, arm = anw. fåtskr, aschw. fatugher, nw. fattig. Vel. lp. S. (Jmt.) føhtitgma, Armuth = schw. fatti(gjdom. fatme, g. fatme, (Kar.) vat'mi, (Lnv. Ib.) vad'me, g. vådme, (Siidw. und Kr. auch) fatmo | lp. S. fatme, (Torn.) falme, (Donner, Lapp. laul., 61) vatme, (Lul.) far*me, (Hm. Ts.) farmi, g. farhmi, (Ume) fadme, (Sors. Ht. Jmt.) farhmie, (Drt.) farhme, Busen = anw. fadmr, m. Jat'mot, pr. fatmom | lp. S. fatmet, (Lul. Hm.) farrmit, um- armen = anw. fadma oder lappische Bildung aus fat'me. Vgl. lp. F. (Of) vådmastet | lp. 8. fatmestet, (Torn.) fahmasted, (Lul.) fårhmastit, (Hm.) farhmastet, (Ht.) farh- mestet, færhmestid, (Jmt.) formstalli; umarmen. faheca, ἃ fåhca, (Kar. Bls. Lnv. Ib.) vahcca, g. våhca, (ΚΙ. vahee, pl. våhcak | lp. S. fac, vac, (Lul.) fåhcea, (Hm. Ts. Fld. Arj.) fahcca, g. fahca, (Sors.) faheca, fahö, (Tårn.) Jansa, (selt.) fahta, (Ht. Drt.) vance, (Drt.) vante | Ip. R. 10" 148 J. QVIGSTAD. [Nr. ΜῈ (T.) våts, g. vahtizi, (K.) σοῖο, (N.) våhe, wollener Hand- schuh = anw. vottr, m. . nw. vott, vante, m. favdna, g. favna, (Kr. Ks. Dy. Kv. Krl. Lg. Kar. Of. Wst.) vav'na, g. våvna, (Hf. Kl.) vavn | Ip. S. (Ts.) vav'na, der Stern Arcturus = nw. vagna, f. def., vagnen, m. def. (Arc- turus). Vel. favna-davge, (Kv.) re (Krl. Lg.) våvna-davgek, pl., (Kl.) vavn-juowsak, pl., (Ib.) vavna- jovsak, (ΟἿ) favna-bøgak, pl., der grosse Bår = nw. vagn- bogen, m. def. (der grosse Bår). fåvdnad, fav'nad, favdnai, brauchbar, tiichtig = nw. fagna. Jav'roi, (gew.) favro, fav'ro, g. favro, fåvro, attr. favros, fåvros, (Qf.) vav'ro | lp. S. fauro, fauros, (Fjellstr.) fauros, faurok, (Lul.) fåuru, attr. faurus, (Hm. Ts. Fld.) fav”ro, δ. fåvro, attr. fåvros, (Ume) faures, (Sors.) favrös, (Ht.) favrus, (Drt.) favro, schön = anw. fagr, nw. schw. fager. Hieraus auch fav'ro, 8. » , die Geliebte. Vgl. favra-fer” da, ein Fjord im Kirchspiel Karlsø = nw. fager-fjord; favras- vårre, ein Berg im Kirchspiel Tromsøsund = nw. fager- fjeld; favris-vårre, ein Berg im Kirchspiel Skjærvø; vavrös- vårre, ein Berg im Kirchspiel Lenvik = nw. fager-fjeld. fedde-land (Ip. S.), (Ht.) föda-lande, Vaterland, Geburtsort; (Drt.) ffædda, Geburtsort = nw. fødeland. | fedet (p. S.), (Sors. Ht.) föret, ernåhren = anw. fada, se föda. fedo. fed (Ip. S.), (Drt.) feæda, f'æda, (Jmt.) fæada, feadå, fiæda, fiæra, Nahrung, Speise = anw. fada, nw. schw. fada, f. Jegen (Ip. S.), (Ume) fejjen, (Ht.) fæjin, (Drt.) fegin, (Jmt) Ὁ fejin, froh = anw. feginn, nw. fegen, feien, schw. fågen. feil p. S.), (Ht.) fieilie, (Imt.) fieilie, fele, fæila, Fehler; ᾿ς (Drtr.) fieie, Krankheit = nw. feil, schw. fel, n. feilot (Ip. S.), (Lul.) fæitut, (Hm.) feilot (impf. -ojeu), fehlen, mangeln = nw. feila. feli (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) fælt, feli, f"ælih, reisen = nw. fælast (< ferdast). fem-bereg, -bæreg, (Kv.) -börek, (Lg. Lnv.) -bireg | lp. 8. (Hm.) Jem-böreg, ein grosses Boot mit finf Paar Rudern = nw. fem-børing. å 893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 149 fer'da, fir'da, δ. ferda, firda (all. -ἢ (Lp. Bls. Lnv. Ib.), (K1.) færd od. ferd, g. ferd, (Wst.) fier'da, Fjord = anw. fjordr, nw. fjord, m.; bes. in Eigennamen, z. B. assta-fer”da, -fir da, ein Fjord in Ibbestad = nw. asta-fjord; såg-fer'da, ein Fjord in Ibbestad = nw. sag-fjord; muor'ta-fer'da, ein Årm des Malangenfjords = nw. nord-fjord; våla-fier'da, em Fjord in Westerålen = nw. val-fjord. Vel. firdas, verdas, verdas, ferdas, 2. ver'dasan (Lnv. Ib.), ein grosser, offener Fjord, bes. in Eigennamen, z. B., voks-firdas, ein Fjord in Ibbe- stad = nw. vågs-fjord. Hierzu gehört auch (Glv.) svertas, grosse Bucht (Wiklund). feres, fera (Ip. S.), (Sors.) giebmie-fierra, (Drt.) færa, grosser Kessel = anw. hverr, m. Jerit (Sudw. Kr. Kv.), (Friis, Sprogprøver, 81: Tlv.) ferrit lp. S. (Ht.) færadet, fiæradid, sich benehmen = nw færa (åt). fertit, (Ib. Of.) ver'tit | lp. S. virtet, (Lul.) ver*htit, vier*htit, (Ts.) ver'tet (immpt. -ejer), miissen = anw. verda (Wiklund). ferug (Krl. Kl. Of. Wst.), (Lg.) fierug, (Gl.) ferog | lp. δ. (Ts.) færtog, fertig = nw. fer(d)ug. fiad, fiand (Ip. S.), (Lul.) fidun, (Ts. Fld.) fidon, (Ar).) fian, (Sors.) fiand, (Jmt.) fejjene, Feind, (Lul. auch) der Teufel = anw. fjåndi; nw. schw. fien(dje. fidna, finn (Ip. S.), ein Finnlånder = schw. finne, m. Hieraus (Lul.) finna, g. finnå, Bauer (weil die meisten Bauern in der Lule-Lappmark wohl in alter Zeit Finnlånder gewesen sind, 5. Ὁ. 7 und Schubert, Reise durch Schweden im Jahre 1817, II, p. 349: ,,Die Sprache der meisten ,Nybyggare* [in der Lule-Lappmark] ist, insofern sie nicht Lappen sind, Finnisch, emiger Schwedisch*. Hierför spricht auch die Bedeutung des (Lul.) katnulaö, Bauer, aus fn. kainulainen, ein Quene (Finnlånder); vgl. (Arj.) gaidnolad, (Sors.) gainolag, (Jmt.) kaingle, Bauer. — Im Tysfjord ist finna (8. , ; = nw. finn, m.) der Name, womit die aus Schweden eingewanderten Lappen die alte lappiseche Bevölkerune des Tysfjords benennen. | Πάπα, der westliche Theil der Insel dervig-suölo im Kirchspiel 150 TJ. QVIGSTAD. [Nr. ba Hammerö = nw. finnø. Vøgl. finna-suölo, eine Insel in Lyngen, nw. skogholmen. Jidneg, fidnig (selten) | lp. S. vidnek, vidnig, Gewinn, Fang, (lp. S. auch) Sieg; (Lul.) vittnek, g. vittnaka, Sieg; (Hm.) vedneg, (Ht.) vidneg, Gewinn = anw. vinningr, nw. schw. vinning. fidmit, finnit, erwerben, verdienen | lp. S. vidnet, (Lul.) viddmit, (Hm.) vednet (impf. -ejeu), (Ht.) vidnet (pr. -eb), (Drt.) vidni, vidnet, (Jmt.) vittni, viinih, gewinnen, besiegen, (Drt.) Jmt. auch) vermögen | lp. E. fidmåd, erlangen = anw. nw. sehw. vinna. Von vidnet ist lp. S. vidnar abgeleitet. fidno, finno, 8. » , (Ib.) védnö | Ip. S. vidno, (Lul.) viddnu, (Hm. Arj.) vedno, (Ht.) vådnu, vædnu*, (Jmt.) watna, wåttnå, wætnå, Arbeit, Beschåftigung = anw. nw. vinna, f. fidnnot, pr. fidnnom (Leem), arbeiten = anw. nw. vinna. fiekse, g. fievse (G1.), (Kl.) fiefse, fæfse, fefse, 8. fievsa, fevse, (Lnv. Ib. Of.) v'ekse, vekse, g. vevse, (Of. auch) vækse, g. væwse, (Wst.) feksi | lp. S. feuse, fiks, (Lul.) fikksa, g. fiufw)sa, (Hm. Ts. Fld.) fieksi, feksi, δ. fievsi, fevsi, (Ar).) fævsé, 3. fevse, (Sors. Tårn. Ht.) fievsie, (Drt.) fiewse, Viehstall = anw. fjös, nw. fjos, schw. dial. fjus, fjös, n. fiello, δ. » od. fielo (all. fill), (K1.) fællö, g. fiellö, (Lnv. Ib. Of.) viellö, g. ,, (all. villui) | lp. S. fiællo, (Lul.) fiellu, g. fiellu od. fielu, (Hm. Fld.) fiello, g. ,, (Fld.) od. fielo (Hm.), (Arj.) fællo, g. fello, (Ht.) fællo, fiallu, (Drt.) fiello, (Jmt.) fiælla, Brett = anw. fjol. nw. fjøl, schw. dial. (Westerb.) fjål, fjel, f. fielluskara (Ip. S.: Lul.), eine Art Polizeidiener auf dem Lande (schw. fjårdingskarl) = βοῦν. dial. *fjålungskar (Wiklund). fierra, g. fiera (all. firri): suoidne-f., eine Rolle Schuheu = nw. kvere, m. (Ross)? fierral, Querl = nw. tverel; vgl. (Kl.) fierrö, g. fierö = fierra, g. fiera | Ip. S. færro, 1d. = anw. *pvera, f. (= isl. pvara, nw. tvora). Hieraus fierrot, pr. fierom (impf. firrum) | lp. S. færrot, (Lul.) ferrut, quirlen, umriihren. Vgl. Thoms. Got. p. 115, k P893.] - NORDISCHE LEHN WÖRTER. 151 fierreu (Ip. S.: Ht.), (Drt.) færre, færreæa, Mådehen (veråcht- lich) = nw. førkja, f. fier'va, g. fierva (all. -ai), (Lnv. Ib.) vier'vå, ver'vå, 8. vervå, (ΚΙ. Ts.) fer'vå | Ip. 5. fiærva, fiærv, (Donner, Lapp. laul., p- 61) verva, (Lul.) fierva, 8. fierva, (Hm. Ts.) fier'va, g. fierva, (Arj.) færrva, g. ferva, (Sors.) fierrva (akk. -00), (Ht.) fierrvu, (Drt.) fierrva, der zur Ebbezeit blossliegende Strand, (lp. S.) Ufer eines Sees = anw. *fjorva (vgl. anw. fjara, f. und fyrva, v.). fiehtto, g. fieåo od. (Sidw. Kr.) , (all. fihttui); (Kv.) fihtto, g | 1p. S. vitt, (Ht. Drt.) vihtt, Verstand = anw. vit, nw. vit, vet, n. fievredet, (Ib.) vevredet | lp. S. (Fld.) fievret (impf. -ejeu), (Ume) fuoratet, fuoraed, (Ht.) fuorasid, (Jmt.) fuoraait, fihren, transportieren = anw. nw. føra. Lp. F. fivrit ist lappische Bildung aus fiev'ro. Jiev'ro, g. fievro (all. fivrui), (Ib.) vev'rö, g. vevrö, (Glv.) feuru, veuru | lp. S. (Fld.) fiev'ro, Fuhrgeråth, Beförderungsmittel, Zuugthier = anw. føri, ἢ. fidol, (Kv. Ib.) få-ola | lp. 5. (Lul.) fiola, (Ht.) fi-ole | lp. E. fiovl, Violine = nw. βοῦν. fiol. Vel. lp. E. fivl, id., aus fn. fiulu. ek fihkka, 8. , (Ip. S.: [μὰ]. Hm. Ts. Fld.), Tasche in Kleidern = nw. schw. fikka, f. Jihkket (Ip. S.: Ht.), (Drt.) filki, (Jmt.) fikket, filki, bekommen = nw. fik, schw. fick (Impf. des Verbums ,,få*). fiktet (Ip. S.), (Lul.) fektit, feehten, kåmpfen = nw. fikta, schw. fåkta. fikun, (Sidw. Kv. Lg.) fikan, (Lg. auch) figon | lp. S. fikon, (Lul.) fielkun, fihkun, (Ht.) fikane | lp. E. fikun, Feige ΟΞ schw. fikon, fn. fiikuna. Jilit, filit | lp. S. filot, (Ht.) filesid, feilen = nw. schw. fila. filla, &. , od. (Of.) fila (all. -ἢ (Ib. Of. G1.), (Lnv. Bls.) fulla, 8. » Od. (Lnv.) fula (all. -ἢ (Bls. auch) falla, £. ,» , (Kl. Jolla, falla, fallö | lp. S. (Lul.) fela, (Hm. Ts.) svalle, g. » > (Fld.) svallo, δ. , , (Arj.) felo, (Ht. Drt.) fulle, (Drt.) 152 | J. QVIGSTAD. [Nr. 14 foala, Fillen = anw. fyl, m.; foli, m.; fyla, fylja, f.; nw. fyl, n.; fole, m.; fylja, f. Jillit, villit | Ip. S. fillet, (Lul.) villit, (Hm.) vellet impf. -ejeu), (Ht.) villet (pr. -eb) | lp. ἘΣ. fillidt lp. R. (Pasv.) villid, verfuhren, narren = anw. nw. villa. Hieraus auch lp. S. (Lul.) villat, pr. villau, irre gehen (Wiklund). Jilo, filo, (Sidw.) fillo, g. ,, | lp. S. filo, (Boreal.) svilo, (Lul.) svilu, (Hm. Fld.) svilo, (Ar).) filo, (Sors.) filo, (Tårn.) filo", (Ht.) filo, feilu, (Drt.) feilø, feila | Ip. R. vill (viel- leicht aus fn. viila), Feile = ἢν. fil, 1.: βοῦν. fil, πὶ. filtar, g. filtar, (Sudw. auch) hiltar, (Kv.) filstar, (Lg.) hilstar, (Ib. Of.) holstar, (Kr.) hoalta | lp. S. holt, (Sors. Tårn.) holt(a) (akk. -eb), (Ht.) hoalta, hoalte, Biichsenfutter = nw. hyltr, f. und n., hyltra, f., hylster, n.; vgl. fn. holsteri (Scheide). findar (Sidw. Ks.), (Kr. Ks. Wst.) flindar, g. flinndara, (Of.) lendar, g. lenndaran, (G1.) flinder, g. flinndaran, Flunder; (Ib.) saddo-lindar, g.-linndaran, eine Art Flunder (pleuro- nectes flesus) = nw. flynder, sand-flynder, f. fines, g. fidna(sa), attr. ,, od. fina | lp. S. (Arj.) finis, attr. fina, (Ht.) fina, (Ht. Drt.) fine, (Jmt.) fimiæ | lp. E. fines, fein = nw. schw. fin. | fin-mar'ko, g. -marko, Finnmarken = anw. finnmork, f.; nw. finnmarken, 5. def.; s. mar” ko. fin-skievvo, em Hof im Kirehspiel Talvik = nw. fins(k)jaa; 5. skagga. finer (od. finger) -børa (Kv. Le.), (Lg. Ib.) fingar-borro, (K1.) Jinar-boarrö, g. -bomröd, (Bls. Of.) finer-boarro (all. -børrii) Ip. S. (Ht.) suörma-boaru, Fingerhut = nw. finger-bor, f. fipa-loggu, ein Thal im Kirchspiel Wefsen = nw. fipling-dalen. firig, fireg | Ip. S. fölok, felok, Vierteltonne, (Jmt.) fölöga, Viertel = nw. fjæring, fjølung. firkal, g. fir'kal, (Leem) firkel, (Kar. Lnv. Ib. Of.) virkal | Ip. 8. (Torn.) firkale, (Lul.) virkal, (Ht.) forkåle, Vorschirze = nw. fyrklæ, førkle, forkle, n. firske, fierske (Ip. S.: Ht.), friseh (v. Fleisch, Milch) = nw. fersk. fisskar, Fischer = nw. fiskar. τς Ὗς ΠΤ EE GN GL Å ox 0 AEE AE» GE geromnener Milch = nw. kymre, n. kamb (Ip. S.), (Lul.) kammpa, (Fld.) kammpa, 8. ert, (Arj.) Å gammba, g. gåmba, (Ht.) gamba, gambö (akk. -ub), (Drt.) gambo, gammba, Kamm = anw. kambr, nw. kamb, m. Vgl. re-gamba (Fris, p. 1945), Kamm (in der Weberei) um die Fåden des Aufzugs zu sondern, wenn sie durch die Schåfte gefuhrt werden sollen = nw. gre-kamb. - gambel (Ip. 8S.), (Lul.) kampal, (Ts.) gambal, gabmil, (Α1].) gåmbal, (Sors.) gambel, (Ht. Drt.) gambel, gambul, (Jmt.) gambl, alt = nw. gammel, schw. *gambel, gammal. ; gamen, Ὁ. gabmena (Frus), Gelåchter = anw. gaman? gåmes, 2. gåbmasa, fahl = nw. kåm. | gammar, (Sidw.) kåmir, g. kammir, (Lg. Bs.) gammir, g. -ara ΠΡ. S. kammar, kabmar, (Lul. Hm. Arj.) kammar, (Ht.) kammare, (Drt.) kammere, (Jmt.) kammara | Ip. Εἰ. kammar Πρ. R. (Pasv.) kammar, Kammer = nw. kammer, schw. kammare. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 163 gammi (all. -t) | lp. S. (Lul.) kapmå, pl. kapma, (Hm.) gabma, 2. gama, (Ht.) gamma, Erdhitte, Torfhitte; (Lul.) Kamu, Haus = anw. gammi, nw. gamme, m.; gamma, f. kammpit (Ip. S.: Lul.), kåmmen = anw. LE oder lappische Bildung aus kammpa. kampot (lp. S.), (Ht.) gamput, kåmpfen = nw. kjæmpe, schw. kåmpa. kam-råht (K1.) | Ip. S. kamrat, (Arj.) kam-råht, δ. -råhta, (Ht.) kamma-råhtte, (Drt.) kamme-råhte, (Jmt.) kamråta, Kame- rad = nw. kam(meyrat, schw. kamrat. gamsa-mahkka, g. -måga (Kv.), mit Wurst gefiillter Fischmagen; (Lnv.) gammsö, ein aus Fisch, Leber, Mehl u. 5. w. zu- bereitetes Gericht | lp. δ. kamsa, (Lul.) kammsa, (Ar).) gamsa, £. gåmsa, (Sors.) gamsa, (Ht.) gamsu, (Drt.) gamså, Blutklos, Blutkuchen = nw. schw. dial. kams, m.; fn, ο΄ kamsu. gånå, pl., ein 'Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. kan-stad. Vel. gånas- oder gånai-vuödna, em Fjord ibd. = nw. kansta(d)-fjord. gannda, g. gånda (Finnm.) | lp. E. kandda, halb erwach- sener Knabe = anw. *ganti? (s. Fritzner, Ordbog, I, p. 576 Ὁ: genta). Lp. S. gantastallet, (Ht.) gandastallet, wie Knaben spielen, eher aus nw. gantast, schw. dial. santiis (scherzen). | ganne, kanne (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) kanna, kanna, vielleicht = nw. kannskje, schw. kanske. - kannet (lp. S.), können = anw. nw. schw. kunna (præs. kann). kå-nouna, kå-nona (Lg.), (Kr.) ka-now'na | lp. S. (Jmt.) kannola, Kanone = nw. schw. kanon, m. i , kanta, ganta(kanta)-peive (lp. S.), der erste Mai (Lex. Lapp.); vgl. doch Schefferi Lapponia, p. 89: ,dies Marci, quem appellant Cantepaive* (25ste April) = anw. gangdagr, nw. gangdag (*ganda) Vgl. lp. S. kanta-vakko, (Arj.) ganta-valkko, (Sors.) ganta-vahkko, die erste Woche des Monats Mai, anw. gangdaga-vika, fn. kantta-viikko (die Woche vor dem Himmelfahrtstag). Nach J. Læstadius fångt in der Lule-Lappmark stuor καμία den ersten Mai jr h 164 J. QVIGSTAD. [Nr. Ἵ. an und dauert 5 Tage; ucca kanta fångt den 13ten Mai an und dauert ebenfalls etwa 5 Tage. Merke (Wst.) ganta-guluf (-bæivi), der Festtag der Kreuzeserfindung (alten Styls). ganna, &. gåna (all. -i) Tai Ib. Of.), (Krl.) gåntak, pl. | lp. S. (Ht.) gåne, eine Art lappisehe Zauberei = nw. gand, ganm, gan, m. ganga-vika, ein Ort auf der Insel Sørø in Westfinnmarken = ΠΥ. gam-vik (fir *gangvik, friher ganvik, siehe C. Pontoppi- dan, Geographisk Kart over Finmarken, 1789). gannga, 5. gånga (Lg.), Hausflur = nw. gang, m kå-pihttal, Kapitel = nw. kapitel. kapo (Ip. S.), (Hm.) gahppo, g. gåbo, (Arj.) gåhpo, g. gåbo, (Sors.) gåhpo, Mantel, bes. der Rock eines Priesters = anw, kåpa,; f.; fn. kaapu. gapot (Ip. S.), (Ht.) gæhpet, gahpödid, Me gehpih, gåhnen, das å aufsperren = nw. schw. gapa. kappai (Ip. S.), (Lul.) kahppai, (Hm.) gahppai (all. sg.), (Jmt.) kahpu, um die Wette = nw. schw. i kapp. gahppir-vuodna, em Fjord in Westfinnmarken = nw. kipper-fjord. kara (lp. S.: Austr.), Span, Hobelspan = schw. dial. kåra, kåre (Rietz, 379). gar'bi-luökta, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. kar-vik (fir | *karv-vik). gardan, månnl. Name = anw. kjartan? gar'de, g. garde | lp. S. (Boreal.) garde, (Lul.) kartte, 1) Zaun, 2) umzåunter Platz, (Hm.) gar'de, g. garde, (Arj.) gardi, — Zaun, (Jmt.) gårte, Haus, Gebåude | lp. R. (T.) kart, (N) | kart, Hausflur, Vorstube = anw. garår, nw. gard, schw. (veraltet) gård, m.; vgl. karde-jok, ein Fluss auf der Halb- insel Kola (Frus, En Sommer i Finmarken, 2te Ausg. p. 170). Vgl. gir'ko-gar'de | lp. S. kiirko-garde, -garden, (Hm.) gergo-gar'de, [(Ht.) gerhku-gardene (aus fn. kirkko- kartano)], Kirchhof = anw. kirkju-gardr, nw. kyrkje-gard, schw. kyrko-gård. Aus fn. kartano sind vielleicht entlehnt lp. F. gardem od. gur'dem, g. gar'dema, Wohngebåude; garden od. garden, g. gar'dena, Hof (låndliches Besitz- md 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 165 thum) | lp. S. garden, (Hm.) garden, g. » , (Arj.) gardin, (Sors.) garrden, (Ht.) gardene, (Drt.) garrdene, gaddrene, (Jmt.) gardene, gardane, Hof | lp. R. (T.) kårtim, Haustlur. gar” dot, pr. gardom | lp. S. gardot, (Lul.) karttit, umzåunen = anw. gerda, nw. gjerda, oder lapp. Bildung aus gar'de. kår-manne (K1.) | lp. S. karman, karmanne, (Hm.) kåran(gåran )- olmoi, (Ht.) går-mannie, (Jmt.) karmåneja, karmåneje, Mannsperson = nw. kar-mann. Vgl. lp. S. (Lul. Arj.) kåran, (Ts.) gåran, (Ht.) kårene, (Drt.) karre, (dmt.) karra, | Mannsperson = nw. schw. dial. kar, m. | gar'pa (Kr.), ein wohlbabender Mann (nw. kakse) = nw. garp, m. | garra, 8. gåra, (αν. Kr. Ks.) karra, (Kl.) kårak, pl., (Kv.) | karta, g. karta | lp. S. (Ht.) kålu, Karde, Wollkamm = | nw. karda, kara (kala), f. ᾿ garre, gårre, 5. gåre, hölserne NSchiissel, Trog | lp. S. kare, |. Geschirr; (Lul.) kårre, pl. kåre, Trog, Schissel; (Hm. Fld.) garri, g. gåri, hölzerne Schale; (Ar).) garre, g. gåre, | Schale; (Ht. Drt. Jmt.) gårie, (Drt.) gåré, Schussel, Schale | = nw. schw. .dial. kar, n.; fn. kaara. Vgl. lp. F. (Lnv.) | garra, (Ib.) karra, δ. kåra, grosses Fass; (Sidw.) sålte- | karra (all. -ἴ), Salzfåsschen. garrit, gårrit,- (Ks.) karrit, (Kl.) kåritt, (Kv.) kar'tit | Ip. S. | (Ts.) garret (impf. -ejeu), (Ht.) kælet, karden = nw. kar(d)a, kala, oder lapp. Bildung aus garra. karrit, garrit, rechen = nw. kara. gar'ta, karta, ὁ. garta, karta | lp. S. karta, (Ht.) lande-karte, Landkarte = nw. kart, landkart, n.; schw. karta, f. ' kårtuksa (lp. S.: Lul.), Tabak = schw. kardus(-tobak). gar'ven (gew. im Plur.), (Kl. Bls. Wst.) kar'venak, pl., (Krl. Kar. Bls.) garvanak, pl. | lp. S. karven, (Lul.) karen, (Ts.) karvin, (Hm.) garven, (Arj.) karvena, kærvena, (Sors.) gærvene, (Tårn.) gærvena, (Ranen) karven, (Ht.) kærven, karvie, Kiimmel (carum earvi) = nw. karve, m. garves, 5. gar'va(sa) | lp. S. karves, Ὁ]. karvaseh, (Lul.) karves, pl. kar*våsa, (Hm. Sors. Tårn.) garvis, (Ht.) garvies, (selt.) gærves, (Drt.) garves, (Jmt.) karvies, gar*vie3, fertig, bereit = anw. gorr, gerr, pl. gervir. —— —=—==—===—==========0= | ,ἱ hu ---ἶε--- EI å " 166 J. QVIGSTAD. [Nr gar'vo, &. garvo (gew. im Plur.) | lp. S. karvo, (Lul.) kårvu, δ. kårvu, (Hm.) gar”vo, (Ar.) garvo, g. gårvo, (Sors.) garvo, (Ht.) garvu | lp. E. karvu, Kleidung, Kleider = anw. gervi, . kåsit (Ip. S.: Lul.), in Haufen legen = nw. kasa; nach Wiklund aus schw. dial. kase (Haute). gåssa, &. gåsa (all. -i) (Lnv. Ib. Of. ΟἹ. Wst.) | Ip. S. gas, (Lul.) kåsa, (Hm. Ts. Fld. Arj.) gåssa, 8. gåsa, (Sors.) gås (akk. gåseb), (Tårn.) gåsa, (Ht. Drt.) gåse, (Jmt.) kåse, Gans = anw. gås, nw. schw. gås, f. | gassa, kassa, g. gåsa, kåsa | lp. 8. ge kåse, Kasse = nw. kassa, f. gassi, £. , (Kv.), (Leem) gasse, (Ib. Of) gæssa, 8. gæsa (all. -Ὦ | Ip. S. kasseje, (Arj.) gasse, 8. » , (Sors.) gassie, (Ht.) gåseje, Lab = nw. kjæse,. schw. dia). kes, kese, m. Ein, anderes Wort ist gasse, 8. ,, od. gåsse | lp. S. kasse melke, Biestmilch. gåhta, 8. ,, od. (Lg.) gåda; (Kr.) gahtta, g. gahta | lp. S. gato, (Hm.) gahtton, (Ht.) gådu* (akk. -ub), Gasse, Strasse = nw. schw. gata, f.; fn. katu. (Leem) gatto-lieppo, das Gassen- laufen, ist < å katulyöppy. kåhte, g. kåde (all. ἢ (Ip. S.: Ts. Fld.), (Lul.) kati, veid Name (nw. katrine, karen); vgl. schw. dial. kete (fn. kati). kåhtih (Ip. S.: Jmt.), miissen = schw. dial. gett (Halåsz). Hier- aus auch lp. S. (Jmt.) Gehtet, Gæhti, miissen. Εἢ gahttar | Ip. S. kattar, (Lul.) kahttar, (Arj.) gahttar, Hiiter, Waåchter = nw. gjætar, oder lapp. Bildung aus gahttit. οι Vgl. Ip. S. (Lul.) Ghtar, (Ht.) Gætare, Hirt = nw. gjætar. gahtte, g. gahte (all. -i) (Ks.), (Leem) gatti, 2. ,, (Lg.) gahtta, 8. » (all. 5) od. gahtte, 8. ,, (all. -t), eine kleine Robbenart = nw. haft-katt (P. Claussön, Samlede Skrifter, p. 79), hav-kat, hav-katte (Leem, Lexikon und Beskrivelse over Finmarkens Lapper, p. 215, Anm. 66); vgl. (Kl.) avskar» gahtte (all. -t), eine kleine Robbenart (nw. auskjer-kobbe). | gahttit | Ip. S. kattet, (Lul.) kahttit, (Arj.) gæhttet, (Ht.) gahttet, gæhttet, (Ht. auch, Drt.) gæhtet, (Jmt.) kehti, hiten, be- wachen, Acht geben = anw. gæta, nw. gjæta. Hieraus aud lp. 5. (Lul.) Ghttit, (Ht.) tet, hiten, weiden lassen. τὸ Å 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 167 katto (Ip. S.), (Lul.) kahttu, g. kahttu, Bewachung = anw. gæta, f. gahtto, £. ,, od. gåhto | lp. S. katto, (Lul.) kahttu, (Hm. Ts.) gahtto, &. , , (Fld.) gahtto, g. gahto, (Ar).) gahtto, g. gåhto, (Sors.) gåhttot, (Ht.) gåhtu, (Drt.) kahta lp. R. (nach Thomsen) katto, Katze = anw. kottr, kattr, m.; nw. katt, m.; katta, f.; schw. katt, m. gahtto-vuödna, auch gåht-vuödna, ein Fjord in Tromsö = nw. kat-fjord. gaupa, 5. gaupa (all. - (Of.), Luchs = anw. nw. gaupa, f. gåvar, g. gavvara, (Lg.) gavvir, gavvar, (Kl.) gåvar, pl. gåvrak, (Siidw.) giåvrig | lp. ὃ. (Ht.) gæbrege, Zwieback = nw. kavring. Vel. kavreg, ein Οτῦ in Nordwaranger = nw. kavringen, s. def.; gavvir, eine Insel im Kirchspiel Skjærvö (nw. kåk-ø). gavdne, gav'ne, g. gavne, 1) Nutzen, 2) (bes. im Plur.) Geråth, Gepåck | lp. S. gagne, Nutzenl; kaudne, Ding, (im Plur.) Geråth, Gepåck; (Lul.) kåutné, Ding, Sache; (Hm.) gavne, g. gavne, (Arj.) gavdne, g. gåvne, Ding; (Sors. Tårn. Ht.) gavnie, Spielzeug, (Jmt.) kaunie, Ding, (Ht.) kaknes, attrib., tiiehtig | lp. E. kavni: kavnun pijjed, in Stand setzen = anw. gagn (Nutzen, Geråth, Gepåck), nw. schw. gagn (Nutzen), n. gavla-tuona (Stockfleth, Ordbog, p. 222 b), eine Art von Gånsen == anw. gagl, n.; nw. gagl, gaul, ἢ. + lp. Cuona (Gans). gavmastet (Leem, Friis), beschittzen = anw. gøyma. gav'pe, δ. gavpe | Ip. E. kåvppe | Ip. R. (K.) kåhp, (Pasv.) gawp, g. gawpe, Kauf, Handel = anw. ἢν. kaup, n.; fn. kauppa. gåvpug, (Of. auch, Siudw.) gåhpug | lp. S. kaupok, kaipog | lp. E. kavpug, Stadt = fn. kaupunki, aschw. kaupungr, *køypunger. gavval, kavval (Lg.), (Kl.) kåval, på. kavlak, (Hf.) kåval, (Of.) gavvel | lp. S. (Hm.) kavval, (Arj.) gablo, g. gåblo, Floss | an einem Fischernetz = nw. kavl, m. | geda(gæda)-nar'ga, ein Ort in Malangen = nw. kjei-nes. gevpe, 2. geipe (Ib.) | lp. 5. (Ts.) -, (Hm.) kei'pe, (Drt.) Gæipa, 108 J. QVIGSTAD. [Nr Ruderpflock = nw. kjeip, m. Vel. gei'pe, %. geipe, ein Berg in Ofoten = nw. kjeipen, s. def. geuka, (Nensen) keika (Ip. S.: Lul.), Kuckuck = nw. *gøyk (vgl. anw. gaukr, nw. gauk, nr). gevrit, (Kr. Kv. Lg. Bls.) kevrit, (Lg. auch) kov'rit, (K1.) kevrit, (Wst.) kev'rit, (Of.) gew'rit | lp. S. Geuret, (Hm.) Gev'ret (impf. -ejeu), mit Pferden fahren = anw. nw. køyra. σοῦ τέ (Kl.), nachiåffen (die Redeweise Jmds.) | lp. S. (Jmt.) kæihpet, nachåtfen = nw. gjeipa. gevs-ver'da, ein Arm des Tysfjords (nw. lille tysfjord) = nw. kys-fjord (Volksliste von 1769), auch gjøds-fjord geschrieben (Norske Rigsregistr. III, 538: Relation des Hans Olssøn von 1598). kemg (lp. S.: Fld.), Dinger = nw. gjø(d)ning. gerug (K1.), geizig = nw. girug. : gidå, pl. (Wst. Ts.), (Of.) gæjak, pl. od. ξωσᾷο, (Ib.) gæddo, 8. » , eine Insel im Kirehspiel Lødingen (anw. kid-øy, ΠΥ. kje-ø. gidne, g. ,, od. gine, ein Vorgebirge in Finnmarken (nw. nord- kyn od. kiner-odden) = anw. *kinn, f. gief-manne, (ΗΠ) giehp-manne, (Kr.) geh-mann, (Kv.) gieh-manm, (Kl.) eb-manne, (Lg.) gieb-manni, (Lnv. Ib.) keb-manne | Ip. S. (Ts.) keb-manne, Kaufmann = nw. kjøbmann, kjøp- mann, *kjøfmann. gielas, g. giellasa, (K1l.) giellas, g. gællsan | lp. S. (Hm.) gielas, Kiel eines Bootes, (Friis auch) schmaler Bergriieken = anw. kjolr, nw. kjøl, m. — Vgl. giella-bor'di, (Lnv.) gilla-bor”di, (Lb.) giela-bor'de | Ip. S. (Hm.) kölla-bor'de, das Brett eines Bootes, das dem Kiel am nåchsten ist = nw. kjøl-bord. gielda, g. gielda (all. gil'di) | lp. S. Gælde, (Austr.) kiæld, (Ht.) &elde, (Drt.) Geldo, Kirehspiel; (Lul.) Gellte, Stamm von — | Lappen (schw. lappby) = nw. gjeld, n. gielka, g. gielka (all. -ai), (Kl.) gælkå, (Lnv. Ib.) gelka | 1p.S, tælk, ælka, (Hm.) Cel'ga, g. Gelka, (Ts.) Gel'ka, (Ar).) kælka, (Sors.) tællka,, (Ht. Drt.) Gelke, (Ht.) Gelöe, Hand- schlitten, klemmer Schlitten = nw. kjelke, kjelkje, schw. kilke, m. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 169 gier'do, g. gierdo (all. gir'dui), (Kris auch) gær'do, (Kl.) gær”'da, g. gerdö, (Ib. Of.) gir'dø, g. girdö, (G1.) ger'dö, Fassreifen = anw. gjord, f.; fn. kierto. gieres, 8. gierrasa; gurok (fir *gierok); (Ib.) geris | Ip. S. keres, g. -asen; kerok; (Lul.) kæruk, attr. keres, (Hm. Ts.) geris, g. gærrasa, (Fld. Arj.) geris, g. gerrasa, (Arv.) keres, (Ume) kerres, (Ht.) gieris, giærake, (Jmt.) kiærahka, kierahka, lieb, geliebt, zårtlich (im lp. F. bes. von Liebe zu den Verwandten) = anw. kærr, nw. kjær, schw. kår. Hieraus (lp. S.: Ht.) Gera, lieb (Halåsz). Merke (Ht.) Gere, Lieber (in der Anrede) = nw. kjære. giev'jo, 5. gievjo, eine Insel in Sidwaranger = nw. kjø-ø. -gievkan, (Kr. Hf.) kievkan, (Krl. Le. Bls. Kar. Lnv. Ib.) giehkan, (K1l.) kiehkan, (Wst.) kevkan | Ip. S. (Ts.) gievkan, (Arj.) Gevöo, (Drt.) tuöke, Kiche | Ip. R. (K.) kivkan, (N.) kivgen, Ofen = nw. kjøken, n.; kjøk, m. ρου, 8. gieveå (all. -ai), eine Insel in Tromsö = nw. jøs-øy (fir *gjøs-øy), in der Schriftsprache ljøs-ø, im Gerichts- | protokoll von 1757: giøsø. - giftit (K1.), (G1. Wst.) giktit | lp. S. giptot, (Drt.) Gupti, sich | verheirathen = anw. giptast, nw. giftast, syptast. | gikar, (Kr.) kikar, (Sidw.) kikir | lp. 5. (Hm.) kigar, (Ar).) Gkar, (Sors. Tårn.) kikare, (Ht.) Ghkarte, eikarte | Ip. E. kikar, Fernrohr = nw. kikar, kikert; fn. kukari; vgl. lp. F. gikan | lp. 5. (Lul.) Ghka aus nw. *kike. m.; vgl. βοῦν. dial. πῶ (Svenska Landsm. I, 188). Merke lp. S. (Lul.) | Ghkit, durch Fernrohr sehen, eher aus Gihka abgeleitet als = βοῦν. kika (Wiklund). gikta (G1. Wst.) | lp. S. gipt, (Drt.) Gupten, verheirathet = anw. gipt, nw. schw. gift. gila-jav'ri, ein See im Kirchspiel Tysfjord = nw. kilt-vatn. - gildas, g. gil'dasa, grosssprecherisch, prahlerisch; gil'dai, pråch- tig; (Kl.) igildas, pl. gildsak, froh = nw. gild; vgl. gilda- stallat, prahlen, und nw. gilda seg. | gilla-riehppi, ein Ort im Kirehspiel Lyngen = nw. kjila-skaret. | gillar, (Kv.) gildar, g. gildara | lp. S. gilder, gillor, (Drt.) - == 170 J. QVIGSTAD. [ΝΕ δοίμααγο, jilddre, Falle, bes. fir Måuse und Hermeline = — anw. nw. gildra, f.: nw. gilder, schw. giller, n. ; gille-vuodna, ein Fjord in Ostfinnmarken = nw. kjølle-fjord, | å friiher kylle-fjord (Diplom. Νοῦν. VIL, 646). å killek (Ip. S.), (Ht.) gille, akk. -egeb, altes Weib = ἢν. kelling. gil'pe, g. gilpe | Ip. S. (Hm.) Göl'ba, g. Cölpa, (Ht.) 4ölpö, Hand- habe an einer Biitte = anw. kilpr, nw. kylp, kjølp, m. — Hieraus (Kl.) Gullpar, Henkelknopf an einer Biitte; vgl. 151. kilpr (,a handle of ἃ vessel; in mod. usage ἃ loop of whalebone fastening the handle to the bucket* Cleasby- Vigf.). $ kimman (Ip. S.: Lul), (Fld) kimmanåa, pl, Kimmel = nw. *kymmen, vgl. schw. kummin, dånisch kummen. kimmer (lp. S.: Lul.), Renthierkalb = schw. dial. gimmer, f. (ein junges Schaf)? gintal, g. ginntala, (Leem) gintel | lp. S. kintel, (Lul.) kintal, — g. kinntala, (Hm.) gental, (Ts.) gintal, g. ginntala, (Arj) — gintol, (Sors. Tårn.) giintala, (Ht.) gendal | lp. E. kittel, Licht, Kerze = anw. kyndill, fn. kynttilå. gintal-mis(mæs)-bær've, (Sidw.) gindal-mas, (Kl.) gindal-messök, — pl | lp. S. kintel-peive, (Lul.) kintal-pei've, (Hm.) gental- beive, (Ht.) gendale-bejje, Lichtmesse (festum candelarum) = anw. kyndil(sjmessa, kyndilsmessudagr, nw. schw. kyndels- | måssa. gipar, (Suidw. Kr. Hf.) kipar, Kiper, Böttcher = nw. kiper. gihppo, ὁ. gihpo | lp. S. kippo, (Hm.) gihppo, 8. » , Bund, Bindel = anw. kippi, n.; nw. kippe, n.; kippa, f.; schw. dial. kippa, f. 2 girdno, girno, g. girno; (Friis auch) girdne, g. girne; (Sidw. Kr.) kirdno, (Kl.) ginnöo, (Lnv. Ib. Wst.) gidnö | lp. 8. kærno, (Arj.) Cærdna, g. Gerdna, (Ht.) kinnu, das Gefåss, in dem Butter gemacht wird = anw. kirna, nw. kirna, kinna, kjerne, f.; schw. kerna, f.; fn. kirnu. Vgl. girdno- | vårri, ein Berg in Saltdalen (nw. kjern-fjeld). : girdnot, gir'not, pr. girnom, (Sudw.) kirdnot, (Kr.) kirdnit — (K1l.) ginnit, (Lnv.) gir'mit, (Wst.) gidnöt | Ip. S. (Arj) &rdnet, kérnen, zu Butter riihren = nw. kirna, fn. kirnua. * mn fa 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. Li Die Verben auf -it (-et) sind vielleicht lapp. Bildungen .aus girdno. girko, 8. » Od. girko, (Kr. auch) kir'ko | Ip. S. kirko, kiirko, (Fjellstr.) gitrko, körko, (Lul.) kirhku, pl. ,, (Hm.) ger'go, 8.» > (Fld.) gir'ko, (Arj.) gerko, (Arv.) kiirkku*, pl. kiirku, (Ht.) gerhku, (Drt.) gærrko, gærrkå, (Jmt.) kerhku", kærhka, geærhkå | lp. E. kirkko, g. kirho, Kirche = anw. kirkja, nw. kyrkja, kjerka, schw. kyrka; fn. kirkko. gissto, &. gisto, Kasten, bes. Sarg | lp. S. kisto, (Fjellstr.) kiisto, (Lul.) kisstu, pl. kistu, (Hm. Ts. Arj. Sors.) gissto, (Ht.) gæsstu, gasstu, (Drt.) gassto, gæsstå, Kasten = anw. nw. schw. kista, f.; fn. kistu. Vgl. lp. 5. (Ht.) lika-gasstu, Sarg = nw. lik-kista, f. gihtta, Ὁ. ,, (all. -ai) (Hf. Tlv. Krl. Kl. Lg. Bls. Gl.), Ecke in einer lappischen Hiitte | lp. S. (Schefferi Lapponia, p. 200) kitta, der der Thir zunåchst gelegene Theil einer lappi- schen Hiitte = nw. kitte, m. kihtteg (Kv.), (Lg.) gihtteg, (Ib. Of.) &htteg, (Of. auch) Cæhtteg, eiserne Kette = nw. kjetting. gihcce, 8. ,, od. gihce, (Ib. und Of. auch) ginmi, 8. , | Ip. S. (Boreal.) Æice, (Lul.) kiheci, (Hm. Ts.) giheci, (Ht.) kirje, Gerje, Zicklein = anw. kid (g. pl. kidja), nw. schw. kid. gwa-vaggi, ein Thal auf der Insel Arnø im Kirehspiel Skjærvø = nw. kjyv-dalen. giwvi-jouna, g. -jouna (all. -i) (Hf.), Raubmöwe (lestris parasi- tica L.) = nw. kjyv-jo. kwerastid, erastid (lp. S.: Ht.) bitten = nw. kjæra. kile, keile Ip. S.: Ht.), Kessel = nw. kjil, m. killek (Ip. S.), (1 Mos. 88,17) killig, (1 Mos. 27, 9) Uillig, (Lul.) &llik, (Hm.) Gelleg, (Fld.) &illig, (Arj.) llega, (Sors.) ille - (akk. -egeb), (Drt.) kille, Ulle, killega, Tillege, Zicklein = nw. schw. killing. | klabbo (akk. -ub) (Ip. S.: Ht.), Baumstumpf, Klotz = nw. klabb, m. klahka (Ks.): k. valdehet, nw. ,klöve vinden" (term. nautic.) = (Ks.) klahkkehet, (Lg.) blåhkehit; vgl. nw. blak, n. klamburdid, klamberdet (lp. S.: Ht.), zanken = nw. klamre; vgl. (Ht.) klammure almute, Zånker. 172 J. QVIGSTAD. [Nr. Å. klaper (lp. S.), Kies = schw. dial. (Westerb.) klapar, m. gledøö (Wst.), Freude = nw. gleda, f. klemtet (Ip. S.), Sturm låuten = schw. klåimta. klibma (Ip. S.), (Torn.) klibmö, (Ht.) glibma, (Jmt.) klipmui, Lårm = anw. glymr, nw. glym, m. klibmet (Ip. S.), (Ht.) glibmåt, (Jmt.) klæpmui, lårmen = anw. nw. glymja. klippar (lp. S.) Sieger; einer, der iiberlegen ist = nw. klippar. klivi (Ip. S.: Lul.), (Fld.) klwi, g. , (all. 4), totanus glottis = nw. klyvi. gloamadid (lp. S.: Ht.), glotzen = nw. glåma. gloare (Ip. S.: Ht.), Asche mit gliihenden Kohlen = anw. glöd, f. kloavva, 8. kloava (all. -ai) (ἅν. Καὶ. Kl. Lg.), (Siödw. Kr. Ks. Tlv. Hi.) kluövva, g. kluöva, (Lg. Lnv.) klovva, g. klova (all. -, (Ib. Of.) luovva, g. tuova (all. luvvi) | 1p. S. (Fld.) kluvva, eine an der Seite eines Segels befestigte kleine Tauschleife = anw. klö, nw. klo, ἢ klovan (lp. S.), Kloben = schw. klofve, m. klubbo, 1) ein Berg in Nordwaranger, 2) ein Hof im Kirchspiel Talvik = nw. klubben, 5. def.; vgl. rip-klubbo, ein Vorge- birge auf der Insel Kvalø in Westfinnmarken = nw. rype- klubben. klubma-vårre, ein Berg im Kirchspiel Beiern = nw. glom-fjeld. klummpa, g. klumpa (all. -at od. -t), (Kr.) klummypa (all. -ἢ), (Ib. Of.) lummpa, g. tumpå (all. -åi) lp. 5. (Hm.) klummba, g. klumpa, (Ht.) klumpo, eine Art Holzpantoffel = nw. klumpe, m. gluptie (lp. S.: Ht.): våri-g., Felsenkluft = nw. kluft, f. klærinis, g. klærna(sa) (Lg. Kar.), (Kl.) klainas, klaines, (k)læines, | g. (k)læina, (Bls.) kleinas, (Lnv.) lenis, g. lednasa, (G1.) klienis, (Wst.) klenis | Ip. S. klen, klena, (Arj.) klena, (Ht.) kleine, krank = nw. klein, klen; schw. klen. klövna (Ip. S.: Jmt.), Kralle = schw. dial. klo, pl. klöner. knall, g. knåll (Ki.), auch knall-tahp (Κ].), (Of. G1.) knalla, δ. knåla (all. -i) | lp. 5. (Lul.) knalla, (Axj.) knalla-dovso, (Drt.) knall-hahta, Zindhitehen = nw. knall, knall, n.; Ὁ knafl-tapp, m., *knall-hatt, m. (vgl. schw. knallhatt), *knall- dåsa, f. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 173 knahppa, 2. knåhpa (Wst.) | lp. S. knappa, (Hm.) knahpa, 8. » , (Ht.) knåhpö (akk. -ub), (Sors. Drt.) knåhpa, Knopf = nw. schw. knapp, m. Vgl. (Ip. S.: Fld.) knahppa-nallo, (Ht.) knåhpa-nalu, Knopfnadel = nw. schw. knapp-nal, f. knikta, 3. knivta (Lg. Lnv.), (Kl.) kmjft, (Ib.) knækta (all. -i), Bube (im Kartenspiel), (Lg. auch) Junggesell | lp. δ. knikt, (Boreal.) snikt, (Högström, Lappl., p. 158) sneuta, (Lul.) snikta, 8. sniuwta, (Hm.) snekta, g. snewta, (Ts.) snikta, o. snuwta, (Arj.) knikta, 2. , , (Sors.) knikte, Soldat, (Lul. auch) Bube (im Kartenspiel), (Sors.) der Name eines Steines im Brettspiel = nw. knigt, m.; fn. knihti. knøhpo (Ip. S.: Ht.), Knospe (an Båumen) = nw. knopp, m. knorit (lp. S.: Lul.), langsam, nach und nach reisen = schw. dial. (Norrb.) knåra (Wiklund). knuvva, g. knuva (all. -i) (Lnv. Of.), (Ib.) knoffa, 5. , | 1p. δ. noffa, (Ht.) noffo, nouga, (Drt.) knoua, Knöchel (an den Fingern) = anw. knui, nw. knue, knuve, knuv, *knuge (vgl. schw. knoge), m. gnægot (impf. -ojeu) (Ip. S.: Arj.), nagen = nw. gnaga. gnællot (Kl.), schreien (v. Möwen) = nw. gnella. knæhetadid (Ip. S.: Drt.), wiehern = nw. kneggja. koabbu (Ip. S.: Ht.), Robbe = nw. kobbe, m. koaffar (Ks.), (Kv.) goffar, (Lg. Of.) kuffar, x. -ara, Koffer = nw. kuffer, koffer. - gowi-fjöra, ein Fjord in Ostfinnmarken = nw. køi-fjor(d). goavta (im Sing. nur im Zusamm.), pl. goaitak (Ib.), (Leem) guoit | Ip. S. veit, væit, (Lul.) veithta, «. veihta, (Hm.) veta, (Ht.) vieite, (Drt.) veita, Weizen = nw. kveite, veite, m. goahkka, koahkka, g. goahka, koahka (all. gohkki, kohkki) Ip. S. (Ht.) kuahka | lp. E. kokk, Koch = nw. kokk, m.; fn. kokki. goalla, g. ,, (all. -ai), (Tn.) koalla, Milehgefiss = nw. kolla, f. goalla (all. -ai), ungehörntes Thier; g:-gussa, ungehörnte Kuh = anw. nw. kolla, f. goallar (Kv.), (Lg.) goallir, g. -ara, Stånder (auf jeder Seite des Vorderstevens eines Bootes) = nw. kollar. - goallo, 2. goalo (all. gollui), (Kr. auch) goalla, koalla, g. koala 114 J. QVIGSTAD. [Nr. 1 (all. -ai), (Sudw.) goalla, (all. -i), å Wst.) gollu, Thran- lampe = anw. nw. kola, f. goal'va, koalva, g. goalva, koalva (all. gol'vi, kol'vi) (Lnv. Ib. Of.), (Lnv. auch) kol'va | lp. 5. (Hm.) kol'va, Wirbel an einer Angelschnur, der den Zweck hat, Verwickelungen — der letzteren zu vermeiden = nw. kolv, m ν᾽ goal'va, g. goalva (all. golvi), (Sudw.) koalva, (Krl. Le. Kar. δ Lnv.) goalvi, (Kl.) goalve, golve, (Ib.) goab'la, goab'li, (selt.) goal'va, g. goabla, goabli, goalva, (G1.) golva, (ΟΕ) vannca-goal'va (all. golvi) od. -kvæl'va, g. kvælva (all. -i) lp. S. (Ts.) goalva, der Boden eines umgeschlagenen Bootes = nw. kvelv, kolv, n. 3 goannsta, g. goansta (all. gonnsti) | lp. S. konsta, (Lul.) koönsta; ᾽. koanssta, pl. koansta; (Hm.) gonnsta, g. gönsta, (Ht.) koanste, — (Jmt.) konsta, konsta | lp. E. konst, Kunst = nw. schw. konst, f.; fn. konsti. 3 gommga, g. goanga, em hölzernes Werkzeug, mittels welches die ,for-setnoö" (5. dies) verfertigt wird. = goahppo, 2. » Od. goahpo, (Kr. Kv.) gohppo, g. px, (αν. Ks.) å - kohppa, 8. kohpa, (Bis.) guöhppo, (Lnv. Of.) gohppa, 5. göhpa (all. -t) | lp. S. kopp, (Lul.) kohppo, (Hm.) kohppa, 8. », (Ts.) golhppo, (Arj.) kohppo, (Ht.) koahppo (akk. -ub), (Drt.) κῆρα | lp. E. k9p, Tasse = anw. koppr, nw. sehw. kopp, m. Vgl. (Ib.) gohppa, 2. . , Kopf zum Schröpfen — [ep = nw. kopp, m. å koarådet, kuoradit (lp. S.: Jmt.), (Ht.) koaradit, kuaradit, gehen (z. B. gut oder schlecht) = nw. går (8. sg. præsJ. - goarna-flöda od. -bakte, auch goardna-flögg, eim Ort im Kireh- spiel Skjerstad = nw. kvernflået, s. def. (nicht: kvænflået); vgl. anw. kvernberg (Aslak Bolt, p. 98) und Sommerfelt in ,»Budstikken*, VI (1825), p. 750. goar'pa, δ. goarpa (all. g97pi) | lp. S. (Drt.) kuörrpa, Rabe = anw. korpr, nw. korpr, m.; fn. korppi. goarra, koarra, £. goara, EN, (all. gorri, körri), 1) Ghor Ga einer Kirche), 2) Hausandacht = anw. körr, nw. kor, m. goarra, koarra, £. goara, koara (all. kørri), Altentheil = nW. kor, u. [ὦ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 17 | goar'tel, (Sudw.) koar'tel, Viertelelle, Vierteltonne | Ip. S. kortel, kuartel, Viertelelle, (Lul.) kørtal, g. körtala, Quartier (1,5 | dm.; 3,3 dl.), (Hm.) gor'dil, (Ts. Fld.) goar'til, (Ht.) guortåle, (Drt.) guörtale, Vierteltonne | lp. E. korttel, Quartier = | anw. kvartill, nw. kvartel; fn. kortteli. | goavvat (3 sg. impf. goavai) (Ib.), impers. 1) es geht an (ist Ι möglich), 2) es geht (z. B. gut, schlecht) - nw. gå. | kobba-rutat, pl. (Kv. selt.), eine Art Klösse aus Fischrogen und Mehl = nw. kumpe-ruta, f. - gobblu (Ip. S.: Ht.): buöld-ajjan-g., sehmalblåttriges Weiden- röschen (epilobium angustifolium) = nw. bjørn-gupla, f. | gobbo-rumme, 8. . (Ks. Kv.), (Ks. auch) gobba-rum-fanas, (Hf.) kobb-rum-vanås, (Krl. Lg.) gob-rubmi, g. -rumi, (Friis) gobba-robme, g. rome, (Kl.) kobb-ruvve, (Lg.) gobbo-ruvvi, (Lnv.) gobba-ruvvi, ein grösseres Boot = nw. kobb-rums-båt. kodno, g. kono, (Kv.) konno, g. kQno | Ip. S. konno, kono, kodno, | Frau = anw. nw. schw. kona, f. goddo od. gödda, eine Insel im Saltenfjord = nw. god-ø (aus- gespr. 2øya)... | golka, 2. golka | lp. S. kolk, (Fjellstr.) galk, (Lul.) kol*hko, pl. | kolhko, (Sors.) golk, (Tårn.) galk, (Ht.) gallke, runde Schelle (nw. dombjelde) = anw. nw. schw. klokka, f., oder = fn. kolkka. | Vgl. lp. F. lohkka, 2. , , (Lg.) klohkko, g. » | lp. S. (Arj.) | - klohkko. 8. , , (Ht.) glohkka, Uhr; (Drt.) gærrkan klohkka, | Kirchenglocke = nw. schw. klokka. ἢ golle, 8. ,, , (Wst.) gulle | lp. 5. golle, gulle, (Lul.) kolle, g. , , | (Hm. Ts.) σοί, (Sors. Ht. Drt.) giullie, (Drt.) gulle, (Jmt.) gullie, kollie, kullia | lp. E. kolle | lp. R. (T. K. N.) koll, 8. , (A.) koll, (Pasv.) golle, Gold = anw. ἢν. schw. gull, | anw. goll, n. - golle-vuodna, ein Fjord in Senjen = nw. Sv emessjord (anw. gull- holms-fjorår). | komfarmannta, (Ks. Kv. Ib.) komfermannta, (Lg.) komfermantar, Konfirmand = nw. komfermant(er), m. komfarmerit, (Ks. Kv.) komfermerit, konfirmieren = nw. kon- | | fermere. ET (all. -7), (Kr.) kompas, g. -asa, (Kv.) kom-passa, g Φ" 176 J. QVIGSTAD. [Nr -påsa, (Lg. Of.) kom-påsa, (Καὶ. Lg. Ib.) kum-passa | Ip. S. (Ht.) kum-pose, Kompass = nw. kompas, kompås, kumpas, m. go-nalt (Wst.) | lp. δ. gonat, (Lul.) kunåhta, (Ts. Nors.) gö- naht, (Ht. Drt.) gounahtte, (JSmt.) kønåt, kø"nåt, gaunete, kQunut, lebe wohl (Absehiedsgruss) = nw. go(d)natt, schw. dial. go(d)nått (Abschiedgruss). konog-rik (Ip. S.), Königreich = sehw. konungarike. gonges, 8. gonga, od. gunges, g. gunngå | 1p. S. konga, (Ume) kunges, konga. konges, σ᾿. kongan, (Ht.) gonges, gonngå, gungies, (Sors. Tårn. Drt.) gonngå, (Jmt.) ganagå, gan"gå, ganakå, kannaga, kannåge, König = nw. konge, kong, kung, sehw. kung, m. Val. gonagas, g. -asa, (Gl.) gonages | lp. S. konoges, konogs, konogas, (Torn.) konuk, konukis, (Lul) kongkis (för *konakis), g.-isd, konskas, (Ts. Hm.) gonoges, g. -est, (Fld.) konogis, g. -assa, (Arj.) gonoges, g. -asa | lp. E. konagas | lp. R. (T.) konagas, g. -azi, König = anw. konungr, schw. konung, fn. kuningas. Lp. E. kunagas, å kuningas sind < fn. kuningas. Die Form konungas (Lund, Lappisk Katekismus, Kjøbenhavn 1728) erscheint mir autfallend, weil ng nach unbetontem Vokal in g ibergehen sollte. | konkolat (lp. S.: Lul.), königlich = schw. konglig (Wiklund). kohppar (Krl. ΚΙ.), (Ib. Of. 61. Wst.) gohppar, (ΟΕ) guöhppir ὦ ΟΡ. S. kuoppar, (Torn.) kopar, (Lul.) kuöhpar, g. kuöhp- Å para, (Hm. Ts.) guöhppar, (Arj. Sors.) goahppar, (Ht.) goahppure, (Drt.) kuehppare, kuölppare, (Jmt.) kon keahpre, Kupfer = anw. nw. kopar, schw. koppar. korammit (Ip. S.: Lul.), taugen = βοῦν. går an (Wiklund). gordne, gor'ne, g. gorne (gew. im Plur.) | lp. S. kordne, kordne, (Lul.) korne, (Hm. Ts.) gor'ne, på. gorhnek (im Sing. nur in Zusamm.), (Ar).) gordne, (Ht.) gorrne, garrmie, (Drt.) garrmie, garrné, (JImt.) gar*nie, Getreide, Korn, (lp. SE Gerste = anw. nw. schw. korn, n. kor'ja, 2. korja (all. -ai) (Sidw. Ib. Of.), (Kv.) goajø, (Kil. Bls.) gomrja (all. -t), (Kl.) koarja (all. -åi), (ΟἿ) korja (all. -t) | lp. S. korg, (Lul.) koar”da, pl. koarja, (Hm. Ts.) τοῖοι δ. gorga; kor'ja, g. κφγγα, (Ht.) koarje, (Smt.) korje. Trykt 24. Marts 1893. 1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 177 Korb = nw. korg, korj, f.; schw. korg. Vgl. (Friis) gorre, 8. gore, (Kr.) köre (all. -t), (Lg.) guoré, 8. , (all. -ἢ, id., aus fn. kori (aus schw. dial. kore). gor'ka, g. gorka (Kt. Kv.), (Sudw.) korka, (Kr. Ks. Hf. Krl. Lg. Bls.) goarka, koarka (all. gor'ki, korki), (Ib. Of.) goar'ga, g. goarga (all. g9r'gi), (Kl) gork, pl. goarkak Ip. 5. (Ht.) korrkö (akk. -ub), Kork = nw. kork, f.; fn. korkki. kort (lp. S.), (Ts.) goar'ta, g. goarta, Viertelelle; (Lul.) Korta, Quartier (1,5 dm.; 3,3 dl.) = nw. kvart, n. korrta, £. korta (all. i) (Of.), Spielkarte | lp. S. (Austr.) korte, (Ht.) koarte, em Spiel Karten; (Fd.) kor'to, σ. korto, | (Sors.) ort (akk. --eb), Spielkarte = nw. schw. kort, ἢ. | kostet (lp. S.), 1) anschaffen, Geld zu etw. aufwenden; 2) kosten (beim Einkaufe); (Lul.) Åkosstut, (Ht.) köstet (ὃ. sg. præs. | -eje), khostit, kosten (beim Einkaufe) = nw. schw. kosta. Val. lp. F. pgoasteg, gosteg, (Kr.) kosteg | lp. S. kostek, , Aufwand = nw. *kostning. Lp. F. goastedet | lp. S. (Hm.) göstidet ist aus fn. kostantaa, kostata entlehnt. koua (Ip. S.: Ht. Drt.), (Jmt.) kamva, Kuh = nw. ku, ἢ | koula (lp. S.: Drt.), Kugel = nw. kula, f. | kovan (lp. S.: Lul), Dampf = schw. dial. (Lule) gåvan, s. def. ΕΠ (Widund) H gøvit (Kv. Krl. Kl1.), (Ib.) govvot, pr. govöm, (Of.) kjvit, die | Heuschwaden zum Trocknen wenden = nw. kå. I gvö (lp. S.: Drt.), (Jmt.) komvå, Gabe = nw. gåva, schw. i gåfva, f. | er g. kovso, ein Ort im Kirchspiel Balsfjord; Gokso, g. Covso, ein Hof im Kirehspiel Lyngen; (Lnv.) -tuksa, g. -Cusa (in Ortsnamen) = nw. kjos, m. ΓΝ raktot, kraksot (lp. S.), (Ht.) φγακβοί, fordern = anw. | krefja, nw. krevja. Vgl. lp. S. krevet, (Sors.) krievvat, (Ht.) krievut, (Jmt.) kriævui, kriæwih, id. = nw. krevja, | schw. kråfva. «rambo (lp. S.: Ht.), feucht, klebend (v. Schnee) = anw. krammr, nw. kramm. | 12 118 1. QVIGSTAD. -- Ne krammar (Ip. S.), (Ht) krammure, Kråmer = nw. kræmar. kræmmer, schw. kræmare. kramsot (lp. S.), (Ume) kremset, (Ht.) gramsöt, pr. -ub (v. freqv.), græmset (v. moment.), (Drt.) kræmsi, (Jmt.) kremsi, etw. an sich reissen = nw. kramsa. grannok (Ip. S.), 1) fein, schmal, 2) gut gekleidet; (Ht.) granne, schön = nw. schw. grann. kraptas (Ip. S.: Hm.), kråftig (v. Speisen) = anw. kroptugr, nw. kraftig. | kråsie (ΠΡ. S.: Ht.), (Jmt.) frase, Darm, Gekröse = nw. schw. krås (Halåsz). krassa, τ. kråsa (Kr. Kv.) | lp. S. kras, krass, (Ht.) leråse, å Ladestock; (Hm.) &rassa, Kråtzer am Ende des Ladestocks = (Ib.) låltem-rassa, g. -råsa (all. -i) = nw. krass, krase, schw. krats, m.; fn. (kjrassi. | i kratm, kråtni (Ip. τὸ Jmt.), brummen (v. Me = anW. grenja (oder = lp. S. gridnet?). graupe (lp. S. selt.), Vertiefung in der Erde; vgl. schw. grop, f. kråvele (Ip. 8.: Ht.), Begråbniss = nw. begravelse (oder nw. graval?). | kreimu (lp. S.: Ht.), Schnupfen = nw. krima, f. greinet, kreinet (Ip. S.), (Ht.) greinadid, erklåren, deuten = anWw. greina; vel. kreinas, kreinos, kreinok (Ip. S.), (Ht) graines, gruinöke, (Drt.) graines, kreinas, deutlich = anw. *oreinn, adj. 4 greinik, kreimik (Ip. S.), Erklårung, Deutung = anw. greining. greiv (lp. 8.: Fjellstr.), (Jmt.) kræiwa, g. krætiven, Graf = nwa grelve, m. kriblig (Ib.), Kriippel = nw. krypling. gridnet (Ip. S.), (Ht.) grinet, (Drt.) grednestid, grinsen, miirriseh sein = nw. schw. grina. 3 griedde (Ip. S.: Ht.), (Drt.) grædda, (Lul.) BL Rahm = sechw. grådde, τη. i griense (lp. S.: Ht.), Grenze = nw. grensa, f. | krike (Ip. S.: Ht. Drt.), Kråhenbeere (empenn nigrum) = = DW. krekling, krøkjebær. , krimo (Ip. S.), Kopfbedeckung der Weibar = anw. grima, f. 1898.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 179 krims (lp. S.), Gekriusel = nw. krims, ἢ. krimset, (Fjellstr.) krimcet, kråuseln = nw. krimsa. kringal, g. krinngala (Kv.), (Kr.) rmgal, (Lg. Ib.) ringal, (Ib. Of.) ringar, g. rimngaran | Ip. S. (Ar).) klingar, (Bt. Drt.) klingare, Bretzel = nw. kringla, klingra, f.; fn. (kjrinkilå. Vel. ringal-javre, ein See im Kirchspiel Ofoten = nw. kringl-vatn. krinnge-bærra, g. -bæra (all. -i) (Ib.), Himbeere = nw. bringe- bær, n grisa (Wst.), (G1.) kritsa, g. krisa, Ferkel = nw. gris, m. (k)ristala3, g. -aZa | Ip. S. kristelat | Ip. E. kristala3, christlich = anw. kristiligr, nw. kristelig, schw. kristlig; fn. (kristillinen. kristnesit (Ip. S.: Jmt.), taufen = nw. schw. kristna. Lp. F. rissta | lp. S. Ærist (Taufe) ist aus fn. risti entlehnt; lp. δ, kristet, taufen < lp. S. krist. kroavva, g. kroava (Kv. Of.): omman-k., (Of) oamna-k., die Ecke, wo der Ofen steht; (K1.) kroav, pl. kroavak; (Wst.) krovva, g. krøva, Ecke = nw. krå, omn-krå, f. | groavva, £. groava (Ks.), (Kl.) grade, g. grååe, od. krarre, g. kråre, (Lnv.-Ib. Of.) roadda, g. roada (all. røddi), (Wst.) kröda | lp. S. (Ts.) roadda, (Hm.) grøda, Wind, der die Wasserflåche kriuselt = anw. erådi, nw. gråe, m. groavva (lp. 8S.: Ht.), natiirliche Vertiefung in der Erde = nw. grov, f. grokta, krokta, g. growta, grouta (Kv. Krl.), (Κ].) gruft, kruft, g. grut, krut; groft, g. groud, (Bls. Lnv. Of.) rokta, g. rowta, (Lnv. Ib. Of.) rakca, g. råvea, (Gl. Wst.) krokta, g. krouta, (Ts.) gruta, (Glv.) rokta, 2. röuwta | lp. S. grauc, grauca, rakea, (Lul.) rakca, g. råuwca, (Hm. Ts.) rakca, g. ravca, (Arj.) grauca, (Sors.) grave, (Tårn.) gravca, (Ht.) gravce, (Drt.) grauce, graute, kravæa, Brei = anw. grautr, nw. graut, m. | krossa, 8. » (all. -ἢ (Lnv. Ib.), das Ueberhåuftsein mit Arbeit | Ip. S. Ærose, schwere, miihevolle Arbeit, (Lul.) russa, g. russå, Arbeit, Mihe = nw. kross, n. Siehe ruössa. | grouadid (lp. S.: Ht.), sich grauen = nw. grua. grouet (3 sg. præs. grouije) (Sors.), (Ht.) gröwet (8 sg. præs. 19: 180 J. QVIGSTAD. [Nr. 1. -eje), biegen (jedebse, sich); vel. anw. grufa. Vgl. (Ht.) grouasid, groavugid, sich biegen; grouete, adj., gebogen; (Jmt.) krouvå, bogenförmig. krubba (all. -ai), (Ib.) rubba, (Krl.) krubbo | lp. S. krubbo, (Hm.) =, (Ht.) Ærobbu, (Drt.) krubba, Krippe = nw. schw. krubba, f. grubbo (Ip. S.), (Fjellstr.) grubb, (Hm.) grubo, g. gruppo, (Ht.) grubbo (akk. -ub), gruhpo (akk. -ub), Vertiefung in der Erde = nw. grubba, f.; schw. dial. (Westerb.) grobb. grubbu, ein Hof im Hatfjeldthal = nw. grubben, 5. def. grudnot, krudnot (lp. S.), 1) erwågen, bedenken, 2) merken, argwöhnen = anw. nw. gruna, schw. dial. grunna. orufte (lp. S.: Ht.), Graben = nw. grøft, f. gruhkko, kruhkko, 8. , , (Kv. auch) gur'ko, (Lnv. Ib.) ruhkko, (Wst.) kruhkkoö, g. kruhkö | lp. S. (Torn.) kruko, (Hm.) kruhkko, 8. » , (Ht.) krohkku, (Drt.) krohkka, krouka, Kruke, grosser Krug = nw. krukka, f. krummpaget (Kv.) | lp. S. krumpot, einschrumpfen = nw. krym- past, schw. krumpna; vgl. (Kv.) krummpat (impf. -a4jim), kauern, zusammengekrimmt sitzen; mannat krummpai, einschrumpfen; åkrumpas, adj., eingeschrumpft = nw. krumpen. grumse (lp. S.: Ht.), Bodensatz = nw. grums, n.; vgl. (Hit. gromsiis, tribe = nw. grumset. ΝΕ gruopta, gröpt (Ip. S.), (Fjellstr.) grudpte, (Lul.) (Κ)γιιδρέα, (Ar). Ht.) gruöpta, (Sors.) gruöptie, (Drt.) gruöpte, Grab = anw. groptr, m. kråsit (Kv.), (Lg.) rusit, in die Fassdauben behufs Einlegung des Bodens Finschnitte machen = nw. kryssa. krata-, gruda-ferd, ein Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw.. grøt-fjord. | gruhte, pl. gruht (Ip. S.: Ht.), (Drt.) gruht, pl., Gift krudd; vgl. nw. rotte-krud, ræve-krud. oriiteg, ein Hof im Hatfjeldthal = nw. krut-å. gruv, gruvo (Ip. S.), (Ht.) gruvu, Bergwerksgrube = nw. gruva, schw. grufva, f. ἘΞ kruvdna, g. kruvna; krudno; kruno, g. krunno; (Kt. Kr.) kruvdno, σι. kruvno, (Ks.) kruvna; (Kr.) kruonno, g. kruono; (Kr.) ΠΥ. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 151 krouno; (Kl.) krunno, g. kruno, (Ib. Of.) ruv'no, g. ruvno, (Leem) krun, pl. krunak; (Kar.) runa, (Sidw. Kr. Kv.) kruna (v. der Minze) | lp. S. kron, krono, (Lul.) krunu, kruouna, kruona, krovno, (Ts.) ruv'no, (Hm. Fld.) kruno, (Ht.) krune, kroune, (Drt.) krouna, (dmt.) krauna, Krone (auch Miinze) = nw. krona, kruna, f.; schw. krona; fn. kruunu. kruvnedet (Κι. Kr.), kruonedet, (Leem) krumt | Ip. S. kronet, (Jmt.) krömih, krönen = nw. krone, schw. kröna; fn. kruunata. gruvva, g. gruva (all. -ai) (Krl. Lg.), (Ks.) gruovva, g. gruova, (all. -ar), (Kv. Lg) kruvva, 8 » (all. -ἀὴ, (Kl. Bls) Kroer JU (Eav. Ib. Of) 7u0v50, 8. , (Gl. Wst.) kruvvu | lp. S. (Hm. Fld.) gruvvo, 8. » , (Ht.) grouvu, | kramva, (Drt.) kroua, Herd = nw. gruva, f. - kræpta (lp. S.: Lul.), (Arj.) kræpta, g. krepta, Krebs (Krank- heit) = nw. kræft, schw. kråfta (Wiklund). kræv'dö (Kl. Wst.), (Ib.) revdö, g. revdö | Ip. S. kræddo, (Ts.) ræg' do, (Ar).) græddo, (Ht.) grægdo, krektu* (akk. -ub), (Drt.) kregdo; Masern = nw. kregda, schw. dial. *kredda. | grævet (Ip. S.), (Arj. Ht.) grævet, (Drt.) krævi, (Jmt.) krevi, graben = anw. grafa, nw. grava, græve; schw. gråfva. krævva, g. kræva (Kv.), (Hf.) grævva, g. græva (all. i), (ΚΙ. Wst.) gratvå, g. græivå (all. -åt), (Lnv. Ib.) ravvå, g. | γαϊυᾶ (all. -ai), (G1.) krai'vå | Ip. S. grabja, (Hm.) grab'ja, | g. gråbja, (Ts.) rab'ja, g. råbja, (Ar).) grievva, g. grieva, (Sors.) grievva (akk. -0b), (Ht.) grievo (akk. -ub), (Drt.) græve, Erdhacke = anw. gref, ἢ. (8. pl. grefja); nw. græv, ἢ. Νῶε (K1.), weibliches Lamm, das einen Winter alt ist | = nw. gymber-lamb, n. gubbe; gubbo, ὁ. gubbo, Baumstumpf, Klotz = nw. kubbe, m. | gubbö (akk. -ub), koppo (Ip. S.: Ht.), (Drt.) gubbo (akk. -um), 1 gubba, (Imt.) guppa, guppo, koppa, alter Mann -- nw. schw. | | gubbe, m å kudnet (lp. S.: Austr.), nach etw. gucken, genau betrachten, | (Ht.) gudnet, beobachten = anw. skynja. kueis, kueisa (Ip. S.), (Lul.) kuisa, g. keisa, (ΕἸ4.) guoi'sa, 182 J. QVIGSTAD. I Nr g. gioisa, (Arj.) goaisa, δ. guoisa, (Ht.) faisa, eine Art Gicht = isl. kveisa, aschw. schw. dial. kvesa, f. gufihter, quvihter, (Sudw. Kr.) gu-fihttar, (Siidw. Ks. Kv.) go- Jihttar, (Ib.) g0-fehttar, (Qf.) go-fehtar, g. -fehttaran, (Leem) guvitter, ibernatiirliches Wesen unter der Erde oder im Meere = nw. go(d)vetter, f. guidit (Ib.) | Ip. 5. kutet, kuidet, (Lul.) kuittit, klagen; vgl. schw. kvida. gui'go, 8. guigo | Ip. S. kiuoigo, (Lul.) kugo, (Hm. Ts.) gu'go, * g. guigo, (Arj.) guigo, (Sors.) guigo*, (Tårn.) guigo”, (Ht.) φρῖσο, (Drt.) kveigå, junge Kuh = anw. kviga, nw. schw. kviga, f. | kuina, kun, kuom, kuoma (Ip. S.), (Lul.) kuitna, g. kuma, (Hm. Ts.) gui'na, g. guina, (Arj. Arv.) kuina, (Sors.) kuine, Σ kuina, kitine, (Ht.) goine, koine, (Ht. Drt.) guine, (Imt.) kuina, kuinå, kuine, kuinu, W 610 = anw. nw. schw. kvinna, £. gw-sunnök, pl. (Kl.), Pfingsten = nw. kvissun; vgl. (Kl.) gwisun- ὦ bui've, Pfingsttag = nw. kvissundag. Å gutta, 2. guitaga, Quittung = nw. kvitting; vgl. guitedet, seme Schuld mit schlechten Waaren bezahlen, aus fn. kuitata. guita-nasse, ein Hof im Kirchspiel Hadsel = nw. kvit-nes; vgl. guita-nas-vårre, ein Berg im Kirchspiel Trondenes = nw. kvitnes-fjeld. | å gui've, månnl. Name = nw. kvive. gukse, gufse, &. guvse | lp. S. kokse, (Austr.) kukse, (Lul.) kukkse, g. ee. (Hm. Ts. Arj.) gukse, (Sors. Ht. Drt.) guksie, (Smt.) kuksie, kukse, kuksie | Ip. ἘΠ. kuksi, kulkse, pl. kuvseh-| Ip. R. (T.) kukse, (K.) ku'ks, (N.) kung Schöpfgelte, Becher = nw. koks, koksa, f.; schw. dial. kås, kaus, kåks; fn. kousa. Dem schw. kås entsprechen lp. S- (Ht. Drt.) goase, (Ht.) g9se, silberner Becher mit zwei OQehren | lp. E. /kuase; Schöpflöffel, und dem βοῦν. kaus lp. F. (Lavangen, Ts.) gav'ta, g. gåvta, Becher mit zwel Handgriffen | lp. S. kauda, (Sors. Ht.) gavaa, (Ht.) gavte, Schale; (Lul.) kåu*ta, Silberbecher mit zwei Qchren, (Hu. | gav'ea, g. gåvåa, Becher mit zwei Handgriffen. S. Thomsen, Balt., p. 184. 1899.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 183 gumma, δ. gumma od. guma (Sidw. Kv. Lg. Ib. Of.), (Krl. Kl. Le.) gummbo, g. gumbo, (Kl. Bls. Lnv. Ib. Wst.) gummbå, g. gumbå (all. -åi) | Ip. S. (Hm.) gummba, g. gumba, (Ts.) gummo, (Arj.) gumbo, (Ht.) gummoa (akk. -ub), (Drt.) gomba, (Jmt.) kampå, eine Art gekochter Kåse = nw. gumbe, gumme, m. kumma, 2. , (all. -i) (Sidw.), Kumme = nw. kumme, m. gummar (ΚΙ. Of.), (Wst.) kummar, Baumknospe = nw. kumar. gummo (lp. S.), (Sors.) gummå, (Ht. Drt.) gommå, (Jmt.) gammå, gommå, altes Weib = schw. gumma, f. gun-mora (Wst.) | lp. S. (Drt.) gummare, Patin = nw. gunnmor, gu(d)mor. gunna (all. -ai), kunnil, (Ks.) gudmil | lp. S. gunna, gunnok, gunnil, (Ht.) gunne, weibl. Name = nw. gunnil, schw. gunil, (dial.) gunne. gunnar (Kv. Kl.), (Ks. Lg.) gudnar, (Bis. Lg.) gunar, (Ib.) gunår | lp. S. gunnar, (Ht.) gunnare, månnl. Name = nw. gunnar, *gunar. gunntå, ὁ. guntå (all. -a) (Ib.), membrum muliebre = nw. " kunta, ἢ guöbme, guömmi, ὃ. guöme | lp. S. guobine, kuobme, (Hm.) guöbmo, 8. guömo, (Arj.) guöbme, ὁ. guöme, (Ume) kuebme, (Ht. Drt:) guömie, (Drt.) guöme, (Jmt.) guoma, guomie, Gaumen = anw. gömr, nw. schw. gom, m. guödda, g. guödda (all. -a1), Kissen = anw. koddi, nw. kodde, τη. Vgl. lp. S. (Jmt.) khutta, Polster = βοῦν. kudde, m. (Halåsz). guorsa, g. guoisa (all. -i) (Ib.), Fadenwurm im Fleische der Fische = nw. kveis(a), f. guöl'be, g. guölbe | lp. S. guelpe, kuolpe, (Lul.) kuöltpe, g. kuölpe, (Hm. Ts.) guölbe, g. guölbe, (Ht.) guölbie, (Jmt.) kuölpie, Fussboden = anw. golf, nw. golv, schw. golf, n. kuolte (lp. S.), Fruhlingskålte = anw. kuldi, m.; schw. köld, ἢ ὃ Vgl. lp. S. (Sors.) guölties girre, kalter Friihling. kuorf (lp. S.), (Lul.) kurva, (Arj.) gurrva, (Sors.) goarrva, (Tårn.) guörva, (Ht.) guörvo (akk. -ub), (Drt.) guörva, guörrve, Wurst = nw. kurv, βοῦν. korf, m. 184 7. QVIGSTAD. guorrala oder korrol (gorrel), ein Hof im Kirehspiel Saltdalen = nw. kvele; vgl. kuorral, ein Hof im Kirchspiel Beiern = nw. kvele. guössta, g. guösta (all. gussti) (Kv. Lg. Lnv. Of.), (Κ].) kuösst | 1p. S. kost, (Ht.) koaste, Kost, Nabrung = nw. schw. kost, m. kuössta (Ip. S.: Arj.), Besen; (Jmt.) kusta, Biirste = nw. kost, m. guovva-, (Kv. Lnv. Ib.) guova-, (Ks.) govva-manno | lp. S. kuova, kuova-mano, (Lul.) kuöva-månnu, (Ts.) guovva- manno, (Hm.) guova-m., (Sors.) guovva-måno*, Februar = anw. gi, f. guregå, pl., eim Ort im Kirchspiel Lödingen = nw. kåringen. gus-fåra (Wst.) | lp. S. (Hm) =, (Drt.) guffare, (Jmt.) koffara, kuffara, Gevatter, Pate = nw. gu(d)far, gu(d)sfar, βοῦν. guffar, m. gussa, g. gusa | lp. S. kusa, kuss, kosa, koss, (Lul.) kussa, (Hm.) gussa, 8. gusa, (Arj.) gussa, (Sors. Tårn.) gusa, g. gusen, (Ht. Drt.) guse, (Jmt.) ku"se, kousa, guse | Ip. E. kuss, kussa | lp. R. (Pasv.) gus, pl. gusah, Kuh = nw. μὴ kossa, gossa, f. (Schmeichelname einer Kuh, bes. in der Anrede); vgl. das Lockwort fir Kihe: koss oder goss; sehw. dial. (Westerb.) kossa, f., 1) kleine Kuh, 2) Beng chel- und Lockwort fir Kiihe. gusslan (lp. S.), eine Formel der Danksagung = schw. guss lan (9: guds lån), s. Svenska Landsm. V, 3, 31. gus-s9ne (lp. S.: Drt.), (Jmt.) gossona, kussono, Knabe im Verhåiltniss zu seinen Paten = nw. gu(d)son, schw. gudson. guhttor, guhttur, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) kuttor, månnl. Name = nw. guttorm. guvlar, g. guvlar, (Sudw.) kuvlar, (Of) guflar, Jemand, der ein wenig Zauberei ibt, (Kv.) Quacksalber | lp. S. koglar, Ἢ ein des Zauberns kundiger Mann; vel. anw. kuklari, schw. kucklare. gæi'lo, g. gæilo (Sudw. Lg.), (Ks.) kærlo, scehmaler Meerbusen, der tief in das Land held geht = nw. kjeila, f. Vgl. bank-g. El ein Meerbusen im Kirchspiel Skjærvö = nw. panke-kjeila; ; | | | | 1893.] NORDISCHE LEHNWORTER. 185 saide-kæilo, ein Meerbusen an der Insel Stjernö in West- | finnmarken. | kæisar, (Ib.) kæistr, g. -åran | lp. S. keisar, (Lul.) keisar, keisar, Kaiser; (Sors.) Gæisår, der Name eines Steines im Brettspiel = nw. keisar, schw. keisare. - kæis-værra, £. -væra, em Ort in Westfinnmarken = anw. geirsver, | ΠΥ. gjesvær. | gærto, g. gæito: lahppa-g. (Ib.), kleiner See obne Ablauf = anw. | nw. køyta, f.? | gæhkkan, ein Ort im Kirchspiel Skjærvö = nw. kjækan. | gækso, 8. 5» od. gævso, (Ks.) kækso, g. kævso, (Kl.) kæfso, ο᾽ | kevsö, (Sidw.) tæv'sa, g. Cævsa (all. -t), (Kv.) gævso, g. gekso, (Lnv. Ib. Of. Ts.) gæksa, g. gæksa (all. -t), kleines Boot = nw. kjeks, m. gællir, g. gællara, (Kr.) kællar, kællar, (Sudw.) kælir, g. kellår, (Kv.) gællar, (Kl.) kellar | lp. 8. kjællar, kællar, (Arj.) | Gællar, kellåar, (Ht.) kellare | lp. R. (Pasv.) kellar, Keller = anw. kellari, nw. kjellar, schw. kållare; fn. kellari. | gællo, geschickt, tichtig (v. einem Mådchen) = nw. kjella, f. | gæl'va, -g. gælva (Kr. Kv. Καὶ. Lg), (Lnv.) gælve, g. gælve | (all. -t), (Ib.) gæb'la, g. gæbla (all. -t), (Kr. auch) jævla, jælva, Teigrolle = anw. kefli, nw. kjevle, kjelve, n. gemmpa, g. gæmpa, (Sidw.) kemmpi, g. kæmpå (all. -di), (ΟἿ) | kemmypa, g. kKempå (all. -åi) | Ip. δ. kiæmpa, kæmpa, (Ht.) | kæmpu, Riese = anw. kempa, nw. kjempa, f.; fn. kemppi. Hieraus auch lp. F. kiempa, attr. -as kiæmpas, (Lul.) kæmpa, stark. gæmmypa-siesse, der Raum zwischen den zwei vordersten Ruder- bånken eines achtruderigen Bootes; vgl. nw. kjempe-rumm. gænnga, 8. gænga, Haspe, worin der Deckel eines Kastens sich dreht = anw. kengr, nw. kjeng, m. - gænkåk, pl., ein Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. kjæng-nes. | gærd, kiærda (lp. S.), keært*ta, pl. keærhta, Zaun; (Sors.) gierda, | (Ht.) gierde, gierda, umzåunter Platz fir die Renthiere = anw. gerdi, nw. gjerde, schw. gårde, n. - gærda, g. gærda (Friis); skær'da, g. skærda (Friis); ær da, g. Cærda | lp. S. &ærd, (Lul.) Gær*ta, (Hm. Ts.) Gerda, lp. δ. kiæmpa, 180 J. QVIGSTAD. [ΝΗῚ (Drt.) Gerde, Art, Weise = anw. gerd, nw. gjerd, f. Hier- aus auch gar'do (Leem, Kr. | lp. S. (Hm.)) (nur im All), Beschaffenheit, (Hm.) Art, Weise; vgl. lp. S. (Torn.) | puorre-kardot, gut (von guter Beschaffenheit). gær'na (Lnv.) | lp. S. gærdna, gærdnast, (Lul.) kær'na, (Hm.) ἧ gær'na, gern = anw. gerna, nw. gjerna, schw. gerna. gærra, 5. gæra, (Kr. auch) kærra, Kelch (im heil. Abendmahl) = anw. ker, n. gærreg, gerreg (Lnv. Ib.), (Kr.) keærek, g. -ega, (Kv.) kærret, g. -ega, (Kl.) kerreg, (Malangen) gereg, 8. gerregan, (Of. G1.) gæreg, (Wst.) kereg, (Ts.) gerreg, (Glv.) kerik | lp. S. (Arj.) Greg, (Ht.) ære, Gær*ka, (Drt.) ®e, (Jmt.) trtga, cerga, Weib, Frau = nw. kjerring, βοῦν. kåring. gær'sa-ruöksad (Lg.), roth (v. Kleidern von einer gewissen rothen Farbe) = nw. kjersi-raud. gær'ti, £. gærtt (Kv.), Talglicht, Kerze = anw. kerti, n.; nw.. kjerte. kættot (Ip. S.), 1) genau beschreiben, 2) errathen|; (Lul.) kehttut, erzåhlen = anw. geta, nw. gjeta. Vgl. Ip. S. (Lul.) kehttu, | Erzåhlung = anw. getan. å gæv!'la, δ. gævla, (Kr. Ks.) kæewla, g. kæwla; kæewla, g. kewla; (Kr. auch) kiewla; (Hf.) kæwl, (Ks.) kiewlo, (Sidw. Lg. Bls. Lnv. Ib.) Goula, Gow'la, g. Cowla, (Of.) koula (all. τῷ | 1p. 5. (Ts.) &9w'I9, Rock = nw. kjole, m. Gævlot- (Kv.), (Ib.) gævleg-, (Lg.) givlot- (får *gievlot-), giel'va- (in Zusamm.), von mittlerer Grösse (v. Fischen) = nw. kjevlung, kjevling. kærju (Ip. S.: Ht.), kleine Kette = nw. kjedja, ἢ | gömse (lp. S.: Ht.), (Drt.) gomse, Widder = schw. gumse, m. h. 3 håbag (Sudw. Lnv. Ib. Of. ΟἹ. Wst.), (Utsjok) hapuk | lp. 8» hapak, hapke, hauka, (Fjellstr.) habak, hapke, (Lul.) håpak, (Hm. Ts.) habag, (Fld.) habak, 5. -aka, (Arj.) habak(a), ὦ (Ume) håpik, (Sors. Tårn. Ht.) hapkie, (Ht.) hapig, (Drt.) Ὁ hapke, (Imt.) hapkie, håpkie, Habicht, Falke = anw. haukr (aus *hofukr), nw. schw. dial. (Westerb.) hauk, m.; fn. | --:- τ-τ- τ΄ — --. -- —— E ——=——————==3—————- ------- 1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 187 havukka, havikka. Merke (Leem) duodder-hapok, Uhu (bubo maximus); (Ib.) guölle-håbag, Fischadler. Auffållig ist (Friis) hapok, Wachtelkönig (crex pratensis Bechst.). håbma, 3. håma, Balg, Bild (Gleichniss) = anw. hamr, nw. ham, m. håbme, håmmi, g. håme | lp. S. (Lul.) hame, (Ht.) håmie | Ip. E. håme, Aussehen, Schein = nw. ham, m. habmir, ein Kirchspiel im Salten = anw. hamarøy, nw. hammerø. hadna, £. håna (all. -ai); (Sidw. Kr.) hana (all. -ai); (Of) hadnå, g. hånå (all. -ai), Hahn (an Gewehren); (0Of.) hådna, g. håna (all. -i), Hahn | Ip. S. (Lul.) håna, (Drt.) hane, Hahn (an Gewehren); (Hm. Ts.) hadna, g. hana, (Ht.) håne, (Drt.) håna, Hahn; (Jmt.) håna, hånå, Henne = nw. schw. hane, m. håga, attr. -as (Finnm. Ib.), (Sidw. Kr. Ks.) håga, flink, ge- schickt = anw. hagr, nw. hag. haggot (lp. S.), riechen (intr.) = anw. nw. anga, schw. ånga. hagno, hægne (lp. S.), Schutz = anw. hegnan, f.; schw. hågn. haites, g. haitasa (selt.), heiss = anw. heitr, nw. heit. håhka, 2. , (Finnm.), (Leem) hak, pl. hakak, (Kr.) hahkka, g. håhka | Ip. E. håk, på. hakah, Kanone; vgl. altdån. hage, schw. dial. hake, m. (Biichse). hahka, 2. håga (Kr. Ks. Hf. Lp. Ib. Of. Gl. Wst.) | Ip. S. (Hm. Ts.) =, sebastes norvegicus = nw. hak. hahka, 2. håga (Lnv. Ib. Of.), Garten | lp. S. hagan, (Lul.) håkan, (Ar).) hagan, Zaun; (Hm.) hågan, (Ht. Drt.) hågane, Zaun, Garten = anw. hagi, nw. schw. hage, m. hakam (lp. S.), Haken = nw. schw. hake, m. hahkkot (impf. -0jim) (Ib. Of.) | Ip. S. (Lul.) hahkkit, hacken = nw. schw. hakka. halde, 5. halde, halde, Henkel (an einem Knopf) = nw. hald, n. haldit, håldit | lp. S. haldet (pr. -eb), (Lul.) halltit, halten, behalten = anw. nw. halda. haldo, haldo, g. håldo | lp. S. (Lul.) halltu, g. haltu, (Ht.) - haldu, Gewalt, Obhut = anw. hald, n.; fn. haltu. hallat, hallat, allat (impf. -ajim), schråge stehen, sich neigen -= nw, halla. 188 J. QVIGSTAD. [Nræt: hallit, hallit, allit | lp. S. (Lul.) hållit, schråge stellen (einen Gegenstand); lp. F. allot (impf. -0jim), id. (mehrere Ge- genstånde) = anw. nw. halla. hållo, adj. (attr.); hallot, håtlot, allot, adv. | Ip. S. hallok, adj.: hallot, adv.; (Lul.) hållu, adj. (attr.), hallut, adv., schråge stehend; vgl. anw. hallr, nw. schw. dial. (Westerb.) hall. Aus dem nord. Adj. in Neutr. (hallt) lp. F. *halte in: vudste-haltai, vuoste-halteld, schråge gegen den Wind. halm, pl. hålmak (K1.), (Καὶ. Bls. Ib.) halma, g. hålma (all. -t) | lp. S. halm, (Lul.) halvma, (Hm.) halma, &. hålma, (Ht.) halmo, (Drt.) halmie, Stroh = anw. halmr, nw. schw. halm, m. ἠοῖ δὰ, g. hålsa (Ks. Hf. Kv.), (Ks. Krl. Kl. Lg. Ib. Of.) haløg g. halsi, der vorderste Theil eines Bootes; die vorderste untere Ecke eines Raasegels = nw. hals, m. hal'si, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. hals. halsi (lp. S.: Austr.), (Ht.) halsie, (Drt.) hallse, (Jmt.) hålste, Halskragen eines Weibes oder (Jmt. auch, Drt.) Mannes = anw. helsi, n. (Halsband). hålstar (Ip. S.: Hm.), Bratpfanne, Giesslöffel = schw. halster, fn. halsteri, halstari. håltad (Ib.), ein unterirdisehes Wesen = anw. haldandi? Vel. schw. dial. (Noreen, Dalmålet, p. 150) rödend (unterirdi- sches Wesen), præs. part. des ,råda*. Gew. halde, g. , od. halde aus fn. haltia. halt-ålie, ein Kirchspiel im Stift Drontheim = nw. holt-ålen (8. def.), ausgesprochen haltdalen (Rygh, Trondhjemske Gards- navne, p. 283). - halver (Ip. S.), ein halber Oere (eine Minze) = schw. half-öre. hallar-vika, ein Hof im Kirchspiel Ofoten = nw. hiller-vik. hambul-böss (akk. -egeb) (lp. S.: Ht.), Ruderband = nw. hamle- band. : hammeldet (Qf.) | Ip. S. (Ht. Drt.) hambuldid, vorwårts rudern mit dem Riicken gegen den Hintersteven gekehrt = nw. hamla. hammer-fasste, g. -faste, die Stadt Hammerfest im Finnmarken. hammir (Kv.), (Lg.) hoabmir, (Lb.) h9-mærrøö, eine Art Haifisch (αν. håbrand) = nw. hå-merr, f. 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 189 hammpa, £. håmpa. (Södw.) hampok, pl. | lp. S. (Austr.) hampe, (Lul.) hampa, (Hm.) hammba, g. hampa, (Ht.) hampo, hampe, Hanf = anw. hampr, nw. hamp, m.; schw. hampa, f.; fn. hamppu. - håmpora, hampura (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) hammara, Hammer = nw. hammar, schw. hammare. - håndal, handal (Sudw. Kr. Kl.) | Ip. S. (Arj.) handal, Handel | = nw, schw. handel. - håndaldet (Kr. Kl. Bls.), Handel treiben = nw. handla. - hannsa, g. hånsa; hånas, g. -asa, månnl. Name = nw. hans. « hanyka, g. hånka (Södw. Kr.), (Of.) hoannka, g. hoanka (all. honnki) | lp. S. (Ht.) hoanka, Bundel = nw. honk, f. hannki, g. hanki (Kv.), (Finnm.) hånak, g. -aka, -aha; hanat, σι. -aga; håna, g. hånaka, lederne Strippe an einem Lap- penschuh zum Befestigen des Schuhbandes = nw. hanke, m.; vgl. anw. hanki. hanmkit, in Bundel zusammen binden = nw. hanka. harbm (lp. S.), Zorn, (Lul.) harma, Aerger, (Drt.) harrmu, Betribniss = anw. harmr (Sorge), nw. schw. harm, m. | harbma; har'ma, 8: hårma; harbmai, zornig | lp. S. (Ht. Drt.) harrmus, traurig, betriibt = nw. harm. harbmet (lp. S.), (Lul.) harsmit, årgern = nw. harma. | har'do, g. , od. (Friis) hardo | lp. S. hardo, (Austr.) hardek, | (Lul.) harttu, 8. » , (Hm. Ts. Fld.) har'do, g. » , (Sors. | Tårn.) harrdo*, (Ht.) hardage, (Drt.) arduke, ardåge, | addrage, (Jmt.) artoka | lp. ἘΣ. ardde, ærdde, årdi | Ip. R. (T.) årtus, g. -uzi, (Frus) hartti, der obere Theil des Riickens (Sidw. Kr. Κι. Lg. Hm.), Schulter (Kl. Leg. Lnv. Ib. Of. Jmt. lp. S. lp. E. lp. R.), (Friis, Lul. Ht. | Drt.), der Riicken zwischen den Schultern = anw. herdr, | nw. herd, schw. hård, f.; fn. hartio. har-nasska, (Sidw., Kr. gew.) har-nisska, Harnisch = nw. harnisk. Harpa, g. harpa, (Kr.) har”'pa (all. -a:) | lp. S. harpo, (Fjellstr.) || harpa, (Ht.) harrpö (akk. -ub), Harfe = anw. nw. schw. : harpa, f. harra, g. håra (Wst.), Hase = nw. hare, m. 190 J. QVIGSTAD. [Nr- 1, harre, g. » (all. 5) | lp. 8. harre, (Lul.) harre, g. ,, ,- (Sorsjil harrie, Asch (thymallus vulgaris) = nw. schw. harr, m. Ξ harrkset (Ip. S.), husten; vgl. aw. harke, schw. dial. (Westerb.) Ὁ hark (Schleim aus der Brust aushusten). | harr-Celle, em Berg im Stift Drontheim = nw. hår-kjølen, 5. def. harves, g. har'va od. (Leem) har'vasa (Krl. Lg. Kar. Of., selt. Leem) | lp. S. habra, habres, g. -asen, (Lul.) håbres, g. habra od. habrasa, (Hm. Ts. Fld. Arj.) håbris, g. hab'ra, ν Bock = anw. hafr, g. -rs. haskuvis (lp. S.: Lul.), (Hm.) haskoves, g. -esa, (Ht.) ask-fise, (Jmt.) asskféjjfsa, ein månnliches Aschenbrödel in den " Måhrechen = anw. askefis, schw. askfis, m. 4 hasse-vika, ein Ort in Westfinnmarken = nw. has-vik. håhtit (Ks.), hassen = nw. hata. Ἂ hahtta, håhtta, g. håhta | lp. 5. hatt, (Hm.) hahtta, g. hahta, (Drt.) håhte | lp. B. hått, hatt; hattu (aus fn.), Hut = anw. hattr, nw. schw. hatt, m.; fn. hattu. hahttarak, pl. (Bls.), Micken = nw. hater. ὃ hahttit | lp. S. (Ht.) α]ιδδοί, aufreizen | Ip. E. hattiå, auffordern = anw. etja. hahtto, g. hådo | lp. S. (Hm.) ahtte, g. åhte, Aas, die Ueber- bleibsel eines von Raubthieren zerrissenen Thieres = ΔΗ, al Fed ms SW ἀπε 8 | hauga, &. hauga; hawga, g. hawga; (Kv.) houga, g. hqwga, (Kr. Lg.) homv'ga, g. hoawga | Ip. S. hauge, haugi, hovke, Haufe, (Kv.) em Haufen Brennholz = nw. haug, m haus-mannt (Kv. Lg. Bls. Lnv.), (Friis) hæveds-manne, (Ks. Hf. Le.) hæws-manne | lp. S. (Ts.) hevs-manne, Steuermann (eines Bootes) = nw. høve(d)s-mann, m. havdna, hav'na, g. håvna (Finnm. Kv. Lg. [b.), (Kr. Bls. Lnv. Of. Gl. Wst.) hammna, (Kl.) hamn od. havn, pl. håvnak, (Finnm. auch) håman, (Lnv. Ib. auch) åhpan | lp. S. habn, Act. 27, 8) hamn, (1 Mos. 49, 18) hamna, (Hm. Ts.) hamnæ (Hm. auch) havna, (Ht. Drt.) habne, Hafen = anw. hofn, nw. havn, hamn, βοῦν. hamn, f.; fn. hamina. 1 hå-vello (Kl.), Eisente (harelda glacialis) = nw. havella, f. 1898. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 191 ik παι. --.-- | hav'ga, 5. havga, (Leem) hav, g. hava, sebastes norvegieus = | nw. auger, auer. hav'la, havla, g. håvla; (selt.) håvla, g. havlaga, (Gl.) hågala, | pl. | lp. 5. (Lul.) håkal, (Ht.) hågale, Schrot (zum Schiessen) | = nw. hagl, n.; schw. hagel; fn. hauli. havskar-gubbo (Leem), phoca groenlandica = nw. auskar-kobbe. | havur od. havur-hawd (Hf.), (K1.) håvur-akta, (Leem) hover, Pracht- ente (somateria spectabilis) = ΠΥ. havorre, m.; havorr-æd. ᾿ håvvar (Sidw. Kv. Lnv.), (Kl.) håvver, (Ib.) håvar (im Sing. | nur in Zusamm.) | lp. S. (Lul.) håvar, (Ts.) havvar, (Ht.) | hægra, håg*rie, (Drt.) hagrie, haggre, Hafer = nw. havre, hagre, m.; hægre, f.; schw. hafre. | havve, g. have (lp. S.: Hm.), Henkel (an Kiibeln) = nw. hav, n. | hebber (lp. S.), Bude = schw. dial. (Westerb.) håbber, n. | hebnmid (Ip. S.: Torn.), råchen = anw. hefna. | hednek, 2. -ega (G1) | lp. S. hednig, (Fjellstr.) hedig, (Lul.) - hetnik, (Hm. Ts. Arj.) hedneg, (Arv.) hiednik, (Ume) hedeg, | (Sors.) hidne (akk. -egab), (Ht.) hidnege, Heide = nw. schw. | hedning. Merke (Leem) henogla8, Heide, aus nw. *hednung | +- lapp. -las. ' heidmit | lp. S. (Jmt.) hæinestit, wetzen = nw. heina, oder lapp. Bildung aus hæidna. | heiludak, pl. heiludagak (im Sing. nur in Zusamm.) (Lnv. Ib. Of), | (Lund, Lapp. Katekism.) heiludagak, pl., Pfingsten = anw. *heiludagr (vgl. aschw. hælghudagar). Vgl. helludahlk, helludalk, pl. -agak, (Καὶ. Lg. Kar. Bls.) heludahk, pl. -agak (im Sing. nur in Zusamm.) | lp. S. (Torn.) helutag(h), | id, aus fn. heluntai, helluntai. heima (Ip. S.), (Torn.) heibmo, (Lul.) hæi*ma, g. hæima, (Arv.) | heipma, pl. heima, Haus, Heim; (Hm. Ts. Fld.) hæi'ma, | g. hæima, Hof; (Arj.) hæibma, (Ht.) heima, hieimo (akk. -ub), (Jmt.) heima, hæima, Hof, Heim = anw. heimr, m.; i heima, n.; nw. heim, m.; schw. dial. (Westerb.) heim, n. Å (Wohnort). heimel (lp. S.), Haus, Heim = anw. heimili, ἢ. Ποῦ υἱέ, (Lg. auch) hevit, (Kl. Kar. Lnv.) hevvit, (Kl. auch) | hævvat (3 sg. præs. hævvas, 3 sg. impf. hævvai), (Lnv. V 192 J. QVIGSTAD. [Nr auch) hevvat (3 sg. impf. hevai), (Ib. Wst.) hehppat (8 sg. impf. hebai), (Glv.) hehpat, angemessen sein, passen, sich geziemen | lp. S. hævat, geschehen; (Lul.) hæhpat, hievvit, (Hm. Ts.) hæhppat (8 sg. impf. hæbai), (Arj.) hevvat, passen | lp. E. hevid, hævid, geschehen = anw. høfa, nw. høva, schw. dial. höv. helga, £. helka, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. hela (aus *helgaland). hella- (Kv. Kl. Lnv.), (Kar.) hela-, (Lnv.) hæla-, (Wst.) hell-, (Nb.) helu-duorasdahk, Himmelfahrtstag ποτ = nw. hel- torsdag, fn. hela-tuorstai. helle (Ip. S.: Jmt.), 1) oder, 2) eber, vielmehr = nw. hell. helmo-vuödna, der innerste Arm des Tysfjords = nw. hel(le)mo- botn. i hel'så, g. helså (all. -ai), auch hilsåk, pl., eine Insel in Senjen = anw. hellisøy, nw. hillesø. | helsik (Ip. S.: Lul.), Gruss = nw. helsing, nach Wiklund = schw. hålsning. - hel'vet | lp. S. helvet, (Lul.) helvet, hælvet, på. hel'veta, (Ht) — helvete | lp. E. helvet, Hölle = anw. helviti, nw. helvite helvet, schw. helvete; fn. helvetti. " henåk, pl., em Hof im die Kvædfjord (nw. hemmestad, anw. himilstadir, pl.) = anw. *hinnstadir, pl. 8 herbmit, 1) tbertreiben, erzåhlend vergrössern, 2) SA) die Redeweise Jmds. spöttiseh nachahmen = (Hf.) hermestallat F = anw. nw. herma. > Aner, g. hevasen; hevok (lp. S.), (Lul.) hævuk, attr. heves, ον (Ht.) heves, pråchtig; (Lul.) hæva, (Jmt.) hiævie, gut; — | (Jmt.) hiævies, schön, pråchtig = anw. hæfr, schw. dial. håv. hevet (Ip. S.), (Lul.) hevvit, fihren = anw. hefja, schw. håfva. hiebne (lp. S.: Ht.), Rache = nw. hevn, m. i hiennadid (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) htændadit, geschehen = nw.- henna (henda), schw. hånda. Η͂ hika (all. - (Lnv. Ib.), (Lnv. auch, Of.) huka (all. -7), kleiner Haken zum Aufziehen grösserer Fische in das Boot = nw — hik, huk, m. ἢ Trykt 21. April 1893. - å 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 193 hillar (Ib.), (Lnv.) hildar, g. hildara, die Beschaffenheit der Luft, wonach die Gegenstinde grösser und höher erscheinen, als sie wirklich sind = nw. hiller, hilder. hinnet (lp. S.: Austr.), (Lul.) hinnit, (Ht.) hinnet, erreichen, gelangen zu etw. oder irgendwohin = schw. hinna. hmnga, 5. hinga; imnga, g. inga (all. -at) Ip. δ. hinga, hingo, (Lul.) inga, (Hm. Ts.) innga, 5. ga, (Fld.) himnga, g. hinka, (Ar).) hinga, weibl. Name = nw. schw. inga. lvissalet (Ib.), hetzen (einen Hund auf Jmd.) = nw. hissa; nach Analogie des hohccalet vebildet. | hvissit (Kv. Lg.), aufhissen = nw. hissa. | hi-stoar'ja, 5. -stoarja (Aall. -ar) (Lg.), (Kv.) hi-stor'ja, g. -storja (all. -αἴ), Geschichte = nw. historia, f. ' hoabme, g. hoame | lp. S. ohm, Geriieht = nw. om, m. (Ross)? | hoagga, g. hoagga (all. logg”, tödtlieche Wunde, (Ib.) grosse | körperliche Beschådigung | lp. S. hogg, (Torn.) hogga, I . Schlag, Hieb = anw. hogg, nw. hogg, ἢ hoajaid suölo, auch hoavvå, g. hoavå (all. -åi), eime Insel im | Kirehspiel Lenvik = nw. hoja, *hå-øy; s. hodda. | hoa-kerib (Friis), (Ks. Kr.) hoa-kerek (all. -edi), (Kr. auch) | hoahk-kerek (all. -edi), (Lnv.) hoahk-gerreg, (Ib.) h9-kærreg, eine Art Haifisch (scymnus borealis) = nw. hå-kjerring. | hoahkka-vika, ein Hot im Kirchspiel Ibbestad = nw. håk-vik. hoallo, £. hoalo (all. høllui), Höblung in der Erde, bes. unter | Steinen oder einem Felsen = nw. hol, n. oder hola, f. hoalma, g. hoalma, eine Insel im Porsangerfjord (nw. sjå- holmen); hoalmak, pl., eimige Inseln im Kirehspiel Karlsö | (nw. grims-holmerne); hoalma, em Ort im Kirchspiel | Trondenes (nw. sandtorv, friher sandtorv-holmen); hoalmu, eine Insel im See Røsvatn im Hatfjeldthal = anw. holmr, holmi; nw. holme, m. Vgl. lp. S. (Jmt.) olma, Insel = schw. holme. ER g. » (all. -av) (Kr. Κι. Kv:), gemietheter Diener; | skrivar-h., der Bediente des Richters | lp. S. (Hm.) lomma, g. loma, Knabe = nw. hommann, håmann. Vgl. 1oamma- luökta, ein Meerbusen im Kirehspiel Lyngen (nw. kvalvik), | 13 194 J. QVIGSTAD. [Ne nach der Sage so genannt, weil ein Beamter (nw. håmann) dort in alter Zeit wohnte). hoar'na, g. hoarna, ein Berg in Ostfinnmarken (nw. tanahorn) =/mw. horn, nm: 3 hoatadit (Ip. S.: Jmt.), drohen = schw. hota (Halåsz). hoavva, 5. hoava (all. høvvi), (Kl.) høv, pl. høvak, (Lg. auch, Krl.) hovva, g. hova, Hamen, Schöpfnetz = nw. håv, m. Vgl. lp. S. (Sors.) høva, Klingebeutel = schw. håf. hoavve, ein Hof im Kirehspiel Lödingen = nw. hof (hov); 5. 9777. hobran | lp. S. (Hm. Ts.) h6-bradde, eime Art Haifisch (scymnus borealis) = nw. håbran(d), m. hodda, g. Πα (all. -i), (Hf. Kv.) hgjja, 5. høga (all. -t), Höhe, Warte = nw. hog (Höhe), def. hog(jjen; vgl. hoadda, em Ort in Malangen (nw. haugen); skægga-hoadda, g. -hoaja, ein Hof im Kirchspiel Ibbestad (nw. skjegg-haug); hoadda, g. hoaja (all. høddi), em Hof in Ofoten (nw. skou); hodda, &. hoja, ein Ort im Kirchspiel Hadsel (nw. os-haugen). holdit, (Leem) gl'det, al'det, steuern, lenken | lp. S. holdet, als Gast empfangen, Geld får Jmd. aufwenden, (Torn.) haldid, herrsehen, beherrschen | lp. R. (A.) oiltij (nom. agent. aus einem Verbum abgeleitet, = lp. F. holdijædge), Steuer- | mann, Fiihrer = anw. nw. halda, nw. *holda. Vel. haldit. Τρ». F. holdit ist vielleicht aus lp. F. hoal'da abgeleitet. holka, g. holka (Kv. Lg.), (Lg. auch, Bls. Kr.) hoalka | lp. 8. τι hoalko, holte, Zwinge (am Messerstil) - = anw. holkr, Å . holk, def. holkjen, m. id ap. S.), Hopfen = anw. humli, schw. humle, m. Vel. (Kt.) hobmel-vakkko | lp. S. =, die Woche nach Bartholo- — mæl, was wobhl aschw. *humall-vika (so nach dem Einernten — des Hopfens genannt) voraussetzst. Es ist zu bemerken, dass unter den Tagen der schwedisehen Runenkalender in Ehstland auch ,,humulhans* (eig. Hopfen-Hans) vorkommt; 5, H. Vendell, Laut- und Formenlehre der schwedischen — Mundarten in Ormsø und Nukkø, p. 166. hon (lp. S.), Rinne = schw. ho, πὶ. hondo (Ip. S.: Ht.), Hund (v. Miinnchen) = anw. hundr, nw hund, m Bd tn TN POT 1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 195 honneg, honnig, (Leem) honnung | 1p..S. honog, (Hm.) høneg, (Ts.) honug, (Ar).) honnog, (Arv.) honnuk(a), (Ht.) honnenge, (Drt.) honing, Honig = nw. honning, *honnung, sehw. honung, honing. holhppo, 5. høhpo, ein Arm des Saltenfjords = nw. hopen; vgl. hohppo-vårre, ein Berg im Kirchspiel Hammerö = nw. hopa-fjeld. Vel. vuöhppe. hora-galles, horan-galles, horan-orias, hores-gu3, (unter den nördlichen Lappen) toraturos-bodne (>: boadne) (Jessen, p. 19), thora galles (S. Kildal, Efterretning om Finners og | Lappers hedenske Religion, in: Det skandin. Literaturselsk. | Skr., 1807, IL, p. 455), hæres-kute, hæren-orje (Donner, ' Lapp. laul., p. 82), der Donnergott der alten Lappen; | (Ht.) læren oakte, (Drt.) huren (n)orja (arja), hitres gut, | (Jmt.) huren 9rjå, Donner; vgl. anw. pörr (der Donnergott) | + lapp. galles (alter Mann), 9rja (wohl < fn. orja, Sklave), | χε (bildet Deminutive), oakte (Husche). | hor'sa, £. hørsa (G1.), (Wst.) Jor'sa | 1p. 8. Fuorrs, (Ar).) fuörrsa, (Sors. Ht.) fuörrsie, (Drt.) fuörrse, {ιι 3816, (Jmt.) fuorsie, Wasserfall = anw. nw. schw. fors, m. | hossö, 8. ,, (Ib. Of.) | Ip. 5. (Hm.) hosso, (Ht.) hoasså, (Drt.) | hossua, hosså, Strumpf = nw. hosa, f. Vgl. Ip. S. houso, Hosen = anw. hosa, f.; schw. dial. hosor, pl.; fn. housut, pl. houkana (Ip. S.: Jmt.), geneigt = nw. hugen. houlak, pl., eim Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. höl (anw. *hölar, pl.). houli, how'li, g. houli, hQwli, auch foule, fuowla, vudw'la (all. -di), eine Insel im Kirchspiel Karlsö = nw. fugl-øy, *fogl-øy. Vuow'lå ist auch der Name einer anderen Insel in Karlsö, Namens Syd-grötö. høvva, g. høva (G1.), hölzerne Kesselstange = nw. hov, m. Ἢ huddit, 1) prögeln, 2) måhen (Gras); huv'det, pr. huvdam, ziiehtigen (Kinder); (Kr.) huv'dit, ziiehtigen, ausklopfen (z. | B. Betten) = anw. hyda, nw. hyda. | huggat (impt. -ajim), ausfindig machen = anw. nw. hyggja. | hugset (Ip. S.), (Lul.) hukksat, (Ts.) hugsat, Sorge tragen (fir 193 TGS 196 J. QVIGSTAD. [Nrædl. etw.), (Ht.) hugset,. (3 sg. præs. hogsa), Acht geben, sorg- fåltig sein = anw. hugsa. hugso (Ip. S.J). (Lul.) hukksu, (Ts.) hugso, (Ht.) hogsu, Sorge, Fiirsorge = anw. hugsan; f., oder lapp. Bildung aus hugset. Vgl. lp. F. ukso, g. uvso, Verstand. huhtak (Ap. S.: Lul.), ganz weisses Renthier mit schwarzen Augen = anw. *hvitungr, nach Wiklund aus nw. hvitr. huitur, ein Zweischillingstick | lp. S. huitiø, 1) die kleinste silberne Miinze, 2) Eichhornfell | lp. ἘΣ. huittar, die kleinste Miinze = anw. hvitr (peningr). Fir den Ubergang der Bedeutung vgl. lp. S. 9r7e, 1) Eichhorn, 2) Eichhornfell, 3) eine Kupfermiinze, die drei Qere gilt; vgl. auch Högström, Lappland (deutsche Ausg., p. 3801, Anm.): ,Einen Stiiber nennen sie 6776 (Eichhorn), weil man zu alten Zeiten ge- meiniglich ein Eichhornfell fir einen Stuber oder ein Oer — Silbermiinze gekauft; auch wird ein Stiber mutur genannt*. huksit, hufsit, bauen; uksedet, bauen (Haus an einem neuen Wohnorte) = anw. husa, nw. husa. hula-hågda (Kr. Kv.), ibler Geruch (von altem Fett, Thran, anbriichigem Fleisch, Fisch); hulidet, bel riechen; (Kr.) hulot (impf. -ojim), stinkend werden; vgl. nw. ul, adj. hulke, g. hulke (Kv. Kl. Lnv. Ib.), (Nb.) hil'ka | lp. S. (Hm.) hul'ge, g. hulke, (Ht.) holde, hölte, hölke, grosser Kibel = nw. hylke, hølke, hølkje, n. himna, hunne (lp. 8S.: Jmt.), Hund = nw. schw. hun(d), m. (Halåsz). huntora (lp. S.: Jmt.), hundert = schw. hundra (Halåsz). hur'ka, g. hurka, (Friis auch) huor'ke, &. huorke, hölzerner Spaten zum Ausgraben der Sandwirmer an der Kiiste (8. mahkka) = nw. fork, m. Hieraus wohl auch huwrko, 8. hurko, (Sudw.) urko, Stöckehen, womit das Horn des Segels befestigt wird. hurre, g. » (Kl. Bls. Lnv. Ib. Wst.), (Bls. auch) urri | Ip. 5- hurre, (Lul. Hm. Ts. Arj.) hurre, 8. 5 , (Sors.) hurrie, (Ht. Drt.) hurré, (Ht. auch) wrrie, Birkhuhn (tetrao tetrix mas) = anw. orri, auch horri geschrieben, nw. schw. orre, m. 1898.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 197 hur'tastahk, 2. aga (Hf. Tlv.), (Alten) ur'tastahk, (Lp.) ortastahk, eine von den Stangen in einer lappischen Hiitte, welche av'le-muorra (s. dies) tragen - anw. hurdåss, m. husbonda (Ip. S.), (Sors.) hus-bonda, (Ht.) -bonda, (Drt.) -boanda, (Jmt.) -pontd, hospoantå, Hausherr = anw. husbondi, nw. schw. husbonde, τη. - has-manni (Lg.), Påchter | lp. S. husmanne, Verwalter = nw. schw. husmann, m. | huttan (Ip. S.), Schmelzhitte = schw. hytta, f. - huvd (K1.), (Wst.) huda | Ip. S. hud, hudes, (Arj.) huda, (Tårn.) hura, (Sors. Ht. Drt.) hre, (Drt. auch) hude, Leder = anw. hud, nw. schw. hud, f. huwsik (Ip. S.: Lul.), Insasse = schw. (in)hysing (Wiklund). huvva, g. huva; huovva, g. huova, 1) Lust, Verlangen, 2) (Kv. auch) Sinn, Erinnerung | lp. S. (Ht.) hougu* (akk. -ub), Lust, Verlangen = anw. huer, nw. hug, hog, m. - hæbma-sida, ein Hof im Kirchspiel Tranö = nw. hemming-jord. hæfto, 2. hevdu od. hævdo (K1l.), Haken, der in eine OQese greift = nw. hekta, f. | hæidna, hæina, 2. hæina; (Kl.) hain | lp. S. (Drt.) heine, heine, Wetzstein = anw. hein, f.; nw. hein, m. od. f. hæla, σ. hæila (Kv.), (Ib. Of.) hælla, g. hælla (all. -ὃ, (Ib. auch) hilla, g. hila, Absatz (am Schuh) = nw. hæl, hell, m. | hæilak, pl. (ΚΙ. | lp. 5. (Sors. Tårn. Ht. Drt.) aila, pl, Ge- --τὠ---- | hirn = anw. heili, nw. heile, m. hæima-nas8a od. hærm-nasse, ein Ort in Helgeland = ἢν. heim- nes; 5. NAF. å hæhkalastet (Lg.), (Kv.) hæhkkalastet, hecheln = nw. hekla. hællemas, g. -asa (Sidw. Kr.). (Kv.) alle-mæssot, pl., (Krl. Lg.) allå-mæssot, pl., (Kl. Lnv. Ib. Of.) hælkok, pl., das Fest Allerheiligen; (Kl.) helgo- od. hæl'ko-baive, (Lnv. Ib. ΟἹ. Wst.) hælko-bæi've, (Of) hælgg-bæi've, der Tag Allerheiligen | lp. δ. (Lul.) hælkwi od. hæltku-pei*ve, das Fest Allerheiligen = nw. helgamessa, hellemess(a), helgo- mess. Vgl. (Arj.) hælgo-vahkko, die Woche von Aller- heiligen. | hælsatet (p. S.), (Lul.) heltsit, (Fld.) hel'set (παρῇ, -ejeu), (Ht.) 198 J. QVIGSTAD. [Nr hælsutid, hielsutid, (Drt.) hælsgtid, grissen = nw. helsa, schw. hålsa. τῇ hæl'soö, g. πῷῖϑο (Ib.), (Kr.) helsa, g. hælsa | lp. 8. hælso, | (Fjellstr.) hælsa, (Lul.) hæltsu, (Hm.) hæl'so, (Ht.) hielsu, ὦ (Jmt.) hælsa, Gesundheit = nw. schw. helsa, f. hællår od. hællar, ein Hof im Kirchspiel Ibbestad = nw. helleren, | hefleren, 5. def. Fj hæmmypa, 2. hempa (Lg.), (Bls.) hæmmypo, Strippe = nw. hempa, f. hændarak, g. -aga (Kr. Kv. Ib.), (Lg.) hænta (all. -ai), (Ib) — hænnta, g. hænta (all. -i), månnl. Name = nw. hendrik. hænsal, (Hf.) hænsalak, pl., Scbulterjoch zum Wassertragen = nw. hengsla, f. p hænnga, g. henga, (Siudw.) fænnga, (Kr. auch) henngu, g. hengu, ἃ (ΒΙ5. Ib.) hængo-bakte, jåher, herabhangender Felsen =nw. hengje-berg; vgl. (Ht.) hænngæ-skalve, herabhangende Schneewehe = nw. hengje-skavl. | | hænygat, hænngat (impf. -ajim), hangen = nw. hengja. hænngot, hænngot, pr. hængom, hången (mehrere Gegenstånde); henngit, id. (einen Gegenstand) = nw. hengja. 3 hæptet (Ip. S.), (Lul.) heptet, (Arj.) hæptit, pr. heptau, (Ht) hieptedid, hemmen, hindern = anw. hepta, nw. hefta, schw. håfta. Vel. (Ts. Arj.) hæptanet, gehindert werden. hæpto (Ap. S.), (Lul.) hæptu, (Ht.) hieptu, Hemmung, Hinder- niss = nw. hefte, n. | hærbma-vuddna, ein Fjord im Kirehspiel Karlsö = nw. hermans- fjord. Å, hær'do,-£. hærdo (Friis), Muth, Kihnheit | lp. S. herdo, (Lul.) hær*tu, Muth = anw. herdi, f. Vgl. lp. S. herdot, herdet, (Lul.) hær'tut, ber das Herz bringen = anw. herda sik (Wiklund), nw. herdast. 6 hærjag, ein Arm des Ofotenfjords = nw. herjangen, harjangen (Norske Rigsreg. V, 428 in einem Briefe von 1624: her- ranger). hærlog, hærloges (Ip. S.), (Lul.) hærluk, (Hm. Fld.)-hærlog, (Ht.) hærlug, herrlich = nw. herleg, schw. hårlig. hærra, g. » (all. -αἡ, Herr, Mann höheren Standes | lp. S. herr, ὦ Herr; herra, Priester; (Lul.) hærra, g. ,,, Herr, Priester; ---- — 3 —==0%=8 " 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 199 (Hm. Ts.) hærra, (Arj.) hærra, g. herra, (Sors. Ht.) herra, (Tårn. Ht.) hwerra. (Drt.) hærra, Priester; (Ht. Drt.) hirre, Mann höheren Standes; (Jmt) hierra, Herr | lp. E. hærra | lp. R. (A.) æer, Herr = anw. herra, nw. schw. herre, m. Vgl. (Arv.) kiirkuo-hærra, Pfarrer = schw. kyrko-herre. hærskes, δ. hær'ska(sa), attr. hær'ska (Kv. Lg., selt. Ib.), ran- zig = nw. hersk. | hærskes, frisch (v. Speisen) = nw. fersk. hæssta, hæssta, 3. hæsta | lp. S. hæst, (Lul.) hæssta, (Hm. Ts. Fld.) hæssta, g. hæsta, (Arj.) hæssta, g. hésta, (Sors.) hæssta, hessta, (Tårn.) hiessta, (Ht.) hisste, hieste, heste, (Drt.) hieste, Pferd = anw. hestr, nw. hest, schw. håst, m. hæhttadid (lp. S.: Ht.), erfinden = nw. hitta (på). hæhtte, hæhtte, g. hæde | lp. S. hete, hæte | Ip. Εἰ. æte, Noth, Gefahr = fn. hååtå eher als anw. hætta, f.; vgl. lp. S. ata, Gefahr. hævval; hæval, g. , od. hævval, (Καὶ. Kl. Kar. Wst.) hevel, g. hevvelan, (Ib.) hævvel | lp. S. (Hm. Arj.) hevel, g. hevela | Ip. E. hævla, Hobel = nw. høvel, hevel; fn. heveli, höylå. höföligs (Ip. S.: Jmt.), sehön, nett = nw. høvelig. höllet (Ip. S.:. Ht.), halten = nw. holle. Vgl. (Ip. S.: Drt.) hölltstid, (Jmt.) hölltstet, (Ht.) hoaldstid, hoallestet, sich aufhalten = nw. holla (holda) seg. hömrussat, pr. -usam (Kl), (Of.) himarussat, leise wiehern = nw. hømra, himra. hörna (lp. S.: Jmt.), Ecke = schw. hörn. å. ibbo-geddi, ein Ort in Ofoten = nw. emme-nes (aus *imbe-nes); vgl. :bbo-luökta, ein Hof in Tysfjord (nw. tømmervik). idnare (G1.), adv. (eig. allat.), weiter hinein; (Ib.) idnares, adv. (eig. lok.), weiter innen = anw. innarr, ΠΥ. innar. - Hieraus auch (Wst.) idnar-sæddi, das innere Bett. | denée (lp. S.: Ht.), (Sors.) ennea, (Tårn.) ienta, (Drt.) iende, ænte, Wiese = anw. nw. eng, f. (pl. engjar). | ihkkok, pl., eine Insel nahe bei Wadsö = nw. (store) ekker-ø. Ἂς 200 J. QVIGSTAD. [Nr. «1. iks-na88i, ein Kirchspiel in Westerålen = anw. yxnes, nw. øksnes. ido, g. ὁ. ildo, (Kl. -Kar. Bls. Lnv. Ib. Of. GL) ΟΣ » [1p. S. ido, hildo, (Fjellstr.) Mildoi, jiltoi, (Hm.) hel'do, 8-5 , (Ts. Fld) MmPdo, 3. ++, (Ar) do, (ΒΟΥ (Tårn.) hilia, (Ht.) hollo, hællu, (Drt.) μοῖρα, hællgø, hælla, (Jmt.) hælla, Wandgestell = nw. hylla, hylde, f. ila, g. illa (all. 7) (Kt. Hf. Lg. Ib. Οἱ), die Rasendecke um eine Erdhitte = nw. ile, m. ilet, g. ileha (Lg.) = bolås (s. dies), = nw. iling. {τ (Lg. Of.), eine Erdhitte mit ila (s. dies) umgeben = nw. ila, od. lappisehe Bildung aus ila. ille (lp. S.), (Lul.) illa, adv., iibel = schw. illa, nw. illa, ille. illo (Ip. S.), böse = schw. dial. ill; vgl. lp. S. 2,10, Bosheit. illses (Ip. S. selt.), böse = nw. illskjen. iltag, em Ort im Kirchspiel Hammerö = nw. hildingen. inna-suölo od. (selt.) ina (all. -7), eine Insel in Senjen = anw. hinn, jetzt hinn-øy. innarmastet (lp. S.), bereuen = anw. *innrast (= idrast)? innås (lp. S.: Lul.), bis, bevor = schw. dial. *innans; vgl. (Ht.) jennån, (Jmt.) innan, ennan, annan, id. = nw. schw. innan. in-sækta, g. -sæwta, (Of.) -sikta, 2. , (all. -t), Insekt = nw. insekt, *insikt, n. | in&a (Ip. S.: Arj.), nicht = nw. inkje. innkeit (Ip. S.: Lul.), (Fld.) öynket (impf. -ejeu), Jmd. beklagen, bedauern = nw. ynka. irjan, månnl. Name = nw. yrjan (8. Åsen, Norsk Navnebog, Ῥ.: 80}. . ἦδα, ἴδ, ἘΠῸῚ6 = anw. iss, nw. is, m. Vgl. isa-vårri, ein Berg m Lyngen; isa-gai'si, ein Berg in Balsfjord. i-sillo, £. » (Ib.), die Milch eines Fisches = nw. isilja, f. issar (Tlv.), månnl. Name = nw. israel. iv(v)ar-stådek, pl., ein Ort in Senjen = anw. ivarstadir, pl. jetzt ibbestad. | ivvar, månnl. Name = nw. ivar. 1 | | | 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 201 7 ΝΠ jadda, g. jådda (Lnv. Ib. Of.), (Wst.) jadde, g. jade | 1ρ. δ. ae" (Hm. Ts.) jadde, kleiner Dorsch = nw. (gjjedd, m. jakkot (Ip. S.), (Ht.) jöhksid, bejahen = schw. jaka. jahköt, pr. jågom (Ib. Of.), die Angelschnur auf und nieder bewegen | lp. S. jagot, (Arj).) jægot (impf. -o0jeu), (Ht) j6göt, pr. -ub, jagen, wegtreiben = anw. nw. schw. jaga. jakta, jafta, £. jåvta, (Kl.) jaft, pl. javdak | lp. S. (Ts.) jakta, g. jåvta, (Ht.) jakte, Jachtschiff = nw. jakt, f. jalla, jælla, jælli, elli (Ip. S.), (Lul.) jala, jale, jale, (selt.) jæla, (Arj.) jalå, (Ume) jelle, (Sors.) jalla, jælla, (Ht.) jall(å), jæll, (Jmt.) jill, oder = anw. ella oder fn. eli? jaltest (lp. S.: Ht.), sonst = nw. *eldest (= ellest). jamma, adv., gleichmåssig; vgl. nw. jamn, (in Zusamm.) Jam. jammit, ebenen = nw. jamna, oder lapp. Bildung aus jamma. jandur, (Krl.) jam-dör'ta, -derta, g. -dérta, (K1.) jam-dirt, -dört, (Lg. Ib. Of.) jan-dirta, (Kar. auch) ijan-dir'ta (mit volks- etymologiseher Anlehnung an lp. idda, g. 170, Nacht), (Ib. auch) jam-dirta, g. -dirta (all. -, (Glv.) janterta, janturta | lp. S. (Lul.) jandur, janderta, jandarta, (Hm. Ts.) jam-dör'ta, (Arj.) jam-durta, Tag und Nacht = nw. jamdyrt, jamdørt, n. japtet (1p. S.), (Hm.) jaktet (impf. -ejeu), (Ht.) japtidid, autlauern, aufpassen; (Lul.) japtet, lange warten = nw. jakta. Jarrna, jarne (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) jarrna, jarrne, jårrne, jernå, Eisen = nw. jarn, jern, n. Jar-ste”na, g. -steina (all. i) (Lnv. Of.), Senkeisen an einer Angelschnur = nw. jar(n)stein. | jatek (lp. S.), Versprechen; vgl. anw. jåting. jato (Ip. S.), (Lul.) jahttu, (Hm.) jahtto, g. jåhto, Versprechen Ξ anw. jåtan, jåttan, f., oder lapp. Bildung aus jattet. jattet, jatet (lp. S.), (Lul.) jahttet. (Hm.) jahttet, pr. jahtau, versprechen = anw. jåtta, jåta, nw. jatta. Je-bussto, ein Ort in Lenvik = nw. jibösta (gibostad). jem-gåbmo, g. -gåmo, ein Hof im Kirehspiel Skjerstad = nw. hjemgam. 208. 5-0 J. QVIGSTAD. [Nr. Li jer*va (lp. S.: Lul.), (Fld) jer'va, g. jerva, (Arj.) jærrva, g. jerva, Vielfrass = nw. jærv, schw. jårf, m. jehtanas, g. -asa, (Sidw. Hf. Kv.) jehttanas, (Kl.) jæhtnas, jehtnas, (ΕἾ 15) jættanas lp. S. jættenes, (Donner, Lapp. laul., p. 60) jehtan, (Lul.) jehtanis od. -mssa, δ. -10806; jæhtanissa, (Hm. Ts.) jehtanes, g. -esa, (Fld.) jehtanes, g. -assa, (Ume) jetanes, g. -asen, (Sors.) jehna, jæhna, (Tårn.) jetna, (Ht.) jæhna, jåhna, jahna, (Drt.) jæhna | lp. E. jætnas, 5. -asa, Riese = anw. jotunn. jJiehkke, 3. jiehke; (Kt. Lg.) jæhkke, g. jæhke | Ip. S. (Ht.) jehkkie, Gletscher = nw. æka, f. od. vgl. fn. jååkkö? jiellö, g. jielö (all. jillui) (Kl. Ib. Wst.), (Lnv.) jillö, jellö, g. 7816] lp. 5. (Ts.) jello, g. jielo = bolås (8. dies), = anw. *éla, f. (vgl. anw. ὁ], nw. el, n.); s. Arkiv for nordisk Filol., IV, 188. 4 jiessat, pr. jiesam, (3 pl. præs. jissek), sauer (nw. blåsur) werden (v. Milch) = nw. æsa. jtev'ko, £. jievko, (Ib.) jiv'ko | lp. S. juko, (Lul.) jiuhku, Wart- ung, Pflege = anw. hjukan, f. jiev'kot, pr. jievkom, (Krl. Lg. Ib.) jev'kot, pr. jivkom | Ip. S. jukot, (Lul.) jiuhkut, warten, pflegen = anw. hjuka. 7ikta, g. jikta (all. 4) (Of.), Gicht = nw. jikt, f. jilpa, jielp, jilp (Ip. S.: Jmt.), Hilfe = nw. schw. hjelp, f. jimmordit, jemmordit (Ip. S.: Ht.), jJammern, wimmern = schw. jemra (8ig.). jivna, juna, Dienstboten, Gesinde; 3un, Dienstbote (lp. S.), (Lul.) jiuna, (Hm.) jana, Dienstbote; (Fjellstr.) 30m, (Ar). jwdna, g. jivna, (Sors. Ht. Drt.) 3une, (Tårn.) una, (Jmt.) una, Su"ne, Dienstmådehen = anw. hjun, hjön, sehw. hjon, n. joamå, joaman (lp. S.: Jmt.), thöricht, dumm = schw. dial. jåm (Halåsz), Jåmun. jolla, 8. jolla, (Kr. Καὶ.) jolla, 3. , , (Kl) joll, på. jøjak, Jolle, Beiboot = nw. joll, 1017, m. jom-fruvva, g. "fruva (all. -ai) | lp. S. jumfer, (Esther, 2,3) jomfor, (Hm.) jomfor (fir *jomfar), (Ht.) jom-fruö (akk. -fruub), (JImt.) joamp'e, Jungfrau = anw. jomfru, nw. jomfru, per 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 203 scehw. dial. jumfru. Hieraus auch lp. S. (Lul.) jommpor, jommfor, kleines sehwedisches Mass (Wiklund). jonkar, junkar (Ip. S.), Edelmann = schw. junkare. jonspahk-bai've (Kl.), Johannistag; vgl. anw. jönsvaka, nw. jons- voka. Vel. lp. S. jounes-mæsso, (Sors.) jönes-messo, (Ht.) junasohkku (nw. jonsok), das Fest des heiligen Johannes. jord, (lp. S.), (Ht.) joarrde, (Drt.) jorrda, (Jmt.) jorda, jör*ta, joarta, Grundbesitz, (Jmt.) Erde, Erdboden = nw. schw. jord, f. Vgl. (Ht.) jalla (in Ortsnamen), z. B. siere-j., nw. siri-jor (*jol). jordet (pr. -eb) (lp. S.), begraben, verstecken = schw. jorda. jouna, jowna, 8. jouna, jQwna | lp. S. (Drt.) jouna, månnl. Name = nw. jön, fn. jouni. jounas, jownas, månnl. Name = nw. jonas. jousep, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) jQusip, (Lg.) joöset, o, -eba, (ΟἿ) jösup, ὁ. -uban, månnl. Name = nw. josep. jovan (Lnv.), (Lg. Of.) juvvån | lp. S. jofa, jofan, (Ht.) java ΠΡ. R. juvvan, månnl. Name = nw. jo(hjan, aschw. Joan, jowan. jov'la, juvla, pl. jovlak, juvlak, Rad, pl. Wagen = anw. hjöl, nw. hjul, n. ᾿ juda, judar (lp. S.), (Lul.) jatar, (Ht.) joudare, Jude = ἢν. sehw. jude, τη. juglo (Ip. S.): ija-j., Nachteule, (Hm.) jalo, (Ht.) joglu, oglu, Eule = nw. ugla, ula, f. jukso, 8. juvso, (Kl.) jufsö, g. jusö | lp. 5. (Hm.) hiso, (Ts.) jukso, &. juvso, Schellfisch (gadus æglefinus) = anw. ysa, nw. hysa, f. Hieraus auch fn. juuso. junnga, g. junga (all. -ar) (Sidw. Kv. Kl. Bls. Lnv. Ib.), (Οὐ) june, 8. juna (all. 4), Tischmesser | lp. S. (Austr.) jungi, kleines Messer, (Hm.) junnga, g. junga, (Ht.) june, 'Tisch- messer = nw. junge, schw. dial. (Westerb.) =, m.; fn. junki. jumunadit (Ip. S.: Jmt.), blitzen = schw. (Djunga. juov'la, pl. juovlak (im Sg. nur in Zusamm.), (Kv.) juvlat, pl., (Krl. Kl.) julak, pl. od. (Kl.) jul-basek, pl., (Bls. Lnv. Ib. Gl.) jowlak, pl., (Of.) jula, pl., (Wst.) j"övla, pl. | lp. S. joula, (Lul. Arj.) jöulo, (Hm. Ts. Fld.) joulå, pl. 204 7. QVIGSTAD. [Nræd. (Sors.) joule-bieivie, (Tårn.) joula-biejje (Weihnachtstag), (Ht.) jould, (Drt.) joula, joule, (Jmt.) jaulå, jaule | lp. E. jovla, Weihnachten = anw. 76], jul, n., pl.: nw. 10], jul, 1. jurrå, £. » (all. -αὐ) (Krl. Kl), månnl. Name = nw. jøren; vgl. juren-fier'da, em Fjord m Westerålen = nw. jøren-fjord. jæitog (Ib.), grob (v. Wolle) = nw. jeiten (geiten), *jeitug. jælle, 2. , (gew.), (Hf. nach Frus) gjælle, (Kl.) gælle, (Lø. auch) jelli | Ip. ὃ. (Hm.) jelli; Gerist aus Stangen zum Trocknen der Stockfische = nw. hjell, *kjell, m. jævda, (Leem) jevd, (Ib. Of.) jæb'da | lp. S. jebd, jæbd, (Lul.) jeæbta, adj., eben, gleich = nw. jevnt; vgl. (Sidw.) jav'da, (Lg.) jåv'da, (Kl.) javd | lp. S. (Lul.) jæb*ta, adv., eben, = nw. javnt, jevnt; lp. S. (Ht.) jabne, jabnes, adj., eben = nw. jamn; (Ht.) jamte, adv., eben = nw. jamt. Von jæv'da ἃ. 5. w. sind abgeleitet lp. F. jevdit, (Ib.) jeb'dit, (Krl. Kl.) jav'dit | lp. S. jebdet, ebnen; vgl. (Ht.) jabnedid, id., = nw. jamna, oder aus lp. jabne gebildet. jævne (Friis), Fårbekraut (lycopodium); vgl. nw. jamne, m.; *jevne (vgl. isl. jafni, schw. jemna). Jod (Ip. S.: Jmt.), Klang: peallån j., Ton der Schelle = nw. jö (fir ljød, ljod), m. ΄: labbes, g. labba, (Kar. Bis. Lnv. Ib. Of.) libba | lp. S. labbas, libba, libbe, lamb, (Lul. Ts.) “δα, (Hm.) lebba, (Arj.) lammba, g. låmba, (Sors.) lambö (akk. -ub), (Tårn.) lamba, (Sors. Ht. Drt.) lambo, (Drt.) lammbe | lp. E. labis, Lamm anw. nw. lamb, n. Lp. R. (T. K.) læ'mbes, g. lampazi, (A.) låmpae, (N.) la'dbes, g. lappaz, Schaf, ist aus fn. lammas, g. lampaan (Schaf) entlehnt. Lp.F. (Kr.) lbba (all. -a2), Kosename eines kleinen Lammes, ist aus dem Lockwort fir Låmmer libb, libb gebildet. labmit, lammit, lahm schlagen | lp. S. labmet, prigeln = anw. nw. lemja. labmot, pr. lamom, (Lg.) lubmot, pr. lumon | lp. S. (Torn.) ὲ lobmod | lp. E. lobmod, verhexen, (Kv.) machtlos machen- (v. dem Alp) = nw. kluma, fn. lumoa. låbuje (Ip. S.: Ht.), Bårentatze = nw. labb, m. ες ΕἾ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 205 ladda, lådda, 2. låda, (Sidw.) ladåda, g. låda, Ladung (eines Bootes, Gewehrs) | lp. S. ladd (akk. -eb), (Hm.) ladda, g. lata; lædda, g. læta, (Ht.) lædde, Ladung (eines Gewehrs) = nw. lad, n.; *led; schw. dial. lad, n. (Ladung eines Gewehrs); vel. anw. hlad, n. ladde (Ip. S.), Dorf, (Lul.) låddie, (Arv.) lattie, Landhaus: lattien heima (Arv.), Bauernwohnung, lattien olma (Arv.), Bauer; (Fld.) ladde, die von den Bauern bewohnte Gegend = anw. nw. schw. land, n. Vel. lp. F. ladde, der nörd- lichste Theil Finnlands od. der Theil Schwedens, wo Fin- niseh gesprochen wird, aus fn. lanta. Aus ladde sind ge- bildet lp. Ε΄. laddela8. Finnlånder, Schwede, (Kar.) ein Bauer in Schweden, (Ib.) Finnlånder, Norweger, (Wst.) Bauer | lp. S. laddela?, Bauer, Schwede, (Ts.) laddilag, Norweger. S. lannda. ladde (gew. im Plur.) (Ib.), Bauer, (Kar.) Bauer in Schweden Ip. S. (Lul.) ladde, Bauer, (Hm. Ts. Fld.) ladde, (Ht. Drt.) laddie, norwegiseher Bauer od. Båuerin, (Sors.) laddi, laddie, (Tårn.) laddie, (Jmt.) lattie, Bauer = anw. landi, m. Vel. Ip. F. (Tlv.) juövla-laddit, pl., tbernatirliche Wesen, die die Höfe zu Weihnachten besuchen (nw. jole-sveinar). laddit | lp. R. (N.) laittjed, anlanden = anw. lenda, nw. landa. laddit, laddit, (Ib. auch, G1.) leddit, laden (ein Schiff, Gewehr) | ὲ i | ] | | i | Πρ. S. laddet, (Ts.) leddet (impf. -ejeu), (Sors. Ht.) læddet, (pr. -eb), (Drt.) læddi, laden (ein Gewehr); lp. S. lædet, (Fjellstr.) ladet, laden (ein Schiff); (Hm.) laddet, leddet (impf. -ejeu), laden (ein Schiff, Gewehr) = anw. hlada, nw. ladda, ledja, schw. ladda. Vgl. lp. R. (T.) latta'net, ge- laden, iberladen werden (v. einem Boote). | laddo, g. laddo, Wasserpfitze | lp. S. laddo, (Boreal.) sladdo, (Lul.) sladdu, (Ts.) sladdo, Pfötze, (Sors.) laddo*, kleiner See | lp. E. laddu, Ptitze; vgl. schw. dial. flade, flada, m. (kleine Ansammlung von Wasser). Hieraus- auch (Lul.) slåtan, seichter Theil eines Sees. laddöt, pr. lådom (Lnv. Ib. Of.), flach ausbreiten (z. B. Klipp- fisehe zum Trocknen), (Siidw.) låddat, pr. ladam, (Lg.) 206 J. QVIGSTAD. [Nr. I. låhttot, pr. lådon (aus fn. latoa?) | lp. S. (Austr.) ladet, (Sors. Ht.) læret (pr. -eb), aufsehichten = anw. hlada, nw. sehw. dial. lada, nicht = syrjån. lödny (aufsehichten). ladet (lp. S.), (Lul.) låtat, (Sors. Ht.) låret (8 præs. låra), (Drt.) låri, angreifen = anw. hladask at? lådna, g. låna, Stapel (bes. Brennholz) = anw. lon, nw. lån, f. - lådmit, stapeln = nw. låna, lana, oder lapp. Bildung aus lådna. ladneg (Ib. Of.), (Sidw.) lada, g. laddag (lapp. Bildung aus laddit?) | lp. S. (Hm.) lådneg, ledneg, Ladung (eines Ge- wehrs) = nw. ladning, *ledning. lådas, 2. låddasa, attr. ,, od. ladda | lp. S. ladas, (Lul.) latas, (Hm.) lådas, g. -asa, (Arj.) ladas, g. laddasa, (Sors.) læres, (Ht.) laddas, mit voller Ladung (v. Boot, Schiff) = nw. ladd, anw. *hladr. ladas, g. laddasa, Gelenk; lahtto, z. ,, Gled | lp. S. lattas, Glied, Gelenk; (Austr.) lec, lece, Gled; (Lul.) latås, g. lahtasa, Glied, Gelenk; lahttu, Glied; (Hm. Ts.) ladas, g. laddasa, (Fld.) ladås, g. lahttasa, (Arj.) ladas, g. laddasa, (Sors. Ht. Drt.) lihece, (Drt. auch) lie, Gelenk; (Jmt.) lihce, Glied, Gelenk | lp. E. lodas, g. loådasa, Gelenk | lp. R. (N.) lödas, g. löddas, Glied = anw. lidr, m. | ladda, g. lada (all. -ἢ): muorra-l. (Siidw.), ein Stapel Brennholz = anw. hlad (nw. lad), n. 3 ladde, 2. ,. , (GL) kladdi | lp. E. lædåe, g. læde, Tuch = anw. å klædi, D. 4 ladde, 2. lade, (Ks. Lg.) bladdi, 2. bladi, (Kv.) blarri, g. blåri, (Kri.) plahte, g. plade, (K1.) blahtte, g. blade, (G1. Wst.) plåda | lp. S. blade, (Boreal.) slade, (Hm.) blade, (15). | slåda, (Fld.) plada, slade, (Arj.) bladd, g. blade, (Ht. Nors.) blårie, (Drt.) blare, plådie, (Jmt.) plarie | lp. E. lide, Blatt (eines Buches), (Kl. Bls. Ib. Gl. Wst. Hm. Ht. auch) Ruderblatt, (Imt.) ) Blatt (eines Baumes) = anw. blad, n. Vel. (Friis) giehtta-laåde, Handflåche | Ip. SE (Lul.) tupak-slåte, Tabakblatt; (Ht.) koarte-blarie, Karten- blatt = nw. kort-blad; juölge-blarie, (Drt.) jielgen-plarie, Fussblatt; (Drt.) grasie-plåre, Grasblatt. — Merke lp. F.. lædåe, g. læde; liedde, g. liede, Blatt, Blume; (Leem) ledek, sr 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. | 207 pl., Blume; (Kv.) lierri, g. lieri = fadno (8. dies); ai'ro- liedde, (Bls.) -blieåd;, Ruderblatt | lp. S. (Drt.) pliere, Schulterblatt (eines Thieres); diese Wörter scheinen anw. *bled, n. (Blatt) vorauszusetzen, womit auch liviseh led, lieds (Blatt eines Baumes, Buches) zusammenhången dirfte. laådo, ladåo, g. lado; (Kt. auch, Hf. Kr.) lahtto, g. lådto, (Wst.) | ai've-lådo | lp. ὃ. lado, (Hm. Ts.) lådo, (Arj.) larro, laddo, g. lådo, (Sors.) låro*, (Tårn.) låro", (Ht.) låru, (Drt.) lårga, loarå, loada, Heuscheuer; (Jmt.) loada, Scheune = anw. hlada, nw. lada, lodo, schw. lada, f.; fn. lato. | lades, g. laddasa | lp. Εἰ. lådes, milde, sanft = anw. gladr. | lafot (Wst. Ts.), (ΟἿ) lo-fuöhtta, g. -fuöhtå (all. -ai), eine Insel- gruppe in Nordland = nw. lofoten. | laga-manne (lp. S.), Richter = schw. lagmann. lågedet, (Sidw. Kr. Ks.) lågedet, (K1.) låhkit, (Ib. Of. Wist.) lahkkit | lp. S. laget, (Austr.) lagadet, (Lul. Hm.) lahkkit, ᾿ς (Arj.) læget (impf. -ejeu), (Ht.) læget, (Drt.) lægi, (Jmt.) lekih | lp. S. lageded, bereiten, einrichten = anw. nw. | schw. laga. | daggo-vuödna, 1) ein Fjord in Talvik, = (Leem) lagga-vuodn, 2) ein Fjord in Tanen = nw. lang-fjord. laggo | lp. S. (Hm. Ts.) =, gadus molva = anw. nw. langa, nw. | longa, f. laggit, laggit, lajjit, (Kl.) slajjit, (Bls. Lnv. Ib. 6]. Wst.) slåddit. sladdit | lp. S. slajet, (Hm.) sladdet (impt. -ejeu), (Arj. Ranen) slæjjet, (Sors. Tårn. Ht.) slæjet, (Drt.) slæjet, slæji, måhen (Heu) = anw. slå, nw. schw. slå. Vgl. låggo, lagjo, g. låjo, (Kl.) slagjö, pl. slåjök, (Ib. Wst.) sladdö (gew. im Plur.) | lp. S. slajo, (Hm.) sladdo, pl. slåjö, (Arj.) slagjo, 8. slåjo, (Ht.) slagu, Heuernte, (lp. F. auch, Arj.) | Heufeld. Merke (Friis) slaggit. (Ib.) sladdestet, zu Boden | werfen = nw. slå. daggo, ὁ. lajo, (Kl.) blajjö, 2. , , (61. Wst.) pleddö, g. plejö | | Ip. S. bli (akk. bliab), blijo, bliijo, slija, slia, (Torn.) | daijo, (Lul.) slidda, g. slijå od. slia, (Hm. Fld.) slidda, g. slija, (Ts.) slidda, 2. slija, (Arj.) blija, (Sors.) blijo, (Tårn.) bliigo", (Ht.) blagju, blåjju, (Drt.) plejjo, plejjå, plåjjå, 208 J. QVIGSTAD. [ΝΥ (JSmt.) plejjå | lp. E. lage, lagg | Ip. R. (T.) laga, Blei = anw. bly, nw. schw. bly, n.; fn. lyijy, plysy. låagomu (lp. S.: Jmt.), adv., ziemlich = schw. lagom. lai'dbe, &. laibe | lp. S. laipe, (Lul.) lai*pe, pl. lårpe, (Fld.) 1 (Arv.) laipie, (Sors. Ht.) laibie, (Tiårn.) laibia, (Drt.) laibe, (Imt.) laipie, lærpiæ | Ip. E. laibbe, læibe, leibe | Ip. R. (T) lieipe, (K.) lieip, leip, (N. A.) leip, Brod = anw. hleifr, m.; fn. leipå. lavdit | Ip. S. ladet, (Torn.) laidid, (Lul.) laitit, (Hm.) laidet (impt. -cjeu), (Nors.) liretet, (Ht.) leiret, liretid, (Drt.) lut, lidt, ( ταῦ.) lierih, lieratit | lp. E. laidded, laidåed | lp. Ἐν (A.) laitjed, leiten, fihren = anw. leida, nw. leida.. laidet (impf. -ejeu) (Ip. S.: Hm.), schråg gehen: lavdi buöldau vulus (bajås) (er ging schråg den Hiigel hinab (hinauf); vgl. nw. leida (schråg hinabgehen, v. einem Berg, Weg). Vgl. (Hm.) lardot, (Ht.) laidut, adv., schråg: Il. vazzet, schråg gehen. laido, g. laido, (Kv. Lg. auch) lejja, g. ,, (all. -ai), Fahrwasser (nw. seilled) | lp. S. laido, (Lul.) laitu, (Fld.) lavdo, Reise, Weg, (Hm.) la”do, Fahrwasser, (Sors.) latro, (Ht.) latru, (Drt.) latro, laida, Weg, Strecke = anw. leid, nw. lei(d), f. lavgit (Kv. Lg. Ib. Gl.), vermiethen | lp. S. leigat, leiget, (Lul.) laitkit, miethen, (Hm.) lavget (impf. -ejeu), vermiethen = anw. nw. leiga. lai'go, g. laigo, Miethe | lp. S. laiko, laigo, Schuld; leiga, Pfand, ὦ Handgeld; (Lul.) laitku, (Hm.) laigo, 8. laigo, Miethe; (Ht.) laigu, (Drt.) laigo, laiga, (JImt.) laika, laikuo, Schuld = anw. leiga, f. | lama (lp. S.), (Fjellstr. Ht.) læihna, Anleihe, (Lul.) lai*ne, 8. lailme, Gabe = anw. lån, ἢ. oder fn. laina. Vgl. logdna. Τρ. R. (K. N.) latin, Anleihe = fn. laina; lavnas, als An* I leihe = fn. lainaksi. | latrag-vuödna, ein Fjord in Salten (nw. leines-fjord aus *leirnes- fjord, vel. den Namen des Hofes Leines, anw. leirnes | (Snorre, Håk. s., k. 214) an der Mindung des Fjordes) = anw. ”*leiranegr. Trykt 24. Mai 1893. 95 Ὁ NORDISCHE LEHN WÖRTER. 209 latre, g. latre, (αν. Kr. Ks. ΗΠ) la7ra, δ. laira (all. -ai), (Ib. Wst.) lar'je, σὲ lårje | lp. S. latre, (8 Mos. 14, 41; 2 Chron. 4, 17) rætre, (Lul.) laire, rai're, (Hm. Ts.) rate, g. ratre, (Sors. Ht.) lairie, (Tårn.) latria, (Drt.) latre, (Jmt) låæriæ, læiriæ, Lehm, Thon = anw. leirr, m.; leir, n.; nw. leir, n. Merke rairo, g. rairo, ein Ort in West- finnmarken (nw. leir-botten), und latro-vårre, em Berg im Kirchspiel Skjerstad; vgl. anw. nw. leira, f. Hieraus auch (Lnv. Ib.) læi'ro, g. læirø, Lehmboden am Ufter. lai'rit, (Ib.) lar/jit | lp. S. lavret, mit Lehm beschmieren = nw. leira, oder lapp. Bildung aus late. laitas, 2. laitasa, (Leem) lattes, langweilig, tberdrissig; (Lg.) læidis, g. læida, schlimm | lp. S. leides, langweilig = anw. leidr, nw. leid. lavtat, pr. laittam, iberdrussig werden (einer Sache), aufhören 1p. S. laitet, laitat, aufhören = anw. leidast, nw. leidast, oder lapp. Bildung aus læitas. | lave, 2. laive, sehal, fade (bes. v. Getrinken), schlaff | lp. S klaives, lajes, slave, slaives, (Lul.) slave, attr. slaives, | sehwach (v. Getrånken), (Hm.) slaives, g. slavvasa, schlaff | (v. Getrånken, einem Schloss u. 5. w.), (Arj.) klaiwe, (Sors. | Tårn.) lajjt, (Ht. Drt.) lajjes, (Drt. auch) klaives, schwach | (v. Getrånken), (Ht. auch) v. gesalzenem Essen, Arzeneien) | = anw. *glær, nw. glæ?; nach Wiklund = anw. slær. 'lahka, g. låga | lp. S. laga, (Lul.) låhka, pl. låka, (Hm. Ts.) | låhka, ὃ. låga, (Ht.) låge | lp. E. låha, g. låva, Gesetz = | 9 anw. log; n. på, schw. lag, m.; fn. laki. takka, g. låga (Sidw. Kr. Hf. Kyi. Le. Ib.), (Kv.) lahkka, g. | låga (all. -ai), (Lnv. Of.) lahkka, g. låhka (all. -i), (Friis) | låka, g. laga. (all. -ai) | lp. S. (Lul.) løkka, Lake, Salz- | brihe = nw. lake, *låke, τὰ. rate, lahkke, g. låge | lp. S. lake, Art, Weise = anw. nw. lag, ἢ. Tlåhkies (Ip. S.: Ht. ), schwach (v. Kaffee, Arzeneien) = nw. laåk. - lahkke, 8. » ; Kette; (Kl.) spielg-lahkkok, pl., Kette zum Hai- å fischfang | lp. 5. (Hm.) læhedo, g. ,, , (Ht.) læzZ7u, Kette = anw. hlekkr, m.; nw. lakk, m., lekkja, f. Vgl. (Lg.) Jier'me-lænnko | lp. S. (Ht.) viermie-lentu, eine zusammen- 14 Ἷ 210 7. QVIGSTAD. - Nrøt: hangende Reihe von Fischernetzen = nw. garn-lenkja, f. Merke lp. F. (K1.) lehkke, g. lehke, Zacke am Rande eines skerteg (s. dies) = nw. lekk, m. lahkkit | Ip. S. (Hm.) slahkket (impf. -ejeu), lösehen (das Feuer auf dem Herde) = nw. slekkja. | låhkko, g. lågo | Ip. S. (Lul.) lahku, Hochebene, Alpenplateau; vgl. nw. flakka, f. (Ross). Hierzu gebört auch lp. S. plakko, eben. lakkula (Ip. S.), Schlissel = anw. lykill, *lykull; vgl. lohkkal, eine Insel im Kirchspiel Skjervö, nw. nøklen. lahkot, pr. lågdm (Lnv. Ib. Of.) | Ip. δ. (Hm.) klahkkodet, (Jmt.) klökot, sich beklagen = nw. schw. klaga. laksö, ein Hof in Ofoten = nw. laksa. lames, 2. låbmasa, attr. ,. od. labma | lp. S. lames, krånklieh, gebrechlich = anw. lami, nw. schw. lam. lammpa, 8. lampa, (Sidw. Bls.) lammpo | lp. S. lampo, (Lul.) lammpu, (Hm. Ts.) lammbo, g. lampo, (Ar).) lampo, (Sors. Tårn.) lammpa, (Ht.) lampu, (Drt.) lampa, Lampe = anw. lampi, m.; nw. lampe, m., lampa, f.; schw. lampa, f.; fn! lamppu. lannda, δ. lånda (all. -ἢ (μην. Ib.) | 1p. S. land, landa, (Lul.) lanta, (Hm. Ts. Arj.) lannda, g. lånda, (Sors.) lannda, lande, (Ht. Drt.) lande, (Jmt.) landa, Land, Landschaft, Gegend = anw. nw. schw. land, n. ἢ iang (ΠΡ. S.), (Lul.) lanyka, lånyka, schon långst - anw. longu, nw. longo, långe; vgl. (Ht.) lønguk, id. | lange (Ap. S.), (Lul.) lannka-perjetahka, der Charfreitag = schw. lång-fredag; vel. lp. S. lange-vakko, die Charwoche. | lan-govit (Kv. Lg.), mit einem Strick (ein Boot) dem Ufer entlang ziehen = nw. lan(djga. lan-govvo, lan-govdo, ein Vorgebirge im Salten = nw. lan(de)- g0(de). lå-möreg (Kl.), Nordostwind = nw. lan(d)-nøring. | lannto, g. lantö (Lnv. Ib.), (Ib. selt.) lannöo, g. lanco, (Ib. Of) gohppar-slanneo | Ip. S. slanto, (Ht.) slannte | lp. E. slant, kleine kupferne Miinze = nw. schw. slant, m. | lanka (Ip. S.: Jmt.), (Arj.) langa, adv., viel = nw. langt, schw. långt. 1893. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 211 lannga, δ. langa (all. -a;) (Kv. Krl. Lg.), (Kl.) lan-vidjo, g. ,, auch lan-vijj0, uria troile L. = nw. langve, langvie anw. *langvidi. lan-nisa (all. -i) (Kv.), (Ks. Lg.) -niso, (Lg. Sidw.) -viso, (Kv.) -lisa, (Bls.) -iso, (Lnv. Ib. Of.) -isa (all. 7), (Ks.) -öisek, g. -eda, Leiste an der Aussenseite des obersten Brettes eines Bootes = nw. langnise, langvise, langise, m.; *langlise, *langøysing. Vgl. (Hf.) lan-æs, g. -Æsa, id. = nw. *langæse. δ, ο, -sæhta, em Hof in Saltdalen = nw. langset. lappa, g. låba (Leem), langer, gespaltener Stock, der dem Ren- thier unter den Hals gebunden wird, damit es nicht weg- - laufe; (Lg.) klåvva, g. klava (all. -ai), (Hf.) gusa-klåvva, (Sidw.) klåvå (all. -i) (Kl. Gå.) klahppa, g. klåda, (Lg. Bils:* Lnv.- Ib. Of.) ΕΣ g. laba (all. -ai), Halsfessel aus Holz fir das Vieh im Stalle | lp. S. klapa, (Ht.) glabu, = lp. F. lappa; (Hm.) klåhpa, 2. klåba, (Ht.) klåvu = lp. F. klavva = anw. klafi; nw. klave, schw. klafve, m. Ν᾿... ræin-l. 3.5 Es) GN (Ht.) lahpu, (Drt.) låhpo, Lappe = nw. lapp, ἢ lahppi, 2. , , (Lnv.) loalippo, ἊΣ Insel in Westfinnmarken = nw. loppa. lahppis, 2. lahppa (Kr. Ks. Hf.), (Sudw.) lahppo, g. , | lp. δ. io (Sors.) løhpp(ö) (akk. -ub) (Ht.) lahppo, (Drt.) lahppe, Floh = nw. loppa, f.? Gew. lp. F. lavkis, g. lavka, od. laffis, (Ib. Of.) lafis, g. laffå | lp. 5. (Lul.) lafes, g. laffa, (Hm.) lafis, 2. laffa, (Ts.) laffis, id., nach Wiklund aus anw. flö, f. (« fåuho, 5. Arkiv for nordisk Filol. I, 269). låras | lp. S. (Ht.) låra, (Drt.) låro, minnl. Name = nw. lars. larrvatallat (lp. S.: Lul.), sehlendern; vgl. schw. larfva (Wik- lund). låsa-luökta, ein Ort in Tysfjord = nw. losvik; s. låssa. låse, lasa, glåse, glåsa, (Lg. auch, Kv.) glassa, g. glåsa, (Hf.) klas (all. -i, (Kl.) glass, pl. glåsak | lp. S. glas, (Lul.) klasa, (Hm.) glåsa, (Ts.) låsa, (Arj.) glassa, g. glåsa, (Tårn.) låse, klase, (Ht. Drt.) glase, (Jmt.) glase, klasi | lp. B. lasa, lås, Glas, Trinkglas, Fensterscheibe = nw. schw. glas, n.: fn. lasi, elasi, klasi. 14* ΒΞ 212 1, QVIGSTAD. ER [Nr låses, g. lassa; (Leem) lassa, g. lasa; (Hf.) lassa, g. låssa (all, -m1), (Kv. Lg. Of.) lassa, g. » (all. -at) | lp. S. plasså (5 Mos. 32, 30) plasses, (Donner, Lapp. laul., p. 64) lassa, (Lul.) lassa, (Hm. Ts.) låsis, g. lassa, (Ht. Drt.) plassa, 1) Felsen, der aus der Erde ein wenig hervortritt, 2) (Ip. F. auch) Riff, (Leem) Inselchen = anw. nw. fles, ἡ Vel. suöl-låsts, ein Inselchen nahe bei der Insel Helgö in Karlsö (nw. tyvholmen), skilpa-lassa, ein Inselchen im Sidwaran- ger (nw. skibsholmen), skar'fa-låses, Scheren im Kirchspiel Loppen (nw. skarveskjær), skar*fa-lassis, id., in Alten. låssa, δ. låsa, (Kv.) lassi, g. låsi | Ip. S. lase, (Lul.) låssa, (Hm.) låsse, g. låse, (Ts.) låssa, (Sors. Ht. Drt.) låste, (Jmt.) las'e, Schloss = anw. låss, m., lås, n.: Ὧν. schw. lås, n. Vgl. stivran-låsak, pl., (Kv.) -lasik, (Kl.) stwr-låsak, pl, zwei eiserne Ringe am Hintersteven eines Bootes. in ΜῈ]. ehen das Steuerruder befestigt wird = nw. styre-lås. lasse, ὃ. låse (all. -i), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, p. 210) lasst | lp. S. (Lul. Ts. Fld.) lasse (all. -i, månnl. Name = nw. schw. lasse. | lasset (lp. S.), (Hm.) lasset (impf. -ejeu), (Ht.) læsset, (Drt.) læsst, Fader = anw. hlessa, nw. lessa, schw. lassa. lassis, Ὁ. lasså (Kl.), (Lnv. Ib. Of. Wst.) låsis, g. lasså | lp. 8. lassa, (Fjellstr.) lasse, (Lul.) lassa, g. lasså, (Hm.) låsis od. lassa, δ. lassa, (Fld.) lassis, g. lassa, (Arj.) lassis, ga lassa, (Ht. Jmt.) lassie, Fuder, Fuhre = anw. hlass, nw. | sehw. lass, ἢ. | lassit, låssit | lp. ὃ. laset, læset, (Hm.) lasset (impf. -ejeu), (Ht.) læset, verschliessen = anw. nw. schw. læsa, oder lapp. Bildung aus lassa. lassko, g. låsko, (Kr. Ks. Kv. Krl. Kl. Lg. Bls. Wst.) flassko Ip. S. flasko, (Fjellstr.) flask, (Ht.) flask (akk. -eb), Flasehe, (Lul.) lasska, Milehbitte (Wiklund) = nw. schw. flaska, f. lassta, låssta, &. lasta, (Lnv. Ib.) lasste, g. låste | lp. S. (Ht) laste, Ladung (eines Bootes, Schiffes) = nw. last, m.; fn. | lasti. $ | lasstit I lp. S. (Ht.) læstet, laden (ein Boot, Schiff) = nw. lasta, oder lapp. Bildung aus lassta. 1898 ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 213 lastot (Ip. S.). tadeln = schw. lasta. låhten, (Sudw.) låhten, pl. -emak, (Lnv. Ib.) låhtem, (Ib. Of.) låhtam, (Kv.) låhta, g. låhtama (låhtana), (Of.) la-terna, g. -tæina (all. i), Ladestock = nw. la(d)tein, m., *la(djten. latertet (lp. S.), faulenzen = schw. latas. lahtta, g. lahta (Kr.), (Södw.) flahtta, g. flahta (all. -ἢ, (Kv.) plahtta, g. plahta, (Lg.) flahtta, g. flahtta, (Lnv. Ib. Of. Wist.) flohtta, g. flohta (all. - | lp. S. bluotta, pluotta, (Hm.) flohtto, 2. » , (Fld.) floahttån, (Sors.) bloahtta, (Ht.) bluöhtta, bloahtta, Floss = anw. floti, nw. flote, schw. flotte, m. lahtta, 3. låhta, (Kv.) lahta, 2. ,. (gew. im Plur.), Geberde = anw. låt, læti, nw. læte, ἢ. lahtte, g. ,, | Ip. S. latte | Ip. E. latte, litte, Fussboden = anw. flet, n.; fn. lattia. datte (lp. S.), (Lul. Ts. Fld.) lahtte, (Arj.) lahtti, blau = anw. | > blått, adj. neutr.; s. blar. lahttit, Laut von sich geben | lp. S. lautet, lauten; (Lul.) lahttit, | Gussern = anw. låta, nw. schw. låta; vgl. (Ts.) lahttadet, | Laut von sich geben. | latpa, g. låupa (Kv.), (Sidw.) loupa, (K1.) laub, pl. laupak | | lp. S. (Ts.) lupe, (ΗΠ) l9upö (akk. -ub), eine Art von | Nehachtel= anw. laupr, nw. laup, m. | låva-vuödna, ein Fjord in Westfinnmarken = nw. la-fjord (aus | *av-fjord). låvag, em Ort in Balsfjord = nw. lavangen. | lav'go, δ. lavgo | lp. S. laugo, (Ht.) lavgu, Bad (bes. fir kleine | Kinder); (Lul.) låuku, Waschen, Wåsche = anw. laug, f. lav'got, pr. lavgom | lp. S. laugot, (Lul.) laukut, (Ht.) lavgut, | baden = anw. nw. lauga. | lavit, (Leem) plavvit, (Ks.) blavit, (Hf. auch) plåvit, (K1.) plavit, | (Bls.) lahkot (impf. -0im) | Ip. δ. plagot, (Lul.) lavit, | pflegen, gewohnt sein = nw. plaga. | lav'ke, g. lavke, (Leem) lavk, (Sudw.) lefki, g. levki (all. læfhéi (aus nw. *løyk) | lp. S. lauk, Lauch = anw. laukr, nw. lauk, | m.; fn. laukka. Ϊ 914 J. QVIGSTAD. [Nr lav'ra, δ. lavra (all. -i) (Lg. Lnv.) | lp. S. laur, laura, laures, månnl. Name (nw. schw. lars) = nw. lauris, fn. lauri; vgl. lp. S. (Lul.) låuras-mæsstu, die Laurentiusmesse (10. August) = anw. lafranzmessa (Wiklund). Merke lp. R. (T.) lavra, (K.) lovr, (N.) laur, månnl. Name, aus fn. lauri. ἰαυ δα, g. lavea, (Leem) laufta, g. lauvta, (Sidw. auch) lav'eo, g. lavöo, (Kv. auch) lavtis, g. lava, (Kl. Bls. Lnv. Ib. Of. 612 slav'eå, g. slavea (all. -ar), (Bls.) klægga, (GÅ. Wst.) slaves, g. slav'da | Ip. S. klatte, slatte, slauta, lanta, (Lul.) slåuta, på. slåuta, (Hm. Ts.) slavta, (Sors.) glad, (akk. -eb), (Tårn.) gla&ta, (Ht.) glatt(e), (Drt.) klatee, Bremse; (Jmt.) κίας, Fliege = anw. kleggi, m., g. kleggja; nw. klegg, m., pl. kleggjer. låvurdahk, lavardahk, g. -daga, (Sudw. Kr. Ks.) lavvardahk, (Tlv.) lavverdahk, (K1.) lavra-dahkka od. lavr (laver)-dak, g. -dåga od. dæw, (Lp. Kv. Lg. Kar. Lnv. Ib. Of.) lavvur- dahk, g. -daga | Ip. S. lavodag, lavotak, (Torn.) lauartak, (Lul.) låvatahka, lauvurtak, (Hm. Ts. Arj.) lavvodahk(ka), g. -daga, (Fld.) lavvod(ahkka), (Sors.) lavad, (Ht. Drt.) lavvud, lavvad(ahkke), (Drt.) låvud, (Jmt.) lamvadag | lp. E. lavverdah, Samstag = anw. laugardagr, laugurdagr, nw. laugardag, laugurdag, *lauardag, *lauurdag. aschw. lögho- dagher, löghurdagher; fn. lauvantai. leb're, lib're, g. lebre, libre (Lnv. ΤΌ.), (Kl.) lev're, (Of.) libbre, (GL. Wst.) ler'vi, (Gl. auch) lr've | lp. S. ribbre, (Lul) lib*re, ribve, (Hm.) leb're, g. lebre, (Ts.) ribri (Leberji | lir'vi (Fischleber), (Fld.) rib're, (Arj.) ribbre, g. ribre, (Ht) lebbre, libbrie, (Drt.) lebbre, libbre, (Jmt.) lébrie, Leber = anw. lifr, nw. lever, liver, lirv, ἢ; schw. lefver, m. | leddon, leggon, (Kv.) lejjon, (Lg.) le-jowdna, læ-jQwna, g. -Jowna | 1p. S. lejon, leijan, (Lul.) læddan, (Hm.) læddån, (Ht.) lejjon, Löwe = schw. lejon, fn. leijona. S. hevva. legget (Ip. S.), legen = schw. lågga. leid (lp. S.), Langeweile = anw. leida, nw. leida, f. å lehkkot, lihkkot (3 sg. impf. lehkoi, liehkoi) (Lnv. Ib. Of.) | Ip. 8. (Lul.) lehkut, (Hm.) lekkkot (3 sg- impf. lehkoi), (Arj.) 1 1899. NORDISCHE LEHN WÖRTER. 215 likot (3 sg. præs. likoja), (Ht.) lieget, lögut, lecken, nicht dicht halten (v. einem Fasse, Boote) = anw. nw. leka. lemet, (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) læmma, læmit, (Lg.) klemma, månnl. Name = nw. klemet, fn. klemetti, lemetti, klemi. lemet, g. -edan (G1. Wst.), myodes lemmus L. = nw. lemend; vgl. lomonjo. lehppo, £. , (Kl), (Bls.) lihppo, 2. + , (Gl.) lehppu, (Wst.) léhppoö | lp. S. (Hm.) lehppo, 3. » , Lippe = nw. lippa, leppa, f. erte, verte, rirte, «. lerte, rerte, rirte (Ib.), (Gl. Wst. Of.) ler'te, (Gl. auch) lite | Ip. S. rerte, (Lul.) ler:hte, rer*hte, sem γ᾽, 8 lertt, (Ts.) lertt, (Arj.) rærrti, g. rerte, Leder = anw. ledr, nw. ledr, n. Fet hiemit lp. F. riehtte, ræhtte, g. riehte, ræhte | lp. S. (Lul.) rette, Leder, Haut (eines Pferdes, einer Kuh u. s. Ἐπ zusammen? Vgl. Ip. F. lærra, g. læira, Leder = nw. lær, n. lestardet (Ib. Of.), mit dem Steckeisen fischen = nw. ljostra, léster-ruvvö, 8. , (58. unter gruvva) (Ib.) | Ip. S. livster, das Gestell, worauf das Feuer beim Fischen mit dem Steck- eisen gestellt wird; vgl. anw. ljöstr, nw. ljoster, schw. ljuster, n. leud (Ip. S.), Krachen = anw. hljöå, n. libma, g. lima; lima | lp. S. (Hm.) tima, (Arj.) libma, ἡ lima, (Ht.) tima, (Drt.) lime, Leim = anw. lim, nw. lim. ἢ. lida-laddi, em Hof in Ofoten = anw. lidaland, jetzt liland. lirda, g. lita, em Hof in Folden = nw. li(dJen, 5. def. lidat (1b.) | Ip. S. lidet, litet, (Hm.) lidat, (Ht.) lidet, verfliessen (v. der Zeit), (Lul.) liti (ὃ sg. præs.), es wird Abend = anw. lida, nw. βοῦν. lida. ltidda (Friis), Nagel, womit die Balken eines Hauses zusammen- gefiigt werden; vgl. nw. blind-nagle, blinding. lidda (Friis), (Kv.) liddan, 2. , , (Kl. Lnv. Ib. Of.) liddam, 8. » , (Bls.) blinneg | lp. S. (Hm.) blinneg, blinde Fliege | anus): vgl. nw. blinding, blinning, blindklegg. lidde, lidda, terre (lp. S.: Drt.), Thöre in einem Zaun = anw. hlid, nw. lid, led, n. | 210 J. QVIGSTAD. [Nr. 4. lidne, g. line, (Kl.) linne, (Kv.) Uni | lp. S. line, (Lul.) line, (Hm.) lini, (Arj.) lidne, (Sors.) liné, (Tårn. Ht. Drt. Jmt.) Ὁ limie | lp. E. lidne, lime, lina | lp. R. (T.) Ujne, (N. A.) ἄγη, Leinwand, lemenes Tuch, Halstuch = anw. lin, | Å nw. schw. lin, n.; fn. liina. k lidno-muorra (ΠΡ. S.: Lul.), Linde = schw. lind, ἢ, tidur, g. lihttura, (Krl. Kl. Lg. Bls. Kar. Lov. Ib. Of. Gløg lidar, g. Uhttara | lp. S. klittur, (Boreal.) slittur, (Fjellstr) — klötter, klötur, (Lul.) slitar, g. slihtura, (Hm.) slidur od. Ὁ slihttur, g. slihttura, (Ts.) slidur, g. slihttura, (Ar).) glihttur; klidar, g. klihttara, (Ume) kletur, (Ht.) gluhtture, glöhttere, — (Drt.) kruhttere, (Jmt.) kruhtera, Vieh (bes. Rindvieh), å (Kt.) Thier, das Aas frisst, (Kv.) vierfiissiges Thier = nw. krøter, krøtur, kryter, *kløter, schw. dial. kletter, klitur. liedna, g. liena: hærra-l. (Finnm. Kar.) | lp. S. læna, Amts- bezirk = nw. løn, schw. lån, n.; fn. lååni. Vel. (Lg. Lnv. Ib.) Å lædna, g. læna (all. -t): gir ko-l., Kirehspiel = fn. kirkkolååm. liehkkis, g. liehkka(sa), (Lg. auch) læhkkis, g. læhkkasa, (Krl. Wst.) lehkis, (Kl.) lehkis, g. læhkkåsan, (Lnv. Ib.) Uehkés, g. Vehkkåsan, (Of.) lehkis, g. lehkkasan | 10. S. (Ht.) legs, leck = nw. læk. | liehkko, 3. , od. liehko (all. lihkkui), Leck = anw. leki, nw. leke, m. | lientedid (lp. S.: Ht.), (Jmt.) Wenktatet, sich sehnen = nw. lengta, schw. långta. liehppe, 8. , od. liehpe, (Hf. Ib.) lehppe, g. lehpe, (Bis.) klehppi, (Lnv.) klehppa, (G1.) klehppe, g. klehpe | lp. S. (Hm.) klehppe, 8. », Handangelhaken um den gefangenen Fisch ins Boot zu ziehen = nw. klepp, m. lierta (Ip. S.: Jmt.), Segel = nw. lered, ἢ. | liewg, lewo (lp. S.: Jmt.), Leben = schw. lif, n.; vgl. lp. Fi | (OG) leva, 8. (al. am); ad =nvd τὸ lievsøk, pl., ein Hof im Kirchspiel Kvædfjord = nw. *ljöså, jetzt (- Iyså. på lievvå, g. lievå (all. -ai) (Krl. Ib.), (Bls.) lievve, g. lieve, Löwe: = NW. løva, f. Ι li-ferd, ein Arm des Kalfjords nahe bei Tromsö = nw. ly-fjord. 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 217 lifsit (Kl.), (Wst.) liksit | lp. S. leusetet, (Lul.) likksut, (Ts.) liksot (impf. -0jeu), (Sors.) lisetet, (Ht.) lu"set, lewsetet, (Drt.) lisetid, lusdid, aufbieten (ein Brautpaar), öffentlich | bekannt machen = anw. lysa, nw. schw. lysa. liggak, pl., Inseln im Kirehspiel Tromsösund = nw. lyngøerne. ligge (Ip. S.: Drt.): aldag-l., Blitz = schw. dial. blikk, m. (Blitz); s. åldagas. lilla (Ip. S.: Sors.): biren 1., das Junge eines Bren = nw. litle, *Lihle. Ulijet (lp. S.), leiden = nw. lia, lie. hijet (3 sg. præs. lijeje) (Ip. S.: Ht.), miethen = nw. leia. | lika, lika | lp. S. lika, likan, likkan, (Lul.) lik, (Hm.) likka, | (Ht.) like, (Drt.) leigan, leikan, (Jmt.) læikan, Uk, lik | | lp. E. lika | lp. R. (Pasv.) leika, doch = nw. lika (vel), | schw. dial. likka. | lika, lika | lp. S. lik, (Lul.) lika, (Hm.) liga, g. likka, (Arj.) lika, (Ht.) leikå, Uka, like, (Drt.) like, Leichnam = anw. lik. nw. schw. lik, n. lihkka, 2. , (411. -ai), (Södw.) hav'da-lihkki, Fiderenterich - (somateria mollissima mas)= isl. bliki, m.; nw. dial. (Bin- dalen) 2-blik (vgl. sechw. dial. (Bohus) år-bleg, Rietz 847 b), Eiderenterich. — Vgl. (Siidw.) hannå-llkkiå, Bisenterich (anas glacialis mas). Tihkke, 2. , (G1.) | lp. 8. (Hm.) lehkke, g. , . Heidekraut = | nw. lyng, n. likkko, 2. ,, | lp. S. liikko, (Lul.) lihkku, (Ts.) lihkko, (Hm.) | löhkko, (Ume) likku, lekku, (Ht.) lahkku, læhkku, (Drt.) lælhkku, læhkka, (Jmt.) lahka, låhka | lp. Ἐπ. lukko, Glick = anw. nw. lukka, lykka, schw. lycka, f.; fn. lykky. Με]. Ip. S. likkastet, liikkastet | Ip. ἘΣ. lukkud, glicken, gelingen i = anw. lykkast, schw. lyckas, oder lapp. Bildung. likot, likot (impf. -0jim), (K1.) likkut | lp. S. (Lul.) Tøhkut, pr. tihkuv, (Hm.) ligot (impt. -0jeu), (Ar).) likot, (Sors.) likot (impf. likojib), (Ht.) Uiikut, (Jmt.) liiöhkot, Uigskih | Ip. E. likkud, an etw. (Jmd.) Gefallen finden = nw. schw. lika. Vel. Ip. S. likot, (Fjellstr.) liikot, (Ume) likud, gefallen = anw. lika. 21ὃ J. QVIGSTAD. [Nr 1. likse, g. livse, (Kl.) lifse, (Hf.) lefsi, g. levsi | lp. S. likse, (Lul.) likkse, g. linwsé, (Hm.) lekse, g. levse, (Ht. Sors.) liksie, (Ht. auch) livsie, luse, (Drt.) likse, livs, Thran = anw. γε nw. lyse, m. liksi, g. livsi (Lebesby, Tlv. Kar.), (Hf. ) lieksi, g. lievsi, od. å g. levsi, Licht, Lampe | lp. 5, (Drt.) lvse, liivse, (Jmt.) liusie, husiæ, liiusie, lmöi8ie, ein Licht = anw. 1168, nw. ljos, βοῦν. ljus, n. lik-sil, -sele, ein Kirchspiel in Westerbotten = schw. lycksele. liksö, g. , , em Hof in Ibbestad = nw. løksen. lilia (Friis), (Sidw. Kr. Krl.) lilla, g. , od. (Kr.) lla (all. -ai) | lp. S. lilje, Lilie = nw. schw. lilja, f.; fn. lilja. lima (all. -i) (Lnv. Ib. Of.) | lp. 5. (Drt.) lma (akk. -um), Besen = nw. lime, m. lina, lina, g. linna, linna (all. -ai), (Kr.) lidna, g. lina | lp. S (Hm.) lina, Grundschnur = nw. lina, f. lines, g. lidna(sa), attr. lidna | lp. S. lines, lenes, litnes, linok, lenok, lidnok, litnok, (Lul.) lines, g. littnasa, attr. littna; limuk; (Hm.) lenis, g. lednasa, (Ht.) limies, lemus, weich, zart = anw. linr, nw. lin, schw. len. lintik (Ip. S.: Tut), einwickeln (Kinder) = schw. linda Ha- låsz). limngasaddat (Kt.), hin und her schlingern (v. eimem Sehlitten); vgl. nw. slingre. limkastet (Friis), schleudern, werfen = nw. slynge. linnka, g. lyka, (Kr. auch, Sidw. Hf. Καὶ. Of.) klinnka, g- klinka (all. -ai), (Of.) linnko, Thirklinke = nw. klinka, f.; fn. linkku. lihpiæ (Ip. S.: Jmt.), Felsen"= schw. klippa, ἢ. lippo (Friis), Schleuder = nw. klypa, f.? Zum Bedeutungsiiber- gang vgl. bastaf, pl., Schleuder (eig. Kloben). lire, ein Ort im Stift Drontheim = nw. fin-li(d); vgl. anw. hlid, f. liro, liro, (Lg.) liv'ro, (Of.) lura, g. Ἰάγγα (all. -ἢ, Ball, der in der Luft mit der Hand aufgefangen wird = nw. lyra, f. liset (Ip. S.), (Ht.) liset (8 sg. præs. liseje), v. n. nitzen; (Lul.) lisi, es nitzt, (Ts.) i dat lise, es niitzt nicht = schw. dial. (Westerb.) lis (nitzen). | | 1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 219 lissto, g. listo (Ip. S.: Ts.), Borte = anw. lista, nw. list, f. lissa, 2. , (all. -ai) | lp. S. l88a, lija, (Lul.) lidda, (Hm. Ts.) li88a, 2. , , (Fld.) lidda, g. lida, (Arj.) lia, Ussa, (Sors.) lia, (Ht.) lævo, lievvu, (Drt.) eva, leævå, læjg | Ip. E. ha, Sense = anw. lé (aus *l6i, g. *léa), ljår; nw. ljå, leå (Ross), π᾿ sehw.: lie, m.: ha, if. lito, lito, Fehler, Gebrechen = anw. lyti, nw. lyte, ἢ. li-toannga, δ. -toanga (Kr. Kt.), (Hf.) klip-toannga (all. -tonngi), (Lg. Καὶ. Bls.) klip-toangak, pl., Kneifzange = nw. klp- tang,.f. h lihtta, 2. lhta (all. - (Lnv. Ib.), Gesichtsfarbe = anw. litr, nw. lit, m. Ein Lehnwort ist wohl auch ladde, g. lade, Gesichtsfarbe, Aussehen, Manieren | lp. S. (Austr.) plæd, (Ht.) bliere, (Drt.) pliere, pleæde, (Jmt.) plæra, pliera, Gesichtsfarbe = anw. *fled? lihedo, g. ,, (Of.), Schlinge (im Tau); (Kl) ufs-luheto, g. ,, . Thiirriegel-loch | lp. S. (Ume) lokto, Oehr (in emer Axt), (Arj.) lokdo, 8. ,. , (Sors.) loktot, (Ht.) loktu* (akk. -ub), (Drt.) lokda, Schlinge (im Tau), (Jmt.) lokta, Spangen- mutter = anw.-nw. lykkja, f. Hieraus auch lp. F. stivran- sluöhdo, g. , Od. -sluöhto, (Of.) stivram-liheao, (G1.) stir- lihetu, der eiserne Ring, in welchem sich das untere Ende des Steuerruders dreht = anw. styrislykkja, nw. styre- lykkja, f.; vielleicht auch (Sidw.) lohkko, g. , = kloavva (s. dies). husak (lp. S.: Lul.), (Hm.) lewsag, (Ts.) lwsag, (Ht.) lutsaga, | (Drt.) liseg, lusege, öttentliche Bekanntmachung, Verkiin- digung (der Verlobten) = anw. lysing, nw. lysing. | lusharrna (Ip. S.: Lul.), der eiserne Feuerhalter bei dem nåchtlichen Fischstechen = schw. *ljus-arne (vgl. léster- | ruvvo), nach Wiklund = schw. ljusjårn. livd, lud (lp. S.), Volkshaufe, bes. Gesindel = anw. ljödr, lydr, m. | | livdok, δ. -ogam (Lnv. Ib.) | lp. S. (Ht.) læreke, liivreke, (Drt.) | livrege, liivrege, lidege, gehorsam = nw. lydug, lydig; vel. | (JImt.) Gléureke, ungehorsam = schw. olydig. | 220 J. QVIGSTAD. | [Nr.O. Å livr-kisto (Krus), (Stockfleth, p. 339 4) lær-kisto, (Tlv.) lær-kistot, pl., (K1.) levvar-kisstö, lör-kisstö, (Gl.) levvar, Rahmen um das Rauchloch = nw. *ljorkista, *ljørkista. ἱ livtes, g. likta(sa), lifta(sa)4 lp. S. slikt, (Ht.) slikt, schlicht, | eben = anw. sléttr, nw. slett. Vel. slæfte-johkka, ein Hof im Kirchspiel Hammerfest = nw. slet-elv. livtet, lutet (Ip. S.), (Arj.) livtet (pr. -eb), (Ht.) luvtet, missen = anw. hljöta, nw. ljota, schw. dial. (Westerb.) ljut, (Norrb.) Ὁ ljut. livta-gasska (Kv.), der ruhige Zwischenraum zwischen zwei Wellenreihen = nw. løgje, ἢ. + Ip. gasska (Zwischenraum). tæhtæka (lp. S.: Jmt.), leicht = schw. lått (Halåsz). loabåg, 1) ein Fjord in Ibbestad, 2) em Fjord in Trondenes = — anw. loffanger (Diplom. Norv. II, 1151), løffanger (ibd. III, 928), (im Gerichtsprotokol fir Finnmarken för 1718) løvangen, jetzt lavangen. loabmir, 2. , (Bls.), (Lg.) luöbmir, (Καὶ. Bls.) lobmir, (Leem) roabmer, (Tlv.) robmir, (Hf.) rommer, (Kl) limmir, (Lnv. > Of. 61.) luöbme, 3. luöme, (G1. auch, Wst.) lodni, 2. lodmi, — (Ib.) luöbma, g. lmöma (all. lubmi) [ lp. S. (Hm.) him, (Ht.) lumma (nur in Verbindung mit a/ro-), Rudergriff: = anw. årar-hlum(m)r, nw. åra-lom, m.; vel. (Ks.) atro- obmir, (Kv.) -oammir, (Sudw.) -hoammir od. -hobmar, 1. loadna, g. loana (all. lødni) | lp. S. lodna, ljna, (Hm.) lodna, g. løna, (Ht.) løne, Anleihe - nw. schw. lån, n. Der Translativ wird als Adverb gebraucht: loanas | lp. S. l9nas, (Torn.) lodnas, (Lul. Hm.) l9nas, (Ht.) l9nese | lp. S. l9nas, lönos, løvnas | Ip. R. (Pasv.) loanas, geliehen, auf Borg = nw. til låns. S. laina. loadne, g. loame, schlaff; vel. nw. låna (schlaff werden)? loadåot, pr. loadom (8 pl. præs. löåduk), schåumen (v. Seife); = anw. lodr, n. lougga (all. logg, (Wst.) logga, g. löka, Vorsprung der Dauben iiber den Boden | lp. S. l999 (Hm.) lagga, Kimme = anw. logg, nw. logg, f. | loahkke-vika. em Ort in Tanen = nw. løk-vik. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 221 loahkko, g. loago (Ip. S.: Ts.): besse-l., Fackel aus Birkenrinde = nw. loga, f. loamnga, 8. loayka, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. klungset, anw. klungersetr (Aslak Bolt, p. 92). loamnket, pr. loankam; sloamket (3 pl. præs. slonnkek, einen klappernden od. klatsehenden Laut von sich geben (v. einer Thiir, einer sehlechten Schelle) = anw. hlunka. loahppe, (Bis. Lnv. Ib. Of.) loahppo, nur in: [.-miel'ke, dicke, geronnene Milch = nw. lopen (vgl. lopna, v. n. (Ross). Von loahppe ist abgeleitet lohppit (fur *loahppit), (Lg. BIs.) luöhppit, v. n., gerinnen (v. Milch, Blut). Unklar ist das Verhåltniss dieses Verbums zu lp. S. læppet, slæppet, (1 Mos. 18, 8) læppot od. slappot, (Job. 10, 10) læppet od. slappet, (Fjellstr.) lapit, (Lul.) slahppit, (Ar). Sors.) læhpet | (3 sg. præs. læhpie), (Ht.) læhpet (ὃ sg. præs. læhpeje), | v. n., gerinnen (v. Mileh); lp. S. lappet, (Hm.) slahppet | - (impf. -ejeu), gerinnen machen (die Milch); vgl. schw. dial. | lepa (gerinnen, v. Milch). | loahppo, 9. loabo, loavo (all. löhppui), die innere Handflåche | Πρ. S. i9po: 1) kæta-l., (Fjellstr.) gæt-lop, (Lul.) kiehta- löhpu, (Ht.) giede-loabu, (Drt.) gieden-loaba, (Jmt.) loapa, | luopa, Handflåche; 2) juolke-l., (Drt.) jielgen-loaba, Fuss- sohle = anw. löfi, nw. schw. dial. love, m. | loaris, 5. loarråsam (Ib. Of.), (Lnv.) kloaris, g. kloarråsa | lp. S. | klares, (Ht.) klåres, klar, hell = anw. klårr, nw. klar, klår, | schw. klar. loahtta, &. loalta (all. lohtti) | lp. 5. (Hm.) lohtta, g. löhta, ein | krummes Holsstiieck, das den Steven und den Kiel eines | Bootes verbindet = nw. lott, n. loahtta, g. loahta, (Ib. Of.) lohttö, g. løhtø | lp. S. lotto, lotto, | (Lul.) løhttu, (Hm.) lohtto, g. löhto, (Ht.) lohttu, Antheil (bes. am Ertrag des Fischfanges) = nw. lut, lott, schw. i lott, m. | | ἢ τυ», δ. loava (all. lmvvi) (Lg.), (Lnv. Ib. Of.) loavvo, g. | | loavö (all. løvvui), (Wst.) lovvö, g. 1900 | lp. 8. (Lul.) | duovva, pl. lova, (Ht.) loavu, Dreschtenne = nw. låve, m.; | "lova, f.; anw. l6fi, m. | 222 J. QVIGSTAD. [Nia bi loddit (Kv. Ib.), löthen = nw. lodda. - loddo, (Krl. Lg. Lnv. Ib. Of.) loaddo, g. loaddo (all. loddui) Ip. S. (Hm.) løddo, osmerus arcticus = nw. lodda. f. lödeg od. lødegak, pl., (Ts3 luödegå, pl., ein Ort in Salten = anw. lodingjar, jetzt lødingen. lodda, g. loda, (Leem) lød, pl. lödak, (Kv.) loarra, g. loara, (Lg.) loadda, g. loada, (Hf.) loadam, g. ,. (nach der Ana- logie des (Hf.) luövtam), Nageleisen (nw. nagletog) = anw. lod, nw. lod, f. lohkka, g. lohka (Finnm.) | lp. R. (T. K. ΝᾺ lokk, Schloss = anw. lok, n lohkke, 2. , , (Sidw.) lohkka, g. lohka (all. -i) | lp. S. lokke, (Lul.) lohkku, (Hm. Ts. ue) lohkke, (Ht. Drt.) luöhkkie, Ip. E. lokke, Deckel = anw. nw. lok, schw. lock, n. lohkke-lus-idda, lus-idda, die Nacht der Wintersonnenwende; vgl. nw. lussi-natten (den l18ten December), welche fir die långste Nacht des Jahres gehalten wurde (L. Daae, Norske Bygdesagn, IL, 1238). lohkkir, g. «ra, Krummhobel, (Ib. Of.) Hobel; rohkkel, Krumm- hobel, (Leem) rokkiel (0: rohkkel), Hobel | lp. S. rokker, (Lul.) rohkel, (Sors.) rohkkeér, (Ht. Drt.) råhkkere, Hobel; (Ar).) rohkkir, Krummhobel = anw. lokarr, nw. lokar; fn. lukkara (Schlichthobel); oder ist rokker = nw. (Wefsen) strokar, schw. dial. stråk-hövvel, fn. rukkaro, rukkelo (kleiner Hobel för die eine Hand). Donner (Vergl. Wörterb. IIL, 173) sieht /ohkkir (fn. lukkara) als ein echt lappisehes Ὁ Wort an. Vgl. rohkkal-vuödna, ein Fjord in Talvik = nw. lokker-fjord. lohkkit (selt.), locken, verfiihren = nw. lokka. | lohkko, g. , (Kl.), (Of. obsol.) lohkka, g. lohkå (all. -av) nåler | Thirriegel = anw. nw. loka, f. löhkko, g. ἰοῦ (Kl.) | lp. S. (Ht.) lakene, Flamme, Lohe = anw. logi, nw. loge, m. løkkkot, pr. løgou (Ip. S.: Hm.), (Ht.) løgudid, lodern, flammen | = anw. nW. loga. lokta, lofta, g. løvta, (Glv.) lokto, 2. løuwto Nr | lp. 8. lopt, lopt, (Lul.) lopto, (Hm. Ts. Fld.) ἱρρίφ, g. ,., (Ht) 1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 293 lapte, lapte, (Jmt.) lapta, Boden iber der Decke eines Zimmers, Bodenkammer, (lp. F. und Lul. auch) Terrasse an einer Bergseite = anw. lopt, nw. schw. lofft, n. toktet, pr. lowtam (Kr. Ib. Of.), berm Gerben die Håute mit lowta-Gahcce (Wasser, mit Mehl und Salz gemischt) feuchten lp. S. loktet, feuchten, (Sors.) loktet, = lp. F.; vgl. anw. blautr, bløyta, nw. blaut, bløyta? Hievon ist zu unter- scheiden lp. F. laktat, pr. låvtam, feucht werden = fn. lahtua. loktit, loftit, vom Boden in die Höhe heben (nw. lette op) lp. S. laptet, im die Höhe heben, (Ht.) leptet, ein wenig vom Boden in die Höhe heben = anw. lypta, lyfta, nw. schw. lyfta, uw. lykta? Val. lp. F. loktosist: ged'ge I. orro, der Stein liegt durch einen Zwischenraum vom Boden ge- trennt = ἢν. liggja å lofte (lykte): (Of.) loktö, adj., durch einen Zwischenraum vom Boden getrennt; lp. Εἰ. loktanet | 1p. 8. lopteset, sich im die Höhe heben, (Lul.) loptitit, sich in die Lutt schwingen (v. Vögeln). Die lappischen Formen können doch wohl nicht von lp. F. (Leem) lovvo (loeum, in quo reperitur, non attingens, sed supra eum per distantiam quiescens) und 501]. und wotjak. lepty-ny (erheben, aufheben) getrennt werden. lomonjo (lp. S.: Austr.), Lemming (myodes lemmus); vgl. nw. lomun(d). * Vgl. lp. F. (Glv.) sluöpmak | lp. S. luomek, (Lul.) lmömek, (Ts.) luömek, (Arj.) luömega, (Sors.) luömie (akk. luömegab), (Ht.) luömeg, (Drt.) slomma, sludmege, (Jmt.) slamma, slæmege, Sluæmeka, id. = nw. *loming, *leming. lomp (Ip. S.: Austr.), Stick = nw. lump, m lon(a) (Ip. S.); ulko-l., Hausflur, (Ht.) ulgu-løne, abgesondertes Zimmer = schw. dial. låna (Hausflur), nw. låna, f. (Wohn- haus). ka (för *loamit), (Lg.) lönit, lunit, (Ib. Of.) lodnit, (Wst.) lodnot (impf. -ojim) | lp. S. lonet, (Lul.) løddnut, (Hm.) lodnot (impf. -ojeu), (Fld.) loadnot (impf. -o0jeu), (Arj.) lonot (impf. -0jeu), lunot (impt. -0jer), (Sors.) lönit, (Ht.) lönet, lönet, (Drt.) 19ni, (Jmt.) l9*nih, 1önih | Ip. ἘΣ. lovdniå, loavniå, leihen = nw. schw. låna. Hievon ist zu unterscheiden lp. F. lodnot, pr. lonom, einlösen, auslösen, vertauschen 224 J. QVIGSTAD. [Nr. Ἵ -Ὁ8... - . . lp. S. lodnot, lodnot, tauschen; (Lul.) lottnut, pr. ἰφηῖνι, vertauschen, austauschen, (Ht.) lotnet, (Jmt.) latmih, tau- schen | Ip. E. lonnod, auslösen; s. Thomsen, Got., p. 131. lolhppe, g. 2obe, love, 1) Erlaubniss, 2) Versprechen; (K1.) loavve, g. loave, Erlaubniss | lp: S. loppe, loppe, luppe, (Lul.) löhpe, (Ht.) luhppie, løvo (akk -ub) | lp. E. løpe, g. love, Erlaub- niss = anw. lof, nw. lov, aschw. luf, lof, βοῦν. låf, dial hå luv (Erlaubniss); fn. lupa (Erlaubniss, Versprechen). lolppo, g. lobø (Lnv. Of.), (Gl.) klohppu, g. klobu, versehlagar- — tiger Vorbau in einer Erdhiåtte (lp. F. fæsker) = nw. klopp. f. lort (Ip. S.), (Ht.) loarrt (akk. -eb), (Drt.) lørrte, Dreck = nw. schw. lort, m. loupar, (Kv.) laupar, Landstreicher, Fluchtling = nw. laupar. $ loupit, (Kv.) laupit, fliehen = nw. laupa. lgure (Ip. S.: Ht.), eime Art Blaseinstrument = nw. lur, m. kr lousa, g. lousa, (Kv.) lovsa, (Ib. Of.) lösa (all. -ἢ | lp. S. (Lul.) löuso, (Hm.) louso, (Ht.) luse, Lootse = nw. 1085, m. lousit, (Kv.) løvsit, (1b.) lösit | Ip. S. (Lul.) l9usit, (Hm.) louset (impf. -ejeu), (Ht.) lusadid, lootsen = nw. losa. ludda-suölo, eime Insel im Kirchspiel Stegen = nw. lund-ø. ludedid, Ip. S.: Drt.), (Ht.) læret, (Jmt.) lud'edit, gehorchen = anw. hlyda, nw. schw. lyda. | ludne, lunni, g. ,, , (Lnv. Ib. Gl.) lødne, ΓΕ lnnå, g. nå (all. -ai), (Friis auch) lodne, g. luone | lp. 8. (Hm. Ts.) lodne, (Fld.) lunna, g. luna, Walzen, ber welehe man ein Boot aufs Land zieht = anw. hlunnr, nw. lunn, m. BHieraus auch (Wst.) gussa-lodni = siesstar (5. dies) Ὸ luffas, δ. -asa (Kv), der lange, dichte Haare hat (v. Thieren)= nw. lutfen. ll luffel, (Siudw.) luffol, Sammet = = nw. *fluvel (vgl. anw. fluel niederd. fluwel). ep ord luga-vik, em Hof in Lenvik = nw. løk-vik. luggo (Ip. S.: Hm.), Socke = nw. lugg, m. luhkkar (gew.), (Friis, Leem) luokkar, (Kv. GÅ.) klohkkar, (Kl) kluhkkar, klohkkar | lp. S. klokkar, (Lul.) lohkar, (Ts.) lohkkor, (Ht.) glohkkure, (Drt.) klohkkare, Kiister Trykt 19. Juni 1893. Φ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 225 = anw. klokkari, klukkari, nw. klokkar, schw. klockare; fn. lukkari. luks-fer'da, ein Fjord in Karlsö = nw. løks-fjord. lukta, δ. luvta (all. -τ (Lnv. Ib. Of.), (Kl.) laud | lp. S. (Ts. Fld.) lukta, g. luvta, (Ar).) lata, (Ht. Drt.) lute, Lauge = nw. lut, f. hilit, lullen = nw. lulla. lumma, lomma, (Sidw. Kr. Ks.) lubma, (Kl.) lumm, g. .. od. (Kv.) luma | lp. S. lomm, (Hm.) lomma, (Ht.) lummo, loammö (akk. -ub), (Drt.) lömma, luömme, (Jmt.) luomma, luomm, Tasche (in Kleidern) = nw. lumma, lomme, f. lummpo, ὁ. lumpo, (Kv.) klummpo | lp. S. (Ht.) klumpo (akk. -ub) = nw. klump, m. Vgl. limmpo, (Kv.) klimmpo, id., aus fn. (k)limppu. lunnda, g. lumta, em Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. lund. lunndo, g. lundo, Papageitaucher (fratercula arctica L.) = anw. . lundi, nw. lunde, m. lunnta, 2. lunta, (Kv. Gl. Wst.) klunnta, g. klunta, (Kl.) glunt, (G1. Ts.) glunnta | lp. S. (Lul.) slunnta, (Hm.) slunnda, g. slunta, Knabe = nw. glunt, τη. lumkohet (Ib. Of.), glucken (beim Trinken) = nw. klunka (nach | Analogie der Verba freqventativa auf -ohet gebildet). luöbme, 2. möme(Of.): giehtta-l., Handflåche = nw. (hand-)lom, m. luödda, 2. hödda od. möda (all. uddi) | Ip. S. luodd, (Torn.) | luoddo, (Lul.) luödda, g. luötta, (Hm. Ts.) luödda, g. luödda, (Arj.) luödda, (Ht. Drt.) luödde, (Jmt.) luotta, luotte, Spur | =nw. slod (anw. 5168), ἢ Ine g. luöne (Lg. Ib. Of.), (Kl.) bluönne, g. bluöne, eine | Farnart = nw. blöm, m. ΠΡ, g. luöda (all. luådi), (Κ].) {ιδᾶ, (Gl. Wst.) luöda, | Biichsenkugel, (Friis und Lg. auch) Gewichtstiick: (Siidw. | Kr. Kv.) lodda, (Bls. Ib.) loadda, Gewichtstiick lp. I S. loda, Kugel; luod, 1) Kugel, bes. Bichsenkugel, 2) i —==—==—==<="—====0000=— Loth; (Fjellstr.) lød, Kugel; luæd, Gewichtstick; (Lul.) luöta, (Hm. Ts.) luöda, (Arj.) luödda, (Sors.) hörra, (Tårn.) -duöra, (Ht. Drt.) lære, (Drt.) lide, Buchsenkugel; (Ts.) i lodda, (Ht.) loadde, Gewichtstiek; (Ht.) lodde, le, Loth EN 15 Å 226 J. QVIGSTAD. [N» Ὁ lp. E. lod, Loth | lp. R. (K.) lutt, Kugel = nw. schw. löd, n. (veralt.) (Biichsenkugel); nw. lodd, schw. lod, n. (Gewichtstiick, Loth); fn. Iuoti. luösska (all. lusski) (Kr. Of.) | 1p. S. luoska, (Lul.) lösska, δ. luöska, zwei oder drei Garnstreifen, die an dem unteren. Saum des Rockes festgeniht sind = nw. schw. lask, m.; fn. laski. luösskot, pr. luöskom (impf. lusskum) | lp. S. luoskot, (Lul.) luösskut, (Ht.) loaskut, einen luösska testnåhen = nw. schw. laska. luötatahka (lp. S.: Lul.), (Hm.) luöddadahkka, g. -aga, (Fld.) luittadahkka, (Ar).) loådadak, (Sors.) løhra (akk. -ageb), (Tårn. Drt.) luöhra, (Ht.) loarra, Bårenfell = anw. loåi, m. Hieraus auch (lp. F.: Καὶ) lodda, g. loda (all. Decke iber dem Kind im der lappischen Wiege. von der Fusshaut der Rennthierkålber gemacht. luövos, g. luvvosa, (Ib. Of.) luvas, g. hwvasan, (Wst.) luövas, g. luövvasa, | Ip. S. luoves, (Lul.) lmövas, g. lmövvasa, (Hm.) luövas, g. lmövvasa, (Sors.) hiövos, (Ht.) luovus, (Jmt.) luous, luowus, adv.; luwosa, adj. | lp. E. luovos | 1p. R. (T) liss, (N.) luovas, (K.) lips, lafs, (Pasv.) luovos, los, frei = anw. lauss, nw. laus. Hieraus auch lp. F. luovas, g. {μοῦ vasa, leicht zu melken (v. einer Kuh) | lp. S. lause, sehlaff. luovvar, (Kv. Le.) lovra, g. hovra (all. uvri), (Lg. auch) løra (fir *Tuv'ra), 8. læra, Treff (im Kartenspiel) = nw. kløver. luovve, g. love (Ib.), untiefer See, dessen Boden mit aus dem Wasser hervorragendem Gras bewachsen ist | lp. S. plueve, | 1) ein See, 2) Sumpfland; (Sors. Tårn. Ht.) bluövvie, (Drt) | pludvvie, pluevie, pluöve, (Jmt.) pluævie, Sumpfland = anw. fl6i, nw. fioe, m.; schw. dial. (Jmt.) flo. | lur'vo, g. lurvo, (Krl. Bls. Lnv. Ib. Of.) lur'do, g. lurbo, ἘΠΕῚ pen | lp. S. lorvo, eine Miitze von geringem Werthe, (ΗΠ) | loarvu, Lumpen, lorhvu Cuhppo, zerlumpte Mitze = mw. lurva, f. Hieraus auch lp. F. (Friis) slw'bo, δ: slurbo | lp. S. (Lul.) hø"vu, Lump. Merke lp. F. (Kv.) lurvas, zerlumpt | lp. S. (Lul.) lurvak, dichtbehaart; vgl. nw. lurvutt, sehw. lurfvig (Wiklund). | 1893] “" ΝΟΒΡΙΒΟΗΒ LEHNWÖRTER. 997 lustatet (Ip. S.), Lust zu etw. haben = schw. lysta. lussto, g. lusto | lp. S. lust, lusto, (Lul.) lusstu, (Ht.) luste, liiste, Lust, (Jmt.) luste, Belustigung | Ip. E. lusto, Lust = nw. lyst, schw. lust, f. vika, g. luvkå (all. -ai) (Ib. Of.), (Kr.) πόμα (all. -ai), (Ks. Kv. Krl.) luka (all. -ai), (Lnv. Wst.) lako | lp. S. (Hm.) lugo, g. luko, (Ht.) luke, Luke = nw. luka, f.; fn. Iuukku. Vgl. (Κι. Lg.) lunnka, g. lmka (all. -ai), id. (bes. Keller- luke), aus fn. lunka. luvvit (Ib.), (Lnv.) luddit, (Of.) plöddet (impf. -ejim) | lp. S. (Hm.) plöddet (impi. -ejeu), (Ht.) plöijet, påligen = nw. pløya, pløva. læggda, &. lægda (all. -i) (Ib.), 1) Vertiefung auf ebener Erde, 2) Beule (an einem blechernen Geschirr) = nw. lægd, slægd | (slegd), f lægga, g. lægga, Stengel | lp. S. lægg, (Hm.) lægga, g. læga, Stamm, (Hm. auch) Wade; (Ts.) airo-lægga, (Ht.) atrun-lieddse, | Ruderstiel; (Ht.) muoran-lieddse, Baumstamm = anw. leggr | (8. leggjar), nw. legg, m. (pl. leggjer). kiste, læimi, g. heime, (Kl.) lavme, kleme OQeffnungen, wo τς Eisen zusammengeschweisst ist, (Ks. Ib.) Spalte zwischen | dem Stahl und dem Eisen in einer Klinge | lp. S. leime, | Fehler an der Schneide eines Messers oder auf der Qber-. | flåehe polirten Stahls; (Lul.) lei*me, Bruch in einer Messer- | sehneide; vgl. anw. kleima (verwunden). lærka, g. læika | lp. ἘΣ. læikk(a), læikku, Scherz = nw. leik, m.; | fn. leikki. lækar (Ip. S.), Arzt = schw. låkare. læhkkegak od. ræklegak, pl. (Ib.) | lp. 8. (Hm.) ræklegå, pl., Rekel (in Stiieke zerschnittene und getrocknete Heilbutte) | = nw. rekling. Vel. (Ib.) lehkkit, zerschneiden (um Rekel zu bereiten) = nw. rekla. ækot (Ip. S.), heilen = schw. lika. i ækso, g. ἘΞ od. (Of.) lækesö | 1p. S. læks, lækso, (Lul.) læksna, | | (Fld.) lækso, g. lækso, (Ht.) Ueksu, Lection = nw. schw. | leksa, f., *leksna; fn. liksy. 15* Ἵ 228 J. QVIGSTAD. | [NE 1 lækso, g. lævso od. (Lnv. Of.) læksø, (Sudw.) lævsii, g. lævsii, (Kv.) lævso, g. lekso, (Kl.) læfsö, g. levsö | lp. S. (Hm.) læpso, 5. læpso, (Ht.) liepsu, eine Art feinen Fladenbrodes = nw. lefsa, lepsa, f. < læmso, leæmså (dp. S.: Drt.), id. = nw. lemsa, f. læns-manne, (Lnv. Ib. Of.) lænas-manne | lp. S. lænesmanne, (Lul.) lænska, lænas-manne, (Hm. Ts.) lænnska, g. lænska, (Ts. auch, Fld.) lænas-manni, (Arj.) lenas-mann (akk. -eu), (Sors.) lens-manni, (Ht.) lens (liens) -mannie, liencie, (Drt.) liene, liente, (Jmt.) liencie, lientie, Polizeibeamter auf dem Lande = nw. lensmann, schw. lånsman. lænnga, 2. længa (all. -ἢ (Of.), Mileh mit Wasser gemischt = nw. bleng, m. lænnga-vika, ein Kirchspiel in Senjen (nw. lenvik) = anw. len- gjuvik, f. 2 læhppe, 8. , od. læhpe, (Friis auch) lappe | lp. S. læppa: oca-l, (Lul.) liehppe, slehppa, (Ts.) slæhppa, (Hm.) sliehppa, g. sliehpa, (Arj. Sors.) buona-læhppa, (Ht.) buone-læhppa, Brustlatz = anw. leppr, nw. lepp, m.; fn. låppå. lærar (lp. 8.: Arj.), Lehrer = nw. lærar. lærd, lærdek, lærdok (Ip. S.), (Ht.) lierde, gelehrt = nw. schw. lærd. læret, lærret (lp. S.), (Arv.) leærrat, lernen, lehren; (Lul) lærrat, (Hm. Ts.) lærrat, pr. lærau, (Ht.) lieret (8 sg præs. liæra), liret, (Jmt.) æret, liærih, lernen = anw. nw. schw. læra. | læro (Ip. S.), (Lul.) lærru, g. læru, (Ht.) liæru, Lehre = nw. | schw. læra. f. | læssto, g. læsto, Socke, (Sidw. auch, Ib.), Leisten = nw. lest, m. | læva-sæhtta, eim Hof in Skjerstad = nw. lø-set. lönasit (Ip. S.: Jmt.) belohnen = nw. schw. löna. löiisadit (Ip. S.: Jmt.), ablösen = nw. løysa. nm. i mada-fier'da, ein Hof im Kirchspiel Hadsel = nw. medfjord (anw. *medalfjordr). | mådar, g. » od. madåar (Kr.), (Kt. Ks.) mådir, 8. » > (Utgøki 1893] “ NORDISCHE LEHNW ÖRTER. 229 Sjögren, Ges. Schr. I, 201) måder-råsek i lp. S. (v. Diben, 133) madder-raseh, Fårbekraut (galium boreale) = 18]. madra, nw. modra, f.; fn. matara; vgl. Thoms., Balt., p. 268. madda, g. mada (all. -t) (Lg. Bls.), (Kv.) marra, g. mara, Streichmass (zweispitziges Instrument zum Vorzeichnen von Linien auf Balken, welche behauen oder zusammengefiigt werden sollen) = nw. mide, m madde, £. made, (Ks.) madda, g. mada, (Bls.) midåa, g. mida, (Lnv. Ib. Of.) midda, g. mida (all. -i), (G1.) madda, (Wst.) mada | lp. S. (Hm.) mahtte, g. made, (Ts.) madde, 1) Merkmal auf dem Lande, welches den Fischern den Fisch- platz kennzeichnet, 2) Fischplatz, 3) (Lnv. Ib. Of. auch) Merkmale, welche ein Reisender sich merkt um des Weges | sicher zu sein = anw. mid, n., nw. mid, f., mide, m maådit, mit dem Instrument madda vorzeichnen = nw. mida. ' magga (all. -ai) | lp. S. (Lul. Ts. Fld.) =, weibl. Name = nw. τς magga (fir mergreta). | maidne, mai'ni, g. maine | lp. S. mane, (Lul.) maine, (Hm.) mai'ne, g. maine, (Ht.) maine, Fehler, Gebrechen, (lp. δ. und Ht. auch). .Krankheit = anw. nw. mein, n. | maisa (Ip. S.), (Sors. Tårn.) =, (Ume, Ht.) maisu, (Drt.) maiso, maisåa, (Jmt.) maisa, maiså, Burde = anw. meiss, nw. schw. dial. (Westerb.) meis, m.; fn. meisu. Hieraus auch lp. F. (ΟἿ) mæi'sa, g. mæisa (all. -i), Packkorb fir den Saum- sattel | lp. δ. (Lul.) mæi*sa, hölzernes Geriist, das man auf dem Riicken trågt, und an welches die Biirde xebun- | den ist. maitalas, das scharfe Fisen, worauf anderes Eisen gelegt wird, | um abgehauen zu werden = anw. meitill, nw. meitel. maka (Ip. S.), (Hm.) måhkke, g. måge; måhkan; (Ht.) pr | Gleichen (mit pron. poss.) = anw. maki, nw. make, måhka, g. måga | lp. S. mak, (Lul.) måhka, (Hm. Ts.) pila g. måga, (Ht.) måhke, (Jmt.) måka | lp. R. mohk, Schwager, (Kl.) der Mann der Vaters- oder Mutterschwester, (lp. F.) der Bruder der Frau, der Mann der Schwester, (lp. S | und Glv. auch) der Mann der Vatersschwester, (Ts.) der Mann der Schwester, (Ht. auch) der Mann der Mutter- Ε 230 J. QVIGSTAD. | [Nr. 18 sehwester, (Jmt.) der Bruder der Frau, (lp. R.) Gatte der ålteren Schwester = anw. mågr, m. målkar-av'jo, g. -avjo, eine Insel in Finnmarken = nw. mager-øy. måhkas, g. mahkkasa (ἄν. Kl. Bls. Lnv.), so beschaffen, dass man reisen kann (v. Wetter) = nw. mak. måhkir, g. mahkkira, auch mahk-attro, ein Ort in Ostfinnmarken = nw. makur, *makaur (aus *madk-aurr), fröher madkorf oder (Colletts ,Relation ang. Findmarken* von 1757 im. der Zeitung ,.Vardöposten*, 1885, Nr. 80) madkaur. mahlkka, måhkka, ὁ. måga (all. -ai), Fischmagen = nw. mage, m.; vgl. guhtta-måhkka, g. -måga (all. -ai), id. mahkka, g. måhka (Kv. Kl.), Sandwurm (lumbricus marinus) = nw. makk, m. mahkka, g. maga (Gl.), kleine Micke = ἢν. mygg, n.? maktatet (lp. S.), (Ht) maktadid, vermögen = nw. magtast, schw. mågta. målag, em Fjord in Tromsö = anw. målangr, malangr, nw. malangen. mål, pl. målgak (ΚΙ.), (Wst.) måla, g. mallaga | lp. S. malek, | (Fjellstr.) maleg, (Hm.) måla, g. mallaga, (Ht.) möleg, Mass, womit gemessen wird = anw. mæling, f. Vgl. (Ib. moallag, (Qf.) moala, 2. moallagan, Mass (in Hohlmass) = nw. måling. | malbma, malma, g. målma | Ip. S. malm, (Lul.) mallma, (Hm) mal'ma, (Ht. Drt.) malma, 1) Erz, 2) (Ip. F. auch) Kern- holz = anw. malmr, nw. schw. malm, m.; fn. malmi. måles, £. mallasa, gekochte, warme Speise; Mahlzeit, (Lg. auch) Suppe | lp. S. males, so viel als man auf einmal koeht; mallas, Mahlzeit; (Lul.) måles, g. mållasa, Mahlzeit (von gekochter Speise); (Arj.) malis, g. mallasa, gekochte Speise; (Hm.) malla, g. måla, (Ht.) målas, (Drt.) malase | lp. E. | males, £. mallas | lp. R. (T.) måle, Mahlzeit = anw. mål, | nw. schw. mål, n. mål (lp. S.: Drt.), Motte = anw. molr, nw. mol, m. | malit | 1p. S. malet, (Austr.) maldet (fir *maladet), ), (Arj.) meællet, | (impf. -ejeu), (Ht.) mælet, mahlen, (Kv. auch) spinnen (v. — ss — = 5»» der Katze) = anw. nw. schw. mala. 1893.] “- NORDISCHE LEHN WOÖRTER. 231 malli: ris (ris) -malli, g. måli [Kr]. Kl. Le. Ib. I 1p. S. (Ts.)] die Morgenzeit, in der man aufzustehen ptlegt = anw. ris- mål, nw. rismål, n. — dur-malli (Krl.), (Kl.) dar-moall, (Lg. Ib. Of.) dur-moalla, g. -moala (all. -molli) | lp. S. (Hm.) dur-mölla, σα. -møla, die Zeit um 5 bis 9 Uhr Vormittags = nw. durmål. mallit (Kl. Wst.), (Of) mollit | lp. S. malet, mahlet, mohlet, (Hm.) mallet (impf. -ejeu), (Arj.) mullet (impf. -ejeu), (Ht.) mölet, messen = anw. mæla, nw. mæla, måla, schw. måla. malmme, 2. malme (Leem), feines Mehl; vgl. got. malma (Sand), deutsch zermalmen. malo 'lp. S.), steiniges Ufer eines Sees oder Flusses = anw. mol, f.; schw. dial. (Westerb.) mal, m. malske (lp. S.), Verwirrung; vel. anw. milska (Mischtrank), nw. mylska, f. malsket, mælsket (1p. S.), (Arj).) melsket, milsket (impt. -ejeu), (Sors.) melsket, (Ht.) melsket, verwirren, zusammenriihren = anw. milska, nw. mylska. malte (lp. S.), Malz = βοῦν. malt, ἢ. malle, £. .. od. måle | lp. S. malje, (Lul.) mallje, (Ar).) malle, g. måle, (Ht.) malli, silberne Verzierung (an Kleidungs- stiicken) = nw. malje, schw. malja, f. mamma (all. -ai) (Καὶ. Kl. Le.) | 1p. S. mamma, Mutter = nw. schw. mamma, f. manas, 2. -asa (Leem), Dienstmådchen = anw. man, n. månit, mahnen, beschwören (Geister) = nw. mana. manno, månno, g. måno | Ip. S. mano, (Lul.) månnu, g. månu, (Hm. Ts.) manno, g. måno, (Arj.) månno, g. måno, (Sors.) måno*, (Tårn.) måno*, (Ht.) månu, (Jmt.) mång | lp. E- månu | Ip. R. (T.) månna, (K. N.) månn, (A.) man, Mond Monat = anw. måni, nw. schw. måne, m. månnod (Leem) | lp. S. manot, Monat | lp. E. manud, Mond(?) = anw. månodr, m. mannodahk, maånnodalk, ὁ. -aga, (Kr. Le.) manodalk, (Friis auch) mannudak, (Kv.) man-daht, g. -daga, (Kl. 6]. Wst.) man-dåk, (61. auch) manodak | lp. S. manodag, manotag» (Lul.) mannutahka, (Hm. Ts.) mannodahk(ka), g. -daga, Θ᾽ 292 J. QVIGSTAD. [ΝΥ ἘΣ (Ar).) mannod, (Sors.) månot, (Ht. Drt.) moanda, (Drt. auch) mondå, (Jmt.) monda, Montag = anw. månudagr, nw. schw. månda(g). mannga. g. många | lp. S. (Lul.) mannka, (Hm.) mannga | lp. E. manga, viele = nw. mang. mar (mår) -njar ga, eine Landspitze in Skjærvö = nw. maurnes; vgl. mar (mår) -nmiörri, ein Sund in Skjærvö = nw. maur- sund. mar'fe, g. marfe, Wurst | lp. S. marfe, Wurst, Mastdarm; (Lul.) marte, (Hm. Ts.) mar'fe, ας. marfe, Wurst; (Ht.) marhvie, Bauch (v. einem gefråssigen Thiere od. Menschen) = anw. morr; vgl. Ip. F. mar'fo, δ: marfo, Wurst aus Robbenfleisch und Speck (Leem), Darm, der zur Hille einer Wurst dient (Kr.). marhkå, marku (Ip. S.: Ht.), (Sors.) marröæ, (Tårn.) marröta, (Drt.) marhk, marrke, Wurm = anw. madkr, nw. mark, m. Merke maltto, måhtto, g. mado | Ip. ὅδ. mato, matho, matok, (Lul.) måhtu, (Hm.) måhto, g. mådo, (Ar).) måhtto, g. mådo | lp. E. matu | lp. R. (N.) måht, g. måd, id., aus fn. mato eher als aus anw. *madi. marh-møre (Ip. S.: Sors. Ht. Drt.), (Tårn.) -mura, (Ht. auch) måt-more, (Jmt.) mahmora, Hausmutter = nw. schw. matmor. marja, g. marja (all. -ai) | lp. S. marja, (Sors. Ht. Drt.) =, (Hm.) marja, (Ts.) madda, weibl. Name = nw. marja, maja. mar'kan, (Leem) mar'ken | lp. S. martna, (Fjellstr.) markna, (Lul.) mar*hkan, (Hm.) marhnan, (Arj.) marhna, g. mårkna, (Ht. Drt.) marhna | lp. E. mårkan, markkan, Markt, (Ip. F. auch) Handelsplatz = nw. markna, martna, m.; schw marknad, dial. (Westerb.) martnå, m.; fn. markkina. mar'ke, g. marke, mårke, (Lnv.) mar'ka, g. marka | Ip. S. marke, (Hm.) mar'ge, g. marke, (Ts.) mar'ki, (Ht.) markie, Mark (Gewicht, (Lnv., Hm. auch) Miinze) | lp. R. (T.) må'rhke, (K.) marhk, Rubel = anw. mork, nw. schw. mark, f. mar'kö, g. markoö, eine Gegend in Trondenes = nw. lavangs- marka; 2) (Of.) in Zusamm, = nw. -marka, f. def., m Ortsnamen, z. B. skievvå- m., eine Gegend in Ofoten. I t 1893.] “ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 233 marrå, £. ,» (all. -di) (Lnv. Ib.) | lp. 5. (Ht.) måru, Alp = anvw. nw. mara, f. mart (lp. S.), (Arj.) marta, g. mårta, (Sors.) marrta (akk. -eb), (Ht. Drt.) marrte, Marder = anw. mordr, nw. mord, schw. mård, m. marted (lp. S.: Ume), morden = schw. mörda, anw. myrda, nw. myrda. mår-ulga, g. -ulka (all. -i) (0f.), cottus scorpius = nw. mar- ulk, m. måseg (Lg. Kar. Lnv. Ib. Of. 6]. Wst.), (Kl.) masseg, (Kt.) meisig, (Kr. Ks. Hf. Kv. Krl.) messeg, (Sidw.) messig | Ip. S. (Lul.) mésik, (Hm. Ts. Arj.) måseg, (Arv.) missie, (Sors.) mes (akk. mésegeb), (Ht.) mitss, missegå, (Drt.) mess, mess (8. messegen), messege, mesega, Messing = anw. mas- sing, messing, nw. masing, nw. schw. messing; fn. messinki. masset, pr. massam, (Lg.) masam | Ip. S. masset, mistet, (Torn.) τ΄ masted, (Lul.) masset, pr. massau, (Hm.) masset, pr. masåu, (Arj.) massit, (Sors. Tårn. Ht.) mistet (impf. -ejeb), ver- | lieren = anw. nw. missa, nw. miste, schw. mista. måstir, ὁ. masstaran (Lnv. Ib. Of.) | lp. S. mast, (Fjellstr.) | master, (Hm.) måster, (Fld.) måstar, g. masstara, (Nors.) | masster(a), (Ht. Drt.) mastere, Mast = nw. master, mast, | schw. mast; f. måhtta, δ. måhta (Lg.) | lp. S. (Jmt.) måta, Speise = nw. βοῦν. mat, m. mahtta, g. måhta (all. -a:), Bastsack: 1,uö8sa-m. od. (Κι. Ἷ mnna-m., russischer Bastsack = nw. russe-matte, f.; (Bls.) mahtta- sæhkka, Bastsack = nw. matte-sæk. ne 2. made; mahtto, x. mado, Mass (modus, gradus, nw. pas); Fem, Bls.) mahtto, g. mahto, (Lnv. Ib. Juck.) | mahtto, ὁ... od. mahtö, Mass (mensura) | lp. S. matte, 5. | (daraus mattek, adj.), (Lul.) mahte (mit Gen.), so gross wie, mehtte, Mass; (Hm.) mahtte, g. made, (Torn.) matto, | Mass (mensura); vel. anw. met, n. (Gewichtstiick), aschw. | mata, matta, f.; mat, n. (Mass, Messfass). Hierzu gehören | wohl auch lp. Εἰ. mihtto, g. , | lp. Εἰ. mitto, Mass = anw. | — mjot.? 234 J. QVIGSTAD. [ΓΝ ν᾿ måccu (lp. E.), Mitze = schw. myssa, mössa, f.; fn. myssy. maut (Ip. S.: Boreal.), (Lul. Jmt.) makta | lp. E. maht, g. mavta, Macht, Kraft = nw. magt, schw. makt, f. mavka, g. mavka (Kv. Krl.), Wurstfille (aus Mehl, Blut und Talg) = nw. mauk, m. mavnos, £: , (Kr: Kv. Lg), (Lg) mawvna|Vp. 8. maunes, mauna, maudna, månnl. Name = nw. schw. magnus, fn. maunl1. | meinet (impf. -eim) (Of.), meinen = nw. meina. Vgl. (Gilv.) mæinetit, id., aus fn. meinata. menig (selt.), (ΟἿ) meineg | lp. S. meineg, (Lul.) meinik, (Ht.) meinege, Sinn, Meinung = nw. meining. me-lannda, g. -landa, ein Hof im Kirchspiel Skjærvö = nw. meiland, *meland. men, mæn (lp. S.: Lul. Jmt.), (Jmt. auch) manna, aber = schw. men (Wiklund, Halåsz). messit | lp. S. messot, (Ht.) misset, vor dem Altare singen = nw. schw. messa. mé (mæ) -suddé, ein Sund in Senjen = nw. mjø-sund; vgl. mé- nas8;, ein Ort im Kirchspiel Karlsö = nw. mjø-nes; mævva, | g. mæva, ein Hof in Skjerstad = anw. nw. mjo-nés (Aslak Bolt, p. 92). metot, mötot (lp. S.), sich begegnen = schw. mötas. mida-fer'da, ein Fjord in Senjen = anw. midfjordr, nw. medfjord. mielke, g. mielke, (Kl.) melke, g. melke, (Lnv. Ib.) melke | lp. S. melke, milke, (Lul.) melke, (Hm.) mel'gi, g. melkt, (Ts.) mielki, (Arj.) mælke, (Sors. Ht. Drt.) mielkie, (Ht) Ὁ milkie, (Drt.) mielke | Ip. BE. mielkki, miek, g. mielht | lp. R. (N.) mielk, Milch = anw. mjölk, nw. mjølk, mjelk, ᾿ς schw. mjölk, f. Vel. mello-vårri, ein Berg in Ranen, nw. | melkfjeld. I mielle, g. » , (Ib. Of.) melle, g. , | lp. 8. (Lul.) mellé, g. » | (Ht.) saddie-mielie, ein einen steilen Sandhiigel bildendes | Flussufer = anw. melr, nw. mel, m.; fn. mella. mielok, pl., ein Hof im Ker Kvedford - w. melå. merka, g. mierka (all. -ai), (Lnv. Ib.) merka, mir mer” kå Θ - (all. -av) | lp. 5. (Austr.) mærke, (Lul.) merka, (8018. 1893.] ὁ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 235 Ht. Drt.) mierrka, (Drt.) mærrka | lp. E. mierkka, Nebel; vgl. anw. mjorkvi, m. Dem anw. myrkvi, m., entsprechen lp. F. murko, g. murko | lp. S. murko, (Lul.) mur"hku, (Hm. Ts. Fld.) mur'go, mur'ko, g. murko, (Drt.) morrka, Nebel; vgl. auch (Kv.) mierka-skoaddo, (Krl.) murka-s., (Kl.) murk-s., dichter Nebel = nw. myrke-skodda, f. miehtta, g. mieda, (Sidw.) mieda, x. mieådag, (Kv.) mera, g. mierraga, od. miehtta, 2. mielttaga, (Krl.) mehta, g. mera, (Kl.) meht, g. med, (Siudw. Kar. Bls.) miedåa, g. mieda (all. -i), (Lnv. Ib.) miedda, g. mieda od. meda, (Gl.) mieda ΠΡ. S. mæd, (Torn.) miette, (Lul.) mieta, (Hm.) meda, Bg», (Ts. Fld) mieda, 8. » , (Ar).) miedda, g. meda, (Ht.) mere, (Drt.) miede, Meth | lp. R. (T. K.) mitt, (N.) mieht, Honig = anw. mjodr, nw. schw. mjød, m.; fn. mesi. mihkkal, (Lg. auch, Krl.) milkkil, 3. -ala od. . , (Kr. auch) mihkkel, 8. , | 1p. S. mikkel, mikk(a), (Ht.) mihööe, månnl. Name = nw. mikkel, mikkjel, schw. mickel, fn. mikkeli. Vel. lp. F. milkko | lp. S. mikko, mikkok, id., aus fn. mikko. Merke lp. S. (Lul.) mihkal-pei*ve, der Michaelitag (29ste September) (Wiklund). | mihkkel-bywlak, pl., ein Hof im Kirehspiel Lödingen = anw. myklabolstad (Aslak Bolt, p. 94), nw. miklebustad, mikkel- bostad. mihkkel-falli; ein Hof im Kirchspiel Ibbestad = nw. mikkelvoll. | mila, mila, g. milla, (Leem) mille, g. mijle | lp. S. mil, mila, (Lul.) mila, (Hm. Ts.) mila, (Ht.) mile, Meile = anw. mila, nw. schw. mil, f. mildar, g. mildara (Kv. Bls.), (Kl.) meldrak, pl., (Ib. Of.) meldar, 3. meldaran, Heusamen, (Kl.) Vogelgrassamen, (Ib. Of.) Unkrautsamen im Korn | lp. S. (Ht.) malle, Heu- samen; vgl. nw. melde, melle, n. Vielleicht ist aber (Ht.) malle aus nw. mal, n. entlehnt. millo, 2. , | Ip. S. mill, milla. miilla, (Lul.) milla, g. milla; | millu, mello; (Hm.) mella, mello, 8. , , (Ts.) milla | lp. E. | millo, Mihle = nw. mølle, schw. mölla, f.; fn. mylly. ᾿ milo (Ib): dar've-m., Theerschwelerei = nw. mila, f.; fn. miilu. | milta (Wst.): bienna-m., Bårenspiess = nw. bjørn-milt, ἢ. sne ———— ΜΝ — ------ 1 236 J. QVIGSTAD. [Nr tl mindar | lp. S. (Ht.) menter, sonst = nw. minder. | minnta, g. minta | Ip. S. miint, (Fjellstr.) mænt. Minze = anw. nw. mynt, f.; schw. mynt, n.; fn. myntti. minntit | 10. S. (Fjellstr.) mæntet, miinzen (Geld) = nw. mynta oder lapp. Bildung aus minnta. minstar, &. -ara, (Ib.) miinstar | lp. S. menster, (Ht.) mönstare, (Jmt.) monstera, Muster = anw. mynstr, nw. mynster, mønster, schw. mönster; fn. mynsteri. minnkot (impf. -0jim) (Luv.) | lp. S. minkot, abnehmen, v. ἢ. = anw. nw. schw. dial. minka. mi-råhkal, Mirakel = nw. mirakel. missa-brim-vuösstd (Krl.), (Kl. Bls. Of.) missa-rim-vuössta, (Of. auch) missa-rimda, 8. ,, (all. -i) | lp. S. missa-kribmo, (Boreal.) -ribme, (Arj.) messa-krimma, %. » , wWweicher Kise, aus Molken durch Einkochen bereitet; (Ht.) meæsso-ribme, mæssu-ruobma, ein Milchgericht (nw. dravle) = nw. myse- brim, møssebrim, mysebrøm, n. Misso, 2. ,» | Ip. S. misso, missu, (Lul.) misstt, g. miSssU; MiISSUN; (Fld.) misso, (Arj. Sors.) messo, (Ht.) mæssu, (Drt.) mæssg, mæsså, Molken = anw. nw. mysa, nw. møse, schw. dial. (Norrb. Westerb.) missu, messu, f. | ; missto, £. misto, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. mysten, møsten. miste (Frus), (Sudw. Kr.) mista, fehl = nw. mist. mis-vær da, g. -værta, auch medas-vær'da, ein Hof im Kireh- spiel Skjerstad = nw. misvær (får *mi(djsværd). mihccamar, 5. -måra (Kr.), (Kv.) mihca-marra, pl. -mårat, (Krl. Kl. 10.) mihcca-marak, pl, (Kar.) mihccamar, (Gl.) mihcce-måra | lp. S. micammar, micommar, (Lul.) micea- måra, (Hm.) mihcca-marra, g. -mara, mihccamar-bei'vé, (Ts.) mihccammar-beivi, das Fest des heil. Johannes, (im Plur.) die Zeit um Johannis = anw. midsumar, anw. nw. mittsumar, schw. midsommar; fn. mitsamaaria. | mivkes, g. mivka(sa) | Ip. S. mivkok, (Ht.) mivkis, mevkis, (Drt.) mivgake, miewks, (JImt.) miukse, weich = anw mjukr, nw. mjuk, myk, schw. mjuk. i Γ͵ Ἷ τ «—— === ] | | ᾿ 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 237 miærås (lp. S.: Ht.), (Drt.) meædans, (Jmt.) meadan, miadan, meædan, meædans, konj., wåbrend = nw. medens, *medans, schw. medan; vgl. lp. F. (Lg. selt.), mada g99 | lp. S. (Torn.: Sir. 51, 88) madha, (id.: Ecel. 7, 1) maddha, id. = anw. medan. moadas (Friis), iibelgelaunt = anw. mödr, nw. mod? moalla, 2. moala (all. molli, Schiessscheibe | lp. S. (Hm.) molla, σι mola, Ziel = nw. mål, n. moallo, g. moalo (all. mollui, møllui), Brocken, bes. Abfall von gekochtem Fisch = anw. moli, nw. mole, m. (oder = nw. moll, f.; hieraus lp. S. (Drt.) mallo, Abfall). moalta, g. moalta (all. -ai) (Kv. Lg. Bls), ein halb verdauter klemmer Fisch, der im Magen eines grösseren Fisches ge- funden wird = anw. *molti, m. (vgl. nw. melting). moaråk(e), em Kirchspiel im Stift Drontheim (nw. meraker) = nw. måråk-bygda. moahtta, g. moahta (all. mohtti) (Kv. Lg. Bls. Ib. Of), (ΚΙ. mohtt, pl. mothtak, od. muohtt, pl. muohtak, Motte = anw. motti, nw. mott, m. moahtta, £. moahta (all. mohtti, Pulvermass | lp. S. mot, mott, (Lul.) møhtta, (Ht.) moahte, Mass (mensura) | lp. R. (K.) muoht, Mass, Pulvermass = anw. måt, schw. mått, n. mödno, g. mörio (lp. S.: Arj.), waldbedeckte Ebene = nw. mo, dial. mön, m. moåde, 3. mode, Staub = anw. mod, n.? Vel. jedoch mohtte, g. mode, Schlamm (bes. auf dem Boden eines Sees od. Teiches). mofe, möfie, movie, moagfie, møhvie, ein Ort in Ranen. = nw. mö; vgl. muöfjfie, ein Hof in Wefsen = ἢν. mö; muvvo, δ. muvo, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. moen, s. def. møfledet, (Kr. Of.) muftedet, (Sudw.) moftit | lp. S. (Ht.) mouladid, mit zahnlosen Kinnbacken kauen = nw. maula. mohlar (lp. S.), Maler = schw. målare oder lapp. Bildung aus möhlet. møkit (lp. S.: Ht.), wegschaufeln = nw. moka. 2358 J. QVIGSTAD. [Nr 1. mokta, g. mövta, (Kv.) møvta, Unbefangenheit, Keckheit = nw. möt, n.; vel. lp. S. mod, (Ht.) made, Muth = nw. schw. mod, n. mölit (fir *moalit), (Kr. Κα. Kv. auch, Krl. Kl.) målit, (Lnv. Of.) moaledet | lp. S. mohlet, (Arj.) målet (impf. -ejem), (Ht.) mölet, (Jmt.) muolåtet | lp. E. maled, malen = nw. schw. måla. mollanet, (Ks. Kv.) moallanet, im Bröckel zerfallen = anw. nw. molna, nw. molast, oder lapp. Bildung aus mollit. mollit (fir *moallit), zerbröckeln, v. å. = anw. nw. mola, oder lapp. Bildung aus moallo. molteg (Lnv. Ib. Of.), Mahlzeit = nw. moltid. mordnet, mordnot (lp. S.), (Lul.) mor*ngt, morsch werden = anw. morna. morkidet (Ib.), (Kv.) moar'kanus8at, morsch werden (v. Båumen) = nw. morkna. | mor'to, g. morto; murto, g. murto, (Ib. Of.) muta, (Ib.) morta (all. -i), die Brut des Kohlfisches (gadus virens) im dritten Jahre = nw. mort, murt, m. mords (lp. S.: Ht.), morseh = nw. morkjen. Von mors ist abgeleitet (Ht.) mortet, morsch werden. oa mosso (Bls.), (Of. Wst.) mossa, g. møsa (all. -i) | Ip. S. mosan, (Ht.) moasen, Moos = anw. mosi, nw. mose, schw. dial. (Westerb.) mosa, m. mouda (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) mauta, Geld zum Bestechen = anw. mita, nw. schw. muta, f. mövteg, møvtig, (Kl.) mödug, (Lg.) møvtug, movtot, (Bls.) møvtug, unbefangen, guten Muthes = nw. motig, motug. mudaldet, (Lg.) muddaldet, murmeln = anw. mudla ? muddag | lp. S. muddak, (Lul.) muttak, (Hm.) muddag, (Ht.) moddage, adj. und adv., måssig, passend = anw. mundang, 8. muddo ! lp. S. muddo, Mass (modus, gradus); (Lul.) muddu, hinreichende Menge, rechte Zeit; (Hm.) muddo, Zeit σὰς etw.; (Ht.) moddu, Måssigkeit | lp. E. muddo, Mass: pæll- muddon, halbwegs = anw. mund, n. (Zeit), aschw. munder, m. (ein gewisses Mass, v. Raum od. Zeit). Vgl. lp. F. ihtten mon boadam sæmma muddo 99 odne, morgen komme 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 259 ich zu derselben Zeit wie heute, vel. isl. i sama mund; lp. S. tan muddon, zu der Zeit = anw. i pat mund; matne muddon peivest, zu welcher Zeit des Tages, vgl. anw. i pat mund dags: (Hm.) fassto-muddo, Fastenzeit; sladdo-muddo, Heuerntezeit; (Drt.) moddan od. moddas stuörre, passend 2rOsSs. mudtet (Ip. S.), (Drt.) muddedid, auf etw. zielen; einschlagen (eine bestimmte Richtung) = anw. munda. mugga, g. mugga (Kv. Lg.), (Ib. Of.) muggåa (all. -å?) | lp. S. (Hm.) muggo, (Ht.) moggu, Henkelkrug = nw. mugge, m., mugga, f. muhkke, g. » od. muhke, (Frus auch) mohkke, (Kl. Kar. Bls. Lnv. Ib. Of. Wst.) muhkko, g. , | lp. S. mukko, (Lul. Hm. Ts.) muhkko, (Ht.) muhkkar, (Drt.) muhkke, (Jmt.) | mukkå, mukke, Mist, Diinger = anw. mykr, myki, nw. myk, | møk, myker, f.; schw. dial. mök, n. mullat, pr. mulam, (Kv. auch) mullardet, (Glv.) mullartit, mur- meln = nw. mulla. mullo, 2. , , (Ks.) mölla | lp. S. (Hm. Ts.) mullo, (Ht.) meællu, (Drt.) mællo, eim Gericht von Fladenbrod mit Schmalz = | nw. mylja, mølja, melja, f. «mulo: stuöra-m., ein Berg im Kirchspiel Karlsö = nw. store- | mulen (bredvik-mulen), s. def. mumlussat (Kl.), murmeln = nw. mumia. | munne, 2. » Od. mune, (Frus auch) monne, (Qf.) munna, g. | muna (all. -i) | lp. S. mon, (Ht.) mune, Nutzen, Unter- | schied = anw. munr, ΠῚ. mun, mon, schw. mån, m. munnit, versehlagen (Wirkung haben) = nw. muna, oder lapp. | Bildung aus munne. muod (Leem), Dampf, der aus der Erde emporsteigt und Regen | verkiindet; (Kr. Le.) muödda, g. muöda (all. muddi), Dampf, | der bei starker Hitze aus feuchter Erde emporsteigt, Son- nenrauch | lp. S. (Ht.) moadde, Dampf aus der Erde:; vgl. 15]. möda, Dampf aus der Erde (Jonsson, Oldnord. Ordbog), nw. moe, ἢ. Hieraus auch (Friis) muovva, g. muova = mudöddåa. ——=="er=—===—"—3011—====0E=—="=3=— 240 J. QVIGSTAD. [Nr 1. muodasuvvat (Leem), (Kl.) muödtuvvat, vor Hitze verschmach- ten; vgl. nw. mo (fir *mod), driickend heiss. muödde, g. muöde (Ib. Of.) | Ip. S. muode, (Lul.) muöte, (Sors.) muörie, (Ht.) muöre, Mihe, Beschwerde = anw. møda, nw. schw. möda, f. muode (lp. S.), Angst, (Lul.) muöte, Gewissensqual; vel. anw. mödr, m. (Gemiithsbewegung). muodet (Ip. 8.), (Ht.) möret, bemiihen = anw. møda, schw. möda, oder lapp. Bildung aus muode; vgl. lp. S. muodanet, miide werden = anw. mødast, schw. mödas, oder lapp. Bildung. muöl da, g. muölda (all. muldi); muöldo, g. muöldo (all. mul du) | Ip. δι. mulde, (Torn.: Sap. 15, 10) muldo, (Torn.: Sm 18, 2) moldo, (Lul.) mulltu, (Hm.) muöldo, g. muöldø, (Fld.) mul'do, g. multo, (Ht. Drt.) mudldie, lockere Erde, Staub = anw. nw. mold, f.; fn. multa. muölkok, pl., eine Insel nahe bei Hammerfest (nw. melkø) = nw. *molkø. muösåk, pl.s 1) eine Insel in Westfinnmarken = nw. mås-Øy, 2) eine Insel im Kirchspiel Karlsö = nw. mås-vær; vgl. muöså-narga, ein Ort in Karlsö = nw. mås-nes. muoves (lp. S.), (Austr.) maus, (Arj. Sors.) muousa, (Sors. Ht. Drt.) muouse, (Tårn.) mousa, (Drt.) miewse, mitewse, Möwe (larus) = anw. mør, m., pl. movar. mur (mår) -alda, g. -ålda (Bls.), (Krl.) mor-elda, pl. -ældak (all. -ἢ, (Kl) mær-eldak, pl, (Ib.) mor-ællak, pl. od. -elja (all. -t), (Of.) -ælla, g. -ælla (all. -ἢ, (Wst.) -ællda | Ip. 8- (Hm.) -ælla, Meerleuchten = nw. moreld, morel, *mareld, m. mure (Kl.), Schwiegermutter, (Bls.) møra, (Ts.) mwre | lp. 8. mor, mori, Mutter; (Drt.) møre, altes Weib; (Jmt.) moarda, Frau = nw. schw. mor, f. mur'jöo (Kl): hella-m., glihende Asche = lp. hella (glihende | Kohle) + nw. myrja, f. murkos, g. mur'gosa, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. mørkes-vik; vel. murkos-vuddna (obsol. göhtte-vusdna), ein Fjord in Folden = nw. mørkes-fjord. Trykt 4. August 1893. | | | 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. ; 241 murre (Ip. S.), Verguiigen = schw. dial. moro. murrit, (Of.) murrat, pr. muram | lp. S. morret, (Lul.) murrat, murren = ΔΗ͂. nw. murra, schw. morra. Hieraus auch lp. Εἰ. (Siidw.) murrat, pr. mwram, spinnen (v. einer Katze). musa, moussa (lp. S.: Jmt.), (Drt.) mise, weibliche Scham = nw. mus, f. mis-værek, pl., eine Insel im Kirchspiel Tromsösund = ἢν. mus-vær; S. VÆrra. muv'ra, g. mivra, (Kl.) mår, pl. murak, (Kv. Krl. Lg. Bls.) mira, 5. mirra | lp. S. mur, (Lul. Hm.) mura, (Ht.) mare, Mauer, Warte, (Lul.) Herd (in Stuben) = anw. murr, nw. schw. mur, m.; fn. muuri. muv'rit, (Kv. Krl. Le. Bls.) marit | lp. S. muret, mauern = | anw. mira, nw. schw. mura, oder lapp. Bildung aus muv'ra. muvvå, 5. muvå (all. -ai) (Καὶ. Kl.), Heuschober = nw. mue, f. muleg, g. -ega, ein Vorgebirge auf der Insel Kvalö in West- . finnmarken = nw. mylingen. mæddo, δ. mædo (Krl. Bls. Ib. Of. Wst.), (Kl.) mæjjö, g. mejjo ο, ' | Ip. S. (Hm.) mæddo, 2. » , (Ar).) mæida, (Ht.) miejje, | (Drt.) mæjja, Schlittenkufe = anw. meidr, nw. mei(d), m.. mæfta, g. mævtå (all. -ai), auch mevdak, pl., eine Insel im Kirchspiel Karlsö = nw. mækta. mæhe (lp. S.), ein fauler und untauglicher Mensch = schw. dial. måhå; fn. måhå. mær det, pr. mæidam, såmisch gerben, stampfen (Brei, Lehm) | = anw. menta (aus *meinta, vgl. Noreen, Gr., ὃ 111). mæktog (Ib.) | lp. S. maktok, (Lul.) maktuk, (Ht.) moktege, | kråftig, nahrhaft (v. Speisen) = anw. mektugr, nw. megtug, | magtig. mællo, g. ,. od. måælo, Strippe, Schlinge (im Tau); (Ib.) mællø, | g. mælø, Schlinge (im Tau) = anw. mella, nw. mella, mellja, f. ποία, 2. mælta, ein Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw. mjelde. | nær de, δ. mærde | lp. S. merde, (Lul.) mertte, Fischreuse = fn. merta eher als anw. mærd, f., nw. merd, schw. mjirde, | *m. Vgl. Thomsen, Got., 134. | 16 μ᾿ Ὺ 242 7. QVIGSTAD. [Nr. 1. mæres-bidda, 2. -bija, ein Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. melsbø (aus *mersby, *mersbø). mær ka, g. mærka, (Kl.) mærrk, g. merk | Ip. S. mærk, (Lul.) | mær*hka, (Hm.) mer'ga, g. merka, (Ar).) merka, g. merka, (Ht.) mierke, mirrke | lp. R. (Pasv.) m'ærk, Zeichen, Merk- mal = anw. merki, nw. merke, schw. mårke, n.; fn. merkki. mær'kot, pr. mærkom, merken (mehrere Gegenstånde); mer'kit, id. (einen Gegenst.) | lp. S. mærkot, mærket, (Lul.) mer*hkit, (Hm.) mier'get (impt. -ejeu), merken, bemerken; (Arv.) mærhkat, bedeuten, m'erhkit, merkit, merken, bemerken; (Ht.) mirket, (Jmt.) mærki, merken = anw. nw. merkja, schw. mårka. mærrö (Krl. Kl. Bls. Lnv. Ib. Of. Wst.), g. mærrö, od. (Kl) merr5, (Kv.) mærra, 8. , | 1p. S. mærro, (Lul.) mærru, (Hm. Ts. Fld.) mærro, 8. mæro, (Ar).) mærro, δ. merro, (Sors.) mierro;, g. mærrun, (Tårn.) mierro”, g. mierrum, (Ht.) mierru, (Drt.) mærrå, Stute = anw. merr, nw. schw. miirr, f. Hieraus auch lp. δ. mærrto, Metze (Schimpfwort). mæSso, 5. » , (Kv.) messo | Ip. S. messo, mæsso, (Lul.) mæssu, (Hm. Ts.) mæsso, g. mæso, (Ht.) misse, Messe, Gottes- dienst, bes. mit Kommunion verbunden = anw. nw. schw. messa, f.; fn. messu. mæssta | 1p. Εἰ. mest, beinahe = anw. nw. schw. mest. | mæsstir, mæstir, £. mæsstara; mæsstar; (Sudw. Kv. Lg. Ib) meistir, g. -ara | lp. S. mæstar, (Fjellstr.) mæistar, (Hm. Ts.) meistar, (Ht.) miestare | Ip. E. mestar, Meister = anw. meistari, nw. meister, mester, schw. måstare; fn. mestarl. mætar (lp. S.), Messer (messende Person) = schw. måtare, oder lapp. Bildung aus mætet. | mætet (Ip. S.), (Fjellstr.) mettet, (Lul.) mehttit, (Ht.) miehtestid, messen = schw. måta. Vgl. lp. S. mæt, (Lul.) mæhtta, g. meæhta, Mass. Nn. nåbar, nåvar, g. » od. nabbara od. navvara od. (Friis auch) nappara | 1p. S. nabar, (Lul.) nåpar, (Hm. Sors.) nåbar, (Ht.) nåbure, (Drt.) nabere, nåbare, (Jmt.) nåpara | lp. Å 1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 245 (T.) naber, g. nåppart, Bohrer = anw. nafarr, nw. navar, schw. nafvare; fn. navari. nabba (all. -ai) | lp. 5. (Hm.) nabba, (Ht.) nabbe, nabbö (akk. -ub), Holzpfiock = nw. nabbe, m. nabdne, næbne (Ip. S.), (Lul.) nabni (all. -ἢ), (Hm. Ts.) nab'ne, g. nabne, (Arj.) næbdne, g. næbne, (Ht.) næbbne, Namens- vetter = anw. nafni, m. nadot (lp. S.: Hm.), nieten (ein Boot), (Ht.) nuöret (pr. -eb), fest schlagen (z. B. einen Nagel) = nw. noda. anw. *hnoda. nadåot, naddot, pr. nadom, ruhig liegen, sich nicht bewegen wollen (bes. v. Thieren); vgl. anw. nådir, f. pl. (Ruhe). nagen (lp. S.), (Lul.) nåkin, irgend ein, (Hm. Ts. Fld.) någen, (Arj.) någan, (Sors.) någen, (Ht.) någan, någen, nåken, (Drt.) nan, (Jmt.) nåkan, nåken, någen, någon, nan, irgend | ein, etwas = nw. nogon, nokon, schw. någon, *nan; vgl. | lp. S. (Jmt.) nåkata, nø*kota, nougota, Jemand, etwas = Ι. schw. något (Halåsz). i naibo, g. naibo (Friis, Leem), ein Stock, wor an eine Angel mit | einer Schnur befestigt ist, den die Lappen zum Möwen- fang aufs Wasser hinwerfen = nw. neip, f. (nach Åsen | Vogelschlinge, im Wst. neip, n. = lp. παῖ οὶ. | nallo, nållo, g. nålo | lp. S. nalo, (Lul.) nållu, (Hm. Ts.) nallo, | 2. nålo, (Sors.) nålo, (Ht.) nalu, (Drt.) nålo, (Drt. Jmt.) | nåla, runde Nåhnadel = anw. nål, nw. schw. nål, ἢ, Vgl. (Ib.) nahppa-noallö, g.-noald (all. nøllui), Stecknadel = nw. | knapp-nål, f. δ. knahppa. | | nåhppa (p. S.: Lul.), Nutsch = schw. napp (Wiklund). | nahppe, g. nåhpe, Melkgefåss, (Kl.) hölzernes Geschirr, höl- | zerne Schale | lp. S. nappe, (Lul.) nalppe, (Sors.) nahlppi, (Ht. Jmt.) nåhpie, Melkgefåss | lp. R. (K. N.) nå'hp, g. | nå'p, (A.) μα, 2. , , Napf, Kelch = anw. hnappr, m. | (Schale, Trog); fn. naappa. | | nåhppo, &. nåbo (Bls. Wst.) od. (K1.) nåv5, (Lnv. Ib. Of.) nåhpo, Ε g. nåbö | Ip. S. næpo, (Ts.) nåhpo, g. nåbo, (Arj.) nehpo, | g. nebo, (Sors.) miebo, (Ht.) niæbu, (Drt.) næpe, næba, | Riibe = anw. nw. næpa, f. maran (lp. S.), Holzpflock = schw. dial. nar, m.; nara, f. | 244 7. QVIGSTAD. 7 [Nr. 1. Donner (Vergl. Wörterb. III, 53) δᾶ! das Wort får ein echt lappisches. narra, 8. nara, Scherz, (Siidw. Kl.) ein Narr | lp. S. narr, 1) Schelm, 2) nårrisch, albern; (Ht.) narre, einer, der gern andere zum Narren hat = nw. schw. narr, m.; fn. narri. | narrit (Ts.) | lp. S. narret, (Lul.) narrit, (Fld.) narret (impf. -ejeu), (Ht.) nærret, nærredid, zum Narren haben = nw. schw. narra. Merke lp. F. mnarredet, id., aus fn. narrata. na=8i, 2. , (Krl. Kl. Bls. Lnv. Ib. Wst.), (Ib. auch, Of.) nasse Ip. S. (Ts.) na8%, nur in Ortsnamen als zweiter Theil der Zusammensetzung = anw. nw. nes, n.; z. B. (Ib.) for- nas38 od. bæheee-njar'ga = nw. fornes; (Ts.) leik-nassi = nw. leiknes. Vgl. (Lg.) aiba-na88i od. aiba-njar'ga, nw. langnes; går-na88a, g. -πᾶϑα, ein Hof im Kirchspiel Talvik; Sem-na83a, ὃ. -nasa (all. -ai), eine Landspitze auf der Insel Seiland in Westfinnmarken; hæima-nas3a (5. dies). Vel. auch lp. F. -næssa in Ortsnamen. naudes, g. nuudasa, (Sudw.) navdis, (Ks.) navdas, (Kv.) noudis, g. nouda(sa), (Kl.) noudås, (Καὶ. Lg.) naw'di, (Bls.) naudis — od. naudi, (Hf.) noavis, g. noavvas, (Ib.) nauves, nevvas, 2. -åsan, knapp (v. Winde, wenn man die Luf halten muss) = nw. nau (för *naud), nauv; vgl. (Lnv.) nav'gé, id., = nw. *naug. - | nau-stådi, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. nørstad (anw. nørdrastad). nautet ap S.), geniessen = anw. nøyta. nav'de, g. nåvde, wildes Thier, (Kv. Lg. Bls. Kar.) Wok | lp. ΒΕ " putt: 1) wildes Pelzthier, 2) kostbares Thierfell, ul.) | παι ἐδ, wildes Pelzthier, bes. Wolf, (Hm.) nav'de, g. navde, ὦ wildes Pelzthier (z. B. Marder, Otter, Fuchs), (Sors.) navdie, Thier, das sich gehaart hat | lp. E. navde | lp. R- (T.) navte, vierfissiges Thier; vgl. anw. naut, n. Vgl. nav'de-suölo, eine Insel in Waranger (nw. rævholmen). nav'dot, pr. navdom, aufdringen, anbieten = anw. nøyda, nw. nøyda. navle, g. nåvle | lp. S. naule, (Lul.) naule, (Hm.) navle, (Arv) ἢ naulie, (Sors. Ht.) navlie, | lp. E. nåvli, navle | 1p. R. (0) å γος Pr På 1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 245 nå'vle, (K. N.) navl, Nagel (bes. aus Holz) = anw. nagli, nw. nagle, m.; fn. naula.. nav'lit | lp. S. naulet, (Lul.) nautlit | Ip. R. (N.) navlijeå, nageln = anw. nw. negla, nw. nagla, oder lapp. Bildung aus navle. nav-raggo, 5. -rago (Leem), der Raum in einem Boote, der dem Hinter- oder Vordersteven am nåchsten ist; (Siidw.) nitvve-raggo, (Hf.) nav-raggo, Krummholz in dem Hinter- oder Vordersteven eines Bootes = nw. nauv-rong, f. nav'ste, g. navste; natiste, (Ks. auch, Ht.) nav'stö, (Kv. auch) naksti, g. nawsti | lp. S. (Hm.) nauste, (Ts. Fld.) nav'ste, Haus fir Böte = anw. ἢν. naust, ἢ. Vel. nawsta-varri, ein Berg in Ibbestad. nåvvo, g. nåvo (Kv. Krl.), (Lg. Kv.) novva, g. nova, (Kl.) nov, (Bls.) nuovva, (Kl. Ib. Of.) noavva, g. noava (all. novvi), (Lnv.) noavvo, g. noavd | lp. S. (Ts.) nåhpo, die auswendige | Ecke eines Hauses = anw. nof, nw. nov, nave, f. negg(a) (Ip. S.), (Lul.) nægga, attr. nækkas, (Hm.) nægas, δ. | næggasa, attr. nægga, karg = nw. nøgg. | nei'ko, g. nmeiko (Friis: dial.), Verneinung = anw. *neikan. | nevkot, pr. neikom (Friis: dial.) | lp. S. meikot, (Sors.) miiikot, | (Ht.) mnitikut, nöikut, (Jmt.) nærjkih, verneinen = nw. neikka, schw. dial. neika, anw. *neika. | nerig (Friis), nærig, in Ortsnamen als zweiter Theil der Zu- sammensetzung = nw. næring; z. B. of fir-nærig = nw. ofjord- næringen (in Westfinnmarken). neurd, neurua (Ip. S.: Jmt.), (Drt.) nevre, Noth = anw. nøyd, f. nibe, nibe, (Kl.) nibbe, g. mibe | lp. S. nipe, (Lul.) nitpe, g. nipe, (Hm. Ts.) nibe, (Arj.) nibe, (Sors.) nibie, (Ht.) nibe, neibie, (Drt.) neibe, neibie, (Jmt.) mipie, nærpie | Ip. E. nibbe, mijbe | Ip. R. (T.) mijpe, (K. N.) ni7p, Messer = anw. knifr, | nw. kniv, schw. knif, m. mddeg (lp. S.: Austr.), Holzfeuer im Freien = schw. dial. *nyding, (Westerb.) neding; vgl. nw. nying (fir *nyding). niddo (Ip. S.), (Lul.) middu, Neid, Hass, ie niddo, Neid = anw. nid, nw. nid, n. | 240 J. QVIGSTAD. [Nr niddo; mida, g. niddaga, Trotz, Ungehorsam; vel. nw. nid- in Zusamm. mit Verben mit der Bedeutung ,Trotz*. niebba (lp. S.: Ht.), Schnabel (eines Vogels) = nw. nebb, πὶ. nied, neå (lok. meåast, nedast) (K1l.), (Bls.) miedåa, (Lnv. Ib. Of.) nedda, nedda, g. weda, neéda (all. 4), (Wst.) mieda | 1p. S. njæd(a), niæda, (Lul.) nieta, (Hm.) n'eda, neda, (Arj.) nedda, g. neda, (Sors.) mierra, (Tårn.) mera, (Ht) niere, Noth; vgl. nw. schw. nød, f. Ἵ niedda, 3. mieja (all. niddi), Krummholz (in einem Boote) = δῆνγ. kné, nw. kne, n. niehkke, g. niehke od. ,, | lp. S. nekke, Nacken = anw. *hnekkr (vgl. anw. hnakkr, engl. neck). miesste, g. nieste; (Friis auch) miste, (Kl.) næsste, g. neste, (Ib. Of.) nesste, g. neste | 10. S. neste, (Lul.) nesste, (Hm.) nessté, g. neste, (Ht.) miestie, (Jmt.) niestie, Reisekost = anw. nest, n.; nw. nest, neste, n.; nista, f.; schw. dial. nest, neste, (Westerb. Norrb.) nåst, f. und m. nigot (lp. S.), sich verneigen (genua flectere), (Ht.) nörgut, nicken = anw. hniga, nw. nigja, schw. niga. ni-haman, ein Ort in Nordwaranger = nw. ny-hamn. | nik, nik, nækki (Ip. S.), (Ht.) mihk (akk. -eb), Nix = anw. nykr, nw. nykk, schw. nåck, dial. nikk, m.; fn. nåkka. nihkka (all. -ai), nihkko, nihkkol, (Leem, Of.) mhkke, g. mihke (all. -t) | lp. S. nikka, nikkok, nikkoles, (Hm. Ts.) mihkkol, miinnl. Name = nw. nikolai, aschw. nicko, fn. niku. nihkkar (Ib. Of.), eifrig = nw. nikker (= nidkjær) | nihkke-bia, ein Hof im Kirehspiel Skjærvö = nw. nikke-by; 8 bidden. | nilikkot (impf. -0jeu) (lp. S.: Hm.), nicken = nw. nikka. niktit | 1p. S. niktet, neutot, (Torn.) miehtid, (Lul.) miktit, (Ht) niktet, geniessen, benutzen = anw. njöta, nyta, nw. njota, nyta, schw. njuta. nilas, nilas, (Lg. auch) mil'se, nilsa, g. nilsa | lp. S. nila, miles, ὦ nilok, (Hm.) milsa, (Ts.) nilas, (Fld.) milla, 5. », (Ht. Drt.) neila, (JSmt.) mielse, månnl. Name = nw. schw. nils. nihpa, £. » s ein Ort in Westfinnmarken = nw. nipen, 5. def. nisso, 8. | Ip. 8. (Hm.) nesso, g. » , (Ts.) misso | lp. R. (BV) | 1898.} ὁ NORDISCHE LEHN WÖRTER. 247 nise, Delphin (phocæna communis) = anw. hnisa, nw. nisa, f. nissot (Sidw. Κα. Kl. Bls.), niesen = nw. nysa. misstit | Ip. S. mestet, (Lul.) nesstit, (Ht.) mistet, mit Reisekost versehen = anw. ΠΥ. nista, oder lapp. Bildung aus mniesste. nivsak, nivsak | lp. S. neusek, nivsa, nivsek, nusk, (Fjellstr.) nusek, (Lul.) niuwsak, (Hm.) muvsag, (Ts. Fld.) nivsag, (Arj.) nivsa, g. nivsaga, (Sors. Tårn.) nusag, (Ht.) nusge, nuseg, (Drt.) nusege, nusge, niivsege | lp. R. (T.) navske (för *navseke) (all. -7), (K.) mivsk, (N.) nivs(e)k, Feuer- sechwamm, Zunder = anw. hnjöskr, nw. knjosk, knusk, knøsk, m.; schw. fnöske, n.; dial. (Westerb.) snöske, snusk, fnusk, n. noar've, g. noarve, (Sidw.) når'vi, Querstiick, womit die Bretter in einer Thiir oder einem Tische verbunden werden (nw. dragliste) = nw. norve. narve, m. noådo, %. nodo | lp. S. noddo, (Lul.) nat”, natur, (Hm. Ts.) noddo, %- » » (Sors.) norro*, (Tårn.) norro% (Ht.) norru, (Drt.) norra, noddå, nadda, Knåuel = anw. hnoda, n. nolta, g. nolta (Kv.) | lp. S. nolt, (Lul.) ποία, kleimer Higel = nw. knolte, .nolte, m. noratet (lp. S.), (Drt.) nöret (pr. -em), (Imt.): nötrih, nöttil, zu etw. od. irgendwohin gelangen, erreichen; vgl. nw. nå, *nada. mnör-bokto, ὁ. -bøvto, ein Hof auf der Insel Seiland in West- finnmarken = nw. nör-bukt, f. - nor'ga, g. norga, (Kl.) nomga, (Lnv. Ib.) nor*ja (all. -ἢ | 1p. S. norje, (Arj. Sors.) =, (Ht. Drt.) nörje, Norwegen = nw. norge, norje, schw. norje. nosta (1p. S.: Drt.), Kniuel = nw. nysta, n. nohttu (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) nahtå, nohtå, Nutzen = nw. schw- nytta, f. nubbö (K1.), kleine Spitze = nw. nubbe, m. nuoges, g. nuohkkasa (Krl. Lnv. Ib. Of.) | Ip. S. nmuoka, nuokes (akk. nuokab), (Torn.) nuogas, (Lul.) nuökes, g. nudkasa, (Hm. Ts.) nuöges, (Arj. Sors.) nuögis, (Tårn.) nuökia, (Ht.) nuögies, (JSmt.) nuék'es, adj., hinreichend = anw. nögr, 248 "ἢ QVIGSTAD. [Nr.al: nw. schw. nog. Vgl. lp. F. (ΚΙ) muöhkka, adj., (Lg.) noahkka, adv., genug = nw. nokk. nuönna-bærvi (Lg. Of.), Vesperzeit = nw. nön, m. Vel. nuönna- Cohkka, em Berg in Ibbestad = nw. nöns-tind (håkviks-tind). nuorre, g. nmuöre, Sund, (Ib.”Of.) Meer | lp. 5. (Lul.) nuörre, ὃ. nuöre, (Hm. Ts.) nuörre, g. muöre, Meer = nw. nor, n. (Sund). nuörta, g. nuörta | Ip. S. nuort, (Lul.) mör*hta, (Ht.) nudrta, nuörte, (Drt.) nudrrte, (Jmt.) nuorta | lp. E. muortti | Ip. R. (T.) nørtte, (K.) murteg, (A.) mirtig, Norden (ΕἸ, Alten, Tlv., Tromsö), (lp. F.) Nordost, Osten, (lp. E. 1ρ. ΠῈΣ K. A.) Osten, (Ip. R.: 1) Siden = anw. nordr, n., fø schw. nord, m. Merke Högström, Lappland (Deutsche Ausg. 1748, p. 91): ,Die siidlichen Lappen nennen Norden nuorta, die nördlichen nennen Osten muorta*. Die Be- deutung des nuör'ta wechselt mit der Bedeutung des davve (eig. die Meerestiefe = fn. syvå, s. Setålå, Klusiilien histo- ria, p. 9) und scheint davon abhångig zu sein; davas be- zeichnet im lp. F. die Richtung den Fjord hinaus oder nach dem offenen Meere hin, in Finnmarken also ,nord- wéårts*, im Amt Tromsö ,westwårts*; mit dieser Grund- bedeutung - stimmt lp. R. (N. 4.) tavval, Norden; (T.) ta'vvele-pink, Ostwind. Merke nuörta-vuödna, ein Arm des Foldenfjords in Salten = nw. nord-fjord. nuöhtta, g. nuöhta (all. nuhtti), Note = nw. note, m.; fn. nuotti. nuöhtte, g. nuöhte | lp. S. nuotte, nuette, (Lul.) nuöhtte, (Hm. Ts. Arj.) nuöhtte, g- , , (Drt.) nuöhtte | lp. R. (T.) nihte, (K.) nmvht, (N.) nueht, Zugnetz = anw. nöt, nw. schw. not É - nuövlo, g. nuövlo, (Krl.) muv'lo, (Kl.) nuv'lö, (Bls. Lnv.) notilo, (Ib.) nowlö, (Frius, Bls. auch) muovhlo, (Of.) nuvhla, g. nuflo | lp. S. (Ht.) nogglu, Zapfen im Boden eines Bootes zum Ablassen des Kielwassers (Frius, Siidw.: aus Lumpen gemacht, opp. nålipol, id., aus Holz) = nw. nugla, f. nu (Ip. S.: Jmt.), benutzen = schw. nyttja (Halåsz). το nuv, mwa (lp. S.), Lårm, Gekrach = anw. gnyr, m.; schw. gny, ἢ. Å å k ) 1893] 5 - ΝΟΒΡΙΒΟΗΒ ΠΒῊΝ ΜΌΒΤΕΒ. 249 nuvet, nouvet (lp. S.). lårmen, krachen = anw. gnyja, schw. gny. nu-vika, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. knuv-vik. nuvsit. (Sidw.), schnupfen (Tabak) = nw. snusa, oder lapp. Bildung aus nwuvso. nuvso (Sidw.;, Schnupftabak = nw. snus, n. nuv'te, nute (all. -t) (Lg.), (Krl.) knata (all. -ἢ | Ip. 5. (Lul.) nuhtti, (Fld.) nuhtti, g. nuhti, månnl. Name = nw. knut. nuvva, £. , (all. -at) (Sidw. Kv. Lg. Lnv. Ib.) | Ip. S. (Ht.) nuvvo (akk -ub), Schaf mit kurzen Ohren = nw. nuv, m. Vgl. lp. S. (Hm.) nuvvog, adj., mit kurzen Ohren (v. Schafen) = nw. nuvåt. næbna (lp. S.), (Austr.) næbno, Befehl = anw. *nefnan, f. næbnet (lp. S.), befehlen = anw. nefna. næhppe, g. næbe od. næve | lp. S. (Lul.) nehpe | lp. R. (Frus) | nabai (s. dim), Schwestersohn, (Lul.) Schwesterkind = anw. nefi, m. Vel. lp. F. (Friis) næpad, napad | lp. S. næpat, (Lul.) næhpat, (Arj.) nehpad, (Sors. Tårn.) miæpad, (Ht.) nmæbud, Schwestersohn, (Lul.) Schwesterkind, (Sors. Tårn.) Sehwestersohn od. Brudersohn, aus fn. nepaa (Geschwister- | kind), (Agricola, Col. 4, 10, s. Virittåjå, IL, 177) nevat. | srThoms., Got, 137; Balt., 2083. næval, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. nevelen. | nögöta (Ip. S.: JImt.), (Sors.) nögde, zufrieden = nw. schw. nögd. nöiket, nöikij (Ip. S.: Jmt.), zufrieden sein = nw. nøgjast, | nøigjast. | möktet (för *miektot) (Ip. S.: Ht.), verneinen = nw. nekta. 0. På (vor Vokalen bisweilen) om, un (lp. S.), nur mit folgendem | Subst. oder Adj., hat privative Bedeutung (= deutsch un-), | z. B. o-asto, (Ht.) un-iistu, (Jmt) un-åstå, Nicht-musse; | o-liikko, (Ts.) o-lihkko, (Ht. Drt.) o-læhkku, Unglöck; un-ailes, on-ailes, o-ailes, (Ht.) o-ailes, unheilig = anw. 6-, | U-, nw. Uu-, 0-, schw. o- (in Zusamm.). oaffar, (Kv.) offar | lp. S: (Torn.) ofre, Opfer = nw. βοῦν. 4 offer, anw. offr. - oaidnet, oai'net, pr. oainam (impf. gidnim), (Kl.) vuoi'net | lp. δ. ἢ 200 J. QVIGSTAD. [Nr-l. vuoidnet, vudidnet, (Lul.) vu(ö)irnet, pr. vadinau, (Hm. Ts.) vuoi'net, pr. vudinau, (Ar).) vueinet, vueidnit, voaidnit, pr. vueindu, (Ume) vuæined, (Nors.) vueinet, pr. vueinab, vueidnab, (Ht.) vuernet;- vuinet, pr. vominab, (Drt.) vueim, (Jmt.) wueinih, wuinil | Ip. E. oaidned, ommeå, gidneå | Ip. R. (T. K. Α.) wined, (N.). uemed, (Pasv.) oaidned, sehen = nw. øine. oalla, £. oala (all. 9lli) (Lnv. Ib. Οὐ, Aal = nw. ål, m. oalle, g. oale, der tiefste Theil des Flussbettes = nw. ål, m. Hieraus auch oales, g. oallasa, (Bls.) sabek-oalle, g. -oale, die Furche långs der unteren Neite eines Schneeschuhes. oar'ta, g. oarta (all. 9r'ti), (Of.) or'ta, g. orhta (all. «ἢ | lp. S. ort, (Ts.) 90r'to, g. orhto, (Ht.) oarrte, eine norwegische Miinze (= 24 Schilling), (lp. S. auch) 4 schwedische Schil- ling (= lp. S. skatte-ort) = nw. ort, f. oassa, δ. oasa (all. 858), 1) (Kv. Lg. Ib. Of.) Achse (in einem Ὁ Schleifstein), 2) (Kv.) har'je-o., Dachfirste = nw. ås, m. oassÅ, 8. oase (all. Hssi) το Of.), (Kl.) oas | lp. S. ase, (Ht. Drt.) åsie, (Drt.) å3e, kleiner Berg = anw. åss, nw. schw. ås, m.; kommt in ΚΙ. Lnv. nur in Ortsnamen vor, z. B. (Kl.) hurre-baft-oas, (Lnv.) vadno-oassa; nw. kvann-ås; vgl. rudnes-oasså, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad; dimbar- åse-vuödna, ein Arm des Tysfjords (nw. tømmeråsfjord). oahtto, g. oahlto (all. ohttui) (Lg. Lnv. Ib.), (Sidw. Lg.) oahtta, g. oahta (all. ohtti), 1) kleine Seethierchen, die den Fischen zur Nahrung dienen, 2) Köder får Thiere = nw. åta, f. oavak, pl., 1) ein Hof auf der Insel Andorga in Ibbestad = nw. ånstad (anw. årnastadir); 2) ein Hof in Lavangen mm lbbestad = nw. å. Vgl. laks-oavvo, g. -0avo, ein Hof m Kirehspiel Skjerstad = nw. laks-å. oddo, 2. oddo, ein Hof im Kirchspiel Bodö = ἢν. oddan. offi, 8. Gi, ein Hof in Tystjord (αν. kjøbsvik) = anw. hof? Vgl. hoavve. o;fuöhtta, g. -fuöhta (all. -ai), ein Fjord und ein Kirchspiel in Salten = nw. ofoten, anw. Öföti «ἰδὲ Fjord), oföt (die Gegend). 1898.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 251 öhkal-ladas (Ip. S : Hm.), Fussgelenk = nw. okkel-lid; s. ladas. okket (lp. S.), wollene Bettdecke = nw. åklæ(de); schw. dial. åklå, åkklå, n. økti (Ip. S.: Jmt.), achten auf οὖν. = schw. akta (Halåsz). okunes (akk. okunam) (Ip. S.: Ume, nach Graan), fremd = anw. ukunnr. oller-idda, 3. -ija, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. oller-i, oller-eid. π᾿ ,(Kv. Kl. Lg. Lnv. Ib. Of ullo, g- , | lp. 8. oljo, oljo, (Lul.) ollju, (Hm. Ts.) ullo, (Ht.) ollu, Qel = nw. olja, ylja, schw. olja; fn. öljy. ᾿ omak (lp. S.), (Ht.) u-mage, Mihe = anw. "mak, nw. umak, | schw. omak, ἢ. - omaket (Ip. S.), (Ht.) u-magadid, bemihen = nw. umaka, schw. | omaka. | omasse (lp. S.), (Sors. Tårn.) o-masse, (Ht.) mas, umes(se), ᾿ς (Drt.) imse, verschieden = anw. ymiss, nw. ymis, ymse. ᾿ omeuda, omæuda (Ip. S.), (Lul.) umæuta, schwach: ὁ. mana, ein schwaches Kind; vgl. anw. umegd, f. Bemerkenswerth ist lp. S. meuda, id. omega (Ip. S.), (Sors.) omaga, (Tårn.) omaka, kleines Kind = anw. Umagi, nw. umage, schw. dial. (Westerb.) omaga. | ona-fier'da, em Fjord im Kirchspiel Sortland = nw. hong-fjord. onnkå, 3. oyka (all. -ai), ein Ort in Ofoten = nw. ankenes (får *onkenes). or (lp. S.), Jahrgewåchs = schw. år, ἢ. - ordnig (Ip. S.), (Ht.) örnege, (Jmt.) ordnoka, Ordnung = nw. då sehw. ordning; vgl. lp. S. fæst-orning, Bezahlung för | Trauung; (Ht.) örnet (pr. -eb), ordnen = nw. ordna. orra-gær'ge, ein Hof in Ibbestad = nw. år-sten. - ortök, ortuk, ein Ochs, der ein bis zwei Jabre alt ist | lp. R. | (T.) årtqvva, (Kris) ortug, 10 Kopeken = anw. oQrtog; vgl. k | den anw. Ausdruck kugildr øyrir. S. artok. 0884, 8. 084 (all. -4i) (Ib.), (Lmv.) 0384, g. 634 (all. -ai) od. tt — | O8S0, 2. , , kleine Schachtel ohne Deckel = nw. øssja Å (5108), f. |9ura (all. -t) (Lnv. Ib.), Koth, Schmutz = nw. aur, m. mr ——- ἷ FF 1 QVIGSTAD. [Nrøt Ἢ rab'ja, g. rabja (all. -i) (Ib.), kurzer leinener Regenmantel mit Kapuze (för Weiber) = nw. reive, n. rabma, 2. , (all. -ai) | lp. S. rabme, (Lul.) rabbma, (Sors. Tårn.) rabmie, Tatze des Båren und (Ib. auch) des Vielfrasses; (Ip. F. auch) grosse Handflåche = anw. hrammr, ΠΥ. schw. ram, m. Hiervon verschieden ist (Lg.) roabma, g. roama (all. r9bmi), id., aus fn. ryömå. rabma-gæhete, ein Ort in Ofoten = nw. ram-nes; vel. rabma- sunnda, ein Sund im Kirchspiel Lödingen = nw. ram-sund. rabme, råbme, g. råme, Lob, Prahlerei | Ip. R. (K. 4.) ramm, Freude = nw. bram. Vielleicht ist jedoch lp. R. ramm aus fn. remu entlehnt (8. Donner, Vergl. Wört. I IL, p. 156). raåbmot (impf. -0jim), (Frus) rammat, pr. ramam | lp. S. krap- mostallet, (Torn.) frabmod, (Arj.) kræbmot (impf. -ojew) kræbmostallat | Ip. ἘΣ. rabmud (impf. -ujim), prahlen = nw. bramme. Vgl. lp. F. råmedet, loben | lp. E. råmeded, prahlen, riihmen, aus fn. ramata. | radde, rådde | lp. δ. pradde, bradde, radde, (Lul.) rådde, (Hm.) radde, (Arj.) gradde, (Ht.) braddiæ, (Drt.) bråddie, praddze, (Jmt.) prattie, Brand (brennendes Stick Holz) = anw. brandr, nw. schw. brand, m. radna, 2. råna, od. tradna, g. tråna, ein Hof in Hammerö = nw. tranøy; vgl. rånat suölo, eine Insel in Senjen = nw. tranøy. radna-gessastet (Leem), Bart am Kinne bekommen; vgl. anw. gran, Å. radne8et (lp. S.: Ume), laufen = anw. nw. renna. Hieraus vielleicht auch lp. F. radmit, den Meeresboden suchen (v. einem grossen Fische, der an der Angel fest ist). radno, ranno, g. rano | 1p. S. krano, rano, (Lul.) råttnu, pl rånu, (Hm. Ts.) radno, g. råno, (Arj.) gradno, g. gråmo, (Sors.) gråno*, (Ht.) grånu* (akk. -ab), (Drt ) grång, grobe wollene Decke = nw. grenja, gren, f.; βοῦν. dial. kran, rana, f.; fn. raanu. * 4 radno, g. råno, ein Hof in Ofoten = nw. råna; vel. rano-johkka, | | | 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 255 ein Fluss in Ofoten = anw. ranå (Aslak Bolt, p. 95%), nw. rån-elv. rådad, radag | lp. S. radat, (Ht.) råred, der ber etw. gebietet, (Ip. S. auch) Verwalter, Besitzer = anw. rådandi. radde, radåe, g. råde | lp. S. rade, rade, (Lul.) råte, (Hm.) råde, (Ht.) rårie, (Drt.) råde, rådie, (Jmt.) raærie | lp. E. råde, 1) Rath, Ausweg. Entschluss, 2) (lp. F.) Vermögen, Mittel, (lp. S.) Reichthum, 3) (lp. F.) Macht, Gewalt, 4) (Ip. F.) Geråth, Materialien = anw. råd, n., nw. schw. råd. Merke (Ht.) rårie-almuö, vermögende Leute. raådit | lp. S. radet, (Torn.) raid, (Lul.) raddit, (Sors. Ht.) röret (pr. -eb), herrschen, iiber etw. gebieten, (Kv. auch) rathen, (lp. S. auch) besitzen = anw. råda, nw. schw. råda. - råde-goahtte, em Hof auf der Insel Kvalö im Kirchspiel Karlsö | = nw. rød-gammen. | rådes, 8. radåasa, (Gl.) pradok, attr. pråadis, (Wst.) brådog, - attr. brådis | lp. S. brades, prades, brad, (Lul.) råtes, (Hm. Ts.) rådes, g. rådasa, attr. ,. , (Ar).) bradts, g. bratådasa, (Sors.) brårade, (Tårn.) bråreda, attr. bråra, (Ht.) bråres, | attr. bråra od. brære, (Drt.) bråre, bråde, (Jmt.) pråra, ' steil, jåh. Die lappischen Formen scheinen anw. *brådr neben brattr vorauszusetzen Vel. (Krl. Lg. Lnv.) braht:s, g. brahtta. (Lg. auch) brahttis, prahttis, g. brahtta, prahtta, id. = anw. brattr, nw. bratt. rades (Leem), (Kr.) radas, heiss (v. der Sonne) = anw. brådr | (in der Bedeutung *heiss, s. Tamm, Etymologisk svensk | ordbok, p. 65, unter bråd). raffe, 3. ,, | lp. S. (Lul.) raffe, g. , , (Hm. Ts.) raffé, unge- | schorenes Schaffell, (Sidw. Kv. Lg.) die Wolle, die man | von einem Schafe bekommt = anw. røyfi, nw. røyve, n. råga-laddæk, pl., ein Hof im Kirehspiel Lödingen = nw. drag- | land; vgl. råga-vika, ein Hof in Ofoten = nw. dragvik. | ragges, g. ragga(sa), (K1l.) tragges | lp. S. tragges, traggok, (Ht. selt.) traggies, (Drt.) traggie, eng = anw. prongr, nw. trong, | schw. trång. Vel. lp. 5. tragget, trægget, (Ht.) trægget (pr. -eb), drången = nw. trengja, schw. trånga, oder lapp. Bildung aus tragges. | | | i | 254 J. QVIGSTAD. [Nrk raggo, g. raggo od. rågo, Krummholz (in einem Boote) = anw. rong, nw. rong, f. raib, pl. raibak (Kl. Windel (fir Kinder) | lp. S. raipo, Handtuch; (Lul.) rahpu, Fellfutteral (um die lappische Wiege), (Jmt.) reiwå, Windel = anw. reifar, m. pl., nw. reiv, m. raibmat, pr. ræimam; raibmot, pr. rdimom, vor Schrecken starr machen (bes. v. Gespenstern oder ubernatiirlichen Erschei- nungen), (Lnv. Ib. auch) krank machen (bes. v. Leichen- geruch und v. Diinsten aus der Frde; die letztere Krank- heit wird den Todten zugeschrieben); (Tlv.) krank machen (v. einem Platze, wo man sitzt od. liegt); vgl. (Kr. Lg. Of. ΟἹ. Wst.) råimas, unsicher vor Gespenstern (v. einem: Orte): r. bake | lp. ὃ. raimes, (Lul.) raimas, unbeimlieh; (Hm. Ts.) raimas, unsicher vor Gespenstern (v. einem Orte); (Ht.) rarmus, (Drt.) raimos, sicher vor Gespenstern: i le guit danmie sijesne r., es ist doch nicht sicher (vor Gespenstern) an diesem Orte; vgl. auch (Of.) ravmasak, pl., Gespuk | lp. 8. (Hm.) råimas, g. raimasa, Vorbote des Todes (nw. fegd). Vgl. anw. reima, v.; reimt, adj. ravdalas, ravdelas, raidaras, raideras, (Ib.) avdaras | lp. 8. raideres, (Lul.) åitaris, (Hm.) avdares, 2. -esa, (Ar). raidares, 8. -asa, (Sors.) ratrales, (Ht.) ratreres, ratres (Drt.) raiderasse, ratresse, (Jmt.) reirese, Leiter, (Ht. Drt. Jmt.) ein Stock mit EFinschnitten, der als leiter dient = anw. *leidar (vgl. deutsch Leiter)? Oder sind ehstn. redel, vot. reteli (Leiter) hiemit zu vergleichen? | raidas, råidas, pl. ra”dasak (Ib. Of.),' (Lnv.) raida | lp. 8. (Hm.) graidas, g. gravdasa, nieht verwickelt, klar = anw. ὦ greidr, nw. greid. raidat, pr. råidam (Lnv. Ib. Of.) | lp. 5. (Hm.) gravdat, (Ts) raidat, entwirren, erklåren, kimmen = anw. greida, nw. greida. | raide, ata-raide (Ip. S.), (Lul.) raite, (Ts. Arj.) ata-rarde (Sors. Ht. Drt.) rairie, (Drt.) rairé, Donner = anw. reid, | f.; vgl. (Ht.) rairien dolle, (Drt.) ratreén dollå, Blitz. Vgl. lp. S. raidet, donnern; (Ht. Drt.) raerie reirie, (Drt. auch) 1893] “ἢ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 255 huren norja raira od. raidsemiemie, (Jmt.) rairije od. huren orjå reirse, es donnert. raido, g. raido | lp. S. raido, (Lul.) raitu, (Sors.) ratro, (Ht.) rairu, (Drt.) rairo, raira, raida, (Jmt.) raira | lp. Εἰ. raido ΠΡ. R.(T.) raite, eine Reihe von schlittenziehenden (oder lasttragenden) Renthieren = anw. *reid, nw. reid, f. (Reihe) fn. raito. Donner (Vergl. Wört., III, 86) hålt das Wort fir ein echt lappisehes. Merke (Ht.) rajjere-kamråta (Halåsz), Tanzkamerad; hier ist rajjere = nw. reid, f. raido, g. raido, Geråth, Werkzeug; duöggde-ræidok, pl., Hand- werksgeråth; (Ib.) γα, g. ræidøo, Stoff (z. B. zu Kleidern: bivtas-r., zu Schuhen: gåma-r.), (Of.) =, Geråth | lp. S reido, reito, (Lul.) ræi'tu, (Hm. Ts.) ræi'do, g. ræido, Ge- råth, Werkzeug = nw. greida, f. od. reide, m. (anw. reidi, od. n.). Vgl. (Kv.) hæsta-kræjat, pl., (Krl.) hæsta- græidak, pl., (Kl.) hest-graid, pl. -graidak, (BIs.) hæsta- ræidak, pl., (Ib.) -ræddak, pl. | lp. S. (Ts.) -græddå, pl., Pferdegeschirr = nw. hestegrei(d)a, f. | rei ko, g. raikö (Kl.), Garnele, die die Kohlfische fressen = ΠΥ. reika, gew. rækja, f. | ravna, raidna, g. raina, eine Insel in Tromsö = nw. rein-øy; vgl. rærinat, pl., auch (Lg.) ræidna, g. ræina (all. -ai) od. (Hf.) ræinai-suölo, em Insel in Westfinnmarken = nw. rein-Øy. | råtnas, δ. raidnasa od. ravnasa, attr. raidna od. , | lp. δ. | raines, raima, (Lul. Hm. Ts.) ræinas, g. rainasa, attr. rai*na, (Ht.) rammes, (Drt.) röinoke, rein = anw. hreinn, nw. rein, schw. dial. (Westerb.) rain. | rai'pe, g. raipe, (Kv. Lg.) ræipa, g. ræipa | lp. S. (Lul.) raishpe, (Tårn.) rieipa, (Ht.) reipa, rieipu, (Jmt.) ræipa, reipa, Seil, | Strick, (Lul.) Zugriemen am Schlitten | lp. E. reipi in: | vuot-r. (Zugriemen des Renthieres) = anw. nw. reip, n.; | fn. raippa. Vel. (Jmt.) riehpa, Strick = schw. rep, n. raire (Ip. S.: Drt.), Nest = anw. hreidr, nw. reid, reir, n. rai'sa, δ. raisa, der Name zweier Bezirke im Amt Tromsö = : | anw. nw. reisa, f. ar 80, nur in: raisost læt, vor Hunger sich nicht bewegen N I συ 7. QVIGSTAD. [Net können (v. Vieh), rai'sut gahttat, vor Hunger nicht stehen können (v. Vieh); vgl. nw. liggja å reise. Hierzu gehört auch (Leem) γα οί, pr. raisom, vor Hunger entkråftet werden (v. Vieh). EA raivot, pr. rawom; rav'jot, pr. ravjom, mit den Hånden um- hertappen = anw. preifa. rahka, g. råga (all. -ai), (Södw.) kragå (all. -åi), (Kr. Ks.) kråva, (Kv.) kravva, g. kråva (all. 7), (Hf. Krl. KO kråhka, g. kråga (all. -at), (Lg.) kråga (all. --ai) | lp. 8. kraka, (Lul.) råhka, (Hm.) raåhka, g. råga, (Arj.) kråhka, g. kråga, (Ht.) krage, kråka, kråkene | lp. E. råha, g. råva, Kragen = nw. schw. krage, m., nw. auch krave, m. råhka-nibe (Kr.), Rasiermesser = nw. rake-kniv. råhke, g. råge, (Hf. Kv.) rahkke, g. rage, (Friis auch) rake, 2. rago, der lose Kiel (eines Bootes); (Sidw.) dråva (all. -i), (Ks.) krava, (Lg.) dråga, (Bls.) dråhki, Zugseil (zum Aufhissen des Segels); (lb.) gel”ka-rahke, g. -rågé, Zugseil (eines Schlittens) | lp. ὃ. (Hm. Fld.) dråhke, g. drage, der lose Kiel (eines Bootes); dråhka, Zugseil (des Segels) = anw. nw. drag, n råhkit, (Leem) rakkit, (Of.) rahkkit | lp. S. rakot, (Fjellstr.) rakoset, (Lul.) rahkkut, (Hm.) rahkkot (impf. -0jeu), (Ht.) röhkusid, rasieren = anw. nw. schw. raka. Hieraus auch (Wst.) rahkkot (impf. -0jeu), harken. | rahkka, g. ,, od. råka (all. -ai), (Bls.) råhke (all. -ἢ, klemer Hund, (Kl. Wst.) Hund (v. Månnchen) | lp. ὃ. (Ht.) rahko, Hiindin = anw. rakki, nw. rakke, m. (vgl. schw. racka, f.); fn. rakki. Å rahkka, 8. ,» od. råhka (all. -ai) | lp. 8. (Fld.) rahkka, g. råhkø, Rack (der die Segelstange an den Mast hålt) = anw. roll nw. rakke, rahkka, g. rahka (all. -ἢ (Lnv. pe Docht = nw. rak, n. rakkanet (Leem), zerreissen, v. n., (Kr.) rahkanet, aufgehen Ν Σ᾿ Naht) = nw. rakna? råhkøk, pl. (Lb.), Hosen (bes. der Weiber, selt. und om | lp. S. brakkol, pl., Hosen = schw. bracka, f. (vgl. nW. brake, m.); fn. rakku. ν᾿ Trykt 25. August 1893. 1899.:] | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 257 raksa, rafsa, £. ravsa | lp. ὃ. (Lul.) rappsa, på. rapsa, Windel fir Kinder = nw. trifsa, f. rakta, 2. -ravta (Friis): Calbme-r., (Leem) -raft, Schirm einer Reisemiitze | lp. S. rapt, (v. Diben. p. 161) rafte, rapte, (Lul.) rabta, δ. rabta od. rapta, (Ar).) rafta, 8. , , (Sors.) rapt(e), (Ht.) rapte, åussere Haube, welche die Weiber zum Schutz der inneren brauchen; (Jmt.) rapta, eine Art lappisehe Kopfbekleidung = anw. ript, f.; ripti, n. rakta, 3. ravta (Friis): Galbme-r., Augenblick; vgl. nw. rift, ἢ, (Ross) ? rakta, g. ravta: Quta ravtast, in einem fort = nw. dregt, f.? rakta-nuörre, ein Sund in Westerålen = nw. raft-sund. ralli, £. ,, , eine Insel in Senjen = nw. rolla. ralhtåk, pl., ein Hof in Ofoten = nw. trældal. ramas, 2. rabmasa, 1) Augenlid (σον. Galbme-r.), 2) der obere | Rand eines Grapens oder Kessels | lp. S. (Lul.) ramas, | 8. rappmasa, Augenlid | lp. R. (T.) Galm-rommizt, pl. Wimper = anw. promr, nw. trøm, tråm, m. rames (lp. S.: Lul.), grausam, = anw. gramr (Wiklund)? ramlussat (Kl.), (Bls.) ramelussat | lp. S. (Ht.) rambuldid, | lårmen = nw. ramla. ramma (Kv.), (Krl. Lg. Of.) råbma, g. råma, Rahmen = nw. | | rama, f. rammpot (impf. -0jim), prahlen | lp. δ. rampet, rampat, rampot, | (Lul.) råmpat, (Sors.) rampot, loben; (Ht.) rampot, prahlen | = anw. dramba. Vel. lp. F. rammpa, 5. råmpa; rammpai, rammpui | !p. S. krapmok, prahlerisch. ramp (lp. S.), Prahlerei = anw. dramb, n. rampo (lp. S.), Lob, Prahlerei, (Lul.) rampu, Lob = anw. | *dramban. "ampule (lp. S.: Ht.), Getöse = nw. rammel (Halåsz). amsiak, pl., ein Hof im Kirchspiel Lödingen = nw. ramsta(d). na, eine Gegend in Helgeland = nw. ranen, 5. def. ber (dp. S.), Hirsch = anw. *gråndyri; vgl. nw. grådyr (wildes Renthier). Der altnorw. Name des Hirsches ist rauddyri. ØAnes, g. radnasa | lp. E. råmis, rånis | lp. R. (N.) reanes, | | (Pasv.) rånés, grau = anw. grånn. S. råves. 15 258 J. QVIGSTAD. | [Nr. 1. rannda, g. randa (all. -i), ein Hof im Kirchspiel Ofoten = nW. strand. ranne, g. råne (Of.), genau (hinsichtlich des Essens) = nw. grann. τὸ ranne, 8. » (all. 4) (Kr. Lg. Krl.), (Lg. Kr. auch) kranne, (Kv.) granne (all. -i), (Kt.) ranna, granna, (Ks.) grann g. gråna (all. -ai), (Hf.) grånna, δ. ἐὸν (ΚΙ].) grannå (all. -ai), (Lnv. Er Of.) radna, 8. , (all. -aå) | lp. S. gradna, gramna, (Lul.) kranna, g. » , (Hm. Fld.) radna, g. rådna, (Ht.) granna, (Jmt.) krannå, Nachbar = anw. granni, nw. schw. granne, m.; fn. (kjranni. Hieraus auch lp. S. gradne, kradne, kradna, radn(a), 1) Kamerad = (Lul.) råddna, (Hm.) radna, δ. rådna, (Arj.) kradna, g. » ; 2) Gatte Gattin. Merke Ip. S. kannam får kradnam, (als Kosename) mein Lieber, meine Liebe. rannce, g. rance od. rånce (all. -ἰ od. (Hf.) -ai) (Sudw. Kr. Hé. Le.), (Friis) rannze, der Bube im Kartenspiel = nw. *frants ranot (lp. S.), rauben = schw. råna. — % ransakot (lp. S.), (Ht.) ran-såhket (pr. -eb), untersuchen = anw rannsaka, nw. schw. ransaka. i rancere-javre, ein See in Namdalen = nw. renser-vatn. rangaldet (Ip. S.: Ts.), zanken = nw. krangla. Å! rahpa, rihpa (Ip. R.: T.), (K.) rihp, (N.) rehp, Schneehuhn: vgl. anw. rjupa, nw. rjupa, rypa, f.? rahpa, g. råba (all. -Ὁ (Ib.), Rilpsen = nw. rap, m. rapok (lp. S.), (Ht.) råps, schnell = nw. rapp? Donner Velg | Wört. III, 145) und Budenz (Magyar-ugor szötår, p. 673) halten das Wort fir ein echt MEL pr rahppa, 8. rahpa (all. -ai), (Kr. Ks. Hf. Kv. Καὶ Lg. Bl Lnv. Ib. Of.) trahppa, g. » od. tråhpa (all. αὖ od. 3 Ib. Of.) -t), (Kl) trahpp, Treppe, Leiter; (Sudw.) trahppi δ g. tråhpa (all. -ἢ), (Bls.) trahppo, Leiter | lp. 5. (Arj) .) trahppa, (Ht.) troahpu, (Drt. Jmt.) tråhpa, (Drt.) tran på Treppe, (Drt. auch) Leiter = nw. trapp, tropp, f.; I Ål trappu, rappu. ἌΧΗ. | ͵ 4 | rahppe-luökta, em Hot im Ædfjord in Lödingen = nw. rep-V ik. råhppo, råhpo, råbo (Bs. Ib. Οὗ), (G1.) kråhpu, 8. bra 3 -18983.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 259 (Kv. Lg.) gravva, g. gråva (all. -i) | lp. S. (Hm.) gråhpo, g. gråbo, (Ht.) gråvo (akk. -ub), Grab, (Kv. Lg.) Graben = anw. grof, nw. grav, f. råhppot, pr. råbom od. råvom, (G1.) kråhput | Ip. R. (T.) råppad, (K. N.) råpped, graben = anw. grafa, nw. grava. råhppot, pr. råbom od. råvom | lp. S. (Lul.) råhput, (Ht.) skræhpet (pr. -eb), schaben, scharren = anw. nw. schw. skrapa. - | raskas, g. rasskasa (Lnv. Ib.), (Lnv. auch) rasska (all. -i), rasch, | flink = nw. rask. | råssa, g. råsa | lp. S. rasse, (Lul.) råssa, (Ht.) rassie, Eile = | anw. rås, f.; schw. dial. (Westerb.) ras, n. råssat, pr. råsam | lp. S. raset, ræset, (Ar).) ræsset (impf. - 6761), (Ht.) ræset (pr. -eb), antreiben = anw. ræsa, od. lapp. Bildung aus råssa. rassat, pr. råsam (Ib.), rasen = nw. rasa. råsse, g. råse, (Ts.) gråasse | lp. S. grase, (Lul.) rasse, (Ts.) råssi, (Arj.) gråsse, pl. gråsi, (Sors. Ht. Drt.) gråsie, (Jmt.) kråsie, kråsie | lp. Εἰ. råse, råse | lp. R. (T.) rå'sse, (K. N.) rå'ss, pl. ra'z, Gras = anw. nw. gras, ἢ. rasso, 5. råso (Krl. Kl. Lg.), (Ib.) ra330, g. raso, Graben = anw. rås, nw. rås, f. 'rassta, 2. råsta (lp. S.: Ts.), (Ht.) rasste, Grenze = nw. rast, f. (Reihe, Linie). rasstit (lp. S.: Lul.), kratzen (eine Flinte) = schw. kratsa (Wiklund), *krasta? råstes, 5. rassta od. råssta, (Kv.) råsta (all. -ai) od. råsti, (ΚΙ. G1.) tråstes, g. trasstå, (Kl. auch) trasstå, (Wst.) prasnis, g. pråsnå | lp. S. (Lul.) rastes, g. rassta, (Ar).) træsste, (Sors. Tårn. Ht. Drt.) trasstå, Drossel = anw. prostr, nw. trast, m.; fn. rastas. Å vahtta, 2. ,. od. rahta (all. -ai) | lp. S. (Lul.) rahta, (Hm.) | rahtta, Sprössling (v. Saat und Gras) = nw. sprett, m.?, nach Wiklund = schw. dial. gråe, m. rahttat, pr. radam | lp. S. rattet, (Lul.) rahtat, (Ht.) rihttet, | auftrennen (eine Naht) = nw. spretta, schw. språtta? oder 1 ΄ ᾽ 200 J. QVIGSTAD. [NA TB vgl. fn. ratkaisen (s. Donner, Vergl. Wörterb. IIT, 118; Budenz, Magyar-ug. szötår, p. 671). rahtto, råhtto, g. rådo | lp. KE. råte, die Ueberbleibsel eines von Raubthieren zerrissenen Thieres; Aas = nw. råt, n. (id.) oder eher fn. raato. rauka-nasse, ein Hof in Ibbestad = nw. røke-nes (aus *røykja-nes). raun, raudn(a) (Ip. S.), (Lul) råunu, (Fld.) ravno-muörra, (Arj.) ravdno, g. råvno, (Sors. Tårn. Ht.) ravmiæe, (Ht.) ravnaje, (Drt.) rauni, ravnie, ravnije, (Jmt.) raunie, raunije, Eberesche (sorbus aucuparia) = anw. røynir, nw. raun, m. S. skahppe. rauno-lokta, ein Hof in Lenvik (nw. rønningen) = nw. *røyne-vik. raure(raurg)-vike, ein Ort im Kirchspiel Overhalden im Stift Drontheim = nw. rør-viken (aus *røyr-viken). | rautot, ravetet, ravodet (lp. S.), roth werden; vgl. anw. raudr, nw. raud. | rautotet (Ip. S.), (Fjellstr.) rauto8et, brillen = anw. nw. rauta. rauwa, rowwo (lp. S.: Jmt.), (Ht. Drt.) r9ue, Arsch = nw. rau(v), schw. dial. rauv, råv, f. | ravad (lp. S.), Röthe am Himmel = nw. raude; vgl. lp. S. ravem, id. | ravdna, ravna, g. ravna (all. -ai), (Utsjok: Sjögren, Ges. Schr. I, 210) raudna, rauna | lp. S. rauna, (Hm.) raw"na, weibl. Name = anw. nw. ragna. ravdes, g. rav'da(sa), schwer zu melken (v. einer Kuh) = anw. | traudr, nw. traud. ἫΝ ravdne, rav'ne, 5. ravne, (Hf. auch) ravmi, (Ib. gew., Of. ΟἹ. I Wst. Ts.) stravve, g. , | lp. S. strave, rave, (Lul.) ravvg, ὦ δ. » ; stravve; (Hm. Ts.) stravve, sravve, g. strave, srave; (Fld. Arj.) sravve, 3. , ; (Ht.) stravne, str'ouma, (Drt.) straime, ae Strom = anw. straumr, nw. straum, *strøym, rav'do, g. , Å ravdo | lp. S. raudo, (Lul.) råuttu, (Ari) ravdo | (Sors.) ravrie, (Ht.) ravrije, (Drt.) ravre, ravdeé, ravdre, ravda | Ip. E. ravdu | lp. R. (T.) ravta, Rothlachs (salmo | alpinus) = anw. røydr, nw. røy(deyr, t.; fn. rautu. råves, 8. ravvåsan (Lnv. Ib. Of.), (G1. Wst.) gråvis | lp. 8. MG ἰδ ἫΝ så Bod ὃ kr ord 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 261 graves, gravok, (Lul.) råvuk, attr. råvvis, (Hm.) gravvad, ravvad, attr. gravves; gråvog, gravvas, (Ts.) ravveæs, råvog, (Tårn.) gråvies, (Sors. Ht.) gråvis, (Drt.) graves, gråvies, grau = anw. grår, nw. schw. grå. S. rånes. råves, 5. ravvasa, völlig erwachsen und von gehörigen Kråften (.olles agest ja olles fåmoin*), (Leem) raves, ziemlich alt; (Leem) ravos, g. ravvos, fest, stark, dauerhaft | lp. S. (Lul.) råvas: r. Calmé, gute Augen, welche im Fröbling nicht schneeblind werden | lp. R. (T.) ravs, g. råvvizi, (K.) rovas, fest, stark = anw. kræfr (Egilsson), nw. kræv, lp. F. råves vielleicht indirekt iiber fn. raavas, gross, völlig erwachsen. Fn. ravakka, karel. ravia sind vielleicht = anw. frår (superl. fråvastr). ravga, rauga, 8. ravga, rauga, (Krl.) traw'ga, (Kl.) drawg, (Wst.) drauga | lp. S. rauk, (Hm. Ts. Ar).) raw'ga, g. raåwga, (Sors.) ravg (akk. -eb), Seegespenst, (Lul.) råutka, der Körper eines Ertrunkenen = anw. draugr, nw. draug, m. ravjo-vuödna, ein Fjord in Tanen in Ostfinnmarken = nw. ra-fjord. rav-njarg, em Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw. røs-nes (aus *røys-nes). rav'ra, 8. ravra, Rohr, Binse | lp. S. (Ht.) ravra, eine Grasart = nw. røyr, f. rav'rat, pr. råvram, umwinden, umwickeln = nw. røyra. rav'ta, g. ravta (all. -ai), eine Insel im Kirchspiel Skjærvö = nw. rødøy (aus anw. *raudøy). ravva, &. råva: balda-r. (Ks. Lnv.), (Kr. Hf. Gl.) råhpa, g. råva od. (Gl.) råba, (K1l.) rahp, g. γᾶν, Raff (die getrock- neten Flossen einer Heilbutte) = anw. rafr, nw. rav, m. rebbis, pl. rebbesak (Ib.), (Siidw. Kr. Kv.) riebbis, g. riebba(sa), grossbåuchig (v. einem schwangeren Weibe); vgl. nw. remba, f. (Gespanntheit des Bauchs)? register (Friis), (Kr.) re-gistal, Register = nw. register. ri-gerit (Sudw. Kr.), (Kr. auch) ri-gerit, (Of.) re-gerot (impf. -0jim), lårmen (v. Kindern) ! Ip. S. regjerot, (Ht.) re-jærot (pr. -eb), regieren = nw. regjera, schw. regera. revdit (Kr. Ib.) | lp. S. reidet, (Lul.) reittit, (Ht.) reiret (pr. -eb), zubereiten, bereiten = nw. reida. 262 J. QVIGSTAD. [Nr. 1. revkit, (Ib. Of.) reikot (impf. -o0jim), sich herumtreiben, hin und her spazieren = anw. nw. reika. reiset (Ip. S.), (Sors.) riset, (Ht.) reiset (pr. -eb), reisen = nw. reisa. rehkig, réhkeg | Ip. S. reknig, (Ht.) rignege, Rechnung, Rechen- sehaft = nw. rekning, schw. råkning. rehkinusSsat, ausrechnen; rehkwmastet, ræhkanastet, rechnen = nw. rekna. rehkkat, pr. rehkam (LIb.), (Of.) riehkkat, pr. riehkam, treiben, v. n. (v. Netzen), (Of. auch) umherstreichen | lp. S. ræket, (Ht.) rögut, umherstreichen, (Hm.) riehkkot, pr. riekkkou, γ. n., treiben (auf dem Wasser) = nw. reka, ræka. rekket (Ip. S.), (Lul.) ræhkkut, (Ht.) röhkut (8 sg. præs. -uje), — hinreichen, geniigen = nw. rekka, schw. råcka. remmar (lp. 8S.), Becher = schw. remmare. rensok, pl., ein Hof in Ibbestad = ἢν. rensa. repset (lp. S.), (Arj.) ribset, harken = schw. råfsa, od. lapp. Bildung aus reps (8. ræksa). reukestet (Ip. S.), (Sors.) revkastet, (Ht.) rievkstid, (Drt.) rakstid, (Jmi.) råkstit, rauchen (Tabak) = nw. røykja. reure (lp. S.), (Ht.) roure, rure, (Drt.) raure, ræwre, röure, (Jmt.) reura, röura, Biichse = nw. røyr, n.; vgl. rør (Bichse) (P. Claussøn). reustet (Ip. S.), (1 Sam. 6, 12) raustot, (Ht.) revstet (pr. -eb), briillen = nw. røysta. reve-stådi, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. rørstad, anw. røyrstadir. rewka, ein Hot im Kirchspiel Saltdalen = nw. røk-land. revvö, 8. » (all. rivvujen) (Kl.), (Ib.) revvö, g. ,, (ΟἿ) rivvø, g. γῖνο | lp. S. (Hm.) revvo, g. revo, Spalt (in der Erde, im Eis) = anw. rifa, nw. riva, f. ridda, g. ridda od. rida, 1) Pferch, 2) eingezåunter Platz im Viehstall fir die Låmmer (labba-ridda); rinnde, (selt.) rinnda, (Kv.) grinndi, g. grindi, (Kl) grinnd, (Sidw.) krinnd, (Kr.) grinna, krinna (all. -ai), (Ib.) rinna, (Ib. Of.) rinnå, g. .. (all. -åi), (G1.) kridda | lp. S. (Hm.) redda, g. redda, (Ar.) gridda, Pferch; (Ht.) gridde, (Drt.) grinde, 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 263 Pforte in einem Zaun, (Ht. auch) Pferch = anw. nw. grind, nw. grinn, grinn, f. Vgl. rinnå-dievva, em Hof im Kirch- spiel Ofoten = nw. grinn-haugen. riddar-sæhtta, ein Hof im Kirchspiel Sortland (nw. reidar-set) = nw. ”*riddar-set. ridda-rævva, 5. -ræva (Lg. Wst.), eine Person in Måhrchen = nw. ridder ræv. riddo, (Krl.) raddo, (ΚΙ. Bls. Of. Wst.) straddø | lp. S. (Hm.) straddo, sraddo | Ip. E. riddu, ridda | Ip. R. (T.) rinta, (K.) rint, (all. rintu), Ufer = anw. strond, nw. strand, f. ride, ridi, (K1.) vidde, g. ride, (Ib.) rida (all. -ἴ), abschissiges Grasfeld am Abhang eines Berges, (ΚΙ. Ib.) Abhang eines Berges (nw. lid) | Ip. S. (Lul.) rita, mit hohem Gras bewachsene Stelle in den Gebirgen, (Hm. Ts.) rida, Ab- hang eines Berges (nw. lid) = nw. skride, ἢ, vidit, ridit, (Kl.) riddet (impf. -ejim) | lp. S. ridet, (Fjellstr.) rideset, (Lul.) rietét, (Hm.) ridet (impf. -ejeu), (Sors. Ht.) riret (pr. -eb), (Drt.) rirt, ridi, (JImt.) rierih, ridi, riedi, reiten = anw. rida, nw. βοῦν. rida. rido, rido | lp. S. rito, strit, (Lul.) γέ, (Ht.) reitu | lp. E. rito, Zånkerei, Zwist = anw. strid; n.; nw. strid, m.; schw. gud, Εἰ ridak (lp. S.), kihn, keck; pargo-r., ausdauernd im Arbeiten; (Lul.) ritak, tiichtig = anw. strir. riddo, g. rido, (Κι. Kv. Kl. Kar. G1.) rihtto, g. rido | lp. 8. riddo, riddo, (Lul.) ritu, (Hm.) reddo, g. redo, (Ts.) riddo, Felsensturz, Lawine = anw. skrida, f. riddo, x. rido, Sturm = anw. hrid, f. - ri3aid-stravvi, eine Meeresströmung im Kirchspiel Tromsösund (so von den Lappen aus Ibbestad genannt) = nw. ry-straumen. riehtid (Ip. S.: Torn.): ulkos r., ausrichten = schw. utråtta. ᾿ς riehkkat, pr. riehkam (Kv.), eine Arbeit fleissig treiben (um sie fertig zu machen), sich anstrengen um irgendwohin zu gelangen, (Kr.) rehkkot, pr. riehkom (impf. rihkkum), sich anstrengen | lp. S. trækestet, sich eifrig bemiihen; vgl. anw. prekr, m. (Kraft, Stirke)? riehkke (gew.), g. , od. riehke; viehkka, g. riehka; (Sidw.) JE 264 J. QVIGSTAD. | [N r. I riehkkii, (Lg. Ib.) ræhkke, g. ræhke, (Of.) rehkka-muorra, Treibholz = anw. nw. rek, n. riekte, g. rievte, (Kl.) revdes, g. ræftå, (Leem) rivtes, g. riefta, nå (Wst.) revtis, g. riektåsa, Recht, Gericht, (Leem auch) Gericht (Speise) | lp. S. rektas, 8. -asen, rekte, Recht, Ge- richt; (rekte auch =) Antheil; (Torn.) riehtas, Recht; (Lul.) riuhtas, riektas, Recht, Urtheil; rækta od. rekta, Recht:; (Ts.) rievtis, g. riektasa, (Ht.) riekta, Gericht = anw. réttr, nw. rett, m. Hieraus auch lp. S. rekto, rækto, Recht, opp. orekto, Unrecht. riehppo-vudnn, em Fjord in Westfinnmarken = nw. repper-fjord. riev dat, pr. rievdam (impf. riv'dim) | lp. S. preutet, (Boreal.) reutet, ræutet, (Lul.) reuttat, sich veråndern, verschieden sein = anw. bregda, nw. bregda. rievdna, g. rievna (gew. im Plur.), (Kr. Ks. Hf. Leem) rievnek, pl., (Kv.) krievnat, pl., (Kl.) grævn, pl. grevnak od. grievnak, (Kar.) grievnat, pl., (Bls. Lnv. Ib. Of.) revnak, pl., (GÅ. Wst.) Ærievndå, pl. | lp. δ. (Prov. 27, 22) grivne, (Lul.) rivna, pl. (Hm.) grunå, pl., (Ts.) rievnå, pl., (Arj.) krivdna, på. krivna, (Ht. Drt.) grune, (Drt ) grune, grivne, Gritze = anw. grjön, nw. grjon, gryn, schw. gryn, n. rievtes (nur attr.) (komp. riektaseb, rievtab, (Lg.) riektasæbbo; superl. rievtamus, (Lg.) riektasæmus), (Leem, Sidw. Kr.) rivtes, (ΟἿ) revtes, (Wst.) revtog, recht, richtig, (G1. Of. Wst.) recht (opp. link) | lp. S. ræktes, vektes, 8. -asen, recht (auch opp. link), richtig; rektok, recht (opp. krumm), redlich; (Lul.) reuwtes, g. ræktasa; reuwtuk, (Hm.) ris, r'evtis, (Ranen) riektis, (Ht.) riektes, riekts, (Jmt.) riæktas | 1p. ἘΠ. rievtes, recht, richtig, (Lul. Hm. auch) recht (opp. link) = anw. röttr, nw. rett. Hieraus auch lp. F. riekta, (Kl) ræft | lp. S. rekt, rekto, (Lul.) rekta, (Hm. Ts.) riekta, (Ht.) riekte, riektu, (Jmt.) riekta, adv. recht. Vgl. lp. 8. rektesfærdog, (Torn.) riehtasfærtug, (Ht.) rikt EP = anw. réttferdugr. rievvar | Ip. S. revar, rævar, (Lul.) révvar, 1ievvar, (Hm.) revvar, AG) rievvar, (Ht.) rieware, Riuber = = NW. rØvar, schw. röfvare. ET ά TV> 2 - å øk v 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 265 rifo, rifo, rifho, (Κι. Lg.) rivo, (Kl.) 1iff6, g. rifö, (G1.) rifu | lp. S. (Hm.) rivo, (Ts.) ribo, g. ripo, (Ht.) reivu, (Drt.) rewå, Harke = anw. hrifa, nw. riva, f. rigge | lp. S. rigge, (Lul. Ts. Fld. Arj.) rigge, (Ht.) riggie, (Drt.) rigge, (Jmt.) rékkiæ, eiserne Kette, an welcher der Kessel (Topf) befestigt wird = nw. kring, m.; nach Wik- lund = anw. hringr. riggje, 8. » : Galbme-r. (Leem), Ring um das Auge | lp. S. rigges, Ring, bes. Messingring; (Lul.) rikkas, 8. riggasa, grosser Ring; Galmi-r., die Gegend um das Auge, (Hm. Ts. Arj.) riggas, g. riggasa, (Sors.) riks (akk. -eb), (Ht. Drt.) rægga, Ring, bes. Messingring, (Hm. auch) Kette = anw. hringr, nw. schw. ring, τῇ, Vgl. lp. F. riegges, g. riegga(sa) | lp. S. (Lul.) riekkas, Ring (im lp. F. nicht = Fingerring) aus fn. rengas. ὧδ. rmngo. rigges, g. rigga(sa) | lp. S. riko, rikok, rinkes, (Torn.) rikes, rinkkes, g. -as, (Lul.) rikok, (Ume) rinkes, rinkak, (Ar). Sors.) riko, attr. -οβ, (Tårn.) reihkuo, (Ht.) reikus, raihkuos, (Drt.) ritiguke, riiikoke, (Jmt.) γα.) Κα, ræjjka, rujukka lp. E. rigges, reich = anw. rikr, nw. schw. rik. rik (akk. -eb) (Ip. S.), (Ume) rinke, (Jmt.) raihkg, Reichthum SJanw. rikt; n. rika, rika | Ip. S. rik, rike, (Lul.) rihka, (Hm.) riga, g. rika, (Ht.) rike, Reich = anw. riki, nw. schw. rike, n.; fn. riiki. muse, 2. ,, (Kt.), (Ks. Kv. Lg.) riksa, 3. ,, , Reichsthaler = fn. riksi od. schw. riks-daler. Aus dem letzeren lp. S. (Jmt.) rikstl, id. (Halåsz). riktek (lp. S.), richtig = schw. riktig. rima (Kt.), (Kr.) ridma, g. rima, die alte Zeitrechnung | lp. S. | rim(a), rime, (Lul.) rirmu, stabförmiger Runenkalender, (Ts.) rima, die alte Zeitrechnung, als die Namen der Wochen mit einem Messer auf ein Brett geschrieben wurden;: vgl. anw. rimtal; isl. rim, n. (Kalender); ἢν. rim-stav. rimmit (Ib.) | lp. S. ribmet, remmet, (Ht.) ribmöt (pr. -ub), (JImt.) ræpmi, entfliehen = nw. schw. rymma; vel. lp. S. 200 J. QVIGSTAD. [Nr. 1. ribmar, (Ht.) rebmure, Flichtling = schw. rymmare, oder lapp. Bildung aus ribmet. rimmso, g. rimso (Kt. Kv.- Lg.), (Sidw.) rimmsi, (Kv. Ib.) rimmse, g. rimse | Ip. S. rimmse, Lumpen, Lappen = nw rimsa; fn. rimsu. . Vgl. (Κι. Kv.) rammso, 16: avsi råmsy od. nw. remsa, f. ringet (lp. 5.), (Ht.) ringet (pr. -eb), ringen = nw. schw. ringa. rinnde, auch ridde, eine Insel im Kirchspiel Tromsösund = nw. grind-øy. rinngo, 8. rimgo (Lg. Bls. Kar. Kl. Lnv. Ib. Of), (Wst) rinnga | lp. S. (Hm. Ts. Arj.) ri4ngo, (Sors.) ringa, (Ht.) ringå, (Drt.) ringe, Ring, (lp. F. auch) Reifen = anw. hringr, nw. schw. ring, m. 8. riggje. ripo, ripo, (Kl.) rip, pl. ribak, (Bls. Lnv. Ib.) ripa, (G1.) ripe, g. ripe, (Wst.) ripa | lp. S. (Hm. Ts.) γἵδδ, g. ripe, (Bi reipu, (Drt.) reibo, der Bord (eines Bootes) = nw. rip, ἔς Merke (Frus) skvæt-ripo, angesetztes Seitenbrett an einem Boote = nw. skvett-rip, f. rihppat, pl. od. rihppai-sullut, pl., zwei Inseln in Westfinn- marken = nw. ryp-Ø. | rippme (lp. S.: Lul), (Ht.) rima, (Drt.) ræima, Reif = nw. hrim, nw. rim, n. | , risåk, pl., auch riså (all. -åi), eine Insel im Kirchspiel Tromsö- sund = nw. ris-Øy. risse, 8. » | Ip. 8. risse, (Lul. Hm. Arj.) riss, δ, », (Ht Deg riste, rise | lp. E. risse | lp. R. (T.) visse 2. 9 (KJE (N.) réss, Reis, Ruthe = anw. hris, nw. schw. ris, n. risse, 8. » (Ks.), Riese = anw. risi, nw. rise, τη. vgl. 77580 lnöfta, ein Ort in Kistrand (nw. trollvik). rissit | lp. S. (Lul.) rissit, (Hm.) risset (impf. -ejeu), mit emer Ruthe schlagen = nw. schw. risa, oder lapp. Bildung aus VISSE. rissko, 8. risko, welkes, feines Gras, das wåhrend des Winters unter dem Schnee gestanden hat = nw. ryskje, n. risst, pl. ristak (K1.) | lp. S. (Ht.) riste, Fiscbschuppe = nw. rist, m. | risstit | lp. S. (Torn.) ristid, (Lul.) risstit, schitteln = anw. | hrista, nw. rista. 1893. | NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 267 ristin, risten | lp. S. (Lul.) ristn, (Ts.) rissten, (Fld.) risstin, weibl. Name = nw. (veralt.) kristin. rita | lp. S. klit, (Hm.) krida, g. krita, (Ht.) krite, Kreide = nw. krit, f. (n.), schw. dial. (Westerb.) klit, (Norrb.) klita, f.; fn. kritu, klutu. ritet (Ip. S.), (Drt.) streidadid, sich zauken, (lp. ὅδ. auch) fordern = nw. schw. strida. rihtco, ὁ. , od. rih&ø (Lnv. Ib.), (Kl. Of. Gl. Wst.) krihe0, 2. krihöo, dreizehige Möwe (larus tridactylus) | lp. S. (Lul.) rikta, ein kleiner Seevogel = nw. krykkja, krytja, f. riedot (lp. S.), mit Gewalt wegnehmen, entreissen = anw. rykkja. rivgas, g. rivgasa, (Sidw. auch) rievgas, (Kl.) drivgas | lp. S. drivkes, drivkok, (Lul.) riukas, attr. riuka, (Hm )ru"gas, (Sors.) drugis, (Ht. Drt.) drugs, dauerhaft, lange hinreichend = anw. drjögr, nw. drjug, dryg, schw. dryg. Hivgo, %. » Od. rivgo, (Wst.) rugu, (Ts.) ruv'go | lp. S. rivko, (Fjellstr.) rukoi, (Lul.) riuku, (Hm. Ts.) riv'go, &. rivgo, (Hm. auch) γεῖσο, (Ar).) riwg0, (Sors.) rugie, rugije, (Tårn.) rugie, (Ht.) rougaje, (Drt.) rugeje, (Jmt.) rukije, nicht- lappische Bauerfrau = anw. rygr, f. Merke rivgo-njarga (Friis, En Sommer i Finmarken, 2te Ausg., p. 237), ein Ort auf der Halbinsel Kola. rwwja, 8. rivja, 1) Holzstiick auf der oberen Kante der Zeltthir, 2) Weberbaum; (Leem) rwgje, 8. , , (Krl.) rev'ja, (Kv.) riva, Weberbaum = anw. rifr, g. rifjar; nw. riv, m. rwvtag, rivtag-vuödna, 1) ein Fjord in Ibbestad = nw. gratangen, fröher *erøtangen, *grytangr; vgl. den Namen des Hofes Grø(t)nes an der Miindung des Fjordes. In einem sehwedischen Briefe von 1610 wird der Fjord Grytånger genannt (Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, TITT, 220) — 2) ein Fjord im Kirchspiel Hammerö, auch ruhtag genannt (nw. sagfjorden) = anw. *rjötangr, *rytangr; vgl. den Namen des Hofes ,rjötnes i steigar syslu* (Aslak Bolt, p. 94). Hammond (Den nordiske Missions-Historie, p. 338) nennt den Fjord Røtangen; in der Relation des H. Olssøn (Norske Rigsregistr. ITIL, 587: Juli 1598) wird 268 J. QVIGSTAD. der Fjord Rötingen, in Norske Rigsregistr. V, 475 (Brief von 1625j Rotangen genannt. rivtid-suöld, auch rivtek, pl., eine Insel in Ibbestad = nw. gryt-øy; vel. reftå, rifta (all. -ai), auch riftak, pl., eine Insel in Karlsö = ἢν. egrøtø, anw. *gryt-øy; greft (grev, ruoht)- nuörri, ein Sund im Kirchspiel Tromsösund = pw. grøt- sund; grev-nassi, ein Hof ibd. = ἢν. grøt-nes. riwvit (fir *rievvit), (Καὶ. Lg. Lnv. Of.) rievvot, pr. ræevom (impf. rivvum) | lp. S. revet, (Lul.) révvit, rievvit, révvul, (Ts.) rievvot, (Hm.) revvot, pr. revou, (Arv.) reivét, (Ht.) rövut, (Jmt.) röwmvat, rauben = nw. røva, schw. röfva, *røyva. riæwo (lp. S.: Jmt.), (Drt.) rievo, rieve, r*ævé, Fuchs = nw. reva, f., rev, m.; βοῦν. råf, πὰ. Lp. F. rieban, rievam, (Kl.) revnjés od. révnes, ὁ. γωυ᾽ ηᾶ, (Lnv. Ib. Of.) rébes, rébes, g. réhpehan, (Of. auch) ræbis, g. ræhpehan, (G1.) rébe, g. réhpesa, (Ts.) revi, 2. , | Ip. δ. repe, repeha, (Lul.) répi, 8. réhpila, (Hm. Ts. Fld. Arj.) rebe, riebe, &. rehpeha, (Arv.) rihpe, rihpa, (Sors.) riebie, akk. rehpeb, (Tårn.) riæpiæ, (Ht.) rebe (akk. rebeseb) od. rebåe | Ip. E. riæmmis, g. riæmna | 1p. R. (T.) rimne, (K.) rimn, (N.) riemn, Fuehs, sind echt lappische Wörter; 5. Donner, Vergl. Wörterb., III, 146. roadda, 8. » (all. «ἢ (Lnv.), (Lg.) roaddo, 3. , , Trog = anw. pro, nw. tro, f. roadde, g. » od. roade, (Kv.) roarri. g. roart | Ip. E. ruade, Röthe am Himmel = anw. rodi, m. Verwandt hiermit ist lp. S. rodem, id. und (nach Wiklund) lp. S. (Lul.) røte, die Zeit im Herbste, wenn der Wald roth wird. roafåd, ruofa (Åp. S.: Jmt.),jkleines Torfzelt = isl. hröf, n.; schw. dial. roffe, m. (altes Haus). roaffad, roafhad (Kt.), (gew.) groaves, g. groavva(sa), attr. groavva, (Kr.) (k)roaves, grob; (Friis) roaves, g. rodvvas, grob (v. Mehl); (Kl.) grovves, g. grovvå; gruvves, 8. gruvvåsa, grob; (Lnv. Ib.) rudvis, g. ruövvå(sa), grob (Υ. Tuch); (1}0.) ruöhpis, g. ruöhppåsan, -grob (v. Mehl); (Wst.) krobis, (Glv,) røves (attr.), grob | lp. S. gruopes, (Hm.) ruöbes, g. ruöhppasa, (Sors. Ht. Drt.) gruöbis, (Drt.) τ κε" ---- 1 893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 269 gruöbies, grob = anw. grofr, ΠΥ. grov, gröv, gröp, schw. erof, dial. (Westerb.) grop. roahkka, g. roaga (all. röhkki) (Ib. Οὐ), (Wst.) tröhka, g. tröga | 1p. S. (Lul.) røhka, (Sors.) truhkkie, (Ht.) druhkkie, (Drt.) truhkke, Trog = anw. nw. trog, schw. tråg, ἢ. roahkke, 2. , od. roahke, (Sidw. Ib. Of.) ruöhkke, g. ruöhke, (G1.) kruöhkki | lp. S. kruokke, (Fjellstr.) gruökke, (Lul. Hm. Ts.) ruöhkke, (Ts. auch) roahkke, (Sors.) groute, (Ht.) grouee, groavæ, (Drt.) kroahte, kruöhkke, (JSmt.) kruihkie, kruhkie, Haken; (Fjellstr.) gruækka, Egge = anw. krökr, nw. krok (def. krokjen), schw. krok, m. Vgl. Ip. S. Ærouöo, krouöok, (Ht.) groavtus, krumm. roammmda, g. roanda (all. -i) (Krl. Lnv.), (Kl.) roand, (Οἱ) roanno, 8. roand (all. ronnui), Streifen (in einem Gewebe oder Segel) mit besonderer Farbe | lp. S. radde, (Ht.) raddæe, (Jmt.) rattie, Rand = anw. rond, nw. rand, rånd, *rån, schw. rand, f. Merke Ip. F. rædde, Streifen in dem Theil eines wollenen Handschuhs, der die Handwurzel be- deckt; vgl. nw. render, pl. im Sg. rand). roank-giksi, ὁ. -givsi (Kv. Le.), (Lg. auch) ron (roan) -giksi, (Καὶ. Wst.) ronn-kækso, g. -kækso, (Kl.) -kæfso, (Of.) -keksa, g. -kæksa (all. -i) | lp. S. (Hm.) royn-kækso, Lump (cyelop- terus lumpus) = nw. rogn-kjeksa. roahppa, g. roaba (all. r$hppi), 1) em Fjord in Ibbestad (nw. grav-fjord) = roaba-vuödna, 2) ein Hof an der Miindung des Fjordes = roaba-dallo, = nw. grov. roassa, g. roasa (all. r9ssi) (Kr. Ks. Καὶ. Lg. Kar. Bls.), (ΚΙ. | 1980, (Hf. Kv. Lnv. Ib. Of.) roasso, g. roaso (all. r9sstti), (Lg. auch) ruössi | lp. S. (Ts.) roassa, g. roasa, heftiger Windstoss = nw. rossa, f. roassmo, g. roasmo (Bls. Lnv. Ib.), (Bls. auch, Of.) broassmo (all. brossmui), (Ks.) kroassma, (G1.) prossmiu, (Wst.) brossmo | lp. S.'(Hm.) ruossmo, brossmo, (Ts.) rossmo, brosmius vulgaris Cuv. = nw. brosma, f. roahtta, g. roahta (Kv.), (Kr. Ks. Κι.) roadda, &. roadda (all. roddi), Schlågel (beim Ballspiel) = anw. sproti? Vgl. lp. S. (Lul.) roöhtu od. røhtu-svåhpa, Ball. Lyp. F. roadda 210 J. QVIGSTAD. [Nr. 1 diirfte eher mit schw. dial. (Westerb.) rodda, f. (dinner Stock) verwandt sein. roahtto, £. » Od. roahto (all. rohttui), (Lg. auch, Sidw. Ks.) rohtta, g. rohta, (Kt. Kl.) rohtto, (Wst.) rohtto, κα. röhto Ip. S. (Hm.) rohtto, g. røhto, (Ts.) roahtto, Ratte = nw. rotta, f. roavas, 5. roavvasan (Ib.), (Kr. auch, Hf. Lg.) proavas, g. , od. proavvas, (Kr. auch) kroavas, (ΟἿ) prossta, δ. prosta (all. -t) | 1p. S. prost, (Fjellstr.) brost, (Ht.) proaste, (Drt.) prosste, Probst = nw. provest, provast, prost; schw. prost, fn. (provasti. roavva, 5. roava (all. r9vvi) (Kv. ἜΝ ΠῚ Ib. Of.), (Lg. auch) ruovva, 8. ruova, (Kl.) rov, pl. rovak, 1) Segelstange, 2) (Ib.) lange Stange (nw. råved-stang); (K1.) r9v, roav, pl. roavak, (Kl. auch, Bls.) råvvo, g. råvo, lange Stange | Ip. 5. (Fld.) röhka, 8. , , Segelstange = anw. ro, rå, nw. rå, (Salten) råg, f roavva (lp. S.: Ht.), (Sors.) ruovva, (Drt.) reævva, rö*va, Kohl- ο rabi; vgl. nw. rova, f. robmo, ὃ. 190mo, eines von den mittleren Brettern des die Boot- wand bildenden Brettergefiges, I bis 3 je nach der Grösse des Bootes (vgl. E. Sundt in Folkevennen, XIV, p. 201) | Ip. S. rabmo, Brett in einer Bootwand, (Lul.) rappmu, Nitzbrett in einem Boote, (Fld.) vanas-rabmo, g. -ramo, Randbrett (eines Bootes) = anw. rim, nw. rim, rem, f. rödek, pl., ein Hof in Lavangen im Kirchspiel Ibbestad = nw. rød. rog-hamma, em Handelsplatz im Kirchspiel Lödingen = nw. (friher) draughamn, *droghamn, jetzt offersø (nicht = anw. Örfyrisøy, das jetzt øya genannt wird). röhkait | Ip. S. roket, (Jmt.) rø*ki, ruokat, begegnen = = nw. schw. råka. rohkka, g. rohka (all. -i) (Sudw. Kv.), (Lnv. Ib. Of.) roahkke, | g. roahka (all. rohkki) | Ip. 8. rokk, (Hm.) rohkka, g. röhka, (Ts.) roahkka, g. roahka, (Ht.) roahkke, Spinnrad = anw. rokkr, nw. schw. rokk, m. rohkka, pl. rogak (im Sg. nur in Zuzamm.), (Kl.) rohk, pl. | | Ἷ | 1 1893.] NORDISCHE LEHN WOÖRTER. 271 rovak | lp. S. rokk, rokke, (Hm. Ts.) rohkko, pl. rogok, (Ht. Drt.) ruhkke, Roggen = nw. rog, schw. råg, τη. rohkkar (Lnv. Ib. Of.), starker Windstoss = nw. (Ib. Of.) rok- kar (starker Wirbelwindstoss), vel. nw. rokgarde (Asen). rommsa, trommsa, 8. romsa, tromsa, die Stadt oder die Insel Tromsö = anw. trums, nw. troms. rohppe, &. robe, Körper (bes. eines Vogels), (Krl.) krohppe, 8. krobe, Körper = anw. krof, nw. krov, n. rohppe, £. » (Ib.), (Kl. Wst.) krohppe, 8. » , (Kr.) krahppa, g. kralpa, (Frus) rappe | lp. S. kroppe, kroppe, (Lul.) krohppe, pl. krohpe, (Hm. Arj.) krohppé, 8. » , (Ts. rohppi, (Ume) krappe, (Sors.) krohppie, (Ht.) grohppe, grahppe, rahppe, kroahppo (all. -ub), (Drt.) krahppe, krohpa, (Jmt.) kræhpie, kruohpa, krøp | Ip. E. roppe, 5. rope, Körper = anw. kroppr, nw. schw. kropp, m. rohppe, 5. robe, rove, Dach (Κι. Kr. Ib. Of. Leem), (Ks.) Dachfirst, (Friis) rovve, g. rove, Dach | 1p. S. roppe, roppen, (Lul.) rohpé, pl. ropé, Dachfirst; (Torn.) robe, (Ar).) rohppé, krohppé, 8." , (Sors.) ryhppie, (Ht.) rahppé, ræhppie, (Drt.) rahppé, råhppie, Dach = nw. τᾶν, rov, ἡ. (Dach); sehw. dial. kropp (der oberste Theil eines Daches); in der Bed: ,Dachfirst* vgl. vielleicht schw. kropp-ås oder nw. robb, f. Merke lp. S. (Hm.) dæhkko-rohppé, 8. -robé, der oberste Balken in einer Seitenwand (nw. raftall-stokk). r9-skerteg (Lnv. Ib.), (Kv.) r9-skeret, g. -ega, (Ks.) ro-skérek, 8. -ega, eine Art Stockfisch = nw. råskjær(djing; vgl. (K1.) r9-skerdujum guöllé, id.; (Leem, Friis) lasgurig, id., aus anw. *råskyr(å)ing durch Dissimilation. rossé, 2. ,, (Ib.), grosses, starkes Pferd | lp. S. (Torn.) ro9ss, (Hm. Ts.) r9ssi, 8. , | lp. R. ro'sse (kom. rozijn), Pferd Ε΄ anw. hross, n. Vgl. lp. F. (Kv.) rossi, g. r9si = rose- skalldo, pecten islandicus (nw. hesteskjel); rQ8s8-vårré, ein | Berg in: der Gellivare-Lappmark, -jolk, ein Fluss ibd. rohtta, 8. , (all. -ai), Perle (bes. aus Zinn, Blei, Glas) an | Girtelriemen; (Glv.) rohtta, Zinnperle (an Beutelriemen etc.), (Leem) rotta, 8. , , globulus existens in coriaceis stanno decoratis loris, quæ ἃ tergo de cingulo Lapponum 272 J. QVIGSTAD. [Ne dependent | lp. S. (Hm. Ts.) rohtto, 8. , , Glasperle = nw. (Ib.) sprotte, m.; vel. sprote, sprotabelte (Åsen). roura, &. rowd, ein Ort auf der Insel Stjernö im Westfinn- marken = nw. rören, s. def. rguta (lp. S.: ἘΠῚ); Koblrabi = nw. roöt, f. rovalak, pl., zwei Inselchen im Kirehspiel Trondenes = nw. rogeln. rovno od. rogno, ein Hof in Saltdalen = nw. rognan, s. def. rovve, 8. rove, (Kl.) bruvve | Ip. S. brove, bruve, brouve, broum, (Lul. Hm.) r9vvé, g. r9vé, (Arj.) brovvi, g. brovi, (Sors. Ht.) bruvvie, (Drt.) pruvvie, broua, brue, (Jmt.) pruwie, pritwie, pruå, Briieke = anw. bru, nw. bru, schw. bro, f. rovve, 8. rove, (Leem) roavve | lp. S. (Hm.) ruövvé, 5. rudve, die Platte eines Nietnagels = anw. τό, nw. 19, ἢ, ra (lp. S.: Jmt.), Ruhe = nw. ro, f. (Halåsz). rada (roda od. rouda)-saddo, em Hof im Kirchspiel Sortland = nw. rø(d)sand, anw. raudasand. rudda-luökta, em Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. rø-vik (aus *rydvik, 5. Ὁ. Rygh, Trondhjemske gårdsnavne, p. 39 f.). rudda, pl. ruddak, (Kv.) krudda, pl. kruddat (im Sg. nur im Zusamm.) | lp. S. krudd(a), Gewiirz = anw. krydd, n.; nw. schw. krvdda, f. ruddit (Lig.), (Kl.) γι᾿), (Of. Wst.) ruddit | lp. S. (Lul.) ruöddit, roden, urbar machen = anw. rydja, nw. rydja. rudna, g. runa (Ib.), unverståndliches Murmeln, Löårm | lp. S. rudn, runa, Rede, Geriicht, (Lul.) ruttna, Rede, Gespråch; lp. F. (Ib. Of.) rudnat, pr. runam, unverståndlich murmeln, summen (v. Insekten), lårmen | lp. S. rudnet, (Lul.) ruttnat, sprechen, schwatzen, (Hm.) rudnat, pr. runau, schwatzen; vgl. nw. runa (schwatzen, lårmen), schw. runa; 5. Thoms,, Balt., -p.” 214. rudna-vuödna, ein Arm des Tysfjords = nw. grunn-fjord; vgl. rudnis-vuödna, 1) ein Fjord an der Insel Arnö im Kireh- spiel Skjærvö, 2) ein Fjord im Skagösund in Karlsö = nw. grunn-fjord. - rudne, g. » > (Hf. Kv.) runni, (Ib.) rudno, (G1.) brudni, em im Eise gehauenes Loch zum Wasserholen oder Fischen, Trykt 27. September 1893. 3 πο ν ME AE > * ἔ * 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 273 (Hf.) Brunnen; (BIs. Ib. Of.) rudné, g. . , (Kl.) brunné, brunno, (Wst.) brudnée | Ip. S. brudne, (Hm. Ts.) rudne, (Arj.) brudné, 3. , , (Sors. Ht. γι.) brudnie, (Ht.) brunnie, (Drt.) brudne, briidne, brunné, (Jmt.) prutmie, priitnie, Brunnen; (Lul.) ruddné, Brunnen, Loch im Eise zum Wasserholen oder Fischen; (Jmt.) jrena-priitnie, Loch im Eise = anw. brunnr, nw. brunn, brynn, schw. brunn, m. rudmit, (Lg.) rudnat, pr. runan, (Kv.) ronnit, leise brillen (v. Kiihen) = nw. drynja. rudno, £. , (Bls. Lnv. Ib.), (Kl.) runno, 8. » , (Gl.) krudnö, g. » , untiefe Stelle im Wasser = anw. grunn, n., nw. grunne, m. rudnok, rudnog, (Kv.) runnot, 8. -oha, (Kl.) runnug, (Ib. auch) - rudnar, kleiner Dorsch = anw. grunnungr, nw. grunnung. ruddit, kneten = nw. trøda. rufta, £. ruvta (all. -at) (Kr. Ks.), (Kv.) ruta | lp. S. (Hm.) rudo, 8. rutto, (Ht.) rudu* (akk. -ub), Fensterscheibe = nw. ruta, f.; vgl. (Krl. Lg.) rudo, (Ib. Of.) γεν δ, id., aus fn. ruutd. ΄- rugo-suölo, ein Iuselehen im Kirchspiel Tromsösund = nw. rog- holmen. πὸ, g. ruito, (Leem, p. 663", 739*, 1372" auch) rtjtto, g. rijto; riitto, (Hf.) gruito, (Krl.) griito, (Kl.) grihtto, g. erihtu, (Gl. Wst.) kriktu, g. krivtu, (Wst. auch) για, (Ts.) rita | lp. S. gruto, (Lul.) rui*hta, g. råeihta, rithta, g. ruhta; (Hm.) ruda, g. ruta; rwda, g. ruita; (Ts.) ruta, g. ruita, (Fl) ruta, g. ruta, (Arj.) grivto, (Arj. Sors. Ht.) gruto, (Ht.) grute, (Drt.) krato, krate, (Jmt.) kra"ta, kruota, eiserner Kochtopf = anw. gryta, nw. βοῦν. gryta, f. Vgl. lp. R. rwit-suol, eine Insel im Imandra. ruhkka, 8. ruga (gew. im Plur.), (Friis auch) rukke, g. ruge, (Sidw. Kr. Tlv.) grugga, (Kr. auch) rugga, (Hf.) krugga (all. ἢ τ '(Krl. Lnv. Ib.) ruggak, pl., (Kl. Bls.) gruggak, pl., Bodensatz, (Friis) drugga, Kaffeesatz | lp. S. (Ht.) gruggö (akk. -ub), Bodensatz = nw. grugg, n. | ruhkko, 2. , (Kl.), Runzel auf der Haut = anw. krukka, nw. rukka, f. 18 τ Ἂς ., ως ker Ke va eo : 274 * 7. QVIGSTAD. | [Nr. 1 8 ruksa, 2. ruvsa (Lg. Ib.), (Kv. Lg.) kruksa, (Lnv. Ib.) ruksa- garre, irdene Schale; (Leem) krus-litte, (Ks.) krusa-skoalla, ὦ (Kl) krus-nahppe | lp. S. krus(e), (Ht.) kruse, irdenes Geschirr; (Lul.) rukksa, g. ruwsa, (Hm. Ts.) ruksa, g, I (Hm.) ruhsa od. (Ts.) ruvsa, Flasche = anw. krus, f., nw. schw. krus, n.; fn. kruusi. rukta, pl. ruvtak (Kt. Lg. Ib.), (Kv. Lg.) krukta, (Καὶ) krufta, Σ pl. kruvtak (im Sg. nur in Zusamm.) | lp. S. krut, (Boreal) > rut, (Lul.) rukta, g. ruwta, (Hm.) rukta, g. ruhta, (Ht.) gruhte, pl. gruht, (Drt.) krahte, Schiesspulver = nw. schw. krut, n.; fn. (kjruuti. ru-lalppi, 8. -låhpi, (Hf. Kv. Καὶ. Kl. Wst.) bru-lahppe, δ. » , (GL) pru-lahppi | Ip. S. (Arj.) bra-løhpe, g. -löbe, (Drt.) -låbe, Hochzeit = nw. bryllop, brylløp, n. rulla, &- » , (KL) rulla, (Lnv. Ib. Of.) rulle, οὐ, (Glen lp. S. rull, (Lul.) rulle, (Hm.) rulla, (Ht.) rulte, Rolle (am Spinnrad ἃ. s. w)., (Tabaksjrolle = nw. rull, σα, sehw. rulle, m. rullit, rollen (Wåsche) = nw. rulla. | rullek, (K1.) rullik, (Krl.) rullog, Feldgarbe (achillea millefolum) = nw. ryllik, røllek. | rumma, £. , (all. -ai) (Lg. Kar.), (Krl. Kl.) krummåa, g ,. (all. -αἴ), (Bs. Lnv.) rubma, g. , (all. -åi), Rabe = anw. krummi, m.; vel. krumm-bafte, eim Berg auf der Insel Helgö im Karlsö (nw. ram-berget). rumme (Kv. 10. Of.) (nur als zweites Glied in Zusamm.), (Bls. ὦ Lnv. Gl.) ruvvi, g. ruvi | lp. S. (Hm.) r1uvvi, (Ht.) rummof (akk. -ub), Raum (in einem Boote) = anw. rim, nw. rumm, Ι n. Κι]. Ip. S. (Jmt.) rumma, Zimmer = schw. rum, n. (Halåsz). | rummis, Ὁ. -dsu (Lnv. Ib.), (Lnv. auch) ruvis, g. ruvvå, (K3.) rumes, g. -4Sa, geråumig = anw. rimr, nw. röm, rumm. rå(rö)-nasse, ein Ort in Senjen = nw. trönes (trondenes). runke (Friis: dial.), (Wst.) rihkka, 8. » | 1p. S. strugnje; (Ht) ronku, (Ht. Drt.) Strunte, (Drt.) Strogna, Runzel = nw. rynkja, *rykkja, schw. skrynka, f. rumåka, g. runka (all. -at) (Lg. Kar. Lnv. Ib. Of. Gå), (GI. | | i 1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 275 auch) krunnkå, (Kvædfjord) krunkis, g. krunnkå | lp. δ. (Lul.) rumnka, (Hm.) ruynge, g. runke, Rabe; lp. F. (Kr. Kv. Krl. Le.) runnket, pr. runkam, (Kr. auch, Hf.) krunnket, schreien (v. Raben); vel. isl. krunka (schreien, v. Raben) oder ehstn. kronk, rok (Rabe), fn. ronkua (schreien, v. Raben); 5. Donner, Vergl. Wörterb. 111, p. 99. Mit fn. ronkua vgl. (Kv.) kroamnkit, pr. kroankam, schreien (bes. v. Raben, selt. v. Kråhen). ruöbba (rubba, ribba, rebba) -na83i, eine Insel im Kirehspiel Karlsö = nw. rebbenes-øy, rybbenes-øy (wobl nach ribby, rybby benannt, 5. Norske Rigsregistr., ITIL, p. 538. 545). ruöbbag, (Hm. auch) rommbo, ein Arm des Ofotenfjords = nw. rombaken. ruöbbe, 8. , , (Fris auch) ruobba, Schorf (auf einer Wunde, auf dem Kopfe) | lp. S. ruobbe, Narbe, Kråtze, (Lul. Hm.) ruöbbe, Kråtze, (Lul.) uddu-r., Narbe | lp. R. (K.) rump, Aussatz = nw. rumba (Ross). Budenz (Magyar-ugor szöt., p- 663) und Donner (Vergl. Wörterb. III, p. 151) sehen das Wort als ein echt lappisches an und vergleichen fn. rupi. ruödnad, attr. rudnis; rudnas, ο. ruödna(sa), attr. ,. od. ruödna; (Lg. Kar. Lnv. Ib. Of.) ruönis, g. ruödnå(sa), grin; (Sudw. Kr. Kv. Καὶ. Le.) ruönå, (Kl.) ruönna, (Lnv. Ib.) ruödna, (G1.) kruödna, grin (v. Kleidern) | Ip. S. gruonas, gruones, gruodnes, gruonok, (Torn.) kroanes, kruonas, (Lul.) rudttnat, attr. rusttna od. ruöddnis, (Hm.) (g)ruödnad, attr. (g)ruöd- nes (v. Gras, Wiesen), ruödna (v. Kleidern), (Arj.) kruönas, (Sors.) kroamna, gruönna, (Ht.) gruönas, groanes, attr. groana, (v. Wiesen) grönöke, (Drt.) kruæna, gröæna, (V. Wiesen) grønake, grin = anw. grønn, ΠΥ. schw. grøn. ruodud (Ip. S.: Torn.), (Ume) ruodod, ruodad, sprechen = anw. røda. ruödda, 2. ruöda (all. -ai), auch rudddi-tuöna (ΚΕ), eine Gansart (anser erythropus L.) = anw. hrodgås (bernicla torquata Frisch). ruöddi, 2. ruödt (Kt.), das Blut, das ein Weib od. eine Ren- thierkuh nach dem Gebåren verliert = anw. rodra, f. 18* 276 J. QVIGSTAD. | [Ni 1. ruoådo, g. ruodo (Leem) lp. S. (Torn.) ruodu, Rede = anw. røda, f. : ruöhkka-skar'di, em Hof im Kirehspiel Tromsösund = nw. brök- skar(d), n.; vgl. vori3-skar'de, ein Hof im Kirehspiel Karlsö (nw. sör-skar(d)). ruöhlkke, £. ,» , 1) (Friis) Papageitaucher (fratercula arctica L.), 2) (Léem, Hf. Kl. Lg.) Tordalk (alea torda L.) = anw. hrokr (phalacrocorax graculus L.)? ruonas, £. ruödnasan (Ib.) | lp. S. kronok, (Ar).) krunok, (Sors.) ranake, (Ht.) rinake, (Jmt.) ruoneleks, wunderlich, sonder- bar; vgl. nw. krøneleg (Åsen, p. 974). ruöndös, g. ruönndösan (Kl. Lg. Bls.), (Kl. und Lg. auch, Lnv.) roandgs, g. roanndusan (ronndusan), (G1.) røndus, g. runn- dosa, (Wst.) rondus, 8. ronndosa, eine der Stangen in einer lappischen MHiitte, welche -,avle-muörra* (8. dies) tragen; (Gl. Wst.) = avle-muörra; vgl. nw. rand-ås, m. ruone (Ip. S.: Ht.), (Ume) ruene, (Jmt.) riona, Eeke (in einem Zimmer) = nw. ron, f. ruöhppa, &. ruöba, ruöva (all. -ai), alter Klumpen verdorbenen — Mehles = nw. grop, n. | ruössa, g. rudsa (all. russt), (Hf.) kruössa | lp. S. kruos(a), kruosse, krusse, (Lul.) ruössa, (Hm.) kruössa, 2. ,, , (ΒΕ) keruosse, Kreuz = anw. nw. kross, n. ΨΥ]. kruössa-jav'ri, ein Binnensee im XKirchspiel Kvædfjord = nw. kors-vatn. ruössta, g. ruösta (all. russti), (Kv.) ruössti | lp. S. ruost, (Lul.) ruossta, g. ruosta; ruösstu, (Hm.) ruössta, (Sors.) ruöst(a), (Tårn.) ruösta, (Ht.) ruöstå, (Drt.) ruösste, ruössta, (Jmt.) ruosta | lp. E. ruoste (aus fn. ruoste?) | Ip. R. (K.) råst, Rost = nw. rust, f., schw. rost, m. und f. -- ruösta-koatie (Ip. S.: Jmt.), Gefingniss = nw. råss-stu - Ip. koatie. ruosta (Ip. S.: Jmt.), Herdrost, Gitter = schw. rost, m. (Halåsz). ruöBga, 8 ,» OG. ruö3a (all. russi) | lp. S. russ, (Ht.) russe | Ip. R. ru3, Russe = nw. schw. ryss, nw. auch russ'm. ruöltas, g. ruölittasa, (Kl.) ruöhc, (Bls. Ib. Of. Gl. Wst.) ruöheea, g. rudhea (all. ruheci) | Ip. S. ruottes, ruocc, (Lul.) rhöheas, g. ruöhecasa; roahcas, g. roahccasa; ruohtas, 8. 1893. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. 24 ruohttasa; (Hm. Ts.) ruöhcea, g. ruöhca, (Ar).) ruohtas, g. roahttasa, (Sors.) roahe(e), (Ht.) ruöle, roahcå, (Drt.) ruöhece, rule, (Imt.) ruohca, ruohee, roata | Ip. E. ruatta, Wurzel = anw. röt, nw. βοῦν. τού, f. ruöhtta, &. ruöhta (all. rultti), (Ks. Lg. Ib. auch) juov'la-ruöhtta, (Leem) ruot-beivve, (K1.) ruöht-bai've, der Tag vor Weihnach- ten; ruöhtta-æhked, Weihnachtsabend 1p.S. struot/a). ruotta, Weihnachtsabend, der Tag vor Weihnachten; (Lul.) ruöhtta- αι δέ, (Hm. Ts. Fld.) ruöhtta-ehked, (Ts. auch) joula-ruöhtta, (Arj.) stroahtta, g. struolhta, (Sors. Tårn.) stroahtta, Weih- nachtsabend; (Ht.) struöhtte, der Tag vor Weihnachten (od. vor Ostern, Pfingsten), (Drt.) struöhtte-vehkede, Weih- nachtsabend. Nach Högström (Lappland, Deutsch. Ausg., p. 238, vel. 227) ist ruotta, druetta ein Gott; vel. strout-galles (Kildal, Ffterretning om Finners og Lappers hedenske Religion, im ,Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter. 1807, IT, p.-470); s. v. Döben, p. 221—222. Ich ver- muthe, dass ruöhtta = anw. pröttr (Name des Odin) ist. ruöhtto, 2. ruddo- od. (Kv.) , (all. rahttui), (Friis auch) ruotte, g. ruode, Reisigzaun (um das Vieh, die Renthiere oder wilde Thiere abzuhalten); (BIs.) truödda, g. truöda, Angel- ruthe; (Kl. Bls.) truödåe, g. truöde, Dachsparren; (Ib. Of.) ruödde, g. ruöde, Dachsparren (nw. taktrod) | lp. δ. ruodo, diinner Stock, Peitsche; (Hm.) truödo, Angelruthe; (Ts.) ruöddi, Quersparren (in einer lappischen Hitte) = anw. tröda, f. (Stange, diinner Stock); troå, n. coll. (Stangen, dinne Stöcke, Unterlage aus Holz beim Dachdecken); nw. troda, f. (Stange, Angelruthe); trod, n. (Dachsparren). Vielleicht diörfte doch lp. F. ruöhtto, ruotte mit schw. dial. για, Zaunreiser (s. Å. Noreen, Ordlista öfver dalmålet, p. 148) und lp. S. ruodo mit schw. dial. (Norrb.) roda, f., (Westerb.) rodda, f. (dinner Stock) zu verbinden sein. ruovvo, £. ruovo, Rath, Hiilfe = anw. fro, f.? rus-hoalmak, pl., einige Inselchen im Kirehspiel Lenvik = nw. røs-holmerne; vel. rus-vika, ein Hof im Kirchspiel Folden = nw. røs-vik. | d ”) μά - " “Ὁ . τ 278 J. QVIGSTAD. τ ΠΝ russka, g. ruska, Plunder, Abfall | lp. S. rusko, Sachen, Ge- påck; (Ht.) rosku, Plunder = nw. schw. rusk, ἢ. russkit, zusammenscharren | lp. S. ruskot, reissen, zupfen = nw. schw. ruska. 2 russkot (impf. -0jim) (Ib. Of.) | Ip. δ. trusket, (Torn.) tröskid, (Fjellstr.) trösket, (Hm.) trusskot (impf. -0jeu), (Ht.) trussket, drussket (pr. -eb), dreschen; (Ht.) trössket (pr. -eb), drusske- lid, priigeln = nw. trøska, truska; schw. tröska, dial. (Westerb.) trysk, trusk. russta, g. rusta (Ks. Bls. Lnv. Ib. Of), (Kl) rust Ip (Hm.) russta, g. rusta, Dachwinkel = nw. røste, ryste, u. Vgl. (Lg.) brussto, id. = nw. brøst, n. — rusta8, 5. -aha (Lnv.), id., scheint ein finnisehes Lehnwort zu sein. russtet, %. -ega (Kv.) od. -eha (Lg.), (Kr.) rastek, g. -egat! Riistung, Ausriistung | lp. S. (Lul.) russtik, Risten = ἢν. schw. rustning. russtit, (Kv. auch) rastit | lp. S. (Lul.) russtit, riisten, ausriisten = nw. schw. rusta. ru880, £. » (Bls.-Lnv. Ib. Of), (Kl brisso, 2 ΕΞ pruddu, 8. » , (Wst.) bruddø, g. , | Ip. S. (Ts.) russo, g. » (Ar).) briigjo, (Ht.) bröjju, Wassergefåss im Viehstall (nw. tro), (Bls. auch, Ht.) Schleiftrog = (Of.) slipa-ru880 = nw. brya. ruhöce (lp. S.: Ts. Ht. θυ), (Jmt.) ruöte, Röcken = am hryger, m., 8. hryggjar; nw. rygg, pl. ryggjer; schw. dial. (Jmt.) ryttjen, 5. def. (Jessen, in Norsk hist. Tidsskr. I, 3, p- 39); hieraus auch lp. S. 70008, pars tergi collo pro- xima, (Lul.) rutus, der scharfe Grat am Riicken magerer Thiere, s. Wiklund, Gramm., p. 37. rmwdit, rudit | Ip. S. (Ts.) ruv'det (impf. -ejeu), flechten (em Band, so dass es viereckig wird) = nw. brogda, brygda. Vgl. (Kr.) bruvda, Kopfsehmuck aus vergoldeten Båndern um die Haube der Braut; (Hf.) vuödda-rudo, (Sidw. Tn. Kr. -ruv'do, das viereckige Stiick des Schuhbandes; (Glv.) rittu, von Lederriemen geflochtener Zaum = nw. *brugd. rw'kot (impf. -ojim) (Ib.), (Kl. Le.) brakit, (ΟἿ) rukot (impt. -0jim), (G1.) prukot, (Wst.) brækot | lp. S. brukot, (Torn.) 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 279 brukid, (Lul.) pruhkut, (Hm.) brugot (impf. -0jeu), (Ts. Arj) brukot (impf. -0jeu), (Arv.) pruhkut, (Sors. Ht.) bruket (pr. -eb), (Drt.) pruaki, (Jmt.) prukih, brauchen, (Of. Hm. Arj. Ht. auch, Lul. Arv.) pflegen, gewohnt sein = nw. schw. bruka. runa g. runaæ (all. -ἢ (Lnv. Ib.), (Of.) runa, (Gl) pruna, Wetzstein = anw. bryni, nw. bryne, n. Aus runa oder aus nw. bryna (Of.) rumit, wetzen (eine Sense). ruvna-bummbo, ὁ. -bumbo (Ib.), Zaubertrommel = ἢν. rune- bumba, f. ræbba (all. ἡ (Sidw. Kr. Kv. Krl. Le. Bls.). (Krl. auch) kræbba, (Kl. Lg.) krabba, (Lnv. Ib. Of.) rabba (all. -å), 1) ein hölzerner Anker mit Steinen, 2) Krabbe; (Wist.) krabbes, g. krabba, Seestern = nw. krabbe, m. (Krabbe, Seestern, hölzerner Anker), anw. krabbi (Krabbe). Vel. ruössa-ræbba, (Ib.) -rabbå, Seestern; gazza-ræbba, (Ks. Kv.) Krabbe, (Lg.) Seestern; (Tn.) gazgza-krabba (all. -7), Seestern. rædgo, τ. , , (Ks. Lp.) trægddo, (Ks. auch) krægdgo, (Hf. Kv. Kl.) træjjo, g. , , (Krl. Lnv. Ib. Of.) ræddø, g. , , (Bis.) ræddo, g. rædo, (Wst.) træddø, (Friis auch) ræga | lp. δ. (Lul.) troddo, 3. , , (Hm.) tröddo, g. ,. , (Ts.) træddo, ræddo, 2. rædo, (Arj.) tröjjo, (Sors.) tröjja, (Ht.) tr9jjo, troazju, (Drt.) trojje, Jacke = anw. nw. trøya, schw. tröja, fn. tröijy. ræget (pr. -eb) (lp. S.: Ht.), harken (Heu) = nw. raka. rægga, 5. rægga (Lg. Lnv. Ib. Of.), (Ks. Gl.) trægga, (Sudw. Bls.) drægga, (Hf.) grægg, (Kv.) grægga, g. græga | lp. S. (Hm. Fld.) drægga, g. dræga, (Hm. auch, Ts.) rægga, (Ht.) drie33e, driette | lp. R. (Pasv.) dr'æg, Dregg (Boots- anker) = nw. dregg, m., pl. dreggjer. ræibma, g. ræima (Lg.), (Krl.) reima, (Kl.) raim, Riemen = anw. nw. reim, f. ræidas (Ib. Of.) | Ip. S. reid, (Hm. va) rærda, (Ht.) reires, ratrus, (Drt.) reires, bereit, fertig = anw. reidr, nw. reid; vgl. (Lul.) ræitta, adv. fertig, zugerichtet. rærna, g. ræina (all. - (Of. 6]. Wst.) | lp. S. (Lul.) ræitna, 5. ræima, (Hm. Ts.) rærna, g. ræina, Renthier = anw. Ὕ 280 J. QVIGSTAD. Dm hreinn, nw. rein, schw. dial. (Norrb. Westerb.) rein, m. Das von Thomsen (Got., p. 415) citierte und berzweifelte raingo ist wohl dasselbe Wort, das Högström (Lappland, — p- 80) nach Damianus ἃ Goés in der Form raingi citiert. ræip-våhkke, %. -våge, ein Ort in Westfinnmarken = nw. rep- våg, friiher reiper-våg (C. Pontoppidan, Geographisk Kart over Finmarken, 1790). ræi'so, 8. rærso | Ip. S. (Ht.) rieise, rise, Reise = anw. reisa, nw. reis, f. rækar (lp. S.). Landstreicher = nw. rekar, oder lapp. Bildung aus ræket (s. rehkkat); auch rækarv, Analogiebildung nach kolkerv. ræhka-vik, em Hof im Kirchspiel Lenvik = nw. ræk-vik. ræhkka, 2. , od. ræhka (all. -ai), der Bord eines Schiffes = nw. række, f. ræksa (Ts.) | Ip. S. reps, (Lul.) reppsa, (Hm.) ræpsa, ὃ. ræpsa, (Arj.) ribse, (Ht.) riepse, Harke = schw. råfsa, f. ræköa, ræfta, g. ræva (all. -ai), Hefe = anw. dregg, f., δ. dreggjar. rænne, 8. , od. ræne (all. -t) (Kr. Kt.), (Stockfleth, p. 533") rænno, (Ks.) granna, g. gråna, (Siidw. Hf. Lg. Of.) rænna, 8. » (all. -i od. (Η Of.) -av), (Kv. Lg.) rænna, g. (Kr) ræna od. (Lg.) ,. | lp. 5. rænn, Rinne; (Hm.) &ahece-rænno, 2. », (Ht.) Gahcie-rienne, Wasserrinne = nw. renna, schw. rånna, f. rænnto, 8. rænto | Ip. S. rænto, (Lul.) reæntu, (Hm.) renndo, 2. rento, (Ht.) rientu | lp. E. renta, Zinsen = nw. renta, schw. rånta, f. rænnga, g. rænga, (Hf.) træng, (Kl.) dræng, (Wst.) trænnga | lp. S. (Lul.) rænga, (Ht.) drienga (akk. -ub), (Drt.) drienge, (JImt.) triænka, treænka | lp. E. rængg, Dienstknecht = nw. dreng, schw. dring, m.; fn. renki. ræsska, g. ræska (all. -i) (Of. Bls.): vudssta-r., Geföss zum Kåse- formen = nw. oste-trøsk, m. ἐν ræssta, g. ræsta, Schulden, (Lg.) Rest, Βἀοκβίαμπα = nw. rest, [2 1 in; τ δύ]. ξ ræhtat-peive (Ap. S.: Lul.), (Ts. Fld.) ræhtad-be”vé, der drei- - 1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 281 zehnte Tag nach Weihnachten = anw. prettandi dagr, aschw. prættande dagher, nw. trettande dag. ræhtta, &. ræhta (Kv. Lg. Ib.) | lp. S. (Ht.) riehte, Gericht (Speise) = nw. rett, m.; s. riekte. röli (lp. S.: Jmt.), laut und schneidend schreien = nw. råla, schw. vråla. S. sabbat | lp. S. =, (Lul.) sabbåhta, Sabbat = nw. schw. sabbat. sådag, x. -aga (Wst.), Sturmmöwe (larus canus L.) = anw. sædingr, nw. sæding. sådda od. saddag, g. såddaga | lp. S. saddak, saddek, (Ht.) sadd (akk. saddegab) od. sæddege, Sendung = anw. nw. sending, oder lapp. Bildung aus saddit. saddæk, pl., em Hof im Kirchspiel Lödingen = anw. sandr, nw. sand; saddo, ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = anw. sandr (Aslak Bolt, p. 92), nw. sand; sadda-suölo, eime Insel im Kirchspiel Tromsösund = nw. sand-ø; saddid-suölo, eine Insel in Senjen = nw. sand-ø: saddat. pl., zwei Inseln in Westfinnmarken = nw. sand-ø; saddi-vuöbmi, ein Ort im Kirchspiel Trondenes = nw. sand-marken; saddie, ein Binnen- see in Sorsele = schw. sand-selet. S. saddo. saddit, saddot | lp. ὃ. saddet, sæddet, (Lul.) saddit, (Hm.) saddet (impf. -ejeu), (Nors. Ht.) sæddet (pr. -eb), sehicken = anw. nw. senda, schw. sånda. saddo | lp. ὃ. sadde, (Donner, Lapp. laul., p. 81) saddu, (Lul.) såttui, 2. såddu, (Hm. Ts.) saddo, (Arj.) saddo*, saddi, (Sors.) saddo*, saddie, (Ht. Drt.) saddie | lp. Ἐπ. sudnu, Sand = anw. sandr, nw. schw. sand, m. sadda, sajja (all. -ai). pl. sajak (Kr. Kv. Krl. Kl. Lg. Lnv. Ib.), (Ib. auch) savve, 8. . , (Of.) sivak, pl., (Wst.) sæjå od. sijå, pl. | lp. S. (Hm.) sadda, pl. saja, Schiffswerg, | womit die Fugen eines Bootes verstopft werden = nw. si, n.? saddit (Lnv. Of. Wst.), (Kl.) sajjit | lp. S. sajet, sæjet, (Torn.) suijed, saijod, (Lul.) såddit, (Ts.) saddet (impf. -ejeu), (Ar).) sæjjet (impt. -ejeu), (Nors. Ht.) sæjet (pr. -eb), (Drt.) sær, 282 J. QVIGSTAD. [Nr. 1. sen = anw. så, nw. schw. så. Vgl. (Frus: dial.) sarrat, pr. sairam, id., aus anw. sær, nw. sår (præs. indik.). Von dem Verbum ist abgeleitet sajj6 (Κ].), (Lnv. Ib. Wst.) saddo, pl. såjøk | Ip. S. sajo, (Lul.) såddu, pl. såju, (Ts.) saddo, (Ar).) sajjo, (Ume) sajjog, (Ht.) saju, (Drt.) sajo, Saat; vel. (Fris: dial.) saro, id., von savrat abgeleitet oder = anw. såd, n. sadna (Ip. S.), (Ht.) =, (Jmt.) saan'e, Wahrheit = anw. sannr, m. sadnis (Wst.), (Glv.) sattnes, g. saddnasa | lp. S. sadnes, pl. sadnaseli, (Torn.) sådnes, (Lul.) sattnes, g. saddna, (Hm. Ts. Ar).) sadnis, g. sadna(sa), (Ht.) sadmies, (Jmt.) satnies, saan'e, wahr = anw. sannr, nw. schw. sann. sadnotet (lp. S.), beståtigen = anw. schw. sanna. saddo, g. sådo, (Kv. Krl.) sarro, g. såro | lp. S. sado, (Hm.) sadö, pl., (Arj.) saddo, g. sådo, (Nors.) sarro*, (Ht.) såru, (Drt.) sara, sådå, Kleie = anw. såd, f. såga-vuödna, ein Fjord im Ibbestad = nw. sag-fjord; såga-johkka, I ein Fluss in Balsfjord = nw. sag-elv. sagga, g. såja (all. -ai) (Leem, Waranger, Tn.) | lp. S. saja, ὦ saun, (Lul.) såda, (Ar).) saudna, g. sauna, (Sors.) sona, (Jmt.) suona, grosser Zuber = anw. sår, ΠΥ. schw. 58, m. Hieraus auch (Sidw. Kr. Lg.) såve (all. +4), id., indirekt iiber fn. saavl. | sai'de, g. saide | lp. S. saide, (Lul.) saité, (Hm. Ts.) sai'dé, 8, Ὁ sigas, 5. savgasa (αν. Kr. Ks. Kv. Krl. Le. Lnv. Ib. Of), saigis (saigi3), g. -isa (180), eine Insel im Kirehspiel Lenvik | saida, (Arj.) saide, (Sors. Tårn. Ht.) sairie, (Drt.) satire, ! saidie | Ip. R. (T.) satte, Kohlfisceh (gadus virens) = anw. | seidr, nw. seid, m. Vel. (Lnv.) stabba-, (Kl.) stabb-sarde | = nw. stabbe-sei; (Ib.) skohkkul-, (Lnv.) skoaggol-savde = nw. skokkul-sei. | (Kl.) saiges, på. saigak; sige; (Kv. Καὶ. Lg. auch) særgas, g. seigasa, zåhe, (Ks. auch) karg; (Ib.) sa”gi, karg, (Wst.) sai'gi, zåhe | lp. S. saige, saiges, (Lul.) saitke, attr. saikes, (Arj.) saige, attr. -2s, karg, geizig; (Ht.) saigies, karg, zåhe; sige, zåhe = anw. seigr, nw. seig. = NW. SÆS-ØY. | 1893. ] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 283 sui'la, g. saila, (gew.) særla, g. sæila, (Ib.) særle (all. -a) | Ip. S. (Lul.) seila, Siegel = nw. seil (segl), n. sahka, x. såga (all. - (μην. Ib. Of.), (Kl.) såhk, pl. sågak, (Siidw. Hf.) såva (all. -ἢ, (Lg.) saga, (Wst.) sahkkö, g. sågö | Ip. S. sag, sako, (Fjellstr.) sago, (Lul.) såka, (Hm. Ts.) sahka, g. såga, (Ar).) såhko, g. sågo, (Sors.) såhko (Ht.) sagu, (Drt.) sågo, sågå | lp. R. (T.) sakka, Såge nw. sag, schw. såg, f. Vgl. (Kr. Tn. Κι. Kv.) saha, (Lg. saha (all. -ai), 14., aus fn. saha. såka (Ip. S.: Ht. Jmt.), (Jmt.) såkare, (Ht.) såkere, Sache nw. schw. sak, f., pl. saker. såhkka, x. saga | lp. S. sak(a), (Lul.) såhka, (Hm. Ts.) såhka, g. såga, (Ht.) såge | lp. E. såha, g. såva od. saga | lp. R. (T. A.) såkk, g. sågi, |K.) sokk, g. sog, (N.) såhk, Rede, Geriicht, Nachricht; vel. anw. saga, f. sælikko, såhkko, g. sålko | Ip. ὃ. sakko, (Lul.) såhkku, σα. såhku, (Hm. Ts.) såhkko, g. såhko, Geldbusse = anw. sok, f.; fn. sakko. Βα] οί (impf. -0jim) (ΟἿ) | lp. S. sakot, (Fjellstr.) sagot, (Arj.) sægot (impf. -ojeu), (Ht.) søgusid, sågen = anw. nw. saga, schw. såga, oder lapp. Bildung aus saåhka. sakramennta, -Sakrament = nw. sakrament sål, pl. salak (Κ].), Sattel = nw. sål (sadel), m. såla, sale (all. -ἢ), (Kv. Lg.) sålla, g. såla | 1p.S. sal, g. salan, o el ll sa Saal = anw. salr, nw. schw. sal, m.: fn. sali. salat, x. -ata, ein Thal in Salten = nw. salt-dalen. salbma, sama, g. sålma | lp. S. (Lul.) sal*ma, (Arj.) salbma, σι sålma, (Ht.) salma (akk. -ub) | lp. ΕΣ. salm, Psalm = nw. salme, schw. psalm, m. sald (Ip. S.), (Arj.) soldo, (Ht.) saldo, sæld, Sieb = anw. såld, nw. såld, n.: s. solla. såldet, sældet Op. S.), (Arj. Ht.) sælldet, (Ht.) sölldet, sieben = anw. ΠΥ." sælda, oder lapp. Bildung aus sald. såleg (Kl. G1.) | lp. S. salig, salog, (Lul.) såluk, (Hm. Ts. Arj. Sors.) sålog, (Arj. auch) sælog, (Ume) salug, (Ht.) såaluge, Drt.) søluge, (Jmt.) sölokå, selig = nw. schw. salig, aschw. salogher. ν᾿ 8 Γι i 284 J. QVIGSTAD. Nr salkur, 2. $ ; (Leem) saltkur, (Lg.) salkir, g. -ara, Salzfass = nw. saltkar, fn. salkkari. sålla, g. såla (all. -a?), (Ib.) solla, g. søla (all. -t), eine Art von rothem, feinen Tang (rhodymenia palmata) = anw. sol, nw. sol, n. sallbu, sallbo, em Kirchspiel im Stift Drontheim = nw. selbu. salled (gew.); sil'de, g. silde | lp. S. sillda, (Lul.) sallet, sillta, (Hm. Ts.) sallid, silda, (Ar). Sors.) sillda, (Ht.) sellde, salldå, (Drt.) silldie, Filldie | Ip. E. sildde | Ip. R. (T.) silte, (Friis) silt, Hering = anw. nw. sild, Ὁ Vgl. lp. R. (Fras) sieltte, ο. sielte, 1d., aus russ. seld. sallir, 2. , , eine Insel nahe bei Tromsö (kvaløy) = nw. sallerø (Karte von den Nordmeeren, 1758, in ,Sammlung aller Reisebeschreibungen*, X VIL, p. 94, Leipzig, 1759), nach Dr. G. Storm = anw. salarøy. p salte, g. salte | Ip. S. salte, (Lul.) sallte, (Hm.) salde, g. salte, (Arj.) salte, (Ht. Drt.) salltie, (Drt.) sallte, (Jmt.) saltie | 1p. E. saltte, sæltte, Salz, (lp. F. auch) Seewasser, (Drt. auch) das Meer = anw. nw. schw. salt, n. saltes, ὁ. salta(sa) | Ip. S. saltes, saltok, (Lul.) saltes, g. salltasa, ἢ (Ht.) saltag, saltege, salzig = anw. saltr, nw. schw. salt. sal'tit | Ip. S. saltet, saltot, (Lul.) salltit, (Arj.) sæltet (impt. -cjeu), (Ht.) sælltet, solltet (pr. -eb) | lp. E. sælttid, saksen ᾿ς = anw. nw schw. salta, od. lapp. Bildung aus salte. salto-vuödna od. salto-sævva, ein Fjord in Salten = nw. salten- fjord. | sårjas, g. sårjasa, Augenkrankheit, (Καὶ. Kl.), Krankheit = | anw. sår, nw. sår, n.; vel. sar'je. sårjas, £. Ssar.jasa (Le. Kl. Tb) krank lp SJ øf00 (Hit) sairies, verwundet, wund; (Torn.) sarjes, krank = anw. sårr, nw. sår; fn. sairas (krank). | sar'je, g. sårje | Ip. S. sarjes, g. -esam, (Lul. Arj.) sårzjas, gå sojasa, (Hm.) sar”je, g. sarje, (Sors.) sarji, (Tårn.) same, | sairia, (Ht. Drt.) sarte, saire, Wunde, Weh = anw. sår, nw. schw. sår, n. Aus schw. sår lp. S. (Arj.) sørro, δ: 5070, Wunde. ; sat, sata, sata (lp. S.: Jmt.), dass = schw. så att (Halåsz). | samde (Ip. S.), Theerofen = anw. søydir (the fire-pit) (Cleasby-Vigf.) | Ge pr pr » 1893. | NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 285 sauto-peci (Ip. S.: v. Diben, p. 145), das innere Håutchen der Föhrenrinde, das auf eine besondere Weise gebraten wird; vgl. anw. søydir, m. (Feuer zum Kochen), nw. saud, f. (Kochen). såva, £. » (all. -ὃ (Ib.) | lp. S. (θυ) såve, Saft der Båume = anw. 58, ΠΥ. save, sav, m. savdne, savne, 5. savne, (Of. auch, Wst.) savve | lp. S. save, (Lul.) savve, (Arj.) savvi, g. save, (Ht.) savmie, saime, (Drt.) same, saimie, Naht = anw. saumr, nw. saum, søym, m. sav'ca, g. såvca | lp. S. saue (akk. -eb), sauca, sauz, (Lul.) såu*ca, g. såuca, (Hm.) sav'ca, (Arj.) savca, g. såvea, (Sors. Tårn.) savca, (Ranen) söwra, (Ht.) savcå, (selt.) savre, (Drt.) saude, sawre, sövde, sövre, serrve, (Jmt.) sauta, söura, söure, sæude, söude | lp. E. savca, sauca, Schaf = Ε΄ anw. saudr, m., nw. saud, m.; søyda, f. savvet (impf. -esim) (Ts.), nåhen = anw. nw. sauma. seda (Wst.), adv., spåter = nw. seda(n). seddel (Lg.) | lp. S. sedel, (Ht.) sædele, (Jmt.) siedela, Sietela Ip. E. sædal, Zettel = nw. seddel, sedel; schw. sedel; vgl. lp. S. (Lul.) sétel-tala, Krone (schwed. Miinze) = schw. sedel-daler (Wiklund). sedne, 2. ,, (Krl.), Zorn = nw. sinne, n. sel-skahppe, x. -skåbe od. (Kr.) -skåhpe, Kamerad, (Kv. auch) Gesellschaft | lp. S. sælskap, (Ht.) sielske, (Jmt.) siælska, Gesellschaft, (Ht. und Jmt. auch) Kamerad = nw. sellskap, schw. sållskap, ἢ. semsket (lp. S.), (Drt.) semski, såmiseh gerben = nw. semska, schw. såmska. sen, sena, sent (Ip. S.: Jmt.), 5610, seittdem = schw. sen. seneb | lp. S. senap, (Lul.) seænap, Senf = nw. senep, schw. | senap. senkud (lp. S.: Ume), zaudern = schw. sinka. sevuå, 8. , (all. -a:) (Krl. Kl. Wst.), (Lg.) stvva, g. ,, (all. -ai), månnl. Name = nw. siver, syver. | sibma, sima, g. sima, stma (all. -a?), Tau aus Baumwurzeln od. (Leem) Bast, (Krl. Lg.) aus den Haaren des Pferde- 286 J. QVIGSTAD. schweifes; (Ib.) getheertes Tau | lp. S. sima, Tau; seima, seime, (Hm.) sima, (Arj.) sibmo-badde, (Sors.) sieima, (Ht.) seima, (Drt.) steima, semo, Tau aus den Haaren des --ς- Pferdeschweifes, (Drt.) Angelsehnur aus solehen Haaren | lp. E. sima, Tau = anw. simi, nw. sime, m.; fn. siima. sidne (lp. S.), Gefåhrte, Kamerad = anw. sinni, m. sidne, g. » > (Siudw.) sinmi, g. simi, (Of.) sidno, δ. sidnø, Sinn, Gemiith | lp. S. (Torn.) sidno, sidna, Sinn, Verstand = nw. sinn, schw. sinne, n. sidno, g sino, juncus conglomeratus (Leem, Friis); (Hornemann, Plantelære, Kjöbenhavn, 1827) scirpus cæspitosus, aira flexuosa; (Kr. Kt. Lg. Ib.) feines, kurzes Gras (nw. lingras; = festuca rubra?); (Sidw. Nb. Kv.) sinmo, g. simo, feines Gras ohne Blåtter, das im Friihling noch griin erhalten ist (nw. dau-sene) | Ip. S. (Lul.) sittnu, juncus; (Hm.) sidno, 2. simo, eine Art Gras (nw. lingras) = anw. sina, nw. sina, f.; sinegras, n. sido, sido, (Kl.) siddö, g. sidö | lp. S. sido, (Torn.) sido, (Lul.) situ, 8. situ, (Hm. Ts.) sido, (Arj.) sido, (Ht.) seiru, (Drt.) seird, seida, Seida, (Jmt.) sara, 8617) γᾶ, sæd, Seite = anw. sida, nw. schw. sida, f. | siellåg, ein Fjord in Ibbestad = nw. salangen (aus ”selangr mit regressiver Åssimilation wie in sallater (anw. sellåtr, s. Norsk hist. Tidsskr. I, p. 78), gratangen (8. rivtag), harjangen (8. hærjag), lavangen (5. loabåg). In einem schwedischen Briefe von 1610 wird der Fjord sillånger genannt (s. Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, III, p. 220). siello, 2. sielo (all. sillui) | lp. S. siælo, sælo, (Lul.) sellu, siellu, (Hm.) siello, g. sielo, (Ht.) sielu, (Jmt.) s'ælg | lp. E. siellu, Seele = nw. sjæl, sæl; schw. sjål, f.; fn. sielu. sierra | 10. S. særr(a), (Lul.) sierra, adj. abgesondert, besonder, eigen; adv. besonders, får sich allein = anw. sér, nW. sær, adv. | s1es80, £. , Od. stese, Raum in einem Boote = anw. nw. 5888, m. siesstår, siesstar (Tlv. Lp. Krl. Lg. Blis. Lnv. G1. Wst.), (Kl) siøstar, pl. sæsstrak, ein Stock hinter einem Stande mm Viehstall = nw. sess(e)tre, ἢ. | | er Er å ᾿ ᾿ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 287 sigat, pr. sigan (Lg.), sich langsam bewegen = nw. siga. Vgl. lp. S. (Lul.) sikit, langsam sinken = schw. siga (Wiklund). sigga (Ip. S.), (Lul. Hm. Ts. Fld.) =, (Ht.) sagga, weibl. Name (nw. sigrid); vgl. isl. sigga (fir sigrid). sigl(a) (Ip. S.), (Fjellstr. Ht. Drt.) sigle, Segel = anw. nw. segl, n. sig-næhtta, g. -næhta (Kv. Lg.), (Sidw.) sivnåk, (Tn.) sivnat od: sivnak, (Of.) sin-nehtta, g. -nehta (all. -i) Petschaft; (Kv.) sinet, (Krl.) senehahk, g. -aga | Ip. S. signet, signetak, (Hm.) sig-nehtta, ὁ. -nelta, Siegel; (Fjellstr.) signet, (Ht.) sægnete, Petschaft = nw. schw. signet (Petschaft). sihkkar (Kr. Ks. Hf. Lg. Ib.) | lp. S. sikker, sicher = nw. sikker. sikta, sifta, £. sivta, 1) Visir (bei Schusswaffen) = lp. S. (Ht.) sikte, = nw. sigte, n.; 2) Sieb = nw. sigt, m.; fn. sihti (Visir, Sieb). siktit | lp. S. siktet, 1) zielen, 2) sieben = nw. sigta, schw. sikta. silba, τ᾿ silba, (Wst.) sePba | lp. δ. silb(a), (Lul.) silpa, (Hm. Ts.) sil'ba, g. silba, (Ar.) sillba, (Sors.) selb(a), (Ht.) sellba, sellbo, (Drt.) .selb, sillbe, (Jmt.) silpa, sillpa, Silpa, söl'pa pep. E. sidbba | lp. R. (T. N. A.) silp, (K.) silp, (Pasv.) silb, Silber = anw. silfr, nw. sylv, schw. silfver, (dial.) silv, n. silda, g. silda; auch sil'de, 2. silde, eine Insel in Westfinnmar- ken = nw. silden. S. salled. | silke, g. silke | lp. S. silk, (Lul.) silhke, (Ht.) silhe, Seide; (JSmt.) sil*ke, Tuch = anw. silki, nw. schw. silke, nw. auch silkje, n. sillak, séllak, pl. (Kl), (Καὶ. G1l.) selak, pl., (Bls. Of.) silak, | pl., Hosentråger = nw. sele, m. sille, sille, £. , , (T.) silla (silli) -rahtte, (Glv.) silles | lp. S. sille, (Fjellstr.) sil-gare, (Hm. Ts. Arj.) silla, (Sors.) silla, (Ht.) sile, Seihe = nw. schw. sil, m. sillit, sillit | lp. S. silet, (Lul.) sillit, (Ht.) silet (pr. -eb), seihen = nw. schw. sila. sinakgka, sienaköka (Ip. S.: Lul.), Synagoge = schw. synagoga, ἢ. sint (lp. S.), (Ht.) sinnte, (Jmt.) s'ento, sente, Se'nte, spåt = nw. sechw. sent, nw. seint. å ø 288 7. QVIGSTAD. [Nr. 14 simnka, g. ska | lp. ὃ. (Hm.) simnga, δ. simka, (Ht.) ske, ς; I Zink = nw. sink, m. sirak, strak, sirat, g. -aha, (Lg.) -aba, (Lg. auch) sirrat, g. -aha, (Krl.) sirap, g. -aban, (Lnv. Ib. Of.) sivrap, g. -aban | 1p. S. sirap, (Hm.) si-rahppa, & -råhpa, (Ht.) sei-rahpa (akk. -ub) | lp. E. sirap, Sirup = anw. nw. sirop, (Tromsö) syrup, *syrap, schw. sirap. * sivdnedet, stvnedet, erschaffen, (Ib. selt., Kl.) segnen; burist 8., segnen | lp. S. Sudnetet, Sudnetet, erschaffen; siunatet, Sugnatet, puorist Sunatet, segnen; (Fjellstr.) siugnedet, er- sehaffen; budre-siugnedet, segnen; (Lul.) Siunetit, erschaffen; Siunatit, segnen; (Hm.) Suvnedet, (Arj.) Sivdnedet, (Sors.) sugnedet, (Ht.) Sugnedid, erschaffen; (Ts.) sivnidet, (bæris)- ivnadet, (Sors.) buöre-8ugnadet, (Ht.) buörie-Sognadid, segnen lp. E. sivneded, segnen, erschaffen = anw. nw. schw. signa (segnen); fn. siunata (segnen, erschaffen); vgl. lp. S. (Lul.) sivdnar, Schöpter. sivjug, sivjog, (Ib. Gl.) sibjøg, Schwester der Frau, (Kl. Of Wst. auch) Mann der Schwester, (Glv.) sibjuk, Vetter emer Schwigerin | lp. S. s/bjok, Mann der Schwester, Frau des Bruders; (Lul.) sibjuk, (Hm. Ts.) sibjog, sebjog, (Sors.) subjeg, die Schwester der Frau im Verhåltniss zum Manne und umgekehrt; (Fld.) sibjøk, der Bruder des Mannes im Verhåltniss zur Frau und umgekehrt; (Arj.) sibjøk, — die Frau des Bruders; (Ht.) subjöge, Gatte oder Gattin des Geschwisterkindes; (Drt.) sebjåge, sibjege. der jingere Bruder des Mannes im Verhiltniss zur Frau und umge- kehrt: (Jmt.) sib;jega, ibijéga, Bruder des Mannes; Frau des Bruders = anw. sifjungr. sivle, g. sivle (Ks. Hf. Κι. Tlv. Kv.), (Krl. Kl. Lg. Kar. ΒΙ | ΟἹ. Wst. Ts.) siv'lo, g. sivlo | lp. S. (Hm. selt., Ts.) silo, Ὁ (Ts. auch) sivlo, Mast = anw. sigla, f. 18} syrjåniseh Sogla, ögla (Mast) ein Lehnwort nordisehen Ursprungs? siv'lo, g. sivlo, (Krl. Lg. Kar. Bls. Lnv.) sivla, g. sivla, (Kl) sivl, pl. sivlak, od. sév'lö, (G1. Wst.) sivle | lp. S. (Hm) | silo, suv'le, (Nors.) siilla, (Ht. Drt.) såle, (Drt.) ul, Pfriem = nw. 50], m. | Trykt 13. Oktober 1893. αν. τ΄ AA dd SD NS Lan å MR GE + τ τὶ ΒΟῊΝ ἜΣ ΣΟ, høl γι" åå 4 v Te ᾿ å å - 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 289 sivlo, g. sivlo, (Kr. Tn.) siv'la, (Kv. Lg.) sila, Sandaal (am- modytes tobianus) = nw. sil, m. sivnastet (lp. S.: Ts.), Gefallen finden = nw. synast (um); vgl. lp. F. (Οὐ) sivnat, pr. stvvnam, meinen = nw. synast. skabma, skabma, skamma, g. skåama, gew. skåbma-aige, (Hf.) skabmet (Ip. S.), (Hm.) skabmot (impf. -0jei), ausschmålen - skam-ai'ge, (Kl.) skamm od. skåm-aige, (Qt.) skabmö od. skamo-ai'ge, (Stockfleth, p. 444 b) skabme, skabmo, (Sjögren, Ges. Schr. I, 193) skåbmo, die Winterszeit (vor Weih- nachten), in der die Sonne unsichtbar bleibt = nw. skam- tid. Hierzu gehört wohl auch lp. F. gabmo, gåbmo, g. gåmo, (Frus) skabmo, g. skamo, Dåmmerung. anw. skamma, skemma, nw. skjemma, schw. skåmma. skabram: stitor s., unna $., zwei Binnenseeen in Jockmock = sehw. skaffrum (Wiklund). skadåa, 2. skada (all. -ai) | lp. δ. skada, skada, (Lul.) skaåta, (Hm.) skada, g. » , (Ht. Drt. Jmt.) Skåra, (Ht. auch) skåra, Schaden = anw. skadi, m. Vel. (Ht.) skåra-mannie, der Verfiihrer eines Mådchens = nw. skademann. skaddit | lp. S. skadot, (Hm.) skaddet (impf. -ejeu), (Ht.) skaret (pr. -eb), schaden | lp. E. skadåod, verwunden = anw. skada, skedja, od. lapp. Bildung aus skadda. skaffot (impf. -o0jim), (Siödw. Nb. Kr. Ks.) skahppot (impf. -0jim), (Lg.) skaffit | lp. S. skaffot, (Hm.) skaffot (impf. -0jeu), (Arj.) skæffot (imptf. -ojeu), (Ht.) skoffut, (Drt.) Skoaffi, (Imt.) Skoffutet | lp. ἘΦ. skappud, verschaffen = nw. sehw. skaffa. skaga-gælete, ein Vorgebirge in Nordwaranger = nw. skag-odden. skadda, skajja, ὁ. skaja (all. -ai), (Lnv. Ib. Of. G1) skiedda, g. skiejå (all. -åi), (Wst.) skedda, g. skejå | lp. S. (Lul.) skeda, (Hm. Ts.) skiedda, sk'edda, 3. skieja, skeja, Schuppen, Scheune = anw. *skéi, πὶ. (nw. skjå); vgl. skedda-nar ga, ein Ort in Gullesfjord (nw. skjå-nes). NS. fin-skievvo. skaida, 3. skæida, (Ib. Of.) skedda, g. , (all. i). (Tb. auch) skezZa | lp. 5. (Hm.) goddem-Sædda, g. , | lp. E. kaidha, kåidha, Weberkamm = anw. skeid, nw. skeid, f.: vel. skaida- våhkki, ein Ort im Kirchspiel Tromsösund (nw. skjei-våg). Vgl. (Lg.) gåida3, g. gaidaha, id., aus fn. kaide. 19 290 7. QVIGSTAD. | [Nr. 1 8 skaimit (Leem, Κα), (Kr. auch), ska”mit, durch Schneiden verletzen = anw. nw. skeina. skakta, skafta, g. skavta, skavta (all. -ai) | lp. S. (Hm. Ts.) skakta, g. skavta, 1) Ziptel eines Segels, Tau am Zipfel eines Negels = anw. nw. skaut, n.; 2) Beschlag auf einem Rudergriffe = nw. skaut, skaute, m. Vel. lp. S. skaut, (Ht.) skavte, Spitze, Ecke = anw. skaut, n skal'ka, 2. skålka | lp. S. skalk, (Lul.) skal*hka, (Ht.) skalka, Schalk, Schelm = anw. skalkr, nw. schw. skalk, m skall, på. skålak (Kl.): manne-s., Eierschale = nw. skal, n. skalla, g. skåla, Schall = anw. skall, n. skalla, 5. skala (all. -ἢ (Lnv. Ib. Of.) | lp. 5. (Ts.) =, Blås an Kartoffeln, Ruben = nw. (Senjen) skal, n. skallig 8. . (Wst.), (Of) skalla, z. skala (all. -i), untiefe Stelle im Wasser, wo Fischerei betrieben wird = nw. skalle, skalle, m. skallo (Ib. Wist.), das heil. Abendmahl, mm: skallui mannat, zum Abendmahle gehen; (Ib.) skallö-glmus, Kommunikant | Ip. S. skallo, (Lul.) skallu, Beichte, das heil. Abendmahl; (Torn.) skaldo, (Ts.) skallo, 2. skalo, (Arj.) *skallo (mur im All. skellui), (Sors.) skello (all. skulloje), (Ht.) skælluo, Fallo, (Drt.) skallå, das heil. Abendmahl = anw. skella, f. (Glocke). Wihrend des Abendmahles wurden in der katholisehen Zeit die Glocken der Kirche gelåutet (s A. Bang, Den norske Kirkes Historie under Katbolicismen, p. 298); nach der Reformation wurde vor dem heil. Abendmahl eine Glocke geliutet (5. T. Lund, Danmarks og Norges Historie, VE sp. 136). skallo, skallo, g. skålo | Ip. S. skalo, (Sors.) skalos, Messingkessel, (Lul.) skållu, grosser Kessel = anw. skål, nw. skål, f.? skaléa (Leem), Schnee, der hart wie Eis ist = nw. skjelja, | f.?: vel. skallta, 2. skalta (-ai), ein Hof in Kvænangen | = unweit eines grossen Gletschers. Der Name des Hofes | diirfte jedoch vielleicht mit skallto sne da der Strand daselbst an Muscheln reich ist. skalléo, g. skaldo od. skåldo | Ip. S. skaldo, (Lul.) skalleu, (Hm. Ts) I skalldo, g. skaldo, (Ht.) skaltu, 1) Musehelschale, 2) (Ip. F) Kniescheibe (Gbbe-s.), Hirnschådel (0a:'ve-s.) = anw. skel, å | | 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 291 f., pl. skeljar; nw. skjel, f., pl. skjeljar; schw. dial. (Westerb.) skelj, f. Hieraus (lb.) Siella, g. Hiela (all. -i), Muschel- schale (wenn gefillt), diff. skallöö, id. (wenn leer). skal've, &. skalve, (Sidw. auch) skåvli, (Kl.) skallv, (Wst.) skal'va | lp. S. (Arj.) skabla, g. skåbla, Schneewehe = anw. skafl, ἢν. skavl, m. skamal, på. skammlak (K1.), dreifussiger Stuhl ohne Lehne = nw. skammel. skammadet (K1.) | 1p. S. skabmahet, skamatet, (Fjellstr.) skamaset, (Lul.) skåppmahet, (Hm.) skåmadet, (Ht.) Skama8et, skåmasid, skamadit, (JSmt.) Skamaset, skamih, sich schåmen = anw. skammast, nw. skjemmast, schw. skåmmas. Vgl. lp. F. skåmasgas, verschimt: skamaskuddat, sich schåmen. skammö, 2. skamö (Kl.) | lp. S. skabmo, skamo, (Lul.) skappmu, (Hm.) skabmo, g. skamo, (Ht.) «κάνει, (Drt.) Skåmy, Skåma, -Scham; (Fjellstr.) skamo, (Drt.) Skåma, tamme, (Jmt.) tamma, tammåd, membrum muliebre = anw. skomm, nw. schw. skam, f. skanek, pl., ein Ort im Kirchspiel Trondenes = nw. skån-land (anw. skånøyar-land).» skanndot (innpf. -ojeu) (Ip. S.: Hm.), spielen; (Lul.) skanntut, — miissig sein = anw. skemta, nw. skjemta. skannta, £. skånta | lp. ὃ. skant, Mass, Muster, Messruthe = nw. skant, m. skanntit | Ip. S. skantet, (Ht.) skantedid, abmessen = nw. skanta. skanntot (impf. -0jim), (Of.) skanntohet, vernichten = nw. (Sen- | jen) skandere, id.. skans (lp. S.), Schanze = schw. skans, m. skamnka, g. skånka (all. -t) (Lnv. Ib.), Schenkel = nw. skank, m. skapa, 3. , od. skåba, (Kr. Lg. Bls. Ib. Of.) skahppa, ὃ. skapa, (Kl.) skahp, pl. skåhpak, (Ks. Bls. Lnv.) skahppo, g. skåhpo | Ip. δ. (Hm.) skahppa, g. skåhpa, (Arj.) sköhpa, (Ht.) skabu, (Jmt.) skoapa, skuopa, sköpa, Schrank = anw. skåp, n.; skap, skåp, n. und f., βοῦν. skåp. Hieraus auch skouhppa, δ. skoaba, skomva od. (Kr. Kv.) skouhpa (all. skohppi), Schrånkehen, Schrank in einer Kiste; skahppo, 8. » od. skåhpo, Schachtel | lp. S. skappo, Schrein; (Lul.) Ko AEG 292 J. QVIGSTAD. [Nr τ skahppu, 8. skåhpu, (Drt.) Skåhpa, Schrein, Schachtel, Holzgeschirr zum Kåseformen, (Hm.) skahppo, 3. skåhpo, Schachtel; (Sors.) skalppo, Holzgeschirr zum Kåseformen. skåhpal (Krl. Kl. Lg. Bls. Lnv.), (Kv. Lg.) skahpul, (Of) * skåhpalak, 2. -aga, ein Stick Holz, dessen Rinde abgeschabt ist = nw. skjevel. Vel. skåhpal-njar'ga, ein Ort im Bals- fjord = nw. skjevel-nes. skåhpit (K1.), erschaffen = anw. nw. skapa. skahppe, skåhppe, g. skåbe. skåve, (Tlv. Lg. Lnv. Ib. Of. Gl.) skahpi, g. skåbi | lp. S. (Lul.) skahpe, (Hm.) skåhpe, g. skabe, Eberesche (sorbus aucuparia) = nw. skåv, n. (Eber- - esche). δ. raun. skapt (lp. S.), Schaft, Stiel = anw. skapt, schw. skaft, n. skar'fa, &. skårfa, (Krl. Lnv. Of.) skar'va, δ. skårva | lp. S. (Torn.) skarfa, (Ts.) skar/fa, (Hm.) skarva, σ. skårva, (Ht.) skarvo (akk. -ub) | lp. R. (T.) kårv, Kormoran (pha- lacrocorax carbo L.) = anw. skarfr, ἢν. skarv, m. Vgli skar'f(a)-vaggi, ein Thal in Lyngen = nw. skarv-dalen; skarf-vudnn, ein Fjord im Kirehspiel Tromsösund = nw. skarsfjord. skar'fo, 5. skarfo, eine Insel in Kvænangen = nw. skorpa (fir *skarpa). skarpis, g. skar pa(sa) (ΚΙ. Tlv. Kv. Ib.), schneidend bed V. ke) Wind, Wetter), (Tlv.) der Witterung sehr ausgesetzt (v. einem Ort) = anw. skarpr, nw. skarp. skarra, g. skara (Kv. Lg. Lnv. Of.) | lp. 5: (Ht.) Skarre, (Drt) Θ Skarra, hart gefrorene Schneedecke := nw. skare, m. skarrek, pl., Schere, (Kr. Nb. Plm. Kv.) Wollschere; skierak, pl, (Friis, Ks.) Wollschere, (Sidw. Nb. Tn. Pim. Kr. Tlv. Kv. Kl.) Schere; (Friis) skærak, pl., kleine Schere; (Lg. auch) skieret, pl, (ΟἹ. Wist.) skere, pl., (Glv.) skarje, Schere ' lp. S. skarja, gew. pl. skarjah, (Lul.) skårja, pl, (Ts. Fld. Arj.) skarzjå, pl., (Hm. Sors.) skar'ja, (Ht.) skarjå (akk. -ab), (Drt.) Skarja, Schere = anw. skæri, n. pl.; nwW skjære, m.; skjæra, f. skarro, g. skåro, Oeffnung im einer δι (Kr. Kv. Lg.) Fuge | (in einem Boote), wo die Enden der Bretter iibereinander 7 ΄ + PE .» st! ᾿ å » 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 205 liegen (nw. skarving) = anw. skor, f.; nw. skar, ἢ. Hier- aus auch lp. S. (Lul.) possu-skårru, die Hinterthir im Lappenzelt (Wiklund). skar'vit (Sidw. Kr.), (Kr. auch) gar'vit, bis auf den letzten Rest wegnehmen = nw. skjerva. skarvit (Ip. S.: Lul.), anfiigen. annåhen (ein, Stick) = schw. skartva (Wiklund). : skahtta, g. skahta, (Lnv. Ib. Of.) skahtte, og. skahte, Schiessgeld ΠΡ. S. skatte, (Lul. Hm:) skahtte, 2. skålte, (Ht.) Skahtte, skåhtie, Steuer, (Hm. auch) Schiessgeld; (Jmt.) skahtie, Mitgift, Skahta, Steuer = anw. skattr, nw. schw. skatt, m. Vel. Ip. δ. skatte-dal(a), das Drittel eines Reichsthalers: (Lul.) skahtte-tala, eine schwedisehe Minze (16 Schilling). skahtto, g. skåhto | Ip. S. (Hm.) =, Glattrocken (raja batis L.) = anw. ΠΥ. skata, f. skav'le, g. skavle od. (Leem) , , (Lnv.) skavhle, (Of.) skawhle, 2. » Od. skaflé, Möwe (larus); (Leem, Friis) graugeflecktes Junge einer Möwe | lp. δ. (Lul.) skåuwlé, (Hm.) skawlé, 8. skawle, (Ar).) skavlé, g. skavlée, Möwe; vgl. anw. skeg- lingr, isl. skeggla. skavea (all. -ai), pl. skåveak | lp. S. skauta, (Lul.) skauta, Skåu*ca, (Hm. Ts.) skaw'ta, g. skawta, (Ar).) skavta, pl., (Sors.) skavéa, (Ht.) Skavto, skavtå, pl., (Drt.) Skavöa, (Jmt.) Skauéua, Bart, (lp. F. auch) am Schlissel = anw. skegg, n., £. pl. skeggja. Merke lp. F. (Nb. Τὰ. Kr.) skavtek, em hölzernes Stiiek an der Seite des Bootstevens (nw. lyrodd). skavva, skavva, g. skåva | lp. S. skave, (Lul.) skåvve, (Ht.) skåvo, Schnee mit einer diinnen, hart gefrorenen Decke = | anw. skån, nw. skå, skån, f. | skavvot (lp. S.: Fjellstr.), scehaben = schw. skafva. skeke (lp. S.), (Lul.) skiehke, Hure = βοῦν. sköka, f. skelbet, skælbet (Ip. S.), (Lul.) skelepit, skæltput, (Hm.) skelbestet. (Arj.) skel'bet (impf. -ejeu), (Ht.) skielbistid, skilbistid, 3elbet, (Jmt.). skiælposit, Skiælposit, zittern, beben = anw. skjalfa (præs. skelf), nw. skjelva, schw. skiilfva. Hieraus auch Ip. S. skelbot, v. n., schaukeln. | i ge NET | ἡ Ἷ | | ν᾽ 294 7. QVIGSTAD. [Nr Å skelbo, skælbo Åp. S.), (Ht) skidlbu, Sælbo, Schaukel; vgl. schw. dial. skolfva, id. (Svenska Landsm. XII, 3, p. 5). skelbo (Ip. S.), Zittern, Beben; (Lul.) skæl*pu, Fieberschauder = anw. skelfan. skelbot (lp. 8.), v. a., schitteln = anw. skelfa. skella-bladår: (Lg.), (Bls.) skilla-bladdi, g. -bladt, (Of.) skilla- ladde, & -låde, Stab zwischen den Aufschlagfåden = nw. skjell-blad (skill-blad). | skella-nar'ga, ein Ort in Gullesfjord = nw. skjell-nes. skenet, skenot (Ip. S.), (Arj.) skinet (impf. -ejeu), (Ht.) skinet, verstehen = nw. skyna, skjøna. skeresukt (lp. S.: Graan), adv., herrlich, aus *skeres, adj. = anw. skærr; vgl. (Graan) skeredet, verherrlichen. skerre-ståddi, ein Kirchspiel in Salten = nw. skjer-stad. skérteg, (Kt.) skertig, (Siudw.) skirdig, (Kr.) skerdek, skurdek, g. -eha od. -ega, -eda, (Leem) skiærdig, (Alten) skirtet, g. -ega, (Hf.) skerdet, (Kv.) skertet, g. -ega, (Lg.) skirtet, ὦ skiertet, g. -ega, (Kl.) skirdeg, skérdeg | lp. S. skertik, (Hm) Ὁ skerteg, (Ts.) skirteg, eiserne Stange mit Kerben, an - | welcher der Kessel (Topt) befestigt ist = anw. skerding, ᾿ nw. skjerding. | skehtte-ber'gi, g. -bergi, ein Ort in Ostfinnmarken = nw. skjøt ningberg, ὁ. 1520 skytningebergh geschrieben. | skeudo, skeuto (Ip. S.), Såeklein; (Sors.) skevro*, kleiner lederner Arbeitsbeutel = anw. skjöda, f. | skib-bahtti, g. -badt (Kv., selt. Lg.), Schiffsboot = nw. skib-båt, | m.; s. boahtta. ΐ skidne, g. , (Ib. Gl. Wst.) | Ip. 5. (Hm.) skidne, g. ,, , (Hø | skinne, (Drt.) skenne, kenne, (Imt.) Skinn, Fell = anw. nw. schw. skinn, n. Vgl. lp. F. skidna-, (Kv.) skinna- | muödda, Kleid aus gegerbtem Fell; bohkka-skidni (s. bohkka). ΠΡ. S. skidde, (Lul.) skidde, Haut, Fell: lp. S. skiddet, (Ht.) skirret, Hirret, (Drt.) Skirri, schinden, können nicht | hierzu gehören, wie das rr zeigt. skido, skido | lp. S. (Hm.) skido, Holzscheit = anw. skida, nw.| skida, f. skieftatæbme | Ip. S. skeutotebme, unordentlich, nachliissig = nw.| skøytelaus. | 1 | 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 295 skiei'vot, pr. skiewom (ὃ pl. skivvuk), (Frus auch) skeivot, schwanken, taumeln, schlingern = nw. skeiva. skiehkke, gi. , , Ecke (eines Trapezes); vgl. anw. skekill, nw. skjekel. skiel'ga, &. skielga (all. -ai), (Lg. auch) δι σα, g. skælga | Ip. S. skælkok, (Lul.) skelkuk, attr. skelku, (Hm.) skelga-talmag, sehielend = nw. *skjelg, gew. skjegl; vgl. anw. skjalgr. skiel'got, pr. skielgom (3 pl. skil'guk), schielen = nw. *skjelga, gew. skjegla, od. lapp. Bildung aus skiel'ga. skiellö, g. skielö (all. skillui); skellö, g. skelo (Krl. Kl. Lnv. Ib. ΘΙ]. Wst.); (Kl. auch) siellö | lp. S. (Hm. Ts.) skiello, δ. skielo, Bitte = anw. skjöla, f. NS. bihtto. skiehppo, 8. » Od. skiehpo (all. skilippui); skælppo, 8. , | 1p. S. (Ht.) Sælppu, Scheffel = anw. skeppa. nw. skjeppa, f. skievvå, 8. , od. skieva (all. -åi); skævvå, 2. , ; (Hm. auch) Submo, ein Arm des Ofotenfjords = nw. s(k)jomen. skievvår (Lg. Lnv. Gl. obsol.), (Kl.) skrevvar, $ievvar, Sevvar, (Krl.) skivvir, g. -aran, (Hf. Tlv.) skievva, g. skieva (all. skwvi), (Sidw. Nb. Tn.) skievvo, g. skievo (all. skivviui), ein mit dem getrockneten Magen der Heilbutte iberspannter Nechirm. womit das Rauchloch einer lappischen Hiitte be- deckt wird | lp. δ. (Torn.: Prov. 7, 6) skaja(?) im: ikkun skajat Cada, (Ht.) 3&jja, ein feines durchsichtiges Håutchen, welches triher statt des Fensterglases in Fenstern und La- ternen gebraucht wurde; vgl. anw. skjår, nw. skjå, m. Merke (Kl) skievvar-krinnd, das Holzwerk des vorgenannten Schirms = 15]. skjå-grind, nw. skjå-grind, f ; (G1.) skievvar- kriggi, id., = nw. *skja-kring; (Kl.) skievvar-staggö, eine Stange zum Bewegen des skievvar (8. staggo) = nw. skjå-stong. skihkalas | lp. ὃ. skikkelig, (Ht.) skihkkeli, ordentlich = nw. skikkeli(g); vgl. lp. F. skihkatæbme, unordentlich. skihkkar (Kr. Kt.), Posthalter | lp. S. skikkar, (Lul.) skilhkar, eine Art Gerichtsdiener = schw. skickare (8. Låstadius, Journal I, p. 184, 2te Ausg.). skihkkedet (Kr. Kv. Ib.) | lp. S. (Jmt.) skilkih, Skihkih, schicken, (Ib.) vertheilen = nw. schw. skikka. skikta, £. , (all. -i), ein Hof in Ibbestad = nw. skifte. -skildit (Of. G1.) | lp. S. (1 Reg. 8, 31) skildet, trennen = anw. skilja (impf. skildi), nw. schw. skilja (impf. skilde). 296 J. QVIGSTAD. [Nr 1. skilla-vuddna, em Fjord in Westfinnmarken = nw. skjelle-fjord; vel. skil-nas8e, em Hof in Ibbestad = nw. skjelnes; skilles- vika, em Ort in Tysfjord = nw. skjellesvik, fruher skilsvig geschrieben. skille-duorasdahk, (Krl. Lg. Kar. Lnv. Ib.) skirre-d., (Of.) skire-d., (Wst.) skir-d., (Kl.) skille- od. skirre-dursdak, (Friis auch) skeres-duorasdak | Ip. S. (Hm.) skerre-duoras- dak, (Ts.) skirre-duorasda, (Ht.) skirre-doarsda, Grin- donnerstag = anw. skiripörsdagr, nw. skirtorsdag. skillig, skilleg, (K1l.) illeg | Ip. S. skilleg, skillig, (Hm.) skelleg, (Ts.) skilleg, (Ht.) skille, ille (akk. -egeb), (Drt.) Skellege lp. E. skille-pæle, Schilling, (Sidw. Tn. Kr. Ks.) zwei Schil- ling = anw. skillingr, nw. schw. skilling. Vgl. lp. F. (G1) skiel'ga, 2. skiel'ga, 14. = nw. *skjelg (aus skjeling). skiltar (Friis), (Kl.) skeltar, på. skeltrak, (Tn. Kr. Lg. Bls. Gl.) skieltar, g. skieltara, (Lnv. Of.) skeltar, g. skeltara, Brett in einer diinnen Bretterwand od. in den Wånden einer Erdhiitte = nw. skjeltra, f. ' skindig | Ip. S. skinte, unruhig (wåhrend des Melkens, v. der - Renthierkuh), unbåndig; (Lul.) skmték, unbåndig = ΠΥ. kyndig ? skilippa, skilpa, g. skilpa, skipa, (Kl.) Shpp 1 Ip. S. skipp, (Lul.) skilippi, pl. skilpi, (Hm.) skilppe, (Ht.) skihppa (akk. -1b), Sihppe, (JImt.) Skilpa, Skilpe, Skihpu | Ip. E. skip, skipa, Schiff = anw. nw. skip, n. skihppar, 1) Schitfer, 2) Kamerad, Gefåhrte | lp. S. skippar, (Hm.) skillppar, Schiffer | lp. ἘΣ. skippar, Gefåhrte = anw. skipari, nw. skipar (Schiffer, (Finnm. auch) Gefåhrte). - skilppot, skihppot (impf. -ojim), einschiffen, ausschiffen, (Kv- auch) sich zur Reise fertig machen = anw. nw. skipa, skipa seg. skiptavær, skiptvær (Ip. S.J), (Arj.) skifta-veéra, Schöpfgelte, | womit der Trank ausgetheilt wird; vgl. anw. nw. skipta, skifta. skire, skire, £. , (all. -ἢ, (Hf. auch, Sidw.) skirri, δ. (all) -ti), (Kl.) skire, Fire, (Lnv. GI) skirre, g. , od. skire (all: -i) | lp. 5. (ὃ Mos. 11, 19) skira, (Lul.) skirre, g. » > (Fe Fld. Arj.) skirre, g. skire od. (Arj.) » (all. -ἢ, (Hé) - sokd 1893.| NORDISCHE LEHNWÖRTER. 297 skarheu, Sarhöo, (Drt.) skire, Skire, Elster (pica caudata L.) = nw. skyr (skjor), schw. dial. (Westerb.) skir, f.; skarheu setzt anw. *skerja od. *sker, g. skerjar voraus. skir'tö, sker'tö, δ. skirtö, skertö (Lnv. Ib. Of. ΟἹ. Wst.), (K1.) skir'to, g. skirtu; Ser'to | lp. S. skirto, (Hm. Ts.) skirto, g. skirto, (Ht.) 80arrtu, (Drt.) Soartå, Sorrta, (Jmt.) 3uorta, surta, Hemd = anw. nw. skyrta, nw. schw. skjorta, f. skihttar, (Kr. auch) skievtar, (Sudw.) skidar, g. skihttar, (Ib.) skivtar od. skidar | 1p. S. skidar, skitar, skivtar, (Lul.) skitar, (Ht.) skihttare, Sehttar, Verschwender; lp. F. skilttardet, (Sidw. Kr.) skidardet, (ΚΙ. Ib. Of.) skidardet, (Ib. auch) skivtardet ' Ip. S. skidartet, skitartet, (Lul.) skitartit, (Ht.) skihttardid, Sehttardet, verschwenden; vgl. nw. skitra, *skidra. skli, ὁ. skivli (Tn. Hf. Tlv.), ein Brett, das in einer Erdhitte vor die Thiir gesetzt wird, um dieselbe der Ventilation wegen offen zu halten = nw. skjol, n. skivtet (Ip. S.), (Ht.) = (pr. -eb), hervorschieben = anw. skjöta, nw. schw. skjuta; vgl. lp. S. skivta-jape, Schaltjahr. skiv'tot, pr. skivtöm (Ib.) | lp. S. skeutot, (Graan) skeutesed, sich um etw. bektimmern = anw. nw. skøyta, schw. sköta. skoabber-jav'ré, eim See in Ibbestad = nw. sko(d)ber(g)-vatn. skoaddo, g. skoaddo (all. skoddui), (Kl. auch) skoddö | lp. δ. (Hm.) skoddo, (Ts.) skoaddo, Nebel = nw. skodda, ἢ skoudas, 2. skoaddasa, (Frus auch) goadas, Ueberzug, Futter (in Kleidern), Getåfel = anw. *skodr. nw. sko, m. (Beschlag). skoaddot, pr. skoadom (impf. skodådum), mit skoadas versehen = nw. *skoda, skoa (beschlagen). | skoalla, ὁ. skoala (all. skolli) (Kv.), Schale; (Ks.) krusa-skoalla, (Lg.) ruksa-skoallo, g. -skoalö (all. -skøllui), irdene Schale = nw. skål, krus-skål, f. skoal'pa, &. skoalpa (all. skolpi) (Kr. Ib. Οὗ), (Sudw. Hf. Le.) skoal'pa (all. -ai), norwegiseher Bauer am Meeresufer in Finnmarken und (Of.) Lofoten = nw. skolp, m. skoalta, %. skoalta (all. skolti) (Kr. Lg. Ib.), (Siidw. Hf.) skoal'ta (all. -at), (Lg. auch, Of.) skuölta (all. skulti), Hirnschådel = nw. skolt, m.; vgl. skoal'ta, g. skoalta, eine Landspitze im Kirchspiel Loppen = nw. skolten, s. def. 298 J. QVIGSTAD. [N r. 1. skoalta, g. skoalta, russischer Lappe in Pasvik = nw. skolt, m. skomrpa, g. skoarpa (all. skor'pi) (Kr. Lg. Of), aueh skorpe g. (all. -ai), Rinde, Kruste = nw. skorpa, f. skoar på, 5. kodene (all. -αὐ) (Kl.), ein schwarzes vielfiigsigeg Insekt = nw. bal-skroppa. skoarro, 8. skoaro (all. skørrun), boet Engpass, Felsen- kluft, (Kv. auch, Ib.) Einschnitt | lp. S. skoro, (Ht.) skoarus, Einschnitt = anw. nw. skor, f., ἢν. skora, schw. skåra, f. Vgl. (Ib.) skorrit, Einschnitt in etw. machen = anw. nw. skora, od. lapp. Bildung aus skoarro. skoarro, ἢ skoaro (all. skørrui) (Lg. Ib. Of.), Schwaden = nw. skår, m.; isl. skåri; m- skodurdet Fri) beschauen, betrachten; vgl. nw. skoda. skog, skoug (Ip. S), (Ht.) skoage, (Drt.) Skuöge, Skozje, (JImt.) ; ὶς SkQjjt, skQjje: SkQjje, skugje, Skuoka, Skouka, skuokie, skoawa, Wald = anw. skögr, nw. skög (def. skögjen), schw. skög, m. Vel. skovva, em Hof m Lenvik; sköva-nass, ein Ort ibd. (nw. skog-nes); older-skuöhkki, g. -skuögi, em Hof in Sortland = nw. older-skogen. skoögas-enca, ein Hof in Ranen (nw. skonseng) = nw. *skogns- eng. skoget (Ip. S.), (Arj.) sköget (impf. -ejeu), jagen = se dial. (Westerb.) skog (jagen), od. lapp. Bildung aus skog. skohkkul (Ib. Οἵ), (Kl) skoahkkal, pl. skoahklak, (BIs.) skuöhkkol, (G1.) skohkkal | lp. S. (Arj.) skahkkal, (ΕΠ) skakale, (Drt.) Skåkale, (Jmt.) Skakala, Deichsel = skokul, schw. skakel. | skol'dit (Ib. Of.), die Haare eines Felles abbriihen = nw. skålda; vgl. (Lg.) skuöllit, id. = nw. skolla. skolfo, skulfo (Ip. S.), (Ht.) skolhvur (akk. -ub), Keule = anw. kylfta, [. skonet Ip. S.), (Ht.) skönet (pr. schonen = nw. schw. ' skona. Ι skjøre g. , (all. -t) (Kv. Κ].), das Junge einer Μόνο - nw. skare, m. skohtas od. skohttas, g. skohttasa, (Siidw. Kr. Lnv. Ib. OG) Wst) skohtta, g. , od. skohta, (Friis auch) skuotta Ip. 8. | | 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 299 (Ts. Fld.) skohtto, (Ht. Drt.) Skahtte, (Ht.) skouhtte, der vorderste od. hinterste Raum eines Bootes = nw. skott, m. skohttal, (Siidw.) skohlttål, (Ib. Of.) skohttul, eiserne Gabel oder Stachel zum Fischstechen = nw. skottel, skotul. skoulu* (akk. -ub) (lp. S.: Ht.), Spilwasser = nw. skol, ἢ skrehppedet, skrihppedet (K1.) | lp. δ. skræppet, (Ht.) skröhput, prahlen = nw. skreppa, schw. skråppa. skrina, (K1l.) skrin | lp. S. (Arj.) skrina, (Drt.) Skrine, Schrein = anw. skrin, nw. skrin, n. skript (lp. S.), (Hm.) skripta, (Ht.) skreptu* (akk. -ub), Beichte = anw. skript, nw. schw. skrift, f. skriptet (Ip. S.), (Hm.) = (impf. -ejeu), (Ht.) skruptet, Beichte hören (vom Priester), (lp. S. auch) strafen = anw. skripta. skrivar (Kl. Of. Wst.), (Ib: Of.) skrivvar, Richter | lp. S. skrivar, Schreiber; (Ts.) Srwar, (Ht.) skreware, (Drt.) Skreivare, Richter = nw. skrivar, schw. skrifvare. skroahppa-dåråk, pl. (Lnv.), (Kv.) s.-slæncat, pl., (Kl.) skröhp- daårak, pl., laminaria saccharina = nw. skråp-tare, m. skroavek, pl.; (ΟΕ) skroavak, pl.. eim Fischerplatz in Lofoten = anw. skrofar, pl., nw. skråven. skrohtta, 2. ,, (all. -ai) (Hf.), (ΟἿ) skroahttö, 3. skroahtö (all. skrolittui, em Insekt im den Winden einer lappischen Erdhitte (oniscus) = nw. skrotte, m. skrubbahuvvat (Kv.), abgescheuert werden (v. der Haut) = nw. skrubbast; vgl. (Lg.) skrubbit, abscheuern (die Haut) = nw. skrubba. skrud, strud (lp. S.), (Lul.) ruta, (Hm.) ruda, (Ts.) ruv'da, (Ar).) srada, (Sors.) skrur, (Sors. Tårn. Ht.) skrure, (Drt.) Skrure, Skrude, feineres Tuch = anw. skrud, ἢ. skruhkko (Kl.): bæsse-s. | lp. S. (Drt.) biesse-grohkka, Korb aus Birkenrinde = nw. næver-skrukka, ἢ | skrumt (lp. S.: Ht.), Gespenst = nw. skrymt, n. skruvva, g. skruva (gew.), (Friis auch) ruvva, g. ruva, (Kr. auch) sruvva, g. sruva | lp. S. skruv, (Hm.) skruvva, δ. skruva, (Ht.) skruvo (akk. -ub), Schraube = nw. skruv, schw. skruf, m. | 300 J. QVIGSTAD. [Nr skruvvit | lp. ὃ. skruvet, schrauben = nw. skruva, schw. skrufva, Ὁ od. lapp. Bildung aus skruvva. Η skræddar (Κ].), (Of) skrærdar | Ip. S. (Ts.) Sræddar, (Ht) skrieddare, (Drt.) Skræddare, Schneider = nw. skræddar. — skræhp (K1.) | Ip. S. (Fjellstr.) sræp, Grosssprecher; vel. nw. — skreppa, schw. skråppa; s. skrehppedet. skræhppa, g. skræhpa (Lg. Lnv. Ib.), Ranzen = anw. nw. skreppa, f. skuddo-johkka, eim Fluss im Kirchspiel Tranö (nw. skø-elva)= "> nw. *skøda, f. | skudmit, (Kv.) skunnit | 1p. S. (Fjellstr.) skuddot, (Ht.) skuddet (pr. -eb), (Drt.) Skuddat, Skuddi, (JImt.) skuttet, Skuttet, skuttih, Skuttili, sich sputen = anw. skunda, skynda, nw. skunda (seg), skynna (seg); schw. skynda. skuettestet, skuotestet, skuecestet (Ip. S.). (Ht.) skuotstid, vor- wårts schieben = anw. nw. skota. skuffo, 8. » (lp. 8.: Hm.); 09r'de-s., Tischschublade = nw.! bord-skuffa, {. skugge (Kl.) | lp. S. skugge, (Ht.) skuggie, Schatten = anw. skuggi, nw. skugge, m.; schw. skugga, f., (dial.) skugge, m. — skula-fer'da, ein Fjord im Kirchspiel Tromsösund = nw. skul fjord. | pr skul”dø, g. skuldö (Ib.) | lp. S. skuldo, (Hm.) skul'do, g. skuldo, Ὁ (Ht.) skoldu, (Drt.) Skolda, (Jmt.) skolta, Schuld, Ursache = anw. nw. skuld, f. skul” dot (impt. -0jim), zurechtweisen | lp. S. (Ht.) skuldet (pr. -eb), Jmd. Schuld geben = nw. skulda. skule (Ip. S.: Ht.), (Drt.) Skule, (Jmt.) skule, Lehrer =.nw. skule, m. | skullit, (Ib.) skullit | lp. S. skullet, (Fjellstr.) skulet, (ul) | skullit, (Hm.) skullet (impf. -ejeu), (Ht.) skulet (pr. -eb), | (Drt.) Skuli, (Jmt.) Ska"lh, spilen = nw. skylja, skylla, sehw. skölja. sa | skummå, skommå (all. -ai), ein Hof in Lenvik; skummå-tohk, ein Berg ibd. = nw. skam-tind. | skuolder (Ap. S.), (Lul.) skuöltar, g. skuölltara, (Hm.) skuoldar, | σ, skuoldara, Klatscherei = anw. skvaldr, nw. skvalder. ΠΤ ΞΘ ΝΣ 1898.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 301 skuoldertet (Ip. S.), (Lul.) skuöltartit, (Ts.) skuoldardet, (Ht.) skuollerdid, klatschen = nw. skvaldra, skvalra, oder lapp. Bildung aus skuolder. skuöhppo, &- » Od. skuöhpo (all. skuhppui) | Ip. S. (Ht.) skoahppa, Futteral = nw. skopp, m. (Wetzstein-futteral). skuöhtta, g. , od. skuöhta (all. skuhtti), (Lg. Of.) skoahtta, g. skoahta (all. skohtti) | lp. S. skuette, (Ht.) skuöhttie, Schuss = anw. nw. skot, schw. skott, n. Vgl. Ip. δ. (Jmt.) skoahta- tijit, schiessen, das *skoahta (Schuss) voraussetzt. skuöhtti, £. , (Kv.), (Lnv.) skoahtta, g. skoahta (all. -v), (Ib. Of.) skohtta, g. skohta (all. -i, Eingangstlur eines Vor- rathshauses | lp. S. (Hm.) muörra-skuöhtto, 8. » , (Ht.) skoahtte, Holzschuppen = nw. skott, n. skuöltte- (Ks.), (Kr.) skuta-jahkke, (Ib.) skuvta-jahkke, Schalt- jahr = nw. skot-år, skut-år. skuövva, g. skuöva (all. skuvvi) | lp. S. skuov, (Hm.) skuövva, 2. skuöva, (Ht.) skuova, skoavvö (akk. -ub), (Drt.) skoave Skøöve, norwegischer od. schwedischer Schuh = anw. sköor, nw. schw. sko, m. skurahuvvat (Kv.), abgescheuert werden (v. der Haut) = nw. skurast. skurbek, £. -ela, (Sidw. Hf.) skurbeg, g. -ega, (Kv.) skir-bijja, g. -bija, (Lg.) sker-buhkka, g. -buhkka, (Ib.) 36r-bi334, 8. » (all. -i), Scorbut = nw. skyrbjug, skjørby, skjørbuk, m. skur've, g. skurve (Ib. Of.) | lp. S. skuorv(a), (Ht.) skuorvö (akk. -ub), Schorf = nw. skurv, schw. skorf, m. skus (skuöss)-ferda od. -verda, em Fjord in Karlsö = nw. skogs-fjord. skut (lp. S.), (Ht.) skudie, Fahrzeug = nw. schw. skuta, t. skutet, g. -eha (Lg.) = bar'det = nw. skjøtning, skjytning. | skuhttar, (Ib. Of.) skihttar, Jåger | lp. S. skittar, (Ts. Arj.) skihttar, (Hm.) skehttar, (Sors.) skiht, (Ht.) skuhtte, (Drt.) Sk'ahttare, em guter Schittze = anw. skytari, nw. skyttar, OA schw. skytt, m. | skuvla, ὁ. skuvla, (Friis auch) skulla, g. skula, (Kr. Kv.) skala, (Leem, Kl.) skul, (Lg.) skoav'la, g. skoavla; skov'la; (BIs.) skuov'la, (Καὶ. Lnv. Ib. Of.) skov'lå (all. -ai) | lp. S. skol, (Lul.) | | | | I 802 J. QVIGSTAD. [Nr "1. skjulu, skoula, (Hm. Ts.) skov'lo, (Fld.) skoulo, (Sors. Ht.) skule, (JImt.) skuola, Skoula | Ip. E. Skoula, Skul, Schule — = anw. skuli, sköli, nw. skule, skole, m.: schw. skola, f. skægedid (lp. S.: Ht.). schitteln = nw. skalke. skæelbma, g. skælma; skielbma, g. skielma | lp. S. skelbma, skælm, (Lul.) skæel'ma, (Ar).) ske 2. skielma, (Arv.) skiælmu, (Ume) skiælbma, (Ht.) skielme, S'ælma, Schelm = nw. skjelm, | schw. skålm, m. te Ja: skæemt (lp. S.), Scherz = schw. skåmt, ἢ. skæennka, g. skænka | Ip. S. skenk, (Lul.) skænka, (Hm.) skennga, g. skænka, (Ht.) skienkö, skienka, (Jmt.) Skiænka | lp. E. skienkka, skænk | lp. R. (Pasv.) skienk, Gabe, Geschenk Ξ = nw. skjenk, schw. skånk, m. Hieraus lp. F. skennkit Ip. S. skænket, (Fjellstr.) skenkot, (Ts.) skennket (impf. ἢ -ejeu), (Hm.) skennget (impf. -ejeu), (Arj.) skinket, (Η skunket (pr. -eb), oder vielleicht = nw. skjenka, schw. skånka. skærre, 2. skære (Kv. Kar. Ib.), (Kl. Lnv. Of.) skerre, g. skere, (Bls.) skierri, (Wst.) skerri, g. skert | lp. S. skere, (Hm. Ts.) skierre, g. skiere, (Fld.) skerre, g. skere, (Ht.) skierie, (Drt.) Skierre, skiere, Schåren = anw. sker, nw. skjer. sehw. skår, m. ENER | skær'va, g. skærva; skierva, “5. skierva (all. -ai), eine Insel und ein Kirchspiel in Tromsö =nw. skjervø (aus *skerf-øy, s. Rygh, Trondhjemske Gaardsnavne, p. 938). f | skær”vo, Ὁ. skærvo, (Lnv.) skir'vö. (Ib. Of.) skær'va, (Ib. aueh) skir'vå (all. -ai), eine Krankheit (Kardialgie) = nw. skjerva, £. skæev'la, g. skævla (Ap. S.: Ts.): muörra-s.,. Holzsehuppen = nw. ved-skjöl, ἢ GE | slakt (Ip. S.), (Lul.) slakta, pl. slauhta, (Hm.) slakta (nur ΤῊΝ Zusamm.: s.-buvve, -hæssta, -reina u. 5. w.), (Ht.) slakte, Sehlachtthier = nw. slagt, n.; schw. =, m. slaktet (Ip. S.), (Lul.) slaktit, sehlachten = schvw. slagta. slake? (Ib. Of.), g. ,. . (Tb. auch) slapeé, lapcé, g. HE Ip. S- ! (Lul.) slabtce, Slab*ce, Schneeregen; (Ht.) slabee , "weicher | Schnee = nw. slafs, n. ᾿ ka slambar (Friis) | lp. S. (Lul.) slimpar, Geschwåtz; vgl. dl slammer (Wiklund). T- δὲ Pu GP ΩΥ ΄ Li ad ; 1893. NORDISCHE LEHNWÖRTER. 303 slampartit (Glv.) | lp. S. (Lul.) slimpartit, schwatzen = schw. slamra (Wiklund). slanket (lp. S.), spazieren, hin und her gehen; (Lul.) slannkut, die Zeit verschlendern = nw. slenga. slannta (Ip. S.: Lul), mit Wasser gemischte Milch = schw. dial. blanda (Wiklund), anw. nw. blanda, f. slatt(a) (lp. S.), gemein (vilis, vulgaris), (Ht.) slaktta, gemein (v. Wasser) = nw. slett. slitvji (all. slavjåi) (Sudw.), Geifer (v. Kindern, Thieren) = nw. *slevje; vgl. nw. slevju, sleve. sleåda, g. sleda (all. -αὴ (K1.), (Lnv. Ib.) sledda, sl'edda, slidda, g. sleda, slida (all. -ai), (Sudw.) εἰ, g. ,. (All. -di), (BIs.) sledda, (G1.) slidda, g. slida, (Wst.) slida, g. , | lp. δ. slidda, (Lul.) sliådan, (Hm.) sledda, 2. , ; sledan, 8. -åna; (Arj.) slidda, g. slida; sleåda, g. sleda; (Sors.) slerra, (Ht.) slarra, slærrå, (Drt.) slarra, slædda, (Jmt.) larra, Sehlitten = anw. sledi, nw. slede, schw. slåde, m. slihkiestit (lp. S.: Arv.), (Ht.) slieikkit, lecken = schw. slicka (Halåsz), nw. sleikja. slimpo (lp. S.), Lumpen = anw. *slimba; vgl. (Lul.) slimpar, id. = *anw. slimbra, schw. dial. (Westerb.) slimmer (Svenska Landsm. XII, 1, 83). slita (Lg.), (Lnv. Ib.) slihtta, 3. , (all. -ἢ | Ip. S. slito, (Lul.) slita, (Ht.) sleitu, anstrengende Arbeit, (Ib.) eine Art Krankheit = nw. schw. slit, n. slitit (Ib. Of) | lp. S. slitet, (Lul.) slitt, Ungemach erleiden = | nw. schw. slita. sloahkko, ὁ. sloago (all. slöhkkui) (Krl. Lnv. Ib.), (G1.) slohkku, | g. slogu, (Lg.) slöga, 8. , (all. -7), hölzerner Riegel = nw. slåg, f. sloahkko, ὁ. sloahko (Krl. Lg.): lodde-s., Höhle eines Vogels | (bes. des Papageitauchers) = nw. slåke, f. sloahkkö, g. sloagö (Lnv.), (Ib.) slögd (all. -år) | lp. S. (Ht.) sluoku, Sluoku, Dreschflegel = nw. sloga, f. | Το mpeS. Lul.), (Fld.) =, 2.04 , (Ts.)-slohtto, Haufe (von Menschen) = schw. dial. slod, m. (Haufe). | 'sluktol; (Ip. S.), (Drt.) sluökties, scharfsinnig = nw. schw. klyftig, | v *klyftug. [Nr. 1.0 304 J. QVIGSTAD. slhurvas (Kr.), unordentlich = nw. slurven. slæddø, g. slædo (Ib.), nackte Flåche auf dem ne eines Berges = nw. sleda, f. (Ross). slædæe (lp. S.), Sehlittsehuh = schw. dial. *sjeggjer, pl.; vøl. Å anw. is-leggr, nw. is-legg, m., pl. is-leggjer; schw. islågg. slæg30, g. slæddso (Kv. Kl. Lg. Ib.), (Kl. auch) slævö, g. slevto, (Bls. Gl.) slæv'do, (Tlv.) slægga, (Lnv.) slæggø | lp. S. (Ht.) slæzZzu (akk. -ub), (Drt.) slagge, grosser Schmiede- hammer = anw. nw. sleggja. f. å slæft (Kl.), (Sidw.) slæfta, 2. slævta (all. -ἢ | lp. S. slækt, (Lul.) slækta, x. slæuwta, (Hm.) slækta, g. slævta, (Ume) slekte, (Sors.) sliekta, (Ht.) sliekte, (Drt.) sliekt, (Jmt.) Slækta, Verwandtschatt, (Ht. auch) Verwandter = anw. slekt, nw. slegt, schw. slågt, f. slærpa (all. -t) (Ib.): guölle-s. | 1». S. (Hm.) sleibo, 8. sleipo: guölle-s., Fischschleim = nw. sleipa, f.; sleip, m. slærvo, g. slæivo (BIs.) | Ip. 5. (Fjellstr.) sleiv, (Arj.) slæiwa, (Ht.) slieivö (akk. -ub), (Jmt.) Sliewa (akk. -um), leiwga, Kochlöffel = nw. sleiv, schw. slef, f. slæp (lp. S.), grosse Arbeit, Måhe = schw. slåp, ἢ slæpet (Πρ. S.), viel Arbeit haben = schw. slåpa. slætt, slætta dal (Ip. S.J, ein halber Reichsthaler = schw. *slåt-daler. slöhput (lp. S.: Ht.), los werden, los kommen = nw. sleppa. småhka, (Sudw. Kr. Hf. Kv. Le. Of.) smahkka, g. småhka, (Leem) smakko | lp. S. smak, (Hm.) smahkka, g. småhka, (Ht.) småhke, Geschmack = nw. schw. smak, m. Vgl. lp. F. måhko, g. mågo | lp E. måhhu, 1d., aus fn. maku. småhkit, (Leem) smakkit | lp. S. smakot, (Lul.) smahkkut, (Hm. Ts.) småhkkot (impf. -ojeu), (Arj.) smæhkot (impf. -0jeu), (Ht.) smohkut, v. ἃ... schmecken, kosten = nw. schw. smaka. Vgl. 1p. S. (Lul.) småhkit, v. p., sehmecken = schw. smaka. smalla, g. småla (all. -ai) (Καὶ. Lg.), (Kl.) smollö, g. småld, (Ib.) smallö, g. smålo, (Ib. auch, Bls. Of.) smoallö, g: smoalö ὦ (all. smöllui), (Gl.) smolu, (Wst.) smöllö, g. smølö | Ip. 3 | smala, (Arj.) smalla, z. småla, (Arv.) smålå, (Sors.) smålis | (akk. smålab), (Sors. auch, Tirn. Ht.) smålå, Schaf = anw. | smali, nw. smale, *småle, schw. dial. smale, m | Trykt 8. November 1893. EANET 29: er VEN ἰὼ pg å 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 305 småves, g. småvva(sa), attr. småvva; (Leem) smavvo | lp. S. smav(a), smaves, (Torn.) smavo, (Lul.) *smavvé (nur im Plur.), attr. småvva, (Hm.) smavés, g. smavvasa, attr. smavva, (Sors.) småva (attr.), (Ht.) Småavés, småavus, attr. småvu, (Drt.) småva (attr.), (Jmt.) småwo, Småwo, klein, (lp. F. auch) fein (v. Mebl) = anw. smår, nw. schw. små. Hieraus wohl auch lp. S. smaives, smaivok, (Lul.) smatvuk, attr. smai*vis, (Ht.) smaivies, fein zerstiickt. smeltet (lp. S.), (Ht.) smeltet (pr. -eb), schmelzen, v. ἃ. = nw. smelta, schw. smålta. smiallétit (Ip. S.: Ht.), knallen = nw. smella. småda, 2. smida (Kar.): dudno-s., Böttcher: ruöv'de-s., Schmied; (Lnv. Ib. Of.) smidda, g. smida (all. -ἢ, 1) Schmied, 2) geschickt; (Gl. Wst.) smedda, g. smeda, Schmied; (K1.) smed, (Glv.) smitu, geschickt, arme-smita, welcher Nadeln zu wetzen versteht | lp. S. smidd(a), 1) Schmied, 2) ge- sehickt; (Lul.) smitå, geschickt; (Hm. Ts.) smedda, g. smeda, 1) Schmied, 2) geschickt: dudno-s., Böttcher:; 10910v'de-s., ge- sehickter Eisenschmied; (Arj.) smedda, g. smeda, (Sors. Ht.) smerre, (Tårn.) smerra, (Drt.) 3merre, Smidda, Schmied: (Ht.) dodnu-smerre, Böttcher .-- anw. smidr, jarnsmidr, nw. smid, smed, schw. smed, m. Vgl. (Ib. Of.) smirjår | 1p. ὃ. (Jud. 17, 4; Es. 44, 12) smirjo, (Torn.) smidjo, (Lul.) smirjo, (Hm. Ts. Fld.) smir'jo, smer”jo, g. smirjo, smerjo, Schmied; | lp. F. (Kv.) smiras, (Kl.) smedas, (Lg.) smiddad, attr. | smiddes, geschickt. smiddet, smirjet (lp. S.), (Ht.) smer'jet (pr. -eb), schmieden = anw. smida, sehw. smida, od. lapp. Bildung aus smidda, SmirJo. smid'jo, 2. smidjo (Tlv. Bls.), (Sudw.) smid'jo, (Hf.) smigjo, g. smijo, (Kl.) smedjö, smijjö, (Alten, Καὶ. Lnv. Ib. Wst.) smir'jo, smer'jo, 5. smirjo, smerjo, (Lnv.) smidd*jö, g. smidjö, (G1.) smirju | lp. S. smirjo, (Lul.) smirtju, (Hm. Ts.) smer'jo, smir”jo, 8.-goahtte, (Sors.) smerre, (Ht.) smerju, (Drt.) Smærja, smædjo, Smædja, Schmiede = anw. smidja, nw. smidja, ἢ, Vgl. lp. S. (Torn.) smida-kote, Schmiede; s.-jalug, Amboss. 20 βις 900 J. QVIGSTAD. ok smiera-gahtto, (Kv. Kl.) smer-kahtto, 8. , , (Kr. Krl. Ib.) smer- gahtto, x. -gålto, (Lg.) smir-kahtto, Zauberkatze (= baran, s. dies) | lp. S. smir-katto, Alp, (Lul.) smer-katto, Zauber- katze = nw. schw. smør-katt. smier-vuödna, (Leem) smer-vuodn, ein Fjord in Westfinnmarken = nw. smør-fjord. smijo-bællö (Kl.), Schmiedebalg = nw. smidje-belg (belj), m. smikk (Ip. S.), adv.: 8. tevas, ganz voll = nw. smikk-full. | smilkkit (Ib.), wetzen (eine Sense) = nw. (Senjen) smikka. smol'dé, g. smolde (Ib.), Brocken: vel. nw. smulder. Aus smol'de (Ib.) smol'dit, zerschlagen. | smolko (lp. S.), Brocken; (Lul.) smul"hku, Plunder = schw. smolk, n.; hieraus auch lp. S. smolke, Abfålle; vgl. lp. F.. smuöl kot (impf. smulkum), zerbröckeln, v. ἃ. | smollet Ip. S.), (Lul.) smollit, (Ht.) smollot (pr. -ub), zerschlagen = nw. smola, smolla, schw. dial. smola. Hieraus lp. S. smollanet, (Lul.) smollomt, (Hm. Ts.) smollonet, (Ht.) smollamid, v. n., zerbrechen, zerbröckeln. —Vielleicht — ist jedoch smollet etc. von lp. 8. smol, Brocken, (Lul.) smollé, Krume, Scherbe (= nw. *smole, m., schw. dial. smola, f.) abgeleitet. | smæhkkot, pr. smæhkom (Friis). v. a., in kleine Sticke zerbre chen = anw. smakka (verkleinern). | smell (Ip. S.), (Ht.) smielle, Knall = nw. smell, schw. småll, m. smællta, (lp. S.: Lul.), Brihe, mm welche Mehl eingerihrt ist = schw. dial. (Norrb.) smålta (Wiklund). snabb (Ip. S.), (Ht.) snabbie, snabbs, snabbu, sehnell = schw. snabb. snat dit, snai'tit, (Lg.) snei'dit, (Qf.) sneitit | 1p. S. snattet, (Hm.) | snai'det (impt. -ejeu), (Ht.) sneiret (pr. -eb), schråge ab- | hauen od. abschneiden, (Kl. Lg.) schneiden (Brod); lp. 8. | (Ht.) sneitet (pr. -eb), Einschnitt in etw. machen = anw. sneida, nw. sneida, od. lapp. Bildung aus snaito. - snatto, g. snaito, 1) sehråge abgeschnittenes Stick, 2) sehråger | Schnitt; (Ks. Ib.) snaite, Span; (Ks. Lg.) snefda, 8. smæida, (Of.) snæita, g. snæita (all. -), schråge abge-| schnittenes Stick, (Lg. auch) eine Schnitte Brod | 1p. 8. snaito, Einschnitt, (Ht.) snatrie, abgeschnittenes Stiiek τὶ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 307 anw. sneid, nw. sneid, f.; vgl. (Kl.) stump-snaid, (Ib.) stummpa-snev da, -snai'te | lp. S. (Hm.) stummba-snav do, (Ht.) gåhku-snairie, eine Schnitte Brod = nw. stump-, bakesneid, f. snakkot (lp. S.), sprechen = schw. snacka. snal'do, g. , od. smaldo | lp. S. snaldo, (Lul.) snalltu, (Hm.) snal'do, 2. , , (Arj.) snaldo, (Sors.) snaldie, (Ht.) snaldo. snaldåje, (Drt.) snaldeje | lp. R. (T.) nallte (all. -eja), (K.) noilte, (N.) na'ltig, Spindel = nw. snelda, ἢ, snåhpes, 2. snahppasa, (Leem) snappes, (Kv.) snahpp:is, g. -a(8a), (Sidw. Kr. Kv. auch, Krl. Le.) snåhpok, (Wst.) snöhpok, (Of.) snuöbis, 2. snuohppå | lp. S. snapes, snapok, (Ar).) snåhpas, g. snåhppasa, (Sors.) snahppa, (Jmt.) Snehps, sehnell = nw. snåp, snop. snahppit (Ib. Οὐ), (Glv.) snehppit, sehnappen = nw. schw. snappa. snar'bo (lp. S.: Hm.), rauh (beim Anfihlen) = nw. snarp. snardok, pl., eim Hof im Kirchspiel Tromsösund = nw. snar-by (aus *snard-by). | snar'ke, g. snårke (Kl.), (Bls. Wst.) snar'ke, g. snarke | lp. 8. (Ht.) snårke, die Haut der gekochten Milch = nw. snerke, snerkje, m. snarrat, pr. snaram (Kv. Lg. Of.), murren und die Zåhne zeigen (v. Hunde), (Glv.) snarrat, murren | lp. S. (Ht.) snerret (3 sg. præs. snarrd), murren; vgl. nw. snarva? snarrta (lp. S.: Sors.), (Jmt.) snærrta, Snarrta, bald = nw. schw. snart. ; snarru (lp. S.: Ume), (Drt.) snarro, snarrd, Schlinge = anw. nw. sechw. snara, f. snaule, snaulok, sneule, snol (Ip. S.), (Ht.) snavle, snoale, (Drt.) snole, gierig = nw. schw. snål. | Snaves, g. snavvasa; snavvad (lp. S.: Hm.), sehr kurzhaarig (v. Thieren) = nw. snau. Vgl. lp. F. snav'gad, (Ib.) snav'ge, g. snavge | lp. S. snauge, snaukes, snaukok, (Hm.) snåvgog, id., welche anw. *snaugr, nw. *snaug, voraussetzen. | sneitet (10. S.), zurechtweisen = anw. sneida. | Smevds, Ὁ. snevvasa (lp. S.: Hm.), geschickt zur Handarbeit . (nw. nethændt) = anw. snøfr. 20* 308 J. QVIGSTAD. [NE 8 snierral, dickes Tau; vel. schw. dial. snårel (Rietz: snara). snikit (Kr.), etw. erschleichen; (Ib.) snikat, pr. snikam | lp. S. (Ts.) snikit, betrigen = nw. snikja. snihkkar (Kv. Krl.), (Kl) snehkkar | Ip. 8.) snikkar, (Hm.) snehkkar, (Ts.) snihkkar, (Ht.) snahkkere, snåhkkere, (Drt.) - snåhkkare, snæhkkare | lp. E. Snikkar, Tischler = nw. snikkar, snekkar, schw. snickare. snikket (Ip. S.), (Lul.) smihkkit, tisehlern = schw. dial. snikka. snihppar (Kr. Kv. Ib. Of.), scharfes Eisen zum Aderlassen = nw. snipper(t). snitit (Krl.), schråg schneiden = nw. snida. Vgl. (Kv. selt.) stummpa-snida, eine Schnitte Brod = nw. snid; (Lnv.) smddot, adv. schråg. snivas, g. smivvasan (Ib.), nett, zierlich (v. einer Arbeit | Ip. S. sniva, snivok, snivvok, (Lul.) smivuk, attr. kis od. snivva, sauber; vgl. schw. snygg (hieraus (Ts.) snugga, sauber). smivas, 8. snivvasan (Ib.), karg im Geben; (Kr.) snævvar, wenig Ὁ essend = anw. *snøfr, nw. snøv, snæv. snoallot, pr. snoalon (impf. snullun) (Lg.), (Kv.) snølit (får *snoalit), wåhrend der Mahlzeit die Essenden beobachten, um etwas von dem Essen mit zu bekommen (v. Kindern und Hunden) = nw. snåla. snoahppat, pr. snoabam (impf. snøhppim), schnappen, pfliicken, immer essend herumgehen = nw. snopa. snudæet (lp. S.), wittern = nw. snydja. snudåot, pr. snudåom, (Friis, Leem) snuddat, pr. snudam, schnauben = nw. snyda. .-" ἢ smuihkket (pr. snohkkåb) Ip. S.: Ht.), schnauben = nw. snukkar Vgl. biermit lp. S. snukk(a), Schnupftabak. snul ke, g. snulke, ein Berg in Ibbestad = nw. snørken. snuöddardet, snuöhttardet, snuöhtardet, 1) nach etw. Essbarem schnobern, 2) Kleinigkeiten stehlen, naschen = anw. snodra, nw. snotra. snuöhkke, 2. , οὐ. snuöhke, kleiner Haken (an den Spulen- ) ? ”2 Θ fliigeln des Spinnrockens od. an einem Kesselhaken) = nw. nok, m. 1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 309 snuop. nopp (Ip. S.), (Austr.) nuopp, (Lul.) snuöhpa. Sehnupfen, (Hm.) snuöhppa, g. snuöba, Rotz = schw. snufva, 1. snire (all. - (Lnv. Of. Wst.), (Nb.) snæv're, δ. snævre (all. -t), Ip. S. smuore, (Lul.) snuörre, (Hm.) smuorre, g. snuöre, diinnes Seil, (Lul.) Schnur, (Nb.) Schnur (am Spinnrade) = anw. snøri, nw. schw. snöre, n. snurrat, pr. snuram, spinnen (v. einer Katze) = nw. snurre. smuri (Ip. S.: Ts.). Rotz = nw. snor, n. snå-sparra, ὁ. -spåra (Ip. S.: Fld.), (Arj.) snji-sparra, Schnee- ammer (emberiza nivalis) = nw. sny-sporr, m. smussot, pr. smuson (Kv.), schnauben (bes. vor Zorn) = nw. SNUSa. snuv'da, g. snuvda (Kv.). Knoten an einem Neil od. Drahte = nw. snu (aus *snud), m. å lp. S. (Drt.) snorra, Knoten an einem Seil = nw. snur, m. snUDvar (Sidw. Kv. Lg.) = goalva!, = nw. snuar. snækta (komp. snærtabut) (Kv.), adv., sehnell = nw. snøgt. soahka, ein Kirchspiel in Jemtland = schw. undersåker. soaldat; (Siidw. Kr. Kl.) soaldak, g. -aha od. (Kl. -agan), (Of.) | sol-dahtta, g. -dåhta | lp. S. soldat, (Ht.) soaldat, Soldat = nw. schw. soldat. smuv'ra, g. snuvra, (Kr.) snura | soames, g. soabmasa | lp. S. somes, pl. somaseh od. sobmaseh; (Lul.) sømes, 2. söppmasa, (Hm.) somes, g. sobmasa, (Fld.) soamis, (Ume) suomas, (Ht.) suömies, suömis, (Jmt.) sømies, irgend ein = nw. som. | soahppo, 8. .. (all. søhppui) (Kv. Lg. Kl. Bls.), (Hf.) søhp, g. söhpa (all. -t), (Gl. Wst.) sohppu, 8. söhpiu | Ip. S. (Ts.) soahppo, (Ht.) soahppu, Seife = nw. såpa, f. Vel. lp. F. (gew.) sai'bo | lp. S. satpo, (Lul.) saipu, (Ar). Ume) saibo, (Ht.) saibu, id., aus fn. saipio. 00 σα, 8. SOUrga (all. sor'gi), (Ib. selt:) sor'ga | Ip. S. surgo, - (Lul) sur'ku, suorgo, (Hm. Ts. Fld.) surgo, 3. surgo, (Arj. Sors.) surgo, (Ht.) sorrgu, (Drt.) sorrga, sarrga, (Jmt.) sarga, sarr*ga, sar"ka, Trauer (lp. F. bes. um einen Ver- storbenen), Betriibniss = anw. nw. schw. sorg, f. Merke lp. E. sorgo, Mitleid, aus fn. surku. 810 7. QVIGSTAD. | [NRL soar'pö, ὃ. soarpö (all. s90rpui) (Ib. Of.), Schnee mit Wasser vermischt = nw. sorpa, sørpa, f. : soar'sa, suör8a, δ. soarsa, suörsa, (Ht.) soarrsa, ein Kirchspiel in der Ume-Lappmark-= schw. sorsele. soærtas (Lg.) | lp. S. (v. Diben, p. 307) suortas, schwarz = nw. | schw. svart, nw. sort. soahtto, 2. , (Kr. Hi. Kv.), (Krl. Lg. Lnv. Ib.) ΒΘ sæhto | lp. S. (Hm.) sæhtto, g. , , (Ht.) sueimie-siæhtu, kleiner Haufen, Stapel (bes. Heu, auch Holz, Torf), (Ht.) kleiner Haufen Heu = nw. såta, sæta, f. seddo (Ip. S.: Lul.) Wisch = schw. sudd, m. (Wiklund). sodna-bæi've, (Leem) sodno-bærvve, (Kl.) sun-dak, g. -dæw, (Gå. Wst.) sun-dak, g. -aga, (Glv.) soddno-pærvi | 1p. S. sodno- peive, (Hm. Ts.) sodna-, sodno-beive, Sonntag = anw. sun- nudagr. nw. sundag; fn. sunnuntai. sodvig-mar'g0, g. -marko, eine Gegend im Kirchspiel Trondenes = nw. *sudvik-mark, jetzt søvik-marken (nach dem Hof Sövik = anw. sudrvik). soket (Ip. S.), (Jmt.) sakkadit, sinken = nw. søkka. sohkka-gær'ge (Ib. Of.), Senksteim am Netze = nw. søkkje-stem. sohkkar, (Of.) söhkar | lp. S. sokkor, (Lul. Hm. Arv.) sohkkor, (Arj.) suggör, (Sors.) suhkkor, (Tårn.) suhkkara, (Ht) Ὁ suhkkore | lp. E. sukkar, Zucker = nw. sukker, schw. socker, fn. sokeri. | solla, g. ,, od. sola, (Kl.) soll, soall, på. soalak, (Lg. Bls.) soalfa, g. sola (all. sulli) | lp. ὃ. (Arj.) sollo, g. , ; (Ht.) sølle, Sieb = nw. såll, såll, n. S. sald. sollo, 8. » od. solo, (Kl.) sullö, (Bls. Ib.) sillö, (Wst.) «al | Ip. 8. (v. Diiben, p. 158) saljo, (Ht.) sallu, silfu, (Drt.) | salla, πάν (der Weiber) - anw. nw. sylgja, pW. ᾿ sylja, f. | Ὅν», να τὰ οὐ Te EG på söhp-linnga, g. -linga (Ib.), Besen - nw. söpling; vgl. (Ib. Of) | söhp-lima (all. -Ὁ | lp. S. (Hm.) =, (Ht.) so (le | : -ub)yid. = nw. söp-lime, m. | sor'ta, 8. sorta, (Lg. Ib. Of.) somta, g. soarta (all. sa ΠΡ. 8. (Lul.) sorta, Sorte = nw. schw. sort, m.; fn. sortti. soupa (lp. S.: Drt.), Suppe = nw. supa, f. «ἰῷ 1893.]| NORDISCHE LEHNWÖRTER. 911 βρίίρα, 5. soupa (all. -t) (Lnv. Ib.) Buttermilech = anw. nw. saup, n. sompot (impf. -0jim) (1b.), (Of.) suhpot (får *suöhpot) (impt. -0jim) (Of.) | lp. S. sopet, (Ht.) sölpet, supöt (pr. -ub), fegen = anw. söpa, nw. schw. sopa. s0uso, ein Thal in Helgeland = nw. susendalen. somta (all. -ai), ein Vorgebirge auf der Insel Arnö in Skjærvö = nw. SOt-nes. spabba, spåbba, g. spabba, 1) Birkenschwamm, 2) Spielball | lp. S. svapp, Schwamm (bes. an Båumen), (Lul.) svåhpa, (Hm. Ts. Arj.) svahppa, g. svåhpa, Birkenschwamm = anw. SVOppr, m. | spadal, g. spaddalan, ein Berg in Ibbestad = nw. svellen (aus anw. *svadill, vel. anw. svadi, m.). spaddit (lp. S.: Lul.), mit Spaten arbeiten = nw. spada, od. lapp. Bildung aus spåta (5. spadda). $padne, spanne, 8. , Od. spane | lp. S. spadne, spanne, spignja, (Fjellstr.) spidne, (Lul.) spattne, (Ts. Arj.) spadne, g. spane, (Ht.) spanne, (Drt.) spædna, das Zåpfchen im Halse = nw. spene, spæne (anw. speni), m.; schw. tung-spene. spadda, 2. spåda (all. -a) (Sidw. Kl. Lg. Bls.), (Krl. Kl.) sparrå, 2. spårå (all.:-æi), (Ib. Of. Gl.) spadda, g. spadå (all. -åi), (Wst.) spada | lp. S. spadan, (Lul.) spåta, spadan, (Hm.) spåda, 2. , . (Ts.) spådan, (Ht. Drt.) spåra, (Drt.) spåda, Spaten = anw. *spadi, nw. schw. spade, m. spadda, 2. spåda (all. -ai) (Sidw. Kr. Hf. Kl. Lg.), (Kv.) sparra, 8. spara (all. -ai), (Lov. Ib.) spaddå, g. spåda (all. -a?), (Frus) spada | lp. S. (Lul.) spåta, (Fld.) spåda, Pique = nw. spade, m. Kartenspiel war schon in der Zeit des Königs Hans (f 1513) im Norden bekannt. spagga (all. -ai) (Lnv. Ib. Of.), (Lavangen) svaggå, Weichen (eines Thieres) = nw. svauge, m. | spainas, spåinas, 2. spavnasan, Knabe (K1.), (Ib.) norwegischer Bauernknabe, (Ts.) svainas, Diener | lp. S. svaines, svaid- nes, pl. -esah, (Lul. Hm. Ts.) svåinas, g. svai'nasa, (Lul.) svæin, svan, (Ar).) svåinas, g. svaidnasa, (Arv.) svaitnasa, pl., (Sors. Ht.) svaines, (Tårn.) svainase, Diener, Knecht; Drt.) svaines, Bauer = anw. sveinn, uw. svein, schw. sven. 2 7) , Vel. lp. F. (Lnv.) svænna (all. +t), Diener = nw. dial. svenn, m. spai'to, ὁ. spaito, schmale OQeffnung in einem Wald, Durchgang δ Θ E salme ΝΕ 1 spakko (lp. S.), viereckige silberne Platte zur Verzierung des Giirtels = anw. spong, f.? spako (lp. S.), (Lul.) spåahkku, Span; (Hm.) hevel-spahkko, 2. -spåhko, Hobelspan = nw. spæk, f. Gehört hierzu lp. F. smahkko, g. , od. småhko, 1d.? spalfo, g. spålfo, (Kv.) spålla, g. spåla, (Lg. Leem) spallo, g. spålo, (Bls.) val?fo, 2. valfo | lp. S. svalfo, (Torn.) svalf, (Lul.) falffu, (Hm.) svalla, g. svala, (Fld.) fal'fo, g. falfo, (Arj.) svalfo, (Sors. Tårn.) svala, (Ht.) svålu* (akk. -ub), (Drt.) svåla, Schwalbe = anw. *svolva, gew. svala, DW. svalaf. spåanas, g. spadnasan (Ib.) | lp. 8. spanes, (Lul.) spånas, g. spåttnasa, (Hm. Ar.) spånas, g. spadnasa, (Sors.) spånes, (Ht. Drt.) spånes, (Drt.) spånase, Hobelspan = anw. spånn, schw. spån, m. spanderet (lp. S.), (Ht.) span-dæret, spendieren = nw. spandera. spånska (lp. S.: Lul.), (Ar).) spanska, Wein = schw. spansk (Wiklund). | spanna (Ks.), (Kt. Kv. Ib.) spanna, 8. » (all. - | lp. 8. (Ts.) spamna, (Arj.) =, g. spåna, (Ht.) spanne, Eimer = nw. spann, spann, m. spanno (lp. S.: Hm.), (Ht.) spånie, Spanne = nw. spann, spann, å. spårot (impf. -0jim) (Of.) | Ip. S. sparet, (Lul.) spårrit, (Arj.) spærrot (impf. -0jeu), (Nors.) spørut, (Ht.) sporöt (pr. -ub), (Drt.) spøri, (JSmt.) spørohtet, sparen = anw. πῆ. schw. spara. sparra (Ip. S.), (Arj.) sparris, g. sparra,- (Ht.) sparrå, (Drt.) sparrd, Hölzchen zum Ausspannen der Thierfelle, die ge- trocknet werden sollen; (Ht. auch) Querhölzchen im Ge- stell zum Trocknen der Kiise = anw. sparri, m. sparrit, je zwei und zwei zusammenbinden = nw. sperra, od. lapp. Bildung aus Ssparro. ] 8 Ί å 0 312 | J. QVIGSTAD. [Nio π΄ 1893.] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 918 sparro, 8. ., Od. sparo, ((6]1ν.) sparru, Bindel (v. zwei Dingen, bes. Fischen) = anw. ΠΥ. sperra, f. sparro, 8. » (Sidw. Nb. Tn. Kr. Tlv. Kl.). Sparren in einer lappischen Erdhiitte = anw. nw. sperra, f. spar'to, g. sparto, (Kl. 6]. Wst.) var'to | lp. S. svarto, varto, 4 vatter, (Lul.) var”htu, (Hm.) var'do, (Ts. Ar.) varto, δ. varto, (Sors.) vahter, (Ht.) vurrte, (Drt.) vahttare, vahtare, våhtere, Warze = anw. varta, nw. vorta, schw. dial. vart, varta, i. spa(spå)-serit, spazieren = nw. spasera. speijot, speeatet (lp. S.), spotten = schw. dial. speja. speipedalik, (Ib. Of.) sværpa, g. svæipa (all. -t), Einschmtt im Fassreifen | lp. S. sveip, (Lul.) svæi*hpa, (Hm. Ts.) svær'ba, 2. sværpa, Fassreifen = nw. sveip (Einschnitt im Fassreifen), | f. Vel. (Kv. Le.) spéipaldaht, 2. -aga, Finschnitt im | Fassreifen = nw. *sveiphal(d); (Friis, Kr.) steipik, id. = | 9 ἢν. *sveiping. speisig, speiseg, (Lnv.) speise | 1p. S. (Ht.) spæise, Speciesthaler | = NW. SpeIsi. - spel'dé, gi. spelde (Ib: Of.), Querhölzchen im Gestell zum Trocknen | und Aufbewahren der Kise = nw. spjeld, n. - spelmanne (lp. S.), (Ht.) spielemanmie, Musikant = nw. schw. | spelmann. ἢ | spiddna od. spiddnas, g. -asa (Glv.), Pinne, Pflock = nw. schw. | pinne, m. N. pinna. | spidit, spidit | 1p. S. svidet, (Lul.) svitit, (Ht.) sviret (3 præs. | -eje), Υ. n., sehmerzen = anw. svida, nw. schw. svida; vgl. (Hm.) svidet (impf. -ejet), Υ. a., sengen = anw. svida, nw. i Fi svida. | spidne, spine, &. spine, spine, (Kl.) spinne, g. sping | 1p. S. svine, | (Lul.) sviene, 2. svine, (Hm.) svine, (Arj.) svidne, g. svine, | (Sors. Tårn. Ht.) svinie, Schwein = anw. svin, nw. schw. | me svin, ἢ. spidni, 2. spini, auch spenna (all. -ai), eine Insel in Karlsö = | nw. spena. |spiele (Jp. S.: Ht.), Spiel, Instrument = nw. spel, n. Å spiel kat, pr. spielkam (ampt. spilkim); stielkat, pr. stielkam, [Nri 1. 814 J. QVIGSTAD. etw. gsebrochenes durch Anlegen von Sehienen oder dureh Umwinden heilen (reparieren) = nw. spjelka. spiella, g. spiela, (Sudw. auch) spiello, (Kr.) spælle, g. .. (all. <å), hå (Lg.) spielle, g. .. od. spiella, 2. ,, (all. spill), (Ib.) sell δ. spela (all. -7), (ΟἿ) spella, g. spela (all. -t) | 10. S. spele spelte, (Hm.) spiella, 8. ,, , (Ht.) spiellie, spellde, Schieber zur Verschliessung des Rauchloches = anw. speld, ἢν. EN spjel(d), n 3 spier'bat, pr. spierbam; vier'bat, pr. vierbam; (Södw.) spår'vit, (Utsjok) spar'vat, (Hf.) var'vat, pr. vårvam, (Ib. Of) spar'bit, drechseln = anw. sverfa (feilen), nw. svarva. spier' di, σ. spierdi (Gl.), (Kl.) sper'de | lp. S. sverde, (Torn) svierd, (Lul.) sverte, (Hm.) sver'de, g. sverde, (Ts.) svir'da, (Arj.) svær'di, g. sverde, (Ht.) svirdie, svær'de, (Drt.) svierde, sviedrie, sveddre, (Jmt.) Sviær'die, Schwert = anw. sverd, nw. sverd, schw. svård, n | spierkol, Reifen aus einem geflochtenen Weidenband: vgl. nw. sverkel? EG | spierta, g. spierta (all. spir'ti), ein Ort in Finnmarken = πες | sværholt (im Gerichtsprotokoll får Du fir 1708: svært-holt). | spiggo, 8. spigo; spigos, 8. spikkos (Friis); spigo, Peitsche = nw. sviga, f.; vel. ρίζα od. Ky ο΄, spita (all. -at) .1Ρ. 8. sviea, (Lul.) 3vileu, (Hm.) svita, g. svita, Peitsche, Ruthe, und lp. F. (Ib.) spihöd, g. spito, Ruthe ohne Zweige, welche nw. *svigje, m., *svigja, f. (vgl. anw. svigi, nw. | svige, m.) voraussetzen. Å spikar (Kr. Ks. Kv.), (Lg. Bls. Lnv. Ib. Of.) spigir, g. spille | kara | 1p. S. spikar, (Hm.) spilhkkar, (Ts.) spigir, 3. spilk- kara, (Ht. Drt.) speikare, (Ht.) spaihkara, spaihlte | eiserner Nagel = nw. spikar. δ ἃ spikke (ΕἾ 115), (Kr.) spilkke, stark gepökelt | lp. S. (Ht.) spir salldå, Pökelhering = nw. spike-, spikje-. spile, 2. , (all. -i), (Krl.) spelle, g. spele, (Ib.) spele: på lp. 8. svill(e), (Lul.) svilli, g. , od. svili, (Hm.) svelle, g. svele, der Mann der Schwester der Frau = anw. *svili, pl. svilar, m. 1598.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. "315 - spillit (Kv.) | lp. S. spillet, (Lul.) spillt, (Ht.) spillet (pr. -eb), vergeuden, verschiitten = anw. nw. schw. spilla. spillo (lp. S.), (Ht.) spellu, Verlust = nw. spille, n. spira (lp. S.), (Ht.) spire, Scepter = nw. spir, n.; schw. spira, f. Hieraus wohl auch lp. S. spirec (spireg, 5. dimin.?), Schlågel (beim Ballspiel). spirlussat (Kl.), zappeln = nw. sperla. spisit (Ib.), spissen (zwei Stilcke Tau) = nw. spissa; vgl. (Ib.) spisa, Splissung = nw. Spiss, m. spiss (lp. S.), (Arj.) spissa, g. , , (Sors. Ht.) spise, (Tårn.) spisa, (Drt.) spisse, Feuerherd = nw. schw. spis, m. spisset (lp. S.), hinreichen = nw. spissa, schw. spisa. spihttal-dav'da | lp. S. spitta-tauda, Aussatz; vgl. anw. spitall, nw. spital (Hospital); fn. spitali. spihttalas | lp. S. spetelsk, (Lul.) spitala?, aussåtzig = nw.. spi- telsk, schw. spetelsk, fn. spitalinen. spihtto, 2. » (Kl. Lg. Kar.) | lp. S. (Hm.) goddem-spihtto, | Stricknadel; (Hm.) borjgs-s., Stöckchen, womit das Horn | des Segels befestigt wird = anw. nw. spyta, f. | spiv' ka, g. spivka, Scherz = nw. spøk, n. spiv' kit, scherzen = nw. spøkja, od. lapp. Bildung aus spiv ka. | spoaddo, 2. spoado (all. spøådui), kleme Schaufel, kleiner Spaten | Ip. S. (Lul.) spøtu, Ladestock = nw. spoda, f. Vgl. lp. S. (Ht.) spoarale, kleiner Spaten zum Umriihren = anw. *spodill. | spoahka-njar'ga, ein Ort am Lyngenfjord = nw. spåke-nes. . spoddet (lp. S.), (Hm.) = (impf. -ejeu), (Ht.) spöhtet, spöhtet | (pr. -eb), spotten = anw. nw. schw. spotta. sponntit, bonntit, zusammenfalzen (Bretter) = schw. spånta. sposket (lp. S.), spotten = schw. spåtskas. spovit (fir *spoavit) (Sidw. Kr. Ks. Kv.), (Lg.) spuovit, (Sidw. Krl. Lg. Of.) spoavvat, pr. spoavam (impf. spøvvim) lp. S. spovet, (Hm.) spøvvat, pr. spøvau, (Ht.) spjadid, wabrsagen 9 =nw. schw. spå. sprainet, spraidnet (lp. S.), schnell aufspringen = anw. nw. spræna ἢ 816’ J. QVIGSTAD. | [Nr DE spreggit (Bs. Ib. Of.), (Lg.) sprienngit, zu Schanden reiten — (ein Pferd) = nw. sprengja. sprettet (lp. S.). v. n., ausbrechen = nw. spreita. sprettet (lp. S.), durchstechen: vina-kaggab s.: vel. nw. spretta ei tunna. Aus ΠΥ. spretta vielleicht auch lp. F. rehttit, stechen. sproahkkalag, sehwatzhaft; vel. nw. språka. spræhkku (Ip. S.: Ht.), Spalte = nw. sprekka, f. spæidna, spærna, &. spæina, (Friis auch) spende, (Ib. Of.) svænna, 5. svæna (all. -7), (Of. auch) svær'na, g. sværna | lp. S. (Hm.) svæi'na, månnl. Name = nw. svein, svenn, *svend. spæjal, ὁ. spægala; spægal; (Friis auch) spigal: (Krl.) spæjjel, (Kl) spægjal, (Bls.) spedel, (Ib. Of.) spæddel | lp. S. spejel, (Hm.) spedel, (Ar).) spijel, (Ht.) spejjele, (Drt.) spæila, (Jmt.) spöjila, Spiegel = nw. spegel, spegjel, speiel, spigjil, speil, m. βρῶ γα)" (Ip. S.: Lul.), (Hm.) speddar, Kundschafter = nw. spæjar, | schw. spejare. spælla, ο. spæla | 1p. S. spiæl, spjæla, spæl | lp. E. spælle, Spiel- Θ karte, (im Plur.) ein Spiel Karten = nw. schw. spel, n. spællat, pr. spælam | lp. S. spiælet, spælet, (Ht.) spiæeladid, (Drt.) spielet | lp. Ἐπ. spællaå, spælliid, spielen (Karten) = nw. schw. spela. Hieraus auch lp. F. spellit, (Ib.) spællat, pr. spælam | Ip. S. speletet, (Lul.) speletit, (Ht.) spiæladid, spielen (auf einem Instrument). spærro (lp. S.), (Lul.) sperru, g. sperru, (Hm.) spærro, 8- » >» ς loses Lederstiickchen, welches man in den Schuh iber einen Riss legt = anw. spjor, nw. spjør, f. spölo (Bls.), Spule = nw. Spøl, f. spörs-moalla, g. -moala (all. -mølli) (Qf.), Frage, (Glv.) pærsmåla, Katechismus = nw. schw. spørs-mål (Wiklund). spöteles (lp. S.), (Ht.) spöteles, spotelse, Gespenst = nw. Spø- kjelse, n. srå-jukso, σ΄. =juvso, ein Arm des Tysfjords = nw. skråv-kjosen. sridis, g. -asa, attr. srida (lp. S.: Arj.), reissend (v. einem 1893. | NORDISCHE LEHNWÖRTER. SLY Fluss) = anw. stridr. nw. strid. Hieraus lp. F. (0f.) strides, pl. stridåsak, reissend (v. Strom). srinkkar (Stockfleth, 642*), ein Lappe, der ins Steuerbuch eben eingesehrieben ist (Sporrings Relation ang. Findmarken in , Topographisk Journal for Norge, VI, p. 128); ein ein- gewanderter Lappe (Friis, En Sommer 1 Finmarken, 2te Ausg., p. 5. 9) = nw. springkar(l). srop (lp. S.), Grosssprecher; vgl. schw. dial. skroppa. ståba-vuödna, ein Fjord in Salten = nw. stav-tjord. stabba (all. -ai)) Haublock, Amboss, (Sidw. Hf.) das Unter- gestell des Ambosses = (Lnv. Ib.) smido-stabba; (Ib.) aive- stabbå, Heustapei | lp. S. (Arj.) stabba, Amboss, (Ht.) stabbu, Haublock = nw. stabbe (smidje-s., høy-s.), m stad(a) (lp. S.), (Lul.) ståta, (Hm. Ts.) ståda, (Ar).) stadåa, g. ståda, (Sors. Ht.) ståre, (Drt.) ståre, (Jmt.) Stara, Stadt, (Arj. Sors.) Kirchenplatz = anw. stadr, nw. schw. stad, m stadet (lp. S.), (Ht.) stæret (pr. -eb), (Drt.) stæri, stædi, (Jmt.) steærit, Sterih, festhalten, lenken = anw. stedja. stadde, 2. ,, od. stade, (Sudw. auch) staddo, (G1. Wst.) stadda, 8.-,, , Amboss, (Sidw.) das Untergestell des Ambosses = anw. stedi, m.; vgl. staddi, ein Berg im Tysfjord = nw. | sted-tind. stades, 2. staddasa | lp. S. stades, stadok, (Hm.) stådog, fest, sicher, gesetzt; (Ht.) ståries, sicher, gewiss; støreka, (Drt.) | ståries, stares, stödege, gesetzt (v. einem Manne) = nw. stød; vgl. lp. S. (Lul.) ståta, adv., wahr, ernsthaft; (Ht.) staran, adv. fest, sicher. i stad”fo, 2. stadfo, (Ks. Kv. Krl. Kl. Lg. Bls.) staffo, g. ,, od. ståfo, (Luv. Ib. Of.) stad'fø, g. stadfø od. stadfø, (Lnv. auch) statfo, g. stadfö, (Ib. 61]. Wst. Ts.) star/fø, g. starfo Ip. S. stadfo, (Lul.) starfu, (Hm. Ts. Fld.) star'fo, g starfo, (Arj.) stadfo, Landungsplatz fir Boote = anw. stod, f., pl. stodvar. stågga (Ip. S.: Lul.), (Ts.) stagga-ruhtta, Miethgeld = schw. *stagga (aus *stadga, val. schw. stådja) (Wiklund); vel (Lul.) ståggit, (Ts.) stagget (impf. -ejeu), miethen (Diener). | 7 , å i i | : | 3 Å | | τὶ -. : ΓΝ 818 7. QVIGSTAD. staggit, mit grossen Stichen anheften | lp. Εἰ. stagguå (impf. -ujim), nåhen = anw. nw. stinga. 3 staggo | lp. S. =, (Lul.) staggu, (Hm.) staggo, (Arj.) stenge, — (Ht.) staggo, stanga, Stange = anw. stong, nw. stong, sehw. stång, f. Aus nw. stong auch lp. F. stoanngo, g. stoango, K (Nb.) gubbas-stamnga, g. -stånga (all. -ἢ), Bojestange, (Hf.) rælppen-stoanngo, skievva-s., (Sidw.) skievvo-stannga (8. 4 Skievvar). ἣ staigo, ο..., ein Hof in Salten = anw. steig, jetzt steigen. staikan-durre, ein Thal im Kirchspiel Hatfjeldthal = nw. steik- vasdalen. stainek (lp. S.), Senkstein; vgl. anw. steinn, m. stainet (lp. S.), mit Senksteinen versehen (ein Netz) = nw. steina. stainir, 2. staidnara, (Tn. Hf. Kl. Lnv. Of.) stainar, Meerwolf (anarrhicas lupus) = anw. *steinir; vgl. stein-bita (Bls. Lnv. Ib. Of.) | lp. S. (Ts.) stein-bita, id. = anw. stein-bitr, nw. stein-bit, m. pr stak (ΠΡ. S.), Feuerherd = schw. dial. stake, m. E stalikka, g. stagå (all. -åi) (Kl. Lnv. Ib. G1. Wst.), (Bls. Wst) stihkka, 8. stiga, (Tlv.) stigga | lp. S. (Hm. Ts.) stagam, Ὁ (Arj.) stegan, (Ht.) staigane, (Drt.) steiga, Leiter = anw. stigi, nw. stige, m. stalikka, g. od. stahka od. ståhka (all. i od. -ai) | lp. 5. (Ht) stålkie, (Drt.) stahkke, (Jmt.) stahka, Stahkie, Heuschober = anw. stakkr, nw. stakk, m. Ε | stahkka, g. stålka (all. -Ὁ (Lnv. Of. 61.) | lp. 5. (Hm) => (Ht.) ståhke, Unterrock = nw. stakk, πὶ. κ᾿ ῃ stahkka, g. ståhka (all. -ai) (Krl. Kl. Bls. Lnv. Of), Leuchter = nw. stake, m. g stahkkar | lp. S. stakkar | lp. ἘΠ. =, ein Armer = nw. stakkar, schw. stackare. | stålikke, stahkke, g. ståge (gew.); (Kr.),snåhkke, g. snåge (Leem) snakie, g. snage, (Sidw.) snåhka, g. snåga (all. | -t), (Nb.) snåga, 8. » (all. -t), Stag = anw. nWw. stag, n. stålle, stalle, g. ståle | lp. S. stale, (Lul.) stålle, (Hm. Ts.) stalle, (Arj.) stalli, (Ht.) stalie, (Drt.) stale, stalie | lp. E. stål, Stahl = anw. stål, nw. schw. stål, n. + 1893. | NORDISCHE LEHN WÖRTER. 319 stalhpadit (lp. S.: Tårn.), umwerfen = schw. stjelpa, (dial.) stallp (Halåsz). stalla, g. ståla, (Kr.) stalla, g. stala, (Lg. auch. Hf. Καὶ. Bls.) stalle, stalle, x. stalle od. ståle (all. -7), (Kl. Wst.) stalla (all. -a) | lp. S. stall, (Fjellstr.) stalle, (Ar).) stalla, (Ht.) stallie, (Drt.) stallie, (Jmt.) Stallie, Stall = anw. stallr, ἢν. schw. stall, m. stammpa, 8. ståmpa (Sidw. Tn. Lg. Bls. Of.), (K1.) stammp lp. S. stampa, (Ht.) stampö (akk. -ub), Zuber = anw. stampr, nw. stamp, m. stander, 2. stanndaran (K1l.), (Hf.) standår, Ståtze in einer lappisehen Erdbitte = nw. standar. stanet (Ip. S.). (Arj.) stænet, stehen bleiben = nw. stana, schw. stanna. stånnda. 2. stånda (Kv.), der gehörige Stand (v. Sachen): - standast læt, im gutem Stande sein | lp. S. stand, vitæ genus; stond, conditio, status = nw. stand, schw. stånd, ἢ. stangit, (Krl. Lnv. Ib. Of.) stenngit, einschliessen, (Kv.) bes. mit dem Zugnetz; (Kv.) stanøit, schliessen (z. B. ein Haus), stillen (das Blut) | lp. S. stagget, (Lul.) staggit, (Hm.) stagget (impf. -ejeu), (Ht.) stægget (pr. -eb), (JSmt.) stekkih, zuschliessen, eimschliessen = nw. stengja, schw. stinga. stannga, 2. stanga, Vorrichtung zum Verschliessen, (Kv.) Fang, der in einem Zugnetze eingeschlossen ist; (Leg., Friis) stænnga, 5. stænga, ein Stab zum Bewegen und Anhalten des Weberbaumes (Friis), (Lg.) = (Kv.) stannga | lp. 8. (Hm.) nuöhtte-stagga, &. -staga = (Kv.) stannga = nw. stengje, stenge, n. Vgl. lp. F. (Ib.) stænkek, (Of.) stænkek, g. -egan | lp. S. staggek, Vorrichtung zum Verschliessen = nw. stengjing. stapp (p. S.J: 8. tevas, ganz voll = nw. stapp-full. stahppe, stålhppe, ὁ. ståbe, ståve, 1) Streifen mit besonderer Farbe, 2) Fassdaube; (Kr. auch, Ks. Lp. Kl. Lg. Bls. Lnv. Ib. Of. Wst.) stabes, ståves, g. ståhppasa | lp. S. (Hm.) dudno-stavva, (Ts.) -ståhppa, g. -ståva, (Ht.) dodnu-ståva (akk. -ub), Fassdaube; (Arj.) stahpe, g. ståbe = spel'de = anw. stafr, nw. stav, m. Hieraus auch lp. F. (ΟἿ) stavva, 820 7. QVIGSTAD. g. in einer lappischen Hiitte. stahppot (impt. -ojim) (Ib. Of.), (Sidw.) stiihppit | lp. S stappet, stæppet, (Ht.) stæhpet, stopfen (föllen) = anw. nw. stappa. starra, δ. ståra (all. -ai) (Sudw. Tn. Kr. Ks. Kt. ἘΠῚ, (Kv. Kl Lg. Bls. Lnv. Ib.) darra, g. dåra (all. -ai), (Of.) tarre, 2. » , laminaria; alaria esculenta = anw. pari, nw. tare, m. Å starrit, starr anblicken = anw. nw. stara. starro (Ip. 8.), (Lul) stårru, g. stårru, (Ar).) starro, ἘῸΝ (Drt.) starrg, Riedgras (carex) = anw. storr, nw. storf, schw. dial. (Westerb.) star, f. ståval, x. (ΗΠ). od. (Nb.) stavval, der oberste Stock in den Winden einer lappischen Erdhiitte = anw. staflægja, nw. g. stava (all. -i), (Sidw. Nb.) stalppe(n)-juöl'ge, Eckpfosten — stavlægja, f. stavdne, stav'ne, g. stavne, (Ib.) stab'ne, g. stabné, (Wst.) stammå I 1p. S. stabne, (Lul.) stab'né, (Hm. Ts. Fld.) =, g. stab (Hm. auch) stamne, (Arj.) stabne, (Ht.) stabnie, (Drt.) stabne, Steven = anw. stafn, nw. stavn, stamn, m. ståvit, (Lb.) ståvot (impf. -0jim) | lp. S. stavadet, stavatet, (Lul.) ståvit, (Ht.) ståvadid, buchstabieren = anw. stafa, nw. stava, schw. stafva. stavra, g. ståvra; statra, g. ståura (all. -at) | lp. S. staura, (Lul.) ståu*ra, (Hm.) stavra, g. ståvra, (Ht. Drt.) stavra, (Smt.) staura | lp. Εἰ. stavra, Stange, Pfahl = anw. staurr, nw. staur, m. ståvval, (Stockfleth, 652") stavalas, (Sudw.) ståvels, (Of.) ståvels lp. S. staveles, Silbe = nw. stavelse, n.; schw. stafvelse f.; vgl. 10. S. (Lul.) *stavak in: stavakita (all. pl.) lærrat, Einen buchstabieren lehren, = nw. staving. stei'bet (impf. -ejeu) (Ip. S.: Ts.), die Angelschnur auf und ab bewegen = nw. støypa. stevdnig, (Ks.) stevneg, (Kv.) stevnet, g. -ega, (Lg.) stievnet, g. -ega, (Lnv. Ib.) stev'neg, (Ib. Of.) steb'neg | lp. S. stebnek, (Lul.) steppnik, (Hm.) stébneg, (Ht.) stiebnige, (Drt.) steb- nege | Ip. E. stævnig, gerichtliche Vorladung = anw. stef- ning, nw. stevning. | stidet, stödet, g. -ega (Lig.), (Kl) stideg, studeg, stedug, (Ib.) Trykt 18. November 1893. ΣΝ Ὁ 1892.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 321 snedeg, (G1.) stedeg, Brasse = anw. stødingr, nw. støing (aus ”*støding). stieine (Ip. S.: Ht.), Stein = nw. stein, m. stielka, 2. stielka (all. stilki) (Sudw. Kr. Kv. Lg.), Stiel in Tabaksblåttern, in Heu = nw. stelk, n stiella, stiellie, Stiælla (Ip. S.: Jmt.), Dit) stælle, Stelle = nw. stelle, schw. stålle, n. stielladid (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) stelladet, Stelladet, Stellaret, ordnen, einrichten; (Drt.) dælli, bereiten; (Jmt.) stellet, stellet, fiitttern (em Pferd) = nw. stella schw. stålla. stier na, stierdna, g. stierna (all. -ai), eine Insel in Westfinn- marken = nw. stjern-Ø. stikko (Ip. S.), (Lul.) stihkku, (Hm. Ts. Fld. Arj.) stihkko, g. » ; (Ht.) stahkko, stæhkku, (Drt.) stæhkku, ståhkkå, (Jmt.) stahkua, steahka, Elle = anw. stikka, ἢ. stihkko, 2. , (Kr. Kl. Lg. Lnv. Ib.), (Kv.) stihkka (all. -ai), Stöckchen, womit das Horn des Segels befestigt wird = nw. (segl-)stikka, f.; (Krl. Ib. auch) Stricknadel = (KI. | Wst.) bundeg-stilkkö (nw. bundings-stikka) | lp. S. (Ht.) | gurreme-stæhkku. Vgl. (Ib.) dolla-stihkko, Zindhölzechen | = nw. fyr-stikka. | stildet (fir *stilladet?) (lp. S.), setzen = nw. stille. | stillet (Ip. S.), (Ht.) = (pr. -eb), befeblen, (Ht. auch) bitten - anw. stilla. stilhtar, 2. ,, (Of.), Stelze = nw. styltra, stiltra, f. + stimn/a) (lp. S.), hartnåckig = nw. stinn. | stirdos, g. stir'dosa, starr (vor Kålte od. v. einem Todten), | - steif stehend = anw. stirdr, nw. styrd. Hieraus vielleicht auch lp. S. startek, (5 Mos. 32, 15) sturtok, (Fjellstr.) stertek, | (Lul.) starték, halsstarrig. |stir-manni (Kar. Ib.), (Kv. Lg.) stur-m. | lp. S. (Ht.) sture- ο΄ mannie, Steuermann = nw. styr-mann, m. |Stues, stives, g. stivvasa, stivasa, attr. ,, od. stiva | lp. S. (Ht.) ᾿ stivas, stivus, attr. stivö, steif = nw. stiv. δ γα, g. stivra od. stivra, Disciplin = nw. styr, n. stivran od. stivran, g. stivrana (gew.); stiv're, g. stivre; (Leem) stiiren, (Bls.) stivren, (Lnv. Ib. Of. Gl.) stivram, stivram, 21 322 J. QVIGSTAD. (61. auch) stivren, (Ts.) stirdna | Ip. S. stur(e), (Lul.) stivro, (Hm.) stitro, (Ts.) stikna od. stiv'na, δ. stivna, (Fld) stivro, g. stivro, (Ar).) sttvra, (Ht.) sturie, stiivrie, (Drit) | sture, Steuerruder (eines Bootes, Schiffes) = anw. stjörn, f.; styri, n.; nw. schw. styre, n. ; stivrar, ὃ. stivrara | Ip. δ. stivrar, Lenker, ee anv. styrin, od. lapp. Bildung aus stiv'rit. stivrit | Ip. S. stivret, (Lul.) stiurit, (Ts. Arj.) stiv'ret Gold -cjeu), (Ht.) street (pr. -eb), (Drt.) sturi, steuern, regieren = anw. styra, nw. schw. styra. | stivvit, stivit, steiten, stårken = nw. stiva. stoabbal, 2. stoabbala (Kv.), der kurze Wellenschlag = nw. stople-sjø. | stoahkka, ὃ. stoaga (Sudw. Ks.), Lårm | lp. S. stok, (Hm.) stölkka, g. stöga, (Ts.) stoahkka; g. stoaga, Lårm, Spiel = nw. ståk, n. Vel. Ip. F. stoahkko, δ. stoago, Lårm, aus stoalkkat. | stoalkkat, pr. stoagam (impf. støhkkim), lårmen | lp. S. sto ᾿ (Lul.) støhkat, (Hm.) støhkkat, pr. støgau, (Ts.) stoahkkat, pr. stoagau, (Ht.) støgadid, støgådid, (Jmt.) sto'kedit, stou- kadit, stuokadit, lårmen, spielen (v. Kindern) | lp. E. stohoded, lårmen = nw. ståka. | | stoalpo, ὁ. stoalpo (all. stolpui), (Κ].) stol'pd, 2. stølpö | Ip. S- | (Ht.) stoalpu, Pfosten = anw. stolpi, nw. stolpe, m. Hier Ὶ aus auch lp. F. (ΟἿ) stuölpo (all. stul'pwi), Baumstumpf. | stoalippo, g. stoahpo od. (Kl) ,. (all. stohppui), (Bls. : å | stuöhppo, g. stuöhpo | lp. S. (Hm.) stuöhppo, 8. » > ες ἃ block = anw. stobbi, m | stomr'ma, g. stoarma (all. stpr'mi) (Kr. Of.) | lp. S. (Ht.) stotrma, | Sturm = nw. storm, m. Vgl. stuörbmo-løbme, ein Thal m Ranen (nw. storm-dalen). G | stolti, g. stolti (Kr.), (Kv. Lg. Lnv.) stoaltis, g. stoal'ta(sa), stolz = nw. stolt. stohppo, Ὁ. stobo od. stevo, (Friis auch) stuoppo, 84 PR Ip. S. pr (Ts.) stohppi, g. stobi, (Arj.) stöhpo, 8. støbo, (Sors. Tirn.) støhpo, (Sors.) stöbo, (Ht.) støbo, stoabu | (selt.) stobu, (Drt.) stoaba, (Imt.) støapa, stuopie, Stube| - i -ς 1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 323 = anw. stofa, nw. stova, f. Vel. lp. S. toppe, (Lul.) tohpé, (Hm. Ts.) dohppt, g. dobi | lp. E. tupe, id., aus fn. tupa. stohpput (impf. -ujim) (Of.), stopfen (Strimpfe u. desgl.), (Glv.) stopikahttit, stopfen (die Pfeife) = nw. schw. stoppa. stovpa (Friis, Kr.), (Bls. Lnv. Ib.) stoupa, g. stoupa (all. -ἢὉ Ip. 8. stop, (Ts.) stoupo, Becher, (Ip. S. auch) eine halbe Kanne (als Mass) = anw. nw. staup, schw. stop, n. Merke lp. S. (Arj.) stoupo, runde Brustschnalle. strådda, g. stråjå (all. -αἱ) (Καὶ. Ib. Of. ΑἹ. Wst.), (K1.) stragja, g. stråjå | lp. S. (Hm.) stradda, g. straja: råsse-s., Gras- halm = nw. gras-strå, n. straff (Kl.) | lp. S. =, (Hm.) straffa, g. strafa, (Ht.) straffo, stråfu, Strafe = nw. straff, f., βοῦν. =, n. straffit (Kl.) | lp. S. straffot, (Ht.) straffet, strofföt. (Jmt.) straffut, stroffih, Ströffi, strafen = nw. schw. straffa. strannga, 2. stråanga, (Sidw. Kr. Ks. Καὶ. Lg. Ib. Lnv. Of.) strænnga, g. strænga, (Ks. auch) srennga, (K1l.) stræng lp. S. (Ht.) strienæe, Strang, Messingsaite = anw. strengr, nw. streng, m.r pl. strengjer. strannga, g. stranga (all. - (Sidw. Kr. Hf. Lge.), (Kr. auch) srannga, (Lnv. Ib. Of.) stranngå (all. -ai), ein langer, der | Zweige beraubter Baum = nw. strange, m. | stratcotet (lp. S.), (Ht.) strat(e)stid, ausdehnen = nw. strekkja. | strengidet (Friis), (Kr.) srengedet, mit Arbeit anstrengen = nw. | strengja. stridak, pl. (Of.), (Wst.) strija, på. | lp. S. (Jmt.) ströjje, 3tröjji, | Werg = nw. schw. dial. stry, n. strika (Ip. S.: Fjellstr.), Hanfleinwand = anw. strigi, m.; schw. dial. (Westerb.) strige. Vel. (Ht.) streika-vuöss(e), ein grosser Sack = nw. *strige-sekk. siroahkka, x. stroahka (all. strohkkit), ein Hof in Ibbestad = ΠΥ. strokke-nes. | stroalla (p. S.: Ht.): biejjen-s., Sonnenstrahl = nw. stråle, m. struhka, 8. ,. (lp. S.: Lul.), Prigel = schw. stryk (Wiklund). strumpu (lp. S.: Ht. selt.), (Jmt.) stremba, Strumpf = nw. strømpe, f. ruhppo, g. strubo (Hf.), verschlagartiger Vorbau vor dem EG ' | ἱ I k å E - ΕῚ 324 J. QVIGSTAD. fæsker im einer lappischen ER die aus zwei meg lungen besteht = nw. strupe, i strite (lp. S.: Ht.), die ΠΟΠΘΙ͂ΒΣΕ ἜΝ Kessels u. desgl.) = DW. ᾿ strut, m. strute (lp. S.), Spitze, Ecke = anw. stråtr, m.? strængis, g. strennga (Lg.) | Ip. S. streng, (Ht.) strienne, strinne, streng = nw. streng, schw. strång; vegl. lp. F. streng g. strænngara, (Kr. auch) srængar, Gewaltthåter. strævar (lp. S.), (Ht.) striævure, fleissig, arbeitsam = nw.. strævar, schw. stråfvare, od. lapp. Bildung aus strævet. strævet (lp. S.), (Ht.) strævet, fleissig arbeiten = nw. stræva, schw. strifva. | stubbø (Lnv. Of.), (Of. auch) stubba (all. -t): muörra-s., Baum- stumpf = nw. stubbe, m.: vgl. (Ib.) stubba, der kurze — Schwanz des Båren: vgl. nw. stubb-rumpa. 3 studdo (Ip. S.), (Lul.) studdu, (Ht.) stoddu, studdu, (Drt.) stodda, eine Ntrecke Weges, ein klemer Abstand: (Lul.) stonta, (Arj.) stondo, ziemlich lange Zeit, (Lul. auch) langer Weg; (Jmt.) stunda, Stunda, Stiinte, eine Weile = anw. nw. schw. stund, ἡ. Vgl. lp. F. oar-studdo (= for-setnö) aus ng E I oærra (Seil) + studdo. | stu-dennta, g. -deénta | lp. S. stodent, ERE stå-dente, Dude = nw. schw. student. stu-derit | lp. S. stoderet, (Ht.) stu-deret (pr. -eb), studieren - = nw. schw. studera. i stuggestet (lp. S.), Abscheu vor etw. haben, (Ht.) sal, grauen = nw. styggjast. | stuhlkka, εἰ , (ΚΙ.) stahk, på. stahkkak, (Wst.) stihkke, 8. » || Kr : Prov. 20, 15) stakk, (Lul.) Stuhöca, (Hu. Ts.) stikke, stehkke, Ὁ... , (Ts. auch, Ar.) stuh&ta, g-- εν (Ht. Drt.) stuldte, (Jmt.) stulea, Stuhte, stiihte, Stiick = anw. stykki, nw. stykke, stykkje, n. Vgl. lp. 8. studte dal, ein Reichsthaler, auch akta pekke (ein Stiick): genannt. | Hieraus auch (Ib. Of.) stahkka, 2. ,, (all. -t) | Ip ΓΒ. stakk, | ein Fleischstiick, und lp. F. (Kar. Bls.) stulkkt, 2. » od. stuliki, Kanone. å r 1893. ] NORDISCHE LEHN WÖRTER. 520 stummpa. g. stumpa (Kv. Kl. Lg. Ib. Of.) | lp. S. stumpa-kakko, (Hm.) stummba, g. stumpa, (Fld.) stummpa, im Ofen ge- backenes Brod: (Lul.) stummpa, rundes, weiches Brod = anw. stumpr, nw. stump, m. stunnga, 2. stunga (Kr. Kv. Lg.), Stitze unter einem jælle (5. dies) = nw. styng, støng, m. stuöhkke, ὁ. stuöhke, (Lg.) stohkka, 3. stohka, od. smuöhkke, g. snuöhke, Klotz, der an den Fuss eines Thieres gebunden wird, um dessen Gang zu hemmen; (Lnv.) stuölhkko od. hahkka-s., Hackblock (nw. hakke-stokk): (Kv.) søaida- stohkka, g. -stohka, (Krl.) gåidas-stohkak, pl., Rahmen um den Weberkamm (nw. skeid-stokk): (Of.) stohkka, 2. stohka (all. -i), Stock (nicht Spazierstock) | lp. S. stuekke, stiokke, (Lul.) stuöhkke, Klotz, Block; (Hm.) stuöhkka, stoahkka, 2.» , Stock; (NSors.) stuölkka, (Ranen) dimbar-stoahkka, Balken; (Ht.) stuölkie, Stock: (Hm.) uksa-stuöhkke, (Drt.) τ΄ uksen-stuöhke, Thursehwellé (nw. dør-stokk) = anw. stokkr, | nw. schw. stokk, m stuöhkkek, pl., ein Hof im Kirehspiel Lödingen = nw. stokke. . stuöllo, -g. stuölo (all. stullui), (Siidw. Lnv. Ib. Wst.) stovla, | g. stovla (all. -ἢ) | lp. S. stol, (Torn.) stol, (Lul.) stoulu, (Hm.) stow/lo, (Ar).) stoulo, stoula, (Ht.) stöle, stule, (Drt.) stöle, (Jmt.) Stöla | lp. Εἰ. støl, stuol, Stuhl = anw. stöll, | nw. schw. stol, m. Vgl. lp. F. (Kv.) vævva-stuölot, pl. | (Lg.) -stuölit, pl., od. goådim-stolit, pl. lp. S. (Hm.) goddem- | stola, Webstuhl (nw. vev-stol); (Hm.) såhka-stöla, Sågebock | - (nw. sag-stol). | i stuores, g. stuorra, attr. stuora od. stuorra, (Lg. auch) stuorat (för *stuorag), (Kl. Ib. auch) stuorag | lp. S. stuores, stuor, τ stuorak, (Lul.) stuörak, attr. stuörra (gross), stuöres, 2. stuörrasa, (hoffårtig), (Hm. Ts.) stuöres, g. stuörrasa, attr. stuörrå, (Ts. auch) stuörag, (Ar).) stuoris, attr. stuorra, (Sors.) stuoras, stuöris, attr. stuorra od. stuora, (Tårn.) stuora, (Ht.) stuöries, stueries, stuore, (Drt.) stuörre, (Jmt.) stuorra, Stuorra | Ip. Εἰ. stuöres, attr. stuorr od. stora, gross = anw. störr, nw. schw. stor. 896 7. QVIGSTAD. EE stur”ja, 5. sturja (Ks.), (Kr.) sturra, δ. stura, Lårm | Ip! sturzje, Empörung, Auflauf = anw. styrr, nw. styr, m. sturgja (Ip. S.: Lul.), Fischkönig = nw. styrja, störje, f., in: hå-styrja, lakse-størjesmakrel-styrja, sild-størje. stur'jat, pr. sturjam (Ks.), (Kr.) sturrat, pr. sturam, lårmen = nw. styrja. stikken (Ip. S.: Jmt.), håsslich = nw. schw. stygg. stædes (lp. S.), (Lul.) stædas (superl. stætamus), (Ht.) stieres, anwesend = schw. tillstådes. stælla, g. stæla od. , , (Kr.) stælli etwas, worauf die Flinte | beim Schiessen gestiltzt wird = nw. stell, ἢ. stæmpet (lp. S.: Ht.), stampfen = nw. stampa (Halåsz). stemmpil, (Sidw. Kr. Ib.) stemmpal = nw. stempel. | stærk, stærkes, stærkok (Ip. S.), stark (v. Geschmack); stærk, stark, kråftig; (Fjellstr.) stærkes. mannhaft; (Lul.) stærkuk, stark, kråftig (v. Speise); (Sors.) stærk(e), kråftig; (Ht.) stierks, stark (v. Getrånken); (Jmt.) Stierka, Stiirka, stark = anw. sterkr, nw. sterk. stævdno, 8. stævno, gerichtliche Vorladung | lp. S. stebno, stæbno, die Zusammenberufung des Volkes = anw. stefna, f. stævdnot, pr. stævnom; | lp. S. stebnot, (Ht.) stiebnut, stæbnut, ὦ vor Gericht laden (lp. F. mehrere) | lp. Εἰ. stevdnit, stevnit, Ὁ (Lnv. Ib. Of.) steb'mit | lp. S. stebnet, stæbnet, (Lul.) stebmit, ὦ (Hm.) steb'net (impf. -ejeu), (Jmt.) stiab'mih, vor Gerieht laden = anw. stefna, nw. stevna. stævel, £. stævvela; stevel, £. ,, od. stevvela; (Kr. auch) stevvil, | (Krl. Kl.) stevvel, (Lg.) stivvel, (Lg. Bls.) stievvel, (Ks. | Lnv. Ib.) stevvel, (G1.) stebel | lp. S. stebel, (Fjellstr.) steble, (Lul.) stebel, (Hm.) stiebel, (Ht.) stibble, (Drt.) steble, stöble, steblege, stöblege | Ip. BE. stævel, Stiefel = anw. styfill, nw. styvil, stivel, stevel, schw. stöfvel. Vgl. st/evvel, em | Berg am Lyngenfjord. R | stævledet, hinrichten = anw. stegla; vgl. stæv'lar, Scharfrichter. | submit (Fris, Kr.), schmiicken (ein Renthier od. Pferd) = anw. | søma, od. lapp. Bildung aus suobmo. lp. S. stempel, Stempel då vie 1893. ] NORDISCHE LEHNWÖRTER. Dan sudas, £. sudasa (Lnv.), (Ib.) suvvo, ἃ. suvö, horizontale Fuge zwischen den Brettern eines Bootes = anw. sud, nw. su(d), f. suddeé (Lnv. Ib. Of.), (Καὶ. Of. Gl.) sunnda, g. sunda (all. -ἢ | lp. S. (Hm.) sudde, (Ts.) sumnnda, (Ht.) sundå, (Drt.) sunde, Sund, Meerenge (nur in Ortsnamen norwegischen Ursprungs, in Hm. Drt. jedoch auch selbståndig) = anw. nw. sund, n. suddo | 1p. S. =, (Fjellstr.) =, siiddo, (Lul.) suddu, (Arj.) suddo, (Ume) sunde, (Ht.) soddu, (Drt.) soddo, sodda, Sinde = anw. nw. schw. synd, f. suddogas | lp. S. suddokes, (Lul.) suddukis, (Ume) sundug Ip. E. suddogas, sindig, (Ip. F.) Sinder = anw. syndugr, od. lapp. Bildung aus suddo. suddet, pr. sudam | Ip. S. sudet, (Ht.) søret, pr. squråb, (Drt.) | s0urt, sredahtti, im der gliihenden Asche braten, (lp. F. | auch) am Feuer wårmen od. braten = anw. sjöda (præs. Γ΄ syd)? suiput (lp. S.: Lul.), schlummern = anw. syfja (Wiklund). sulla, g. sula (all. -ai) (Kv. Lg.): jælle-s., Stitze unter einem jælle (s. dies) = nw. sula, hjell-sula, f. sulla, 2. ,, (all. -t), od. sulla-osska (Lnv. Ib. Of. G1l.), (Tiv. Kl.) sullo, g. , | Ip. δ. (Hm.) siilla-stuöhkka, der unterste Balken eines hölzernen Gebåudes, (Tlv.) eimer Erdhiitte = anw. sylla, f., syllu-stokkr, nw. syll, f., syll-stokk. ᾿ sul'to, g. sulto, 1) Siilze, 2) EFingemachtes = nw. sylta, f. Hier- aus vielleicht auch sul'to, g. sulto, (Leem) siiltto, dinner | Speck an der Nase einer Robbe, eines Delphines, (Leem) E eines Walfisches. summit (Kv. Lg.) 10. S. submitet, (Ht.) sömmadid, versåumen = nw. forsømme, schw. försumma. summpo, g. sumpo (Htf. Kar. Juck.), Kaffeesatz = schw. sump, m. sun-bivdna, ein Hof im Kirehspiel Saltdalen = nw. sun(d)-by; | s. bidden. + sunndar (Wst.) | lp. S. suddar, (Lul.) =, (Ume) sundar, (Ht.) | soddure, soddare, Sinder = nw. syndar, schw. syndare. | sunnå 8. , (all. -åi) (Lnv. Ib. Of.) | lp. S. (Ts.) sunna, weibl. Name = nw. synnøve. 828 7. QVIGSTAD. ; [Nrn 1. 0 sunngot (μηρί. -0jim) (Of. Gl.), singen = anw. nw. syngja. Hieraus od. aus nw. syngjar (Of.) sumngar, Sånger. 3 suöbmo, Ὁ. suömo (all. submit) (Kr.), (Leem) cuobmo, g. cuomo, Putz, Schmuck = anw.=sömi, τῇ. suöhkka (Gl.), Senkeisen an einer Angelschnur =' nw. søkkje, ἢ. suölkkan, (Kv.) suölkan | Ip. S. suokno, (Austr.) sokkno, (Lul.) suökna, £. » ; (Hm. Ts.) suöhkkon, (Ts. auch) suökna, (Arj.) suohkkan, (Ht.) sokno, suoknu, (Drt.) sogno, soakna, Kirchspiel = anw. sökn, nw. sokn, f.; schw. socken, m. suöhkkan, (Kv.) suölkan, Geråth zur Hebung verlorener Ge- genstånde vom Meeresgrunde = anw. sokn, nw. sokn, f. suöhkko, Ὁ. suöhko od. , (all. suhkkui) | lp. S. suokko, (Hm.) suöhkko, Strumpf = anw. sokkr, nw. schw. dial. sokk, m. | Vgl. lp. E. sokka, sukka | lp. R. (T.) suhka, (K.) suhk, (N.) sohk, (Pasv.) sohk, lok. søkast, 1d., aus fn. sukka. suöhpal, (Leem, Kr. K1.) suöhppal, (Friis auch) soppel | Ip. E. suopal, suapal, Besen = nw. söpel. | suörtak, Ὁ]... em Kirchspiel in Westerålen = nw. sort-land. suöhtta, g. suöhta (all. suhtti) | Ip. S. sukt, sutt(a), sotha, (Lul) suhtta-tau*ta, (Ht.) suhtte, (Jmt.) suhta, Fieber, (Ip. F. auch) epidemische Krankheit = anw. sött (sUt), nw. sott, f. Hieraus vielleicht auch lp. S. sukt, (Drt.) ste, Schnupfen. Merke lp. S. lands sukt, (Lul.) land-sokta, (Ts.) lan-sukta, ὦ 5, -suvta, Fieber = anw. *land-sött, vgl. nw. landfar-sott. Å suöhtte, g. (Lg. Ib. Wst.) suöhte od. (Lg. Kl.) ,,, (Ib. auch, Of.) ᾿ suöhece, g. suöheæ | lp. ὃ. (Ts.) suöheei, g. suöhci, ἢ so"ta, Russ im Kamine = anw. sot, nw. söt, n. sutar (lp. S.) | lp. E. sitter, Schumacher = fn. suutari; anw. sutari. "EE sur'po, g. surpo (Kv. Kl. Ib.), Heu, das fir das Vieh gekoeht wird = nw. surpa, f. suv'le, g. suvle; sile, g. sulle, (Sdw.) sovli, (K1.) sallé, g. sule lp. S. suvle, (Hm.) sale, (Ht) sålie, Zukost zum Brode = anw. sufl, n.; nw. suvl, sul, f. Ep | suv're, g. suvre (Finnm.), (Kv. Lg. Luv. Ib. Wst.) suv”o, 8170, 8. suvro, strro | Ip. S. (Donner, Lapp. laul., p. 60) Dag DEP NN - 1898. NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 329 smru, (Hm.) suro, (Ht.) souru* (akk. -ub), (Drt.) sourå, saure Molken = anw. syra, nw. syra, ἴ. suvres, sures, &. suvra(sa), sura(sa), attr. suvra | Ip. S. sures, (Lul.) surok, sures, g. -åsa, attr. sura, (Hm. Fld.) sares, (Arj.) svris, (Ht.) suries, surake, (Drt.) sitries, surés, sauer = anw. sUrr, nw. schw. sur. svåges, 2. svahkkåsan (Ib. Of.) | Ip. S. (Arj.) svåga, schwach = nw. svag (svak). | svaikes (lp. S.), biegsam (z. B. von einem Baum), (Lul.) svarkuk, attr. svaikés, schlank = anw. veikr? od. vgl. anw. sveigja (biegen)? svai'vo, g. svaivö (Kl.): njuörjö-s., (Gl.) sværva, Schwimmfuss | einer Robbe = anw. sveif, f., nw. sveiv (kobbe-sveiv), m. svåla, (Kv. Lg. Of.) svalla, g. svåla, (Kv. auch) spålla, g. spåla | lp. S. (Ht.) svåle, schmales Nebengebåude = nw. sval, f. svanå (all. -åi) (K1.) | lp. S. (Drt.) svåna, Schwan = nw. svana, ΠΕ (anw. svanr, m.). svar(a) (Ip. S.), (Ht.) svære, Antwort = nw. schw. svar, ἢ svar'bi, g. svarpi, 1) ein Hof im Kirchspiel Folden, 2) ein Hof im Kirchspiel Skjerstad = nw. kvarv. svarot (lp. S.), (Lul.) svarrut, pr. svårriiw, (Fld.) svarrot (impf. -0jeu), (Ht.) svøröt (pr. -ub), (Drt.) svörui, (Jmt.) svörot, Svoörih, Svorwh, antworten = anw. nw. schw. svara. svaskes (lp. S.), schnell = anw. vaskr? svéreg (Wst.), (Of.) svireg | lp. S. sverje, (Hm. Ts.) svireg, (Fld.) svir'je, g. svirje, (Arj. Sors.) svirje, (Arv.) sverje, (Ht.) svir'je, svie, (Drt.) svirje, svörje, (Jmt.) svörie, svörie, Scehweden = nw. sverje, sverge. ᾿ svibmet, svimatet (lp. S.), (Hm.) svimot (impf. -o0jeu), (Α1].} -— svimaget, (Ht.) sveimadid, svaimudid, in Ohnmacht fallen = nw. svima; vgl. lp. F. (Kv.) svimai mannat, (BIs.) svima | hisa 3addat, id. = nw. falla i svime. | svida, piægga-s. (Ip. S.), (Lul.) svita: piegga-s., Windwirbel = anw. hvida, f. | sviket (lp. S.), Jmd. erschrecken (v. einem Gespenst) = nw. svika (vgl. svik, n.)? Vel. Ip. S. svikol, (Lul.) svihkul, (Drt.) svikule, Gespenst. 330 J. QVIGSTAD. svikke (Ip. S.), (Lul.) sviggé, (Drt.) svihkke, Umweg = nw. sving, m.? Ἔ svila (lp. S.: Lul.), hölzernes Pråsentierbrett = anw. fila (Wiklund). = sværva, g. svæiva (Kv.) | lp. S. (Hm.) slipa-svæi”va, Kurbel am Schleifsteine = nw. sveiv, *slipesveiv, f. svæjja, auch svejjeg(e), em Thal in Wefsen (nw. svenning-dalen, nach K. Rygh in Norsk hist. Tidsskr. I, p. 126 aus anw. svidningr) = nw. sve(jJa (aus anw. svidja, 5. Rygh, ibd., p. Ol) *svemnp. svælegak, pl., einige kleine Inseln im Kirchspiel Lödinll = nw. svellingen. svællot (Ip. S.), (Ht.) sviellöt (pr. -ub), schwellen = anw. ἢν, svella, schw. svålla. | siinestussat (Kl.), meinen = nw. synes; 5. siv'nat. | | siitet (Up. S.), (Ht.) sittet (pr. -eb), Sorge fir etw. tragen, (Ht. auch) warten (Kinder, Kranke), (Lul.) suithtit, siii*hti, | hiiten, pflegen = anw. syta (um), nw. schw. dial. (Westerb.) Ὁ syta. | siito (Ip. S.), (Lul.) swdhtu, siiihtu, (Ht.) soitu, Wartung, Ob- | hut, Aufsicht = anw. *sytan, f., oder lapp. Bildung aus sittet. | sægga-lidne, (Kv.) sæjja, g. sæja, (Ib.) sædda-line, durehsichtiges Zeug, Flor; vgl. anw. sæi, n.? i særnas, 8. sæinasa; seinai; sæinar (Kv.); (Kl.) sames, på sai'nesak, (Lnv. Ib.) sæinis, g. sætnå(sa), (Wst.) sainas | | Ip. S. saimes, (Arj.) seinå, (Drt.) saines, (Smt.) Semfe), | langsam = anw. seinn, nw. schw. dial. (Westerb.) sem. Vgl. Ip. δ. (Jmt.) sæne, se'nte, Se'mte, adv., spåt = | seint. sælkka, g. sæhka | Ip. S. (Hm.) sæhka, (Drt.) Siæhke, Siæhka, (JImt.) siækka, Hæhka | lp. E. sek(ka) | Ip. R. (ΝῊ siehk, g. siekk, Sack = amw. sekkr, nw. sekk, schw. siick, m.; in. såkki. | sæmet (lp. S.), Renthierkuh = nw. semla, f. sæmes, sæmok (Ip. S.), (Ht.) sömuk, siæmuk, (Lul.) sæmaskat, einig; vel. nw. semjast, schw. siimjas (sich vertragen). Ὁ» “ ΒΕ 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 331 sæemma (all. -ai), (Sidw. auch, Tn., Lebesby, Wst.) sæbma, (Lg. Krl. Kl. Bls. Lnv. Ib. Glv.) sæmme, (Ib.) semmå, simmå, simme, (Qf.) simme (all. -i) od. samme (all. i) | lp. S. sæbma, sabma, samma, (Lul.) semma, (Hm. Ts.) sæbma, (Ar). Arv) samma, (Ht.) s'åmma, sæmma, (Drt.) sæmma, Samma, sæmmo, (JSmt.) siamma, $iamma, Samma | Ip. E. sabma, samma, derselbe = anw. samr, sami, nw. same, schw. samme. sæmstemus (10. S.: Jmt.), sehlechtest = schw. såmst. sænnga, 2. sænga | lp. S. sængo, (Lul.) sennka, g. sænka, (Hm. Ts.) sænnga, g. sænga, (Ar).) siengo, (Ht.) siængu, (Drt.) senge, senga, Siængå, (Jmt.) siænka, sianka, seanka | Ip. E. sængg, senka, Bett = anw. sæng, nw. seng, schw. sång, f.; fn. sånky. særrk, g. særk (Kl.), Frauenhemd | lp. S. sark, 1) ein Kleid von Tuch, 2) Messhemd; (Hm.) sær'ga, g. særka, Frauen- hemd; hærra-s., Messhemd; (Ht.) sarhka, misse-sierhike, Messhemd, (Drt.) sarrke, Frauenkleid = anw. serkr (messu- serkr), nw. serk (messeserk), fn. sarkki. Βί0550, Ὁ. 5250, ein Hof im Saltdalen = nw. seså. sæhtta, x. sæhta (Ap. S.: Hm. Ts.), Stuhl = anw. sæti, nw. sæte, n. sæhtta, 2. sæhta, 1) Stelle, wo man lina (5. dies) setzt, 2) so viele fina, als man auf einmal setzt = nw. set, ἢ. sævla, £. sævla (all. -i), ein Ort in Nordwaranger = ΠΥ. seglan. sæv'ri, 8. sævri (Krl. Kl.:Lg.) | 1p. 5. (Fld.) sor'ne, g. sørhné, månnl. Name = nw. (obsol.) setren, søfren, jetzt søren. EE Salla, 2. Sala, (Kv. gew., Kl. Lg. Bls. Ib. Of. Gl. Wst.) salla, 2. såla, (Sudw.) sælla | lp. S. salj(a), (Hm. Ts. Fld.) salla, 8. såla, (Sors. Ht. Drt.) salle, Sahlweide (salix capræa) = anw. nw. selja, schw. dial. (Westerb.) sålje, f. Sansa, ein Ort im Stift Drontheim = nw. sings-ås. Seisu* (akk. -ub) (lp. S.: Ht.) Sehlittschuh = nw. sjeisa, ἢ. .- Selta-sida, eim Hof in Lenvik (nw. jelfjord-nes) = nw. *hjelt-nes. Ser'ta, &. Serta (all. -ai) (Ks. Kv. Lg.), (Sidw. Kr.) πων δ, g. hærta, (Ib.) jær'ta (all. -t) | lp. ὃ. (Högström, p. 158) 3erta, 332 J. QVIGSTAD. (Lul.) /ær*ta, (Fld.) jerta, g. jærhta, Herzen im Karten- — spiel = nw. hjerter, schw. hjårter. erutedit (lp. S.: Jmt.). v. n., aussehen (so und so) = nw. sjør ut. Seætar (Ip. S.: Drt.). (Jmt.)-sietara, Sietara, Sennhitte = nw. schw. såter. - Sivva, g. Siva (all. -t) (Lnv. Ib. Ot.), 1) Seewasser, 2) eine hervor- ο stiirzende Welle = nw. sjy, m. 1p.S. (Drt.) 3öve, See; beiston å 3., ein Arm des Drontheimsfjords (nw. beista-fjorden, anw. F beitis-sjör) | lp. F. (Glv.) 3ævva | lp. S. sæv(a), (Lul.) sævva, (Hm.) sævva, g. sæva, (Ts.) 3ævva. g. Sæva, (Arj.) sievva, sevva, 8. seva, (NSors.) sievva, Meer, (Ts. auch) Seewasser = anw. sær, m. Val. (Of) %-birteg, Meerforelle — (salmo trutta L.) = nw. sjybyrting; S-vær'ka, 2. -værka, Neekrankheit = nw. *sjy-verk; vel. sjoverk. skarrå (lp. S.: Drt), Pferd = nw. skarre. m. skierrde, ein Thal im Stift Drontheim = nw. stjor-dalen; die lapp. Form setzt die Aussprache ,skjor-dalen* voraus. | skrohkka (Ip. S.: Jmt.), Wolf = nw. skrogg, τι. j | Skrölet (lp. S.: Jmt.), schreien = nw. schw. skråla. | Skuihtih, sköiltih, sköuhti (p. S.: Jmt.), schiessen = sehw. | skjuta (Halåsz). | | Skæinedit (Ip. S.: Jmt.), glånzen = schw. skina (Halåsz), | sladdar, g. sladdara | lp. S. sladder, (Hm.) sladdar, g. sladdara, | (Ht.) sladdere, Geschwåtz, Geklatsch = nw. schw. sladder. sladdardet | lp. S. sladdertet, (Ht.) sladderdid | lp. E. Sladdardet, | sehwatzen, klatschen = nw. sladra, schw. sladdra, od. lapp. | Bildung aus sladdar. slaga, slåga, (verkirzt) slat, g. slåja, slaja, (Kt.) slåde, g. said (Leem, p. 1299) slaje | Ip, S. slaj(a), (Lul.) sladda, på slåja, (Hm.) sladda, g. slåja, (Ht.) slaje, (Jmt.) slåje, Slåje 60 lp. E. 8la;, Art, Gattung = nw. slag, def. slagje. | slåhka, g. slåga (all. -i) (Lnv.) | lp. 5. (Hm.) slåhka, g. slåga, od das oberste Brett der Bootwand (unter dem ripe =n0Ww ἢ slag, n. å slar'va, g. slårva, unordentliche Person | lp. S. slarv, Schwåtadll = nw. slarv, schw. slarf, m. slar'va, g. slårva, falsches Geriicht = nw. slarv. n. o ΝΥ å ἂν Ne K 1893. ] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 953 - slar'vit (Καὶ. Lg.) | lp. S. slarvet, (Ht.) slarvustid, schwatzen, (Ht.) ligen = ἢν. slarva. Hieraus auch (Lul.) slibrut?, od. vgl. isl. slafra? slahtte, δ. , , (Kr. auch, Ks. Hf.) slahtta (all. -ai), (Sudw.) slæhtte, 3. slælte, (Leem) slatta | lp. S. slatte, (Lul. Hm. Arj.) slahtte, (Ts.) slahtte, (Ht.) sliehttie, skliehttie, (Drt.) slieitte, Schnee mit Regen gemischt = nw. sletta, skletta, Fa ἘΔ τ᾿ 1. slahttet | lp. S. slattet, (Lul.) slahttit, (Ht.) slitet, sklihttet (3 præs. -eje), fallen (v. Schnee mit Regen gemischt) = nw. s(k)letta, od. lapp. Bildung aus slahtte. slåva, (Lg.) slåvva, g. slåva | lp. S. (Ht.) slåvo (akk. -ub), Sklave = nw. slave, m. | slåvva od. slåva, g. slåva, Schlag (eines lavierenden Bootes od. Schiffes) = nw. slag, n. slåvvanusat, ausgewissert und fade werden; vel. nw. flau? slåvvit, slåvit, (Ib.) slålkoöt, pr. slågöm | Ip. S. (Hm. Ts.) slagot (impf. -0jeu), lavieren = nw. slaga. slipit, slipit | lp. S. slipet, (Ht.) sleipet, slipet (pr. -eb), (Jmt.) Slipih, schleifen = nw. schw. slipa. slipa (all. -a:) od. slipa-gedge | lp. ὃ. (Hm. Ts.) slipa-ger'gi, (Ar).) slipa-gæeåge, (Ht.) slipa-girgie, Schleifstem = nw. slipe-stein. slive, slive, (Ib. auch) slidda, g. ,, , Schleim; Geifer, welcher Thieren od. Kindern aus dem Munde fliesst; zåher Schleim, der aus Wunden fliesst; (Ib. auch) guölle-slive, Schleim auf der Haut eines Fisches = nw. sli, sly, n. sloahtta, 2. sloalta (all. slohtti), (ΟἿ) slohtta, x. slohta | Ip. S. slott, (Hm.) slohtta, g. slöhta, (Ht.) sloahtte, Schloss = nw. slot, schw. slott, n. sloavvat, pr. sloavam, (Kr. auch) sløvit | lp. S. slovet, (Lul. Hm.) sløvvat, pr. slövau, (Ht.) sloavut, (Jmt.) Slovui, sehlagen, priigeln, (Ht. mit Ruthe) = nw. schw. slå. ᾿ S$louwa (lp. S.: Ht.), schlau = nw. slu. slubbo, slubbok, g. -oka, (Ks.) klubbok, (Kv. auch, Kl.) klubbo | Ip. S. klubbo, slubbo, (Lul.) slubbu, (Hm.) slubbo, slubbog, (Arj.) klubbo, slubbok, (Ht.) kløbbu, (Drt.) klobba, (Jmt.) 334 J. QVIGSTAD. klappå, kloppå, Keule = anw. nw. schw. klubba, f. Hier- aus vielleicht auch Ip. F. slubbo | lp. S. klubbe, eine mit Schwellen der Fiisse verbundene Krankheit der Renthiere. Val. Ip. F. slubbas, 2. slubbasa, geschwollen = nw. klubben. slummypa, g. slumpa; slummype, 1) Zufall, 2) Menge = nw. slump, m. slummpitallat, im Handel betrogen werden = nw. lumpes. slumpurdit (Ip. S.: Jmt.), v. n., schlenkern = schw. dial. slumra. sluölkes, (Kr. Ks. Kv.) sluöhkkes, (Lg.) sluögis, (Lnv:) sluögas, (Ib.) sluöges, g. sluöhhkkasa od. sluöhkkasa; (Ib. auch) luöges, pl. luöhkkåsak, (Leem) luokas, g. lmokkas, (Kl.) luögas, pl. luöhkkasak | Ip. S. sluokes, (Torn.) sluokkas, (Lul.) slaöhkas, slaöhkuk, (Hm. Ts.) sluögas, g. suöhkkasa; sluogog; (Arv.) sluohkes, schlau, listig = anw. sløgr, nw. sløg od. anw. klökr, nw. schw. klok. Die Formen mit g — im schwachen Stamm weisen auf sløgr, diejenigen mit å auf klökr hin. Merke (Wst.) kluöhkes, g. kluöhkkasa | lp. S. (Ume) kluekes, kluekag, listig = anw. klökr, nw. schw. klok. sluöhkki, g. sluögi (Kv. Lg. Bls.), (Ks. Kr.) sloahkko, g. sloago (all. slöhkkui), (Lnv. Ib.) slögak, pl.;, ausgenommenes Fin- geweide der Fische = nw. slög, n. Sluohtet, Slahtet (Ip. S.: Ht.), (Imt.) ἘΠ δ οί; slöutit, enden, beenden; ein Ende haben = schw. sluta, nw. slutta. slulpa (all. -ai) (Södw. Kv. Le.), (Of) sluhppa, g. slahpa (all. -t), eine Art Schiff, (Sudw.) Jolle, Beiboot = nw. slup. m. slæivo, g. slæivo (Lg. Bls.), Kurbel am Schleifsteine, (Lg. auch) an einer Kaffemiihle = nw. *sleiv, f. slænngo, g. slængo (Kt. Kv. Lg.), (Kr. Ks. auch) slænga, g. slænga (all. -ai), (Lmv. Ib.) slimngå, g. slimgå (all. -å), Schleuder = nw. slyngja, slønga. f. Merke (Kr. Κι) slengon, id., aus slænngot (wie firon aus fierrot). slænngot, pr. et (Kr. Kv. Le. Ib.), werfen, schmeissen; slenngit, id. (ein Mal) | 1ρ. S. slagget, (Lul.) slaggit, (Hm) ᾿ slagget et -cjeu), (Ht.) slægget (pr. -cb), zu Boden. werfen = nw. slengja, schw. slinga. slæhtto, ein Hof in Balsfjord = nw. sletten. snorrå (Ip. S.: Drt.), (Jmt.) snørrå, Snarrå, Gebiisch = nw. schw. snår, snar, n. -1893.] NORDISCHE LEHNWOÖRTER. 990 Βογγία (Ip. S.: Drt.), Hirsch = nw. hjort, m. sperrbe, ein Kirchspiel im Stift Drontheim = nw. sparbu. stiene, eine Stadt im Stift Drontheim = nw. stenkjær. Suöhkket, pr. Suöhk(k)am (impf. Iuhkkim) | lp. S. suokket, suoketet, (Lul. Hm.) Suöhkket, (Ht.) Suölhkkedet | Ip. Ei. Suokked, seufzen = nw. schw. sukka? Suöhtti, £. Suöhti (Sidw.), (Lg.) öhtta, g. Söta, Weberschiff = nw. skjøt, m Susset (impf. -ejeu) (lp. S.: Arj.), befördern (Reisende) = nw. skjussa. E: ciellat, pr. cielam (3 pl. præs. cillek) | Ip. S. ciælet, (Lul. Hm.) ciellat, pr. cielau, bellen = schw. skålla, vgl. nw. skjella. Giko, (Kl.) cihkkö, g. cihkö, Weibehen (v. Hund, Wolf), (Glv.) cihka, Hiindin | lp. S. tiks, tikse, (Lul.) tihku, cihku, (FId.) | diko, g. diko, (Hm. Ts.) digo, g. diko, (Drt.) tåiko, teika, | dæks (akk. -am), dikse, Hiindin, (Hm. Ts. auch: in Zu- | samm.) Weibchen (v. Hund, Fuchs, Wolf) = anw. tik, nw. tik, tiksa, f.-= | τ g. cice (Ib. Gl.). (Ip. ἘΠ) cica8, 5. demin. | lp. S. cice, | cicok, (Lul.) οὐδ, (Hm.) cihcce, g. cice, (Arj.) cicoka, (Sors.) | cöcaka, (Ht.) cöc, (Drt.) Citge | lp. Εἰ. cicas (cicas?), Vög- em, Sperling = nw.' tit, m.; tita, f.; fn. titi, tiiti; syrj. dZidz (Sperling). δ. | δαγ γὼ, 6. Carfu (G1.) | Ip. S. δαγζο, (Lul.) δαγόξι, (Arj.) Carfo | Ip. R. (Friis) Garv, Eishaue = anw. hjorr, m., pl. hjorvar, woraus auch fn. (dial.) jarho. | Bekal (Ip. S.: Lul.), eine Art Gras = schw. dial. (Norrb.) jågla | (Wiklund). Gelde, g. lde (lp. S.: Hm.), Austernfischer (haematopus | ostralegus) = nw. tjeld, m. ; - Cenot (Ap. E kennen = schw. kånna. &enta (lp. S.), (Lul.) Gænnta, (Arj.) Gænta, g. &nta, Magd = | nw. ὍΝ schw. jånta, f. | &ru-dalle, g. -dale (Ip. S.: Arj.), Theermeiler = schw. SE 980 J. QVIGSTAD. Cela, tæla (Ip. S.: Sors.), Kaffekessel = nw. kjel, m. Cienne, inne (lp. S.: Ht.), kleiner See = nw. tjønn, tjenn, f. å Cepte (Ip. S.: Drt.), Maul = nw. kjeft, m. å Gewla (all. -ai), em Ort in Tanen = nw. kjølnes (aus *kjölnes, i vgl. Rygh, Trondhjem. Gårdsn.. p. 37). ldet (lp. S.), gelten = nw. gjelda. ttet (Ip. S.), können = schw. gitta. Civa-kote (lp. S.), Gefångniss = schw. dial. tjyv + lp. kote. Vgl. (Ὁ. Gwwa, Dieb = nw. tjuv, m. (Halåsz). &-vika, g. -vika, ein Hof in Folden = nw. jy-vik (dyp-vik). &ugne (lp. S.: Drt.), Gepåck, Ausriistung = nw. kjon, n. Cuv'ko, Cuko, g. Cuvko, Cuko | lp. S. Cuko, (Arj. Sors.) Cuko, (Ht.) Gouku, geronnene Milch, bes. der von den Molken geschiedene Kåsestoff, woraus vuössta bereitet wird = nw. kjuka, f. cældnet (Ip. S.), erstarren = schw. stelna. "ἡ cæenga (lp. S.), (Sors.) enga, Feder (eines Schlosses) = nw. gjenge, m. Å Cepsvæna (lp. S.: Lul.), Handlungsdiener = schw. *köp-sven (Wiklund). δώγγα, em Hof im Tysfjord = nw. kjær. | Cærra, 8. » (Ip. S.: Hm.), (Jmt.) Carra, Cærra, Wagen = nwå kjerra. schw. kårra, f. | ævan (lp. S.: Lul.), kleiner Hund = schw. dial. kjövan, kjevan (Wiklund). Cævok, Cævet (lp. S.), theuer, werth = nw. gjæv. γι. ubmat, pr. umanm (Leem), girren (v. der Eidergans) = anw. nw. ymja? å uddo | lp. δ. uddo, oddo, (Kjellstr.) odd (akk. -eb), (Lul.) μιν, (Hm. Arj.) uddo, (Ht.) uddu, oddo, Narbe = anw. und, {ἝἙἩἝ᾿ udno (Ip. S.), (Lul.) uddnu, (Η1.} udnu, odnu, Wohlwollen, Freigebigkeit = anw. *unnan. PE udnot, unnot (impf. -ojim) | lp. S. udnot, (Lul.) uddnut, (Hm) udnat, pr. udnau, (Arj.) udnot (impf. -ojeu), (Ht.) ontet | Trykt 22. Januar 1894. Γ΄ ,ἷ τ᾿“. 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 991 (pr. -eb), (Drt.) ondet, (Jmt.) onti, annatit, gönnen = anw. nw. schw. unna, ΠΥ. *unda. ul'be, ὁ. ulpé, eine Insel in Westerålen = anw. ylfi, nw. ulvø; vel. ulpe-giedde, ein Hof im Tysfjord = nw. ulv-vik. ulda, g. ulda (Ks. Kv. Of. Lnv.), (Friis, Kr. Ib. Of.) ulta, g. ulta, (Kl.) huld | 1p. S. (Hm.) hul'da, g. hulda, (Ar).) hultar, (Ht.) holdo, (Drt.) hollda, unterirdisches Wesen = nw. huld, hulder, hulter, f.: vgl. anw. huld, ἢ uljo (ΠΡ. S.), mildes Wetter, Wårme; (Lul.) ullju, triibes und sehr heisses Wetter, (Arj.) ullo, heisses Wetter = anw. ylr, τὴν g. yljar. i ulle (lp. S.: Sors. Drt.), die Furche lings der unteren Seite eines Schneeschuhes (nw. ilje) = nw. *ylje, *yl. ulli, £. , , 1) eine Insel in Skjervö = nw. ulø; 2) eine Insel im Tysfjord = nw. hullø. ullo-vuödna, auch ul-för”'da (all. -t), ein Fjord in Loppen = nw. ulsfjord. ullo, g. ,. , (Glv.) hullu | lp. S. ullo, (Hm. Ar.) =, (Lul.) ullu, (Ts.) hullo, (Sors.) ullo, (Tårn.) ullo", (Ht.) ollu, alla, (Drt.) ollå, alla, (Jmt.) alla | lp. E. ullg | lp. R. (T.) ull (lok. ulla'st, (K.) ull, (N.) oll, Wolle = δὴν. nw. schw. ull, f. 1 - uls-våhke, ein Ort im Tysfjord = nw. uls-våg; vgl. ulles-njar ga, | ein Ort in Karlsö = nw. uls-nes. uwdar (lp. S.), (Hm.) undar, g. unndara, (Ar).) undar, (Ht.) I imdare, Wunder = anw. undr, nw. schw. under. undartet, undertet (Ip. S.), (Lul.) untartit, (Hm.) undardet, (Arj.) undardet, (Ht.) undardid, (Drt.) underdid, (Jmt.) undærdit, undördvt, sich wundern = nw. undrast, schw. | undra, od. lapp. Bildung aus undar. unuhtuka (Ip. S.: (Jmt.), unnitz = nw. unyttug, schw. onyttig. unngå, 8. unga (all. -αὐ) (Kl.;, Malangen, Ib. Of.) | Ip. S. (Ht. Drt.) ongune, (Drt.) ongane, angane, (Jmt.) ankana, ankana, der, das Junge = anw. ungi, nw. schw. unge, m. Hieraus auch (Wst.) luövas umgis, g. μηηφᾶ, uneheliches Kind (nw. ο΄ daus-unge). | gå, δ. urga (ali. -ai) (Ib. Of.), (Kl. Lnv.) ur'go, g. urgö, | 22 i sne 338 J. QVIGSTAD. [Nr. 13 Befestigungsband im Pferch | lp. S. (Hm. Ts.) wr'go, g. urgo = kloavva (s. dies) = nw. yrgja, f. (vgl. anw. urga, f.). urtas, g. ur'tasa (gew.); (Niidw.) hurtas, (Leem) hurtes | Ip. SE urtes, (Lul.) urtas, g. whtasa, (Hm.) urtas, 3. ur'dasa, (Ts.) urtas, g. urtasa, (Ar).) urtas, (Ht. Drt.) urree, (Drt.) urre, die Wurzel eines Krautes, bes. der Angelika, (Hm. auch) Gewirz = anw. nw. urt, f. urtit (Wst.), wiederkåuen = nw. urta. usskit, Einem etw. böses wiinschen = anw. yskja. ustit (Friis), Kåse bereiten = nw. ysta. uvdna, vv'na, δ. uvna; (Lg.) una, g. unna; (Kr. Kt.) omman; (Sidw.) oamman, (Tn. Kr. Ks.) oabman, (Leem) omn, (Kr. Wst.) omna, (Hf.) oamma, g. oama (all. -i), (Kl.) omm, på. ömak od. oamak, (Bls.) oammna, g. oamna, (Bls. auch, Lg.) omv'na, g. oavna (all. uövni), (Ib.) oab'na, g. oabna (all. 00'ni). (Of.) oam*na, g. oamna (all. 9meni), od. 9vna, g. 9und, (Lnv. Ib. Of. Gl. Wst.) vuödnå, g. vudnå (all. - 2) | lp. 8. vuobdne, vuobne, (Torn.) vuobn(e), (Lul. Hm.) vudb*né, (Hm. Ts.) vuödna, g. vudna, (Arj.) vuebdne, 8. , , (Sors.) ubna | (akk. ubneb), (Tårn.) umna, (Ht. Drt.) vuöbnie, (Drt.) ἢ vuobneé, vuebmé, (Jmt.) wuob”nie, wuæbnie, obonå, umenå, Ὁ Ofen, Herd = anw. ofn, omn; nw. ovn, omn, om, *ön, ng sehw. ugn; fn. uuni. uv'ja, 8. UWja, (Lg.) tja, pl. mjjat, (Καὶ. Lnv. Ib.) utva, 4“. miva (all. -i), (Friis aueh) vide, g. vije, Daune, (Ib. auch) | Flaumhaar an einem Rennthier, Tuchflocke |? lp. 8. ibje (aus *ivje), (Ht.) ibje, floceus, pulvis vestibus aut als re- bus adspersus | lp. R. (K. N.) uvj, Daune = anw. hy, nw. | hy, n; fn. uuju. S. duv'na. 3 | uvlet (Fr Ἢ anhaltend heulen = nw. ula. | uvlo, g. ulo; lo, g. allo; (Tn.) huvlo; (Lnv. Ib. Of. Gl.) ub, g. ublø, (G1. auch) ul'vu, (Kv.) ul'va, g. ulva, (Kv. selt., Lg. ) ul'vo, (Lg. auch) halo, g. hallo, (Kl) hul'vö, hul'va, (Bls.) lo, hummlo | lp. S. oblo, oblo, (Donner, Lapp. laul., p- 89) ubli, hublu, (Torn.) ufto, (Lul.) hublu, (Ts.) hub'lo, (Hm. huv'lo, (Arj.) lmblo, (Sors.) ublot, (Ht.) obblu, ob'lu, 3 -1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 339 obbla, abbla, Hummel = nw. schw. humla; vgl. lp. S. (Hm.) mus-umlo, id. = nw. dial. mus-humla (aus mose-humla). υ. vabmet (lp. S.), Ungliick, Untergang = anw. vamm, nw. vam, n.? vaddes, 2. vadda(sa) | lp. S. vaddok, (Arj.) væddok, schwierig = anw. vandr, nw. vand. vaddo, Gefabr, Schade | lp. S. vaddo, Krankheit | lp. E. vaddu, g. vådu, Gefahr = anw. vandi, m.: βοῦν. vånda, f. vade (lp. S.), Untiefe = anw. vad, schw. vad, ἢ. vadne, vådne, g. våne | lp. S. vane, Mangel = anw. vani, m. vada, vahda (Ip. S.), (Lul.) våhta, g. , , (Arj.) vatta, 3. våta, | (Sors. Tårn. Ht.) vahrå, Gefahr = anw. vådi, m.; schw. ΕΠ våda, f. vadas, x. vadsam (K1l.), (Krl.) vådas, våres, (Of. Gl. Wst.) vådas, g. -asa | lp. S. vadas, vadas, vades, (Lul.) våtas, g. våhtasa, (Hm. Ts.) vådas, 2. -asa, (Arj.) vådas, g. vaddasa, (Sors.) våres, vårs, (Ht.) våras, (Drt.) våras(e). våres, vådes, våds, Wadmel (grobes wollenes Zeug) = anw. våd, f. Vgl. (Lg. Kar.) vadas, pl. vahttahat, Tuch, (im Plur.) Kleider | lp. R. (N.) volt, g. våhtög, Tuch, aus | fn. vaate. | vaddo, g. vådo, (Hf.) faddo, g. fado | lp. R. (T.) vatta, (K.) vatt, Angelschnur = anw. vadr, m.; nw. vad, ἢ. Vgl. gavne- vaddo (Sidw. Ks.), (Bls.) gan-vaddåo, (Ib.) gan-vadok, pl., Fischergeråth zum Fang der Heilbutten = nw. gagn(gang)- | vad, n. vafsta, vapsta, vapste, ein Kirchspiel in Nordland (anw. vefsn, | vefsnir, nw. vefsen); vapste-javri, einige Seeen in Schweden = nw. vapst-vatn. ς | vaggo, (Sidw. Ht.) voggå (all. -iii), (Ib. Of.) voggo, (Wst.) | vugge | lp. S. vuoggo, (Hm.) vuöggo, (Arj.) vaggo, vueggo, (Ht.) voaggu, (Drt.) vogga, Wiege .= anw. vagga, nw. Å vogga, å. δα αἱ, g. væidi (Kv.), wildes Thier; (Ib. Of.) veda, g. veida | (all. 4), Wild | lp. S. (Ht.) vire, (Drt.) vaide, veide, vire, ᾿ (Jmt.) véj*ra, viera, Wild; (Ht.) veiro, (Drt.) veirå, Jagd == anw. veidr, veid, veidi, f. Ξ- Ε | å 840 J. QVIGSTAD. våigas, g. vaigasa (Kt. Lg. Lnv. Of), (Sidw. Kr.) væigas, g. vær'gas, (Tlv. Kv. Lg.) fæigas, g. fæi'gasa, (Kr. Ks. Hf) Ὁ vær'ga, 5. væiga, (Hf. Lg.) færga, (Kl.) faigo; faigas, δ. faigsan, fegdo, g. fegdö, (Lg. Lnv. Ib. Of.) vavga, g.. vårga, (Bls.) vai'go, (ΟἿ) sværgas, g. svaigasan, (Gl. Wst.) fai”gu | Ip. S. (Hm. Ts.) svåigas, g. svai'gasa, (Ar).) færga, g. feiga, (Ht.) figd, bernatirliche Erscheinung od. Laut als Vorbote des nahen Todes; vgl. anw. feigd, ἢν. feigd, fegd, f. Vgl. væigas-vuonn, em Fjord im Kirchspiel Ham- — merfest = nw. feig-fjord. vaimoddet (Ib.), jammern = anw. veina. vaipe (lp. S.), wollene Decke = anw. veipa, f.; fn. vaippa; vgl. Ip. F. faipe- od. vai'pe-radno, (Kr.) vai'pa, g. værpa (all. -at) od. vai'pa-radno, finnlåndische wollene Decke, aus fn. vaippa. 8. Thoms. Balt., p. 242. var'pot, pr. våipom; farpot, pr. faærpom, winken (mit den Hånden), schwenken = anw. sveipa. | vaites, væites-muor (lp. S.), Hölzehen zum Ausspannen eines | kleinen Thierfelles, das getrocknet werden soll = nw. schw. | dial. (Westerb.) tveit, m. Hieraus vielleicht lp. S. værta, Schuhleisten. | vaj(a), vaje (Ip. S.), (Drt.) vaja, Trauer; (Lul.) vadda, das | Weinen (vgl. vajas vulle, Trauerlied) = anw. νῷ, f.? | vålkke, vahkke, g. våge | lp. S. (Hm.) vahke, g. vågé, kleiner | Meerbusen, (Sidw.) Landungsplatz fir Boote = anw. våør, | nw. våg, m. Vgl. vögak, pl. (Ks. Kv. Καὶ), (Lg. Bløy | vuogak, pl., (Lnv. Ib.) vågek, pl. | lp. S. (Donner, Lapp. laul., p. 64) våkeh, pl., die Fischerplåtze Lofotens = anw. vågar, nw. vågan, pl.; vel. auch voahko, 8. voago (. ἜΣ ein Hof in Skjerstad = nw. vågen. | vahkko, £. , | Ip. S. vakko, (Lul.) vahkku, (Hm. Ts.) van, | (Arj.) = (all. vihkkui), (Sors.) vahkko, (Ht.) vohkku, (Drt.) | vohkka, vahkkå, vohkke, (Smt.) wahkå, wahkå, vuohkå | lp. E. okko, g. 9ho, Woche = anw. nw. vika, schw. vecka, fo våhkko, g. vågo, (Leem, Hf. Tlv. Kl.) fahkko, 3. fågo, (1b.) våhko, g. vågo, (Wst.) fåhka, g. fåga | lp. S. (Hm.) våhko, g. vågo, Wasser, in welchem alter Fisch oder getrocknete å pe Ἂν ' ᾿ 1898. NORDISCHE LEHN W ÖRTEBR. 541 Fisehköpfe gekocht worden sind, und das zum Waschen wollener Kleider benutzt wird = nw. tvag, n.; vgl. isl. pvag. vaks (lp. S.), (Torn.) vaks, Wachs = schw. vax. våla, Wahl = anw. nw. val, n.; fn. vaali. val-beina, x. -beina (Lg. Of.), (Lnv. Ib. Of.) -baine, (Lnv. auch) vaddo-baini, (Gl. Wst.j var-ba”ni | Ip. ὃ. (Hm.) val-bai'ne, val'be, (Ts.) far-baini, kleine Rolle, ber welche die Angelschnur gezogen wird = anw. *vadbeini, nw. vad- beine. m., valbem. valde, g. ,. od. valde, (Kr. Ks.) falde, Vogt = anw. valdi, m.; fn. valtia. | valde, g. valde, (Glv.) vallte | lp. S. vælde, velde, (Lul.) viellte, (Arj.) vælda, 8. velda, (Ht.) vielde | lp. Εἰ. valdde | lp. R. (T.) vålta, (K. A.) valt, valt, (N.) valt, Macht, Gewalt = anw. vald, n.; veldi, n.; nw. vald, n.; schw. vålde, n.; fn. valta. val'ga, g. vålga (Kr.), Wabl = nw. valg, n. φαΐ! Ap. S.), Wall = schw. vall, m. | vålla, g. våla (Sidw. Κα), (Leem) val, Lårm = nw. vål, n. vålla, ὁ... våla, kleiner Meerbusen = nw. val, m. Vgl. valak, | pl., ein Hof in Karlsö = nw. valen; ihkkoi vålla, der Isth- | mus zwischen der Halbinsel ihkkok (nw. store ekkerø) in | Nordwaranger und dem festen Lande. ἕω g. våla: skuöht(te)-v. (Ks. Kv.), (Nb.) vall, g. våla (all. -t), ] (Friis) skotta-valla, (Leem) skuot-valas, g. -vallasa, (Hf.) | skuöhtte-vålas (od. -falas), g. -vållasa (od. -fållasa), od. | -falla, «. -fala|l (Sidw.) stivra (od. stivran) -vålla, (Krl. | Le.) stivr-voalla, g. -voala, (K1.) stwvr-voll, (Lg. Lnv.) stir- Ϊ voalla, (Lg. Bls. Ib.) stiv'ran-vuölla, (Bls. Lnv.) stir-vuölla, i (Of.) stur-voalla (all. -vølli, (G1. Wst.) stir-vålla | lp. S. | (Hm.) valla, g. vala, (Ts.) stivna-v., Ruderstange = nw. styr(e)-vol, *skot-vol, vol, m. (vgl. anw. volr, m.). vallet (lp. S.), mit Theer und Fett bestreichen = schw. dial. | (Westerb.) vall. valet (Ip. S.), weinen und jammern; (Lul.) valluot, jammern (Halåsz), vallut, kråhen (v. dem Hahn), schreien, heulen (v. den Læstadianern), (Hm.) vallot, pr. vålou, heulen (vom 842 J. QVIGSTAD. | [NT LG Hunde), (Drt.) valui, pr. valum, kreisehen (nw. kvine) (v. Menschen, Hunden, Katzen) = anw. våla, nw. våla. vallit | lp. S. valjet, (Lul.) valljit, (Hm.) vallet (impf. -ejeu), (Arj. Ht.) vællet, (Jmt:) wueljih | lp. E. valjid, wåhlen = erwåhlen = anw. nw. velja, schw. vålja. Vgl. lp. F. vallo, g. vålo, Wahl, Auswahl = anw. *veljan? våndardet, vandardet | Ip. S. vandertet, (Lul.) vandartet, (Hm. Arj.) våndardet, (Ht.) vanderdid, wandern = nw. schw. vandra. vannder-våhkke, ein Hof in Karlsö = nw. vand-våg (aus *vander- | våg). : vandes, g. vannda, (Ks.) vannde, (Kl.) våd, 2. vadgan, (BIs. Of.) vådda, g. vaddaga, (Lnv. Ib.) vadda, g. vadda (all. -i) | lp. S. (Ar).) vende, (Sors.) venda, Spitzmaus (sorex) = nw. vond, m. å vånes, g. vådnasa, attr. vådna | lp. S. vanes, (Lul.) vånes, attr. våttna, (Hm.) vanes, (Arj.) vånis, (Ht.) vånies | lp. R. (K.) vånas, in geringer oder ungeniigender Men vorhanden, unzureichend = anw. vanr. 1 våmitit (Ip. S.: Lul.), sich or vel. schw. van Vi nw. venjast. | vankot (Ip. S.), (Lul.) on es giebt, es findet sich = schw. | vanka(s). å vannta, 8. vanta od. vånta (Kr. Kv. Lnv.), gewohnt = nw. vant. vansk(e) (Ip. S.), (Ht.) vanskelige, schwierig = nw. vanskeleg. vanna, auch vardna, var'na, g. vårdna, eine Insel in Karlsö | = nw. vanna (aus *varna). vanka-vuddna, ein Fjord in Folden = nw. vinke-fjord. | vannka, g. vanka, Schmerz, (Ib.) Nachweh in einem Glede nach einer Krankheit | lp. S. vank, (Lul.) våyka, (Hm.) vannga, g. vånka, (Arj.) vannka, 8. vånka, Kron = | nw. vank, n.; schw. =, m. vappeltet (Ip. S.), v. n., hin und ber schaukeln; v. a., verdrehen | (die Augen) = anw. vafla, od. vgl. fn. vaappua. 24% våra | lp» S. (Hm.) våra, Aufmerksamkeit (nur in besonderen Redensarten) = anw. vari, nw. vare, m.; fn. vaari. 1 wåradet (Ip. S : Jmt.), dauern = nw. schw. vara. 189] 6ΌῸοΌΘὠ ΧΟΒΡΙΒΟΗΒ LEHNWÖRTER. 343 Ek: å våradid, væradet (Ip. S.: Ht.), (Drt.) væradid, værradid, (Jmt.) veærådi't, sein = nw. væra, vara. vårala3, gefåhrlich = nw. fårleg; fn. vaarallinen. vårastet (Ib.), einen Wasserstreifen hinter sich hervorbringen (v. einem fahrenden Boote od. Schiffe, einem schwimmenden Fische ἃ. s. w.); vgl. anw. vor, f.; nw. vor, m. var-dali, varr-dale, em Thal im Stift Drontheim = nw. verdalen (anw. veradalr). varde (lp. S.: Lul.), Gespenst = schw. dial. vård. Hiermit connex lp. S. vardali; Gespenst; (Sors.) vardelen dolla, ein Licht, das Vorbote des nahen Todes ist (nw. feigdar- ljos). ᾿ vardu, varrdu* (lp. S.: Ht.), Warte = anw. varda, f.; vardi, | m.; nw. varde, m. varet (lp. S.), bewahren = nw. var(d)a; hieraus auch (lp. S.) varet, været, vertheidigen. var'ga, g. vårga (all. -t) (Kl. Ib. ΟἹ. Wst. Ts.) | lp. S. varg, (Hm.) varja, g. vårja, (Fld.) var'ga, ὃ. vårka, (Arj.) varrga, 5. vårga, Wolf = anw. vargr, nw. varg, var), schw. | varg, m. å - vargak, pl., eine Stadt in Finnmarken = anw. varg-øy, jetzt | vard-ø. Ὁ | vargo-nuörri, eine Meerenge in Westfinnmarken = nw. varg-sund; ο΄ vel. vargoid-gæhaæi, eine Landspitze am Vargsund (nw. lærrisfjordnes); varga-nuörre, eine Meerenge in Karlsö = | nw. varge-sund. vari, vahri (Ip. S.), adv., vorsichtig; vel. schw. var. | varjag-, varje(varja)-vuödna, ein Fjord in Finnmarken = nw. 0 varangerfjord; vgl. vårja, g. varjag, ein Distrikt in Finn- Å marken = nw. varanger. | varka, g. vårka, (Sudw. Ks.) vær'ka, x. værka, (Ib. Of. Wst.) varke, g. varke | lp. S. svarke, (Lul.) svarhke, (Hm.) var'ge, g. varke, (Ts.) var'ki, (Arj.) vær'ka, g. verka, (Ht.) ᾿ς varkie, (Drt.) vark, Schmerz = anw. verkr, nw. verk, schw. vårk, m. Vgl. (0f.) var'kit | lp. S. svarket, (Hm.) varget (impf. -ejeu), (Ht.) varrket (3 præs. varrkd), v.n., schmerzen Å ξ- 944 J. QVIGSTAD. * | | [Nrædl. I = anw. vVirkja, nw. verkja, schw. vårka, od. lapp. Bildung aus varke. varnotæbme, elend = anw. vorn, nw. vern, f. + lp. -tæbme. vårotet | lp. S. vahrotet, (Lul.) varuhtit, (Hm.) værodet, (Ts. Arj.) varotet, meinen, vermuthen = anw. vara (impf. vardi). varpa-jav'ri, ein See in Tysfjord = nw. varp-vatn. var'pe, ἃ. varpe, (Kr.) far'pe, Netzzugstelle, (Friis auch, Leem) Netzzug; (Kv. Lg.) var'pa, g. vårpa, Netzzug | lp. S. varpe, (Lul.) varhpe, (Ht.) varpie, Netzzug, (Lul. und Ht. auch) Netzzugstelle;- (Arj.) varpe, (Ht.) vær”po, Netzzugstelle | lp. E. vårpe, Netzzug = anw. verpi, nw. verpe, n. (Netz- zugstelle), anw. nw. schw. varp, n. var'pit (Ks. Kr.), bugsieren = nw. varpa. varr, pl. varak (Kl.): staffo-v., (Gl. Wst.) starfo-varra | Ip. S. (Hm.) lodne-varra, 8. -våra, zwei vom Ufer ausgehende Reihen grosser Steine, zwischen welchen die Boote ange- legt und aufs Land*gezogen werden = anw. vor, f.; nw. vorr, m. vårre (in Zusamm.), Reserve-, = nw. var-, fn. vara-. vårre, g. våre (Krl. Kl.): varra-v., Blutader, (Kr.) oarre, g. oare, Ader | lp. S. aro, (Fjellstr.) øra, Ader; (Lul.) varrd- ὦ vårre, (Ts.) -varri, g. -våri, Blutader; (Arj.) orra, 8. Ὁ; | (Ht.) åru, oarie, (Drt.) oaré | lp. R.(N.) vöorr-oare8, 8. demin., Ader = nw. år, schw. dial. (Westerb.) åra, f. varrit | Ip. S. vahrotet, (Lul.) varuhtit, (Hm.) varrohet, (Ar).) varotet, (Ht.) vårodet, warnen, (lp. F. und Lul. auch) hiten, in Acht nehmen; (Lul.) vårrit, (Hm.) etas varret, ὦ sich hiten, in Acht nehmen = anw. vara (impf. varada), | NW. Vara. varrö, g. vård (Ib.) | lp. S. vahro, varo, (Arj.) varo, (Ht) | våru (selt), (gew.) voaru, (Drt.) vara, (Jmt.) wårå, Waare ᾿ = anw. DW. schw. vara, f. var-skuvit (Kv.), durch einen Zuruf warnen = nw. varskua. varttit (lp. S.: Lul.), bewachen = anw. varda (Wiklund). våskir, g. vasskara (Kar. Lg. Lnv. Ib.), (Lg. auch, Kt.) fåskir, g. fusskara, grosse eiserne Schöpfkelle (bes. zum Wasser- sehöpfen), (Κα. Kar. Lg. Ib. auch) eiserne Bratpfanne = anw. Vazkar, n.? Ἢ 4} ᾽ £ - 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 345 våsso, ὃ. våso, etwas Gefåhrliches, Gefahr = anw. vås, nw. vås, n.? vahtto, pl. vahttot (Kv.), Kleider; (Friis, Kr.) giehtta-vahtto, 2. » , Handschuh | lp. S. (Drt.) fatu*, fåta, (Jmt.) fata, fåtöh, på., Kleider = anw. fat, n. Hieraus auch fahtta, g. faåhta (Sidw. Tn. Kr. Ks. Kt. Lg.) in: njal-f., Reisekappe (gew. am Pelz befestigt), nach Wiklund auch lp. S. (Lul.) fahta, 8. fahttaka in: nal'me-f., eine Art Frauenhaube; vgl. lp. F. (Friis) nalbme-facca und mnal-fata, g. -fattaga. vavå (all. -ai), auch våvåk od. våfak, pl., eine Insel im Kirch- | spiel Tromsösund = nw. vågsøy. våval, g. våvvala (Ip. S.: Lul.), Geschwåtz; vgl. nw. vavla. våvas, g. vavvasa, seltsam; våvvo, g. våvo, etwas Seltsames, (Friis) = våsso (8. dies); vgl. anw. νά, 1. | vavdno, vavno, g. vavno (Kt. Kv.), (Leem) vavn, pl. vavnak, (Κα) vavdna, g. vavna, (Krl. Lg.) vavnat, pl., (Siidw.) - vov'na, (Ks. Kv. Bls. Lnv. Ib. Of.) vonna | lp. S. vagn, | (Torn.) vaunu, (Lul.) vaudna, g. vauna, (Ts.) vonna, (Ht.) | voagne, (Drt.) vegne | lp. E. vavnu, Wagen = anw. schw. | vagn, m.; nw. vogn, f; fn. vaunut, pl. | vavta-vuidna, ein Fjord im Karlsö = ἢν. vegg-fjord (anw. ἰ *veggjar-fjordr); vgl. vavæa-nov, ein Berg am Veggfjord = anw. *veggjar-nof. S. vægga. vebjet (lp. S.), eingewickelt werden = anw. vefjast. veidar, 2. ve”daran (Ib.) | lp. S. veidar, (Ht.) veirare, vieiråre, | (Drt.) veiders-manne, (Jmt.) veirar, Jåger = anw. *veidari, od. lapp. Bildung aus vei'dit. verdit (Ib. Of.), auf der Jagd fangen od. tödten | lp. S. veidet, (Lul.) veirtit, (Ht.) veiret, viret (pr. -cb), (Drt.) veidi, viri, jagen = anw. veida, nw. veida. vejatet, væjatet (lp. S.), (Ht.) væjatid, polieren = schw. fæja, | nw. feja (anw. fægja); vel. lp. S. væjet, væjok, hell, poliert. vella, g. ,. (Ib.), (Lnv.) loddi-villa, g. » (all. +) | lp. 5. (Hm.) vella, der Schwanz eines Vogels = nw. vele, n. verda, 2. verda (Ib.), (Wst.) fierda | lp. S. (Ts.) fierda, g. | fierda = fæv're (s. dies), = anw. føråd, nw. TER ver'de, g. verde (all. -i), (Siidw. Kr. Κι. Kv.) verde, g. ,, (all. ..ἅ. ET 346 | J. QVIGSTAD. -1), (Friis) vir'de, vær'de, 1) guter Bekannter, (Kr.) zeit- weiliger Hauswirth od. Logierender, 2) Håter; gur'ko-v., Kirchenvorsteher, (Kr.) Glöckner | lp. S. kiirko-værd, (Arj.) [Nie 154 gir” ko-værda, g. -verda, -Kirchenvorsteher = nw. vert, *verd, — m.; schw. kyrko-vård, m. Vgl. lp. F. (Kv. Of.) væra Å g. værta, Hauswirth | lp. S. (Ht.) vierrte, Wirth = nw. vert, m. veregak od. vedegak, pl., + kleime Inseln in Skagösund in Karlsö — = nw. veingan, pl. def. (anw. *vedingar, pl.). ver go, 5. vergö (Ib.) | Ip. S. værgo, Halsband aus Birkenzweigen gedreht (för Renthiere) = schw. *verg, vgl. (Westerb.) gverj, f. (Band aus Birkenzweigen gedreht); fir das Laut- verhåltniss vgl. schw. varg = (Westerb.) gvarj. vermo (lp. S.), Wårme = anw. vermi, schw. vårme, m. verte (lp. S.), pretium quo quidquam emitur; (Lul.) verthte, Werth; (Ht.) viertie, Waare von einem gewissen Werth; bidnegen v., Geldeswerth = anw. verd, nw. verd, verde, schw. vårde, n. vevet (impt. -ejejib) (lp. S.: Sors.), (Arj.) vevvet, (Ht.) vevet, weben = anw. vefa, nw. veva, schw. våfva. vevve-hmnga, g. -lumga (all. -ai) (Nb.), Pulswårmer = nw. vevlung. vides, vides, g. vida(sa), vida(sa), attr. ,, od. vida | Ip. S. vides, vid, (Torn.) vides, (Hm.) vidis, g. vidasa, (Arj.) vidis, 8. vidasa, (Ht.) viries | lp. E. vides, weit = anw. vidr, nw. schw. vid. vidne, 8. vine; vidne, g. vinne; vidna, g. vina; vidna, g. vinna; (K1.) vinne, g. vine, Wein, Branntwein (in vielen Gegenden ist vidne (= fn. viina) Branntwein, vidna (= fn. viini) Wein | 1p. S. vin(a), (Lul.) vina, (Hm. Ts.) vina, (Arj.) vidna, | g. vina, (Ht. Drt.) vine, (JImt.) veine | Ip. ἘΠ. vine, Wei, | Branntwein = anw. vin, nw. schw. vin, n.; fn. viina (Wein, — Branntwein), viini (Wein). vid'je, g. vidje, Kette | lp. S. vidja, Kette, bes. aus Messing, | (Hm. Ts. Fld.) vir'jo, g- » , Kette, Pfeifenschnur aus| Messing, (Ar). Sors.) virjo, (Ht.) verjo, værju, Kotte, Perlenschnur, (Drt.) værjå, vædjå, Uhrkette, Pfeifensehnur = anw. vid, f., pl. vidjar, fn. vitja (vidja). Vgl. Ip. Ε 1995} NORDISCHE LEHN WÖRTER. 347 (Kv.) viljit, pl., (Lg.) viljat, pl., Kette, aus fn. viljat, pl. (= vitja). vieikes (lp. S.: Drt.), schwach (v. Getrånken) = anw. veikr, nw. veik. viekså- od. veksa-suölo, auch vikså, &. » (all. -di), eine Insel im Kirchspiel Tromsösund = nw. vengsøy. | wiekti, g. vievti (Kv.), (Ib. Of. Wst.) vekti, g. vekti | lp. S. vefte, (Ht.) vieptie, Einschlag in einem Gewebe = anw. veftr, nw. veft, schw. våft, m. vielpes, g. υἱοί γα, (Luv. Of.) velpis, g. vel'på, υἱοί på, (K1.) goalp, pl. goalpak, (G1. Wst.) gol”pa | lp. S. felpes, felpa, (Ht.) f'elpa, guolpa (akk. -ub), (Drt.) kuölp, kuölpe, kuöllpa, skuölp, (Imt.) kuolpa | lp. E. vielpis, Hindehen = anw. hvelpr, nw. kvelp, velp, m., *kvolp. vier'ca, g. vierca (all. vir'ci); fier'ca, g. fierca; (Καὶ. Lnv. Ib. Of.) v'er'ca, verea, g. verea, (Kl.) være, g. vere | Ip. S. værea, (Torn.: Prov. 30, 31) vierto, (Lul.) ver*hca, g. verca, (Hm. Ts. Fld.) vier'ca, g. vierca od. (Fld.) virca, (Arj.) værrea, 8. verrca, (Sors. Tårn.) vierrea, (Sors. auch) vierrta, (Ht. Drt.) vierrce, (Drt.) vierree, vierræ | lp. Εἰ. vierca | | lp. R. (N.) viere, Schafbock = anw. vedr, m. viessöt, pr. viesöm (impf. vissum) (K1. Ib. G1.), (Ts.) vessøt lp. S. viesot, vesot, væsot, (Lul.) vessut, (Hm.) viessot, pr. viesou, (Arj.) vessot, pr. vasou, (Sors.) viæssot, (Ht.) væsöt, viæsöt (pr. -ub), (JSmt.) viset, leben = anw. vesa. Vgl. lp. F. viesso, 8. vieso (all. vissui) | lp. S. vieso; Wohnung; (Lul.) vessu, Wohnung. Haus, das Leben | lp. E. viesu, Haus = anw. *vesan. Vel. auch lp. S. viesat, viesad, (Lul.) vesåt, Fin- | wohner = anw. *vesandi. - viester-ålas od. -allas, g. -allasa, eine Inselgruppe in Nordland | = anw. vestr-åll, nw. vester-ålen. vievses, g. vieksa od. (Friis) vieksas, (Krl.) vefsis, ο. vekså, (Kl) vievsés, g. væfså, (Kar. Bls. Gl. Wst.) vieksis, δ: vieksa, (Bls. auch, Of.) væksis, x. vekså, (Lnv. Ib.) vevsis, (Ib. auch) veksis, g. vekså, v'ekså | lp. S. vepses, vepsa, væpsa, (Lul.) vepses, 3. væppsa od. væppsasa, (Hm. Ts. ΟΠ Arj.) viepsis, x. væpsa, (Hm. auch) vievsis, (Arv.) viepsi, ΄ 348 7. QVIGSTAD: [Nr. 1. . (Sors.) viepsis (akk. viepsab), (Ht.) væpsa, viåpsa, (Drt.) væpsa, viepsa, (Smt.) vuepså | Ip. R. (T.) veazvas, g. -azå, Wespe = anw. *hvefs, nw. kvets, kveps, schw. dial. våfse. viget (lp. S.), einweihen; (Ht.) vikit, (Jmt.) viki, trauen (zur Ehe) = anw. vigja, nw. vigja, schw. viga. vika, δ... (in Ortsnamen norwegischen Ursprungs) | lp. S. (Drt.) vike, vige, Meerbusen = vik, ἡ. Vgl. saksa-vi'ka, g. -vika, ein Hof in Saltdalen = nw. saksen-vik. vihkka, g. » od. vihka (all. -at) (Kl. Lg. Kar. Bls.), Meile (See- oder Landmeile) = anw. vika, f. (Seemeile). vihkkarak, pl., ein Hof in Malangen = nw. vikran. vikkkar-njarg, em Hof in Tromsösund = nw. vikker-nes. viko (Ip. S.), Kampf = anw. vig, n. viljok (Ip. S.), (Ht.) völjuke, willig = anw. viljugr, nw. viljug, oder lapp. Bildung aus viljo; vgl. lp. S. tænest-viljok, dienstfertig (schw. tjenstvillig). villas, g. -asa, attr. villa (Ks.), (Kv. Lg.) vildas, δ. vil'dasa, attr. vida, (Lg.) vildos, 3. vildosa, (Of.) villas od. villa | Ip. 5. (Lul.) villta, (Jmt.) wille, villje, villjen, wild, (Kv. auch) ausgelassen (v. Kindern) = nw. will, vild, schw. vild; fn. villi; vgl. lp. F. vildogas, wild, unbåndig. villø, 2. » (Ib. Wst.) | Ib. S. viljo, (Hm.) vello, (Ht.) vællu, (Drt.) vælloe, Wille = anw. vili, m., δ. vilja; nw. schw. vilja, f. vinndeg (Ib.) | lp. 5. vindek, (Lul.) vintek, g. vinnteka, (Hm. Ts. Arj.) vinndeg, Fenster = nw. vindøg, ἢ. vintan (Fris), Bergfink (fringilla montifringilla) | lp. S. fanto, (Sors.) tvinnto, Fink = nw. tvint (Fink), schw. dial. (Westerb.) tvint (Sperling), m., oder = schw. dial. fant (Meise) (Hål- phers, Jåmtland, p. 246). vingaldet, Ausfliichte brauchen; (Of.) vingardet, zickzack gehen; (Glv.) vnkaltit (laikin), farbiges Garn zickzack im die Scbuhbånde einweben = nw. vingla. virak, g. -agan, od. virek, g. -egan, em Hof in Ofoten = ΠΥ: virak (anw. vidrek). virdat (Lnv.), (Ib. Of.) vir'dot (impf. -0jim) | lp. 8. (Hm) I viledet, veledet, sich an οὖν. kehren = anw. virda, nWw | vyrda, vøla. per På 1893.] NORDISCHE LEHN W ÖRTER. 349 virta, g. virta (all. -ai), eine Insel in Skjervö = nw. vorter-øy (aus *vyrter-øy). vis (Ip. S.), (Ht.) visie, Art, Weise = nw. schw. vis. visa (Friis), ein Thier, das der Fihrer einer Herde ist = anw. visi, m. visar, visar, (Lg.) visir, 2. -ara, Uhrzeiger | lp. S. visar, (Ht.) veisare, Lehrer; (Hm.) visar, Bojestange = nw. visar (Uhr- zeiger), fn. vusari (Zeiger). vises, vises, σ. -a(sa) | lp. S. vises, visak, visok, (Lul.) 1 -asa, (Hm.) vissis, g. visasa; visseg, vissog, (Arj.) v visa, (Ht.) vistes, veisge | lp. Εἰ. visas, vises, visis, weise = vISeS, g. 1585, 8. nw. schw. vis, fn. viisas. visskot (impf. --0jim) (Of.) | lp. S. (Hm.) = (impf. -0jeu), (Ht.) vöskut (impf. -ujib), (dem Vieh) Futter geben = nw. viska. viso, viso, (Kr. Ks.) viså, (Hf. Of.) visa (all. -ai) | lp. S. veisa (aus fn. veisu?), (Ht.) veisu, Lied = nw. schw. visa, f. visses, &. vissasa Od. (selt.) vissa | lp. S. visses, vissok, (Hm.) lp. E. visses, gewiss, vessés, 8. -USU, VEssog, (Arj.) VISsis zuverlåssig = anw. viss, nw. schw. viss. Hieraus auch lp. S. (Lul.) visuk, sicher, treffsicher. visspa, 5. vispa (Sidw. Krl. Lg. Bls. Lnv. Ib.), (Kl.) vissp lp. S. (Hm. Arj.) visspa, (Hm.) vesspa, (Ht.) visspö (akk. -ub), (Drt.) vespa, Wedel (zum Umriihren) = nw. visp, m. Vel. lp. F. fispil, vispil, vispel, (Sudw.) vispal | lp. S. vispel lp. E. vispil, id., aus fn. vispilå, vispeli; schw. vispel. visspit, fisspit, mit einem Wedel umrihren = nw. vispa. visste, &. viste | lp. Εἰ. viste, Haus, Wohnung = anw. vist, f.: vel. lp. ἘΣ. vista, Bude = schw. vist-hus. vitertit (10. S.: Lul.), zwitschern = nw. kvitra. vihtta, £. , (all. -ai) | lp. S. vitta, (Ts.) vihtti, g. , , (Ht. Drt.) væhtta, (Drt.) væhtto | lp. E. vitta, Merkmal, Zeichen, - Signalstange, (Tlv. Kv. Kl.) Merkmal auf dem Lande, durch welches die Fischer den Fischplatz finden, (Ts.) Holzstapel, der zum Signal angeziindet wird = anw. viti, nw. vite, m. vita, (Kl.) vidden | lp. S. vitten, (Lul.) ee (Hm. Ts.) vihttan, (Ht.) vihtten, vihttene, (Drt.) væhng, væhna, Zeuge = nw. vitne, schw. vittne, n. Merke lp. S. (Ume: Graan) Å 350 J. QVIGSTAD. τ. F vitme, 1) Zeuge (in dieser Bedeut. auch vitten), 2) Zeug- niss; vitmed, zeugen. vittes (Ip. S.), (Sors. Ht.) vihttis, (Drt.) vihttes, (Jmt.) vihtie, Ξ vihties, gewiss = anw. *vittr (perf. part. des vita, vøl. Noreen, Altisl. Gramm. ὃ 437, Anm. 29). E vihttø, 2. , (Ib.) | lp. 5. (Drt.) fæhttå, membrum muliebre = — nw. fitta, f. voakå, voak (lp. S.: Jmt.), Welle = sehw. våg, f. (Halåsz). voalståk, pl., ein Hof in Trondenes = nw. vollsta(d). 2 vohkka, g. vöhka (all. -i) (Lnv. Ib.) | lp. S. vako, (Hm.) vahko, σι, , Wake = anw. vok, nw. vok, schw. vak, f. | volfæradit (Ip. S.: Jmt.), Gewalt anthun(?) = schw. vål(dyföra. vudgas, g. vuöhkkasa, bequem, geeignet, gelegen | lp. S. vuokas, vuokes, vuokok, (Lul.) vaökas, g. vushkasa, (Arj.) vuögas, — g. vudlikkasa, geeignet, wiirdig | lp. E.? g. vuohas, geeignet = anw. høgr (deicht, bequem, gelegen), nicht aus fn. huokea. vadkatit (Ip. S.: Lul.), (Jmt.) wuokadet, wagen = nw. schw. — våga (Wiklund); vgl. lp. F.(0f.) vuovidet, (Glv.) vaovett, ὦ id., aus fn. vuovata. | vuöksa, vudfsa, g. vudvsa (all. -ai) | lp. S. vuokses, vuoksa, | (Torn.) vuoks, (Lul.) vuökksa, g. vaduwsa, (Hm.) vuowsis, g. vuöksa, (Ts. Fld) vuöksa, g. vudvsa, (Arj.) vusksa, | voaksa, vudksis, g. voaksa, (Ume) vuekses, (Ht.) vuokså, voakså, vuöksies, (Drt.) vuækså, (Jmt.) vueksa | lp. BE. ] vuoksa, Ochs = anw. oxi, nw. schw. oxe, m. E vuolab (Sidw. Kr. Bls.), (Bls.) vuölag, månnl. Name, (Καὶ) ein Familienname = anw. ölåfr, nw. olav, fn. uolevi. ᾿ vuölla, g. , (all. -ai) (Krl. Kl. Le. Bls. Lnv. Ib. Wst.), (Leem, Lg. Ib. Of. Wst.) vulle, g. , (all. 4), (Sidw.) «vlå (all -ἀϊ), (Kr. Kv. Lg. Lnv. Ib.) ola, Qwila (all. -ai), (Utsjokt Sjögren, Ges. Schr. I, p. 210) oula, ala, vulli | lp. S. (Lul) vuolla, (Ts.) vudlle, (Fld.) vuölla, g. » , (Ht.) gula, (Drt.) | ale, månnl. Name = nw. ola, ole. Vel. (Kl.) vuolas-bakkko, (Ib.) vilus-mæssö | lp. S. (Ht.) ale-sohkku, der Tag des heil. Olaf = nw. olsok, anw. olafs-vaka. | vuolla, vudla, g. vudllaga, (Kr. auch, Sdw. Plm.) vuölla, g. vida | (all. valli) | lp. S. vuol(a), vuolag, vuolek, (Lul.) vibla, m1893.] ΄ NORDISCHE LEHNWÖRTER. 351 g. vuollaka, (Hm. Ts. Fld. Arj.) vuöla, g. vudllaga, (Arj.) vuöllag, (Sors.) vuöla (akk. vuöllageb), (Ht.) vuölag(e), (Drt.) vuöllage, vuölege, (JImt.) violga, wuælaka | lp. E. vuol, £. vuollu, Bier = anw. 9], nw. øl, n.; nach Thomsen, Balt., p. 158 aus fn. olut. vudllo, g. vuölo, laute Freude iiber das eigene oder Anderer Glick (Kr.), (Friis) Schadenfreude | lp. ὅδ. vuolo, Freude, (Sors.) vuöllo*, hottårtige Freude, = nw. oll, m.? vuolpo, g. vudlpo (all. vulpui), (Frus auch) fuol'pe, gefåltelter Frauenrock, (Kr. Hf. Krl. ΚΙ. Bls.) Frauenrock, (lb. obsol.) ein bis auf die Fisse reichender Aermelmantel, der von Frauen iiber dem Kleid getragen wurde | lp. S. vuolpo, Frauenrock (s. v. Diiben, 'p. 156), (Lul.) vuölhpu, (Fld.) vuöl'po, (Ht.) voalpu, Frauenrock, (Arj.) voalpo, g. vuölpo, (Sors., Ranen) vuöl'po, gefåltelter Frauenrock = - anw. Ölpa, f. wuonta (lp. S.: Jmt.), böse = schw. ond, nw. vond (Halasz). | vuonces, ὁ. vudnnca, (Lg. auch) fuönces, (Leem) vuonses, pl. | vuonsak, (Ib.) vuonncå, g. vudnca (all. -åi) | lp. S. vuenca, vuonca, vuences, (Lul.) vusnnea, g. vönca, (Hm. Ts. Fld.) vudnnea, g. vuonca, (Ar).) vuönnea; vudncis, g. voannca, (Ume) vwencis, g. voncan, (Sors.) hönnsa, Henne, (Οἵ. auch) Hahn = nw. (Senjen, Wst., Helgeland) høns, f. (Henne); vgl. aschw. høns, n. (Henne). vuihppat, pr. vuöbam, laut jJammern = anw. øpa. - vuohppat (impf. -ajim), (Leem) vuoppat, pr. vuopam, (Lg.) vuohppahit, vorwårts rudern mit dem Riicken gegen den Hintersteven gekehrt = anw. hopa, opa: fu. huopia. vuohppe, 5. ,. od. vuöhpe | lp. S. vuoppe, vueppe, veppev, Meer- | busen; tiefer, schmaler Einschnitt in ein Flussufer = anw. höp, n.; nw. hop, m.; fn. vuopaja. Vel. vuöhppi, 1) ein Ort in Tanen = nw. höp; 2) ein Arm des Saltenfjords = nw. höpen. vuörbe, g. vuörbe, (Ib. Of.) oar'va, g. oarva (ali. 97vi) | lp. 5. ᾿ (Hm.) or'va, g. orva, (Arj, Drt.) 9rv9, (Ht.) ervö (akk. -ub), Sensenstiel = anw. orf, nw. orv, n. | | vuordne (lp. S.), (Arj.) vuerdne, (Sors. Ht.) vuörnie, (Drt.) | | | 4 352 J. QVIGSTAD. [Nr vuorrmie, vuerrné, Horn (eines Hausthieres, nicht des Ren- thieres) = anw. nw. schw. horn, n. vuörre, g. vudre, Drehkrankheit (des Viehes); vuorret, (Leem, Kr.) vuörrat, pr. vuöram (ὃ plur. præs. vurrek) | lp. R. (T.) virrit, (K.) vurred, verrickt sein, rasen, (lp. F. eigl.) vor Drehkrankheit sich drehen und taumeln | lp. S. vuorok, å verriekt; (Lul.) vuörra, id. (v. Renthieren, wenn sie immer rings herum laufen); vgl. anw. örar, m. pl.; Öra, τ. vuorv (lp. S.), Schicht = schw. hvarf, πὶ. vudssta, δ. vudsta (all. -ai) | lp. S. vuosta, (Lul.) vuössta, δ. våösta, (Hm.) vuössta, (Arj.) vuessta, voassta, ὁ. vuösta, ( 11.) vuesta, (JSmt.) wuestå, wuæsta, huåsta, wasta, Kåse = anw. ostr, nw. schw. ost, m. vuovdn (lp. S.), Furcht = anw. ögn, f. væddat, pr. vædam (Ib. Of.), in der Wasserflåche schwimmen (v. Kohlfisehen) = nw. *veda (vgl. vada). væddo, g. vædo (Ib. Of.); guölle-v. | lp. 5. (Hm.) væddo, g. | vædo, ein Schwarm von Fischen = nw. *veda, f. (vgl. voda). vædda, ὃ. væja (Ip. S.: Lul.), (Ts. Fld) væda, g. ., ΤΣ vega, 8. , (Arv.) veæka, (Sors.) viægga, viega, (Ht.) viega, (Jmt.) viega, vejje, Weg = anw. vegr, nw. veg, def. vegjen, vejen, schw. våg, m. Vgl. (Ts.) fielos-væda, Viertelmeile = nw. (ein) fjolungs vei. vægga, 5. vægga (Tlv. Lg. Bls. Ib. Of. Gl.), (Kl.) vægg | Ip. S. vædea, (Lul.) væzza, (Hm. Ts.) vægga, g. væka, (Ts. Fld.) væzZa, 5. væd8a, (Arj.) væzZ3a, g. veza, (Sors. Ht.) viez3e, (Drt.) viegge, viække, v'ægge, vietta, (Jmt.) viækka, Wand = anw. veger, m., pl. veggjar; nw. vegg, m., pl. veggjer; schw. viigg; vel. væggo od. væggo-vårre, ein Berg in Ofo- ten = nw. veggen, vegge-fjell. δ. vavta. vær ka, g. væika, (Friis auch) væi'ke, (Kl.) vaik, pl.. vaigak | lp. S. (Arj.) væika, (Ht.) væike, (Drt.) væik (akk. -em), Docht = nw. veik, m. værta, g. væita (all. -i) (Of): sabék-v., = ulle, = nw. tveit, É | vær'to, g. væito (Nb.), der Platz im Viehstall, wohin der Urin fliesst. Ὁ værva, g. væiva, (Lg. auch) værja (Kl.) vai'vo, (Bls.) værve | Trykt 31: Januar 1894. p ᾿ p- 1893.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. 303 ΠΡ. S. (Hm. Ts.) væiva, Kurbel am Schleifsteine = nw. veiv, f. vækseltet (Ip. S.), (Hm.) væksaldet, (Ht.) vekseldid, wechseln (Geld) = nw. schw. veksla. | vækta, g. vævta, Gewichtstick, (Kv. Kt. auch, Sidw. Kr.) Wagschale | lp. S. vikt, 1) Gewicht, 2) Wage; (Hm.) vikta, vækta, £. » , (Ht.) vikte, Wage = anw. vekt, f. (Gewicht), nw. vegt, vigt, f. (Gewicht, Wage, Gewichtstiick), schw. vigt, f. vælta, g. vælta, Trumpf = nw. velt, m. væna, væne, vænak, vænek (Ip. S.), (Torn.) vædnu, vædnuk, (Lul.) vænak, (Hm. 'Ts.) vænag, (Ar).) vénak, (Ume) vænne, (Ht.) væne, viene, (Drt.) viene, v'æne, (Jmt.) vænd, Freund = nw. vén, venn, schw. vån, m. Vgl. lp. F. (Wst.) go- vedna, g. -vena, guter Freund = nw. go0-venn. vænnska, g. vænska (all. - (Lnv. Ib. Of.), (Kl.) svænnsk, pl. ο΄ svenskak, (Of. 61.) svænnska | lp. S. (Ts. Arj.) svænnska, (Ht.) svienske, Schwede = nw. svenske, m. In Of. ist vænnska = Finnlånder. vænt (lp. S.), Erwartung, (Ht.) viente, Meinung = nw. vent, m. væntet (lp. S.), erwarten; (Ht.) vientet, (Jmt.) viæntih, vientt, vuæntih, denken, meinen = nw. venta, schw. vånta. vænnga, g. vænga (all. -i) (Sidw.), Kajitte in einem Boote | lp. S. (Ht.) vænga, Flögel = nw. verg, ἢ. S. fænnga- vanas. værald (Lg. selt., Kl. Kar. Lnv. Ib. Of.) | lp. S. værald, (Lul.) væralt, (Hm. Ts.) værald, (Arj.) veérald, Welt, (Ip. S. auch) Witterung, Luft; (Sors.) viærald, (Ht.) viæralde, værdan, våle, Welt; viærulde, Welt, Witterung; (Drt.) viærdo, viærda, værrda, Welt; værulde, væralde, viæralde, Witte- rung, Ungewitter; (Jmt.) væaralte, vearalte, viær*da, vierda, wålete (s. dem.), Welt = anw. verold, nw. verd, val, f.; schw. ver()d. Val. varalde-biri (Friis, Mythologi, p. 31). værderet (Ip. S.), schåtzen = schw. vårdera. værdugas (Lund, Lapp. Katek.) | lp. S. værdogas, værdoges (Lul.) værttukis, (Ht.) vierdugs, wirdig = anw. verdugr, nw. verdug. 23 354 J. QVIGSTAD: | [Ne væredid (Ip. S.: Ht.), gewabr werden; vgl. nw. vår (gewahr). | vær gar (Ib.): gir'ko-v., Kirchenvorsteher = nw. *kirke-vergar (vgl. kirke-verge). | | vær jo. ἃ. værjo, (Kt. auch) færjo | Ip. S. varjo, værjo, (Lul.) vartgu, værgu, (Hm.) var/jo, g. vårjo; værjo, 5. værjo, (Arj.) værgo, g. verjo, (Ht.) vierrte, (Drt.) v'erje | Ip. ἘΣ varju, Wehrwaffe = anw. nw. verja, schw. vårja, f. Hier- aus auch (Ib.) varjö, g. vårjö, Renthier, das die ibrigen Renthiere gegen den Wolf vertheidigt. vær'ke, g. værke (Sdw. Kr.), 1) Geråth, Werkzeug, 2) mem- brum virile = nw. verk, n. værra, g. væra, 1) Fischerstelle, Fischerhafen; 2) so wurden friiher die Stidte Wadsö, Wardö und Hammerfest genamnt =W. vær, 1. værrab, værramus (Sidw. Kr.), (Ib. Wst.) værab, væramus | lp. S. værrab, værramus, (Hm. Ts.) =, (Lul.) væråp, væra- mus, (Arj.) værrab, veraimus, (Ht.) viærrebö, viærremes (viarmes), schlimmer, schlechter, (superl.) schlimmst, schlechtest = anw. verri, verstr, nw. verre, verst, schw. γα, -vårst. | vær”sa, £. værsa, (Friis auch, vier'sa | lp. 8. vers, (Ar).) værrsa, g. versa, (Ht.) vierse, Vers = anw. vers, n., versi, m.; ΠῚ | vers, πὸ βοῦν, vers, musa ὸ GE vær-sæhtta, g. -sælta, ein Hof m Saltdalen = nw. dver(g)-set. værta, værte (Friis), (gew.) væra, (Kl.) vær | Ip. 5. (Lul.) værd, (Ht.) varrte, werth = nw. verd, vær, vart. ᾿ væssta, g. væsta, West; viesstar, væsstar, (Leem) vjester, (Ib) viessta, West, Westwind, (Kl.) viestar, vestar, Westwind, væster, West | lp. S. (Hm.) væstar, (Ts.) væssta, West; (Ts.) viestar, Westwind | lp. E. viester-pæl, Westseite = anw. vestr, n.; nw. vest, vester, m. Vgl.(Ts.) væssto-åhpé, ο der Westfjord in. Nordland. | væssta, g. væsta (Ip. S.: Hm.), Weste = nw. vest, m. ον Ἵ væhttet, væhttet, pr. vædam | 1ρ. 5. vætot, (Fjellstr) vettot | wetten = anw. vedja. ἐ: væhtto, væhtto, g. vædo | Ip. S. væto, (Lul.) væltu, (Ume) vett, ὦ Wette = anw. vedjan; fn. veto. | 3 1 893.] NORDISCHE LEHNWÖORTER. 350 vævva, vævva, g. væva | lp. S. (Ht.) vievva, vievo (akk. -ub). Gewebe = nw. vev, vær, m. æ. æbal, 2. ,, (Sidw.), (Kr.) ébel, (Kv.) ebbol | lp. S. æppel, (Hm.) æhpal, g. ehppala, (Ht.) æblu, (Imt.) æpula, *æhpela, Apfel = anw. epli, nw. eple, æble, schw. åpple, n. æbbir, g. æbbara | lp. S. ebber, æbbar, (Lul.) æbbar, (Hm. Ts.) ebbir, (Hm. Fld.) æbbar | lp. R. (K.y iemper, Eimer, Kiibel (mit od. ohne Deckel) = nw. ember, schw. &mbar, fn. åmpiåri. æb'jo, g. æbjo, ein Hof in Folden = anw. efja (Aslak Bolt, p. 93), nw. evje; vgl. æbjo, g. æbjö, ein Hof in Ofoten (nw. øya). æblet (pr. -eb) (Ip. S.: Ht.), (Jmt.) eblih, können, vermögen - - anw. efla, nw. evla. øddo, £. » , (Kv. Krl. Kl.) æjjo, (Ib.) æddo, æ330, g. ,, (Wst.) öddö | lp. 5. (Hm. Fld.) oddo, ödda, g. , , Insel - (nur in Ortsnamen), z. B. hel-æjjo = avlo (5. dies), tams- æddo = davdne-salla (5. dies), bød-oddo, die Stadt Bodö, dir*æddo (s. dies) = anw. nw. øy, f.: vgl. avjjo im måhkar- av”jo (s. dies). -æåak, pl., eine Insel in Lenvik = nw. ed-øy. | æig (p. S.), (Lul.) eike, (Fld.) eige, g. eige, (Ht. Drt.) ὅγε. (JImt.) δῆ, Eigenthum = anw. eigi, m.; nw. eige, n.; nw. schw. *ege. æigad, 2. , , (Kl.) atgad | Ip. S. æigad, æigat, Besitzer, (Lul.) æikåt, id., (pl.) Eltern; (Hm. Ts.) æigad, Besitzer, einer der Eltern; (Fld.) æigad, (Ar).) 2igad, (Sors.) eigad, (Tårn.) eigade, (Ht.) ieigade, Besitzer = anw. eigandi. | æigot pr. æigom (Ib.) |lp. S. (Lul.) eikit, (Fld.) ei'get (impf. | -6jeu), besitzen = anw. nw. eiga. | æiku (Ip. S.: Lul.), (Hm. Ts.) ærgo, g. æigo, Eigenthum - | anw. ἢν. eiga, f. Vgl. lp. S. æigo, adj., eigen = anw. | eigu- (in Zusamm.). | | æhkkarak, pl. (Ib. Of.), Gras auf einem Brachfeld (bes. matri- - caria inodora, auch stellaria media) | lp. S. (Hm.) æhkkurå, 23* 356 J. QVIGSTAD. pl, stellaria media, (Ht.) æhkkere, matricaria inodora = nw. ækre. ækt (Ip. S.: Fjellstr.), (Torn.) eht, pl. ehteg, (Ume) ekte, Ver- wandtschaft, Geschlecht = schw. ått, f. Anm. Tornæus braucht immer ht får αἴ. ækt(a) (Ip. S.), (Ht.) ækte, echt = nw. ægt, ægte, schw. åkta. ælet (pr. -eb) (Ip. S.: Ht.), auferziehen = anw. nw. ala. æm-bihtta, £. , od. -bihta (all. -i) (Lnv. Of.) | lp. S. embikt, æmbikt, (Austr.) amptes, ampc, (Sors. Tårn.) ame, (Ht.) embekt, embed, embid, Amt = anw. embætti, nw. embæt(te), embete, schw. åmbete, ἢ ændan (Ip. S.: Jmt.), noch = nw. endå. ænku (lp. S.: Lul.), eigens, bloss = schw. enkom (Wiklund): vgl. (Ht.) tenkun, absichtlich = nw. enkom-. | ænngel, (Kr.) ænngal | Ip. S. ængel, (Lul.) vænkel, (Hm.) enngal, (Fld.) enngel, (Sors.) ingel, (Ht.) gele | lp. R. (Pasv.) *ængal, Engel = nw. engel, schw. ångel. ænngelas, englisch = nw. engelsk. Å ænnåo, g. ænko (Kl. Wst.) | lp. 5. (Drt.) φηδᾶ, (Jmt.) ænea, Wittwe = nw. enkja, f.; vgl. (Ki) ænk(e)-manne | lp. ὃ. (Drt.) ænte-manne, (Smt.) *ænta-mannie, Wittwer = nw. enkje-mann. æran, (Kl. Wst.) ar'de, g. arde | lp. S. ærdn(a), æredt, (Ht.) 'erane, erme, (Drt.) eredejja, Æredejju, (Jmt.) eærata, eæratejja, Auftrag, Geschåft = anw. erindi, nw. æren(d), schw. årende, dial. (Westerb.) åran, n. ærdnet (lp. S.), sich etw. vorsetzen = schw. årna. ærlog (Ip. S.), (Lul. Fld.) ærluk, ehrlich = schw. årlig, nw. ærleg. æro (Ip. S.), (Lul.) ærru, (Hm.) ærro, g. æro, (Ht.) :æru, (Drt.) *ærg, iere, (Jmt.) eærå, 'ærå, Ehre = anw. nw. schw. æra, Å. ær'ta, g. ærta, (Sudw. Nb. Kr.) hær'ta, (Leem) hært, pl. hærtak, (Kl.) ært, pl. értak, (BIs.) er'ta, ær'ta | lp. S. erter, ærta, (Austr.) ærter, (Hm.) ær'dar, (Ts.) ærttar, (Ar).) ærtara, (Sors.) ertare, (Ht.) iertene, ærtan, (Drt.) ertege, ierten, ertene, ertere, Erbse = anw. ertr, nw. erter, ert, schw. årt, ἔ ; .1899.] NORDISCHE LEHNWÖRTER. dOT Mæssa, σ᾽ Ææsa | lp. S. (Lul.) æssa, g. , ,. Åss = nw. ess, schw. åss, m. ærdar, g. ævdara, (Sidw.) hævdar, Verschwender, verschwende- risch = anw. øydari, nw. øydar. ævdne (fir åvdne?) (Fris, Gramm., p. 21), weibl. Name = nw. | agnete. ævketid (lp. S.: Ht.), vermehren = nw. øykja; vgl. (Ib. obsol.) æv'kanet | lp. S. evkanet, (Ht.) evkanid, sich vermehren = nw. øykjast. æv're, g. ævre od. (Of.) ævre (all. i), (Sidw.) ævro, (Lg. auch, Ib) eve, g. evre (all. -ἴ) | lp. Εἰ. ævri, eine Miinze = nw. øyre, m.; fn. åyri. ἃ æv'ro, g. ævro, ein Hof in Loppen = nw. øyra. - ævstar-vika, ein Hof in Ofoten = nw. ø(y)ster-vik. : åhpotærik (lok. -tærkast) (Nb.), Apotheke = nw. apotek, : (av'dadet) (Sidw.) hæv'dedit, (Nb.) ævdedet. : (av'dem) (Sudw.) div din. | : (plankis) tige hinzu nach plannka: (01) : (boassta) 1. bossti st. bossti. : (boahtta) 1. bohtti (Lnv. Ib. Of.) st. bohtti. 3: (bö-dehtta) (Plm.) po-teitus. : (poita) (Lul.) potta. : (børa) fige hinzu nach boaro: (all. børrui). | : (pro-fehta) (Sidw.) pro-fei't(a) (all. -ἢ). 8 : (bussa) (Siidw.) buvsit (all. -di), (Plm.) busa (all. αὐ : (bær-liges) (Sidw.) bær-liggis, g.- -liggå. -— ἢ: tamata (Ip. S.: Jmt.), ein unterirdisehes Wesen = nW. Zusåtze und Berichtigungen. T vu. Åige hnzjsr se 4 v. u. tilge: hanan (8. hadna). & v. u. lies snålléo st. snall Co. 6 v. u. tilge: ragge? 19 v.o. 1. junnga st. jannga. 6 v. u. 1. spile?) st. spile3). 19 ved 0080 ΟΣ De 7 v. ἃ. fige binzu nach =: anw. ansa (anza), enza! Hyen: 2 » nach ankåre: Schiffsanker. EE ΕΝ SSK ANNEN å VEG fn. aputeikki. Hieraus od. aus nw. apotekar (Nb.) åhpotæikar, Apotheker. ; 0 å Z. 4 v. ο. 1. bodnet st. bodnet. Z. 5 v. o. 1. (Siidw. Nb.) bierne, g. bierne st. ταν. bier'nå. 2 ne EEE ME — — ——r —7)- — == 1 ͵ , » -— ve α -- ἢ PV rå le på hå . pr mm SE SE i Å + Nb.) bis-gahtto, vgl. pis, *pis (Katze) —% y l p | schw. tomte, m. KO: tarvonit (Ip. S.: Jmt.), beschådigt werden; vgl. schw. dial. dårvå. : (dav'da) 1. davda st. davda. : (dida) (Nb.) tid. : (dirri) eher aus fn. tyrå. 2: (divre) (Lul.) ὅτι, Wolf. {: dudda, 8. ,; (all. -at), dem. dauda8 (Nb.), månnl. Name = nw. tude, vgl. schw. tudde. : (dukta) 1. (all. -ai) st. (all. -ἢ). : duözja, &. duöja (all. -at) (Nb.), månnl. Name = nw. tveje. : duomma, ὁ. duoma (all. dummi), em Berg nahe an Wardö = nw. dömen. : dæi'vo (Wst. Ts.) | Ip. S. teivo, (Lul.) tær*vu, (Fld. Arj.) dæi'vo. (Sors.) dieivo, (Ht.) dætivo, dævjo, dievjo, (Drt.) dærvd, aus Baumwurzeln geflochtene Kåseform. = nw. tægja, f. : (dælkko) (Tn) dækkka, tæhkka, g. dæhka (all. -i). : flihtta-vuöjja (Sudw. Nb.), (Ks.) klihtta, &. ,, , blanker Thran = nw. fløtt tran; vgl. (Siödw. Nb.) flilttit, ab- - sehöpfen (Thran vom Fischleber) = nw. fløta. 176, : (for-stovvat) (Lul.) fer-stovvat. : (fær'na) (Plm.) gåfe-vær'na, g. -værna (all. -i). ς; : gimmbi (11. gammbiit), ein Ort mm Lebesby in Ost- finnmarken = nw. kjemme (aus Pen : (giev'jo) (all. giv'jui). : (gille-vuodna) auch gile-vuodna. : klukka (Ip. S.: Jmt.), Thiirfensterchen = schw. glugg, m. (Halåsz), nw. glugg(e), m. : knåhpis, &. knahppå (Sudw.), knapp, (v. Mass und Gewicht) nw. knapp. : knöpartallat (lp. S.: Lul.), coire (de hominibus); Ὁ βοῦν. knåpa, id. (Wiklund). : (goai-fjøra) auch goai-ferda. : (goallo) (Sidw. Tn. Plm.) goalla (all. gølli), (Tn. auch) goallo (all. göllui) od. koalla, (Nb.) koalla (all. Kolli). Du Ava tillge: Of. : (griense) lp. F. (Sidw.) prænnsa, g. prænsd. 178: (krassa) (Plm.) rassa, g. råsa (all. -7). 288: 302, 306, 308: 79: (kroavva) (all. krøvvi). : (guita-na83e) vel. kuit-nas (lok. -nåsast), ein Ort am Tanafjord in Ostfinnmarken = nw. kvit-nes. : gæjja, 5. gæja (Nb.), (Tn.) gæda, g. ,. (all. -a), måne Name (nw. jermund) = nw. geirmund. : (havdna) vel. håman-birge, g. -birge, ein Ort in Ost- finnmarken (nw. havningberg). : (lammpa) (Tn.) lammpå (all. -åi), (Sidw.) lammpa (all. -7). : (lavta) (Tn.) laveis. : (livr-kisto) (Sudw.) lvrokas od. livrekas, (Nb.) livrakas, (Tn.) lærre-kissto. : loahkka, g. loaga (all. löhkki) in: bar'ko-l. (Οἵ), Dekokt aus Birkenrinde = nw. log, m. ὃ. bar'ko. : (lummpo) fåge hinzu nach (-ub): Klumpen. : miihkkil-vuödna, eim Fjord im ὌΘΈΞΟΝΕ Tanen - nw. makjeil-fjord. Ὁ : (miehtta) (all. mihtti); Elm.) mehta, g. meda. 7: tilge (moadas); vgl. (Sidw.) moaddos, g. moddus, id. : (miedda) 1. Knieholz st. Krummholz. | : (ni-haman) 1. ni-håman. : (muör'ta) (Sudw. Nb.) = Siidost. Merke (Sidw.) nourån, Nordwind; (Stidw. Nb.) nouråni, nach Norden; vgl. nw. nor(d)an. : (muvsit) fiilge hinzu nach snusa: od. snysa; (Nb.) snasit. : (muvso) fige hinzu nach snus, n.: od. snysa, ἢ. , 4. 6 v. 0. 1. oained st. oatdned. : οαηησα, 8. omka (lp. S.: Fld.), Dampfschiff; vgl. schw. ånga. : (robmo) (Nb.) rimma, g. , (all. +t), eine von den zwei åussersten Latten eines Handschlittens = nw. rim, f. ): (siellåg) Salangen wird im Jahre 1610 Selanger genannt (Langebek's Diplomat. im diönischen Geheimarchiv, Packet IV, nach der Mittheilung des Rektor Erichsen). (sile) (Leem) sivlle, g. » . ; Z. 16 v. o. filge hinzu nach (pr. -eb): schenken. Z. 15 v. u. 1. smækka st. smakka. g snieles, g. sniellasa, dreist = anw. snjallr, vgl. nw. snjell. ξ ἁ. Nachtråge aus Pasvik) (nach den Aufzeichnungen des Verfassers im Sommer 1893). (airo) air, lok. årrast. (artet) astijed, versprechen. (ako) ax8, all. -a, lok. ax3ast od. åv3ast od. ågåast. (allan) allan. (annkar?) åykar. (ar'be) arb, all. -a, lok. årbest. (arbit) arbijed. (ar'ge) arg, attr. arjes. (årvas) årvas, pl. arvas. (sag) åz, lok. azejest. (auster) davstak, 5. Schöpffåsschen. (av'dem) avden. (avle-muörra) avl, all. -a, lok. åvlest = lp. F. skérteg. (avnas) åvnas, lok. avnasest. (av&it) avtijed. åvstag, (badnet) banned, pr. banam. (baitet) baited, pr. båitam. (bal'ko*) balk, all. -a, lok. bål- | kast. (ballo) ball, all. -a, lok. ballast, Spielball. (bardne) barrn, | all. -a, lok. bårnest, Knabe, pl. Kinder; båra3, pl. båra, 5. dem. (bar'ko) bark, all. -a, lok. bar- | kast. (bårro) barr, all. -a, lok. bårast. (bierdna) biern, das Junge eines Båren. (biga) beig, lok. beigast. (bipo) beihp, lok. béipast. (bisso) bæss, lok. bæssast. (bihtta?) bæht, lok. bæhtast. 1 Die eingeklammerten Wörter stehen schon im Wörterverzeich- DISS. Vel. Ip. F. johkka — lp. R. (Pasv.) johk, all. johkke, lok. jogast. oabba goahtte al do oab, all. oabba, lok. oabbest. goaht, all. goahtta, lok. goadest. ald, all. alda, lok. åldast. å im Pasvik-lappischen ist ein Mittellaut zwischen æ und 9, der bisweilen fast wie 9a lautet: dieser Laut entspricht lp. F. ο΄ hellem å, nicht ἃ. GE (boaådo) boad, lok. boadast. (boallo) boall, all. -a, lok. boalast. (bodne) bonn, all. -a. (bor'de) bord, all. -a, lok. bor- dest, Tisch. (bovedahk) buvvagöå. (bruggo) brugg, lok. bruggast. (bunnce) bunnce, lok. buncest. (bur'sa) burs, all. -e. (buvsak) bis, pl. (im. Sg. buxse- bræll). (bæral) bérel, g. , . (dåbmat) dammad, pr. damam. (dadne) dinn, lok. dånest. (didno) denn, all. danna, lok. dennast. (diello) diell, all. -a, lok. delast, Tischtuch. (digge) digg, all. dægga. (dilla) dell, all. -a, lok. dællest. (divtes) diehttas. (træft) ræht, all. -e, lok. rætest. (dugga) dugg, all. -a, lok. dug- gast; dogga8, 5. dem. (duöfto) duept, dueft, all. -a. (duöggde) duej. s. | dugzjjeéd (får *duejjeded), 3 sg. præs. duej- jad. (duhppit) dulippijed. O' or τ (fadda) vådd od. vadd, all. -e, lok. vaddast. (fadno) vann(a). (fåles) våles, lok. vallasest. (falle) vall, g. , (fårpal) varpal, g. , . (farro) varr-olma3, ein Reisen- der. (fasste) vassti, lok. vasstijest. ( Jassto) vasst-bæiv, Freitag. va γ - - å (fahcea) vahe, pl. våc (akk. | vacaid). | (fierra) sueine-virr, all. -e, lok. -virast. (fierva) verv. (findar) lendar, g. linnder. (forma) vuorm, all. -e, | -ast, Kugelform. (gaffe) gåf, pl. (akk. gåfid). — (gaggå) gagg, lok. gaggast. (gairo) gair(a). (gaica) gaihe, g. gåie. (galkko) galk, lok. gåkast. (gakte) goxt, lok. gövtest. (galbe) galb, all. -a. (gal'do) galdi, lok. galdijest. (gal'go) galg, δ. » > - ; (galles) galles, E ati Ene | ] ᾿ ΕἼ lok. VE ra = lp. F. gallo (garre) garr, all. -a, lok. gårest, hölzerne Schiissel. τ gar'ven) garven, pl. (gav'pe) gaup, all. τα. (gielka) gielk. | (gier'do) σίγα, all. gir lok girdast; g'ærdad, 5. dem. - (girko) kærk. (gukse) guzxs, dem. (guöbme) guömm. (guödda) guödd. (gussa) guss, lok. suomi Σ (hardo) ardi, pl., αἴθ. seite der Schulter; Å m ardi-bæll. (hahtta) halt, lok. håtast. | (hævval) hævval. . GUS; sd Sy Å Qi I ἽἼ Ἷ (ido) ildi, lok. ildijest. (jehtanas) jæhtanas. (jmnga) jing, Tischmesser. (labbes) labbes, g. labbas, Lamm. (labmot) lommad, pr. loamam, -— verhexen. (ladda) lådd, g. ,, . | (ladde) ladd, lok. laddest, Finn- land; laddelag, Finnlinder. | (laddo) ladd, g. , . (ladas) lödas, lok. löddasest. (lagdo) lajje, lok. laest. (laibe) læib. (laidit) laidijed. (laina) lain, g. adv.; lainijed, leihen. (lave) laiv, attr. laives. (låmes) låmes. (lahppis) lalp, lok. lalpast. (låses) lass, lok. låsast, Riff. (lassko) flassk, lok. flaskast. (liehppe) lehp. Å (lika) lika, doch. (lhkko) læhk, all. lhkka, lok. lælkast. (liksi) lieks, lok. lievsest, Lampe; lævzag, 5. dem. (lissa) li38 od. læss, all. dæzad, 5. dem. (løhkka) lokk, lok. lökast. (lølkke) lolk; lohkaé, s. dem. (løhkkir) rohkkel, Hobel. (løhppe) loahp(e), loav(e), - Erlaubniss.. (luhkkar) lohkkar. (mödda) möd(a). (hövos) lovas, adv. (måhka) mahk, lok. mågast, der - jingere Bruder od die jungere το; 2 låin; lårnas, Schwester der Frau im Ver- håltniss zum Manne und um- gekehrt. | (malit) malijed. (manno) måan(a). (mar'fe) marf, lok. mårfest. (marhkå) maht, all. mahtta, lok. mådast. (mar'ke) marksa, pl. marksa, | s. dem., Rubel. (miel'ke) mielk, all. mielka, lok. mielkest. (mielle) miell; mrælla?, 5. dem. (miehtta) mieht, lok. miedast. (millo) mæll, 2. , . (moahtta) muoht, all. -e, lok. moadast, Pulvermass. (modde) mølt(e). (muddo) mudd, lok. muddast. (mudduras): air-m., Rudergriff; vgl. anw. mund, f. (Hand).? (muhkke) mulk, lok. muhkest. (mær'de) merd; mærda, s. dem. (mær'ka) merrk, lok. merkast. (nåbar) nåavert; nåveråajaZ, 5. dem. (nahppe) nahp, lok. nåpest, höl- zerne Schale. (navde) - navd, wildes Thier. (navle) navl, lok. nåvlest. (nav'ste) navst, lok. navstest. lok. nåvdest, (mibe) nib, all. neiba; mneibaé, s. dem. | (misso) næsg, all. ni88a; nætas, s. dem, (nivsak) mvsak od. nievsak (all. nievska). (nuör'ta) nudrtiga (all.), ostwårts; nuörti, lok. nuörtijest, Ost- wind, (muöhtte) nuöht, all. mnoahtta, lok. nuöhtest. - (ollo) οἵ! lok. ollast. (radde) rådd; råddaz, 5. dem. (radno) rann, lok. rånast. (ravdo) raid, lok. råidast. (råhke) råhk, all. rahka, lok. rajest, der lose Kiel (eines Bootes); rågaz, 5. dem. (ramas) Gålme-römas, pl. -röm- maz, Augenlied. (rannce) ranne. (γα ρα) ræhp, all. -a, lok. ræpast. (råsse) råss(e), pl. råz, Angelica. (råstes) råstes, lok. råstasest. (rav'do) ravd, lok. råvdast. (riddo) rædd, all. ridda, lok. ræddast. (råves) ravas, stark (v. Baume); råvvad, attr. råvves, stark (zam Ziehen (v. Renthiere), v. Zugseil). (rido) reid, lok. reidast; reéida?, s. dem. (rigges) 119908, Ὁ]. ræggas. (risse): rissfe), gi; akk. på rissid; ræssaz, 8. dem. (riwv'go) riwgi, lok. riwgijest. (rudnok) runnaj; runnagad, 8. dem. (ruito) grueit, all. gruita, lok. gruetast. (rukta) krut, på. (akk. kråtaid). (ruöbbe) ruöbb, lok. -est. (rudödnad) ruonas, attr. , , grin (v. Feld), ruenn, attr. ruenna, grin (v. Kleidern). (ruössta) ruösst. (sa”de) said, lok. såidest. (såhkka) såhk, lok. sågast. (salte) salt, pl. (akk. såltid). (sal'tit) saltijed. (savdne) savn, all. savna, lok. savnest. (savca) sawc od. sawsast. (skabma) skamm, all. -e, lok. skåmast. (skadda) skad, lok. -ast. (skakta) skakt, lok. skavtast, Seil am Horn eines Segels. (skallöo) skale; skalzaz, 5. dem. (skålvpa) skahp: niwle-g., Nadel- haus; skåpas, 5. dem. (skar'fa) skarv, all. -e, skårvast. (skarrek) skarrt, pl.; skarrye od. skarreja, s. dem. pl. (skahtto) skaht, lok. skaåtast. (skillig) skilli, lok. skillijest. | (skihppar) skæhppar, Kamerad. ᾿ (skoudas) goadas, lok. guedda- sest. (skænnka) skienk, all. skienke, lok. skienkast, Gabe; skénkaå, s. dem. skænkad, pr. sk'øn- kam, impf. skæenkem, schen- ken. | (småves) smavva (attr.). (snaldo) snaldi, lok. snaldijest. (spadne) spånn od. spoann, lok. spoamnest. (spal'fo) spalv, all. -a. (speisig) speist, lok. speisijest. (stainir) stainar. (stålle) stall. sauc, lok. lok. (stavdne) stabn (lok. ståbnest) od. stamm. (stivran) stivran. (stoal'po) stolp, lok. stölpest. (stuölkke) stohk, lok. stökest, ᾿ς Balken. (stuollo) stul, all. stoula, lok. stulest. (stuores) stuörr (attr.). (sæhkka) s'æhk od. sæhk, lok. sækast. (semma) sæmmea. (sæennga) sieng od. sæng; senga, s. dem. (slåvvit) slåvetallad. | (slive) sliv, Fischschleim. (slubbo) slubbek. (ullo) ulla, pl. (σαν urk, eine am Rande des Vorderendes eines —Bootes ᾿ς befestigte kleine Tauschleife, woran das Segel sebunden wird. (raja) αὐ, på | (Giko) ceihk, lok. céikast, Hundin. | (vaddes) vvddes. | (vaddo) vadd. (vaådo) vad, lok. vadast. (våhkko) vahk, lok. vågast. (valljit) vålled (fir *vållejed). (var pe) varp, lok. vårpest, Platz zum Lachsfang. (varr) varr, lok. vårast. (vårri) oaru$ In varr-o., Blut- ader. (vielpes) vielpés, lok. v'ælpasest. - (vier'ca) vierre, all. virrce, lok. viercast. (vievses) vævses, lok. vævsasest; vævsasaz od. vævsag, s. dem. (vuoksa) vuoxs od. vuexs, all. -e, lok. vuovsast od. vuevsast. (vuölla) vuöla, lok. vuollagest. (vuöhppat) vushppejed. (vudssta) vuest. (vuor'be) vuorb. (væssta) vesstera (all.) Westen; viestar, Westwind. (æbbir) *æbber, j*æbber, all. j*abbara. (æssa) jiess. gegen Trykt 21..Februar 1894. % Å ᾿ ἃ) ἀρ ENN STP å på γε: : : ; kj tiden | fra Kleisthenes til Aristeides's “ - -» » Ἔ Christiania ØRE I commission hos Jacob Dybwad kg A: W. Brøggers bogtrykkeri 7 898 Athens politiske udvikling i tiden fra Kleisthenes til Aristeides's reform Af Δ. Ræder (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 3) --- ὁ φϑ5ς ΤᾺ δος ME Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1893 Athens politiske udvikling i tiden fra Kleisthenes tl Aristeides's reform. Af A. Ræder. (Fremlagt i fællesmøde den 9 dec. 1892). 1506 kapitel. Oversigt over udviklingen indtil Kleisthenes. De attiske samfund hvilede, ligesom alle hellenske og - italiske, oprindelig paa slegtsprincipet. Hver slegt dannede en enhed for sig. Ledelsen laa hos slegtens overhoved, der patri- arkalsk styrede det lille samfunds forhold, baade indad og udad. Under ham stod slegiens frie, i familier delte medlemmer. Jorden, Som var slegtens fælleseie, dyrkedes foruden af de frie mænd ogsaa af de under dem staaende klienter eller ,herige* (paa græsk pelatai, ogsaa theter); disse var personlig frie, men som livegne -— knyttede til slegten og dens jord. Politisk var klienten fuld- i Sstændig uberettiget; men han havde andel i slegtens kultus. Nederst stod de rene slaver, hvis antal i den ældste tid neppe å har været synderlig stort; slavestanden rekruteredes væsentlig af krigsfanger. δ 1 | To eller flere naboslegter sluttede sig saa sammen, som regel vel for lettere at kunne forsvare sig mod ydre fiender. Herved opstod, hvad grækerne kaldte en kome (latinsk pagus). 1* | | Ἷ | 4 Α. RÆDER. | [No Disse komer eller landsbykommuner er nærmest at opfatte som smaa føderative stater, idet hver slegt vistnok vedblev at styre sig selv. Blot udad dannede de en enhed, ofte med et fælles, ommuret tilflugtssted, hvor man kunde ty hen i tilfælde at krigsfare, ligesom en fælles kultus betegnede denne nye enhed, uden at slegternes kultus i nogen henseende berørtes deraf. Naar flere saadanne komer atter blev enige om at slutte sig sammen til et fælles hele, opstod en by (polis, urbs,) med fælles regjeringsmyndighed og raad; ogsaa denne nye enheds med- lemmer omsluttedes af en fælles kultus. I en række saadanne landsbykommuner og mindre byer maa vi tænke os Attika delt i tiden forud for landets samling til en stat. Attikas befolkning har oprindelig været nogenlunde ensartet »pelasgisk*; det vil sige, den tilhørte den indoeuropæiske folke- gruppe, der før hellenerne beboede de fleste lande rundt Archipe- lagos. I dette forhold indtraadte der imidlertid efterhaanden væsent- lige forandringer. Naar athenienserne senere roste sig af at være autochthoner i modsætning til de omliggende landes beboere, saa | kan dette være rigtigt nok. Nogen fuldstændig erobring af en | fremmed, indvandrende befolkning, der førte til de gamle ind- byggeres undertrykkelse, har her ikke fundet sted, saaledes som | f. eks. i Boiotien og paa Peloponnes; i sammenligning hermed | var Attikas indbyggere ganske vist autochthoner. Men dette | forhindrer dog ikke, at sagnet har bevaret erindringen om ældre | indvandringer, om ikke af hele folk, saa ialfald af enkelte eller flere slegter, der gik op i den gamle befolkning, men dog sam- tidig udøvede en større eller mindre indvirkning paa dennes | hele udvikling og karakter. Et minde berom har vi saaledes hos Herodot”, hvor han taler om athenernes forskjellige benæv- I nelser op igjennem tiderne. Der foregik nemlig en stadig di å vandring udenfra; især skede dette paa kysterne. Phøniker kom og bosatte sig paa enkelte steder; fra nabolandene Som | å pi 1 Cnf. G. Gilbert, Die alt-attische Komenverfassung. dJahrb. f. klas Å Philol. Supplb. 7 p. 193 og fl. | 2 VIII, 44. 1893.) ᾿ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 5 Boiotien, Salamis og de nordlige dele af Peloponnes og kanske ogsaa fra Pylos kom enkelte slegter vandrende med sine under- givne og optoges paa samme maade blandt de gamle beboere, som tilfældet var med Claudierne i Roms patricierstat. Det vigtigste element blandt disse indvandrere var jonerne, om hvis skridtvise udbredelse over Attika sagnet har bevaret tydelige minder. Xuthos, Jon, Aigeus og Theseus er jonernes repræsentanter; Poseidon og Apollon er deres hovedguder. Det synes, som de først (fra Thessalien?) er kommen til sletten ved Marathon, hvor de stiftede den derværende Tetrapolis; dette er den ældste joniske periode i Attika, Xuthosperioden. Fra Tetra- polis vandrede saa joniske skarer til Athen og dannede der et eget samfund paa Agrai-heiderne! i øst med Delfinion og Palla- dion som kultstæder; dette er Jonsperioden. Denne krigerske stamme staar dog ikke i et rent fiendtligt forhold til de gamle beboere, der i sagnet repræsenteres af Kekrops og de ,jord- - fødte* Erechtider med Athene og de chthoniske guddomme som | Skydsguder. Xuthos ægter ifølge sagnet Frechteus's datter Kreusa og hjælper ham i kampen mod euboierne. Ligeledes « kommer Jon Frechteus tilhjælp mod Eumolpiderne i Eleusis og - bliver deres »polemarch** eller ,stratarch*3% Uden endnu at ' Vinde den øverste ledelse gaar jonerne fra nu af over til at « blive den drivende kraft og bestemmende faktor i Attikas ud- | Vikling. Hermed stemmer, hvad Aristoteles skriver*: ,Den | første grundlæggende ordning (af den attiske stat) i gammel tid « udgik fra Jon og dem, der slog sig ned? sammen med ham. å Cnf. 0. Wachsmuth, Stadt Athen im Alterthum. I. Leipzig 1874. Ῥ. 392 og fl. Den samme i Hermes 25 (1890) p. 141. E. Curtius, Die | Stadtgesch. v. Athen. Berlin 1891. p. 38 og fl. Åristoteles Polit. Ath. p. 5 (c. 3). Jeg citerer altid efter pagina i Kenyons første udgave, med den almindelige kapitelinddeling i parenthes. Å Herodot VIII. 44. Polit. Ath. p. 104, 12 (c. 41). Jeg læser her med Blass og Kaibel-Wilamowitz συνοικησάντων, ikke med Kenyon συνοικεσάντων. Cnf. Herakleides's epitome 1 i Kaibel- Wilamowitz's udgave p. 85, Miller, Fragmenta Hist. Gr. II. 208, samt Harpokration 5. v. Ἀπόλλων πατρῷος. Ό9 - --τὰ οι mo mm Ε «2 6 A. RÆDER. [NO. Q, Thi dengang blev athenerne først delt i de fire phyler, og de fire phylobasileis blev indsat.* Den ,,jomiske* inddeling i fire phyler eller stammer blev altsaa efter Aristoteles's heist sand- synlige opfatning nu udbredt over Attika, naturligvis ikke straks over det hele land, men blot saalangt jonernes magt rak, idet den efterhaanden sammen med denne spredte sig videre og viderel. Samtidig med phyleinddelingen gaar inddelingen i phratrier. Disse var religies-politiske samfund, der ligesom de romerske curier maa tænkes at have omfattet flere oprindelig ved siden af hver- andre boende slegter. Phratrieinddelingen, der ligesom phyle- inddelingen først under Theseus kom til at omspænde hele Attika, hvilede saaledes fra begyndelsen af paa en slags lokalt princip, idet den omfattede alle til vedkommende slegter hørende frie med- lemmer og indirekte disses klienter, hvilke alle til en begyn- , delse maa tænkes boende sammen. Paa denne tid var det Og SAA, at alle slegter fik en fælles guddom i Apollon patroos, som fra | nu af blev alle slegters specielle skydsgud. Herom har Aristo- teles fortalt i den nu desværre manglende begyndelse af sit skrift om den atheniensiske stat; dette kan sluttes af Harpokra- | tion, der under glossen Apollon patroos anfører: ,y Athenerne ærer den fælles Apollon patroos fra Jon af; thi da denne havde bosat sig i Attika, blev, saaledes som Aristoteles fortæller, athenerne kaldt joner, og Apollon patroos blev paakaldt af dem*. Der opstod imidlertid snart kamp mellem de gamle beboere, repræsenteret af Frechtiderne paa borgen, og jonerne. Kampen endte med, at jonerne seirede og derpaa, muligens forstærkede ved nye indvandringer fra Peloponnes, under Theseus g gjennem» ς førte hele Attikas samling til én stat (Theseusperioden). dr dl | maa man tænke sig de paa den senere bys grund liggende sær- samfund forenede, derpaa strækker samlingen sig ud over hele Attika. De fremmede, asiatiske elementer blev uddrevne hete 4 | kamp med amazonerne og den marathonske tyr), medens de 3 på 1 At pyleinddelingen ifølge den attiske tradition ikke oprindelig ᾿ attisk, men indført med jonerne, paaviser G. Gilbert. Jahrb.f. klass. Philol. Supplb. 7 p. 2387 og fl. P.O. Schjøtt, Athen før Solon: Kristiania 1880. p. 42. I ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 7 øvrige efter en haard kamp (kampen med ,Pallantiderne*) op- toges som ligeberettigede dele af det nye samfund. Komerne og de tidligere smaabyer mistede sin selvstændighed og sank ned til at blive demer uden politisk betydning. De enkelte smaasamfunds regjeringer oplestes!, og der oprettedes en for alle fælles regjering i Athen, hvis prytaneion blev den nye stats sakrale midtpunkt. Og ikke nok hermed. Hidtil havde eupatriderne eller sleg- - ternes fuldbyrdige medlemmer boet rundt om i landet, hver i - sin flekke, noget der ogsaa fremgaar deraf, at saa mange af de | | i å | mensat af slegternes overhoveder. Dette maa vel være meningen senere til disse svarende demer bar slegters navne. Nu fik 'Theseus d. v. 5. de joniske herskere største delen af eupatriderne til at flytte til Athen. Her bosatte de sig især i den sendenfor Akropolis liggende del af byen, Kydathenaion, samt i Melite i sydvest. Samtidig kom ogsaa endel af de oprindelige klienter - og vel ogsaa enkelte tilvandrende fremmede til Athen, hvor de for det meste tog bolig i nordvest og der dannede forstaden Kerameikos med omliggende, mest af haandværkere beboede smaaflekker. Dette er, sammen. med tidligere her boende, til klientstanden herende elementer, de saakaldte demiurger. Udover landet ved- blev selvfølgelig endel afeupatriderne at bo ligesom mængden af klienterne, hvis beskjæftigelse det var at dyrke slegternes marker; disse sidste kaldtes agroiker. Ved kongens side kom der til at staa et raad, der var sam- af Aristoteles's*? ord, at kongemagten paa Theseus's tid for- | andredes lidt fra sin rene form3. Dette adelsraad, enten det I Thukyd. II, c. 15. 2? Polit. Ath. p. 105, 3 (c. 41). 3 Naar Plutarch Thes.c. 25 skriver om Theseus πρῶτος ἀπέκλινε πρὸς τὸν ὄχλον, ὡς ᾿Αριστοτέλης φησί, saa foreligger der her kun en misfor- staaelse fra Plutarchs side. Aristoteles har vistnok talt om d7zos ikke ὄχλος; men dengang var δῖ μος = populus = eupatriderne, medens ordet senere bliver ensbetydende med plebs eller theterne. Aristo- teles's udtryk i Polit. Ath. 105, 3 (c. 41): μικρὸν παρεγκλίνουσα TFS βασιλικῆς er tydeligt nok. Vægten ligger her paa, at kongemagten mistede noget af sin magtfuldkommenhed; de eneste, som paa de tider kunde arve noget af denne, var eupatriderne, der dengang alene var politisk berettigede borgere. ἍΝ ὯΝ 8 Α. RÆDER. [No. 2. nu var raadet paa Areiopagos eller dettes forgjænger, vandt imidlertid efterhaanden mere og mere magt paa kongens be- kostning; raadet fik snart den egentlige ledelse, og ,kongerne* valgtes af raadet og inden dets midte. Hermed gik staten over fra at være et kongedømme til at blive en ohigarchisk repu- blik. Det gamle kongeembede splittede sig først i tre selvstæn- dige poster, de senere tre første archonter; af disse skal efter Aristoteles's opfatning polemarchstillingen først have udsondret sig), dernæst archonistillingen*. Kongenavnets indehaver vedblev at være sakralvæsnets chef, men sank i værdighed ned til at blive nummer to. Archonten blev den første i rang, vel snarest fordi han i virkeligheden havde mindst at sige. Polemarchen var den tredie; han forestod krigsvæsnet. Da archontembederne senere var blevne etaarige, traadte de seks thesmotheter til; deres funktion var at være dommere. Nu omordnedes vel ogsaa raadet, saaledes at det kom til at bestaa af de hvert aar af- gangne archonter3. Under navn af raadet paa Areiopagos funge- rede det ikke blot som øverste domstol i mord- og drabssager, men havde ogsaa andel i administrationen, ligesom det vaagede over, at den bestaaende regjeringsform overholdtes. Archon- terne udtoges af raadet* blandt de fornemste og rigeste ætter*.. Aktiv borgerret havde kun de vaabenføre slegtsmedlemmer | inden de fire phyler9; klienterne eller theterne vedblev at staa uden politiske rettigheder. Regjeringsformen var saaledes et rent adelsregimente eller et oligarchi, som Aristoteles udtrykker sig 7, I Pol. Ath.* giver Aristoteles følgende skildring af klien- ternes vilkaar i denne periode: ,I den følgende tid hændte det, at de fornemme og den store mængde kom i strid, hvilket varede meget længe. 'Thi forfatningen var dengang baade i alt andet — | Polit: Ath. p. 5, 3 (0. 3). | Pott. Atb.'p.:6,1:-(0.:3), 0 | Aristot. Pol. Ath. p. 9, 5 (c. 8). Aristot. Pol. Ath. p. 22, 8 (c. 8). Aristot. Pol. Ath. p. 9, 4 (c. 3): Somen καὶ πλουτίνδην. Aristot. Polit. 1297 b. 16. Aristot. Polit. 1273 b. 36 og Pol. Ath. p. 2, 6 (c. 2). P. 2, 4 (c. 2). mm I DJ > NN så 1898.] : ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 9 oligarchisk ?, og de fattige maatte trælle for de rige, baade de selv og deres børn og kvinder, og de kaldtes pelater og hekte- moroi (,sjettedelsforpagtere*); thi for en saadan afgift bearbei- dede de de riges marker; hele jorden var nemlig fordelt paa faa hænder. Men kunde de ikke betale sin afgift, saa blev de ført bort som ufrie, baade de selv og deres bern; thi de var dem, som de stod i gjældsforhold til, forpligtede med sine per- soner helt indtil Solon; denne var den første, der tog sig at almuen. Saaledes var det det mest trykkende og det bitreste for dem, der jo tilhørte staten, ikke at have andel i jorden». Ganske vist havde de ogsaa ellers grund til at være misfor- nøiede; thi de havde saa at sige ikke andel i noget*. Aristoteles tænker sig saaledes klienterne som forpagtere af smaalodder af herrernes marker; selveiere er de ikke, da kun slegternes medlemmer har ret til at eie jord >; retten hertil 'vedblev jo altid i Athen at være indskrænket til det virkelige borgerskab. Deres vilkaar var dog ikke ens over hele Attika. Værst var de vistnok stillet paa det frugtbare agerland, pedion, eller sletten rundt Athen; thi her laa de større eiendomme tæt ved siden af hverandre, og her var herrerne nær, enten de boede i byen eller, hvis eiendommen laa nær Athen, paa denne. Her holdt derfor den gamle ufrihed og mindet derom sig bedst; her bevaredes længst den personlige tjenerstilling; her var det neppe tale om fordringer eller opposition fra mængdens side. Sletten var da ogsaa langt ned igjennem historien det attiske aristokratis bedste støtte. Anderledes var det oppe i det indre | | | I Jeg læser med Kaibel-Wilamowitz (Blass) 7» γὰρ τότε ἡ πολιτεία τοῖς τε ἄλλοις ὀλιγαρχικὴ πᾶσι καί... τὸ Jeg læser her med Blass τῶν κατὰ τὴν πολιτείαν τῶν ἀγορῶν μὴ μετέχειν. Kenyon har ἀρχῶν, embederne; men det lige forud gaaende οὖν stiller dette som et resultat af det foregaaende, og der har ikke | | været tale om embeder og lignende, men vel om, at jorden var paa å de riges hænder. å Ångaaende en nærmere udvikling og begrundelse heraf se A. Bede, | Åristoteles's skrift om Athens statsforfatning. Kristiania videnskabs- å | selskabs forhandlinger 1892 nr. 6, p. 21 og fl. En lignende opfatning af disse forhold er siden wudtalt at G. Cox i Academy for 1892 nr. Ἴ 1047, p. 113. | | PG 10 Α. RÆDER. [No. I ————————==== i land, blandt Diakrias eller Mesogaias* fjelde. Her hvor jord- dækket er tyndt, var og er fædrift den vigtigste næringsvei. Klienterne levede der paa de spredt liggende gaarde som hyrder, langt borte fra herrernes opsyn. Det blev da ogsaa, da klient- massen eller theterne havde faaet borgerret, den fattige, men mere selvstændige Diakrier, der kom til at danne demokratiets første kjerne. I Paralia, ἃ. v. 5. langs stranden, var mængdens vilkaar bedst: her var den ikke som i det øvrige Attika, naar selve byen undtages, udelukkende henvist til herrernes naade for at kunne vinde livsophold; her gav havet anledning til næ- ring gjennem fiskeri og skibsfart. Ganske vist, Attikas handel og skibsfart var endnu kun ringe, men dog stor nok til at skabe en forholdsvis driftig og selvhjulpen mellemklasse langs havets bred, især i Phaleron og Peiraieus. At dette har været tilfældet synes ogsaa at fremgaa af den sandsynligvis omtrent aar 700 indførte naukrarieordning. Kysten deltes i 48 naukrarier eller skibreder, der i tilfælde af krig havde at stille hver et skib og 2 ryttere. Naukrarierne maa tænkes som en lokal inddeling af landet, der omfattede alle inden hver enkelts grænse boende medlemmer af staten, baade de eupatridiske fuldborgere og di nævnte befolkningslag, der havde udviklet sig af klientelet. Ord ningen blev selvfølgelig først og fremst truffen for at skaffe lan det et søværn; men man har ganske vist ogsaa tilsigtet der igjennem at gjere sig nytte af den sig udviklende kystbefolk ning til landets forsvar. Thi da denne ikke havde aktiv borger ret, gjorde den ingen krigstjeneste hverken som ryttere elle hopliter: nu fandt man anvendelse for dem foruden som letbevæl nede ogsaa som rormandskab og besætning paa flaaden. Ffterhaanden, som tiden skred frem, og mindet om den gam ufrihed begyndte at svinde, følte mængden mere og mere då haarde og utilfredsstillende ved sin stilling. Man begyndte ἥ klage, og dette sker ikke altid, naar livsvilkaarene virkelig , 1 Aristot. Pol. Ath. p. 55,5 (c. 21) sammenlignet med p. 96,5 (0. | viser, at de tidligere omstridte navne Diakria og Mesogaia er to | nævnelser paa samme landskab. 13 ἜΞ 893.] ; ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 11 aardest og nøden størst; men det sker, naar man har faaet inene op for det haarde og uretfærdige ved ens stilling. Sam- idig ser det imidlertid ud til, at der omkring midten af det 7de arhundrede er indtraadt en delvis forværring, ialfald i for- agternes vilkaar. Den da netop aabnede nøiere forbindelse ed Ægypten ligesom kolonisationens udbredelse i Sortehavslan- ene havde tilfølge en indfersel til Hellas af billigt korn. At- ikas jorddyrkere kom herigjennem i mangt og meget i en lig- ende stilling som den, Vesteuropas jurdbrugere er kommen i fra tidten af dette aarhundrede gjennem den da aabnede konkur- ense med det amerikanske og indiske korn. Nøden blev stor, br man fik lagt sin bedrift mere om paa dyrkning af frugter, in, olie og grentsager. Trykket maatte især føles af forpag- arne, hvis stilling allerede før var vanskelig, og som manglede an nødvendige kapital til en saadan forandring i driften. Mange unde ikke længere betale sine afgifter; de tabte herigjennem on faktiske frihed, de havde siddet inde med som forpagtere, 1alænge de kunde klare sine forpligtelser. Nu faldt de dels Ibage i den gamle ufrihed og kom dels gjennem sine restanser ἃ under de haarde gjældslove, det vil sige, de blev solgt som aver. | Herved steg naturligvis misneien, og folket følte, da adlen orde en saa streng anvendelse af sin eiendomsret til jorden, tfor godt følgerne af, at det ganske manglede politisk magt «rettigheder. Love fandtes ikke; alt gik efter gamle, uskrevne eter, og eupatriderne var alene rettens fortolkere og haand- vere. | å Af denne stemning hos folket benyttede en ung, ærgjerrig gr Kylon, sig til at gjøre et forseg paa at opkaste sig i tyran (omtr. aar 6321). Forsøget mislykkedes, men gav dog Μ᾿ til, at man imedekom almuens fordringer, forsaavidt som Å | Ångaaende tiden se mit allerede citerede foredrag p. 19—20. Ogsaa Å J.H. Wright, The date of Cylon. Α Study in early Athenian history. | Reprinted from Havard Studies in Classical Philology. Vol. ITI 1892 - Sætter Kylon's optræden til tiden før Drakon. | | ᾿ 19 A. RÆDER. [Nr. $ man overdrog Drakon at skrive love og nærmere fastslaa forfa; ningen. Drakon rokkede imidlertid ikke ved forfatningens grund vold; det er muligt, at han inden eupatridernes eller adlens ræk ker øgede de mindre bemidledes indflydelse paa de rigeste o: fornemste medlemmers bekostning; men 1 folkets, ἃ. v. 5. ἃ gamle klienter eller theters stilling foretog han ingen forandring de vedblev at staa uden politiske rettigheder, uden aktiv borgen ret lige indtil Solon!. ,Men Solon var den første, der tog si; af almuen*”, siger Aristoteles udtrykkelig. Almuens stilling forblev altsaa uforandret. Misneien ble nu saa sterk, at adlen tilsidst for at undgaa et nyt forsøg retning af tyranni gav efter for nødvendigheden og gik me: paa, at Solom skulde blive archont og voldgiftsmand (,, διαλλάχτης" ὃ) Dette skede i aaret 594%, Solons værk falder i to afsnit, han økonomisk-sociale reform, den saakaldte ,seisachteia* eller by: dernes afkastning, samt hans politisk-statsordnende lovgivming. | Angaaende Solons virksomhed paa det økonomisk-sociale om raade finder vi flere nye oplysninger i Aristoteles's Politei Athenaion. For det første eftergav han al gjæld>, ikke bli nedsatte den, som hidtil almindelig antaget. Dernæst forandret han gjældslovene, saa ingen længere kunde miste sin personlig frihed for gjælds skyld. Herhen hører ogsaa hans agrarisl lovgivning. Vi har allerede seet, at før Solon var jorden κι i de adlige slegters eie. Solon roser sig i sine digte” af, han fjernede de gamle hellige grænsestene (ὅροι δ), som stod ἃ for at minde om herrernes eiendomsret, og af at han gav jord: fri. Mængden fik altsaa nu retten til selv at erhverve sig jo 1 Mit foredrag p. 12 og fl. 2 Rol- Athiup 37 (09) 3 Arist. Pol. Ath. 13,18 (c. 3). ε | + Aristoteles's fremstilling viser, at hele Solons virksomhed som I - giver efter hans opfatning faldt i det aar, han var archont. | Aristot. Pol. Ath. p. 15,15 (c. 6). | Aristot. Pol. Ath. p. 15,13 (c. 6) og 26-11. (c. 9). Aristot. Pol. Ath. p. 31,4 (c. 12) Plut. Solon c. 15. Cnf. mit foredrag p. 24. mm I ὦ MN Å 893.] - ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 13 il eie og paa denne maade komme sig ud af det prekære for- old til adlen”. Hvad Solons forfatmingsarbeide angaar, saa ligger tyngde- unktet deri, at han optog almuen, d. v. s. de gamle klienter om politisk berettigede medlemmer af samfundet. Ganske vist lev mængdens politiske rettigheder til en begyndelse noksaa ndskrænkede, ialfald praktisk talt. Rettighederne var nemlig fmaalt efter, hvilken klasse vedkommende hørte til, og da klasse- 1ddelingen igjen afhang af, hvor stor afkastning enhvers jord av, saa kom saa godt som alle theter forelebig kun i theter- lassen eller 446 klasse; thi det varede naturligvis en god tid, iden almuen saa sig istand til at erhverve sig jord nok til at unne komme op i en af de høiere klasser. Fjerde klasses med- :mmer havde blot ret til at møde op og stemme i folkeforsam- gen samt deltage i folkedomstolene, hvis betydning imidlertid igenlunde var ringe, da Solon tillod appel til disse fra embeds- ændenes dom?. Dette var jo noget; ,thi naar folket bliver erre over den retslige afgjørelse, saa bliver det herre over 'atsstyrelsen*, som Aristoteles? udtrykker sig. Den hele admi- istration og adgangen til raad og embeder var dog forbeholdt > tre øverste klasser, det vil foreløbig sige de adlige. Men pt stod enhver frit at arbeide sig op i disse klasser, hvis han mde: forsaavidt kan Aristoteles? med rette sige: ,Fra Solons fatning tager demokratiet sin begyndelse". Fødselsaristokra- ΕΝ magt som saadant var theoretisk brudt; men praktisk talt (det største parten af sin gamle magt igjen i egenskab af rdeiere. Det var dog ikke blot som hørende til de politisk 'dst berettigede klasser, at aristokratiet beholdt magten og le- lsen; dette var endmere en følge af, at Solon ikke friede | Åristoteles Politik. 1266 b. 17 nævner en lov af Solon, hvorved der Skal være truffet bestemmelser om et vist maksimum af jord, som - kunde forenes paa en haand. Dette kan vel ikke forklares ander- | ledes, end at Solon, da han gav retten til at sælge jord fri, var ræd for, at denne herigjennem kunde samles paa faa hænder; for at | hindre dette fastsatte han nu et vist maksimum. | Aristot. Pol. Ath. p. 26,3 (c. 9). Pol. Ath. p. 26,4 (c. 9). | Pol. Ath. p. 105,7 (c. 41). VT 14 A. RÆDER. vil mængden ud af det afhængighedsforhold, hvori den stod til di gamle slegter. Solon ordnede nemlig ikke noget kommunal selvstyre for Attikas smaastæder eller flekker (demer), noget de var et omtrent nødvendigt underlag for et livskraftigt demo krati. De gamle inddelinger i slegter, phratrier og phyler sam naukrarier beholdtes uforandret, og inden alle disse — naukra rierne kanske delvis undtagne — laa den hele ledelse i eupatri dernes hænder; theterne var her blot tolererede medlemme! (,orgeoner*)! og som saadanne fuldstændig afhængige af adlen: forgodtbefindende. Dette førte til, at de rettigheder, almuen fik under Solon, tog sig bedre ud i formen end i virkeligheden; de bragte derfor heller ikke misnøien til at lægge sig. Herti kommer, at der allerede dengang visselig fandtes en klasse, son Solon intet hensyn tog til: det var de rene plebeiere, indvandred: folk eller faktisk frie slaver. Disse stod nemlig fuldstændig udenfo de gamle slegtsphyler og ned saaledes ikke godt af Solons ud videlse af borgerretten, der kun kom phylernes medlemmer, alt saa de gamle klienter, tilgode. Solons forsoningsverk skaffede da heller ikke den tilsigted fred og enighed. Begge parter var misforneøiede: adlen syntet den havde mistet formeget magt, folket var ikke tilfreds met hvad det havde opnaaet. 1 den kampens tid, som nu oprand! lededes adlen eller Pedieerne af Lykurgos. Folket faldt i t grupper, mellemstanden, der var bleven nogenlunde velstaaend gjennem handel og skibsfart; dette parti kaldtes Paralierne, Å dets medlemmer mest boede langs Attikas (sydvestlige) kys deres leder var Alkmaioniden Megakles, en ærgjerrig mand, dt havde skilt sig ud fra sine standsfæller i haab om ved mellen klassens hjælp at kunne svinge sig op til magten. Den ande gruppe af folket bestod af den fattige landbefolkning i det ind Attika, de saakaldte Diakrier; ogsaa disse havde i sin id en ærgjerrig adelsmand, Peisistratos. Da alle fore påå I 1 Cnf. ekskurs 5. | i 1893. | ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 15 redlig ordning) var strandede, blev enden paa striden, at Pei- sistratos ved Diakriernes hjælp opkastede sig til tyran. Peisistratos's styre danner et vigtigt afsnit i Athens historie; lets betydning træder end tydeligere frem ved den belysning, Jet har faaet gjennem Aristoteles's nye bog og de senere tiders udgravninger i Athen. Peisistratos kan kaldes det attiske Jemokratis intellektuelle fader; han er den første, der har srebet tanken om at basere statens styre ikke paa et fødsels- wistokrati eller en grundeierstand, men paa det hele borger- skab.. Han er Kleisthenes's, Themistokles's, Aristeides's, Ephial- jes's og Perikles's forleber; han ligner mere en af disse store statsmænd end en almindelig tyran. Hans styre havde ogsaa bt landsfaderligt tilsnit, hvilket ikke mindst bidrog til at holde let oppe trods al modstand. Det er vistnok specielt med ham ὋΣ øie, at Aristoteles? udtaler, at ,tyranniets frelse ligger i at rjere det mere ligt kongedømmet**?. Peisistratos faar da ogsaa merkjendelse i Pol. Ath.*: ,han ledede statens affærer mere om en statsmand end som en tyran*. Hans indre styre gik id paa at faa istand en forsoning mellem adel og mængde; lette lykkedes ham ogsaa delvis, idet han vandt for sig majori- eten inden begge stænder>; en hel del misneiede adlige familier fik dog i mere-og mindre frivillig landflygtighed. Han segte aa landsfaderlig maade at ophjælpe næringsveiene, saaledes tettede han landbruget* og hjalp benderne med kapital”. Ved tore byggeforetagender skaffede han mæugden arbeidsfortjeneste, aa meget mere som han for alvor aabnede landets egen rigdom aa bygningssten*?. Hans storartede arbeider som Hekatonpedon, lympieion, Pythion og bygverkerne i Limnai til Dionysios's saadant kompromisforsøg. ? Politik. 1314 a. 34. (3 Cnf. E. Curtius. Stadtgesch. v. Athen p. 67. 14 P. 39, 7 (c. 14) enf. p. 43. 7 (c. 16). 5 Arist. Pol. Ath. p. 45, 2 (c. 16). [9 Dio Chrysost. XXV. 7 Arist. Pol. Ath. p. 43, 11 (c. 16). | Ἰ E. Curtius, Stadtzesch. v. Athen p. 70. | i EG — E Arist. Polit. Ath. p. 34, 2 (c. 13) giver nærmere oplysning om et ] LI | 16 ære var tænkt som midtpunkter for religiøse feste, der skulde knytte de forskjellige landsdele og stænder sammen, ja binde øernes, nabobyernes og de omliggende kysters indbyggere til Athen som religiøst centrum), en politik, som jo Perikles senere optog i forstørret maalestok. End tydeligere træder denne Peisistratos's tanke at gjøre Athen til sjælen i et system af søstater frem i hans rensning af Delos”, jonernes religiøse midtpunkt og atter i det 5te aarh. udgangspunktet for Athens hegemonibestræbelser. Han søger støtte for sin magt paa Naksos? og i Thessalien. Men vigtigst og mest bemerkningsværdt er dog hans forseg paa at vinde fast fod i Makedoniens og Thrakiens paa guld og andre vigtige naturprodukter saa rige lande. Gjennem besættelse af Chersones med attiske kolonister under ledelse af Philaidernes mægtige familie og gjennem erhvervelsen af Sigeion prøvede han videre at gjøre sig til herre over Hellesponten, der alierede dengang var af den største betydning for Athen som porten til de korn- rige pontiske lande. Vi ved jo, hvorledes athenienserne son under Perserkrigene ikke før havde overvundet faren for per- sernes angreb, fer de gjenoptog Peisistratos's politik i disse egne. Af ikke mindre interesse er det at se, hvorledes Peisi- stratos ogsaa i en anden retning førte Athens politik ind på de samme baner, som demokratiets ledere og den attiske stor- magtsstillings forkjæmpere senere kom til at slaa ind paa. Han sluttede nemlig forbund med Argos, Spartas rival og ΌΓΩΒΒῚ modstander paa Peloponnes. Denne hans politik, der tydeligst viser, at det var hans axt at hæve Athen op en til herskende stilling ved siden af Sparta, var det ogsaa, der først og fremst kostede hans familie magten; thi den egentlige grund til Spartas ind- skriden og Hippias's forblivelse maa vi søge her. I FE, Curtius, Stadtgesch. v. Athen p. 70 og ἢ. 2 Herodot I 64. Thukyd. III 104. 3 Herodot I 64. 4 Aristot. Pol. Ath. p. 46, 3 (c. 17). 5 Aristot. Pol. Ath. p. 50, 18 (c, 19). | | | 1893.] + ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 17 Denne Peisistratidernes storslagne udenrigspolitik og det herigjennem fremkaldte brud med Sparta gav den landflygtige del af aristokratiet med Alkmaioniden Kleisthenes i spidsen an- ledning til at styrte tyranfamilien, der imidlertid havde mistet meget af sit gamle fodfæste inden folket gjennem Hippias's strenge styre i tiden efter Hipparchs drab. Man kunde nu have ventet en aristokratisk restauration ved spartansk hjælp. En saadan vilde i hvert fald ikke være bleven af lang varighed; dertil var folkets magt og selvfølelse vokset for meget i de sidste 50 aar. At resultatet blev det tvert mod- satte, nemlig et stort skridt fremad paa demokratiets bane, skyldes foruden dette moment tildels ialfald den splid, som raadende inden aristokratiets egne rækker. Det var nemlig kun et mindretal af adlen, der dels med Philaiderne var gaaet i fri- villig landflygtighed og endmere med Alkmaioniderne var bleven orjaget fra Attika. Ja, disse to familier er kanske nærmest at opfatte som Peisistratidernes konkurrenter; det var vistnok Alkmaionidernes hensigt med Paraliernes hjælp at prøve at opnaa noget lignende, som det Peisistratiderne gjorde ved Dia- | riernes støtte. Den større del af adlen var derimod forbleven Attika og havde forsonet sig med tyrannerne, saaledes som ri faar høre hos Aristoteles: » Derfor hævdede han (Peisistratos) ig ogsaa en lang tid i besiddelse af magten, og selv om han per fordreven, gjenvandt han den let; thi mængden af de for- jemme ligesom ogsaa af folket var gunstig stemt for ham*. jederen for denne med tyrannerne forsonede del af adlen var iSagoras, Tisandros's sen, af en fornem æt*, tyrannernes ven, om Aristoteles? kalder dem. I dennes kamp med Kleisthenes 1aa vi derfor oprindelig snarest se en kamp mellem den hjemme- evne del af adlen og den landflygtige del, der nu kom tilbage dr at tage hevn over alle sine fiender*. 1 denne strid seirede SAgOras. Da var det, at Kleisthenes slog om og allierede sig ig Pol. Ath. p. 44, 5 (c. 16). 3 Herodot V, 66 otxins μὲν ἐὼν bg 3 Pol. Ath. p. 52, 4 (c. 20): φέλος Øv τῶν τυράννων. å Denne Ε τὴν har allerede Busolt Griech. Gesch. I, og antydet. | Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 2. 2 | 18 Å. RÆDER. [No. med det demokratiske parti!: da han saaledes var kommen i spidsen baade for de gamle Paralier og Diakrier, gjennemførte han i aaret 508—7* sin reform af den solonske forfatning. odet kapitel. Den kleisthenske reform. Det var ingen let opgave, Kleisthenes havde at løse, da han efter Isagoras's fordrivelse tog fat paa gjennem en reform af Solons forfatning og de givne samfundsforhold at skaffe ro og orden tilveie og sikre Attika en sund og fredlig udvikling. Solons lovgivning havde ikke opnaaet, hvad den havde tilsigtet. Hans timokratiske statsordning havde ikke formaaet at forsone de forskjellige stænder med hverandre, end sige faaet dem til at smelte sammen til et hele, til et folk; ligesaa lidt havde han faaet de lokale stridigheder til at forstumme; der var fremdeles rivalisation mellem de forskjellige landsdele ligesom? mellem by og land. Befolkningen dannede saaledes endnu ikke i ordets. egentlige forstand ett folk, Attika ett land; stand stod mød | stand, landsdel mod landsdel. Et blik paa de daværende samfundsforhold vil vise dette. Befolkningen faldt, naar man bortser fra slaverne, i tre skarpt adskilte stænder: 1) eupatriderne eller den gamle adel, svarende til de romerske patricier; 2) folket eller theterne, der havde aktiv borgerret fra Solon af; disse svarer til klienterne i Roms ældre historie; 3) en fri arbeiderklasse, der stod udenfor staten. og ikke havde nogen slags politiske rettigheder; disse svarer til de romerske plebeier før Servius Tullius. 7 1. Fupatriderne eller de gamle slegters fuldbaarne Å lemmer eiede paa denne tid endnu den overveiende del af jorden | - Bier. Pol. Ath. p. 52, 6 (ca. 20): ἡττώμενος δὲ ταῖς ἑταιρίαις ὃ Κλεισθένης προσηγάγετο τὸν δῆμον ἀποδιδοὺς τῷ mh der τὴν ΜΈΡΟΣ ἃ Herodot ud taler det samme V, 66: ἑσσούμενος δὲ å Κλεισϑένης τὸν δῇ μον froovstakoke * Aristot. Pol. Ath. p. 455 har hævdet, at den kleisthenske forfatning først kan skrive sig fra tiden efter Kleomenes's og Isagoras's for drivelse. Herodot V, 66 og fl. har begivenhederne i en misvisend: orden. å Å ΄ ἊΝ JE dr å , | 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 19 og dannede derigjennem den afgjørende majoritet inden de tre øverste klasser. Alene af denne grund maatte de praktisk talt sidde inde ialfald med alle inden lste klasse valgte embeder og raadet paa Areiopagos, ligesom med de fleste pladse i de 400's raad. Hertil kom, at eupatriderne var de raadende inden de for- skjellige underafdelinger, hvori borgerne fra gammel tid var delt. Slegterne, phratrierne og phylerne var jo nemlig forblevne ufor- andret, idet Solon, dengang han optog theterne som politisk be- rettigede borgere, havde nøiet sig med at føie dem som under- ordnede medlemmer ind i den allerede bestaaende inddeling af adlen?. Inden disse institutioner holdt der sig derfor et skarpt skille mellem eupatrider og theter; inden disse mindre forsam- linger kunde mindet om, at den ene havde været herre, den anden tjener, ikke svinde; her var byrden, adlig fødsel eller ikke, fremdeles afgjørende; her var et uoverstigeligt sprang mellem de gamle genneter eller homogalakter (,,melkebredre*), Som de adlige kaldte sig, og de som delagtige i deres kultus optagne klienter eller theter, der maatte neie sig med navnet orgeoner eller ,kultusbrødre". Thi det at staa i spidsen for isse institutioner, lede deres anliggender og repræsentere dem igeoverfor staten og g«uderne, var ikke opfattet som et verds- igt gjoremaal, men snarere som et religiøst. De saakaldte Ffbbasileis phratriarcher og slegtsarchonter var halvt preste- ige funktionærer. Kun de gamle gudebaarne ætters med- smmer kunde forvalte disse institutioners sacra, ligesom blot de Ἔ samme grund kunde beklæde statens presteembeder. Da aadsmedlemmerne ligesom de høiere embedsmænd betragtedes Om phylernes, ikke som de solonske klassers repræsentanter i en fælles statsstyrelse, saa har man vanskeligt for at tro, at gen uadlig, selv om han kunde komme op i en af de høiere lasser, havde synderlig udsigt til at naa frem til disse poster. 2. Theterne udgjorde folkets store masse; oprindelig klienter ἰγὰθ de faaet aktiv borgerret af Solon og dermed ogsaa retten ᾿ Se ekskurs 5. 20 A. RÆDER. til at kjøbe jord. Man kan vel antage, at flere af dem allere under Solon har benyttet denne anledning; men deres eiendomme har vel som regel ikke været større end de smaalodder, de før havde dyrket som forpagtere; kun yderst faa har vist- nok været store nok til åt bringe sine eiere op i 3die klasse. Flere theter kan derimod være naaet saa langt ved at opnaa et af de kort tid efter paa Salamis oprettede kleruchlodder". Ogsaa Peisistratos hjalp flere til jord; han synes at have arbei- det med dette bestemte maal for øie; ,han laante de fattige penge til deres bedrift, saa de kunde nære sig af jordbrug*, siger Aristoteles”. Selv om flere og flere theter saaledes fik jord, var det sikkerlig udenfor klerucherne paa Salamis kun faa, der kom saa heit som i 8416 klasse. Den overveiende mængde stod i 4de klasse, der da ogsaa bar theterstandens navn, og havde saaledes kun ret til at møde i folkeforsamlingen og sidde i domstolene, ligesom vi allerede har hørt, hvorledes det under- ordningsforhold, hvori de vedblev at staa til adlen inden de forskjellige inddelingsklasser, gjorde det vanskeligt for dem at vinde nogen selvstændig stilling. Ja, selve deres borgerret var | af en noksaa prekær natur. Det var nemlig phratrierne, der førte mandtalslisterne; kun de, der var tagne god af phratorerne, | kom ind paa listen, og inden phratrierne var eupatriderne raa-| dende. 'Theterne kom saaledes i denne henseende til at blive. afhængige af disses naade, saameget mere som man vel neppe. kan antage, at der i den førkleisthenske tid fandtes nogen oppe fra phratriernes afgjørelse til domstolene. | 3. Tilsidst blandt Attikas frie indbyggere staar de plebeiiske| bestanddele; disse stod udenfor slegterne, phratrierne og phylern og derigjennem strengt taget udenfor staten; thi borgere Van kun de fire phylers medlemmer. Denne klasse var opstaae | af indvandrede, frie arbeidere samt af slaver, der faktisk havde vundet friheden, og deres efterkommere*%. Den val 1 Cnf. Busolt Gr. Gesch. I p. 547 og fl. 2 Pol. Ath. Ὁ, 43, 11 (c. 16), cnf. p. 15. 8. Aristot. Polit. 1275 Ὁ. 36 πολλοὺς γὰρ ἐφυλέτευσε (Kleisthenes) ξένο κ᾿ ὃ ,} ! και οι λους HETOLAOVS. πο], ᾿ “- ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 21 vokset sterkt under Peisistratiderne; disses storartede bygge- foretagender havde lokket en hel del kunstnere og haandverkere til Athen. Flere af disse maa have svunget sig op; ja adskil- lige sneg sig ind blandt borgerskabet; dette skal have været tilfældet med saa mange, at man efter tyrannernes fordrivelse maatte gaa til en almindelig revision af borgerlisterne!. Denne klasse havde naturligvis hørt til tyrannernes bedste støtter; den har derfor vistnok med berettiget ængstelse seet den skjæbne imøde, som vilde ramme dem efter deres beskytteres fordrivelse; thi nogen ordnet metekret fandtes neppe dengang, en saadan skriver sig vistnok først fra Kleisthenes”. Hele standens stil- ling var dengang fuldstændig retsles og svævende. Men det er ikke blot i disse tre stænder Attikas frie be- folkning falder. Der bestod ved siden heraf, som allerede frem- hævet, lokale partier, især Pedieernes, Paraliernes og Diakriernes, der allerede havde bestaaet et par generationer, og som havde Slaaet saa dybe redder, at de ikke kunde fjernes fuldstændig uden en indgribende forandring af forholdene. Gammel rivalisa- tion mellem landets. forskjellige centra, f. eks. mellem Athen og Eleusis, Athen og Marathon, er vel heller ikke ganske ophert ligesom man ogsaa kan spore en spænding mellem Athen og landdistrikterne?, der dog delvis falder sammen med det fiendt- lige forhold, hvori adlen, der mest boede i Athen, stod til landets Ovrige beboere. Man maa erindre, at det var fra Athen, at landet var bleven samlet, som regel ikke ad frivillighedens vei. I Athen boede de herskende familier; i Athen var landet vant E åt se snarere sin herskerinde end den for alle fælles hoved- stad. Det bedste bevis for, at der bestod et saadant spændt forhold mellem Athen og landet, ligger i den omhu, som vi skal se, Kleisthenes anvendte paa at gjøre saadant umuligtfor frem- tiden. | * Aristot. Pol. Ath. p. 36, 9 (c. 13). | H. Schenkl, Wienerstudien 2 (1880) p. 166. Τί. v. Wilamowitz- Möllendorff, Hermes 22 (1887) p. 248. | ? Å. Hugh, Studien aus dem klassischen Alterthum. 906 Ausg. Frei. burg i. B. 1886 p. 22 og fl. 29 A. RÆDER. [No. δι Tyngdepunktet i Kleisthenes's reformarbeide ligger ikke ἶ de forandringer, han foretog i den solonske forfatning, men netop i, hvad han iverksatte for at raade bod paa de nævnte ulemper, paa befolkningens splittelse i skarpt adskilte stænder og lokale partier. Skulde-her noget af betydning opnaaes, var to forholdsregler nedvendige: 1) borgerretten maatte udvides til de lag inden samfundet, som hidtil havde staaet saa at sige udenfor staten, og 2) thetermængden maatte gjennem en ny sam- fundsordning og inddeling befries fra adlens formynderskab, lige- som al lokal partigruppering ad samme vei maatte gjøres umulig. Disse forhyldsregler blev da ogsaa tagne af Kleisthenes og gjennemførte med sikker haand. 1. ,Kleisthenes optog i phylerne (= gjorde til borgere) metøker, der dels var af fremmed oprindelse, dels oprindelig af slavebyrd*; saaledes lyder den notis hos Aristoteles", som hidtil har været vor eneste kilde for denne for Kleisthenes's arbeide og Athens udvikling saa betydningsfulde begivenhed. Nu er den stadfæstet i Pol. Athen?. Disse blev optagne i Kleisthenes's nye phyler og phratrier? samt i demerne. Vi maa derfor tænke os denne borgerretsudvidelse iverksat samtidig med, at det nye | inddelingssystem blev gjennemfert. Ved denne forholdsregel be- friede Kleisthenes Athen for et element, der ellers vilde have været en stadig kilde til uro og farligt for landets frihed og sikkerhed; samtidig sikrede han sig herigjennem inden borger- standen et parti, der fremfor alle var interesseret i hans reform- arbeides bestaaen. 2. Grundlaget for Kleisthenes's nyordning af det attiske sam- fund blev demerne. Han delte nemlig hele Attika, baade byerne og landet, i smaakommuner eller demer. Tallet er endnu usik- kert; muligens det dengang var 100 (ekskurs 1); senere steg | det imidlertid til omkring 180. I demen optoges alle borgere, 1. Polit. 1275 b. 36. 2 P. 51,2 (c. 21). Kleisthenes gjorde 10 phyler istedenfor 4 ἀναμῖξαι, βουλόμενος ὅπως μετάσχωσι πλείους vis πολιτείας. Pag. 55, 10 nævnes disse νεοπολῖται", 3 Ekskurs 5. få | 1893.] ε΄ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 23 gamle som nye, der paa reformens tid boede inden dens ørænser. Inden demen var alle lige; alle skulde have samme rettigheder; enhver stemme skulde have samme vegt. For og- | saa i det ydre at hidføre en demokratisk lighed indførtes en | for aile fælles benævnelsesmaade; enhver skulde kalde sig med | sit eget og sin faders fornavn med tilføielse af den deme, han tilhørte. Man kunde saaledes ikke af selve navnet se, om en mand tilhørte en af de fornemme adelsslegter eller en af de i nyoptagne borgerfamilier, af plebeisk, ja ofte af ufri oprindelse. | Aristoteles! udtrykker dette saaledes: ,Alle, der boede inden samme deme, gjorde han (Kleisthenes) indbyrdes til demoter; herved tilsigtede han, at man ikke mere skulde tilføie sit slegts- ' navn og derigjenem straks betegne nyborgerne som saadanne, men at man skulde betegne enhver efter hans deme. Herfra skriver det sig, at athenienserne pleier at benævne sig efter sin deme*. | Demeinddelingen sluttede sig vistnok for en væsentlig del til de bestaaende forhold; som regel tør man vist i demerne 'søge de gamle før-theseiske komer?*. Men der er dog grund til lat antagé, at Kleisthenes i visse tilfælder har foretaget foran- dringer; dels har han slaaet flere mindre grænde eller landsbyer sammen, dels har han delt enkelte større i flere saadanne, alt under hensyntagen til de lokale forhold, der jo undertiden kunde være af saadan natur, at ganske smaa demer blev en nødven- dighed. At Kleisthenes har gaaet frem paa saadan maade, kan sees af Aristoteles Pol. Athen?: ,Demerne gav han navn dels efter beliggenheden, dels efter grunderne* (her = den paa stedet oprindelig bosatte slegt). Den følgende sætnings tekst er vist- nok fordærvet, giver ialfald ingen sikker mening; saameget ser vi dog, at Kleisthenes blev nødt til at give flere demer nye navne, og dertil kan der vel neppe have været nogen anden - grund, end at de var nydannelser. Man tør vel antage, at han Pol, Ath. p. 55, 8 (6. 21). | 5. Gilbert, Jahrböcher f. klass. Philol., Supplemb. 7 p, 193 og fi. ΕΙ 56,5 (c. 21). Ὶ | ᾿ 3 : 24 A. RÆDER. » å herigjennem har søgt at faa mest mulig middelstore demer, for- at ikke den ene i altfor høi grad skulde overgaa den anden i magt og indflydelse. At denne tanke har været oppe hos ham, synes at fremgaa af en foranstaltning, som neppe kan have havt nogen anden -hensigt, end at søge at afværge saadant for fremtiden. Man kunde nemlig forudse, at i tidens leb enkelte demer, især de, som var beliggende inden selve byens omraade, vilde vokse sterkt i folkemængde og rigdom, ikke mindst ved indvandring fra de af naturen mindre rigt ud- styrede og mindre bekvemt beliggende demer; saadanne vilde derigjennem komme til at vinde forøget betydning paa de andres bekostning. Dette segte Kleisthenes at hindre, dog ikke gjennem forbud mod omflytning; thi det stod altid enhver borger frit at slaa sig ned, hvor han vilde. Han bestemte derimod, at enhver skulde tilhøre den deme, han paa nyordningens tid opholdt sig i, og til denne deme skulde saa han og hans efterkommere vedblive at høre, selv om de forlod den og flyttede til en anden”. Pei- raieus, som blot dannede en deme, blev jo senere en overmaade folkerig stad; men demen Peiraieus talte alligevel ikke saa | særlig mange borgere; de fleste, som boede der, tilhørte, naar de fremmede fraregnes, andre demer rundt om i Attika. Det samme var tilfældet med selve Athen, der var delt i omkring 10 demer. Selv om Athens folkemængde vokste betydelig, saa steg ingenlunde disse demers medlemsantal i samme maalestok. | Herved hindredes ogsaa mest mulig, at bybeboere kom til at staa i modsætning til befolkningen paa landet; selv om der dan- nede sig folkerige centrer, saa kunde disse politisk seet ikke | blive farlige for de omliggende deles frihed, da deres indbyggere ikke dannede nogensomhelst administrativ enhed, men var fordelt paa demerne udover det hele land. | Vi har ogsaa et andet vidnesbyrd om Kleisthenes's omhu for, at ikke de smaa demer skulde undertrykkes af de større, saa åt | principet om lige rettigheder for alle, lige andel i statens styre | for alle landets egne ikke gjordes til skamme. Jeg mener maa- ! Meier, De gentilitate Attica. Halle 1834, p. 35. ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 25 den, hvorpaa de 500's raad, der jo dannede den attiske stats centrale administration, sammensattes. Af raadets 500 medlem- mer skulde hver phyle stille ligemange, altsaa 50; men disse 50 var igjen fordelt paa hver phyles enkelte demer med et be- stemt antal for hver, alt efter folkemængden; inden demen ud- toges saa vedkommende ved lodtrækning. Saaledes sikredes og- saa de mindre demer andel i statens styrelse. Kleisthenes skal endog have anvendt dette princip paa besættelsen af de fleste statsembeder 1, det vil sige paa dem, der allerede dengang udtoges ved lodtrækning; denne skede altsaa inden phylen blandt ”de af dennes enkelte demer opstillede kandidater. Denne fremgangsmaade viste sig imidlertid upraktisk for embedernes vedkommende, da der for hvert embede jo ikke var mange ἢ at fordele; den afskaffedes derfor, uvist naar, undtagen or sammensætningen af raadet og ved udtagelsen af vagtmand- skaber. Demerne havde sit eget kommunestyre med en demarch i (pidsen. Demarchen indtoges, om ved lodtrækning eller valg ved vi ikke, af og blandt alle demens stemmeberettigede bar- sere; han fungerede i et aar*. Demarchen leder demoternes heder i demeforsamlingerne (ἀγοραί 5}; han udfører disses beslut- inger; han er stedets politi og skatteopkræver; han fører rulle ver dem, der er pligtige til tjeneste ombord paa flaaden, idet - aukrarernes forretninger førtes over paa ham*. Demen eier jordgods og anden formue, som demeforsamlingen ly bestemmer over; for hvert aar opgjøres et budget; ogsaa på dette omraade har demarchen sammen med to skatmestere SH — (|? Aristot. Pol. Ath. p. 154,1 (c. 62). ? Haussoullier, La vie municipale en Attique. Paris 1884 p. 58. 8 0.1. A. 12; IV,573. C. Wachsmuth, Stadt Athen im Alterthum II i p. 252. Ϊ * Åt naukrarieinddelingen samtidig bortfaldt fremgik allerede før af | Hesychs og Pollux's beretning efter Aristoteles. Pol. Ath. p. 56,3 . (6. 21) viser rigtigheden af deres citater. Kleidemos's udtalelse i | modsat retning (hos Photios 5. v. γαυκραρία) kan neppe gjøre fordring påa autoritet herimod, da vi i hele den følgende tid ikke finder an- H tydning til naukrariernes bestaaen hverken i litteraturen eller i ind- - Skrifterne. 26 A. RÆDER. [No. 2 ledelsen. Endelig fører demarchen register over alle de saavel i stat som i kommune stemmeberettigede borgere. Før var det, i som allerede fremhævet, kun de nærmest religiøse phratrier, som | førte borgerlisterne; kun de. som vare indførte i deres kirke- | beger, havde stemmeret. * Dette vigtige hverv overdroges af Kleisthenes til demernes øvrighed. Fra denne kunde man ap- | pellere til demoternes forsamling, og var man misfornøiet med Ι dennes afgjørelse, kunde man gaa til domstolene. Dette, at af- Ὁ gjørelsen af ens borgerret tages bort fra phratrierne, hvor de gamle slegter var de ledende, var af den største betydning for de ikke til slegterne hørende lag inden Attikas befolkning; først herved befriedes theternes mængde fra sin afhængighed af adelen. FN Som tilfældet var med alle politiske enheder hos hellener og romer, fik hver deme sin egen kultus, hvori alle demens bor- gere, enten han var af adlig byrd, eller han oprindelig var klient eller nyborger, havde samme andel. Det var stedets heros, hvem denne kultus gjaldt. I almindelighed var denne ogsaa før bleven dyrket, men da som en af de paa stedet boende slegters private skydsguds; nu fik alle demoter adgang til denne kultus?. Ved siden af stedsheroen underholdt flere demer ogsaa andre gudstjenester, ligesom de feirede feste til sine guders ære. Paa samme maade som i staten den øverste verdslige embeds- mand bragte guderne offer paa det hele folks vegne, saaledes ofrede demarchen paa demens vegne?. Men den egentlige kultu: i besørgedes her som i staten af egne prester. Disse udtoges vel | lodtrækning som regel vistnok blandt kandidater, som demefor i samlingen havde kaaret blandt demens borgere af god byrd ogsaa presterne udtoges for et aar ad gangen*, | Saaledes var i sine hovedtræk Kleisthenes's demeordning Som man vil se, er demen et billede af staten i det smaa. So1 | —-——— ——————————— ! Ekskurs 5. Hugh 1. ὁ. p. 17. Busolt, Gr. Gesch. I, 612; τε Wa) muth, St. Athen im. A, II, 248 og fl. ] Βα A IL, 570 og 578. Haussoullier 17 c. p. 186, 3 Se de af Haussoullier 1. c. p. 136 og fl. samlede bevissteder fra ι 4 lerne og indskrifter. 898.] 2 ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 27 staten alle de vigtigere sager afgjøres af alle dens borgere jennem personligt fremmøde i folkeforsamlingen, saaledes er emotforsamlingen suveræn hver i sin deme. Forhandlingsmaade, dministration, embedsverk og kultus, alt er ordnet efter statens orbillede. Deltagelsen i det kommunale styre blev herigjennem særlig grad politisk opdragende for det atheniensiske folk. Jer vænnede den unge borger sig til administration; her lærte an at tale for større forsamlinger. Det var i den kommunale olitik, at den politiske nybegynder først maatte gjøre sig be- jendt;; igjennem den gik veien til deltagelse i statspolitiken. in ikke mindre betydning fik det af Kleisthenes ordnede kom- munale styre og det deraf resulterende politiske liv rundt om i emerne derved, at det deivis ialfald drog de lavere klasser ind det politiske liv, til aktiv deltagelse heri, hvilket var af den ἘΝ betydning i et samfund som det attiske, der var baseret aa alle borgeres medvirken og deltagelse i styret. Gjælder det ahver, saa gjælder det i fremtrædende grad folkets store masse, δ øvelse er den bedste læremester ; jo mindre theoretiske kund- caber, jo mindre formal uddannelse, en sidder inde med, desto igtigere bliver praktisk øvelse i forretninger fra den tidlige der af. Uøvede med alt, som heder administration, som de vere klasser stod der, vilde den givne adgang, til deltagelse i atslivet for de allerfleste have kommet til at staa der som et våt bogstav, hvis der ikke var aabnet dem en saadan forskole den mindre og derfor mere oversigtbare forhold. Der er her overraskende lighed tilstede mellem de atheniensiske tilstande οἰ forholdene i de moderne demokratier). Intet vidner mere å Kleisthenes's geniale blik end dette; demokratiet gjordes ved stabilt i Attika som i ingen anden antik stat; det slog bere redder end noget andetsteds; det fik en bred og solid | Sis at hvile paa. | Åt demeordningen ikke kom til at βίδα der som en død be- fmmelse paa papiret, men at der virkelig skabtes et politisk ] rundt om, fremgaar tydelig nok af de talrige indskrifter, som | Hugh 1. c. p. 48. Haussoullier 1. c. p. 176. 2. 28 A. RÆDER. [No- Γ | dette har affødt. Disse indskrifter skriver sig ganske vist med faa undtagelser fra de større demer; grunden hertil er vel ikke ᾿ nogen anden end den, at de smaa demer ikke havde raad til at Ϊ tillade sig den luksus, som laa i at lade beslutninger og lignende hugge i sten; thi dette kostede penge. Vi har derfor ikke lov | til af dette faktum at slutte, at der ikke rørte sig et lignende liv inden de smaa demer; vi kjender blot ikke noget dertil. Karakteristisk er, at dette liv tydeligvis artede sig livligst ud. over landet; det beror nemlig neppe blot paa en tilfældighed, at der fra de store demer inden selve Athens territorium kun er kjendt en eneste demeindskrift (C. I. A. II. 586) i modsætning. til den mængde, man har fra længere borteliggende demer". I byen slugte vel statspolitiken, der udspilledes inden dens enemer- ker, største delen af interesserne. Et andet moment er vel og- saa, at bydemerne fortrinsvis var beboet af folk, der tilhørte andre demer, medens landdemerne som regel vistnok havde sine fleste borgere boende inden sine grænser og ialfald ikke havde mange inden sin midte, der tilhørte andre demer; det er let at forstaa, at dette forhold maatte skabe en større interesse for der kommunale politik paa landet end i byen. Ε' Qgsaa ved ordningen af de 10 phyler, der skulde aflese 4 | 4 gamle slegtsphyler, ser vi de samme hensyn tagne som ve. | demeo:dningen: adlen skal bereøves sin ledende stilling inde | administrationen, forskjellen mellem by og land skal mest muli | ophæves, ligesom man undgaar dannelsen af større administre tive enheder, der kunde skabe lokal rivalisation og uenighe ΠῚ mellem Attikas forskjellige dele. Aristoteles giver i Pol. Ath værdifulde oplysninger om Kleisthenes's fremgangsmaade, da ha ordnede sine nye phyler: ,Kleisthenes inddelte landet efte demer i 30 dele, 10 dele bestaaende af demer rundt byen, 10 i 1 saadanne ved stranden (,Paralia*) og 10 fra det indre lan (,Mesogaia*). Disse dele kaldte han trittys og fordelte saa Vi lodkastning 3 saadanne paa hver phyle, forat hver phyle skult have sin del af hver egn". Hver phyle fik altsaa endel dem 1 Hugh 1. ΟΡ, 20, ep. 55 9 10 21) 4 * ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 29 Fe ler vistnok laa i sammenhæng), af byen og landet rundt om denne, ndel demer paa kysten og endel andre inde i landet; hver af lisse phylens tre demekomplekser kaldtes en trittys. Vi har allerede seet, at byen Athen ikke saaledes som Rom * eks. dannede en administrativ enhed modsat landet, idet by- erritoriet var delt i en række demer, hver med sin forvaltning. Af det citerede sted ser vi videre, at Kleisthenes drog omsorg for, at ikke alle disse demer kom til at tilhøre samme phyle:; iver phyle fik nemlig en lige andel i byen, og det nærmest -undt om denne liggende land (se ekskurs 2). Idet byterritoriet 'ordeltes paa flere demer og udstykkedes mellem alle phyler, var ler ikke længere nogen fare for, at byen skulde komme til at | anne en politisk enhed for sig, der kunde blive for mægtig i nodsætning til landet og gjøre de længere borteliggende land- istrikters andel i magten saa nogenlunde illusorisk. Havde then kommet til at danne en kommune for sig, vilde man have κε udsat for noget lignende som det, der gik for sig under en første franske revolution, hvor jo Paris's kommunebestyrelse aktisk blandede sig ind i statens affærer, ja rev statsstyrelsen ver til sig og derigjennem terroriserede det hele land. Denne are for de enkelte deles frihed og ligeberettigelse saa Kleisthenes ig afskar enhver mulighed i den retning gjennem den skildrede eme- og phyleordning. Vi hører da heller ikke i Athens senere istorie om nogetsomhelst tryk fra hovedstadens side, naar | anske enkelte foreteelser fra Peloponneserkrigens tid undtages. Vette, at enhver bygd i Attika gjennem sin phyle havde lige- om en andel i byen, gjorde, at den blev alles stolthed, at alle den hensyn til bopæl følte sig som atheniensere. Der var den livligste samfærsel og vekselvirkmng mel- mm by og land. En hel del af byens indbyggere eiede gaarde Indt om i Attikas forskjellige dele; disse dyrkede de delvis selv 3 drog derfor til sine tider ud paa landet, hvor de saa kunde | holde sig længere tid for vaar- eller høstarbeidets skyld. - |* Wilamowitz. Hermes 22. p. 124. | 30 A. RÆDER. Joe Omvendt segte landbefolkningen stadig ind til byen, ikke blot for, som andetsteds sker, at afsætte sine produkter, gjøre de nedvendige indkjøb og ellers ordne sine affærer, men ogsaa for | at udøve sin stemmeret i folkeforsamlingen og sidde i folke- domstolene eller for at deltage i de store religiøse feste med deres processioner og theaterforestillinger. | Ligesom statens affærer afgjördes i byen, saa var det samme | tilfældet med phylernes. Til phyleforsamlinger anvendtes Akro- polis ! eller et andet offentligt sted i byen. Denne forholdsregel var vel nærmest truffet af praktiske grunde; Athen var natur- | ligvis det bekvemmeste mødested for folk fra Attikas forskjel- lige dele. Men det var ogsaa hensigten herigjennem at hindre at der dannede sig lokale centrer af betydning rundt om, lige-| som at phylerne skulde kunne komme til at føle sig som terri- toriale enheder, noget som jo ogsaa deres sammensætning kraf- tig nok var med paa at hindre. Kleisthenes opnaaede ved sin deme- og phyleordning at ophæve enhver sondring mellem by og land, at hindre, at hovedstaden vandt en dominerende ind- flydelse, samt at der kunde danne sig nye territoriale partier, saaledes som tilfældet havde været før og efter Solon. | Det var eupatriderne, som havde siddet inde med styret 1 de gamle administrative inddelinger; dette princip var, som vi allerede har seet, ganske opgivet ved det af Kleisthenes's nå) førte demestyre. Det samme gjælder phylernes administration. Denne lededes nemlig af aarlig valgte formænd (,epimelddgå og kasserere, der valgtes i phyleforsamlingerne af og blandt | alle phylens medlemmer. Herved er adelsstaten fuldstændig sprængt; folkets underafdelinger er ikke længere de gamle aristo- kratiske, hvor de nyere, uadlige elementer blot var tolererede underordnede medlemmer. I stedet herfor er traadt én ny | verdslig inddeling, hvor demokratisk lighed raader. ἱ Ligesom demerne saaledes havde ogsaa phbylerne sine fast i eiendomme, der bortforpagtedes, samt andre indtægter*, hvorove ! OC. I. A. II, 555. C. Wachsmuth, St. Athen II p. 239 og fl. 30,1. A. II, 476, 564, 565. Demosth. XLIII, 14 og 58. τὸ 3.] ++ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 31 de allerede før nævnte phyleforsamlinger, der afholdtes i Athen, raadede. Phylerne havde videre sin religiøse orgamisation. Hver af dem havde nemlig sin heros eller eponym; disse var udvalgte af oraklet i Delfi efter forslag af Kleisthenes '. Herigjennem op- naaede han ogsaa at faa sat religionens stempel paa sin nyord- ing, et vigtigt moment i et land, hvor religionens former over- noldtes med en saadan omhu og spillede den rolle som i Athen. Disse 10 heroer, der var tagne blandt Attikas mythologiske aelte, gav hver sin phyle navn. Alle 10 isammen havde sit ter og sine billedstetter ved torvet i Athen, men dog ogsaa | søne specialhelligdomme. De fleste af disse laa vistnok i Athen*; nen phylen Hippothbontion havde dog sin i Eleusis, efter hvad Pausanias fortæller*?. Ved helligdommene var ansat prester, er vel ligesom demernes var udtagne for et aar ved lodkast- ing blandt velbyrdige medlemmer af phylen*. Man maa ikke tænke sig phylen som en melleminstans jellem staten og demen, som f. eks. amterne hos os staar mel- .m kommunen og staten; demens øvrighed stod ikke i nogen enseende under phylens, men forhandlede direkte med staten. "» funktioner, der var tillagt phylerne, var nærmest saadanne, m ikke godt kunde fordeles paa de talrige demer, men for vilke dog en inddeling var nedvendig eller ialfald enskelig, ike mindst for lighedsprincipets skyld. Phylerne dannede saa- des grundlaget for hæren; hver af dem stillede et hoplitregi- ent og en ryttereskadron, medens flaademandskabet stilledes af 2merne. Paa phylerne fordeltes videre, ialfald senere, byg- ngen af mure, grave og krigsskibe, hvilket besergedes af dertil | phylerne valgte mænd. Ogsaa flere leiturgier var lagt paa Jylerne, saaledes havde disse at stille choregerne, hvis opgave μ var at skaffe tilveie og udruste chorene ved de forskjellige For tragediernes vedkommende udtoges dog choregerne Aristot. Pol. Ath. p. 57, 1 (c. 21). Ὁ, Wachsmuth, St. tjen II, 244 og 232 anm. 4. E 38, 4. . I. A. TI, 393, 451, 554 b. 1179 32 A. RÆDER. | ING; 2 altid og for komne vedkommende jalfald i den ligere tid direkte blandt alle borgere og overførtes først senere phylerne". Dernæst benyttedes phyleinddelingen, som nerd | for fremhævet?*, ved besættelsen af posterne i raadet, idet hver | phyle havde at stille 50-raadsherrer, der imidlertid atter var fordelt paa demerne. Endelig udtoges ved de mange embeder, | der talte 10 indehavere eller et sterre med 10 deleligt tal, et lige stort antal af hver phyle. Å Ligesom phbylerne, efter hvad vi allerede har seet, tjente | | til at ophæve forskjellen mellem by og land, hindre opstaalse af territoriale partier samt til at bryde aristokratiets magt, saa- | | ledes skulde de ogsaa give et synligt udtryk for alles lighed, sørge for, at byrder som rettigheder fordeltes ligelig paa det hele land?. Paa leiturgiernes omraade kunde phyle kappes ἑῷ phyle, ligesom borger med borger, uden at nogen for statens | enhed farlig splid deraf opstod; tbi phyleinddelingen hvilede! hverken paa nogen klasseforskjel eller paa noget territorialt princip. Ὑ Et spørgsmaal, som det kunde være af stor interesse at be- svare her, da vi taler om de forskjellige folkeklasser og de for. skjellige landsdeles indbyrdes forhold i tiden før og efter Klei- sthenes, er, hvorledes det forholdt sig med connubiet eller epigamiel inden Attikasførænser. Naar havde de forskjellige stænder, og naar havde def forskjellige landsdeles beboere faaet ret til at å indgaa lovmæssigt, privatretslig anerkjendt egteskab indbyrdes Desværre [hard kildernef ikke? levnet: os nogen Yoplysninger an: i gaaende dette spøresmaal, hvis storefbetydning bedst fremgaa | af udviklingen i Rom.£ For tiden=efterJKleisthenesJmaa mal vel gaa ud fra, at saadant connubium fandtes mellem alle stænde | og dele af Attika; thi Plutarchs beretning*, at demerne Pallen og Hagnus ikke tilstod hverandre epigami, maa ganske VIS tænkes sigtende til forhold i den historiske tid, men kan bid ! Aristot. Pol. Ath. 140, 13 (ce. 56). 2 Pag. 25. 8 Hugh I. c. p. 87. Α m heseus c. 13. & 1893.) + ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 33 | tyde paa en faktisk, nedarvet skik, ikke paa πορϑὺ retsligt forbud?. Tvivlsomt kan det være, om man med A. Hugh? kan datere epigamiets fuldstændige gjennemførelse fra Kleisthenes, og om det ikke er ældre f. eks. skriver sig fra Solon. Dette gjælder epigamiet mellem de forskjellige landsdele. Hvad det samme angaar stænderne imellem, saa kan det være tvivl- somt, om der overhovedet har eksisteret noget udtrykkeligt forbud3, og om ikke blot skik og sædvane har været raadende. Imidlertid for tiden efter Kleisthenes kan vi trygt gaa ud fra, at der ikke fandtes noget hemmende baand af denne art, ethvert egteskab mellem en borger og en borgerinde var da retsgyldigt. Tyngdepunktet i Kleisthenes's reformarbeide ligger i den skildrede udvidelse af borgerretten samt i deme- og phyleord- ningen. Ved siden heraf er de forandringer, han foretog i selve statsforfatningen, af mindre betydning; her blev i det store og hele Solons ordning bestaaende. Nogen forandring maatte den jo underkastes alene som en følge af Kleisthenes's nyordning af de underafdelinger, hvorpaa staten hvilede; men ogsaa uden τὰ til de foretagne forandringer maatte statsforfatningen xomme til at fungere paa en anden maade end før, nu da den var baseret paa et solid demokratisk underlag, nu da mængden var lest ud fra de gamle adlige ætters formynderskab, nu da statens ordning efter slegter havde maattet vige for det lokale - brincip, hvor alle i det væsentlige stod lige uden hensyn til byrd. Folkeforsamlingen, hvor suveræniteten hvilede, undergik ingen 'orincipiel forandring med hensyn til magtsfære. Under dens - , noget der i ikke ringe grad 1 Aristot. Pol. Ath. p. 26, 4 (c. 9) afgjør ligeledes et andet meget om- tvistet spørgsmaal, om der i Athen overhovedet fandtes appel fra embedsmændenes dom til folkedomstolene. Aristoteles siger nemlig udtrykkelig, at saadan appel (ἔφεσις) indførtes af Solon. Cnf. Lipsius, Berichte å. ἃ. Verhandl.d. k. såchs. Ges. d. Wiss. zu Leipzig. Phil. fet Clas. 1891. I. p. 42. 2 Pol. Ath. p. 26, 3 (c. 9). ΠΟΙ] Ath. p. 53, 1 (c. 20). Pas. 25. 3 Raadet bliver saaledes en slags repræsentativ forsamling, først for de tre øverste klasser senere for det hele folk. Dette er vist- nok den klareste anvendelse af det repræsentative system, oldtiden 22 A. RÆDER. [No. 28 maatte bidrage til at øge dets betydning og popularitet. Hertil ΤΙ kom saa den nøie forbindelse, hvori raadet traadte til folkefor- ἢ samlingen; det indkaldte denne, ledede dens forhandlinger — og fastsatte dens dagsorden. Alle sager, som skulde fore i for- samlingen, maatte desuden først forelægges for raadet og kunde i kun iremlægges ledsaget af dettes indstilling eller probuleuma ?. | Videre koncentreredes efterhaanden administrationen i raadets haand; for at kunne besørge denne, noget der jo krævede sta- digt nærvær, deltes raadet i 10 prytanier, der vekselvis besørgede de lebende forretninger. Administrationen udevede raadet del- vis paa egen haand og delvis gjennem de forskjellige embeds- mænd. Ganske vist gjælder dette i særlig grad om tiden efter Ephialtes's reform, da Areiopagos mistede sin magt paa dette omraade; men allerede nu gjaldt dog, om end i indskrænket grad, Aristoteles's udtalelse3: ,raadet bestyrer i forening med embedsmændene det meste”. Ligesom embedsmændene i Rom søgte raad hos senatet og derigjennem drog dette ind i admini- strationen, saa skede det samme i Athen med raadet, blot at dette rent forfatningsmæssig havde en ganske anden andel i administrationen uafhængig af embedsmændene, end nogensinde | det romerske senat havde. Det var saaledes i denne forsamling, | at embedsmændene søgte støtte, noget de tidligere vistnok i for- trinlig grad havde gjort hos raadet paa Areiopagos*. Det har | derfor mere end en symbolsk betydning, at Athen nu fik sig et | nyt raadhus eller ,prytaneion" paa torvet, i raadets prytaners | forsamlingssal, ved siden af det gamle prytaneion paa Akropolis's | | skraaning, hvor det gamle ærværdige raad paa Areiopagos havde | | resideret og vedblev at residere (ἢ ἄνω βουλὴ). havde. Paa de suveræne forsamlinger blev derimod systemet aldrig | anvendt. Suveræniteten kunde ikke paa den maade deles eller man- Ὶ deres. En anden ting er, at den suveræne forsamling selv midlertidig | I kunde overdrage sin magtfuldkommenhed til enkelt person. Pac. 36. Aristot. Pol. Ath. p. 11% 1 (c. 44). Pol. Ath. p. 119, 6 (ce. 47). Aristot. Pol. Ath. p. 24, 7 (c. 8). dæ ὦ NN » ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 99 | Det var dog først efter Ephialtes's reform, at raadet vandt sin fulde betydning, saaledes som vi kjender det fra talerne; men der er dog andre ting, der tydelig nok viser, hvilken stor 'vegt Kleisthenes lagde paa raadet; det var paa hans tid i visse retninger endog udstyret med en myndighed større end den, det siden havde. Vi hører saaledes af Arostoteles!, at raadet i + tidligere tid skal have havt ret til ved dokimasien uden appel at forkaste kandidater til raadet selv ligesom til archontværdig- | heden, medens senere raadets afgjørelser i denne retning kunde indankes for domstolene. Aristoteles? ved videre at berette, at raadet tidligere;havde havt ret til at mulktere, fængsle og hen- rette folk, en ret, som det senere tabte. Dette sidste, at raadet, skal have havt ret til uden appel at lade folk henrette, lyder dog noget usandsynligt og trænger vel trods Aristoteles's auto- |vitet nærmere støtte, saa meget mere som efter en indskrift retten til at lade borgere henrette allerede tidlig synes for- beholdt folket*>. Men i hvert fald har vi i disse steder antyd- ninger til, at Kleisthenes paa enkelte omraader udstyrede raadet med sterre magtfylde, end det senere i det udviklede demo- ἐὰ dage var i besiddelse af; dets magtsfære er nemlig efter- i handen bleven udvidet, men samtidig er dets selvstændige kompetense bleven beskaaret til indtægt for folkeforsamlingen og folkedomstolene. Herigjennem vinder vi ogsaa bestyrkelse for, at vi ikke, hvad disse sidste angaar, maa overføre forhol- dene, som de var efter Ephialtes, paa tiden mellem denne og Kleisthenes; i denne tid afgjorde embedsmændene, raadet paa Areiopagos og, Som vi her ser, de 500's raad meget, der senere kom ind under folkedomstolenes afgjørelse. I Pol. Ath. p. 118, 5 (ca. 40) og 138, 9 (c. 58). | 2 Pol. Ath. 117. 3 (c. 45) enf. 106, 11 (c. 41). ΝΣ ΤΑΑΙ 57 v. 37. [ἄνευ Tov Si nov τοῦ Adnvaiov πλη] ϑύοντος μὴ εἶναι | ϑάνα]το»} eller ϑαν[α]το[ῦ»]. Denne indskrift henfører Kirchhoff til tiden, da de 400 i aaret 411 blev styrtet, men hævder tillige, at formen synes at tale for, at det delvis ialfald var gamle love, der nu atter gaves kraft. Iethvert fald maa denne raadets større kompe- tense være ophørt fra 411 af. OCnf. Lipsius, Berichte ἃ. ἃ. Verh. d. k. Ges. ἃ. W. zu Leipzig. Phil. hist. Classe. 1891. I. p. 61. 40 A. RÆDER. [No. 2 I samme grad som de 500's raad vandt i betydning gjennem — Kleisthenes's reform, maatte raadet paa Areiopagos tabe. Med | rette fremhæver Grote), at Kleisthenes umulig kan have været gunstig stemt mod dette. Man maa nemlig gaa ud fra, at dette paa reformens tid udelukkende bestod af ialfald forhenværende tilbængere af Peisistratiderne, da man neppe kan tænke sig andet, end at disse kun har befordret sine venner til archont- - værdigheden, hvorfra jo Areiopagos rekruteredes. Først da for- i samlingen efterhaanden kom til at bestaa af det nye systems | tilhængere, af archonter, der var valgte efter reformen og i en tid, - da det kleisthenske parti fremdeles var det raadende i Athen, | kunde Areiopagos tænkes atter at vinde anseelse og tillid i den i almindelige opinion. Vi skal da ogsaa se, at dette virkelig | skede, at Areiopagos atter gjenvandt meget af sin gamle betyd- ning paa det salaminske slags tider, da denne transformation var foregaaet. Under den solonske forfatning havde raadet paa Areiopagos indtaget en meget betydningsfuld stilling. Aristoteles? skriver herom: ,Men hvad areiopagiternes raad angaar, bestemte han (Solon), at dette skulde vaage over lovene, ligesom det jo 8116- rede før havde havt overopsynet med statsstyrelsen; baade styrede det de fleste og vigtigste andre statssager3 og viste dem! tilrette, der forsaa sig, da det havde fuldmagt til at mulktere og straffe, og det afleverede bøderne til statskassen uden at angive grunden til straffen. Tillige sad det tildoms over dem, de havde sammensvoret sig til omstyrtning af den demokratiske forfatning, saaledes som Solon udtrykkelig havde bestemt*. Vi ser heraf, at efter Aristoteles's opfatning havde raadet pa Areiopagos under den solonske forfatning ikke blot overopsynet med, at lovene overholdtes, og censura morum; men faktisk jal- | fald laa ogsaa administrationens traade i dets haand, ganske som i Rom, hvor embedsmændene skulde styre, men senate I Hist. of Greece ΤΥ p. 200. ? Pol. Ath. p. 24, 7 (c. 8). 3 Jeg læser her med Kaibel-Wilamowitz (Lipsius) πολετικῶν, ikk σιολιτῶν. 7" JE Ϊ je : 1893.] Å ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 41 praktisk talt havde ledelsen. Af denne Aristoteles's udvikling maa man vel derfor slutte, at det var til Areiopagos, ikke til de 400's raad, at embedsmændene i den før-kleisthenske tid støttede sig. Man kunde have ventet, at Aristoteles ved sin omtale af den kleisthenske reform havde fremhævet, at Kleisthenes berøvede raadet paa Areiopagos noget af dets kompetense. Dette sker imidlertid ikke. Thi at Areiopagos's indflydelse faktisk er gaaet ned samtidig med, at de 500's raad vandt i betydning, ligger | ikke blot i sagens natur, men fremgaar tilfulde af andre ud- (talelser af samme forfatter. Han skriver saaledes?: , Men indtil denne tid (slaget ved Salamis) havde staten udviklet sig sammen med demokratiet, idet den lidt efter lidt vandt styrke; en efter Persertoget (= Xerxes's tog) fik raadet paa Areiopagos atter større styrke og ledede atter staten, ikke fordi det ved nogen beslutning havde faaet ledelsen, men fordi det havde været op- avsmanden til slaget ved Salamis3.* Af dette sted fremgaar, t raadet i tiden mellem Kleisthenes's reform* og slaget ved alamis faktisk havde været uden afgjørende indfiydelse paa statsstyrelsen, i modsætning til, hvorledes forholdet havde været Å Kleisthenes og atter blev efter Salamis. Ikke destomindre F Aler Aristoteles ingensteds om nogen lovformelig indskrænkning ! Åreiopagos's magt fra Kleisthenes's side; nogen saadan har vist heller ikke fundet sted. Der behøvedes dengang ligesaalidt logen forandring i forfatningen, som senere, da ledelsen efter - laget ved Salamis atter gled over i Areiopagos's hænder; dette kede nemlig, som det vil sees af det netop citerede sted af Aristoteles, uden at der var fattet nogen beslutning i den ret- ing. Naar bestemmelserne er saa fiydende som de, der bestemte Wreiopagos's magtsfære og kompetense, afhænger en institutions 1agt i væsentlig grad af opinionen, af den tillid, den nyder. fl * Påg. 38, i "ABol. Ath. p. 65, 1 (c. 23). å Cnf. p. 69, 3 (c. 25) og 105, 10 (ὁ. 41). ᾿ Jeg taler her selvfølgelig ikke om, hvilken betydning Areiopagos havde under tyrannerne, men kun i den tid, da Solons forfatning Virkelig var raadende. 3 ᾿ | - Ἵ | 49 A. RÆDER. ; [No. 2 | Areiopagos ned paa Kleisthenes's tider af gode grunde ik å magthavernes og heller ikke folkets tillid; dette gjorde derimod, | som allerede fremhævet, de 500's raad. Embedsmændene og da især archonterne stod forfatningsmæssig endnu forholdsvis uafhængige og kunde søge sin stette der, hvor de bedst kunde | finde den. Areiopagos's aristokratiske og antikleisthenske sam- mensætning gjorde det naturligt, at det nye systems mænd søgte den hos de 500, der jo var omgivet af mængdens sympathi. | Areiopagos kunde ikke administrere paa egen haand, ligesaalidt | som senatet i Rom i ældre tider; det var nærmest som are ternes, i Rom konsulernes consilium, at disse forsamlinger havde indflydelse paa administrationen. Selvfølgelig berørtes Aref pagos's specialkompetense paa andre omraader ikke af dette forhold; fremdeles førte det opsynet med forfatningens over- holdelse, fremdeles sad det inde med censura morum og doms! retten i mord- og drabssager. Meget af det, som er anført om raadet paa Areiopagos, gjælder ogsaa om embedsmændene. Heller ikke for deres ved- kommende ved Aristoteles at berette om nye lovbestemmelser fra Kleisthenes's side, hverken hvad deres embedsmyndighed eller hvad posternes besættelsesmaade angaar. At ingen saadar forandring i de bestaaende love kan antages at have funde! sted, har vi en bestemt antydning til. Hvis Kleisthenes i noger fremtrædende grad havde reformeret embederne, maatte dett: forst og fremst være skeet for deres vedkommende, som hang sammen med den gamle phyleinddeling. Vi ved nu”, at strateg institutionen ialfald er ligesaa gammel som Drakons forfatning strategernes antal i den tid nævnes ikke, men co taler for, at det var 4, saaledes at hver phyles opbud fortes å en strateg; et andet spergsmaal er, hvorvidt denne udtoges ἃ og inden sin phyle. Trods phyleforandringen rokkede dog Kle sthenes ikke ved strategembederne; disse forblev uforandre | først i aaret 501/0 blev de omformet i tidens medfør: ,me I Aristot. Pol. Ath. p. 11, 2 [δ᾽ 4). ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 43 re Vi Q0 Oe De | EE. erefter valgte de strategerne efter phyler, en for hver phylel.* dette tyder unægtelig ikke paa nogen indgribende forandring i mbedsværket fra Kleisthenes's side. I samme retning peger, vad vi hører? om den forandring, der indtraadte i aaret 487/6 archontembedernes besættelsesmaade. Disse udtoges fra nu f gjennem en blanding af valg og lodkastning, idet der kastedes bå mellem flere gjennem valg opstillede kandidater, medens idtil da rent valg havde fundet sted. Med denne antagelse, at leisthenes ingen direkte forandring foretog i embedernes be- æettelsesmaade og kompetense, stemmer ogsaa det resultat, jeg om til angaaende de 500's raad og raadet paa Areiopagos, idet g søgte forklaringen paa, hvorledes ledelsen kunde svinge em og tilbage mellem disse to institutioner deri, at den egent- se alministrations hovedgrene endnu theoretisk laa i archon- irnes haand, og at magten praktisk kom til at ligge der, hvor sse søgte sin støtte. Havde Kleisthenes udstyret de 500's ad med selvstændig ledelse af den egentlige administration, således som det havde den paa Peloponneserkrigens tid, vilde ἢ + 1 saadan vekslen uden bestemte kompetenseforandringer være forklarlig. Karakteristisk for embedsstanden paa den her omhandlede ᾿ i sammenligning med det fuldt udviklede demokratis periode . åt vi endnu ikke hører om saadanne mængder af embeder mm senere. Vi er desværre daarlig underrettet om, naar de rskjellige embeder opstod; men saa meget synes at fremgaa | selve forholdenes natur, at f. eks. de mange forskjellige kolle- er, der i den senere tid havde med selve byens og Peiraieus's wministration at gjøre, dengang endnu ikke var oprettede. De litiske forhold var endnu ikke saa indviklede, Athen var endnu ke den store folkerige by, Peiraieus endnu ikke den store ndels- og industristad, der senere gjorde alle disse specielle aktionærer nødvendige. Aristoteles? har heldigvis bevaret en te over Athens embedsmænd i tiden efter Solons reform — de | Aristot. Pol. Ath. 57, 12 (c. 22). Åristot. Pol. Ath. 59, 8 (c. 22). | Pol. Ath. p. 19, 2 (c. 7). | | eg ME 1 ) 9 44 A. RÆDER. | ; [No. 9 militære befalingsmænd og presterne fraregnet. Det var de 9 archonter, eukelte finansembedsmænd, de saakaldte tamiai, poletai og kolakreter, samt ,,de elleve*, der forestod politivæsenet. Der delse ikke nøiede sig med disse embedsmænd, fremdeles prestet og officerer fraregnet; det skulde da være enkelte kontrol- elle revisionsposter, der var kommen til. Blandt disse embeder var det paa denne tid et, som i be tydning hævede sig langt over de andre; det var ἀγαθοῖς Disse indehavde en stilling, der i visse maader kan sammer lignes med konsulernes i Rom før dette embedes splittelse, do med den forskjel, at i Athen forretningerne var fordelt paa ἃ enkelte archonter, hvilket jo ikke var tilfældetfimed konsulern Hos archonterne laa den øverste ledelse af so kralvs en anførselen over hæren, ledelsen af retsvæsenet samt den almi delige administration. Paa det finansielle omraade var derim: archonternes magt ringe, ligesom konsulernes i Rom; i Rom vi det senatet, som her havde ledelsen med underordnede fur tionærers hjælp; i Athen var det de 500's raad med assistan af de nævnte finansembedsmænd. | ᾿ Kleisthenes's reform maatte selvfølgelig medføre en st forandring i archonternes stilling og betydning; denne maal svinde, jo mere selvstyret blev gjennemført i stat og kommu! og jo større magt folkeforsamlingen, folkedomstolene og raat! kom i besiddelse af, ligesom magt altid maatte afgives til > mange efterhaanden nyoprettede embeder. Men dette er 4; snarere en indirekte folge af Kleisthenes's reform, noget ( kommer i udviklingens medfør. Endnu mangler der meget på at archonterne har mistet al selvstændig embedsmagt, Saale som tilfældet var i det gjennemførte demokratis dage, da udtoges ved lod og kun rent mekanisk havde at udføre, hl de andre autoriteter forordnede. Forskjellen mellem de PI archonter og de paa Kleisthenes's tid viser sig kanske tydelis | naar man betragter polemarchen, den 3dje arcbont. Def? havde fra gammel tid havt kommandoen over bæren; heri Ik traadte der ingen forandring gjennem Kleisthenes. Ja i ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 45 4gang, da strategembederne omordnedes i 501/0, blev dette anderledes. Allerede med de kilder, som før stod til vor raa- ghed, maatte det paatrænge sig en, at saa var tilfældet. Ved arathon maa polemarchen Kallimachos have havt den afgjørende emme?; dette kan sluttes af Herodots skildring*, hvormeget id den samme forfatter har bidraget til at formørke det sande rhold ved samtidig at udtale, at den nævnte polemarch allige- 2] var udtagen ved lodkastning?. Thi at udtage sin komman- rende general ved lodkastning, det kunde man ikke godt til- enke athenienserne; strategerne blev jo den hele tid udigjennem itagne ved valg. Nu har vi faaet Aristoteles's direkte vidnes- me HE å 'rd for, at hin antagelse var rigtig. Samtidig nemlig med at nne fortæller om omordningen af strategembederne i 501/0, ger han til*: ,men polemarchen var hele hærens anfører.* ette forhold maa være forandret før slaget ved Salamis; thi ar fører en af strategerne kommandoen. Omlægningen af mmandaen skede ganske vist samtidig med den allerede tid- sere nævnte forandring i archonternes udnævnelsesmaade, idet lvis lodkastning i.487/6 afløste det tidligere rene valg”. i selv om lodkastningen skede mellem kandidater, der var sstillede gjennem valg, saa var det dog et tilfælde, hvem der top blev polemarch, et embede hvortil ingenlunde alle inden 1 opstillede kandidater var kvalificerede. | Hvad kvalifikationer angaar, hvilke betingelser der stilledes 1 kandidater, der meldte sig til archontatet, saa fordredes der i disse, at de skulde tilhøre lste klasse eller pentakosiome- | erne*, Dette vil paa disse tider praktisk omtrent sige det Lugebil. Jahrb. f. klass. Philol. Supplb. V, p. 645 og fl. | VI, 109. * Möller. .Ströbing, Aristophanes und die historische Kritik. Leipzig 1873. p. 226 og fl. | Pol. Ath. p. τ 12 (c. 22). Det viser sig saaledes, at Idomeneus har havt ret, naar han hæv- | dede, at Aristeides i 489 var valgt til archont, i modsætning til | Demetrios fra Phaleron, der holdt paa, at han var udtagen ved lod- | kastning (Plut. Arist. c. 1). i | Dette spørgsmaal findes nærmere behandlet i ekskurs 4. » ᾿ | ἥν. i 1 46 A. RÆDER. - [No. samme, som at de maatte være af adlig byrd, da det kun und- tagelsesvis kan være lykkes for en uadlig at arbeide sig sa: heit op, saalænge kun jordgods toges i betragtning ved klasse- inddelingen. Vi har allerede flere gange havt anledning til at here, archonterne paa Kleisthenes's tid udtoges ved valg". Solor havde jo indført en valgmodus, hvor valg og lodtrækning va kombineret, idet hver phyle ved valg først udtog 10 kandidater mellem hvilke der saa kastedes lod?. Naar var denne udnær nelsesmaade gaaet af brug, saaledes at rent valg traadte istedet. Det ligger nærmest at antage, at dette er skeet under Peisi stratos, da kun herigjennem tyrannerne kunde sikre sig, at ble dem velbehagelige personer blev archonter. ,Det gik saa, al tyranniet ophævede Solons love gjennem at undlade at benytte dem siger Aristoteles i Pol. Ath.*. Valg benyttedes nu til AR 487/6, Telesinos's archontat; da iudførtes atter den solonsk fremgangsmaade, saaledes som Aristoteles beretter*: ,Strak det følgende aar under Telesinos's archontat (487/6) udtog ( ved lodkastning med bønner de ni archonter efter phyler bland de af deres stammebrødre foreslaaede 500 kandidater; men det hændte da første gang siden tyranniet; tidligere var nem alle archonter udtagne ved valg*. Man kan undre sig over, Kleisthenes, der ellers anvendte lodkastning i stor udstræknir her afveg fra den af Solon foreskrevne fremgangsmaade. Gru den hertil er dog let at finde. Det var jo kun første klass | ! Aristoteles Pol. Ath. p. 60, 2 (c. 22). : 2 Aristoteles Pol. Ath. p. 21, 4 (c. 8). 3 P. 57,4 (c. 22). Headlam, Election by lot at Athen p. 184 mo: at maatte slutte, at den af Solon indførte methode benyttedes og ; δ᾽" under tyrannerne. Ved omtalen af reformen i 487/6, da Ἰοῦκη- ning atter indførtes, siger nemlig Aristoteles, p. 60, 1 (c. 22), at de skede τότε μετὰ τὴν τυραννίδα πρῷτον (οἱ δὲ πρότεροι πάντεβ. , αἵρετοί). Her tør dog μετά τὴν Εν betyde siden: tyranniet" Γ siden den tid tyranniet var indtraadt (cnf. med” κέραν = efter dags frembrud etc). Forøvrigt er det ikke nødvendigt her at με ᾿ trykket. Aristoteles vil blot udtale sig kn hvordan det havde I i den foregaaende frihedstid. 4 Pol Ath. p. 59,7 (c. 22). | 3 Ἶ på 1898.] : ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 47 borgere, der kunde melde sig til archontembederne. Hvorledes uavde nu disse stillet sig ligeoverfor Kleisthenes? Jo, de havde, (alfald hvad mængden af dem angaar, sluttet sig til Isagoras hd ham, saaledes som Aristoteles selv har fortalt!. ,Da Klei- sthenes ikke kunde trænge igjennem i hetairierne (dengang prak- isk talt = de adlige klubber), drog han folket over til sig*. Naar man saa erindrer, at Kleisthenes's reform falder i samme iar, som den blodige kamp har staaet, saa har man let for at orstaa, at Kleisthenes fandt det farligt at gjøre statens velfærd fhængig af loddets tilfældigheder. Archontembederne havde emlig paa den tid endnu en stor betydning; anvendte nu Klei- thenes Solons udnævnelsesmaade, kunde han let resikere, at nængden af archontembederne faldt i hans modstanderes hænder, ἃ han til en begyndelse vistnok kun havde forholdsvis faa af e store familier paa sin side. Han vilde paa denne maade dsætte sin reform for store farer; for at hindre dette var det, Ὁ han lagde valget direkte i folkets haand. Kunde dette end k ske tage nogen af sin egen midte, saa kunde det ialfald vælge 1ænd, som var gunstig stemt for den nye forfatning. Senere å demokratiet havde slaaet dybere redder, da Marathon og adre begivenheder havde virket udjevnende paa klassefølelsen, unde man atter vende tilbage til den solonske besættelses- 'aade, idet man dog samtidig berøvede archontværdigheden en al af dens magt. At udjevne gammel splid, saavel lokal som social, og hindre Je partidannelser var en af de hovedopgaver, som Kleisthenes ide sat sig. Den ene landsdel skulde ikke have nogen fordel emfor de andre, byen ikke fremfor landet; den ene folkeklasse ulde ikke være begunstiget paa de andres bekostning i større Strækning, end de givne forhold og den historiske og sociale vikling gjorde det, foreløbig ialfald, til en nødvendighed. vad der gjaldt de enkelte landsdele og folkeklasser, det gjaldt saa de enkelte individer. Den ene skulde ikke kunne hæve i og vinde magt fremfor de øvrige; en saadan kunde blive | Ϊ | | Pol. Ath. p. 52, 6 (c. 20). ἐγ | 1) | | 48 A. RÆDER. farlig for alles frihed, ialfald for den demokratiske lighed, den lighed for loven (ἐσονομία), der var det endelige, af Kleisthenes tilsigtede maal. Under sine bestræbelser i denne retning kunde Kleisthenes med stor fordel anvende en gammel atheniensisk institution, nemlig den ved besættelsen af forskjellige offentlige | hverv benyttede lodkastning. Denne brug af loddet var æld- gammel og hvilede, som Fustel de Coulanges' har vist, oprinde- ὦ lig paa religiøse motiver; disse havde ganske vist i tidens leb | tabt sig? men som en gammel religies skik holdt lodkastningen sig fremdeles og anvendtes i ikke ringe udstrækning af Solon, saaledes som Aristoles's Pol. Ath.? viser os. I det udviklede demokratis økonomi kom jo senere lodkastningen til at spille en overordentlig vigtig rolle, saaledes som den engelske historiker J. W. Headlam saa ypperlig har fremstillet det i sin nylig ud- komne, ovenfor citerede bog. Lodkastningen gjorde udmerket tjeneste i det demokratiske lighedsprincips tjeneste, idet den i et paa slavearbeide hvilende stat som den atheniensiske gjorde alle chanser saa nogenlunde lige og medførte en vis turnus! Den gjorde ligeledes udmærket virkning i den demokratiske folke! suverænilets tjeneste; folket skulde være suverænt, al magt skuld: hvile i folkeforsamlingen; embedsmænd, raad og domstole skuld! ingen selvstændig magt have; de skulde blot tjene folkets vilj' | og rent mekanisk udføre dets beslutninger; til dette maals op naaelse var lodkastning den bedste fremgangsmaade. Lodkast ᾿ ningen virkede saaledes nivellerende; den udjævner standsfor | skjellen og ophæver al selvstændig myndighed udenfor den, de | hvilede i den suveræne folkeforsamlings haand. Seet saaled: kan lodkastningen ganske vist kaldes en demokratisk indre ning, om den end ikke paa nogen maade skylder demokrati sin opkomst, som hidtil almindelig antaget. Det her om lo — kastningens idé og virkning udviklede lader sig dog ikke ud videre overføre fra det gjennemførte demokrati til den kl å 1 La cité antique. Snde udg. p. 213. ? Headlam, Election by lot at Athen. Cambrigde 1891. p. 11. e P.21, 8:(c. 8). 4 Headlam I. c. p. 12. 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 49 | ov. | sthenske forfatning. Naar Kleisthenes anvendte den ved udnæv- | nelsen af de fleste embedsmænd, ved sammensætningen af raadet og folkedomstolene, saa havde han vistnok nærmest til hensigt derigjennem at befordre den demokratiske lighed, give alle an- søgere en lige chanse og bevirke en rask veksel i disse institu- tioners sammensætning. Dernæst har han vel ogsaa haabet her- igjennem at undgaa partidannelser af mere personlig natur, saa- ledes som valgkampagner altid giver anledning til. Derimod har det neppe været Kleisthenes's tanke gjennem anvendelsen af lodkastning at virke nivellerende, nedbrydende paa al embeds- magt som saadan og al selvstændig magt hos raadet. Dette passer ikke med den plads, raadet fik i hans forfatning, og den magtfylde, hvormed vi har seet, at det af ham blev udstyret. At det ikke kan have været Kleisthenes saa meget om at gjøre at ophæve embedsmændenes selvstændige kompetense, vil lige- ledes fremgaa af det tidligere, ligesom det i denne forbindelse er Karakteristisk, at han ikke anvendte lodkastning ved det -ambede, som paa hans tid endnu ragede op over alle de andre, nemlig archontværdigheden”. | Kleisthenes indsaa selvfølgelig, at bans reform ingenlunde «unde bringe al partistrid til at ophøre, ja ban forudsaa mulig- heden af, at der kunde opstaa mænd, der vilde søge at spille Peisistratos's rolle. Selv om ikke dette skulde lykkes, saa kunde aadanne ærgjerrige personer faa dannet sig partier og ved κι af disse søge αὖ vinde en betydning og gjennemføre en Jolitik, der var i strid med den store majoritets ønsker og op- atning. Endelig var det at vente, at aristokratiske elementer vie samfundet vilde forsøge en obstruktionspolitik, der maatte PE det hele styre og hemme enhver udvikling, selv om der andtes en majoritet, der ønskede en rolig fortsættelse 1 det af (leisthenes anviste spor. Som et vern herimod, som et forsvar πα 1 ἢ I I Det nye lys, hvori dette spørgsmaal er traadt ind i gjennem Aristo- | teles's skrift, gjør det unødvendigt at gaa nærmere ind paa den Ὶ mellem Grote og Schoemann-Curtius førte strid, om lodkastningen Skriver sig fra Kleisthenes eller er yngre. Å Vid.-Selsk. Forh. 1893. No.2. 4 | | 50 | A. RÆDER. [No. 2 for den nye forfatning skulde den af Kleisthenes indførte? ostrakisme tjene. Forsaavidt kan man med Aristoteles? sige, at ostrakismen egentlig var rettet mod tyranniet og dets venner, i hvor lidet sandsynligt det end klinger, at Kleisthenes indførte ostrakismen specielt med Peisistratiderne for øie, samtidig med | at dette vaaben blev liggende ubenyttet i 20 aar. Forsaavidt | kan man ogsaa i ostrakismen se en særlig demokratisk indret- | ning?. Thi det var ganske vist saa, at det var dels fra tyran- | niet og dels aristokratiet, at faren truede for Kleisthenes's verk. | Men i sin idé var ostrakismen egentlig noget andet. Den var | et middel til paa fredlig maade at fjerne enkelte mænd og der- igjennem svække partier, som stillede sig hindrende iveien for | | én udvikling i den af majoriteten ønskede retning. Ser man. paa ostrakismens anvendelse, vil man ikke kunne nævne noget | eksempel paa, at den blev brugt mod en enkelt mand, der var farlig for friheden eller den demokratiske lighed, saaledes som | man saa ofte pleier at udtrykke det*. Naar den anvendes, er der altid to partier, der staar skarpt mod hverandre, saaledes) at ethvert frugtbringende arbeide hindres. Under saadanne for- hold er det. at folket optræder og afgjer, hvem af de to ledere der skal vige, og hvem der skal blive og tage ledelsen. Man ser saaledes, at det ingenlunde er den, som er mægtigst, altsaa farligst, der maa vige, tvertimod, det er den svagere, obstruerende. part; det er netop den mægtigere, der anvender sin majorite. | mod den svagere?. Forsaavidt passer den af Roscher* dragn4 sammenligning mellem ostrakismen og ministerveksel eller appe til folket i moderne parlamentariske samfund. Fra denne ὯΝ ! Aristoteles Pol. Ath.'p. 57, 6 og 59, 2 (ὁ 22) henlægger ἢ ostrakismens indførelse til Kleisthenes. 4 2 Pol. Ath. p. 57, 7; 58, 5; 59, 1; 61, 2 (c. 21). Politik 1284 ἃ 17. Pai Aristoteles gaar ogsaa Ferske Pontikos's notis δ. (Mille Fragm. Hist. Gr. IT, 209). Jå 3 Aristoteles Politik 1284 ἃ 17 og fl. ἊΝ Ἂ 1 Saaledes f. eks. af Grote Hist. of Gr. IV*, 211. Schoemann, Vel fassungsgesch. p. 80. 5 Lugebil, Jahrb. f. klass. Philol. Supplemb. IV, p. 168 og fl. Å p. 688. 6 Leben, Werk und Zeitalter des Thukydides. Göttingen 1842 Ῥ. x ἃ, .1898.] pr ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 51 Ϊ seet bliver ostrakismen et fuldkomnere udtryk for det samme, som Solon havde tilsigtet med sin bekjendte lov, at ingen borger 'medens M. Duncker” neppe har truffet det rette, naar han i HR kismen ser et forsøg paa at erstatte det overopsyn over I til at fjerne hindringer, der maatte lægge sig iveien. Men «demokratisk er forholdsreglen kun, forsaavidt majoriteten er ΕΠ okratisk. Mod en kandidat til tyranniet, der maatte have majoriteten paa sin side, er ostrakismen ikke anvendelig, heller kke mod aristokratiet, hvis dette i udviklingens medfør maatte «omme til at staa der med sympathien og tilliden paa sin side. sanske vist kan man sige, at det tyder paa en vis svaghed ved let atheniensiske statsstyre, at det var nødvendigt at lægge et aadant irregulært vaaben i borgernes haand. Men man maa jer tage i betragtning de ringe magtmidler, den atheniensiske vrighed igrunden sad inde med, saa at i alvorligere tilfælder tid en direkte indgriben fra borgerskabets side var nødvendig. fan maa vistnok med Aristoteles3 indremme, at ostrakismen «ke saa let kunde undværes i Athen, samt at den dertil var et >mpeligere middel, end om folket under saadanne forhold skulde ære nedt til at gribe til vaaben for at sætte sin vilje igjennem. lan har heller ingen grund til at antage, at den blev misbrugt (den ældre tid, og selv dens senere anvendelse berettiger ikke 1 med Plutarch og hans eftersnakkere i ostrakismen kun at se ; udslag af demokratisk misundelse mod alt, der rager op over 26 almindelige. ᾿ Grote Hist. 1Π12, 198 og IV?, 202 og ἢ. P Griech.: Gesch. II, 609. 8 Politik 1284 Ὁ. 17. A* ἜΝ A. RÆDER. 8416 kapitel. Det kleisthenske samfund. Sperger man om virkningen af Kleisthenes's reformer, saa maa det indremmes, at en lovgiver kun sjelden har havt større | held med sig; kun faa har i samme grad som han opnaaet, hvad i der var tilsigtet. Den territoriale splittelse, der hidtil havde | delt landet i flere stridende partier, forsvinder for bestandig at | I Attikas historie. Det skadelige supremati, som man kunde for- | mode, at Athen skulde udeve over landet, undgaaes fuldstændig; | | Atben og Attika er smeltet sammen til et, uden stridende inter- esser og uden hovedstatstyranni fra byens 5146, Politiske parti- | kampe kunde selvfølgelig ikke undgaaes i Athen, ligesaalidt som i nogen anden stat; men man havde dog her den i Hellas's' historie omtrent enestaaende lykke i 100 aar at være fri for borgerkrig, idet det lykkedes ad fredlig vei at hindre ethvert skridt udover lovlighedens grænser. Videre viste det af Klei- sthenes lagte demokratiske grundlag sig solid nok til at bære en saa gjennemfert demokratisk statsbygning, som den attiske snart skulde blive. 1 Man tager imidlertid meget feil, hvis man vil anse de! attiske demokrati som gjennemført allerede under Kleisthenes Ganske vist har dette skudt en kauske enestaaende hurtig vekst; men man har dog gjerne forestillet sig denne vekst son endnu hurtigere, end den virkelig har været. —Aristoteles's ny fundne skrift viser os nemlig, ved siden af enkelte træk I ud viklingen, at denne har naaet sit heidepunkt senere, énd ma hidtil har antaget. Før jeg tager fat paa at gjennemgaa denn udvikling i sine hovedtræk for det tidsrums vedkommende, 801. ligger indenfor dette arbeides ramme, nemlig tiden indtil Ariste des's reform, maa vi først nærmere undersøge det: kleisthens, samfund. Det gjælder nemlig at bringe paa det rene, hvil rester der endnu stod igjen af den gamle aristokratiske ordnin' hvormeget der maa fjernes heraf, samt hvilke økonomiske sociale forhold der dels maa ophæves, dels gradvis forandr, | å KU LÅ | EE) | å 893. ] τὶ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 53 for vi kan tale om et virkelig gjennemført demokrati. Som resultat vil fremgaa, at det attiske aristokrati 1 tiden efter Klei- sthenes har spillet en betydeligere politisk og social rolle, end man har været tilbøielig til at antage. Under denne undersegelse gjælder det i særlig grad at holde sig det klart for øie, som man altid maa erindre, naar man befatter sig med antike forhold; jeg mener den væsensfor- skjel, der er tilstede mellem oldtid og nutid. Det græske og det romerske demokrati faar i sammenligning med det moderne altid et vist aristokratisk anstreg, da de ligesom de antike sam- und overhovedet hvilede paa .slaveriet samt paa frigivnes og udenfor borgerskabet staaende fremmedes arbeide. Dette gjør, 4 man maa vogte sig vel for uden videre at identificere datidens 98 nutidens benævnelser og forhold. | Kaster man et blik paa Attikas naturforhold og disses ud- yttelse i næringslivets tjeneste, saa vil man ganske vist finde, At disse i mange retninger var skikkede til at befordre en demo- ratisk udvikling). Attikas jord var i sin helhed betragtet ngenlunde særlig frugtbar; der krævedes adskilligt arbeide, vis den skulde yde et ordentligt vederlag. Naar vi ser bort fra kvægavlen i de indre bergfulde egne, var den bedst skikket or dyrkning af alskens grentsager, frugt, vin og olie, en drift, ler passer sig bedst for smaabrug og ikke i samme grad som -Kornavl fører med sig jordens samling til store godser. Attika 'ar ogsaa delt i en hel del mindre brug?; af større godser andtes kun faa, mest beliggende i grænsedistrikterne?. De le Jordbesiddere pleiede at eie flere saadanne middels brug; I88e dreves hver for sig og laa ofte rundt om i Attika. Ved iden af disse eiendomme har vi saa de smaa bondegaarde, der rå at være forpagtergaarde efterhaanden i stor udstrækning ar gaaet over til at blive theternes eiendom; disse brug var 4 ΝΜ. Duncker, Griech. Gesch. II, 610 og fl. | Boeckh, Die Staatshaushaltung d. Athener. 3te Ausg. bei Frånkel- Ἱ ΤΡ. 80. ἢ Biichsenschiitz, Besitz und Erwerb im griech. Alterthum. Halle 1869, p. 56. 54 A. RÆDER. [No. 9 ganske vist smaa; men med den nævnte driftsmaade fordredes Ἵ der heller ikke store vidder. Den agtelse, hvori arbeidet med jorden stod i Athen, og den politiske fordel, der fulgte med at være jordeier, gjør det rimeligt, at handlende og industridrivende erhvervede sig jord og saaledes bidrog til at øge den egentlige bondeklasse i Attika; det samme var tilfældet med den forsørgelse, | som en hel del af theterklassen fik efter Chalkis's erobring. | Herodots beretning ', at der ved denne anledning uddeltes 4000 kleruchlodder. er vel overdreven; men selv om man med Ailian? sætter tallet til 2000, saa øges ogsaa herigjennem bondeklassen | i hei grad. Denne synes stadig at have gaaet fremover i tiden | indtil Peloponneserkrigen; da fik den et knæk, som den aldrig | forvandt. For et land.at være, hvis hovednæringsvei var jord- i brug, maa Attika siges at have havt særlige betingelser for en jevn demokratisk udvikling. Det samme er tilfældet, naar vi ser paa de for Attika eiendomlige befolkningsforhold. Medens. der i alle de andre græske stater fandtes en skarpt adskilt herskende befolkning og en undertrykt klasse af en anden nationalitet, alt en følge af erobringer, findes intet lignende i Attika. Her var der ingen saadan raceforskjel; de indvandrede elementer dannede her ikke en herskende klasse; de og de gamle beboere var smeltet sammen. Dette moment maatte i hei grad bidrage til at lette en sammensmeltning, en demokratisk udjev ning af de forskjellige klasser. Hertil kom, at atheniensernt efter sin karakter laa godt for demokratiet og selvstyret; ialfal giver Pausanias? dem følgende attest: ,Saavidt jeg ved, ha ingen andre end athenienserne skudt vekst gjennem demokratiet men disse gjorde det ogsaa i hei grad, da de overtraf de øvrig hellenere i forstand og var mindst ulydige mod de bestaaend love". | Men det er nu ikke den jordeiende stand, der udgjør de drivende kraft i et demokrati; den var det ialfald ikke hos ol ᾿ 7, 5 Var. Hist. VI, 1. Busolt, Gr. Gesch. I, p. 622. 8 IV, 35, 5. 1898] τὴν μὰ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 55 ti ens folk'. Denne laa hos de industridrivende, handlende og søfarende elementer inden befolkningen; det er Peiraieus med dens handel og industri, der blev det attiske demokratis egent- (lige bærer; ,Peiraieus's befolkning er meget mere demokratisk end de, der bor i byen*, siger Aristoteles” Νὰ er det ganske vist saa, at der allerede paa Kleisthenes's tid fandtes en del (handel og industri ligesom nogen skibsfart i Attika. Især havde ftyrannerne i ikke ringe grad hævet disse erhvervsgrene og var heri som i saa meget andet demokratiets forlebere. Peisistra- idernes forbindelser med Strymonegnene, med landene omkring osporos med Samos og Naksos vidner om handel og skibsfart; Jeres store byggeforetagender viser, at kunstflid og haandverk havde en relativ blomstring; de talrige fund rundtom af attiske sortfigurede vaser vidner ligeledes om industri og handel. Men rods alt dette, det store, afvjørende skridt, der gjorde Attika ἃ et land, hvor landbrug var den aldeles dominerende nærings- vei, og som følge heraf den jordeiende stand den raadende, til Ὁ industridrivende og handlende, dette skridt var endnu ikke aget; Peiraieus var endnu ikke anlagt; den store flaade var *ndnu ikke bygget; athenerne var endnu ikke ,skredne ned til øen**, At overføre forholdene i Attika efter 'Themistokles δὰ Kleisthenes's samfund er som at ville gjenfinde Pitts Eng- and i Tudorernes stat; ligesom Liverpool og Manchester den- sang saa at sige ikke var til, men stæder som Canterbury og (ork var hovedbyerne ved Londons side, saaledes var paa Klei- thenes's tid Eleusis ikke Peiraieus vigtigst i Attika efter Athen selv. | - Landbefolkningen eller rettere jordbrugerne udgjorde altsaa ndnu den aldeles overveiende del af landets beboere. Men det år ikke blot numerisk, at denne klasse var i afgjerende majo- itet; dens betydning og stilling viser sig end mere dominerende, Aår man erindrer, i hvor hei grad det attiske statssamfund | | | | | | | | k | I 1 Aristoteles Politik 1318 b. | | Politik 1303 b. 11. 3 Herodot I, 144. «Thukydid. I, 93, 4. Plato 1. 1V, 706 c. Plutarch | Them. c. 4. 56 A. RÆDER. 'No. 2 politisk seet hvilede paa den grundeiende stand. Ved sin klasse» inddeling havde Solon kun taget hensyn til jordeiendom og dennes afkastning. For at høre til lste klasse, pentakosio- | medimnerne, maatte man have en gjennemsnitsindhestning af mindst ca. 260 hektoliter vaade og tørre varer sammen (altsaa. i korn, frugt, vin og olje)!; for at komme i 2den klasse, ridderne, | krævedes en lignende paa ca. 160 hektoliter; med en hest paa Ι ca. 105 hektoliter kom man i 3dje klasse, zeugiterne. Alle, der * ikke havde et saa stort gjennemsnitsudbytte af sin jord, hørte med til 4de klasse, theterne. ΑἹ anden eiendom, som rede | kapital, skibe, fabriker, slaver, ja huse og grund i byen regnedes | ikke med. Den rigeste fabrikant hørte til theterklassen, hvis han ikke lagde sig til grundeiendom. Selvfølgelig skede dette | I en vis udstrækning?, ligesom ogsaa andre theter nedenfra | kunde arbeide sig op igjennem klasserne ved stadig at øge den jordlod, han først havde skaffet sig. Men i det store og hele taget var dog fremdeles den overveiende del af jorden i det gamle aristokratis hænder; dette solgte nødig sine eiendomme; | thi det var nu væsentlig paa disse, at deres magt beroede; det var først og fremst som jordeiende stand, at aristokratiet be- varede den ledende stilling i samfundet. Det er allerede i det foregaaende skarpt nok fremholdt, hvilken betydning jordeierne i havde i Solons og Kleisthenes's stat. Det var de 8 øverste å klasser, der sammensatte raadet; det var fra dem, at alle embedsmænd og derigjennem ogsaa raadet paa Areiopagos toges. $ Ganske vist var mængdens magt og indflydelse vokset meget! & Å gjennem Kleisthenes's reform; den havde faaet en fri og υδ hængig stilling ligeoverfor de gamle slegter, ligesom ogsaa folkeforsamlingens og domstolenes stigende kompetense især kom denne stand tilgode. Men saalænge den gamle ordning stol ved magt, at kun jorden og dens afkastning regnedes med vel 4 klasseinddelingen, maatte folkets magt være adskillig indskrænket Saalænge imidlertid landbruget var den absolut dominerend I Aristot. Pol. Ath. p. 19, 9 (0, 7). 2 Pag. 54. 