ep "" 4 pe LT No SE UGO Une to VR» va VAN Å A/ N NG MW Ah FE , % Pad ve JU '99 V D wø su Ve 13 vE AG VynsuUggr AE Ge TM | Å 2 hl H å Web. VEG '- 4 i i HL | V v SKJE: UMOE FE EA NG NA ev urt, de NE TE å Da UG MM OR AMT I Ny v bl 185008 Er å vr AN, AE Va å = ee TT, p ; v i dn ÅL Pi TV Ex "øv EN Ps - "vu, ' vw . PE '” Nyre eruvserne” på v p No, w 4 > av ka AA x Mide ee bed d | . å *, v. Neva ed add. TÅ 4 18 as ØM ve i TIER sf | Nes % N vi AG se TENG Sære Å Ed å bb iøsyy!” Hy , At Fesde M R ad JP HEN PIN AG å PE MG Øv - NG , | R 45 ører mn. VG vyruvenvsv Uivarune: ko este UR sg Na MY V en - va yr "mes G da å de iv | Vif | | v Ad Å pgrEN es” en GUN JA pe Pot Å ve yyv Å KIT eo eiet DAMA JE LIE gliser ge E NE MT NOEN rar Å / 4 » - -.-"a4 2 Po re ad lygugll | 7 P V Vide Vg MM, i g Å Ap så AA TI ha dlr hon å EN NA er AA, - SA Tre Gr V || UN I bli ”% Pi td | e FT] Sr INNS uY her Ene Ses le SIT ET MA Å sete, vr) 5 EN my Fr nd egg Nyre Aid be. eve by bod Guy Å: 7 ER al TOR Nry dd Å. BU UNE å Min, Y vw "by /+aa tå ARR å ; Vw v TÅ RAR Å vUiy v AE -om 6 NN EAR TT Tee ø NN "YYrhwy U Jr ve NÅ V) Fe —-- ea ba. Ts bnienine er ERE av Pr Ad dd dn Mee te) EE EEE | LT Mattei LA he FØL NET Gå SNE eV PP TT ET AT EE TT PL Ag paret M nd Å FEE ng øp ANY ed TAL ; å Ui] ANG ANA EE PE pour p hø 4 pg y ( i å EE Å Å fr PN " REE NNNAIJ NE ea 44 Vy fy P p ; & 1 : Noss EG PINS å und? HE | PP ø / ry | p NE a å ør Er wr/ Å EG Nørve pr pir v pr rap! Magag, MA NOTE TT n ill ae? er FELE H ee! Fy ru. F HF LE ves MÅR å HET | HLuip a ng h AM EET FJ | 18 pa ap amter : OE ka dd FP: "eg FAM 4 81 Akk) pØSAN ' i van å er Ven: mid a vend LE N NN HTTP Ps ASA JD magre , HV FE ed Ne PNG sad) LL NN APG 4 | Fury | «Når BP Loe be $.00| ag. ”%» | EE v v* MØ N Å AE : V% mvdriinge q KL MrERN, Sraerrs2atn. GE 90 fig Odne PE å Å Åre JIA pA AK EN: JAPAN 20 N y A' N. per | av > W vi G PN B PP er NE SD DH ANN Ha Y PAL h TD | re 9 då : |) PAL KTO vr FELE VA ge GE HTG er |] or & Ja | Hd TREE enn da LL å EU org , "Fa = we hd Å 4 TL NG GT 6 KRG å NY Å ao TI HR pr ra I øde Ge VA he 9 V å Å y Nyhøe, v vår. ? > | Fr fy. Y : AG em vått! ae BM 0 UNG SNAnareres»s vøre AL] att bi bag Ha PE Og na PG Høy ed Me, sl NT RAN ve TT 20 han vr" men L al MM. y g Me ek NR pD:=V-.. tt” | NAN HA dd å N Ä - 4 « å De å pa t oa «* LÅ VEG En Vprd Møte ne? AAN Men Pa grr ANS EM a : V] SET SE de Ja KAKA kv Mats Ar Sv DE UNN h dd BLU RES ET dl ud lfeten. dl HER MT Å på p » dn. ve 5 *9 AK ET h 18 PG Ulbsr ,- CT RASER dr | h WE pa >,» - Ps 2 pr Ed Vand p- 3 C r å pr på & p 7 : N Å ØEN rå nn 0000 NSG Hat en 9 Am Med bø , AA AA» ond 250 ør HO ad NG HEGE | hade V PR ed Eng > man fø . [N HL by GEL N : ' | «Å Ang 0y>»** Veg ; ga JE AEE ba VL mn ER ; AN yy I) AL ae SE ER Or bla "Fogo 4 AE VA SA aaå Å AEE æet helele! gå PÅ og K N = Tr NAA Å Å ger m LITT geian ne ane eEG L je EG åg v SPA AIEG øv: Sk 2004 Å 7 "ny År: ØL LET Å enn AG G u ” Are. åa fir ve | KUL TA Å i VG Un AN KAN KV JRK ae SSA bøpern, g AT MANN, Lg ås de oe ”D FERSK ”* PK SÅ O, AL Y SVEEN å her AA ek fr å SPR» 'E PIT ; pr 1 Sp |) PNAN hl po AT KRARN y ao ea" ANN! vi ø” å af A uLee ER HAND ons sg ee 1 4å vaks 2 prtNVNe «0 vr v UGLE Reid ke IN vg Ky tt re PP P åg ep «Ø, NAD LL ledd TA LL TNT FSP AE TILFELLE TT MALL eg "eygbe* "i - Er 6 REP vr ne Er G ; PE | å EE v $+ på bra. E ov Å Devi NN ei ed | Vnpmezus 0 TAM ve HEN Å del Jor! dy LIV os 19 Sp uv Via user NE UVEg same UVI YS 9800 TG i 19 ha S PANNE ps *6N F he *” 6 hl N FF] AA i PW. tg. | 8 . v MA ty | JE de ANT it I i JP sw ur Øv (kp Y ae åå ”) p å PI Å Fi] Li Jup. AMI AA SAL av XX VG rå ee LE ant NG | SINT IR JA Je pen ø PGS Lin > å p å DE 0 NSK ex (n p d1G ke get UN AE q AN «ae Møn Sud 96, ATT dr på al 4 genene, te) jer wy AT Ag y Fry Grip. Y: "dry N on Et ka TEN nn, | be Si dd JE ”oig" vane STM00a Vu pe bn lrstkn 1971 Me ppt" . AE Å vi Ly pm AV i å "vi JG) gr” VINN PET 4 FEIET - FT Kjøpe + pe GLER LL 4 PT Par pr Nå An My ; V , 20 * VIA, å PÅ AV of UTV: på + 3 Va ; or *h hå Kode hr WW KÅL hv Vi båt Ufo ld ør VE. | | AV lon OL) Ta ET e fk fi! pene) v vendte Tre PET ge Te vasagopedpen «eit Å TATTIS ATT Ab bd TE TT LL ATT | Ari LE da på FORHANDLINGER I | VIDENSKAPSSELSKAPET I KRISTIANIA AAR 1914 KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A*S 1915 FORHANDLINGER I VIDENSK APSSELSK APET I KRISTIANIA AAR 1914 GE ——— v pr FT ===" Am s0n)on fre; NN Ke NN Om > KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A-S 1915 Indhold. Foredrag og avhandlinger. Noi» ” 19 po pa 8. Amund B. Larsen. Om de trondhjemske dialekters napokope* AE Se GET EA Bk 45 VEG Eilert Mo. Ei lita utgreiding um stavingsdeling 1 Rin- dalsmaale serleg um deling paa vokal Er P.O. Sehjøtt. Macedoner—Græker — Hellener . P.O.Schjøtt. Apostelen Paulus” andet brev til Tinelhene P.O. Schjøtt. Talforhold i de græske hære i oldtiden med specielt hensyn til H. Delbriick Geschichte der Kriegs- kunst im Rahmen der politisehen Geschichte*, Berlin 1908 A.L. Faye. Om legemsvæxten, særlig hos Nordboerne Yngvar Nielsen. Christian Frederik og hans Drøm om Huset Holsteins Restitution paa den svenske Trone . Amund B. Larsen. nr mellem østnorsk og vestnorsk . Oversigt over selskapets møter i 1914 m.m. Side å 1—43 1—11 1—10 1—14 1—45 125 1—15 1—147 OM DE TRONDHJEMSKE DIALEKTERS ”APOKOPE” AV AMUND B. LARSEN (KRISTIANIA VIDENSKAPSSELSKAPS FORHANDLINGER FOR 1914. No. 1) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1914 Fremlagt i den histefling klasses møte den 27de februar 1914 ond. A.W. BRØGGERS BOKT A: utlydende vokaler bortfalder, er et bekjendt sprog- historisk fænomen fra mange kanter, fra fransk mellem de romanske sprog og fra engelsk blandt de germanske. Inden alle de tre nordiske hovedsprog findes der apokoperende dialekter, i dansk hersker disse i Jylland — og det visselig fra meget gammel tid, i svensk findes de 13 adskilte dialektgrupper, paa Øland og fastlandet der i nærheten, i Vermland i Elfidalen og i Fryksdalen, og 1 meget vid omkreds 1 Norrland. Hos os er det ett sammen- hængende strøk, omtrent hele Trondhjems stift og Nordlands amt av Tromsø stift, hvor apokope er et sterkt fremtrædende fænomen, dog ingenlunde efter væsentlig samme prineipper 1 de to stifter. å I Trondhjems stift, som der her skal tales om, indtræder apokope som bekjendt i samme slags tilfælde hvor de søndenfjeldske maal har svækkelse av alle utlydende vokaler til en slap elyd, nemlig hvor den 1ste stavelse 1 oldnorsk var lang, medens der efter kort 1ste stavelse begge steds opstod likevegt mellem stavelsene, og 1 nutiden derfor bevarelse av utlydende vokal og ofte en mer eller mindre vidtgaaende tiljevning mellem vokalene. Medens vita, i oldnorsk med kort iste stavelse, nu i Trondhjems stift heter væta, vata, våtå, har oldn. bita ved apokope faat en- stavelsesform og heter bit. Saa vidtløftig et fænomen som apo- koperingen efter vorl sprogs art maa være, og saa vidtstrakt og forskjelligartet som utbredelseskredsen Trondhjems stift er, er det naturlig at der findes en hel del forskjelligheter mellem de enkelte bygdemaal i apokoperingens anvendelse, f. eks. i hen- seende til ordklassene og deres bøininger. Av dette vilde jeg her ikke tale om det hvis interesse væsentlig er av sproggeografisk 4 AMUND B. LARSEN [No. 1 eller av deskriptiv natur, men bare om det som jeg tillægger sproghistorisk betydning. Jeg vil forsøke at gi en forestilling om hvad jeg og de som med hensyn til iagttagelsesmidler er likedan stillet som jeg, har opnaadd i den retning, og fornemmelig at peke paa, at det vi naar, er næsten bare at stille spørsmaalene; der trænges eksperimentalfonetik, og, hvad der er endnu vigligere, der trænges lokale fonetikere, hvis sanser er skarpere end vore overfor trøndersk maal. Apokopen i Trondhjems stift og 1 Sverige har en biomstæn- dighet som sagtens har hørt den til paa mange steder, men om hvis forekomst i nutiden jeg ellers ingenting vet: istedenfor ut- lydsvokalen, som er bortfalden, er der traadt saa at sie en bi- stavelse, en stavelse av en underordnet rang, 1 den første sta- velse, specieli i dens vokal; der er inde i denne en nedsættelse av stemmelydens styrke, saa at en liten del av vokalen nær dens slutning blir i nogen grad fraskilt fra dens sterkere uttalte og længere første del. Navnet apokope er saaledes misvisende, ende- stavelsen er slet ikke avkuttet, uten naar man bare tar hensyn til hvorledes det ser ut 1 skrift, eller hvorledes det lyder i den fremmedes ører; ti den er jo repræsentert 1 rotstavelsen. I virkeligheten har vi ogsaa her søndenfjelds aldeles parallel aksent:- fordeling paa én stavelse, en delt aksent, delt stavelse eller nu sier man kanske mest tvetoppet stavelse, nemlig i daglig- talen i eksempel som ta ham, som vistnok ofte uttales tam, men ogsaa ofte med delt aksent tam. Selve overflytningen av aksent fra en senere stavelse ind 1 en foregaaende, er væsentlig samme fænomen som vi kan fremstille med bokstaver og derfor 1 en mere haandgripelig form i tidlig oldnorsk *kelur > keolr, og i nutiden (min egen uttale) kan du ikke > ka""nka. Der er det eiendommelige forhold, at sedvanlig faar man ikke i Trøndermaalene i musikalsk henseende tostavelsestonelag frem ved saaledes at sammentrække tostavelsestonelag. Likesom hanen her søndenfjelds sammentrækkes til ha'm, én tvetoppet stavelse med musikalsk tostavelsestonelag, saaledes skulde man vente at i Trøndelagen høyra blev apokopert til hør og voggu til vå'gg. I svenske dialekter synes der at forekomme saadan. UT 1914] OM DE TRONDHJEMSKE DIALEKTERS » APOKOPE< og der er ogsaa et sted i Trondhjems stift hvor jeg har opfattet det jeg hørte paa den maate. Men det er en sjeldenhet i stiftet; man sier med ,stavelsedeling* (,tvetoppet aksent*) og enstavelses- tonelag hør og vå'gg. Jeg mener med prof. Storm (Norvegia I, s. 55) at tostavelsestonelaget 1 østlandsk (gjennemsnitlig) gaar fra e ned til e€ og derfra op til f, medens enstavelsestonelaget gaar fra c til e, altsaa omfatter bare en del av den glidning som i et tostavelsesord tjener som avslutning. Dette østlandske tone- lag synes mig ikke at trænge stor forandring for at passe for Trøndelagen, og jeg sier at som eksempel paa forskjellen mellem tonelagene skulde jeg tro det kan tjene i vid omkreds i landet, idet jeg støtter mig paa det faktum, at folket i det hele noksaa godt umiddelbart maa kunne opfatte hvilket tonelag jeg uttaler ordene med, og skjønne hvad jeg mener, selv om deres praksis 1 at høre østlandsk er = 0. Ved forkortelse og sammen- dragning av tonerækken e—c—f synes det mig rimeligst at den dype mellemtone, c altsaa, falder bort, og man fik e—f; noget saadant kan det vel ikke være som har git anledning til at der blev enstavelsestonelag. Prof. Axel Kock (Sv. ake. II 149, smign. Ark. f. n. fil. XIV, s. 219) tænker sig 1 anledning av et lignende - forhold (paa en tidligere tid), at et entoppet produkt av sammen- trækningen var almindeliggjort fra stillinger hvor der ikke var tid til at uttale tvetoppet aksent, f. eks. paa en kort vokal foran lang stemmeløs konsonant. Med denne fysiologiske umulighet er det rigtignok gaat likedan som med adskillige andre som teo- retisk har været opstillet i lydlæren: det viser sig at de eksisterer i sprogene. Jeg kan ikke betvile at maalet i Opdal har slike eksempler som bö tl I. bøtte, og saadanne som bö'tt med tvetoppet enstavelses- tonelag findes saa at sie allesteds der nord. At der har været en ubekvemhet ved tostavelsestonelaget paa den ene stavelse, og at denne har øvet en viss virkning, ser det dog ut til derav, at ord hvis form naturlig faldt 1 to stavelser selv om endevokalen var borte, har tostavelsestonelag i sin apokoperte tilstand i en stor del av stiftet, nemlig saadanne som humla, spildra, kefli, som i mange av maalene heter f. eks. homm/el, spild'er, kåvvet. 6 AMUND B. LARSEN [No. 1 Men det synes mig ikke indlysende, at der ved forkortninger skulde opstaa enstavelsestonelag av det tostavelsestonelag vi nu har. Men om der end ikke kunde opstaa det enstavelsestonelag vi kjender, ved sammentrækning av det tostavelsestonelag vi kjender, saa kan det ældre enstavelsestonelag godt være opstaat | av et ældre tostavelsestonelag ved sammentrækning. Dersom vi gaar langt nok tilbake, finder vi at en mængde av de former som nu har tostavelsestonelag, hadde sit hovedtryk på 2den stavelse, f. eks. den form som vi i oldn. har som fundinn: der- som den høieste musikalske tone laa paa det sterkeste eftertryk, hvad der jo er nogen analogi for, saa kan den høie tone 1 slut- ningen av tostavelsestonelaget stamme derfra. En anden del av ordene med tostavelsestonelag hadde vistnok hovedtryk paa rotstavelsen, men sterkt bitryk senere i ordet. Dersom over- gangen til det nyere germaniske aksentsystem, med gjennemført hovedtryk paa rotstavelsen, bestod deri, at den førstnævnte gruppe gik over 1 den sidstnævnte, har den sagtens modificert denne ved at forsterke og forhøie dens bitone — og dermed grundlægge de nordiske sprogs tostavelsestonelag. | Jeg har her fremstillet en totalbetragtning av det sammen- satte tonelags oprindelse som ikke hviler paa specialstudier, men væsentlig beror paa det, at jeg ikke kan skjønne hvorledes der i usammensatte ord kunde opstaa hovedtryk efter rotstavel- sen, som vi unegtetig har, nemlig efter kort rotstavelse, og som visselig for en 500 aar siden var langt mere utbredt end nu — dersom der ikke i forveien var noget som nærmet sig dertil i sproget. Jeg gaar efter mit streiftog ind paa hypoteser om for- historiske aksentforhold tilbake til mine egne iagttagelser. Og der vil jeg nævne én iagttagelse som synes mere end nogen anden ting at ligge som et mellemled til den sprogforskning som konstruerer efter skrifttegn, fra den som faar sit materiale gjennem øret: jeg har gjentagne ganger og i forskjellige maal, i Sæters- dalen, 1 Tinn, i Vaage og nui vinter av folk fra Veø i Romsdalen trodd at høre likevegtsord leilighetsvis uttalt med tostavelses- tonelagets nedglidning paa 1ste stavelse, men allike- 1914] OM DE TRONDHJEMSKE DIALEKTERS » APOKOPE< 7 vel med sterkere eftertryk paa 2den end paa Åste. Og det forekom mig høist urimelig at det var sandt; det stred jo mot alle tilvante forestillinger, naar saaledes 1ste stavelse var en almindelig fuldvegtig stavelse og den 2den endnu sterkere, altsaa to fuldvegtige stavelser i et tostavelsesord, uten at det dermed ophørte ekspiratorisk at være ett ord. Jeg regnet det for at høre til fonetikerens sedvanlige plage, de akustiske fordommer, som bringer os til at gjøre enten formeget ut av likheter med det vi er vant til, eller formeget ut av forskjellen. Og derfor har jeg trods rikelig anledning ikke omtalt at jeg hadde anfegtelser i den retning, men henført det jeg hørte til likevegt; jeg turde ikke. Men nu har jeg faat at gjøre med et manuskript, som skal trykkes 1 Videnskapsselskapets forhandlinger, skrevet av en folkeskolelærer paa Nordmøre som heter Eilert Mo. Han sier der at i hans dialekt er den 2den stavelse 1 et tostavelsestonelag (ofte?) likedan sometenstavelsestonelag (f: eks. stærk'a'st). Naar han saaledes bærer det frem, vil jeg støtte det, forsaavidt der ligger en støtte 1 det jeg uttalte om egne iagttagelser. At det netop er enstavelsestonelag, ligger dog utenfor min erfaring, for det ligger utenfor det jeg kan erfare uten at bruke fonetiske eksperimenter; jeg kan ikke efter mit øres indtryk bedømme saadant 1 en dialekt som jeg ikke kan. Men det jeg nævnte om hvad jeg har trodd at høre, og det Filert Mo sier om sit eget maals tostavelsestone- lag, det kan tilsammen antyde en forklaring av hvorledes det er gaat til at den trønderske apokope pleier at føre til enstavelses- tonelag. Imidlertid er der en række sammensatte ord som i det til- fælde, at en stavelse forsvinder, antar enstavelsestonelag, likesom de apokoperte ord gjør i de fleste trondhjemske dialekter, og da jeg ikke kan forklare dette uten ved meget svake hypoteser, taler de litt imot det forslag til forklaring som ligger i det foregaaende. Det er for det første en stor del av de sammensætninger hvis første led er en- stavelses og ender paa vokal. Dette forekommer i alle de 3 nordiske hovedsprog og 1 deres dialekter, det er sedvanlig bundet til visse enkelte ord, saasom ku- (ku'horn), sko= (sko'reim), tå- (tå band). Disse forklares av Axel Kock (Ark. f. nord. fil., XV, s. 218 fi.) 8 AMUND B. LARSEN [No. 1 saaledes at de som forled i sammensætning indeholdt hiatus, og 1 en saadan maatte den første vokal bli kort og kunde derfor efter hans mening ikke faa tvetoppet aksent og det dermed følgende tostavelsestonelag. I denne gruppe indeholder saaledes forledene en synkope av en kasusendelse ku er for kua-, tå- for tåa, og de gaar forsaavidt over i en anden gruppe, hvor selve synkopen synes at være aarsak til enstavelsestonelaget, eftersom der først sent kan være opstaat nogen hiatus, f. eks. ou'sta 1 Hof i Solør av Audastaöir, sølli < *Sjövarlid 1 Brandval og i Grue, $ru < Sjövarrud 1 Grue, skræ'lånd < *Skriduland i Bygland, had'stå < Heidarsteinn 1 Bygland og utallige lignende, kanske 1 alle deler av landet, men ingensteds gjennemført. Og likesaa er det med de synkoperinger i ste sammensætningsled hvor der aldrig har været nogen hiatus, if. eks. lmwgat < *Hlifargardör 1 Hof i Solør, rysta< * Hryssustadir i Valle i Sætersdalen o. m. fl. En gruppe av disse bør der tales litt nøiere om, fordi der 1 den viser sig en underlig motsætning mellem gammel og ny synkope; jeg mener stedsnavn som på Island Ljösavatn, Djupidalr, Esjuberg, hvorav der nemlig er avledninger for at betegne indbyggerne, som har synkopert vokalen i forledets den stavelse, Ljösvetningar, Djupdælir, Esbergingar. Jeg an- tar at denne synkope 1 forledet har sin grund deri, at naar et suffiks blev lagt til, flyttet hovedaksenten fra første bil andet sammensætningsled, saaledes som ofte 1 tysk (f. eks. Wittenberg'e, men Wittenberg) og væsentlig som 1 Selje i Nordfjord, hvor folkene fra gaarden Borgund, utt. boörg'ånd, i dialekten kaldes borgånd'aranö. Vi har ogsaa i Norge steds- navn med hvilke det samme er tilfældet: Sparabu og derav Sparbyggjar, nu sparbygg, likeledes Selabu, og derav nu såtbygg, Kleppabu, og derav kle'bygg. At der nu er tostavelsestonelag, vidner ikke imot at første led var svakt betonet 1 oldnorsk; det er utvilsomt at en mængde sammensatte ord hadde andetledsbetoning, men nu har faat den almindelige uniform med tostavelsestonelag. Men det paafaldende er at ogsaa stedsnavnene senere end oldn. er trukket sammen ved at miste forledets 2den vokal, saa man har spar'bun av Sparabu, 1914] OM DE TRONDHEMSKE DIALEKTERS >» APOKOPE< 9 såt'bu av Selabu, klæ'bu av Kleppabu, og forledet har faat en- stavelsestonelag. Om man, som jeg foran gjorde, gaar ut fra at et apokopert ord gaar opover fra sammensat til enkelt tonelag fordi den sidste del av det sammensatte var saa høi, saa kan ikke dette anvendes paa det første sammensætningsled, f. eks. i Spara- bu; der er ingen ting der taler for at den mellemste stavelse 1 trestavelsesordet har hat en høi tone. Her staar vi saaledes stille og vet ikke ret om den givne forklaring kan benyttes der hvor den synes at strække til; for synkopen staar jo den trondhjemske apokope saa nær at man venter en fælles forklaring for det ved begge ensartede resultat. I oldnorske ord som de nævnte Sparabu og Selabu hører forledene til den slags ord som nu pleier at ha tiljevning av vokalene, altsaa *spårdbu, *sålåbu; at de ikke har faat det, ser jo ut til ikke at være lydlovmæssig, da aksentforholdet i et forled i nutiden synes aldeles uskikket til at fremkalde denslags vokal- utvikling. Jeg har derfor (Om vokalharmonien &c., s. 28) uttalt den formening, at saadan tiljevning i vore bygdemaal er en analogi- virkning. Det er det sedvanlige at tiljevningsformene indtræder. Det er interessant og muligens av betydning, at det her er i ord med enstavelsestonelag tiljevningen, og altsaa dens betingelse likevegten mellem stavelsene, er uteblit. Det er maaske en be- tegnelse for det indbyrdes tidsforhold mellem synkope og like- vegt. Det viser sig av eksempler jeg har faat fra Tinn av hr. univ.-stip. Skulerud, at i Tinns-maalet er, tvertimot den nævnte for- modning av mig, aksentforholdet i slike sammensætninger av den art at det fremkalder tiljevning, £. eks. gaardnavnet støga'ru < Stiga- rué. Dersom de trondhjemske dialekter har hat slik aksent, maa den først være indtraadt efterat der var foregaat synkope 1 disse to navn. Hverken synkopens eller apokopens absolute tid har vi nogen tydelige merker paa. De som kunde skrive godt, overholdt sit skrilt- sprog saa vel, at det ser ut som skrivfeil saasnart der glipper tt, og de som er litet skrivekyndige, kan man aldrig stole paa, hverken naar de skriver ventede eller uventede ting. Skrivekyndig regner jeg skriveren av Aslak Bolts jordebok for at ha været. Men paa 10 AMUND B. LARSEN [No. 1 1914] 3 steder skriver han sterke hunkjønsord med nutidens hun- kjønsartikel a, én gang i nom., 2 ganger hvor der burde ha staat dativ. Jeg indser ikke at man under de omstændigheter kan tænke sig at han er noget godt vidne om sin samtids uttale. Naar han skriver a i utlyd efter lang rotstavelse, 1 omtrent de samme tilfælde hvor ordene hadde det 1 oldnorsk, saa. kan man jo egentlig ikke trække nogen slutning av det; hans a som hun- kjønsartikel kan ha været nasal og holdt sig, medens de ikke nasale a'er siden blev apokopert, med eller uten det mellemtrin al være svækket til æ og e. Men de kan godt allerede ha været svækket eller apokopert dengang han skrev; hans skrive- maale er ikke noget vidnesbyrd om uttalen. Der har været frem- sat den auskuelse, at de utlydende vokaler i trondhjemsk er blit apokopert uten at ha været svækket først. Jeg finder ikke noget bevis for det i de gamle skrivemaater, og heller ikke tror jeg at man kan trække nogen slutning av det, at maalet i Vefsen og sagtens flere steds paa Helgeland baade har betonede former med forholdsvis vel bevarede utlydsvokaler og ubetonede apo- koperte former. Jeg har her søkt at gjøre opmerksom paa nogen av de for- hold ved den trondhjemske apokope som jeg selv er kommet 1 berøring med, men ikke helt har forstaat, tildels, uten tvil, fordi jeg som fremmed der ikke let og bekvemt nok har kunnet be- handle maalets aksentforhold, navnlig den delte eller tvetoppede stavelse. Der er én trønderdialekt som er blit specielt behandlet fra den side av en trønder: høiskolebestyrer Jørgen Reitan har skrevet om ,Betoningsforhold 1 Stadsbygdens maalføre". Den første trønder som skriver om disse forhold inden hans eget maal, er den før nævnte Eilert Mo i manuskriptet ,Stavingsdeling 1 Rindalsmaale*. Trykt 10. oktober 1914. OT |—— tn == » GO — mnd Od El se we — « » NVBLAPRV Hop -ae oe oe oe 229000 ov 9 OD OL OV Rettelser. : kåvvet — læs: håvve. :+ kasusendelse ku — læs: kasusendelse: ku-. : tå- — læs: tå». : tåa — læs: tåa-. : skrelånd — læs: skre'limd. : opover — læs: over. : tilukke at — læs: til at. — we EI LITA UTGREIDING UM STAVINGS- DELING [I RINDALSMAALE SERLEG UM DELING PAA VOKAL AV EILERT MO (ViDENsKaPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1914. No. 9) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1915 pe Fremleer i den hist.-filos. klasses møte OL, db 1914 ved dr. Amvunp B. Larse ge W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A*S Dr. phil. Amunp B. Larsen hev sétt igjenom nokre fyrearbeid til denne boka og de endelege manuskript. Han hev ogso hjelpt til med korrekturlesinga. For alt dette, og for gode raad og annan tilstudnad, segjer eg honom so'mykje takk. Eilert Mo. Innhald. ; Sida Fyremerknad (avstyttingar, ljodskrift, litt um uttalen). 1 Konsonantfraaløysing + Deling paa vokal D Dem KS ETG Stor og liten oredislan EN EN) Toneskilnaden 1 fleirstavingsord 10 Toneskilnaden i ord med sterkare eller Home ljodtrykk 14 Oversyn over ord med stavingsdeling paa vokal: I. Linne ho syissdssanl el KG Merknad (um go”, bakk, genitivar 106 ea m. en). dv lmenkjekynsord» aS 9 ME Infimtvar. > > SEO IV. Imperfektum og eien varfip pe 25 Merknad til le III og IV (tonelette aud dier verbe; lausleg samansette ver a NR AD NørBræsens partiep 0 ee Merknad (subst. paa -ann, -inn, -ånn, omr LT Nertinodormav adedv (VNNN T VMS Komparativar og superlativar 0 1 00028 Merknad (subst. paa -år, -est; refleksive og pas- sinevernr 20 ve Adverb: 2 2. RE FE 20 IX. Præpositionar som ogso en anda 150 -e 3 Merknad (subst. få'søst og mö'søst) . . . . . . 50 X. Talord on 51 XI. Ord som på, me, Sue 1 ops Ai Sele Mel o SÅ Meiknad as NN 2 XII. Endinga (em: a. Attaatsett ord som endar paa r, I eller l-ljod . 32 b. Burtkasta etter ord som endar paa n-jod . . . 99 Merknader (um ma"nn, -stu og -stiin, stev'eln o. s. b.: eigedomspron. o. I. etter subst. med stavingsdeling) 55 XIIL XIV. XV. KV: XVII XVIII. XIX. KI Pron. ell. art. em attihengt andre ord: Verb med pron. en Merknad (tonelette adverb Sier Cerb) Præp. med pron. em . Pron. en fremst 1 rmikarseiminenr Bul: Attihengt spyrjande pron. eller adverb o. s. b. Orde en som artikel til personnamn . De ubundne kjenneorde en Inkjekyn flt. av adj. og partieip paa -énn og ein Subst. jan, ta”n, ræ”nn . Merknader (um ann, gann o0.s. b, jar, el 0. dl å Ubundne og paapeikande pronomen . Ord som eda”g og egå”r o.s. b. Svarord og interjektionar Sad Orda kvanmn, kva, når, kvar utt. i dl Merknad (um uttalen å Ik, far) Tiltaleord Merknad tilslutt (orsak til de emnet & ammde etterlaging, sermerkjing) Fyremerknad. Gn. = gamalnorsk. Nd. = norskdansk. D.= dansk. subst. = substantiv. adj. = adjektiv. adv. = adverb. pron. = pronomen. præp. = præposition. m. = hankynsord eller -form; f. = hokynsord, -form; n. = inkjekynsord, -form. flt. = fleirtal. b. f. = bunda (bestemt) form; ub. f. = ubunda (ubestemt) form. st. v. = sterkt verb; 1. v. = lint (svakt) verb. pr. = præsens indikativ; imperf. = imperfektum; perf. = perfektum; inf. = infinitiv. komp. = komparativ; superl. = superlativ. st.d. = stavingsdeling (paa vokal). vok. = vokal; kons. = konsonant. tl. = tonelag; enk. = enkelt; sam.s. = samansett. ljodv. = ljodveikt. st. = staving. rind. = rindalsk. utt. = uttala. sml. = samanlikn; jfr. = jamfør. S. T. amt = Søndre Trondhjems amt. R.= Ross ordbok. æ — den runda (labiale) vokalen som svarar til den berre (urunda) framtungevokalen æ. t — ,ytjukk 15 (kakuminal r-ljød). r — ein tjukkvoren r-ljod. (Sjaa nedanfor). æ — spirantisk k. Tr, l fo.s. b. — klanglaus r, Oo å 195 Strek over vokalane syner lang uttale (boge kort uttale): Jer us ann. Aksentane vert her bruka til teikn for tonelage naar tvo eller fleire stavingar (ord) tilsaman er eit ,tonelagsvald* (aksent- Vid.-Selsk. Forh. 1914. No. 2. 1 De K EILERT MO [No. 2 gruppe). Dei vert sett etter fyrste stavinga i tonelage:” for enkelt og * for samansett tonelag. — Naar de 1 eit tonelagsvald med samansett tl. er ,bitrykk* paa den stavinga som hev den lægste tonen i tonelage (sterkt bitrykk), vert dette synt med tunn aksent: størgrjta, gryt'skap'en (lægste tonen paa andre st.). Etter einstavingsord som er aaleine um sitt tonelag, vert de ikkje sett nokon aksent. Derimot vil de i setningar og ord- lag, baade etter einstavingsord med ljodtrykk, og etter fleirsta- vings tonelagsvald uttala med meir eller mindre tydeleg tonelag, verta sett eit serskilt teikn (:) til grensemerke for tonelags- valde. I sume høve er de ikkje so godt aa avgjera kvar ende- merke for tonelage helst burde staa; dette er f. eks. ofte tilfelle naar eit tonelett smaaord kjem etter eit ljodveikt ord som høyrer med til eit noko langt tl.vald. I slike høve fær ein setja teikne etter ,beste skyn*. Framanfyre tl.vald som hev sers sterkt ljodtrykk , og framanfyre t.l.vald som (større intervall) vert de sett ein hev heller lint ljodtrykk (kort steg, ,baby-uttale*) ein *. (Meir um dette seinare). Lokkeord-uttalen vert her synt med teikne v sett etter fyrste stavinga. (Fyrste stavinga vert uttala med ein høg tone, og melodien gjer so eit byks og kastar seg ned paa ein lægre tone). Sjaa merknad nr. 68. Apostrof (*) vert her bruka til ,delingsmerke* naar ei staving er ,,delt paa vokalen". (Sjaa stykke Deling paa vokal). Der bokstavane & og 6 (for ,open* e og ø) vert bruka i denne boka, kann de og verta uttala æ og æ: skokk, sæ kl for ske” kk, sö kh. Alle baktungeljod — vokalar og konsonantar — vert i Rin- dalen uttala med noko høg tungestilling. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 3 Lang o, u, 1 og y vert gjerne diftongisk som sisteljod i orde, likeeins inne 1 orde framanfyre vokal; dei byrjar med ein meir rom (open) vokal en dei sluttar. Sume gamle folk uttalar ogso å 1 liknande høve som diftong: do — råo, blåo, gråo, en waoe. (Men rått, blått o. s. b. med å). I Lomunddalen (som skil seg ut i sumt anna og, f. eks. sj eller s baade for s$ og så) er de o istf. å < -u, -um, -ur: som'o (same), går'o (dat.), bøtt'o (flt.). g etter lang vokal, og etter r og I er for de vissaste open (spirantisk): dag, varg, hælg. I snarslurven tale kann baade g og k verta spirantisk fyre vokal: æaff'e: å æa”k:, æatla:, goe: gila:, gå : gæle:, egå”r:. (Tildels æ fyre t og n: låxt, vax'n?). kn og gn vert uttala paa mange maatar; eg hev høyrt orde kne uttala kne, kne, NNE, ne, æne. De er kanskje uttalen kn som er mest bruka: kne, knw, knapp, knakk!. (æ er spirantisk k?, n ein ,nasal h*; ,nasal h* kann ogso finnast som individuel talefeil istf. s fyre m og n: mmå gut ann, nnår kall). Palatalane %, j, m, Å 0.8. på er framtungeljod i Rindalen, ikkje midttungeljod. Den palatale s-ljoden 1 så og sjå vert tildels uttala med htt upplyfta tungespiss, og er daa noko meir lik s og s (Storms $?). Istedetfor slå vert de ogso uttala: slå, lå, slå, lå, slå, slå, I ord som ø'”nså (verb.), svænsk'e (subst.) og skånske (subst. m.; mager hest) er de dental n. ve — Høyrest ofte mesta som knjapp, knjakk. Grunnen til dette maa vel vera den at framtunga vert hyva litt for mykje upp med de same tungestillinga for den noko høge bak- tungekonsonanten skal bytast um med stillinga for vokalen. Den spirantiske k som ein no og daa kann raama til aa faa høyra i Rindalen, er visst litt meir lik 4 han, en den tyske ch i machen. Rindalsk æ vert uttala med noko høg tungestilling; han er mykje lik ein kj-ljod som eg hev høyrt bruka av svenskar, Å. eks. 1 orde kyrkan. ro 4 OG EdErTMO (1 N [No. 2 r+n d,t/s>n, dt, s (supradentalar). t+n,d,t,sjl>m,d,t, s, I (kakuminalar). t+r >rr: gærrot, stor røgg, spør råkk, står'rånn. — Denne ren i gæryot staar aa kalla midt imillom supradentalane og kakuminalane. «Naar n, I, d, t ell. s kjem etter ein supradental eller kaku- minal konsonant, vert dei oftast uttala med same tungestilling. (Sjaa merknad nr. 86). For n, I, d, t (ikkje s) gjeld same regelen naar dei kjem etter palatal konsonant. (Naar de er s i Bens'lia, er de ikkje av de at de er ein nm fyre, men av de at næste stavinga byrjar med I. Sml. dans, krans, te mans, Hatv'onset'n, Som'onset'n; passe, de) Russ lann; hev ogso høyrt utt. Kan'a'ns : lann ). Konsonantfraaløysing. Naar eit ord, eller ein del av eit ord, eitid hev vore berre ei staving, men seinare hev vorte til tvo paa den maaten at siste konsonanten (eller konsonantane) hev skilt seg ut og vorte ei staving for seg sjølv, kann ein kalla denne umlaginga ei stavingsdeling. Ord som eingong maa ha vore einstavingsord, men ved kon- sonantfraaløysing hev vorte tvostavingsord i rindalsmaal er å. eks.: sok"n, juf'n (djupo), vatftf'n, båt/tfm: (med bindevokal:) fåg'et, hag'el, tag'el, av'et, skav'el, søv'el, rakk'el, bæss'el (beisl); dig'er, måg'er, fag'er, åk'er, nev'er, lever, ad'er (older, alnus), meld'er, temm/er, fenn'er, set'er. Slike ord vert uttala med enkelt tonelag. Konsonantar som hev vorte fraaløyst er: netter kp > ts I (>) etter k, g, v, m, 1, (p).| retek sv p 6 dimmer: Gamalnorsk sl og tl hev oftast vorte Hu etter vokal: fall, soll, kvill, jell'svæn, lill'ban. i GE - 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 5 Konsonantfraaløysing maa ein vel og segja de er i ord som: rægg'et, egg'el, hækk et, sekk'el, nøvel, krenn'el, æpp'el, jævel, vinn hægget, skøkk'et (skykla, skokla), tiler (tiltra, stiltra), kækk'et (inf. aa kjekla), vekket (= Nå. forvride), blist'er, kvisk er, vak"n (aa vakna), sak"n, stått'n (storkna) o. s. b. For naar siste vokalen vart slyffa 1 ord som regla, kringla, kefli, vakna, vilde de som var att av orde, dersom siste konsonanten ikkje hadde vorte ei staving for seg sjølv, ha faatt ei konsonant- samanstilling av same slag som de hev vore i dei einst. ord som vart delt ved kons.fraaløysing. Desse orda og vert no uttala med enkelt tonelag*. Deling paa vokal. Eit anna slag stavingsdeling som vert mykje bruka i rin- dalsk, er deling paa vokal. At ei staving er delt paa vokalen, vil segja at vokalen vert uttala med greidt skilte steg 1 tonen, so de i grunnen er tvo stavingar. Naar ei staving er delt paa vok., vil de i denne utgreidinga verta synt paa den maaten at vokalen 1 den delte staving vert skrive med ein apostrof etter. Apostrofen vert soleis bruka til eitslags uppatt-takingsteikn (repetitionsteikn) for vokalen. — Skal ein ha tonelagsteikn og (aksent) i den delte st., vert de sett millom vokalteikne og apostrofen: 70”p (inf. aa ropa). Kjem eit smaaord, eller ei ending, som byrjar med vokal, etter eit ord som endar paa same vok., er uttalen ofte so gjera- ? De er ikkje til viss gjort at dei hev havt enk. tl. heile tida sidan den vokaliske endestavinga kom burt. Baade desse, og ord som gry't, bø”tt, ka”st, re”st, hev kanskje eingong vore uttala med samansett tonelag: *æpp'el, *krenn el, *blisber, *vak"n; *gry”t, *bø"tt, *ka"st, *re"st. (Desse siste hev stavingsdeling paa vokalen). — Jir. systir > søster, döttir > dotter. 6 EILERT MO [No. 2 vil like eins som naar ei staving er delt paa vokalen *. Men eg hev like vel funne de rettast aa skriva vokalen tvo gonger i slike tilfelle: spa (flt., spadar), le (flt., leder; particip, lide), be (par- ticip), re'e (particip), Tinn (b. f. flt. av ll, f.); tree, Ide, støe, no slede: (no slær eg), e jer'ee ve: te: (eg gjer de vel til), han slöo:, lo0:? ås lyt: evæg: å få åss: måt:, kan du "sæ me: kva de *e: ti å: (kann du segja meg kva de er i de). De einaste undantake gjeld endinga og smaaorde en; e-en der er no og berre ein bindevokal aa rekna for: tom (b. f. flt. av tå, f.), sme”n (b. f. av sme, m.), len (dativ av 06, É.), mo slem: (no slær han), kvarest: 2”m:? ås dren! framm: (vi dreg han fram). Merk: Der de heretter 1 denne utgreidinga vert tala um stavingsdeling, meinest de alltid naar de ikkje er annleis sagt, deling paa vokal. Delingsvokalen. Daa de vilde falla litt tungvint, um ein kvar gong ein tala um vokalen i den delte staving, laut bruka alle fem dessa orda, vert de her tildels bruka uttrykke delingsvokalen istaden. Vokalen 1 den delte staving kann vera lang eller kort. Lang delingsvok. er de i. eks. 1 orda: bø't (utt. bøøt, aa bøta), flø”t3, va”g (aa vaaga), ka”k (ei kaka), 4 Siste vok. 1 le'e (b. f. av 16, n.) er vel gjernast litt lenger, litt tydelegare uttala, en andre delen av vok. 1 len (dativ av le, f.). Folk som brukar diftongisk o uttalar vok. i orde 90” som ein diftongisk delingsvokal, men å. eks. 0 1 100 (lo ho) som diftongisk o+ kort 0. I Winn er fyrste 1-en diftongisk (li'inn, mesta som linn). 5 Ktåkk'a : fløt'e : = trondhjemsk klåkk'a : fotte:; en * fløte se: me å gå : ben vægen >: ein kjem noko snarare fram naar ein gaar beinvegen. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE pi eva”r (vaar), kve”st (imperf., kvæste), he: sta”n: (her staar han), — kort delingsvokal 1: bø”tt (utt. bøøtt, ei bytta), flø'tt (aa ilytja), va”gg (aa vogga; el vogga), ka ”kk (aa kakka), å vå”rr : (vorra), kve" st (aa kvista), bot stå”nn: (dat. av stårr, f. >: carex). Framanfyre nm vert de sumtid uttala ein millomting millom lang og kort delingsvokal. Fin merknad um dette kjem i stykke XII i Oversyn over ord med stavingsdeling. Siste delen av delingsvokalen er alltid kortare en den fyrste. Baade fyrste og andre delen er noko lenger i bø't, flø”t, våg en 1 bø'tt, flø'tt, va”gg. Naar de er stavingsdeling paa ein diftong, vert fyrste vokalen i diltongen delingsvokal: sæ i (utl. sææi, aa segja), læ"i (leida; leiga; læja), græ" i (aa greida; eit greide), bræ”i (aa breida), bæe"y (aa bøygja), te” y (aa tøygja), plæe”y (aa pløgja), hae"y (aa høya), de”y, sol'y"o (ranunculus), onm'træ”y (undertrøya), ja" (svarord, jau), sæ"”u (aa sjaua). Alle dei stavingane som her vil verta umtala som delte st., hev (naar de vert sétt burt ifraa ,forslag*) enkel, stigande tone- flytjing. (Ord som spå'a, læe, Winn vert som fyrr nemt, ikkje rekna med millom dei orda som hev stavingsdeling). Forskjelen paa eit udelt einstavingsord (med normalt ljod- trykk) og eit ord med stavingsdeling, vil em merka naar ein samanliknar f. eks.: fri (adj.) og fri” (inf.), ti (subst) og 6 (tegja; tida; talorde ti), ski (eit ski) og så" (ei skida), si (adj.) og 8” (subst.), ry (verb) og ry” (subst.), tru (subst. og verb) og tru” (aa truga), sæi (subst.) og sæ (inf.). læt (adj.) og læ”i (inf.), æy (er øy) og æ”'y (aa øyda), rot (subst. f.; n.) og 79't (inf.), bøt (ft. av bot, Å.) og bø't (aa bøta), jøt (ljot) og jø”t (ei gjota), grøt (subst. n., gry- testein) og grøt (inf. mön (mun) og mon (moen, b. f.), stær (ein staur) og stæ”r (komp., større), fær (eit tjor; imperf. køyrde) og hær (aa tjora), stær (adj. styrd) og ste”r (inf. stæra, støra), kall (ein kall; eit kall; adj. kald) og ka”ll (aa kalla), hell (præ- S EILERT MO —— NG 2 [No. 2 sens; adv.) og hell (komparativ), tröll (subst. n.% og trö'll (inf.), finn (subst. f., 1 flt. finna") og 40 nn (subst. £., i flt. finn'å; infinitiv), Menn (flt. hender) og he”nm (hengja; henda), tenm (ten- ner) og fen (subst. og inf. tenda), hægd (subst. f., hogold) og hæ”gd (aa hegda) hålk (ein holk) og hå"lk (ei haalka), labb (ein labb) og la”6b (ei labba; aa labba), synm (subst. synd) og sy”nn (adj. sund), skræpp (ein skrepp) og skræ”pp (ei skreppa), å slæpp (sterkt verb) og å slæ pp (lint verb), å smett (st. v.) og å sme"tt (l. v.), å sitt (aa sitja) og å sitt (aa sétta), slitt (slett*) og slitt (ei sletta), mytt (adj.) og ny"tt (inf), trett (ei tregt) og — trett (inf. og subst. trætta), rått (subst. ein rott; adj. raatt) % rå” tt (ei rotta), bokk (subst.) og bo”kk (inf.), kakk (subst.*) o ka”kk (inf.), halt (adj.) og ha"lt (inf.), aff (tidsadv.!') og a u (pron.), fesk (subst.) og fe'sk (inf.), trøsk (ein trjosk 1) og trø" "sk (inf. trøska, treskja 1), bæst (subst. m. og n.) og bæst (inf. og superl.), læst (subst.) og læ"st (imperf. av læ"ss), løkt (subst.) og lø”kt (imperf. av ly”hk 2: lugga, riva upp ugras), straff (subst.) og straff (nf.) o.s. b. Mange fleirstavingsord hev deling i siste stavinga. Naar eit slikt ord hev samansett tonelag, er delinga gjernast ikkje vand aa paavisa. Fleirst.ord til samanlikning er å. eks.: Utan st.d.: visar, førar, frvar, bræi'ar?* (substantiv); førast, snår åst (infinitivar); ar'bæt (subst. arbeid), folæs (adj. forlaus). 6 I bannskapen ,trö'lm : tå :* maa tröll vera hankynsord. 7 Til Nd. kind svarar rindalsk finn'bæi, n., eller berre bæi; ræun : på bætå : = Nå. rødkindet. Bæi < *beö, n.? 5 Merk: så slitt : fæ nægg :, fæ spæi :, fæ Vibe :, fær klænt : o. s. b.; men slett : titt: (== Nd. slettes ikke). ?* Kakk, m. = nebb. Ei onnor tyding 1: en nøstkakk 3: eit lite nysta, og en mjøk'ostkakk >: ein liten mjølkost. 10 Mange gamle segjer ogso alt ist. at (konjunktion); sml. med fald'er (2: fadder). " Tilbrjost, brjosk, knjosk i landsmaal (gamal rettskriving) svarar rindalsk brøst, brøsk, knøsk. — Urta ranunculus repens kallast frøske, m. (= vestlandsk trauska å). » Bræi'ar >: ei onnetaus som gaar og breider. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE fr Med st.d.: vis'd”r, føra”r, fria”r, bræva”r (komparativar); før a st, snår - a”st (superlativar), ar'bæ”i (ini.), fole”s (subst.). Utan st.d.: vættlæt (vetlide), lepp'si (adj.), hæn'ku (subst.), sjinnfell (m.), my'snip (m.), helkapp (m.), flæt'skvett (subst. m., fløyleskvett), vinst'erski (subst. n.). Med st.d.: ænnlæ”i (engleiga), slakk'si” (subst. f.), Aku” (inf), musfe I (É.) my sni”p (f.), ræn'ka”pp (d.), stut'skvett (ei stutskvetta >: ei sprøyta av stut»), veashi” (subst. f.). Merk: I substantive ær'bæt glid melodien paa fyrste stavinga ned til lægste tonen i tonelage; men i infinitiven ar'bæ”i, som hev st.d., fær fyrste delen av den delte staving den lægste tonen i orde. (Sml. med tristavingsord som sforgryta, der andre sta- vinga hev den djupaste tonen). Stor og liten toneskilnad. Dersom ei onnor staving 1 orde hev den lægste tonen i tone- lage (og daa som oftast meir ljodtrykk og), er de mykje vandare aa avgjera um den siste st. er delt eller ikkje. Ho kann sum- tid vera de daa og; men ein vert i dette høve ikkje so vel vars de; ein kann verta mesta like vis paa um vok. vert uttala med jamn tonestiging, eller um de er ein liten rykk 1 toneflytjinga. Men med samanlikning vil ein no finna at f. eks. ord som læns'mann, kakelamm o.s.b. vert uttala litt annleis i bunda en 1 ubunda form. Ein legg merke til at naar orde hev b.f., vert vok. i andre stavinga uttala med eit ørlite hopp i tonen. Toneskilnaden er mykje mindre en naar den delte staving hev 1 Grå'stut = angelica silvestris; kvenn'stut = arehan- gelica officinalis. 10 EILERT MO [No. 2 den lægste tonen i orde. Dersom ein samanliknar b. f. av orda spællmann og lænsmann, vil ein merka forskjelen. Naar de her vert skrive baade tunn aksent (tonelagsteikn) og apostrof (delingsmerke) etter ein vokal i eit feirstavingsord, hev den delte staving (fyrste delen) den lægste tonen i orde. Hev ikkje den delte st. lægste tonen, og delinga difor ikkje er so audhøyrt (hev liten toneskilnad), vert delingsmerke bruka aaleine:: spællma”nn (spelemannen), læns'ma'nn (lensmannen); ra'ne”p (raanæpa), ku'ne'p (kunæpa, turnips). Toneskilnaden i fleirstavingsord. Ei delt staving vert alltid uttala med same toneskilnaden som andre tvostavingsord (med enkelt tonelag) i same høve. Eit tvostord med de vanlege enkelte tonelag (normalt ljodtrykk) hev de eg vil kalla stor toneskilnad. Naar heile orde er ei delt staving, og orde er aaleine um tonelage, hev de like eins stor toneskilnad. De same er tilfelle um de framaniyre den delte st. er ei lett (vegtlaus) fyrestaving: beta" t (inf.), beke”nn, fæte”n (fortena), fæsø'mm, færjy" Ul (forgylla), færmæe”r! (formeir, likare), færsje”» (forskjelen), ale”n (aaleine), eli't (ltt), eda ”g, egå”'r, en-na”r (nokre, inkje- kyn fleirtal 3), te-ræ"iå (til reide, ferdug), fe-go” (til gode). Naar enkelt-tonelage er ein del av eit samansett (dubbelt) tonelag og byrjar med lægste tonen i orde, er toneskilnaden like " At myk'y, Ute, gæle o. s. b. tildels vert uttala med enkelt tonelag naar dei kjem etter eit tonelett fær, maa vel koma av paaverknad av samansette ord som byrjar med fær: fær myk'y, fæ bite, fær gæle, sti. fær myk'y, fæ hte, fær gæte. Smil. med fæte"n, færme"r, færvår å, færhån å, færfjås'å, de fæsomte. 5 Nåre, nåra, nå r (ljodv. nåre, nåra, når) vert bruka i spyrjesetningar, og i forteljesetningar med negting: en-når'e o.s.b. 1 fort.setn. utan negting (og sumtid 1 sp.setningar med meininga eindel). 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 11 stor som naar tonelage er sjølvstendigt. Stor tonesk. hev den delte st. difor og, naar ho er ein del av eit ord med samansett tonelag, og de er berre ei staving framanfyre ho (jfr. merknad i stykke Delingsvokalen): krit'pi'p, hyll'ka”k, spik'hy”"ll, gramko'v (-kvaada), barku"k (barkjuka, kongla), snjø'dri”v, lær kå”ks Ai mergelsten), bu dæ”å, treble'm, ræn[n]ski”r (i flt. ræn[nfskura), ren krå”k (svart- spett), awæ”rj, vas'sæ”lj (vass-selja), økta”m (yktaama, ei stor aama), årm'to”nn (ogso namn paa ei urt!4 — listera?), sæu"- spre”nn (sausprengja, ei urt, — succisa pratensis?), 18 bre” nn, my lå pp (myrloppa >: myrdun, eriophorum), meådy 4, åm[n] - søv = åamln|'shø”r (= D. ildrage), ståkk'æ”h, kall've”ll, jor- ra tt (jordrotta >: moldbauk, markmus), vass'&”s, mjøk'sil”p, bo'sko” fr, UN bru'pi”g, baks'pi”g (ei som bakar flatbrød), ban'fo” st (barnefostra, Nd. barnepike), oppje” 1, SØ SO. ka - by”s (subst. og inf. 19), lot i”G, oll'bi”nn (ullbinde, Nd. uldskjerf), tra'nø”st, bakgre”i, ænn'sle'tt; å VIe”nn (ilengja), sam'ri*”nn (samringja), trav'hø”r, mænly*s, kas[tby't, uthø'r, Arø'n 27/93 (aarøyna, Nd. overanstrenge); tvo'-tri”, tv-tå”lv; vess'å nn; frakk" ME ar, frakk'a”st, nægga"r, nægga' st, hva"r, hva”st*, velar, vela”st (av vel o: tydeleg); mit'e”st, æste”st; ktåkk'a”n (b. Å., klokkaren), skriv'a”n, spik'a”n, håm'å”n, kum'u'n, hum'un, 16 Årm'ber = actæa spicata; årm'goll = geranium ro- bertianum. V Aa vårå: Uillbøltt: ell. bæra: lillbøtt'a: = å klåg'å tå: (fisla). 