1893]. ATHENS POLITISKE UDVIKLING. δ᾽ næringsvei, og der derfor kun fandtes faa handlende og indu- stridrivende af større betydning, føltes denne ulighed mindre; thi der fandtes da ikke mange udenfor de større jordeiere, som befandt sig i en saa uafhængig økonomisk stilling, at de kunde ofre den tid, som fordredes af dem, der sad inde med en af de nævnte tillidshverv. Dette forhold forandrede sig imidlertid snart; Themistokles's virksomhed gav stedet til, at der dannede sig en talrig og rig handlende, industridrivende og sefarende stand. Da lod heller ikke det gamle princip for klasseindde- lingen sig længere opretholde, og ved Aristeides's reform et par aar efter slaget ved Salamis blev det da ogsaa afskaffet. Fra den tid af blev al slags formue og indtægt regnet med, naar ens klasse skulde bestemmes. Nu kunde den rige fabrikant eller handelsmand hæve sig op i lste klasse, den mindre kjøbmand eller haandverker kunde kanske naa op i 3dje klasse. Først da aabnedes alle sluser for den demokratiske flom; først da gitte de gamle ætters medlemmer for alvor se opkomlinger reise sig op ved sin side og konkurrere med dem om de ledende Administrative stillinger. Det er derfor ikke uden grund, at Aristoteles? daterer den egentlig demokratiske udviklings be- zyndelse fra Aristeides; man vil da ogsaa forstaa, hvad der har - foresvævet Plutarch eller hans kilde, naar han” taler om det kleisthenske aristokrati*3, hvor urigtigt udtrykket end er i og jor sig. Kleisthenes er virkelig det attiske demokratis fader; 1ån er demokrat, ikke aristokrat, og han gik saa langt i demo- tratisk retning, som forholdene tillod ham; men praktisk talt bliver 1ans stat ikke i og for sig aristokratisk, men dog aristokratisk fegjeret i sammenligning med det senere udviklede folkestyre. "Den jordeiende stand sad saaledes inde med store forrettig- reder i den kleisthenske stat. Det bliver nu opgaven at under- øge, hvorledes det gamle aristokratis stilling var i denne tid, | er fulgte lige paa Kleisthenes's reform. Vi skal snart se, hvor Å Pol. Ath. p. 105, 12 (c. 14). ἢ 5 Kimon ο. 15. å Cnf. Bittner, Gesch. der politisehen Hetårien in Athen. Leipzig 1840, p. 18 note. 58 A. RÆDER. [No. $ feilagtigt det vilde være at tænke sig, at det var forbi med ætternes magt og betydning. 'Trods den store forandring havde adlen endnu et saadant fodfæste, at den fremdeles kunde ve Ἢ blive at spille en fremtrædende rolle. For straks at nævne de vigtigste støttepunkter, der vedblivende holdt det attiske aristo- Ὁ kratis magt oppe, saa var det: 1) adlen vedblev at danne kjernen blandt de større eiendomsbesiddere. 2) det aristokratiske | prineip var ingenlunde udded; ædel byrd og gammel rigdom vedblev altid at staa i stor anseelse hos det atheniensiske folk; | endelig 3) bidrog religionen og gudstjenesten i særlig grad til | at bevare for aristokratiet ialfald endel af dets gamle position inden samfundet. | 1. Der har gjentagende gange været anledning til at frem- | holde, at for den førsolonske tids vedkommende var adlen eller slegterne enebesiddere af al attisk jord, samt at man for den | kleisthenske periode med tryghed tør antage, at adlen var i stør | majoritet inden de større og mellemstore jordeteres tal. Dette frem- | gaar ogsaa deraf, at vi endnu ikke hører om, at adlen i storre udstrækning drev paa med industri eller handel; deraf kan sluttes, at den fremdeles væsentlig havde sine penge anbragt i jord, altsaa ikke i betydeligere grad havde skilt sig af med denne, der jo engang havde været ene og alene deres. Det var da heller ingen opfordring for adlen til at skille sig af med sine eiendomme”; thi baade gav jordbrug i Attika et meget pent udbytte?, og dertil forlente det jo sine eiere med store politiske | og sociale fordele. Det var blot eierne af de store og middels | store gaarde, der kom op i de tre øverste klasser, i hvis haand den egentlige regjering laa. Ved siden heraf maa man erindre den specielle agtelse, hvori jordbruget stod hos de antike folk det var det eneste arbeide, hvormed en fri mand egentlig kund: | befatte sig. Dette gjaldt vistnok i særlig grad Rom og 5 ål | € ad I Man kan da ogsaa nævne eksempler paa, at slogtsmedladdg Jang) ned i tiden vedblev at sidde paa sin fædrene jord. OC. 1. Α. IL 11 viser os saaledes i sen tid en Lykomide, der havde en eieren | familiens gamle hjemstavn, Phlya. 2 Biichse ἐπ δ πὲς Besitz und Erwerb im griech. Alterthum p. 88... -- " 1893.] å ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 59 Athen mindre end noget andet af de gamle samfund; men ogsaa her) blev dog de, der drev denne haandtering, anseede for ganske anderledes skikkede til at beklæde statens embeder og andre tillidshverv end de, som levede af handel og industri. Hertil I ommer, at saalænge der ikke var opstaaet en rig handlende og industridrivende stand, saa var adlen den eneste klasse inden | olket, som sad inde med den økonomiske uafhængighed og det otium, som dengang var en nedvendig betingelse for at kunne beklæde de forskjellige embedsposter og andre tillidshverv. Og selv om en fabrikant eller en handelsmand kunde have raad til at ofre tid paa saadanne gjøremaal, saa var det meget vanske- ligere for ham end for godseierne at være længere tid borte fra sin forretning og overlade dennes bestyrelse til andre 5. 4 2. Men det var ikke blot som udgjørende hovedmængden blandt ᾿ς og idethele inden den besiddende del af befolkningen, " de gamle slegters medlemmer indtog en baade i politisk og oeial henseende fremskudt stilling i Athen. Selve patriciernav- veis glans tabte sig nemlig ingenlunde saa snart; tvertimod redblev det hele tiden nedigjennem baade socialt og politisk at sære en stor anbefaling at høre til en af de anseede ætter. ndnu paa Platons tid var der et saa skarpt skille mellem adel g ikke adel, ligesom opfatningen heraf var en saadan, at han nder opregningen af de i samfundet nedvendige over- og under- rdningsforhold kan opføre 1) forældre — børn, 2) adlig — , dlig, 3) ældre — yngre, 4) herrer — slaver, 5) de aandelig : moralsk heiere- og lavere-staaende. Taleren Aischines* af othokidernes familie mener at kaste glans over sig ved at frem- æve, at han tilhørte samme phratrie som Eteobutadernes be- omte slegt. Naar Demosthenes> nævner Eteobutaden Pyrrhos's Avn, feier han ikke paa sædvanlig maade dennes demenavn til, en hans slegtsnavn. Ja, denne de gamle slegters anseelse | . Σ Ὶ" Boeckh, Staatshaush. d. Athen. 3 Aufl. Ὁ. Frånkel I, p. 583. * Miller Stråbing, Aristophanes und die histor. Kritik p. 251. * Leg. III, 690 A. FE ta. ” XXI, 182. V= 1 » | -- 8 60 A. RÆDER. [No. 9 J holdt sig helt nede i den kristne tid. Biskop Synesios !, der levede | omkring 400 aar efter Kristus, udbryder, naar det gjælder rig- tig at stille det heieste og det laveste inden menneskeheden mod hverandre: ,For Gud er der ingen forskjel paa en Eteobutade | og den elendigste slave" 3, Jo i ὃ. Det var nu specielt paa sakralvæsenets omraade, at ad len vedblev at nyde store forrettigheder fremfor det øvrige folk. Athenienserne var i det 5te aarhundrede bekjendt som et efter oldtidens begreb særlig religiøst folk, det vil sige, de vaagede med omhu over, at alle forpligtelser mod guderne som ofre, feste Å og andre ceremonier strengt overholdtes og udførtes paa rette | maade og gjennem de rette, guderne velbehagelige mænd. Dette | førte til, at alle de høiere offentlige presteembeder vedbleg gaa I arv inden de gamle ætter. Saalænge den nævnte religiøse | opfatning og stemning holdt sig inden folkets store mængåe, | kunde den omstændighed, at slegternes medlemmer stod som mellemmænud mellem folket og guderne, ikke undlade at udeve sin indflydelse paa slegternes sociale stilling i almindelighed. Thi det kan paa en maade siges, at det var ætterne, der sad inde med presteembederne, hvis forvaltning de saa overdrog til et enkelt slegtsmedlem. En indskrift* viser os Saaledes, hvor- ledes alle stemmeberettigede medlemmer af Kerykernes preste lige slegt samledes i ættens hellige hus i Eleusis for at tage bestemmelser vedrørende det i dennes haand liggende stats. presteskab. Til sakralvæsnet maa ialfald efter Kleisthenes ogsa: phratrierne regnes. I ekskurs 5 er fremholdt, hvorledes de gamle adlige phratrier, hvortil bestandig mængden af de ὩΣ ἡ familier hørte, vistnok havde det privilegium fremfor de nye, å | Kleisthenes dannede phratrier, at nyborgere ikke kunne forlang at blive optaget i dem. Ogsaa de fire adlige, joniske phyle holdt sig efter Kleisthenes's oprettelse af de nye phyler som rel Å viese forbund, rigtignok uden egentlig betydning; de bevaredes fordi deres sacra ikke kunde ophæves. Hele tiden udover ud I Ileot ἐνυπνίων 144, 2 Cnf. Toeppfer, Attische Genealogi. Berlin 1889, p. 117. 8 ΟΣ I. A. II, 597. 18 3.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 61 tages saaledes 4 eupatrider til ,phylekonger" ἢ, hvilke efter urgammel skik vedblev at vilde være dommere i sager, hvor dyr . og livløse ting var de anklagede”. | Man vilde imidlertid tage meget feil, om man mente, at for- delen af at være af adel indskrænkede sig til sakralvæsnet, og hvad dermed staar i forbindelse. Det samme gjælder i en ganske stor udstrækning paa det verdslige omraade. Der fandtes vist- nok efter Kleisthenes ingen verdslig post i statens tjeneste, hvortil | dlig byrd var en nødvendig betingelse. Men ikke destomindre vedblev det næsten hele 5te aarhundrede igjennem ved visse em- deder at være en anbefaling at være adlig; ja der er stillinger, ER man praktisk talt kun sjelden gaar udenfor slegtsmedlem- nernes rækker. Xenophon lader i Symposiet 3 Sokrates sige til : ,Mængden havde fortjenesten af at have rundet seherredømmet; den blev nu overmodig og valgte sig wtstaaende ledere, medens de fornemme stillede sig i opposi- | on*. Det samme finder vi ogsaa i Pol. Ath. ὁ: , Dengang (ved 1 Cnf. Bulletin de correspondance hellen. III p. 69 og V p. 64 ? Aristoteles, Pol. Ath. p. 145, 12 (ὁ. 57). |* VII, 40. |* Plut. Arist. c. 1. 1 Politik 1247, ἃ. 12. | P. 77, 1. (c, 28). υ Ι | | 62 Α. RÆDER. | [No. 92 Perikles's død) fik folket for første gang til leder en mand, der — ikke stod i anseelse hos de fornemme; tidligere havde det altid I været fornemme mænd, der var optraadt som folkets ledere". ΓΝ Gjælder dette i sin almindelighed, saa gjælder det specielt de militære kommandoposter. Især synes strateg- og hipparchem- bederne at være blevne rekruterede med medlemmer af de gamle | slegter . Hos Pseudoxenophon? læser man, og han gjør nok | ikke de fornemmes indflydelse i den daværende stat større, end den var: ,Men alle de embeder, der bringer det hele folk | enten frelse eller fare, de forlanger mængden ikke at have nogen | andel i, og ikke tror de, at de har noget gavn af at være stra- | teger eller hipparcher; thi mængden indser, at det er heldigere, at ikke den selv beklæder disse embeder, men lader de dygtigste (her de fornemme) styre". Man kan videre merke, hvorledes paastanden om, at Sofokles's fader skulde have været haand- verker, gjendrives i Vita Sophoclis: ,Det er ikke rimeligt, at en, Som havde en saadan til fader, var bleven anseet værdig til I at være strateg ved siden af Perikles og Thukydides, de første i staten** Komedieforfatteren Eupolis skriver*: ,Men vor stat havde før strateger, fødte i de fornemste familiers rigdom og de første med hensyn til byrd; disse saa vi op til som ouder; thi det var de for os, saa at vi var i sikkerhed; men nu drager. vii felten, idet vi tager strateger op fra gaden*. Denne paastand, at athenienserne ialfald i forste halvdel af det 5te aarhundrede tog sine strateger efter byrd, stadfæstes nu ogsaa af Ar istoteles's vidnesbyrd; han udtaler sig nemlig saaledes 6 om forholdene Ἅ kring aaret 455: 1 krigsforsel ukyndige feltherrer. der kun stod i anseelse gjennem sin høie byrd, traadte i spidsen for hæ ren". OQgsaa forevrig var adlig byrd af betydning inden hæren; | jeg behøver blot at minde om den karakteristiske episode, 8 som | 1.6. Gilbert. Beitråge zu innern Geschichte Athens. Leipzig 1877, p- 4 og fl. Landwehrs slutning (Philologus Supplemb. 5 p. 158), at stra tegerne til Eukleides La være adlige, er forhastet. De republica Athen. I, Cnf. Plinius hist. πάγον: 31, gd: Meincke, Fragm. com. Grace. II, 486. Pol. Ath. p. 73, 3.-(c.' 26). > Ὁ NN σι ho | 1893.] a ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 63 fortælles i Symposiet (220, E): Alkibiades vinder efter kampen ved Potidaia prisen for tapperhed paa grund af sin byrd, uag- fet den med rette tilkom Sokrates. | Det samme, som her er anført om strategerne, gjælder lige- saa godt archonterne, Saalænge archontembedet beholdt den gamle nagt og anseelse, det vil sige i begyndelsen af det 5te aar- 1undrede, førend det afløstes af strategerne som den første »mbedsstilling i Athen. De archonter i denne tid, hvis byrd vi ran bestemme, er alle medlemmer af en af de adlige slegter. Ser vi saaledes, at den gamle adel lang tid efter Kleisthenes redblev at stille de ledende og styrende i statens tjeneste, saa sjælder dette ikke mindre, hvis vi betragter forholdene, saaledes om de artede sig i den kommunale politik rundt om i demerne. jeg har allerede skildret), hvorledes demen var ordnet med taten som . forbillede, og fremhævet, paa hvilken maade del- agelsen i det politiske liv i demerne var ligesom en forskole or deltagelse i statslivet. De i de senere aar fundne talrige udskrifter spreder et nyt lys over demeforvaltningen og livet dover landet, om ikke i det 5te, saa ialfald i det 4de aar- undrede. Finder man, at det gamle aristokrati endnu saa sent pillede en betydlig rolle i det kommunale liv, kan man trygt aa ud fra, at dets betydning har været mindst ligesaa stor, I ndsynligvis adskillig større i det 5te aarhundrede, ialfald i ettes forste halvdel. ᾿ς [πάθῃ demen laa den endelige magt samlet hos demefor- lingen; denne fattede bestemmelser om alle vigtigere sager 3 Afgjorde selv sit indtægts- og udgiftsbudget. Hvor meget ad demoterne paa denne maade selv greb ind overalt, saa laa J8 Sagernes udførelse ligesom ogsaa den betydningsfulde for- eredelse i demarchens haand. Denne for et aar ad gangen ud- gne funktionær kunde saaledes udeve stor indflydelse inden " kreds, saa meget mere som han udenfor sine kommunale oremaa] af staten var ansat som politifunktionær, ligesom ud- |vivningsvæsnet, hvad flaaden angaar, var betroet ham. Demarch- | || Pag OG: | | EE FÅ - VE 64 A. RÆDER. [No. 2 embedet var trods dets mange forretninger, der vistnok krævede | en mands hele tid, ulennet; det var et æreshverv, der e or embedstidens udleb indbragte den nidkjære og energiske en æreskrans eller takkeadresse fra de taknemlige demoter. Posterne Ϊ synes at have været eftertragtede nok; dels kunde de tilfreds- | stille en eller anden stedlig storheds ærgjerrighed, der ingen udsigt havde til at komme til at spille nogen rolle i den store politik, og dels var de vel gjennemgangsposter til statsembeder. Det forundrer derfor ikke, naar indskrifterne ligesom talerne! | tydlig nok viser, at demarcherne praktisk talt toges blandt de | til demen hørende fornemme og rige familier. Det sam gjælder skatmesterembederne, der vel i almindelighed dannede gjennemgangen til demarchværdigheden. Demens kultus be sørgedes af en prest. For dennes vedkommende har vi udtrykke- ποῦ vidnesbyrd*” om, at han ved lodtrækning udtoges blandt. flere af demoterne inden de velbyrdige> slegter udtagne kan- didater. ἣ Det gjælder saaledes i første halvdel af det 5te aarhundrede baade for stat og kommune, at de store hovedsager afgjordes, og retningen anvistes af de suveræne forsamlinger, hvor alle borgere havde lige stemmeret; men udførelsen af disses beslut- ninger, forberedelsen af de sager, der skulde forelægges dem samt den almindelige administration laa altsammen praktisk tal i de fornemme slegters hænder, ligesom disses medlemmer po klædte alle de ledende poster inden samfundet. τῇ Ogsaa ad en anden vei kan det paavises, at adlig byr ingenlunde havde mistet al betydning i det kleisthenske samfund jeg tænker her paa den maade, hvorpaa den gamle slegisordmm holdt sig langt ned i tiden*. Dette vilde neppe være skeet den foreliggende form og i saadan udstrækning, hvis ikke sleg | terne havde bevaret adskillig politisk og social indflydelse. I 1 Haussoullier 1. c..p. 60—2. ? Demosthenes c. Eubul. 1313, 46 og 1318, 62. 8 οἱ εὐγενέστατοι, der i denne tid vel er det samme som de adlige tt Philippi, Petrie p. 186. 4 Cnt. Toepffer, Attische Genealogi i indledningen. 18 ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 65 attiske eupatrider var ikke mindre stolte af sin byrd og vaagede med ikke mindre iver over sine prærogativer end Roms patricier, og deres slegtsorganisation holdt sig meget længere ned i tiden and disses. De attiske slegter holdt nemlig altid sammen og Jannede en vel organiseret enhed, trods de enkelte medlemmers predning rundt om i Attika. Jeg har allerede" fremholdt, at »upatriderne i tidlig tid, efter sagnet under Theseus, flyttede ammen til Athen. Paa Solons tid maa man vel antage, at len sterre del af adlen boede i Athen; thi ellers kunde han kke bruge benævnelsen ,bybeboere* (åoroi) om eupatriderne i in almindelighed i modsætning til demos”. Men dette kan dog kke gjælde den hele stand; mange medlemmer af slegterne ved- ev at bo ude paa landet, hvor de havde sine eiendomme. Dette kan let bevises for den kleisthenske tids vedkommende. om bekjendt blev enhver af Kleisthenes henregnet til den deme, nden hvilken han havde sin bopæl paa demeinddelingens tid, og til amme skulde senere vedkommendes efterkommere høre. Gjen- emgaar man Athens ledende mænd i det 5te aarhundrede og ndersøger, hvilke demer de hørte til, vil man finde, at endog 8 fleste hørte til en eller anden landsdeme?. Heraf kan ikke uttes, at disse mænd selv var fedt udenfor byen, men vel at eres stamfader var bosat paa landet paa den kleisthenske forms tid. Hvor adspredt slegterne boede paa denne tid, viser lg ogsaa ellers. Tager man for sig blot de ældre atheneprester Å f Eteobutadernes æt, vil man finde, at disse tilhørte ialfald 5 rskjellige demer*. Ifølge indskrifter kan man paavise Eumol- εὖ 1.4 demer. Vi har en fortegnelse? over medlemmerne af -mynandridernes slegt til en given tid; kun halvdelen af ind- «riften, altsaa ogsaa af medlemmernes navne, er bevaret, og og" finder vi navnet paa 25 demer, hvorover denne slegt allerede Å Solon fragm. 4 og 5. Bergk, Poet. lyr. Gr. (2 Aufl.) 334 og 335. — Etym. Magn. 5. v. Einatoidac, τ Å. Hugh, L. c. p. 28. å Toepffer, p. 128 og fl. ΤΑ II, 1276. | | Vid-Selsk. Forh. 1893. No. E 66 A. RÆDER. | (No. paa Kleisthenes's tid maa have været spredt. Keryker ind | 3 rundt om i en mængde demer”!. Af Brytiderne nævner Demo- sthenes? 6 mænd, alle fra forskjellige demer. Disse eksempler viser, hvorledes slegterne var spredt rundt om i Attika, og dog holdt hver enkelt slegt paa det nøieste sammen og dannede et lidet samfund for sig med sine egne regler og bestemmelser og I med sit neiagtige medlemsregister, hvori ethvert nyfedt barn blev indskrevet. | I spidsen for hver slegt stod en slegtsarchont (ἄρχων vol γένους), der gjennem indskrifter kan paavises for en række af | slegter. Archontstillingen beklædtes ikke paa livstid, da der | nævnes endnu levende mænd, der har været saadanne archonter 3. Archonten udtoges vel paa et aar ad gangen blandt slegtsmed- | lemmerne, enten det nu skede ved valg eller lodkastning. Han repræsenterer slegten udadtil, f. eks. for retten; ham blev det ifølge beslutning af slegtsforsamlingerne overdraget at beserge æreskranse, æresdekreter og statuer for mænd, der havde gjort sig fortjent af slegtent Han raadede ogsaa over penge til ofringer. Slegterne havde ialfald undertiden egen skatmester (ταμίας τοῦ γένονςο)δ. Desuden var der en egen gentilprest, der besørgede deres sacra. Slegtens medlemmer holdt møder, dels for at raadslaa og fatte beslutninger angaaende det på presteskab6, der maatte være i deres hænder, dels angaaende andre affærer”. Man havde under mederne sit faste reglement at gaa efter? og beslutningen opstilledes f. eks. i templer Slegterne havde ofte en egen fællesformue, saaledes optræde 1 Lykomidernes æt som laangiver”; de fører ogsaa processer, del 1 Dittenberger, Hermes 20 p. 5. 2 Contra Neaer. 61. 8 Dittenberger, Hermes 20 p. 7. Til de af Dittenberger benytted i indskrifter C. I. A. III, 680 og 708 kommer ogsaa OC. L A I, 182 4 OC. I. A. II, 605. ”Epnu. doy. 1883 Ὡς 82. KOL. ΑΔ TT δ. 1276: BØSE AL TL ΒΟΥ; ΤΟ vÅ: TI. 596. Andokides, I, 127. Andokides, 1. 127. 6 φημ. dog 1883. Haussoullier 1. ὁ. p. 221. -3 oa 1898] ' med andre slegter', dels f. eks. med demer”; de havde eien- domme, saaledes Kerykerne et jordstykke paa Akropolis's syd- skraaning>3, foruden sit forsamlingshus i Eleusis Naar man tager denne faste organisation i betragtning, for- staar man ogsaa den faste, traditionelle familiepolitik, Som man kan se, at de store attiske familier har ført; man behøver her kun at minde om slegter som Philaiderne, Alkmaioniderne og Buzygerne (Perikles's æt). Man ser ogsaa, at flere slegter, hvis politik faldt sammen, til gjensidig stette dannede foreninger eller hetairier. Disse var vistnok talrigst i Athen paa Peloponneser- krigens tid og fandtes da ikke blot inden de aristokratiske k redse, men ogsaa blandt demokraterne. Men hetairierne har og oprindelig en aristokratisk karakter og vedblev altid i særlig grad at være et vaaben i aristokratiets tjeneste. At saa var tilfældet paa Kleisthenes's tid, er ogsaa Aristoteles's opfat- ing; han udtrykker sig nemlig saaledes om Kleisthenes%: ,Da Hvad de øevrige embedsmænd og raadet angaar, saa har an ganske vist ingen bestemte fakta at holde sig til. Men naar - man tager i betragtning den vigtige og centrale stilling, de 500's -raad indtog i Kleisthenes's stat, saa tør man i den jevne, rolige (demokratiske udvikling i tiden efter dennes virksomhed se et sikkert bevis for, at raadet ialfald gjennemgaaende maa have været sammensat af det nye systems venner. For de forskjel- lige andre embeders vedkommende foreligger der intet, som Skulde gjøre en tilbeielig til for dem at antage noget andet. * Aristotele8, Fol. Ath. p. 65, 1 (c. 38). Politik. 1304 ἃ. 20. |? Aristot. Pol. Ath. p. 66, 4 (c. 23) og 77, 12 (c. 28). EN ὃ Plutarch. Arist. c. 2. SV OG! Å t 1 1 1 Å : | 72 A. RÆDER. [No. $ | FI Man tør saaledes gaa ud fra, at majoriteten inden det αὐ Ἵ aristokrati loyalt sluttede sig til den nye forfatning ". Sevfolger lig fandtes der nok de, der stillede sig i opposition, som vi snart skal se; men man kan snarest undre sig over, at dette ikke var | tilfældet med flere; det skulde man have ventet, naar man tager | den foregaaende udvikling i i betragtning. Tyranniet havde imid- lertid lært det attiske aristokrati at bøie sig; baade dette og | kampene mod det havde desuden ryddet adskillig op blandt de gjenstridige. Detsamme gjælder kampen mellem Isagoras's parti og folket i den tid, der gik lige forud for Kleisthenes's reform- arbeide. Man maa vel her, trods Aristoteles's taushed, fæste lid til Herodots bestemte udtalelse* om, at folket, dengang Kleomenes | og Isagoras var bleven tvungne til at overgive Akropolis, blot lod spartanerne og Isagoras drage bort, medens alle den sidstes. | I tilhængere blev henrettede. ΠῚ Det var Alkmaiomiderne og de med dem allierede slegter, der i den periode, som her behandles, stillede de ledende mænd. I begyndelsen var selvfølgelig Kleisthenes selv den mand, i vie | haand ledelsen laa; naar Kleisthenes er død, ved vi desværre ikke, ligesom vi overhovedet mangler de nødvendige data til at danne os en opfatning af denne merkelige mands liv og person- ! lighed; langt fra aar 500 ligger imidlertid neppe hans dedsaar. Blandt hans arvtagere var hans brodersøn Megakles Hippokrates's |- søn. At denne har spillet en fremragende rolle og er optraadt ialfald som familiens leder efter Kleisthenes's død, fremgaar af, at han efter Aristoteles> var den første af det raadende parti, | der senere (i 487/6), da dette styrtedes, rammedes af ostra- kismen. Aristoteles's udsagn, at den forviste Megakles var Hip- pokrates's søn, altsaa ikke Kleisthenes's søn af samme navn, som hidtil almindelig antaget*, vinder bekræftelse gjennem fundet af et ostrakon, der bleven anvendt ved denne leilighed, og som bærer indskriften ,Megakles Hippokrates's sen fra Alopeke**. | 1 Beloch, Die attische Politik seit Perikles. Leipzig 1884, på. 8 ere p. 60, 3 (c. 22). 4 saaledes ogsaa af Toepffer Att. Gen. p. 249 ΡΟ I. A. IV 569 (pag. 192). 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 18 | Ls NE il AE SEE | Ved Megakles's side stod Xanthippos Ariphrons sen af Buzygernes | æt; han var gift med Megakles's søster Agariste. Ogsaa han maatte senere, to aar efter Megakles, vandre i landflygtighed, * forvist ved ostrakismen)!., Xanthippos synes i tiden fra omkring | 500 til hans forvisning at have været partiets egentlige leder; Aristoteles siger nemlig 5: ,men derefter (efter Kleisthenes og Jsagoras) stod Xanthippos i spidsen for folket og Miltiades for de fornemme*. Ved siden af disse to spillede Aristeides, der var archont? i aaret 489/8 en fremragende rolle. Han var Kleisthenes's ven*. —Aristeides var fra demen Alopeke>, hvorfra ogsaa den |nævnte Megakles Hippokratess sen var fra ὅ; heraf ter man muligens slutte, at der bestod et ældre allianseforhold mellem * Aristeides's familie og Alkmaioniderne. Nie forbundne med Alkmaioniderne var ogsaa Alkibiadess æt Fupatriderne”. Alki- biades den ældre var nemlig ifølge Isokrates* en af Klei- sthenes's ivrigste partifæller, ligesom allerede tidligere et af denne slegts medlemmer Kleinias havde stillet sig paa Solons parti”. Ogsaa denne familie var besvogret med Alkmaioniderne; den yngre Alkibiades's moder Deinomache var nemlig datter af den nævnte Megakles Hippokrates's søn; thi ifølge Lysias var Alkibiades's bedstefader Megakles i sin tid bleven forvist ved ostrakismen. Paa samme side stod sikkerligen ogsaa Kerykernes uigtige og rige presteslegt. Allerede i gamle dage havde Hip- 1 Aristoteles Pol. Ath. p. 61, 5. (c. 22), C. I. A. IV 570 — et ostrakon ly lydende paa Xanthippos Ariphrons søns navn, fundet under de sidste + udgravninger paa Akropolis. ἘΠ Ath. p. 77, 11 (c. 28). Plutarch. Arist. c. 5. Plutarch. Arist. c. 2. Plutarch. Arist. ὁ. 1. C. I. A. IV 569. At Eupatriderne, foruden at være en fælles betegnelse for alle ad- lige, tillige var navnet paa en speciel slegt, er godtgjort af Wila- mowitz, Kydathen (i Philol. Unters. I) p. 119. Toepffer, Hermes 22 | ΟΡ. 479. Hirzel, Rhein. Mus. N. F. 43 p. 683. 8 De big. 26. 9 Plut. Solon c. 15. 4 > orm OG DD 74 A. RÆDER. ++ Ne EE EE EEE ΘΘΘΘ σΘΘΞΘΘΘΟΘΘΘ. 5.5 Æ ponikos af denne æt stillet sig paa Solons side". Hans broder- | eller sennesen Kallias var efter Herodot” blandt Peisistratos's bitreste fiender. Archonten i 490 Phainippos var vistnok sen å af denne Kallias igjen. vg | Der bestod dog ogsaa en oppositivn mod det ledende parti. Først har vi levningerne af Peisistratos's parti, fremforalt Peisi- stratos's egen familie*%. Den ledende mand inden de fordrevne tyranners familie var efter Aristoteles» Hipparchos Charmos's sen. Denne var allerede paa Kleisthenes's tid en fremtrædende | mand, saa at Kleisthenes endog specielt skal have havt ham i | sigte, da han indstiftede ostrakismen. Han blev da ogsaa det første offer for denne indretning, men dog ingenlunde saa tidlig | som hidtil antaget, men først to aar efter slaget ved Marathon. | | Ganske vist havde dette parti mistet sin egentlige styrke, den- I gang folket i masse sluttede sig til Kleisthenes, der saaledes i | hovedsagen forenede Diakriernes og Paraliernes partier. Alligevel | kan det peisistratidiske parti ikke have været saa svagt endda; dette fremgaar for det ene deraf, at den nævnte Hipparch i aaret 596/5 opnaaede at blive archont* under den delvise reak- tion, der da indtraadte efter jonernes nederlag og den ydmygelse, | den atheniensiske politik havde lidt i den anledning. Desuden | kan man slutte sig til partiets relative styrke deraf, at folket i 488/7 fandt det nødvendigt at fjerne Hipparch ved ostrakismen. Dette tyder paa en vis magt og viser, at han maa have staaet i Plut. Solon, c. 15. F. Duemmler (Hermes 27 (1892) p. 262) antager, Ϊ Å Plutarchs historie i Solon c. 15 om Solons venner Kleinias, Hippo- | nikos og Konon er en senere bagvaskelse f. eks. af Kritias; men 3 deraf med Duemmler at slutte, at ogsaa disse navne er opfundne, gaar dog ikke an; familietraditionen var dertil altfor levende i "Athen; man kunde ikke fn disse mærd paa denne maade, med mindre man vidste, at disse slegter ialfald havde staaet paa Solons side. τ FVT HA | 3 Guil. Petersen, Quaestiones de historia gentium Atticarum. Ed 1880, p. 40. : 4 PeistørrAtidrne dannede ingen gens. Herodot, V, 65, viser, at be- nævnelsen Peisistratider egentlig blot brugtes om Peisistratos | sønner. 'Toepffer, Att. Gen. p. 4. 9 Pol. Ath. pi. 69, 1 (c. 22). 6 Dionysios VI, 1. 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 75 ΙΝ idsen for et parti, som man maatte regne med, og som kunde blive farligt, især hvis det skulde komme til nye kampe med perserne. Man tør vel videre heraf slutte, at det peisistratidiske parti i Athen havde vist en mistænkelig holdning under det første persiske tog. og at man hos det kan søge ophavsmændene i til den mystiske skjoldheisning paa Pentelikon, hvorfra Herodot! | ped rette søger at fri Alkmaioniderne fra al delagtighed. | Kan man saaledes endnu spore levninger af det gamle Diakrierparti, saa havde Pedierne heller ikke ganske nedlagt vwaabnene trods den hjemsøgelse, som deltagelsen i Isagoras's kamp havde ført ned over dette parti. Til held for Kleisthenes og hans verk manglede de oligarchisk sindede slegter, der stil- lede sig i opposition, i begyndelsen en fører. Den familie, der var saa at sige selvskreven til at tage ledelsen, var paa Klei- sthenes's tid borte fra Athen; det var Philaidernes mægtige æt. ἃ gammel tid af Alkmaionidernes konkurrenter og rivaler. Allerede tidlig maa den have spillet en fremtrædende rolle blandt Attikas store familier; vi gjenfinder saaledes Philaider i den joniske koloni Teos paa Lilleasiens kyst, hvor der endng fandtes sn deme, der var opkaldt efter den (σύργος φιλαΐδης). At den 1orte til Pedieernes parti fremgaar noksom af, at Herodot * alder slegten for den ,firspandholdende* (teowrxoteopov inter); den historisk bekjendte gren af ætten boede da ogsaa - Lakiadai, der laa paa sletten nordvest for Athen. Peisistra- idernes frygt for denne mægtige familie havde ført til, at de pegunstigede dens forseg paa at vinde sig et rige oppe paa «Jhersones; et af dens i Athen tilbageblevne medlemmer Kimon, | len berømte Miltiades's fader, lod de endog snigmyrde. Paa len tid, vi her beskjæftiger os med, var Miltiades den yngre fami- jens overhoved; han førte styret paa Chersones samt Lemnos og Imbros dog med anerkjendelse af Athens overhoihed. Herfra ᾿ | aatte han imidlertid flygte, trykket af perserne. og kom i 493 " τ σι 121. ? Herodot, VI, 107 og fl. Athen. XIV, 25. Toepffer, Att. Gen. p. 270. | 90. I. Gr. IT, 3064. | 4 VI 35. 76 A. RÆDER. [No. $ | tilbage til Athen. Her maa han straks have stillet sig i spidsen for en aristokratisk opposition mod Alkmaioniderne og deres eg | venner; thi Aristoteles! stiller Miltiades op som de fornemmes fører mod det af Xanthippos ledede folkeparti, og dette kan jo ikke gaa paa nogen anden tid end de 4 aar, han nu virkede i | Athen før sin ded. Det raadende parti søgte da ogsaa at | knække ham, saa godt det kunde. Thi i de ,fiender*, der efter Herodot 5 rettede en anklage mod ham for hans tyranniske op træden paa Chersones, ter vi trygt se Alkmaioniderne med. Xanthippos og Megakles i spidsen*, da det jo var Xanthippos, der senere med større held fornyede angrebet efter Miltiades's uheldige tog mod Paros*. Først senere forsvinder det personlige fiendskab mellem Alkmaionidernes og Philaidernes familier, da Kimon, Miltiades's sen, egtede Alkmaioniden Isodike, vistnok en. | sennedatter af Megakles Hippokrates's sen*. | Vi har i det foregaaende fundet, at der i tiden efter Klei- sthenes i Athen fandtes tre partier, hvori de adlige ætter havde spaltet sig. 'To oppositionspartier, det ene ledet af Peisistra- tiderne, det andet ialfald senere af Philaiderne, stod mod Alk- maioniderne; dette sidste sad inde med ledelsen og nød folkets tillid. Vi kan imidlertid finde spor af, at ingenlunde alle de adlige slegter, der loyalt havde sluttet sig om Kleisthenes's for fatning, stod paa nogen god fod med Alkmaioniderne og den øvrige styrende klik. Dette kan ialfald paavises for en families vedkommende, Lykomidernes gamle presteslegt. Denne families mest fremragende medlem, den der skulde gjøre;den mest be- kjendt, Themistokles, var vistnok endnu ung* og spillede påå den tid neppe nogen fremtrædende rolle; men den tid var dog ikke fjern, da han skulde vise sig som Alkmaionidernes bitreste og Ki fiende. Fiendskabet mellem disse sidste og Lykomi- 1. Pol Ath. p. 77, 11.(0:+29). 2 VI, 104. 3 Duncker, Gr. Gesch. III, 90. Busolt, Gr. Gesch. II, 58... 4 Herodot VI, 186. 5 Plut. Kimon, c. 4. Toepffer, Att. Gen., p: 348 —4. | 6 'Themistokles's slegtskabsforhold og alder omhandles nærmere | ekskurs 6. | ap ar | I 4 ᾿ ἀπ ] Å ω ba Π * 1893. τ: ATHENS POLITISKE UDVIKLING. δ Jerne var imidlertid af gammel oprindelse. Den Myron fra PI ya, der ifølge Plutarch? optraadte som anklager mod Alk- maioniderne i anledning af deres optræden under Kylons opstand, nørte vistnok, som Busolt* antager, til Lykomidernes slegt, der var den mægtigste i Phlya?. At uvenskabet holdt sig, fremgaar af, at en Leobotas, hvis faders navn Alkmaion viser, at han til- nørte Alkmaionidernes æt, optraadte og anklagede Themistokles 'or forræderi*. Vi skal da ogsaa se, hvorledes Themistokles's ypkomst førte det raadende partis nedgang med sig, ja at Megakles, Xanthippos og Aristeides en for en maatte vandre i andflygtighed og overlade sin store modstander marken. Qgsaa Athens ydre politik i dette tidsrum kaster lys over jartiforholdene og den indre udvikling. Tyrannernes fordrivelse 98 de dermed sammenhængende begivenheder førte til, at Athen om i krig ikke blot med Sparta og dets forbund, men ogsaa ned Chalkis og thebanerne, hvilke sidste atter fik draget Aigina nd i kampen. Krigen førtes med glimrende beld fra Athens ide. Chalkis erobredes, og dets land fordeltes til klerucher, vorigjennem den attiske bondestand fik en betragtelig forøgelse* -”heben maatte indremme Athen en fordelagtig grænse, og Sparta lev nedt til med skam at trække sig ud af krigen; kun med Aigina, for hvem Athens ydmygelse var et livsspørgsmaal» 3 loldtes kampen gaaende i længere tid. Selvfølgelig maatte | lette det unge demokratis vaabenheld kaste glans over det baade 4 fremmedes og i atheniensernes egne eine og derigjennem ikre dets bestaaen. Karakteristisk for Athens forhold paa denne tid er, hvad Terodot fortæller om grunden til, at det peloponnesiske forbund rak sig ud af krigen; især er det korinthiernes optræden, der - ter fortjener opmærksomhed. Fra det øieblik af, at Athen blev n industri- og handelsstat af første rang, blev jo og maatte * Solon ce. 12. 2 Gr. Gesch. I, 508. | å Se nærmere ekskurs 6. | '* Krateros i Miller Fragm. hist, Gr. IT, 619. Plut.Them.c. 23. Plut. | ÅArist. c. 25. ἃ 78 A. RÆDER. | [No. 4 | Korinth blive Athens bitreste fiende. Naar vi nu ser, at Korinth i det her omhandlede tidsrum stillede sig ganske anderledes ligeoverfor Athen, saa har vi heri det bedste bevis for, at Athen * endnu ikke kan være naaet op til en imponerende stilling, | hvad industri, handel og skibsfart angaar. Korinth saa endnu ikke faren for sit herredømme paa handlens og industriens | omraade i Athen, men i Aigina; det var dettes konkurranse, | korinthierne især frygtede, ved siden af at det ikke havde lyst | til, at Spartas ledelse af forbundet skulde udvikle sig til et virkeligt overherredømme. Hvor ganske anderledes er ikke situationen nu og 70 å 80 aar senere før Peloponneserkrigens | begyndelse. Nu støtter Korinth Athen i kampen mod Aigina, | idet det overlader Athen 20 ordentlige krigsskibe!. Det er Korintb, der bringer den forbundshær, som spartanerkongen Kleomenes i 506 førte ind i Attika, til at opløse sig”. Det er | Korinths udsending Sokles, som et par aar senere paa forbunds- | mødet i Sparta forpurrer spartanernes forslag om med vaaben- | magt at gjenindsætte Hippias som tyran i Athen?. Ja, Korinth gaar endog saa langt i sin velvilje mod Athen, at det lige efter Hippias's fordrivelse som voldgiftsmand i striden mellem Theben ἡ og Athen angaaende Plataiais stilling, erklærede denne by for fri for det thebanske herredømme og altsaa berettiget til at slutte sig til Athen*. Hele denne Korinths optræden viser til- på fulde, at Athen endnu maa have været en i overveiende grad. ; jordbrugende stat, for hvem skibsfart, industri og handel endnu | var næringsvei af mindre betydning. 4 I flere henseender bemerkningsværdig er ogsaa Athens gjentagende forseg paa 1 tiden fra Hippias's fordrivelse til ———— -,α΄-- α- Herodot VI, 89. Herodot V, 73. Ν E Herodot V, 91. Ganske vist er den tale, Herodot ved denne anled-| ning der Sokles holde, komponeret af ham selv (Wilamowitz, Philol. Unters. I, p. 115. Busolt, Gr. Gesch. I, 447 og 579) efter| stemningen i tiden ligefør Peloponneserkrigen (Thukyd. I, 41); men selve det faktum, αὖ. korinthierne dengang hindrede spartanernes ᾿ planer, staar detter ikke mindre fast. Lå Herodot VI, 106. av Nm -= -- 3 -2 rå h 893.] p ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 19 jonernes opstand at vinde persernes hjælp i kampen mod sine naboer. Dette skede første gang lige efter Isagoras's og Kleo- menes”s fordrivelse, da der blev sendt bud til Artafernes, satrapen . Sardes, med tilbud om forbund*. Anden gang skede det, da Jippias efter sin forgjæves reise til Sparta var dragen tilbage il Sigeion og derfra gjennem sine gode forbindelser søgte at inde Artafernes og det persiske hof for sin sag. For at mod- urbeide disse intriger sendte athenienserne atter sendebud til Jardes, men kun med det resultat, at de fik til svar, at perserne »etragtede sig som Athens fiender, hvis ikke Hippias gjenind- attes i sin gamle magt”. Disse Athens gjentagende forseg paa dt Vinde perserne for sig viser ganske vist, at den hellenske - ationalfølelse endnu ikke var saaledes udviklet som senere, lige- om de ogsaa kan udlægges som et vidnesbyrd om atheniensernes aste vilje paa at forsvare sin nyvundne frihed. Men ved siden N eraf viser de ogsaa, og det er det, som her har interesse, et - jendskab til stillingen rundt om i verden, en politisk horisont aa Vid, at man maa forbause sig derover hos et folk, der efter [erodots udsagn? omkring 20 aar senere ansaa en seilads over I Lilleasien som en fart ud i det ukjendte. Denne Athens ptræden lader sig imidlertid let forklare, naar man betænker, | Alkmaionidernés familie dengang ledede Athens politik. Thi Ikmaioniderne havde under sin landflygtighed og fremfor alt jennem sin forbindelse med det delfiske presteskab havt den — -2dste anledning til at sætte sig ind i den almindelige græske dlitik og de med hellenerne i forbindelse kommende staters illing og forhold. Hvad specielt Forasien angaar, saa havde > fra gammel tid at staaet i den neieste forbindelse med ydien og dens herskere*. Det er ganske eiendommeligt at be- 4 agte de tre forste attiske familiers politik ligeoverfor Persien å denne tid. Alkmaioniderne og Peisistratiderne intrigerer begge - Sardes og kappes om, hvem der kan vinde persernes venskab, | Herodot V, 73. οὐ Herodot V, 96. VII 132. | Herodot VI, 115. Scholiasten til Pindar Pyth. VIL 80 Å. RÆDER. [No. 2. ἢ ———————————— ἐν | samtidig med at Philaiderne søger at hævde sig og sit herre» dømme paa Chersones mod det persiske angreb. Alene den i nævnte optræden fra den atheniensiske stats side, dens forseg paa at vinde støtte hos perserne, viser tilfulde, at Philaiderne | og deres parti dengang ikke kan have havt noget at sige i Athen. Og dette, at de mægtige slegter saaledes fører, om jeg saa maa Sige, sin egen udenrigspolitik, karakteriserer bedre end — noget andet den stilling, disse endnu indtog i det atheniensiske samfund, og hvor langt dette endnu var borte fra et virkelig | gjennemført demokratisk styre og fuld demokratisk lighed. | Perserkrigene er sikkerlig den begivenhed, som mere end noget andet bidrog til at give Kleisthenes's samfund og stats- ordning dens retning hen mod det rene demokrati. Perser- ] krigene gav jo stødet til flaadens bygning og anlægget af Peiraieus; herigjennem var grundvolden lagt for Athens herredømme paa søen og derigjennem for det nye økonomiske liv i Attika, der. var en betingelse for en virkelig demokratisk udvikling. Flaa-| dens seire øgede endmere det attiske folks selvbevidsthed, uafhængigheds- og mnationalfelelse og havde til resultat det atheniensiske seforbund, der blev basis for Athens og det athe- i niensiske demokratis stormagtsstilling. Jeg har allerede nævnt, at Athen faktisk befandt sig paa krigsfod ligeoverfor Persien fra det øieblik, det sad dettes be- + faling at gjenindsætte Hippias overhørig. Det kan forevrigt ο efter Dareios's optræden i Thrakien og Makedonien i tiden, der fulgte paa hans skythertog, ligesom efter hans optræden over hovedet vel ikke være tvil underkastet, at det var hans mening at prøve paa at lægge hele Balkanhalvøen under-sig. Den maade, hvorpaa han antog sig Hippias's sag, er kun et enkel træk i denne politik; de fordrevne tyranner kunde blive nyttig redskaber, naar det gjaldt at vinde Hellas. Som en indledning 5te kapitel. Athen og Perserkrigene. 1898.] μι ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 81 Bi ———————————==========—==—=—========—===—— til Hellas's underkuelse skulde den forsegte erobring af Kykla- derne tjene. Den ekspedition, der blev udsendt med dette maal or oie, førte imidlertid til jonernes opstand. Dette, at jonerne gjorde opstand mod perserne netop nu, da Hellas naarsomhelst kunde vente et persisk angreb, kom som on uventet hjælp, en hjælp, som imidlertid grækerne i hjem- landet kun daarlig vidste at gjøre sig nyttig. Som det gik, skaffede opstanden Hellas kun nogle aars udsættelse, hvilket under de givne forhold dog var af den største betydning; for- holdene i Grækenland var nemlig ubetinget anderledes gunstige til at tage imod et persisk angreb i 490, end de vilde have været i 500. Havde de græske stater ved denne anledning havt et mere mabent politisk blik, kunde de have gjort sig en ganske anden ordel af denne de lilleasiatiske helleneres reisning. Thi det an vel, med de senere erfaringer for øie, med tryghed siges, ὦ et enigt Jonien vilde, under forudsætning af ordentlig støtte rå Hellas's stater, have kunnet hævde sin frihed, ligesom intet den grad vilde have skabt et enigt Jonien som en kraftig jælp udenfra. Persien vilde under disse forudsætninger neppe ave magtet atter at lægge landet under sig, og hermed var θα det samme enhver fare for et persisk angreb paa selve Tellas afværget;- thi med et frit Jonien var et saadant angreb mn umulighed. Hellas i sin almindelighed og Sparta i særde- ᾿ shed lod imidlertid denne anledning, der saa uventet bedes em til at tage kampen op mod perserne under de allergunstigste - etingelser, gaa ubenyttet hen. Kun Athen viste en større forstaaelse af situationen og dens rav. Man har ikke ret til i Athens optræden ved denne anled- ing at se en tankeles udfordring til det mægtige Persien, der atte føre og virkelig ogsaa førte store farer ned over den fistige by; det vilde være uretfærdigt fra et saadant udgangs- ankt at rette bebreidelser mod det styrende parti i Athen. ette maatte anse et persisk angreb paa byen som blot et tids- orgsmaal; nu aabnede der sig en mulighed for at faa henlagt 1 igsskuepladsen udenfor hjemmet. Feilen ligger ikke i, at ᾿ Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 2. un:16 82 Α. RÆDER. [No. 2. Athen hjalp Jonien, men i at det ikke holdt fast ved denne politik, men trak sig tilbage i det afgjørende øieblik, netop da en støtte fra hjemlandet vilde have havt en saa stor betydning, ikke mindst gjennem den moralske virkning, en saadan vilde | have udøevet i retning af at holde de lilleasiatiske helleneres mod oppe og hindre den eødelæggende splittelse. Der kan ingen tvil være om, at det var i overensstemmelse med de raadende, altsaa Alkmaioniderne og deres tilhængeres I ønske, at det atheniensiske folk besluttede sig til at sende Jonien hjælp. Spørgsmaalet er saa: hvem bærer ansvaret for, | at Athen saa snart trak sig ud af kampen? Det skal indrøemmes | at Athens stilling ikke var den letteste. Man maa erindre, at krigen med Aigina samtidig fortsattes, saa der lagdes stort I beslag paa dets kræfter, især da paa de hjælpemidler, som byen | raadede over tilses. Da den første ekspedition intet ordentile Å kunde udrette, kunde det nok falde vanskeligt at skaffe en ny, stor nok udrustning tilveie. Man kan under disse forhold nok forstaa, at den store mængde blev betænkt; den havde jo ikke saa let for at overskue situationen i dens fulde alvor, il meget mere som der jo i Athen fandtes et parti, Peisistratidernes tilhængere, der selvfølgelig af bedste evne søgte at udnytte | stillingen. Folket fik ofte nok af disse høre, hvilket letsindigt og dertil unyttigt foretagende det vilde være at fortsætte ud æskningen mod den storekonge. Det er imidlertid et stort Spergs- | maal, om man kan frikjende de ledende mænd inden regjerings- partiet for alt ansvar i sagens anledning; det kan være et spørgsmaal, om ogsaa disse havde det nedvendige overblik| | Skal man dømme efter det, som skede senere, kan ganske Vist tvil herom være meget berettiget. Vi maa erindre, at de ledende paa denne tid er, væsentlig ialfald, de samme personer, Xanthippos og Aristeides, der senere modsatte sig Themistokles's politik tiden mellem slagene ved Marathon og Salamis. Dengang havde Ἶ de ialfald ikke den rette forstaaelse af situationens'alvor; de ligger derfor nær at slutte, at de heller ikke havde det ved del omtalte første anledning, og da var der ingen Themistokles ti | at raade bod paa, hvad de styrende feilede i. | ᾿ 1893). τὰ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 83 | Resultatet blev, at Athen trak sig ud af kampen; folket svigtede sine ganske vist ved denne anledning mindre sikre og bestemte førere og slog ind paa den politik, Peisistratos's venner forfægtede. At vi her har med en forbigaaende reaktion at bestille, at folket her har taget parti mod Alkmaioniderne og deres venner, og at disse altsaa vistnok har været for en fort- sættelse af krigen, omend ikke paa en tilstrækkelig kraftig og overbevisende maade, kan sluttes af, at Hipparch, Charmos's sen, der jo var fører for det peisistratidiske parti i Athen, blev archont i aaret 496/51. Dette kan ingen tilfældighed være paa mm tid, da archonterne udtoges ved direkte valg i folkeforsam- ingen. Den stemning, der dikterede dette valg, kan imidlertid kke have holdt sig længe, uagtet man ikke længere, som hidtil Mmindelig skeet, kan slutte hertil af en supponeret forvis- ling ved ostrakismen, der skal have rammet Hipparch lige efter; Aristoteles? viser nemlig, at dennes forvisning først falder to ar efter slaget ved Marathon. Betegnende for det omslag, der nart maa være indtraadt, er historien om, hvorledes det gik råk Phrynichos>, da denne kort tid efter Milets fald (i 494) remstillede denne begivenhed i en tragedie for det atheniensiske på I bevidstheden om sin medskyldighed i denne sørgelige ændelse bred folket ud i taarer og forbød, at stykket oftere kulde opføres, ja straffede digteren med en bod. - Følgerne af, at hellenerne havde ladet den dem saa uventet udte anledning til at udkjæmpe kampen paa fremmed terri- orium gaa ubenyttet hen, viste sig snart; selve Hellas blev nu | amppladsen. Det første persiske angreb strandede som bekjendt ; aa atheniensernes tapperhed. En saadan begivenhed som slaget ed Marathon og persernes derpaa følgende flugt tilbage til sien kunde selvfelgelig ikke undlade at faa vidtrækkende til- agevirkning paa Athens indre udvikling. Aristoteles+ gjør i | Agens anledning felgende bemerkning: ,I det 1916 aar der- Å MT, VI, 1. 4” Pol. Ath. p. 58, 9 (c. 22). 3 Herodot VI, 21. 4 Pol, Ath. p. 58, 2-(c. 292). | 6* 84 A. RÆDER. [No. 2 efter (efter den allerede omtalte forandring af strategembedet) seirede de (athenienserne) i slaget ved Marathon under Phainip- pos's archontat. Derefter gik to aar, og da folket nu ar vundet større styrke, anvendte man for første gang loven om ostrakismen; denne var given af mistanke ligeoverfor magt- haverne; thi Peisistratos havde som folkeleder og feltherre op- kastet sig til tyran. Til hans slægtninger hørte ogsaa den - første, som blev forvist, nemlig Hipparchos, Charmos's sen, fra Kolyttos. Det var især med ham for øie, at Kleisthenes havde | givet loven, da han vilde fordrive ham. Men athenienserme | havde med folkets sædvanlige overbærenhed ladet tyrannernes venner blive boende i byen, forsaavidt de ikke havde været delagtige i urolighederne; men disses ferer og leder var Hip- parchos. Men straks i det følgende aar, under Telesinos's archontat, udtog man ved lodkastning de ni archonter phylevis, nemlig blandt de 500, som indbyggerne af demerne opstillede; men dette var forste gang siden tyranniet; alle de foregaaende| archonter var valgte". Som man vil se, gav efter Aristoteles's | opfatning folkets gjennem slaget ved Marathon eøgede mod Å selvtillid sig udslag i to retninger: man greb til anvendelse af | ostrakismen, og man foretog forandringer i archontembederne. | Det var i aaret 488/7, at Hipparch maatte vandre i land- | flygtighed, fordreven ved ostrakismen!. Dengang dette skede, laa ledelsen endnu i det alkmaionidiske partis haand; dette ad vi slutte allerede af archontembedets besættelse. I 490/89 var Keryken Phainippos første archont, og denne families allianse med Alkmaioniderne er allerede tidligere”? fremholdt. I aaret 489/8 var Aristeides archont3. Men dette partis herredemme har dog været udsat for adskillige angreb i de nærmest fore- gaaende ar. Da Miltiades i 493 var vendt tilbage fra Chersonnes havde det aristokratiske parti faaet en dygtig og anseet føre der under de givne forhold kunde blive farlig nok for de raa| dende. De forhold, han før havde været oppe i, og det kjend ! Aristoteles Pol. Ath. p. 59, 1 (c. 22). 2 Pag. 73. 8 Plut. Arist. c. 5. - 1893.] Ν ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 85 skab til den persiske krigsførsel, han havde havt anledning til at vinde, gjorde det saa at sige til en nedvendighed, at man, da det første persiske tog truede, valgte ham ind blandt ”stra- tegerne. Slaget ved Marathon kunde kun end mere øge hans anseelse, og han kunde nu ved en forsigtig politik have havt gode udsigter til at svinge sig op til den ledende med fortrængsel af dem, der hidtil havde ført styret. Det ulykkelige tog til Paros gav imidlertid hans hele stilling et sted sterkt nok til, at | Alkmaioniderne med Xanthippos i spidsen kunde drive hans dom- ΤΗΝ igjennem. Hermed havde det aristokratiske parti atter mistet sin leder, og det spillede i det følgende en kun lidet remtrædende rolle. Dette forhold forandredes først, da Mil- iiades's sen Kimon paa ny samlede det splittede parti under ig; men dette skede først flere aar senerel. Qgsaa det peisistratidiske parti havde faaet en ny anledning ll at røre paa sig og gjøre sig bemærket. Vi har allerede vert? hvorledes Athens indblanding i den joniske opstand tid- igere havde budt dem en lignende leilighed. Havde allerede lengang dette partis intriger ikke været uden betænkeligheder, aa var faren end sterre under det første persertog. Det var 2 en af de hovedopgaver, som Datis havde faaet at løse, dette t fore Hippias-tilbage. Det er saa at sige en selvsagt ting, tt Hippias paa en eller anden maade stod i forbindelse med ; ine tilhængere i Athen. Den saa meget omtalte skjoldheisning åå Pentelikon staar som et minde om disse intriger. Denne [erodots efterretning vinder nu i interesse, naar vi faar høre, t Hipparchs forvisning falder efter slaget ved Marathon og Aristoteles sættes i umiddelbar forbindelse med slaget og de ermed sammenhængende begivenheder. Dette viser, at faren Dr et reisningsforseg i det indre, der skulde komme perserne 1 hjælp, ikke har været saa ringe enda, og at der her forelaa I opgave, der ikke lagde mindre beslag paa Miltiades's og de dre lederes raskhed og snarraadighed end selve slaget. Med pr erfaringer i friskt minde var det, at Alkmaioniderne fik 1 en, Pol. Ath. 72, 15 (c. 26) og 77, 13 (c. 28). * Fag. 82. 86 Α. RÆDER. | [No. 9. | folket til i aaret 488/7 for første gang at gjøre anvendelse af loven om ostrakismen og sætte en stopper for de peisistratidiske | intriger ved at forvise partiets ledende mand, den tidligere nævnte Hipparch Charmos's søn. Kan man lægge vægt paa Aristo- teles's ovenfor citerede ord om, at selve ostrakismen var indført med specielt hensyn til Hipparch, men at han hidtil var sparet paa grund af folkets sædvanlige overbærenhed, saa tør man | muligens heri se en reminisens af, at magthaverne allerede tid- ligere havde villet anvende ostrakismen mod ham. men uden at I kunne faa folket med derpaa. Skaffede end Miltiades's store fortjenester som strateg ham ikke nogen varig indflydelse i Athen, saa var de dog ikke uden indgribende betydning for strategembedet og derigjennem for Athens øverste embedsverk i sin helhed. For det første skede der i 486/7 en forandring i archontembedernes besættelsesmaade. Talfald| siden Kleisthenes's tid var besættelsen skeet gjennem direkte valg 1 folkeforsamlingen; nu indførtes en methode, hvor valg og lodkastning var kombineret. Demerne udvalgte efter Aristoteles 500 kandidater — 50 fra hver phyle; blandt disse kastedes lod saaledes at de 9 phyler fik hver sin archont, medens den 10d: maatte neie sig med at besætte sekretærposten hos archonterne De udvalgte kandidater maatte være af første klasse; dog e ikke usandsynlig ogsaa anden klasses borgere ved denne anled ning indremmet adgang til disse embeder ?. Er det overlevered — tal 500 rigtigt, saa er det rimeligt, at anden klasse har være med; ellers kan det vistnok have havt sine vanskeligheder hver aar at opstille 500 antagelige kandidater. Tallet 500 har imid lertid vakt ansted, og der er foreslaaet at læse 100 isteden | Man vilde da faa det samme tal, hvoriblandt lodkastningen fan d sted, som senere, da hver phyle ved lod udtog 10 kandidater blant ; dem, der meldte sig, og saa den endelige lodkastning gik for 8. I Se ekskurs. 4. 18 2 Det er ogsaa foreslaaet i πεντακοσίων at se en fordærvelse Å πεντακοσιομεδίμνων; forandringen kan være tiltalende, men er Å neppe tilladelig, naar det, som staar, lader sig forklare. | | ἃ 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 87 mellem disse 1001. Dette kan synes meget tiltalende; men der er dog noget, der gjør en saadan parallel mindre anvendelig. Det var nemlig ikke phylerne, der efter den i 487 trufne ordning stillede kandidater, saaledes som tilfældet var under den senere ordning, men demerne; et saa lidet tal som 100 lader sig imidlertid vanske- lig fordele paa demerne, da vel de sterre demer her som ved be- sættelsen af raadspladsene havde ret til at stille flere end de smaa, og der da ikke bliver pladse nok. Beholder vi tallet 500, falder der lige mange kandidater til archontembederne og raadsherrer paa hver deme, noget, der ganske vist taler for dette tal. Under disse forhold tror jeg, man gjer rettest i, indtil videre ialfald, jat holde paa det overleverede tal 500. Naar der saa paa ny indtraadte forandringer med hensyn til archontembedernes be- sættelsesmaade, naar de kandidater, imellem hvilke den endelige lodkastning skulde finde sted, begyndte at udtages ikke længere inden demerne, men inden phylerne, og naar lodkastning ind- ørtes ogsaa for denne første opstilling af kandidater, ja se det ved vi ikke; dette er ialfald spergsmaal, der ikke vedrører denne periode 3, Denne forandring i besættelsesmaaden ledsages af en for- ἢ ndring i archonternes kompetense. Det er allerede fremholdt 3, hvorledes dette kan paavises for den militære kommandos ved- - kommende. Ved Marathon var det endnu polemarchen, der the- retisk i det mindste sad inde med overkommandoen; ved Sala- mis og Plataiai optræder strategerne som selvstændige ledere. orandringen maa altsaa være foregaaet i det mellem disse be- ivenheder liggende tidsrum og kan derfor med tryghed antages åt have været samtidig med indferelse af lodkastningen under Γ.- | * Åristot. Pol. Ath. p. 22, 2 (c. 8). ? Man maa her sammenligne med Aristoteles Pol. Ath. p. 154, 1 (c. 62) om andre embeder, der ogsaa tidligere var besat ved lodtrækning ᾿ mellem kandidater opstillede af de enkelte demer) og hvor den Samme forandring foregik i tidens løb, at kandidaternes opstilling henlagdes til phylerne; for disse embeders vedkommende maa dog forandringen være indtraadt senere end for archonternes, saaledes som det fremgaar af pag. 153, 2 (c. 62). | * Pag. 45. 88 A. RÆDER. [No. 2 Telesinos's archontat. Hvad der her lader sig paavise for kom» mandoens vedkommende, lader sig ogsaa anvende paa de øvrige sager; den sterke nedgang i archonternes kompetense, der alle- rede er indtraadt inden den perikleiske tid, skrev sig ganske vist | for en væsentlig del fra dette aar. Archonterne sank mere og | mere ned til at blive embeder nærmest af formel, mekanisk na- tur 1. Det var raadet, domstolene, folket samt delvis andre em- beder, der arvede archonternes tidligere magtfylde. Forandringen er saaledes af demokratisk natur, og det er vel med dette for | pie, at Aristoteles i den samme ser et udslag af den større selv- | tilid og magt, som folket havde vundet gjennem sin seier ved — | Marathon. Ι Man kan selvfølgelig strides om, hvad der i grunden var | mest demokratisk under de givne forhold, enten at lægge valg- I retten i folkets haand eller gjøre resultatet mere afhængigt af loddets tilfældigheder, uden at man derfor behøver at gaa til den yderlighed, som Miller Striibing* gjer, naar han i lodkast- ningens indførelse ser en bestræbelse for at beskytte den aristo- kratiske opposition. Saa meget er vist, at forandringen ubetinget var i overensstemmelse med aanden i Kleisthenes's ordning, en konsekvense af dennes verk. Lodkastningen gav bedre end. noget andet udtryk for ligheden og hindrede partidannelser af ren personlig karakter. Det, der i særlig grad giver denne reform, om jeg saa maa sige, dens kleisthenske præg, er den maade, hvorpaa man seger at varetage de enkelte demers ret alle, de store som de smaa, skal have en chanse, samtidig vif at demerne, naar adgangen til archontatet ogsaa aabnedes for anden klasse, kan opstille repræsentanter, ganske vist ikke al folkets store masse, men dog af en stand, der i mangt og mege | kan sammenlignes med det engelske gentry i dets modsætning til heiadlen. Naar man saa ofte ser udviklet, at lodkastning ål h t I Grote faar saaledes ret i sin paastand (Hist. of Gr. IV. 195 og fl. at indførelse af lodkastning ved archontembedernes besættelse ἵγὶ volverede en nedgang i deres magt og kompetense, uagtet han her lægger forandringen til en feilagtig tid. * Aristofanes und die histor. Kritik, p. 247 og fl. 1898.] τ: ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 89 jørunden kom aristokratiet tilgode og derfor ikke kan kaldes demokratisk, saa gjælder dette ganske vist i en vis forstand, men ikke i hovedsagen; ifølge sin idé befordrer den demokratiet, saaledes som dette artede sig i Athen. Man maa her ogsaa erindre, at dokimasien ved archontbesættelse som ved embeds- besættelserne overhovedet ingenlunde blot var af formel natur, men havde større praktisk betydning, end man hidtil almindelig har antaget; dette fremgaar af Aristoteles's skildring! af den ved dokimasien anvendte fremgangsmaade?”. Man havde her en ganske vist ikke sjelden benyttet anledning til at fjerne ved loddet udtagne kandidater, der ikke var smagelige for det raa- dende parti. Den omstændighed, at man nu vovede at tage det skridt, som Kleisthenes ikke havde vovet at tage, uagtet det var i saa- dan overensstemmelse med hans hele verk forevrig3, det at man nu turde gaa til at gjøre de ganske vist i magt svækkede archontembeders besættelse delvis afhængig af loddets tilfældig- hed, det vidner om, hvor dybe redder den kleisthenske forfat- ning har slaaet i folket; det viser, hvordan hans tanke, hans - har trængt ind. Det viser ogsaa, at det resultat, hvortil 184 ovenfor kom, nemlig at den største del af aristokratiet maa j|have sluttet sig loyalt til den nye forfatning, er rigtig; ellers kan man neppe i denne reform se et udslag af den demokra- tiske tanke og idés vekst, saaledes som Aristoteles gjør paa (det nylig citerede sted. 1 Men skulde der ikke ligge endnu mere i denne reform? | vem er dens egentlige ophavsmand? Ganske vist er den, som remhævet, i overensstemmelse med aanden i Kleisthenes's verk, en videre konsekvense af dette. For saavidt kunde det ligge nær at antage, at det var det parti, der tog arven efter ham, det parti, jeg ovenfor har kaldt det alkmaionidiske, som har - drevet reformen igjennem. Men dette kan dog ikke have været I δ ΓΤ Pol. Ath. p. 188, 3 og fl. (6. 56). ἢ Headlam, Election by lot at Athen, p. 190. | APag. 48. | | | På 90 Α. RÆDER. [No. 2 tilfældet. Den besættelsesmaade, der hidtil var anvendt, havde vist sig altfor fordelagtig for den styrende klik til, at man TE specielt skal søge reformens primus motor inden denne. For- saavidt vi kan bestemme archonternes partifarve, saa synes de, naar Hipparch undtages, i tidsrummet fra Kleisthenes til demme reforms indtræden at være tagne inden det alkmaionidiske parti og blandt dettes venner. Forandringen er indført, ikke paa dette partis foranstaltning, men netop som et slag mod det; og dette slag staar ikke alene; slag i slag rammes saa partiet. Allerede samme aar, som forandringen indførtes, maatte Megakles, der jo var en af lederne, vandre i landflygtighed", noget der | ikke kan være en tilfældighed; to aar efter rammes Xanthippos | af den samme skjæbne?, og saa kommer turen til Aristeides*. Det kan vel neppe være tvivlsomt, at det var en og samme | haand, der rettede alle disse slag, og det er heller ikke vanske- ligt at gjætte, hvem manden er. Det er Themistokles, der her- med holder sit indtog i Athens historie, denne svorne fiende af den alkmaionidiske familie, men ikke destomindre den geniale | fortsætter af Kleisthenes's verk. Det er, som den ledende klik af det alkmaionidiske parti har manglet initiativets gave; VI skal senere se, hvorledes det næste gang, det kommer til magten, nok gjennemfører adskillige sager og det sager af den største betydning; men alle disse sager og reformer er ikke skabninger af deres egne tanker; de er alle som en fostrede i Themistokles's geniale hoved. Heller ikke den reform, vi her taler om, skylder det nævnte parti sin tilblivelse, ogsaa her viser Themistokles sig som den sande fortsætter af Kleisthenes's verk, og han viser sig som en fortsætter, der i originalitet og genialitet mindst kan maale sig med den mand, hvis arbeide han saaledes tager op. Med Themistokles dukker en ny kraft op 1 Athens historie, en | skabende kraft af forste rang, der skulde sætte dybere spor I| dets udvikling og grundlægge mere nyt, end nogen anden enkelt mand har gjort. τς | 1 Aristoteles, Pol. Ath. p. 60, 3 (c. 22). 2 Aristoteles, Pol. Ath. p. 61, 5 (c. 32). 8 Aristoteles, Pol. Ath. p. 64, 6 (c. 22). ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 91 Man kan vel antage, at der rundtom fandtes adskillig mis- neie med den regjerende klik, der som nævnt sørgede for, at archontembederne faldt paa klikkens medlemmer; thi et er at være misforneiet med et saadant klikstyre, et andet er under forhold som de daværende at faa samlet stemmer nok om mod- kandidater. Tør man gaa ud fra, at det var ved denne anled- ning, at anden klasse fik adgang til archontatet, saa kan man i den omhandlede reform se et forsog ikke blot paa at hindre et saadant klikstyre og imedekomme de udenfor dette staaende doyale, til 1816 klasse hørende slegters krav, men ogsaa en imedekommenhed ligeoverfor mellem-adlens fordringer og mis- meie med, at høiadlen alene skulde sidde inde med de vigtigste embeder. Ved samtidig at give demerne adgang til at stille kandidater samt øge andre institutioners magt gjennem omord- ning af archonternes kompetense lykkedes det unegtelig reform- sforslagets stiller at vinde allierede saa at sige overalt, udenfor de raadende herrers midte. Da Themistokles traadte frem med sit forslag, maa det have været Megakles, der for anledningen førte kampen mod ham; thi det er utænkeligt, at det ikke skulde være en sammenhæng mellem reformforslagets vedtagelse og Megakles's forvisning, der jo falder i samme aar. Da striden om det fremlagte forslag truede med at antage for store dimen- * sioner, maa man have bestemt sig for anvendelse af ostrakismen, med det resultat, at Megakles blev den tabende part. Da denne var borte, drev Themistokles sit forslag igjennem og havde her- | igjennem vundet en position, som han snart viste sig at være ἢ den rette til at udnytte. I denne Themistokles's optræden maa vi ganske vist se et -udslag af det gamle fiendskab, der raadede mellem Lykomiderne og Ålkmaioniderne; men vi kan dog ingenlunde reducere det hele til et træk i familiestridens evige feide. Det var ikke blot - hevnfelelsen, der dikterede Themistokles's optræden; det har | - ganske vist været hans tanke, at han gjennem den foreslaaede reform førte den atheniensiske stat videre paa en efter hans opfat- ning heldig og ønskværdig bane. Ved siden heraf tør vi vel tro, at det ogsaa var Themistokles's mening gjennem sit ganske vist Ι ἃ I ᾿ pr 92 Α. RÆDER. ' [No. 2. | position, der gjorde det muligt for ham at tage fat paa realisa- | tionen af andre for fædrelandets storhed og frelse saa betyd- nigsfulde planer. Thi Themistokles saa videre end nogen anden af sine samtidige!. Han-saa den fare, som truede fra Persien% og mente, at Athen og Hellas ikke atter kunde gjøre regning | paa et saadant held som det, der havde fulgt dem ved Marathon. Skulde kampen føres med udsigt til endelig seier, maatte den | udkjæmpes ikke tillands, men tilses; kun gjennem at blive en søstat kunde Athen have haab om at seire i den kommende, af- | gjørende kamp. Men hans blik gik videre; han saa ikke blot, | at det kun var paa seen, at der laa udsigt til frelse fra østens | angreb og den derfra truende trældom; det var paa seen, som søfarende, handlende og industridrivende folk, at Athen kunde tænke paa at hæve sig op til den forste plads i Hellas. Det var herredømmet paa søen, der skulde skaffe Athen den ledende stilling i Hellas, som Themistokles tiltænkte sin fædreneby; som landmagt havde Atben liden udsigt til at overfleie det peloponne- siske forbund; det var kun i egenskab af hersker paa søen, at dette kunde lykkes; her gik veien til Spartas ydmygelse, og dette, Athens storhed og Spartas ydmygelse, det var fra først til sidst Themistokles's egentlige og endelige maal.- gd Athen kom i besiddelse af en saadan havn (som Peiraieus), var det hans tro, at byen vilde kunne tiltage sig hegemoniet tilses?, siger Ephoros3. Det, som derfor først og fremst maatte gjeres, var at skaffe Athen en krigsflaade, en ordentlig marine- og handelshavn samt skabe et forbund af sestater, der kunde veie op mod de landstæder, som dannede de peloponnesiske forbund og derigjennem grundlaget for Spartas magt. | Ikke for var Megakles fordreven, før Themistokles traadte frem med disse sine videre planer og først og fremst raadede til, at man snarest mulig maatte se til at skaffe sig en ordentlig 1 Thukydides I, 138. κι 2 Thukydides I, 14. Nepos, Them. c. 1. Justin II, 12, 12. Ail. Ari- steides, ὑπὸ τῶν tett, p. 251 (Dindorff). ἢ 38 Diodor XI, 41. 1893.] = ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 93 brigsflaade. Han medte imidlertid heftig modstand hos de af let gamle partis ledere, som stod tilbage, saaledes hos Xan- hippos og Aristeides. Disse kunde med rette hævde, at det rar et voveligt skridt, et trin ud i det ukjendte dette, som Phemistokles raadede til! Det heldige udfald af slaget ved farathon, den lette seier, som de attiske hopliter her havde rundet over persernes overlegne skarer var argumenter, som unde føres i marken af hans modstandere. Men man har ikke ov til at antage, at mænd som Xanthippos og Aristeides ikke δὲ dybere; de indsaa ganske vist, hvilken gjennemgribende for- ndring disse planers realisation vilde medføre ikke blot for | thens hele økonomiske liv, men ogsaa for dets sociale og poli- iske udvikling; grunden vilde herigjennem lægges for et demo- rati af en ganske anden art end Kleisthenes's, som jo først og kemst hvilede paa landbruget. Man kan derfor ikke undre sig Iver, at Kleisthenes's gamle venner gjes tilbage ligeoverfor saa- anne planer, gjes tilbage for en saa radikal omvæltning af it det bestaaende. De opbød derfor alt, de havde at raade ver, til kamp mod Themistokles. Endnu to gange maatte der ppelleres til ostrakismen. Først maatte Xamnthippos vandre 1 | ndflygtighed; dette skede i aaret 485/4?. Senere havde Aristeides amme skjæbne>,"enten det nu først var i 483/2 eller allerede i 84/34. Da ogsaa Aristeides havde maattet forlade landet, stod /hemistokles alene igjen paa skuepladsen og udfoldede i de nær- est følgende aar en rastløs virksomhed; man kan ikke sige andet, nå at folket, da det først havde udtalt sig for sin nye leder, ᾿θδὰ fulgte ham og bragte hans planer til udførelse. I aaret 33/2 sætter han igjennem sin flaadelov 3; i 482/1 paaser han ym forste archont6, at loven ogsaa blev ordentlig gjennemført, | Paabegynder samtidig indredningen af det nye havneanlæg i ] |" Oncken, Staatslehre d. Aristoteles II, 464 og Athen und Hellas I, 47. * Aristoteles Pol. Ath. p. 61, 6 (c. 22). je Åristoteles Pol. Ath. p. 64, 7 (c. 22). |. Α. Bauer, Literarische und historische Forschungen zu Aristoteles's | ᾿Αϑηναίων πολιτεία. Miimchen 1891. p. 59—60. |” Aristoteles Pol. Ath. 61, 7 (c. 22). | Se ekskurs 6. Ε 94 A. RÆDER. | [No. DE Peiraieus. Høsten 481 er han saa, vistnok i egenskab af strate " Athens udsending ved møedet paa Isthmen, hvor det især var | hans verk, at krigen mellem Athen og Aigina blev bilagt og det hellenske forsvarsforbund kom istand). Aaret efter 480/79 er han atter strateg og seirer med den nydannede flaade ved | Salamis. Da det gjaldt for Themistokles at faa sine landsmænd med | paa en flaadebygning i sterre maalestok, kunde han som argu- | ment for denne forholdsregels nedvendighed henvise ikke blot til den fra Persien truende fare, men ogsaa, og det i særlig "å grad, paa den evige feide med Aigina”. Det vilde være feilagtigt i denne sidste henvisning blot at se en fiffig beregning fra | Themistokles's side. Skulde Athen tænke paa at svinge sig op til den ledende magt paa seen, saa maatte det selvfølgelig forst og fremst gjøre sig til herre i den saroniske bugt, og dette kunde ikke ske, saalænge Aigina stod som Athens stadige fiende Ὁ og konkurrent; ja man kan vel med de senere vundne erfare ἶ for øie sige, at det ikke lod sig gjøre, saalænge Aigina endnu var en fri, uafhængig stat. Denne langvarige strid havde mu ἢ i mange aar lammet Athen og bundet dets hænder, saa her kunde det ikke være saa vanskeligt at faa borgerne til at indse, Ὁ at en kraftanstrengelse var nødvendig. Overleveringen har vistnok ret, naar den fremstiller det, som det var denne side af Themistokles's motivering, der drev hans forslag igjennem: i Herodot? udtrykker endog denne tanke saa sterkt, at han siger! at krigen med Aigina reddede Hellas, forsaavidt som den tvang athenienserne til at slaa sig paa søvæsnet. Themistokles's henvisning til faren fra Persien havde nepp alene ført til noget resultat; thi denne var ialfald fjern, 06 man troede endnu knapt noget paa den*, ved siden af, å (| mængden vel neppe kunde tænke sig muligheden af for alvo| at tage kampen op tilsøs mod de kombinerede joniske, og) 1 Plutarch, Them. c. 6. Ail. Arist. øx. τι τ᾿ p. 248 og 258 (Dindorft ) ? Thukyd. I, 14, ΓΝ 8 VII, 144. 4 Oncken, Die Staatsl. ἃ. Aristot. II, 461. 89 på] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 95 dske og ægyptiske flaader. Det var Aristeides, som jo nu stod lene igjen af Themistokles's store modstandere, der fik den pgave at bekjæmpe dennes forslag angaaende bygning af en ørre flaade; hans forvisning sættes nemlig af Aristoteles' ud- rykkelig i forbindelse med dette. Lovforslaget maa saaledes ntages at være vedtaget i tiden lige efter Aristeides's nederlag. Hvad selve lovforslaget angaar, Saa giver Aristoteles*” en wiagtigere fremstilling deraf end den, vi tidligere har været i esiddelse af. Han fortæller nemlig følgende: ,I det tredje ar derefter, under Nikomedes's archontat (483/2), da berg- erkerne i Maroneia var bleven opdaget, og staten havde havt t indtægt paa 100 talenter af disse, vilde nogle overtale folket at uddele disse penge; men Themistokles hindrede dette. [an sagde ikke, hvortil pengene skulde anvendes, men foreslog t laane de 100 rigeste borgere hver en talent. Hvis senere mvendelsen af pengene vandt bifald, saa skulde udgiften blive vertaget af staten. ellers skulde pengene atter blive indkrævet ra modtagerne. Under denne betingelse modtog han pengene r byggede 100 krigsskibe, idet enhver forfærdigede et; men led disse skibe kjæmpede de senere ved Salamis*. Vi faar her for det første forklaring af, hvorledes det gik l, at der var saa mange penge i statskassen paa en tid, da ar i Athen endnu ikke havde udviklet sig nogen rationel finans- rvaitning, og man derfor heller ikke kan tænke sig, at der ider almindelige forhold fandtes nogen opsparet kapital eller assebeholdning af betydning. Sølvgruberne ved Maroneia, hvilke ' de samme som de ved Laurion, var netop opdagede, og pen- 2ne Skrev sig fra de engang for alle indbetalte forpagtnings- immer. Den atheniensiske stat drev nemlig ikke selv sine berg- ὙΚ, men bortforpagtede dem til private; disse betalte en for- Agtningsum engang for alle og senere aarlig 1/24 af udbyttet3. | Pol. Ath. p. 64, 6 (c. 22). Pol. Ath. p. 61, 6 og fl. (c. 22). Å. Boeckh, F kantsh. d. Athener. 3. Aufl. b. Frånkel I, 378. Grotes | Opfatning (Hist. of Gr. V. 71), at gruberne nylig maatte være tagne | Under drift, og at summen skrev sig fra de indbetalte første for- Pagtningssummer, bekræftes saaledes. 96 Α. RÆDER. | [No. Ὁ Ὁ Beretningen om indholdet af selve flaadeloven, saaledes som den foreligger hos Aristoteles, er imidlertid ikke ny for os; vi kjendte den tidligere i sine hovedtræk fra Polyain ', som vi nu kan * se omtrent ganske har afskrevet Aristoteles. Man maa vel ber | holde sig til Aristoteles' 5. neiagtigere og mere detaljerede frem- | stilling, der 1 ingen henseende staar 1 strid med Thukydides's udtalelser*; den maa blive at foretrække fremfor Herodots unei- * agtigere?. Herodot lader Themistokles faa drevet igjennem Ι byggelsen af 200 skibe, medens Aristoteles, som allerede seet, kun taler om 100. Tallet hos Herodot har imidlertid allerede tidligere vakt ansted* ligeoverfor det mindre tal, der anføres | foruden af Polyain ogsaa af Nepos> og Plutarch%. Nu ber man | ganske vist holde sig til det mindste tal”; men dette drager konsekvenser efter sig med hensyn til den styrke, hvormed athenienserne kjæmpede ved Salamis. Da trierloven falder * ἰ aaret 488,2, kan man neppe antage, at alle de 100 skibe ha : været færdige tidligere end lige før slaget ved Salamis. Dei bliver ingen tid til at faa bygget flere; baade Aristoteles påt 3 det citerede sted og Thukydid* og Plutarch” fremhæver ogsa! å udtrykkelig, at det var med de ifølge Themistokles's trierlov ὦ byggede skibe, at athenienserne kjæmpede ved Salamis. De | bliver saaledes en nødvendig slutning, at Herodots og de sener forfatteres beretning om den atheniensiske flaades styrke ve å Salamis er sterkt overdreven. Den kan neppe have talt mer end 110 skibe (se ekskurs 7); men selv med dette tal stilled de jo over en tredjedel af den hele flaade, der bestod af om | kring 310 skibe, og ὃ gange saa mange som nogen an de he lensk stat. | 1 Strat: 1,80, Ὁ: 2: Ai 14; ΒΕ ΤΠ 144; Ι 4 Først hos K. W. Kriger, Hist. Philol. Studien il Berlin. 1837. D. 2 δ᾽, Them. ὃ: 2. | 9 Them: Ὁ, 4 7 Ekskurs 7. 8 I 14. ? Them. c. 4. | I "ἢ Ä rn 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 97 Det er imidlertid ikke nok med, at Themistokles saaledes skaf- fede Athen den største krigsflaade i hele Hellas; det er ikke mindre vigtigt, at denne flaade var den første permanente flaade i Grækenland. Hidtil havde man i grunden været nødt til at skaffe sig en flaade, hvergang man havde brug for den; i freds- tid fandtes derimod ingen ordentlig saadan. Det er den per- manente flaade, der altid laa færdig til at lebe ud med kort varsel, der gav Athen dets store overvægt tilses over de andre rræske stater I. ᾿ς En fast, altid kampfærdig flaade krævede imidlertid ganske mmderledes slags havneforhold, end de man hidtil havde nøiet sig ned. Tidligere, da skibene, som til og med var ganske smaa *, iimpelthen droges op paa land, for kanske først ad aare at sæt- es ud igjen, kunde Phalerons aabne og langgrunde red være god ok. De nye veludrustede og kostbarere trierer krævede en 'anske anden behandling. Man maatte have skibshuse, hvor de unde ligge under tag; man maatte have arsenaler, hvor alt nventar kunde opbevares'og altid være for haanden; man maatte lave verksteder, hvor. de nødvendige reparationer kunde foregaa. Jg alt dette kunde ikke lægges paa den udækkede, ubeskyttede | rand; det maatte være værnet for et pludseligt overfald fra øsiden, det være sig fra Aigina eller nogen anden fiende. Der maatte ogsaa være en befæstet havn, hvor flaaden i sikkerhed junde udrustes og gjøres færdig til at stikke i seen. Alt dette pruden omsorgen for at sikre Athen en tryg forbindelse med avet gjorde det til en neødvendighed for Themistokles at skaffe ἢ saaledes indrettet og befæstet havn. Vi hører da ogsaa, at an under sit archontat, der falder i aaret 482/13, paabegyndte nlægget af Peiraieus*. Arbeidet blev imidlertid afbrudt ved erxes's angreb; men ikke før var dette slaaet tilbage, og Athen synet med de nøedterftigste mure, før han med al kraft tog ἶ paa arbeidets fuldførelse >. Intet viser bedre end dette stor- 11. Holm, Gr. Gesch. II. p. 42. 8 Mhukydid- fi 14. 1? Se ekskurs 6. 1: Thukydid I, 93, Pausanias L ο. 5 Thukydid I, 93. Plut. Them. c. 19. | Vid-Selsk. Forh. 1893. No.2. Ἵ ' τὸ; 98 Å. RÆDER. | [No. 2 artede anlæg, at det ikke blot var Themistokles' 3 mening ἃ skabe en midlertidig overmægtig flaade, hvormed Aigina og 3 serne kunde beseires, men at flaaden skulde være en fast, varig institution, hvorpaa Athens stormagtsstilling skulde baseres. | Det var dog ikke blot-som krigshavn, Peiraieus skulde tjene; det skulde ogsaa blive midtpunktet for de mye næringsveie, der maatte blive en følge af, at Athen for alvor slog sig paa søen. | Vilde athenienserne virkelig blive herrer paa havet, saa var det ikke nok at skaffe sig en stor krigsflaade; de maatte have folk | til at bemande og styre den. Hertil krævedes, at sefart og handel blev hovednæringsveie for landet; for at skaffe varer til bytte mod udlandets maatte industrien drives op til en ganske! anden heide end før. Et seen beherskende Athen kunde ikke have landbruget som eneste grundvold for sit okonomiske id skibsfart, handel og industri maatte hæve sig op ved dettes side. Men hertil krævedes et nyt centrum, der nødvendigvis mid ligge ved søen, og som ikke var mindre sikret mod fiendtlige overfald og angreb end selve hovedstaden med dens helligdomme og regjeringsbygninger". Peiraieus skulde blive dette nye midt punkt 3; Themistokles forsynede det derfor med sterke mure* ja med sterkere mure end selve Athen*, samt med alskens for handelen og skibsfarten nødvendige anlæg. Derimod er det ve yderst tvilsomt, om allerede Themistokles tog fat paa anlægge af selve byen Peiraieus og indkaldte dennes planlægger Hippoda πὲ mos, saaledes som E. Curtius ὅ antager; Hippodamos's virksomhe: bliver vel trods alt snarere at henlægge til Perikles's tid*. Dels for at ophjælpe handlen og industrien, dels for å skaffe det nødvendige romandskab til krigsflaaden 7 søgte Them stokles at faa flest mulige fremmede til at slaa sig ned i Pe — Nepos, Them. c. 6. 2 Om rummets tilstrækkelighed baade som krigshavn og handelshav se Grazer, Philologus 31, p. 8 og ἢ. Thukydid I, 98. Plut. Them. c. 19. Nepos Them. c. 6. C. Wachsmuth, Stadt Athen II, 197 og fl. | Sidst i Die Stadtgesch. von Athen p. 109—10. | F. Hermann, De Hippodamo Milesio. Marburg 1841. Ulrichs Reis in Griechenl. II, p. 194. M. Erdmann, Philologus. 42, p. 198. Xenophon de republ. Ath. I, 12. ad σι >» ὦ» «3 πὰ Å 1893.] 4 ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 99 raieus og ydede i den hensigt metoikerne gunstige betingelser, saaledes eftergivelse for den sædvanlige metoikafgift!. Tids- forholdene var ogsaa gunstige for et saadant forseg fra Athens side paa at trække fremmede til sig. Persernes herredømme uvilede tungt over saa mange græske stater i Lilleasien samt aa Balkanhalvøen; mange søgte at unddrage sig dette ved at | andre til Attika, hvor de i modsætning til saa mange andre steder blev gjæstmildt modtagne, og hvor det faldt dem let at kaffe sig et levebrød, Ja svinge sig op til rigdom med udsigt il endog at vinde borgerret*. Der kan vel neppe være nogen tvil om, at Themistokles's aal Var at hæve Athen op til en med Sparta jevnbyrdig magt, | ledes at athenienserne blev det samme paa seen, som sparta- - var tillands: ,men han haabede", siger Diodor 3, at athen- »nserne, naar de fik en saadan havn, vilde kunne gjøre fordring aa hegemoniet tilses". Det er hen mod dette maal, at Themi- okles arbeidede den hele tid; hans politiker bestemt antispartansk. ke før er Athen sikkert for et nyt persisk angreb, før han rdelig viser sit virkelige sindelag. Hans murbygning stod i an bestemteste opposition mod Spartas ønsker; senere har vi ᾿ nS forslag om at ødelægge den peloponnesiske flaade, da den laa i Å hgasai*, en begivenhed, der vistnok falder i aaret 4765, samt mme aar hans optræden som Athens udsending ved amphik- onerraadet, hvor han forpurrede Spartas planer om gjennem i forandring i dettes sammensætning at vinde magt og indfly- Ise i Mellemhelias 6. Disse tre begivenheder er eiendommelig ἡ * Diodor ΧΙ, 43. Diodors note i c. 48 hænger sammen med det i 6. 41 om Peiraieus fortalte, uagtet nyt aar er indført; Diodor er ikke ᾿ Saanøie med saadant, conf. Holzapfel, Darstellung ἃ. griesch. Gesch. bei Ephoros, Teopompos, etc. Leipzig 1874, p. 153. Angaaende me- toikernes atelie se H. Schenkl, Wienerstudien (2 (1880) p. 186. V. | Thumser, Wienerstudien 7 (1885) p. 65. ᾿ς Wilamowitz, Hermes 22 (1887), p. 247. | 41. Plut. Them. c. 20. Arist. c. 22. | Duncker, Gr. Gesch. IV. 62. Busolt, Gr. Gesch. II, 353. JÅ Plut. Them. c. 20. Det er ingen grund til at betvile disse noters i - korrekthed, omend tiden er ansat noget for tidlig. M. Mohr, Die ἃ | ᾿] 1 ὶ p ὰ 100 A. RÆDER. | JNE an nok det eneste sikre, vi ved om Themistokles's færd i tide mellem slaget ved Plataiai og hans endelige fald og flugt fr: Athen, og alle røber de paa det bestemteste hans skarpe anti- spartanske stemning og politik. Spartanerne, i hvis gunst he in | havde staaet heit lige til efter Salamis), lønnede ham da ogsaa med et had saa bittert og dedeligt, som vel mulig, og de hvilede ikke, før de ved sine intriger fik ham fordrevet fra Athen og tilsidst jaget ud af hele Hellas. Havde man ikke noget andet vidnesbyrd om Themistokles's holdning ligeoverfor Sparta og den! rolle, han tiltænkte sine landsmænd, saa var dette spartanernes intense had vidnesbyrd nok. | Dette Themistokles's sande sindelag ligeoverfor Sparta ude! lukker selvfølgelig ikke, at han, da Xerxes nærmede sig, og 88 Saa: længe perserne truede Athen, ivrigere end nogen anden å dede for en nie tilslutning til Sparta, ja holdt paa, at Athen fik underordne sig Spartas hegemoni selv tilses*, hvor god. erunde athenienserne end kunde have til at gjøre fordring pai jalfald ber at være de ledende. Man maa her erindre | at det saa meget omtalte spartanske hegemomi i Hellas fors! skriver sig fra det øieblik, da Athen med den truende perser fare for eie fandt sig i at stille sig under Spartas anførsel; de er saaledes først fra høsten 481, at der kan tales om et alminde lig anerkjendt spartansk hegemoni i Hellas 3. Før denne tid ve - det blot paa Peloponnes, med undtagelse af Argos, at et saadar var anerkjendt. Det er kun en enkelt begivenhed i den for gaaende tid, der kan lægges ud som en slags tidligere anerkjel delse fra Athens side, det er da * athenienserne i aaret 491 kl gede til Sparta over, at Aigina havde underkastet sig persern Quellen des Plutarchisch. und Nepot. Themistokles, Berlin 19 | p- 43, har paapeget sandsynligheden af, at Theopomp her er Pialerq kilde. : 1 Thukydid I, 91. 2 Diodor XI. 12. Plut. Them. c. 7. Herodot VIII, 9 og 8. er 8 Ullrich, Die hellenisehen Kriege. Hamburg 1868, p. 6 og Β. Bissi: Athen und d. Politik seiner Staatsmånner. Heidelberg 1989 På Wilamowitz, Philol. Forsch. 1. p. 8. 1898.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 101 samt henstillede til Sparta i den hellenske nations navn at straffe " saadan opførsel !. Men heri kan man dog ikke se noget andet end et forsøg fra Athens side paa en letvindt maade at faa gjort det af med sin gamle fiende. Dette skridt faldt saa meget na- surligere, som Athen og Sparta uden tvil maa have sluttet et forsvarsforbund før slaget ved Marathon, medens der ikke findes nogen antydning til, at Athen ved denne anledning i nogen maade har stillet sig under Spartas anførsel; de opererer den uele tid fuldstændig paa egen haand”. «Skulde Athen tænke paa at vinde en magt, der kunde veie yp mod den, spartanerne sad inde med, maatte det ikke være | envist blot til egne kræfter, men ligesom Sparta underordne jø andre stater, med andre ord damne et forbund ligt det pelo- onnesiske. Et saadant kunde kun dannes af byer og øer rundt m og i Archipelagos; Peisistratiderne havde her angivet veien, pg havde at gaa ὃ: man behevede kun at tage deres planer Ῥ igjen. Det er karakteristisk at se den maade, hvorpaa The- listokles, forevrigt uden synderligt resultat for slaget ved Sala- 1is's vedkommende *, stillede sig til de lilleasiatiske hellener, især )merne, der tjente i kongens hær. Det er ham, athenernes fører, tke den hellenske overanfører, der søger at drage disse bort ἃ kongen? og over til hellenerne. Ganske vist skede dette dr den væsentligste del for at svække perserne og styrke græ- erne til den afgjørende kamp. Men jonernes frafald vilde selv- lgelig fuldstændig have forandret krigens karakter; en angrebs- dig mod perserne var dermed sat i scene, og man behøver blot erindre de følgende to aars historie for at forstaa, at en saa- An begivenhed kun kunde tjene til at øge Athens magt og *gge ledelsen i en saadan krig i atheniensernes hænder. Det derfor heller ingen grund til at betvile, at Themistokles ikke " ΟΝ Hist. of Gr. IV, 480. Duncker, Gr. Gesch. III, 109. Busolt, Gr. Gesch. ΗΠ τ 59. | Lugebil | ert f. klass. Philol. Supplmb. 5, p. 642. Ὁ Pag. 16. Å. Bauer, Rhein. Mus. N. F. 39 (1884) p. 624. * Herodot MEL 22. Plut: Them. c. 9. Justin IL, 12: ] 1 PC? - ” x , 102 A. RÆDER. | [No 3 har havt øinene aabne for dette forhold; hans styrke bestod jo. efter Thukydid's udsagn * netop i at kunne afveie og gjennem- skue enhver handling, ethvert skridts resultat og rækkevidde. Det er Themistokles, der efter slaget ved Salamis først foreslaar at seile op til Hellesponten 3: da han maa opgive tanken om straks at faa sat dette i verk, siger han til sine landsmænd: ,Naar vaaren kommer, lader os da seile til Hellesponten og Jonien*. Ganske vist var hensigten med denne seilads ogsaa den at afbryde Xerxes's bro; men naar man tager i betragtning Athens gamle forbindelse med disse lande og deres betydning! for Athen, samt endelig atheniensernes optræden deroppe aaret efter, saa siger det sig omtrent af sig selv, at der laa større planer bag. Stæderne i dette strøg skulde bevæges til opstand mod perserne 3, og de vigtigste punkter skulde til forsvar for. synes med hellenske besætninger. Selvfølgelig var det inger anden stat, hvem disse lande kunde tilfalde end Athen, de havde baade gamle og nye fordringer paa dem. Kort sagt: de er Themistokles, der har udkastet tanken om at drage hellenern i Lilleasien og ved Hellesponten ind i kampen mod perserne, 0 det i forstaaelse af, at krigen da vilde antage en saadan karak ter, at det i længden knapt kunde være muligt at holde Athe ude fra ledelsen. Det er derfor ikke formeget at sige, at Thi mistokles er den, der har undfanget idéen om at vent paagaaende kampe til at skabe det atheniensiske seforbund, sel om det ikke faldt i hans, men i hans gamle modstanderes, Xar tippos og Aristeides's, lod at føre tanken ud i virkeligheder verden. å Hermed er i korte træk hovedlinierne optrukne af Them stokles's politik, af de foretagender, han dels virkelig fik rea seret, dels kun fik udkastet idéen til. Som man heraf vil se, hans tanker fra den tid, han havde vundet ledelsen i Athe Fe: 2 Herodot VIIT, 103—09. 7 3 M. Duncker, Abhandl. aus d. griech. Geschichte, Leipag 189 Ρ. 55. | 1898. ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 103 τοῖοι udad med Athens stormagtsstilling som τηδδ] ἢ; hertil sigter hans flaadelov, anlægget af Peiraieus og udviklingen af et nyt ørundlag for Athens ekonomiske liv; herhen hører baade hans spartanske og hans persiske politik. Paa forfatningslivets om- raade kjender vi intet andet forslag fra ham end det om for- andringerne med hensyn til archontembederne, som jeg har troet at kunne tilskrive ham. Det er, som han ikke fik tid til i sin stormagtstid at sysle med den slags ting, hans tid var optagen af andre vigtigere arbeider. En anden sag er det, at hans hele verk fik den mest indgribende indflydelse ikke blot paa hele den atheniensiske udvikling i sin almindelighed, men ogsaa paa stats- forfatningen. Han lagde det sociale og økonomiske grundlag for en storartet udvikling i demokratisk retning. 'Uagtet han kanske ikke har gjennemført flere end den nævnte forandring i de statsforfatningen bestemmende love, saa kan man dog datere det rene attiske demokrati fra ham eller rettere hævde det som 3t resultat, en konsekvens af hans virksomhed. Men det faldt Ikke i hans lod selv at trække disse konsekvenser, ligesaalidt som det faldt i hans-lod at drage de endelige resultater af sin ydre politik; paa begge omraader tilfaldt dette merkelig nok for en væsentlig del ialfald hans politiske modstandere, fremfor alt Aristeides. Seet fra denne side kan Aristoteles?” have ret, 18ar han udtrykker sig saaledes: , Folkets førere paa denne tid (omkring 480) var Aristeides, Lysimachos's sen, og Themistokles, Neokles's sen, den ene anseet som en dygtig kriger, den anden ᾿ som en dygtig statsmand og dertil af en sjelden retskaffenhed. Derfor brugte de den ene som feltherre, den anden som politisk -raadgiver*. 6te kapitel. — Søforbundets stiftelse. Aristeides's reform. | Da Themistokles havde gjort sin fædreneby saa mange og i Store tjenester, da han havde bygget flaaden og Peiraieus, I Bittner, Gesch. d. polit. Hetærien, p- 25. E Pol. Ath. p. 66, 3 (c. 23). | Ἵ ) ἢ ᾿ -. ai Ἴ ».’ 104 Α. RÆDER. | INo. 2 E ἈΕῚ da han havde faaet istand det hellenske forsvarsforbund og v ῃ- | det slaget ved Salamis, indtræder pludselig en forandring i hans stilling. Først mister han kommandoen, idet han ikke gjenvæl- | ges til strateg for aaret 479; endnu ser vi ham dog i det nævnte ! aar beskjæftiget med gjenopbygningen af Athens mure samt | med fuldførelsen af anlæggene i Peiraieus. Men saa forsvinder han omtrent ganske; vi hører kun om ham et par gange, sand- synligvis i aaret 476, som allerede nævnt 5. Han har mistet sin forerstilling; ledelsen af Athens politik og krigsbegivenhederne er gledet ud af hans bhaand. Det er hans gamle modstandere | Xanthippos og Aristeides, der nu atter træder frem som de ledende. De var begge vendt tilbage fra landflygtigheden, dengang, de ved | ostrakismen fordrevne ved en folkebeslutning, fattet lige før sla- get ved Salamis, fik lov til at komme tilbage, før forvisnings-| tiden endnu var udløben”. Baade Aristeides og Xanthippos er strateger i 479; den første er kommanderende tillands og er nn ved Plataiai, den anden er anfører tilses og har æren af seiren ved Mykale. Xanthippos skal endog have været første archont i aaret 479/83 Dette pludselige omslag og denne veksel af ledende mænd δ ὦ allerede i oldtiden vakt opmærksomhed, og mange er de grunde som baade da og nu er tremførte til forklaring. At man allerede i oldtiden har fundet det nødvendigt at søge efter aarsagern( hertil, kan sees af Diodor, der forklarer sagen saaledes*: ,D: Themistokles modtog gaverne (fra lakedaimonierne), fratog de atheniensiske folk ham kommandoen og gav denne til Xanthippos Ariphrons sen*. Her har vi ganske vist med et ræsonnement fr Ephoros's side at gjere? og den af ham anførte grund strække — Pag. 99. Aristoteles, Pol. Ath. p. 64, 8 (c. 22). R. Fischer, Quaestionum de praetoribus atticis specimen. König berg 1881, p. 22. Busolt, Gr. Gesch. II, 188 note 4 betviler dog, | en Xanthippos er den samme som Xanthippos, Ariphro: søn, da kumulering af embeder ikke var almindelig i Athen, å Gilbert, Gr. Staatsalt. I, 206. XI, 27. 5 A. Bauer, Themistokles. Merseburg 1881, p. 108. [Ὡ] — 1893.] * ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 105 ingenlunde til som forklaring, saaledes som Εἰ. Curtius ! antager. Grote 3 griber til at erklære det hele skifte i kommandoen som betydningslest; det var kun en felge af den i Athen sædvanlige veksel i embederne: det er derfor ingen grund til heri at se noget systemskifte. Aristeides's og Kimons eksempel viser imid- Jertid tydelig nok, at det allerede paa den tid var almindeligt at gjenvælge den samme mand til strateg flere aar i træk. Miil- Jer Stribing ὃ forkaster af denne grund Grote's opfatning; men feller ikke han vil heri se noget systemskifte. Grunden til, at Themistokles ikke blev gjenvalgt, var en rent personlig; den | εὐ sig fra mistilliden til hans personlighed, var en følge af hans egennytte og bestikkelighed, Hele talen om Themistokles”s bestikkelighed er imidlertid af noksaa tvilsom værd og lader sig ikke udenvidere benytte som et faktum, saaledes som for eks. Miiller Striibing og J. Schvarcz * gjør. De kilder, man kan føre disse beskyldninger tilbage til, er ingenlunde rene, men tvert- imod alle mænd, der var forud indtagne mod Themistokles; de er Timokreons smædevers ?, Theopomps beskyldninger samt Herodots beretninger”. Timokreon, Themistokles's personlige og Jitre fiende, fortjener ingen tiltro 8, Theopomps kilde for The- mistokles's antagne store og derfor sandsynligvis uærlig erhver- vede formue er ingen anden end oligarchen Kritias 3, der ingen- unde kan gjøre fordring paa at gjælde for en upartisk histori- «er, naar det gjælder hans partis fiender; hans skrifter var poli- diske indlæg og intet mere. Hvad Herodot angaar, saa stiller 1an sig altid fiendtlig mod Themistokles personlig; han var jo Perikles's og Almaionidernes ven og gjengiver den omtale, som | Griech. Gesch. II, 4. 86. Å ? Hist. of Gr. V. 196. I 8 Åristophanes und die hist. Kritik, p. 255 og fl. 4 Die Demokratie B. I. Leipzig 1877 p. 47. 9 Plut. Them. c. 21. | $ Plut. Them. c. 25. FT, 2, 12 og 111. | MA. Mr rohhof, Hermes 11 p. 44. Å. Bauer, Themistokles p. 12. ? Ailian, Var. hist. X, 17. Pa 106 A. RÆDER. | [No. 2. disses store fiende fik i denne kreds!. Thukydid synes at fri- kjende Themistokles for disse beskyldninger ved ikke engang at 3 hentyde til dem i sin karakteristik af ham?. I ethvert tilfælde kan man ikke i disse rent personlige grunde søge aarsagen til, at netop det parti, han havde fortrængt, atter tog ledelsen. Andre er derfor blevne staaende ved at søge forklaringen | i den foreliggende militære situation, saaledes M. Duncker3 Busolt * og Holm >. Themistokles var for en energisk søkrig og for et angreb paa perserne baade i Lilleasien og oppe ved Hel- 1 lesponten. Aristeides og hans parti mente derimod, at hoved- Ϊ vægten for det første maatte lægges paa at bekjæmpe Mardonios å der endnu stod i Hellas, og fordrive ham. Spartanerne støttede ] Themistokles's politik; thi naar alle athenere gik ombord paa flaaden til angreb i Asien, saa kunde de ikke gjøre nogen for- | | dring paa, at peloponnesierne skulde dække Attika tillands; de | ᾿ kunde saaledes rolig holde sig bag sine mure paa Isthmen, der å jo nu sikrede dem godt nok, da Mardonios ingen flaade havde til sin raadighed. Hvis derimod Aristeides's politik seirede, hvis atheniensernes hovedstyrke blev tilbage for at tage kampen op med Mardonios tillands, da kunde spartanerne efter alt, hvad der var gaaet i forveien, ikke godt undslaa sig for at rykke dem til- hjælp og sammen med dem søge at forsvare Attika. I dette ræsonnement kan der ganske vist være meget rigtigt; men det forklarer i ethvert fald ikke fuldt ud, at Themistokles vedbli ἡ. vende blev holdt udenfor, uagtet man jo snart optog hans poli- tik, angrebspolitiken; thi selv da var Aristeides og hans venner uafbrudt ledende. Og dog ved vi, at Themistokles vedblev af have en ikke ringe anseelse og indflydelse hos folket; dette frem | | | | | | 1 1 K. W. Nitzsch, Rhein. Mus. 27, p. 243. A. Kirchhoff, Die πη fr stehungszeit ἃ. herodot. Gesch. 2 Aufl. Berlin 1878, p. 41. Wecklen| Ueber die Tradition ἃ, Perserkriege. Sitzungsb. ἃ. philos.-philo| Classe d. Akad. d. Wissensch. zu Minchen 1876, p. 239 og ἢ. Ε΄ F. Nissen, Hist. Zeitsch. v. Sybel, 63 (N.T. 27. 1889) p. 420. 2 I, 137. ἢ 8. Gr. Gesch. II. 315. 4 Gr. Gesch. II, 189. 5 Gr. Gesch. II, 84. 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 107 gaar alene deraf, at man tilsidst maatte anvende ostrakismen for at faa ham fjernet, efter at han var bleven frikjendt af dom- stolen for de mod ham rettede anklager. Diodor fremhæver des- uden flere gange den anseelse, Themistokles fremdeles stod i blandt borgerskabet ΄. Dette viser, at det ikke var de anførte, fra de forskjellige krigsplaner hentede grunde, der var de afgjørende. Vi har her med et meget mere dybtgaaende omslag at gjøre, med et system- skifte, om hvis karakter og betydning vi kan faa noksaa klar opfatning gjennem de oplysninger, Aristoteles's nylig gjenfundne arbeide øiver os. Hvad der her først og fremst paatrænger sig ens opmærksomhed, er efterretningen om, hvorledes raadet paa Åreiopagos lige efter slaget ved Salamis atter kom til magten i Athen for at være den ledende institution, om end ganske vist Gi stadig svindende grad, helt til raadets endelige fald gjennem Ephialtes's reform i 462. Allerede tidligere forelaa der en an- tydning til dette skifte paa Salamisslagets tid; ogsaa den skrev sig fra Aristoteles's haand. I politiken? gjør han nemlig fel- gende bemerkning: ,Undertiden gaar en statsordning over til oligarehi eller demokrati eller en fristat, naar en institution eller en klasse af borgerne erhverver sig berømmelse eller vinder større magt. Saaledet besluttede raadet paa Areiopagos, der under persertoget (ἐν τοῖς Mydrzoig er jo = Xerxes's tog) havde vun- det stor anseelse, at gjøre forfatningen strammere, og da atter skibsfolket havde vundet slaget ved Salamis og havde skaffet Athen ledelsen gjennem dets semagt, saa gjorde dette demokra- tiet stærkere i Athen*. I Pol. Ath. faar vi nu følgende nær- mere oplysninger om den i Politiken blot antydede forandring. Vi læser nemlig her følgende?: ,Men indtil denne tid havde staten udviklet sig sammen med demokratiet, idet den lidt efter lidt vandt styrke; men efter persertoget (μετὰ τὰ Mndiat = efter Xerxes's tog) fik raadet paa Areiopagos atter større styrke og ledede atter staten, ikke fordi det ved nogen beslutning havde | 1 XI, 39, 4: 54, 8 og 5. 21304 a. 16. | HE. 65, 1 pe: 28). 108 A. RÆDER. | | [No. $ faaet ledelsen, men fordi det havde været ophavsmanden til sla get ved Salamis. Thi da feltherrerne var raadvilde i anledning af stillingen og havde udstedt et opraab om, at enhver skulde | søge at redde sig, skaffede Areiopagos tilstede og fordelte til | hver mand 8 drachmer og fik alle til at gaa ombord paa ski- bene. Af denne grund overlod man Areiopagos ledelsen*. Kort | efter læser vi»: ,OQOmtrent 17 aar efter Persertoget (= slagene | ved Salamis og Plataiai) blev denne statsforfatning under arei- opagiternes ledelse den raadende, om den end lidt efter lidt tabte i magt. Men da mængden tiltog i numerisk styrke, blev Ephialtes, Sophonidos's søn, dennes leder; da han gjaldt for at være ubestikkelig og uegennyttig i statssager, kunde han vove at styrte areiopagiternes raad*. Enkelte 5 har fundet Aristoteles's udtalelser uklare, samt at hans ord i Politiken og i Pol, Ath. ikke stemmer overens. Heri kan jeg ikke være enig; rigtig opfattet er der ingen strid mel- Ὁ lem de to steder. Aristoteles vil paa det nævnte sted i Poli- | tiken have udtalt folgende: en statsinstitution eller en befolk- ningsklasse, der ved en eller anden vigtig anledning gjør sig særlig fortjent, vinder derved den moralske ret til at faa ledelsen og kommer ogsaa faktisk i besiddelse af denne. Saaledes gik det med raadet paa Areiopagos paa det salaminske slags tider, og saaledes gik det senere med folket i Athen. Direkte havde Areiopagos foranlediget dette, og det fik derfor ogsaa ledelsen; men slaget var vundet ved flaademandskabets, d. v. s. den store mængdes tapperhed, ligesom det var denne, der skaffede Athen hegemoniet. Disse begivenheder maatte derfor naturligvis have en forøgelse i mængdens betydning og indflydelse tilfølge, noget der havde til endeligt resultat, at magten kom til at ligge i folkets haand, hvilket jo ikke udelukker, at raadet paa Arei- opagos kunde faa en midlertidig forøgelse af sin magt paa grund Ἢ 1 Ῥ 69, 2. (c, 25). 2 For sk F. Råhl, Rhein. Mus. 1891, p. 434. Der Athenerstaat. Bin aristotelische Schrift, Deutsch von M. Erdmann, p. 48, note. 30 3.] Σ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 109 af sit forhold ved samme anledning. Opfattet saaledes bliver der ingen strid mellem de to steder *. | Aristoteles's fremstilling i Pol. Ath. er dog neppe ganske retfærdig ligeoverfor Themistokles, idet han skyder Areiopagos sterkt i forgrunden som den, der drev til slaget ved Salamis; men der gives os dog et hidtil manglende indblik i den virke- lige situation i denne saa vanskelige og farlige tid, der gik forud for slaget (se nærmere ekskurs 8). Den store mængde | ulykkelig og vidste ikke, hvad den skulde gjøre; den var fattig og havde ikke engang nok til at opholde livet med, da den i al hast maatte remme det af Xerxes truede Attika. Under saadanne forhold løsnede alle samfundets baand; de ordinære autoriteter var ikke længere situationens herrer. Da traadte ide frem, der sad inde med de for øieblikket nødvendige be- ingelser for at kunne tage ledelsen. Det gjaldt at indgyde det ngsaa religiest opskræmte folk mod og give det den nødvendige Økonomiske støtte; thi mængden eiede intet, ialfald ikke rede penge, og statskassen maa have været tom; der fandtes jo paa den tid endnu ingen ordentlig kasseholdning. Da var det, at Areiopagos ἃ. v. s. adlen, eller ialfald den større del af adlen, raadte hjælpende til. Areiopagos's medlemmer indsaa, at Themi- stokles's politik var den eneste mulige, at flaaden var det eneste vern, der længere kunde bringe frelse. Areiopagos træder der- for op, stiller sig paa Themistokles's side og tager ledelsen i pen med ham”. For det ene gaar største delen af adlen | ; P. Meyer, Des Aristoteles Politik und die ᾿ϑηναίων Πολιτεία. Bonn | 1891, p. ὅθ. Εὖ ΤΗΝ Hat Aristoteles die Schrift vom Staate der Athener ἢ geschrieben? Stuttgart 1891, p. 14, drager af denne begivenhed | — følgende slutning: ,Aber als demokratisch werden wir die themi- | ἢ Stokleische Politik nicht mehr bezeichnen können, seit wir wissen, g dass sie von einer Behörde unterstitzt wurde, welche dass Boll- | werk der Aristokratie bildete". Devne slutning er utilstedelig. «Det var jo Areiopagos, der i farens stund loyalt sluttede sig til Themistokles's politik, uagtet han var dets modstander, idet det Saa, at kun denne kunde bringe frelse. Themistokles modtog den ad hjælp, der gjorde ham det muligt at realisere sine planer. Det er Areiopagos, der optager Themistokles's politik, ikke Themi- - stokles, der optager Areiopagos's. | ᾿ | 110 Α. RÆDER. , [Νο. ᾷ maatte øege folkets mod og fjerne dets religiøse skrupler over Ϊ at forlade sit hjem og overgive dets templer og andre hellige steder i barbarernes haand. Videre skaffede de af sine egne | midler? de nødvendige penge tilveie og gjorde det paa denne i maade muligt for mængden at klare sig de nærmeste dage. 4 Det var denne adlens loyale optræden i farens stund, der ὦ atter, uden at nogen formelig beslutning derom toges, gjorde Areiopagos til den ledende institution i staten. Vi har allerede før seet*, hvorledes de 500's raad, eller rettere de 400's paa den kleisthenske reforms tid ved en lignende konduitemæssig optræden havde vundet eget betydning, saasom det i høiere grad Ϊ end det daværende Areiopagos sad inde med folkets tillid. Medens archonter, strateger og andre funktionærer i de aar, der | var forlebne siden Kleisthenes, havde søegt støtte i de 5008. raad som det, der sad inde med den største moralske indfiydelse, saa kommer nu i endel aar Areiopagos til at afløse de 500 i egenskab af embedsmændenes konsilium. | Naar man vil forklare sig den nu indtraadte forrykning inden Athens ledende institutioner, saa maa man tage medi betragtning maaden, hvorpaa raadet paa Areiopagos paa den tid. var sammensat, og den store forandring, som var foregaaet med det i den henseende siden Kleisthenes's dage. Dengang bestod det ganske vist nærmest af gamle venner og tilhængere af tyrannerne og havde vel for en stor del denne omstændighed at! * takke for den forholdsvis ringe rolle, det kom til at spille iden kleisthenske stat. Denne gamle stok inden Areiopagos var nu lidt efter lidt død bort og var aflest af nye kræfter, der paa grund af den besættelsesmaade, der raadede for archontembe: dernes vedkommende, i det store og hele taget tilhørte det alk| maionidiske parti, der havde havt ledelsen i Athen fra Kleisthenes | til det var bleven fortrængt af Themistokles i midten af otti aarene. Areiopagos bestod saaledes i 480 omtrent udelukkend 1 Plut. Kimon c. 5. Vischer, Kimon. Basel 1847, p. 12. ? Se ekskurs 8. 8 Pag. 37. 93.] τ: ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 111 ser t mænd, der stod paa den nye forfatnings side; forsaavidt var let stedfundne omslag ikke saa stort endda. Man fik ingenlunde 10get reaktionært, oligarchisk styre; meget af den magt, der vidtil i en række af aar havde ligget hos de blandt de tre første lassers borgere udtagne raadsmedlemmer, kom for en tid prak- isk til at udeves af det gamle aristokratis mænd, men vel at nerke kun af saadanne, der i sin tid var blevne valgte af folket elv; thi selv efter at lodkastning var indført ved archont- mbedernes besættelse, skede denne jo kun blandt kandidater, ler var opstillede af de respektive demer. Men dette, at Areio- agos's medlemmer vel udelukkende tilhørte adlen, det at de ad der paa livstid og uansvarlige, gav selvfølgelig den hele tatsstyrelse et aristokratisk præg. Dette er det da vel ogsaa orst og fremst, der tiltaler Aristoteles i saa hei grad og lader am udbryde i lovtaler over dette styres store dygtighed!: Athen blev godt regjeret i denne tid; de fik paa denne tid en tor øvelse i krig, kom i anseelse hos hellenerne og vandt mod akedaimoniernes vilje ledelsen tilses*. At Areiopagos vandt ledelsen, var imidlertid det samme om, at det alkmaionidiske parti med dets ledende mænd Xan- mppos og Aristeides atter kom til roret. Thi det var dette arti, der dannede majoriteten inden raadet; de var jo det. der $aa mange aar havde besat archontembederne med sine mænd, I de faa aar, der var gaaet siden deres fald, havde ikke paa | kat nær mange nok rukket frem af folk udenfor partiet, til t de kunde gjøre dem magten stridig. Det er saaledes Themi- tokles's fiender, der nu tog styret, og her har vi da ogsaa for- laringen paa, hvorfor han pludselig træder tilbage efter slaget EE Salamis og maa overlade kommandoen til Xanthippos og | isteides, og hvorfor han bliver udenfor ogsaa senere, da det paa " å mange punkter netop gjaldt at realisere hans planer og drage /onsekvenserne af hans tidligere virksomhed. Kun i murbyg- ingens dage, samt da det gjaldt at fuldende de vigtigste arbei- er i Peiraieus, ser vi endnu Themistokles træde frem i forste 1 4 * P. 65, 10 (c. 25). Å å 112 Α. RÆDER. - [No. række. Grunden var den, at alle følte, at man i denne kritig tid trængte hans raadsnildhed og ikke mindst den anseelse og indflydelse, han endnu ned i Sparta». At Themistokles her var saa at sige uundværlig, saa ingen bedre end Aristeides; det er vistnok ham, der her trak Themistokles frem, idetmindste kund 6, dette stemme med, hvad Aristoteles udtaler*”: ,men murene i gjenopbygning forestod de begge (Themistokles og Aristeides), | skjent de var indbyrdes uvenner*. Den fra Themistokles ud- | gaaede tanke at gjøre Athen og Peiraieus om til sterke [88 Ἵ | ninger var først og fremst rettet mod Sparta; thi kun herr: kunde for eftertiden alvorlig fare antages at true Athen. Planen: realisation og ikke bare den herved anvendte fremgangsmaad! kostede da ogsaa Themistokles hele hans popularitet i Spart: og gjorde spartanerne til hans bitreste fiender; nu maatte ἃ, faa einene op for hans virkelige sindelag mod dem; nu forstor de, at hans optræden paa det salaminske slags tider ikke we dikteret af kjærlighed til dem, men kun var en følge af de haarde nedvendighed. | Jeg har allerede fremhævet, hvorledes den attiske adel Å Salamis gik ombord paa flaaden og deltog i slaget; dette for tælles saaledes om den, der senere skulde blive det aristokre tiske partis fører? nemlig Kimon. Denne omstændighed og ei Å mere den forøgede indflydelse, som adlen fik gjennem Areiop. g0s'Ss øgede magt, havde tilfølge, at der i de aar, der følg: | efter disse begivenheder, ikke kan spores noget ordentligt arisi kratisk oppositionsparti. Der lod sig under de givne forhold « den gode anledning, krigens videre gang gav til at udmerke si ikke samle et parti talrigt nok og bestaaende af dygtige n folk, til at det kunde faa nogen betydning. Det var først efte haanden, samtidig med at Areiopagos's indflydelse stadig san at der atter dannede sig et aristokratisk oppositionsparti af I tydning, samtidig med at Kimon traadte i spidsen for dette s( 1 Thukydid I, 91. 2 Pol. Ath. p. 66, 8 (c. 25). 8 Aristoteles, Pol. Ath. 72, 15 (c. 28) og 77, 15 (c. 26). 8 b 1893.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 113 Jets leder. Hermed stemmer Aristoteles's udtalelse!, at de for- jemme i tiden efter Salamis lige ned mod Ephialtes's tid ingen eder havde, hvilket jo vil sige, at der ikke bestod noget ordnet wistokratisk parti; thi deres første mand Kimon kom først enere? til at spille nogen fremtrædende politisk rolle, noget, ler ogsaa stemmer med et andet sted hos Aristoteles?, hvor han ævner op de forskjellige ledere for de to modsatte partier ned gjennem tiden. Medens ellers en aristokratisk fører altid stilles 9p mod en demokratisk, nævnes ingen af det første parti mod femokratiets to samtidige ledere, det vil sige de to rivaliserende lemokratiske partiers ledere, Themistokles og Aristeides. Kimon tilles først op som Ephialtes's modstander. Dette udelukker jo ikke, at der fandtes elementer inden dlen, der ikke kunde forsone sig med den frie forfatning, selv aa en tid, da Areiopagos var ledende. Vi kan allerede nu pore denne ultrakonservartive klik, som vi senere oftere tøder paa i Athens historie, denne klik, der ikke undsaa sig for t indlade sig paa forræderiske stemplinger og søge bistand hos it fædrelands fiender for at naa sine enskers maal. Det var | ette koteri, som stiftede sammensværgelsen i leiren ved Pla- aial*, en sammensværgelse, der under de givne forhold kunde ære farlig nok>; det er de samme, som for en kort tid vinder 1agten i 411 og 404, men for da fuldstændig at oprives. Men an klik er kun liden paa Perserkrigenes tid; mængden af dlen sluttede sig loyalt til den givne forfatning og forsvarede enne, ligesom de havde forsvaret Athens frihed ved Salamis 8 Plataiai. å Pol. Ath. p. 72, 15 (c. 26). ? Aristoteles's udtryk om Kimon p.72 νεώτερον ὄντα καὶ πρὸς τὴν πόλιν | ὀψὲ προσελϑόντα synes for ordet φμεώτερο»᾽ 5 vedkommende ikke at 1 passe rigtig til, hvad vi ellers ved om Kimons alder. Ingen af de | foreslaaede rettelser passer dog (cnf. F. Rihl, Rhein. Museum 47 (1892) p. 152). Meningen kan kun være, at han var for ung til at 1, Være partianfører, ikke til at deltage i politiken forøvrig. Pol. Ath. p. 77, 12 (ο, 28). 14 Plut. Arist. c. 14. ἢ Vischer, Die oligarische Partei in Athen p. 9. 9 J. Beloch, Die attische Politik seit Perikles, p. 13. | Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 2. 8 Å 114 A. RÆDER. ; [No. Ἅ Intet vidner bedre om det storslagne ved Themistokles's planer og om den genialitet, hvormed han havde valgt midlerne | til at skabe Athens storhed, end den omstændighed, at hans modstandere, da de atter kom til roret, ingen anden udvei havde | end at optage dem), føre dem videre og drage konsekvenserne deraf. Allerede dette viser, at man vilde tage meget feil, hvis Ϊ man vilde forestille sig denne tid som en antidemokratisk; det var tvertimod, trods den aristokratiske ledelse, en tid, hvori | demokratiet befæstede sig og ordnede sig paa den nye og brede basis, som Themistokles's virksomhed havde lagt for det. Dette viste sig snart paa den ydre politiks omraade. Her havde Themistokles's stræben gaaet ud paa at gjøre Athen til den ledende magt i Hellas ved at knytte østens og nordens fra perserne befriede hellener nærmere til Athen. Det var Xan- thippos, i hvis lod det faldt at tage det første afgjørende skridt hen imod dette maals realisation. Det var ham, ikke Themi- stokles, der vaaren 479 kom til at følge dennes opfordring* til sine landsmænd om at seile til Jonien og Hellesponten. Den spartanske overanføerer tilses, Leotychides, droges halvt mod sin vilje over Ægæerhavet og indlod sig her paa foretagender, hvis konsekvenser han ingenlunde havde overskuet. Han gik med paa at stille en opfordring til de lilleasiatiske hellenere om at | falde fra kongen; men ikke før havde han ved disses hjælp seiret ved Mykale, før han og de øvrige peloponnesier fik store betænkeligheder i anledning af hvad de havde gjort. Th unegtelig havde de gjennem hin opfordring paataget sig visst forpligtelser ligeoverfor jonerne og de andre, der i tillid ti denne opfordring havde reist sig mod perserne. Moralsk skyldte de alle disse beskyttelse mod den straf, de maatte vente sig fra kongens side, saasnart den hellenske flaade atter forlod diss farvande. Paatog forbundet sig at forsvare de lilleasiatisk| hellener, saa var dermed Sparta og dets peloponnesiske for bundsfæller kommen over i den angrebskrig mod Persien, μὴ | 1 Qncken, Athen und Hellas. I, 47. 2 Herodot VIII, 109. Ek å 1893. de hidtil af al kraft havde søgt at unddrage sig, og man havde da forpligtelsen paa sig til stadig at ligge paa vagt derover med hær og flaade. Hermed var krigen gaaet over til at blive først og fremst en søkrig, hvilket heller ikke, som forholdene mu var, stemte med peloponnesiernes interesser; thi den uund- Fe følge heraf maatte blive, at Athen blev skudt i for- rrunden. Enten maatte da Sparta prøve paa at følge Athens >ksempel og blive en søstat; men paa dette omraade kunde ipartanerne aldrig vente at komme til at maale sig med atheni- snserne, selv om de var villige til for den sags skyld at ofre hele sin gamle statsordning, der ingenlunde lod sig forene med mm saa radikal omvæltning af de bestaaende forhold. Vilde ikke -pårtanerne foretage det nævnte eksperiment, saa maatte følgen ibenhørlig blive, at Athen blev den ledende magt inden for- undet, ikke Sparta. | | Man kan under disse forhold ikke fortænke Leotychides i, Οὐ han søgte at komme bort fra sine forpligtelser. I det møde, - aadens anførere holdt paa Samos for at raadslaa, om hvad man kulde gjere i denne vanskelige situation, stillede derfor spar- amerne forslag om, at man skulde flytte de paa Lilleasiens fast- md boende hellener over til selve Hellas og der overlade dem 1 boliger de byer, som under Xerxes's tog havde underkastet ἕ perserne; herved vilde man jo ogsaa opnaa, at disse fik en Ἶ assende straf og det uden noget synderligt bryderi for for- - undets stater. Athenieusernes anfører Xanthippos optraadte nidlertid paa det kraftigste mod en saadan feig og selvop- | ivende politik, der vilde berøve den hellenske verden saa mange dens kraftigste skud, og tilsagde i tilfælde byerne paa fast- mdet Athens beskyttelse. Resuitatet blev, at øerne udenfor ysten optoges i det hellenske krigsforbund, medens fastlands- æderne stillede sig under Athens forsvar. Disse byers flaade å lete da ogsaa allerede fra dette aar af Athens og hjalp atheni- Ἷ ISerne med at erobre flere punkter oppe ved Hellesponten, hvor (Saa, byerne stillede sig i et lignende forhold til Athen). Xan- === * U. Köhler, Urkunden und Untersuchungen zu Gesch. des delisch. El att. Bundes, Abh. d. k. pr. Akad. ἃ. W. zu Berlin. Jahrgang 1869. Å | 85 Ε΄ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 115 % 116 A. RÆDER. [No. ) | thippos kom herigjennem til at lægge det ferste grundlag 1 Ἢ det attiske søforbund og saaledes at paabegynde renlisstionn af en af Themistokles's planer. Hvad der sker ved selve forbundets stiftelse, er blot en neød- vendig konsekvens af, hvad der var skeet paa Samos, og af de. dermed i forbindelse staaende begivenheder. Fra dette øieblik havde krigen ganske skiftet karakter; den bidrog nui stadig. større og større grad til at øge Athens magt. Peloponnesierne. havde ikke længere nogen interesse af den; det øieblik var mu kommen, da de maatte tage sit parti, enten trække sig ud af krigen og overlade Athen ledelsen i denne eller kaste sig ind den for alvor, noget der imidlertid snart vilde føre til brud med Athen. Høsten 478 eller vinteren 477 kom afgjørelsen* Aristoteles fortæller herom: , Men at jonerne faldt fra det spar. tanske forsvarsforbund, bevirkede Aristeides 3, der havde bemer ket, at lakedaimonierne var bleven forhadte paa grund af Pause nias*. Derfor var det ogsaa ham, der paalagde staterne d første afgifter i det tredje aar efter seslaget ved Salamis unde Timosthenes's archontat, og han tilsvor jonerne, at de skulde hav de samme til ven og fiende, til tegn paa hvilket de ogsaa sæ) kede ertsklumperne i havet* 5. | | I, p. 1 og fl. A. Kirchhoff, Ὁ. delische Bund im ersten Decenniu seines Bestehens. Hermes, 11 (1876) p. 1 og fl. Leo, Uber å Entstehung d. delisch-att. Bader) Verhandl. ἃ. 32 Versamlung de! Philologen zu Wiesbaden, Leipzig, 1878. p. 60. Grote, Hist. of Gr. V, 266. Leo, 1. c. p. 64. ΕΙΣ Aristoteles, Pol. Ath. p. 66, 10 og fl. (c. 23). Bauers Forschung — p. 74. Denne tid er allerede tidligere i modsætning til det så vanlig antagne aar 476 hævdet af Wilamowitz, Philol. Forseh.L Ρ. 8 Jeg læser her med Kaibel-Wilamowitz: ἐπὶ δὲ τὴν ἀποστασίαν * τῶν Ἰώνων ἀπὸ τῆς τῶν Aauedaruovinv συμμαχίας ᾿Αριστείδης ἦν ὁ π΄ τρέψας. 4 At hensynet til Pausanias var, omend ogsaa en medvirkende aars: dog nærmest et paaskud, fremhæver vistnok med rette å VIII, 3, der om athenienserne siger, at de brugte dette. moment * paaskud — πρόφασιν τὴν Παυσανίεως ὕβοιν ποοϊσχόμενοι. DI å σι Aristoteles's dobbelte fremhæven af- jonerne som de, der var ΤΟ ved forbundets afslutning, tyder vel paa, at de joniske stæder 8 sam! ! med deres kolonier ved Hellesponten udgjorde mængden af bundsfællerne ved forbundets indgaaelse, noget der styrker Ku ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 117 Dette, at alle de befriede hellenerstæder stillede sig under Athens kommando for at fortsætte befrielseskrigen, havde til følge, at Sparta og peloponnesierne efter nogen betænkning praktisk talt trak sig ud af krigen. Selvfølgelig skede ikke denne forandring med spartanernes gode vilje!; men de havde ikke noget andet at gjøre. Derimod førte det ikke til, at det panhellenske forsvarsforbund blev oplest; det var først i aaret 461 efter Kimons tog til Mesenien, at Athen formelt meldte sig ad af dette?. Indtil denne tid bestaar altsaa begge forbund, det det atheniensiske formelt betragtet blot var en underafde- ling af det andet. Praktisk talt var imidlertid det store for- svarsforbund sprængt, da det delisk-attiske blev stiftet. Den maade, hvorpaa forbundets krigspolitisk var bleven ledet paa det xerxiske togs tider, hjalp sit til, at det, der skede i 478, «unde gaa for sig, uden at det kom til noget aabent brud, idet det fremdeles kunde have udseendet af, at forsvarsforbundet be- stod. Operationsplanen var nemlig bleven fastsat i feltherreraa- det, hvor hver af de deltagende, selvstændige staters anfører 1avde stemme; saadanne krigsraad holdtes uafhængig af hver- undre, et for flaaden for sig og et for landhæren for sig. Her- ned fortsattes uforandret, blot saaledes at den atheniensiske an- ører forte forsædet, da der ingen anerkjendt spartansk anfører var tilstede. Selvfelgelig var dette kun et skin, men et skin, ὃ ἢ gjorde spartanerne tilbagetoget muligt. Hermed var Themistokles's plan om at gjøre Athen til den edende stat tilsøs inden den hellenske verden og stille det i | V Hr og Leos fremstilling mod de angreb, Beloch har rettet mod denne i Rhein. Mus. 43, p. 104 og fl. Beloch antager nemlig, at omtrent alle de senere forbundsfæller var med allerede ved den oprindelige stiftelse, saaledes ogsaa de thrakiske stæder, i modsæt- | ning til hines opfatning, at de fleste forbundsfæller kom til efter- haanden. At forbundet blev stiftet i 478 og ikke i 476, gjør det ogsaa umuligt med Beloch at antage, at de thrakiske byer allerede Var med ved stiftelsen; de kan jo først være komne til efter Eion's bring 476/5. ᾿ Aristoteles, Pol. Ath. p. 66, 2 (c. 23), siger udtrykkelig, at det skede ἀκόντων τῶν Aanedaruovio». | Thukydid I, 102. | ἌΝ 118 Α. RÆDER. | [No. 2 ne σὰ ὃΠὺῪΛ]υ.... Κ΄ 56 ὁ ῸΘῪὸ:ι spidsen for et forbund af stæder i og rundt om Arehipelsgil bragt til udførelse og det gjennem hans to bitreste modstandere, Xanthippos og Aristeides. Det er vistnok grund til at antage, at hans planer paa dette omraade blev gjennemført i en noget afsvækket form. Efter vort kjendskab til Themistokles at dømme | er det vel rimeligt at gaa ud fra, at han vilde have ført krigen | mod Persien med større kraft, end Aristeides og senere Kimon | gjorde, samt at han vilde have stillet sig mindre imedekom- mende mod forbundsfællerne *, end tilfældet til en begyndelse var med Aristeides. Han vilde kanske fra første eieblik have ladet dem føle, at det ingenlunde var næstekjærligheden, der drev Athen til at stille sig i spidsen for befrielseskrigen, men at forbundet kun var en smukkere form for et virkeligt herre-| domme. Thi det maa man vel gaa ud fra, at det allerede ved forbundets stiftelse var de ledende mænds tanke at skabe et at- tisk rige, der skulde gjøre Athen uafhængigt af Sparta og dets! hjælpere. Dette maa ialfald have været Thukydids opfatning, idet han under omtalen af forbundets stiftelse udtaler*: ,thi paaskuddet ὃ var gjennem herjing af kongens land at tage hevn over, hvad man havde lidt*. | Men fremforalt vilde Themistokles have sat forholdet til Sparta ganske anderledes paa spidsen og neppe have lempet. saaledes som de nye ledere i Athen, raadet paa Areipagos og dettes betroede mand Aristeides * og senere lakonervennen Kimon gjorde; han vilde vistnok have søgt paa en anden maade al udnytte den respekt, som athenienserne havde sat sig i gjennen sine seire 3. Alt, hvad vi kjender til Themistokles's virksomhed i Athen i de aar, der fulgte paa forbundets dannelse, tyder paa at han straks vilde have brudt med Sparta og søgt at aftving denne magt en formel anerkjendelse af Athens nye magtstilling ἰ E. Curtius, Gr. Gesch. II, 121. 1, 96. »πρόσχημα γὰρ ἦν." Duncker, Gr. Gesch. IV, 67. Tkukydides I, 90. Pag. 99. oa >» DD NN bå ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 119 Et andet spørgsmaal er det selvfølgelig, om kanske ikke, | naar alt kom til alt, det aristeidiske partis forsigtigere udenrigs- politik var heldigere for Athen end den dristige og paagaaende, som ganske vist Themistokles vilde have slaaet ind paa, dersom han havde været ved roret. Erfaringen fra den senere tid, da den themistokleiske politik atter kom til ære under FEphialtes ἢ og Perikles, da Athen paa engang kastede sig ind i krig med — Persien og de peloponnesiske magter samtidig med, at det havde med dels kjølige, dels frafaldne forbundsfæller at gjøre, gaar snarest i den retning, at en saadan politik kunde have havt noksaa farlige følger i tiden lige efter slaget ved Salamis. Her- til kommer endnu et moment, der maatte opfordre til en vis for- sigtighed udadtil, og det var de indre forhold. Hele Themistokles virksomhed, flaadebygningen, anlægget af Peiraieus, overgangen fra at være et væsentlig jordbrugende folk til et handlende og - industridrivende havde selvfølgelig ikke kunnet løbe af uden at have en indgribende forandring i landets sociale og økonomiske forhold tilfølge. En saadan forandring gjorde selvfølgelig visse - reformer paa statslivets og forfatningens omraade nødvendige. Den kleistheniske ordning var skabt for en samfundstilstand, der nu ikke længere fandtes; en omformning af denne var saaledes hen et uafviseligt krav. Det er Aristeides, der har æren af at have seet dette og gjennem en reform af forfatningen af at | have bragt denne i overensstemmelse med de nye tingenes til- 7 stand; ogsaa paa dette omraade bliver han saaledes den, der - gjennemfører, hvad Themistokles har tænkt og lagt grunden til. τς Aristoteles's nye skrift giver os en ganske anden forstaaelse af denne Aristeides's virksomhed end den, vi tidligere har kun- met opgjøre os. Under omtalen! af de forskjellige vendepunkter Ä hovedepoker i Athens politiske udvikling nævner han som Dr. 7: ,men det syvende vendepunkt og det, der fulgte derpaa (nemlig efter det omsving, der atter skaffede Areiopagos magten), var det, Aristeides gav anvisning paa, men Ephialtes gjennem- førte, da han havde styrtet raadet paa Areiopagos". Det er å | Å Pag. 105 (ce. 41). 120 Α. RÆDER. [No. 9, dette omslag eller rettere det derpaa følgende tidsrum, som han leverer en skildring af pagina 67—8 (6. 24): ,Da staten her- igjennem (gjennem det attiske søforbunds stiftelse) vandt i styrke og megen rigdom samlede sig, raadede han (Aristeides) dem | (athenienserne) til at opføre sig som herrer, forlade landet og | bosætte sig i byen. Underholdning vilde de alle finde, nogle ved krigstog, andre som besætningsmandskab, atter andre gjennem deltagelse i statsforvaltningen. Paa denne maade vilde de bevare Ι herredømmet. De fulgte hans raad, tog styret (vel nærmest lige- | overfor forbundsfællerne) og viste sig ligeoverfor forbundsfællerne mere som magthavere; dette skede dog ikke ligeoverfor indbyg- | gerne paa Chios, Lesbos og Samos ..... For mængden aab- nede der sig, som Aristeides havde sagt, god anledning til under- ὦ hold*. MHerpaa følger en opregning af alle de lønnede stillinger, der efterhaanden opstod i den atheniensiske stat. Den periode, Ϊ som Aristoteles lader begynde ved det omslag, der var forberedt af Aristeides, men gjennemført under Ephialtes, lader han strække sig helt ned til det oligarchiske restaurationsforseg i 411". Man maa lægge merke til, at Aristoteles udtrykkelig daterer denne periode fra Ephialtes's reform; Aristeides's rolle er blot en for- Å beredende. Ja, det kan ikke engang være forfatterens mening, at f. eks. alle de nævnte lennede poster opstod paa Ephialtes's tid; det skede derimod udigjennem det hele tidsrum. Man be-| hever blot at minde om, at han selv fortæller 2, at det var paa Perikles's tid, at sold indførtes for de 6000 heliaster, som al det citerede sted? nævner blandt de lønnede poster. ; | To ting er det dog, som Aristoteles paa det citerede sted henfører til Aristeides selv; han skal have opfordret befolkningen å udover landet til at vandre til byen, d.v.s. Athen og Peiraieus, og han har opmuntret til at stramme de baand, der knyttede forbundsfællerne til Athen, altsaa øge den atheniensiske over-| høihedsret. Tidligere har man antaget, at den efterhaanden ind- Fikk | 1 Pag. 106, 3 (c. 41). 3 Pag. 76, 10 (c. 27. 8 Pag. 68, 1 (c. 24). vart 1898.] ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 191 | Ἢ —————============= trædende forandring i forholdet til forbundsfællerne er udgaaet fra Kimon; af dette sted fremgaar det, at begyndelsen allerede er Skeet under Aristeides, og at Kimon blot har fortsat dennes politik. Dette viser tydelig nok rigtigheden af den ovenfor -fremholdte opfatning, at forbundet fra de ledendes side allerede fra første eieblik af var tænkt som en lempelig indledning til et atheniensisk herredemme. Man begyndte med at lægge meget varsomme baand paa forbundsstaterne; men ikke før var forbun- det fæstnet og styrket, før selve stifteren Aristeides, der altid for efterverdenen stod som repræsentant for en hensynsfuld for- - bundspolitik, begyndte at stramme disse baand, altsaa nærme sig henimod den politik, som Themistokles ganske vist fra første pieblik af har anbefalet. Ganske karakteristisk er ogsaa Ari- stoteles's anden notis, at Aristeides opfordrede landbefolkningen il at flytte ind til byen. Det gjaldt at befolke Themistokles's nye mlæg, Peiraieus og den af den samme forstørrede by!. Kun | 1aar bybefolkningen vokste i tilstrækkelig grad, kunde handel, skibsfart og industri faa den udvikling, som maatte til for at skabe det økonomiske og sociale grundlag for den nye stat, lige- som for at skaffe den nedvendige bemanding til flaaden, saa at lenne kunde magte sin opgave at forsvare forbundets stæder 1dadtil og hævde Athens overheihed indadtil. Den raske vekst, om Athens og Peiraieus's befolkning havde i denne tid, taler da gsaa for, at en saadan indvandring maa have fundet sted i en kke liden maalestok. Selvfølgelig drog ikke alle til Athen, og - ler behøver derfor ikke at være nogen strid ? mellem dette sted 108 Aristoteles og Thukydid II, 15, der fortæller, at endnu ved - Jegyndelsen af Peloponneserkrigen majoriteten af Attikas ind- - oyggere boede paa landet. | Aristeides's reformerende virksomhed indskrænkede sig imid- ertid ikke hertil. Heldigvis har Plutarch en notis, der noksom - åser, at Aristeides's reformarbeide var af en saadan natur, at aristoteles ikke med urette stiller ham op som indleder til et | | I Thukydid I, 94. Diodor XI, 39. Justin IL 15;2. Saaledes som Cauer 1. c. p. 29 mener. 122 Α. RÆDER. | [No 2 4 nyt omslag i Athens politik. Plutarch skriver !: ,Da Aristeidil å (efter slaget ved Salamis) ansaa mængden for værdig til at tage | del i forvaltningen paa grund af den dygtighed, den havde vist, og da han tillige overveiede, at det ikke var let med magt at holde folket tilbage, da det var stærkt gjennem vaabenmagt og | havde stor selvfølelse paa grund af sin seier, saa stillede han Å forslag om, at alle skulde have lige andel i staten, og at ar- chonterne skulde tages blandt alle atheniensere". 9 | Der foreligger ingen antydning til, hvilken kilde Plutareh her har benyttet?” Men derfor har man selvfølgelig ikke lov til at forkaste beretningen. Som den foreligger, er den imidler- Ὁ tid ialfald delvis urigtig, hvis nu skylden er. Vi ved nu af. Aristoteles 3, at det først var i aaret 457/6, at 3dje klasse fik adgang til archontembederne. for ikke at tale om 466 rate der kanske lovmæssig aldrig fik adgang *. Det er ikke usand- synligt, at der her blot foreligger en feiltagelse fra Plutarchs side; han har seet, at Aristeides har foreslaaet og drevet igjen- nem en lov om, at alle skulde have lige andel i staten (xowmm εἶναι τὴν stoMrteiav), og han har saa lagt den mening ind deri, at alle skulde have den samme adgang til embederne, saaledes ogsaa til archontstillingen. Denne slutning er imidlertid feilagtig: vi har allerede seet dette for archonternes vedkommende; de høiere finansembeder vedblev altid at være reserveret for 181Ὲ klasses borgere, og af strategerne fordredes ialfald, at de skulde | have grundeiendom i Attika. I Men hvad er nu meningen med dette Plutarchs udtryk om lige andel i staten? Oncken> har ganske vist seet det rigtige i naar han lader reformen gaa ud paa cphævelsen af den bestem melse i den kleisthenske forfatning, der paabed, at der vel klasseinddelingen blot skulde tages hensyn jan jordejendann og den | 1 Arist. c. 22. 4 2 Naar Busolt, Gr. Gesch. II, 3377 antyder muligheden af, a Aristta er kilden, saa kan vi nu se, at saa ikke er tilfældet. 0 Pol Ath.-p. 73, 13 (c. 26): Ekskurs 4. 5 Athen und Hellas I, 46 og fl. => Ὁ 1898} “- ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 123 nes afkastning; al eiendom skulde fra nu af regnes med, det være sig rede penge, huse, skibe, fabriker etc... Opfattet saa- (ledes giver stedet god mening; vi faar dermed anbragt denne forandring, der jo bevislig engang er indtraadt, paa passende tid, og vi faar herved end mere anledning til at se det betyd- ningsfulde i Aristeides's virksomhed. | | Kleisthenes's stat var jo først og fremst en jordeierstat; kun de, der eiede jord af en vis størrelse, havde andel i den egentlige administration, der udøvedes af de to raad og af em- bedsmændene; men dette vil jo under de givne jordeierforhold ῇ sige omtrent det samme som, at forvaltningen paa det nærmeste var lagt i det gamle aristokratis hænder. Dette kan kanske have været en nedvendighed paa Kleisthenes's tider, kan den- gang ialfald ikke være bleven følt som nogen forurettelse; thi dengang hvilede hele næringslivet paa landbruget; handel, indu- stri og skibsfart laa endnu nede, saa der manglede mænd, der ved siden af det gamle aristokrati og andre større jordeiere sad i en saadan økonomisk stilling, at de kunde ofre sig for stats- livet. Med andre ord: det kleisthenske samfund manglede det grundlag, den grundvold, hvorpaa et virkeligt demokrati kunde | hæve sig. Men saa optræder Themistokles, og han er det, der, -foruden at gjøre saa meget andet, ogsaa lagde dette grundlag, (det han skabte betingelserne for opkomsten af et i ordets egentlige forstand demokratisk element inden befolkningen; »de - letbevæbnede og flaadens mandskab er et helt igjennem demo- | tratisk element*, siger Aristoteles 3, der et andet sted giver Pei- k ajeus's sømands-, handels- og industribefolkning et lignende - skudsmaal 3: , Peiraieus's befolkning er mere demokratisk end selve Athens". Denne stand er den drivende kraft i det athen- - ensiske demokrati, og den havde vokset med en utrolig hurtig- 1ed; krigen gav rigt bytte, de store byggeforetagender lennende rbeide, og den opblomstrende handel, skibsfart og industri gav Ι... å I Saaledes opfatter ogsaa Duncker, Gr. Gesch. IV, 113 og Busolt, Gr. Gesch. II, 337. fl ὁ Politik, 1321 a 13. |? Politik, 1808 b 11. } 1) Ἷ 124 A. RÆDER. | [No. 2. 1 anledning til erhverv og berigelse. I løbet af nogle aar var vistnok den rørlige formue vokset i hei grad og viste tendens til en stadig stigen; der fandtes nu folk, der eiede noget, uden- for den jordeiende stand. Og hvad der ikke var mindre vigtigt: | de ikke jordeiende klasser havde gjennem omorganisationen af landets forsvarskræfter faaet den allersterste betydning; thi det var med flaaden, at Athen og Hellas var reddet; det er paa flaa- | den, at Athens styrke hviler, ikke paa landhæren, og flaaden | den bemandes med 4de klasses borgere foruden med metoiker. | Selv en saa bitter fiende af det attiske demokrati som forfatteren af det pseudo- xenophonteiske skrift om Athen udtaler sig herom saaledes !: ,Det sker med fuld ret, at her i Athen de lavt- staaende og de fattige og folket har mere at betyde end land- befolkningen og de adlige og de rige, og det fordi det er bybe- folkningen, som udgjer romandskabet paa skibene og giver sta- ten dens magt; thi styrmændene, anførerne for rorskarlene, baadsmændene, seglmagerne og skibsbyggerne er det, der skaffer staten dens magt, meget mere end bonden i landhæren, de adlige og hæderlige*. Denne klasse kunde saaledes med rette paabe- raabe sig sin betydning for staten; det var først og fremst den, der havde seiret ved Salamis; det var flaadens senere bedrifter, der havde skabt det attiske seforbund, hvorpaa Athens storhed hvilede; theterstanden havde herigjennem vundet en selvtillid, en forstaaelse af sin egen betydning, som man nødvendigvis maatte regne med”. Begivenhederne havde saaledes i en utrolig kort tid bevirket en gjennemgribende forandring i de økonomiske og sociale forhold. Den velstaaende fabrikant eller skibseier kunde nu tænke sig muligheden af at beklæde archontembedet og tage ἡ plads i Areiopagos ved de gamle patriciers side; saa meget & respekten for adligt blod var nu svunden. Omslaget var saa sterkt, kjendsgjerningerne talte et SA tydeligt sprog, at det var selve Kleisthenes's gamle ven Aristei des, der rokkede ved en af grundpillerne i den bestaaende ord på re | 1 De rep. Ath. c. 2. 2 Aristoteles Politik, 1804 a. 22. Plut. Arist. c. 22. 1893. på ng, og hans forslag gik igjennem i en tid, da raadet paa Arei- opagos, det vil sige de gamle ætters medlemmer, var de raadende i Athen. Fra det pieblik, rørlig formue fik samme betydning som jordeiendom, fra det eieblik, var grundvolden lagt for det rene demokrati, som snart skulde holde sit indtog i Athen under en Ephialtes's og Perikles's ledelse. Men det egentlige omslag det skyldes Themistokles; han er det atheniensiske demokratis fader; hans er idéerne, om end udførelsen kunde falde i andres hænder. Themistokles er saaledes skaberen af Athens storhed og agt; thi denne hvilede på demokratiet; det er dette, der spændte vingerne til Athens flugt; det er dette, der har givet Athen dens rang blandt staterne. Blev end Athens storhedstid kort, saa var den saameget mere glimrende, og det er den, der sikrer Athens historie dens betydningsfulde plads i den verdenshisto- | | iske udvikling. å ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 195 V | 126 Α. RÆDER. [No. ἘΠ Ι Ν | | Aristoteles Pol, Ath. afgjør desværre ikke endelig spørgsmaalet ! om demernes antal paa Kleisthenes's tid. Bergk havde troet! gjen- nem udfyldning af papyrusfragmenterne af Aristoteles's Pol. Ath. at kunne fastslaa 100; hans une viser sig imidlertid nu feilagtig. Herodot V, 69 δέκα TE Kal δὴ φυλάρχους ἀντὶ τεσσέρων ἐποίησε, Ϊ δέχα δὲ nat τοὺς δήμους χατένειμε ἐς τὰς φυλᾶς kan heller ἘΠ med sikkerhed benyttes, da det kan være tvilsomt, hvorhen det sidste δέχα skal henføres, til δήμους 5. eller til po Madvig f stryger endog δέχα δέ. Man> har videre sluttet sig til tallet 100 af de 100 heroer hos Herodian Περὶ mov. λεξ. p. 17 og Etym. magnum | p. 369, 12 og 20; enhver af disse skulde have været eponym for en deme. Heller ikke dette bevis holder stik. Disse 100 heroer| er nemlig vistnok de samme som de af Aristot. Pol. Ath. p. 57,1 (c. 21) nævnte 100 archigeter — ἐκ τῶν στεροχριϑέντων ἑἕχατὸν ἄρχος ηγετῶν — som Kleisthenes foreslog for Pythia, og hvoraf denne udvalgte 10 til eponymer for de 10 phyler. Disse 100 kan derfor ikke godt have været demeheroer og phyleponymer; thi da maatte 10 af dem samtidig have været demeheroer og phyleponymer, hvilket ᾿ neppe er sandsynligt. Hertil kommer, at vi af Aristot. Pol. Ath. p. 180, 19 (c. 53), (et sted, der ogsaa er benyttet af leksikografømnen Å | ser, at 42 af disse 100 archigeter tjente som aarseponymer inden den cyklus af 42, hvori den atheniensiske borger var pligtig til at | gjøre krigstjeneste. Paa den anden side er det ikke sandsynligt, at alle de senere demer skrev sig fra Kleisthenes's tid; især gjælder dette de forskjellige par af demer med samme navn, blot od ved et tilføiet χαϑύστερϑεν og ὑπένερϑεν δ. i Ekskurs 1. Demernes antal paa Kleisthenes*s tid. Rhein. Mus. N. F. 36 (1881) p. 108. | Schoemann, Verfassungsgesch. Athen p. 61. | Grote, History of Greece, IV”, p. 177. | å Advers. crit. I, 305. EO] ἡ Cnf. Busolt, Gr. Gesch. I, 611 note 1. | Cnf. Ross, Die Demen von Attika. Halle 1846, p. 3. å I > ὦ DD så ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 197 Ekskurs 2. Det atheniensiske byterritoriums forhold til phylerne. Allerede H. Sauppe har i ,,De demis urbanis Athenarum*". Leipzig 846, p. 16 hævdet, at Kleisthenes har fordelt demerne saaledes aa phylerne, at ialfald en deme inden byterritoriet tilhørte hver af [6 10 phyler. Denne paastand har fundet en varm forsvarer 1 v. Vilamowitz-Möllendorf i ,Kydathen" i Philolol. Forsch. I, p. 110 nm. 22 og senere i Hermes 22 (1887) p. 122 og fl., medens den sær er bleven angrebet af C. Wachsmuth i Stadt Athen im Alter- hum. IT. Leipzig 1890, p. 237 og fl., der ialfald erklærer den or en ubevist hypothese. Det staar imidlertid fast, at der inden wyterritoriet laa ialfald 8 demer, som tilhørte hver sin phyle. For (Ihylen Aiantis tager Wilamowitz (Hermes 22 p. 1921) demen ”haleron med, og for systemets skyld henfører han Kolonos agoraios I Antiochis. Angaaende dette sidste punkt kan der være tvil, aasom det ikke staar aldeles fast, at Kolonos agoraios dannede en eme; Wachsmuth opponerer derimod endnu i St. Athen II, p. 233; ernæst beror i tilfælde dens henlæggelse under Antiochis ialfald elvis paa en hypothese. Men i ethvert fald er der først bevis for, omtrent alle phyler virkelig var repræsenteret med 1 det mindste deme inden byen og dens nærmeste omegn, og der er intet reien for, at det samme endnu kan blive bevist for den ene eller 8 to manglende phyler. Det maa synes underligt, om dette skulde ero paa et tilfælde og ikke være udslaget af en bestemt plan fra -Jeisthenes's side. Sauppes theori maa nu ansees godtgjort gjennem wistoteles Pol. Ath. p. 55, 3 (c. 21): διένειμε (ὃ Κλεισϑένης) Og ul τὴν χώραν χατὰ δήμους τριάχοντα μέρη, δέχα μὲν τῶν περὶ Ρ ἄστυ, δέχα dr τῆς σιαραλίας, δέχα δὲ τῆς μεσογείου χαὶ ταῦτας “πονομάσας τριττῦς ἑκλήρωσεν τρεῖς, εἰς τὴν φύλην ἑκάστην, ὅπως ᾿τάστηῃ μετέχῃ τιάντων τῶν τόπων. Heraf fremgaar ikke, at der å en deme for hver phbyle inden byterritoriet, men vel at hver yle talte ialfald et par demer, der laa i eller rundt omkring byen. lt tyder paa, at de til samme trittys hørende demer laa ved siden hverandre. Wilamowitz har, Hermes 22 p. 124, gjort et forsøg ἃ nærmere at bestemme, hvor den til hver phyle hørende deme- ἱ uppe af de rundt byen var beliggende. Η͂ 128 Α. RÆDER. | [No. £ ; Ekskurs 3. Har Solon fastslaaet nogen modus for forfatnings- forandringer? Det har været og er fremdeles et meget omstridt spørgsmaal, om Solon har fastslaaet nogen fremgangsmaade med hensyn til mulige forandringer af forfatningen. Schoemann, Verfassungsge- schichte Athens, p. 53, tager nomothetinstitutionen til indtægt alle- rede for Solon, medens Grote, Hist. of Greece IIT”, p. 168 og 8. samt Oncken, Athen und Hellas I. Leipzig 1865, p. 210 henfører denne institutions indsættelse til Ephialtes, og Busolt, Gr. Gesch. II, p. 466 endog anser det tvilsomt, om den er ældre end Perikles's tid. Ganske vist er en af Grote's hovedgrunde nu bortfaldt, idet Aristoteles, Pol. Ath. p. 19, 6 (c. 7); 26, 4 (6. 9) endelig anal have afgjort, at folkedomstolene allerede blev oprettet af Solon, saa- ledes som Schoemann altid har forfægtet (Verfassungsgeschichte Athens, p. 188 og fl. Griech, Alterth. 18, p. 502 og fl.) samt ἢ tilslutning hertil Å. Philippi, Der Areopag und die Epheten. Berlin 1874, p. 272 og fl., v. Wilamowitz, Philol. Unters. 1, p. 89 og fl. Meier und Schoemann, Attische Process, herausgeg. von Lipsius, p. 2 og ἢ. Busolt, Gr. Gesch. IT, p. 587 note. Men i hovedsagen ha alligevel Grote vistnok seet rigtig. Solon kan ikke selv have fast slaaet en maade, hvorpaa man ad lovlig vei kunde forandre han bestemmelser; dette strider mod den da raadende tankegang, ligesor mod de givne forhold. Aristoteles giver i Pol. Ath. ganske vi ingen direkte oplysning til dette spørgsmaals afgjørelse; men så meget er dog klart, at han ikke kan have tænkt sig, at Solo bestemte nogen modus for kommende forfatningsforandringer. Ha lader nemlig, p. 17, 7 (c. 7), Solon fastslaa sine love som ufo anderlige i 100 aar; Aristoteles er ganske sikkert kilde for Plutarck lignende efterretning i Solou c. 25. Hermed stemmer ogsaa, at må trods alles klage ikke turde foretage nogen forandring i hans lo i givning i tiden lige efter hans virksomhed, ligesom dette ikke engar skede under tyrannerne; disse afskaffede nemlig ikke nogen af Solo) love, men lod dem gaa i glemme ved ikke at benytte dem, sig Aristoteles, Pol. Ath. p. 57, 5 (c. 22). Alt dette taler for, at d først var Kleisthenes, der gav bestemmelser angaaende fremgang maaden ved forfatningsforandringer. Da nomothetinstitutionen P | grund af kildernes taushed ikke godt kan drages saa langt og tiden, bliver der ingen anden udvei end at antage, at folkeforsa ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 129 in jøen i den kleisthenske ordning fik ret til at foretage forfatnings- forandringer ligesom til at give andre love og psephismata. Senere under Ephialtes eller Perikles faar vi saa nomothetinstitutionen. | Ekskurs 4. Kvalifikationer for archontembedet. | Aristoteles's Pol. Ath. indeholder et par nye oplysninger, hvor- jennem det meget omstridte spørgsmaal om de kvalifikationer, der ΕΣ... ved archontembedernes besættelse, er rykket sin løsning værmere. Det første spørgsmaal er: har Solon knyttet archontvær- ligheden til nogen bestemt klasse? Naar man almindelig har antaget, t dette har været tilfældet, samt at kun pentakosiomedimner har 1æret adgangsberettigede, har man igrunden blot havt 3 steder at (tøtte sig til. Det ene er Plutarch, Aristeides c. 1, hvor Plutarch mfører Demetrios fra Phalerons opposition mod den gjængse opfat- ing, at Aristeides var eu fattig mand. Blandt de af Demetrios μ᾽ denne grend anførte grunde kan merkes: ὃν μὲν ἡγεῖται τὴν | ὦγνυμον ἀρχὴν, ἣν ἦρξε τῷ χυάμῳ λαχὼν Ex τῶν γενῶν τῶν τὰ έγιστα τιμήματα HKEKTNUEVOV, OVE σ“τενταχοσιομεδίμνους “τροση- Ppego». Det antet sted er Plutarch, Aristeides c. 22: γράφει Aristeides) ψήφισμα LOWWNY εἶναι τὴν v σπιολιτείαν χαὶ τοὺς ἄρχονταΞ - ᾿Αϑηναίων TAVTOV αἱρεῖσϑαι. Ene er det Aristoteles, Politik på a 15: Σόλων ye ἔοιχε τὴν ἀναγκαιοτάτην ἀγοδιδόναι τῷ ἡμῷ δύναμιν, τὸ τὰς ἀρχὰς αἱρεῖσθαν χαὶ εὐθύνειν. . .. τὰς ἀρχὰς ἐχ τῶν Tr χαὶ τῶν εὐπόρων γενταχοσιομεδίμνων ἡ ᾿ζευγιτῶν χαὶ τοῦ τρίτου τέλους τῆς καλουμένης ἱγιττάδος, τὸ | τέταρτον τὸ ϑητιχὸν, οἷς οὐδεμίας ἀρχῆς μετῆν. Dette sidste hører det omstridte 12te kapitel i 2den bog, hvis egthed efter fir opfatning med urette er bleven angrebet (cnf. mit før eiterede jredrag. p. 9). H. Landwehr (Philologus Supplmb. V. p. 120) har ost den sidste del af citatet fra τὰς δ᾽ ἀρχάς som uegte og hævder, Ε Solon ikke har stillet nogen fordring om, at vedkommende kan- (dat skulde høre til nogen bestemt klasse, men vel at han skulde ere af adlig byrd; denne fordring har saa Demetrios eller Plutarch taaet og lavet om paa nævnte maade. | tvil om, at Solon virkelig har gjort adgangen til archont- afhængig af, at vedkommende hørte til en bestemt klasse, | | | | | Vid.-S Selsk. Forh. 1893. No.2. 2 : 130 A. RÆDER. maa nu ophøre)). Aristoteles udtaler emlig i Pol. Ath. p. 19, (c. 7) om Solon: τὰς μὲν οὖν ἀρχὰς (πένειμεν ἄρχειν ἐχ πεντα- κοσιομεδίμνων χαὶ ἱχιττέων χαὶ ζευγιτῶν, τοὺς ἑγνέα oa χαὶ τοὺς ταμίας καὶ τοὺς πολητὰς ual τοὺς Evdena καὶ tove χολαχρέτας, ἑχάστοις ἀνάλογον τῷ μεγέϑει τοῦ τιμήματος ἀποδιδοὺς τὴν ἀρχήν, (cnf. ogsaa p. 21, 8 (c. 8) og 59, 7 (c. 22) om valg- maaden). Videre læser vi p. 73, 9 (c. 26): τὴν de τῶν ἐννέα ἀρχόντων αἵρεσιν οὐχ ἐχίνουν, ἀλλέχτῳ ἔτει μετὰ τὸν ᾿Εφιάλτου ϑάνατον — (aar 457/6) ἔγνωσαν χαὶ ἐχ ζευγιτῶν τιροχρένενϑαι τοὺς χληρωσομές vovg τῶν ἐννέα ἀρχόντων. Heraf fremgaar jo tydelig, at Aristoteles bar ment, at Solon fordrede, at kandidaterne skulde tilhøre en vis klasse. Et andet spørgsmaal er: hvilken klasse fordrede han? var | det blot pentakosiomedimner, som var adgangsberettigede, eller baade | disse og hippeis? Herom udtaler Aristoteles intet bestemt; sikkert | ved vi blot, at zeugiterne først fik adgang 1 457/6. Heri ligger, | at hippeis maa være bleven adgangsberettigede tidligere, saaledes | som da VE Aristoteles τυ τς ee til lige efter (p. 73, 14. 6. 26): ol de πρὸ τούτου πάντες ἐξ ἱππτέων χαὶ πενταχοσιθμε- I diuvov ἦσαν. Det er dog neppe skeet allerede paa Solons tid; herimod GE for det første den af Demetrios opbevarede tradition om, at engang blot pentakosiomedimner kunde blive archonter; des- uden synes det samme at maatte fremgaa af en nøiere betragtning af Aristoteles's ord. Paa det citerede sted (p. 19, 1 (c. 7) nævnes de forskjellige embeder, der kunde beklædes dels blot af Iste klasses borgere, dels af de to første klassers, dels af de tre førstes. Sand-| synligheden taler for, at embederne her nævnes i orden, alt efter deres rang og denne fordrings styrke. Nu ved vi af Aristoteles Pol. Ath. p. 22, 6 (c. 8), at of ταμίαι blot kunde tages blandt pentakosiomedimnerne; da nu archonterne nævnes først og οἱ ταμίαι først som no. ?, maa vel mindst samme fordring være stillet til kandidater til archontværdigheden. Hippeis maa derfor antages ål være bleven adgangsberettigede senere, men inden 457/65. Mar kunde gjætte paa, at dette skede paa Kleisthenes's tid; dette gjø: Headlam, Elections by lot in Athen, Cambrigde 1891, p. 185 note 1 Herimod strider dog den allerede før hævdede opfatning, at Klei sthenes neppe har rørt ved embederne eller foretaget forandri i deres kompetense eller valgmaade; desuden strider herimod Deine | I Sagen vilde være fuldstændig afgjort, hvis man p. 60, 1 (0. 2) tekstens πεντακοσίων vil se en fordærvelse af πεντακοσιομεδίμνων; me foruden at denne rettelse er noksaa vilkaarlig, saa kan man iølfal ikke anvende den som bevis af nogen vegt. FAD > 1893.) ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 131 | trios's argumentation hos Plutarch, AÅrist. c. 1, at Aristeides maa | have været en pentakosiomedimn, saasom han var archont i aaret 4898. Det ligger nærmest at tænke enten paa aaret 487/6, da der ”foretoges forandring ved archontembedernes besættelsesmaade, sam- tidig med, at der fandt en nedgang sted i deres kompetense, eller saa paa AÅristeides's reform lige efter slaget ved Salamis. Den senere fremstilling vil vise, at der er adskillig grund til særlig at fæste sig ved reformen af 487. Å Som bekjendt beretter Plutarch Arist. 22, uden nogen kilde- angivelse, at Aristeides efter slaget ved Salamis aabnede archontatet for alle borgere uden hensyn til klasse. Her maa der foreligge en eller anden mistorstaaelse fra Plutarchs side, da vi jo af Aristoteles Pol. Ath. p. 78, 9 (c. 26) ved, at adgangen først 20 aar senere blev aabnet for 3dje klasse, end sige da 4de. Det er endog et spørgsmaal, om 486 klasses borgere nogensinde fik lovlig adgang ml dette embede. Man kunde anføre Pollux VIII, 85, 86 som bevis or, at der altid fordredes en vis census, altsaa at vedkommende sandidat hørte til en af de tre første klasser. Pollux opfører nemlig blandt de spørgsmaal, der ved dokimasien rettedes til kandidaterne for archontstillingen, ogsaa følgende xal εἰ τὸ τίμημα ἔστιν αὐτοῖς. Dette sted kan dog ikke benyttes; thi det viser sig, at Pollux her naa have benyttet Aristoteles Pol. Ath. p. 138—39 (c. 55), og at : 'ollux har misforstaaet udtrykket τὰ τέλη τέλει. Der er altsaa lot spurgt, om vedkommende betaler sine afgifter, ikke om han ar den nødvendige census. Men det ser alligevel ud til, at theterne ske engang paa Aristoteles's tid havde lovmæssig adgang til at live archont, men at rigtignok loven i denne henseende var kommen d af brug, saaledes at theter praktisk talt kunde naa frem til at live archonter. — Dette synes at fremgaaå af Aristoteles Pol. Ath. , 20, 9 (c. 7): τοὺς δ᾽ ἄλλους ϑητιχὴν οὐδεμιᾶς ge ἀρχῆς | δ χαὶ νῦν ἐπειδὰν εἴρηται τὸν μέλλοντα χληροῦσϑαί τιν᾽ ἀρχὴν. Οἷον τέλος τελεῖ, οὐδ᾽ ἂν εἴς εἴτεοι ϑητιχόν. : Jeg har allerede ovenfor nævnt, at H. Landwehr, Philologus pplmb. V, p 118, har hævdet, at Solon for archontværdighedens *dkommende fordrede adlig byrd. 1 dette punkt har han fundet slutning hos Busolt, Gr. Gesch. I, p. 531. Der er noget bestik- mde ved denne tanke, som jo analogien fra Rom lægger os saa er. Hypothesen staar imidlertid paa for svage fødder. For det je støtter man sig til det oftere omtalte citat fra Demetrios hos utareh Arist. ce. 1, hvor det siges, at Aristeides var ἐχ τῶν JED y V τὰ μέγστα χεχτη μένων, οὺς πεενταχοσιομεδίμνους προσηγόρευον. | har man dog neppe ret til at urgere udtrykket γένων saaledes; | ἘΠ 152 A. RÆDER. ordet er her ikke brugt i sin tekniske betydning; det behøver ikk at ligge mere i det hele udtryk, end at Aristeides hørte til de rig familier, hvis medlemmer dannede første klasse. Landwehrs egent lige grund, det hvorpaa han først og fremst baserer hypothesen, e den mening, han har faaet ud af et af de af ham udgivne ber ine] | papyrusfragmenter af Aristoteles's Pol. Ath. (fragm. 1 Ὁ). Talen er her om Damasias's archontat og om stridighederne paa den tid | Nu da vi har stedet i sin sammenhæng (Pol. Ath. p. 35 (c. 13), viser det sig, at en saadan anvendelse ikke kan gjøres heraf. Naar | vi hører om den ,stasis*, der var om archontembedet, og det enkelt- | staaende forsøg paa at hindre denne gjennem et kompromis, hvorv arehontembederne for det aar fordeltes paa de tre stænder — eupa- trider, demiurger og agroiker — saa kan heraf ikke sluttes, at lov- mæssig kun eupatrider havde adgang; man kan ligesaa godt ræso nere som saa, at det viser, at ogsaa ikke adlige havde ret archontatet, men praktisk talt ikke naaede frem; deraf kom de stasis. Man kunde ogsaa som bevis for hin paastand anfør spørgsmaal, der ved dokimasien rettedes til kandidaterne, saal som de er nævnt hos Aristoteles Pol. Ath. p. 138 (c. 55). Bi andet forekom ogsaa følgende spørgsmaal: εἰ ἔστιν αὐτῷ ᾿Αττό πατρῷος χαὶ Ζεὺς Eonetog χαὶ ποῦ ταῦτα τὰ ἱερά ἔστιν Dinarch contra Aristog. p. 107 og Pollux ΥΠΙ, 85). Dette muligens tyde paa, at adlig byrd engang fordredes, da dette spø maal kanske ellers ikke var kommet ind; det at have slegtsku var jo engang et privilegium for de gamle slegter. Senere | imidlertid denne kultus fælles for alle borgere, saaledes som PI Evthydemos 302 viser (cnf. ekskurs 5); spørgsmaalet bevaredes : uagtet det egentlig nu havde tabt sin betydning. Landwehrs b slaar saaledes ikke til, og hertil kommer som det væsentlige, nu maa ansees for at βίδα fast, at archontværdigheden fra Soloi virkelig var knyttet til klasseinddelingen, idet man maatte hør pentakosiomedimnerne for at melde sig. Og klasseinddelinge timokratiske princip, er jo netop en negation af standsforskje En anden ting er, at det praktisk talt neppe var mange ikke 2 der hørte "med til øverste, ja de to øverste klasser, ialfald ikk klasseinddelingen ved Aristeides”s reform fuldstændig skiftede kare | saaledes at ikke blot jordgods, men ogsaa al slags log formue reg nedes med ved inddelingen. HA 8. dE ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 133 Ekskurs 5. De kleisthenske phratrier. Spørgsmaalet om de attiske phratrier, og hvad dermed staar i ' forbindelse, hører som bekjendt til de vanskeligste og mest om- | tvistede inden Grækenlands historie. Spørgsmaalets rette løsning er imidlertid af stor historisk betydning. Da et par nye kilder 1 det | sidste er komne til, skal jeg kortelig gjøre rede for, hvorledes sagen stiller sig for mig, og hvilke grunde der har ført mig til dei | teksten antydede resultater. De nye kildesteder af særlig betydning er: 1) Aristoteles Polit. Athen. p. 56,8: τὰ dt γένη χαὶ τὰς φρατρίας no τὰς ἱερωσύνας εἴασεν (0 Κλεισϑένης) ἔχειν ἑχάστους KATU τὰ πάτρια. 2) En større indskrift indeholdende en beslutning af | Demotionidernes phratrie af aaret 396/5. Indskriftens første halvdel ler offentliggjort af Köhler i Corpus I. A. IT 841 Ὁ. Anden halvdel af H. Buermann i Berliner philologische Wochenschrift 1889 p. 226 og fl., foruden oprindelig af Lolling i “Ζελτίον ἀρχαιολογιχόν 1888 18 159 og fl. samt 1 sin helbed af H. Sauppe i ,Commentatio de phratris atticis* i Index sch. for Göttingen 1891. | Alle er vel nu enige i, at phratrierne oprindelig kun omfattede ide gamle slegters medlemmer, at kun disse var fuldbyrdige phra- | tores, ligesom disse kun havde aktiv borgerret, men at senere f. eks. paa Perikles's tid phratrierne omfattede alle borgere uden hensyn til) om de var af adlig byrd eller ikke. Spørgsmaalet bliver da: naar fik de ikke adlige adgang til phratrierne? Saavidt jeg kan se, faldt dette sammen med deres optagelse som borgere. Dette Sskede imidlertid i to repriser, først for theterne eller de gamle k jenters vedkommende ved Solon og senere for de rent plebeiiske indbyggere ved Kleisthenes. At fheterne kom ind i phratrierne som Wirkelige, selvstændige medlemmer under Solon, følger af det attiske Samfunds daværende organisation. Borgere var kun de, der hørte til de fire joniske phyler, og disse var igjen grundlagt paa slegterne | g phratrierne; kun de, der i en eller anden form hørte med til isse, havde adgang til phylerne; da nu theterne blev optagne som Porgere af Solon, maa heraf sluttes, at han ogsaa indordnede dem i Phratrierne. Dette var jo ikke saa vanskeligt at ordne; som gamle | lienter havde theterne allerede tidligere havt en vis andel i sleg- ernes sacra; man maa deraf naturlig slutte, at de kom ind i den hratrie, hvor den slegt, hvis klienter de havde været, stod, paa amme maade som den romerske klient kom til at høre hjemme i 184 Α. RÆDER. | [No. vedkommende patriciske gens's kurie. Hvad nu de egentlige plebeier angaar, saa optog Kleisthenes dem som borgere (cnf. Aristoteles Pol. 1275 Ὁ 36). Da Kleisthenes's nye phyler var løst fra al | | bindelsen med slegter og phratrier, saa kan man deraf, at Klei- Ὁ sthenes optog disse nyborgere i phylerne, intet slutte med hensyn til phratrierne. Dermod fremgaar dette af Aristoteles Politik 1319 Ὁ. 20 ἔτι de χαὶ τὰ τοιαῦτα χατασχευάσματα χρήσιμα 17008 τὴν δημοχρατίαν τὴν τοιαύτην, οἷς Κλεισϑένης τε ᾿Αϑήνησιν ἐχρήσατο ' βουλόμενος αὐξῆσαι τὴν δημοχρατίαν χαὶ περὶ Κυρήνην οἱ τὸν δῆμον χαϑιστάντες. φυλαί τε γὰρ ἕτεραι ττηοιητέαι τελείους χαὶ | φατρίαι χαὶ τὰ τῶν ἰδίων ἱερῶν συναχτέον εἰς ὀλίγα nat χοινά. | Dette saa meget omtvistede sted kan ikke tydes anderledes, end at | det maa have været Aristoteles's mening, at Kleisthenes blandt andet øgede phylernes og phratiernes tal. Nu ved vi af det ovenfor citerede sted fra Politeia Athen., at Aristoteles samtidig hævder, at | Kleisthenes ikke greb voldsomt og forstyrrende ind med hensyn til de gamle borgeres phratrier. Følgelig maa hensigten med de nye phratrier først og fremst have været deri at optage de nye borgere. | Trods det nævnte sted hos Aristoteles har dog en række for-| fattere udtalt sig mod, at Kleisthenes har øget phratriernes tal, | saaledes Meier, De gentilitate attica, Halle 1834, p. 20. Schoe-| mann, Gr. Alterth. 3 Aufl. Leipzig 1888, I, 385. Max Duncker, Griech. Gesch. 2 p. 591, note 3. Α. Philippi, Bestråge zu einer Geschichte d. attischen Biårgerrechts, Berlin 1870, p. 173. Busolt, Griech. Gesch. I. Gotha 1885, p. 894 og 614 udtaler, at Klei- sthenes sandsynligvis ikke foretog nogen forandring med phratrierne. H. Landwehr, Philologus Supplb. 5 p. 168 udtaler sig bestsmt mod forøgelse. De, der forfægter dette standpunkt, maa tyde Aristoteles stedet, som om meningen var, at ikke alle de nævnte forholdsregler behøvede at være tagne baade 1 Athen og i Kyrene; men τὲ — “καῇ tillader ikke en saadan fortolkning. I H. Sauppe, Commentatio de phratriis atticis I, i Index sold fo Göttingen 1886 holder paa, at Kleisthenes maa have øget phra triernes tal, uden nærmere at udvikle hvorledes. I. Toepffer, Attiseh| Genealogi, Berlin 1889, p. 15 hævder ligesom E. Platner, Beitråg z. Kenntniss d. attischen Rechts, Marburg 1820, p. 74 og fl. sam| H. Buermann, Jahrb. f. klass. Philol. Supplb. 9 p. 610. og fl, 1 Aristoteles's mening kun kan have været den, at Kleisthenes ik blot har øget phratriernes tal, men ogsaa ophævet de gamle og 3 ganske nye, ligesom han havde gjort med phylerne. Det skal inc rømmes, at holder man sig strengt til ordene og specielt betond ἕτεραι som hørende baade til φυλαί og φρατρίαι, saa ligger det! Ϊ » | 1893.] Å ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 135 nærmest. Men for det første vilde det have været et for radikalt iskridt af Kleisthenes dette, og det vilde lidet stemme med den hen- syntagen, som han ellers viste ligeoverfor alt, der havde med religio- men at gjøre. Dernæst har vi nu Aristoteles's egne ord 1 Polit. Ath. for, at han tillod enhver at have det efter gammel skik, hvad slegter, phratrier og presteskaber angaar. Jeg tror derfor, at Boeckhs opfatning (i Heidelberg. Jahrb. 1818, p. 8305) bliver at optage, nemlig at Kleisthenes bevarede de gamle phratrier og dannede nye ved siden heraf. | Buermann kommer 1. c. p. 615 og fl. til det resultat, at Klei- thenes sandsynligvis har dannet 3860 phratrier. Dette slutter han mærmest af Aischines IT, 147 εἶναι δ᾽ὲχ φατρίας τὸ γένος ἢ τῶν αὐτῶν βωιιῶν ᾿Ετεοβουτάδαις μιετέχει, ὅϑεν ἢ τῆς ᾿Αϑηνᾶς τῆς | oåtådog ἐστὶν ἱέρεια. Af dette slutter han nemlig, at der kun 'andtes en γένος i hver phratrie, og da der skal have været 360 slegter, naa der altsaa have været ligesaa mange phratrier. Dette behøver log ingenlunde at ligge i stedet; at Aischines og Eteobutaderne har indel i samme altere, vil sige, at de tilhører samme phratrie; men lette udelukker ikke, at andre slegter ogsaa kunde høre til samme yhratrie (cnf. Toepffer, Att. Geneal. p. 16). Naar Busolt, Gr. sesch. I, 397 anm. 1 samt Buermann (Berliner philol. Wochenschr. (889, p. 228) mener, at den nyfundne Demotionideindskrift taler or Buermanns mening, at der kun var en gens i hver phratrie og llers blot uadlige eller orgeoner, saa er dog dette neppe tilfældet. hi ganske vist viser denne indskrift, at Dekeleiernes familie (“Ζεχελειῶν ἶχος) havde en ledende stilling inden denne phratrie; men heraf ølger ikke, at der ikke ogsaa kunde være andre slegter. At der | denne phratrie virkelig har været en anden slegt ved siden af Jekeleierne, synes tydlig nok at fremgaa af navnet Demotionider; ette kan kun have været et slegtsnavn; følgelig maa TAN legt ogsaa have hørt med til phratien. Sauppe, de phratriis IT, 6 *rklarer dette forhold saaledes, at phratrien har faaet navn efter ἢ anden slegt end den, der senere var den ledende, saaledes at Jemotioniderne paa Kleisthenes's tid var den mægtigste slegt, efter vilken phratrien fik navn; denne havde vel ogsaa ledelsen. TImid- τὰ gik det tilbage med Demotioniderne, og ledelsen gik over til Jekeleierne, der imidlertid var komne op til magt. Indskriften (Ommer saaledes til snarest at levere bevis for, at der kunde være | slegter inden samme phratrie. Ganske vist bruges ordet οἶχος “εχελειῶν, ikke γένος; men det maa vistnok med Sauppe, Busolt 3 Buermann samt Toepffer, Att. Genealogi p. 289 forklares PM analogt med dette. Vi ser, at der tales ganske som ved τὰ 136 A. RÆDER. en γένος, om ὃ ἱερεὺς τοῦ “εχελειῶν οἴχου (hos Sauppe 1. 41, 56) denne er ingenlunde, som Buermann antager, den samme som phra triens prest; indskriften sondrer bestemt mellem denne ὃ ἱερεύς alene (1. 19, 25, 35, 50, 58, 65, 106, 122) eller ἱερεὺς Auog Poordi | (1. 1) og hin slegtens prest: Hvad maaden angaar, hyorpaa Kleisthenes dannede de nye | phratrier, er det vanskeligt paa grund af vore kilders tilstand at udtale noget bestemt. Aristoteles Pol. Ath. p. 56 bruger det udtryk, at Kleisthenes med hensyn til slegter, phratrier og presteskaber | εἴασεν ἔχειν ἑχάστους χατὰ τὰ πάτρια; dette vil vel sige, at han ikke her greb voldsomt ind; skede der nogen forandring, foregik | det med angjældendes samtykke. Det falder lidet naturligt at tenke sig, at Kleisthenes har stiftet nye phratrier af blot plebeiiske ele- menter; dette vilde stride mod tidens sterkt udprægede religiøse | følelse. Der gaves ganske vist mange slegter rundt om i Attika, | der var villige til at træde ud af sine gamle phratrier for at danne | grundlaget for nye, hvori de saa selv fik den ledende rolie. Mange | fandt sikkerlig en større tilfredsstillelse for sin ærgjerrighed heri end 1 at spille en tilbagetrukken, upaaagtet rolle i en af de gamle. | Hvormange phratrier der har været, er ikke godt at afgjøre.| Den almindelige opfatning gaar 1 den retning, at der har været 12 før Kleisthenes. Denne antagelse støtter sig til endel lexikografer (Lexicon Demosth., Patin. p. 152 (Sakkel). Schol. til Plat. Axioch.| p. 465 Bekk. Haffolr og Suidas s. yevritat), der igjen henviser til Aristoteles Pol. Ath. Aristoteles maa 1 tilfælde have talt herom i den savnede begyndelse af sit arbeide. Sauppe de phr. I, 5 be- tviler citaternes korrekthed; der maa foreligge en eller anden mis forstaaelse. Busolt, Gr. Gesch. I, 397 note 1 forkaster vedkommende: autoritet og antager, at der maa have været adskillig flere end 12 Heller ikke Toepffer, Att. Gen. p. 4 note 3 tillægger denne schema tismus nogen historisk værd. dJeg synes ogsaa, det falder vanskelig at tro, at der ikke har været flere. Thi de gamle phratrier vedble| som mnævnt i det hele og store uforandret ned igjennem tiden, 0 | de af Kleisthenes nyordnede kan neppe, hvad phratorernes tal 0 lignende forhold angaar, have været væsentlig forskjellige fra d gamle. | I historisk tid kan phratrierne ingenlunde have været saa pen deles rige paa medlemmer, og hele deres apparat vilde*være altfc tungvindt, hvis phratorernes tal var stort (enf. de af Sauppe- ᾿ phr. I, 4—35 anførte steder). Jeg skal blot nævne Isaios VI, 16 τὴν μητέρα αὑτῶν, ἣν ἔγημεν ὃ Εὐχτήμων, Μιξιάθου Κηφισιέα ϑυγατέρα πάντες oi τιροφρήχοντες ἴσασε καὶ oi ἰχῶς ἡ 4 ΝΠ ΄᾿ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. | 187 sal τῶν δημωτῶν οἱ πτολλοί. Altsaa alle phratriemedlemmer kjendte 1verandres private forhold og det bedre end vedkommendes egne lemoter; saaledes kunde dog. taleren ikke udtrykke sig, hvis der på hans tid blot var 12 phratrier, men omkring 180 demer paa Attikas 25—30,000 borgere. Demotionideindskriften taler her tyde- ligere end alt andet. Philippi, Beitr. p. 175 har i følelsen af det forenlige i skildringen af, hvordan det gik til ved Apaturierne og sørnenes indskrivning, og phratorernes store tal, naar der blot ntages 12 phratrier, opstillet den hypothese, at indskrivningen fandt ted eller kunde finde sted for en eller anden underafdeling af yhratrien. Indskriften viser, at dette ikke var tilfældet; det var 116. phratorer, som havde afgjørelsen i sin haand. Særlig betegnende ir paabudet om, at bekjendtgjørelser, der skal bringes til phratorernes kundskab, skal opslaaes, hvor Dekeleierne har sit mødested i byen l. 62 hos Sauppe ὅχεου ἂν ΖεχελειεῖΞς τεροσφοιτῶσιν ἐν ἄστει OG ᾿ 121 ὅγίου ἂν “εχελειεῖς τεροσφοιτῶσι, enf. Lysias 6. Pancl. 8. ΘΓ viser μ᾿ at Dekeleiernes mødested ialfald senere var τὸ χουρεῖον ὃ παρὰ τοὺς Eouas). Heraf fremgaar tydelig, at Demotionidernes ihratrie maatte have sine fleste medlemmer blandt demen Dekeleias emoter:; at ikke alle var fra denne ene deme, viser 1. 11, hvor vi nar høre, at phratriens daværende phratriarch var fra den lille abodeme Qion. Dette er afgjørende for spørgsmaalet, om der blot ar 12 phratrier eller flere. Det samme synes at fremgaa af C. I. i. II, 600, hvor vi af linie 5 ser, at i phratrien Dyaleis, der eien- ommelig nok havde to phratriarcher, ikke én, var paa indskriftens Å begge disse fra demen Myrrhinus, ligesom det grundstykke, phra- men i angjældende indskrift bortforpagter, ligger i samme deme. ΠΕ Sauppe I, 11 og Buermann, Berl. ph. Woch. 1889 p. 227). Jøsaa dette viser, at de enkelte phratrier talte sine medlemmer fra t mere begrænset omraade. Vi kjender kun 6 sikre phratrienavne: ”Ayrtadat (C. I. A IT, 1653 amt Mittheil. ἃ. arch. Inst. in Athen ΠῚ 287), Avadetis (C. I. A. II, 00), Ζαχυάδαι (C. I. A II, 1062), hud (ØST. A.C 609), ᾿ερριχιωνίδαι eller Θερρεχιάδαι (C. I. Α. II, 1652 og Mitth. d. rå In. in Athen 1878, p. 186) samt de omtalte Jnuottovidat LI. A. IT, 841 b.). Sauppe, De phr. II, 10 opfører tillige en å å hratrie τ ασίδαι efter en indskrift offentliggjort i Classical rewiew IL, Boston 1889, p. 188: 0005 τεμένουξ ᾿Ατεύλλωγος Πατρῴου λασιδῶν; men der kan her ligesaa godt være tale om en slegt, pm om en phratrie. Det samme gjælder de af Sauppe, De phr. | 10 opførte Τιταχίδαι sat Ovoywvridar (cnf. Toepffer, Att. Gen. ἢ) samt end mere hans Keryker og Butader som phratrier. 198 Α. RÆDER | ei Jeg kommer nu til et par andre spørgsmaal, som staar i no | sammenhæng med phratrierne. Det er allerede fremhævet, hvorledes theterne eller klienterne blev borgere under Solon og maa anta samtidig at være komne ind 1 phratrierne og stillet i et vist forhold til de gamle slegter. est E- Den attiske betegnelse for gentiler er γεγγῆται eller διιογάλακτες. At disse to ord betyder det samme, siger udtrykkelig Philochoros: citeret af Photios s. ὑργεῶνες: τοὺς de φράτερας ἐπάναγκες δέχεσϑαι χαὶ τοὺς ὀργεῶνας χαὶ τοὺς ὑμογάλαχτας, οὺς γεννήτας καλοῦμεν, Ove maa her blot gaa paa ὁμογάλαχτας, kan umulig gaa baade par τοὺς δργεῶνας χαὶ τοὺς ὁμογάλαχτας, saaledes, at genneter dan» nede et slags overbegreb; denne Meiers mening (De gentilitate p. 24 strider desuden mod de gamle gramatikeres opfatning af stedet (enf Schömann, OQpusc. I, 184. Philippi, Beitr. pi 1991 ΝΣ speciell slegtsguder var ᾿Ατεόλλων σατρῷος OG Ζεὺς ἑρχεῖος; disse guder| kultus kalder Deinarch ὁ. Arist. p. 107 ganske rigtig for beg. ztatopa: kun slegterne har oprindelig ,fædre*, aner; kun dem til. hører denne kultus. At det at være yev»nNtNg var det samme sor at dyrke disse guder, fremgaar tydligst af Demosthenes 57, 67 ( Eubul. p. 1319). Her anfører Euxitheos som vidner for sin byrd πρῶτον μὲν γὲ τέτταρες ἀνεψιοὶ, eit ἀνεψιαδοῦς, Ei οἱ va ἀνειμιὰς λαβόντες αὐτῶν, εἶτα φράτερες, εἶν ᾿Απτόλλωνοι πατρῴου χαὶ Διὸς ἑἕρχείου γεννῆται, εἶϑ'᾽ οἷς nota TODT eiY οἱ δημόται. Ved”Arxokkwurog πατρῴου χαὶ Jiog ἑρχείου γεγνῆτε menes her de samme, som taleren ellers blot kalder γεγγῆται, Sa ledes 1 57, 23 efter at have nævnt de nærmere slegtninger χάλ δέ μοι καὶ τοὺς φράτερας, ἔττειτα τοὺς γεννῆτας Og I 24 μὲν τοίνυν ὑπὸ τῶν συγγενῶν χαὶ φρατέρων καὶ δημοτα καὶ γεννητῶν ....5 i La... λέγω φράτερσι, ΟΝ δημόταις, γεννηταις. Indskrivningen blandt genneterne (en herom nærmere Isaios 7, 13, 15. 43 og Demosthenes in Neaer. 9! 59), skede i Apollon patroos's helligdom, som samme Euxitheos sig: hos Demosthenes 57, 54: ἀλλὰ τειαιδίον ὄντα HE εὐϑέως ἦγον. εἰ τοὺς φράτερας, εἰς ᾿Αττύλλωνος πατρῴον ἦγον, εἰς τ) ἱερώ. I alle de her nævnte tre tilfælder baade hos Demosth. in Εἰ og in Neaer. og Isaios tilhørte vedkommende en gammel adlig sleg Nu har vi imidlertid andre steder, hvor indskrivning hos orge nerne nævnes ved siden af indskrivning hos phratorerne ganske p samme maade som nys nævnt hos genneterne. Saaledes Isaios 9, | εἰσάγει με εἰς τοὺς φράτερας χαὶ εἰς τοὺς δημότας μὲ ἐγγρά, χαὶ εἰς τοὺς ὀργεῶνας. Ligesom hist genneterne paakald som vidner ved siden af andre, saaledes her orgeonerne 2, 16 TO ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 139 | 28 -» N Å 7 a ράτερας Hal τοὺς ὀρεῶγας Kal τοὺς δημότας τταρέξομαι μάρτυρας: ὄ ΄, > “ πο τς 17 οἵ ve φράτιρες not οἱ δημόται χαὶ οἱ ὀργεῶνες hutr μαρτυρήχασιν. ᾿ς Allerede disse steder viser tydelig, at det at være gennet eller «geon er to analoge forhold, det ene svarer til det andet, erstatter et andet. Genneter er kun medlemmerne af de gamle ætter; de Jenfor disse staaende maa nøle sig med at være orgeoner eller (sultbrødre* Hvilken kultus er det nu, disse kultbrødre er del- stige i? I hvilken kultus indførtes man, naar man indskreves blandt | igeonemne. Svaret er ikke tvilsomt: det var Apollon patroos og Zeus orkeios. Disse de gamle slegtsguders dyrkelse blev nemlig engang iden udstrakt til alle atheniensiske borgere. Dette fremgaar af Plato uthyd. 302, hvor Sokrates siger, at denne kultus var fælles for ham alle borgere. Plut. Alk. c. 2 ἡμῖν de τοῖς ᾿Αϑηναίοις . . ττατριῷος όλλων ἐστίν. Harpokration 5. Ζεὺς ἑρχεῖος: ὅτι DE τούτοις ἣν τῆς στολιτείας, οἷς εἴη Ζεὺς ἑρχεῖος δεδήλωχε χαὶ “Ὑττερείδης τῷ bireo dnuomomtov εἰ γνήσιος, nat Δημήτριος ἐν τοῖς ττερὶ ᾿ς ϑήνησι νομοϑεσίας. Paa Aristeides's tid, da adgangen stod ben for alle — praktisk talt ialfald — til archontværdigheden, urgtes ved dokimasien .. εἰ ἔστιν αὐτῷ ᾿ΑἸτόλλων ττατρῷς χαὶ εὺς, ἑρχεῖος χαὶ mov ταῦτα τὰ ἱερά ἐστιν. (Arist. Pol. Ath. 38, 15, cuf. Pollux, VIII, 85 og Deinarch in Arist. p. 107). | Heraf synes med nødvendighed at fremgaa, at indskrivningen andt orgeonerne skaffede de ikke adlige det samme, som indskriv- ngen blandt genneterne de adlige, nemlig andel i Apollon patroos | Zeus herkeios's kultus. Der er ingen anden akt kjendt, der inde skaffe dem dette. Holder man dette fast, afgjøres igrunden ed det samme det omtvistede spørgsmaal: stod orgeonerne i noget | hold til slegterre, eller var de disse ganske sideordnede, saaledes | phratrien blev det led, der knyttede disse to klasser sammen? F politisk enhed repræsenteres hos de gamle altid af en kultus. F man nu ved at blive orgeon fik andel, ikke i phratriernes guder pus phratrios og Athene phratria, men i slegternes guddomme pollen patroos og Zeus herkeios, ligger heri, at orgeonerne og meter maa have dannet en euhed med disse guddomme som k pg ΝΟ dipnnkt; orgeonerne er altsaa paa en maade indordnet i *gten, dog saaledes, at der skarpt skilles mellem de egentlige tsmedlemmer eller ,melkebrødre* og de tilordnede ,kultbrødre*. atrierne med deres kultus danner en ny enhed, hvori flere saa- nne 1 udvidede slegter gaar op. Ad denne vei kommer jeg til det 6 resultat som Hugh, Studien aus dem class. Alterthum, Freiburg 86, å 16, et standpunkt, der ogsaa maa være Sauppes (cnf. De ν᾿ 140), A. RÆDER. phr. I, p. 6). Cnf. ogsaa OC. Schåfer, Altes und neues iåbe attischen Phratrien, Naumburg 1888, p. 36. Philippi, Beitr. og fl., Busolt, Gr. Gesch. I, 395 note 1. OCurtius, Gr. Gesek 307 lader phratrien være den enhed, der omslutter genneter og orge oner. Under opfatningen-af, at Apollo patroos og Zeus herkeios ε de guddomme, 1 hvis kultus genneter og orgeoner faar del, hævde Busolt, Griech Alterth. p. 144, at phratrierne officielt dy ikke blot phratrieguderne, men ogsaa slegtsguderne og spi Apollo patroos; det var altsaa gjennem phratrien, at orgeoneme f adgang til denne kultus. At Zeus herkeios ikke dyrkedes offic i phratrien, men at det at dyrke Zeus herkeios er det samm at tilhøre en anden politisk enhed end phratrien, fremgaar imid af Kratinos ὁ γνεώτεροξ hos Athen. II, p. 460 F. Zevs &07 épnetos, ἔστι φράτριος, τὰ τέλη TEA. Apollo blev vi dyrket 1 phratrierne; men at det ikke var Apollon patroos, he med rette Toepffer, Att. Geneal. 16 note. Achiaderaes på dyrkede saaledes ifølge ὦ. I. A. -Π, 1658 Apollon hebdomeio| phratrien Eikadeis Apollo parnessios (Ὁ. I. A. IT, 609) OC. LAT 1652 supplerer Köhler: [Π]|ερὸϊν ᾿Αγγόλ]λων[ος Πατρ]ῴου φίρατρία [Θ]εῤῥδικ [ιαδ]ῶν; men her kan, som Toepffer siger, ogsaa ha | staaet ”Aztokhkuros Antyov; Toepffers henvisninger, Eurip. Iph λυ pa 1260, Paus. I, 44, 10, Arist. Eth. Eud., 1214 a, kan oges τὴ Demotionideindsk. 1. 122 (hos Sauppe) ἐν τῷ ἱερῶ τῆς “ητοῦς, 3 τ vise sig, at den ovenfor nævnte nyfundne indskrift ὅρος vend Ἀπόλλωνος Πατρῴου ᾿Ελασιδῶν med Sauppe, De phr. I, | en phratrieindskrift og ikke, hvilket er ligesaa rimeligt, en $ var altsaa en af Demotionidernes on Selv om det s indskri!t, saa beviser dog denne ingenlunde, at alle phratrier ὁ dyrke Apollo patroos. Før jeg besvarer spørgsmaalet, fra hvilken tid ront sig, maa jeg med nogle ord nævne en ny opfatning :f å å holdet, som Toepffer har fremsat 1 Attisch. Geneal. p. 108 hævder her, at orgeoner og homogalakter skal betegne samme pe slegternes medlemmer kaldes homogalakter som , Geschlechigenoss schaft*, men orgeoner som ,,gentilicische Culigenossenschaft*. Toept BE seder for denne opfatning er Pollux III, 52 ἐχαλοῦντο οὗτοι (οἱ ἐν ἑχάστῳ γένει Uvdoes) χαὶ ὁμογάλαχτες χαὶ ὀργεῶνες 8 Etym. Magn. $. γινγῆται, (Bekker, An. I, 227) ὥσηεῷ οἱ 0 χαὶ φράτερες ἐχαλοῦντο νόμων χοιγωγίαν τενὰ ἔχοντεξ, οὕτω, οἱ γεννῆται συγγενιχῶν ὀργίων ἢ Kör (κοινωνίαν τινὰ ἔχοντ᾽ 4 "T 2 JE. 0 vi i: MAS en ap ὧν ὀργεῶνεξ ὠνομάσϑησαν. Hvad det første sted ang har her χαί---χαί ganske vist betydningen dels—dels og ΟῚ ÆR ag. eV Pr , ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 141 ved i den skjønneste overensstemmelse med alle de andre før mte steder. Hvad det andet bevissted angaar, saa kan her Jemves være brugt i sin almindelige betydning som kultbrødre, re i sin specielle, tekniske (Schömann, Opus. I, 189. Philippi, 205), eller man kan her statuere en unøiagtighed hos for- I ethvert fald kan man ikke herpaa bygge en opfatning, ir s i strid med hele den øvrige tradition. Paa grund af denne (fatning maa Toepffer forklare Philochorosstedet: τοὺς dt φράτερας γαγχὲξ δέχεσθαι χαὶ τοὺς ὑργεῶναΞξ χαὶ τοὺς ὁμογάλαχτας, ovs τας χαλοῦμεν, Saaledes at adgang til phratrien var sikret ,,allen fe von ihrer gentilicischen Cultgenossenschaft (doyeøve=) oder von or ς ontsonossenschaft (ὁμογάλαχτες) als rechtsgiltiche Mitt- der anerkannt worden sind". Var dette saa, da maatte altsaa e slegtsmedlemmer (som regel ialfald) være indskrevne foruden 1 frierne to steder til, nemlig baade blandt homogalakterne og mndt orgeonerne. Men alle de tilfælder, jeg kjender, strider her- ἢ: jeg har allerede nævnt, at talerne omtaler folk, der var ind- εὖ blandt phratorer og genneter, andre, der var indskrevne mdt phratorer og orgeoner, men ingen, der var indskrevne alle er (cnf. Sauppe, De phr. IL, 7). hvilken tid skriver nu orgeonerne sig? Sauppe, De phr. 7 og II, 6 tror, at Kleisthenes er institutionens skaber. Dette ἘΜΉΝ ikke være Tigtigt, da Photios skriver s. ὀργεῶνες: ς δὲ ἐν τῷ ὑπομνήματι τῶν Σόλωνος ἀξόνων ὀδργεῶνάξ . ll τοὺς συνόδους ἔχοντας περὶ τινὰς ἥρωας ἢ ϑεούς. r er ingen grund til at tro, at der her foreligger nogen misfor- aelse, samtidig som man sikkerlig kan gaa ud fra, at ordets senere : yppige brug om priwate kultselskaber ikke er den oprindelige. raf riter nu f. eks. Curtius, Gr. Gésch. I* 307, Philippi, ες δ εἶ. pitr. 207, at orgeoninstitutionen skriver sig fra Solon. Dette fore- rå * r mig ogsaa at være en nødvendig slutning paa grund af institutionens natur. Er orgeonerne lig de ikke adlige, der del i slegternes guddomme, i den kultus, som var en nødven- lalfald senere for at være attisk borger, maa dette være skeet g med, at theterne fik borgerret, altsaa ved Solon. Det var s Solon, der gjorde theterne til selvstændige medlemmer af ne; det var da, de fik stemme der ved siden af de adlige r. Et andet Re er, om ikke theterne som klienter tidligere, altsaa før Solon, har staaet i et slags forhold til erne og phratrierne; men dette har været et rent passivt religiøst j paa samme maade som slaven havde en vis andel i fami- Vi har en førsolonsk indskrift, der muligens peger i 142 A. RÆDER. [No 2 den retning, nemlig C. I. A. I, 61 ἐσέσϑων δέκα oi poåropsll ἐθέλωσιν τούτους δὶὲ οἱ πεντήχοντα χαὶ εἷς ἀριεσίτίνδη. αἱρείσϑων)]. Indskriften, hvor desuden enkelte bogstaver mangler er udfyldt efter Demosth. in Makart, p. 1069. ᾿Αριστίνδην ka hentyde paa, at der i phratrierne fandtes enkelte udenfor slegtern staaende medlemmer (saaledes Busolt, Gr. Gesch. I, 398 note 5) men det kan ogsaa forklares af den rangsforskjel, der raadede inden! phratriens forskjellige slegter. I sidst nævnte retning peger Demo! tionideindskriften med dens forskrift (1. 32) om, at Dekeleierne! οἶχος i tilfælde skal udvælge 5 ovvnyogovs for at repræsenter phratrien for retten; disse skulde altsaa i denne phratrie tages inder phratrieus rest slegt. Der staar endnu igjen et spørgsmaal at løse, som af flere e sat i forbindelse med phratrierne. Det er Aristoteles's ord Polit 189 Ὁ. om Kleisthenes xal τὰ τῶν ἰδίων ἱερῶν συναχτέον eid ὀλίγα καὶ χοινά. Philippi, Beitr. p. 174 mener, at disse ord ikke kan gaa paa Kleisthenes og Athen; jeg har allerede tidligere nævnt at det utvilsomt maa have været xAristoteles's mening, at alle de nævnte forholdsregler er benyttede af Kleisthenes. Sauppe, De phr, I, 6—7 forklarer udtalelsen, ialfald delvis, udaf Kleisthenes ordning af orgeoninstitutionen; da denne imidlertid bør føres tilbage til Solon kan løsningen ikke søges her. De to løsningsforsøg, som det førs! og fremst kan være tale om, er: 1) Buermann, Jahrb. f. elas. Phil Supplb. 9, p. 611 og Toepffer, Attisch Gen. p. 16—17 lader ordene gaa paa Kleisthenes's forøgelse af phratrierne; Zeus phratrios's og Athene phratria's kultus udstraktes til at gjælde alle phratrier! gamle som nye, saa disse guddomme, der før havde været slegternes privatguder, nu blev alles (Toepffer p. 17). 2) Hugh, 1. 6. p 17 å og Busolt, Gr. Gesch. I, 611—12 og delvis Sauppe, De phr. I 6—7 lader det gaa paa demernes religiøse ordning: hver deme fik sin heros eponymos, der blev ,ortsheilige" og fælles for alle demoter, medens før hver grænd og familie havde havt sin kultus; til eponymer toges gjerne guddomme, der før havde været enkelte familiers private guder. Jeg maa anse den sidst nævnte løsning som den sandsynligste; for det første af den grund, at Kleisthenes ikke har foretaget en saadan fuldstændig omordning af phratrierne, som af Buermann og Toepffer antaget. Dernæst kan man ikke sige, 1 | en saadan forholdsregel vilde have gjort τὰ ἴδια ἱερὰ ὀλίγα; omend χοινάἅ. De private sacra indskrænkedes ikke i tal, om alle gamle 1 | som nye phratorer fik Zeus phratrios og Athene pkeddl til phratrie- | guder. Og tilsidst kan man ikke gaa ud fra, at disse de gamle! phratriers guddomme før Kleisthenes var de gamle slegters ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 143 " . Alle, der var attiske borgere og derigjennem delagtige i hratrierne, havde andel i dem, og phratriernes sacra var ganske ist sacra publica, ikke sacra privata. Dette es at fremgaa erat at phratriernes fest Apaturierne var en ξορτὴ δεμοτελής (cnf. levisstederne hos Meier, De gen. p. 12 note 2, Schoemann, Gr. ilterth. 118, 547 note 2). Herfor taler desuden analogien fra Rom, vor curiernes sacra jo var publica (cnf. Festus, p 245 publica tera, quae publico sumptu pro populo fiunt, quaeque pro montibus gis curiis sacellis), medens ogsaa i Rom de egentlige sacra gen- licia oprindelig alle var sacra privata (cnf. Mommsen, Statsr. III, 19). Phratriernes kultus har ganske vist været publica baade r og efter Kleisthenes, saa allerede af den grund denne løsning usandsynlig. De sacra, som derimod gjennem Kleisthenes gjordes demernes, de var før dix og blev nu χοινό, ligesom herigjennem nske vist de private sacra 1 nogen grad indskrænkedes 1 tal. Buermann har (1. c. p. 643—5) draget frem indskriften 1 OC. I. IL, 115 b: γράψασϑαι de αὐτὸν δήμου χαὶ φυλῆς sal φρατρίας, ἂν βούληται, ὧν οἱ νόμοι λέγουσιν. Ο. 1. Α. II, 230 poaroias | edar τιλ[}]Ἐν ὧν oi] νἱόμοι ἀπαγορεύουσι] samt II, 379. Heraf ger han med rette den slutning, at der altsaa var phratrier, Jor nyborgere, demopoietoi, ikke kunde forlange sig indskrevne. ermann mener, dette maa være de mest anseede phratrier, de, der «ttede sig om en eller anden særlig fremtrædende familie. Jeg "68, det her ligger nær at tænke paa de gamle, af Kleisthenes SE phratrier; i disse kunde en nyborger ikke forlange sig ἙῸΝ uden phratorernes samtykke, men vel i de af Kleisthenes rordnede, der specielt var beregnet paa de da optagne nyborgere. Ekskurs 6. Themistokles*s slegtsskabsforhold og alder. Med hensyn til Themistokles's byrd staar (Cornelius Nepos, 186 c. 1: ,pater eius τ π᾿ generosus fuit* 1 nogen strid ni Plutarch, Them. ο. 1: σσατρὸς γὰρ ἣν Νεοχλέους ov τῶν ἄγαν å ραγῶν Amar. Her synes Cornels betegnelse den rigtigste. kan nemlig ingen tvil være om, at Themistokles tilhørte Lykomi- ὦ 168 æt. Man har nemlig Themistokles”s egen samtidige Simonides Ἷ kilde for, at han har gjenopbygget Lykomidernes slegtshellig- , der laa i hans hjemstavn Phlya, og som var bleven opbrændt Å å Xerxes's tog (Plut. Them. c. 1). Naar Plutarch alligevel “- Ψ | 144 A. RÆDER. nedsætter hans slegts anseelse, maa grunden være, at han har nyttet en mod 'Themistokles mindre venlig stemt kilde (cnf. Toep Attische Genealogie, p. 224). Lykomiderne hørte nemlig med bland Attikas mere fremragende slegter. Hesych kalder dem en ἰϑαγενῶν. Α. Brueckner, Mitth. ἃ. Arch. Instit. Athen. B. XVI. Athen 1891, p. 203 paaviser, at Lykomiderne maa spillet en fremragende rolle i Athen paa Peisistratidernes ti slegten synes allieret med disse (vel nærmest paa grund af f. fiendskab med Alkmaioniderne). Loeschcke, De titulis aliquot atti Bonn 1876, p. 27 paapeger, hvorledes den i 0, LAE nr. 1 8 (fra det 5te aarh.) nævnte strateg Kleomedes Lykamedes's Å Phlya vistnok var en Lykomide. OC. I. A. I, 446 nævnes blant de faldne medlemmer af den kekropidiske phyle først en Lykomede: kanske den mnævnte Kleomedes's fader. O. 1. A. II, 652 næyne for aaret 398/7 en Lykomedes fra Phlya som skatmester for Athen Lenormant, Recherches å Eleusis, p. 157 viser, at slegten ialfald det 4de aarh. sad inde med høie presteværdigheder. Angaaend slegtens gamle og eiendommelige gentilkultus giver Dittenbe på Hermes 20, p. 16 og Toepffer, Att. Geneal. p. 208 nærme lysninger. Endnu langt nede i det 4de aarh. optræder Lykomil ἡ som kreditor for en sum penge (”Epnu.”40%. 1888). Alt ligesom Themistokles's egen løbebane viser, at hans familie til en af de mere fremtrædende adelsætter. Paa mødrene side νὴ Themistokles egentlig vo9oz, halvborger; men dette lagde paa de τα, tid, fra Solon og til Perikles's revision af borgerlisterne, inge lig hindring iveien for hans karriere (cnf. Aristoteles PER 13819 b. 8, Philippi, Beitråge p. 50). i Hvad de mange kronologiske vanskeligheder angaar, som The stokles's liv har at byde paa, saa har det nærmest her kun i ἀν esse at fastslaa aarstallet for hans archontat, for hans flaadelo for paabegyndelsen af anlægget af Peiraieus. Det staar fast Themistokles engang har været første archont. Dette gr Thukydid I, 98: ἔπείσε de χαὶ τοῦ Πειραιῶς τὰ λοιχτὰ δ᾽ στοχλῆς. οἰκοδομεῖν (ὑντῆρχτο δ αὐτοῦ πρότερον ἐπὶ τῆς DE d ἀρχῆς, ἧς nar ἐνιαυτὸν ᾿Αϑηγαίοις ἦρξε). Ligeledes siger. Paus 3 nigs 171,92::0 de Teos πρότερον δὲ, πρὶν ἘΠ στοχλῆς ᾿Αϑηναίοις ἤρξεν, &rivetov οὐκ ἦν. Hertil kom Aristoteles Pol. Ath. p. 71,-1 (δὰ 25): 456 Θεμιστοκλέους, ὃς μὲν τῶν ᾿Δρεογαγιτῶν; var hans medlem af Areiopagos, 2 maa engang have været archont. De nævnte citater af Thukydi Pausanias viser ogsaa, at Themistokles paabegyndte anlæg Peiraieus samme aar, som han var archont. Nu nævner Dio! Ἵ *+ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 145 I , 34 en Themistokles som første archont for aaret 493/2. Støttet oil har en række forfattere henlagt vor Themistokles's archontat 9 - altsaa paabegyndelsen af arbeiderne i Peiraieus til dette aar. ὑπ man saa hans trierlov i forbindelse og omtrent samtidig med Ϊ sse begivenheder, hvilket jo er noksaa rimeligt, saa faar man en hronologisk ordning, der stemmer med Stesimbrotos's udtalelse m at Miltiades modsatte sig Themistokles's flaadeprojekt (Plut. 'hem. 6. 4). | Allerede K. W. Kriger, Historisch. philol. Studien, Berlin 837, p. 138 og fl. har seet, at en saadan tidsansættelse strider hå bestemte udtalelser af Herodot og Thukydid. Herodot VII, 148 per nemlig Themistokles saaledes i tiden lige forud for slaget ad Salamis: ἣν δὲ τῶν τις ᾿Αϑηναίων ἀνὴρ ἐς πρώτους νεωστὶ lags, τῷ Ὄνομα μὲν ἦν Θεμιστοχλέης. Saaledes kunde Herodot og ikke udtrykke sig om en mand, der havde været valgt første- | chont allerede for 10 aar siden. Tukydid siger udtrykkelig, at fhemistokles's flaadelov falder, medens Athens kamp med Aigina | i fuld gang χαὶ ἅμα τοῦ βαρβάρου προσδοχίμου ὄντος; med ἢ sidste angivelse kan kun tænkes paa Xerxes's tog. Kriiger nlægger derfor sikkerlig med rette 'Themistokles's archontat til (den mellem Marathon og Salamis, ligesaa Clinton Fasti Hel. II. ὙὙΠ:-- 1 Π og senere flere med dem. Aristoteles's Pol. Ath. (ser os nu, at Kriger her har seet ret (cnf. Bauer, Lit. und hist. |orschungen p. 129 og fl.). Pag. 61, 6 (c. 22) henlægger Aristo- | es Themistokles's flaadelov til Nikomedes” s archontat 483/2. Her- od falder ogsaa L. Holzapfels ansættelse af trierloven til tiden før farathon, uagtet han holder paa 'Themistokles's archontat først i | et 482/1 (Untersuchungen iiber die Darstellung ἃ. Gr. Gesch. on 489 bis 413 bei Ephoros etc, Leipzig 1879, p. 189 ορ ἢ ihilologus 42 (1885) p. 587). Med Bauer 1. c. p. 129 bliver hemistokles”s archontat at henlægge til 482/1, for hvilket aar vi ped archontnavn har. Clintons ansættelse 481/0 viser sig ikke ke korrekt, da vi af Aristoteles, Pol. Ath. p. 64, 7 lærer, at MØ enides var archont dette aar. Den støtte, Kriger og andre u troet at finde for sin tidsbestemmelse i Scholiast til Aischines's pr 109, lader sig ikke længere benytte hertil efter Th. Bergks lredning i Rhein. Museum 39 p. 615. Heller ikke den søgte for- delse mellem Themistokles's befæstning af Peiraieus og “Ἑρμῆς Ἢ aledes C. Wachsmuth, St. Athen I, 513. M. Duncker, Gr. Gesch. Η 92. E. Curtius, Gr. Gesch. II, 17 og Stadtgesch. v. Athen, p. 99. chmidt, Das Perikleische Zeitalter IT, Jena 1879, p. 7 og 8. Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 2. 10 Ε | å 146 A. RÆDER. ΗΠ | AV γερὸς τῇ πυλίδι (Harpokration under denne glosse) viser sig rig da Ο, Wachsmuth, Stadt Athen, II, 34, som det synes med grunde, henfører opsættelsen af denne af Philochoros først i 5te bo af hans Atthis omtalte støtte til den kononiske murrestaurations τὲ Den af Dion. Hal. for aaret 493/2 opførte archont Themistokle: maa saaledes enten være en anden mand end vor Themistokle eller saa maa der foreligge en feiltagelse fra Dionysios's sid! Stesimbrotos's fortælling om Miltiades's opposition mod Themistokles flaadelov bliver endelig at henvise til fablernes verden og faar sa: ledes samme skjæbne som andre af denne upaalidelige forfatte notiser. | i Ekskurs 7. | | | | Den atheniensiske flaade ved Salamis. Som bekjendt angiver Herodot den hellenske flaades styrke vi Salamis til 380 trierer, hvoraf 180 skulde falde paa Athens pa! Disse tal er blevne angrebne af J. Beloch, Beitråge zur Bevölk | rungslehre I, Leipzig 1886, p. 508 og fl. Hans argumenter følgende: Trækker vi de 180 attiske skibe fra totalsummen 36. bliver det 200 igjen for alle de andre stater. Nu siger det: selv, at summen af alle disse umulig kan have udgjort et saade rundt tal. Tallet 200 er det primære, og dette er saa af Hero: efter bedste skjøn fordelt paa de forskjellige stater; thi å kan ikke antages at have havt for sig autentiske oplysninger ἢν de forskjellige kontingenters styrke!. Paa grund heraf el " Nå da ogsaa Herodots runde tal for de enkelte staters skibe. | tagelse er der dog herfra, og det er, naar han angiver ] styrke ved Artimision til 127; dette tal er af en saadan san man maa tro, at det er re De 53 attiske skibe derim som kommer til under kampen, de er kun opfundne for at skö? frem tallet 180 ved Salamis. Nu ligger det i sagens natur, ἢ Herodot siger det ogsaa udtrykkelig, at alle disponible attiske sk? var med ved Artimision; da nu hertil kom de store tab 1 de leverede slag (Herodot VIII, 16, 18), saa er det klart, at atheni I Striden mellem tallet 380 og summen af alle de opm τ tingenter, nemlig 366, fjerner Belock paa samme maade som Def Gr. Gesch. III, 270, ved at tildele Korinth 40 skibe og Lee $ eg i ; ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 147 Ὑπὸ maa have havt færre skibe end 127 ved Salamis. Ktesias's igivelse, at der kjæmpede 110 attiske skibe i dette sidste slag, derfor stor sandsynlighed for sig. Opmerksomhbed fortjener det fa aa, at Aischylos (Persae 399 og fl.), der jo kjæmpede med ved Wamis, taler om 310 græske skibe; falder heraf de 200 paa de dre stater, bliver der 110 igjen for den atheniensiske kontingent. then stillede saaledes over en tredjedel af den samlede styrke: ε dette var ikke nok for Perikles's samtidige; derfor vokser mmen hos Herodot til 180, saa man kunde tale om, at halvparten skibene var attiske (Herodot VIII, 44); ja taleren hos Thukydid | 74 nøier sig ikke hermed, men siger, at Athen stillede hele to pdjedele af den hele flaade. Saavidt jeg ser, maa et blik paa den attiske flaades udvikling re til samme resultat, som Beloch her er kommen til. Athens ade før Perserkrigene bestod kun af 50 skibe; hertil kom de 20, m de fik fra Korinth (Herodot VI, 89. Thukydid I, 41, 9). oryved faar vi da de 70 skibe, Miltiades havde for Paros (enf. meker, Gr. Gesch. II, 584 note). Om nogen videre forøgelse af aden før Themistokles's tid hører vi intet. Da Themistokles frem- iadte med sit lovforslag, bestod saaledes den attiske flaade i høiden 470 skibe. Heraf kan vel flere have været mindre brugbare paa (and af ælde, hvortil kommer, at neppe mange var trierer, og det r jo kun saadanne, -athenienserne skal have stillet ved Salamis. » 20 fra Korinth erhvervede har ikke usandsynlig været trierer (hukydid I, 13, 2); derimod kan dette kun have gjældt yderst faa | de gamle atheniensiske; Thukydid udtrykker sig nemlig saaledes | tiden lige før Xerxes's tog: Αἰγινῆται γὰρ χαὶ ᾿Αϑηναῖοι, χαὶ τινες ἄλλοι, βραχέα ἐχέχτηντο χαὶ τούτων τὰ HO πεν- pnortooovs. I umiddelbar fortsættelse hermed fortæller Thukydides derpaa følgende maade om Themistokles's flaadebygning: 0W τε, ἀν᾽ οὗ f hjvaiove Θεμιστοχλῆς ἔσιεισεν Αἰγινήταις πολεμοῦντας, χαὶ ἅμα , ᾿ ὐβάρου προσδοχίμου | ιὖντος, χαὶ τὰς [ναῦς ὑτοιήσασϑαι, ὅπερ nat ἐναυμάχησαν, χαὶ αὗται ovn εἶχον διὰ ττάσης χατασ- “ὦματα (interpunktionen efter Schmidt, Zeitalter der Perikles II, ! ὀψέ τὲ hører sammen med χαὶ αὗται... ... Thukydid har I saa intet tal, men siger udtrykkelig, ikles ode skibe, der tillige var de første større krigsskibe, fr byggedes i Athen, at søkampen, ἃ. v. s. slaget ved Salamis Ὗ leveret. Den samme fremhæven af, at det var med den af | emistokles nyskabte flaade, at slaget ved Marathon blev ud- empet, gjenfinder vi hos Plutarch, Them. c. 4. ἑχατὸν γὰρ ἀπὸ τῶν pi ἩΠῸ9 | ᾿ ᾿ at det var med de αἱ Themi- 148 A. RÆDER. = χρημάτων ἐχείνων ἐποιήϑησαν τριήρεις, αἱ χαὶ πρὸς- Bål ἐναυμάχησαν, samt hos Aristoteles, Pol. Ath. p. 64, 8 3 λαβὼν Vri τούτοιξ ἐγαυττηγήσατο (θεμεστοχλῆς) τριήρεις é ., αἷς ἐναυμάχησαν ἐν Σαλαμῖνι πρὸΞ τοὺΞ βαρβάρους. ἣν å Thukydides's og Aristoteles's fremstilling er det altsaa med den byggede flaade, at slaget leveres. Om nogen supplering af denn: før slaget hører vi intet, ligesom det heller ikke kan have v Ἢ tid hertil; det kan have været vanskeligt nok at faa den i 4 κ vedtagne nybygning færdig i de to aar, der var til disposit ion Hertil kommer, at vi nu ved, hvilken ekstraordinær anledning det v: å der bevirkede flaadebygningen; det var en tilfældig indtægt, der Kor ind engang for alle, der gjorde denne mulig. Med den engang ved tagne nybygning var midlerne opbrugt; der var ikke mere at tag af. Efter det kjendskab, man nu har til flaadebygningen og historie, kan der ikke længere være tale om, som hidtil delvis at anse denne identisk med Diodors beretning i XI, 43 for aare 477/6 om en da vedtagen beslutning om en aarlig nybygning 2 20 skibe. Dette maa hænge sammen med søforbundets stiftels (cnf. Holzapfel, Untersuchungen, p. 191). k Hvormange skibe byggedes ifølge Themistokles's forslag N da vi kjender loven saa at sige i dens ordlyd, kan der jo ikk længere være tvil om tallet. Det var hundrede, det samme ant: som vi allerede har kjendt fra Polyain I, 30, 6, Plut. Them. c.. Liban. IV, p. 396, samt Cornelius Nepos, Phan 6. 2 (c. 7 lægge saa Cornel uden videre 100 skibe til uden at nævne, hvordan ὁ | skaffedes, selvfølgelig kun for at faa det gjængse store Å attiske skibe ved Salamis). Herimod staar Herodot VII, 144: Oeuotokenz re ᾿Αϑηναίους ΞΕ διαιρέσιος da παυσι | vad | τὸν EE τὸν 7100 PN Tor . .. αὗται τὲ δὴ εἶ γέ, τοῖσι ᾿Αϑηναίοισι προσποιηϑεῖσαι ὕπηρχον ἑτέρας τε ἔδεε mon vavænyesusdai. K. W. Kriger, Hist. Phil. Studien I, p. 281 stryge διηχοσίαξ som en senere indkommen glosse. Men dette å ikke muligt, da Justin II, 12, 12 har: namque Athenienses po pugnam Marathoniam praemonente 'Themistocle : naves fabricaverunt, noget Trogus direkte eller indirekte τῇ fra Herodot (cnf. Holzapfel, Philologus 42 (1884) p. 584). har allerede nævnt Herodots tendens til at øge Athens bety 7dni her maa hans tal i ethvert tilfælde vige for Aristoteles's cit: Gr selve loven”. ! Hvordan Herodots talstørrelser er lavede, viser sig deligst ve maade, han faar samlet de 180 attiske skibe ved Salamis. -- 5 ] » ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 149 ΤᾺ vi Ede blive staaende ved tallet 100 for de nybyggede kibe vil man se, at det kunde holde haardt nok for athenienserne stille 110 trierer ved Salamis. 'Thi beregner man tabene ved irtimision samt de 20 tomme skibe, som de ifølge Herodot ΠῚ, 1 sverlod chalkidierne, saa kan man umulig komme til et høiere tal, aar de blot bar havt 100 plus endel ældre trierer at rutte med. V an kan nemlig ikke gaa ud fra, at mange atheniensere har været stand til at møde frem med privat skib, saaledes som Kleinias jorde (Herodot VII, 17). Ekskurs 8. Areiopagos og slaget ved Salamis. | Aristoteles”5 beretning i Pol. Ath. p. 65 (c. 23) lyder saaledes: aadet paa Areiopagos vandt atter magt paa Xerxes's togs tider ὑδενὶ δόγματι λαβοῦσα τὴν ἡγεμονίαν ἀλλὰ διὰ τὸ γενέσϑαι τῆς “ρὶ "Σαλαμῖνα ναυμαχίαΞ αἰτία. τῶν γὰρ στρατηγῶν ἐξαπορη- ἄντων τοῖς πράγμασι χαὶ χηρυξάντων σῴζειν ἕχαστον ἑαυτὸν, "ορίσασα δραχμὰξ ἑχάστῳ ὀχτὼ διέδωχε χαὶ ἐνεβίβασεν εἰς τὰξ αὖς. At Aristoteles. havde wudtalt sig saaledes om Areiopagos's ptræden ved denne anledning, vidste man jo allerede før af Plutarch, hem. c. 10, der fortæller det samme med udtrykkelig henvisen til | istoteles som kilden (sml. ogsaa Cicero de officiis I, 22, 75). | selve dette faktum er der da heller ikke grund til at ΠΣ Ἂς det | Tider ikke mod, hvad vi ellers hører, naar undtages den samme- eds af Plutarch anførte fortælling hentet fra Kleidemos, hvorefter : var Themistokles, der ved en list skaffede pengene. Denne ἄπο version klinger i og for sig eventyrlig (enf. Oncken, Die aatslehre des Aristoteles IT, p. 467) og lader sig let forklare som ᾿ de mange senere udsmykninger, hvormed sagnet pleier at ud- yre alle merkeligere mænd; alt skal samles om dem. Derimod har man god grund til at underkaste Aristoteles's karak- m 3 | ristik af situationen i sin almindelighed kritik: τῶν γὰρ στρατηγῶν ᾿απορησάτων τοῖς τιράγμασι χαὶ χηρυξάντων σῴζειν ἕχαστον de 127, der fra begyndelsen var med ved Artimision + de senere tilkomne 53; men han glemmer tabene ved Artimision, hvorom han VIII, 16 siger πολλαὶ μὲ» δὴ τῶν Ἑλλήνων NG ape 18-. | fr, τῶν αἱ ἡμίσεαι τῶν νέων τετρωμέναι ἦσαν. αν, 150 A. RÆDER. fre [No. ἑαυτόν. Det er paa dette sted Aristoteles om at gjøre at faå rigti frem det fortjenstfulde ved Areiopagos's optræden ved denne anled- ning, da han heri og det vistnok med rette søger grunden til deis | nye magtstilling (cnf. Politik 1304 a 20). Derfor maa han sterkt | fremhæve den almindelige raadvildhed og opløsning. Herigjennem skydes Areiopagos for meget i forgrunden, og skildringen bliver uretfærdig for Themistokles. Det keror paa en overdrivelse fra Aristoteles's side, naar han siger, at strategerne var raadvilde; det er nemlig efter hele Herodots fremstilling ikke tvilsomt, at ialfald | Themistokles vidste, hvad han vilde, nemlig levere søslag. En anden ting er, at forholdene var saa vanskelige, den almindelige nød og | fortvilelse saa stor, at han stod der saa at sige magtesløs. Da var | det, han fandt den nødvendige saavel moralske som pekuniære støtte | hos Areiopagos's medlemmer, saaledes at han kunde faa realiseret | sin plan. Nu, noget andet behøvede heller ikke at ligge i Aristo- | teles's udtryk om strategernes raadvildhed, hvis vi ikke havde det | andet udtryk: χηρυξάντων σῴζειν ἕχαστον ξαυτόν; thi dette for- | udsætter, at strategerne havde opgivet al tanke om slag, noget, der | strider mod hele den øvrige tradition. Herodot VIII, 41 udtrykker | sig herom saaledes: μετὰ τὸν ἄσίιξιν (til Salamis) χήρυγμα &rou-| σαντο (strategerne), ᾿ϑηναίων τῇ tis δύναται σῴζειν τὰ τέχνα χαὶ τοὶΞ οἰχέτας, hvilket jo er noget andet; alle skulde redde sine familier og saa begive sig ombord paa flaaden. Med Herodot stemmer ogsaa Diodor XI, 13, 4. οἱ δὲ ᾿Αϑηναῖοι. . . τέχνα χαὶ γυναῖχας τῶν τε ἄλλων χρησίμων, ὅσα δύνατον ἦν, εἰς τὰς ναῦς, ἐχϑέντες διεχόμισαν εἰς Σαλαμῖνα samt Justin IT, 12, 16 probato, consilio coniuges liberosque cum pretiosissimis rebus abditis insulis relicta urbe demandant. Diodors og Justins overensstemmende be- retning viser, at vi her nogenlunde ordret har med Ephoros's frem- stilling at gjøre; denne har altsaa holdt sig til Herodot. Senere] forfattere gaar videre og laver af Herodots og Ephoros's ord en ordentlig beslutning i folkeforsamlingen i sagens anledning istedetfor, at det hele beroede paa en ordre fra strategerne, selvfølgelig saa- ledes at Themistokles er forslagsstilleren. Dette er dog sandsyn- ligvis blot en senere udsmykning, da de ældre kilder intet ved dom (cnf. A. Bauer, Themistokles p 180). Ephoros kan ikke være den, | der har føretnget denne forandring, saaledes som Busolt, Gr. Gesch. 3 IL, p. 164 note antyder muligheden af; thi hans beretning gjen finder vi, som allerede fremhævet, nr ordret hos” Diodor og Justin; Ne probato consilio gaar nemlig paa Themistokles ple å at forsvare sig med flaaden i sin almindelighed. —Aristoteles's refera! af indholdet af strategernes ordre, der i høiden har fundet tilslut 93.] ν᾽ ATHENS POLITISKE UDVIKLING. 151 ᾿. hos Cicero de off. I, 22, 75 maa vige for Herodots, saa meget gere, som vi kan paavise grunden til, at Aristoteles giver sagen et aadant misvisende anstrøg; han vil fremstille Areiopagos's gjerning (det bedst mulige lys, baade paa grund af sin forkjærlighed for enne institution i sin almindelighed og som en forklaring paa, at en atter vandt magten. Derimod er der ingen grund til at antage, t den mod Themistoklos alt andet end forudindtagne Herodot skal |ave givet sagen en for denne fordelagtigere behandling, end rigtig er. Hvor fik nu Åreiopagos de penge fra, de 8 drachmer, som de ddelte til hver borger. Miller Strubing, Aristophanes und die hist. Kritik p. 249 mener, at den efter Themistokles's flaadelov nødven- ge og mulige finansforvaltning var overdraget Areiopagos, og at let er af statskassens beholdning, at pengene udredes. Af samme ipfatning er Oncken, Die Staatslehre des Aristoteles II, 468; Areio- lagos forvaltede statens midler, der kom ind fra Laurion. Denne | | | orklaring er ikke mulig; for det første ved vi nu, at de penge, jer disponeredes ved Themistokles's flaadelov, ikke toges af en op- paret beholdning, men var en sum, der var kommen ind engang yr alle. Dernæst ved vi intet om, at Areiopagos nogensinde har avt med statens finanser at gjøre; dette er ikke engang rimeligt, EE endelig vilde det jo ingen fortjeneste have været af Areiopagos, m det paa denne maade havde skaffet pengene; det kunde dog ] τκθ gjøre det fortjent til at komme i besiddelsen af magten. M. Duncker, Gr. Gesch. III, 264. Α. Philippi, Areiopagos und ie Ephbeten p. 293. Busolt, Gr. Gesch. II, 164 mener, at det var empelgods, Areiopagos ved denne anledning greb til. Imod denne rn orklaring kan ganske de samme indvendinger gjøres som mod den ørste. Det samme gjælder E. Curtius, Gr. Gesch. II, 74, der (der Areiopagos for anledningen beklædes med diktatorisk myndig- ed. Boeckh, Staatshansk. ἃ. Ath. 1 188 udtaler intet bestemt 2 kilden. Grote, Hist. of Gr. V, 148 har ganske vist truffet det rette; pt var af sin egen lomme, at Areiopagos's medlemmer skaffede engene. Det var med andre ord adlen, der her traadte hjælpende Ål og ved sin optræden skabte orden tilveie og gjorde det muligt pr Themistokles at udføre sine planer. Lønnen for adlens loyale ᾿ konduitemæssige optræden ar, at den forsamling, der fortrinsvis Sammensat af adlens medlemmer, vandt øget magt og betydning, ja den øverste ledelse i de følgende aar kom til at ligge hos dem I ἢ Efter at dette er nedskrevet, ser jeg, at George Cox i Academy | 1692 nr. 1059 p. 158 opfatter sagen paa samme maade. Kapitel Indhold. Oversigt over udviklingen indtil Kleisthenes . . . . . Den kleisthenske reform Er - Ἰ Den indre udvikling fra Kleisthenes til Porsorkril Athen og Perserkrigene -. τον τ ᾿ Søforbundets stiftelse. Aristeides's reform . . . . - - ) Demernes antal paa Kleisthenes's tid . . . .«. > å Det atheniensiske byterritoriums forhold til phylerne. Har Solon foreslaaet nogen modus for forfatningsfor- andringer —.:.... «> se GA ᾿ Kvalificationer for archontembedet . . . .. «ον 196. kleisthenske phbratrier -. .+. 4 > ΠΝ Themistokles's slegtsskabsforhold og ἈΠ τ Den atheniensiske flaade ved Salamis . .. .. Areiopagos og slaget ved Salamis ....+.+. 220 Trykt 7 marts 1893. 5.4» fammens og rodens anatomiske bygnin Dipsaceerne Af Barthold Hansteen Sag, å ; πὸ ὡς . Å Σ : τς (Christiania -Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1898. No. 8) | Kristiania ΤῈΣ 2 EEE commission Dos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri Om fammens og rodens anatomiske bygning -Dipsaceerne Af Barthold Hansteen ae TT (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 3) å Å i De, EG - Kristiania I commission hos Jacob Dybwad i 5 re -- le hv P | V Κ:-ὸὩὉ Pr V A. W. Brøggers bogtrykkeri 1898 i | Om stammens og rodens anatomiske bygning hos Dipsaceerne. Af Barthold Hansteen. Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasse 18 Nov. 1892 af Hr. Wille.) | | Fitterfolgende arbeide er udført i høstmånederne August— November d. år under ledelse af Hr. Dr. N. Wille, dels på len heiere landbrugsskole i Ås, dels i Christiania. Mod hvad man skulde have ventet, frembyder Dipsaceernes .natomiske bygning mange interessante eiendommeligheder, såvel wad stængelen som roden angår. Karbundtforlebet såvelsom ladenes og reproductionsorganernes anatomi kunde jeg des- ærre ikke ofre noget mere indgående studium på grund af den nappe tid, der stod til min rådighed. Det undersegte materiale, der bestod af slægterne Dipsacus, - 'ephalaria, Succisa, Trichera og Scabiosa, erholdt jeg dels fra en botaniske have på Tøien, dels og isærdeleshed fra Dr. Villes experimentalfelt ude på den høiere landbrugsskole Ås. De særskilte afhandlinger, som hidtil er skrevet om Dipsa- ernes bygning, omfatte, såvidt mig bekjendt, kun biologiske dier. Således Cohn's! og Darwin's? arbeider over vibre- En F. Cohn, Ueb. vibrirende Fåden in ἃ, Driisenhaar. v. Dipsacus. (Sitzungsber. ἃ. Naturf. Vereins zu Miinchen. 1877). B Darwin, On the protrusion of protopl. fil. from the glandular | hairs 0. 58. Vv. (Quart. Journ. of microscop. sciences 1877). 1 4 BARTHOLD HANSTEEN. [No. : rende tråde i kjærtelhårene hos Dipsacus, samt Archangeli'g! over betydningen af de hos Dipsacus sammenvoxne bladskeder som vandbeholdere. Nogen anatomisk detailsundersøgelse forekommer derimod ikke i litteraturen, kun leilighedsvis foretagne spredte iagt- tagelser. Sehwendener* henferer således Cephalaria ἰαγίαγίοα og leucantha til den gruppe af dicotyler, der udmærker sig ved fra | det normale ganske afvigende byggede marvstråler i stængelen. De har nemlig en utydelig fortsættelse i den secundære bark, løber i tangentialsnit ud i usædvanlig store afstande og deres enkelte celler har mærkelig nok sin største udstrækning i verti- kal retning. Han gjer videre opmærksom på de overgangs- former, der findes mellem de ægte kar og libriformceller med ringporer, samt at collenchymstrængene ligger adskilte fra epidermis (hos Cephalaria). Pettersen* omtaler korkdamnelser i stængelen hos Scabiosa suaveolens, Vesque* omtaler ganske kortelig collenchymets bygning, endodermis, mangelen af seigbas samt korkdannelsen hos Dipsaceerne. Gregory> siger, å Dipsaceernes libriform kun viser ringporer, og Gerard* be handler noget nærmere karbundternes løb og fordeling ved over gangen mellem rod og stængel. | Morot” har i sit arbeide over pericyclens bygning ho å I G. Archangeli, Sopra i serbatori i drofori dei Dipsacus ὁ. 8.1 (Attidella Soc. Tosc. di sc. naturae Processi verbali Vol. IV. 1885 ? Schwendener, Das mechanische Princip im anat. Bau ἃ. Monocot) len. Leipzig 1874, pp. 151 og 157. 3 8.0. 6. Pettersen. Om Korkdann. i urteagt. stængler. (Botanis Tidsskrift. 2den række. B. 4. Kjøbenhavn 1874, p. 22). 4 J. Vesque, L'anatomie comparée de l'ecorce. (Annales ἃ. se. nat! relles, 6me serie. Botanique T. II. Paris 1875, pp. 105, 109, 182 | 186). E. Gregory, The Pores of the Libriforms Tissue. (Bull. Torr. Be i club. vol. XIII). 6 Ἢ, Gerard, Recherches sur le passage de la racine. å la tip (Annal. ἃ. sciences natur. 6me serie. Botanique T. XI. Paris 188 L. Morot, Recherches sur le Pericycle ou couche peripheriques ( eylindre central chez le Phanerogames. (Annales des sciences nati 6me serie. Botanique T. XX. Paris 1885, pp. 259, 250). or -I 1893.] sTAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 5 Phanerogamerne også berørt denne hos enkelte Dipsaceer, som D. sylvestris og Scabiosa maritima. 1 Endelig omtaler Mittmann* de små tornes bygning, der . beklæder enkelte vegetative dele af Dipsacus-arter, særlig med hensyn på D. fullonum og lacimatus. δ᾽ Tilslut er det mig her en behagelig pligt at udtale min | hjerteligste tak til Hr. Dr. N. Wille for den altid beredvillige | assistance, han har ydet mig under hele arbeidet. | Å | | 1. Scabiosa ochroleuca. 1 A. Stængelen. Stængelen hos S. ochroleuca ser meget - strantet ud, internodierne er nemlig meget langstrakte og opnår ngen synderlig tykkelse. I Et tværsnit gjennem stængelspidsen viser (særlig efter farv- ling med methylgrent) i det ellers ensartede urmeristem et antal tørre og mindre småcellede grupper af procambialt væv, der igger ordnede således i forhold til hinanden, at de danner hjer- erne og siderne i en regulær sekskant. I hjørnerne ligger seks terre, hvoraf 2 diametralt ligeoverfor hinanden er de største; angs siderne findes et ubestemt antal mindre. | | Vævet mellem disse primære bladsporstrænge er meget mere | måcellet end det uden- og indenfor liggende meristem, og man an Saaledes tale om en continuerlig fortykkelsesring i Sanio's | orstand. | Ganske vist kommer det meget tidligt til dannelsen af et ? 1erfasciculært cambium; thi tværsnit gjennem meget unge iternodier viser allerede en continuerlig bast og vedring, hvis - ementers udprægede radiale ordning, — iallefald for vedrin- | pg vedkommende, — strax røber et cambiums virksomhed. Stængelens anatomiske bygning er i topografisk henseende - nske normal dicotyledon. Indenfor en forstærket epidermis ι R. Mittmann, Beitråg. z. Kenntniss d. Anatomie d. Pflanzen- ᾿ Stachelen 1888, p. 40. 6 BARTHOLD HANSTEEN. folger en flerlaget primær bark, der indad er skarpt aforendg ved en tydelig differentieret endodermis. Denne omgiver den i indenfor liggende continuerlige bast og vedring. "Tværsnittets midte optages af en noget volumines marv, hvis inderste - ὦ senere resorberes, hvorved stængelen bliver hul. - Marvcellerne er som almindelig ordnede i vertikale rækker i og på tværsnit polygonalt-rundagtige, således at ofte meget vide intercellularrum dannes. Seede i længdesnit er de regelmæssig rectangulære, 2—3 gange så lange som brede. | Væggene er relativt meget tykke, gjennembrudte af talrige, | uregelmæssigt stillede, ovale eller elliptiske porer og giver ved behandling med chlorzinkjod eller Phloroglucin smuk vedreaction. Denne fremtræder især tydeligt hos de marvceller, der er belig- gende nærmest op til vedringen. Længere indimod stængelens centrum erholder man byppig ren cellulosereaction, især i yngre internodier. | | Om nogen egentlig marvskede kan man ei tale. I alle til- fælde da kun indenfor hver karstræng, hvor marvcellerne er betydelig mere smårummede og tykvæggede end hos de omgi- vende celler. | Vedringen opnår i forhold til bastringen en betydelig mæg- tighed og yder således de lange internodier en ikke ringe stette. I denne udskiller man let større og mindre karstrænge derved, at disse springer mere eller mindre dybt ind i marvvævet. Ofte ligger disse strænge tæt op til hinanden, på andre steder lader de bredere eller smalere interfasciculære partier mel lem sig. En mærkelighed, der let falder i øinene ved betragtninger af et tværsnit af et ældre internodium, er den, at selv i di interfasciculære partier finder man brede porekar. Disse vise! en uregelmæssig beliggenhed, og da de altid i gamle internodier kun viste sig i de cambiet nærmest liggende partier, er de heis' 3 sansynlig dannede først efter endt længdevæxt. Schwendener | omtaler et lignende forhold hos endel dicotyle planter, nemlig I Schwendener, 1. c. p. 150, 8] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 7 —— Minna asclepidea, Allioma nyctaginea, Mirabilis Jalapa 0.8.V., som han derfor henfører under en egen gruppé: ,Die Gefåsse, welche nach beendigtem Långenwachsthum auftreten, sind iiber lie ganze Querschnittsflåche des Libriformringes zerstreut; sie - vehen direct und regellos aus dem peripherischen Cambium, - das zugleich den Zuwachs des mechanischen Systems bedingt, - hervor.* På indresiden af hver karstræng sees en gruppe af meget yndvæggede celler, hvis vægge, i modsætning til det omgivende vær, giver typisk cellulosereaction. Disse eiendommelige grupper har sin største udstrækning i tangential retning, og medens de indad er begrænsede af marvskedelignende elementer, spalter de ig udadtil i radiale rader, der leber mere eller mindre dybt ind mellem de i radiale rader liggende kar (Tav. IV. Fig. 35). om bekjendt har tidligere allerede Russow gjort opmærksom på disse uforvedede partier. Vesque”* har omtalt dem hos oragineerne: ,il n'est autre chose que du procambium passé ha permanent sans changer de nature", Raimann*? har b ἢ eskrevet dem nærmere i en særskilt afhandling, og endelig har Juel* paavist dem i karstrængene hos Veromica longifolia. Grupperne dannes af meget langstrakte celler, der er af - parenkymatisk natur, og hvis tynde vægge er gjennembrudte af talrige ovale eller runde porer. I det temmelig rigelige plasma fandtes ofte små chlorophyllkorn samt altid en stor enformet cellekjærne (Τὰν. III, Fig. 33)4 Tværvæggene var I Jfte mer eller mindre skjævt stillede. - Ofte var dog de celler, | * Russow, Vergl. Unters: betreffend die Histologie etc. der Leitbundel- : Kryptogamen mit Βοχϊοκβίομῦ. ο. 5. v. (Memoires de I'Academie imp. des sciences de St. Petersbourg t. 19, 1872, p. 7); Betrachtung. ub. das Leitbindel- und Grundgewebe aus vergleichend morpholo- | gischem und phylogenetischem Gesichtspunkte. Dorpat 1875, p. 16. |? Vesque, 1. c. p. 244. * Raimann, Unverholzte Elemente im Xylem. (Sitzungsber. ἃ. K. | Åkad. ἃ. Wissenschaften zu Wien, Mathem. naturw. Classe. XCVIII 0 1. Abth. Wien 1889). Å * 0. Juel. Om bygnaden och utveckl. af stammens kårlstrångsviåf- nad hos Veronica longifolia. (Acta Horti Bergiani. Β. 2. Stock- holm 1892, p. 11). | ᾿ 8 BARTHOLD HANSTEEN. [No ι ἰ | p 1 der lå nærmest op til marven, mere eller mindre fuldstæ dig forvedede. ἢ Som det vil sees, frembyder således grupperne οὗ π΄; som skuffende ligner cambiform, og af denne grund benævnte Raimann dem også ,intraxylært Cambiform*. De fandtes i karstrængene hos samtlige undersegte Dipsaceer, og jeg skal derfor først senere nærmere behandle deres natur og oprin- delse. | I karstrængene går de radiale rader af kar op til 18 90 i hver større stræng, i de mindre findes kun 3—4. De inderst beliggende kar er meget trangrummede, langleddede spiralkar, hvis spiralformige fortykkelser er mere eller mindre steile; de. mere periphert liggende kar, der er dannede ved cambiale delin- ger, er derimod bredere og mere kortledede porekar. Porerne i disse er ringporer, men porekanalerne er spalteformige og skjævt- stillede. Såvel i de fasciculære som i de interfasciculære partier af vedringen danner libriformeeller hovedmassen. Vedparenkym- cellerne, der findes i langt ringere mængde, er forholdsvis meget langstrakte og forsynede med ringporer med skjævtstillede spalte- | formige porekanaler. Libriformcellerne er ligeledes meget lange temmelig tykvæggede og forsynede med ringporer, der er ord nede i flere eller færre longitudinale rækker. Porernes begrænds. ning er kredsrund, men de har spalteformige og skjævtstillede porekanaler. Af libriformcellerne er enkelte bredere, andre å smalere. Begge slags må nu på grund af deres tykke vægge i forbindelse med ringporerne kunne udføre en dobbelt fysiolo gisk function, nemlig en mekanisk og en vandledende. Hos de smalere ber vel da den mekaniske function ansees som hoved: function, hos de bredere den vandledende. MHerfor taler også den omstændighed, at tværvæggene i disse brede celler ofte var i mere eller mindre grad gjennembrudte af åbne huller, hvorved ᾿ disse celler danner en smuk overgang til ægte kar. 18 Isolerede ved kogning med chlorsur kali og salpetersyre viste det sig, at de smale libriformcellers ender ofte havde en stærk tendens til at dele sig gaffelformigt — en omstændighed, 1893.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 9 der i ikke ringe grad må bidrage til at forege deres mekaniske τ ἜΝ Talrige marvstraaler gjennemdrager vedringen. Disse kunde 1615. være bredere, eller smalere primære, dels ganske smale, «un et cellelag brede secundære, der når mere eller mindre lybt ind mod vedringens indre rand. Her, ligesom hos de ivrige undersøgte Dipsaceer, har marvstrålerne en fra det typi- ke afvigende bygning, idet deres enkelte celler har sin største idstrækning i longitudinal, istedetfor som almindelig i radial etning. Dertil kommer, at de løber ud — fra 2—6 cellelag eie — i meget store afstande og har en meget utydelig | ortsættelse i den secundære bast. Som nævnt i indledningen ar allerede Schwendener gjort opmærksom på dette forhold or Cephalaria's vedkommende og mener, at denne marvstrå- 2rnes eiendommelige form står i forbindelse med stofvexlingen: » Wahrscheinlich stehen diese Unterschiede mit der verschie- enen Richtung der Saftaustausches, der in den Parenchyms- - trahlen sich vollzieht, im Zusammenhang*. Væggene i de enkelte marvstråleceller er meget tykke 2 forsynede med talrige rundagtige porer. Ved en mellem bast- og vedring liggende cambiumzone fin- er en tykkelsesvæxt sted på normal vis, idet der stadig afsættes - ye bastdele udad og nye veddele indad. For bastringens vedkommende er dog tilvæxten meget svag, -B den selv i de ældste internodier kun nØRJEr en tredjepart af -?dringens tykkelse. Den secundære bast mangler aldeles de mekaniske seig- åsteeller. Den radiære ordning af bledbastelementerne er for- - )ldsvis strængt overholdt — en omstændighed, der i hei grad tter studiet af de enkelte silrørgruppers dannelse. Silrergrupperne er meget regelmæssigt ordnede i forhold Ἢ hinanden, idet de danner tangentiale bælter, hvoraf der kan ere I eller flere, alt efter bastringens tykkelse (Tav.I, Fig. 3). elingerne i gruppernes moderceller kunne foregå på noget for- | Schwendener, L ὁ. p- 151. - Me Fag på 10 BARTHOLD HANSTEEN. ἡ πὶ. skjellig måde og viser stor lighed med de, som Rosenvi 19 har omtalt ved dannelsen af silrørene hos Salvadora.. Enten opdeles hver modercelle ved gjentagne skrå, vexelvis på hinanden lodrette delinger i et antal større og mindre cel (Τὰν. I, Fig. 3). Eller modercellen deler sig ved 2 radialvægge i 38 døttreceller, hvoraf hver igjen ved en tangential væg deler sig 1 en større og en mindre celle. (Tav. I, Fig. 3). Déind sidste delingsmodus forekom ofte i den ydre silrerszone, dog syntes i almindelighed begge måder at forekomme om hverandre uden nogen bestemt orden. Ved farvning af tværsnit med eosinopløsning viste de mindr døttreceller sig altid meget mere indholdsrige end de å Disse sidste viste sig på længdesnit at være silrørene, de mindre indholdsrige var deres adjunktiveeller. | Mod, hvad man skulde vente i så lange internodier son hos Scabiosa ochroleuca, er silrørene meget korte (Tav.I, Fig. 4) Ældre, oblitererende silrør viste ofte meget kraftig udvikled; callusdannelser. Ἢ I Adjunktivcellerne er trangrummede, og da dertil komme | den omstændighed, at væggen mellem dem og deres silrør 6 | yderst tynd, undgå de meget let opmærksomheden. Kun ve deres rigelige indhold med den store tenformige cellekjærn, blir de kjendelige. De syntes altid at være af samme længål som deres silrør (Tav. I, Fig. 4). gl Cambiformcellerne er allerede på tværsnit ved dereng nogt større lumen og ved deres fattigdom på indhold let kjendelig fra silrørene. På længdesnhit bliver de af noget ulige længd idet enkelte opdeles ved secundære tværdelinger. I deres pla matiske indhold fandtes foruden en meget stor tilspidset cell kjærne også smukke krystaller tilhørende det tetragonale syste | Disse farvedes ei med jod, modstod indvirkningen af svage | syrer, som til eks. edikkesyre, og syntes at bestå af oxal kalk. Druser af oxalsur kalk forekommer også. -- 1 L.K. Rosenvinge, Anat. unders. af vegetationsorg. hos dora. (Oversigt over det Kgl. Videnskabsselskabs Forh: μα]! 1890,:0:,0)) 035. STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 5 på Å Væggene er relativt tykke, og som en eiendommelighed kan evnes — en eiendommelighed, der forevrigt er yderst frem- edende i rødderne ikke alene hos denne, men også hos samtlige 1dersøgte Dipsaceer, -- at de ofte var forsynede med talrige liptisk udtrukne porer, hvis længdeaxe faldt sammen med cel- η5. Disse porers optræden inden cambiformcellerne er så eget mærkeligere, som de også fandtes mellem silrørenes adjunk: yceller og cambiformcellerne (Tav. I, Fig. 4). Indenfor endodermis sees en enlaget, homogen pericykel, "is celler alternerer regelmæssigt med endodermiscellerne. En rmende pericykel har allerede Morot* omtalt hos Sc. maritima: xaminons par exemple, une coupe transversal de tige de Sca- 9sa maritima. Nous voyons l'ecorce se terminer en dedans r un endoderme extrémement net, å cellules rectangulaires, ongées tangentiellement, dont les parois radiales présentent s plissements caractéristiques de cet assise. Quant au cylindere ntral, il débute par une assise des cellules qui alternent réguliére- | nt avec celles de lendoderme et contre lesquels s'appuient | erieurement les premiers tubes criblés des faisceaux liberiens. > péricycle, dans cet exemple, est bien homogéne et simple. outre, les elements qui le constituent restent toujours paren- ymateux. p Umiddelbart udenfor pericyklen strækker sig en continuerlig dodermis, der ved sine store, stærkt tangentialt strakte celler : skilles såvel fra den indenfor liggende bledbast som fra den enfor liggende primære bark. Fndodermiscellerne er lang- rakte, indtil flere gange så lange som brede, rectangulære og Jeholde protoplasma, hvori findes en meget stor tilspidset (llekjærne, samt små chlorophyllkorn. Stivelse, der fandtes i fleste øvrige Dipsaceers endodermis bemærkedes ei her. I yngre internodier er skedecellernes vægge tynde og pore- Ὲ se; i ældre derimod er de ofte meget tykke og forsynede med I «holdsvis store, enkle porer, der fører ud til barkparenkym- (lerne. | Morot, 1. c. p. 250. 19 BARTHOLD HANSTEEN NC Behandling med cone. sl eller lol viste, ἃ de i ældre tilstand var meget stærkt forkorkede. å Medens man i noget ældre internodier ikke alene finder, δ᾽ endodermiscellernes vægge er forkorkede helt rundt, men ogsi det inderste barkparenkymcellelag (enten samtlige vægge elle kun radialvæggene) så finder man, at i yngre internodie. kun de inderste tangentialvægge af endodermiscellerne, samt δ᾽ lidet stykke af radialvæggene er forkorkede. Over de indsprin gende dele i den bugtede xylemring ser man ofte ikke alene de inderste barkparenkymcellelag, men også det derpå følgend cellelag sågodtsom helt forkorket. Indad over pericykelcellern har jeg derimod ikke i et eneste tilfælde fundet, at forkorknin gen har strukket sig. | Af det nævnte fremgår, at endodermiscellernes forkorknin foregår på følgende måde, hvis rigtighed også bevistes ve behandling af tværsnit fra ulige gamle internodier med con svovlsyre. I meget unge internodier forkorkes først de inderst tangentialvægge af de til endodermis bestemte celler; med de! fremadskridende alder breder forkorkningen sig så udover | tilstedende radialvægge og over den yderste tangentialvæg, hvo fra den da i mere eller mindre grad griber om sig på de tilst dende barkparenkymcellevægge Således også hos de øvrige undersøgte Dipsncdel pa parenkymet dannes gjennemsnitlig af 7—8 lag celler; disse di på tværsnit kredsrunde, forsynede mel noget tykke vægge d ordnede i radiale rader, mellem hvilke der ofte fandtes sto luftlacuner. På længdesnit viser de sig mere eller mindre lan strakte, ofte noget uregelmæssigt bugtede, og væggene er fo synede med talrige store, runde og enkle porer (Tav. I, Fig. 1 Dette gjælder dog isærdeleshed de midtre 4—35 lag. Disse 3 tillige usædvanlig rige på chlorophyllkorn og danner såle | et assimilationsbælte, der er continuerligt rundt stammen, 3 ikke som hos de mere storvoxede Dipsaceer afbrudt af vertika løbende mekaniske strænge. For at erstatte manglen af dis er epidermis imidlertid i hei grad forstærket, idet nemlig lerne i de 2 ja ofte 3 subepidermale cellelag er ὡ κ᾽ 393.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 13 EG ; TTS DEE) | synede med tykke, mekaniske vægge og slutter uden inter- ο sllularrum til hinanden og til epidermis. Da de tykke vægge, er på flere steder var gjennembrudte af store, enkle, runde over, hvoraf enkelte førte ind til epidermiscellerne, med chlor- nkjod gav cellulosereaction, syntes disse celler næsten at være collenchymatisk natur. Cellerne i det inderste barkparenkym indeholder kun spar- χη chlorophyll og var også noget tangentialt strakte som - idodermiscellerne. I gamle internodier har barkparenkymet et noget andet seende end det skildrede i de unge. Her er nemlig samtlige ller stærkt strakte i tangential retning — på grund af inter- diets tykkelsesvæxt — og derfor mere tyndvæggede, samt - ttigere på chlorophyll, hvorfor man heller ikke her kan tale ἢ noget specifikt assimilationssystem. Epidermiscellerne er mere eller mindre langstrakte, men ir en regelmæssig, rectangulær form. I de nedre internodier de bredere og kortere end i de øvre, hvor de er flere gange lange som brede. Såvel de radiale som de indre tangential- - 2gge er forsynede med talrige store porer, der har samme | ”gning og udseende som de tidligere nævnte hos barkparenkym- - Illerne (Tav. I, Fig. 2). Cellerne indeholde talrige store chloro- fyllkorn samt en stor afrundet cellekjærne (Tav. I, Fig. 2). er samtlige epidermisceller strækker sig en glat cuticula, der - jesom de ydre lag af epidermiscellernes ydervægge giver kork- - Action. Epidermis er forsynet med talrige, uregelmæssigt beliggende dre spalteåbninger, hvis slutteceller ofte er trængt udad af de - rholdsvis store biceller. Dannelsen af spalteåbningernes moder- ler foregår på 2 måder: Ἢ Enten deler en epidermiscelle sig ved 2 mod hinanden get heldende verticalvægge i 3 døttreceller, hvoraf den mid- ᾿ ste bliver modercellen. Denne dannelsesmodus findes i de | oget strakte epidermisceller hos yngre internodier. Den kan bære præget af at være meget indviklet, men dette hid- derifra, at de store slutteceller og biceller under til- 2 IP Å rer å A 14 BARTHOLD HANSTEEN. — pr væxten forskyver de nærliggende epidermisceller i ten melig stærk grad. å d I de bredere epidermisceller dannes modercellerne der at en væg først deler en epidermiscelle i 2 ulige store datter celler; i den mindste af dattercellerne afgrænses så spalteåbnin gens modercelle ved 2 på hinanden lodrette, buede vægge ar I, Fig. 6). Som allerede Grignon? har påpeget for Dipsaceernes ved. kommende, er epidermis forsynet med % slags hårdannelser nemlig lange encellede dækhår og korte flercellede kjærtelhår De førstnævnte optræder 1 store masser især på de overst. internodier samt på bladene. De dannes simpelthen derved, å enkelte epidermisceller voxer ud og bliver meget lange. De! omgivende cuticula er allerede meget tidligt forsynet med talrig | i regelmæssig longitudinale rader ordnede vorteformige fortyk kelser (Tav. I, Fig. 5). Væggene er ofte så stærkt fortykkede, at cellerummet ku bliver tilbage som en smal stribe, i hvilken der ofte sees nog plasma. Ofte finder man også poreforbindelser mellem hårene basale dele og de tilstødende epidermisceller. De. korte fle. cellede hår, der findes spredt mellem foregående og langt fri sparsomt end disse, er Collaterer. De dannes af en indhold fattig, encellet stilk og et hoved, der består af 2 nedre og øvre celler, der er fremkomne ved longitudinale og transversa I delinger. Samtlige disse celler indeholder et rigt plasma (Tav. i Fig. 7). Å De ydrevægge, der begrændser hovedets øverste celler, τ meget stærkt opsvulmede og viser en tydelig lagning.- Tilsid. dannes under ceuticulan en spalte (Τὰν. I, Fig. 7), hvis slimet indhold tilsidst rinder ud efter sprængning af ceuticulan. — | | B. Roden. Som hos samtlige evrige undersøgte Dips| ceer viser de ganske unge redder en diarch centraleylinde åå AER no h | I Grignon. vEtudes comparées des caracteres anatomiques des Lon cerinees et des Asteroidees. Dette arbeide lykkedes det mig å værre ikke at få i hænde, så jeg har måttet holde mig ΕΙ referat. 308.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 15 'pidermiscellerne er da prismatiske med sin lange axe stil- ode lodret mod overfladen. Indenfor epidermis findes en primær hk, dannet af 5—6 lag polygonale celler, der slutter til hin- nden uden intercellularrum. Derpå felger en tydelig differen- eret endodermis, hvis celler er af en noget tangentialt strakt Hktangulær form og på sine radial-vægge kun viser lidet frem- | ædende Caspary'ske punkter. Indenfor endodermis træffes n enlaget, homogen pericykel, hvis tangentialt strakte celler - egelmæssigt alternerer med endodermiscellerne. Diametralt over yr hinanden ligger i selve centraleylinderens perifere dele 2 små | pper af kar — hver med 3 meget trangrummede spiralkar ned ofte meget steile vindinger. Disse grupper danner den rimordiale ,karstrængplade*, i hvilken udviklingen af nye kar — oget videre porekar — foregår. Tilheire og tilvenstre for kar- (trængpladen sees 2 halvmåneformige primære bledbastpartier, er straks tildrager sig opmærksomheden ved sine noget lysbry- - ende vægge. Behandling med conc. svovlsyre, kalilud og chlorzinkjod ste, at såvel epidermis- som endodermiscellerne var stærkt for- ' (orkede. I de primære barkceller var der kun et inderste tyndt æglag, der viste cellulosereaction. Allerede meget tidligt optræder i centralcylinderen et cam- dum, der lateralt i forhold til den primordiale karstrængplade o på begge sider af denne afsætter 2 secundære, fladconvexe eddele. Snart slutter imidlertid cambiet sammen til en conti- uerlig zone, der ligelig på alle punkter afsætter vedelementer adad og bledbastelementer udad. Således dannes en concen- *visk karstræng. Medens der i yngre stadier endnu findes en ompakt veddel, dannes denne i noget ældre redder af ved- rupper vekslende med uforvedede cellevæv. Disse kan enten om brede stråler strække sig lige ud til cambiet, eller de kan ptræde som øer i de forvedede partier. Disse sidste dannes delvis | meget vide porekar, der er kortleddede og forsynede med tvært- Ällede store ovale ringporer, hvis spalteformige porekanaler fe mere eller mindre skjævtstillede. Mellem karrene sees tra- gne elementer med en eller flere longitudinale rader af på ᾿ Få 16 | BARTHOLD HANSTEEN. ᾿ No ringporer, som også har skjævtstillet spalteformig porek anal. De har desuden tykke vægge og tilspidsede ender og kan såle- des uden tvil spille en dobbelt rolle, nemlig både som vand- ledende og mekaniske elementer. Tydelige overgange til kar såes derimod ikke her, således som i stængelen. De uforvedede partier dannes af langstrakte ofte noget tykvæggede celler. der er forsynede med ovalt udtrukken elliptiske, ofte noget skjævt- stillede porer samt tilspidsede ender, hvormed de kile sig ind mellem hverandre. De viser ofte talrige secundære tværdelin- ger og er rigelig forsynet med protoplasma. I enkelte seg store druser af kalkoxalat. | Talrige secundære marvstråler findes. Disse er af normal bygning, idet cellerne har sin største udstrækning i transversal retning. De enkelte celler er rectangulære og væggene τς. ἢ brudte af talrige runde — ovale porer. Bastzonen mangler her ligesom i stængelen aldeles seigbast- celler. Bledbastens cambiformceller har et tangentialt strakt, rectangulært tværsnit. Væggene er som hos samtlige undersøgte Dipsaceers redder meget tykke, viser, især ved farvning med methylgrønt, en smuk lagning og er gjennembrudte af talrige porer, der findes såvel mellem cambiformcellerne indbyrdes som mellem dem og silrerenes adjunktiveeller (Tav. I, Fig. 8). Ja, i et tilfælde såes de endog mellem 2 silrer. I længdesnit er cambiformcellerne meget langstrakte, til mange gange så lange som brede, og rige på et kornet protoplasma, hvori der i hver celle findes indleiret en stor tenformet cellekjærne. De har meré eller mindre ret afstumpede ender, der ofte viste tendenser til en selvstændig spidsevæxt, — en egenskab, der hos de mere storvoxede Dipsaceer kom endnu mere tydelig tilsyne. — Med hensyn til de omtalte porers bygning er disse ligesom i stænge lens cambiformeeller i mere eller mindre grad spalte og stillede i en venstreskjæv spiral. Denne omstændighed i forbindelse med de tykke vægge --ἰ. der viser cellulosereaction — synes at tyde på, at cambiform| cellerne her også kan spille en vis mekanisk rolle og således tildels erstatte mangelen af seigbasten. 893.] STAMMENS OG RÖDENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. K - Silrersgrupperne er ikke så ieinefaldende som i stængelen er heller ikke ordnede i så regelmæssige zoner som i denne. "8 enkelte delinger i gruppernes moderceller synes at foregå å følgende måde. i —Modercellen deler sig ved en på dens tangentialvægge lodret ller mere eller mindre skråt stillet væg 1 en større og en mindre ler i to ligestore datterceller. Den anden væg står lodret på en første, den 8416 på den 2den o. 8. V., såfremt flere delinger pstår, hvilket dog er sjeldent. På denne måde afskjæres større ilrørene) og mindre celler. Disse sidste er de rigeste på lasmatisk indhold og er vel således adjunctivcellerne. I regelen 4 det ud til, at i hver af de først opståede datterceller dannedes silrøer + 2 adjunctivceller eller med andre ord i hver moder- lle 2 silrør + 4 adjunctivceller. Denne delingsmodus synes at ere den gjennemgående Men simplere eller mere complicerede odificationer forekommer også. I forste tilfælde deles modercellen ved en lodret væg i en ørre og en mindre celle. Den første blir silrør, den anden ljunctiveelle. I det andet tilfælde dannes grupperne ved tal- ge delinger, der forløber uregelmæssigt i forhold til hinanden. a dertil kommer senere secundære forskyvninger, kan sådanne rupper ofte få et meget compliceret og indviklet udseende. Silrørene har et noget bugtet 100, således at det ofte blir nuligt med en og samme indstilling af mikroskoptuben at for- | lge dem i hele deres længde. Silpladerne mellem dem, som 8 er meget skråt stillet, har i almindelighed en enkel structur. | Adjunctivcellerne er meget smale og forsynede med en stor Å nformet cellekjærne. Deres længde tilsvarer de respective - drørs. | For at kunne holde skridt med den secundære tykkelses- ext strækkes forst endodermiscellerne, der i længdesnit er eget lange, stærkt i tangential retning, derpå deles de ved (rige radiale delinger. Herved får endodermis et meget iøine- yringende og eiendommeligt udseende. Barkcellerne, der suc- sssivt afsprænges, viser også enkelte radiale delinger efter en |rudgående tangentiel strækning. Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 3. 2 18 BARTHOLD HANSTEEN. — ἫΝ Pericykelcellerne strækkes også, først temmelig stærkt i tangential retning, derpaa optræder talrige radiale deling er. Snart viser imidlertid også talrige tangentielle delinger sig og herved afsættes indad et secundært parenkymvæv. Har dette. parenkym nået en vis mægtighed — i almindelighed 2—3 lag - Ἶ dannes et phellogen, der udad i centripetal retning stadig af: sætter typiske korkceller, indad secundære parenkymceller tr Τὰν. I, Fig. 11). Denne evne hos pericykelen til samtidig at kunne danne et korkvæv i centripetal og et secundært paren- 1 kymvæv i centrifugal retning har allerede Morot! omtalt i sin almindelighed: ,L'activité génératrice du péricycle peut μια, dans la tige comme dans la racine, donner naissance å une couche de liége et å une couche de parenchyme secondaire Tantöt ces deux espåces de tissu se développent å la fois, 16 premier en direction général centripéte, le second en directio centrifuge.* Det secundære parenkym opnår i almindelighed en bety delig mægtighed. (Cellerne er af et mere eller mindre tangen tialt strakt eliptisk tværsnit, og forsynede med noget tykk: cellulosevægge, der er gjennembrudte af talrige små ovale porer. I længdesnit er de mere eller mindre langstrakte og ofte noge uregelmæssigt bugtede. «De indeholder alle et rigelig Proto plasma med en tydelig cellekjærne. Det parenkymvæv, de ligger mellem de udskydende secundære blødbastgrupper sprænge ofte, hvorved der dannes store luftlacuner. | | 2. NScabiosa atropurpured. Tværsnit gjennem et midlere stængelinternodium viser i de store og hele taget samme bygning som hos den tidligere omtal S. ochroleuca.. | OG I Morot 1. 8: p. 269, STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 19 e enlaget homogen pericykel. I denne indledes ofte dannelsen akorkvæv. Undersøger man nemlig tværsnittet af et ældre jernodium, vil man finde, at på et eller flere steder er på ond af den stærke secundære tilvæxt i tykkelse barkparen- qing, sammen med epidermis sprængt på større eller mindre stekninger. Herved dannes kortere eller længere aabne furer etsecundært parenkym, altså et lignende forhold, som det vi * på i roden hos 3. ochroleuca. Samtidig med, at den ved sjengningen dannede spalte blir større og dybere, tiltager ikke antallet af delingerne i det dannede pericykliske phellogen; de store indenfor liggende endodermisceller, hvoraf hver Τὰ har delt sig ved 1—2-—3—flere radiale vægge, viser nu 084 tangentiale delinger, der giver korkreaktion. Nogen sammen- Adgende periderm stængelperiferien rundt dannes aldrig. Hos S. suavoleus fandt Petersen)? korkdannelser sågodt- δ. altid ,i det 3die cellelag udvendig fra, altså i det næst- Å lag parenkymceller.* Derimod fandt han dem meær- ve nok aldrig i pericykelen, som hos denne art. Vedringen 9 år en langt større mægtighed end hos foregående. Kar sees be tværsnittet rundt og er dels spiralkar, i karstængenes pri- Mre dele, dels videre porekar, hvoraf enkelte har ringporer ll store, brede spalter, andre små, talrige ringporer med skjævt 0. 6. Petersen 1. c. - 2 en 20 BARTHOLD HANSTEEN. 2 stillet spalte. Mellem karrene såes dels smalere, dels breder lange, tykvæggede libriformceller med ringporer. Mellem diss og de ægte kar såes de samme overgange, som hos foregåe ε Vedparenkymet syntes at have en ringe udbredelse, og såes ku i karstrængenes indre dele. å Marvstrålerne er talrige, dels bredere, 2—3 lag i vreided dels smale, enlagede, dels primære, dels secundære. Begge 8 slag løber i tangentialsnit ud under store afstande og deres celle har sin største udstrækning i longitudinal retning. Marvcellernes vægge er stærkt forvedede, tykke og vist ofte en meget smuk concentrisk lagning, især hos de celler, å ligger indimod vedringen. I marvcellerne sees store masser af relativt store amylur! korn. Disse er af en rundagtig-ellipsoidisk form og viser vÅ stærk forsterrelse en meget tydelig concentrisk lagning om € spalteformig kjærnegrube (Tav. I, Fig. 10). Enkelte store ko viser sig dog sammensatte af 3 mindre. Rodens bygning er i det væsentlige den samme som hl foregående. Marvstrålerne kunne ofte være 2—3-lagede. Der enkelte celler er enten mere eller mindre isodiametriske Å er longitudinalt strakte. | Med hensyn til de secundære forandringer i perieykelén | endodermis forleber disse aldeles som hos Sc. ochroleuca, hvort her kun henvises til afbildningen Tav. I, Fig. 11. | 3. Cephalaria alpina. A. Stængelen. Stængelen viser i sine internodier så 0 trent det samme tværsnitsbillede som det omtalte hos sg Men da Cephalaria er langt mere storvoxet end denne, ὕ trænet særlige mekaniske hjælpemidler for at kunne holde 188 ᾽ stængler oprette og modstandsdygtige mod beining. Dette er Of sørget for, ved at der særlig i de midlere og øvre inte rnodi hvor vedringen endnu ikke har naaet nogen synderlig mg «νὰ 08, STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 21 mi strænge af typisk collenchym. Vedringens tværsnit har eendet af en polygon, hvis hjørner springer stærkt frem. visse fremspringninger viser sig på stængelens overflade som ᾿ς... ribber, og i hver af disse går en sådan collenchym- ræng. Disse ligger ligeoverfor hinanden og danner således obbeltgurter. I de nedre dele af stængelen, hvor vedringen oftest mår en betydelig mægtighed, findes derimod ingen collenchym- | rænge. Her er nemlig collenchymcellernes vægge blevne stærkt ngentialt strakte på grund af den secundære tykkelsesvæxt, 7orved de er blevne tyndere og har tabt sin collenchymatiske - Atur. Epidermiscellerne er på tværsnittet små og lave, samt for- -mede med en meget tyk ydervæg, der er overtrukken af en at og tynd cuticula. I fladesnit er de meget smale og flere mmge så lange som brede. Da de tillige har tilspidsede ender, rormed de er kilede ind mellem hinanden, får de et prosen- matisk udseende. Den kan derfor betegnes som en mekanisk |idermis. Ved sekundære tværvægge er hver celle opdelt i i-flere. Som hos Scabiosa er såvel tangential- som radialvægge ὶ 'synede med talrige porer og indeholder et rigt plasma med (lrige chlorophyllkorn. Epidermis er forsynet med talrige spalteåbninger, der er «nede i nogenlunde regelmæssige længderader. De synes ude- Ikkende at dannes på samme måde, som de i de øvre internodier IS Scabiosa: 2 på hinanden lodrette transversalvægge afskjærer « celle, der blive modercellen for spalteåbningen. Medens i de øvre internodier såvel epidermisvæggene som 6 subepidermale lags cellevægge giver cellulosereaction, finder In i de nederste, ældste internodier, at ikke alene epidermis- 9 det subepidermale cellelags vægge er forkorkede rundt 0, Men forkorkningen har endogså, som et foreliggende tvær- 80, behandlet med chlorzinkjod, viser, udbredt sig over de til- sldende 2—3 lag af barkparenkym. Forkorkningen skrider essivt indover, uden at dog dannelsen af noget virkeligt keambium kan påvises Et sådant findes nemlig ikke på ket Sted af stængelen. | EP. 29 BARTHOLD HANSTEEN. 1 1: > å Cutieula viser på de nederste internodier en smiuk, nog bølget længdestribning, og i enkelte epidermisceller såes på y der væggenes indside tydelige tværlister af cellulose, der ved chlo: zinkjod farvedes blå, hvorved de særlig kom tydelig frem ᾿ de gule, forkorkede vægge. I de øvre internodier isærdeleshe er epidermis forsynet med de samme 2 slags hårdannelser, 80 de, vi fandt hos Scabiosa. Kun er dækhårene meget mind og de vorteformige cuticuladannelser er langt færre og stillet uden orden. AN Det subepidermale lags celler er flere gange så lange 80 brede, tykvæggede, og da de slutter op til epidermis uden inte cellularum, bliver denne herved betydlig forstærket. De indenf: liggende 5—6 lag barkparenkymceller danner ved sin rige chl rophyllgehalt et assimilationssystem, der dog ei, som hos Scabios er continuerligt, men afbrudt ved ribberne. Assimilationscellerne er tyndvæggede, på tværsnit rundagtig og tæt forbundne i radiale rader. På tangentialsnit viser ἃ sig store intercellularrum eller luftlacuner mellem dem. Vi talrige, corresponderende udposninger af cellevæggene tilvei bringes dog sideforbindelser. I væggene mellem disse såes Κι, i et par tilfælde tydelige, enkle porer, sådanne som dem, der afbildede hos Scabiosa (Tav. I, Fig. 1). Hver assimilationscel er flere gange så lang som bred. | | De indenfor assimilationssystemet liggende chlorophyllfa tigere barkparenkymeeller er usædvanlig langstrakte. Vægge! | er noget tynde og indholdet er protoplasma med en elliptisk cell kjærne. Enkelte af dem er ved secundære tværvægge opdelt flere mindre, kvadratiske celler, der hver indeholder en st krystaldruse. De inderst mod endodermis liggende celler ind holder ligesom denne ofte ret betydelige masser af små samme satte stivelseskorn. | Endodermiscellerne er meget vide og noget tykvægget hvorved de på tværsnittet falder let i øinene. De er 2—38 gan| så lange som brede, indeholder en ofte noget uregelmæssig lap) cellekjærne og talrige små stivelseskorn (Tav. III, fig. 82). “ὦ samme forkorkningsforholde finder sted her som hos Soabio) NÅ ἃς 3 8] — STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 23 k rved Eder mis ofte kan blive flerlaget. Såvel endodermis- Lo pericykelcellerne er noget radialt strakte. I de øvre inter- -- Alrodier er pericykelen enlaget, i ældre derimod danner den ved talrige radiale og tangentiale delinger et secundært parenkym. Dette er continuerligt rundt tværsnittet. Det opnår aldrig den mægtighed som det tilsvarende i roden, og dets celler er mindre og mere tyndvæggede. Blandt de umiddelbart op til endodermis liggende pericykelceller er enkelte strax iøinespringende ved sit rige, mørke indhold. Dette er stærkt granuleret og antager med - phloroglucin og saltsyre en rustbrun farve. Det opleses hverken i 96 %o alkohol, edikkesyre eller æther og antager med jern- hlorid en skiddengrøn farve. De førstnævnte reagentier bevirker, at indholdet coagulerer til klumper, der ligger adskilte ved en lar væske. Det er sandsynligt, at man her har med et secret at gjøre og da vistnok en garvesyreholdig melkesaft. Dette er så meget sandsynligere, som Marcatili! skal have påvist nelkekar i bladene hos Dipsacus. Γ΄ Secretcanalerne er på længdesnit meget let iøinefaldende; le har ofte et noget bugtet leb og viser ofte på længere stræk- ninger ingen tværvægge (Tav. II, fig. 13). På andre steder kan derimod sådanne forekomme. Disse secretcanaler ligger anten enkeltvis eller grupperede 2—3 sammen (Tav. I, fig. 12). Tidligere har Morot? omtalt sådanne secretbeholdere i peri- eykelen hos Dipsacus sylvestris: pdeule, la famille des Dipsacées τη ἃ fourni des exemples dun pericycle simple rendu hétérogéne par la precence d'élé- καὶ séeréteurs. Οὐ ββδύ ainsi que, dans le Dipsacus sylvestris, on trouve, sous un endoderme amylifére, un pericycle parenchym- tenx å une seule assise, dont certains cellules, localisées sourtout Au dos des faisceaux principaux, renferment un contenu granu- leux particulier.* | | | TL. Marcatili: I vasi lacticiferi id il sistema assimilatore. (Annu- ο΄ ἈΠῸ del R. Instituto botan. di Roma an. III, fase. 1, Roma 1887. | Dette arbeide havde jeg ikke adgang til, så jeg henholder mig til | et referat). * Morot, 1. c. p. 259. JE 24 BARTHOLD HANSTEEN. 0. å | Bledbastzonen erholder på langt nær ikke en så stærk til-| væxt i tykkelse som xylemzonen. Oftest, især i de nedre inter- | nodier, udgjør dens tykkelse således kun 1.5. af xylemzonens. De enkelte bledbastelementer er rådialt strakte, og den I radiale ordning er i begyndelsen meget gjennemført; men da denne snart udviskes ved secundære forskyvninger under tilvæxten, blir det som oftest dog ei så let at udfinde delingslovene i silrørs- grupperne. Delingerne synes dog at foregå temmelig simpelt, iallefald for de øvre internodiers vedkommende. De synes nemlig her at indskrænke sig til, at modercellen for en gruppe ved en tangential eller radial, mere eller mindre skråt stillet væg deles i en større og en mindre celle. Ved en væg lodret på den første deling deles så den mindre atter i 2, hvoraf den ene (adjunctiv- i cellen) er noget mindre end den anden (silrøret), samt rigere på | indhold. I de nederste ældste internodier såes enkelte grupper, hvor delingerne var foregået udelukkende ved på hinanden lodretstående, men i forhold til modercellens tangential- eller radialvægge skjævt stillede delinger, således som allerede er beskrevet hos Scabiosa. Silrørene er meget lange og noget tyk- væggede. Væggen mellem dem og adjunctivcellerne, der altid er af samme længde som deres respective silrør, er forsynet med talrige silplader. I ældre silrer såes stærkt udviklede - ἡ dannelser. | | Cambiformcellerne er meget lange med ofte noget skjært stillede tværvægge. De tynde længdevægge vare gjennembrudte af meget små eliptisk-rundagtige porer, der ofte viste en skjæv stilling. Indholdet er et rigelig, kornet protoplasma med en stor cellekjærne. | Ε I xylemringen, hvor de enkelte karstrænge let udskilles ved, at de som oftest springer dybt ind i marven, findes talrige paren-| chymstråler, der dels kunne være smale og brede primære, de:s| smale secundære. De brede omfatter ofte flere cellelag. De eiendommelige forholde, som jeg har omtalt for marvstrålernes| vedkommende hos Scabiosa, blir her ret ieinefaldende, — og det er netop hos Cephalaria tartarica, at Schwendener først har påvis | ἯΣ [ ΠΝ Ν᾽ Ἂμ N VI | Å 1898.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 25 dem, — nemlig utydelig fortsættelse i den secundære bast, leber μὰ tangentialsnit ud under meget store afstande, i forbindelse | ned, at de enkelte parenkymstråleceller har en betydelig vertical . - idstrækning. Hver celle kan således bli 10—12 gange så lang om bred og hver parenchymstråle indtil 25 sådanne lange celler οἱ. Dette gjælder dog særlig de smale primære og de secun- - lære stråler; de bredere primære stråler har kortere celler, og - (eres heide blir aldrig så betydelig som hos de førstnævnte. | | På indsiden af hver karstræng sees de samme uforvedede, - lyndvæggede cellegrupper med samme bygning og samme anord- | ing af deres enkelte celler som tidligere beskrevet hos Scabiosa Jar. IV, fig. 35). Af karrene, der ligger ordnede i regelmæs- k ge, radiale rader, er de inderste trangrummede spiralkar; de | dre, der her ligesom hos Scabiosa i de nedre internodier også ΠΟ brekommer spredt i de interfasciculære partier, er smalere eller idere porekar med store ringporer med mere eller mindre skjæv valteformig porekanal. Mellem karrene ligger de samme lange racheidlignende celler som hos Scabiosa med alle overgange til kar. 'arvcellerne er forvedede, rectangulære og væggene forsynede ed talrige runde-ovale porer. Op til xylemringen findes en | pet marvskede. å B. Roden. På sit primære stadium viser roden samme ud- ᾿ μ᾿. som hos Scabiosa. Indenfor en forkorket epidermis, primær På og endodermis ligger en diarch centralcylinder (Τὰν. II, 16). De secundære forandringer er de samme. Det dannede | imbium afsætter først 2 fladconvexe vedpartier indad, *nart htter det imidlertid sammen til en continuerlig ring, der udad - :sætter en concentrisk barkzone, indad en compact vedeylinder. ' sådan compact vedeylinder finder man dog kun i noget yhgre dier: tværsnittet af noget ældre redder (Tav. II fig. 17) viser, | Vedpartierne nu meget mere optræder som mere eller mindre Vide stråler, indleirede i et uforvedet, tyndvægget væv. Strå- Jhe dannes enten af vide porekar med brede spalteformige er alene, eller af disse i forbindelse med de samme tracheid- ende celler, som de, vi fandt hos Scabiosa. De kan være meget 26 BARTHOLD HANSTEEN. smale, kun et par kartværsnit i bredden og viser såvel på tan gential- som på radialsnit talrige sideanastomoser. Heraf komme. det, at man på tværsnit ofte kan se en liden smal karstræne* stråle dukke op mellem 2 brede (Tav. II, fig. 17) på en korter eller længere strækning. De uforvedede, mellemliggende cellevæ. dannes som hos Scabiosa af tyndvæggede celler, der er mege lange, og hvis spidsere ender viser lidt selvstændig spidsevær (Tav. III, fig. 81). Væggene er dog relativt tynde, giver cellu losereaction og er gjennembrudte af talrige fine spalteformig porer, der er stillede i en venstregående spiral. Hver celle e ved secundære tværvægge delt i 3—4 rectangulære celler, hvora hver indeholder et rigeligt protoplasma med en tydelig cell kjærne (Τὰν. III, Fig. 31). Enkelte omdannes ved talrige tvær! delinger til krystallsække, der indeholder store druser (Tav. II Fig. 81). Indad mod centrum finder man ei længere disse lang strakte celler; men de er her kortere, mere eller mindre rec tangulære og har en ren parenkymatisk karakter, hvilket ogs de runde eller ovale porer i væggene bestyrker. I disse central væv dannes ofte store luftlacuner ved resorption af cellevæggent De celler, der grænser op til sådanne luftgange, voxe ofte in i dem under meget monstrese former. Under tykkelsestilvæxten afsprænges lidt efter lidt bar! parenkymeellerne. Endodermiscellerne strækkes betydeligt i tangentia) retning og samtidig hermed felger talrige transve selle og radiale delinger. FEndodermiscellerne indeholder al et kornet protoplasma med en liden næsten elliptisk cellekjærn å har jevnt forkorkede vægge, der i yngre stadier er aldeles por løse, medens de i ældre stadier viser runde enkle porer såv på tangential- som på radialsiden. Disse synes således at væ dannede senere og måske af rent mekaniske grunde, såled Å som Ambronn? har forklaret poredannelsen i epidermisvægg I pericykelen dannes først indad et secundært pors Τ E samme måde som hos Scabiosa. Har dette opnået en vis må å tighed indledes dannelsen af et phellogen, idet de yderste ta ! Ambronn, Ueb. Poren in den Aussenw. v. Epidermiscellen (Pringe| Jahrb. f. wiss. Botanik. Bd. XIV. Heft. 1). | 93.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 27 | gentat strakte pericykelceller først deler sig ved 2 radialvægge, og derpå ved følgende tangentiale delinger afsætte et korkvæv i indad. r Undersøger man imidlertid ældre korkvæv, vil man ofte i de yderste korkceller finde en eller to meget fine tangentielle delinger, der dog med chlorzinkjod giver korkreaction; dette synes at tyde på, at under tidligere stadier, måske ofte de første, - centrifugal korkdannelse har fundet sted; denne har imidlertid kun varet en kort tid og så slået over i centripetal igjen, med andre ord, der skulde foreligge en korkdannelse som den, Sanio! - ikalder ,centrifugal-reciprok.* | I det secundære parenkymlag er de mere perifert liggende celler noget afrundede, og deres vægge er forsynede med små - elliptiske porer samt talrige stribeformige fortykkelser, der krydse hinanden under alle mulige vinkler. Disse stribninger samt porerne viste sig først tydeligt, når striberne, efter behandling ed-chlorzinkjod, trådte mørke frem på den lyst violette væg, i hvilken da porerne såes som hvide flekker. Indover blir pennen længere, indtil flere gange så lange som brede, og væggene er forsynede med en smuk spiralformig stribning (Tav. II, Fig. 19) og runde enkle porer. Herved og ved de ret- stillede tværvægge skilles de let fra de umiddelbart op til dem -- stedende cambiformeeller, der samtlige er lange, prosenkymlignende | celler, hvis tilspidsede ender under ofte uregelmæssige bugt- inge voxer ind mellem hinanden (Tav. II, Fig. 20, 21), og hvis vægge er gjennembrudte af talrige store spalteformige og venstre- kjæve porer. Væggene giver dog typisk cellulosereaction og kan ofte være meget tykke (Tav. II, Fig. 22). Henimod cam- - biet er cambiformcellerne meget smale (Tav. II, Fig. 20); udover blir de bredere og deles her oftest ved 1 eller 2 secundære tværvægge. Enkelte indeholder foruden det almindelige indhold, Protoplasma og cellekjærne, smukke krystaller som de før om- | talte, andre er ved talrige tværdelinger ge ene til krystall- sække med druser. " Sanio: Bau ἃ. Entw. ἃ. Korkes. (Pringsheim, Jahrb. f wiss. Bo- tanik Bd. 2, p. 45). 28 BARTHOLD HANSTEEN. — [No Ved denne sin bygning sættes cambiformcellerne ist at yde en ikke så liden modstand mod den dragning, roden e udsat for, hvilket man let kan overbevise sig om, når dk | skjærer ud smale remser af rodens bledbast og belaster disse. Silrersgrupperne er talrige, men ligger noget spredt. Delingerne i gruppernes moderceller er meget enkle og forleber på noget lignende vis som i stængelen. Silrerene er meget lange, men da deres tværvægge de skjules af de forbivoxende ender af cambiformcellerne og deres | løb desuden er noget bugtet, er de noget vanskelige at finde. I et heldigt tilfælde traf jeg på et så ret løbende og så tydelig i dagen liggende som det, der er afbildet (Tav. II, Fig. 18). Adjunctivcellerne er noget bredere end i stængelen og af samme længde som silrøret. Væggen mellem dem og dette er forsynet med silplader af enkel bygning. | Cephalaria tartarica viser en med den beskrevne ganske overensstemmende rod- og stængelbygning. 4. Dipsacus fullomum. I det store og hele taget stemmer stængelen hos D. ful- lonum med hensyn til sin anatomiske bygning overens med stæn- selen hos Cephalaria alpina. Istedetfor ægte collenchymstrænge dannes dog her de mekaniske strænge i stængelens ribber af Å celler, der har jevnt fortykkede og stærkt lysbrydende vægge, hvis indre side viser sig at være beklædt med et tyndt, stærkt forvedet membranlag, der sandsynligvis må opfattes som en be gyndelse til dannelsen af ægte seigbastceller. | På længderibberne, som kun optræder på de evre inter nodier og blomsterstandenes stilke og svøbblade — ved den se cundære tykkelsesvæxt udjevnes de på de nedre internodier. samtidig med, at de mekaniske strænges membraner strækkes betydelig og derved blir tynde og lidet iøinefaldende — - findes - Ν᾿ | kl τ 1893.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 29 | ΕΝ små tornlignende emergenser, der enten kan optræde enkeltvis (oftest) eller også 2—3 sammen. Mittmann* har beskrevet disses anatomiske bygning, og da hans iagttagelser er fuldt overensstemmende med mine, skal ljeg her nøie mig med et referat af, hvad han siger om byg- ningen: »Die Epidermis besteht aus nach aussen verdickten Prosen- kymzellen. Das ganze Innengewebe, welches die unmittelbare - Fortsetzung der darunter liegenden Stengelrinde bildet, beteht us gleichartigen, diinnwandigen, wenig verholzten, mit kleinen lliptisehen Tipfeln versehenden Parenchymzellen. Dieselben gehen nach der Spitze hin, wo såmmtliche Elemente mehr lang- sestreckt, dickwandiger und starker verholzt sind, allmåhlig in rosenchym iiber. Die stechende Spitze besteht aus einer ein- vigen, lang zugespitzten, sehr dickwandigen verholzten (nicht verkiselten) Zelle (Taf. I, Fig. 53), deren unteres verbreitetes, weniger verdicktes Ende in das conisch sich verjiingende Stachel- zewebe eingekeilt ist.