1 Aa få: ell. je: e oppje"ll: = aa faa, gjeva attpaa handelen. Minner um de tyske Aufgeld. *Uppgjerdsla?? 19 Eller berre bys; å kabyj”s:, å jæra: e ka'bj"s: = å ,skjl : bjönn* :, falla naar ein renner paa ski. Sm. «4 kabyssa, byssa. 0 Hu: kar: >: ,morsk* (mykje til) kar; hu: støgg'ver : >: fælt uvér; hu: liv: 9: mykje til liv (leven); e he nå : ald'er : shet: nå *hua"r:! (noko frakare); ta: va: de hua"”st: e he hæt : (de Gralkaste glupaste); han lyt få vårå : den hiva”st:, ”hann : (den frakaste, ,morskaste*); de vat hu : vinter : me an: gånn : (de vart full vinter med ein gong). 12 EILERT MO [No. 2 (hum'il, m.=rumex domesticus), tøru”ln, jøt'u”ln, kop'0" lm, stop on, doma”n (dugnaden) moöna'n (maanaden), sjøran (skilnaden), matt'na”n (marknaden), jul'kve”ln, synn dan (sun- dagen), mon'da'n, læda”n, Rinnda”n (Rindalen), Fjær da”m (Fjølndalen), Me'da”» (Mefl]dalen), Sun'da” (Surndalen); Rind'a”n (dativ), Tott'li”m, Halllin, Bratt'li”n, o. s. b. Naar eit ord med tvo stavingar framanfyre den delte st. hev samansett tonelag, og den andre stavinga er lett, vert de for de vissaste uttala med djupaste tonen paa fyrste delen av siste stavinga (stor toneskilnad): pöotetla”bb (pottetla”bb >: potetkaka, halvtynning), sefedæ”i (sæterdeigja), marihø'n (marihøna, muruflugsa, fivreld), før'u- bø”tt, skåtåbø"tt (skåle m. = austlandsk skuler), sælaste”kk, dråp'åre”nn, skar'afø”r, ak'erhy”nn, ak'erre”ks, fag erhu”v (net- magen i eit ørtedyr?), vi'askyl, mökkady "nn (-dyngja), mius'a- ro'mp (ogso ei urt: alopecurus), fåg'eto nn (fugletunga; ogso: polygonum viviparum); kaff'ehe”m (b. f.). enn'aka”In (b. f.; eit sams namn for dei grasartene som ,blomstrar 1 topp*, som de kallasti botanikkane: aira,agrostis, festuca, poa o. fl.) høg'e- sko'm, telefon, Bøluda”n, Æljatö'n, Negasmo'n; devide”r, sep'ere”r. Smil. med gamm/elostn, sokk'erkapp'en?>. Slike ord kann tildels ha ei onnor utbyting (fordeling) av tonelage: Med djupaste tonen (men ikkje mykje ljodtrykk) paa den st. som er nærast den delte, og daa med liten toneskilnad 1 den delte staving: e Håkaåslin (dativ), Datenvålm Storbækdau, Grytbakbrom (-brunen), Yttgaskyn, ny åsdan, Rom'åsta'n (ogso utt. Rom- astn, i dat. Rom'åst'å). 21 Bladmagen kallast lott'sækk"'en, kallune — slårv'en. (I Sokne- dalen: har koms'n og slark en). 22 Rindalsk tåpp, i. (filt. tæpp) = 1) topp, lugg; 2) skjærtopp 2: tett samanhopa straa og blad ifraa rot eller rotstokk, = stue* i botanikkane; 8) propp. 2 Framandorde chokolade hev i Rindalen vorte til: sokk'e :- lad'e:. (Smil. ,Krestian: stæn :* 9: Kristiansten). 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 13 Sml. med: Rinn'daskerha, Fåssæybakkann, Ask'elsåa, Stav'årgrenda. (Qgso med - - - *-?). De er vel ikkje umogeleg at de let seg gjera aa setja upp visse reglar for bruken av desse tvo uttalemaatane; men dette kann eg diverre ikkje gjera nøgnare greida for. Naar de er delt staving 1 eit fleirstavingsord med samansett tonelag, og den stavinga som er nærast den delte hev sterkare ljodtrykk (og lægste tonen), vert toneskilnaden i den delte st. liten: fet'tisdamn, hæ'tös dan, lannfredan, jul æftan(-ef dan), till jul kve'ln, sten'ut gan, skulmæstan, fømaæstan, lill'skredd' an, æg stikiln (Nd. øienblegne), bus'lykyln, blæt'tiste'ln (sonchus arvensis), kmvmøruln, gamm etmåt an. Naar de er stavingsdeling 1 fleirstavingsord med enkelt tonelag (gjenom heile orde, framanfraa til), hev den delte st. all- tid liten toneskilnad: blå'bjöll (campanula rotundifolia), kwbjöll, ku'romp, ku- fla'sk, skvbrett, monslæt (nonsleite), kressmøt, åsbyt (aars- byte), stekk're'nn, sir opka'k, pår apræ"y (f.; paraply), jå'bækp"p, hand elska'nn, skotrånø'st, sper'etusfla'sk; anmvdan, træt dan, fje dan, tis'dan, ons dan, tos dan, fre dan, os økuda'n, vås møs- dan, pinstiledan, tos'dakskveln, ampmann (amtmannen), ænn elsma'nn, frans mann, Fåll'da'n, Slå hø'n; e Jolin, Freks- lin, Flåln, Rens'lvn, Lulin, (dativar); fær'etin (fyrr 1 tida). Smil. med: Ska klæva, Lim/erhålte, Lab'ranasinn. Ord med stavingsdeling kann gong og annan faa eit tone- lett ord etter seg i tonelagsvalde. Toneskilnaden 1 den delte staving vert daa ein millomting millom stor og hten. Eit par merknader um dette kjem i stykke XII og XIII i Oversyn over ord med stavingsdeling. 14 EILERT MO [No. 2 Toneskilnaden i ord med sterkare eller linnare ljodtrykk. Naar eit tonelagsvald vert utmerkt med sterkare ljodtrykk, vert toneflytjinga i tonelage litt større en naar orde hev vanleg (normalt) ljodtrykk. 'Toneskilnaden 1 delt staving vil difor og — naar fyrste delen av den delte st. hev den lægste tonen i tonelage — verta større 1 slike tilfelle en elles. Framanfyre ord (tonelagsvald) med sterkt ljodtrykk vert de her i denne boka sett ein *. Naar eit tonelagsvald hev sers sterkt ljodtrykk, plar eitt eller fleire ord som kjem seinare i same setning, eller i ein un- dersetning til han, aa faa ein uttale som hev heller liten skilnad millom den lægste og den siste tonen 1 orde. I slike tilfelle vil delte stavingar som hev stor toneskilnad naar orde hev normalt ljodtrykk, faa mindre toneskilnad en elles. I denne uttalen byrjar ordmelodien litt over sistetonen i orde, glid nedover og under den, og stig so upp til den siste tonen i tonelage. De er litt mun paa enkelt og samansett tone- lag i denne kortstegs-uttalen og. Den delen av ordmelodien som ligg over sistetonen 1 orde, er i enkelt tonelag berre eit lett , for- slag* til den djupaste tonen i tonelage. Den djupaste tonen er 1 dette høve ogso den sterkaste i orde. I ord med samansett tonelag fær den fyrste delen av ordmelodien sterkare ljodtrykk. Dette minkar under tonellytjinga ned ifraa fyrste tonen i tonelage. Til merke for denne uttalen vert de her bruka ein * sett framanfyre orde. Setningar med eksempel paa baade sterkare og linnare ljod- trykk er: T Denn: ”ka'n: kenne itt: te:. +Sa: kg 'n: høre itt: he: *te: *dem:. Dem *jor: *båade: dem fres: å dem *svalt:. Dæm spoö'n: om en va vågans: te Tskæra: en *melenn:. Mö'r:!mår +e: bli *stør:, å *du: blå "ta. — De +e Gitt: fall: så hee : så: Svinnle:. De mur de —/3 meme heleta. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 15 Sumtid kann orda istadenfor kortstegsmelodien faa ein ut- [13 tale som er so snøgg og lett at ,forslag* eller toneflytjing ikkje vert merkande. Dersom setningen: Vå'de: han *+ Ola: så (*)kom[m](:)? skal ha sterkt trykk paa Ola, kann orde komm, soframt ikkje de og skal ha sterkt ljodtrykk, verta uttala paa tvo maatar: anten med kortstegsmelodien eller utt. svært fort og lett, so de vert mesta vegtlaust. (Setningen vert 1 dette tilfelle uttala slik: Va'de: han +0Ula: så kom). — Setningen :+E: vill nå: hå: kann ogso segjast mesta slik: +E' vil nå ha:. — I desse setningane her nedanfor kann siste orde verta ut- tala so lett og kort, so ein slett ikkje kann merka nokon forskjel paa enkelt og samansett tonelag: Thæmm/en itt: (*)snat(:), dena kråp|pjen> Kvar'est: hen (2: hev han) *jott tå'se: da, na on[njin[n]> (+) Kva" de: (5 )vå: han *kall'a se:, na kal')n? Ein uttale som likjest mykje paa kortstegsmelodien plar ogso siste talorde faa i teljing, serleg naar ein veit fyrrut kor langt ein skal telja; soleis f. eks. naar ein vil telja til ti: am :, mo osbåt:, mu: | Like eins orde ,.ammen* etter bøner: ,Gut: bæye: — mit unge: jætt'e: — tel en: (eller tel : em; rettare tel en) sann : — gussfrøkt:, ammen: !* Smaa born vil gjerne bruka kortstegsmelodien istadenfor den vanlege uttalen (normalt ljodtrykk). Naar dei f. eks. skal nemna dei dyra dei kjenner, vert de gjerne paa denne maaten (,babyuttale*): — hæsftln: åså *gfrisn: åså kua: åså *kalt|ven: åså ”han'inn: åså høna: o.s. b. I heilt vegtlause ord vert deling paa vokalen ikkje merk- ande. (Jfr. stykke XIII). Stavingsdelinga 1 hen o. s. b. vil verta umtala i stykke XIII i Oversyn over ord med st.d. paa vokal, og ei som likjest den i Merknad under stykke XIX. 16 sg EILERT MO [No. 2 Oversyn over ord med stavingsdeling paa vokal. Ord som hev st.deling paa vokal i rindalsmaale er: I. Ubunde eintal av dei fleste linne bokynssubstantliv. (Fær -a i bunda form): svi” p, jøs'kli”p (eldtong), 2"v (æva), ve” (vækja), kre”h (krækja d: borr, lappa, ste”t%, sje”n (sjeldan sje”nn; stjerna), KA", r7"p, hø'n, plø's, kny”p, så”p, plå”t (plaata = plata), re”y (røyda, røy), mi” (midja), smi” (smidja?), bry”, kl7”, rå"m, ble”m, ty't*, nel (linerla), glaspel, Ø'L (ødla), sprit (spræla”), gru”v (Nd. grue, grube), sto”bb, klo"bb, ra”gg (ragga, f. = ragg, m.), rå gg (rogga, rugga, rugda), hå”dd, skå”dd, to”9g, dåkk, sko'ff, slu'ff, hell (kjella), 46"I1 (kjelda), me”ll, hyl (b. f. hylla = hylla; hella; b. f. hyld'a = helda), lo” mm, tro”"mm, spann, be'nn (b. f. bend'a, spergula arvensis; tildels polygo- num econvolvulus?), ri nn (ringja), flæ”rr, ben' hå rr (beimhorra ell. -hurra, ei barneleika), ble”ss, du”pp>", lå” pp, stå” pp (stoppa; stapp), s17tt (sletta), klå”kk, krok, ro”kk, lø”kk (lukka), ly”44, kry”hk, kre'hk, nehk (netja), bi'hk, sle”jj, ri'll (risla), male "U (ein sjukdom?) mur'vwe”lt, vott, sho"tt, skå"rp, monn hå”rp, snæ”rp (elt ugras, galium aparine??*), fø'rk, kerk, fæ rj, sæ tj, se"lj, he"ls, læ”ms, re'ms, læ”ks, te”ks (Nd. hunfaar), 2 Empetrum nigrum kallast krektenn (m.). 2 Ste't = gauldalsk på”t, ti't (kjøda, kræda). % Ei vidja kallast e vei Rindalen. (Fintal ve, filt. vijj'a; bøygd like eins som klæv — klævja: , Merknad. Dei linne hankynsord hev de ikkje gaatt like eins med som med dei linne hokynsord. (Ein grunn til de kunde tenkjast aa vera den at dei sterke og dei linne hankynsord ikkje hev same endinga 1 b. I.: bokk'en. bakkinn). 3 I samansetjingar hessla- : hessastrænn. 34 Ve = trevyrke; hessave'u = hesjevyrke. — Fit ånna ve'u maa de vera 1 ordlage e& som'å : veunn: (v8ann :). Sa træftn te: å kåmm : hann : tå: e *som'å : *veunn : — d. v. s. medan eg (vi) heldt paa med detta. I Soknedalen segjer dei e såm'å : vo'om :, og i Buvika & såm'å : ve”un:. Av Gn. rjå; små. brjå > try'å, fjåndi > fvenn. Vid.-Selsk. Forh. 1914. No. 2. 9 wv (Og 18 EILERT MO [No. 2 De er st.deling 1 eit ord go”, som vert bruka i ordlage de : ell. de ha'itt : tjott: nån * go": (= de Løp rjere inninn : * go ha'itt : våre vett :), som sume (eldre) folk plar koma med naar dei skal attaat borde 1 eit framandt hus. De ser ut som at detta go” skal vera eit hankynsord?%. (Jfr. ,Det gjør og ingen gode at jeg raaber mere* i Holbergs Den politiske Kande- støber Actus V Scene 3). Mannsnamne An (Arne), hev st.d. Namne Ola vert sumtid avkorta til berre Ol, utan st.d.: han Ol: Pes'å :, Ot: Jons'å:. Orde pengar heiter paa rindalsk på” n[n]; 1 b. f. pænn ann, (enk. tl.) — Orde påsk hev ikkje st.d. (ubøygjeleg). Orde bakke heiter her bafyfe i eintal, og bakk'a 1 fleirtal ; men de vert einstavingsord (utan stavingsdeling) 1: emo"t : bakk:, onda : bakk :. — Gardnamne Grytbakk(e) heiter i nominativ- akkussativ (b. f.) Grytbakkinn, i dativ Grytbakkå, i genitiv Gryt'bakk (utan st.d.): te Grytbakk :. Paa same vis med gard- namne Alshogd (,Elshaug*): Ashågdinn, Ashågdå, te As'- hågd (-hågdinn < ?-hofödi eller -*hågöir?). — Namna Båtm'inn og Sand'inn hev st.d. i genitiv; te Bå”lm :, te Sann :. Ordlage teken til fange vert i Rindalen uttala tif'énm : te fa”nn :. (Nom.-akk. fanne). 3 Vert ogso, men sjeldan, uttala goe: de *tjere inninn : *goe:. Sml.: orde havre, m. vert ogso tildels uttala hav'er (kons.fraaløysing). Hev go” vore akkussativ? Eller er orde innført ifraa ein dialekt som hev st.deling 1 dei linne han- kynsord? Til Nd. tilgode svarar de rindalske te go” (< til goda?). (Gödi > goe, men goda > go?) Jr.: I Buvika (S. T.hjems amt) segjer dei en bakk'e :, en oks'e:, en hane :; men uttalar dette siste orde med st.d. 1 ordlage høna: jæt : ha”n : (høna gjel hane = Nd. hønen forsøker at gale som en hane). — I Soknedalen vert de sagt baade en haå'"n : og en hane : (med enk. tl, med same tonelag som den stuttare ordforma). 37 Dei samansette ord pænn bok, pænn'ponn, pænn grås (a Le c- torolophus) hev fenkelt tonelag. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 19 Til Nd. med maate svarar de rindalske fe måt: (utan st.d.). — Til ordlage etter maaten, som vert mykje bruka i landsmaal, svarar de rindalske ett'e: sin måt : (ikkje st.d.), eller berre ete sm :. Landsnamne Norig vert 1 Rindalen utt. Nå ”rj. (< *Nårj e < Noregi?). Landsnamne Sverige (Sverike) vert utt. Svæ"rj. II. Ubunde eintal (og fleirtal) av inkjekynsord som i gamalnorsk var tvostavingsord og enda paa -a eller -4%: græ”i, møt, nø'st (nysta), røst (røyste = raust), fø”p (i b. f. føp'e; kjølyl|pe = kaup), sjæft (skjefte = skaft), mari, vø”rh, slett (slætte), bre”tt (paa ski f. eks.), bi'nn (skjerf), hy”nn, ja'tt, 2" (elde), 12"t (leite), 1776, by't (byte; grenselina), bryn, try'n, snør, før, je r (gjerde, gjorde"), le” nn (b. f. lende), rik, SKE'T (skjæle) o. s. b. Tvostavingsord paa -el, med samansett tonelag i b. £., er I. eks. kæv'el, b. f. kævte. Orde felt (tile, golv) er tvostavingsord (,jamvegtsord*). Auga og øyra hev vorte hok.ord, utt. &"g, Ø'r. Orde kjerr vert i Rind. uttala foæ”rr, med st.d.; 1 b. Å. kærre (ikkje færre)". I orde stylk (stykke) er de ikkje st.d., endaa b. f. plar ha samansett t.l.+!: style; 1 dativ (b. f.) stylka; filt. stykk, stykka (ogso stylk å), stykk å. 35 Alle desse plar no faa -å 1 b. f. flt.: hynn'å, nøst'å, slett'å, kærr'å, snør å, jer å o.s. b. 3 Fit anna jer kann de vera i namne Jér'usann (<*Hjard- husar? Gamalt namn paa sumarfjøs?) — Gn. Jar S(ar) hev vorte til jår 1 jær'ber (jordber) og jar'vest'e (jardvister >: de høye som er nærast jorda i ei løda utan tile). 0 Jir. karre, m. i enkarre = Nd. enerbusk. — (Eit anna karre i vékarre 3: hakkespett). 4 Hankynsorda fom(m)e og tim'e vert og tildels bruka som einstavingsord: tomm, tim (utan st.d.). Dei stutte formene kann ein nytta baade som eintal og som fleirtal: æmn: tomm :, en: tim :; fe”mm: tomm :, femm: tim :. go Ad! EILERT MO | [No. 2 I tvoslavingsorda belet, tehøv, tefell, hælvett, em bætt, hæk' sætt, hø'jönn, vælenn — er de ikkje stavingsdeling. Orde bak'els (vaffel) og andre inkjekynsord paa -els hev ikkje st.d. — Jir. Merknad til stykke VII. De er st.d. i hok.orda kle”, nykle”, gammelkle”, men ikkje i inkjek.orda å'kle, han'kle, fær kle. Orda omm by" t, pænn skaft, KFøplyt, tra'nø”st, bak græ”i, kervø'rk (< *tjoruvirki), snelensnø”r (hyssing), asbyt, shv- bre'tt, kress møt o. fl. hev st.d. III. Infinitiv (og imperativ) av mange verb. Stavingsdeling er de å. eks. 1: bi”, fri”, tru” (truga), mu” (muga), 0'm (una), $o'm, ten, ty'n, tin (a-verb: tina, smelta; e-verb; 1. slaa agnene av korne, 2. kima, Nd. kime), gle”n (å glæn' se: = aa glida), fle”n (fleina, —f/3 flæna), s4e”n (skjæna, skeina), mø”n (eta nonen), trå v, sku"v, tø”v (Nd. valke), hy”v (hyva, hevja), skry"”v (siga ihop, um høy), rø”v (e-verb; røra, røyva; ogso gjera ein feil, naar ein held paa med leikar som fæmm/ sten, kækkestekk å o.s. b.), 12" v (leiva), dæ"! (deila = Nd. skjænde), rå”? (raala = Nd. famle), må"t, me"! (mæla), svei (svæla, svida), mæ"t (maula), tæt (tola), yt (Nd. hyle), 10 (lægja, leida), sø”j (søgja, søyda), sjø”r (e-verb; um vatn), jø”r, brå k, stå”k, skrå”p (skraapa, skrapa), jæ”p (geipa), gle”p (gløypa), hæ"t (heita — med stav o. sl.) le't*, blæ"t (e-verb: bløyta; a-verb: blauta >: ta fælen), ræ"t (e-v.: røyta; a-v.: rauta)), myk, kik, sprik, søk (søykja; søkja), fly (flækja, flikja), 10”s (læsa), las (løysa), frøs, fre”s, &"s (e-verb), kla”bb, ga”bb, brydd, re”dd, va”gg, no”gg, jø'mm, drø”mm, tvi'nn, hki'nn, Unn (mda), bry"nn, rå "nn (pr. 0. 8. b. rånd'a; um song og tale), tæ”rr (terra, tarra), fjæ”rr (å he” : nakk'å :), vå"rr (vorra), fo”rr (turra, torra), se'rr, kve”rr, kall, ro" ll, 2 Denn: så leta: hann: finn:. De læta på : (= Nd. det er anstrengende). 1914| STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 21 toll (å toll: kle” :), toll (tolla >: verta verande”), by" jj, bry”jj, sø”rj. fætj, tenb, bleluh, skenk, skeBk, velkk lekk, ny” hk, skry”kk, rett, titt (tetta), gry"tt (kasta), tu”ss (å tuss ne :), læ”ss, mess, MØ”SS, so Il, ho" ll, ne "HU (å Tne KE an: fær kjv), va ”U, tall. stø” ff (Nd. sløife), klø”pp, VE PP, hå” pp, slæ” pp, be”kk, ta”kk, sko" ft, drø”ft, hø”fs (hyfsa, hufsa), nø”fs, ku”st (, Fkust' bott : "kråka :19, du”st (dusta, dysta = Nd. huske, gynge; e ræpdu”st, subst. = gauldalsk rep'de”ss), tu”sk (drepa*), ønsk, sno”kt (snukta, sunoka). blø”kt, bræ kt, he”kst, bø”ff (byffa, buffa = Nd. grynte). . Sterke verb med st.d. i imfinitiv er: hå ”gg*, de"”y, læ”i (læja), blås, gråt, 1å"t, hall (halda). Stavingsdeling paa vokal er de ikkje 1: a) Infinitivar som endar paa -m, -er ell. -et (fraaløyst kon- sonant): vak"n, sak"n, ræk"n, sok"n, ves'n (visna), af'm (opna), pal'er, slapp'er, hammer, hokk'er, blist'er, kvisk'er, skipp'el, sepp'el, rav el, kækket, hækk'et, smakk el, rakk'el, tråkk'el, dann el, skrann'el, skrekk'et o.s.b. b) Nokre infinitivar som endar paa stavinga -a ell. -å: bær'a, skæra, stæla, dræp'a, el'a, græva, mæla, jæla (gala), skæva (skava), væg'a, væv'a, læs'a, læk'a, læv'a, stræva, ræva, jær'a, væt'a, bæt'a, heta, lem'a, lena, kreta, neva, rega, 8 De tölle itt: +mat: ti må. De töll'e ått : på”n : nend :. — Andre ord med 6 fyre ll er: tröll, subst., trö”ll, verb., döll, adj. (bra, gild, kjekk), s67/, subst. m. (flatbrød i skyr; os'söll, = frøu i røm'skær), og so eit oe som vert lite eller ikkje noko bruka no: jöll 1 e så jöll : fær myh'y : 9: de er so alt for mykje). 4 Dette tu'sk vert bruka halvt skjemtande, og helst 1 slike høve som: tu”sk : lemm'enn :, katonna :, tu'sk: en blem enn : (blining, blinding, eit insekt), en klægg :, en kvaks: 0.s.b. (Upphaveleg tyding: slaa, banka?) 5 Hå”gg og trænn (trenga) vert ofte bøygd lint: imperf. hå" gd, trå nt (isti. hågg, trånn). 22 EILERT MO [No. 2 sken'a, skepa (skipa), stæk'a, spela, tæv'a, vå'a (vada), lea (lada), ble'a (blada), ea, ya (ogso æg; eiga), bak'a, mak'a, råk'a, hak'a rap'a, kala (karda), sag'a (ell. såg'å), klag a (klåg'å), tapa (tåp'å), skapa (skapa), plaga, baså, dråaså (drås'å på : mjøl :), dånm'å, mån'å, gånå, ran'å, kam'å (0ogso kåmm), hata, kårå, bår'å (bora), snår'å, vår'å, får å, pår' å, låg'å, låt'å (lota, ljota), flåt'å, våk'å, tålå, såv'å, hal å, «'såk'å, bu- skåpå, of ndågå, færvårå, færhånå *%, røå, knøå, skøå (skoda, Nd. beskue, betragte) o. il. c) Nokre som er einstavingsord og endar paa vokal: sla, så, få, ga", hå, tå (ogso tak, utan st.d.*), dra (merk: dråg'åst >: stræva*) o. Il. d) Infinitivar som hev faatt same form som præsens. ni. av dei fleste sterke verb, og av nokre linne, hev de gaatt so- leis med: slæpp, dett, glæpp, glett, gnell, skrell, skvett, smett, gnett, sprett, smell, svell, svelt, finn, brinn, rinn, spinn, vinn, sprenn, sprekk, vitt, bitt, be, jo, stekk, tegg, legg, sitt, rækk, drekk, jell, tøgg, sønn (syngja), sømm (symja), ræss (rysja, rjosa), sækk, rækk, trænn»?, slænn, skætv, N, ri, slit, lit, bli (bliva = drukna), drw, grim, klip, kmip, kvin, skm, svw, (mig?*), ry, sy (merk: sø'ans: vatn), kry, bryt, dryp, flyg, flyt, frys, fyk, sys, hyl, klyv, kryp, lyg, nys, myt, ryk, ryt, skyt, smyg, stryk, syg, syp, tryt, fær- 16 Færhån å = forhaga, skipla, øydeleggja; færhan å (particip) ogso = Nd. forarget. — De danske orde forhaane, mis. tydd og gale uttala? Eller eit færråm'å (*forruna), paa- verka av forhaga (S. T. amt: færhåg'å, færhåm"å) eller av de danske orde? Sml. *brenn'nøtu > brenn høt'u (venteleg gjenom paaverknad av ord som hæt'a, hæt og hater). — Jir. salmeverse 0 hoved (ansigt) høit forhaanet. " Gå og stat fær kanskje tildels st.d. 5 Pr. particip: gann'ann, hav'ann, tak'ann. ” Dæm drokst: så "møsle : = Nd. de hadde et frygtelig stræv. — s% smi. passe, røsslynn (calluna vulgaris). 50 Hev høyrt dette verbe berre 1 præsens, 1 ordtøke: De e e omå: at +høna: mig :. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 23 tryt, svær, væks, bli (imperf. vatt, perf. partie. vått'e); kræv, vætl, sæl, sett, lett (lata), ry, ste, tre (træda), trø, ra, trit, bry, fli, gle, kle 0. 8. b. — smer, spår, tær, lægg, kann, ska, vill. Nokre verb som er ubøygjeleg: supp, lark, tusk” o. s. b. e. Ini. stat», (tak, kåmm). IV. Imperfektum (og perfektum particip) av linne verb som hev fortidsendinga t eller d: dømt, jø*mt, slæft (slepte), sveft (svævte), she”nt, 5” nt, læ”st, kloæ st, last (løyste), dæ"lt, t2 nt, tø”kt, blæ nt (blenkte), tæ”nt (tenkte), mæ” tt (merkte), ja” (hjelpte), glæ"ft (gløypte), mæ" mit, skremt, ræ" st (reiste), hest (hæste), le"dd, plö” dd, to" dd, bö”dd, 6”dd, ar'be”dd o. s. b. Linne verb som er einstavingsord 1 inf. og præsens, vert visst for de meste uttala utan stavingsdeling 1 imperfektum: sett, sæt (imperf. av sæl, selja), trædd, trødd, trudd (trodd) o.s.b. Imperf. våt (av væl, velja), tat, kraft vert og tildels uttala med st.d.; de same er tilfelle med hilt, imperf. av de sterke verbe ha"ll (pr. hell, perif. partie. nild'e): vat, dat kErafl hå" lt. De er uvisst um alle verb som hev endinga -e i præsens fær st.d. i imperfektum. Verbe $ø”p (med føp'e 1 præsens) heiter gjernast (alltid?) føft, utan st.d., i imperf. Utan st.d. er vel oftast ogso jætt, imperf. av verbe je't (gjæta). Imperfekta skoll, konn, spor, smor, tor, jor (< gjerd1i? jir. gerdi, subst. > jer), hær, kær, sa, lå, hå, ått — hev ikkje stavingsdeling. 3 De va bære: så de supp:. De va bæ: så bloe: lark :. - Kva'så: går: e halm'a : å itt : tusk :? 52 OQgso (men sjeldan) sta”nn. — Merk: De +stast: =omm : de *stost: *omm : 9: de hastar, hasta; de € iétt: nån ståstomm : >: de hev ingen hast. 24 EILERT MO [No. 2 Baade imperfektum og perfektum particip av verbe å vill (vilja) vert utt. villa, vilja ell. viyja?. De hev vorte mykje brukeleg at dei verba som hev st.d. i imperfektum, vert uttala like eins i perfektum particip (supi- num) og, naar orde kjem etter ei form av verbe hå : he dø'mt:, he te”nt:, he sve'ft :, he bø 'gd:, he spa" kt: o.s. b. Men naar slike particip er attribut eller ,prædikatsord*, fær dei aldri st.d.: —13 han vat dænt:, han vat dømt :, sæ'”n:3 vat mætt :, sæ”n: e mætt :, en mætt : sen :, sko'm: e tinn spekt :. Partieipa smöt, spot, tot, jott>, hæt, kæt, sakt, lakt, havd>* (haft), fått, gått (ogso gånn'e), stått (ogso stånd'e), att, sitt, vest — hev aldri st.d. [3 Merknad til stykke III og IV. Naar eit ljodveikt pronomen som er objekt, sideled (hensynsbetegnelse) eller subjekt i setningen, — negtingsorde ått, eller visse andre tonelette adverb, som vel (vel), nå, da, — kjem etter eit verb, vert verbe og smaaorda (alle eller nokre av dei) tilsaman eit ,tonelagsvald*. Er verbe eit tvo- eller tristavings- 3 Med Ill, lj ell. jj ogso: mylla, myljå, myjj å (præp. mil- lom). Jir. de franske orde mouiller: mule > muje. * Bf. av seu, m. — Naar de til eit ord som endar paa tvi- ljod vert attaatlagt ein konsonant som ending, gaar tviljøden over til einlydt vokal, ær til æ ell. &, æy og ou til æ ell. . 6. — Verb som endar paa tviljod plar missa andre helvta av han naar de kjem etter verbe eit tonelett smaaord som byrjar med konsonant (eller misser vokalen) og høyrer til same tonelagsvalde som verbe. (Undantak fraa regelen: ini. læ” i = leiga og læ”i = læja, bær" y, te”y o. Ål.) 55 Med 5: jöt (jör) = mogen, buen (um ber); klar'jöt (klar/jör) = Nd. utmattet. 56 Foll havd = Nd. fuldbaaren; men foll/havd = fylt; hand - æuhavd = forfjetra, ,uti di*. (Ogso uttala hand'åhavd og hand ahavd). 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 25 ord som endar paa -a, -å eller -e, fær tonelagsvalde samansett tonelag; men dersom verbe er eit einstavingsord, eit tvost.ord som :endar paa -m, -el eller -er, eller eit tristord med vegtlaus fyrestaving, vert tonelagsvalde uttala med enkelt tonelag”. I slike høve vert verb som elles hev st.d. einstavingsord (delinga vert slyffa). — Jir. merknad i stykke XIII Merk: De ljodveike pronomen en krev sumtid st.d. i de orde som er framanfyre. Dette vil verta umtala i stykke XIII. Stavingsdeling paa vokal vert og for -de vissaste slyffa naar verbe saman med eit etterkomande smaaord er eit lausleg (uegte) samansett verb. Tonelagsvalde (verbe og smaa- orda?%) hev daa gjernast samansett tonelag”. Dersom anten verbe eller smaaorde hev motsetnings-ljod- trykk, og de ikkje er noko ord imillom dei, vert ikkje st.d. i verbe slyffa. (T.l.valde vert delt i tvo). Eksempel: Vil du he'nn:? De va ma”nn : så e itt: he'nt:. Han villa ått : nam[n]| enn se:. Dæm tær'hent se :%. E læt skony me: Dæm vila jømm' se: fæ på. Han væ itt:: så dan: te ræs' se 57 Sml.: en stor æn:, e stør æi :, e stor ett:, — en let'inn (itt'inn) eæn:, e ta æi :, e Nibe ett :. Jfr. merknad 59. 58 Millom verbe og smaaorde kann de koma eitt eller fleire tonelette ord. 59 Naar adv. her, der, hit, dit (pronominale adv.) kjem etter eit einstavingsverb, plar verbe og adverbe ha enkelt tonelag: va der:, vå' her:, komm! hit :, jikk" dit :. (Men vaår'å her :, kåm"å hit). 60 Aa tørkenn/ se — aa tala med grovt eller utydeleg maal for aa gjera seg ukjensleg. (Sml.Gn. torkenna). — Andre ord med tær- er: tæ'næmt (adj.), tæ'nåvår (subst.; ein som er tæ'næmt), tær'alm (subst. m.; aconitum septentrio- nale; < *torelmr < *p—?). 26 EILERT MO [No. 2 opp: Dåk må'da vel: jælp' nå : (sjaa merknad nr. 91). Hann villa nå : låt se: fær kar : sedu (ser du). Dem *+ skremt: * gut'n: (*dråk'a :). Dæm skremt'n : ('0 :). Ho sto: å dæ”nt: feld'ann : 62. He dåk dænt demm :> E he tent : (tænt:) myk'y: på "ta: (detta). (1) Tenk: på (tal)! Ja ta: tænt ei myk'y: på. Han vat" t: å ræ st:. Dæm ræst hem att :. Då" kk (sjaa stykke XX), ås skate: å re'nn : på sjes'å :! Dæm villa te: å renv se:. Kånm hu, så ska ås te: å læ åss:! Kamm »no!% så ska'ås te: å spø”tt: kat: Ås villte: å jø'mm: å haldatt:! Blåsat :5 jøs'e:! Du foitt: Tkastbott: *detf'a:! Kalven: villa itt fæl: bi- skapa :. Vadu ått: gobe: (3: istand til) å fælljlme”: (sjaa stykke XI)? De? itt: så grett: å follfætjse:%*%. Kam: jikk: å de"'lt:. Han de”U: så på gul'onnann:. Deæltn: på dæm? Komm: å jælp'åss: elit! Vil du *+ hell: * jo”tp : rdemm:? Ska ås læ”ss: på stænn:? Ska'åss: * læss'påa: myk y:> Han læst'se på: e lass:. Dæm læ”st: på stænn:. Dem he hild'e på : å læ”st:. Kva: du tø'kt:? Tøktdu: +de:? Ja e Htø”kt: +de:, =e: ja. Du lyt ve'nt:! Når: kan ås ventdemm:? V. (Notidspartieip som vardå”nn, fårå”nn, køra”nn, gann ann, sprenna”nn, renna'nn, sitta'nn, stata”nn eller standa”nn o.s-. b.). —så dan: te = istand til (aa —); så dant: så de € : = slik som de er. 6 Merk: fell, feldann; rånn, rånd'a, rånd'ått; hann, hand a, tvi'hend'es. Sml. fe" im (b.f. felden), og rå”nn, hå""nn (dativar). 6 Lett og livleg uttala. Sml.: kåmm bær! å «ja! no » da! hæt + san! håpp v san! gys v av! goss v -a! tipp å! go v kvel! (godkveld; utt. slik sumtid som svar). 64 Ein av dei tri maatane aa ,leke gjemsel* paa: jø'mm: å hald'att:, ku: å bjönm:, spø'tt: ku'l:. Aa spø'tt: kull: = (gauldalsk) å ku'”r : bon'es :? 6 Kvar hev millomstavinga dotte ut fyrst: blås(-a) at :, fak(-a) på :, kast'(-a) bott ;, eller i samansette substantiv som Uill - (-i-Jgut :, lav(-a-yrot :, kråk(-u-)fot :? Aa follfætjse (fulltylgja seg) = Nd. at holde sig i rollen, at 6 [er] være konsekvent. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE å 27 I Rindalen er de ikkje mykje brukeleg aa ha st.d. i notids- particip. Folk plar segja: hann vatt : leggann :, vatt : sittann :, vatt : vår ann : 9, komm : får ånn :, komm : kør ann o.8. b. 6. I participa et'ann (== Nd. spiselig), drekk ann, tak ann, hav - ann, på jærann, omm/(-de tåtann, eu'så'ann ov hør ann — er de aldri st.d.: Matn: vaitt: etann:. Broa: e slett: itt: havann:. Ho ha gitn jømm'ann : e ri”: mom'a:. De eitt: på jærann :. Te sett'ann : ti: (= Nåd. til bestemt tid). Præsens partitip kann ogso enda paa -ams eller -andes: kør'andes, gann'andes, leggandes; sø'ans: vatn:, på fast- ans : ja'tt :, våg'ans (= Nd. dristig), smakk'ans (== Nå. snak- som), ruv'ans. dir. adj. hv'ans (= grep'a, grepa), hu'ans (same tyding; sml. adj. hu). Merknad. I substantivendingane -ann, -tinn, -ånn, -unn er de aldri stavingsdeling: stavann, grind'ann, benkinn, kårjinn, lø ånn, støgunn (støg'- ann); te bøgd ann :, te nattann:, te båt'nann:, te tann (= Nd. betids), te kresjinann. Her bør ein kanskje ogso nemna adverbe vess'å”nm (som hev st.d.), daa dette ord upphaveleg kann ha vore b. f. dativ av substantive vissa (*i vissunn1i?). Sjaa merknad nr. 74. VI. Adjektiv som hev eit paapeikande pronomen eller |. framanfyre (bunda eller linn form): na stør :, ta stø'gg :, ta svatt :, sa ge”'u:, den von: (vonde). 67 Uttala likeeins som subst. vår'dann, vaaronn. 65 I ,bannskapen*: , Dillan: dåle:!* viser de for aa vera eit notidsparticip (dillande daale?); en” dale, jøs'dal'e = eit lite, grant ljos, D. praas; å stæ”p: dal'a : ogso = Nå. sitte og nikke 1 søvne. 2 SJM EILERT MO [No. 2 Utan st.d. paa vokal er slike som: fag'er, diger, gammel, of'n (av op'inn), tuff'n (av tupp'inn 6), vak"n (av vak'inn), vaks'n, snedd'n (snedd'inn = vakker). St.d. vert slyffa i den rett :, den rann : Merk: hæle : då”n : (natta :, vøku:, åre: o.s. b.) 9, halve : dan :, hare: bærje:, snæwe : fjelltæta :. VIL. Komparativ og superlativ av adjektiv og adverb. Alle komparativar og superlativar paa -år, -ast hev st.d., like eins superl. paa -est; derimot ikkje komparativar paa -er: ster, ste” st (stø”st), sme”r, sme"st, bar, bæst, me”r, mæ" st, ver, værst, ner, nest, ser (= Gn. sidarri), se st; eld'er, "list, ønn'er, ø”nst, lænn'er, læ”nst, mind'er, minst, tønner, tø”nst, øver, 9”st, høg'er, hø'kst, fæg er, fa kst, leg'er, le kst, fremmer, fræ" mst; ytt'er, yte”st, æster, æste”st, bøtter, bøtt'e”st, etter, stt'e”st; snår år (av snar), snår'å”st, fima”r, fim'a”st, støgg ir, støgg*- a”st, nyår, nya”st o.s. b. Komparativar og superlativar paa -lænar, -lænast kann verta uttala paa tvo maatar: | vålæena'r eller vålæna”r, valeænast eller valæna”st, vinn - læenmar eller vinnlæna”r, vinnlena'st eller vinn læna st, SKiLV- 29 lenar eller SKUl! lænå”r, så il lena st eller SKiLDT læna” st o.s. 1. De er vel ikkje so nøgje um kor som fær de sterkaste ljodtrykke av den siste (d. v. s. den delte) og den næstsiste stavinga i slike ord. 69 Tupp'inn = ikkje mykje sløg. Deu som er litt for tupp" inn kann verta kalla slikt noko som tupp (m.), tupp'elre (m), tupp'sjor, tupphø"n o. s. b. — Tuppen er ikkje fullt saa uvøren og flaasen som tosken. 70 Adjektive hæl (heil) hev stavingsdeling i ordlage jott : tå hæl: 9: gjort av eitt stykke, fe samansett av fleire. — Sm. te vess : jott : >: sikkert, aa lita paa; utan st.d. (< af heilu, til viss). 1914 STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 29 Komp. og superl. heller, helst vert i Rindalen uttala he"/1, helst. Naar hell ikkje er komp. (er adverb eller konjunktion = heller, eller, en), hev de ikkje stavingsdeling: De: *vill e nå : hell :. Han e he'll: dryg:. Vill du itt: de: hell :! Ska e jær'a e: (de:), hel ska e lett [d]le: vårå :? De va vær: hel e tæ”nt:. Kor: vil du hå : hel ve'nt:? De va itt: å vent: hell: tde:. Sjaa merknad nr. 74. Superlativen og ordenstale føst hev ikkje st.d. — Derimo] er de deling i baade adjektive og adverbe fær (= fyrre, fyrr 7). Merknad. Dei substantiva som endar paa -år hev ikkje st.d.: tem'ar, ler'ar, kørar, skred d'ar. Std. er de heller ikkje i hokynsord paa est: ten'est, kom est. (I dativ fem'est'n, jom'est'n). Refleksive eller passive verb paa -ast, -åst, -est, -st hev aldri stavingsdeling: ; triv'ast, trifst, bit'ast, finnast, finst, fanst, fonn'est, men'ast (minnast), menest, ment'est, dråg'ast, låg åst, får'åst (merk: de ska *far'åst: om *de:= Nåd. det er megen sandsynlighet for det), slåst o.s.b. VII. Dei adverba som svarar til nede, uppe, burte, ute, inne, heime 1 landsmaale: 19 —f 9 n?”, 0 pp, bo tt, ut, inn, hem. NE) Andre adv. med st.d. er: lå”nn, je'n, atte”nn. Adv. lenge vert utt. paa tvo maatar: lene, le”nn. Ofte er tvost.ord: åfPå. Ist.f. bære (berre) kann ein og segja bær (utan st.d.)?. I og lik er de ikkje st.d.: å får'å : WU :, bli il: vår : (verta ille 7 Den tilsvarande præp. er fer'e; konjunktionen fær'fær eller berre fær : e komm : +fere: di *and'er :; fere: hæla :; du må tenk! de: ”omm:, fæ du *svår'å :; færfær : e tete: me +di:, så lyt e — —. 72 Adj. berr heiter bær. 30 EILERT MO [No. 2 vard), lik: stør:, lik: gæle:. Adv. mere (nære, nær”) er kanskje gjernast einst.ord i ordlage ner'mons : ner['e] : 2: nær- munds nær, naame nær. Aldri vert uttala ald'er (aldri > ald'er, sml. *baldra (nf.) > bald'er). Aller eller allra (upphaveleg ein geniliv) heiter paa rindalsk a"/1 (< falla < allra”). IX. Nokre præpositionar som og kann vera tvostavings- ord med endestavinga -e: 2”v (eve, over), po”nn (ponde, under), fær (fære, fyre). Fære, fær og fere svarar til fyre i landsmaal; til for eller fyr i landsmaal svarar fær (kort vokal; ikkje st.d.), Baade fære og fær vert bruka i samansetjingane med bott'a-, énn'a-, ata- o.s.b.: bottafære eller bottafe”r”». I lausleg (uegte) samansette verb vert oftast far bruka; fyre tonelette pronomen alltid fær, utan st.d.: De lyt +vårå : ”nå"”nn: te statfer:. De "lyt nå: inn- kvann : statfæ di : 76. Merknad. SA I substantiva fa'søst (faster) og mö'søst (moster) er de ikkje stavingsdeling. (Gn. systir i nom., systur 1 akk.; sml.: —/39 fyrir > fere, fære, fær; yfir > eve, 2; undir > (pjond'e, (p)o”nn7. Orde syster vert i Rindalen uttala søster; i bunda Præp. ner (= hjaa, hos) hev aldri st.d. + Istf. berre vesså”nn (sjaa stykke V) kann ein og segja ra'll: *vesså”nn : (i dette tilfelle utan st.d. og i siste orde: all: =wvessånn :). Dette kjem kanskje av eit eldre *alli (= allri) vissunni. Sml. komparativen hell, som eitid kann ha havt forma *helli (for *hellri eller *heldri). > Meir bruka er uttrykka bott'ate, innate, ut'ate o.s. b. 16 Alltid fær 1: de eitt: fer:; dæm hilt djejitt: fær:. Med dette (itt) fæ”r meinest (ikkje) ,med*, (ikkje) lovleg eller gjeldande (i leik); små. fair play. I samansetjingar -onde eller -0 nn: n?onde eller n2'0”nn, bott'ond'e eller bott'o”nm. T7 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 31 f. søstra, dat. søst'rinn, flt. søstre, søst'rinn, søstra. Likeeins bøygd som dotter — døttre). X. Mange talord. Grunntala tri” (inkjek. tr”; N. B. lite bruka), fir, fæ”mm, sæ ks, siv”, å "tt, mi”, th, tå I ku”, en: å bu" :, tvo: å ka: /9 o.s.b. (I teljing ofte +æn :å hu Hvor: GN kn 2 naar 7 ein tel fort: an'åhu :,- tvo'åku : 7). Den eine heiter den 2”m:, i dativ di 2”m:. Dessa tvo, sa tvo” : (m.; så tvæ”u :, f. og n.; mange segjer no fo ist.f. tvo, tvæu; difor ogso sa to :). Ordenstala fræ"”i (ogso træia), fjer, fæ”mt, sitt, siå” nn, att å ”nn, må" nn, tå nn, yllæ”ft, tat, trettå”nn, fjottå”nn, fæmtå nn, sækstå”nn, sykkå nn, afå nn, mikk å” nn, kuå”nn, en: å kuå”nn: (ten: å fuå”nn:, enåkudnn :) 0.8. b. Merk: De er ikkje st.d. i føst: den føst :”, føst: da”n:. (Sml. den se'st:, se'st: dan). Andre heiter and'er : den and er :. XI. Nokre adv. og præp., som elles ikkje hev st.d., i visse tilfelle: Hå" på de: træeya :! E +h?" 0 da: * på” :! Du må sett" de på :. Sitt du på” :> Hell du på : å sett! fast:? Hamn sitt fa”st:. Du må sa[t] at: (åt :; ogso så' åt :). Koles: ska ås får å åt : (åt :)>? Du må tan me : (ta han med). FE dåkk: me” :> Hamn strøk" dit: atft] (att er her ljodveikt). E' de: når von: omm : at n kan bli: at[t] (2: verta frisk att). Vatt'n: atft]> De bl” itt: myky: att: (= de +lævest itt: myk'y:). Vat de att: 3 Merk: tvosomå, trisomå, en gånn, tvogånn, tri skaft, fi- skaft, ann/kvar, træi kvar, anmv dan, træi dan o.s. b. (Med enkelt tonelag). 3 Merk: E komm : den føst:. De va *+hann : så ”komm : den se”st:. (Eg kom fyrst; de var han som kom sist). 32 EILERT MO [No. 2 myky? Hæ att: døra:! +TKærrinva has: *Lått: våte: å tsag: att: (tilbake, attover). Grunnen til at de er st.d. i slike høve, maa vel vera den at orda hev vorte halde for aa vera av same slag som %”m, wt (inne, ute) o.s.b. — (Samanlikn: Sett" de på :! — E +s8itt da: på” ! og Dåk må tå [djæm inn :. — Dem +2da: 4 mnm:). Merknad. Adjektive sy'nm (svarande til sund i landsmaal; bøygd: sy'nn, synt; synde, synd 3 h tavingsdeli y'nn, synt; synde, synda, sy”nn) hev stavingsdeling naar de er attribut eller prædikatsord og segjer de same som uheilt, i stykke: Kåpp'en : e sy'nn :; fate: e synt :; en sy: kaff'ekåpp :; e synt: krusfat :. De hev ikkje st.d. i høve som: Han slosynn : faåte:; ho bræt synn: riw'skafte:. Dæm e lant : synn : (>: fraa kvarandre); prøv: å få dæm: synt: å kor : (0: prøv aa faa dem ifraa kvarandre). Sml. sy”nn — synn og på” — på, mm” — må, me” — me o. 8. b. XII åa. Naar substantiv som endar paa vokal, r, f eller l-ljod (ikkje 70) skal ha endinga -en. Vokalen i endinga vert daa burtkasta, og siste stavinga 1 orde vert delt. Endinga -en vert bruka 1 bunda form (nom. — akk.) eintal av sterke hankynsord, i dativ (b. if.) av sterke hokynsord, og i b. f. nom. — akk.) fleirtal av sume ord: sko 'n, jå”n, sme”n, søn (sjøen*)), siIn, sj”In, Ven, fe'lm, so Slike ord som: sko, ja; mann, fot; ka, tå, rå, skrå, mus, lus, böt, rot, rös (Élt. røs), brok, jør (= gjord), gås, tåg, dråk, skåk, ann, hann, tånn, tånn, stånn, tåpp, mårk (flt. mærk); jæt. 81 Adj. sljo vert uttala s0.- 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 39 ka”in, Se lmn*, va”n, kon (ogso = kraaen, krelen, D. kroen), dan (dalen), hø”n, mårg'å”n, kaff'2”n>, tist':* In, et: In, hevi” In, spå i" In, såm'd”n (som 'a”n), håm/'å”n, ståvd”n, ån'å”n (ongulen), stak'a”n (== Nd. husholdersken), før'a”n, meæna”n (mylnaren), stor kan, bærg'u”n, kær ke”ln (< *tjoruhjallr), Mjo'hø”n, Ytt- gin, Fåss'da”n, Trænsda”n, Søsvå”"ln*, ståttra”n* (bunda form); | ra'n, tå n, Flåan, dø'n (den), jon, bukjo”n, stöta”n, Kal- trø'n3, Høgtl”n, LannU”n (dativar); hyn, ten, skre”n, ren (b. å. fleirtal). b. Naar orde endar paa n-ljod vert heile endinga -(emm kasta, og siste stavinga 1 orde fær st.d.: sa”nin] (eller sen), væ”n[n|, te”n (teinen), sten, mann, fi'nn, vi'nn, san, å "mn, så” mn, støggma”nn, bak arå”mn, løåbli”nn (epilobium angustifolium3), Æljato'n (b. f.; Elgjatun,, ,, Helgeton*), mann'bjö nn (b. f.); gra”n, lå” n[n], broa, gre'”nn, kö”nn, sty”nn, So”nn, Døny”nn (dat.; ,Dønnem*), snjø'- få” nn, hø'tå nn (dativar); me”nn, enn, he nn, te”nn, (fleirtal, b. £.). Merknader. I ord som ma”nn, fi'nn, tå”nn, ho nn, menn, te”nn — naar endinga n vert burtkasta etter nm — vil delingsvokalen 3 Namna S:e"ln og Søs'vå”In vert ogso uttala med så: She” In, Shøsvå'lm (< Hjallr, *Hjalmsvellir?). 3 B.f. av kaffe, m.; sml kass'e, kass'inn. >+ Fleirtal: hev'la, spegta, sam'ra (som'ra), ham'ra, ståv'ra, anta. » I dativ Trænsdatå, Søs vållå (ikkje -data, -valla). 6 Her itr, ikkje tr (ell. tr); jør. hity"nn, he'tånn. — Små. ogso: ære (elde), åf're (oldrer, flt.), skul'drak; ske'stot (subst. m.) og ser stromp (= særskruv, Stjør., sjaa R.). NT Jætarams (geiterams) = convallaria majalis. Vid.-Selsk. Forh. 1914. No. 2. 3 34 lg EILERT MO TN gjerne verta noko lang (so uttalen vert paa lag slik: ma'anm, fiinn, tå'ånn, o.s. b.%). Orde dag heiter 1 b. f. da”n, men væg — væg' en, ikkje van (surndalsk). — Båt[t|” (botn) er like eins i bunda og ubunda form (nom.-akk.). Dei stutte ordformene stø og stum i Ne'stiu, Ne'stun (dat.), As'stu, As'stim, Opp'esti, Opp'estim, Bott'esta, Bott'estun, Ut'e- sti, Ubestun*" o.s.b. hev ikkje st.d. Ein kunde ha venta at de var stavingsdeling 1 andre st. i slike ord som stev eln, jev'eln, fåg'en, skav'en, mæst'en, skipp'en, fenn'en, plust'en (b. f.: D. ildpuster), skö'maken, bærg ænsen, — set'en, åd'en, ætten (ætter, f. = Nd. ert; flt. ætt're), og de vert kanskje tildels uttala f. eks. stev'e'lm, skav'e'n, mæst'en og; men oftast vert vel desse orda uttala paa same maaten som semp'elt, travelt, mag'et faget, gamm'et, kamm/es, utan deling 1 «ale stavinga. For samansette fleirstavingsord med enkelt tonelag gjeld regelen um stavingsdeling, naar siste stavinga er nokolunde greidt uttala: lensmann, fransmann, skohen, kakelådmn, domm' edamn; jå klön (dativ), bla'ben, Tron, And'estin. Stavingsdelinga 1 substantiv (b. f. nom.-akk. eller dativ) vert ke) ke ikkje slyffa um de kjem eit heller ljødveikt eigedomsprono- men eller eit ljodv. personleg pron. i eigeform etter dei: » 2193 - N 029 e r9 = e —P 9 o jan minn :, him å'n dinn:, he'nn min: (mina )), 49 mn var : (våra :), sån dera :, ka”ln na :, gå”'n hass :*. 5 Men i kann, spann, tynn, hy"nn (subst. ub. f.) og 1 ta”nn (torna, verta turr), sto”nn, renn, brenn, by”nn (bjy nn, bejy nn = Nd. begynde), tvi”nn (infinitivar) er de alltid kort delingsvokal. 59 Merk: De e dæm * Utestun : så ”æg: her :; ta: e kj n dera : Ut'estum :, de. (De er dei U- som eig her; detta er kyrne deira U-, de). % Smil. :treya mi :; klåkka di:; hæstan hass :; kalvan dåkre :: kar'an våre :; de *komm" bott: *æn: tå sewå dera : (2: de kom burt ein av sauene deira). or py1T) 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE Naar de er delt staving 1 eit ord som hev ljodveikare ord etter seg 1 tonelagsvalde, er toneskilnaden 1 den delte staving 1 grunnen berre ,halvstor*, d.v.s. litt mindre en ,stor%, men noko større en ,liten* toneskilnad. XIIL. Ord som vert uttala med ljodtrykk (ikkje er reint vegtlause) og fær de stutte pronomen [e|n (istf. hann”) attiskøytt siste stavinga. Dei orda som de stutte pron. vert uttala saman med, endar paa vokal, r, ? eller l-ljød (N.B. ikkje (4, og ikkje n-ljod). Naar de orde som pronomene er lagt attaat er vegtlaust, vert stavingsdelinga ikkje merkande. — De same er tilfelle naar pron. er hengt atti eit ord (f. eks. ein inf.) som endar paa stavinga -er eller -et: Vilm sæ”n:? Dåk må'itt : skupp"en :! Naar eit verb som pronomene er attihengt hev berre fyrste 2: den nedgaaande delen av de samansette tonelag, fell st.d. burt. Eksempel: E spo'n:. Kva jon: de: fær? Kvar: &'n: no:? No: fen: der: at. No e'm her: at. Fæk du san: at? Fek du san att :? Bæ'st: esenn: at me her:, så &'n: der:. Næi sån: no:! Vil du ha”n:?> Fæston: kva du sa:> Dæm tok: å kast'an ut :. Dåk må *bær: *itt: rægan synn:! He du: bråten å: (>: av)» Daåk må bæran inn:! Vil du slå”n: synn:? Vil du slam synn:? (>: Vil du slaa han sund? Jir. Merknad under stykke IV). Dåk må han inn :! (Her vert orda han" inn : 9: ha han inn, utt. like eins som subst. han"inn, hanen). Ska åss: lem inn :? (2: leida han inn; uttala like eins som læn'inn, b. f. flt. av hokynsorde læn, lein. — Jfr. merknad 54). 1 Formene hann, hanm'å, ho, hen'a vert bruka naar pron. er fremst i setningen (N.B. han, ho), og naar de staar inne i setningen og hev ljodtrykk. I dei fleste andre tilfelle vert dei stutte formene [e|n, nå, 0, na bruka. Naar pron. er fyrste orde i ein undersetning kann ein bruka kor ein vil den stuttare eller den lengre ordforma. 