* Han kalder dem ,Dermatogenstacheln*, da de dannes af de Epidermiscellerne er af et prosenkymatisk udseende og deres ægge er forsynede med enkle porer, men disse er ei så frem- - rædende som hos Cephalaria. ο΄: Pericykelen er i de nedre internodier flerlaget, men dog 1oget uregelmæssigt, således at den på enkelte steder i samme | værsnit er 5—7-laget, medens den på mellemliggende steder p an være 2-laget. Secretcanalerne er meget mere fremtrædende 8 talrigere end hos Cephalaria. Med phloroglucin viste deres ægge, der ofte var noget tykke, sig mærkelig nok forvedede. sær var dette tilfælde i partierne på overgangen mellem stængel grod. Deres fordeling i pericykelen samt deres bygning var - prøvrigt den samme som tidligere beskrevet hos Cephalaria ] avd I, Fig. 12, Tav. II, Fig. 18). Va | F Mittm ann, R., Beitråge z. Kenntniss ἃ. Anatomie ἃ. Pflanzenstacheln. Berlin 1888, p. 40. p 4 80 BARTHOLD HANSTEEN. [N Blødbastzonen viser samme udseende og bygning af de en- | kelte elementer som hos Cephalaria. Ligeledes finder vi i xylem- | ringen igjen de samme eiendommelige parenchymstråler som hos | denne. ἐν 3 Xylemringens øvrige>bestanddele er de samme med und- ὦ tagelse af, at der ofte i de øvre internodier såes meget lange vedparenkymceller, hvis tykke vægge var forsynede med meget fremtrædende spiralformige fortykkelser, således at en sådan celle ved første øiekast meget skuffende lignede et spiralkar — med en noget steil vinding. De tyndvæggede parenchymgrupper på karstrængenes inder- side er meget stærkt udviklede, men de løber dog ei synderlig langt ind mellem karrene, og de indimod marven liggende celler er ofte tydelig forvedede. Indad begrænses de af en meget | småcellet og tykvægget marvskede, der oftest er flerlaget. | B. Roden viser også i sin bygning stor overensstemmelse | med Cephalaria. Den oprindelig diarche centraleylinder for- andres tidligt ved dannelsen af en cambiumring til en con- Ι centrisk karstræng, hvis centrale veddel oftest viser en slags zonedannele, idet der af cambiet snart afsættes forvedet kar- | strængvæv, snart uforvedet, mere eller mindre parenkyma- | tisk væv. | Inden pericykelen foregår snart de secundære forandringer, som tidligere omtalt. Der dannes et meristem, der indad afsætter et secundært parenkymvæv, udad et korkvæv, der dog aldrig — synes at opnå nogen synderlig mægtighed. Delingerne i det | dannede phellogen foregår, såvidt jeg havde anledning til at iagt- | tage, altid meget regelmæssigt. Uregelmæssigheder, som Vesque" å har iagttaget under korkdannelser hos Dipsacus sylvestris: Dans | le Dipsacus sylvestris, la zone phellogene est également trés- | irrégulére; toutes ces cellules ne se divisent méme past bemær-|- kede jeg aldrig, iallefald ikke i roden; i stængelen hos Dipsacus | ! Vesque, 1, c. p. 187. 5}. STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 91 [- fandtes aldrig noget korkvæv, men vel i de store blad- Æ «eder, hvor korkdannelsen syntes at foregå meget regelmæssigt ra det 3die eller 4de barkparenkymlag. 5. Trichera arvensis. A. Stængelen. Som hos Scabiosa mangler stængelen aldeles : mekaniske collenchymribber, hvorfor assimilationssystemet continuerligt periferien rundt. Det subepidermale lags celler forbundne uden intercellularrum, og da deres vægge er usæd- nlig tykke, dannes også her en forstærket epidermis. — Epidermiscellerne er lange, prosenkymatiske i form og har >øge, som er forsynede med porer. Epidermis er forsynet med rige spalteåbninger, der dannes på den for omtalte måde, 4 talrige hårdannelser. Disse er 3 slags, dels collaterer af nme bygning som hos de øvrige Iipsaceer, dels 2 slags khår, hvoraf enkelte er lange, oftest 3-cellede, og udspringer Gecte fra epidermis, andre derimod kraftige og fæstede til celle- ster, der dannes af fremspringende subepider malt væv, dækket epidermis. Samlige epidermisceller er overdragne af en tynd cuticula, ( på fladesnit viser en smuk, ofte lidt bølget længdestribning, isrdeleshed på ældre internodier. | Assimilationssystemet dannes af de 4—5 midtre barkparen- mlag, og dets celler viser i det store og hele taget på tvær- ak Som på længdesnit samme anordning og udseende som hos Sbiosa. I ældre internodier svinder deres chlorophyllgehalt. ytderes vægge synes noget tykkere. Det indenfor assimilationssystemet liggende indholdsfattige De ikparenkym begrænses indad af en noget storcellet endodermis, V celler kun er 2—3 gange så lange som brede, forsynede en stor cellekjærne og talrige sammensatte stivelseskorn. å ἢ Pericykelen er enlaget, måske på nogle steder 2-laget; dens Ὑ ér påfaldende store og i enkelte af dem, ordnede på for- > å ᾿ | 32 BARTHOLD HANSTEEN. B nævnte måde, sees de omtalte secretceller. På long dele i disse secretbeholdere som oftest ingen tværvægge, kun af og til fandtes sådanne, men da kun meget langt fjernede fra 4 | anden. τοὶ EI Den secundære bledbasts celler viser på tværsnittet stærk V lysbrydende og påfaldende tykke vægge, sandsynligvis, ford de erstatte mangelen af de mekaniske ribber. i Silrørsgrupperne er talrige. Udimod blødbastens perifer. falder strax stærkt lysbrydende, kraftige callusdannelser af obli tererende silrer i øinene. En sådan callusdannelse så jeg en gang netop liggende i selve pericykellaget, sandsynligvis til hørende et silrør, der var primært anlagt i pericykelen, noge! der ikke er sjeldent i Tricheras udlebere, som senere nærmer skal omtales. Den radiære ordning af bledbastelementerne forviskel ter melig tidligt, og silrørsgrupperne ligger således i spredt orde Deres dannelsesmåde synes at være den samme som tidlige: omtalt hos Scabiosa. | Silrørene og adjunctivcellerne er usædvanlig lange og — samme længde. di fi Her iagttoges det interessante forhold, at ikke alene væggel mellem adjunctiv- og cambiformceller var gjennembrudt af sto enkle porer, men også væggene mellem silrerene og de tilgra. sende cambiformceller. I talrige tilfælde lykkedes det mig — se disse porer i længdevæggene mellem silrørene og cambifor cellerne. Oftest lod de sig kun se i længdesnit, da silrører tætte, slimede indhold vanskeliggjorde iagttagelsen fra flad: Enkelte gange skimtede jeg dem dog under meget stærk bel ning gjennem silrersinholdet; de viste sig da ovale til nog elliptisk uddragne og var enten stillede parallet med silrers længdeaxe eller mere eller mindre skråtstillede i forhold til den. En eiendommelighed, som jeg oftere havde anledning pil iagttage, var, at i ældre oblitererende silrør, hvor allerede tv væggene var dækkede af relativt mægtige callusdannelser, ku selv spor af sådanne dog ikke opdages i længdevæggenes talr poremundinger. Disse var lige åbne som før i yngre stadier 393, STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 33 — Silrørene indeholdt ofte store masser af transitorisk stivelse form af meget små runde korn. — Cambiformcellerne var usædvanlig lange, med mere eller N indre skråtstillede tværvægge og rigelig plasma med indleiret or tenformig cellekjærne. Væggene er gjennembrudt af talrige rer, der har samme bygning som de omtalte i silrørvæggene. Xylemringen frembyder det samme udseende som t. ex. hos cabiosa. På enkelte steder i ringen kan flere store karbundter ligge | tæt ved siden af hinandan, så at der ei blir tale om inter- scieulære partier, som på andre steder igjen kan være meget 'ede. Marvskeden indenfor de uforvedede parenkymgrupper på - uwrstrængenes inderside er ei på langt nær så udviklet som hos } øvrige Dipsaceer; ofte endog så lidet, at man virkelig in være i tvil om, der virkelig existerer en sådan skede r ikke. Marvstrålerne, såvel de primære som de secundære, er gjen- mgående meget smale, kun et cellelag brede, og viser for- rigt samme eiendommeligheder som de før omtalte. | | | B. Udløberne, Trichera har talrige udlebere, der udgå ν røddernes øverste dele, løber en storre eller mindre stræk- 18 vandret under jorden, hvorpå de bøie op og går over i de Gerjordiske skud. På sit underjordiske 100 er de forsynede med lange inter- Idier og modsatte skjællignende lavblade. Fpidermiscellerne hos disse udløbere viser på tværsnittet * relativt stort lumen, og væggene er rundtom næsten lige liget fortykkede. På længdesnit sees de dækkede af en cuti- (ἃ, der viser en tydelig fremtrædende længdestribning, men Å forevrigt er meget tynd. Cellerne er lange og smale, med Tre eller mindre spidse ender og har porer i væggene. Spalte- bi inger findes, men de er meget mindre og færre end i stæn- " epidermis. Indenfor epidermis følger ca. 10 lag bark- Vid-Selsk. Forh. 1893. No. 3. 3 - 84 BARTHOLD HANSTEEN. 08 parenkym, af hvilke det subepidermale med tykke vægge slutte tæt op til epidermis og således forstærker denne i mekanisk henseende. Det øvrige barkparenkym dannes af celler, hvit tværsnit er afrundet og langt videre end i stængelen. Dett gjælder dog især de midtre lag; indover bliver de mindre. ὦ cellerne såes talrige dels svagt farvede chlorophyllegemer, del hyaline runde korn, der ikke var stivelse, men sandsynligvis leuko plaster, der senere, når udløberen kommer op i dagen, omvandle til chlorophyllkorn. Talrige tværsnit gjennem unge om heste anlagte udløbere, viste, at den forstærkede epidermis på korter eller længere strækninger var løsnet fra det underliggende vær således at vide luftrum dannedes. Da dette var et på tilfælde, synes det ei så usandsynligt at antage, at disse luftrun sålænge de unge udlebere endnu er lidet beskyttede mod vi terens kulde, tjener som slette varmeledere — en antagelse. So Warming først har udtalt for overvintrende løvblades vedkor mende: ,Endnu en eiendommelighed har jeg så ofte truffet ἢ hos de overvintrende løvblade, at jeg ikke kan undlade blot ἡ nævne den; det er det Forhold, at Overhuden på Bladen Underflade i Forbindelse med idetmindste et Cellelag til og Almindelighed også blot i Forbindelse med dette, findes løsn fra de øvrige Væv, så at der er et indre luftfyldt Rum større eller mindre Udstrækning på Bladets Underside. Skul dette ikke tjene som Værn mod Kulde derved, at den er — slet Varmeleder?* | Indenfor barkparenkymet træder endodermis skarpt fre med sine jevnt forkorkede vægge, der på længdesnittet Vis å sig stærkt foldede. De enkelte celler er her rigelig fylt med store, sammensatte stivelseskorn. Pericykelen er i begyndelsen enlaget, og dens noget ste celler alternerer regelmæssigt med endodermiscellerne. Tværs 1 gjennem det næstyngste udviklede internodium, viste, at (> mellem den storcellede marv og bark allerede fandtes en Or tinuerlig desmogenring. Denne dannes meget tidligt, idet di ει f å | E Warming, Om Skudbyg»ping, Overvintring og Foryngelse på (Naturhistorisk Forenings Festskrift, Kjøbenhavn 1884). B 98.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 35 v ege tationsspidsen først anlagte prokambiumstrænge snart sammen- indes ved et desmogenvæv, eller efter Rothert? et ,Meristem, as ausschliesslich (oder vorwiegend?) durch Långstheilungen «bildet wird.* Det blir således her kun på det allertidligste tadium, at man kan tale om prokambiumstrænge, adskilte fra inanden ved et ,,Zwischengewebe*, hvori der endnu ikke har ind- rådt længde lelinger. Den sluttede desmogenring finder man allerede, når der i rokambiumstrængene kun er uddannet 1 eller heist 2 spiral- ar. Prokambiumstrængene skilles dog let ud fra det mellem- øsende desmogen, ved at delingerne i deres celler foregår - Wwligere, hvorved de enkelte strænge får et større omfang og — pringer dybere ind i marven end dette, hvis cellers tværsnit - esuden ved de færre delinger er større. Rundt i hele den concentriske desmogenrings periferi ud- nnes tidligt talrige små primære silrørsgrupper, der falder let øinene ved sine stærkt lysbrydende vægge. De findes talrigst | prokambiumstræn gene. Ofte fandtes sådanne primære silrørsgrupper uddannede i ὦ ve pericykelen (Tav. II, Fig. 24 a og b). De syntes at være annede derved, at en pericykelcelle opdeltes enten ved flere ler færre tangential- og radialvægge (Fig. 24 Ὁ) eller ved |entagne på hinanden lodrette skrådelinger (Fig. 24 a). Sådanne silrørsgrupper i pericykelen iagttoges kun i pro- imbiumstrængene eller karbundterne, og synes derved at levere — bevis for, at pericykelen alligevel står i en vis relation til arbundtvævet og ikke er et uafhængigt, selvstændigt væv som -orot? vil gjøre den til: ,Quelques incontestabie que soit le le de protection que le péricycle peut avoir dans bien des 8 pår rapport au liber, il n'en conserve pas moins partout ἢ indépendance, sa véritable personnalité.* Ἵ Mod denne Morot's anskuelse opponerer også Juel3, idet å ; 4 1 W. Rothert, Vergleichend. anatomische Untersuchungen iber d. i Differenzen im primåren Bau d. Stengel und Rhizome krautiger | Phanerogam. Dorpat 1885. 1 Morot, 1. c. p. 308. | H. 0. Juel, Om bygnaden och Utvecklingen af Stammens Kårl- O* å 86 BARTHOLD HANSTEEN. ἼΣ ban i pericykelen i stængelen hos Veromica longifolia ledes har fundet primære silrørsgrupper: ,Dessa først vidi 2 silrörsgrupper ligga mycket nåra den yttre grånsen af k rl- strångsvåfnaden, idet de i allmånhet åro skilda från endoder Å blott genom en enda cell (fig. 10). Och dessa yttre celler j jem Å de i samma tangentialskikt belågna mellanliggande cellerna bi hår pericykeln (p). Anordningen af cellerna på ett mycket un utvecklingsstadium (fig. 10) visar, att den utanför en silrörsgr upr belågna pericykelcellen ofta uppkommit genom delning af samma modercell som bildat silrøret, att den altså tillhör silrörsgruppen. Detta synes åtminstone hos Veronica icke tala för pericykeln:. egenskap af en morfologiskt sjelfståndig våfnad, utan att peri cykeln hår nödvåndigt måste råknas til kårlstrångsvåfnaden.| Indtræder den secundære tilvæxt i tykkelse, der iværksætte af et tidligt dannet fasciculart — interfasciculart — cambium, af kastes den primære bark lidt efter lidt, og i endodermis og | pericykelen indtræder de samme forandringer, som de, vi kjende: fra de før omtalte Dipsaceers redder. I endodermiscellerne ind. træder talrige tangentielle og radiale delinger, og i pericykele dannes først ved de samme delinger indad et secundær parenkymvæv, der dog aldrig blir af nogen synderlig mæg tighed. Derpå indledes i det yderste pericykellag en korkdar. nelse, der synes at foregå på noget forskjellig måde, idet de. snart foregår i centrifugal retning, snart i centripetal (det ἡ mindeligste), snart, hvilket ofte iagttoges i noget ældre stadie havde man en korkdannelse, der aldeles lignede den, Sanio kalder ,centripetal intermediær*, idet der først afskjæres en y( Ι korkeelle og en indre modercelle. Denne sidste deler sig igj i en indre korkcelle og en ydre modercelle, som ofte deler s i en ydre korkcelle og en indre modercelle. Det dannede korkk syntes aldrig at opnå nogen synderlig mægtighed; selv i meg gamle udlebere fandtes således korklaget kun dannet af 4—5 la Fig. 28, Tav. III viser et tværsnit af et fasciculært par : κι å strångsvåfnad hos Veronica longifolia. -(Acta Horti Bersiani DE Stockholm 1892. r Saniolo.p. 47. in sl π᾿ FR EG å Ξ gt | STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. ST ὃ noget Øre udløber. Man ser, at karbundtens veddel er ad- il fra den smale bastdel ved et småcellet cambium Bast- lelen består udelukkende af bledbast. Silrersgrupperne er rela- ivt talrige og dannes på den før omtalte måde, enten ved på unanden lodrette skrådelinger, eller delingerne er lodrette såvel Jå hinanden som på modercellens vægge Disse delingers følge- ække er her særlig let at studere, da der sjeldent indtræder ecundære forskyvninger inden de enkelte grupper. | Silrørene er forsynede med adjunctivceller, der er ligeså 3 nge, men kun halvt så brede som dem selv (Tav. III, Fig. 30). disse cellers vægge såes tydelige skjæve, spalteformige porer, er førte ind til de tilgrænsende cambiformeeller. I silrørene jes kun i et eneste tilfælde de enkle porer, som jeg har omtalt - stængelens silrer. Cambiformcellerne viser samme mærkelige bygning som i de mtalte Dipsaceers redder, idet de har tykke cellulosevægge med ὗ enstreskjæve spalteformige porer og tilspidsede ender med selv- | ændig spidsevæxt. I enkelte sees secundære tværdelinger, og adre kan ved talrige sådanne være omdannede til krystalsække, er indeholde store druser. Ellers er deres indhold protoplasma ed en stor cellekjærne. Udad mod bastdelens periferi antager umbiformeellerne- en radialt sammentrængt form, hvorved der unnes intercellularrum. Et længdesnit gjennem et sådant parti, ror cambiformcellerne er løsere forbundne med hinanden, viser :dst de enkelte cellers selvstændige spidse til væxt. Her voxer iderne forbi hinanden under uregelmæssige bugtninger, næsten met rodhår, der har stedt paa forhindringer. Det secundære senkym, som pericykelen afsætter i centrifugal retning. dannes | celler, der har et tangentialt strakt tværsnit; de er forsynede på noget tykke og lysbrydende vægge (Tav. III, Fig. 30) og F sjelden intercellularrum. I længdesnit er de mere eller indre rectangulære, snart længere, snart ligeså lange som ᾿ de. De indholder alle et rigelig protoplasma med cellekjærne, | i væggede findes talrige runde-ovale porer. Herved skilles disse (%undære parenkymceller let fra de tilgrænsende cambiform- {76 Fn 38 BARTHOLD HANSTEEN. NO I karstrængenes veddel er hovedbestdnd de brede pri rar, | der er kortledede og forsynede med brede, spalteformige, orke porer af samme udseende som de omtalte hos porekarrenp i Cephalarias rødder. Ved siden af disse vide porekar findes talrige smalere ele- menter, der ved første øiekast synes at være tracheider. 4 har imidlertid åbne tværvægge. Deres længdevægge er for synede med en eller flere rader af ovale ringporer med en fin. spalte. Endvidere forekommer lange prosenkymatiske celler med samme slags porer, som mest ligner tracheider. ik De mellem karbumdineu liggende interfasciculære partier viser ingen eller iallefald en kun meget ringe forvedning. En sådar iagttoges nemlig kun i et eneste tilfælde. Såvel indenfor son udenfor cambiet har cellerne et ensartet udseende: mere elle mindre tyndvæggede, quadratiske—polygonale (Tav. IT, Fig. 29) Indenfor cambiet sees ofte grupper af 1—2, eller flere smi celler med et rundagtigt tværsnit og forvedede vægge. De ligge umiddelbart indleirede i det uforvedede væv og ligner skuffend tværsnittet af mekaniske bastceller. I længdesnit viser de SÅ imidlertid at være meget trangrummede spiralkar med ål vindinger. Secundære silrørsgrupper lykkedes det mig derimod ikke ol | eneste gang at påvise. | Cellerne i de interfasciculære partier har på længdesnit då udseende, der i hei grad minder om cambiformcellernes. De 1! | lange, forsynede med tilspidsede, selvstændig voxende ender 0 i skjæve, spalteformige porer. De er alle plasmarige og enkelt indeholder druser (Τὰν. IIT, Fig. 29). Ud mod periferien | ἢ runder de sig og danner intercellularrum. Marven er i ældre udløbere som oftest resorberet. De gjel værende marvceller, der kun danner nogle faa lag, udfører οὗ. talrige tangentielle delinger (Tav. ΠῚ, Fig. 28), og de nærme hulheden liggende voxe ofte ind i denne, idet de danner meg monstrøse former. | 393.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 39 Efter Constantin? har Haupt? redegjort for de væsent- øste forskjelligheder i den anatomiske bygning hos stængler y udløbere. Disse sidste skulle således adskille sig fra stæng- rne ved at: Samtlige vægge hos epidermiscellerne er gjennemgående 7kkere, men cuticulan tyndere, p | Hårdannelser i almindelighed ikke er tilstede, 0 Spalteåbninger er tilstede, men færre og sterre, Å Endodermiscellerne er større og mere regelmæssige, τ΄ Xylemet er betydeligt reduceret og karrenes antal ringere, Å | Phloemet er mægtigere udviklet, δ Det mekaniske væv er reduceret, Å Barken og barkcellerne antager større dimmensioner, | Marven og marvcellerne er mindre, Secretbeholderne er større og talrigere, og endelig er stivelse- ængden større. - Ser man nu hen på den anatomiske bygning hos Tricheras dløbere, vil man finde, at disse nævnte forskjelligheder kun elvis er tilstede. Epidermiscellernes vægge er ikke meget tykkere, ofte af hmme tykkelse som i stængelen; heller ikke er cuticulan så leget tyndere og viser idetmindste den samme længdestribning. | Spalteåbningerne er vistnok færre, men meget mindre. | Barkparenkymet viser tydelige tendenser til at forøge di- | 1ensionerne, men indeholder endnu chlorophyli, hvilket jo tyder å, åt udleberne endnu ikke er rigtig tilpassede for et under- yrdisk liv. — Endodermiscellerne og xylemet viser de største forskjellig- eder. De forste er langt mere fremtrædende og mere typisk yggede end i stængelen; xylemet er betydelig reduceret. Phloemet er derimod endnu ikke synderlig mægtigere end i ængelen, og hvad marven angår, synes bygningen så omtrent 5. Constantin: Etudes comparée des tiges aériennes et souter- rains des Dicotycédones. Dissert. Paris 1883. * F.Haupt: Vergleichende Untersuch. iber die Anatomie der Stimme | Uu der unterirdisehen Auslåufers. (Bihang t. Kgl. Svenska Akad. | Handlingar, Band. 11 No. 1. Stockh. 1886, pp. 39. 40 BARTHOLD HANSTEEN. n ; = 4 ens med den i stængelen. Sandsynligvis ligger udleberens den! nelselsestid ikke så langt tilbage i tiden, at de anatomiske for | skjelligheder endnu har rukket at differentiere sig fuldstændigt ἱ ν md | 6. Succisa pratensis. Succisa har en meget kort hovedstamme. der neppe bli mere end 1—2 tommer hei, og har tætsiddende, modsatte blade i hvis hjørner der udspringer lange, slanke stængler, som bære blomsterstandene. | ) Medens den anatomiske bygning af den korte hovedstamm er ganske afvigende fra den, vi nu kjender hos de øvrige Di saceer, viser de slanke stængler en med dem ganske overens stemmende bygning. A. De blomsterbærende skud. Da de mekaniske ribbe mangler, som hos de andre mindre Dipsaceer, danner det 4—: lagede assimilationssystem et continuerligt bælte. Endodermis har tyndvæggede, kun lidet forkorkede og stært tangentialt strakte celler. I pericykelen, der overalt syntes å være enlaget, såes ikke de tidligere omtalte secretcanaler. Silrørsgrupperne i bastzonen, der viser temmelig lide secundær tilvæxt i tykkelse, dannes på noget lignende mål som hos Scabiosa ochroleuca. | Xylemringens, marvstrålernes og marvens bygning er ove ensstemmende med den tidligere beskrevne hos Scabiosa. | B. Hovedstammen. Et tværsnit gjennem den korte hove stamme viser en kreds af større og mindre karstrænge, der rege 4 mæssigt alternerer med hinanden og ikke er forbundne in byrdes. De ligger indleirede i et parenkymatisk, | storrummi cellevæv, der fører rigelige masser af små, enkle, eller sammen sammensatte stivelseskorn. | 893.] STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 41 É Cuticula viser en tydelig længdestribning, og de korte epi- dermisceller har jevnt fortykkede, med porer forsynede vægge, der i ældre stadier forkorkes. Det primære barkparenkym, som danner et magasineringsvæv for stivelse, består af sågodtsom isodiametriske celler, der lader store intercellularrum mellem sig, og hvis noget fortykkede vægge viser talrige, store, enkle porer. Ind mod karstrængene antager - tellevæggene en collenchymatisk charakter. | | Endodermiscellerne er ikke synderlig lange, fører rigelig stivelse og har jevnt fortykkede og forkorkede vægge. | Pericykelen er i ældre stadier flerlaget; dens celler er noget angentialt strakte og har ujevnt fortykkede og stærkt lys- - rydende vægge. Ved den secundære blødbast er at mærke, at dens samtlige -»lementer på grund af hovedstammens korte internodier er usæd- vanlig korte (Τὰν. III, Fig. 26). - Cambiformcellerne har det almindelige udseende, og silrørene ar adjunctivceller, der er ligeså korte som dem selv, og i hvis -rægge ei kunde opdages porer (Tav. IIT, Fig. 26). Medens karrene'i de mindre strænge væsentlig består af rangrummede spiralkar, dannes de større karstrænge af heist iendommelige kar, hvis enkelte led er yderst korte, oftest tre- - antede, og idet disse slutter sammen snart til den ene, snart il den anden side, fremkommer kar med ofte de mest besyn- - erlige uregelmæssige bugtninger (Tav. III, Fig. 25). De enkelte -»ds vægge er forholdsvis meget tykke og forsynede med tvært- ΠΝ spalteformige og enkle porer, og i hver af tværvæggene es et stort åbent hul. Disse heist eiendommelige kar minder hei grad om de anormale kar, som Woronin? har påvist |embringes ved Plasmodiophora Brassicae i redderne af arter af - rassica: ,In den bedeutendsten Ansschwellungen der Kohlhernie Scheinen anormal entwickelt oder veråndert nicht allein die -llen des Rindenparenchyms, sondern auch die Elemente der πως. VM Woronin, Plasmodiophora Brassicae, Urbeb. d. Kohlpf.-Hernie. | (Pringsh. Jahrb. för wiss. Botanik. B. 11, p. 560 fø.). 42 BARTHOLD HANSTEEN. [N N Gefisstrånge; wie es die Figur (Ταῦ, XXII, Fig. 28) zeigt, nehmen die Gefisse nicht selten verschiedenartige, unregelmåssige. Kriimmungen an und werden dabei von ihrer ursprång normalen Lage verschoben.* Å At man dog ikke her hos Succisa har med sygelige dan- nelser at gjøre, overbeviser man sig imidlertid let om. Hoved stammens usædvanligt korte internodier og ringe jængde i det hele taget, hvilket gjør, at vandledningen godt udføres af rod-. trykket alene uafhængigt af karrenes form, må vel ansees som. den væsentligste årsag til dannelsen af sådanne former. Karrene ligger enten enkeltvis eller flere slutter sig sammen til compacte, mere eller mindre uregelmæssige, knudeformige grupper. | Såvel mellem de enkelte karstrænge som mellem de enkelte kargrupper i disse findes et meget tyndvægget, uforvedet væv hvis enkelte celler er temmelig stærkt tangentialt strakte. Men umiddelbart indenfor karrene i såvel de mindre son. især i de større strænge ligger grupper af lange. delvis libriform lignende celler, hvis tykke, stærkt lysbrydende vægge er for synede med talrige runde, enkle porer. Fnkelte af dem e- ganske smale, andre er bredere, og da disse sidste af og til sist) virkelig åbne huller i tværvæggene, synes også her alle over gange til ægte kar at findes. | Marvvævet er mægtig udviklet, vedvarende og dets enkelt | celler er af samme udseende som barkparencymcellerne. De føre | også samme indhold, nemlig: stivelse og krystalldruser. | ἱ Allerede hos meget unge hovedstammer optræder korkdar — nelser. Denne indledes, som det så ud til på talrige tværsni altid i det subepidermale lag og udvikler sig i centripetal rel ning, men korken opnår dog aldrig nogen synderlig mægtighet | C. Roden. Som hos de ovrige Dipsaceer er også her de unge rod diarch. Endodermis har stærkt fremtrædende Caspary S| d punkter, pericykelen er enlaget og noget storeellet, barkparenkym fører rigelig stivelse og epidermis er 2-laget. Dens inders cellelag er noget mere storcellet end det ydre, og dets enkel ἢ |» 93.] STAMMENS OG RÖDENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 43 eller har tynde vægge og har en prismatisk form, som er stærkt trakt lodret mod overfladen. Tyærsnittet af en ældre rod frembyder et væsentlig for- —gjellig udseende fra det, vi fandt hos de øvrige undersøgte Dip- i 1ceers redder. ΠῚ Centralcylinderens midte optages af et noget langstrakt τ, arenkymatisk marvvæv, der fører rigelig stivelse. I dettes oriferi sees en mere eller mindre afbrudt concentrisk kreds ἢ forvedede cellegrupper, der dels dannes af smalrummede pore- ar, dels af de samme smale libriformlignende elementer, som >, der fandtes i rodstokken. Den continuerlige barkzone udenfor idet mægtig, men indeholder dog relativt talrige, enkle silrørs- Å rupper. Pericykelen er flerlaget med noget fortykkede, med brer forsynede cellevægge; endodermis er forsynet med særlig ΟΠ ΚΕ vægge, der viser talrige porer, såvel ind til pericykelen τ m ud til barkparenkymet. Dette sidste dannes af cylindriske | sller, der blir indtil 3—4 gange så lange som brede, og hvis rtykkede vægge er forsynede med talrige porer, der er elliptisk- alteformige og ofte kan være venstreskjæve (Tav. III, Fig. 34). - idholdet er rigelig stivelse, og enkelte celler er omdannede til - 7stalsække med smukke druser. | De 2—3 subepidermale barkparenkymlag har særlig for- kkede vægge og tjener til betydeligt at forstærke epidermis m m slutter til uden intercellarrum. Epidermis har temmelig stærkt longitudinalt strakte celler, å " Ssidevægge er forsynede med talrige listeformige fortykkelser "av. III, Fig. 27) for at afstive cellerne. Nogensomhelst an- i ΕΝ til korkdannelser sporedes ikke. - Ånstiller man nu en sammenligning med hensyn til de under- - 1gte Dipsaceers anatomiske bygning, vil man let finde, at Sca- 084 med sin simple bygning danner det laveste trin i den ud- - kling, der ved dannelsen af særegne secretionscanaler i peri- /kelen, den fulde gjennemførelse af blødbastelementernes eien- Ε )mmelige bygning og ved uddannelsen af typiske seigbaststrænge Ὁ} 44 BARTHOLD HANSTEEN. - istedetfor collenchymstrænge gjennem Cephalaria og DAG (51 I op til Trichera og Succisa, hvilke to slægter så synes at have udviklet sig i noget divergerende retninger, idet Trichera med sine noget eiendommelig byggede udlebere og silrer med pore i væggene går i en, Suceisa med sine eiendommelige kardannelse i en anden retning | Som vi har seet, findes i samtlige undersegte Dipsaceers stængler på indsiden af karstrængene eller i den såkaldte marv krone uforvedede, indholdsrige cellegrupper, men som dog helle: ikke har charakteren af bledbast. Sådanne grupper har, Son p. 7 nævnt, oftere været behandlede og underkastede forskjel lige tolkninger, hvoriblandt t. eks. af Raimann som de ὦ lært cambiform* eller en reduceret blødbast. Med hensyn Τ᾿ Veromica longifolia er Juel! af en anden anskuelse, idet ha opfatter det omhandlede cellevæv ikke som en reduceret blødbas men meget mere som ,ett embryonalt organ, hvars hufvudsal liga function infaller under internodiets tidligare utveckling.* For Dipsaceernes vedkommende synes imidlertid ingen | disse tolkninger at slå til; man nødes snarere til at opfatt grupperne som den første antydning til en indre bledbast, 80. hos nogle sidestillede eller måske høiere stillede familier, neml Campanulaceerne og Compositae — særlig da med hensyn ἢ Cichoriaceerne — har udviklet sig til en indre typisk bledbast (et. her Ὁ. G. Pettersen: Bicollaterale Karbundter, Kjøbenhavn 188. pp. 43 og 47). Hos Dipsaceerne og deres nærmeste slægtninge Valerian: ceerne er disse uforvedede partier på veddelenes inderside de imod bleven stående på et lavt udviklingstrin, men har ἄς måske en mulighed for høiere udvikling hos kommende forme I Juel l.-é. p. 23. "“᾿ | STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 45 | Figurforklaring. Tav. LL Fig. 1. Celler fra stængelens assimilationssystem hos Sca- 984 ochroleuca i tangentialt længdesnit. 4 cellekjærne, chl. chlo- Ι hyllkorn. (739). | Fig. 2. Epidermisceller fra et nedre stængelinternodium hos . ochroleuca i tangentialt længdesnit. - cellekjærne, chl. chloro- 3 (619). | Fig. 3. Parti af et tværsnit gjennem den secundære bled- ist i et ældre stængelinternodium hos Sc. ochroleuca. (449). - Fig. 4. Silrør med adjunctivceller i stængelen hos Sc. ochro- vea; væggen mellem adjunctivcellen og en tilstedende camb:i- cm mcelle gjennembrudt af talrige, store, enkle porer. (449). | Fig. 5. Dækhår fra stængelen hos Sc. ochroleuca. (229). Fig. 6. Spalteåbning i stængelens epidermis hos Sc. ochro- a. 1,2, 3 angiver de delinger, hvorved spalteåbningens moder- e dannes. (+49). Fig. 7. Collater fra stængelens epidermis hos Sc. ochroleuca. "ἃ x sees den begyndende slimdannelse. (+49). «Fig. 8. Parti med silrørsgrupper fra den secundære bled- st i en ældre rod hos Sc. ochroleuca. (44). «Fig. 9. Tangentialt længdesnit gjennem en ældre rod hos + .ochroleuca. Pericykelen har indad afsat et secundært paren- ms p, udad et korkvæv å; 6 endodermis. (22%). | Fig. 10. Marvcelle hos Sc. atropurpurea med stivelseskorn. 0). | | | | | | 9 11. Del af et tværsnit gjennem en 1” tyk rod hos | alropurpurea; e endodermis, ἢ kork, sp sekundært parenkym. Fig. 12. Secretførende celler (s, s) i stængelens pericykel 5 Dipsacus fullonum, 6 endodermis. (49). 46 BARTHOLD HANSTEEN. dt > 9 ὶ Tav. II. | Fig. 13. —Secretførende celle fra stængelens pericyke længdesnit hos Dipsacus fullonum, e endodermis, s secretcelle. om | Fig 14. Begyndende korkdannelse i en af de nederste bl: ad- skeder hos Dip. fullouum. (229). | Fig. 15. Tangentialt længdesnit gjennem en ald rods secundære bledbast hos Cephalaria alpina. (22). pp ἢ Fig. 16. Tværsnit gjennem den unge diarche rod hos Ce phalaria alpina. (229) Fig. 17. Skematisk tværsnitsbillede af en lidt ældre τοῦ hos C. alpina. (229), | Fig. 18. Silrer med adjunctivcelle fra roden hos Οἱ εἴ (249). | Å Fig. 19. Celle fra rodens secundære parenkym hos GC. αἱ pina. (249). | Fig. 20 Celle fra rodens secundære bledbast i cambiet! [ nærhed hos Ο. alpina. (229). | Fig. 21. Celle fra den midtre del af den secundære ble bast i roden hos C. alpina. Ϊ Fig. 22. Celle fra blødbastens yttre del i roden hos 0. algind Porerne meget store og væggene tykke. (+49). | | Fig. 23. Secundær parenkymecelle med talrige uregelmæs sige stribninger i væggene. Fra roden hos C. alpina. | Fig. 24 a,b. Tværsnitspartier af endodermis og pericykele i en ung udleber hos Trichera arvensis. Endodermiscellerne indé holder talrige stivelseskorn, og enkelte er delte ved en tangentit. væg. I pericykelen sees silrersgrupper (s) og secretbeholder| (8). (440). | Tavwe. ITIL. Fig. 25. Eiendommelig kardannelse i rodstokken hos Su | cisa pratensis. (44), Br 3 | ἶ Fig. 26. Tangentialt længdesnit gjennem den seoundær | blødbast i rodstokken af S. pratensis. 8. Silrør med sine adjun | .tivceller, cf cambiformceller. (449). | 308 å STAMMENS OG RODENS BYGNING HOS DIPSACEERNE. 47 | Fig. 27. FEpidermisceller fra roden hos 8. pratensis. Væg- ne forsynede med listeformige fortykkelser. (+49). | Fig. 28. Tværsnit gjennem den fasciculære del i en ældre dløber hos Trichera arvensis. 6 endodermis, s Ὁ secundær bled- ast, m marvceller, der er ifærd med livlige tangential-delinger. 129) | Fig. 29. Tværsnit gjennem en udløbers interfasciculære del 98 Trich. arvensis. 6. endodermis med tangentielle delinger, p» orieykelen, c cambium og 8. spiralkar. (229). Fig. 30. Silrør med adjunctivcelle fra en ung udløber hos rich. arvensis. (+49). Fig. 31. Intracambiale, uforvedede celler i roden af Cepha- ria alpina. 2 cellekjærne. (249). Fig. 32. Fndodermisceller fra et ældre stængelinternodium s Cephalaria tartarica, forsynede med rigelig stivelse og en or lappet cellekjærne. (+49). | Fig. 33. Uforvedede parenchymceller på indersiden af kar- rængene hos Cephalaria tatarica. & cellekjærne, chl chlorophyl- emer. (+40), Å Fig. 34. Tangentialt længdesnit gjennem rodens barkparen- hos Suceisa pratensis. (229). i Tav,. IV. | Fig. 35. Uforvedet parenchymgruppe på indsiden af en kar- æng hos Cephalaria tartarica. (229). | Vig. 36. Tværsnit gjennem en ældre rodstok af Succisa pra nsis. +40), | Fig. 37. Tværsnit gjennem stængelen hos Cephalaria tar- - ica visende den forstærkede epidermis og assimilationssystemet. 9). Fig. 38. Radialt længdesnit gjennem en noget ældre rod 8 Scabiosa atropurpurea. end. endodermis, kc kork, s.p secun- ert parenkym, begge væv dannet ved pericykelens delinger. (229). (Trykt 2 mai 1893.) + Na, Jå τ ν-". : Selek Forhandl. N>2, 1893. ὦ), tt M Lyngs tb ἐμέ Chres Frænta- Tao. 0, Gan elsk Forhandl. Ὑ δι᾽ 4823. 1 Ansé Cpristeania.. & AM p ty “ε ΩΣ - å " ᾿ς pr N I 8 | ; og ῳ καὶ | Τ ν | δ | - οὖν ἮΝ | v » i ᾿ ν ) ΐ ᾿ i Å ; - % meme | IFI rer === δ πα... --- 1 == ἘΞ =o SR rar OASIS ; Y 3 år f] LENI HAL. FANG, ve Gå NEW FØRK V κἂν ripe nstd See τ -- --- ee Ξ ἐδ PE EE TE ig M Lyngs tip Anst Greöstrærnia. (, -+ To 38, 16) få Hieronymuss Ueberselzung aus der alexandrinischen Version ἜΣ, nach einer St. Gallener Handsehrift | saec. VITI | von οἵ Prof. Dr. C.P. Caspari rå & (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 4) fer Christiania I Commission hos Jacob Dybwad * Se Å, W. Brøggers Bogtrykkeri | JG SR [1 EX Å Das Buch Hiob Må e ᾿ δ 3838. }8} ae nach einer St. Gallener Handsehrift saec. VIII i Prof. Dr. Ὁ. P. Caspari å νὰ ἐμ μος ἴα δου rd -v (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 4) 7 ᾿. 3 ᾷ. Ἐπ οὶ ο΄ Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1893 TD ἢ ὌΝ - n Mieronymuss Uebersetzung aus der alexandrmischen Version Prolegomena. å. Der Codex. Der Cod. Sangall. 11, ein Holzband mit Lederricken, Pgm. (5 Pgm. verschiedenartig, bald diinner, bald dicker, bald glåtter, bd rauher), 8 maj. (22 Ctmtr. hoch, 13 Ctmr. breit), saec. VIIL j Seiten (bald 22, bald, gewöhnlich, 23 Zeilen auf der Seite), i: aus zwei Handschriften, einer ersten, grösseren, und einer 2. eiten, kleineren, und einem Fragment einer dritten ammengesetzt. I. Die erste, grössere Handschrift nimmt S. 1—10 und 825—420, 406 Seiten, ein und besteht aus S. 1—10, S. 25—390 ul S. 391—420. S. 25—390 zerfållt in 23 Abtheilungen, von en die drei ersten am unteren Rande ihrer letzten Seite mit Buchstaben P—Z und die 14 letzten ebendaselbst mit den Zilen XXIV—XXXVII bezeichnet sind. Die erste von diesen Abtheilungen, die auf S. 25—242, bestekt aus 18 und die Viletzte von ihnen, die auf S. 363—74, aus 12 Seiten, wåhrend di 21 ilbrigen alle 16 Seiten umfassen und also Quaternionen N Scherer, Verz. der Hss. der Stiftsbibl. von St. Gallen, macht S.4 die Bemerkung: ,Der Schriftzug in Cod. 11 gleicht an mehreren Stellen 7. B. p. 58 sq., p. 422 sq. dem des Winithar; die Anordnung ist eine åhnliche und einzelne Stiicke (p. 520, p. 524) sind sogar die- Selben wie in Winithars Hss. No 2 u. 907%; und S. 634 (im Ver- feichniss der Schreiber) bemerkt derselbe: ,Ejusdem (Winitharii) | 907 et (ὃ) 11*. Winithar lebte im achten Jahrhundert. | | ] 4 C. P. CASPARI. - No. 4 AN sind." S. 391—420 zerfållt in zwei Abtheilungen, S. 391—40 (16 Seiten, ein Quaternio, aber ohne das Quaternionenzeiche XXXVIII unter S. 406) und S. 407—420, 14 Seiten. Hint S. 10 sind drei Blåtter oder vielleicht auch nur zwei aus di Handschrift herausgeschnitten.? Die Handschrift enthålt Folgendes: 1. Eine chronologische Notiz (S. 1, 4 Zeilen; S. 2 ist leer 2. Ein nicht zu Ende gefihrtes Inhaltsverzeichniss ( 3—9).4 3. Laus patrum (Sir. 44—50; 5. 25—50).5 Lå 4. y,De fide ipsorum* oder ,Fides patrum* (Heb. 11; 50—57). 5. Sententiae ex psalmis (Stellen aus den Psalmen und Ε΄ merkungen zu ihnen; S. 58—106).9 | | i Å 1 Die vorletzte kann man als einen Ternio bezeichnen. ? Sind es drei, und rechnet man diese drei zu S.1—10 hinzu, so erh man einen Quaternio, den ersten in der Handschrift. Sollten es: gegen nur zwei sein, so wiirden diese mit S. 1—10 und 5. 25 τ 26 zusammen einen Quaternio, den ersten in der Handsehrift, τ S. 27—42 ebenfalls einen, den zweiten in ibr, bilden. Unter $. steht jedoch kein Quaternionenzeichen (0). . | 3 Die Notiz auf S. 1 lautet: ,Secundum uictorium (s. Gennad., De “- illustr. c. 88) ab inicio mundi usque ad presens tempus sunt εἶ VIDOCCCLXXX, secundum uero grecos VICOCLXXX*. Sie gehé urspriinglich nicht zum Inhalt des Cod., sondern wurde erst spå von irgend Jemandem auf S. 1 geschrieben. BI. 1 war ursprå- å lich leer. Es trågt die Ueberschrift: ,Incipiunt capitula totius Hbri hui (rothe Capitalbuchstaben) und umfasst nur die ,Laus patrum* | 25—50), die ,Fides patrum* (ὃ. 50—57) und die ,Sententiae τ Psalmis* bis zu Ps. LXXXIII (exclusive; S. 58-90). Die letz1 Worte auf S.9 sind: ,Incipit de Psalmo LXXXIIT*. — 8. 10 ist I ᾿ und hinter ibr oder hinter Bl. 5 sind, wie schon oben ges» drei oder auch nur zwei Blåtter aus der Handschrift herausgeseh - | ten. Auf jener Seite und diesen Blåttern håtte das Inhaltsverzer Ὁ niss abgeschlossen werden sollen. 3 Å» 5 Die ,Laus patrum* trågt die Ueberschrift ,et incipit laus patrt iuxta ecclesiasten*. Das auffållige ,et* rihrt ohne Zweifel da I her, dass die ,Laus patrum* samt ihrer Ueberschrift einem åltetn Cod. entnommen ist, in dem ihr Anderes voranging (finit ΞΙ et. cipit etc.), und dass der Schreiber unseres Cod. das ,et* sener V | lage mechanisch und gedankenlos mit in ihn heribernahm. Ä SS. 58 enthålt den Anfang eines Inhaltsverzeichnisses. Å -" DAS BUCH HIOB. 8 5, Liber generationis Iesu Christi secundum Matthaeum et MR δ. 106—111). 7. Aliquae sententiae in Evangelium Matthaei, in evange- 1 Lucae et in epistolas Pauli apostoli (112—180). 8. Homiliae S. Gregorii in Fzechielem (9 Homilien; S. )-217). 9. Stellen aus den Proverbien,! dem Ecclesiastes, dem Can- tum canticorum,? dem Buche der Weisheit, das in der Ueber- Sie werden in zwei Reihen gegeben, deren erste die Uebersechrift ,Jncipit de primo lipro Solomonis* (d.h.den Proverbien; der ,Eccle- siastes* und das ,Canticum canticorum* sind das zweite und dritte Buch desselben) und die zweite die Ueberschrift ,Item incipit de | prouerbiis Solomonis* trågt. In jener werden Stellen aus Prov. 1—24 und in dieser Stellen aus Prov. 25—31 gegeben (hebr. Text). Die Stellen aus diesen drei Buchern sind, wie nach einer Notiz bei Scherer 8. 8. Ὁ. G. Arnelli gesehen hat, der Itala entnommen. Sie stehen auf S. 217—29, tragen, wie auch die aus dem Buche der Weisheit und dem Buche Sirach, fast alle mit rother Dinte geschrie- bene öfter mehr oder weniger und bisweilen ganz verloschene und δ μου zum Theil schwer und bisweilen gar nicht zu lesende Ueber- | sehriften. Ich gebe hier die Stellen mit Beibehaltung aller Fehler und der in der Handschbrift herrschenden Aussprache und Ortho- graphie. — Proverbien. 1. Beatus uir qui inuenit sapientiam, et inmortalis qui uidet prudentiam. Melius estenim illa mercari quam auri et argenti desauros: praeciosior epim est lapidibus preciosis, non resistit Π1 ullum malum (Pr. 3, 13—15 a). 2. Frater fratri adiuuat ut ciuitas munita et alta, ualet autem tamquam fundatum | regnum (Pr. 18, 19). 3. Mors et uita in manibus lingue (Pr. 18, ΕἸ. a). 4. Testis falsus non erit inpunitus (Prov. 19, 5 a. 9 α). 5. Ira regis similis est fremitu leonis, tranquillitas eius ut ros -|serutina. Confusio patris filius stultus (Pr. 19, 12. 13 a). 6. Melior | autem est pauper iustus quam mendax dives (Pr. 25, 6). 7. Nihil inter est inter minas regis et ira leonis (Pr. 20, 2 a). 8. Oor regis in manu dei est, quocumque uoluerit uertere, declinabit illud (Pr. 21,1). 9. Thesaurus desiderabilis requiescet in ore sapientis, stulti autem uiri deuorabunt eum (Pr. 21, 20). 10. Si sederis cenare ad mensam potentis, sapienter intellege que adponentur tibi, et inmitte | Manum tuam, sciens quia talia te oportet præparare. Quod si auidior 68, noli concupiscere cibos eius (Pr. 23, 1—3 a). 11. In aures in- | prudentis noli quicquam dicere, ne forte inrideat sapientes sermones tuos (Pr. 23, 9). 12. Melior est sapiens quam fortis et uir pru- dentiam habens quam ager magnus (Pr. 24,5). 13. Septies enim | cadet lustus et surget, impii autem infirmabuntur in malis (Pr. 24, 16). : Sicut exitus nivis in messe per aestum prodest, ita nuntius > fidelis ei, qui eum misit: animas enim eorum qui eum utuntur 6 C. P. CASPARI. pD in ,De doctr. christ.* II, 8 (anders ,Retractt.* II, 4) und Is οἱ Prooemia in libb. V. ac N. T., Prol. n. 8 und Prooemm. ῃ. 4 Sirach beigelegt wird (de sapientia filii sirac), und dem Bucl reficiet (Pr. 25, 13). 15. Mel inueniens manduca quod satis est, 3 forte saciatus euomas. Rarum infer pedem tuum ad amieum tuw ne forte satiatus tui oderit te (Pr. 25, 16.17). 16. Aqua frigi | anime sicienti (diese Worte sind im Cod. zum vorangehenden Spru gezogen) Nuntius autem bonus de terra longinqua. Sicut αἱ fontem obduret et aquae exitum contaminet, sic indecorum ε iustum cecidisse ante impium (Pr. 25, 25. 26). 17. Responde in. pienti ad insipientiam suam, ut non uideatur sapiens habet (st. apu semetipsum (Pr. 26, 5). 18. Sicut non sunt similes uultus uultibi sic nec corda hominum similia (Pr. 27, 19). 19. Gladius est en lingua regis et non carnalis: quicumque traditus fuerit conteretur. enim exacuatur ira eius com neruis homines consumet et ossa hor num comedit (Diese Stelle steht nicht in den Proverbien. Wo ste sie?). 20. Tres sunt qui nunquam saciant, et quarta non suffi dicere: Satis est: infernus et amor mulieris et terra quem n saciatur aqua et ignis non dicent: Satis est (Pr. 30, 15 ὃ. 16; in c LXX 24, 50 b. 51). 21. Per trea mouetur terra, quartum autem n potest ferre. Si seruus regnet et stultus saturetur panibus, et odic mulier si habeat uirum bonum, et ancilla si eiciat dominam sus Quattuor autem sunt minima super terram, haec uero sunt (8 iber < Zeile) sapientiora sapientibus. Formicae quibus non est uirtus, et par: estate cibum, et erinatii gens inualida, qui fecerunt in petris don suas. Sine rege est locusta, et exercitum constituit ex uno p- cepto ordine, et stillio qui manibus nititur et facile capitur in mv tionibus. Trea autem sunt quae prospere ambulant, et quart quod bene procedit: catulus leonis fortior iumentis qui non auerti neque formidat iumentum, et gallus ambulans inter gallinas laet et hireus dux caprarum, et rex concionans in gente. Si deder» in ebulis; (Pr. 30, 21—32 a; in der LXX 24, 56—67 ἃ. 22. C consilio omnia face, cum consilio uinum bibe. Potentes que iraeu?> sunt uinum uero non bibant, ne, cum biberint, obliviscantur sapi- tiam (Pr. 31, 4. 5 αἱ; in der LXX 24, 72. 73 a). — Ecclesiast. 1. Generatio uadit et generatio uenit, et terra in aeternum 8 Et orietur sol et occidit et in locum suum ducit: et oriens ipse 1 uadit ad austrum et girat ad aquilonem: girans girando uadit spir et in cireulo suo conuertitur spiritus (Ecel. 1,4—6). 2. Quid est 4 ἱ fuit? ipsum quod erit: quid est gå quod factum est? ipsum quod Ὁ, (Ecel. 1, 9). 3. Omnibus tempus est, et tempus omni rei sub cé på Tempus pariendi et tempus moriendi, tempus plantandi et tem 3 euellendi quod plantatum est, tempus occidendi et tempus sanandi, t |- ἘΝ. pus infirmari et tempus sanari, tempus destruendi et tempus edifi " tempus plorandi et tempus redendi, tempus lugendi et tempus tandi, tempus mittendi lapides et tempus collisendi lapides, pr 93.1 DAS BUCH HIOB. 7 Gach. das in der Ueberschrift zu den aus ihm angefihrten Fa riichen ,liber ecclesiasticus* (de libro ecclesiastico) und in dr Unterschrift zu ihnen j,liber ecclesiastes* (de libro eccle- ste) heisst. ΓΝ « amplectendi et tempus longe fieri ab amplexu, tempus adquerendi et tempus perdendi, tempus custodiendi et tempus expellendi, et tempus disrumpendi et tempus sartiendi, tempus elidere et tempus saluandi, tempus docendi (st. tacendi) et tempus loquendi, tempus ME et tempus odiendi, tempus belli et tempus pacis (Ecel. 3, 18). 4. Veilli qui solus est: si ceciderit, non est qui eum eleuet. Et quidem si dormiant duo, et etiam calor est illis: et unus quo- modo calefiat? (Ecel. 4, 10. 11). 5. Melius est ire in domum luctus quam ire in domum potationis, qu'a hic finis omnis hominis, et qui uiuit uiuit ad cor suum (Ecel. 7, 2; in der LXX 7, 3). 6. Melius est sapientia cum iracundia quam risus, quia in malicia uultus leti- ficat cor. Cor sapientium in domo luctus, et cor ins'pientium in domo epularum. .Bonum est audire increpationes sapientes magis quam uir audiens canticum insipientium (Ecel. 7, 3—5; in der LXX 7,4—6). 7. Noli festinare in spiritu tuo irasci, quia ira in sinu in- sipientium requiescet (Eccl. 7, 9; in der LXX. 7, 10). 8. Quoniam quis poterit ornare eum quem deus euerterit? (Eccl. 7, 13; in der LXX 7,14. 9. Et hominem unum de mille inueni, et mulierem in his omnibus non inueni (Ecel. 7, 28; in der LXX 7, 29). 10. Os «I regis custodi, et uerbo iuramenti dei ne festinaueris (Ecel. 8, 2). 11. Melior est canis uiuus leoni mortuo (Ecel. 9, 4). 12. Ue ciuitati | ubi rex iuuenis est, et principes eius mane manducant (Ecel. 10, 16). 13. In conscientia tua regi ne maledices (Eccl. 10, 20). 14. Obser- uans uentum non seminabit, et aspiciens in nubibus non metet (Ecel. HE, 4. — Canticum canticorum. 1. Introduxit me rex in cubi- | eulum suum. Exultemus et iocundemur in te: diligemus ubera tua super uinum: aequitas dilexit te. Fusca su et speciosa, filia Hierusale (sie; Cant. 1, 4 —5 a). 2. Ego flos campi et lilium conuallium. Sicut libanus (sic) in medio spinarum ita proxima mea in medio filiarum (Cant. Ni 22). 3. Similis est patruelis meus cabraue (st. capreae) uel inulo ceruorum in montibus Bethel. Ecce hic stetit post parietem nostrum (Cant. 2, 9). 4. Eece lectus Solomonis LX potentes in circuitu eius | de potentibus Israel: omnes tenentes frameam, edocti bellum: uir | gladius eius in femore ipsius pre pauore in noctibus. Gestaturium sibi fecit Solomon de lignis libani: columnas eius fecit argentum, et | reclinatorium eius fecit aureum: ascensus eius purpora, intra ipsum lapidem stratum, caritatem ἃ filiabus Hierusalem (Cant. 3, 7—10). bl 5. Adiuraui uos, filii (so st. filiae) Hierusalem, in uirtutibus et in | wiribus agri, si inueniatis fratruhelem meum, quid nuncietis ei? quia | Uulnerata caritas ego sum (Cant. 5. 8). 6. Sexaginta sunt reginae | €t octuaginta concupinae et aduliscentule quarum non est numerus Å (Cant. 6,7). 7. Quia ualida est ut mors dilectio, dura ut inferus | emulatio: circumsepta eius eircumsepta ignis flammae eius. Aqua - multa non poterit extinguere caritatem (Cant. 8, 6. 7). —r—=—————-=—="2=—====p3=—=="=" MK ep 8 C. P. CASPABI. 10. das Buch Hiob, C. 1, 1—0. 38, 16 Anfang (die W orte paut uenisti ad* und die erste Silbe von »fontem*) in Tiero! nymus's Uebersetzung des Buches aus der alexandrinischen Ver sion (S. 271—397 [diese Seite vollståndig]) und C. 38, 16 (de. ganze Vers: ,Numquid ingressus es profunda maris, et in nouis simis abysi deambulasti ?*)—42, 16 in des Kirchenvaters Uebe Ἷ setzung aus dem hebråischen Grundtext (S.398 [von der erste Zeile an] —414; S. 271—414).! Die Ueberschrift iber das Buc' lautet einfach ,Iob* (Explicit de libro ecclesiaste et incipit Iob 1 Diese eigenthiimliche Erscheinung riihrt nicht davon her, dass de Schreiber (oder auch schon sein Vorgånger oder einer seiner Vo gånger) in seiner Vorlage den Hiob in der ersteren Uebersetzung mv bis zu den angefiihrten Worten vorfand, und das Fehlende aus di letzteren, die ihm dafir allein zu Gebote stand, ergånzte, sonder vielmehr davon, dass er das in jener von ihm gegebene Buch av irgend welchem Grunde nicht fertig brachte, und ein anderer Schre ber den Rest desselben aus dieser, die ihm dafiör allein zu Gebo' stand, ergånzte. Hiefir spricht Dreierlei: erstens, dass die Quate nionenbezeichnung nur bis 390 und nicht, wie man doch, wenn ἃ Schreiber von 398—420 mit dem, der das Vorangehende geschriebe identisch gewesen wåre, erwarten sollte, bis 406 reicht (8. ob. 8. å zweitens, dass die Interpunktion in Hiob 38, 16—42, 16 eine å dere ist, als in Hiob 1—38, 16 in., und insbesondere drittens, da dort die Anfangsworte einzelner Abschnitte mit sehr grossen måc tigen Buchstaben geschrieben sind (so z. B. das Postquam in 2 in.,, dessen gewaltiges, tief unter die Zeile reichendes P ausserde mehrfarbig ist): Dies ist dem Vorangehenden ganz fremd. Aussé dem låsst sich auch noch das fiir das zweite Alternativ anfihre dass der Schreiber von 1—38, 16 in. auch das Inhaltsverzeichpi auf S. 3 ff. unvollendet gelassen hat (er hat die Handschrift au sonst, iberhaupt nicht ganz fertig gebracht), und dass nach ας Anfangsworten von Hiob 38, 16 in. in Hieronymus's Uebersetzung å dem Griechischen dieser Vers in der Uebersetzung aus dem Hebriiseh: vollståndig, von seinen ersten Worten an, gegeben wird, was besser f einen anderen Schreiber passt als fir den von 1—38, 16 in. Ὁ Schrift, mit der die beiden Theile, 1—38, 16 in. und 38, 16—42, I geschrieben sind, låsst sich wegen ihrer grossen Aehnlichkeit ken sichere Antwort auf die Frage entnehmen, ob sie von einer W derseiben Hand oder von zwei verschiedenen Hånden herriihren. ὦ Noch kann gefragt werden, ob der Schreiber von 1—58, 16 1 darum bei den Worten ,aut uenisti ad fon* stehen blieb. weil ski | Vorlage nur bis zu ihnen reichte, oder ob diese den ganzen Hi: enthielt, und er nur aus irgend welchem Grunde mit seiner Cor derselben nicht fertig wurde. Aller Wahrscheinlichkeit nach ist ἃ Letztere der Fall gewesen. Einmal nåimlich hat er ja auch son| ar 8 ἢ DAS BUCH HIOB. 9 11. Ordo librorum catholicorum (der Prolog zu Isidors *rooemm. in libb. V. ac N. T.; S. 415—19). | 12. Ein mit ,cantatur autem omnis sci canonis* begin- 1ndes Stiick; S. 419—20). | IL. Die zweite, kleinere Handschrift nimmt S. 491- 586, τ Seiten, ein, von denen die 96 ersten, 8. 421—516, in 6 ch die Buchstaben a—f bezeichnete Quaternionen getheilt gd, und enthålt nach einer leeren Seite, S. 421, folgende Schrift- sicke: 1. Aliquae sententiae ex libris regum (in Fragen und Ant- viten; S. 422—503). 92. Liber Ruth (8. 503—19). 3. Computus aetatum mundi (S. 520—35). 4. Act. 7 (die Rede des Stephapus; 5. 525—32). 5. Der Schluss von ,Passiones martyrum et Vitae patrum* 583). -6.: Aliquae sententiae de humilias sci agustini (S. 533—36). I. Das Fragment der dritten Handschrift nimmt S. —94, 14 Seiten, ein. Es ist mithin in die erste Handschrift geheftet, zwischen iliren ersten 10 Seiten, die das (unvollendete) Yrzeichniss ihres Inhalts (und ausserdem die chronologische Itiz auf 8. 1) enthalten, und den folgenden 396 Seiten der- i ben, S. 25—420, die Seiten, welche diesen Inhalt selber um- 1liessen, und besteht aus einem Blatt, auf dessen Vorderseite Sh das ,Signum monasterii sancti Galli" pråsentirt, und dessen ΠῚ seine Arbeit nicht zu Ende gefihrt, indem er das Inhaltsverzeichniss δὰ S. 3 Ε΄ unvollendet gelassen hat. Ferner schliesst mit ,Aut uenisti ad fon* gerade eine Seite. Dies fihrt unleugbar darauf, dass der Schreiber seine Arbeit abgebrochen hat. Endlich bildete Hiob | 138, 16 in. in Hieronymus's Uebersetzung aus dem Griechischen urspringlich das letzte Stick der Handschrift. Es folgten daraui nur leere Blåtter, die Blåtter, auf welche nachher ein Anderer Hiob | 38, 16—42 in des Kirchenvaters Uebersetzung aus dem Hebråischen Sehrieb. — Aus dem Gesagten folgt, dass es zu der Zeit, als unsere | Handschrift entstand, zu Sanct Gallen, wo sie höchst wahrscheinlich å | geschrieben worden ist, eine Handschrift gab, die Hieronymus's | | Uebersetzung des Hiob aus dem Griechischen vollståndig enthielt. | Oder vielmehr, es gab damals hier zwei solehe Handschriften, indem p das Fragment auf S. 11—24 eine zweite voraussetzt (8. 13). 10 | C. P. CASPABI. | Ἢ | Rickseite leer ist, S. 11—12, und 6 anderen Blåttern, auf den wir folgendes finden: — kl 1. den Schluss von ,sententiae ex KEcclesiastico* (8. 18) Er enthålt buchståblich Dasselbe wie der Schluss der ,Senten tiae ex Bcclesiastico* auf S. 271,1 und auf ihn folgt auch gan: dieselbe Unterschrift wie auf den auf dieser Seite: ,Explicit å libro ecclesiaste*. | 2. Hieronymus's Prolog zu seiner Uebersetzung des Buche: Hiob aus dem hebråischen Grundtext (5. 18--- 19). Er trågt di Uebersehrift ,incipit prolocus sci hieronimi in iob pröf* (Ex plicit de libro ecclesiaste et incipit prolocus ete.). | 3. Ein die Ueberschrift ,haec etiam addatum* (sic) tr: gender, dem Schluss des Buches Hiob in Hieronymus's Ueber setzung: desselben aus der alexandrinischen Version entnommene und also indirekt aus dieser stammender Zusatz zum vora gehenden Prolog. Er ist genealogisch-historischen Inhalts, un erst auf ihn folgt die Unterschrift zu diesem ,FExp! prolocus*. ! Beide beginnen mit den Worten: Alet enim animam suam eib alienis* und schliessen mit den Worten: sicut lurica induit å aquis*. Der Zusatz findet sich auch in den Codd. Sangall. 14, 68, 75 und | alle 4 saec. IX, nach Hieronymus's Prolog zu seiner Uebersetzur des Hiob aus dem hebråischen Grundtext. In allen diesen Cod Ὁ folgt aber auf ihn diese Uebersetzung und nicht wie in Cod. ἘΠ Ι 11 die aus der alexandrinisecehen Version. Man hat in δύ. Gallen, w aus der ersten Handschrift und dem Fragment der dritten im Co Sangall. 11 hervorgeht, im achten Jahrhundert den Hiob auch, å Theil in Hieronymus's erster Uebersetzung gelesen, vom neunt( an, wie die Codd. Sangall. 14, 68, 75 und 81 zeigen, allein in sein “ΠΣ zweiten. Auch in diesen 4 Codd. folgt iibrigens die Untersehri zum Prolog erst auf den Zusatz, und auch in den drei ersten vi ihnen ist dieser ,haec (14 haec) etiam additum* iibersehrieben, wåhrer er in der vierten keine Ueberschrift trågt. Er lautet nach den få Codd.: τῷ In terra quidem pe Hd habitasse iob auxitiden (11 au idem oder iden, 14 steden) in finibus (fehlt in å idumeae (14 ertur idumeg) et arabiae (14 arabig). et erat (14 et erat ffertur Vi spåterer Hand]; in 11 fehlt et erat) ei antea nomen iobab. et accep uxore (11 uxori) arabissa (11 arabisa) genuit fililum cui nomen ΘΓ enon (75 en). erat autem ipse filius (11 filios) quidem zare (14 28 de esau filiis (68 filii) filius (14 filius, also cassiert), de matre πε, 3 - DAS BUCH HIOB. 11 & TET GRETTE TER TG NE τας GENE ν᾿ 4. Ein Verzeichniss der Abschnitte des Buches Hiob. Sie 1d XXI an der Zahl (wenn anders das Verzeichniss ganz voll iindig ist) und werden meist in der Weise angegeben, dass auf t Zahl des Abschnitts dessen Anfangsworte: folgen.? Aus asen Anfangsworten erhellt, dass das Verzeichniss zu Hiero- mus's Uebersetzung des Hiob aus der alexandrinischen Version shört. Die Abschnitte sind sanz dieselben wie in der Ueber- $zung des Hiob in der ersten Handschrift, nur dass hier in 5 borra (75 borra, 11 horra), ita ut sit quintus (11 quintos) ab abraham (14 habraam). et hi (11 hii) sunt reges qui regnauerunt in edom (11 eodem), in qua et ipse regnauit regione. primus balac (68 bala, 75 ὃ bilah) filius beor (75 behor), et nomen ciuitatis eius dennaaba (14 den naaba, 11 demnaaba). post autem balac iobab, qui uocatur iob. ᾿ post hunc chusan (11 chosan), qui erat dux ex (11 et) themanorum | regione. post hunc ada filius bead (75 baead oder bacad), qui excidit ΠῚ (ΕΠ excedit, 68, 75 exidit, 14 EN madia (14 madia") in campo moab: et nomen ciuitatis eius chetteauith (11 chet tea uith, 81 chet [nach chet eine Rasur] theauith). Ich fige zu dem vorstehenden Passus ein Paar Bemerkungen hinzu, die eine iiber don Namen der Mutter Iobab-Hiobs (borra, 5 borra, horra; Cod. Bodl. und Turon. Bosram; LXX B Boood0a, C* Βοσσόῤῥα, Å Βοσσόρα), die andere iiber den sonderbaren Namen der Stadt Adas (Adads) in den finf Codd. Sangall. — Jener Name stammt aus den Worten Ἰωβὰβ υἱὸς Ζαρὰ ἐκ Boooodas in Gen. 36» 33 LXX (Vet Lat. Vulg. de Bosra, Bozra). Ἐκ Βοσόῤῥας, SD aus Bozra, wurde im Sinne von ,von Bosorra, von der Bosorra* gefasst (vgl. ἐκ τῆς Θάμαρ, PåyaB, Pod, Οὐρίου, de Thamar etc. Vet. | Lat. Vulg.,, in Matth. 1, 3—6) und hiedurch Bozra, Bosorra zur Mutter Iobab-Hiobs gemacht. — Der Name der Stadt Ada's | (Adads) in den fiinf Codd. Sangall. rihrt davon her, dass ein alter | Leser, der in Gen. 36, 35 die Quelle der Worte ,post hunc Ada (Adad) — et nomen ciuitatis eius Getthem* (oder, wie dieser Name | Wohl in seinem Cod. golautet hat, Chette) erkannte und in dieser | Stelle statt Getthem oder Chette Auith fand, den letzteren | Namen zum ersteren als eine Art Glosse hinzufiigte, und hierauf die — beiden Namen zu einom, Chetteauith, zusammenschmolzen. Von Hieronymus selbst kann sich Auitbh nicht herschreiben, denn es | fehlt im Cod. Bodl., der getthö oder gecthe, und im Cod. Turon., der Gethem hat. - Finmal, bei Abschnitt I, die nåchsten Worte nach ihnen. Nur in einem Paar Fillen, bei Abschn. IT und XXI, folgt auf die | Zahl dos Abschnitts eine ganz kurze Angabe seines Inhalts mit | Benutzung von Worten desselben. | 12 C. P. CASPABL. No € -- den Zahlenangaben einige Verwirrung herrscht.* Das Ver δ h- .niss trågt die Ueberschrift ,incip ista (sic) liber beati iob* (Exp! prolocus et incip etc.” Es muss also in der Hand: Ϊ Å ΐ ὶ bezeichnet, desgleichen der zwölfte und der dreizehnte mit eine XI, und ebenso der vierzehnte und finfzehnte mit einer, XII. Die; hat zur Folge gehabt, dass der sechszehnte, siebzehnte, achtzehnte neunzehnte, zwanzigste und einundzwanzigste Abschnitt statt de. Bezeichnungen XVI, XVII, XVIII, XIX, XX, XXI die Bezeichnunger XIII, XIV, XV, XVI, XVII, XVIII erhalten haben. Ausserdem ha der Schreiber der ersten Handschrift vergessen den zweiten Abschnit (C. 2, 11—13) mit II zu bezeichnen. 2 Da es nicht ohne textkritische Bedeutung ist und auf die Einthei lung des Hiob in der ersten Handschrift Licht wirft (s. ob. S.8 Tex und Anm.), so gebe ich es hier, gleich den Stellen ob. S.5 Anm.? mit Beibehaltung seiner Fehler, sowie der Aussprache des La teinischen und der Orthographie in ihm. ἝΝ I. (Diese Zahl und alle die folgenden im Cod. roth.) Quod es iob homo uerax, sine crimine, iustus, dei cultor. et quia diabulu : petiuit ad dö (a deo), ut licerit ei temptare illum (OC. I-—1I, 10). II. De tribus amicis iob qui uenerunt de regione sua ad con solandum eum (OC. II, 11—13). III. Ubi aperuit iob os suum et maledixit diei in qua natu est et nocti in qua conceptus est (Ὁ. III). III. Ubi respondit eliphaz iob, dicens: ne forte loquamur til in molestiam, pondus uerborum tuorum quis sustinebit? (0. IV-X 'V. Ubi respondit sophar et dixit: qui multa dicit, multa debe audire aut numquid eloquens uidebitur iustus esse (C. XI). VI. Ubi respondit iob, dixit tribus amicis suis, et dixit: erg uos estis homines? an uobiscum morietur sapientia?. et mibi quider est cor sicut et uobis (UC. XII. XIIT). |. VII. Quod homo natus ex muliere brevis uitae et plenus ir cundia: sicut flos, cum floriit, decidit (C. XIV). .VIIL. Ubi respondens eliphaz dixit: numquid sapiens respor debit in spiritu scientiae et impleuit dolore uentrem suum? (0. XV VIII. Ubi respondit iob. dixit se audisse talia multa: Cor solatores malorum (0. XVI. XVII). X. Ubi respondit baldad, amicus iob. dixit: quousque non € i taciturus? coibet te (st. cohibe te), ut nos loquamur (0. XVIID. XI. Ubi respondit iob tribus amicis suis. dixit: quousque fat catis animam meam et distruitis me uerbis iniuriosis? (0. XIX). XII. Ubi respondit sophar, amicus iob. dixit: non sic speraban contradicturum te haec: nec enim intellegitis magis quam eg0 C. 20 | XIII. Ubi respondit iob tribus amicis suis. dixit: audite, audit sermones meos, et non sit mihi a uobis haec consolatio (0. XXI). Å XIII. Ubi respondit eliphaz ἰοῦ dicens: nonne dominus 6% quo (so st. qui) docet sensum et scientiam et habitare facit supt nos intellegentiam? (0. XXII). v Å 1 Der zehnte und elfte Åbschnitt sind nåmlich mit einer Zahl, X ἢ d i ᾿ I 93.1 p DAS BUCH HIOB. 13 hrift auf dasselbe das Buch Hiob selbst in Hieronymus's Ueber- (ὃς - tzung aus der alexandrinischen Version gefolgt sein. Dass S. 11—24 oder Bl. 6—12 des Cod. ein in die erste - andschrift eingeheftetes Fragment einer anderen, dritten, ent- % uten, steht nicht zu bezweifeln. Schon dass das erste von den ; chs Blåttern auf seiner Vorderseite das ,Signum monasterii μοῦ Galli* trågt, wåhrend seine Hinterseite leer ist, zeugt dafir. as Blatt war augenscheinlich das erste einer eigenen Handsehrift. | erner zeugt dafiir der doppelte Umstand, dass die Blåtter 6—12 6 erste Handschrift unterbrechen, indem sie die Inhaltsangabe auf ὃ ff. vom ersten der in ihr aufgefiihrten Sticke, der ,Laus pa- um*, S. 25—50, trennen, und dass der Inhalt von Bl. 7—12 nicht 1 der Spitze der Inhaltsangabe erscheint. Und ebenso spricht för, dass wir in Bl. 7—12 ein Fragment einer eigenen, von XV. Ubi respondit iob tribus amicis suis. dixit: aequidem scio quia de manu mea est increpatio mea, et manus eius grauis facta est super gemitum meum (OC. XXIII. XXIV). XVI. Ubi respondet baldad iob. dixit: quid enim exordium | quam timor (C. XXV). | 4 XVII. Ubi respondit iob amico suo. dixit: cui ades? uel quem adioturus es? (C. XXVI. | XVII. Ubi adiecit iob uerba ad proximum suum et dixit: | Uiuit dominus qui me sic iudicabit (0. XXVII—-XXXI). | XVII. Ubi quieuerunt uerba iob et cessauerunt tres amici eius ultra contradicere iob: erat enim iob in conspectu suo iustus | (0. XX XII. XXXITD). XX. Ubi respondit elius. dixit: audite sapientes uerba mea, et qui habetis scientiam auribus percipite, quia auris sermonis probat et guttor custabit cybum (C. XXXIV—XXX VII). XXI. Et postquam quieuit elius loqui, locutus est dominus ad iob per turbinem consolaturia uerba (0. XXXVIO-). Das auffållige Factum, dass in der Handschrift, aus der das Frag- | ment stammt, Hieronymus's Uebersetzung aus der alexandrinischen Version mit dem Prolog des Kirchenvaters zu seiner Uebersetzung aus dem Hebråischen eingeleitet wird, erklårt sich daraus, dass jene Uebersetzung friihzeitig zum Theil und wohl nicht selten, wie ohne seine Åsteriscen und Obelen, so auch ohne Prolog zu ihr abgeschrieben å Wwurde." Man wusste daher in den Kreisen, wo dies geschehen war, Nichts von diesem oder hatte ihn doch nicht mehr und gab sie ent- weder ohne jeglichen Prolog (so in der ersten Handschrift) oder mit | dem zur Uebersetzung aus dem Hebråischen, den man zugleich mit dieser besass. 14 C. P. CASPABI. [No. 4 der ersten verschiedenen Handschrift haben, das Abrupte de Anfangs der Bl. 7—12 und das Unvollståndige ihres Schlusses (8. ok S.10f.). Man könnte /zwar gegen die drei letzteren Griinde ein wenden wollen, sowohl jener doppelte Umstand als auch da Abrupte des Anfangs und Unvollendete des Schlusses von Β΄ 7—12 könne auch daher riihren, dass diese Blåtter im Cod. ἃ}. eine falsche Stelle gekommen seien. Allein einerseits fehlt ar S. 25—420, wo der Inhalt der Handschrift steht, nirgends Etwa: und andererseits passt der Inhalt von Bl. 7—12 hier nirgent hin. Endlich zeugt dafiir, dass wir in Bl. 6—12 ein Fragmer einer dritten Handschrift haben, auch noch die buchståblick Uebereinstinmung dessen, was auf S. 13 dem Prolog des Hier: nymus zum Hiob und auf S. 271 diesem Buche vorangeh der Schluss der Stellen aus dem Ecclesiasticus, und der Un stand, dass hier auf den Schluss dieser Stellen das Buch Hic in Hieronymus's Uebersetzung aus der alexandrinischen Versic folgt, und dort auf das Verzeichnis der Abschnitte des Hiob i eben dieser Uebersetzung diese selber gefolgt sein muss (8.0 S.12 f.). Denn wie sollte eine und dieselbe Handschrift zwei Mi Dasselbe enthalten haben? | Aus dem zuletzt Gesagten folgt iibrigens, dass die Han sehrift, der das Fragment auf S. 12—24 angehört, ,mutatis ἫΝ ᾿ tandis* denselben Inhalt gehabt haben muss, wie die erste Ham sehrift, dass sie mit dieser wesentlich oder doch im Ganzen p å rallel gelaufen, eine Parallelhandschrift zu ihr gewesen se muss. Was in der ersten Handschrift auf S. 25—270 el β muss auch in ihr, Seite fir Seite und Zeile Εν Zeile, gestande haben, da der Schluss der Stellen aus dem KEcclesiasticus ål S. 13 ganz mit denselben Worten beginnt, wie der Schluss de | selben auf S. 271, buchståblich denselben Inhalt hat, wie diese | und dieselbe Unterschrift trågt, wie er. Von da an differire die beiden Handschriften insofern von einander, als die er das Buch Hiob in Hieronymus's Uebersetzung aus der alexa drinisehen Version ohne Weiteres giebt (Explicit de libro ecel siaste et incipit ἰοῦ. Homo quidam erat in regione Ausitic - | etc.), wåhrend die, welcher das Fragment angehört hat, diet 3 398. DAS BUCH HIOB. 15 ebersetzung die ob. S.10f. angefibrten und besprochenen drei siicke voranschickt. Aber dann folgt dieselbe doch auch in ihr. sie (die Handschrift, von der das Fragment ein Theil war) ich im Uebrigen der ersten Handschrift gleich gewesen oder ἢ derselben in einem oder dem anderen Stiicke abgewichen ist, sst sich natirlich nicht sagen. Sie ist in irgend welcher feise bis auf das Fragment zu Grunde gegangen, und man hat 6868 wohl deshalb in die erste aufgenommen, weil man davon asste, dass es einer parallelen Handschrift angehört hatte. 9 ΕΟ doch auch, dass man dies gethan, weil man wahrnahm, δ᾽ (88 sein Inhalt mit solchem theils iibereinstimmte, theils ver- andt war, was man in der ersten Handschrift vorfand. —="E EEE EEE EE | Der Hiobtext. ke dn Bezug auf Schrift und Aussprache. | $ ] Ὄ | l. DieSchrift, mit welcher der Hiobtext im Cod. geschrie- ᾿ς Ὦ δύ, låsst sich als vorcarolingische frånkische Minuskel be- : ΤΕᾺΝ Nur die grossen Anfangsbuchstaben der Abschnitte, in Ὁ er in ihm getheilt ist (s. ob. S. 11 und S. 12 Text und Anm.), ᾿ς 8118 der Anfangsbuchstab von-4, 7 (das R von Recordare), er- fjern in den sie umgebenden rothen Punkten oder (Abschnitt 0, XI, 1) Flecken (Abschnitt I C. V, 1 durch die rothen meken in ihm) an die irische Schrift, aus der sie wohl her- l»rgenommen sind. Grosse Buchstaben finden sich in dem- Den ausser am Anfang der Abschnitte, zwar nicht immer, aber Åh meistens nach Punkten und bisweilen auch da, wo solche | Åuch ist doch immerhin das zweite von den drei Sticken der hiero- nymischen Uebersetzung des Buches Hiob aus der LXX entnommen, enthålt das dritte ein Verzeichniss der Abschnitte des Hiob nach | dieser Uebersetzung, und steht das erste wenigstens in Beziehung zu diesem Buche. 16 C. P. CASPABRI. | -“.- håtten stehen sollen, aber vom Schreiber nicht gesetzt worde sind." Die Eigennamen sind in ihm mit kleinen Anfangsbuch staben geschrieben. p | An dem Texte sind zwei Hånde thåtig gewesen, einc deren Schrift grösser, breiter und runder, und eine, deren Schrif. | kleiner, feiner und spitzer ist.” Von jener rihrt fast der ganz her, diese hat nur einige kleine Stiicke von demselben geschriebe (8. die Anmm. z. 12, 8 und 25; 19, 16 und 18; 24, 2 und 28, 18. Wir treffen in ihm zwar Wortabtheilung an, aber dit selbe bietet, weit entfernt davon sprachlich correct zu sel vielmehr ein Bild regellosester Mannichfaltigkeit dar. Bald, un zwar ausserordentlich håufig, ist ein Wort in zwei oder mehrer Theile zerrissen;3 bald sind, ebenfalls sehr håufig, umgekehrt Στ oder drei Wörter, ins besondere zwei oder drei kurze, einsilbig oder ein kurzes einsilbiges und ein långeres, zwei- oder mehrsilbige in ein Wort zusammengezogen;* bald ist ein Theil eines Worte seine letzte Silbe oder sein letzter Buchstab, von ihm abgetren und mit dem folgenden Wort verbunden> bald umgekehrt d erste Theil eines Worts von ihm abgetrennt und zum vora gehenden Wort gezogen;6 bald ist ein Wort in zwei oder mehre ! S. unt. S. 21 Text und Anmm. 2 und 3. Nur ganz selten folgt mitt in einem Abschnitt auf: ein grosser Buchstab, und einige wenige M treffen wir einen solchen in der Mitte eines Worts (auRibus 15, |. suBuertentur 18, 4, perReipe 33, 31). ! 2. Die letztere interpungirt ausserdem zum Theil anders als die orst (s. unt. S. 22 Text und Anm. 3). 3 Beispiele: abscondis set 3, 10, int(terlimit 5, 2, pro fer retis | 7, sub tra i tis 13, 8, cu cur rer (rerunt) 16, 14, sub ter ra di ces | 16, scito te er go 19, 6, co me dit 22, 20, di numera uit 31, 4. | 4 Beispiele: estu 8, 6, tuis (tui sunt) 10, 6, deos (te os) 15, 6, ques (quae sunt) 27, 11, quesin (quae sunt in) 28, 24; quideni 15, Å, 8 meam 6, 8, dedomo 20, 15, quasimul 24, 17, audime 15, 17, longi spatio 11, 9, deteriorauro 28, 16, aprudentia 17, 4, adnö (a domi) 19, 26 und 27, 13, tumortuus 18, 4, tecarnibus (de carnibus) 19, å testibula (de stipula) 24, 24; matremeam 17, 14, uallasuum 19. In nemenim st. nemo enim ist bei der Vere boide Wörr das o von nemo ausgestossen. | 5 Beispiele: cap tisunt 22, 16, cor detuo 22, 22; pater eme δα ; 10, 20, faci etua 13, 20. | 5 Beispiele: memores to 10, 9, eiuster Fføt 13, 11, etin culpa bis 22, 19, iresuper ueniet 20, 28. Fr ig DAS BUCH HIOB. ΕἾ 616 getheilt, und die letzte Silbe oder der letzte Buchstab på ben mit dem folgenden Wort verbunden;) bald ist die (hlusssilbe oder der Schlussbuchstab eines Worts mit dem ersten heile eines in zwei oder mehrere Theile zerrissenen folgenden Ed vereinigt;? bald ist endlich die Schlusssilbe oder der 1 blussbuchstab eines Worts mit zwei zu einem Worte zusammen- | ogenen Wörtern oder mit einem aus zwei Wörtern und einem 1 eil eines dritten bestehenden Wortcompositum verbunden.3 Ἷ ieht eine Zeile nur fir einen Theil ihres Schlusswortes aus, g folgt auf denselben kein Zeichen der Wortbrechung und wird Rest des Wortes auf die folgende Zeile geschrieben, wobei på ohl das vorkommt, dass jener Theil, als auch das, dass dieser Åst nur aus einem einzigen Buchstaben besteht* Wenn zwei Jörter, von denen das zweite mit demselben Buchstaben beginnt, welchem das erste schliesst, in eins zusammengezogen sind, rden ,die beiden Buchstaben nicht selten durch einen aus- | ι. Aber auch dann, wenn solche Wörter von einander : rennt sind, was noch öfter der Fall ist, geschieht dies, und ig meistens in der Weise, dass das zweite Wort den gemein- smen Buchstaben erhålt.5 Umgekehrt wird öfter ein Buchstab, Consonant in der Weise verdoppelt, dass von zwei auf ein- | Beispiele: ex ter”nibona 17, 3, qui es cent eterra 37, 17. Ἶ Beispiele: sub terra qua (subter aqua; das r von subter verdoppelt, 80 dass ein Textfehler oder doch der Schein eines solchen entsteht) | 26, 5 und inno merabili apec ca ta (inno am Schluss einér Zeile und merabili apec ca-ta in der folgenden) 22, 5. | Beispiele; respicet teadme (st. respicite ad me; das zweite i von | respicite wie e ausgesprochen und das t des Wortes verdoppelt und sammt dem letzten 6 desselben mit ad me verbunden) 21,5 und absi - tameius tos 27, 5. | Beispiele: — a fun | damentis 18, 4, —— ettingu | etur (st. extin- | guetur) 18, 6, — etam | bitum 22, 14, —- το | ta quedua (dua st. tua) 22, 27, quis | ef (qui serunt) 4, 8, sie | uerterit 11,10, —— filiis | — tultorum 30. 8, qui | ads (a dominus), sax | 0 torrentis ὁ | fir 22, 24. Beispiele: maneuigilabo fir mane euigilabo 7, 29, diesua fir dies sua 14, 6, quiab för quia ab 31, 18, ibiterram fir ibit terram 34, 15. .Beispiele: fili iob fir filii iob 1, 13, inanite requies för inaniter re- å quies 21, 34, tun coram fir) tune coram 22, 26, qui sit fir quis sit I 23, 12, mundu sum fir mundus sum 33, 19, anima meam fir animam | meam 33, 28; facie -ius fir facie eius 23, 15. Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 4. 2 ». é 18 γῇ C. P. CASPABRI. Q ander folgenden Wörtern das erste an seinem Schluss den fangsbuchstaben des zweiten erhålt, sei es nun, dass die ᾿ Wörter mit einander verbunden oder von einander getremn sind. | Wir begegnen in +unserem Text nicht selten iiber eien Wort* stehenden Buchstaben. Sie sind theils (meistens) οὐκὶ turen des Schreibers,3 theils Abbreviaturen;*+ theils endlich dirfte ! sie ihren Grund in dem Streben nach Abkirzung haben. Aucl. eine ganze Silbe treffen wir bisweilen iiber einem Worte an, und ebenso ist in ihm hin und wieder der letzte Theil eine Wortes oder ein ganzes Wort nicht in, sondern iber der Zeil geschrieben.” Unser Text ist trotz des hohen Alters der Handschrift ausser ordentlich reich an Abbreviaturen verschiedener Art.5 Dies ! Beispiele: addextris fir a dextris 30, 12; qis (quis) scis för qui 56. 7, 20, altitudinem maris får altitudine maris 11, 9, lucernas sup( fir lucerna super 18, 6, agros super fir agro super 24, 5. 2 Ueber einem Buchstaben oder tber und zwischen zwei Buchstabe desselben. 3 S. hieriiber weit. unt. S. 28 Anm. 3. 4 S. hieriiber weit. unt. Anm. 8. 5 Dies scheint in Ἢ fir qua in aqa, aq vå 8, 11. 34, 7, tåqvå 11, | loqvar 13, 3 und eqaliter 37, 18 der Fall zu sein. | fune 1 So func in protius (för profundius) 11, 8, li in humiaueris 22, 23 w σ᾽ ra in Ve (Correcturen des Schreibers). Beispiele, taauå 10, 5, persequimini 19, 22, arguensin (Correetur ἃ]. Schreibers) 15, 3, labiorum meorumintendite 13, 6. — Noch woll wir bemerken, dass wir einmal in page einen Buchstaben nicht åb: «3 sondern unter dem Worte antreffen. 8 Abreviirt werden in ihm: 1.mit dem Abbreviaturseid ἃ. (terrå, salieba, θᾶ, 118, corå, furore, spe, senioré, nuntiar6, sep inuice, auté, eni, doma, secunda, ca, da; cåpo, tepore, taptation: i circaiens, cireudederunt, consapsit etc.), Ὁ. n, en, on (nö, SUmés; germlu nom, sem, uelam, tam, msis, mtiar, frumtum, fundamtis, uestimen Å omnipots; få, ine, ceremauit, esistet, Ctradicat etc.), ὁ. r und er (oxtere pat, alit, similit, mirabilit, int, propt, supt, tminos, tabnaculum mit Tdur das 1 von b, hestni, int imit etc.), ἃ. re, rae (pcem, Pparatum, poipief depcabar, conphendit ete.), e. it, ut und ud (dix, resurreX, siG å f. unt und ent (accedef, aruer, cinxef, compleuer, fuger, roquieu ueneT, refer [referent], ser, er, 3 etc.), g. is (nob, uob, vidd Δ! DAS BUCH HIOB. 19 breviaturen werden aber vom Schreiber sehr unregelmåssig hne 5. alle Consequenz angebracht, indem er ein Wort bald ab- veviirt, bald unabbreviirt låsst, sowie auch zum Theil ein und -asselbe Wort bald in der einen, bald in der anderen Weise bbreviirt.: Öfter hat er auch (sicher oder aller Wahrschein- shkeit nach) vergessen oder unterlassen das abbreviirte Wort it dem betreffenden Abbreviaturzeichen zu versehen.* EE | mit durch das 1 von b), ἢ. uo und ui (qd mit * durch den oberen Theil des I von ἃ, gd und gd, aligd, gdqd [f. qtqt], numqd mit durch den oberen Theil des 1 von d), sowie endlich i. autem (aa neben aute), deus, i, 0, um (ds, di, dö, dm), dominus, i, o, um (dns, dni. duö, dnm), est (8), esse (&), episcopo (epö), meus, os, um (ms, mm). omnis, es (om), omnipotens, omnipotentem (ompts, opts, omptm). sancti, sanctorum (sci, scorum), spiritus, spiritum (sps, spm), uel (ul mit durch den oberen Theil des 1), uero (uö), uestri, uestra, uestram, uestrum, uestris, nostra (uri, åra, urå, uråm, uram, uris, nrå), —2. mit | dem Abbreviaturzeichen; ἃ. us in den Dativ- und Ablativen- | dungen bus und ibus (dieb;, sororib;, cordib;, omnib;, noctib;, sermonib;, eiuitatib;, inerepationib;, talib;, iniquitatib;) und Ὁ. ue (q;, absq;, adq: [f. atq;], itaq;, neg;, unusquisq;, log; ris 13, 22), — 3. mit dem Ab- breviationszeichen * a. we (absq, usq), Ὁ. us (accepim, dom (20, 19; letztes Wort auf einer Seite]), ο. ur (numeret', adficient”, midet, - wuidet, uindimeit', redigent', saluat', purgat, perferat') und endlich unt (compleb' 36, 11), — 4. mit einem Querstrich durch den unteren Theil des [ von p per (auch da, wo per nicht Præposition ist, wie in adoperti 24, 8), — 5. mit dem Abbreviaturzeichen 24 nach r in den Gen.-Pluralendungen orum und arum (eorum, domi- norum, minaeorum, iniquorum, piratarum) fir um, — å mit einem tiber gr Zeile τὴ opeten i nach ὦ wi δ 8, ἘΞ ruiingd, ven, reqae 7, 18, regeseam 13, 13. Auch die Abbreviatur cp fir pro kommt einmal vor in proximum 16, 21. So sehreibt er z. B. bald auté oder au, dn5, dix, eni, &, neq;, nö oder 5, om,septe, sit, sup mit einem Querstrich durch den unteren Theil des 1 von p, tra oder tra, uö, bald autem, dominus, enim, est, neque, | Non, omnis, septem, sicut, super terra, uero, und so abbreviirt er z. B. autem bald aute, bald δᾶ, non bald nö, bald å, numquid bald numgd mit durch den oberen Theil des 1 von ἃ, bald numqid und Vi omnipotens bald ompts, Sa opts. η So in om f. om (omnes) 38, 7, tens f. tes (tenens) 16, 12, taquam f. tåquam, (tamquam) 20, 8, ve f. prolapsa (prolapsum) 3, 16, | Conspoctu f. conspecta (conspectum) 16, 20, testamentu f. testament | (testamentum) 31, 1, quescörum f. quescörum (quem sanctorum) 5, 1, he f. nöuiderunt (non uiderunt) 3, 16, noprobabit f. nöpro- een probabit) 8, 20. In einigen Fållen ist es zweifelbaft, ob οΣ 20 ἢ C. P. CASPARI. Der Text ist nur zu einem kleinen Theil interpun Meist feblt in ihm da, wo wir eins von unseren Interpunkti zeichen setzen, jede Interpunktion.* Selbst am Schlusse gå NZ? Abschnitte ist dies bisweilen der Fall.” — Das ohne Vergl håufigste Interpunktionszeichen im Text ist ., der Punkt. ἣν E entspricht in ilm nicht einem einzelnen von unseren Interp ἂν tionszeichen, sondern ihnen allen, bald dem einen, bald anderen,3 ja er steht in demselben öfter sogar da, wo wir å ce På Interpunktionszeichen setzen und setzen könnnen.* Der Schre å ist aber in der Setzung desselben ganz willkiihrlich, ohne jeg in einem Wort Auslassung des Abbreviaturzeichens oder ein Schreil oder Textfehler vorliegt (so in fluerit st. floruerit 14, 2, conpiet concipiet 15, 35, necessitabus st. necessitatibus 30, 25 und å iudicium 36, 6), und in einigen anderen Fållen tritt zu den beid | angefibrten Möglichkeiten noch teine? dritte, nåmlich Ausstoss un des n und m hinzu (so in respodebo, st. respondebo 13, 22, cobust st. conbustus 16, 16 und pricibibus st. principibus 34, 18). So z. B. 1, 19 vor et ruit domus, wo wir unser Komma, am Schiu' von 3, 5, wo wir unseren Punkt, sehr oft (2, 4. 4, 1. 6,1. 8, Ἢ τι. 5. W.) nach dixitjund åhnlichen Verben vor directer Rede, "ἢ Ὶ unser Kolon, nach Fragen (4, 6. 7, 11 ἃ. 5. w.), wo wir unser I zeichen, und nach Ausrufungen (16,18, den Worten: miseremini rå miseremini mei, o amici in 19, 21 und den Worten: utinam ἥν me ipsum interficere aut rogare alium, ut faceret mihi hoe ἴῃ | 24), wo wir Ausrufungszeichen setzen. 2 So z. B.am Schluss von 1, 12, von C. 4, von C. 10 (C. 11 enth Zofars erste Rede, die einen von den Abschnitten bildet, in die Buch im Cod. fzerfållt; 8. ob. 5. 11 Text und Anm. 38 mål) | i Anm. 1);7und von C. 23. E So in 8, 16 (humidus est ante solem. et de putridine emms gem eius ascendet), 11, 14 (longe facito illud a te. et iniquitas af do: tua non maneat), 12, 5. 6 (praeparatus erat ut succumberet Å domus eius ut deuastaretur ab iniquis) und 12, 14 (Si cluserit c hominem. quis aperit)/unserem Komma, so 1, 12. 17. 18 nac vor directer Rede funserem Kolon, so 4, 18 Schluss, 5, 6 Sø 12, 3 Schluss und 18, 12 (ueniant in angustia famis. ruinå enm! preta [ei praeparata] est ingens) unserem Semikolon, so 1,6. Sch ᾿ 1, 11 Schluss, 2, 10 Schluss und 2, 11 Schluss unserem Punkt ἢ so 1, 10 Schiuss, 3, 11 Schluss, 6, 30 Schluss und 7, 18 Schlu serem Fragezeichen. GE οἱ | 25 AN Mi O fn 0 5 Qu Φ 5 1. «RK Oo - + Φ 5 ET AES pe μον [ap] o" av) 5 ct μο [--} dv Φ nm (av) 4 er E >> Φ Ma Eg et. stiam et miserias 30, 3, inonorati et abiecti. et ogentes or 30, 5, ἘΣ potes da mihi responsum. ad haec 33, 5, aut sieu seuus timor in homines 33, 15 und et ipsa per circuitu uertit cubernaculis ad operanda omnia 37, 12. — In den Worti Moll DAS BUCH HIOB. 91 'onsequenz und Regel, verfahren, indem er ihn bald gesetzt hat, ald es unterlassen hat ihn zu setzen. Er fehlt an sehr vielen tellen, wo er håtte stehen sollen, und wir ihn erwarten.' Das αὖ ibn folgende Wort beginnt meistens mit einem grossen suchstaben.> —Nicht ganz selten stossen wir doch auch auf ε΄ ørossen Anfangsbuchstaben, ohne dass der zu ihm gehörige unkt vorangeht.3 In solehen Fållen hat der Schreiber es ver- assen oder unterlassen denselben zu setzen. Der grosse An- | ngsbuchstab zeigt da an, dass er håtte stehen sollen. — Neben am Punkt erscheint im Text das Interpunktionszeichen ;. Es t bei Weitem seltener als er und kommt nur in den beiden sten Capiteln etwas håufiger vor,* von C. ὃ an dagegen bloss | mietur tamquam uua. acerua (d.i. acerba). ante tempus 15, 33 und miseremini mei. Ο. amici 19, 21 scheinen die Punkte die Vocale (a. a. ἃ und 1. 0. 8) auseinander halten zu sollen. S. ob. S. 20 Anm. 1 und Anm. 2. So in den Worten: alius nuntius uenit, dicens iob. Filii tui etc. I, 18, sit nomen domini benedictum. In omnibus his etc. 1, 21. 22, iniqui os obstruatur. Beatus autem uir etc. 5, 16, 17, sic nec anima mea potest cessare. «Fetidas enim uideo escas meas 6, 7, si surrexero - rursum: quando uesperum. Repleor enim etc., et mihi quoque est Cor sicut uobis. Sed iustus uir et sine crimine uenit in derisum 7, 4, dies emin tenebrarum terrebit eum. Necessitas et tribulatio terrebit . (tenebit) eum. Sicut dux in prima acie decidet 15, 24 und: deficiant | filios eius. Bona eius 21, 19. Einen kleinen Buchstaben nach einem Punkt finden wir z. B. in den Worten: requiesces enim, et non erit qui te expugnet. et"rogaba(u)nt faciem tuam multi 11, 19, in tempus enim certum praeparatus est, ut succumberet aliis. et domus eius, ut deuastaretur [ab iniquis 12, 5. 6, in quo molestum tibi erit quia | respondebis. et ego secundum wuos loquar 16, 3, 4, seruum meum ΟΠ Uocaui, et ipse non respondit. os meum deprecabatur 19, 16, do- mo(u)s eorum abundantes. et timor nusquam 21, 9 und: ignorabant ulam iustitiae. non ambulauerunt in semitis eius 24, 13. ᾿ So in den Worten: non enim prodiet de terra labor, nec de montibus | germinabit dolor Sed homo in labore nascitur 5, 6. 7, quod et si fuero sine crimina(e), prauus inuenior Si enim et impiae(e) egi etc. | 9.21 und: 5015. enim me nihil impiae(e) fecisse Sed quis est qui de | Manibus tuis eripiat 10, 7. Åm Schluss von 1, 8. 16. 19. 2. 7, und 2, 11 und in den Worten: ; tamquam una de stultis mulieribus es loeuta; Si bona accepimus etc. i Er ἃ, 10, wo es unserem Punkt, und in den Worten: ecce exter- Mnata est memoria tua; filii et filiae etc., wo es unserem Kolon | oder Komma entspricht. Auch in 1, I nach dem Worten: nomine 22 C. P. CASPABRI. 8 am Schluss einiger Absehnitte? und von C. 162 — Auch einem dritten Interpunktionszeichen , begegnen wir an 6 Ἶ Stellen: 12, 16 (apud ipsum imperium et fortitudo, Et diseir et intellegentia), 12, 17 (qui ducit consultores captiuos, Iudice: autem terre in pauorem misit), 12, 19 (qui emittit sacerdbte captiuos, Et potentes terre euertit),3? am Schlusse von C. 31 (3 | 40), wo wir den Punkt oder das Interpunktionszeichen ; erwarten. und 35, 11 Schluss (uolatilibus caeli sapientiorem me fecit, Ib. elamabunt etc.).* Ä 2. In Betreff der Aussprache des Lateinischen i Hiobtext ist Folgendes zu bemerken. v Sowohl 6 und i als ὁ und u werden in demselben seh håufig mit einander vertauscht,? wodurch nicht ganz selten de iob und vor den Worten: erat homo ille und in 2, 10 nach dixit δ΄ eam und vor tamquam una de stultis mulieribus begegnet es wu wohl. Doch sieht das Interpunktionszeichen an diesen beiden Stell fast wie : aus. | 1 Der Abschnitte in OC. 3, 16—17 und O. 26. Am Schlusse fast (8. οἱ S. 20 Anm. 2) aller iibrigen findet sich der Punkt. Å ? Von OC. 16 und den ersten Worten von OC. 17. 5. Anm. 1 740. 1 3 Die drei Stellen gehören dem ersten von den kleinen Stiicken ἃ Textes an, die von der zweiten Hand herriihren (s. ob. S. 16), de Stiicke in 12, 8 (ut tibi pisces maris) — 25 (tractabunt tene). Nebi , treffen wir in diesem Stiicke doch auch den Punkt an. “Ι 4 Noch sei bemerkt, dass uns an zwei Stellen, 34, 34 f. und ὅδ᾽, statt eines von den drei besprochenen Interpunktionszeichen (.; ein viertes ) begegnet (et uir sapiens audiet uerbum meum) I autem non in sapientia locutus est, --- tonabit fortis in uoee 5. mirabiliter ) fecit enim magna). å Beispiele: accederunt 2, 10. 11, omnipotentes 5, 17, deluculø 8, 8, 5, aures 13, 1, regiones 32, 2, delecta 35, 15. 36, 9, legavit 36, | indeca 38, 4 f. acciderunt, omnipotentis, diluculo, auris, regionis, E licta, ligauit, indica; sedis 2, 9, sermonis 8. 10. 12, 11, contumilic 16, 26, sepiliar 17, 1, erubiscitis 19, 3, temptationis 19, 29, log | 33, 1, tinere 34, 14, fremerit 38, 8 f. sedes, sermones, contumelio; sepeliar, erubescitis, temptationes, loquela, tenere, fremeret; — mult | 4, 3, demulientur 4, 9, stultus 5, 3, impius 16, 11, rupore 2], 23,0 sulamini 21, 34, cognuscam 23,5, obuului 38, 9 f. multos, demolien stultos, impios, robore, consolamini, cognoscam, obuokui; con 3, å loteas 4, 19, inponitum 10, 14 repotetur 13, 5, uultorum 19, 23, don 21, 9. 30, 6, commotatio 28, 17, nobis:37, 11 f. cum, luteas, imp i tum, reputetur, uulturum, domus, commutatio, nubes. Öftor hat ov DAS BUCH HIOB. 99 6 ᾿. von Textfehlern entsteht.. ΕΌΘηΒΟ werden e und ae, 88, , sowie auch 6 und oe und i und y (y) in ihm mit einander ertauscht, e und ae, 88, 6 ausserordentlich oft.*” Auch u fir i Ø einem anderen u finden wir zwei, drei Mal in ihm.3 * (Characteristisch fir uuseren Text ist die ausnehmend åufige und zum Theil sehr auffållige Vertauschung von Ὁ mit | | und p mit b, 2 mit c und ὁ mit g und Å mit t und t mit d.* HÅ | V V på | ΕΠ 12; τ meråti 15, 20, fororem 20, 23, innomerabilia 22, 5, proden- tiam 32, 11). ? Soz. B. in concrescet 7, 5, consistet 8, 12, perducet 9, 5, dices 33, | 9 conerescit, consistit, perducit, dieis; tangit 5, 19, loquitur 9, 20, restituit 22, 28, dicis 22, 29, perdit 31, 12 f. tanget, loquetur, resti- tuet, dices, perdet; — nobis 37, 11 f. nubes. Beispiele: asine, quingente 1,3, que 2, 4, tenebre 3, 4, egros 4, 4, hec 5,27, estimaui 30, 1. 19, equaliter 37, 18 f. asinae, quingentae, tenebrae, aegros, haec oder hece, aestimaui, aequaliter; cottidiae 1, 4, faciae 1, 12, geiae 15, 24, praeces 17,2, deuoraet 18, 13, faciaet 22, 17, aeuertit | 24 22, trahae 28, 18, impiae 34, 8, uulneraetur 36, 14, caelat 38, 2 ἢ cottidie, facie, acie, preces, deuoret, faciet, euertit, trahe, impie, uul- neretur, celat; — fedus 5, 23 f. foedus, cepit 13, 15 und ceperit 24, 23 f. coepit und coeperit, prohemium 27, 1 f. prohoemium (prooemium) | und coetum 3, 8 f. e&tum; — mirmicoleon 4, 11, putiri 20, 17, abisus | 28, 14, clamide, ippocritam, ippocrite 34, 30. 36, 13 f. myrmico- | leon (uvounxokémv), p(b)utyri, abys(s)us, e(ch)lamyde, (b)ypp(p)ocritam, (h)ypp(p)oerite(ae); — elyfaz 15, 1. 22, 1, styrpe, styrpibus 15, 30. 31. 8. 28, 9 (30, 7 sturpibus), cybo, cybum 24, 6. 34, 3, Opyr 28, 16 £. elifaz, stirpe, stirpibus, cibo, cibum, ophir. 3 In mensuum 3, 6. 21, 21 und ossuum 33, 19. Vgl. iiber mensuum und ossuum Neue, Formenlehre der lat. Spr. I 259 f. und 349. Wir begegnen in ihm teneprescant 3, 9, lapia 8, 21, obproprio 10, 15 und 31, 30, suplime 11, 8, compuret 15, 34, coipe 18, 2, colupri 20, 16, putiri und putirum 20, 17 und 29, 6, opoediemus 21, 15, rupore 21, 23, Aaputatur 23, 6, propauit 23, 10, prachium 26, 2, supter 28, 5, erupui 31, 34, tripuat 31, 35, Parachihel 32, 2. 6 und inopedientes 36, 12 f. tenebrescant, labia, obprobrio, sublime, comburet. co(hJibe, oboediemus, ru(o)bore, abutatur, probauit, brachium, subter, erubui, tribuat, Bara- chihel und inobedientes, und umgekehrt benetrauit 4, 5, labidibus 5, 23, sabor 6, 6, pubillum 6, 27, obstubefacis 7, 14, obiimum 13, 9, - erubisti 15, 13, probe 17, 12, abut 19, 4, labilli 21,33, stibula 24, 24, obsti- buerunt 26, 11. 32, 15, labides 28, 6, thobatium 28, 19, percibe 33, 1, | pricibibus und princibibus 34, 18 f., obstubiseit 36, 28 und stebitum | 37,2f. penetrauit, lapidibus, sapor, pupillum, obstupefacis, optimum, Å erupisti, prope, apud, lapilli,.stipula, obstipuerunt, lapides, topazium, | pereipe, principibus, obstupiscit und st(rjepitum; — iuca 1, 3. 14, | €0aculasti 10, 10, calicosam 10, 21, detecat 20, 27, calico 23, 17. 27, 20, - τῷ . ΝΣ "ἡ % - 24 C. P. CASPABRI. - på Sie erinnert lebhaft an die Vertauschung derselben Consona im Munde der heutigen Sachsen und zeugt daför, dass der Schreiber jedenfalls ein Germane und nicht etwa ein Iros sotet gewesen ist. Finige Male hat er iibrigens das falsche p und b in das richtige b und p und ein Mal das falsche t in das et | tige ἃ corrigiert.1 Γ᾿ &, Neben der soeben besprochenen Vertauschung tritt i im Text auch die von b mit u (v) und u (v) mit b, und von u (v) mit 1 auf, insbesondere die erstere.*” Beide rufen gleich der Ver tecumen 24, 8, adrocantum 28, 8, cuttori 29, 10, cauisi sunt 29, 22. innicrata 30, 30, cauisus 31, 29, curtore 33, 2, custabit 34, 3, com puncuntur 36, 25, fricus 37, 9, cubernaculis 37, 12 und procredi 38 8 f. iuga, coagulasti, caligosam, detegat, caligo, tegumen, adrørr)o gant(ijum, guttori, gauisi sunt, innigrata, gauisus, guttore, gustabit compunguntur, frigus, gubernaculis und progredi, und umgekehr pagata 5, 23, uagate 6, 28, drago 7, 12, ortiga 31, 40 und emargui 33, 19 f. pacata(e), uacate, draco, o(u)rtica und emarcuit; — timitti 7, 19. 9, 28, tegluttierit 8, 18, tuplex 11, 6, sorte 11, 15. 14, 4, exo tatur 14, 7, tenuo 14, 14, tentibus 16, 9. 19, 20, abut 19. 4, te 19, 22 autaciam 17, 9, timisisti 22, 9, temulita 22, 20, 24, 24. 32, 2, letat 2 26, timittam 27, 6 und tabis 35,7 f. dimittis, degluttierit, duple» sorde, excidatur, denuo, deotipår! apud, de, le(ae)dat, dimisisti. de mu(o)lita, dimittam und dabis, und umgekehrt capud 2, 7. 12. 29, : ad 2, 10. 19, 18, adque 8, 14. 14, 8. 13. 19. 15. 21, 13. 30, 24, dorment| 10, 17, quodquod 12, 6, quod 13, 23, arguat de os tuum 15, 6, ΠῚ brabor 16, 6, sumad 17, 9, detigerit 20, 6, dua 22. 27, quando 2, ( uelud 27, 16, induiti 29, 21, detigi 31, 7, cadad 33, 18, dabescant 3: 21, nosmedipsos 34, 4, nuntiared 36, 33 und decum 38, 12 f. osp at, atque, tormenta, quotquot, quot, arguat te os tuum, terebrabo sumat, tetigerit. tua, !quanto, uelut, intuiti, tetigi, cadat, tabescan nosmetipsos, nuntiaret und tecum. In apundantes 21, 9, preuis 11, 3, labide 31, 24, Auripus 33, 31, sort! 9. 31. In preuis, labide und Auripus hat er ausserdem den falsche Consonanten durch zwei Punkte cassiert (preuis, labide. aurinus ? Wir finden in ihm clamauit 6, 5, degerminauit 8, 19, auortit 21, 1! | considerauit 33, 14, orauit und intrauit 33, 26, inerepauit 33. 27, di Ἵ si(e)minauit 37, 11, repleuitur 8, 21, impleuit 33, 24, uua acerua | 33 f. clamabit, degerminabit, abortit (st. abortat), considerabit, rend uabit, orabit, intrabit, increpabit, dissi(e)minabit, replebitur, impleb| und uua acerba und umgekehrt turbabit 19, 6, perturbabit 23, 16, fest nabit 31, 5, e(gjustabit 34,3f. turbauit, perturbauit, festinauit, elg)! stauit; — ferax 2, 3, fetuste(ae) 21, 11, finxerunt 30, 12 f. uerax, αὐ tuste(ae), vinxerunt. — In Opyr f. Ophir 28, 16 liegt eime Vel tauschung von ph mit p vor; vielleicht auch in pacies f. Tape | | 18 eine von f mitfp. — DAS BUCH HIOB. 95 ne von i mit e und 6 mit i und von 0 mit ἃ und ἃ mit Ἴ ko Schein von Textfehlern hervor. ; | Wenn im Text ti vor Vocalen (ἃ, 0, ἃ, 6) håufig ci und ὃ mgekehrt ci (einmal auch 7i) vor solehen håufig ti geschrieben t,* so beruht dies darauf, dass beide, ti und ci, zur Zeit, als sk und da, wo er entstand, wie zi ausgesprochen wurden. Der Hauchlaut h wird im demselben oft abgestossen, und ΓῚ sowohl in der Mitte als im Anfang der Wörter.* Aber Jenso oft tritt er in ihm zu Vocalen, zu denen er nicht gehört, | nZU, und das gleichfalls nicht nur im Anfang, sondern auch in r Mitte der Wörter.3 — Hie und da begegnen wir in unserem Text Abstossung des der Endung der dritten Person Plur. der Verba, unt.* Sichere | ispiele von Abstossung des m am Schluss der Wörter liegen gegen in demselben nicht vor.? ti ist vor Vocalen ci geschrieben in innocencia 2, 3, erudicionem 20, 3. 32, 7, malicia 20, 12, causaciones 23,5, plantaciones 24, 18, spiracio 27, 3, commutacione 28, 15, prefacionem 29, 1, saciemur 31, 31, precio 31, 39 und inspiracio 33, 4, — ci und zi vor Vocalen ti in ferr(r)o- tientes 5, 22, glatia(e)s 6, 17, ueratium 8, 21, iuditio 13, 6. 34, 5. 35, 1, mendatium 16, 8. 24, 25, fatiae(e) 18, 17, aditiam 34, 32 und tho- - batium (f. topazium) 28, 19. — Ob presepe tibus (presepetibus) f. pre- sepe cibus 6, 5, sulti f. sulei 31, 38 und Butites f. Buzites oder Bu- cites 32, 2 (32, 6 Bucitis) auf einer Vertauschung von ci, zi mit ti | oder einem Schreibfehler beruht, ist zweifelhaft. E So in ostes 1,.15, orum (nihilorum, nihil orum) 4, 12, orro, orruerunt 4, 14 f., erba, erbarum 5, 25. 8, 12. 30, 4, abitabitur, abitet, abitabam, abita- eulis 18, 4. 15. 29, 25 20, 25, ilaritate 22, 26, ereditas 31, 2, umeri, umerus, umeros 31, 20. 22. 36, ospis 31, 32,-ordeo 31, 40, ippo(hypo)- eritam, ippoerite(ae) 34, 39. 36, 13, ora 36, 28; exauriatur 5, 6, sub- | traitis, detraitis, protraet 13, 9. 19, 3. 20, 15, coip(b)e 18, 2, inonorati ἢ 25, ” So in habundauerun(t), habundarent, habundantia 3, 18. 29, 5. 6, honer(i) 7, 20, habiit 14, 10. 20, helate 15, 20, hab 25, 2; prohelio 5, | 20, abhominabilis, abhominati 15, 16. 19, 19. 30, 10, nihilhominus 16, 6 (13, 10 nihhominus), prohemium 27, 1, Parachihel 32, 2. 6. So in habundauerun 3, 18, parauerum(n) 15, 28, cognouerun 19, 13, | Sun 21, 24. 27, 11, sciun 36, 28. — Ob t auch in es 18, 21 (et hic es | locus) abgestossen ist, oder ob dort ein Schreibfehler vorliegt, will | ich dahingestellt sein lassen. In cognoui f. cognouit 38, 12 haben ᾿ Wir einen durch das vorangehende constitui herbeigefthrten Fehler. ' In prolapsu 3, 16, conspectu 16, 20. testamentu 31,1 und que scörum NI (quescörum) ist aller Wahrscheinlichkeit nach nur das Abbreviatur- | 26 pa C. P. GASPABRI. E Bisweilen ist in ihm ein einfacher Consonant verd og bisweilen umgekehrt ein doppelter vereinfacht.! | ἃ Zwischen ii und ie ist einige Male zur Vermeidung Å Hiatus ein & eingeschoben;* ii ist ein paarmal in i zusa gezogen;? in ie ist einmal i zu & verhårtet,* und ein må zeichen ausgelassen (8. ob. 5. 19 Anm. 2). Inuice st. inuieem i ab inuice 4, 11 ist wohl durch ab herbeigeftihrt. Ante ΜΗ id 20 f. ante conspectum, ad morte 13, 21 f. ad mortem und per eir euitu 37, 12 f. per eireuitum können auch Antiptosen sein (vgl. di. Antiptose in domino f. in dominum 2, 9) oder ihren Grund in Weg. lassung von haben. Mouere f. mouerem in labia mouere 16, ! diirfte nur auf einem Schreibfehler beruhen. Endlich in anima mean. f. in animam meam 33, 28 ist das m von animam und das von 4 höchst eee durch ein m ausgedruckt (s. ob. 8.17 Anm.6. 1 Ob in es (das r am Schluss nachtrågliche Correctur des τ τ und tremo 4, 14 Ahstossung von r Ja ein Schreibfehler vorlieg ist ,nicht ganz klar. In supe f. super 15, 29 ist, wie kaum zu be zweifeln, das Letztere der Fall. Der Text hat sonst iiberall supe! Was respodebo 13, 22, cobustus 16, 16 und pricibibus 34, 18 betriff so können in diesen Wörtern ἢ und m zwar ausgestossen sein; ab! neben dieser Möglichkeit stehen doch noch eine zweite und dritte Weglassung des Abbreviaturzeichens " und ein Schreibfehler (ve ob. S.19 Anm. 2). Dagegen haben wir in postratione f. prosten | 16, 14 coneidit f. conscidit 1, 20, cognocet f. cognoscet 7, 10 ud dicede f. discede 21, 14 wohl Auswerfung von r und s anzunehme | wåhrend stebitum f. strepitum 37,2 und fumentum f. frumentu 37, 11 wahrscheinlich nur Schreibfehler sind. Sicher ist s ausg worfen in exurrexi f. exsurrexi 4, 16, expectans, expectaui f. oxspe tans, exspectaui 7, 2 f, expoliaberis f. exspoliaberis I1, 15 und δ tincta f. exstincta 16, 15; hingegen ist es umgekehrt eingefligt | exsuit f. exuit 19, 9 und exsiet f. exigit 34, 33. Das Erstere ist der Fall in cottidiae(e), cottidiani 1, 3. 7, 1, com debant, commedunt, commedi 1, 13. 18. 31, 17, Forroi (oe loquella, loquilla 7, 6. 17, 6. 33, 1, uellit 9, 3, apperuit 27, 19, a lam 33, 10, multittudo 33, 19, ippoeritam, ippocrite ae) 34, 30. 36. | und vielléicht auch in repelli f. repuli 7, 15 und proferretis kp fertis 13, 7, das Letztere in sagite 6, 4, confesione 8, 21, consumat re consumationem 14, 14. 19, 27. 26, 10, sapiri 28, 6, come dauit 28, 23, cesuerunt f. cessauerunt 32, 1, abisus, abygnn ol 36,16. | In impigissime f. impiissime 34, 18, esurigentium f. osrienim | 10 und introigerunt f. introierunt 37, 8. In perit f. periit 4, 11 und abit f. abiit 19, 10. Vgl Nowe, αν 9 ΤΙ ὍΣΟΣ å 4 In pergebat f. periebat 30, 2. Ε΄ å τ᾿ ὡς ' | | J | DAS BUCH HIOB. se y| st umgekehrt ige-in ie erweicht.: Auch ein Paar Beispiele von ΕΝ ὦ ἷ linsehiebung eines Vocals kommen vor.? II. In kritischer Beziehung. Was den Hiobtext im Cod. Sangall. in kritischer Beziehung etrifft, so ist zuvörderst zu bemerken, dass die Asterisken und belen, welche Hieronymus aus dem hexaplarischen Text des rigenes, nach dem er das Buch iibersetzte (5. Hier., Ep. CVI. ἃ Sunniam et Fretelam, ἢ. 2), heriibergenommen hat, und die den beiden anderen Handschriften, in denen uns seine Ueber- atzung desselben aus dem Griechischen noch vorliegt, dem Cod. 'odlejanus und dem Cod. Turonensis, beibehalten sind, in ihm icht angetroffen werden, was, wie nicht zu bezweifeln, auch in 2m mit ihm parallelen Cod. (8. ob. S. 14) der Fall gewesen ist. den Kreisen, in denen die beiden Sanct Gallener Hand- ;hriften entstanden sind, oder in denen, welchen ihre Vorlage Jer ihre mittelbare Quelle angehört hat, hatte man weder ateresse an jenen kritischen Zeichen, noch das rechte Verstånd- iss filr sie. Man fand sie beschwerlich und verwirrend, sowle ᾿ den praktischen Zweck, zu dem man das Buch las, unnöthig. us åhnlichen Grinden wurden sie ja auch in den Abschriften on Origenes's hexaplarischem Text des griechischen Originals ber bald vielfach ausgelassen und wird in Augustins ,Anno- itiones in Tobum*, in welcher Schrift der Hiob nach Hiero- ymus's Uebersetzung der alexandrinischen Version ausgelegt οἴ, nirgends auf sie Ricksicht genommen. Demnichst drångt sich unseren Text in der angefihrten eziehung betreffend die Wahrnehmung auf, dass derselbe — uch nach Abzug der nicht wenigen Fålle, worin nur eigen- 1imliche Sehreibung oder Aussprache vorliegen? — an einer | In abierunt f. abigerunt 24, 3 und in exsiet f. exsiget (exigit) 34, 33. * ageressus f. agressus 30, 21 (s. doch die Anm. z. Worte) und strui- | thionum f. struthionum 30, 29. In proecisti f. proiecisti 30, 22 ist | dagegen ein Vocal, i, ausgeworfen. % S.ob. S. 17 Text und Anm. 5"und Anm. 6, S. 18 Anm. 1, S. 22 Text und Anm. 5, S. 23 Text und Anm. 1 und S. 24 Text und Anm. 2. 28 Øre C. P. CASPARI, ø Unzahl nicht nur von Schreibversehen, sondern auch von Fel verschiedenster Art leidet,! indem er von des Lateinischen we kundigen und dazu sehr fliichtigen und nachlåssigen Abschreibe = herriihrt.3 Trotz seiner ausserordentlich vielen Fehler, von dener ! == i på ᾿ 1 Jeh will von denselben nur die Auslassungen (ganzer Såtze ode! mehrerer oder zweier Wörter oder eines/Wortes oder eines; Theiles eines Wortes) und Wiederholungen (zweier Wörter oder eines Worte:. oder eines Theiles eines solchen) anfiihren, hinsichtlich aller ibriger. auf den unten abgedruckten Text und die Anmerkungen zu ihm ver. weisend: — Es ist in unserem Text ausgelassen 1, 5 Schluss und 1, 6 Anf | diebus. factum est autemillis (per Homoeoteleuton; 5. — sic faeieba Iob omnibus diebus. factum est autem illis diebus), 2, 9 uxo sua, 2, 12 in caelum, 3,9 ra noctis (side illius st. sidera noctis illius 4, 20. 15, 22 und 22, 23a, 5, 9 in (uestigabilia st. inuestigabilia), 7 11 loquar, 7, 13 ad, 8, 5 precare, 8, 22. 15, 9. 17, 1. 21, 10 unde non und 20,18 non est, 9, 16. 18, 2 und 23, 13 et, 10, 1 in uita me? 10, 14 autem, 10, 17 in, 16, 7 dolor, 17, 2 adhibe (bo st. adhibebo 18. 10 et captio eius in semitis (Aug. semita), 18, 19 sit, 19, 3 fee 20, 17 cturam (mul st. mulcturam), 20, 29 eius, 22, 18 ipse, 24, dormire, 27,5 Schluss und 27, 6 Anf. meam ἃ me iustitiam (per Hc moeoteleuton; nec separabo innocentiam meam ἃ me. iustitian meam tenebo), 27, 22 enim, 29, 11 me et oculus uidens me decl nauit, 29, 16 iudieium, 31, 25in innumerabilibus posui, 32, 15 (grösste Theil) und 16 non responderunt ultra. difecerunt ab eis sermone quia ergo expectaui, et non sunt loeuti, et steterunt et (per Homoe: teleuton; non responderunt ultra. defecerunt — et steteru et non responderunt ultra), 33,6 ex, 33, 23 "li (ange st. angel 34, 16 uocem und meorum, 34, 17 ma (los st. malos), 34, 52 me, 3 35 sunt, 35, 7 si, 35, 15 cognouit und 37, 20 facam.— Wiederho ist im Texte 2, 12 und 5, 19 non, 5, 19 ἃ morte (aus dem å mor! in 5, 20 heraufgekommen), 7, 1 ut (ututrumne”, 9, 23 nequa (nequ nequam), 9,25 qur (qur cursore), 14,8 iterum (aus V. 7 eingedrunger 15, 15 natus, 15, 25 et (aus dem unmittelbar Vorangehenden ei gedrungen), 18, 13 eius matura, 18, 14 eius, 19, 15 me und 36, 4 in (inte intellegis). Wir sagen Abschreibern, denn jer ist, wie wir ob S. 16 geseht haben, das Werk zweier Hånde, einer, von der fast der ganze he rihrt, und einer, von der einzelne kleine Stiicke herstammen. > Manche Fehler werden sich ibrigens natiirlich schon in dem Exer plar vorgefunden haben, aus welchem er stammt, und ein Theil våg diesen wird noch weiter in der Zeit zuriickgehen. Einer und d andere Fehler ist nachweislich sogar uralt. S. weit. unt: | Noch wollen wir bemerken, dass der Abschreiber eine mit! ganz geringe Anzahl von Schreibversehen und Fehlern selber 00 | giert hat. Wir geben hier einen nach der Art der Fehler und d Weise, in der er sie corrigiert hat, geordneten Ueberblick ber dier τ [...} Correcturen. 1. Correcturen durch Ueberschreibung emes ho | | | å SK. * "ἢ Pr Å 18 'e DAS BUCH HIOB. 29 ittelst Vergleichung der Texte der beiden anderen Handschriften i on Buchstaben oder einer Se Silbe FG eines og lassenen gg (vgl. Sp S. 18): contigerut 1, 22, orro 4, 14, teglnteri å, 18, accipit 7 h 20, urgem. 8, 34, ine 11, ἢ us ἴῃ 8, Ree . 14, " ine 15, 7 KER 17:18, Sn PG å på 19, 25, τ ναὶ 20, 26, inoupabilis 22, 19, EE 23, no | 24, 21, sepabo å Å ΤΗΝ 29, 14, nt 30, 20 τ 31, 15, ken 31,:33, at 92. 6, SA 36, 9, Elia 37,4. Einmal, in pr ist der ausge- lassene Buchstab unter die Zeile geschrieben, und in einigen Wör- tern (s. dieselben ob. 5. 22 Anm. 5) ist die Vertauschung von ἃ mit o in der Aussprache durch iiber o gesetztes v corrigiert. 2. Correc- turen durch Ueberschreibung eines ausgelassenen Buchstaben mit einem Punkt vor ihm und einem Punkt an der Stelle, wo er aus- | gelassen ist, oder eines ausgelassenen Wortes bloss mit einem Punkt JM an der Stelle, wo der Schreiber es ausgelassen hat (ani. aduertisti 10, 2, 3, arguens. 15,3). 3. Correcturen durch Cassierung eines irrig hinzugefiigten Buchstabens mittelst eines Punktes iber oder eines Punktes iiber und eines Punktes unter demselben oder zweier Punkte iber und xmzweier unter ihm (loquentes 1, 17,est 7, 21. 13,27 und 15, 7,[rogabamt 19, 17, ὁ 28, 20, adåiecit 29, 1 peditio. 29. 18, dedit u3l, 17, sciarit 37, 7; leonums 4, 11. consecutuss ved: impiée 10, 15, leoé 10, 16) und OCorrecturen durch Cassierung eines irrig wiederholten Wortes oder Worttheils mittelst eines Punktes oder zweier Punkte oder mehrerer irrig wiederholten Wörter mit- telst einer Reihe von Punkten dariiber (méa 23, 2, plaudet et 27, 23; et per somnia 7, 14). 4. Correcturen durch Cassierung eines falsehen Buchstabens mittelst Setzung des rechten tiber und eines t gtrtes unter oder iiber denselben (soluente, d. i. soluet te, 5, 21, pr et, 23, sapientiorum 35, 11, quid 35, 3) oder auch bloss mittelst | Sktzung eines Punktes tiber ihn (criminå f. crimine 8, 21, mulierés f. | Mulieris 24, 21). Hieher gehören auch diejbeiden Correcturen pu- pillomrum (Cassierung von m und * durch den Punkt neben diesem) 24, 3 und iustås (Cassierung von ” durch den Punkt dariiber). 5. | Zuallen diesen Correcturen des Abschreibers kommen noch die ob. | 5.24 Anm. I besprochenen. — Correcturen von fremder, spåterer Hand ιν, n, finden sich im Text nur in OC. 28 fan drei Stellen:*28, 6 aggeres | Glsehe Correctur), 28, 16 ro (unnöthige Correctur; s. die Anm. z. 2 .) und 28, 19 του δὴ 80 έν C. P. ΟΑΒΡΑΒΙ. IN und der Citate in Augustins ,Annotationes in Iobum*, sowie auch des griechischen Originals und der hexaplarisch-syrisehen Uebersetzung mit Leichtigkeit erkennen und berichtigen lassen — trotz seiner ausserordentlich vielen Fehler hat er, wie wir weiter unten zeigen werden, ån zahlreichen Stellen das richtige be wahrt, zum Theil allein, und ist er daber von nicht geringe Bedeutung fir die Herstellung des Textes der in Rede stehender Uebersetzung, was sich von einer Handschrift so hohen Alterd| wie der Cod. Sangallensis, ja auch schon von vornheren er. warten låsst. Suchen wir ferner das Verhåltniss zu bestimmen, in der unser St. Gallener Text zu den beiden anderen Texten, dem iv | Cod. Bodlej. und dem im Cod. Turon., steht, und vergleichen wi zu dem Ende die drei Texte mit einander, so zeigt es sich bal dass die beiden letzteren Texte mit-einander ungleich verwandte sind, als es der erstere mit ihnen ist. | Der Cod. Bodlej. und der Cod. Turon. haben eine nich ganz geringe Anzahl von Auslassungen eines oder mehrere Wörter oder eines ganzen Satzes, einen und den anderen Zusat und eine grosse Menge von zum Theil recht auffålligen Wor fehlern mit einander gemein. | In 1, 19 vermissen wir in beiden nach subito spiritus magnt irruit a deserto et tetigit qualuor angulos domus et ruit die Wort domus (et ruit domus) super liberos tuos, et morlmi sunt, Im 2, | zwischen Æcce expecto und paruo die Worte adhuc tempore UN zwischen et und oberrans das Wort ego (et ego, oberrans), ine 22 nach et gaudio afficiuntur die Worte si impetrent, in 7, 20 V ego peccami das Wort si, in 21, 10 zwischen et mittunt sicut un infantes suos das Wort oues (et mittunt sicut oues infamtes 808 in 22, 14' vor mon midebitur das Wort et, in 26, 10 nach usa. ad consummationem lucis die Worte cum tencbris, in 27, 12 zwische quia und uana loquimini das Wort uane (quia uane Wanda Ui qwimini), in 80, 1 nach mune monent me minores, tempore, guoru spernebam parentes die Worte quos mon aestimaw similes €8 canibus gregum mearum, in 33, 13 nach iudicum das Wo: meum, in 33, 23 vor angeli mortiferi das Wort mille, m 84, 1 ἔν" DAS BUCH HIOB. SÅ unde und formatus est das Wort et (unde et formatus το enim iudicabit) und in 38, 6 nach qui misit lapidem angu- vem die Worte super eam. In beiden Codd. ist 2, 12 zu spargentes das Wort singuli sargentes singuli puluerem) durch Einfluss des Vorangehenden 'ndentes singuli uestimenta sua, in 21, 19 zu deficiant filii eius 8 Wort deus (deus, deficiant etc.) und in 926, 7 zu suspendens ram super nihilum die Glosse im aørem hinzugefiigt,) und in i, 11 zwischen columnae und caeli durch Einfiuss des Voran- henden usque ad consummationem lucis das Wort lucis einge- hoben (columnae lmeis cacli). In beiden Codd. steht in 1, 20 procidens in terram (Job) αὶ st. adorauit, 2, 9 tempore uero multo iniecto St. in- , tecio, ebds. qui me nunc agunt st. angunt 2, 11 Et audie- nt tres amici eius omma mala, quae accederunt ei, comuenerunt od. Bodlej. conueneruntque) st. Ut autem audierunt —, con- merunt, 2,13 uulnera eius atrocia et magnum dolorem ualde | uulnus eius atrox et magnum ualde, ὃ, 2 in qua dictum f st. tn qua dixerumnt, 3,4 nec inueniat cam st. nec ueniat eam, 3,13 mune itaque dormiens quiescerem st. nunc utique 4 8, 14 qui glortabantur in malis st. qui gloriabantur in gla- is, ὃ, 21 non contigit illis st. nom contingit illis, 3, 24 ge- 4tus ad dominum st. gemitus adest, 4, 6 simplicitas uitae | simplicitas uiae, 4,10 gladius dracomum st. gaudium dra- (um, 5, 4 ante ianuas impiorum st. ante ianuas infirmorum ofimorum?), 5, 11 infirmos st. infimos, ebds. impeditos | perditos, 5,16 iniquus obstruatur st. imiqui os obstruatur, 18 dolorem facit st. dolore facit, 5, 20 de manu inferni $ de manu ferri, 5, 21 neque timebis, neque superuenient mala 4 neque timebis quae superuenient mala, 6, 2 sermones mens 1 im statera st. dolores meos ponat in statera, 7, 8 nonne 1 vaSge st. non me cognoscet, 8, 18 nowissima hKominum st. nssima omnium, 9,23 neque homines st. nequam homines, ΤΊ ᾿ « In Augustins ,Annotationes in Iobum* erscheint im aérem als solche. - | JER Se ι οὐ RE i Lå or C. P. CASPABI. 9, 81 in sorde me tinæit st. in sorde me tinzxisti, 10, cerunt me et finzerunt mest. finzerunt me et fecert un 10, 20 attere me st. patere me, 11, 9 longior a spatio u altitudine maris st. latitudine maris, 11, 12 nil 8 natat, 12, 4 uenit ad risum st. uenit in derisum, 12, 8 Å narra terrae st. enarra terrae, 15, 20 ommis uita impiå 1 solitudine est st. in sollicitudine est, 15, 32 germen eit non uidebit (Cod. Turon. uidebitur, weitere Abweichung) 5, germen eius non uirebit, 16, 6 non delebo uulnere (Cod. | uulnera) st. non dolebo uulnere, 16, 10 percussit me inger st. in genis, 16, 18 terra ne operiat (Cod. Bodlej. nec p. reat, weitere Corruption) st. terra ne operias, 17, 8 iust. autem super inimicum consurgat St. iustus autem super im quum consurgat, 18, 7 capiant infirmi substantiam es I capiant infimi substantiam eius, 18, 10 absconditus est sup terram funiculus eius st. absconditus est in terra fumicul eius, 18, 18 et pellatur de lumine in tenebras st. eæpellat | de lumine in tenebras, 19, 12 circumdederunt st. circu | sederumnt, 20, 10 filios eius 'disperdat.impius st. dispe dant infimi, 20,16 furorem dracomm mulcebit st. mv gebit, 20, 18 quae:egerunt ut durum quid St. quae erunt durum quid, 20, 23 pluit super eum dolorem st. dolores, * 10 et mittunt st. emittunt, 21, 16 errant>autem im manil eorum bona st. erant enim etc., 24, 12 de domibus mi (Ὁ Bodle). uim) eiciebantur st. de domibus suis oiciebmntaD anima uero paruulorum (in gemitu ualde st. ingemuit ual 26,8 non est (est fehlt im Cod. Bodlej.) ab eo st. sub 60, 27 si forte soluatur st. si forte salvatur (oder saluetur), 28 lapis tenebrae et umbrae mortis st. umbra mortis, 28, 4 firmå sunt ab hominibus st. infirmati etc., 28, 5 super eam uer est quasi ignis;st. subter etc., 28, 6 'et aurum eius agg est (Cod. Bodlej. agger/e, was Sok agger &, est zu lesen ) st. οὐ aggeres "(wohl agger es f. est) aurum οἷ, 28, 18 | trahes sapientiam st. et trahe sapientiam, 28, 24 omne, 0 est sub caelo perfecit st. perspicit, 29,2 dominus st. de» 29, T cum exirem matutinis st. matutinus, 29, 12 oi Τ ᾿ ἐ . | é ΕΣ JOE i såk DAS BUCH HIOB. 33 ᾿ at adiutorium st. adiutor, 30, 3 propter angustias st. propter | gustiam, 30, 5, inhonorati et subiecti st. inhonorati et abiecti, , 11 aperiens enim pharetram suam affixit me st. afflizxit p, 81, 7 si defluxit pes meus de mia st. si deflexit etc., 32, >» me tineae edant st. edent, 33, 15 per somnum st. per $0m- ἰκ. 88, 27 castigaui et | ae BE id Ad ut peccaui, 34, 8 que ommino par cens eorum, qui faciebant iniquitatem st. neque uero urticeps eorum etc., 34, 13 quis est, qui reficit orbem sub caelo? | quis est qui fecit etc.? 34, 16 qr'od st mon es commotus St. com- onitus, 35, 14 eos qui faciunt iustitiam st. iniustitiam, | 16 abyssus effusi subter eam St. abyssus ef fusio subter eam, , 20 moli extollere per moctem st. noli extrahere per noctem, , 23 quis est qui dicat: egit inique? st. egit iniqua, 86, 29 que ad tabernaculum ezxtendit eam st. aeque ut tabernaculum ., 36, 30 ecce effundit super eum lucem suam st. ecce dif- mdit super ommia lucem suam, 37, 7 in manu ommis hominis natur st. signat, 37, 9 et de promptuariis frigus st. et de romontoriis frigus, 37, 11 et frumentum irrigauit nubibus st. ubes, 37, 17 tua uero. stola est ualida st. calida. Von allen diesen dem Cod. Bodlej. und dem Cod. Turon. mmeinsamen Auslassungen, Zusåtzen und Wortfehlern, zu wel- en letzteren ποῦ eine bedeutende Anzahl in dem Voran- fhenden nicht angefihrter hinzukommt, findet sich im Cod. ingall. Nicehts; er hat hier fast iiberall das Richtige, ihrend umgekehrt von seinen vielen Auslassungen, wie von den in ihm vorkommenden Wiederholung en, 1Ch nicht eine, und von seinen ausserordentlich zahl- ᾿ ichen Wortfehlern verhåltnissmåssig nur sehr wenige 1 ihnen angetroffen werden. Um diese anzufiihren: In 9, | | heisst es in allen drei Codd.: ab ipso subdita (Cod. Bodlej. Δα) sunt caetera sub caelo st. cete sub caelo (LXX χήτη Ε οὐρανόν, der hexaplar. Syr. ΝΣ ἸὩ ΠΠ tab, NINS). Ein Ἷ er Åbschreiber, dem cefe unverståndlich war, meinte, es sei | Schreibfehler fir oder eine Verkörzung von cetera, Was ihm ἢ ᾿ 4 I j sa dieselben ob. S. 28 Anm. 1. Vid. «Selsk. Forh. 1893. No. 4. 3 34 0. P. CASPARI. ΜΕ der Zusammenhang nahe zu legen schien, und setzte daher dies an seine Stelle. In 16, 13 haben alle drei Codd.: circumdederum me (in Cod. Bodlej. und Cod. Turon. fehlt me), lanceas οὶ tenes in remes meos st. circumdederumt me lanceis, -emittente in renes meos (LXX λόγχαις, der hexaplar. Syr. Nr 3193). ἘΠ alter Abschreiber fand es passender lanceae mit emittentes al dessen Object zu verbinden als mit cireuwmdederunt me, bei vell cher Verbindung emittentes ohne Object war, und veråndéril daher den Ablativ in den Accusativ. In 924, 17 haben alle Å Codd. quia (Cod. Sangall. qua) simul eis manet (Cod. Sangal mamnet eis) umbra mortis st. quia simul eis mane (LXX τὸ zow der hexaplar. Syr. NIYDX) umbra mortis. Das substantiviseh σε brauchte mane und mit ihm der ganze Satz war dem Urhebe von manet unverståndlich. Er corrigierte es daher in dies Verbum, wodurch er einen ihm verståndlichen und naheliegende Gedanken erhielt. In 26, 9 heisst es in allen drei Codd. 91 tenet faciem solis et extendit (Cod. Bodlej. und Cod. Turon. e: tendens) super eum nubem. suam st. qui tenet faciem solvi (LX. ὃ χρατῶν πρόσωπον ϑρόνου, der hexapl. Syr. NDLSTD TANT I ΝΣ 2) et extendit super id (solum) nubem suam. Der Sai qui tenet faciem soli war einem alten Abschreiber oder Les ganz unverståndlich Er meinte, derselbe miisse wegen di Folgenden nothwendig vielmehr qui extendit faciem solis lauté und corrigierte daher solii in solts und id, das Pronomen ål solis beziehend, in eum.. Im 36, 27 haben alle drei Codd. nm merabiles stillae pluuiae st. ei (Deo) numerabiles stillae plunit (LXX åorduntal) δὲ αὐτῷ, der hexaplar. Syr. PT NTS Bn 9). Innumerabiles. schien einem alten Abschreiber oder Les so gut zu stillae pluuiae zu passen, dass er es an die Stel des ihm vielleicht nicht ganz klaren et numerabiles setzte. En lich in 87,/6 haben alle drei Codd. praecipiens mubi: Esto sup terram, el tempestas. plumiae et tempestas imbrium St. praet piens mm (LXX χιόνι, der hexaplar. Syr. ΩΝ etc. Bi ! So BSS *A. Dagegen hat S' ᾿αναριϑμητοὶ (falsche Correctur do) denselben Gedanken hervorgerufen wie die Verånderung von one biles in inmumerabiles in Ὁ m g). - DAS BUCH HIOB. 35 EN das AAF mwi Folgende, was nubi sehr nahe legte, einen ἢ ten Abschreiber oder Leser jenem Worte dieses zu substituiren. jese sechs allen drei Codd. gemeinsamen Fehler datieren na- rlich aus der Zeit jenseits des achten Jahrhunderts. Ja, die - 'ehrzahl von ihnen (vier: cetera, manet, solis und nubi) datiert | hon aus der Zeit des Hieronymus selber, indem sie sich schon bi Augustin, in dessen ,Annotationes in Iobum*, findet." An | ner Stelle, 87, 16, haben alle drei Codd. und Augustin einen ehler, der Cod. Sangall. aber einen anderen als die drei iibrigen ougen. Diese haben nåmlich tua stola est ualida, er dagegen Mt ua stola est candida. Das Rechte ist tua stola est calida UXX ϑερμή, der hexaplar. Syr ΝΠ). Wie viel grösser die - erwandtschaft zwischen dem Cod. Bodlej. und dem Cod. Turon. οἰ als zwischen dem Cod. Sangall. und ihnen, erhellt auch dar- 1 IS, dass dieser, wo jene beiden von einander differieren, nie- als auf Seiten dessen steht, der das Falsche hat, sondern auf ten dessen, bei dem sich das Richtige findet. Wie er an rhåltnissmåssig nur sehr wenigen Stellen einen Fehler mit Piden gemein hat, so theilt er nirgends einen Fehler mit einem m ihnen allein. Augenscheinlich gehen die drei Codd. unmittelbar oder mit- bar auf zwei verschiedene iltere zuriick, der Bodlej. und der Aaron. auf den einen und der Sangall. auf den anderen.? Sie rpråsentieren mithin gewissermaassen zwei Classen von Hand- -hriften, was sie ja auch schon in so fern thun, als die beiden (steren die Asterisken und Obelen des Hieronymus beibehalten ἢ ben, wåhrend der letztere dieselben weggelassen hat. Untersuchen wir weiter auch das Verhåltniss, welches zwischen ἢ Texten in den drei Codd. und in Sonderheit dem Text im Cod. ᾿ ' ἢ und dem Text obwaltet, der Augustins ,Annotationes in i Meogen hat sich bei ihm 16, 13 und 36, 27 das Richtige (crcumde- | derunt me lamceis, emittentes etc. und ei numerabiles stilla pluuiae) erhalten. |? AufSeiten des letzteren stand ohne Zweifel auch der Cod., von dem | im Cod. Sangall. sieben Blåtter erhalten sind. Vielleicht bildete er | Sogar die Vorlage des Schreibers dieses Codex. EE 85 ag Ei 86 C. P. GASPARI. ilbereinstimmen. Dies ist nicht nur in dem Theil der οὗ: S 30—33 und insbesondere 8. 381—33 angefihrten Stellen, der i | den Annotationen citiert wird, der Fall, indem hier meisten der erstere Text dem letzteren, den Texten im Cod. Bodlej. un! Cod. Turon. gegeniiber, zur Seite tritt? sondern auch an eine langen Reihe von anderen in den Annotationen citierten Stellen. 1 Was Augustins ,, Annotationes in Jobum* anbetrifft, so ist zu I was der Kirchenvater in Retractt. IT, 13 tiiber die Entstehung dive Scbrift und insbesondere, was er daselbst iiber die Citate aus de ihr zu Grunde liegenden Text und iber die Beschaffenheit der seinem Besitz befindlichen Codd. von ihr bemerkt: ,Liber cujus 6. titulus, Adnotationes in Job*, utrum meus habendus sit, an potit eorum, qui eas, sicut potuerunt uel uoluerunt, redegerunt in unu corpus descriptas de frontibus codicis, non facile dixerim. Suau enim paucissimis intelligentibus sunt, qui tamen necesse est offe dantur multa non intelligentes, quia nec ipsa uerba, quae exponuntt ita descripta sunt in multis locis, ut appareat quid exponatur. ὦ Postremo tam mendosum comperi opus ipsum in codieibus nostr. ut emendare non possem etc. Man könnte aus diesen Wort schliessen wollen, dass der Wortlaut der Citate in den ,Amnot tionen* ziemlich unsicher sei. Wir glauben doch nidht, dass dies d Fall ist. Die Worte ,nec ipsa verba, quae exponuntur, ita deserip sunt, ut appareat, quid exponatur* beziehen sich nicht auf den ol laut der Citate, sondern auf das Verhåltniss der Annotationen — ihnen. Und die grosse Fehlerhaftigkeit, durch welche das We selber in den Handschriften entstellt war, die der Kirchenvater v ihm besass, diirfte sich fast durchweg nur in den Annotationen vi gefunden haben. Die Uebereinstimmung der Citate mit dem Te in unseren drei Handschriften, bald mit dem im Cod. Sangall., bi mit dem im Cod. Bodlej. und Cod. Turon., bald endlich mit dem einem von diesen beiden Codd., spricht fir die wesentliche Ri( tigkeit ihres Wortlauts oder doch wenigstens fir die Richtigk desselben im Ganzen. va S. die ἃ. ἃ. Ὁ. aus 3, 2. 4. 13. 14. 21. 24. 4, 10. 5, 4. 7 ΒΕ "ὦ 10, 20. 2,.4. 16, 6. 17, 11. 14. 18, 7. 26, 8, 11 ΤΕ 80.) 11. 33, 15. 36, 20. 29. 31. 37, 7. 11 und 38, 6 citierten Stellen. å allen diesen Stellen haben der Cod, Sangall. und Augustins »Ånno| tiones* das Richtige, : GE Um diese hier anzufihren: Der Cod. Sangall. und die Amnnotatior| haben 1, 15 et ceperunt eos (der Cod. Bodlej. und Cod. Turon. 64% 3, 11. ὁ; utero eæiui, et (B. T. eæiens), 4, 20 60 quod (B. et €0 τω ὦ T. et quod), 5, 7 altissime uolitant (B. T. wolamnt), 5, 11 ot mon Å ciat manus (B. T. ut non factant manus), 5, 14 in nocte (B. nocte), 6, 4 sagittae enim domini (B. T. det), 6,5 escam regi « ao ag rå τῷ ΠῸ | POSE Par SME ME å vi DAS BUCH HIOB. 37 beh stimmen sehr viele von den hier citierten Stellen auch mit um Cod. Bodlej. und Turon. oder mit einem von ihnen, dem ἢ. Sangall. gegeniber, zusammen, was indessen zum grossen eil in den so åberaus zahlreichen Unwissenheits-, Flichtig- Jits- und Nachlåssigkeitsfehlern seinen Grund hat, die sich die hreiber dieses Cod. haben zu Schulden kommen lassen. Sehen r ab von den durch diese Fehler entstandenen Differenzen zischen dem augustinischen Text und dem Text im Cod. Sangall., $ dirfen wir wohl sagen, dass jener diesem nåher steht als (m in den beiden anderen Codd." (B. T. quaerens), 7,4 repleor autem doloribus (B. T. replebor), ebds. a uespere (B. T. åa uespera), 7,6 uita mea (B. T. uita), 7, 7 re- * cordare ergo (B. T. itaque), 8, 11 uiret (B, T. mirescit), 8, 19 al- terum germimnabit (B. T. alterutrum), 8, 20 dominus enim non pro- babit innocentem (B. T. non reprobabit), 9, 21 uerumtamen aufertur mta mea (B. T. uerum autem), 9,22 disperdit ira (B. ΤΠ. disper- didit), 9, 26 abierunt quasi uestigium nawis aut quasi aquilae uolantis et quaerentis escam (B. T. uolantes et quaerentes), 9, 29 et laboro (B. T. sed), 9, 32 sicut et ego (B. T. sicut ego), 9, 33 qui audiret inter utrumque (B. T. utrosque), 10, 14 quod si et (B. quod et si, T. quod si), 10,17 instaurans in me tormenta mea (B. T. restauras— | tua), 12, 17 qui ducit consultores captiuos (B. comnsiliatores, T. | consiliarios), 12, 24 sedauit autem eos (B. T. illos), 13, 27 posutsti im compede pedem meum (B. T.imposuisti in compedes), 14,1 Homo enim natus (B. T. Homo natus), 16, 9 iracundia usus (B. T. [ἡγ α- cundia enim usus), 16, 13 circeumdederunt me (B. T. circumdede- runt), 18, 9 sitiens (B. T. sitientes), 20, 2 intellegetis (B. T. in- | tellegis), 21, 27 audacter (B. T. audaciter), 22, 11 in tenebras | (B. T. in tenebris), 22, 29 elatus (B. T. eleuatus), 24, 3 inclinauerunt | pauperes a uia (B. T. uia), 26,9 qui tenet faciem solis, et extendit | (B. T. extendens), 27, 14 im occisionem erunt (B. T. in occisione | erumt), 27, 18 sicut tineae et araneae (Sangall. areneae; B. T. tinea, aranea), 28, 26 enumerauit (B. et numerauit, T. et fecit), 29, 7 cum exirem matutinus in ciuitate (B. T. matutinis in ciuitatem), +30, 13 exwit enim mestola ((B.T. stolam), 30,24me ipsum interficere (B. T. me interficere), 31, 2 alia pars (B. T. pars alia), 31, 24 posut aurum robur meum (B. T. si posut), 31,25 animam meam (B. T. manum meam), 31, 40 spina (B. T. spinam), 34, 3 auris sermones probat (B. T. | werba),34, 33, quia repulisti (B. T. quam), 35, 1 ante conspectum do- mini (B. T. dei), 35, 8 uiro simili twi (B. T. wiro similis ἐμ), 36, 4 I et non iniusta uerba iuste intellegis (B. iusta uerba, T. in iustitia | uerba), 37,2 audite somitum terroris et mocis (C. Sangall. woces) eius | (B. T. bloss sonitum terroris eius ohne et uocis), ebds. et strepitum | 0ris illius (B. T. ipsius) und 37, 20 ut stans faciam (im Cod. Sangall. | fehlt faciam) hominem tacere (B. aut instans, T. aut hic stans). | Doch theili Augustins Cod. eine Reihe von Fehlern mit dem Cod. 88 : C. P. ΟΑΒΡΑΒΙ. 0 Handeln wir endlich von der Bedeutung, die dem ( od Sangall. fir die Herstellung des Textes der hieronymianiseher Uebersetzung des Hiob aus der alexandrinischen Version zu kommt, und von der Bedeutung, die er fir diese Version βοῖ θα πὴ Seine Bedeutung för die Erstere ist, wie schon oben gesagt keine geringe. Ἢ An einer sehr grossen Anzahl von Stellen, an denen de Cod. Bodlej. und der Cod. Turon. an demselben Fehler leider sowie auch an mehreren, an denen sie Verschiedenes, aber beid Falsches bieten, erfahren wir aus ihm, was Hieronymus gt schrieben hat. Stellen der ersteren Art sind alle die ob. 30—33 angefiihrten, ein guter Theil von den ob. 5. 36 Anm. — angegebenen! und ausserdem noch manche andere.” Stelen de. letzteren Art finden wir in 17, 11, wo der Cod. Bodlej. com pulsae sunt, der Cod. Turon. comeussae sunt3 und der Oo Sangall. conuulsi (Fehler får conuulsae) sunt hat (comuulsc sumt, LXX ἐῤδάγη, der hexaplar. Syr. IDTMDN, compages cord mei), in 17, 14, wo der Cod. Bodlej. et auum, der Cod. Turo talium und der Cod. Sangall. tabum* bietet (matrem meam | Bodlej. und dem Cod. Turon. (s. dieselben weit. unt. S. 40—42), ὁ den Gedanken erwecken, dass auch er und diese (genauer: die Clas: der er angehört, und die, zu der diese gehören) in irgend w chem Zusammenhang stehen möchten. Insbesondere drångt si dieser Gedanke bei einzelnen von den am angegebenen Orte an; fiihrenden Fehlern auf; so bei dem mutat st. natat 11, 12, dem | operiat und mec pereat st. me operias 16, 18, dem inimicum st. miqu 17, 8, dem super terram st. in terra 18, 10, dem disperdat impius | disperdant imfimi in 21, 10, dem fehlenden cum tenebris in 26, 10, di effusi st. effusio in 36, 16, dem zweiten promptuariis st. promontoi in 37, 9 und dem ualida st. calida in 37, 17. Sollte im aerem 26, 7 bei ΔΙ nicht ihm, sondern seinem Cod. angehören, so wiirde ach dieses zu 0 auffålligen Fehlern gehören, die die drei Codd. mit einander theil So die dort aus 3, 11: 7, 4. 6. 9, 22. 10, 17. 13, 27. 20, 2. 22, 29. 31) und 34, 33 angefihrten. ne So z. B. 1, 2, wo der Cod. Sangall. die rechte Wortstellung filtuff. septem et filias tres hat (der Cod. Bodlej. und der Cod. Turon. sep filios et tres filias). ell å 8 Von Lagarde in den Text aufgenommen. JG I Tabum ist, wie das et auum des Cod. Bodlej. und das talium des ᾿ Turon. andeutet, nicht Fehler för tabem, was Martianay aus August? Annotationen und mit Mart. Lagarde in den Text aufgenommen ἐν sondern eine Nebenform davon (vgl. Neue, Formenlehre ET Spr. I, 491). å å τῷ rm -σοψ“σ-. DAS BUCH HIOB. 39 “Κι ἃ [appellavi| tabum, LXX σατερίαν, der hexaplar. Syr. NYPD), 1 36,4, wo der Cod. Bodlej. iusta uerba, der Cod. Turon. im ustitia uerba und der Cod. Sangall. imiusta uerba bietet (et m iniusta uerba, LXX ἄδιχα δήματα, der hexaplar. Syr. ὩΣ NO, iniuste intelliges)? und in 37, 20, wo der Cod. Bod- j. aut instans, der Cod. Turon. aut hic stans und der Cod. ᾿ ngall. ut stans hat (ut stans, LXX ἵνα ἑστηχώς, der hexa- ar. Syr. ἘΝῚ 79 — NJIY'N, [faciam] hominem tacere). — An ner bedeutenden Anzahl von Stellen, an denen der Cod. Bodlej. 1d der Cod. Turon. in der Weise von einander differiren, dass der ne einen Fehler, der andere das Richtige hat, beståtigt der Cod. ngall. das Letztere dadurch und macht es dadurch sicherer, dass * dem Cod. beitritt, in dem es sich findet. So theilt und beståtigt in 31, 13 und 14 die Worte cum iudicarentur apud me, quid enim iciam, si examinationem mei faciet deus? quod si et uisitationem, od responsum dabo? und in 33, 18 die Worte ne cadat in bello im od. Bodlej. gegeniiber dem Cod. Turon., in dem jene und diese forte fehlen, in 3,3 die Worte in eo (in quo natus sum in eo) 1 Cod. Turon. gegeniiber dem Cod. Bodlej., der sie nicht hat, 8,2 das richtige multiloquax(LXX πολυῤῥῆμον, der hexaplar. 7r. ΝᾺ NN'1D) des Cod. Turon. gegeniiber dem falschen multi /eæ des Cod. Bodlej., in 9, 13 das richtige ab ipso subdita sunt XX ἐχάμφϑησαν, der hexaplar. Syr. 95DNN, das hebr. Orig. nr) cetera (cete) sub caelo im Cod. Turon. gegeniber dem Isechen ab ipso condita sunt etc. des Cod. Bodlej.*, in 14, 12 18 richtige mon suscitabuntur (LXX ἐξυπινισϑήσονται, der hexa- | ar. Syr. NYyNNSI) de sommo suo des Cod. Bodlej. gegeniiber *m falsehen suscitabitwr etc. des Cod. Turon.3, in 15, 11 das chtige merberatus es (LXX μεμαστίγωσαι, der hexaplar. Syr. 793) gegeniiber dem falsehen uulneratus es des Cod. Turon.*, ᾿ p Mit Recht hat Lagarde tusta und in iustitia im iniusta corrigiert. Γ Condita, was Lagarde in den Text aufgenommen hat, ist eine durch das falsche caetera sub caelo hervorgerufene weitere Abweichung vom | richtigen Wortlaut. |" Der Sing. im Cod. Turon.:ist dureh den vorangehenden Sing. her- Vorgerufen. | Lagarde hat dies in den Text aufgenommen. 40 C. P. CASPARL «ἢ qualiter ill placuerit (LXX οἰαχίζει δὲ τὸ ὕδωρ, ὡς ἐὰν “. der bexaplar. Syr. Ny25 INT ΝΘ Ν NYAD 1 mdr) des Cod. Bodlej. gegeniiber der kinstlicheren autem, qualiter ill placuerit, aquam des Cod. Turon.' — An den zahlreichen Steller an welchen der Cod. Sangall. und die Citate in Augustins Ån! notationes in Tobum* dem Cod. Bodlej. und dem Cod. Turor vegeniiber das Richtige haben (s. ob. 5. 36 Text und An 2 und 8. 38 Anm. 1), beståtigt und sichert der Sangal das, was die Citate in den Annotationen bieten, sowie wiederu diese das beståtigen und sichern, was dieser hat. — An vo Augustin nicht citierten und ausgelegten Stellen, an welche der Cod. Sangall. den beiden anderen (Codd. gegeniber de Richtige hat — und deren sind nicht wenige —, ist er der ei! zige und alleinige Zeuge fir dieses. Und dasselbe ist er au an den Stellen, wo nicht nur der Cod. Bodlej. und der Cod. Turor sondern auch der Augustins Annotationen Ζὰ Grund liegende Cod. an einem Fehler (an demselben Fehler od jeder von ihnen an einem anderen Fehler) leiden, er dagegi das Richtige bietet. Fiihren wir diese Stellen hier an. In 4, haben der Cod. Bodlej., der Cod. Turon. und Augustins Oo simplicitas uitæe tuae, wåhrend der Cod. Sangall. simplicit utae tuae hat (LXX τῆς ὁδοῦ σου, der hexaplar. Syr. JM das hebr. Orig. T9NT). In 4, 12 heisst es in jenen drei Cod numquid non capit auris magnmifica ab eo, in diesem Cod. å gegen numquid non capiet etc. (LXX δέξεται). In 7, 2 steht jenen tamquam mercenarius, qui expectat mercedem operis δι. hingegen in diesem tamquam mercenarius expectans οἷο. (LX ἀναμένων). In 7, 18 haben die drei Codd. et referam ad me" sum consolationem in toro meo, der Cod. Sangall dageg: ᾿ et referam [ad] me ipsum cum fabulationem (ἃ. i. confal lationem) etc. (LXX Cod. Vatic. ἐνοίσω δὲ πρὸς ἐμαυτὺν EG λόγον, Cod. Alex. διάλογον ἰδίᾳ, der hexaplar. Syr. NS rn In 11, 12 haben jene homo wero (im Cod. Turon. feblt ven «-- I Lagarde hat die letztere in den Text aufgenommen. hd. rn NE ς Ὡςνἵἦ DAS BUCH HIOB. 41 ἴον nutat sermomibus, dagegen dieser homo uero aliter natat wmonibus (LXX νήχεται λόγοις, der hexaplar. Syr. ΝΟΣ INB). 1 16,18 haben der Cod. Turon. und Augustins Cod. terra ne periat, und hat der Cod. Bodlej. terra nec pereat super san- vinem carmis meae, wåhrend der Cod. Sangall. terra me operias 6. hat (LXX γῆ un ἐπιχαλύψῃς, der hexaplar. Syr. NS NYIN SMN, das hebr. Orig. "DSM SN PIN). In 17, 8 heisst es in an drei Codd. iustus autem super inimicum consurgat, im Cod. angall. dagegen super dd beds consurgat (LXX ἐπὶ παρανόμῳ, or hexaplar. Syr. ΝΣ y 73y by, das hebr. Orig. AIM 7 Ev), 3, 10 lautet in den drei Codd. absconditus est super terram miculus eius, im Cod. Sangall. dagegen absconditus est in terra vmiculus eims (LXX ἐν τῇ γῇ, der hexaplar. Syr. NYIND, das Pbr. Orig. PIND). In 20, 10 haben die drei Codd. filios eius isperdat impius, wogegen der Cod. Sangall. filios eius dis- 2rdant infimi hat (LXX δλέσαισαν fjttoveg, der hexaplar. Syr. (fP89 pra15, das hebr. Orig. D'OT 189). In 20, 16 haben er Cod. Bodlej. und der Cod. Turon. furorem dracomum mul- bit, und hat Augustins Cod. furorem dracomum fulgebit, der )d. Sangall. hingegen hat fuwrorem dracone(um mulgebit, (LXX nåaserev, der hexaplar. Syr. PINS). In 24, 12 lesen wir im od. Bodlej. und im Cod. Turon. de domibus ui eiciebantur und 1 Cod. Augustins de domibus eiciebantur, dagegen im Cod. | ungall. de domibus smis eic(i)ebantur (LXX οἴχων ἰδίων ἐξεβά- "το, der hexaplar. Syr. TPp2 37% ND NAS — 12). In 26, | heisst es in den drei Codd. usque ad consummationem lucis, ἢ Cod. Sangall. hingegen usque ad consummationem lucis m tenebris (LXX μέχρι συντελείας φωτὸς μετὰ σχότους, er hexaplar. Syr. NDYØN δ) NAT NES bd NAT V, das br. Orig. ἽΦΨΠ DY MIN ποῖα Ἵν) In 27, 8 haben die drei ør si forte Fader, der Cod. Sangall. hat dagegen si forte ᾿ luatur (LXX σωϑήσεται, der hexaplar. Syr. 51%). In » 14 haben die drei Codd. eos qui faciunt iustitiam, der Cod. hngall. hingegen eos qui faciunt iniustitiam (LXX τὰ ἄνομα, 5 Mit* Recht hat Lagarde das nutat des Cod. Bodlej. und Cod. Turon. | stillsehweigend in natat corrigiert. 49 C. P. ΘΑΒΡΑΗΙ. der hexaplar. Syr. NPDIB NY). In 36, 16 haben die Codd. abyssus effust subler eam, der Cod. Sangall. hat dageg: abys(sjus effusio subter eam (LXX ἄβυσσος χατάχυσις ὑποχάτι αὐτῆς, der hexaplar. Syr. 9INNN ΝΓῚΤΩΝ NTN). [πῃ 80, δ heisst es im Cod. Bodlej. und im Cod. Turon. Ecce effundi in Augustins Cod. Ecce fundit, im Cod. Sangall. hingegen Ed diffundit mem suam (LXX ἰδοὺ ἐχτενεῖ, der hexaplar. Sy MND Nm, das hebr. Orig. Δ 1: Endlich 37, 9 lautet i den drei Codd. de promptuartis superuemit (Cod. Bodlej. supe uemiet) tempestas et de promptuariis frigus, im Cod. Sangal dagegen de promptuartis superuenit lempestas et de promontori frictgus (LXX ἀπὸ ὃς ἀχρωτηρίων ψῦχος). | Hinsichtlich der Bedeutung des Cod. Sangall. fir den (μεσ: plarischen) Text der alexandriniscehen Version selber möch Folgendes zu bemerken sein. | Der Cod. Sangall. stimmt in allen den Stellen, an welcht der Cod. Bodlej. und der Cod. Turon. oder sie und der Aug stins ,, Annotationes in Iobum* zu Grunde liegende Codex an eine und demselben Fehler leiden, oder der eine Theil von ihm einen Fehler, der andere das Richtige hat, mit dem Text ἅδε ein, in welchem uns die alexandrinische Version! im Wesentlich anderweitig vorliegt, insbesondere in der Gesammtheit der åltest uns erhaltenen Handscbriften von ihr und in der hexaplarisc syrischen Uebersetzung. Er beståtigt mithin hier iiberall dies Text und tritt der Versuchung entgegen aus den Tone | Codd. falsche Schlisse zu ziehen in Bezug auf den (hexap| rischen) Text dieser Version. Hierin vornehmlich besteht sei Bedeutung fiir denselben. Daneben hat er jedoch noch die ZW fache andere, dass er da, wo die åltesten Fond | ! ihr hexaplarischer Text. HERE DAS BUCH HIOB. 43 )ς ὌΝ cht aus ihm allein, emendieren låsst. Das erstere thut er (zu- *eich mit dem Cod. Bodlej. und der hexaplarisch-syrischen Ueber- å tzung) z. B. in 20, 19. Hier zeugen nåmlich er und der Cod. pålej. durch [ἢν inualidorum (multorum emim inualidorum mos confregit) und die genannte Uebersetzung durch ihr NS tp fir das ἀδυνάτων von ACS?, einer Reihe anderer jechiseher Codd. und der Chrysostomus beigelegten ,, Synopsis -(ripturae sacrae* (πολλῶν γὰρ ἀδυνάτων οἴχους ἔϑλασεν) gegen- δ jer dem δυνατῶν von BS", auf deren Seite nur der Cod. Turon. it seinem von Lagarde in den Text aufgenommenen wali- orum steht. Augustin hat die Stelle nicht citiert. Eine Stelle, 1 der sich der in unseren Ausgaben der alexandrinischen Ver- on vorliegende Text aus dem Cod. Sangall. und ausser aus im aus der hexaplarisch-syrischen Uebersetzung emendieren - sst, haben wir in 16, 10. Hier haben alle Codd. der alexan- rinisehen Version ὀξεῖ ἔπταισέ με εἰς (&rl) τὰ γόνατα, dagegen ἢ ar Cod. Sangall. acriter me percussit in genis und die hexa- |ariseh-syrische Uebersetzung NDD 2Y "270 NDD (ἐχὶ σια- vo). Man hat diesen beiden Zeugen zufolge und im Grunde ΠΟΙ nach dem Zeugniss des Cod. Bodlej. und des Cod. Turon., " mit Grabe stått τὰ γόνατα zu lesen τὰ σιαγόνια oder auch ἐς σιαγόνας, Was Symmachus hat.! Fiir die Lesart τὰ γόνατα 8st sich allerdings der Wortlaut in Augustins Annotationen rier pereussit me in genibus anfihren. Aber dies in genibus GE von einem Abschreiber herriihren, der den Abl. P1. von ἘῸΝ dem von genu verwechselte. | πη Schluss noch einige Hieronymus's Uebersetzung selber, | Wle sie uns in allen drei Codd. und in Augustins ,Annota- ones in Tobum* vorliegt, betreffende Bemerkungen. Wir stossen in ihr auf eine Anzahl von Stellen, die nicht (it der alexandrinischen Version, sowie wir diese aus den Hand- | riften, aus den Citaten bei den griechischen Våtern und, in- rect, aus der hexaplarisch-syrischen Uebersetzung kennen, son- * Ὀνειδίξζοντες SR ue ἐπὶ τὰς σιαγόνας μου, Aq. ὀνειδισμῷ ἔπαισαν εἰς σιαγόνας [μου]. S. Field, Ζ. 80. μ᾿ ΠῚ > 44 , C. P. CASPARI. dern mit dem bebråischen Grundtext in dessen masorethiseh Gestalt und in des Kirchenvaters Auffassung desselben iiber å stimmen. Um diese Stellen, wenn auch nicht alle, anzufih ren In 4, 6 steht in Ὁ m g und bei Α et simplicitas miae (Ὁ m witac) tuae, in der LXX χαὶ ἢ χαχία (der hexaplar Syr. πα τῆς δδοῦ σοῦ, im hebr. Grundtext Ἴ 3 DNM). In 19, 17 heise. es in bm g und bei Å imnuocabam (A wnuocam) blandiens “πὴ uteri mei, in der LXX προσεχαλούμην OE χολαχεύων υἱοὺς παὶ λαχίδων μου (der hexapl. Syr. 597 NST 1355), im heb Grundtext "55 kb οἱ Ja 1371. In 23, 3 heisst es in Ὁ πῇ g qui. dabit (Ὁ m mihi) scire — et mentre usque ad solium eius, å der LXX τές δ᾽ ἄρα γνοίη ὅτι — ἔλϑοιμι eig τέλος (der hexe plar. Syr. ΝΠ ΠΟ NÅN — NIN YT PT 1505), im hebr. Gråt, MY) TISN TY NIN — "MYT. 98, 6 lautet in Ὁ m g und bei an in se wirtute ditudicabitur mecum? neguaquam! tar tum (A tamen) in terrore (bm em, en) non abutatur me, m Å: LXX χαὶ ἐν πολλῇ ἰσχύϊ ἐπελεύσεταί μοι, εἶτα ἔν ἀπειλῇ μὶ οὐ χρήσεται (der hexapl. Syr. ἸΞΊΩΞ Ὃν NYD NN'ID NYT! ØRN ND 1719 ΝΙΝ 2), der hebr. Gråt. ne modig 9 DØ ΝῚΠ ἫΝ N>. In 26, 11 haben Ὁ πὶ g und Å columm: (Ὁ m columnae lueis) caeli intremuerunt (A contremuerum die LXX στῦλοι οὐρανοῦ åtetasdnoav oder διεττετάσϑησα expansae sunt, (der hexapl. Syr. 19795 ΝΟΣ ΝΣ V der hel Gråt. 19517 DØ ΠΩ, die Såulen des Himmels gerathi in Schwanken. In 33, 15 hat g per somnium aut im uisio: nocturna und Ὁ m Å per sommium (Ὁ m somnum) aut mn ui: tatione mocturna, die LXX 2vimvov, ἢ ἐν μελέτῃ (der hexa| Syr. N'IVT) νυχτερίνῃ, der hebr. Gråt. δῦ IP mdmd. nd : 24 heisst es in Ὁ πὶ g und Α magna sunt opera eius, quae (1 quem deum vel quae opera) laudauerumnt uiri, in der LA μεγάλα ἐστὶν τὰ ἔργα, ὧν ἢ 0&av (der hexapl. Syr. TDDNLN) dvd dominati sunt uiri, der hebr. Grdt. DIN 1979 ΩΝ 19yB ΝᾺ ἢ multum est opus οἴνιδ, de quo cecinerunt wiri. In 36, 30 hab Ὁ m ecce effundit, Α ecce fundit und g ecce difrundit super er (g und A omma) lucem suam, die LXX (Thecdli ἰδοὺ ad ᾿ (viele Codd. ἐχτείνει) &t αὐτὸν (Β; AS ἐπὶ αὐτὴν) ἢ ὠδη (B å Å x4 I I | | å ᾿ pr 3 Ε « DAS BUCH HIOB. 45 KE. (ἃ. i. YTN) et in marg. τόξον (S?) oder τὸ τόξον Od; der hexapl. Syr. NINN Oy MND NN), der hebr. Gråt. | IN vo WID 1. In 36, 33 haben bm g Å possessionem cOn- ta eum, qui vei A fehlt qui) ascendere nititur (Ὁ und A ituntur), die LXX (Theod.), xtnow (χτήσεις A) χαὶ περὶ Jezia (der hexapl. Syr. NYYY 9531 NYIDT N2'5P), der hebr. Gråt. påy by AN MIP. Endlich in 87, 11 haben Ὁ m g Α et fru- : tum (g en irrigamit (τὰ trrigabit) mubes (g mobis, πὶ mubibus), die LXX χαὶ ἐχλεχτὸν χατατελάσσει γεφέλη, et ectum obtegit, obumbrat nubes (der hexapl. Syr. Sang | nl Sr ὮΝ , der hebr. Gråt. Dy MB DAN ei humore omustat nubem. Wie ist nun die εὐνάς und mit den vorstehenden ellen belegte Erscheinung zu erklåren? Nicht etwa durch die bpnåhme, dass Hieronymus an diesen Stellen einem von dem 2xt der alexandrinischen Version, den uns die Handschriften, a Qitate bei den Våtern und die hexaplarisch-syrische Ueber- (tzung bieten, verschiedenen Text gefolgt ist, sondern vielmehr Taus, dass er an ihnen jenen Text verlassen und bald nach «im Grundtext, so wie er ihn las, oder wie er ihn auffasste, dd nach einer von den åbrigen griechischen Uebersetzungen, Jd (da, wo diese mit dem Grundtext iibereinstinmten) wohl ch nach beiden zugleich iibersetzt hat. In 4, 6 ist sein sim- citas Uebersetzung des ἡ ἁπλότης, Womit Aq. (oder Theod.: Field, Or. Hex. etc. z. St.) das D/ des Grundtextes de: geben hatte. Er fand ἃ. ἃ. angef. St. in seinem Fxemplar r alex. Vers. nicht das % ἀχαχία, womit der Ubersetzer das Ἢ des Originals sicher ebenso wiedergegeben hatte, wie das Min 2,3. 27, 5 und 31, 6: — håtte er es gefunden, so wiirde | es, wie ANN an diesen drei Stellen, sicher mit immocentia I Nach Grabe (Breitingers Abdruck) hat der Cod. Å und nach Holmes | und Parsons er und Cod. 157 % dxania. (Tisch. Ed. VI und Nestle | im Supplem. zu ihr schweigen hievon.) Man könnte nun annehmen | wollen, Hieronymus habe diese Lesart vor sich gehabt. Allein dann | Wiirde er, wie schon gesagt, inmocentia und nicht simplicitas gesetzt I haben. Das duania der beiden Codd. ist sicher nur (richtige) Cor- Tectur von κακία, was sichin allen ibrigen Codd., darunter B. und S,, É fndet, und was der hexapl. Syr. las. 46 C. P. CASPABI. iibersetzt haben —, sondern, gleich dem hexapl. Syr., das aufe sehr alten Fehler beruhende χαχία, verwarf dieses als τ sinnig, ilbersetzte aber dann nicht das 9 des Grundtext dies wirde er wohl, wie in der Vulg., durch perfectio ause. driickt haben —, sondern das ἢ ἢ tors des Aq. (od. Ar In 19, 17 hat Hieronymus das υἱοὺς τῶν π᾿ αλλαχέδων μὸν å alexandrinischen Uebersetzers, durch welches dieser den amsehe nenden Widerspruch zwischen dem "55 "559 913M des heb | ischen Originals und der Angabe in 1, 19 vom Tode aller Kind Hiobs zu heben gesucht hatte,! verlassen und streng nach Ι΄ Grundtext iibersetzt.” In 28, 3 stammt sowohl das quis dab als das usque ad solium eius augenscheinlich aus dem hebr! iscehen Grundtext. Aehnlich hat Symmachus das 315N ἡ desselben mit ἕως τῆς ἕδρας αὐτοῦ iibersetzt. In 28, å an in multa uirtute diiudieabitur mecum halb 060 setzung aus dem Grundtext ("71% I ΓῚΣ 5957), halb (di cabitur) aus Aq. (δικασϑήσεται μετ ἐμοῦ) und Symm. (Örader ζεται), nequaquam, Was nicht mit Lagarde zum Folgenden | ziehen, sondern als ein fir sich alleinstehender, die vorang hende Frage beantwortender Ausruf (keinesweges!) aufzufass 1 ist, Uebersetzung des N> des ersteren, tantum VUebersetzu; des 7N in ebendemselben und des μόνον des Symm. und e lieh im terrore non abutatur me, wie es scheint, eine mw Wiedergabe des ὃν ἀπειλῇ μοι ov χρήσεται des ae ὁ schen Uebersetzers. In 926, 11 hat Hieronymus mit ΜΙ intremuerunt (Ὁ m g) oder contremuerunt (A) das ne) wisione von g die rechte Lesart, so hat Hieronymus hier ni Å das ἐν μελεστῇ der alexandrinischen Version, sondern das jm des hebråischen Grundtextes iibersetzt. Ist dagegen das mw I sein υἱοὺς παίδων μου, meine Enkel, gemacht. Vielleicht ist er auch Aq. oder diesem und dem Grunidtext 7 ug! h gefolgt. — Der Asterisk vor uteri met in Ὁ und m ist inso "ἢ ἡ richtig, als diese Worte ja kein Zusatz aus dem hebråischen Gry nur der erklårenden Uebersetzung dieser Version die wörthehef Grundtextes substituirt. | ve | τῷ ET = JE des hebråischen Grundtextes iibersetzt. Ist in 38, 15 das» 1 Einen anderen Versuch zur Hebung desselben hat Sym noe du k text zu dem, was die LXX hat, sind. Hieronymus hat å - DAS BUCH HIOB. A7 ΗΝ Ἐπὰν m Å die richtige Lesart, so kann er zur Noth damit das Å dater; (in cura) jener Version wiedergegeben haben. In τ, 24 hatte der alexandrinische Uebersetzer das vorletzte Wort is Verses 199% (von ai herrschen) gelesen und daher mit Fav, geherrscht haben, iibersetzt. Diese Uebersetzung hat Hiero- mus nicht wiedergegeben. Er las nåmlich das Wort vielmehr 8 unser masorethischer Text, 199% (Polel von VW singen) be- | ngen, gepriesen haben, und iibersetzte es daher mit laudaue- mi. In 36, 30 hatte die LXX (oder vielmehr Theod.; in der KX fehlt 36, 29—33) das letzte Wort des ersten Hemistichs N gelesen und uniibersetzt gelassen." Hieronymus dagegen las i wie Aq. (φῶς αὐτοῦ), Symm. (φῶς αὐτοῦ) und unser maso- chiseher Text, JIN? und iibersetzte es demgemåss mit lucem sam. In 36, 33 hat die LXX (Theod.) das letzte Wort dieses rses, gleich wie auch Aq. (ἐπὶ σπταρανομίαις) und Symm. (regi δία), ΠΣ ἀδικία gelesen. Hieronymus dagegen las es, wie ser δ τίνει Text, Noiy und gab ΠΡ» γὴν durch contra | qui ascendere nititur wieder. Endlich in 37, 11 ver- irf Hieronymus die Uebersetzung der LXX (Theod.s)? von *y5 p ἐχλεχτόν, der er keinen rechten Sinn abgewinnen konnte, gab das hebråische Wort, ihm dieselbe Bedeutung wie , Korn beilegeid> durch frumentum wieder, was er auch seiner Uebersetzung des Hiob aus dem Hebråischen gethan hat. Ån einem Paar Stellen, 21, 10. 11 und 94, 2, hat Hiero- Imus beide, die Uebersetzung der alexandrinischen Version und di von ihr ganz verschiedenen hebråischen Grundtext, wieder- greben und also doppelt iibersetzt. Die erstere Stelle lautet b ihm: emittunt (Ὁ m et mittunt) sicut oues (oues fehlt in Ὁ m) | Das τὸ τόξον in Cod. Α und τόξον am Rande von Cod. S. ist Ueber- å setzung des fremden ἠδώ. Der Uebersetzer dachte bei der Stelle | an Gen. 9,13: τὸ τόξον μου τίϑημε ἐν τῇ νεφέλῃ und meinte, es sei an ἢ ihr von dem die Rede, wovon hier gesprochen wird. | »Ὁ Ἕβραϊος : ἔχει, ὠρώ. Schol. apud Notilium*, Field z. St. | der sich auch bei Aq. »aimeo ἐκλεκτὸν ἐνοχλήσει (παρενοχλήσει) Ι må - = 13 electus (Cant. 6, 9) von VID aussondern, auserwåhlen. Dasselbe hat auch Symm. gethan: ἀλλὰ καὶ καρπῷ ἐπιβοίσει νεφέλη. τς» 48 C. P. ΟΑΒΡΑΒΙ. Ἢ infantes suos, et permanent sicut uetustae (£ fetus te, A uet oues eorum. Emittumt — imnfantes suos ist Uebersetzun g de Ba bry INSI IMS des Grundtextes, ! et permanent — oues OP εὐ ee des μένουσι de ὡς πρόβατα αἰώνια des ΕἸ driners, womit dieser wiedergegeben, was er im Grundtext I | In 24, 2 heisst es bei Hieronymus; gregem cum påstore | | pastorem) rapientes pauerunt (Ὁ rapuerumt), in der LXX rok) σὺν sov. Gorrasurreg, und im Grundtext YI δ} ἫΝ D Kirchenvater las in dem letzteren diese Worte und Ke VyT richtig mit pauerumni, drickte aber gleichzeitig das σ γοιμένι der griechiscehen Version aus, ungeachtet dasselbe ἡ einer anderen Lesart, 177), sammt ihrem Hirten, so οὗ auch auf falscher Lesung von YY7" beruht. g Hieronymus's Uebersetzung der alexandrinischen Versil des Hiob (ihres hexaplarischen Textes) erweist sich den vor: stehenden Bemerkungen zufolge nicht gleich der hexaplaris ἢ syrischen als ein völlig treuer Abdruck derselben. ! Aehnlich hat Symm. die Stelle ibersetzt: προβάλλονται ὡς ποίει τά Boépn αὐτῶν. S. Field z. St. | Ἔ, å pg DAS BUCH HIOB. : 49 éE 1. Homo? quidam erat in regione Ausitide, nomine 100. erat Imo ille uerax, sine crimine, iustus, dei cultor, abstinens se ab «ni re mala. 2. habuit autem filius septem et filias tres3. 3. ( erant pecora eius multa nimis: oues septem milia, camelli * ἃ milia, iuca boum quingenta, et asine gregales quingente et nisteriunm copiosam> nimis; et opera magna erant ei super ter- 1m. et erat homo ille nobilis de filiis orientis. 4. conuenientes tem filii eius ad i inuicem, faciebant conuiuium * cottidiae”, conuo- pr RE Be ee μὰ EG” tis secum sororibus suis, ut simul> uescerentur et biberent. et eum finiti essent dies conuiuii, mittebat Iob et purificabat 6, gn surgens mane, et offerebat pro eis uictimas secundum EG eorum” et uitulum unum pro peccato animarum ip- um 20 dicebat enim Iob: ne forte peccauerint filii mei et bene- er 11 deo!* in cordibus suis. sic faciebat Iob omnibus 6. 0n8, et ecce'? uenerunt angeli dei!*, ut adsisterent!? coram 401, et uenit etiaml!” diabulus cum eis. 7. et dixit dominus bul: unde ades? et respondens diabulus domino dixit: eir- (miens terram et perægrans!3 quae sub caelo sunt adsum. 8. et | am δ τῶ I (roth). — 3 Ἢ gross, schwarz, mit rothen Flecken darin. — 13 fu septem filios et tres filias. — * 80 μὲ (cameli). 8 et cameli. — ἢ sit. — 6 s0 uA. 8 conuiuia. — 7 Å Ben. quotidie, donec eorum E impleretur. Allen donec etc. ist ohme Zweifel eine Bemer- | kung Aug.s. Schon Sabatier: »quae ult. donec eorum, etc. quoniam aliubi ita non leguntur, forte ab Aug. ad compendium dicta sunt.* Pu secum. — ϑ 50 8u. Å eorum numerum. — 19 50 «. 8 ipsarum. I so 8.u Å maledixerint. — ! so 4. fu domino. — 13 8 fac- Im est autem illis diebus, et ecce, wæ factum est in his diebus, Aug. citirt nur et ecce ete. — 14 so 4. 8u bloss angeli. — Pu astarent, adstarent, Å. starent. — 19 50 Å. 8w domino. — " Å equidem. — 18 urspriimglich scheint peragrans gestanden zu haben; Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 4. + "å 50 C. P. CASPARI. fi dixit ei dominus: animaduertisti in!” puerum meum Iob, quia ord est quisquam similis illi super terram? homo sine crimine, | dei cultor, abstinens se ab omni malo. 9. et * responddl dia bulus domino dixit: numquid gratis Iob colit deum?'? 10. noåne? 3 tu circumsepisti quae sunt extra domum 38 et intra domum eius et quae foris sunt omnibus? in circuitu ” operibus manuum eiu benedixisti, et pecora ipsius?% multa fecisti super terram? 11 sed mitte manum tuam et tange omnia quae habet, nisi il eg” ua * benedixerit tibi. 12. tunc dixit dominus diabulo, ecce omnia quaecomque 29 habento3%, in mal tua, sed ipsur noli?* tangere. et discessit diabulus ἃ faciae domini. 18. i 60 33 die fili I0b> et filiae eius commedebant et bibebant uinu in domo fratris sui senioris. 14. et ecce nuntius uenit ἃ Tob et dixit ei%: iuca boum arabant et asine pascebantur luxt eos; 15. et uenerunt ostes et ceperunt eo0s3%, et seruos οὐσίας runt gladiis; et liberatus ego solus ueni, ut nuntiarem tibi. 1 adhuc eo loquente, uenit alius 3 nuntius, et dixit ad Iob: ign dei cecidit de caelo, et concremauit oues; et pastores 60] sumpsit similiter; et liberatus? ego solus ueni* adnuntiare tibi. 17. adhuc* eo loquente$**, uenit alius nuntius, et dix ad Iob: equites fecerunt nobis tres ordines, et cinxerunt came los et ceperunt eos, et seruos occiderunt gladiis; et liberati. ego 4 solus ueni ut nuntiarem tibi. 18. adhuc eo loquente| alius nuntius uenit, dicens Iob: filii tui et filiae tuae dum comm dunt et bibunt uinum apud fratrem suum seniorem, 19. subi spiritus magnus*” inruit ἃ deserto, et tetigit quattuor angul ΐ Är k e iiber a sieht wte spåter hinzugesetzt aus. — 1? so u. mn 8 fehlt im. 20 et fehlt in β μ. — 9 8u dominum. — * sic. β nonne, καὶ non. pi 8 fu domum eius. — * 50 Bf. u omnia. — 3 fu in cireuitu eius. | 26 3u eius. — Å sic. — % so Bu (facie tua). Å faciem tuam. — 0 å iiber 0 vom Schreiber. — % sic. 8 å habet, do. — % 50 μ. Å man tuam. — % nach dem i von nohi ist etwas ausradiert, als håtte am se Stelle ein anderer Buchstab gestanden. — % s0 u. P eodem. — “ἃ ᾿ Cod. filiiob, das letzte i von filtt und das i von iob durch οἰ ἢ ausgedråd — % 80 u. im 8 fehlt ei. — 86 s0 A. Bu eas. — 9 Bu et alius. --- fu liberatus sum. — % Bu et ueni. — 4 84 ut nuntiarem. — * 9 sprimglich adehuc. e fast verwischt, — ? s durch den Punkt | Schreiber cassiert. — 4 ,libatus eo βὶ [?]%, La. — % nach dem mei | | ο von loquente etwas ausradiert (wohl 8). — å 80 PB. αὶ mad | DAS BUCH HIOB. SY et ruit domus super liberos tuos, et mortui sunt *%; et |eratus sum ego solus, et ueni ut nuntiarem tibi. 20. tunc $ srexit Iob, concidit*” uestimenta sua, et totondit comam capi- 1 * sui, et proieciens* in terram adorauit?**, 21. et dixit: 1dus exiui*' de utero matris mea>*, et nudus uadam illuc; do- mus dedit, et 9 dominus abstulit**; sicut domino placuit!, sic? fitum est; sit nomen domini benedictum. 22. in omnibus 36 his τ: contigerut 37 ei, non peccauit Iob coram domino, et non dedit iipientiam deo58. C. IL. | 1. et factum est in illis diebus, uenerunt filii dei ut starent * ae dominum, et uenit diabulus in medio eorum ut staret coram dnino. 2. et dixit dominus diabulo: unde tu uenis? et respon- dis? diabulus domino et dixit: circuitis* que sub celo sunt et ragrato toto orbe adsum. 3. et dixit dominus ad diabulum: . aduertisti ergo famulum meum Ilob, quia non est quisquam sulis illi super terram, homo innocens, ferax, dei cultor, itinens se ab omni malo? et adhuc perseuerat in inno- iela. tu uero dixisti substantiam eius frustra perdere*. fa animam ipsius!? custodi. 7. et egressus diabulus ἃ facie ini, percussit Iob uulnere pessimo ἃ pedibus usque ad capyd. | oe. — 48 ca von GER nag und, ler — 49 sie. 8 u proeidens. — % 9 u orauit. — 31 fju Å exii. — > sic. mea ist das letste ν Wort auf einer Seite, die folgende, beginnt mit et. — % et fehlt in 38 u. |— % nach dem u von abstulit ist ein Buchstab ausradiert. — uita, in ? ῃ steht weder sic noch ita. — 3 zwischen om und nibus st etwas aus- - radiert. — 97 n iiberju vom Schreiber. — % 50 μ. 8 domino. fa II ist bloss durch einen Punkt, auf den ein etwas grösserer Anfangs- | buehstab folgt, von OC. I geschieden. — ? Bu astarent, adstarent. — 3 9 | respondit. — 4 Bu circumiui. — 5 fø ut substantiam eius frustra | perderem. — 6 84 dixit. — 7 84 quaecunque. — 3 580 μ. 8 ego. — Bu trado. — 10 fu eius. — 1 sic. — 15 84 iniecto (beide iniecto, was ὧδ 4* ΟΞ RE . 59 | C. P. CASPARI. stercore extra ciuitatem. 9. tempore uero multo interiecto 12 djxit! illi!t: quodusque?> sustinebis, dicens: ecce expecto tempo: huc 16. paruo, sustinens spem salutis meae!”? ecce enim : minata est memoria tua ἃ terra, filii et filiae, mei!* uentr) dolores et gemitus, quos frustra portaui cum labore. tuque 19 jpe in putridine uermium sedis pernoctans?" sub diuo; et ego” obe! rans, et deprecans de loco in locum et de domo in domum, 6] pectans, quando sol oceidat et requiem habeam ” laborum 38 d gemituum, qui me nunc angunt**. sed die ug uerbum in d H- mino*, et morere. 10. ad ille intuens dixit' ad eam: tamqam | una de stultis mulieribus es locuta. si bona accepimus” de mar domini, mala cur?* non sustineamus? in his omnibus” qu accederunt ei 3, nihil peccauit Tob labiis suis ante ion αὖ 81. autem 3 audierunt tres amici eius omnia mala haec αι accederunt οἱ 88, conuenerunt 3 unusquisque de regione od eum, Elifaz% Themanites%, rex, Baldad Saucites%, tyrannus, Sofar3* Namathites 39, Minaeorum rex. et uenerunt ad eum sim ut uisitarent et consolarentur. 12. uidentes autem eum el non non 40 agnouerunt. et exclamantes uoce magna fleuerunt, se dentes singuli uestimenta sua, spargentes*” puluerem* su capud suum*, 13. sederunt cum eo in terra septem diebus septem noctibus. et neino eorum loeutus est ad eum uerbu uidebant enim uulnus eius atrox* et magnum ualde *. 3 falsch scheint*, La.). — 2 8 et dixit. — 8. pa ini uxor 508. — 16 tempore adhuc fælt in Bu. — 17 meae fælt im Bu. — 5 80 μ᾿ ; '"filiae meg. — 19 50 μ. B.tu quoque. — 9 δος P sedens per not — 21 ego fehlt in 8 u. — 33. 50 P. u agam. — 38 80 u. Å dolorum 3 Bu agunt. — 3 fu dominum. — % v diber a vom Schreiber. N Bu suscepimus. — % w quare. in 8 steht weder cur noch quare " ὅθ. “0 8. øu omnibus his. — % βμ illi. — 3 nach dominum ein Aba und das u von ut gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. An 9 des zweiten Abschmitts (II, 11—13), doch ohne II (roth) am Randef 3 Bu haben et st. ut autem. — fu illi. — δ: 50 vu. P conuener que. — % fu Eliphaz. — 86 s0 8. wu themanithes. — 81. 90. u ET cithes. — % 9 Sophar, μ᾽ Sophor.—%9 wu Namathithos, 4 Naamat FP — 40 das eine non am Ende eimer Zeile, das zweite am Anfang der r genden. — 4 das t von spargentes sieht wie i avs. Bu et sparge ἢ % fu singuli puluerem. — 48 fu super capud suum in er ni ( 484 uulnera eius atrocia. — 4 fu et magnum dolorem ua Σ DAS BUCH HIOB. 53 C. I. 1. Post? haec Iob aperuit os suum, et maledixit diei suae. — et respondit Iob dicens3: 3. pereat dies* in quo nåtus sum in 6, et nox in qua dixerunt 6: conceptus est homo. 4. ποχῖ illa nt 3 tenebre, neque? requirat eam dominus?* desuper, nec ueniat Å — eam?* lumen. 5. sed decipiant 15 illam 15 tenebrae et umbra 15 ortis. ueniat super illam caligo, οὐ 15. conturbent eam quasi ama- tudines diei. 6. et noctem illam suscipiant 16 tenebre; non sit ᾿ς diebus anni, neque numeretur in diebus mensuum 17. 7. sed nox ἃ sit dolor, nec ueniat iucunditas*'* neque gaudium in ea”. 8. id maledicat 1111 390 maledicent 5: diei illi*, qui magnum coetum ptus que 53 est. 9. teneprescant side illius**, permaneat, et in -cem non ueniat, neque uideat Luciferum orientem. 10. quia "ἢ Οὐ conelusit portas uentris matris* meae; abscondisset enim lorem *” ab oculis meis. 11. quare enim in uentre ** non obii? utero exiui?*, et non protinus perii? 12. et ut quid consti- * * ᾿ Γ runt ὅ0 mihi genua? quare ubera suxi? 13. nune utique?' dor- - Å å . .. . . ens quiescerem et somnii 3 securitate fruerer 14. cum regibus, moratis terre, qui gloriabantur? in gladiis*, aut con prin- oibus* quibus multum fuit aurum, qui compleuerunt domus suas å ᾿ - ἢ Vor dem UC. II (roth). --- 5 das P gross, schwarz, mit roten Punkten um- | geben. — 8 3u et respondens Iob dixit. — 6 2 wu dies ille. — 3 50. μι. in Å β fehlt in eo. — 9 so A. 3u dictum est. — 7 80 μ. Å dies. — 3 so 4. 2u sit. — ? so 8 4. u nec. — 19 so 8. μ᾽ dominus eam. — 1 80 Å. 8 u Ἢ inueniat eam. — 13 8u Å excipiant. — 18 50 84. u eam. — 1 50 u Α. 8 umbre. — 15 2weifelhaft, ob et oder ei. — 16 s0 3 u. Å accipiant. — 17 2uA mensium: bei Aug. werden die Worte neque numeretur in diebus mensium nach den Worten sed nox illa sit dolor m V.7 citiert und glossiert. — 18 9 u iocunditas, — 19 3u eam. — % 50 Bu. Å illam. — Å sie. (8 μα maledicens). — 33 50 μ. Å ΠῚ diei, 3 diei, ille. — % dies oder captur que steht im Cod. 3u capturus. 24 9u Å sidera noctis illius. side steht auf der vorletszten micht ausgefiillten Zeile einer Seite. Von der letzten ist nur die zweite Hålfte beschrieben (mit illius permane). Es sieht aus, als sei auf dem læren Raum etwas ausradiert und dann nicht rsetzt worden. — 530 u A. β Qua. — 2 50 u Å. in 8 fehlt matris. — | pu laborem. — % 4. Ben. bloss uentre (woll nur Druckfehler). — | 504 (exii). 34 exiens. —3 50 μ᾿ Å. 8 constituerunt. — 9 50 Å. - 1taque, ø Nunc itaque nune. — ? fu somni. — 88 z2weifelhaft, ob 80 | der ' gloriabuntur; doch wohl jenes, was auch 8 u Å haben.— %s0 Å. Bu — 85 sic (die beiden Wörter in einem Wort. 8u cum prin- seder Or) δά C P. CASPABI. argento, 16. aut tamquam abortiuum prolapsu 3 de unlua mat i suae?, tamquam?* infantes qui no uiderunt? lucem. 17. ἢ | pii posuerunt *" furorem suum, ibi requieuerunt fatigati corp: | 18. simulque in aeternum habundauerun 31: non * audierunt ΓΝ | exactoris. 19. pusillus et magnus bi 4 est, et seruus non mi tuens * dominum suum. 20. ut quid enim datur eis qui in ama ᾿ tudine sunt, lux, et uita animabus que sunt in doloribus? οἵ quae desiderant mortem, et non contingit 45. illis, querentes ea ΠῚ. tamquam thesauros*%, 22. et gaudio adficientur *, si inpetrent* 23. mors uero* requies, cuius uia? absgondita est. conelus' enim deus aduersus eum. 24. ante escas quippe meas geit! adest 5, et fleo coartatus timore. 25. timor enim quem uerebe uenit mihi, et qaod” timebam, conprehendit me. 206. neque Å pace fui?%, neque in silentio, neque in requiem>*, uenit autem! mihi ira. ΠΤ 1. Respondens? autem Elifaz3 Themanites* dixit: 2. ne for | loquamur tibi in molestiam >? pondus autem uerborum tuor quis sustinebit? 3. quod si tu* monuisti multus, et magnv infirmium consolatus es, 4. et egros conroborasti sermonib genibusque infirmium ualitudinem prestitisti, 5. et nune πο. in te dolor, et benetrauit te, tu autem conturbatus es. 6. non timor tuus* stultus est, et spes tua et simplicitas uie” tuae | å cipibus. — 86. sic (zwischen p und 5. steht doch ein stark abgeschwåehtes fu Α prolapsum. der Schreiber hat das” ber wu ausgelassen. — 9 gi fehlt in β A. — B Bu Å aut tamquam. — 3 im Cod. nouiderunt, Schreiber hat das” iiber ὁ ausgelassen. 8 u Å non uiderunt. — ῳ Å | deposuerunt. — 541 sic (84 abundauerunt). — * 850 PÅ. u net. — δ Bu A ibi. — 44 50 β, in u fellt non. Å non timens. --- * 80 A. Bu tigit. — 46 94 thesaurum. — Å fu afficiuntur.— Å si impetrent /| in+ å u.—% Bu Å uiro. — % 50 u. Å uita. — 930 Å. Pu gemitus| dominum. — * Bu quem. — 55 so Bu. bei A fehlt fui. = * sg ἢ quie. — ὅ5.50 8u. Å enim. 1 U. IV trågt die Ueberschrift III. de reso (α. 1. “-. ΕΝ iob. tn grösseren rothen Buchstaben. — ? R gross, schware, mit roi Å Punkten umgeben. — ὃ 8 Eliphat. — 4 4 Thimanes. — ὃ fu mole 6 im B fehlt tu. — 7 Bu manus. — % 80 μά. ,8 ti mortuus Γ᾿ i mortuusj|f, La. — ? μ4 et simplicitas uitae, Å simplicitas it 4 Je % DAS BUCH HIOB. 55 | recordare 1: itaque, quis mundus perierit, uel quando quando 15 >races radicitus interierint? 8. quemadmodum uidi arantes pes- 9 et qui serunt ea, dolores metunt sibi. 9. precepto domini >ribunt, et spiritu!? ire eius demulientur. 10. fremitus leonis uox leaenae et gaudium draconum extinctum est!*. 11. mir- icoleon perit 15, eo quod non haberet escam, et catuli leonums 15 uisi sunt ab inuicel7, 12. quod si aliquod uerum uerbum fuisset 15 sermonibus tuis, nihil orum” tibi accedisset. numquid non piet 59 auris magnifica ab 6053:, 13. Β0η1 7 25 et timorem in ho- ines**, 14. orro" * mihi accidit et tremo*”, et ualde ossa mea ymmouit, 15. et spiritus in faciem mihi occurrit. orruerunt Wpilli mei et carnes. 16. exurrexi, et non cognoui; inspexi, et )n erat * figura ante faciem meam, sed auram tantum et uocem 1diebam 7. 17. quid enim? numquid homo ante dominum mun- 18 erit? aut ab operibus suis sine macula uir? 18. si contra ΠΟΘ. Suos non credit, et aduersus angelos suos prauum 5. quid vperit; 19. habitantes?”” autem domus loteas, de quibus 3" et )8 ex eodem ulto*' sumus, percussisti? illos tamquam ineam 88, ἢ, et mane * usque ad uesperem 3 ultra non sunt; eo quod 36 et. Ben. am Rande ,,f. viae*. — 1 50 3u. Å Ben. tuae quasi stultitia. die beiden leteten Worte gehören aber wohl Aug. am. — 1 die Zeile vor recordare micht vollendet und das r des Wortes gross und mit rothen Punkten umgeben. — 13 das erste quando das letzte Wort einer Seite und das 2zweite das erste der folgenden. — 18 Cod. spu, was auch 8 hat, nach La.= spiritum. — 14 50 Å. 8u gladius draconum extinctus est. — 18 BuA periit. — 16 das s durch die zwei Punkte vom Schreiber casstert. er wollte wohl zuerst sunt vor diuisi setzen. — 1 3uA inuicem; der | Schreiber hat unterlassen ” iiber 6 zu setzen. — 23 8 ruisset. — 19. der Cod. nihilorum (84 Å nihil horum). — % fu Å capit. — 2 50 fu. Å ab eo magnifica. — 33 sic. Å sonum, με somnum. ,sonium ich zweifelnd*, La. Unter ” scheint ein jetzt fast verwischter Buchstab gestanden zu ha- | ben, vielleicht t (sonitum). — 38 23 et timorem nocturum decidente Ἵ ; timore in homines. — * das r iiber der Zeile vom Schreiber. — sic (Bu | tremor). — % 50 u. β erit. — % 50 8. wu sed aura tantum, et uocem | audiebam. — 38 so0'u 4. β paruum. — 39 50 μα. 8 habentes. — % sic- — ål sic (eo de multo). 4 eodem ulto. — % fu Å pereussit. — | ke μι Å tinea. — % urspriimglich magne; g doch ausgewischt. β μι Å et å | mane. — % gu Å uesperam. — % 50 A. β et eo quod, w et quod. — - Å 56 , C. P. ΟΑΒΡΑΒΙ. Ἢ δ ; er ΟΣ ; Å - Ἢ non possint 97 5101] ipsi 3 subuenire, perierunt*. 21. adflauit eos, et aruerunt; interierunt, quia non habebunt* sapienti VER ἢ : --ὄ. - | KP 1. inuoca autem, si quis tibi respondeat, aut si que scorun angelorum * uideas. 9. etenim stultum interimit 3 ira, errantem occidit zelus>. 383. ego autem uidi stultus radicem mittentel protinus comesa* est eorum conuersatio. 4. longe fiant” fi eorum ἃ salute, et conterentur * ante” iamuas infirmorum'"%, å non sit qui eruat. 5. que enim illi congregauerunt, iusti come! dent, ipsi uero de malis non liberabuntur. exauriatur " fortit val eorum. 6. non epim prodiet de terra labor, nec de montibv germinabit dolor; 7. sed homo in labore nascitur, pulli auter uulturis altissime uolitant!*, 8. unde et ego deprecabor dominun. et dominum omnium dominatorem inuocabo, 9. qui facit magn et uestigabilia!?, glorifica et ingentia quorum non est numeru. 10. qui dat pluuiam super faciem terrae, et mittit aqual sub celo. 11. qui facit infimosl* in excelso, et qui perditos excitat in salutem. 12. qui mutat consilia astutorum, ut nc faciat 16 manus eorum ueritatem; 13. qui conprehendit sapiente in prudential”, et consilium uersutorum exterruit!*. 14. ind concurrent illis!*” tenebræ, οὗ 39 tamquam in nocte ? palpabur in meridiae, 15. et pereant in bello, et egrediatur de manu på tentis infirmus, 16. sit 53 autem infirmus ” spes”, et iniqui 08. obstruatur. 17. beatus autem uir quem arguat * dominus, ὁ co | | 37 8, Å possent. — % so Pu. A ipsis. — % 50 u Å. B interierunt. 10 94 Å habebant. ar I 1 C. V ist ohne Jedes Interpunktionszeichen mit dem vorangehenden verbund! (ebenso in Pu). —* Cod. quescorum angelorum, με quem sanctorum åpg lorum, £ quem ideen sanctorum. — 350 Pu. Å perimit. — Pa 4 € rantem autem. — 5 50 μὶ 4.β zelus oceidit. — ὁ 84 comesta: — Ts0u. fient. — 8 β 4 4 conterantur. — 950 fu. Å super. — 19 80 Å. då rum. — 1 8 4 Å exhauriatur. — 1350 4. fu uolant. — 18 34 inuestig — 4 Bu infirmos. — 15 24 impeditos. — 16 50 4. Pu faciant. Mo u prudentiam. — 18 so 8. w exterret. — 19 50 u A. β illi. — gul aut. — ? so A. 8u bloss nocte. — 33 8 si. — 3 ,u Å infirmo. — pes. — 3 8 u iniquus. — % fu 4 arguit. — 31 80 u. β Correctio ne å | ΣΕ på Å DAS BUCH HIOB. 57 yt - % autem?3 omnipotentes ne abnueris. 18. ipse autem** dere? facit, et rursum ὁ: medetur; percussit 3 et manus eius mauerunt *. 19. sexies de necessitatibus liberabit te ἃ morte 3, in septimo non non te tangit?** malum. 20. in fame liberabit 3 ἃ morte, in ὅδ prohelio uero de manu ferri 3? Silent er ἐν | flagello linguae absconde te, neque timebis que* superue- ent mala. 22. iniustos * et iniquos deridebis, et ferrotientes 15 Istias non timebis. 23. quia cum labidibus agri habebis fedus Istiae enim fere pagata*% erunt tibi. 24. deinde scies quod in ce erit domus tua, et tabernaculi tui conuersatio non peccabit. | et seies quod multum erit semen tuum, et filii tui erunt tam- tam omnis erba in campo. 26. et uenies in sepulchrm* tam- (am frumentum maturum, quod in tempore suo metitur**, aut mquam aceruus *? are 9 in tempore suo congregatus. 27. ecce ἧς ita exquesinimus, haec sunt quae audiuimus, tu uero scito ᾿ ᾿ etipsum quid egeris. C. VI. ΟΠ 1. Respondens? autem Iob dixit?: 2. si quis adpendens pon- Å ret iram meam, et dolores* meos ponat in statera simul, | arena litorum inueniet grauiores; sed ut uidetur, uerba mea > nt mala. 4. sagite enim domini ὁ in corpore meo sunt, quarum — % 90 8. u ergo. — 9 3u enim. — % 9 μ΄ dolorem. — 3 8 rusum. — et m percutit. — 3 so 8. μ sanant. — % 3ubloss liberabit te. ἃ morte ist aus dem liberabit te ἃ morte :n v. 20 heraufgekommen. — % das erste | non das letzte Wort auf einer Seite, das zweite das erste auf der folgen- | den. — % 8u Å tanget. — 37 80 μ. 8 liberauit te, Å te liberabit. — 38 80 με Å. Bet in. — % so Α. 8u inferni. — 4 das n vom Schreiber durch | den Punkt cassiert und mit t erstattet. β Å soluet te. — 4! das t von | te gehört auch zu absconde, die zwei t durch eins ausgedriickt. — 45. 8 u | neque timebis, neque. — 33 3u superuenient tibi. — * ,Editi: Nonne patieris injustos ete. [A flagello linguae abscondet te: ne sentias contu- melias, nonne patieris injustos etc.]? At MSS.,non ne patiaris? Injustos ete.*, Ben. — % sic. 8 u ferocientes, ἃ Fe — 46 84 Å pacatae. — Ϊ "sic —% 8,u metetur. — 49 urspriinglich acertuus, t dann ausgewischt. | — 984 areae. | Vor Ο. VI michts als ein einfacher Punkt. — 2 grosses R. — 3 im 8 fehlt å — 4 fu sermones. —5 50 Bu. bei Α fehlt mea. — θ80 4. 8u dei. 58 | CP. CASPAR, ἘΣ - furor bibit sanguinem meum. cum enim incipio loqui, stim me. 5. quid enim? num frustrafiager 7 clamauit ὃ nisi escam re quirens*? aut bos mugiet, cum habeat in presepe tibus10? g numquid potest sine sale edi panes? aut est sabor in sermo nil | uanis? 7. sic nec anima mea potest cessare. fetidas enim uide escasl! meas, sicut est odor leonis. 8. quod si det, et P uenia postulatio mea, et spem meam det dominus, 9. incipiens domin uulnerat 18 me, sed non in perpetuum me interficiatJ* 10. si mihi ciuitas sepulchrum, supra 15. cuius muros saliebam. non pa cam; non enim mentitus sum uerba sanctivdei mei!%, 11. qu est enim uirtus mea, οὐ 17 sufferam? aut quod tempus meum, | sustineat anima mea? 12. numquid uirtus lapidum uirtus me, aut carnes mea 15 sunt aereael”? 13. aut non in ipso confid: bam 20? sed adiutorium amercescit*”', 14. auersa esta me miser. cordia, et uisitatio domini me dispexit. 15. propinqui mei å respexerunt me; tamquam torrens deficiens, aut sicut finctd transierunt me. 16. qui me metuebant, nunc inruerunt super m 17. sicut nix aut glatias? constricta cum tabuerit, in calore ne conparet 38 quid fuerit, 18. sic et ego dereptus” sum ab omr bus. perit et exclu de domu?* mea factus sum. 19. uide uias Temane eorum?”, semitas Sabaeorum intuimini 35: 20. qu | confusionem consequentur qui in ciuitatibus et in” diuitiis eo fidunt. 921. nune autem et uos insurrexistis in me sine mise — 7 sic. Bu 4 frustra onager. — 3 30 8. « Å clamabit. — 9. 80 Å. ἢ auaerens! — 1 sie (presepetibus). β presepe (4. presepi) eibos. | ll 80 μ. Å escas uideo, Å uideo carnes. — ,Editi cum versione V gata, Quis det ut? At MSS. Quod si det et, Ben. — 8 Pu uulneret.. 14 50 u. 3 interficiet.— 15 84 Å super. —16 50. Ru. Å uerba sunt san: dei mei. — " fu Å ut. — 18 sic (34 meae). — 19 80 u (eree). gen 20 “ὁ Au. Å Ben. aut non in ipso confidebam, cum mibi bene ess Alleim die Worte cum mihi bene esset gehören trotz der auf sie 1 genden Gilosse: id est, cum essem immortalis ad imaginem Dei ol Zweifel Aug. an. — 2 sic. amer am Schlusse einer Zeile, cescit am Å fang der folgenden. 8u A ἃ m> recessit. — 33 sic. β glaties. 4 glaci Bu apparet. — % 2u derelictus. —13 fu Å perii. — % sil. PL exul (4 exsul) de domo. — 2 sic. β Å Themanorum. — 80 4 Vi mitas Sabaeorum intuemini). ,Intuemini zum Folgenden salget intuemini ebenso u*, La. — 39 80 μ. im 8 fehlt in. — % m ΗΝ å hi --- DAS BUCH HIOB. 59 Ε Εὖ sed uidentes uulnus meum timete?*”. 2922. quid enim? umquid aliquid uos ρου ἢ, aut fortitudine uestra? indigeo, ut ἰβ saluetis ab inimicis, aut de manu potentis eripiasti3 me? ; . docete me. et ego obmutescam. si quid erraui, dicite mihi. ᾿ sed ut uideo, praua*ueri hominis uerba 3 ceitis3. non enim | uobis auxilium peto. 26. neque increpatio uestra silentium net mihi 3; neque enim elocutionem sermonis uestri sustinebo. } uerumtamen super pubillum 3 inruitis3”, et insilitis* in -micum uestrum. 28. nune autem aspicientes*' uagate * mihi. ᾿ eie uestra non mentiar. 29. sedete, et non sit iniquitas, et irsum iustitiæ 5 adeste *: 30. non est enim in ore meo iniqui- , et fances meae, nonne sapientiam meditantur *? [ὙΠ᾿ 1. nnmquid non temptatio est uita humana super terram, et - cut cottidiani mercenarii uita eius? 2. aut tamquam seruus -etuens dominum suum * et consecutuss * umbram, at + tamquam ercenarius expectans3 mercedem operis sui? 3. sic et ego ex- βίδα menses uanos. et noctes dolorum date sunt mihi. 4. si yrmiero, dico: quando dies? et si surrxero. rursum: quando >sperum 6? repleor 7? autem doloribus å uespere* usque ad mane, et concrescet*” corpus meum putridine uermium. infundo ebas terre!*. radens saniem, 6. et uita mea" exilior est quam — Å 23u Å petii. — % 0 « Å. 8 fortitudinem uestram. — 88 sic. 8u eripiatis. — 3 s0 u. ΘΑ (A auch in der Auslegung) narua. — <0 3 Å. sesse (abqgekiirzt geschrieben) u*. La. — 86 sie ( 3u Å dicitis). — 3 4 im- ponit mihi. 2 mihi imponit. — % so 434 (nupillum). ,Lor. super pu- sillum.. Am: Er. et plures MSS. usillum ”Druckfehler fir pupillum): juxta Vulg. et LXX*, Ben. — 89 3uA irruistis. — 48. 24 insilistis (ybeide Hdss insilistis*. La). — 41 's0 9u. Å inspicientes. — * so st. ua- | eaåte (β A). — % oder iustitie. — * 3uA adestote. — 9 so 8u. Å | meditabantur. Vor C. VII ein einfacher Punkt. — ? s0 u A. in 8 fehlt suum. — ? das 2weite s vom Schreiber durch die beiden Punkte cassiert. — 4 so st. aut (8u A). — 3 8u Å qui expectat. — 6 fu uespéra, Å uesper. — 7 50 Å. | 8ureplebor. — 8. so Å. 3u uespera. — 9 3 concrescit. — 1080 ø Å. | 9 In fundo glebas terre. ,Sic (infundo glebas terrae) MSS. juxtaLXX. At editi in fundo globos terrae*, Ben. -- " so A. in βμ fehlt mea. — δ, 60 Ὁ. P. CASPARI. ————————====———— - loquella, et periit 15 in uacuam spem”"?. 7. recordare ergo 13 spiritus est uita mea, et non amplius reuertetur oculus mew dere bona!?. 8. non me!% cognuscet!7 oculus uidentis; oculi tu in me, et non subsisto, 9. tamquam nubes expurgata de celo. hr ed ἡ enim homo descenderit ad inferos, ultra non ascendet, 10. et no reuertetur amplius 118 domum suam, neque cognocet!? illum ultr locus suus. 11. propterea itaqua*" et ego non parcam ori me: in? angustiis” positus spiritus mei; aperiam amaritudinem oi meaecoartatus. 12. ututrumne* mare sum ?* aut drago, quia $' tuisti super me custodiam*?? 13. quia dixi: consolabiturme lestna meus, et referam me ipsum” cumfabulationem?* in toro me 14. exterres me per somnia et per somnia”, et per uisiones | meae ὃ: obstubefacis. 15. absolue? a spiritu animam meam, i ἢ a morte ossa me. repelli 3; 16. non enim in sempiternum ufuar ut pacienter feram. discede ἃ me; uana est enpim uita me 17. quid enim est 3 homo quod exaltasti eum, aut qui> er sensu 3” tuo intendisti ad? eum. 18. uel uisitationem eius pacies * in mane, et in requiae iudicabis eum? 19. usque qU non met timittis, neque deferes**, donec deglutiam * saliua. meam in dolore? 20. si ego** peccaui, quid tibi possum *? facer tu quis scis* sensum humanum, quare posuisti in me * ut logu. aduersum te, et sum tibi honer*? 21. et quare non est ai | s0 μ. 8 perit. — 1 so Å. øv uacuum spes. — 14 80 Å. fu itaque. 15 Å Ben. et non reuertar ad uisibilia. Diese Worte sind jedoch oh Zweifel nur Aug.'s Bemerkung 2u den ausgelassenen Textworten. — — 16 Å. 3u nonne. — 17 50 Å (cognoscet), 8 u cognoscit. — 18 50 βΑ. in fehlt in. — 19 sic. — 30 sic, — 2 8u loquar in. — * Bu angustia. Ὁ B sic, Wiederholung von ut. — 3. fu Å sum ego. — 35 quia statui super me custodiam fehlt in 8. — 2 so FA. u lectulus. —* FuAad ipsum. — 38 cum fabulationem geschrieben. fu Å consolationem. —%0 | stert durch die Punkte tuber den drei Wörtern. — 80. 8,u Å uisionem. " —8 | me. in Bu fehlt me. — % 8 Å absolues, w absoluens. — % SÅ rep: μι reppuli. — % fu est enim. — 88 2uA quia. — % ex fehlt im Bu| — 81 nach sensu ein ausradiertes s. —3 50 Bu. Å in. — 9 59 wohl I Cod.; das Wort steht auf der letzten Zeile einer Seite, in die innere. | eingeklemmt, und ist deshalb undeutlich. — 49. s0 st. facies.:— Bud non. — sit (Bu Å deseris). — % 50 Å. 8 glutiam, μ gluttiam. å 480 A. Bu bloss ego. — 5. fu Å possumtibi. -- “6 84 qui 808. durch Verdoppelung des 8 von scis entstanden. — Å Pu posuisti 48 50 u. B sim. — 49 sic. fu oneri. — % t durch den Punkt < D - τ 30 DAS BUCH HIOB. 61 litus iniquitatis meae, et purgasti peccatum meum? nunc autem terram ibo. maneuigilabo δ᾽, et ultra non ero. | | i | ᾿ C. VIII. NN haee Baldat Saucicitis dixit: 5. quousque loqueris vec? spiritus multiloquax3 est oris tui*. - numquid dominus | juste agit, cum iudicat? aut qui fecit omnia, turbabit quod iustum 6? 4. si filii tui peccauerunt coram eo, misit in manu iniqui- tes eorum*. 5. tu autem consurge deluculo ad dominum omni- btentem, et %. 6. si mundus et uerax” es tu, precem exaudiet am*, et restituat ὃ tibi uitam iustitiae; 7. et erunt priora tua inima, nouissima tua!" infinita. 8. interroga enim generationem - fiorem, et exquire genus parentum. 9. hesterni”" enim* sumus, | Descimus, et umbra est uita nostra super terram. 10. aut imquid non hi!3 docebantl* te, et referunt 15 tibi, et ex corde do proferentes 16 sermonis? 11. numquid uiret 17 scirpus sine ua? aut erescit iuneus, nisi inprieturl!5? 12. adhuc in sua radice psIstet 15. et non. metetur. antequam bibat?", omnis erba nonne it? 13. sic igitur erunt nouissima omnium?” qui obliuiscun- r dominum; spes-enim impii peribit, 14. et inhabitabilis? erit mus eius, adque araneis conplebitur tabernaculum eius. 15. dud si et* suffulserit domum suam, non stabit, et cum coepe- 2 non permanebit. 16. humidus enim est* ante solem, et (auch Å Ben. est: hier wohl nur Druckfebler). — 51 das ist wohl mane euigilabo: das & von mane und-das von euigilabo durch ein & ausgedrickt; | 84 mane uigilabo, Å nam euigilabo. UC. VII folgt auf C. VIL ohne Zwischenraum in derselben Zeile. Nach | dem Schlusswort vom C. VII ein einfacher Punkt. — ? Å etwas gross. — EG 80 u. 8 multiplex. 4 Bu ori tuo. - 950 Bu Å (, Editi, in pare --.ὄ At MSS, in manu: juxta LXX*, Ben.). — 6 fu A et precare. — 7 80 u in B fentt et uerax. — 330 μ. 8 tuam exaudiet. — ? 34 Å restituet.— 1 Ba nouissima autem tua. — 1 80 8. w et externi. — 2 50 8. in u fehtt enim. — 18 x9 μ. 8 ἢ. — 14 μὶ docebunt, & nocebunt. — 15 Cod. " (referunt? referent?) 8 referent. — 16 βμὶ proferent. — 17 so | ge uirescit. — !8 sic. fu irrigetur. — 19 8, Å consistit. — % 380 Α. Pu uiuat, vivat. — 21 8u hominum. — ? fu non habitabilis. — % so OG met si — % 50 A. 8u cvperit, ceperit. — 35. so Å. 8u est enim. ho Ka ᾿ 692 C. P. GASPABRL. de putridine eius? germen eius ascendet. 17. in oongred bus lapidum dormit, et in medio lapillorum uiuit”. 18. si lutierit 28. locus mentietur eum, non enim aduertisti 39 ned 19. quia euersio impii talis3* est; de terra autem alterum 3: de minauit 3”. 20. dominus enim no probabit 3 innocentem, nec i lun munus impi > accipit %. 21. uveratium autem os repleniar risu, et lapia eorum confesione*”. 22, inimici autem el induentur confusione, et tabernaculum impii manebit 3. ELG 1. Et* respondens Iob dixit: 2. uere scio quia ita est. quo modo enim poterit homo iustus esse? apud* deum?? 3. si ein! uellit 1 iudicio contendere cum eo, €t respondens unus*? de mille 4. sapiens ὃ. enim sensu et fortis et magnus. quis durus fuit Coral eo, et mansit? 5. qui in uetustate 10 perducet? montes, et neseiunt qui uertit eos in ira; 6. qui commouit 15 orbem ἃ fundament: et columne eius mouentur 15: 7. qui praecepit * soli, et ne tur, et contra sidera signat; 8. qui extendit celum solus, et an bulat tamquam super terram super mare; 9. qui facit Ar turum et Uesperum et Pliadas et interiora Austri; 10. qui fac magna οὗ 16 inuestigabilia, glorifica et ingenti 17 quorum non & 26 80 BA. im u fehlt eius. — 7 8u 4 uiuet. — % das ὁ ber ut το Schreiber Bu deglutierit (La deglut|tjierit). A deglutietur. — 5850. 8 animaduertisti. — % 50 8. u imputabilis. — 9 80 Å. Bu alterutru 8 8u germinau(v)it, Å germinabit. — 3 sic (der Schreiber hat das * ub o ausgelassen). Å non probabit mit der Bemerkung (Aug.'s): An: mc reprobabit? vel illud:fImpium non probabit innocentem? β non I probauit, « non reprobabit. — % 80 st. impii. — % das ἃ ber den vom Schreiber. Bu accipiet. — 86. 39. repleuit, wåreplebit, 4 impleuit. 37 sic. — % 284 non manebit, Å non permanebit. CO. IX beginnt mitten in?eimer? Zeile nach einem blossen Dall und s erster Buchstab st kaum gross. — ? in Bu fehlt et. — δι: quis 1 iust esse, & bloss iustus esse. — 4 so β. w ante. — ὅ fu-dominum. — * eni. — 7 sic (84 uelit). — 8. Å non respondebit ei unus, μὲ non resp. debit ei unum, Å non respondebunt ei unum. — 9 Bu sapiens est. 10 50 βμ. A uetustatem. — 11 50 Bu. A'perducit. — ? fu 4 gå — 18. 23u Å mouebuntur. — 14'84A] praecipit. — so Pu. 458 mare tamquam super terram. — 15 fu atque. — 1" so så. DAS BUCH HIOB. 63 merus. 11. si transgressus me fuerit!5, non uidebo”, et si ansierit me”, nec sic sciam. 12. si enim morti tradiderit, quis i ertit?? aut quis dicit* illi: quid fecisti? 13 ipsius enim huertibilis?*? ira. ab ipso subdita** sunt cetera *” sub celo. | quod si audiat me, et discernat sermones meos secum, . quod si etiam iustus fuero, non exaudiet me. iudicium eius xabo. 16. si uero inuocauero, non? exaudierit, non credam od” exaudiuit 2 uocem meam. 17. ne forte in turbine me nterat; multas enim tribulationes meas fecit sine causa. 18 Å enim sinet?” me respirare, sed inpleuit me amaritudine. 19. enim quia potest, obtinet; nam iudicio eius qui 3 aduersabitur? . quod si > fuero iustus?, os meum impia loquitur>. 21, quod å si 3 fuero sine crimina3, prauus inuenior36. si enim et impiae | in anima mea*?”, nescio. uerumtamen?* aufertur 3?” uita mea. . uerum *? est; propter quod et dixi*: magnum et potentem iperdit * ira. 23. qua nequa nequam* homines in magna i rte erunt, sed iuste** deridentur”. 94. terra tradita est in ΠΝ impii. facies iudicium * eius operit*”. quod si non est, | ergo est? 25. uita autem mea leuior est qur cursore**. fu- unt, et non uiderunt bonitatem. 26. abierunt quasi uestigium das Wort steht am Ende einer Zeile.— 180 u 4. 8 fuerit me. — !? nach uidebo folgen bei Å Ben. dit Worte: si'altior me'fuerit, aut celeritate perstrinxerit (Ben. am Ramde: f. pertransierit) me, non eum agnoscam als Textworte. Sie gehören aber Aug. an. — 2 so u. in 8 fehlt me. — 31 BuA auertet. — 53 fu dicet. — 8 inauertabilis. — * so u Å. 8 con- ' dita. — % so Bu Å (es ist ceti 2u lesen). — % 9 Ajjet non, u bloss et. — 12 80 Bu. Å quoniam. — 50 u Å. 8 exaudiet. — * 2uA sinit. — 3 | fuA quis. — 81 9 quod si et, ø4 quod et si. — das” iiber u (um) | vom Schreiber durch den Punkt cassiert. — 88 Bu A loquetur. — 3350 u. Å si et. — 5 das a"durch den Punkt vom Schreiber als Fehler bezeichnet. ) å av -- 8u inueniar. — 37 βιὰ animam meam. — 3 so Å. fu uerum au- tem. —39 50 8u. Å auferetur. — 49. βιὰ Aunum. es sieht aus, als håtte der Schreiber corrigiert, vielleicht unum in uerum. — 4 580 23u. Å unum est | quod dixi. — ? 50 4. Bu disperdidit. — % sie. 84 quia neque, Å quia å nequam. — 44 Bu iusti (so Aug. nach den Worten: in qua sunt etiam κι cum — deridentur). — 5. fu hi deridentur. — 6. 2u facies iudi- | &um, Å faciens iudicium. — 47 505,44. und u (in μὲ ,war [operit] operuit. 1 das u ist radiert*, La). 8 operuit. — 48 so μά (Aug. citiert quod — est | 2wei Mal, das zweite Mal fiigt er ipse hinzu: quod si ipse etc.). Å quod I Si ille non est. — 49 sic (das cur wiederholt und das erste Mal qur ge- NG - 64 C. P. CASPABI. δ΄ nauis, aut quasi aquile uolantis et querentis* escam. 97,6 si et locutus fuero obliuiscor dum loquor. declinans in faci LT ingemescam. 28. commoueor omnibus membris; 8610 enim : " inpunitum me non timittis. 29. et qui j 5 sum impius, quare no sum mortus>3, οὐδέ laboro? 80. quod si purificatus fuero in Bind et mundatus fuero mundis manibus, 31. satis in sorde ὅδ᾽ me tinx Sti, et exsecratum est me? uestimentum meum. 32. non est etenim * homo sicut et ego6, cui contradicat*, ut ueniamus på iter ad iudicium. 88. utinam esse οὐ nobis arbiter, et qui å gueret, et qui audiret inter utrumque %! auertat å me urgam suam, et timor eius non me terreat! 35. loquar et non timea eum. non enim nunc % sum mecum. EX 1. defecit anima mea”. proferam contra me sermones me( loquar in amaritudinem 3 anime meae coartatus, 2. et dicam | dominum: noli me docere impium esse. quare me taliter iudieast 3. aut bonum est tibi, si inique egero? quia dispicis opus qu manus tuae fecerunt, et ad consilinm impiorum animaduertis! 4. aut sicut homo respicit*, perspicis? aut sicut homo uide uidebis? 5. aut humana est uita tua? aut anni tui sunt tamqui! dies hominis? 6. quia perquisisti iniquitatem meam, et pecet mea inuestigasti. 7. scis enim me nihil impiae ὃ fecisse. sed q: est, qui de manibus tuis eripiat?? 8. manus tuae finxerunt * schrieben). — % 80 Å | 2u uolantes et quaerentés. — * A. Bu facie. — % im Cod. quisum gesehrieben, das ἃ iber dem it Schreiber (3wA4 quia sum). — % 50 st. mortuus (Su4). — 54 80 4. sed. — % wursprimglich sorte; t dann in ἃ corrigiert. — % , ἢ | tinxi. — 7 8uA me est. — % 50 Bu. Å es. — 9 BuA enim. — % SP A. Bu sicut ego. — ἢ fuA contradicam. — % sic (ee, et). Bud es — 68 80 A. 8u utrosque. — % das i ber ur vom Schreiber: s— 20980 | β bei A fehlt nunce. 1 O.X beginnt mitten in einer Zeile, olme dass ilm irgend ein minde zeichen vorangeht. — ? Bu defecit anima mea in uita mea. — 5 am tudine. fu amaritudine. — ὁ fuA4 perspicit. — ὅ fu uidet homo Π 8 50 Å Å. κὶ impium. — 7 ,Sic MSS. cum LXX. At editi get" GE | - I | DAS BUCH HIOB. 65 It runtd, postea uero mutatus percussisti me. 9. memor esto luia de luto finxisti me, et in terram iterum ὃ. conuertis!9%, 10. : onne tamquam lac mulsisti me, et coaculasti me sicut!! caseum? 1. pelle'? et carne me induisti, ossibus et neruis me inseruisti. 2. uitam et misericordiam mihi dedisti, et inspectio tua custo- uit spiritum meum. 13. haec ergo cum in te sint, sciam 18 uia omnia potes, nec est tibi inpossibile quicquam. 14 quod si 51 peccauero, custodias'? me, ab iniquitate!'& non inponitum cisti me. 15. quod si et!” impiée!S fecero1%, ue mihi, et si - viustus?" fuero, non possum respirare. plenus enim sum obpro- rio., 16. et capior sicut leo δ": ad occisionem. iterum autem mmutatus seuissime crucias me, 17. instaurans? in me dor- jenta mea”. ira magna usus es me”, et inportasti mihi temp- itiones. 18. quare ergo de uentre eduxisti me, et non sum ortuus, ut nullius oculi me uiderent, 19. et essem tamquam 1nquam % fuissem? quare autem a wuentre non sum protinus »pultus 2? 90. aut numquid non est paruum tempus?” uite eg? patere * me**, ut requiescam pusillum, 21. antequam eam hde non reuertar 3, in terram tenebrosam et calicosam, 22. in ra Ἵ noctis?* aeterne, ubi non est lux, nec est uidere uita 3 dminum 83, Ben. — 3 8u fecerunt me et finxerunt me. — ? 4 me iterum, « iterum me. — 19 8 u Å conuertes. — β u ut. —2 8u et pelle. — 3 8 u Å scio. 14850 Å. 8 quod et si, ø quod si. — 5 8u Å custodies. — 16 Bu ab iniquitate autem. — 17 50 u. 8 quod et si. — 18 das erste (sel undeutliche) ὁ Aurch die Puncte cassiert.:— 19 50 μ. 8 egero. — 30 Pu Å iustus. — 31 sic. — * 80 Å. fu restauras. — ” so 4. Bu tua. — Å Bu in me. — 5 3u Å non. — % fu sepultus protinus. — 27 Bu parum tempus, Å tempus paruum. — % so Å. fu attere. — 39 80 Bu. Å ergo me. — % A bei Ben. antequam eam in poenas, unde reuerti non licet. Allein in — licet ist augenscheinlich Aug.s Erklårung des nicht angefuhrten unde non reuertar. — 3 8u terram. — > 80 u. 8 mortis. —% 8u Å uitam. — * nach hominum "kein Punkt und die Zeile unvoll- Ἴ. endet. Å eg Forh. 1893. No. 4. ὃ = 66 C. P. GASPARI. CE 3 1. Et” respondens Sofar Nimatites? dixit: 2. qui mul dicit, et audre 4 debet? aut numquid eloquens uidebitur δ an esse? 3. beatos natos homines 6, breuis” uitae! noli multus esse. in uerbis, cum nemo sit qui contradicat tibi. 4. neque dicas: iustus sum operibus. et sine crimine fui> ante eum. 5. sed. quomodo dominus loquatur ad te, et aperiat labia tua tecum. 6. et doceat te uirtutem sapientia” quia tuplex erit super ter et tu mnescies*'" quia digne reddita sunt tibi ἃ domino* qné peccastis!?. 7. aut uestigium domini inuenies? uel ad ultime peruenisti 15. corum'* quae fecit omnipotens? 8. suplime 15 po 11. ipse enim nouit opera iniquorum >”, et uidens iniusta ol neglegat?'. 12. homo uero? aliter natat? sermonibus, et αἱ natus mulieris tamquam onager erit in deserto. 18. si enim tl mundum posuisti cor tuum, et extendis* ad eum manus tua: 14. si iniquum quid est in manu tua, longe facito illud ἃ te, € iniquitas in domo tua non maneat; 15. sic enim fulgebit (λοι. tua tamquam aqua pura, et expoliaberis Σὺ forte? et non tim bis; 16. et labores?” obliuisceris tamquam fluctum?3 qui preteri | | f | ] VE caelum, et quid facies? SE 16 uero inferi 17, quid seis? 9 aut longior å spatio uel latitudinem 18 maris. 10. quod si euer terit omnia aut congregauerit, quis dicit!* illi: quid fecisti 1 am Rande. V. (roth). — ? E gross, schwarz, mit rothen Flecken el] — 3 Bu Minaeus. — 4 das i iiber dr vom Schreiber. — ὃ 80 Bu. | uidebitur eloquens. — 6 fw beatus homo natus, homo, Å beat natus homo. — T urspiinglich previs. p dann vom Schreiber in b 001. giert, und ausserdem mit zwei Punkten als Cassationszeichen versehen. 8 der Cod. erimine. Ἐπ]. — ? βμε sapientiae. — 10 fø Å et tune geit — Τ 50 8 A. u deo. — 278u A peccasti. — 18 fu uenisti. — ad u. Å horum. — 5750 Å (sublime) β (sullime ;estfcela). μέ gublimior 6: caelo. — 16 sic. 84 profundior. — 11 β με inferis. — 18 wohl Verdoppelu des m von mare. Å altitudinse, wfaltitudine.Y— 15 fu Å dicet. — 3. få fu. Å hominum iniquorum. — ? Ø.negligit, « negliget. — % 80 6 3 in μι fehlt uero. — fu A nutat. von La, richtig in natat corrigie 4 Bu extendes, Å. extendens. —- % so u. β oxspoliaberis.3— (9u sorde). — 2. fu laboris. — % 50 u A. β fructum. —% 80, da DAS BUCH HIOB. 67 jet non terreberis “ὃ; 17. et oratio tua tamquam Lucifer erit; et ὃ meridiano orietur 3?" tibi uita; 18. et confides quia est tibi spes, et pro solicitudinibus et curis apparebit tibi pax. 19. ᾿ requiesces enim, et non erit qui te expugnet, et rogabant *! faciem tuam multi. 20. oculi autem 3 impiorum tabescent, salus autem relinquet eos; spes enim eorum perdicio est anime. | | | ΧΙ]. | 1. Respondens* autem Iob dixit: 2. ergo nos estis? homines? an uobiscum * morietur 5 sapientia? 3. et mihi quoyue est cor, sicuti ὁ et uobis; 4. sed iustus uir et sine crimine uenit in deri- sum”. 5. 6. in tempus enim certum praeparatus erat, ut succum- beret aliis, et domus eius, ut deuastaretur ab iniquissimo uiro ὃ. nullus confidat, cum sit nequam, se inpunitum futurum; quod- ud in iracundia 10 prouocant 11 deum, tamquam inquisitio io 2087? non sit futura. 7. sed tamen interroga quadrupedia, si ii responderint 15, aut uolatilia caeli, si renuntiauerint tibi, 8. enarra 15 terrae, si loquetur adiae 15, et referent 16. tibi pisces maris; 9. quis nescit in his omnibus quia manus domini fecit haec? 10. si non in manu eius est anima omnium uiuentium, et spiritus omnis carnis hominis. 11. aures enim sermonis diiudicat, auces autem gustant escas sibi. 12. in multo tempore!” sapi- | 18 est, et in longa uita est scientia. 18. apud eum est sapi- F *ntia et uirtus, ipsius est consilium et intellectus, 14. si destruxe- . terreris. — 3" der Cod. meridiano. orietur (der Punkt soll vielleicht die beiden 0 auseinanderhalten). — 3 Bu Α rogabunt. — 3 so u. m7B fehit autem. | Ueber dem C.. etwas tiefer als die lette Zeil» des vorangehenden τω ΝΕ (roth). == Ὁ gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. — 3 s0 P. μ &stis soli. — 4 das erste u von uobisceum aus gelöscht. — 9 80 u. : orietur (das τὰ von uobiseum und das von morietur wohl durch ein & ausgedrickt). — 9 Busicut. — 7 50 A. fu ad risum. — ὃ fu Å ab iniquis.'immo -uero. mit immo uero beginnt V. 6. — * 50 8 (quotquot). μ quod. — ΕΠ iracundiam. — 1 so 8. w prouocat. — 13 so β Α. w eo. — 18 so Bu. Å respondeant. — 14 Bw et narra. — 1 80 oder vielleicht auch adtae der Cod. 84 ad te. — 16 so der Cod, (das ” tiber ὁ stark verwischt. mit nt fångt im Cod. eime andere Hand an (s. ob. 8. 16). — ΤΙ 80 u Å. NG px MG γι ἢ PÅ 68 C. P. CASPARI. rit, quis edificabit? si cluserit circum hominem, quis ape 15. si prohibuerit aquam siccabit terram, quod si et 18 emiseri å perdedit 19. euertens terram. 16. apud ipsum imperium et forti- tudo et disciplina et intellegentia. 17. qui ducit consultore captiuos, iudices autem terre in pauorem misit?. 19. qui con- locat reges super sedes, et circumdedit balteo lumbos? eorum. 19. qui emittit sacerdotes captiuos, et potentes terre euertit. 20. qui permutat? labia fidelium, et inteljegentiam senum > | cognouit; 21. effundens* ignobilitatem super principes, et humiles | sanauit?*%. 922. qui reuelat profunda de tenebris, et produxit in lucem umbram mortis, 28. decipiens gentes et perdens 08 2 si sternens “ὃ. gentes et in uiam *” deducens 3 eas, 24. reconcilians | corda principum populi?! terre; seduxit?* autem 608 88 in υἱὰ ὁ quam non nouerant. 25. breen tenebras 3 et non lucem, et! errabunt sicut aebrius 36. ΕΗ C, XII. 1. ecce haec omnia uidit oculus meus, et audiuit aures mea, 2. et noui que et uos nostis. et ego quidem non sum uobis dn sipientior; 3 immo uero et ego ad dominum logar 2, et arguam in conspectu eius, si uoluerit. 4. uos autem estis medici mgu et curatores malorum omnes uos. 5. utinam contingat uobis obmutescere, et repotetur> uobis in sapientiam. 6. audite ergc Ge ὧν β tempore multo. — 2 50 8 A. in u fehlt et. — so B (perdidit) mu 4 perdet. — % so Å. 8 consiliatores, ø consiliarios. — % so P 4 u mittit. — 2 so βὶ Α. u renes. — 280 u Α. β permittat. — def Cod. se få. — % so u. β et effundens. — % 50 8. w sanans. — 7 0 von Schreiber durch den Punkt cassiert und durch αι dariiber ersitet - ἣν 2 oder vielleicht st sternens (Wiederholung von st). fu Å sternens. 29 40 A. fu υἷα. — 3 so Ju. Å ducens. — 3 vielleicht popol. — ,Editi, Eduzit. MSS. vero, Seduæit* Ben. bei A. — % 80 Å. fa ållos — 84 80 B. u uiam. — % mit der letzten Silbe von tenebras fångt i vorige Hand wieder an (8. ob. S. 16). — % 80 Bu (ebrius). 0) quo errore tenebrati sunt tamquam ebrius. Diese Worte sind 3 nicht Citat, sondern nur freie Wiedergabe das Schlussatzes von ΤᾺ C. XIII beginnt mitten in einer Zeile nach einem einfachen 2 das v vom Schreiber (das Wort ist das letete auf einer. Zeile). Ὁ 3 > DAS BUCH HIOB. 69 bbi irgationem oris mei iuditio autem labiorum meorum. intendite*. . nonne ante conspectum domini loquimini, et ante conspectum 'eius proferretis? dolum? 8. an subtraitis uos ipsos iudices fieri? 9. obtimum erit, si discusserit uos. si enim omnia faci- [πες adicimini 8 ei, 10. nihhominus”? quia arguet uos. quod | si et oceulte personas mirati fueritis, 11. nonne censuræ 10. eius | errebit uos 11, et timor eius decidet in uos? 12. et erit gaudium nestrum in cinerem 15, corpus autem luteum? 18. obmutiscet 15 ut loquar ego, reqviescam ab ira, 14. adprehendens carnes meas* dentibus meis, et animam meam ponam in manu. 15. licet yceidat me ille qui potens est, quia et-cepit 15, tamen loquar et oram eo arguam 16: 16. et hoc mihi eueniet in salutem; non ) sk) OD - *nim ante conspectum eius dolos introibit "”. 17. audite, audite «sermones meos, quos referam uobis audientibus. 18. ecce ego 1dpropinquo iudicio meo. scio ego quia iustus inueniar; 19. quis nim."3 est qui diudicetur 15. mecum, ut non*" obmutescam et lesinam? 20. duo concede mihi, tunc ἃ facie tua non abscondar: 21. manum aufer ἃ me, et timor tuus non me terreat. 22. deinde 10cabis, et ego audiam; loqueris, et ego respodebo”'tibi. 23. 1uod 55 sunt iniquitates meae 23? et peccata mea que sunt? doce me. 24. quare me? abscondis 2, et 26 putas me esse contrarium | ibi, 25. et quasi folium quod in uento mouetur, uereris? an | 'amquam feno quod rapitur, contrarius es? 926. quia conscrip- isti aduersus 57 me mala, et inposuisti mihi peccata iuuentutis, 27. et posuisti ** in conpede** pedem meum, et obseruasti omnia reputabitur. — ὁ intendite iiber der Zeile, aber vom Schreiber. — 5 8.« Å profertis. — 6 urspriinglich sudices (ipsos sudices). s dann vom Schreiber in i corrigiert. — 7 80 Bu. Å facietis. — 3 8. adiciemini. Å Ben. adjieiemini. — 9 sic. βιὰ hic nihilominus. — 19 44 censura. — 1 u vs, 8 uobis. — 15 so 8 (cinere). w cinere. — 2 8 ommutescite, « obmutescite. — 14 50 3u. Å meas carnes. — 5 3u A coepit. — 16 80 8u. Å arguam me. — 17 50 μ. B introiuit. — 18 so 8. in u fehlt enim. — 19 st. diiudicetur (34). — 309 8u nune. — 2 sic. der Schreiber hat vielleicht nur vergessen” iber o zu setzen. — 2 st. quot (Pu 4). — % der Cod. meeae. das zweite 6 doch halb verwischt und ausyestrichen. — * quare me in einem Wort. 9 quare å me. — % s0 κ᾿ β abscondes. δ. : ἜΣ: å Bu Å aut. — 7 3u aduersum. — % so 4. 84 imposuisti. — 39 so 70 C. P. CASPARI. [No opera mea, et radices pedum meorum contemplatus est 31, 9g qui ueterisco 3 sicut uter uel sicut uestimentum ” quod ἃ tin comestum est. C IM: 1. Homo? enim? natus ex* muliere breuis uite et plenus N iracundia 3, 2. et sicut flos, cum fluerit ὁ, decidet, fugitque ut | umbra, et 'non permanet. 3. nonne etiam huius curam habusti?, et hunc fecisti uenire? in iudicium coram te? 4. quis enim erit mundus ἃ sorte ”? ne?" unus quidem, 5. etiam si unius diei | fuerit uita eius super terram. dinumerati enim sunt menses eius apud te. tempus definisti. et non transibit ". 6. discede ab eo; sine, requiescat, et placeat et 15. tamquam mercenario die sua ” 7. est enim arbori 16. spes quia si excitatur*, iterum floriet 5. et germen eius non deficiet. 8. nam si senuerit iterum 17 radix. eius 18, adque in petra fuerit mortuus truncus eius, 9. ab odore | aquae refloreat!”, et faciet fructum sicut nouella?*. 10. uir uero 51 51 mortuus fuerit ”, habiit *, et cum ceciderit homo, fam non erit. 11. tempore enim minuetur mare? et flumen desere- tur 25 et siccatur, 12. homo autem cum dormierit, non exsurget. A. fu compedes. —% 30 A. in Su fehlt et. — 9 ὁ vom Schreiber durch den Punkt cassiert. — % so 8 (ueteresco). μ Å ueterasco. — % βὶ uel uestimentum, με uel ut uestimentum. Å aut uelut uestimentum. 1 der Cod. hat die Ueberschrift VIL. de breug uita hom. mit rothen Buch staben und in einer Zeile mit der letzten Silbe von comestum und mi est. — 2 H gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. — 3 50 Å. im di fehlt enim. — 4 50 8 A. w de. — 5 fu Å iraeundiae. Ben. machen 24 brevis vitæ, et plenus iracundiæ: poenæ [poenae Aug.'s Erklårung vor iracundiae] die Bemerkung: Sic melioris notæ MSS. At editi, brev vivens tempore plenus ho plena. — $ st. floruerit (β μὴ). — 7) das iiber us vom Schreiber. — 3 80 8 Å. u uenire fecisti. — 9 84 mundu! absque sorde. — 10 μι nec. — 1 2u transit. — 13 βὰ ei. — Må die sua als ein Wort geschrieben. das 8 von dies und das von sua durch ei | s ausgedrickt. — 14 so 84. wu arboris. — 15 st. excidatur BØ Å 19 καὶ u. B floret. — 1 in 3 u fehlt iterum. — 18. fu radix eius in terra. 19. 3u florebit. — 39 die Zeile, in der novella steht, του vol 51. Bu Å cum. — 2 80 m A. 8 fuero. — % 80 μι Å (abiit). Å abit. 20 Ben. minuetur mare; nam post impletur. die drei letzteren ὰ gehören indess Aug. an. — 35. 50 P. u deseritur. — % ,Er. et Lor,, 10 .΄ DAS BUCH HIOB. “" 71 K que quo celum est, non consuetur?%, et non suscitabuntur “7 —» somno suo. 13. adque utinam apud inferos me custodisses, Å abscondisses me, donec requiesceret ira tua, et statuisses mihi mpus in quo memoriam mei faceres. 14. si enim mortuus jerit homo, uiuet consumatis?> diebus uitae suae? sustinebo : sque ὑπη0 5 tenuo fiam*"; 15. deinde uocabis, et ego respondebo bi. opera autem manuum tuarum ne inprobes. 16. cogitationes seas dinumerasti, et nihil te latuit peccatorum meorum. 17. enasti in seculo?* iniquitas>* meas, adnotasti, si quid? erraui?*. 3. et quidem > mons cadens defluet 36, et petra ueterescit 3 in co suo, 19. lapides consumuntur aquis, et adluuione 3 frequen- um gurgitum minuitur arena terre; Spem uero hominis perdi- sti. 20. inpulisti eum in finem, et habiit; mutasti faciem eius, i misisti eum. 21. et cum multi fuerint filii eius, nescit; si item et pauci ignorat de eis, sed carnes eius super eum dolue- nt, et anima eius super eum luxit. p-XV- 1. Respondens? Elyfaz Themanites dixit: numquid sapiens spondebit in spiritu scientiae, et inplebit 3 dolore uentrem, 8, *guens. ὁ uerbis quibus non oportet, in sermonibus quibus nihil roderit in eis?” 4. nonne tu repulisti timorem, et locutus es dis sermones ante conspectum domini? ὅ. qua> reus es ser- .onibus oris tui, et elegisti linguam malorum, 6. arguat de os tm, et non ego, et labia tua contradicant tibi. 7. quid enim? consuetur ad novum sine commate*, M. bei 4 (ad novum wird von den ᾿ | Ben. und M. mit Recht als Aug. angehörig betrachtet). — 51 so 8. wu sus- | Gitabitur. — % 24 Å consummatis. — ? fu quo. — % Bu faciam. — Å Bu saceulo. — 82 sieht doch wi- iniquitaes aus. β Å iniquitates. — 3 80 μι Å. β sicut. — 88. Bu Å iniuitus erraui. — % s0 (et quidem). β με :] equidem. — % Bu A defluit. — 87. 50 β. u ueteraseit. — % 50 u Å ο΄ (alluvione). β ἃ, luuione. Ja Im Cod. am Rande VIII. (roth). — 3 das R fgross, schwarz und roth, mit rothen Punkten umgeben. — 3 80 Bu. A impleuit. — 4 das in ber der Zeile und der Punkt nach arguens vom Schreiber. — 3 fu quia. — t ᾿ 72 C. P. CASPARI. FN numquid primus homo natus est? aut ante colles coneretus es? 8. aut arcana domini audisti? aut in te solo est sapientia? | 9 quid enim nosti quod non nouimus? aut quid intellegis, quod nobiscum est? 10. sed δά 8 senex et decrepitus in nobis est antiquior patris tui diebus. 11. nvumquid parum peccasti, ee uerberatus * es granditer 19? nimis helate locutus es. 12. qui ausum fuit cor tuum, et quid sustenuerunt oculi tui, 13. quid i furorem erubisti contra dominum, et protulisti ex ore tuo ser mones tales? 15. quid enim est homo, ut sit sine crimine? au sit! iustus natus!? ex muliere? 15. si in sanctis eius non es fides, et celum non est mundum ante eum, 16. quantum '? mag) abhominabilis 16 et inmundus 15. uir, bibens iniquitatis ut potum 17. narrabo tibi, audme 16, et que uidi adnuntiabo tibi, 18. qu sapientes dixerunt, et non celauerunt parentes suos; 19. 1ps solis data 17 est terra, nec superuenit illis quisquam extraneu — 20. omnis uita impii in sollicitudine 15 est, et nomerati 19 anm dati sunt potenti, 21. et timor in auribus eius. cum putauerit se iam esse?! in pace, tunc euersio ueniet ei. 22. 0å* eredet ᾿ conuerti tenebres ?*. iam enim traditus est;in manus > ferri, 2 et decretus est in escam 36 uultorum, et nouit in semet ipsum quod seruatur ad ruinam. 924. dies enim tenebrarum terreb eum, necessitas et tribulatio terrebit** eum. sieut dux in prin aciae decidet. 25. quia?? aeleuauit manum snam?* contra don num, et contra dominum* omnipotentem et3 contumax fu i 26. et cucurrit contra eum contumiliose in crassa ceruice seuti sui 58, 27. quia operuit faciem suam in adipe suo, et fecit ca) 6 das t durch den Punkt cassiert. — 7 8u quod non. — ὃ8 344 Er 9 50 B. u uulneratus. — 19 fu grauiter. — 1 βμ aut ut sit. — 8. ynatus natus iustus μ, wenn sich Herr Couderc micht geurrt hat,* Ξ B 8u quanto. — 50 Bu. — 15 80 8. im u fehlt et inmundus. -- θα i tiber ἄτη vom Schreiber. — 11 50 μ A. β solidata. — 1 på solitudi — 19 das ν iiber o von der Hand des Schreibers. — % so fu. 4 putav rint. — 2 fu esse iam. — 2 s0 st. non. — % 50 μ. 4.4 credit. | 24 8u Å a tenebris. — 25 8w in manibus. — 2 50 Å. fu esca. — 2 Å ipso. — % 8u tenebit. — Bu qui, 4 qua mit Aug's Frage: Å quia elevavit? ,Quia, juxta Er. et Lor.%, M. — % fu A manus ol suas. — % 50 Bu. Å deum. — % et sem nicht in fa. — 88 bi pA) seutis. — % ,on a mis au dessus dans Vinterligne vel eutis suef, ad å DAS BUCH HIOB. | 73 E super femora. 28. habitent ciuitates desertas, intrent 3 i: domos que non habitantur. que enim illi parauerum 36, alii aferent 37; 29. et non ditabitur nec permanebit substantia eius. ἢ mittet 3 supe? terram umbram, 80. nec effugiet tenebras, si styrpe * eius arefaciet uertus, et decedat* eius flos. 31. speret se permanere; uana enim euenient ei. 32. preciosio* es ante horam corrumpetur, et germen eius non uerebit ”. 33. demietur tamquam uua acerua ante * tempus, decedat 45. tam- m flos oliue. 34. testimonium enim impii mors, et ignis puret domos eorum qui murmora 46 accipiunt. 35. conpiet* 4 n 1.8 uentre gemitus, et uepiet*”" ei uana, et uenter eius potabit3 DEG | 1. Respondens* autem Iob dixit?: 2. audivi talia * multa; isolatores malorum > omnes%. 3. quid enim? numqui? ordo Εἰ in sermonibus 5 spiritus? aut in quo molestum tibi erit quia 1pondebis? 4. et ego secundum uos loquar*. si subiecta esset δ ma uestra pro mea, loquerer uobis sermonibus, et mouerem Jer uos caput meum. 5. esset uirtus in ore meo, et labia ruere 10 non! parcerem. 6. si enim loquar, non dolebo*” | Då La. — % 8u intret. — 86 sic, 8 Å illi parauerunt, ø ille parauit. — | pe Pu. Å auferunt. — 3 90 Bu. Å immittet. — 3 so st. super. — 18 βὰ stifpem. — 4 gu decidet. — so 8 (Preciosio). μ Å precisio, - praecisio. — % 8 uidebit, μ᾽ uidebitur. — % im Cod. stehen zwischen uua und acerua (d. i. acerba 3:) und zwischen acerua und ante Punkte, okt um die a auseinanderzuhalt.m (vgl. ob. C. 11 V. 17 mn. 30). — Ἰ | | 5 Bu A decidat. — 46 so st. munera (8 u 4). — “1 nach dem i von con- ΟῚ piet ist ein c oder vielleicht ein & ausgewischt. 8 u Å concipiet. — 48 50 Pu. Å et in. — 49 das τὶ iiber et vom Schreiber. 8 u euenient. — ὅθ 2, - portabit. | Ueberschrift: VIII. Ubi respondit iob. (VII. am Rande und roth, - Ubi respondit iob dariber im einer Zeile mit der zweiten Silbe von | dolum). — ? R gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. — 3 ,V. 1 fehlt auf lerem Raume u*, La. — 9 80 u A. β alia. — 3 80 84. u mali. å eo PÅ. μ᾿ uos omnes. — 7 50 st. numquid. — 8.50 fu. Å in ser- Å Bufibus est. — ? 80 Bu. Å loquor. — 10 80 st. mouerem (84). — Å κ et non. — 1? so Α. fu delebo. — 18 so 8 A. øv uulnera. — 14 st. PR 74 C. P. CASPARI. uulnere 15. quod si taceam, nihilhominus derebrabor?*. 7. autem lassauit me, et fecit stultus!% et putrem. 8. adpr disti me, et in testimonium factus sum, et surrexit ἘΣ ἃ mendatium meum. contra faciem meam respondit*8. 9. iraeun usus"'? deiecit 30 me; fremuit super me tentibus. sagitte pirataru eius super me deciderunt*”; 10. aciae oculorum inruit. aerit: percussit me in genis*, et simul concurrerunt in me. 11. tro dedit enim me dominus in manus iniqui, et inter impius proiec me. 12. in pace cum sim "5, discerpsit me, et tens* comam diuellit 36; statuit me sicut signum. 18, circumdederunt me lanceas emittentes?* in renes meos, et non?” pepercerunt; effud runt in terra fel meum; 14. deiecerunt me postratione* magn cucurrerunt ad me potentes; 15. cilicio > adsuerunt corio me uirtus autem?? mea in terra extincta est, 16. uenter meus cob| stus? est ἃ fletu, et super palpebras meas? umbra mort. 17. iniquitas nulla erit? in manibus meis, sed orativ mea munc. 18. terra ne operias?% super sangunem 37 carnis meae, nec ! locus clamori meo! 19. et nunc ecce in celis est testis meus, conscius meus in excelsis. 20. ascendat deprecatio mea | ς dominum, et ante conspectu?* eius distillet oculus meus. % diiudicetur uir cum domino >” sieut filius hominis ad proximt | suum; 22. anni enim dinumerati sunt mihi, et uiam in qua non reuertar, ingrediar. terebrabor (μ). & tenebrabor. — 1 so SÅ. uw lassauit me dolor. 16 so0 st. stultum (Å u A). — 11 ste. — 18 80 £. mu respondebit, Å respor 19 80 Α. Er enim usus. — 2 so 8 A. m defecit. — 31 so u Å. βὶ' deeir rint. — ? fu ingens. Å in genibus. — % 8 Å essem. — 2 90. tenens (fu A). der Schreiber hat vergessen 7 iiber das & væ tp zu setzen. — 3 34 Å comam meam. — 35 8,u deuellit ἴμτ: main peu postlérieure å mis au dessus [von deuellit| alias diuulsit με «Lat | diuulsit. — 21 50 A. in Bu fehlt me. — so Pu. Å lanceis, 'emittien! 3 — 29 50 Bu. bei A fehlt et. — % so st. prostratione (β με Å). — aL gå eilicium. — % 3u enim. — 88. 50 8. μ᾽ combustus. — Å 80. ud. β ἂΐ bram meam. — 85 50 β, u erat. — 86 μα ne operiat, Å, nec pereat 37 das i iiber un vom Schreiber. — % so st. conspectum (8 22). Σ 0 u A. in 8 fehlt domino. — 1 84 Å uenerunt. — Å Å υἱᾶ ge | uiam qua, Å uiam per quam. DAS BUCH HIOB. Ὁ BA ΕΠ 1. defeci agitatus spiritu!. ΟΥῸὉ 5. ut sepiliar, at? contingit il 9. praeces bo* cum labore. et quid feci? 3. furati sunt xtni> bona mea. quis est iste? ad manum meam legitnr ὅ, | via cor eorum abscondisti ἃ prudentia. propter hoc non xæabis eos. 5. parti adnuntiantur 7 mala, et oculi super filios 3 runt. 6. posuisti autem me in loquellam nationibus, et in illis deueni. 7. obscurati sunt ab ira ” oculi mei, et ex- us 19 sum ualde ab omnibus. 8. et mirati sunt"? super hoc pe es. iustus autem super iniquum 15 consurgat, 9. et obtineat ides uiam suam, puris!? manibus sumad autaciam. 10. qua- præer omnes conuertimini et uenite; non enim inuenio* in οἱ; 15. ueritatem. 11. dies τηϑὶ 16 transierunt in calamitatibus, t onuulsi 1 sunt conpages cordis mei. 12. noctem in diem pstrunt 15. lux probe ἃ faciae!” tenebrarum. 18. si sustenuero inf erunt domus mea>*", et* in tenebris stratus est lectus 14. interitum appellaui "5 patrem meum, matrem meam > t rorem tabum?. 16. que? enim mihi iam spes? aut bona 2 nidebo? 16. aut mecum ad inferos discendent? aut pariter nerem discendimus 26. Å 3 m Qod. gehören die Worte defeci agitatus spiritu noch zum Voran- ehenden. Vor defeci steht ein Punkt, und am Ende der Zeile, in der ie drei Worte stehen, ist eine kleine Liicke. —> mit oro beginnt im Cod. ve mene Zeile, und der Anfangsbuchstabe des Wortes ist gross. —3 Bu Å t non. — å sic. 8" Å adhibeo. Bei M. hat doch A adhibebo. — 3 50 1. 8u exteri. — ὁ fu Å ligetur. — ἴ so 8u (annuntiantur, annuncian- ur). 4 annuntientur. — ὃ ὦ Å filios eorum, 2 eos. — ? 80 8u. Å ob ram. — 10 das e iiber dem u vom Schreiber. — " so 3u und A bei den den. Bei Er. Lugd. Ven. hat A (nach M.) dagegen Admirati sunt. — ; ? Bud i inimicum. — !3 34 Å et purus. — 1 80 μ. in 8 feblt inuenio. Å inuenit. — 15 s9 9 μ. Å in uos. — 16 50 u. β enim. — !7 Å conuulsae, ᾿ compulse, με coneusse. — 18 sic. — 19 8u prope faciem. — % 50 Bu. domus mea erunt. — 2 in 3u fehlt et. — 33. 50 μ A. Å appellauit, [pas auch Aug.s Bemerkung: Non ero filius vitae. Appellauit autem Deus. vorauszusetzen scheint. — ,Lor. ferunt, appellami autem Deus tatrem meam sine interpunctione. Sic etiam Er. qui legit tamen, | ppellauit ut caeteri editit, M. — 3: 8 et auaå, « talium, Å tabem. » 8u Å quao est. — 2 s0 8 (descendimus). ø descendemus. = 10 C. P. CASPABI. C. XVII dl 1. Respondens*autem Baldad Saucites dixit: 29. quous : non es taciturus? coipe? te, ut nos* loquamur! 3. cur ut o- drupedia tacuimus coram te? 4. abutitur te iracundia. 4] enim? si tu mortuus fueris, sub caelo non abitabitur? δαΐ δ uertentur montes ἃ fundamentis? 5. et lumen impiorum ex guitur 6, nec splendebit flamma eorum. 6. lux eius erunt'” te brae in domum*, et lucernas” super eum ettinguetur?”, capiant 11 infimi!* substantiam eius!%, 8. inmissus est enim 8 eius in laqueo 15, et in rete inplicabitur. 9. ueniant super (ἢ laquei; confortabit 15. super eum sitiens%. 10. absconditus ἡ * * * * * pr " in terra 17 funiculus eius?*%. 11. per cireuitum 19 perdent* (ἢ I == i — ἡ πο la ν᾽ dk km ἜΕ “ dolores, et multi circa pedes eius. 12. ueniant in angustia fans ruina enim et preta?! est ingens”, 13. comedantur rami pedum ἐ et deuoræt decora eius matura eius matura mors”. 14. ἡ tur detabitaculo** eius eius “ὃ sanitas, et teneat eum necests causa 36 regalis. 15. abitet in tabernaculo eius in nocte (is aspargentur 57 speciosa 55. eius sulphore. 16. subter radices 8 siecabuntur ?*, et de sursum inruit 3 messio eius. 17. memia eius pretereat3* de terra, et non sit nomen eius in fatiae plea- | 8 1 Ueberschrift: X. dixit Baldad (roth), im einer Zeile mit den beiden ken Silben von discendimus. — ? 50 8. μ᾿ Respondit. das R von Respons gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. — 3 st. cohibe (9). αὶ cp — 4 fu ut et nos. — 3 80 u. β an. — 6 «u Å extinguetur, Å exting ir — 7 80 8. u erit, Å fuerunt. — 3 fu Å in domo. — * st. Τὰς "δ (8,4 A). Verdoppelung des 8 von super. --- 10 50 st. extinguetur. — % Bu. Å accipiant. — 13 so A. fu infirmi. — 1 auf eius folgt im ( οἱ erret (β errat) consilium eius. — 18. so fu. Å laqueum. — ὅ 80. P fortauit, A confortauit. — 16 so 4. 2u sitientes. — 17 fu Å super term. — 18 auf funiculus eius folgt in Bu A et captio eius in semit (4 semita). --- 19 so μ 4. 8 cirecumitum (circaita). — % fu Å perdar U sic. Pu ei praeparata. — 328 fu magna. — % sie; Ju decora 8 matura mors. ,24 matura (au dessus) uel im*, La. — % 80 st. de heter culo (8 αι A). — % eius wiederholt. — 2 Bu Å causae. — Å asperg! oN (8u A [4 adspergentur]). ,æu aspergentur με (au dessus) vel gan" K — 38 80 u Å. β Ptiosa. — ,2u siccabuntur (au dessus) uel cop" ἣν. — La. — % Bu A irruet. ,eu irruet (au dessus) vel at μ΄, La. — VG kPa JE FO ὌΝ" - DAS BUCH HIOB. 7 På 18. expellatur 3 de lumine in tenebras, 19. et non? (oscibilis 35 jn populo suo, nec resalutetur3% sub celo domus 20. sed in populo eius uiuant alteri. super eum gemuerunt 37, et proceres tenuit miraculum. 21. haec3% sunt domus rum 39, et hic 65 40 locus ignorantium dominum 4, 40. 1. Respondens? autem TIob dixit: 2. quousque fatigatis animam 1 on, et distruitis me uerbis? 3. scitote tantum quia dominus mihi? sjedetraitis* de > me. et non erubiscitis incumbere mihi. 4. sed st uere ego erraui, et abut me habitat 6 error, ut loquerer uer- u quod non oportebat, et sermones mei errant, et non sunt in erbore. 5. cur autem uos in me exultamini", et exprobrastisd mihi flsbrium? 6. scitote ergo quia dominus est, qui me turbabit *, uallum suum aduersum?” me circumdedit. 7. ecce rideo 1 bobrio 15, et non loquar 13, elamabo, et nusquam est iudicium. , rcumseptus sum, nec euado. in uultu ** meo tenebras posuit. Ὁ, Ὁ gloria mea exsuit!5, et abstulit coronam de capite meo, 10. οἱ disrupit 16 me undique, et abit 17, et scidit 15 tamquam ὶ rem spem meam. 11. seuissime abusus est me in iracundia, rbitratus est me tamquam inimicum. 12. simul uenerunt teptationis eius, et fecerunt per me uiam suam, et circumsede- pereat. — 8 80 Bu. Å Ben. in facie platearum ubi erat. der Zusatz bi erat gelört er ohme Zweifel Aug. an. — % 8u et pellatur. — | Bu A non sit. — ,Sic in MSS. At in editis, cognominatto*, Ben. Bu resaluetur. — 37 ,infi mit darauf am Zeilenanfange folgende fir wet bis drei Buchstaben zureichendem Raume β΄, La. — 3 so 8 (Hec). he. — 9 fu impiorum. — 40 80 st. est. — 4 3u deum. Im Cod.:: X. (roth) in einer Zeile mit rantium dnm am Schluss von U. X KVEL: — ? das R gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben u Re- spondit. — 3 9 μ᾽ dominus fecit mihi, Å deus fecit mihi. dominus ἐπέ " m Cod. das letzte Wort auf eimer Seite, und mihi das erste å der å | olgenden. — 4 ιν detrahitis vel decies trahitis*, La. — ὃ in u (ehlt de. — 9 50 μ (apud). 8 habitat apud me. — 7 fu exaltamini. — | Bu et exprobratis. — 9 fø turbauit. — 19 Bø Å circa. — 1 50 8 A. μ rideor. — 15 80 8 (opprobrio) μ. Å opprobria, — 18 so fu. Å loquor. | 80. PÅ. u uulto. — 5 v me exuit, Å ἃ me exiuit. — 16 50 4 4. β då upit. — 17 8 abiit, ø habiit, 4 abii. — 19 8ø excidit. — 1? ug cir- ko på dk LA , Ὗ. * 78 C. P. CASPARI runt?” tabernaculum meum. 18. fratris mei recent nouerun 20 alienis 51 magis quam me. et amici mei inmise facti sunt. 14. non curauerunt me proximi mei, et å 8 å nomen meum obliti sunt mei >. 15. uicini domus adque> 2 an me?* quasi alienum reputauerunt me; extraneus eram coram 16. seruum meum uocaui, et ipse?” non respondit; os m deprecabatur *%. 17. et rogabamt uxorem meam:; innocaba. blandiens filios αὖθι] mei, 18. ad 59 illi in perpetuum dispexe me. cum surrexero, loquuntur3" aduersum?! me. 19. abhomine* sunt me qui nouerunt >? me, et quos dilexeram, consurrexe | in me. 920. in cute conputruerunt carnes meae, et osså mei tentibus meis sunt. 21. miseremini mei, miseremini mei, ὁ δι} manus enim domini est qui tetigit me. 922. quare me pe quimi 36 sjeunt et dominus? te carnibus meis non sotiamini κι quis mihi tribuat ut scribantur sermonis mei, et ponanti | libro in perpetuum, 24. in stilo 33 ferreo et in plumbo*,| U in testimonium *? in petris sculpantur? 25. scio enim qua* : | nus est qui me resoluiturus** est. super terram resurget* cutis mea que hec patitur*. ἃ domino enim mihi hec Eon runt, 27. quorum ego mihi conscius sum, que oculus meus 1 et non alius; et omnia mihi consumata % sunt in sinu. 28. ᾿ si et dixeritis: quid dicimus* contra eum? et radicem ΒΘ inueniemus in eo? 29. timete et uos ἃ gladio; ira enim 16 iniquos ueniet, et tunc cognuscitis* quia est iudicium. cumdederunt, circeundederunt. — % sic. — % β μι alienos. — 3 me. — so βμ (atque). 4 et. — 33 so st. meae (fu 4). -- > in f:hlt ipse. — % ,Editi deprecabar. MSS. juxta LXX, deprecalW Ben. Mit deprecabatur fångt wiederum die zweite Hand an. — Å å durch den Punkt cassiert. — % so Bu. Å inuocaui. — 59 50 Å (at).| 6 — 80 ς0 Å (locuntur). μι loquentur. Mit cum surrexero, loquitt fångt die erste Hand wieder an. — 81 Bu ad. — % so fu (Abhorjat abhominati. — 3 fø nouerant. — 8: so 8. u Å que, quae. —f R Å. u me tetigit. — 86 ni vom Schreiber, — 81 s0 st. satiamini pi | — 88. 80 Bu. A bloss stilo. — 9 Bu Å et plumbo. — 40 59 β4. Ἧ moniis. --- 4 das i uiber ua vom Schreiber. — 45 fu Å τϑϑοϊαῦαι 48. s0 μ. β resurgit. — 4 80 μ. B patiatur. — * 80 st. cons δ (β 4). — 46 50 βι u Å dicemus. — 4 wu cognoscetis. ᾽ν" DAS BUCH HIOB. 79 ΕΝ. Sø rabam contradicturum te? haec; nec* enim intellegitis? magis j.m* ego. 3. erudicionem confusionis meae audiam, 66 ὃ. spiri- 4 sapientiae respondebit mihi. 4. numquid et nosti ἃ seculis? » Θ᾽ 0 positus est homo super terra ἢ 5. iucunditas impio- ) ruina magna est, et gaudium iniquorum perditio est. 6. si snderint in celum munera eius, et uictima eius nubes detigerit, *um putauerit se iam stabilem esse, tunc*” in fine peribit, et 4 noverant!? eum dicent: ubi est? 8. taquam** somnium 5 en locus eius; 10. filios eius disperdant infimi*", et manus eius steidantur*”' doloribus. 11. ossa eius repleta?* sunt iuuentute >? οἷς, et cum illo in cinerem 53 dormient. 12. si dulcis fuerit in eius malicia, abscondit* eam sub linguam suam*?%; 13. parcet el et non relinguet eam, et tenebit eam in gutture* eius, 14. einon poteritis * subuenire sibi. fel aspidis in uentre eius. 15. ditia** congregate inique3" euomentur. de domo eius protraet >! angelus, 16. et furorem* draconem > mulgebit. 3 inter- Få Im Cod.: X. (roth) am Rande ziemlich parallel mit der letzten Zeile von (0. XIX. — ? R gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. — 3 8 Minmaeus. — * ,Vers 1 fehlt auf freiem Raume u*, La. — 5 80 u. 8 me. — 6850 Bu. Å non. — 7 80 Å (intelligitis). Å intellegas, « intellegis. Im Cod. ist zwischen intellegi und tis Ftwas ausgewischt (8?). und dessen Platz ler gelassen. — ὃ quam im Cod. etwas zweifelhaft. — * di:s oder) vielleicht et steht im Cod. u Å haec, 8 hec. — 1 fu terram. — τ Bw iocunditas. — so 8. in u fehlt tune. — 18 84 nouerunt. — sie. der Schreiber hat das” iiber a ausgelassen. — 1 8 somnum, μέ sonum. 16 Bu et uoluauit. — " 84 uelut. — 18 fu phantasma. — 19 80 u. 8 cernit. — 2u Å disperdat impius. — ? fø Å succendantur. — 2 so Bu. Å impleta. — % so 8 4. u in iuentute. — 3: 8u cinere. — 5 fu Å |abseondet. — % 24 Å sub lingua sua. — 3 fu Å in medio gutture. 13 BuA poterit. — 39 sic (8u Å diuitiae). — % 8 “ Å inique (8 inique' | |congregatae. — 3 so mA (protrabet). β protrahit. — % so Bu. Å furore. ,MSS. aliquot furorem*, Ben. — 3 so. st. draconum (844). —% δὰ mulcebit, 4 fulgebit (,omnes (MSS.) habent — fulgebit, dok 8ὃ0 C. P. CASPARI. ficiat illum lingua colupri, 17. et aon uideat mul% pei neque pabula mellis et putiri. 18. in uanum et frustra laborap diuitias de quibus gustaturus3%; que erunt3” ut durun quod mandi non potest nec glutti 3. 19. multorum enim dorum 3 domos confregit, et habitacula diruit nec instauran 20. non est salus substantiae eius. in desiderio suo non 8811 bitur; 21. non erunt reliquiae de cibis*" eius; ideo non florebu bona eius. 22. cum putauerit se repletum esse, coartabitur, omnis necessitas super eum ueniet. 28. si quo modo inple uentrem suum, et mittet* super eum fororem 42 iraeundia pluit * super eum dolores*”, 924. et non liberabitur de pr gladii. uulneret eum sagitta aerea, 25. pertranseat corpus € iaculum; fulgura in abitaculis*% eius discurrané super eum tel | biliter, 26. et omnes tenebrae in eo maneat Ὁ comedat ε jgnis inextinguibilis; letat** aduena domum eius, 27. δὲ deteca? celum iniquitates eius. terra aduersetur ei. 928. trahat Ä eius perditio in finem. dies ire superueniet?" οἱ, 929. haec ἫΝ impii 9 ἃ domino, et possessio bonorum ὅ5 ab episcopo% *+ 1 C. XXI 1. Respondens* autem Iob dixit?: 2. audite, audite | mones meos, et non sit mihi ἃ uobis hec consolatio. 3. suff sicque legisse videtur Aug.*, Ben.) — % am Schlusse einer Dei 9 mulcturam, Å muletram. — 86 8ø non est gustaturus. — 87 all : runt: La. egererentur mit der Bemerkung: Text aus Martianay, Ὁ keme Anmerkung macht. — % so st. gluttiri (8x Å glutiri). | Die haben quod mandi non potest nec glutiri fålscehlich fir Worte As angesehen. — % so β, μα ualidorum. — 49 50 u Å. β uiis. = år emittet. — 45 das v «iber o vom Schreiber. - 48. Bu Å ἘΠΕ 4 ,pluet x, super 8 /[so]%, La. — 95 8u dolorem. — 4 80 Pu å taculis). 4 tabernaculis. — * das n d&iber at vom Schreiber. ma das letzte Wort auf einer Zeile. — 48 ἃ, i. laedat. — 49 80 st. det — 50 84 superueniat. — 9 fø 111. —% fø hominis impii. —%, 4 bonorum eius. — % ab epö. Ab episcopo haben auch Bu und den Ben., die zu den Worten bemerken: ,Bditi ab 80. πο, MS o episcopo. I Im Cod. XI (roth), micht, wie man erwartet, XII, am πονᾶδ | gleicher Limie mit der leteten Zeile von 0. XX. — 3 R gross, δι mit vothen Punkten umgeben. 8 Resps. — $ ,der erste “ fe I ἡ; | - ἢ år ΞΕ. τι - h ) DAS BUCH HIOB. | 81 ἣ > ego autem loquar, et ita demum ridebitis me. 4. qui* enim? ᾿ mquid humana est castigatio mea? aut quare non irascar? ; respicet te? ad me, et admiramini, et ponite manuii* sub snt6 7. 6. si enim recordor*, perturbor, et tenentur ” carnes - Bae doloribus. 7. quare impii uiuunt, et senuerunt in diuitiis? i semen eorum secundum desiderium anime, et nepotes eorum «te oculos. 9. domos eorum abundantes", et timor nusquam, ὁ flagellum domini est super eos. 10. uacca ὁ eorum concepit | auortit 15, et feta eorum saluavit et peperit. emittunt 15 sicut es 15 infantes suos, 11. et permanent sicut fetus tel”? oues (rum, et paruuli eorum ludo se prouocant. 12. tenent psalte- im et ceitharam, et letantur ad uocem organi, 13. et finierunt I bonis uitam suam, adque in requiae inferi dormierunt. 14. Cit autem domino: dicede!% ἃ me”; nosse uias tuas nolo 15. ᾿ quid est dominus, quia seruiemus ei? aut quae utilitas, quia (oediemus 19 ei? 16. erant?*" enim?” in manibus eorum bona, ΕἾ facta impiorum non respicit. 17. immo uero lucerna impio- 1m” extinguitur 38, et superueniet eis euersio. dolores autem 33 hebunt eos ab ira, 18. et erunt sicut palea in uento, et sicut luis quem ” abstulit turbo. 19. deficiant?*% filios* eius bona €8%. reddes? ei, et sciat. 20. uideant oculi eius necem | am, et ἃ domino non saluetur. 21. quia nulla uoluntas in Mo sua post eum, licet numerus mensuum > eius dimidiatus £3 99 numquid non dominus est 3 qui docet sensum et | eien? ipse enim homicidia * iudicat. 23. hic morietur in øå ' lerem Raume u*, La. — 4 90 st. quid. — 5 fu Å respicite. — ὃ sic. das m durch die drei Punkte cassiert. — " sic. — 8 8u Å recorder. — δ ,øu tenentur (dans Tinterligne) vel terentur «*, La. — 19 der Cod. apundantes mit in b corrigirtem p. — 8 u uaccae. — fu concipientes non auortant. — 18 δ μα et mittunt. — 14 oues fehlt in Bu. — % so st. | uetustae (9 μὴ). 4 uetustate. — 16 80 st. discede. — 1 50 8. u å nobis. | — 1 50 8. u nolumus. — 19 8 obaudiemus, με oboediemus. — * so Å. Å Errant, w errant. — 31 Bu Å autem. — ? so 84. Å impiorum lucerna. | 8 8u Å extinguetur. — % ,8! ante*, La. — % 80 u. 8 que. — 2 80 | 4. fø deus deficiant. — 51 BuA fili. — % der Cod. filios eius. } Bona eius. — % 8u redde. — % 84 mensium. — % nach sit die Zeile unausgefållt. — 8 in Bu fehlt est. — 88. so 8 4. u etiam. — % so Å. u Vid.-Selsk. Forh. 1898. No. 4. 6 ΠῚ δ ἡ .. 82 | ὃ. P. CASPARI. | 4 rupore 3 simplicitatis suae, totus in abundantiæ% et felicitate, 24. intestina eius plena sun? adipe, et medulla eorum αἱ n- ditur. 25. allus? uero moritur ab amaritudine animae”, non comedens quicquam boni. 26. et simul in terra dormient, ut 4 putrido operiet 608. 27. itaque scio uos audacter* insistere mihi 15, 28. quia dicitis: ubi est domus principis, et ubi es uelamen tabernaculis” impiorum? 29. interrogate 608 qu transeunt per uiam, et signa eorum non ignorabitis. 80, qui: in die** perdicionis seruatur *% malus, in die ire deducentur 31. quis adnuntiabit 18 coram eo uiam 49 eius? et que ipse fecit. quis reddit 3 ei? 32. et ipse in sepulchra> deductus est, θ᾽ super aceruo >? uigilauit. 88. dulcis fuerunt et labilli torrentes et post eum omnis homo sequitur, et ante eum innumerabili 34. quomodo ergo consulamini mei inanite?? requies enir mihi ἃ uobis nulla est. 0 Π’ 1. Respondens? autem Elyfaz dix3: 2. nonne dominus e | qui docet sensum et scientiam, et habitare facit super nos inte legentiam? 3. quid enim pertinet ad dominum, si tu sis i operibus absque crimine? aut quid ei prodest, quia simplex & uita* tua? 4. aut timens te arguet> te, et ueniet tecum EE iudicium? 5. nonne maniti* tua est multa, et innomerabilia ς . peccata tua? 6. quia pignus tulisti fratrum tuorum sine cauS et uestinentum pauperum abstulisti. 7. aquam sitientibus nc homicidas. — % d. i. robore. — 3 βμ abundantia, habundantia. 7 sic. — % sic. —% 8 animae suae. — 39 8 u et. — Å 80 4. Bu audacit: -- 43. Bu mihi insistere. — % fu in tabernaculis. — Å so μ. Å diem. | 2 50 B. w saluatur. — 4 8 u diem. — 4 50 μι. deducetur. — ἐδ 80} 1 (annunciabit). β' apnuntiauit. — 49 50 μι. β via. — 9 Bu reddet. | 51 50 β (se pulehra) «. Å sepulerum. — % fa aceruum. — * Pud | — 5 24 Å consolamini me. — % sic. das r von inaniter und das vi folgenden requies wohl nur durch ein r ausgedrickt. i Ε Im Cod. .XII. st. XIII (roth), parallel mit der letzten Zeile von Ο. XN (dem la von nulla und dem est). — 39 das R gross, schwaré und | rothen Punkten umgeben. — 3 50 der Cod. dix am Ende evner Z ab vielleicht hat der Schreiber das ” {ἰὸν x ausgelassen. — * 80 P. på WA. | 5 50 ut. B arguit. — 9 50 st. malitia. — 7 das v tuber o vom Schreiber. | — Ι 4 pr ) ! " DÅS BUGH Ho. 83 (disti, esurientes * priuasti pane. 8. habitare fecisti quemquam sper terram, aut miratus es personam aliquorum. 9. uiduas nisisti uacuas, et pupillos adflixisti. 10. igitur circumdede- nt? me!? laquei et conteruit"”' τη 15 bellum magnum. 11. lumen um in tenebras 15 conuersum est, et dormiente !* te aqua operuit. nonne qui in excelso manet, respicit, et iniuriam facientes Imiliat? 13. et dixisti: quid nouit deus? an per nebulam licat 9? 14. nubes latibulum eius, et non? uidebitur, et ibitum 17 caeli percurrit. 15. ΘΥΡῸ 158 semitam seculi custodis dam calcauerunt uiri iniqui. 16. qui!” capti sunt inmaturi? — Jnen decurrens 39 fundamenta eorum. 17. qui dicunt: quid> | siæt nobis, uel quid nobis inportabit 33 omnipotens? 18. οἱ 38 Jå bleuit 2 domus eorum bonis, et cogitatio impii longe est ab 1 ὩΣ 19. uidentes iusti riserunt*?%, et inenpabilis subsannauit 38 5. 20. numquid non temulita*” est substantia eorum, et reli- bas eorum comedit ignis? 21. esto durus; si sustinueris >", hine*”' fructus tuus erit in bonis. 22. accipe magis ex ore )> edictum, et suscipe uerba eius in corde tuo. 23. quod si jersus fueris et τ τ: 3 te coram domino, procul facies iquitatem tabernaculo?* tuo, 24. et pones> illud super aggerem petram, et in'saxo3% torrentis Ofir. 25. erit omnipotens iutor tuus, et quasi argentum igni probatum mundum 3 faciet 26. tun? coram domino habebis fiduciam, suspiciens? in (um cum ilaritate. 927. et cum oraueris ad eum, exaudiet te, 8 Bu-et esurientes. — 9 fu eireumuenerunt. — 19 fu te. — 1 con- | trivit. — 15 fu te. — 2 so Å. Bu tenebris. — 14 8u Å dormientem. so δὰ. Α dijudicat. — 19 so Å. 8u bloss non. — 17 50 u Å. 8 ΟῚ habitaculum. — 18 β μα ergone. — 19 50 Bu. Å quia. — % 8 fluuius | decurrens, øv fluminis decurrentis, Å (unter V. 24) flumen decurrens. | 2 θὰ dominus quid. — 23 50 vi. β men. nobis. — 50 A. Bu οὗ ipse. — 34 so Bu. Å et implet. — % bei A stehen die Såtze: et im- | plet — bonis und: et cogitatio — ab eo in umgekehrter Ordnung. — 80 Bu. Α iustiores erunt. — % das 1 iiber up vom Schreiber. — % so PB. 4 Å subsannabit. — 39 d. i. demolita. — % so fu. Å Ben. si susti- nueris patiens (patiens gehört doch wohl Aug. an). — 9 8u deinde. — k gå | ov “β 4 eius. — 88. das li iiber å vom Schreiber. — ὃ Bu Å ἃ tabernaculo, I pibatum. - — 88 st, tune. das c von tune und das von corami durch cm 6 rd 84 ὃ. P. ΘΑΒΡΑΒΙ. uotaque dua reddis*. 28, et resituit” tibi conuersationen iustitiae, et in uiis tuis erit lumem*, 29. quia humiliauit se et! ipsum. et dicis*: elatus* es*% in superbiam 46, et inelinatun oculis saluabit ἢ, 30. erue innocentem, et saluaberis in mundi tiam 48. manum * tuarum. | C, XXII. j 1. Respondens* autem Iob dixit: 2. equidem 3 scio quia de manu mea est increpatio méa”, et manus eius * grauis fact! est super gemitum meum. 3. quis dabit mibi” seire me : inuenire eum, et uenire usque ad solium eius, 4. ut dicam. causam ” meam, et os meum implebo% inerepationibus, 5. 0 cognuscam causaciones quas loquetur mihi, et sentiam que å nuntiat mihi? 6. an in multa uirtute diiudicabitur mecun nequaquam 11: tantum 15. in terrore 15 non aputatur me. 7. verit! enim 16. et increpatio ab eo est. et educet% in finem "ἢ ud. cum δ meum. 8. nam et si!? primus abiero*, ultra? non er. et in nouissimis?* quomodo seiam*? 9, a leua >” quid agitet non adprehende 36, conuertetur ad dexteram, et non uidebo. 1 δ᾽ | c ausgedriickt. — 3 50 u. Å suscipiens. — 49 fu reddes. — Å Bu res tuet. — ? sic. — 8 9 u Å dices (tuber dem zweiten i von dicis ein hal verwischtes ”). — 44. 50 Α. Bu eleuatus. — % 50 Bu. A est. — % Å. Bu superbia. — 47 so μ. Å saluauit. — % fu in munditia. Å 3 munditia. — * 50 st. manuum. Im Cod. XI. (roth) parallel mit der letzten Zeile von Ο. XXII. — gross, schwarz, mit DE Punkten umgeben. — 3 Bu Å Et å μ- 4 så μΆ. β kg — 5 der Punkt wohl Cassationszeichen. in Bu wnd | A fehlt mea. — ὁ so Bu. Å mea. — 7 mihi fehlt in Bu. — ὃ Bu dice coram eo. — ? 50 u. Å causa. — 19 80 8. « impleam. — 1 die 8. haben nequaquam 2)}1. fir Aug. angehörig angesehen. — 12 59 Bu tamen. — 18 so A. β terrorem, μὲ terroren. — 14 die Ben. haben 2wise abutatur me und wueritas enim die Worte: caeterum cum ad ev uenero als Textworte. Sie gehören indess Aug. an. — 18 in Bu å 16 8 et ducet, «Å educet öhme et. — 1 50 A. fu in fine. — 18 80 Ι iudicium. — 9. so fu. Å nam si. — 35 fu Å ambulauero. pa! Pu. Å postea. — 323. 80 å. nouissimis ohne in. — 38. fu sciam € å Å 24 so Å (A leua) A (4 laeva). w ad levam. — 3 B Å aget, με agam. 6 Bu A apprehendam. — 2 80 β (et probavit). « et probabit, τὴ] på | | DAS BUCH HIOB. 85 åå Å * ö - 3 ἃ seit ipse uiam meam, et propauit? me sicut aurum. 11. ΟΡ ΘΟ * in preceptis eius. tenuit pes meus uias eius; custo- & - å Ξ : : τ΄ πἰ et?” non declinabo. 12. ἃ praeceptis eius non descedam, in nu autem meo abscondi uerba eius. 13. si autem ipse iudicauit I 0, quis est qui contradicat ei? quod enim ipse uoluit, fecit 3. I, propterea ad eum festinaui, et commonitas 3 sollicitus ἐπὶ . 60. 15. ideirco ἃ facie ius 3 turbabor. considerabo, et timebo ) €0. 16. et dominus molliuit cor meum, et omnipotens per- rbabit * me. 17. non enim sciebam quod superuenirent mihi mebre, et ante faciem meam tegeret calico. πο ΕΣ ΣΙΝ: 4 1. quare dominum non latuerunt hore, impii autem nescie- mmt dies eius? 2. finem transgresse”* sunt. gregem cum pasto- | τη rapientes pauerunt*; 8. iumentum pupillomirum> abierunt, 4 å bouem uidue pignerauerunt”, 4. et inclinauerunt pauperes ἃ 443 insta. simul absconditi * sunt mites terre. 5. et inruerunt ut asini 10 feri in agros!! super me, exeuntes!* ad opus suum. no 1a vis factus est οἱ 18. panis in adulescentes. 6. agrum ante mpus non suum demessuerunt. infirmi uineas impiorum absque ercede et cybo coluerunt. 7. nudos multos fecerunt* sine - estimentis, et tegumen 15 in frigore abstulerunt. 8. de stillicidiis ontium madescent. qui cum tecumen :6 non haberent, petra μ operti 17 sunt. 9. rapuerunt ab ubere pupillum, et eum qui mr * - bavit ohne et. — % fu Å egrediar. — % fu custodiuit. — % 3, et fecit. — 31 so st. commonitus. — % so st. eius. das 6 von eius und das von facie durch «in ὁ ausgedriickt. — 3 & turbauit, « conturbauit. Das U. schliesst sich im Cod. im derselben Zeile ohme irgend welches Inter- punctionszeichen an. — 5 8u Å transgressi. — 3 sic (8u pastore). Von cum pastorem an werden die Buchstaben wieder spitzer, als trete eine neue Hand ein, — 4 80 μ. 8 rapuerunt. — 5 der Punkt neben — soll m Cassieren. — ὃ so st. abegerunt (8 μὴ. — 7 84 pignorauerunt. — 3 80 Å. Bu bloss uia ohne a. ,ør: id est ἃ via*, La. — 9 50 μ Å. 8 abscondita. — 19 80 Bu. bei A fehlt sicut. — 1" 84 Å agro (das s vom super viel- leicht vom Schreiber verdoppelt). — * so u. β Å et exeuntes. — ” 8 Å el, με. eis. — 14 Au fecerunt dornfire. — 18 so u. 8 tegmen. — 16. wu tegumen, β tegmen. — 1 8w operti. — 18 so st. esurientium (8 2). — +68 Æ δι 86 C. P. CASPABI. ag EN Ὁ ceciderat, humiliauerunt. 10. nudos fecerunt dormire inique,e esurigentium 15 abstulerunt panem. 11. in angustiis inique insi diati sunt !*, uiam autem iustitiae ignorauerunt. 19. de ciuitat: et de domibus suis*" eicebantur*.. anima uero paruulorur. ingemuit * ualde. ipse 'autem deus curam eorum non habuit. 15. | cum essent super terram et ignorabant* uiam iustitiae, no ambulauerunt in semitis eius; 14. et sciens eorum opera tradidi eos in tenebras, et nocte erit sicut fur**. 15. oculus adulter obseruat tenebras dicens: non uidebit me oculus, et latibulur faciei posuit. 16. suffodit in tenebris domos; per diem obsignaue runt semetipsos; non cognouerunt lucem. 17. qua* simul manet” ΘΙ5 “7 umbra mortis. 18. leuis est super faciem aque. maledic: tur pars eorum super terram. appareant plantaciones eorum 1! super terram aride. de sinu enim 35 pupillorum rapuerunt. deind rememoratum ? est pectum3 eius; 20. sicut nebula roris mu quam conparuit. retribuatur 3 illi sicut eget 53: conteratur sia lignum insanabile omnis iniquos. 21. stereli enim non fec bene, et mulieres? no" 3 est misertus, 22. et” in ira aeuert infirmos. consurgens ergo non credit contra uitam suam. 28. cu infirmari ceperit, non speret sanitatem, sed cadet 3 in languorem* 24, multos enim adflixit altitudo eius. et marcuit 3 sicut malt in estu ?, aut quasi te stibula *” spica sponte decidens. 2 alioquin quis est qui loquatur mendatium me dicere, et “͵ in nihilum uerba mea? | 19 50 2 u. A insidiati sunt inique. — 2 « de domibus αἱ, & de domib uim, Å bloss de domibus. — 2? 50 st. eiciebantur (fu. Å Ben. gjid bantur). — 2 βὲα in gemitu. — % fø ignorarent. — * A Ben. : ideo in tenebras traditi sunt (ignorantiæ judicii dei) et repente fur (eos oceupabit dies ille). Allein in diesen Worten wird V. l4v Aug. micht citiert, sondern mur dessen Inhalt referiert. — % fu Å qu 26 so Bu A:(,Sic editi et MSS.*, Ben.) Es ist mane zu lesen. | N Bu Å eis manet. — % 50 u A. 8 HA — 29 50 u Å. β ἀμ | — 30 so st. peccatum (fu A). — 81. 50. μ. 8 Retribuatur. — 88 g0 egit (β μ). — 3 sic. fu mulieris. — % das n vom Schreiber. — 85 30 | + in u fehlt et. — 3 s0 Bu. Å cadit. — 7 50 Α. β languore, μὲ lange 3 so 8. u Å emarcuit. — 39 bei A Ben. ist zu aestu noch altitude ei hinzugefigt. Allem diese Worte gehören ohne Zweifel Aug. am. | ἢ st. de stipula (924). te stibula ὧν Cod. testi bula geschriebem. ὦ DAS BUCH HIOB. 81 UK. ᾿ Å | 1. Respondens? autem Baldat Saucites dixit: 2. quid enim ordium, quam timor hab eo> qui facit uniuersa in excelso? | nemenim * putet esse moram esse? piratis; in quem enim non »nient insidiae ab eo? 4. aut quomodo erit homo iustus coram »mino? uel quomodo se mundabit natus ex muliere? 5. si | ae praecipit, et non lucit, nec stille sunt munde ante eum, quando ” magis homo, putredo, et” filius hominis uermis δ Ὁ C. XXVI. 1. Respondens* autem Iob dixit?: cui ades? uel quem liuturus es? nonne eum cui multa uirtus* et prachium >? ὃ. ti das * consilium7? nonne cui omnis est sapientia? uel quem iqueris? nonne eum cui magna est fortitudo? 4. cui adnun- Asti sermones? aut spiramen cuius est quod exiuit 3 ἃ te? 5. | amquid gigantes redigentur in nihilum sub terra qua*” ad! κα eorum? 6. nudus infernus coram eo, et non est uela- en perditioni. 7. extendens aquilonem super nihilum, suspen- NS terram super nihil!, 8. ligans quam 15 in nubibus suis, et )n est 15. scissa nubis sub 6015, 9. qui tenet faciem solis, et ttendit ” super eam nubem suam, 10. preceptum circumdedit væ * Im Cod. XII (roth) parallel mit der letzten Zeile (uerba mea. XIII). | Å R gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. 8 Respond', « Respon- | dit. — 3 ha beo geschrieben. hab st. ab. — 8 so st. nemo enim. — 5 esse wiederholt. — 9 50 st. quanto. — 7 3u «αὖ. — 3 80 8. in u fehlt uermis. Im Cod. XI (roth) am Rande (die letzte Zeile von C. XXV voll. — Å R gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. u Respondit. — * In β fehlt V. 1. — 4 Bu uirtus est. — 5 8u brachium forte. — 6 80 8. u Cui tu das. — 7 50 u. 8 auxilium. — 8 fø exit. — 9 80 st. subter aqua (sub terra am Schluss einer Zeile). 8 u subter aquam. — 19 fu Å et. — ᾿ 84 super nihilum in aérem. Bei A folgt ebenfalls in aerem auf super nihilum. Die Ben. haben es aber wohl mit Recht fir eine Glosse Aug.'s angesehen. — 15 so st. aquam (β μ 4). — % 80 u A. in 8 fehlt est. — 150 4. 8u ab. — 5 50 Α. 84 extendens. — 16 so st. consummationem Å JE | Ὁ»: 88 | C. P. CASPARI. | SE super faciem aquae usque ad consumationem% lucis cum bris "7. 11. columne 6911 185. intremuerunt 19, et obstibuerunt? inerepatione”' eius. 12. uirtute sua sedauit mare, prudenti: eius uulneratus est cetus. 13. et claustra caeli metuunt e im praecepto 55 autem peremit draconem desertorem. 14. ecce ἱροῦ partes uiae eius*, et adhuc stellam? sermonis audiuimus di eo, uirtutem autem 56. tonitrui*" eius quis sciet, quando faciet! Å | C. XXVIL 1. Et? adiecit Iob ad prohemium * suum et dixit: 2. ΕΠ dominus qui me 510 ὁ iudicauit, et omnipotens qui amaricaw animam meam; ὃ. quia donec spiracio mea est in me, et spirit diuinus in naribus> meis, 4. non loquentur labia mea iniust: nec anima mea meditabitur iniqua. 5. absit a me iustos ἅς dicere, donec moriar. nec 5 sepabo 7 innocentiam ὃ 6. mea tenebo, et non timittam nec enim conscius sum mihi iniquu quid commisisse*. 7. itaque sint!" inimici mei, sicut euers impiorum, et qui in me insurgunt, sicut perditio iniquorum. ᾿ que enim spes est impio quia expectat, confidit* in domin si forte saluatur !3, 9. aut* praeces eius exaudiat dominus? ar si uenerit 5 ei necessitas, 10. numquid habet aliquam fidueiam (8u 4). — 17 cum tenebris feæhlt in Bu A. — 18 80 4. fu colum columne lucis caeli. — 19 50 fu. Å contremuerunt. — % fy Å obst puerunt. — ? 80 μι 4. β inerepatione. — * so μι Å. 8 preceptå. | β. u he, Å hae. — % ,eius vie eius «, wenn sich >Herr Coudere mi versehen hat*, La. — % so st. stillam. — % 50 μ Å. β eius. — i 00 É Å tonitrus. 1 Im Cod. folgt auf der let:ten Zeile von C. XXVI auf faciet: det Am Rande der Zeile, mit der 0. XXVII beginnt, stekt XV (roth). | 2 ἘΣ gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. — 3 st. proemiu| β pmia, « premium. — 4 Bw sic me. — 5 50 PÅ. u auribus. | 6 ΚΑ nec enim. — 7 ra ider 8, vom Schreiber. — 3 80 Bu innocentem. — 2 haben nach innocentiam: meam å Me iustitia vår Worte sind im Cod. per Homoeoteleuton (meam, meam) ausgefal — 980 u A. 8 iniquid (wohl st. iniqui quid; das qui von iniqui κι VON oe durch ein qui ausgedriickt) cömisse. — 10. so Å. u sunt. — FÅ Aug. 2wei Mal citiert, das zweite Mal est spes. — !? fu Å et confic — 8 84 Å soluatur. — 14 80 m Α. β si. — % 50 u. PÅ euenorit. DAS BUCH HIOB. 89 i! conspectu eius? aut cum inuocauerit eum, exaudiet illum 17? 1 quapropter adnuntiabo uobis quid sit in manu domini. que Β 18 ab omnipotente non mentiar. 12. ecce omnes nostis quia me uana 19 loquimini. 13. haec 39. pars impii ἃ domino, possessio 10 potentium ueniet ab omnipotente super eos. 14. quod si nlti fuerint filii eius, in occisionem*”' erunt; si autem et* jlenes facti fuerint ”, indigebunt. 15. et qui circa eum sunt nrte morientur, et uiduis eorum nemo* miserebitur. 16. quod set collegerit ut terram argentum, et uelud lutum parauerit ἢ 'um, 17. haec omnia iusti*> consequentur, et substantiam eius 1 aces possidebunt. 18. erunt enim eorum domus* sieut tineae*”, δ᾽ areneae * que seruauit. 19. diues dormiet, et?” adiciet. los suos apperuit, οὐ non est. 20. occurrent 3 sicut 3 aqua dores, nocte auferat?* eum calico. 21. tollet eum estus, et Dit %, et uentilabit eum de loco suo, 22. et proiciens3 super eh, et non parcet. de manu 3 eius fuga?* fugiet. 23. plaudet τὰ super eos 3 manibus suis, et trahet 3 de loco 810. 0, XXVII. 1. est enim argento locus unde fiet *, locus autem auro ubi Pgatur. 2. ferrum enim de terra fit, es autem similiter ut Leis? exciditur*. 3. ordinem posuit tenebris, et omnem finem ip inuenit. lapis tenebre et umbra> mortis, 4. discissio δ tor- ΝΙΝ | κι - - 16 80 8u. Å habuit fiduciam, aber von Aug. nur in seine eigenen Worte ᾿ eingeflochten, micht eigentlich citiert. — 11 50 Bu. A eum. — 18 90 st. på Lå (Cod. quesun). — 19. 50 Α. in Ru fehlt uana. — 39. Su haec est. | 80 Å. 8u occisione. — 33 so 8. bei Α fehlt et. — 3 in u sind die Worte ΠῚ eius — facti fuerint per Homoeoteleuton ausgefallen. — | 80 Bu. Å non. — 5 50 u. in 8 fehlt iusti. — % 50 8. w eorum domos, 4 domus eorum. — 31 so A. fu tinea. — 38 80 st. araneae, was A hat. Jå aranen. — 3. 8 u Å et non. — % 8w occurrent ei. — 81 so Bu quasi. Um å Ἢ Pu auferet. — 3 8u A et abibit. — 8. 24 proiciet, Å Ben. pro- Ἢ jiciet. —% gu de manu enim. — 86 50 μι. 8 fugat. —37 Wiederholung | ge 8. et von plaudet (die drei Punkte Cassationszeichen). — % fu eum. bei 4 fehlt das Pronomen. — 3 8u et trahet eum. Im Cod. weder eine meue Zeile, noch ein Interpunktionszeichen. — ?* Bu ἃ ]! ᾿ ἰὼ — 3 350 Bu. Å lapides. — 4 50 u. β excidi, 4 excluditur. — ὅ 50 Å Å ἔ 90 C. P. CASPABI. søl rentis ἃ cinere, qui uero obliuiscuntur uiam iustitiae infir sunt ab hominibus et commoti sunt 8, 5. terra de qua gressus est panis, et supter!" eam uersus est quasi ignis. 6. Joe: Hå u i ἥ sapiri labides eius, et aggeres aurum ei", 7. semitam qua non cognouit auis, nec uidit eam oculus uulturis, 8. nec calcar runt eam filii adrocantum 13, non transiuit 15. super eam leo. Ὁ in durissimo lapide extendit manum suam; uertit enim ab styr! bus montes. 10. et ripas fluminum disrupit 1 om uero p ciosum uidit oculus meus!%. 11. altitudines!” fluminum reuelav | ostenditque uirtutem suam in lumine. 12. sapientia uero ur inuenta est? uel qui sit!* locus scientiae? 13. ignorant mortale'! uiam eius, nec inuenietur hominibus?*. 14. abisus” dixit: ri. est in me, et mare dixit: non est mecum. 15. non dabitur aur! conelusum?* pro ea, et non adpenditur ” argentum commutacion* eius. 16. non erit deteriora uro 2 OQpyr 36, onice * preciosot saphiro ?%. 17. non equabitur ei aurum et uitrum, et” com- tatio eius uasa aurea, 18. et Fxcelsa et Gabis* non eruntt memoriam>?.. et trahae? sapientiam de absconditis”. 19. 84 umbrae. — 8 80 μ A. P discussio. — 7 Pu firmati. — ὃ so 4 Ben. et commoti sunt ab hominibus. Die beiden letzten Worte gem doch wohl Aug. an. — ? fy 4 egressus. — 10 8 et super, με bloss su — ΤΠ 90 Å. β et aurum eius aggere, w et aurum eius agger ὗν Das u iiber dem z2weiten & von aggeres scheimt von spåterer Ham w sein. Es ist bleicher und weniger fen. — * 80 st. arrogantium (8,0 13 50 & (non transiit). κε nec transiit, 4 non transit. — 480 μ΄ 18 dirupit (der Strich ber i blåsser») — * 80 st. omme. — 19 80 B 14 eius. — 17 50 Ru. Å altitudinem. — 18 so st. quis sit (22). das 8 von IS. und das von sit durch ein 8 ausgedriickt (der Cod. hat ubrigens qui b. — 19 8u ignorat mortalis, Von ignorant mortales an tritt wiede| ve zweite Hand ein. — 0 fø in hominibus (inuenietur ist das letete lt auf einer Seite, und mit hominibus beginnt eine neue). — 31 80 st. aby! 8 — % 80 dl v 4 inclusum. — % fø appendetur. — % 84 in con tatione. 5 das ἃ von uro von einer spåteren Hand roher METT | ὃ Sein Urheber sah micht, dass das a von deteriora auch 2u uro geijen sollte. — % so st. Ophir (Ø). μ᾽ Ophyr. — 37 so st. onyche. P ony δ᾽ oynige. — % fu saphyro. — 35 808. u nec. — % 50 4 ιν | gravis, corrupte pro Gabis*, Ben.). Å ghavis, w gravis. “ “ memoria. — % 8,u trahes (Verdoppelun g des 8 von sapientiam 3 so Å. u oceultis. — * u und ta von spåterer Hand, roher gesdt .“΄ DAS BUCH HIOB. 91 ΒΒ - thobatium 3 etthiopie 3, auro mundo non conpara- Ἴ ta 20. sapientia unde inuenta est, quis autem locus est jlellectus 637? 91. latet ab oculis omnis hominis, et ἃ uolucri- 15 3 caeli abscondita est. 22. perditio et mors dixerunt: audiui- ig eius gloriam. 23. dominus comendauit 3 uiam eius, et ipse ruit locum eius*. 924. ipse enim omne quod est sub celo perspi- 4 et nouit que sunt in terra, omnia que ** fecit, 25. uentorum I ramenta, aquae mensuras**, 26. que fecit*, sicut uidit, enume- rit& et uiam tempestatis 16 wuocibus. 27. tunc uidit eam et e)osuit eam, parauit et inuestigauit. 28. dixit autem*7 homini: Ἶ ee pletas est sapientia, abstinere uero ἃ malis scientia est 45, 0. XXIX. | | 1. et adåiecit*” Iob ad prefacionem dicens: 2. quisnam me riituit? in mensis* priorum dierum, in quibus deus? custodiebat 3. cum lucebat lucernam ὃ eius super caput meum ”, cum lumine eius ambulabam in tenebris, 4. cum eram florens in U, cum dominus 3 inspiceret ” domum meam, 5. et essem in I undantia magna, et circum me pueri mei, 6. cum flueret per 3 meas putirum 19, οὐ 11 montis mei habundarent lacte, 7. cum - % 4 topadium, « topazium. — 3 9 ethyopie, « ethiopiae. — 37 der erste Buchstab von est durch den Punkt cassiert. — % so 8. αὶ volucrum. |— 9 0 st. commendauit (8 wu 4). — 2 80 wu Å. 8 uiam eius et locum. | 480 4. 84 perfecit. — so 8 (omnia que). « qui omnia. — 45 so Bu A atque mensuras. ,Sic legisse videtur Augustinus, pro aquæ sive aquarum mensuras, quae vera Scripturae lectio est*, Ben. — 4 Bu |quando haec fecit, A quando fecit. — % so 4. β et numerauit, « et |fecit. — 46 so Bu. Å tempestatum. — Αἴ so 8. u vero. — 48 80 8. in wu fett est. Im Cod. beginnt CO. XXIX in derselben Zeile, mit der C. XXVIII | sehliesst. Wahrscheinlich geht ihm ein Punkt voran. — 5 sic (a durch den å ”unkt cassiert. — ὃ 8u A restituet. — 4 fu Å menses. — 5 Bu “τις: (pus. -- 6 sic (lucerna). β μ.4. lucerna. — 7 80 B Å (caput meum). κα ΠΝ caput. — 3 50 βμ. Å cum verbum Domini. Doch bemerken På 1Ben.: ,Floriacens. MS., cum Dominus*. — 9.80 u Å. 8 respiceret. — | * po u Å butyrum, β båtyre. — 4 fu Å cum. — 1 80 A. fu matutinis- ΄. | å ;- 99 C. P. CASPARI. «ἢ 2 exirem matutinus* in ciuitate 13, et in platea 15 ponebatu sella. 8. uidentes me aduliscentes abscondebantur, senes aute omnes *” adsurgebant, 9. et potentes cessauerunt loqui, ligi ponentes ad os suum, 10. et audientes felicem me? dixerunt lingua eorum cuttori 17 eorum adbesit; 11. quia auris audi Προ 18 et beatificauit1”. 12. liberaui enim pauperem de manu potent et pupillo cui non erat adiutor 32, auxilium tuli*, 18. benedi f perditi** 62 super me ueniebat, et os uiduae benedixit mihi 14. iustitiaque indutus eram, et uestiebar iudico> sieut?0 clamide 15. oculus cecorum et pes elaudorum. 16. ego eram” ΠῚ inualidorum. quod 3 non noueram, exquisiui. 17. confregi mo iniquorum, et de medio dentium eorum rapinas extorsi. 18. enim: etas mea senescit 3 sicut? arbor palme, multo uiuun? tempore. 19. radix mea patet ad aquas, et ros morabituri messe mea. 20. gloria mea noua mecum, et arcus meum * manu mea gradietur. 21. me audientes induiti sunt, et i ι- erunt in meo consilio, 22. et in sermone meo non adiece å sed cauisi sunt, cum loquerer eis. 28, sicut terra sitiens expet, pluuiam, sic isti meum sermonem. 924. quod si et riderem eos, non credebant. et lux uultus mei non concidebat. 25. ef uiam eorum, et sedi princeps, et abitabam sicut rex cinetus δ tibus quasi tristes consolans 37. ᾿ 13 I Ἢ 18. 50 Å. fu in civitatem. — 13. fu Å plateis. — 15. so Bu. bei Å i på omnes. — 19 50 8. u me felicem. — 1 so st. gutturi. — 5. Bu ἣν audivit. — 19. 9ø Å beatificauit me, et oculus uidens me ($ me i nå me) declinauit. — 39 fø adiutorium. — 2 80 8. u detuli. — ? 80. ἢ perituri. — 3 o durch den Punkt casstert (der Schreiber mwollte ang entweder perditio oder auch das bald folgende os setzen. — 24 Bu Ap — % 80 u A. Å cilicio. das i εν" o vom Schreiber. — % 80 u Å. B - % 50 fu. — 2 2 u oculus eram. — * ego eram soll im Cod.% zu oculus caecorum et pes claudorum gehören, in welchem Fallet eram ein Komma zu setzen wåre, — % Bu iudicium quod. — ὃ" senescet. — % so u A. Å sinit. — % fu A uiuam. — Å sie ( meus). — 35. 50 st. intuiti. — 36 50 μι. 8 lux ohne et. Å 80 ἷ quasi consolans tristes. | " DAS BUCH HIOB. 93 KN 1. nune autem derident me infirmi*, ΠΟ monent ὃ me mi- nes tempore, quorum spernebam * parentes, quos non estimaui iles esse canibus gregum mearum>. 2. et uirtus manuum mrum* quasi nihil” mihi erat5. in eis pergebat ὃ omnis uita. 3in aegestate!” et fame instabiles; qui fugiebant in desertum ἱ 11 propter angustiam 15 et miserias. 4. qui rodebant cortices ΔΙΌΤΙ, quorum erat cibus radix erbarum. 5. inonorati et abeti!? et egentes omni bono, qui radices lignorum mandebant+ pipter famem magnam >, 6. insurrexerunt in!% me fures, qirum domos” erant cauernae petrarum, et inter arbores cla- ppstk, qui sub sturpibus 18. terre manebant. 8. filii stultorum 179 jønobilium; nomen et honor extinctus ἃ terra. 9. nunc alm cithara eorum sum, et me habent fabulam. 10. abhomi- 1. Sunt me discendentes** procul, nec in faciem meam peper- od på spuere. 11. aperiens autem?*” faretram suam adflixit ** ma ad” frenum in faciem meam miserunt, 12. et ad * dextris giminantes consurrexerunt. pedes meos finxerunt* conpedibus, etiparuerunt * in?” me semitas perditionis suae. 13. contriti? SU; semite meæ. exuit enim* me stola 3. 14. et iaculis suis Im Cod. schliesst sich Ο. XXX mitten in einer Zeile ohme irgend welches Interpunktionszeichen an Ο. XXIX an. — 3 Bu-A infimi. — 3 50 μά. 8 mouent. — å 50 8 Å. u spernens. — ὅ quos non estimaui similes esse canibus gregum mearum fehlt in β μ. Aug. hat die Worte nicht ange- fuhrt und ausgelegt. — % 80 der Cod., wohl durch Einfluss des vorange- henden mearum. μὲ Å eorum, 8 earum. — 7 fu Å nihilum. -— 3 50 μ A. β ert. — ? 8u in eis periebat, Å in eo periebat (Aug.'s Auslegung Πρ doch auf in eis periebat) — 19 so Su (in egestate). Å bloss egestate. — 1 so u Å. 8 heremi. — ? 3u angustias. — 1 so A. Bu - subiecti. - 14. 9 μ Å manducabant. — 15 so fu. Å magnam famem. — 1650 Bu. A super. — 17 90 st. domus. — 18 so st. stirpibus. — 19 filii ΠΩΣ in βμ Å. — 2 καὶ descedentes, β recedentes. — ? fu Å enim. 6 2 s0 Å (afflixit). u affixit. — 38. fuA et. — % 80 st. ἃ (81 A). | Verdoppelung des ἃ von dextris (zm Cod. sind ad und dextris zu einem å Worte verbunden). — 35 50 st. uinxerunt (9 uincxerunt). — % 50 st. | aperuerunt. — 9 34 super. — % 8u Å contritae. — ” so βΑ. τὴ u | ehlt enim. --% s9 4. 8u stolam. — 9 so μ Å. 8 Abus. — 3 so u A. 8 δ ἢ Å 94 C. P. CASPARI. uulnerauit me. abusus? est me sicut uoluit. doloribus i pt sum, 15. et iterantur dolores mei. discedit > sicut de i mea, et sic? nubes transiet 3 salus mea. 16. et nunc super effundetur anima mea, possiderunt me dies dolorum. 17. mo uero ossa mea confracte? sunt, et nerui mei dissolutl κε 18. in multa uirtute adprehendit stolam meam, et quasi οἱ uestimenti mei circumdedit me. 19. estimauit me sicut lutur in terra et cinere 3 pars mea. 20. clamaui uero ad te, et πὶ audisti 57 me. stiterunt et considerauerunt ὅ8, 21. ageressus » | me sine misericordia; manu potenti uerberasti me, 22. et cons' tuisti me in doloribus, et proecisti* me ἃ salute. 98. scio en! quod mors conteret me; domus enim est omni mortali ter! 24. adque utinam possim* me ipsum** interficere, aut rogare alium, ut faceret mihi hoe! 25. ego autem fleui super omné inualido, et suspirauit*” eum 46, cum uiderem uirum in neces tabus*”. 926. ego bona prestolabar; ecce occurrerunt mihi** di malorum. 27. uenter meus efferuit*, et non tacebit. δ. runt me dies inopiae. 28. gemens incessi sine silentio, et 8 7 in coetu clamans. 29. frater factus sum sirenarum, et amis fililarum struithionum >". 80. cutis mea innicerata > est ude ossa mea frixa sunt ab estu. 31. uersa est in luctum > eitha mea, et psalmus meus in fletu 5. ] descendit. — % so st. sicut (Ax A). sic schliesst eine Seite. — 88 på FP transiit. — % so st. confracta (β με 4). — 36 50 u Å. β et in μὴ Å δ] 59 u. 8 Exaudisti. — % me iiber der Zeile zwischen unt und demg VON pe — 89 80 st. agressus (das Θ vor r doch wie etwas å gewischt). 40 50 st. proiecisti (pro am ἜΣ einer Zeile, ecisti Anfang der Prolgsiddd — 4 Bu Å possem. — 45 80 Α. Bu bloss me 48 s9 Bu. Å rogarem. — 44. 80 st. omni. — % das t durch den Pi cassiert und halb ausgewischt. — 46 in Bu fehlt eum. — * sie (viel Σ ist” tuber ta ausgelassen) --- 48 8u mibi magis. — 9 80 st. effer h (8 μ A). —% das i vor & etwas zweifelhaft. 8 structionum, με strutionf — δ᾽ 0 st. innigrata. — % so μι 4. 8 Iuctu. — % 80 Å. vu fletum. DAS BUCH HIOB. 95 9. | 1. testamentu? feci oculis meis, et non cogitabo> de uirgine. at que est alia pars* dei desuper, et ereditas omnipotentis de elsis? 3. nonne perditio erit iniquo, et abalienatio facientibus inuitatem? 4. nonne ipse uidebit uiam meam, et omnes gres- 5 meos dinumerauit? 5. si incessi cum inrisoribus, uel si «inabit ὁ ad dolum pes meus, 6. adpendat me in statera equis- si 7; seit autem dominus innocentiam meam. 7. si deflexit meus de uia, et si secutum est oculum cor meum, si mani- meis detigi” munera, 8. seram, et alii fructus meos edant, styrpe sim super terram. 9. si secutum est cor meum erem, aut si obsedi ianuas eius, 10. placeat quoque uxor ῃ. alteri, et 110 mei humilientur. 11. furor enim animi" sindomitus commaculare uiri uxorem. 12. ignis ardens est in camtur apud me; 14: quid enim faciam, si examinationem mm faciat dominusl*? quod si et uisitationem, quod respon- | ne su dabo*? 15. non?6 sicut ego conceptus sum in utero, et | å | et fuimus similiter in uentre? 16. infirmis autem si quid '” Uere matris meae*' dux eis fui; 19. δῦ si dispexi” nudum Cod. beginnt C. XXXI in derselben Zeile, mit der 0. XXX schliesst, ohne orangehendes Interpunktionszeichen. — ? sic. — 3 s0 Å neben ut non cogitem, pas aber Aug. anzugehören scheint. fu et non cogitaui. — 4 50 A. Bu pars alia. — 5 50 st. gressus (8u). — 9 80 st. festinauit (8 A). — 7 so τ (aequissima). Å nequissima. — 8. fø defluxit. — 9. so st. tetigi (2). — Τὸ 80 st. filii. — 11 50 Bu. Å animae meae. — 13. Bw perdet. — β' mei. — 14 4 deus. — 15 Alles von cum judicarentur apud me an 8 quod responsum dabo (tnclusive) fehlt in u. — 26 ne vom Schreiber. dv 80 μι. 8 quod. — 18 so st. comedi. — 19. ὁ durch den Punkt cassiert. — % quiab geschrieben. st. quia ab (Su; das å von quia und das von | WD durch ein a ausgedrikt. — 31 50. mA. 8 uentre meo. — 38 s0 st. 06 ὃ. P. GASPARI. pereuntem **, et non operui non habentem uelamen. morum uero si non benedixerint mihi umeri*, et de: ouium mearum calefacte* sunt, 21. si Jeuaui super pupillu manum meam, fidens quia multum mihi deest adiutorium *%, p discedat umerus? meus ἃ iugulo meo, et brachium meum cubito?3* meo conteratur. 98. timor enim domini contenuit? m et ἃ pondere eius non sustinebo. 24. posui3* aurum robur meu quodsi δ: in lapide?* precioso fidebam, 25. si et letatus sm cum esset mihi census multus, si et in animam meam”. 96. d non uidimus * solem lucentem deficere, et lunam comminui? ne enim in ipsis est. 27. et deceptum est clam cor meum. quod — et osculatus sum manum meam, ponens ad os meum, 28. et h mihi ad magnam iniustitiam reputetur, quia mentitus sum conspectu 3 domini excelsi. 29. quod si et cauisus sum supi uineam 3 inimici mei, et dixit cor meum: benefactum est, : audiat aures mea maledictionem meam, obproprio sim in m populo 37 diffamatus. 31. quod si et? sepe dixerunt ane meae: quis det nobis, ut carnibus eius saciemur? cum satis bor essem 3”. 32. foris non manebat ospis. ianua mea omni εν ο enti* patebat. 88. quod si et βροῃΐβθ peccans absondi * pec tum meum; 84. nec enim erupui multitudinem populi, ne ὁ meam. 35. quis mihi tripuat auditorem? manum domini si ἢ timii**, conseriptionem si quam habui*, 36. super umeros* mi gg (Bu). — 2 so ør Å. B pretereunte. — * Bu Å humeri. 5 Bu Å calefactii — 2 Å mihi multum est adiutorium, 4 multi | est mihi adiutorium, Å mihi est adiutorium multum. — Ap humerus. — 38 80 μι. βὶ acubitu. — 2 50 st. continuit. — % 80 Å (2 fasst den Satz als Frage). Bu si posui. — % AA quod si et, κ q et si. — % der Schreiber schrieb zuerst labide, corrigierte dann bi und cassierte es ausserdem durch die beiden Punkte. — % fu si θῇ (in β fehlt doch in) innumerabilibus posui manum meam, 4 81 6 innumerabilibus posui animam meam (die Worte in. innumerabil posui sind im Cod. ausgefallen). — 88. β' uidemus. — % so β. 4 CNS) tum (im Cod. stand urspringlich conspectus; das 8 wwrde aber å ausgewisch). — 86. 4 ruinå, ø ruina. — 87 80 u. f Å in populo meo 38 ἐμ Bu A fehlt et. — 89 50 β 4. pi essem bonus. — * 80 Αἱ: Badu — 4 das α {ον dem o vom Schreiber. — * 80 wohl der Cod, ag Ν das Buca το. - 97 Βα et coronatus publice legam, 37. et si non disrupi 5. eam didi, nihil aceipiens ἃ debitore, 38. si super me umquam nat, aut sulti** eius plorauerunt simul, 39. aut si et en. eius comedi solus sine precio, aut si animam domini dispiciens *” contristaui, 40. pro tritico mihi germinet o1ga *, et pro ordeo “ὃ spina τὰ GXL | 1. Et quieuerunt uerba Iob>”. cesuerunt? et tres amici eius ul contradicere Iob; erat enim Iob in conspectu suo iustus*. 201 iratus est furore Heliu >, filius Parachihel*, Butites”, te toatione Eram*, Ausitidis” regiones Iob. iratus” est autem 1} le, quia se dixerit iustum ante dominum””. 3. et tribus amicis rus est ualde, quod non potuerint? respondere contra* Iob, j | Ἴ . - , pr ef:stimauerunt eum esse impium. 4. Heliusl> autem sustinuit utlaret responsum Iob, quia seniores se erant in diebus. 5. et ἘΝ Elius!” quia non est responsio in ore trium uirorum 15, | atus est furor eius. 6. Et respondens Elius, filius Parachi- 9. Bucites? at2l: iuuenes quidem sum etate, uos autem estis ores : propterea tacui, timens referre uobis erudicionem meam. tim folgt sehr undeutlich). — % fu Å habeo. — 4 3uA humeros. — 25044. β dirupi. — 46 so st. sulei (Fu 4). — 17 fu Å decipiens. — 8 Bu urticam, A urtica. — 49 50 β μι. — % 50 Å. fu spinam. Im Cod. trågt das C. die ESA XVL (roth). Sie steht auf der eteten Zeile nach spina. — 5 Diese Worte sind im Cod. zu Ο. XXXTI ἂς (wie in der LXX). Das E von Et gross, schwarz, mit rothen E v umgeben. — 3 80 st. cessauerunt (8w). — 8 die Zeile, in der pectu suo iustus steht, ist unvollendet; mit iratus est beginnt eine | — 5 mwsprimglich Helius; das s fast ausradiert. 8 heliud, « — 6 8u Barachiel. — * st. Buzites («). Å Buzithes. — ὃ 80 st. — 9 8 Auxitidis, w Ausidis. — 19 Die Zeile, in der dis es [00 steht, unvollendet; mit iratus beginnt eine meue Zeile. — τὰ est, με autem ohne est. — 15 fu deum. — 13 50 β. u potue- amt. — 4 fu contraria. — 15 8 Heliud, w helius. die Zeile nach eum τὰς 36. im ἔτη unvollendet; mit Helius beginnt eine neue Ζεῖϊο. — 1 sic, idi .— Τ 8 eliud, μα helius. — 18 so μ. 8 amicorum. — !? 8 Bara- tv Barachihel. — 39 9 buzithes, « zuzites. — 31. fu dixit. das i S elsk. Forh. 1893. No. 4. Te 98 C. P. CASPARL ΐ ι: | 7. dixi autem quia non est aetas que? loquitur*, neqg multis annis nouerunt sapientiam; 8. sed spiritus est in høming bus, et inspiratio omnipotentis que** docet eos. 9. nec enir longeui sunt sapientes, neque senes nouerunt iudicium. 10. propte quod dico: audite me, ut referam wuobis que ποιὰ; 11.. 600} paciens fui δα 55. wuerba uestra, et audiui uestram prodentiam 0 usque “7 discuteretis sermones, 12. et donec intellegerem uos; el ecce non est qui arguat Iob, et respondeat sermonibus eius e uobis. 13. ne dicatis: inuenimus sapientiam domini; deus* ᾿ abiecit * eum, et non uir. 14. necdum ad me locutus est, ti sermonibus uestris non respondebo ei. 15. obstibuerunt?, 16 non responderunt ultra. 17. respondeam 5: et ego partem mean et adnuntiabo scientiam meam. homini uero permisistis logi talia uerba. 18. Et adiciens Flius? ait: iterum loquar; plent enim sum uerborum, et angit me spiritus uentris mei. 19. uente enim meus sicut uter musto plenus>*, feruens et ligatus, ( ueluti3* follis erarii disruptus?. 20. loquar, ut requiescar aperiens labia respondebo. 21. neque enim erubescam facie uiri, nec mortalem?% confundar. 22. nec% enim 8010 mira faciem; alioquin et me tineae aedent 3. | GC Xxxe 1. nunc ergo audi, Iob?, uerba mea et loquilla mea? auribt percibe. 2. ecce aperui* os meum, et locuta est lingua mea | iiber at vom Schreiber. — 35 80 u (quae). Å qui. — 3 fu loquetur. - 4. Bu qui. — 5 Bu in. — % das v iiber ο vom Schreiber. — * 8 usque quo. — % 90 8 Å. μ dominus. — % Ben. bei 4: ,,MSS. aliquo adiecit*. — % Bu obstupuerunt. — fu haben nach obstupuerunt: nc responderunt ultra. defecorunt ab eis sermones. 