56 ver EILERT MO [No '2 Merk: Hev eit verb pronomene [e|m attihengt. fell ikkje stavings- delinga burt um de kjem eit tonelett adverb etter verbe i same tonelagsvald: Tan hit:! Ham itt : synn:! E sen vel:. Van itt : gote: —/9 å fælt me” :? Fæstå”n itt : ti: na tåsken! E +kasta'n itt : N=—/3 > symm:, 8: tt]. Ås ræsen vel: opp:. Villa*n itt: jæra e :? (Sml. bær'an inn :99). | Sjaa siste merknad til stykke XII. Naar præpositionar vert uttala saman med de stutte pronomen [e]m, og dei ikkje er heilt vegtlause, fær dei ei meir eller mindre tydeleg stavingsdeling. Er præp. eit einstavingsord, eller eit tvostavingsord med samansett tonelag, vert toneskilnaden i den delte staving stor eller liten alt etter som præp. hev mykje eller lite ljodtrykk. Naar præp. er eit ord med fleire stavingar, fær den delte staving den uttalen som utbytinga (fordelinga) av tonelage krev. Gadu: myky: fæ”n:>? Gudu: myhy fn? Te'du itt : ta: tin? Dæm fækk itt: tin:. Fækk dem itt: t”n:? Nær: (sjaa stykke XVIII), dæm *fækk itt: *tin:. Dæm lest itt nåles : på”n :. Du må skom på'n: elit! Då" kk: (sjaa stykke XX), — ås ska prø'v: å kliv: oppå"n:. * Kvann: de *é: så *sta: ”der: attatemn:? Naar prouomene [eJm vert bruka fremst i underset- ningar og hengt atti ord som endar paa vokal, r, I eller l-ljod, vert de stavingsdeling av eit sers slag. — I desse eksempla her vil de verta gjort ein freistnad med aa syna korleis uttalen er t slike tilfelle: Va'de : +he : ”n (2: her han) * låg :? De va da : ”n sett ti: å rop: De va *Pe:'n va *etfe: (3: de var Per han heitte). Ham vila vår å : så snå : 'n konn : (so snar kan kunde). bæra — inn : er (lausleg) samansett verb. — Jfr. Merknad til stykke IIL og IV. — I bær'an inn : er toneflytjinga paa -an nedgaaande. STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 31 1914] Eit tonelagsvald endar 1 slike høve midt inne i den delte staving ”?. Same sort st.d. vert de og gjernast naar spyrjande pro- nomen og adverb, eller konjunktionar med ljodtrykk, vert uttala saman med pron. en. Likeeins naar pronomene vert hengt atti substantiv. adjektiv eller adverb som hev eit spyrjande pronomen eller adverb framanfyre seg: Kva: 'ne:> Nå: ”'n femm:? Kvå:-n så :> (Subjekte kjem gjerne fyre prædikate 1 slike høve). — De e just: de som'u : +ko:n *feråt:. Væt du: kvan (vegtlaust)2:> Kan du så" me: (segja meg; sjaa merknad nr. 54) nån fjæmm :? Dan (>: da han) fæk så: kva dem hilt på : me, så vat n sint : (sint :). Me'a : n (N.B. ikkje me'a”n) såv : så kløft 0 tå nå: håre:. Sæ me: kva *sto:*n (stol han) ”satt: på! No: skol e ha vest: ko +st0 : ”n (stor han) ska *vård:. Ko snå : 'n va mo: læl! De vert ogso ofte sagt: kva”n: e:, nån: kemm:, kva”n så :, kon: vill :. Naar orde en er som eit slags artikel til personnamn o. I., vert de og ofte uttala saman med ord som er framanfyre: Du henne ve: ”n (ell. ven :, men ikkje ve”n) Las: Pes'å :? Ta: væ da :n Jo: de. De vå : mn Jo: ån Pe: (ån = og han). + Fækk' demm: myk'y:fæn Drepp'estut :>? Dæm tvelta opp: opi * Bjærg'å : (Bjærj'inn, flt. < Bjargir) både: "mn * Ola: ån Las :. Han Kain: +slo ehe'n : * Abel: hann. Så tok dæmm : å *”kasta'n : *Joseff : mi na ()to'm: (F)bro"nn :. Be'n: Jo: te kåm'å hit : elit. Han Nils: lån: *Jo:, han kar! Dåk +vet nå vet: *me"r: hel dåk hell på : å ætt'ast men: Tollknut:! Gå evægst:” å sett de: attme'n: (app me”n:) få" dinn:! Merk: då : nm vert ikkje uttala likeeims som subst. dan :, dagen. — Til samanlikning: både Tpa : å *tå :; de va ritt'i : no: 0 komm :; de va de: e vest:. (på : å, mo: 0, de: e — smi. sd'åt, sld'o, le'e). 2 Smil. 1"kst (lægst), fa kst (fegst, fagrast). 35 EILERT MO I[No.2 (Naar substantive er objekt eller ,hensynsbetegnelse* til eit verb, usamansett eller samansett, og de ikkje er noko ljodveikt adverb millom prædikate og ,artikelen* en, gaar denne inn 1 tonelagsvalde aat verbe. Personnamn-artiklane plar ogso gaa inn i tonelagsvalde aat ein fyregaaande præposition). De ubundne kjenneorde en (= ein) vert sumtid, ikkje ofte, uttala saman med de orde som er framanfyre: Å huff : de ty : (ell. hufte : ty: 9: huttetu) fæn kall: vinn :! Å jøde: me: fæn tupp :! Å det? nå: "mn (*&nån:, +enå : en) * hegie : (= höugue, Hardanger, R.)! Han vila sæ : ”n (ell. sæl : en 9: selja ein) hæst :. Dæm vila sko: en hæst : (ikkje :* eller å her). En kan je'n: fy”ll: en hæl: sækk: (ikkje fy”ln i dette tilfelle; sml. ås må" vel: fyln: >: vi maa vel fylle han). XIV. Inkjekyn fleirtal (ub. f.) av adjektiv og par- ticip paa -6nn og -lætinn: løn”, y'vn, kåa”mn, klå "vn, sle'nn, valen, vinn en, skill - læ” n (= Nå. ufordragelige) o. s. b. TÅ Undantak: of'n, tuffn, pos'm, snedd'», råt[tfm, snøtt'n*6, vak"n o. s. b. (Naar n er staving aaleine etter d, t, k, f, s). Dei tilsvarande former for hankyn og hokyn er: gvnee, jvna; kamm'e, kåmm'a; vålæne, vålæna; råtne, råt'na; o. s. b. Andre adj. hev ikkje st.d. i inkjekyn flt.: grå, 1 flt. grå'e, grå'a, grå; stor — store, stora, stor; støgg — støgge (stysj'e), støgg'a, støgg. (N.B. Som prædikatsord alltid grå, stor, støgg i Ålt.). Heller ikkje eigedomspronomena hev st.d. 1 inkjek. fleirtal: min(e), min('a), min; i dativ min'å, min'a, min, flt. min'å, eller og min i heile dativ. XV. Substantiva jan, tå”n, re” nn. Jan er ei nymaates uttaleform; dei gamle segjer jönm. — I bunda form hev desse orda enkelt tonelag: jan'e, tin'e, rænne. » Fam: skinn : = sauskinn med ulla paa (uklipt). 1 Snøttinn = pætt'tnn >: ordentlig, velstelt, nett. 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 39 Merknader. Naar folk les riksmaal, plar dei uttala ord som horn, korn, egn, tegn med stavingsdeling: hon, kon, ban, gå”n, bøn, ø”n, — C”nn, te'nn, denn, lev ænde: he'nn:. Rindalsmaale hev: hånn, kann, ban, gan, bann, Ø'ne (m.) ell. ø”n (f.). Orda ann, gann, vann, rann, lænn (lengd), tønn (tyngd), namn, åmn, samn (svevn), hamn, hæmn, ans'sæmn (= Nåd. opmerksomhet), å (aln) hev ikkje st.d. i ub. f. — Dersom ein uttala åmm, såmmn med st.d. kunde ein ikkje skilja millom ubunda og bunda form av desse orda, og dersom ein hadde st.d. 1 vånn, hamn, ån,. kunde ein ikkje høyra nokon forskjel paa ubunda form og dativ (b.f.), som vert uttala vå”nn, hå”mn, å n. Substantiva jar (< jadarr), fel (< ketill), sal (< sodull), væl (< vodull), støl ell. stæl (< stodull), får (< fadir), mor (< modir). bror (< brödir) hev ikkje stavingsdeling (1 ub. f.: i bunda form heiter dei jan, he Im, ve"In, stø”ln eller stein, far inn, mora, brøör'inn). — Jir. merknad 106. XVI. Nokre ubundne og paapeikande pronomen. — For aa syna kva de er for nokre ord eller ordformer som hev st.d., vert de her innteke ei oversyn over slike pronomen: a' ll, inkjek. eint. alt, flt. alle, alla, a 1. so mm, — 80 mt, som'e, som'a, 80” mm. boe, boa, bo "> (ba'e, bå'a, ba"). 99. åre, åra, ar”; kvar'are, kvar'ara, kvar'a”r. Dativane all'å, bo'å, ar'å vert lite bruka. — Ist.f. all vert de ogso tildels sagt all (utan st.d.). Te bo” = Nd. saa som saa (farlig). Ta: våmaå: te bo” : de alti (Ein var like vis paa kor de vilde gaa). w Merk: den hinn :, den m:, de hitt :, di min (-e, -a, å): = den and'er::, de ander :, di and'er :. 40 EILERT MO RR nå” nn, når, na” (nåk'å1%), nåre, nara, når. mann, ma nn, ma nt, manne, manna, mann. 25 Nå"”nn, nå”r, na”, ma”nn, ma"nt misser st.d. naar dei vert bruka utan ljodtrykk (ell. ljodveikt: E' de nånn : så — o.5. b.). —/3 Kor hev ofte st.d., soleis gjerne i komplement: æn : tå kor :, æn: åt ko r:; elit: åt ko r:. XVIL I orda eda”g, ega”r, ekve'll, ena"t!, ejjæfta”s N 223 (ell. ejæft'as >: igaarkveld), ear, esåm'å”r, evå"r, ehæ" st, efjo r. De er ikkje std. 1: emårg å !”, evinter. St.d. vert oftast slyffa 1: e ann akvell, e anm'aår, e fjosam'år; fær edag (>: fyrr idag) vert uttala som eitt tonelagsvald, med enkelt tonelag. Til orde litt i landsmaal svarar de rindalske eli”, Baade orde eli”t og slike som eda”g, egå”r o.s. b. kann vera stavingsdelinga forutan Og, vissonne naar dei vert uttala med berre vanleg (normalt) ljodtrykk. Orde emot plar ha st.d. naar de er uttala med ljodtrykk;, undtakand naar de hev eit tonelett pronomen etter seg: De e *drykt : å *sprenn : emot: bakk : (jfr. merknad til stykke D. E jikk: emot: vinda:. Han komm: emotme:; han komm emot me :. For orda att'a”t, bott'a”t, inn'a”t o. s. b. gjeld same regelen: Sett'de: bott'å”t:! E fæk +skæi: atåt *sup'ån:. (Siste orde her kann vera mesta vegtlaust). Orda ehel, e hæg (i hug og i haug), e tonn (i tunn), e still hev ikkje st.d. — Utt. utan st.d. vert ogso å lægg (aa legg, upp paa leggen): Snjø'n: naådd'na : mitt : å lægg :. 100 F, eks. 1: De vatt nå : *nåk'å : te frå slag : fær *ham'd :, ”de:. Han tyky est nå vel: Tvårå: ”nåk'å : te kar :! (nåk'å : te — = Nd. ikke ubetydelig. — Frå'slag, n. = tap). 101 Merk: e natt = ei natt; e-na”tt = inatt. 12 Både *kvels: å ”mårgå : = Nd. baade morgen og aften. 103 Sml. «Ut >: lite grand. — Fyrest. ”r- ogso I Wletinn (Wlittinn) og 1 wnæt (urnaut >: skarvkrøter). 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 41 XVIII. Svarorda ja, jæu og næt naar dei vert uttala med ljodtrykk, seinvore og roleg: ja”, jæ”u, næ”i. (Smil. aust- landsk ja” o.s.b.). Ljodveikt ja, jæu, næi: Ja de væte:! Jou de true :! Næi e de sant :! Sers sterkt og skarpt: Ja! Jæu! Næi ! Interjektionane då, så og fl. kann og tildels ha st.d.: Gees uff dan XIX. Dei spyrjande pronomen kvann og kva, og ad- verba når og kvar, sumtid naar dei staar aaleine: Kva”nn :? Kva” :? Nå'r:? Kva'r:? (Her kann ein og um ein vil, lata vera aa dela stavinga). Merknad. Einstavingsord med ljodtrykk kann i Rindalen sumtid — helst naar dei kjem sist i setningen — faa ein uttale som er litt lik stavingsdelinga kvå :'n, nå :'n (sjaa stykke XIIN): De va myk'y: få()ik: (N.B. ikkje utt. få"tk). Te du: hell: tå se():? En kam må itt: *ve'nt: så ”myk'y: hell: tå saå():. Kva'de: va():>? Kva de vå : han sa():>? He åk jevee: grisa : nå ma()t :14> * Kvar: *e&'m: fa(yr :1%> Kvar: he du fått ti: na():? I slike tilfelle kann ein bruka jamn tonellytjing og: falk, nå, 86, 0. s. b. XX. Tiltaleord som vert bruka aaleime (i roping) eller kjem fyre ein setning: 10: Sml. med bra: atff] i: No: te'n nå: te: å bli: ritt'i : Tbra: atft] no:; ritti= rektå 2: riktig). 2 Merk: han far :, ho mör :, han få dinn:, ho mo di :: han fæ dåkår:, ho mo dåkår:; får hass:, mv dera:. 49 Jo AL — EILERT MO [No. 2 Du :, kamm' hit :! Då kk:, kåmm :, så ska" ås te : å tå : blinn - ku'k:! BFåa'r:! Mor:! Bri't :2001 Jol :1 Pet OP SØT Mali” :! Sværhk'e” :! Tore” :! Renn'æe”å :! Jarra” :197! Broen oe” I : 108 ! Naar folk held aat og ropar namne aat einkvan fleire gonger, plar de gjernast koma — med ymse tonebrigde — forseggjort og greidt — med st.d. nokre gonger fyrst, og so siste gongen, snaapt og snyppleg, utan; | Ora”:! OPa”:! (nokre gonger) — — —— — OEG : 11 Merknad tilslutt. Av de som her hev vore sagt um stavingsdelinga paa vokal 1 rindalsmaale, vil ein skyna at de ikkje allud er den same orsak til delinga: 1. Mange ord hev mist ei vokalisk endestaving (a, u, i), og hev so faatt deling i den stavinga som no vart den siste: subst., inf., komp., ordenstal, ymse adverb o. s. b. (Stavingstap). 2. Ord som endar paa vokal, r, 7 ell. l-ljod fær gjerne st-d: naar dei hev attihengt endinga eller orde [e|m, og ord som endar paa n-ljod fær st.d. ist.f. endinga [e]m?%. (Samandraging). 106 Dei samandregne personnamna Sjr, Frik, Brit, Grus, Nils, Las, Erk, m. fl. hev ikkje st.d. utan dei vert bruka som tiltaleord i roping. 107 Her hev vi 7 framanfyre t. I slurven uttale ofte supradental s: Jasstru; som skasp ist.f. skarp, mæsk ist.f. mærk, o. s. b. De vert og tildels sagt nark, hærk, færk isti. nåsk, hæsk, fæsk). — Sjaa merknad nr. 86. 108 Brænæll = Brynhild. Sml. Re'jer (Rey ær), Jær'önn. — Mansnamne Brynjulv vert uttala Brynmøt (< *Brynj- olfr; sml. Røt < Hrolfr). 109 I S. T. amt fær ogso sume einstavingsord som endar paa vokal st.d. i dativ fleirtal: sko'm, tå”m, ku”m. (Rindalsk: skom' å, tanmå, kund). — I Soknedalen, S. T. amt, slyffar dei st.d. (eller brukar st.d. med liten toneskilnad?) 1 slike 1914] STAVINGSDELING I RINDALSMAALE 43 3. Sume ord maa ha faatt st.d. gjenom paaverknad av andre ord: superlativar, nokre adverb, vn, kå”mn, jan, ræ”nn, o.s. b. (Etterlaging). 4. So er de nokre tilfelle der stavingsdelinga visst hev vorte bruka til aa sermerkja orde naar de hev sterkare ljodtrykk, eller for aa skilja millom ymse bruk av same ord eller millom ord som lyd nære like eins: nokre pron., svarord o. fl. (Sermerkjing). tilfelle som: * Ke' døm: *a: km :? (rindalsk 47 n :). Døm gå da fet: uti ln:! (rind. U'n:). Vil du vårå ma: me kam :? (rind. kund :). E såo: åt de *sto: en ”kar: nepå bran: (rind. brun :). I andre høve uttalar dei 47"n, Un, kam, bra”n. (Soknedølene brukar mykje aa lata tonen svinga seg upp 1 høgda i slutten av setningane). MACEDONER - GRÆKER HELLENER AF P. O. SCHJØTT (Kristianta VIDENSKAPSSELSKAPS FORHANDLINGER 1914. No. 3) ne EE KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1914 = ØRN SS S I Fremlagt til trykning i den hist.-filos. klasses møte den I min afhandling ,König Alexander und die Macedonier* har jeg fremstillet, hvad vi véd om Grækernes første optræden i historien. Vi finde dem i de macedoniske fjeldstrækninger, boende i isolerede dale, tildels omgivne af folk af fremmed nationalitet. De macedoniske fjeldstrækninger ere vilde strøg. Dalene skilles ved vilde, fast utilgjængelige fjelde, og ere spe- cielt skikkede til at avstenge dem, som bo der, fra omgang med udenverdenen, og beskytte dem mod overlast af fremmede volds- mænd. ,Nimmt man einen Zirkel und setzt auf der Karte dessen eine Spitze in die nordwestliche Ecke von Thessalien, und låsst die andere einen Kreis beschreiben mit eimem Radius wie der Abstand bis Vodena (Aegae), so haben wir innerhalb des Kreises die Heimat der Griechen in der frihesten Zeit, soweit unsere Kenntniss reicht, ob wir sie nun Macedonier, oder Hellenen, oder Griechen nennen*, ,König Alexander und die Macedonier* p- 16. Og lidt nedenfor: ,die Griechen in diesen Gegenden (den Vilajets Saloniki und Monastir) sind nicht von demselben Typus, wie die Griechen an den Kisten und auf den Inseln im Archipe- lagus. Die Type ist eine ganz andere .. .* Navnet Græker forekommer da ikke, heller ikke Hellener. navne der senere bleve brugelige og berømte. Folket kaldtes Macedonier — de høitvoxne, hvad der ogsaa svarer til de natur- lige forhold, som gjøre sig gjældende den dag i dag, Den sunde bjergluft i fjelddalene var — og er — skikket til at udvikle racens kraft, i modsætning til de lavere liggende — tildels sumpige — kyststrøg; cfr. Colmar v. d. Goltz' spirituelle ,Reise nach Macedonien*. 4 P. 0. SCHJØTT [No. 3 I den ovennævnte afhandling har jeg udførligt behandlet spørgsmaalet om Hellenernes ældste boliger før deres indvandring 1 det efter dem benævnte land, og angivet de kildesteder, hvortil jeg støtter min fremstilling. Den er underbygget med historiske vidnesbyrd saa paalidelige, at der trænges sterke beviser for at svække deres autoritet. Og et folks første livsvilkaar har samme betydning for dets senere skjæbne, som et menneskes barndom for dets senere liv, og betydningen heraf voxer med den stilling, som individet eller folket senere indtager 1 historien. Quo semel est imbuta recens servavit odorem testa diu, d. v. s. barndommens indtryk udviskes aldrig. Det stempel, som evnerne har modtaget, vil altid gjøre sig gjældende. Her vil vi finde den nøgle, der oplukker for os de skjulte kræfter, som kom til udfoldelse 1 deres senere livsløb. Allerede det, at vi kan forklare navnet paa et folk ved dets første optræden i historien, er egnet til at vække opmærksomhed. Det er ikke ofte det hænder. Og et folks navn er ikke uden værd. Det kan have betydning som et varsel, omen in nomine. Hellenernavnet f. ex. er afiedet af Selloi, præster i den Dodonæi- ske Zeus* kultus. Hellenerne var kunsters og videnskabers folk par excellence. Og navnet synes at indebære den tanke, at videnskaben, som udforsker sandhed, er nærbeslægtet med reli- glonen, som forfølger samme maal. Tro og viden er saaledes ikke modsætninger, men forudsætter hinanden og støtter hin- anden. Tanken er prægnant og indeholder baade en opgave og en forjættelse. sk Betydningen af Macedonernavnet kjende vi altsaa og ligesaa stamordet til navnet Hellener. At forklare navnet Græker er den opgave, jeg har stillet mig i denne afhandling. Dets gaade er løst, men forinden vil vi dvæle ved Macedonerne. Hvad kjende vi da til dem? Har der maaske levet nogen forfatter, som har besøgt dem i deres fjelddale og beskrevet dem? Før litteraturen fandtes, var der ingen forfatter. Hvad vi véd om dem, henter vi fra deres sprog, d.v.s. de spor deraf, Ki 1914] MACEDONER — GRÆKER — HELLENER som er opbevaret i det helleniske. Og dette er os nok. Deri er deres tankeliv nedlagt. I dette tankeliv prægede sig de forhold, hvori de levede, tilligemed deres egen kultur. Dette var deres udstyr fra naturens haand. * * E - Grækerne var næst efter Phønikerne oldtidens mest frem- trædende søfarende nation. De omgave hele Middelhavet med en krans av kolonier — en brem af hellenisk kultur. Deres typiske repræsentant i sagnverdenen er Qdysseus — den vidt- bereiste — ög uaha solke sådyndn. Et karakteristisk exempel paa udbredelsen af det græske sprog blandt de mange forskjellige stammer rundt Middelhavet har vi hos Polyb i hans mesterlige fortælling fra den første puniske krig ved midten af det Sdie aarhundrede f. Chr. — om de karthaginiensiske leietroppers opstand. Krigen var endt, og leietropperne hentedes til Karthago fra krigsskuepladsen for at faa sin løn og sendes hver til sit hjem. Og det var en broget skare. Der var Campaner fra Italien, Kelter fra Gallien, Libyer fra Africa, Iberer fra Spanien, foruden Græker. Og Kartha- ginienserne vilde efter deres skik — Romerne kaldte det punica fides — afprutte dem deres løn, og havde glemt de løfter, som de karthaginiensiske hærførere havde givet 1 den sidste fortvivlede kamp paa Sicilien. Som følge heraf gjorde tropperne opstand, og der opstod i den brogede forsamling den vildeste forvirring, da alle discipplinens baand var løst. Det eneste ord, som alle forstod, var det græske ord SaÅåe — sten ham — naar nogen traadte op for at tale dem tilrette. Det tidligste spor, om ikke just af søfart hos Grækerne, saa dog af fart tilvands har vi fra Macedoniens bjergdale. Det er ordet oxæpog udhulet træstamme, af oxærtw grave, udhule, altsaa en cano, og omtrent af samme betydning som øxåpn — trug. Ordet taler et tydelig sprog. Det er opstaaet ved de smaa indsøer i de egne, hvor Grækerne fra først af boede. Store og mægtige tømmertræer var der i overflod, og andre befordrings- midler end udhulede træstammer behøvedes ikke. Men ordet 6 P. 0. SCHJØTT [No. 8 oxapog 1 det senere græske sprog betyder ikke udhulet træ- stamme — denne betydning har oxapm overtaget — men der- imod skibsskrog. Digteren Æschylos skildrer i Agamemnon, v. 630 ff. et forlis i Ægæerhavet, som indtraf under Grækernes hjem- fart fra Troia. Flaaden var om natten gaaet tilankers i en bugt, aaben mod nord, og blev, som ofte hændte, overfaldt av Boreas — storm fra nord. Og skibene stødte mod hinanden og fyldtes af de krappe søer, og forsvandt i dybet. ,Det skib*, hvorpaa forfatteren selv var, ,blev*, siger han, ,uskadt paa skroget — åunoatov oxåpog —. Et gudommeligt forsyn har vel taget roret i haand og frelst os — menneskelig hjælp var her umulig". Jeg anfører stedet for at vise ikke blot betydningen af ordet, men beskaffenheden. Skibene tog ind overvand, fyldtes og sank. De havde altsaa ikke dæk. De vare som vore vikinge- skibe og Grækernes femtiaaringer store aabne baade. Her menes formodentlig trierer. Disse undergik i tidens løb endel forandringer, men i denne henseende, at de ikke havde dæk, forandredes de ikke. Altsaa oxåpog betyder skrog, men bygge et saadant skrog heder vavznyéw p»sætte skibet sammen eller tømre det sammen af planker*. Et andet ord, hvorom man har formodet, at det kan have samme betydning, nemlig xoaivw — for at forklare vavsoaoia — har intet dermed at gjøre. K * * Da Grækerne fra Macedoniens fjelddale kom ned til søen, traf de sammen med søfarende folk: specielt Phønikerne, der lærte dem skibsbygning. Til vavznyéw sætte skibet sammen, svarer vavnyéw forlise, naar skibet strander og brydes sønder, og vavnyor Vrag. Som et andet typisk exempel paa forskjellen imellem det primitive levesæt for Hellenernes vedkommende i Macedonien, og deres kulturliv i Grækenland, kan anføres forskjellige ord for arbeide. Det oprindelige ord derfor er od — &0yov. Det be- tyder i det ældre sprog markarbeide, og deraf hos Homer: &0yo0v 1 betydningen agerland 9: det hvorpaa det arbeides. Ordet fore- 1914] MAGEDONER — GRÆKER — HELLENER 7 kommer i en lignende betydning hos Demosthenes om Macedo- nerne, som ved Philips felttog droges bort fra sit jordarbeide (20yc). Ordet bruges i almindeligt Græsk om arbeide overhovedet — &0yalowuat være sysselsat, æeoyoc ledig. Men ved siden heraif har vi en anden ordfamilie, der er opkommet under de nye for- hold i det nye land, nemlig zo0ax000 med afledninger. Ordet betyder oprindeligt sælge, drive handelsforretning, og i udvidet forstand ,handle*, være optaget af. D. v.s. Grækerne, som op- rindelig vare jorddyrkere, bleve i de nye forhold et handelsfolk. De ere vedblevne dermed den dag idag. Endnu en anden ordstamme maa her anføres. Den kaster lys over de ældste forhold i Macedoniens bjerge. Den breder sig ud over et stort felt og opruller for os et helt kultur- billede fra den periode, som gaar forud for det civiliserede sam- fundsliv. Det er tu dele, dernæst ogsaa styre, regjere. Man kan sammenligne tauiag husforvalter, bestyrer, og dernæst ogsaa leder, hersker, konge. Det som ,deltes*, var under de tidligste forhold græsgang — voun, ogsaa vouøg — folkene droge nemlig om med sine hjorde — vouac: Nomade, vouevg hyrde. - Noytog — regelen, hvorefter denne uddeling af græsgang sker — betegner lov i det hele. Næuw dele betyder styre, regjere. Og saa kommer de i folkepsychologisk henseende interessante overgange. Det af veuw afledede veueoilouar og veuesam betyder ærgre sig, vredes, og véueowg vrede. Grækerne mente altsaa, at man for at styre maatte optræde i vrede. I den saakaldte Teichoskopi — udsigten fra muren — 1 Iiadens 3Sdie bog, hvor de troiske fyrster ere forsamlede paa muren, og Helena træder frem iblandt dem, siger de indbyrdes: sPer er ingen grund til at vredes (eller ærgre sig) over, at saa mange maa lade sit liv for hendes skyld. Thi hun er smuk som en gudinde*. Her bruges ordet: ov véuecic. Man har om dette ord skrevet dybsindige philosophiske afhandlinger — her er ior- klaringen. Den samme opfatning overførtes paa guderne i deres verdens- styrelse. Bekjendt er historien hos Herodot om Polykrates' ring. Da Polykrates var altfor lykkelig, sluttede man, at ulykken stod 8 P. 0. SCHJØTT [No. 3 for døren. Thi — heder det her — guderne ere misundelige to Jeiov påorvnoov. Menneskene maa med magt holdes inden sin begrændsning. For ret at forstaa dette maa vi jævnføre det med Romernes opfatning af de psychologiske betingelser for den kunst at regjere. Livius omtaler 1 sin fortælling af den anden puniske krig den troskab, hvormed Romernes bundsforvandte holdt fast ved for- bundet med Romerne, selv da disses magt efter knusende neder- lag syntes brudt. ,Naturligvis* var det, mener han, ,fordi de styredes med maadehold og retfærdighed, og de vægrede sig ikke for, hvad der ogsaa er den eneste garanti for troskab, at adlyde dem, som vare bedre end de vare selv*. Romerne var, mente han, overlegne og derfor høisindede. At vredes er et underlegent standpunkt. Denne hele i kulturhistorisk henseende interessante ordfamilie har som nævnt sin rod i nomadelivet. Og at Grækerne, da de boede i Macedonien, førte et nomadiserende liv, kan ikke for- undre os. De selvsamme forhold existerer den dag idag. * * Og saa har vi endnu i det græske sprog et merkeligt ord, som møder os der med bud fra et fjerntliggende land og en fremmed kultur, nemlig øyedia flaade, af oysdn eller øy&dog bret eller tavle, og dette er igjen afledet af ozi5w kløve. Med dette ord oyedia benævntes den flaade, som Odysseus tømrede paa Kalypsos ø, 1 mangel af anden og bedre farkost, og hvorpaa han gjennemseilede hele Middelhavet fra Gibraltarstrædet til Phæakernes land paa Korfu. Der fortælles udførligt, hvorledes han tømrede den. Han huggede et bestemt antal lange, tørre træer; kanthuggede dem, borede huller i dem og passede dem sammen. Paa denne flaade opførte han da et stillads, hvorpaa han selv tog plads med ror i haand. Om kløvede bord er ikke tale. Hvorledes forklare det? Xyedia 9: lag af bord, forudsætter et underlag, og for at finde dette, og 1 det hele nøglen, som op- lukker den skjulte sammenhæng for os, maa vi Vende os til en 1914] MAGEDONER — GRÆKER — HELLENER 9 anden kant af den gamle verden. Paa Euphrat bruger man den dag idag et apparat af samme art som det, Grækerne kaldte oyedia. Det bestaar af bord, lagte over oppustede gedeskind. Den bekjendte strateg feltmarskalk Moltke, der som yngre offi- cer reiste i Mesopotamien, gjorde paa en saadan flaade reisen ned Euphrat. Brugen heraf har været -ældgammel, og Grækerne har lært den at kjende i Macedoniens fjelddale af sine naboer Illyrerne, som vare komne fra østen. Endnu en ordstamme maa her nævnes. Den kaster lys over kulturens udvikling blandt Grækerne og kan her ikke forbi- gaaes, selv om vi ikke kan paavise, at dens hjem er at finde i Macedonien. Det er stammen ,,teo*, hvoraf vteotw, tetoaivw, tt toworw. Stamordet betyder rive, deraf bore, gjennembore — og saa saare, om vaaben. I stenalderen, naar man skulde lage redskaber, f. ex. øx eller hammer, og skjæfte disse, borede man hul i dem derved, at man dyppede en træpinde i vand og sand og dreiede den hurtig rundt ved en snor. Vi har 1 det græske kulturliv besked om kobberalderen, ligesaa om den tid, da jærnet var kommet i brug. Her gir sproget os oplysning om sten- alderen, der gaar forud for begge. Endnu kan nævnes Aut Aeipo — salve med fedt. Atind- gnide legemet med salve af en eller anden sort var en nødvendighed for Grækerne. Da Odysseus efter flere dage at have svømmet i havvand endelig kommer i land og faar vaske sig 1 ferskvand, er det ham en sand nydelse at salve sig med olivenolje, som han siger han længe har maattet undvære. Olivenolje fik Græ- kerne ikke, før de kom til kysten. Oljetræet trives bedst i nærhed af havet. Der kunde muligens anføres flere ordstammer. Det her meddelte gjør ikke krav paa at være udtømmende. Jeg nævnte ovenfor, at Herodots vidnesbyrd trængte sterke beviser for at om- stødes. Det som jeg her har anført, godtgjør formentlig, at Hero- dot har ret. 10 P. 0. SCHJØTT [No. 3 Vi er færdige med navnet Macedoner. Vi kommer nu til de to andre navne: Græker og Hellener. Hovedstedet er Ari- stoteles Meteorolog 1. XIV 21. Her omtales det gamle Hellas, og det siger han er ved Dodona, ,thi der boede Selloi (ZéAAow og de som dengang kaldtes Græker og nu Hellener*. OQgsaa Apollodor I. 73 omtaler Graikoi som Hellenernes ældste navn. Det forekommer ogsaa hos Alkman, den ældste digter i Sparta. Dette er af interesse, thi det er et minde, som Dorerne i Sparta har gjemt fra den tid, da de boede i Epirus" bjerge. Efter Alex- ander den store — altsaa hos Alexandrinerne — brugtes navnet ofte. Imellem Macedonien og Epirus var der — og er der — ingen fast grændse. Foruden Ipaixot — om folket — bruges ogsaa Ipaix) se. ym om landet. Ogsaa i formerne Ioaiot og Iocia. Ordet youixoc og yoatog kjende vi. Det betyder 1) gammel, 2) graa. At det i den sidste betydning kan bruges i lokal be- tydning, t. ex. om en fjeldstrækning, forstaa vi, men hvorledes kan det være brugt som navn paa et folk? I Æschylos" Agamemnon v. 290 fi. omtaler Kiytæmnestra den maade, hvorpaa budet om Trojas fald samme nat, som det var skeet, naaede Argos. Det skede, siger hun, med ilden som postbud (vz åyraoov sveve). Der var udstillet vagtposter, der tændte bauner paa fjeldtoppe rundt Ægæerhavet indtil Argos. En af disse varder var ved Oropos, ved strædet ved Euboea. Der var lagt en dynge af yoaia &oeixn — graa lyng — færdig til at antændes. Stedet er blevet forskjellig fortolket. Kun een fortolkning er mulig — den som jeg her har givet, og som ogsaa findes hos Schneidewin. ,Gammel* gir ingen mening. Ordet er en artsbetegnelse. Der menes: Erica arborea. Denne plante voxer — efter en meddelelse fra Professor N. Wille — 1 de lavere fjeldegne paa tørre steder gjennem hele Grækenland helt op til Istrien. Den danner krat af vredne, knudrede grene, knapt mandshøie, med graalig farve og haarede kviste. Hos en anden botanisk forfatter — meddelt mig af konservator cand. magist. Ove Dahl: Erica arborea fruticosa elata, ramulis hirtis, in frutisetis regionis inferioris et montaneæ. Denne plante har 1914] MACEDONER — GRÆKER — HELLENER 11 altsaa voxet paa bjergene ved Dodona. Deraf den oven- ceiterede meddelelse af Aristoteles. Navnet blev tidligt bragt til Romerne, hos hvem det blev almindelig brugt — sandsynligvis ved formidling af Tyrrhenerne. Disse boede dengang ved Ægæer- havets kyster — specielt den nordlige, og ligesaa i Italien i Lom- bardiet. Deres færdselsvei faldt saaledes forbi Epirus" kyst. At Etruskerne ogsaa forresten har havt betydning ikke blot for kom- merciel, men ogsaa kulturel forbindelse imellem Græker og Romer, er sikkert nok. Man kan her maaske opkaste det spørgsmaal, hvorfor Græ- kerne her omtales som boende paa bjergene. Hvorfor da ikke heller i dalen? Jeg kan her citere et andet sted af Colmar v. d. Goltz? Reise nach Macedonien p. 59. Da Alexander den Store paa sit tog mod Indien ved mytteri blandt soldaterne blev tvungen at vende om, sagde han til dem: ,Mein Vater tbernahm Euch, als er König wurde, umherziehend, mittellos, die meisten in Felle gekleidet, auf den Bergen Schafe weidend und elend genug zu deren Schutze gegen die Illyrier, Thracier und Triballen kåmpfend; er hat Euch die Chlamys der Soldaten gegeben, Euch in die Ebene geföhrt, Fuch gelehrt den benachbarten Barbaren im Kampfe gewachsen zu sein.* Dette, maa vi da antage, har været tilfælde ved Dodona. Grækernes naboer Illyrerne drev dem op i bjergene og tog selv de frugtbare dalstrøg i besiddelse. ed dn å le pe PE Un APOSTELEN PAULUS ANDET BREV TIL TIMOTHEUS AF P. 0. SCHJØTT (KRISTIANIA VIDENSKAPSSELSKAPS FORHANDLINGER FOR 1914. No. 4) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1914 - Fremlagt i den hist.-filos. klasses møte den 3dje april 1914. We BRØGGERS BOKTRYKKERI A ; FRE SOS TER Fre Prise to Breve til Timotheus og Brevet til Titus — de saakaldte Pastoralbreve — har af de theologiske kritikere faaet en i regelen ublid behandling. De ansees for ikke at være den store forfatter værdige, hvad værd de end forresten kan have. De dømmes saaledes for at være uægte. Den samme dom fæl- des forresten med større eller mindre sikkerhed ogsaa om andre af de Paulinske breve, men denne dom har her ikke samme be- tydning. Thi om et af disse breve ikke er redigeret av Paulus selv og altsaa fremviser enkelte ikke-Paulinske tanker og udtryk, saa kan det dog ligefuldt være udgaaet fra den kreds, som omgav apostelen. Han fremtræder jo i regelen i sine breve ikke som individuel forfatter, men saa at sige omgivet af en »stab*, og om dette i alt væsentligt var en formsag, saa har det dog sin betydning. Det stemmer ganske med forholdene 1 den græsk-romerske verden forøvrigt. Hvor en fremtrædende person nævnes som leder, sker dette hyppig med udtrykket: ,de, som omgiver* ham; — N. N. og hans omgivelser 9: manden selv. For at holde os til det Nye Testamente selv, kan anføres det bekjendte sted Acta 25,10 ff. — ,dJeg staar*, siger Paulus, ,for Caesars domstol. Der skal min dom falde. Jeg appellerer til Caesar*. — Da landshøvdingen havde hørt dette, confererede han med sit raad og gav saa den besked: — , Til Caesar har Du appelleret, til Gaesar skal Du reise*. Med hensyn til de ikke-pastoralske breve af Paulus gives der ikke et bestemt enten — eller*. I Pastoralbrevene er det anderledes. 4 P. 0. SCHJØTT [Nr. 4 De er helt personlige — i alt væsentligt. Fr de ikke Paulinske, saa er de underskudte, d. v. s. forfalskede. At man har søgt, ogsaa der, at finde en middelvei, nemlig ved at antage, at en- kelte dele er af Paulus, hjælper ikke paa sagen. Thi brevet som saadant, d. v. s. i dets helhed, er ligefuldt et makværk, og det er ikke ligegyldigt, thi det nedsætter respekten for det ar- beide, hvoraf det regnes som del, og for den autoritet, der har godkjendt det, nemlig Kirken. Om den ting blir man formentlig straks enig: Bevisbyrden paahviler den, der benægter brevets ægthed. Det gjælder her, som ogsaa overhovedet ellers, at ogsaa kritiken maa kriticeres. Jeg vil her specielt tale om et af de tre breve, som der er spørgsmaal om, nemlig 2det Brev til Timotheus, og strax sige, at jeg anser dette brev for et førsterangsarbeide — en juvel i den litterære krands, som Paulus har bundet. Jeg tror at kunne godtgjøre, at det hænger nøie sammen med tankerne 1 hans øvrige breve, og at de nedsættende domme rammer ikke forfatte- ren, men kritikerne, der har dømt, hvad de ikke har forstaaet. — p»Man maa*, siger QUIncTILIAN, med den mest skrupuløse for- sigtighed udtale sin dom om de store mænd, for at det ikke skal gaa os, som det ofte sker, at vi fordømmer, hvad vi ikke forstaar*. I ethvert fald vil dommen om det hele arbeide i en væsentlig grad afhænge af, om man forstaar de enkelte dele, hvoraf det bestaar. Og jeg tror at kunne paavise, at misfor- staaelserne her er hverken faa eller smaa. Det centrale punkt i brevet er cap. 4. 6 ff., og det er det som jeg i særdeleshed vil behandle. Det dominerer det hele brev. Det er et høidepunkt, hvortil de forudgaaende dele af brevet fører op. Vi maa, for at naa derop, gaa samme vei. Forskjellen mellem Pastoralbrevene og de øvrige breve er den, at disse fremstiller den kristelige lære, hine lærens forkyn- delse. Dette træder ogsaa strax frem 1 2 Tim. 1.1. Paulus siger her, at han er apostel, og at hans gjerning er at forkynde evan- 1914] APOSTELEN PAULUS ANDET BREV TIL TIMOTHEUS 5 geliet om livet i Christo. Den engelske oversættelse har her: Paul, an apostle by the will of God according to the promise of the life, which is in Christ Jesu*. Dette gir ingen mening. Har da Guds løfte om livet i Christo voldt Paulus apostelem- bede? Den tydske fortolker, Körner, tilstaar da ogsaa, at han fin- der Pauli ord uklare. ,According to the promise*, græsk kata kan betyde ,,efter*, i overensstemmelse med, om aarsagen, men kan og- saa betegne maalet hvorhen, altsaa opgaven, som foreligger. Paulus er apostel, sat til at forkynde eller for at forkynde livet i Christo, saaledes som den reviderede norske oversættelse gjengiver stedet, og hvad vil saa dette sige? Forklaringen følger i v. 10. Der er at belyse menneskets liv, forklare dets indhold, mening og maal, og 1 forbindelse dermed at forklare, hvad uforgjænge- lighed er, og vise, at livet i tiden fortsættes af livet 1 evig- heden. Derfor er jeg, siger Paulus, bleven herold, derfor er jeg bleven apostel. Vers 10 gjenoptager og forklarer v. 1, og vers 10 forklares igjen ved v. 2.12: ,Hvis vi ere afdøde med Christus, saa skulle vi ogsaa leve med ham*. — Naar vi afdør fra den ufuldkomne del af vort væsen og tilegner os livet i Christo, saa forbereder vi os til det, som ikke forgaar. Spiren til det evige og uforgjængelige lægges i dette liv, og dette er livets mening. At forkynde dette er Paulus" opgave som apostel, og denne opgave er ham en anbetroet gave, en dyrebar skat, som Gud har skjænket ham. Den lærde og dygtige theolog, Frepr. Köntrr, udtaler i sin fortolkning af 2 Tim. følgende: ,Es war nichts geringes, einer zum FHohn geneigten feindlichen Welt gegentiber, die höchstens vor einer gewaltigen, glånzenden Gottheit sich zu beugen bereit gewesen wåre, zu dem Gekreuzigten sich zu bekennen. Und es bediirfte der grössten Selbstgewissheit und Festigkeit eine Religion des Leidens in einer Welt der Leidensscheuen und Genuss- silchtigen zu vertreten, eine Religion, die von aller Welt geschmåht, einem so hervorragenden Vertreter wie Paulus, seine Botschalt mit Kerker und Tod gelohnt*. — Altsaa: Det ham paalagte hverv er fuldt af lidelse, den krone, det skal bringe ham, er en 6 P. 0. SCHJØTT [Nr. 4 tornekrone, og dog er denne hans livs lykke! — Paa den anden side: Hvis den verden, hvori Paulus skulde virke, var nedsunket 1 nydelse, saa viste dog den tomhed, som altid følger nydelsen, at trangen til en renere og høiere lære var forhaanden. Hvad Paulus her forkynder, er skjæbnesvangre sandheder, og disse sandheder er aktuelle, ikke mindst for dem, der, som Paulus, staar ved enden af det løb, som Gud har givet dem at fuldføre. De fylder livet, men gaar ud over livet og ind i evig- heden. Og svaret paa det spørgsmaal, hvad livet er, er givet af apostelen med en prægnans og præcision, som kun kan findes hos den, der har løst livets gaader og løftet det slør, som dækker evig- hedens mysterium. Livet forklares kun ved evigheden, og der er kun een, som har forklaringen, han som ,afskaffede* døden og forklarede livet og udødeligheden — nemlig Christus, den fra døden opstandne. Dette er jo i det hele midtpunktet i Paulus" forkyndelse, og han stiller det i forgrunden her, da baade hans liv og hans for- kyndelse nærmer sig sin afslutning og han skal betræde den bro, som Gud har givet ham kraft til at bygge, den bro, som fra tiden fører over i evigheden. At forkynde dette er et hverv, som er betroet Paulus, og dette hverv er ham et gode, som han er forvisset om, at Gud vil bevare for ham til ,hin dag". Heri skal Timotheus tage ham — Paulus — til mønster, og saa vil han bevare det gode, der er ham betroet, ved den Helligaands hjælp. (Cap. 1.18. f.) Det er ovenfor nævnt, at der, i 2det Timotheus-brev, fore- kommer steder, der minder om og til deres forklaring forud- sætter kjendskab til de andre Paulinske breve. Et saadant sted har vi 2.15: ,Er vi utro, bliver han dog tro. Han kan 1914] APOSTELEN PAULUS ANDET BREV TIL TIMOTHEUS 7 ikke fornægte sig selv". Ordene er ligetil, men hvorledes skal de forstaaes? Stedet forklares af Fr. Könrer saaledes: ,,Fr bleibt sich und seiner Sache treu; und muss sich in dem Augenblick, wo die Untreuen ihm und seimmer Sache treulos den Ricken kehren, von diesen trennen*. Dette er neppe nigtigt. Hvor- ledes skal Christi troskab — en troskab, som efter sammen- hængen ikke angaar sag, men person, — vise sig deri, at han ven- der disse ryggen? Paa den anden side synes det vanskeligt at forstaa, at ikke utroskab mod Christus skal have følger. Forklaringen er givet Rom. 9.12. ff., det bekjendte sted om Naadevalget, som jeg har behandlet i min bog om Romerbrevet, hvortil henvises. Gud vil vise sin vrede og kundgjøre sin magt mod vredens kar, der er bestemte til undergang, og bærer der- for i stor langmodighed over med dem, og han vil ligesaa aaben- bare sin herlighedsrigdom mod forbarmelsens kar, som han har bestemt til herlighed. Jeg har i v. 929, 1 lighed med de øvrige oversættelser af stedet, brugt ordet ,magt*.. Der staar imidlertid hos Paulus ikke döræxuig men to dvrarov. Paulus veier sine ord paa guldvægt, og 70 dvrarov betyder her ikke ,,magt*, men det som kan udføres, det mulige — og det er ikke ganske det samme. Ordet vender tilbage Rom. 11.23, ,Gud har magt >: det er ham muligt atter at optage Jøderne, der er frafaldne, i sit samfund. Altsaa: Paulus siger Rom. 9.22. ff.: Der er modsætning. Thi nogle mennesker er bestemte til undergang — andre til herlig- hed. Men ogsaa highed. Thi Gud bærer over med vredens kar 1 stor langmodighed for at vise sin magt — eller rettere: hvad der er. ham muligt. Gud har givet mennesket fri vilje og sal den lov, at hvad enhver saar, det skal han og høste. Han vil derfor vise sin vrede over synden, og dog bærer han over med synderne 1 stor langmodighed, fordi det er ham muligt atter at optage dem. Men dette, vil man sige, er jo en selvmodsigelse! I Rom. cap. 11.26 heder det: ,Fra Zion vil den, som frelser, komme og vil afvende ugudelighed fra Jakob. Og dette skal være min pagt med dem, at (egentlig: naar) jeg borttager deres synder*. — Og saa fortsætter han: ,Gud har sammeniattet alle 8 P. 0. SCHJØTT [Nr. 4 under ulydighed for mod alle at vise barmhjertighed*. ,Hvor uudgrundelige er hans domme og hans veie uransagelige*. At Paulus var en organisator, derpaa aflagde han prøve ved at organisere de christne menigheder. At han var en stats- mand, det viste han ved den maade, hvorpaa han behandlede det vanskelige spørgsmaal om slaveriet. Her viser han, at han er en fuldendt diplomat. Thi hvilken diplomat vilde kunné ud- trykke sig med større finhed, end det her sker, hvor tanken balancerer mellem naade og straf, for at slutte med, at Guds visdom for os er et mysterium. Altsaa: forklaringen af 2 Tim. 2.18 bliver i henhold til Rom. 9.22. fi. den, at selv om vi er utro, slipper Gud os ikke. Hans væsen er at være trofast: Han kan ikke fornægte sig selv. I Romerbrevet udvikles læren. Her gives praktiske vink. Og der kan spørges: Hvorledes kan menighedens styrer, dens sjælesørger, dømme om, hvem der er vredens kar og hvem for- barmelsens? Er her ikke usikkerhed? Nei, lyder svaret 9.19. få. Guds faste grundvold staar og har dette segl: Herren kjender sine. Lad enhver, som paakalder Herrens navn, afstaa fra uret*. — Og derpaa tilfører Paulus 3.10. ff.: Du har fulgt min under- visning, min veiledning — ordret: træning — kjender mine prin- ciper, min tro. Det græske ond er åyoy4. Den engelske over- sæltelse: conduct, Könrer Lebensfuhrung, norsk overs. ,færd* er ganske feilagtigt. åywyr kaldtes blandt andet den spartanske opdragelse, som trænede de unge ved hærdning og tugt til disci- plin. Ordet kaster et streiflys over en bemærkning i det fore- gaaende, at den physiske opdragelse >: gymnastik er kun nyttig til lidet. Øv Dig selv i fromhed. Erkjendelse er ikke nok. Det gjælder her et praktisk kald. 1914] APOSTELEN PAULUS” ANDET BREV TIL TIMOTHEUS 9 Og nu staar vi ved slutningen. Paulus besværger sin discipel for Guds og Jesu Christi aasyn — han som skal dømme levende og døde — at forkynde ordet, holde ved i tide og utide, med langmodighed og belærelse. — ,Vær ædru i alt, lid ondt, gjør en evangeliets gjerning, fuldfør din tjeneste*. — Og saa kommer vi til det vanskelige sted: Stedet er et hovedsted, men det kan ikke forstaaes uden Rom. 12.1. ff. — ganske som 2 Tim, 9,13 ei kan forstaaes uden Rom. 9.22. — Romerbrevet 12.1 lyder saa: ,Jeg formaner Eder altsaa, brødre, ved Guds barmhjertighed til at fremstille Eders livsførelse for Gud som et levende, hel- ligt, ham velbehageligt offer, — en gudstjeneste fra Eders side efter en rationelt anlagt plan*. — Den samme tanke møder vi hos Philip. 2.17, ,— Eders liv i troen har været et offer til Gud og en gudsdyrkelse til hans ære. Hvis mit liv skal bringes som et slutoffer til dette, saa glæder det mig, og jeg deler Eders glæde. Paa samme vis deler ogsaa I min glæde over, at dette skal times mig*. — - Disse to steder forklarer 2 Tim. 4.6. Paulus omtaler offeret efter græsk brug. Det bestod af flere dele. ,Thysia* af Thys er slagtningen af offerdyret, der brændes paa alteret. Naar dette var gjort, slukkedes branden ved, at der paa alteret ud- gødes vin, sponde, d. e. drikoffer eller libation, der saaledes bliver offerets afslutning. Spendo — bringe drikoffer, er altsaa »ofre*, d. v.s. som det hele offers afslutning. 2 Tim. 4.6. ff. maa saaledes oversættes paa følgende maade: Mit liv har været et offer til herrens ære. Dette offer er nu fuldbragt, og tiden til mit opbrud er nu forhaanden. Jeg har stridt den gode strid. Jeg har fuldendt løbet, har bevaret troen. Derfor venter mig retfærdighedens krands, som Herren vil give mig paa hin dag* ete. I Phil. 1,21 f. heder det: ,For mig er det at leve Christus, men det at dø en vinding. Hvis det at leve blir mig forundt, 10 PP. 0. SCHJØTT [Nr. 4 1914] saa betyder dette et frugtbart arbeide”. Hvad jeg skal vælge, ved jeg ikke. Thi jeg staar midt imellem to ting (alternativer). Men min hug staar til at bryde op og være hos Christus. Thi det er meget bedre". Det som Paulus den gang saa hen til: sat bryde op og være hos Christus* — det er nu kommet. Tiden til opbrud er forhaanden, og andre — 1 dette tilfælde Timotheus — faar fortsætte hans værk. 1 Den almindelige oversættelse af Philip. 1.22 — 1 norsk revideret over- sættelse: ,Men dersom det at leve i kjødet giver mig frugt af min gjerning, saa ved jeg ikke, hvad jeg skal vælge", er meningsløs og feilagtig. Trykt 10. oktober 1914. TALFORHOLD I DE GRÆSKE HÆRE I OLDTIDEN MED SPECIELT HENSYN TIL H. DELBRUCK »GESCHICHTE DER KRIEGSKUNST IM RAHMEN DER POLITISCHEN GESCHICHTE* BERLIN 1908 AF P. 0. SCHJØTT (KRISTIANIA VIDENSKAPSSELSKAPS FORHANDLINGER FOR 1914. No. 5) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1914 Fremlagt 1 den hist.