16. quia ergo (4 eg expectaui, et non sunt locuti, et steteterunt et. Diese Worte δ " im Cod. per Homoeoteleuton (non responderunt ultra, non respondern ultra) ausgefallen. — 9 80 8. u respondebo. — 832 eliud, 4 Bliud. - 3 das ple von plenus steht in dem Winkel einer Zeile und ist hier se undeutlich. — % 8 uoluti. — % 50 w A. β diruptus. — % 80 På pi mo ῷ tale. — ὅ1 8. μ non. — ὃ8. 50 A (edent). fø edant, edant. I Im Cod. kein neuer Anfang und micht einmal eim Inter punktionsseid vor dem 0. — ? fu Τοῦ, audi. — 3 fø loquelam meam. — " 80 μι Å ME -- « ᾽ DAS BUCH HIOB. 99 rtore* meo. 3. mundum est cor meum in uerbis, et sensus å meorum pura intellegit 6. 4. spiritus diuinus qui fecit 37, et inspiracio omnipotentis que docuit me. 5. si potes, da hi responsum ad haec. sustine, sta ὃ contra me, et ego contra 1 6. de luto factus es tu, sicut et ego, eodem 3 facti sumus. non?? timor meus terrebit (611, nec manus mea erit gladius ” jer (6 15, 8. uerumtamen dixisti in auribus meis, uocem uer- rum tuorum audiui, 9. quia 16 dices 15: mundu 16 sum ἃ peccato ἐ sine erimine; non enim deliqui. 10. ecce querelam contra 1 repulit 7, et putat me quasi contrarium sibi. 11. posuit m in ligno pedem meum, et custodiuit omnes uias meas. . quomodo ergo dicis!%: iustus sum et non exaudiuit me? «rnus enim est qui est super homines. 13. dicis autem: quare ilidium meum?* non audiuit et omnem sermonem? 14. semel em loquitur dominus, et in secundo non considerauit* illud, 1 per somnium” aut in uisione** nocturna, aut sicut incedit* sus timor in homines, cum dormiunt in cubili**, 16. tunc vperit aurem hominum, in figuris talibus horrorum eos per- rens, 17. ut auertat*” hominem ab iniquitate, et corpus eius ἃ rna eruat; 18. et pepercit anime eius ἃ morte, ne cadad * in lo”. 19. et iterum arguet eum in infirmitate in cubili, et Itittudo 58 ossuum 35 eius emarguit 3”, 20. omnemque escam non erit?* sumere. et anima eius desiderabit** cibum, 21. donec nis eius dabeseant, et ostendantur ossa eius inania. accessit q ad morte? anima eius, et uita eius ad inferos. 23. quod Å τι EE aperio. — 5 s0 st. gutture (vielleicht doch custore; r und s in der Schrift åusserst åhmlich). — 9 so u. B intellige. — 7 50 fu. Å me fecit. |—% 80 8. u ista. — 9 fu ex eodem. — 10 50 8. u nec. — 1190 B. u me. — P 3u grauis. — 13 so u. β te. — 14 80 8. u qua. — 2 Bu dicis. |— 16 das s von mundus und das von sum durch ein s ausgedriickt. — τ 8u repperit. — 18 so A. 8 dices. in u fehlt das Wort. — 19 meum Vfehlt in Bu. - % s0 8. u considerabit. — 31 50 A. fu somnum. — 2 Bu A uisitatione. — 38. 50 st. ineidit (8 μ A). —% so Bu. Å cubieulis. — % 380 m. 8 uertat. — 36 sic. cad am Ende einer Zeile, dad vor dem nfang der folgenden, spåter nachgetragen. — ” so 8. in u fehlt ne -cadat in bello. A Ben. quia uenturum est bellum. Allein diese Worte k ehören Aug. an. — sic. multi am Schluss einer Zeile, ttude am Anfang er folgenden. — 29 590 Bu. Å ossium. — 3 50 st. emarcuit (fu A). — ΐ 180 μΆ. β potuit. — % so u. 8 desiderauit. — % so st. mortem. — 7* 100 C. P. CASPABI. si fuerint mille * 34 ange?” mortiferi 3, non respondall ΗΝ ex eis non uulnerabit 57 eum, si intellexerit corde conuerti? 4 dominum, et nuntiauerit homini culpam * suam, et stu titi suam ostenderit, 24. subueniet sibi, ne* cadat in mortem *, 1 renouauit 45. corpus suum sicut lituram ** in pariete, et OSSÅ SU impleuit 15. medulla, 25. et molet carnes suas sicut paruuli, ο restituit 4 se fortem in hominibus. 26. orauit* ad dominum, in acceptum refertur ei; et intrauit** faciae hilari cum profe sione, et reddet hominibus iustitiam. 27. et tune inerepauit | homo semetipsum dicens: qualia faciebam! et non me dig! castigauit 3, ut? peccaui. 28. salua anima meam>”, ne uenia in corruptionem, et uita mea lucem uidebit. 29. ecce hec omn faciet deus uices tres cum uiro. 80. sed* eruet* animam me de morte, ut anima mea in lumine conlaudet eum?%. 31. am bus 97 percipe, Τοῦ, et audi me. tace, et ego loquar. 32. si e| tibi sermo, responde mihi; loquere, uolo enim iustifieari te. ὃ alioquin tu? audi me, tace, et docebo te sapientiam. 3 VEDEN 1. Respondit* Helius*, dixit: 2. audite, sapientes, uerl mea, et qui habetis scientiam * auribus percipite. 8. quia am sermonis ὃ probat, et guttur custabit ὁ cybum. 4. iudicium el 84. mille fehlt in Bu. — 85. 50 st. angeli (Ru). — 86 zweifelhaft, ob oder mortifert. — 37 so μ. 8 uulnerauit. — % 80 μ. in 8 fehlt conuer — 39 90 8. u viam. — 4 in By fehlt et. — ἃ Bu ut non. — PV morte. — 2 24 renouabit. — % fu A litura. — 9 8u implebit 46 Bu restituet. — 47 fu orabit. — 48 so A. Bu intrabit.. — / inerepabit. — 9 8 wu castigaui. — 9 fu et. — % 50 st. animam med (Bu). das zweite m von animam und das erste von meam durch ein ausgedrickt. der Cod. animameam. — % 50 BA. μ sed et. — % 80 pe eruit. — nach me ein Loch im Pergament. — % nach eum eine τ Zeile ler. --- 9 das a von auribus gross. urspriinglich Auripus, P aber Ὁ corrigiert, und der untere Theil von ihm durch zwei Pye asså: (p.). — % in β fehlt tu. I Auf der letsten Zeile vom C. XXXII steht nur apie ἀὴ τ selben lær. Auf den læren Raum folgt am Rande XVII (roth). 2 R gross, schwarz, mit rothen Punkten umgeben. —* 8 Heliud, 4 Eli - 9480 BA. u sapientiam. — > 80 Å (sermones). f 4 uerba. = δ a0 | | | 3931 ἧς DAS BUCH HIOB. 101 Jar AM mus mnobis, sententiam” inter nosmedipsos: quid est bonum. I quia dixit Iob: iustus sum, et dominus abstulit iudicium meum. 4 in iuditio meo mentitus est. uolentum 3 iaculum meum absque iquitate. 7. qui” est uir ut Iob, bibens subsannationem quasi am 10? 8. non peccans neque impiae agens, neque uero parti- ps! eorum qui? faciebant iniquitatem, ut irem 18 cum uiris 9. dixit enim: non uisitabitur uir '* qui ambulat 15. cum 10. ideirco, prudentes corde, audite meael%. absit ἃ domino tas, et ab omnipotente turbare quod iustum est! 11. quia nldit homini opus suum, et iuxta uiam suam unusquisque jerit 17 12. putas autem!* dominum iniqua facturum, et ipotentem turbaturum iudicium, 18. que?” fecit terram? quis qui fecit* orbem sub caelo et que in eo sunt?! omnia? si enim uoluerit inhibere, et spiritum eius apud se tinere, 1 morietur omnis caro simul, et omnis homo ibi terram?* unde 3 formatus est. 16. quod si non es commonitus **, audi haec, cipe uerborum ”. 17. uide tu? odientem iniqua οἱ 57 inter- antem 05 38, qui est eternus et iustus. 18. impius est qui t regi: inique?? agis3%; impigissime! pricibibus*?,, 19. qui 1 erupuit faciem honorati >, nec scit 3 honorem deferre prin- clbus et admirari facies eorum. 20. una? eis euenient, ut elnent 3 et rogent uirum. abusi sunt enim inique, cum exclu- dentur infirmi. 21. ipse enim perspicit opera hominum, nec lat eum quicquam eorum qui36 faciunt. 22. neque erit locus, étnon est umbra mortis, ut latitent qui faciunt inique 37. 28. (gustabit). 9 gustauit. — 7 iiber dem ersten & und unter dem m von sententiam «in Punkt. — 3 80 st. uiolentum (β μὴ. — 9 Bu quis. — | V 9 aqå das letzte Wort auf einer Zeile. — " 84 neque omnino parcens. — Β 50 μ. 8 que. — 18 Bu iret. — 18 50 Bu. bei A fehlt vir. — 15 Bu A ambulauerit. — 16 80 st. me. — ΠῚ das 6 iiber it vom Schreiber. — 19 so ᾿ ; Mai fehlt autem. — 19 Bu qui. — % 8u reficit. — * 34 sunt in PogE 2 ibiterram im einem Wort. das t von ibit und das von terram pe em t ausgedrickt. 8u ibit in terram. — 38 in 34 fehlt et. — τὰ Ε commotus. — 35. 9 μ' uocem uerborum meorum. — % 50 8. u Jideto. — 51 in & fehlt et. — 38 s0 st. malos. — % so Pu. Å iniuste. τ 450 mA. 8 ages. — 81 90 st. impiissime! principibus. — 83 80 8. αὶ Plonorati. — % Å nec sciuit, « nesciunt. — 88: st. uana Su. — 85 80 å clament (Bu). — 3 s0 st. quae (84). — 9 Bu Α iniqua. — % fu 102 C. P. CASPABRI. quia non in homine positum est ultra; dominus enim omn respicit, 24. qui conprehendit inuestigabilia, glorifica et miran quorum non est numerus. 25. qui cognuscit opera eorum, | pe 39 go ἘΣ ἀρ οι ον κως “Βα 3: extinxit mplg] clamor pauperis, et clamorem pauperum exaudiet. 99, å quietem dabit, et quis poterit condemnare*!? abscondit** facie, et quis uidebit eum? et contra gentem et contra hominem sim. 30. qui regnare fecit hominem ippocritam* propter peruersitat | populi. 581. quia ad dominum loqui coepi, non cessabo. I absque uidebo**, tu ostende mihi. si iniquitatem operatus sv non aditiam. 33. numquid ἃ te exsiet*” eam, quia*% repuli p) tu enim elegisti, et non ego, et si quid 5015, loquere. 34. prå terea prudentes corde dicent hec, et uir sapiens audiet uerb | meum; 35. Iob autem non in sapientia locutus est, en eius non 37 scientiae. 86. immo uero disce, Iob, et noli nl dere iam 45 sicut stulti, 37. ne augeamus super 45 peccata nost et iniusta 5 super nos reputetur, multa loquentibus uerba cor1 domino. fi XXX 1. Et adiciens Helius? dixit?: quare hoc existimastil iuditio? tu quid + es quia dixisti: iustus sum ante conspect! domini?? 3. aut dicens*: quid prodest tibi, aut quid facier, si peccaui? 4. ego tibi dabo responsum et tribus amieis ti. admiranda. — % & et uertet, μι euertet, Å et euertet. — % Å Ben. nach extinxit impios noch lucere 5101 uidebantur. Allein diese We gehören Aug. an. — 41 50 u A. Å commendare. — * 80 8 (Abseonc « abscondet. — 4 8 ypocritam, w hypoeritam. — Å pA absquo p uidebo, με at quod minus uideo. — % Bu exiget, Å exigit. si A. fi quam. -- 47 84 non sunt. — 48 8u iam respondere. — u. B propter. — 9 Bu iniustitia. — C. XXXV beginnt im O. in derselben Zeile, im der C. C. XXXIV s sehli 2 8 Heliud. — 3 so β in u fehlt V. 1. — 4 ἃ in 8. corrigiert und Ἵ é den Punkt cassiert. — 5 80 A. Bu dei. — 5. BuA dies. — 1 μ᾽. bd] DAS BUCH Ητ0Β. 103 ispice in celum, et uide, respice in nubis, quam alta ὃ sunt ἃ te. dl peceasti, quid egis!0? aut si multa iniuste fecisti, quid lg facere? 7. et iustus 651", quid dabis*” ei? aut quid de 1ø tua accipiet? 8. uiro simili!* tui impietas tua, et filio linis iniustitia!> tua? 9. ἃ multitudine calumnantium! clama- bit, uociferabuntur a brachio multorum. 10. et non dixit: il est deus qui fecit me? qui distribuit custodias nocturnas, ' qui seperat 17 me 8ἃ quadrupedibus terre, et uolatilibus 15 ca i sapientiorum 19 me facit*? 12. ibi clamabunt, et non avies? ab iniuriis malorum. 13. uana enim non uult dominus αἰ γον ipse enim omnipotens perspicit 14. eos qui faciunt inius- tilm 2, et saluum me faciet. iudicare itaque contra** eum, si pås collaudare eum, sicuti est, 15. et nunc, quia non est uisi- ta, ** iram suam, nec delecta** wuehementer; 16. et [ob uane apvit 2 os suum, in ignorantia 57 uerba multiplicat. 0. XXXVI. 1. Et adiciens Helius dixit*: sustine me> pusillum, ut te doam; adhuc enim in me sunt sermones. 8. suscipiens scien- tig meam de longe, operibus autem meis qui* iusta> sunt, lodar in ueritate. 4. et non iniusta ὁ uerba iniuste inteintel- | 5. esto* quia dominus” non abiciet innocentem. fortis aciam (84A). — 380 BA. u Itaque ego. — * st. altae (84 A). — ἢ sic. 8 Å agis, u ages. — 1 850 8. μ Å poteris. — 15. βμ Å et si iustus 18. — 18 urspriinglich tabis, t aber vom Schreiber damn in ἃ corrigiert. — * 50 Å. 8u similis. — 15 fu Å iustitia tua. — 16 so Bu. bei A fehlt alumnantium. — 17 50 st. separat (wu A). — 18 fu Å et ἃ uolatilibus. - 129 u vom Schreiber in 6 corrigiert und durch den Punkt dar Cd CAS- sert. — 9 80 -B. μ᾿ Å fecit. — ? s0 Α. Å exaudies, μ audiet. — 8 u A astitiam. — % 50 Bu. bei A fehlt contra. — * ,au dessus de uisitans langs. Pinterligne il y a éerit (in μὴ) de la meme main vel vindicans*, Coud. ei La. — % 30 st. delicta. fu Å nec cognouit delicta. — 2 50 fu: Å ν μεν, — 21 59 Bu. Å in ignorantia 588. Cod. beginnt 0. XXXVI in einer neuen Zeile. In der vor angehenden feht ba multiplicat, worauf ein lærer Raum folgt. — * α Addens ee heliu ait. ὧν β fehlt V. 1.— 3 so 8 A. in u fehlt me. — ὁ Bu Å År ae. — 5 80 Δ, κα iuxta. — 6 80 Α. β iusta, w in iustitia. — 7 die viden ersten Silben wiederholt. 8 intelleges, « A intelliges. — ὃ fu Å 104 C. P. CASPARI, robore cordis 6. non uiuisicabit!" impium, et iudium" pauper dabit. 7. non aufert!” iusto oeulos eius?!*, et cum?6 re in solio, et sedere eos faciet!7 in perpetuum, et exaltabuntt. 8. et qui conpediti sunt conpedibus, capienter 15 in funibus på per tatis, 9. et adnuntiabit eis opera eorum et delecta, ev tuerit20 roborati; 10. sed iustum exaudiet. et dixit: qui” Conn tentur ab iniquitate; 11. si audierint ei” seruierint, οἱ 38 ec plebunt dies suos in bonis et annos suos in gloria. 12. impi uero non faciet* saluos, eo quod noluerint seire dominum ”, cum monerentur, inopedientes erant. 183. et ippocrite? vorde deponent 35. furorem. non clamabunt, qui*” legauit3" eosg. 1 moriatur ergo? in iuuente?* a> anima eorum, et uita eor uulneratur ab angelis, 15. quod tribulauerit 3 infirmum et int lidum; iudicium uero mansuetorum statuit 3, 16. et quia dece te ab ore inimici, abysus 3 effusio 57 subter eam, et discendit' mensa tua plena pinguedine. 17. non deficiet iustus? iudieiu; 18. et ira super impios erit propter impietatem munerum qu accipiebant in iniquitatatibus*. 19. non te auertat uolun': animi ἃ precibus infirmorum, cum in necessitate fuerint*. k et scito.—*9 50 Å. fu deus.— 19 sic. f uiuificauit, w uiuifiéabit, Aud ficat. — 2 80 st. iudicium (letztes Wort auf einer Seite; vielleicht ἂν das” δον dem zweiten iu ausgelassen). —? so Bu. Å pauperibus. — 18 Ζ Å auferet. — 14 fu ἃ iusto. — 15. so 8 Å. μ᾽ suos. ,dans Uinterligne ejus*, Coud. bei La. — 16 80 u A. im β fehlt et. — τἴ Bu facit, Å fe. — 18 90 st. capientur (β A). vielleicht, wiewohl kaum, hat doch der å. capientes. — 19 80 st. delicta (Au 4). — % das n vom Schreiber. τ 21 so B. μα quia. — 33 Bu to et. A et. — 3 Bu Å haben et midt. % s0 A. Bu facit. — % 90 4. fu deum. — 38. αὶ hypoerite. « hy eritae. — % 80 A. in Bu fehlt corde. — 84 Å ponent (das de deponent vielleicht nur Wiederholung des de von corde). —% Bu ÅAqi — 89 8 A ligauit, w ligabit. — 81 so μι A. 8 uero. — ? 80 st. iuuent' — 88. das a ohme Zweifel mur Verdoppelung des ἃ von anima. — al tribulauerint, Å tribulauerunt — % 50 fu. Å statuet. — * so abyssus Aug. hat abyssus mit dem Vorangehenden verbunden. — pt effusi. — % so 84 (descendit). w descendet. — 89 s0'st. iustos ( Bu iusto. — 9 iniquita am Ende einer Zeile, tatibus am Anfang ' folgenden. das erste ta viel bleicher, indem es der Schreiber 24 056 versucht hat. — % so w Å (von den Ben. ist cum in nevessitate fuel fiilschlich fir Aug. angehörig angesehen worden). 8 fuerint in necessik . DAS BUGH HIOB. | 105 | ascendant populi pro eis. 21. sed cura, ne quid facias inde- ans; hoc enim elegisti super inopiam*. 22. ecce * deus robura- fø; in fortitudine sua. quis enim est sicut ille potens? 23. uel å est qui diseutiat eius opera *? aut quis est qui dicat: egit iqua 4? 94. memento quia magna sunt opera eius que 1 idauerunt uiri. 25. omnis homo respiciat**” ad eum, quicumque Gpuneuntur homines. 26. ecce deus multus, et mnesciemus:; 1merus annorum eius infinitus. 27. innumerabiles?" stille Jule. effundetur imber in? semitas suas. 28. fluent nubes et Hjebresvent > super homines plurimus. ora? constituit iumentis, e seiun?* cubilis ordinem. in his omnibus non obstubiscit δῦ mus tuus, nec mutatur cor tuum ἃ corpore3%. 29. si cogi- ΠΥ 97 extendere nebulam, aeque αὖ 5 tabernaculum. extendit pp | 80. ecce diffundit5 super omnia 6? lucem suam “1, add e iris contexit. 31. in eis enim ” iudicabit * populos %, dabit am plurimis. 32. in manibus*% contexit lumen, et mandauit eo in contrarium, 33. ut nunciared super illo amico suo [ssessionem contra eum qui ascendere nititur 65. : 4 | | allein auf einer Zeile; der Rest derselben ist ler. ecce etc. steht auf einer i — 44 der Cod. Ecce. — % 84 roborabitur. Å Ben. Ecce Deus ἢ των. vel, roborabitur. — 46. s0 Bu. Å opera eius. - ἢ 8u Å } qui dicat: egit inique (β inique). ,Editi, qui dicat ei inique —. Substi- | tuimus lectionem MSS.*, Ben. — % 50 ar (que) und Å (, Editi, — πρὶ Substituimus lectionem MSS. *, Ben). ,ø quem deum vel quae opera", La. — 49 gu Å respicit. — ὅθ so keamessbilts innumerabiles). Å ei numerabiles. — 3 fu Å per. — % 8 tenebriscent, w 4 tenebras- | cent. —% 24 Å horam. — ὅ:50 st. sceiunt. —% Å obstupescit, Å stupescit, sje turpescit. — ὅθ so BA. u torpore. — 9 50 μ Å. 8 cogitaueris. — 3 59 Å. Bu ad. — 9 Bu effundit, 4 fundit. — % so 4. fu eum. — δι bei A. Ben. erscheinen die Worte fundit super omnia lucem suam | fiset als Aug. angehörig. — % d. i. et radices. das t iiber r vom ΕΝ — 88 30 A. in Bu fehlt enim. — % 380 μ. B Å iudicauit. — 95 bei Å Ben. erscheinen die Worte in eis enim iudicauit populos fålsch- Ui y als Aug. angehörig. — % ,Editi, Immanibus, MSS. in manibus*, | . Aug. wusste nach seimer Bemerkung zur Stelle nicht, ob, was m em Cod. stand, inmanibus oder in manibus 2u lesen war. Vgl. die Få —42 50 A. Bu extollere. — ”- die drei letzten Silben von inopiam stehen | 106 C. P. CASPABI. 0 Xxx vir å | 1. sed et in hoe” ebstipuit cor meum, et euulsum est ὦ dele of suo. 2. audite sonitum terroris et uoces eius>, et steve å ͵ illius? exsuntem*. 3. subter uniuersum caelum caelum ἴ cireuit, Ι lumen eius in finibus terrae. 4. post eum fremet uox. tonabi | in fremitu ” superbiae suae, et non poterit inuestigari 19, ; , adita 1 fuerit uox eius. 5. tonabit!” fortis in uoce sua mira) liter; fecit enim magna que nesciebamus, 6. precipiens!* nubi | esto super terram, et tempestas pluua 15 et tempestas imbriv potestatis 16 eius. 7. in manu hon signat 15, ut seiant omnis homo firmitatem?" suam>". 8. introigerunt” autem bestil sub protectione, et quieuerunt in cubili. 9. de promptuar superuenit ”> tempestas, et de promontoriis > fricus, 10. et å spiritu dei dabitur gracies?*; øubernat autem aquam, quali” | illi placuerit 57, 11. et fumentum>*> inrigauit> nobis?". dssi | nauit 51 nubem >* Iucem suam, 12. et ipsa per circuitu * uertit ἰ in cubernaculis ad operanda? omnia que mandauerit eis. he constituta sunt ab eo super terram, 13. siue in tribus”, sie I på | 1 Im Cod. schliesst sich 0. ΧΧΧΥΤΙ ohne Absatz und vorangehendes In - punktionszeichen an 0. XXXVI an. — ? so 8 Å. u his. — 9 Å et τς eius. in Bu fehlen die Worte. — å 80 st. strepitum (β μὴ. Å strep: — 5 80 Å. Bu ipsius. — 6 50 fu. Å exeunt. — 7 caelum wiederh — 8 s0 u. 8 tonauit. --- 95 8,ø 4 sonitu. — 10 80 μ A. β inuestigare. " das u iiber ad vom Sel weiber. — I so u A. Å tonauit. — P sov 4, percipiens. — 14 950 Pu Å (st. niui. — 15. 50 der Cod. Bu pluuiae. 16 50 RA. u potestas. — 17 34 Å omnis hominis. — 18 50 Å. Bus natur. — 19 das n dwch den Punkt cassiert. — 9 fu Å infirmitatem | 21 von den Ben. ist ut sciat — suam drrig fir Aug. angehörig ang o8€ worden. — so st. introierunt. — % so μι Å. 8 superueniet. — å promptuariis. — % 80 μ. BA ab. — % s0 st. glacies (1 Å. Å — 27 50 BA. μ᾽ qualiter illi placuerit, aquam. — 38 80 si. fru (mach f ist em wie I aussehender Buchstab ausgeiseht— % 39. 80 ᾽ (irrigauit). « irrigabit. — 8. A nubes, fø nubibus. ,In cditis å eer ἢ isthaec verba, urigavit nubes, simus ergo frumentum (die drei ap Worte sind Worte Aug.s): quae MSS. ope restituuntur”, Ben. ΣΙ | BA (Disseminauit), « disseminabit. das i tiber ds vom Schreabe % so Å (nube) Å. « nubes. — % 8 eircaita, μι Å cireuitum. — Å D DAS BUCH HI1OB. 107 tra, siue in misericordia in uentre ?* uoluerit eum 37. 14. auri- ig percipe hec, Iob; sta, et commonere3* uirtutem 3 domini. seimus quia deus posuit opera sua, cum faceret lucem de nebris. 16. scit+" differentiam nubium et ingentes lapsus orum. 17. tu 4 uero stola est candida *, quiescente terra * å austro. 18. firmabis cum 60 caelos, quia eqaliter 4 ad uiden- in fusi sunt? 19. quare doce meae*” quid dicamus ei, et yuiesceamus multa dicentes; 20. numquid liber aut scriba psistit * mihi, ut * stans? hominem tacere*? 91. omnibus gem non est uisibile lumen quod refulgit* in nubibus, et sritus transiet et mundabit”! eas. 22. ab aquilone nubis coloris rei. in his est magna gloria est? et honor omnipotentis. 23. et ΤΊ inueniemus alium similem uirtutis? eius. qui iuste iudicat, i putas exaudire eum? 94. propterea timebunt eum homines, thebunt quoque eum et sapientes corde. Ø-XXXVIIL. 1. Εὖ" postquam > quieuit Helius* loqui, dixit dominus ad I per turbinem>? nubium*: 2. quis est qui caelat me consilium, Citinens sermones” in corde, et me putat* latere?? 3. accin- 4 operandum. — % 84 A tribv. — 3 fu Å inueniri. — 37 fu Å eam. —% s0.8u. Å commouere. — 3 so 8 (uirtuta) 4. μ᾽ uirtute. — 49 so IBA u 8015. — 9 90 st. tua (Bu 4). — ? på Å ualida. — 9 im Cod. quiescent eterra geschrieben. — 44 80 8 (quia aequaliter). «4 qui aequaliter (das a von aequaliter vielleicht zu qui gehörig: quia equaliter). das v iiber qa vom Schreiber. — % so st. me (8 Å). u nos. — 46 59 8 (assistit) «. Å adsistis. — 417 50 A. fu aut. — 4 so Α. B instans, u | hie stans. — 49 8u Å faciam hominem tacere. — % μα refulget, 2 fulget. — Ἵ s9 8. Å transit, et mundabit, « transiens emundabit. — % Bu Å in his est magna gloria (est im Cod. wiederholt). — 3 8u 4 - uirtuti. : Im Cod. trågt UC. XXXVIII die Ueberschrift: XVIII. dås ad ἰοῦ (roth). 18te steht in einer Zeile mit den letzten Worten von Ο. XXXVIIL. — V E 9) 055, Schwarz, mit rothen Punkten umgeben. — 3 so fu. Å postea- |quam. — 4 8 Heliud, w heliud. — 3 80 8 4. w turbine. — ὃ Bw nubis. Γ- π΄ ,Sic MSS. juxta LXX. At editi, qui celat meum jun, CON- temnens sermones ete.", Ben. — ὃ so BA. u putat me. — ? 50 fu. Å | ἦα τ 8 sleng von V. 2 scheint doch latere vorauszusetzern. — » å ς 108 C. P. ΟΑΒΡΑΒΙ. DAS BUCH HIOB. NO gere! tamquam uir lumbum tuum, interrogabo te, tu auter mihi. 4. ubi!! eras, cum fundarem terram? indeca mihi, i, scientiam. 5. quis posuit mensura!” eius””, si nosti? ἃ induxit !* super eam funiculum? 6. aut super quo? eirev fixi!4 sunt? quis est autem qui misit lapidem angularem super € 7. quando facte 18 sunt super eam sidera 153, laudauerunt n magna om?* angeli mei. 8. conclusi portas”! mare, cum fr. in? utero matres*, uolens procredi. 9. circumposui illi mu 2 operimentum, et nebula obuului illud; 10. et posui illi termin inponens claustra et portas, 11. et dixi: hucusque uenies et n transibis, sed in temetipso comminuentur fiuctus tui. 12 numquid decum lucem constitui matutinam, aut cognoui** lucif ordinem suam *?? 18. adprehendere 56. pinnas* terrae, excutel impios ex ea. 14. et tu sumens terre lutum figurasti animal famosum ?*? eum posuisti 3” super terram? 15. et abstulisti : impiis lucem, aut brachium superborum comminuisti? 16 | uenisti ad fon 10 Ὁ βΑ. μ᾽ accinge. — 1 nach mihi kein Punkt, aber ubi neuen Zeile und mit einem grossen τι. — fu Å mensuras. — 18. in B fehlt eius. — 14 Bu Å quis est qui induxit. — P 50 PÅ. κα 16 50 8 A. u fusi. — 17 so Α, in Bu fehlt super eam. — 18 50 (Bu A). — 19 st. super eam sidera haben fu simul sidera, un sidera simul. — 250 st. omnes. der Schreiber hat vergessen” setzen. — % Pu Å portis. — * so Bu. Å ex. — 3 Pu Å mat — 4 80 st. cognouit (8 A), % 80 st. suum (24 4). Ὁ ΣΝ (apprehendere). με pek Å — 2 80 Bu. Å pennas. —% * Å excute. — ” sic (m doppelt ausgedriickt). — % so 4, β “ fecisti. Trykt 14 April 1894. under kvartærtiden inger | = | ἈΞ AE —| “ὦ pa mr κο v οὐ ΕΞ lage UREN BT EP NT Ἐ X ᾿ ῳ Ν É i KJE pm ) ἵ EK Å é Jå ar en Å e— Y yr KV ἡ νὰ 1 Ap å Ἶ på å ] å der Jr ἡ 067 ΐ VA år MÅR — å 4 : på je AER I mer Ba ὦ τορος «οὐ seri “ΞΕ hos Jacob Dybwad er bogtrykk røggers 0 AR ka) ων å: ἃ. Ἀπ De ' di de , É | is de τόσου ae ge VAR Ses Å Om fo rent og fylopalæontologiske grunde i anlage klimatveshinger under kvartærtiden Af Axel Blytt Ἵ (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. Νο. 5) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1893 ae het Ge MD ᾿ Υ - ; ͵ i tr Og SEG Å ΣῪ «ὦ Or OE er PE Å or, δ. TT VG ον ὦ AT T "δὲ αὧοὐἱῷὦἪ Mb GAS or Im de fytogeografiske og fytopalæontologiske grunde forat antage klimatvexliger under kvartærtiden. Af Axel Blytt. (Foredrag i den mathematisk-naturvidenskabelige klasse 3 febr. 1893.) | I Stockholms geologiska förenings förhandlingar XIV 1509 ff. har G. Andersson leveret et indlæg i spørgsmålet Gi kvartærtidens klimatiske vexlinger og derunder kritiseret Un theori om de vexlende tørre og fugtige perioder. Re- $tatet af hans kritik er, at min theori ikke engang ,1 någon im har låtit sig verifiera*. Vi skal nu se, om dette er sadt. Der er to ting, som han mener at have godtgjort. åns første påstand er den, ,att de fakta, som i våxtgeogra- fx och våxtpaleontologisk riktning framkommit inom Skandi- ien, fullståndigt tala för att en period funnits efter istiden, ὁ klimatet varit något varmare och i vissa delar af landet tttigare ån det nuvarande, men att den skandinaviska florans bvarande utbredning ej, såvidt vi nu kånna, kan anses hån- tla på upprepade klimatiska vexlingar under den kvartåra "θη" ᾿ Dersom han imidlertid havde kjendt I lidt nøiere til den ukværdige udbredelse af planterne i Norge, eller om han Å havde læst min ,Theori om Indvandringen af Norges 1 rå med opmærksomhed, vilde han neppe have kommet 4 AXEL BLYTT. αι - ΕΝ med en sådan udtalelse. Thi udbredelsen af planterne iN ΓρΡῈ lader sig ikke tilfredsstillende forklare uden ved at ant gjentagne vexlinger i klimatet. Norges flora er sammensat af artgrupper, hvoraf nogl ynder kyst- og andre indlandsklima. Disse grupper har all! en spredt udbredelse og findes 1 kolonier hist og her. Af mn ἡ == Å AR bræer. arktisk. Tr boreal. atlantisk. subboreal. mein TTS PENT = === == CHRSAND. standene mellem den samme gruppes kolonier er ofte meg: Å store. Og der er ofte et sprang af flere breddegrader melle: | de steder, hvor den samme art findes. Disse store språ n g| artgruppernes udbredelse lader sig vanskelig forklare se ved den antagelse, at artgrupperne forhen under andre k lin | tiske forhold havde en mere sammenhængende foreke å Og at dette var tilfældet, kan også bevises. KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. D å For den arktiske floras vedkommende har vi sikre be- ser herfor i vort Yoldialer og i Nathorsts fund af arktiske — lanterester i ferskvandslererne selv i Skåne og Danmark. 'or de sydligere kontinentale artgrupper, den boreale og den ubboreale, har vi lignende sikre beviser i vore torvmyre, hvor er findes rester af sydlige kontinentale planter 1 egne, hvor- Ὁ denne flora nu er fortrængt. Og at ogsaa vor kystflora, ym har en spredt udbredelse, engang havde en sammenhæn- snde, kan bevises ved den omstændighed, at de postglaciale - sjælbanker selv ved Christianiafjorden indeholder fossile sø- yr, som tyder paa et varmere hav end nutidens. Bergenske dyr levede engang i Christianiafjorden, hvor de nu er ud- øde. Paa samme tid var kystegen (Quercus sessiliflora) langt 7ppigere end nu. Det kan vi bevise ved hjælp af de danske » bohuslenske torvmyre. Og endnu finder vi ved Christiania, ær 1 de subalpine skovtrakter, spredt og sparsomt enkelte 7stplanter, der ligesom levende fossiler fortæller om hin tid. Den gamle Grisebach'ske lære, at arternes udbredelse lader x forklare alene af de i nutiden virkende kræfter, at nutidens ansportmidler, vinde, havstrømme, trækfugle o. 1., er tilstræk- blige til at gjøre de store sprang i artgruppernes udbre- - lse forståelige, '*er i og for sig alene en ubevist hypothese, mer usandsynlig. Og vi har ovenfor seet, at den ogsaa er wødvendig, idet vi virkelig kan bevise, at alle disse artgrup- Tr engang har havt en sammenhængende forekomst. Derfor ( ogsaa den først af Edvard Forbes begrundede lære, at geo- viske begivenheder speiler sig i nutidens flora, almindelig étaget af de fleste af nutidens plantegeografer. Charles rwin, Asa Gray og Charles Martins delte denne anskuelse, Å den hyldes også af J. Hooker, A. De Candolle, Engler, rner, Drude ο. ἃ. Der er ingen, som mnegter, at enkelte bø en og anden gang kan vandre over lange strækninger, be slige lange transporter har ikke nogen betydning for ἐν artgruppers vandring. Den lære, at artgrupper vandrer 1i8s0mt, på en vis måde (men naturligvis ikke bogstavelig ἵν ἣν p pr ἢ τ 6 AXEL BLYTT. talt) skridtvis, er en så vel begrundet theori, at man næste tør anse den for en videnskabelig fastslået sandhed. Å Allerede det plantegeografiske kart over Norge antyde i hvilken orden hine artgrupper indvandrede. Den arktisk flora, som er ældst, er trængt tilbage til vore centrale ( mest kontinentale fjeldtrakter. Den blev sprængt af den sul! glaciale, vore vidie- og birkeliers flora, en flora, som tyd på et fugtigere klima. Den kontinentale boreale flora bl sprængt af den insulære atlantiske, den atlantiske af ἂι kontinentale subboreale, den subboreale af den insulære su atlantiske, og nutidens tørre klima har atter sprængt d: subatlantiske. Vi kan således neppe hjælpe os alene med i omslag i klimatet, når vi vil forklare vor floras nuværen udbredelse. For at gjøre dette endnu tydeligere vil vi se lidt na mere på udbredelsen af de fire sidst indvandrede element i vor flora. | Vi kan begynde med en betragtning af planternes πα] | halvøer, (f. ex. Ulvøen, Hovedøen, Nesøen, Ostøen, Brøndøe delse ved Christiania. I denne egn har vi to tydelig adski xerofile og kontinentale reliktfloraer. På de siluriske øer som ikke hæver sig høiere end 50 τη. o. h., finder vi den å rigeste flora i Norge. Og en lignende rig flora finder vi 1 > ligeså lavt liggende silurtrakter ved Holmestrand og Skien: fjorden. | Således, for at nævne et par af de mest slående exen- ler på spredt udbredelse for silurfloraens vedkommende, vo: ἔ Trifolium montanum i Norge alene på Hovedøen ved Ob- stiania, hvor den findes 1 mængde. Hovedøens høieste 3 1 Denne silurflora i de allerlaveste egne er kun en del af det 5 boreale element i vor flora. Til dette element hører omtrent 0-D- arter, der ligesom de andre artgrupper findes opregnede i min - handling i Engler Bot. Jahrb. II. p. 178 fø. Det har sit hjem i " dets sydøstlige laveste egne fra Christiania og sydover og [Θ᾿ mange arter, i hvis udbredelse der er store sprang. Om nå ie alle dets arter udelukkende tindes i de egne, som ligger lavere | ᾿ 50 m. o. h., så er det dog i disse, at artgruppen har οὐ μοὶ ΠῚ sin udbredelse hos os. dl 7 KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 7 Le ider ikke 50 m. o. ἢ. Trifolium montanum gjenfindes rst langt inde i Sverige, i Halland, det østlige Småland, — estergötland 0. 85. V., men den mangler ganske 1 de provind- 2r, som støder til JR Dens frø kan vanskelig antages — være ført direkte til Hovedøen fra hine fjernt liggende eder. Den er paa Hovedøen beheftet med en snyltesop, romyces minor, som udelukkende forekommer på denne Denne omstændighed gjør det endnu mere uan- srtplante. veligt, at den skulde være indvandret til Hovedøen ved en lfældig transport langveisfra. På Ulvøen ved Christiania er det eneste kjendte voxested Norge for Cirsium acaule. Og OQnonis campestris er hos os an fundet på Ulvøen og ved Langesund. Om begge disse - jælder i det væsentlige det samme, som ovenfor er sagt om rifolium montanum. Ulvøens høidepunkt overskrider ikke )m., de nævnte arter voxer der omtrent 15—25 τη. o. h,, y ved Langesund findes Ononis neppe synderlig høiere. Cir- DD um findes i Bohuslen, men OQnonis campestris gjenfindes først Skåne og på Gottland. Libanotis montana er meget hyppig på silurformationen i hristianias nærmeste omegn, hvor den har centret for sin Ibredelse i de allerlaveste egne. Ellers er den i Norge kun "πάρ på silurformationen i de laveste egne ved Holmestrand. en mangler aldeles i de til Norge grændsende svenske pro- ndser og gjenfindes først langt inde i Sverige. Men dette er kun et par exempler. Silurfloraen på ne lavt liggende øer ved Christiania og i de ligeså lavt 3gende siluriske egne ved Holmestrand og Skiensfjorden | * i sin helhed betragtet en umiskjendelig reliktflora, den pstligste koloni i Skandinavien af en charakteristisk flora, Ἢ er rigest udpræget på de siluriske øer i Østersøen, på i | and, Gottland og Ösel, og som, da den er af østlig herkomst, tager i 1 rigdom vestover. Denne flora er altså her i Norge udbredt i egne, som sger lavere end 50 m. o. h., d. v. s. i trakter, som var over- ømmede under den såkaldte »postglaciale sænkning*, (ordet i 8 AXEL BLYTT. taget 1 G. de Geer's mening), og da den tydeligvis er en 1 Jik flora, er vi derfor allerede af plantegeografiske grunde nød SÅ tar el gede til at antage, at der efter den tid, hvori ,,det postgl ciale hav" havde sin høieste stand (ved Christiania omtre 50 τη. o. h.), er indtruffet vexlinger i klimatet.! Der må ha været en tid. hvorunder det subboreale element i vor flo| havde en mere sammenhængende udbredelse end nu. Vi ha vore myre et stubbelag, det subboreale, som er det yngste de tre stubbelag, og som står i omtrent 5 fods dybde; d skriver sig fra den tid, da det postglaciale hav var på t bagetog og indeholder på mange steder eg og hasselnødder mængde. Eg og hassel var dengang, da Christianiaegnen omtrent 10—20 m. lavere end 1 vore dage, langt mere u bredte end nu både i Østlandets ensformede barskovtrakt og 1 de øde træløse egne på vestkysten. Og sammen της dem havde selvfølgelig også andre xerofile arter en stør udbredelse. | Men foruden denne subboreale flora finder vi her på Ør landet, og således også ved Christiania, endnu en anden ΧΟΡ fil reliktflora, den boreale. Den er af en sydlig og kont nental charakter ligesom den subboreale. Den tæller or trent 200 arter og har sit hjem 1 hårdere og løsere bergarte urer under de bratte bergvægge og på de siluriske kalkster og skifere 1 høider fra 100 til 400 τη. o. h., altså i egne, 80. ikke var oversvømmede under ,den postglaciale sænkning I disse høider mangler den subboreale flora omtrent aldele og kun et par af dens arter findes spredt og sparsomt. I 0 laveste egne nedenfor 50 τη. o. ἢ. finder vi en mængde pla ter, som mangler i det vest- og nordenfjeldske Norge, ( disse arter spiller en langt større rolle 1 floraens fysiognom end man efter deres antal skulde tro, på grund af den ind ἡ 1 Af stor interesse vilde det være at undersøge, om der ikke også Sverige findes reliktfloraer nedenfor ,,den postglaciale grændse". Å det hele taget burde botanikerne bestræbe sig for nøiagtig ΕΝ stemme, i hvilken høide over havet laylandsplanterne findes. De Ἑ er af ligeså stor interesse som at bestemme arternes høidegrænds! på fjeldene. ΝΟΥΣ = ὡς KLIMATVEXLINGER I KVARTÆRTIDEN. τ idmængde, hvori de optræder. Men i de nys nævnte høiere ggende egne, hvor den boreale flora hersker, finder vi den mme flora som i urerne ved de indre arme af vestkystens orde. I urerne under Kolsås, Skougumsås, Bergsfjeld ved Ihristiania, i urerne ved Holsfjorden på Ringeiike o. 8. V. nder vi en flora, som er ensartet med den, der findes i rerne ved Øifjord i Hardanger, Lysterfjorden, Sogndalsfjor- en 0. ἃ. st. i Indre Sogn, ved Geirangerfjorden, 1 Eikisdalen, ndalen og ved Trondhjemsfjorden. Jeg har gjort mange ster over de planter, som voxer i disse urer med boreal ora både på Øst- og Vestlandet samt i det Nordenfjeldske. EG g disse lister viser utvetydigt, at vi her har for os et skarpt Åpræget element i vor flora, som i disse så fjernt fra hver- hdre liggende egne overalt bevarer det samme typiske præg. | | To ting taler nu ἃ priori for, at denne boreale flora er dvandret til Norge længe før den subboreale. Den har ved hristiania og andensteds paa Østlandet centret for sin ud- redelse i et høiere nivå end hin, ovenfor den ,postglaciale rændse*: og medens den subboreale flora endnu kun har ον tid til at sprede sig i landets sydlige og østlige laveste sne, har den boreale flora vandret lige op til Trondhjems- prden, og mange af dens arter er spredt lige op til Nord- nd, hasselen f. ex., som er en af dens charakterplanter, lige ) til Stegen (679 56' n. br.. Den boreale flora skyr den (ilde havkyst i Bergens stift, hvor den er indskrænket til de (derste fjordarme. Men i Nordiand, hvor kystklimatet er indre udpræget, holder den sig helst ude ved havkanten og (tager i regelen indover mod fjordbundene. Her i de nord- 4 iste egne er den sandsynligvis, ialfald tildels, indvandret i dn subboreale tid. | 1 Betragter man mit kart over planternes udbredelse i 186, så ser man, hvor spredt den boreale floras ud- edelse er. Til de inderste fjordarme vestenfjelds og f det Nordenfjeldske kan den være vandret ad to veie, Å en langs kysten i de lavere egne eller over fjeldpas- pe fra Østlandets dale. Men hvad enten den er kommet 10 AXEL BLYTT. den ene eller den anden af disse veie eller måske" har ran dret ad begge, må vi forudsætte, at klimatet under vr gen var langt gunstigere for boreale planter, end det senef blev. De fleste af fjeldovergangene fra Østlandet gel i høit, at der er mindre sandsynlighed for, at den boreale flo kan være kommet vesterpå ad denne vei. Hovedindvandri gen har sandsynligvis foregået langs kysten. Og i disse tre løse kystegne, hvor nu den atlantiske flora råder, finder også i myrene det boreale stubbelag. Dette stubbelag erd mellemste af de tre skovlag i myrene; det står gjerne or trent 10 fod dybt og er, som vi siden skal se, dannet på ( tid, som ligger forud for ,den postglaciale oversvømmelse, maximum, og det indeholder ligesom det subboreale på man; steder rester af eg og hassel. I Bohuslen findes (og sandsy ligvis fra denne tid) i myrene i mængde stenene af en and: boreal art, Prunus avium. Det boreale stubbelag beviser, at d også før den postglaciale sænkning var en tid, da xerofi arter var udbredte i mange egne, hvorfra de nu er fortrængt både i de ensformede barskove på Østlandet og 1 kystens tre [ løse trakter. | Forat forstå udbredelsen af de boreale og subborea planter kan vi altså ikke hjælpe os med ét omslag i klimat: Og det samme vjælder om de atlantiske og subatlantiske el | menter i vor flora. Disse to hygrofile kystfloraer forhold sig: til hinanden som de to ovenfor omtalte xerofile indland floraer. Den atlantiske flora er spredt lige op til Trondhjem | fjorden, enkelte arter lige op til Nordland, den subatlantisl | hører hjemme i de sydligste laveste kystegne (Smålenene, Ch stlanssands stift). Begge er af en insulær charakter, og begt | har en spredt udbredelse; thi deres arter mangler for størst | delen ved EN og vi kan vanskelig forkla | deres udbredelse alene ved hjælp af én mild og fugtig period Og allerede udbredelsen på kartet antyder, som vi ovenfor h | fremhævet, 1 hvilken orden disse fire sidst indvandrede el | menter 1 vor flora er kommet. | ο΄ KIAMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 11 | - Den boreale og den subboreale flora dannes begge af brofile arter, som er kommet til os fra øst og syd. Grunden Å at vi her i Norge kan holde dem ud fra hinanden, ligger ene i den omstændighed, at den boreale flora indvandrede >nge før den subboreale. Begge tilsammen svarer omtrent ἢ, hvad Areschoug) kalder Altaifloraen. Og den atlantiske bra indbefatter ligesom den subatlantiske vesteuropæiske δηΐου, som er kommet til os fra vest og syd over Danmark y Sydsverige. Begge tilsammen svarer omtrent til Areschougs hukasiske og Middelhavsflora. Havde de ikke indvandret til skjellige tider, vilde der ikke have været nogen grund til ; skille dem. Heraf ser man, at dengang klimatet var blevet så mildt, Å sydligere arter begyndte at indvandre, indvandrede til for- jellige tider forskjellige grupper af arter, dels xerofile, som om fra øst og syd, dels hygrofile, som kom fra syd og vest. fen det var ikke en eneste fortvarende strøm af xerofile ter, der indvandrede, efterfulgt af en lignende af hygrofile. dvandringen har skeet under gjentagne omslag i klimatet, ledes at vexelvis xerofile og hygrofile arter indvandrede. 3 de vexlende torv- og stubbelag 1 vore myre fortæller, dm vi senere skal se, aldeles den samme historie. Åf mosernes udbredelse i Norrbotten drog Hult den slut- ng, at også deres indvandring er foregået under flere vex- ΕΒ. nde perioder. Dette har han vist i sit interessante arbeide fr »Mossfloran i trakterna mellan Aavasaksa och Pallastun- ] 1 5. Andersson er taus om dette arbeide. Han prøver i adog ved et par løsrevne citater at give det udseende af, at Τὶ skulde være en modstander af min theori. Men der avde virkelig været sod grund til at omtale både planternes Tbredelse i Norge og mosernes i Norrbotten, når man siger 8 at ville give en oversigt over de plantegeografiske grunde, er kan anføres som støtte for den mening, at Skandinaviens 1 ; Ε , å Den Skandinaviska Vegetationens Historie i Lunds Univ. Årsskr. 1866. ἤ Åcta Soc. Fauna Flora fennica III n. I Hfors. 1886. [2 AXEL BLYTT. flora er indvandret under gjentagne omslag af klimate vi kan trygt slå en streg over Andersscns påstand, at pl: "ἢ ' nes udbredelse ikke taler for gjentagne klimatiske vexling == - J. Steenstrup har ved sine undersøgelser af de Å ySkovmoser* vist, hvorledes den danske flora lidt efter lie har udviklet sig. Efter en arktisk flora fulgte en subglaci med fjeldbirk og asp. Efter den kom fureperioden; endr! var ingen kuldskjære løvtræer indvandrede. Men så ko egens tid, min atlantiske periode. Steenstrups eg er kystege Quercus sessiliflora. Denne art var dengang langt hyppige i Danmark end nu, og egeperiodens klima må have vær mildt og fugtigt. Efter egens tid fulgte en tid med old (Alnus glutinosa), som sandsynligvis talder sammen med bd gens periode og som ligger umiddelbart forud for nutiden. | Der er imidlertid god grund til at antage, at denne. hi storie om den skandinaviske floras indvandring ikke er fuld stændig. Hist og her mangler der blade i beretningen. | Kalktuffene i Gudbrandsdalen! er skikkede til at vise, εἰ vor floras indvandringshistorie ikke er så simpel, som det ny! nævnte schema angiver. Ved Leine i Nordre Froen findes e tufdannelse, som viser følgende profil ovenfra nedad: Muldjord 0.10—0.15 τη. | Tuf 0.58—0.68 m. med Pinus silvestris, Betula verrucos og odorata, Populus tremula o. 85. V. å Ler uden planterester 0.04 m. | Tuf, indtil 0.03 m., med Pinus silvestris, Dryas vetopeak Salix reticulata, S. arbuscula ο. m. | Tuf, 0.45 m., uden de nævnte arktiske planter og ἔμ Pinus, men med Betula odorata, Salix caprea og glauen | Populus tremula, Ribes rubrum o. m. | Ler uden planterester, indtil 0.03 m. ra Å | Jøkelgrus (bundmoræne) med vandreblokke. ᾿ δ ἢ | .--.-.-.---- 1 A. Blytt. Omto kalktufdannelser i Gudbrandsdalen (Chria. Vid. vi sd Forh. 1892 n. 4, oversat i Engler Bot. Jahrb. XVI. Beiblatt n. 860 | ἿΝ « ΕΝ ΟΥ̓ Υ i — KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 13 He har vi altså en tuf med rester af arktiske planter mllem en birketuf med en subglacial flora og en furetuf, si indeholder enkelte boreale elementer. Vi lærer af dette har været periodiske vexlinger i klimatet. I den anden ende af Gudbrandsdalen (den nedre) findes γι Nedre Dal i Fåberg en tufdannelse, som ligner den ved Lne. Også her findes to tufetager, en birketuf og en fure- som er adskilte ved et tørrere tidsrum, hvori tufdannel- å standsede ; men nogen dryastuf fandt jeg ei på dette Og i sommer har jeg undersøgt en tredie tufforekomst i Bid ved Mjøsens øvre ende. Jeg har endnu ikke havt tid tlhølagtig at undersøge de talrige håndstykker, som jeg har 4 πὰ fra dette sted. Men såmeget er vist, at vi her gjen- ler de samme to etager som ved Nedre Dal og Leine, retuffen og furetuffén, og at der mellem de fugtige tids- τὶ, hvori hine to tufetager dannedes, lå en tørrere tid uden tulannende kilder. Af disse undersøgelser fremgår det med fuldstændig tyde- ø at Gudbrandsdalens flora er indvandret under vexlende ἢ 19e og tørre perioder. Først har vi en fugtig tid (sand- syligvis samtidig med Steenstrups birk- og aspeperiode), hvori Is " steg ned gjennem dalen fra høifjeldene. Så trak isen ἬΝ πῶ’ γε" Si tilbage, og en tørrere tid fulgte uden tufdannende kilder. M regnen begyndte atter at strømme rigeligere, og kilderne ug og afsatte den ældste tufetage. Dengang var hele op brandsdalen klædt 1 birkeskove (Betula odorata) med en suglacial flora, hæg, ribs og andre slige planter, som endnu 6 r I vore subalpine birkelier. En tørrere tid fulgte, hvor- ner arktiske planter steg ned fra fjeldene ialfald i de øvre af dalen. Under denne tid indvandrede furen, og tuf- kneler standsede tilsidst ganske. Men atter kom en regn- ΙΒ 60 τ τγοὶ tufdannelse, og under denne var furen det 14 AXEL BLYTT. å herskende skovtræ hele dalen igjennem. Sammen med de finder vi bl. ἃ. også lavlandsbirken (Betula verrucosa), ἢ viser et klima, som allerede var betydelig mildere. Sene er tufdannelsen standset pånyt, og granen er indvandret dalen. å Her har vi, synes mig, så gode beviser, som τῆ μα ͵ ønske sig, for at Gudbrandsdalen har fået sin nuværende flo, ikke gjennem ét men gjennem gjentagne omslag af klimate Andersson siger, at han vil granske de plantegeografiske fytopalæontologiske grunde, som kunde tale for den af m fremsatte theori om vexlende tørre og fugtige perioder. | har ovenfor seet, hvor samvittighedsfuldt han har gransk udbredelsen af Norges flora. Og det er i høi grad underlig at han ikke med et ord omtaler disse undersøgelser af ( gudbrandsdalske tuffe. Havde han havt noget at indvend skulde han udentvivl have omtalt dem. | å Gudbrandsdalens tuffe viser os det samme som de norske floras udbredelse, nemlig, at det schema, som Anders antager for den skandinaviske floras indvandring, er ἀξ]. stændigt. Ja, det stemmer ikke engang med Steenstrups u dersøgelser af de danske torvlag. Thi i de af ham beskrev myre findes der stubbelag, og disse stubbelags betydning h Andersson ikke forstået. Af min ,Theori om Indvandringen af Norges Flora: t | lader jeg mig at hidsætte følgende: » Vi bør undersøge, om vi ikke også i de danske sko 4 moser kan finde vidnesbyrd om den samme vexling af tør og fugtige tider, hvorom Norges myre synes at vidne. Og 0 forekommer mig da, at professor Steenstrups undersøgelser b kræfter theorien om sådanne vexlinger. Thi det synes | fremgå af disse undersøgelser, at torvdannelsen i skovmose 6 til sine tider har været afbrudt af tørre perioder. τ᾿ | | I Vidnesdammosen findes nedenfor opad følgende lag: bunden grusler; derovenpå ler med rester af vend | J 1 Nyt Mag. f. Natv. XXI (1876) p. 327 fi. | 93.] KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 15 d'ovenpå et kalkleg. Midt i dette kalklag findes lag af Fpnum fluitans, som tyder på en lavere vandstand end de lag, d ligger umiddelbart under og over. Over kalklaget ligger et slagnumlag, som nedtil indeholder vandplanter, men oventil tier på en tørrere tilstand. Da dette lag dannedes, voxte fietræer på bredden af myren. Men øverst i sphagnumlaget si: furestubber i selve torven. Dengang blev altså myren del- γ᾽ bevoxet med skov, og torvdannelsen standsede. Men så bv overfladen vådere, og et torvlag af Hypnum cordifolium Ὁ; avede furestubberne. Medens dette lag dannedes, voxte elskov (Quercus sessiliflora) på bredderne af myren, og denne e; som ynder kystklimatet, var dengang langt hyppigere i Danmark end nu, hvoraf synes at følge, at klimatet var fug- tire end i nutiden. Men også dette torvlag bliver tørrere øyrst, ialfald nær kanten af bassinet. Tilsidst dannedes et n torvlag af Sphagnum og rester af Alnus glutinosa, der ἣ te på myren. Midt 1 dette lag findes vidnesbyrd om, at usædvanlig forstyrrelse har truffet olderskoven, sandsynligvis digang, da den sidste regntid var på sit høieste. -Vender vi os dernæst til Lillemose og de andre danske Nre, som ligner denne, da finder vi der ligeså talende vid- n byrd om vexlinger i fugtighedsgraden. I bunden grusler, dover et lag af vandplanter med blade af asp (Populus tre- la). Ovenpå dette ligger et torvlag af Hypnum cordifolium und udvæltede furestammer. De øvre dele af dette torvlag iser, at myren blev tørrere; thi de forkrøblede hypnum- er tyder på, at fugtigheden blev mindre. Så dannedes et Å af sphagnumtorv med udvæltede egestammer. Dette torv- 175 øvre del beviser, at fugtigheden begyndte at minske, st tranebær (Oxycoceus) og lignende planter kunde indfinde δ᾽ på myren, og etagen dækkes af et lag af Hypnum proli- Hum. Dette er en mose, som er almindelig i vore tørre sive, og det af den dannede lag viser, at myren dengang var togt tørrere, hvilket ydermere bestyrkes ved rodstubber, der står i 4* forven. Og så dannedes endelig et torvlag med Sphagnum [ΩΣ ag 16 AXEL BLYTT. - og Alnus glutinosa*. Dette torvlag tyder atter på en forøge fugtighed. å Sammenligner man nu disse Sfeenstrups profiler fra ἃ danske skovmoser med profilerne fra tuffene i ordo så ser man, at de fortæller det samme. og egeperioden 1 Vidnesdam ligger en tør tid, hvori myren vi skovbevoxet, og mellem egens og olderens periode i Lillemos' har vi en lignende tør tid, hvori denne myr var bevoxet me xerofile moser og skov, aldeles på samme vis, som der melle! den fugtige birkeperiode og den ligeledes fugtige foregå i Gudbrandsdalen ligger en tørrere tid uden tufdannelse. 1 Andersson tier aldeles stille om de stubbelag, som Ste Å strup har fundet mellem torvlagene fra de forskjellige peric der. Også Amderssom selv har fundet tegn til vexlinger i fugtighedsgraden 1 de myre, som han har undersøgt. Me han erklærer det dels for at være en følge ,helt enkelt Å en försumpning*!, hvilket jo 1 virkeligheden ikke er noge forklaring, men alene et andet udtryk for faktum, dels mi ner han, at vexlingerne i fugtigheden ikke kan skyldes klim: tiske ændringer, fordi vexlingerne i fugtigheden ei er knytt til bestemte ,geologiske nivåer*?. Han siger, at min inddelir af Norges flora i elementer ikke har nogen ,exakt værdi* | 1 Bih. Kgl. Sv. Vet. Ak. Handl. XVII, afd. ITT n. 2 p. 14. ? Bih. Kgl. Sv. Vet. Ak. Handl. XV, afd. ITI n. 3 p. 48. 3 Hult amtager i sit arbeide om Mossfloran i trakterna meillan Aav saksa och Pallastunturit flere vexlende perioder og siger (1. & p. 67 ,Jemföres detta schema med det, till hvilket professor Axel Bli blifvit ledd genom sina intressanta studier öfver fanerogamern| utbredning i Norge, finner man en öfverensståmmelse, som lånd våra slutsatser til ömsesidigt stöd*. OQverensstemmelsen er ne ἮΝ fuldstændig på det nær, at Hult ikke i Norrbotten har fundet nog modsvarende til mine subboreale og subatlantiske perioder. My dette kan enten have sin grund i, at de tilsvarende Tome Ὁ flora har en sydlig udbredelse, eller måske har Norsbottent fo | ikke en så lang udviklingshistorie som Sydskandinaviens. Arktis | tilstande har vel hist varet længere frem i tiden end i de sy 1 egne. Kaalaas er ved sine grundige studier over Norges leve PI OS bleven ledet til at inddele dem i grupper, som i et og alt € Gag | loge med de artgrupper, hvori jeg i min theori om indvandm ng KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 17 ὃς i ΕἾ derfor være ganske interessant at se, hvad Andersson | rstår ved et geologisk nivå og en ,exakt* inddeling af vor ra. Han har prøvet på at sammenligne sine skånske myre led Steenstrups og taler om et ,furens nivå*, et ,egens* o. 8. ν. — Steenstrups furelag er hidtil kun fundet subalpine arter. 'eenstrup har i sommer til mig erklæret, at han endnu ikke — lagene fra denne tid har fundet spor af hassel, lind eller dre kuldskjære løvtræer. Hans fureperiode må følgelig an- ves at svare til vor subalpine barskovregion ovenfor de | dskjære løvtræers grændse. Men Andersson anfører som btegnende for fureperioden i Skåne hassel, ja endog Cra- vous, lind og Cornus sanguinea. Ålle disse er sydlige arter, im hører til egens region og ikke til furens. Hasselen er mmen med Quercus pedunculata en af charakterplanterne fore boreale urer. Dens nordgrændse i Rusland falder sam- on med egens, til hvis region den også regnes af Koeppen. ; den på Norges vestkyst går noget længere mod nord, be- der lidet; thi her går alle klimatiske linier i retning med rsten, altså næsten i nord—syd, og hasselen går ikke på nøt nær så langt mod nord som furen, heller ikke stiger ἃ på langt nær så høit op over havet. OCratægus, Cornus + Tilia er også sydlige arter. Cornus sanguinea findes endog Norge kun i de laveste sydøstlige egne. Men en torv, som ideholder disse sydlige arter, kan ikke påståes at være sam- lig med Steenstrups furelag, hvis flora, efter alt, hvad man ἃ om den, er subalpin. Dertor er Anderssons fureperiode ke ekvivalent med Steenstrups, ialfald kun for en del. Steen- ups fureperiode afsluttes, som vi ovenfor har seet, med et ᾿ ubbelag, det boreale. Under den stands 1 torvens væxt, som bite stubbelag betegner, indvandrede den boreale flora. De 8, hvori Andersson sammen med furen har fundet de nævnte 4 Vo planter, er dannet i den boreale tid. Thi klimatet var 7. vor fanerogame flora (se Nyt Mag. f. Natv. XXXITI, p. 41 —54). Og min inddeling stemmer også godt med Areschougs, men &r mere detailleret end hans, idet ethvert af hans tre floraelementer hos mig er delt i to. | | | | | I Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 5. 2 ig 18 AXEL BLYTT. aldrig nogensinde så tørt, at al torvdannelse standsede, og våde kjern og myre blev torv dannet selv 1 de ἐσ å | 1 Men denne boreale torv er yngre end Steenstrups furelag. Η ser man, til hvilken forvirring det fører, når man ikke tag; hensyn til stubbelagene. Og furen alene er naturligvis in. ledende fossil. Furen voxer jo endnu i Skåne. Der er ing. egn i landet (og var det heller ikke i fortiden), hvor skove: overalt var dannet af en eneste træsort. Der dannes vise) endnu den dag idag i Skåne torv, hvori rester af Pinus ε: sestris indleires, men ikke har man derfor lov til at heng disse lag til furens nivå. Skal der overhovedet være 2og mening i at benytte dette udtryk, så må man ikke bruge G G på den måde som G. Andersson. | En lignende forvirring råder hos ham med hensyn | egeperioden. Hans egeperiode charakteriseres ved rd pedunculata, Steenstrups derimod ved 4. sessiliflora. Die) egearter tilhører to forskjellige elementer i vor flora. πὶ første er boreal og er relativt talt en indlandsplante, den : den er atlantisk og er en kystplante. Man kan selvfølger ikke uden videre parallelisere to dannelser, som charakte seres ved arter, der stiller så forskjellige fordringer til I matet. Og hvad forstår G. Andersson ved ,egefloraen*? r det den flora, som ledsager Q. pedunculata, den boreale, el er det den atlantiske, som ledsager Q. sessiliflora? Man * hvor lidet exakt Anderssons inddeling af vor flora er, og | hvilken urede det fører, når man ikke tager hensyn til Fat hr lagene og til den store forskjel, som finder sted mellem i lands- og kystfloraer. Der er ikke noget klimatisk ode som har større indflydelse på fordelingen af vor flora εἰ forskjellen mellem indlands- og kystklima. Med disse bemæ ninger har jeg selvfølgelig ikke villet udtale nogen og Å tende dom om Anderssons torvstudier, som jeg anser for δέ deles nyttige og som sikkerlig vil føre til meget gode res tater. Han vil måske indvende, at hans studier er rente: piriske eller ,exakte". Men allerede i slige udtryk som | rens og egens nivå* ligger en theori og ligeså i hans samme :- I 3 I ᾿ς KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 19 Vi skal nu gå over til at prøve det andet resultat, hvor- t Andersson er kommet. Han siger, ,att de hår och hvar fana stubblagren i torfmossorna ej kunna ha sin orsak i för- 20 ingar 1 klimatet*. Vi søger 1 hans afhandling forgjæves ser et eneste bevis for sandheden af denne påstand. Det teste, som han prøver på at bevise, er, at de grunde, som r anfører for, at stubbelagene tyder på klimatiske vexlinger, -ize holder stik, og endog dette bevis har han ikke kunnet føre. | Da Andersson nærer en stærk mistillid til den methode, É å ! Vi I vi. jeg har undersøgt torvmyrene, bliver det først nød- ἢ 5 torvmyre er de eneste, som jeg har studeret. Ingen af (dene er imidlertid tilfældet. I begyndelsen af syttiårene havde jeg på botaniske reiser 188 Norges kyst fra Jæderen og op til Trondhjemsfjorden (ledning til at se mange torvdrifter i de lavere liggende ndigt at meddele lidt nærmere om denne. Når man læser uderssons opsats, får man det indtryk, at mine undersøgelser | elukkende er gjort med torvbor, og at det sydøstlige Nor- yre. Og jeg gjorde den erfaring, at torvens dybde stiger ἃ høiden over havet. I de laveste egne fandt jeg torvlag | | ringe dyb uden eller med et eneste lag af stubber. I no- større høide fandt jeg myre med to stubbelag og to torv- 3. Og i endnu større høide fandt jeg myre, som havde tre rvlag og to stubbelag. Eg og hassel er hyppige 1 disse Ὑ 6, og findes i to nivåer, nemlig i de to stubbelag, især ΤΡ disse står i bunden af myren; men jeg fandt dem ikke | } et ældste af de tre torvlag, hvorimod furen gik ned i dette. bn store regelmæssighed, hvormed disse vexlende torv- og | bbelag optrådte i så mange forskjellige myre, var mig me- Å Påfaldende. Den typiske bygning af en sådan vestlands- I 2 Då - 24 20 AXEL BLYTT. at - 5 Σὲ myr med to torvlag er følgende: øverst ligger 2 fo Er lig og temmelig uforandret Sphagnum. Derunder s τ stubbelag, som i regelen er dannet af fure. Under dette kol mer et lag af fed og god brændtorv, som er nogle fod ma. tigt, og i bunden afumyren står der atter et stubbelag, 8 Der er en regelmæssighed 1 dette, som ikke kan være å: dig eller skyldes lokale ændringer 1 fugtighedsforholdene.! meget ofte er dannet af eg og hvori hasselnødder er hypp: Efterat jeg havde samlet disse erfaringer 1 vore kysteg;, fik jeg lyst til at prøve, om også Østlandets myre havde | lignende bygning. I disse egne er landets stigning bedre kjendt, og en mængde marine skjælbanker er und! søgte. Men i de skovrige trakter på Østlandet er der få to: drifter, og dersom man vil undersøge myrenes bygning Å er man i regelen henvist til at benytte torvbor. Det af ἢν benyttede bor er således indrettet, at dets cylinder kan åb1s og lukkes ved vridning af boret, således at man er istand 1 at optage torvprøver fra en bestemt dybde. Disse prøver r L ! | k mende stubbelag og bestemme deres art. Og ved boring å store nok til at undersøges, og det er let af dem at se, hvil fugtighedsforhold der rådede på myren under deres damnels- tid. På denne måde kan man af de efter hverandre optag: prøver komme på det rene med, hvormange omslag i fug hed myren har undergået. Man kan også påvise de ΠῚ flere steder i samme myr kan man erholde et profil af myré bygning, som er ligeså pålideligt, som om man havde ᾿ myren udskåret. Denne methode er fuldkommen exakt. Andersson dadler mig, fordi jeg ikke har foretaget με indgående undersøgelse af hvert enkelt lag og bestemt ἃ de gjenkjendelige planterester. Han dadler mig, fordi | ikke har bestemt sphagnumarterne i torven, fordi jeg Εἰ omtaler 14 arter af fanerogamer o. s. v. Han nærer en å : | I Det er vel værd at mærke, at bygningen af myrene i Irlands lav? egne er aldeles den samme. XKinahans beskrivelse af en ὑπ Å lavlandsmyr (Geology of Ireland p.272) passer komplet paa vore V landsmyre og kunde godt være forfattet med disse som mør RGT | - - | EE Ἵ ν᾿." | Ga ” - KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 2} ᾿ Πα Ene for Steenstrups myrundersøgelser, og den beundring der vi alle med ham. Dersom han imidlertid vil se efter i å strups beskrivelse af de danske myre, så vil han finde, I je end hos mig, nemlig 14 arter, for størstedelen de samme, hellerikke Steenstrup har bestemt arterne af Sphagnum, og der hos ham af sikkert bestemte fanerogamer ikke findes n jeg nævner. Så det sees, at torvundersøgelser kan give gle resultater uden nogen detailleret undersøgelse af hvert elste lag. En sådan undersøgelse var det heller ikke min 1isigt at foretage. Jeg vilde undersøge en mængde myre fat komme efter deres gjennemsnitlige bygning, deres dybde, hyrmange vexlinger i fugtigheden de viser, om der er noget ὐὐϑῖς- εἴθε: Et aæengighedsforhold mellem høiden over havet og antallet af tdv- og stubbelag, og endelig søgte jeg ved visse ledende foiler (birk, fure, eg, hassel, Eriophorum vaginatum, Sphagna, Pragmites, Menyanthes, Potamogeton o. 1.1) at bestemme, under bike klimatiske forhold, de forskjellige lag blev dannet. Re- slatet af mine undersøgelser på Østlandet bekræfter erfarin- gine fra det vestlige Norge, og viser, at vore ældste myre å | mrenes dybde aftager i de laveste egne, og endelig, at eg Oghassel og andre kuldskjære løvtræer ikke findes i de to este torvlag. Fen bygget af fire torvlag, som vexler med tre stubbelag, at Andersson mener, at mine undersøgelser ikke viser dette Ste og siger, at ,de generella uppgifterna tage vi ej hån- | till, då de ej motsvaras af detaljbeskrifningarna vid mos- δ. 6.5 Men når jeg ved mange hundrede boringer og ved nersøgelse af alle de optagne træ- og torvprøver, for en met stor del ved mikroskopets hjælp, aldrig fra de to dy- å torvlag i vore myre har kunnet påvise andet end sub- iriske planter, så skulde jeg vel ikke behøve i detaljbeskri- e å ΡΠ for hver eneste myr at angive, at kun slige tint som | og birk er påviste i de to ældste torvlag. Jeg synes 4 lig, det må være nok med en almindelig udtalelse. JE Pi På ge arter er fuldkommen tilstrækkelige til at bestemme den al- undelige gang i vegetationens udvikling. ME vil Å 22 AXEL BLYTT. | - Ὁ Ovenfor har vi seet, at Steenstrup har fundet stubbel også 1 sine myre. I Vidnesdam har vi det samme οὐ νι linger i fugtighedsforholdene som i vore ældste myre. Stubt: lagene står 1 Vidnesdam og Lillemose mellem torvlagene Ἰ de forskjellige perioder. Der er et på grændsen af eg- | olderperioden, der er et andet på grændsen af eg- og fu. 1 " holdene 1 de lag, som hører til asp- og birkeperioden. I to ældste torvlag hos Steenstrup mangler alle kuldskjære I; perioden, og der er tegn på endnu et omslag i fugtigheds træer. Det samme er tilfældet hos os. Fg og hassel og I nende har jeg ikke fundet dybere end i det midterste ἘΠ} tre stubbelag, det boreale. Således er der god overensste melse mellem de danske og de norske myre. Og af hvad er sagt, fremgår, med hvor megen ret Andersson PE i | ror på paralleliseringen af motsvarande nummer 1 Blytts skea min sammenligning af vore myre med de danske sendast och Steenstrups lagerföljd.* Jeg vil nu gå over til at udvikle de grunde, som e" min mening taler for, at vexlingen af torv- og stubbela vore myre har sin grund i en periodisk vexling af klimat Denne vexellagring af torv og stubber er nu alene t ῃ vi å specielt exempel på vexling af lag. En sådan lagvexlin JER å et gjennemgående drag i alle sedimentære dannelser. Vei katte antage en periodisk vexel af klimatet får vi en forklar == — som gjælder både for ferskvandsdannelser og marine og! bringer mangfoldigheden 1 fænomenerne under et fælles s; punkt. Men ved siden af denne almindelig virkende å EP 4 el virker også andre og hurtigere forbigående årsager til — frembringe vexling af lag. I en diskussion med Helland " EMS jeg nærmere udviklet mine ideer om disse ting, og jeg till mig at henvise dertil: Således kan vel også lokale forho ændring føre til dannelsen af stubbelag i en myr: Det v langt fra mig at benegte dette. Men den omstændighed ἃ man i et og andet tilfælde kan vise, at slige lokale og ti Ὶ Ω͂ - 9] 1 —- od - ἘΞ ET ἢ 156. Archiv for Math. ο. Natv. XIV. OChria. 1890 p. 200 ἢ. ar Ι " Ka ΟΠ KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 23 endrin ver har ført til dannelsen af stubbelag, kan selv- ilgeli ig > ikke anføres som noget bevis mod rigtigheden af den ol ening, at vexlingen af torv og stubbelag i det store taget ir sin grund i en periodisk vexling af klimatet. Et tørt klima er ikke gunstigt for torvdannelsen. Således ἜΣ: A. v. Krasnof> om Thianschan: ,So0 findet man keine væ von Torfmoor, und mit ihnen verbundene Gewåchse, wie agn, Vaccinium u. 5. w., sind bis jetzt hier nicht ge- ed * Om floraen ved Omsk i Vestsibirien heder det: I lanzen*.? Us Mangel an Torfmooren feblen auch såmmtliche Torf- I Thianschan fremhæver Krassnoff, at der findes sumpe ed Carex og Eriophorumarter. Heraf kunde man måske lage den slutning, at sphagnummyrenes tilvæxt er mere af- engig af nedbøren og luftens fugtighed end af undergrun- 18. Og vi ved også, at i fugtige klimater kan sphagnum- rv dannes på bakker og på bratte klipper, hvilket er let at rå da experimenter viser, at tør Sphagnum kan opsuge fortætte endog vanddampene fra en fugtig luft. Ἵ Om forholdene i Britisk Nordamerika skriver dJohm acoun til mig: ,On the Pacific coast, as far as I know, ere is very litle sphagnum. The climate on the west coast å | lefly consists of ἃ wet winter and ἃ dry and almost rainless mmer. These conditions are not conducive to the growth οἰ sphagnum.* Af de ovennævnte citater, som visselig uden ER - mde forfleres, ser man, at tørre klimater ikke er gunstige ΟΥ̓ torydannelsen. Jo fugtigere klimatet er, desto større ud- tedelse får de torvdannende planter. Om torvmyrenes ud- | edelse i Böhmen heder det i et referat af Sitenskys nylig ἼΒ romne (arbeide? : , Im allgemeinen låsst sich daraus ent- :hmen, dass das Maximum der Torfmooren mit dem der Σ ichen Niedershlåge (1000—1500 mm.) zusammenfållt.* På | ἘΠ Ges. f. Erdk. XV. Berlin 1888 p. 266. Bot. Centralbl. 1889. II. p. 229. Pan Centralbl. 1892. τι. 50. p. 378, - i δῇ ” 24 AXEL BLYTT. -. 8 Norges vestkyst findes mangesteds . torvlag, som b: der sig over bakker og skråninger. Både i Bergens s ift c c ved Trondhjem (Heimdalsmyrene) har jeg seet torvlag 1 me et og to stubbelag og indtil 15 fod dybe, som bredte sig ove skrånende bakker. -- | At nutiden her i Europa er en forholdsvis tør tid, frem går af talrige undersøgelser af forskjellige forskere. Sålede siger Kihlman i sine ,Pflanzenbiologische Studien aus Rus sisch Lappland*: ,Das sichtliche Zuricktreten und allmålig Absterben der Sphagna in den mnordischen Torfmooren un ihre Ueberwucherung von Flechten und weniger Feuchtigke| fordernden Moosen ist eine sebhr allgemeine und speciell i Russisch Lappland so håufige Frscheinung, dass man ihr al tåglich auf Schritt und Tritt begegnet.*! Hjelt og Hult sig i sin afhandling om ,Vegetationen i Kemi Lappmark oc Norra Österbotten*?, at udtørringen i disse fjeldtrakter er fuld gang, ,lafmo breder sig öfver torfjord*, og de antage! at nutiden er tørrere end den forud liggende periode. I si afhandling om ,Mossfloran i trakterna mellan Aavasaksa oc Pallastunturit*3 siger Hult: ,Äfven om den nårvarand perioden har prof. Blytt i Norge kommit till samma resulte som jag i Norrbotten, nåmligen att den er jemförelsevis tor och kontinental. Likasom i Norge försvinner på de finsk fjållen torfven småningom från de torkande bergsluttningarne Och likasom i Norge tyckas våxter, som trifvas på torr varma ståndorter, utbreda sig.* Den samme forfatter siger — »Die alpinen Pflanzenformationen des nördlichsten Finland": ,Diess bezeugt, dass auch in diesen Gegenden (wie in Ken Lappmark) eine trockene Periode eingetreten sei, die der Eni stehung der Feuchtigkeit liebenden Pflanzengemeinden abhol: ἢ el Acta Soc. Faun. Fl. Fenn. VI n.3 p.116. Han forklarer det ved den myrene optrædende grundis. Men selv denne forklaring f forudsætte såvidt jeg forstår, at klimatet er blevet strengere og mere kontiner talt nu, end TE da al denne torv kunde dannes. Å Hfors. 1885 Ὁ. 80—82. 8 Acta Soc. Faun. Fl. Fenn. III n. 1 p. 67 0. a. st. Medd. Soc. Faun. Fl. Fenn. XIV (1887) p. 208. [Ὁ] KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 25 ------ - Sammesteds siger Hult): ,Auf Dovre sieht man, auf 5 ιν ausgedehnten Hochflåche zwischen Knudshö, Jerkin und Å ehætten, alpinen Mooren in allen Uebergangsstadien zwischen ἐπ Sphagneta myrtillosa und den xerophilsten Pflanzengemein- (mn ,Ganz dieselben Beobachtungen hat mir Dr. Henning is Jemtland freundlichst mitgetheilt. Freistehende Hoch- | chen, deren Feuchtigkeit nur von den atmosphårischen Jedersehlågen herrihren kann, sind im Ganzen grau von vwsehiedenen Flechten. Das Innere der grauen Flechten- Impeln birgt aber regelmåssig ein Sphagnumlager, dass von Jerana oder Polytricha nebst Zwergstratichern und Frio- lorum vaginatum iberzogen ist.* At Norges klima er tør- 1e nu end i fortiden, er neppe tvivl underkastet. Intet er anindeligere end at finde Calluna og andre xerofile planter bredt i selskabelige masser over uddøde sphagnumrester. «nander? udtaler sig i samme retning, at nutiden må ansees fat være en tør periode, fordi ,unsere feuchten Pflanzenfor- 1tionen iberall, wo sie Gegenstand nåherer Beobachtungen gworden, in einem allmålichen Uebergange zu immer mehr Xrophilen Stadien begriffen sind.*3 Jeg kan ved denne lei- lhed endog eitere G. Andersson. 1 hans angreb på min L&p. 205—206. Engler Bot. Jahrb. XV p. 25. | Af Lorentz's undersøgelser af myrene i Salzburg (se Flora 1858 p. Ἢ 5553], slgn. også p. 274) fremgår det samme. Han siger nemlig : »Auch habe ich weder eine treekene noch eine nasse Haide in typi- |sches Hochmoor ibergehen sesehen; ich glaube denselben durch Untersuchung der Torfreste wenigsten als fruher stattgefunden nachwiesen zu können, wenngleich ich ihn direct an der jetzigen Vegetationsdecke nicht beobachtet habe. Andere anzunehirende An- | tånge der Hochmoor-Vegetation auf den organischen Substraten, von Waldmoder der umgestiirtzten oder angeschwemmten Baumståmmen, | sind mir nicht direct vorgekommen, sondern ich muss ebenfalls nur auf Grundlage der microscopischen Untersuchungen (af torvresterne), | Wenigstens die erste dieser Entstehungsarten annehmen". Om- 1 vandling af ,,.Hochmoor" i ,Rasenmoor* ,durch die dauernde Ueber- | Meselung mit kalkfihrenden Wissern, wie es von Seændtner in Siid- Bayern und von mir auch anderwirts beobachtet wurde, dafur bietet | Unser Gebiet kein Beispiel; nach dem Zeugnisse der microscopischen $ Untersuchung: der Torfreste aus verschiedenen Tiefen fanden solche ; Uebergånge fråher auch nicht selten in unseren Torfmooren statt.* | i “Ὁ 26 AXEL BLYTT. theori heder det nemlig (p. 514): ,Det skulle kunna tå att deras (talen er om Najas og Trapa) försvinnande ber: på den allt mer och mer pågående inskrånkningen af ἅ | vatten lefvande våxtformationernas utbredning. Förf. har va . 1 tillfålle att 1 stor utstråckning kunna konstatera denna ir skrånkning.* G Johansson * siger om Smålands sphagnummyre, at ,dere yta oftast år ljungbeklådd.* Det samme er, som vi nedenfe skal se, også tilfældet med torvmyrene i en stor del af Norgi Og Steenstrup og Vaupell er begge enige om, at torvdannelse | i Danmark 1 det væsentlige er afsluttet. Den første siger! ,Gjenvæxten af torvmoserne under de nuværende natur- οἱ kulturforholde er så liden, at den 1 land- og statsøkonc mis henseende kan ansees som ingen.* Og Vaupell3 siger: sh os, hvor de fleste moser have fuldendt deres udvikling, find kun få, for det meste små moser, der endnu er i deres vo den og udvikling.* 8 J. Geikie* siger om Skotlands nuværende klima: ,Å examination of the Scottish peat bogs has lead me to belier that we are now living in ἃ dry period, for the peat ] wasting away generally in the country, the rate of decay f exceeding that of growth and increase. «5 Ja selv i Trlar. er nutiden ugunstig for torvens væxt. Kinahan* siger: må the present time very little peat is growing on the lowlan | of East Ireland.* 3: | Går vi nu atter over til fastlandet, så finder wi, | E. Krause” om Nordtysklands myre udtaler : ,Dieses Wachsthu | —å Natv. Students. Upsala. Bot. Sekt. 5 nov. 1887. Kgl. D. Vid. Selsk. math.-natv. Afh. Kbhvn. IX. p. 23. De Nordsjællandske Skovmoser. Kbhvn. 1851. p. 2. Prehistoric Europe. London 1881. yp. 582. i Når Andersson mener, at J. Geikie ikke er nogen tilhænger af the rien om de vexlende klimater, så kan han let overbevise. sig om Å modsatte, bl. a. ved ... læse hans sidste arbeide: The glacial SU ᾿ cession in Europe. (Tra s. R. Soc. Edinb. XX VII (1892) pt. Lom | Geology of Ireland. Li .don 1878. p. 267. ed | Globus" LXI n. 7 p. 6. se ἢ τῷ ὦν ν» | i | KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 27 “5. Torfmooses ist in dem nordwestlichen Tieflande Deutsch- | [μὰ gegenwårtig im Allgemeinen zum Åbschluss gelangt*. Va så å Juras torvmyre bærer skov og lyng. Således siger Charles fartins i sin afhandling om Juramyrene blandt andet følgende: 'arbre qui domine et donne å la tourbieére Vaspect d'une forét, est le Pin des tourbieres (Pinus uliginosa Neum). Les par- ens les plus humides de la forét tourbeuse forment des clairiöres. la Bruyére-commune (Calluna Erica DO.) occupe une large lace parmi les plantes sociales des tourbieres jurassiques. [65 Vaccinium myrtillus et V. vitis idæa sont communs dans ås tourbi&res* ete. Og om myrene i Schweitz siger Fruh?*: Grössere pråalpine Hochmoore sind fast immer mit grösseren nd kleineren Bestånden von Pinus montan. Mill. var. uncinata |edeckt.* Også i Østerrig er myrene hyppig overvoxede af krat, «ov og lyng? Og om Bayerns myre siger Sendtner*: ,Die Sthliche Sphagnumdecke, grösstentheils von dichten oft kaum hohen Wildern der Filzkoppe (Pinus Pumilio) iiberragt, harakterisirt nicht minder als Finzelheiten die Hochmoore, råhrend die Wiesenmoore weiten grine Wiesenstrecken re- råsentiren, denen als verkruppelt baumartiges Gewichs die Waldföhre eine von der Legföhre sehr verschiedene Aus- sattung gewåhrt:* | Om myrene 1 Salzburg beretter S. R. Lorenz>, at de ofte (ver hele sin overflade er bevoxede med Pinus Pumilio, Hyp- um Schreberi, Cladonia rhangiferina, macilenta, bellidiflora, å yxidata, og han siger fremdeles: ,Unsere Hochmoore sind ntweder Eriophoreto-Sphagneta oder Calluneto-Sphagneta. καῇ den Hochmooren aller Typen stehen nicht selten mehr der minder ausgedehnten Wilder, oft sogar auf 20 Fuss håchtigem Torfe; (sie sind constituirt aus: Pinus Abies, mit | esundern π΄... Wuchse; Pinus silvestris, welche in ᾧ 1 Bull. Soc. Bot. France 22 dec. 1871 p. 410, 411, 413, 414. ἢ Gegenw. Standp. ἃ. Torfforseh. p. 66. 18 Gi Ritter v. Beck in Ann. K. Naturh. Hofmus Wien II n. 1 p. 73. : Veget. verh. Siidbayerns p. 626. ere. 1958 p. 233, 235. 28 AXEL BLYTT. a Å der Regel mehr am Saume des Waldes gegen das freie Moo' vorwaltet; Betula alba und B. pubescens; das Unterl : ist: Rhamnus Frangula und Sorbus Aucuparia. Charactri stisch eingestreut sind in solehen Wåldern: Complexe va Polytrichum commune,*von Dicranum scoparium, von ταν bryum vulgare, von Hypnum Schreberi* foruden Sphagna o. 1 Jo tørrere klimatet er, desto mere fremtrædende er torv. myrenes udtørring i vore dage. Klinge) fortæller, at myren! i de vestlige dele af de russiske Østersøprovindser er våder end i de østlige, ,und tiefer nach Russland hinein hörer | Å 1 ΠῚ i guvernementet Kasan siger S. Korschinsky?, efterat han har selbst die Hochmoore ganz auf.* Om floraen på torvmyren opregnet endel af deres charakterplanter, hvoriblandt Betul: pubescens: ,Aus der Tannenwaldflora gesellen sich ihner | noch håufig zu: Circæa alpina, Vaccinium myrtillus, V. vitir idæa, Pyrola secunda, Fe europæa, Lycopodium ela vatum, L. annotinum u. ἢ. a.*, altsammen udpræget ἢ 1 arter, som hører hjemme i tørre skove. Kalktuffene tyder også på, at nutiden er tør. I Gud. brandsdalen, både ved Leine, Nedre Dal og ved Birid, hvor der er ganske anselige tufdannelser fra fortiden, er afsætnin- gen af kildekalk i det væsentlige afsluttet. Tuffen er dækket af græstorv og muld og kilderne for størstedelen udtørrede. Det samme er tilfældet med de svenske tuffe. Ved Benestad | i Skåne er tufdannelsen afsluttet, og om tufdannelsen i Jemt- land siger Nathorst3, at ,den i dag pågående kalktufbildmn- gen synes vara för obetydlig föratt kunna tagas i betraktande." Elberling* siger om de talrige danske kalktuffe, som han har undersøgt: ,De undersøgte dannelser må betragtes som af sluttede. Overalt var kalken dækket af et mere eller mindre | mægtigt jordlag.* Tufdannelsen ved Langensalza> er standset,| og de mægtige tuflag er dækket af jord. Og ved NA ; Fe Bot. Jahrb. XIV p. 437. 2 Bot. Centralbl. 1889. II. p. 257. 8 Geol. För. Stkhlm. Förh. VII ἢ. 98 p. 775. 4 Vid. Med. Nath. For. Kbh. 1870 p. 262. 5 Senft in Ztschr. Deutsch. Geol. Ges. XIII (1871) p. 8319. — n 4 KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 29 ndes tuffe, som Fliche? har beskrevet, og hvis dannelse er ᾿ andset i vore dage. Kortsagt, tufdannelsen er langt mindre Imindelig nu end før, og da tuffene 1 regelen er dækket af rd, kan dette alene have sin grund i, at kilderne er ud- irrede og klimatet blevet mindre regnfuldt 3. Alle disse iagttagelser taler altså enstemmig om det samme y lader efter min mening ingen tvivl tilbage om, at nutidens ma 1 Nord- og Mellemeuropa er tørrere, end det var 1 for- 6 en, med andre ord, at vi, som min theori siger, lever i en r periode. Man har undertiden sagt, at skovenes udryddelse r kulturen har bevirket denne almindelige udtørring. Men »nne forklaring kan ikke gjælde for ødemarkerne i Nord- iropa, og Kihlman's forklaring ved grundis strækker ikke for de mildere strøg af vor verdensdel. Fænomenet er r almindeligt og kan neppe forklares uden ved en ændring | klimatet. Åt myrenes tørre tilstand ikke har sin grund alene i n omstændighed, at torven er voxet så høit op, at fugtig- den får afløb fra overfladen, indsees let af den omstændig- d, at de lidet dybe myre er ligeså tørre som de dybe, og å vi nede i torven finder et, to, ja ofte tre stubbelag, som skilles af torvlag, og som skriver sig fra tider, da myrene r ligeså tørre som nu. Det er desuden sandsynligt, at hagnummyrenes tilvext er mere afhængig af nedbøren og tens fugtighed end af undergrundens?. Tre stubbelag findes le ældste myre i flere dele af Norge. Myre med 4 torvlag d 3 stubbelag er også kjendt fra Sverige, fra Danmark, Bull. Soc. Sci. Nancy 1889. | Også i det vestlige Nordamerika, i Middelhavslandene, i Orienten | Og Høiasien er nutiden tørrere end fortiden. Slgn. Whitney: Climatic | Changes in Memoirs Museum Comp. Zoöl. Harvard College 1882 p. 136 ff. | Whitney søger at vise, hvorledes udtørringen 1 Orienten og Middel- | havslandene i de sidste årtusinder stadig har drevet civilisationen vestover til mere gunstige klimater, således at vi endog skulde have historiske beviser for, at klimatet er blevet tørrere. Her tales naturligvis kun om de supraaquatiske arter og ei om Sphagnum cuspidatum, men denne og de øvrige i vand voxende former spiller også en underordnet rolle som torvdannere. Å ar 90 AXEL BLYTT. Å «. Schlesien, England og Skotland; Juramyrene har ,flere τ to* stubbelag, sandsynligvis tre; ligeledes er der 4 γος | i tuffene ved Nancy, og disse repræsenterer if. Flic ed postglaciale tid på dette sted. - Men der lader ogsaa til at være egne, hvor de ælds | myre har færre stubbelag. Hvor indlandsisen svandt sent, | der naturligvis færre. Men også 1 egne med udpræget ko tinentalklima synes der at være færre vexlinger i myrene. I en opsats om granens indvandring 5 nævner Anders de af Jeja Roos? foretagne undersøgelser af finske torvmy. | förhållandena ej ståmma med Blytts teorier*. Roos stiller εὖ | og siger, at ,Roos betoner krattigt, att de af honom fun meget venlig ligeovetfor min theori. Efterat have givet - kort referat af den, siger han: ,Teorin synes således hat. mycket för sig och har öfverhufvudtaget blifvit accepter som sannolik.* Og hans iagttagelser kan godt forsones m. min theori. Han fandt således, at »Myrene på mindre hi öfver hafvet hade ett mindre djup." Nær kysten 1 Orav:' var de ,ytterst grunda". I Ilmolatrakten (180—140' ὁ var myrene regelmæssig byggede af følgende lag: 1 bundl pr => gje ie eg et skovlag af løvskov (væsentlig" birk, nær leret og tro i selve stubbelaget også gran), derover et lag af fed to: atlantisk og subatlantisk torv. I de endnu høiere ligger? | myre i Alavo (860' o. h.) fandt han fremdeles to stubbek (alm. fure i det øverste og birk i det nederste). ,bDet föret. mig stundom, som om under löftrådslagret ett obetydelt mosskikt förefunnits, möjligen af Hypuum.* Han bemærk; at myrenes dybde på dette sted ,delvis öfvergick IHmolam sarnes*, men mere end to stubbelag fandt han ikke. Eni er alt som i Norge. Oravaismyrene svarer til vore lavé | derover et stubbelag af fure og øverst atter et torvlag, a liggende myre, Ilmolamyrene til dem, som ved. oe findes. ? Geol. Fören. Förh. Stkhim. XIV p. 367. 1 Se min afhandling om kalktuffenefp. 21—22, hvor itorateig nir ΗΙ 8 Geogr. Fören. Förh. Hfors. II. (1890). p. 908, I KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN, 31 150—350 o. h., og Alavomyrenes bygning svarer til i nøen af de myre, som her ved Christiania ligger om- klut 400—500' o. ἢ. Stigningen i Mellemfinland har if. de isoanabaser* været ringere end ved Christiania, så myre samme bygning må findes noget lavere i Finland end hos Ved Myllymåki (600' o. ἢ. og over det høieste marine | 18) var myrenes dybde vistnok ,delvis någon eller några t mer ån 1 föregående fall*, men der var fremdeles kun de mme to stubbelag, det nedre af birk, det øvre af fure, og ke tre som i Norges ældste myre. Roos fremhæver imid- «tid, at hans undersøgelser er få, så det er endnu ikke «kert, at der ikke også i Finland findes myre med tre stubbe- 1. Men selv om de ældste myre i denne del af Finland kun år to stubbelag og tre torvlag, så følger derat ikke, at min ΠΟΙ om stubbelagene er urigtig. Roos siger selv: ,I alla i synes det, som om ej flera ån två stubblager hår skulle i ekomma, och om nu detta viser sig vara riktigt, synes det | Innat vara så lokala, att ej dessa trakter af Finland hade vål öfverensstimma med Blytts teori om ett beståmdt antal ta och torra perioder efter istiden, ty dessa hade vål ej att genomgå samma perioder som Norge. Jag har dock are blifvit uppmårksamgjord på, att möjligen under den ;, Som motsvarar bildningen af de lågre lagren i de norska : 30 ssarne, istiden ån gjort sitt inflytande gållande 1 Finland, 1 att dessa trakter måhånda varit så kalla, at ingen moss- ἐμ" -: kunde ega rum.* Det er dette, som Andersson be- i vner en kraftig betoning af, at Roos's undersøgelser ei å Sidste passus hos Roos. Og da gran findes lige nede på t og troligen i selve det ældste af de to stubbelag, er det k γι at hine to finske torvlag ikke repræsenterer hele den Pitglaciale tid i Finland; thi granen kan da ikke være ind- V EN strax isen gik bort. Hvis den var i Finland 1 den breale tid, som er sandsynligt, så er antallet af torvlag og — | Se kartet til hans afhandling i Sv. Geol. Unders. Ser. Ο ἢ, 98. mmer med min theori; men han citerer selvfølgelig ikke 32 AXEL BLYTT stubbelag i de finske myre det samme som 1 de 5. dannede lag af Norges torv. | i 1 Den regelmæssighed, hvormed også i Finland de to stubl lag optræder i myrene, taler desuden kraftig for hor n ἐς de vexlende perioder og lader sig neppe forklare på r nog; anden måde. Bygningen af de undersøgte finske myre ganske den samme som bygningen af myrene i Østerdalt dal, lige fra Solør og Elverum og op til Storelvdalen og Fi A. Dal har i de sidste år undersøgt en mængde myre i der dalen. De undersøgte Østerdalsmyre er omtrent alle bygge! på samme måde. Der er to torvlag og to stubbelag; kun på par steder fandt Dal torv under det ældste af de to stubbe Å og 1 dette ældste stubbelag findes fure. I den tilstøden» Gudbrandsdal viser mine tufundersøgelser med vished, at G har været endnu én fugtig tid i disse dale, hvorunder birk! var det herskende skovtræ og furen endnu ei var indvandr. Furegrændsen i Mjøsegnene lå dengang (om furen overhovedG voxede i Norge), ialfald lavere end 9200 τη. o. h., og det : sandsynligt, at klimatet var så koldt, at lidet torv blev dam i fjelddalene. Desuden blev under den boreale tid de slå torvlag vistnok for en stor del ødelagte i disse egne, som 1 et udpræget indlandsklima. Januarisothermerne for + 8— ? C. løber gjennem Østerdalen mod mnordost, bøier over Οἱ bottniske bugt og går i Finland 'atter mod sydost gjenn» de samme trakter, hvor Roos har gjort sine ondersøgel? Derfra går de videre over St. Petersburg, vestom Mosi* o. S. Vv. Klinge skriver til mig: ,bei 8. Petersburg dn einige Moore gar nicht mehr auf, also inselartig nach Si: vorgeschobene Tundren,* og han siger, at torvmyre οΒο- moore*) endog ganske fattes længere inde i de østlige ὁ af Rusland. En grundis, som ei tør op om sommeren, ert [ ! Pflanzenbiol. Studien in Acta Soc. Faun. ΕἸ. Fenn. VI n. 8 at ἢ i Kihlman? ikke gunstig for torvdannelsen. Eller med an ord, det strenge kontinentalklima er ugunstigt for sphagn torvens vext, hvilket turde bero vel såmeget på Å en ἡ αὶ ΟΥ̓ νυ KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN, 99 Lite den ringe nedbør som på grundisen. I den subark- ske tid, dengang da Areschoug's ,nordsibiriske flora* rådede selv Danmark og Sydsverige, lå selvfølgelig alle isothermer sydli- 3 Dengang var det ikke januarisothermerne for +8—1090,, Ε løb gjennem Østerdalen og Finland, men klimatet i fre ne var langt strengere og ugunstigere for torvens vext a nu. Kihlman viser 1 sin ovennævnte interessante afhand- eg br br Cs ine δι ie å 2, hvorledes under de nuværende forhold på Kolahalvøen n forhåndenværende torv ødelægges og forvitrer ved tørke, dst og vind. Og på denne måde tror jeg, det bliver for- k oligt, at ældre lag end boreale er så sjeldne eller måske dog ganske mangler i Finlands myre. Således forholder ἢ sig med hine finske torvmyre, som ifølse Andersson ikke al stemme med min theori. Vi vender os nu til en betragtning af Norges torvmyre. ι-ι er udtørringen langt fremskreden. Størstedelen af ( talrige myre, som findes i det Østenfjeldske, er ialfald «vis lyng-, lav- og skovklædte. Træerne er vel i regelen trkuede og står tyndt; men man finder dog paa sine steder kr ske de å mnd Ka mik og velvoxen fureskov på myrene; enkelte steder har jeg (dog seet myre med en typisk xerofil granskovflora. I disse ne synes torvdannelsen i vore dage kun at finde sted 1 nd og på overfladen af tilvoxede men endnu ikke udfyldte | må mange af disse mere eller mindre udtørrede myre leg man tuer, som er overvoxede med Sphagnum eller irofile moser som Polytricha o. 1., og i hvis indre man ved EG finder rodstubber efter træer, som har voxet på en. Skulde fugtigheden øge engang i fremtiden, da vilde agnumarterne atter udbrede sig, torvdannelsen vilde be- gnde pånyt, og hine tuer med rodstubber fra den tørre nutid I de da komme til at danne et stubbelag i torven. Et sådant fibbelag står 1 virkeligheden på en mængde af vore myre i | Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 5. 3 94 : AXEL BLYTT. - de mosbevoxede tuer, som er spredt mere eller mindre t over de tørrere dele af deres overflade. Ja, kunde man 4 men myrenes tørre tilstand kan have sin grund alene ἀπ ͵ torven har voxet så høit op, at fugtigheden ikke længere κ᾿ nå overfladen. Denne indvending har jeg allerede od Å søgt at imødegå og anført flere grunde, som taler for, at det ikke kan være årsagen til, at myrene er så tørre i nutide Et af disse beviser turde være tilstrækkeligt, nemlig al kjendsgjerning, at torvlagene indeholder et, to og ofte t stubbelag, som står nede i torven adskilte af torvlag, som ἢ fri for trærester. Disse stubbelag er aldeles analoge med d som nu er under dannelse på myrenes overflade, og bevis at der har været flere tider, da myrene var tørre ligesom 1. længe før torven havde nået op til sin nuværende mægtighe. Dersom vi undersøger torven på de tørre skov- og lyr- klædte myre, da finder vi strax under overfladen lag af næst. eller aldeles ublandet Sphagnum, selv på steder, hvor sphe- numarterne i vore dage er ganske forsvundne. MHeraf følg), at hine tørre myre ikke længere danner torv. Lyng, lav ἢ skovtræer formår lige så lidt at danne torv, når de voxer Å tørre myre, som når de voxer på tørre bakker og ber; Dengang overfladen blev så tør, at de fortrængte sphagnu mosen, standsede torvdannelsen 7. | Dette sphagnumlag, som vi finder under overfladen i ve myre, pleier at være omtrent 4—6 fod mægtigt. I dette | har man her i Norge på mange steder og ofte lige i ov fladen fundet flintøxer og andre redskaber fra stenalderen, 1 Her er altså kun tale om sphagnummyrene, Tyskernes » Hochmoo: Men stubbelagene mangler ingenlunde i græsmyrene. Således skri Ferdinand Cohm {11 forfatteren om Schlesiens myre: , Unsere Mop sind fast ausschliesslich aus Wurzelm und Rhizomen gebildet. Mo? (insbesondere Sphagnum) spielt mur eine untergeordnete Rolle. {σε nå wechseln Waldschichten mit holslosem Moor* Og dette forhold * Andersson ikke glemme at medtage i sin nye (p. 533 i noten) ber dede theori om ,att stubblagers uppkomst stå i nåra sammanh: : med Sphagnaceernas biologiska förhållanden samt dessas askbestån* delars egendomliga sammansåttning." Det vil tjene til at ste? hans theori i høi grad. i | å | Å | I ] I KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 35 de dette yngste torvlag skriver sig bevislig fra en for- istoris isk tid, fra en tid med et fugtigt klima, da myrene sende var langt fugtigere, end de er i vore dage.! Under dette moselag står der på mangfoldige steder i ore myre et stubbelag. Dette stubbelag optræder med en &faldende regelmæssighed. Jeg har liggende for mig en rtegnelse over sytti østlandske norske myre, hvori der er vist et stubbelag i en dybde af 4—6 fod. Men det samme ubbelag har jeg endvidere seet i en mængde af Vestlandets i e i tilsvarende dybde. Skal jeg slutte fra de myre, som o har undersøgt, da må jeg antage, at det måske, når de deste strøg undtages, findes mindst i halvdelen af Hvilken forklaring er nu naturligere end den, at dette 'ubbelag, som i såmange af vore myre er påvist omtrent i bn såmme dybde af 4—6 fod under overfladen, skriver sig Ba en tid, da myrene var tørre ligesom 1 vore dage? At ubbelaget geologisk talt er samtidigt 1 de forskjellige myre, | sandsynligt, fordi det findes omtrent i samme dybde i, så fe udes omtrent i samme dybde, gjør efter min mening enhver nmøge af dem. Den almindelige udtørring af myrene 1 vore ge og den store regelmæssighed, hvormed hint stubbelag iden forklaring end den ved vexlinger i klimatet meget ndsynlig. Kan nogen give en simplere og bedre, skal jeg k erne antage den. Men nogen anden antagelig forklaring er 1dnu ikke givet, og Andersson står ganske rådvild ligeover- * Den omstændighed, at myrene gjennemgående er tørrere nu end før, udelukker forklaringen ved lokale ændringer i forholdene, opdæm- ning eller udgravning af afløbet o. 1. Forholdene på stedet er også É af en sådan beskaffenhed, at forklaringen ved lokale forholdes EE er udelukket. Dette er fremhævet af Johansson, Sernander fe og indrømmes også af Andersson. Når man ser, hvorledes ofte det i to af en tynd torvvæg adskilte torvgrave kan stå i for- | skj elligt nivå, hvor grundig en myr må afgrøftes forat tørlægges. ' man betænker, at mange myre med vexlende torv- og stubbelag ger i bassiner, som har lidet afløb, og hvis afløb ofte går over τ fjeldbarrierer, så forstår man, at ændringer i afløbet ikke kan have betinget vexlingerne ifmyrens fugtighed. = 3* Hi | V 36 AXEL BLYTT. for stubbelagene, fordi han ikke vil antage min fork " måde. | Å | I vore ældre myre finder vi fremdeles meget offe | endnu ældre stubbelag. Det ene er fundet i mange myre | en dybde af 8—10 fod, og det ældste har jeg ofte fundet | 12—14 fods dybde. Således er vore ældste myre bygget. af fire torvlag. Mellem disse torvlag findes i mangfoldig myre tre stubbelag, og disse myre er nu ofte skovbevoxec for fjerde gang, siden de begyndte at danne sig. Efter m! mening har der altså været 4 vexlinger i klimatet under to vens væxt. | Siden istiden har Norge steget 1 forhold til havet. To. vens dybde stiger i hine forhen nedsænkte egne med høide. Thi torvdannelsen begyndte, længe før landet var steget t nutidens nivå. Og når vi stiger opad fra den nuværent strand, kommer ældre og ældre lag tilsyne. Vore yngre tory myre hviler på marine lerer, hvori man finder østers og and sydlige dyr, de ældste torvmyre hviler på det gamle ishavsl: med arktiske dyreformer. | Stubbelagene og torvlagene dannedes, eftersom landjorde hævede sig. Når man undersøger et tilstrækkeligt antal myr som ligger i forskjellig høide over havet, bliver man på denr måde istand til at bestemme, hvor høit landet lå under d forskjellige lags dannelsestid. Stubbelagene er knyttede t bestemte geologiske nivåer, udtrykte ved de forskjellige su cessive havstande. Dette fremgår af mine undersøgelser 0 kan, efter min opfatning, sees af mine tabeller over myrer 1 det sydlige Norge.! | j Andersson har gjengivet min tabel, men, jeg må beklag ; det, i en ,ny og forbedret udgave*, som jeg ikke kan ved kjende mig.*” Og jeg må bede læseren, førend vi går δ 1 , 1 Chria. Vid. Selsk. Forh. 1882. n. 6. 2 av * Således har jeg aldrig fundet mere end 3 skabb i ' nogen my men jeg ser til min overraskelse, at Andersson under 6te gruppe op fører ikke mindre end 4 myre med 4 stubbelag. I to af dem. αι 85 og 119) har jeg fundet 3 lag med stubber og desuden på bunde| blandt vandplanter og gytje indsvømmede og sunkne vedreste Å " " 5. KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 3U i foretage følgende rettelser i Amderssons udgave af min ta- 1: n. 13, som opføres med to stubbelag, har intet; nn. —19 flyttes til 4de gruppe; nn. 85, 119, 124 og 125, som føres med 4 stubbelag, har ikke flere end 3. | Andersson søger først at vise, at de af mig undersøgte yre ikke er bygget således, som min theori fordrer, at de ke passer i theorien". Men ikke nok dermed, han prøver dog på at vise, at de ikke kan være bygget således, som har fundet, at de er bygget. Det forekommer mig, at c af disse bevisførelser kunde være nok. Dersom nemlig ørene umulig kan være bygget, som jeg angiver, synes dersøgelsen af, om de passer 1 theorien, temmelig overflødig. bn Andersson har øiensynlig ikke været så ganske sikker i s$ sag, og derfor har han forsøgt at bevise begge dele. i KI Lad os først se, hvorledes han ,, beviser", at myrenes kloning ikke kan være, som jeg har fundet. Den ene af de | grunde, som han anfører derfor, er den, at jeg ikke har | Heraf laver nu Andersson et stubbelag, så får han 4. Og i de to andre (nn. 124 og 125) fandt jeg stubber på de skovbevoxede steder gøverst i mosen* og dybere i torven tre stubbelag. Af disse stubber øverst i mosen laver Andersson et stubbelag, så der bliver 4 i det hele. Men disse stubber øverst i mosen skriver sig fra nutidens | tørre periode. | I tredie gruppe, myre, som ligger mellem 50 og 150 fod over havet, findes efter mine iagttagelser kun ét stubbelag. Andersson opfører i denne gruppe tre myre med to lag af stubber. I den første af disse (n. 13) fandt jeg intet stubbelag; m men en torvarbei- der sagde, at der i torven fandtes siv og to nivåer med ,pinder og kvist.* Af denne opgave laver Andersson to stubbelag, som han op- fører i sin tabel uden at antyde, at han selv har opdigtet dem. De to andre myre i denne gruppe. nn. 17 og 18, som han opfører med to. stubbelag, har i virkeligheden også to. Men den ene ligger 149 og den anden 150 fod over havet. De hører således til 4de gruppe (myre mellem 150 og 350 fod over havet), som skal have to stubbe- lag. Andersson fortæller ikke, hvor høit disse to myre ligger, så læ- Seren må få det indtryk, at disse to myre er meget ubekvemme for min theori. Ved at sætte dem i gruppe 3 opnår han en dobbelt fordel: procenttallet af myre, ,som passer i theorien", formindskes Å begge grupper. Jeg tror, jeg bruger et mildt udtryk, når jeg siger, At en velvillig kritiker vilde have sat disse to myre 1 den gruppe, | hvortil de rettelig hører. i 1 38 AXEL BLYTT. “ἢ taget hensyn til ,den postglaciale sænkning.* Denne sæn] ning formodes nu af G. de Ger at have truffet hele v halvø. For Norges vedkommende er beviset vel endnu ikt leveret, men vi kan alligevel gjerne antage, at de Geer ho ret. Efter ham skulde de høieste mærker efter denne m oversvømmelse ved Christiania ligge omtrent 50 τη. o. ἠ d. v. s. i høide med de høiest liggende af de såkaldte pos glaciale skjælbanker. Der skal ikke megen omtanke til indse, at myrenes dybde må stige med høiden over hav selv om denne nye sænkning! har strakt sig lige op til Oh stianiafjorden. Når vi stiger fra havet op til den høies marine grændse, vil vi under stigningen stadig komme ὦ egne, som har ligget i længere og længere tid på det tør Og torvens mægtighed er bl. a. også afhængig af den til hvori den har kunnet voxe. Vi må derfor vente at finde d bere og dybere lag, efterhvert som vi stiger, både i de lave egne, som var oversvømmede under den postglaciale sænknir og 1 dem, der ligger mellem ,den postglaciale og mari grændse*, ialfald indtil vi kommer til et nivå, som mærk arktiske tilstande, hvorunder liden eller ingen torv bl dannet. | Den postglaciale sænkning rummes således meget god min theori, og man kan ikke benytte den som bevis for, torvens dyb ikke kam stige med høiden over havet. Deriml har den selvfølgelig indflydelse på spørgsmålet om, un hvilke nivåforhold mellem land og hav min boreale flora å [ vandrede. Da jeg udgav min theori i 1876, vidste man end ikke, at Forchhammers nordsøsænkning muligvis havde οἱ fattet hele Skandinavien. Det boreale stubbelag; som er (ὖ ældste lag 1 vore myre, der indeholder rester af eg og hast er ikke ved Christianiafjorden påvist i nogen myr, som lig:! ! Når Andersson siger, at denne postglaciale å ikke πᾶν fun nogen plads i min theori, så er dette-ikke sandt. I min eg om yStrandliniernes Forskyvning* (Nyt Mag. f. Natv. XXXI p. ? at 280) er der taget hensyn til den, og den er indpasset i kurven Ι jordbanens excentricitet. | ——— KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 39 vere end 47 m. (1602) ο. ἢ. Deraf sluttede jeg dengang, at ι dannede sig på en tid, da landet lå 150 fod lavere end SI med andre ord, at hassel og eg var indvandret til Christi- Miafjorden allerede dengang. Skulde det nu ved fremtidige dersøgelser vise sig, at der også i disse egne har været en 1 sænkning, og at nivået 150” ο. h. alene betegner maximum + denne nye oversvømmelse, så er det sandsynligt, at det reale stubbelag også findes lavere end 150' o. h., men be- ὅσοι under marine sand- og lerlag, som et svagt torvbor ke kan gjennemtrænge. Og vi kan da af det, som vi nu : om vore myre, alene slutte, at den atlantiske regntid, sm begravede de boreale skove 1 torv, var begyndt allerede + det »postglaciale* hav havde nået sit høieste vandmærke. bn vi kan ikke for tiden sige, hvor høit landet lå, dengang | nm boreale flora indvandrede. Det er endog muligt, at landet | ER lå høiere i forhold til havet, end det ligger nu. 2 Petersen har på Böchers banke østom Læsø fundet Litto- | 1 littorea og andre strandformer fossile i et dyb af/25 m., 4 han har (if. de Geer) senere gjort lignende fund mellem 1 holt og Kullen. I sit sidste arbeide) nævner de Geer endog, å enkelte dele af vor halvø lå 30 m. høiere end nu. Og han tyder ? muligheden af, at flere nye ørækker kan have dannet 4 1 vore sydligere farvande, ,hvarjemte mer eller mindre mmanhångande landbryggor borde hafva uppkommit såvål | 1 Åland som vid Qvarken.* Men dette er sålangt fra ugun- gt for min !theori, at det tvertimod er meget gunstigt for 2n boreale flora er kommet til os fra øst og syd. Ørækker | 4 landbroer i vore østlige og sydlige farvande er gunstige (n. Jeg mener jo nemlig, at hele grupper af arter, som den veale, vandrer langsomt og korte stykker ad gangen over osten eller ganske sammenhængende land. Jo høiere landet under indvandringen, desto lettere måtte denne finde sted. Ϊ en sådan floras indvandring. Således er det sålangt fra, " τ I Bull ”Geol. Soc. Am. III (1891) p. 67. Sver. Geol. Unders. Ser. C n. 98 p. 68. 40 AXEL BLYTT. - Å den netop er det modsatte. | Vi går nu over til Anderssons andet ,, bevis* for, at myren! ei kan være bygget, som jeg har fundet. Af mine myriagt tagelser synes det at fremgå, at myrenes dybde stiger, indtil vi kommer mindst 4—500' (125—160 m.) o. h., og at de ældst torvlag og det ældste stubbelag, hvori der, vel at mærke, ku er fundet subarktiske planter, allerede var dannet på en tic som ligger så langt tilbage, at Christianiaegnen dengang Å mindst 350' (110 m.) lavere end nu. Dette skal nu (if. 41 dersson) være en umulig antagelse, og ,den byggnad, Bly trott sig finna (i torfmossarne) kan ej vara riktig," thi ,de land, som 1 det sydøstlige Norge ligger öfver det postglacial hafvets gråns i dessa trakter eller högre ån 50 å 60 m.,, he ej legat under hafsytan sedan klimatet blef så tempererad. att någon som helst trådvegetation dår kunde existera.* Ma skulde tro, at en så bestemt udtalelse om forholdene her ve. Christiania var grundet på et nøiagtigt kjendskab til trakte selv. Men Amdersson støtter den til en iagttagelse fra 6 ganske anden kant, nemlig fra Skåne, hvor han har funde en udpræget arktisk flora fossil i en meget ringe høide ove havet. Jeg vil ikke her indlade mig på at afgjøre, om denn arktiske flora nu også virkelig er fra tiden efter den sidst istid. Amdersson har ikke bevist, at den er det. Jeg v hellerikke driste mig til at afgjøre, om stigningen ved Ohr stilania virkelig har været proportional med den 1 Skån Dette er hellerikke nødvendigt i foreliggende tilfælde; tl der kan anføres beviser for, at Anderssons mening er urigtig Vi skal først se, hvad myrene fortæller om denne sag De myre, som ved Christianiafjorden ligger mellem 47 ο 110 m. ο. h. (myrene i fjerde gruppe), ligger alle over de (66) »postglaciale grændse" og har en bygning, som taler mol at klimatet skulde have været arktisk under dene del ᾿ stigningen. Thi ikke i nogen af de 927 myre, som jeg ha undersøgt og som ligger i denne høide, har jeg fundet lag som kunde antages at være ældre end boreale. Subglaciale KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 41 arktiske og infraboreale lag er ikke påviste, og jeg har mæves søgt efter arktiske planterester i bundleret. I Brænds- myr 48 m. o. h., Svinesundsmosen 55 m. o. h., Risummyr di . h. og on 89 m. o. h., findes PEN planter Ei eg og ask i bundtorven, og denne bundtorv hviler piler, som 1 enkelte tilfælde bevislig og sandsynligvis 1 alle epmarint. Havde nu disse egne hævet sig over havet alle- i den arktiske tid, så burde vi vel ialfald i nogle af je 27 myre have fundet alle vore 4 torvlag. Ingen af dem mere end de to yngste, det atlantiske og det subatlan- De taler således alle enstemmig mod den mening, at klima var arktisk, dengang landet lå 47 til 110 m. lavere nu. OQg Andersson har selv, på langt svagere premisser Φ mlig på undersøgelsen af et par myre i Østergøtland), draget eignende slutning for denne trakts vedkommende, hvorom fre nedenfor. Først i myre, som ligger høiere end 110 τη. o. h., har jeg fidet de to ældste torvlag. Disse torvlag, slutter jeg, blev Ifor dannet på en tid, da landet lå mindst 110 m. lavere nu. Og disse torvlag indeholder ingen kuldskjære løv- tler, såvidt mine undersøgelser går, men de indeholder fure ae (Betula odorata), og deraf slutter jeg, at disse r voxte 1 landet allerede dengang, da dette lå 110 m. og fre lavere end nu. Man kan sige, at beviset er negativt, da arktiske planter endnu kan findes hos os i de lavere Men skjælbankerne og de marine lerer taler imod en an | mening og støtter fuldstændig de slutninger, som jeg 12... på myrene. Andersson tror, at de postglaciale skjælbanker er de høiest vende marine dannelser ved Christianiafjorden, som inde- der skjæl, der tyder på mildere end arktiske tilstande. I tager han feil. For det første indeholder nu de såkaldte : iale skjælbanker, der ved Christianiafjorden findes i høider fi 110 til 170 m. (350 til 540%) o. h., ikke længere nogen Ῥ arktisk fauna, men en subarktisk. Alle de arter, som Τ᾿ 1 disse skjælbanker, lever endnu den dag i dag «- ζ΄ « 492 AXEL BLYTT. = nordenfor Norge og som altså mangler i de arktiske far Alene det, at skjælbankerne er bevarede under stigninge synes at tyde på mildere tilstande. I et arktisk isfyldt μι vilde de sandsynligvis under stigningen være blevet ødelag og bortførte af strandisen”?. I[allefald har de en subarktid og ikke en arktisk fauna. Å Muslingleret blev afsat 1 et hav, som var endnu milder glaciale. Dette ler stiger ved Christianiafjorden if. Kjert: ved Strømmen over Øieren til 110 τη. o. h., dog sædvanl muslinglerets forekomst i de nævnte høider i tvivl, og hi omtaler specielt leret ved Grorud, som M. Sars har beste som postglacialt Fra denne lokalitet, Grorud jernbanestatic ikke høiere end 80—85 m. G. de Geer? drager opgaven : som ligger 129 m. o. h., har vi imidlertid i mineralkabinett i Christiania tre vakre exemplarer af Cardium edule, sc O. Sars i disse dage har undersøgt og erklæret for sikre. ( denne Cardiumart er if. de Geer en ,ækta postglacial mollusk Også M. og 0. Sars anser den for sikkert postglacial. D: findes ikke engang i det nordligste Norge, men standser Lofoten og Vestfinmarken og mangler i de glaciale skja banker. : I leret ved Hasle teglverk nær Christiania (75 m. 0. I har 0. Sendstad fundet både glaciale og postglaciale molluskt f. ex. den samme Cardium edule, som er fundet ved Grorv Dette marine ler er interessant, fordi det indeholder ἡ mængde planterester. Sendstad og Bjørlykke har bragt m en hel del smukt vedligeholdte plantedele fra denne lokalite træ og kongler af Pinus silvestris (også blade skal væ fundne), blade af Betula odorata og af to Salices, (cfr. caprea og $S. glauca). Lerlagene er imidlertid forstyrred 1 Univ. Progr. Ilste halvår 1864. Chria. p. 124. ? Se min afhandling Chria. Vid. Selsk. Forh. 1881 ἢ. 4 pag 3 3 Sver. Geol. Unders. Ser. C ἢ. 98 p. 58. KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 43 dsynligvis ved udglidning, så man kunde mene, at plante- nterne var indkomne senere. Men mod denne mening taler ) denes forekomst. Leret er ublandet og frit for grus og ud, og Sendstad siger, at bladene som regel ligger parallelt τ lagene, og han har ved søgning 1 flere dage kun fundet la sammen med de postglaciale skjæl, men ikke med de Fort glaciale ?. Der er således al sandsynlighed for, at de 1 Å ἡ [6 sted, dengang landet lå mere end 75 m. lavere end nu. imnævnte planterester blev indleiret i det marine ler på FG stændig sikkerhed vil forhåbentlig en nøiere org findestedet kunne yde. I min afhandling om kalktuffene har jeg sagt, at Chri- imiatrakten ved slutningen af” den subarktiske tørre tid lå | 1) m., d. 6. 65 % af det høieste marine trin, lavere end nu. i ἶ å 11 Grorud har vi Cardium edule i leret omtrent i denne I de . Dette viser, at min påstand ikke, som Andersson mener, urigtig: Og det stemmer godt med Anderssons egne iagt- trelser i i Østergøtland og ved Gøteborg. — Resultatet af hans undersøgelser på det første af de to Å nte steder er nemlig det, at den arktiske tid var udløbet < den subarktiske begyndt allerede ved 75% af den marine allerede rådede der, dengang ,hatvet verkstållt 1 af sitt återtåg mot sin nuvarande gråns,* og han var den- endse, idet en flora, som lignede vidiebeltets (d. v. s. en ng så sikker herpå, at han udtrykkelig siger, at vi her har € fast udgangspunkt i vort studium af floraens udvikling på « e sted”. Rigtignok er vidnesbyrdet negativt, idet der jo Υ͂ en mulighed for, at en rent arktisk flora senere kunde 85, Men vi har i de ,glaciale* skjælbankers subarktiske a og 1 ægte postglaciale molluskers forekomst lige til ider af 110—130 m. o. h. sikre positive beviser for, at Det bemærkes, at 0. Sars har hjulpet ham med at bestemme skjællene. Bih. Kgl. Sv. Vet. Ak. Handl, XVIII, III ἢ. ? p. 26. Se også hans | angreb på mig p. 531. 44 AXEL BLYTT. κῶς | klimatet allerede under en tidlig del af stigningen var tydelig mildere end i den arktiske tid. å Noget sydom Gøteborg har Andersson (1. c.) ved 55% den marine grændse f fundet en ferskvandsler med Dryas oc 66 n. br., søndenfor granens og hasselens nordlige grændse petala, Betula nana og Empetrum, overleiet af en øytje m| en ,typisk birk-asp-vegetation*. Allerede i Helgeland und! en egn, hvor man endnu finder Sorbus hybrida og man andre boreale former, og hvor der er mægtige torvlag, | Dryas, Salix reticulata og en hel del andre arktiske plamt almindelige ude ved havkanten selv i de allerlaveste eg " På mange steder ude ved havkanten i disse egne finder alene birkeskov, og endog furen mangler. Endnu den dag i lokal, at der visselig selv i de laveste egne kan dannes la dag kan der her over en ferskvandsler med rester af Dry og Salix reticulata afsættes en Øytje med ,en typisk asp- birkevegetation*, thi den sydligere flora er så sparsom ( som alene indeholder subarktiske planter. Ja ved Leine Gudbrandsdalen finder vi en tuf med Dryas og andre arktisk planter afleiet ovenpå en tuf med en typisk birk- og på flora. Man må derfor være lidt forsigtig med at slutte sig t tiden alene af lagenes fossile planterester. En , typisk as) og birkehorizont* er ikke nogen absolut sikker tidsmåler, πὲ man ikke tillige har vexlingen af torv- og stubbelag at hold sig til. Vi har nu seet, at det ikke har lykkedes for Anden at bevise, at myrene ikke kan være bygget således, som je har fundet, og vi kan derfor trygt gå over til at prøve, or han har ret, når han siger, at myrenes bygning ,ikke passe med theorien*. | Vi må da først undersøge, hvad min theori går å på Andersson synes at tro, at den udsiger, at de tørre tider va så tørre, at hver eneste myr var udtørret og skovbevoxet, og at det følgelig strider mod theorien, at der findes myre, som mangler stubbelag. Og han mener, at de fugtige tider skuld: have været så våde, at myrene blev omdannet til åbne kjer ᾿ | PE | ᾿ 1 ῃ kl ν΄ gere KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 45 lå vi lente: som Nymphæa og lignende. Eu sådan theori 1 jeg aldrig fremsat. Min theori går alene ud på, at kli- ntet vexelvis har været tørrere og fugtigere, eller, om man ; vexelvis mere og mindre kontinentalt eller insulært, efter- " man nu vil udtrykke det. | At nutiden er en forholdsvis tør tid, tror jeg fremgår til- ὦ af, hvad der ovenfor er sagt. Men skjønt vi så- es nu lever i en af theoriens tørre tider, er det langtfra, 1 myre er skovbevoxede. Og således, mener jeg, har ἃ været også under de foregående tørre tider. "Theorien fdrer derfor, at myre med stubbelag skal forekomme blan- le med myre uden sådanne, og en myr, hvor stubber Τὴ å øler, taler således aldeles ikke, som Andersson mener, mod tlorien. Desuden er der ikke skygge af tvivl om, at flere Ὁ, måske mange af de myre, som i min fortegnelse opføres U n stubbelag, i virkeligheden har sådanne. OQm nemlig styberne ikke står nogenlunde tæt, så er det naturligvis Å så let at finde dem ved boring, og stubbelag, som findes, da let oversees. I nogle myre har jeg antydet sandsyn- leden af, at stubbelag findes på grund af vexlinger 1 tor- s beskaffenhed. I mange myre har vexlingen i fugtig- Se f. ex. min afhandling i Arch. f. Math. o. Natv. IX (1884) Chria. Ῥ. 25, hvor theorien er præciseret. Andersson har neppe læst denne afhandling. Men en kritikers første pligt er at gjøre sig bekjendt med den forfatters verker, som han vil kritisere. Aldeles på samme måde behandler JNathorst (Bih. Kgl. Sv. Vet. Ak. Handl. 16, ΠΠ n. 6 Ῥ. 97) min theori om artgruppers langsomme vandring, når han siger: ,Blytts hypotes om våxternas vandring steg för steg, som veder- lågges genom våxtligheten på hvarenda ö i våra skårgårdar, men som oaktadt sin ohållbarhet mårkligt nog blifvit omfattadt af en mångd anhångare.* Længe før Nathorst skrev dette, har jeg (Englers Bot. Jahrb. IT p. 44) skrevet følgende linier, som bedre end alt andet viser, hvorledes Nathorst har misforstået mig: ,»Die schmale Strasse |zwischen Bali und Lombok ist nicht breiter als viele der Sunde, -welche die Norwegischen Inseln vom Festlande scheiden. Ueber so schmale Meeresarme' muss die Wanderung der Pflanzen leicht fort- F schreiten können.* Også i dette tilfælde havde et lidt mere ind- gående studium og en klarere forståelse af mine arbeider fra kri- tikerens side været at ønske. Og det er ingen kunst at bekjæmpe overdrevne og paradoxe påstande, men det er et ørkesløst arbeide, Når der ikke er nogen, som har fremsat dem. å $ ᾿ ἰχυ Π. F ES ν᾿ 40 AXEL BLYTT. av hedsforholdene desuden ikke gået såvidt, at myren har bå skov. Mangesteds er vexlingen udtrykt derved, at f. ex. lag ren Sphagnum vexler med lag af Eriophorum vaginatum Å I Vaupells afhandling; om de nordskjællandske skovmoser fi fins f. ex. adskillige profiler, hvor en sådan vexel forekomm Også slige myre taler for rigtigheden af min theori. Den methode, som Andersson anvender forat vise, hv- vidt myrene passer med theorien, idet han udregner, at o1 halvdelen af dem strider mod den, er således af ovenanfe grunde fuldstændig uholdbar. Den theori, som han prø er ikke min theori, men en overdrivelse af den, som han | I har lavet. Der er ikke en eneste af de undersøgte ol som strider mod theorien. Man kan i det allerhøieste 59 at der er endel af dem, som . ialfald efter de fordi undersøgelser ikke støtter den, men deres antal er ingenl så stort, som Andersson får det til. Ja, endog resultaterne hans egne undersøgelser stemmer med min theori. DI siger også Sernander*: ,Die von Gunnar Andersson in Scho ausgefilhrten Torfmooruntersuchungen scheinen mir auch ok grössere Schwierigkeit das Blytt'sche Schema zu beståtig . Sernander har sammesteds (p.56—57) endel bomme theoriens fordringer til myrenes bygning, som vil være le? rige for Andersson at læse og som jeg vil anbefale hara studere. | At stubbelagenes vexling med torv skyldes en almindi klimatisk periode, kan også godtgjøres derved, at de er kit tede til bestemte geologiske nivåer. Ved at sammen bygningen af en mængde myre, som ligger i forskjellige Ὁ der over havet, finder man, at stubbelagene og torvlag dannedes under bestemte afsnit af landets stigning eftes tiden. Af mine tabeller over myrene fremgår det med il strækkelig tydelighed, at torvens dyb stiger med. høiden el havet i de egne, som var sænkede?. Det yngste stubbe Vi 1 Engler's Bot. Jahrb. XV p. 58. ” At der også i høiere egne kan findes myre med ringere ἀνὰ færre stubbelag, strider selvfølgelig ikke mod denne lov. å « ᾿ς ᾿] 1 Γ᾽ ἐν | En Ἱ 20 ἢ ΜΕΥ KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. AT | sub ubboreale, skriver sig fra den tid, da det ,postglaciale* k v var på tilbagetog, det atlantiske torvlag skriver sig fra Forat svække tilliden til mine iagttagelser citerer An- åssom en ytring af gårdbruger Stangeland), som siger om ørene i egnen ved Sarpsborg: ,Myre med stubber fore- ᾿ ale sænknings maximum. Og det boreale stubbe- var allerede dannet, dengang det postglaciale hav under | nye landsænkning havde nået sin høieste stand. Og edes videre. kmmer spredt mellem myre uden sådanne. Høiden eller "1... fra havet synes neppe at have nogen indflydelse Τὶ forekomsten.* Stangeland er ikke videnskabsmand, og fins undersøgelser har et praktisk mål; jeg går «Aeppe lns ære for nær, når jeg siger, at han har større interesse aat finde god og brugbar brændtorv end af at lede og bore eer dd Han Be arbeidet i de samme Tee som Jeg, tn Mr detand angiver, at der ingen stubber findes. EN il agn 'om stubbelagene bør derfor ikke tillægges nogen be- ti ning, og det er vel også nærmest hans mening at sige, at ᾿ ikke har opdaget noget forhold mellem stubbelagene og hden. Der er ingen af hans iagttagelser, som positivt står isrid med mine. | Medens Andersson med glæde griber leiligheden til at core Stangeland, (hvad jeg, i parenthes bemærket, allerede f dså, dengang jeg læste Stangelands opsats), undlader han G imod ved denne leilighed at citere Sernander. Og dette ganske påfaldende. Sernanders undersøgelser i Sverige har lig fuldstændig bekræftet min mening, at torvens dyb og enes antal stiger med høiden over havet, og de har DE til den samme tidsbestemmelse som mine. I de egne, : ligger lavere end ,den postglaciale grændse*, har nemlig Her ved myrbrande i tidens løb visselig mange torvlag ødelagte, og |dels kan lokale ændringer, og naturligvis især under fugtige tider, | ede til myrdannelse på steder, som før var uskikkede dertil. | Norges Geol. Unders. 1882 p. 40. τῷ 48 AXEL BLYTT al Sernander ingensteds fundet ældre lag end atlantiske. H støtter sig til undersøgelser fra Upland, Gottland, Ån verme land og Medelpad og kommer til ganske samme resul SU jeg, nemlig!: ,dass-das Maximum der postglacialen Senk å in die Zeit nach dem Beginn der atlantischen Periode geho, in welche wenigstens die Hålfte der postglacialen Hobul fållt.* Og hermed stemmer nu også det resultat, hvortil /- dersson selv er kommet. Thi ifølge ham* indtraf den f, ,då klimatet var något varmara och i vissa delar af lan! kp ——=—peteg något fuktigare ån det nuvarande,* ,1 tiden nårmast före « πΞ--.8 antagligen delvis under den postglaciala sånkningen.* ER τ πον —- — > NE a— et dette fugtigere klima bør spores i torvmyrenes bygning, . vel ikke engang Andersson negte. Vi bør derfor vente denne tid i mange myre at have et torvlag, som ligger mella to stubbelag. Og dette torvlag er mit atlantiske torv οἷ som Andersson siger om sin fugtige periode: ,1 södra Skar navien tiden för ekens och ekflorans indvandring.* Men de: | vandringen af Norges Flora. Først nu er denne sand! gået op for G. Andersson, og det lader endog til, at han tr har jeg allerede påvist for 17 år siden i min Theori om I at det er ham, som har opdaget den3. At det boreale stubbelag er ældre og det sobbors ya € end maximum af den postglaciale sænknig, synes også at frer 1 Engler's Bot. Jahrb. XV pp. 60—63, slgn. også p. 67 samt: Om τ" låndska torfmossars byggning i Bot. Not. Lund 1892. | Se hans angreb p. 536. I anledning af hans iagttagelse fra Turtegrø (se l.c.p. sm mærkes, at stubber forhen hos os er fundet i myrene over > ørændsen i i større dyb, end han angiver. Se f.ex. Wille i Nyt P f. Naturv. XXV Ρ. 45—46. Andersson har ved Turtegrø i ei a det et stubbelag i en myr. Deraf drager han den slutning, å ørændsen på dette sted er gået ned allerede i en fjern Å IA sådan slutning er naturligvis aldeles uberettiget. Stubbelaget € viser alene, at myren engang var skovbevoxet, men fortæller 19 om, når trægrændsen drog sig ned. Ved Turtegrø har der des? voxet birkeskov ligetil vore dage. Se min Sogneflora i Nyt " Naturv. XVI p. 112. Så der er aldeles ingen grund til som. son ved denne leilighed at tale om et ,,vigtigt,faldrig förr fast faktum". ὦ ev KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 49 Å oster fra Danmark. De store Vildmoser 1 det nordlige Mand ligger næsten i havets nivå. Ifølge Steenstrups be- srivelse? indeholder disse myre kun ét lag torv. Deres over- ide er delvis bevoxet med skov. Torven er dannet af et : 6 fod mægtigt sphagnumlag, som dækker stubber af en sov, der står ved bunden og er dannet af birk, tildels også p eg. Undergrunden er gammel søbund med postglaciale sj af samme sort som de, der nu lever i Kattegat. Og da nu tillige ved, at stubbelag med eg og hassel findes 1 det 9: ige Skandinavien i de submarine torvlag, som blev over- sømmede under den postglaciale sænkning og som endnu |øer under havets nivå, så har vi her forholde, som stemmer dt med de resultater, hvortil mine undersøgelser i Norge 1 ført; thi disse submarine stubbelag med eg og hassel | udentvivl ækvivalente med mit boreale skovlag | Vi har ovenfor seet, at myrene i Irlands lavlande er byg- | fuldstændig på samme måde som myrene 1 de lavere dele ἐ det sydlige Norge. Over et 1 bunden stående stubbelag aeg findes et torvlag, derpå et stubbelag af fure og så atter & torvlag: Kimahan siger*: ,lIt is probable that since the gcial Period there have been at least two ages of the most arve growth of peat, first, after the great oak forest age; a second, subsequent to the deal forest period. That ἃ «siderable time elapsed between them on the lowlands is e dent. There may indeed have been ἃ third period3, while ὦ now submarine bogs were growing, but it seems more prob- Ὁ ag that the submarime bogs were growing at the same time as ti lower strata of the subaérial bogs.* Med andre ord, det er TER den sandsynligste antagelse, at i Irland det boreale ας (the oak-forest") dannedes før, og det subboreale (he deal forest*) efter den postglaciale sænknings maximum, il ske som i Norge, Sverige og Danmark. | | Steenstrup i i Kgl. Ὁ. Vid. Selsk. Math. Natv. Afh. IX, p. 100 tt. | Geology of Ireland 1878 p. 272. Vi har ovenfor seet, at der både i England og Skotland virkelig | findes tre stubbelag i de ældste myre; men disse tre stubbelag kan ) 1 ei vente at finde uden i høiere liggende egne. | Vid-Selsk. Forh. 1893; No. 5. 4 +- δ0 AXEL BLYTT. | « [No Under den postglaciale sænkning dannedes i Skotlar det såkaldte Carseler. Det er en marin dannelse med po glaciale fossiler. Den hviler på et torvlag, som dækker ἐ på roden stående skov af eg, hassel og lignende. Og oven (f. ex. ved Kincardine ἢ. Forholdene i Skotland er altså 2 deles ensartede med de irske og skandinaviske. | Og ligeledes er det i England. James Geikie meddel følgende typiske profil* af de yngre postglaciale lag fra det! land: 1. ,Lower Buried Forest: greater extent of land thi now, elimate genial.* I dette skovlag, som står på roden « som svarer til mit boreale stubbelag, findes ifølge Geikie bå eg og hassel. pr 2. ,Lower Peat: conditions unfavourable to forest growt climate probably more humid than that of No.1.* Svarer ἡ min atlantiske torv. | 3. , Marine deposits: submergence of land to ἃ depth — 25—60 feet or thereabout below its present level* | 4. yUpper Buried Forest: reemergence of land; gre forest growth; climate genial.* Dette skovlag er min su boreale skov og står også på roden. | δ. Upper Peat: conditions unfavourable to fores growth, like that of 2.* Svarer til min subatlantiske torv. Nutiden er if. Geiltie atter tør. Lignende profiler haves fra flere steder, og J. Geikie Ὁ mærker meget rigtig: ,Since the Postglacial and. Rece deposits of these separate districts agree so closely, the 90. viction is forced upon us that such close parallelism cann be the result of mere local circumstances, but must be di to the prevalence of similar conditions over å wide reg 1 Se J. Geikie: Prehistoric Europe, London 1881, p. 881 ΓᾺ og Pr 422. 2 Prehistoric Europe p. 451—4583. 8 Geikie antager, at en ny sænkning er indtruffet i vore dage. ν. denne antagelse støtter han alene på den submarine torv, som mås snarere er atlantisk end subatlantisk, således som også Kinahan | i ligeledes V. Ussher antager. KLIMATVEXLINGER UNDER KVARTÆRTIDEN. 51 | iden. i Britannien stemmer fuldstændig med mine vlersøgelser af de norske torvmyre. I disse lavere egne af 3 and, Skotland og England har myrene kun atlantisk og atlantisk torv; det boreale skovlag er ældre end den post- p,ciale Ping maximum, det subboreale skriver sig fra " tid, da det postglaciale hav var på tilbagetog. For den siere del af postglacialtiden, efter egens og hasselens indvan- dng, antager Geikie to vexlinger, to perioder med ,genial «ane og to med ,humid*. Der skal megen dristighed til, sa Andersson gjør, at påstå, at der ikke er nogen lovmæs- shed i stubbelagenes optræden, og at Geikie kun taler om ὁ mildere periode efter istiden; sandsynligvis har-han ikke ἰοῦ hans ,Prehistoric Europe*. f Hermed har jeg sagt ialfald det væsentligste af, hvad jeg i at bemærke til Anderssons opsats. Jeg kunde have endnu nyle bemærkninger at gjøre, men min opsats er allerede " tg nok, som den er. Jeg kan dog ikke nedlægge pennen va tilsidst nærmere at belyse den måde, hvorpå Andersson ἢ" | Han siger, at han alene vil prøve de plantegeografiske ME ontologiske fundamenter, hvorpå theorien om kli- 1 tvexlinger hviler. Man skulde da vente, at han først og fimst vilde underkaste min ,Theori om Indvandringen af skrevet sin kritik. Nrges Flora" en kritisk granskning. I dette arbeide ligger d botaniske fundamenter for theorien, og hvis dens botaniske evig skal rokkes, så må angrebet rettes mod dette. Men te arbeide berører han ikke. Man får indtryk af, at han lle engang har læst det, eller ialfald, at han ikke anser det Å at være omtale værd. Istedet derfor vender han udeluk- = 2 Er sit angreb mod et sex år senere udgivet arbeide om ! sydøstlige Norges torvmyre. Og ikke engang dette ar- bde underkastes en samvittighedsfuld kritik. Til de almin- | dl & 23 52 AXEL BLYTT. | No delige bemærkninger om myrenes bygning, hvormed indledes, ,tager han intet hensyn, uagtet dise bemær! er frugten af talrige skrevne og uskrevne iagttagelser en ganske vidtstrakt erfaring. Men han tager for sig od som indeholder oplysninger om de undersøgte myre, og tabel "meddeler han; men han giver den ikke i den fr Τ hvori den findes hår mig, men med omflytninger og : dri ger, som han har foretaget på egen hånd uden mindil e af berettigelse og som, vel at mærke, giver tabellen udse af at være ufordelagtig for min theori. Og den theor: bekjæmper, er ikke engang min theori, men en overs af den, som han selv har lavet. Og mit sidste arbeide ς kalktuffene i Gudbrandsdalen, som indeholder utvetydig: viser for klimatiske vexlinger, forbigår han i taushed. Ho opsats indeholder således ingenlunde nogen kritik af min theo botaniske fundamenter. Jeg overlader til læseren at bedør med hvilken ret G. Andersson efter en så lidet samvittighed fuld kritik, endog benegter, at min theori ,har låtit sig vei fiera åtminstone i någon mån*, og med hvormegen beret ig Ὶ han optræder i videnskabens navn, når han siger, at theori som min ,år ej för vetenskapen brukbar.* (Trykt 13de februar 1893.) vom ὃ hrift faat der Athener 2 Q Ke Qi OD Ξ Ο += Φ ΘἜ 1Θ ΟΡ, Østbye a Vi enskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 6) igti ani erei. Dybwad 4 Jacob ehdruck nia stia i bu D bei ri oh ission In comm - schrift vom staat der Athener und die attische ephebie | | | Fa von τ , τῇ P. Østbye | ᾿ q ν ἶ ᾿ ᾿ å (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 6) å Å LÅ 1 me CR SETET EE Christiania | In commission bei Jacob Dybwad Ὶ A. W. Brøggers buchdruckerei då 1893 Å GÅ Sa oa Die sehrift vom staat der Athener und die attische ephebie von P. Østbye. rep, τες (Der historisech-philosophischen klasse vorgelegt 27. jan. 1893.) EEE ----- --- 1}. iiber die echtheit der "A9nvatmv ττολιτεία entbrannte streit scheint noch-nicht dem abschluss nåher gebracht worden zu sein. Neuerdings hat Franz Rihl in Jahrbb. för class. Phil. 18. Supplementband in einem aufsatze betitelt Der Staat der Athener und kein Ende seinen verneinenden standpunkt gegen- iber der widerlegung von Th. Gomperz aufrecht zu halten und neu zu begrinden gesucht. Dass in der zwischenzeit die auf- fassung Riihls nicht unwesentlich modificiert worden ist, erhellt Sowohl aus dem durchgehends gemåssigteren ton als auch aus dem positiven urtheil, das er am schluss seiner letzten abhand- lung iiber den werth der neuen schrift ausspricht, aber an seinem ausgangspunkt, dem nichtaristotelischen ursprung der schrift, und im grossen ganzen auch an seiner argumentation hålt er fest. Es ist meine absicht nicht, auf diese argumentation im ο΄ einzelnen einzugehen, was nach Gomperz griindlicher behand- lung der beziiglichen stellen in den meisten fållen nur zu wieder- 3 holungen fihren wiirde. Nur an ein paar punkte in dem letzten 1] aufsatze möchte ich im interesse der sache einige kritische be- | merkungen kniipfen. * = å pg ῷ σὕὅὕ0 ΧΚΓἋἪ Ὁ EE 1* . | 4 P. ØSTBYE. No, 6, Als allgemeine charakteristik der Riihlsehen kritik dart. ed Å wohl ausgesprochen werden, dass ihre wucht durch den manee| an concentrierung des angriffs sehr beeintråchtigt wird. Es viral vom ihm zu viel herangezogen und håufig stellen als suspect bezeichnet, an denen selbst ein argwöhnischer leser nichts Ζι bemångeln finden wird. In seinem letzten aufsatze ist dies frei- | lieh in weniger hervortretender weise geschehen. Vieles hat er als beiwerk entweder stillschweigend fallen lassen oder aus- driieklich die möglichkeit abweichender auffassungen zugegeben, aber noch wird viel scharfsinn und advocatorisches geschick auf die vertheidigung verlorener positionen verwendet. So hålt er — noch (8. 685) daran fest, dass wo von der lage der hektemorier die rede ist (kap. 2 p. 3. K.), das wort μέσϑωσις an ersterer! stelle die von den hektemoriern zu empfangende entlohnung be- deute, obwohl er den worten Gomperz beistimmt, es sei völlig ausgeschlossen, dass irgend ein schriftsteller (also doch auch nicht Herakleides) einen rechtsausdruck, wie μέσϑωσις es ist, innerhalb eines satzes in zwei verschiedenen bedeutungen ge- brauchen könne, und obwohl Gomperz darauf aufmerksam gemacht hat, dass die bedeutung entlohnung sich öberhaupt nicht nach- weisen låsst. Die von Δ ἢ] als die einzige stiitze seiner auf- fassung in anspruch genommene stelle Lys. 19 ὃ 43, wo von einer μέσϑωσις τῶν πελταστῶν die rede ist, dirfte bei nåherer erwågung gar nicht angefibrt worden sein. Denn πρὸς τῶν F γεελταστῶν τὴν μίσϑωσιν bedeutet nicht ,fir den sold der pel- tasten*, sondern ,fir die anwerbung gemietheter peltasten*. Es steht demnach fest, dass in der ”4. 17. die sache genan — so dargestellt ist, wie bei Plutarch und Hesychios s. V. ἐπέμορτος.. Und dass diese erklårung des wortes ἑχτήμορος das richtige trifft, ist mir niemals zweifelhaft gewesen, und ich habe es auch in einer wissenschaftlichen discussion, bevor mir die ausfiihrungen Gomperz” bekannt waren, hervorgehoben, dass die von Schoe- mann De com. Ath. p. 862 ausgesprochene und seitdem beliebte ansicht, die hektemorier håtten fimf sechstel des fruchter- trags an den grundeigenthiimer abgegeben, nach der auffindung der "49. “τολ. als endgiiltig widergelegt gelten diirfe. Fur jeden, ΕἸ 1898. DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER τ — der mit landwirthschaftlichen verhåltnissen einigermassen bekannt -— war, musste es ohnehin einleuchtend sein, dass ein pachtverhålt- ΟΠ niss dieser art nie und nirgends auf europåischem boden denkbar ist. Welche unermessliche quelle des reichthums fiir die besitzer wiirde doch der attische boden gewesen sein, wenn er in solcher weise ausgebeutet werden konnte? Und welche lebhafte ausfuhr von den bodenerzeugnissen des landes miissen wir uns vorstellen, wenn fir die masse der arbeitenden låndlichen bevölkerung der - sechste theil des ertrags der von ihr bebauten grundstiicke nicht nur zur erhaltung des nackten lebens, sondern zu allen bedirf- nissen hingereicht håtte? Von der grösse der hektemoriengrund- stileke kann man sich natiirlich nur annåhernd eine vorstellung machen, aber so viel wird man doch mit sicherheit schliessen εἰ önnen, dass sie durchschnittlich hinter den zeugitenhöfen an aus- dehnung weit zuriickstanden. Rechnen wir etwa auf jeden hekte- orier eine ernte von 120 medimnen, so wilrde sein antheil sich uf 20 medimnen belaufen, und damit sollte er alle ausgaben ir sich und die seinigen bestreiten Denn in der regel stand er ja nicht allein; er fröhnte dem gutsberrn mit sammt seinem weib und seinen kindern. Wahrhaftig, die lage des elendesten -«aufsklaven in spåteren zeiten erscheint in dieser beleuchtung veneidenswerth; denn er bekam doch nach Sen. Ep. 80 ὃ 7 als monatliches demensum fiir seine person 5 modii und 5 denare. - Noch unmöglicher erscheint das verhåltniss, wenn der hekte- P norier als påchter auch får das instrumentum fundi und fir die aussaat aufzukommen hatte. Es wirde ihm dann iiberhaupt aiehts geblieben sein. Man hat eine abgabe von 1.6 des ertrags auffillig klein ge- -funden. Es ist aber dabei zu beachten, dass bei pachtung auf ångere zeit und vollends bei erbpacht, die wahrscheinlich in - liesem falle anzunehmen ist, bei der grösseren garantie gegen (miwerthung des bodens, der zins durchgehends niedrieger be- Messen wird als bei zeitpacht. Und auch das darf wobl vor- | ISgesetzt werden, dass dieses sechstel nicht die ganze vom jektemorier zu tragende last gewesen sei, sondern dass dazu ME frohnden auf dem vom eigenthiimer direkt bewirthschafteten ᾿Ψ > 5 £ * 6 P. ØSTBYE. | «NG TE - ἢ grundstiiek gekommen seien. Wie es gekommen sei, dass er bei dieser gemåssigten rente in ruckstand gekommen, darauf låsst sich natiirlich keine bestimmte antwort geben, aber nach ana- logien braucht man, wie auch Gomperz gezeigt hat, nicht lange zu suchen. Nach der aufhebung der leibeigenschaft zahlt der russische bauer eine rente, die nach Laveleye De la pro- priété 4 bis 6 francs pro hektare betrågt und demnach dem Öten | theil der ernte bei weitem nicht gleichkommt. Dennoch ist er fast iiberall in die hånde der wucherer gerathen. In den meisten europåischen låndern hat ja gerade in den letzten jahren die verschuldung auch des freien grundeigenthums in erschreckender — weise zugenommen. | Freilich, nach der ansicht Riihls kann es an der stelle, wo von den σπελάται und ἑχτημόροι die rede ist, sich iiberhaupt nicht um irgend eine gattung von påchtern handeln, sondern die worte εἰργάζοντο τῶν τιλουσίων τοὺς ἀγροὺς und noch mebr der ent- sprechende ausdruck bei Plutarch ἐγεώργουν ἐχείνοις Soll auf die annahme fiihren, dass die reichen die unternehmer waren, die hektemorier arbeiter, und fir diese annahme entscheidend sei der eingang ἐδούλευον οἱ sévnteg τοῖς σιλουσίοις χαὶ αὐτοὶ nei τὰ τέχνα χαὶ at γυναῖχες; denn 'von einem påchter könne man nicht sagen, dass er δουλεύει, und noch weniger könne man es von seiner frau und seinen kindern sagen. Dieser erklårung zu liebe muss nicht nur in die neue schrift eine ausdrucksweise hin- eininterpretiert werden, von der gesagt wird, dass sie keinem schriftsteller zuzutrauen ist, sondern wenn bei Plut. Sol. 18 zu lesen ist ἢ γὰρ ἐγεώργουν ἐχείνοις ἕχτα τῶν γινομένων τελοῦντες, so soll das letzte wort verdorben und dafir vielleicht τελοῦσιν zu lesen sein, und ferner milssen bei Hesychios 8. V. ἐπίμορτος die letzten worte als ein augenscheinlich ungehöriger zusatz, | vielleicht aus einer Plutarchhandschrift, bezeichnet werden. Vor der åusseren begriindung dieser hypothese darf wobl gesagt werden, dass sie åusserst hinfållig ist. Wenigstens verlangt man | eine darlegung der griinde, warum es einem schriftsteller nicht erlaubt sein solle von påchtern zu sagen, dass sie die felder ihres gutsherrn bewirthschaften, und wenn das wort δουλεύειν. ΣΝ 4 DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. Fi von i Εν ποῖοι robotpflichtigen theilpåchtern nicht gebraucht werden darf, wie darf es dann iiberhaupt ausser im strengsten τ᾿ ἣν sinne von wirklichen sklaven gebraucht werden? Und Isolche sind ja auch nach Riihls ansicht die hektemorier nicht. Aber auch an innerer verståndlichkeit wird durch diese ansicht nichts gewonnen, sondern vielmehr das ganze verhåltniss getråbt. Wir håtten uns die sache so zu denken, dass'das ganze einem gutsbesitzer zugehörige grundstiiek mit ausnahme der von freien zeitpåchtern (von denen wir ibrigens nichts hören) bebauten (theile von ihm direkt bewirthschaftet wurde, und dass die hekte- morier zu keinem einzelnen theile dieses grundstiieks in irgend eipem rechtlichen verhåltniss standen, sondern dass ihre arbeits- kraft vom gutsherrn nach belieben verwendet werden komnte. Ferner, wenn von ἧς des ertrags die rede ist, musste das so zu verstehen sein, dass von dem gesammten ertrag des latifundium der sechste theil zur vertheilung unter die hektemorier gelangte. An und för sich ist diese wirthschaftsordnung sehr unwahr- scheinlich, namentlich wenn, wie in diesem falle, das land auf wenige hånde vertheilt ist und die giiter somit eine grosse aus- dehnung haben. und ganz unverståndlich wird es dann, wie diese hektemorier nach der σεισάχϑεια als kleine grundeigenthiimer hervortreten. Denn so hat man sich doch bisher die sache vor- gestellt, und dass durch Solon kein ἀναδασμὸς τῆς γῆς Im eigent- lichen sinne erfolgt sei, wird ja ausdriicklich bezeug:.. Und end- (lich, es wird auch bei dieser voraussetzung dem arbeiter un- - möglich gewesen sein zu einer zeit, wo der boden wesentlich nit getreide bestanden war, sein und der seinen leben zu fristen. vibl behauptet freilich, dass ein arbeiter ganz wohl mit dem. -sechsten theil der ernte abgefunden werden könne, da er weder år aussaat noch filr lebendes oder todtes inventar aufzukommen 1abe. Aber ich zweifle sehr daran, dass sich dieser satz durch nalogien aus alter oder neuerer zeit erhårten lasse, und wir pe es doch hier mit faktoren zu thun, die bei åhnlichen jodenverhåltnissen im wesentlichen dieselben bleiben Weder ἷξ bezug auf die ertragsfåhigkeit des bodens, noch auf die ar- jeitslast, die von einem einzelnen getragen werden kann, noch | PR 8 P. ØSTBYE. ῳ auf das minimum, das zum erhalten des lebens geniigt, rönne die schwankungen gewisse grenzen iiberschreiten, und von der ersten dieser faktoren wissen wir bestimmt, dass er fir de attischen arbeiter nicht-eben giinstig war. Lehbrreich in diese beziehuug ist die lage der italischen politores. Nach Cato D re rust. ὁ. 136 soll der politor ἃ. ἢ. der in der erntezeit ang: nommene arbeiter (vgl. Mommsen Röm. Gesch. 5. Aufl. I p. 841 bei gutem saatbestand den Sten åhrenkorb, bei mittlerem de 7ten, bei geringem den 6ten bekommen; wenn die theilung nac dem dreschen erfolgt, erhålt er den 5ten modius. Fir das ernte und dreschen bekam er also mehr als der attische hektemorier wenn die ansicht Riihls richtig ist, filr seine arbeit wåhrend de ganzen jahres, und der lohn des freien arbeiters wird wohl scho zu Catos zeit durch die concurrenz der sklavenwirthschaft au ein möglichst weniges berabgedriiekt gewesen sein. Fir de italischen partiarius gilt nach Cato c. 127 die regel: partiar faenum et pabulum, quod bubus satis siet, qui illic sient, ceter ommia pro indiviso, was bei der weit grösseren ertragfåhigkel des italiscehen bodens nicht als unbillig erscheint. ΕΠ] ha analogien aus Java herangezogen, und wenn iiberhaupt ein der artiges verhåltniss denkbar 'wåre, miisste es in den gegende sein, wo der Uppige boden zweimal im jahre reiche ernten tråg! und wo die armuth am riicksichtslosesten ausgebeutet werden kant Er verweist in einer note s. 685 auf Laveleye De la pro priété und bemerkt, dass die hektemorier mit den orang menoem pangs analogien darzubieten scheinen. Von diesen wird be Laveleye s. 51 besagt, dass sie kein vieh besitzen, sondern ein fach arbeiter sind, die bei der auf Java mit höchstens dreijåhrige frist regelmåssig wiederkehrenden vertheilung der grundstiiek ausgeschlossen sind, ferner dass sie ziemlich zahlreich sind un (8. 60) dass die familien, welche mehr land besitzen, als si selbst bebauen können, solche arbeiter als diener und mitglieder ihres hausstands halten. Wie ein solcher orang menoempang mehr als irgend ein anderer feldarbeiter sich mit dem attiseher hektemorier vergleichen låsst, ist mir dunkel. Uber die art der entlohnung, ob sie iberhaupt im natura erfolgt, und wie sie be- Ar BE I 4 - ” - DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 9 N Με. wird, dariiber ist bei Laveleye kein wort zu finden. | I mit ist also nichts anzufangen. Dagegen lassen sich aller- - wie nach Riihl ἃ. ἃ. 0. Naber in den prolegomena zu Jotios 5. 56 f. gethan hat, die hektemorier mit den Sawah- iabern auf Java vergleichen. Diese sind nach Laveleye erb- rchter, welche friher an die eingeborenen fiirsten, die nach phamedanischer auffassung eigenthiimer des landes waren, "/s d: ernte als grundrente zu entrichten hatten und ausserdem jeden 5n tag dem grundherrn frohndeten. Ausnahmsweise war filr τ ἢ iberrieselten reisfelder die rente auf die hålfte, fir die un- bvåsserten auf einen drittel des ertrags gesteigert worden. Es It dabei zu beachten, dass zweimal geerntet wird. FEbenso 4 wrde im englischen Indien der vierte theil bis die hålfte von τ di påehtern als grundrente abgeliefert. Fiir den hektemorier τ νὰ die abgabe eines sechstels des ertrags bei der weit gerin- gen ertragsfåhigkeit des bodens und bei der durch das klima )ingten steigerung des masses der nothwendigsten lebensbedirf- nse eine nicht geringer anzuschlagende last gewesen sein. [ἢ habe diesen punkt ziemlich ausfiihrlich besprochen, weil d aus erhellt, dass man sich zu bedenken hat, bevor man iiber 82 angabe der nenen schrift ein abfålliges urtheil ausspricht. Dsselbe gilt auch fir die beurtheilung, die dem ganzen 4ten . Zu theil geworden ist, obwohl hier der historische werth - beriehts jedenfalls mit grösserer berechtigung in mzweifel giogen werden kann. Es ist eine von mehreren seiten her ge- Aserte vermuthung, dass die in diesem kapitel geschilderte τ VÆassung Drakons lediglich ein bild der “τάτρια :τολιτεία Sei, Wes sich die oligarchen gegen ende des 5ten jahrhunderts Å Alnalten. Auch Riihl hat sich in seinem letzten artikel s. 690 ler ansicht angeschlossen und begriindet sie mit den worten: ++ påmals kann recht gut ein bild der ,wahren* verfassung ent- viten sein, von åhnlicher art etwa, wie Xenophon spåter eins γα dem echten lakonischen staatswesen entwarf, und ein solches b kann leicht irgend ein gelehrter grammatiker fir eine så le angesehen haben. Ob man gerade mit Th. Rei- å i (Revue des études grecques 1891 s. 143 ff.) auf Kritias 10 P. ØSTBYE. rathen darf, wage ich weder zu bejahen noch zu vert Es bleibt aber bei dieser hypothese vieles unerklårlieh. I macht diese verfassung keineswegs den eindruck einfach erfum zu sein. Dazu enthålt sie in den einzelangaben, wie zb. den censussåtzen, in den mittheilungen iiber die rechen abgabe der beamten und iiber die zahl der buleuten za was nicht als produkt einer theoretischen speculation ὙΠ Und zweitens muss doch auch ΒΕ] voraussetzen, dass in echtaristotelischen A9yvaio» ττολιτεία von Drakons wirksan die rede gewesen ist, und es entstebt dann die frage, wann der bearbeiter der aristotelischen scbrift (nach Rihls ans! Her:kleides Lembos) an dieser stelle die politische Ὁ el irgend eines obscuren verfassers als quelle vorzuziehen si schloss, zumal wenn deren inhalt der iiberlieferung gerade | pi widerlief. Und vollends, wenn wir in diesem kapitel på einer tendenzschritt zu sehen haben, miissen wir doch V setzen, dass diese den zweck verfolgt habe fiir die oligarehisc ideen propaganda zu machen; aber dann wiirde es ger ι thöricht sein als den urheber dieser fingirten verfassung D: 2 zu bezeichnen. Vielmehr darf man mit wenigstens eben 80 vid recht die sache geradezu umkehren. Offenbar beruhrt sich | politische ideal der oligarchen, wie es 411 verwirklicht ν Å mit der im diesem kapitel geschilderten verfassung Drak ΗΝ Eben darum, möchte man sagen, wird dieser unpopulåre nn von den wortfihrern der oligarchischen partei mit ångi sorgfalt vermieden und immer nur auf die altehrwiirdigen Så 74 der vorfahren hingewiesen. EE Es låsst sich nicht leugnen und ist auch von keime her geleugnet worden, dass der bericht iber Drakon erscheint und bei der unsicherheit des texts auch im ( bedenken') erregt, aber mit der behauptung Ribls: 406} ke ΟΝ ΚΕΝ ich nicht die erwåhnung der consusclnssen NE Drakons schon bestehend. Gegen die ansicht- Gomperz, α eine spontan erwachsene unterscheidung von γος spricht meines erachtens der ausdruck xaduzep eg der darauf deutet, dass wenigstens der verfasser sich dies als von anfang an fir staatliche swecke eigens orgæ αἰ: av DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 11 | at also diese verfassung des Drakon nicht gestanden* lie sache doch nicht abgethan. - Dass Plutarch in seinem leben Jons von einer politischen gesetzgebung Drakons nichts vor- e den zu haben scheint, ist auffållig, kann aber, wie Weil ge- el hat, fir die auffassung der sache nicht massgebend sein. bedenklich es iiberhaupt ist, den Aristoteles tir die dar- ung faktischer verhåltnisse bei Plutarch verantwortlich men zu wollen, zeigt die argumentation Rihls s. 687: ,,Plu- ᾿ kann aber auch weiter nicht gelesen haben, was in der ᾿ . 01}. von der bule und dem Areopag unter Drakon gestanden | Plutarch weiss (c. 19) nichts von der existenz einer vor- iden bule; ihm zufolge fiihrt Solon den rath der 400 sogar pl naehtråglich ein, um ausschreitungen der ekklesia zu ver- So dargestellt wird wohl demnach Plutarch nach ils ansicht die sache bei dem echten Aristoteles vorgefunden al. Schwerlich; und schwerlich wird auch jemand, wenn er eiPlutarch die deliberationen iber die existenz oder nichtexi- 8 des Areopagos vor Solon liest, diese als aus der echtari- lischen darstellung stammend auffassen und sie dem berichte 149. zod, Wo das hohe alter des Areopagos ohne weitere Fl dnie als selbstverståndlich hingestellt wird, vorziehen. Öber- i (ie vermuthung Kenyons, dass sie friiher zum zweck der besteuerung edient haben, scheint mir das richtige zu treffen. Freilich behauptet ὍΝ], dass schwerlich jemand an eine so alte censuseinrichtung in nem geschlechterstaate glauben wird; aber wie hat man sich denn gentlich in einem solehen staat die öffentlichen lasten vertheilt ι denken? Dass direkte abgaben an die navkrarienkassen schon Ἢ Solon existirt haben, wird ja kap. 8 bezeugt. Föhren nicht alle Å alogien darauf, dass gerade da, wo die wirthschaftlichen verhålt- 586 sich am einfachsten gestalten, wo die iberwiegende mehrzahl fr bevölkerung ackerbauend ist, die abgaben zu gemeindezwecken esentlich auf dem boden lasten? Das römische tributum lastete Ieh von anfang an auf den ansåssigen, und dass man in Rom triher Sin Athen das bedirfniss gefiihlt haben soll, durch eine einfache 1 stufung nach der grösse der einzelnen höfe diese verhåltnisse nauer Zu fixiren, ist wenig wahrscheinlich. Dass aber von Solon på wird, er habe die vermögen auf vier censusclassen vertheilt, e sie auch friher vertheilt waren, kann meines erachtens nicht Ven. Denn nach der durch die ea bewirkten umwålzung n ökonomischen verhåltnissen musste eine völlige neuordnung Sen unumgånglich sein. 12 P. ØSTBYE. | - kratie nichts weniger als unwahrscheinlich. Sie fillt eine Ike in der politisehen entwickelung Athens aus und vermitte!t δὴ iibergang zur demokratie in der weise, die Aristoteles ἴῃ δὲ Politik 4, 13 als die fir hellenische staaten normale bezeiel: χαὶ ἢ τιρώτη de ττολιτεία ἐν τοῖς “Ἕλλησιν ἐγένετο μετὰ σὰς σιλέας ἐκ τῶν στολεμοίντων, ἢ μὲν ἐξ ἄρχης ἔκ τῶν inn αὐξανομένων de τῶν mokeor χαὶ τῶν ἐν τοῖς ὕτελοις ἰσχυσὰ vr μᾶλλον σελείους μετεῖχον τῆς ττολιτείας. | Wåhrend Riihl in seinem ersten aufsatze ein positivetu theil auszusprechen ablehnte, betrachtet er jetzt die schrif us ein werk, ,das sich sehr nahe an die aristotelische ”49. σολ schloss, stellenweise fast oder ganz wörtlich, das ihr ma he feine, echt aristotelisehe wendung verdankte, das sie aber 6 Ὁ seits an vielen stellen zusammenzog, andererseits dagegen οἱ erweiterte, und möglicherweise auch einzelne partien durclm dere ersetzte.* Als muthmassliche erweiterungen, iibrigens wil volle erweiterungen, bezeichnet er das 19te kapitel, die e 36 legten solonischen verse: ,Das 13. kap. föngt nåmlich an: μὲν οὖν ἀποδημίαν ἐποιήσατο διὰ ταύτας τὰς αἰτίας. Alles ras vorangeht, handelt aber nicht von der reise des Solon und j'en ursachen. Dagegen schliesst sich dieser anfang des 13. ka] el genau an den schluss des 11. an. Ich bezweifle, dass es in aa exoterischen schrift geniigte mit dem blossen demonstrat | auf dieses hinzuweisen.* Entweder verstehe ich dies nicht | 1 der gedankengang muss etwa sein: Der verfasser hat ΠῚ} ED die reise des Solon und DE ursachen erzåhlt. pa ῃ dieses politischen er als ves τῆν ἢ ; dessen gedichte anzufiibren, dirfte er nachher nicht mit på τὴν μὲν οὖν ἀποδημίαν &romsaro διὰ ταύτας τὰς αἰτίας WI in die bahn der darstellung einlenken. Das blosse demon Å tivum geniigt nicht. Irgend ein lesér beschrinkten verstales πω kj --. ὃς ΩΝ DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATLENER. 13 == mihte es auf das episodische 12 kap. beziehen und etwa an- nenen, dass die im 11. kap. angegebenen ursachen doch nicht li einzigen und auch nicht die wichtigsten waren, sondern dass imehr Solon wegen seiner verse Athen verlassen musste. ΠῚ solehen missverståndnissen vorzubeugen håtte er etwa (ηἱΐ del herodoteisehen ταῦτα μὲν ἦν ταῦτα das 12. kap abschliessen som. In eben derselben weise wird von Rihl begriindet, Ja das im kap. 20 iiber Kedon gesagte als ein einschiebsel zu beachten sei. Der bearbeiter des werks soll Herakleides sein, vo dem uns ein dilrftiger auszug erhalten ist (Miiller Frem. bis Graec. II p. 208, Kaibel und v. Willamowitz" ausgabe der αὕπολ. p. 85 f.). Was die person dieses Herakleides betrifft, so selesst sich Rihl der ansicht Ungers an, dass wir es hier mit Hekleides Lembos zu thun haben. In der neuen schrift wiirden wildemnach den auf Athen beziiglichen theil des von diesem Hekleides verfassten werks zeol “τολιτειῶν σὰ sehen haben. Gen diese anahme liegt nach Riihls ansicht weder ein åusserer not ein innerer grund vor. ᾿ς Gegeniiber dieser hypothese hat die ansicht derer, welche das 9agende werk zwar als die von den grammatikern und lexico- * grauen unbedenklich als aristoteliseh citirte ”A9nyvatwr πελιτεία -Ansien, aber den aristotelisehen ursprung dieses werkes ver- ἘΠ, jedenfalls den vorzug der einfachheit. Denn die ver- miung Rihbls föhrt auf sehr verwickelte consequenzen. Es “ΘΗ ΘΗ vor allem die frage, durch welchen zufall es geschehen Si, lass Herakleides bei seiner nach der ansicht Rihls sehr | greifenden bearbeitnng gerade die stellen wörtlich heriiber- enamen hat, die von den spåtern als citate aus dem original τ åibelefert worden sind. Ein plagiator, dem dieses zuzutrauen st, 188, wie Val. v. Schöffer mit recht bemerkt (B. Ph. W. 0. 1892) von seltsam prophetiscehem geiste gewesen sein. de um die sache umzukehren, wie kam es, dass die spåteren ur jolehe stellen aus dem original citirten, die auch in die M>itung des Herakleides wörtlich aufgenommen waren? Hat an ich etwa die sache so vorzustellen, dass die bearbeitung, nach Riihl vielfach als handbuch benutzt worden ist, zum 14 P. ØSTBYE. en TA ENN pe e controlieren des originals in der weise herangezogen vin le man ilberall, wo abweichende berichte sich vorfanden, ἢ mit stillschweigen iberging, oder sogar, wie der verfa arguments zu Isokrates” Areopagitikos (Rose fr. 404) fir bemerkung ber Themistokles' antheil an dem sturz des 2: pagos, die allem anschein nach aus der vorliegenden μιῇ stammt, die aristotelisehe "49. 7τολ., die doch die sache ak erzåhlt haben soll, als seine quelle anfiihrte? Es wiirden i doch die aporien, wenn iiberhaupt festgestellt werden κῶν dass die vorliegende schrift mit dem "Hoaukeidyg τιερὴ ode identisch sei, am leichtesten durch die annahme lösen, das bearbeitung das original verdrångt habe, und dass sie den teren als das echte werk des Aristoteles gegolten habe. ᾿ wiirde auf die von Rose, Cauer und anderen vertretene ane fuhren, nur dass der name des autors ermittelt sein wiirde. vermuthung ist aber von Rubl nur sehr schwach begriindet. ; weise, in der er die excerpte aus Herakleides fiir seinen 18 benutzt, darf im vergleich mit der argwöhnischen strenge I der er die kleinste abweichung des vorliegenden texts void bei den autoren aus der aristotelischen schrift eitirten οἱ riigt, als eine iiberaus nachsichtige bezeichnet werden. Å thatbestand ist doch der, dass die an und fir sich sehr αἰ Ὁ herakieidischen excerpte mit ausnahme der bemerkung νι söhne des Peisistratos, die ibrigens auch verkiirzt ist, nic. wörtliche citate aus der vorliegenden schrift erscheinen. | sie auf diese als ihre letzte quelle zuriickzufihren sind, wan mand bestreiten wird, geht lediglich aus gelegentlichei : klången im sprachlichen ausdruck und aus der reihenfolg einzelnen bruchstiiecke hervor. Es kann aber in keiner 8 wahrscheinlich gemacht werden, dass sile aus der jetzt rl genden 49, sto. direkt ausgeschrieben sind. Vielmehr vi bisherige vermuthung, dass sie aus einer verkiirzten Å stammen, durch den vergleich mit der urspriinglichen auelf! als fester begrundet erscheinen. Und darauf fiihrt ja au gelegentliche bemerkung Riihls (s. 701), dass die ΕἾ leicht der auszug eines auszugs sind. 18 å I PÅ ud DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 15 is zu erwarten, dass eine allgemeine einigung iber die jenz und die bedeutung des wiedergefundenen werkes noch nicht zu erzielen sei. Es giebt differenzpunkte wie die Jemistoklesepisode in 25. kap., die vielleicht immer den chori- ten eine handhabe bieten werden. Aber eine frage wenig- sg scheint endgiltig gelöst werden zu können. Die sehrift ll so Viele anhaltspunkte zur bestimmung ihrer abfassungs- , da man glauben möchte es könne dariber kein ernst- r zweifel erboben werden. Und eine einigung iilber diesen p ikt wiirde die ganze streitfrage entschieden vereinfachen. Y inn eine kritische prifung aller hier einschlågigen momente ᾿ das ergebniss fihren sollte, dass sie noch zu Aristoleles' leb- ten verfasst sein muss, wird gegeniiber den zahlreichen zeug- | en achtbarer schriftsteller aus dem alterthum, die ihre ari- olisehe autoritåt ohne bedenken anerkennen, nur aus griinden n 1gendster art jemand leugnen können, dass sie mit den åbrigen iften des Aristoteles auf eine linie zu stellen sei und aus selben gesichtspunkten beurtheilt werden miisse. Andererseits de eine darstellungsweise, bei der die riicksichtnahme auf nisse oder zustånde spåterer zeiten nicht zu verkennen wiåre, Ι in schwer zu widerlegenden beweis gegen ihren aristotelischen r rung. abgeben. Der eine oder der andere anstoss'dieser art (hte zwar, vorausgesetzt dass der verfasser sonst durchgehends Båltnisse des 4. jahrhunderts schilderte, als interpolationen vit werden, aber die ricksichtnalime auf perioden spåterer ehiekteher entwickelung in einem umfange oder in einer , die eine solche erklårung unmöglich machte, wilrde zur vi ag darthun, dass die schrift spåterer provenienz sei und 1 durch ein grobes versehen unkritischer grammatiker dem /oteles zugeschrieben. Beweisstellen dieser art wirden zu- i(st im letzten theile des werks zu suchen sein, etwa von | 42, Wo der verfasser nach abschlus der iibersicht iiber die ᾿ tliche entwickelung der verfassungsformen die zu:seiner (bestehende verfassung systematisch darzustellen unternimmt, on hat auf das jahr 329 v. Chr. (kap..54 5. 187 é&rl ρρῶντος ἄρχοντος) als das spåteste vom verfasser gegebene 16 P. ØSTBYE. 2 No. datum hingewiesen. Andererseits macht er darauf aufmerks (Einl. 5. XVII) dass die schrift nicht nach 307 abgefasst så kann, weil aus der erwåhnung der 10 phylen als zur zeit ny bestehend gefolgert werden muss, dass der verfasser die in dies» jahre erfolste mehrung der phylenzahl durch die hinzufigvr der Antigonis und Demetrias nicht kenne. Eben auf diet; punkte ist aber von mehreren seiten zweifel erhoben word, So hat P.O. Schjött in einem aufsatze (Christiania Videnske- Selskabs Forhandlinger 1891 No. 2 s. 15) die vermuthung då gesprochen, dass wir in dem jahr 307 einen terminus å quo die abfassungszeit des werkes zu sehen haben. ,Der verfasr scheint nåmlich die zwölf phylen, die er anlåsslich seiner "ὦ schreibung der kleisthenischen reform erwåhnt, gekannt zu hat ἡ Und dass diese erwåhnung nicht zufållig sei, scheint aus seir beschreibung der strategenwahl hervorzugehen. Diese wil geschah (p. 57) nach phylen, spåter (p. 149) ausserhalb der phyn (ἐξ ὡτάντων)“. Derselbe gedanke wird von einem englischen ὦ tiker R. W. Macau im Journal of Hellenic studies vol. II 5. 80 angedeutet und ferner von Riihl Rh. Mus. 5. 451, Jah S. 7083. | | Wenn diese auffassung die einzig mögliche oder auch murie am nåchsten liegende wåre, wiirde die beziigliche stelle die ari telische autoritåt des werkes sehr in frage stellen, denn får die n- nahme einer interpolation diirfte es schwer sein triftige grimde I zubringen. Aber die worte des verfassers geben dazu so wenig ἢ" lass, dass man vielmehr den bestimmten eindruck bekommt, (ΔΕ Ἢ bei kenntniss der spåteren zwölf phylen sich unmöglich so ἢ [8 ausdriicken können. Nachdem er ὁ. 91 5. 53 erzåhlt hat, (8 Kleisthenes das volk in zehn phylen anstatt der friiheren br eintheilte (roørov μὲν οὖν ἔνειμε måvrag εἰς δέκα φυλὰς τὶ τῶν τεττάρων åvautsat βουλόμενος ὅττως μετάσχωσι σιλδίους 18 γολιυτείας) und die damit in verbindung stehende erhöhung Ἱ mitgliederzahl der βουλή auf 500 hervorgehoben, kniipft er dem die folgende erlåuternde bemerkung: då τοῦτο δ᾽ οὐχ εἰς δώϊδ φυλὰς συνέταξεν ὕγιως αὐτῷ μὴ συμβαίνῃ μερίζειν κατὰ τὰς Und 2 FÅ “« 3 U ed Nø Å “ Ω 3 χουσὰς τριττὺυς. NOUV γὰρ ἔχ ὃ φυλῶν δώδεχα τριττῦες, MOT " er då | Ἕ DIE SCHRIFT vOM STAAT DER ATHENER. 117 i BE ἀναμίσγεσϑαι τὸ σπιλῆϑος. Also: was Kleisthenes mit ar neuordnung der phylen beabsichtigt, ist ἀναμῖξαι τὸ sin dos. arum wåblt er eine zahl, die mit 4 nicht theilbar ist und nn somit die schon vorhandenen zwölf trittyen nicht als grund- ve benutzen. Wie sich in diesen worten eine kenntniss der | iteren zwölf phylen, die mit den trittyen nichts gemein hatten, " deren errichtung iberhaupt keinen praktischen zwecken V: kundgiebt, ist nicht abzusehen. Die bemerkung beab- htigt offenbar nur die bedeutung der kleisthenischen phylen- orm in ein helleres licht zu stellen und denkbaren missver- indnissen entgegenzutreten. Die grosse mehrzahl derer, die «h fiir die vaterlåndische geschichte interessierten, -wussten, dass ὁ zabl der phbylen von Kleisthenes auf 10 erhöht”war, und dass Åse neuorganisation der demokratischen entwickelung wesent- hen vorsehub geleistet hatte, aber ein tieferes verståndniss vr nicht bei allen vorauszusetzen. Viele mochten sich die sache Ås ggelien, dass Kleisthenes εν mehr ug der phylenzahl an 8ndlage der neueh organisation benutzt haben wirde. Dabei vide er aber sein ziel, das ἀναμῖξαι τὸ τιλῆϑος Å. ἢ. die ge- 3 fir die politisehe entwickelung zu schaffen "nicht erreicht en. Die erwåhnung der möglichkeit einer zwölftheilung ist » wie das ja td vom GEN el pe wird, ine dieses einfachen Fan hat Ril (Rh. Mus. s. 451) zu der bemerkung verleiten können, dass 7 nicht entweder im zeitalter der 12 phylen lebte oder an den Verleich der eintheilung des volks mit der eintheilung des jahres dånte, ebenso gut håtte fragen können, warum nicht Kleisthenes S ler 9 oder 15 phylen einrichtete. Die oben gegebene erklårung ist an und fiir sich völlig be- å | igend. Es ist aber möglich, dass auch ein anderes moment mitwirkend gewesen ist, und dass Riihl mit seiner zweiten i " d.-Selsk. Forh. 1893. No. 6. - 18 P. ØSRBYE. | -= 2-1 alternative die wahrheit gestreift hat. Der vergleich adel theilung des volks mit der eintheilung des jahres lag nicht | dem grad ferne, dass es sich nicht denken liesse, dass er de verfasser vorgeschwebt-und ihn indirekt auf die bemerkung αἱ fihrt habe. Es wird von Platon legg. V, 14 p. 745 Ὁ empfohle das gebiet der stadt und die bevölkerung in 12 phylen zu ve theilen. Dass mit dieser zwölftheilung das zusammenfallen d prytanien mit den monaten bezweckt wird, erhellt aus VI p. 758 Ὁ, wo von der organisation des raths die rede ist: åa χαῖον δὴ τοὺς μὲν mwokkove τῶν βουλευτῶν &rl τὸ sÅeioror τι | χρόνου ἐᾶν ἐπὶ τοῖς αὐτῶν ἰδίοις μένοντας εὐθημονεῖσθϑαι τ KATO τὰς αὐτῶν οἰχήσεις, τὸ ὃὲ δωδέχατον μέρος αὐτῶν ἐπὶ du | dexa μῆνας veiuarrag ἕν ἐφ Evi τιαρέχειν αὐτοὺς ρύλαχας å. Må darf wohl daraus schliessen, dass man in Athen das nichtzusamme: fallen der prytanien mit den monaten unbequem gefunden ha und dass man eben mit ruicksicht auf die zwölftheilung ἃ jahres die zwölftheilung der bilrgerschaft als die theoretisc richtige angesehen hat. Wenn dies eine in politisch interessierte kreisen öfters erörterte frage gewesen ist, lag es dem verfass sehr nahe bei besprechung der kleisthenischen reform hervo zuheben, warum Kleisthenes bei der bestimmung der phylenza das anerkannt rationellste princip nicht befolgen konnte. Jede falls zeigt die stelle bei Platon, wie verfehlt es ist, in der € wåhnung einer möglichen zwölfzahl der phylen das zeichen ein spåteren abfassungszeit zu sehen. | Die erwåhnung des geånderten wahlmodus der strateg ὁ. 61, 8. 149: χειροτογοῦσι δὲ καὶ τὰς τιρὺς τὸν τεόλεμον ox ἁγιάσας, στρατηγοὺς δέχα, τιρότερον μὲν ἀφ᾽ [ἑκάστης] φυλῆς & γῦν δ᾽ ἐξ ὡωιάντων wirde ein argument fir die spåtere å fassung des werkes sein, wenn wir sonst diese neuerung dg in nacharistotelischer zeit eingefiihrt nachweisen könnten. B her waren wir aber för diesen punkt auf zwei mnotizen hj schrinkt. Kinerseits geht aus Plutarch Cim. 8 hervor, da 468 v. Chr. die strategen nach phylen gewåhlt wurden, anderé seits erwåhnt Pollux 8, 87 als zur competenz der archont/ gehörend das στρατηγοὺς χειροτονεῖν ἐξ ἱωιάνεων. Ein bestimmt Ἷ t DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 19 nkt fir die einfiihrung des geånderten wahlmodus wird gends angegeben, und man darf somit nur folgern, dass sie ror Mer abfassung der "45. 704. erfolgt sein miisse, wåhrend -mgekehrt der notiz keinerlei bedeutung fir die bestimmung er abfassungszeit beigelegt werden kann. Denn dass die neu- rung in irgend einem nothwendigen zusammenhang mit der hylenreform von 307 stehe, wird niemand behaupten können. Es steht demnach fest, dass in der schrift nirgends, bewusst ler unbewusst, eine kenntniss der spåteren zwölfzahl der phylen «kundet wird..» Vielmehr werden bekanntlich åberall, wo dazu Ἢ anlass geboten wird, die zehn kleisthenischen phylen als zur it noch bestehend erwåhnt. Es wird dies von Schjett, nach | ssen anschauung die schrift der alexandrinischen zeit angehört der weise erklårt, dass der verfasser geflissentlich seinem orke den stempel einer friiheren zeit habe aufdriicken wollen ᾿ς ἃ. Ὁ. p. 16). Auch Riihl hebt in seiner ersten abhandlung >hrfach hervor, dass die schrift vor dem lamischen krieg ver- ᾿ t sein will. | Uber die zweite von Riåhl beanstandete Stelle p. 111 κατὰ σελήνην γὰρ ἄγουσιν τὸν &rtavtöv wage ich es nicht ein bestimmtes urtheil | auszusprechen. Gomperz hat griinde datir angefihrt, dass sie schon von Aristoteles geschrieben sein kann, aber was Riihl dagegen be- | merkt, macht die sache wenigstens sehr zweifelhaft. Und die an- nahme einer interpolation liegt hier sehr nahe. Eine erlåuternaåe marginalnotiz dieser art konnte in alexandrinischer zeit sehr leicht in den text dringen. Dagegen verstehe ich nicht die bemerkung Råhls iiber die incorrectheit des sprachlichen ausdrucks. Die stelle bei Geminos, auf die als corrigierendes beispiel verwiesen wird, lautet: πρόϑεσις ἣν τοῖς ἀρχαίοις τοὺς μὲν μῆνας ἄγειν κατὰ σελήνην, ᾿ τοὺς δ᾽ ἐνιαυτοὺς καϑ' ἥλιον. Wenn etwa nach diesem beispiel ge- |sehrieben wåre τοὺς γὰρ μῆνας κατὰ σελήνην ἄγουσιν, τοὺς δ᾽ ἐνιαυτοὺς καϑ' ἥλιον, wirde dem leser keine erklirung, sondern ein neues | råthsel segeben sein. Denn wie ein jahr von 354 tagen als nach der sonne berechnet bezeichnet werden konnte, dafir musste ihm mit | recht jedes verståndniss abgehen. Die ungenauigkeit ist auf seiten des Geminos. Wer von attischer chronologie einen einigermassen | Vollståndigen begriff geben wollte, musste sagen, dass sowohl die monate als das jahr nach dem monde, die trieteris aber (oder die | oktaeteris) nach der sonne berechnet wurde. Als erklårender zu- Jsatz i Im der 49. ποῖ., wo die dauer der prytanien im schaltjahr nicht jerwåhnt wird, ist dig an und fir sich correcte bemerkung auch | Völlig hinreichend. 1 8 Ἂὰ ᾿".- é 20 Ῥ. ØSTBYE. solehe annalme noch mehr die richtigkeit der oben dargelegte auffassung der stelle kap. 21 erhårten wiirde. Setzt man nån lich voraus, dass der verfasser ilberall sonst jede erwåhnung de zu Seiner zeit als bestehend vorauszusetzenden 12 phylen ve meidet und dafir immer die ålteren 10 substituiert, ist es sel unwahrscheinlich, dass er sich durch eine erlåuternde beme kung, die den eindruck macht wohl erwogen zu sein, verråt | Wenn er also ein fålscher ist, hat er augenscheinlich nicht å möglichkeit vorausgesetzt, dass man aus den oben besprochene worten eine kenntniss der zwölf phylen wirde herausdeutt können. Aber eine auffassung, nach der die vorliegende schrift ein litterarisches falsum zu betrachten wåre, wirde iiberhau nur dann auf beriicksichtigung anspruch machen können, we es sich hier nur um diesen e inzigen oder doch um wenige wu wie in dem oben besprochenen falle leicht iibersichtliche punk handelte. Wenn aber eine genaue untersuchung des textes a das ergebniss filhren sollte, dass der verfasser iiberall, wo w ihn controlieren könpen die athenischen verhåltnisse, wie sie i 4ten jahrhundert waren, geschildert hat ohne irgendwie (i kenntniss der institutionen einer spåteren zeit zu bekunden, wir damit der hypothese von einer spåteren abfassung und no mehr von einem bewussten falsum der boden genommen sei Es ist von verschiedenen seiten her auf mehrere stellen hi gewiesen, die nicht wobl nach Aristoteles” tode geschrieben se können. Der verfasser kennt keinen bau von penteren (p. 114 was auf das jahr. 325/4 als terminus ante quem hinweist (Boeck Urkunden p. 31 und 494). Die stelle p. 152: χειροτονοῦσι χαὶ ταμίαν τῆς Παράλου χαὶ ἄλλον τῆς [τοῦ ᾿ΑἸμμωνος ka schwerlich nach dem lamischen kriege geschrieben sein. Ferné wenn die schrift nach 322 verfasst wire, wiirde es auffaller sein, dass s. 106 die von Antipater in diesem jahre octroyler verfassung nicht beriicksichtigt worden ist. Friedr. Cauer h in der Berl. phil. Wochenschrift 1892 5. 451 darauf aufmerksa | gemacht, dass der satz ὁ. 62 (p. 156 K.) ὅσαι ἀποστέλλοντ, ᾿ ς.- -- - " -- DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. DE 1 ᾿ρχαὶ εἰς Σάμον nicht nach 322 geschrieben sein kann, weil die -Athener im diesem jahre die insel aufzugeben sezwungen wurden md Perdikkas die vertriebenen Samier zuriickfihrte (Diod. VIII, 18). Je mehr indicien dieser art zusammengetragen werden kön- en, um 850 mehr gewinnt es an wahrscheinlichkeit, dass die chrift wirklich in der letzten hålfte des vierten jahrhunderts - erfasst worden ist. Es verdient, was meines wissens noch nicht leschehen ist, in dieser beziehung das kap. 42 herangezogen zu verden, wo der verfasser den zweiten abschnitt des werkes, die arstellung der zur abfassungszeit bestehenden verfassung (i viv ἡτάστασις τῆς “τολιτείας) mit einer ziemlich ausfihrlichen schil- >rung der attischen ephebie anfångt. Eben dieses ka- tel darf um so weniger unberiicksichtigt bleiben, weil jetzt zur -*niige feststeht, dass die attische ephebie zwei wesentlich ver- biedene entwickelungsstadien durchgemacht hat, und dass die irehgreifende neugestaltung des instituts bald nach dem tode »8 Aristoteles erfolgt sein muss. Die viel umstrittene frage nach dem ursprung und dem alter r ephebie ist för den zweck, der hier zu verfolgen ist, ohne lang. Doch möchte ich gegen diejenigen, die dazu geneigt Ad. die errichtung des ephebencorps in das 4te jahrbundert - rabzuriicken,! bemerken, dass schon die allgemeine verbreitung 0 år ephebie gegen eine solehe annahme entschieden spricht. Es 450 sich diese institution in mehr als siebzig griechischen idten nachweisen,? und sie trågt iiberall den stempel, urspriing- Τὰ militårisehen zwecken gedient zu haben, und hat Ζ. b in fotien diesen charakter bis in spåte zeiten behalten.3 Dass €e Institution, die mit der allgemeinen wehrpflicht aufs engste ammenhångt und die als vorschule fir den eintritt in die (rgerheere organisiert worden war, erst in den zeiten des aus- | [- ! Egger im Journal des savants 1877 s. 236 ff. und neuerdings G. L. Selchau in Nordisk Tidskrift for Filologi 1891 5. 209 fø. | Collignon: Quid de collegiis epheborum apud Graecos excepta Attica ex | titulis epigraphicis commentari liceat. i Bull. de corresp. hell. 5. 492 ff. 22 P. ØSTBYE. | [No. 6] gebildeten söldnerwesens an den verschiedensten orten aufge . . re . i . Ὧ; Hi kommen sei, ist undenkbar. Vielmehr muss ein derartiges mil! tårisches noviziat, wenn auch unter anderen namen (man denk z. Ὁ. an die spartanische xovæteia) Von alters her bestande haben, und darauf deutet auch der alterthiimliche charakter de bei mebreren autoren citierten ephebeneids.. Keine stadt, un am wenigsten Athen, nachdem es die gefåhrdete stellung eine ørossmacht erlangt hatte, konnte die militårische ausbildung de waffenfåhigen und waffenpflichtigen birgersöhne ganz der pr vaten filrsorge anvertrauen. Von staatswegen muss schon i! fiinften jahrhundert diese ausbildung in irgend einer weise g leitet und iiberwacht gewesen sein.” Im vierten geschah din dadurch, dass die achtzehnjåhrigen als στερίστολοι zwei jahre hi durch ganz den militårischen pflichten oblagen (Aeschines πε zaoamo. 8. 829), Fiir das fönfte jahrhundert sind die nac richten zu spårlich um die frage mit voller sicherheit entsche den zu können. Freilich begegnen auch in dieser zeit ;reotsoå und zwar mit Munychia als hauptstandort ganz wie in spåter zeit (Thuk. 8, 92). Sie fungieren als ordnungspolizei (Aristor avv. 1172), als besatzungsmannschaft in den grenzfesten (Eupo bei Meineke Frgm. com. Gr. II 5. 566: χαὶ τοὺς seowtoko ἀτιιέναι εἰς τὰ φρούρια) und werden gelegentlich zu kiirzer expeditionen jenseits der landesgrenze verwendet (Thuk. 4, å Ferner geht aus mehreren stellen hervor, dass die jungst altersklassen schon im finften jahrhundert eigens organisie waren und als eine besondere abtheilung des heeres diente So ziehen (Thuk. 1, 105) οἱ νεώτατοι in verbindung mit οἱ 7608 βύτατοι unter Myronides gegen die Korinthier, und 2, 13 werd οἱ νεώτατοι als besatzungsmannschaft der attisehen φρούρια € wåhnt. Die bezeichnung οἱ πρεσβύτατοι wird nicht ganz å gemein von einer beliebigen anzahl der åltesten altersklass verwendet, sondern bezeichnet eine ganz bestimmte kategor 1 Namentlich in der fassung bei Plutarch Alcib. 15. 2 L. Grasberger: Erziehung und Unterricht im klass. Altertlum Å | 5. 84 setzt die organisation der περίσισλοι in die zeit nach der sehlae von Marathon. ΩΝ PU FY -DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 93 | von truppen die mannschaften zwischen 50 und 60 jahren (Ly- curg in Leocr. 39), und es ist demnach anzunehmen, dass Thu- kydid auch die bezeichnung oi νεώτατοι. im technischen sinne von den zwei jiingsten jahresklassen aufgefasst wissen will. — Eine vergleichung dieser stellen wiirde ganz natiirlich dar- auf fihren, auch fir das finfte jahrhundert die στερίσεολοι mit den attischen rekruten zu identificieren und mithin in diesem corps den ursprung der ephebie zu erkennen. Es begegnet aber jer die schwierigkeit, dass sich unter den σεερίστολοι des fiinften jabrhunderts unzweifelhaft auch fremde befanden. Thukydid 8; 92 berichtet, dass Phrynichos von einem σιερίσπτολος ermordet vurde. Den mörder nennt er nicht, aber sein mitschuldiger, der auch dem corps angehört zu haben scheint, ist ein Argiver. ysias 13, 71, der denselben hergang erwåhnt, nennt den mörder - Phrasybulos, einen Kalydonier und seinen mitschuldigen den Me- vareer Apollodoros, was mit Lycurg in Leocr. 112 stimmt. Das - sephisma, wodurch dem Thrasybulos nach dem sturze der vier- undert das attische biirgerrecht verliehen wurde, liegt, was duerst Bergk in der. Zeitschrift fir Alterthumsw. 1847 5. 1099 - 1achgewiesen hat, in der inschrift no.56 bei Ussing: Inseriptiones traecae ineditae noch vor. In dem citierten kapitel erwåhnt fhukydid ferner einen ἄρχων τῶν τιεριττύλων namens Hermon. inch dieser scheint ein fremder gewesen zu sein. Wenigstens ird der name seines vaters und sein demos nicht angefiihrt. lutareh Aleib. 25 hat den bericht Thukydids missverstanden | nd diesen Hermon mit dem mörder identificiert. Aus diesem orhandensein von fremden im corpse haben die meisten, welch uf die sache nåher eingegangen sind, gefolgert, dass dies ἐρέπτολοι mit den attischen epheben nichts gemein haben, son ern gemiethete polizeisoldaten sind. Schon Boeckh ad Ὁ. 1: ΟΝ I no. 171 p 305 hat ausgesprochen, dass nicht alle χιερίστολοι, {ΠῚ ΠῚ Moncton zu Lys. 19. Poppo zu Thukydid 3, 99 und 8, 92 L. Grasberger: Erzieh. u. Feed! im klass. Alt. III s. 78, RAR Ἢ art im Bull. de corresp. hell. 13 p. 1266, P. Girard in Darembergers | Dictionnaire des antiquités grecques et romaines. G. L. Selchau ἃ. ἃ. 0. Bergk ἃ. a. 0. EN 24 P ØSTBYE. - [ epheben sind. Die bei Thukydid 4, 67 genannten sind seil ee ansicht nach nicht epheben, weil sie leicht bewaffnet sind. Dies ed gemiethete gensdarmentruppe hat man auch in einer insehri von 8352 erkennen wollen, in der die iiberwachung der gren steine eines den eleusinischen gottheiten gehörigen grundstiteke den peripolarchen empfohlen wird, und ferner in einem ebenfal aus dem vierten jahrhundert stammenden dekrete zu ehren de peripolarchen Smikythion, der sich um die bewachung von Eleus verdient gemacht hatte. (Foucart im Bull de corr. hell 1. s. 265). Nach dieser auffassung muss man also annehmen, das im vierten jahrhundert zwei gånzlich verschiedene militåriset! abtheilungen unter demselben namen und mit wesentlich det selben functionen existiert haben. Ich erkemne es willig an, dar die bezeichnung zepiztolor 3: herumziehende wachpatrouillen bis långlich unbestimmt und allgemein ist um eine mehrheit vo organisationen umfassen zu können, aber dennoch will mir diet strenge sonderung nicht zusagen. Die lexikographen kenne keine gemiethete truppe dieses namens und auch Xenoph. ol vect. 4, 52 spricht ganz allgemein von oi φρουρεῖν ὃν τὸ, φρουρίοις ταχϑέντες nat mweQuroheiv τὴν χῶραν, als ob darik kein zweifel aufkommen könnte, was unter dieser bezeichmur zu verstehen sei. Ich möchte demnach das för das 5te jah hundert unleugbare vorkommen von fremden unter den zeotzok und zwar, wie es scheint, besonders in befehlshaberstellen im å weise erkliren, dass der feste kern der ganzen abtheilung | | ålterer zeit aus gemietheten fremden bestanden hat, und da dieser kern die aufgabe hatte fiir die militårische ausbildung dy rekruten die nöthigen cadres abzugeben. Das auf kommen ein: eigens ausgebildeten militårischen standes gehört ja ganz eigen lich der zeit des peloponnesisehen krieges an, und es sind die pel ponnesier, die sich vorzugsweise dem kriegerhandwerk widme | In dem atheniensischen heere, das nach Sicilien gesandt wir É sind Argiver, Megareer und Arkader vertreten, und die Arkade dienen um sold (Thuk. 7, 57). Die pelopomnesier und besonde! j die lakedåmonier sind die τεχνῖται τῶν τιολεμικῶν (Xen. de rej Lac. 13, 5), wåhrend die anderen als αὐτοσχεδιασταί nur nebenhe Å DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 25 -rjeger sind. Um so mehr musste fiir diese bei der kirzeren — bungszeit eine energische instruktion durch ausgebildete fach- byte von nöthen sein, und solche waren am leichtesten aus der "eloponnes zu beziehen. Die drei von Thukydid und Lysias ΠΟ enannten σπερίγτολοι Sind såmmtlich Peloponnesier. Auch in såterer zeit sind die untergeordneten funktionåre beim epheben- )rps z. b. die hypopaedotriben oft fremde (Dittenberger De eph. tt. 5. 36). In der inschrift CIA IT 316 aus dem jahr 283/2 29 und 72 ist der τοξότης ein Kreter. Wiren die περίσολοι 98 Sten jahrhunderts nichts anderes als eine landespolizei, eine nsdarmentruppe gewesen, ist nicht abzusehen, warum man sie cht ebensowohl wie die τοξόται und ἱχυστοτοξότοι ' aus staatsskla- bn rekrutierte, was jedenfalls die finanzen weniger belastet haben irde. Auch möchte ich eine anspielung auf attische verhålt- se darin finden, dass Platon legg. 804 c als leiter der mili- isehen und musischen ausbildung der jugend gemiethete fremde pfiehlt.* | Aber wie man auch iber diese frage urtheilen mag, so viel $ht jedenfalls fest, dass im vierten jahrhundert die biirgersöhne le zweijåhrige militårische schule* durchzumachen hatten, und ss Sie wåhrend dieser zeit theils als ἔφηβοι, die herangewach- Sjen, der nachwuehs, theils als στερίστεολοι, herumziehende wåchter | landes, bezeichnet wurden. Es geniigt die worte bei Aischines γὺ σταρατιρεσβείας p. 329 anzufihren: ἐχ σεαίδων ἀπαλλαγεὶς γίπολος τῆς χώρας ταύτης ἐγενόμην δί᾽ ἔτη, ταὶ τούτων ὑμῖν τὶς συγεφύβους χαὶ τοὺς ἄρχοντας ἡμῶν μάρτυρας παρέξομαι. aufnahme ins corps erfolgte gleichzeitig mit der ein- P. Girard VÉducation Athénienne 5. 275 identificiert die gemietheten περίπολοε mit den hippotoxoten. Die stelle, die er dafår citirt Ari- stoph.. Avv. 1177—79 scheint mir aber, abgesehen von auderen griin- den, eher gegen als fir eine solehe annahme zu sprechen. » ἐν δὲ τούτοις “πτᾶσι (τοῖς γυμνασίοις) διδασκάλους ἑκάστων πεπεισμένους μασϑοῖς οἰκεῦντας διδάσκει» τε πάντα, ὅσα πρὸς τὸν πόλεμόν ἐστι μαϑή- ο κάτα, τοὺς φοιτῶντας, ὅσα τε πρὸς NE | 18 gg 8, 105 περίπολοι ἐβοβοι περίήεσαν τὴν χώραν φυλάττοντες ὥσπερ δὴ μελετῶντες τὰ OTOUTLOTIAG. 26 P. ØSTBYE. tragung ins ληξεαρχιχὴν γραμματεῖον! im achtzehnten leber jahr und war får alle wehrpflichtigen, natiirlich mit ausnah der ἀδύνατοι, obligatorisch. So bezeugt der scholiast zu Aisel ᾿ ἢ nes 8, 122, p. 70: πολλάχις ἔγνωμεν, ὅτι ånd ὀχτωχαίδεχα ἐτὶ ἐνεγράφοντο εἰς τὸ ληξιαρχιχόν οἱ ᾿Αϑηναῖοι καὶ ἐφύλαττον JE ἔτη τὰ στλησίον τῆς πόλεως nat tro εἴχοσι ἐτῶν ἐξήρχοντο : τοὺς ὑπιερορίους τιολέμους. Mit dieser einschreibung fångt Å privatrechtliche miindigkeit an. Der junge Athener wird dadur der våterlichen gewalt entzogen und besitzt nachhber die fåh! keit selbst sein vermögen zu verwalten. Aischines driickt die geånderte stellung des jungen mannes folgendermassen aus 18: ἐγταῦϑ' ὃ νομοϑέτης ovæm διαλέγεται αὐτῷ τῷ σώματι då mardog, ἀλλὰ τοῖς τιερὶ τὸν τιαῖδα, mwarol ἀδελφῷ καὶ ὅλως τι χυρίοις. ἐτιειδὰν δ᾽ ἐγγραφῇ εἰς τὸ ληξιαρχικὸν γραμματεῖον... | | Es geniigt fir den gesammtcharakter der ephebie des vier'! jahrhunderts diese stellen anzufibren. Fir die behandlung al" hier einschlågigen fragen verweise ich auf die ausfihrungen "i Boeckh, A. Schåfer, Dittenberger und Grasberger.? 4 | Die organisation der epheben in friiherer zeit war bis! fast gånzlich unbekannt. Nur hatte Boeckh: Staatsh. der Å I 5. 337 aus der bei den lexicographen iberlieferten zehnz | der sophronisten? gefolgert, dass schon im vierten jahrhundt das kontingent jeder phyle einem sophronisten unterstellt V wesen ist, was jetzt durch inschriften aus den jahren 889 (Foucart im Bull. de corr. hell. 13 s. 253) und 320/19 Ol 1. οὐχέτι ἑτέρῳ διαλέγεται GAR non αὐτῷ. ΠΝ I Lye. in Leocr. $ 76: ὑμῖν ἐστι» ὅρκος, ὃν ὀμωύουσε πάντες οἱ πολ ἐπειδὰν» εἰς τὸ ληξιαοχικὸν γραμματεῖον ἐγγράφωνται καὶ ἔφηβοι γένω" 2 Boeckh: De ephebia va Index lect. Berol. aest. 1819 und De! taribus epheborum tirociniis, ibidem 1819—20. Beide abhandlun! abgedruckt in Seebodes Neues Archiv fur Philol. 1828. Ar Schåfer: Demosthenes und seine Zeit. III, 5. 19 fg. . Dittenberf' De ephebis Atticis. Doktordissertation, Goettingen 1863. Dr L.G$ berger: Erziehung und Unterricht im klass. Alterthum III, W? burg 1881. 1 3 Bekker Anecd. 301 Σωφρονιοταί ἄρχοντές τινες χειροτονητοί, den 9 dovduov, ἑκάστης φυλῆς is: ἐπεμελοῦντο δὲ τῆς ompoosivns τῶν dpi! μισϑὸν παρὰ τῆς πόλεως λαμβάνοντες ἕκαστος nad” ἡμέραν δραχμήν. ! DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 27 I, 581 beståtigt wird. Fin dekret von 805,4 nannte wahr- -:heinlich die 12 sophronisten, aus denen damals das kollegium d estanden haben muss (U. Köhler in den Mittheil. des deutsch. «eh. Inst. 4,5. 8297). Auch in einem dekret der phyle Pandionis on 303/2 wird der sophronist belobt (Bull. de. corr. bell. 12 148). Genauere nachrichten iiber die ibungen der epheben åbrend der friiheren epoche fehlten bisher gånzlich. Die ephebie wåhrend der makedonisch-römischen zeit uns durch eine reihe von inschriften, deren zahl immer - irmehrt wird, verhåltnissmåssig genau bekannt. Es geht aus esen urkunden hervor, dass das ganze institut sowohl seinem sammtcharakter nach, als hinsichtlich der dienstpflicht, der (uer und der organisation des dienstes sehr wesentlich um- - istaltet worden ist. Scheinbar ist das militårische gepråge gewahrt, aber auch ir scheinbar. Es werden regelmåssig militårische iibungen er- Vhnt und zwar unter fest angestellten lehrern. Unter diesen nnen die urkunden einen “ταιδοτρίβης und fir die eigentlichen ffenitbungen den öxthouayog, ἀχοντιστής, τοξότης, KUTUIEÅT- ete. Die drei letzten verschwinden in der kaiserzeit, und an (ren stelle tritt ein ἡγεμών (Dittenberger 5. 35). Das ganze ops steht unter befehl der strategen (C. I. A. II 316, 466, 7, 469, 470, 471, 481) und öfters wird es wegen gut besorgten Vchdienstes belobt (Dittenberger s. 57). Um seine militårische figkeit zu bezeugen veranstaltet es årodeiketg ἐν ὅτιλοις, verv ὶ ὥλλαι und γαυμαχίαι. Aber dies alles sind offenbar nur sports- lingen ohne ernsthafte bedeutung. Dass namentlich der ge- hmte wachdienst nichts anderes ist als militårisch organisierte hifahrten, scheint daraus gefolgert werden zu miissen, dass in dh einen jahre, worauf der dienst jetzt beschrånkt worden war, lhrere excursionen erwåhnt werden. So heisst es z. Ὁ. OC. 1. A. 5 Εἰ, Zelle 22: ἐξῆλθον de χαὶ ἐπὶ τὰ φρούρια χαὶ τὰ ὅρια τῆς Aae σελεονγάχις ἐν ὅτιλοις. Diese ausmårsche können offenbar | Wenige tage gedauert haben, weil aus denselben inschriften vorgeht, dass die epheben wåhrend der långsten zeit des 28 P. ØSTBYE. Jahres in Athen ihren standort hatten, wo sie bei einer lar pe reihe von festen paradierten. | | Wåhrend demnach das institut immer mehr an mit bedeutung verliert, wird es durch das hinzukommen eines neue moments nach und nach innerlich umgestaltet, wenn auch å &usseren formen pietåtvoll festgehalten werden. Neben de gymnastischen und militårischen iibungen wird jetzt ein wisser schaftlicher kursus genannt. Mit anderen worten, das institt ist jetzt eine aristokratische hochschule, der kern der univers tåt von Athen, wo die auslese der attischen jugend und in imm ausgedehnterem maasse auch fremde ihre abschliessende geistig und körperliche ausbildung erhalten. Es ist allbekannt, dass | friherer zeit in Athen, wie sonst iiberall, der niedere und höhe unterricht nicht gegenstand staatlicher fiirsorge, sondern ledi - Hicb privatsache war, und es giebt denn auch nichts, was dara deutet, dass im vierten jahrhundert der staat sich um die fd derung der litterarischen bildung der epheben in irgend ein. weise bekiimmert habe. Fir die alexandrinisch-römische χες dagegen geht aus zahlreichen urkunden hervor, dass die epheb weitergehenden studien obzuliegen verpflichtet waren, und da von staatswegen zu diesem zwecke ein kursus wissenschaftlieh vorlesungen durch besoldetete lehrer veranstaltet wurde. werden z. Ὁ. C. I. A. II, 467 die epheben belobt, weil $ ἐσχόλασαν τοῖς φιλοσόφοις μετὰ ττἀσὴης εὐταξίας, und OC. 1. Å. 18 468 heisst es: σταρετύγχαγνον δὲ χαὶ ταῖς ἀχροάσεσι ἁπάσαις, WON die formelhaft in einer reihe von inschriften begegnen (ef. C. A. II 466—471 und 478—482). Im ersten vorchristlich jahrhundert hat das corps seine eigene bibliothek im Ptolemai C. I. A. II 465. Als lehrgegenstånde werden in den inschrift philosophie, rhetorik und grammatik genannt und bei Plutar. quaestt. symp. IX, 1, 1 heisst es: ”Auuo»wog ᾿Αϑήνησι orQam ἀπόδειξιν ἔλαβεν ἐν τῷ “Διογενείῳ τῶν γράμματα καὶ -γεωμετρι j χαὶ τὰ δητοριχὰ «at μουσιχὴν μανϑαγόντων ἐφήβων, Aus welcl stelle zugleich erhellt, dass die studien mit einer prifundg unt | vorsitz des strategen abgeschlossen wurden. | Ὁ DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 29 ἤπιος verlegung des schwergewichts im unterricht auf die issenschaftlichen lehrgegenstånde und die dadurch hervorgeru- 8 ånderung des charakters der ganzen institution, hångt offenbar it einer in der letzten hålfte des 4ten jahrhunderts erfolgten rehgreifenden umgestaltung der åusseren organisation des corps | jsammen. Es tritt diese umgestaltung auf drei punkten be- nders scharf hervor, erstens in der weise, in der das corps sehher rekrutiert wird, zweitens in der geånderten dauer der onstzeit, drittens in der aufhebung einer bestimmten alters- enze. Wåhrend urspringlich jeder wehrpflichtige Athener nach ner einschreibung ins AnStaeyov γραμματεῖον dem corps an- hörte, kann in der makedonischen und römischen zeit der dienst ht obligatoriseh gewesen sein. Die in den spåteren urkunden velmåssig aufgefiihrten namensverzeichnisse zeigen nåmlich ae auffallend geringe zahl von epheben. Am stårksten tritt oser riiekgang in den ersten decennien des dritten jahrhunderts | ΕἿΣ das jahr 283/2 stellen die 12 phylen zusammen F 88 epheben (C. I Å. 316), und dass hier nicht etwa nur W einem theile des corps die rede ist, wie Dumont Essai sur )hebie Attique 5. 56 ff. meint, erhellt aus der motivierung, wo Vdriieklich von allen epheben die rede ist. OC. I. Gr. 338 wden sogar nur 23 epheben aufgezåhlt. Spåter hebt sich hder die zabl und erreicht in römischer zeit eine normale Θ Von ca. 150. Es werden jetzt auch fremde jiinglinge in Mer grösserer zahl aufgenommen und als ξένοι oder &réyypapot en listen besonders verzeichnet. Nach dem, was oben von 9 geånderten charakter der institution bemerkt worden ist, erellt, dass jetzt nicht mehr von gemietheten söldnern die rede å in: Es sind wissbegierige junge auslinder, die durch vender vergiinstigung immatrikuliert werden (Dittenberger s. 16U. Köhler in der Mittheil. des deutsch. arch. instituts IV dø Sie begegnen zuerst im zweiten vorchristlichen jahr- gr (C. I. A. II, 465) und spåter regelmåssig. Zur zeit der prlle ist die zahl der aus den verschiedenen låndern des 30 P. ØSTBYE. römischen reiches eingeschriebenen fremden ungefåhr doppel ᾿ «ross als die der Athener. | 1 In der makedonischen und römischen zeit muss die ephebi wie Dittenberger s. 21 auf grundlage der in jiingster zeit 3 fundenen inschriften nachweist, einjåhrig gewesen sein. Esi po in diesen urkunden immer nur von denen die rede, die in einer. bestimmten jahre epheben gewesen sind. Die formel lautet οἱ ἔφηβοι οἱ ἐπὶ τοῦ δεῖνος ἄρχοντος und am schlusse wird bin zugefigt: ἐποιήσαντο de τὴν ἀπόδειξιν τῇ βουλῇ ἐπὸ ἐξόδῳ mj ἐφηβείας, Was ja doch nicht anders verstanden werden kann, al dass die jedesmaligen mitglieder nach abschluss des jahres, i (em sie eingeschrieben worden waren, wieder austraten. (Vg Dumont: Essai sur Vephébie attique I 5. 41, 63). Es ist den nach auch weiter kein grund vorhanden mit Boeckh anm | nehmen, dass das zeugniss Artemidors bei Suidas 5. v. ἔφηβοι διὰ τὸ ἀργὴν εἶναι eig ἔργα χαὶ λόγους εἰς ἐνιαυτόν får die ei jåhrige dauer der ephebie, nicht auf attische verhåltnisse bezu nimmt. | Endlich ist mit recht von U. Köhler Mitth. des deutsc arch. inst. IV 329 ff. darauf aufmerksam gemacht worden, da in dieser zeit eine bestimmte altersgrenze fir den eintritt π᾿ corps nicht festgehalten wird. Darauf föbrt die thatsache, da in einer reihe von ephebenlisten (C. I. A. II, 324, 330, 467, Ὧ 471, 481) briider gleichzeitig verzeichnet sind, und das håufit vorkommen dieser bruderpaare spricht entschieden gegen die πιὸ, liehkeit, dass hier immer von zwillingsbriider die rede sei. Bi kanntlich ist auch im Eunuchus des Terenz Chaerea, der V, | 8 ephebe genannt wird und nach II, 9, 59 in Piraeus als cust publicus stationirt ist, erst sechszehnjåhrig (IV, 4, 29). Me braucht jetzt dies nicht mit Boeckh auf ein missverstindui| von seiten des Terenz zuriickzufiihren. Das ganze macht di eindruck, dass es aus dem griechischen original des Menand ἔχρην δὲ τὸν ἔφηβον ἐν τῇ χλανίδι τὴν δεξιὰν ἔχειν ἐνειλημένν | stammt. Schon das princip der freiwilligkeit musste in dieser un dem corps einen aristokratischen charakter verleilen und dal DIE SGCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 31 ἡεκέδῃ auch die bedeutenden ausgaben, namentlich fiir opfer «| ad weihgeschenke, die jetzt mit dem dienste verbunden waren. weihen die epheben am jahresschlusse ihrem kosmeten, dem etor umiversitatis regelmåssig eine broncestatue oder eine mar- orherme. -— Wann diese umgestaltung des instituts erfolgt ist, dariiber ben die letzten funde annåhernd einen aufschluss. Auf der 178 in Piraeus aufgefundenen und von U. Köhler Mittheil. IV, 4 fø. besprochenen ephebenstele waren im jahr 305/4 aus ἢ pbylen Erechtheis und Akamantis wenigstens 34 epheben vzeichnet. Dies wirde auf eine gesammtzahl von ungefåhr 200 ven. Zwar ist diese zahl erheblich grösser als die der ersten (ennien des folgenden jahrhunderts, die iiberhaupt den grössten «fall des instituts bekunden, aber immer bei weitem nicht gross mg, um den dienst als obligatoriseh anzusehen. Es ist ferner % Köhler anzunehmen, dass die ephebie schon in diesem jahre ejåhrig gewesen ist, und endlich waren in der Demetrias und ja wahrscheinlichkeit nach auch in der Akamantis neben ein- aler je zwei brider eingetragen, WOraus ZU folgern ist, dass βίο 305 der eintritt in das corps nicht mehr an ein bestimmtes vir gebunden war, Die grenze aufwårts bietet eine stele mit dekreten zu ehren de im jahre 334/38 eingeschriebenen epheben aus der phyle Kiropis, gefunden auf der Akropolis und von Foucart im Bull. | corr. hell. 13 s. 253 ff. besprochen. Der stein ist oben schråg ålebrochen und so das namenverzeichniss verstiimmelt. Dennoch Alm anschein nach ist sie aber bedeutend grösser gewesen. Ἢ von den 12 demen der Kekropis finden sich im erhaltenen t ἢ nur die namen von sechs. Vorausgesezt, dass alle phylen an hernd dieseibe zahl stellten, wirden wir auf eine gesammt- ua von wenigstens 6 bis 700 epheben kommen, was bei der " ligen biirgerzahl fir den obligatorischen charakter des lletes entschieden spricht. 32 P. ØSTBYE. å pr Die in dieser urkunde verzeichneten epheben sind zwa auch såmmtlich in demselben jahre eingeschrieben (z. 28 οἱ ἐπ Κτησιχλέους ἄρχοντος ἐγγραφέντες). Dennoch muss die ephebi noch zweijåhrig gewesen sein. Die hier belobte abtheilung ste N nåimlich offenbar im zweiten jahr ihres dienstes. Sie ist nac ablauf des iibungsjahres in Elevsis fest stationirt (z, 12 ταχϑέντε, ”Ehevotvi) und macht also wirklichen peripolendienst, wåbren: in den zeiten der einjåhrigen ephebie das corps nur auf kurz i zeit Athen verlåsst. Dass schliesslich die altersgrenze noch fes gehalten wird, folgt ja aus dem obligatorischen charakter de dienstes.. Es kommt denn auch in dem katalog kein brude paar vor. | | Die grundlegenden massregeln zur umgestaltung des cor) miissen demnach in den jahren zwischen 334 und 305 erfol; sein. Sie sind offenbar die wirkung einer nach der schlac! von Chaeronea und noch mebr nach dem lamischen kriege α΄ vermeidlichen politischen resignation Athens.! | Die im verhåltniss zu den kurzen notizen der gramm tiker und lexicographen ziemlich ausfiihrliche darstellung di ephebie, die jetzt im cap. 42 der ᾿Αϑηναίων πολιτεία γε liegt, schildert, wie schon aus den iiberlieferten fragmen i theilweise zu ersehen war, auf allen punkten, die iiberhaupt co trolierbar sind, die urspriinglichen verhåltnisse beim corps. ἢ institut ist nicht nur der åusseren organisation, sondern auch de wesen nach rein militårisceh. Wåhrend des ersten ut | ”Autnv). Nach ablauf des jahres werden sie dem volke in mi tåriseher ordnung vorgefihrt und bekommen sechild und spå und dienen im folgenden jahre als wachmannschaft auf de lande und als garnisonstruppen in den grenzfesten (τὸν δὲ devteg besorgen die epheben den wachdienst in Piraeus (εἶτ εἰς Πειρα , SEN ; - ς Y Ν 4 , ς de 7UOQEVOVTUL Kul φροουρουσιν οι μὲν tn» Μουνυχίαν ot ξ T 7 ν ᾿ , PG , ; åt ᾿ (ἐνεαυτὲ») ἐχχλησίας ἐν τῷ ϑεάτρῳ γενομένης ἀπεοδξεξάμενοι | ν΄ Ν N 7 DD! , λ δήμῳ τὰ τιερὶ τὰς τάξεις χαὶ λαβόντες ἀσπίδα καὶ δόρυ mage τ᾽ rn ar ἘΠ᾿ "ἢ å å Å χεύώλεως σ“τερτολοῦσι τὴν χώραν sal διατρίβουσιν ἐν τοῖς φυλαχι ! P. Girard VÉducation Athénienne 5. 302. 31 DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 33 ΘᾺ kose). Die vom staate angestellten lehrer sind såmmtlich fecht- und urnlehrer. Von literarischen iibungen ist keine rede. Die auf- Ἵ hme ins corps ist eine unmittelbare folge von der einschrei- ung ins ληξεαρχιχὸν γραμματεῖον und ist demnach får alle, welche fe fir das biirgerrecht erforderlichen qualificationen besitzen οἰ ἐξ ἀμφοτέρων γεγονότες ἀστῶν), Oobligatorisch. Die alters- 'enze ist das 18te jahr (ἐγγράφονται δ᾽ εἰς τοὺς δημότας ὀχτω- εἰδεχα ἔτη γεγονότες), und die festhaltung dieser grenze wird vom the der finfhundert mit strenge iiberwacht (xåæv tig δόξῃ νεώ- 008 ὑχτωχαίδεχα ἑτῶν εἶναι ζημιοῖ (ἢ βουλὴ) τοὺς δημότας ὃς ἐγγράψαντας). Ferner ist der dienst zweijåhrig. Wenn urpokration in diesem punkte einen widerspruch findet zwischen schines, der 2, 167 berichtet, dass er zwei jahre lang steotzto- dk τῆς χώρας gewesen ist, und Aristoteles, dessen worte τὸν τερον ἐνιαυτὸν . .... περιτολοῦσι τὴν χώραν χαὶ διατρίβουσιν i τοῖς φυλαχτηρίοις er citiert, und wenn Boeckh und Schaefer sen widerspruch durch die annahme zu lösen gesucht haben, (ss Aristoteles ungenau von allen epheben berichtet habe, was ΄ fir die söhne der im kriege gefallenen zutreffend sei, so mot jetzt der vollståndige text, dass hier kein widerspruch Vliegt, sondern dass Harpokration die stelle bei Aristoteles fhtig gelesen und missverstanden hat. In der *A9qveiwv πολι- ᾿ ist auf die sache nåher eingegangen als in der beilåufigen Ni erkung bei Aischines, indem ausgefihrt wird, dass die epheben nh erfolgter dokimasie und einschreibung unter leitung der ἡ] onisten nach Piraeus abmarschiren und das erste jahr den Wehdienst theils in Munychia, theils in der Akte be- SGen und erst im zweiten jahre den patrouillendienst und j grenzwache iibernehmen. Aischines hat den dganzen ijåbrigen dienst unter der bezeichnung περίπολος ἐγενόμην m demselben rechte zusammengefasst, mit dem in der ᾿ϑηναίων Å τεία in unmittelbarem anschluss an die oben citierten worte 0 gefahren wird: φρουροῦσι de τὰ δύο ἔτη χλαμύδας ἔχοντες 1 Å. Dass der angebliche widerspruch so zu erklåren sei, ἰδ schon Dittenberger 5. 13 ausgesprochen, und seine ansicht ᾿ jetzt glånzend beståtigt. IE d.-Selsk. Forh. 1893. No. 6. 3 84 P. ØSTBYE. ἿΣ - (No Die angefiihrten drei momente: der obligatorische cha akt des dienstes, die bestimmte altersgrenze und die zweijåhri» dienstzeit reichen hin, um die in der "49. πολ. Vorliegende d: stellung der institution in die zeit vor 305/4 mit sicherheit | verlegen. Es ist damit ein weiteres argument gegen die spå abfassung des werkes gewonnen und zwar auch gegen die : sicht, dass der angeblich einer spåten zeit angehörende νὰ seinem werke mit bewusstsein die farbe einer weit trikel epoche habe verleihen wollen. Denn bei aller vorliebe, mit ᾿ die Athener namentlich in der spåtalexandrinischen und römisel» zeit das ephebeninstitut gepflegt und iberwacht haben, spielts doch nicht eine dermassen dominierende rolle, dass vorauszuset:1 sei, es habe sich ein fålscher die miihe geben wollen, seine : schichtliche entwickelung auf jedem punkte nachzuspiiren. 18 darstellung hat das bestimmte gepråge von einem zeitgenos! herzuriihren, und somit diirfen auch die neuen aufklårungen, 8 im letzten abschnitt sowohl ber die bestehende verfassung Å allgemeinen als besonders im kap. 42 iiber die ephebie des vier! jahrhunderts vielfach gegeben werden, volle historische autor t | beanspruchen und als werthvolle beitråge zu unserer kennti jener zeit angesehen werden. | So hat Ζ. Ὁ. der bericht iiber die form der ephebendokim:t das interesse der neuheit. Man wusste bisher nur aus (1 hiufig vorkommenden ausdruck δοχιμασία eig ἄνδρας, dass dar unter anderem auch das alter des einzuschreibenden konstati I wurde (schol. zu Aristoph. vesp. 578). Jetzt wird berich å dass diese dokimasie in erster instanz von den demoten ver staltet wurde, deren entscheidung einer weiteren priifung Ὶ seiten des rathes unterlag. Es wurde ausser dem alter al! die freie echtbiirgerliche abkunft, natirlich mit beiziehung * φρατοριχὺν γραμματεῖον, konstatiert. Wer diese nicht na! zuweisen vermochte, konnte an ein »heliastisches- gericht pellieren, in welchem. falle die demoten 5 anklåger wåblt Im fall einer verurtheilung wurde der betreffende als sklave V kauft. Es zeigt dies, mit welchen kautelen man die unbedin ? autoritåt der biirgerlisten zu umhegen gesucht hatte, was ja at Å εἰ Å ε FÅ FÅ Ϊ Va å - DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 35 jei der bedeutung der ληξιαρχιχὰ γραμματεῖα får das öffentliche må private recht dringend nöthig erscheinen musste (οἵ, Dem. r. Boeot. p. 996) Dass ibrigens neben dem ληξεαρχιχὸν γραμμα- | εἴον auch eigene ephebenlisten ausgefertigt wurden, hat Ditten- erger 5. 23 gesehen. Nach der ”A9yvatwv sohteita ὁ. 58 ||. 181 (K.) wurden die epheben des jahres friiher in ein album λελευχωμένα γραμματεῖα) mit anfiihbrung des archon und des ponymos der jahresklasse eingetragen, spåter auf einer ehernen sele, die vor dem rathhause aufgestellt wurde. In betreff der organisation der epheben zeigt die vorliegende hrift, dass das amt des kosmeten schon in der letzten hålfte ag vierten jahrhunderts errichtet war. Ich zweifle nåmlich cht daran, dass alle spåteren herausgeber an der för diese age entscheidenden stelle (Kenyon p. 108, z, 19) richtig οοἸμήτην ergånzt haben. Darauf deuten die spuren, und fir 2 erginzung Kenyons [ἐπεμ]ελητὴν reicht der ledige raum nicht 8. Auf die letztere lesart wurde Kenyon vielleicht gefihrt τοῦ die auf Dinarch 3, 15 χαὶ ὃ μὲν δῆμος . .. ἀπεχειροτόνησεν τὸν ἀπὸ τῆς τῶν ἐφήβων ἐπιμελείας gegrindete vermuthung J)eckhs, dass in friherer zeit eigene beamten mit dem titel "μεληταὶ τῶν ἐφήβων existiert haben. Ubrigens wirde bei bser lesart nur der name, nicht der sachverhalt geåndert rden. Wåre die schrift einige jahre friiher zum vorschein ge- Immen, wilrde voraussichtlich die erwåhnung des kosmeten- εἰ als ein argument gegen ihre echtheit benutzt worden sein. Inn vor wenigen jahren war man geneigt, die existenz dieses limten fir die friihere epoche zu leugnen. Am weitesten ging dieser hinsicht Krause Gymnastik und Agonistik der Hellenen ag. 214, der vermutbet, dass das amt erst der römischen k serzeit angehöre. Diese ansicht ist von Dittenberger, der die * ichtung in die zeit kurz nach Alexander setzt, zuriickgewiesen. tasberger Erzieh. u. Unterr. III 5, 475 glaubt sie in den an- " des dritten vorchristlichen jahrhunderts setzen zu können. Ir wahrheit am nåchsten ist Dittenberger gekommen. Schon lch die auffindung der inschrift aus dem jahre 305/4 wurde | existenz des amtes fir das letzte decennium des vierten | på 86 P. ØSTBYE. jahrhunderts erwiesen. In dieser urkunde wird nåmlich ἃ kosmet neben den sophronisten und den fachlehrern bele Weiter hinauf kann man in den inschriften das amt nicht ve folgen. Die åltere ephebenurkunde, die oben besprochene aus de jahre 334/3, nennt keinen kosmeten. Es darf aber meiner å sicht nach diese thatsache nicht als [Ὧν die nichtexistenz å kosmetenamts in dieser zeit beweisend angefihrt und darin € terminus a quo fir die abfassung der ᾿Αϑηναίων “τολιτεία gesut werden, weil die nichterwåhnung des kosmeten in dieser urkun zufållig sein kann. Die auf der stele aufgezeichneten dekre beziehen sich nåmlich, wie oben bemerkt worden ist, nicht såmmtliche epheben des jahres, sondern nur auf das kontinge der phyle Kekropis, das unter leitung seines sophronisten Eleusis stationiert gewesen ist. Es war demnach fir die bes. dere erwåhnung des befehlshabers des ganzen corps kein anl: vorhanden, | Was die sophronisten betrifft, so erfahren wir, dass bei ib" ernennung ein indirekter wahlmodus zur anwendung kam, ind: die våter der eingeschriebenen epheben fiir jede phyle drei cg didaten ausersahen, von denen einer durch volkswahl endgiil! ernannt wurde. Ferner dass er mindestens 40 ἸΔῈΣ alt st. musste und neben der aufsicht im allgemeinen auch die ökonon! seiner abtheilung leitete und bei den gemeinschaftlichen mahi! den vorsitz hatte. Die vermuthung Grasbergers ἃ. ἃ. 0. IILs. 4 wonach fir die sophronisten ein alter von mindestens 60 jahr fe vesetzt war, erscheint somit als hinfållig. Vielmehr war fir Ἷ dieselbe altersgrenze festgesetzt, die nach der von G. Hirschfc in Hermes IX 5. 501 f. mitgetheilten inschrift auch fir die pådon men in Teos galt, und die von Platon legg. 764 e (cf. Aischines Timarch. $ 11 f.) vorgeschrieben wird. Ο auch fir den kosmet åhnliche bestinmungen getroffen worden sind, ob Ζ. Ὁ. etwa diev Platon legg. 765 ἃ fir den entsprechenden beamten seines ide: staats aufgestellten forderungen, dass er mindestens 50 jahr ὁ und “πατὴρ γνησίων svaidov sein soll, befolgt worden sind, då iber giebt die schrift keinen aufschluss. | hø ee ” - γ΄. 308.) DIE ΒΟΗΒΙΕῪ VOM STAAT DER ATHENER. 37 | In den urkunden werden eigene turn- und waffenlehrer regel- nå å Es sind deren finf, der “ταιδοτρίβης, ὁτιλόμαχος,. χργτιστής, τοξότης Und der zxarasreitapérns, und sie werden vom 'osmeten auf ein jahr angestellt, was sich aber in der praxis ) gestaltet, dass ein bewåhrter lehrer mehrere jahre fungieren ann. In der kaiserzeit werden sie auf lebenszeit ernannt (Dit- «nberger s. 38). Wie die åöbungen in frilherer zeit geordnet aren, wusste man nicht. Dittenberger hat 5. 14 und 33 die srmuthung ausgesprochen, dass sie urspriinglich einen mehr ivaten charakter hatten und dass namentlich noch keine öffent- :hen lehrerstellen errichtet waren. Bei dem ausschliesslich |aktisch-militårischen charakter der institution in der friheren it ist mir diese ansicht immer unwahrscheinlich vorgekommen, τὰ jetzt lehrt die A9nyvaior “πολιτεία, dass diese såmmtlichen «llen nicht nur im vierten jahrhundert errichtet waren, sondern sa durch volkswahl besetzt wurden, und dass anstatt des einen | Fanen der schon von 805/4 an (Köhler Mittheil. IV s. 327) Å τὰ I. Gr. 268, 268). Dass schon die ᾿ϑηγναίων ττολιτεία den χρχπελταφέτης erwåhnt, fiel mir anfangs auf, weil gewöhnlich Menommen wird, dass die errichtung dieser stelle erst in der fd 'ochenzeit, der ja iiberhaupt die ausbildung des festungskrieges (ÆR erfolgt sein kann (Dittenberger 5. 56). Es darf jedoch lan kein argument gegen die echtheit des werkes gesucht velen. Die erfindung der katapelten wird von Diodor 14, 48 le technikern des ålteren Dionysios zugeschrieben, und zu Ari- ig lebzeiten waren sie auf griechischem boden schon mehr- 0 verwendet worden. So sind nach Diod. 16, 74 katapelten Ch 840 im besitz der Perinthier, und derselbe verfasser be- icet 17,24, dass die Halikarnassier sich ihrer im jahr 334 ΞΞ Får Athen nennt die inschrift C. 1. A. II, 61, die Imåssig genannt wird, deren zwei erwåhlt wurden, was aus | grösseren zahl der epheben und ihrer vertheilung wåhrend | ersten ilbungsjahres in Munychia und Akte zu erklåren ist. A:h in spåterer zeit kommen ausnahmsweise zwei pådotriben a] When den jahren 356—448 abgefasst sein muss, unter den gegen- ilen, ἫΝ in der chalkothek aufbewahrt wurden, auch σώραχοι πο ΟΣ - 38 P. ØSTBYE “Π χαταπτταλτῶν δίο. Aristoteles selbst erwåhnt in der ethik 3, katapelten als etwas allbekanntes, was er als erlåuterndes be spiel benutzen kann. Es zeigt also die erwåhnung dieser be amtenstelle in der ᾿Αϑηραίων szohteia nur, dass die Athener de technischen fortschritten der kriegswissenschaft noch mit rege. aufmerksamkeit folgten. Å ÖUber das standquartier der epheben wåhrend des erste jahres waren wir bisher nicht unterrichtet. Dittenberger 8, 1 spricht in allgemeinen von Athen, was natiirlich bei ermangelur jeder direkten angabe am nåchsten lag. Nach der vorliegende schrift dienten sie aber auch im ersten jahr als wachmannscha und zwar in Munychia und in der Akte. Die vermuthung C rards (VPÉducation Ath. 5. 302 f£.), dass die epheben des 5. m 4. jabrhunderts nicht eine stehende truppe bildeten, sondern D gelegentlich einberufen wurden, erweisst sich somit wenigste fir das 4. jahrh. als falsch. Im kap. 61 (pag. 150 Kenyom), ἡ von den specialkompetenzen der strategen die rede ist, werd zwei strategen fir den Piraeus erwåhnt, von denen der eine Munychia, der andere in Akte stationiert ist." Daraus folge ich, dass die epheben diesen strategen im ersten jahre απ: stellt waren, wåbrend im zweiten wahrscheinlich der unmitt- bar vorher erwåhnte στρατηγὸς ἐπὶ τὴν χώραν ibr militårisel chef war. Kenyon hat pag. 150 in einer note die vermuthu! aufgestellt, dass der στρατηγὸς ἐγυὶ τὴν ᾿Αχτήν mit dem in C. Gr. no. 178 und 179 (ich fige hinzu auch C. I. A. 1194 vl 1195) genannten στρατηγὸς ἐπὶ τὴν παραλίαν identisch sei, 1} aber dabei iibersehen, dass ᾿ἀχτή hier offenbar kein appellativ ist, sondern wie C. Wachsmuth in Rh. Mus. 1891 s. 327 når weist, die hervorspringende Piraeushalbinsel bezeichnet. Di diese den namen Akte fåhrte, hat Curtius schon 1842 in | Haller Litt. Zeitg. 5. 384 vermuthet.” Die spåteren herausge! GA : ΤΩΝ TE haben denn auch ᾿Αχτήν als nomen proprium bezeichne. ͵ Ὁ > X hj r Ἁ ᾿ Ν 2 , Ἷ å & | δύο δ᾽ ἐπὶ τὸν Πειραιέα, τὸν μὲν εἷς τὴν Μουνυχίαν, τὸν δ᾽ εἰς I Autiv, οἱ τῆς φυλακῆς (papyrus gis) ἐπιμελοῦνταε [καὶ] τῶν Πειραιεῖ. ι ? Οὐ Diod. XX, 45 und Lykurg g. Leokr. 17. DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 39 = Ξ ΕἼ ΤΊ - Aus dem in der inschrift OC. I Gr. 269 vereinzelt vorkom- Lafen συντρίχλεινοι hat Dittenberger gefolgert, dass die epheben semeinschaftlich speisten. Genaueres bietet die ”A9nvatwr moM- eda in den worten: δίδωσι δὲ χαὶ εἰς τροφὴν τοῖς μὲν σωφρο- σταῖς δραχμήν å ἑχάστῳ, τοῖς δ᾽ ἐφήβοις τέτταρας ὀβολοὺς χάστῳ᾽ τὲ de τῶν φυλετῶν τῶν αὑτοῦ λαμβάνων ὃ σωφρονιστὴς wogaker τὰ ἐπιτήδεια στᾶσιν εἰς τὸ χοινὸν (συσσιτοῦσι γὰρ χατὰ både). Fir die muthmassliche unterbringung der phylenconfin- 'ente möchte ich vergleichen Aristot. Politik p. 1881 ἃ: ἐπεὶ δὲ ei τὸ μὲν mÅjdog τῶν πολιτῶν ἐν συσσιτίοις καταγεγεμῖ σϑαι, ἃ δὲ τείχη διειλήφϑαι φυλαχτηρίοις καὶ πύργοις χατὰ τόπους τιχαίρους, δῆλον ὡς αὐτὰ τιροχαλεῖται “ταρασχευάζειν ἔνια τῶν υσσιτίων ἕν τούτοις τοῖς φυλαχτηρίοις. Die gewöhnliche auffassung ist bisher gewesen, dass die intragung ins ληξιαρχιχὸν γραμματεῖον Volle privatrechtliche hindigkeit involvierte.? Man hat dies gefolgert theils aus dr bei Harpokration 8. V. ληξιαρχιχὺν γραμματεῖον unzwei- lhaft richtig gegebenen worterklårung: εἰς ὃ ἐνεγράφοντο oi ᾿λεσϑέντες τῶν παίδων, οἷς ἐξῆν ἤδη τὰ πτατρῷα οἴχονομεῖν, sad ᾿χαὶ τουνομα γεγονέναι διὰ τὸ τῶν λήξεων ἄρχειν" λήξεις δ᾽ εἰσίν τε χλῆροι χαὶ αἱ οὐσίαι, theils aus stellen wie Hypereides fr. ἡ (bei gg ττὐῦοι 5. V. ἐπιιδιετὲς ἡβῆσαι): τον EE (tu χαὶ ὁ νόμος ἀπέδωχε τὴν χομιδὴν τῶν χαταλειφϑέντων τῇ | τρὶ, ὃς χελεύει χυρίους εἶναι τῆς ἐπικλήρου nat τῆς οὐσίας τοὺς Å ridag &verdar ἐπειδιετὲς ἡβῶσιν oder der schol. zu Lukian Ζεὺς Joy. 26: ἐπειδὰν &ridteteg οἱ ὀρφανοὶ ἥβησαν, ἐξὴν αὐτοῖς ἀπτὸ Sv γόμων εἰς τὸ ληξιαρχικὸν ἐγγραφέντας ἀναλαμιβάνειν τὰ : :t0ma.? Dass ἴῃ diesen stellen nur von waisen und söhnen von erb- (htern die rede ist, erklårt sich dadurch, dass nur fir diese die lindigsprechung hervortretende reelle bedeutung hatte. Dass die «heben nach der einschreibung zur eheschliessung berechtigt waren, k g aus stellen wie Dem. adv. Boeot. p. 1009, 1011 hervor. Nach τς - ἢ : Dittenberger 5. 10; Schaefer Demosth. u. 5. Zeit III, 2, 5. 24 ff.; Boeckh in Seebodes Archiv 1828, 3, s. 80. Cf. Demost. ce. Stephan. vevdou. pag. 1135 und 1136; Isaios de Ciron. hered. p. 215 und de Aristarchi hered. p. 261, Å 40 P. ØSTBYE. - IN der ᾿Αϑηναίων mæohreia ist aber die mindigkeit der ephe ber wåhrend der dienstzeit noch in der weise beschrånkt, dass sit nur in sachen στερὶ χλήρου χαὶ ἐχιιχλήρου, oder wenn es sich un eine erbliche priesterschaft handelt, vor gericht gezogen werde) oder selbst als klåger auftreten können (χαὶ On οὔτε διδόασι, οὔτε λαμβάνουσιν, ἵνα μὴ χτρόφασις ἣ τοῦ ἀπιέναι πλὴν περ. χλήρου καὶ ἐπικλήρου κἄν τινι κατὰ γένος ἱερωσύνη γένηται). Di achtzehnjåhrigen werden also zwar durch die einschreibung sui Juris und werden als biirger anerkannt, aber ihre rechte al Å solche sind wåhrend der zweijåhrigen dienstzeit theilweise suspen diert, damit sie unbebindert den pflichten gegen das vaterlan obliegen können. Die autoritåt der darstellung wird auch å diesem punkte glånzend beståtigt durch die thatsache, dass sowob | an den angefihrten stellen als iiberhaupt in denjenigen fåller wo die miindigkeit der epheben bezeugt wird, oder wo ein epheb als klåger auftritt, tiberall nur von iibernahme des vermögen einer erbtochter oder von klagen in erbschaftssachen die rede ist. | Ob die eingeschriebenen epheben unmittelbar in die recht eines aktiven staatsbilrgers eingetreten sind oder erst nach al lauf der zweljåhrigen dienstzeit die befugniss zum reden un abstimmen in der volksversammlung erlangt haben, ist bekannt sich streitig gewesen. Die letztere ansicht wurde von Boeckh be orindet wesentlich mit berufung auf Dem, 44, 35, woraus erbell!| dass in den demen besondere sivaxeg ἐχχλησιαστικοί gefih wurden, und dass man in diese erst nach der eintragung in ληξιαρχικὸν γραμματεῖον eingeschrieben wurde. Fir die ent gegengesetzte auffassung ist Schåfer Dem. u. 5, Zeit I, “: p. 36 mit griinden, denen meiner ansicht nach ein grössere gewicht beizumessen ist, eingetreten. Er hebt mit recht hervo dass, was Xenophon Mem. 3, 6, 1 von dem noch nicht ZWANZI| jåbrigen Glaukon berichtet, nur unter der voraussetzung vel standen werden kann, dass kein gesetz dem öffentlichen aul treten eines epheben hinderlich war. So hat auch Lukian di 1 Of. AR fr. 90 und åber Aristachs erbsch. s. 80 ἢ, Aischines I ᾿ 103 p. 14. Das bekannteste beispiel ist Demosthenes" klage ae seine vormiinder unmittelbar nachdem er in die birgerliste eing å tragen worden war (Rede gegen Onetor I, 6, pag. 865). Ϊ > Å så Dir SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 41 he aufzefasst, wenn er (Ζεὺς toay. 26) dem Apollon das recht ffentlicher rede zugesteht, weil er in das ληξεαρχιχὸν der zwölf Götter eingetragen sei, oder wenn er c. 18 die miindigen götter jo reden aufrufen låsst. Hierzu fiige ich Platons Kriton 1 51 D, wo fir die berechtigung: des jungen Atheners nach der ykimasie keine beschrånkung erwåhnt wird, und Aischines in imarch. 18. Die ᾿Αϑηναίων sohteta hat ber die staatsbiir- >rliehe stellung der epheben nur die bemerkung χαὶ ἀτελεῖς σὴ σεάντων, wogegen die trierarchische leistung des Demosthenes Å ephebe (Dem. in Mid. 154) nicht angefihrt werden kann, pil aus Dem. in Lept. $ 18 p. 462 hervorgeht, dass die εἰσφορά ἃ die trierarchie von der ἀτέλεια mwåvroy ausgenommen waren. 18 sehweigen des Aristoteles iiber die behauptete ermangelung 6 politischen stimmrechts scheint mir die ansicht Schåfers zu ståtigen. Bei der hervorhebung der gesetzlichen bestimmungen, n ch welche die privatrechtlichen befugnisse der jungen leute hrend der ephebie beschrånkt waren, kommt es mir wenig vhrseheinlich vor, dass er eine suspension ihres stimmrechts zwei jahre unerwåhnt gelassen haben wiirde, wenn eine solche Å gesetze ausdricklich verordnet war, und die abschliessenden Ἷ te des kapitels: διεξελϑόντων de τῶν δυοῖν ἐτῶν ἤδη μετὰ τῶν dør εἰσίν machen auch den eindruck, dass der verfasser selbst im vorhergehenden angefihrten beschrånkungen als erschöp- I aufgefasst wissen will. Die existenz eines besonderen zriva= λησιαστιχός Scheint mir får diese frage nichts zu beweisen, ὴ , å, å v schon die håufig vorkommende suspension der politischen rite durch zeitweilige atimie die fihrung eigener listen iiber di zum auftreten in der volksversammlung berechtigten erfor- 16 haben muss. Dittenberger, der sich der ansicht Boeckhs in vesentlichen ansehliesst, macht als hauptargument geltend, ἰδ: in der makedonischen und römischen zeit die epheben nur I ehrenwache den volksversammlungen beiwohnen ohne zum 1 prechen und abstimmen berechtigt zu sein, und dass nicht Nnehmen sei, dass man dem corps ein ihm friiher zustehendes τ habe nehmen wollen. Vor der hand mag dazu bemerkt en, dass bei der geånderten zusammensetzung des corps | 42 P. ØSTBYE. | - [No diese möglichkeit nicht einfach abzuweisen ist. Nach der δι! hebung einer festen altersgrenze mag es vielfach vorgekomme! sein, dass auch minderjåhrige aufgenommen wurden, und jeden falls stellten jetzt die auslånder ein immer wachsendes kontin vent. Unter diesen umstånden wire es denkbar, dass man sic | aus praktischen griinden entschlossen håtte das gesammte corp| von den verbandlungen auszuschliessen. Meines erachtens abe låsst es sich auch för die spåtere zeit nicht erweisen, dass de! volljåhrigen, echtbiirgerlichen epheben das formelle recht mu ; reden und mitstimmen nicht zugestanden habe. Aus der in de inschriften z. Ὁ. OC. I. A. II, 467 håufig wiederkebrenden forme σπαρήδοευσαν de nat ταῖς ἐχχλησίαις tråsarg ἐν Omho, ταῖς 1 ἐν ἄστει χαὶ ἐμι Πειραιεῖ ist höchstens zu folgern, dass sie tha såehlich an der ausilbung dieses rechtes gehindert waren. Un anders lag die sache auch nicht in fruherer zeit. Die oben al gefihrte stelle aus Xenophons Memorabilien und das schweige des Aristoteles zeigt, dass formell auch die politischen rechte ἃ die miindigsprechung gebunden waren, aber thatsåchlich sir diese rechte wåhrend der ephebenzeit als suspendiert aufzufasse einstweilen durch den druck der öffentlichen meinung, die di auftreten eines gar zu jungen mannes als eine låcherlichke stempelte, dann aber auch weil der dienst in einem stehendt corps, das im ersten jahr in Piraeus und im zweiten an di ørenze stationiert war, den besitz der politischen rechte illusorist machte. Der gedankenzusammenhang im anfang des kap. 42 d ᾿Αϑηναίων mwomreia: μετέχουσι μὲν τῆς ττολιτείας οἱ EE ἀμφοτέρι γεγονότες ἀστῶν. ἐγγράφονται δ᾽ εἰς τοὺς δημότας ὀχεωκχαίδε) ἔτη γεγονότες kann doch kein anderer sein als dass die μετο; tic “τολιτείας durch das einschreiben konstituiert wird, Was auch in den schlussworten des kapitels: τὰ μὲν οὖν medl τὶ pi 4 | τῶν πολιτῶν ἐγγραφὴν ++» + τοῦτον ἔχει τὸν TQOOMOV nochmå ausdriieklich betont wird. 3 1 Noch möchte ich darauf hinweisen, dass die viel erörter streitfrage nach dem geburtsjahre des Demosthenes jetzt insofel einer endgiiltigen beantwortung niher gefuhrt wird, als es Κύμην, nicht möglich sein wird die irrige angabe des Dionysios v ΓΝ -- DIE SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 43 | ΕΝ ad Ammaeum I c. ἽΝ zu ἘΝ αὐ δ οῖς οὗτος (De- : 1osthenes) ἐγεγγήϑη μὲν ἐνιαυτῷ πρέτερον τῆς ἑκατοστῆς Ολυμπιά ἐς wonach Demosthenes erst O1. 99, 4, 880 v. Chr. geboren din soll. Es wird diese ansicht durch das bestimmte zeugniss ines zeitgenossen hinlånglich zurickgewiesen. Hypereides sagt der Q1. 114, 1 (324 oder -anfang 323) gegen Demosthenes 'ehaltenen rede 17 mit klaren worten, dass Demosthenes das byte lebensjahr zuriickgelegt habe, und die angabe des Diony- os vertrågt sich auch, wie schon mehrfach hervorgehoben worden st) mit den von Demosthenes selbst in den vormundschafts- -— bden gegebenen zeitbestimmungen schlechterdings nicht. Er -czåblt w. Aph. I, 4, s. 814, dass er beim tode des vaters 7 hre alt war. Die vormundschaft dauerte 10 jahre (w. Aph. I, | 5. 815) und endigte mit seiner dokimasie bald nachdem Apho- 5 die schwester Onetors geheirathet hatte. Die hochzeit fållt den letzten monat des archon Polyzelos O1. 103, 2 (366). - emnach muss Demosthenes im sommer 366 wenigstens das 1706 hr erfillt haben. Nichts desto weniger hat Böhnecke: For- hungen auf dem Gebiete der attischen Redner die autoritåt 18 Dionysios zu retten gesucht erstens durch die annahme, 8s an den vielen stellen, wo Demosthenes von einer zehn- brigen vormundschaft spricht, dies von einer kiirzeren periode von bis 9 jahren als runde zahl gebraucht wird, und dass das alter nm sieben jahren beim ableben des vaters noch nicht erreicht ΒΕ, ν᾽ zweitens dadurch, dass er den termin der miindigsprechung cht als einen fir alle gleichmåssig festgestellten ansieht, son- (rn för waisen einen friiheren durch testamentarische verfigung (5. Vaters oder nach gutdiinken der vormiinder beliebig anzu- $zenden, annimmt. Nach seiner ansicht fållt also die der min- tsprechung voraufgehende dokimasie (δοχιμασία εἰς ἄνδρας) 16 der eintragung ins ληξιαρχιχὸν γραμματεῖον zeitlich nicht sammen. Die δοχιμασία εἰς ἔνδρας bestand nach seiner ansicht 1 einer priifung der körperlichen reife. Der zeitpunkt war nicht | Voemel in der zeitschrift fir Alterthumswissenschaft 1846, Schåfer: ἢ Demosth. u. s. Z. Bd. III, 2. Erste rede gegen Onetor 88 15—17 pag. 867. 44 P. ØSTBYE. > . fir alle knaben derselbe, sondern hing von dem eintritt pubertåt ab. Fir die waisen hatte diese dokimasie die be len! tung, dass sie von ihr an miindig waren. Er Diese ganze scheidung ist schon von Voemel und Sohåfe' als eine unhaltbare hypothese zuriickgewiesen worden. Sie haber mit iberzeugenden grinden dargethan, dass die δοχιεμασία et | | ἄνδρας mit der dem einschreiben ins ληξεαρχιχὸν γραμματεῖον voraufgehenden dokimasie identisch ist. Zu den von ihnen an gefilhrten argumenten kommen jetzt die fir Böhneckes : ansich. völlig vernichtenden worte des Aristoteles: ἐγγράφονται δ᾽ εἰ τοὺς δημότας ὀχτωχαίδεχα ἔτη γεγονότες" ὅταν de γράφωντα διαινηφίζονται seot αὐτῶν ὀμόσαντες οἱ δημόται, πρῶτον μὲ εἰ δοχοῦσι γεγονέναι τὴν ἡλιχίαν τὴν ἐχ TOT νόμου, nav μὴ δόξωσι ἀττέρχονται svak εἰς παῖδας. ... Vor der einschreibung in ληξιαρχιχὸν γραμματεῖον wird also eine dokimasie angestellt, e der geprift wird, ob der einzutragende das gesetzliche alter vo: 18 jahren erreicht habe, und wenn dies nicht der fall ist, wir er wieder in die klasse der “ταῖδες zuriickgewiesen, was na törlich, wenn er einige jahre friher eine δοχιμασία εἰς ἄνδραι bestanden hatte, keinen sinn gehabt håtte. Ferner geht aw der ganzen darstellung mit voller evidenz hervor. dass die privat rechtliche mindigkeit mit den im texte angegebenen beschrån| kungen för alle ohne unterschied erst mit dem eintragen ini ληξιαρχιχὺν γραμματεῖον erfolgte, und dass somit fiir die waiser kein friherer termin festgesetzt war, Die den epheben zuste henden befugnisse in erbschaftssachen und wo es sich um di verwaltung des vermögens einer erbtochter handelt, nehmen ji: ganz eigens auf die waisen bezug. Es steht demnach fest, dass mit den ausdriteken doxuateøda oder ἐγγράφεσϑαι εἰς ἄνδρας, ἄνδρα εἶναι δοχιιασϑῆναι, der γενέσϑαι immer nur auf die ἐγγραφὴ εἰς τὸ ληξιαρχιχὸν. γραμμα- τεῖον hingewiesen wird, und dass fiir diese eine feste alters grenze von achtzehn jahren gesetztlich bestimmt war. Den termir fir seine einschreibung giebt Demosthenes in der ersten τοῦς gegen OQnetor 8. 867: ἐγήματο γὰρ (ἢ γυνή) El Πολυζήλου ἄρ. χοντος σχιροφοριῶνος μηνός... .. ἐγὼ δ᾽ εὐϑέως τὰ å Få Ko I ΒΟ Ὃ SMN ΜῈ Ξ EG τι å å PP ΟΠ ΡῈ SCHRIFT VOM STAAT DER ATHENER. 45 ve δοχιμασϑεὶς ἐνεχάλουν χαὶ λόγον ἀπήτουν . . ++. - Meta ivvv τοῦτον τὸν ἄρχοντα Κηφισόδωρος, Χίων. ἐπὶ τούτων γεχάλουν δοχιμασϑείς. Seine dokimasie ist demnach entweder rå im letzten monate des Polyzelos Ὁ]. 108. 2, oder weil das 4 ἰϑέως nicht zu sehr urgiert werden darf in dem ersten des Kephi- >doros Ol. 103, 3 erfolgt. Das letztere ist das wahrscheinlichere, 61] der termin des einschreibens mit den amtswahlen in den men zusammenfiel (Isaios VII ὃ 27, 5. 66) und diese, wie es - chåfer ἃ. ἃ. 0. 8. 29 wahrscheinlich gemacht hat, um die zeit ar Pythien im laufe der ersten zwei monate des attischen jahres attfanden. Fur eine ammet etwa im metageitnion richt auch der umstand, dass auf den inschriften das epheben- hr mit dem boedromion anfingt. Gegen die möglichkeit die usehreibung des Demosthenes iiber die ersten monate des Kephi- doros herabzuriieken spricht sowohl das εὐϑέως als auch die | vtsache, dass Demosthenes nach seinen oben citierten worten 10} unter diesem archonten seine klage einreichte. Folglich lon er nicht Ὁ]. 99, 4 (380) geboren sein, weil er dann beim eschreiben höchstens finfzehnjåhrig gewesen sein wirde. Dies ist nicht, wie frilher angenommen, auf eine neuerung Hadrians zurickzufiihren. -Denn laut C.I. A. III, 1091 besteht das verhåltniss gen unter Domitian. G. F., Unger im Philologus 38 (1879) 5. 502. (Gedruckt am 18 april 1893.) ho Fi in μ. Ev DÅ ad FO Tr bl - τ ; ha å ΠΝ i fonsbergfjor H. H. Gran Hermed 1 planche Ὲ - Kristiania SE commission hos Jacob Dybuad Af H. H. Gran å Hermed 1 planche (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 7) ef Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1893 Algevegetationen i Tensbergfjorden. Af H. H. | Gran. | Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige klasse 3 febr. 1893 af hr. Wille). ME ΠΝ i vore indlandsfjorde er endnu meget det undersøgt; derfor kan det maaske have sin interesse, naar i 8 i det følgende meddeler resultaterne af de undersøgelser, om jeg i sommeren 1892 i 5 uger 1 juli—august maaneder EA over algevegetationen i Tønsbergfjorden. Jeg vil her benytte anledningen til at udtrykke min 7be taknemmelighed mod br. dr. Wille, som med den største - rekommenhed har hjulpet mig med mange gode vink, medens 2 har bearbeidet mit materiale. | Tønsbergfjorden? er en smal arm af Kristianiafjorden, im gaar ind mod nord fra dennes ydre del mellem fastlandet vest og øerne Tjømø og Nøterø 1 øst. Den sydlige del af hirden er næsten stængt ved den store ø Veierland, saa at (n mod syd kun gjennem to snevre, omtrent J/» km. brede ad staar i forbindelse med Kristianiafjordens ydre del. Mod 6 kommunicerer den med Kristianiafjorden gjennem Vrængen, *& bugtet sund, der paa et par steder er indsnevret til mindre Ι er 19 kilometers bredde. Nordenfor disse sund vider fjorden Je Topografisk kart over Norge, blad 9 D. 1* 4 Η. H. GRAN. sig ud til en bredde af ca. 9 km., indtil den i øst for Me somvik igjen indsnevres til '/2 å 1 km. I Det er den aabne, mellemste del af Tønsbergfjorden, so: jeg 1 sidste sommer har undersøgt i algologisk henseend Den begrænses mod pst af Nøterø, mod vest af fastland (Stokke prestegjeld). Midt 1 fjorden ligger i fortløbenc række fra nord mod syd de langstrakte øer Gaasøkalve Gaasø og Ravnø, som deler fjorden i et vestligt og et østli i bassin. Min opmerksomhed har især været henvendt paa d vestlige, grundere bassin mellem fastlandet i vest og Gaas og Ravnø 1 øst. Dybden er her ikke større end 20 m. Bunden er i de største del af bassinet temmelig jevn; mod kanterne stig: den paa de fleste steder temmelig brat opover. Bundens beskaffenhed varierer paa de større dybder lidet ler med snegleskaller og gamle zosterablade danner bunde overalt. Paa skraaningerne findes derimod mere fjeldbun: afvekslende med løsere dannelser. I litoralregionen og 0 øverste dele af den sublitorale region er fjeldbund det fren herskende, især langs kysten af Gaasø og Ravnø. Paa flei steder er fjeldene meget steile ved og noget under van linjen; paa vestsiden af Ravnø er de endog tildels udove hængende. Forskjellen mellem ebbe og flod er saa ubetydelig, : den ikke merkes ved siden af de større uregelmæssige van standsforandringer, der skyldes vindens retning og andre aa sager. Disse forandringer kunde i juli og august maane bevirke en niveauforskjel af indtil I meter. I disse maaned: kunde der paa godveirsdage med solgangsvind erkjendes € tydelig daglig periode med høivande om eftermiddagen | lavvande tidlig om morgenen. Niveauforskjellen kundé herve. gaa op til '/2 meter. | Før jeg gaar over til fortegnelsen over de βαδάμο arte vil jeg give en oversigt over de almindelige forhold i veg: tationen, over regioner og formationer. Π | Algeregioner og algeformationer. | I. Regioner. I det følgende har jeg benyttet den af Kjellman? ind- ørte inddeling af havbunden i den litorale og sublitorale egion. Den elitorale region kommer for det undersøgte om- ades vedkommende ikke i betragtning, da dybden der ikke - verskrider 20 m., medens denne region efter Kjellman tager n begyndelse ved 40 meters dybde. Mellem vegetationen i den litorale og sublitorale region * der saavel i Bohuslån som ved Norges vest- og nordkyst ἢ saa væsentlig forskjel, at benyttelsen af Kjellmans beteg- ilser synes vel berettiget. Ogsaa i Tønsbergfjorden kan der ettages en saa stor forandring af vegetationens karakter op od vandfladen, at en saadan inddeling er berettiget. Grænsen mellem den litorale og den sublitorale region tekkes af Kjellman? i Bohuslån ved Laminariaformationens løyndelse i 3—4 meters dybde; ved Norges vestkyst? be- | Smmes grænsen ligesom ved Ishavets kyster* af flodbølgen; Had der ligger over laveste vandstand, tilhører litoralregionen, ndens den sublitorale region tager sin begyndelse ved ebbe- gpnsen. I Tønsbergfjorden findes der imidlertid ikke nogen flod- ΠῚ: ge, og laminariaformationen kan heller ikke som i Bohus- lå tjene som rettesnor ved regionernes begrænsning, da der i > dele af fjorden, som jeg har undersøgt, ikke har været ΒΕ eneste Laminaria at finde. Som jeg i det følgende skal io pge at bevise, kan dog grænsen mellem de to nævnte re- gler i Tønsbergfjorden trækkes omtrent i 5 meters dybde Wn>r almindelig vandstand. Γ] ellm. Algenreg. p. 5. ἫΝ - Hanst. Algereg. p. 848. B ll, Algenv. Murm. Meer. p. 57. 6 H. H. GRAN. fjordens vedkommende er berettiget, og paa hvilken maad grænsen mellem dem i tilfælde maa trækkes, har jeg foretag en sammenligning med forholdene paa audre steder i Skand navien; til denne sammenligning har jeg ikke alene benytt den foreliggende literatur; men jeg har ogsaa delvis selv ha anledning til at undersøge forholdene paa nogle steder ve Norges kyst, især i Søndhordland ved Espevær og de tilst dende dele af Bømmeløen, hvor jeg i juli—august 1891 οὐ holdt mig 1 6 uger med understøttelse af det Rathkes ke leg | fra Kristiania universitet. Aarsagen til vegetationens forskjellige udseende paa ( forskjellige dybder maa antages at være den, at der 1 næ | heden af vandets overflade bydes algerne andre livsforho | end paa de større dybder. Denne forskjel i de ydre forho vil paa hvert sted fremkomme ved samvirkning af enkel momenter, der hver for sig virker med forskjellig styrke ἢ de forskjellige steder. Naar disse momenter varierer i styrt vil grænserne for de forskjellige algers vertikale udbredel forskyves mere eller mindre; derfor bør ogsaa disse moment hver for sig tages i betragtning, naar der er spørgsmaal oi en inddeling af havbunden 1 dybderegioner. i | Da der for vore kyster endnu ikke er givet nogen sum! fremstilling af disse forskjellige faktorer, der tilsammen I tinger forskjellen mellem den litorale og den sublitorale veg tation, skal jeg i det følgende i al korthed forsøge at gi en saadan, idet jeg ved eksempler vil forsøge at bevise | enkelte momenters indvirkning. | Den mest alsidige fremstilling, som hidtil er given af » ydre forholds indflydelse paa algevegetationen ved Skanr naviens kyster, er af Areschoug.! Som medvirkende fer torer omtaler han foruden havets saltgehalt, dets bølgel- vægelse, ebbe og flod og bundens beskaffenhed ogsaa dybd: Af momenter, som varierer med dybden, og som har bet; ! Aresch. Phyc. Scand. mar. p. 224 ἢ. ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. { ming for algerne, fremhæver han saltgehalten, lysstraalernes «8 : ke og temperaturen. Kleen? omtaler de ydre forhold, som giver algevegeta- tonen i Nordland dens !eiendommelige præg; han opholder ig imidlertid mest ved de momenter, der bevirker, at algerne har en forskjellig horisontal udbredelse. En vidtløftigere fremstilling specielt af de momenter, der petinger algernes forskjellige vertikale udbredelse, er given or bugten ved Neapel af Berthold.” De forskjellige faktorer, hvis betydning ved Neapel Berthold har vist, spiller ogsaa ved vore kyster omtrent fen samme rolle. Jeg vil derfor i overensstemmelse med 3erthold gruppere dem paa følgende maade efter deres be- dning. Variationer 1 havets vandstand. Bølgebevægelsen. Lysintensitetens aftagen med dybden. Temperaturens større variabilitet paa de ringere dybder. Forskjel 1 saltgehalt paa forskjellige dyb. SF σι ὼς SD rå Trykkets tiltagen med dybden. 1. Variationer i havets vandstand. Hvor der ved vore kyster findes en betydeligere forskjel - ellem ebbe og flod, danner ebbegrænsen i det hele taget en γ᾿ ΟΡ og lølnefaldende grænse i vegetationen. Da Kjellman? rste gang markerede forskjellen mellem den litorale og den -iblitorale flora, satte han grænsen ved den laveste vandlinje. I Norra Ishavets Algflora* bibeholder han inddelingen i re- ner med den samme grænse, ligesom Foslie* for det »rdlige Norge optager den uden dertil at knytte nogen be- ferkning. Ogsaa ved Norges vestkyst maa grænsen ifølge γι - Kleen Nordl. alg. p. 4. i Berth. Vertheil. ἃ. Algen. Neap. - Kjellm. Algenv. Murm. Meer. p. 57. på EF Contrib. I. ἢ å 8 H. H. GRAN. No Hansteen trækkes ved ebbegrænsen; denne forfatter sige nemlig ganske kort:! ,I fjæren finder man den litorale alge vegetation repræsenteret, medens den sublitorales øverst: orænser falder sammen med ebbegrænsen.*" | Det maa derfor antages, at flodbølgen, hvor den finded! | er den prædominerende aarsag til forskjellen i regionerne vegetation. Naar de litorale alger under ebbetiden blotlægges, ud sættes de for delvis udtørring; desuden forøges solstraalerne lys- og varmevirkning, idet de træffer algerne direkte ude først dels at reflekteres fra vandets overflade, dels at absor beres under sin gang gjennem vandet. Aller stærkest vil disse forhold gjøre sig gjældende på lokaliteter, der er beskyttede mod de større havbølger. He har de fleste Fucaceer sit rette hjem; faa alger er som diss istand til at udholde udtørringen og den intensive direkt belysning og opvarmning. Derfor raader de ogsaa her ove grunden næsten alene; de vokser paa saadanne lokaliteter vel udprægede horisontale formationer,*? der efter al sandsyn lighed bestemmes af, 1 hvilken grad de forskjellige arter taale udtørringen. — Allerhøiest vokser Pelvetia canaliculata 1 e skarpt begrænset belte, som kun ved høieste vandstand er be dækket. Kolderup Rosenvinge? har gjort opmerksor paa, at denne alges evne til at leve og formere sig trods de: sterke udtørring staar i forbindelse med den eiendommelighed at de befrugtede æg forbliver i oogonierne langt ud over d første delingsstadier, saa at de unge planter ved den vandrig: oogoniemembran beskyttes mod udtørring. | Udenskjærs, hvor havet kun undtagelsesvis er gansk( roligt, bliver de litorale alger i almindelighed med korter eller længere mellemrum vaskede eller sprøitede af de stort bølger. Ogsaa her har Hansteen* paa flere steder iagttaget 1 Hanst. Algereg. p. 849. 2 kfr. Hanst. Algereg. p. 351. Kleen Nordl. alg. p. 8. 8 Rosenvinge Organdann. p. 80 4 Hanst. 1. ὁ, p. 846. 98.] | ÅLGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 9 en skarp spaltning af vegetationen 1 horisontalt udstrakte * formationer. Ogsaa disse formationers dannelse maa bero paa | algernes forskjellige evne til at taale udtørringen, idet nemlig de høiere voksende sjeldnere vædes af bølgerne end de neden- forstaaende. Ft andet forhold, som viser den store betydning, den af ebben følgende udtørring har for vegetationen, er floraens sammensætning i de fordybninger i fjeldet, hvor vandet under ebbetiden bliver staaende (,rock-pools* Foslie). Især paa exponerede lokaliteter, hvor i almindelighed disse bassiner ved bølgeslagene jevnlig forsynes med friskt vand, kan der 1 dem udvikle sig en vegetation, der væsentlig skiller sig fra vegetationen i de omgivende dele af litoralregionen. Sammen med almindelige litorale alger som Polysiphomia Brodiæi og eramium rubrum kan her optræde dels arter, der kun findes disse bassiner, dels andre, der er almindelige i den sublito- ale region, men som 1 litoralregionen sjelden eller aldrig i des udenfor bassinerne. Ved Espevær fandt jeg saaledes 1 itorale bassiner udpræget sublitorale alger som Halidrys sili- mosa og Chætopteris plumosa. Desuden forekommer nogle p lger, som ved Espevær fortrinsvis er sublitorale, men som dog |gsaa optræder i litoralregionen, men sjelden udenfor bassi- - erne, nemlig: Corallina officinalis. Ahnfeltia plicata. Laurencia pinnatifida. Leathesia difformis. Længere mod nord synes dette forhold at være endnu - mindeligere; Kleen (Nordl. alg.) og Foslie (Contrib. 1.) fører nemlig om flere alger, at de i Nordland og Finmarken p rekommer dels ,i fjårens hålor*, ,in rock-pools*, dels 1 og -idenfor fjæregrænsen. 7 | Naar bassinerne ligger høit, saa at vandet ikke saa let Hyes, eller naar de er meget smaa, saa at de er udsatte for Ὁ ΤΟΥ sterk opvarmning og fordunstning, er det i almindelig- 10 H. H. GRAN. No. ἢ hed kun grønne og blaagrønne alger, som kan trives dr) især pleier de da ofte at fyldes med Enteromorpha-arter. Vi Betydningen af den med flodbølgen følgende udtørring kan man altsaa indse paa den ene side deraf, at de enkelte. | litorale alger i almindelighed paa hvert sted findes i en mere — eller mindre bestemt høide over ebbegrænsen, medens Em meget faa af dem gaar ned under denne, paa den anden side deraf, at de sublitorale alger sjelden overskrider ebbegrænsen, og naar dette undertiden sker, findes de fortrinsvis eller ude- lukkende i de litorale bassiner, hvor de under ebbetiden ikke Ἷ blottes. — | Hvor der ingen flodbølge findes, men kun mere eller, E mindre uregelmæssige varlationer i vandstanden, stiller for holdet sig anderledes. Over almindelig vandstand kan da kun meget faa alger leve, som f. eks. Bangia crispa, Calothriz scopulorum. Endog ægte litorale alger som Nemalion multi fidum gaar da 1 almindelighed ikke høiere, end at de kun ved | Ikke alle alger er lige godt mekanisk udrustede, saa at de kan udholde bølgedraget. Da vandet er mere 1 ro 1 dybet. end paa overfladen, kunde man tænke sig, at mange alger væsentlig af mekaniske grunde søgte dybereliggende vokse-, steder. Hvis dette var tilfældet, skulde man vente, at man paa mekanisk beskyttede steder nær vandskorpen kunde gjen- finde arter, der paa exponerede lokaliteter kun findes paa extraordinær lav vandstand ligger blottede. 2. Bølgernes mekaniske virkninger. større dyb. Et saadant forhold havde jeg paa Espevær flere gange anledning til at iagttage. Paa exponerede steder optræder Laminariaformationen (eller undertiden Alariaformationen?) umiddelbart under ebbegrænsen i sin fulde yppighed, fortræn. gende alle svagere alger med undtagelse af et 1 sin sammen ! kfr. Hanst. 1. c. p. 346. ? kfr. Hanst. 1. c. p. 350. " ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 11 | sæ tning næsten konstant selskab af arter, som finder et til- flugtssted paa laminariernes egne stammer.) | I smaa, ikke altfor grunde bugter med livlig vandveksel fandt jeg derimod flere gange i en dybde af l/>—2 meter endel arter, der ved Espevær er almindelige, men ellers kun paa større dyb, nemlig: Mesogloia vermiculata, Chylocladia kaliformis, Desmarestia aculeata og D. viridis. Sammen med dem findes Corallina officinalis, 'Dictyota dichotoma, Ahmfeltia plicata, Jania rubens, Furcellaria | fastigiata, Chondrus crispus, Cystoclonium purpurascens, Polytdes rotundus, Phyllophora membranifoliu. — Udimod bugternes mundinger optræder først Halidrys siliquosa og Laminaria digi- - tata og Cloustoni med sine epufyter. Først nedenfor laminariaformationens kulmination kan de - |førstnævnte 4 arter igjen optræde; det samme gjælder om - Furcellaria, Polyides, Chondrus og Cystoclonium, der dog ved Espevær synes at have sit rette hjem i de ovenomtalte bugter, medens de paa dybere vand forekommer forholdsvis sjeldnere. 3. Lysets indvirkning. Det er bekjendt, at mange alger ikke taaler en altfor ntens belysning. Man kan ofte se florideer, der paa hele den side, som vender mod lyset, har antaget en bleg gulbrun farve, nedens de for lyset beskyttede dele af planten har sin friske røde farve uforandret. Berthold? har ved experiment paa- 7ist, at denne blege farve skyldes en altfor sterk belysning. | Da lysstraalerne aftager i intensitet med dybden, skulde : nan derfor vente, at man paa mørke steder i litoralregionen, huler og kløfter, kunde finde arter, der ellers kun trives "88 større dyb. En bekræftelse paa dette øiver det af Falkenberg? -— mtalte tilfælde fra sGrotta del Tuono* ved Neapel. OQgsaa " kfr. Hanst. 1. c. p. 351. ' Berth. Morph. ἃ. Phys. ἃ. Meeresalg. p. 575. ἢ Falkenb. Meeresalg. p. 220. 19 | H. H. GRAN. å ΓΝ hos os kan man iagttage lignende forhold. Jeg har saaledes ved Espevær under bratte eller udoverhængende klipper fundet Polysiphomia elongata og Plocamium coccineum lige op. under fjæregrænsen, medens de ellers kun findes paa dybere vand. Et saadant forhold er ogsaa iagttaget af Ekman ved Kristianssund; han siger herom:! ,ock i de djupare klyfter, der blott sqvalpet af vågorna intrånger, svånger sig sakta den hår ånda til 7 tum höga praktfulla Delesseria alata. Ft nåstan svart lager af Piilota elegans och en tåtgrenig Ectocarpus-art beklåder våggarna i dessa klyfter, som liksom tyckas upplysas af det nedtil innströmmande vattnets egen klarhet, och ut- göra en omtyckt tillflyktsort för alla de florideer, som sky | Hvilken betydning det har, at lysets farve forandres ved absorption 1 vandet (kfr. Engelmann Bot. Zeit. 1888), kan kun experimenter afgjøre. De af Oltmanns*? udførte un- solljuset.* dersøgelser synes at vise, at dette moment spiller en under- ordnet rolle. 4. Temperaturforandringer. Ved kulturforsøg af alger har det vist sig, at mange er meget ømfindtlige mod betydeligere og raskere temperaturfor- andringer. I dybet holder temperaturen sig forholdsvis kon- stant, medens den derimod er mere vekslende i overfladen. Allermest variation i temperaturen vil man om sommeren finde ved stranden paa steder, hvor bunden skraaner meget | langsomt, og hvor tilførselen af friskt vand ikke er for sterk. | Solen vil her om dagen i høi grad opvarme bunden, som igjen | afgiver varme til vandet. Om natten vil der imidlertid ae I Ϊ indtræde afkjøling ved udstraaling. Undersøger man vegetationen paa saadanne steder, finder | man i almindelighed kun en tarvelig vegetation af Fucus-arter, | I Ekm. Skand. hafsalg. p. 4. år V ? Oltmanns Lebensbeding. p. 419 ἢ, sr ἢ ad Æ % ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 13 Dictyosiphon foeniculaceus, Spermatochnus paradoxus, Ectocarpa- | ceer og Enteromorpha-arter. I samme dybde kan man paa andre steder, hvor bunden er steilere, finde en ganske rig vegetation af Phyllophora membramifolia, Furcellaria, Chon- Ἵ drus m. τη. Om vinteren er temperaturen høiere 1 dybet end 1 over- faden, hvor der ofte i længere tidsrum kan ligge is. De litorale alger vil udsættes for fare dels tor at fryse ihjæl, dels for mekanisk at bortrives af isen. Hvor stor almindelig be- , Å dette forhold har ved vore kyster, har jeg desværre ke havt anledning til at iagttage. Ved Novaja Semlja er lette moment ifølge Kjellman? en væsentlig aarsag til li- - oralvegetationens eiendommelige karakter. 5. NSaltgehalt. Ὶ +- Ὑαπαοίβ saltgehalt er ofte ikke den samme paa overfladen om 1 dybet; paa overfladen vil den være underkastet større ler mindre variationer paa grund af tilstrømmende ferskvand. Dette kan faa indflydelse paa algevegetationens udseende; | jellman nævner de talrige bække fra bræerne som en ndsynlig aarsag til den litorale vegetations fattigdom ved ὦ Murmanske hav? Ved udløbet af vore elve og i de indre fjorde vil det i strømmende ferske vand især samle sig paa overfladen, hvor * tgehalten derfor ogsaa kan variere meget med mnedbør- pr engden, vindretningen og tidvandsstrømmene. Mange alger Å af denne grund blive trængt ned til dybereliggende vokse- v- Et saadant tilfælde er iagttaget af Kleen ved Skjær- 8 dfjorden i Nordland (Nordl. alg. p. 9). 6. Tryk. | ER, | Man har endnu ingen iagttagelser over, hvilken betydning ἃ ydre tryk har for algerne. Det ser ud, som om de fleste 14 arter 1 denne henseende kan afpasse sig efter temmelig for» skjellige forhold; betydelige variationer 1 trykket kan der! selvfølgelig ikke være tale om. Men derfor er det ogsaa sandsynligt, at trykket ikke er noget væsentligt moment i de ydre forhold, der betinger algernes forskjellige vertikale udbredelse. | Af de nævnte faktorer, der ved vore kyster tilsammen bevirker forskjellen mellem den litorale og sublitorale flora, har den første 1 Tønsbergfjorden mindre betydning end ved — vestkysten. Ebbe og flod findes nemlig ikke, og de varia- tioner 1 vandstanden, som forekommer, faar paa grund af sin uregelmæssighed mindre betydning. Over almindelig vand stand kan nemlig kun meget faa alger trives; jeg har ikke seet andre end Calothriz scopulorum, Rivularia atra og 1 hå- torale bassiner Enteromorpha intestinalis og Cladophora ΟΥ̓ stallina. Laveste vandstand ligger, saavidt jeg har havt anled ning til at iagttage, kun ca. 20 cm. under den almindelige og selv dette belte er forholdsvis sjelden og i forholdsvis kort tid blottet. | Den daglige periode i vandstanden, som indtræder pe godveirsdage (kfr. pag. 4) om sommeren, blotlægger bunder om natten til omtrent 20 cm. dybde under almindelig vand stand. Men netop fordi lavvande er om natten, faar diss( variationer mindre betydning, end man kunde vente. Nogen Α betydning vil dog selvfølgelig saavel disse periodiske varia å tioner som de rent uregelmæssige have; men paa grund å uregelmæssigheden kan man ikke vente, at de skal fremkaldt nogen skarp grænse 1 vegetationen. EE Mere omfattende undersøgelser maa senere vise, hvo k stor betydning disse variationer i vandstanden har i forholt til de øvrige momenter. | Det mekaniske moment kan i Tønsbergfjorden ikke spill | nogen betydelig rolle, da fjorden er saa indelukket, at bølge slagene ikke naar nogen betydelig styrke. % - ” ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 15 Pal gel | oven af de øvrige faktorer er istand til at fremkalde nogen skarp grænse 1 vegetationen; en saadan skarp grænse kan derfor heller ikke paa noget sted iagttages. | Men sammenligner man de arter, som forekommer indtil I få eks. ἴω meters dybde, med dem, som findes i en ligestor dybdesone f. eks. mellem 17/32 og 2m., vil man, selv om bunden i de to dybder er den samme, finde, at de to soner kun har - meget faa arter tilfælles, og af de arter, som findes i dem begge, vil de fleste i den ene sone forekomme i større mængde og i frodigere exemplarer end i den anden. Der findes altsaa n temmelig betydelig forskjel i vegetationen, selv om der kke kan trækkes nogen skarp grænse. | Sammenligner man disse soners vegetation med floraen aa andre steder, f. eks. ved Norges vestkyst, vil man finde, t de fleste af den øverste sones alger tilhører vestkystens itoralflora, medens de andre hovedsagelig eller udelukkende indes under ebbegrænsen. Endvidere kan de arter, som i Tønsbergfjorden vokser 1 —2 meters dybde, gjenfindes paa større dyb enten 1 Tøns- ergfjorden eller paa andre, nærliggende steder. Der er alt- å en større forskjel mellem vegetationen i det øverste kyst- elte og i den nedenforliggende del af bunden end mellem ogen andre dele af algevegetationen. | Derfor synes det mig ogsaa i Tønsbergfjorden berettiget ed nogen modifikation at anvende paa disse to vegetations- snit Kjellmans betegnelser, den litorale og den sublito- le region. Grænsen mellem regionerne er overalt temmelig vag. har man dog skal afgjøre, hvor den paa hvert sted bør tekkes, maa man undersøge, hvor høit de alger gaar, der 18 andre steder optræder som sublitorale. Fra omtrent 1/» SG meters dybde optræder i Tønsbergfjorden en formation, ts karakteralger blandt andre er Ahmnfeltia plicata og Chon- gr (se nedenfor pag. 9). Begge disse alger kan p | dre steder optræde i litoralregionen; især forekommer 16 H. H. GRAN. Ahmfeltia ofte i de litorale bassiner (kfr. pag. 9); men de findes iallefald i det sydlige Norge 1 størst mængde nedenfor ebbegrænsen. — Ved Espevær fandt jeg dem saaledes begge i frodig udvikling i en formation, der i flere henseender minder om det selskab, 1 hvilket de lever i Tønsbergfjorden. Som jeg allerede har omtalt (pag. 11), dannes vegetationen if smaa, noget beskyttede bugter ved Espevær af en formation, hvis karakteralger er: Corallina officinalis, Dictyota dichotoma. . Chondrus crispus, Furcellaria fastigiata, Polyides rotundus m. fl. (se pag. 11). Denne formation er efter min opfatning fuld- stændig homolog med den, som i Tønsbergfjorden findes om- trent 1 samme dybde. Denne er vistnok, som man kan vente. fattigere paa arter; men karakteralgerne er væsentlig de samme. Den største forskjel bestaar i, at Corallina og Dictyota som begge mangler i Tønsbergfjorden, erstattes af Ahmfeltia som her optræder 1 meget større mængde end ved Espevær Da nu Espeværformationen utvivlsomt er sublitoral, mas den tilsvarende formation i Tønsbergfjorden ligeledes henføre: til den sublitorale region. Denne kan altsaa i Tønsbergfjorder regnes at begynde med Ahmfeltia plicata og Chondrus crispus som er bekvemme at benytte som merke, da de er meget al mindelig udbredte. ; | Grænsen mellem regionerne ligger ikke overalt i sale] høide; i rolige, solbeskinnede bugter kan den litorale vege tation gaa ned lige til en meters dybde, medens den unde bratte eller udoverhængende klipper er indskrænket til € minimum. Nogle enkelte exemplarer af Fucus eller «4800, phyllum eller nogle dusker Enteromorpha kan her være al hvad der findes af litorale alger, medens man i mindre en "5 meters dybde kan støde paa Phyllophora membramifolia ὁ Asperococeus bullosus. Gjennemsnitlig ligger grænsen melle regionerne 1 '/2 meters dybde. p Dette resultat er noget paafaldende, naar mai samme ligner med forholdene paa andre steder. I Bohuslån begynde ar δ. τῶν ἀν ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. Pr Man maa dog ikke være for rask til heraf at drage den slutning; at der er en væsentlig forskjel mellem vegetationen Tønsbergfjorden paa den ene side og 1 Bohuslån og Øster- jøen paa den anden. Vistnok er der meget god overens- (temmelse mellem Reinkes fortegnelse over litorale og sub- itorale alger og mine angivelser fra Tønsbergfjorden; specielt vil jeg fremhæve, at de arter, som her efter min opfatning ΟΠ anner indledningen til den sublitorale region, nemlig Ahmn- eltia plicata og Chondrus crispus, ogsaa 1 Østersøen er afgjort - ublitorale, idet de først optræder fra 4 meters dybde og ned- ver? Naar de sublitorale alger i Østersøen ikke kan gaa ha høit op som i Tønsbergfjorden, ligger aarsagen sandsyn- gvis i vandets lavere saltgehalt, som gjør sig sterkest gjæl- ende 1 vandets øverste lag.* Fra Bohuslån haves ingen almindelige dybdeangivelser br de forskjellige alger; det er muligt, at forholdene der ar mere lighed med Østersøens end med Tønsbergfjordens pgetationsforhold. Men det er dog mere sandsynligt, at bite ikke er tilfældet. Ifølge Areschoug>? forekommer Ahmnfeltia ved Skandi- aviens kyster, altsaa ogsaa i Bohuslån, ,im scopulis ulnam I. - gyam sub aqua demersis*, og Chondrus crispus ,ad scopulos NG ka l. alteram sub aquæ superficie ulnam demersos . . bin τς ΙΜ60 petroso pluriorgyali*. Grunden til, at jeg er kommen til et andet resultat end sjjellman, maa derfor dels søges deri, at Kjellman sand- e nligvis har havt udenskjærsvegetationen for øie mere end IK. lalfald ligesaa meget som den indenskjærs, medens jeg | Kol Algenreg. p. 5. Reinke Algenfl. p. 18. - Reinke Alyenfl. p. 26—27. Κίς. Reinke 1, c. p. 14. Aresch. Phyc. Scand. p- 308. | Vid.-Selsk. Forh. 1893. No.7. 2 18 H. H. GRAN. udelukkende har betragtet den sidste, dels i den omstændig. hed, at jeg har trukket paralleler med forholdene ved der norske vestkyst. Ἢ I hvilken grad en saadan parallelisering er berettiget | maa senere undersøgelser vise; vore kyster er i sed | henseende saa lidet undersøgte, at man endnu kan vente Sig : meget interessant paa algegeografiens omraade. II. Formationer. De formationer, der findes i Tønsbergfjorden, er ikk mange, men ganske vel udprægede. De er alle temmeli almindelig udbredte, og da bunden i en og samme dybde ε temmelig ensartet, og de øvrige faktorer, der bestemmer v: getationens karakter, heller ikke varierer særdeles meget 1 ἢ risontal retning, er det en gjennemgaaende regel, at formati nerne er langt udstrakte 1 horisontal retning, idet de afløs: hverandre ovenfra og nedover. | Over den almindelige vandstand er: 1) Calothrixformationen* almindelig udbredt. Den da nes næsten udelukkende af Calothrix scopulorum og Ὁ dækker et indtil */2 meter bredt belte. 2) Nemalionformationen? er meget almindelig udbre paa fjeldbund og store stene. Den forekommeri og und den almindelige vandstandshøide i en bredde af omtre. 10 em. Karakteralge er Nemalion multifidum, unde i forening med Porphyra laciniata. | 3) Fucaceformationen> optager den resterende del af. toralregionen. Karakteralger er Fucus vesiculosus, F. st ratus og Ascoplyllum nodosum. I formationens øvers del optræder ofte et tydelig differentieret belte af Sui phora rhizodes og Ceramium rubrum, hvilke begge for ? Kjellm. 1. Ὁ. p. 11. BJ. Ag. Nov. p. 6. Kjellm. 1. c. p. 10. ! Kjellm. Algenreg. p. 12. 4 | 931 ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 19 | kommer dels paa fjeldet, dels epifytisk paa Fucaceerne. Af andre karakteristiske epifyter kan nævnes' Elachista fucicola, Åsperococcus echinatus, Ectocarpus siliculosus, Dic- “ν » γῇ ο΄ tyosiphom foeniculaceus, Spermatochnus paradoxus. | 4) Ahnfeltia-Phyllophoraformationen danner, som jeg i allerede tidligere har omtalt, indledningen til den sub- | litorale region. Karakteralgene er: | Almfeltia plicata, | Phyllophora membranifolia, Chondrus crispus, Furcellaria fastigiata, Polyides rotundus, Asperococeus bullosus. Af andre, mere eller mindre hyppig forekommende be- standdele af formationen kan nævnes: Polysiphonia migrescens, Laurencia pinnatifida, Ceramium rubrum, Erythrotrichia ceramicola, Leathesia difformis, Elachista stellaris, 'Spermatochnus paradoxus, Ectocarpus Sandrianus, ΕἸ. siliculosus, Calothrix confervicola. Formationen er almindelig udbredt paa tjeldbund fra Jo til 2 meters dybde. Dens karakter varierer noget paa de forskjellige steder, idet Ahnfeltia og Chondrus er frem- | herskende i formationens øvre del og paa steder, hvor — bunden skraaner jevnt, medens Phyllophora membramfolia | og Asperococcus bullosus optræder i størst mængde i den Ἢ nedre del og paa steilere skraanende bund. Halidrysformationen* optræder umiddelbart under | foregaaende formation, mest paa fjeldbund. Den dannes -Tanst. Algereg. p. 353. | oa Ἧς: 6) væsentlig af Halidrys siliquosa. Desuden optræder Ectc carpus siliculosus f. nebulosa, Asperococcus bullosus, Spei matochnus paradoxus, enkelte exemplarer af Furcellar: fastigiata. Formationen er yppig udviklet i 2—383 mete! | dybde; dybere nede er den fattigere paa individer; me vegetationen beholder omtrent samme præg indtil ca. | | meters dybde. Det mellem 5 og 15 meters dybde liggende afsnit bunden er fattigt saavel paa arter som paa individer, < da bunden i almindelighed er fuld af store stene, der høi grad vanskeliggjorde skrabningen, har jeg ikke u | derkastet dette afsnit nogen nøiere undersøgelse. Na bunden bestaar af grus, dækkes den af Zostera; samm med den har jeg fundet Asperococcus bullosus med E chista stellaris, Spermatochnus paradoxus og paa gamle 7 sterablade Ascocyclus orbicularis, Ectocarpus terminalis m. | I 15—20 meters dybde er der overalt lerbund, med sam raadnende zosterablade; paa bunden lever store mænge" af Aporrhais pes pelicami. — De alger, som her i juli -augt maaneder forekommer i størst mængde, og som giver ν᾿ getationen sit præg, er: Polysiphonia elongata, | Å Antithamnion plumula, og Cladophora gracilis. Mere sporadisk optræder paa skaller af Aporrhais: Polysiphomia atrorubescens, P. roseola, Rhodomela virgata, Delesseria sinuosa, Elachista fasciculata var. major, Spermatochnus paradoxus, Phloeospora subarticulata, Chætopteris plumosa, Ectocarpus ovatus, E. cæspitulus, E. confervoides. ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 21 Paa gamle zosterablade var der ofte en rig vegetation af: | Melobesia Lejolisu, ΕΙ τ Ascoeyclus orbicularis, Ectocarpus repens, | E. terminalis, å E. ovatus f. arachnoidea, E. siltculosus, Phæocladia prostrata, τι. sp. (se pag. 32). Giraudia sphacelarioides Elachista fracta, n. sp. sjelden (se pag. 28). ΕἸ. fasciculata var. major. Af Kjellmans bohuslånske formationer er der to, som iser flere ligheder med denne formation, nemlig Tilopteride- rmationen og Punctariaformationen. Begge disse forekommer ader lignende forhold, nemlig paa lerbund med muslingskaller Δ] 10 favnes dybde, og de har begge flere af sine bestand- le tilfælles med den ovennævnte. Men de bohuslånske for- ationers karakteralger mangler eller optræder ialfald spar- mt i Tønsbergfjorden om sommeren. Det er muligt, at : kunde være at finde til andre aarstider, f. eks. om vaaren; 48] det sker, maa Antithammnion-formationen, som jeg fore- Å big vil benævné den, ansees som en selvstændig formation. | | . Fortegnelse over saltvandsalger i Tønsbergfjordens midtre afdeling. Tønsbergfjordens algeflora er, som man kan vente i en illandsfjord med ensformige naturforhold, temmelig fattig 1 arter. Nedenstaaende fortegnelse kan imidlertid ikke ates at indeholde alle de alger, som forekommer i Tøns- Frøfjorden. Mine undersøgelser strækker sig nemlig for det fiste kun over en liden del af fjorden; for det andet har jeg åa havt 5 ugers tid i maanederne juli og august til min Tidighed; sandsynligvis er adskillige alger, der vegeterer og Å 29 H. H. GRAN. fruktificerer til andre aarstider, af denne grund je de I opdagede. | Fremdeles forekommer mange arter i meget ringe mængde | af enkelte har jeg kun kunnet finde 1 eller faa exemplarer det er da sandsynligt, at andre, som forekommer ligsaa spar somt, kan have undgaaet min opmerksomhed. Desuden er de forskjellige afdelinger af algerne ikke lig | godt undersøgte; chlorophyceerne og især myxophyceerne e mindre nøiagtig undersøgte end de øvrige. Literaturhenvisninger har jeg kun ved enkelte arter funde det nødvendigt at tilføile, da saadanne 1 almindelighed τ være at finde i de brugelige haandbøger, navnlig Kjellmar Handbok i Skandinaviens Hafsalgflora og Hauck: Die Mec resalgen Deutschlands und Oesterreichs. Rhodophyceæ. Melobesia (Lamour.) Rosan. M. Lejolisitt Rosan. Paa gamle zosterablade i 10—20 meters dybde, tem. Jak 7] Hildenbrandtia Nardo. | H. rosea Kåtz. | Sublitoral, paa stene, ei alm. Rhodomela (Ag.) J. Ag. Rh. virgata Kjellm. Tem. alm. sublitoral fra 1—920 meters dybde. Polysiphonia Grev. P. elongata (Huds.) Harv. Sublitoral i 15—20 m. dybde alm. P. urceolata Grev. I den sublitorale regions øvre del, ei alm. P. roseola (Ag.) Aresch. Sublitoral paa skaller af Aporrhais i 20 m. dybde. ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 29 — Ὁ. mi rescens (E. Bot.) Harv. ᾿ς Litoral og sublitoral i alle dybder, mest i den sublitorale - egions øvre del. 2 gatrorubescens (Dillw.) Grev. Sublitoral paa skaller af Aporrhais i 20 m. dybde. Ε Laurencia Lamour. ᾿. pinnatifida (( τὰ 61.) Lamour. TI den sublitorale regions øvre del, epifytisk paa Furcel- ria og Ahmfeltia. Polyides Ag. . dus (Gmel.) Grev. | TI den sublitorale regions øvre del, tem. alm. i Nemalion Duby. . multifidum (Web. & Mohr.) J. Ag. Almindelig 1 litoralregionens øvre del paa fjeldbund og «ørre stene. Chantransia Fries, Thur. i. virgatula (Harv.) Thur. - Almindelig litoral og sublitoral, epifytisk paa forskjellige Ι ὩΣ Å Delesseria Lamour. simuosa (G. & W.) Lamour. | Sublitoral paa skaller af Aporrhais, dybde 20 τη. Furcellaria peke 4 fastigiata (L.) Lamour. | I den sublitorale regions øvre del paa fjeldbund alm. Chondrus Pen) J. Ag. Ὁ. erispus (L.) Stackh. Almindelig i den sublitorale regions øvre og øverste del pi - og store stene. | Ahnfeltia (Fr.) J. Ag. 6 plicata (Huds.) Fr. Ålm. sammen med foregaaende art. 24 H. H. GRAN. No. Phyllophora (Grev.) J. Ag. “εςὀ Ph. membranifolia (α. & W.) J. Ag. Alm. 1 den sublitorale regions øvre del paa fjeldbuil Geramium (Lyngb.) Harv. OC, rubrum Ag. Alm. under forskjellige former litoral og sublitoral i all | dybder. C. arachnoideum Ag. Sublitoral, epifytisk paa Rhodomela virgata. Antithamnion (Någ.) Thur. Å. plumula (Ellis) Thur. Alm. sublitoral 1 15—20 meters dybde, paa Aporrhais 9 epifytisk paa Polysiphomia elongata. Å, cruciatum (Ag.) Någ. f. radicans J. Ag. I den sublitorale regions øvre del, epifytisk paa Fuc serratus, sjelden. Callithamnion (Llyngb.) Thur. C. corymbosum (Smith) Lyngb. Sublitoral paa gamle zosterablade 1 20 m. dybde, tem. £ Porphyra Ag. | | P. laciniata (Lightf.) Ag. 3 Litoral paa fjeldbund og store stene. | ΓΙ ΗΠ Erythrotrichia Aresch. E. ceramicola (Lyngb.) Aresch. Epifytisk paa sublitorale og litorale alger, mest paa Cor mium rubrum og Polysiphonia nigrescens. Goniotrichum Kitz. G. elegans (Chauv.) Le Jolis. Bpifytisk paa forskjelligelsublitorale alger, især paa Poly: phomia elongata. Pr Å ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 25 Phæophyceæ. | Halidrys (Lyngb.) Grev. Ἢ. siliquosa (L.) Lyngb. Almindelig sublitoral i 2—5 meters dybde. Ascophyllum Stackh. I nodosum (L.) Le Jolis. Alm. i litoralregionen, spredt 1 den øvre del af den sub- itorale region. Fucus (Turn.) Desne. et Thur. 7, serratus L. Litoral og i den sublitorale regions øvre del, alm. 7. vesiculosus L. Almindelig paa samme steder som de to foregaaende. Cutleria Grev. 13 ᾿ πη βάα (Smith) Grev. Sublitoral, den kjønsløse plante tem. alm.; kjønsplanten elden og kun i ganske unge exemplarer paa gamle zostera- lade. | De smaa, oprette, trichothallisk voksende kjønsplanter ar altid forsynede med en i forhold til sin egen størrelse eget stor hæftepude, der havde samme form og tilvækst- aade som den kjønsløse plante. Chorda (Stackh.) Lamour. >». filum (L.) Stackh. -— Almindelig litoral og sublitoral. | Spermatochnus (Kiitz.) R ke. Å påradosus (Roth.) Kitz. Almindelig sublitoral og litoral. EG Stilophora (J. Ag.) Rke. å rhizodes (Ehr.) J. Ag. | I den midtre del af litoralregionen. paa fjeldbund og epi- Fisk paa Fucaceer, alm. 26 Εν. 8: G88N Chordaria (Ag.) Rke. Ch. flagelliformis (Μ 11.) Ag. Sjelden 1 litoralregionens laveste del, paa fjeldbund. Leathesia (Gray) J. Ag. L. difformis (L.) Aresch. Epifytisk paa Polysiphomia migrescens og Ahmfeltia pliene, sjelden. Myrionema (Grev.) Kjellm. M. strangulans Grev. Epifytisk paa Enteromorpha-arter, 61 5]. G. sphacelarioides Derb. & Sol. Paa gamle zosterablade i 20 meters dybde, temmelig 5 Elachista Duby. E. fucicola (Velley) Aresch. Giraudia Derb. & Sol. I Almindelig epifytisk paa litorale Fucaceer. | E. stellaris Aresch. Pugill. 1. Exs. Aresch. Alg. Scand. no. 266. | Ikke sjelden, sublitoral, epifytisk paa Asperococcus bullosu og Spermatochnus paradoxus. Foruden de tidligere kjendte unilokulære sporangier vel assimilationsgrenenes basis havde næsten alle de af mig under søgte exemplarer plurilokulære sporangier paa assimilations grenenes midtre og øvre del. Disse sporangier er budt kegle formede eller cylindriske og bestaar af 2—5 celler i længden og 1 eller ved basis undertiden 2 celler i bredden. Dee 16—18 u lange og omtrent halvparten saa tykke. (Fig. 28 De udvikles paa følgende maade: | Først sker der en udbugtning paa assimilationscellens væg enten paa midten eller i en af enderne af cellen. Derpa afgrænses det unge sporangium ved en skaalformig eller skra væg og vokser ud lodret paa assimilationscellens længderetning F Senere kan der ved de først dannede sporangiers basis ul vikle sig flere, saa at der fremkommer smaa sori med rege å Γ 1898. ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 27 mnæssige mellemrum. Hver SOTUS kan enten være udvokset (ra midten af en enkelt assimilationscelle eller fra de tilstø- lende ender af to celler. I det sidste tilfælde, som er det Imindeligste, kommer mellemrummene mellem de enkelte ri til at svare til to assimilationscellers længde (fig. 1). De fertile assimilationsceller pleier under sporangiedannelsen | ske at dele sig ved tværvægge i flere celler. Paa samme maade som disse plurilokulære sporangier rekommer desuden unilokulære, ægformige eller ellipsoidiske jorangier. De er indtil 20 wu lange og 15 u tykke (fg. 4). Jeg har al grund til at tro, at denne form fra Tønsberg- orden er identisk med Elachista stellaris Åresch. Jeg har ἶ >»mlig paa Åreschougs exsiccat nr. 266, som jeg ved professor lytts velvilje har havt anledning til at undersøge, fundet |urilokulære sporangier af ganske den samme form og dan- »lsesmaade som den ovenfor beskrevne. Exsiccatets exemplarer stemmer ogsaa i alle andre karak- ἜΤ vel overens med mine præparater. Specielt vil jeg åmhæve som et karakteristisk kjendemerke den modsætning, τ finder sted mellem assimilationsgrenenes øvre og nedre (ler. Nedenfor det. sekundære vækstpunkt er cellerne ellip- sdiske eller næsten kugleformede, tiltagende i størrelse op- Der, med tydelig lagdelt væg. Disse celler naar sin endelige 5 else, længe førend væksten ophører ovenfor. I og oven- ἡ vækstpunktet er cellerne cylindriske eller svagt tøndefor- å tykkelsen aftager jevnt opover fra vækstpunktet, eller ml andre ord: de sidst dannede assimilationsceller er tykkere Θ᾽. de første. Paa ganske unge assimilationsgrene kan man dfor iagttage en skarp modsætning mellem de store, alle- ὡς næsten udvoksede basalceller og den smale øvre del, Si befinder sig i livlig celledeling (fig. 5). I udvokset tilstand har assimilationstraadene en tykkelse 130—40 u nedtil, medens de oventil kan afsmalne lige til SLO μ. ᾿ Paa nogle af Areschougs originalexemplarer af Flachista FÅ 28 H. H. GRAN. [No. 7 δι ἢ ταις. - Å stellaris Aresch., som jeg ved velvilje af br. professor Wit- trock har faaet udlaant til undersøgelse fra Riksmuseum ip Stockholm, har jeg ligeledes fundet interkalært-laterale sporan- gler, om end meget sparsommere end paa mine exemplarer og kun paa enkelte individer. Fremdeles har jeg havt anledning til at undersøge et exemplar at Elachista stellaris, som er fundet af Hansteen | i Vindefjorden i august 18911 og indleveret til universitetets botaniske museum. Ogsaa paa dette exemplar fandt jeg pluri- lokulære sporangier høit oppe paa assimilationsgrenene, lige som det i alle andre henseender stemte overens med mine! exemplarer. Derimod kunde jeg ikke finde nogen plurilokulære spo rangier paa de af Hansteen indleverede exemplarer af å chista stellaris 8. Chordæ Aresch. Elacmsta fracta n. sp. Fig. 6—7. E. luteofusca, in foliis Zosteræ putescentibus μῦς ἢ filis erectis inferne in basin abrupte, in apicem longe atte. nuatis, articulis latitudine in regione maximi incrementi dup! brevioribus, cetero duplo—4plo longioribus. Sporangia pi riloeularia partim oeylindrica interdum parce ramosa, e ba filorum orta, partim conica, e cellulis superioribus ΠΙΟΤῸ | excrescentla, quae ipsae in paucas cellulas partiuntur. | Sporangia unilocularia ignota. ᾿ , Denne art, som jeg kun har fundet en eneste gang på et gammelt zosterablad i 20 meters dybde, staar den for: gaaende meget nær. De paa assimilationsgrenenes øvre ἃς udvoksende sori af plurilokulære sporangier er mere urege mæssig anordnede paa assimilationscellerne, som 1 regelt under sporangiedannelsen ved tværvægge opdeler sig i fle celler. Den fertile del af assimilationsgrenene er 0 nog knækket eller bøiet. | Ἷ Den eneste væsentlige karakter, som skiller Ep fra El chista stellaris Aresch. er imidlertid- de plurilokulære spore 1 kfr. Hanst. Algereg. p. 356. Ἢ | πο 18983.] ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 29 1000. | 1 vier ved assimilationsgrenenes basis. Skulde det senere vise sig, at saadanne sporangier ogsaa kan forekomme hos E. stel- taris, maa Elachista fracta muligens inddrages under denne art. ] | Bemerkninger. Forekomsten af saadanne plurilokulære sporangier som de wenfor beskrevne har Reinke! anseet som slegtskarakter | or den af ham opstillede slegt Leptonema Rke., medens man 108 de ægte Elachista-arter kun har kjendt plurilokulære Spo- - angier, som udgaar fra assimilationsgrenenes basis. | De plurilokulære sporangier hos Elachista stellaris og fracta r meget lig dem, som Reinke har afbildet hos Leptonema seieulatum y flagellare Rke;* disse danner overgangen til - porangierne hos varieteterne a unciatum og 3 majus, hvor - ele assimilationscellens indhold omdannes til zoosporer. Hos Elachista fracta forekommer paa samme individ de | Ἢ slegten Elachista karakteristiske basale sporangier og de yr Leptonema karakteristiske interkalært-laterale; de pluri- kulære sporangiers stilling kan altsaa ikke længere benyttes m slegtskarakter. Men da denne karakter altsaa ikke er nstant, maa slegten Leptonema inddrages under Elachista. | lachista fasciculata (Rke.) major Rke. eptonema fasciculatum 8 majus Rke. - Tem. alm. sublitoral, fæstet tilstene, snegleskjæl og gamle - isterablade. | Ε Dictyosiphon (Grev.) Aresch. τς, foemiculaceus (Huds.) Grev. Almindelig litoral og i den sublitorale regions øverste del. | i Phloeospora Aresch. | | . subarticulata Aresch. I 20 meters dybde paa snegleskaller og gamle zostera- ade, sparsomt og i smaa exemplarer. Rke. Atlas Taf. 10. 90 H. H. GRAN. Asperococcus Lamour. Å. buliosus Lamour. Fra l/»—6 meters dybde 1 den sublitorale region, of ει epifytisk paa Phyllophora membramifolia. | Å. echinatus (Mert.) Grev. Litoral, epifytisk paa Fucaceer, alm. Desmotrichum (Kitz.) Rke. 1). undulatum (J. Ag.) Rke. Paa gamle zosterablade i den sublitorale region, sjelden D. balticum Kitz. | Fig. Kiötz. Tab. phye. VL L. 1 IP Fig. Rke. Atlas T. 12, 183. Sublitoral og litoral, paa gamle zosterablade, men hyp pigere epifytisk. især paa Ceramum rubrum og Polysiphoni nigrescens. | Chætopteris Kitz. Ch. plumosa (Lyngb.) Kitz. Paa skaller af Aporrhais i 20 meters dybde, sparsomt. Sphacelaria (Lyngb.) J. Ag. S. cirrhosa (Roth.) Ag. Almindelig litoral og sublitoral, epifytisk paa fors alger. Ectocarpus (Lyngb.) Kjellm. E. repens Rke. Algenfl. p. 42. Phycocelis reptans Kjellm. Handb. Paa gamle zosterablade og epifytisk paa or alg i den sublitorale region. E. terminalis Kitz. Sammen med foregaaende paa gamle zosterablade, me mere almindelig. E. tomentosus (Huds.) Lyngb. Litoral, epifytisk paa Fucus vesiculosus, sjeldalg E. ovatus Kjellm. i Hovedformen paa snegleskaller, f. arachnoidea Rke. (Å genfl. 43.) paa gamle zosterablade, begge sparsomt. Ἢ ba 93. ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 81 Å Sandrianus Zanard. 3 3. balticus Rke. Algenfl. p. 43. f. implexa mn. f. (fig. 8.) Denne form skiller sig fra hovedformen ved følgende sarakterer: I udvokset tilstand er den løsrevet fra sit sub- trat og indfiltret mellem andre alger. Rhizoider udsendes i 116 retninger. Foruden det normale grensystem med monopodial eller yseudodichotom forgrening forekommer adventivgrene, som dgaar ofte i 90 graders vinkel fra udvoxede cellers midtre, vre eller nedre del. De plurilokulære sporangier forekommer dels 1—5 1 rad aa de primære grenes akroskope side, dels paa adventiv- irenene ensidig eller spredt, 1 begge tilfælde siddende, dels adelig siddende eller paa en encellet stilk fra de ældre grene, :Iv repræsenterende omdannede adventivgrene (se fig. 8). I steril tilstand kan denne art være vanskelig at adskille ἃ visse former af Pylaiella litoralis 8 firma. | Kromatoforerne er linseformede, talrige i hver celle; de urilokulære sporangier er 1 regelen siddende, med krum vedakse, saa at de faar en skjæv form. | Forekommer 'tem. alm. i den sublitorale region sammen ed Asperococeus bullosus og Phyllophora membranifolia, ofte idfiltret mellem andre alger, som Sphacelaria cirrhosa. cæspitulus J. Ag. | Sjelden, i 20 meters dybde paa skaller af Aporrhais. fasciculatus Harv. Litoral, dels epifytisk især paa Oladophora rupestris, dels klipper. confervoides (Roth) Le Jolis. Sublitoral, paa snegleskaller og gamle zosterablade. I siliculosus (Dillw.) L yngb. Litoral og sublitoral meget almindelig. | ἢ ᾿ | | Ascocyclus Magnus. orbicularis (J. Ag.) Magnus. | Paa gamle zosterablade i den sublitorale region, alm. 32 H. H. GRAN. [No | Pylaiella Bory. ἅν. P. litoralis (L.) Kjellm. | B firma J. Ag. og y divaricata Kjellm. Litoral og sulitoral, men temmelig sjelden. Phæocladia n. g. Thallus 6 filis repentibus constat in apice et infra apicen| ramificantibus, veterioribus in crustam pseudoparenchymatican 1—3 stratorum cellularum, organis verticalibus destitutam, con crescentibus. Sporangia unilocularia transmutatione cellularum vegeta tivarum oriuntur. Sporangia plurilocularia ignota. Thallus bestaar af krybende cellerader, som forgrener si i og nedenfor spidsen og i de ældre dele danner en pseudc parenchymatisk, 1—3-laget celleskive uden vertikale organe Unilokulære sporangier opstaar ved omdannelse af vegetativ celler. Plurilokulære sporangier ukjendte. Ph. prostrata n. sp. Fig. 9—11. Thallus ambitu irregulari, diametro 1—3 mm., crassitudn 20—30 u, prope marginem uno strato cellularum constitutu cetero duobus vel rarius tribus stratis formatur. OCellulis veget tivis ellipticis 1. rotundate 4 — pluriangulatis, diametro 10—20 Sporangia unilocularia semiglobularia 1. ellipsoidea, di å metro circiter 20 mø, e cellulis superioris strati in varlis lot få orta verrucarum modo excrescunt. Celleskiven er af uregelmæssig omrids, 1—3 mm. i d meter, kun i nærheden af kanten l-laget; forøvrigt best: den af 2 eller sjeldnere 3 lag celler. De vegetative celler | seet ovenfra, i de frie, paa kanterne udgaaende grene ok idiske eller tøndeformede, forøvrigt mer eller mindre uregr mæssig kantede med afrundede hjørner, næsten isodiametris | 10—20 μ 1 diameter. pr | Celleskivens tykkelse er paa le sterile steder 20—301. Sporangierne findes saavel i midten som i kanterne I celleskiven; seet ovenfra er deres omrids cirkulær eller el)- | | " KM AEGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 33 tisk, ca. 20 u i diameter; de danner halvkugleformede ophøi- EE: tv ir ver over cellefladen og kan opstaa ved omdannelse af en | elle i det øverste lag eller af celler, som ikke har delt sig 7ed nogen horisontal skillevæg (fig. 10). Beskrivelsen er udført efter alkoholmateriale; da jeg ikke 1ar lagttaget algen i levende tilstand, kan jeg desværre ikke mgive kromatoforernes form. | Arten er i Tønsbergfjorden ikke sjelden paa re ZO- - terablade i 20 meters dybde. Chlorophyceæ. | Enteromorpha Link. 1. intestinalis (L.) Link. | I litoralregionen, ei 8]. 1 compressa (L.) Link. Almindelig i litoralregionen, epifytisk paa Fucaceer. . elathrata (Roth) Grev. Litoral, paa fjeldbund og epifytisk, almindelig. Pringsheimia Rke. . scutata Rke. | Fig. Rke. Atlas Tab. 25. Deser. Rke. Algenfl. p. 81. Sublitoral, paa gamle zosterablade, almindelig. Rhizoclonium Kitz. h Kochianum Kitz. Reinbold GClorophyceen p. 131. . ΕΝ dels epifytisk paa forskjellige alger (i unge Vviklingsstadier), dels indfiltret mellem dem. | Cellerne er 8—10 u tykke og 1'/9—4 gange saa lange. 4 Da rhizoidgrene mangler fuldstændig, burde vel arten ᾿ ἨΗ til Chætomorpha. (Kfr. Reinbold 1. ο.) Cladophora Kitz. Å neiali (Fl. Dan.) Kitz. Litoral, paa fjeldbund. (Vid.-Selsk. Forh. 1893. No.7. : 8 34 H. H. GRAN. | No ΟἹ. rupestris (L.) Kiötz ᾿ å | Litoral og 1 den sublitorale regions øverste del paa fjeld- “" bund. Ol. gracilis. Wittr. ἃ Nordst. Alg: exsice. nr. 119. | Sublitoral i 20 meters dybde paa skaller af Aporrhais, alm Kjellman har vist, at denne form ikke er identisk me Οἱ. gracilis (Griff.) Kutz. (N. Ish. Algfl. p. 379). Han imidlertid ikke givet den noget nyt navn, hvorfor jeg fore løbig opfører den under Ol. gracilis. CI. crystallima (Roth) Kitz. | I litoralregionen epifytisk paa Fucaceer og i litorale bassine Bolbocoleon Pringsh. B. piliferum Pringsh. Paa sublitorale alger, f. eks. Ceramium rubrum. Myxophyceæ. Calothrix Ag. C. confervicola (Dillw.) Ag. Sublitoral og litoral, epifytisk paa fortid. siger Οὐ. scopulorum Web. ἃ Mohr. Paa klipper i litoralregionens øverste del. Rivularia Roth. 1. atra Roth. Litoral paa klipper og større alger. Oscillaria Bose. O. subsalsa Ag. I litoralregionen paa lerbund ved udløbet af en bæk. | Spirulina Turp. S. tenuissima Kitz. pr | Med foregaaende ved udløbet af en bæk. | sl i I å Ἐ Hå . ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 35 Literaturfortegnelse. Agardh, J. G. Novitiæ Floræ Sueciæ ex Algarum familia. 1836. Akademisk afhandling . . J. Ag. Nov. reschoug, VJ. E. Algarum minus rite cognitarum pugillus primus. 1842. Linnæa . . Aresch. Pugill. 1. Phycearum, quæ in maribus Scandinaviæ erescunt, enumeratio. I. Sectio prior, Fuca- ceas continens. 1847. Nova acta regiæ socie- tatis scientiarum Upsaliensis. V.13. Aresch. Phyc. Scand. Algæ Scandinavicæ exsiccatæ, quas adjectis characeis distribuit...... Seriei novæ Fasc. ES EE EE Aresch. Alg. Scand. 3erthold, G. Beitråge zur Morphologie und Physi- | ologie der Meeresalgen. 1882. Pringsheim,N.: Jahrbicher fr —wissenschaftliche Botamik, SEE -ς Berth. Morph. u. Phys. Ueber die Vertheilung der Algen im Golf von Neapel. 1882. Mittheilungen aus der 200- logischen "Station zu Neapel. Vol. III. Berth. Alg. Neap. kman, F. L. Bidrag till kånnedomen om Skandi- naviens hafsalger. 1857. Akademisk afhand- NAS AL] NG Ekm. Skand. Hafsalg. ngelmann, Th. W. Farbe und Assimilation. Bota- nische Zeitung 1883 . . . . Engelm. Bot. Zeit. 1883. alkenberg, P. Die Meeresalgen des Golfes von Neapel. 1879. Mittheilungen aus der Ζοοίο- gischen Station zu Neapel. Vol. I. Falkenb. Meeresalg. 5116, M. Contribution to Knowledge of the Marine Algæ of Norway. I. East Finmarken. 1890. Tromsø Museum Aarshefter XIII. . Foslie Contrib. I. nsteen, B. Algeregioner og Algeformationer ved den norske vestkyst. 1892. Nyt magasin for naturvidenskuberne. B. XXXI1I . . . Hanst. Algereg. 3% 36 H. H. GRAN. Hauck, F. Die Meeresalgen Deutschlands und Oesterreichs. 1885. L. Rabenhorst's Krypto- gamen-Flora. B. II 4 ΝΣ Hauck Meeresalgen. Kjellman, F. R. Ueber die Algenvegetation des Murmanschen Meeres an der Westkiiste von Nowaja Semlja und Wajgatsch. 1877. Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis 5. 3. Volumen extra ordinem editum. Kjellm. Algenv Murm. Meer — Ueber Algenregionen und Algenformationen | | im östlichen Skager Rack nebst einigen Be- merkungen iber das Verhåltniss der Bohus- lånisehen Meeresalgenvegetation zu der nor- wegischen. 1878. Bihang till Kgl. Sv. Ve- | tenskabs-Akademiens Handlingar. B.5. No.6. Kjell Algenreg -- Norra Ishavets Aleflora. 1883. Vega-Expe- | dittonens vetenskapliga iakttagelser. B. 3. Kjellm. N. Jen Algfl. — Handbok i Skandinaviens Hafsalgflora. I. Fueoidé». 1890: 2 μι το SEE Kjellm. Handbol Kleen, E. Om Nordlandens högre hafsalger. 1874. Öfversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar 1874 mo. 9. . . .. Kleen. Nordl. Al; Kitzing, F. T. Tabulæ phycologicæ. 1845—71. Kitz. Tab. phy Oltmanns, Fr. Ueber die Cultur- und Lebensbe- dingungen der Meeresalgen. 1891. Prings- heim, N. Jahrbicher fiir wissenschaftliche Bo- ak B230 OSEN Oltmanns Lebensbedin; Reinbold, Th. Die Chlorophyceen (Grintange) der Kieler Föhrde. 1891. Schriften des naturw. Vereins f. Schlesw. Holst. B. 8. Reinbold Chlorophycee, Reinke, J. Algenflora der westlichen Ostsee deut- schen Antheils. 1889. /Sechster Bericht der Kommission zur Untersuchung der deutschen Mere 14 Kill 2 JO NSR Reinke, Algen 4 108] ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJORDEN. 31 einke, J. Atlas deutscher Meeresalgen. H. 1—3. 0 ἀφ ων. Reinke, Atlas. 3senvinge, L. Kolderup. Undersøgelser over ydre Faktorers Indflydelse paa Organdannelsen hos Planterne. 1888. Akademisk Afhandling. Rosenvinge, Organdann. Vittrock, V. B. & Nordstedt, 0. Algæ aquæ duleis exsiccatæ præcipue Scandinavicæ, quas ad- jectis algis marinis chlorophyllaceis et phy- cochromaceis distribuerunt. Fasc. 1—21. 1500 EE Wittr. & Nordst. Ale. exs. Forklaring til figurerne. Elachista stellaris Aresch. 1. Stykke af en assimilationsgren med tre sori af pluri- lokulære sporangier. 380, . Plurilokulære sporangier i forskjellige udviklings- | stadier. 420, - 4. Stykke af en assimilationsgren med unilokulære spo- | rangler. +20, 099. En ung assimilationsgren med den nederste del af en ældre. 49. Elachista fracta n. sp. 4416. Stykke af en assimilationsgren med plurilokulære sporangier, som tildels er udtømte. +20. 7. Basaldelen af en ældre og en yngre assimilationsgren med plurilokulære sporangier. +90. 98 H. H. GRAN. ALGEVEGETATIONEN I TØNSBERGFJ. | EEE NE «οἰ στ “ον 2 Ectocarpus Sandrianus Zan. B. balticus Rke. 1. impleza. Fig.8. Ældre gren med en adventivgren og et adventir udvoksende plurilokulært sporangium. 230, Phæoeladia prostrata n. 5}. EE Fig. 9. Endel af thallus med sporangier, seet ovenfra. 15 — 10-11. Tværsnit gjennem thallus. 440. (Trykt 3 Mai 1893.) pr »-- : βοζοῖς. Forhandt. 7693, NeT. T—- ry ι εἰ. ᾿ ὃ : å M Lyngs fith AÅnst. Gristianta. ὁ. Elachista stellarts Areseh. 6-7. Elachista fracta n. sp. pus Sandrianus Κατ. unplexa. 2-11. Fhæveladia prostrata n.sp. ὁ ybwad τ ur øggers bogtrykkeri Christiania å suanidinsalte » . RT å AS W. Br på σε. D Ὁ = Br) er RD -- ft Q sit ft kor 80 ΕἾ — E 4 ο ἰδ 2 τὰ a — Φ og mn οὶ τῶ ὦ, Ω͂ Q ge) δ ᾿ς » ΄ ES an1a I commission hos Jacob Ὁ fogle ᾿ ogle guanidinsalte dr. Knut T. Strøm å (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 8) Christiania I eommissivn hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1393 > “πὸ. . ——— τιν 5-ὸὕ]....- erd 0616 guanidinsalte. Af Knut T. Strøm. (Fremlagt i den math.-naturv. klasse 3 februar 1893 af hr. Hiortdahl.) Guanidinkromater. I. Normalt guanidinkromat. - (CHsN3).H2CrOa. Ved at sætte kromsyre til en opløsning af guanidinkarbonat iltil neutral reaktion erholdtes en gul oplesning, der ved ind- (mpning gav små, nåleformige, gule krystaller af det normale tmidinkromat. Saltet indeholder ikke krystalvand og forbliver il ophedning til 1059 uforandret. | En analyse gav felgende resultat: 0.547 gr. gav 0.176 gr. Cr2Os. Beregnet for: Fundet: (CH; N3)2H2CrOa. Cr = 92.16 % 22.09 900. 2. Guanidinbikromat. (CHzN3)aH2Cr2Qm. | Ved til en opløsning af det normale salt at sætte kromsyre perefter forsigtig inddampe oplesningen erholdtes bikromatet 4 KNUT Τ. STRØM. i smukke, gulrøde, glinsende krystaller. let opløseligt i vand, indeholder ikke krystalvand og forblive ved ophedning til 110" uforandret. Å En analyse af det flere gange omkrystalliserede salt ga følgende resultat: — 0.732 gr. gav 0.3321 gr. Cr2Q3. Beregnet for: Fundet: (CHzN3)2H2Cr2Qm. Or 2.3116 % 31.13 %. Det af Delitsch* beskrevne men ikke analyserede salt : bikromatet. Guanidinferroeyanid. (CHsNz)4HaFeCyg + 2H20. Guanidin danner med ferrocyanvandstofsyre en vel kara teriseret forbindelse, der er en ret interessant tilvæxt til ikke så mange før beskrevne organiske ferrocyanider. | Til en opløsning af guanidinkarbonat sattes ferroeyanvar stofsyre til svag sur reaktion; under stærk kulsyreudvikli erholdtes en grønblå vædske, der ved ophedning blev mørke! og udskilte et blåt bundfald. FEfterat dette var frafiltreret, vædsken noget inddampet på vandbad, erholdtes en gul, alkal! reagerende opløsning, der hensattes til krystallisation. Sal udkrystalliserede i gule krystaller, der gjentagne gange υ omkrystalliseret?. | I Lpr Ck"(2r1X. 60 2 Krystalsystemet er monoklint. a:b:c=0.7335 : 1 0.9666 2 =40"52 De optrædende former er: 0= 111 =P ρ'Ξξ 10 =P RN) "-- q ΞΞΙ1 ἘΞ ΡΟ- σξ 1 SG Krystallerne er tavleformede efter basis. På 4 krystaller måltes følgende vinkler; ὧτ NOGLE GUANIDINSALTE. — Analyserne gav følgende resultater: 1.050 ør. ophededes meget forsigtig ved 1059 indtil kon- tant vægt; vægtstabet var 0.074 gr. | | Efterat krystalpulveret var fuldstændig dekomponeret ved lødning, erholdtes af en saltsur opløsning 0.170 gr. Fe2Os. 0.100 gr. anvendtes til kvælstofbestemmelse efter Kjel- ahls af v. Asböth modificerede methode; der erholdtes 0.0504 fr. N. Beregnet for: Fundet: (CHsN3)4HaFeCygs + 2H,0. Fe = 11.46 "Vo. 11.34 Oo. N' == 51.70 -- 50.40 - H20 = 7.36 - > 7.05 - | Guanidinferrocyanid danner smukke, gule krystaller, der er eget let opleselige i vand, uopleselige i alkohol. Dets reak- mer ligner i alt væsentlig det gule blodludsalts; dog vil en ndig oplesning af saltet ved at udsættes for lysets indvirkning art vise sig uholdbar, idet der finder dekomposition sted under (mnelse af bundfald . Guanidinselenat. (CHsN3)2HySeOa. «Til en opløsning af guanidinkarbonat sattes selensyre indtil utral reaktion; den filtrerede vædske inddampedes til stærk incentration og hensattes over svovlsyre i exsiccator. Først n Målt: Beregnet: pa = 110 : 100 2 360 4' 35% 50 ea 170013: ἢ Gi30*79:52 --- ΠΕ == bl 3 OL 3 64 29 --- ἘΦ ΊΞΞΞΙ ΕΠ OO1 7. 81» 48 --- "6 ΘΠ STE NG 03842 33 43 po St {1 1-64 56 64 32 qa-— Ὁ11. τ ΟἹ 2 92 30 92 50 qe = 011 : 001 4 43 49 43 35 Th Hiortdahl: 6 KNUT T. STRØM. efter nogen tids forleb udskiltes skjælformede krystaller, de afsugedes moderluden og omkrystalliseredes. 4 En analyse gav følgende resultat: 0.2165 gr. gav 0.0337 gr. N. Beregnet for: Fundet: (CHsN3)2H2SeOa. N = 15.97 9,0. 15.57 %. Saltet indeholder ikke krystalvand og forbliver ved ophet ning til 1209 uforandret. | Det er overordentlig let opleseligt i vand; af en konce treret vandig opløsning kan det udfældes ved tilsætning : absolut alkohol, hvori det er uopløeseligt. Guanidinsalieylat. CH;N30C7Hg03. Ved til en opløsning af guanidinkarbonat at sætte salicy syre indtil neutral eller svag sur reaktion erholdtes en svi rødfarvet vædske, der inddampedes og hensattes over svovlsy i exsiccator. Der udskiltes smukke, svagt rødlige, i bundt sammenhængende krystaller, som efter et par omkrystallisation analyseredes med følgende resultat: 0.200 gr. gav 0.0427 gr. N. Beregnet for: Fundet: CHsN307H303. N = 21.37 %. 21.35 900. Saltet, der ikke har krystalvand, smelter ved 171 og å i komponeres ved lidt høiere temperatur. Det er let opløseligt vand og alkohol; dets reaktioner ligner alkalisalicylaternes. NOGLE GUANIDINSALTE. Guanidinbenzoat. CHsN3C7Hg05. | Dette salt fremstilledes på samme måde som salicylatet. | En analyse gav felgende resultat: 0.8129 gr. gav 0.0725 gr. N. | | Beregnet for: Fundet: | CHsN3C7Hg 05. | | N = 23.20 9%. ἘΠ ra i i | Saltet, der ikke har krystalvand, smelter ved 216" og de- kuponeres ved noget høiere temperatur. Det er meget let jøseligt i vand og udkrystalliserer af en vandig opløsning i sælformede krystaller. Også opleseligt i alkohol, af hvilken esning det udkrystalliserer i nåleformede krystaller. ER Trykt ? april 1893. ai FEE over lorges Ascidiae simplices Ἢ ' Af Johan Kiær - : | Med 4 plancher og english descriptions of the new and unknown species å * HL -ANG å 3 ) 4 ag - > , E og | EG å å (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 9) | on | Christiania Ἢ JF ΕἸ commission hos Jacob Dybwad OA W. Brøggers bogtrykkeri å EG ἘΣ 1898 EE | Ὁ» gå Fl “Ἢ Af på ye) Oversigt over Norges Ascidiae simplices Vo, Af Johan Kiær (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 9) PN SMS) se EV be τ Ὁ Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1893 Ἀδὰ πεν - å 4 ER E ως TM 4 ΓΞ ! ΑἹ ἢ ad Å ti! Å Å F ; å i τ vi tå ᾽ ) i I i å å Σ ΜΝ : ὯΝ τ ᾿ gs - ἘΝ τὶ å 2 | or ν " ν᾿ κ- Ὁ Ἂ å » ad å 4 å - ἃ or i υ» ως. va Dversigt over Norges Ascidiae simplices. Af Johan Kiær. (Fremlagt i mødet 17 februar 1893 af hr. Collett.) ΓΤ, οτίοιοι til foreliggende arbeide er med stor imøde- sommenhed bleven mig overladt af bestyrerne af landets oologiske museer. Uden OChristiania zoologiske museums samling, indeholdende de af professor M. Sars indsamlede iscidier, og især Bergens museums særdeles righoldige sam- ing, resultatet af mangfoldige års skrabninger ved Vest- andet, vilde min oversigt være bleven meget ufuldstændig. Jet er mig derfor en kjærkommen pligt herved at bringe rofessor R. Collett og Bergens zoologiske museums besty- else, specielt dr. Appellöf, endvidere konservatorerne Sparre- ichneider, Storm og Helliesen min forbindtligste tak for eres imødekommenhed og velvilje. I dette arbeide er des- Υ den nedlagt resultatet af mine egne undersøgelser 1890 og 1 1 Sognefjord og ved Espevær udenfor Bømmeløen. Christiania i januar 1898. 1* 4 JOHAN KIÆR. Å (No. ὁ Fortegnelse over den benyttede literatur. Alder, J. Observations on the British Tunicata. (Annals and Mag. of Nat. History. 3 Ser. Vo XI. 1868. Pag. 152.) Beneden, P. J. van. Recherches sur Pembryologie, Vana tomie et la physiologie des Ascidies simples. (Memoires de Academie Royale de Belgiqu: Tom. XX. Bruxelles, 1847.) Cuvier. Mémoire sur les Ascidies et sur leur Anatomie. (Memoires du Mus. d'hist. nat. Tome II. 181. Pag. 10.) | | Danielssen, D. C. Beretning om en zoologisk reise, å tagen i sommeren 1857. | (Nyt Mag. f. Naturvidensk. Bd. 11. Pag. 48) Drasche, Freih. v. 1. Ueber einige Molguliden der Adr (Verhandl. d. k. k. zoolog.-botan. Gesellschaft Wien. Bd. XXXIV. Pag. 159. Wien 1885.) — 2. y»DPunicaten* in ,Die Qesterreichische Pola | station Jan Mayen. —Beobachtungs-Ergebnisse Bd. ITT. Pag. 101. Wien 1886. Eschricht. Anatomisk beskrivelse af Chelyosoma Macla anum. (Kongl. Dansk Vidensk. Selskabs naturvidens og mathem. Afhandlinger. IX. Del. Kjøbenha| 1842.) | Fabricius, O. Fauna Groenlandica. Hafniae et Lipsit 1780. er | Forbes a. Hanley British Mollusca. I. London 18958. Grieg, James Å. Undersøgelser over dyrelivet i de ve landske fjorde. I. Moster. | (Bergens museums årsberetninger, 1887.) pt | ὴ | DE ἊΝ » I an Ἄδα N - QVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 5 | Gu unnerus, J. E. Søe-Pungen (Tethyum sociabile) fuldstæn- 2 dig beskreven. ; (Det Trondhjemske Selskabs Skrifter. 3die Del. Kjøbenhavn 1765.) Hancock, Albany. On the larval State of Molgula; with De- seriptions of several new species of simple ascidians. (Annals and Magazin of Nat. History. 4. Ser. | “Ἢ Vol. VI.) Heat, Alice. On the Structure of the εἰ χει and the | Endocarp in the Tunicata. (Proceedings of the Lit. a. Philos. Soc. of Liver- pool. 1883. Pag. 185.) Heller. 1. Untersuchungen iber die Tunicaten ἃ. Adri- Ἴ atischen Meeres. 1. Abtheil. | p (Denkschr ἃ. kais. Akad. ἃ. Wissenschaften. — | Math. Naturw. Classe. Bd. 34. 2. Abth. Wien hp Å - " al R ne TR le EE “ i Øl 00197. Pag. 1) | - 2. Untersuch. iber d. Tunicaten ἃ. Adriat. Meeres. EG 2. Abtheil. V | (Ibidem. Bd. 34. 2. Abth. Wien 1875. Pag. 10%.) 9 — 3. Untersuch. iber d. Tunicaten ἃ. Adriat. Meeres. Å 3. Abtheil. (Ibidem. Bd. 37. 1. Abth. Wien 1877. Pag. 241.) — 4. Beitråge zur nåheren Kenntniss d. Tunicaten. (Sitzungsberichte ἃ. math.-naturw. OL d. kais. Akad. d. Wissensch. Bd. 77. 1. Abth. Wien 1878. Pag. 83.) | — δ. Die OCrustaceen, Pycnogoniden ἃ. Tunicaten d. k. k. oesterreich.-ungar. Nordpol-Expedition. ε. (Denkschr. ἃ. k. Akademie ἃ. Wissensch. Math.- | — Naturw. Classe. Bd. 35. Wien 1878. Pag. 25.) ΗΝ W. Α. 1. Notes on British Tunicata with De- | ᾿ seriptions of new Species. I. Ascidiidae: (Linnean Society's Journal. Zoology. Vol. XV. 1880. Pag. 274.) ἃ Sorby, Ο, 2, On the Ascidians collected on the Ε. 6 JOHAN KIÆR. No ) coast of England during the cruise of Rv Yaeh Glimpse* in the year 1881. | (Ibidem. Vol. XVI. 1881. Pag. 527.) | Herdman, W. Å. 3. Report on the Sc. Result. of Voyde of Challenger. Zoology. Vol. VI. Tunicata. Lor don 1882. | — 4. Å revised Classification of the Tunicata wit Definitions of the Ordres, Subordres etc. and an: lytical Reys to the species. (Linnean Society's Journal. Zoology. Vol. XX XII Julin. Archiv de Biologie. II. 1881. Pag. 60. Kiökkenthal ἃ Weissenborn. Ergebnisse eines zoolo Ausfl. an die Westkiste Norwegens. (Jen. Zeitschr. får Naturwissensch. Bd. ΧΟ 1886.) Kupffer. 1. ,Tunicata" in ,Jahresbericht der Commissi: zur wissensch. Untersuch. d. deutsch. Meere in Ki 1872—73". 9. og 3. Jahrg. Berlin 1875. Pag. 19 -= 2. p»lunicata* in ,Die zweite deutsche Nordpole fahrt". Bd. IL. Wissenschaftl. Ergebn. Leipz 1874. Pag. 244. | Lacaze-Duthiers, H. de. 1. Histoire des Ascidies sn! ples des cotes de France. I. (Archiv de zoologie exp. et gener. Tom. I Paris 1874.) å — 2. Histoire des Ascidies simr les des cotes de Fran II. -(Tbidem.- Tom: VL Pas 180) — ἃ Delage, Yves. 3. Etudes anatomiques et ze logiques sur les Uynthiadees. (Fbidem. - Ser, II. Tom. VIL 18890 Lamarck. Histoire naturelle des animaux sans vertébr Tøm. AT, Paris 1816: ; | Leche, W. Ofversigt öfver de af svenska expeditioner till Novaja Semlja och Jenisei 1875 och 18% 1 samlade hafsmollusker., | å OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. ἥ (Kongl. Svensk. Vet. Akad. Handl. Ny Följd. Bd. 16. 1878.) Hen, C. Systema naturae. Tom. I. Pars VI & VIL Mac Leay, W. S. Anatomical Observations on the Natural Group of Tunnicata with the Descriptions of three Species collected in Fox Channel during the late Northern Expedition. (The Transactions of the Linnean Society of London. Vol. XIV. London 1825. Pag. 527.) M'Andrew, R. & Barrette, L. List of the Mollusca ob- served between Drontheim and the North Cape. (Annals and Mag. of Nat. History. 2. Ser. Vol. 17. 1856. Pag. 378.) Å Miller, 0. F. 1. Zoologiae Danicae Prodromus. Hauniae ᾿ 1776. — 2. Zoologia Danica seu animalium Daniae et Norvegiae rariorum etc. Fasc. I-IV. —=Hafniae 1777—1806. (Fasc. IV udgivet af Rathke.) f Møller, H. P. C. Index Molluscorum Groenlandiae. Haf- å niae. 1842. ᾿ς Norman. Shetland Final Dredging Böpom ὁ Part IL (Report of the British Association for the Ad- ol | vancement of Science. London 1869. Pag. 302.) tasch, H. Naturhist. Notitser fra en Reise i Sommeren 1833. Å (Mag. f. Naturvid. Bd. 12. 1836.) Rathke, I. Se Miller No. 9. 4 Poule, Louis. 1. Recherches sur les Ascidies simples des | cötes de Provence. — Phallusiadées. (Annales du Mus. d'hist. nat. de Marseille. Z00- logie. Tom. II. Marseille 1884—85.) — 2, Recherches sur les Ascidies simples d. cötes de PG - Provence. — Oynthiadées. | (Annales d. sciences naturelles. Zoologie, Tom, XX. Paris 1885.) | 8 JOHAN KIÆR. ΙΝ Roule, Louis. 8. Revision des espdces de Phaliusiadée: de cötes de Provence. Å (Recueil Zoologique suisse. Ser. I. Tom. IT. 1886. Sars, M. 1. Reise 1 Lofoten og Finmarken. (Nyt Mag MERE τ Te ἐκ ΝΣ KM QVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. ω Ων» "δ (Mittheilung. aus d. zoolog. Station zu Neapel. Bd. IV. Leipzig 1883.) Prat stedt. 5. Ascidiae simplices fra det stille Ocean. | (Videnskab. Meddel. fra Nat. Foren. i Kjøbenhavn for 1884—86. Kjøbenhavn 1884 —87.) 6. Kara-Havets Søpunge (Ascidiae simplices). | (Dijmphna-Togtets zool. botan. Udbytte. Kjøben- | havn 1887.) . PES Verrill, Ο. E. 1. Descriptions of some imperfectly known | 3 1 and new Ascidians from New England. ΕΣ (American Journal of Science and Arts. Ser. III. ΕΟ 1871.) 2. Recent Additions to the Molluscan Fauna of New England. (Ibidem. Ser. IIT. Vol. III. 1872.) 3. Notize of recent Additions to the Marine In- vertebrata of the Northeastern Coast of America. (Proceedings of the United Stat. Nat. Mus. Vol. II. 1879.). ἃ Rathbun. 4. List of Marine Invertebrata from the New Englands Coast. (Ibidem. Vol. IT. 1879.) ner, N. Die wirbellosen des weizen Meeres. Bd. 1. Leipzig 1885. 10 JOHAN KLÆR. Oversigt over de tidligere arbeider, der handler om Norges Ascidiae simplices. Den første, der nævner noget om Norges Ascidiae simplice er den lærde biskop Gunnerus, der 1 1765 fremkom med e afhandling om ,Søe-Pungen (Tethyum sociabile), fuldstænd: beskreven*. Af beskrivelse og afbildninger fremgår tydelig! at det er Ciona intestinalis Lin., som han hermed mene Afhandlingen har ingen synderlig interesse, uden forsåvi den viser, hvor ukjendt havets lavere dyreverden endnu va og hvor vanskelige og usikre de første forsøg på at trøng ind 1 dette terra incognita naturlig måtte blive. | Fra nu af gik dog udviklingen med raske skridt for si 11 år etter udkom 0. F. Miillers ,Zoologiae Danicae Pr dromus* og i 1788 første bind af ,Zoologia Danica hvis 4de og sidste bind blev udgivet af Rathke i 180 nZoo0logia Danica" er et epokegjørende arbeide, baseret ἢ omhyggelige undersøgelser af den marine fauna især Wi Norges kyst, hvor Drøbak var forfatterens hovedstation. H stor masse nye former blev beskrevet og afbildet på omhy geligt udførte, kolorerede plancher, som især giver dette å beide sit værd for den, der skal studere vort lands tunice fauna; thi beskrivelserne er som alle ældre beskrivelser | ascidier uhyre vanskelig at få noget udaf, baserede som ἡ er kun på ydre, svævende karakterer; men afbildningerne || somoftest karakteristiske nok til, at man ved deres hjæ kan slutte sig til, hvad der menes. 0. F. Miller og Rath. beskriver i ,,Zoologia Danica" følgende Ascidiae simplices: | 1. Acadia mentula. 2. — — conchilega. ὃ. — prunum. 4. -- rustica, Lin. δ. — — φθΉΟ80. 6. — — a8persa, 393] OvVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES 11 7. Asadia camna. 8. -- corrugata. 9. — lepadiformis. 10. — — orbicularis. ΕἸ. — Ἀ parallelogramma. 12. — — patula. 13. — — scabra. 14. — — virginea. 15. — — aggregata. 16. -- COMpressa. 11. -- — echinata, Lin. 18. — — gelatina. 19. — — pyriformis. 20. — — tubularis. Alle disse er, med undtagelse af Å. echinata, Lin. og Å. istiea, Lin., novae species. Af disse er der flere, som jeg jor er ΟΝ opfattet galt af nyere zoologer. Således Å. funum, som jeg antager for Å. obliqua, Alder, Å. venosa, som g tror ikke er Øen senere beskrevne Å. venosa, men sand- Mevnte arter. . Dog er dette næsten τι π til «re resultater herom kan man vanskelig komme, så jeg Å e har villet røre noget ved de gamle, kjendte navne. erimod har jeg bragt det fuldkommen på det rene, at 4. regata ikke er den art, som de nyere zoologer beskriver der dette navn, men en ganske forskjellig arktisk form, T å kun M. Sars synes at have kjendt til. 4. corrugata er € | varietet at UC. intestinalis, Lin 4. gelatina er antagelig lig | Clavellina. Å. orbicularis, compressa og tubularis er umulige ΤῊΝ med nyere beskrevne arter; måske er Å. tubu- fis den af mig beskrevne Polycarpa libera, men kan ligeså | lt være en Eugyra eller Molgula. De øvrige beskrevne er er let gjenkjendelige og har bevaret sine navne. Siden 0. F. Millers og Rathkes tid er literaturen over | “" spredt i en række reiseindberetninger og i Nl 19 JOHAN KLÆR. lignende, hvor de observerede Tunicater er opregnede | 1 men med andre dyregrupper. M. Sars har leveret det vig tigste. Det betydningsfuldeste arbeide, som vedrører no Ascidiae simplices, er ubetinget Kupffers; han leverer nemli udmærkede beskrivelser af alle de observerede arter. Tel 1833. H. Rasch nævner en del arter fra en reise i 18 da til Nyhellesund (2 mil fra Christianssand), Mandal og Solsvil nemlig: skal omtale disse arbeider i kronologisk orden. 1. Ascidia lepadiformis, Ὁ. F. M. 2. — prunmum, Ὁ. F. M. 3. — — corrugata, Ο. F. M. 4 — — parallelogramma, O. F. M. δ --: rustica, Ὁ. F. M. 6 — — ampulloides (Ὁ). {. — —-venosa, Ο. F. M. 8. --ὀ gelatina, Ο. F. M. 9 > δ ΕΣ PIM. 10 — — mitestinalis, Lin. 1851. M. Sars opregner i sin ,Reise 1 Lofoten og Fi marken* følgende arter: 1. Ascedia mentula, Ο. F. M. 2. — — mtestinalis, Lin. 3 — — parallelogramma, O. F. M. 4 — — patula 0. F. M. (= δὲ: aggregata, R.) Ὁ. — — spec. (antagelig = Polyc. Finmarkiensis nov. £ 5) 6. — — pyriformis, R. — - 7 — — conchilega, 0. F. M. (=- Microc. glacialis M. 8 — — echinata, Lin. 4 9 — — monoceros, H. P. Οἱ M. (= δὲ rustica). Ai 10. ---ὀὀ Lovenii, Koren & Danielssen (= den af sen forfattere beskrevne Si. aggregata). Sa 1858. Enkelte tilføielser og rettelser til denne ført nelse giver M. Sars 1 , Bidrag til en skildring å » ΟΣ ᾿. Få ; P SJ p » Do Va 398. ] på ovERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. ΤΌ ME kfenne ved Norges nordlige kyst"; her opregner følgende species som hørende til vor arktiske fauna: 1. Ascidia mentula, Ὁ. F. M. E Ε ᾿ 9 — — imntestinalis, Lin. Ξ 85. --- m»arallelogramma, Ο. F. M. 4. — 8pec., som M. Sars anser for Å. virginea, men som jeg tror snarere er lig 4. complamata. 5. Cynthia aggregata, R. (44. patula i hans reisebeskrivelse). | 6. — rustica, Lin. | | 7 -- echinata, Lin. | 8 — gutta, Stimpson (= Polycarpa Finmarkiensis | nov. Sp.). | 9 — Loven Kor. & Dan. (= Traustedts St ag- gregata). 11. Molgula siphonalis, M. 8. | 12. Glandula tubularis, R. (= Polycarpa libera nov. sp.). 18. — glacialis, M. ὃ. er lig A. conchilega i hans E forrige arbeide (= Microcosm. glacialis, M. S.). 14. Pelonaia villosa, M. S. (= P. corrugata, Forb.). Chelyosoma Mac Leayanum, Sow. & Brod. | | 10. — — pyriformis, R. | ) "ἜΝ ee 1856. M'Andrew og Barette har som resultat af sine srabninger ved Norges nordvestkyst leveret en ,List of the dllusca observed bethwen Drontheim and the North Cape*, ori følgende arter nævnes: i = Sad 7 midt GE - å Eg 1. Ascidia virginea, 0. F. M. (måske = 4. complanata, Fabr.). å Cynthia limacina, Forbes. | — — aggregata, R. å Å Pellonaia corrugata, Forbes. | 1887. Dr. Danielssen fandt på sin reise i Finmarken fisende species: Å Η - Ascidia mentula, 0. F. M. ἢ ἢ 1 ] V 18 2. -- intestinalis, Lin. 3 pyriformis, R. 14 ἴα 5) -ὀ echinata, Lin. 6. — + monoceros, H. P. C. M. (= Si. rustica, Lin), 7. Pelomaia corrugata, Forb. 8. Molgula tubulosa, Forb. (antagelig = Polyc. τ | 1862. I ,Geologisk og zoologisk reise 1 sommeren 1862 beskriver M. Sars BØIOn den af ham før fra | Cynthia. 1870. FEndvidere angiver M. Sars følgende Ascidiae si plices som fundne i Christianiafjorden: | 1. Pelomaia corrugata, Forb. 2. Cynthia grossularia, v. Ben. 5) -- tuberosa, Mac Gill. (= Polye. pomaria, Sav.). 4 --ὀ Χ scabriuscula, M. 8. (antagelig = Polyce. p Bb. Ascidia obliqua, Ald. 1874—7%. I flere bidrag til kundskaben om Thron hjemsfjordens fauna meddeler Storm, at han har observer følgende ascidier: 1. Aseidia mentula, 0. F. M. eee ND -- chrystallina, Forb. JOHAN KLÆR. Ascidia conchilega, Q. F. M. ἀμ ΘΗ M. glaeialis nov. Sp.). maria, Sav.). | venosa, Q. F. M. rustica, Lin. parallelogramma, 0. F. M. conchilega, Ὁ. F. M. intestinalis, Lin. | PE - ] 3 — ovvrsteT OVER NORGES «ASCIDIAE SIMPLICES. 15 sr Commision zur wissensch. Untersuch. der deutsch. Meere, E Ὁ. 18“ redegjør for de fundne Ascidiae simplices. Flere eder ved Norges syd- og vestkyst blev undersøgte, således -rendal, Sølsvig og Glæsvær. Følgende arter angives fundne ad Norge: | Ciona camina, O. F. M. — — imntestinalis, Lin. Phallusia mentula, Ὁ. F. M. — virgimea, Ο. F. M. τον prunum, Ὁ. F. M. — conchilega, Ο. F. M. — patula, Ο. F. M. — pustulosa, Alder. ll ae se σον, Corella parallelogramma, Ὁ. F. M. 10. Molgula occulta, Kupffer. 11: --- arenosa, Alder & Hanc. 12. Pelonaia corrugata, Forbes. + Som jeg allerede har nævnt, er Kupffers arbeide vigtigt grund af de gode beskrivelser, der nøiagtigt omhandler ge indre anatomiske forhold. 1881. Julin omtaler i et histologisk arbeide følgende aidier fra Lervik i Sognefjorden: ΕΙ 1. Οὐγοίία parallelogramma, P. F. M. | 2. Ascidia scabra, Ο. F. M. | 3. Phailusia mentula, 0. F. M. 4. — venosa, Q. F. M. 1886. W. Kiikkenthal og B. Weissenborn foretog under- S jelser i Alværstrømmen i nærheden af Bergen og indsam- lea følgende arter: ᾿ 1. Οἴομα intestinalis, Lin. 2. Phallusia mentula, O. F. M. 3. — virginea, Ο. F. M. 4. — prunum, O. F. M. δ — conchilega, Q. F, M. 10 JOHAN KIÆR. 6. Phallusia patula, Ο. F. M. ΤᾺ -- pustulosa, Alder. 8. Corella parallelogramma, O. F. M. 9. Cynthia pomaria, Sav. 10. — 35, — Herdman, no, 4, pag, 591. | 3 208 1 ο΄ Phallusia conchilega, Kupffer, pag. 212. — Traustedt, no. 1, 18. 440. — Kiikkenthal u. Weissenborn. — Grieg. Å (Ὁ) Cynthia conchilega, Storm. I Ascidia plebeia, Alder, pag. 155. — Heller, pag. 14, tab. | fig. 7. — Herdman, no. 1, pag. 287. — Herdman, no. 4, lg. 598. OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 99 Systematiske bemærkninger. Ascidia conchilega, O. ἘΠ, M. varierer meget 1 sin ydre ærakter. Snart er kappen aldeles bedækket med sand, små- en, skalfragmenter etc., snart næsten eller fuldkommen nøgen; ttte er naturligvis afhængig af det sted, hvor den har været sthæftet. Individer, der har været hæftede til tang, har Å imoftest en nøgen kappe, der er tykkere og mindre gjen- | msigtig. Kappen er altid besat med fine processer. Tarm- Inalens form er meget karakteristisk (pl. I, fig. 11). Nyre- |nkrementerne er mørke og ualmindelig store; de er meget dt synlige for det ubevæbnede øie og er stærkt ophobede armvæggen; de går oftest også noget udenfor denne. Flim- | orubens horn er ikke indrullede, åbningen mellem dem 3 der fortil. Afstanden mellem flimregruben og nervegan- GE er er større end hos nogen anden af vore Ascidia-arter med Udtagelse af A. mentula, nemlig ca. 1), af selve kroppens ngde; hos et eksemplar, der udtaget af kappen målte 47 1n., var således nævnte afstand 8 mm., hos et andet 87 mm. | | 1gt eksemplar 5.5 mm. De to af Κυρίου. omtalte huller i å gellesækken er ikke konstante. At dømme efter Alders og Ν᾿: beskrivelser af 4. plebeita må sikkerlig denne art Ses sammen med 44. conchilega. Å. conchilega, som M. Sars «taler 1 sin reiseberetning fra Finmarken, er Microcosmus jeialis. At Danielsens Å. conchilega ligeledes er denne art, ἘΝ da Sars ikke har fundet den virkelige Å. con- elega ved Finmarken. Hvad Cynthia conchilega, som Storm Nvyner fra Throndhjemsfjorden i sine årsberetninger, er for (yet, er ikke godt at sige; sandsynligvis menes hermed τ ἊΣ conchilega, Ο. F. Μ, 40 JOHAN KLÆR. -΄- No Geografisk udbredelse. Findes i Middelhavet og ved Nordeuropas kyster (ik τ fundet ved Danmark). Ved vore kyster forekommer 4. con chilega meget almindelig iallefald til Throndhjemsfjorden, p sandbund og stenet bund på ca. 15—200 m.s dybde. Vel Fitje ævjebund 200 m. (Grieg). Ofte i tomme skjæl. De nøgne varietet oftest på tang. | | Aseidia mentula, O. F. Miiller, 1776. | | Synonymi og literatur. | Ascidia mentula, O. F. Miller, no. 1, pag. 225 og no. vol. I, pag. 6, tab. 8, fig. 1—4. — Fabricius, pag. 331. | Forbes ἃ. Hanley, pag. 82. — M. Sars, no. 1, pag. 156. * M. Sars, no. 2, pag. 64. — Danielsen, pag. 48. — Storm. | Heller, no. 1, pag. 1, tab. I, IT, ΠΤ og IV, fig. 1—3. — Roll no. 1, pag. 232, pl. X, fig. 92—9%. — Roule, no. 3, pag. 247. I Herdman, no. 4, pag. 598. | Phallusia monachus, Cuvier, pag. 32. — Savigny, pag. id pe Xe ὦ, | Phallusia mentula, Kupffer, no. 1, pag. 209. — Trauster no. 1, pag. 435. — Traustedt no. 4, pag. 457, tab. 88, fig. 7— | tab. 34, fig. 4, tab. 35, fig. 8. og 18. — Julin. — Kikken Å u. Weissenborn. — Grieg. | Systematiske bemærkninger. Røde farvevarieteter er ikke sjældne; i Bergens musen samling fandtes et eksemplar, der udmærkede sig ved i: ualmindelige mørke-røde farve. Det ind 1 kloakrummet ἡ rende hul i gjællesækken, som Kupffer omtaler, er ik konstant. Traustedt opstiller den form, der forekommer ved Isla | Grønland og Nordamerika, og som han i ,Oversigt over δὲ marks og bilandes Asc. simplices* anser for identisk med! mentula, som en egen art, A. Alrikii (mo. 4, pag. 459); de i ansees af Herdman for lig Å. fustformis, Herdman. dr I OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 41 Geografisk udbredelse. Findes i Middelhavet og ved Nordeuropas kyster. Ved Norge forekommer den meget almindelig lige til [avøsund, ofte i uhyre mængder, mest på sand- og bergbund ᾿ jed algevegetation, 0---200 m. Asceidia longisiphonata, nov. sp. (Fig. 6—10.) | Beskrivelse. Formen er langstrakt, noget fladtrykt fra siderne, bredest agtil, afsmalnende forover mod tentakelringen, hvorfra den — mge og omtrent lige brede mundsiphon strækker sig frem ig. 6). Kroppen er fastvokset på fucus med liden flade å «gerst således, at kroppen helder mod venstre; kappen er la høire side af noget udbredt på underlaget. Mål af hele dyret: Længde inclusive mundsiphonen: 28 m.; mundsiphonens længde: 10.5 mm.; høide lige foran kloak- ohonen: 9 mm.; intersiphonal afstand: 19 mm. De samme ål af dyret, udtaget af kappen: 24.5, 10.5, 7, 19 mm. Af- den mellem flimregruben og nervegangliet: 2 mm. Kappen er meget tynd, glat, blød og gjennemsigtig, med 4 fkelte fastvoksede tangrester på den bagre del, især på ἡ nstre side. Mundåbningen i spidsen af den ualmindelig lange mund- 9hon; denne er næsten lige tynd i hele sin længde, dog 1get tykkere foran midten, dreiet noget over mod høire og sagt krummet. 10 røde oceller. Kloaksiphonen sidder ba- + gufor kroppens midte og dreiet stærkt over på høire side. πο %. 6 røde oceller. Vå val | Muskulaturen som sædvanlig omtrent kun udviklet på lire side; den lange mundsiphon har fine indre længde- å! "iskler og spredtstillede, men kraftige ringmuskler, der ikke » fløber ganske parallelt, men krydser hverandre under for- ᾿ sellige vinkler. EN Tentakelringen er beliggende der, hvor den lange og ὁ Ὑρῦ afsatte mundsiphon springer frem. Talrige, særdeles 42 JOHAN KLÆR. [No. 9. besat med fine processer. ! Ringfuren løber parallelt med tentakelringen og er Ἢ bugtet. | Flimregruben liden; uden indrullede horn, åbningen mel lem disse vender fortil, i begyndelsen af rygfolden som er! fortsættelse af ringfuren på venstre side findes en lang or tydelig ,goutiere dorsale* med særdeles brede kanter (fig. 8) Nervegangliet ligger temmelig langt bagenfor flimresr nemlig 2 mm. fra denne. | Rygfolden ribbet på venstre side, 1anden stærkt tandet. til hver ribbe svarer en høi tand og mellem 2 sådanne kom. mer ialmindelighed 3 små. Rygfolden løber et stykke forb svælget. | | Endostylen meget bred, ydervoldene stærkt krenelered (fig. 10). | Gjællesækken går et stykke bagenfor tarmkanalen. Tvæ: ribber af to størrelser. Længderibberne tynde, med stor koniske papiller på krydsningspunkterne af tværribbern: Intermediære papiller findes ikke. Enkelte steder synes ἃ at forekomme; men ved nøiere undersøgelse viser det sig, i man ikke kan anse dem for intermediære, idet på disse sted: tværribberne af anden orden er forsvundne, og følgelig dis! papiller svarer til dem, der sidder på krydsningspunkten! af længderibberne og tværribberne af anden orden. Det viser sig også derved, at felterne, som ellers er næsten ful. kommen kvadratiske, her er dobbelt så høie som brede. 2 3 særdeles brede spirakler i hvert felt (fig. 9). Svælget temmelig langt bag med en tyk læbe på høl side og udenfor denne en række tungeformige process! | Qesophag smal og stærkt krummet. Maveu liden og run Tarmslyngen stærk (fig. 7). Anus betydelig lavere end tar! slyngen, trang, randen opsvulmet og fint lappet. ὁ | Nyrekonkrementerne store, enkelte meget store og sy lige for det ubevæbnede øie, udbredte 1 tarmvæggen og l udenfor denne ligesom hos Å. conchilega, 0. F. M. | .898.} OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 43 | Γ΄ Kjønsorganerne som sædvanlig på tarmkanalens indside, | vor de danner fine, forgrenede kanaler. Systematiske bemærkninger. En art, denne form står nær, og som jeg 1 begyndelsen roede var identisk med den, er Å. producta, Hancock (pag. 30), også beskrevet af Roule (no. 1, pag. 237, tab. IX, fig. 2 og 90, tab. XII, fig. 120, tab. XTIT, fig. 128). Den norske rm adskiller sig fra denne sidste ved, at den kun er fast- >kset med den midterste del af venstre side, medens Å. pro- eta er fastvokset med hele siden; dernæst ved kappens be- ΟΠ raffenhed, som hos den sidste er temmelig tyk, gjennemsigtig, rusket og bedækket med små, koniske papiller, medens min ἐδ kappe er tynd, blød, ganske klar og glat. Endvidere er mregruben hos Å. producta halvmåneformig med vid åbning, 98 Å. longisiphonata derimod lukket med liden åbning. En- lig 'er spiraklerne hos den første lange (Roule siger mær- ΠΡ nok kun, at de er mere forlængede end hos Å. mentula ον depressa, men nævner ikke antallet i hver maske), medens > hos den sidste er usædvanlig brede og runde og kun 2 i er maske. Roule siger om Å. producta's form, at mund- Å phonen ikke er skarpt afsat, men at kroppen går ganske | vat over 1 denne, et forhold, som er ganske forskjelligt fra ΠῚ longisiphonata, hos hvem mundsiphonen er skarpt afsat. Geografisk udbredelse. ᾿ς Kun fundet i Kværnvigen lige ved Bergen på ca. 30 τη. i dr. Appelöf. |Underfamilie II. CGorellinae, Herdman, 1882. Oversigt over de norske slægter. (Pesta på venstre side hornagtig, afdelt i plader, tarm- Å kanal på venstre side . . . sa 244 Chelyosoma. festa brusket eller gelatinøs, ikke afdelt i plader, tarm- Mp høre side... τ 20 Corella å 44 JOHAN KLÆR. « Corella, Alder & Hancock, 1870. Corella parallelogramma, Ὁ. ἘΠ, Miller, 1776. Synonymi og literatur. | Ascidia parallelogramma, O. F. Miller, no. 1, pag. 55 O. F. Miller, no. 2, vol. II, pag. 11, tab. XLIX. — Rasch. -ἢ M. Sars, no. 1, pag. 156. — Forbes 8. Hanley, pag. 84.. å M. Sars, no. 2, pag. 64. — Alder, pag. 157. — Norman, pag. 302. Corella parallelogramma, Kupffer, no. 1, pag. 214. — Trau- | stedt, no. 1, pag. 481. — Traustedt, no. 4, pag. 452, tab. 33 fig. 1—2, tab. 34, fig. 1. — Julin. — Kiikkenthal u. Weissen- born. — Grieg. — Herdman, no. 4, pag. 588. | Geografisk udbredelse. Nordeuropas kyster og Middelhavet, hvor den er sjælden (Traustedt). | I | | | | Ved Norges kyst forekommer den meget almindglig lig fra Christianiafjorden til Throndhjemsfjorden ca. 15—200 πὸ såvel inde i fjordene som ved havkysten. Nordenfor Thrond hjemsfjorden bliver den sjældnere, og ved Lofoten synes den nordgrændse at være (689 n. br.). (M. Sars.) | Chelyosoma, Brod. & Sow., 1829. | | Chelyosoma Macleayanum, Brod. & Sow., 1829. Synonymi og literatur. Chelyosoma Macleayanum, Brodrup & Sowerby, Zoologi Journal, no. 17, London 1829, pag. 46, tab. IIL, fig. 4. H. P. C. Møller, pag. 21. — Eschricht, pag. 1—16, tab. I, 4) 1-7. — Μ. Sars, no. 2, pag. 66. --- Traustedt, no. 1, på 429. — Traustedt no. 5, pag. 7, tab. I, fig. 1—3, tab. IL, fi 13. — Wagner, pag. 151, tab. XV, fig. 1, 5, tab. XX, fig. | 13. — Swederus, pag. 110. — Herdman, no. 4, pag. 987. Geografisk udbredelse. Synes at være almindelig udbredt i det nordlige ishi således i Pitlekai, ca. 24 meters dybde, stenet sandbu Å 893] OVERSIGT NVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 45 Swederus), Hvide hav 10—16 meter på småsten (Wagner), Norges kyst ved Tromsø 100 meter på løse stene (Sars), Grøn- r [1 100—200 meter (Traustedt). Endvidere er den fundet i 4 het Stille hav i nærheden af Amurflodens munding (Trau- tedt) og antagelig også ved Nordamerikas østkyst (Fundy- - »ugten' og Dascobugt), se Traustedt no. 5, pag. 7. Ved Norges kyst kun fundet ved Tromsø, Ramfjorden, ἢ M. Sars (100 meter på løse stene). Fam. II. GCynthiidae, Lac.-Duth., 1877. Qversigt over de norske underfamilier. Tentakler enkle, mave uden lever, 4 eller færre gjælle- er på hver side. . . . . 4:24 +++ Styelinae. Tentakler mere eller mindre grenede, mave med lever, (i almindelighed flere end 4 folder på hver side GCynthiinae. Underfamilie I. Støyelinae, Herdman, 1881. I Qversigt over de norske slægter. f Kjønsorganerne eller i ethvert fald ovarierne rørformige, | lange kjærtler, 1 på hver side eller kun på høire side 1. ᾿ Ovarier og testikler i talrige små kjønsorganer (,, poly- | carper*), fordelte på begge sider . . . . . Polycarpa. | Ingen folder i gjællesækken, kroppen fri, ikke fast- møkset . . . . : ον νὸν, Pelonaia. å eller færre folder i eee kroppen fast- 00000 SAR Styela: 46 JOHAN KLÆR. N Pelonaia, Forbes and Goodsir, 1841. Pelonaia corrugata, Forbes, 1841. Synonymi og literatur. Pelonaia corrugata, Forbes ἃ. Hanley, pag. 48, på. EF, fig 4. — M. Sars, no. 4, pag. 214. — Danielsen, pag. 49. — Nor man, pag. 3802. — Kupffer, no. 1, pag. 227, tab. IV, fig. ΤΥ Leche, pag. 9. — Traustedt. no. 1, pag. 418. Pelonaia villosa, M. Sars, no. 2, pag. 66. — M. Sars, nc Ἵ 5, pag. 198. Geografisk udbredelse. Fundet ved England, Holland, Norge, Færøerne, Islanc Grønland, Sibirien og sandsynlig ved Nordamerikas østkys Ved Norge sjælden, hidtil kun fundet ved Bolæerni | Christianiafjorden, ca. 20---80 τη. dyndbund (M. Sars), Arend:: ca. 24 m. sandbund (Kupffer), Molde (Bergens mus.), Troms. og Vadsø, 40—200 τη. dynd- og sandbund (Danielsen og N Sars). | Styela, Mac Leay, 1824. OQversigt over de norske arter. Kjønsorganer udviklede på begge sider Kjønsorganer udviklede kun på høire side Kroppen høi, eylindrisk, fasthæftningsfladen ikke bre- | dere end kroppen, maven lang og bøiet. 8. rustica, Li 19 Kroppen i almindelighed fladtrykt eller halvkugle- | formig med større fasthæftningsflade end selve krop- pen, maven kort og ret . . . . . 8. Lovemii, M. Sa) Kroppen stor, høi og ofte svagt kølleformig, kjønsorga- net grenet, 4 gjællefolder på hver side S.aggregata, Rath 5 Kroppen liden, fladtrykt, kjønsorganet enkelt, ikke grenet, kun 1 tydelig gjællefold . 8. grossularta, V. Bi Ἴ τ ἢ OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 47 Styela rustica, Linné, 1767. Synonymi og literatur. Aseidia rustica, Linné, pag. 5129. — 0. F. Miller, no. 1, ag. 224 og no. 2, vol. I, pag 14, tab. XV. — Fabricius, pag. 30. — Rasch. — H. P. C. Møller, pag. 22. — Storm. -Ascidia monoceros, H. P. C. Møller, pag. 22 — M. Sars, Å 1, pag. 157. — Danielsen, pag. 48. | Cynthia monoceros, Verrill, no. 1, pag. 98. | Cynthia quadrangularis, Forbes ἃ. Hanley, pag. 38, ΕΠ: 1) pr PÅ. Cynthia rustica, Forbes ἃ. Hanley, pag. 89. — M. Sars, ὁ. 2, pag. 64. — Heller, no. 5, pag. 48. — Leche, pag. 9. Styela rustica, Traustedt, no. 1, pag. 412. — Traustedt, 4 0.2, pag. 48, tab. 36, fig. 189—19. — Grieg. — Wagner, Å på å I 3 ag. 151. Styela aggregata, Kupffer, no. 1, pag. 218. Polycarpa rustica, Herdman, no. 4, pag. 585. Systematiske bemærkninger. Herdman stiller i sit nyeste arbeide St. rustica under ægten Polycarpa. Heri kan jeg ikke være enig. Vistnok - Åvikler sperma sig i polycarplignende testikler; men ovari- me dannes af langstrakte, slyngede kjærtler, 1 på hver side, forhold, som også efter Herdman skulde være karakteri- - isk for Styela. »Hornet* mellem åbningerne er somoftest tilstede. Geografisk udbredelse. ᾿ - Styela rustica, Lin., har en meget vidtstrakt udbredelse i | arktiske have; den er således funden ved Novaja-Semlja |erche), i det hvide hav (Wagner), ved Spitsbergen (Trau- dt), Grønland (H. P. C. Møller) og ved Nordamerikas øst- åst indtil New Foundland (Verrill) Man må derfor anse : «im for en arktisk, circumpolar form, der dog udbreder sig Slover langs Norge til Danmarks, Tysklands og Englands "δ ἴοι. ! | ÅS JOHAN KLÆR. Den er almindelig langs hele Norges kyst på forskjellig | artet bund indtil ca. 80 m. | Styela Lovenii, M. Sars, 1851. Synonymi og literatur. Ascidia Loventi, M. Sars, no. 1, pag. 157 og no. 2, pag. GÅ Cynthia rustica, Kupffer, no. 1, pag. 215. Styela aggregata, Traustedt, no. 1, pag. 410 og no. 4, Pat. 480. — Herdman, no. 2, pag. 531. — Herdman, no. 4, pag. ὅδ᾽ Cynthia aggregata, Kiikkenthal τι. Weissenborn. Systematiske bemærkninger. Denne art har været sammenblandet med δέ. aggregat Rathke, som er en ganske forskjellig, distinct, arktisk forn se under denne. M. Sars beskriver kortelig i sin , Reise | Lofoten og Finmarken" en form, som allerede før var fund ved Bergen af Koren og Danielsen, og som ikke sjælde forekom i Lofoten og ved Tromsø på døde skjæl på ca, ( meters dybde. ,- Hans beskrivelse lyder således: , Valde ἃ pressa, fere plana, repanda, coriacea, cinerea, arena iner stata, medio paululum conica ibique aperturis subapproximai quadriplicatis coceineis, saceulo rubicundo*. Sars kalder αν Ascidia Lovenii, Koren & Danielsen. Da Koren og Daniels ikke har beskrevet denne art, foreslår jeg, man isted. sætter S. Lovenit, M. Sars. At den af M. Sars beskrevne ὁ er identisk med den af Kupffer og Traustedt beskrevne | aggregata er temmelig sikkert. Jeg opstiller da arten und! dette navn. St. Lovemit forekommer ved Norge i to var teter, der har en noget forskjellig ydre habitus, men δ᾽ anatomi stemmer nøle overens. Den ene varietet, der sva til den af Traustedt beskrevne, er stærkt hvælvet, i almin: lighed langagtig ægformig og fastsiddende med stor fla uden at dog kappen er synderlig udbredt på underlag: Kappen er lys, hvidgul eller rødlig, temmelig tyk og eni rynket eller også næsten glat; denne form har jeg både * Manger og Hammerfest. Den anden varietet, der synes - 393.] OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 49 er Ξ ΞΟ στα σε θεὸ π΄ ære den almindeligste på vestlandet, er den af Sars be- krevne. Kroppen er meget fladtrykt, og kappen er stærkt dbredt på underlaget, skjæl etc., og er her bedækket ed fine sandkorn. På undersiden er kappen meget tynd. "arven er brunagtig og kappen i almindelighed noget rynket. legge åbninger er nærstående og rykkede temmelig langt rover. Disse to formers indre bygning stemmer nøie overens, )m allerede omtalt; den eneste forskjel, jeg har fundet, er, ; tarmen hos den sidste varietet er beliggende mere på yrets underside, medens den hos den første ligger på siden ᾿ dyret. Dette kommer sandsynligvis af den langt mere mmentrykte form. Geografisk udbredelse. Fundet ved Danmarks, Nordtysklands, Englands og Norges ”ster. Ved Norges kyst forekommer den almindelig helt op Hammerfest. Ca. 50—400 m. Styela aggregata, J. Rathke, 1806. - (Fig. 14—19.) Æ Synonymi og literatur. 0 Ascidia aggregata, J. Rathke. Zoologia Danica, vol. IV, fø. 11, tab. 130, fig. 2. Å Aseidia patula, M. Sars, no. 1, pag. 156. τὸ Oynthia aggregata, M. Sars, no. 2, pag 64. sør | ea aggregata, Traustedt og andre. | Dendrodoa glandaria, Mac Leay, pag. 547, tab, XX, fig. 16. — Herdman, no. 4, pag. 582. Beskrivelse. . Kroppen enten lang ceylindrisk eller forholdsvis kortere, T eleformig og opblæst. Basis er altid betydelig smalere end kippens midte, så dyret ofte bliver kort *stilket. (Fig. | Størrelsen hos fuldt udviklede exemplarer, udregnet efter .*Hdels middelsstore og dels meget store dyr: id.-Selsk. Forh. 1893. No. 9. 4 en 50 JOHAN KIÆR. [N | Læhøde:: JAER 34—56 mm., middeltal: 9 m nm. å Kroppens tykkeste parti 1 | gjennemsnit. . . .. ++ 195—24 & == 193 Ef Afstand mellem siphoner- nes åbninger . . .--. 75—12 — — 97 Afstand m. siph. basis . . 8—5 — — 45 Bredden af fodstykket el. ΑΕ ΡῈ Ju 299 MAE 8—13 — — 10.2 Kappen tynd, men fast, tykkere ved basis. Overflade» mere eller mindre furet; den øvre halvdel altid mindre fure end den nedre, undertiden næsten glat, kun med større fure rundt åbningerne. Den nedre del af kroppen næsten alti stærkt rynket eller furet, især stilkpartiet; rynkerne går he mere eller mindre regelmæssig på langs. Ganske unge ind vider er som oftest fuldstændig glatte. Farven er på spiritu eksemplarer lysere eller mørkere gråbrun, mere hvidagt: opadtil og oftest mørkere hos gamle end hos unge individer Kroppens muskulatur ikke synderlig stærkt udvikle ligelig fordelt på begge sider. Mund- og kloak-åbningen på korte, nærstående, næst! ganske retractile siphoner. Mundsiphonen på kroppens spit kloaksiphonen rykket noget ned på bagsiden. | Tentaklerne store, ca. 20 1 antal. | Flimreorganet lidet med lidet indrullede horn, åbning. mellem hornene vender tilvenstre. | Gjællesækken går gjennem dyrets hele længde, på hv side med 4 folder, der konvergerer mod gjællesækkens bade Iste fold (nærmest rygfolden) størst, stærkt fremragende ; med 12—15 længderibber, 2den rager lidet frem og har Ι 4—5 ribber, 8816 atter større med 6—8 ribber, medens 489) omtrent af dens størrelse med 4 ribber. Mellem folde: 2—3 stærke og fremspringende længderibber; tværribbe: af 3 eller 4 forskjellige størrelser og afgrændser sammen på 1 2 eksemplarer afviger i sit udseende noget fra den almindelige te idet kappen over det hele er rynket på langs og på tvers lige” også farven er mørkere end almindeligt. 393.] OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. DI | ngderibberne felter, der i almindelighed er ca. dobbelt så ange som brede og har 14—16 spirakler (de største felter). Fig. 18.) Rygfolden lang, randen glat, taber sig et stykke nedenfor - vælget. Svælget, der har en temmelig tyk og lang læbe på hver ide, er fjernet fra gjællesækkens bagerste del med en afstand κρῖ af gjællesækkens længde. OQesophagus går næsten per- endikulært nedover, er smal og skarpt afsat mod maven, er mtrent af dennes halve længde og indvendig forsynet med ster. Maven er rummelig, videst 1 sin første halvdel og kråner her brat nedover, bøier derefter af næsten 1 ret vinkel > smalner stærkt af mod tarmen. * Maven er forsynet med rige (i midtpartiet 22—24) høie og smale lister. Pylorus- fertlen munder ind i maven bagenfor midten på en vorte, ngiven af en cirkelformig fold. Tarmen går først lodret op- ; ver, 'gjør derpå ep vandret bøining og stiger igjen lodret 4 bover; denne sidste lodrette del er usædvanlig lang (fig. 17). nus med 2 flade, ombøiede, helrandede læber (fig. 16). I rmen findes en i begyudelsen stærkt fremtrædende rund list, nnet ved en sammensmeltning af 2 å 8 af mavens lister; mn taber sig i den sammentrykte rectum. Det mest karak- ristiske ved tarmkanalen er den næsten 1 ret vinkel bøiede 1ve, den usædvanlig høit opstigende lodrette del af tarmen Ὁ anus med sine 2 helrandede og ombøiede læber (fig. 3). ᾿ς På høire side en stor og meget karakteristisk dannet , lønskjertel; den består nemlig af 5 nedtil sammenflydende å dene (fig. 17). På tversnit (fig. 19) ser man en spalteformig 4 Anal, på oversiden at hvilken man finder talrige æg; over p te lag af æg og tillige under kanalen finder man tal- 4 le sædsække, hvis udførselsgange løber op på oversiden pr kjertelen. Systematiske bemærkninger. Eg Å Styela aggregata, Rathke er en udpræget arktisk form, der | ᾿ | Norges kyst ikke går søndenfor polarcirkelen. EE " DQ JOHAN KLÆR. [No ib Rathkes afbildning af denne art er meget vellykka så | det er klart, at han har havt en typisk Si. aggregata for sig men af hans beskrivelse synes det mig at fremgå, at han ha blandet sammen med denne en anden form, antagelig eksem plarer af St. rustica, Lin., hvis ydre habitus er temmelig va. riabel. Han siger nemlig blandt andet (Zoologia Danica, I IV. p. 11): ἡ Viscus magnum glandulosum fuseum, hepati hau absimile, ambit totum ventriculum.* St. aggregata Rathke he på venstre side foruden tarmen, der som hos alle Styela-arte mangler ydre lever, kun enkelte spredte endokarper. Styei rustica, Lin. har derimod som bekjendt også på venstre sic en stor, slynget generationskjertel, der 1 sin nedre del ligg på begge sider af tarmen, og som det er meget sandsynlig Rathke sigter til med sin ovenanførte beskrivelse. Desforude nævner han, at han har fundet denne art ved Christiansun altså 4 breddegrader længre syd end af Sars angivet. Ing senere zoolog har fundet den søndenfor Lofoten, så jeg bår på grund heraf som den nævnte uoverensstemmelse 1 de. indre bygning anser det for temmelig sikkert, at Rathke ᾿ blandet sammen to former. Styela aggregata, således som Traustedt (no. 1, p. 410 no. 4, p. 480) beskriver den (= St. rustica Kupffer, no. p. 219), er en helt anden form, der ikke har noget at gjø med $i. aggregata, Rathke. Jeg vil her kun fremholde mest fremtrædende forskjelligheder. Formen er først og fren! yderst forskjellig hos de to arter. Medens St. aggregaia, Ratb' er høi cylindrisk, oftest kølleformig og afsmalende mod bas (fig. 14 og 15), er Si. aggregata, Traustedt i almindeligli meget fladtrykt, sjelden halvkugleformet og altid med meg bredere basis end den øvrige krop. Hos den sidste I! maven ret og bagtil stærkt afsat mod tarmen og anus er £ synet med ca. 10 runde lapper, medens hos den første ma er meget længre og næsten retvinklet bøiet og anus med ( bøiet, tolæbet rand. Endelig har den af Traustedt beskrev Å form en langagtig slynget senerationskjertel på hver “ en meget karakteristisk bygning (se Kupffer, no. 1, pag: 21 jedens Rathkes Si. aggregata har en konstant femgrenet gene- ationskjertel kun på høire side (fig. 18). Af det her nævnte i remgår det klart nok, hvilken stor og distinkt forskjel der 'r mellem de to former. | Traustedt beskriver 1 sin ,Oversigt over de fra Danmark τς, 5. v. kjendte ascidiae simplices* pag. 43 en δέ. lineata, Beck | τὰ Spidsbergen, der i flere henseender stemmer overens med tathkes art. Uheldigvis leverer Traustedt ingen tegning af | enne interessante form; men efter hans beskrivelse synes de ᾿ς sæsentligste EE eisaueset at bestå i følgende: Begge ar anus tolæbet med ombøiet, hel rand og generationskjertel un på høire side. Der er dog flere ikke uvigtige ting, -vori de to former afviger fra hinanden. Efter Traustedt er ἢ lineata, Beck kun 10—20 mm. høi og langs nedad den ylinderformede krop løber i regelen 7 temmelig brede, af- amdede lister, der er af en lysere form end den øvrige over- ade; endvidere er kloakåbningen terminal, medens mund- Oningen er rykket noget nedad og fremad. St. aggregata, athke derimod bliver ligetil 56 mm. høi og middelhøiden É voksne individer er næsten 42 mm., altså over det dobbelte St. lineata's høide. De? brede, noget lysere lister, der har dåvet St. lineata dens navn, har jeg aldrig fundet hos St. aggre- ua, hvoraf jeg har havt et meget betydeligt materiale til dersøgelse. Vistnok er den nedre del af kroppen hos ksne individer forsynet med uregelmæssige rynker, der går i langs, men som sagt de 7 lister har jeg aldrig truffet. esuden er mundåbningen terminal, medens kloakåbningen ' rykket noget nedad. Hvad gjællesækkens bygning angår, nes den ved første øiekast at vise store ligheder. Første ld er således hos begge former størst og mest fremtrædende, iden liden, tredie atter større og fjerde mindre end tredie; en foldernes ribbeantal er forskjellig. Traustedt angiver for . lineata: 1506 fold med ca. 8, 2den kun med 2, 8416 med 4 | (4de med 3 ribber; hos St. aggregata stiller forholdet sig Å iledes: 1ste fold med 12—15, 2den med 4-5, 3die med 6—8 4 4de med 4 ribber (dette er hos voksne individer). Under- δ4 JOHAN KLÆR. N; πὶ ὦ søger man ribbetallet hos ganske unge individer af 84. aggre I gata på ca. 20 mm. høide (altså af samme størrelse som St. lineata) stemmer antallet næsten nøiagtig med det af Traustedi angivne tal hos Si. lineata, Beck." Man kunde måske- heraf tro, at Traustedt har havt ganske unge individer af Si. aggregata, Rathke til undersøgelse; mer dette er efter min mening neppe holdbart. Alle unge indi vider, jeg har undersøgt, på indtil 25 mm. høide, er næste ganske glatte uden spor til den længdefuring, som de voksn! individer har på sin nedre del. Desuden er hos disse unge. generationskjertelen så lidet udviklet, at den mnæsten ikk kan sees, medens Traustedt omtaler en tydelig generations kjertel ned ad den høire side. Da δέ, aggregata, Rathke e en arktisk form, skulde man ikke tro, at den, hvis den op træder ved Spidsbergen, der skulde være så meget mindr udviklet end ved Norges kyst. Direkte sammenligning meller Traustedts eksemplarer og eksemplarer fra Norges nordlig kyst er, tror Jeg, nødvendig for bestemt at afgjøre, hvorvic man har med to distinkte arter at gjøre eller, om St. limeat Beck måske skulde være en Spidsbergensk varietet af de norske form. | Der er også en anden arktisk Sfyelaftorm, som synes ἃ være noget beslægtet med Si. aggregata, Rathke, nemlig Å arctica, som Swederus beskriver fra Vegaexpeditionen. Ἧι denne er dog kappen tykkere og dyret langt smalere og me. stilket end hos den norske form; Swederus siger nemlig, den i sit udseende ligner meget St. clava, Herdman. Ὁ] findes også flere andre uoverensstemmelser, især i den ind bygning, som jeg dog ikke her vil gå ind på, idet jeg ὴ henviser til Swederus's beskrivelse; uheldigvis har heller ik han afbildet sin nye art. Mac Leay beskriver en form fra Winter Island under nå at Dendrodoa glandaria; beskrivelse og planche viser tel melig sikkert, at denne art er identisk med Rathkes St. agg gata. Som man ser opstiller Mac Leay en ny slægt, Dendrody for denne art; denne slægt opretholdes af Herdman i hal 898. OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. δῦ idste arbeide. Den eneste forskjel fra Styela er, at Dendrodoa gar en enkelt grenet kjønskjertel på høire side. dJeg synes kke, at det er berettiget kun på denne ene karakter at op- ille en ny slægt; dertil er kjønsorganernes form, stilling, ntal og bygning altfor variable indenfor Styelinae; man vil heppe finde to arter, som er lige i denne henseende. Se for- vrigt herom under Polycarpa. Geografisk udbredelse. Forekommer 1 de arktiske have. Ved Norges kyst findes Si. aggregata R. efter M. Sars - ilmindelig ved Lofoten og hele Finmarken, ofte i klynger på 20—30 voksne individer, der i almindelighed er mere eller - nindre besat med unger (se fig. 15). M Sars angiver ca. —80 m.s dybde og stenbund. Styela grossularia, van Beneden, 1847. Synonymi og literatur. Cynthia grossularia, van Beneden, pag. 61, tab. IV, fig. 7. — Forbes and Hanley, pag. 40. — Alder, pag. 165. — Norman, 4 pag. 808. — Kupffer, no. 1, pag. 220. Cynthia carnea, Verrill, no 1, pag. 94. (Sandsynligvis!) Styela grossularia, Traustedt, no. 1, pag. 416. Systematiske bemærkninger. Traustedt opfører som synonym under Si. grossularia, V. Ben., Cynthia glomerata, Alder. Heri kan jeg ikke være enig; — kjønsorganerne er ganske anderledes hos denne sidste (se — herom Alice Heat, pag. 191). I ,vestindiske ascidiae simplices*, 2den afdeling, pag. 115 opstiller Traustedt en ny slægt Stye- gå 0psis, baseret på Si. grossularia, v. Ben., med følgende karak- serer: ,Gjællesækken med kun 1 fold, på høire side; genital- i 2... kun udviklede på høire side.* Lacaze-Duthiers og τ Ὰ. Delage (no. 3, pag. 525) er enige i slægtens berettigelse. Sagen synes mig meget tvivlsom. Gjællefoldenes antal er pl de 56 JOHAN KLÆR. | [No. 9. temmelig variabelt indenfor Styelinae; herpå gjør Lacaze- Duthiers og Delage opmærksom, og jeg kan tilføie, at hos Polycarpa glomerata, Alder, er gjællefoldene meget reducerede, og at Si. aggregata, Rathke synes at have tendens til det samme (se under denne art). Den sidste art har tillige gene rationsorganer kun på høire side; Jeg synes, det heraf fremgår at disse to karakterer ikke har så stor værdi, at man herpé skulde være berettiget til at basere en ny slægt. | Geografisk udbredelse. Forekommer meget almindelig ved Danmarks (Traustedt) Nordtysklands, Belgiens (v. Bened.), Englands (Forbes and Hanley) og Skotlands kyster, endvidere ved Norges kyst Færøerne, Island, Grønland og Spitsbergen (etter Traustedt) endelig sandsynligvis ved Nordamerikas østkyst (Verrill). Ved Norge forekommer denne art meget almindelig vec Sydkysten og Vestkysten, antagelig til Throndhjemsfjorden på skjæl, stene, tang etc., fra et par meters dybde til ca. 60 τῇς | Polycarpa, Heller, 1877. | | Heller opstillede denne slægt i 1877 (mo. 3, pag. 259) på følgende karakterer: kjønsorganerne representeres af talrige rundagtige eller langagtige sække, fordelte i peribranchial | rummet, og tarmen danner en vid, åben slynge. Herdman (no. 4 pag. 582) og Traustedt (no. 5, pag. 46) karakteriserer slægten på samme måde. Roule (no. 2, pag. 140) indsnævrer den betyde ligt, idet han stiller under Polycarpa kun de arter, hvis kjøns organer er byggede på følgende måde: ,Kjønsorganerne her maphroditiske og placerede på begge sider af kroppen i hud muskellagets dybere lag; en del af disse organer trænger in i peribranchialhulen under form af små, mere eller mindré fremspringende vorter, der med hele sin bredde hænger sammel med den del, der er nedsænket i hudmuskellaget.* På grund heraf udskiller han P. glomerata, Ald., hvis kjønsorganer dannet af små grynformige legemer, der ikke trænger ned i hud! re r Ἢ ἢ OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. BT nuskellaget, og som ikke er hermaphroditiske. Lacaze-Duthiers ᾿ Delage (pag. 528) slutter sig nærmest til Roule; de adskiller ra de sande Polycarpa-arter nogle, hos hvem kjønsorganerne | kke er hermaphrodiske, og andre, hvis kjønsorganer er herma- shrodiske, men er så stærkt udviklede, at de er smeltede ammen til større masser. Som man af denne oversigt ser, Hr opfatningen af denne slægts begrændsning temmelig for- kjellig. | Hvis man således som Heller, Traustedt og Herdman un betoner, at kjønsorganerne skal være talrige og små på ver side, kan man ikke opretholde den anden karakter, emlig en vid og åben tarmslynge; thi mange af de arter, er har talrige små kjønsorganer på hver side, har fuldstændig ligeså trang tarmslynge som nogen Styela. Hvad dernæst lyve kjønsorganernes bygning angår, så viser det sig, at enne er meget forskjellig. Hos nogle er de enkelte Polytarper* hermaphroditiske, hos andre ikke. Hos nogle er 5 kun løst forbundne med hudmuskellaget, hos andre sænkede ybt ned i dette. Hos nogle arter er kjønsorganerne rund- stige, uregelmæssige i sin omkreds (f. eks. P. pomaria, Sav.), )8 andre derimod fuldstændig regelmæssige og langstrakte eks. P. Finmarkiensis nov. sp.). —Undersøger man nu rordan det forholder sig med antallet af kjønsorganer hos - wela og Polycarpa, så finder man normalt hos Styela i mod- tning til Polycarpa 1 almindelighed et slynget ovarium, om- 4 vet at talrige testikelsække, på hver side; men nogle Styela- ter har kun på høire side et kjønsorgan, intet på venstre aggregata, R. og grossularia, v. Ben.), medens andre igjen r flere end et på hver side; således har S. canopoides på Ire side 2 og på venstre 1 og 3. plicata Les. på høire side og på venstre 2. Endelig i Polycarpa er der arter, hos em der er et forholdsvis lidet antal kjønsorganer, f. eks. 1 Finmarkiensis; et eksemplar af denne art havde på høire Se 8 og på venstre 5 kjønsorganer. Interessant er den fmnemgående regel, at kjønsorganerne optræder i størst al på høire side. Hvad kjønsorganernes bygning angår, 58 JOHAN KLÆR. tror jeg ikke, man kan påpege nogen større forl fan finder nemlig hos Styela normalt et slags slyngeformigt ovarium i aksen og spermasække i peripherien. Hos Polycarpa dannes enten æg og sperma i særskilte ,polycarper* eller der findes hermaphroditiske sådanne. Jeg tror, det heraf vil fremgå, at der med hensyn til kjønsorganernes form, antal og bygning ikke hersker nogen større forskjel mellem Styela og Polycarpa men at disse slægter 1 virkeligheden går over 1 hinanden. Hos slægten Cynthia vil man finde et lignende forhold der findes arter, som har ligeså gode ,Polycarper* som noger af Styelinae, f. eks. OC. corallina, Roule; men der er ingen som har oprettet en egen slægt for disse Cyntmaarter. Når man ser på den overordentlige variation i kjøns organerne blandt Styelinae og Cynthiinae, vil man snart lede til at undersøge, hvordan udviklingen har kunnet gå for sig Jeg tror, at man blandt Styela og Polycarpa kan gå ud fra ἃ arter blandt Polycarpa, der har æg og sperma udviklede særskilte polycarper. Fra denne form ledes man let til de normale forhold hos Styela, idet nogle af de ægførende poly carper kan have udviklet sig på de øvriges bekostning t længere og længere ovarier og at de spermaførende polycarp: da har samlet sig rundt disse; et skridt videre i samme re ning er f. eks. forholdet hos S. aggregata, R. Her er kun kjønsorgan og de spermaførende polycarper er blevne trukt fuldstændig ind 1 ovariets periphere dele. Fra den nævn grundform kan udviklingen også have gået i den anden re ning; istedenfor at enkelte ægledende polycarper har udvikl sig på de andres bekostning, kan disse have udviklet ὃ ligeligt og optaget i sig de spermaførende polycarper. M får således en form, der ligner P. pomaria, Sav. Og fra dis igjen er da udviklingen gået videre således, at de enke kjønsorganer er blevne høiere og høiere organiserede; m vil hermed kunne komme til former som P. libera og F: markiensis. | Uagtet jeg på grund af de ovenfor anførte forhold ik? anser slægten Polycarpa holdbar i den udstrækning, der? å Ve i Æ FY ΟΥ̓ΕΕΒΙΟῪ OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 59 hæst i almindelighed gives, og tror, at den, hvis den skal pretholdes, ialfald må betydelig indsnævres, har jeg dog her ibeholdt Polycarpa i dens fulde udstrækning som det fore- obig mest praktiske. Jeg vilde anse det for ønskeligt, at 1an vilde underkaste denne slægt en grundig revision. Oversigt over de norske arter. rappen fri, molgulalignende, forsynet med heftetråde, hvormed den bedækker sig med sandkorn P. libera, nov. sp. Kroppen fastvokset uden hæftetråde .. . . . . .. 1 Kroppen liden, ed org, kappen glat og tynd P. Finmarkiensis, nov. sp. Kroppen stor og høi, kappen med talrige vorter og tyk P. pomaria, Sav. Polycarpa pomaria, Savigny, 1816. Synonymi og literatur. Cynthia pomaria, Savigny, pag. 156. — Kupffer, no. 1, 19. 216. — Kiikkenthal u. Weissenborn. — Grieg. — Herdman. ). 4, pag. 584. Styela pomaria, Traustedt, no. 1, pag. 415. Polycarpa varians, Heller, no. 3, pag. 259, tab. IV, fig. 9—12. - Traustedt, no. 4, pag. 482, tab. 36, fig. 21—22, tab. 37, %. 18. — Roule, no. 2, pag. 143, fig. 1—22. — Herdman, Ὁ, 4, pag. 585. | Polycarpa Mayeri. Traustedt, no. 4, pag. 483, tab. 36, fig. 4 $—95, tab. 37, fig. 10. | Cynthia tuberosa, Macgillivray, Hist. of the Mol. animal. of | -- London 1843, pag. 311. — Forbes 8. Hanley, pag. ΠῚ — Heller, no. 3, pag. 261, tab. 5, fig. 3. — M. Sars, no. 4, | 08: 214. Cynthia suleatula. Alder, pag. 162. Cynthia granulata, Alder, pag. 168. Cynthia scabriuseula, M. Sars, no. 4, pag. 214(?). 60 JOHAN KIÆR. [N Geografisk udbredelse. Findes i Middelhavet, ved Englands kyster, ved Danmark) Færøerne og Norge. | Ved Norge forekommer denne art almindelig langs syd: kysten og vestkysten op til Lofoten, hvor den er fundet a M. Sars. Den findes ofte i mængde på fjeldbund samme» med Åsc. obliqua, Alder, 100—ca. 200 τη. Polycarpa Finmarkiensis, nov. sp. | (Fig. 20—25.) | Synonymi og literatur. 4806. $p., M. Sars, no. 1, pag. 156, no. 96. Cynthia gutta, M. Sars, no. 2, pag. 65. Beskrivelse. Kun 2 eksempl. af denne nye art findes blandt det mig undersøgte materiale. Disse 2 eksempl. har en nog: forskjellig ydre form. Begge er stærkt hvælvede; men meder det største eksempl. er fastsiddende med meget bred bas (fig. 20), idet kappen er skiveformig udbredt på det ska fragment, dyret sidder på, er det andet og mindre eksemr uden udvidet basis (fig. 21); antagelig har dette sidste indivi været fastvokset på en phallusia, en omstændighed, der måsk kan have bevirket dette forhold. ΕῚ Kappen er glat, hvid på spirituseksemplarer, efter I Sars's angivelse lys blodrød i levende live, tynd, mnæsté gjennemskinnende på det mindste eksemplar, men fast og læde agtig. Kappen er fast forbunden med kropshuden, som og er meget tynd og med svagt udviklet muskulatur. | Mål af det største eksemplar: | Kroppens største længde ...... 0 JE mi Samme +- kappens udvidelse . ..: 0 2-0 32 Kroppens største hølde . . . . «2. τα 18. g| Samme +- kappens udvidelse . . . .. oe 2 oa å 21 - 8981 OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 61 ΝΞ .ᾶόΌθΌθσασοεο--.-.--...-..-.....:... 11 mm. - Åfstand mellem mund- og kloakåbningen. . . . .. 8 — + Det største eksempl. er fastvokset med hele sin høire ide og som følge heraf sidder begge åbningerne langt nede aod kroppens fastvoksede basis, begge på korte siphoner. Det andet eksempl. er fastvokset med sin underside og åbnin- å i E gg ΞΞ Ξ ξανανο:- jerne derfor rykkede op på kroppens øverste parti. ΠῚ Flimregrubens horn ikke indrullede, åbningerne mellem em vender fortil. 20—25 afvekslende lange og korte ten- akler. Rygfolden høi, kruset, løber ned på høire side af vælget, der har 2 tykke, opsvulmede læber. På hver side ᾿ς gjællefolder, der løber sammen ikke mod svælget, men lige ag dette. Gjællesækkens bygning udmærker sig ikke syn- erlig fra de øvrige Styela-arter. I hvert felt 5—7 lange, male spirakler; nærmest endostylen brede felt med ca. 12 dirakler (fig. 22). | ᾿ς Svælget buet, maven stor, opblæst, skarpt afsat såvel mod | esophag som tarm; denne danner en S-formet slynge. Anus sa stærkt udskåret i 10 flige og er fastvokset til krops- uden (fig. 53). | Generationskjertlerne er særdeles karakteristiske for denne ὦ, På høire side finder man nemlig 8 og på venstre side 9 108 det mindste eksemplar kun 5) cylindriske, vel afgrændsede enerationskjertler, der løber opover mod kloakåbningen og uder med hver sin tydelige udførselsåbning (fig. 24). Disse |enerationskjertler er kun ved fint bindevæv løst forbundne ed den ydre kropsvæg. På tværsnit (fig. 25) finder man, at istikelsækkene indtager den ydre, mod hudmuskellaget vendte, Ἱ af kjertelen, adskilte fra ovariet, der danner hele den dre hvælving ved den på tversnit halvmåneformige ovidukt. 2stikelsækkene samler sig i et vas deferens, der løber under idukten. En krans af fine hår findes i kloakrummet, der hvor dette AX over 1 kloaksiphonen. å 62 JOHAN KLÆR. å No | Systematiske bemmeddinsen Denne form omtales af M. Sars 1 hans reiseberetning. pag. 156, som , Ascidia spec. Ved Hammerfest, med de forrige Kugleformig, ganske glat og glindsende, noget læderagtig lys blodrød, begge åbninger firefoldede.* Eks. findes på Chri- stiania zool. museum. Han nævner arten igjen i no. 2, pag 65 og antager, at den måske er UC. gutta. | Geografisk udbredelse. Hidtil kun fundet ved Tromsø og Hammerfest. Polycarpa libera, nov. sp. (Fig. 26—30.) Synonymi og literatur. Glandula tubularis, M. Sars, no. 2. pag. 65. Beskrivelse. Kroppen fri, ikke fasthæftet. Kroppens ydre form er noget forskjellig hos de forskjell eksemplarer, jeg har havt til undersøgelse. Hos to eksemplarer fra Vadsø er dyrets længde stør end høiden (fig. 26), den bagerste ende er afrundet og he forsynet med fine hæftetråde, ved hvis hjælp den er fint b' 9 dækket med sand. Kappen er lys gråagtig, pergamentagti forrest meget tynd og glat, bagerst noget tykkere og dn rynket. Å Længden: 21 mm., høiden: 15 mm. og bredden: 9 mm. To eksemplarer fra Komagfjord og Øxfjord er derim< næsten kuglerunde. Kappen eri hele sin omkreds forsyn med en tæt uld af hæftetråde, hvortil er fæstet masser af 88 | (fig. 27). Begge åbninger på dyrets forreste del, ol eks. fra Vadsø findes temmelig lange (4 mm.), koniske si hvoraf mundsiphonen sidder forrest og nærmest dyrets leng akse. Hos de to andre eks. er åbningerne derimod lid 8059] OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 63 ynlige, idet de er nedtrukne 1 en fold af kappen. Sandsyn- igvis kommer dette såvelsom disse eks. kuglerunde form ai, 6 dyrene er fuldstændig contraherede, medens eks. fra Vadsø yr conserverede 1 udstrakt stilling. | | ædvanlig med ydre circulære og indre longitudinære fibere. Muskellaget temmelig stærkt udviklet, især bagtil, som ᾿ς Tentaklerne enkle, afvekslende store og små, ca. 80 1 ἰδ]. ο΄ Flimregruben hesteskoformig, hornene svagt indrullede; - bningen mellem disse vender fortil. Gjællesækken strækker sig gjennem dyrets hele længde; å hver side 4 folder, der konvergerer mod svælget. Imellem blderne 3—8 høie og smale længderibber; tværribberne af 4 ørrelser, hvoraf de mindste går over spiraklerne uden at fbryde dem. 4-5 spirakler i hvert felt; spiraklerne lang- 2tig elliptiske, stundom næsten rectangulære (fig. 29). Oesophagus meget kort; maven ligeledes kort og skarpt sat mod oesophag og tarm, udvendig stribet; tarmen går irst lodret opover i ca. 1,8. af dyrets længde, går så på skrå ed mod oesophagus for dernæst atter at stige lodret op 1 loakrummet (fig. 28). Tarmslyngen således stærk, dog noget ᾿ς fagere hos et par eks. Anus ligger noget høiere end tarmens ᾿ς verste krumning og har udvidet rand, forsynet med ca, 15 fine pper (tig. 30). | Kjønsorganerne består af talrige (på venstre side 10), 2å, lidt uregelmæssigt formede hemaphroditiske genital- --- |ertler; de ligner små, langagtige gryn (fig. 28) og er fæstede hudmuskellagets indre side og løst forbundne med dette. en del af kjærtlen, der vender ind mod gjællesækken, er (arium med en tydelig, vorteformet åbning i den ene ende; (in modsatte side består af talrige testikelsække; fra disse år der på hver side ca. 3 fine udførselsgange op på ovariets | (erside og forener sig her til en enkelt kanal, der har sin Å ørselsåbning på en liden vorte tæt bag oviducten. 64 JOHAN KLÆR. No. Systematiske bemærkninger. M. Sars omtaler denne form i sit , Bidrag til en skildring af den arktiske Molluskfauna ved Norges nordlige kyst* og tror, at den måske tør være Ascidia tubularis, Rathke (vol. IV tab. CXXX). Hvad Rathke mener med sin 4. tubularis, θ᾽ umuligt at sige med sikkerhed; det sandsynligste er, at ha hermed mener en eller flere Molgula-arter. Han nævner j< at den forekommer ved Bergen og tillige ved Nordland måske er den lig Fugyra glutinans, H. P. C. M. Sars stille denne form under Stimpsons slægt Glandula. Efter min undersøgelser kan man ikke være 1 tvivl om, at den ar Sars omtaler, må henføres til Polycarpa, således som denn slægt i almindelighed opfattes. Geografisk udbredelse. Fundet ved Komagfjord (M. Sars), Øxfjord (Dr. Danielsen og ved Vadsø (Dr. Danielsen). Underfam. II. Cwnthiinaes, Herdman, 1880. Qversigt over de norske slægter. Kun 4 folder i gjællesækken på hver side . . Forbesel [ Mere end 4 folder i gjællesækken på hver side . . . Dorsalfolden representeret af en række tungeformede processer, eller dannet af en fri membran med tandet, meget sjelden lige rand, tarmslyngen ikke trang og lukket, 0025 Tr Cyntb Dorsallisten dannet af en fri membran med lige rand, | tårmslyngen trane. G 0000 «++. Microcosm Forbesella, Herdman, 1891. Forbesella tesselata, Forbes, 1848. Synonymi og literatur. Cynthia tesselala, Forbes ἃ. Hanley, pag. 38, pl. Ὁ, fig. — Traustedt, no. 1, pag. 409. OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 65 Cynthia limacina, Forbes ἃ. Hanley, pag. 39, tab. 1), fig. 4. PAndrew & Barette, pag. 385. Å | Cynthia loricata, Kupffer, no. 1, 222. ο΄ Forbesella tesselata, Herdman no. 4, pag. 578. | | Systematiske bemærkninger. Herdman opstiller 1 sit sidste arbeide en ny slægt, For- 16 indbefattende kun denne ene art, og baserer slægten å følgende karakterer: Krop fæstet, fladtrykket. Kappe fast, modificeret til skjæl eller plader. Gjællesækken med kun 4 folder på hver side eller kun på venstre side. Tentakler sammensatte. Herdman fremhæver, at de 4 folder på hver side nærmer ægten til Styelinae. Geografisk udbredelse. F. tesselata, Forbes forekommer ved Norges, Danmarks ον Englands kyster. Å Ved Norge findes denne art almindelig langs vestkysten. Sledes Manger på spongie ca. 200 τι. (Δ. Sars), Glæsvær 20—120 τὰ. (M. Sars), Ladvik, Sognefjord, almindelig 40—60 . (forfatteren), Espevær, Hardanger, 120—150 m. (forfatteren). illige fundet nordenfor Throndhjem af M'Andrew & Barette, en hvor er ikke angivet. Cynthia, Savigny, 1816. Qversigt over de norske arter. Kroppen liden, rund; kappen dækket med store i spidsen stråleformede pigge; dorsalfolden helrandet C. echinata, Lin. ; Kroppen stor, pæreformet, kappens overflade dækket | af små, tætstillede, fkegleformede plader med flere i korte pigge, dorsalfolden med lange trådformede, tæt- — stillede processer . . . «0 +.. OC. pyriformis, Rathke. - Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 9. 5 | | | 66 JOHAN KLÆR. Vo. 9. Cynthia echinata, Linné, 1767. Synonymi og literatur. Ascidia echinata, Linné, pag. 8124. — 0. F. Miller, no. 1 pag. 224. — Fabricius. pag. 331. — Rathke, pag. 10, tab. OXXX fig. 1. — H. P. UC. Møller, pag. 22. — M. Sars, no. 1, pag 157. — Danielsen, pag. 48. — Forbes and Hanley, pag. 31 pl. e, fig. 4. Cynthia echimata, M. Sars, no. 2, pag. 64. — Alder, pag 162. — Norman, pag 809. — Verrill. no. 1, pag. 96. — Kupffei no. 1, pag. 221. — Traustedt, no. 1, pag. 404. — Kikkentha und Weissenborn. — Grieg. — Wagner, bag. 156. — Swederu:| pag. 105. | ᾿ Geografisk udbredelse. Cynthia echinata, L. forekommer meget almindelig i all arktiske have. Den er således tunden i Pitlekay, 20—30 πὶ sandbund (Swederus), Nowaja Zembla (efter Traustedt), Hvid hav (Wagner) alm., Spitsbergen (efter Traustedt), Norge nordligste kyst (Sars), Island (efter Traustedt). Grønland (efte Traustedt), Nordamerika ned til New Foundland (Veril. 20—200 m. — Vi ser følgelig, at arten er circumpolar; me foruden 1 dette sit arktiske udbredelsesdistrikt findes den ogs sydover langs Norges kyster og Færøerne ned til Ping Nordtysklands og Danmarks kyster. | Ved vore kyster forekommer den overalt meget almi delig fra landets nordligste til dets sydligste spids fra 10—200 αὶ ofte 1 mængdevis på laminariastilke. Cynthia pyriformis, Rathke, 1806. (Fig. 85—36.) Synonymi og literatur. Ascidia pyriformis, Rathke, Tom. IV, pag. 41, Tab. CLV f. 1—2.— H. P. C. Møller, pag. 22. — M. Sars, no. 1, pag. 15 Cynthia pyriformis, M. Sars, no. 2, pag. 156. — Verri no. 1, pag. 97. — Traustedt no. 5, pag. 34. | "ἀξ ἘΣ 98, OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 67 Rhabdocynthia pyriformis, Herdman, no. 4, pag. 575. | Cynthia papillosa, Traustedt, no. 1, pag. 47. | I Cynthia Nordensjøldu, Wagner, pag. 156. — Herdman, no. 4, | Ε BTG. | Systematiske bemærkninger. | Cynthia pyriformis, Rathke blev længe anseet for identisk ed Cynthia papillosa, Lin., der meget almindelig forekommer | riddelhavet. Traustedt kom til samme resultat 1 sin over- t st over Danmarks og bilandes Ascidiae simplices (pag. 407), - Feledes i ,Die einfachen Ascidien des Golfes von Neapel* (ag. 474); i «Ascidiae simplices fra det stille ocean* (pag. 34) (rimod opstiller han (Οὐ. pyriformis, R. som artsforskjellig fra papillosa, Lin. Wagner (pag. 156) beskriver en Cynthia fra Ὁ hvide hav, som står meget nær Οὐ papillosa, L. og, som kalder 'C. Nordensjøldu, denne form er intet andet end Ö pyriformis, R., idet den stemmer fuldstændig overens med (ἢ norske form og adskiller sig fra OC. papillosa i de samme nkter som denne. 2... «Jeg er efter mine undersøgelser kommen til samme re- Stat som Traustedt (no. 5, pag. 34). Allerede de to formers - Sografiske udbredelse tyder på det bestemteste på, at de er 4 Asforskjellige, idet O. papillosa, L. kun forekommer i Middel- vet og er adskilt fra den andens udbredelsesdistrikt ved Dre end 25 breddegrader. De vigtigste differentspunkter 1 60 arters anatomi er følgende: | 1. Medens hudpladerne hos ΟἹ papillosa, L. i almindelig- hl kun bærer 1 kort, svagt tornet pig, er de hos C. pyri- mis, R. forsynede med flere glatte pigge, hvoraf en er Οἱ ἐγ} og større end de øvrige; meget sjælden har jeg kun fidet 1 pig på pladerne. 2. På venstre side, dels på tarmen og dels i tarmslyngen 4 ἈΠ 685. hos UC. pyriformis, R. 4 genitalorganer med særegne | Mørselsgange og på høire side 4—6, medens der hos UC. pa- (Pisa, L. kun findes 2 på hver side. Traustedt angiver hos Pyriformis, R. 2—3 genitalorganer på venstre side (no. 5, 5.5 68 JOHAN KIÆR. [No 9 pag. 85); jeg har, som allerede nævnt, altid fundet 4 og stemme! heri overens med Wagner. 3. Gijællesækken har hos C. papillosa, L. oftest 9 folde på hver side, medens der hos Οὐ. pyriformis, R. kun findes € 4, UC. pyriformis, R. har langt kortere børster omkrin. åbningerne end den middelhavske form, om hvem Trausted. (no. 4, pag. 474) siger, at åbningernes rande er besat me lange, hårformige processer. Hos alle de norske og amer kanske eksempl. af Οὐ. pyriformis, jeg har undersøgt, er Ὅς håringen liden, nemlig små, korte, svagt tornede processe der hos mange næsten ikke er synlige for det blotte οἷ. Ofte er disse børster forholdsvis betydelig stærkere udviklec hos unge end hos gamle eksempl. Kloakåbningens børste er altid længst. KI Dette er er det vigtigste, hvori de to arter adskiller 5. fra hinanden; Wagner kommer til samme resultat med 8. C. Nordensjøldii, men påpeger også et par andre different punkter, hvis værd dog er noget tvivlsom. Wagner frer hæver, at analåbningen hos hans form er delt i 4 lapp imodsætning til C. papillosa, L., hos hvem den skulde væ delt kun i to; dette er dog efter Heller ikke altid tilfælde! han siger nemlig om kloakåbningen (no. 3, pag. 249): ,håul querspaltig*; følgelig kan den hos den middelhavske for være begge dele; mine norske eksempl. viser ogsaa beg dele; dog har de allerfleste en tydelig firespaltet kloakåbni! (fig. 35), om end ikke spalterne på langt nær er så tydeli som i mundåbningen; kun 1 eksempl. (1 af 7) har en tolapp kloakåbning (fig. 36); men det viser sig dog, at dette forh hverken hos UC. pyriformis, R. eller C. papillosa, L. er konsta, Endvidere mener Wagner, at den middelhavske form meget større og livligere farvet end den arktiske UC. py formis, 'R. Efter M. Sars er dog denne livlig orangré interessant er M. !Sars's meddelelse om, at hani Havøsu fandt en melkehvid varietet (no. 1, pag. 157); arten sy? således at have tendens til at variere i farve. Hvad Størrel: angår, har jeg ikke seet norske eksempl. høiere end 67 å Ki 398. OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 69 Alle mine målinger er forøvrigt på spirituseksempl.), medens - raustedt angiver for OC. papillosa, L. 7.5 cm. og Roule 6—10 cm.; | ferrill omtaler dog eksempl. fra Grand Manan på 3 tommers ide, så nogen betragtelig forskjel 1 størrelsen er neppe Istede. | Af det her anførte fremgår det tydelig, at UC. papillosa, L. y OC. pyriformis, R. såvel på grund af sin geografiske ud- redelse som deres forskjelligheder i anatomisk henseende må sees for to distinkte, om end nærstående arter. Geografisk udbredelse. Qynthia pyriformis, R., er en udpræget arktisk form, der ter Traustedt i det stille hav er fundet ved Østsibirien og amschatka og mærkelig nok helt ned til Korea (35—40 ? br.), endvidere 1 det hvide hav (Wagner), .ved Spitsbergen raustedt), Norges nordkyst (M. Sars), Island og Grønland — (raustedt og Møller) og ved Nordamerikas østkyst helt ned Grand Manan på 455 n. br. (Verrill). | Ved Norges kyst er Οὐ. pyriformis, R. efter M. Sars meget kken (fig. 39). Som sædvanlig findes et temmelig stort hermaphroditisk | | ΜΝ. Sars nævner denne art i sit ,Bidrag til en skildring den arktiske molluskfauna ved Norges nordlige kyst* (pag. å ΒΕ v Jønsorgan på hver side; det venstre over tarmslyngen. å [ Systematiske bemærkninger. 6), men beskriver den ikke nøiere. M. siphonalis er en sær- les karakteristisk art, der straks vil kjendes på sin ualmin- lig lange kloaksiphon og sin tætte uld af heftetråde. Geografisk udbredelse. | Fundet af M. Sars ved Vadsø, 80—200 τη. Am. Traustedt opfører 1 sin oversigt (no. 1, pag. 424) Mol- gula impura Heller som norsk art. Den eg være fundet ved Bergen (Koren). Han beskriver denne art og kommer til det resultat, at den norske form måske er forskjellig fra Hellers M. impura; hvis så er til- fældet, foreslår han benævnelsen M. Koremi for den norske art. Jeg har ikke i det til min rådighed stil- lede materiale fundet nogen Molgulide, som kan være den af Traustedt omtalte, hvorfor jeg ikke har villet opføre den sammen men de af mig som norske op- førte arter. | Eugyra, Alder & Hancock, 1870. Eugyra glutinans, H. P. C. Møller. 1842. Synonymi og literatur. p Θ Ascidia tubularis, Rathke, pag. 120, tab. 130, fig. 8. | Cynthia glutinans, H. P. C. Møller. pag. 21. 80 | JOHAN KLÆR. Molgula tubulosa, Forbes a. Hanley, pag. 36. — Danielsen påg. 48. Ὁ Molgula arenosa Alder & Hancock, Alder pag. 160. — Nor. man, pag. 302. — Kupffer, no. 1, pag. 226. — (?) Leche, pag! 9, — Kiikkenthal und W eissenborn. | Eugyra arenosa, Hancock, pag. 367. — Lacaze-Duthiers no. 2, pag. 648, tab. XX VII. | Eugyra glutinans, Traustedt, no. 1, pag. 428. — Grieg. - Herdman, no. 4, pag. 564. | Systematiske bemærkninger. Som jeg allerede har nævnt under Polycarpa libra nov. sp kunde måske 4. tubularis henføres til denne art. Isåfald πὶ også M. tubulosa, Forbes, der sikkerlig er en skrivfeil f: M. tubularis, da han jo sætter Rathke som auctor, opføres hi som synonym. Geografisk udbredelse. Forekommer ved Færøerne, England, nordvestlige Fran rig, Holland, Danmark, Norge, Sibiriens nordkyst og Grønlar '4 Arten forekommer langs hele Norges kyst, hvis dr. D nielsens angivelse af at have fundet denne art ved Vadsø rigtig. Iethvertfald er den almindelig ved landets sydkyst| vestlandet, 15—40 m. sand- og lerbund. OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 81 Oversigtstabel over den geografiske udbredelse af Norges ascidiae simplices. Ξ Ξ EE Kål 2| 2 4 [Ξ |9 å fa ὦ d|20 = Φ [Ἢ Ὁ 0} 1] Φ SAS ud. :| s| ΑΚ [ΞῈ] 5] 53 |2Hod Ξ ΦΘΈ ΕΞ 9 61] 4, 9) å φ ΕΠ I 2 24 aa Ὁ m 9,3 |39| ΦΙῥ) $ 1 | πὶ} 5 5 Ὁ|Ξ6] Beads 5. ΦῈΠ 5 ἘΦ 9) 5, ἘΦ ἘΟ Ὁ Mae m |g8l ἘΣΤΕ FEN GI 7.9 16 1 | Saale 98 SPÅ 2199 A| 4 12 3 mofles|aTl 4J| å ΞΡ å |3 223 4 «| ἃ [Ἰὼ ζΏ sd | QD >» ΒΘ». |9 Q ἸΩ Ι | ed bt | . Ciona mtestinalis, Lin. TE er JOE [ἘΠῚ ΞΕ |. Ascidiella virginea, O. F. M. kN sje hd. E — æpatula, 0. F. M. Ἔν ἜΣ Ε΄ aspersa, O.F.M. + ]-| ANE — minuta, nov. sp. ΜῈ expansa, nov. Sp. > : Asvidia obliqua, 5 JE et ἘΠ ἡ ὩΣ +1 gelatinosa. ΒΟΥ Sp. + Ε΄ venosa, O. Pt ps ΤΣ Ξ EE ἘΠῚ — complanata, Tab gå Å re — prunum, 0. F. M.| + | + Ὁ} Ἔξ jer 45 conchilega,O. F.M.! - | + ge Se Me Å π΄ mentula;, Ο. F. M. ++ Ἐν EET -- longisiphonata,- OT GR ΕΞ Corella parallelogramma, O. m..........7.... ME t PE rlyosoma Macleayanum, Bro EE ἘΝ EE Nr 1 Pelonaia corrugata, Forb.| + |+ ++ 414 |+ ee 1 Styela rustica, Lin........ Te ag EE 1 ME πῆς — Loventi, M. Sars .. ER Eg Ὑδ᾽ ΤῸ ΜΕ | å - aggregata, Rathk.. | og EE Ao ς -- grossularia, v. Ben.| Ὁ +|+ — +|+ å Polycarpa pomaria, Sav...| + |+|+|+ + | + 4 pr Finmarkiens:s, 1 ET .(ὁ.ἐὰ +|+ 3 ᾿ς ΜΝ libera, nov. 8 TE 2 Forbesella tesselata, For + |+|+|+ + 2 Cynthia echinata, Fe EEE ENE ag ΤῊΣ pi E pyriformis, Rathk. EEE DEE ἘΠῚ LEAN ag 2 Mierocosmus glaeialis, M. S. ΞΕ ped Å Molgula chrystallina, H. P. LOM REE ΤῊ Ὁ ΞΕ δὲ Molguia ampulloides, v. Ben + JE ME mnana, Kupffer ...| + |+ +2 — — oceulta, Kupffer. . + |+ HA -- siphonalis, M.S.. Så å yr en HM. P. SE + | + Fot + ved nordlige Skotland. Kun i Østersøen og Kattegat. id.-Selsk. Forh. 1893. No. 9. 6 32 JOHAN KLÆR. Bemærkninger til tabellen. å Ved Norges kyst støder den boreale og arktiske fauna sammen; det kan derfor have sin interesse at undersøge, hvor de støder sammen, og hvorledes de blander sig med hinanden. For molluskernes vedkommende er dette forhold blevet nøiere undersøgt af M. Sars og G. Ο. Sars. Deer komne til det resultat, at den boreale fauna ved Golfstrømmen: indflydelse ude ved havkysten er trængt frem helt op ti Nordkap, medens den ublandede arktiske fauna er trængi tilbage til Østfinmarken, hvor den optræder ganske ren, og herfra strækker sig sydover inde i fjordene og udenfor pi større dybder nedover Vestfinmarken, Lofoten og Nordlan helt ned til Throndhjemsfjorden, naturligvis stærkt opblande med boreale former. Dette bekræftes ogsaa ved Tunicaterne udbredelse. Former, som man må erklære for ægte boreale trænger op til Lofoten, nemlig Ascidia prumum, 0. F. M A. conchilega, Ο. Ἐς, M., Å. mentula, O. F. M., Corella parallel gramma, Ο. F. M., Polycarpa pomaria, Sav. og Forbesella tesst lata, Forb., ja et par af disse endnu meget længere mod nor: således Å. prumum, Ὁ. Εἰ, M., iallefald til Tromsø, og 4. chø chilega, Ο. F. M. og 4. mentula, 0. F. M., endog til Øs finmarken, hvor således faunaen for Tunikaternes vedkommend ikke synes at være ganske ublandet arktisk. På den ande side går flere arktiske arter langt ned i den boreale provind: de arktiske arter kan inddeles i 2 grupper; til første grup hører de, som også forekommer nedover langs hele kysten c tillige ved Englands kyst; sådanne er, foruden kosmopolite Ciona intestinalis, Lin., Pelonaia corrugata, Forb., Styela rustie Lin., St. Lovemii, M. S., St. grossularia, v. Ben., Cynthia eck nata, Lin. og Eugyra glutinans, H. P.C.M. Till anden grup) hører de arter, som ikke eller kun undtagelsesvis trænger nog ind i den boreale provinds, disse er: Ascidia”complanata, For! Chelyosoma Macleayanum, Brod. & Sow., Styela aggregata, Rathk Polycarpa Finmarkiensis nov. sp., P. libera, nov. sp. Oymih pyriformis, Rathke, Microcosmus glacialis, M. 8., Molgula ch stallina, H. P. Ο. M. og M. siphonalis, M. 8. Af disse δ᾽ : : Å OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 83 %. aggregata, Rathke, og ᾿Οραῖ, pyriformis, Rathke til Lo- oten; den sidste angives endog at være fundet i be- | yyndelsen af århundredet ved Bergen, og Microc. glacialis, M. S. er fundet ved udløbet til Trondhjemsfjorden. Til første ν uppe må antagelig ogsaa regnes Åscidiella patula, Ο. F. M,, som skal være fundet ved Grønland, men ikke er påtruffet | sed Norges nordkyst, samt Ascidia obliqua, Ald., der forekommer KE almindelig langs vor hele kyst og tillige er fundet ved 6* 54 JOHAN KLÆR. Oversigtstabel over den bathymetriske udbredelse af Ascidiae simplices. OØNSØPSNK . Ciona intestinalis, Lin. ........e. . Ascidiella virginea, Ο. F. M...... - τ πανία, OF. Mi 2240 — aspersa, 0. F. M....... — minuta, nov. Sp. -. -- ««- — — expansa, nov. 8Ρ..----- Adsedia vobligug, MASSER - gelatinosa, nov. sp-...... mv, OE MS — —complanata, Fabr......... — prunum, Ο. F. Με ον νους — — conchilega, Ο. F. Μ...... => mentula, O.F.M.-2..-.:2- — dongisiphonata, nov. Sp.. —.- Loven, M. Safs..s.oister — aggregata, Rathke......... — grossularia, v. Ben. ....... . Polycarpa pomaria, Sav. ....-.se. — Finmarkiensis, nov. sp. — libera, nov. 8p. 342.220 . Forbesella tesselata, Forb......... . Cynthia pyriformis, Rathke ...... -ς Mechinala; Limi 0 dumemer . Microcosmus glacialis, M. Sars.. . Molgula chrystallina, H. P. C. ΝΜ. — — ampulloides, v. Ben...... —. πα, Kupffer.....+..... — — occulta, Kupffer ......... — — siphonalis, M. Sars ...... . Hugyra glutinans, AH PE MM. 0-—20. . Corella parallelogramma, 0. F. M. + . ChelyosomamacleayanumBrod&Sow . Pelonaia corrugata, Forb......... JSryela sustieda Jam kst - +++ 20—40. + ++++++ ++ +++++ ++ 0 Belen 0 i meter: 40—100. je ++ ++ EEE ΙΝ το ΟΥ στ τα 100—200. +++ + +++ ++ OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 85 Forklaring til figurerne. | Fig. 1, 6, 26, 27, 37, 41, 42, 48, 44 og 45 udførte af nalerinde Dina Aschehoug, de øvrige figurer af forfatteren. 1, 14. Tab: É Ascidia gelatinosa, nov. sp. Eksemplaret fra Ask ved Bergen, seet fra høire side. Nat. stør. Ascidia gelatinosa, nov. sp. Samme eksemp., ud- taget af kappen og seet fra venstre. Nat. stør. Ascidia gelatinosa, nov. sp. Flimregruben med om- givelser. Leitz, Obj. 2, Oc. 2. Ascidia gelatinosa, nov. sp. Et stykke gjællesæk. Zeitz, Obj. AA., Oc. 2. Ascidia gelatinosa, nov. sp. Anus. Leitz, Obj. 2, de 1. Ascidia longisiphonata, nov. sp. Eksemplar, seet fra høire side. Nat. stør. Ascidia longisiphonata, nov. sp. Samme eksempl. udtaget af kappen, seet fra venstre. Nat. stør. Ascidia longisiphonata, nov.sp. Etstykke gjællesæk. Zeitz, Obj. AA., Oc. 3. Ascidia longisiphonata, nov. sp. Flimregruben med omgivelser. Leitz, Obj. 2, Oc. 1. Ascidia longistphonata, nov. sp. Endostylen. Zeitz, Om AA... 'Oc. 1. Ascidia conchilega, Ο. F. M. Et eksempl., udtaget af kappen og seet fra venstre. Nat. stør. Ascidia complanata, Fabr. Et eksempl. fra Tromsø, udtaget af kappen og seet fra venstre. Nat. stør. Ascidia obliqua, Alder. Et eksempl., udtaget af kappen og seet fra venstre. Nat. stør. Tab. II, ' Styela aggregata, Rathke. FEksempl. fra Tromsø. Nat. stør. Fig. 15. 16. 1. 18. 10. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29, 90. 91. JOHAN KLÆR. Styela aggregata, Rathke. Eksempl. fra Tromsø. Nat. stør. Styela aggregata, Rathke. Anus. Leitz, Obj.2, Oc. 1 Styela aggregata, Rathke. Opskåret for at vise tarm- kanalen og kjønsorganet. Nat. stør. Styela aggregata, Rathke. Gjællesæk. Zeitz, Obj. AA, Jed ἐ ἢ Styela aggregata, Rathke. 'Tværsnit gjennem kjøns- organet. Zeitz, Obj. AA., Oc. 1. [ἢ Polycarpa Finmarkiensis, nov. sp. Et eksempl. fra Tromsø. Nat. stør. å Polycarpa Finmarkiensis, nov. sp. Et eksempl. fra Hammerfest. Nat. stør. ἃ. Polycarpa Finmarkiensis, nov. ΒΡ. Gjællesæk. Zeitz Ob. AA De, 9: | Polycarpa Finmarkiensis, nov. sp. Anus. beit Obj. 2, Oc. 1. | Ἢ Polycarpa Finmarkiensis, nov. sp. Et kjønsorgan Leitz, Obj. 1, Oc. 1: Ε Polycarpa Finmarkiencis, nov. sp. 'Tværsnit gjennen et kjønsorgan omtrent midt på samme. Zeitz, Obj AA Oo. bk Tab. Ill. Polycarpa libera, nov. sp. Et Eksempl. fra Vadsé Nat. stør. Polycarpa libera, nov. sp. Et Eksempi. fra Komag fjord. Nat. ster. Polycarpa libera, nov. sp. Opskåret for at vis tarmkanalen etc., seet fra venstre. Nat. stør. Polycarpa libera, nov.sp. Gjællesæk. Zeitz, Obj. AA Qc. 2. Polycarpa libera, nov. sp. Anus. Leitz, Oj. ᾿ (ὁ... Microcosmus glacialis, M. Sars. Et stort Eksemr fra Havøsund. Nat. stør. | 47. OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 8. Microcosmus glacialis, M. Sars. Samme dyr, taget ud af kappen og seet fra venstre. Nat. stør. Microcosmus glacialis, M. Sars. Gjællesæk. Zeitz, Øby AA. De 1. Microcosmus glacialis, M. Sars. Bunden af gjælle- sækken, svagt fortørret. Cynthia pyriformis, Rathke. Kloaksiphonen. Svagt forstørret. Cynthia pyriformis, Rathke. Kloaksiphonen. Svagt forstørret. Tab. IV. Molgula siphonalis, M. Sars. Eksempl. fra Vadsø. Nat. stør. Molgula siphonalis, M. Sars. Samme eksempl. taget ud af kappen og seet fra venstre, Nat. stør. Molgula siphonalis, M. Sars. Anus. Leitz, Obj. 2, Pe.- 1. Molgula siphonalis, M. Sars. Gjællesæk. Leitz, ΟΡ]. 2, Oc. 4. Molgula ampulloides, von. Ben. Et Eksempl. fra Sulen.. Nat. stør. Ascidiella minuta, nov. sp. —Eksempl. fra Aure, seet fra venstre side. Nat. stør. Molgula nana, Kupffer. Et Eksempl. fra Manger. Nat, stør. | Molgula nana, Kupffer. Et Eksempl. fra Espevær. Nat. stør. Styela Lovemi, M. Sars. Eksempl. fra Manger. Nat. stør. Aseidia gelatinosa, nov. sp. Eksempl. fra Bogne- strømmen, taget ud af kappen og seet fra venstre. - Nat. stør. Ascidia gelatinosa, nov. sp. Samme eksempl. seet fra høire. Nat. stør, 88 JOHAN KLÆR. English descriptions of the new and unknown species. Aseidiella minuta, nov. sp. | (Fig. 42). Length 6 mm. Breadth 5 mm. Body firmly attached on the whole of the left side, some what compressed. Testa thin, bret not soft, covered with small processes from the fast grown side of the testa outrunners go beyon the underlayer. The artery ramification in the testa, ver peculiar. From the skin muscles å strong main artery goe from the underside of the gut into the testa and directl divides into 4 branches that sligthly ramify, and end im few, but large, elongated, inflated cucurbits in the sak outrunners from the testa. No arteries are diffused upo: the rigth side. The arteries are dark coloured and easy ὕ be seen by the naked eye. The inner body dark-coloured, brownish. The musele slightly developed. The orifice of the mouth is situated 1 the mid line, whereas the sewer orifice 15 somewbhat turne over on the rigth side. The dorsal tubercle large, crescer shaped, without rolled-in horns, the large opening turt forward. The nerve ganglie close behind the dorsal tuberel The branchial sack has very fine internal, longitudinal bar which appear to have very small, bud-shaped processes on th crossing, point with the transverse arteries. In each mesh broad spiracles. The dorsal fold sharply dentated. ΤῈ esophagus long and bent. The stomach large, and the gu twist resembles that of A.aspersa, Ο. F.M. The anus is low than the gut. The Kidney concrements large, in great qual tity outside the gut. | Asceidiella expansa, nov. sp. Length: about 27 mm. Breadth: about 20 mm. Bot measures including the testa's expansion. ἔν: Ξ 93.] OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 89 | The body strongly compressed from the sides, and fast rown on the whole of the left side. The testa cartilaginous, transparent, covered with numerous rocesses. The testa is greatly diffused on the underlayer, so at there is generally ἃ testa brim of about 5 mm. outside 6 inner body. The arteries are largely diffused on” the left a similar manner to those of Å. minuta, though they branch 16 much more numerously towards the testa brim, and here ad in somewhat irregular, long, and slightly extended cucur- 4 (5, The arteries are not dark coloured. Both orifices heel ch over on the right side; the lips of the mouth orifice 6 finely dentated; more than 30 tentacles of two sizes. The sal tubercle round, or longer than broad, the horns slightly nt inwards; the nerveganglion lie close behind the dorsal berele. The dorsal fold slightly dentated. No postbucal rsal fold. Internal longitudinal bars fine, without, or 4 th very small papille upon the crossing of the logitudinal id transverse bars. 5—8 long spiracles in each mesh. The $t forms ἃ high slanting twist. Anus considerably lower fan the gut. The kidney concrements besides being diffused the gut right of the anus, also outside it; resembles the esponding in Å. aspersa, 0, F.M. The whole of the interior atomy reminds one much of Å. aspersa, Ο. F. M. | Aseidia gelatinosa, nov. sp. 1 (Fig. 1—5 & 46—47). 4 The body is more or less flattened, and forms an elongated, - Snewhat irregular square, is fast grown with ἃ large or small ὺ of the left side, The testa is very thick, of ἃ characteristically soft nature, al elosely furnished with very small processes. Close to the ; near its upper bend, the arteries go over into the testa å usual, and there at once divide into 4 main branches for Derwards to branch off wery liberally and finely on both 4 8 es of the body. This form is very variable in its exterior; istingvish two varieties which, however, go over into each | I Y | ) e % 90 JOHAN KLÆR. — No På other. In one (fig. 1) the body is quite clear and transparent the testa even, with the exception of the small processes. I the other variety (fig. 47) the testa 15 ἃ trifle less soft, opaqn Å and dark yellow brown; the surface has large and small protv berances. The body, in general, less flattened. The arteric in the testa, which, in the first variety, are without pigmen are dark pigmented, and therefore still more visible. Betwee' these two varlietles, there are now transitions with regard I the form of the body, the colour of the testa &c. In or specimen of the lattar variety, the small processes were almos lacking. Å large, beautiful specimen of the 15 variety (fig. I has the following dimensions: | Inside measure (taken out testa) OQutsidemeasure, length: 47 mm. Length: . . . . .98m EA height: 315, Height: - -. Ὁ. ΝΣ :; breadth:10,5, Intersiphonaldistance: 15,5, Å. specimen of the 25:4 variety had the followi dimensions: Qutside measure:length: 49mm. - Inside measure: length: 43m! å height: 29 , Å heigth: 23 > - breadth:19 ,, —Intersiphonal distance: 17 — The orifices upon short, but distinct siphons (this one the inner body, the testa has no syphons), both 8-lipped, bot but-especially the sewer siphon turned over upon the 8] mals rigth side. The mouth orifice, on the foremost part the body, or not far from it; sewer orifice about the mid of the body, but nearer the fore end than the bind; m t first of the measured specimens thus: 17 mm. from the f end, and 21 mm. from the hinde; in the latter 20 and 28 τῇ The muscles an open, irregular network on the right si it grasps slightly along the edges, and up by the mo! siphon, over on the lift side. In the former variaty ἱ muscle is weaker than in the latter. | δὲ 981. OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 91 | The tentacles are long and fine, about 50—60 and of 3 268. The dorsal tubercle small, almost only crescent shape; te horns not rolled in. The wide opening between thems rn forward (fig. 3). The nerveganglie is situated about 3 mm. Ihind the dorsal tubercle, equal to from l/19 to 1.19 of the hgth of the body (inside measure). | The dorsal fold is ribbed on the left side and runs ἃ piece lyond the swallow; the edge is strongly dentated; a high, t tooth on each bar, and generally a little one between. The branchial sack stretches ἃ little behind the intestinal cal, and the hindmost is rather obtusely cut off; it is rather ongly folded. On the fine internal logitudinal bars, high dillæ sit upon the crossing points with the transverse arteries, vich papillæ, on the side, exhibit the usual spoon shape. le intermediary papillæ very seldom appear and are then sall conical. | The meshes generally about quadrate, with about 5 (3—7) 0.0ng, elliptical, spiracles. In the first variety, the branchial sik is finer, and the whole animale thinner, and more trans εἰ prent, than in the latter, the spiracles are also fewer in each 158, viz. 3—4 which are nearly rectilinear. å Å The swallow lies a little distance (about 5 mm.) from the dmost part of the branchial sack, in an oblong, elliptical sh, and has a flat lip on each side. On the right side of or swallow, single, large processes, which sometimes have Gven point. KEsophagus narrow and bent. Stomach round. + > gut makes ἃ not very strong twist (fig.2)in this respect å 18 ust between 4. obliqua, Ald. and Å. complanata, Fabr. The als is situated somewhat lower than the gut twist, free, the ee is thick, bent down and divided into several (5) un- å e(ally large lips, which again, by erossing furrows, are divided E in smaller partions (fig. 5); this is in the first variety; in the (SOnd the gut is much thicker and more swollen; the gut- tt Is higher, and the anus therefore seems to be situated loer (fig. 46). All this is the result of ἃ strong development bi he kidney conerements, and the genital organs in the gut- | | | | FÅ 992 JOHAN KLÆR. γι 1 ES EN EE 2 Å wall, which have become very thick and spongy, whilst i the first it was quite thin. The anus has also åa somewh: different appearance; the gut-list is much swollen, and hi ἃ budlike appearance, whilst the fine, somewhat divided li are opened widely from each other. This has also its cau in ἃ strong puberty. When the animal is taken out of tl testa, in the middle of the gut-twist, there is always seen generally sharp edged ellipse shaped hole wherein fits ἃ sme tenon like elevation of the testa; this tenon is fast bound the skin, and when the animal is taken out of the testa, the is always some of the skin adhering to the tenon. The genital organs are especially diffused upon the insi of the gut, like ἃ network of canals, which, however, al send a branch up through the mentioned hole, over on & outer side of the gut, to slightly branch here. | The kidney concrements are only in the gut wall; th form ἃ small heap, each in its cellular membrane. Aseidia longisiphonata, nov. sp. (Fig. 6—10). The form is long drawn, rather flattened at the sid broadest behind, tapering forward towards the tentacle ΤῊ whence the long and nearly equally broad mouth siph! stretches forth (fig. 6). The body is fast grown to fucus, w small plane hindmost, so that the body leans towards the le the testa is on the right side rather difftused over i underlayer. | Measurement of the whole animal: length, inclusive * mouth-siphon: 28 mm.; mouth-siphon's length: 10.5 mm.; heig directly in front of sewer-siphon: 9 mm.; intersiphonal stance: 19 mm. The same measurement of the animal tak out of the testa: 24.5, 10.5, 7.19 mm. Distance between * dorsal tubercle and the nerve ganglie: 2 mm. i The body is very thin, smooth, soft, and transparent, W single fast-grown remnants of seaweed on the hinder på especially upon the left side. 98] OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 99 The mouth orifice, at the point of the unusually long - outh-siphon; this is almost equally thin over its whole length, -ough somewhat thicker before the middle, turned somewhat ver towards the right, and slightly bent. 10 red o-cells. he sewer siphon is situated behind the middle of the body, id turned strongly over on the right side; about 6 o-cells. The muscle as usual about only developed on the right 0 fe; the long mouth-siphon has fine, inner, longitudinal juseles, and in ἃ spread form, but powerful ring muscles, 1eh do not run quite parallel, but cross each other at various gles. ς΄ Numerous, very closely situated, long and short tentacles; 18 zone broad, closely furnished with fine processes. | The ring furrow runs parallel with the tentacle ring, and jfinely curved. 4 The dorsal tubercle small, without rolled in horns, the (ening between these turns in front; in the beginning of f2 dorsal fold as ἃ continuation of the ring furrow, upon the 10 side, there is ἃ long and distinct ,goutiere dorsale* with vy broad edges (fig. 8). The nerve-ganglie is situated rather r behind the dorsal tubercle, viz. 2 mm. from it. The dorsal fold is ribbed on the left side, the edge s'ongly dentated; to each bar answers one high tooth, and be- | |een two such there generally comes two small. The dorsal Åd runs ἃ little beyond the swallow. «The endostyle very broad, thé outer walls strongly cre- lated. The branchial sack goes ἃ little behind the intestinal (mal. 'The transverse arteries of 2 sizes. The internal longi- Hinal bars thin, with large, conical papillæ on the crossing ᾿ ints of the transverse arteries. The intermediary papillæ 5 > ποῦ, they seem to appear in certain places but closer å « mination proves that they cannot be considered as inter- Mdiary, as at these places the transverse arteries of the å si order have disappeared, and consequently these papillæ ᾿ς ΒΟΥ to those that are situated on the crossing points ( the internal longitudinal bars and the transverse ar- 94 | JOHAN KIÆR. ++ teries of the 254 order. This also appears from tlie mesh: which else are almost perfectly quadrate here being doub the height of their breadth. 2—3 very broad spiradles | each mesh (fig. 9). 3 å The svallow is rather far behind, with ἃ tick lip on i right side, and outside this ἃ row of longue shaped Processc The esophagus narrow and strongly bent. The stomach litt and round. The gut twist strong (fig. 7). Anus considerab lower than the gut twist, narrow, the edge swollen and fine lipped. | | The kidney concrements large, som very large and visik to the naked eye, diffused in the gut-wall and a little outsi it, as 1n Å. conchilega, Ὁ. F. M. The genital organs as usual on the inside of the intestn canal, where they form fine branching canals. | Styela aggregata, I. Rathke, 1806. (Fig. 14—19). The body either long, eylindrical, or proportionately shi club-shaped and dilated. The basis is always considera narrower than the middle of the body, so that the or often short stemmed (fig. 14—15). The size of full-grown specimens, calculated according! 10 partly medium, and partly very large animals: | Lenght + . . 2. ++. . 84 —56 mm., medium: 419 p The body in the tickest part | om the average. >. ++ ++ 125—24 5 — 1980 Distance between the openings | of the*siphons 4 000805 Go --- 98} Distance between the basises | of the siphons . . 3 —5 ἢ - 4 Breadth of the foot-piece or | stem; 0 eru bee 108] The testa hin, but firm, thickest at the basis. The face more or less furrowed; the upper half always less furro than the lower, sometimes almost smooth, only with l$ δ OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 95 h ows round the opening. The lower part of the body almost Iways strongly wrinkled or furrowed, especially the stem art; the wrinkles here always 20, more or less, regularly length- se. Very young specimens are mostly perfectly smooth. he colour of the specimens, in spirit, light, or dark, grey- rown, more whiteish upwards, and mostly darker in the old an in the young animals. Two specimens differ somewhat 1 appearance from the common type, the testa being wrinkled over lengthwise and crosswise, the colour also is darker 1an common. The muscles of the body not very much developed, equally istributed on both sides. The mouth, and sewer orifices, in short, closely situated, most quite retractile siphones. The mouth siphons on the oint of the body, the sewer siphon, pulled down somewhat a the back side. 'The tentacles large, about 20 in number. Jorsal organ small, with slightly rolled in horns; the horns uns to the left. | The branchial sack goes through the whole length of the aimal, on each side with 4 folds which converge towards 1e backwall of the branchial sack; thi first fold (nearest the orsal fold) largest, strongly projecting, and with 12—15 iternal longitudinal bars; 25 stretehes forward ἃ little, and as but 4—5 bars; 8" again large, with 6—8 bars, whilst 44 about 279 size with 4 bars. Between the folds 2—3 strong ad projecting internal longitudinal bars; transverse arteries 3 or 4 different sizes and limits together with the internal mgitudinal bars meshes, which are generally double the mgth of the breadth, and have 14—16 spiracles (the greatest eshes), (fig. 18). The dorsal fold long, the edge smooth, disappears a little elow the swallow. 'The swallow, which has ἃ rather thick hd long lip on each side, is removed from the branchial iek's hindmost part by ἃ distance equal to l/s of the bran- ἱ ial sack's length. The esophagus goes almost perpendicularly ovnwards, 15 narrow, and sharply defined towards the sto- Fo | $ 96 JOHAN KIÆR. N Ὁ, € mach, is about half its length, and internally furnished KER lists. The stomach is capacious, widest in the first half, lin tapers sharply downwards, then turns off, almost at ἃ rigl angle, and lessens rapidly towards the gut. The stomach is furnished with numerous (in the midd! 22—24), high and narrow lists. The pylorus gland emptic itself into the stomach, behind the middle οἵ ἃ wart, surrounde by ἃ cireular shaped fold. The gut goes first perpendicular upwards, then makes ἃ level turn, and again rises perpendie larly, this latter perpendicular part is unusually long (fig. 17 Anus with 2 flat, downward bent, striped lips (fig 16). ] the gut, in the beginning is found ὃ strongly defined rom list, formed by ἃ coalescence of 2—3 of the lists of the st mach, this list disappears in the compressed rectum. The mc characteristic of the intestinal canal, is the stomach bent almost a right angle, the unusually high pependicularly risi part of the gut and anus with their 2 striped and down be lips (fig. 3). | On the right side, ἃ large, and very characteristical formed Gonad; it consists of 5 branches flowing down togetb (fig. 17). In the section (fig. 19) is seen å split-formed can on the upper side of which are found numerous egg cells; ov this layer of eggs, and also under the canal are found numere seed sacks, whose excretory ducts run up on the upper si of the gland. Polycarpa Finmarkiensis, nov. sp. (Fig. 20—2). Only 2 specimens of this new species are to be fovl amongst the material that I have examined. These 2 spe mens have a somewhat different exterior form. Both * strongly arched, but whilst the larger specimen is ΠΗ attached with ἃ very broad basis (fig. 20) the testa beg discoidally spread upon the shell fragment upon which 8 i extented basis (fig. |21); this latter, presumably, has bi animal is sitting; the other and smaller specimen is with or OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 97 astgrown upon ἃ phallusia, ἃ circumstance which perhaps | hay have caused this state. The testa is smooth, white, in he spirit specimen, according to M. Sars' statement, light lood-red when alive, thin, almost transparent, in the smaller Ἷ pecimen, but firm and leatber-like. The testa is fast bound o the bodyskin, which also is very thin, abd with slightly ΕΣ muscles. Dimensions of the larger specimen: The reatest length of the body: 18 mm.; the same plus the testa: 2 mm. The greatest height of the body: 18 mm.; the same lus the testas expansion: 21 mm. The greatest breadth of be body: 11 mm. Distance between mouth and sewer opening: * mm. The larger specimen fast grown by the whole of its Ἔ ight side, and in consequence hereof both openings are situ- ted far down towards the fast-grown basis of the body, both in short siphons. The other specimen is fast-grown by its nterside, and the opening therefore is advanced upon the upper- fart of the body. The horns of the dorsal tuberele not rolled in, he opening between them turns to the front — 20—25 alternating ng and short tentacles. The dorsal fold high, ruffled, runs Å own on the right side of the swallow which has two thick, wollen lips; on each side 4 branchial folds, which run to- ether, not towards the swallow, but directly behind it. The uilding of the brancial sack does not differ much from the her styela-species. In each mesh 5—7 large, narrow-spiracles. rå the endostyle broad mesh with about 12 spiracles ig. 22). The swallow arched, the stomach large, dilated, harply defined both against the esophagus and gut; this - prms an 8. shaped twist. The anus narrow, strongly cut out 260 10 laps, and is fast grown to the bodyskin (flg. 23). The enerative glands are very charateristic for this species. On 6 right side there are 8, and on the left 9 (in the smaller pecimen only 5) cylindrical, well bounded, generative glands, rhieh run upwards, towards the sewer”s opening, and end ith each its distinct out-put opening (fig. 24.) These gene- tive glands are only with fine binding tissue loosely con- ὲ ected with the outer body-wall. In the section (fig. 25) it ΟΠ Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 9. 7 98 JOHAN KLÆR. No The testicle sacks collect together in ἃ vas defrens ΣΤΟΝ runs under the oviduct. Å garland of fine hair is found i i the sewer space, where that goes over into the sewe siphon. Polycarpa libera, nov. sp. (Fig. 26—30). Body free, unattached. The exterior form of the body is somewhat different i the various specimens that I have had for examination. | In two specimens from Vadsø the length of the anim is greater than the height (fig. 26), the hindmost end is rounde | and here furnished with fine fastening threads, by aid which it is finely covered with sand. The testa is lig greyish, parchment-like, the foremost very thin and smoot the hindmost much thicker, and finely wrinkled. The length: 21 mm. height: 15 mm., and breadt 9 mm. Two specimens from Komagfjord and Øxfjord, are, the contrary almost globular. The testa, over all its cireu ferance, is furnished with a close wool of fastening threa to which ἃ mass of sand is attached (fig. 27). Both openir on the foremost part of the animal are closely situated. the specimen from Vadsø there are rather long conical siphe (4 mm.) of which the mouth siphons are situated foremc and nearest the longitudinal axis of the animal. In the otl* two specimens, on the contrary, the openings are little visik they being drawn down into a fold of the testa. Probably tå as well as the globular form of these specimens, arises ἡ the animals being completely hemmed in, whereas the spe mens from Vadsø are conserved in an extended position. 395] OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 99 | The muscles are tolerably strongbly developed, particularly ehind, as usual with outer circluar, and inner longitudinal bre. | The tentacles plain, alternately large and small, about 80. "he dorsal tubercle horse-shoe formed, the horns sligtly ; irolled; the opening, between these, turns forward. The branchial sack stretches through the whole length of 1 animal, on each side 4 folds that convergs towards the wallow. Between the folds 3—8 high and narrow internal mgitudinal bars. 'The transverse arterles of 4 sizes, the >ast of which goes over spiraler in each mesh. The spiracles (fre lengthened elliptical, sometimes almost rectangular (ig. 29). The esophagus is very short; the stomach also is short md sharply defined against esophagus and gut, externally triped; the gut first goes perpendicularly upwards for about «fs of the length of the animal, then goes slantingly dowawards bwards the esophagus for thereupon to rise perpendicularly 160 the sewer space. (fig. 28). The gut twist is thus strong, ut somewhat weaker in ἃ couple of specimens. The anus is tuated rather higher than the top most curling of the gut, 4 md has an extended edge furnished with about 15 laps åg. 30). | The genital organs consist of numerrous small, rather τ΄ fregularly formed hermaphroditic genital glands, (on the 4 påt side 10); they resemble small elongated øroats (fig. 28) nd are fastened to the skin muscles fold's inner side, and dosely attached to it. That part of the gland that turns out εἰ pwards the branchial sack, is an ovarium, with ἃ plain, wart haped opening in one end; the opposite side consists of umerous testicle sacks; from these, on each side, proceed bout 3 fine export passages upon the upper side of the ovary nd here unite in a single canal, which has its export opening n a small wart close behind the occiduct. 100 ᾿ JOHAN KLÆR. 09 KJE Microcosmus glacialis, M. Sars, 1858. (Fig. 31—34). The body is almost globular, slightly compressed fron the sides, and free, not attached to the bottom (fig. 31) The largest specimen gives the following measure: heigh 99 mm., Length 338 mm. Breadth 27.5 mm. Distance betwee! the basises of the siphons: 8 mm. The length of the testa! cleft: 22 mm. The testa is thin but tough, translucent, whitisk. and closely covered with fine and coarse sand, shell fragment &c., with the exception of ἃ furrowed naked mesh whic stretehes into the longitudinal axis of the body and include the mouth-and-sewer siphon. ,By the animal's contractio this naked space can be folded together from both sides lik a split and thereby completely closed*. (M. Sars). The test is besides, on the underside, furnished with numerous fastening threads, which appear to serve in fastening the animal to tb bottom as ἃ kind of root sucker. Mouth-and-sewer openin upon not quite retractile siphons, which are situated rathe close together in the middle of the cleft. In extended sta the mouth siphon is about double the height of the other. Tl | muscular body itself is thin, and nearly transparent. ΤΙ muscles, equally distributed on both sides, form and ope. network, and disappear almost entirely on the underside; tl animal is attached to the testa, only about the openings. 1 large and small, strongly pinnatified tentacles. Zona præbran chialis is smooth, and very broad; it is narrowest on the dors side, by the dorsal tubercle, becomes gradually broader towar the belly side, and here goes into ἃ point by the hypobra chial furrow, whose blind sack penetrates somewhat insi zona præbranchialis. The dorsal tubercle small, but mu raised, without rolled in horns The dorsal fold with wholl smooth edge, very long, and passes the swallow on the le side. On the right side of the branchial sack 5 strong long tudinal folds, on the left only 4, the 5" being representi only by a few, closely situated, internal longitudinal ba i — grå OVERSIGT OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 101 he folds converge towards the bottom of the branchial sack, >t towards the swallow, they stop ἃ little before they reach He. fine dorsal fold, and hereby, between the swallow, and k e beginning of the hypobranchial furrow, there arises ἃ τς nooth, leafshaped split mesh, over which the fine dorsal fold ms from the swallow to the hypobranchial furrow. Directly der this mesh lies the stomach with its gland organs (fig. 34). etween the folds 4—5 internal, longitudinal bars; transverse Å eries of 4 different sizes, of which those of the 4" and * Hen those of the 3" order go over the sviracles without terrupting them. 4—6 very rectanguler spiracles in each esh. As will be seen by fig. 4, which represents ἃ plece of e branchial sack, between 2 folds, and ? transverse arteries * {6 15 order, the spiracles that lie nearest the folds arrange emselves in arches, on each side of the fold. 'The swallow, bunded on the left side by the dorsal fold, on the right, by slight, rather curved lip. The esophagus is short, and ἘΠ τον; the stomach, by degrees, goes over into the gut, and Is ἃ glandular appendage upon each side. The gut forms ἃ ge, closed, twist, its hindmost part tucking itself into the « lophagus, and then rising ἃ little into the sewer space (fig. 32). ne anus is 2 lipped, the edge not bent down, finely lipped. large, elongated, very slightly lipped, genital gland on each ΠῚ le; the left lies over the gut, and penetrates into the gut ø fnst. Å distinct, export canal that opens into the sewer øl face (fig. 32). ᾿. Molgula siphonalis, M Sars, 1858. (Fig. 37—40). 4 The body unattached almost globular, but longer than «4 ΘΝ or broad. Length: 24 mm. Breadth: 15 mm. The testa ἣ i hyaline, thin and brittle, and furnished with a long, close 0 tt of fine fastening thread, to which is attached fine sand (rs (fig. 387). The mouth orifice is situated before the ani- il's middle axis. The sewer opening is about in the middle | FE - 102 JOHAN KLÆR. line, upon the highest part of the animal; the formal situated upon ἃ short siphon, the latter, on the con ar upon an unusually long one, which is sligthly bent for | (fig. 88). When living, and extended, this is said to Ed been the length of the body; in the spirit specimen, examine by the author, it measured 7 mm. This long, naked, sewe siphon, is the most peculiar part of the whole animal: Th testa, on the siphon is so thin, that the strong, ring musele are plain to be seen, so that, at the first sight, one migl think he was looking at ἃ Nereis, or some other little annelic sticking out of ἃ ball of sand. From each of the opening there radiate numerous longitudinal muscle bundles, whiel upon the siphon, are closely situated, but, farther dow spread out more or less, and, at å distance from the basis d the siphons of a little more than 1.8 of the length of the bod: suddenly cease. On the siphons there is ἃ strongly develop: ring muscle system, which, especially upon the sewer sipho together with the longitudinal bundle of muscles, lying insid form a beautiful network. Below the basis of the siphor the circular muscle bundles disperse into numerous, shor bowed muscles which lie irregularly arranged in long row upon the front and backside of the body; these rows dimini in strength downwards, but, however, meet on the undersi of the body, whilst, on both sides, they leave ἃ small spå for the muscles. There are about 15 tentacles, strongly pinnatified, alternate large and small; 5—6 very large. The dorsal fold doub! low, the edge straight; this runs part the swallow, on its Å side, and disappears by the second branchial fold. The dors tubercle with horns, the 'opening between these turns bac ward. The nerveganglie lies close behind the dorsal tubere, not directly in the middle line, but a little to the left. T) branchial sack, with 7 folds on each side; The folds have t! following number of internal, longitudinal bars from ἐν endostyle, 4,5, 5,5,6,6,5. The stigmata generally long, be: (fig. 40). In each mesh 2 flat infundibula in the fold. T τ 05] ΟΥ̓ΕΕΒΙΘΤ OVER NORGES ASCIDIAE SIMPLICES. 108. 1dos yle, with its blind sack, runs somewhat inside the ring τον, which, on each side of the endostyle, makes å backward end. The stomach short, surrounded by gland organs, gra- nally goes over into the gut, which forms ἃ low twist (fig. 38). he anus has a somewhat lipped, and partially bent-down | ge, and is attached to the branchial sack (fig. 39). As sual, there is a tolerably large hermaphrodical genital organ, I Ε | : i | i ς 4 X 104 Register. Synonymer er trykte med cursiv. |) Side Ἅιδα τε, Aas 21, 27 πο α Md+ NG 24 aggregata, Rathke.......... 49 ampulloides, v. Ben ....+... 74 aspersa OA MLE 24 callosa, Stimps...--1..--22- 36 canma >: OJ FEN IG 20 com Janata, Far 028 28, 36 conchilega, Ὁ. F. M..... 28, 38 conchilegu τ - 70 corrugata GF MAN 20 eristata ΕΘ... 24 ehm arne EE 66 gelatinosa. n= Sp... 28, 30, 89 imiestinats, Lan. s. 200: 20 longisiphonata, n. sp. 27,41, 92 Loven ΜΞ τς Ὡς SE 48 mentula, APIE Fe 28, 40 MONOCETOS, E POMMES obliqua, dv ner 28 parallelogramma. Ο. F. M... 44 DEM JOE: ΜΙ 23, 49 lebera, AMd ας το ον πέος πὲς ἣν 99 mulehélla, Ald 2. -T50E5 20 pustulosa, Alde REE. 24 prounfm GE MAS 28, 38 prunum, OF. ME τόν 128 pyriformis, Rathke......... 66 rusten: Lin ste 47 scabra, BEFINNE 25 δου γα; ΑΙ ὅσ H τ. 23 sp ME 36, 60 tenella, -Stimper τ τ πὸ 20 tubylaris, Rathke . τς... 79 vEnosa: DQ. FM 27, 34 virgined, -O' ΕΜ τος 35 Apeirdiellg, Rode 08 MENTE 21 asperså OFL ΝΡ 0 22, 24 orståta «Grove. Sider 24 expansa, ἢ. SP. »++-. 22, 26, 88 minute, n. øp. 1... 29, 26, 88 patula, Ὁ Fe ΒΡ 29 skråbro, OPaMs Se 25 penosa; 0, EL IEEE 35 virginea, OT 06-05 22, 23 JOHAN KIÆR. Nr. 9 —— sp Aseidiidae Aseidimae . .. ὅποι νος ΠΝ Chelyosoma, B. & S. ....... 43. Ι Macleayanum, B. & S...... Ciona, Flem. ..:.- «4 camina, 0. F. M...... 008 faseicularis, Hanc..:.- τ | intestinalis, Lin....... 48 Cioninae ..i.see 22 oe se OE Clavellina: . ++ +42 «> > 40 0 chrystallina, H. P. CO. M.. Corella, Ald ὦ H. 4.-- Ὁ το 23, | parallelogramma, 0. F. M.. Corellinae Cyntia, Sav.... οὐ aggregata, Rathke carnea, Verill.....2.. 4 conchilega, 0. F. M.. ΝΣ I echinatia; Lin... Ὁ 00 glacialis, M. 8.2500 glutinans, H P. C. M. ΕΣ granulata, Ad... ...>- «0008 4 grossularia, ν- Ben..... . il gutta, Stimps.... δ τες limacina, F. & H loricala, 'Kupf >> 0 0 I momnoceros, H. P. OC. Μ....-. I Nordensjöldii, Wagn....oee0| papillosa, Lin pyriformis, Rathke | pomaria, Sav......»ora onkel quadrangularis, Forb. & ἘΠῚ ; rustica, Tin.» .. τ ᾿ scabriuscula, M. | sulcatula, Ald. > tesselata, Forb....+ τ i tuberosa, M. Gill. .«0000 ) Cynthiidae Cynthiinae Dendrodoa, Mac. Leay DK . glandaria, M. Leay...ee- ee Å Eugyra. Ald. & H....oevr: . 75} arenosa, Ald. & Ἡ.. :.«τὐνν Ὁ glutinans, H. P. 0. ΜΕ POE OE EN «roere veve Fr | OE οοοῦοϑο σε OE AE JE Ξ. kosete, 0 τον τς 64 | Phallusia intestinalis, Lin....... Møiesselata, Forb..........-... 64 menes Qi BE ΝΟ. τ τος ee Stimps...:.-- maa være ligestore og man har da h= Rtang : tang β. Til Vejledning for at finde den rette Værdi af Z kan tjene - gende. 8 H. MOHN. [No. 8) I Solens Vertical er A=0, Z=Z29, ζ ξε ζὸθ ἢ af (1) β' ἔπεα ---Ζο, β' Ξξ a—k—Z af (2) cos β sin ζο = sin (Co — 49). Da β og β' ere meget lidet forskjellige, kan man sætte β -- β' 008 (α — Å — 4) sin C9 = sin (ζο --- 49) 3 ΚΑ α --- cotg ζο hvoraf cotg Z9 = cotg Sp ( 1 + τς πὶ Da å i Regelen er < 909, kan man sætte cotg do SD SV ST ε τεῦ, Pee tang?x og faar a— ἢ 2 cotg Z9 = cotg sec?z Har man altsaa observeret nær ved Solens Vertical, regn man med den observerede £ som 59 og faar Z9 som en tilnærm Værdi for Z. Udenfor Solens Vertical er den virkelige Z nog større. | b) Ligger det observerede Punkt i Horizonten, er ζ = 4 Å = Am, Z= Zz, og ifølge (2) 8 = Zn. Sættes β' = fa af (1) ; sin (Zn + 1) = sin α €08 Zn — Ο05 Ån 008 a SIN Zum sin α — sin ἢ gen COS Åm COS α + cos ἢ Sættes COS Åm 608 α = COS 2 Ted Ξε faaes tang Zn = ar Se COS Pee 2 2 Dette giver den største Værdi for Z. E- | Fftersom altsaa det observerede Punkt ligger nær Sole Vertical eller Horizonten, kan man finde en Værdi af Z til begynde Regningen med. Af to Regninger, der give nær d | 1898.} samme Resultat af Ligningerne (1) og (2) kan man propor- tionere sig til den rigtige Værdi af h og derpaa verificere den. | Til yderligere Lettelse af Regningerne kan man gjøre alle — Formler logarithmiske. PVERLEMORSKYER. 9 Formel (1). Sættes cos Å tang Z = tang x faaes sin (5' - 1) = το, πεν Istedetfor Formelen 005 β΄ = τι τὸ sættes - tang! ᾿- tang δ Ἐπ fre tang ὅτ ὁ Ligningen (2) omsættes til β Ζ Get tang Tes cotg (ς-- Ζγαυρξ 5 | Regneformlerne blive saaledes: Givne Størrelser ere: Observationsstedets Bredde . . . .. =P Klokkeslettet for Skyens Forsvinden, Middeltid ed pol F TG ITS a NPE E - Jordens Radius R | Niveauforskjel mellem Iagttager og Solstraalernes Tangerings- punkt med Jorden Solens Depression (negative Hejde) α og dens Azimut da FE findes af Formlerne (Ε = Tidsjevningen, ἐ = Solens Timevinkel, ὃ = Solens Declination) ΞΘ E tang x = tang ὃ sec ἐ , cosxtangi Ἵ | tang α' = -- Ξ- | sin (y — 7) cos αἱ tang α = tang (φ --α) 10 H. MOHN. [No. $ eller naar a' ikke er for nær 90* tang x = cost cotg p sin α = sin φ sin (x +- Ö) sec ὦ sin a' = cos Å sin £ sec a Videre faaes 4 = α’ — å. Med en antagen Værdi af Z Å 9 | tang x = cos Å tang Z tangel = cotg (ς å tang sin (2'+æ)= cos Zsin (u—x) sec 2. SSK h= R tang å tang β. BE DU I (ηρ = tang tang? =(R+s) tang; - tang å"! h=h+s Disse to Værdier af ἢ skulle være lige store. Z varieres indtil dette finder Sted. Anvendes disse Formler paa de givne Observationer, faaes Christiania 1892. December 19. 5. 33» p. m. forsvandt der store Sky. For dette Øieblik var den apparente Højde af α Aquilx 24" 11.1, altsaa den halve Højde 129 5".6, og den apparente Højdi af α Ophiuchi 119 24'.3. Middel af disse er 119 44.9 eller sant Højde 119 40'.4. Da Højdebestemmelsen af Skyen er usikker på mindst en Trediedel Grad, sætter jeg med rundt Tal Højden af den! Midte i α Aquilas Vertical til 129, altsaa £ = 78". Solens Azimu var samtidig 72" 40'.5 og Azimut af α Aquilæ 639 24", altsaa Å = 99 16'.5. Solens Depression beregnes til α = 17"9".5. Bredder Q = 591 54.7 og Solens Declination å = — 283" 26".7 | Efter en foreløbig Beregning falder de lysende skye Ver ticallinie paa ὁ. 57” Bredde. Med denne og Azimut 60" fager af Albrechts Hilfstafeln (S. 201) log. R (Meter) = 6.80550 Iagttagelsesstedet ligger 83 Meter over Havet. Det Parti, hvo Solstraalerne, som belyse Skyerne, tangere Jordoverfladen, ligge ude i Atlanterhavet, c. 45 geogr. Mile vestenfor Irland. Tfolg: Daily Weather Report issued by the Meteorological Office vå PERLEMORSKYER. 11 ejret paa Irlands Vestkyst om Aftenen den 19. December verskyet og der laa et lavt Lufttryk i Vest. Solstraalerne maa aledes antages at have tangeret en Skymasse, hvis Højde jeg, 4 der ikke er Tale om nøjere Bestemmelse af de lysende Skyers [øjde end i Kilometre, sætter med et rundt Tal til 2000 Meter, t Tal, der antagelig angiver en øvre Grænse. Da Lufttrykket ed Havfladen vest for Irland er omtr. 760 mm. og Temperaturen 89%, bliver i Højden 2000 Meter: Lufttrykket c. 598 mm. og emperaturen c. — 89. Heraf faaes, for s = 2000 Meter, log Κ΄ = ø(R +83) = 6.80564. Horizontalrefractionerne o og & kunne be- enes paa følgende Maade. Den midlere Horizontalrefraction 1.9 er (Albrecht S. 223) beregnet efter en Barometerstand 52 mm. og en Lufttemperatur 90.3 C. Sættes Refractionen *oportional med Luftens Tæthed, faaes for vort Tilfælde i 2000 eters Højde Horizontalrefractionen spp | | | 9 Σ C 598 140.004 X<93 ga er 10004 <30 Ved en anden, maaske mindre nejagtig Fremgangsmaade, τ jeg 0 = 28'.4, og* med denne har jeg gjennemføert Bereg- ngerne. Virkningen af Forskjellen, 0.3, har ingen praktisk stydning. | Til Beregning af ε har jeg benyttet Fearnleys Tabel i Chr. id. Selsk. Forh. f. 1859, S. 137 med Argument Z9 (min 99 eller 2") x 11" og finder saaledes for 2000 Meters Højde ε = 29/,4.[9.9155] = 24,2. » då 28 har regnet med 24.0 og faar saaledes Å k=r+ 0 + ε = 16".3 + 28".4 + 24.0 =1"8"7. For den lille Sky, der forsvandt K1. 5.35”, regner jeg Højden jerdedelen afo Aquilas eller den halve Højde af Midten af den store «y, eller med rundt Tal 69, altsaa £ = 84", Α4Ἁ = 73"5'— 689 54’ τ ἃ =17"93".8. | Af disse Data faaes: jore Sky, Midte: Ζ = 49 Son 9 11238116" 4—.132.2 Kilom. 118 ἢ Å 60:12 10 24 55 1070 — 12 H. MOHN. [N 0. | Sættes den halve apparente Bredde i Verticalplanet af de store Sky til 2", faaes, da hele Skyen forsvandt i samme Øjebli | Store Sky, øvre Rand gå 5= 76" 4=4"11"1,3211"38.6,3"= 1582 JEAN 136.1Kr Store Sky, nedre Rand hd 80 4358.1115.5. 11 6.4 11.7 For at bedemme Virkningen af Observationsfejl har je beregnet directe — da Differentialligningerne blive for vidtleftig — Højderne med 1 Minuts Forandring af Klokkeslettet og Grads Forandring af Zenitdistantsen og finder, Store Sky, Midte ἢ = 182.2 + 1.92 Nit” — 4.08 AC? Kilomii Store , n Rand 123.9 + 1.76 At” — 4.09 AC — Lille Sky 107.0 + 1.43 An — 5.48 AC 8 Om man sætter Fejlen i den observerede Tid til 1 Min og i den observerede Højde eller Zenitdistants til en halv Gra bliver Fejlen i den beregnede Højde dog hejst 4 Kilometer ell 3 til 4 Procent af den hele Højde. Den følgende Tabel viser, hvorledes Beregningsstori variere indbyrdes. NE VE Aå ΔΖ Aa Δ] Øvre Sky, Er vi nedre Rand | 0 |+12 | +7.1 + 4 4" | 4 436" | 4 +19 0 0 1- 11 2 |—10 48 - 4, Nedre Sky 1:0 [-. πρ SSE | 01 el 0 Beregnes, med Christiania Bredde p = 59" 54.7 og Læng 109 42" E. Greenwich, samt de observerede Skypunkters Azim i Observationsstedet og deres Lodliniers geodætiske Afstand I dette (Z) deres geografiske Coordinater, faar man | 0 ++ 1543 1 5 19 Ὁ —3. Bredde Længde - Store Sky, øvre Rand 57" 50' 3390 Ἐς 69 2 . Midte ST 81 9-9 JE 5 » nedre Rand 57 24 Ὁ 595 ΘΟ Lille Sky 56 52 045 2 PERLEMORSKYER. ΤῸ De lysende Skyer laa saaledes midt over Nordsøen, mellem orge og det nordlige England. Den store Sky har strakt sig od SSE til lidt østenfor Nordsøens Midte i 56" Bredde. — Høejdeberegningerne vise, at den store Sky ikke ligger hori- mtal, men skraaner opad mod lagttageren i Christiania. Held- ngsvinkelen 1, regnet fra Horizonten gjennem det observerede μὰ i nedre Rand, beregnes af Formelen | MG NG hyede AZ å (R + h) sin NZ For den store Skys nedre Rand haves ἢ = 1923.9, R + ἢ τῷ PM39km. Med NZ=21' 36" og Ah = 8.19 ἕῳ AC ΞΞξΞ fåaes ep — 11" 18'.8, ;= 10"57.2 Dette er Annet ukelen i Iagttagerens Verticalplan. eldningsvinkelen mellem Skyens Plan og dens Horizont (i det å begge lodrette Plan) kan findes saaledes. Beregnes Bredde rede faaes tang (1 + NZ) = Bredde Længde W Christiania ἮΝ Sky, nedre Rand 519 24.0 8 174 Af Længden og Forsvindingsklokkeslettet i Christiania be- xnes Klokkeslettet efter Skypunktets Sted og deraf samt Bredde Solens Declination Solens Depression under Punktets Horizont. ækkes herfra 1, faaes (meget nær) Heldningen mellem Jord- yggens Tangentplan og Punktets Horizont. Man faar | Øyre Sky, nedre Rand α = 12"140 α --- ὦ ΞξΞ 119 δ' .ὃ Da den øvre Sky forsvandt samtidig over hele sin Flade «haden have ligget i Jordskyggens Tangentplan i Forsvindings- blikket og have havt en meget liden Tykkelse. Dens Plan -bhdte 11" 5' mod Horizonten, opad mod Øst, og Solen har be- Sinnet den paa dens -evre Flade. Lyset er gaaet igjennem Syen efter at være reflecteret eller brudt eller bøjet af dens Custituerende Dele. — Forbindelsen mellem α — ἢ og i er følgende. - lagttagerens Verticalplan danner en Vinkel B med det geo- Citriske Verticalplan gjennem Solen og Skypunktet, der findes ὃ det sfæriske Triangel ZBS, hvor ὡςξ---- : | 7 NE le 14 | H. MOHN. [No 10 sin B = cos a sin Å sec (β' + 2). Videre haves, naar Heldningsvinkelen i det Verticalplan, de danner Vinkelen B med Solens Verticalplan, kaldes 7 cotg 7 = coig (α — k) sec B = cotg 1 Man faar & B å i Øvre Sky, nedre Rand 99 4.0 10957.2 10957.2 Vinklerne 7 og ὁ ere ligestore. | Heldningen 1” af Linien mellem den lille Sky og Under af den store Sky findes saaledes -h Ζ Store Sky, Underrand 128.97 49 ὅ8' 4΄ Lille Sky 107.036. Ὁ 12 Ah:=>16.95km, AZ=1"2"8 "2 SE Sky-Laget, regnet fra den lille Sky til den stores Underrand : derfra til dennes Overrand, krummer sig lidt opad mod Øst. Den 19. December 1892 Kl. 2. 45" p. m. var der mån iriserende Skyer at se paa den sydlige Himmel i Strøget omkri Solen. Ved en af disse, der stod mod Syd, ὁ. 25" over Ho! zonten, observerede jeg en bestemt Bevægelse fra W mod Em en Hastighed, som jeg efter et senere Skjøn nærmest vil sæt til det dobbelte af Solens i dens daglige Bevægelse, eller ὃ. cos 2394 ἃ. 6. 27".5 i et Tidssecund. Sættes Skyens Højde til 130 Kilometer, faaes af in ne ar sin ζ, £ — Z— 62099, Z=2" 200 τ sin Ξ sin EE Afstanden D= PB --- 995. oKilome og Skyens Hastighed v = 39.32 Meter pr. Secund. i Skyernes Bevægelse vil gjøre deres Azimut og Højde Τ᾿ anderlig under Observationen. Lægges igjennem Iagttageren retvinklet Coordinatsystem med X Axen mod Vestpunktet, Axen mod Sydpunktet og Z Axen mod Zenit, har man et Pun' Coordinater, naar Afstanden er D, Z = D cos ζ, y = D sin Esin , 898.] PERLEMORSKYER. 15 »=Dsin ζ cosA. 90" — Å = Azimut fra Syd. Bevæger Punktet ig fra W mod E med en Hastighed v og bortsees fra Jordens - (rumning, har man, naar man sætter de = 0, dy = 0 og lg τὸ — v og eliminerer dD: da"? ὅπ4 1 gm Ὁ 908ζ cos Å D' sin KG sin 1” τ Dan gi vort Tilfælde, med v = 839.382 m. p. 8. Store Sky, Midte Lille Sky Å 26" 36" 269 6' å E 78" 849 | 1)" 534.7 km. 683.2 km. d Å 6”.96 p. sec. 5,25 p. sec. ἀξ ΠΕ το: | PART: I det Tilfælde, at Bevægelsen foregik i Verticalplanet, par- del Skyens Horizont, vilde man have v.cos (ζ — 2) | tang AC=7y.sin (ζ -- 2) > med v = 39.32, Ab = 3".73 pr. Secund for den store Sky. i Skyernes Bevægelse har saaledes en Indflydelse, der er leget ringe i Forhold til mine Observationsfejl. I Observatoriets meteorologiske Dagbog har Professor Geel- - uyden noteret: ,1885. November 19. Pragtfulde iriserende -syer ved Solens Nedgang i SW indtil 25 å 809 Højde. Nuance % Farveskiftning de sædvanlige. 4" 15" vare de heiere Skyer rsvundne, de øvrige ensfarvet røde.* : | Regner jeg med 4" 15” som Forsvindingsejeblik, faaes for . Højde af 259 en Højde over Jorden for Skyen af 22 km. og for 30. — Ξε ἘΞ gør | 1890, den 15. Januar saa jeg en lignende lysende Sky og Ἃ der lignende Omstændigheder, efterat der tidligere havde været ἢ erende Skyer, som den 19. December 1892. Efter min Be- 1 sning Skulde den staa henimod Shetland og saaledes have en 16 H. MOHN. 0. | | - Højde af 120 til 140 Kilometer. Denne store Ηθ]ᾶθ," som Ἶδα dengang ikke troede at kunne antage for rimelig, navnlig da je ikke fik observere Skyens fuldstændige Forsvinden, kun den: Afblegning, gjorde at jeg henlagde Observationen i den Tanke at Skyen var belyst af Dæmringslys. Efter hvad jeg nu ha fundet den 19. December 1892, har jeg Grund til at tro, at mir Højdebestemmelse i 1890 beroede paa rigtige Data. Arbejde dengang var ikke uden Frugt. Det ledede mig til Studier ove Dæmringen, som have været mig til Nytte ved Observationen | 1892 og Udarbejdelsen af denne Afhandling. Formlerne for Høejdeberegningerne kunne ogsaa anvende paa Dæmringen. Ved denne vil man i Regelen kunne observer Højden af Buens Top, altsaa have 4 = 0. Man har da B'+hk=0—Z p/=0-—k—Z cos å = Sin Gs én EN sin Å Er £ = 909, Buens Top i den sande Horizont, faar man B= 2, p/=a—k—Zp+8=a—k ΟΟΒ β΄ = ᾿ Ξ [ Β. ΤᾺ + 8 re cos E 608 β = Ved at tage Summen og Differentsen af cos 3 og cos β' faaes EG (R+s)ese—K α — ἢ Ὡ TR+nes+Rk 5 Sættes rd at ΞΣ =tang"x faar man | (ÅR + 8) cos ε | > | re ϑις ak | | tang g* co 2x cotg 5 på Da B+P —= ak ζ 2 2 PERLEMORSKYER. ἢ ἐγ der man β og β' og Videre | h= Ktang E tang 8. 1892 den 21. December ὅ 23” p. m. observerede jeg ζ = 909 οἱ Dæmringsbuens Top forsvandt bag Fjeldene i Horizonten, vis Hejde var omtrent en halv Grad over samme. Herefter regnes Solens Depression ἃ = 159 51.0, Solens Azimut 700 24. led Bredden 579.5 og dette Azimut faaes Å = 68391133 Meter. hå hvor Solstraalen tangerer Jorden, i Vest for Irland, er mmelen overskyet, Lufttrykket 757 mm. og Temperaturen 105. itages Skylagets Højde lig 1600 Meter, bliver Lufttrykket ved ts Overflade 622 mm. og Temperaturen omtrent 29, Herefter regnes p = 29.5, ε = 22.6 (8 = 19) og ἢ = 1" 8.4. Videre faaes 3 = 7" 23' 24" og ἢ = 53.53 Kilometer. Efter Jesses Formel (Met. Zeitschr. 1886 S. 66) faaes 53.72 Hlometer. * Ἂς ᾿ς | Idet jeg nu gaar over til at studere de fysiske Forhold, ler hvilke iriserende Skyer ere iagttagne i Christiania, skal 1 først give en Fortegnelse over samtlige lagttagelser, saa- lies som de ere indførte i de meteorologiske Dagbøger. F. betyder Prof. Fearnley, G. Prof. Geelmuyden, S. Obser- ἢ Schroeter,! FE. Vagtmester Eriksen, samtlige ved Observa- tet, M. I. betyder det meteorologiske Institut. 1/1. Februar 22. 52 25" p. m. Fint vatret Net af Cist. og ᾿ς Οἷσι. Sterk Irisering over det Parti af Horizonten, hvor | Solen var. F. 1. Marts 1. 4" p.m. Lidt Irisering i Cist. i W ved Solens Nedgang. G. lil. Maj 10. 25 p.m. Smuk Irisering i fine vatrede Οἱ i Nær- & heden af Solen. G. 14. Januar 13. Et Par ejendommeligt udseende blaahvide ist. viste sig i Vest lidt efter Solens Nedgang. G. der velvillig har givet mig Afskrift af Observatoriets lagttagelser. id.-Selsk. Forh. 1893. No. 10. 2 å 18 1875. 1881. 1882. 1882. 1882. 1884. 1884. 1884. 1885. H. MOHN. | [No. 10 Februar 17. 85 45" a. m. Irisering i Cist. om Solen. G. December 27. 2" p. m. Sterkt iriserende Cist. over Solen: GAM. 1. i Januar 11. 3" 30” p. m. Udmerket smukke iriserende Cist. Solen var da allerede nede. De øvre Kanter, sener: ogsaa de nedre, rede med gule Bræmme (samme Nuanc: som i den røde Ende af Solspectret med gult yderst) Resten af Kanten og de indre Dele sterkt brogede οἱ foranderlige, navnlig forskjellige røde Nuancer, deribland en lysered, som gjennem carmin gik over til blaagre og senere til græsgren. Skyerne forandrede Form, me holdt sig i Sydvest i en Højde af 8"—12 til over KI. i ΚΙ. 4, 15 Min. var Farven den almindelige rede. G. Februar 22. 4" p. m. Sterkt iriserende Cist. og ΟἿ. on kring Solen. 5" kom nogle svagt farvede lave Sma: skyer, medens Resten af Skyerne var farveles. G. | Juli 13. 2" p. m. —Iriserende Cist. nogle faa Grader ti højre for Solen. De skiftende Farver holdt sig nog Minuter i lysrøde Striber. G. December 8. 2» 507 p. m. En nær horizontal Rokke iriserende Skyer i c. 209 Højde og mellem 200 og 8 vestligt Azimut. Nogle Minuter senere bred en smi Stribe frem i omtrent den halve Højde. Alle paa en Bu af almindelig Cist. G. *! December 10. 8» 50% åa. m. Smuk liden iriserende 5. omtr. i SE og i ὁ. 15" Højde paa Bund af Cust. 95 skju Taage den. G. 2 Irisering i enkelte Skykanter ov Solen, sterkest i c. 7" Højde, men enkelte farvede Strill i 20" Højde og derover. G-. | December 12. 98 ἃ. m. Svag Irisering i SE indtil Å Højde. ἰοὺ Solens Opgang næsten borte. G. | November 19. 4" p. m. Pragtfulde iriserende Cist. V Solens Nedgang i SW indtil 250—309 Højde. -Nuance?! Farveskiftning de sædvanlige. 4" 15" vare de μο]. Skyer forsvundne, de øvrige ensfarvet rede. G. 4 «DÅ 1 ὌΝ Ua ; τὰ, .«« | Ὺ PO sr. 4 ᾿ PERLEMORSKYER 19 . December 24. Smukke iriserende Cist. mellem S og SE indtil 30" Højde lidt før Solens Opgang. Tabte sig snart efter denne. Senere paa Formiddagen igjen smukke, ligesaa 2" og ved Solnedgang i SW. G. Vakre iriserende Skyer fra før Solopgang og udover hele Dagen, og ved Solnedgang over Solen. M. I. . December 25. 2". Svag Irisering omkring Middag. G. Smukke iriserende Skyer Kl. 3'—4 p. m. DM. I. . December 27. 8h925m 4. m. Et lidet Parti af Cist. viste sig iriserende i SE gjennem de øvrige og holdt sig med den samme Begrænsning til omkring Solens Opgang. G. Pragtfuld farvet Sky i ESE ΚΙ. 8 15 Min. ἃ. m. til hen- imod Solopgang. M. I. 2" Spor af Irisering i 10"—129 - Hejde over Solen. 2" 30” igjen sterkere. G. Iriserende Skyer Eftermiddag. M. I. . December 28. 98} a”m. Flere smaa isolerede iriserende Cist. i SE. OQgsaa i NW Spor af Irisering i 15" Højde. Ved Solopgang næsten borte i SE. G. Iriserende Skyer KL 9a.-m. M. 1. . Januar 1. 98 8. m. Adskillig Irisering. G. Iriserende Cist.skyer i SE fra Kl. 81... ἃ. m. til Solopgang, samt i SW ved Solnedgang. IM. I. . Februar 8. Irisering, red, fra 7"—8" ἃ, m. ἢ. 1. . Marts 4. 6» p. m. En liden iriserende Sky. M 1. . Juli 4. 2» p. m. En iriserende Cicu. F. . November 28. 15 p. ἢ. Ret smukke iriserende Cist. over Solen, endnu lidt igjen Kl.?. Mellem 2" 30” og 33 igjen smukkere med nogenlunde horizontale Striber G. Smukke iriserende Cist.skyer over Solen Kl. 13 p. πὰ M. I. . Januar 21. 22, Lidt Irisering i Cist. nærmest omkring Solen. Ved Solnedgang særdeles smukke Farver, voxede til 45 56" ved de nederste Skyer; de røde Farver holdt sig til 52. (Οὐ. Iriserende Sky i NW c. 900. 805 Højde «Kl. 8%—91/4 a.m. Ligesaa lidt Irisering i Cist., størst over Solen ΚΙ. 2 p. m. Smukke iriserende Skyer Eftermiddag, indtil en Time efter Solnedgang. M. I. 2%* 20 1887. 1887. 1887. 1887. 1889. 1889. 1889. 1889. 1890. 1890. 1890. H. MOHN. Januar 22. 92 ἃ. m. Fine iriserende Skyer i SE. ἃ] Ved og efter Solnedgang særdeles smukke iriserende Oist. i SW. De lavere, hvis Lys trængte igjennem et nærmere Lag af Cist., havde mindre levende Farver. G. Iriserende Skyer Kl. 8 ἃ. m.-M. I. : | Januar 98. 8" ἃ. m. smukke iriserende Cist. i Østhori- | zonten og i W i ὁ. 409 Højde. 2 p. τη. smukke iriserende | GASW. JE Januar 24. Kl. 81 ἃ. m. Enkelte iriserende Skyer i E MN Januar 26. Lidt Irisering Kl. 2 p.m. Efter Somnedadl glimrende iriserende Cist. i SW. Grønt, blaat, carmin' og violet i det Indre, redt og gult'i Kanterne. M. I Glimrende Irisering i Cist. efter Solnedgang. Grønt, blaat, carmin i forskjellige Nuancer i det Indre, rødt og gult i smale Bræmmer i Kanterne. Senere et stort gult Parti, som efterhaanden gik over til rødt. Efter 48 30” tabte Farverne sig efterhaanden som sædvanlig ovenfra. G. Januar 25. Iriserende Cist. ved Solens Nedgang. 4" 30" ret smukke, især i 6"—89 Højde. G. Iriserende Cist. skyer ved Solens Nedgang. M. I. i Januar 26. 8" ἃ. m. Iriserende Uist i SE. G. Iriserend Cist. Kl. 8 ἃ. m. M. 1. Omkring 4" 307 i WSW ὁ. 8. Højde enkelte fine iriserende Cist. med hurtige Farve skiftninger. G. | Januar 28. Nogen Irisering ogsaa idag. M. I. Juni 7. Iriserende Skyer i WNW ΚΙ. 8 ορ 9p.m. M. | Januar 1.2" p.m. Svag Irisering i SW. G. Kl.2p ἢ Svagt iriserende Skyer i SW. M. 1. | Januar 2. 98 8" ἃ, m. En iriserende Stribe Cist. 1 ot 200 Højde og 20"—259 søndenfor E. G. | Januar 15.2" p. m. Smukke iriserende Cist. med Farv' skiftninger i SW omkring Solnedgang. Varede til 44 30 ved enkelte lave Skyer. G. Iriserende Cist.-skyer i S' mellem Kl. 2 og 5 p. m. Vakker gren Farve. Bfterp: ølinsede Skyen hvid endnu meget længere. ἢ. I. Ϊ PERLEMORSKYER. 91 — Marts 6. 88 ἃ. m. Iriserende Skyer over Solen. M. 1. 1891. Februar 4. 4» p. m. Iriserende Cist. i SW. 4. Irise- rende Skyer bag Taagen i SE før Solens Opgang. Iriserende Skyer Kl. 9 ἃ. m. Iriserende Skyer i SW Kl. 4 p. m. MT 1891. Februar 10. Iriserende Cist. i SE mellem 7" og 8" ἃ. m. E. | En liden iriserende Sky Kl. 8 ἃ. m. ἢ. I. ΝΠ Januar 30. 4" p. m. Iriserende Cist. i SW 1 50—79 Hejde. E. Iriserende Skyer i SE før Solopgang. —Iri- serende Skyer i SW efter Solens Nedgang. M. I. 1892. Januar 31. Iriserende Skyer i SW efter Solens Nedgang. LE. og M. I. " 1892. December 17. 85 p. m. Smukke iriserende Cist. indtil 20" Højde. 4" Svagt iriserende Cist. i SW. 5" en Del lave, skinnende hvide Cist. EF. fIriserende Cist. i SW. Kl. 41/9 p. m. M. I. Samme Dag er noteret iriserende | Skyer seete paa Tonsaasen 3"—4" p. m. | 1892. December 18. 4" Iriserende Cist. i SW. Δ. Iriserende | Cist i SW Kl. 83/14 p. m. M. I. | 1892. December 19. I et Belte af blaahvide Uist, som strakte sig mellem S og SE paa skraa nedover tilvenstre, begyndte | der 8-50 å. τη. omtr. at vise sig Spor af Irisering i de højeste | Partier (20—259 Højde) i Syd. Denne tiltog senere i Styrke, var en Stund ret smuk og strakte sig ogsaa noget lavere; men da Solen begyndte at staa op, 9" 13", vare | de østlige Partier fremdeles blaahvide uden Irisering. Å Efter Solens Opgang tabte Farven sig, idet ogsaa Skyerne minkede. G. 2 Triserende Skyer i SW. S. Iriserende Skyer i SSW 2 p. m. 88 p. m. Iriserende Skyer Cist. i SW. To lysende hvide Skyer i SW indtil over Kl. 51 p.m. DM. I. I Bjelland, 240 Kilometer i SW for Chri- stiania, nær Mandal, saaes ,smaa iriserende Skyer* samme å Dag fra 85 ἃ. m. til 88 p. m. Af denne Liste har jeg udregnet de iriserende Skyers Hyp- | Bighet efter Aar, Maaneder og Dagstid i Christiania. ᾽ Ἂ Lå , 99 H. MOHN. [No. Æ Antal Dage med iriserende Skyer i Aarene: Å | 1871 3 Dage | 1877 ODage | 1983 0Dage | 1889 4Dage og Te De θ4 Δ 8. πεεξ 9 1 Ἢ 7350 ἘΞ og 95. 3 91 2 τά Me τὸ 80 BE 82 5 2 Ne | Så ΠΥ ΤΕ Ὰ STE 0 pe 10. Or SI RD Θο σμον 88 Før 1871 findes ingen Iagttagelser af iriserende Skyer ned- | tegnede i Christiania, hverken paa Observatoriet eller ved det meteorologiske Institut. Jeg skal ikke kunne sige, om Fæno- | menet ikke har vist sig tidligere, eller om man ikke særligt har nedtegnet Anmerkninger om Skyernes Farver. Som man ser, er der flere Aar, ja fra 1876 til 1880 en Række af Aar, i hvilke | Fænomenet ikke har været iagttaget. Gjennemsnitlig falder der 42 Dage med iriserende Skyer paa 22 Aar, eller næsten 2 Dage per Aar. | Siden 1885 er Hyppigheden bleven større, 4 til 5 Dage i | et Aar, med en Undtagelse i 1880, da der ingen iriserende Skyer | ere noterede. Naar man tager disse Skyers rimeligvis store Højde i Betragtning, kommer man til at tænke paa Virkningerne af Krakataus Udbrud. Dette fandt imidlertid Sted i August 1883, og hele dette Aar var uden iriserende Skyer, de viste sig først i December 1884. De iriserende Skyers Optræden fra 1871 af udelukker deres Sammenhæng med Krakatau. Men deres større Hyppighed fra 1885 af, det Aar, da ,de lysende Nat- skyer* først saaes i Berlin, er at lægge Merke til. | Antal Dage med iriserende Skyer i de forskjellige Maaneder. Jan. Feb. Marts Apr." Maj: Joni Juli. Auge Sept. 16 6 3 0 1 1 2 π΄. Procent 38.1::44:3- 71 0 24 24 4.8 0 θυ. ᾿ Qet. - Nov: Det, Sum. 0 2 ΤΊ 42 Procent 0 4.8. 262409 | Hyppigheden er aldeles overvejende stor i Vinter maanederne, og størst i Januar, der har næsten ligesaa mange Tilfælder, som M rd 1 PERLEMORSKYER. 23 | December og Februar tilsammen. Den er Nul i April, August, | September og October, hvorimod Maj, Juni og Juli opvise nogle - enkelte Tilfælder. De iriserende Skyer ere saaledes, om ikke -udelukkende, saa dog væsentlig et Vinterfænomen. Ὁ Ordnet efter Dagstiden bliver Hyppigheden: Ved Solopgang. Kl. 2 Eftermiddag. Ved Solnedgang. 19 18 23 Gange. Fænomenet er altsaa noteret ganske lidt hyppigere ved i Solens Nedgang end ved dens Opgang og midt paa Dagen. For- | skjellen er imidlertid ringe, 4 å 5 Tilfælder af 50 eller kun δὰ 10 Procent, saaat det synes, som om Fænomenet er væsentlig uafhængigt af Dagstiden. At det ikke sees om Natten, betegner | det som et terrestrisk Fænomen, der tilhører vor Atmosfære, og | som har Sollyset til Existensbetingelse. * * ᾿ς | Den første Gang, de iriserende Skyer noteredes i Christiania, den 22. Februar 1871, ledsagedes Fænomenet af en brat Stig- 3 ning af Temperaturen i Dagens Leb. Fra — 159%.9 om Natten | steg den til +8".2.0m Aftenen. Det samme har vist sig flere | Gange ved senere Lejligheder, idet en Kuldeperiode er bleven | afløst af mildere Vejr netop paa de Dage, da der viste sig iriserende | Skyer. Denne Erfaring har bragt mig til at undersøge nærmere | Atmosfærens Tilstand saavel her i Christiania som over større | Strækninger paa de Dage, da disse Skyer viste sig. Til denne | Undersogelse har jeg havt uvurderlig Nytte af de synoptiske | Karter, navnlig hav jeg for Aarene 1874 til 1889 kunnet angive Vejrtilstanden over Nordatlanterhavet og Nordeuropa efter de | Synoptiske Karter, som ere udgivne af det danske meteorologiske Institut og Deutsche Seewarte. For de senere Aar har jeg havt | vore. egne daglige Vejrkarter, og for de allersidste Aar have de russiske daglige Vejrkarter været til største Nytte. I den | felgende Sammenstilling betegner: Tallene i 3. Rubrik Baro- ᾿ς meterhejden ved Havfladen, Chr. Christiania. Vindene: i det nordlige Norge de sterkeste paa Karterne, der i de fleste Til- fælder gjælde for Kl. 8 a. m., for det sydlige Norge de her- i αἱ I 17 7 k 6 fk Å , - 24 4. MOHN, skende Vinde saanær Tidspunktet for Skyernes Tilste værelse som muligt. Dagens Minimum- og Maximumtempe: ᾿ saavelsom Maanedens Maximumtemperatur efter Indexther, metre i Christiania. Den relative Fugtighed er den laveste, de er observeret den anførte Dag i Christiania. -- — ε UG Ep "084 Jepun [PAIR ÅR) 1 γάρ 25 SM ΤῊΝ 'G94 θυαθθαθ ἢ" PULIIOAS ὅθ. ΤῸ | sp 10801898 167 - ΟΝ ΡΝ "484 Jopun ysjo8ueyay Ὁ PÅS | "YIM '6I 'AON | 6881 | Ῥ AN OG Jopun jepærnsyIvUUe J : 49 10% | 01 80 ΕΝ PH '974 YO —'094 Jopun γτλ oYstujog ΧΟ]. ΟἿ ὍΘΩ | PEST 'Op4 J9pun pUut[SI I PÅS '8P4 ἀπ 0 45 10% | 09-|$4 - S3M I SH "uoNIRUULT I MN I OPA ἀθρᾷῃ |'910N[ ὋΙ ὍΘΕ PSSI r YS "074 19pun 2700 ZU9AOT Ὁ. LEA YO | 88 10% 140 [08 — 4-ῦ MS v I "674 JOpun pPue[S] 10J 4980 | 'YM '8 99 | PSSI ΘΝ ὍΡΔ *0pun puts] Ὁ Ὁ PULL I'M ka Sp | 83 | 498 | FEI TIM ὃ MS 'OS4 YO 864 θη}. ΤΠ 61 MOL | 881 Ξ ap 91 ΓΟ]. 9» - STM FUS PM | 474140 '0$4t0pun ueHILUULT I M | IM "36 199 ὅθ81 | å - ΟΝ '084 Jepun [PAIR de;) F τ få AL 88. 166 rM ΔΝ '6F4 ἍπΠ0 '084 ἀθρᾶτ γτλ OYstujog ἽἍΠ TI ὍΠΈΡ | ὅ881 Ε΄. ς ὍΔ, 29 ΡΘθα)θΒιλθς ᾿ 5 ap | 98%I | STT 8 7 M—-7 MS PM '894 πρὸ "664 sopun 99AVYISØ | 'YT Δ ὍΘΕ | 1981 X å "PG Jopun h Ai pue[puorn) 10} PÅQ 'G4L PUel p 3 ὅδ᾽ 8} er 1901. MN 3S TM "ἃ 'PUu*[POYS —'994 AYO "694 ØPOE | PIN “ΔΙ “τα 9.1] GAST å | aa -- Ῥ Δ c—T1 8 "684 Πρ '90A48Y18G I 044 T9PUQ | IT 61 'UGP | FAST 94 | 893 | VOL | OG SN GN 'S947AYO "094 PUeIULJ | YU 'OL FEN | TAST om ON 1785 |11-- % MSM ΤᾺΝ '$ MS ἼΔλι ἀρ PP4 APA8BA | MG TSMEN | TAST ke 1088 | 61 -- FM ΤΑΝ MS | '084 τὴ 964 ØPIBA 934 OPOY | VM δ 99 | 118] Uuopeparp 'A ἡ 4427} ΓΓ angeIOduay, —— BIUBTJSTIY() Er τὰ δὲ 107 ΓΟ 188 58 — ὅ MS PAS | aopun ῬΕΌΙΡΙ τοῦ UN 190 MST] ὙΠ eg AON 9981 dia 45 ed ἡ rS '064 Jopun 990 θα) αθτπτ ͵ 68 | 66% αὐὐό | 61 GMN 7 MS '694 YO ='G94 Topun 99A8U8 ἍΝ Ὑ OF 988I 'OPpaag θα. 06} Bud vedvuurnN 8 δ: ὶ GUN 9ABYIOJUBIJEPION I "Grå πὸ ᾿ | 09 | 94 40 9 1ῈΞΞ GMNM ΘΗ ὍὋΡ2 ἀϑόβαθηθοῦ 'GFA UEPSÅYUEUNN | VE Ὑ SHYN | 9881 6 MS MS PFA TY0 'Of4 JOPun 2 le 0 69 TAS puejuoaSpåg 830 ueyreuwung 10J ἽΝ |'F10N[ 149,1} 9881 INN ES 'ep4 Jopun J9p2NSPILUUL( 94 | 96 «Ὁ οὐ 6 MSM rM 'ep4 YO "084 Tepun øpog 19 M BON Ἵ 'UVP | 9881 ". Ξ JOPPE fr -uøaxr) 410J PÅS '0GA AOpUn 'g Ξ | sugseg —'0f4 Jopun pue[PUNOT å GMS r 4S MON "084 ASTOBURYHIV "BPA YO ΜΙ OLE SOLLINGOL | IG SM SEM '0E4 1opun 99I0N 80 pue[s] WAT 'BION 8ὅ '99 | 4881 p MS GUYS ge AR Ξ-Ἑ 7 MSM 7 MS GA YD 'OG4 Tepun UEÅey πῸρ |'FION LG ὍΘΕ 4881 SMN "094 19p&AySSIA EJ Dee EE) OY 5: TM KRG I pp YO ὍΘ) ASTEBURPLV | ἭΝ '6G '99( | 4881 M - 1074 sopun 490 55 "694 YD | 89 601 kV 8 pe SM SMS 034 Topun Ue[uuIN]SeA TOFJUOPN |'F1ON "på ὍΘΕ | 4881 [ ΧΟ |: un Gag | | 18niff | spou ned ogIx0N 991Pp4S | 9810N 991 pI0N Ἴθι). ΕΙΣ ΤΠ ἀπ ἢ UapuparH pPOA ἡ Δα} ΠῚ "wnge av eIURIYSTIY) puly | 26 ES 21 PERLEMORSKYER. 06 OG 99 '93n TY "ΧΌΤΕ spou -88N "UN POPOL G9 90 46 6'0 66 9% 646 | FET ὯΝ VG 0'0 GP 01 | GI 49 &'G en πο γι 8% 6 98 6'6 0'9 OG 0 0 "XV | sugde I InN9BIOAÅUIO erensag EE EE π ΘΔ Is M E340N o91Pp£5 TMS da PS —6 MS S TMS Ven) Ὡ ag v MNM rm SMN vVMNM SM GMS 65 rv MS &N SMN TAM PMS SM 98I10N 91pI10N γι YO 184 deYpaoN ΓΔ YD OPA GUGIG 694 YD 834 AeYproNn 294 YO ΡΖ U9JOFOT '864 Πρ Δ "UN "BA 0 "TP4 ABYproN 'gp4 18NU0IS '994 YO 634 deYpaon '094 AYO "464 AeYpionN '014 pUue[ -uøIBpåg ῥα} YO OPA TOPUunN aF10N—PpUut[S] ὍΛΑ Jopun J9A8UISP *"GG% Jopun 290 99 5 αθτὰ “ΡΑ 405 PÅS ὅθι. τὸ —"GPA ØSUIOL, ὍΡΑ Jopun pue[snI]Sp "GEN Jopun pue[s] JOJ M "194 YO —P84 YASteSUuLYNIV "34 PULIUDLSPÅG "OPA TYO EG a9pun 9810N 80 τιθϑαθαβρτάς uepP » 'VGY 199 —='0p4 Jepun ΠΟῸ ZUeIO'T 19 Ἔ sugseg 190 put[s] I N 0P4 Jepun 'UIy[ 044 J9pun ØSUWOLJ 1 M uopeparH pos ἡ Αγ, 80 ΓΓ BON Ὃ SPENT | OGSI 94 GI 'U8P | OGSI SJON '% "UUS | OGSI 24 T UeP 0581 ἍΤΨ 4 tunf | 6881 HM 85. UeP | 6881 ὍΛΟΙ '9% 'URr | 6881 YU '96 Uer | 6881 ἬΝ 98 'Uer | ASSI SON pg “ΒΡ LSSI "SION '6g "UT | ASST FIN δῦ ὍΠΕΡ] ASSI BAY "16 'U8L| ΔΒΒΙ em EE ne, VEN MOHN. EN JE AEE) 96 KD - GMNM FMNM '€P4 YO 'OEA Sangstegad "18 | UV '6I 29 | 4681 fr 198 9'8 AT GSM PYS SM OP4 YO 'OG64 SUØLg | VM 1 991 | 6081 SG | 98 [δ HOL GMSM TI 'SMSM er TID Ὅτ POE MEAT PENGE 090 09 4 ὃ 00 G-SMNM GN TYS "174 140 G64 PUe[sNY—PUE[ULT | VM 6 UUS | G68I Pre OG 09 94 v MNM Te Ὅδ ΣΟ. SEL DOGS OE SION Ὃβ “ΠΡ ὅ681 ΘΟ ΕΘ PO εττ 6 MSM PMN SUN : 094 YO 464 ØPTBA |FION OL 99 1081 PS | 41 ΕΝ vr ἘΣ I MNN rN 'Gh4h YO GPA T9pun ΡΒ | FA0N Ὁ 994 | 1681 eg spo | ar 9910N e51Ip£4g | 9910N 991p40N | [94 Ν δ ΤΟ NA uopepary pok λα ἢ "une αν ῷ TIURI SY) | PUIN 1893.] PERLEMORSKYER. 29 Laveste Lufttryk Gange %/, Middelminimum Middel Chr. mod N 28 62 7338 mm. 753 mm. , NE ee: 736 752 Bg grus 739 753 ν. NW 4 9 729 748 ved Christiania 1 2 758 758 45 100 735 mm. 752 mm. Vindene i Norge og deres Styrke (Scala 0—6) gruppere sig mder de samme Omstændigheder paa følgende Maade: Nordlige Norge Sydlige Norge Gange % Middelstyrke —Gange % Middelstyrke 6 9 3.1 3 7 2.5 NE 5 Τί 8.6 0 0 0 ' ἬΕΙ 3.3 0 0 0 SE rå 10 34 0 0 0 7 10 3.9 3 6 3.0 SW 145 2L-. 22 11 21 3.4 W 14 20 4.0 24 52 3.2 NW 9 13 3.6 8 14 2.1 Middel - 3.8 W178 2.9 | | De Gange, iriserende Skyer have været observerede i Chri- stiania, har saaledes Atmosfærens Tilstand over Norge været i let store taget den samme. Der ligger et Lufttryksminimum ordenfor Christiania, stundom mod NW, stundom mod NE, i de vervejende Antal Tilfælder (62 %) mod Nord og i nogle Til- | ælder mod Øst. En eneste Gang ligger der et secundært Mi- 1umum lige ved Christiania. De barometriske Minima have ikke noget Tilfælde ligget sendenfor Christiania, naar dette Sted ar indenfor deres Virkekreds, heller ikke vestenfor. Disse Lufttryksminima ere næsten alle dybe, tildels meget ybe. Lufttrykket var i deres Centrum lavere end | 200725 730 735 740 745 750 755 760 765 mm. 3 19 4 8 θ 1 1 1 1 Gange, 80 H. MOHN. [Νο.. " og Centrets Lufttryk var gjennemsnitlig 735 mm. eller Jidt 2] under. Samtidig var Lufttrykket i Christiania gjennemsnitlip 7524 mm. Ἢ Da de lave Lufttryk oftere have befundet sig over det nord lige Norge, have Vindene her blæst fra alle Kanter, mest dog fra W og SW, med lavt Lufttryk mod Nord. De vare old sterke og stormende, navnlig Vestenvindene. Deres gjennem: snitlige Styrke er 3.8, hvad der svarer til en Hastighed af omtr 18 Meter per Secund. | Af de synoptiske Karter sees, at i mange Tilfælder har ar større Del af Nordatlanterhavet og Nordeuropa havt et uroligt Vejr med fremherskende Vestenvinde paa de Dage, da Iriver Skyer have vist sig i Christiania. I det sydlige Norge have Vindene blæst udelukkende fre den vestlige Halvdel af Horizonten, derunder indbefattet Syd og Nord. Aldeles overvejende er W (52 "/,). Vindenes Styrke ha været noget mindre end i det nordlige Norge, men dog ret be tydelig, idet dens gjennemsnitlige Værdi er 2.9, svarende å omtr. 10 Meter pr. Sekund. Som ovenstaaende Tabel viser, har der paa de Dage, di iriserende Skyer ere noterede, altid vist sig Stigninger af Luft temperaturen, som tildels maa kaldes excessive. Den gjennem snitlige Stigning fra Minimum til Maximum og den normal aperiodiske Amplitude er å Jan. Febr. Marts Maj Juni Juli Temp. Stign. 66. 14910129 TI ETA Norm. Max.—Min. 4.0 Hi 85 111. 218 Ὁ Forskjel 26 9.9: 144 40 Tre Nov. Dec. Middel 19 7.4 9.0 Grad 4 NBA — 3,01-+40 4.1 — Med Undtagelse af et eneste Tilfælde i Maj vår saaledé Temperaturstigningen, der fandt Sted paa Dagene med iriserend Skyer, gjennemsnitlig hele 4 Grader større end den gjennen snitlige Stigning fra Dagens absolute Minimum til dens Maximun ap | v Å 3 Åp | ΥΩ ἼἸΝΣ Å sd 16 PERLEMORSKYER 31 EE - ==—— EE EE Eg JE 4 Ὁ - De vestlige Vinde have saaledes foranlediget usædvanlige Tem- |peraturstigninger, og den almindelige Erfaring er bleven be- kræftet, at der med iriserende Skyer følger mildere Vejr. | I ikke mindre end 10 Tilfælder af 42 eller 24 "/9 har Tem- |peraturstigningen naaet saa vidt, at dens Enderesultat har været 'Maanedens absolute Temperaturmaximum. på Sammenlignes de Maximumtemperaturer, der ere aflæste paa Maximumthermometret de Dage, da de iriserende Skyer observeredes. med de efter Aarrækken 1871—92 beregnede midlere |Maanedsmaxima efter samme Thermometer, faar man i Gjen- nemsnit: å Jan. Feb. Marts Maj Juni Juli Max. paa Skydage 4.7 5.8 3.1, -10.1 329 246 M idlere Max. —2.2 — 0.8 3.4 15.4 20.8 28.2 69 6.6 —0.38 — 58 12.1 1.4 Nov. Dec. Middel 3.0 49 Grad 25 - 9.9 Ε One 57 να Med Undtagelse af Marts (3 Tilfælder) og Maj (1 Tilfælde) er saaledes den naaede Maximumtemperatur i hver Maaned hejere, tildels betydelig højere end Maanedens sjennemsnitlige. Overskuddet er i Gjennemsnit af alle 42 Tilfælder 52/3 Grad. I Forbindelse med denne relativt høje Temperatur staar den ave relative Fugtighed i Christiania paa de Dage, da de iriserende Skyer observeredes. I Gjennemsnit ere de laveste observerede Værdier af den relative Fugtighed efter Tabellen | Jan. Feb. Marts Maj Juni Juli Min. Rel. Fugt. 59 58 51 26 $R5 4 Normal 87 84 78 59 60 65 Forskjel —28 —26 —27 —33 -- -- 21 Nov. Dec. Middel 70 64 58.2, 83 87 = 48 LG 82 | H. MOHN. [No. 10. mm > Ὁ ἢ | Gjennemgaaende har altsaa Luften i Christiania været meget | varm og tør. Vestenvindene, der komme fra Nordhavet, have | overskredet det sydlige Norges Fjeldmasser, og ere komne ned til Christiania som ægte Føhmnvinde. Luften er klar og de iri- serende Skyer i de højeste Luftlag kunne sees med sine Farver. * * * I Optegnelserne fra Observatoriet, navnlig Prof. Geelmuydens, findes jevnlig angivet den Himmelegn, hvor de iriserende Skyer viste sig, og deres Højde over Horizonten. Heraf kan Fæno- menets Stilling til Solen udredes. Til den Ende indrettede jeg mig | ved Beregning og Construction to grafiske Tabeller, der med Time- vinklerne som Abcisser og Declinationerne som Ordinater give, den ene Azimut og den anden Højde ved Hjelp af Linier for ligestore Værdier af disse Functioner — for Christianias Bredde: | Efter de noterede Klokkeslet kunde saaledes Solens Azimut og Højde findes med Lethed paa nærmeste Grad og sammenlignes med de iriserende Skyers apparente Sted. Af denne Sammen- stilling følger, at de iriserende Skyer saaes | i 13 Tilfælder i Solens Vertical, i 14 — til Højre for Solen, i Middel 1109.25 11 — - Venstre -- — 1298 | og i Totalmiddel 09.82 til Venstre for Solen. | | Fænomenet følger altsaa Solen i Azimut. δ᾽ Videre fandtes, at de iriserende Skyer saaes (her er udeladt 2 Tilfælder, i hvilke Solen stod 429 hejt og Skyen i Nærheden af Solen, og Solen 4795 hejt og Skyen nogle faa Grader til højre for Solen, resp. 1881 Maj 10. og 1882 Juli 18.) “ἢ Solens Middelhøjde dl | Ved Solens Op- og Nedgang 13 Gange 09 å Solen over Horizonten 12 — 407 Solen under -- 94: ..} - δ | å Alle Tilfælder DO : Fænomenet er saaledes hyppigst knyttet til en lavt staaende Sol. Dette er i Overensstemmelse med, at det i de allerfleste Tilfælder viser sig i Vintermaanederne. " 1898. PERLEMORSKYER. 33 Beregnes, i de fleste Tilfælder efter de noterede Klokkeslet og Skyens Højde, i nogle faa ogsaa efter dens Azimut, Vinkelen mellem Retningen til Skyen og Retningen til Solen, faaes føl- gende Række, der udtrykker Solstraalernes Afbejningsvinkler ved den observerede Irisering: 49, 10 90 11%, 129, 129, 160, 179, 209, 200, 210, 229, 279, 3009, 800, 319, 350, 409, . , 1449, 1599, 1660. Fænomenet har altsaa vist sig fra Solen af indtil 409 fra denne, derpaa følger en stor Aabning, paa 104" (fra 409 til 1449), saa komme nogle faa Fænomener med Afbøjningsvinkler paa 1449 til 1669, paa den anden Side af Zenit. Herfra til Modsols- punktet findes ingen. | ᾿ς ἢ | ᾿ς I ,Nature* findes meddelt en Del Iagttagelser af iriserende Skyer. Stederne og Datoerne for Observationerne ere følgende: | 884. December 11. Edinburgh, Newcastle on Tyne, Derby, Dar- . lington, Broseley Shrops. December 11. og 13. York. December 6., 7., 8., 10., 11., 12., 13. Sunderlan1. 885. December 28. Sunderland, Newcastle. December 29. Edinburgh, Sunderland. December 31. Sunderland. Som man ser, falde Perioderne i 1884 og 1885 sammen med lem, i hvilke iriserende Skyer saaes i Christiania. | Ved Gjennemlæsningen af Observationerne i ,Nature* finder eg ganske de samme Træk ved Fænomenet beskrevne som de, ἢ have iagttaget her i Christiania. Et Par Tilfælder føre til sestemmelse af Skyernes Højde. I ,Nature* XXXIII S. 486 gives Højden af en Sky, der blev seet den 28. December 1885 aaavel i Sunderland som i Shields, efter Parallaxeberegning til 3 miles (nederste Grænse 11 miles) eller 87 Kilometer. Samme ἶ Jag er der i Sunderland (,Nature* XXXIII S. 220) observeret ἢ Sky, i Venus" Vertical Kl. 4 p. m., i en -Højde af 809, der /ste endnu K1. 5,20 Min., men var forsvunden en Time senere. fed Kl. 5.20 Min. som Forsvindingsmoment finder jeg Højden i være mindst 113 Kilometer. Å Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 10. 3 84 ΒΕ. MOHN [No. 10. De fundne Hejder af Skyerne ere saaledes: : Datum. Sted. Højde. Iagttager. 1885. November 19. Christiania 28 km. Geelmuyden. 1885. December 28. Sunderland 87 Backhouse. K 5 28. — 113 Davison, Patterson. 1890. Januar 15. Christiania 130 Mohn. | 1892. December 19. — 107 = | 9 ” ᾽) τῶ 124 Kr — 140 — Disse Tal vise, at de Skyer, der under visse Omstændigheder irisere, i ethvert Fald ligge meget højt, mindst dobbelt saa højt som de ægte Cirrusskyer,'(10 km.), ofte højere end de Luftlag, der reflec- tere Lyset fra Dæmringens øvre Rand (c.60 km.), ofte højere end de lysende Natskyer, som ere observerede om Sommeren, navnlig i og ved Berlin (82 km.) og stundom næsten ligesaa hejt som! Nordlysene, der sees som Buer i- Christiania, da disse efte | Fearnleys Bestemmelser (Vid. Selsk. 1859, S. 149) har sin nedre Grænse i en Højde af c. 20 geogr. Mile eller 150 km. Kun to Aftener, 1882 Januar 11. og 1892 December 19. er der noteret, i Christiania, svage Nordlysbuer lavt i Nord paa samme Dag som iriserende Skyer saaes. 1886 Juli 4. er den eneste af så: | danne Dage, paa hvilke der er noteret stor Ring om Solen. * så * | | Det er paafaldende, at iriserende Skyer ikke ere bemerkes tidligere end i 1871 i Christiania og i 1884 i Edinburgh af 88: opmerksomme lagttagere som Fearnley og Piazzi Smyth. | Merkelig er den Lighed i Atmosfærens Tilstand og Bevæ gelser over det nordlige Atlanterhav og Nordeuropa, som saa godtsom uden Undtagelse finder Sted til alle de Tider, da iriserendi Skyer have vist sig: lave Lufttryk i de nordlige Egne og sterke ti stormende Vinde fra Vestkanten over lange Strækninger. Fo modentlig staar de iriserende Skyers store Højde i Forbindels hermed. Fænomenet er aldeles overvejende hyppigt i Vintermaane ! 1887, Jan. 22. saaes de iriserende Skyer af Prof. Geelmuyden ogjennen et nærmere Lag af Uist." ! 893.] PERLEMORSKYER. 35 terne, og i disse vide vi, at de øvre Luftlag have sin sterkesté Gra- dient imod Polen og overhovedet den tempererede og kolde Zone sin mest stormfulde Tid. Hvad vi hidtil vide om de iriserende Skyer, illader os ikke at drage nogen Slutning om, af hvilket Stof de bestaa, eller hvorledes dette bliver bragt op i de ultrameteoro- ogiske Højder. lagttagelserne antyde i Regelen ikke nogen erkelig Bevægelse af dem, Farveskiftningen fraregnet. De yritiske Iagttagere betegne dem jevnlig som ubevægelige. Herved sr dog at bemerke, at deres virkelige Bevægelse godt kan være Jetydelig paa samme Tid som Afstandene og Perspectivet gjør | en tilsyneladende Vinkelbevægelse saa ringe, at den bliver, om ikke Imerkelig, saa dog upaaagtet af en almindelig lagttager, der | ke er forsynet med et Maaleapparat. Ft godt Exempel herpaa iver min Iagttagelse af Bevægelsen den 19. December 1892. n absolut Hastighed af 40 Meter i Secundet, under gunstige | inkelforhold, gav ikke større Vinkelhastighed end det dobbelte VF den, som et Himmellegeme nær Ekvator har, og denne daglige | evægelse opfattes af det ubevæbnede Øje som Stilstand. Samme mneare Hastighed af Aftenskyen fra W mod E giver en Vinkel- | stighed af kun hejst 7” i Azimut i et Tidssekund, altsaa kun «alvdelen af Himmelens daglige Bevægelse i dens Maximum. (S.15). Den Fehn, som optræder i Christiania, naar iriserende Skyer |ise sig, er et localt Fænomen og har som saadant ingen directe orbindelse med Skyfænomenet. Samme Dag, som de iriserende yer saaes baade i Christiania og i Bjelland (ved Mandal), var ar paa det sidste Sted ingen Fehn, Temperaturen var synkende, inden N2—3, Snebyger Formiddag, i Højderne sterk vestlig ind, Cirrus drev Kl. 2 p. m. sterkt fra WNW. * * * Det er ikke ganske let at beskrive det Fænomen, som har aet Navn af iriserende Skyer. Ilagttagerne betegne Skyerne | nlig som Cirrus eller Cirrostratus, en enkelt Gang som Cirro- mulus. Der tales ogsaa om Ordning i Striber, tildels conver- te tildels mere eller mindre horizontale. Ofte bruges Iltrykket ,vatret* om Udseendet. Alt dette gjælder saavel de 8. ] 86 H. MOHN - MR farvede Partier som dem, der ikke vise Farver. Farverne op- træde paa forskjellig Maade. Skyer, ellers hvide, cirruslignende, | vatrede, have farvede Render, dels helt rundt om, dels kun paa en eller nogle af Siderne. Saadanne farvede Bræmme kunne ligge i længere omtrent horizontale Rader. Naar Fænomenet er pragtfuldt, sees hele Skyer med en nogenlunde ensfarvet Flade og Spectralfarver paa alle Render. De have meget ofte rhom- biske eller ovale Omrids, den sterre Diameter hörizontal, og minde om et Gje. Himmelgrunden mellem saadanne Skyer har jevnlig en ejendommelig fremmed jevn Farve, graabrun, blaahvid »opaliserende*, gren, der fra Horizonten lidt efter lidt taber sig mod Zenit og etterhaanden gaar over i det almindelige himmel blaa, forsaavidt som dette overhovedet findes rent. Naar de staar pragtfulde farvede ,Øjne* paa en saadan jevn farve Himmelgrund, er man ganske i Tvivl om man skal sige, at Skyen sees som en Aabning i denne Grund, eller bag samme gjennen et Hul i den, eller foran den. Enkelte Gange sees, i og næ Solens Vertical, medens den er over Horizonte, den ene hori zontale Rand af en saadan Sky lysende med en Glands som e Bisol. Farverne i de iriserende Skyer ere undertiden mege constante i længere Tid, men ofte ere de, ligesom ogsaa Skyerne Form og Størrelse, hurtigt vexlende. Flere Observatione: saavel fra Christiania som fra Skotland og England, gaa ul paa, at Skyerne tabe sine Farver, naar Vinkelafstanden fra Sole bliver større og at de tilsidst ved endnu større Vinkelafstané blive hvide. Naar man betragter de iriserende Skyers Farver, der Toner og deres Rækkefølge, kan man neppe være i Tvivl or at de ere fremkaldte ved Interferents af Solstraaler. Som have seet, grupperer hele Fænomenet sig om Solen som Mid punkt. Men medens andre Interferentsfænomener, som de sme Ringe om Solen og Maanen, Regnbuen med dens overtallig Buer, Bishop's Ring, antage Formen af Cirkler med Solen 80. Centrum, ligesom Å Fænomener, der, som de store Ringe | ! En god Beskrivelse af iriserende Skyer har Dr. H. Reusch givet npNaturen*" f. 1882, 5. 15. | k | 1893.] PERLEMORSKYER. 81 Ringsystemer om Sol og Maane, skyldes Lysets Brydning og Reflexion ved Iskrystaller, saa vise de iriserende Skyer en broget, geometrisk lovles Sammenstilling af Farver, vistnok i det store afhængig af den gjensidige Stilling til Solen, men uden nogen haandgribelig Forbindelse mellem Farve og Stilling i Forhold til Solen i det enkelte Tilfælde. Som flere Iagttagere bemerke, minder Fænomenet om Newtons Ringe eller tynde Blades Farver, og der er ogsaa meget, som taler for en saadan Forklaring. Hele Fænomenets Udseende minder om Farverne i Perlemor, i Sæbebobler, i Oliehinder paa Vand, i frosne Vinduesruder med et fint Isbelæg m. m. Skyldes Farverne Sollysets Reflexion fra Å begge Grænseflader af tynde Skiver, maa disse, for at Lyset pk skal træffe Iagttagerens ØOje, have sin Normal i Planet gjennem Øjet og Solen og Normalen maa halvere Vinkelen mellem den directe Solstraale og Linien fra Skypunktet til Øjet. De Plader, som have denne Stilling, bringe Lys til Øjet og Farven er af- hængig af Pladens Tykkelse, dens Brydningsexponent og Lysets Indfaldsvinkel. Forudsat at Skyerne altid og overalt bestaa af å samme Stof, vil Farven i samme Indfaldsvinkel være afhængig Å hf Pladens Tykkelse; og ved at antage forskjellige Tykkelser kan man saaledes forklare Farvernes Forskjel under samme Ind- aldsvinkel eller Afstand fra Solen. Indfaldsvinkelen er lig Com- -plementet til den halve Afbejningsvinkel. Da den direct reflec- ge Straales Intensitet er større end den to Gange brudte og Ἢ Gang reflecterede Straales, med hvem den interfererer, kan let Fænomen, jeg har sammenlignet med en Bisol, forklares ved Plader, som ligge næsten horizontalt i Nærheden af den rette Å nie til Solen. Den skraa Indfalden af Straalerne giver den lirecte reflecterede Straale en stor Intensitet. At Farverne tabe sig og Lyset bliver hvidere ved større Mfbejningsvinkler, mindre Indfaldsvinkler, at de mangle fra Af- Å —lejningsvinkler mellem 409 og 144", resp. Indfaldsvinkler 709 og 89, medens de atter vise sig ved mindre Indfaldsvinkler, er Få aafaldende, og trænger til nærmere Undersøgelse ved Obser- | ation. At de ikke sees ved Afbejning 180" eller Indfaldsvinkel | Ϊ kan ligge deri, at det tilsvarende apparente Modsolspunkt i i å | ll ᾿ Γαῦ 88 H. MOHN. ΑΝ 3 I Regelen ligger under Horizonten eller i Jordskyggen. * - Nogen Forbindelse mellem Pladernes Stilling omkring 45" (Zenit, 90" fra Solen, næsten nojagtig midt imellem Grænserne 70" og 18). mod Synslinien og Mangelen paa Irisering har jeg ikke været istand til at finde. | Denne Lacune er, forsaavidt som den hævder sig, gunstig | for den Forklaring, som Hrr. James C. McConnell giver i Nature: XXXV, S. 533, der gaar ud paa, at Farverne frembringes ved! næsten cylindriske, prismatiske Søjler, der have sin Axe lodret paa Planet mellem Solen og Iagttagerens Øje og virke som Gittere. Ere Farverne Gitterspectra, ville de tabe sig og gaa over til hvidt med større Afbøjningsvinkler. Lyset vil vistnok blive svagere, jo større Afbøjningsvinkelen er, men naar ojet staar i Natten, ser det uforstyrret af andet Lys end Stjernernes.! Skystoffets Tilstedeværelse, med den nødvendige Axestilling, be- tinger Skyens Synbarhed paa det Sted, hvor den iagttages. lrisering i Skyer paa den Side af Horizonten, som er modsat. Solen (ὃ Tilfælder i Christiania, et i England), kunde forklares! ved Gitterbøjning ved Reflexion, Bisole ved directe Reflex fra. Prismer med horizontale Axer, og muligens Himmelgrundens Farve paa lignende Maade som Farverne ved Bishops Ring. 4 Jeg finder ikke for Tiden Opfordring til at discutere de iriserende Skyers Oprindelse videre. Standpunktet fordrer yder- ligere Observationer, der hovedsagelig maa gaa ud paa at be- stemme de iriserende Skyers Sted i Rummet, deres Bevægelse, de atmosfæriske Tilstande paa de Tider, de sees, og Beskole heden af det Lys, som kommer fra dem. JÅ! Til Maaling af Skyernes Azimut og Hejde er Nordtysthen doliten et hbensigtsmæssigt Apparat. Man kan ogsaa orienteré efter Stjernerne. naar dertil er Anledning. Fotogrammetre turdt ogsaa være tjenlige saavel om Dagen som naar Solen er unde: Horizonten. | | Udføres tilsvarende Observationer samtidig paa τὴ ande! tilstrækkelig fjernt liggende Sted, kunde man faa Data til & Bestemmelse af Skyens Sted i Rummet- ved Parallaxe. Her e det at tage i Betragtning, at Maalingerne maa være henfort ᾿ 1893.) — PERLEMORSKYER. “89 -- - til et og samme Punkt i Skyen. Farverne kunne ikke benyttes Ἰ ortil, da de ikke tilhøre Gjenstanden selv, men bero paa saa- danne Omstændigheder, at hver Iagttager ser sin egen Farve. ᾿ Ved Hjelp af Skyens Azimut, Hejde og Forsvindingsejeblik i Jordskyggen kan man ogsaa, som ovenfor vist, ved Observa- em fra et enkelt Sted faa bestemt dens Plads i Rummet. Ved at bestemme Forandringen i Azimut og Højde af en Sky eller et markeret Punkt i samme, med de samme Hjelpe- midler som ovenfor nævnt, kan man finde Forandringen af dens Sted i Rummet eller dens Bevægelses Retning og Hastighed. Den atmosfæriske Tilstand findes af de meteorologiske Ob- ervationer og synoptiske Karter. Bevægelse af ægte Cirrus- kyer vil det være af Vigtighed at faa constateret, ligesom Til- ᾿ς ΑΝ af store Ringe om Sol eller Maane; Observationer ra højtliggende Steder kunde tjene til Oplysning i flere Ret- inger. | Tuyset, der kommer fra iriserende og med dem i Klasse taaende hvide Skyer, bør underseges paa dets Polarisation. ferved faar man et Middel til at bedømme, hvorvidt det er pflecteret Lys eller ikke.! Ved at analysere det spectroscopisk an man finde af hvilken Orden Spectret er og derefter muligens pmme til Kundskab om Natur, Form og Delenes Gruppering af fi Stof, hvoraf Skyerne bestaa. | Jeg vilde anse det for meget enskeligt, om andre Meteoro- ver og Fysikere vilde meddele lagttagelser og Undersøgelser, | ar kunde tjene til at opklare de iriserende Skyers Væsen. Professor Torup har meddelt mig, at han har betragtet Perlemor- Skyerne gjennem et Nicolls Prisma og ved Drejningen af dette fundet» at Farverne forandrede sig paa lignende Maade som de, dobbelt- brydende Krystaller give i et Polarisationsapparat. Polarisations- | | | | | | planets Stilling blev ikke bestemt. (Trykt 25 Maj 1893.) Ι. Hagen. (Curistiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1 1893. No. 11). ζ Kristi ania få commission hos J acob Dybwad A. W: Broggers bogtrykkeri 1898 | - Ty p Bryologiske bidrag til Norges flore F. E. Conradi og I. Hagen (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 11) ET EEE Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1893 Bryologiske bidrag til Norges flora. Af Εν E. Conradi og I. Hagen. Fremlagt af Hr. Blytt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse 10 Marts 1893.) Sphagnum cymbifolium Ehrh.: Nedenæs amt, st. (H.). S. medium Limpr.: Nedenæs amt, ὁ. fr. (H.). S. papillosum Lindb.: Nedenæs amt, st., (ved Risør som var, sublæve); Romsdals amt, ved Foldalshytten i Surendalen; red Rejtås sæter i Svartådalen i Rindalen, ca. 700 m. over havet, st. (H.). 5. acutifolium Ehrh.: Nedenæs amt, c. fr. (H)). S. rubellum Wils.: Nedenæs amt, Risør, ὁ. fr. (H.). S. molle Sull.: Søndre Trondhjems amt, Besaker i Bjørner 64915 n. b.) st. (H). Nordgrændse! | S. compactum Brid.: fleresteds i Nedenæs amt st., (ved «tisør ὁ. fr.); Sendre Trondhjems amt, ved Haugen sæter i Rennebu, 750 m, st. (H.). S. contortum Schultz: Søndre Trondhjems amt, ved Sandmo 8 Besaker i Bjørnor st. (H.). | S. squarrosum Pers.: Romsdals amt, ved Slettafos i Suren- alen, 750 m., st.; Sendre Trondhjems amt, ved Bjerkaker i tennebu, 430 m,, st. (H.). | 8. Lindbergii Sch.: Romsdals amt, Langfjeldet i Rindalen, å. 1000 m,, st. (H.). øv ΤῈ 4 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. [No. 11 S. mollusceum Br.: Nedenæs amt, Risør, st.; Romsdals amt ved Foldalshytten i Surendalen, st. (H.). S. cuspidatum Ehrh.: Nedenæs amt, Gurebø i Homeda Lyngør; Romsdals amt, Foldalshytten i Surendalen; Sendr Trondhjems amt, Bjerkaker i Rennebu, Sandmo i Bjernør, pi samtlige steder st. (H.)= S. recurvum P. B.: Nedenæs amt, Gurebe i Homedal (H.). Andreæa petrøphila Ehrh.: Nedenæs amt, c. fr. A. alpestris (Thed.): Hedemarkens amt, Storhø i Foldale οι ΟΣ Å. obovata Thed.: Hedemarkens amt, Langheø i Foldale er. | A. Rothii W. M.: fleresteds i Nedenæs amt; Søndre Tronc hjems amt, Besaker i Bjørner, ὁ. fr. (H.). | var. falcata (Sch.): Nedenæs amt, ved Skiftenæs i Homedé og Sundene på Tromøen, (Ὁ. & H.), ved Østre Molands kirk og ved Tvedestrand, overalt c. fr. (H.). Å. frigida Håb.: Sendre Trondhjems amt, i en bæk p sydestsiden af Langfjeldet i Meldalen ret over for Vollan sæte ca. 3980. τής. 6. fr-(H.). Den ligger også i mit herbarium fra Selenfjeld i Rendale (Hedemarkens amt) samlet i 1853 af L. M. Larsson (H.). A. Blyttii Sch.: Sendre Trondhjems amt, Langfjeldet Meldalen, ca. 1000 m., c. fr. (H.). Å. mivalis Hook.: Romsdals amt, Surendalen, på Gjetahætt i ca. 950 m. hejde c. fr.; på Langfjeldet i Meldalen samme med foreg. st. (H.). Phascum cuspidatum Schreb. En form, som i de store sport og tildels i forgreningen stemmer overens med var. Schreberianu Brid., forekommer i Nedenæs amt på en skjælsandholdig bral mark på Borøen i Dypvåg (H.). Pleuridium mitidum (Hedw.): Nedenæs amt, ved Vik i Fjæ og ved Landvik kirke i Homedal, ὁ. fr. (C. & H.). P. altermfoliunm (Dicks.): Nedenæs amt, på det sidstnævn sted og på to steder i Barbo, ὁ. fr. (C. & H.). | BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FLORA. δ 20 I St 3.] Hymenostomum microstomum (Hedw.): Fleresteds i Nedenæs amt, ὁ. fr. | | Gymmnostomum rupestre Schleich.: Hedemarkens amt, Råtå- sjøhe i Foldalen, ca. 1100 m., 6. fr. (C). ἢ Amnoectangium compactum Schwågr.: Romsdals amt, Gjeta- nætta i Surendalen st.; Søndre Trondhjems amt, Skrikhe i Rennebu, ca. 1000 m., st., og i Vindåslien i Soknedalen, ca. 350 n., med rigelig frugt (H.). | Weisia viridula (L.): Nedenæs amt, fleresteds c. fr. Dicranoweisia crispula (Hedw.): Nedenæs amt, på sten- | vjærder ved Tvedestrand, c. fr.; Troldhejmen, fleresteds op til 1150 m., ὁ. fr. (H)). ᾿ς Rhabdoweisia fugax (Hedw.): Nedenæs amt, Skiftenæs i Jomedal c. fr. (C. & H.), Riser; Sendre Trondhjems amt, Bes- åker i Bjørner, c. fr. ΓΕ var. subdenticulata Boul.: Nedenæs amt, fleresteds c. fr.: ikiftenæs i Homedal og mellem Grimstad og Gros, (C. & H.); — ”vedestrand (H.). 0 Rh. denticulata (Brid.): Akershus amt, Kikut i Nordmarken Aker, ca. 380 m., ci fr. (C.). | Qynodontium alpestre (Wahlenb.): Hedemarkens amt, Råtå- jjehø i Foldalen, ca. 1200 m., 6. fr. (C.); Romsdals amt, Lang- τ΄ fjeldet i Rindalen, ca. 1150 m., ὁ. fr. men i ringe mængde (H.). C. cirratum (Brid.): Sendre Trondhjems amt, Skrikhe i vennebu, 850—1000 m., ὁ. fr. (ΗΠ... UO. torquescers (Br.): Nedenæs amt, fleresteds, ὁ. fr. | OC. polycarpum (Ehrh.): Nedenæs amt, Sem i Fjære (Ὁ. & au [) og Tvedestrand, c. fr. (H.); som var. tenellum Sch. på Skrikhe Rennebu i 1000 m. højde, ὁ. fr. (H). el GC strumiferum (Ehrh.): Nedenæs amt. Fjære, ὁ. fr. (C. BEH). - Oreoweisia Bruntomi (Sm.): Nedenæs amt, Borøen i Dypvåg å klipper ud mod havet, c. fr. (H.). Å | Åongströmia longipes (Somft.): Søndre Trondhjems amt, i 1yre mængde og med rigelig frugt på den nedlagte vej i Vind- å I Soknedalen. I N 6 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. [No. 11 Im τέ Den synes at finde sig ligeså vel tilrette på sådahne tørr lokaliteter som på sandede elvebredder; Hartman angiver så ledes at have fundet den på ,norra Vårstiens öfre sluttning mc Drivstuen, ymnig på sjelfva den igenvallade gamla vågen*, 0 i Trondhjems umiddelbare nærhed forekommer den, rigtigno kun sparsomt, » en dog med vel udviklet frugt, i vejkanter neder for Thorshaug, i ikke mere end ca. 140 meters højde over havet (H. Oncophorus virens (Sw.): Hedemarkens amt, Råtåsjehe Foldalen, c. fr. (C.). | var. serratus Br. eur.: Sendre Trondhjems amt, Engen Støren, c. fr. (H.). 0. Wahlenbergu Brid.: Hedemarkens amt, på Råtåsjøhø o Storhe i Foldalen, beggesteds i ca. 1000 m. højde, c. fr. (0. Romsdals amt, Gjetahætta i Surendalen, ca. 950 m., st.; Sønd Trondhjems amt, på et torvtag ved vejen mellem Drugu c Åssætrene i Rennebu, ca. 480 mi, c. fr.; Nordlands amt, Fla holmen i Røds, c. fr. (H.). Dicranella squarrosa (Starke): Søndre Trondhjems amt, vejgrøfterne ved den nordlige ende af Buvandet i Rennebu, ὁ 430 m., med rigelig frugt (H.). D. Grevilleana (Br. eur.): Hedemarkens amt, Grimsbo Foldalen, c. fr. (Ὁ... | D. subulata (Hedw.): Nedenæs amt. ved Landvik kirke Homedal, ὁ. fr. (C. ἃ H.); Hedemarkens amt, Storhe i Foldalé ca; 1000 τη τ ρς år (GO). D. cerviculata (Hedw.): Nedenæs amt, ὁ. fr. (0. 6 H Søndre Trondhjems amt, Vollansæteren i Rennebu, ca. 750 1 på sparsomt jordbedækkede skiferberge i Vindåslien 1 Sokr. dalen. c. fr. (H). | | D. heteromalla (L): Nedenæs amt, ὁ. fr. (C. & H). | var. sericea (Sch.): Nedenæs amt, Gros og Vik i Fjæ Skiftenæs i Homedal, overalt st. (C & H.). | var. interrupta (Hedw.): Nedenæs amt, Skiftenæs 1 Hon dal, c. fr. (C. & H). | ἢ Dicramimm fulvellm (Dicks.): Hedemarkens amt, Råtåsjo! i Foldalen, ca. 1200 m., c. fr. (C.) | | 1893.] BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FLORA. 7 Ε RD. Blyttii Br. eur.: Nedenæs amt, temmelig almindelig ὁ. Å fr. i lavlandet indenfor den yderste kystrand, saaledes ved | | Skiftenæs i Homedal, ved Langsævvandet i Barbo (C. & H.), ved Østerå i Holt og ved ytre Søndeled kirke (H.); Hedemarkens amt, Råtåsjehe i Foldalen, ca. 1000 m. (C.); Romsdals amt, | Surendalen; Sendre Trondhjems amt, ved Grinddal i Rennebu, ᾿ς θᾶ. 240 m., og fleresteds i Troldhejmen op til 1000 m. (H.). | D. Starkei W. M.: Hedemarkens amt, Råtåsjøhø i Fol- dalen, ὁ. fr. (C.J); Romsdals amt, Surendalen, og Sendre Trond- | hjems amt, Rennebu, c. fr. (H.). D. spurum Hedw.: Nedenæs amt, Gurebe i Homedal (C. ἃ H.), Boreøen, Lyngør, Riser (H.). overalt c. fr. | D. elatum Lindb.: Nedenæs amt, ved Gurebø i Homedal, Meir. (C. ἃ H.), ved Riser st. (H.: D. Bergeri Bland.: Romsdals amt, Langfjeldet i Rindalen, 1150 m.. ὁ fr. (H.). D. undulatum Ehrh.: Nedenæs amt, c. fr. ΟΡ. majus Sm.: Nedenæs amt, ὁ. fr. 1). scoparum (L): Nedenæs amt, c. fr. | var. recurvatum (Schultz): Nedenæs amt, på et par steder ved Tvedestrand, c. fr. ΓΗ ᾿ | D congestum Brid.: Nedenæs amt, i uren under Voreheja kli Homedal, st (Ὁ. & H.); Romsdals amt, Surendalen, og Sendre Trondhjems amt, Rennebu, st. (H.). En form, som maa henføres til var. flexicaule Brid., fra | hvilken den kun skiller sig ved sit sparsomme rodfilt, fore- kommer st. i Nedenæs amt ved ytre Søndeled kirke (H.). D. fuscescens Turn.: Nedenæs amt, st. D. elongatum Schleich.: Hedemarkens amt, Råtåsjøhe 1 Foldalen, ca. 1000 m., ὁ. fr. (C.); Sendre Trondhjems amt, - Skrikhø i Rennebu, 850—1000 m., c. fr. (H). | D. fragilifolinm Lindb.: Hedemarkens amt, Stejen i Lille- elvedalen, ὁ. fr. (C.). å D. arctieum Sch.: Søndre Trondhjems amt, Langfjeldet i | Meldalen, ca. 950 m., 6. fr. (H). å D. montanum Hedw.: Nedenæs amt, st. 8 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. [No. å dg var. pulvinatum Pfeff.: Nedenæs amt, Gurebø i Homedal (0. & H.), Østre Moland i nærheden af kirken, Østerå i Holt (H.), overalt st. D. flagellare Hedw.: Nedenæs amt, ved Kværnbækken i nærheden af Skiftenæs i Homedal st. (Ὁ. ἃ H.). D. longifolum Ehrh.: Nedenæs amt, Hedemarkens amt, Foldalsfjeldene; Søndre Trondhjems amt, Troldhejmen; på samt- lige steder c. fr. D. albicans Br. eur.: Hedemarkens amt, Råtåsjøhe og Storhø i Foldalen, st. (C.). Campylopus subulatus Sch.: Sendre Trondhjems amt, ved Besaker i Bjørner på nøegen, sandholdig jord gruppevis i 2—4. mm. høje exemplarer, st. | Arten har her foreløbig sin od i Norge; da den imidlertid af Brotherus er fundet ved Ponoj på Kolahalveens østside, er det sandsynligt, at den (i en mere eller mindre kummerlig tilstand) også findes hist og her langs kysten af Tromse stift (H.). | C. flexuosus (L.): Nedenæs amt, almindelig (st.) omkring Skiftenæs og (c. fr.) ved Gurebø i Homedal (C. & H.). C. atrovirens de Not.: Nedenæs amt, ved Kværnbækken ved Skiftenæs i Homedal, st. (Ὁ. & H.). | Dicranodontium longirostre (W. M.): Nedenæs amt, 1 uren under Voreheja og ved Skiftenæs i Homedal, (C. & H.), Tvede- strand; Søndre Trondhjems amt, Besaker i Bjørner (H.), over- alt st. | | Trematodon ambiguus (Hedw.): Søndre Trondhjems amt, i fugtige skjæringer langs den nye vej ved Aune i Rennebu 1 største mængde ὁ. fr. (H.). | Leucobryum glaucum (L.): Nedenæs amt. Søndre Trond-| hjems amt, Besaker i Bjørner (H.). Nordgrændse! Fissidens bryoides (L.): Nedenæs amt, ved Landvik kirke) i Homedal og ved Gros i Fjære, c. fr. (C. & H.); Hedemarkens amt, nær Stejen i Lilleelvedalen, ὁ. fr. (O.). | F. adiantoides (L.): Nedenæs amt, c. fr. -—==3 1893.] BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FLORA. 9 Τὰ decipiens. de Not.: Nedenæs amt, i uren ved Langsæv- wandet i Barbo (C. & H.), Borøen ved Tvedestrand (H.), begge- steds st. F. taæifolius (L.): Nedenæs amt, Songe i Barbo, ὁ. fr. (Ὁ. & H.). Blindia acuta (Huds.): Nedenæs amt, Holt, i en bæk nor- denfor Tvedestrand, c. fr.; Søndre Trondhjems amt, Troldhejmen, τ (H.). ++ Ceratodon purpureus (L.): Nedenæs amt, ὁ. fr. å var. flavisetus Limpr.: Nedenæs amt, Fjære, ved stranden idt sendenfor Grimstad, c. fr. (C. & H.). | Trichodon cylindricus (Hedw.): Sendre Trondhjems amt, i rigelig mængde c. fr. i Vindåslien i Soknedalen (H.). | Ditrichum homomallum (Hedw.): Nedenæs amt, c. fr. | D. fleæicaule (Schleich.): Nedenæs amt, i uren ved Lang- sævvandet i Barbo, st. (C. & H.); Sendre Trondhjems amt, Rennebu og Meldalen op til 1000 m., st. (H.). var. densum Br. eur.: Romsdals amt, Langfjeldet i Rin- ΩΝ 1150 m.; Søndre Trondhjems amt, Skrikhø i Rennebu, 000 m. (H.). Kun st. | Ρ. glaucescens (Hedw.): Nedenæs amt, ved Langsævvandet | Barbo (C. & H.); Tvedestrand, Kjondalen i Sendeled (H.); E Buskeruds amt, Redtangen i Hurum (C.). På samtlige steder jfr. ΠῚ Distichium capillaceum (Sw.): Nedenæs amt, et par steder Barbo (C. ἃ H.), Kjendalen i Søndeled; Søndre Trondhjems ΠῚ Troldhejmen op til ea. 1150 πῃ. (H.). Overalt ὁ. fr. $Pottia minutula (Schleich.): Nedenæs amt, på en skjæl- - andholdig brakmark på Borøeen i Dypvåg, c. fr. (H.). | P. truncatula (L.): Nedenæs amt, c. fr. | Didymodon rubellus (Hoffm.): Nedenæs amt, ved Langsæv- ᾿ς andet i Barbo (C. & H.), Boreen; Romsdals amt, Gjetahætta i 4 (urendalen, ca. 950 m, 6. fr. (H). | Ρ. rufus Lor.: Kristians amt, Lom, sparsomt indsprængt i ryumtuer på et stengjærde ved Visa mellem Hoft og broen i Isdalen, 550 πι, st. 10 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. [No Denne art, der er kjendt fra et ikke ubetydeiigt anta steder i de østerrigske, schweitziske og bayerske alper ie højde af mellem 2000 og 8000 m., er vistnok sjelden i vor fjeldtrakter; ialfald er det ovennævnte voxested det eneste bidti bekjendte i Norge udenfor Tromsø stift. Det bør dog ikke lade ude af betragtning. at den også på andre steder end i Lom ka optræde saaledes, at den let oversees, både på grund af si sparsomme forekomst og sin lighed med en almindelig Barbulé Derimod er den temmelig udbredt i Salten, hvor. den ifølg Hartm., Skand. Fl. ed. 10, opdagedes i 1868 af Lorentz p stranden nedenfor Vendsæt i Skjærstad. I virkeligheden er de en af de almindeligste arter langs Skjærstadfjorden på dens ὃ konglomerat og kalkholdige skifere bestående strandklipper; de forekommer således ved ØQjnæs og Lund i Fauske, Rognan ὁ Hals i Saltdalen. I størst mængde findes den imidlertid p marmorklipperne ved Sørfoldenfjorden sammen med f. ex. Orth trichum Sommerfelti og Timmia norvegica (H.). | Trichostomum cylindricum (Br.): Nedenæs amt, på stene uren under Voreheja i Homedal (C. & H.), og på stene i en bæ lidt nordenfor Tvedestrand (som var. trriquum) (H.). På beg steder med sparsom frugt! Tortella tortuosa (L.): Nedenæs amt, alm., men st.; € Å kun ved Langsævvandet i Barbo (C. & H.); Buskeruds am Rødtangen i Hurum, ὁ. fr. (C.); Romsdals amt, Langfjeldet Rindalen, ca. 1150 m., st. (H.). | i T. fragilis (Drumm.): Hedemarkens amt, Enstakaho I Εἰ dalen, ca. 1200 m., st. (C.). | Barbula ungviculata (Huds.): Nedenæs amt, i Fjære Ὁ kysten lidt sendenfor Grimstad, c fr. (C. & H.); Borøen st. (ἢ B. comvoluta Hedw.: Nedenæs amt, st. | Aloima rigida (Hedw.): Kristians amt, Linehammed dampskibsbryggen, ὁ. fr. (C.). | Desmatodon latifolius (Hedw.): Sendre Trondhjems ΔΙ Vollansæteren i Rennebu, ὁ. fr (H.). % | var. muticus Brid.: Hedemarkens amt, på Råtåsjøhe og V Kvittjern i Foldalen, ὁ. fr. (C.). | BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGFS FLORA. Å | D. systylius Br. eur.: Hedemarkens amt, ved Kvittjern i | Foldalen, ca. 1000 m., c. fr. (0. D. suberectus (Drumm.): Hedemarkens amt, ved Krok- haugen i Foldalen, ὁ. fr. (C.); Sendre Trondhjems amt, Skrikhøe i Rennebu, 1000 m., c. fr. (H.) | Tortula subulata (L.): Nedenæs amt, Barbodalen ved Aren- dal, ὁ. fr. (C. & H.), og ved Kjøndalen i Søndeled, c. fr. (H.). | T. ruralis (L.): Nedenæs amt, ὁ. fr. Schistidium apocarpum (L.): Nedenæs amt, c. fr.; Romsdals «amt, Rindalen til 1150 m., ὁ. fr. (H.) var. tenerum (Grimmia tenera Zett.): Søndre Trondhjems amt, Vindåslien i Soknedalen, st. (H.). S. gracile (Schleich.): Nedenæs amt, Barbodalen ved Arendal, le fr. (C. ἃ H.); Søndre Trondhjems amt, Sandmo i Bjørner. Heir. (H.). | S. alpicola (Sw.): Sendre Trondhjems amt, Grinddal i ς inebu, 240 m., og Vindåslien i Soknedalen, c. fr. (H.). | 5. TORE (Turn.). Synes at være sjelden i Nedenæs amt; den er nemlig kun fundet ved Sem i Fjære (C. & H.) og på Boreen (H.) Coscimodon cribrosus (Hedw.): Kristians amt, i største mængde på klipperne ved Mjøsen strax søndenfor Lillehammer; Hedemarkens amt, Storhe i Foldalen, ca. 1200 m., beggesteds omr. (C.). Grimmia Doniana Sm.: Hedemarkens amt, Råtåsjøhe i Fol- dalen, ca. 1200 m., c. fr. (C.); Søndre Trondhjems amt, Skrikhø i Rennebu, ca. 1000 m., c. fr. (H.). G. commutata Hub.: Nedenæs amt, alm. ὁ. fr. på klipper I kystegnene. G. unicolor Hook.: Hedemarkens amt, Ryhaugen i Foldalen, efr.: (C.). G. ovata W. M.: Nedenæs amt, Lyngør, Kjøndalen i Sønde- led, ὁ. fr.; Søndre Trondhjems amt, Grinddal i Rennebu, c. fr. (H.). G apieulata Hornsch.: Hedemarkens amt, Foldalen: Storhe i søndre skar på klipper i 1200 m. højde ὁ. fr. i selskab med | Coseinodon eribrosus (C.). 12 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. [No. 11. G. elongata Kaulf.: Hedemarkens amt, Råtåsjøhe-i Fo dalen, ca. 1200 m., st. (C.). G. sessitana de Not.: Hedemarkens amt, Langhø i Fol- dålen, 551200 6 EN G. pulvimata (L.): Nedenæs amt, Barbodalen ved Arendal, c. fr: (ὦ & B)Ayrser re fr (EE) G. Miihlenbeckii Sch.: Nedenæs amt, ikke sjelden ὁ. fr. G. decipiens (Schultz): Nedenæs amt, meget almindelig og. med rigelig frugt på klipper langs hele kysten. G. funalis (Schwågr.): Hedemarkens amt, Råtåsjehe og Storhø i Foldalen, st. (C.); Romsdals amt, Gjetahætta i Suren- dalen, ca. 950 m., st.; Søndre Trondhjems amt, Skrikhø i Rennebu, ea.-1000om, St G. torquata Hornsch.: Nedenæs amt, Skiftenæs i Homedal, (C. & H.), Tvedestrand, Kjøndalen i Sendeled; Søndre Trond- hjems amt, Skrikheø i Rennebu, 850 m. (H.). Overalt εἴ. G. montana Br. eur.: Nedenæs amt, Riser; Sendre Trond- hjems amt, Besaker i Bjørnør, beggesteds st. (H.). Dryptodon patens (Dicks): Nedenæs amt, Vik i rd Tromeen ved Arendal (C. & H.), Borøen; Søndre Trondhjems| amt, Besaker i Bjørner (H.). På alle disse steder c. fr. 1). Hartmani (Sch.): Nedenæs amt, st. Rhacomitrium aciculare (L.): Nedenæs amt, c. fr. Rh. protensum ἃ. Br.: Nedenæs amt, c. fr. | Rh. sudehcum (Funck): Nedenæs amt, Skiftenæs og Gurebe i Homedal, c. fr. (ΟΣ & H). | var. validius Jur.: Hedemarkens amt, Langhe i Foldalen, cåa.-2300 m.; 3. (0). | Rh. fasciculare (Schrad.): Nedenæs amt, ὁ. fr.; Romsdals amt, Langfjeldet i Rindalen, ca. 1150 πη., 6. fr. (H.). | Rh. affine (Schleich.) var. obtusum (Sm.): Nedenæs amt, Lyngør; δ’ ΠΣ ΓΗ͂Σ Rh. heterostichum (Hedw.): Nedenæs amt, c. fr. | Rh. microcarpum (Schrad.): Romsdals amt, ved Foldals- hytten i Surendalen, ca. 550 m., c. fr. (H.). Rh. camescens (Weis) var. Ao (Web.): Nedenæs amt, st. ᾿ br lør ᾿ 1893.] BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FLORA. 13 τ ὖ ἡ Rh. lanuginosum (Ehrh.): Nedenæs amt, c. fr. Hedwigia albicans (Web.): Nedenæs amt, c. fr. Amphidium lapponicum (Hedw.): Søendre Trondhjems amt, Skrikheø i Rennebu, 1000 m,, c. fr. (H.). Å. Mougeotii (Br. eur.): Nedenæs amt, st. Zygodon viridissimus (Dicks.): Nedenæs amt, blandt Leuco- don sciuroides var. morensis, på egestammer ved Skiftenæs i Homedal, st. (C. & H.). var. rupestris (Lindb.): Nedenæs amt, Tvedestrand, Kjøn- dalen i Søndeled, st. (H.). Ulota Hutchinstæ (Sm.): Nedenæs amt, c. fr. U. Ludwig Brid.: Nedenæs amt, på levtrær i uren ved angsævvandet i Barbo, ὁ. fr. (C. ἃ H.). TU phyllantha Brid.: Nedenæs amt, Borøen i Dypvåg, Å bt. (0 | U. Drummondit (Hook. & Grev.): Nedenæs amt, Vik i ære, Skiftenæs i Homedal, ved Langsævvandet i Barbo (Ὁ. & ΗΠ, Brække i Østre Moland (H.). i U. Bruchii Hornsch.: Nedenæs amt, almindelig c. fr. ᾿ς U. imitermedia Sch.: Nedenæs amt, Skiftenæs i Homedal, ved Langsævvandet i Barbo, (C. & H.), Kjendalen i Sende- ed (H.). U. crispula *Br.: Nedenæs amt, Skiftenæs i Homedal, Søm — Fjære, ved Langsævvandet i Barbo (C. & H.). Orthotrichum Schubartianum Lor.: Nedenæs amt, på en over- kygget bergvæg i nåleskov i Holt lidt nordenfor Tvedestrand, fr, i ringe mængde (H.). 0. pallens Br.: Nedenæs amt, ved Landvik kirke i Home- dal, Sundene på Tromeen (C. & H.); Søndre Trondhjems amt, Ørinddal i Rennebu, 240 m., på stene i levskoven ved Orkla (H.). | 0. stramineum Hornsch.: Nedenæs amt, meget almindelig |, fr | * 0. pumilum Sw.: Nedenæs amt, Skiftenæs i Homedal, c. fr. Å Ὁ. ἃ Η.. | | Å | 0. Schimperi Hamm.: Nedenæs amt, i Barbodalen lige uden- fø pr Arendal, c. fr. (C. ἃ H.). > Å ᾿ ὰ 14 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. Dm ———="<"" ΘΝ. O. fastigiatum Br.: Nedenæs amt, ved Landvik kirke | Homedal, i Barbodalen. ὁ. fr. (C. & H.). Ἢ 0. affine Schrad.: Nedenæs amt, ὁ. fr. O. rupestre Schleich.: Nedenæs amt, c. fr. (Ved Sundene på Tromøen på trær: C. & H.). 0. Sturmii Hornsch.: Nedenæs amt, Søm i Fjære, Tromeen (C. & H., Lynger (H.); Søndre Trondhjems amt, Besaker i Bjørnør (H.), overalt c. fr. O. speciosum N. v. Es.: Nedenæs amt, c. fr. 0. leiocarpum Br. eur.: Nedenæs amt, ὁ. fr.; Søndre Trond- hjems amt, Griuddal i Rennebu, c. fr. (H.). O. Lyell Hook. & Tayl.: Nedenæs amt, st. 0. obtusifolium Schrad.: Nedenæs amt, ved Landvik kirke i Homedal, st, i Barbodalen ved Arendal og ved Sundene på Tromsen re: fr. (006 BJ. HE 0. gymnostomum Br.: Nedenæs- amt, ved Grimstad, Brække i Østre Moland (H.) ὁ. fr. | | Encalypta commutata Br. germ.: Hedemarkens amt, Råtå- sjøhø i Foldalen, 1000 m., c. fr. (C.); Romsdals amt, Gjetahætta i Surendalen, 900 m. Langfjeldet i Rindalen, 1150 m, ὦ. tr (ED | E. ciliata (Hedw.): Nedenæs amt, ved Langsævvandet i Barbo, c. fr. (C. & ἘΠῚ); Tvedestrand, c. fr. (H.). | E. rhabdocarpa Schwågr.: Hedemarkens amt, nær Årlete Foldalen, c. fr. (C.); Romsdals amt, Langfjeldet i Rindalen, H50m ΠΗ | E. contorta (Wulf): Nedenæs amt, ved Langsævvandet I Barbo, st. (C. & H.); Buskeruds amt, Rødtangen i Hurum, st. (0.). Georgia pellucida (L.): Nedenæs amt, c. fr. Tetrodontium Brownianum (Dicks.) var. repandum (Funck): Romsdals amt, Gjetahætta i Surendalen, 840 m., i nordlig expo sitiøn, ce. fr BH). : Vi Schistostega osmundacea (Dicks.): Sondre Trondhjems amt Vindåslien i Soknedalen, ὁ. fr., sparsomt (H.). $ | Dissodon splachmoides (Thunb.): Sendre Trondhjems amt Vollan sæter i Rennebu, 750 m., c. fr. (H.). 898.] BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FLORA. 15 | 1 παν νυν νι σι, “ρα AMT Tetraplodom mmioides (Sw.): Hedemarkens amt, Storhe i Fol- alen, c. fr. (C.); Romsdals amt, Langfjeldet i Rindalen, 1150 oe. fr. (H.). var. cavi/olius Sch.: Hedemarkens amt, Kvittjern i Foldalen, a. 1000 m., c. fr. (Ὁ). ᾿ς Physcomitrium pyriforme (L.): Nedenæs amt, Boreen i Dyp- åg c. fr. på skjælsandholdig jord (H.). | Funaria hygrometrica (L.): Nedenæs amt, c. fr. Leptobryum pyriforme (L.): Sendre Trondhjems amt, Bjerk- ker i Rennebu, ca. 430 m., 6. fr. i mængde (H.). Anomobryum filiforme (Dicks.): Søndre Trondhjems amt, i lvesand ved Engen i Støren st. (H.). Plagiobryum Zierii (Dicks.): —Sendre Trondhjems amt, krikhø i Rennebu, ca. 1000 m., c. fr. (H.). Webera acuminata (H. & H.): Hedemarkens amt, Råtåsjehe Foldalen, ca. 1000 m., c. fr. (C.); Romsdals amt, Gjetahætta i urendalen, ca. 950 m., 6. fr.; Søndre Trondhjems amt, Skrikhe Rennebu, 850—1000 m., c. fr. (H.). W elongata (Hedw.): Sendre Trondhjems amt, Vindåslien Soknedalen, paa les-skifer, c. fr. (H.). | W. longicollis (Sw.): Hedemarkens amt, Råtåsjøhe i Fol- yen, 1000 m., c. fr. (C.); Søndre Trondhjems amt, Skrikhø i ennebu, 1000 mi ὁ. fr. (H.). W. ceruda (L.): Nedenæs amt, ὁ. fr. Romsdals amt, Lang- eldet i Rindalen, 1150 m., c. fr. (H.). | var. minor Sch.: Nedenæs amt, ved Langsævvandet i Barbo, MC. ἃ H.). | W. mutans (Schreb.): Nedenæs amt, ὁ. fr. WW. cucullata (Schwågr.): Hedemarkens amt, Foldalen, ved eleimsbækken, c. fr. (C.). | W. Ludwigii (Spreng ): Hedemarkens amt, Langhøe i Fol- ven, st. (C.); Romsdals amt, Gjetahætta i Surendalen, 950 πὶ, ; ed rigelig frugt; Søndre Trondhjems amt, Haugen sæter i ἡ ennebu, ca. 800 m., ligeledes med frugt (H.). W. commutata Sch.: Hedemarkens amt, Foldalen, Storhe, 16 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. [No 1 1000 m., Råtåsjøhe, 1000 m., c. fr. (C.); Søndre Trondhjems amt, Langfjeldet i Meldalen, 950 m., c. fr. (H). W. gracilis (Schleich.: Hedemarkens amt, Storvolden i Foldalen, va. 1000 m., c. fr. (C.); Sendre Trondhjems amt, ve bredden af Gaula i nærheden af Engen i Støren, st. (H.). W. proligera (Lindb.): Kristians amt, ved elvekanten neders' i Lejrdalen i Lom, c. fr. (H.). | W. annotina (Hedw.): Nedenæs amt, st. W. pulchella (Hedw.): Hedemarkens amt, ved Melejms bækken i Foldalen, c. fr. (C.). | Mniobryum albicans (Wahlenb.): Sendre Trondhjems amt Vollan sæter i Rennebu, 750 m., st., Hejmdal i Klæbu, 140 m. Cure (Ber | var. glaciale (Schleich.): Hedemarkens amt, Storhe i Fol dalen, 1100 m., st. (C.). å Bryum arcticum (R. Br.): Hedemarkens amt, Ryhaugen Οἱ Storhe i Foldalen, c. fr. (C.). B. micans Limpr.: Sendre Trondhjems amt Skrikhe Rennebu, 1000 m., c. fr. (H.). | B. archangehcum Br. eur.: Nordlands amt, Flatholmen Røde -c- ἜΣ (ΠῚ | B. salmimm Hagen: Nedenæs amt, Lyngør, mellem græ og stene i en vik ud mod det åbne hav, i største mængd gen GA): B. purpurascens (R. Br.): Hedemarkens amt, Stejen i Lilli elvedalen, Råtåsjøhe i Foldalen, 1200 m., ὁ. fr. (C.); Sendr Trondhjems amt, ved Svartåen i nærheden af Haugen sæter Rennebu, 750 m., c. fr. (H.). B. inclinatum (Sw.): Nedenæs amt, almindelig c. fr. B. Hagemi Limpr.: Fleresteds i Trondhjemstrakten: Søndre Trondhjems amt på skiferklipper ved Præsthus i Sokn dalen og på jord i fugerne i en moellerende ved Ranhejm Strinden; i Nordre Trondhjems amt på skifer i Gevingåsen Vi Hell i Stjørdalen (H.). ςς B. bimum Schreb.: Nedenæs amt, ved Langsævvandet Barbo (C. ἃ H.), Borøen og Lyngør i Dypvåg (H.), ὁ. fr. 1898.] BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FLORA. 11 | B. cuspidatum Sch.: Søndre Trondhjems amt, Vindåslien i Soknedalen, δ: fr (HE). | | B. cirratum H. ἃ H.: Nedenæs amt, Østerå i Holt, Kjøn- dalen i Sendeled (H.); Hedemarkens amt, Foldalen, ved Melejms- ken (C.); Sendre Trondhjems amt, Bjerkaker, Grinddal og Skrikhe i Rennebu, Vindåslien i Soknedalen (H.). Overalt | δ fr. | B. Lindbergu Kaur.: Kristians amt, Visdalen i Lom; Sendre Trondhjems amt, Vollan sæter i Rennebu, 750 m. (H.), c. fr. ᾿ς 8. pallescens Schleich.: Nedenæs amt; Søndre Trondhjems amt, Skrikhe i Rennebu, 1000 m. (H.). B. capillare L.: Nedenæs amt, alm. c. fr. under forskjellige B. cespitictiuum L.: Nedenæs amt, c. fr. B. Mihlenbecki Br. eur: Sendre Trondhjems amt, Vollan Å Sæter i Rennebu, 750 m., c. fr. (H.). | B. alpinmum Huds.: Nedenæs amt, alm. st.; c. fr. på Trom- pen (C. & H.), Borøen i Dypvåg (H.). 8. erythrocarpum Schwågr.: Nedenæs amt, Tromeen, c. fr. (0. ἃ H.). ER. oblongum Lindb.: Hedemarkens amt, Foldalen, nær Ry- haugen, ὁ. fr. (C.). B. argenteum L.: Nedenæs amt, også c. fr. | B. cyclophyllum (Schwågr.): Nedenæs amt, Vik i Fjære, Å bt. (C. ἃ H.). | B. pallens Sw.: Nedenæs amt, ὁ. fr. ᾧ Β. ventricosum Dicks.: Nedenæs amt, Tromeen, c. fr. (C. %H). | | Rhodobryum roseum (Weis): Nedenæs amt, st.; Søndre (frondhjems amt, Bjerkaker i Rennebu, 480 m., st. (H.). Mnium cuspidatum (Hedw.): Nedenæs amt, almindelig c. fr. M. affine Bland.: Nedenæs amt, st. M. medium Br. eur.: Nedenæs amt, Boreen, c. fr.; Søndre rondhjems amt, Grinddal i Rennebu, c. fr. (H.). M. undulatum L.: Nedenæs amt, st. M. hornum L.: Nedenæs amt, c. fr. Vid. Selsk.-Forh. 1893. No. 11. 2 F 18 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. ΝΟΥ M. serratum Schrad.: Nedenæs amt, Barbodalen ved Aren- dal, c. fr. (C. ἃ H). Ῥ M. orthorrhynehum Br. eur.: Søndre Trondhjems amt, Skrikhø i Rennebu, 850 m., st. (H.). M. stellare Reich.: Nålsnes amt, ved ytre Søndeled kirke, c. fr.; Søndre Trondhjems amt, Skrikhø i Rennebu, 1000 m., st. (H). M. cinchdioides (Blytt): Romsdals amt, Gjetahætta i Ϊ Suren- dalen, 950 m., st. (H.). M. punctatum L.: Nedenæs amt, c. fr. M. subglobosum Br. eur.: Hedemarkens amt, Storhe i Fo dalen, ca. 1000 m., c. fr. (C.). M. hymenophylloides Höb.: Søndre Trondhjems amt, Vind- åslien i Soknedalen, st. (H.). | M. Blytt Br. eur.: Hedemarkens amt, Enstakahe i Fo: dalen, ca. 1200 m., st. (C.); Romsdals amt, Lange i Rin dalen, 1150 m, st. (H.). Oinelidium stygium Sw.: Søndre Trondhjems amt, Skrikhe i Rennebu, 850 m., st., Vindåslien i Soknedalen, c. fr. (H). Meesea trichoides (L.): Sendre Trondhjems amt, Skrikhe Rennebu, 850 m., c. fr. (Η.). var. minor (Brid.): Romsdals amt, Gjetahætta i Surendalen 0 πὸ; δ: fr): Paludella squarrosa (L.): Hedemarkens amt, ved Råtåsjeh i Foldaler, ca. 1000 m., c. fr. (C.); Søndre Trondhjems amt Skrikhø i Rennebu, 850 m., st. (H.). Aulacommium androgymum (L.): Nedenæs amt, Songe Barbo (C. & H.). Riser (H.). Beggesteds st. A. palustre (L.): Nedenæs amt, ὁ. fr. A. turgidum (Wahlenb.): Hedemarkens amt, Storhø i Fol dalen, ca. 1000 m., st. (C.); Søndre Trondhjems amt, Rennebi Svarthætta, 900 m., og Skrikhø, 850 m., st. (H.). Bartramia ithyphylla Brid.: Nedenæs amt, c. fr. - B. crispa Sw.: Ligeså. Er | B. morvegica (Gunn.): Nedenæs amt, i uren ved Langsæ vandet i Barbo, c. fr. (C. & H.); Hedemarkens amt, ao i Foldalen, ca. 1000 m., c. fr. (C.). | 1893.) ἘΖβΒΕΥΟΙΟΘΙΒΚῈ BIDRAG TIL NORGES FLORA. 19 ᾿ς 8. Oederi (Gunn.): På begge de sidstnævnte steder c. fr.; Søndre Trondhjems amt, Vindåslien i Soknedalen, c. fr. (H.). Conostomum tetragomum (Vill): Hedemarkens amt, Foldalen, Storhe, 1200 m., og Enstakahe, 1000 m., c. fr. (C.); Søndre Trondhjems amt, Vollan sæter og Langfjeldet i Rennebu, c. fr. (H.). Philonotis fontana (L.): Nedenæs amt, c. fr. Ph. capillaris Lindb.: Nedenæs amt, i skyggefuld løvskov ved Kjøndalen i Søndeled med rigelig frugt (H.). ο΄ Catharinea undulata (L.): Nedenæs amt, c. fr. var. minor Hedw.: Nedenæs amt, Tvedestrand, c. fr. (H.). OG. Haussknechtii (Jur. & Milde): Nedenæs amt, på jord i en birkeskov ved Østerå i Holt, c. fr. (H.); Akershus amt, ved Stokkerelven nær Groset i Asker, ὁ, fr. (C.). C. tenella Rehl.: Nedenæs amt, Tromøen, c. fr. (C. ἃ H.). Oligotrichum hercymicum (Ehrh.): Nedenæs amt, Brække i Jstre Moland, st. (H.); Hedemarkens amt, Storhe i Foldalen, ἃ. 1000 m., c. fr. (C.); Romsdals og Søndre Trondhjems amt, um. c. fr. i Troldhejmen (H.. | Pogonatum subrotundum (Huds.): Nedenæs amt, i en ager- ΤΟΙ i nærheden af Landvik kirke i Homedal, c. fr. (C. & H.). | P. aloides (Hedw.): Nedenæs amt, c. fr. var. Dicksom (Turn): Nedenæs amt, Barbo, c. fr. (C. & H.). | P. urnigerum (L.): Nedenæs amt, Brække i Østre Moland 8 ved Tvedestrand, c. fr. (H.). P. alpinum (L.): Nedenæs amt, Tvedestrand, c. fr. (H). Polytrichum sexangulare Flörke: Sendre Trondhjems amt, ᾿ c. fr. i Troldhejmen ned til Vollan sæter, 750 m. (H.). ΟΡ, gracile Dicks.: ΟΡ formosum Hedw.: P. piliferum Schreb.: P. juniperinum Willd.: P. stricttum Banks: Nedenæs amt, Lyngør, st. (H.). P. commune L.: Nedenæs amt, ὁ. fr. Diphyscium foliosum (Web.): Nedenæs amt, alm. ὁ. fr.; Nedenæs amt, c. fr. 90 F. E. CONRADI OG I. HAGEN. [No. 11. Buxbaumia aphylla L.: Nedenæs amt, ved Kværnbækken il nærheden af Skiftenæs i Homedal (C. & H.; Hedemarkens amt, ' ved Stejen i Lilleelvedalen (C.). | Fontinalis antipyretica L.: Nedenæs amt, meget alm.; med! rigelig frugt i Barboelven ved Arendal (C. & H.) og i en vek lige ved Søndeled kirke (BH). | F. dalecarlica Br. eur.: Nedenæs amt; nogle få meter over havfladen i en bæk ved Vik i Fjære, c. fr. (C. & H.); i Østeråen 1 Holt, st (1). Dichelyma falcatum (Hedw.): På sidstnævnte sted, st. (H). Neckera crispa (L.): Nedenæs amt, ikke sjelden st.; ved Tvedestrand c. fr. (H.). N. complanata Håb.: Nedenæs amt, st. Homalia trichomanoides (Schreb.): Nedenæs amt, st. Leucodon scimroides (L.): Nedenæs amt, som det Synes sjelden og kun st. Derimod er hi var. morensis (Schleich.) alm. i dette amt på gamle egestam mer; 6. fr. i mængde ved Skiftenæs og ved Landvik kirke | Homedal (C. & H) samt på Borøen i Dypvåg (H.). Antitrichia curtipendula (L.): Nedenæs amt, ikke sj., fer steds c. fr. Myurella apiculata (Hiöb.): Romsdals amt, Langfjeldet | Rindalen, 1150 m.; Søndre Trondhjems amt, Skrikhø i Reme 1000 m., Vindåslien i Soknedalen. Overalt st. Anomodon viticulosus (L.): Nedenæs amt, st. Å A. apiculatus Br. eur.: Nedenæs amt, i uren under Vorehej i Homedal st. (C. ἃ H.); Jarlsberg og Laurviks amt, Holmé strand, c. fr. (OC.). 4 A. longifolius (Ahnt.): Jarlsberg og Laurvigs amt, Holmi strand, c. fr. (C.). GI Pseudoleskea atrovirens (Dicks.) var. patens (Lindb.): Nedena amt, i uren under Voreheja, st. (C. & H.); Sendre Trondhjen amt, Grinddal i Rennebu, 240 m., st. (H.). | P. catenulata (Brid.): Romsdals amt, Langfjeldet i Rindale 1150 m., st. (H.). - | Heterocladium dimorphum (Brid.: Nedenæs amt, Skiftene 81 BRYOLOGISKE BIDRAG TIL NORGES FLORA 21 | Homedal, Barbodalen ved Arendal (C. & H.), Østre Moland i nærheden af kirken; Romsdals amt: Gjetahætta i Surendalen, 900 m.; Sendre Trondhjems amt, Skrikhe i Rennebu, 800 m. (H.). Kun st. | H. heteropterum (Br.): Nedenæs amt, Skiftenæs i Homedal, Gros i Fjære (C. & H.), Tvedestrand (H.). St. ᾿ς Thujidium tamariscinum (Hedw.): Nedenæs amt, st. Th. delicatulum (L.): Nedenæs amt, Vik i Fjære, Barbo- lalen ved Arendal, st. (C. ἃ H.), Tvedestrand, st. (H); Buske- uds amt, Enger i Sylling annex til Lier; Akershus amt, ved Stokkerelven nær Groset i Asker, beggesteds c. fr. (C.). Th. recogmtum (Hedw.): Nedenæs amt, st. Pterygynandrum filiforme (Timm): Nedenæs amt, st. Lescuræa saxicola Mol.: Søndre Trondhjems amt, Grinddal | Rennebu, 240 m., st. (H.). ᾿ς Platygyrium epens (Brid.): —Nedenæs amt, Skiftenæs i omedal, Vik i Fjære (C. & H.), Brække i Østre Moland (H.). citrina Roxb. (Sp.) på myriocarpa Heurck. (Sp.) Terminalia paniculata Roth (sp.) ig procera Roxb. (sp.) tomentosa Bedd.(sp:) Å v. typica Hook. (sp.) v. erenulata Hook. (Sp.) Thiloa nitida Eichl. (8p.) « Ausserdem Strychnos triplinervia Mart. τ Carl Holtermann. Nr. 19 Terminalia Linn. Die meisten Terminalien zeichnen sich durch ihren Reich] thum an Tannin aus; mehrere Arten, wie 'T, chebula, belerica å citrina, Catappa u. ἃ. geben daher theils durch ihre Gallen, theils durch ihre Friichte und theils durch ihre Rinde ser | wichtige Handelsartikel ab. ᾿ å In anatomischer Hinsicht bietet bei den untersuchten Ar ten die primåre Rinde nur geringes Interesse. Unter der håufig $ cutinisierenden Epidermis liegt eine nicht sonderlich måchtige Ἷ Parenchymlage, die stets mehr oder weniger collenchymatiseh i ; : ᾿ ist. In der Regel findet sich auch eine gewisse Menge Chloro- | phyll; nur hier und da zeigt sich eine einzelne Krystalldri ad von oxalsaurem Kalk. 3 4 Das Phloeoterma tritt bei mehreren Arten wie bei T. tomen- | tosa sehr scharf hervor. Der Pericykel ist nach der Bezeichnung å von Morot* heterogen sklerenchymatisch. Sein Sklerenchym be- steht aus kleinen Gruppen zusammenhångender Fasern, das Paren- chym dagegen ist in der Regel wenig augenfållig. — In ein | zelnen systematischen Arbeiten wird oft der Lage der Kork- initialen ein gewisser systematischer Werth beigelegt. Wenn wir aus dem, was uns mehrere Terminalien zeigen, einen Schluss ziehen diirfen, so ist sie in dieser Beziehung oft von geringer Bedeutung. Nicht nur variirt die Lage der Initialen bei verschiedenen Arten ipnerhalb derselben Gattung, sondern sie schwankt sogar bei den verschiedenen Individuen derselben Art. Als ein Beispiel hierfir låsst sich T. tomentosa anfiihren; die Korkbildung geht bei dieser bald in der Epidermis selbst vor sich, bald in der unterliegenden Zellenlage, zuweilen auch | tiefer. Er pg Bei einzelnen beginnt die Korkbildung friiher, bei anderen spåter, verhåltnissmåssig sehr spåt bei T. belerica und in der 1 Morot, Recherches sur le péricycle. Ann. 86, nat. Bot. 6., ser. 1885, p. 20. å «I 89 ᾿ Beitråge zur Ånatomie der Combretaceen. Å gel erst, nachdem der Stamm die Dicke von I em erreicht hat. Gewöhnlich kann jedoch das Korkcambium betråchtlich friiher nachgewiesen werden. — Bei oben genannter T. belerica seheint es sich jedoch erst im Pericykelparenchym konstant zu zeigen, die nåchste Korkbildung findet dann in dem sekundåren Phloem statt. | homogen, das heisst, es besteht aus activen Zellen (cellules actives), mit dicken Wåndén und Stårke, sowie mit krystall ΓΙ ΤΟΝ Zellen (cellules crystalligénes). — Steinzellen kommen bei einigen Arten vor. Im iibrigen kann nicht genug betont werden, dass auch das Mark in der Regel eine nur sehr be- sehrinkte Anwendung in der anatomisehen Systematik finden kann. Der Inhalt wechselt ausserordentlich je nach dem Vege- tationsstadium und der Zeit. Aus Kew Gardens habe ich Material sowohl von T. belerica wie von T. Catappa erhalten. Beide ΓΤ einen auffallenden Reichthum an Stårke und sehr zahl- i reiche Krystalle. FExemplare desselben Entwicklungsstadiums von Madras und aus der Umgegend von Rio sind hingegen sehr arm an Krystallen, sie enthalten keine Stårke und zeigen eine Menge leerer Zellen. Ε Unzweifelhaft systematisch zu verwerthen sind im Vor- liegenden die schizogenen Gummibehålter, die in der Mark- | peripherie bei versehiedenen Terminalien, wie bei T. citrina, | belerica, tomentosa, procera, paniculata τι. ἃ. entstehen. Soweit ἰδ aus meinen Untersuchungen einen Schluss ziehen darf, finden Fa die ersten Anlagen zu diesen Behåltern stets in dem mark- åndigen Phloem, das bei allen Terminalien die Grenze zwischen | | dem Holz und dem Mark bildet. Ε Diese Behålter sind ausserordentlich gross, oft bis zu em Durchmesser von 2 mm, sodass man dieselben mit Leichtig- kit unbewaføneten Auges wahrnimmt. Bei einzelnen Arten, wie Ζ. B. bei Terminalia procera und paniculata kann man sie nicht nur in den jiingsten Trieben, sondern sogar durch das οἶς Ι τ: Mémoire sur la moelle des plantes ligneuses. Nouvelles Archives du | — Mus. dhist. nat. T, VI. Paris 1870, p. 201—302. Das Mark ist håufig nach der Bezeichnung von Gries! 8 Carl Holtermann. | [Nv. 12 Blatt hindurch, ja selbst bis in die åusserste Blattspitze ver- Å folgen, indem sie immer einen grössern oder geringern Tho Å des Siebtheiles einnehmen. Auch nachdem das secundåre Wacise I thum eingetreten ist, bleiben diese Schleimgånge beibehalten und erweitern sich slmålig. soweit es die Umstånde zulassen. å Das Anfangs stark entwickelte Mark wird dadurch mebr Ἢ und mehr zusammengedrångt, wåhrend zugleich die Siebröhren ἡ obliterirt und in kleinere Gruppen zusammengeschoben werden. Die grösseren Gummigånge drången in der Regel zuletzt alles Phloem zur Seite, sodass dieselben gleichzeitig sowohl das Mark als auch das Holz tangiren. Sebr håufig tritt auch dong Fall ein, dass sich ein Gefåss durch Berihrung mit den Gummi- gingen mit Gummi gefållt zeigt, wåhrend dies bei den an Å erenzenden Holzfasern nicht vorkommt. Jansel sagt: ,,Es sei aus der Anatomie des Holzes bekannt, dass die Gefisse nicht in seitlicher Verbindung miteinander stehen". Dies Urtheil stinmt wenig zu den vorliegenden Beobachtungen. Besonders | auffållig haben wir das Gegentheil einmal bei T. procera kon | statirt, wo sechs Gefåsse, die in einer radialen Reihe lagen i alle denselben Inhalt wie der Gummigang hatten, trotzdem nur ein Gefåss mit dem letzteren in Verbindung stand. å Eine sichere Reaktion weiss ich får dieses Gummi nicht. | Mit Jod oder Chlorzinkjod nimmt es keine Farbe an. Mit Jod μὴ ν Ξ τ . El GR He bunt ar es hellgelb. In einer Kagee Safranin- | auf. Es Ja jedenfalls aus diesen ør hervor, å hier kein Stoff vorliegt, den man mit einer oder der andem Art Pflanzenschleim zusammenstellen kann. Ebenso wie mehrere Leguminosen, Ficus u.a., vilden dl einzelne Terminalien Bånder von Holzparenchym, ae mit solehen von Holzfasern abwechseln; dies ist z. B. der Fall bei T. belerica. Man håtte hier, wo beide Elemente gleich stark vertreten I anag, Dis Mitwirkung der Markstrahlen bei der Wasserbewegung å | Hölne: Jahrbiicher fiir wissensch. Bot. XVIII, p. 28, ΡΥ arr ὉΠ ὙΠ på Li) » Ag sind, erwarten können, Uebergangsformen zwischen beiden zu finden, doch ist es mir, trotz sehr genauer Untersuchung nicht gegliiekt, solche nachzuweisen. Beide sind stets scharf diffe- renzirt. Sanio hat mit Bezug auf Ficus dieselbe Frfahrung ge- macht, was ihn zu der folgenden Behauptung verleitet hat: ΟὟ ἄγοι beide Bildungen, die gefåcherten Libriformfasern und | das Holzparenchym nur Modificationen desselben Systems, so | miissten die Uebergangsformen zu finden sein, was nicht der «Fall ist. Da hier beide Bildungen unabhångig von ihrer Stel- | lung im Friihlings- oder Herbstholze mit einander abwechseln und dabei 4001. konstant ihren Charakter bewahren, so milssen sie auch als verschieden aufgefasst werden*'1. " Strasburger? hat die Unhaltbarkeit dieser Beweisfuhrung nach- gewiesen, wir wollen daher nicht nåher auf diese Frage eingehen. Bei den meisten Arten findet sich jedoch Parenchym nur im .Umkreis der Gefåsse. Die Holzfasern bilden immer die | Hauptmasse der Holzstrånge, nur eine verhåltnissmåssig geringe | Anzahl der erstern ist völlig ungefåchert, die grosse Mehrheit | besitzt dinne Querwånde. Die Zahl dieser letztgenannten |sehwankt in der Regel zwischen 1—3, obgleich ein höherer | Bestand nicht selten ist; einzelne Fasern enthalten oft eine | feinkörnige Stårke, besonders diejenigen, die an das Parenchym |grenzen, mit dem sie auch durch reichliche Tiipfelkanåle in Ver- | bindung stehen. Die Gefåsse sind in mehr oder weniger radiale | Reihen geordnet. Sie kommuniziren durch deutliche einfache | Föpfel mit dem Holzparenchym und den angrenzenden Mark- strahlzellen, wåhrend nur spårliche und wenig augenfållige Tiipfel zu den angrenzenden Holzfasern fåhren. Die Querwinde |der Gefåsse sind immer mehr oder minder horizontal und von |einem einzigen Loche durchbohrt. Tracheiden oder tracheidale emente kommen niemals vor. Die Markstrahlen sind ein- bis zweireihig, im Quer- sehnitt und in radialer Ansicht rechteckig, ihre Höhe | ᾿ 1 Vergl. Sanio, Untersuchungen iber die Elementarorgane des Holz- körpers. Bot. Z. 1863, p. 110 ? Strasburger, Ueber den Bau und die Verrichtungen etc. p. 201, > Ἐξ | | i BØN "Å ΨΥ 4 EE Κ ΚΑΤ. hd å En NR 4 TS UP AE å ἧς Meg gn MN FLG ἌΡΗΣ ΣΡ GN DE ἊΣ MA ν᾿ å Rå dg Mår v > ν᾿ ' 6 * D å å 5 Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 9 . sind gleich stark verdickt. Die Markstrahlzellen sind theils 10 Carl Holtermann. | Dr 1. variirt sebr innerhalb derselben Art. Bei T. citrina, pro- cera τ. ἃ. bestehen sie z. B. aus 1—-30 und mehreren Stock werken. Alle diese Zellen fihren grosse Stårkekörner und 4 stehende und theils liegende. Die letztern haben in der Regel Intercellularen, die stehenden dagegen im allgemeinen nicht. ἢ Sehr håufig fihren Tiipfelkanåle zu den Intercellularen, von welchen sie durch eine diinne Schliesshaut getrennt sind. Diesel Intercellularen verlaufen vornehmlich im Innern des Mark» strahls. Dies hat den Vortheil, dass die lufterfillten Inter- Å cellularen von den Wånden der wasserleitenden Banner entfernt werden; denn nach den Untersuchungen von Stras- burger! und Kny? darf es sicherlich als entschieden ange» sehen werden, dass die stehenden Zellen mit den wasserleiten» den Elementen sehr eng verbunden sind. — In der sm Rinde bilden die Bastfasern mehr oder weniger deutlich kone centrische Ringe; die Fasern sind bald lang und dinn und mit einem weiten Lumen, bald kurz und verdickt und mit deutliche Å Schiehtung. Dies variirt oft bei derselben Art; so låsst sich z. B. bei T. Chebula oft nicht entscheiden, ob einzelne dieser Elemente Steinzellen oder Bastfasern sind. Es finden sich alle möglichen Uebergangsformen zu beiden Extremen. Das ἃ | wöhnliche ist jedoch, dass man bei allen Terminalien aud sichere Steinzellen nachweisen kann, dieselben liegen in der Regel in Gruppen von 2—3 zusammen. Sowohl die Steinzellen als die Bastfasern sind immer von kurzen krystallfihrenden Bastparenchymzellen, Kammerfasern, begleitet. Diese Kammetr- | fasern traten schon in nåchster Nåhe des Cambiums auf und sind bei allen 'Terminalien ausserordentlich zahlreich, besonders in dem åltern Theile der Rinde. Bei mehreren Arten, wie Å. tomentosa, Chebula u. s. f., kommen ausser diesen Krystallen auch SE gleichfalls ME en Kalk enthaltende vor, die sich dureh ihre aussergewöhnliche Grösse auszeichnen und mit 1 Strasburgar, 1. c. 480. å 2 Berichte der deutsch. bot. Gesellsch. 1890, p. 176. Ein Beitrag zur. Kenntniss der Markstrahlen dicotyler Holzgewåehse. Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 171 ΕἸ jeichtigkeit dem blossen Auge als weisse Punkte sichtbar sind. I Als Genusmerkmal kann dieses ausgeprågte Kennzeichen jedoch | keine Anwendung finden, da es bei T. Olivieri u. 8ἃ., wo nur | gewöhnliche Kammerfasern vorkommen, fehlt. Die Siebröhren sind oft auffallend weit und im Durchschnitt weisen sie oft Lu- | mina auf, die ebenso gross sind, wie die der umliegenden Paren- | chymzellen ; die Geleitzellen stehen in dieser Hinsicht oft nicht | zriick, durch ihr im allgemeinen reichliches Plasma stechen sie scharf gegen die Siebröhren ab. Gewöhnlich gehören zu | | jeder Siebröhre mehrere Geleitzellen, jedoch ist ihre Anzahl selten 80 gross, wie bei T. belerica, wo zuweilen 4—5 vorkommen. Sie liegen dann immer in kleinen regelmåssigen Gruppen. ' Aehnliche Fålle fåhrt auch Strasburger håufiger an, obwohl seine Beispiele nicht so scharf ausgeprågt sind, wie in vorliegendem Falle, besonders hebt er Tilia hervor". Lecomte*? erwåhnt auch | mehrere Fålle, so bei Lappa, Impatiens τι. ἃ. Es ist auffallend, | er die Geleitzellen oft so angelegt sind, dass sie, soweit es en möglich, mit den anstossenden Parenchym- oder Mark- razeten in Beriihrung treten. dLecomte hat dieselbe Er- | seheimng beobachtet, indem er sagt?: ,,Die Theilung (die eine Geleitzelle abgrenzt) vollzieht sich so, dass die Geleitzelle ge- | wöhnlich zwischen die Siebröhren einerseits, das Bastparen- å | Die Geleitzellen, die an die Markstrahlen angrenzen, haben in | chym oder einen Markstrahl andererseits zu ὁ ἐξα kommt." — | | der Regel tangentiale Scheidewånde, diejenigen, welche an das | Bastparenchym anstossen, sind oft in den Ecken angelegt, sodass | sie: zugleich mit zwei Zellen, ja zuweilen sogar mit dreien | 6ommuniciren. Im iibrigen ist dieses Verhåltniss natiirlich | iussenst variabel. Lecomte fåhrt auch verschiedene Beispiele Få und perema dene vly EN auf: alle von ihm er- Me. p. 223. få Contribution ἃ Iétude du liber des Angiospermes. Ann. d. 86. nat. | 4 Bot. VII ser., T. X, 1889. I å 1. c. 988. | EL 6, 234, i NG 4 ΣΑ͂Σ γῶν τν OG 19 Carl Holtermann. : Ne MB Die Markstrahlen der Rinde sind immer ein- bis zwei- Ἶ reihig. Bei mehreren Arten wie T. tomentosa, procera Uu. ἃ: Å erstrecken sie sich öfters in tangentialer Richtung in die åussere Phloemzone und theilen sich durch radiale Querwånde; bei andern, wie bei T. belerica, Chebula u. ἃ. scheinen sie dagegen konstant ungetheilt zu sein. Moeller sagt!), dass bei den Com- bretaceen iiberhaupt die Markstrahlen, ,welche im Gegensatz Ζ! dem Bastparenchym keine Oxalate fiihren"*, in sehr verein- zelten Fållen sklerotisirt werden. Mit Bezug auf die Termi- — nalien ist diese Angabe sehr håufig nicht richtig. —Moeller scheint seine Untersuchungen an Herbariumsmaterial angestellt | zu haben, in åltern Ståmmen wiirde er seine Behauptung nicht bekråftigt gefunden haben, denn die Markstrahlen sind immer sklerotisiert, wenn sie de Bastfasergruppen hinduronfukreg Im Grossen und Ganzen genommen stimmt der Theil der Mark- strahlen, der sich innerhalb des Bastkörpers befindet, in Å Inhalt seiner Elemente mit dem den Holzkörper turene Abschnitte iiberein, nur sind die Markstrahlen dann und wann z. B. bei T. Chebula, belerica u. åa. krystallföhrend geworden. Die Intercellularen hølten sich auch hier hauptsåchlich im In | nern der Markstrahlen. Wir haben schon oben bei der Besprechung des Markes | die Thatsache beriihrt, dass auch in den Blåttern Gummibehålter. | vorkommen. Im Uebrigen weisen die Blåtter, wenigstens bei den untersuchten Arten, keine Figenthlimliehkeit auf, Das Blatt- mesophyll hat immer ein sehr lakunöses Schwammparenchynm, das im Durehschnitt mehr als die Hålfte der Zellenmasse aus- macht. Das Palissadenparenchym hat oft grosse Krystalle. | In der Spitze des Blattstieles treten håufig extraflorale Nectarien auf, so bei T. paniculata, tomentosa und andern. Diese stehen durch Tracheidenstrånge in Verbindung mit den Gefåss- biindeln. Ihre Grösse variirt in der Regel mit der Ausbildung des Blattes. Bei T. paniculata und tomentosa haben sie eine Höhe- bis zu 1—2mm, bei andern z. B. T. Oliveri sind sie oft wenig I Moeller, Anatomie der Baumrinde, p. 336, Ἂ ak åå Nr nn å DANN ΣΡ ». ὦ EN, ER jr ME ard ANT ee re ἡδ νὴ Eee PRS ΔΗ ΝΕ ae PT Beitråge zur Ånatomie der Combretaceen. 13 . ΤῊΝ Diese Nectarien treten aber nicht immer an allen | Blåttern auf. Ihre Anzahl ist auch verschieden, in der Regel sind es zwei, eins auf jeder Seite, seltener 3—4. Die ausser- ordentliche Regelmåssigkeit, mit der die Gefåsse in radialen | Reihen in den Blattstielen geordnet sind und die wir bei Lagun- eularia besprochen haben, findet sich bei allen Terminalien wieder. Die jungen Triebe und die Frucht sind bei T. belerica u.å. mit Haaren besetzt, die am untern Ende eine blasen- | förmige Erweiterung, åhnlieh wie bei Urtica, aufweisen. Das Aussehen der Friichte ist åusserst verschieden. Bei TT, belerica und T. Chebula ist das Exocarp sehr fleischig, bei T. Wakefieldi dagegen ziemlich dinn. Bei T. belerica | besteht das Mesocarp aus wellenförmig verlaufenden Schichten von trockenen, inhaltlosen, verholzten Zellen, abwechselnd mit | Schichten von diinnwandigen stårkereichen; in der Regel gibt es finf Lagen jeder Art. Möglicherweise liegt hier =deine | rudimentåre Bildung vor, die verholzten Zellen sind vielleicht Ϊ Reste einer friiheren Fliigelbildung. Es scheint, dass die Arten, | die sonst Gummibehålter haben, auch solche in ihren Friichten | enthalten. Besonders auffallend auf Grund ihrer måchtigen | Entwicklung sind sie bei T. tomentosa und belerica. Uebrigens | ist es unnöthig, auf die Anatomie der Friichte nåher einzu- | gehen, da Schimper' sie zum Gegenstand griindlicher Unter- ͵..-. gemacht hat. Er hat besonders nachzuweisen ver- | sucht, dass die Friichte mehrerer Terminalien sowohl was ihren Habitus als was ihre anatomischeén Verhåltnisse anbelangt, sich iden Bedingungen, unter denen die Arten leben, angepasst haben. Die Wurzeln habe ich nur bei T. belerica und zwar bei |ganz jungen Pflanzen zu untersuchen Gelegenheit gehabt. Sie sind daselbst excentrisch gebaut, zeigen aber im ibrigen die |gewöhnliche Uebereinstimmung mit der Struktur des Stammes. Wie in diesem, sind auch hier abwechselnde Holzparenchym- | nd Holzfasernbånder. E I Schimper, Die indomalayisehe Strandflora p. 179 ff. | 1 i i I Ἶ — 2 ΡΟ τ ὦ - τ Le 14 Carl Holtermann. Krag Nr. 19 Conocarpus Gaertn. Ich bin im Zweifel gewesen, in wie weit wir mit Baillon Conocarpus zu der Gattung Terminalia rechnen diirften, da sie sich nicht durch so konstante und entscheidende Merkmale trennen, dass man von einem rein systematischen Standpunkt aus die Aufstellung zweier verschiedener Gattungen vollauf rechtfertigen könnte. og Ein wichtiger Unterschied besteht darin, dass Conocarpus in habitueller Hinsicht betråchtlich von dem Habitus abweicht, den wir bei Terminalia anzutreffen gewohnt sind; der kleine. Strauch mit seinen im Sande weit ausgedehnten Wurzeln, sein n | dicken lederartigen Blåttern und den köpfehenförmigen Blithen stånden ist weit entfernt den Eindruck einer so nahen Ver wandtschaft mit genannter Gattung hervorzurufen. på | Die secundåre Rinde hat mehrere conzentrisch geordnete Reihen von zusammenhångenden Bastfasern. Ihre Markstrahler | enthalten in der Regel Krystalle. Sie sind im Anfang einreihig, aber in der Nåhe des ersten Sklerenchymringes fangen sie an, sich ἢ tangentialer Richtung zu strecken und sich durch omr zu theilen, so dass sie in den åussern Rindelagen oft 3— sreihig sind, Die Streckung der åussern Markstrahlen ist sehr bezeich- nend fir Conocarpus, da sie mit grosser Regelmåssigkeit vor sich geht. : 2 Den Kork habe ich immer als Schwammkork befunden. Phelloderm bildet sich nicbt. Die Korkinitialen finden ihre Anlage in den subepidermalen Lagen. dl Die Wånde der Markzellen sind håufig mehr oder weniger verdickt, doch haben wir sie nie sklerotisirt gefunden. Sehr håufig filhren sie Drusen von oxalsaurem Kalk. | ål Wie bekannt, hat Conocarpus nur einen Repråsentanten, C, erecta, der hauptsåchlich an dem Meeresstrande des tro- pischen Å merke und Westafrikas zu Hause ist. Wie bei Lagun- cularia finden wir auch bei Conocarpus ein auffallend hartes hd Å οἷς, ποι ru SN nd Å PN ἸΌΝ dt EE Kb At Re GN Ta sd De τ σοσοΝε I åå ἔχον add ΡΨ EN FS SA GUN PE. NET: EL GS 7 Å gd ET ag ee ΟΝ - P : Å } hr FL NG å ; , ge , Ξ Y ς I så på . ΨΆ ͵ he - 1808. — Beitråge zur Ånatomie der Combretaceen. 15 fro. Mit der erschwerten Transpiration hångt zusammen, dass die Gefisse sehr eng und wenig zahlreich sind. Parenchym kommt nur in ihrem Umkreis vor. Im Uebrigen besteht das Holz aus einreihigen Markstrahlen und gefåcherten einfach ge- tilpfelten Fasern. Ε Die Blåtter zeigen die den Strandpflanzen sewöhnlichen | Eigenheiten: die Epidermis ist cuticularisirt, die Spaltöffnungen sind eingesenkt, das Palissadengewebe ist auf beiden Seiten fast eleich stark entwickelt und fast frei von Intercellularen, was auch fir das zwischenliegende Parenchym gilt. | In Martius' Flora Brasiliensis XIV. 2. p. 102. heisst es: Å Folia plerumque subtus in venarum axillis intumescentiam | perforatum, probabiliter insecti eujusdam ictu enatam exhibent, i qualis etiam in Laguncularia et Lauraceis quibisdam offenditur. Unzweifelhaft ist es eine Driise, die Eichler vor Augen gehabt ' hat. Dieselbe hat sehr viel gemein mit der bei Lagun- | eularia betrachteten. Gerade wie dort bildet sie grosse Höhl- ungen in den Blåttern, doch zeigt sich der Unterschied, dass das Sekret hier durch die Wånde ausgeschieden wird. Diese Driisen sind nicht zahlreich, sie kommen nur in den Winkeln zwischen dem Hauptnerv und den grössern Seitennerven auf der Unterseite* vor. Dagegen ist ihre Grösse auffallend, sie | kinnen in der Regel stets mit unbewaffnetem Auge wahr- Å genommen werden. Unsere Figur 13, Taf. 1 zeigt uns ein frihes Stadium in | der Entwicklung der Driise. Den Anfang bildet eine Finsenkung | der Epidermis in das Blattgewebe. Diese Finsenkung schreitet | stetig fort im Verhåltniss zum Wachsen des Blattes; zuletzt entsteht die Höhlung, die wir in unserer ἘΠΕΊ 14, Taf. 1 dar- | gestellt finden. Recht håufig sieht man in diesem Raume Trichombildungen, die In åltern Stadien jedoch fast immer wieder verschwunden sind. | * Sowohl die åltern wie die jingern Driisen haben eine im | Va gleich zu der iibrigen Blattoberhaut diinnwandige Epidermis. 3 | Wenn sie voll entwickelt sind, enthalten ihre Zellen einen ἃ τΠομου Schleim. | | | | Γ R | ᾿ )» ὖ 2 AA bi NTP DIES ETT » 16 Carl Holtermann. å [Nr. 12 | Die Friichte stimmen vollkommen mit *denen von Termi- nalia iiberein. Unter dem Exocarp liegt eine Lage Steinzellen und unter diesen eine måchtige Lage Schwimmgewebe, bestehend å aus einzelnen Faserstrången, die von theils lebenden teils inhaltslosen mit stark verkorkten Wånden versehenen Zellen umgeben sind. Alle von mir untersuchten Friichte waren leer, nach Bentham und Hooker" eine gewöhnliche Erscheinung bei Conocarpus. p ἢ , ἢ ΝΗ Anogeissus Wall. Theils Stråucher, theils grössere Båume, alle mit auffallend hartem Holz, welches hauptsåchlich aus Holzfasern mit Scheide- wånden und einfacher Tipfelung besteht. Das Parenchym ist nåmlich åusserst spårlich vertreten und kommt nur im Umkreis der Gefåsse vor. Diese letztern sind bei allen Arten in mehr oder weniger regelmåssigen radialen Reihen geordnet, deren Grösse filr einzelne Arten recht konstant erscheint. Bei Ano- geissus latifolia sind sie immer bedeutend kleiner als bei A. acu- i minata. (Wenn ich nach meinen Beobachtungen urtheilen darf, ᾿ ist die von Nördlinger als Anog. latifolia bezeichnete Art die I letztgenannte). Die Gefåsse besitzen immer eine einfache, in der Regel - ganz horizontal gestellte Scheidewand. Gegen die Markstrahlen hin finden sich an der Gefåsswand einseitige Hoftiipfel oder ein- fache Tiipfel. Die Markstrahlen sind immer 1—2 reihig. Bei Ano- des Kernholzes. Was das Holz angeht, so unterscheidet sieh Anogeissus in keinem wesentlichen Merkmal von Terminalia. øv: å g 1 (Genera Plantarum Vol. I, Pars II, p. 686. * Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 17 | Die sekundåre Rinde schwankt sehr was die Dicke betrifft. Bei Anogeissus latifolia ist sie bis gegen 0,5 cm dick, bei Anog. acuminata bis 2 em, bei einer Stammdicke von 15 em. Sie ist sehr reich an Bastfasern, die in mehr oder minder gestreckten Inseln gruppirt sind und zusammen unterbrochene eoncentrische Ringe bilden. } föbrt zablreiche krystallhaltige Kammerfasern; je weiter man sich von diesen entfernt, um so mehr nimmt ihre Anzahl ab, zum Frsatz werden sie jedoch immer grösser. | Besonders bei A. acuminata sind sie oft so gross, wie die grössten bl Terminalia tomentosa. Bedeutend kleiner sind sie bei Anogeissus pendula. Bei den erstgenannten können sie in der Regel mit unbewaffnetem Auge wahrgenommen werden. einem bråunlichen Stoffe gefållt, der sich zum Theil in Wasser auflöst. Vorziiglich kommt dieses in: den åussersten Lagen die auffållig diinnwandig sind, vor. Die Bastfasern: sind mehr oder weniger krumm und haben ein sehr enges Lumen. Steinzellen kommen nicht vor. Die Ni arkstrahlen sind einreihig und föhren in der Regel keine Kry- stalle. Wie bei Terminalia erstrecken sie sich in den åussern Rindelagen nicht in tangentialer Richtung, sie verbleiben ein- 'eihig, so lange sie zu beobachten sind. Ueberall, wo sie durch sin Bastbiindel hindurchgehen, sklerotisiren sie stark. | Der Kork ist immer Schwammkork und in der Regel I ehrere Lagen dick. (Selten ist er so wenig entwickelt vie bei Anogeissus pendula, wo er von einigen wenigen Lagen vebildet wird. | Die Blåtter sind immer wechselståndig. Im Palissadenparenchym kommen hier und da Krystalle vor. G Am Blattstiel findet man bei den grössern Blåttern, Ϊ E besonders bei A. latifolia — Andeutungen zu extrafloralen Tectarien. Im Uebrigen scheinen sie nicht irgend ein specielles iteresse zu bieten. , 2 Das Parenchym, welches dem Cambium am nåchsten liegt, Die Parenchymzellen haben immer kleine Tiipfel und sind mit Sat 18 Carl Holtermann: | [Nr. 1 Der Kelchtubus hat zwei Fliigel, diese wachsen allmåhlieh zusammen, und machen die Frucht zu einer Fligelfrucht. Unter dem Exocarp erstreckt sich eine Lage faseråhnlicher Stein- zellen. Das eigentliche Mesocarp dagegen besteht aus Parenchym- zellen, die sich der Schwefelsåure gegeniiber sehr resistent | erweisen. å | Die Breite der Fliigel variirt sehr innerhalb derselben | Species und giebt kein Artenmerkmal ab, wie einzelne Ver- fasser gemeint haben. Fbenso wird mit Unrecht irgend ein Gewicht auf die Långe oder Kiirze der Mucro gelegt. Anogeissus | leiocarpa G. P. z. B. ist eine Art, die daher mit A. acuminata zu vereinigen ist, sie können durch kein konstantes Merkmal 4 untersehieden werden. re Lumnitzera Willd. EE Unsere Untersuchungen beschrånken sich auf die veden. Mangrovebiische, L. coccinea und L. racemosa. Ἂν Das Holz zeigt in keiner wesentlichen Hinsicht irgend welche Abweichung von dem von Laguncularia, Die Gefåsse sind sehr eng und nicht zahlreich. “Ὁ Die sekundåre Rinde zu untersuchen habe ich id keine Gelegenheit gehabt. Die primåre Rinde besteht aus mehr oder minder collene) chymatischen Zellen und einzelnen Steinzeilen. Wie bei den meisten Combretaceen, ist sie reichlich mit Gerbsåure versehen. Die Pericykel ist wenigschichtig, homogen parenchyma- tisch, obwohl die Zellen hier und da collenchymatisch ver- dickt sind. | “ | Die Wurzeln sind von Schimper eingehend untersucht wordent. ἰὼ 1 Schimper, Die indomalayische Strandflora p. 36. κ΄ ; Ἂ Ξ Ε : i 1893.] Beitråge zur Ånatomie der Combretaceen. 19 Sie sind hauptsåchlich in horizontaler Richtung ausgebreitet md oft von kolossaler Långe. Sie bilden —stellenweise 1ach oben gerichtete Biegungen bis zu 1 dem Höhe, welche sich iiber den Boden in die Luft erheben. Das Phloem be- steht aus diimnwandigen Zellen, Siebröhren und Reihen 7on mehr oder minder konzentrisch geordneten Bastfasern. hre Rinde ist stark entwickelt und von einem mehrere | agen dicken Schwammkork umgeben. Dieser besitzt zahlreiche nåchtige Lenticellen, die die Verbindung mit der Atmosphåre verstellen; sie haben so dieselbe Funktion, wie die Lenticellen vei den Luftwurzeln der Avicennia. Ueberhaupt sind diese Biegungen und die letztgenannten Luftwurzeln soweit analog 15 sie beide im Dienst der Respiration stehen. | Wie bei Laguncularia, sind auch bei Lumnitzera die Slåtter in hohem Grade geeignet, eine starke Transpiration 7u 'erhindern. Sie sind isolateral gebaut, die kleinzellige Epi- ermis ist besonders auf der Oberseite stark cuticularisirt, und je Spaltöffnungen sind etwas gesenkt. Wie so oft bei den Tfalophyten oder andern Pfianzen, die in einem salzhaltigen ubstrat wachsen, sind die Blåtter bei Lumnitzera sehr succu- ent und haben ein stark entwickeltes Palissadenparenchym- ewebe, welches beinahe liickenlos ist. Unter diesen finden vir ein måchtiges Wassergewebe mit oft stark verdickten ellen und mit nur wenigen Intercellularen. Speichertracheiden finden sich oft in grosser Menge, theils V Verbindung mit einem Gefåssbiindel, theils wie es scheint ᾿ ein. Im Blattrand sind zahlreiche kleine Finbuchtungen, (åhrend die Spitze einen grösseren Einschnitt zeigt. In diesen sinbuchtungen finden wir iiberall Reste eines zerstörten pithems. Die Epidermis ist in der Regel ber demselben "halten geblieben und bedeekt eine Höhlung, die mehr oder inder von Gewebresten angefillt ist. Wir haben schon bei Agunceularia eine åhnliche Bildung vorgefunden; wåhrend je- peh das zerstörte Epithem durch eine Korkschicht von dem Drigen abgegrenzt wurde, setzt sich im vorliegenden Falle 8 Zerstörung ununterbrochen fort (Taf. I, Fig. 16). An der 20 | Carl Holtermann. Nr. Spitze greift diese sogar schliesslich auf die angrenzende rd dermis und die Palissadenzellen iiber. Man findet oft Oeffnungen, die 1—2 mm lang sind, wie auch unsere Zeichnung Taf.I, Fig 17 zeigt. Die Zerstörung uimmt sehr frih ibren Anfang, wir | haben Blåtter untersucht, die in ihrer friihsten Entwicklung [| kaum 1—2mm lang waren und haben doch schon in der Spitze das erste Anzeichen dazu gefunden (Taf. I, Fig. 18). Am Rande findet sie dagegen erst statt, wenn das Blatt voll ent- wickelt ist. gl | Was die Blithen angeht, so ist nur wenig hinzuzufigen zu dem was Karsten" schon erwåbnt hat, wir haben im Uebrigen nur Gelegenheit gehabt, dieselben bei L. racemosa zu unter suchen. Die Polenkbriee sind hier sehr charakteristiseh, da sie in der Regel mit sechs Vorspriingen versehen sind, die ihnen besonders im Querschnitt ein sehr anffålliges ar Aeussere geben. Ἢ Die Anzahl der bald anatropen bald epitropen Ovula varlirt zwischen 2 und 7. Von diesen kommt nur eins zur. Entwicklung, obwohl eli befruchtet werden können. Frie mit voll entwickelten Embryonen scheinen eine Seltenheit χα, sein, weder Tulasne, noch Schimper, noch Karsten haben solehe! gesehen. Sie besitzen eine hochgradige Schwimmfåhigkeit, Ἢ ihr Mesocarp aus stark verholzten, Iuftgefillten Zellen beste und von zahlreichen Sklerenehymfasern durehgezogen ist, weld letztern in hohem Grade dazu beitragen, dem Pericarp Festig- keit zu geben. Schimper hat Friichte mitgebracht, die am Strande gesammelt und durch die Meeresströmungen iiberfilrt worden waren. Der åusserste Theil war allmålig gånzlich ab- geschlissen, wåhrend der innere Tbeil durch den Schutz der Faserstrånge vollståndig erhalten war. ig Guppy hat auf den Kokosinseln, wo Lumnitzera nicht vorkommt, unter verschiedenen Treibfrichten auch diese vor “ | rå ΑἹ mini 1) DÅ 1 Ueber die Mangrove -Vegetation im Malayischen Archipel (Bibliotl jeca botar ica, Heft 22) p. 24. 1 PE ΣΤ ΓΟ ΠΥ Ne Σ ἢ PS sy Σ, R Å p τὰ RET, Ἰὰς - τ 22 3 τ å FER FE EE Er Få N οἰ Ὁ 3 Ξ γί . αν " : ᾿ τς Beitråge zur Anatomie der Combretaceen οἱ nden, ein Umstand, welcher zeigt, dass die Friichte gegen n Einfluss des Wassers ziemlich widerstandsfåhig sind. Nach Solereder1 soll Lumnitzera collaterale Gefåssbiindel Jesitzen. Dies ist nicht der Fall, sie sind hier wie bei den å ἫΝ Combretaceen bicollateral. Laguneularia Gaertn. Die Gattung Laguncularia besteht nur aus einer Art, der strauchigen Laguncularia racemosa Gaertn. Ihre Ausbreitung beschrånkt sich ungefåbr auf die Ost- kiste des tropischen Amerika und die Westkiiste des tropischen Afrika, in welchen Gegenden sie, wie bekannt, einen der | iptbestandtheile der Mangrovewålder ausmacht. Gewöhn- 3 ein, wåhrend Rhizophora Mangle die Aussenseite nach | 1 Wasser zu bildet, und Avicennia tomentosa in der Mitte Die chemische Zusammensetzung und physikalische Be- affenheit des Substrats, sowle die ibrigen eigenthiimlichen seren Verhåltnisse, die in diesen Gegenden herrschen, haben ὋΝ viss mehr wie alles Andere zu den mannigfachen Eigenheiten n der Histologie der Laguncularia beigetragen. Die Untersuchung des Holzes ist hauptsåchlich an einem 20 cm dicken von Herrn Dr. Schenck aus der Umgebung von ho de Janeiro mitgebrachten Stamm vorgenommen. Der Holz- rå ΟΥ̓ ΡΈΞΕΝ Lep 124 ode - Sebenek, ES 1889 p. 88. 3 hd ὰ “ v nd ω y τον τὰ ΡΝ αν, ΤῸ Å AG Μ᾿ σὲ δι “5 frit i kje ee 8; ker å vr «å * Ἂ — å pe ἝΞ > pr Å ÅR I ν“Ὡ å år; TT, « Ty men λον ον Mi er ὦ nd ul PR 4 En TE 45 ET er ὃν" IE " per 99 Carl Holtermann. Nr. 1 körper besteht aus Gefåssen, Holzfasern, Holzparenchym und. Markstrahlen. E Der Umstand, dass sowohl die Fasern wie die Gefasge| sehr englumig sind, sowie dass das Parenchym nur im Umkreis | der grösseren Gefåsse und zwar sehr spårlich vorkommt, hat dem Holze einen hohen Grad von Hårte verliehen. Die Gefåsse kommen in der Regel einzeln vor, seltener. zu mehreren zusammen vereinigt. Ihre Weite wechselt zwischen 0,01 und 0,07 mm. Die Perforirung ist immer einfach und die urspriingliche Scheidewand mehr oder minder wagerecht. Die ᾿ Markstrablen sind immer 1—2reihig, gegen die angrenzenden Gefåsse haben sie immer einseitige Hoftiipfelung. ἯΙ Sowohl Strasburger" wie Hartig? nehmen an, dass di ᾿ Weitlumigkeit der tracheidalen Elemente des Holzkörpers då Zeichen fir die bessere Leitungsfåhigkeit des Holzes ode | vielleicht för das Bediirfniss des Baumes nach einer orteienterii Zufuhr grösserer Wassermengen sei. Dass die Weite der Ge» fåsse in sehr genauem Verhåltniss zu dem Saftstrome steht, geht in manchen Fållen deutlich hervor aus dem grossen Unterschied zwischen den sich im Herbst und im Frib- jahr bildenden Gefåssen. Je grösser die Transpirationsmenge 1 ist, um so stårker entwickeln sich im Verhåltniss die Wassek- leitenden Elemente, und je geringer dieselbe ist, um so kleiner oder an Anzahl geringer gestalten sich die Gefåsse. Wir finden hierin eine Erklårung fir die håufig so engen Gefiisse der Mangrovepflanzen. Diejenigen der Lagunceularia haben wir schon betrachtet, bei Conocarpus, Lumnitzera, Rhizophora u. å. ist das Verhåltniss völlig dasselbe. Bei anderen Mangrove- pflanzen sind die Gefåsse gewiss nicht auffållig eng, dagegen sind sie im Vergleich zu den iilbrigen Elementen oft merk- wilrdig spårlich vertreten. Von den vielen Beispielen in dieser Hinsicht seien Erythrina indica, Sonneratia acida, Gyrocarpis un Hibiscus tiliaceus angefiihrt. 1 Strasburger, Ueber den Bau und die Verrichtungen der Leitungs- bahnen p. 951. ζ 2. Hartig, Allg. Forst- und Jagd-Zeitung 1889, p. 403. 9 4 " å - Υ pr og > ΟΝ ae Ἀπ αά εο sa TO Pl eee i ng μὲν ἐόν λυ TT la ng ς ΡΣ NE : ᾿ ᾿ TE τῷ ΑΝΑΝ ΩΣ SV ἂν Fink Va ἐεμ αν å > ᾿ SP ST LT GAS de EE SA å AR ae τι NE ei on GE AER Ξ AK SEA ἘΦ ΔΝ : ς pr Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 23 Wir diirfen nåmlich nicht vergessen, dass hier die Wasser- versorgung durch den hohen Salzgehalt des Substrats betråcht- lich erschwert ist. Schimper" hat durch genaue physiologische Versuche nachgewiesen, dass der letztere in hohem Grade eine Verminderung der transpirirenden Oberflåche bedingt, indem die Blåtter kleiner und dicker werden und weit un- bedeutendere Intercellularen als auf gewöhnlichem Boden entbhalten. Schimper hat mit seiner Annahme, dass den auf Salzboden i vegetirenden Pflanzen aus der anatomischen Verånderung be- sonders der Blattstruktur ein direkter Nutzen erwachse, un- zweifelhaft das Richtige getroffen: ein zu rascher Saftstrom | köunte leicht zur Folge haben, dass den Blåttern zu grosse | Mengen Salz zugefihrt wirden, wodurch nach und nach ein schådlicher und relativ koncentrirt salzhaltiger Zellsaft hervor- | gerufen werden könnte. Wie die Sache jetzt liegt, bildet die | Herabsetzung der Transpiration somit einer Regulator fir die | Zufuhr der Bodensalze. | | Es ist uns nicht entgangen, dass verschiedene Båume, | welche auf sumpfigen, aber nicht salzhaltigen Stellen oder an Hnderen Qertlichkeiten wachsen, die nicht an und fir sich ' Mittel gegen die Transpiration zu bedingen scheinen, zuweilen | auch ein auffallend hartes Holz mit engen Gefåssen aufweisen. i Wir erinnern bloss an Jacaranda filicifolia, welche an den | sumpfigsten und wasserreichsten Plåtzen wåchst. Es kann daher von Interesse sein, zu untersuchen, ob nicht auch hier Faktoren auftreten, welche die Wasserversorgung erschweren, eine Möglichkeit, welche um so nåher liegt, als wir bei ver- Sschiedenen unserer eigenen Sumpfpflanzen solche Einrichtungen vorfinden, welche man vom gewöhnlichen Standpunkte aus all- | gemein ME Mittel zur Herabsetzung der Transpiration auffasst. | Von den vielen Beispielen erwåhnen wir nur die lederartigen | å | Blåtter von Ledum palustre, Oxycoceus, die filzhaarigen Blåtter ; ; on κῶω ---- 2 > ad τ σ΄ % 1 Schimper, Botanische Mittheilungen aus den Tropen. Heft 3. GÅ Carl Holtermann. bei mehreren in Simpfen wachsenden Salices, die vertieften Spaltöffnnugen mancher Carices u. s. f. Die primåre Rinde ist von kurzer Dauer. Unter ihred å dinnwandigen Fpidermiszellen finden wir eine Lage gleicntll | diinnwandiger Parenchymzellen. Das Pericykelsklerenchym be steht aus mehr oder minder zusammenhångenden kleinen Å | Gruppen von Fasern. Das Pericykelparenchym tritt nur wenig hervor, da das Cambium sich beinahe unmittelbar an» Ὁ schliesst. μια In der sekundåren Rinde sind auch die meisten Elemente diinnwandig bis auf die Bastfasern. fv Die Markstrahlen im secundåren Phloem sind einreihig. Das Bastparenchym enthålt hier und da kleine Krystalle von oxalsaurem Kalk. på | Das Periderm entsteht bei Laguncularia in der subepi- dermalen Lage; in der Regel bilden sich die Initialen in de: r dritten oder vierten Zellenlage. — Der Kork ist stets Sechwamme | kork. — Man hat Zweifel gehegt, ob Laguncularia bicollaterale 8, | Gefåssbindel besitze. Bei dem vorziiglichen Spiritusmaterial, das mir von Herrn Professor Schimper zur Verfögung ge gestellt wurde, ist es mir oeglickt, auf Långsschnitten junger Triebe innern Weichbast mit deutlichen Siebplatten AE I konstatiren. E Die Blåtter sind dunkelgriin, glånzend und lederartig, ἰδ i der Regel gegenståndig und nur höchst selten zu dreien in einem | Wirtel gruppirt. Vom Stamme fiihren ein grosses Gefåssbindel und swei kleinere in den Blattstiel Das mittlere und grössere ist im - Anfang rund, nimmt jedoch allmålig im Durchschnitt mehr å oder weniger Halbmondgestalt an. Die zwei kleineren und | lateralen sind im Durchschnitt beinahe kreisrund. Im Begin fl sind alle drei ziemlich entfernt von einander, höher oben im Blattstiel nåhern sie sich jedoch, um dann spåter wieder 3 auseinander zu gehen. å Die Anordnung im Medianstrang ist folgende: 'Nach unten liegt das Phloem, nach oben das Xylem, dessen Elemente I μι å | 1 Ε 1893. å Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 25 dre EE | einem auffålligen Grade in regelmåssigen Reihen geordnet sind. Da die Blåtter mehrjåhrig sind, so nimmt das Xylem jedes Jahr i Måchtigkeit zu, die neuen Elemente ordnen sich auf dieselbe | Weise, wie die im ersten Jahre gebildeten, doch ist eine Grenze zwischen den einzelnen Jahrgången fir mich nicht merkbar δ 5. An das halbmondförmige Xylem lagern sich nach innen einige dinne Strånge von dinnwandigem weichbaståhnlichem Gewebe an, doch habe ich niemals Siebröhren in denselben nachweisen können. Im Uebrigen ist der halbmondförmige ' Innenraum erfiillt von mehr oder minder collenchymatischen - Parenchymzellen. | Das Parenchym in der Umgebung des Blattstielbindels, welches die Hauptmasse des Blattstiels ausmacht, ist nur | Wenig collenchymatisch und hat oft ziemlich grosse Inter- | cellularen. Ε — Was das Blatt weiterhin betrifft, so ist es isolateral ge- θαυ, was mit seiner senkrechten Stellung zusammenhångt. | Es giebt eigentlich keinen Unterschied zwischen der Epi- dermis der Ober- und Unterseite, sie besteht aus kurzen und | viereckigen Zellen, ihre Aussenwånde sind dick und bei den åltern Blåttern -cuticularisirt. Das Palissadenparenchym ist auf | der Unter- und Oberseite ungefåhr gleich stark vertreten, und | liegt eng aneinander geschlossen. Es macht zusammen mehr als 3/4 von der Dicke des Blattes aus. Das wenig hervor- |tretende Schwammparenchym weist einzelne kleinere Intercellu- laren auf. Die Zellen des Blattrandes sind in der Regel mehr oder weniger cuticularisirt. | Die Spaltöffnungen sind sowohl auf der Ober- wie der | Unterseite etwas eingesenkt. Der oberste Theil des Blattstiels ἢ besitzt in der Regel zwei extraflorale Nectarien von ungefåhr (lerselben Structur wie diejenige der Terminalia. Da wir sie (dort eingehender behandelt haben, wollen wir uns hier nicht (les Långern aufhalten, Te sind sie insofern ver- von derjenigen der Terminalia, als der Theil, welcher πον des Blattstieles liegt, durch eine 2—3 Zellen breite ” - 5 å dr γὼ Ge ag τ å - ͵ 3 ΄ 7 / 26 Carl Holtermann. åg [Nr. 19 Korklage vom Parenchym getrennt wird. Sie stehen aud durch tracheidale Elemente in Verbindung mit den Νὰ gelegenen Gefåssbiindeln, und zwar mit den zwei lateralen. [å Ein grösseres Interesse Κηϊρ sich an eine Drise, die in grosser Menge besonders auf der Oberflåche: des Blatteig ΠΩ vorkommit. DA Ihre Entwicklungsgeschichte geht vielleicht am klarsten aus unseren Zeichnungen hervor (Taf. I, Fig. 1—-7). Die ersten Spuren finden wir in Blåttern, die in ihrer frikstel Entwicklung stehen und auseinandergefaltet kaum 1—2 mm Långe haben. Die Driise ist entstanden aus einer einzigen Epidermiszelle, die langsam heranwachsend zahlreiche Theilungen nach allen Richtungen des Raumes erleidet. Ihre endgiltige Struktur und volle Grösse erreicht sie sehr frihzeitig und. | lange vor dem iibrigen Theil des Blattes. In dem Masse, als die Entwicklung des Blattes vorschreitet, senkt sich die Drise tiefer und tiefer in das Parenchym desselben hinein, — bis sie davon vollståndig umgeben ist; nur durch einen schmalen Kanal steht der die Drise umschliessende Hobl- raum, welcher die Gestalt einer römischen Ampulla im Kleinen hat, mit der Atmosphåre in Verbindung. Die Wånde nehmen betråchtlich an Dicke zu, und zwar besonders in dem be- sprochenen Kanal. τ Was die Driise selbst angeht, so scheidet sie einen bråun- | lichen, vielleicht zuckerhaltigen Stoff aus, der den schwåcheren nn Reaktionen gegeniiber ziemlich widerstandsfåhig ist. Voll ståndig lösen låsst er sich nur durch die Schulze'sche Mischu Ἵ und zwar erst, wenn das Pråparat erwårmt worden ist. Ὁ ὧν Nicht weniger interessant sind andere Oeffnungen auf der untern Flåche der Blåtter von Laguncularia. Dem un- bewaffneten Auge erscheinen dieselben in der Gestalt kleiner braunen Punkte von einem Durchmesser bis zu 1 mm. Sie kommen am håufigsten in geringer Entfernung vom Blattrande vor und stets in der Nåhe eines grössern Nerven, ΕΣ Diese OQeffnungen, von denen unsere Fig. 10, Taf. I ein Bild giebt, sind Reste von Epithemen, die dadurch, dass eine 4 VE 3 og EE PE 1898 Korklage sie allmålig von dem iibrigen Gewebe abgetrennt hat, ausser Funktion gesetzt worden sind. Die Entwicklungs- stadien zeigen, dass die noch nicht ausgebildeten Blåtter völlig normale Epitheme haben, welche sich durch geringere Grösse ihrer Zellen und ihrer Wasserporen auszeichnen. Leider hat mir mein Material nicht vestattet zu wuntersuchen, ob die Nerven als Gefåsse oder als ”Tracheiden endigen (Taf. I, Fig. 9). Nachdem sich die Korklage garz entwickelt hat, wird das Epithem nach und nach zerstört, und es bildet sich zuletzt, wie unsere Figur zeigt, eine vollståndige Höhlung. | Långs dem Blattrande findet sich dieses Fpithem weit håufiger, aber es ist hier bedeutend kleiner und seine Form | ist eine mehr trichterförmige. Diese nur durch die Stellung- | bedingte Variante ist im Princip von derselben Struktur wie die oben beschriebene. | In der Regel sind die Nervenenden von grossen runden | Tracheiden umgeben. Diese ,Speichertracheiden*1 oder .réser-. | voirs vasiformes*? sind ausserordentlich zahlreich. Es finden | sich alle Uebergangsstadien, indem bald eine Palissadenzelle, | | i Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 27 | | | | | | bald eine Parenchymzelle diese Form annimmt (Taf. I, Fig. 15). ο΄ Diese Speichertracheiden kommen auch oft allein im Mesophyll vor; ohne irgend welche Verbindung mit den Gefiss- biindeln, besonders håufig scheint dies in der Nåhe des Blatt- | fandes der Fall zu sein. Im Uebrigen wird ihre Entwicklung, | Gestalt und Zahl in ziemlichem Grade von den lokalen Ver- | håltnissen, in denen die Pflanze lebt, abhångig sein. Ich habe von Kew Gardens kultivirte Exemplare erhalten, die beinahe | keine Speichertracheiden aufweisen. Die Beobachtung stimmt auch mit denen iberein, welche Schimper3 in Buitenzorg an- æestellt hat. | | Sowohl Schimper als auch Heinricher und Vesque sehen p hi δ, ] 1 Heinricher, Bot. Centralblatt 1885, Nr. 27, p. 25. - Vesque, L'espece végétale considerée au point de vue de Vanatomie com- Å parée ete. (Ann. des Sc. Nat. Bot., 6. sér., 1882.) | 3 Schimper, Die indomalayisehe Strandflora p. 13. ᾿ in hohem Grade dehnbar, so dass sie sich vollstindig dem 28 Carl) Holtermann. - ΓΝ 12 die Speichertracheiden als Reservoire und als Schutzmittel gegen Wassermangel an. Die Frucht ist eine Schliessfrucht und zwar eine nussförmige. Sie ist oval, bis 3 cm lang, gelbgrin und mit lederartiger i Schale. Von den beiden Ovula kommt nur das eine zur völligen Entwicklung. 4 Beide Integumenta sind mit diinnen Zellwånden versehen. Sobald der Embryo anfångt, sich aus der Eizelle zu entwickeln, - fillt das åussere Integument sich mit einem bråunlichen, stark serbstoffhaltigen Schleim. i Einige Integumentzellen vereinigen sich an zgewissen Stellen, indem die Querwånde durchbrochen werden, und eg bilden sich sackförmige Erweiterungen, die an Grösse zunehmen, in dem Masse, als der Nucellus resorbirt wird. Nach und nach werden sie jedoch zuriickgedrångt und nehmen ihre frihere Stellung ein, indem der Embryo heranwåchst. I Wie bekannt bilden in der Regel die Integumenta die spåtere Samenschale. Sie werden nicht resorbirt, sonde: 1 ihre Zellen theilen sich weiter im Verhåltpiss zu der Grösse des Embryos. Bei Laguncularia kann keine neue Zellenbildung statt- finden, da durch alle die Verånderungen, denen die Zelle aus- gesetzt gewesen, alles Protoplasma vernichtet worden ist, nichts desto weniger fungiren auch hier die Integumenta auf dieselbe Weise. | Die erwåhnten sackförmigen Erweiterungen sind nåmlich heranwachsenden Embryo entsprechend ausdehnen können. Aut Grund dieser Thatsache finden wir in der reifen Samenschale auffallend grosse Epidermiszellen. Diese Epidermiszellen behalten allen ihren Schleim. pe ἧ In den reifen Samen finden wir unter den Samenschalen | ein gelbes Pulver, welches die Reste vom Nucellus darstellt. då Was nun die Fruchtschale angeht, so hat das Exocarmp Beitråge zur Ånatomie der Combretaceeni. 99 1893.] op | parenchymatische und das Endocarp prosenchymatische Zellen. | Diese Zellen sind verdickt und der Schwefelsåure gegeniber widerstandsfåhiger als das Mesocarp; Ligninreactionen zeigen IØsie jedoch nicht. | Das Mesocarp besteht aus Parenchymzellen mit grossen Iuftfölrenden Intercellularen. welche die Schwimmfiåhigkeit der | Frucht bedingen (Taf.I, Fig. 8). | Schimper macht darauf aufmerksam, dass die Fruchtschale so weich sei, dass sie der Reibnng, welcher die Sanen und die Friichte der Drift auf dem Strande ausgesetzt sind, kaum widerstehen möchte. Wir haben keine Gelegenheit gehabt, mit lebenden Samen von Laguneularia Versuche anzustellen, bei Crambe maritima, Cakile und mehreren andern Halophyten unter den Crueiferen kommt jedoch ein åhnliches Schwimm- gewebe vor, durch welches das Wasser sehr schnell ein- dringt, so dass sie keine långern Strecken zu funktionieren vermögen. | | Die Keimblåtter sind reich an Chlorophyll. Dr. Schenck stellte mir bereitwilligst Friichte zur Verfiigung, die zum Theil am Baume selbst gekeimt hatten. Nach seinen Be- obachtungen scheint es jedoch nicht gewöhnlich so zu sein. Die Cotyledonen sind stark entwickelt und rollen sich eylinderartig um das hypocotyle Glied. Letzteres tritt stark, oft 1,5 em weit, hervor. Die Radicula und die Plumula sind | dagegen wenig: entwickelt. i Eichler hat durch ein merkwiirdiges Versehen in seiner Besprechung von Laguncularia in der Flora Brasiliensis! die Plumula und das hypocotyle Glied verwechselt. Er sagt nåimlich: Cotyledones crasse foliaceae, circa plumulam elongatum, Gylindricam, circuitus sub unico convolutae. | Die diesen Angaben entsprechenden Zeichnungen sind ebenfalls unrichtiz, indem sie das Missverståndniss weiter illustriren. Ei Die Laguncularia zeichnet sich durch die merkwiirdige å Martius, Flora Brasiliensis XIV, 2. Ἐν, å ret AV å eg 5 μι ᾽ "7 τό ἀπο νὰ RE SE EE SP ΕΣ 30 Carl Holtermann. [Nr. 12 Bildung ,aérotropischer Wurzeln* aus. Dieselben finden ein- ᾿ gehende Behandlung von Schenck in seiner Arbeit: ,Ueber die Luftwurzeln von Avicennia tomentosa und Laguncularia race- mosa*. Es möchte daher iiberfliissig erscheinen, dieselben zum Gegenstand eingehender Untersuchung zu machen. In dem Material, welches mir der genannte Verfasser Å zur Verfiigung stellte, bestanden die Wurzeln aus einem markföhrenden axilen Strang, der in einer måchtigen Lage sekundåren, von grossen Intercelluaren durchzogenen Phloems eingehiillt war. Diese Intercellularen nehmen an Grösse zu, je mehr wir uns der Peripherie nåhern. Um die Aussenseite des Phloems legen sich mehrere Schichten Korkzellen an. Die biologiscehe Bedeutung der aerotropischen Wurzeln sehen wir mit Schenck und Goebel darin, dass sie den im zåhen, Ἢ sauerstoffarmen Schlamm kriechenden Wurzeln der genannten Båume ermöglichen, mit der Atmosphåre in Kontakt zu treten, also wie Schenck sagt: ,den Sauerstoff zu vermitteln*. - Combretum Linn. Viele Combreta sind Lianon und zeigen die bei Schling- pålanzen gewöhnlichen Eigenschaften des Holzes. 80. fållt hier bei allen untersuchten Arten im (Querschnitt die bedeutende Weite der Gefåsse auf, die einen Durchmesser bis zu 0,48 mm erreichen. Bei den iibrigen Combreta, die nicht zu den Lianen zåhlen, schwankt die Weite zwischen 0,08 und 0,25 mm. In der Regel sind die Gefåsse von holzparenchymatischen Ele- menten umgeben. Nur ausnahmsweise verbindet ein holzparen- chymatisches Band zwei oder mehrere Gefåsse. Das Parenchym bildet jedoch nie lange Bånder, die, wie bei einzelnen Termi- νυ, å å vg sr οι ἐν NY -Beitråge zur Ånatomie der Combretaceen. S1 | 1893.] -.- -- nalien mit den Holzfasern abwechseln, nur bei Combretum truncatum seheint eine Neigung hierzu zu bestehen. Å Die Holzfasern sind håufig ziemlich verschiedenartig; bei | einzelnen Arten sind sie bemerkenswerth durch ihre vollståndig | bastfaseråhnliche Ausbildung und zeigen eine innere Verdickungs- Å schicht, die das Lumen fast zum gånzlichen Schwinden verengt hat. Diese Schicht ist besonders auffallend bei der Fårbung mit Chlorzinkjod, sie nimmt dann eine röthliche Farbe an, då wåhrend zugleich das Parenchym stark hervortritt. i Eine Sonderstellung scheint C. decandrum einzunehmen, welches deutliche Fasertracheiden als Grundmasse des Holzes aufweist und so eine Ausnahme von den Combretaceen im all- «gemeinen bildet. Sonst machen gewöhnliche Holzfasern den Å hauptsåchlichsten Theil aus; zuweilen fåhren sie feinkörnige | Stårke und in einzelnen Fållen auch Krystalle (C. truncatum, extensum τι. ἃ.). — Das grösste Interesse kniipft sich, was das Holz anbelangt, an C. salicifolium, einen Strauch, der im sid- i lichen Afrika zu Haus ist. Wie bei mehreren Combretaceen- | gattungen findet sieh hier interxylåres Phloem, doch ist es auf | eine andere Weise gebildet, als bei Strychnos. Da der vor- | liegende Fall von grösserem Interesse ist, wollen wir in | Kiirze die friihern Untersuchungen iiber den holzståndigen Weich- | bast mittheilen. Die ersten Beobachtungen sind von Fvitz | Miller). Er fand bei einer brasilianischen Strychnos das Holz von isolirten Gruppen weichen Gewebes durchbohrt, doch blieb kim, da er keine Gelegenheit hatte, ihre Entwicklungsgeschichte k untersuchen, ihre Beschaffenheit unklar. De Bary wies nach, dass diese Gruppen hauptsåchlich aus Bastparenchym und Sieb- röhren bestanden, jedoch ging er fehl in der Erklårung ihrer | Entwicklung. Er fet nåmlich: ,,Geeignete Entwicklungsstadien zeigen leicht, das diese holzståndigen Siebstrånge von der Cam- bi Humzone nach innen zu abgeschieden werden**?. Man darf iibrigens | I | | ] i | | ᾷ SÅ Fritz Miller, Bot. Zeitung 1886. Ueber das Holz einiger um Desterro Wachsender Kletterpflanzen. | å De Bary, Vergleichende Anatomie p. 596. αν % 20 Carl Holtermanii. : [Nr 19 | PN nicht vergessev, dass sein lebendes Material nur aus Triebeni δ bestand, die bis I mm dick waren und deren Holzring blosdl 10—12 Elemente auf dem Querschnittradius zåhlte; im ibrigen war er auf getrocknete Stamm- und Aststiicke angewiesen. Hørail!) war der erste, der den richtigen Zusammenhang er kannte und seine NAS ist sehr verschieden von derjenigen De Bary's. Das Hauptresultat. seiner Untersuchungen war, dass die Βα πηι νη des åussern sekundåren Phloems im Anfang sehr langsam vor sich geht; wenn der Stamm zwei Jahre alt ist, wird die åusserste Holzlage hier und da gebuchtet und diese Einbuchtungen sind gefiillt mit kleinen Phloemgruppen, die den spåtern holzståndigen Weichbast bilden. Dieser ist normal ge bildet auf der åussern Seite eines Cambiums, das auf seiner Innenseite die Holzbildung einstellt. Nachdem das Cambium eine Gruppe fertig gestellt hat, bildet sich auf der Aussen- seite desselben ein neues Cambium, das sich in gerader Lini vom Anfang bis zum Ende der Einbuchtung erstreckt. Ma hat so xgleichzeitig mehrere funktionirende Cambien, ein Aussencambium und andere den eingeschlossenen Phloe Å gruppen angehörige. Wir haben nur Gelegenheit zur Unter» suchung von Strychnos triplinervia gehabt. Einen ganz soler genden Beweis dafir, dass diese Gruppen durch eine centr ipotal Thåtigkeit des Cambiums entstanden sind, hat man darin, dass die Parenchymzellen, die zu innerst liegen, in regelmåssigen radialen Reihen geordnet sind, wåhrend die åussersten und åltern regellos liegen. Wie wir sehen, geht die Bildung des holzståndigen Weichbastes bei Strychnos auf die entgegen- - gesetzte Weise vor sich, als De Bary glaubte. — Ausser Hérail hatten auch Scott und Brebner? die Entwicklung der Phloem islands* bei Strychnos untersucht und sind unabhångig von des Ersteren Arbeit zu demselben Resultat gekommen. Ausser- dem haben sie gefunden, dass die Weichbastgruppen zu wachsen fortfahren, nachdem sie im Holz eingeschlossen sind, das 1 Iérail, ftude de la tige des Dicotyledones. Ann. se. nat. Bot τὶ sér. II, 1885. ὍΣ 2 On the anatomy and histogeny of Stychnos. Amnals of Botany ΠῚ 1889. | pr 2 ἄν Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 33 1898. I ἮΝ derselben noch eine zeitlang seine Thåtigkeit fortsetzt und neue Bastzellen und Siebröhren bildet, was wiederum zur | Folge hat, dass das åltere Phloem allmålig obliterirt wird. Auch in einer anderen Arbeit haben Scott und Brebner' die Phloemgruppen bei Strychnos zum Gegenstand ihrer Unter- | suchung en gemacht. Hier finden wir unter anderem folgende ' Behauptung: In plants like Strychnos or Salvadora these Ikaie Phloemgruppen) are no sooner formed then they become | imbedded in the dense wood and are cut of from all direct communication with the Cambium*. Dies ist indessen durch- aus nicht der Fall. Durch die Markstrahlen stehen die Phloem- åste nåmlich in Verbindung mit einander; die dem Cambium 'am nåichsten liegenden stehen in direkter Verbindung mit (diesem. In unserer Fig.2, Taf. II haben wir eine Darstellung davon gegeben. Die die Verbindung herstellenden Strånge verlaufen radial in Markstrahlen eingebettet. Unsere Fig. 19. Taf. I zeigt eine solehe Verbindung im Querschnitt. | Ein Markstrahl umschliesst wie eine Röhre das Phloem- parenchym und die Siebröhren. Diese letzteren treten nur selten in direkte Verbindung mit den Markstrahlzellen, da eine Lage Parenchymzellen sie in der Regel von =diesen lseheidet. Diese Verbindungen geben eine schöne Anlogie ab zu den eiweissfilhrenden Bastmarkstrahlzellen bei Coniferen.? Einen anderen Typus finden wir bei Stigmatophyllum τι. a., die von Schenck3 untersucht sind. . Bei diesen wåchst der δὴ» körper mit normalem Cambium in die Dicke, das Holz ist sehr reich an zartwandigem unverholztem Holzparenchym, in kvelchem in einer gewissen Entfernung vom Cambium nach- råglich Strånge von Siebröhren differenziert werden. Diese Strånge wachsen mit zugehörigen Cambiumstreifen in die ᾿ icke und filhren zu einer Zerkliftung des Holzkörpers. | On the Internal Phloém in the Root and Stem of eien Ann. of Bot. V, 1891. Strasburger, 1. ο. 78. Schenck, Beitråge zur Biologie und Anatomie der Lianen. II. Theil. 3 at > EYE 3, GP Å Ea KE νι OAM Le eg Er MS FT χα ὁ AE at ) 0» Ped å NA At Pk sad øke gg os Fa ae - G ΄ Ξ᾿ σ- "- ler 73 re I 34 Carl Holtermann. Scott und Brebner haben gezeigt, dass dieser Typus auch in der Uebergangszone zwischen Wurzel und Stengel bei Asle obtusifolia Mtt. und bei Thladianthia dubia Bunge vorkommen, und zwar im ersteren Falle teilweise, im letzteren dagegen durch nachtrågliche Differenzirung. Den dritten Typus finden wir bei mehreren Combretaceen. Wir haben besonders Combretum salicifolium untersucht. mn ganz jungen Trieben (von I mm im Durchmesser) finden wir folgende Flemente:. Eine diinnwandige Epidermis, eine Lag mit mehr oder minder collenchymatischen Zellen, darauf Peri | cykelsklerenchym und Parenchym. Innerhalb des letzteren liegt die Phloemzone, die weder jetzt noch spåter irgend eine Anomalie zeigt, sondern immer aus Bastparenchym und Sieb- röhren besteht, wozu, wenn der Stamm ålter wird, auch Bast- | fasern und Krystallkammerfasern hinzukommen. Wenn der | etwas iiber 1 mm dick geworden ist, scheidet das Cambiu auch hier und da nach innen NSiebstrånge ab, zugleich ind | wir, wie oben schon angedeutet, auch eine Vermehrung der. Elemente der &åusseren Siebgruppen, was nach de Bary bei Strychnos nicht der Fall ist. Allmålig treten so auch hier Weichbastinseln auf und zwar sind dieselben auf dieselbe! Weise entstanden, wie es de Bary bei Strychnos sich vorgestellt hat. Im Querschnitt sind dieselben bald bandförmig, μα]. rundlich. Sie sind unregelmåssig durch das ganze sekundåre Holz zerstreut, oft so, dass zwei oder mehrere Markstr ahlen hindurehgehen. Durch die jiingeren Phloeminseln fiihren die Markstrahlen in gerader Linie hindurch; aber im Verhåltniss als die Siebröhren obliterirt werden, erscheinen sie seitlich verschoben, in einzelnen Fållen wird sogar nach und nach die Verbindung zwischen den einzelnen Markstrahlzellen völlig abgebrochen. Die Siebröhren grenzen nie unmittelbar an das Holz an, sie sind stets durch eine oder mehre Reihen von Bastparenchym oder auch håufig durch gefåcherte- “Ὁ fiihrende Kammerfasern davon geschieden. Mit den angrenzende! er Markstrahlen communieiren die Geleitzellen vermittelst feine Tiipfel, bei den Siebröhren habe ich ebensowenig an ὉΝ å 11893.] er Beitrige zur Ånatomie der Combretaceen. — 35 Η : bindung mit den Markstrahlen als mit den Geleitzellen con- statiren können. Die ausserordentliche Leichtigkeit, mit der ' man in diesen Weichbaststrången das erwåhnte V erhåltniss der Siebröhren und Geleitzellen zu einander nachweisen kann, låsst sie als giinstiges Objekt erscheinen, wenn es gilt, diese von Strasburger fir alle Fålle aufgestellte Regel zu be- kråftigen. Sie findet, wie bekannt, ihre Erklårung darin, dass die Siebröhren die Stoffe leiten, die sie auf weitere Strecken hinfiihren, wåhrend die Geleitzellen den Inhalt der Siebröhren in sich aufnehmen, um ihn in passender Form an die an- |grenzenden Elemente zu iibertragen.' | Bei Strychnos bildeten die Zellen, die zu innerst lagen, und die so zuletzt ausgebildet waren, in radialen Reihen ge- rade Linien und eine Fortsetzung der Holzelemente und der (Cambiumzellen; hier ist es umgekehrt, die centrifugalen Zellen sind zuletzt gebildet und nur sie bilden gerade Reihen. Die Phloemparenchymzellen sind alle auffallend diinnwandig. Die ΠῚ röhren grenzen nie direkt an die Holzelemente, sondern sind stets durch eine oder mehrere Lagen Parenchym ge- 9 hieden. Sowohl die Siebröhren wie die Geleitzellen haben in diesen holzståndigen Weichbastgruppen eine normale Långe, nur in den Verbindungen zwischen den Gruppen werden sie bedeuteud kleiner und oft breiter. Unsere Fig. 6, Taf. II Istellt dieses Verhåltniss dar und unsere Fig. 7, Taf. II zeigt i m (uerschnitt einen Verbindungsstrang zwischen zwei Phloem- eruppen. Diese stimmen in Allem iiberein mit dem was wir schon bei Strychnos beschrieben haben und sie werden daher hier nicht weiter beriihrt werden. Wie wir schon be- sprochen haben, sind Scott und Brebner iberzeugt davon, dass (das Cambium, nachdem es im Holz eingebettet ist, zu funk- ti tioniren fortfåhrt, deshalb, weil in den ålteren Phloemgruppen ἢ der Regel obliterirte Siebröhren vorkommen, die dann durch | len Druek, den die neugebildeten Elemente austiben, zusammen- b δ sein sollen. | må ap λ i 1 Strasburger, 1. α. 474—475. 36 νι ' Carl Holtermann. ur Nr. 13 Δ" Bei Combretum salicifolium finden sich hingegen eben- falls obliterirte Siebröhren, obgleich die Gruppen kein Cam- bium haben und jede Neubildung ausgeschlossen ist. Hier sind sie augenscheinlich dadurch entstanden, dass einzelne Zellen sich zu stark ausgeweitet haben. Unsere Fig. 5, Taf. II zeigt eine eingeschlossene Phloemgruppe, wo sich die Sieb- | röhren auf Kosten der Markstrahlen ausgeweitet haben. Es ist dies oft noch mehr hervortretend, als auf unserer Zeichnung, und nicht selten werden die Markstrahlzellen von einander getrennt. In unserer Fig. 7 Taf. II sehen wir Phloem mit obliterirten Siebröhren dargestellt; welche Elemente sich dort ausgeweitet haben, låsst sich schwer entscheiden, wahrscheinlich sind es die zuletzt gebildeten Siebröhren. Auffallend ist die Neigung der Siebröhren, die Geleite zellen so anzulegen, dass sie in Beriihrung mit einem Mark» strahl kommen. In der Regel gehören zu einer jeden Siebröhre mehr als eine Geleitzelle, håutig bis zu drei, und wir haben Beispiele beobachtet, wo dieselben alle an Marsimb an stossen. Bastfasern haben wir in diesen holzståndigen Weich- bastgruppen nie nachweisen können. Dagegen sind sie sehr reich an gefåcherten, oxalsauren Kalk haltigen Kammerfasern. Die meisten Combreten mit lederartigen Blåttern sind be- | merkenswerth wegen ihres eigenthiimlich verzweigten mecha- nischen Systems. Das Sklerenchym der Gefåssbindel låuft nåmlich oft von diesen aus und entfaltet sich netzförmig unter der Epidermis, sowohl an der Ober- als der Unterseite. Im Querschnitt haben diese Blåtter ein sehr auffallendes Aussehen. Fig. 9, Taf. II stellt dasselbe dar. FEbenso zeigt uns de! 8, Taf. II, wie von oben gesehen das Sklerenchym unter. der Epidermis verlåuft. Ausser bei UC. salicifolium, haben wir, diese Figenthiimlichkeit besonders bei einer Anzahl der brast: lianisehen dickblåtterigen Arten vorgefunden, z. B. bei 0. phaeo- carpum, OC. elegans, laurifolium, GC. obtusifolium, U. Jacquini.. Wie alle iibrigen Combretaceen hat auch Combretum | bicollaterale Gefissbindel. Bei einzelnen Arten, wie bei [0 latifolium, bilden sich im Mark zwischen dem Holz und « dem Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 37 | Siebtheil Gruppen sklerotisirter Zellen, die im Querschnitt oft ' eine tåuschende Aehnlichkeit mit Holzfasern haben. Bei ein- zelnen Arten wie bei Combretum (Poivrea) bracteatum kommt | dieselbe Bildung von Dornen vor, die wir bei (QJuisqualis be- sprochen haben, ein Umstand, auf den iibrigens auch Tfeud! aufinerksam gemacht hat. | | — Ge få | Ε Quisqualis Linn. | Das Mark hat immer sehr diinnwandige Zellen, oft findet man in diesen oxalsaure Kalkkrystalle. | 5 Quisqualis hat ein sehr deutliches markståndiges Phloem, das einen zusammenhångenden Ring um das Mark bildet. | — Das Holz besteht hauptsåchlich aus einfach getiipfelten | Fasern, hin und wieder zeigen jedoch die Tipfel eine Neigung Zur Hofbildung. Die Holzfasern sind wie die Gefåsse autfallend |weitlumig. Die letztgenannten haben stets mehr oder weniger sehråg gestellte Scheidewånde. Parenchym kommt nur in der (Umgebung der Gefåsse vor. | Die Markstrahlen sind 1—3dreihig. | Das Parenchym der primåren Rinde besteht in der Haupt- |sache aus diinnwandigen Zellen, nur unter der Epidermis sind isie kollenchymatisch verdickt. ΠΕ Der Pericykel ist heterogen. Die sekundåre Rinde erreicht nur geringe Breite und nt Parenchymzellen sind diinnwandig, oft mit Drusen, seltener en von oxalsaurem Kalk. Charakteristisch die Rinde von Quisqualis sind die zahlreichen, vereinzelt på Treud, Observatiouns sur les Plantes ro du jardin botanique de Ε΄ Ἴ Buitenzorg. Etudes de Buitenzorg I, p. VED 1 ᾿ ἐὰν «31% 38 Carl Holtermann. τ | [Nr. 13 Ny vorkommenden Steinzellen und die gruppenweise auftretenden krystallfirenden Bastfasern. Auch hier sind die Mark- strahlen 1—ö5reihig. Wenn sie durch ein Bastfaserbiindel hindurehgehen, sind sie immer stark sklerotisirt und enthalten dann zahlreiche Krystalle, was sonst nicht der Fall ist. | Das Phellogen entsteht aus Pericykelparenchym. Der Kork ist stets Schwammkork. i Die Blåtter fihren zahlreiche Krystalle. Wie bei einzelnen Combreta werden die Stiele derselbig 1 in gewisser Entfernung von der Basis abgegliedert, und die untere Parthie zu einer Spina umgebildet, eine Thatsache, di schon Rumphius bekannt war. Da diese Dornbildung von Schenck allseitig behandelt ist, werden wir nur auf sein Werk hinweisen. I | 1 Schenck, Beitråge zur Biologie und Anatomie der Lianen I, p. 133. Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 39 Zusammenfassende Betrachtungen. ; Werfen wir nun zum Schluss einen Riickblick auf unsere | Untersuchungen iiber die anatomischen Verhåltnisse der Com- | bretaceen, so finden wir, dass abgesehen von einigen wenigen allgemeinen Erscheinungen, die bei gewissen Arten vor- i kommen, keine besonderen Eigenheiten in der Anatomie | des Blattes oder Stammes angegeben werden können, wo- «durch sich diese Familie bestimmt von mehreren anderen «scheiden liesse. | ἢ Jedoch diirfen wir vielleicht hoffen, dass unsere Unter- suchung nicht ohne Interesse ist, denn bei mehreren nahe- stehenden Familien, wie Gyrocarpeen, Myrtaceen, Rhizophoreen und anderen finden wir anatomische Kennzeichen, die nicht bei | Combretaceen auftreten, und so kann vielleicht hier die Ana- | tomie Anhaltspunkte fir die Beurtheilung verwandschaftlicher | Verhåltnisse bieten. ᾿ Die Combretaceen besitzen in der Regel ein Mark von mehr oder weniger diinnwandigen Parenchymzellen, die bald | leer sein, bald Stårke oder oxalsaure Kalkkrystalle enthalten können. Die Krystalle sind in der Regel Drusen, seltener wie z. B. bei Combretum latifolium Finzelkrystalle. Bei ein- | zelnen Arten finden wir im Mark Steinzellen, wie bei Lum- I nitzera racemosa und L. coccinea, Combretum Aubleti u. ἃ. $ Alle Combretaceen haben markståndigen Weichbast. & Schon Höhmel) hat bicollaterale Gefåssbiindel bei Termi- μα τὰ Catappa, belerica und paniculata beobachtet. Dagegen I sind dieselben nach ihm bei Terminalia Arunja und Conocarpus | einfach collateral gebaut. Wir können seine letzeren Angaben nicht beståtigen. Was Terminalia Arunja anbeiangt, weist | sie ebenso deutlich wie die andern obengenannten Terminalien PÅ & I Bot. Zeit. 1882, p. 177. ee SD I ende ØK ir Ea å Ge ar En 6 Evan HE ΕΝ κ4, σὰ EE fl 40 ᾿ Carl Holtermann. | [Nr. 12 inneren Weichbast auf. Solereder" ist es auch nicht entgangen, Å dass von Kwtz auch Terminalia crenulata Roth (Terminalia ς΄ tomentosa Bedd. Var. 2 Hook. FI. Indica) als T. Arunja be- ᾿ zeichnet wird. Höhnel giebt seine Pflanze nicht nåher an. Ich habe ebenso wie Solereder auch diese beiden, sowohl Ter- minalia Arunja Bedd. als T. crenulata Roth untersucht. Beide haben einen deutlichen inneren Weichbast. Was die Annahme - eines Irrthums von Seiten Höhnels noch weiter bestårkt, ist, — dass er die unten erwåhnten Gummigånge nicht erwåhnt, ob- wohl dieselben bei Terminalia Arunja Bedd. und T. crenulata so deutlich auftreten, dass sie selbst der oberflåchlichsten Unter- suchung nicht entgehen können. Bei der zweiten Angabe Höhmels, Conocarpus racemosa (Laguncularia racemosa), ist dagegen Solereder? derselben An- sicht. Er bemerkt, ,dass allerdings der Querschnitt des å Achsentheiles am Innenrande des Biindelkreises nur stellenweise und wenig entwickelt dinnwandiges weichbaståhnliches Ge- webe zeige*, doch gelang es ihm, allerdings sehr vereinzelt, | Siebröhren und deutliche horizontale Siebplatten nachzuweisen. Spåter sagt er3, dass er mitunter reduzirt sein könne. Wir haben bei Laguncularia nachgewiesen, dass die Gefåssbindel auch bei dieser Combretacee zweifellos bicollateral sind, ob- > wohl der innere Weichbast sehr spårlich vorkommt. | Bei Lumnitzera ist es ihm dagegen nicht gelungen, Spuren von markståndigem Weichbast nachzuweisen. Solereder hat nur | Herbariummaterial zu seiner Verfiigung gehabt, mit Alkohol material wåre er zweifellos zu dem umgekehrten, schon friiher Ἷ von uns mitgetheilten Resultate gelangt. Die Siebplatten treten sehr schön hervor, wenn man das Pråparat eine Stunde lang in einer recht starken Anilinblaulösung liegen låsst, es darauf Å | durch Wasser vollståndig entfårbt und dann von Neuem die selbe Lösung zusetzt. k Et ᾧΣ p 1 Teber den systematischen Werth der Holzstructur p. 121. ΤΟΣ på 128] 8. -c- pr 194 ro Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. 41 Gestalt kleiner Inseln im Marke zerstreut vorgefunden. Bei ME τ erecta ist dies jedoch der Fall; bei Lumnitzera und Laguncularia kommen die innern Siebröhren mit Geleitzellen einzeln und lånes der Markperipberie zerstreut vor. Bei Termi- nalia, Calycopteris, Anogeissus, Combretum, Thiloa und Quis- ras bildet der markståndige Weichbast jedoch friihzeitig eine zusammenhångende Reihe. Wir haben bei Combretum nåher besprochen, dass bei Combretum latifolium, extensum τι. ἃ. Bastfasergruppen im Mark auftreten; diese finden wir auch bei Guiera, Buchenavia oxy- carpa u. ἃ. Sie haben vollståndig die Form, wie die Fasern, welche wir sonst in der Rinde finden, sie sind bald inhaltlos, bald mit Stårke versehen. Man betrachtet ja zunåchst die Bastfasern als Festigungs- mittel, in vorliegendem Fall scheint jedoch ihre Funktion ziem- lich problematisch, da man kaum nachweisen kann, dass sie hier die Festigung eines Elements vermehren, oder dass sie [å irgend einer Hinsicht gegen Druck oder Stoss schiitzen. In Hinsicht des Marks können sie keine Rolle spielen, denn sie erreichen erst ihre volle Entwicklung, nachdem dieses seine | unktion erreieht hat. Auch ist nicht leicht einzusehen, wes- halb eine Art mit diesen Bastfasern reichlich versehen ist, | åhrend eine andere nahverwandte, die unter denselben Be- ipgungen lebt, und in jeder Hinsicht dieselben Forderungen Mn Festigkeit laben zu miissen scheint, derselben vollståndig entbehren muss. | | | | ] In diesem innern Phloem finden wir bei einzelnen Ter- tinalien orosse Sekretbehålter; solche haben wir bei keiner der inigen Combretaceen gefunden, und sie scheinen einen kon- «tanten Charakter fir die Gruppen Pentaptera und Chuncoa, lagegen nicht fir Catappa zu bilden, wo sie bei einzelnen auf- eten, dagegen bei andern fehlen. So finden sie sich z. B. bei . belerica, aber nicht bei T. citrina u.s.f. Recht håutig treten n dem innern Phloem Einzelkrystalle von oxalsaurem Kalk auf. Was die verwandten Familien angeht, so besitzen Gyro- Solereder hat bei den Combretaceen nie den Weichbast in 492 Carl Holtermann. [Nr. å 15 carpeen, ΕΝ een, Halorrhagidaceen und einzelne Myriaccol collaterale Gefåssbiindel, wogegen die Lythrarien, Onagrarien, Melastomaceen und die meisten Myrtaceen intraxylåres Phloe nå) haben. Uebrigens diirfen wir vielleicht, was den anatomische i Unterschied der Familien angeht, uns auf einen Hinweis auf Solereders Werk: ,Ueber den systematischen Werth der Holz- Ἧ structur,* beschrånken. τ Die Holzfasern bilden immer die Hauptmasse der Hold strånge. Nur ein verhåltnissmåssig geringer Teil der erstern | ist völlig ungefåchert, die grosse Mehrheit besitzt diinne Quer- wånde. Die Tiipfelung ist einfach oder es zeigt sich, wie bei je einigen Terminalien, ein kleiner Hof. Eine Ausnahme bildet jedoch Combretum decandrum, wo die Fasertracheiden die Grundmasse des Holzkörpers KK Das Parenchym ist meist spårlich vertreten, nur bei einigen Terminalien finden wir eg. stårker auftretend, hier wechseln nåmlich Reihen von Parenchy | und Holzfasern miteinander. Die Gefåsse kommuniciren durch einfache Tiipfel dem Holzparenchym und den angrenzenden Markzellen. Querwiinde derselben sind mehr oder minder horizontal ge richtet und von einem einzigen Loche durchbohtt. å Die Markstrahlen sind meist 1—2reihig, nur bei Quisqualis sind sie 1—5reihig. ὭΣ, Bei einzelnen Gattungen kommen auch Weichbastinseln' I im Holzkörper vor, so bei Calycopteris, Guiera und Thiloa. ὥ Was die letzgenannte angeht, hat Uneinigkeit bestanden, inwieweit sie zu Combretum gezogen oder als eigenes Genus. aufgefiihrt werden miisse. Baillon sowie Bentham und Hooker vertreten die erstere Ansicht, wåhrend Fichler die letztere hegt, die auch Solereder" theilt, indem er sagt: ,Der Umstand, dass die untersuchten und wohl alle πῶς Weichbastinseln im Holz besitzen, und dass ich iiberall bei zahlreichen Gattungen pi. JE! verschiedener Familien dieses Verhåltniss fir das (renus kon- stant finde, ist eine weitere anatomische Stiitze fir die selbst- ståndige Existenz der Gattung Thiloa,* | 893.] τς Beitriige zur Anatomie der Combretaceen. 43 Auf den rein systematischen Theil dieser Frage wollen wir uns nicht einlassen, was dagegen Solereders anatomische | Begriindung anbelangt, geniigt es zu erwåhnen, dass bei Com- bretum salicifolinm auch Weichbastinseln im Holzkörper vor- kommen. | Die histologischen Verhåltnisse im Holzkörper bei Thiloa sind also kein Hinderniss fiir die Vereinigung mit Combretum. Wir können aus dem Obenangefiihrten auch ersehen, dass interxylåres Phloem nicht immer =,konstant fir das Genus* ist, denn Combretum salicifolium ist das einzige der vielen untersuchten Combreten, das dieses besitzt. | Bei allen angefihrten Combretaceen, die sich durch holz- | stimdiges Phloem auszeichnen, bildet sich dieses nicht wie bei Å Strychnos, — was Solereder angibt, — sondern umgekehrt, in- Å dem es vom Cambium nach innen zu abgeschieden wird. In | allen untersuchten Fållen ist seine Entwickelung diejenige, die | wir im speciellen Theil bei Combretum salicifolium beschrieben haben. Nur miissen wir bemerken, dass wir bei Thiloa nitida | Bastfasern in diesen Weichbastinseln vorgefunden haben. Die von Scott und Brebner' aufgestellte Behauptung, dass zwischen Cambium und dem holzståndigen Phloem keine Ver- bindung bestehe, ist nicht zutreffend, wie aus unserem Text Ἢ 33 und 35) und den beziiglichen Zeichnungen hervorgeht. ΜΠ Die primåre Rinde hat nur eine kurze Dauer. Sie enthålt - | bei den meisten Arten Drusen von oxalsaurem Kalk, seltener wie bei Combretum califolium und einigen den Einzel- krystalle. ᾿ | å Die sekundåre Rinde ist oft von bedeutender Måchtigkeit, Wie z. B. bei Terminalia belerica, Anogeissus acuminata τι. ἃ, | selten nimmt sie wie Quisqualis indica einen nur geringen ΠΟΙ] des Stammes ein. Der Pericykel ist bei allen untersuchten | Combretaceen heterogen sklerenchymatiseh. Nur Lumnitzera | | of Bot. V. 1891. 1 On the Internal Phloém in the Root and Stem of Dicotyledons, Ann. »- - 7 , ἘΣ 44 | Carl Holtermann. [NY 12 scheint eine Ausnahme zu bilden, da er hier eher homogen parenchymatisch genannt werden muss. 3 Allen Combretaceen gemeinschaftlich scheint der Besitz å von Bastfasern zu sein, bald können dieselben wie bei Com» bretum farinosum oder Conocarpus einen fast zusammenhållg 4 genden Ring bilden, bald wie bei Anogeissus in kleinen Grupping Å vereint und in konzentrischen Reihen geordnet sein. ἢ Uebrigens ist es oft schwer zu entscheiden, ob diese Ele- å mente als Steinzellen oder Bastfasern aufzufassen sind, denn man kann bei denselben Species Formen finden, die zu beiden Å Extremen gezåhlt werden können. KEbenso variirt ihr Lumen Å betråehtlich. ἐστι Sal Die sekundåre Rinde ist immer reich an Kammerfasern | mit Drusen von oxalsaurem Kalk. Ausser diesen finden wir | z. B. bei Terminalia tomentosa, T. chebula, Anogeissus acumi- nata τι. ἃ. Drusen von ganz ungewöhnlicher Grösse; sie können mit unbewaffnetem Auge als weissliche Punkte wahrgenommen — werden. τ | Die Markstrahlen in der sekundåren Rinde sind meist 1 1—2reihig, bei Quisqualis indica jedoch bis dreihig. Bei ΘΠ zelnen Arten erstrecken sich die Markzellen in die åussern på Rindenlagen in tangentialer Richtung und theilen sich durch Querwånde, so dass sie aus einreihigen zu 4—3reihigen werden, Ἢ | dies ist z. B. der Fall mit Conocarpus erecta. Bei Conocarpus fiihren die Markstrahlen auch håufig Krystalle, was sonst ser | selten bei den Combretaceen vorkommt. Wo die Markstrahlen durch eine Bastfasergruppe hindnrele filhren, sind sie in der Regel immer sklerotisirt. Was die erste Korkbildung betrifft, so geht sie bei Quis- qualis und den meisten Combreten im Pericykelparenechym vo BE I sich, bei Terminalia meist, bei Laguncularia und Lumnitzera immer in den subepidermalen Lagen; bei Conocarpus In id Epidermis selbst. 2 p Petersen! sagt, dass der Kork sich immer zwischen pri IR ar HA Ueber das Auftreten bicollateraler Gefåssbiindel in ver schiedenen Pflanzenfamilien u. 5. f. Bot. Jahrb. 1882, p. 395. “Ὁ Beitråge zur Ånatomie der Combretaceen. 45 1893.] mårer und sekundårer Rinde und innerhalb der Bastfaserbiindel (Pericykel) bilde. Da nun dieser Satz nicht ,immer* richtig ist, hat er, was die Combretaceen anbelangt, kein Recht zu | seiner Annahme" einer Causalverbindung zwischen der Kork- bildung und dem markståndigen Weichbast, wodurch die Ober- flåche des Stengels dem normalen Weichbast sehr nahe riicken | soll. — Der Kork ist beinahe immer Schwammkork, bei Bucida « Buceras besteht er jedoch aus Steinkork. Was die Blithen angeht, haben wir nur bei Laguncularia und Lumnitzera Gelegenheit gehabt, dieselben nåher zu unter- suchen. Bei Laguncularia bildet sich Endosperm, das jedoch in einem sehr friihen Stadium von dem jungen Embryo resorbirt wird. Bei Lumnitzera bildet sich iberhaupt kein Endosperm. Der Nucellus iibernimmt bei beiden die Ernåhrung der Keim- anlage. Reife Friichte von Lumnitzera haben wir nicht ge- sehen. Bei Laguncularia findet sich in diesen kein Perisperm dagegen enthalten die Cotyledonen und das hypocotyle Glied | bedeutenden Reichthum an Nåhrstotfen. Betreffs der Blåtter der Combretaceen ist durchgehends enig zu bemerken. Bei Laguncularia und mehreren Termi- nalien finden wir am Grunde der Blattlamina extraflorale Nek- ΝΗ die besonders, bei den letztern eine recht bedeutende ᾿ Grösse erreichen können. | Alle Combretaceen haben in ihren Blåttern Drusen von KØ lsaurem Kalk. Cystolithen oder QOelbehålter, die wir bei | mehreren nahestehenden Familien vorfinden, treten hier nie auf. Lumnitzera, Conocarpus und Laguncularia haben alle saftige und zum Theil isolateral gebaute Blåtter, indem das |Palissadengewebe auf der Unter- und Oberseite ungefåhr gleich stark entwickelt ist. Die Epidermis ist cuticularisirt, die Spalt- kkuneen sind gesenkt und die Gefåssbiindel endigen in Speicher- (tracheiden. Alles dies macht diese Pflanzen besonders ge- eignet, eine zu starke Transpiration zu verhindern. | ΙΣ Å Pi | | | | | | å 1. ce. 396. n Å - μ SS ὦ sd al EN ANA Lat X Å or MA KN EP ἐπ KES ἐ Κρ ον λυδαν, Ἶ GS å VEPS Ver ua ἣν e ἘΝ Er pa Å “ å ag dd og å Rae på Å å Ὡ % veg N ES ig HET As ΕΝ Ἡ AG Carl Holtermånn. >>> - NR Bei mehreren der brasilianischen Combretaceen mit leder- artigen Blåttern sowie bei einzelnen ”Terminalien verlassen håufig einzelne Sklerenchymfasern die Scheide der Gefåssbiindel und breiten sich"! unter der Fpidermis aus. | Bei Laguncularia (Fig. 1—7, Taf. I) und Conocarpus (Fig. 13—14, Taf. I) kommen in den Blåttern eigenthiimliche Drusenbildungen vor und bei Lumnitzera und Lagunenlaria | zeigt sich eine sehr interessante Epithembildung (Fig. 9—10, 16—18, Taf. 1) wegen deren wir auf den speciellen Theil ver- > weisen miissen. 3 1 Wie unsere Figuren 7 und 8, Taf. IT zeigen. ΄ i Be Bonn, Botanisches Institut 1893. Beitråge zur Anatomie der Combretaceen. * Figurenerklirung. Tafell. Laguncularia racemosa. Blattdriisenbildung, 1—5 aufeinander- folgende Stadien, 6 fertige Driise, 7 Driise von oben in Flåchen- ansicht; vergl. Fig. 1—3 1/650, Fig. 4—6 1l[220, Fig. 7 1/150. Laguneularia racemosa. Schwimmgewebe aus der Frucht- wandung 1/150. : | Laguncularia racemosa. Epithem des Blattes in Flåchen- uvd Querschnitt 1/220. . Conocarpus erecta. Blattdrisenbildung, 11 Flåchenansicht von oben1!/150; 12 Flåekenschnitt unter der Epidermis/150; 13 junger 1,220: 14 fertiger Zustand der Driise 1/150. Lumnitzera racemosa. Nervenendigung mit Speichertracheiden aus dem Blatt 1,890. Lumnitzera racemosa. Epithem des Blattes im Querschnitt 1/150. Lumnitzera racemosa. Långsschnitt durch das ρος τ" 6 und e' Epitheme 1/12. Desgl. Querschnitt durch die Spitze einer Blattanlage mit der Anlage des Epithems 1/12. Strychnos triplinervia. Verbindungsstrang zwischen 2 Phloem- strången des Holzes in Tangentialschnitt 1/650. Tatel I. Combretum salicifolium. Theil eines Querschnittes durch den Stamm. Holz mit holz- und markstindigem Phloem, m Mark, v ein Verbindungsstrang 1/12. Strychnos triplinervia. Verlauf der Phloemstrånge und ihrer Querverbindungen im Stamme 14. Combretum salicifolium. Anlage vom Cambium aus und Ein- schliessung eines Phloemstranges, m Markstrahlen, w und h Holzelemente, ὁ Cambium, r Rinde, 5 Siebröhren mit Geleit- zellen Fig. 3—4 17220, Fig. 5 1/650. Combretum salicifoliunm. Verlauf der Siebelemente aus einem Långsstrang in eine Querverbindung 1/650. Combretum salicifolium. (Querverbindung der Phloemstrånge im Tagentialschnitt 1/650. Combretum salicifolium. Verlauf der Sklerenehymstrånge unter der Epidermis des Blattes in Flåchenschnitt 1|ῦ0. Desgl. in Querschnitt 1,220. Trykt juni 1893. slekta Km Be ἣν EN ee Se Ea ἔπε ν ἐάν ΣΉ ge SR ἐκ et ba τος ἐξ eg ᾿ Ἂς τ ϑδοθι se VEE dg ae T rd Ak mik DOE Nr VJ Her Ξ VE un ne v ae ᾿ FE = g = - ap ” å Lå . ev OG g «SPA ἌΣ je | Oo GOE ERE | | HOS å BA 7 | ag ΣΟ στο τ TANN | PEAS FSS (2) EC τοῦτ ᾿ σῷ er Å Dr | å XS / sø NE Es 18 E 10 37 ΓΞ pe ( ( ὃ AL NZ Br GE | AR. Ea E Å Pee ἠ å eg δ ς Ὁ Å Å N 18 59 LEA ME ΝΣ ἐς ιν π᾿ ER NED | I er ad Nå w ES pp i G ΞΟ ΡΩΞΙ; 3 «| ag FJ] τ: κενὰ RS ᾿ | " JE AF VÅT UC hria .Vid. DELSK. FOrh. IN R od 3 τ" δὴ TI 7 Ξ SN oa τ NN οὐὖνἘΓι SG apr $ ser re OAO ἤν Seng ΠΕ ΕΜ ee AG I . Å Kun 5 DDR Ger Gap ped ΄ 32 ὡς GE GEN πεδιὰς É | ν ἯΙ ger FG 99 4ὝἼΞ- ΝΞ & κενὸς JE Å laf I ser DL 4 å å 7) Vi re? ( — — EN Νὴ ans & al NG LithJnst.rA Henry, Bonn πὲ SR GEN N Aden! 53 - Ø7 ἡ - ΕΞ ἘΞ Ἐπ᾿ N Va N ὃ ἐξ - US, ἐΐ Gp AS NN αφὐλος å N DA (N (Å ὋΣ VA yr SIN RER Ge I) Po αι 5 rå Ve Taf II. E ἐπι Jnst.oÅ Henry Bonn. Ἢ -α. Ad: v.Carl Holtermann. γα.) d. Selsk Forh. N212. " å Ἢ νν. Μ. Schøyen. (Med et Kart) De 4 p - Fortegnelse over orges Lepidoptera Af 1 W. M. Schøyen. (Med et Kart) (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 13) . - Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1893 «HE Jr νὺ je ΡΟ ων ν :- πα να δὰ δ 4 i å 2 tå ᾿ ON Fortegnelse over Norges Lepidoptera. Af W. M. Schøyen. R (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse d. 21de April 1893.) ------ Å 1 de 17 Aar, der er forløbne siden Udgivelsen af den første mlede Fortegnelse over Norges Lepidoptera (Siebke, Enume- tio Insektorum Norvegicorum, III, edidit J. Sparre Schneider, r.ia 1876), er der tilkommet saa mange nye Bidrag til Sup- ler ing og Berigtigelse af vor Kundskab om denne Del af vor na, at jeg har fundet det hensigtsmæssigt herved at levere en Dy, revideret Förtegnelse over samtlige de for Tiden kjendte nors ske Lepidopterarter. For lettere Oversigts Skyld har jeg angivet den kjendte Udbredelse for hver Art amtsvis,) samt Idegraderne for de sydligste og nordligste Findesteder inden Landets Grændser. Ea | + Paa edltølgende Kart er Amterne betegnede ved følgende Bog- | - staver Dm E= menes Amt. St. = Stavanger Amt. FG Ν ==. Akershus Amt. SB. = Søndre Bergenhus Amt. F pr Hedemarkens Amt. NB. = Nordre Bergenhus Amt. Κι. = Kristians Amt. R. = Romsdals Amt. u. = Buskeruds Amt. ST. Søndre Trondhjems Amt. = Bratsbergs Amt. NT, = Nordre Trondhjems Amt. : Jarlsberg og Laurviks Amt. No. = Nordlands Amt. = Nedenæs Amt. Tø. = Tromsø Amt. χ- = Lister og Mandals Amt. F, = Finmarkens Amt. per En 3 «et OG 4 W. M. SCHØYEN. [ΝΟ ladt alle saadanne Arter, hvis Indtagelse i Faunaen har vist sig at bero paa Misforstaaelse eller feilagtig Bestemmelse, eller hvor Angivelsen i hvert Fald er altfor usikker til uden nærmere Be- kræftelse at kunne berettige vedkommende Arts Optagelse. For- ovrigt er ogsaa ved endel andre mere eller mindre tvivlsomme Tilfælde (ligeoverfor saadanne kommer man jo altid uundgaaelig til at staa ved Udgivelsen af et Arbeide som nærværende) be- nyttet et ,?* til Tegn paa, at Opgaven neppe kan ansees fuldt sikker. Som det vil sees, udgjør Antallet af kjendte Arter heri Landet for .nærværende: | Rhopålocera 25-03 92 Sphinees: τς αν τ RS Bbombyees..g. 2 SINN ESN Νοοί τ SE Geonetre 9 YUE 210 Macrolepidoptera: 632 Pyralidinan, 5 MESSEN Tortritina 5 SPENN Tneina 5 Sr Mieropteryginå Ὁ 2 050008 Pterophorma 5 SPR Algeiima: > 2 he Microlepidoptera: 685 Summa: 1267 Af to for Videnskaben nye Arter, nemlig Gelecma brunnet og Coriscium mnorvegiellum, har Dr. M. F. Wocke i Breslau være saa venlig at forfatte udførlige Beskrivelser, der findes indtagn efter Slutningen af Fortegnelsen. Førstnævnte Art er af mi; tidligere (cfr. ,Nye Bidrag til det arktiske Norges Lepidopter fauna* i Tromsø Museums Aarshefter, B. V, 1882, p. 58) opfør som , Gelechia velocella Dup. var. brumnea (an species propria?)' og den sidstnævnte i Vid. Selsk. Forh. 1887, No. ὃ, p. 24 tildel ale big Navnet Corisceium mnorvegiellum. 'To andre Arter, som 9 ligeledes tidligere har opført forelebigt som nye under Ka- ti lognavnene Penthina norvegicana (Vid. Selsk. Forh. 1887, No. 3, p 14) og Gelechia saltenella (Tromsø Mus. Aarsh., B. V, 1882, pr textana, H. G. og Gelechia stangei, Her., begge nye for Skandi- aviens Fauna, under hvilke Navne vedkommende Exemplarer for er opførte i nærværende Fortegnelse. å å ME GE τι å = kN RE Ἢ ν tr bd å p Å ke) vg I på - ΑΝ ᾿ sd EG fo A or OG ᾿ z : - 6 pe NORGES LEPIDOPTERA. ΤΣ Ι 55), har Dr. Wocke senere kunnet identificere med Penthina * på ν πὰ 6 WW. M. SCHØYEN. Fortegnelse over Norges Lepidoptera. e- Rhopalocera. Ξ re å ie SI JE segl å 3| 18 JE PLEIE 1.3.5 ἢ Bøe || en) 4] an å Ἐ 1 =0 fv BE EEE EEE GE EE EE EE καὶ Ἔ 51]. 5] ale slag 8] 57:9] δ᾽ 3.) ag ἜΡ ἘΞ Ξ Φ] Φ] σ] 2.τῷ} Ἔ] ἘΠ] 9] Ὁ] ΕΠ 83] ΒΙ ΕΠ ΕΠ πὶ 3 Sr ΦΙ Å 5 ΓΙ - D | st 5 Η . [9] ΗΝ . [9] od n| “4] ΕΞ] Μ4] ΕΔ] γΆ ] εΞ 7 Ζ1] "Ξ} ὦ] οὐ] Zi ΑΞ] οὐ] 2] 'ξ' = Papilio L. — | KP. -mackaon- 1.0020 ae H+ 1+++1++|---+]--|-e Parnassius Latr. | pr apollo- urt +1+1+|+|+14|4+1+|+|Hbt fore Joffe foer Aporia Hb. rd ΤΟ ΡΝ Lists Ὡς ++ H+ ΞΕ ΞΕ EH Pieris Schrk. | AP brassuæ havs Ἐπ ed +|+|+/+|+1+ Ἢ ἐπ 4 GT APIE Li τ νος +|+|+|+|+1+1+1]-.-]o Joh Je OP ne I DSG +|+|+1+1+|+1+|+1+|.-|+1+1+1+1+|+ (cum v. napæe Esp. & bryontæ O.) U Pr daplidtee 100 EN AES .... Anthocharis B. 8. 4. cardamines L.... |+/+|+/+l+1+1+1+1+1..1+l..|H|+]14+1. Leucophasia Steph. Ge ΘΙ δα Τ ς SEP SN FFI HEHE ASTRA TE ΞΕ δ πε Colias F. 10. C. palæno L. (cum v. lappomica Stgr.) '..... +l+1+1+1+|+ ++ t-test IT. OC. werdandi Zett... pA ΟΣ RE ἢ ΣΌΣ Å 18 0: hedlashefs sr, Eg ro (ML ΒΔ Δ: ΡΒ 5 Vo Ui edusa τὸς Ὁ MO OG : il Jå Rhodocera B. 14. RK. rhamnö:Lusis +50 HÆ IE HETE Theela F. 15, T. w album Knoch .- | H+beti HL: ae ee ed -", TG ga ΘΈΛΟΙ τ ον +++ +++ EE Zephyrus Dalm. ΠΟ ΟΣ ῊΝΣ πα το 18," 4. betule Πρ προς τον «++ est ed sa ts Latr. D. virgaurer L. (cum ypothoé L. (cum | er Gerh.) . hi gas L. (cum v. UMØPGCANUS PUrb.. Pam mphidamas Esp.. θυ DRO OE ODE yrognomon tr. (CUm Ὁ. ægi- N πέσαν. ἃ dubia sous Fb....: α Esp . ka Rott. (cum me Bkh. ἃ Degica Auriv.).... NORGES LEPIDOPTERA. Jarlsberg og Laurvik Lister og Mandal. Trondhjem. Smaalenene. Hedemarken. Buskerud. Bratsberg. Stavanger. S. Bergenhus. N. Bergenhus. N. Trondhjem. Nordland. Finmarken. Romsdal. Tromsø. Akershus. Nedenæs. S. Kristian. anula Pur) dude δια I ++ + ΓΈ dt 5 En: +++ F++ +++ tt: + : ἘῚῚ Httti 1: 1 Ἐ F+t+ ἘΤΈΣτ: Frttt: ++: Fit + ++++tttt:: 4 Gi ++ ++: τ: +- + Å Wa F+++ ++++ ++++ H+tt ++ +++ +: ++ ++++ ++: Breddegrader. ..| 980—630 95" — 1700 14: 580—700 42' 64012'—690 45’ .| 980—620 20" +/ 580—70018' 580—700 95' ες 98052'—59055' .| 60052'—62025" 660 50'—7009 18' .| 580 — 690 ον 980—690 40’ ++| 59018'—62020' ++ 59018'—61050' . | 58038'—63026' . +| 980—690 5' .| 580 —620 96’ 580 38'—600 15' .| 580 —600 15' ..| 980—630 53' .| 580380 —58044' 580—700 14" 580 —700 58038" —63026' 580 -- 690 40’ 700 ..| 580 38'—59055' .15908'—62220' 580 —690 30' 8 W. M. SCHØYEN. | No. = - E rå a å Ta Ξ 18 las ἢ ῷ ͵ ΕΠ] [Ξ]ΚΞ]) |21|-8 å PEPE EEE FEE EE be — Oo = * 93] 5].3] EN 5] 8] 6] ἢ BE 6] EE SI gl Φ| ] ul ὥ] Ὦ] Φ᾽] Φ Φ] (Ὁ) 2| Ε΄] Ἢ 5] GI £ 5] ΦΙ 5.2] al Ἔ [πὶ] Ὁ] Ὁ m|A| SSH] Ἢ] 5| ἢ Ξ] ἡ Q| Al Bl 21 3 DUE é GONE τ Θ᾽ == Ὁ] «| ΠΗ] ΜΗ] ρϑ γΆ}] "5] “2 "αὶ τὴ] “Ζ] 5] συ] Ζ “4 ΕἸ] Εαὶ Argynnis F. | | 48. A. aphirape Hb. (cum V. OSSTANUS Hbst.) ... Lt] +1+]1+]+1-.1. 590 35'/— 49. A. selene Schiff (cum | vr held Ster). +|+|+|+|+1+|+|+1+ 50. Å. euphrosyne L. (cum νυ. fingal Hbst.)i...... +|+1+1+1+1+|+|+ 51. A. pales Schiff. (cum v. arsilache Esp., lap- pomica Stgr. &isis HD.) +|+1+|+|+1|+|.-|+ + Bor. chåriclea ΘΟ αν ἢ τὸ JJ ἸΔῈ ΠΕΣ; Bør Ax ρΟ 5. Bris. vers å εὐ] τ τ ν να] τὺ εν} å 1. freja Thbg..:tx- ref HIHI ++] Ts BESS bo αν Jrigga Thbe: i: Ja la ask Gr 56. 4. thore Hb. (cum Ὁ. borealis Stør.) s:-.7-- ag nag ++ |+|+ eder INO ERP. å re) Lulu. +H HL. H+] ee Få 58. Å. lathomia L.u:i+.x.. HH H+ ΤΕ ἘΣ +|+ Bot aglae Tak +1+|+|+]+|+1+|+1+1- 1 Fl 0 Ἢ mobe- LSA a +l+|..1+l..+l|+|+]1+]|--1+ sen bk Å. ndippe Lu ...:0 ++ +|+ +|+|+|+1..|+ +1. GA. papkia Lin ek. +|+ +|+1+|+|+- ale LAN Erebia B. | | 63: Ἧς polaris Stør. 4. τ seen ες koselig 64. E. lappona Esp...... Ἐ]-1-Ἐ--Ὲ..]. +1+|+|+|+|+1+ 65. E. ligea L. (cum v. adyte ΕΠ: ΕΣ 55-02. +j+|+|+ HETE 66. Μ΄. El he»: 125 | τς ΗΝ Herat 67.58. .disa Thbg:....->. SEN Qeneis Hb. 68. δ. gutta Hb..- 4 ed ad -Ὲ...]. 69. Oe."norna Thbg:.- ΤΏ ΝΕ ᾿ς EE ΠΑ δ: «| ++ 70. Oe. bore Hb. (cum v. tannete Bb.) ἘΣ 445 Satyrus F. 718, aleyone ΟΠ 2 SJ apae SUP: Fog, kemelé Aunt τοῦτο τος -Ἐ-Ὲ]...1...-Δ-Ε0}-Ὲ ++ Pararge Hb. : FN salat Er NER . 3 ar AESP GA Σ ; : Stavanger : : : : δον dalene ὩΣ Στ χὶ : ER JE, oe Nå EN TATE ger SETE SS RE ps : fa ne of τὰ 0 ας τ πε ν Ξ τὴν : TR τ ποτα DET ag ; de deg FR EE + RET BP. møre katte Hae ve ord ge +|+1|+]+|+|+,+1+|: sotet H ++] 75. P. megæra Li...» MØ er DE PE PE ad τ hd ΞΕ τος Å 76. P.egeria L. v. egerides | | Sp ΚἘν πο ΑΥΤΟΝ ΡΤ τ νὴ +1+|+12J ++ 1+1+0 + ? - » g— ok SET Pa dan 1 LASER. } ὝΨΟΣ de γα εἴς hd ΤΑ Ag ; DK GT AE δ᾽ å ΤΉ 5 " Ἂ pi Ν εἰ VE at ν᾿ ek ῃ EG NORGES LEPIDOPTERAÅ. 9 "ὦ Ξ : μή = 5Ξ ϑ ῷ pe Lø πῇ VE Ε SL 131 haa) 88 E ar ag 3 Ξ = = Ἔ EG ; £ Breddegrader OI ale) HA PL ag å] ane) Al ΚΞ} 59} 5} Ὁ] τῷ Ν᾽ 5 Ξ AI EI ὦ 5] Β] 5] kle EN ap| δ] Θ] 3) 5] Ål 8] Ἢ EE Ξ|Ξ 5) 2 3] 8] τ EE EEE EE ἅ a|= TL 1-.-ὦ > ἐς ΕἼ 9] AI E EN EN Ὁ} ὉΠ] Ὁ] 4] ΒΗ] ΡΒ] ΕΓ ΕἸ] ΕἸ] Ε] 5] 5 rå P| Ἡ set eo ee H|-.3 Eee EEE EE ὃ τ EP EE] | 1ephele Hb | NPE +l1+|+l+|+1+1+|1+ +|..J+1..1+1uelfoeJoe|| | 580—620 30 Mranihus L..... |+1+1+ ΕἼ ΕΗ ΜΗ κι nl. ] 590—620 30" “π΄. τον ἢ ΘΠ Ὁ ἢ —60012' sama L......... EN EN EE seslekl. 1990 75590122 Ἐρλύμις I ER ad å dd dd ke 650 55' ; Rott. (cum Set.) .:. 10 TE MØ EN Od 00 ØRER MØ fr å ΙΣΤ ΞΕ .1 91] 59030'—64030: (700?) B. TR +|+|+ Å |..{-ΕῈ{-|]..|.-.}..}..} 98038'!—62030' dromede Wallis Å ed EN ER PP AN DN PN fv fa dd ΘΒ ci aureæ Rbr.. pb EF ISHISH Je oj. Pee bet. PH 221 59058'—70018" EE... .:..- Ἐ]ΓΕ] -Ε]-ἘΠ-Ἐ-Ἐ-Ἐ7-Ἐ-Ὲ]- .}-...0...}...}...}0..}...}..].580--- 619 50’ ades Hb | | | ETE τς ἢ Ἔ1-Ὲ-Ὲ]. .]-Ἐ]-Ἐ]-Ἐ]-Ἐ-Ε. .1-Ἐ] -ν νον {κν {κι κὸν] νος, [[580.-- 600 23" 6 "18 B. : ; | πν-..-..: å εὐ [Ἐ ed ed Kr ad εν EE El od ον 58038'—59055' anus Esp- .... |+/+|+/+|+l Ε]ΞΕ1-Ἐ-ὼ|..{[-Ὲ]-.{-Ε].-....}. {0 {|ν} 580—620 90’ na L. (cum v lena Stør.) ........ ++ |+1+1+1+|+1+1+1-ele [οὶ .1{- ΠῚ +11 ok faa H+] 580—700 eroeh ...: Lok]. .s|e|e. ΝΣ ..}..1..1.ι|..}0 590 5854-- 66050" ER LEE Est δδν)-. 6048 Heterocera. Sphinges. | ΕΣ "i 58038'—69040' atropos L......... Å AR AL Å τ GÅ τ᾿ Aa but L....... Je ἜΠ-|..[-Ὲ.:|-Ὲ-0}....-Ὁ |+ 580 38'—660 25' JG EE ἈΠῈ +|+|+|+|+|+ νιν}. 580 60014" verre JHIHI+J [H+] ++ [+11 1 ..|+| 580—690 40’ 2 10 Smaalenene. Akershus. Deilephila O. D. gal Bott:...::.: D.-elpenøor 12080 D: porcellus Τὰ. 5: Done Lu) jer OG 98. 99. Smerinthus O. 100. S. tiliæ L. 101. 102. Ὁ 6.6 ὅχο δ᾽» ORO Macroglossa O. 103. M. stellatarum L.... 104. M. bombyliformis Ὁ 105. M. fuciformis L. ... Trochilium Scop. 106. T. apiforme Cl...... 107. T. melanocephalum Dalm. Seiapteron Ster. 108. S. tabamiforme Rott. Sesia F. S. scoliiformis Bkh.. S. spheciformis Gern. S. tipuliformis ΟἹ... S. myopitformis Bkh. S. polaris Stgr...... ὃ. culiciformis 1... S. formict/ormis Esp. S..chneumoniformis F. 109: 110. Ge 112. 118, 114. 115. 110. Bembecia Hb. 117. B. hylæiformis Lasp. Ino Leach. 118. I. statices L. OD Zygæna F. Z. exulans Hoch. (cum v. vanadts Dalm. 120. Z. lomceræ Esp..... 121, Z. filipendule L. .. 119. F++ . . Hedemarken. ΒΗ Kristian. Buskerud. Sr Bratsberg. . SCHØYEN. Jarlsberg og Laurvik. Lister og Mandal. Stavanger. +++ N. Bergenhus. τὴ = 4 Ξ Φ Op Ἡ (av) = τὴ | i ++ . + å» ep. | 989 Ἢ , VE] 59018) .|59015'-) .1 590407 S. Trondhjem. N. Trondhjem. Nordland. Tromsø. 4|eife Finmarken. +| 580—700 I ++] 580—609 ++] 58038'"— .| 580—640 +1..| 58038'— ..1580—600 || 580 —640 .| 580—610 156055! | | 59058" | | 590150 ΠῚ 590 gled ᾿ 59015 “ . ὕδ038'---ἰ .| 68 38'--ἰ .| [590 651 | ad | | 590 55! | 62018! | | p80g8- ἘΣ NORGES LEPIDOPTERA. 11 Ε Bombyeces. ..-ς.-...-.Θ.-.-.-.-. ---- ------------.Ἐἠὠὠ EE å | EI | | Je ERR Ι ål |$ Ξ ἡ 3 (åå | |, | ΕΠ ee ὦ ς Ὡ ME ΞΕ st ΞῚΞ 8) Breddegrader. Ε] 5] 6] ἢ 5] 5) 5] ᾧ] ὁ) ὃ] Φ] al gla εἰ å SE EEE GE EFE LE 5,5} 8 8.3) EE as de å ea ΞΕ ΘῈ åå | πΠΠΜ ἄ] Δ 5] ΖΞ 3] αἱ] ses sø så | ΠῚ Gn. | | ἼΣ 8. undulana Hb. (v. i ED GE. ++ ΕΕΓΕ. ἘΠΕ .| 58038'—60015' | Hylophila Hb. | Ὁ. H. prasinana L Fe EE ON oe ΚΕΡῚ .| 589—600 23" | Nola Leach. | ten EN ὩΞ ΩΣ .|+1 690 40’ | Nudaria Stph. 19} N. mundana L...... Pre ke AG ΞΡ ΕΠ .| 580—620 6' Setina Schrk. | ἢ... trrorella ΟἹ. ..... H+ |+1+1+1+1- | H+ ἐν (0 H+] 580—700 18’ ἐδ . Mmesomella L...... «|H|+ ἘΞ ἮΝ | | τῇ gå ἫΝ 59%9—6109 90’ | Lithosia F. syl. lurideola Zinck. . |+|+|+|+|+1--1+|+141oeHeeJ Hefei faa] 589—630 20" VL. complana L ARR ho re ΘΕ AN AE Nl 0 Κ᾿ ΕΝ πὶ} 599:0 Ὁ Π. μαγεία L....... ΠΕ EE ed ER ΞΕ Ε Ks 30 58098'—61982" BIL, cereola HD... EH ee. 60056108 e på | inophria Stph. BUG. quadra L....... De EA EA AE NE τὸ ee MN ΤῊ GE ἢ . rubricollis L..... Fl+ke.. VE Ἶ ᾿ Rig Sp Te: 3 ektet 7 Emydia B. JØ4E. eribrum L....... EE «| 99055! —619 43 - Eucbelia B. : « Jacobæe L....... τῇ JH]1+|+1. .| 580 38'—590 55" bmeophila Stph. ποτὰ L........ ἜΠ-Ε-Ε-]-Ἐ]ΞΕ]ΞΕΤΞΕ]-Ε|. .{-Ε..}..}1|Ὸ ]ς .| 580—600 25’ plantaginis 1,. +++ 14 +1-- 1 +14 14140 0 +94 44] 580—700 14" Arta Schrk. KA L.-......... +|+HI+1+]+1+ 1-1 HH |+ +10 H+ +++] 580—690 40’ Kra Fa... RE 2 69070042" ἐν Je 690 40' + Quenselii Pk. .... 12 W. M. SCHØYEN. [No. : εἰ τ 5} ὦ [ap] pr ED 5 fa = SE ke Ne E| Breddegra ΕΗ). Β] ΘΙ] ἘΠ 5). 8] π᾿ ῷ o| δ] Ὁ] LIT | Fl £ ΒΓ ' 51 Η Ξ| BEE EE EE EEE EE 48 | 5] 5] 5] Ὁ] μὶ ἢ o| Φ] Θ᾽] ὴ Ὁ ἢ ἘΠ ΕΠ 5] Ὁ | 5]. 5] ἢ rd od dd 5] ἘΠ Δ] Ὁ] ΕἸ ΕΠ ΕΠ ἘΠ Ὲ Ξ Ι 511} ΘΗ] ΕΒ] τ 5. 3 τ .1| 6171 τ 961 21.8 Ὥ ΦΠΙΠΠΠΙ.|Ι ΤΥ] Ζ1Ὶ 3] Ὁ] 1 52] ΘΠ] 11 ΖΚ | ΕἸ] ΕΞ : --ςἷἕἷἕ Spilosoma Stph. 141. S. fuligimosa L. (Ὁ. borealis Stør.) ...... .1-|0[-|-:]-..1-ΉῈ}...1-Ὲ27}...{.0|-|}..{-||-]-Ἐ} ἘΠ] 580380 142. 8. mendiea OCl....:.. AE GE PE EN EM ἘΡ ..Ξ 143. 8. lubrieipeda Esp... |--|+ Je πα ΞΕ τ Ποὺ 144, 8. menthastri Esp... |+|+/+1+ eeo Joe fe Joe fe] BO Hepialus F. | 145. HF. humuli ἘΣ τ DE EE ΞΕ ΞΕ ΤΕ ὩΣ «6009... 5009 BA 146. H. fusconebulosus | 4 ΠΟ Ek GN: rl.lHluefeuleelre Hjelt HI. HI ++ +++ 58038! 26 147. H. lupulinus L...... EN EE NE 148. H. sylvmus L....:.. HE: vat ebabeje eg Er fe de - HO He hela kg Vu τ τον Tr REG JH» ef H]- JE EH [Ἢ ΘΒ Cossus F. | 1500 honsperda Det. HIT H+ +|+ H+ EEE | 50 00 Psyche Schrk. | | | 41 151. P. opacella ἘΠ. S.... |J+1+1+1eof of ΞΕ ..[..1-0...1..}...}-| 560 5 152. P. grastinella B..... Ke AS NE «Jade | 153. P- hirsutella HD. ..-d- «cell Hle bel Ἔ | 6207 154. P. standfusst ἘΠῚ S.. ἘΞ "1. +|+1+1 669 δ0'- Fumea Hb. Ἢ 155. F. mtermediellaBrd LA ΙΕ ΚΕ ΘΕ ΕἸ ΕΣ 520 156. F. crassiorella Brd. | (cum v. morvegica | | | | | | | | Br Herr PET, AE Ge orgino. | LTTE 157: 0. antiquaLieo eine I Pc Dasychira Stph. 4 158. D. fascelina L...... 4141. ΕΙΣ ιτ|. .1||.ὅ99--θϑ᾽ Leucoma Stph. Ἵ 159. L. saheis L....-.i.. ja ENE selle +| 580—691 Psilura Stph. id 160. P. monacha L....... .1-||.. 11.:1 59058" | Bombyx B. | 161. B. cratægi L. (cum * v. ariæ Hb.)....:... or : Ad EP dd Β 8} Ὁ 162 B. populi L. ..sove. SE EE ὅὉ Εἰ ΤῸ lo 163. B. castrensws Li... +l.el. ἘΜ]: Åp ..1 59020 | ΠΝ προ δέγτα L....... B. lanestris L. (cum Ὁ. avasaksæ Teich).. ÅL. potatoria Li. ..... iL. ulieifolia L....... Endromis O. ἡ ἢ... ΡΟΣ, ὁ turnia Schrk. pavonia L. AL D. fatotari ΒΚΗ.. AD. lacertinaria L. cum v. scincula Hb. | Harpyia O. . bicuspis Bkh.. . furcula L. . bifida Hb. (cum - saltensis Schøyen) 1. vinula L. Ν᾽ οὐσία Ο. πη C1....... dictæoides Esp. pumv. frigida Zett.) . 2tczac 1, dromedarius L.. I hopteryx Stph. * | carmelita Esp.. | «amelina L. Ei. > ER aar ΠΥ er ak i Ta De å ges NORGES LEPIDOPTERA. 13 på : Å Å ἐς 4 pe | å ΞΕ Η ξ ὁ Ξ Σ Ξ Ἔ SE ; Å Breddegrader THE PE EEE EEG EEE FE Fet Salg 5] 8] 9] 2) δ] η] 5] ae sl 8:3] ὃ å |A| [ΠῚ 7] ἢ Ὁ} Ὁ] 5) φΊ ΦΊ Ὡ] || ΒΞ] ἘΞ} åg 5] Φ] Ὁ].}} øm 3} 5] 5] Β] 7:3] ΒΞ] Η[ ἘΠ al 5] 5 gle arms Ξ Ek 01.21 8| | 191 τ} Ὁ 19} ΕΠ ΞΕΙ ἴΏ « ᾿π| μ4] (3) 63} ΚΞ Ἴ Χ1| ἐβπ| ὦ})] οἱ] ΧΖι] ΡΞ] υ] Ζι Ζι Εἰ) [ι EE -.1 59055" EEE EE EE EE Ε-. ? | 580 620 20' (690 40'?) SEE AE AE EE EE OE Το: +.1599—590 55! -Ἐ͵-Ἐ-Ἐ 1. .1...1-Ὲ [-.1.Ὁ{-Ὲ}...{-Ὁ -..-Ἐ-Ὲ}-.}.- ..| 580—6308' +/+l+|+|+1+|+l+1+ | 221 tH lea +Hfoefoo fee .| 5859—620 30' HE EEE EE ..| 580—590 55" en MN ne ON : .+.| 580 - 6929 88’ de Et pe et EP PRE EN AE SEN ED EE EN FEE ØRE PE .1 590—619 10' | ἜΠ-Ε|1 9}... ]-Ὲ7- Ὲ-Ε . .{:-|0|-.-Ε}-.]-..-Ὲ}-.}]..[689-- 669.50’ Ge ENE beRkkakerk 580 - 690 20' sl+1+1. ee +1+1|+1. Aa GE EN EE PR ΓῊῚ Ρ -1..|58038'—60945' ee ὦ Εν SE NE LA SEPTETETIETTTTT) HU ΠΕ | Fra | 90430 —50008 EEE JER SR I VS R sele ata 1589 38/—6308" τ IE EN Hr. ha ΞΕ: EE Σ . 7-Ὲ-Ὲ}..]..] 5898 88’ -- 6179 +|+|+|+|+|+|+1|+ s|+l..al+1+1..1+14.1..| 58038/—650950: |+H+|+1., .159055'—600914' J+1+1+1. PHl..fall HI +H Je 9720 ol + ee] 58038 '—66950" ene FER Lo. 58038—64012" EA å tr Vee ..1:59955' NE 3 2 Sett le 160950" ++ lfoel. J+ VG . 1-Ὲ}-..{-Ὲ}..-.«1-Ε-Ὲ-Ὲ} 58038'—69050' SØ Je Geer å 55166950! +|+1+1, «1-Ἐ1-Ἐ|-Ὲ- .1-Ὲ-. .{-Ὁ 1. 11 HÅ. .1 589—660 50' 14 W. M. SCHØYEN. ἐᾷ el | se Ni ; Å E | g D ἔ | gå ee Jos 234 5| Breddegra 5] 5] 6] ἡ] 5] 8] alglo| ὃ] ὦ elle) als | SEE EE EEE α] 8] δὴ) ἡ τῇ 8) 9) 5] ὦ) ἃ ' 5] ἢ] ol ΘῚ μ] 21 ὦ] ol ΦΊ ὦ) 9] ὥ) 2| Al All 4] ἢ EEE NE dad gd ES ὦ <|m 4] aals|zSasaåss sele | Pterostoma Germ. | | 10: PP. palpind Bb - | J+|+]+1. τ ΞΕ} EN VEE ar PL El Gluphisia B. | 1] TING: orenata Bøpises-J. ||: Tb Ptilophora Stph. 192. Ὁ plumigera Esp. .. |..|+|. JH Phalera Hb. . 198. P. bucephala 4. τ} +141+1- 141. 14] +12 .| 580—600 Pygæra 0. | 194. P. curtula L..-...... +14 AE EEE ++ | 58038/—0 195..P. anachoreta ἘΠ 56 {|| ῬΑ δ ΝΕ ka ἡ ὩΣ 196; P. pigra: ΕΓ ΤΠ τ. +|+ J19441+ EL JE ΕΞ Thyatira O. | VET 5 Blia ΠΕ τ ἜΠ-ΕΠῸ1..]1--Ε ++] ..]...}:Ὲ]- [ΞΕ]. .| ὅ8998'--᾿ Δ} Cymatophora Tr. En 198. ἘΞ ypsilon græcum |..|4+|+1. H+ 1..1+]1+]+10+|+1- 580—640 Gedeha ver Ten) Å 19956. duploris bi το. ++ 14+]+ +12 +14 1+2 1414 | +14] ΒΕ 200. C. fluetuosa Hb..... RE ke re 8 Asphalia Hb. | 201. 4. flavicornis (cum v. finmarchica Schøyen) |--1|..|--|--Joofoof ao Ho 2. -Ὲ]- refe-|e | H| ++] 59088 Noctuæ. Å Diloba Stph. | | 202. D coeruleocephala L. |+1|+1..1|..1. JHHL JJ , ΜΙΙ Ξ Demas Stph. å 2031-D. δον TX LER. |+1+1. FE TE 0 Acronyeta O | | | | | | | 204 A. leporina L....... Ed PRE ἘΠ} ad PR hd KN EE 580 08 205 A-acerts Liss 0riv.. .[1|. ΕΣ ΔΑ τ ΡΝ τς τς ἘΠ: 200. A. megacephala Göze |..|+ AA PL ΕΞ ΕΣ ΤΕῈ ἜΣ OE 07 Å Gr ak bg | +]- AE Ar PN ΤΣ 58038 20804: på brå dø ae «1 BEEN 209. A. cuspis Hb.-...... ped Jr Eee |. .| 58938 NORGES ΤΕΡΙΘΟΡΤΈΒΑ, 15 8 Ξ ἽΝ ΡΣ S| «| AL gs|= val ef] -. τ å JEF EEG EEE EEE EEE PE et la) Ξ||-5] Ὁ] Ὁ],2] 4] κα] 5] η| 5] Ὁ] 5] 014 ὦ] ὦ ass ae 222 Fl Δ᾽] Ὁ slåes Å å gml elalsl ål ao .2| 81 | .1 611 .1 91 91.2 a|<|/HMalalnZiH|nl|ølz ΡΞ] αἱ] Z|Z|H|E 2. AmenyanthidisView. rele. uer Ar eee Gr 9] svi [5 1500 38—709 ). 4. auricoma F...... ἘΠ ΕΓ ΕΠ ΕΓ ΠΣ ef Heefor Hoa ++ +++] 58038'—69034" I. Å. euphorbie F. (cum οὐ. obscura Strøm)... ἘΠΞΕΊΞΕΙΞΕΙΞ 112}. ἘΞ ΕΞ] ]ΞΕΠ ΠἸΞΕ]....}... [589 38’.-- 6491’ Ε᾿ Υνηλοῖ5 L........ ἘΠ τ ΞΕ ΓΕ EEE EET 080. 62000) PP ge AE ES EE ΞΊΞΕΊΡΕ} . 100} ν᾿ 2] 580 260093" ME opnina fer: ee rapiricula Hb.... |+|+1..1.-|--1+H].-|--foofoofosfooforforfoofos| oa] 589 59’ —59055 - Panthea ΗΠ. | Ep... ΠΕ Eee ae eder | τε] 2DØS 58. Å - Agrotis 0. ME Thbe. LE EE EEE ἘΞ ΡΟ ἢ .| 580— 600 28’ I Å. linogrisea Schiff. ΣΎ ΒΒ .| 58944'—58052' Π Afimbria L........ ἘΠ μα τὰ τ EE TE EN ὅ80. 589 38' 9 Å. sobrina Gun (v. ἢ φριιογὶ Ga.) Ke er HE EE EE SR 590 12'— 640 5' τῆλε F.. ...... ἐπ KE GE Å Mr EM ΜΕ ΘΕ τ 580—640 98" | Å. obscura Brahm ΖΕ] ΓΕ]-Ε-Ἐ]-ἘΠῸ.}-.....0}. JE 18! ..]... [599 48’ --- 298 onuba L. (cum | | me Pr) ØSE +|+1+Hl..Jolor|H H+ ΞΕ Ἰς ἡ πν |ΞΕἸς 0} Ὁ {ΞῈ} 580—700 25" 2 A. orbona Hutn... PEER Ε ΞΕ ΞΕ ας 3] κα} 080620 1.4. castanea Esp.. DE DE SEE PE EN ae) ee EE er DER ΤῸ ἢ GS pe ζῶν Ὁ 4. gelida Sp. Schneid. ee Se ΚΓ ΡΣ ἢ 10609905" 4. triangulum Hufn. FRE Få Bed Ja 580—620 28' GE. ......... H+ I+ |... 1-Ἐ]ΞῈ]}- ἘΠ {ἀν {ν᾽ -Ὲ 1. {--Ὲ...1... 989— 669 50" 4. speciosa Hb. (cum | | | | | | | | | |. arctica Zett ) er rekene ae ET er 51620 12—70940: . eandelarum Ster. pdounenoesehøyen) ἘΠΊ SEE EE ER RE PE ..1 60023'—610 43" 1. 6 migrum L Se +|+1+|+1l.ol..lo H+ +11 JH HL. .| 5809—649 28' . rubi View. (v. flo- ida Schmidt) od Seller EEE EE π ] Ἰ Σ ΊΞΕ: -. 649 26" HÅ. brunnea F....... «|+ EE EG ME Ed .| 889 38'-—64028' 1. festiva Hb. (cum p. conflua Tr.)...... mel +H+Jeefoofoofee | HJoel He. H HI +14 ++] 580—700 ad. Cuprea Hb....... me be EEE Ho +++] 59055'—63058 π 1,....... Ἔ]-Ἐ]-Ὲ-Ὲ}...}1.0{0{{πῈ.0{10{{-|0||-Ὁ}}}..{-|]. .. 089 δ5΄---64912 eh εἸλ 55:3... Ὴ ἘΞ 5: Πρ η τι]: «1. {νὼ} ς {5995 EE ON I NE OA DN OE ON .| 59055'—60923" i. cernea L....... ERT elm eek EF HH . | 589—670 50' rs L......... EE EP OT RE EG 1.1590 15! L. grisescens Tr..... SEE EE ne EO SR 2 cd EA ..| 58052'—63920' γι. exclamationmis L.. |+1+1+|+1..|+|--| H]+]1+|-- Job] ..| 2809—620 80’ ee raHatn. :. ᾿-.} |: 1. :-.....0[..{Ξ]..]...].....]Ψ πο 580 40' . recussa Hb. ..... +|+1. SE ἘΠῚ: ? 1609 14’ ---Οο9990’ W. Μ. SCHØYEN. | | | ᾿ E| |3 ær ME EE : ; = Ξ å| 2 Ξ ΞΕ 2 δ 80} Ξ1.35] 1.51.3 ; EEE EE EEE PE 5] 6) EE ETE 4] ἢ] 2] 8] 422 212 Pl 9] δ᾽) ἢ] ἐπ Εἰ] 5] Å EIE EEE EN || β] PR 5 δ ἢ 2} «| [8] ΜΆ] ΡΆ] 3] "Ξ} 21 3] :2] οἱ] “ι} 43] τ Ζ| ZI|E|A 246. Å. nigricans 1 ..-.. ΒΕ 580 247. Å. horvegiea Stør-.. aa ER ΙΕ ΠΥ 609 50'— 248. A. tritt" L. (cum v. obelisca Hb....... FL HR TE ον ..| 99040" 249. A. ypsilon Rott..... le gt GE DE OE Pa me in EA AE ..} 580—6 250. A--3egetum Schifl.: H+*PLL SN ..1 59055" 251. Å. corticea Hb.::2. |.-|4+ +l..1..1+1+1+1+1-.J..1+1+1+1.. | 580— 252. Å. vesthyialis. Rott<-1. JIN .1019 49’ - 253: A. fåtidica. Hb:..;.. EEE AG re NA ΘΟΕ pretor vi 5 ELIA EN 255. A. prasina L. ...... NE Π Ξ ΕΞ SAG: Å ΠΡΟ Lis 22053: «|+1+]1+1..1..1+]1FHl..J- 2] H-ef ol +11 ++] ++] 58038 Charæas Stph. ᾿ 257. C. grammis L....... H|+|+1+]+1+1+1+1+1--1+1--1+1+414+1++|+| 580—70 | Neuronia Hb. | | | | | | | | å 258. N. popularis F...... ἜΓΕ ba fe ed I Ge fe et Be ed Ft OG Ge od ES 259. N. cespitis F. ...... ἘΠ «| «| ++ 1: NE -- 2 111 ses Mamestra Tr. 260. M. advena F. ....0. |+|+1+1+1..1+1..141+1--1--1:-|H1- ΤΌΣ 580 —630 201; M. tincta Brabm 2.2. || HINE EE 580 ΘΕΊ 262. M. nebulosa Hufn... |--|+1..12 ἘΞΗ Ὁ ἘΠ ΙΞἸΞΞΕΈΓ ΕΣ Ὁ Ὲ 580 98’ --᾿ 263. M. contigua Vill. ... [-ῸΠ|-:]..[-ῤ..[-]-Ἐ-Ὲ-Ὁἃ-..].....{-0ἃ- [-Η|2}...]. 550 —649 264. M. thalassina Rott. . 1--|+1+1.-1..|..1 1 41+1..1+1..I+1..[- bes. 5604 3 265. M. dissimilis Knoch |+|+1+1+1..1+1+1+]--1-.1+1--]+H1-.1--[-]. 589 38'— POOL pisb bar τοῖν ὡς Ar 550—669 267. M. brassicæ L...... FI+ TH BJ ET+ Re ER 550 —604 268. M: oleracea L....... δ ἢ ἘΠ ΗΝ ΠΣ ᾿ 580 —620 269. M. glauca Hb. (cum KE v. lappo Dup....... «[-1-Ὁ[-|..1-:]...1-Ὲ....{-0ἃ ..{-Ὲ]. {-| +]++] 580306 270. M. dentina Esp..... +14 +++] |H H+ ++ 4 ++ ++] 5800 271. M. furca Ev. (col- gr lett Sp. Schneider) |--|..|..|+1.-/--|..l.. 620 4 272. M. trifolii Rott..... NA 0 ANM .1:599 3 273. M. reticulata Vill... |--|+1+1..1+1-.|..1+1. .| 58038" 274. Μ΄. serena F. (v. ob- 3 βου Ster ) ILAE τς «I+|+1. AG 580—60 Dianthoecia B. | 275. D. prozxima Hb..... |-+1+1..1+1. ἜΣ ΡΟ ΠΣ kand κεν" αν, 5995 276. D. dovrensis Wk ... |--1.-|..]-. å Der 8 4 Å Josjia le 620 2 277. D. cæsia Bkh........ ee ku Tate So 589 36 278 D. nana Rott....... +++ |+ .1-||- ποτ ἘΠ} 5. τς 589 98 279 D. albimacula Bkh.. |+1+1..1. ὁ ΠΝ τα τ ΣΝ 599 -- 59 280. D. capsincola Hb. 2..}...}:Ὲ}.}} 5 πὰ EE 5905 281. D. cucubali Fuessl.. |+1+|+|+ å ͵ ν Ὲ 55938 å D. carpophaga Bkh. τ. capsophila | Aporophyla Gu. Å n igra EP Les: 0118 Tr. | Diehonia Hb. 3 D. aprilina L....... ᾿ Miselia Stph. ] ' æyacantheæ L... ub 1perina P. haworthii Curt... . maillardi Hb. (ex- Lef.?) 0 moglypha Hufh. 1. hthoxylea F..... . sublustris Esp.. 1. bas silinea oe re go ke sa » NORGES LEPIDOPTERÅ. , 11 2 > å SI 18 SI VEL Lals) (gå Ξ | 2 Φ Ξ Φ Φ an |Z|. Ξ (2.5. ; SI ὦ] Ὁ ds ao 8] Ἢ ἘΠ]. 3} ΕΞ] τὶ g| Breddegrader. a|2leldis|ål|a 6] ὃ] SI an €| Fl Aal Å εἰ Ἢ Bla gle H|o|o |A| Pl ale) 8 ΘΕ $| 2 å Φ] 5] Φ] ΘΒ] μ]) 8] ὃ o| SI o| Ὁ] Ål al HII Å) 5 5] 5] 8) Ἐ] 4] 5, fe led ἃ Ὁ] Β| sd 5} ΒΕ σὴ] 4} 54} Μ4] Ὁ] ἢ] (Ξ] χε] ἘΞ] 2] «ἡ] 12] μβ] οἱ] 1] κι] ΕΠ] ΕΚ Ἢ 0 ON AA .| 689 38' —60950' PER skil» .| 609 23' rn +|+ DE ἘΠΕ +|+ +|+ ES VE ἘΠῚ ἘΠῚ JE ME ἘΠῚ +|+ +++: ++ +|+ |H+|+ * - ᾿ 3 ———' : FT Ek: i als : .| 889 38'— 1 550— .| 98944'—59055' .| 589 88’ —62930' .| 98952! —59055: +.| 589 38! 59055" .| 599 55' .| 620 20' 580—590 55" 680 80’ 619 43'—69940' 590 55' —60050' "16408: 580 - 620 20' ον. D80—680 6' 1580 ΞΡ 59955! 15159055" .| 589—609 50’ 649 28' ..| 580 —640 28' ++| 58040" — 60014! PI p9eDA! 580 38'—60014' | 58038/—600 14 | 580—630 53 . | 580—590 55" 3 Hyppa Dup. 309 H. rectilinea Esp.... Chloantha B. 310. UC. polyodon Cl1...... Trachea Hb. 311. T. atripheis L ODE Euplexia Stph. " 812. E. lucipara L Brotolomia L. 313. B. meticulosa L..... Nænia Stph. 314. N. typica L Jaspidea B. Hydroecia Gun. 316. H. micticans Bkh. (cum v. lucens Frr.) 317. 8. micacea Esp..... Leucania O. 318. L. impura Hb.-..... 319, Lirpallensi 1-4 n 5 320. L. obsoleta Hb...... 321. L. comma Li... .tss 322 - Li, -contgera FF...» 329. L. lithargyrea Esp.. | Mithymna Gu. 324. M. imbecilla F...... (Grammesia Stph. 325. G. trigrammica Hofai |. ua le su ΕΣ Anomogyna Stør. 826. ΟΝ Jætabilis Zett. å.» 10} elle Ads εν det ved W. M. SCHØYEN. F --.------ Ἂ pr - g| | SI 18 Jag) |gé JE see Jaaa 88. 5] predddgig SEE EEE EEG EE EEE EEE Ὁ lø AA Φ] τ3].9] alu Åre Å 2); 5] 9] «Ξ) ἃ] Φ) 5] ,9] Ὁ] al 31. 2] Φ] δ] Φ] ὃ] gl ASP Å å ΕἸ 31:5] EN ed nd 151 NE EE n| 4 8] 4] Δ 763] κ5] “1 "Ξ| nød ΡΞ) 12] 2) “3 Ε:| ΕΞ τ | | | | | | | | | | | E | eee PG ΠΡ ΠΣ | pl. JE] EE | HL ÆRET: «ΑΙ ΚΝ Gag 135||:}.: 1:8}. ἘἘΠΈΓΕΉΕ τ τ τὴ. ++ JH Hk ee | | ao å Hae de 580 28/— p AE Γ H+ 1+/+1+ 0... H-s Aae τὸ αὶ ἘΞ ES ἢν ἘΣ ΜῈ" JH ET ELAN JA nn OA Vilt pre TO ΤΊ Ta ve daL «Fo L.atp 110 Δ ἢ Ἐ1[-|-.[-:-Ὲ}..{-0}-Ὁ-Ὁ}-...0.Ὁ{-Ἐ]ΞῈ-0]..ΞΨ +|+1..1+1. Age Ep Ne ΚΕ τὔν +|+1. EG .{:|. +|. NORGES LEPIDOPTERA 19 å | OR ET τ å Ξ 3 3 Ξ JE Ε ᾿ s| [ἢ Ὁ [ΞἼΞΞ 188 | |. ol øl bel å sp 1. εἷ! ΕΠ sl al |9|2|3 9) Breddegrader. 51] 5] 6] 4] 5] 8] 5] 9] 9) Ὡ Sola αἰ Ξ al ἢ καὶ ἢ Έ ΓΈΞΙ ἢ ἘΠῚ ΕΗ τ ΦῚ EST See ea 5] 5] ῶ] g σ᾽ Ὁ] 5. 5] 3] 22518 319121 2] 5] ἢ] 58] å ἢ EAN feed 3] 5] 5) π σὶ ἢ) ξ| ed Ὁ] ΞΕ ΕἸ Ἔ 5. Ε PEN OE EEE EE EE EN RE 9] 05 nn EHld al|alsZzsS|InladlziølalzZ|H|m iradrina O. Morpheus Hufn... |.:|+1+|+1-.J.-Joe] sJosJee|oefoelorloeloelee|ae|.| 59055'—61030' adripunctata F. +++ +++] HH |H H+ 1+Joef eeo έν ον 580—620 45! nenetriestt Kretschm. |..!..|..|+1. eee EM EL eske Kol 61930 alsines Brahm . J+1+1|+1. ΞΕ. ΕΠ ΦΡΙ ol Fl.el. 1}... | 989—620 28! NOaraxaci Hb. .... |..|+|+1--1.. are eies: 1000 80020020 i palustris Hb SEG J+|+1+1.. AT EA PE EG ET AE JR EE EE GN ΟΣ ΘΉ: b usina B. mbratica Göze . |..|+/+1|+1. ΠΣ ΙΞΕ τ ΞΡ dlee|i el] 9809—620 30" hipyra B Hagopogoms L... 1-Ἐ--Ἐ.-Ε|.--.{-ἘΠΓῈ].- .{.-...}.2}...].ν]...]-.}..}.0|,[58959---Ο1990’ ÄN EA EE EE ξεν 9.10} (Å. perflua F JAR Er Hå oe 580 38' campa Gn thica L (cum | cima H. 5.) pel +HI+].-Joefe H+ 11 +++ [+44] 580—700 Tr. ...... EP HD EA 98088 li Strøm. dd IK GE NE .1 580 38' —620 30’ ilis View. AT: Lege Ξ 9 ἢ rå. . 589— 600 98’ 5 Ἐπ ΐπ:.... .{-Ὁ[-ῸΗ}. 1{-Ἐ ΞΕ Ὲ}- ...| 28038'—600 28’ ἘΠῚ τ, .{-||... .1-Ὲ. ἊΣ .| 58038'—59055' | ΄ MT |» griseovariegata | ; Göze HAL .1- ἮΝ + 3 | HE: ae εν}... 580—600 14’ hnobia Gu. øosa F...... +1+1, [++]. -]+1. selssleele. |. | 58038'—59055" ARE Få AN NN g «|+Hl..|+1..1+]62018'—70025' nnia Hb. | vem Li. s1+1. EE ee tes 556028'—59055' ia 0. PG piacea ep... .1-Π||. .1-|. .| 590 30'—59055' horista La. ecta Hb. (cum GE «11 +]1+1+1. «|+L. ++1..| 580 58/—60950' uncta Hw +|+[..|+1. AL 4.|..159015'—610 15' ag ἘΣ MEN - 20 sa W. M. SCHØYEN. å 2 Ra Ξ Ἑ Ὁ} αἱ då Φ ΠΕ &r 5 Z| = Ὁ] Φ : ΕἸ, ἢ ὦ “ἡ av sje la ΘῈΣ å ΟἿ 8 EEE 615 δ EEE EEE 212 5] 5] 5] 3] 9) 8 a| dn Mel 5] ΕΒ] 5] 8) å 3] 2] 5] 3) 2] Ὃ] 5: 5] eg ΦΙ α]-5] Εἰ] τῇ S| g BE SE selge 5:3} EN 8 å å n|<|mmdaalslasasja es ål a-|A| Plastenis B. [ 0. P retusa- Tr) τυ] Ἐ ΠΣ 0 AN OA Fe ve MG OE ΓΕ ΞΕ 351. P. subtusa ἘΠῚ iv. ss IHT JE ke ἢ - ἸΘΕΣ -6 Cleoceris B. 352. 0. vimnahs FS SH GIN ET 590 15:—6 Orthosia O. 353. 0. circellaris Hufn.. |..|+ JJ Gir Π ΠΞ Se 354. 0. helvola L.:...... Ἔ]..{...1-Ὲ-:0. .[...-Ὲ}- Fur tr see Mee 589 38 «555: O0-hhuira BT το τῖς. ».1+1. BP 4(4Jiube då 356. 0. iris Zett. (v. crasts ἘΠ ET EA 0 7.0.0}. | +] 699 9 ἢ Xanthia Tr. | å 387. X. Göragö ἘΠῚ νς =i . 11: -J-.]-.]..|H+14+ .[-].-..1..1-.....}...} ΘΒ 358. X. lutea Strøm..... +l/+|+1..1+]--1--1. τ HT+HJ--Ja-J-e]e 59925 | 359. X. fulvago L....... +|+1+1+1- 4-4+14 fa FO ΒΆΘΕΙ Orrhodia Hb. | | | | | | I 360. 0.vaupunctatum Esp. ἐν 6 {{1|.0. ὉΠ γε πε τνας 589 52 361. 0. vacemi L....... EN NN AN πὴ Ὸ boa Ve 362. 0. rubiginea F...... KES or .]1....].. 0000 Seopelosoma Curt. | 363. S. satelitia L....... .|+1+1+1.. ἘΠ 1.410.201 oe Scoliopteryx Germ. | | | | | | | | å | ΟΣ 8. dibatrir Linns 555 +|+|+|+1.. ἊΜ ee 55038 Xylina O. | - ἱ 365. X. socia Rott....... ad τὴν +58 366. X. furcifera Hufn... |+.-1..1..1.. +1..|. .+1 62 367. X. ingrica H. 8..... JE 3 «Rel. dk 368. X. lambda F........ vilt] + Ἔ seg 559 8 (alocampa Stph. 369. C. vetusta Hb....... + Ῥ EN Ὁ 8} 370. OC. solidaginis Hb.... |. .|+ ΙΕ ΕΣ ΕΞ το Asteroscopus B. 371. A. nubeculosus Esp..: |. .|+|-.|--l-efoo|oo| He | .1-|]. 58038 Dasypolia Gu. | | VP 372. D. templi Thbg..... EE FN 58938! Å ἵ pe å bas å vr K “δῷ DEE pa »-- ΓῪ er ον Yi ς NORGES LEPIDOPTERA Jarlsberg og Laurvik. Bergenhus. Lister og Mandal. Smaalenene. Akershus. Hedemarken. Kristian. Buskerud. Bratsberg. Neden»s. Stavanger. S. — pm fr | ppt asia Stph. +++++ ++4: ++ ++: ++ kal tt et tt tt omme tå. chenwarthi Hoch. uyrtilli L. mannt δῖον... era Thbg. . : melatenca Thbg:. . elanopa Thbz.. mebris Hb. .... ichardsoni Curt. audinger: Auriv. tt tår Heliaca H. S. [ἘΠ] ΕΓ ΕΠ] ΕΠ ἘΠ ἘΠΕῚ εὐ] ον N. Bergenhus. . Ὁ . * ———————————-—-2 || | 202000 * * . Romsdal. N. Trondhjem. S. Trondhjem. Nordland. Tromsø. — bratica L. .... |+ — 0. lactuce Esp...... πὶ ἐν : : Karate te oj | Ὁ lueifuga Hb...... JE rn Eg el EE EN AE ein ς | map alii Hb.. hå Ge AE ÅR | Plusia O. I tripla TREE dg LO 1 Aer Hufun. 0 veta F. KJE sog + r tg μὴν Ὁ. ᾽ sne Finmarken. | 59055/— F+t+t++t++++t: Breddegrader. 58938'—61930' 590 55' 589 —6209 30' 589 38' —60950' 600 98’ 590 55! 58038'—600 15' 589 38' —63053' 559—5909 55' 580 38' —61050' 55938' —610915' .| 609 23' 580 38' — 680 14' 620 18'—69017' 590 58’ -| 690—700 25' 580—640 12’ 700 589 38' —70925' 629 12'—70925' 629 8'— 709 25' 590 35'—709 629 10'—70918' 620 8’ —709 690 40'—700 40' 61" 18'—700 20' 700—700 25’ .1 600 48’ .[890.-- . | ὅ89 88’ -- 620 62945 rare skr Da "% 22 400 407 408 Euclidia O. Toxocampa Gun. . 7 pastinum Tr. SL UO ELD. ge 3. Aventia Dup. se ee τα τἀ τ 'ψ το ὅούο Catoeala Schrk. JO. Frarini Li Å ae ofra OR 43 411. A. flexula Schiff. ... Boletobia PB. 412. B. fuliginaria L. ... Zanclognatha Ld. 413. Z. tarsipennalis Tr . 414, Z. emortualis Schiff. Herminia Latr. 415. H. tentacularia L. 416. Pechipogon Hb. P. barbalis ΟἹ Bomolocha Hb. (cum v. modestalis ἘΠΕ ΘΕ ἐς νότος ας δ, AB. forts Thbe, 1 - Hypena Tr. 418: HM. roshrals Lu sv. 419. ΗΠ. proboscidalis L... Tholomiges Ld. 420. T. turfosalis Wk.... 421. B. parthemas L B. nothum Hb 422. Brephos O. OE på ja | Ἡ Ε Ξ τῷ Ω ἢ Me Ἶ . Ἷ ΕΣ Pa] τὴ (op) 5 δ = ΕΝ Ξ Hae hald SG de el eg SEE EEE BE EE EEE -Ξ τ -Q εἰ} Al 2] ur 7 9 ale Al al e| Hola 9 SEE EEE 9) 3 EEE GE Let ss Leve ESTE et τ] | ml =|a|r|klZaW|n|s|Z|ølns fom ΕΣ PE å PN PG +++ ]|+1+1T+|H4H 11 GA OR eks oe MN EO ET ΦΊ͵Ί οὐ δ, 1" ο᾽ EE σα OG ΞΕ ὦ ἘΠΕ" IL. | vu en ae re ME ἘΠ JH Ne PE grekere ἘΠῈ τ. 47. ἘΠῚ ΓΕ ἜΠ:: ἜΣ +++ .π|. ΑἼ PA ΜῊ] Ν. Trondhjem. | DN }ος Nordland. Tromsø. Finmarken. HHR .| 59018 .| 580 38/—6 ..| 59055026 159058) Breddegra 55038" pie το νόνοτων 550 38'/— 6208! 59058! 59055! ἢ å ὩΣ μ V å pe å å - had > τὰ pr 2 Å RS) 31:5 EV er 1045 ες ᾿ . AE -4 Je '3å alien GET år Ἶ 93 NORGES LEPIDOPTERA. p ; | Geometræ. : | | | | > tå | = & | Ξ ἽΞ | ἼΨΕ » ἘΠΕ: ἀ] 4] | 5] å φΦ Ξ - ΞΙ Ξ o| Φ 2 - ν Je 121 | 8 En då å å Al | AN ΠΕ’ ΕΞ El: ἘΞ τ5 å ῷ Breddegrader. EEE HEG EG EE FEE EEE S| gl o|Pl|m| 7.2] ὦ) φὶ 2191 9] 2] 3] ᾿Ξ] 5] 2 ENE NE ἘΞ] dd De pe AE fan ee ἘΠΕ]Ε] EE ΡΞ ri == OD | at 5 δι . ς Å : LE ὦ] 41 ΞΜ} Ὁ} ΑΞ] Ζ [5] ὁ) οἱ] 5} οἙ] οὐ] å sele p | ΟΝ etra B. : papilionaria L... |+/++1|+1.. r|+]..|..| 580 38'—66050' orodesma B. smaragdaria F... +1. .| 560 55" oria Hb. var +1. .| 590 ++ ++ ++. ..|1||1 j 5 Tr. milata Thbg. . midiata Hutn.. virgularia Hb.. traminata Tr... allidata Bkh.... pr Fn... ynata Hw. ... persata L. (cum ø re ++++ τὸ: ἘΠῚ ++ OE Un mata Stph yent Sp. Schneid. 1. remutaria Hb.. immutata 1, på i AE | + DETTE. | am | + Frye ; + + + ; + ++ + ++ —— ++ > + εἶ AR 580 — Å 590 35! Mee +.| 589—6409 6’ .| 580—620 30’ 610930' 159054" .| 590 26" ..|59045'—61050' .+| 5898" | 580—600 50' ..1 580 - 620 20' .| 999 55'—6108' 580 38'—620 28' 700 25" ἢ 690 .1 58052/— .+1 580 52'— 62945" 60912' 580 38'—700 589 10' —59055' .1 600 14’ .| ὅ89 88΄’---60914’ .1 580 38’ --- 60914' 24 447. 448. 449. 450. 451. 452. 453. Abraxas Leach. Å. grossulariata L... A. marginata L. (cum v. mgrofasciaria Schøyen) Bapta Stph. B. temerata Hb..... C. C. exanthemata Scop. Cabera Tr. pusaria L. Numeria Dup. N. pulveraria L..... Ellopia Tr. E. prosapiaria L.... Metrocampa Latr. 454. M. margarttaria 1... 455. 456. 457. 458. 459. 460. 461. 462. 464. H. pennaria L Eugonia H.. E. E. E. E. autumnarta Wernb. almaria 1, fuscantaria Hw.. erosaria Bkh. ... Selenia Hb. S. bilmmaria Esp.... S. lunarta Schitt.... S. tetralunaria Hufu. Pericallia Stph. P. syringaria Li ;..: Odontopera Stph. 463. 0. bidentata ΟἹ. Himera Dup. Smaalenene. Hedemarken. Akershus. ἘΣ ὲ + ++ 5 TENEVDN Tr del ++ At + ++ + +|+|+ .1-Ὸ +|+|+]+|+|+1+1t1+1.- ΕΗ HET SE . SCHØYEN. Jarlsberg og Laurvik. Trondhjem. Lister og Mandal. N. Trondhjem. Nordland. N. Bergenhus. Tromsø. Kristian. Buskerud. Bratsberg. Nedenæs. Stavanger. S. Bergenhus. Romsdal. Finmarken. δ. PENNE) + ++ re -.---ὀἘ.. ἘΠῚ ἘΣ 29. δὲ ἘΠΕ. ΞΕ H+ Joel en * * . * . . . . ᾿ . . * . * * . * . . . . . . . * . * * . . . . . . * . . ., . * . . . 5 . * . ᾿ . ΓᾺ 5 * * » 5 * . . - ᾽ +++ +++ +| se AEE . 58038" +|+|+1. ae på +1.. .| 580 38 + +14 +14 JER å etularius EN ER " på 7 -- ἘΦ. “1 ἶ PE Er er ne ka NE NORGES LEPIDOPTERÅ 95 Ε - Ὡς Ξ .] | må 1383 88 | 5] ὦ." ET 9)΄.. sjal øl «1 ΞΡ 8.4 f| Breddegrader. Ὁ] 5] Ἧ] 5] 5] ΕΠ) 80) ὦ] 80] OI Å ] -ἰ] 5] 5) I |» EEE ΕἸ 9] 8] 8] EE δ] 5] 54] 5) Ξ]) 8] Ἢ EEE EEE ETE 5] 8] EEE EE ἢ, G| Φ] τῷ] .Ὁ} ὦ} Ἔ] Alo Θ᾽) ΒΙ 103] ΞΙΈ[ΕἸῚ ἘΞ] 21 2 ἘΠ ΘΙ eolalsl ål 21-01.21 8177] .| 6 Sue ΞΕΙ 3 σὴ] 4] ΒΞ] Μη] 2 63] εΞ 3] εΞ|] 02] υ)] “|| 63] οὐ] Ζ1] σι) Ε1| αὶ ΩΝ τ roeallis Tr. 10. elinguaria Τ,..... .{-[1-Ὲ}.-.1...-Ὲ}-..{-Η}}. Π]ΞΕΊ ΙΕΕ] τὶ .| 889 88’. 3958’ urymene Dup. olabraria L..... oa len Bn JG MV .| 580 38'—59055' erona Dup ma bi 0. ++ 1+1+|+]+1+1..1+1. .| 58938'—61035' | Rumia Dup ÅR. luteolata L Øko +|+|+|+|+|+|+|+|+|+|+|+1+]|+1+1-ef ea] 989—640 12" | Bpione Day. apieiaria Shift. EEE EE ΕΞ ΕΣ] drole) fis)| 108938" —620 V Mpertaria Thbg. || ΠΕ ῚῸ : [27.07.1 22} 0.0.0 {ἘΓῈ}...}..}. 2... 09955'—62038" |Venilia Dup | | | | | i Sok def: ἽΝ, KA del EG τ be Macaria Curt δ᾽ aa L........ ee TE ek LS 080600 15: ἢ ternaria Hb. EE EE EN (MN .1..1 28038'—60050' 4 -— kin eg ΠΕ EN El Jude. ea 610 30' ᾿ rata ΟἹ... odde 001 | 58088 —700 Ploseria B. | | | | | | | | pulserata bbe... +1|+1. ΞΡ ἐπα ἘΣ ἘΠ ἧς: på Ἴ Per ibernia Latr. - aurantiaria Esp.. 1:1. ΡΒ ΣΉ ΕΒ ὅ89 38'—59055' Me Pen. Økes EE bad ed Ko fed ee od Ke bd εν EE 580 38' de defoliaria ΟἹ... .1-||. ΕΞ ΞΕ NN ΠἸΙΟΝ Ξ 58998:-- 30 8590. å E As opteryx Stph. Ἐ aseularia Schiff. ΞΡ ΞΕ Ξε | 58938" ΤῊΝ ΐ | pomonarius B... Felg: π 1 ἘΞ 8 ΕἸ ΠΣ ΞΕῚ- [ΞΕ 66950'—69934" 1 hirtarius O1...... Je fa ΠΕΙΞ ΞΕ elr JH 589—660 50" karta Hud. EN TE ΕἸ Si] 58938 phidasis Tr. ὦ ἤν ΓΞ |19.1..... {ΠῚ ΞΕ ΓΕ πἸ ΞΕ], ..1 580—620 30' 1 26 W. M. SCHØYEN. å El |% El |3 EE H ὦ] ὦ Φ ᾿ ξ ς Ε å he Ξ Ξ ΞΞ d B Φ] ὦ ἢ re] 2 ss) en) åg Saale Ὁ reddeg: ΞΙΞΙΞΞΈΞ 5 ἢ EEE EE EE EE | GA ᾧ 9] ug Ὥ ὃ᾽ ole) ὃ) 3] 2| 5 Ala) Η ἡ BSE seg 2 3 8 Δ] ἢ ETT 8.88 ΩΦ foot MEN EA 15] ὦ] AA EE ENE å | Boarmia Tr. | | H 485. B. cimctaria' Schiff. . |..|+H|--1..1.- |. Jo JH Ji Jo fo Jo] 486. B. abietartia Hb..... AE ER EN NE AER . | 580 38'— 487. δ. repamdata L. .... |+1+1+1..|..|+1..|+1+/+/+|+|+1--|-. ..| 582 —620 488. B. crepuscularia . ro å EP de EEE . +1 58038 489." B.-séopularia ΠΏ δ Nu EDA | Gnophos Tr. | 490.G, .obseuraria ἘΓῸ ar fe] Ἐπ} ἘΠ eks ΞΞ 491. G. sordaria Thbg... |..|..|+1+1--loefoJoeJo eee aa HH || ++ ++] 610308 492. G. myrtillata Thbg.. |..|+|+|+|--1+1--1+]1+1-- ΠΡ. ὌΝ Psodos Tr. | 493. P. coracina Esp..... ΠΡ ΝΣ Pygmæna B. > 294. P. fusca Thbe.-:: ἘΣ Ar Ἵ Ἔν ΠΕ. ὅ99 12’- Fidonia Tr. | | | | | | | | å 495. F. carbonaria Cl. ... ]..}..1-|}-Ἐ|νν νων νι εν ἐν εν να ole HH] 0, 505. Ematurga Ld. HH amtomara Ti 250 Bupalus Leach. B. pimiarus bi 44 Halia Dup. . Ἢ. loricaria Ev....- 9. H. wauaria L. ..... . H. brunneata 'Thbg.. Phasiane Dup. , P. petraria Ab... SP. blatratae kle Scoria Stph. 3. 5. limeata Scop. .-.. Aspilates Tr. . Å. strigillaria Hb... Lythria Hb. L. purpuraria 1..... JH |+|+]+1.. am PN tie KAT EG 14 ++] 50004 | | | ; 580— | | | “ἢ ΠΕ, dn Ὁ ἐπ ἐπ ΔῊ RE σον ὰ σμο σΣΤΟΙΝ Le po Vy AN et 27 NORGES LEPIDOPTERA. Breddegrader. "UOYIVULUL FJ 'ØSUIOL, 'PURIPION > ὙΠΘΙΠΡΌΟΣΙ, N "Wwolypuory, ὦ Tepsuroy 'snyuodiog ἽΝ 'suyquodiog ὦ 'TODUBAUIG -— "repuegg 80 20981] ἔν S8UOpON 'YTAINUJ 80 σα θα 5]. ρ 0 ἸΒαθαθηθας, 'puaoysug "UuersrIy το αθ ΠΟ ΘῈ Τ 'SLYSJON V "0UQUE [UR UIG ζῶ Β Q δῷ Ye e 1 Q 3 o > oe ζΩ Do > Ar ζρ | 28 en o Oo Θ o D OD: τῷ D Ne) ø OS Ne) | +|+|+] 580—709 | Fl J-il- 3 ae ELSE —————Z— ἘΠῚ +|+1.-|--|.. PR EN 1+|+1-.. .{||- (υ. 4 πι.-. ἣν tibiale Esp. lezia B. τ så 0 limitata Scop.... Ὁ obscurata Schøyen) bophora Curt. = Far) å Ξι Ξῇ Ὁ & --ὡ ζῶ Θ ap Å % ? | 15 | 15 ee τῷ τὸ 10 10 Pyle t op Stph. ὝΨΗΝ Φὸ δὲ ὦ ἢ gel |& 19 PSBLR ἴῷ Θ ἢ Ως ς ὦ τῇ [9 1} Me SHHQ P&5DP ἸῺ 20 'ῷ τὸ τῷ τῷὸ 10 10 1+ 14 Vries per sy +++ + :++ ἘΠΕ + ΕΞ ἔβγα, αἴ τε ΤΕΣ μεῖς χα τς Οταν ++ ΤῈ ΠΕ" +++ ΣΕ Fe lige +++ ++ pvr EA or > +++ nr. ++++ + :++ Å Dat bit TG. $A en τ ΕἸ id) καὶ Χ ΑΝΣ å sHgs Åja τ 83 sa s385. 28 W. M. SCHØYEN. å ) El 3 å 3 - æ m| 2 3 | | å 8] Asa 12. [8 4 JHEPEEE AGP PEER ee «løse ὃ) 9] dela 8] ΕΠ] 5] δ] 5) 9] ,Ξ) ὦ ὦ al de aa 9] 8 ε] δ᾽ ὦ såle Å å | Sjel ek slaree 2 SITI vel 16] ap nm dæ as a|KH|als|lalsl|nla| κι] ΕἸ| mn 529. Ο. variata Schiff. | | (cum v. obeliscata | | ἘΠ rur +|+1+1+1. 1+HJ..JH]+H]--Jo kJ Hoof fo] 580700 530. C. cognata Thbg.... |+1+1|.-|+H--Jo-Jooferfe roe -Ἐ| Ὁ} 00]-Ὲ-Ὲ-Ὲ|..-Ὁ 59017 591. Οἱ juniperata L. .... Jail + eee] DON 532. OC. siterata Hufn.... |+|+|+/+1-.1+1. 1+H1.-Jo.Joef ole Haifa] 580380 533. Οὐ miata L. «..osovr Joa 4 | HH HH HH Joe HL Hoo] 580688 534. UC. tæmiata Stph..... 1..{-Ὲ -Ἐ]-Ὲ}-..1...}..]-Ὲ-Ὲ}]...-Ὲ}..]1-Ὲ]Π-Ὲ-Ὲ-Ὲ}...]..} 580000 535. UC. truncata Hufn. .. |+1|+|+|+1+|+1+1+1--1a| HH | ++ +++] 58088=" 536. UC. immanata Hw.... |41+1+1+1--1-2|o [Hoa Jo 2 {||} 44 H+] 580380 587. UC. firmata Hb..:.... HL eee alen let Gr EE øde Cserdria 7 ;.:.4- NO ad 271.}. ] ΘΟ 539. C. mumitata ἨΌ. .... |..| +++] .[-π|-Ὲ1-Ὲ-0]..{-ἰῊ}}.01-ΟοὈΠ-ῸῈῈὉ-Ὲ}-Ἐ-Ὲὶ 580709 540. UC. olwata Bkh...... ER ΔΊΣ ΕΞ ee BAL (ὐ vridarsa Τ᾿ mH |+]1+1+ .1-Ἐ1-|]..1-Ὲ}]...}1-Έ]-Ὲ-Ὲ]..}...}...} 580—640 542. C. twbata Hb. (v. å Å arebiea Schøyen): Lu EEE D4S..C. frigidarta Ga... Asle ok de be ΞΕ 544. C. didymata L.... . |+ sl FEL reel ee Hi +1..1..| 280—680 4 545. Οὐ, cambrica Curt.... 1..|+1+|+1+1..J..| +12 o H+ +++] 580080 546. UC. vespertaria Bkh.. |..|+|+|+1..1+1. αὐ lell. Li ΘΒ 547. C.incwrsata Hb. (cum | | v. monticolaria H.S.) |..1+/+1+1..1+].oJo offer eo || +++] 580 0 548. CO fuchata fu... 33 ++ 4 JH 9 || | || || +++ ++] ὅ80. 10. 549, C. montanata Bkh. | (cum v. iappomca Å Sør aa ET re + | ee He [HH ++ | +] 580700 550. OC. quadrifasciaria CI. ἘΠ på od ΜΞ. ΠΣ] ie 551. OC. ferrugata ΟἹ. .... {-ΈΕ1-0-Ἐ{-Ὀ|- 1-Ε[...[-1...1...:. {τ}. Ὁ{-Ἐ|-Ὸ-Ἐ|- ΕΓ 580300 σοῦ. C-umdentaria Hw:..-|. {ΞΕ} τ ΞΕ}. ΞΕ] ΠΞΠ ΠῚ Π ΠΞ 580 38'---ἰ på3. 0. suffumata Hb. 2.2 A+ Hud» ee ne H+ |+ [++] 590 DD 554. 0. pomoeriaria Ev. ..]..1-Ὁ 1 - 8] Ὡρῶν before fee τ ΠΕ 555. OC. designata Rott... ΗΝ. sf. 9 {00{-||-Η||-Η 58047000 Don. τ -abrasariæ ἀν τς ΤΠ πῶ ud ee ee {π|Ά ΟΘΠΒῚ Bor. 0. 7 ΕΞ 17. . PR FL ee ον τς 558. ΟἹ dilutata Schiff... |..|+1+1+|+1--JooJoofo of fe HH HH] 00 Do 999: C.-polata Hb: «τ τς: EN EO rab 560. 0. cineraria Schøyen |..1..|..1:.1.. {0 0100}... {ων} {Ἐπ OE, 561. U. cæsiata Lang .... |..|+|+|+1+1+1+1+|- Joe HH ἘΠΈῈ]-Ἐ-| Ἡ| 58088 τα 562. .C. flavicinctata Hb.. NO ed ee ΟΩΡΘΟΣ 563. C. nobiliaria H. S... AVR DR ON ON EN ΞῈ} 0 |π| ΠΣ 564. OC. cucullata Hufu... ΞΕ sale Πα Ἰ dl. Lite je BØD 0. Yaliata Hb:.. 35 ΠΕ, 566. Ὁ. sociata Bkh...... J+|+]|+1+1. relesfer HH H+ +++] 590500 507. 0. unangulata ἘΠ ΠΕ I 600 Ὁ 568. Ὁ albieillata Ἐ .... 19414141. Lil] ee 29} 569. Ὁ; lugubrata Stgr... EN 3" +|+|+| 590 50 570. C. hastata L. (cum JER - v. hastulata Hb.) ... dø HH eee H+ +++] 58088 DO sta apr pH |+H|+Hfo feel, .1..{-||-Ὲ-Ὲ]..]...} 59000 572. ὦ. hmetuata ἘΠ; τς; 114] ODD dd ed GE Ὁ he 573. OC, pupillata Thbg... +Hfoeferfrstasbosleebeoboofesbesfe ster || NORGES LEPIDOPTERA. 29 El |% GE 1 . 1: ὦ] 18 sl ål (23 183 E ῷ Δ) 10 δῦ τῷ αἰ ΤῈ Ἑ δὶ ἘΞ os å ῷ Breddegrader. BEEF EP HERE EEE EE AE | Al 9 al ol Al al g| Hleo|al 2 alg|al å EET le ed 2 5) 8] δ] ED EEG EEE EEE SEERE EE EK Ὁ) «| [7] Μ4] 323] |A| ΖΞ ὅ) υἱ “πὶ οβ] οὐ] κι) ΖΦ} Ει|- DI Ὁ. affinitata Stph... |. .-π|..[-0Ο]. +Hluel..fr | HH. | +++] 580—700 IE Ε alehemillata L.... [|| |-- +++ ++] ++] +++ ++ 580—69034 på Oihydrata Tr. ..... .1π|. |+1- Ως: Er ER 590 55'—60050' ne . minorata Tr. .... ΠΕΡ EEE de || 08032 Ξ ΟΕ, " | adæquata Bkh. .. |+|+|+|+1. το] ..} 7 ώ}.012.|-ῸῈ}...{-|Η|ΜΊ}ξ] ++] 590—700 ἢ Ὁ. | albulata Schiff. .. .--Κ-|-: -ἘΠ-ΕΠΞ- ΠἐΠΞΕ]-Ε]-Ξ- Π-Ξ- 1+ ++ +|+|+1+|+| 580—70040' JE 0. candidata Schiff.. |..|+|+1+| LET SH. ον 550—620 20’ | & ( u testaceata Don... |..|..1+1 1.. FA elina 4 Å .. 600 14’ 56 | blomeri Curt..... |..+1-. ad ae Το NE . .| 580—590 55' GC arofuseiata Tid I ΠΣ ΕΠ ΣΝ .7... 58038'—59055' Ciflavicata Thbg. .. |..1-Ὲ}..]..]..]. Ὃ]..]..[-Ὲ].-..-Ὲ]..-Ὁ.-..1...1. 58088'—64012" τ ἀν παῖ. aa LL ie] 58088 62930 8 αὶ bilineata L lad +|+/+1|..|+ +1+1+1+|..|+H1..1+l-»e]ee| | 580—630 58" 680. sordidata F...... +11. bb. ob] H 1. 1+]--] +10 +++] 580 8/—700 840. autumnalis Strøm |+|+|+1+|+ +|..1..14 1. |+H|+14+1+1+1 | 58038'—69040' BNC Mliterata Don. .... |..|+1--|..|-.|. ΣΈ ΞΕ ΕΓ ΣΉ 01 590550—69088" NC. capitata H. S.. sek se (NN, EE EE AS ἀπ τ IC. silacenta Hb. (v. | (deflavata Stgr.) Kerr J+]+]1+1.. ΕΞ: 590 55΄.---Ο00 50’ ΝΞΕΕὈὈὈὙὌῸὄῸὄ Ὁ--.- |+/+1+1..|+1. 1..1+1+]..J..1..]+1--|+1--]-+1-+]580—64012" 9980. migrofasciaria ME | | | | | Göze | -|+|--1--1.-11..1+1--1.-1.-1-12-]o-+1- >|. | 58088 —63058" 40. rubidata F Ar ME SE ΡΞ Ξ PE 5 ΕΝ comitata L....... +|+ Ἢ ΓΒ .1-Ὸ1-π|. Ἵν 12}. | 589—61982" JO. tersata Hb....... IE EE ν᾿ slelJerfeel | 580388/—59057 Collix Gu. ΝΠ Ἐξ ἜἬΏςἊἌἀπαὸὸ-. -ς..|-]..]..]..]..]..|.|..1..]ς 67.01.0}... 58988’--- 599 58, upitheeia Curt. | | | | | | | ΝΞ ᾿᾿᾿Ὡἀ Thbg.. |..1+1+1../..|-.tsoloetfe sf. nd 590 55— 6004 20. Venosuta F....... Het de | ἘΠ ΜΝ 58032'—70918' “2. subnotata Hb.. ee ES ES Sale) e ὅ99:55' 7. pulcheilata Stph.. EEE ee Vare jane 1000 20" fy. limariata F...... oe eg ek dr Ven ERT. ὩΣ 1609 55/—6208! V. pusillata F. ..... +|+|+l+1+|+|+ refer] Hloefor|.. | 58052/—640 maria Göze .. |. 11 01411221 2]. [5.-.17..7....}..|-6]-}.....59956’--66950' |. togata Hb....... 14.2 4H].1+1+0,-JeeJerfoefeeJofer|er fora] 58038'— 60014 . debilata Hb..... pi HI+J. Joel efe HH ie 1e Jo] H+] |] 580—640 12" i ”eéelangulata L. .. |+|+1..1..1..]. po ere ee ne | D99—609 20: succenturiata L. . |+|+|+|+ ee 1 690—019304 subfulvata Hw... |..|+1..1..1. ΠΕ ΞΕ 5 998: 06208 nanata Hb. ..... ὙΠ Ξ eee est tl i | 58040, hyperboreata Stgr. |..|+1..|+ ee +|+1|..|+|+|+| 58982'—70925' | Pygmæata Hb.... |..|+1. Saku +1..1+| 609 14'— 700 subeiltata Gn. ... |..|+1. +14. sh.e]. || 58052/—59055" 3 | temuiata Hb..... ΕἸ NE: θη —67918! Å | plumbeolata Hw.. AG nd EE nt al EN EN EN ae I I NN ..| 580—660 50' | immundata Z.. AE en AE NE en 590 55' | satyrata Hb..... MD Ἐ|Ὲ Ὁ ἘΚ} Ἐ|Π|Ὁ|}} ΠΕ 580—700 | veratraria H. ee EE ae .| 690 80 W. M. SCHØYEN. . [No. å Bl | å d 3 $ τὴ Ξ å Å Q &n si ἘΣ D| å El .] ἃ 1 ae ike Ge 5 EEE EEE EE EE ee ee Eee S|alg se ἘΠ 52] dømes s|ol sad |A| Φ] ΘῚ nl ἢ] ol o|9|0|2| 2 al Aid] El å EEE De pf fø Ὧ] ἘΠΕΊ Εἢ ἘἸ 518 ὦ) Am κ6] (] 5 κι] 53] δὴ) οὐ] 2] οϑ᾽ οἱ (2 Εἰ) ἔπ 619. E. helveticaria B.... |..|+1+/+1+ ge δ ΠΣ: {.{]ΞῈ]-.4}...-Ὲ} ΟῚ 090: E. castigata Hb..... |..|+1+1+1..1. ea ad nn 621. E vulgata Hw...... ἐν 1-Ὲ-Ὁ 1]..].ὄ 0 PE KR ΞΡ“ 590 55'—6: 622. E. minutata Gn..... |-.|--|+1--1|-.1. -|]...}...{.0{...].....{...}...} 58060004 625. E. absinthitata Cl... |+|+1.-|..jo.]- I I ad nd de 624. E. pimpinellata Hb.. |..1|.-|-.|..1..|- AN Ὶ .1 6029 8' 625. Δ. conterminata Z... |..1+1. 1+1+1. πεν EE ἡ] ΟΝ 626. FE. τὺ ΕΠ ἐς ἘΞ. 1] |+ ἐν εν -Ὲ 1.0]... 60014236 62%, ΤΠ -ållenarta Ster: mo || ket ed ad ΟΣ 628! F. Πα λα Fer. 0. AN ξρ υς AE OE ΡΝ 8» 629. E. exiguata ἨΌ. .... |+1+1+1 .].. I tene « 630. F. lanceata Hb. .. . |..|+|+|+1 .]. 4}... 7: PE 631. E. sobrinata Hb. ... |.-|+|+|+|+1. .1...1-|Ὲ}...1-Ὲ} 0} | 09955386 632. E. pumilata Hb..... |+]|+1- |--|-. {Ἐν {00} νων} ςς 59060204 Pyralidina. Cledeobia Dup. PE | 633. UC. angustalis Schitf.. .1-||. .| ὅ89 3809 Aglossa Latr. | 634. A. pinguinalis L.... |+1+|+1+/+1+1..1+1+1- eo 2}. ἢ ἢ} ΕΞ Asopia Tr. 635. A. glaucinalis L. ... |-+|+1. ἧτὸ ΠῚ ΡΤ ΕΗ ἢ ὅ99 BS! 636. 4. farinalis L. ..... JER JER Has: 580 38'— Scoparia Hw. 637. 5. centuriella Schiff. |.-l..J..|estoolfoelovfosferfoefoele elfa HH H+] 66050 638. 5. ambigualis Tr. ... ]....-Ὁ.-Ὲ}...{-||-Ὲ}-0]..1Ὲ|-Ὲ-Ὲ]...{-Ὲ0}.1Ξ..].. oa] DO 639. Ὁ. selleri Wk. 1.0 53 ἘΠ SR RA ΡΑ Ξ 640.- 5. dubitalis Hb:i. 3 ΠΡ ds ἡ ΠΝ ΡΝ 641. S graeilalis Stt..... AN PN 0 642. S. sudetica Z........ I I I 311 643. S. murana Curt..... +|+loelHJaolaeleeles HI HIHI JH HH +++ 580—704 644. S. truncicolella Stt. .΄..1-Ἐ ...1.......}.9} 06]. 2|0 {00 {-Ὲ0 efer || eo] DODD 645. 5. cratægella Hb.... |--|+1- EKNE ΡΟ ἢ 580 —624 646. S. frequentella Stt... |+1+1. EE ὅπὸ ΠΤ 1-Ὲ1.0{-||. 580—63! Hercyna Tr. ᾿ 047. H. schrankiana Hoch. Ἔ73:} τ ΞΕ]: τι ++]. us 590 35! 648. H. phrygialis Hb. .. Ar PE πο ΤΑῚΣ Ἐν 9 {-Ὲ}..1.0}. ἘΠ OG Eurrhypara Hb. | | | 649. E. urticata L....... +|+]+1+[+|+1. [HI HI. sfo ofre oe ὙΌΣ ὙΡΎΨΟΥ ΓΗ δ NORGES LEPIDOPTERA. "al δι: FER bli Sr å] ἃ] ὃ] | åå gu lasa ae 234 E| Breddegrader. EEE EE EEE EE EE ΞΕ EE EE SEE Ὦ] “1 8) PEPE EE EE EEE alu SI ae 2| 2| ἘΠ] Ὁ] $|* EE EE BSS ἘΞ rå p| ΜΠ dg | > å å H+ an| 4 HMialals|ZS|In|ø|Z/ølnlZz|Z|H|a | — Botys Tr. | | . funebris Strøm .. |..1+|+|+|+1+|+1+|+1.-Jeofo | HH H+] 580—700 . hamalis Thbg.. VG AE eo J+Je-Joefr ΞΘ 99955'—600 15" ᾿ς porphyralis Sehift. ae ko ned md haa 51-- «| 22] [+14 |4+|+] 590—700 . aurata Scop. (cum aquilonalis 'Tgstr.) es kelvalt 1. 1 Ὲ}..[Ὲ|..]..]..[.0].- 590 55’ — 62990’ 0. B.purpuralis L. oa | ΜΠ ουἰγίπαϊ5 Hb.) ... |++1+|+/+1+1+1+|+-1--[41--1+]--1 +14 |+|--158028" — 6905" 0. B. sanguinalis L. . Å Ge] ford JO ΒΕ ΜῈ EE Se EEE 590 55' Å. B. cespitalis Schiff. . +|+|+|+|+/+|+|+1+1+|1+1- 1 H+1+]1+1- 14] 289—-640 12’ i. B. ephippialis Zett. . PIER. å m-l. +1..1+14-1..1 6207 —69010' Få septentrionalis Tgstr. JH]. γον Je 02242 00 TA 60050 — Pl ++]. |+]..]. [5 {{Ξ2]ΞΕ]ΞἘ]ΞΕΊ..... 11... D9055'—63053" ᾿. B. nebulalis Hb..... HL +00 rele Jolo H+ +1+1+0-| 590 55/—6905" ΝΕ NE sp [A+] 6208'"—70925" hyalinalis Hb ae en ee ae GA Ἐ]| ON EE PEN ME I Å fuscalis Schiff. +1+|/+1+1..I+1..1+1+1..[ «J-.1+1..[+1-.1--1..] 580—6405 sterrealis Tr... .. EIHI..|H H+. 1+]+1- Jaa ΕΠ | +++] 580—660 50’ Ὁ B. prunalis Schiff... |+ HA NG ++ ΗΝ πη ἈΚ πὲ] 50}. 580—610 30" ΝΎ ἸἸἸ Z.... 1;.1.--:..{-ὸ|1}..-|.1...1..]..}.....{.....0ἘΠῈ-ἘΔ 6205'—70025" Å B. elutalis Schift.... | +1+1. EN fø bl le ++|..160914'—61930' pandalis Hb. .... +|+|+|+1+1+][+1+1-.1+]-ofe foefo-foe| |a| 580—61030 erualis Scop. .... |..]+]--1--]-.|+]--|+1. ad oe ἢ .| 58038'— 59055" om uryereon Ld. τ αι L.. τ. ΠΣ FRE Δ] ΞΕ 1.2 D8938'—59055 7 Mr SEE ke ΠΕ Ἔκ Σ᾿ 1 ο]τκ)}ν 31-.}..}::}...]. 6599 55 1 . verticalis L Pau: gere: Hae al προ ti ole ser] 099 55— 06045 Å Nomophila Hb. | | | | PN moret Shi: ἔτι Ὁ 0. ΞΕ]- «[..π|.1}. .[...}..] .| 58952'—60014' | | Psamotis τ. P putreral Hb. .[1|. .| 59055! | Pionea Ga. | icalis L. HR +|+|+ .{π|-|..{-|]. .| 58032'—610930' | Orobena Gn. (0. ænealis Schiff... pF |. ΟἹ: Nå .1-Ὲ}- .{..1..} D9055'—64012" Ὁ. eztimalis Scop... |..[-:0}-Ὲ}-Ὲ Nå ἜΠ: dene ) Disenia Ga | Γ᾽. feticularis MR το GA ea Ge «ΞΕ 13ΕῚ}.}.ος HV. -ἸΕΕῚ: ..1 58038'—64012" W. Μ. SCHØYEN. 679. 680. 681. 682. 683. 684. 685. 686. 687. 688. 689. 690. 691. 692. 693. 694. 695. 696. 697. 698. 699. 700. 701. 702. 703. 101. 710. . 1). abietella ΖΚ. Hydrocampa Gun. H. stagnata Don.... H. nymphæata L.... Cataclysta Hb. UC. lemnata L. sere ee Crambus F. . cerusellus Schiff. . . hamellus Thbg. .. .-paseuellussEi:c4-:. τ Selvellus ἘΓῸ 1. «τ τς Lemeellus HDi, . heringiellus H. S. ), alienellus Zk..... C. biarmicus Tgstr. . pratellus L....... C. dumetellus Hb.... UC. hortuellus Hb. (cum v. cespitellus Hb.)... UC, truncatellus Zett.. . maculalis Zett.... . falsellus Schiff... Sonelus Bret τὸς Jmyellus: Bb. 5-5 . margaritellus Hb. . furcatellus Zett. . culmellus L. : inquinatellus Schiff. . contaminellus Hb. JAristellus Eb C. perlellus Scop. (cum v. warringto- NELUSBELNAKT es ΞΘ ΘΟ Q OSS SRABABGGER Diorycetria Z. Pempelia Hb. . P. semirubella Scop. 4 På JUSO Bul 25 AP. fæcélla Gr. 9. P. betulæ Goeze.... Asarta Ζ. A. æthiopella Dup... (var.: an n. sp.?) på Ea] = o Ἔ Ε å| å g| å g Å δ) [᾿Ξ 5 Å Øl. Så Ed =P ΕΞ Ssg 8) 5] ee me mes: Te da ὃ Ὁ 2 4| ε dra å ge SH Ὦ] 4] 8] Ὁ] 9] Φ] EI Sløæl ale ΕἼ 9. ἩΠ9 sIEIS 2 ἘΠ ἢ )) τ πὶ Κα ΡΔ] 63] 55) 2) "Ξ| 52] 2] σι (Ά] τ) 2 ἘΠ ΞΕ ΕἸ ἘΣ : EE Pee 2 Mee OM .|+ . “4... 9.[.}.. ΞΕ [ΞΕ] τ ἘΞ [ΞΕ ΞΕ ΞΕΙΞΞΙΞΕΙΞ ΞΕ ΕΞ ᾿Ξ ἘΠ ΞΕ ΞΕ ΙΕ ἘΠ NN ee -.- Å, ἘΣ par: ἣν H+ H ἐπ ἘΠ’ selt 17ΞΕ 1Ξ }ν ++ FI H+ FI se kuet Vet EE ΕΞ Ξ SE ΞΙΞ EN pt } sine PN od Ea PN ΞΙΞΕΙ ΕΣ ed ιν... ΠΒΒΡΝΗΒΕ ee τν He FR ad såle ἘΠ Σ ΣῚ ha τς +|+1. ὅτις ἘΝ | Nordland. | Tromsø. | Finmarken. Breddegrac FETE je .1 9. 58038'—2 .] 580 38'—60 .1 59055" ..| 58052" ..| 580—64094 . 1-2] 099068 HE ..7 5809— 580—689 i | 580—6305 .. 590 55/—6. .| 580—6204 590 58" -ἰ 001: 159055! 0 590 68/67 60050: 58038'—66 580—700 580—6803 61030—6! 60045" Ἐν v 580—660 5 6208 590 55'-6 580—700 610 89. 7 680--- 7004 599 55/—7 Smaalenene Buskerud. Bratsberg. Kristian. Jarlsberg og Laurvik. Hedemarken. Nedenæs. | Lister og Mandal. Stavanger. S. Bergenhus. NORGES LEPIDOPTERA. N. Bergenhus. i Akershus. | Gatastia HD. 0. marginea Schiff. (v. auriciliella Hb.) . & fyelois Z. M M. annulatella Zett. os eo am Vi gn Z. ennamomella Dup. å i orebrella Zk..... hestia Gn. ++ GR | Aphomia Hb. ΝΠ τα L..:..... ΞΕ ST ν᾿ økeTele Tortricina. Rh. 1 4 Kodin Hb. | ἘΞ Froel.. "OE å > +++ Se rop ..1 9903 '— .| 580 52'— BE | |. Ses Ξ) Breddegrader. er SV EY Ξ τ S| al g| 5] δ] Ἢ ᾿Ξ 5} ΒΞ] 2 å μή το KSSE ΕΞ AH Ζ1] 1 |ΕἸ| Κα +1l..|+1|+|+| 59055'—700 609 10' 61943' 660 50'— 590 55' 620 7'— 700 700 «1..| 599 55" . | 589 38'— .1 6099" .1 600 45’ .| 580 10'—60014' 589 50'—61930' 59955" .| 59055'—60045' 1590 55/— 69040' lua | 590 55" ..| 589 38' —60950' .| 59055'—64014' || 580 38/— 590 55'— 620? 709 68030" å) 84 W. M. SCHØYEN. Breddegra Jarlsberg og Laurvik. Lister og Mandal. N. Trondhjem. Nordland. N. Bergenhus. Tromsø. Smaalenene. Akershus. Hedemarken. Kristian Buskerud. Bratsberg. Nedenæs. Stavanger. S. Bergenhus. Re AE ΡῊ: Romsdal. S. Trondhjem. Finmarken. — 731. 732. 733. 734. 735. 736. 737. 738. 739. 740. 7A1. - 742. ..| 58952'-6 .|..| 58938! ..| 59055" e . .| 5299 55/10 . | 599 551 . 1 59055'—6 .1 60014' τι ..}...[...} Β0055 EG ἐν ++ 600 50’ --ἰ .]...]..}. 58038088 ..} 5890 38’ --ξα : 58038'— ( move File on, . roscidana Hb.... . lipstana Schiff... , sponsana F. ....- . rufana Schiff. ... . schalleriana L: .. . comparana Hb... . aspersana Hb.... . ferrugana Tr..... . forskåleana L.... . holmiana L...... . reticulata Strøm . ee ete Fr dl Tortrix Tr. 5 TL - pmeoeana Τρ τς TV. 744. T. podana Scop..... Fi El 745. T. cratægana Hb.... |..|-.|+ Ἢ εν}... [590 55’ PE 580—590 | -+- 746 Τ. æylosteana L..... ἣν 747. T. rosana ΤῊ ΠΟ. V+ 748. T. corylana F....... 749. ribeana Hb. (cum obscura Schøyen). |+ cerasana Hb..... |.. . heparana Hb..... lecheana L....... inopiana Hw..... |». . musculana Hb.... |+ . ministrana L. conmwayana F..... . berymanniana L.. . loeflingiana L.... . viridana- L......-. 760. T. forsterana F..... 761. T. viburmana F..... 762. T. paleana Hb. (v. icterana Froel.)..... på ἘΣ 7031. rustioana Pr: +s da EIT 764. T. reticulana Hb.... |..|. 765. T. grotiana F....... kjell vag 766. T. gnomana OC1...... ++ 767. T. rubicumdana H.S. |..|-. 768. T. cinerana Zett. ... 769. T. lapponana Tgstr. |.-|-.-|-. ae lese. Fat] sed blues 770. T. prodromana Hb.. |.-|.-|HeefeefeeforferfoeforforforfosferJor|er Hi τὶ Var ΡΟ ΧΡ ΕΓ τ κὸν ka δὰ ἡ ΜΉΤΕ i παν τς oe ar PE ἐνν ἧς Kar Ain erd ge Ed ΠΕΣ δ ΚΟ 750. 751. 752. 753. 754. 755. 756. 7157. 758. 759. pe sa Mp Vg ΚΑΥΥΤΙ +++: : ΚΒ ΚΘ ΜΘ ΒΘ ΜῈ ΜΒ ΜῈ ΚΘ ΚΘ ΜΘ ΒΒ ΜῈ +++! Ἐπ HH τὸ eee a å rake de te FEE At gel gg serken κ᾿ Pl å sere artige. TL Fe raden τ Κϑς τε πῆτε τρε Ξ snk on + ΒΕ +++ ++ ++ ae + ᾽ * 5 . . ΚΔ ῊΞ ΜΒ ΘῈ ΞΘ ΒΒ ΒΒ ΘῈ ΒΒ ΜῈ Ἡ ΒΡ ΜῈ Ὁ ΒΒ ΒΩ ΕἘ: ἘΕΈΈΕΌῸΠΈΌ: +++ +++ +rttt+tti i πιὶ det AE yard å ME τ ες Ἐ Sciaphila Tr. 1. 5. osseana Scop..... + 772. S. argentana C1..... +14 773. S. penziana Hb. .... |+|+ 774. S. wahlbomiana L... I+|+ EE : ++ | ] ---. Hb. E. congelatella Cl. Ι | n , Oi hamana L... . Ὁ σοέσαπα L. ...... ᾿ eruentana Froel.. QC rutilana Hb...... ambiguella Hb.. 0. aurofaseiana Mn. 20. IC. (Cochylis Tr. ol 6] vulneratana Zett. hartmanniana OC1. badiana Hb...... 1 deutschiana Zett. (0. kindermanniana τος I ! d Ἧ ᾽ ἢ ἢ 40. richtertana F. R εὐ, ciliella Hb. ...... 90. ambiguana Froel. 4900. dubitana EG. στ Retinia Gun. ᾿ς duplana ἘΠῚ τ ον. posticana Zett. . DÅ. pinivorana Z.. . turionana Hb.... ) IR. buoliana Schiff; τῇ Viv. resinella L....... Penthina Tr. 0. schreberiana L.... pr. Satcella L:...... «|» Scriptana Hb..... ας capreana Hb.. . corticana Hb..... . betulætana Hw.. » Sororculana Zett. . sauctana Hb..... + variegana ἨΌ. ... + prumana Hb..... | ochroleucana Hb.. | dimidiana Sodot. | noricana H. S.... | turfosana H. 8... | arbutella L. ᾿ Å IEEE ET jer Smaalenene. ++: +++ +++ ++) rar, ++: +++ ++ + Akershus. er Me rer : ἘΈΈΕΤΈ: τι Ὁ ἐς ++ p++4 4 NORGES LEPIDOPTERA. mv Oo AY Hedemarken. aan Mr Kristian. το Ea» Buskerud. ++: + Bratsberg. = > - 5 æ - 80 ο 80} å H| 2 ΘΙ 5 αὶ ὦ rd | 9 glo ΕΠ Preusørn ie 2 SG Το πε [2] 3 Ξ då -Ξ ἘΣ = 1 å ap! ὦ o| | 2 g| 80 pa Ξ ft o| £| 2 ἃ] 808 “|| DIG N. Bergenhus. . . , . , . 5 * * * . . 5 . ᾿ * , . Η 8 oe i Fl å Å| Breddegrader. Als SVTS) [ἢ Θ᾽] ΘΠ] S| Ål δ] Ἢ ol 5] 6] S| al & alrlalP| 2 8 E|FIELS] 8] å ør ΕἾ | ΡΞ] οὐ] “π] ale |n ke * . . . . . * . ἐρυμνὰ SØ EG TR || EE ENE ME STE στον * . . . - * . . * . . .-Ὲ|-ὉὉ + .| 59955" δον ste eng dat .| 590 55'—60950' 590 55'—60050' 59. ὅδ’ 590 —6009 45’ 599 55! 590 55 — 709 629 18' 629 18'—719 589—6009 33' 590 55' 620 5'— 709 14' —64912' 590 55'—60050' 1590 55' 609 14'—62938' 580—700 590 55'— 700 590 55' —62020' 600 12' 600 14’ | 590 55/—620 "1590 55! — 600 14* 58' 38' —600 50' 5609 8'—59055' 590 55'—6992' 6209 6’ -- 700 580—6197' 580—709 580 88'—70020' 610 45'—7006 42’ 580—630 25". 590—620 7 590 55' 6009 14'—709 18" 590 55' —600 45". 610 43'—700 590 12'—61030' 629 18’ 690 —690 40’ 590 58' —700 580—700 580—670 W. M. SCHØYEN. ae [ pa ) 2 οἷς ἐ ἃ ; [53 pe a| 2 å Ξ φΦ - -- 5 [-} φ å Eu ea ae ka å 3) å) >readege SE EEE 8) 8) 8) 9] EE EEE ETE ὁ Ἢ FEE Eee EEE EEE πὶ EE g| pla alal gale el ΒΕ] Ω ΒΞ] ΕΠ] ΕἸ] ål 8) ἢ St ΦΙ Π ἘΠ ere 2-8 ΕΞ SANE alm Mdiaålalsø ΕΞ| ὕ)] οἱ] ψφι] elns za Ε:| 817. ? P. rufana Scop.... Ped asker ae ἘΞ ΤΣ dt at ot ΗΣ 818. P. striana Schiff. :.- LHL JG EE 5 - ΡΞ 819. P. branderiana 1: 1 22 1Ξ ΕἸ 01. 1:5. || ἘΠ ἘΠ ΠΡ ΠΡ ΕΞ 820. P. metallictana Hb... |..[-Ἐ]-6--...-Ε}. «10 {0 {|{ {0 HH HH ++] 59050 821. P. nebulosana Zett... 1..[-.}...}..}0 Ὁ] κ Ὁ} 2 {πὰ }ν 0 {05}. [H+] OM 822. P. sudetana Standf.. 1]..1..}..]. 7 ..|2].. feteste {2.{.0{-π ἘΠΕ Ε]} OE 823. P. palustrana ΖΞ ΞΕ τ ΤῸ} νι ν } ἀν .{-Ὲ} ἡν Ἐπ ἩΓΕ] ΞΕ. ΡΌΘ ΒΕ 9940P séhøeferana HS JER: EO NR ΠΕ ed bas 610 50'— 825. P: schulziana F..... |.:|--|+1+1|+1. +- |a| 90909] DET 826.:P. okvana Tr.:...:. +]1+1+1.21. GJ] JH ΙΒ 82%. P areella OL. 2:55 +|--[+]1+1..1. TS ΕΠ 828. P. rivulana Scop.... 1... [-Ἐ.-Ὲ-Ὲ}-....0... JH. .|.ὩἸ{ΠῈ{ HH 101] DENS 829, P: οὐ ον Hb.| DO 848. G. solandriana L. it 4 (cum τ. sinuana Hb. Å & trapezana F.) Lo. 1. HI+IH1- HNHV NN +|+1.-| 58038: | 849. -G: bilunana Hw.2 ++ JH Fe ee [Ἀν Jarle Je Me 850. G. tetraquetrana Hw. |..|+1+1+|+1|--1+1--1. 14404 | 8 851. G.immundana F. R. |+1/+|+|+|+1--1+1.. ΜΝ. 852. G. crenama Hb...... [ΕΒ ΞΕΊΞΕ] 2}. 1]} ΤῊ ΣῊΝ εν}. DOG 858. G. simtlana Hb..... «0 {-Ὲ}-Ὲ -Ὁ.Κ-Ὁ}...]...} AK, fer lå ut 695. 854, ει bisadona Wii. 1: JIN JA AN et Å 4 |. fire OM 855. G. incarnatana Hb.. 1...1:}}. {{Ξ3Ξ| εν 27. Ὁ. ἢ. π| ||}: ἐν νος DOE 856. G. tripunctana F.... ]...1-ΕῈὁ-Ὲ-Ὲ]..}..}.{{π||-Η}-Ε-Ὲ|..πῈ]: ++] 989628 857. G. cynosbana F..... 3: ἘΠῚ ΟΣ} 3 ἢν Ὁ ΣΙ ΗΕ ΤΙ ΤΣ ..] 58058 τα GÅ TN ad - Ξ ae Å ἐν då PN Kr pe in" NORGES LEPIDOPTERA. 37 Jarlsberg og Laurvik. Bergenhus. Lister og Mandal. Smaalenene. Akershus. Hedemarken Kristian. Buskerud. Bratsberg. Nedenæs. Stavanger. S. . ἘΠ ΕΞ, - ΒΕ] Å Ξ ΠΥ O δι = 3] ἜΡ dl n øl aS 5| Breddegrader. DAT Gal | &n| S| a| 2| E| ἘΠ᾿ Å a191 5| 9] 8| ὦ] ὦ NE ἘΞ ΘΠ ΓΘ Ρ)] 5] ΕΠ] 5] 5,5 ΕΞ ΒΝ ΕΞ ,O| A|-3 Zlalslaa ΕΠ ΕΜ] pjlugiana Hw.. ὦ οἱ πτίηηα Ζ......, . sublimana Η. S.. brunmichiana S. V. menella L....... pupillana C1..... qspidiseana Hb.. ricana Hb... brosana Dup. oseticolana Z.... mebrana Tr. ... ccedana S. S... G. strobilella L. .... G. corollana Hb..... r. cosmophorana Tr. contferana Rtz... 0 :beriana Schitt. compositella F. tuplicana Zett.. å erlepidana Hw.. rain . : * * * υ * * * * * « 5 5 ΞΕ Fi +++ F+ttrttttrtitttttti i + i +: it] VEETEREN «ken. i +++ ++ ++: + ΒΒ τος - 3 ᾿ ocellana S. V.... ΕΝ ᾿ς ΕΣ ΣΤΥ τὰ es Ta den Se ..| 599955" .1 609 50' ..1 6207 —690 .| 59055'—64912" .159055"> 590 55" 580 55' —700 580—640 12' ...|59055' —619 50" ..| 59055' —62045' 21..1 59055" ..| 59055'—67018' 580 52' —630 53" .| 590 55'—60050" 590 30'—590 55' 590 55'—700 590 55'—62020' 590 55'—60050' 590 20'—709 590 30'—59955' 580 —600 50' 610 50' — 709 TETTE 1. 2f.Jil]..] 63025" "| 59055" —60045* | 590 55’ 5 590 55'—600 14' 590 55! 550 32! —709 590 55'—6298' 16298! .1 59907 589 98’ 1590 55'—61915' | 580—670 6' 59055" . 1 580—690 40’ +| 620 7'—69940' | 600 50' 580— 700 590 55'—60950' +| 60950' —709 42’ ΓΕ | + dt Ἢ: ΜΝ dele 3 ἘΠ H+ TG TRES PTE —61930' å JJ lg 38 W. M. SCHØYEN. Ξ - TET ΠῚ τς ; ει. gd Je Le å øde | 13 | Be sele ala å EE 24 | | 3 Breddegeaf Ξ.Ξ|Ξ ΞΕ 5. 5 ὃ 5) ὃ ἢ mes åa st sl re ENE ἢ Sleldl|a Å | Å 4 ol ΡΟ] .Ξ] 2| ὦ Eee 3. 2 Ξ| EE EE GE GI Ἐξ Ξ ΣΤ ΒΞΔ 3 ὁ ὦ κι ὁ ὦ κ EEE 900. S. gylienhalt na å Thbg. |..|+1+|+|-eJoofoeforfosforleofe Ho HH ++] 590 580 DL IS orueciana 1... .1-ΕῈΕ}.-..1-Ὲ}-...}...{-Π-Ὲ-Ὸ...}-.|-..}...].Ψ .].9»..]..} ὅ80.- ΘΙ] 902. S. trimaculana Don. J+]1+1]-.0. Mee «|. .|..| 99055'—6 Phoxopteryx Tr. 0: Plenna Fi: ες JH+]|+1+1. «|+ +|---] 999 55/—6 904. P. biareuana Stph. | (cum v. suburcuana i DANE DE: +]1+]1+|+1- ἘΣ ΒΕ ΟΣ apr ......] BS - 905. P. diminutana ἘΠ. . |..|+1 -1+1-.1. τ. τ JH. EE ὅ9 50 * 906. P. uncana Hb.2. ΤῸ: ee ben ad na LEN ΕΙΣ Pl ΤΡ be) EM ΤΥΙ ..[..[-0Ὲὶ 6091 907. P. unguicella L. ;... |-.| HH] H]|H1+1-afoafo af HIL. | H| ++] 589 Satt 908. PP. steulamaæ Mb. Ὁ DIE VAERE de ἘΝ 909. P. hiuidana ἘΝ τς «τς. .1-|}-Ὲ-||.....{-|0||...{-|Η}1......}...{-||.Ξ πα 910. P. myrtillana Tr.... ..{-||-Ὲ}...{-|);..{..{-Ὲ}...1-Ὲ}...{-Ὲ}0 {-ΈἘ{ΓἘ}-Ὲ-η 58070008 Rhopobota Ld. | 911. R. nævana Hb...... ee 2 GREER 600 16 Dichrorampha Gu. εἢ 912. D. petiverella L..:.. gje use BE 507 ὅσ 913. D. alpimana Tr. .... |--1+1-.1.. Norse 59 | 914. D. simplictana Hw.. |..|..!..|+ er ΠΉ ΓΕ [δς 0 θΝ 915. D. plumbagana Tr... |..|+1--|--|- reesfesferfeeferferfes|er|er ||] B90 20 916. D: aominaiano 2: Sel-Made keel Her -5]:1|6 0} 71.]:. 29888 | 917. D. plumbana Scop-J1-s FE dr κα ἘΠῚ τς 580 —690. ΕΣ Ἢ Tineina. | Choreutis Hb. | Å | 918. C. cardui Strøm... MG KA ME Fe på ret - | 919. U. myllerana F. .... |..|+ H+ 1. .|+1. +l..|+1. .] 980 88— Simæthis Leach. GE | ΠΡΟΣ nenordna Bb Givbk eee Eee ee οι τ: 67 . TTS vpariona εν +/+|+1..1+l--|-.]- ἐκ borg JE 5 922. 5.-drand- Hbi.. 1.23. SH iglete aa ae πο ἢ: NAG eller 0 923. S. oxyacanthella L. . |..1+1+|+1+1--|+|+ JH les] +|+1+158 i Talæporia Hb. | 2 EI 924. T, borealis Wk...... a|tH|. ++ ΤΈΜΩΒΕ 59055 | ηὸπ TD vp Ν ᾿ 925. IT. pseudobombycetla KE 590560 Solenobia Z. | 926, 5. cembrella 1 u.å; Ea ES tege eeo ΕΞ EE ΩΣ .1..{-||...}-| 9000 MA po JE NORGES LEPIDOPTERÅ. 39 "4 I Ξ 5 ὙΠ ἶ ϊ Ξ = å| 2 Ξ Ξ BD 5] Ὁ KD * gl ἘΠ [5᾽. | LEE Å| Breddegrader. gj 5) αὶ slslslålg 9] ae ae Gå ἢ) αὶ SS AE PSI 2] 64] al El Ξ] 5] Ὁ] δ᾽) 5) 3] ὦ] ἃ EE ὃ Ὁ, 5] Ὁ] Ὁ ὃ EE 5) “πὶ Ε| ἢ Ε 5. Ὁ 5.5 ἘΠ ΣΙ ΒΒ ΞΘ Ε 5,8 Ε ὥ] 4|1||Μ4] ὦ] (] ΚΞ} 5] δ) αἱ] 52] as Zee — : ΞΞ--- Ι — ΙΞ Lypusa Z | ἐἢ 2 L. maurella F. ..... mal+].-J.-J+]- ..]...]...]..{-Ὲ}...]...{-0ὸὶ 10 59055" — 700 2 D. Ο ΠΉΜΜΗΜΣ | EN ΣΝ EN λος ἈΝ .| 59055'—62020' - Scardia Tr. νὴ F.......... ee ER ΜῈ ἘΝ ΞΕ δὲ Ὁ ΤῸ ΚΒ τ εν τ τ π ν τὸ VGS. tesulatelle 2... m.|+]+1+1- .1-ΈῈΈἘΠ...1...{.}..|-Ὲ}-Ὲ}...{-ι1-| 580—690 5" Blabophanes Z. 18. ferruginella Hb... 20 .| 62026" 4B. rusticella Hb. (cum v. spilotella Tgstr.).. |..|+|+1|+1- εν {00.0{-Ὲ}..1-Ὲ-Ὲ Ἐ]-Ἐ-Ὲ-Ὲ 59055'—70942" Tinea Ζ. | sr fulvimitrella Sod. |..|..|+|+1|--|..]-.| H+ oil oe|o (H+ oe | +++] 580—700 IT. tapezella L....... SEE. ge EL heated] |] 580700 velg F......... Ess SS ΕΠ ΠΕ ἜΤ 45000500: soriscella Curt.... |.<1+1.-|+1--|-s]-ef oe] SEE er 61030 ΝΜ ͵᾿ἸἸὑπἰςς--- ἘΠ...|..}}:-.|1.}.2..}..}...}..1}.....]-.1...}......1:}} 09055/—69084 ον BL. picarella Cl...... Se MER REE FAE DE VE Ne Ν DL. granella L....... +++ 1+l.2]Hefoefoafe Joe afoefe feel. af 3.-Ὁ 589 52/—700 OT. eloacella Hw..... Ἔ]-Ε]- ΞΕ]. 1... ἐ]...7-ΕἸ-..7..]. H+ ++ +11] 580—690 40" Pignicomella H. 8. l.-|+|--b-boolostesfosjer. PE ΚΠ ΒΡΗ͂ ἢ 590 55' Lmisella Z........ +|+i+l.ojoafoutroforfoafe-prel Flosfaor Heel. | D9955'—66950 . fuscipunctella Hw. Ἔ-Ὲ-Ὲ].-.]. af Oo 9 FM 59055'—62018' !. pellionella L. .... +|+|+|+|+1|+ +|+l..|..|+H]+1+1..1+1..| 58"—69040' dapella Hb....... EE : 1} αι FREE »+1..159055'—60014' | ylloporia Hein. JP. bistrigella Hum. . ineola H. S. ᾿ biselliella Hum... |yrmecozela Z. [. ochraceella Tgstr. mpronia Stph. | standfussiella Z.. | luzella Hb....... | prælatella Schiff rubiella Bjerk.... ++ 6207—700 14’ .1 580 52'—60014' .1009 45’ "609 14’-- —69015", 609 50' 580 52'—59055' 669 50’ 6029 18’ ---709 580—6909 8 40 . SCHØYEN. —— Smaalenene. Akershus. Hedemarken. Kristian. Busxserud. Bratsberg. Jarlsberg og Laurvik. Lister og Mandal. Nedenæs. Stavanger. N. Bergenhus. S. Trondhjem. N. Trondhjem. Nordland. S. Bergenhus. Tromso. Romsdal. 976. 977. 978. 979. 980. Swammerdamia Hb. 981. δ. griseocapitella ὅτι. |.. 982. 5. conspersella Tgstr.: |--|. ΜΗ ΗΝ Fe padellus Jå red H. cagnagellus Hb... H. e«vonymellus L. .. Incurvaria Hw. . muscalella F . trigonella L . vetulella Zett . schönherrella Zett. . capitella ΟἹ - oehlmanniella Tr.. Srupella Sebift..-. .. Nemophora Hb. . N.swammerdamella L. . panzerella Hb.... 7. schwarziella Z.... 1. pilulella Hb. -..- pelella. Fi 5.3 7. metaxella Hb.... Adela Latr. Vsfibulella Eik. . rufimitrella Scop. . esmarkella Wk... . degeerella L . croesellu Scop...-. . viridella Scop.... Å. cuprella Thbg.... Teichobia H. S. LEM FÅ verhuellella Str Aerolepia Curt. . Å. cariosella Tr Hyponomeuta Z. H. stannellus Thbg.. H. vigintipunctatus Prays Hb. 983. P. fraxinellus Bjerk. OE Ἐπὶ ΤῸ: HFHtt+ tt iT ++ Mi +++ ++ HS; Als ..1 630 53/-6 .| 580526! 1700 Å - * 5 * * * * * * . one || . ᾽ * . 5 . . . * * . * . . . - * . , ᾿ . ᾽ * * * ᾽ * * 1.0. Je] ser) |] 60080 ge 620 7081 610 30/— 600 18:24 590 550 ÆTT - - ed τ ψ' Ἦσο, " tk ἴ - Zelleria Stt. 2 EE Stt. | ὋΥ resthia Hb. På ephippella F. Å. mitidella F...... (. rufella Tgstr... . conjugella Z. ... : retimella Z...... abdominalis Z... decimella Stt.... k EN. CO. ΓΛ ΓΟ BRP KR ab ὦ kap ba DDE ) Å pygmæella Hb.. NA. goedartella L. ) 4. brockeella Hb.. HÅ. arceuthina Z.. Å. præcocella Z.. Å. aurulentella Stt. ΠῚ Z. ῥ᾽ gysseleniella Dup. . farinatella Dup. cnerostoma å. ). pimiariella Z.... | og Schrk. ).”. porrectella L.. . haasi Str. ..... >. eruciferarum AP ᾿ς ammulatella Curt. - senilella Zett.. (rostoma Latr. | øtella L.-...... sequella C1...... | radiatella Don.. parenthesella “οἰ οἷο : ἜἘῚ ++++++! ; ΤΙ ; : +++ Ὁ + + + + t ++ F % SL. SEMEN SPE Pre. NORGES LEPIDOPTERÅ. < ΕΠ [ὦ Ξ Θ Φῷ da . ö Ξ ἘΠῚ [5 Ξ S| ἵν ape = KE Bl] -} Ὁ] 2 do] 4 ὃ] &| Å 5 5 ὥ Ξ = o| A| 21 O en Å al ἃ] 3.3] | 2 3] 5] 4] E]| πὶ Ὦ}] DI | 4 Ὁ] n| D| QD > Do GI 01 91.21 ὦ] g|-| Ol Ἐ} FA Slam Φ] Ἤ] sjal 21 01.21 δ] . Ὁ} 441 ξπ| μ4] 23] 6] εΞ| ΚΖ] "Ξ| 0}] τὰ .1-Ὲ .{-Π]. +|+1. ..ῈὉ å d| g EE | p— rsj "> d al .{:Ξ] (5 τὶ Φ ὩΠ τξὸ 9} DVP Sr fel 1) fv) εἰ 4 da ἔν Η» Ἐ|τ5] 5] 9] Φ]) al & o| Ὡ] || Ἀ| 55] 4 Ξ MI ΞΙΕ ΕΓ al 5 | OD 1 6] 21.9 1] ΩΨ] σ)] κι} “3] Ε-:] [5 ἘΣ ΑἸ ΓΞ τ τ 00 - «7599 55" .+| 58038! ον} 58038'—6902" ..| 59055'—67018' ..| 590 55'—60050' ὡς 59955" 15 5898! .1 59055'—620 18’ ΤΕ 59055" ..| 590 55'—630 25' .| 60050'—64026' . | 590 55'— 41 >reddegrader. .| 600 50' —630 53' 580—690 40' 580—620 8' 629 18'—709 620 33' 6209 8' 589—619 5' 580 50'—700 599—700 589—6809 57’ 580—620 26' 590 55" 1.1600 50" 1590 55" 162083'— 67018' .1 599 55" .| 590 55' 590 55' +-| 59055" .1 620 7'—62018' — 1700 42" 63053" — 1709 580 590 55' —590 55" 6 42 Jarlsberg og Laurvik. Lister og Mandal. N. Bergenhus. Romsdal. S. Trondhjem. N. Trondhjem. Nordland. S. Bergenhus. Tromsø. Smaalenene. Akershus. Hedemarken. Kristian. Buskerud. Bratsberg. Stavanger. Finmarken. Breddegra Dasystoma Curt. 1018. D. salicella Hb: ... Chimabacche Z. 1019. Οἱ phryganella Hb. Semioscopis Hb. 1020. S. strigulana F. ... 1021. δ. avellanella Hb... Epigraphia Stph. 1022. EF. steimkellneriana Schiff. Psecadia Hb. 1023. P. pusiella Roem. . 1024: }Ὁ funerella Ἐπ... Exæretia Stt. 1025. Fi. allisella Stt..... Depressaria Hw. 1026. D. flavella Hb....:. 1027. D. arenella Schiff... 1028. D. propinquella Tr. 1029. D. cimiflonella Z. .. 1030. D. ocellana F...... 1031. D. hturella Hb.:... 1032. D. applåna F...... 1033. D. cihella Stt...... 1034. D. capreolella Z.... 1035. D. angelicella Hb... 1036. D. hepatariella Z... 1037. D. depressella Hb. . 1038. 7). pimpmellæ Z.... 1039. D. badiella Hb..... 1040. D. herachiana De G. 1041. D. olerella Z...:.. 1042. D. chærophylli Z... Gelechia Z. 1043. G. rhombella Schiff. 1044. G. velocella Dup. .. 1045. G. brumnea n. sp... α΄. decolorella Z.... 1047. G. pehella Tr...-... G G 1046. 1048. 1049, .| 620 . .| 99050 .| 66950 59055/=—% .| 590 55--ἰ 2.1 59055! 0 | 660 50— 1 60050 11 58058! ..| 59012" .| 59055" Peke F+itr+tt+: 11: +ttt++t ..| 990500 11 59058" +++4: .| 62026" 159055" 1 59055" ον] 580—61 11..1 59055" 0 59055" .. 59055 ..|58038'- ..1 56052! 159055" 59055. 1.1 60950" AR på 610 15" 5806 ὅθ," | . ericetella Hb.... . infernalis H. S.. * i ø Π “4 " ὯΙ å i d | t ᾿ | ) I | 580 55'- 580 52'- ΕΒ... “οἡ | - er Å ἐς ] ær. ἐς 500 δ΄. 589 52 å” AT ὙΡΎΡ, ὑφ NORGES LEPIDOPTERA. 43 rå El 18 Ξ Θ : SL [Ἐ}ἐἔ ΡΣ ΓΩΠ 18] å å | ps) JE 1513} | [ἢ 2 EN Ὁ a Em Φ] å | å 3 Go søle Ssl Di es EEE ΕἸ 81 5] ER EE EEE ETE EE Ε EEE EE le EEE EE ETE EE EEE | gl ΦΙ[ 5.2} ὦ] sale 8] ΒΓ 63] Ξ| ΕΠ] ΕἸ] ἘΞ] 5] ἢ ΕΠ 5] Ὁ] ἘΠ Π ἘΠ 2 Ὁ} 5] 3| | 6] 1 «| Sl a| 4 Ὁ) « [πὶ ΜΑ| Ρ3] Δ] "5 21] "Ξ] 2] οἱ] “ι] 63] υἱ᾽ Ζι] “ι] ΕἸ| δι πὶ R 59055'—700 670 590—700 95’ 620 7'—700 590 55'—70018' 609 23'—700 580 —700 609 50' —700 609 14’ — 700 nede ρος . stanget Hering. 2 continuella Z. ΞΕ ον tarandella Wk.. |.. 2Å . virgella Thbg... |..|+ 7. perspersella We. |..1..1.. ffs Hw..... |..|+1.. τ, lugubrella FE. 38 . viduella F...... Är τς καὶ τῶν Sesorsena +++t+++: + TM 4 ῷ (de) G All ae pl FA peer το ον Br. hmia Hein. å B.mouffetella Schiff. |..1+1..1..1.. .| 590 55* | otropha Hein. 580—640 12' Fi + B. flavipalpella | | ΕΠ σ᾿ i B. obscurella Hein. søke. 9 B.cinerosella Fe ) B. umbrosella Z.. - Lita Tr. IL. diffluella Frey.. "1. atriplicella F. R. |..|+ HL. « moritzella Hb.:< |..|+ . roseella Zett. . ,. tricolorella Hw.. AL. maculiferella.... ΞΞ Ὁ}. albifrontella ἘΠῚ Ge OG ΕΣ . leucomelanella Ζ. |+|+14+1|+1.. . sestertiella H. S. -]..]. 11 59055' —61050' 1 670—690 { eee at are ret EG lt Ὑσ ἐν ΑἿδη [51.:..... Ὁ τῆσπταναπαριοι: +- GR ἘΠ: ++++tt: ++ and. slå AG i dt ...1 600 50' .| 590 55'—620 45' pode bh" +.1 620 .| 600 50’ 590 55! Ἢ. : ἘΞ ΟΣ .| 590 55’ .1 589—640 26’ .] 599 55' πε. τ E F Ξ Τ SÅ : ΜΡ ΠΝ 4- : EL RENE PEN EE TT TT BE SV ΑΔ GE PL Tr |Teleia Hein. OT. alburnella 7. ... Jet .| 59055' —60045" fugitivella Z. ... |..|+1..1.. τον Ξε + κι ..|59055'—6208' MU. mouffetella Zett. +1..1..|58052'—6718' . Notatella :Hb.... |.. Ea AE Se σ δὲ Σ1: refset + oe]. 59055'—66050' M. triparella Z..... on ER MEN ΞΕ ΚΕ ΜΠ 609 50" ΠΌΤ: :|. 4:3. μὴ 111:1.... 0] 0580 ar. dodecella L. FEN IRN EE EE sent |. 4] 590 55" curvaria H S. ὁ leucatella CL. ΕΠ ENN... 2] 59055" ER Hein. il. wilhella L. ..... NES RR NERSE ΒΕ ΚΗ ΒΥ ΕΒ 60050" | | W. M. SCHØYEN. Smaalenene. Akershus. Hedemarken. Poecilia Hein. 1085. P. mvea Hw..x ii. Nannodia Hein. 1086. N. stipella Hb. (cum v. næviferella Dup.). 1087. ΔΝ. hermannella F.. Ptocheuusa Hein. 1088. P. subocellea Stph.. Chelaria Hw. 1089. Οἱ hiibnerella Don.. Doryphora Hein. 1090. D. pulveratella H. S. Monochroa Hein. 1091. M. tenebrella Hb... Lamprotes Hein. 1092. L. micella Schiff. .. Anacampsis Curt. 1093. 4. hjulella 7... >: Tachyptilia Hein. 1094. T. populella C1..... Brachyerossata Hein. 1095. B. cwmerella C1..... Rhinosia Tr. 1096. R. ferrugella Schiff. Ypsolophus F. 1097. Y. fascrellus Hb:i... Sophronia Hb. 1098. S. semicostella Hb.. Pleurota Hb. 1099, P. bicostella Cl..... 1..-Ἐ}Ἐ} ἘΠ ἘΠ ἘΠ] ΕἸ. 11141111 +++ 500 meir Kristian: 11 ἘΠ ΤΠ Buskerud. Breddegra! | Ϊ Jarlsberg og Laurvik. Lister og Mandal. N. Bergenhus. Romsdal. S. Trondhjem. Bratsberg. Stavanger. S. Bergenhus. N. Trondhjem. Nordland. Finmarken. . | 599 50 4 Ὶ Ἶ ++] 69958'--᾿ .| 580. 669 | | | | 590 640 | 59058" | 2 ΕΠ Joitesleele len -160045'- Iypercallia Stph. 1. H. citrinalis Scop.. Anchinia Hb. Å. daphmella Hb... Harpella Schrk. IC H. forficella Scop.. MU ΠῚ braciella L. .... | Qecopbora Z. . timctellaHb...... pseudospretella Stt. . trinotella Thbg. senpella L..->.... . westermannella Zett. Ξ Ξ δος Av Vi 0. similella Hb. ... 10. stroemella F. ... 110. minutella L..... 4 ΕΝ EH. 5. y - GAR Hb. . equitella opt . fischeriella Z.. | iraeilaria Å . alchimiella Scop. . stigmatella F. .. . populetorum 7... . elongella L..... s69-r. tringipennella Z. *.r. Syringella F.. der. phastanipennella (Ὁ. "Ὁ auroguttella ὡ -αμγοραιο!α μι. ononidis Ζ. .... |- hofmanniella Schleich . flavifrontella Hb. - ΠΆΩ ella F.. . thrasonella Scop. ᾿ haworthana Pepe 1H. binotella Thbg.. År ++: Ἐ: ++++ NORGES LEPIDOPTERA. +.| 899 55'— .| 589 40'—62920' 61030! = EE Je τ 2 8 τ Ξ 183 gå Ξ 8. sl Jose su de sl add) ὃ) Breddegrader. ΞΙΞΞ ΞΕ δ ἢ 9 δ) ἢ δὴ 5 IE EEE 9} δ 3) EE ket 8 8) αὶ EE 4 ἃ |ξ EE Η ἡ 8) Ἡ| alge Sjal 5) 3] 5. Εἰ] τ 8] 5 8 ΟΣ] “|3| 4] Φ] μΆ] κβΞ) σι "Ξ] 2] υἱ] “] μβ οἱ] Z|Z|E-|= å HL .1..| 620 20’ -- 28' ἘΠ TE 23} 08 26! ἜΑΡ ΣΤ] εν τ [ΞῈ ΠΕ 7] no MAE ER AE ER Ξ - MEG Me τ «{-ῸΈἘΠΞῈ{{-|]. .}...].- le EL ΜΕ . [5890 55’ — IPL NET HI. .J..|+1..1+] 580—700 LAE EEE NE EN EE EE 59055 ἘΠ Ge AR EE ες ..1..159055'—6208' ΤΠ ἢ: Ὁ {ΞῈ-Ὲ].-..{-Ὲ-Ὲ-Ὲ 59055'—70918' ΠΤ EN DEG EG EN EG OM VF ἢ 8997. .{-||{-Π-Ὲ}...}...{.{{0{{-ῈῸὉ000{..{-Ὲ]..{-]-Ὲ-0-|. 580—700 18’ det ESKER. 00035'—602000: EA ER OGGE OG OG 159955" ++ an ΕΒ Ὁ ..| 599 585’-- 00988’ 62920' 620 7' —700 τ 590 55" .| 59055" 12159055" .| 590 55'—63925' 590 55'—60045' 1 59055/—67018' 16208 1 59055" —682030' .| 6009 50' 2 999 HA .| 59955 60050" .| 580 46 W. M. SCHØYEN. [No. Jarlsberg og Laurvik. Lister og Mandal. N. Trondhjem. Nordland. N. Bergenhus. Tromsø. Romsdal. S. Trondhjem. Smaalenene. Stavanger S. Bergenhus. Finmarken. σι Te) Θ σι ΤῊΣ Bratsberg. Akershus. Nedenæs. | Hedemarken." Kristian. || Buskerud. 1130. UC.norvegiellumn. Sp. Ornix Z. 119]. Oi gutten Hw.+. 1182. O.interruptella Zett. 11338. 0. polygramella Wk. 1134. 0. betulæ Stt. :.-.. 1135. 0. scutulatella Stt.. 610 30/—! Coleophora Z. Fi | 59055! - ἡ GP ΤΥ [3 Sri Coriscium Z. 1129. OC. cuculipennellum Eb. 15: 1136: C.-lancella Abus H|-H. ee ΠΝ ΞΕ ØRE 1187. C. limostpennella Dap-u au JER EN FAE EE EE 3800 hbpennell Z5 JEAN ΠΣ > sd 0 ee ae 59. O-fuscedmela Z-ua JAN JESSEN ee NA ΤΠ 0::zdæella Hofm.. Jie Je HEN J+ 111. C-oitsela Greg: vikna ske ee er ge ΞΡ 1142. C. orbitella Z...... Merge er 1143. OC. serratella Lx... oa HF am ER 1744. 90 paripermella Zx ba? DLA SOE EE AT ΣΡΌΣ ἀν τὸς EEE ER er SEE 146: -C. albilårsellæ Zu vi. du |] esel Se Te As EE PAY. ΟἹ -æfeipennes We dt Trek ke 1148. UC. alcyompennella Koll. at å ob USE | dell MAY: Ὁ fabrieella- VIL LRS EE 1050, Ὁ hemerobielle ScopN. A+ τὴ 1151. UC. pyrrhulipennella | | | 1152. UC. conspicuella Z... Hegel ΞῈ ἢ en Ὁ 1453. 0. οὐοϊο ον AER ἢ ΠΣ 1154. OC: Teucapennella ἘΠ LUE EEE 1155.-0.:Zherinella Tøstr.si|sT lute kkrløelede ee see 1156.-C. troglodytella Dup. LLH VES NO. hbniarellavZ. 2: hk 1} ΠΥ τ 13: 1158: ΟἹ sitenella ἘΠ. Sos de PIL SEG Le ΣΙ ΤΉ ΡΝ 1159. (ὗν larspennella Zett. Iki [EFS τ ΠΕ ΕΠ ΕἸ ΞΟ Σ 1160: 0. flavaginella ZZ... LER sk τ ΠΝ 1161. OC. murinipennella Å Dup. PÅ bd PE EL Cd EGNE OE ed EE | 590 55" 1162. OC. stermipennella je ΜΝ VA MA AD ER OD μνν ν ν ΞΞ Chauliodus Tr. V EI 1163. UC. chærophyllellus “ἢ ΠΣ σΟδα ΠΝ. " | GE] | AP. Li lacteella Stph... 115. L. rhamniella Z.. Vå L. pilipennella Zett. decorella Sthp... subbistrigella Hw. hellerella Dup.. epilobiella Roem. . L. | Og ). L. LI τ Tinagma Z. nu |. T. perdicellum Z.. Mepdenia Hofm. .Ἡ. awomaculata Frey | Bitalis Tr. 8 . laminella H.S.. 6 chenopodiella HD. L , i ; AH ΙΒ inspersella Hb.. 3 | Pancalia Curt. 11! P. latreillella Curt.. MP. leuwenhoekella L. Endrosis Hb. |E. Tacteella Schiff . reckensteinia Hb N E S. festaliella Hb.. i | atrachedra Sti. Å : præangusta Hw. : je ἘΓῚ 5. H. ΝΟ τοία iw... tathmopoda Sti. | 5. pedella RR Antispila Hb. ! ve N i i ΕΟ NORGES LEPIDOPTERÅ. . pfeifferella Hb. . | + εἶν reke ἢ ἢ Ἐπ er AT | 2 Å |3 8} 13 | g = = å| å Ξ da τὰ}. 2 2 å E å | Jr] δῦ 8 å εἰ H å Ξ ἀν Ξ ἐπ! ἘΞ δ Breddegrader. 5] 5] 4] 53] si 8] 5 o| δ} 1 2 Ξ ΕἸ} ἜΣ} τ Ὁ} = ΒΞ Ἐπ ol a| 9 el an δ) S| 5] 5] Å 8] Ἢ ala Εἰ 3] 2 Ὁ] Ω] Η| Ἢ SEA 2 5) 2|å| 2| 4 Eee eee He Eee OE z|<|mMååSaSjejer|øe så ae «| tl. .I+1. sbeslesbeeloef..lo.li.| Hue |a| 59055 —66050" LETE et EN EE ΚᾺ ++1+.1 60050" ΠΕ πε EEA uk. 159058: ee dl. on) ΕΓ 68020700 TE HE ES EE Me ΚΠ TG de Se AE ΠῚ GE FE BA EN NG ΒΕ ΚΞ ΞῊ ΞΕ Poi lo 59055" eee kb Sk OP Rule sie 60050" ΕΠ DK røde ikt. .|5] 59055 61930" re ke es bak EE SG] 62018 ΓΙ ΞΕ] τα] ες εν ide oe Sale 1 5995: ΞΞΟΟΒΆ δι HI +I14+1..2]+Pb-efoeloolfrefoeloefoolesfoeleele. | ++] 089052 — 69040 AG ME EE NA AN AN ++1..159055'—61043' +|+|+1+1+1. eV +1..1 599—609 50' τ Or a FP «1+1. .| 59055'—63053' TETT ++ Teos]. «1+1]. .1 59055'— 6208! J+|+1.. .| 590 55/—60045' EE Ἐ|μῖδ]ος SIE, .| 59055'—630 95" .| 590 55' .1 600 50' - 1194. Smaalenene. Akershus. W. M. SCHØYEN. Hedemarken. Kristian. Buskerud. Bratsberg. Jarlsberg og Laurvik. Lister og Mandal. Stavanger. S. Bergenhus. N. Bergenhus. Romsdal. Elacnista Stt. . magmificella Tgstr. 1185. 1186. 1187. 1188. 1189. 1190. 1101: 1192. 1198. aridella Hein. . montanella Wk.. migrella Hw. ... pullicomella Z... 1195. 1196. 1197. HErrobeHHERER bm rhynchosporella Stt 1198. E. disertella H. S. å 1199. ss Lithocolletis Z. . sybella Hw..... . eramerella F... roe brass: . ulmifoliella Hb.. . spinolella Dup. . pomifoliella Z... sorbi Frey junomella Z..... 1200. 1201. 1202. 1208. 1204. 1205. 1206. 1207. 1208. 1209. . emberizæpennella Rouché . pastorella Z..... tremuleæ Z. 1210. 1211. SA RRRRSQSRENK Tischeria Z. 1912. Lyonetia Hb. 12913. L. clerkella L...... Phylloenistis Z. 1214. Ὁ suffusella 2. .... Cemiostoma Z. 19150. sotella Zi. had, Buceulatrix Z. 1216. B. migricomella Z... 1217. B. frangulella Goeze nobilella Z...... En Stt. . grisescens Wk... - humilis Z....... . cinctella L...... . immolatella Z... betulø Tr τς T. complanella Hb.. ++: 11: +++ ++: ————0 i $a EEE . . . . . . . . . * . * . * . . * . . 5 . 5 * . * * * » . . . . . S. Trondhjem. . . . . . . Ν. Trondhjem. Nordland. Tromsø. Finmarken. +++ JD. 590 08 1-3 9 . | 59955 ++ | 590 55'—6 ον} 63025! +| 599 BD .| 590 δ5’--ἰ .| 899 55'—6 ..] 620 28’ .1 590 551 .| 590 58! . | 509 50 .1-599 558 159055" ..1 63025 159058! .| 59926! .| 590 60 .| 59956" | Breddegre 600 29’ 600 23'— 590 55" 590 55! 600 50'— ᾿ Å | 590 B55/— 600 50'- 670 6/—% 590 58! 590 55! 700 670 6' 58010" 59055" NORGES LEPIDOPTERÅ. 49 = El 19 SH ἼΒ ἜΠΗ. » ; ΗΠ ξ ὦ] Ὁ Ξ ; d Ξ å ΕΞ Ἢ ser 3 |= Er Ξ Ἐ JE ED Ξ BPreddegrader. DI øl) -.} πὸ] 80] op 4] ὃ] O| Ω] 21 1413 5] τῷ 2 EEE 5] 81 5] 8] 9] 80) ὃ ἕο (8) Ἑ] 5 5 ETE “] 4] EE EEE EE 5] 8] Ὡ| 5] 5 Ξ| 2) 5 [ax] = Gå % εἰ} -Ὁ 2 Q ιΦ > Q M S ΕἸΠΕ] Ἔ Ξ Ξ ll 6] Ἢ] 3] 3] ἘΠ] Ὁ] 4.3} 8 1 31 21. Ὁ) 4] ΕΗ] Μή] ala sl sans zåels Zz 2 Εἰ] ἐξ " B. artemsiæ H. S.. |..|+ 9 9 >) B . thoracella Thbg: :.[[Ὲ]. ἘΚ ΕΠ EA 099 55" 2 B. cristatella 7. s.+l +40. Å AG EE GT . | ] Opostega Z. På 0. erepusculella Z.. ee ke leefeefe ale | 41160045'—60050! : | Trifureula 7. 22 1. serotinella H. S.. EEE ἘΞ ΚἼ ΚΠ 163053: . Nepticula Ζ. » N fristes Wk...... ἌΡ ἢ ΙΩΒ Εν UN. comart Wk..... alke ere ἘΠ ΒΕ fs Πα 27 200 ὦ N. ulmarie Wk.. 0 ν; ea Ὁ N.marginicolella Stt. | +]. EE ER AR et EE το 2 N. tengstroemit F Nolek. ee de ἜΑΡ, Ma Mi. La Må SD ἘΞΙΚΞΊΣ +1 700 Ὁ N. sericopeza Z.. ER ὙΠ ΠΟ Προς IN. monticola Wk.. ) alen bas] sje | 09940 Micropterygina. lieropteryx Hb. | MM Ν 590 45/—59055! OA EE EE NA EN AR AE (ARE MR 599 55' —6197 . aureatella Scop. |..|+ + v.|+|+|+| 599 55'—700 M. sparmannella se 5 Bosc. HIHI. | JH efe free HH] DNG ststuosella Z. ..1..|+1-.1|.-1|.. τε ΝΑ ἘΠΕΊ ΞΘ he 59055 M. unitmaculella Ke ME NE EE Leke es 1070 — 700 . semipurpurella S tph. |..|+1.. 11 +++] 590 55/—700 | Pterophorina. Aidophorus Wallg. ᾿ rhododactylus F'.. |..|+ ..| 999 55 h atyptilia ΗΠ. 2. ochrodactyla Hb. |. .|+|+ er Fa 590 55'—60048' 18 tramt Roessl. |+1+|+1.. 2 Sr Eee oe 590 —630 53 gonodactyla å | - Schiff. |..|+1|..|+1. HE 59055 ΞΟ >. zetterstedtti DD |+|+ Bør pri H+ ||] 59055 /—70020' +|+ KEN sd 19 NESE +| 589 38/—700 | Kayla Å 7 50 W. M. SCHØYEN. No. “ ee Ἢ | Så] fag) ag Φ Å &r 5 Ξ 2 O|.O IPC SEE PE EE EE EE 5) Breddegr: 8 Ξ] 4] Ε] δ᾽ 5] 8] 8] 9] 9 å ὃ) 5] å A| Å α] ἢ Ὁ} Al .5] ἢ] .97.5] 5] ὦ ΙΕ ΞΘ 9| 53] 2| € | AH 9 Ὦ] 4] 8, ὁ 9) el Θ᾽] Δ] ag ἘΠ ΕΠ ἘΞ å slem sjel 3] 21 8| Ὁ] ἃ] 2191 181775 5] £ Ὁ) «| HM alalk|ZS|a|sl/Z|e|a| Zz Κι ΕΞ] Κα | | ᾿ Ἶ Amblyptilia Hb. 1244. A. achantodactyla Bb dur: -].-.[.......1..|..{-||-|]..}..} 58088086 1245. A. cosmodactyla Hb. |..|+|+ ++ relenlenlanloalee| HH] Hue] D905D EG Oxyptilus Z. | 1246. 0. pilosellæ Z....e. +|+l.+|HleeJHJeofoofoofoefoofoefoefrrlerfosfoe|e | DO DA 1247. ΟἹ ericetorum Z.... 71. }}35}8.}.:..3. ΠΣ ΞΕ ΕΞ ΕΞ aa] GO 1248. ΟΣ didactylus L.... |--|+1|..|+1-- ΠΡ, 1249. O. parvidactylus Hw. gele Fie ale sd ol ΡΞ dr ..[..[..}..} 08988086 Mimæseoptilus Wallg. | | | Å 1250. M. pelidnodactylus Stein. «το ἐς ἘΞ eres 1251. M. serotinus Ζ,...... .«.{-|0|.-..1--Ὲ...{..{-|||.-.{ν....[1..9{-||||............}] 080 300 1252. M. coprodactylus 7.3.1 1.}..5..]...]:..1..1..}....}7.}. ΠΕ} τ 2} Å å 1253. M. pterodactylus L. |..|+|+|+1--1+]+]|+1+1--[--J0 JH] HI +- [ee Gedematophorus Wallgr. Å! 1954. 0. kthodactyus Tr. || Heli ER 1255. O.rogenhoferiMann. |-»+|»»|- «1. ef τσὶ εν ov na | ed | Pterophorus Wallgr. | | | ἥ 1256. P. monodactylus L.. [-Έ [{Ὲ]..[-Ὲ].-...........0»..]..0.......]...].0}..0}. ΠΌΡΕ Leioptilus Wallgr. | | 4 1257. L. scarodactylus Hb. |.-|+|+1|+|--|--]-e|Joofoef oa ΕἸ] 1 ΠῚ Ὁ 59058 1258. L. tephradactylus å Hb. |..|+l..|+|. ΠΕ 1259. L. osteodactylus Z. |--|+|+|+1- -- +1..1+1+1..|.-] 590008 Aciptilia Hb. 0 1260. 4. tetradactyla L..» ]-.[-Ὁ-.]-..[...]..1..}..}..}..}.0|. 2.6}... for] |] 1261. 4. pentadactyla L.. 1..}. .1-...}..}...}:..]ΓἘ}..]: «|-.1-+|- | 5900 Alucitina. Alueita Z | | | | | | ᾿ Π} 1262. A.dodecadactyla Hb. | ΠῚ pg ἌΡΗ: la Eb LE RE 13 1263. A. hexadactyta L... red få jo ἐπε ; 150 | NORGES LEPIDOPTERA. 51 Δα pag. 42 no. 1045 Gelechia brumneda. Alis ant. nigricantibus ferrugineo-strigulatis, punctis disei fribus nonnunquam indistinctis nigris ferrugineo-cinctis, stria dorsali albida brunneo-adspersa, maculis posterioribus oppositis albicantibus, punctis marginalibus distinctis nigris, intus albid»- marginatis; palporum dorso articuloque tertio fuscis, articulo secundo subtus dense pallide brunnéo-piloso. Expansio alar. 15—16 mm. 9. Mir liegen von dieser Art 3 3 aus Junkersdal in Salt- idalen am 6ten Juli 1881 von Herrn Schøyen gesammelt und ein ganz reines 9 vor, das ich am 6ten Juni 1860 bei Bossekop in Finmarken fing, dessen Beschreibung ich in der Aufzåhlung der (dort gesammelten Falter unterlassen habe, weil ich das Stiick för Aberration von velocella hielt (εἴ. Stett. e. Zeit. 1862 pag. 233). Brumnea steht der velocella sehr nahe, unterscheidet sich iber durch den fast immer deutlichen lichten Streif am Innen- and, durch deutlichere tief schwarze Saumpunkte, stårkere braune Einmischung auf den Vdfl., nicht hervortretende Rippen les Saumfeldes. Gleichfalls sehr åhnlich ist die etwas grössere Jascuicola Stgr., die aber leicht durch ihre ganz verschiedenen ”alpen unterschieden wird. Gestalt der velocella, Grösse dieselbe oder etwas darunter. /orderfliigel dunkel braungrau mit den 3 typischen schwarzen |ostbraun umzogenen Punkten und mehr oder weniger zahlreichen stfarbenen Långsstrichelehen, besonders am Vorderrande nahe er Wurzel und zwischen den Punkten. Ein weisslicher Streif eginnt bald hinter der Wurzel ber dem Innenrande und zieht, va bald erreichend, an ihm, sich verschmålernd, bis nahe an Ἢ Hinterwinkel, wo er sich bisweilen mit dem schwachen unteren 59 W. M. SCHØYEN. [No. 8 Gegenflecke verbindet. Dieser Streif ist mehr oder weniger rost- farben beståubt, bei dem einen & ganz rostbråunlich. Die Saumpunkte sind deutlich und tief schwarz, vor ihnen liegt dem Saum parallel ein schmaler weisslicher, braun beståubter, bei dem 9 ganz weisser Streifen. Von den weisslichen Gegenflecken ist der obere stets deutlich, bisweilen mit dem unteren undeutlich verbunden. Franzen lichterau mit undeutlicher aus schwarzen Schuppen bestehender Theilungslinie. Hinterfliigel und Unter- seite wie bei velocella. Kopf mit Fiihlern, Thorax und Abdomen dunkel braungrau. Die Palpen sind wie bei velocella in der Fårbung verånderlich, meist auf der Oberseite dunkelbraun, das letzte Glied bisweilen an der Wurzel weisslich, das zweite Glied unten stark licht rostbraun beschuppt. Beine braungrau, die Hinterschienen an der Aussenseite mit einem weissen Fleck, innen weisslich, alle Tarsen mit weissen Gliederenden. Ad pag. 46 no. 1130. Coriscium norvegiellum. Alis ant. griseofuscis in disco nigricantibus, macula dorsi antica, lineis duabus disei transversis, vitta dorsali conjunetis, maculis costae et dorsi posticis albis; alis poster. et abdomine obscure griseis; capite thoraceque albis; pedibus fuscescenti- oriseis albido-annulatis. Expansio alar. 12 mm. Am nåchsten mit cuculipennelum Hb. verwandt, durch die dunkle Fårbung der Vdfl. und deren rein weisse Zeichnung leicht zu unterscheiden. Grösse und Gestalt wie bei cueult- pennellum, Thorax und Kopf weiss, mit einzelnen wenig aut- fallenden graubraunen Schuppen bestreut. Stirn rein Weiss, Kiefertaster vorstehend, dinn, fadenförmig, weiss, Lippentaster p 1808 NORGES LEPIDOPTERA. — 53 von der Långe des Thorax, aufwårts gekrimmt, an der Innen- seite weiss, aussen dunkelbraun, weisslich gefleckt, das.2te Glied weiss, an der Wurzel mit einem braunen Fleck und mit måssig | starkem, innen weissen, aussen braunen Schuppenbusch, Endglied um ?/4 linger als das zweite, unten weiss, auf dem Riicken dunkelbraun. Fiihler so lang wie die Vdfl., auf dem Riicken - dunkelbraun, grau geringelt, auf der Unterseite weisslich. Vorder- und Mittelbeine weiss, dunkelbraun gefleckt, Hinterschenkel weiss- lich mit dunkelbraunen Flecken, Hinterschienen bråunlich weiss, alle Fiisse weiss und schwarz geringt. Hinterleib braungrau unten schmutzig weiss. Vorderfliigel schwarzbraun, etwas hinter der Mitte unter dem Vorderrand liegt ein tief schwarzer, nicht scharf begrenzter Långsfleck, der nach hinten, vor dem ersten weissen Vorder- randfleckchen, bis an den Vorderrand reicht und einen kleinen weisslichen Punkt einschliesst. Am Innenrand liegt bald hinter der Wurzel ein kleiner dreieckiger mit der Spitze nach hinten gerichteter weisser Fleck, dahinter ist der Innenrand von etwa 13 ab bis an den Hinterwinkel weiss, in der Mitte mit einem und weiter hinter mit noch ein bis zwei kleineren schwarzen Innenrandfleckehen. Bei !'/4 und 135 gehen von dem Innenrand- Streif zwei weisse Linien schwach divergirend zum Vorderrand. Ån letzterem hegt bei 3/4 ein unregelmåssig dreieckiger oder hakenförmiger weisser Fleck und hinter diesem, dicht vor der | liigelspitze noch ein weissliches vorn schwarz begrenztes Håk- hen. Die Franzen sind an der Wurzel lichtbråunlich, grau gemischt mit 2 feinen dunkleren Theilungslinien, gegen und um den Hinterwinkel sind sie einfarbig bråunlich grau. Die Hinter- dgel sind dunkelgrau mit gleichfarbigen Vorderrandfranzen, lie Hinterrandfranzen sind etwas lichter und an ihrer Wurzel jellbråunlich. Auf der Unterseite erscheineu die Vdfl. dunkel praungrau, der Vorderrand bis etwa */3 in feiner Linie weiss, ler Hinterrand hellbråunlich, gegen die Fligelwurzel weisslich, ie Franzen um die Fligelspitze braungrau, lichter gemischt, m Hinterwinkel dunkelgrau, eine deutliche Theilungslinie zieht or den Franzenenden von der Fliigelspitze bis zur Hålfte des | På 54 W. M. SCHØYEN. NORGES LEPIDOPTERA. [No. 13. 1893 | Hinterrandes. Die Hinterfiiigel sind unten gleichfalls dinkel- å orau, mit etwas helleren, an der Wurzel bråunlichen Franzen. Ἐ Gefangen wurden die beiden vorliegenden "3" Von Herrn ; Schøyen am 17ten und 28ten August an Baumstimmen bei Teien. Eine Ueberwinterung des Falters ist wabrscheinlich. ὦ Dr. M. F. Wocke. Breslau. Rettelse. | | å I den Pag. 4 givne Oversigt over Antallet af for nærværende kjendte Arter her i Landet bliver Antallet af Tineina at rette til 313, og af Me cropterygima til ἢ. Antallet at Microlepidoptera bliver saaledes 631, og det samlede Antal Lepidoptera 1263. ἢ ἢ (Trykt 3 August 1893.) Tillæg. Følgende to Arter bliver at tilføie Fortegnelsen: 408a. Catocala nupta L.: Smaalenene, Akershus, Nedenæs. 580 38'—590 55", 1150 a. (Coleophora gallipennella Hb.: Akershus. 59955". 23 December 1893. W. M. Schøyen. kV δ) 6 Do ογρί Jor an ΣΤ ΞΙ ; ΕἸ ἘΞΡ ἐπ Ea EET Å pt å LED tg en Øk Ὗ KØ av | | å LU | Å PEN | OP 170; Ar L = PUR Ὁ | | FRS Fr / | / | PER | | I De | å τ ὌΦΕΙΣ kg Ξ ἷς Pork δ Ρ MT | μιν NY GN KIN ER NN am KP å | ὼ Κ᾿ ΞΕ | JoAO Σ | LAT YN ] 3 dosposo Gy -1- Ὕ--- EA ΩΝ | ag AN 5 5 LA Z— eg JE Øv å | Ka | Va | 9 | YD ἘΠ Ὁ τ. ---------- 0 Je = — BV ἊΣ | | / υ πες PE | Ϊ på ÅS ἕ | | | " Yoddn) | | [τοβραανὶς | | | | OE SE og — T; ENGE FER ὯΙ | JON S68T YLOA YSJOG YSUAPU DOT) DUDYSLOL) 25 7. NTT SOUÅTV | S | G La FÅ å RS (f—————2002 08200 8 EVI: - Jen «ND aat Ryg τὰ TE ᾿ å ===" ῆ ᾿ - ET ΩΣ ᾿Ξ — TIGGER J fre IE V po | DPUo.ope Ve NG Gu 9) 5770. p AES rap) Å N v C ok av IG Å I NG Re , 3 : - ἊΝ WTOHMIOLS SK 5 | | $ [905 5 | 3 | , | | R | ἕ uUDYLIPOIE NUay In 3 τὶ NAS ung — VU RASEN G+ 3 θη εξ MlDpunsumr SUUI - Bidrag till Kinnedom & Smaalenenes Amts Ørthopter-fauna - Carl Aug. Hansson - - (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 14) på 30 JR Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bok ykker sa 800 Ὁ ΟΣ | Bidrag till Kånnedom om Sr Amts Örthopter- fauna af Carl Aug. Hansson (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 14) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A.W. ἜΑΡ ἫΝ Bogtrykkeri 1893 Bidrag til Kånnedom om Smaalenenes Amts Orthopter-fauna. å Af | | Carl Aug. Hansson. | (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse den 21de April 1898 af Hr. Schøyen.) I der de gånger jag sommartiden besökt något stålle inom - Smaalenenes Amt, har jag stådse haft min uppmårksamhet fåstad på bl. ἃ. denna insektsgrupp, så snart tiden det medgifvit. De | stållen jag förnåmligast besökt åro Fredrikshald, Femsö, Kornsö, Sponvigen och Hvalöerne der jag varit i tillfålle att insamla de olika arterna; och vågar jag anhålla om plats för nedan- | Sskrifne anteckningar i Vetenskapssållskapets Förhandlingar. i τποο | Forfieula auricularia, Lin.: Fredrikshald, Femsö och Hvalöerne. . Blatta lapponmica, Lin.: Vid Femsö samt Kornsö tog jag arten fullt utbildad i Juli 1879. Blatta transfuga, Brimn. 1763 (= Bl. germanica Lin. 1767): Hos ; Skeppare Larsen, Röd (Södre Sandö) tog jag ett ex. 1877, sannolikt inkommen med från fartyget i land förda per- sedlar. Från Fredrikshald har jag erhållit arten tagen i ett bageri, der den skulle finnas ,ymnigt*. aryllus vulgaris, Lin.: Denna art tog jag i Maj 1876 hos Ivar Hansen, Skjærhalden, Kirköen (Hvalöerne) der den innåstlat Sig i spiselmuren. pfophyes punctatissima, Bosc.: I Juli 1879 tog jag denna för Norges fauna då nya art vid Femsö; det var en ο i larv- Stadium. FExemplaret öfverlemnades af mig till Herr Prof. L. Esmark (under namnet Odontura albovittata) hvilken införlifvade detsamma med Universitets Museets samlingar; 4 C. A. HANSSON. SMAALENENES AMTS ORTHOPTER-FAUNA. k øy) 4 d JE det fanns qvar i samlingen 1889. Den 81 Juli 1891 tog jag vid Svanekil på Kirköen i ett kratt, som bl. ἃ. var bevåxt med Inula Helenium (förvildad?), 2 ex. och 9 hvilka nu i dagarne insånts till Universitets Museet. Locusta viridissima, Lin.: Fredrikshaldstrakten och Kirköen. Thammotrizon cimereus, Lin.: Fredrikshald, Femsö, Bårby och Hvalöerne. Decticus griseus, Fabr.: Af denna ingalunda allmånna art tog. | jeg vid Kornsö station 1879 2 exemplar. | Decticus brachypterus, Lin.: Vid Paulsbu, nåra Mons station, | ymnig 1876; Kornsö 1879. Decticus verrucivorus,Lin.: Kornsö, Femsö och Hvalöerne. | Mecostethus grossus, Lin.: Femsö 1879, Prestebakke 1887 och | Kirköen 1891; ej sållsynt. Stenobothrus albomarginatus (De Geer) Haij.: Hvalöerne på Kirk: | öen och på Vesteröen vid gården Barm i juli 1891. St. viridulus, Lin.: Femsö, Kirköen. St. bicolor (Charp) Br. v. W.: Hvalöerne, Sponvigen och Kornsö. Gomphocerus maculatus, Thunb.: Allmån vid Femsö, Kornsö,| Sponvigen, Fredrikshald och Hvalöerne. Sphingonotus cyanopterus, Charp.: 2 ex. & och Q togs den 31 | Juli 1891 på Hvalöerne: & i nårheten af Ugårdsviken på! Vesterö och 2 på hemmanet Store Röd, Kirköen. Båda ex. åro i dagarne insånda till Univ. Museum. | Psophus stridulus, Lin.: 1 ex. 2 vid Kornsö 1879. Pezotettixz pedestris, Lin.: Fredrikshald och Hvalöerne. Tettiz subulatus, Lin. och | T. bipunctatus, L., har jag tagit vid Kornsö, Kirköen 'och - Asmall) samt i når åter af Bårby (Iddefjorden) i olika fårgva tioner. | (Trykt 5 Juni 1893.) Νο. 15. unendlichen, ebenen Flåche. wad. yb Jacob D rs Buchdruckerei. π i N πο, ὃ» τ“ "πὶ an) Christiania. on be 0. E * MmISSs!I Å. W. Brøgge “- f idenskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. Hi Bedlexion longitutineller Welen t fer å stiania V ἘΠ 58 Øber die Reflexion longitudineller Wellen von einer rigid unendlichen, ebenen Flåche. Von 0. E. Schiötz. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 15.) Christiania. In Commission bei Jacob Dybwad. A. W. Brøggers Buchdruckerei. 1893. VET Öber die Reflexion longitudineller Wellen von einer rigid | unendlichen, ebenen Flåche. i | | Von | | 0. E. Schiötz. Å | (Vorgelegt in der Sitzung der mathematisch-naturwissenschaftlichen Classe 26. Mai 1893.) å | Wir wollen im Folgenden annehmen, wir håtten eine | unbegrenzte. compressible Flussigkeit oder Gas, auf welche keine åusseren Kråfte einwirken, sondern welche einem constanten | Druck in's Unendliche unterworfen ist. Wenn die Flissigkeit Fi Rube ist, so wird der Druck im Inneren iiberall derselbe ἣ sein; dann wollen wir uns auch die Temperatur constant denken. 3 Auf der einen Seite ist die Flissigkeit von einer rigid unend- | lichen, ebenen Flåche begrenzt. Wird die Flåssigkeit irgendwo | aus ihrem Gleichgewicht gebracht, so wird die Bewegung aus | folgender Differentialgleichung bestimmt, wenn man vorausseizt, dass die Bewegung ein Geschwindigkeitspotential hat, und dass die Geschwindigkeiten klein sind, 2 2 2 2 Ag -οςδειν δε ἐδ em 0 Wo v die Fortpflanzungsgeschwindigkeit der Bewegung ist. | Die Ebene xy denken wir uns in der Grenzebene gelegen und die s-Achse hinauszu gegen das Medium gerichtet. | So lang die Bewegung die ebene Grenzflåche nicht erreicht aat, wird sie sich ganz wie in einem nach allen Seiten hin | 1* 4 Ο. E. SCHIÖTZ. [No. 15. ἢ unbegrenzten Medium fortpflanzen, aber beim Frreichen' der Grenzflåche wird eine Verånderung eintreten. Da die Grenz- flåche als rigid angenommen ist, so können sich die Partikel der Flissigkeit nur parallel mit dieser Flåche bewegen, weshalb der nach der Normale genommene Differentialquotient des Ge- schwindigkeitspotentials zu allen Zeiten Null sein muss. Die Folge davon ist, wie bekannt, dass die Bewegung im Medium, nachdem die Grenzflåche erreicht ist, als die Resultante zweier Bewegungen betrachtet werden kann, nåmlich die urspriingliche — Bewegung, Geschwindigkeitspotential 7, sich wie in einem un- begrenzten Medium vorwårts weiter bewegend, und eine refiek- tirte Bewegung mit dem Geschwindigkeitspotential %, welches die oben stehende Differentialgleichung und ausserdem iiberall långs der Grenzflåche die Bedingung ES 0, (£=0) 2. erfillt. Diese Bedingung geniigt jedoch nicht, wie man sich leicht iiberzeugen kann, um unzweideutig v zu bestimmen, selbst wenn man annimmt, v in's Unendliche sei immer 0. Jedwede Be- wegung, welche die Bedingung befriedigt, dass die Geschwindig- keitscomponente senkrecht auf die Grenzebene immer gleich 0 ist, und diese Bedingung wird jede Bewegung, die mit der ent- | sprechenden reflectirten Bewegung combinirt ist, befriedigen, wird im Verein mit der gefundenen reflectirten Bewegung mit dem Potential v die gegebene Grenzbedingung erfilllen. Das Ge- schwindigkeitspotential v in einem gegebenen Punkte 2, Ψ, 4 muss aber vollståndig bestimmt sein, wenn man beriicksichtigt, dass die Bewegung im Punkte nur von der Bewegung abhången kann, welche im gegebenen Augenblick den Punkt von der Grenzflåche aus erreicht. | Repråsentirt w das Geschwindigkeitspotential einer beziiglich. | 2 1 der Zeit periodischen Bewegung, so dass ἢ = — ηῆρφ, 80 wird! ! Lord Rayleigh, Theory of Sound, Bd. II pag. 95. Å | 1898: ÖBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. ὃ ARE ἘΞ ξ, ἡ; ὙΠΕΡ Σ W (ἐ, 1, ψ, 2) = 3 de Ὲ dS 3. 2 =0 die Grenzbedingung 2 und die Differentialgleichung 1 befriedigen, wenn man voraussetzt, dass die Integrationsgrenzen von den Coordinaten x, y, 2 und der Zeit ἐ unabhångig sind. Die lauf- enden Coordinaten in der Grenzebene, wortiber die Integration auszudehnen ist, sind & und ἡ und γ3 = (ἡ — 8)? + (y — 7)? + 22% ausserdem ist i=|/ — 1. | Unter der gegebenen Voraussetzung ist es leicht zu bekråf- tigen, dass v die venannten Bedingungen erfillt. Soll jedoch ον das Geschwindigkeitspotential fir die reflektirte Bewegung zu der einfallenden Bewegung mit.:dem Potential repråsentiren, | 80 können nach dem, was oben erwåhnt wurde, die Integrations- | grenzen nicht als von æ, y, 2 und ἐ unabhångig betrachtet wer- | den. Die Integration darf sich nåmlich nur iber denjenigen Theil der Ebene erstrecken, von dem in dem gegebenen Augen- blick eine Bewegung nach dem betrachteten Punkte erfolgt. Je i nach dem Fortschreiten der Zeit wird sich demnach die Integra- | tion fir denselben Punkt tiber einen immer grösseren Theil der | ungen 1 und 2 befriedigt. | Da p das Geschwindigkeitspotential einer einfachen harmo- nischen Bewegung sein soll, kann man sie allgemein in der Form darstellen | τοῖσι s(xy2) kr Σ ) wovon man entweder den reellen oder imaginåren Theil benitzen «ann; vorausgesetzt wird, dass die Fortplanzungsgeschwindigkeit er Bewegung v ist, und dass und seine ersten Differential- uuotienten iiberall endlich und stetig sind, samt y nur von 0 fr solehe Punkte verschieden ist, bei denen t— ED 0. 6 O. E. SCHIÖTZ. [No. 15.108 Wir erhalten demnach FE, ἡ, 49) τῶν. =TSJ EEE» ne — ἃ, Yr ge 0 wo die Integration dem oben Erwåhnten gemåss nur auf die- jenigen FElemente ausgedehnt wird, för welche πῶ ἌΡ: FEST, indem die Function unter dem Integralzeichen fir alle anderen — Werthe als 0 zu betrachten ist. Derjenige Theil der Ebene, — auf den die Integration ausgedehnt werden soll, wird somit von der Curve JE, n0)+7—vt=0=f1i (6,7) begrenzt. Wir erhalten dann τ - Sr r Jared KE i g=0 2 = Das letzte Integral ist hier ber den Theil der Ebene aus- zudehnen, der zwischen den beiden Curven liegt, welche de Integration fir die Punkte x+dx,y,2 und æ, y, 2 begrenzen oder zwischen den Curven fi (ἔξ, 7, x + dø)=0 und fi (ξ, η, “) =0 > liegen. Wenn in Fig. 1 ab und db! DM Theile der beiden Curven vorstellen, | pe so kan mann setzen Sie av dn N? dS = ds dm. å ds Bezeichnet man mit f1 den Winkel, | Ἂν welchen die Normale zu ab mit der b x-Achse bildet, so ist ἐπὶ då åg βι = nd Geht man von der Curve ab auf einen nahe liegenden Punkt der Curve a!b" iiber, so erhalten die Coordinaten δ᾽ und ἡ die Vergrösserungen αξ und dy, welche die Gleichung 1893.] UBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 7 Ua + Å ar = == Å ας 4 GÅ dy + ἂς - befriedigen miissen. Denkt man sich nun, man gehe långs der Normalen das Stick dn; von ab nach αἱ δ', so hat man ΩΣ = dm cos βι und dy = dm, sin 1, was in obenstehende Gleichung eingesetzt dr ae - giebt. Setzt man dies in den Ausdruck von dS in dem letzten Integral von 4, so erhålt man Vu - RUTER (: Aa KE π᾿ — — ——===—=== ås de r ΡΞ, rd? st VE) +(G) wo das 2te Integral långs der Curve f (ξ, η, 0) - 7 Ξξξε υὐ auszu- föhren ist. dæ dm = — Hieraus erhålt man ὧν. α (((ἀρὴ δ [153,90 θΠ ΞΞ = ΡΡΙΣΡΑ, dr EE DE d (- ἢ ἄχ de dr r V (2 2 d “-“- ds — n= æ) + la) FN ee 3 FEN ae) 8 Ο. E. SCHIÖTZ. [No. 15. Å — int - å - am dm (22) Ayr VEE) er dm H=0 1) Setzt man die VWunction innerhalb der Klammern in ἘΣ letzten Integral der Kiirze wegen unter der Form MFi(é, på " ds, 580 erhålt man: ΞΖ (1 (& 7) Å ds) Un — 02 (ξ, η) å) VEÆN+ E) 3 1 F(En)ds GN “ἢ δ ἢ ἀπ v2, (dn > dm (aa) + (ar) Setzt man ein, föhrt man die Differentiationen aus und ordnet man, so erhålt man, wenn man erinnert, dass dh då år å rug ἂς dx d ἀκ dy => dy å = {ΠῚ 24: 3 NE a=0 Sm, = i τς SEE i Er Ὄ 2 NET 0 δ. der! τα v r γι γεν Ἢ ΝΣ d*r En SE Mee dæ Yr ἀπ 2 ἀπ 2 "πὸ (2) τ) år (ar d*r ἀπῇ d?r + ἀξ d. ag) E dr” KE συν τ UBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 9 Hldmsvmn peer E ὩΣ HENK, då JE Ι Ἐν 8 τ ΠΝ 2 2 | Entsprechende Ausdriicke erhålt man fir å und ΑΕ | nur ist zu bemerken, dass die Parenthese in dem vierten Integral beziehentlich so lauten wird ær | Ur gg ær ἀμ ὧν df dr dy * dy dy? ΟΣ ἀν αὐ * dy dy de Addirt man diese 3 Ausdriicke, so erhålt man, wenn man erin- nert, dass PORT EEG ἂν -"drdr* ἀν drdy ' dedzde dx” Vdz) | dr d*r dr dr år dr er ττὐγδη Å ro (=o dr dedy αν αν * de dyde "4 dø: ἘΞ AE re Ξ IE r ἐς υ r | | n* 1 | ὖ ΝΠ ἄν ΕἸ ἐξ 48. | TRE Ξ | | een dæ 3 VE, dr ae | “πὸ V (å) τ (0) | pipa 1 HE Hard å BEN) τς VÆ+ GN 10 O. E. SCHIÖTZ. No 158 Auf åhnliche Weise wird gefunden: ep ᾿ αἱ Og SL de Kake Ἔ SEE vds da r (dAN2 ΧΕ Ξι τσ VE EF (2) dy τ: JET I MAT ae då PEN ΤΩΣ σι =0 und ==) dE dn LAT pe 1 | +T SERENA TGN TEN | dn Beriicksichtigt man, dass ae —mn?p und dp ing, 80 erhålt dt di man or μ (27) re EET rå 5: [ Gre VEN GP ΞΕ Ta ἘΠ moren V å VERE aa ἘΠ᾿ dé dn Vergleicht man die Gleichungen 4 und 5, so sieht man 1 deutlich, dass v auch mit den oben erwåhnten Beschrönkunggl die Differentialgleichung τ --α νὐ 11 befriedigt. 1893.] ÖBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. -.͵.Ο 11] å Tid v Dass v auch die Grenzbedingung 2 befriedigt, kann leicht gezeigt werden. Man hat nåmlich nach dem Vorhergehenden ea ζει =0 Ei - dr EN ΕΙΣ ἘΠΕ ΕΣ ERE 7) r dFN2 (dRNS > ut VENT) dr 2 de r Im letzten Integral ist die Integration långs der Begrenzungs- |curve, 7.(ξ, η) +r7=vi, auszufihren. Bei constantem £ wird dem- mach r nie gleichzeitig mit 2 verschwinden. Wenn sich 2 0 nåhert, muss sich demnach auch das letzte Integral 0 nåhern, indem die iibrigen Factoren unter dem Integral endlich werden. dem ersten Integral kann man aus demselben Grunde bei versehwindendem κα, sich auf die Elemente beschrånken, welche dem Punkte ξ = x,1y= am nåchsten liegen, fir welche r sich ) gleichzeitig mit 2 nåhert. Man hat somit τις ΠΣ 25). τως 3 lim å TÅ ne τ Pa -ἀφόγω FEE sa 3;=0 V= på “}) : - (2 ek 5, ΞΞΞΞῸ », wie die Gr enzbedingung 2 verlangt. Bei der Integration urde ÅS = 270 do gesetzt, wo ρ3 = (ἡ — 8)? +(y—m)*. | Das Integral, Gleichung 3, befriedigt demnach auch die | eichungen 1 und 2, und wenn die Integrationsgrenzen in der oben erwåhnten Weise von der einfallenden Bewegung abhången, so muss dieses Integral das Geschwindigkeitspotential fir die reflectirte Bewegung repråsentiren. Wir wollen es in der Folge zur Bestimmung der reflectirten Bewegung in.einigen einfachen Fållen benutzen. 1. Die einfallende Bewegung wird von einer ebenen Welle gebildet. Das Geschwindigkeitspotential τ kann man dann bis auf einen constanten Factor gleich setzten mit % SIN α — 2 COS α φ 2 ER 1. ͵ wenn man sich die y-Achse parallel mit der Wellenflåche denkt, und wenn die Welle fir f=0 durch den Anfangspunct der Coordinaten geht. Man setzt Vvoraus, sei nur dann von 9 verschieden, wenn das Argument Xi SIN α — 21 €08 a =D 5 EN pe Die Wellenflåche bildet den Winkel ἃ mit der x y-Ebene. Man hat dann (ὦ) -' : ἜΒΗ οἷ (: DE i 5) dæ Ξ das in Gleichung 3 eingesetzt ψτ ΩΝ me 1} giebt, wo, wie friiher angegeben r? = (x— 8)? +(Yy— η)" -Ἡ 25. ør EG 8. d Beziglich der Integrationsgrenze ist zu bemerken, dass (2) | s sin a nur von 0 verschieden ist, wenn ἐ — JE — 606 ud dass die Exponentialfunction unter dem Integral als 0 Zu betrachten ist fir alle Werthe der Coordinaten, fir weleche Esina+7>vi. Die Integration ist demnach nur auf den Theil 19 Ο. E. ΒΟΗΙΟΤΖ.: [No 5 --- Å = 1893.] eg DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 13 Ὁ | fer Ebene xy auszudehnen, welcher von der Curve å sin a - 7 = vi | begrenzt wird. Das Integral 8 kann man, wie man aus dem Folgenden ersehen wird, ohne Schwierigkeit direkt bestimmen; aber aus Riicksicht auf das nåchste Beispiel, wolien wir zur Gleichung 3 zuriickkehren, wo fir y der aus Gleichung 7 erhaltene Werth eingesetzt ist. Wir haben demnach | dS. Mist) å Ἐπ ΞΞΞῸ Da die Integrationsgrenze, å sin α - r = vi, von 21 Vollståndig unabhångig ist und r auch nicht 2 enthålt, so kann man vor dem Integralzeicheh differentiiren. Man erhålt dann I i Esina+r==vi E sin α - r — 2, 605 de ἃ. mr | Eee mm 2, =0 Um die Integråtion bequem auszufiihren, wollen wir sie ber einen grösseren Theil der Ebene ausdehnen bis zur Curve sin a +17 — 21 008 å = vi und setzen demnach E sina + På cos ἃ — vt E sina + r — 2, 605 ΤῊΣ - πα 9035) Ji TE =0 Esina + r — ξὶ cos a= vi Esina+ r—a2 cos gene pi f1- TE - - SJ ERT 45. ἘΝ ἘΞΞΞ - Esinda+ r==v n ist ET ER ἘΣ - av Er i 1 Kiss ir E sina Ὁ r— 2 608 ἃ = vt dsina+ r — 4, COS Å appet* “ ᾿ Esina+ r=t dS = 14 Ο. E. SCHIOTZ, E sina +r—2 605 α Ξε υὲ ἜΡΡ1:;. τ τος ΝΣ ad! ET EPER an Esina+r=vyt nd r — 4 608 9 pr Faen de, E sin α + r — 27 se wo das letzte Integral iiber den Theil der Ebene nu97u do ist, welcher zwischen den beiden Curven, & sin a + r — (41 + dø) cos a = vi und $ sin α + r — 2 €08 α = å, liegt. Nach dem, was Pag. 7 entwickelt wurde, wird man einsehen, dass | ds COS a ds de, VI 7ARN2, ΠΝ VEG) indem & sina +7 — 4, 608 ἃ --- υὐ Ξε ἢ. Låsst man in der letzten Gleichung 24; sich 0 nåhern, 80 wird sich das erste Integral rechter Hand 0 nåhern, so dass man nur das zweite Integral iibrig hat. Setzt man in der Gleichung fir + ein, so wird E sin α +r—2, cos 4 == vt E sin α + 7 — 24 COS Å im (i på Es 21 —='0 Esina+r— vit == COS α EN ἀπ ἀπ G+ + (5) Um das erste Integral bequem ausfihren zu können, woller wir zwei neue Variable statt & und ἡ einfihren; wir setzer =% + 2. Å=é&sina+r — 24008 a und bestimmen die zweite Variable ν so, dass dS=rdi dv. 4 — const. reprisentirt ein System -Ellipsen, von denen di eine ausserhalb der anderen um den Punkt i = Minimum liegt ἢ | ῃ 4) | - Wir erhalten demnach 1893.] ÖBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 15 | y=const. wird ein zweites System von Curven repråsentiren, welche die ersten schneiden. Als Flåchenelement dS wollen wir die Elemente der Ebene ἂψ betrachten, welche von je zwei Paaren einander schneidenden Curven dieser beiden Systeme begrenzt werden. Bezeichnet man die Entfernung zweier einander folgenden Curven å mit dn, und die entsprechende Entfernung zweier ΟΠ Curven v mit dne, ferner 81 und 2» die Winkel, welche diese Normalen mit der x-Achse bilden, so ist på dm dng — sin (82 — 81)" di då dv dv Ha ΔῈ und IR EE 10. WO Geht man von einem Punkte in der Curve å aus långs der Normale das Stick dm bis zur naheliegenden Curve å + di, 80 milssen die Änderungen der Coordinaten die folgende Gleich- ung befriedigen di di. å dE dE + dy dn ΞΞΞ då: woraus man erhålt då γῶτ Auf åhnliche Weise erhålt man dn, = Schliesslich ist dn εξ εξ dn | dd αλᾶν sin (82 ἜΤ dvdi dv då" 11. sin (82 — β1) = 16 ὃ. Ε. SCHIÖTZ. Soll nun dS =rdidv, so muss ν die partielle Differential- gleichung befriedigen he en τ᾽ ἯΙ Diese Gleichung ist nicht schwer zu integriren. Setzt man nåmlich die Lösung unter der Form Χ (ξ, ἡ, ») =k, so wird wird dies in die Differentialgleichung eingefihrt, so geht diese ilber in | dXdi dXdi 14dX so wird die Integrale dieser beiden simultanen Gleichungen uns die Funktion X ergeben. Die erste dieser Gleichungen wird geordnet då. Fe +7%=0, dessen Lösung å= sin a + 7 — 21 €08 α = å 14. ist. Ferner hat man Å = — 1, was, in die zweite Gleichung i 1 13 eingesetzt τ EET giebt. Die Elimination von mittels p) dE Gleichung 14 ist einfach, aber wir wollen die Rechnung lieber auf folgende Weise ausfihren. Wir haben nåmlich nach der- selben Gleichung dg dn dE cos a V= (aosesne—r+kore, 1 OT per HE “Ἐπ, sø GE ον (y—17)? c08*a + (Å, + 4, 608 α) 51} α — x - ὃ Ecos?al? (db +42 608 α) sin a — x + Ls = —— 1 Το d(aretg (y—r) sa COS α " t ᾿ ed ELG LA 1898] ÖBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 17 | Hieraus folgt 1 (Æ, + 4, €08 α) Sin a —æx+ å 008? a PN (υ — 17) 608 a + Ås, was bei Eliminirung von Å | HE: r sin α — (ὦ --- ξ) ” ροβα rørene ΤῊΣ øiebt. Zwei Lösungen fir X werden nun sein X=% und X=k und die allgemeine Lösung fir » kann in der Form 1 dargestellt werden å =/(ki), wo f eine willkörliche Funktion bedeutet. Wir haben demnach r SIN åa — ΓΕ > mi ER ΓΈ ΣΕ δα ar — 2 008 0). 15. Beziiglich der Kr ngreten ist zu bemerken, dass I Å von Å = Min. bis 4 = vi gehen soll. Fir A= Min. ist nun p då . w— å då Sy 1 h Tr und dr — PN — 0 — Hieraus folgt y=y und $sina+r=xæsina-t+ 2005 α; man hat somit Å = Min. = x sin α + (ὦ — 21) €08 a. | Bewegt man sich långs einer Curve å = const., 80 wird das etzte Glied in »,;die Function ἡ, constant bleiben, wåhrend das | ste Glied seinen Werth åndern wird. ἐν den Punkt λ ΞΞ Min. τοῖν die Targente unbestimmt gleicn Ὁ > | Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 15. 18 Ο. E. SCHIÖTZ. [No. 15. Ist 7 = const. > sin α + (2 — 21) 605 α, so wird Cie Ver- | ticalebene, ἡ = y, durch den Punkt (2, y, 2), för welchen v zu bestimmen ist, die Curve 4 in 2 Punkten schneiden ἃ und », siehe Fig. 2, auf jeder Seite des Punktes λ = Min. Εὖ ὦ & = 41, Ist nun x — ξι = 71 SIN αἱ < 71 Sin α, wåhrend [ὮΙ b, E= ξο, % — Eg = γα SIN ag > 75 Sin åa, indem ag > α > cq. Der Zåhler in tg. hat demnach in diesen zwei Punkten entgegengesetzte Vorzeichen. Bewegt man sich daher långs der Curve ἃ von åa bis δ, so muss der Zåhler durch 0 in einem Punkt hindurchgehen, in welchem der Nenner von 0 verschieden ist Geht man daher die Curve von links nach rechts entlang, so muss fg. alle möglichen Werthe durchlaufen von + oo in å durch 0 bis — οὐ in.b und dann zuriick dureh 0 zu +00 in a. Der Bogen muss deshalb die ganze Peripherie von ἘΞ bis + - +97 durchlaufen. Setzt man % und y in das erste Integral v1, Gleichung 9, so erhålt man bei » =yc08 α OE cos a == vit E sin α + r — 2, 608 αν Ses σι ΞΞΞ 1 pr å in fed Eid å (Ny NE 4 — xd “Ὁ 608 α δι. cosa 2 =0xsin α +(2—2,)cCosa γ' ξΖιΞΞῸ κ 51 α -- (2 —2) Cosa i (t— Fr | ς in GERT SAETTA, zsind+ 5 0085 α 6 υ di , lt ANG ἘΞ ΤΥ EE spå (ε Ξ ) 16. 20206080 Ὁ Fr=0 indem nur die unterste Grenze von 41 abhångig ist. Das 2ten Integral Øv» in Gleichung 9 kann man jetzt aucl leicht bestimmen. Das Flåchenelement dS kann man nåmlicl nach Fig. 1 in der Form darstellen “ὖ». i ΨΥ UV UBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 19 di Vea) dS = rv då dv. dS = ds dm = ds | aber | Demnach hat man JE EE din? dÄN2 CO8 a Va τ (ἢ was eingesetzt Folgendes ergiebt, indem fi = Å — vi, | | p' Å Ξ ΟΟ8 α -ὦ far. τ -- 27. ΤΥ: p' "VEE Aus 16 und 17 erbhålt man dann schliesslich Mp τὴς 3 Wie man sieht, giebt v bis auf die Constante 1 das i | eschwindigkeitspotential fir die reflectirte Bewegung. Eine | ΤῊΝ Discussion der Resultate werden wir an das folgenden 3eispiel ankniipfen. 2. Die einfallende Welle ist kugelförmig und geht vom Punkte do,0,20 aus. Wir können dann das Geschwindigkeits- otential bis auf einen constanten Factor so ansetzen: PE ἘἘ = (9 — 21)” + (Yy0 — 1)? + (20 — 421). 1 d em (t-5) se una ff 22] å ds, ἢ ΞΞΕΞῸ Se HYPER = (%9 — 8)? + (40 — 7)? + (20 — 21)”. 20 Ο. E. SCHIÖTZ. [No. E Hier ist zu merken, dass nur dann einen von 0 ver- schiedenen Werth hat, wenn t— 2 —>0 und gleichfalls, dass die Exponentialfunction unter dem Integralzeichen als 0 zu be- trachten ist fir alle Werthe des Argumentes, för welche Fe tt LE 0, wo ro? = (Ὁ -- ξ)3 + (90 —7)* +22. Derjenige Theil der Ebene, tiber welchen die Integration ausgedehnt werden soll, ist daher von der Curve 70 - 7, Ξξξε υἱ oder V Gao — 8) + (0 — η)" + 20 +V ὦ-- ξ)δ- 17) + 2 —vt= = Hi = 0. 19. zu begrenzen. Da die Integrationsgrenze vollståndig von 4 unabhångig ist, und r auch nicht von 2: abhångt, so kann man auch in diesem Falle ausserhalb des Integralzeichens differentiiren und demnach setzen ro+r=vt PT πος 2=0 == Wie in Ex. 1 wollen wir auch hier die Integrationsgrenze er weitern nåmlich zu ri +r7=vi. Wir erhalten dann γι +r—=vt γι ἜΥ =vi 5 Sr at pe 1 des et - ΕΣ 27 da ΡΒ Ξ-Ξ øre PE ΘΝ, aber Kat 5 ΞΞΞ- δὲ r+ r= yt OE MAKEN οἷ" ἜΣ ΕΣ ga JR de f= dal nr ro+r=vt fot r=—=vt γι å dri de dnN* | (AAN n+r=vt Me BE (22) å 1898] UBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 21 | Geht man zur Grenze 2 =0, so verschwindet das erste Integrai - rechter Hand und im zweiten hat man man bekommt daher rn +r=vt V=nd Ir ὃ π΄ (Ὁ ἜΝ ἀξ dn =Wi+ Ve. dS=r,r di dv. Man erhålt dann nach Pag. 15 und 16, dass » die Differential- | Ε ἰυυς EE SA =— 21. oefriedigen muss, bei deren Integration man die beiden simul- nen Gleichungen Å=n +r=k,; ; 22 ἃ. πε τ΄ πε ETT κχ en 29 O. E. SCHIÖTZ. [No. 5 [oersr —(a? + φρὴν] 5]: rur å — —benr dt | ag [en] +[- brir 7 ens or ὃ da KN | == -- |aretg 2 -- Er Æ do Å: 22 " Ὸ a,b,c constante Factoren sind so zu bestimmen, dass die letzte Gleichheit stattfindet. Mittels i=r7, +r=k, kann man nun setzen | 2rir LE = — Å (29 - 2 — RS = (1? — 13) und 23 då ja KE [UDEN eg 2 meg Pre. 27) EG ("3 — 773), woraUus ὯΝ (zo—2)? d ( 2 - mo—2) (og ΩΣ τ EE pe ΤΕΣ, ΤΟ Ὅν, {4 d ( Te (Z—x)(Yo—y) ἃ ( 1 (ἢ dn GE TE τς Ἰρλυσῦ dn dn = Å "ἢ . Bezeichnet 53 -- 1,3 — (ø9 — “)" — (0 — 7)", So erhålt man dann αὐἷξ. 9, - PI GAGN GE 7 a ki p a ki p Setzt man ein, so erhålt man also (zo—2)(Yyo—y) | DÅ ἘΠῚ " hø 7 ay Eliminirt man hieraus wieder Å, mittels der Gleichung 224 und setzt man Æ» gleich einer willkiirlichen Funktion von Å, 80 wird das allgemeine Integral von » | (—2) (Yo—9) (1 ἘΠῚ ΞΟ Υ ΕΣ ΤῊΝ 4} PitN) »01-Ἐ 7) ἀξ "dy »=—areg| » γ ae Τν ΩΣ 94, τς H (r1 På ἊΣ | Wo på = (ri +17)? — (ὦ — 2)? — (po — y)* und 2=m Hr te TNT - | 1898.) ÖUBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 23 Beziiglich der Integrationsgrenzen för die Variablen å und | y ist zu bemerken, dass å von 2 = Min. bis =vt gehen soll. - Fir j= Min. hat man (im=r1+7=Min= V (29 —2)? +—9)* +—24 Ὁ 2). 95. Bewegt man sich långs einer Curve i=const., so bleibt das zweite Glied, F(r, +7), in v unveråndert, wåhrend fg. im b a ersten Glied den Werth veråndert. Fir λ = Min. wird fg. = — + olo ΒΕ ἔρυτο πττ οὐχ Fig. 3. md demnach unbestimmt. 7=r,+r7=const. > Min. reprå- | entirt eine Ellipse, die Schnittcurve zwischen der Ebene xy | nd eine Ellipsoide mit den Punkten (2o, yo, 20 — 21) und (x, v, 2) IS Brennpunkte, deren Summe der Brennpunktradien dieser 24 O. E. SCHIÖTZ. ᾿ [No. så Constante gleich ist. Da der Winkelcoefficient zur Tangente der Ellipse 80 sieht man aus Fig. 3, dass /g.in ν oG wird in den beiden Punkten 8 und ὃ der Ellipse, wo die Tangente der Ellipse parallel mit der Y-Achse ist, wåhrend ἐφ. 0 in zwei anderen Punkten, α und 8, wird, wo die Tangente den Winkelcoefficienten dy (%—%%—9) dg k*—(%—9* hat. Wie man sich leicht ilberzeugen kann, liegen diese beiden Punkte an den Enden desjenigen Diameters, welcher parallel mit der Y-Achse ist, weshalb diese beiden Tangentenpaare mit zwei conjugirten Diametern parallel sind. Folgt man also der Ellipse /=, von α aus ganz herum von links nach rechts, so wird, wie man aus der Figur sieht, ἐφ. in » von 0 in α durch — 0 in β nach 0 in y und von da durch + 00 in ὃ nach 0 In a gehen. Der Bogen wird somit von 0 nach — 27 gehen. Werden nun die beiden Variablen, Å und », in das erste Integral τῷ, der Gleichung 20 eingefihrt, so erbålt man ta å 15: ea å på d Εἰ V= οι ἧς, ( dafa-d EE rn 2 en In diesem Integral ist jetzt nur die untere Grenze von 4 ab- hångig; weshalb man einfach die Differentiation ausfihren kann, ohne zu integriren. Man findet V (xo — 2) + (yo — 4)? + (29 + 2)? * tr På N pin υ ) Åm === DE οἷ" (ε ἘΞ V (2)? + (ge ψδν (ὦ. ἘΣ e” (: -- å ΠΣ ΣΧ ΟΣ 1898] ÖUBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 25 Beziiglich des zweiten Integrals > in Gleichung 20, so hat man nach Påg. 19 dS = ds - SE DER V dh Få di N? dé dn | setzt man ausserdem dy —— 7 dv, indem 5 iångs der Integra- tionscurve constant ist, so erhålt man, wenn nm == vr (vo) Ay, 9)", ν'. ὃπ 1 29 ds ve 2. ἂν - 2m nr V AAN? , (2 πέρην 1η᾽ γ ἘΥ ΞΞΞυὲ Gå) SEN v . wobei zu bemerken ist, dass hier 2, =0 ist. Um 79 durch » ausgedriickt zu" bekommen, wollen wir auf Wa= ST. | di di m = 2009), +(%3—2) ror 2 == εἰξ 2 = hr (2? — 292) — ἢ ("5 — νυ) 1 : di. då. n=—2|—9) or rer Ge | -- = 2 ka [(4 — NE, (Yo — 2)} Å him JE 2p2r, — kr (0? + 293? — 2?) 28 Vp*nt+hemt γι ἀρ —p*) (5 + δῦ — 22)? —4p* 2) ,- (0 — 2) (Yo —Y) kr? — (Yo — 7? -3 ! "ὩΣ ki p STE Gag 26 O. E. SCHIÖTZ. [No. ΟἿ setzt man EJ σα %—xk, so findet man leicht, dass lør 4 ay = und folglich . p kim SIN (v ==. --- ΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΞΕΕΞΣΙΣ ver V pån? + 113 m? Setzt man in die obenstehende Gleichung 28 ein, so wird schliesslich 20? 70 = ka (00? + 20? — 2?) + + V (br? — p?) [(pp> + 203 — 22)? — 43 207] sin (ν' + oa). Erinnert man, dass in Gleichung 27 ἢ =r79 - 7, ξξε υἱ und p =, 80 geht vp2 durch Einsetzung von 70 ber in pp! — 927 1 dv" Veg ME 70 P, 70 v+a— 27 εὐ αἰ (ν' + α) vi (p5 +40" - 2} ΜΊ(αο--α)᾽ Ὁ (Y—Y) d [(p,*+20*—4%*—470"20"] sin(2'+4) : γα welches Intexral ohne weiters ausgefiihrt werden kann. Man findet, wenn g=vi(p,? -Ἐ 2902 -- 232) und n= Μ| 9" ΠΩ,» FP = 4) r+a-2m NET Km he Vee Me v+a ὟΝ 22) ε V [v*t?—a,2 1 [0212 — Am? + 4225] +40 {2 22 1893.] ÖBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 27 wenn man Minimum von ἢ Åm? = (29 — 2)? + (ψο — γ)3 + (20 +2)? 30. einsetzt. Fiihrt man nun die gefundenen Resultate 26 und 29 in die Gleichung 20 ein, so erhålt man fir v ἐονζε-: p= i + Ya = —- 31. Ω] ὃς ἌΝ V [v*t2— 34,2] [0202 — 2,2 + 422,- ἀυξί3 5,3. | WO åa, die oben in 30 angegebene Bedeutung hat. | Wie man sich leicht iiberzeugen kann, befriedigen die får τὰν gefundenen Werthe die Differentialgleichung 1 und die Grenz- bedingung 2. Man hat nåmlich Pu ἘΕΑΗ͂Σ PU: > pr dyp und 72 ="?40W3 Denkt man sich das erste Integral v, auch för negative — Werthe von αὶ giltig, so repråsentirt es das Geschwindigkeits- | potential einer kugelförmigen Welle, welche von do, %Y0,— 20; dem Spiegelbild in der Grenzebene des Ausgangspunktes der einfallenden Welle, ausgeht, und dieselbe Intensitåt wie diese Welle hat. Die von v, bedingte Bewegung geht also immer långs der Richtung des reflectirten Strahles vor sich. Dies ist dagegen nicht der Fall mit der Bewegung, die man v2 verdankt. Man hat nåmlich | dys da χ — 29 dw» ἘΞ ΤΠ Y— Yo dæ ἜΓΕΣ ΡΝ ΜΑ͂Σ å dy Åh Åm dyr — as > ΞΡ 3 de dm An 28 Ο. E. SCHIÖTZ. [No. sl Die Geschwindigkeit in dieser Bewegung hat also einen Compo- nenten 2 auswiirts gerichtet lings 2, oder långs des reflec- tirten Strahles nach dem Punkte (x,4y,4), und einen Compo- υ" 8 --- 2 20 geht demnach in der Reflectionsebene vor sich, aber nicht långs des reflectirten Strahles. Wir haben in den oben betrachteten Beispielen ohne weiteres die Constante vor die complexe Function 7, welche das Ge- schwindigkeitspotential fir die einfallenden Bewegung reprå- sentirt, gleich eins gesetzt. Um alle Fålle zu umfassen, missen wir jedoch indessen die Constante complex gleich A— Bi an- nehmen. Man erhålt also Ψ = (Å — Bi) ψι + (4 — Bi) vs, wovon der reelle und imaginåre Theil, jeder fir sich, eine Lösung geben wird, die respective dem reellen und imaginåren Theile des Geschwindigkeitspotentials ; entspricht. Wir wollen uns im Folgenden an den reellen Theil halten. Das Resultat, zu dem wir kommen, wird natirlich auch derjenigen Lösung gelten, welche dem imaginåren Theile von entspricht. Das Geschwindigkeitspotential fir die einfallende Bewegung ist damn zu setzen bei einer ebenen Welle: 2 nenten, — (22)? =, parallel der Z-Achse. Die Bewegung xsina—2008 a v x sin i — 2 C08 å v p=Aeosm(t— )+ Bsinn (1— bei einer kugelförmigen Welle: cos n ( ΒΞ Ἢ sin ἢ ( == 2 pe SG EE ὦ ὯΠ Ξ-Ξ P "1 "1 Da 2 in beiden Fållen reell ist, so wird das Geschwindig- keitspotential för die reflectirten Bewegungen respective - | xsina+2C08a v=Ac05n EE 3 + Bsinn ᾿Ξ ps au —Äå | v ᾿ 1893.] BER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 29 cos n — Ὡ sin m (1— =) Mn TB + Avz. Ånn m Wir sehen also, das nur in den Bewegungen, bei welchen A von 0 verschieden ist, v» auftreten wird. Ist daher Å =0, so wird die reflectirte Bewegung in beiden Fållen ohne weiteres ein Spiegelbild der einfallenden, wenn diese sich ungestört unter- | halb der Grenzebene ausbreitend gedacht wird. Fur ebene Wellen gilt dies auch, selbst wenn Å von 0 verschieden ist, da va=—1. Haben wir dagegen eine kugelförmige Welle, so wird, wenn Å von 0 verschieden ist, streng genommen erst nach Verlauf von unendlich langer Zeit die reflectirte Bewegung ein Spiegelbild der einfallenden werden, auf die oben erwåhnte | Weise aufgefasst. Die gefundene Lösung befriedigt jedoch in « allen Fållen die Bedingung, dass man bei der Reflection weder Energie gewinnen noch verlieren darf. Die Energiemenge E, welche sich in einer gegebenen Zeit f durch eine Flåche S ver- - pålanzt, ist nåmlich dF ar -ef ar f dt rd | wenn F' das Geschwindigkeitspotential der Bewegung, o die Dichtigkeit in-dem Medium sowie m die nach auswårts gerichtete «Normale ist. Långs der Grenzflåche wird nun die Bewegung des Mediums sowohl durch die einfallende wie durch die refiec- . tirte Bewegung bedingt. Das Geschwindigkeitspotential ist daher die Summe der Geschwindigkeitspotentialen der beiden Beweg- ungen oder | Nun ist aber 80 Ο. E. SCHIÖTZ. [No. 5 Å weshalb die Energiemenge, welche sich durch jeden belisbigen — Theil der Grenzebene verpflanzt, immer gleich 0 bleibt. Alle Energie, welche die Grenzebene trifft, wendet folglich zu dem Medium zuriick. Ist die reflectirte Bewegung ein Spiegelbild der einfallenden, wird indessen ausserdem die Energie, welche die reflectirte Bewegung, filr sich allein betrachtet, jeden Augen- blick von der Grenzflåche empfångt, gerade derjenigen Energie gleich sein, welche die einfallende gegen dieselbe entsendet. So einfach wird es sich jedoch in dem zuletzt betrachteten Falle — nicht verhalten, wo Å von 0 verschieden ist, da Ἵ und GE jetzt nicht gleich sind. Wie man sich leicht iiberzeugen kann, wird die Energie, welche die reflectirte Bewegung, fir sich allein betrachtet, von der Grenzebene empfångt, abwechselnd grösser und kleiner sein als diejenige, welche die einfallende Bewegung zu gleicher Zeit gegen die Ebene sendet; aber dieser Unterschied wird sich mit der Zeit rasch 0 nåhern. Nach Obigem ist ein merkbarer Unterschied an der reflee- — - tirten Bewegung in den beiden Fållen, entsprechend 4 =0 und B=0. Es ist aber auch ein Unterschied in der Weise, wie sich die einfallende Bewegung in diesen beiden Fållen vorwårts verpflanzt. Ist beispielsweise Α - ὁ, so wird das Goschve keitspotential fir die einfallende Bewegung bei einer ebenen Welle x Sin — 2 608 5) V p=Bsinn (i— bei einer kugelförmigen Welle Wie friher erwåhnt, sind diese Formeln so zu verstehen, dass y und seine Differentialquotienten als Null zu betrachten sind, solange das Argument weniger als Null ist. Die Bewegung erreicht also einen Punkt in dem Augenblick, wo das Argument PE 1898.) ὕβεβ DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 31 dafir gleich Null wird. Die Condensation in der Bewegung ist sie ist daher respective Å 3 1 dyp. | jetzt gleich FN : de sin α — 2 €08 a ng eosn(t τ --“--“ -“-- ͵.μβᾷ.-.--- ς nB ET, COS 7 | å — — Vv 1) 71 - Hieraus folgt, dass die Condensation in einem Punkte von Null zu ihrem Maximumswerthe in dem Augenblick heranwåchst, wo die Bewegung den Punkt erreicht, aber spåter continuirlich ΟΥΑΙ τύ. Dasselbe ist mit der Geschwindigkeit der Fall, wenn man eine ebene Welle hat und gleichfalls bei einer kugel- förmigen Welle in grösseren Entfernungen vom Ausgangspunkt. Wenn A=0, fortpflanzt sich demnach die einfallende Welle | gewissermassen explosionsmåssig, indem plötzlich eine endliche - Verånderung in dem Bewegungszustande des Mediums in dem | Augenblick eintritt, wo der betrachtete Theil des Mediums von der Welle erreicht wird. Ganz anders verhålt es sich mit der Bewegung, får welche B=0 ist. Das Geschwindigkeitspotential ist dann respective ν᾿ r . cos nm | t — 2) x sin α — 2 COS ( δ... τος- στο) gg ga NT) v 71 weshalb die Condensation wird Å 71 ΠΑ. x Sin a — 2 608 α nAsinn(t—2) — ομηρ)έ--- - - πα & —=. på v v? 71 Die Condensation veråndert sich also continuirlich von Null ab, indem sich die Welle durch das Medium vorwirts fortpflanzt. Dasselbe gilt von der Geschwindigkeit bei einer ebenen Welle und gleichfalls bei einer kugelförmigen Welle in grösseren Ent- fernungen vom Ausgangspunkt. Wenn A=0 und sich die einfallende Welle, wie erwåhnt, gewissermassen explosionsmåssig vorwårts verpflanzt, sehen wir also, dass die rigide ebene Flåche keine Verånderung in der Art und Weise, wie sich die Welle fortpflanzt, erzeugt; die 92 Ο. E. SCHIÖTZ. [No. 158 reflectirte Bewegung ist gleich von Anfang an ohne weiteres als eine unmittelbare Fortsetzung der einfallenden Welle zu be- trachten. Ist dagegen B=0 und die einfallende Welle kugel- förmig, so tritt bei der Reflexion eine merkbare Verånderung in der Verpflanzungsweise der Welle ein. wv2 ist dann nåmlich eine reelle Function, die fir vi= 4, das heisst, fir die Punkte des Mediums, welche sich gerade an der Oberflåche der reflec- tirten Welle befinden, giebt vr De- au Er 30) . Die reflectirte Bewegung pflanzt sich folglich in einer KE Weise fort wie die einfallerde im vorigen Falle; långs der Aussenseite der 42+% VIm τος Medium ein, je nachdem die Bewegung fortschreitet. Diese Condensation ist jedoch, wie man sieht, umgekehrt proportional mit dem Quadrat der Entfernung 2, der Wellenfront von dem Spiegelbilde des Ausgangspunktes. Sie wird daher immer weniger und weniger hervortretend, je nachdem sich die Welle von der reflectirenden Flåche entfernt. Denkt man sich mit Huygens, dass die reflectirte Bewegung durch Interferenz der Elementarwellen erzeugt werde, welche von den verschiedenen Elementen der Grenzflåche ausgehen, je nachdem sie von der einfallenden Welle 'vetroffen werden, 80 wird man aus dem Vorhergehenden dahin geleitet, als Geschwin- digkeitspotential 7dS fir die Flementarwellen anzunehmen bei ebenen Wellen | E sina --- ει 605 α ὁ yr d8 ἃ [re ες ) dx de r Welle tritt dann plötzlich eine Condensation, — ee ἃ - ΡΠ ο ø =0 bei kugelförmigen Wellen Fase NE as d pr 27 de, δι τὺ wo die Buchstaben dieselbe Bedeutung haben, wie friher an gegeben wurde. Å 1898. ÖBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 98. Betrachtet man zuerst die Bewegungen, fir welche B=Q0, so soll also, wenn diese Annahme richtig ist, die Geschwindig- keit in der refiectirten Bewegung nach einer oder der anderen Richtung Ζ. Β. lings der X-Achse dem folgenden Integral gleich sein, wenn die einfallende Welle eben ist, Ar r=v ( - ésina—z se] Mnd ff Nea a=0 δας sn mr Nun ist nach dem, was wir friiher gezeigt haben, ᾿ ET he. I “.......ὕ----ς δ" Esina+r—=vt Esing r=vt agere {{Ξ3345-- τ {{π|48-- fut; 2 [faas-*, indem ésna—aqc0sa+r7 kr Thank Se ) dr de, r SE . ; Esina+r A ncos a SMN pa = — — —— ——————————— = | 2 V r fir å sin a +7= vi. Die Geschwindigkeit in der durch die Interferenz dieser flementarwellen erzeugte Bewegung ist folglich gleich der Ge- chwindigkeit in der reflectirten Bewegung; dasselbe gilt auch, vie man leicht einsieht, von der Condensation. Man kann daher n diesem Falle die refiectirte Welle ohne weiteres als durch nterferenz der Hwygen'schen Elementarwellen betrachten, deren resehwindigkeitspotential ἢ ἃ δ΄ ist ξϑιη ἀ-Ἐ͵ me 0 EA EE τ Kj G Esina+7— I I dS ncos a 057 0 EE = Å — NE Å 32, As v r - Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 15. 3 84 Ο. E. SCHIOTZ. [No. 15. wo I die Wellenlånge bedeutet oder på Die Bewegung in å diesen Flementarwellen ist demnach um eine Viertel Wellen- långe zuriick im Verhåltniss zu der einfallenden Bewegung. Ist jedoch die einfallende Welle kugelförmig, so ist die von den Flementarwellen hervorgebrachte Condensation gleich fo+r=wt Tot ar παρ, ἢ sg 1 1.4 PG ds "pater ror VL 7ARNST farNå γι τ ta ME 420vt [03 ἐ" — Ap? + 220 (20 + 2)] | AT v | (0? — 4? ) (026? — Ap? 44202) + 40212202 indem Å (mer) Å Brrde, nr 5 g=0 JE 70 +1 end «ὅν ας - ἘΠ cosn(t— ἢ n 4 δὲ 2 γι [: LA rår ro ΠΩΣ [ρ΄ ro Ξ 7ΞΞΞ Vi. In diesem Falle wird also ein Unterschied vorhanden sein zwischen der durch die Interferenz der Elementarwellen erzeugte Condensation und der Condensation in der reflectirten Welle; aber dieser Unterschied nimmt mit der Zeit rasch ab, indem er in Punkten, fir die 4, nicht zu gross ist, sich doch bald umgekehrt proportional wie die dritte Potenz von vi verhalten wird. Ein Unterschied derselben Ordnung wird auch zwischen - den Geschwindigkeiten in diesen beiden Bewegungen vorkommen. Får die Geschwindigkeit parallel mit der X-Achse hat må somit 1893.] ÖUBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WELLEN. 35 i Kop T==04 ro+r=vt dH dv aS {πὸ To+r=vi dy A DS ds = Sorgen Gr I: dr ὅπ vår Ὑ ΝΣ , (di N2 TT VEN+G) Bei einer kugelförmigen Welle ist daher die Bewegung, welche die Elementarwellen durch ihre Interferenz hervorbringen, streng genommen nicht identisch mit der reflectirten Bewegung, aber der Unterschied zwischen beiden Bewegungen nimmt rasch mit der Zeit ab, so dass man einige Zeit, nachdem die reflectirte Bewegung einen Punkt erreicht hat, ohne merkbaren Fehler die beiden Bewegungen sich in diesem Punkte gegenseitig vertreten lassen kann. Je grösser die Fortpflanzungsgeschwindigkeit v in der Bewegung ist, desto friiher tritt der Zeitpunkt ein, dass die reflectirte Bewegung als durch die Elementarwellen hervor- 2ebracht angesehen werden kann. Das Geschwindigkeitspotential «ir diese Weilen kann in diesem Falle in die Form gebracht verden: KLE EG ole for? πῇ Ἔ ὝΤΥ ΕΝ ( v ) ᾿. FN TITT 111 STUD VERET. Å I Yo δ" υϑ r ΟΣ 10 a der Einfallswinkel zu dem betrachteten Element dS oder osa=". und dg (5 “- =% ist. Die durch die Reflexion her- | i orgebrachte Verspåtung in der Phase ist hier nicht constant. ler Gangunterschied, welcher immer geringer ist als ein Viertel 1 ner Wellenlånge, nåhert sich diesem Werthe, je nachdem man ch auf der Grenzebene immer mehr von dem Ausgangspunkt ar Welle entfernt. | Hat man nun eine Bewegung, welche allein von B abhångt, i wird bei einer ebenen Welle die durch die Ipterferenz der ementarwellen hervorgebrachte Condensation 86 EG O. E. SCHIÖTZ. [No. 15. E Ἧς τ +r=vt ala Esina+r=vtf > E sina — 4 cosu +71 sø os - se) as d 21 γ dt å ἘΠῚ ξξξ In diesem Falle liegt also ein constanter, von der Zeit un- abhångiger endlicher Unterschied vor zwischen der von den | Elementarwellen hervorgebrachten und der in der reflectirten | Bewegung wirklich auftretenden Condensation. ἘΠῚ die Ge- | schwindigkeit findet man gleichfalls einen von dem KEinfalls- winkel abhångigen, endlichen Unterschied, welcher sich im Laufe der Zeit einer constanten Grenze nåhert. Fir die Geschwindig- keitscomponenten nach den drei Achsen geben nåmlich die Ele- mentarwellen durch ihre Interferenz Esina+r—vt f ΠΡ τ Å | TE |- υ Vga*+2* sin? a dy , Bn δι... x v q2+2* sin” a +qc08aVq* + 2* sin” a Esinæ+r—vt Er ee dH ΓΞ τ Φ 08 a --- (8 = rd md = J dy τ SSG dr v ἼΣΟΣ + 2 sin? å WO gq=vt—xsina. Bei diesen ebenen Wellen, wo, wie wir gesehen, eine ab- rupte Verånderung in dem Bewegungszustand des Mediums långs I der ganzen Wellenfront vor sich geht, kann man also die reflectirte Bewegung mit den FElementarwellen nicht erstatten. | Es ist ein endlicher Unterschied zwischen den von den beiden Bewegungen im Medium hervorgebrachten Bewegungszustånden, welcher beziiglich der Geschwindigkeit mit der Zeit sich 71 1898] UBER DIE REFLEXION LONGITUDINELLER WE.LEN. ἢ | einem Componenten einer constanten Grösse parallel der Schneide- linie zwischen der Einfalls- und der reflectirenden Ebene nåhern wird. Ist dagegen die einfallende Welle kugelförmig, so hat man fir die durch die Elementarwellen hervorgebrachte Condensation To+r=vi 1 JE TE δῇ slå Gat 4 Bn 22, vi V (vi — 2,2) (0202 — 7,2 + 42,2) + 40782 2,2 Es ist also auch in diesem Falle ein Unterschied von der reflectirten Bewegung; aber dieser Unterschied nimmt mit der Zeit ab und nåhert sich fir nicht zu grosse Werthe von 4, bald dem umgekehrt proportionalen Werthe von dem Quadrat von vi. Einen Unterschied åhnlicher Grösse wird man gleichfalls zWischen den Geschwindigkeiten in diesen beiden Bewegungen finden. Die Ubereinstimmung zwischen der reflectirten Bewegung und der durch die Interferenz der Huygen'schen Flementarwellen hervorgebrachten Bewegung ist demnach hier nicht so gross wie fir eine kugelförmige Bewegung, fir welche B=d0. Aber die Ubereinstimmung nimmt im Laufe der Zeit zu, so dass nach Verlauf von geniigend langer Zeit der Unterschied zwischen ihnen ausser Betracht gesetzt werden kann. Der durch die Reflexion entstandene Gangunterschied ist fir die Elementar- wellen in diesem Falle derselbe wie der, den wir fir die Ele- τς mentarwellen gefunden haben, wenn B=0. Das Geschwindig- ) teltspotential kann nåmlich in dieser Form dargestellt werden: sin ἢ) ( -ος mu v Br påta | .- n*? 22 r ᾿ 2 ng n COS =" n t - "| = == AE OE d tg 5 70 0 (Gedruckt am 28. Sept. 1893.) AG & formæ nonnullæ novæ V. minus cognitæ Christiania Ἢ hos Jacob I kø: AT ἘΠ. species & formæ nonnullæ novæ v. minus cognitæ plantarum vascularium J. M. Norman (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 16) Val rå ἣ i Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri 1893 ΠΡ arctice Norvegiæ species & formæ nonnullæ novæ v. minus cognitæ plantarum vascularium. J. M. Norman. RANUNCULACEÆ. 1. RanUuncunus aczrs L. å. var. trichogyna: | Germina omnia infra partem mediam marginis dorsalis /asc- |Wculo pilorum munita, ceterum prorsus glabra, pilis latitudinem germinis subæquantibus, erectiusculis, rectis, rigidulis. Hab. ad insulam Senjeneen Norvegiæ arcticæ ad prædium 1 Havn. b. monstrositas subpleniflora: | Sepala normalia, petala numerosa, circa triginta, normaliter igurata, apice lato retuso, numerus staminum & germinum nultum reductus. | In Lyngen Norvegiæ arcticæ ad alpem Horsnesfjeldet obser- ata est. €. monstrositas subpleniflora laciniosa: Folia radicalia vix ad mediam partem laminæ vel paullum ofundius ineisa, laciniis, lacinulis v. dentibus crebris lanceo- to-subulatis acutis. Sepala in folia viridia laciniata trans- | 4 J. M. NORMAN. [No. Ä mutata, paullum longiora v. breviora quam corolla. Petaia nu- merosa triloba, stamina & germina normalia. In Målselven Norvegiæ arcticæ ad prædium Kirkesnes lecta die 17” junii floruit. d. var. pumila Wbg. monstrositas trilobina: Petala triloba, lobis apice rotundato v. obtuso, medio late- ralibus majore interdum retuso. τ Forma levius monstrosa in Norvegia arctica ad alpem Tromsøensem Fløifjeldet lecta. e. var. pumila Wbg. monstrositas involucrata: Planta pygmæa sepalis in folia viridia transmutatis, irregu- lariter lobata & incisa, magnitudinem foliorum radicalium exi- guorum multum superantia; ceteris partibus floris normalibus, germinibus pilosis. 92. RAanNUNGULUS SULPHUREUS Soland. Secundum specimina norvegica descriptus: Fibrillæ radicales primariæ validiores, 0.8—1 mm. crassæ. Caulis florens 6—18 cm. longus, foliis radicalilibus »x//is v. soli tario, foliis innovationis ad basin caulis positæ & ἃ vaginis foli- orum præteriti anni cinctæ folia radicalia vera simulantibus, sero- timis, Sub anthesi vel paullum serius plene evolutis; infra folium caulinum infimum parcissime pilosus V. glaber, supra folium su- premum pilis crebrioribus v. parcioribus, omnibus fuscidulis v. fuscis obsitus. | | Folia radicalia & innovationis rotundata, longitudine sua latiora, basi obtusata v. late cuneata, lobulis v. crenis 5—7 ad tertiam partem laminæ v. paullum profundius, vix umquam ad dimidiam incisis, lobulo medio longiore, integro, ad basin latiore, rarius æque lato, nunguam angustiore, lobulis v. crenis latera- libus a medio latera versus sensim decrescentibus. Folia cau- lina nunc et forsilan sæpius 9, nunc 1, raro 3. Sepala elliptica v. ovalia, obtusa, 6—7.5 mm. longa, tota pilis fuscis longioribus dense vestita. Petala 6—11 mm. longa, 1893.] FLORÆ .-ARCTICÆ NORVEGILÆ. 5 | calycem vulgo quarta V. tertia τ, umquam dimidia parte super- | antia, raro calycem æquantia, /ongitudine diametrum transversa- lem gøynæcei convexi superante. Germen ante foecundationem in stylum, se /ongiorem, sensim ansgustatum, pilis fuscis rectis obsitum. Receptaculum totum 2115 fuscis patentibus, post de- lapsum carpellorum remanentibus pilosum. | Species optime distincta, quum figuratione & incisione foli- orum typum proprium reddente, lobulo medio ad basin non angustiore, tum germinibus & præcipue receptaculo fusco-pilosis, in speciebus proximis glaberrimis, ἃ quolibet Ranunculo nivali definite diversa. 8. RANUNcuLus nIvaLIs L. ad comparationem cum hybriditale instituendam descriptus: Fibrillæ radicales validiores, 0.7—0.8 mm. crassæ. - Caulis florens 4.6—18.8 cm., defloratus usque ad 34.5 cm. longus, foliis radiealibus mu/lis v. solitario, foliis innovationis ad basin caulis positæ & vaginis foliorum præteriti anni cinctæ | folia radicalia vera simulantibus, serotinis, Sub anthesi vel paul- | lum serius plene evolutis; infra folium caulinum infimum pilis | patentibus raris obsitus, supra folium supremum crebrioribus erispulis v. rectis patentibus, omnibus fere semper fuscidulis v. | fuscis. Folia radicalia & innovationis subreniformia, sæpius :nfra partem mediam laminæ tripartita, lacinia media integra V. Cre- nato-incisa, ad basin semper angustiore, Yaciniis lateralibus latio- ribus crenis v. lobulis 2—3 subirregulariter incisis; rarius tan- tum ad dimidiam partem laminæ lobulis v. crenis 3—7 incisa. Folia caulina nunc 1, nune et fere æque frequenter 2, rarius 3. Sepala fere omnia ovalia, obtusa, non multum longiora quam lata, 4—8 mm. longa, tota pilis fuseis longioribus densis vestita. | Petala sæpius calyce subduplo longiora, 10—18 mm. longa, 20n- giludine diametrum transversalem gynæcei superante. Germen ante foecundationem in stylum, se Zongiorem sensim angustatum, glaberrimum» Receptaculum totum g7aberrimum. VFlos exsic- 6 J. M. NORMAN. : [No. 16 8 catus, pressione explanatus, vulgo diametro 2.1—2.4, raro usque ad 3 cm longo. Variat raro, flore terminali jam deflorato et carpellis semi- maturis, flore secundario serotino ex axilla folii caulini supremi. Talis in Målselven Norvegiæ arcticæ ad prædium Nordmoen inventus est. 4. RANUNCULUS PYGMÆUS Wbg. eo consilio descriptus, ut cum hybriditate comparetur: Fibrillæ radicales primariæ fcnues, €. 0.2 mm. latæ. Caulis florens 1—7 cm. longus, foliis radicalibus pluribus ante anthesin evolutis & vaginis foliorum præteriti anni cinctis; infra folium caulinum infimum pilis raris obsitus, supra folium supremum & præcipue in parte calyci proxima pilis crebris, juve- nilibus sæpius suprorsum versis, omnibus semper zcolori5us. Folia radicalia subreniformia, sæpius ad duas tertias partes laminæ tripartita, lacinia media integra, rarius crenato-incisa, ad basin semper angustiore, laciniis lateralibus latioribus, lobulis v. crenis sat regularibus 2—3 incisis. Folia caulina nunc 1, nune 2. Sepala reflexa, sat longiora quam lata, 3.5 —4 mm. longa, vulgo unum alterumve apicem versus acuminatum, huc illuc parce ciliata, ad apicem sæpius comula pilorum semper 2colorium ornata, — ceterum 27adra, corollam vulgo tertia parte superantia. Petala 2.2—2.8 mm. longa. Gynæceum sub anthesi valde convexum, diametro transversali longitudinem petali superante. Germen ante foecundationem in stylum se Öreviorem suditius abiens, semper glaberrimum. Receptaculum totum glaberrimum. 5. RAanUncurus nivaurs L. X R. pysGmævs Wbe. Fibrillæ radicales primariæ »umnc graciliores ὁ. 0.6 mm, nune validiores c. 1 mm. crassæ. Caulis florens 3.5—13.5 cm. longus, vulgo foliis radicalibus ø2uribus ante anthesin evolutis, raro [0110 radicali soztario V. nullo; infra folium caulinum infimum pilis raris V. demum subnullis, supra folium supremum præcipue in parte calyci proxima crebris, omnibus /uscidulis V. fuscis. ΙΓ | 1808. —— FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. : 7 : | Filia radicalia subreniformia, nunc ad partem mediam la- minæ v. paullum profundius lobulis v. crenis 5—7 incisa, nunc trilobata, lobulo medio integro v. crenato-inciso, ad basin paul- - dum angustiore v. æqvilato, lobulis lateralibus 3—5-crenatis. | Folia caulina nunc 1, nune 2. | Sepala sæpius angusta, ullo longiora quam fe plurima apicem versus subuncinatum acuminata, tantum ad margines v, ad lineam mediam v. ad basin pilis fuscis obsita, ceterum gladbra, eorollam subæquantia, raro latiora, obtusa pilis fuscis magis minusve vestita, petalis breviora. Petala tum latiora, tum an- gusta, vulgo cuneato-obovata, 5.5—6.5 cm. longa, sæpe submar- eida /ongius persistentia, Iongitudine gynæcei convexi diametrum transversalem superante. Germen ante foecundationem xnc sen- sim, nunc subitius in stylum se öreviorem v. subæguilongum abiens, semper glaberrimum. Carpella etiam die 24" augusti | non matura visa, germina nempe nunc præcocia marcescentia, nune post deflorationem ulterius crescentia, rostro longiore quam apud Ranunculum pygmæum munita. Receptaculum glaberrimum. Planta hybrida in Målselven ad alpem prædio Frihedslien - proximum, ad Langfjeldene, ad Rokomborre non parce visa. In omni re sat variabilis, charactere quodam nunc uni nunc alteri parentum similiore. Præsentiam frequentem foliorum radi- calium plurium ante authesin evolutorum ἃ Ranunculo pygmæo, τ colorem fuscidulum v. fuscum pilorum ἃ Ranunculo nivali heri- 9 ditatem cepit Magnitudo plantæ, crassitudo fibrillæ radicalis, * maågnitudo floris, proportio longitudinis inter corollam & calycem, * pilositas calyeis, figuratio pistilli, hæe omnia sæpius intermedia å varentum, rarius uni v. alteri parentum similiora. Calyx tum rarius calyei Ranunculi nivalis similior, tum multo frequentius, olore pilorum excepto, calyci Ranunculi pygmæi similior, tune Simul typum pro hybrida planta proprium offerens. Pollen visum 1ormale. ἢ. RaNuncunus ΘΙΙΑΟΙΑΙΙΒ L. ἢ å. var. pluriceps: | Planta vulgo robustior caule crassiore, tum elatior usque d 24 cm. longa, tum medioeris, floribus 2—4, non raro majori- å 8 J. M. NORMAN. [No. 16.0 bus quam apud typicum, exsiccatis pressione explanatis diametro usque ad 4 cm. longo, peduneulis sæpius curvulis, brevioribus v. usque ad 9 cm. v. ultra longis; foliis radicalibus & foliis innova- tionis trisectis, segmentis cuneato-obovatis v. rotundatis, vulgo inferne 2,2: ansam longitudinem segmenti sæpius æquantem, non raro superantem angustatis. | Hab. in Norvegia arctica, præter loca in ,Speciel plante- topografi" nominata quoque ad Båtfjeldet Saltdaliæ nec non ad Vasbrunen convallis Målselven; in alpibus Norvegiæ centralis. non desideratur. 7. RANUNCULUS REPENS L. a. forma gracilis: Caulis gracilis, vix ultra 0.8 mm. crassus, horisontalis, sto- lomiformis, vepens. - Folia vulgo remota, parva diametro vix umquam 2 cm. superante, tripartita, segmentis basi rarius in ansam brevem, vulgo nullam angustatis, apice dentato, numquam ad mediam partem inciso, petiolo brevi, longitudinem laminæ æquante V. paullum longiore. Flores in ramo axillart gracill positi, folio unico parvulo sessili v. brevissime petiolato, 2ermi- nales, solitarii, exigui, sepalis glabris v. subglabris, petalis ὁ. 6 mm. longis, 2—3.5 mm. latis. Hab. in Karasjok Finmarkiæ intimæ prope Beskinjarga ad ripas limosas fluminis Karasjokka. Ὁ. lusus flagellifer: Caulis erectus ad vel supra mediam partem ex axilla fol flagellum emittens, foliatum, patens V. pateptissimum, interdum ad basin petiolorum fibrillas radicales breves & parcas edens, raro ad apicem demum florigerum. 8. BATRACHIUM CONFERVOIDES Fr. 2: var. cårnosa: Plantæ pygmææ folia parvula laciniis Zimearious (non capil- laribus), carnosis, applanatis, rigidulis (non collabentibus), apice ᾿ tum setulifero, tum & sæpius setulo destituto. 1898. FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 9 In pluribus locis Finmarkiæ ad ripas fluminum limosas, suv tempore inundatas lecta est. 9. GCarLTHA PALUSTRIS Li. ἃ. var. nivalis: Caulis crassus, simplex, Sat erectus, interdum arcuate flexu- - OSUS, usque ad 33 cm. longus, «niflorus, in parte tertia suprema 9. 8. foliatus, ceterum foliis caulinis destitutus. Folia radicalia nulla v. solitarium, unacum foliis innovationis ad basin caulis | positæ minora quam caulina. Calyx petaloideus magnus, exsic- catus & pressione explanatus 4.4 cm. latus, sepalis S—9, oblongo- | ovalibus apice obtusato V. ovalibus, usque ad 92.2 cm. longis, 6—11 mm. latis. Hab. in insula Lofotensi Store Molla ad alpes convallis Heg- | dalen 391 m. supra mare V. nonnihil infra hane altitudinem locis aqua nivali irrigatis prope nivem per spatium longjus æstatis perdurantem. onnectivali obscurius colorato, pistilla viridule flava (in æ ob- seuriora). Hab. in Norvegia boreali & arctica passim. FUMARIACEÆ. CorypaALIS FABACEA (Retz.) Pers. å. forma ramificans: | Planta ex axilla squamæ caulinæ ramum emittens, nunc ΠΟΙ ΘΙ sterilem, 4—12 cm. longum, 1—2 foliatum, nunc ma- prem, 9—13 cm. longum, raro caulem subæqvantem, semper 10 7. M. NORMAN. [No 16. bittorum floribus paullum serotinis, capsulas maturas demum prof | ducentibus. | Forma quodam modo luxurians locis pluribus Norvegiæ arce- ticæ observata est. CRUCIFERÆ. 1. EFrysiMUM HIERACIFOLIUM Lu. ἃ. var. patens: Caulis 23—29 cm. longus foliis parvis & angustis. Siliquæ ὁ. 8.5 em. longæ unacum pedunculo ommnes patentes, ἃ latere paullum compressiores quam apud α & nervo medio valvarum tenulore. Hab. in Laksefjorden Finmarkiæ orientalis inter Børsvik & Øskarfjeldet ad lat. bor. 709 30—31.. 2. CARDAMINE BELLIDIFOLIA Li. a. var. protractior: Planta fructifera vulgo quam typica altior, 7—11 cm. alta. Caulis in parte superiore non raro folio ornatus, interdum florem infimum fulerante. Folia obo0vato-ovalia v. oblongo-ovalia V. ovalia basi vulgo Zanceolate angustata (non obtusa) in petiolum sæpius sat longum (usque ad 3 cm.) paullum decurrente, mani- | festius reticulato-venosis v. nervosis nervis secundi & tert ordinis conspiciuoribus. Hab. ad Likkavarre cårydllig Målselven, ad Uløtinden di strictus Skjervø, ad Hønsebyfjeldet insulæ Seiland. 3. (CARDAMINE PRATENSIS L. ἃ. r. propagulifera Norm. in ,Karplant. udbred. i det FØR %-påg. 13. Planta sterilis acaulis. Folia & rhizomate nascentia, apud | plantas vetustas sæpe numerosa, unacum -petiolo usque ad 12 em. longa, ad autumnum serotinum vva persistentia, ad petiolum, intr Fin Å FLORÆ ARCTICÆ NORVEGILÆ 11 dum quoque ad laminam magis minusve /:rsifa, raro glabra. Segmenta lateralia folii vulgo reniformi-orbicularia, integra V. interdum leviter dentato-repanda, rarissime oblonga v. ovalia V. | lingvæformia, decidua, ab inferioribus superiores versus sensim delabentia, ante v. post delapsum semmificatione plantulas movas (εἴν. Norm in Botan. Notis. 1865 pag. 25) producentia, ornatas foliis primordialibus omnibus simplicibus integris, reniformibus Υ. rotundatis, longe petiolatis. Segmentum terminale folii late- ralibus vulgo majus & longius post delapsum horum vivum per- sistens, interdum demum delabens, rachide laminæ viva restante. Varietas interdum præcipue in Målselven folia præbet nunc IC. amaram non male simulantia, forma subamara, nunc C. hir- sutæ simillima, forma sud/irsuta (,Cardamine hirsuta* J. R. andmark, ad Broderstad convallis Målselven indicata huc refe- renda), qvæ vix ἃ Cardamine birsuta nisi perennitate prorsus vndefinita plantæ, charactere absolute essentiali, distinguenda est. Hab. ad ripas fluminum per tempus longius inupdatas, ad undum puteorum, fontium, rivulorum lente fluentium, interdum Ἢ aqua semper submersa vivens, nec non in uliginosis per Norvegiam areticam non rara. Ad loca elevatiora alpium hæc | Ἰὼ sola invenitur nec α. ib. forma hederæsecta: Forma pro tractu arctico elatior, 38—41 cm. alta. Folia em in nervis & in petiolulis pilis brevibus erectiusculis obsita, nuia, manifeste nervosa. Segmenta folii majuscula, lateralia lgo δὲ: rarius tryuga, remotiora, rotundato-ovata levissime 1gulato-subtrilobula, terminale lateralibus majus, usque ad 1.8 n. latum, subrotundatum, leviter amsulato-subguinguelodulum. - Forma, typum proprium sat singularem ofterens, in insula omseø lecta est. 12 J. M. NORMAN. [No. 1 4. (CocHLEARIA ARCTICA Schecht. . a. forma umbellata: Racemus fructifer subglobosus, c. 2 cm. latus, siliculis inferi- oribus bene evolutis in pedunculis ad rachidem abbreviatam sat dense, fere in umbellam juxtapositis, floribus superioribus abor tientibus. | In Laksefjorden Finmarkiæ orientalis intra fundum sinus inventa est. Planta, qvod ad inflorescentiam umbelliformem per- tinet, prorsus similis, sed alio modo recedens ad Jakobselven Varangriæ meridionalis. b. forma renifolia: Folia radicalia plurima rotundato-reniformia, ast profun- dius cordata, caulina plurima rhomboideo-ovata angulis laterali- bus basi proprioribus in dentem brevem latum protractis v. late ovata, suprema anguste laneeolato-ovata. In insula Lofotensi Vestvågøen ad radicem alpis Himmel- tinden. c. forma parviflora Flores quam apud typicam fere duplo minores, petalis 6. 8 mm. longis (apud ἃ ὁ. 5 mm.). In districtu insulæ Senjeneen ad Søerfosbogen. 5. COCHLEARIA OFFICINALIS L. a. forma subdanica: Eolia radicalia omnia v. plurima triangulari-hastata, aplce rotundato, basi levissime cordata. In insulis Helgøen, Sørøen nec non ad Magereen Norvegi arcticæ observata. b. forma lilacina: Petala omnia cxzmie lilacimna. - Ad insulam Sandholmen archipelagi Lofotensis Rest lee FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 13 c. forma pinguis: Planta elatior, obesior. Folia radicalia permagna, usque ad 10.7 cm. lata, crassa maxime succulenta, matura pressione exsiccata prorsus membranacea facta fere transparentia, reni- formia basi profunde cordata /odis conniventibus, non raro appli- catis & incumbentibus, qua re amditum folii apparenter fere orbicularem reddentibus, petiolo usque ad 19 cm. longo. | Forma maxime luxurians ad loca fimo avium valde stercorata, ex er. ad Storstappen prope Gjesvær Finmarkiæ occidentalis. | ἃ. Species pluribus locis variat siliculis magis minusve reti- eulato-nervosis (retivalvis); sat frequenter apparet petalis solito longioribus (longipetala); rarius caule erecto stricto V. ad basin 'paullum procumbente erectiusculo elongato, ramos multos longos Å føuetiferos emittente (strictior); raro seminibus eximie dense PE ontis muricibus acutis v. acutiusculis. | 6. DrABA INCANA L. 1 å ἃ. forma protracta: Caules plures ex eadem radice, continuationes terminales innovationum præteriti anni, maxime c/ongati, usque ad 53 em. longi, procumbentes, areuate flexuosi, ad basin foliis densis, rosu- — Forma recedens in Lavangen præfecturæ 'Tromseensis ad ifjeldet visa. 7. Drapa mira L. * patentissima Norm.: Planta magnitudine medioeri. Folia radicalia levius pube. centia v. subglabrescentia, caulina subbina unacum caule, pedun- ulis, siliculis pubescentia pilis minutis stellatis simplicibusque. )ngius persistentia. Petala calycem dimidia parte superantia. ilieulæ & pedunculi patentissimæ V. Ssubpatentissimæ, interdum witer deflexæ, /Zneari-lanceolatæ, vix sensibiliter acznaczforme rvulæ, usque ad 12 mm. longæ, ὁ. 2 mm. latæ, pedunculo 14 J. M. NORMAN. [No. 16. sexies longiora, ovulis ὁ. 18 (seminibus maturis non visis), syl brevissimo, c. 0.5 mm. longo. Forma fructibus eximie characteristicis ad alpem Alappen convallis Målselven lecta est. Defectu copiæ speciminum & præ- cipue defectu fructus maturi, non ut species propria proponitur. VIOLARIEÆ. 1. VIiora PALUSTRIS Li. a. forma kleistogama: Scapus fructifer petiolo foliorum paullum v. multo brevior, nune arcuate deflexus, nune erectus. Petala in calyce inclusa, eo breviora. Stylus brevissimus, vix umquam 0.5 mm. superans, totus æque crassus, arcuate deflexus, stigmate apici germinigi incumbente. | Lecta in Saltdalia inter prædia fe & Storjord. 2. VI1ona PALUSTRIS Li. var. ePIPSILA (sesu Hartm. Scand. Flor.). a. forma kleistogama: Prorsus similis formæ kleistogamæ speciel typicæ. Hab. ad alpem Kibergtinden insulæ Lofotensis Ostvågeenn in insula Ingøen ad lat. bor. 71" 2—4". å b. monstrositas biflora: Scapus c. 7 cm. longus, in media parte bracteolis exacte oppositis, 6. quorum altera axilla flos paullum serius evolutus quam terminalis pedunculo c. 2 cm. longo, ad basin infimam bibracteolato. Lecta ad Dyrøen præfecturæ 'Tromseensis inter prædia Ι Skogshavn & Espejord. 3. Vrona BIFLORA Li. 8. forma depressa: | Planta sat /ysmæa, 2.5—5 cm. alta, omnibus partibus, flore excepto, minoribus quam apud æ, vulgo uniflora, raro biflora. | Å FLORÆ ARGTICÆ NORVEGIÆ. 15 | Folia radicalia Öreviter petiolata, longitudine petivli fere semper ᾿ς arcuati diametrum laminæ vix ter superante (apud ἃ sæpe sexies - superante). Pedunculus floris /onsgitudinem caulis infrapositi - superans (apud α vulgo cauli infraposito multo brevior), brac- teolis minimis adpressis, sæpe subnullis. | Ad loca maxime elevata alpium Norvegiæ arcticæ visa ex. gr. in Lavangen ad alpem Lifjeldet 793 m. supra mare. SILENEÆ. | 1. MELANDRIUM SILVESTRE (Schkuhr) Roehl. ἃ. var. subacaulis Norm. in ,Index supplem.* pag. 8: Caulis maxime abbreviatus unacum flore 2.5—6 cm. longus, |1pse 0.4—0.5 cm., uno V. duobus vertieillis foliorum caulinorum gr lorum instructus, 1—2 florus. Folia radicalia sat nume- rosa, plurima patentia γ. subpatentissima, usque ad 10 cm. longa, semper caule cum flore longiora, sæpius multo longiora. τς Paucis locis Norvegiæ arcticæ lecta, tum mas, tum foemina. 2. DiaNTHus DELTOIDEUS L. å. forma tetramera: Calyx 4-dentatus, petala 4. In tractu Larvikiensi Norvegiæ orientali-meridionalis huc lluc observata. i. WAHLBERGELLA APETALA (Li) Fr. In Norvegia arctica interdum producit turiones adventitios ἢ radice ipsa nascentes, anguste lanceolatos, 2—3 mm. longos, ulgo non ulterius evolutos, foliis katalyticis tenuissimis in axi assiore positis. 10 ὅ. M. NORMAN. [No. 10. ALSINEÆ. 1. ÅMMADENIA PEPLOIDES (L.) a. forma squarrosa: Rami ultimi autumnales ex arena mobili emergentes cre- berrimi, rigidi, usque ad 10 cm. longi. Folia eorum dense approximata, internodium sæpe in media parte orculæ instar tumens (apud plantam vivam) bis v. ter superantia, patentia Υ. patentissima V. raro paullum deflexa, exigua, 6—11 mm. longa, ovalia, crassa, rigida fere cartilaginea, utrinque convexiuscula (apud plantam vivam). Prope Larvik Norvegiæ orientali-meridionalis crescit. 2. ÅLSINE BIFLORA (L.) Wbg. 8. forma pumila: Planta /ysgmæa, vix 1.5 cm. superans. Caules maxime ab- breviati, subnulli, internodiis omnibus quam foltis multo brevio- ribus, Vulgo uniflori. Sepala nunc subuninervia nervis latera- libus subobsoletis, nunc manifeste trinervia. Petala calycem paullum superantia. Capsula calyce fere duplo longior v. caly- cem tertia parte superans, pedunculo vulgo Zomgior (apud a pe duneulo multo brevior). Hab. ad loca elevatiora alpium Norvegiæ arcticæ. 3: (CErASTIUM ALPINUM L. var. GLABRA Retz. ἃ. forma microphylla: Caulis brevior, fenu:s, uni- rarius biflorus. Folia lineari- lanceolata v. lanceolato-ovata, 7714, 4—8 mm. longa & 1.5—2 mm. lata, sepalis subæguilonga V. breviora, suprema adpressa. Ad Porsangriam Finmarkiæ occidentalis, ad Kjøllefjord & ad Laksefjorden Finmarkiæ orientalis visa. 4. GCrraSTIUM ALPINUM Li. XO. nATIFOLIUM Li. (arcticum Lng.). Caulis erectior, usque ad 20 cm. longus, verticillis foliorum 2—4 superioribus remotioribus, internodiis quam folio duplo V. .1898.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 17 triplo longioribus, pubescens pilis phragmigeris patentibus longi- oribus (c. 7 septatis), intermixtis, præcipue ad partem superiorem caulis, cum pilis brevioribus glanduliferis (4—5 septatis) glandula uniceliulari substantiam flavicundam continente. Folia caulina plurima lata, præcipue suprema, dimidia parte longiora quam lata, late ovali-lanceolata V. ovato-lanceolata. Bracteæ prorsus her- baceæ, sine ullo vestigio scariositatis. Sepala latius lanceolata | | apice scarioso nunc acutiuseulo, nunc obtusiore. Capsula non visa. | å Ad alpem Higraftinden insulæ Lofotensis Ostvågøen obser- vata. Non dubito, quin proles hybrida sit, etsi una parentum, Cerastium latifolium, in tractu natali ejus hactenus non inventa est, tamen in districtu vicino Ofoten proveniens. Statura excel- sior & erectior, folia caulina remotiora, absentia ,caudiculorum cæspitosorum*, hæc res prorsus quales apud Cerastium alpinum. Figura foliorum, bracteæ herbaceæ, pili glanduliferi quales apud Cerastium latifolium. Sepala speciei utriusque intermedia, tamen magis ad illa Cerastii alpini vergentia. gr 5, CErASTIUM TETRANDRUM Curt. (eseriptum ad specimina arctica causa hybriditatis: Caulis 2—6 cm. altus, ad basin non procumbens, innova- dionibus destitutus, obscure sordide violaceus, pilis phragmigeris )ro parte brevioribus s/anduliferis, pro parte eglandulosis, nunc »pice obtusato, nunc longioribus acutiusculis vestitus. Folia dlurima drevia & lata, vulgo tantummodo paulum longiora quam ata (ut 4:3), ovata v. ovalia, pilis multo longioribus quam in sø aule, acutis, sæpe prope basin curvulis obsita, infima jam sub Å nthesi marcida. Panicula pauciflora & sat densa, dimidiam gs artem longitudinis plantæ constituens. Bracteæ magnæ, latæ, tæ herdaceæ, foliis similes. Sepala 4 apice acutiusculo, pilosa ilis rectis eglandulosis. Stamina 4. Capsula sæpissime 7cca, Wius vix sensibiliter curvata, 5—6 cm. longa, calyce nunc Aulum brevior, nune paulum longior, sed calycem vix umquam varta parte superans. | Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 16. 2 18 7. M. NORMAN. [No. 16.0 6. CErRASTIUM TETRANDRUM X (C. VULGATUM: | Caulis 2—0 cm. longus, ad basin procumbens, innovationibug znstructus, Sordide viridulus, rarius magis minusve dilutius sor- dide violaceus, pilis phragmigeris, longioribus & brevioribus inter- mixtis, omnibus eg/andulosis apice acuto. Folia plurima o5/onga v. linqviformi-oblonga, usque ad 12 mm. longa, vulgo fer v. ultra longiora quam lata, pilis parcis præcipue ad margines obsita. Inflorescentla 2—3 flora, Vvulgo c. tertiam partem longitudinis plantæ constituens. Bracteæ infimæ sæpius fotæ herbaceæ, foliis similes, numquam squamiformes, raro subscariosæ, supremæ vulgo exiguæ, sgamiformes, nune totæ herbaceæ, nunc subscariosæ. Calyx tum omnium florum fetramerus, tnm omnium pentamerus, tum apud idem specimen wumnus tetramerus, alter pentamerus, sepalis apice acutiusenlo. Stamina 4—7 (107). Capsula calyce usque ad duplo longior, curvata. Planta floret paulum serius quam Cerastium tetrandrum. Hab. ad insulam Huse archipelagi Trænen. Å parente uno, Cerastio tetrandro, staturam humilem, brac- teas infimas majores & herbaceas, calycem pro parte tetramerum, numerum reductum staminum habet. Altera parens, Cerastium vulgatum, hybriditati tribuit innovationes ad basin caulis, figuram foliorum, indumentum eglandulosum, inflorescentiam proportio- naliter breviorem, flores pauciores, calycem pro parte penta- merum, capsulæ figurationem & proportionem longitudinis relative ad calycem. Magis intermediæ utriusque speciei sunt longitudo absoluta capsulæ, calyx partim tetramerus partim pentamerus apud idem specimen, bracteæ supremæ. 7. (CERASTIUM TRIGYNUM Vill. a. forma subglaberrima: Planta tantum sterilis visa. Caulis sæpius g/aberrimus raro huc illuc unifarium vix sensibiliter puberulus. Folia lingvi- formi-oblonga apice odtusius rotundato, carnosula, mauscula, nsque ad 2 cm. longa &0.4 cm. lata, præcipue infima sensim iD petiolun: brevem attenuata. | 1898] Tr ek ἡ" Hab. in Posangria Finmarkiæ occidentalis prope Launas- javre ad jugum alpinum 445—558 m. supra mare elevatum, erescens inter muscos in aqua fontium immersa. 8. STELLARIA BOREALIS X ST. FrrzsIana (St. alpestris Fr.): Stellariam alpestrem Fr. hybridam plantam esse, ut cl. A. Blytt jam ante longum tempus suspicatus est, mihi rationibus sequentibus certissimum videtur: | 129, Planta quoad characteres hæsitans, tum ad unam, tum ad alteram speciem vergens. 2d0, (Caulis sæpius lævis (= Stellaria borealis), multo rarius scaber (= St. Friesiana). | | 3tio, Folia plurima lanceolata, latiora in parte sua tertia infima (= St. borealis). Latitudo foliorum utriusque speciei intermedia, major quam apud St. Friesianam minor quam apud St. borealem. Multa specimina, forsitan plurima, præbent folium unum vel alterum, quidem basi propius v. interdum usque ad mediam partem ciliatum, ciliis phragmigeris prope basin curvatis apice basin versus folii declinato (= St. borealis, non St. Frie- siana). 4. Inflorescentia Vvulgo panicula composita bracteis sca- riosis (= St. Friesiana). Frequentia tamen sunt specimina, qvæ rem intermediam utriusque speciei offerunt; nonnulla præter pani- ulam typicam floribus solitariis ex axillis foliorum (== St. bo- realis); nonnulla habent bracteas quum scariosas tum herbaceas |= Stellaria Friesiana + St. borealis), nonnulla bracteas omnes Janiculæ minus compositæ herbaceas foliiformes (= St. borealis t St. Friesiana). 53%, Magnitudo florum apud specimen idem variabilis, fre- uenter quasi mutilatione qvadam minor quam parentum. Petala ει ω parvula & fugacia (= St. borealis), raro majora lon- lus persistentia (Ξε St. Friesiana). | 6. Antheræ sæpissime non dehiseunt & longe post an- | fesin immutatæ remanent; pollen interdum nullum v. parcum | Manco modo evolutum; filamenta sæpe brevia, ut in alabastro, Ὁ ulterius evoluta, og 90 J. M. NORMAN. [No. 16. 720, Inter multa specimina, ἃ locis distantibus per totam partem continentalem Norvegiæ arcticæ & per æstates novem, inter se multo differentes, nonnullas vegetationi faustissimas lecta, non unicum specimen seminibus maturis visum est, omnia sterilia germinibus non ulterius evolutis. 8v?. Distributione plantæ in summa visa, in tractibus sol- lumodo provenit, ubi species parentes ambo adsunt; si una pa- rentum, ut per tractus vastos revera evenit, desideratur, quoque ,Stellaria alpestris* abest. 9. STELLARIA FRIESIANA X ST. GRAMNIEA (cfr. Schmalhans Bot. Zeit. 1875). | Caulis lævis (= St. graminea). Folia lævia (= St. gra- minea) quoad figuram intermedia utriusque speciei. Bracteæ ciliis prorsus destitutæ (Ξε St. Friesiana). Sepala utriusque speciei intermedia. obsoletius nervosa qualia St. Friesianæ sed acutius subulata quam apud hane, 4—4.5 mm. longa, sic lon- giora quam apud St. Friesianam, breviora quam apud St. gra- mineam. In Tanen Finmarkiæ orientalis ad Maskejokka lecta est. 10. STELLARIA CRASSIFOLIA Ehr. a. forma gemmificans: Caules sæpe steriles v. pauciflori. Rami gemma terminali, compacta, sæpius sordide violacea, ovato-globosa v. ovali v. ellip- tica, usque ad 5 mm. longa, 6 foliis katalyticis, carnosis, bre- vibus, ovalibus, obtusis, densis formata. Gemma sequente anno a ramo delapsa sensim elongatur, fibrillas radicales ramosas plures ex omni axilla protrudit, demum in caulem procumbentem, internodiis longioribus gaudentem, se producit. | In Norvegia arctica frequens ex gr. ad Vesteråliam, Tromseen. Porsangriam, Laksefjorden. 11, STELLARIA ULIGINOSA Murr. a. var. heterophylla: Planta æstivalis ἃ forma typica vix differt, nisi colore for sitan paulum lætius viridi. Planta autumnalis prope basin οδα 1893.) FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 21 ramos protrudit crebros, foliis ornatos nunc lanceolatis in pe- tiolum brevem sensim angustatis, nunc, præcipue ad ramos ultimi ordinis, ovato-ovalious v. ovalibus, "—12 cm. longis & 5—7 cm. latis, sæpe non dimidia parte longioribus quam latis, supra Zæte viridibus, basi subitius v. magis sensim :m peliolum tenuem an- gustatis, usque ad 6. mm. longum & vix 05 mm. latum, sæpius pilis phragmigeris prope basin curvatis parcius ciliatum. Folia hæc foliis Stellariæ mediæ mire similia. | Hab. in fossis viarum publicarum Norvegiæ orientali-meri- dionalis per tractus sat vastos multis locis & sæpe copiosa, sic inter Skien & prædium Mæla, in parochia Fidanger ad Præste- moen, prope Larvik sat frequens, prope Holmestrand inter prædia Krakken & Vivelstad. Varietas analogiam quandam cum Stellariæ gramipeæ varietate spathulata (Reich.) nec non cum speciebus generis nonnullis exo- [1015 ex gr. cum St. arvali Fentzl, St. saxatili Wallr. 12. SAGINA CARNOSULA Norm. Plantula anuua, parvula, pluricaulis, viva pure viridis, sat succulenta, glaberrima, sub fluxu maris in aqua suömersa. Caulis primarius sæpe flore mox terminatus, secundarii plures V. pauciores e collo radicis nascentes, usque ad 38.5 cm. longi, Vulgo breviores, nunc & sæpissime procumböentes V. €& procum- bente ascendentes, non radicantes, nunc rarius unus alterve sat erectus, interdum ex axilla quadam leviter ramosi. Folia tum lingviformi-oblonga, tum lanceolato-linearia v. sub- inearia, sæpius ad vel supra partem mediam latiora quam in arte inferiore, omnia carnosula, crassiuseula marginibus obtu- siuseulis, viva utrinque leviter convexiuscula, mutica v. vix sensi- iliter mueronulata (paulum manifestius apud plantam exsiccatam), mternodio subæquilonga v. breviora, usque ad 4.7 mm. longa & Il mm. lat:, suprema bractealia non raro minora, breviter sub- lato-triangularia, interdum —lineari-lanceolata, omnia demum *mollitione gelatinosa emorientia. Pedunculi quum ante, tum sub & post anthesin semper rect; emum usque ad 17 mm. longi. Flores omnes fetrameri. Calyx 29 J. M. NORMAN. [No. 160008 in aére (apud plantam vivam), qualis in alabastro arcuissime clausus, in aqua Submersus apice paullum aperto!), basi rotundata, minus obtusata, non subitius in pedunculum obconice inerassatum abeunte. Sepala ovalia, duo exteriora cochlearia apice angu- stiore incurvo, interiora planiora latius obtusata, omnia capsulæ semper applicata, demum gelatinose emollescentia, c. 2.5 mm. longa. Petala 0.72—0.75 mm. longa, inferne ὁ. 0.44 mm. lata, sæpe nulla. Stamina 0.6—0.7 mm. longa filamento subulato, an- thera paullum latiore quam longa, loculis inferne sat divergen- tibus. Styli cum stigmate ὁ. 0.24 mm. longi, superne reflexi papillulis stigmaticis pyriformibus instructi, v. prorsus rudimen- tarii papillæformes, 0.06—0.07 mm. longi. Valvæ capsulæ post dehiscentiam sepalis sabæquilongæ, erectæ, sub microscopio visæ tenuissime trinerviæ nervo medio sub apice valvæ obsoleto, sub maturitate seminum in parte superiore firmiores, in infima ge/a- tinose emollescentes. Semina ὁ. 0.5 mm. longa, rufofusca, lævia, sat apaca. Hab. in Nordlandia arctica ad litora maris sub fluxu inundata. 13. SaGINa noposa (L.) Fenzl. a. forma squamulosa: Caules ex ascendente erecti, tum floriferi, tum sæpius steriles, non raro elongati, usque ad 18 cm. longi, unacum ceteris partibus plantæ glabri, pauciores parce ramosi. Folia caulina inferiora linearia longa internodiis longis, cetera ab inferiore suprorsum unacum internodiis sensim magis magisque breviora, supra mediam partem caulis in verticillis supremis 6—9 v. ultra squamiformia lanceolato-ovata, brevissima, 1.5—3 mm. longa, fasciculis axil- laribus subæquilonga v. breviora. Folia fasciculorum ἃ bas! latiore lanceolata tum subtriangularia tum breviter sublinearia. Forma frequenter in typicam abiens ἃ varietate moniliformi (Lge.) secundum descriptionem hujusce vix multo differens, non rara prope litora Norvegiæ arcticæ. ! Exsiccata herbarii propter pressionem ealycem paullum apertum præbent. ΕΥ̓" Å Ι - 1893.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 23 å Id 14. SAGINA PROCUMBENS L. ἃ. subspecies confertior Norm.: Planta ultcaulis, perennis. Caules crebri, procumbentes V. | procumbenti-ascendentes v. erectiusculi, sæpe ex axillis, immo supremis /asciculos foliorum V. ramos breviores foliatos apice florifero protrudentes. Inter bases caulium caudicu/: innovationum densius multifoliati foliis anguste linearibus, mucronulatis v. subaristatis, søricthoriböus & longioridus quam apud Saginam procumbentem, usque ad 1.5 cm. longis. Pedunculi ante an- thesin & sub anthesi 7ectz, raro apice paulum nutante. Flores | minores quam apud S. procumbentem. Calyx capsulæ semper Å | applicatus. Capsula paulum, vix tertia parte, calyce longior v. el subæquilonga, longitudine 2 mm. vix superante. Forsitan propria species, Sagina confertior nominanda, Sa- ginæ densæ Jord. affinior, ἃ qua præcipue perennitate & inno- * vationibus characteristicis differe videtur, ei tamen approximans peduneulis rectis & floribus minoribus. vi & I på 0115. SaGina LinnÆær Presl. å. monstrositas pleniflora: Calyx normalis amplectens petala lactea 20—30 eo paulum fongiora rosulam depresse globosam venustulam componentia. In Målselven semel lecta. 16. SaGmNa nrvans (Lindbl.), cujus flores vulgo pentameri de- seribuntur, in Norvegia arctica sæpe invenitur floribus nunc omnibus v. fere omnibus, nunc pluribus, nunc paucioribus tetra- meris. Quoque specimina 6 tractibus re vera arcticis eodem 1 odo se habent, sic specimina lecta ἃ cl. Th. Fries ad insulam Disco Groenlandiæ, ad Green Harbour & Liefdebay Spidsbergiæ - pfferunt flores plurimos tetrameros, pauciores pentameros; speci- mina ex Adventbay Spidsbergiæ, 6 Nowaja Semlja ἃ celebris Kjellman & Lundstrem reportata paucos flores tetrameros præ- pent. Ubi Sagina Linnæi ad loca elevatiora alpium Norvegiæ Wcticæ ascendit, non raro formæ prorsus intermediæ inter hanc & Saginam nivalem visæ sunt. 24 J. M. NORMAN. [No. 16. PAPILIONACEÆ. 1. LaATHYMUS MARITIMUS (L.) Bigel. In Norvegia arctica forma pubescens typica est, semper florens & fructificans, dum forma s/adra V. glaberrima, crescens ad loca magis exposita prope mare extremum v. maxime borealia, sæpe sterilis & minus bene evoluta invenitur. ROSACEÆ. 1. Ru»us arcrticus L. ἃ. forma cladantha: Caulis vulgo elatior, usque ad 28 cm. altus, ex axilla [0111 caulini ramum uni-trifoliatum & uni- v. rarius biflorum emittens, sæpe præterea flore solitario ex axilla folii caulini superioris, itaque interdum in omni 8—4florus. In Finmarkia, præcipue interiore, non rara est. 2. RuBvus saxatius L. δ. forma rubicunda: Petala calyce paulum longiora, c. 8 mm. longa, in alabastro se aperire incipiente intense rosea, colore æque intenso ac apud Rubum arcticum, sub anthesi dilutius rosea. | In Alten Finmarkiæ ad Raipas. ὃ. POTENTILLA ANSERINA L. a. forma paucijuga: Folia parva, non longiora quam 8 cm. visa, supra viridia, infra pilis adpressis argentea, 2—3, raro 4juga, segmentis fere cuneatis, crenis plurimis, excepta terminali sæpe rotundata, ån- | gustius subtriangularibus angulo acuto terminatis. Hab. in Porsangria Finmarkiæ occidentalis ad ostium fluminis Staburselven. :Ξ b. Forma simili modo ab æ recendens, ἃς f. groenlandiea a varietate viridi, quoque adest in Norvegia arctica. Å form i — er ὐπάρ.ς σατο mm 18983.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 25 groenlandica differt, præter folia infra argentea, quoque crenis plurimis argutioribus (apud groenlandicam apice obtusius ro- tundato). 4. ÅLCHEMILLA ALPINA ll. a. forma scapescens: Caulis subscapiformis, omnibus foliis caulinis sæpius ad va- ginam stipularem reductis, rarius lamina rudimentaria minima vaginæ stipulari sine ullo petiolo imposita, tantum ad apicem ineisa, non ad basin partita. Hab. ad loca magis exposita Norvegiæ arcticæ ex. gr. ad insulam Måsøeen, ad Knivskjærodden, ad Repvåg. DRUPACEÆ. 1. Prunus Panus L. a. forma pubescens: Folia infra pubescentia pilis dilutius fuscidulis v. russeolis ad delapsum foliorum persistentibus, in nervis secundariis den- sioribus & rectioribus, extra nervos curvulis, lineari-subulatis acutis, demum sæpius fasciatis, paulum tortis, vulgo unicellu- laribus, contento demum solido flavescente v. fere cupreo. Hab. in Norvegia arctica, præcipue in Finmarkia interiore. ONAGRARIEÆ. 1, EpmLoBIum TIAROGYNUM Norm. Caulis erectus, validus, 5—6 dm. altus, crassitudine fere pennæ anserinæ, paucos ramos emittens, saturate sordide rube- Scens, infime densius foliatus, ceterum remote foliatus, apice ante anthesin nutante, æres, lineis decurrentibus destitutus, pilis bre- vibus crispulis puberulus. Folia omnia, foliis inflorescentiæ exceptis, opposita, sessilia, ad paginam superiorem exzie opaca, pilis minutissimis adpressis 26 J. M. NORMAN. [No. 16. sæpe ad punctula elevata reductis extra nervos vix senstbiliter puberula, ad nervos pilis paulum longioribus densis obsita, ad | paginam inferiorem, præcipue folia infima, minus V. non opaca, sæpe apicem versus V. prope margines, imprimis ad paginam in- feriorem rubicunde suffusa; infima pauca ovali-lanceolata apice obtusiore, cetera, floralibus exceptis, gradatim inflorescentiam versus majora & magis protracte apicem”versus angustata, Zamce- olato-ovata, bast cordata amplexicaulia, maxima, supra mediam partem caulis posita, usque ad 7 cm. longa & 3 cm. v. paulum ultra lata, floralia alterna, lanceolato-ovata, brevissime petiolata. Margo foliorum apud inferiora levius denticulatus, apud superiora inflorescentiam versus sensim argutius & magis irregulare denti- culatus, denticulis majoribus cum duobus v. uno minoribus inter- positis alternantibus. Turiones æstivales sud/ypogætr V. hypogæl, erecti, sessiles, rudescentes, foliis kataphylloideis carnosis, inferioribus remoti-. useulis, rotundato-ovalibus, pæne 4 mm. longis, internodium supra- positum subæquantibus, superioribus densius zmd0ricat:S. Alabastra subovalia. Flores erecti, 13—14 mm. longi, petalis rubro-violaceis, ovali-obcordatis sinu apicali 2 mm. v. paulum ultra profundo, basin versus subcuneate angustatis, calycem quarta parte super- antibus. Calycis laciniæ subovato-lanceolatæ, c. 8 mm. longæ, prope basin ὁ. 2 mm. latæ, fere subglabræ, tubo exacte obconico, vix 3 mm. longo & lato, præcipue ad nervos elevatos pubescente. Stjgma in style 5 mm. longo positum, companulatum, €. 2 mm. longum & in media parte c. 1.44 mm. latum, lobis ad tertiam infimam partem in cupulam *quabilem coa/itis, ceterum libris erectis apice reflexiusculo. Capsula & semina ignota (ovarium pubescens). Planta primos flores 1299 julii 1884 aperuit. Unicum specimen inventum ad Storsteinnes sinus Balsfjorden, in fossa laterali viæ publicæ ad Målselven ducentis, tunc nuper conditæ, qua in fossa duæ plantæ aliæ crescebant, in vicinia nullo alio loco provenientes, verisimiliter 6. seminibus per longum 1898] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 27 - spatium temporis in turfoso conservatis ortæ. «Non prorsus in- verisimile videtur, epilobium quoque 6 semine defosso originem ducere & fositan plura specimina enascenda, si terra hoc 10co, c. 12 m. supra mare sito, latius erueretur. Habitum planta offert non dissimilem Fpilobii Duriæi (Gay), sed, præter characterem essentialem stigmatis & inovationum, distinguitur statura elatiore, caule crassiore, foliis majoribus, apicem versus longius protracte angustatis, basi fortius cordata, Jaciniis calycis acutioribus cet. Indoles stigmatis qualis in spe- ciebus nonnullis africanis ex. gr. in Epilobio Maderensi (Hausskn.), tamen simul sat peculiaris, ἃ quibus habittu longe distat. Si quis plantam prolem hybridam existimare velit, obser- vandum est, quæ est indoles stigmatis, fieri non posse, quin unus e parentibus in shizostigmatica alter in synstigmatica sit referendus, foliorum autem e forma apparere, uni utique folia esse basi cordata amplexicauli. Talis fignratio folii inter epi- lobia scandinavica apud solam speciem, Epilobium hirsutum, adest, plantam in partibus maxime meridionalibus pæninsulæ Scandi- navicæ remotissime ἃ loco plantæ nostræ habitantem. Sed si hane speciem synstigmaticam unun: e parentibus existimare licet, dubitari non posse crediderim, quin inter species Scandinaviæ Shizostigmaticas parens sit Fpilobium montanum, sed proles hy- brida specierum harum, Epilobium hirsutum » E. montanum, vero cognita est & multo differt ab Fpilobio tiarogyno. Pollen plantæ prorsus normale videtur. 2. Epmosium Davuricum δ Εἰ. PALUSTRE. In Norvegia arctica, ubi cl. Haussknecht plantam indicat ad Bossekop (Zetterstedt), quoque ad Store Sandnes sinus Lang- fjorden & ad Vadsø lecta est. ὃ. Epmosium Davuricum X EFE. LACTIFLORUM. Ad Kåfjord indicatum, quoque inventum est ad Store Sandnes. 28 J. M. NORMAN. [No. 16. ᾿ 4. ΕΣΙΠΟΒΙΟΜ coLLINUM X EF. moNTANUM. In Norvegia arctica ad Instadviken insulæ Lofotensis Øst- vågøen & in parochia Skjervø ad Oksfjordvandet 164 m. supra mare. 5. EproLoBIUM MONTANUM L. a. forma glabrata: Folia extra nervos levius puberulos utrinque fere prorsus glabra. Semina lævigata (non papillosa). In insula Lofotensi Østvågeen ad Tenlitinden prope Lyng- vær lecta. CALLITRICHNEÆ. 1. CALLITRICHE LONGISTYLA Norm. Caulis vulgo elongatus. Folia, supremis rosulatis exceptis, remotiora, linearia V. sublinearia ἃ basi paulum latiore apicem versus sensim angustiora, apice truncato V. leviter marginato. Folia suprema, magis minusve rosulata, plurima ovato-00longa, a medio usque ad apicem ægue lata angustiora, apice late ob- tuso, non raro leviter emarginato, subtrinervia nervo medio apicem attingente, lateralibus brevioribus. Bracteæ rectæ ΨΥ. levissime curvatæ, /Zinguæformi-lineares apice obtuso, persi- stentes, multo frequentius nullæ. Styli germine 4—5', fructu bis v. ultra longiores, erectiuseuli v. demum patentes, marcidi persistentes. Fructus rotundatus, sæpe breviter stipitatus (stipite apud germen manifestiore), margine obtuso, vix sensibiliter alato. ! Hab. in Alten prope ripam orientaiem fluminis in lacunula parva paludis, sita septentrionem versus paulum remota ἃ 100 trajectionis ad Raipas. Inter species Scandinavicas nustra planta C. polymorphæ proxima est, ἃ qua foliis supremis aliis, bracteis, si adsint, rec- tioribus, obtusioribus nec non stylis brevioribus differt. AC. truncatata & OC. pedunculata, cujus varietas sessilis Bab. folia 1898.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 29 suprema qualia apud C. longistylam habet, distinguitur stylis proportionaliter ad germen multo longioribus. Α Οὐ. stellata, C. obtusangula, C. terrestri præter notas ceteras foliis aliis di- versa est. 9. (CAaLLITRICHF VERNALIS Koch. a. typica: Fructus obovato-rotundati, paulum longiores quam lati, sæpius apicem versus paulum latiores quam basin versus. b. forma discocarpa: Fructus exactius orbiculares, æque lati ac longi. Hab. in insulis extremis Nordlandiæ arcticæ, in insulis Lofotensibus nec non in Finmarkia intima ad Kautokæino. c. forma misogyna: Flores aut feminei, aut hermaphroditi. Bracteæ nullæ. Germen stylis & stigmate prorsus destitutum v. rarius stigmate sessili papilliformi minutissimo. Capsulæ apparenter maturæ nigro-fuscæ, vulgo (semper?) seminibus non evolutis. Hab. in urbe Larvik in puteis rupis prope Herregårdssletten suo loco non parce. Propagatur innovationibus axillaribus præ- teriti anni in limo absconditis, quamobrem planta juvenilis ab iis orta jam in axilla secunda v. tertia sæpe flores procreare potest, quia revera ramus plantæ adultæ est. CRASSULACEÆ. 1. SeDum AORE X S. ANNUUM: Radix biennis(?), 6 qua quasi rhizoma tenue ramosum, cau- diculis destitutum. Caules ramosi unacum ramis procumbenti- ascendentes, huc illuc fibrillas radicales adventitias breves sim- plices emittentes. Folia, apicalibus ramorum exceptis, omnia remotiuscula, internodio vulgo longiore quam crassitudine folii, dum ovata V. ovali-ovata, tum ovali-oblonga, plurima quidem ad basin dorsi magis minusve g2755a. Planta verisimiliter sæpis- 30 J. M. NORMAN. [No. Ä - sime sterilis, flores plene evoluti non visi, tantum pauca alabastra, quorum unicum anthesi propinqum, in ramo foliato unilateraliter posita, pedunculo brevi c. 2 mm. longo, petalis (non plene evo- lutis) calycem vix dimidia parte superantibus. In insulis Norvegiæ borealis & arcticæ, sc. Indre Kvarø, Lurø, Østvågøen ad Svolvær, Hindøen hybriditas visa est. SAXIFRAGACEÆ. 1. SAXIFRAGA RIVULARIS Li. δ. forma cacuminum: Planta maxime pygmæa, florens 6—12 mm. alta. Caulis longitudinem floris ὁ. bis superans, sæpius uniflorus, rarius bi- florus, sobole hypogæ0 τ᾿ subhypogæo usque ad 4 cm. longo sæpe munitus, foliis katalyticis remotis, infimis tenuibus squamiformibus, superioribus pelioliformibus, rudimento laminæ ornatis. Folia radicalia caulem subæquantia, plurima tantum triloba. Pedun- culus calyce brevior. Petala purpurea v. sordide rosea, calycem dimidia parte superantia. Hab. ad cacumina maxime supra mare elevata alpium Nor- veglæ arcticæ. Forma ulterius reducta quam var. hyperborea Engl. 2. SAXIFRAGA COTYLEDON L. ἃ. forma abbreviata: Planta florens 6—12 cm. alta. Folia abbreviata, interdum subovata, 6—15 mm. longa, vix bis longiora quam lata, apice rotundato obtuso. Rami paniculæ sæpe uniflori v. biflori, rarius - triflori, nunquam multiflori. Petala tota alba, 0.9 mm. longa, calyce bis v. paulum ulterius longiora. Forma varietati maculatæ (Læstad.) quoad folia analoga, ὦ habitat in tractu meridionali Norvegiæ arcticæ, præcipue crescens$ | ad superficiem horizontalem rupium calcarearum. Ε 1893.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 31 UMBELLIFERÆ. 1. ANGELICA SILVESTRBIS L. a. forma cuneisecta: Folia radicalia segmentis lanceolatis v. ovato-lanceolatis, basi sæpius cuneiforme angustata (numquam obtusata v. cordata), grosse dentato-serratis, huc illuc ineisis, apicem versus acutatis dente triangulari acuto vulgo terminatis. Hab. ad Troldfjorden sinus Tanafjorden. Folia typicis speciei tam aliena, ut ad hanc speciem per- Ὁ tinere difficulter existimares, nisi apud plantam typicam laminæ rudimentariæ in vaginis supremis caulis positæ interdum modo non dissimili secta essent. | | | GROSSULARIEÆ. 1.. RIBEs RUBRUM LL. a. forma obtusata: Folia omnia lobis brevibus, latis, rotundatis, crenis latis obtusis papillula brevissima v. nulla terminatis. | Lecta ad Lille Lærrisfjorden Finmarkiæ occidentalis. RUBIACEÆ. 1, GarLium ULIGINOSUM L. å. var. subsilvestris: Caulis pro majore parte sublævis aculeolis rarioribus, minu- - tissimis, minus recurvis. Folia verticilli unius alteriusve 858 v. 728 aculeolis marginis minoribus, mucrone longo. Flores exsic- sø catione sordide decolorati. Ad Holand parochiæ Røde lecta. Plantam bybriditatem Galii silvestris & G. uliginosi facile | crederem, nisi Galium silvestre nullibi agri arctici inventum esset. , ς "1! 32 J. M. NORMAN. No. 2 COMPOSIT Æ. 1. "TnrvussiLaGo FaRrFARA L. a. forma rotundata: Folia plurima v. omnia cordato-rotundata, æque longa ac lata. b. forma ovata: Folia plurima v. omnpia cordato-ovata, paulum longiora quam lata. Hab. pluribi in Norvegia arctica. 2. GNAPHALIUM NORVEGICUM Gunn. a. forma patentior: Planta pygmæa, 4—6 cm. alta. Folia caulina lineari-lance- olata, vix magis quam 4 mm. lata, acuta, rigidiuscula, inferiora vulgo patentia v. patentissima, longitudinem plantæ subæquantia v. superantia, utrinque lanata. | Hab. in Varangria boreali ad Jakobselven. op ÅNTENNARIA ALPINA X Å. DIOICA (comparanda cum Α. Hansii Kern). Foliola perielinii plurima apice obtusiusculo angulo curvo- lineo terminata (= intermedia parentum), pauciora apice rotun- dato-obtusato (= A. dioica), nonnulla apice acuminato (= Å. alpina), omnia parte superiore scariosa alba. parte inferiore herbacea tota v. partim fuscescente. Lecta est in præfectura Tromseensi ad Ruostafjeldet, in Finmarkia ad flumen Karasjokka intra Storfossen, prope flumen Pasvikelven latere Rossico ad Galgoaive. PYROLACEÆ. 1. PyrorLa ROTUNDIFOLIA L. a. typica: b. var. arenaria Koch qualis in Norv. arct. se præbet: Scapus vulgo 12 cm. multo Scapus longitudinem 12 cm. Superans. vix attingens. 1893] plures. Sepala duplo longiora quam talorum subæquantia. longiore. c. typica: Lamina folii longitudinem petioli vulgo non superans. Bracteæ pedunculum vulgo superantes. . Basis calycis bracteis de- stituta. - præfecturæ Tromseensis. 2. Pyrorna sECUNDA L. | deseripta. 1. PocLkMoNIUM CÆRULEUM L. å. var. parviflora: οἶδα, nunc alba. ἽΙ 1 Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 16. I ὃ | Flores certe 6, sæpius multo lata. dimidiam longitudinem pe- FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 33 Flores 1—4, sæpius 2—3. Sepala paulum tantum lon- giora quam lata, tertiam par- tem longitudinis petalorum sub- æquantia. Hab. var. arenaria in Kvænangen ad Sliravarre. Nostra planta speciminibus groenlandicis ἃ cl. Th. Fries 1 reportatis similis, excepto style apud nostram longiore, quali apud ca, apud groenlandica vulgo breviore, interdum tamen quoque | d. var. bracteosa: Lamina folii longitudine petioli non paulum brevior. Bracteæ pedunculo sat bre- viores, interdum bis breviores. Basis calycis bracteis 1—2, adpressis, omni re sepala æmu- lantibus munita. Hab. forma bracteosa ad prædium Sand insulæ Sandseen ἃ. var. dispersiflora Norm, in ,Index supplem.* pag. 26 POLEMONIACEÆ. Flores multo minores quam apud typicam Norvegiæ arcticæ. | Corolla 7—10 mm. longa (apud α 14—19 mm.), nune dilute lila- Stamina in floribus autumnalibus serotinis | tantum visa abortiva ὁ. 1.5 mm. longa, anthera sterili lanceolata, 3 84 J. M. NORMAN. [No. 16. ᾿ curvula apicem versus acutata. Flores præcociores semina co- piosa matura præbentes. Hab. ad Nesøen districtus Røde. BORRAGINEÆ. 1. Myosotis siLvaATICA Hoffm. a. var. parviflora: Corolla parvula qualis apud M. arvensem, sed limbo plano — & tubo calycem conspicue superante, laciniis vix longitudinem 1.8 mm. superantibus (plantæ typicæ Norvegiæ arcticæ usque ad 3.5 mm. longis). In Hindeen præfecturæ 'Tromsøensis ad Kilbotnfjeldet lecta est. b. forma humida: Folia præcipue superiora, vulgo sat angusta & erectiuscula. Laciniæ calycis tubum corollæ æquantes V. subæquantes. Limbus. corollæ (apud plantam vivam observandus) paulum concaviusculus, magnitudine vulgari. Hab. ad loca humidiora in Ofoten Nordlandiæ ad Fagernes & prope Seglnes. | RHINANTHACEÆ. 1. MErLAMPYRUM PRATENSE Li. ἃ. var. aurea: Corolla fere tota eximie saturate aurea colore prorsus quali apud M. silvaticum, superne vulgo magis & subitius ampliata quam apud α. på | Hab. frequenter & copiose ad insulam Hindeen & ad insulas adjacentes minores præfecturæ Tromseensis. 1893.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 35 PRIMULACEÆ. 1. PrimUnra STRICTA Hornem. ἃ. *obesior Norm. in ,Spec. loca" p. 297 (57). Planta hæc pluries commutata cum Pr. scotica, descriptio denuo e loco citato iteratur: Α forma primaria differens robustiore statura, scapo cras- siore, dracteis pedunculos florigeros breviores æguantibus, præ- cipue tamen :nflorescentia 5—10flora, dein quoque virescentia ᾿ saturatiore, foliis longius petiolatis, juvenilibus erectioribus. A Primula scotica distinguitur foliis adultis demum omnino nudis, laciniis corollæ apicem versus minus dilatatis. In Norvegia arctica multo longius septentrionem versus progrediens quam Primula scotica. POLYGONEÆ. 1. PoryGOnUM AVICULARE L. ἃ. forma anomala (= P. Raii Hartm. Sc. ΕἾ., forma borealis A. Arrhen.). - Nuces perigonio magis minusve longiores, apicem versus acu- tius protractæ, nitidiores, læviores, dilutius coloratæ quam apud plantam typicam; nunce -perigonium subæquantes tantum apice de- nudato, nune paulum longiores v. tertia, rarius dimidia parte perigonium superantes; fere totæ sordide viridulæ colore in fuscum magis minusve vergente, V. apice sordide viridulo basin versus sensim fortius fuscescentes, v. totæ mediocriter fuscæ; pa- riete tenui, sat flaccido, exsiccatione collabente. Semen vulgo | longius quam latum, subteres compressum v. latere uno plani- useulo, altero convexo, rarius in nucibus brevioribus subtrigonum V. rarissime exacte trigonum, numquam cavitatem totam nucis, In longioribus tantum minorem partem explens. Pagina inferior | folii nervo medio tum toto manifeste prominente, tum tantum | δ basin [011] prominente apicem versus obsolescente, tum toto obsoleto, nervis secundi ordinis rarius manifestis, sæpius obso- 86 J. M. NORMAN. [No. 16 kl å Æ å Ἢ letis. Margo [0111 huc 1Ππὸ paulum reflexus, sæpissime prorsus planus. Radix demum sat lignosa, semper annua vestigiis colyle- donum apud specimina fructifera visis, innovationibus prorsus destituta. Hab., ut videtur, frequens per totum litorale majoris partis Norvegiæ arcticæ, solummodo ad ipsa litora maris, nucibus maxime elongatis in Finmarkia orientali præcipue proveniens. Omnes characteri, ut ἃ descriptione supra data apparet, maxime inconstantes & variabiles, etiam in uno & eodem specimine. Forma meo sensu evolutio anomala, verisimiliter ab indole propria loci natalis dependens. Paries nucis ratione faciei »imis evolutus vi- detur sumptu crassitudinis & firmitatis texturæ & coloris natu- ralis nucis maturæ, nec non sumptu evolutionis typicæ seminis. Semen tantum minorem partem cavitatis nucis inflatæ collabentis explens nec trigonum in nuce trigona res atypica in speciebus hujusce generis videtur. SALICINEÆ. 1. Popunuus TREMULA L. ἃ. forma fructicosa: Frutex spithamæus—bipedalis. Folia superiora ramorum cor- data, suprema late lanceolato-ovata basi cordata v. subcordata, apice sæpius sat subito acuminato. Hæc forma speciei sola per tractus vastos territorii Διο οἱ, seilicet ultra terminum polarem plantæ arboreæ & rarius prope terminum arboreum alpinum. Quoad figuratisnem foliorum tu- rionibus junioribus plantæ arboreæ prorsus similis est. 2. SALIX POLARIS Wbg. Formæ p. p. verisimiliter hybridæ: a. var. nothula Anders. Hab. quoque in Folden Nordlandiæ ad alpem prope Fagerbak in præfectura 'Tromsøensi ad Middagsfjeldet parochiiæ Trane, ad alpem prope Kaldfjordeidet insulæ Kvaleen. 1893.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGLÆ. δ, b. var. herbaceoides Anders. Hab. quoque in præfectura Tromsøensi inter Havnvik & Ibbestad insulæ Rolla, ad alpes Sollitinden, Alappen nec non Rokomborre parochiæ Målselven. ὁ. forma nervosa: Folia plurima ovalia v. elliptico-ovalia, firma, integerrima Υ. basin versus vix sensibiliter remote serrulata, nervis primi & secundi ordinis ad paginam inferiorem folii fortius elevatis. Cap- sulæ magnæ sublanatæ pubescentes. | In Nordlandia ad alpem Solvågtinden Saltdaliæ lecta. Differt ἃ var. nothula foliis ovalibus integerrimis v. sub- integerrimis, ἃ var. herbaceoide foliis ovalibus & capsulis sub- lanatis. d. forma angustata: Folia angusta ovato-elliptica basi sensim in petiolum angu- stata, parva, 7—10 mm. longa & 1.5—4 mm. lata, integerrima, raro Vix sensibiliter undulata. Flores & fructus non visi. Hab. ad alpem Rokomborre parochiæ Målselven. Forma forsitan quodammodo var. lanceolatæ (Lundstr.) propior. e. var, rotundata: Folia orbicularia integerrima, interdum apice retuso, firma, subtus nervis primi & secundi interdum quoque tertii ordinis elevatis subreticulata, usque ad 1.4 cm. lata. Capsulæ cineree dense lanatæ. ; Hab. ad alpes Likkavarre parochiæ Målselven, ad Sørfjelds- tinden parochiæ Balsfjorden. f. var. rotundata, forma frutescens: Caulis epigæus, validus, elongatus, usque ad 45 cm. longus ὦ 0.5 cm. crassus. Folia retusa. Capsulæ remotiusculæ, dense albo-lanatæ. Hab. in Ofoten Nordlandiæ ad loca infraalpina prædii Frost- isen. 38 J. M. NORMAN. [No. 16. F å g. forma pseudo-herbacea: Folia plurima ovalia, pauca obovato-orbicularia retusa, tota, apice excepto, dense serrata, firma; nervis primi & secundi ordinis prominentibus. Bracteæ magnæ, tum saturate brunneæ, tum dilu- tius fusco-fulvæ. Capsulæ pro majore parte leviter pubescentes V. Ssubglabræ, apice supremo densius pubescente. Hab. in Finmarkia ad insulam Loppen & ad Syltefjord. Differt ἃ var. herbaceoide foliis serratis, ἃ var. nothula foliis ovalibus, ἃ Salicis herbaceæ varietate ovali bracteis majoribus, stylo elongato, apice capsulæ densius pubescente. 3. SALIX HERBACEA Lu. a. var. ovalis: Folia plurima ovalia v. rarius elliptico-ovalia, vulgo non retusa, pauca obovato-orbicularia v. orbicularia retusa. Frequens in Norvegia arctica. 4. Saurx Lapponum L. a. forma denudata: Pagina inferior foliorum demum prorsus glabra v. fere glabra nervo medio nunc sordide flavo, nunc sordide rubescente. Pluribus locis Norvegiæ arcticæ lecta. 5. SALIX GLANCA Li. a. forma ramamentea: Amentum bis v. ter v. ultra brevius quam pedunculus ramiformis foliis 5—6 distantibus majoribus instructus. In Alten & ad Næverfjorden Finmarkiæ occidentalis visa. JUNCAGINEÆ. 1. TriGLOCHIN PALUSTRE li. a. forma opulentior: Caulis usque ad 45 cm. longus, crassiusculus, ὁ. 2 mm. eras- sus. Folia carnosula, usque ad 2 mm. lata, supra plana.: Ra- | cemus elongatus, usque ad 31 cm. longus, 80 —50florus. Fructus | 1 capsulas 4 secedens. 4 1893.] | FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 39 Hab. in insula Hindøen Norvegiæ arcticæ inter prædia Digermulen & Breive!d. Forsitan hybriditas Tr. maritimim >» Tr. palustre; tamen nimis multum å Tr. palustri, sat parum ἃ Tr. maritimo. LEMNACEÆ. 1. LrmnNa MINOR L. ἃ. forma macrorhiza: Radix pluries longior quam vulgo, usque ad 10 cm. v. ultra longa. Hab. prope Sandefjord Norvegiæ orientali-meridionalis ad Torøen prope Hystadstrand. POTAMEÆ. 1. PoramaGETON ZOSTERACEUS Fr. . å. Var. angustifolia: Folia angusta, c. 0.8 mm. lata, uninervia, raro vestigiis ner- vorum lateralium, linearia, plana, subito apice submucroniformi V. rotundato-obtusato terminata. Hab. planta, tantum sterilis visa, in parochia Folden ad Karlsøen prope Kjerringe & ad Nergården sinus Tørfjorden, in Vesterålia ad Jørland insulæ Langeen nec non prope Grundnes convallis Målselven. Nascitur in aqua marina salsa V. subsalsa. Etsi indoles apicis folii sola nota est, qua ab affinibus Potamo- getone marino & P. pectinato distinguitur, hæe nota tamen tam characteristica est, ut cum hisce vix commutetur. ORGHIDEA. 1. CorrLoGLossum vIrIDE (L.) Hartm. ἃ. forma rubens: Labellum floris, interdum quoque calcar & laciniæ perigonii magis minusve rubro tinctæ. Hab. pluribi in Norvegia arctica. 40 7. M. NORMAN. [No. 16. 2. CorrLocGLossum (?, Gymnadenia, Peristylis) conrGErum Norm. Labellum sublineare, apicem versus levius cuneate ampliatum, ad margines levissime erosum, viride lineis v. seriebus punctu- lorum violacee purpureis pictum, apice tridentato, dentibus late- ralibus paulum divaricatis, medio vulgo inflexo, calcare conico- cylindraceo obtuso ὁ. 2 mm. longo, ἃ labello distante, germini ὁ. ter longiori accumbente. Laciniæ perigonii exteriores patulæ, vix sensibiliter acuminatæ, interiores in galeam conniventes. Tubera, caulis. folia, inflorescentia, bracteæ, organa sexualia, statura & habitus plantæ tam similia Coeloglosso viridi sunt, ut ab eo vix distinguenda sint. In unico specimine lecto caulis Ὁ. 36 cm. longus, trifoliatus, racemo c. 5 cm. longo, 17floro. Lecta est planta ad radices alpis Kilafjeldet parochiæ Bals- fjorden. Plantam hybridam esse Coeloglossi viridis & speciei cujus- dam rubrifloræ calcare longiore ornatæ forsitan conjici posset. Inter species rubrifioras longius calcaratas Coeloglosso affiniores Gymnadenia conopsea sola est Floræ nostræ, de qua quæstio esse posset. Sed contra conjecturam hybriditatis & Coeloglosso viridi & Gymnadenia conopsea ortæ objiciendum est, plantam omnes characteres, unico excepto, habitumque totum ἃ Coeloglosso viridi. solo habere, nimis multum ad hoc, nimis parum ab illa. Color ruber in flore immixtus quoque adest in Coeloglossi viridis forma rubente, quam ob rem minime existimare necesse est, colorem hunc ἃ parente quodam rubrifloro originem ducere. Forsitan planta tantum varietas Coeloglossi viridis est, nam interdum Iin- venitur in Finmarkia hoc calcare tubuloso subceylindracev nec serotiformi instructum. Sed fieri quoque potest, formas cylindracee calcaratas re vera ad Coeloglossum conigerum pertinere, quod propter specimina nimis imperfecta difficulter dijudicandum est. JUNCACEÆ. 1. Juncus BIGLUMIS L. a. lusus longibracteatus: | Bractea inferior tota V. pro majore parte viridis, capitulun | vulgo magis quam bis superans, usque ad 2 cm vV. ultra longa. | 1898} FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 41 Ψ' kv | In Nordlandia ad alpes prope Storåvandet parochiæ Tysfjord Jectus est. 2. .JUNCUS TRIGLUMIS L. a. var. acutiuscula: Bractea inferior apice acuto, sæpe mucronato, capitulum æquans V. eo paulum longior. Frequens in Norvegia arctica. 3. JUuncus BIGLUMIS X J. TRIGLUMIS: Bractea inferior vulgo mucronata, capitulum æquans V. paulum superans. Capitulum 2—3florum. Capsula tota æque fusca, - apice obtusiusculo v. magis sensim acuminato, numquam impresso (== Juneus triglumis), phylla perigonii superans (= Juncus bi- - glumis). In præfectura Tromseensi prope Djupvik insulæ Dyrøen. 4 JUNCUS BALTICUS X J. FILIFORMIS: | Planta hybrida, intra territorium nostrum eximie intermedia parentum quoad characteres plurimos, lecta est in Nordlandia ad insulam Rede, in «Lofoten ad insulam Store Molla, in Vester- ålia ad Hadseloen. CYPERACEAÆ. TricHorHoruM —(Scirpus) 2. TricHoPHORUM (Scirpus) cæ- EMERGENS Norm. in ,Spec. —spitosum (L.). loc.* pag. 319 (79). Radix cæspitosa stol/onifera, Radix dense cæspitosa s/o- | fascieulos pauciculmeos, immo Zontbus destituta. uniculmeos emittens. Stolones breviores v. lon- vaginis aphyllis tecti apice acu- (tiuseulo, putrescentia disceden- tibus. 49 J. M. NORMAN. Culmi graciliores, 5—9 cm. longi, ad basin vaginis tecti paucioridus (c. 6). Vaginæ sa- turatius rufofuscæ, nervosæ ner- vis fortius prominentibus, pri- mum nitidulæ, demum putre- scentiadiscedentes opacæ, omnes, immo infima apice acutitusculo terminatæ, 2—4 supremæ rudi- mento folii erecto munitæ, su- prema rudimento usque ad 8.5 mm. V. ultra longo, superne ad lineam stricte rectam transver- sam terminata. Spica terminalis solitaria pauciflora. Glumæ non visæ, autumno omnes delapsæ. Cary- opsis compresse trigona, facie- bus 2 anterioribus angustioribus, posteriore latiore, fuscoatra, ni- tidula, angulis obtusis 707 271 costam productis, Concoloribus. Crescens in litore arenoso, fluxi maris submergens, recessu emergens. Hab. in Finmarkia occi- dentali prope ostium fluminis Børselven copiose, ubi autumno serotino anni 1864 inventa est glumis & setis destituta, nec postea lecta. [No og Culmi validiores, breves v, usque ad 20 cm. longi, ad basin vaginis —tecti numerosis (9—12). Vaginæ dilutius flavo- fuscidulæ, nervosæ nervis levius prominentibus, semper persi- stenter nitidulæ, infima quidem sat apice oblusato terminata, 1—2 supremæ rudimento folii erecto munitæ, suprema rudimento vix longitudinem 5 mm. superante, superne in sm transversum terminata. | Spica terminalis solitaria pauciflora. Gluma infima spi- cam subæquans & amplectens. Caryopsis compresse —trigona, faciebus 2 anterioribus angu- stioribus, posteriore latiore, sor- dide fusca, sat opaca, angulis obtusis 22 costam Vix sensibiliter prominentem lætius v. dilutius coloratam productis. — | Crescens in paludibus. 1898) | FLORÅ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 43 3. FLs0cHArIS ACICULARIS (L.) R. Br. ἃ. forma submersa Hj. Nilss.: Culmi omnes, quum steriles tum spicigeri, toti v. pro maxima parte pellucidi, intus manifeste transverse septaii. Hab. in Nordlandia in lacu Sjøvand prope Kjerringe paro- chiæ Folden. | Spicæ tantum præcoces nondum florentes visæ sunt. Planta, quod ad pelluciditatem & septa transversa conspicua pertinet, Scirpum parvulum æmulat, å quo, etsi fructifer non visus, culmo gracili capillari stricto angulato, colore fusco spicæ præcocis & exiguitate ejus facillime distinguitur. Non raro in agro arctico nostro proveniunt culmi steriles plantæ pellucidi & conspicue septati, dum contra culmi fertiles typici sunt. Si sterilis Scir- i pus parvulus pro Groenlandia indicatus hæc forma Eleocharidis nec verus Scirpus parvulus esset, hoc cum distributione harum multo melius conveniret. 8. EÉrRIOPHORUM AQUATILE Norm. 4. FrioPHORUM RUSSEOLUM Fr. syn. Eriophorum russeolum var. aquatilis' Norm. in Notat. sum. conce.* pag. 73. | Rhizoma repens stolonife- Rhizoma repens stolonife- rum, fibrillis radicalibus infra rum, fibrillis radicalibus infra i basin culmi & ad basin inno- basin culmi positis paucioridus, | Vationis biennis»:merosis, dense brevioridus, flexiosis,mox fuseis. | juxtapositis, /ongissimis, usque ὁ ad 36 cm. & ultra longis, ”ec- | Culmus semper strictus, 22a- Culmus levissime curvulus dus, Spica exclusa 45—58 cm. v. strictus, mediocriter altus, sæpius longus, robustior, inferne —spica exclusa 24—26 cm. sæpius |2—3 mm. crassus, ad basin fo- longus vix umquam 30 cm. su- liis 1—2 v. nullis ornatus, va- perans, debilior, crassitudinem points foliorum ἃ duobus annis 1.5 mm. vix superans, ad basin 44 præteritis —restantibus —tectus sordide carneis, nitidis, septulis transversis manifeste z0dulosis, infime vagrinis apliyllis semper destitutus. Vagina culmi su- prema basin versus rarius pur- purascens, apice dimidiam par- tem culmi sæpe attingens. Innovationes tum ex apice stolonis, tum nec raro infra basin culmi e rhizomate imme- diate ortæ, tune semper vagnis aphyllis destitutæ. vationum longissima, Vvulego 55 Folia inno- —66 cm. longa, sæpius culmum unacum Spica superantia v. æquantia, 1.5 mm. V. ultra lata, nodu- præcipue basin versus losa. Spica ovalis, glumis omni- bus acuminatis, 2nfimis 12—15 Antheræ ex ovali-line- ari lineares, c. 0.9 mm. longæ, filamentum ὦ. 5 mm. longum. VAcuLs. Caryopsis matura non. visa. Lana sat dilute carneo-russeola. Major pars inferior plantæ in aqua demersa. In aqua qvieta crescens. Hab. Eriophorum aquatile in lacunula sat profunda paludi prope ostium fluminis Munkelven Varangriæ meridionalis ad latu orientale fluminis sita. Differt ab Eriophoro russeolo, propter lanam russeolam simi liore sed vix proxime affini, præter notas alias statura mult J. M. NORMAN. [No 16. vaginis foliorum tantum z7:us anni ypræteriti tectus sordide I fuscis, opacis, enodulosis, infime vaginis aphyllis sæpe munitus. Ὁ Vagina culmi suprema basin versus raro pupurascens, apice circiter tertiam partem culmi attingens. Innovationes ex apice sto- lonis longioris v. brevioris præ- teriti anni sæpius ortæ, rarlus infra basin culmi immediate 8 rhizomate, tunc semper ad basin vaginis aplyllis munitæ. Folia innovationum sat brevia, vulgo. 12—15 cm. longa, vix umquam 18 cm. superantia, mqguam culmum adultum unacum Spica æguantia, VIX 1 mm. lata, eno- dulosa. Spica ovalis, glumis omni- bus acuminatis, :nfimis 2—3, raro usque ad 6, vacuis. Cary opsis —latius obovato-elliptica, fusca nitida, angulis costiforme prominentibus trigona, ὁ. 15 mm. longa, lana Vulgo satura tius v. dilutius flammeo-russeola Planta in aqua demersé numquam ab auctore visa est Ad paludes crescens. | i Å εἶ 1893.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 483 | elatiore, foliis culmum subædquantibus, imprimis glumis vacuis spicæ duplo pluribus, charactere constante & essentiali. Species | Eriophori monostachyæ in sectiones duas referri possunt, 56.: sectio 1. paucivacuæ glumis basilaribus spicæ vacuis quam 7 paucioribus, ad quas £. russeolum & 4. Scheuchseri pertinent, sectio 2. multivacuæ glumis basilaribus spicæ vacuis 19 v. | pluribus, ad quas 4. vaginatum, E. callitlrix, E. aquatile, spe- eies ultima pænnltimæ forsitan proxime affinis, numerandæ sunt. 5. KFrIioPHORUM ANGUSTIFOLIUM Roth. ἃ. lusus ramigerus: Spica longe pedunculata ex axilla folii culmei supremi. In Norvegia arctica pluribi visus ex. gr. ad Målselven, ad i insulam Loppen, ad Alten. å. forma subparallela Norm. in ,Karplant. udbred. i det mordenf.* pag. 14. Culmi ἃ basi ipsa erecti. - Spica ovalis v. elliptica, sæpe b. forma sparsiflora: Culmi sæpius ἃ basi ipsa erecti. Spica lineari-oblonga, lon- 4 46 J. M. NORMAN. [No. 16. Folia glaucescentia, angusta caniculata, suprorsum angustata ὦ in apicem subulatum trigonum, marginibus ἃ basi ad apicem spinulose scaöris. — Folia culmea dimidiam v. duas tertias partes culmi »*quantia, rarissime culmum subæquantia. Innovationes foliiferæ ad basin vaginis aphyllis munitæ, vagina suprema longe acuminata in aperturam deorsum oblique protractam terminata. Spica ferminalis solitaria distigmatica, lanceolata, 8—18 flora (in medio 12flora), sæpius androgyna (80 %/,) floribus in- ferioribus femineis, superioribus masculis vulgo solis, interdum femineo qodam immixto, rarius tota feminea (20 9), numquam — tota mascula visa. Flores spicæ androgynæ znfimi vulgo remotiusculi, Superiores sensim densiores, supremi stipati, feminei 5—10 (in medio 6.8), sæpius plures quam masculi (3—10, in medio 5.7), rarius numero æquali V. pauciores. Squama spicæ infima (bractea) nunc vacua, nunc fructifera, ceteris major, culmum amplectens, semper acuta, sæpius (56 50}. in mucronem brevem v. brevissimum vix 6 mm. superantem abiens, non raro (24 "/) apice magis minusve scarioso, rarius | (18 9/,) nec scarioso nec mucronato. Squamæ ceteræ plurimæ | acutæ, paucæ ad limitem florum femineorum & masculorum | positæ non raro obtusiores. Squamæ florum femineorum frue- tibus arcte applicatæ, ovato-lanceolatæ, superne margininibus per lineas rectas in angulum apicalem convergentibus, basi lata frue- tum odvolvente, parte mediana sat dilute, rarius saturatius cå- stanea, ad nervum dilutiore interdum viridula, partibus latera- libus præcipue apicem versus /atius scartosis, pellucidis, temmis- | simis, fragillimis (abruptione apicis squama apparenter obtusa). Squamæ florum masculorum plurimæ lanceolatæ, angustæ, supror- sum subulate angustatæ apice nunc scarioso acutiusculo, nune vix sensibiliter incurve uncinato non scarioso, | Antheræ lineares apice acutiusculo, usque ad 2 mm. longæ. Fructus crecti V. erectiusculi, numquam angulo ampliore quam 40 ἃ rachide divergentes, toti compressi (caryopside bene evoluta non visa), in rostrum ad margines fortius scaörum ΟΥ̓Θ Γ Å FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 47 - obtuso subintegro sensim angustati, squamam subæquantes v. - paulum superantes. Hab. in litorali Norvegiæ arcticæ prope latitudinem borealem 70% ad paludem non nihil supra æquor maris elevatam. Planta ceteris speciebus monostachyis androgynis vix affinis, speciebus dioicis, ut videtur, multo affinior. Ab omnibus hisce fructibus inferne squama lata obvolutis, charactere essentiali, optime distingvitur, præterea ἃ Carice dioica (L.) & parallela (Læstad.) culmo & foliis scabris, ἃ Carice Davaliana (Smith) fructibus erectis v. erectiusculis, radice stolonifera. Carex øyno- | erotes (Wormsk.) ἃ Carice chlamydea recedit statura mimore & 'debiliore, foliis subteritibus, lævibus culmum superantibus v. sub- æquantibus, culmo lævi. Et Pr å 55 = sk AR σπϑοδδυκαδς, οπααααι 8. CAREX LAGOPINA Wbg. ἃ. var. laxior: Culmus elongatus, usque ad 50 cm. longus. Spica ovali- spiculæ suprapositæ attingente, terminali quoad magnitudinem ateralibus simili, omnibus ovalidus. Squamæ fructum fere æquantes, marginibus præcipue basin versus Vulgo scariosis. Hab. in Magereen Finmarkiæ ad Skarsvågeidet. b. forma angustifolia: Folia omnia anguste subulata, apicem versus tenuissime an- peustata, folia innovationum angustissima caulem gracilem quoad | atitudinem subæquantia. In parochia Folden Nordlandiæ ad alpes prope Fagerbak. | Ὁ, forma pauciflora: Culmus graeilis foliis duplo longior, 12—17 cm. longus. Spica åivula vix 1 cm. longa, spiculis subbinis paucifloris, infima > Eb Oo ær φ9 48 J. M. NORMAN. [No. 4 å d. forma pauciflora lusus philandrus: Spiculæ binæ, terminalis tota v. fere tota mascula squamis dilute fusco-flavis. In Nordlandia ad loca elevatiora alpis Båtfjeldet Salt- daliæ. 9. (CAREX NORVEGICA Wild. a. forma isostachya: Culmus superna scader. Spicula terminalis ovato-lanceolata ο v. ovato-oblengæ floribus masculis paucis. Fructus manifestius leviter multinervii nervis tenuibus paulum prominentibus, rostro sæpissime scabrulo, raro lævi. In Norvegia arctica pluribi ex. gr. in Vesterålia ad Sort- land insulæ Langøen, ad Mortenhals prope Tromsø, cet. Forma huic similis culmo superne scabro & fructibus mani- festius nervosis sed spicula terminali normali intermedia est inter f. isostachyam & typicam. 10. CAaREX LOLIACEA Li. a. forma subtenella: Spiculæ erectiusculæ fructibus evolutis 1—2, raro 3. In præfectura Tromsøensi ad alpem Rokomborre parochiæ Målselven, ad Henrikstinden parochiæ Balsfjorden, in Finmarkia | ad Jarfjorden Varangriæ meridionalis. | 11. CArREX SsUBSUBULOSA Norm. Species fomostachkya, hyparrhena e tribu Carieis canescentis v. forsitan (Οὐ. tenuifloræ, cæspitosa. Culmi 27—40 cm. longi, οὐ θοῦ, stricti, læves v. superne vix sensibiliter scabruli. | Folia glauca usque ad 3 mm. lata, prorsus p/ana, å basi æquantia, illa innovationum non nihil longiora. Spica Zincari-oblonga, 4.5—5.5 cm. longa, spreulis 4—; oblongo-lanceolatis v. ovato-lanceolatis, densis, floribus usque Aa 1893.] FLORÆ ARCTICÄ NORVEGIÆ. 49 30 v. ultra, infima bis v semel longitudine sua ἃ supraposita remota. | | Bractea vaginalis brevis dilute fuscidula, mucrone brevi scabro vulgo munita. Squamæ lanceolatæ, acutiusculæ, sæpe bre- viter apiculatæ, fructu sat d7eviores, inferne ei æque latæ & arcte applicatæ. Fructus erecti, anguste ovato-lanceolati, apicem versus sudu- late sensim angustati, toti læves ore subintegro v. paulum exciso, compressi marginibus obtusiusculis, 2.6—2.8 mm. longi & 0.8—0.9 mm. lati, facie anteriore in media parte convexa, ”ervosa nervis subtilibus paulum prominentibus 7—9, facie posteriore planius- eula nervis 3—5. Caryopsis anguste ovato-oblonga, c. 2 mm. longa fulvo-fusca, perigynio brevior. | Hab. in Finmarkia interiore ad Mortas parochiæ Kau- tokæino. Inter species nostras tribus ejusdem recedens fructibus sub- subulosis, iis Caricis kamtschaticæ (Kunth) sat similibus differen- tis squamis acutioribus, foliis angustis convolutis cet. 19. Carex Prersonm Sieb. a. forma subcomposita: Spiculæ huc illut 2—3 dense congestæ, una earum multo major, ex axilla bracteæ ejusdem ortæ, nunc sessiles, nunc pe- dunculo communi brevi impositæ, spiculæ supremæ densius ap- proximatæ. In Nordlandia ad Frostisen parochiæ Ofoten, in Finmarkia | ad Sørvær insulæ Søroen. 18. CarEx Goopznown J. Gay. a. forma microlepis: Spice femineæ sat breves, densifloræ, squamis dimidia parte v. ultra fructu brevioribus, non raro inter fructus ab- . Sconditis. | Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 16 50 ὃ. M. NORMAN. [No. 3 I Sat frequens in Norvegia artica ex. gr. ad Bodø, ad ins las Røst, ad Steine insulæ Langeen, ad Skjøtningberg Fiumarkiæ orientalis. 14. (CAREX RIGIDA Good. ἃ. forma androgyna: Spica terminalis floribus femineis in parte tota superiore v. tantum in media parte, masculis nune tantum ad basin spicæ nune quum ad basin tum ad partem supremam. | In Signaldalen & ad MHelligskogen parochiæ Lyngen, ai Rolfsehavn Finmarkiæ occidentalis. 15. CaREX ATRATA Li. a. forma spiculosior: - Planta robusta. Spiculæ 7—8, magnæ, plurimæ 1.5 cm. V ultra longæ. Ad Havn insulæ Seiland Finmar ΠΕ occidentalis. 16. Carex Buxsavumn Wbg. a. forma virescens: Folia lætius viridia (non glauca). Lecta ad Kaldfjordeidet prope Tromse, ad μῶν Fin markiæ interioris. | b. forma mitis: Squamæ florum femineorum brevius mucronatæ v. no mucronatæ, fructu conspicue, usque ad tertiam partem breviores Ad prædium Fleskemoen parochiæ Målselven. 17. CAREX PEDIFORMIS C. Å. Mey. a. subspecies pododactyla Norm: In omnibus ceteris cum Carice pediformi identica, reced ab hac foliis paulum lætius viridibus, spicis femineis binis, rar solitarlis (numquam ternis visis), sat confertis, spica infima nun quam å superiore tam remota ut ipsa longa, sed vulgo apice basi FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 51 sæpe tertiam v. dimidiam partem spicæ superioris superanute, pedunculis totis spicarum in vagina bracteæ fere semper inclusis, 'spica mascula nunc spicæ femineæ superiori æquilonga, nunc | paulum breviore v. longiore. | Situs mutuus spicarum et inclusio pedunculorum intra vagi- | nam bracteæ in memoriam revocant quum Caricem digitatam tum C. ornithbopodam, indolem quasi intermediam harum reddentes, sed tam diversa est ab unaquaque harum, ut vix de hybriditate sermo sit. 18. CAREX VAGINATA Tausch. a. forma distracta: Culmus debilis flexuosus. Folia glauca. Spicæ femineæ | longiore fultæ. In Porsangria Finmarkiæ occidentalis ad Skovanvarre. 19. CAREX RARIFLORA (Wbg.) J. E. Sm. ἃ. var. firmior:- Culmus robustior, elatior, usque ad 31 cm. v. ultra longus. Pluribus locis observata ex. gr. in Nordlandia ad Narvik arochiæ Ofoten, in Lofoten ad ØOstvågeen, ad Fosli parochiæ fålselven. b. forma rufescens: Squamæ spicæ femineæ rufo-fuscæ (non piceæ). In Norvegia arctica frequentior. | 6. forma expallida: Spicæ pallide flavo-fuscæ, feminea solitaria. Prope Tromsø Norvegiæ arcticæ. 4 52 J. M. NORMAN. [No. 4 Å .» d. forma bæostachya: Spicæ femineæ obovato-rotundatæ, minimæ vix 7 mm. superantes, 2—4floræ. | Ad Altevandet parochiæ Målselven. 90. CAREX LIMOSA X UC. RARIFLORA: Duæ formæ, nisi plures, adsunt: ἃ. Folia omnia unacum culmo scabra qualia Caricis limosæ, spicæ femineæ quales Caricis rarifloræ formæ rufescentis. Ὁ. Folia inferiora unacum culmo scabra qualia Caricis limosæ, superiora plana & latiora qualia Caricis rarifloræ. Spica densa et multiflora (= (Οὐ. limosa), squamis obvolventibus (= C. rari- flora). In Finmarkia pluribi. 21. CAREX CAPILLARIS L. a. forma alpestris: Planta pygmæa. Culmi vix 5 cm. superantes, apicem versus arcuate curvuli. Folia brevia, angustiora, sæpe convoluta, plu- rima curvula, non 4 cm. superantia. Fructus subitius in rostrum sat distinctum, prorsus læve, fere caryopsidi inelusæ æquilongum, abeuntes. | In Finmarkia Altensi ad alpem Goskamarkfjeldet prope ter- minum arboreum. 22. CAREX ROTUNDATA Wbg. a. forma læta: Folia pure læte viridia. Fructus læte virides. | Ad Skjetningberg Finmarkiæ orientalis & pluribi visa. 23. CAREX AMPULLAGEA Li. In agro arctico nostro quoad omnes partes non raro magis minusve eo modo ad Caricem vesicariam se åapproximans, Ut hæc species, apud formas typicas tam bene distinctæ, difficulter distingvendæ sint, quamobrem Linnæus ambas in unam conjunxit. FLORÆ ARCTICÆ ΝΟΒΥΈΘΙΖΕ. De forma planifolia: Folia lata, prorsus plana (non caniculata). Ad Skjøtningberg Finmarkiæ orientalis & pluribi. b. forma plumosa: Squamæ spicæ lanceolato-subulatæ v. subulatæ, sæpe præ- eipue apicem versus convolutæ et tunc apparenter lineares, fructu conspicue longiores, raro ei æquilongæ, in parte superiore | sua ἃ fructu longe distantes. 14. CAREX AMPULLACEA δά C. VESICARIA. Inter formas intermedias specierum nonnullæ quidem agri | arctici hybridæ videntur. GRAMINEÆ. 1. Frstuca RUBRA L. a. var. vivipara: Planta usque ad 55 cm. longa. Folia angusta, sæpius sub- plana. Spiculæ viviparæ unatum propagulo majores quam apud « Festucam ovinam .viviparam, usque ad 6 cm. longæ. Palea in- | ferior acuta, rarissime breviter aristata Hab. in Lavangen præfecturæ "Tromsøensis ad alpem Spans- tinden 649 m.- supra mare, ad alpem Bergskletten parochiæ Målselven. | 2. Fesruca ovina L. | | | typici in eadem spicula, typiei inferiores. Ad alpem Skredlifjeldet parochiæ Skjerstad Nordlandiæ. a. forma semivivipara: Spiculæ typicæ & viviparæ in eadem panicula, typicæ præ- eipue ad ramos inferiores paniculæ, interdum flores vivipari & 13. ÅVENA PUBESCENS Huds. ἃ. forma straminea: DI Ino Omnes partes spiculæ jam sub anthesi/pallidedstkømisesshiv Ad Bergseerne prope latus occidentald insulke Senjenøens'1s/ 54 J. M. NORMAN. | [No. 16. 4. ÅvENa PRATENSIS lu. a. forma pauciflora: Spiculæ 2-3floræ, raro subquadrifloræ flore quarto rudi- mentario. In Norvegia orientali-meridionali ad insulam Malmøen prope Larvik. 5. 'Triserum suBsPICATUM (lu) P. B. a. forma flavicunda: Culmus totus dilutius viridis, numquam violaceus v. saturate viridis. Panicula spiciformis tota nunc pallidius viridule v. sor- didule flavicunda nihilo fusco immixto. In præfectura Tromsoensi ad rupes calcareas præcipites prope Skogshavn insulæ Dyrøen. Ὁ. var. interrupta: Culmus supra folium culmeum supremum vix sensibiliter puberulus pilis rarioribus minutissimis. Panicula spiciformis an- vusta oblongo-linearis, ad. apicem & præcipue ad basin angustior, tota laxa & interrupta, ramis pilis brevissimis tantum sub lente sensibilibus obsitis. In Finmarkia occidendali ad ripas fluminis Altenelven rarissime anno 1852 lecta. | Forma inter Trisetum spicatum & Tr. agrostideum media ὁ. monstrositas plurispicata: Paniculæ spiciformes plures (8) ad apicem culmi confertæ. In præfectura Tromseensi prope Elsnes parochiæ Lyngen specimen unicum offendi. 6. ÅIra CÆSPITOSA L. a. var. vivipara S. F. Gray. In Norvegia arctica varietas hæc Aira alpinæ non solum habitum sæpe sumit, sic ut festinanter visa cum hac facile con- fundatur, sed etiam characteribus ipsis ad eam propius accedit. Varietas nempe folia plana scaberrima Airæ cæspitosæ præbet, 1898.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 55 sed sæpe habet ligulam acutam, ramos paniculæ nunc prorsus læves, nunce & rarius levius scabriusculos, aristani floris secundi ad apicem paleæ insertam. Non certe decernendum est, an talis forma hybriditas Aira alpina X Aira cæspitosa re vera sit aut tantum Aira cæpitosa simulans Airam alpinam. 7. Åra ALPINA L. a. forma planifolia: Folia plana lævia, apice margine inflexo subeuculato. Hab in Norvegia centrali ad alpes aut parochiæ Våge aut parochiæ Lom. 8. AGROSTIS VULGARIS Li. a. var. convoluta: Culmus sæpius gracilis. Folia omnia convoluta, apparenter setacea, sæpe magis minusve sordide violacea. Hab. in Nordlandia ad insulam Landegode, in Vesterålia ad Skårsvåg prope Steine insulæ Langeen. 9. AGROSTIS BOREALIS Hartm. a. var. elongata: Culmus elongatus, 40—75 cm. longus, ad duas tertias partes vaginis foliorum culmeorum tectus, vulgo nodo tantum uno V. 2—3 denudatis. Ligula foliorum protracta sæpius acutiuscula. Arista supra V. ad partem mediam paleæ, rarius infra mediam inserta. Hab. imprimis in Finmarkia interiore ad ripas fluminum & lacuum, ad Bøerselven Porsangriæ nec non ad insulam Hindøen. 10. CALAMAGROSTIS LAPPONICA (Wbg.) J. E. Sm. å. var. effusior: Planta robusta, elata, usque ad 108 cm. alta. Panicula sub anthesi lanceolata, effusior, interruptior quam apud α., ramis 56 J. M. NORMAN. [No. 16.4 mediis v. basi paniculæ propioribus patentibus, usque ad 4 cm. | V. ultra longis. , Hab. in tractibus continentalibus intimis Norvegiæ arcticæ prope ripas fluminum & lacuum ex. gr. ad Altevandet parochiæ Målselven, in Finmarkia ad flumina Anarjokka & Karasjokka, ad lacum Sjuosjavre, nec non ad flumen Pasvikelven. i | 11. CAarLaMaGROSTIS STRICTA (Timm.) P. B. a. forma pilosior: Pili floris paleam conspicue superantes, valvam interiorem subæquantes. Hab. in Finmarkia interiore ad partem inferiorem fluminis Karasjokka. 12. PHrLEUM PRATENSE Li. a. forma alpinoides: Culmus & folia culmea glaucescentia. Panicula spiciformis ovalis v. oblonga Υ. oblongo-linearis, brevissima, tantummodo 16—20 mm. longa, bis v. ter sed vix ultra longior quam crassa. (Apud typicam multo longior quam crassa). Hab. in Nordlandia ad Råna parochiæ Ofoten. 13. ArtoPECURUS FULVUS J. E. Sm. In Finmarkia quum continentali interiore tum litorali ex- treme boreali hæc forma, extra culturas quidem, sola est nec Alopecurus geniculatus sens. str., ut in Floris docetur. Alo- pecurus fulvus multo longius septentrionem versus et elevatius supra mare progreditur quam Α. geniculatus, est planta ab ori- gine spontanea in hisce tractibus, ab omni cultura independens. Sæpe tantum sterilis videtur; suspicio hanc rem indicationi er- roneæ causam dedisse. In Floris planta ut annua vulgo pronunciatur, sed in agro arctico nostro, ut videtur, sæpe (semper?) manifeste perennis est. or In lacunis & aquosis semper nascitur. Nunc prorsus steri- lis est v. florens quidem sed semina matura non producens, ID ᾿ 1898] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 57 aqua v. in fundo limoso sine ullis innovationibus per hiemes perdurans. Nunc fructificat, ad basin culmi innovationibus, in- terdum copiosissimis & cæspitosis, munitus, quarum folia culmeis ΟΠ multo angustiora sunt & pure viridia (non glauca). Alopecurus — geniculatus 2 natans in Flora Lapponica Wahlenbergii hæe planta est, quod specimen fertile in herbario ejus 6 Lapponia svecica reportatum docet. Forma natans, culmo usque ad 58 cm. longa, in Finmarkia frequentior est, forma erectior culmo tan- tum ad basin procumbente, gracili & brevi rarior. Interdum arista apad specimina finmarkica paulum infra partem mediam paleæ inserta est. 14. ÅNTHOXANTHUM ODORATUM L.. a. forma glabra: Valvæ glabræ. Vaginæ foliorum glabræ, tantummodo ad orificium pilis paucis munitæ. Sola hæc, ut videtur, in Norvegia arctica provenit. b. forma pubescens: | Valvæ tum pilis paucioribus ad margines & ad nervum me- | dium obsitæ, tum totæ dense pilosæ pilis latitudinem valvæ sub" | æquantibus. Vaginæ foliorum ad partem suam Ssupremam pu- | bescentes v. glabræ, ad orificium semper pilis obsitæ. | In Norvegia meridionali pluribi, prope Larvik valvis dense + pilosis. FILICES. 1. Woopsia GLABELLA R. Br. ἃ. forma densipinnata: Frons plantæ pygmææ 1—4 cm. longa, quam 5 cm. vix lon- gior, pinnis inferioribus tantum paulum minoribus quam mediis & æque dense positis ac his. 58 J. M. NORMAN. [No. 16. å | Hab. ad alpem Rokomborre parochiæ Målselven supra ter- minum arboreum. 