- filos. klasses Vag behandling af historien kan man gaa en dobbelt vei. Man kan tage for sig et tidsafsnit og medtage alt, der stiller, hvad der foregaar, det være sig hos et enkelt folk eller flere folk 1 forening, i fuld belysning. Men man kan ogsaa tage en enkelt del, en institution eller forskjellige sider af kulturlivet, og skildre deres udvikling gjennem tiderne. Den første proces kan betegnes som et tversnit, den anden som et længdesnit igjen- nem historien. Det er den sidste vei, som vi her vil følge. Det er krigshistorien, vi vil tage for os. Den behandler en enkelt del af et folks liv igjennem tiderne. Men denne del er af den mest indgribende betydning og staar i umiddelbar for- bindelse med folkets hele liv. Og for at forstaa hærvæsenet maa vi kjende hærens talforhold til den hele befolkning, og lige- saa dens organisation. Var den en territorialarme sammensat efter fælles opholdssted som å. eks. de høiskotske claner i sin tid, og i Hellas efter phyler og phratrier, eller var hæren sam- mensat efter hvad man kan kalde den procentvise udskrivning, hvorefter det hele folk var saavidt muligt lige repræsenteret i hver enkelt militær afdeling? Og hvad er saa forskjellen? Jo, den sidste fremgangsmaade forudsætter hyppige krige. Man vil ikke risikere, at ved mulige tab en enkelt del af befolkningen skal blive for sterkt medtaget. Ligesaa: Uddannelsen vil blive mere omhyggelig, afdelingerne maa mere sammenarbeides. I Sparta har vi at constatere en overgang fra det første system til det andet. Først var der phyler og phratrier saavel i folk som 1 hær. Senere — vi veed ikke nøie fra hvilken tid, 4 P. 0. SCHJØTT [No. 5 men iallefald fra Peloponneserkrigens tid, da en spartansk afde- ling blev fangen paa øen Sphakteria — var det andet system ind- ført for udskrivning til hæren. I Rom var paa Polybs tid den procentvise udskrivning skarpt gjennemført for fodfolkets ved- kommende. Hvad rytteriet angaar, er forholdet mere indviklet. Det romerske rytteri kan sammenlignes med Middelalderens ade- lige lensvæsen. Det var en høiere klasse i hæren. Det romerske krigsvæsen er fuldt af vanskelige spørgsmaal, og selv om de fundamentale blandt disse er der meningsforskjel. Jeg selv har flere gange behandlet dette emne, men sagen er endnu ikke ud- tømt. Og vanskelighederne vil let kunne indsees, naar det be- tænkes, at hæren var et afbillede i formindsket maalestok af det hele romerske samfund. Vi staar imidlertid her ved indledningen til vort thema — talforholdene 1 hæren — og vender tilbage dertil. Den gamle historie, baade Romernes og specielt Grækernes, vil ikke kunne foredrages, det være sig ved vore skoler eller vort universitet, uden kjendskab til professor H. Detsröcks”s oven- nævnte bog. De spørgsmaal, han her opkaster, er dybt ind- gribende og endnu ikke 'uddebatterede. Som motto har han et citat af Polyb III,9. Man skal, heder det der, ikke undervurdere kildernes paalidelighed, men hellerikke anse dem for absolut afgjørende. Hvad det kommer an paa er at bygge sin dom paa begivenhederne selv. Han begrunder dette ved at berette om sin egen udvikling. Det var ham, siger han, i ungdommen forundt, ved veiledning af fremragende militære at erhverve sig indsigt 1 krigsvæsenet. (Fortale til første udgave). Saameget mere finder han dette nødvendigt, fordi ,wohl kaum je in einer friheren Zeit ist auf dem Gebiet der Geschichte der Kriegskunst dureh unmethodische und dilettantische Gelehrsamkeit soviel ver- kehrtes und verwirrendes zu Tage gefördert worden, wie gerade in dieser letzten Jahrzehnt*. (Fortale til 2den udgave). Og han er overbevist om, at han i den første udgave ikke er gaaet langt 1914] TALFORHOLD I DE GRÆSKE HÆRE I OLDTIDEN 9 nok i sin afvigen fra den gjældende opfatning. Det er virkelig saa — efter hans mening — at ikke Perserne var de overlegne i tal under Xerxes tog mod Grækenland, og at Alexander den store ikke drog ud med en liden skare for at erobre det persiske verdensrige, men med en hær omtrent dobbelt saa stor som i sin tid Xerxes". Dersröck's mening er ialtfald i et enkelt punkt tiltraadt af en autoritet af første rang, v. D. Gottz (Ausflug nach Mace- donien p. 58). Men som sagt adhuc sub judice lis est. Har Dezr- BRÖCK ret, saa faar oldtidens historie, for at holde os til denne, et andet udseende. Alexander den Store, ,,der grösste Feldherr der je gelebt* (efter v. p. Gorrz) vil staa for os i et andet lys. No- gen speciel heltegjerning kan det nemlig ikke have været at over- vinde de ukrigerske Asiater, naar disse har været 1 minoritet. Jeg vil ikke tale om, at vore kilder — ikke mindst den vigtigste af alle, det bekjendte mosaik, der gir os en episode af slaget ved Issus, taler et ganske andet sprog. Men hertil kommer, at vore kilders troværdighed, specielt Herodots, blir helt problema- tisk. Og kan man ikke stole paa kilderne, hvorledes kan man da skrive historie? De spørgsmaal, som opkastes, ere indgribende. Og den, der opkaster dem, er af saapas betydning, at man ikke uden videre kan gaa hans udtalelse forbi. De maa optages til prøvelse, og den, som dristig bryder staven over andre, faar finde sig i, at man, i tilfælde, anvender hans egen methode mod ham selv. Jeg har her skisseret en aktuel opgave. Den strækker sig over et vidt feldt. Jeg afbryder imidlertid her, for at optage et enkelt punkt, hvor jeg ser mig istand til at bringe et nyt bidrag ind 1 diskussionen. Kilderne kan alle, som har de fornødne sprogkundskaber, bedømme. De saglige hensyn, hvad militært er muligt eller sandsynligt, er intet mysterium. Det kan vi vel, trods DetBröck, antage. Men: Herodots fortælling lader sig ikke saaledes uden videre affeie. Og der er specielt eet punkt, hvor hans fremstilling er saa præeis, saa detaljeret, at han maa have været ikke blot ,historiens fader”, men meget mere ,,Jøgnens fader*, hvis man skal drage hans sanddruhed i tvil. 6 P. 0. SCHJØTT [No. 5 Det gjælder overgangen fra Asien til Europa, nemlig Xerxes' broslagning over Hellespont. Ved de studier, jeg har gjort med hensyn til de antike skibe, har jeg kunnet, hvad tidligere ikke var muligt, forklare Herodots beretning. Den gives bog 7, kap. 94 fi. Tallet gives c. 60 og 87: 1,700,000 mand fodfolk og 30,000 ryttere. Overgangen foregik paa det eneste mulige sted, hvor strædet er smalest — 7 stadier (et stadion 600 fod). Kysten paa den europæiske side er høi og skikket til at modtage den hær, der satte over, og give den rum til at udbrede sig, og skaffe plads for dem, som kom efter. Her sloges to pontonbroer, og disse beskrives saaledes: Man stillede femtiaarede skibe, de saakaldte pentekontorer, og trierer sammen. Hvorfor? Af den rekonstru- erede triakontoros (>: skib med 30 aarer, saadan som man fandt den i haugen ved Gokstad), som for nogle aar siden blev bygget og sendt til Amerika, saa vi, at triakontoren og da endnu mere pentekontoren — at, siger jeg, disse ei blot var ypperlige sø- skibe, men ogsaa havde stor bæreevne. 'Trieren stod i begge henseender tilbage for dem. Da man ikke kunde opdrive nok pentekontorer, tog man trierer til hjælp og lagde dem parvis sammen som een ponton. Under den østlige bro — den mod Pontos — lagdes 360 pontoner, under den anden 304. At disse laa i strømretningen, siger sig selv — og strømmen er her strid — og de befæstedes ved lange ankere. Hver bro holdtes sam- men af 6 tauge, 2 af hamp og 4 af byblos, og disse strammedes af bratspil paa land. Der lodes en aabning fri imellem pon- tonerne, saa at smaa skibe kunde passere ind og ud Pontos. Længden imellem stevnene paa en pentekontoros kan an- sættes til 32 m. Dette er mig opgivet af hr. amanuensis ved oldsamlingen, Mørck, naar man lægger triakontoros (Gokstad- skibet) til grund. Dette var altsaa broens bredde. Og da saa broerne var strukket, sagedes der planker i længde som broens bredde, og disse lagdes over de spændte tauge, tæt ind til hinanden som et gulv, og de befæstedes ved tværtræer, for at fordele belastningen over flere pontoner. Ovenpaa dette lagdes faschiner i tæt rad, paa disse igjen jord, og saa anbragtes 1914] TALFORHOLD I DE GRÆSKE HÆRE I OLDTIDEN 7 en høi skranke paa begge sider af broen, for at ikke hestene skulde blive sky, naar de over skranken saa søen. Da alle forberedelser vare trufne til overgangen, begyndte denne ved solopgang. Paa den ene bro gik fodfolk og rytteri, paa den anden trænet. Og overgangen blev paaskyndet ved piskeslag. Den varede i 7 dage og 7 nætter uden stans. Hvormange stridsmænd var der da 1 Xerxes' hær? Herodot selv betegner den bog 7,20 som den største hærsamling, man indtil den tid havde seet. Kong Darius' tog mod Skytherne og Atridernes mod Troja kunde ikke sammenlignes dermed. Heller ikke den folkevandring, som fandt sted før Troerkrigen, da My- ser og Teukrer besatte hele Balkanhalvøen (og ligesaa Pannonien) — et folketog, der i parenthes sagt, danner grundlaget for de ethnographiske forhold i det sydostlige Europa, Hellenerne deri indbefattet; thi disse, som da boede i de makedoniske bjerge og kaldtes Makedonmier, blev derved afskaarne mod nord fra sine eventuelle stamfrænder — selv dette folketog kunde 1 tal ikke komme op mod Xerxes" hær. I fire aar havde nemlig Xerxes truffet sine forberedelser og opbudt alle folk. Og hvor de drog frem, strak floderne, undtagen de største, ikke til for hærens vandforsyning. Detsröck mener at burde reducere tallet, saa at det svarer til halvdelen af den hær, som Alexander den Store førte over til Asien, og som angives, troligt nok, til 35,000 mand! Da broslagningen over Hellespont er et faktum, der af He- rodot maa ansees for korrekt fremstillet, og som maa have staaet i forhold til det brug, hvortil den var bestemt, nemlig be fordring af den hær, som skulde passere broen, saa har vi herr et udgangspunkt for at bestemme størrelsen af Xerxes hær og kontrollere Herodots fortælling. Jeg henvendte mig da til Chefen for Generalstaben, General Hauton Hansen, og forelagde ham sagen. Han gav mig med en imødekommenhed, hvorfor baade jeg og det historiske studium skylder ham tak, følgende svar: For beregning av den menneskemængde, der under Xerxes' tog mot Hellas kan ha passeret skibsbroen over Hellespont, har man følgende data: om P. 0. SCHJØTT [No. 5 1. Broens bredde, der av professoren sættes til 32 m. 2. Marschhastigheten. Da tropperne marscherede un- der piskeslag maa vel denne sættes temmelig høit. Dog kan det neppe ha været springmarsch, da dette vilde ha sat broen I den grad 1 svingninger, at det sikkerlig vilde ha havt dens ødelæggelse tilfølge. Fiter vore — og utenlandske — regle- menter skal under overgang over pontonbro brukes hurtig marsch uten takt (av hensyn til svingninger i broen). Kavaleriets marsch- hastighet kan ved saadanne anledninger ikke forceres utover bevægelse 1 skridt. — Marschhastigheten avhænger av: a) skridtets længde, der almindelig sættes til høist 80 cm. men kan økes til 90 em. (,store skridt*) b) antal skridt pr. min. Denne varierer efter vore regle- menter mellem 100 (,,togmarsch*) og 116 (,, vanlig marseh*: manøvermarsch). Den kan dog ved enkelte leiligheter med gode tropper økes utover dette. Dog neppe over 120, hvis skridtlængden er 90 cm. En saa hurtig marsch kan forøvrig bare vedligeholdes i en kortere tid og under gunstig marschveir. Man maa 1 det foreliggende tilfælde ta i betragtning, at det gjelder en ikke saa ubetydelig veistrækning, da tropperne for- uten selve broens længde havde at tilbagelægge en marsch til broen paa den ene side og fra broen paa den anden, selv om perserne opmarscherte 1 en tæt samlingsformation før og efter overgangen — hvad der synes at ha været nødvendig, om marschen over broen skulde foregaa ,nat og dag*, og er forut- sat 1 følgende overslag. En marsch i 7 dage og nætter for den hele arme maa siges at ha været en umulighet. — Gaar man — 1 henhold til foran anførte — ut fra en marschhastighet av 120 å 90 em. = 108 m. tilbakelagt veistrækning pr. mand pr. minut, saa maa dette siges at være maksimum av persernes marschpræstationer 1 dette tilfælde, selv om der marschertes un- der piskeslag. (Ved beregninger av længere landeveismarscher hos os sættes hastigheten op til 80 m. pr. minut.) 1914] TALFORHOLD I DE GRÆSKE HÆRE I OLDTIDEN 9 3. Avstanden mellem mandskaberne i bredden. Av hensyn til vaaben m. m. maa denne sættes til mindst 1 m. pr. mand. Der kunde altsaa over broen gaa 31 mand ved siden av hinanden. 4. Avstanden mellem mandskaberne 1 dybden. Da de persiske skarer ikke gik i takt, maa denne sættes mindst til det dobbelte av skridtlængden eller med et rundt tal til 2 m. Sandsynligheten taler for at den i de lidet sammenexercerede persiske tropper har været endnu større. Med denne avstand vil pr. min. = 54 md., om perserne gik paa et, og 54 X 31, naar de gik 1 51 sideordnede rækker over broen. Man faar altsaa: Pr. minut passerer 54 X 31 1,674 md. » time p 1,674 X 60 100,440 ,, » døgn 100,440 x 24 2,410,560 ,, I 7 døgn å 2,410,560 x 7 16,873,920 ,, Denne sum — 16,873,920 — maa dog betydelig reduceres a. h. t. at marsehen halvparten av tiden foregik i mørke, i hvilken tid marschpræstationerne vistnok uten overdrivelse kan sættes til det halve. Tallet blir altsaa formindsket med 1. Rest 12,655,440. Regner man, at hver hest tar plads for 3 mand, saa maa herfra yderligere trækkes 80,000 x 3 = 240,000 mand. Rest 12,415,440. Gaar man ut fra, at der ved siden av kolonnen har været plads til befalingsmænd, folk, der skulde svinge svø- berne o. s. v. — beregnet til 2 m. bredde, saa maa dette tal yderligere formindskes med å 19,415,440 — 827,696. Rest SI altsaa 11,587,744. Dette sidste tal er altsaa det antal mennesker, som med ut- nyttelse av hele broens bredde og uten hensyn til stansninger elle uordener — rent teoretisk betragtet — og under forutsætning av, at der altid var folk nok ved broen til at sende over, i nævnte tid kan ha passeret denne. 10 P. 0. SCHJØTT , [No. 5 En saadan marsehkolonne vilde medføre en belastning av ca. 90 md. pr. skib, hvad der ikke er utænkelig. Til nærmere forklaring herav kan oplyses, at vore pontoner, der er 7,85 m. lange og 1,55 m. brede samt 0,81 m. dybe. rummer enkeltvis 16 md., men bærer sammenkoblet 60 md. pr. stk. Denne beregning staar og falder med den forutsætning, at bro- ens bredde helt har været utnyttet. Har perserne I. eks. gjennem- snitlig bare gaat 15 mand 1 bredden — omtrent svarende til deres slagorden i flankestilling — saa vilde antallet indskrænkes til det halve av forannævnte tal, og hvis de havde benyttet samme form som nu foreskrevet i moderne reglementer — marschkolonne med 4 og 50 m. avstand mellem hver bataljon (1000 md.) men samme hastighet, vilde kun — likeledes bortseet fra uordener og stansninger — ca. 1,308,621 mand i nævnte tid ha passeret broen. Sammenligningsvis kan anføres, at for at passere en pon- tonbro, vilde et tysk armékorps (35,000 komb.) med artilleri og kavaleri, men uten træn (ogsaa uten bagagetræn), trænge ca. 7 timer under gunstige omstændigheter og efter gjeldende regler for saadan passage. Regner man 921, korps pr. døgn — særdeles gunstig — vilde paa 7 døgn komme over 17 korps d. e. 595,000 mand, 34,000 heste, 2448 kanoner og endel syke- vogne o. lign. Kunde man marschere med 31 mands-pelotons front og uten forøkelse av avstandene — altsaa saaledes som forutsat for persernes vedkommende — saa vilde et tysk armé- korps bare trænge %; time om dagen og 11/2 om natten: altsaa gjennemsnitlig 17/s time. Pr. døgn kunde saaledes gaa over 19 armékorps og i 7 døgn 133 korps d. e. 4,655,000 mand, 272,000 heste og 19,584 kanoner. Skulde trænet følge med i samme kolonne, maatte disse tal reduceres til omtrent det halve. Det kan saaledes fysisk seet ikke betragtes som en umu- lighet, at 1,700,000 persere med 80,000 heste har gaaet over Hellespont i 7 døgn, men hvorledes man har faaet saa store masser frem i passende tid til overgangen og hvorledes man med datidens transportmidler har kunnet forpleie dem, vil stille sig som en gaade. 1914] TALFORHOLD I DE GRÆSKE HÆRE I OLDTIDEN 11 Gaar man ut fra en anden betragtningsmaate, nemlig at avdelingerne passerte broen efterhvert som de naadde frem til den, saa maa de anførte tal forandres meget og det av følgende grunde. 1. Marschhastigheten maa reduceres fra 108 m. pr. min. til 80 m. Antallet ca. 11,6 mill. reduceres herved til ca. 8,6 mill. 2. Der maa tages hensyn til hvil. Sættes dagsmarschen til 21), mil pr. dag (hvad der f. eks. skal ha været almindelig under Alexanders operationer i Åsien) saa har vel denne været tilbagelagt paa 6 timer d.e. /, av døgnet. Herved reduceres antallet til 1/; X 8,6 mill. d. e. 2,150,000. (Naar Herodot siger »dag og nat*, saa kan dette maaske forstaaes derhen, at man delvis har marscheret om dagen og delvis om natten av hensyn til varmen, hvilket skal ha været noksaa almindelig paa den tid). 9. Tropperne maa vel i løbet av denne tid ha havt mindst 1 rastdag. Herved reduceres antallet med 1/;. Rest 1,842,853 mand. 4. Selv om trænet efter beretningerne gik over paa en egen bro, saa er det dog sandsynlig, at tropperne under overgangen har ført med sig endel vogne til transport av telte og anden bagage, altsaa svarende til vort bagagetræn. Bare til trans- ort av teltene vilde vel medgaa ca. 6000 vogne (kfr. ScHNITLErs Alm. krigshist.), og regner man desuten en bagagevogn pr. 200 mand (kompani), saa vilde herved fortrænges 465,634 mand. Rest altsaa 1,377,218 mand. 5. Gik det store træn 1 kolonnen indtil broen og der først brød ut fra denne for at gaa over en egen bro, saa vilde der i kombattanternes kolonne opstaa store luker, og svarte persernes store træn i længde omtrent til nutidens arméers: medførte forpleining for 4 dage, saa vilde disse luker bevirke at antallet av kombattanter, der i nævnte tid kunde slippe over broen, indskrænkedes til 3; av foran anførte tal: ca. 957,918 mand. 6. Tænker man sig at avstanden mellem hver avdeling paa 1000 mand (bataljon) var 20 m., saa vilde dette tal yder- ligere maatte formindskes med !/; (20 m. er 1/s av en saadan 12 P. 0. SCHJØTT [No. 5 i styrkes dybdestilling, som blir 60 m. naar den gaar 31 mand høi). Rest ca. 640,000 mand. Var avstanden mellem de enkelte mandskaber 1 avdelingen større end her forutsat: 1 m.1i bredden pr. mand og 2 m. 1 dybden, saa maatte dette tal i forhold dertil formindskes. Da man imidlertid ikke kjender nærmere til persernes marschforma- tioner, er det umulig at uttale sig bestemt herom. Til slutning skal bemerkes, at man 1 vor tid regner, at kun et armékorps (85,000 komb.) bør føres frem paa samme vei. En marsch med ca. 1,780,000 mand: ca. 50 armékorps paa en og samme fremrykningslinje er derfor for nutidens strategi en utænkelighet. Da den tidligere avgivne redegjørelse angaaende den hær- masse, der under Xerxes” tog til Hellas kunde ha passeret skibs- broen over Hellespont, paa slutten kanske er noget problematisk eller unøiagtig, hvad antallet av vogne og mellemrummenre mel- lem avdelingerne angaar (punkt 3 og 4 paa side i1), da de altid refererer sig til de forannævnte antal kombattanter og altsaa maa bli for store, saa skal her redegjøres for en anden metode, der gir et mere koncist svar paa omhandlede spørgsmaal. Sætter man dagsmarschen til 21/2 mil, og gaar man videre ut fra, at tropperne 1 løbet av de 7 døgn har havt 1 rastdag (man regner almindelig 1 rastdag pr. 3—4 marschdage), saa har kolonnen 1 denne tid tilbagelagt en veistrækning av 212 x 6 =15 mil, hvilket altsaa har været dens længde, naar allesammen i 7 døgn kom over broen. Nu er 15 mil = 150,000 m., og da der var 2 m. pr. mand i dybden, saa stod der altsaa paa denne strækning = 75,000 mand efter hinanden. Hestenes antal var '/4 av menneskenes. Regner man pladsen pr. hest =3 mands, saa fortrængte de 1», X 3= |" av menneskene. 1914] TALFORHOLD I DE GRÆSKE HÆRE I OLDTIDEN 13 Gik folkene ca. 380 mand 1 bredden, saa finder man det antal mennesker, der 1 7 døgn har passeret broen, saaledes: x = 75,000 . 30 — !fr7 x. TNX LUX i + ve 2,250,000. x=1,968,000 mand, medens antallet av heste blir 9 EG 2,250,000 ; 1,968,000 — 110,413 heste. Medførte man under overgangen sit bagagetræn: vogne til transport av telte og forskjellige andre ting, saa findes antallet saaledes: Til transport av telte — trængtes 1 2-sp. vogn pr. 300 mand. å — » bagage — 19-sp. — » 200 — Altsaa 2 2-sp. vogne pr. 250 mand. Sættes vognens længde til ca. 10 m. (heri iberegnet 2 m. til næste) og bredden til 2 m. og avstanden mellem dem til 1 m., saa blir deres fladeindhold = 10.5 = 50 m?. Nu er det fladeindhold, som 250 mand optar, naar de gaar 30 mand høl = ca. 80.16 = 480 m?. Vognene fortrænger altsaa Er =" av infanteristyrken. Gaar man videre ut fra som sandsynlig, at der mellem de forskjellige avdelinger har været en vis avstand f. eks 7 m. mellem hver 200 mand (kompani) — svarende omtrent til de nu brukelige mellemrum mellem kompanier — saa vil disse avstande utgjøre halvparten av det rum, som troppen optar (200 mand med 30 mands bredde optar en dybdestilling av 14 m. og pe 1473) Man faar da: 5 75,000-30— fax 10 x X Dix 10 — 10 + T= 2,250,000. 16 x = 92,500,000. x=1,406,250 mand, eller: 1,205,366 mand og 66,961 heste. 14 P. 0. SCHJØTT [No. 5. 1914] Gik man ut fra, at det store træn fulgte med i kolonnen indtil broen og først der dirigertes over paa en egen overgang, saa vilde derved opstaa svære luker i marschkolonnen. Man regner 1 vor tid, al bagagetrænet og det store træn (forpleinings- trænet) tilsammen, naar der medføres 4 dages proviant, utgjør — bortseet fra ammunitionskolonnerne — ca. ?/3 av kombattan- ternes marschkolonne. Anvendt paa det foreliggende tilfælde vil det sige det samme som at tallene 1,968,750 og 1,205,866 maa reduceres til henholdsvis 1,181,250 mand og 882,000 mand (altsaa naar man marscherer med 7 m. avstand pr. avdeling paa 200 mand). Trykt 920. oktober 1914. på 19 k VE Fa ON Ny kø Lag ale 1 FÅ ok FRA OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE AF A. L. FAYE (KriStrania VIDENSKAPSSELSKAPS FORHANDLINGER FOR 1914 No. 6) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1914 ES I 17de ap Fremlagt i den mat.-naturv. klasses” møte den E Å p Eg ' ( å E Re) « I ne Å El El p på Vg ] a fre på ENE å» W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/ Indhold. Side I. Folketroen om menneskeslægtens tilbagegang i legemshøide . 5 Il. Legemshøiden hos forskjellige folk. ao NET Kvindernesystørrelsetts aa Tr Su re es Gre ed 110. HMDesgamle (Germaneres høde SÅNN VENNA NER omemestlesemshøade MA FE SE AL NES Den romerske justa statura . . . 14 Forholdet mellem de gamle Italikeres og EG kaserner ep emehølde 17 NÆKE terneshøde sr TN EA Me Gallerne - 2 Kr DE beer 7 De gamle Bytere BA Å ER AE de 7) Skeletter fra Teéne-tiden . . . . er nl et es PA] VI. Den tidligere middelalder i Mellemeutops Sr er Tes dv se EO) MeeDerrameNordbore Asa 25 Stenalderem AT SJ Nr ANER AR GN AN ed Broncealderen NL LRS AL GE OE JE Den ældre jernalder . . .. SL ED Mee Be ps RO Den yngre jernalder og eneren EN JE oa død Middelalderen SE SS RS Sagnmæssigeberetnnger HM 30 VIII. Nutidens Nordboere . . . KE ae) Vexlende legemshøide hos fet or ol LE Se dk rae) Fandværnsmandskabernes høde NN 36 Sverige og Danmark . . .. SA ANE ME EE NSD IX. Nogle undersøgelser af vierforhold Ke Pr Eee NE X. Vexling af høideforholdene 1 andre lande 02020089 XI. Forskjellige beregningsmaader af legemshøiden . . . . . . . 