2. ÅSPLENIUM VIRIDE Huds. ἃ. forma angustior: Pinnæ frondis ovales basi cunneata, duplo longiores quam /atæ, paulum remotiores & axi sua media magis suprorsum Spec- tante quam apud plantam typicam. Hab. in Finmarkia prope Porsavandet districtus Hammer- festenis. 3. Poryroprum PurcGorrtzrss L. a. forma appendiculata: Apex frondis apicesque pinnarum præcipue inferiorum lon-. glus protracti, in appendicem abeuntes terminalem latiorem ob- tusatam, sæpisime nervo medio furcato bi- v. trilobam v. pro fundius bi- v. tripartitam, lobis v. laciniis divergentibus apice crenato. på | Hab. ad Lyngseidet parochiæ Lyngen suo loco sat cOplose. | 4. KEQUISETUM AVENSE Li. ἃ. var. alpestris Wbg. Caules fertiles, tam raro inveniendi, multo graciliores & humiliores quam apud α, 4 11 cm. longi, vaginis paucioribus, sæpissime 3—4, raro usque ad 6, dentibus paucioribus, 80. 4—6. Spica parva, 6—12 mm. longa. | Planta fertilis ad alpem Sollitinden parochiæ Målselven, ad Pescades præfecturæ Altensis nec non ad Kjøllefjord pæninsulæ Gamviknesset inventa est. bramosd: Caules fertiles humiles & graciles, c. 9 em. longi, ad vagl nas inferiores 7æmis simplicibus internodio vulgo paulum longi- | ἡ! 893.] FLORÆ ARCTICÆ NORVEGIÆ. 59 oribus ivstrueti, flexuosi, ad vaginas 2 supremas ramis destituti. Caules steriles crect;, flexuosi, usque ad 17 cm. longi. Spica parvula, 8 mm. longa. | In Kvænangen præfecturæ Tromsøensis ad alpen Sliravarre E 401 m. supra æquor maris lecta est Varietas pro parte varietati alpestri (Wbg), pro parte varie- , tati serotinæ (Meyer) propior. ENE pg å Errata graviora: pag. 10 lin. 22 conspiciuoribus lege: conspicuioribus. mr 11 - 31 ofterens -- offerens. ; — 12 - 24 Folia- — — Folia. — 18 - 31 unifarium ; — — unifariam Er OE 3 em: — mm. — 28 - 11 CALLITRICHNEÆ -— GCALLITRICHINEÆ 2 28 - 15 marginato — emarginato. — 38 - 21 GLANCA — GLAUCA Å 40 - 22 ad EE Ε΄ 42 - 24 fluxi -— fluxu. 52 - 211, — Good. -. 59 - 4 alpen — alpem. (Trykt 19 September 1893.) ides No. 17) * bwad on hos Jacob Dy 3 eg A.W. Frøgdera bogtrykk | -— 1898 : Hermed 1 planche issi Farlow D 7) md 'ποῆα πότον -- av = DI — 7) — | OGA rp denskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. i V - Gå comm (Christ å - En norsk form af Ectocarpus tomentosoides Farlow af Hermed 1 planche (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 17) Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1893 3, En norsk form af Ectocarpus tomentosoides Farlow af H. ἢ. Gran. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse den 26de Mai 1893 af Hr. Blytt.) KP aa en exkursion til Nakholmen ved Christiania i midten at april 1893 fandt jeg paa bladpladen af Laminaria saccharina en liden Fetocarpus, som sandsynligvis maa henføres til den nordamerikanske art Æctocarpus tomentosoides Farlow.: Men da den i flere henseender viser særdeles eiendommelige forhold, har jeg fundet-at burde Men diggjore en fuldstændig beskrivelse | over den. | Ved velvilje af hr. ed se har Jeg faaet udlaant | Ek. men ee saadanne, som i alle ee karakterer stemmer med Farlows, har jeg andre, som i mange henseender er temmelig forskjellige fra dem. | | Alle mine exemplarer er endofytiske i laminariabladene, ket Farlow 1. c. ikke omtaler; heller ikke har Farlow Å i Farlow, W. G.: On Some New or Imperfectly Known Algæ of the | V United States. 1889. (Bulletin of the Torrey Botanical Club, Vol. MIXVI, No. 1.) KI å Farlow, Anderson & Eaton: Algæ Exsicc. Amer. Bor. No. 196, 4 H. H. GRAN. [No. å beskrevet unilokulære sporangier, som paa de norske exemplarer findes om end sparsomt. Kromatoforernes form har han heller ikke iagttaget, da han kun har studeret tørrede exemplarer. Førend den amerikanske form bliver bedre kjendt, navnlig — med hensyn paa de basale dele af thallus, er det umuligt at afgjøre, om den er identisk med den norske. Forelebig vil jeg beskrive denne under navnet Æctocarpus tomentosoides Farlow. 3 norve- gicus n. var., idet den i alle tilfælde maa betragtes som en selv- stændig varietet. Ectocarpus tomentosoides αὶ norvegicus forekommer paa bladpladens ovre del hos Laminaria saccharima, I hvis væv der med sin basale del trænger dybt ind. Naar de angrebne laminariablade tages op af vandet, er den neppe synlig for det blotte eie, medmindre bladene holdes op mod lyset; isaafald ser man den som mørkere pletter af omtrent — en millimeters tværsnit. Lægges derimod værtplanten i vand, kommer endofyten til syne som en fin, lysbrun haarbeklædning eller som spredte, Flachista-lignende dusker af indtil 1 centimeters høide. I tørret tilstand er den gulagtig, glinsende. PÅ Algen bestaar af forgrenede traade, som lever i laminaria- bladenes indre, og oprette assimilations- og forplantningsskud, som enkeltvis eller i tætte knipper bryder frem gjennem deres overflade. De basale, endofytiske traade er uregelmæssig, temmelig sterkt forgrenede; de udbreder sig i alle dele af laminariabladenes væv. Man kan finde dem i cellevæggene mellem det yderste cellelag eller hyppigere umiddelbart under dette, hvor de kan | danne næsten pseudoparenchymatiske masser, idet værtplantens yderste cellelag destrueres mere eller mindre. De forekommer ogsaa i væggene af de store, parenchymatiske celler under det yderste cellelag (fig. 1) og mellem silhypherne i midten af bladet. I særlig stor mængde udbreder de sig i slimkanalerne, der ofte kan være ganske opfyldte af flere parallele Προ traade (fig. 2). De endofytiske traades celler er forholdsvis store (8-10 u i diameter) med tynde, ofte uregelmæssig bugtede vægge, eylin- ᾿ 1898.] ECTOCARPUS TOMENTOSOIDES. 5 | driske, ellipsoidiske, eller undertiden kugleformede. Hver celle indeholder 1—3 store, pladeformede kromatoforer. De oprette skud er 6—7 u tykke, fuldstændig cylindriske eller umerkelig afsmalnende opover, indtil 1 cm. høie. Deres vækst er interkalær uden begrænsede vækstpunkter. Straks | ovenfor basis kan de udsende 1-—faa grene af samme form som | hovedaxen; længere oppe er de enten fuldstændig udelte eller | besatte med korte, faacellede, udspærrede smaagrene, som i almin- | delighed helt eller delvis omdannes til forplantningsorganer. Disse smaagrene kan staa spredt eller i tætte ensidige serier. | Isaafald er hovedaxen i regelen beiet udover mod den grenlese | side. Smaagrenene udgaar lige saa ofte fra midten som fra den | øvre del af sin modercelle i hovedaxen (fig. 6). Cellerne er cylindriske eller taendeformede—ellipsoidiske, fra | 1—6 gange saa lange som sin diameter; paa de steder, hvor mange smaagrene udgaar, er cellerne som regel korte, isodiame- | triske. Hver celle indeholder 1—2 baandformede kromatoforer, | som er stillede paa tværs eller skraat. Undertiden destrueres ' kromatoforerne fuldstændig, især i de lange, haarlignende celler | i den øverste del af sterile skud. Morfologisk differentierede haar med basalt vækstpunkt | forekommer ikke. Forplantningsorganerne er dels plurilokulære, dels uniloku- | lære sporangier, som ikke forekommer paa samme skud. De plurilokulære sporangier er de almindeligste; de er 'eylindriske, 6—7 u tykke og 50-—100 wu lange; de bestaar saa- godtsom altid af en enkelt rad af celler; kun sjelden ser man |enkelte celler i et sporavgium delte ved en skraa skillevæg i to, i samme høide liggende celler. Forgrening af sporangierne eller tilleb dertil forekommer undertiden. Sporangierne er dels terminale, dels laterale. Størstedelen af de oprette skud ender i plurilokulære sporangier; under- tiden kan skuddene være meget korte, saa at de kun kommer til at bestaa af et sporangium paa en faacellet stilk, som udgaar umiddelbart fra de krybende cellerader. Saadanne korte forplant- nn en 230 HE Mn gå Ἐν Ἢ; VGRAR, [No. 174 ningsskud kan ofte staa mange sammen i tætte puder, som 3 gjennembryder Laminarias yderste cellelag (fig. 3). Ἶ å Plurilokulære sporangier opstaar endvidere ved omdannelse af smaagrene, især paa assimilationstraadenes øverste del. Smaa- 3 | grenene kan enten blive fertile blot i sin øverste del, saa at sporangierne bliver kortstilkede, eller en smaagren kan helt | omdannes til et siddende sporangium. "Temmelig hyppig fore» kommer det ogsaa, at den celle i hovedaxen, hvorfra grenen er udgaaet, ligeledes omdanner sit indhold i zoosporer, som udtømmes gjennem aabningen i spidsen af grenen. Derved fremkommer sporangier, som er halvt interkalære (fig. 5). Naar flere saadanne halvt interkalære sporangier forekommer paa rad i spidsen af et assimilationsskud, kan de tilsammen tilsyneladende danne et eneste, forgrenet sporangium (fig. 4—5). De enkelte sporangier, hvoraf dette system bestaar, modnes imid- τ΄ Jertid i basipetal rækkefølge og udtemmes hver for sig. Sporangiestandens forgrening kan Synes at være sympodial; men den er dog ikke desto mindre et monopodium, hvis hovedaxe er udbøiet, som det kan sees ved sammenligning med de assimi- lationsskud, hvor hovedaxens celler ikke deltager i sporangie- dannelsen. | De unilokulære sporangier er forholdsvis sjeldnere at finde; de optræder først, naar laminariabladenes yderste cellelag er fuldstændig destrueret, og kun paa de steder, hvor algens vegetative dele er mindre frodig udviklede. | De forekommer især paa den øvre del af kortere assimila- å tionsskud, dels terminalt, dels som sideskud paa samme maade som de plurilokulære (fig. 7). Undertiden kan de ogsaa danne | terminale rækker paa indtil 4 celler (fig. 8). De modnes da basi- petalt, og de interkalære sporangier udtemmes lateralt eller undertiden gjennem den skillevæg, som vender ind mod det ovenfor staaende, allerede udtømte sporangium. i , De unilokulære sporangier er eylindrisk pæreformede—kelle- formede eller for de interkalæres vedkommende ellipsoidiske— fl tøndeformede. De er 7—10 μ i diameter, længden er 20—80 μ᾿ gå ͵ 1893.] ECTOCARPUS TOMENTOSOIDES. 7 Selv om man forudsætter, at den amerikanske form af Ecto- carpus tomentosoides er endofytisk, adskiller den sig alligevel fra den norske ved en kraftigere udvikling af de oprette traade og ved rigeligere forgrening. De største af de norske exemplarer, som nærmest kan sammenlignes med de amerikanske, har kun faa, fjerntstaaende grene, der alle er omdannede til plurilokulære sporangier omtrent som paa fig. 6. Naar de kortere skud under- tiden er tættere besatte med smaagrene, er disse næsten altid ordnede i ensidige rækker, idet indtil 20 assimilationsceller paa rad udsender smaagrene til samme side. Forøvrigt passer Farlows korte og ufuldstændige beskri- | velse! særdeles godt paa de norske exemplarer; hvis det derfor | viser sig — og det er sandsynligt —, at ogsaa den amerikanske form er endofytisk, maa den henføres til samme art som den norske; "denne maa imidlertid i alle tilfælde ansees som særegen varietet, hvis diagnose:bliver som følger: . Ectocarpus tomentosoides Farlow 3 norvegicus N. var. E. luteofuscus flaceidus, ad 1 cm. altus, frondes Laminarie | saccharine ut vestimento capillorum temmissimorum obsidens. A filis primartis ramosis in membramis cellularum et in cana- Uibus muciferis Laminarie repentibus fila erecta 6—7 yu erassa, inferne interdum parce ramosa, supra simplicia vel ramulis curtis ii umilateraliter seriatis 1. sparsis prædita, singulatim vel faseiculatim erumpentia cmittuntur. Cellule membranis tenmibus incluse 1—3 chromatophoros laminares ἰ. ligulares continent. Sporangia plurilocularia cylindracea, interdum parce ramosa | * Farlow 1. ὁ. p. 11, 8 H. H. GRAN. [No. 17. terminalia ἰ. lateralia sessilia, interdum im seriebus terminalibus δι å å ᾿ ὅν 2—4 cellularibus ordinata. Ectocarpus tomentosoides er først funden ved Nahant, Mass. i Nordamerika af mrs. Eigenmann(kfr. Farlow1. c.); ifølge Batters! findes den ogsaa ved Weymouth i England. Kny* har maaske iagttaget den i steril tilstand ved Helgo- land i 1872 Denne forfatter angiver nemlig, at han hos Lami- | | naria saccharina har fundet en endofytisk steril phæosporé. Da Fctocarpus tomentosoides altsaa er funden paa flere ind- byrdes temmelig fjerntliggende steder, turde den maaske være mere almindelig udbredt. | | 8 Det spørgsmaal kunde opkastes, om Ectocarpus tomentosoides | er parasitisk eller kun endofytisk. Det kan fortiden μι afgjeres, om den virkelig optager næring fra sin værtplante; dette behøver ikke at være tilfældet, da dens kromatoforer er | vel udviklede. Imidlertid er det sikkert, at den udøver en ska- delig indvirkning paa værtplanten, hvis assimilationssystem Tidl efter lidt bliver fuldstændig destrueret, om der end imellem de udbrydende Æctocarpus-knipper kan findes levedygtige assimila- Ι tionsceller, selv naar endofyten er paa et temmelig fremskredet ἢ stadium. i | Endofyten udbreder sig fra de øverste henraadnende til ad i | yngre dele af laminariabladene; paa de ældste dele, hvor Lamé nærias yderste cellelag er helt destrueret, er endofytens vege- tative organer i tilbagegang, medens fruktifikationsorganerne er yppig udviklede; først paa dette stadium er det ogsaa, at de uni- lokulære sporangier optræder. gr Det kan dog ikke ansees som afgjort, at egentlig parasitisme foreligger; i alle tilfælde vil man imidlertid kunne kalde det for» ! Batters, E. A.: New or critical British algæ. 1892. "Grevillea Vol. 21.) * Kny: Ueber einige parasitische Algen. 1872. (Sitzungsb. ἃ. Gesellsch. | naturf. Freunde zu Berlin in Botanische Zeitung 1873.) - - “Ἕ a * -1893.] ECTOCARPUS TOMENTOSOIDES. 9 | Γ. hold, som denne Ectocarpus udviser ligoverfor Laminaria, for - rumlig parasitisme. | Den ovenfor beskrevne Fctocarpus staar temmelig isoleret blandt de hidtil kjendte skandinaviske arter af denne slegt; efter Farlows mening er den nær beslegtet med HFctocarpus tomen- dosus, hvilket jeg dog ikke kan tiltræde. Denne art med sine tykvæggede celler og spindelformede, krumbeiede sporangier til- hører en ganske anden afdeling af slegten Ectocarpus; sandsyn- | ligvis er den nærmest beslegtet med Æctocarpus terminalis Kåtz. | De nærmeste slegtninge af Ectocarpus tomentosoides er sand- synligvis de af Sauvageaul beskrevne arter Ectocarpus luteolus Sauv. og E. parasiticus Sauv., hvilke begge er endofytiske, den | første i Fucus-arter, den anden i forskjellige florideer. Fra | begge disse skiller den sig imidlertid ved en sterkere udvikling | af de udenfor værtplanten voksende dele. Heri adskiller den sig imellem kortikalcellerne af mere eller mindre gelatinese alger. | Af disse har den størst lighed med Ectocarpus Stilophore Crouan (Streblonema oligosporum Strömf.*), som er den simplest organi- serede art. Forovrigt giver den et nyt bevis for den af Reinke* m. fl. | forfegtede mening, at Streblonema ikke lader sig opretholde som selvstændig slegt. For Streblonema opstiller nemlig kjelman | følgende slegtsdiagnose*: ,Gametangier och sporangier utvecklade omedelbart från den greniga, i andra algers yttervåfnad utbredda cellrad, hvilken utgör våxtens åtminstone hufvudsakliga vegeta- tionsorgan, eller i spetsen eller från såvål spetsen som sidan af * Sauvageau, C.: Sur quelques algues phéosporées parasites. 1892. (Morot. Journal de botanique. T. VI.) ? Strömfelt, H. F. G.: Om algevegetationen i Finlands sydvestra skår- gård. 1884. 3 Reinke, J.: Algenflora der westlichen Ostsee deutschen Antheils. 1889. p. 41. 4 Kjellman, F. R.: Handbok i Skandinaviens Hafsalgflora. I. Fucoideæ. HS90. - p. 79. 10 H. H. GRAN. [No. 173 korta, från denna cellrad utgående vertikala grenar Gr Rent vegetativa skott få eller inga. | Ectocarpus tomentosoides kan imidlertid variere i den grad, at Å medens enkelte individer (se fig. 3) har alle karakterer tilfælles med en lavtstaaende Streblonema, er hos andre de oprette vegetative organer sterkere udviklede end de krybende, endofytiske, saa at de ikke mangler nogen af de karakterer, der betegner slegten FEctocarpus. Extremen i denne retning udgjør den form, som er beskreven og afbildet af Farlow1.c. Mellem disse former findes — alle mulige overgange. Der kan altsaa ikke trækkes nogen skarp — grænse mellem slegterne Ectocarpus og Streblonema. Den sidste maa derfor inddrages under Fcfocarpus. Heller ikke slegten Pylaiella kan skarpt begrænses fra Ecto- | carpus; fra denne skulde den efter K jellman* adskille sig derved, ᾿ at saavel de plurilokulære som de unilokulære sporangier opstaar ved omdannelse af vegetative celler, hvorved sporangierne altsaa ὦ oftest bliver interkalære, medens de hos Ectocarpus repræsenterer Å sideskud fra de vegetative grene. pi For de plurilokulære sporangiers vedkommende er det allerede af flere forfattere vist, at de ogsaa hos typiske Fctocarpus-arter kan være interkalære, saaledes af Kuckuck? for Ectocarpus sil: culosus f. typica & f. hiemalis og for Ectocarpus siliculosus f. va- Å | rians Kuckuck?, af Foslie for Fctocarpus fasciculatus*. Hos Fctocarpus tomentosoides forekommer, som fig. 5 viser, pluriloku- Ϊ lære sporangier, hvis nederste del er interkalær, opstaaet ved omdannelse af en vegetativ celle, medens den øverste er lateral, repræsenterende en sidegren. Saadanne halvt interkalære plog lokulære sporangier er ogsaa tidligere iagttagne af Kuckuck hos Fetocarpus siliculosus f. varians”. ἢ ig så > 1 Kjellman: Bidrag til kinnedomen om Skandinaviens Ectocarpeer och Tilopterider. 1872. ” Kuckuck, P.: Beitråge zur Kenntniss einiger Ectocarpus-Arten de å Kieler Föhrde. 1891. (Bot. Centralbl. B. XL VIII). 3 Kuckuck: Ectocarpus siliculosus f. varians ἢ. f. 1892. Gr d. å Bot. Ges. B. X). 4 Foslie: Remarks on forms of Ectocarpus and Pylaiella. 1891. (Tromsø | museums aarshefter 14). ECTOGCARPUS TOMENTOSOIDES. 1 Interkålære unilokulære sporangier kan ifølge Reinke lei- lighedsvis findes hos Ectocarpus ovatus Kjellm., f. arachnoidea Rke.! Æ. fomentosoides har meget ofte terminale rækker af unilo- kulære sporangier (fig. 8), fuldstændig svarende til dem, som | findes hos Ectocarpus litoralis y divaricatus Kjellm. og å varius (Kjellm. sp.) Kuckuck. | Paa grundlag af disse iagttagelser maa jeg slutte mig til | Reinke* og Kuckuck, naar disse forfattere anser Pylaiella kun som en subgenus under Kctocarpus. ᾿ Qgsaa i en anden henseende er Hetocarpus tomentosoides syste- matisk interessant, idet den i flere, karakterer viser lighed med familierne Flachistacee og Chordariacee. Fra en lavtstaaende Elachista adskilles enkelte individer af Ectocarpus tomentosoides, bortseet fra den endofytiske levevis, kun ved forplantningsorga- nernes form og dannelse og ved mangelen af et begrænset vækst- punkt. | Forplantningsskuddene har hos Elachistaceerne udviklet sig i to forskjellige retninger, idet de dels repræsenterer sidegrene (eller det terminale parti af saadanne), udgaaende fra de vege- tative skuds nederste del, dels opstaar af enkelte celler i de vege- tative skud, som vokser ud normalt paa sin egen længderetning. Den første dannelsesmaade er ikke væsentlig forskjellig fra len maade, hvorpaa sporangierne opstaar hos Ectocarpus; kun er dannelsen hos Flachista lokalt begrænset; men dette er ogsaa | Derimod har man hos slegten Æclocarpus ikke noget, der nldstændig svarer til de sporangier, som vokser ud fra assimi- Ationsskuddenes øvre del hos forskjellige Flachistaceer, saasom | 2 Reinke: Algenflora p. 41. 3 Goebel: Zur Kenntniss einiger Meeresalgen. 1878, (Bot. Zeit.). 12 H. H. GRAN. (No. (Kitz.) Rke." Klachista stellaris Aresch. 2 E. fracta Gran,? å og E. fasciculata (Rke.) Gran.3 dk! Disse sporangier, der ligesom de basale kan være enten plurilokulære eller unilokulære, har den eiendommelighed, at de ikke som sporangierne hos Ectocarpus repræsenterer omdannede nor- male sideskud, der følger de for vedkommende art karakteristiske forgreningslove. De giver snarere indtryk af at have opstaaet derved, at deres modercelle har begyndt at vokse uafhængig af sin stilling til skuddets øvrige celler. De vokser oftest ud nor» malt paa modercellens længderetning og findes ligesaa ofte paa dennes midtre eller nedre del som i dens øvre ende. Fruktifikationen hos Ectocarpus tomentosoides viser en overgang til denne eiendommelige udviklingsmaade. De fertile kortskud, | som vokser ud fra den midtre del af de oprette skud, danner i almindelighed en ret vinkel med hovedaksen, og de udgaar ligesaa. ofte fra sin modercelles midtre eller nedre del som fra den øvre ende, som det sees af fig. 6 og af Farlows tegning. Hos de typiske Fctocarpus-arter forekommer det ikke normalt, at vege- tative eller fertile grene vokser ud paa denne maade; det kan | vistnok forekomme paa former, som er lesrevne fra sit sub» strat, saaledes hos EKctocarpus litoralis ὃ varius (Pylmella varia Kjellm.*) og hos Ectocarpus Sandrianus Zan. f. implexa Gran; 5 desuden findes det paa krybende cellerader som hos Ectocarpus Stilophore τ Men paa fastsiddende, oprette skud forekommer det typisk ikke. å Henimod spidsen af de oprette skud danner hos FEctocarpus tomentosoides de fertile grene noget mindre vinkler med hoved- aksen, om de end fremdeles er temmelig udspærrede. Her viser der sig en tendens til, at en fertil gren sammen med sin moder» 1 Fig. Reinke Atlas T. 1. gi Gran, H. H.: Algevegetationen i Tønsbergfjorden. 1893. (Chr. Vide | Selsk. Forh. 1893. No. ἢ). 3 Fig. Reinke, Atlas T. 9. 10. ap] 4 Kjellman: Norra Ishafvets Algflora. 1888. (Vega-Expeditionens vetenskapliga Iakttagelser. B. 3. T. 2. Fig. 1, ὦ, 12). 5 Gran,-l.0.16: 8. 6 Fig. Strömf. 1. ce. T. 1, fig. 5. Reinke, Atlas T. 19. τῷ -1898.] ECTOCARPUS TOMENTOSOIDES. 13 - celle ligesom hos Elachistaceerne danner et mere eller mindre selvstændigt hele, idet ogsaa modercellen kan blive fertil og ud- tømme sine zoosporer gjennem sidegrenen (fig. 4—5); ovenfor en saadan fertil modercelle kan der endog findes vegetative celler, som ved zoosporernes udtømning bliver afskaarne fra forbindelsen med den nedenforliggende del af thallus. De saaledes dannede halvt interkalære sporangier minder, som Kuckuck"nævner, om sporangiedannelsen hos Desmotrichum baltivrum Kiitz; men den terminale sporangiestand hos Ectocar- ἡ | pus tomentosoides, som den er afbildet paa fig 4 og 5, viser ogsaa en paafaldende lighed med Elachista fasciculata x« unciata | Rke. eller maaske endnu mere med enden af en fertil assimila- | tionstraad hos Eudesme virescens (Carm.) J. Ag. Denne lighed | kan neppe være helt tilfældig. Ligeledes minder den om Lea- thesia Kitzingii Hauck? De oprette skud hos Ectocarpus tomentosoides kan undertiden | være temmelig tæt besatte med korte, faacellede smaagrene, som kunde synes at gjøre slegtskabet med Elachistaceerne usandsynligt. | Disse grenes længde overskrider dog, saavidt jeg har seet, aldrig et vist konstant maal (ca. 60 u), hvorfor jeg har den opfatning, at de enten kan være unge fertile grene, som endnu ikke er om- | dannede til sporangier, eller at de er at betragte som parafyser 9: vegetative kortskud, udvoksede fra en celie, der oprindelig | var anlagt som modercelle for et sporangium, som af en eller ånden grund ikke kom til udvikling. Saadanne kortskud findes undertiden hos Desmotrichum baltieum eller ikke sjelden hos kul- | tureksemplarer af forskjellige andre Phæosporeer.3 Længdevæksten er hos Ectocarpus tomentosoides interkalær |0g ikke lokaliseret; i denne henseende er denne art altsaa skarpt Me uset fra Flachistaceerne; men der gives dog Eetocarpus- arter, f. eks. Fctocarpus Lebelii Cr., hvor vækstpunktet er ligesaa skarpt begrænset og beliggende paa samme maade som hos Ela- | ? Kuckuck 1. c. Ber. d. ἃ. Rot. Ges. Hauck, F.: Die Meeresalgen Deutschlands und Oesterreichs. Fig. 150 p. 356. 3 kfr. Reinke: Algenflora p. 58. * Reinke: Algenflora p. 36. ἧς A må å “ὡς 14 H.M. GRAN. [No. 17 chista. Hos OChordariaceerne er assimilationstraadenes længde- vækst ikke lokaliseret. i Alle disse forhold tilsammen synes at vise, at Tctocarpus tomen- tosoides danner et overgangsled fra de laveststaaende Kctocarpus- arter i retning af de laveste Klachistaceer og muligens ogsaa Chordariaceer. Det taler ogsaa for, at man ialfald forelebig med Reinke helst bør forene alle Phæosporeer med undtagelse at Sphacelariacee og Laminariaceæ til en eneste familie Ectoca 3 paceæ. i LEE nn κι. τς ὦ GRE ὧν “τὰ TESE ECTOCARPUS TOMENTOSOIDES. 15 ] Erklårung der Figuren. Ectocarpus tomentosoides Farlow 2 norvegicus n. var. Fig. 1, 2, 8 und 6 sind nach lebendigen Exemplaren gezeichnet, Fig. 4—5 nach Pråparaten, die durch Erhitzen fixirt und in Kalium- acetatsolution eingeschlossen sind, Fig. 7—8 nach Alkoholmateriale. Fig. 1. Querschnitt eines Blattes von Laminaria saccharina, das von endophytisehen Fctocarpus-Fåden angegriffen ist. Die Fcto- carpus-Zellen sind durch die grossen Chromatophoren kennt- lich. Die Rinde der Laminaria ist meistens zerstört. In den aufrechten Fåden ist die Zellinhalt nicht eingezeichnet. 440. . Flåchenschnitt durch die Innenrinde von Laminaria saccha- rina; die Fctocarpus-Fåden kriechen in den Schleimkanalen hervor. 2389, . Querschnitt durch den åusseren Theil eines Laminaria- blattes; durch die Rinde bricht ein Bundel kurzer Æcto- carpus-Fåden hervor, die meistens in pluriloculåre Sporan- gien endigen, 230, p . Spitze eines Assimilationsfadens mit pluriloculåren Sporan- gien. 330, . Spitze eines Assimilationsfadens mit halb intercalåren pluri- loculåren Sporangien, die dadurch gebildet sind, dass die Zellen der Hauptaxe fertil geworden sind, und ihre Zoosporen durch die lateralen Sporangien entleert haben. +40, . Ein Stick aus dem mittleren Theil eines Assimilationsfadens mit einem pluriloeulåren Sporangium; das fertile Aestchen geht von der Mitte der Hauptaxenzelle aus. 440, . Spitze eines Assimilationsfadens mit zwei lateralen und einem terminalen uniloculåren Sporangium. ὃ Ὁ, . Spitze eines Assimilationsfadens mit einer zweigliedrigen terminalen Reihe von uniloculåren Sporangien. Das inter- calåre Sporangium hat sich seitlich entleert. 5999. (Trykt 3 juli 1893.) På VÅTT Ma TT EE === sr>==7—=5>=======>— Vg - fe DS Gth finst. Christiania. ocarpus tomentosoides F artaw på norregiens ΤΊ. ΓΤ: Vo he | Ku | : | ὡς | D fa | S 3 S | FÅ elsk. Forhandl.1893.N' 47 KI ( "ἢ "Ὁ Ἂς I une certaine classe d'équations y - différentielles ordinaires. Alf Guldberg. V (Christiania Videnskabs- Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 18.) - Christiania GE commission hos J acob Dybwad Var w Brøggers Bogtrykkeri Sur une certaine classe ('équations différentielles ordinaires. Alf Guldberg. (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1893. No. 18.) Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1893 | Sur une certaine classe d'équations différentielles ordinaires. | Par Alf Guldberg. (Fremlagt i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse den 26de Mai 1893 af Hr. C. M. Guldberg.) Ha | Doit donné le systéme simultané des équations différentielles ordinaires: da 7115 Ὧ ἘΞ νι et se Pa: av, τ di Nous nous proposons dans les lignes qui suivent d'étudier I å € I Å les cas ὁ ces équations possedent »m systéme fondamental Æ: ΠῚ lintegrales. Un probleme plus général ἃ deja fait I'objet dun important mémoire de M. Lie (Math. Annalen t. 25). M. Königs- τ a étudié les équations du premier ordre, dont Pintegrale énérale peut s'exprimer algébriquement par des intégrales Jarticuliéres et des constantes d'intégration; il ἃ trouvé que les quations satisfaisant å la question sont: I'équation de Riccati, équation linéaire et Méquation: σὲ ἐφ) ψί τεῦ w(i) est une fonetion algébrique de i, et ou p(x) est une ΞΘ ΝΎ 61. - Ta) : dx "ΠΟΙΌΝ algébrique de x telle que Vintegrale abelienne plz) | it de genre un. |? Königsberger: Allgemeine Untersuchungen iber Differentialgleich- | Ungen. Leipzig 1882. ED 1" 4 ALF GULDBERG. [No. 18. Dans le cas d'une équation du premier ordre, M. Vessiot ! a traité la question dans toute sa généralité; il å fait voir que par une transformation ponctuelle on peut ramener toute équation qui posséde un systeéme fondamental d'intégrales å un des trois types trouvés par M. Königsberger. Le but de cette communication est d'étendre les résultats obtenus par M. Vessiot å un systéme de m équations”. Revenant au systéme (1), nous supposons qu'on peut, d'une maniére déterminée, toujours la méme, exprimer la solution. générale: Δ 2. . 0 Ån par un certain nombre irreductible des solutions particuliéres: 6) αω (2) (2) (m) (mm) (1) NE RE > ε ρον: en et » constantes arbitraires ἃ par des formuies connues ou in- connues : ee (1.) (1) (m) (m) (2) HK SJ n=1 2) qui subsistent lorsqu'on y remplace les solutivns particuliéres (1) par m autres systémes quelconques de solutions particuliéres. Si nous éerirons les équations (2) pour m systémes de valeurs des constantes arbitraires, nous obtiendrons les équa- tions: k (1) (1) (m) (m) k k (3) Ὁ Ξε fl ge Me] ὌΠ ne * , . . κ (k) . “9 y qui définissent un groupe continu en æ; et x;, une fois transitif, k k aux parametres ai ...0n. Or si lon å un groupe en x et x, une fois transitif, aux parametres ἃ: == (x1 LE ΚΠ (i ΞΞΞ 1 . 2 «JONE n) I Vessiot: Annales de l'école normale, 1898. ? Οἵ. Guldberg: Comptes rendus, lier Mai 1893. 18 1893. D'EQUATIONS DIFFÉRENTIELLES ORDINAIRES. ἔν on peut introduire de nouveaux parametres 5 tellement choisis que l'on obtienne un groupe en x et ὁ aux parametres x1..%n. Appliquant le théoreme au cas qui nous occupe nous VOoyons k que lon peut choisir les a; de maniére que les équations (8) k k (1) (m) définissent un groupe en xæ; et a; aux parametres x1 ...%n. Mais si les équations: k (1) (1) (m) (m) k k TT EE 5 ἀμ) τ εν ἡ == Sm) ΄ ΄ k k . EN . | définissent un groupe en x; et a; une [015 transitif, les équations: nd oa (m) (m) ΠΗ ER 0 αι ἀ}) mn) | définissent un groupe en æx; et αἱ m fois transitif aux parametres md Sm) PENE 5 ME Rappelons maintenant deux importants théorémes de M. Lie: 1. Un groupe continu å » variables est au plus ἢ + 2 fois | transitif. 2. Si un groupe continu est m+2 fois transitif, il est | Concluons de lå que m ne peut surpasser m + 2; les valeurs possibles de m sont done 1,2,...,m+ 2; dans le cas m=mn+2 le groupe est semblable au groupe projectif général. 1 En partageant les groupes transitifs en groupes primetifs et en groupes imprimetifs, nous verrons que nous n'aurons qu'å |considérer les groupes primetifs. | Car quand le groupe consideré est imprimetif, il laisse in- Variant une certaine famille de multiplicités: U = const, .... Un — q == CODSI. Si nous substituons aux variables x;...%1—q les quantitis 2, le systéme (I) s'éeriva: VL. du dun — RE 6 ALF GULDBERG. [No. 18.108 da (6). EE OG DE Me EE dxn di = fo (by U -+ Un ὦ Ån : i Halvards- Å kirken) fundauimus*". (Ὁ. N. I, 1066). Dette synes jo nærmest — at maatte forstaaes om Stiftelsen af en Præbende, hvis Indehaver — havde Forpligtelse til at ,læse Mariætider* til den hellige Jom- ΣῊ frues Ære (οἵ, Biskupasegur I, 847). | B. Mariækirken. Ifølge Jordebog af 1542 (Originalen i Rigsarkivet) havde denne Kirke ved Enden af den katholske Tid følgende Alte: 1. Laurentius Alter. 2. Jomfru Mariæ Alter sub lectorio. Å 3. St. Olafs Alter. 4. Det hellige Korses Alter). 5. Vor Frue Alter i nordre Kor (delt i 2 Vikarie-Parter). 6. Den hellige Birgittas Alter. 7. Katharinæ Alter (delt i 2 Vikarie-Parter). 8. Lille St. Annæ Alter. = 1) Ti] Altret hørte ogsaa en Vikarie-Part. von ἢ å 9 ἐν 1898.] OSLO DOMKAPITELS ALTRE OG PRÆBENDER. ag Paa samme Tid havde Kirken disse Præbender : 1. St. Annæ Pr. 2. Store St. Annæ Pr. 3. Hellig Haakons Pr. 4. St. Dorotheæ Pr. 5. Hellig Lesens Pr. 6. Hofs Pr. 7. Cantoria. 8. Sacristia. 9. Campanistria. Da Jordebogen sees at være affattet med Omhu og Neiag- tighed, og da der bestemt skjelnes mellem Altre og Præbender, maa man ogsaa antage, at naar der i Diplomatariet tales om Hellig Haakons Alter og Helliglesens Alter i Mariækirken (Ὁ. Ν. II, 771 og 1162, samt VI, 771), saa er det et mindre nøiagtigt Udtryk for «Præbende». MHerfor taler vel temmelig afgjerende, at det maatte synes umuligt for nogen kirkelig Autoritet i den Tid, hvorom her kan være Tale, at indvie et Alter til en ikke kanoniseret Mand, medens man vistnok kunde stifte en Præbende til Afholdelse af regelmæssige Forbønner og Messer til Ære for Mariækirkens Velgjører og paa egen Haand tillægge ham Præ- - dikatet «den hellige». Der haves ogsaa flere andre Eksempler paa, at ,Præbender* og ,Altre* er blevne sammenblandede. Som bekjendt mistede Kirkerne ved Reformationens Indførelse det saakaldte , Vikarie-Gods*, det vil sige Gods, der tidligere var testamenteret til geistlige Institutioner, og hvorpaa der blev gjort Krav af Personer, der beviste sig at være vedkommende Testators lovlige Arvinger. Enkelte Præbender eller Altre mistede Domkapitlerne derved, at Kongen ligetil bortgav dem til en eller anden. Fra Halvardskirken kom saaledes felgende Gods: 1. Bartholomæi & Barbare Alter, der forsvinder og maa være bleven reklameret af Hartvig Krummedikes Arvinger. ὃ, Hellig Legems Alter skjænkes af Kongen i 1546 til Oslo Hospital (Rigsreg. I, 88). I 1538 fik Peder Bagge som Arving efter Biskop Muus Kongens Tilsagn om at erholde det af denne stiftede ,Alter i Oslo Domkirke* (>: det til Afholdelse af Mariætider legerede Jordegods), mod at affinde sig med Altrets Indehaver Hr. Mads Finne (Rigsreg. I, 56). Da man imidlertid senere finder Dom- θ A. CHR. BANG. [No. 20. kapitlet i Besiddelse af dette af Hr. Mads Finne indehavte Gods, maa denne formodentlig paa en anden Maade have affun- det sig med Peder Bagge. Ifølge Jordebogen af 1542 var da følgende Gods frakommet Mariækirken (οἷ, D. N. VI, 771): 1. Hellig Haakons Præbende, ,annammet" af Eske Bilde. 2. Dorotheæ Præbende (* nogle Gaarde, der vedblev at være i Kirkens Besiddelse), ,annammet* af Erik Rosenkrands. 3. Hellig Løsens Præbende, ,annammet* af Truid Ulfstand, der ogsaa havde faaet Landskylden af Hallingdal, hvilken hørte til Kommun-Godset. 4. Store St. Anne Præbende, ,annammet* af Eske Bilde. I Rigsarkivets Afskrift af Oslo Domkapitels Jordebog af 1595 gjenfinder man af Halvardskirkens ovenfor nævnte Gods folgende (bortseet fra det bortkomne Gods): . Af Altre: No. 5. Michaels Alter. No. 7. Andreas Alter. No.9. Edmunds Alter. No. 11. Antons = Mariæ Magdalenæ Alter. No. 18. Annæ Alter. Alle de øvrige Altre nævnes ikke. Derimod optræder her følgende nye eller tidligere ikke kjendte Altre: 1. Altare Salvatoris. 2. Altare Martini. 8. Altare militul 4. Svenne Alter. 5. Laurentii Alter (ikke henført til nogen be- stemt Kirke). Desforuden nævnes foruden No. 18 (St. Annæ Alter) nok et St. Annæ Alter og et Store St. Annæ Alter, det sidste uden at henføres til nogen bestemt Kirke. Af de ovenfor nævnte 21 forskjellige Slags Præbender 2 findes alle undtagen No. 6. Rodeims Pr., No.8. Straums Pr., No. 12. Imishaugs Pr., No. 18. Mareims Pr. og No. 16. Hunaborgs Pr. Om Præbende No. 21 giver Jordebogen den Oplysning, at — den af Biskop Anders Muus var lagt til Vor Frue Tiders Alter i Stilken i Domkirken, hvorefter den optræder under Navnet Stilkens Præbende. Det her omhandlede Alter er selvfølgelig G vi pr ἃ Ε rå 1893.] OSLO DOMKAPITELS ALTRE OG PRÆUGENDER. 7 det indre Mari Alter, der altsaa. har staaet i en ,Stilke*, et Kapel, og har faaet Navn af Vor Frue Tiders Alter, fordi det var foran dette, at Mariætiderne blev læste. Der har altsaa kun været 2 Mariæ-Altre i Halvardskirken. Intet af dem er stiftet af Biskop Muus, kun Præbenden skriver sig fra ham. Af tidligere ikke kjendte Præbender til Halvardskirken op- træder i Jordebogen af 1595 følgende: 1. Tingvolls Præbende. 2. St. Annæ Pr. 3. Marianæ Pr. 4. Michaels Pr. | Desuden anføres en Visøre Præbende, om hvilken der ikke oplyses, hvilken Kirke den tilhører. I Jordebogen af 1595 gjenfinder man af Mariækirkens oven- for omhandlede Gods følgende (bortseet fra de bortkomne Præbender): Af Altre alle, hvorhos der dog bemærkes, at No. 2 (Mariæ Alter sub lectorio) optræder under Navnet: Delevig Præbende, hvis Identitet med Mariæaltret oplyses i en Note. Ligesaa bemærkes, at Alter No. 4 først nævnes som delt i 2 Halvdele, og at der ved Siden heraf anføres nok et Altare St. Crucis. No. 7 optræder under Navn af Catharinæ Præbende 1). Af Præbender savnes No. 1 samt No. 7 og 9, medens No. 8 (Sacristia) existerer. Ligesaa nævnes Vikarie-Parten til Korsets Alter. Jeg gaar nu over til, saavidt ske kan, at besvare det Spørgs- maal, der ved Betragtningen af ovenstaaende Oplysninger strax reiser sig: hvor er det blevet af de mange savnede Altre og Pre- bender? Svaret herpaa giver sig ved Sammenligning mellem Altrenes og Præbendernes Gaardsnavne i , Den røde Bog* og Jorde- bøgerne af 1542 og 1595. Jeg har foretaget dette alt andet end interessante Arbeide, og Resultatet er, at det savnede Jordegods for en stor Del gjenfindes under andre Navne paa Altre og Præ- 1) Begge Vikarie-Parter slaaet sammen til en; Gaardene i Jordebøgerne af 1542 og af 1595 svare nøiagtig til hverandre. δ. A. CHR. BANG. [No. 20. bender. Man har saaledes ikke Ret til af før ukjendte Alter- og Præbende-Navne i senere Jordebøger at slutte sig til Existensen af saadanne å den katholske Tid. 'Thi baade før og efter Re- formationens Indførelse er en Flerhed af Benævnelser forandrede, dels uden Grund, dels for at undgaa altfor katholsk klingende Navne. Jeg skal nu gaa over til nærmere at eftervise dette. Halvardskirken. Det savnede Nikulos Alter gjenfindes i Jordebogen af 1595 under Navnet St. Laurentius Aller. Af de Gaarde, der tilherte Trimitatis Alter, kjender man kun en: Falmo paa Romerike (D. N. V, 980). Da denne Gaard nævnes blandt det Gods, der tilherte St. Anne Præbende (Jorde- bogen af 1595, Pag. 214), er der al Sandsynlighed for, at denne — Præbende er = Trinitatis Alter. Sjæle-Altret optræder i Jordebogen af 1595 under Navnet | Martins Alter 1). Hellig Løsens Alter eller Altare quinque vulnerum har i Jordebogen af 1595 Navnet: Allare Salvatoris. Dette fremgaar med Sikkerhed af følgende: I Aaret 1447 blev Gaarden Voluthveit (i Rakkestad) givet til Hellig Løsens Alter (Ὁ. N. V, 749); denne Gaard gjenfindes — i 1595 som henhørende til Salvatoris Alters Gods. I 1542 mageskiftede den daværende Indehaver af Hellig Løsens Alter et Par Gaarde paa Eker mod Upsali Lier og Slat- heim i Skedsmo (D. N. V, 1107). Begge disse Gaarde tilhørte i 1595 ligeledes Altare Salvatoris. Hvad Navnet angaar, da bemærkes, at Hellig Løsens Alter — selvfølgelig kun er en Oversættelse af Allare nostre redempliomis, ᾿, «- en Benævnelse, som det havde ved Siden δῇ 4. quinque vulnerum?). Ὁ Førstnævnte latinske Navn har man saa efter Reformationen — forandret til 4. Salvatoris. Det er saaledes Feil, naar man har ἃ identificeret dette Alter med Hellig Legems Alter. Altare militum og Svenne Aller i Jordebogen af 1595 μὴν 1) Havde allerede i 1505 dette Navn, D. Ν. VIII, 472. 2) Ifølge Jordebogen af 1542 sees det samme at være Tilfældet med Hellig Løsens Præbende i Mariækirken. κὰν ἢ -> ὦ ἢ 8. st bl Γ΄ 1898.] OSLO DOMKAPITELS ALTRE OG PRÆBENDER. 9 ingen Gaard fælles med noget af de nævnte Altre. Da imid- lertid begge disse Benævnelser ikke betyder andet, end at det ene i fortrinlig Grad segtes af Soldater og det andet af ,Svende*, har man ikke af Navnene Ret til at slutte, at man her har nye Altre for sig. Det er kun de foretagne Mageskiftninger, der gjør, at vi ikke kan identificere dem med de kjendte gamle. Men selv om nu dette forholder sig saa, selv om f. Ex. ᾿ς Altare militum = Olafs Alter og Svenne Alter = Peders Alter, har vi endda tilbage 6 Altre, der ikke gjenfindes i Jordebogen af 1595 (Helligaands Alter, Kors A., indre og ydre Mariæ Α., Sebastians A., Margaretæ A.). Hvor disse Altres Jordegods er blevet af, derom kan intet bestemt vides. Det sandsynligste er, at et af dem, Mariæ indre Alter, blev givet til Peder Bagge istedetfor Stilkens Præbende, som Domkirken paa denne Maade fik beholde. De øvrige tror jeg Kanikerne har delt mellem sig, saa at deres Gods gik over til at blive Bona commuma. Af de savnede Præbender svarer Mareims og Mariane Pr. til hinanden. Det sidstanførte Navn synes at være fremkommet «ved Feillæsning i de gamle ,Registre*. | Hunaborgs Præb. optræder i Jordebogen af 1595 under Navnet | St. Amnæ Alter (No. ὃ, Pag. 168). Rustad i Raade er fælles for | begge, og for Resten ligger deres Gods saa temmelig noiagtigt i samme Distrikter. Rodeims (No. 6), Straums (No. 8) og Imishaugs (No. 12) | Præbender er formodentlig gaaet over i Kommun-Godset. Tingvolls Præbende, Jordebogen af 1595, synes stiftet efter ,Den rede Bogs* Affattelse; den bestod af en liden Samling af Jordegods (12 Gaarde) i Bohuslen. | Michaels Præbende, der bestod af Jordegods i Bohuslen og (Bamble, kan ikke identificeres med nogen af de savnede Mariækirken. De i Jordebogen af 1595 nævnte Halvdele af Altare Crucis (Pag. 215 og 240) svare tilsammen til Kors-Altret i Jordebogen af 1542. 10 A. CHR. BANG. [No. 90. Det andet i 1595 nævnte Kors Alter (Pag. 240) er lig Vi- karieparten til Kors-Altret i Jordebogen af 1542. De i denne Jordebog opførte 2 Vikarieparter til Katharine Alter forefindes i 1595 samlede under Benævnelsen Katharinæ Præbende, som ovenfor anført. Hvad de savnede Præbender angaar, da gjenfindes No. 1 (St. Anne Præb.) under Navnet Store St. Annæ Alter (Jordebogen af 1595, Pag. 240), No. 7 (Cantoria) og No. 9 (Campanistria) er formodentlig gaaet over i Kommungodset. Visør Præbende i Jordebogen af 1595 sees at være en Del af. Mariækirkens Kommungods, hvad jo ogsaa flere Steder i vort Diplomatarium noksom viser. Som Resultat af ovenstaaende sammenstiller jeg her begge Kirkers Altre og Præbender, saaledes som de svare til hver- andre 1 tidligere og senere Tider. Halvardskirken. Den røde Bog og ἢ. N.: Hellig Aands Alter. Kors Alter. Indre Mariæ Alter. Mariæ Alter ude paa Gulvet. Michaels Alter. Peters Alter. Andreas Alter. Sebastianus Alter. Edmunds Alter. Halvards Alter. Antons Alter. Nikulos Alter. Margaretæ Alter. Hellig Legems Alter. Sjæle-Alter. Olafs Alter. Bartholomæi & Barbaræ Alter. Hellig Løsens Alter. St. Annæ Alter. Jordebogen af 1595: Savnes. Do. I Peder Bagges Eie. Savnes. Michaels Alter. Savnes, exist. 1549. Andreas Alter. Savnes. Edmunds Alter. Savnes. Mariæ Magdalenæ Alter. Laurentii Alter. Savnes. I Oslo Hospitals Eie. Martins Alter. Savnes. I Krummedikes Arvingers Eie? Altare Salvatoris. | St. Annæ Alter. — 1893] - Hovins - Ulvins - Hjelmungs Aas ᾿ς Straums . Bergs Hole - Velo - Imishaugs | Mareims - Lautins - Medelvads Skula. å Trinitatis Alter. Sikulands Præbende. ----- | Campanistria. . | Horæ gloriosæ Virginis. Jets 1 Vikarie-Part. Vor Frue Alter i nordre Kor (delt i 2 Vikarie-Parter). Sirgittas Alter. | OSLO DOMKAPITELS ALTRE OG PRÆBENDER. St. Annæ Præbende (Pag. 214). Altare militum. Svenne Alter. Sikulands Præbende. Hovins — Ulvins — Hjelmungs -- Hæg — Savnes, ex. 1549. Aas — Savnes. Bergs —: Hole — Velo ἫΝ Savnes, ex. 1549. Marianæ — Leitens — Medelvads -ς- St. Annæ Alter (No. 2). Cantoria. Sakristi-Renten. Portio Scholæ. Klokker-Renten. Stilkens Præbende. Tingvolls Præbende. Michaels Præbende. Mariekirken. Jordebogen af 1542: Laurentius Alter. Jomfru Mariæ Alter sub lectorio. Jordebogen af 1595: Laurentii Alter. Delevig Præbende. Olafs Alter. lg + fa Altare Crucis. Altare Crucis. Vor Frue Alter i nordre Kor (delt i 2 Parter). Birgittas Alter. 10 A. CHR. BANG. [No. 20. Catharinæ Alter I (det i 2 Vikårie.Paren ll ME Lille St. Annæ Alter. Lille St. Annæ Alter. St. Annæ Præbende. Store St. Annæ Alter. Store St. Annæ Præbende. I sin Tid i Eske Bildes Eie. Hellig Kong Haakons Præbende. | I sin Tid i Eske Bildes Eie. St. Dorotheæ Præbende. I sin Tid i Holger Rosenkrands' Eie. | Nogle Gaarde tilbage. | Hellig Løsens Præbende I sin Tid i Truid Ulfstands Eie. Hofs Præbende. Hofs Præbende. Cantoria. Savnes. Sacristia. Sakristi-Renten. Campanistria. Savnes. En Del af Kommun-Godset. | Viser Præbende. Til Domkapitlet blev, vistnok strax efter Reformationens | Indførelse, ogsaa lagt det Jordegods, der havde tilhert de to nu som overflødige nedlagte Kirker i Oslo, Kors-Kirken (25 Gaarde) og Klemens-Kirken (29 Gaarde). Begge disse Kirkers Gods blev perpetueret Oslo Prestebol. ἃ JE Foruden Altrene og Præbenderne havde begge Kapitler en betydelig Samling af Jordegods, hvis Afkastning benyttedes til at bestride Kapitlernes Fællesudgifter, som det fælles Bordhold -o. 8. V. Dette saakaldte Kommun-Gods, bona communia, kom da til at antage et meget stort Omfang, efterat begge Kapitler var slaaede sammen, vel saa stort som alle Præbender og Altre tilsammenlagte. Da imidlertid det fælles Bordhold snart maatte ophøre, idet Presterne giftede sig, og hver førte sin Husholdning, havde man heller ikke samme Brug for Kommun-Godset som tidligere. Man skiftede altsaa Størsteparten af dette Gods mellem de forskjellige Kanonikater, idet hvert fik sin Del, Ed 1898) OSLO DOMKAPITELS ALTRE OG PRÆBENDER. 13 den 'saakaldte Kommun-Part, senere forandret til Kummel-Part; paa samme Tid blev der til hvert Kanonikat lagt nogle Gaarde, hvis Renter tilfaldt de Degne eller Skoledisciple, der paa vedkom- mende Korsbroders Vegne udførte den daglige Sangtjeneste i Domkirken; dette er den saakaldte Portio Choralium. En ikke liden Del af Kommun-Godset forblev imidlertid uskiftet. Ind- tægterne heraf, der bestod af Tiende og Leding af forskjellige Sogne, samt Afkastning af Jordegods, og som i 1595 beleb sig til 104 Daler, 17 Skø. Mel, 5 Tønder Smer, 3!/» Tønde saltet og 11,5 Bismerd. fersk Lax, samt 61,5 Pund og 4 Mærker Hamp | foruden 4 tørre Lax og .5 Kvarter Lakesild, fordeltes aarlig mellem de i Oslo residerende Kaniker; de udenbys boende fik saaledes intet heraf. (Trykt 2 januar 1894). er Ove Dahl ar pet Ξ (Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1893. No. 31) p pr 2 ee Christiania å I commission hos Jacob Dybwad | Å å REN» A. W. Brøggers bogtrykkeri | | — 1898 R Er ADIDAS EON DSO ἢ ΨῬΦὝθ ΟΝ ΝΟΣ N V ς 3 så ; v € ; J i ATV ἷ Ι οἷ " ν J Ἶ ἫΝ » ᾿ ζ͵ ς “ὦ τ ᾿ - 1 V ἣἂ Ω HI γε. % ΩΝ Ὁ Botaniske undersagelser i Romsdals ant med tilstedende fjeldtrakter, 1893 af Ove Dahl (Christiania videnskabs-selskabs forhandlinger 1893. No. 21) ee ὦ - -ος. Christiania I commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers bogtrykkeri. 5 2 “Ξήδο PÅ Botaniske undersagelser i Romsdals amt med tilstedende fjeldtrakter, 1893 af Ove Dahl. (Fremlagt i den math.-naturv. klasses møde 17 novbr. 1893 af A. Blytt). DE sommeren 1898 har jeg med understøttelse fra det kgl. norske videnskabers selskab i Trondhjem foretaget botaniske undersøgelser i Romsdals og tilstødende trakter af Kristians amt ἢ). Mine undersøgelser tog sin begyndelse paa Sundalsøren 2den juli og afsluttedes 17de august i Geiranger. Først foretoges en ekskursion opad Lilledalen ved Sundalsøren. Paa stranden nedenfor gaarden Trædal bemerkedes sæd- vanlige strandplanter som Agrostis stolomifera L., Glyceria mari- tima Wahlb., Triglochin maritimum L., Plantago maritima L., Armeria maritima Willd., Haloscias scotieum Fr., Angelica sil- vestris L., Cochlearia officinalis L., Halianthus peploides Fr. Glauz maritima L. etc. sammen med sumpplanter som Glyceria — fluitans Wahlenb., Montia fontana L., Callitriche verna L., Stel- laria uliginosa Murr. Af planter, der bemerkedes i agrene opover dalen, fortjener blot at nævnes: Bromus mollis L., Polygonum tataricum L., 2 Angaaende mine tidligere undersøgelser i disse trakter henvises til ᾿ς Chra Vidsk. Selsk. Fhdler. 1891, No. 4 & 1892, No. 11. Redegjørelse vil ogsaa blive leveret i Trondhjems videnskabsselskabs skrifter. 1* 4 OVE DAHL. [No: 28 Sinapis alba L., Fumaria muralis Sond. (især ved gaarden tabben). I urerne og skovlierne paa dalens vestside optræder boreal flora. Her skal blot nævnes: Avena pubescens L., Lactuca muralis Fres., Asperula odorata L., Origanum vulgare L., Turritis glabra L., Arabis hirsuta Scop. & Thaliana L., Erysimum hieracifolium L., Arenaria serpyllifolia & trinervia L., Impatiens noli tangere L., Cotoneaster vulgaris Lindl., Rosa villosa L. (mollissima Leffl), Vicia silvatica L. Tildels i selskab med disse planter optræder her som i Sundalen talrige repræsentanter for den subarktiske flora som: Milium effusum L., Calamagrostis phragmitoides Hartm., Carex vaginata Tausch, Convallaria verticillata L., Orchis maculata L., Gymnadenia comopsea R. Br., Solidago virgaurea L., Gnaphalium norvegicum Gunn., C'rsium heterophyllum AN., Mulgedium alpinum Less. Hieracia, (som murorum L., cæsium Fr., nigrescens Fr., dov- rense Fr., prenanthoides Vill., crocatum Fr. o. fl), Myosotis silvatica Fr., Ranunculus acomtifolus L., Aconitum septen- trionale Kell, Melandrum silvestre Rehl., Stellaria nemorum L., Geramum silvaticum L., Potentilla Tormentilla Scop., Geum — rivale L., Lotus cormculatus L., Vicia OCracca L. o. fi. samt bregnearter som: Aspidium Lonchitis Sw., Polystichum filix mas Roth & spinulosum DC., Asplemum filiz femina Bernh., Poly- podium alpestre Hoppe, Struthiopteris germanica Willd. Oppe i lierne og under fjeldvæggene optræder ogsaa fjeld- planter — arktiske arter i videste forstand — f. eks. Luzula spicata Desv., Carex atrata L., Oxyria digyna Campd., Veronica alpina L. & sazxatilis L. fil, Rhodiola rosea L., Saxifraga stellaris, ὦ oppositifolia, aizoides & Cotyledon L., Arabis alpina L. & petrea Lam. (saavel a glabra som 3 hispida, den første hyppigst nede ved elven), Draba incana & hirta L., Sagina saxatilis Wimm., Cerastium alpinum L. & triggynm:m Vill., Silene acaulis ἴ,., Epi- lobium Hornemanmi Rchb. & anagalli difolum Lam., Alchemilla alpina L. Fra Sundalseren foretoges endvidere en ekskursion opad Sandviksdalen, til Øvre sæter, hvorfra steges op paa Hofsnebba 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 5 indtil c.-1,300 m. o. ἢ. I lierne op fra fjorden til Halsen sæter (c. 180 m. o. h.) er der en særdeles yppig subarktisk vegetation. Sammen med denne bemerkedes Blechnum Spicant Roth og Lmzula mazxima Desv. Oppe ved den nedlagte Halsen sæter saaes kraftige eksemplarer af Lappa minor DC. Ellers er der opad dalen og paa skraaningerne af Hofsnebba en frodig og temmelig artrig fjeldfjora, hvoraf ved siden af de for Lilledalen anførte (undtagen Arabis petrea Lam.) skal nævnes: Lycopodium Selago & alpinum L., Aira alpina L., Trisetum subspicatum P. B., Poa ἴαχα Hænke & glauca Vahl, Festuca ovina L., Carex lagopina Wablenb., alpina Sw., rigida Good., Eriophorum capitatum Host, Juncus biglumis, triglumis & trifidus L., Luzula hyperborea (R. Br.) Bl. Norg. ΕἸ., Tofieldia borealis Wahlenb., Peristylis viridis Lindl.,, Betula mnana L., Salix hastata, lanata, (glauca & Lapponum L.) & herbacea L., Gnaphalium supinum L., Antennaria alpina Gærtn., Taraxzacum officinale L., Hieracum alpinum L., Pedicularis lapponica L., Phyllodoce coerulea Gr. & Godr., Arctostaphylos alpina & wa ursi Spr., Azalea procumbens L., Vaccimum vitis idæa L., Dia- pensia lappomeca L., Saxifraga niwalis, cernua, riwularis & cæspitosa L., Ranunculus - glacialis L., pygmæus Wahlenb., Cardamine bellidifohha L., Parnassia palustris L., Alsine biflora Wahlenb., Viscaria alpina Fr., Empetrum nigrum L., Epilobium alsinefolum Vill. & lactiflorum Hausskn., Potentilla maculata Pourr., Sibbaldia . procumbens L. | Af planter, der fortrinsvis tilhører den kontinentale arktiske flora, bemerkedes kun: Salix reticulata L., polaris Wahlenb., Pedicularis Oederi Vahl, Thalictrum alpinum L. Af noget sjeldnere planter skal ellers nævnes Cardamine silvatica Link. og Botrychium boreale Milde, den ferste voksende nær Øvre sæter. De øverste partier af Hofsnebba (c. 1300—1565 m. o. h.), - bestaaende af bræer og storstenet ur, ansaa jeg det for lidet løennende at undersøge, da de mere gunstige lavklædte eller grusede fjeldvidder kun udviste en tarvelig heifjeldsflora. Dernæst besegtes Nordmøres største bræ, Vinnubræen, ἢ πὲ OVE DAHL. [No. 21. g ovenfor gaardene Hol og Vennevold i Sundalen. Opstigningen foregik opad lien ovenfor gaarden Løken (8 km. ovenfor Sundals- øren) og nedstigningen til Hoaas. I lierne er i birkebeltet boreal flora med iblandede subarktiske elementer fremherskende. Her kan gives en fortegnelse over de boreale planter, der udmerker Sundalens skovlier og urer: Pteris aquilina L., Polypodium vulgare L., Woodsia ilvensis R. Br., Asplenium Trichomanes & septentrionale L., Calamagrostis Epigeios Roth, Avena pubescens L., Dactylis glomerata L., Festuca elatior L., Triticum camnum Schreb. d£ repens L., Carex muricata (alm. under Ekretind, 1890 og 1892) æ digitata L., Allium oleraceum L., Convallaria Polygonatum L. (som det synes sjelden) ὦ majalis L., Betula verrucosa Ehrh., Corylus Avellana L., Ulmus montana L., Humulus Lupulus L., Daphne Mezereum L., Plantago media L., Knautia arvensis Coult., Hrigeron acris L., Tanacetum vulgare L., Chrysanthemum Leu- canthemum L. (sjelden), Artemisia vulgaris L., Gnaphalium sil- vaticrum L., Centaurea Jacea & Scabiosa L., Lappa minor DC. Lampsana commums L., Lactuca muralis Fres. Hieracia (som Pilosella L., Auricula L., præaltum Vill., Schmidtii Tausch o.f.), Ga- lium verum L., Asperula odorata L., Viburnum Opulus L., Gentiana campestris L., Origanum vulgare L.,, Clinopodium vulgare L., Calamintha Acmos OClairv., Glechoma hederacea L. (ovenfor ᾿ Løken), Stachys silvatica L., Echinospermum Lappula Lehm. (, øverst i Sundalen* Greve, iflg. Norg. F1.), Verbascum Thapsus d nmigrum L., Scrophularia nodosa L., Linaria vulgaris L., Rhi- nanthus major Ehrh., Veromca Chamædrys L., Pyrola media (under Ekretind, 1890) & umiflora L., Pimpinella Saxifraga L., Heracleum sibirieum L., Torilis Anthriscus Gmel., Sedum acre L., Actæa spicata L., Turritis glabra L., Arabis hirsuta Scop. & Thaliana L., Erysimum hieracifolium L., Viola mirabilis L., silvatica Fr. & tricolor L., Arenaria serpyllifolia & trinervia L., Dianthus deltoides L., Viscaria vulgaris Røehl. (nordgrænse, saavel i mængde paa engene mellem kirken og Grødal, som oppe i skovlierne indtil ὁ. 400 m. o. h.), Tilia parvifolia Ehrh., Hype- rieum quadrangulum, perforatum & hirsutum (under Ekretind, 1890) L., Rhamnus Frangula L., Geramium Robertianmm L., 1898.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT, 1 Linum «catharticum L., Impatiens moli tangere L., Epilobium montanum L., Circea alpina L., Cotoneaster vulgaris Lindi. Rosa camina ὦ villosa L., Fragaria vesca L., Potentilla argentea L.,, Geum urbanum L., Anthyllis Vulneraria L., Trifolium pra- tense & medium L. (sjelden), Astragalus glycyphyllus & Lathyrus silvestris L. (under Ekretind, 1892), Lathyrus pratensis L., Vicia sepium & silvatica L., Orobus vernus L. Hvad trægrænserne angaar, Synes furuen kun at gaa til c. 400 πῃ. o. h., hassel og alm til ὁ. 350 m. o. h., birken (Betula odorata Bechst.) til ὁ. 900 m. 0. ἢ. Granen er som bekjendt ikke vildtvoksende i disse egne, men trives godt plantet (f. eks. ved Elverhei, 10 km. fra Sundalsøren). Ovenfor birkegrænsen er vegetationen paa fjeldvidden saavel ovenfor Hol (Holsnebba) som Hoaas (under Hoaasnebba) yderst tarvelig, bestaaende af spredt voksende, haardføre fjeldplanter mellem stenene eller de arter, der almindelig forekommer under snefonnerne. Vinnubræen, der er c. 5 km. lang, strækker sig fra brynet ovenfor Hol nordover mod Nerdal og Indredal (c. 1400 —1800 m. o. ἢ.). Vegetationen var paa den tid, jeg besegte bræens rand, 4de juli, kun lidet fremskreden, idet de bræen nærmeste partier endnu var dækkede af sne, der pleier at for- svinde længere ude paa sommeren. Her skal dog anledningen benyttes til at nævne de planter, man i Sundalsfjeldene hyppigst træffer i nærheden af snefonnerne, eller hvor sneen nylig er smeltet. Equisetum arvense L. 8 alpestre Wahlenb., Polypodium alpestr 6 Hoppe, Lycopodium Selago & alpinum L., Aira alpina L., Trisetum subspicatum P. B., Poa alpina L. var. vivipara, Festuca ovina L., -— Anthoxanthum odoratum L., Carex lagopina Wahlenb., & vaginata Tausch, Eriophorum capitatum Host, Juncus trifidus & triglumis L., Luzula hyperborea R. Br. & spicata Desv., Salix herbacea L., Oxyria digyna Campd., Petasites frigida Fr., Taraxacum officinale L., Solidago virgaurea L., Mulgedium alpinum Less. Hieracwum alpinum L., Pedicularis lappomica L. & Oederi Vahl, Andromeda hypnoides L., Pyrola minor L., Rhodiola rosea L., Sazxifraga stellaris & rivularis L., Ranunculus acris L., glacialis L. & pyg- 8 OVE DAHL. [No. 21. mæus Wahlenb., Arabis alpina L., Cardamine bellidifolia L., Alsine biflora L., Cerastium trigynum Vill, Silene acaulis L., Viscaria alpina Fr., Epilobium lactiflorum Hausskn. & Hornemanm Rehb., Sibbaldia procumbens L., Potentilla maculata Pourr. Af arter tilhørende den atlantiske flora forekommer kun Blechnum Spicant Roth og Polystichum Oreopteris DC. i Sundalens skovlier, Digitalis purpurea L. derimod ikke og Luzula maxima Desv. neppe indenfor fjordbunden. Da det var min hensigt at fortsætte mine undersøgelser fra forrige aar i Gruvedalen, Gjeitaadalen og Repdalen syd for Sundalens hoveddalføre henimod Lesje, drog jeg gjennem sæterdalen Grødalen, der udmunder ved gaarden Gredal ὁ. 10 km. fra Sundalseren, til Hafsaas i Gruvedalen. I Nedre Grødal, der tildels er temmelig myrlændt langs elven og Ssmaavandene, er vegetationen subarktisk, iblandet med alminde- lige fjeldplanter, og i det hele uden synderlig interesse. Heri stemmer den med dens fortsættelse, Øvre Grødal, fra Storvandet til Svisdal, der undersegtes forrige aar. Dog bemerkedes ei langt fra dalens begyndelse (c. 300 m.o. ἢ.) ved en bæk (, Jokkerdal*), straks før man naar Dale sæter, en liden koloni af kontinentale arktiske planter, saasom Dryas octopetala L., Thalictrum alpinum L., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Peristylis albidus Lindl., Salix reticulata L. ἃ Carex ustulata Wahlenb. Dette synes at βίδα i strid med resultatet af mine undersøgelser fore- gaaende aar, hvorefter denne vegetation syntes at ophøre oppe paa fjeldvidden af Mardelhe c. 15 km. østligere paa Grødalens nordside. Men denne forekomst kan betragtes som et sidestykke til forholdet i Giklingdalen, der udmunder c. 3 km. østligere paa Sundalens nordside, hvor en liden arktisk koloni forekommer under Ὁ Saatbakkollen. I disse vestlige trakter viser fjeldvidden sig ogsaa 4 oftest langt ugunstigere for den slags planter end lavere, mere be- skyttede partier. Tiden under klevningen tillod mig dog ei her at undersøge de høiere partier af det ovenfor liggende fjeld Stopelen (c. 1540 m. o. h.), men den omtalte koloni maa ansees for en af ydergrænserne for den kontinentale arktiske flora paa disse - 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 9 kanter, da fjeldpartierne paa Grødalens vestside (Hornet, Dordi- nakken, Kalfonna) ei synes skikkede for den slags vegetation. Ellers bemerkedes i dalbunden af herhen hørende planter kun den i fjeldtrakter ei sjeldne Astragalus alpinus L. samt — Carez ustulata Wahlenb. paa myrene ved Vangene i selskab med Carex atrata L. og Hierochloa borealis R. S. Ved Hafsaas (818 m. o. ἢ.) bemerkedes kun faa boreale planter, saasom Årabis hirsuta Scop. og Orobus vernus L., den sidste, der er temmelig sjelden paa Nordmøre, i selskab med Convallaria verticillata L. Fra Hafsaas foretoges en ekskursion over Graahe til Vangshe paa Gredalens sydvestlige side. Vegetationen paa det første fjeld er omtalt i min forrige afhandling i forbindelse med det vestligere Blaahe. Den kontinentale arktiske flora paa Graahe begynder paa skraaningen mod Hafsaas med Salix reticulata L., myrsimites L. & polaris Wahlenb., Kobresia caricimna Willd., Carex ustulata Wahlenb. & rupestris All., Pedi- eularis Oederi Vahl, Thalictrum alpinum L., Gentiana mvalis L. & Veronica saxatilis L. fil., fortsætter oppe paa plateauet med Kobresia scirpina Hornem., Artemisia morvegica Fr. & Dryas octopetala L., men er især udpræget paa de skifrige berghammere paa nordvestsiden mod Blaahø, hvor foruden de nævnte ogsaa optræder Carex misandra R. Br., Primula scotica Hook., Erigeron uniflorus L., Wahlbergella apetala Fr., Draba Wahlenbergii Hartm., alpina & hirta L., Potentilla nivea L., Oxytropis lapponica Gaud., Astra- Å galus alpimus L. & oroboides Hornem. Paa skraaningen mod | Orabækken (Orabækhe) og Vangsbækken samt paa den øvre | heldning mod Grødalen er ogsaa denne vegetation fremherskende, | | om end ei saa typisk og tildels med spredte eksemplarer. Merkes bør dog, at der øverst paa skraaningen mod Gredalen fandtes nogle eksemplarer af Sazxifraga hieracifolia W. ἃ K. Her er vistnok nordgrænsen for denne plantes forekomst i de centrale Å dele af landet. | Oppe paa det i vest liggende fjeld Vangshe (c. 1800 m. 0. h.), mellem Vangsaaen og Svuaaen, viste der sig kun at være en tarvelig fjeldvegetation med de konstante lyngarter samt 0 OVE DAHL. [No. 21. Diapensia lappomica L. og Gentiana mvalis L. Dog saaes ogsaa her nogle tuer af Dryas octopetala L., paa fugtige steder ned mod Grødalen bemerkedes: Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L. ἃ polaris Wahlenb., og lidt høiere oppe paa plateauet fandtes nogle faa eksemplarer af Artemisia norvegica Fr. Vegetationen svarer altsaa i det hele til den, der iagttoges forrige aar paa fjeld- partiet lige overfor paa Grødalens nordside, Saudalshø—Mardelhø. Længere inde paa fjeldvidden henimod brynet mod Gjeitaadalen optraadte derimod Artemisia norvegica Fr., Dryas octopetala L. og ÅAstragalus alpimus L. i mængde. I Gjeitaadalen, en sæterdal, der udmunder i Gruvedalen syd for Blaahe, undersøgtes forrige aar Blaahes skraaning paa nordsiden, fjeldsiden langs Storhvelvsbækken op under Naasa- bruna paa sydsiden samt tverfjeldet Kopungen inde i dalen. Disse undersøgelser fortsatte jeg nu, idet jeg undersegte fjeld- partiet vest for Kopungen. Ved Gjeitaaen under Kopungen be- merkedes Papaver nudicaule L., Potentilla mvea L. samt Phaca frigida L. og omtrent lige overfor paa den anden side af Gjeit- aaen Saxifraga hieracifolia W. ἃ K. Den første og sidste af disse arter saa jeg ikke paa Kopungen forrige aar. Paa de nedre partier af Glupkollerne lige overfor Kopungen be- merkedes Carex rupestris AN. ἃ ustulata Wahlenb., Kobresia scirpina Hornem., Salix myrsimites £& reticulata L. samt polaris Wahlenb., Cerastium arcticum Lange, Thalictrum alpinum L. & Dryas octopetala L. Oppe paa Store Aurhe (1692 πῃ. o. h.) i sydvest herfor iagttoges foruden de sidstnævnte Poa flexuosa Wahlenb. (i selskab med P. laxa Hænke), Carex misandra R. Br., Draba alpina L. samt Potentilla mivea L. blandt den ievrigt temmelig sparsomme fjeldvegetation. ἜΝ Disse sidstnævnte arter fandtes ogsaa paa de i nordvest herfor liggende lavere, kollede partier af Store Skarhe. De høieste partier (1500—1900 τη. o. ἢ.) syntes derimod at være uskikkede til den slags vegetation. Nede ved Glupvandet (c. 1440 m. o. h.) mellem de omtalte fjelde saaes paa bergham- merne Carex rupestris All., Kobresia scirpina Hornem., Salix ; 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 11 polaris Wahlenb., Thalictrum alpinum L. Tarveligere var derimod vegetationen paa fjeldets nordvestside samt paa skraaningen af Lille Skarhø, c. 1400—1580 m. o. h., forbunden ved en smal fjeldryg med Store Skarheø, ned mod det lille vand i botnen. Paa nordsiden af Lille Skarhø nede ved smaavandene paa Røbergtælen bemerkedes dog: Dryas octopetala L., Thalictrum alpinum L., Astragalus alpinus L., Salix polaris Wahlenb., Carex rupestris All. og Kobresia scirpina Hornem. Disse planter iagttoges ogsaa paa vestskraaningen af det i est herfor liggende lave fjeld Bollehe. Forevrigt udviste dette kollede fjeld kun en tarvelig høeifjeldsvegetation. Fjeldvidden paa Røebergtælen var ievrigt endnu den 13de juli omtrent ganske snebedækt med is paa smaavandene, hvorfor vegetationen var yderst lidet frem- skreden. Jeg fandt det derfor lidet løennende at fortsætte under- søgelserne mod nordvest. De nærmest liggende fjeldpartier | syntes ogsaa lidet indbydende. Røbergkollen ligeoverfor Lille Skarhø er et glatskuret fjeld med storstenede urer, i nord og vest i retning af Lilledalen og Eikisdalen stængtes udsigten af takkede snefjeld, og i sydvest ligger de temmelig golde fjeld- partier mod Torbudalen, Stordalen og Aursjøen, som jeg tildels stiftede bekjendtskab med foregaaende aar. Merkes bør dog, at de ved Rebergtælen bemerkede planter tilligemed Phaca frigida L. dengang fandtes ved Aursjøen og Gautsjøen, hvorimod de øvrige i det foregaaende omtalte arktiske planter synes at stanse ved Skarhøierne Ligesaalidt som forrige aar bemerkedes Artemisia norvegica Fr. i det indre af Gjeitaadalen. Den synes at ophøre paa flyene ved indgangen til dalen. Merkelig bliver da angivelsen i Norges Flora, at den ifølge Deinboll skal fore- komme i Fikisdalen. | Det i floristisk henseende interessanteste parti i Gjeit- - aadalen og et af de planterigeste felter i Repdalen —Gruve- | dalen overhovedet er det i min forrige afhandling omtalte | parti af Gjeitaadalslierne paa dalens nordside, fra Holsæteren til udmundingen i Gruvedalen, især langs Storhvelvsbækken. Her er den arktiske vegetation overmaade frodig. Navnlig til- trækker Sazifraga hieracifolia W. & K., Phaca frigida L,, Astra- 12 OVE DAHL. [No. 21. galus oroboides Hornem. og Papaver nudicaule L. sig opmerk- somheden. Foruden disse og de øvrige i min forrige afhandling omtalte planter bemerkedes her tillige Equisetum variegatum Schleich. I lierne mod Gruvedalen ved Gjeitaadalens udmunding under Naasa sæter er typisk subarktisk vegetation sterkest fremtrædende. Nede ved elven ret overfor Hallen bemerkedes dog ved siden af enkelte af de tidligere anførte arktiske planter — som Phaca frigida L., Astragalus oroboides Hornem. & alpinus L., Papaver nudicaule L., Arabis petræa Lam. og Alsine stricta Wahlenb. — Erysimim hieraafolium L., Avena pubescens L., Cystopteris montana Bernh. og Triticum violaceum Hornem. (ny for trakten). I selve hoveddalføret Gruvedalen undersøgte jeg forrige aar fornemlig dalbunden, hvor der ogsaa er anledning til den rigeste hest. Dengang oversaaes dog Carex capitata L., der iaar bemerkedes i mængde nær elven mellem Flysæter og Gammel- sæter sammen med Kobresia scirpina Hornem. og Carex rupestris All. dannende det af solvarmen afsvedne bundgræs. Nær Lille Gruvus udmunding bemerkedes Pulsatilla vernalis Mill. Qpad fjeldsiden ovenfor Gammelsæteren fortsætter den arktiske flora. Ved Tveraaen vokser saaledes i mængde Triticum violaceum Hornem. (ei bemerket forrige aar). Ved siden heraf forekommer opad lien flere boreale planter som (Cotoneaster vulgaris Lindl., Arabis hirsuta Scop., Avena pubescens L. Heiere oppe henimod brynet fandtes Chamæorchis alpina Rich. og Potentilla mvea L. Oppe paa flyene er den arktiske vegetation især fremtrædende paa berghammerne, navnlig opad Lille Aurhe (1537 m. o. h.). Herfra kan anføres: Carex misandra R. Br., Chamæorchis alpina Rich., Wahlbergella apetala Fr., Saxifraga hieracifolia W.& K, Dryas octopetala L., Draba alpina ὦ hirta L., Wahlenbergi Hartm. Samme vegetation — specielt Saxifraga hieracifolia, Draba alpina og Alsine stricta Wahlenb. — bemerkedes ogsaa paa høens nordvestlige skraaning samt fleresteds mod brynet og nedover fjeldsiden mod Gjeitaadalen ligeoverfor Kopungen. Saxifraga hieracifolia W. & K. er altsaa efter dette udbredt over hele fjeldpartiet mellem Gruvedalen og Gjeitaadalen 1898. BOTANISKE UNDERSØGELSER I BOMSDALS AMT. 13 Derimod bemerkedes ikke paa det undersøgte parti af flyene Artemisia norvegica Fr. Ved Storvoldsæteren, c. 10 km. fra Hafsaas, deler Gruve- dalen sig i Lille Gruvedalen mod vest og Store Gruvedalen mod sydest. Det var det sidste dalføre mellem Laagtunga og Dyrlægraisydvest og Nonsfjeldet i nordøst indtil Sadelhe, Jeg dennegang havde bestemt mig til at undersøge. Rig arktisk vegetation er her fremtrædende paa Laagtungas Skraaning saavel mod Gruvedalen som mod Grenliskaret, en frodig sidedal, der aabner sig mellem Laagtunga og Dyrlægra, 4 km. lang, indtil Grenliskarsvand. Nævnes skal herfra Dryas octopetala L., Cerastium arcticum Lange, Phaca frigida L., Astragalus oroboides Hornem. & alpinus L., Oxytropis lapponica Gaud., Juncus castaneus Sm., Carex rupestris All., misandra R. Br. ἃ ustulata Wahlenb,, Salizx myrsinites £& reticulata L. & polaris Wahlenb. Derimod bemerkedes heller ikke i Grønliskaret Artemisia norvegica Fr., der altsaa ikke synes at udbrede sig i sidedalene paa Gruvedalens vestside. Den omtalte vegetaticn fortsætter lige op til vandet, saavel nede ved dette som opad de lavere snebare skraaninger af Laagtunga. Vandets syd- og vestside omsluttes af Grønliskarstind eller Høgtunga (1925 m. o. h.), der med sine bræer og golde fjeldsider danner grænsen mod Kristians amt. Å Ogsaa langs Dyrlægra er dryasvegetationen frodig repræ- senteret, her dog i vidjelierne og urerne stærkt opblandet med kraftige subarktiske elementer. Hertil ber ogsaa henregnes Cystopteris montana Bernh., der her som ellers foretrækker de fugtige vidjelier. Paa den nordøstre side af Storgruvedalen er den arktiske flora udbredt indtil Lillevandet. Rigest er den inde ved Feger- voldsbækken, hvor den opnaar en frodighed som neppe nogensteds ellers i Gruvedalen. Sterkest fremtrædende, allerede paa af- stand, er her Phaca frigida L., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Oxytropis lappomica Gaud., Papaver mudicaule L., Dryas octopetala L., iblandet med mindre fremtrædende planter som Draba hirta ὦ: imcana L., Carex rupestris All. & ustulata 14 OVE DAHL. [No. 21. Wahlenb., Salix polaris Wahlenb. & reticulata L. Denne samme vegetation fortsætter opad Nonsfjeldets skraaning op paa Feger- voldhvelvet, hvor en flerhed af de nævnte planter bemerkedes samt Poa flexuosa Wahlenb. i mængde. I de bratte lier ovenfor urerne ved Lillevandet, der ganske stænger passagen paa dal- førets vestside, er den subarktiske flora stærkest repræsenteret, hvorimod den arktiske flora nu efterhaanden ganske forsvinder indover mod Storbræen og Sadelhøkjønnerne (1397 m. o. h.), hvorfra Gruvu har sit udspring. Oppe paa de forskjellige fjeldtoppe, der tilsammen udgjer fjeldpartiet Nonsfjeld, er vegetationen i det hele taget, som man kan vente paa grund af høiden over havet, temmelig tarvelig. Saavel Storkollen (1891 m. o. h.), Fegervolds- kollen (1825 m. o. h.) og den omtrent lige høie Raubæk- kolle bestaar oventil mestendels af golde fjeldvidder med store snebræer og storstenede urer nedad siderne. Af og til støder man dog paa fjeldvidden paa spredte tuer af Artemisia norvegica Fr. samt Cerastium arcticum Lange og Salix polaris Wahlenb. ved snebækkene. Noget rigere er partierne mod Repdalen, der leber parallelt med Gruvedalen paa anden side af Nons- fjeldet. Saaledes bemerkedes paa Slethø (1634 πῃ. o. ἢ.) flere- steds Dryas octopetala L., Artemisia morvegica Fr. samt Cera- stium arcticum Lange (ved Kvitaakjønnerne) endog lige ned til Styghullet (1460 τη. ο. ἢ.) under Fegervoldskollen og Storkollen. Nede ved Iskjøn (1890 m. o. h.), mellem Repdalstangen og Skrimkolla, viste sig ligeledes endnu store masser af Artemisia norvegica Fr., Dryas octopetala L. og Poa flexuosa Wahlenb,, medens vegetationen oppe paa selve Repdalstangen (1724— 1769 m. o. h.) ovenfor bræen syntes at være yderst fattig. Righoldigere bliver den arktiske flora paa skraaningen af Kvitaatangen (paa amtskartet og rektangelkartet sammen- fattet med Slethe) ned mod Kvitaaen, Allerede heit oppe (ὁ. 1200 m. o. ἢ.) optræder her: Papaver nudicaule L., Draba alpina L., Carex misandra R. Br. og Kobresia caricina Willd. ved siden af de for fjeldvidden anførte. Samme vegetation iagttoges ogsaa paa skraaningerne af Kvitaadalshe paa nord- 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 15 siden af Kvitaaen og ved dennes kvisler sammen med store masser af Artemisia norvegica Fr. Men især er denne vegetation frodig ved Kvitaaens udmunding i Reppa og videre paa dennes vestside, hvor den paa selve ørerne og havnegangene ved Repdals- boden i artrighed ligner og i frodighed endog synes at overgaa Gruvedalens. Specielt kan nævnes: Astragalus oroboides Hornem. & alpinus L., Phaca frigida L., Dryas octopetala L., Papaver nudicaule L., Artemisia norvegica Fr., Arabis petrea Lam. som de mest iøinefaldende planter. I lien ret op for Repdalsboden var dog subarktisk flora sterkest fremtrædende med nogle faa boreale planter (Cotoneaster vulgaris Lindl., Arabis hirsuta Scop., Hieracium præaltum Vill.). Ogsaa paa vestsiden af Reppa er den arktiske vegetation fremtrædende, ialfald indover til Kvitaaens udleb. Her synes endel at ophøre (f. eks. Papaver nudicaule L.), men en stor del — som Artemisia morvegica Fr., Cerastium arceticum Lange, Gentiana tenella Rottb., Carex misandra R. Br. & rupestris All. — holder sig endnu paa gunstige lokaliteter, nede ved elven eller ovenfor de storstenede urer langs Skiraa- tangens skraaning, op til Repdalsbræen c. 1400 m. o. h. Hermed har jeg forfulgt de tre dalfører, Gjeitaadalen, Gruvedalen og Repdalen indtil de inderste bræpartier. Forrige aar undersøgtes det inderste parti af Skiraadalen (en østlig sidedal til Repdalen), Storvaskollen paa Skiraatangen c. 1800 m. o: ἢ. De nævnte partier, Sadelhe, Repdalstangen—Skrimkolla, Storvaskollen, er nabofjelde til Snehætta paa Dovre, og man vil saaledes af det foregaaende se, at den arktiske flora i Gruve- dalen—Repdalen staar i forbindelse med kolonierne paa Dovre, naturligvis afbrudt ved de nysnævnte golde, heitliggende fjeld- partier. I sammenhæng hermed staar ogsaa de arktiske kolonier i Troldheimen (det indre fjeldparti mellem Surendalen, Rin- dalen, Rennebo, Opdal og Sundalen). De arktiske kolonier i Sundalens sydparti og Troldheimen er altsaa at anse for den nordvestlige fortsættelse af kolonien Dovre—Foldalen. Yder- ørænsen mod nordvest bliver en ret linje trukken mellem Rin- vandene (i Rindalen), Grødalens udmunding i Sundalen, og Aur- Å gl OVE DAHL. [No. 21. staupene henimod Eikisdalen '). Denne linje vil omtrent lebe parallel med kystlinjen. Den kontinentale arktiske floras repræsentanter i Trold- heimen—Gruvedalen er følgende: Equisetum variegatum Schleich., Asplenum viride Huds., Catabrosa algida Fr., Poa flexuosa Wahlenb., Triticum violaceum Hornem., Carex capitata L., ru- pestris All., microglochin Wahlenb., misandra R. Br., rariflora Sm., ustulata Wahlenb., (capillaris L.) & pedata L., Kobresia scirpina Hornem. & caricima Willd., Juncus castaneus Sm., Luzula arcuata Bl., Peristylis albidus Lindl., Chamæorchis alpina Rich., Salix myrsimites L., polaris Wahlenb. & reticulata L., Koenigia islandica L., Artemisia norvegica (Vahl) Fr., Gentiana nivalis L. ἃ tenella Rottb., Veronica saxatilis L. fil, Pedicularis Oederi Vahl, Pinguicula villosa L., Primula scotica Hook., Dia- pensia lappomca L., Saxifraga hieracifolia W. ἃ K., Thalictrum alpinum L., Papaver nudicaule L., Draba alpina L. & Wahlen- bergi Hartm., Arabis petræa Lam., Sagima mivalis Fr., Alsine stricta Wahlenb. & hirta Hartm., Cerastum arcticum Lange, Wahlbergella apetala Fr., Potentilla nivea L., Dryas octopetala L., Oxytropis lappomca Gaud., Astragalus alpinus L. ἃ oroboides Hornem., Phaca frigida L. Af disse er Carex microglochin, rariflora*) & pedata samt Alsine hirta kun funden i Troldheimen; Triticum wviolaceum, Carex capitata, Koenigia islandica, Saxifraga hieracifolia, Arabis petræa og Sagina mivalis kun i kolonierne paa Sundalens sydside. De øvrige arter er fælles. Kun én art, nemlig Carezx pedata, er ei funden paa Dovre. Medens jeg forrige aar kløvede gjennem Lille Gruvedalen til Aursjøen i Lesje, reiste jeg denne gang gjennem Store- Gruvedalen over Sadelhe, hvorefter fulgtes Joras dalføre ned til Skamdalssætrene i Lesje. Sadelhe (1833 m. o. h) der passeredes over sadelen, bestaar af storstenede urer og bræer !) Ved Løipaaen bemerkedes her forrige aar nogle faa kontinentale arktiske planter. Partiet Eikisdalen--Romsdalen fortjente jøvrigt en — nærmere undersøgelse. 2) Begge disse optræder dog i de til Sundalen stødende å at Lesje. ξ - - κα Gr σα 1898.1 BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 11 og kan som folge deraf kun fremvise en yderst fattig flora. Ogsaa paa fjeldvidden nedover langs Joras begyndelse er der kun en yderst triviel fjeldflora, en paafaldende modsætning til Store Gruvedalen paa den anden side af Sadelhe. Heller ikke det i øst henimod Snehætta liggende fjeldparti Drugshe, i hvis nærhed klevningen foregik, syntes at være skikket for kontinental arktisk flora. Ved Lersøen begynder Vahlodea atro- purpurea Fr. at vise sig, en plante, der er almindelig i Lesjes fjeldtrakter, medens den ei er bemerket i de egentlige Sundals- fjelde. Fra Skamdalssætrene undersegtes Bukonhe og de øvrige mindre heer ovenfor sætrene under Tveraatind og Sjunghe. Her bemerkedes vistnok Thalictrum alpinum L., Pul- satilla vernalis Mill., Pedicularis Oederi Vahl, Poa flexuosa Wahlenb. og en denne nærstadende form af P. pratensis L. men ellers var vegetationen selv paa fugtige lavklædte og grusede lokaliteter yderst triviel. I lierne, navnlig under Bukonhøe, var den subarktiske flora særdeles frodig. Her op- traadte flere arter af slægten Hieracium, de fleste dog endnu ikke blomstrende, som H. migrescens Willd., former af MH. pre- nanthoides Vill. eller nærstaaende arter. Tveraatind med det nord derfor liggende Laagvastind steder til Gruvedalstind ved Grenliskarsvand i Store Gruvedalen. Den arktiske flora over- skrider altsaa heller ikke her det mellemliggende vilde heifjelds- parti. Sjunghes sydvestside mod Sjungsæterdalen har ifelge an- givelser i Norges Flora været besegt af den svenske botaniker Lindeberg; herfra anføres nemlig Carex rariflora Sm. og Pulsa- tilla vernalis Mill. Størsteparten af partiet Aursjøen—Gautsjøen —sSjungsjeen med omgivelser henimod Lesjebygden undersogtes af mig forrige aar. Her bemerkedes dengang af kontinentale arktiske planter: Catabrosa algida Fr., Carex rupestris ΑἸ]. & rariflora Sm., Kobresia scirpina Hornem. & caricina Willd., Salix myrsimites L. & polaris Wahlenb., Koenigia' islandica L., Pedicu- | laris Oederi Vahl, Diapensia lapponica L., Thalictrum alpinum L., | Cerastium arctieum Lange, Dryas octopetala L., Astragalus alpi- nus L., Phaca frigida L. Disse planters spredte og ei hyppige Vid.-Selsk. Forh. 1893. No. 21. 2 18 OVE DAHL. [No. 21. forekomst inden dette distrikt danner en fortsættelse af Gruve- dalen —Repdalens flora. | | Fra Hundsjøfjeldet paa sydsiden af Jora ret overfor Skamdalssætrene anføres i Norges Flora Carex helvola Β]., lige- ledes funden af Lindeberg. Egentlige kontinentale arktiske planter anføres derimod ikke derfra, og fjeldet syntes heller ikke at være skikket for den slags flora. Fra Skamdalssætrene fortsatte jeg langs Jora og tog over det her temmelig smale fjeldparti ned til Holaker i Lesje. Fra Joradalen skal kun nævnes Carex microglocmn Wahlenb., der bemerkedes fleresteds, men navnlig i mængde ved elven neden- for Fillingsætrene i selskab med Vahlodea atropurpurea Fr. (almindelig i Joradalen) og Carex dioica L. samt Pulsatilla ver- nalis Mill., der ioevrigt ei er sjelden i fjeldpartiet nord for Lesjebygden. Da det var min hensigt denne gang at undersege den arktiske floras udbredelse fra Dovre langs Lesjes sydside. fore- tog jeg først et par ekskursioner til fjeldpartiet ligeoverfor Holaker paa Laagens sydside. Allerede forrige sommer havde jeg under en ekskursion ned til Holaker fra mit kvarter ved — Aursjøen anledning til at iagttage en særdeles righoldig arktisk — vegetation paa fjeldpartiet Kvitingshe—Grønhe i Slaadalen. Af nye iagttagelser, jeg iaar gjorde i disse trakter, skal her nævnes: Ranunculus hyperboreus Rottb. og Koenigia islandica L. i mængde ved Besætrene, spredte tuer af Sagina mivalis Lindbl. paa Slaadalsveien mellem de nævnte sætre og veiens høide- punkt, Sagina cespitosa (J. Vahl) Lange i mængde paa fugtige, grusede steder under Kvitingshø—Grenhe. Denne sidste art bemerkedes ogsaa under det estlige af fjeldpartiet Kjelen. 1 Opad dette fjeld paa lav- og mosklædte hammere saaes Dryas octopetala L., Astragalus alpinus L., Carex rupestris All., ustulata på Wahlenb. & misandra R. Br., Poa flexuosa Wahlenb. samt Sazxi- fraga stellaris L. comosa Wahlenb. Den sidste bemerkedes ogsaa oppe paa det grusede plateau, hvor der ellers kun var en meget sparsom og triviel fjeldflora. Ved Slaadalsveien nær dens høidepunkt (1840 m. o. ἢ.) bemerkedes ved bækkene Dryas 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 19 octopetala L., Thalictrum alpinum L., Astragalus alpinus L., Salix reticutata L. og Carex rupestris Al., hvilket tyder paa en rigere flora paa de ovenfor liggende høer. De samme arter tilligemed Oxytropis lappomica Gaud., Astragalus oroboides Hornem. og Carex ustulata Wahlenb. saaes ogsaa paa lignende lokaliteter paa Sskraaningen ned mod Haakenstadsæteren øverst i Vaage. Her- fra undersegtes først den i sydest herfor liggende Rauberghe. I myrene og langs bækkene bemerkedes under opstigningen. Equisetum scirpoides Mich. & variegatum Schleich., Carezx micro: glochimn & ustulata Wahlenb., Salix reticulata & myrsinites L., polaris Wahlenb., Veromca saxatilis L. fil, Gentiana mivalis L. & tenella Rottb., Alsme strictta Wahlenb., Epilobium davwuricum Fisch., Oxytropis lappomea Gaud., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem. Oppe paa kollen voksede Carex rupestris All., Kobresia scwpina Hornem. og Astragalus alpinus L., og i klipperifterne og de grusede urer mod syd og vest: Potentilla miwea L., Alsine hrta Hartm., Draba Mrta L., Wahlenbergu Hartm., mivalis Liljebl. sammen med de to sidstes bastardform Dr. curtisiliqua Zett. Dernæst undersøgtes tildels de i nordest liggende Skardshøer op.til ,Skardstenen* (ca. 1500 m. ο. h.). Opad skraaningen bemerkedes her Saxifraga hieracifohna W. & K,, Dryas octopetala L. samt de for Rauberghe anførte med undtagelse af Potentilla mivea L., Alsine mrta Hartm., Draba mvalis Liljebl. & curtisiliqua Zett. Oppe ved Skardstenen saaes desuden Draba alpina L. Alle de nævnte arter af slægten Draba samt Sagina cespitosa (J. Vahl) Lange og en flerhed af de for Rauberghe anførte iagttoges derimod paa den i nordvest liggende Graahe. Ogsaa oppe paa Nonshe og de nær- liggende høer henimod brynet lige overfor Domaas station be- merkedes planter som Kobresia scirpina Hornem., Carex rupestris Å All., Astragalus alpinus L. samt Poa flexuosa Wahlenb., og paa | myrene saaes fleresteds Carex rariflora Sm. & microglochim Wahlenb. og Equisetum variegatum Schleich. Videre undersøgelser mod Dovre og Vaagebygden laa denne gang udenfor min reiseplan, men der er al grund til at antage, | at det undersegte fjeldpartis flora danner et bindeled mellem Oo 20 OVE DAHL. [No. 21. de arktiske kolonier paa Dovre og Vaages sydligere fjeld- partier. Forat man kan faa et begreb om artrigheden, skal her opregnes de kontinentale arktiske planter, jeg denne og fore- gaaende sommer bemerkede i Lesje—Vaage: Equisetum 58017- poides Mich. & varitegatum Schleich:, Asplenium viride Huds., Catabrosa algida Fr., Poa flexuosa Wahlenb., Carex yupestris All, microglochin Wahlenb., misandra R. Br., rariflora Sm., ustulata Wahlenb., Kobresia scirpina Hornem., Jumncus casta- neus Sm., Peristylis albidus Lindl,, Salix myrsimites L., polaris Wahlenb. & reticulata L., Koenigia islandica L., Gentiana mi- valis L. & tenella Rottb., Veromica saxatilis L. fil, Pedicularis Oederi Vahl, Primula scotica Hook., Diapensia lappomica L., Sazifraga stellaris L. 8 comosa Wahlenb. & hieracifolia W. & κι Thalictrum alpinum L., Ranunculus hyperboreus Rottb., Draba alpna L., Wahlenbergu Hartm., mwalis Liljebl. & curtisiliqua Zett., Sagina miwalis Fr. & cespitosa (J. Vabl) Lange, Alsine strictta Wahlenb. & hirta Hartm., Cerastium arcticum Lange, Wahlbergella apetala Fr., Potentilla mivea L., Dryas octopetala L., Epilobium davuricum Fisch., Qxytropis lapponica Gaud., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Phaca frigida L. Sammenligner man denne fortegnelse med den ovenfor — leverede fra Troldheimen—Sundalens sydparti, vil man finde, at de fleste planter er fælles for disse kolonier. En del af Trold- heimen—sSundalens planter synes dog at mangle i det under- — søgte parti af Lesje—Vaage og omvendt. Merkes kan her navnlig udbredelsen af Artemisia morvegica (Vahl) Fr. Medens — den over Sundalens sydparti — Troldheimen har en omtrent sammenhængende udbredelse mod nordvest fra Foldalen—Dovre — 3 lige henimod Rindalen, synes den fra Dovre ei at udbrede sig — i Sydvestlig retning. De øvrige ei for Lesje—Vaage anførte (ml. Triticum violaceum, Carex capitata, Chamæorchis alpima Pingwicula villosa, Arabis petræa) er fundne andensteds i Vaage ᾿ —Lom 1) og turde derfor ogsaa forekomme i Vaages nordparti. — 1) Angaaende Carex pedata skal tales nedenfor. dd da " ἢ Å Y bla ΄ 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 21 Alle de anførte gjenfindes derimod paa det egentlige Dovre, hvormed dette parti staar i direkte forbindelse 1). Fi bemerkede i Troldheimen—Sundalen er Equisetum scirpoides, Sazxifraga stel- laris 8 comosa, Draba nwalis & curtisiliqua, Sagina cespitosa og Epilobium davuricum>?). Alt sammenfattet er det vel naturligst at opfatte Lom— Vaage—Lesje—Dovre (med Foldalen)—Sundalens sydparti — Troldheimen som en eneste stor kontinental-arktisk plantekoloni, afbrudt paa enkelte steder ved heie, for vegetation uskikkede snefjelde, men derved fordelt i større eller mindre mod havklimatet beskyttede kolonier. For at undersøge den omtalte floras udbredelse mod vest paa Lesjes sydside foretoges fra Holset i Lesje en ekskursion ind i Lordalen, der danner overgang til Lom og Skiaker. Selve dalbunden, c. 15 km. indover, er bevokset med furuskog og frembyder derfor saa godt som ingen sjeldenhed. Merkes skal blot den paa slige lokaliteter ofte optrædende Pulsatilla vernalis Mill. Fra Ruste sæter paa dalens nordside foretoges en tur op til fjeldvidden under Storhe. Her bemerkedes Salix polaris Wahlenb., Kobresia scirpina Hornem., Carex rupestris All., Poa flexuvsa Wahlenb., Sagima cespitosa (J. Vahl) Lange og Saxi- fraga stellaris L. 3 comosa Wahlenb. samt under snefonnerne Catabrosa algida Fr. Iløvrigt var vegetationen yderst triviel, men endnu tarveligere var den paa det paa dalens nordside lig- gende Bratmandshø. Paa fjeldets nordvestskraaning fandtes Poa flexuosa Wahlenb., men ellers intet af interesse paa dets lavklædte eller grusede partier. De i vest og nord liggende fjeldpartier, Skarvehøerne og Midhø omkring Digervarden, bestaar af storstenede urer, snebræer og golde fjeldvidder kun med en sparsom, triviel vegetation. ') Af Foldalen—Dovres kontinentale arktiske planter har jeg i de om- talte partier af Romsdals, Søndre Trondhjems og Kristians amt ei bemerket følgende: Carex bicolor Al. & parallela Sm., Luzula arctica Bl. & parviflora Desv., Juncus arcticus Willd., Campanula uniflora L., Erigeron elongatus Ledeb., Primula stricta Hornem., Ranunculus mivalis L. 2) Den i min afbdl. 1891 for Reisfjeld i Meldalen og Mellemfjeld i Foldalen anførte £. lineare Mihl. er lactiflorum Hausskn. ἘΠ ὁπ OVE DAHL. [No 21. å Fra Lesjeverk foretoges senere en tur til Hyrjonkampen, nordvest for Skarveheerne, paa vestsiden af Lesjeverksvand. Her bemerkedes Dryas octopetala L. og Sagina cespitosa (J. Vahl) Lange paa den grusede sydskraaning mod Hyrjonbotnen, og under Skarvehøernes nordskraaning saaes et par eksemplarer af Saxifraga stellaris L. 3 comosa Wahlenb. Dette kan betragtes som en af ydergrænserne mod vest for den omtalte vegetation, thi paa Raanaaskollen syd for Stueflotten, sidste station i Lesje, bemerkedes ingen kontinental arktisk plante, kun almin- delig lyngvegetation, og paa Toppen nord for Stueflotten kun Carex rupestris AN. og Salix myrsinites L. Derimod begynder nu den subarktiske flora i lierne, f. eks. under Toppen, at blive blandet med boreal flora, og det sidste element bliver, som det synes, hyppigere nedover det egentlige Romsdalen. En plante- slægt er det, der særlig udmerker lierne i Lesjeskogen og det evre Romsdalen, nemlig hieracierne. Den svenske specialist i denne vanskelige slægt Lindeberg har særlig undersegt disse trakters hieracier, og her skal kun eksempelvis nævnes de arter, der i Norges Flora angives at vokse ved Stuefiotten: Hieracium sphærocephalum Froel,, præaltum Vill. ὃ hirsutum Koch, alpinumm L. 8 foliosum Wimm., saxifragum Fr., norvegicum Fr., dovrense Fr. ὃ truncatum Lindeb., lycopifolium Froel., crocatum Fr., prenanthoides Vill., strictum Fr. Fra Stueflotten fortsattes reisen mod vest gjennem Ulvaadalen, hvor jeg under en dags ophold paa Kabben sæter undersøgte fjeldpartiet ret op derfor, nemlig Kabbetind og Skirifjeld, men uden noget nævneværdigt udbytte. Det første fjeld, der er en ikke synderlig hei kolle med fugtige, grusede eller lavklædte sider, syntes at kunne være skikket for en kontinental arktisk vegetation, men den eneste herben -— hørende art, der kunde opdages paa saadanne lokaliteter, var Carex rupestris All. Ellers bemerkedes kun sædvanlig heifjelds- flora med planter som Poa lara Hænke og Allosurus erispus Bernh. mellem stenene. I lierne optræder særdeles yppig sub- $ arktisk flora med Hieracia som H. prenanthoides Vill., crocatum Fr, rigidum Hartm. o. fl. Det temmelig vidtstrakte, men noget 1898.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 23 lavere fjeldplateau Skirifjeld udviste en endnu tarveligere flora, og efter udsigten derfra at demme syntes det samme at være tilfældet med de nærliggende fjeldpartier r:0d nord og vest. Fra Kabben fortsattes langs den sydlige skraaning af Laag- tunga forbi de nordre og søndre Hanedalsbotnvande (1625 m. o. h.), der ligger paa grænsen mellem Romsdals og Sendmøre fogderier i en storartet, vild natur: mod nord Høgtunga (1893 m.), i syd Karitind (1967 m.) og i vest Pyteggen (1983 m. o. h.), der ansees for at være det heieste fjeld i Romsdals amt. Over storstenede urer og dryge bræer paa det sidste fjelds sydside i skaret mod Høgstolen (1635 m.) tog jeg derpaa ned til Øvste Rendalsvatn, hvorfra Rendela fulgtes ned til Rendalssætrene ved Rendalsvandet (,Langvandet*), hvorefter veien fortsattes ned til gaarden Nedre Røddal i Tafjord, tilherende Nordalens prestegjeld i Søndmøre. Vegetationen i det passerede heifjeldsparti var, som man kunde vente, yderst tarvelig, idet kun en og anden nøeisom plante (som Ranunculus glacialis L., Allosurus crispus Bernhb. eller Luzula-arter) viste sig mellem stenblokkene, og under bræerne ved snebækkene voksede kun planter som Salix herbacea L. og Ranunculus gla- cialis L. Fjeldsiderne mod Rendalens nedre parti og vandet er bevoksede med en yppig subarktisk flora. Dalbunden er ved vandet temmelig bred og tildels bevokset med birk og furu. Paa myrene bemerkedes her, blandt almindelige Carices og Eriophora, Drosera intermedia Hayne i selskab med Dr. rotundi- folia L. Den dalkjedel, hvori Rendalsvandet ligger, omgives af fjelde, der tildels er af en betydelig heide: Svarteggen ἢ, Naas- horn og Thorsnaas mod syd, Høgstolen mod øst, partiet Skjerv- leipfjeldet, Meleggen og Smaakopeggene mod nord og den lang- strakte Roeddalseg mod vest. Fjeldvidden saavel oppe paa Skjervleipfjeldet (her dog Carex rupestris All.) som paa Røddalseggen og de snebare midtre partier af Svarteggen viste sig at være yderst plantefattig. Overraskende var det derfor paa Svarteggens laveste partier ,Dermaalshaugene* 1) Paa amtskartet har Svarteggen byttet plads med fjeldet Nibba. 4 OVE DAHL. [No. 21. ligeoverfor Rendalssætrene at finde en temmelig righoldig kon- tinental arktisk koloni, tildels eneraadende paa de grusede og skifrige hammere og skraaninger. Her bemerkedes nemlig: Salix myrsimites, reticulata & arbuseula L., Chamæorchis alpina Rich., Draba hirta L. & mivalis Liljebl., Astragalus alpinus L. & oroboides Hornem., Dryas octopetala L., Carex rupestris ΑἸ]. & pedata L. Navnlig var det overraskende her at gjenfinde den sidste plante, hvis sydørænse jeg ifjor satte til fjeldene nord for Gjevilvandet i Opdal, da den hverken var funden paa Dovre eller i Jotunfjeldene. Da denne lille koloni ligger aldeles isoleret, c. 15 km. fra Tafjordens bund, syntes den at maatte opfattes som en vestlig udleber fra en mere kontinental egn i lighed med de nordvestlige partier af Troldheimen (Svartaadalen —Rinvandene). Dette bestyrkedes ved de undersøgelser, jeg foretog ved slutningen af min reise, og som jeg her foregriber. Bag Langfonnen mellem de nævnte fjelde, Svarteggen og Naas- horn samt Thorsnaas, fører et dalføre Vuludalen mellem Vulueggen i øst og Kroshø (eller Korshø, amtskartets Kroshø urigtigt) i sydestlig retning og udmunder ved Nysæteren nær Vuluvandet 5 km. sydest for fjeldstuen Grjotli i Skiaker. Under et par dages ophold paa Nysæteren og Grjotli foretoges ekskursioner i de nedre partier af dette dalføre. Furst under- søgtes Veslefjeld ret op for Nysæteren. Paa dette fjelds vestlige partier var en ikke synderlig artrig kontinental arktisk flora fremherskende. I uhyre mængde bemerkedes her Carex rupestris All., rigtignok afblomstret og delvis hentørret, samt Dryas octopetala L., Draba hirta L. & Wahlenbergu Hartm. og Astragalus alpinus L. Derimod var fjeldets skraaning ned mod Thorsdalen — et dalføre, der gaar parallel med Vuludalen lige- ledes i retning af Rendalen og udmunder 10 km. sydest for Grjotli ved Billingen sætre — temmelig plantefattig. Under snefonnerne bemerkedes her Catabrosa algida Fv. Derefter undersegtes fjeldpartiet lige overfor paa vestsiden af Vuludalen. Paa Mosebakkerne ret op for Grjotli saaes Salix reticulata & myrsinites L., Gentiana mivalis L., Erigéron uniflorus L. og Thalictrum alpinumm L. Ellers var vegetationen , 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 25 her temmelig sparsom og triviel, men endnu tarveligere bliver den paa det ovenfor liggende fjeldparti Kroshø, der bestaar af bræer, storstenede urer, glatskurede hammere, plantefattige grusede eller lavklædte vidder. Paa fjeldets østside nede ved vestsiden af Vuludalsvandet bemerkedes Salix polaris Wahlenb. & myrsinites L., men ellers afgav urerne og skraaningerne langs bækkene ned fra bræerne kun plads for den sædvanlige trivielle fjeldflora. Det var derfor overraskende ude paa et nes, der næsten deler vandet tvert over, at finde Salix reticulata L. samt enkelte tuer af Carex rupestris AN. & pedata L. Videre undersøgelser foretoges ikke i dette dalføre, men det meddelte er ialfald tilstrækkeligt til at vise, at kolonien ved Rendals- vandet i Tafjord staar i forbindelse med vegetationen i Skiaker gjennem Vuludalen, hvis bund rimeligvis har været bevokset med en kontinental arktisk flora, før det 5 km. lange, af ud- springende nes indsnevrede Vuludalsvand dannede sig, og vest- siden opfyldtes af urerne fra Kroshes bræer. ᾿ς Vegetationen i nordpartiet af Skiaker—Lom og tildels Vaage er lidet undersegt, men danner utvivlsomt bindeleddet med Jotunfjeldene, hvorved man faar en eneste stor omtrent sammen- hængende kontinental arktisk plantekoloni i det indre af Søndre Trondbjems og Romsdals amter, Kristians amts nordparti og Hedemarkens nordvestlige mod Dovre stødende del. En linje, draget fra Rindalsvandenes sydside, over Gredalens munding i Sundalen og fjeldpartiet mellem Aursjøen og Eikisdalsvandet, til Rendalsvandets sydside, vil angive denne floras udbredelse mod nordvest. Ogsaa det sidste stykke af denne linje vil 1006 omt”ent parallel kystlinjen. | Eiter denne afbrydelse skal fortsættes med fremstil- lingen af undersøgelserne i Nordalens prestegjeld paa Send- møre. Hvad der især udmerker terrænet fra Rendalen til Ta- fjorden, er dets terrasseformige sænkning. Gjennem bratte birkelier og nedad steile skrænter langs den fossende Rendela (Tyærstigen, Rendalsgjuvet) naar man fra Rendalen den næste terrasse, Nedre Reddal ved Nedre Reddalsvand. Vegetationen er det første stykke indtil lierne ovenfor vandet af subarktisk 28; OVE DAHL. [No. 21. karakter med en og anden af de almindelige fjeldplanter. Men i lierne og skredene paa øst- og nordsiden af det sidstnævnte vand forandrer floraen karakter. Allerede paa afstand til- trækker den brogede vegetation sig opmerksomheden. Hoved- bestanddelen viser sig at være Origanum vulgare L., af hvis blomster urerne redner, og hvis sterke lugt fylder lien og dal- bunden. Medens denne boreale flora omtrent er eneraadende i liernes nedre partier (indtil c. 500 m. o. h.) og i urerne, bliver den øverst oppe henimod fjeldvæggen sterkt opblandet med subarktiske planter som Mulgedium alpinum Less., Aconitum septentrionale Køll., Ranunculus aconitifolius L., store græs- og bregnearter (Milium effusum L., Calamagrostis phragmitoides Hartm., Polystichum filixz mas Roth, Asplemium filix femina Bernh., Polypodium alpestre Hoppe), og paa de lodrette skrænter optræder endelig den sædvanlige fjeldflora, navnlig (Carezx atrata L. og Saxifraga Cotyledom L. i mængde. Paa vandets syd- og vestside syntes derimod det subarktiske element at være sterkest repræsenteret saavel nede i lierne som i de lysegrønne partier ovenfor urerne under Røddalseggen. Dette syntes ogsaa at være tilfældet paa det sidstnævnte fjelds nord- og vest- skraaning mod Øvre Røeddal, en fra Nedre Reddalsvand mod syd gaaende sidedal til Reøddal-dalen. Ved Nedre Reddal saaes flere Hieracia, saaledes antagelig H. præaltum Vill. ὃ hirsutum Koch, dubium L. 3 hirsutum Hartm. Nedenfor vandet ind- snævres dalen, og man passerer den bratte Røeddalsstig, muret ind i fjeldvæggen ved det vilde Nedstedalsgjuv (115 m. dybt), ned til gaarden ØOien, der ligger paa et fladt plateau. Herfra gaar det atter brat nedover mod pladsen Sæterbakken. Vege- tationen er her, især i de bratte Øiaskred ovenfor den nævnte plads, overmaade frodig, bestaaende af boreale planter, hvoraf især Origanum vulgare L., Verbascum nigrum L. sammen med Aconitum septentrionale Kell. er sterkest fremtrædende. Fra Sæterbakken gaar veien atter nedover bratte bakker langs den fossende elv ned til Heimste Røddal med et nyt vand (155 nm. o. h.), hvorefter veien fortsætter endnu 3 km. langs Røddelas stryk ed til Tafjord ved fjordbunden. Vegetationen er ogsaa re -- — -ὰ ------ 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 27 [9 paa dette stykke afvekslende og frodig. Nævnes kan saaledes den yppige subarktiske flora paa det sidstnævnte vands vest- side. Mellem Heimste Reddal og Tafjord bemerkedes i klippe- rifterne Asplemium viride Huds. og næsten lige nede ved fjord- bunden ovenfor husene Arabis petræa Lam. Den boreale flora er ogsaa sterkt fremtrædende i de nedre partier af urerne i Tafjord, saavel inderst i fjordbunden som op mod den bekjendte Muldalsfos paa østsiden og i urerne paa vestsiden ovenfor Gjeit- viken ved Slufsaaen 1). Fra Muldalslierne skal her foreløbig nævnes Brachypodium silvatictum R. ἃ S., voksende i selskab med Holcus moilis L., og fra Gjeitviken foruden den ferstnævnte art Astragalus glycyphyllus L. samt nederst nede beggesteds Sedum Telephium L. (i Norges Flora fra vestlandet ei anført nordligere end Balestrand i Sogn og nordenfjelds kun bemerket tilfældig som ugræs i agre 1 Ranen). Ogsaa her bliver de sub- arktiske planter sterkest fremtrædende i liernes og urernes øverste partier (c. 450 τη. o. h.). Interessant er især forholdet ved Muldal. Under fjeldvæggen kan man her skimte lyse- grønne partier, der viser sig hovedsagelig at bestaa af Mulge- dium, Aconitum og de store bregnearter. Oppe paa plateauet fra Muldal til Tafjord sæter ophører omtrent ganske, ligesom ved Rendalssæteren— Røddalsbrynet, den boreale flora, hvorimod subarktiske planter bliver sterkt fremtrædende langs elven og i de fugtige lier, opblandet med almindelige arktiske arter og vestlandske subalpine planter Blechnum Spicant Roth og Poly- | stichum Oreopteris DC. Fra Reddal-dalen reiste jeg om Heimste Reddal til Kald- husdalen, der leber parallel med Røddal-dalen i sydlig retning mellem Storfjeld (1804 m. o. h.) paa øst- og (Lille) Jord- horn (1546 m. o. h.) paa vestsiden til Kaldhussæter ved Kald- hussætervandet. Ogsaa dette dalføre udmerker sig ved sin terrasseformighed. Fra det nævnte 2 km. lange vand synker 1) Medbragt fra Tafjord, uden at lokaliteten (Røddal-dalen eller MuldabD noteredes, blev en gren af Salix pentandra L., ei tidligere bemerket i hele Bergens stift og ei heller i Romsdalen og Nordmøre (Norges Flora pag. 421). ABN OVE DAHL. [No. 21. dalen fra plateau til plateau, afbrudte ved snevre pas mellem fjeldvæggene og bratte bakker langs den fossende elv, der danner fald paa fald. Vegetationen mellem Kaldhussætervand og Heimste Reddalsvand er overmaade yppig, men overveiende af subarktisk beskaffenhed. Dog bemerkedes i lierne under Storfjeld en del af de almindeligste boreale planter som Gera- nium Robertianum L., Hypericum quadrangulum L., Clinopodium vulgare L., Verbascum nigrum L., f. eks. nær gaarden Kaldhus- dal blandt enkelte hassel- og almetrær. Her bemerkedes ogsaa Polemonium coeruleum L., der synes at være meget sjelden i disse trakter, siden jeg intetsteds ellers saa den. Fra Kaldhussæter undersegtes først de i syd liggende kol- lede partier, Middagshornet og Saathaugen, mellem Ill- stigen i vest og Fagerbotn i øst. Vegetationen oppe paa fjeld- vidden viste sig her at være yderst fattig og frembed intet af interesse. Lierne ned mod Ilstigen var bevoksede med en typisk subarktisk vegetation, hvoriblandt særlig kan fremhæves de kjæmpemæssige eksemplarer af Angelica Archangelica L., Mulgedium alpinum Less., Aconitum septentrionale Køll., Ranun- culus aconitifolius L., Melandrium silvestre Rehl. Over Illstigen foretoges dernæst en tur gjennem Nørre Her- dal mellem Hereggen og Jordhorn langs elven og et par mindre - vand ned til Herdalssætrene ved Herdalsvandets sydende (493 ra endel af de fjeldplanter, der foretrækker fugtige steder, spe- cielt snevand, som Veronica alpina L., Arabis alpina L., Cerastium trigynum Vill, Saxifraga stellaris L., Epilobum lactiflorum Hausskn. ἃ Hornemanmi Rechb. I selskab med * disse voksede OCerastium arcticum Lange i de fugtige urer ned mod vandet syd for det egentlige Herdalsvand. I lierne EG ved Herdalsvandet, saavel under det steile, kamformede fjeld — Hereggen (1520 m. o. h.) paa østsiden som under den hestesko- formede fjeldkolos Torvieisa (1827 m. o. h.) paa vestsiden, er ligeledes subarktisk vegetation sterkt fremtrædende med planter som Aconitum septentrionale Koll. og Struthiopteris germanica Willd. EE! LÅ pr Å Ἢ 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 29 - Fra Herdalsvandets nordende fører 8 km. kjørevei gjennem Dalsbygden forbi Nordalens kirke ned til fjorden. Man har ikke gaat langt ad denne vei, før man iagttager en forandring i vegetationen fra lierne ved Herdalsvandet. I de skovklædte lier og oppe i de træløse urer kan man nemlig ogsaa her lige- som i Røddal-dalen iagttage en boreal flora, hvis hovedelementer er Origanum vulgare L., Verbascum mnigrum L. og Hypericum quadrangulum L. Denne vegetation fortsætter paa dalens est- side lige ned til fjorden. Blandt de sædvanlige strandplanter bemerkedes her Stenhammaria maritima Rchb., Asperugo pro- cumbens L. og Scutellaria galericulata L. I agre og ved beboede steder saaes Bromus mollis L. og Polygonum tataricum L. Lige nede ved stranden og opad lien under Kirkefjeldet voksede i mængde Digitalis purpurea L. i selskab med Acomitum septen- trionale Køll. I den nævnte li, der især er bevokset med birk, rogn, hæg og hassel, og i de træløse stenskred under fjeld- væggen optræder en særdeles yppig boreal flora, hvoraf — ved siden af planter som Origanum vulgare L., Clinopodium vulgare L., Verbascum Thapsus & migrum L., Lactuca muralis Fres, Hypericum quadrangulum L., Geranium Robertianum L. og Tri- ticum camnum L. — kan merkes: Lampsana commums L., Lappa minor DC., Sedum Telephium L., Brachypodium silvati- cum R. & S. og Festuca gigantea Vill. (i største mængde). Tilbageveien fra denne ekskursicn lagdes om Dyrdalssæteren, Torvløisa, Herdalssætrene, Herdalens hoveddalfere. I lierne ovenfor prestegaarden Engesæt op mod Dyrdals- sæteren bemerkedes kun yderst faa boreale planter, derimod en rig subarktisk vegetation tilligemed de vestlandske Blechnum Spicant Roth, Polystichum Oreopteris DC. og Digitalis purpurea L. Maaske man derfor her har en lignende forskjel mellem øst- og vestsiden som i Røddal-dalen. Efter at have passeret lien ret op for Dyrdalssæteren besteg jeg 'Torvløisa, der næst grænsefjeldene i Ren- dalen er det høieste fjeld i Søndmøre, ad dens vestlige ryg, hvorefter fortsattes ad den skarpe eg mellem bræbotnen, der 80 OVE DAHL. [No. 21. ligger i midten af den hesteskoformede fjeldmasse, og de bratte styrtninger mod Herdalen. Som man paa forhaand kunde vente, var vegetationen oppe paa dette fjeldparti saavel i urerne som paa den grusede eller lavklædte fjeldvidde yderst fattig og triviel. Nævnes fortjener blot, at nogle tuer af Carex rupestris All. fandtes paa den vestlige ryg. Den nævnte art er overhovedet i Romsdais amt den plante inden den kontinentale arktiske vegetation, der gaar længst mod vest. Af en ganske anden form end Torvleisa, men endnu goldere syntes det fjeldparti at være, der hæver sig lige overfor, nem- lig den lange ryg af skarpe tinder med bræer og steile, glat- skurede sider, der benævnes Skaarene (1820 m. o. h.). I Herdalens hoveddalføre, der paa østsiden omgives af Slet- dalsfjeldet, Hereggen og Jordhorn, paa vestsiden af Bolettehorn og Torvløisa, er vegetationen ligesom i Nørre Herdalen subarktisk. Inderst inde i dalen tog jeg veien ret op ad lien ret over- for Vesteraasbræen og derpaa efter at have naaet plateauet ned til Kaldhusdalen langs nordsiden af det fjeldparti, der nede i dalen benævnes Nonshornet, men paa amtskartet medindbefattes under Sletdalsfjeld. Vegetationen var ogsaa paa denne stræk- ning overensstemmende med den nys omtalte: typisk subarktisk vegetation i lierne og urerne, triviel fattig fjeldflora paa vid IFE derne. Nærvnes fortjener alene, at Thalictrum alpinum L., Salix reticulata L. og Erigeron uniflorus L. bemerkedes under opstig- ningen fra Herdalen. Her skal dernæst — i lighed med, hvad der leveredes for Sundalens vedkommende — gives en fortegnelse over de boreale planter, der bemerkedes i lierne og urerne i Nordalens preste- øjeld (D. betegner her Dalsbygden, G. Gjeitviken, M. Muldal, R. Røddal, spec. urerne paa nord- og østsiden af Nedre Red- dalsvand. Hvor intet specielt voksested angives, betegnes plan- ten som almindelig paa de anførte lokaliteter). | Pteris aquilina L., Polypodium vulgare L., Woodsia ilvensis Br pr. Asplenium Trichomanes & septentrionale L., Calamagrostis Epigeios Roth (M.), ἄνομα elatior L. (G., M.) & pubescens L., 1893.] BOTANISKE UNDERSØGELSER I ROMSDALS AMT. 51 Dactylis glomerata L., Festuca elatior L. & gigantea Vill. (D.). Brachypodium silvaticum R. & S. (Ὁ., G., M.), Triticum caninum Schreb. & repens L., Carex muricata L., digitata L. (M., R.), Allium oleraceum L., Convallaria majalis L., Betula verrucosa Ehrh., Corylus Avellana L., Ulmus montana Sm. (M., Kaldhusdal), Humulus Lupulus L., Polygonum dumetorum L. (R.), Plantago media L., Knautia arvensis Coult., Erigeron acris L., Tanacetum vulgare L. (R.), Artemisia vulgaris L., Gnaphalium silvaticum L., Senecio vulgaris L., Centaurea Scabiosa L. (Tafjord ved fjordbunden), Lappa minor DC. (D.), Lampsana commumis Li. (D.), Lactuca muralis Fres., Crepis tectorum L., Hieracium Pilosella & Auricula L., ceymosum L. 8 poliotrichum Wimm. (R.), prealtum Vill. ἃ dubium L.? (R.), Galum verum & Aparine L., Vibur- num Opulus L. (R.), Gentiana campestris L., Origanum vulgare L., Calamintha Acinos Clairv., Clinopodium vulgare L., Stachys silvatica L., Verbascum Thapsus οὐ migrum L., Scrophularia nodosa L., Linaria vulgaris L., Rhinanthus major Ehrh., Veronica Chamædrys L., Pimpinella Saxifraga L., Heracleum sibiricum L., Torilis Anthriscus Gmel., Sedum Telephium (D., G., M.), acre d album L., Thalictrum flavum L. (G. ved stranden), Actæa spicata É. Erysimum hieracifolium L., Arabis hirsuta Scop. & Thaliana L., Turritis glabra L., Alliarta officmnalis Andrz. (D., R., Øiaskredene), Viola mirabilis L. (M.), silvatica Fr., tricolor L., Scleranthus annuus L. (i Reddal-dalen ogsaa i dal- bunden almindelig, vestenfjelds før kun til Sogn, nordenfjelds kun i Aasen ved Trondhjemsfjorden), Arenaria trinervia & serpyllifolia L., Viscaria vulgaris Rehl., Tilia parvifolia Ehrh., Hypericum quadrangulum d perforatum L. (D., M.), Rhamnus Frangula L. (D., M.), Geranium Robertianum L., Linum catharticum L., Im- | patiens noli tangere L., Epilobium montanum L., Circæa alpina ΠΤ, Cotoneaster vulgaris Lindl., Rosa camina & villosa L. (mol- | lissima Willd.), Potentilla argentea L., Geum wurbanum L., An- | thyllis Vulneraria L., Trifolinm pratense & medium L. (D., R.), | Astragalus glyeyphyllus L. (G.), Vicia silvatica & sepium L., | Lathyrus pratensis L. | Fra Kaldhussæterdalen reiste jeg opad Storfjeldets vestlige 32 OVE DANL. BOTAN. UNDERS. I ROMSDALS AMT. [No 21. 1893.] skraaning, langs Fetevandet, gjennem (Kaldhussæter—)Rendalen mellem Feteggen i øst og Kolho i vest, opad reset paa amts- grænsen mellem Langeggen i vest og Heilstugueggen i st, hvorefter toges ned til Hamseviken ved Breidalsvandet, hvorfra chausséen fulgtes til fjeldstuen Grjotli i Skiaker. Vegetationen paa det omtalte hoifjeldsparti frembyder intet af speciel inter- esse, kun sædvanlig fjeldflora og subarktisk vegetation i lierne. Ved chausséen nær Grjotli bemerkedes i nogle sumpe Sparga- mum hyperboreum Læstad. Qm mine undersøgelser ved Grjotli og Nysæter er talt ovenfor. | | Fra Grjotli reistes ad chausséen til Djupvashytten paa Djupvandets vestside. I Stavbrækkerne ved grænsestenen mel- lem Kristians og Romsdals amter bemerkedes Carex rupestris All., men ellers kun sædvanlig heifjeldsflora og subarktisk li- vegetation. Ved Djupvashytten bemerkedes en liden Salix-bastard, en form af 8. norvegica (Fr) Ands., maaske S. sarmentacea Hartm. Bl. Norg. Fl. 481. Ved vandets vestende og nær vand- skillet har prof. A. Blytt fundet den særlig 1 Jotunfjeldene ei sjeldne Carex rufina Dr. Fra Djupvashytten fortsattes ad chausséen ned til Geiranger. Vegetationen er paa dette stykke, der sænker sig terrasseformig som i de nævnte dalfører i Nordalen, ensformig, om end i lierne tildels temmelig frodig, indtil c. 450 m. ο. ἢ. Her begynder* langs chausséen den boreale flora at vise sig med de paa disse kanter almindelige repræsentanter som Verbascum migrum L., Origanum vulgare L. etc. Denne vegetation, tildels meget frodig, fortsætter ned til fjordbunden. I urerne bemerkedes her den samme vegetation som ved Tafjord, dog, som det efter det flygtige besøeg syntes, ὦ el saa artrig. Nævnes skal her blot karakterplanter som Hu- — mulus Lupuius τὰ γι Hypericum perforatum L., Lampsana com- — munis L., Trifolium medium L. (Trykt 4 december 1898). | - Videnskabs-Selskabets Moder 1893 Med Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og τ Gaver til dets Bibliothek 1893 . - Med 6 Billeder. ἜΣ τς - Okristiania Ἐ ++ Commission hos Jacob Dybwad ἀξ ED : 2 Ἂς: W. Brøggers Bogtrykkeri > 1894 Oversigt over Med Fortegnelse over Selskabets Medlemmer og Gaver til dets Bibliothek 1893 Christiania I Commission hos Jacob Dybwad A. W. Brøggers Bogtrykkeri 1894 bal ET eu 5 p τι Ἶ Ὡ μ » 3 - ͵ - ΄ ( / - - x * - τ r på ἢ ΄ . Indhold. Oversigt over Selskabets Moder i 1893. Schjøtt, to Steder hos Thukydid ..+.. ov vil. Fe Diplom fra 1321 - . .L..4.. 017. ΝΕ ὀὄἰῖο δι επ..... - SUL SR ANTA eee ἐρεῖς Krefting, om Neutralsaltes Indvirkning paa Metaller 0 ΞΕ ορΣν τ εοςἔουσσοὶ τορος ρον ιν Mohn, Vintertemperatur paa høiere og fre ere ere meteorologiske 0 τ᾿, ὌὌτὄτ-ς - τς, se de ae) EN προ Pieiet om Helge Hjorvardsøn . . . . . . . «νὸν ως Ξ G. Storm, om nyfundne Karter over de nordiske Lande og det ΝΕ τπτπ υνπην. -. dr 29 ks τ τ Ἦν Thamsons Forsøg. ++ -- Ὁ 2 «νος ΡΤ Mom, om Stormen i Lofoten:25 Jan. 1803... ... .... 0 av. G. Storm, Arkivar Korens Indberetning om hans historiske Studier ΝΕ Ne SV kr oe PE Brøgger, om en Jernmeteorit fra Morradalen ...... vas S. Bugge, om Brage den gamles Digte. . . .»+. or av oa νος Brøgger, om en Formation af sure Tuffer og Tufkonglomerater Ke AT ee å Eee å Mohn, det meteorologiske ἘΝ αἱξ EEE EG Vogt, Om Dannelse af Ertsforekomster ved Differentiationsprocesser Mr rupi masnsta .- ο΄ 142 Sor 0e ke > ME Se SG te τς τ Dietrichson, De nye Fund af græsk-romerske Portræter i ægyptiske S. Bugge, om armeniske Laanord i Ulfilas's gotiske Bibeloversættelse : G. Storm, om Harald Haardraades Dobbeltgitte . . ++ +++ Mohn, Temperaturiagttagelser paa Færder . . . . . - +20 pe S. Bugge, Visen om Thors Hammerhentning. . - «++ +22 vr G. Storm, Billederne i Hofs Kirke paa Toten . . . -. Geelmuyden, Bemærkninger ved B. Wanachs ἘΥ ΒΕ ΤΕΣ am Pulkowaer Passageinstrument im ersten Vertikal in den Jahren 1890 τ. 1891, nebst Ableitung der Polhöhenånderung" . . > > Blytt, om Skandinaviens arktiske Flora og dens Slægtskab med den røplndskamenkanske. . : . ++ 2-2 ska 2 22 Ge Tornøe, om en Bestemmelse af Søvandets Saltgehalt . . ++ ++ ἫΝ Nye Medlemmer SI AEE PNG vk:4 Or Ep ØDE 48, 54 5. Bugge, om Digtet Hyndinjød 2 SE ER σα: Störm, om det norske Rigsvaaben SINNE ENN Brøgger, om et ,naturligt Systém* i Petrografien, .: 022006 G. Guldberg, om Tandhvalernes Fosterudvikling .+. . » .- oa. Tornøe, Undersøgelser af Øl med Ebullioskop og Aræometer . .. Y. Nielsen, Lord Aberdeens Memoirer om Karl Johan ved Kon- gressen i Chatillon . va GR G. Storm, Fotografier fra Stenvikstolm GRNT Co Hett, dm Colymbus Adams LE τ ππτἘΕΠᾷὸᾧ΄ὁ«ὁοὁἕκιεἔἐΠηπστσντστστσσσ Valg af Embedsmænd for 1894 2. HH PEPE G. Storm; -om Dr: Undsets Dad: EEE Videnskabsselskabets Medlemmer 1893 . . .... ΠΤ Gaver til Selskabets Bibliothek i 1893 (Medd. af A. C. Drolsum) . . . Fuandats for Hans A. Benneches Fond til Videnskabsselskabet i Christi- δα" GT ER Na 2de Januar. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Schjøtt knyttede nogle Bemærkninger til to Steder hos Thukydid (2, 68 og 5, 15), hvilke Steder han opfattede som vigtige med Hensyn til det ældste Grækenlands og Spartas Historie. Det sidste Sted, der hidtil har været anseet som uforklarligt, finder efter dette sin naturlige Forklaring i For- bindelse med de indre Forhold i Sparta. 2. Gustav Storm fremviste et gammelt Diplom, som han forleden Dag havde faaet af en ung Mand fra Lesje, som for Tiden laa syg her i Byen. Brevet var udstedt paa Tøensberg- hus 31 Marts 1321 af fire Regjeringsherrer i Kong Magnus Erikssøens Ungdom og oplyser saaledes for første Gang disses Navne. Brevet vedkom Slægter og Eiendomme fra Gudbrands- dalen (Kvikne) og har saaledes været bevaret der i Dalen i henimod 600 Aar. Foredrageren udtalte sit Ønske om, at man vilde være opmærksom paa lignende gamle Dokumenter, som, naar de kom i offentlige Samlinger, kunde have den største Betydning for vor Historie. 3. Sophus Bugge omtalte det norsk-islandske Fabeldyr Finngalkn med Kvindeansigt og Dyrekrop og segte at vise, at Å Sagn herom stammede fra Oldtidens Sfinx, rimeligvis indførte over England. 4. Østbye fremlagde til Trykning en Afhandling med Titel: ,Die Schrift vom Staat der Athener und die attische Ephebinstitution*. Trykt som No. 6 for 1898. 1* 4 9416 Februar. Mathematisk-natarvidenskabelig Klass. 1. Wille fremlagde en Afhandling af H. H. Gran: Alge- vegetationen i Tønsbergfjorden. Trykt som No. 7 for 1893. 2. Blytt gjengav Indholdet af en Afhandling om de fytogeografiske og fytopalæontologiske Grunde for at antage Klimatvexlinger under Kvartærtiden. Trykt som No. 5 for 1893. ὃ. .Mohn meddelte Resultaterne af sine Studier over iri- serende eller perlemorfarvede Skyer. Trykt som No. 10 for 1893. | 4. Chemiker Krefting omtalte de eiendommelige Virk- ninger, som Neutralsalte i vandig Oplesning udever paa Metaller. Han bavde formet, Resultatet til en Regel, nemlig: naar et Metal anbringes i en vandig Oplesning af et Neutralsalt, med hvis negative Komponent det kan indgaa en uopleselig For- bindelse, vil denne dannes under Vandstofudvikling ved Tilsæt- ning af en anden Opløsning af et Neutralsalt, uagtet Metallet ingen Forandring lider sammen med hver enkelt Oplesning. 5. Hiortdahl fremlagde et i hans Laboratorium udført Arbeide af Dr.”K. T. Strøm: ,Nogle Guanidinsalte*. Trykt som No. 8 for 1893. | Å 17de Februar. Fællesmøde. 1. Daae omtalte to Fund, som nylig var gjorte blandt de af Hr. Postmester Malthe til Universitetsbibliotheket skjænkede Bøger. Det ene er Antegnelser i et gammelt FExemplar af Albert Krantz's Vandalia (Udg. 1519); de indeholder latinske Vers af den bekjendte Roskildebiskop Lage Urne og har sin Interesse baade ved Forfatterens Personlighed og ved at gjen- give Tidsstemninger fra Tiden kort fer Reformationens Gjen | nemtrængen. Det andet findes i Ebers Calendarium og udgjør Ὁ historiske Optegnelser fra 17de Aarhundrede, indførte af to Hamburgere og nærmest vedkommende hamburgsk Specialhistorie. i Foredrageren anmeldte til Trykning en Udgave af disse Opteg ἷ nelser, medens Lage Urnes Vers vil blive optagne i ,Kirke- historiske Samlinger*. 5 2. Mohn omtalte de forelebige Resultater af Sammenlig- ninger mellem Vintertemperaturerne paa fem Par hinanden nær - liggende norske Stationer, hvoraf det fremgaar, at Temperaturen paa den høiere Station er høiere end paa den lavere liggende saa ofte og i den Grad, at Heiderne i Vintermaanederne jevnlig have et mildere Klima end de nærliggende Dale. Disse Stationer er Christiania—Holmensæter og Frognersæter, Dombaas—dJerkin, Røros—Kongens Grube, Valders—Tonsaasen, Vossevangen—Run- dalen. Temperaturens Tilvæxt med Høiden finder Sted under Kuldeperioder og skyldes paa den ene Side en nedstigende Luft- strøm, som opvarmes ved Nedstigningen, paa den anden Side Jordoverfladens stærke Varmetab ved Udstraaling gjennem den klare og terre Luft, som er en Følge af samme Nedstigning. Det paavistes, hvorledes man maa tage Hensyn til dette Fæno- men ved Tegningen af Isobarer og Isothermer, og antydedes, hvilken Betydning det kunde have ved Bedemmelsen af Luftens. Egenskaber ved vore Høifjeldssanatorier. Foredraget fremkaldte Bemærkninger af DHrr. Blytt, Waage og Geelmuyden. 3. Collett fremlagde til Trykning en Afhandling af Johan Kiær: Oversigt over Norges Ascidiæ simplices. Trykt som No. 9 for 1898. die Marts. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Sophus Bugge dvælede ved forskjellige Sagntræk i den historiske Fddadigtning om Helge Hjørvardsøn 08 Atle. -Foruden hjemlige Kilder efterviste han, at ogsaa den vatikanske Mythograf No. ὃ har været benyttet; han efterviste flere Træk fælles for Mythografens Scylla og Eddaens Rimgjerd. Ligesaa efterviste han, at naar den norrøne Udformning af Sagnet om Atle (Attila) lader dennes Hustru Gudrun anrette Maaltid for sin Mand, hvorved denne opæder sine to Senner, saa viser dette tilbage til senere græske Sagn (om Proknes Søn Itys). 6 2. Gustav Storm fremviste de nye Karter over de nor- diske Lande og det nordlige Atlanterhav, som er fremkomne i de af Svenska Sållskapet för Antropologi och Geografi offentlig- gjorte ,Bidrag till Nordens åldsta Kartografi*, og hævdede, at disse stammede fra 15de Aarhundrede. 1046 Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Schiøtz fremviste et af Sir William Thomson tidligere udført Forseg, der tjener til at vise, at faste Legemer som Beg under længere Paavirkning af selv meget svage Kræfter opføre sig ganske som Vædsker. 2. Mohn fremlagde to grafiske Tabeller, der med Argu- menter, Timevinkel og Deklination give Heide og Azimut for Christiania Observatoriums Polheide ved Hjælp af Linier for ligestor Funktionsværdi i et retvinklet Coordinationssystém. — Ligeledes gav Prof. Mohn en Beskrivelse over Stormen i Lofoten den 25de Januar 1893 ved Hjælp af Lufttryks-Temperatur- Varia- tionskurve samt synoptiske Karter. Det mest fremtrædende Træk var en rask Stigning af Barometret om Formiddagen søndenfor Lofoten og den medfølgende Forsvinding af et eien- dommeligt lidet Lufttøykmaximum over Vesteraalen. Den fore- gaaende Aften var Tilstanden ikke mere paafaldende end i de to foregaaende Dage. Først Observationer fra Island kunne give nærmere Oplysninger. 3. Α. Thue angav en ny Maade, ad hvilken man kan naa frem til den absolute Geometris Fundamentaltheoremer. 4. Blytt fremlagde til Trykning F. E. Conradi og J. Hagen: Bryologiske Bidrag til Norges Fauna. Trykt som No. 11 for 1893. 9440 Marts. Fællesmøde. 1. Gustav Storm meddelte Stiftsarkivar K. Korens Ind- beretning om hans Studieophold i England, hvor han havde Samlet fra engelske Arkiver Dokumenter, især vedkommende 7 Norges- Forbindelser med England i 13de og 1446 Aarhundrede. Indberetningen er trykt i Universitets- og Skole-Annaler, Ny Række, 8de Aarg. 1893 No. 11—14. 2. Brøgger holdt Foredrag om et Fund af en Jern- meteorit fra Morradalen (mellem Skiaker og Stryn) og knyttede dertil endel Bemærkniffger om Meteorstene og Meteorjern i Al- mindelighed, navnlig om deres Analogier med terrestriske Fore- komster og de Slutninger, som deraf kan drages dels om Mete- orernes egen Dannelse, dels om Beskaffenheden af Jordens Indre. ; | 3. Til Medlemmer af Selskabet valgtes efter Indstilling fra den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: Universitetsstipendiat Hercules Tornee. Stadskemiker Ludvig Schmelck. Dr. phil. Wilhelm Bjerknes. Professor Dr. Th. M. Fries (Upsala). Professor Dr. F. Kjellmann (Upsala). Docent E. Rostrup (Kjebenhavn). de April. Historisk-filosofisk Klasse. 1, Sophus Bugge søegte at vise, at de Kunstdigte, som i islandske Skrifter tillægges den vestnorske Skald Brage den gamle, ikke kan være ægte Digte, forfattede af Brage i første Halvdel af det 9de Aarhundrede, men at de tidligst er fra Midten af 10de Aarhundrede, og at de er forfattede af en islandsk Ravnkell. Som Bevis herfor anførte han flere Udtryk 1 det Brage tillagte Skjolddigt, der er paavirkede af eller hviler paa Ffterligning af Steder i forskjellige Eddadigte. Ligesaa efterviste han, at Hirdskaldenes Kunstdigtning ved de norske Kongers Hof først er opstaaet, efter at man i Vesten havde lært at kjende den irske Barde-Digtning. — Foredraget vil blive trykt i en særskilt Bog ,Den ældste Skaldedigtning*, der ud- kommer i 1894 (Aschehougs Forlag). 8 2146 April. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Brøgger foredrog om en Formation af sure Tuffer og Tufkonglomerater i Trakten vest for Alunsjøen og om deres Alder i Forhold til Kristianiafeltets Eruptionsserie. 2. Mohn omtalte det meteorologiske Instituts Normalther- mometre. En nylig udført Sammenligning mellem disse og et. Stipendiat Tornøe tilhørende Thermometer, hvis Korrektion til Kvælstofthermometret er bestemt ved ,Bureau des poids et mesures* i Paris, har vist, at Institutets Normalthermometre er saa nøle overensstemmende med Luftthermometret, at man kan anse de for de meteorologiske Stationer i Norge angivne Luft- temperaturer som henførte til Luttthermometret. Herved er den af Meteorolog-Conferentsen i Miinchen opstillede Fordring an- gaaende Temperaturangivelserne opfyldt for Norges Vedkom- mende fra Institutets første Aar af. ὃ, Vogt gav en Oversigt over Dannelse af Ertsforekomster (oxydiske, sulfidiske og metalliske) ved Differentiationsprötesser i basiske Eruptivmagnata og gjennemgik mere udførlig de metal- liske Udsondringer, karakteriseret ved Skalaen Diskojern, Awa- ruit (0: nikkelrigt Jern), jern-, platin-, mineral- og jernfattigt. Osmiridium; videre omhandledes ogsaa de ,sulfidiske" Udson- dringer, Typus Erteligruben (Ringerike), Meinkjær (Kragerø) samt Sudbury (Canada). 4. Schøyen fremlagde en Afhandling til Trykning: For- tegnelse over Norges Lepidoptera. Trykt som No. 13 for 1893. 5. Den samme fremlagde til Trykning: Bidrag till kånne- dom om Smålenenes Amts Orthopter-fauna, af Carl Aug. Hansen. Trykt som No. 13 for 1893. 9416 Mai. Fællesmøde (Aarsmede). H. M. Kongen og H.k. H. Kronprinsen var tilstede i Mødet, til hvilket desuden havde indfundet sig ca. 200 Indbudne og andre Tilhørere. 1. Vicepræses oplæste — 1 Præses” be — or Aarsberetning: solid å 9 I det forlebne Aar har der været afholdt de sædvanlige 18 Møder: 6 Fællesmøder og 6 Møder i hver Klasse. I disse Møder er fremlagt eller refereret 50 Afhandlinger og mindre Meddelelser, forfattede af Medlemmer, nemlig 15 i Fællesmøderne, 21 i den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse, 14 i den histo- risk-filosofiske. Desuden har 3 Ikke-Medlemmer holdt Foredrag; af disse Foredrag har 2 været af mathematisk-naturvidenskabe- ligt Indhold, 1 af historisk-filosofisk. Fællesmøderneé har været besøgt af gjennemsnitlig 24 Med- lemmer, de math.-naturv. af 13, de hist.-filos. af 12. Ved første - Fællesmede (Aarsmedet) var der ca. 120 Tilhørere, ogsaa ved de andre Meder har jævnlig Tilhørere indfundet sig. Udgivet er i Aarets Løb paa Selskabets Forlag: Forhand- linger for 1892. 321/, Ark med ? Karter og 3 lithograferede Plancher. Forhandlingerne indeholde 18 Afhandlinger (deraf 7 af Ikke-Medlemmer) samt 31/, Ark Referat. Forhandlingerne fordeles — foruden til Medlemmerne — til 214 udenlandske og 66 indenlandske Instituter og Bibliotheker, Selskabets Bibliothek har til Gjengjæld som Gave modtaget 390 Værker, hvoraf ikke ubetydeligt vil blive afgivet til Universitets- bibliotheket. Medlemsantallet er for Tiden 190, hvoraf 126 indenlandske, 64 udenlandske. Af de indenlandske hører 69 til den math.- naturv., 57 til den hist.-filos. Klasse. I Aarets Leb er ind- voteret 11 indenlandske Medlemmer (4 i den math -naturv., 7 i den hist.-filos. Klasse) og 4 udenlandske Medlemmer, alle i den math.-naturv. Klasse. Selskabet har i Aarets Leb havt at be- | klage Tabet af 1 indenlandsk Medlem, Prof. Schibeler, Med- lem af Selskabet siden 1859. 2. Generalsekretæren fremlagde paa Prof. Blix's Vegne til Trykning et efterladt, fuldt færdigt Skrift af Prof. Caspari: Das Buch Hiob 1, 1—38, 6 in Hieronymus's Uebersetzung aus der Alexandrinischen Version nach einer Sanct Gallener Hand- schrift sæeuli octavi (mit Vorrede und Kommentar). Trykt som MI No. 4 for 1893. 3. Dietrichson holdt Foredrag om . 10 De nye Fund af græsk-romerske Portræter i ægyptiske Grave. Et tabt og gjenfundet Blad af Maleriets Historie. Mennesket feiler, saalænge det stræber*: ,es irrt der Mensch so lang” er strebt*; hvilken Sandhed skulde vel heller end dette Goethes Ord, som han i Forspillet til Faust lægger i selve den Eviges Mund — hvilken Sandhed skulde vel heller end denne stilles i Spidsen for ethvert Forseg paa at afsløre Naturens eller Historiens Gaader, sættes som Indskrift over enhver Forsamling, hvor sandhedskjærlige Videnskabsdyrkere samles til Arbeide eller til Fest! ,Es irrt der Mensch so lang” er strebt*. Tanken er paa samme Tid ydmygende og styrkende, den ydmyger de Stærke, den styrker de Svage, og gjør os saa- ledes alle til Ligemænd og Bredre; thi hvad er den Enes lidt større eller mindre Viden og Skarpsind i Forhold til den hellige Fjernhed, hvori vi Alle se det, som er vor Stræbens Maal: det er ydmygende at feile, men det er styrkende af sine Feil at anspores til ny Stræben. Hvor ofte maa ikke Archæologen med blandede Følelser erfare, at den Jord, paa hvilken han træder, — ofte kun et Par Fod under det Sted, hvor ban har staaet og | grundet over en af Historiens Gaader, gjemmer Lesningen af denne Gaade, at dersom hans Øie havde kunnet trænge blot nogle Fod igjennem Jordskorpen, vilde Tanken kunnet spare sig en Mængde tvivlsomme Hypctheser, grublende Nætters Vaagen og tunge Dages Arbeide; — og naar saa et Fodspark af et Barn, der kaster en Sten tilside, eller en helt ustuderet Arbei- ders ubevidste Spadetag virkelig lefter det Skjulte op i Dagen, * saa knuser det kun altfor ofte en hel Mængde af de dristige Tankebygninger, der har været den menneskelige Skarpsindig- heds Stolthed og Ære, for at vise ham Sandheder, der — engang fundne — synes saa soleklare, at han maa- forundre sig over, δ 11 at han 'har kunnet tage feil af dem; men Fundet og Erkjen- delsen ansporer saa paany Forskningen til nye Undersøgelser, nye Seire og — nye Feil. ,Es irrt der Mensch so lang? er $trebt*. Fra Schliemann i Begyndelsen af 1870-Aarene fjernede Gruset, som han troede bedækkede ,Priamus Skat*, og istedet derfor afdækkede den forhistoriske Stad paa Hissarliks Høider, . fra de tydske Videnskabsmænd blottede Olympias Festplads og til sin Overraskelse fandt Stadiet løbende fra V. mod Ø., skjøndt de søgte det paa rette Sted netop paa Grund af et Merke, der antydede et Stadium i Retningen S. mod N., har vi stadig udigjen- nem Aarene havt Anledning til at sande dette dybe Ord. Stadig aabner Jordskorpen sig paany, og den menneskelige Forskning drager ud af Gravene nye Vidnesbyrd, ikke om Døden, men om Livet; thi ogsaa dette hører til Videnskabens eiendomme- ligste Erfaringer, at Veien til vor Kundskab om Livet saa ofte gaar gjennem Deden; at der ,straaler Lys fra Gravens -Rifter*, fordi Graven i Menneskeslægtens Ungdomstid antoges for at være den Afdødes Bolig, hvor han skulde fortsætte sit Liv, og derfor saa ofte udstyredes i Overensstemmelse med de Levendes Boligér. Men medens disse sidste vare underkastede Livets Vexlen og Forgjængelighed, har den beskyttende Jord lukket sig over de Døedes Boliger og saaledes aabnet Forskeren de mest overraskende Blikke over et Liv, som man troede for altid glemt og tilintetgjort. Ja netop det, som Samtiden troede for evig begravet i Lethes Bølger, det af Vesuvs Aske bedæk- kede Pompeji, om hvilket Samtiden maatte sige: ,det er gaaet under for evig", eller de i Dybet lukkede Grave, om hvilke de Levende sagde: ,det er Glemselens uindtagelige Borg* — netop disse Steder gjenopstaa for at vise os Oldtidens Liv, som levedes det idag, mens saa mange af dem, der udraabte hint ,Fuit Tium*, ere for evig glemte. Blandt alle de nye Fund, der i de sidste Aar levende sys- selsætte Kunstarchæologiens Dyrkere — de epokegjørende Fund paa Athens Akropolis, de nyfundne Metopereliefer i Selinunt, Udgravningerne ved Amyklæ paa Peloponnes og ved Heraion i 12 Argos, turde dog Intet paakalde en saa almindelig, for alle for- staaelig og i sine Resultater saa vidtrækkende Interesse som Fundene af de græske Portræter i Fayum, som i de sidste Aar har forbauset Verden. Det er Underlandet ved Nilens Breds den menneskelige Kulturs Vugge, dette Land, der mærkeligt nok netop paa vor Klodes yngste Alluvialdannelser viser os Resterne af dens ældste Kultur, det er det gaadefulde Ægypten, der nylig endnu engang har aabnet sin hemmelighedsfulde Jord:og beredt Verden en ny Overraskelse, dennegang et Indblik fikke i den ægyptiske, vi der søgte, men i den græsk-romerske Kunst, der kaster et pyt og hidtil uanet Lys over en Side af Oldtidens Kultur, som man med tilsyneladende god Grund troede lukket for alle Tider. — Det antike Maleri, som, medens vi kjende saa mangfoldige Rester af monumentale, antike Bygninger og Skulpturer, maatte ansees ifor at være for evig tabt, opstaar paany af Graven, og ikke af en græsk eller romersk, men af en ægyptisk Grav. Det Land, om hvilket vor første Skolelærdom lærte os, at det var hermetisk tillukket for fremmede Indfly- delser, dette Land var det forbeholdt at sprede et Lys over en Side af det græsk-romerske Maleri, som hverken Pompeji eller Olympia, hverken Athen eller Pergamon har kunnet lære os Noget om: af Ægyptens Grave — idet man i disse Grave søgte noget ganske Andet, søgte ægyptiske Oldtidslevninger — reiser sig det græske Portrætmaleri i overraskende Skjenhed og karakteristisk Livsfylde, ja man kunde fristes til at gaa et Skridt videre og sige, at medens de Malerier, Pompeji har vist os, og de Silhouetter, som Vasebillederne afsløre for os, paa faa Undtagelser nær ere enten mere og mindre dygtigt Kunsthaand- — verk, eller, naar det kommer hejt, mere og mindre dygtige — Copier efter berømte, tabte Mesterverker, og kun i faa Tilfælde virkelige, originale Kunstverker i dette Ords heiere Betydning, saa har vi her en hel Række virkelige, betydelige Kunstverker for vore Øine, om end ogsaa her godt er blandet med mindre — godt og med slet, om end deres Mesteres Navne ere tabte, og om de end alle kun repræsentere en eneste Side af Oldtidens Kunst, — men fremfor Alt, de tilhøre ogsaa efter sin Teknik 13 en hidtil saagodtsom ukjendt Branche af den antike Kunst: Staffelibilledet, der alene er istand til at aabne os Hemmelig- heden om, hvad der forstaaes ved enkaustisk Maleri, denne Kunstudøvelse, der uden Resultat har været baade omstridt og praktisk forsegt af senere Tider. Neppe havde den forbausede Verden seet hele Rækker af æpgyptiske Faraoner forlade Hulen oppe i Klippekleften ved Der-el-Bahre i 1881, neppe havde selve Ramses II, det andet Tusindaars vældigste Hersker, stillet sig Ansigt til Ansigt. med det 19de Aarhundredes sentfedte undrende Bern, før Rygtet om et nyt, ikke meget mindre mærkeligt Fund sex Aar efter, tager vor Tids Opmærksomhed i Beslag. For ret at kunne vurdere dette Funds Betydning maa vi stanse et Cieblik ved det Spergsmaal, hvad vi før dette Fund kjendte om og af græsk-romersk Maleri i Ægqypten fra Ptolemæer- tiden og Romervældet, og vi markere da som de store kulturhi- storiske Indsnit, at den ublandede nationale ægyptiske Kultur - «ophører ved Persernes Erobring 525 f. Chr., at Perserne afleses af Alexander og hans græske Kultur, 332 f. Chr., og at den hellenistiske Tid, Diadochtiden, Lagidernes Tid, Ptolemæertiden slutter, da Rom Aar 30 f. Chr. bemægtiger sig Nildalen. Det egentlige ægyptiske Maleri vedkommer os her ikke: det var ligesiden det gamle Rige gik under omkring 2000 f. Chr. kun en traditionelt og conventionelt bunden Typefremstilling med jævntlagte Farver indenfor bestemte Conturer, uden Lys og Skyggefordeling, kun istand til at skildre Typer, Race- og Nationaltyper, — men ingenlunde istand til sjælfuld, individuel Fremstilling. Heller ikke skal vi her fortabe os i Skildringen af det antike Maleri i dets Almindelighed, saaledes som vi dels høre det omtale i Literaturen, dels kjende det gjennem Udgrav- ninger paa den klassiske Jord, men om dette kun indskrænke os til to Bemærkninger: 1) hvis vi tør tro de antike Forfat- tere, skal Grækerne have staaet ligesaa heit i sit Maleri som i sin vidunderlige Skulptur — og 2) hvis vi er nødt til at holde os til, hvad Fundene bidtil havde vist os, da er der kun saare faa Tegn til, at denne Ros over det græske Maleri var stem- 14 mende med det virkelige Forhold. Men vi vil for Øieblikket som sagt kun skildre, hvad vi før de sidste Fund vidste om og kjendte af det græsk-romerske Maleri ὁ Zgypten.y Om det kjendte vi kun endel temmelig værdlese literære Notitser, af hvilke kun en eneste kaster et vist Lys og selv det et tvivl- somt Lys over et kjendt Kunstverk, der synes at stamme fra Æegypten. Jeg tænker paa den af Photius nævnte ,Ægypteren Timpns Datter, Helena", om hvem det siges, at hun var en Samtidig med det af hende malede Slag ved Issos (Ol. 111, 4), et Billede, som under Vespasian blev opstillet i Templum pacis i Rom, og af hvilket man — rimeligvis med Rette — har villet se en samtidig med Billedets Opstilling i Rom i Mosaik lagt Copie i det berømte ,Alexanderslag* fra Casa del Fauno i Pompeji, der nu smykker Museet i Neapel. At Grækerne i Ægypten har bevaret sine kunstneriske Traditioner fra den Føralexandrinske Tid uden at opblande dem med Indtryk fra Æpgyptens naive Gammelmands-Kunst synes ligesom af dette Verk at fremgaa ogsaa af de noget fyldigere Notitser, vi eie om den i Ægypten fødte Maler Antiphilos, en Samtidig af Old- tidens berømteste Maler, Apelles, og saaledes en af de ældste alexandrinske Malere, der ogsaa har malet Alexander og Philip. Hvis vi tør antage, at det Billede af ,Hippolyt, skræmt af en vild Tyr*, der beskrives af Philostrat d. æ., er det samme, som Plinius 35, 138 tillægger Antiphilos, saa synes Emnets Behand- ling, ,et af en mægtig, mørk Tyr skræmt Hestespand, en ede- lagt Vogn, hvis Fører er styrtet ned og knuses, saa at Livets - sidste Aande vil vige fra ham, Ledsagere til Hest, der spræn- ges fra hinanden i forskjellige Retninger*, at være ikke saa lidet beslægtet med Alexanderslagets Motiv og Karakter og at betegne den Modsætning til Apelles Retning, som ogsaa anty- des ved det paastaaede Fiendskab mellem Antiphilos og Apelles, og den Tilslutning til Nikias' bevægede Compositioner, der synes at have udmærket den ægyptiske Malerkunst i Ptolemæertiden. Antiphilos har ogsaa, som det synes, været en Mester i Karika- turmaleri, hvad hans bekjendte ,Gryllos* skal have bevidnet. Som senere ægyptiske Malere nævner saa Aelian os Galaton, — 15 der malede den spyende Homer og Digterne, der tage til sig hvad han giver fra sig; Achilles Tatius (III, 6 ff.) nævner Euanthes, der udførte Perseus og Andromeda; Plinius (35, 146) nævner i Forbigaaende en Polemon fra Alexandria, -og Diodor (Exec. XXXI, 8) en τοπογράφος ved Navn Demetrios, en alexan- drinsk Maler, der boede i Rom paa Ptolemæos Philometors Tid; men det er endogsaa tvivlsomt, om vi ved tozoyotpog har at forstaa en Landskabsmaler eller maaske snarere en Landkart- maler. Endelig nævner Diogenes Laertius (VI, 101) to Malere af Navnet Menippos, der synes at have levet i Æøypten før Romernes Erobring. Det er omtrent Alt, hvad vi vide om denne Kunst, og det var, som man ser, jævngodt med Intet. Ikke meget fyldigere bliver vort Kjendskab til det ægyptiske Maleri i Ptolemæer- og Romertiden ved de Verker, vi før de sidste Fund kjendte af det; thi disse indskrænkede sig til den nævnte (sandsynlige) Mosaik-Copie af Slaget ved Issos, en heist tvivlsom Cleopatra og nogle Gravbilleder. ,Slaget ved Issos*, mere bekjendt under Navnet Alexanderslaget, Mosaik i Neapels Museum, er et Kunstverk af hei Rang, men iallefald sikkerlig en Copie — sandsynligvis efter det nævnte af Literaturen om- talte Billede af Helena. Ogsaa en Mosaik-Bord fra samme Casa del fauno, fremstillende Krokodiler, Ibisfugle og andre Nildyr, ter vistnok under Forudsætning af, at Originalen til Alexander- slaget tilhører den ægyptiske Kunstnerinde, antages at have udgjort dette Verks Ramme, og kan altsaa ogsaa bidrage til at karakterisere Tidens alexandrinske Kunst. Alexanderslaget viser os selve det afgjerende ØGieblik i Slaget ved Issos, da Perserkongen ved en vældig Rytterchok af Alexander tvinges til at forlade sin Stridsvogn og sege Red- ning ved Flugten paa en rask Ganger, der af en af hans Tro- faste holdes i Beredskab for ham, medens hans Livvagt kjæm- per Fortvivlelsens Kamp for at hæmme den uovervindelige, som en Stormvind frembrusende Alexander, der siddeude til Hest ikke agter Tabet af sin Hjelm, som flyver ham af Hovedet i den rasende Fart, hvormed han angriber, idet hans Lanse gjen- nemborer en af Perserkongens nærmeste Mænd. Kamptummelen, 16 Forvirringen, det heftige Anfald, den forfærdede Konge, Vog- nenes hurtige Vending — den hele Katastrofe er grebet -og udtrykt med mesterlig Kraft og Klarhed; men er Verket den ægyptiske Kunstnerindes Arbeide, da vidner det uimodsigeligt om, at den Alexandrinske Skole, at Grækerne ved at tage Ægypten i Besiddelse nok kan have ladet det gamle Nillands Kulturformer influere paa sig, men derimod aldeles ikke har tilegnet sig nogen af den ægyptiske Kunsts Stileiendommelig- heder, saaledes som f. Ex. den Hadrianske Plastik gjorde i sine Osiridiske Antinoosstatuer og andre lignende Arbeider, der med Flid efterlignede de ægyptiske Verkers stive, retfremskuende Holdning, men ogsaa paa ægyptisk Grund har bevaret alle sine nationale Eiendommeligheder uanfægtede, kun farvede af Dia- dochtidens almindelige Karakter, dens fremtrædende Evne til at skildre Nationaltyper, forenet med dramatisk Livfuldhed og Pathos i Fremstillingen — netop de Egenskaber, som vi kjende og beundre i de pergamenske Kunstverker: Galliergrupperne og Gigantomachien. | Billedets formodede Ramme med Nildyrene synes at antyde den samme Uafhængighed af ægyptisk Kunsttradition, forsaavidt vi tør antage, at den har tilhørt ogsaa det oprindelige Original- maleri — hvad der jo imidlertid er tvivlsomt. I denne Forbindelse maa jeg da ogsaa nævne den Cleopatra, malet paa Skifersten, der gjorde en vis Opsigt omkring 1880, og som jeg under et Ophold i Sorrento 1881 netop paa Tilbage- veien fra Ægypten havde Anledning til at se i Original. — Naar denne Cleopatra skildredes som et Arbeide af Timomachos, omendskjøndt det er sandsynligt, at denne levede før Cleopatras Tid, og som jævnbyrdigt med Rafaels og Leonardos Portræter — med et Ord som et Underverk af antik Malerkunst (Se La Stafetta, Notiziario Settimanale No. 139—140, Tillæg, 22 Juni 1881), var der dog en, sikkerlig paa Handelsspekulation grundet uhyre Overdrivelse tilstede, hvad mine Damer og Herrer selv vil kunne overbevise Dem om ved et Blik paa den Gjengivelse af Billedet, jeg dengang erhvervede mig. Billedet, der siges å være fundet i Hadrians tiburtinske Villa 1818, var nemlig i en Ei Privatmands, Baron Bennevals, Besiddelse, og Eieren ønskede at sælge Billedet, der var fundet i 16 Stykker, men fortræffelig restaureret af Mincheneren Plater. Jeg nævner det her kun, fordi det — dets Ægthed forudsat — bedst viser, hvor ufuld- kommen den Ide var, vi af tidligere Portræter kunde gjøre os om Diadochtidens og Romertidens ægyptiske Portrætmaleri, og hvor uendelig langt det staar tilbage for de senere Fund. Var hvad vi ovenfor have nævnt det væsentlige Indhold af vor Viden paa dette Gebet, saa skal det dog ikke glemmes, at der hist og her i Museerne skjulte sig senægyptiske Verker af ganske samme Årt som de, der iaften skal beskjæftige os. Alle- rede i 1615 blev nogle i Dresden existerende Portræter ,frem- dragne af Hypogæerne i Saccara*, i 1836 fandtes i Theben en Række Mumier med Maleri, deriblandt en Mumie med malet kvindeligt Portræt af den Afdede og med Indskriften *4105- KOPOY* og derunder ,evw'yt* (,vær ved godt Mod!*); Mumien med den ene Halvdel af Portrætet kom til Bibliotheque Natio- nale i Paris, mens Portrætets anden Halvdel er havnet i British Museum — enkelte andre lignende Verker uomtalte, der befinde sig i Museerne i Ghizeh, Petersburg, Berlin, Florents samt i Louvres ægyptiske Museum. Da kom de nye Fund og gav os et ganske anderledes klart Indtryk af en hel Side af det antike Maleri. De i vor Viden om den antike Malerkunst epokegjørende Verker, som vi her skulle betragte, ere fundne i to Repriser og kunne efter Finderne betegnes som de Theodor Grafske og de Flinders-Petrieske Fund, eller efter Fundstederne som Rubajat- fundet og Hawarafundet, eller efter Tiden som Fundet af 1887 og Fundet af 1888. Baade Rubajat og Hawara ligge i Fayim en 40 [] Mile stor Oase vest for Nilen i den Libyske Ørken — hvis man ikke vil regne den som en Udvidelse mod Vest af selve Nildalen — omtrent 130 Km. S. for Kairo. Fayim danner et Plateau ca. 100 til 130 m. over Havet og er berømt for sin Frugbarhed, som dog helt og holdent er et Resultat af de Ledninger fra Nilen, der vistnok anlagdes af Kong Amenemha den 3die; og er 9) — 18 Herodots Ord om Ægypten rigtigt, at det er ,en Gave af Nilen* saa gjælder dette i dobbelt Forstand om Fayim. Her fandtes Søen Moeris og den berømte Labyrinth, som Lepsius har gjen- opdaget i Nærheden af Hawarapyramiden. Theodor Graf, en Kjebmand fra Wien, der med Energie og Held i Fayim segte Papyruser og textile koptiske Stoffe fra. Ægyptens første christne Aarhundreder, af hvilke vi har faaet en smuk Samling til vort Kunstindustrimuseum, — Theodor Graf, siger jeg, gjorde sit Fund i Fayims nordlige Ende ved. Rubajat, nær den gamle Kanalhavn Kerke, der vistnok engang var en ikke ganske ubetydelig Stad, hvor han dog ikke egentlig selv har gravet Fundet af Jorden, men har erhvervet det ved Kjøb fra de Fellaher, der have udgravet det. Benderne selv sige, at de i August 1887 i en Klippehule ved Rubajat fandt en Mængde Trætavler, 30—50 cm. heie og 15—25 cm. brede, med Portræter malede paa den ene Side, samlede paa ét Sted. Ogsaa det berømte Mummiefund af Faraonerne i 1881 skede paa lignende Maade. Fellaherne havde fundet dem alle i én Klippehnle, kastede om hverandre i vild Forvirring. Men medens det synes- rimeligt, at Faraonernes Mumier ere i Huj og Hast bragte did af kjærlige Hænder for at redde dem fra de i Æøypten ind- trængende Erobreres Vold, har Sammenhobningen af Rubajat- portræterne vistnok en helt anden Aarsag. Her har sikkerlig de i Ægypten saa hyppige Gravrøvere været i Virksomhed; de har forsynet sig med de Kostbarheder i Guld og ædle Stoffer, de fandt paa Mumierne, og kastet Tavlerne med Billeder tilside som værdilese. Tavlerne ere af Ceder eller Sykomor og vare selvfølgelig bedækkede med Sand, der dog let lod sig fjerne og lod de interessante Portræter komme for Dagen i Regelen i en over- raskende velbevaret Tilstand, men undertiden ogsaa saa sender- lemmede — og det desværre netop flere af de bedste — at de ikke kunde sammensættes. Imidlertid lykkedes det dog Graf at bringe sammen et Galleri af ikke mindre end 130 i det Hele velbevarede Portræter, af hvilke han udstillede den større Del — nogle og 80 — i flere af Europas Hovedstæder, bl. A. i Paris, 19 hvor jeg i 1889 havde Anledning til at gjøre mig bekjendt med Samlingen. Flinders-Petries Fund har jeg derimod ikke seet i Originaler. Flinders-Petrie, Lederen af Udgravningerne for »the Egyptian Exploration Fund<, fandt omtrent 60 Portræter, der ere fordelte mellem Museet i Ghizeb, der paa Forhaand har udtaget de bedste, British Museum og National Galery i London, i Nær- heden af selve Hawarapyramiden i 1888. Hensigten med Flin- ders-Petries Reise til Fayim var egentlig at undersøge Laby- rinthen, men medens han kun fandt ringe Spor af denne Bygning udover hvad allerede Lepsius havde paavist, lykkedes det ham derimod ganske uventet at opdage et heist interessant Gravfelt med talrige Mumier, Smykker, Mynter, Terracottagjenstande, Papyruser og Textilgjenstande -— et Gravfelt, som han efter kyndige Mænds Dom paa den hensynsleseste Maade har ud- nyttet og umuliggjort for videre Forskning. Kunne end de af Flinders-Petrie .fundne Portræter ikke holde de bedste Grafske Stangen, hvad Kunstværd angaar, saa have de paa den anden Side i videnskabelig Henseende et stort For- - trin fremfor de Grafske, idet de med fuld Sikkerhed lære os, hvortil disse Portræter have været bestemte, og hvorledes de have været anbragte. De ere nemlig fundne paa selve Mumierne. Enhver ved, hvorledes en ægyptisk Mumie ser ud, og hvorledes saavel Trækisten som det indre Hylle omkring Mumien over Ligets Ansigt har en Maske, der, udenpaa Kisten sædvanlig aldeles karakterles, neppe nogensinde kan tænkes at have i nogen nævneværdig Grad karakteriseret den Afdedes Træk med Fordring paa Portrætlighed. Men det er ikke disse ydre Bil- - leder paa Kisterne, her er Tale om. De Flinders-Petrieske malede Portræter fra senere, græsk- romersk Tid ere anbragte umiddelbart i det Sveb, hvori Liget er indhyllet, paa Træplader, og der kan ingen Tvivl være om, at jo ogsaa de Grafske oprindelig have været anbragte paa samme Maade. At den Skik at afbilde den Dedes Ansigt staar I Forbin- 3 delse med den allerede i forhistorisk Tid brugelige Skik at DO 20 udstyre Ligene med hine Dedsmasker, der udførte i Guld bl. A. smykkede Ligene i de Schliemannske Fund i Mykene, er klart deraf, at de ældre ægyptiske Mumier bære ganske lignende sædvanlig forgyldte Masker. I disses Sted er saa — uvist paa hvilket Tidspunkt — paa Lærred malede Portræter traadte. — De gamle Dresdenerportræter ere nemlig — ligesom nogle faa af de Grafske — malede paa Lærred og har da vel fulgt Ligets Ansigts Former ialfald efter disses mest fremtrædende Punkter, medens de paa Træ malede Portræter selvfølgelig have maattet opgive enhver Fordring paa virkelig plastisk Runding, og altsaa desto fuldstændigere have været henviste til at erstatte denne ved malerisk Lys- og Skyggevirkning. Vi tør saaledes formentlig opstille tre Arter af disse Deds- masker, der synes at have afløst hverandre i følgende Orden: 1. de oprindelige, sædvanlig forgyldte plastiske Masker, 2. de senere, paa Lærred malede, halvplastiske ἃ. v. 5. Ansigtets Former i det væsentlige følgende Masker og ὃ. de paa Træ malede Portræter. Disse Portræter, disse malede Trætavler anbragtes nu saa- ledes, at man i de Bindler, hvori Liget hylledes, over den Afdedes Ansigt indsatte Tavlen saa, at dens Kanter bedækkedes af Bindlerne og det saa ud, som om den Afdedes levende Træk ubedækkede skuede frem af det omgivende Hylle (fig. 1. Man indrettede ogsaa virkelig — synes det — den ydre Kiste saa, at Laaget kunde slaaes tilside og Billedet af den som Levende — fremstiliede Døde betragtes. Billederne forbandtes med Bind- lerne enten ved Beg, hvoraf Spor ere fundne, eller ved Stifter, — og paa Forsiden af flere af Billederne sees det ogsaa, at Rester — af det Linklæde, der har bedækket Billedets Rand, fremdeles klæber ved Billedet. Ε΄ Der findes imidlertid Spor af, at ogsaa en anden Anvendelse af deslige Billeder end den at stikkes indunder Hylstrets Rand, maa have været brugelig, og i denne Henseende er det mærke- ligt; hvorledes et af Grafs og et af Flinders-Petries Fund sup- I plere hinanden. Blandt de Grafske Fund forekommer der nemlig et mandligt Portræt, der, medens alle de øvrige er noget under — 21 naturlig Størrelse, er saa stort, at det ikke gjerne kan have fundet Plads paa en Mumie, og hermed stemmer det da ogsaa, at der paa dette Billede ikke findes nogetsomhelst Spor af Lærredsramme eller af, at det har været fæstet ved Ligets Lintei. Her maa altsaa tænkes paa en anden Anbringelsesmaade. Og her er det nu, at et af Flinders-Petries Fund træder sup- plerende til, idet han ved Hawara har fundet — en Billedramme af Træ. Det synes saaledes, som om man i visse Tilfælde har opstillet den Afdedes Portræt ved Siden af hans Mumie: alt- saa virkelige Staffelibilleder i Ramme. | Efter at vi saaledes have redegjort for selve Fundene, kunne vi vende os til Speørgsmaalet om deres Tid og om selve deres kunstneriske Karakteristik. Ligesom Fundstederne strække sig over flere vidt adskilte Partier af ÆAøypten, idet Dresdenerbillederne ere fra Saccara, Pariserbillederne fra Theben og de nye Fund fra to forskjellige Punkter af Fayim, saaledes mener Richard Graul, at Forskjellen i Stil og Teknik mellem disse Portræter indbyrdes skulde vise, at denne eiendommelige Begravelsesmaade har strakt sig ,hen over lange Tidsrum, over nogle Aarhundreder*. Hertil kan jeg — efter hvad jeg har seet af disse Arbeider — ikke ubetinget slutte mig. Vistnok er der en Del Verker, jeg ikke har seet hver- ken i Original eller Copi; men hvis ikke disse skulde vise sig at indeholde absolute, directe Tegn paa en 'Tilblivelsestid, der skiller dem vidt fra de andre — og i saafald vilde Graul vel have fremholdt dem — er jeg tilbøjelig til i directe Modsætning til Graul at udtale, at disse, Verker samtlige — saalangt jeg kjender dem — synes at antyde en bestemt, ikke meget udstrakt I Periode. Hvilket Tidsrum er det da, som har frembragt disse Verker? | Vi vide aldeles ikke, paa hvilken Tid de malede Portræter afløste de plastiske Masker, men den Omstændighed, at yderst Å faa af Billederne vise os den ægyptiske Ansigtstype, og at intet af dem, maaske paa et eneste nær, paa hvilket man kan se directe Indflydelse af ægyptisk Kunst, viser nogen Paavirkning af Landets ældre maleriske Opfatning, tyder med Sikkerhed paa, 22 at Skikken er indført, efterat Ægypten var blevet besat af Ud- lændinger, der, skjøndt de have sluttet sig til den ægyptiske Begravelsesmaade, dog have været saavidt ubundne af de ældre Traditioner, at de have kunnet ombytte Maskerne med meld Portræter. Thi der er som sagt næsten intet Aygyptisk ved disse Portræter. Som Kunstverker ere de ligesom ,Alexanderslaget* og dets Ramme aldeles grundforskjellige fra Alt, hvad den ægyptiske Kunst har efterladt os af Portræter, og det saavel i teknisk Henseende som med Hensyn til Formbehandling. De ere næsten alle — som vi snart skulle se — enkaustisk behandlede, en Male- maade, der var fremmed for Ægypterne, og de ere alle realistisk behandlede, frit og levende med rig Lys- og Skyggevirkning i Farverne, i Modsætning til den stereotype, plane ægyptiske Behandling, fra hvilken de derhos ganske principielt afvige deri, ἢ at de ægyptiske Figurer altid ere fremstillede i Profil, mens disse alle ere seete en face. Men ikke nok hermed: ogsaa selve den fremstillede Type er som sagt — paa ganske faa Undtagel- ser nær — ikke ægyptisk; adskillige vise, som det synes mig, decideret romersk Type; forøvrigt er der vistnok blandede — Folketyper: jeg synes at skimte æthiopiske og adskillige Gange semitiske Træk. Vi har saaledes her bestemt ikke med ægyp- tisk Kunst at gjøre: det næste Spørgsmaal er saa, om Vi staa overfor hellenistisk eller romersk Kunst, et Spørgsmaal, hvis Be- h nd p - å > svarelse afhænger af, hvilke Tidsbestemmelser de fundne Billeder give os ihænde. Thi om nogen senere Tid end den romerske Kunsts kan her ikke være Tale: gammelchristne Portræter kan det selv- følgelig ikke være, da hele Begravelsesmaaden jo er hedensk: saaledes have vi heri en terminus ante quem, og i Ægyptens Erobring af Grækerne 332 f. Chr. en Terminus post quem, som vi med fuldstændig Sikkerhed kan slaa fast; thi om persisk Kunst er her ikke Tale. Altsaa kan der kun være Tale om de 600 Aar mellem c. 300 f. Chr. og 300 e. Ch. 20 Spørgsmaalet om, hvad der er hellenistisk og hvad der er romersk Kunst, turde, skjøndt den romerske Type i flere af 28 disse Hoveder for disses Vedkommende gjør den romerske Op- rindelse sikker, være vanskeligere at afgjore, forsaavidt vi tvinges til at antage, at Verkerne tilhøre begge disse Perioder, da jo den Alexandrinske Kunst paa mange Maader directe og indi- recte paavirkede den romerske. Vi maa da betragte de enkelte Portræter noget nærmere for at sprede Lys over dette Spørgsmaal. Hvad der kunde synes at tale ligesaa bestemt for, at de ældste af disse Portræter tilhøre Ptolemæertiden (den hellenistiske Tid), som den romerske Typus for Andres Vedkommende taler om Tiden efter Aar 30 f. Chr., er en Omstændighed, som Ebers har gjort opmærksom paa. Tre af de Grafske Portræter fra Rubajat bære de 5. k. ,Prinselokker", der har ,Formen af et omvendt Spørgsmaalstegn med to tynde, kvastagtige Haarstraa i den nedre Del". Denne Omstændighed bringer Ebers til med største Sikkerhed at erklære disse Billeder for Portræter af Personer, der tilhørte det Ptolemæiske Kongehus, og af samme sGrund at henvise dem til Diadochtidens sidste Periode (ste Aarh. f. Chr.). Det fortjener dog at bemærkes, at disse Por- træter ikke vise nogen indbyrdes Lighed, og at — som Richard Graul rigtigt bemærker — den fjerne Kirkegaard paa et Sted i en afsidesliggende Provins, hvor de ere fundne, ikke just taler stærkt for Sandsynligheden af disse Personers kongelige Byrd. Jeg vil hertil lægge, at der vel ogsaa kan vises talrige Ana- logier for, at hvad der i en foregaaende Periode har været fyrsteligt Smykke, i en følgende Tid, da selve Fyrstehuset er forsvundet, er sunket ned til at blive Menigmands Fiendom. Desuden levede der vel Ætlinger af Ptolemæerne langt od igjennem Romertiden, og jeg mener saaledes, at , Prinselokkerne* intet bevise for eller imod hellenistisk Oprindelse. Derimod bringe de Thebaiske Billeder i Paris os — for denne Gruppes Vedkommende — et meget sikkert Tidsmærke, der vistnok ter udstrækkes over en ret betydelig Kreds ogsaa udenfor de Thebaiske Portræter, idet det er en afgjort Sag, at denne Gruppe tilhører Pollius Soters Familie, der var Archont i Theben ' under Hadrian. Navnlig er et af disse Portræter, af 24 hvilket jeg her iaften kan fremføre en Tegning, (fig. 9), en Kvinde med Hovedet let bøjet mod den heire Skulder, ypperlig modelleret. og meget udtryksfuldt, især samvirke Mund og Øine til at give Ansigtet et Udtryk af stille Alvor, der virker overmaade tro- værdigt og individuelt. Ligesaa tilhører ialfald et af de Flo- rentinske Portræter uimodsigeligt det andet Aarhundrede efter Christus. Flinders-Petries Fund siges med fuld Bestemthed at tilhøre en Kirkegaard fra det andet eller tredie Aarhundrede e. Chr., og dette Coemeteriums Tidsbestemmelse er af høieste Betydning ogsaa for de evrige Funds Datering. En epigrafisk Under- søgelse af de græske Indskrifter, der hist og her ere bevarede, siges at pege paa det første og andet Aarhundrede, og Saaledes samler ogsaa fra disse Synspunkter Focus sig omkring det andet - Aarhundrede. Saameget om de ydre Kriterier. Søge vi saa til de indre Kriterier, vil det vise sig, at "netop det andet Aarhundredes Karakter gaar igjennem saa mange af disse Portræter, at det forekommer mig — vel at mærke, saalangt mit Kjendskab til disse Fund strækker sig — rimeligst at antage, at de fleste af dem tilhøre denne Periode og det nærmest derefter følgende Tidsrum. Jeg skal forsøge at paavise det andet Aarhundredes Karakter i enkelte af Verkerne. Det interessante Hoved (Graf No. 28), som danner det tredje i den Række, De ser foran Dem, (fig. 3), og som viser 08 en Mand med Helskjær og tæt, krellet, i Panden nedfaldende Haar, bar saavel i Anordningen af Haar og Skjæg som i hele Holdningen saa meget, der erindrer om de romerske Keiser- bysters Udseende paa Marcus Aurelius" og Lucius Veru's Tid, at det neppe er muligt at miskjende dets Oprindelse fra denne Periode, idet vi maa erindre, hvorledes de keiserlige Moder strakte sine Virkninger som en Strømning udover det hele, uhyre Rige, ikke mindre end Paris' i Keiserinde Eugenies Dage. Det ikke mindre interessante og især saa heist livfulde, om end ingenlunde behagelige Fysiognomi ved Siden af hint, (fig 4» Graf No. 21), i hvilket man paa Grund af en vis Lighed fra forst | 25 af — men visselig uden al Grund — troede at gjenkjende en bestemt, historisk bekjendt Personlighed, den under Caligula i Rom myrdede mauritaniske Konge Ptolemæus, Jubas Søn (+ 40 e. Chr.), hvis Byste findes i Louvre, stemmer ligesaa fuldt med de nævnte Keiserbysters Anordning i Midten af 2det Aar- hundrede. Videre give de kvindelige Smykker og den kvindelige Haarfrisurs Overensstemmelse med de i det andet Aarhundrede brugelige, fra romerske Keiserindebyster velbekjendte Former os fuld Grund til at henføre en Række Hoveder, hvorpaa saa- danne forekomme, til den nævnte Periode, og der findes jalfald intet mig bekjendt Hoved, hvis Smykker og Frisur kunde mod- sige Muligheden af, at de tilhøre denne Tid. ᾿ς Skjøndt det altsaa, efter hvad vi bidtil have seet, ikke kan ligefrem benegtes, at der er en Mulighed for, at endel af Por- træterne kunne være ældre, ja endog tilhere Ptolemæertiden, og skjendt visse Hoveder muligens kunne tilhøre en senere Tid, træde dog flere andre vægtige Omstændigheder til, der for mig gjør det heist sandsynligt, at ogsaa de andre Hoveder, der ikke bære noget udpræget Mærke paa at tilhøre det andet Aar- hundrede, dog ogsaa ere at henføre til samme Tid som den store Række, der bestemt lader sig henføre did, idet nemlig det maleriske Arrangement, Eiendommelighederne i den kunstneriske Opfatning og den tekniske Fremgangsmaade er saa overordentlig ensartet i alle disse Arbeider, baade i dem, der sikkert tilhøre 2det Aarhundrede, og i dem, der ikke med Sikkerhed kunne henføres til denne Tid, at det neppe er sandsynligt, at de i saa stor Ensartethed, ja Ensformighed har kunnet strække sig saa særdeles langt bagenfor eller foran det Tidsrum, vi nu have fixeret for en stor Rækkes Vedkommende. For først at betragte den maleriske Anordning, saa er denne overalt den samme. Et Hoved, synligt til Brystets Midte, eller stundom kun til lidt under Kravebenet, er altid, uden Undta- gelse, fremstillet en face, med en liden, ganske ubetydelig Ven- ding enten tilhøire eller tilvenstre -- kun saameget, at Næsens- Linie tegner sig lidt bestemtere til den ene end til den anden 20 Side; aldrig forekommer en %/4 en face eller endog en Halv- profil, end sige 3/1 Profil eller Helprofil. Kun i ganske faa Til- fælde er en Haand synlig, men sædvanlig sees kun Draperiet, der for det kvindelige Bryst bestaar af et Overslaz og for Mændenes Vedkommende af en Toga, kastet over den ene Skul- der; oftere have baade Mænd og Kvinder smale, parallele Striber i forskjellig Farve lebende ned over Bryst og Skulder: Ebers antager dem for et Slags Tænier. De fleste af vore Portræter ere noget under, enkelte af dem derimod i fuld Legemsstørrelse. Qgsaa hvad Fjendommeligheden i den kunstneriske Opfatming- angaar, saa præges alle disse Arbeider af de samme heist karakteristiske Mærker. Overhovedtaget udmærke de sig ved en kraftig Realisme og erindre ikke saa lidet om et af de faa Portræter, der udførte i det 1516 Aarhundrede efter Christus ere bevarede til vor Tid: jeg mener Bageren Paquius Proculus og hans Madame, der lod sig afmale paa en Murvæg 1 Pompeji. — Karakte- ren træder ikke som i den ældre græske plastiske Portrætskulptur blot frem .i Hovedlinjernes fine Accentuering, der viser os Hove- dets Bygning og Karakter i deres store Træk med dette Streif af en ideel Opfatning, der har ladet en antik Forfatter udtale, at ,Portrætets Kunst er at gjøre de ædle Mænd end ædlere* ! (Plinius) — i vore Portræter er det karakteristiske i Overens- stemmelse med hele den romerske Portrætkunst søgt frem af Detaljen som af det Hele: kun ikke af rene, futile Tilfældig- heder; dertil nedlod den antike Kunst sig aldrig. Men demme Realisme, der overalt er tilstede, giver sig nu et forskjelligt kraftigere eller svagere Udtryk, eftersom Malerierne ere Verker af dygtigere eller svagere Kunstnere. Vi har Verker, der, rent haandverksmæssigt udførte, ikke fortjene Navn af Kunstverker, - og vi har Arbeider, der dristigt tør stille sig ved Siden af vor Tids heit udviklede Portrætkunsts bedre og bedste Verker. Graf”s No. 45, som her er gjengivet efter en maadelig Copie, (fig.5), 6 er et saadant kvindeligt Portræt, der til enhver Tid vil hævde | sin Plads som udført af en stor Kunstner af allerførste Rang, hvis Navn Historien har slemt, og de to Copier (Graf No. 28 og 68), der ere udførte efter gode Forbilleder, (fig. 3 og fig. 6), lade Dem sm | εἴς, ig KA 21 hvormeget Liv og hvormegen Karakter der er nedlagt i disse Billeder, skjøndt Farverne her mangle og jo ogsaa i Virkelig- heden have lidt noget gjennem de to Aartusinder, men engang vistnok have været af frappant Sandhed og Troskab: derom vidne Resterne, ligesom hin Vindunk hos Phædrus, om hvilken Kjærringen sagde: ,Hvor ædel maa dog selve Vinen have været, naar blot Karret, der har indesluttet den, kan dufte sax her- ligt.* Ved Betragtningen af de udgravede Portræters hoøist ulige Kunstværd maa man dog vogte sig vel for at lade sig for- dede til den Tro, at herfra tor udledes den Slutning, at forskjel- lige Tider med forskjellig kunstnerisk Evne har frembragt dem — at, som det t. Ex. har været antydet, de maadelige Billeder skulde tilhøre en yngre, de fuldkomnere en ældre Periode, at jo længere vi bevægede os bort fra Antikens Blomstringstid, desto mere sank Portræternes Kunstværd, — Andre have ment om- vendt; men den ene Slutning er ligesaa overilet som den anden: de slette Portræter vise ligesaavel som de gode hen paa indivi- duelle Evners Forskjellighed, ikke paa forskjellige Tiders kunst- neriske Karakter, og den eneste rigtige Forklaring af den store Afstand i de forskjellige Portræters kunstneriske Værd er øien- synlig den, at rige Folk, der have havt Raad til at henvende sig til sin? Tids første og mest anseete Mestere i Alexandria, have faaet. kunstneriske Mesterverker af første Rang, mens de, der kun have havt Raad til at betale en simpel Landsbysmoerer, have faaet Portræter, der svarede til deres pecuniære Evne og Malerens lave Rang. Endelig maa jeg minde om en Omstændighed, der stærkt peger paa det andet Aarhundrede. Den Livfuldhed, der udmær- ker de bedre af disse Portræter, er i Regelen vundet ved et Middel, der paa den anden Side viser os, at den Tid, der frem- bragte dem, har overskredet sin Middagshøide, om den end fremdeles staar heit. Der er et, et eneste Trek af Maner til- stede, der vistnok, saasnart det nævnes, vil være, 0g rimeligvis allerede før det nævnes, har været Dem paafaldende. Jeg mener de — navnlig i de kvindelige Portræter — paafaldende store (θη. 28 » Oiet er Sjælens Speil*, siger et gammelt Ord, og det er synligt, at hin Tids Kunstnere har søgt at indlægge saameget. Sjæl som muligt i sine Billeder ved det ikke ganske priselige Middel at gjøre hint Speil saa stort og omfangsrigt som muligt. Hvis vi kun havde et eneste saadant Billede for os, vilde det. store, aabentskuende Blik ikke være os paafaldende anderledes end som et individuelt Træk, der kunde være ganske naturligt; men seet i Række, ved Siden af hverandre, overtyde disse vidt- aabnede Oine os om, at vi βίδα foran en tillært, manierert. Maade at frembringe Liv og Spil i Portrætet. Men det maa indrømmes, at der 1 disse store Oine bevæger sig et rigt nuan- ceret Sjælsudtryk, ligefra stum gribende Sorg og fromt Alvor til spillende Munterhed og barnlig Uskyld. At imidlertid en saadan Manierisme er trængt ind i Kunsten synes mig ogsaa at afgive et Vidnesbyrd om, at vi i disse Billeder staa foran Ver- ker fra det 2det Aarhundrede, da i Plastiken .den Hadrianske- Tids Manierisme netop indpodedes paa den Traianske Realisme. Endnu en Bemerkming om disse Øine. Der er en Egenskab ved visse Portræter, som 1 Regelen slaar Ikkefagmanden med Beun- dring; man hører ofte sige: ,Det Portræt har den magiske Fgenskab, at det vender sine Oine efter En, hvor man saa staar i Stuen*. Denne Egenskab ved et Portræt frembringes nu ikke ved nogen særlig kunstnerisk Dygtighed hos Mesteren, men simpelthen ved Iagttagelse af en bestemt optisk Lov: Ma- leren behøver kun istedetfor at lade Modellen fæste sit Blik paa et eller andet tilfældigt Punkt at forlange af sin Model, at han eller hun skal se Maleren ret i Oinene, saaledes at Blikket. bliver parallelt, d. v. s., Modellens venstre Qie ser paa Malerens- | høire, og hans høire paa Malerens venstre Øie. Derved opstaar en Correspondance mellem Malerens og Modellens Blik, og mellem det malede Qies og Malerens Blik, og denne Correspondance vil ogsaa finde Sted mellem det malede Oie og Beskueren, naar denne ser paa Billedets Øine, og — da de malede Øine jo ere fæstede paa et Plan, vil dette finde Sted, hvad enten saa Be- τ skueren staar paa det Punkt, hvor Maleren stod, da han malede det, eller paa et hvilketsombelst andet Sted i Rummet. For at 29 kunne gjøre dette maa Modellen imidlertid befinde sig i en vis Afstand — mindst ca. 4 å 5 M. fra Maleren. — Da nu disse Portræter alle ere stillede næsten ret en face, har Modellen i de fleste Tilfælde seet Malerne paa den nævnte Maade ret i Øinene, og saaledes gaar det til, at de fleste af disse Portræter følge os med sit vidtopspærrede Blik, fra hvilket Punkt vi end betragte dem. Det er unægteligt, at hvad der i disse Portræter fremfor Alt frapperer os, er deres overordentlige Livlighed og Udtryks- fuldhed, hvortil da disse vidtopspærrede ØOine i ikke ringe Grad bidrage, idet de give Billedet ikke blot noget individuelt, men tillige noget momentant, noget, der slaar os med Indtrykket af, at disse for Aartusinder siden afdøde Personer ere vore Medlevende, vore Samtidige, Saa at vi ved flere af dem faa en tydelig Fornemmelse af Lighed med Personer, vi have kjendt. Hertil bidrager nu ogsaa noget vist modernt i flere kvindelige Figurers Coiffure og Dragt, der synes at gjøre dem til Børn af noget forlagte Modeperioder af vort eget Aarhundredes første Halvdel. Det ypperlige kvindelige Portræt (fig.5, Graf No. 45) med det lidt sensuelle, blede Træk om Munden, det kunstigt krep- pede Haar, Perlebaandet om Halsen, Øredopper i Ørene og en Dragt, der meget vel kan betegne en af vort Aarhundredes Blusekjoler, synes mig levende at erindre om Damer, der var unge og smukke i min Barndom i 1830- og 1840-Åarene — andre, som det mandlige Portræt (fig. 4, Graf No. 21), vil 1 sin Udfeørelse synes malet af en Florentiner i Quattrocentoet. Overfor de bedste og bedre af disse Portræter har man en umiddelbar og uimodsigelig Fornemmelse af, at de slaaende maa have lignet sine Originaler, skjendt vi ikke kjende dem, Noget, der jo ofte er Tilfældet overfor rigtig dygtigt udførte Portræter: saa individuelt, saa rent particulært er Udtrykket og Formen. Men den overordentlige Livfuldhed og slaaende Lighed, der maa have udmærket saa mange af disse Portræter, leder os umiddelbart over til et Spergsmaal, der er af heieste Vigtighed og af stor Interesse, skjøndt det neppe med fuld Sikkerhed paa 80 vor Videns nuværende Standpunkt lader sig besvare: Spørgs- maalet om, hvorledes man er gaaet frem ved selve Udførelsen af disse Portræter af afdøde Personer. En af tre Veie kan tænkes: enten ere disse Portræter, der jo fremstille Afdøde, men frem- stille dem som endnu levende, malede efter deres Ded ud af Erindringen og, som Victor Rydberg mener, kun med det afsjæ- lede Ansigt til Model i Tiden mellem Deden og Begravelsen, eller de ere Copier, udferte efter Billeder, der ere tagne af de senere Afdeøde, medens de endnu stode i sit Livs Blomst, eller endelig for det tredie: de kunne være Originalportræter, tagne efter de Levende, medens de endnu stode i sit Livs Blomst, med det specielle Formaal, efter de Portræteredes Død at an- vendes som Gravportræt ved Mumien. — At Billederne skulde være tagne efter det afsjælede Ansigt — med Tilhjelp af Erin- dringen, er en Mening, der, som sagt, hyldes af Victor Ryd- berg, og til hvilken Julius Lange har sluttet sig, men trods den store Agtelse, jeg nærer for disse mine to udmærkede Col- legers og Venners Mening, tør jeg dog ikke ubetinget slutte mig til den. Den synes mig at modsiges dels deraf, at det mest fremtrædende Fortrin ved disse Portræter netop er deres Liv- fuldhed, at de næsten alle just udmærke sig ved udtryksfuldt Liv, og ikke har det conventionelle, der saa let lægger sig over Portræter, der. ere tagne efter Afdede, — fremstillede som — levende. Specielt maa jeg her fremhæve, hvad jeg nys udtalte om Nedvendigheden af to ZLevendes, Malerens og Modellens — Skuen Øje i Oje for at frembringe Indtrykket af, at Billedet ser paa En. Og hertil kommer yderligere, at det vel kun i de færreste Tilfælde kunde være muligt at opdrive en Kunstner, der personlig havde kjendt den Afdede, og det neie, og dette maatte dog være Tilfældet, for at han efter Erindring og kun med Liget foran sig skulde kunne gjengive disse om karakter- istisk Lighed vidnende Portræter. At de paa den anden Side skulde være Copier efter Billeder, tagne i levende Live, synes mig igjen at modsiges af det Præg af frisk kunstnerisk Opfat- ning og Umiddelbarhed i Udførelse, der ligger over saamange af dem, skjøndt Muligheden jo ikke lader sig- absolut benægte. 31 Anrtagelsen af den tredje Mulighed, at de ere tagne efter levende Model paa et eller andet Punkt af den Afdedes Liv med den Hensigt at tjene som Mumieportræt, har ogsaa sine Vanskelig- heder, men synes mig dog i hei Grad at støttes ved en Obser- vation, der ikke er vanskelig at gjøre, og som bestemt synes mig at kuldkaste Rydbergs og Langes Anskuelse. Næsten uden Undiagelse fremstille disse Mænd og Kvinder Personer i deres bedste Åar: kun en ganske enkelt Gang se vi en Olding blandt de Fremstillede; Kvinderne ere næsten alle afbildede i Ung- dommens fulde Glans. Men skulde da de Personer, hvis Por- træter vi have fundet i Rubajat, i Hawara, i Saccara, i Theben — alle være døde: Mændene i deres fulde Modenhed, Kvin- derne i deres første Ungdom — paa saadan en ganske enkelt Undtagelse nær? Kan det antages, at Gjennemsnitslevealderen var saa overordentlig kort — og saa betydelig kortere for Kvinderne end for Mændene? Nei visselig ikke. Derimod synes det, som om vi her har en Gjenklang af den gamle ægyptiske - Fremstilling af den Døde, der altid viser ham 1 Livets fulde Blomst, i Besiddelse af den fulde fysiske Kraft, ikke i Alder - dommens svækkede og slevede Former, men istand til i fuld Livsblomstring at kunne nyde alle de Herligheder, der loves ham hinsides Graven. Lægge vi nu Mærke til, at de fremmede indvandrede Folk, hvem disse Portræter tilhøre, i saa hei Grad har assimileret sig med den ægyptiske Kultur — skjøndt ikke med den ægyptiske Kunst —, at de endog have underkastet sig de ægyp- tiske Begravelsesskikke, og erindre vi, at det netop er igjennem disse Fremmede den ægyptiske Religion med sine Mysterier fik saa stor Betydning i selve Rom i det andet Aarhundrede, netop den Tid, vore Portræter tilhøre — saa ligger den Tanke nær, at den ægyptiske Dedskultus, den stærke Syslen med Dedstanken ud jøjennem hele Livet, kunde have ført til, at det er blevet almindelig Skik, engang i sin blomstrende Livsfylde at lade sig portrætere med den specielle Hensigt, at dette Portræt skulde — ledsage En i Graven, og at Portræterne altsaa ere malede ad -— vivum med den specielle Hensigt efter Modellens Død at tjene -— som Mumieportræt, men malede med hele den græsk-romerske 32 Kunsts Realisme, der har aflest de gamle, schematiske, ægvp- tiske Dedsmasker. Dette er naturligvis kun en Hypothese, men en, der — hvis den er rigtig — kan give os en Forklaring over disse Portræters Tilblivelsesmaade, der ellers vil være vanskelig at forstaa. Ganske vist have vi enkelte Undtagelser, der dog kun synes at bekræfte Regelen, saaledes en gammel Mand og en Kvinde, som Sygdom og Lidelse har mishandlet saaledes, at hun i Hæslighed ikke giver vore Dages Realisme noget efter. Det sidste Spergsmaal, der endnu fordrer Besvarelse, er Spørgsmaalet om den i disse Billeder anvendte Tekmik, og Vi staa her ved en af de betydningsfuldeste Sider af disse Fund, idet de endelig løse for os Spørgsmaalet om, hvad der forstaaes ved den hos de Gamle ofte omtalte Enkaustik, det enkaustiske Maleri. Vi finde i Oldtiden anvendt tre forskjellige Fremgangs- maader i Malerkunsten, Fresko, Tempera og Enkaustik. — Freskotekmken bedækker den Flade, der skal bemales — for- trinsvis Vægge — med flere Lag af Puds, en Blanding af Kalk og meget fin Sand, og medens Pudsen endnu er vaad, lægges Farven paa. Denne bestaar af visse mineralske Farve- stoffer, især Jordfarver, der ere opleste i Vand (Vandfarver), der indsuges af den vaade Kalk og forbinder sig med denne, eftersom den tørrer ind. Navnet al fresko har denne Teknik naturligvis faaet deraf, at den kun kan udøves paa den ,friske* = d. v. s. vaade Puds. Temperamaleriet (af ital. temperare, blande, tilsætte) kunde ogsaa udføres paa Træ (eller Lærred) og erstattede, paa en Tid, 3 da Oljen ikke var kjendt som Bindemiddel for Farver, denne — ved Gummi eller Lim; først i Middelalderen brugtes, som det synes, Æggehvide og klæbrige Plantesafter hertil. Tempera- maleriet naar dog aldrig Oljemaleriets mættede Farvepragt og pastese Realitet, saalidt som Freskomaleriet. Vi vide, at Græ- kerne og Romerne for sine Vægmalerier anvendte Fresko- og — Temperatekniken, mens de for sine Staffelibilleder brugte det saakaldte enkaustiske Maleri. Mens de talrige Fund af Væg- i malerier i Pompeji, paa Palatin og andre tillod os nogenlunde klart at faa Forestilling om de Gamles Fresko og Tempera- 3 88 teknik, var derimod den totale Mangel paa bevarede Staffeli- billeder en bestemt Hindring for at komme til Klarhed over Enkaustikens Væsen, om hvis Teknik vi kun kjendte en enkelt lesreven Yttring hos Plinius. Navnet Enkaustik, ἐγκαυστιχή af ἔγχαυσις, Indbrænding, antyder, som man ser, kun, at Ild paa en eller anden Maade har været anvendt for disse Billeders Fremstilling. Plinius (Nat. Hist. XXXV, 41) forklarer Enkau- stiken saaledes: ,Encausto pingendi duo fuisse antiquitus gepera constat, cera et in ebore, cestro, id est viriculo, donee classes pingi coepere. Hoc tertium ACcessit, resolutis igni ceris peni- eillo utendi, quae pictura in navibus nec Sole nec sale ventisque corrumpitur,* det er: Det er sikkert, at der i gammel Tid har været to Maader at male paa ved Indbrænding: med Vox (paster) og(saa) paa Elfenben, ved Hjelp af Cestrum, det vil sige en Gravstikke, indtil man begyndte at male Skibene (kunst- nerisk). Da kom hertil et Tredie, idet man brugte Penselen paa det ved Varme smeltede Vox, og dette Slags Maling paa Ski- bene edelægges hverken af Sol, Saltvand eller Vind.* Men denne Forklaring behever selv en Forklaring. For- gjæves vilde man paa Grundlag af Plinius, der, som man ser, høist uklart snart synes at bruge Malestoffet (cera) snart Malegrunden (ebor), snart Maleinstrumentet (penicillo) som Udgangspunkt, og derved forvirrer det Hele, forsøge — hvad der virkelig i forrige Aar- hundrede blev forsegt — at gjenopfinde den enkaustiske Teknik* I vor Tid har man været heldigere, om end ikke Sporgsmaalet er i alle Retninger lest, og Fundet af vore græske Portræter har her en overmaade stor Betydning; tbi det er iallefald sik- kert, at saavel Billederne fra Rubajat som de fra Hawara for den største Dels Vedkommende ere malede enkaustisk. — For- tjenesten af Gjenopdagelsen af den enkaustiske Teknik tilkom- mer især Tydskeren Donner von Richter, der efter tidligere at have gjort praktiske Forseg og fremsat sine Formodninger fandt disse fuldkommen bekræftede ved den Undersøgelse, han underkastede de Grafske Portræter, og har meddelt Resultaterne 1 et Tillæg til Ebers' Brochure over disse Billeder. En kort Skildring af Donner von Richters Opfatning af den antike Tek- - : 34 nik vil forklare os Fremgangsmaaden ved det enkaustiske Ma- leri bedre end Plinius” Ord, som vi saa strax skal komme til- bage til. | Det enkaustiske Maleri benytter Voxfarver, Paster, der efter at være blødgjorte ved Hjælp af Natron stryges paa Trætavlen, en og anden Gang paa grunderet Lærred ved Hjelp af et In- strument, der ligner en af vor Tids Paletknive, kanske endnu mere en Modellerpinde eller, som Plinius kalder det, en Grav- stikke, men det maa langs den ene Side — hvad der viser sig Spor af paa Billederne — have været forsynet med fine Takker — dette er Plinius” Cestrum (χέστρον) eller verriculum (viriculum, veruculum), som har sit Navn af χέστρος, Betonicaplanten, af Romerne kaldet serratula, den fintakkede, hvad jo netop svarer til Cestrumets Form. De Gamle malte altsaa, ligesom vore mo- derne Kunstnere ynde at gjere det, — med Kniven. Ved Hjelp af Cestrumets Tænder drives og ved Hjelp af dens halvrunde Bagside trykkes saa Farverne, naar de ere lagte paa Tavlen, ind i hverandre for at frembringe Farveblandingen. Men denne Farvernes Fordrivning maa jo være forbleven temmelig raa og have fordret en videre Behandling. Den Fremgangsmaade, der har skaffet Methoden Navnet ,Enkaustik*, er saa den derpaa føl- gende Indbrænding, Kausis, af de paasatte Voxfarver. Hen- sigten med denne Brænding er, at det pastese Maleri, der ved Cestrums Streøg og Tryk er blevet ujævnt og raat, skal faa Farverne til at smelte i hverandre. Denne Indbrænding foretog Kunstnerer ved Hjelp af en opvarmet Metalgriffel (δαβδίον διάπυρον, Plutarch, καυτήριον, Digest.), der førtes henover Ma- leriet i større og mindre Afstand og bragte Farverne i Smelt- ning: paa de smeltede Farver kunde saa ogsaa Penselen (Pli- nius: penicillus) anvendes til yderligere Fordrivning, og naar Farverne atter terrede, vare de fuldstændig smeltede over i hinanden. — Detaljerne ved Udførelsen beroede naturligvis i høi Grad paa vedkommende Kunstners personlige Do og > unddrager sig selvfølgelig vor Beskrivelse. Resultaterne af denne Indbrænding ere forbausende, Bille- derne vinde en Lyskraft, en Modellering og en pastes Realitet, 35 som langt overtræffer Freskoens og Temperaens — og neppe overtræffes af Nutidens Oljemaleri. Paa mange af Billederne fra Rubajat kan man tydeligt iagttage Enkaustikens Frem- gangsmaade, forfølge Trykket af Cestrums Bagside og dets Takkers Skraffering for at forvandle de altfor haarde Modsæt- ninger i de ved Siden af hinanden satte Voxpaster, og det Hele gjør med sin matte Glans Indtrykket af spaktlet Oliefarve og vinder ved at fugtes baade i Friskhed og Lyskraft. Blikkets Lyspunkt er i nogle af disse Billeder behandlet med et enkelt kraftigt Lys af næsten illusorisk Virkning. — Flere af vore Billeder ere forresten ikke enkaustiske, men Temperabilleder, andre igjen en Blanding af Enkaustik og Tempera. Det Hoved, jeg har betegnet som Lucius-Verusligt, (fig. 3), er behandlet med Voxfarver og Cestrum, men har Temperaens Karakter og er ikke indbrændt: ,Vox-Tempera* kalder Donner von Richter det, For Draperierne er hovedsagelig flydende farvet Vox, der er bundet ved et eller andet Temperabindemiddel, og Pensel an- vendt, mens selve Hovederne ere udførte med Cestrum. Vi kunne nu for et Øieblik med bedre Haab om Forstaa- else vende tilbage til Plinius" Forklaring. Otfried Miller mente, at Plinius' Ord maatte være saaledes at forstaa: i gamle Dage kjendte man kun to Fremgangsmaader ved enkaustisk Maleri, den ene tog Voxpaster til Hjelp, den anden indbrændte kun Omridsene paa Elfenben (cera et in ebore), altsaa uden Vox, men begge Dele skeede oprindelig ved Hjelp" af en Gravstikke, Cestrum, der altsaa grov Konturer og Skrafferinger ind i Elfen- benet, men virkede, som ovenfor beskrevet, i Forening med Vox paa Trætavlerne, og da man saa begyndte at smykke Skibene med malede Ornamenter og Billeder, lærte man ogsaa at ån- vende Penselen. og dette Maleri holdt sig trods baade Sevand, Sol og Vind. Han mener, at man ved dette Slags Maleri har dyppet Penselen i Vox, der var forbundet med et Slags Beg, og at Hensigten har været derved samtidig at smykke Skibet og beskytte det mod Saltvandets Indflydelse; men jeg kan ikke se, at Plinius siger Noget om, at Skibet ved den enkaustiske Behandling blev uigjennemtrængeligt, men kun, at Saltvand, o% 9 36 Sol og Luft ikke skadede Maleriet, og om nogen Blanding med Beg har det ikke lykkedes mig at finde Andet hos de af Miller anførte antike Forfattere end Stedet hos Plinius XVI, 23, hvor der dog slet ikke tales om Maleri, mer hvor det kun siges, at Beg og Vox anvendtes for at tætte Skibene, mens de Steder, der omtale det enkaustiske Maleri, aldrig nævner Beg, men kun Vox: inceramenta navium (Liv. XXVIIL, 45), χερογραφία paa Ptolemæus IV's Skib (Ath. V p. 204). ἔπειτα μάλϑε τὴν τρόπιν σαραχρίσας (Hipponax om Skibsmaleren Mimnes). Derimod er vistnok som Bindemiddel for det flydende Vox et eller andet harpixartet, gummilignende Stof anvendt. Jeg kan jo have overseet et eller andet Sted, men indtil dette paapeges, og jeg kan ikke finde, at Otfried Miller selv paapeger det, maa jeg hævde, at Beg i Forbindelse med Vox vel anvendtes til at tætte Skibene, men ikke til enkaustisk Maleri; Ὁ, Miller har vistnok her sammenblandet to forskjellige Ting. Men heller ikke hans Oversættelse af ,cera et in ebore, cestro* synes mig mulig; thi det forudsætter, at de ,to Maa- der*, som Plinius tilskriver ,de gamle Dage*, var enten Anven- delse af Voxfarver eller Elfenbenstavler, der behandledes med Cestrum uden Voxfarver. Men disse sidste blev altsaa hverken enkaustiske eller Maleri, men kun paa Elfenben med Gravstik- ken indridsede Tegninger og høre altsaa ikke hjemme, hvor der er Tale om en Art af ,enkaustisk Maleri". Derimod antager — jeg med Donner von Richter, at Plinius her har skildret de to Arter paa en Maade, som vel kunde tilfredsstille ham selv, der — vidste Besked om Tingen, men ikke Andre, idet vi vistnok bør — læse: ,cera(, komma) et in ebore(, komma) cestrot. — ,Med I Voxpaster — ogsaa paa Elfenben — ved Hjælp af Cestrum* — | hvad der altsaa for at faa de fo Maader ud maa forstaaes saa- ledes ,med Voxpaster (der enten som sædvanlig lagdes paa Træ- tavler, hvad jeg ikke behever at omtale, da alle kjender denne sædvanlige, første Maade) eller ogsaa [ef] paa Elfenben(, den anden Maade, i begge Tilfælde) ved Hjelp af Cestrum*: ,cera — et in ebore —- cestro*. Paa anden Vis kan Stedet, saavidt jeg forstaar, ikke give nogen Mening. 4 37 Det ligger nu til Slutning nær at spørge, om vore Portræ- ters Forhold paa den ene Side til Oldtidens tabte, berømte Mester- verker, paa den anden Side til vor Tids Portrætkunst. Det har været en ikke usædvanlig, af de tidligere maleriske Fund til- dels støttet, skjendt aldeles ikke bevist Formodning hos Mange, at den græske Malerkunst ikke har staaet paa Heide med Græ- kernes Plastik og Architektur, mens de antike Forfattere stille sin Tids Malere fuldstændig i Linje med dens Billedhuggere. Vore Portræter turde for altid kuldkaste Formodningen om, at de græske Malere have været Billedhuggerne underlegne. Thi naar Vi erindre, at vore Portræter tilhøre en synkende Tid i den antike Kunsts Annaler, og at de have sin Oprindelse fra et Par smaa, afsidesliggende Stæder udenfor Hellas" egne Ene- mærker og saaledes maa antages udførte af Kunstnere, der neppe kan have været Mestere af første Rang, og erindre vi endvidere, at de — skjøndt af meget ulige Værd — dog alle tilhøre en Genre, der var bestemt til at produceres i store 'Mængder og gjemmes i Graven, — saa faa vi en overordentlig hei Forestilling om, hvad de Mesterverker maa have været, der tilhørende den bedste Tid og Grækenland. selv, og udførte af Tidens største Kunstnere, vare bestemte til at smykke de Le- vendes Sale og synes jævnbyrdige med Parthenons Gavlgrupper og Pergamons Frise, og deres Mestere JED dige med Phidias, Praxiteles og Lysippos. Mens vi, der kunne sammenligne disse Portræter med senere Tiders, have fundet Anledning til at drage Sammenligninger mellem dem paa den ene og Fjortenhundredetallets Florentinere, ja endog med Tizian og Tintoretto, Lenbach og Millais paa den anden Side, ter det nok være rimeligt, at en Græker eller Romer vilde trukket ret overlegent paa Smilebaandet, hvis Nogen havde villet sammenligne vore Gravportræter med en Apelles" og Polygnots”, med en Euphranors' og Pausias' Arbeider. Og hvad vi fremfor Alt maa erkjende, er, at trods den moderne Tids Fremskridt paa alle tekniske Omraader vil vor Tids Olje- | maleri aldrig kunne tage Kampen op med Enkaustiken, bvad ᾿ς Varighed og Uforanderlighed angaar. Mens vore Dages Mesteres 38 Arbeider allerede i deres egen Tid efterdunkle og falme paa Grund af Farvernes Uægthed og den fabrikmæssige Produktion af daarlige Surrogater, staa de enkaustiske Billeder i uformindsket Klarhed og mættet Farvepragt endnu efter snart to Tusinda Aer. Og selv om dette Resultat, at give os en velgrundet Hei- agtelse for det, som nu er for altid usynligt og uigjenkaldelig tabt, skulde være det eneste, vi vandt ved Bekjendtskabet med disse Portræter, vilde allerede dette være en overordentlig gavnlig Lærdom, navnlig for en Tid som vor, der er saa til- beielig til at rose sit eget over alt Andet. Men ogsaa derved, at vi nu kan knytte det nærmere Kjendskab til det enkaustiske Maleri til, hvad vi før kjendte om det antike Fresko- og Tem- peramaleri, ogsaa derved, at vi har vundet et nyt Syn paa det antike Maleris Karakter, en Autopsie, der lægger en ny Grund- vold under vor Kundskab om det antike Maleri overhovedtaget, at vi har lært at kjende et nyt Udslag af hin mærkelige Kul- tur, der udviklede sig i Oldtidens sene Aftentime, ogsaa derved er vi steget et Trin opad og fremad i vor archæologiske Viden, fremad og opad, om ikke af anden Grund, saa fordi den nu erhvervede Kundskab forelægger os en Række nye Spørgsmaal at udrede, nye Gaader at lese, som jeg ikke her kan berøre. Thi det er jo dog saa, at Resultatet af alle menneskelige Opda- gelser fremfor alt Andet er at vise os, ikke hvor meget, men hvor lidet vi vide, at mane os til videre Granskning, og at Be- tydningen af, at et Spergsmaal besvares, netop er, at dette løste Spørgsmaal samtidig med at skaffe os fast Bund under vort nuværende Standpunkt tillige frembringer en Række nye uleste og saaledes løfter vor Synskreds og giver os et høiere Blik udover videre ukjendte Arbeidsfelter, der skal erobres, og derved altid mere og mere lærer os at fatte Betydningen af det gamle Sokratiske Ord om at vide, at man Intet ved, den største Op- fordring til Ydmyghed, men tillige det sterste Vidnesbyrd om Menneskeaandens og Videnskabens Uendelighed, der findes, et Ord, vel værd at mindes, hvor Videnskabens Dyrkere samles til Fest for at erindre et afsluttet Arbeidsaar og med Haab og ford trøstning gaa over i et myt — som iaften. å 99 19de Mai. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Sophus Bugge gjorde opmærksom paa, at den gotiske Biskop og Bibeloversætter Ulfilas (+ 381) stammede fra de Kap- padoker fra Omegnen af Parnassos, som var bortførte af Goterne ved et Indfald i Kappadokien Aar 267; han paaviste derefter, at endel Udtryk i Ulfilas's Oversættelse lade sig forklare som Laanord fra den Armeniske Dialekt, som taltes i Kappadokien. 2. Gustav Storm hævdede, at Beretningen om, at Harald Haardraade som Konge levede i Dobbeltgifte, beroede paa en Forvanskning, hvis Opkomst kunde paavises. Harald havde i Rusland ægtet en russisk Prinsesse Elisabeth (Ellisiv), men ved Hjemreisen efterladt hende i Rusland, hvor hun rimeligvis snart efter er død; derefter har han som norsk Konge ægtet Thora, Datter af Thorberg paa Giske. Det er Thora (ikke Ellisiv), som efter Haralds Ded ægtede Sven Estridssen; det er saaledes urigtigt, naar den danske Historiker Dr. Olrik hævder, at Sven her har indgaaet et Ægteskab inden de forbudne Ægteskabs- "grader. 26de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Mohn omtalte de i Løbet af det sidste Aar paa Færder gjorte Temperaturiagttagelser i forskjellige Heider til Tider, da der gaves "Taagesignaler. De efter disse Iagttagelser gjorte Beregninger gav som Resultat, at Taagesignalerne for en Øre- heide af 5 Meter og tvers paa Vinden under Taage og Sne- tykke kunde vexle ofte i et Par Timers Tid fra 3 Kabellængder til 8 Kvartmil, at de korte Hørevidder var de hyppigste, at Hørevidderne er desto kortere, jo koldere de er, kortere med Nordenvind end med Søndenvind og gjennemsnitlig meget kor- tere under Snetykke end under Taage. 2. Brøgger holdt Foredrag over Jordskredet i Værdalen og dets sandsynlige Aarsager. ὃ. Cato Guldberg fremlagde til Trykning en Afhandling: Sur une certaine classe d'éqvations différentielles ordinaire par Alf Guldberg. Trykt som No. 18 for 1893. 40 4. Schiøtz fremlagde en Afhandling: ,Ueber die Reflection longitudineller Wellen von einer unendlichen rigiden planen Flåche*. Trykt som No. 15 for 1898. 5. Blytt fremlagde en Afhandling af H. Gran: ,En norsk Form af Ectocarpus tomentosoides Forlan. Trykt som No. 17 for 1893. 6. Den samme anmeldte til Trykning en Afhandling af Ο, Holtermann: ,Ueber die Anatomie der Combretaceen. Trykt som No. 12 for 1893. 15de September. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Sophus Bugge behandlede en norsk Vise om Tors Hammerhentning, der i 1876 blev erhvervet af Professor Moe fra -— Valders. Visen er kun et Brudstykke, Dialekten blandet østlandsk. De norske, danske og svenske Viser om Hammerhentningen viser sig alle at være Variationer af en og samme Grundform. Denne er vistnok opstaaet paa Færøerne omkring Aar 1400. Den er saa vandret i en Form til Norge og derfra til Sverige og Danmark, i en anden Form vistnok direkte til Danmark. 2. Gustav Storm omhandlede Prestebillederne i Hofs Kirke paa Toten og fremviste netop tagne Fotografier af disse. Billederne skriver sig for de 16 førstes Vedkommende fra en Maler; de 9 forste er synlig Kopier, de 7 senere schematisk lavede. Det latinske Valgsprog over Billederne og det norske Vita under skriver sig fra samme Haand. Indskrifterne er — meget upaalidelige; Navnene er ofte gale, ligesaa Aarstallene. Dragterne synes derimod korrekte. | 20de September, Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. Geelmuyden fremlagde en i Archiv for Mathematik og Naturvidenskab trykt Afhandling af Hr. Bernhard Wanach, tidligere Astronom i Pulkowa, nu i Strassburg, og ledsagede å Fremlæggelsen med følgende Bemærkninger: 41 Arbeidet, som bærer Titelen ,Beobachtungen am Pulkowaer Passageninstrument im ersten Vertikal in den Jahren 1890 und 1891, mnebst Ableitung der Polhöhenånderung*, har dels sin almindelige Interesse derigjennem, at det giver et nyt Bidrag til Besvarelsen af Spørgsmaalet om Polhoidens periodiske For- anderlighed, et Bidrag, der er af saameget større Betydning, som det er udført efter en ganske anden Methode end de i de sidste Aar i Tyskland og samtidig i Honolulu udførte Observa- tionsrækker; dels har det en mere speciel Interesse derved, at det virker tilbage paa Resultatet af en her i Christiania i 1887 udført Observationsrække, hvorved ogsaa her den periodiske Foranderlighed i nogen Grad kommer tilsyne. Efter at have udviklet Theorien for Behandlingen af Ob- servationerne og omhandlet disses Udførelse — Observationerne strækker sig fra April 1890 til Juni 1891 og er 500 i Tallet — begynder Forf. med at udlede Deklinationer og Egenbevægelser for 18 Stjerner med Deklination omkring 599 og derfor særlig .Skikket til Polhøidebestemmelse i første Vertikal i Pulkowa. Hertil har han tydeligvis benyttet alt det Materiale, der har staaet til hans Raadighed, idet det omfatter ikke mindre end 44 Stjernekatalöger fra 1750 til nu, behørig reduceret ti! et fælles System. Skjønt disse Deklinationer saaledes maa ansees for at have al den Sikkerhed, som for Tiden overbovedet kan opnaaes ved absolute Bestemmelser, benyttes de dog kun som foreløbige, idet de enkeltvis kan forbedres ved de senere fel- sende relative Bestemmelser. I Forbindelse hermed meddeler Forfatteren ogsaa Egenbevægelsen af de samme Stjerner, ud- ledet ved at sammenligne hans egne Observationer i første Vertikal med lignende af W. Struve i Aarene 1840—42 og af Nyrén i 1879—82; disse, som for det meste stemmer godt med de af Katalogerne udledede, anser han for endnu sikrere, hvad ogsaa ter være Tilfældet, ialfald. for de af Struve for 50 Aar siden observerede Stjerner. Af de 18 Stjerner var 3 af tilstrækkelig Klarhed til, at - Forf. kunde observere dem Aaret rundt, nemlig ὃ Cassiopeiæ, v Ursæ Majoris og ἐ Draconis (i det følgende for Kortheds 42 Skyld betegnet ὃ, v og 1). For disse, der passerer første Verti- kal til ganske forskjellige Tider af Døgnet, udleder han der- næst Deklinationsdifferenserne ved at kombinere to og to Obser- vationer med saa kort Mellemtid, at Polheiden med Sikkerhed tør ansees for Konstant, i Almindelighed ikke over en Dag. For Differensen d—v forelaa 85 saadanne Bestemmelser, for d—c 103 og for v—r: 95, dog af meget forskjellig Vegt og selvfølgelig med gjentagen Benyttelse af samme Observation i de forskjellige Kombinationer. For de udjevnede Middelværdier af disse Diffe- renser, der afviger indtil 0”.3 fra de af Katalogpositionerne udledede Værdier, er den sandsynlige Feil beregnet til mellem 0.01 og 0”.02. Hensigten med denne Undersøgelse var egentlig at forsøege en Bestemmelse af Aberrations-Konstanten, hvortil Observationsmaterialet dog viste sig utilstrækkeligt, hvorfor - Nyréns Værdi 20”.492 lagdes til Grund for Beregningen. Med de ved disse Differensers Hjelp udledede Deklinationer, som kun ved en fælles Konstant kan afvige fra de definitive Værdier, beregnes dernæst Polhøiden af samtlige Observationer af de 3 Stjerner, nemlig ved at tage Middeltallet for 10 eller 11 paa hinanden følgende Observationer; en anden Kombination, hvorved Hensyn tages til Observationernes forskjellige Vegt, ledede til væsentlig samme Resultat, nemlig at Polheiden fra April 1890 steg til et Maximum i August eller September, hvorefter den igjen dalede til et Minimum i Marts og April. Paa de udjevnede Curver udgjer Amplituden henved 0”.6. I Forbindelse hermed kan nævnes, at efter en Meddelelse i Astro- nomische Nachrichten 3112 af Hr. Kostinsky, som fortsatte I Observationerne efter Hr. Wanachs Afreise fra Pulkowa, vedblev ἢ den om Sommeren 1891 paabegyndte Stigning, indtil det næste Maximum naaedes i Begyndelsen af Oktober s. Å. | Derefter folger den Del af Arbeidet, som finder Anvendelse — paa de ovenfor nævnte Observationer i Christiania, og som der- for nærmest har foranlediget denne Meddelelse. Observationerne 4 af de øvrige 15 Stjerner benyttes nemlig nu til at bestemme — disses Deklinationer, idet Polhøiden for hver Observationstid — udtages af den ved Stjernerne Å, v og : bestemte Curve. Da 43 Observationerne i første Vertikal kun kan give relative Be- stemmelser, naar man ikke har en absolut sikker Deklination at gaa ud fra, udleder Forfatteren sluttelig de absolute Dekli- nationer paa den Maade, at han anbringer Middeltallet (0”.21) af. Afvigelserne mellem de 18 af ham bestemte Deklinationer og de af Stjernekatalogerne udledede Værdier som en Korrek- tion paa de førstnævnte. Denne absolute Bestemmelse kan paa Grund af Stjernernes forholdsvis ringe Antal ikke hvad Sikker- hed angaar maale sig med den relative, hvad ogsaa Forfatteren fremhæver. Hermed er den vigtigste Del af Arbeidet afsluttet. Forf. udleder ogsaa en Polheidecurve af samtlige 18 Stjerner; at «denne paa det nærmeste stemmer med den før af Å, v og ἐ ud- ledede Curve har ikke uafhængig Beviskraft med Hensyn til Polhøidens Foranderlighed; om nemlig det af de 3 Stjerner ud- ledede Resultat af en eller anden Grund havde været illusorisk, vilde de øvrige Stjerner dog give nogenlunde samme Resultat, fordi Hovedmassen af Observationer for hver enkelt af disse (undtagen 3 Cassiopeiæ) er samlet paa kortere Tidsrum, omkring et Par Maaneder, og Deklinationen er udledet ved Hjelp af den første Polheidecurve. Derimod kan Anvendelsen af samtlige Stjerner naturligvis tjene til yderligere at eliminere Observa- tionsfeilenes Virkning. Endelig meddeles ogsaa Resultatet af Polheidens Bestem- melse ved hver af Stjernerne ὃ, v og ως samt en fuldstændig Katalog over Koordinaterne af de 18 Stjerner med Tillæg af 20 andre, som havde været medtaget under den samme Observa- tionsrække.! Resultatet af mine Observationer i første Vertikal til Be- stemmelsen af Polheiden for Christiania er forelagt Videnskabs- selskabet i Marts 1888. Da denne Polheide kun afviger ube- tydeligt fra Pulkowas, kan de samme Stjerner komme til An- vendelse paa begge Steder. Til en Begyndelse udtog jeg De- klinationerne af ,Fundamental-Catalog der Astronomischen Gesellschaft*, hvilket dog gav utilstedelige Differenser mellem Resultatet af hver enkelt Stjerne; saaledes gav de to Stjerner 44 β og ὃ Cassiopeiæ, som observeredes gjennem det meste af Aaret 1887, en Differens af 1”.1. Et betydelig bedre Resultat opnaaedes ved at lægge de af Nyrén udledede Deklinationer til Grund, bestemt ved Observationer i første Vertikal i Pulkowa og publiceret i ,L'aberration des étoiles fixes". Paa den Tid var imidlertid Polheidens Foranderlighed endnu ikke konstateret; vistnok havde Nyrén allerede flere Aar før troet at spore en saadan i enkelte af sine Observationsrækker, og det var dette, som foranledigede ham til i 1886 paa Naturforskermødet i Christiania at træffe Aftale med andre Astronomer om dertil sigtende Observationer; men de ovenfor omhandlede Deklina- tioner var udledet paa Grundlag af en konstant Værdi af Pol- bøiden. Wanachs Deklinationer, som forøvrig er bestemt efter ganske den samme Methode og med det samme Instrument, lige- som ogsaa det hele Arbeide er foranlediget af Nyrén, har nu det væsentlige Fortrin, at der er taget fuldt Hensyn til Pol- høidens Foranderlighed. Jeg har derfor gjenoptaget min Pol- høide-Bestemmelse fra 1887 paa Grundlag af Wanachs Deklina- tioner, reduceret med de af ham ved Observationer i første — Vertikal udledede Egenbevægelser; i Forbigaaende skal jeg be- mærke, at Anvendelsen af de Egenbevægelser, som han har ud- ledet af Katalogerne, giver neilagtig det samme Middeltal for Polheiden, og at Afvigelserne ved de enkelte Stjerner ikke for nogen overstiger 0.05. Da de af mig benyttede Efemerider for 1887 var beregnet med Anwers' Egenbevægelser i Astr. — Ges. Cat., har jeg taget Hensyn til Forskjellen mellem Wanachs og Anwers' Egenbevægelse fra Aarets Begyndelse til Observa- tionstiden i de Tilfælde, hvor den blev mærkbar i andet Deci- mal af Buesekunderne. EE I nedenstaaende Oversigt over Resultatet er de tre første — Kolonver gjengivet efter Vid. Selsk. Forh. 1888, No. 10, pag. 34; p betegner Observationernes relative Vegt, naar Vegten 1 svarer — til 1 fuldstændig Observation af Stjernens Passage i Øst og i Vest med Omlægning af Instrumentet under begge Passager; A.G. betegner den af hver Stjerne beregnede Polhøides Over- skud over 599 54' 40”, naar Deklinationerne i Astr. Ges. Cat. 45 lægges til Grund; Stjernerne Θ᾽ og Ὁ Draconis blev her slaaet sammen, fordi den ene var observeret hovedsagelig i Øst, den anden i Vest. Derefter folger i Rubrikken ,Wan.* de Rettelser til disse Værdier, som følger af Wanachs Deklinationer, redu- ceret til Observationstiden paa ovennævnte Maade; p angiver Polhøidens Sekunder, naar disse Rettelser anbringes, v For- skjellen mellem hver enkelt og Middeltallet af alle uden Hensyn til Vegten, hvilket udgjør 3”.63. Betydningen af de to sidste Rubrikker skal forklares nedenfor. | Ρ A.G. | Wan φ | v Pulk. Ep. Å Cassiop...| 26.7 3.28 + 031 | 359 -- 0.04 — 0.03 1887.5 Å Cassiop... | 27.2 4.36 | —0.74 | 3.62 | —0.01 | —0.03 5 2 H. Camel. 6.0 4.07 0:27 | 9.80 + 0.17 | + 0.07 .116 2 Lyncis... GÅ 4.03 | —0.37 | 3.66 + 0.03 |-+ 0.08 07 24 Lyncis.. 5.0 3,45 +0.25 | 3.70 +0:07 | +0.12 .192 v Ursæ Ma). 4.2 | 419 | —0.37 | 3.82 +0.19 | +0.16 .236 4 Draconis.. 4,7 | 3.89 | — 0:26 | . 3:63 | 0.00 | —0.02 .468 Θ og b Drac. 6.2 3.31 +0.20 | 351 — 0.12 | — 0.06 585 Ὁ Draconis. 40 3.34 | —0.03 | 3.31 S02 -ς | 701 Ihvorvel Tallene under eller v antyder en vis Gang, vilde de dog i og for sig ingenlunde kunne afgive noget Bevis for Polheidens Foranderlighed; Observationerne med det lille transportable Passage-Instrument kunde ikke gjøre Krav paa en saa hei Grad af Neiagtighed, saameget mere som Observa- tionerne af 3 og ὃ Cass., som til Undersøgelse af dette Punkt blev udstrakt over hele Aaret, viste sig utilstrækkelige til at konstatere en saadan. | For nogen Tid siden har jeg imidlertid fra Hr. Nyrén modtaget en Afhandling, forelagt for Akademiet i St. Peters- burg 20 Januar 1893 under Titelen: , Variations de la latitude de Poulkovo observées au grand cercle vertical dans les armées 1882—91*. Ved at kaste et Blik paa den grafiske Frem- stilling af disse Resultater, som altsaa er udledet efter en 40 ganske anden Methode, var det mig paafaldende, at Polhøidens Forandring i Pulkowa i 1887 viste en umiskjendelig Overens- stemmelse med ovenstaaende Tal. Jeg har derfor i den sidste Rubrik ,Ep.* tilføiet den gjennemsnitlige Epoke for Observa- tionerne af hver enkelt Stjerne; for 3 og ὃ Cass., der er obser- veret hele Aaret igjennem, og for hvilke den gjennemsnitlige Observationstid derfor har mindre Betydning, eftersom Polhei- dens Forandring i et saa langt Tidsrum ikke kan ansees som proportional med Tiden, er den sat til 1887.5, men for de øvrige Stjerner er den beregnet som Middeltallet af de enkelte Observationstider, der for hver af dem strækker sig over et Par Maaneder eller mindre. Endelig er i næstsidste Rubrik ,Pulk.* anfert Nyréns Værdier af Forskjellen mellem Polhøiden i ØOie- blikket og dens Middelværdi; disse er dog ikke taget af der udjevnede Curve, men fundet ved direkte Interpolation mellem de to nærmeste Tal i hans tabellariske Oversigt, idet hvert. enkelt Tal i dette Tidsrum beror paa et stort Antal Observa- tioner, mellem 15 og 76. Under disse Omstændigheder vil en Sammenligning mellem de to Rubrikker ,v* og ,Pulk.* neppe efterlade nogen Tvivl om, at Polheiden i Christiania i 1887 har undergaaet en lig- nende Forandring som i Pulkowa, hvorved naturligvis en mulig Faseforskjel (paa Grund af Længdeforskjellen) i ethvert Fald maa være for ubetydelig til at komme frem her. Tillige viser denne Sammenligning, at Middeltallet af de 9 Værdier af Polhøiden vil svare meget nær til dennes Middel- værdi, forsaavidt den ikke undergaar nogen sekulær Forandring; Middelværdien af Epokerne er nemlig 1887.39, medens Pulkowas- Polheide ifølge Nyrén havde sin Middelværdi ved 1887.425 (af 41 Observationer). Da det Instrument, hvormed mine Observationer udførtes i 1887, stod 38 Fod sydligere end Meridiancirkelen, skulde dennes. midlere Polhøeide være 599 54' 44“.0 med en Usikkerhed, der neppe kan gaa op til 0".1, bortseet fra 47 en mulig konstant Feil i Wanachs Deklinationer, da den abso- lute Bestemmelse af disse, som ovenfor nævnt, ikke har kunnet ske med den samme Sikkerhed som den relative. Den af Fearnley i Firtiaarene ved Meridianheider fundne - Værdi var 599 54' 43" 7. Til Foredraget knyttede Mohn nogle Bemærkninger. 2. Sekretæren fremlagde paa Prof. Blix's Vegne til Tryk- ning: Acta apostolorum ante Hieronymum translata ex codice latino-græco Laudiano Oxoniensi denuo edidit I Belsheim. Trykt som No. 19 for 1893. 6te Oktober. Fællesmøde. 1. Blytt viste, at Skandinaviens arktiske Flora har langt større Lighed med den grenlandsk-amerikanske end med den vestsibiriske, hvilket synes at antyde en Landforbindelse mod Vest under Istiden og ikke mod Øst som nu. Han antog, at slige mulige Æhndringer i Fordelingen af Land og Hav maa tages med i Beregningen, ifald man vil sege en Forklaring af Istiden i Norden. 2. Tornøe gjorde Rede for en Række Undersegelser, hvoraf det fremgik, at Søvandets Saltgehalt letvindt og med stor Neiagtighed lader sig bestemme ved en Maaling af dets elektriske Ledningsevne. Denne bestemmes ved Vexelstrømme og Telefon. Foruden Saltgehalten har ogsaa Temperaturen en betydelig Indflydelse paa Ledningsevnen. Temperaturen maa derfor neiagtig bestemmes og dens Indflydelse elimineres. Teg- Ding af det Apparat, hvorved Maalingerne udføres, saavelsom de for Beregningerne fornødne Tabeller fremlagdes. Methoden var udarbeidet til Brug for Nansenexpeditionen. 3. Bang fremlagde til Trykning;en Afhandling: Oslo Domkapitels Altre og Præbender efter Reformationen. Trykt som No. 20 for 1893. 4. Vogt fremlagde til Trykning et Arbeide af Hr. Chr. A. Minster: Kongsbergs Frtsdistrikt. 48 5. Til Medlemmer af Selskabet valgtes D'Hrr. Cand. med. J. Hagen (Throndhjem) og Cand. real. B. Kaalaas. 6. Generalsekretæren fremlagde paa Hr. Normans Vegne et nyt Arbeide: Floræ Arcticæ Norvegicæ species et formæ nonnullæ novæ vel minus cognitæ plantarum vascularium J. M. . Norman. Trykt som No. 16 for 1898. 7. Til Sekretær i den historisk-filosofiske Klasse efter Statsraad Dr. Bang, der havde begjært sig fritaget, valgtes Skolebestyrer Dr. A. Ræder. 20de Oktober. Historisk-filosofisk Klasse. 1. Sophus Bugge paaviste, hvorledes det gamle norske Digt Hyndluljods Jættekvinde Hyndla er den samme som Ver- gils kumanske Sibylla; Ottars Fart til Valhal er lig Æneas's til Elyseum; Freia svarer til Venus. Med disse fra Vergils Æneide og Kommentarer hertil og til hans 4de Ekloge hentede Motiver er hjemlige Sagn sammenknyttede. Navnet Hyndla, ,den lille Hund*, er vistnok opstaaet gjennem feilagtig irsk Fortolkning, idet Cymaea er afledet af græsk Stamme kyn; Cymaea altsaa ,den hundske". 2. Gustav Storm omhandlede Løven som norsk Konge- og Rigs-Vaaben. Beretningen om Magnus Barfods Løve er uhistorisk. Gjennem Fremvisning af Sigiller paavistes, at Løven kan fores tilbage til Haakon Haakonssen. Leven er her uden Krone og Økse og er vistnok blot personligt Vaaben. Erik Magnussen optog Kronen og Øksen (vistnok Olaf den helliges Økse). Fra denne Tid er Løven med Krone og Økse fast Konge- og Rigsvaaben. [ 8416 November. Fællesmøde. 1. Brøgger gav en Oversigt over et af ham udarbeidet ,naturligt System* i Petrografien og udviklede derved Begrebet 3 , Bergartserie*, idet han belyste dette ved Exempler fra Chri- Σ stianiafeltets ægirinførende Bergarter. Foredrageren nævnte 3 49 med Tak den Understettelse, han havde faaet til sit Arbeide gjennem Bidrag fra Stiftelsen ,Lars Hiertas Minne" og fra den Letterstedtske Forenings norske Afdeling til de nødvendige che- miske Analyser. 2. Gustav Guldberg holdt et Foredrag om Tandhva- lernes Udvikling, idet han gjennemgik den ydre Formudvikling hos Fosteret af Hvidskjævingen (Lagenorhynchus acutus, Gray) og ligeledes berørte andre Arter af Adonticeti. Fosterhindernes Forhold i de første Udviklingsstadier omtaltes. Nogen Antyd- ning til. Baglemmer kunde han ikke constatere, medens den gradvise Overgang fra Pattedyrtypus til Cetacétypus, derefter Udviklingen af Familiens, Slægtens og Artens Karakter paa- vistes, ligesaa den gradvis voxende Pigmentdannelse, der følger en vis Lovmæssighed. Foredrageren foreviste talrige Tegninger og Præparater. | ὃ. Thue angav en Generalisation af Theoremet om Cirkel- delingsfunktionens Irreductibilitet, 4. Axel Guldberg fremlagde gjennem Generalsekretæren til Trykning et Arbeide af Alf Guldberg: Om Differential- ligninger, der besidder første Fundamentalintegraler. Trykt som No. 1 for 1894. 17de November. Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. 1. Blytt anmeldte til Optagelse i Selskabets Skrifter en Afhandling af Ove Dahl: Botaniske Undersøgelser i Roms- dalen og tilstødende Fjeldtrakter. Trykt som No. 21 for 1893. 2. Schiøtz gav et kort Referat af de Pendelforseg, han i Sommer havde udført i Finmarkens og Tromse Amter paa Stationerne i Vadse, Mehavn, Gjesvær, Hammerfest, Bosekop og Tromsø. Trykt som No. 3 for 1894. Til Foredraget knyttede Geelmuyden nogle Bemærkninger. Mohn omtalte i Tilslutning til Schietz's Foredrag den Indfly- delse, som Forskjellen mellem den observerede og den beregnede Værdi for Tyngden har paa Bestemmelsen af Lufttrykket efter Observationer paa Kviksølv-Barometret, en Forskjel, der kan 4 δ0 overstige Neiagtigheden af disse sidste, og paapegede Nødvendig- heden af, at der vedtages en fast Definition af Normaltyngden som en bestemt Længdedimension istedetfor den nu gjældende (45 5 Bredde og Havets Overflade). ὃ. Tornee gjorde Rede for en Række Undersegelser af ΟἹ med Ebullioskopet og Aræometer. Han paaviste, at det. længst kjendte Faktum, at Fbullioskopet angiver Øllets Alko- holgehalt for heit, lod sig aflede theoretisk, og at Differentsen mellem den sande Alkoholgehalt og den af Ebullioskopet an- givne ved Beregning lod sig finde af en Ebullioskop-Iagttagelse og Øllets Egenvægt efter Aræometer. Disse give ogsaa meget neiagtig Ollets Extraktgehalt. 846 Deécember. Fællesmøde. 1. Y. Nielsen meddelte: .1 den af Mr. Stuart J. Reid paa Forlag af Sampson Low, Marston & Company i London udgivne Samling af Biografier af Dronning Victorias Premier- ministre er ogsaa indtaget Lord Aberdeens Liv: The Earl of Aberdeen, Skreven af den afdøde Statsmands Sen, Sir Arthur Gordon, eller, som han nu heder, Lord Arthur Stanmore. Det er intet Nyt for nordiske Historikere at finde vigtige Bidrag til vor egen Historie fra Aarene 1813 og 1814 i de Memoirer og Dokumentsamlinger, der skrive sig fra hin Tids. engelske Statsmænd. Fremfor alle andre har Udgaven af Lord Castlereaghs Papirer været en værdifuld og indholdsrig Publika- tion. Lord Aberdeen stod allerede i 1813 og 1814 i frem- ragende Stillinger. I Februar 1814 var han saaledes den ene af de engelske Underhandlere ved Kongressen i Chatillon. Der kan af denne Grund ventes, at der, naar engang hans halvoffi- cielle Korrespondence offentliggjøres, i denne vil kunne gjøres flere interessante Fund for Nordens Historie til samme"Tid. Gjennem testamentarisk Bestemmelse er Udgivelsen af denne Brevveksling, hvad man kunde kalde the Aberdeen Papers, lagt i Lord Stanmores Haand. Indtil dens endelige Offentliggjørelse d1 vil Biografien være en vigtig Kilde; af den kan allerede sees saa meget, at der i Brevvekslingen vil være meget at finde. Pag. 57 i Biografien er der en Notits, som er vel egnet til at vække Opmærksomhed. Lord Aberdeen var, som nævnt, i Chatillon i Egenskab af Underhandler. Alt gik sin regelmæssige Gang, da der pludselig om Morgenen 9de Februar indleb Befaling til den russiske Be- fuldmægtigede om at stanse med Underhandlingerne, indtil han kunde erholde nye Instruktioner. Lord Aberdeen blev derover meget forternet, da han opfattede det som et Brud paa den trufne Aftale. Han beretter derom videre, at Keiser Alexander var bleven paavirket af den ved La Rothiére vundne Seier og nu ansaa det overfledigt at underhandle med Napoleon. Han vilde i det Sted marschere mod Paris og der, ialfald i Navnet, overlade Valget af en fransk Suveræn til en Valgforsamling. Men bag dette Forslag laa der skjult, hvad Lord Aberdeen betegnede som en sort Intrige sigtende til at udvide Rusland. "Tanken var, at denne Forsamling alene i Navnet skulde være fri, og at den efter Ruslands Paatryk skulde vælge Carl Johan til Konge af Frankrige, hvorefter denne af Taknemmelighed skulde overdrage Rusland the ever open haven of Varanger Fiord. Planen strandede imidlertid paa Østerriges Modstand, og da Napoleon tillige i de nærmest følgende Dage vandt adskillige Fordele, indvirkede dette paa Keiser Alexanders Opfatning af Sagernes Stilling, hvorved atter Tanken paa den nævnte Over- dragelse af et Stykke af Finmarken blev opgiven. Saaledes lyder den i Lord Aberdeens Biografi gjengivne Version af disse Begivenheder. Det kunde ikke være anderledes, end at en Beretning som denne maatte vække Opsigt, og den har ogsaa saavel i Sverige først, som senere i Norge inden en Del af Pressen været gjort til Gjenstand for skarpe Kommentarer. Imidlertid var der tillige ved Beretningen, saaledes som den forelaa, enkelte Sider, der gjorde det vanskeligt at fæste ubetinget Tillid til den. (Carl Johans af Keiser Alexander støttede Kandidatur til den franske Throne blev for det første A* 52 tastholdt meget længere end til Kongressen i Chatillon. Kei- serens Hensigt dermed var neppe nogen anden end at faa Prinsen af Vasa placeret paa sine Fædres Throne, og det er meget muligt, at det er Alexander, som har trukket Carl Johan ind i Planen om at lade ham efterfelge Napoleon. Tanken om, at Navnet Varangerfjorden skulde høre med ind i denne Plan, forekom ogsaa lidt usandsynlig. Nævnte Fjord var desuden i 1814 ved de blandede norsk-russiske Fællesdistrikter skilt fra Rusland. I det Hele var jo ogsaa Stillingen der en anden før Grænsetraktaten af 1826, og det kunde forekomme tænkeligt, at Omtalen af Varangerfjorden nærmest skyldtes Erindringer fra Krimkrigen. For at fjerne alle Tvivl om denne Sag henvendte jeg mig til Lord Stanmore, hvem jeg i et Brev forklarede min Opfatning, idet jeg udbad mig nærmere Oplysninger. Denne min Henvendelse blev imedekommet med stor Vel- villie, og i et Brev, dateret 23de November 18983, erholdt jeg de ønskede Oplysninger, af hvilke det maa siges at fremgaa, at Tvivlene vare velbegrundede. Den omtalte Plan med at overlade en Del af Finmarken til Keiser Alexanderinævnes ikke i noget officielt Dokument fra 1814, og det er derfor, som Lord Stanmore bemærker, heller ikke rimeligt, at der af Carl Johan har været givet nogen offi- ciel Tilslutning til en russisk Fordring. Derimod havde Cast- lereagh, Aberdeen og Metternich opgjort sig den Mening, at en saadan Tanke laa bag Carl Johans Kandidatur til den franske Throne, og dette udtales i deres private Brevveksling som deres — Formodning. De havde fæstet sig ved den i 1813 fremsatte I Fordring om den øieblikkelige Overdragelse til Sverige af det. ἢ nordlige Norge og sat denne i Forbindelse med den senere op- å dukkende franske Thronkandidatur. Lord Stanmore tilføier, at i hans Fader ogsaa for ham havde nævnt denne Mistanke, da Spørgsmaalet om Finmarken virkelig var paa Dagsordenen under | Krimkrigen. 3 Idet jeg takkede Lord Stanmore for de saaledes meddelte Oplysninger, benyttede jeg tillige Anledningen til at fremholde, 1 53 at der neppe var nogen Grund til at tro paa Rigtigheden af den Mistanke, der saaledes havde været fremme. Jeg bad til- lige om, at der i den kommende Udgave af hans berømte Faders Papirer maatte blive medtaget saa meget som muligt af Brevskaber, der kunde kaste Lys over Nordens Historie, specielt Alt, som kunde vedkomme den her omhandlede Sag, der jo under alle Forhold har sin store Interesse. — åg Efter hvad der nu foreligger, er det imidlertid det mest sandsynlige, at der Intet har været i den omtalte Mistanke, og at de tre Statsmænd der have seet feil. Fordringen om den øieblikkelige Overdragelse af det nordlige Norge har vistnok en ganske anden Sammenhæng og daterer sig fra en saa langt tilbageliggende Tid, at den neppe kan have havt nogen For- bindelse med den franske Thronkandidatur. Den var ogsaa til en Tid bleven støttet af det østerrigske Diplomati. Hvad der nu er offentliggjort, viser nærmest kun, hvilken Mistanke de engelske Statsmænd i 1814 nærede til den russiske Keiser og til Carl Johan som dennes personlige Ven. Det bli- ver et Udtryk for Stemningen inden de Allierede, men heller ikke mere.* 2. Gustav Storm foreviste en Række Fotografier fra Stenviksholm, udførte af Arkivar Koren før og under de Ud- gravninger, som foretoges i Sommer for Oldsagsselskabet ved Ingeniør Krefting paa Bekostning af Throndhjems Brændevins- samlag. Han udtalte Haab om, at Udgravningerne maatte blive fortsatte. 3. Collett omtalte den betydelige Kontingent, som Norges Fauna har erholdt ved Indvandring fra Østen, og paaviste, hvorledes denne Indvandring foregaar uophørligt. Som et af de mærkeligste Exempler paa denne Indvandring fra den sidste Tid nævnte han Colymbus Adamsi og omhandlede kortelig denne Arts Historie og Udbredningsforholde. 4. Krogh-Tonning anmeldte et Arbeide til Trykning med Titel ,Naadelæren og den stille Reformation*. Trykkes som No. 2 for 1894. 54 5. Y. Nielsen anmeldte til Se en Afhandling om Mossekonventionen. 6. Derefter foretoges Valg paa FEmbedsmænd for 1894. I Selskabet, hvor Prof. C. Guldberg rykker op til Præses, havde Prof. Blix frabedt sig Gjenvalg. Til Vicepræses valgtes Prof. Sophus Bugge, til Generalsekretær Prof. Gustav Storm og til Revisorer Dr. A. Guldberg og Arkivassistent A. Taranger. I den math.-naturv. Klasse, hvor Prof. Blytt rykker op til Formand, havde Prof. Mohn frabedt sig Gjenvalg; til Vice- formand valgtes Prof. Brøgger, til Sekretær Prof. G. Guldberg. I den hist.-filos. Klasse, hvor Prof. Joh. Storm rykker op til Formand, valgtes til Viceformand Prof. Lieblein og til Sekretær Dr. Ræder. 7. Til Medlem af Selskabet valgtes Observator J. Fr. Schroeter. 8. Generalsekretæren mindede om det store Tab, Selskabet og Videnskaben havde lidt ved Dr. Undsets Ded, hvorefter paa Forslag af Prof. Brøgger og Prof. Monrad Selskabet besluttede enstemmig at bemyndige Bestyrelsen til en Udtalelse, hvorved Selskabet paa det varmeste anbefalede det fra det hist.-filos. Fakultet udgaaede Forslag om at 5096 opnaaet en Statsunder- støttelse for Dr. Undsets Efterladte. 9. Derefter behandledes Bestyrelsens Farlig til Fundats - for ,Hans A. Benneches Fond til Videnskabsselskabet i Chri- stiania*. Efter en vidtleftig Diskussion vedtoges Bestyrelsens Forslag med nogle Æhndringer. Videnskabsselskabets Medlemmer | 1893. Selskabets Beskytter: HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1893: Præses: Professor Dr. E. Blix. Vicepræses: Professor Dr. C. M. Guldberg. Generalsekretær: Professor Dr. Gustav Storm. 'Formand i den math.-naturv. Klasse: Prof. Dr. H. Mohn. Viceformand i do. Prof. Axel Blytt. Sekretær i do. Prof. Dr. G. A. Guldberg. Formand i den -hist.-filos. Klasse: Prof. J. Lieblein. Viceformand i do. Prof. Dr. Joh. Storm. Sekretær i do. Prof. Dr. A. Chr. Bang, efter Oktober Dr. A. Ræder. Revisorer: Dr. A. S. Guldberg og Arkivassistent A. Taranger. Kasserer: Qvæstor H. Aars (1858). Bibliothekar: Universitetsbibliothekar A. C. Drolsum (1885). Selskabets Medlemmer ved Udgangen af 1893. (De med * betegnede er udenlandske.) A. I den mathematisk-naturvidenskabelige Klasse: *Apardh, Dr. J. G., fhv. Professor, Lund. 1891. Arbo, C. 0. E., Brigadelæge, Christianssand. 1885. Arndtsen, A. F. Ο., Juster-Direktør. 1859. * Areschoug, F. W. Chr., Professor, Lund. 1892. Bjerknes, Dr. UC. A., Professor. 1859. Bjerknes, Dr. Wilhelm. 1898. ΣΙ: 56 +Blomstrand, Dr. G. W., Professor, Lund. 1891. Blytt, Axel, Professor. 1869. E Bock, C. Α., Vicekonsul i Shanghai. 1884. Boeck, Cæsar, Overlæge. 1889. Brunchorst, J., Conservator, Bergen. 1891. Brøgger, W. C., Professor. 1885. Bull, Dr. Edv., Læge. 1885. Bull, Dr. Ole B., Læge. 1886. *Christiansen, C., Professor, Kjøbenhavn. 1892. *Cleve, P. T., Professor, Stockholm. 1892. Collett, R., Professor. 1871. Danielssen, Dr. Ὁ. C., Overlæge, Bergen. 1858. Faye, Dr. Ludvig, Korpslæge. 1876, Foslie, M.. Conservator, Trondhjem. 1891. Friele, Herman, Grosserer, Bergen. 1887. *Fries, Dr. Th. M., Professor, Upsala. 18983. Geelmuyden, H., Professor. 1878. Guldberg, Dr. A. S., Lærer ved Krigsskolen. 1870. Guldberg, Dr. C. M., Professor. 1867. Guldberg, Dr. G. A., Professor. 1885. * *Gyldén, Dr. J. A. H., Professor, Stockholm. 1891. Haffner, J. F. W., Oberst, Chef for Norges geografiske Opmaaling. 1890: Hagen, J., Cand. med., Trondhjem. 1898. *Hammarstén, Dr. Olof, Professor, Upsala. 1891. *Hansen, Dr. Emil Chr., Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892. Hanssen, G. Armauer, Overlæge, Bergen. 1885. Heiberg, Hj., Professor. 1875. Hennum, Dr. J., Korpslæge. 1886. *Hildebrandsson, Dr. H. H., Professor, Upsala. 1881. Hiortdahl, Th., Professor. 1868, Hjort, J., Professor. 1878. *Holmgren, Dr. A. F., Professor, Upsala. 1891. Holst, Dr. E. B., Overlærer. 1881. Hvoslef, Dr. H. H., Apotheker. 1863. Hørbye, J. C., fhv. Forstmester. 1859. Johannesen, Dr. Axel, Docent. 1886. *Johnstrup, J. F., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Jørgensen, S. M., Professor, Kjøbenhavn. 1892. Kaalaas, B., Cand. real. 1893. Kaurin, Cbr., Sogneprest, Sande. 1889. *Key, Dr. Axel, Professor, Stockholm. 1883. *Kjeldahl, Johan, Laboratorieforstander, Kjøbenhavn. 1892. *Kjellmann, F., Professor, Upsala. 1893. *Köllicher, Alb. von, Professor, Geheimrath, Wiurzburg. 1892. Laache, Dr. S., Docent. 1886. *Lange, C. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Lange, J. L. C., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Leegaard, Chr. B, Dr. med. 1892. Lie, Dr. Sophus, Professor, Leipzig. 1872. *Lilljeborg, Dr. W., fhv. Professor, Stockholm. 1891. δὲ *Lovén, Dr. C. 0., Sekretær ved Landbrugsakademien, Stockholm, 1891. *Lovén, Dr. Sven, Professor, Stockholm. 1891, *Ludwig, Dr. C., Professor, Leipzig. 1886. 3 Lumholtz, C., Cand. theol. 1886. *LitkenDr. C. F., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Mejdell, C. H. N., Bergmester. 1869. *Mittag-Leffler, Dr. Gösta, Professor, Stockholm. 1886. Mohn, Dr. H., Professor. 1861. Nansen, Dr. Fridtjof, Conservator, 1889, *Nathorst, A. G., Professor, Stockholm. 1892. *Nilson, L. F., Professor, Stockholm. 1892. Nicolaysen, Dr. J., Professor. 1875, *Nordenskiöld, Frih., Dr. A. E., Professor, Stockholm. 1891, Norman, J. M.. fhv. Forstmester. 1857. Olssøn, C. W. E. B., Statsraad. 1892. Pearson, W. H., Eccles ved Manchester. 1887. *Pettersson, Otto, Professor, Stockholm. 1892. Pihl, C. A., Jernbanedirektør. 1876. Pihl, O. A., Direktørifor Gasværket, 1869. Printz, H. C., Distriktslæge, Valders. 18%. *Reisz, Dr. C. M., Professor//Kjøbenhavn. 1891. *Retzius, Dr. Gustaf, Professor, Stockholm. 18883. Reusch, Dr. H., Chef for den geologiskefUndersøgelse. 1885. *Rossander, Dr. C. J., Professor, Stockholm. 1891. *Rostrup, Dr. E., Docent, Kjøbenhavn. 1898. Sars, Dr. G. 0., Professor. 1865, Schiøtz, Hjalmar, Dr. med. 1892. Schiøtz, O. E., Professor. 1878. Schmelck, Ludvig, Stadskemiker. 1893. Schneider, J. Sparre, Conservator, Tromsø. 1881. Schroeter, J. Fr., Observator. 1893. Schønberg, Dr. E., Professor. 1880, Schøyen, W: M., Conservator. 1881. Sebelien, John, Lærer ved Aas høiere Landbrugsskole. 1891. Steen, Aksel Severin, lste Assistent ved ἃ. meteorologiskejTnstitut. 1888. *Steenstrup, Dr. J. J. S., Etatsraad, fhv. Professor, Kjøbenhavn. 1891. Steineger, Leonard, Conservator, Washington. 1887. Storm, Wilh., Conservator, Trondhjem. 1886. *Studsgaard, Dr. C. L., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Sylow, P. L. M., Overlærer, Fredrikshald. 1868. *Thalén, Dr. F. R., Professor, Upsala. 1891. Thoresen, N. W., Distriktslæge, Eidsvold. 1886, *Topsøe, Dr. H., Fabrikinspektør, Kjøbenhavn. 1892. *Torell, Dr. O. M., Professor, Stockholm. 1891. Tornøe, Hercules, Universitetsstipendiat. 1893. Torup, Dr. Sophus, Professor. 1890. *Törnebohm, Dr. A. E., Lektor, Stockholm. 1891. Vogt, J. H. L., Professor. 1886. Voss, Dr. J. A., fhv. Professor. 1857. Waage, P., Professor. 18638. 58 *Waldeyen, H. W. G., Professor, Geheimrath, Berlin. 1892. *Warming, I. E. B., Professor, Kjøbenhavn. 1892. Wille, Dr. N., Professor. 1886. Winge, Dr. E. F. H., Professor. 1868. *Wittrock, V. B., Professor, Stockholm. 1892. *Zeuthen, Dr. H. G., Professor, Kjøbenhavn. 1891. *Åkerman, ἃ. B., Generaldirektør, Stockholm. 1892. B. I den historisk-filosofiske Klasse. Aars, Jonathan, Skolebestyrer. 1886. *Almkvist, Dr. Herman, Professor, Upsala. 1892. Aschehoug, Dr. T. H., Professor. 1857. Aubert, Dr. L. M. B., Professor. 1865. Bang, Dr. A. Chr., Statsraad. 1878. Bergh, J., Høiesteretsadvokat. 1879. Birkeland, M., Rigsarkivar. 1867. Blix, Dr. E., Professor. 1877. Bugge, F. W., Biskop. 1872. Bugge, Dr. Sophus, Professor. 1858. Daae, Dr. L., Professor. 1864. Dahle, L. N., Missionsprest, Stavanger. 1889. *Dareste, Dr. Rodolphe, Conseiller å la cour de cassation, Paris. 1885. Dietrichson, Dr. L. H. S., Professor. 1877. Erichsen, A. E., Rektor, Stavanger. 1889. Falk, Dr. Hjalmar, Universitetsstipendiat. 1892. *Forssell, Dr. H. L., Præsident, Stockholm. 1891. Friis, J. A., Professor. 1859. Getz, Dr. B., Rigsadvokat. 1879. Gjessing, G. A., Rektor, Arendal. 1877. Hagerup, Dr. F., Statsraad, 1886. Hertzberg, E. C. H., fhv. Professor. 1879. *Hildebrand, Dr. H. E., Riksantikvar, Stockholm. 1887. *Holm, Dr. Edv., Professor, Kjøbenhavn. 1891. Horn, Dr. E. F. B., Garnisonsprest. 1879. Huitfeldt-Kaas, H. J., Arkivfuldmægtig. 1874. Ingstad, Dr. M. P., Professor. 1870. Johnson, Dr. Gisle, Professor. 1857. Kiær, A. N., Direktør. 1870. Larsen, Amund B., Adjunkt, Arendal. 1892. Lieblein, J. D. C., Professor. 1864. Løseth, Dr. Eiler, Universitetsstipendiat. 1892. *Malmström, Dr. C. G., fhv. Riksarkivar, Stockholm. 1891. *Maspero, G., Professor, Paris. 1885. *Maurer, Dr. Konrad, fhv. Professor, Munchen. 1876. *Mehren, Dr. A. M. F. van, Professor, Kjøbenhavn. 1871. Moe, I. Moltke, Professor. 1889. Monrad, Dr. M. J., Professor. 1857. *Montelius, Dr. 0., Professor, Stockholm. 1891. Morgenstierne, Dr. Bredo v. Munthe af, Professor. 1888. Nielsen, Dr. Yngvar, Professor. 1875. 59 Nygaard, M., Rektor, Fredrikshald. 1880. *Odhner, Dr. C. T., Riksarkivar. Stockholm. 1891. Odland, Dr. Sigurd, Professor. 1892. Petersen, Fr., Professor. 1884, Platou, Dr. Ο. L. S., Professor. 1879. Qvigstad, Just Knud, Seminariebestyrer, Tromsø. 1888. Ross, H., Stipendiat. 1892. *Rydberg, Dr. V., Professor, Stockholm. 1891, *Rydin, Dr. H. L., Professor, Upsala. 1876. Rygh, K. D., Overlærer, Trondhjem. 1878. Rygh, 0., Professor. 1859. Ræder, A., Skolebestyrer. 1892. Sars, Dr. J. E., Professor. 1867. Schjøtt, P. 0., Professor. 1867. Schreiner, Εἰ, T., Rektor. 1887. *Sievers, Dr. Edv., Professor, Halle. 1887. Skrefsrud, L. Ο., Missionær, Santalistan. 1889. Sommerfelt, Chr., Provst, Trygstad. 1875. Stenersen, Dr. L. B., Professor. 1876. Storm, Dr. Gustav, Professor. 1874. Storm, Dr. Johan F. B., Professor. 1872. Taranger, Absalon, Arkivassistent. 1892. *Tegnér, Dr. Esaias, Professor, Lund. 1891. Thomsen, Dr. Wilh., Professor, Kjøbenhavn. 1887. Thrap, Daniel, Sogneprest. 1892. "Tonning, Dr. Κα K. Krogh, Sogneprest. 1883. Torp, Dr. A., Universitetsstipendiat. 1886. Unger, Dr. C. R., Professor. 1857. *Ussing, Dr. L. J.; Professor, Kjøbenhavn. 1887. Vold, Dr. J. Mourly, Professor. 1892. *Wimmer, Dr. Ludv., Professor, Kjøbenhavn. 1887. Østby, P., Universitetsstipendiat. 1892. *Porkelsson, Dr. Jön, Rektor, Reykjavik. 1887. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1893. (Meddelt af A. C. Drolsum.) A. Offentlige Institutioner. 1. Norske. Bergen. Selskabet for de norske Fiskerters Fremme. Aarsberetning. 1892. Bergen 1893. 8 Fiskeriftidende, Norsk. Aarg. 11. H:!J4. Aarg. 12, H. 1—2. Bergen 1892—93. 8. Christiania. Den kgl. norske Regjerings Finants- og Told-Departement. Forklaringer til Kongeriget Norges Suatgrogn dal, Budgetaaret- 1891—1892. Kra. 1893. 4. Storthings-Efterretninger. 1836—1854. BR. H. 11. Chra. 1893. 4. Det Norske Historiske Kildeskriftfond. S. Bugge. Norges Indskrifter med de ældre Runer. H.2. Chra. 1893. 4. E Djombog for 1578. Udg. ved Ἐπ Α. !Thomle. H. 2. Ohra. 1893. 8 Nils Stubs Optegnelsesbøger fra Oslo Lagthing 1572—1580, udg. ved H. J. Huitfeldt-Kaas. H.1. Chra. 1893. 38. å Den kgl. norske Regjerings Kirke- og Undervisnings-Departemeni. Arkiv för nordisk filologi. B. 9. N. F. B.5. Lund 1893. 8. - Statssekretariatet. Lovtidende, Norsk [180 Afd. 1892. No. 27—44. 1893. No. 1—42. Ὁ 2den Afd. 1892. H. 2—4. 1893. H. 1—2. | Overenskomster med fremmede Magter. 1892. No. 435. Kra. 8. > Molde. 27 Molde offentlige Skole for høiere Almendamnelse. å Årsberetning for 1891—1892 og 1892—1893. Molde 1893. 8. 61 Stavanger. Stavanger Museum. Aarsberetning for 1892. Stavanger 1893. 8. Throndhjem. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Skrifter. 1891. Throndhjem 1893. 8. Tromse. Tromsø Museum. Aarsberetning for31890. 1891. Tromsø 1892. 8. Aarshefter. 15. Tromsø 1893. 8. i 2. Udenlandske. Amiens. Société des antiquaires de Picardie. Bulletin. T. XVII. 1889—91. (Slutningshefte). Année 1892. No. 1. Amiens 1892. 8. Arras. Académie des sciences, lettres et arts. Mémoires. Ile Série, T. XXIII. Arras 1892. 8. Baltimore. Johns Hopkins University. Johns Hopkins University Circulars. No. 97. 102—107. Balti- more 1892—93. 4 Batavia. . De kominklijke natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié. Natuurkundig Tijdscehrift voor Nederlandsch-Indié. Ὁ), LIT. 9. serie. Ὁ. I. Batavia en Noordwijk, 's Gravenhage 1893. 8. Berlin. å Gesellschaft fir Erdkunde. Verhandlungen. B. XIX. No. 9—10. B. XX. No. 1—7. Berlin 1892—93. 8. Zeitschrift. B. XXVIL. No. 4—6. B. XXVIII: No. 1—3. Berlin 1892—93. 8. Gesellschaft naturforschender Freunde. Sitzungs-Berichte. Jahrg. 1892. Berlin 1892. 8. Physikalische Gesellschaft. Die Fortscehritte der Physik im Jahre 1886. Jahrg. XLIT. Abth. 1—3. Berlin 1892. 8. Béziers. | Société archéologique, scientifique et Uittéraire de Béziers (Hérault). Bulletin. 2e série. T. XV. Livr. 2. Béziers 1892. 8. Bologna. La R. Accademia delle scienze dell Istituto di Bologna. Memorie. Serie V. T. II. Bologna 1891. 4. 62 Bonn. Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande, Westfalens u. ἥτις: Reg.-Bezirks Osnabriick. Verhandlungen. Jahrg. 49. Hilfte 2. — 50. — 1. Bonn 1892—93. 8. Bordeaux. Société des sciences physiques et naturelles. Mémoires. 46 série. T.II. & Appendice. Paris, Bordeaux 1891. 8- Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. N.S. Vol. XIX. Boston 1893. 8. Braunschweig. Verein fir Naturwissenschaft. 7. Jahresbericht. 1889—90 und 1890—91. Brschw. 1893. 8. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. B. XII H. 3. Breen 1893. 8. Brest. Société académique. : Bullétin. 2. série;:- T. XVIL 1891—1992. Brest 1505 5 Bruxelles. - Société malacologique de Belgique. 5 Annales. T. XV (2. série, T. V). Fasc. II. Amnnée 1880. T. XXV (4. — ΤΠ V). Année 1890. T. XX VI(4.. — MT. VD. -—. (14891 Bruxelléös. 9 Proceés- verbaux. T. XIX. Pag. LXXXIX—OXVI. T. XX. T. XXI. Pag. I--LXVI. Bruxelles 1891—92. 8. Budapest. Ungarische Akademie der Wissenschaften. Almanach. 1893. Budapest 1893. 8. Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Un- garn. B. 10 (Oct. 1891—00et. 1892). Berlin & Budapest 1893. 8. Értekezések ἃ mathematikai tudomånyok köreböl. XV. kötet. Szåm 2—3. Budapest 1893. 8. Értekezések a termeszettudomånyok köreböl. XXII. kötet. Szåm 4—38. KRTEN = — 1-2. Budapest 1892—93. 8. Ertesitö, Archæologiai. Uj folyam. XII. kötet. Szåm 3—5. ) 2 Et KN — EE Budapest 1892—93. 8. Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi. X. kötet. Fizet 8—9. me XL -- — 1—5. Budapest 1892—93. 8, ὍΝ Fizetek, Ugor. Szåm 9. 10. [11]. Svéd--lapp nyelv. 1Π--ν. Budapest 1888—93. 8. Ἶ έ « 68 . Guytemény, Vogul népköltési. Budapest. 8. III. kötet. Medveéneket. Fiizet 1. 1893. Közlemenyek, Mathematikai és természettudomånyi. XXV. kötet. Szåm 1—3. Budapest 1892—93. 8. Közlemények, Nyelvtudomånyi. XXII. kötet. Fizet 5.6. XXII, — — et 5 dapest 1891—93. 8. Rapport sur les travaux de I Académie des sciences de Hongrie en 1892. Budapest 1893. 8. Revue, Ungarische. Jahrg. 12. 1892. H. 6—10. — 13. 1893. H. 15. Budapest 1892— 1893. 8. Munkåecsi Bernåt. Å votjåk nyelv szötara. Fizet 2. Budap. 1892. 8. Buenos Aires. Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo XXXIV. Entr. 2—6. Ξ XKKXV. — 1—5. Buenos Aires 1892—93. 8. Cadiz (San Fernando). Instituto y observatorio de marina. Almanaque nåutico para 1895. Madrid 1893. 8. Cambridge, Mass. The Museum of comparatwe zoölogy at Harvard College. Bulletin. Vol. XVI. No. 11—14. — XXI: — 14—6. — XXIV. — 1—7. HANN --- 1; Cambr. 1893. 8. Report, Annual, of the Curator for 1891—92. Cambr. 1892. 8. Cördoba (Rep. Argentina). Academia macional de ciencias. Boletin. Tomo X. Entr. 4 Buenos Aires 1890. 8. Dorpat. Naturforscher-Gesellschaft bei der Umiversitåt Dorpat. Sitzungsberichte. B.10. H. 1. 1892. Dorpat 1893. 8. Dresden. Naturwissenschaftliche Gesellschaft Isis. Sitzungsberichte and Abhandlungen. Jahrg. 1893. Jan.—Juni. Dresden 1893. 8.! Giessen. Oberhessische Gesellschaft fir Natur- und Heilkunde. Bericht 29. Giessen 1893. 8. Göttingen. Kömigliche Gesellschaft der Wissenschaften. | Abhandlungen. B. 38. 1892. Göttingen 1892. 4. θ4 Göttingische gelehrte Anzeigen. 1892. B. 1. 2. Göttingen 1892. 8. Nachrichten von der königl. Gesellschaft der Wissenschaften und der Georg-Augusts-Universitåt zu Göttingen. Aus dem Jahre 1892. Aus dem Jahre 1893. No. 1—14. Göttingen 1892—93. 8.; Groningen. Natuurkundig Genootschap. Verslag, 92., 1892. Groningen 1892. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Archiv. Jahr 46. (1892). Gistrow 1893. 8. Haarlem. Teyler's Genootschappen (Fondation Teylerienne). Archives du Musée Teyler. Série:II. Vol. IV. Ῥ. 1. Hele 1893. 4. Société hollandaise des sciences. Archives néerlandaises des sciences exactes et naturelles. T. XXVI. Livr. 4—5 T. XXVIL. — 1—3. Harlem 1893. 8. Halle ἃ. S. Verein fir Frdkunde. Mitteilungen. 1893. Halle a. S. 1893. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. X. 1892. Hålfte 1.2. Hamburg 1893. 8. Hanau ἃ. M. | Wetterauische Gesellschaft fir die gesammte Naturkunde. Bericht ber den Zeitraum vom 1. April 1889 bis 30. November 1892. Hanau 1893. 8.$ Heidelberg. Naturhistorisch-medicimischer Verein. Verhandlungefn. N. F. Bd. 5. H. 1. Heidelberg 1893. 8. Helsingfors.” Société finno-ougrienne. Journal. XI. Helsingisså 1893. 8. - Societas pro fauna et flora fenmica. Acta. Vol. V. P. I. IT. Helsingforsiæ 1892. 8. Meddelandeln. H. 17. Helsingfors 1890—92. 8. Sållskapet för Finlands”geografi. Fennia. 6. 7.48. Helsingfors 1892—93. 81. Finlands Geologiska Undersökning. Kartblad No. 22. 23 & 24. Helsingfors 1892. ἡγε Beskrifning til Kartbladet No. 22. 28 & 24. Helsingfors å 1892. 8. y | 65 Kasan. Société physico-mathématique. Bulletin. 2. série. T. II. No.2. Kasan 1892. 38. Kiel. Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte. Zeitschrift. B.22. Kiel 1892. 8. Naturwissenschaftlicher Verein fir Schleswig-Holstein. Schriften. B. X.H.1. Kiel 1893. 8. Kiew. Société des naturalistes. Zapiski (Mémoires). T. XII. Livr. 1—2. Kiew 1892. 8. Kjøbenhavn. Den naturhistoriske Forening. Meddelelser, Videnskabelige, for Aaret 1891. 1892. Kbhvn. 1892—98. 8. Den danske Bestyrelse for de skandinaviske Naturforskeres 14. Møde. Forhandlingerne ved de skandinaviske Naturforskeres 14. Møde i Kjøbenhavn den 4—9. Juli 1892. Kbhvn. 1892. 8. Den polytekniske Læreanstalt. Beretning om den polytekniske Læreanstalt i Undervisnings- aaret 1892—93. Kbhvn. 1893. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Aaret 1892. No. 2—3. - — 1893. No. 1. Kbhvn. 1892—93. 8. Vid. Selsk. Skr. 6. Række, historisk og filosofisk Afd. 1.2. IV.1. Kbhvn. 1893.. 4. 6. Række, naturvidensk. og math. Afd. VI. 3. NG. VIL 7. Kbhvn. 1892: 4 Kraköw. Akademija umiejetnoset w Krakowie. (Académie des sciences de Cracovie), Acta historica res gestas Poloniae illustrantia ab anno 1507 usque ad annum 179. Tomus XII. W Krakowie 1892. 4. Acta rectoralia almae universitatis studii Cracoviensis inde ab anno MCCCCLXIX. Ed. cur. Wladislaus Wislocki. Tom. 1. Fasc. I. Cracoviae 1893. 8. Biblioteka pisarzöw polskich. W Krakowie. 8. (23). Zawitinski, R. Mikolaja Reja Krötka rozprawa miedzy trzemi osobami panem, wöjtem ἃ plebanem, 1543. Krakow 1892. (24). Ulanowski, B. Trzy broszury prawne z r. 1607 i 1612. Kraköw 1893. Bulletin international. 1892. No. 9—10. 1893. No. 1—8. OCra- covie 1892—93. 8. Rocznik zaradui. Rok 1890. Rok 1891—2. W Krakowie 1891—92. 8. Rozprawy Akademii umiejetnosci. W Krakowie. 4. Wydzial filologiczny. Serya II. Tom 11. III. 1893. 66 - Wydzial matematyczno-przyrodniczy. Serya IL. Tom IV. V. 1893. Sprawozdanie komisyi fizyjografieznej. Tom XXVIL. Kraké vw 1892. 8. Zbiör wiadomosci do antropologii krajowej. Tom XVI. Kraköw 1892. 8. S. Ramult. Slownik jezyka pomorskiego czyli kaszubskiego. W Krakowie 1893. 4. L. Teichmann. Naczynia limfatyezne w sloniowacinie. (Ele- phantiasis Arabum). [Text og Atlas]. Kraköw 1892. 4 og Fol. Lansing, Mich. Michigan Mining School. Reports of the Director, for 1890—1892. Lansing, Mich. 1893. 8. Leiden. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Catalogus der bibliotheek. (3. uitg.). 1. vervolg. Juni 1884— 31 Dec. 1891. Leiden 1892. 8. Tijdschrift. 2de serie. D. III. Afl. 3—. Ὁ. IV. Afl. 1. Leiden 1892—93. 8. Lincoln, Nebraska. University Agricultural experiment Station. Bulletin. No. 25—27. Lincoln 1892—93. 8. Report, 6. annual. 1892. Lincoln. 8. ὁ Liverpool. The Liverpool Biological Society. Proceedings and transactions. Vol. VII. Session 1892—93 Liverpool 1893. 8. London. Zoological Society. Proceedings. 1892. Ῥ IV. 1893. P. I-II. London 1893. 8. Transactions. Vol. XIH. P.5—7. London 1893. 4. Lund. Universitetet. Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Års-Skrift. Tom. XXVIII. 1891—92, Lund 1891—92. 4, Madrid. Real Academia de la historia. Bibliografia Colombina. Madrid 1892. 8. Soctedad geogråfica de Madrid. Boletin. Tomo XXXIV. Num. 1—3. Madrid 1893. 8. ' Magdeburg. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahresbericht und Abhandlungen. 1892. Magdeb. 1893. 8. Manchester. The Manchester literary & philosophical Society. Memoirs and proceedings. 4. Series. Vol. 5. No. 2. Vol. 6. Vol. 7. No. 1. Manchester 1892. 8. bv vie 67 Marseille. Faculté des sciences. Annales. T. I (suite et fin). T. II. Fasc. 1—6. Marseille, Paris 1892. 4. Meriden, Conn. Scientific Association. Address, Annual. Å review of the year 1892 by J. T. Pettee. Meriden, Conn. 1893. 8. Montevideo. La direceion g. de instruceion publica. Boletin de ensefianza primaria. No. 49—50. Montevideo 1893. :8. Moskwa. Société Impériale des natural:stes. Congrés internat. danthropologie et darchéologie préhist. et de zoologie å Moscou le 1%33—1%/39 Aott 1892. — Matériaux reunis par le Comité d'organisation des congrés concernant les expéditions, les excursions et les rapports sur des questions touchant les congrés. P. 1. Moscou 1893. 38. Nancy. L' Académie de Stanislas. Mémoires. 1891. 5. série. T. IX. Nancy 1892. 8. - Nenchåtel. Société des sciences naturelles. Bulletin. T. XVII--XX. Neuchåtel 1889—92. 8. Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Proceedings. Vol. VI. 1893. No.2. 4. 13. 14. Newcastle-upon- Tyne. 8. New Haven. | The Connecticut Academy of arts and sciences. Transactions. Vol. VIII. P. 2. Vol. IX. P. 1. New Haven 1892-93. 8. New York “ The New York Academy of Sciences. Annals. Vol. VIL. No. 1—5. New York 1893. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. IV. 1892. New York 1892. 8. Report, Annual, for the year 1892. New York 1893. 8. Oxford. Clarendon Press. Rerum Britannicarum medii ævi seriptores. — Icelandic Sagas and other historical documents relating to the settlements and de- - scents of the Northmen on the British Isles. Vol. II. Hakonar Saga, and ἃ fragment of Magnus Saga, with appendices. Ed. by Gudbrand Vigfusson. London 1887. 8. B* 68 Padova. R. Accademia di scienze, lettere ed arti. 4 Atti 6 Memorie, N. 5. Vol. VIII. 1891—92, Padova 1893. 8. Universitetet. L'anno accademico 1891—92. Padova 1892. 8. Onoranze centenarie ἃ Galileo Galilei. Discorso del rettore magnifico. Padova 1892. Fol. Per il terzo centenario dalla inaugurazione dell insegnamento di Galileo Galilei nello studio di Padova. 7. dicembre 1892. Firenze 1892. Fol. Paris. Bureau des longitudes. Connaissance des temps, pour lan 1895. Paris 1892. 8. — Extrait å lusage des écoles d'hydro- graphie et des marins du commerce, pour lan 1894. Paris 1892. 8. Enquétes et documents relatifs å l'enseignement supérieur. XLVI. Rapport sur les observatoires astronomiques de province. Paris 1892. 8. Ephémérides des étoiles de culmination lunaire et de longitude pour 1893, par M. Loewy. Paris 1892. 4. Ecole Polytechmique. Journal. Cahier 61.62. Paris 1891—92. 4. Société zoologique. Bulletin. T. XVIL No. 4—8. Paris 1892. 8. Mémoires. T. V. P. 45. Paris 1892. 8. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. Proceedings. 1892. P. 2—3. 1893. P.1. Philadelphia 1892—93. 8. Prag. Ceskå Akademie cisare Frantiska Josefa pro vedy, slovesnost å umeni. Ὁ Trida I. B!Rieger. Zrizeni krajski v Cechåch. Cåst IL Sesit 1. V Praze 1892. 8. Trida II. J. Perner. Foraminifery ceskiho cenomanu. V Praze 1892. 4. - F. Pocta. Ο mechovkåch z korycanskych vrstev pod Kankem u Kutné Hory. V Praze 1892. 4. J. Solin. Theorie plnostennych nosniku obloukovych ; o dvou operåch. V Praze 1892. 8. Trida III. V. Vondråk. Glagolita clozuv. V Praze 1893. 4. Almanach. Rocnik I—IIL. V Praze 1891—93. 8. Archiv, Historicky. Cislo I. V Praze 1893. 38. Rozpravy. Trida I. Rocnik I. V Praze 1892. 38. — IL. -Rocnik I. V Praze 1892. 8. 28 — — II. Rocnik I. Cislo 1—5. V Praze 1892. 8 Vestnik. Rocnik I. V Praze 1892. 8. - ἄὰΝ Kronika Dalimilova. Podle rukopisu cambridgeskiho k tisku upravil V. E. Mourek. V Praze 1892. 8. : 69 Mappy staré Prahy. V Praze. [9 Kartblade med 2 Blade Text]. V. Strouhal. Ο zivote ἃ pusobeni Dra. ἃ. Seydlera. V Praze 1892. 8. Kömigl. Böhmische Gesellschaft der Wissenschaften. Jahresbericht för das Jahr 1892. Prag 1893. 8. Sitzungsberichte. Math.-naturwiss. Classe. 1892. Prag 1893. 8. — Philos.-histor.-philolog. Classe. 1892. Prag 1893. 8. Reykjavik. Landsbokasafn. Ritaukaskrå. 1889. 1890. Reyjavik 1892—93. 4. Rio de Janeiro. Observator:o. Annuario. Anno VIII. 1892. Rio de Janeiro 1892. 8. L. Cruls. Ο elima do Rio de Janeiro. Rio de Janeiro 1892. 4. Rochester, N. Y. Academy of science. Ξ Proceedings. Vol. II. Brochure I. Rochester, N. Y. 1892. 8. Rom. Reale Accademia det lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matemat. e naturali. Vol. I (20 Semestre). Fasc. 10—12. Vol. II (10 Semestre). Vol. II (20 Semestre). Fasc. 1—9. Roma 1892—93. 4. Atti. Rendiconto dell adunanza solenne del 4 giugno 1893. Roma 1893. 4. Reale Accademia medica. Bullettino. Anno XVII. Fase. 8 Anno XVIII. Fasc. 2—8. Anno XIX. Fasc. 1. Roma 1892—93. 8. Ministerio della istruzione pubblica. Le opere di Gre) Galiler. Vol. IT. P..1. Firenze 1892. 4. Udgiverne. Rassegna delle scienze geologiche in Italia. Anno II. 30 Tri- mestre 1892. Fasc. 3. Roma 1892. 8. Rostock. Die Grossherzogliche Landes-Universitåt. Index scholarum semestri biberno 8. 1891-92 habendarum. Rost. 4. Are EG | — aestivo 8. 1892 habendarum. Rost. 4. Verzeichniss der Bohörden: Lehrer, &c. Winter-Sem. 1891—92. Rost. 1891. 4. ne 2 å — — Sommer-Sem. 1892. Rost. 1892. 4. 65 Inaugural-Disertationer. Rotterdam. * Société batave de philosophie expérimentale. Programme. 1892. S.1 8. 70 Rouen Société des amis des sciences naturelles. . Bulletin. 3e série. Année 27. 1891. 2. Semestre. Rouen 1892. 8. St. Louis, Mo. Missouri Botanical Garden. 4. Annual Report. St. Louis, Mo. 1893. 8. San Francisco. The Californii Academy of sciences. Papers, Occasional. III. San Francisco 1893. 8. Zoe. Å biological journal. Vol. I. 1890. Vol. IT. 1891. San Fran- eisco. 8. St. Petersburg. Académie Impériale des sciences. Mémoires. VIle série. T. XL. No.2. T. XLI. No. 1. 8t.-Pé- tersbourg 1892—93. 4. Jardin Impérial de botanique. Acta Horti Petropolitani. Tom. XII. Fasc. I-II. St.-Petersb. 1892—93.58. Santiago de Chile. Société scientifique du Chili. ; Actes. T. II (1892). Livr. 1—3. Santiago 1892—93. 4. Schwerin. Verein fir mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jahrbiicher. Jahrg. 58. Schwerin 1893. 8. Siena. R. Accademia dei fistocritici. | Atti. Serie IV. Vol. IV. Fasc. 9—10. Vol. V. Fasc. 1—6. Siena 1892—93.. 8. Stettin. Gesellschaft fir Pommersche Geschichte u. Alterthumskunde. Monatsblåtter. Jahrg. 6. 1892. Stettin 1892. 8. Studien, Baltische. Jahrg. 42. Stettin 1892. 8. L. Böttger. Die Bau- und Kunstdenkmåler des Regierungs- Bezirks Köslin. H. III. Stettin 1892. 8. Stockholm. Kongl. Justitie-Departementet. Författnings-Samling, Svensk, med Bihang. 1892. Stockh. 1893. 4. Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademien. Bihang till Kongl. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar. B. 17. 18. Stockh. 1892—93. 8. Å Handlingar. N. F. B. 24. 1890 och 1891. H. 1.42. Stockh. 1892. 4. Iakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. Β. 29 (2. serien: B. 15). 1887. Stockh. 1892. 4. 71 Öfversigt af Kongl. Vetenskaps-Akademiens förhandlingar. Årg. 48. 1891. Arg. 49. 1892. Stockh. 1892—93. 8. C. W. Scheele. Efterlemnade bref och anteckningar, utg. af A. E. Nordenskiöld. Stockh. 1892. 8. Kongl. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Månadsblad. Årg. 20. 1891. Stockh. 1991—93. 8. Tidskrift, Antiqvarisk, för Sverige. D. 11. H. 5. Stockh. 1893. 8. Udgiveren. Acta mathematica. 17: 1 &2. Stockh. 1893. 4. Sydney. Linnean Society of New South Wales. Proceedings. 2. Series. Vol. ITI. 1888. Vol. IV. 1889. P. 1-3. Vol. VI. 1891. P. 2—4. Vol. VII. 1892. P. 1—2. Sydney 1888—92. 8. The Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings. Vol. XXVI. 1892. Sydney [1893.] 8. Toronto. The Canadian Institute. Report, 5. Annual. 1892—93. Toronto 1893. 8. Transactions. Vol. III. P. 1—2. Toronto 1892—93. 8. Upsala. Kgl. Universitetet. Årsskrift. 1892. Ups. 8. Sveriges offentliga bibliotek: Stockholm. Upsala. Lund. Göte- borg. — Acceessions-Katalog. 7. 1892. Stockh. 1893. 8. Bulletir mensuel de l Observatoire météorologique de I'Univer- sité dUpsal. Vol. XXIV. 1892. Ups. 1892—93. 4. — — Appendices: Recherches sur le climat d'Upsal. I. Ups. 1893 4. H. B. Hildebrandsson et K. L. Hagström. Des principales méthodes employées pour observer et mesurer les nuages. Ups. 1893. 8. Inbjudningsskrifter till de högtidligheter hvarmed trehun- draårsminnet af Upsala möte kommer at firas i Upsala den 5—7 september 1893. Ups. 1893. 8. Kongl. Vetenskaps-Societeten. Nova Acta Regiæ Societatis scientiarum Upsaliensis. Ser. III. Vol. XV. Fasc. I. Ups. 1892. 4. Washington. | U. δ. Department of Agriculture. Report of the Secretary of Agriculture. 1891. Wash. 1892. 8. U. S. Department of Agriculture. — Division of ornithology and mamma- : logy. Bulletin. No. 3—4. Wash. 1893. 8. Fauna, North American. No. 7. The Death Valley Expedition. Å biological survey of parts of California, Nevada, Arizona, and Utah. P. II. Wash. 1893. 8. 12 Department of the Interior. — U. S. Geographical and Geological Survey of the Rocky Mountain Region, J. W. Powell in charge. Φ Contibutions to North American Ethnology. Vol.yVII. Wash. 1890. 4. Department of the Interior. — United States Geological Survey. J. W- Powell, director. Bulletin. No. 82—86. 90—96. Wash. 1891—92. 8. Monographs. Wash. Vol. XVII. L. Lesquereux. The flora of the Dakota group- 1892. 4. — XVII. R. P. Whitfield. Gasteropoda and Cephalopoda of the Raritan clays and Greensand marls of New Jer sey. 1892. 4. — XX. A. Hague. Geology of the/Eureka district, Nevada With an atlas. 1892 & 1883. 4 & Fol. Resources, Mineral, of the United States. Calendar year 1891. Wash. 1893. 8. Smithsonian Institution. Report, Annual, of the Board of regents, for the year endin june 30, 1890. — Report of the U. S.* National Museum. Wash, 1891. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of Ethnology: J. W. Powell, di- rector. ὴ Report, 7. Annual, of the Bureau of Ethnology. 1888---86. Wash. 1891. 4. J. C. Pilling. Bibliography of the Athapascan languages. Wash- 1892. 8. Smithsomian Institution. — United States National Museum. Bulletin. No. 39. Part. A—G. No. 40. Wash. 1891—92. 8. Proceedings of the United States National Museum. Je XIV. 1891. Wash. 1892. 8. The Anthropological Society. DE: Anthropolo'gist, The- American. Vol. VE. No: 192: Wasbk! 18934718. The Volta Bureau. J. C. Gordon. Notes and observations upon the education of the deaf, with a revised index to education of deaf children. Wash- 1892. 8. Wien. K.-k. zoologisch-botanische Gesellschaft. Verhandlungen. . Jahrg. 1892. B. XLII. asrial III. IV. το -1898.:. οὐ KEI πο 1892—98. 8. K. k. δοίογνγοϊοϊυϊδοῖιο Gradmessungs-Bureau. Publicationen för die internationale Erdmessung. — Arbeiten, * Astronomische, des k. k. Gradmessungs-Bureau ausgefiihrt unter der Leitung des Hofrathes Theodor v. Oppolzer. Nach dessen Tode hg. von Prof. Dr. Edmund Weiss und Dr. Robert Schram. B. IV. Långenbestimmungen. Wien 1892. 4. ς | 73 Verhandlungen der österreichischen Gradmessungs-Commission. Wien. 8. Protokolle iber die am 21. April und 2. September 1892 abgehal. tenen Sitzungen. 1892. Protokoll iber die am 6. April 1893 abgehaltene Sitzung. 1893. Das k. k. naturhistorische Hofmuseum. Annalen. B. VII. No. 3—4. B. VIII. No.1—2. Wien 1892—93. 8: Wiesbaden. Verein får Nassamische Altertumskunde und Geschichtsforschung. Annalen. B. 25. 1893. Wiesbaden 1893. 8. Wiirzburg. Physikalisch-medicinische Gesellschaft. Sitzungsberichte. Jabrg.1892. No.7—10. — 1893. - 1—8. Wirzburg 1892—93. 8. B. Private Givere. Professor J. G. Agardh, Lund. J. G. Agardh. Analecta algologica. Observationes de speciebus Algarum minus cognitis earumque dispositione. (Ex Actis Soc. physiograpb. Lundensis Tom. XX VIII). Lundæ 1892. 4. Å. H. Fyrst Albert I af Monaco. Zur Erforschung der Meere und ihrer Bewohner. Gesammelte Schriften des Fiirsten Albert I von Monaco, aus dem Französischen von Emil von Marenzeller. Wien 1891. 8. Projet d'observatoires météorologiques sur I'OQcéan Atlantique; par S. A. Albert Ier, Prince de Monaco. Paris 1892. 4. Résultats des campagnes scientifiques accomplies sur son yacht par le Prince Albert Ter, Prince de Monaco. Publiés sous sa di- rection avec le concours du Baron Jules de Guerne. Fasc. I-VI Monaco 1889—93. 4. Dr. Julius Bergbohm, Wien. å J. Bergbohm. Entwurf einer neuen Integralrechnung auf Grund der Potential- Logarithmal- und Numeralrechnung. H. 2. Lpz 1893. 8. Konservator M. Foslie, Throndhjem. M. Foslie. List of the Marine Algæ of the Isle of Wight. Re- printed from Det kgl. norske Videnskabers Selskabs . Skrifter. Thjem. 1892. 8. Ξε The Norwegian Forms of OCeramium. Reprinted from Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter Thjem. 1893. 8. p — Algological notices. Reprinted from Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter. Thjem. 1892. 8. 14 Professor Hugo Gyldén, Stockholm. H. Gyldén. Nouvelles recherches sur les séries employées dans les théories des planétes. Stockh. 1892. 4. Professor S. M. Jørgensen, Kjøbenhavn. S. M. Jørgensen. Zur Konstitution der Kobalt-, Chrom- und Rhodiumbasen. V. Sonder-Abdruck aus Zeitschrift fir ep Chemie, B. V (1893). Hamburg ἃ. Lpz. 1893. 8. Professor Alexander Macfarlane, Austin, Texas, U. S. A. Macfarlane. The imaginary of algebra. Salem, Mass. 1892. 8. — The fundamental theorems of analysis genera- lized for space. Boston 1893. 8. Klokker R. C. Rasmussen, Kjøbenhavn. R. C. Rasmussen. De ældste nordiske Runealfabeter og om Indskrifterne deri. Kbh. 1892. 8. Professor Carl J. Rossander, Stockholm. Årsrapport från Kongl. Serafimerlasarettet för år 1892 utgifven af Carl J. Rossander. Stockh. 1893. 8. Professor Dr. Vilh. Thomsen, Kjøbenhavn. E. Heuman. Grammatisk studie öfver Santalspråket. Kbh. 1892. 8. V. Thomsen. Bemærkninger om de khervariske (kolariske) Sprogs Stilling. (Særtryk af Oversigt over d. kgl. Danske Vidensk. Selskabs Forhandl. 1892). [Kbh, 1892]. 8. Rektor Jön Porkelsson, Reykjavik, I. Skyrsla um hin lærda sköla i Reykjavik εἰεύβου ὅν 1892—93. — II. Beyging sterkra sagnorda i Islensku, Sjötta hefti. Reykjavik 1893. 8. J. Thorkelsson. Supplement til islandske Ordbøger. 3. Sam- ling. Η. 4 og 5,6 og 7. Reykjavik 1892—93. 8. Professor Giuseppe Vincenti, Ivrea. G. Vincenti. Nuove e parziali applicazioni della tavolozza fono- grafica ad uso di alfabeto universale ἃ. Michela. Ivrea 1889. 8. — La fonografia wuniversale Michela e la fono-tele- grafia universale Vincenti. Torino 1893. 4 obl. == Il fono-telegrafo. Nuovo sistema telegrafico uni- versale. Ivrea 1891. 8. % Dr. Bernhard Wanach, Strassburg. B. Wanach. Beobachtungen am Pulkowaer Passageninstrument im ersten Vertikal in den Jahren 1890 und 1891, nebst Ableitung der Polhöhenånderung. Særtryk af ,Archiv for Mathematik og Naturv.* B. 16. : Kra 'og Kbh. 8. 75 Ubekjendt Giver (Forfatteren). Trondhjems Domkirke. Om Restaurationsarbeidets wuhistoriske Karakter. Ved V. 5. Chra. 1893. 8. : Ubekjendt Giver. Report of the Lancet special sanitary Commission of inquiry concerning the water supply of Chicago, Ὁ. 5. A. [Reprinted from the Lancet, of April 8, 1893]. London 1893. 4. Fundats Hans A. Benneches Fond til Videnskabsselskabet i Christiania. (Vedtaget i Selskabets Møde 8 Dec. 1893 og konfirmeret ved høieste Resolution af 16 Jan. 1894). 8 1. Fondets Capital, der forbliver Videnskabsselskabets stedse- værende Eiendom, saaledes at alene Renterne deraf anvendes, skal anbringes i norske Statsobligationer, norske Hypothekbankobligationer, Christiania Kommuneobligationer eller 1ste Prioritets Pantobligationer indenfor fire Syvendeparter af Taxtværdien i Eiendomme, beliggende i Christiania eller i Akers Sorenskriveri, hvis Værdi kan ansees nogenlunde stabil og mindre afhængig af vexlende Konjunkturer (ikke Fabriker, industrielle Anlæg o. dsl.). $ 2. Selskabets Bestyrelse besørger ved dets Kasserer Mid- lerne udsatte og giver de for samme udstedte Obligationer en Paa- tegning om, at de ikke maa opsiges, transporteres eller udbetales uden dens Samtykke, hvorefter de leveres Kassereren, for at han kan hæve Rentérne af samme. | $ 3. Af Renterne udbetaler Kassereren til Fru Birgithe Johnsen aarlig, saalænge hun lever, Kr. 1000 — et tusinde —, med — Kr. 250 ved hvert Kvartal. 1) Derhos bør, saafremt Kapitalen forminskes ved Arveafgift til Statskassen, mindst 1/,, af Resten af Renterne tillægges Kapitalens indtil denne har naaet det af Testator oprindelig fastsatte Beløb. $ 4. Af de disponible Renter afsættes aarlig en Portion paa — 20 pOCt. til et Stipendium (,Hans ἃ. Benneches Stipendium*) for — skjønlitterært Forfatterskab; dog maa dette ikke tilhøre Retninger, der komme i Strid med ΠΑ ΕΣ eller den paa Kristendom 3 grundede Samfundsorden. | Selskabet vælger i eller udenfor samme to Censorer, som har | at afgive Indstilling om Ansøgerne til Bestyrelsen, hvis Afgjørelse ἣ meddeles i et Møde af hele Selskabet. 1) Bortfalder, da Fru Birgithe Johnsen døde 21 Dec. 1893. Bestyrelsen bestemmer, hvor ofte Stipendiet skal uddeles samt dettes Størrelse. Udgifterne ved Avertissementer, - Honorar for Censorerne m. v. afholdes af Renteportionen. 8 5. Den øvrige Del af Renterne anvendes, saavidt trænges, til at understøtte Udgivelsen af Skrifter inden den historisk-filosofiske Klasse, idet de gamle klassiske eller de humane Videnskaber i videste Forstand have Fortrinsret samt dernæst Statsvidenskab med alle de den tilhørende Diseipliner. $ 6. Disse Skrifter bære Paaskiften: ,udgivne for Hans A. Benneches Fond*. | 8 7. Bliver Renterne ikke fuldt anvendte, som i ὃ 4 eller $ 5 bestemt, skulle de kunne benyttes til videnskabelige Stipendier og Arbeider i sin Almindelighed. $ 8. Fondets Regnskabsvæsen er undergivet den for offentlige Stiftelsers Midler i Almindelighed anordnede Kontrol. $ 9. Paa denne Fundats'søges kgl. naadigst Konfirmation; naar denne er meddelt, kan Forandring i Fundatsen ikke foregaa uden kgl. naadigst Samtykke. Derhos skal det være Kongen for- beholdt — forsaavidt han under Hensyn til Testators i 4de Tillæg Post 21) udtalte Vilje finder det paakrævet — at underlægge den i $ 4 omtalte Del af Renterne en anden Bestyrelse eller for den at anordne en anden Anvendelse, dog saaledes, at de i ὃ 5 specielt udhævede Videnskabsgrene aldrig kunne udelukkes fra sin For- trinsret til samme. 1) ,Da der i den nyeste Tid ogsaa hos os viser sig i Skjønliteraturen en Retning mod den saakaldte Naturalisme og mod andet, som i mine Øine er at anse som Udskeielser, og da jeg ønsker — saavidt mu- ligt — at træffe Garantier mod, at denne eller andre efter min Op- fatning skadelige Retninger, der kommer i Strid med den paa Christendommen grundede Samfundsorden, skulle til nogen Tid nyde økonomisk Støtte ved dette mit Stipendiefond, saa ønsker jeg, at der for dette Fond skal oprettes en Fundats, der maa gjennemgaaes og bifaldes af Executores testamenti, for derefter at undergives kongl. Approbation. 1 denne Fundats indtages saadanne Bestemmelser, at Kongen deri senere kan gjøre Forandringer, baade med Hensyn til Bestyrelsens Anordning og med Hensyn til de trufne Hovedbe- stemmelser over Anvendelsen af Legatets Renter, — dog saaledes at de af mig specielt udhævede Videnskabsgrene for hvilket Fondet nærmest er bestemt, aldrig kunne udelukkes fra sin Fortrinsret til samme.* (28 Juni 1882). Videnskabsselskabets Møder i 1894. ΤΟ Π 3 NE EO Historisk-filosofisk Klasse. 26:-Jangar JAaSkved å Mathematisk-naturvidenskabelig Klasse. o*Pebruar 27%. 55 Fællesmøde. | 93 Februar: 5053 00 Historisk-filosofisk -- D- Maris ρων τε πολυ Mathematisk-naturvidenskabelig «-ῆ- FO ΔΙΌ ον ΘΗ Fællesmøde. Go Apr 198 GATENE Historisk-filosofisk — 9 April: 2-0 Je Mathematisk-naturvidenskabelig -- ΌΜΩΣ ΣΡ ΤΩΣ σα Fællesmøde (Stiftelsesdag). 18- Male» το το δ δ τόσος Historisk-filosofisk -— 26 MAL, ute 2 Mathematisk-naturvidenskabelig — 14 September . . . .. Historisk-filosofisk Klasse 21 September . . . .. Mathematisk-naturvidenskabelig -“-- Sr Oktober» 2 526 Fællesmøde. ; 19::Oktpber SK Historisk-filosofisk — 9 November ...-.- νἱ Ὁ Fællesmøde. 16 November . . . 5. Mathematisk-naturvidenskabelig --- 7 December . . . ... Fællesmøde. Mederne holdes i Timerne fra 6—8 Efterm. I Mødet den 7de December vælges Selskabets Embedsmænd for 1895. Foredrag anmeldes hos Generalsekretæren (Prof. Gustav Storm, Uranienborgveien 23). Anmeldelse kan ogsaa nedlægges i Kassen hos Selskabets Bud, Universitetspedel Johannesen. Anmeldelsen bør gjøres senest Thorsdag Kl. 12 Middag. Maximum for Afhandlinger, der kan trykkes uden at beheve Bestyrelsens Approbation, er indtil videre 5 Ark. Christiania Vidensk. Selsk. Forn. 1894. Oversigten. Fig. 1. Mumie med indsat Portrættavle. » Jf AM JJ | vinde af Pollins Soters Familie. Theben (Louvre). Fig. 2. Å i fn - ja % ἢ ' Ἢ ᾿ I Å PT ha ͵ å ' pe Ϊ I : N , ' v. ν᾽ ' en , i 4 ς " Å ' Y I + ΜΞ ø bi ᾿ ; δ᾿ «å i Å [ | Å ik å νὴ i Pal : i ͵ å Δ. ' ᾿ I 1 ἢ F: t | i ͵ ' v s , ἢ ἢ s EP I ΓῚ « gd I | Ἷ "- 1 || EN 0 | ͵ Å ; i sår y Å ; Å / 5 Ἶ ι ὶ ] ' δι i å - Graf No. 28. Fig.:3. Christiania Vidensk. Selsk. Forn. 1894. Oversigten. I G KEY PO , 5 a) γε . " γ-“ἰἌ. 7 v . / - p J Ἂς ͵ på "å J - ας ν- ” ΄ ».- sa - * p p på s . å ve - “- ξ' ἐπι ὸ Ἐπ ha ORAN NN Graf No. 21. Fig. 4. YI HP NNN POUPSSGIGIPAB BP 10 Christiania Vidensk. Selsk. Forn. 1894, Oversigten. NN SSRS (G »» » BDS » UB »» Fig. 5. Graf No. 45. Graf No. 63. Fig. 6. Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1994, Oversigten. , . åja 1 “ å 3 ga å ——-- - hø talt ol er. in åå sg 24 τῷ ag e πα αν mona -ι--- ng 3 | —— GJER Va ute på ἃ, Δ - 2 ja - BG ov - v å. 10