40 I. Folketroen om menneskeslægtens tilbagegang i legemshøide. Firer en ældgammel folkemening, der har gaaet nedigjennem slægterne, har fortidens mennesker til enhver tid staaet for den dalevende slægt som saameget høiere, kraftigere og bedre end den selv, medens nutiden til gjengjæld selv altid har holdt sig saameget klogere. Ytringer af denne art kommer der ofte nok frem hos de gamle forfattere, der jevnlig klager over, at men- neskene var gaaede saa tilbage 1 mange retninger. Det er aabenbart, siger Plinius, at de dødelige stedse bliver mindre og mindre. Sjeldent er det, at efterkommerne opnaar fædrenes legems- størrelse. Han paaberaaber sig i saa henseende bl. a. fader Homers vidnesbyrd. Digteren lader unegtelig ogsaa 1 Iliaden gamle Nestor o. a. stadig jJamre over slægtens nedgang. Lidt feil i regningen tør det vel under alle omstændigheder have været, naar en fransk geistlig Henrion i den første halv- del af det 18. aarh. efter mange ,indviklede beregninger* tilsidst fandt ud, at Adam havde været 40 meter høi og Eva 38 meter > Efter deres tid aftog legemshøiden stadig 1 en sørgelig grad, Noah maalte dog endnu sine 338 meter, Abraham derimod kun ni, Moses vel fire; og saa gik det da videre stadig nedover(!). Islænderen Sæmund Sigfusson Frode (f 1138), som 1 sin tid ogsaa var paa det rene med, at Adam maatte have været langt 1 Histor. natur. 7; 16. Pl. anfører dog selv flere exempler paa kjæmpe- skikkelser fra sin egen tid, hvorom nedenfor. 2 Se en opsats 1 ,,Bibliothéque universelle et Revue Suisse". T. 38. 1905. S. 535. Smlgn. dr. G. Buscnan: ,Menschenkunde*. Stuttgart 1909. S. 52. 6 A. L. FAYE | [No. 6 høiere end noget menneske senerehen, anslog dog hans høide til ikke at have været mer end sexti (alen ?)!. I et saakaldet ,pestskrift** fra 14. aarh. heder det endog: Menneskene er nu blevne saa svækkede og er saa nedsunkne i alskens yppighed, at det nutildags ikke længere gaar an 1 syg- domstilfælde at give dem saa store doser af de forskjellige læge- midler, som foreskrevet af Almansor og Avicenna (fy 1037). Hvis nu virkelig som antaget en saadan jevn og stadig til- bagegang over det hele skulde have fundet sted, hvorledes maatte vi da endelig seet ud? Nei, saaledes kan umulig forholdet have været i den historiske tid! Men ligesaalidt er der nogen afgjø- rende grund til at tro netop det modsatte, der ogsaa saa ofte har været paastaaet. Man har nemlig villet hævde, at der skulde have fundet en stadig tilvæxti høide sted, og at en saadan frem- gang ogsaa stedse skulde fortsætte sig 1 fremtiden. Europæerne skulde snart blive kjæmper allesammen, Det synes dog snarere, som om de forskjellige folk alt efter de ydre omgivelser, hvori de befinder sig, efter deres gjængse levemaade og deres sysler efterhaanden udvikler sig til en vis typisk størrelse, som bliver særegen for hvert folk; og er denne størrelse engang naaet. holder denne sig, naar forholdene saa nogenlunde er de samme, ganske mærkelig ens og fast. Til at bedømme det forhistoriske menneskes udvikling og gjennemsnitlige legemshøide savnes endnu tilstrækkelige, sikre oplysninger. Der foreligger for tiden kun en del spredte med- delelser fra forskjellige steder om fund af en meget afvigende natur. — Der er opgravet baade store og smaa skeletter. I Mellemamerika skulde man endog have udgravet mange skeletter, der var lige indtil 2 meter lange”. Fra Måhren berettedes ligeledes for nogle aar siden om fund al meget store menneskeben. Noget sikkert er dog, saavidt vides, ikke blevet oplyst herom senere. Det palæolithiske men- neskes gjennemsnitshøide i Europa har været anslaaet til 162,9 em., det neolithiske til 162,5*. Visselig noksaa ufuldstændige 1 Diplomatar. Islandic. I. S. 503. Note 1. Udkommet i Florents 1882. K. Supnorr's Archiv. Decbr. 1911. S. 581. 3 Notits fra ,Deutsche Rundschau fir Geographie u. Statistik", — gjen- givet 1 ,,Morgenbladet* her 11. marts 1878. 4 Mzyzr's kvix. 6. Aufl. Bd. 18. S. 607. > to 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 7 og usikre beregninger. Der har utvivlsomt ogsaa 1 den tids- periode levet folkestammer af meget forskjellig legemshøide paa de forskjeliige steder. Fra Mellemeuropa har man saaledes ske- letfund, der skulde pege paa en høide ilive paa 165—166 cm. Fundene i Cro-Magnon endog paa 175 cm.1. II. Legemshøiden hos forskjellige folk. Ganske urokkelig synes dog ingenlunde det her nævnte lige- vægtsforhold at være. Tvertimod under en langvarig paavirkning af forandrede livsvilkaar kan legemshøiden indenfor visse grænser blive noget vexlende til de forskjellige tider. Der finder en bølgegang sted 1 folkets legemlige udvikling, — opadgaaende eller nedadgaaende efter omstændighederne. En tanke, som for- fatteren ogsaa tidligere har fremholdt? som sandsynlig. Længe vedvarende almindelig nød og elendighed, uaar, her- jende krige, farsoter o. lign. vil saaledes bidrage ikke blot til at formindske befolkningens talrighed paa et givet sted, men ogsaa lidt efter lidt til at gjøre legemshøiden mindre. Omvendt vil igjen en lang periode af gode livsvilkaar efterhaanden frembringe en opgang 1 saa henseende?. Dette sidste har saaledes utvivlsomt fundet sted i de nordiske lande 1 de senere decennier, hvorom mere nedenfor. Den samlede menneskeheds gjennemsnitshøide har ToriNarp — usikkert nok — sat til ca. 165 em.*. De forelig- gende opgaver over de enkelte folkeslags middellængde er oftere temmelig afvigende, ligesom spørgsmaalet selvfølgelig 1 det hele ikke er let at udrede paa grund af de mange vanskelige og ind- I Se professor G. Gurppere: ,»Anatomisk-antropologiske undersøgelser af de lange extremitetknokler for Norges befolkning i oldtid og mid- delalder*. — Kr.ania Videnskabsselskabs Skrifter. I. Mathem.-natur- videnskab. Klasse. 1901. No. 2. S. 62. Se Kristiania Videnskabsselskabs Forhandlinger. 1899 o.a. st. 3 Smign. fremstillingen herom hos Buscnan I. c. s. 46 fg. Dette samme forhold kommer ogsaa igjen hos dyrene. Exempelvis nævnes hos B., at unge giraffer, som var blevne fødte og opalede i Jardin d'acelimati- sation i Paris, har vist sig at være noget større end vilde dyr af samme alder. 4 Buscnan Il. c. 5. 42. 180] 8 A. L. FAYE [No. 6 viklede forhold, som her gjør sig gjældende. Af de mange op- givne talstørrelser kan foruden de før nævnte anføres følgende: Indenfor den hvide race skal befolkningen i de nordameri- kanske veststater — særlig Kentucky — være den høieste, idet gjennemsnitslængden er sat til 175—176 cm.; i Pennsylvanien og enkelte andre steder til 173”. Den indianske Irokeserstamme 173 em. Negre og Negerblandinger 170,7. Skotlænderne 171,63 (Ranke). Englænderne vel 170 cm. Irerne 17055. Tyskerne over det hele 1695. For mandskaber fra Slesvig — i 20-aars alder — har man allerede fundet en gjennem- snitshøide af 1692 cm. Nordtyskerne er 1 det hele større end den sydtyske befolkning*. Belgierne 168,6 cm. Italienerne sættes til en middelhøide af ca. 162 cm.(!). Dette sidste stemmer ikke ganske med en anden opgave>, hvor- efter de italienske soldaters gjennemsnitlige høide skal være 164,5 cm.*. 1 Dr. G. Buscnan: ,Menschenkunde". Stuttgart 1909. S. 42 fg. Smig. Ransz: ,Der Mensch". 9. Aufl. 1894—95. 92. Bd. S. 184 fg. Meykr's kvix. 6. Aufl. 138. B. S. 607. Det berettes, at børn, der er fødte i Nordamerika af europæiskfødte forældre, gjennemgaaende bliver høiere end disse og vedbliver at voxe 1 længere tid. Legemsvæxten synes i det hele at ophøre tidligere i Europa end 1 Nordamerika (Ranxz). Hos Buscanan (l. €- s. 43) opgives Skotterne at have en middelhøide af 174,6 cm. Hos en del af befolkningen i det bayerske høiland har man dog fundet en gjennemsnitlig høide af over 170 em. I Midtfranken derimod kun 165 cm. (RAnxe). Som en eiendommelighed anføres hos Ranke, at der findes flest smaa folk i de egne, hvor der, som flere steder er tilfældet, hersker en stærk barnedødelighed. 5 Efter stabslæge R. Livt: ,Antropometria militare*. 1896. Udførlig an- meldt af brigadelæge Arbo i N. t.skrift f. militær medie. 2. b. 2. h. 1897/1898. 6 I den italiensk talende befolkning i Lugano's distrikt (kanton Ticino) var gjennemsnitshøiden — efter den officielle rekruteringsstatistik for 1884—1891 — 168,38 cm. — Se sanitetskaptein RercHBorn-KJENNERUD sEn sessjonsreise ved Luganosjøen*. N. t.skrift for milit. medicin. 1899. S. 522 fø. LO 1914| OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 9 De høieste mandskaber var fra Norditalien, de mindste fra øen Sardinien, med en middelhøide af henholdsvis 166,6 og 161,9. Indbyggerne af Bologna med omegn skal efter Ransz endog have en gjennemsnitlig høide af 169,7. Naar undtages de to førstnævnte distrikter, gjør der sig i almindelighed gjældende en aftagen af legemshøiden i forhold til den stigende høide over havet, noget Liv: antager har sin grund i bjergboernes daarligere livsvilkaar i det hele. Hos de bedre stillede i disse egne skal en saadan aftagelse ikke være fremtrædende. (Det samme forhold har AÅr»o ogsaa delvis fundet 1 Norge, særlig 1 de øverste bygder af Hallingdal, Valdres og Gudbrands- dalen, og tilskriver forholdet de samme aarsager.) Japanernes høide skal gjennemsnitlig være omkring 159 em. , Lappernes 152,4 cm., Eskimoernes i Smith Sound ca. 156 cm.?. Kvinderne selvfølgelig overalt noget mindre. De høieste folk i vor tid antages gjerne Indianerne 1 Patagonien at være; herom har der dog længe hersket nogen usikkerhed og uenighed. Hos RAankre opgives saaledes deres gjennemsnitshøide til at være ca. 180 cm.?. Efter undersøgelser af Franskmanden ArtcmDE D'ORBIGNY* skulde derimod mændenes gjennemsnitlige høide kun være 173 cm. og kvindernes 162. Disse meget afvigende angivelser tør dog vistnok bero paa, at Patagonien i virkeligheden er beboet af to indbyrdes ganske for- skjellige stammer, noget en norsk reisende, ScHIANDER >, der kjen- der landet og dets befolkning godt efter et længere ophold der som kartlægger, — har bragt paa det rene. Den ene stamme, Tehuelcos, — der bestaar af meget høivoxne, men tillige lidet arbeidsdygtige og dovne folk, — skal saaledes have en gjennem- 1 La grande Encyclopédie. T. 91. S. 29, Det har været anført. at Japanerne i de senere aar — siden krigen med Kina 1 1894—1895 — har forandret den gamle, væsentlig vege- tariske soldaterkost i retning af en mere europæisk levemaade med mere kjødspiser, og at de som følge heraf skal have mærket en for- øgelse af legemskraften hos de unge soldater. Ritmester IsacHsen: ,Nordpolens naboer". — ,, Aftenposten" 15. decbr. 1912. I 1899 blev der i Chile angivelig fundet et forstenet lig af en Pa- tagonier, der havde en længde af 192 cm. ,Aftenposten*" 1. juli 1913. 4 Sarm.s kvix. Bd. 14. S. 94. 1908. > Foredrag 1 det geografiske selskab i Kristiania 1901. Aarbogen f. 1901. 0) (Ut) 10 A. Li FAYE [No. 6 snitshøide af vel 178 cm.). Den anden stamme — Manzaneros — bestaar af ikke særlig høie, men dygtige folk. En del polynesiske folk kommer Patagonierne temmelig nær 1 høide, idet denne er angivet at være fra vel 174 cm. lige op til 178 em. hos dem*. Til de laveste mennesker hører Akkafolket, Batuas, Busk- mændene og andre dvergstammer 1 Afrika, hvis størrelse angives at være fra 133—144 cm. 3. Kvindernes størrelse. Disse forskjellige her nævnte legemsmaal gjælder imidlertid kun den mandlige befolkning, da maalinger af voxne kvimder endnu ikke har fundet sted 1 en tilstrækkelig grad til, at der kan op- stilles nogen sikker gjennemsnitshøide for dem. Maaske man dog, efter hvad der foreligger, tør antage, at den europæiske kvinde i det hele er ca. 10 em. lavere end manden*. Forholdet er antagelsesvis ogsaa forskjelligt efter de forskjellige racer. Ifølge den belgiske statistiker QueteLet skal kvindens mid- delstørrelse gjennemsnitlig udgjøre "ig af mandens. En fransk forsker DaLLy> sætter kvindens størrelse til 94,7 %) af mandens, hvilket giver en lidt større høide. Efter den første beregningsmaade skulde da den voxne norske og svenske kvinde gjennemsnitlig maale omkring 161 em.; efter den sidste vel 162 cm. De tyske kvinders middelstørrelse har været opgivet til ca. 158 cem.; de italienske til ca. 157 og de franske til 154 cm.5. 1 Se Mevzr's kvix. 6. Aufl. Bd. 13. S. 607. 1906. G. Buscnan l. ce. s. 49. — Smign. en notits i ,Morgenposten* 15. septbr. 1918. 3 G. Buscnan I. c. s. 43. + Notits 1 ,Ørebladet* 25. mai 1918. 5 G. Buscran I. c. s. 49. 6 Notits 1 ,Ørebladet" 18. august 1913. — Den høieste nulevende kvinde i Tyskland skal maale omkring 192 em. — Efter en anden avisnotits 1 , Aftenposten" nr. 444, 3. septbr. 1918, skal den længste soldat i Tysk- land da have været 2,08 meter hø: og veiet 118 kg. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 11 III. De gamle Germaneres høide. Naar man vil undersøge, hvor stor legemshøiden har været hos de gamle Germanere i Tyskland, bliver det strax paafal- dende at se, hvor enstemmig de senere romersk-græske forfat- tere — fra Cæsar's tid af — 1 beundrende ordelag omtaler Ger- manernes store legemsvæxt og vældige styrke. Cæsar, som 1 sin almindelighed omtaler Germanernes bety- delige størrelse, roser særlig Sveberne, — bellicosissima gens, — for deres tarvelige levesæt deres mod og deres kraftige, høie legemsbygning: magnitudo corporum immanis?! Tacitus fremkommer med lignende udtalelser: Germanerne har store legemer, rødblondt haar, barske, blaa øine.... Dere5 børn løber smudsige og nøgne om 1 hjemmene og voxer der op til de legemer og til de lemmer, som vi beundrer >. Cheruskernes høvding Segestes var ingens visu*. Markomannerfyrsten Marbod (f ca. 35 e. Kr.) udmærkede sig ligeledes ved sin anseelige høide. Den senere hersker i Italien Rugieren Odoaker (7 493) skil- dres ogsaa som en meget høi mand”. (Chaukernes kraftige ungdom, talrig i mængde og vældig af legemsbygning, maatte med sine høvdinger i spidsen alle bøie hovedet for vor hærfører, Tiber, minder den gamle rytteranfører Vellejus Paterculus% smigrende om. Hvilke heltegjerninger ut- førte vi ikke under din ledelse, o Imperator! Alamannernes høide og kraft og ikke mindre deres store frugtbarhed priser historikeren Ammianus Marcellinus* — 4. aarh. — 1 stærke ordelag. Det er ganske forbausende, De bello Gallico. 1. bog; kap. 39. Peab kap 11 Germania. Kap. 4; 19. , Magna corpora — oculi truces et coerulei. — comæ rutilæ*. 4 Tacitus: Annalerne; I: 58. > Uddrag af en ukjendt forfatter. Tilføiede som tillæg til Osiander's oversættelse af Ammian. Historia Romana. II; 106. Hahn's udg. Leipzig 1876. ' 28. bog; 5. kap. Eyssenhart's udgave. Berlin 1871. Nm m 6 9 192 A. L. FAYE [No. 6 heder det, at se, hvor hurtig dette folk — natio — voxer frem igjen og kommer til kræfter efter aldrig saamange blodige ne- derlag. Naar en kort tid er hengaaet, er alt atter ved det gamle; og det ser snart ganske ud, som om folket havde levet aldeles urørt gjennem lange tider. I kampen stormede krigerne længe vildt frem i uordnede I ke) ko) skarer, forladende sig paa sin vældige legemskralt, siger han, medens de romerske soldater stod paa sin plads, faste og agt- paagivende i tillid til sin vaabenfærdighed og sit sjælsmod. Der- for blev ogsaa seiren deres. Hvorledes skulde vi Romere, udbryder muilitærforfatteren Flavius Vegetius stoltelig, have kunnet staa os mod de vældige Germanere, mod Gallernes talrige skarer, om det ikke havde været ved vor krigskunst, vor militære uddannelse og disciplin ?* Da Gotherkongen Vitiges, der var bleven indesluttet af Be- lisar 1 aaret 539, omsider efter en langvarig beleiring havde overgivet staden til ham, haanede de gothiske kvinder sine mænd, fordi de havde opgivet kampen ligeoverfor saa usle og faatallige mænd, som disse Grækere var. Kvinderne spyttede mændene 1 ansigtet, heder det ordret hos Prokopius...t& m00007ta TOY åvÖQOr masaL UuénrTtVOr... de havde bedraget dem, sagde de, idet mændene tidligere havde udladt sig derhen, at Grækerne var store folk og mange i tallet 3. Vitiges og hans hustru tilligemed endel fanger blev senere sendte til Byzants, hvor de vakte megen opsigt. Keiser Justinian beundrede, siger Prokop, Gothernes størrelse og smukke legemns- bygning. — De gothiske og vandalske kvinders skjønhed frem- hæver P. 1 kraftige ord*. Nu, alle disse stærke udtalelser om Germanernes overordentlige høide og kraft maa jo selvfølgelig ikke tages allfor strengt efter ordene. Alt dette er tydeligvis sagt ikke blot for at udhæve den betydelige høideforskjel, som virkelig var tilstede, men ogsaa for paa denne maade at finde en udmærket anledning til at prise Romernes tapperhed og militære dygtigbed. 1 Se Ammian's livlige fremstilling af Julian Apostata's store seir over Alamannerne ved Argentoratum (Strassburg) 1 aaret 357 e. Kr. — Her kjæmpede dog ogsaa Batavere o. åa. Germanere paa Julian's side. 16; 12 — Clark's udg. I. 1910. Epitome rei militar. 1. bog; 1. kap. — Fra begyndelsen af 5. aarh, Prokopius: De bello Gothico. 2. bog; kap. 28. lg & Å I e 2 D 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 15 IV. Romernes legemshøide. Noget bestemt høidemaal for Germanerne angives ikke af de forskjellige forfattere, idet de som nævnt kun sam- menligner dem med Romerne, der altsaa var saameget mindre. Men hvor store var da gjennemsnitlig disse? Det lader sig heller ikke udenvidere afgjøre efter vor nuværende kundskab. Saa ganske smaa kan man dog efter min mening vanskelig tænke sig at disse verdenserobrere har været, ialfald ikke 1 de tidligere aarhundreder. Mon de nulevende Italienere, der jo er adskillig mindre end de germanske folk, alligevel anser disse som saa overvældende høie? Efter al sandsynlighed maa der have fundet store vexlinger sted 1 saa henseende til de forskjellige tider. I fordums dage, siger saaledes Vegehus?, da der var rigelig tilgang paa krigs- folk, og da heller ikke ,den blomstrende ungdom* — juventus flo- rentior? — holdt sig tilbage, kunde man tage folk paa sex fod — 9: romerske = ca. 177 em. — til fløiryttere — alares equites — og til de saakaldte ,første kohorter* >: de udskrevne fra de italiske og andre bundsforvandte?. Men nu, heder det videre, da forholdene ved udskrivningen er saameget daarligere, nu maa man tage mere hensyn til legemskraften end til størrelsen af de unge mandskaber. Marius, der indførte en almindelig værnepligt i Rom, vilde have saamange høie folk som muligt, da han — henimod aar le: Den blomstrende ungdom anlagde, som bekjendt, toga virilis og be- gyndte krigstjeneste ved det fyldte 17. aar. Om den senere keiser Hadrian fortæller Spartian (Scriptor. histor. Aug.) udtrykkelig, at han begyndte at gjøre krigstjeneste kun 15 aar gammel. I det gamle Athen begyndte de unge mænd — efeberne — at gjøre krigstjeneste ved det fyldte 18. aar; i de første to aar dog kun i Athen selv og omegnen, senere ogsaa paa hærtog til fjernere egne. 3 Smlgn. 0. Szzck: ,Der Untergang der antiken Welt*. 2. Aufl. Berlin FO S 259: 80) 14 A. L. FAYE [No. 6 100 f. Kr. —- skulde gaa mod de frygtelige Kimbrer)! og Teu- toner. Han fik ogsaa, heder det, mange folk, der maalte sine sex romerske fod. Noget bestemt lavmaal for de tilgaaende sol- dater fra denne tidligere periode kjendes ikke. Soldatermaalet synes imidlertid stadig at være gaaet ned. I republikens sidste tid laa lavmaalet antagelig mellem 150 og 160 em., og noget senere — paa keiser Hadrians tid (7 188) — var det endog sunket lige ned til 148 cm.* Fra Marcus Aurelius's tid (f 180) voxede derimod soldatermaalet igjen ganske betydelig ved den store ind- flytning af germanske stammer indenfor Romerrigels grænser, idet der fra dem nu foregik en stor udskrivning til de romerske hære. Under keiserne Valentinian (f 375) og Valens (7 378) i slutningen af 4. aarh. blev maalet endog sat op til 57" = 165,57 cm.3. Fra tid til anden har man saaledes rimeligvis efter omstæn- dighederne forhøiet eller formindsket maalet, ligesom det vist- nok har været noget forskjelligt efter befolkningens legems- høide i de forskjellige landsdele. Den romerske justa statura. Der tales ofte hos de antike forfattere om en ,justa sta- tura*, det vil sige det rette maal, — det maal, som et men- neske egentlig burde og skulde have, om alt var 1 orden. Man tør antage, siger den lærde humanist CasauBonus (7 1614), at 1 Om Kimbrerne, siger Plutark (,Marius*), vidste man ikke rigtig, hvor de kom fra; almindeligvis antog man dog, at de boede ved ,,det nordlige hav, og at de maatte høre til de germanske folk paa grund af deres størrelse og blaa øine, og fordi Germanerne gav alskens røverpak navnet af Kimbroi*. Smlgn. O. Skzck I. ce. s. 144. 3 Ifølge Codex Theodosianus. 7. bog; titul. 18. De tironibus. — I en kommentar siges der, at det romerske soldatermaal saaledes har ligget mellem 5 og 6 fod. I den senere romerske digter Symphosius's gaadesamling er der en gaade — nr. 93 — om en ,miles podager*, der taler om sine fem fods høide i hans yngre dage, medens han nu næsten var krøbet sammen til to(!). 2 bo 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE NEAS ey dette maal har været anseet af Romerne for 6 fod >: 177—178 cm. — hvad jo Vegetius's førnævnte udtalelse ogsaa bestemt peger paa. C. minder om, at endnu keiser Nero — under et foregivet pralerisk paaskud af at gjøre et krigstog til egnene om det Kaspiske hav, ad Caspias portas — oprettede et slags livgarde i Rom, som han kaldte ,Alexanders falanx*, og hvor hvert mandskab maalte 6 romerske fod!. Denne nye legion bestod udelukkende af Italikere, og det lod sig uden særlig vanske- lighed gjøre at faa dannet den. Men selvfølgelig, tilføier C., havde alligevel de færreste 1 Italien det høidemaal paa den tid. Keiser Tiber skildres som en kraftig, bredskuldret mand af en legemsstørrelse, der gik over ,det rette maal*, uden at der netop siges hvor meget. Julius Cæsar siges ligeledes at have været ,excelsa sta- tra >. | Syv fod synes Romerne paa en vis maade at have anseet som det høieste naturlige maal, et menneske kunde naa. Saa- danne folk var for kjæmper at regne! Hos Gellius er der opbe- varet en ytring af Marcus T. Varro (y 27 f. Kr.), der gaar i denne retning .... modum summum adolescendi humani corporis septem pedes esse.... Dette finder Gellius mere sandsynligt, end hvad Herodot — denne ,,homo fabulator* — fortæller (1. bog) om Orestes's 7 cubitus 2: vel 5 meter lange skelet, — saafremt man da ikke vil tro paa Homer's forsikring om, at folk var saameget vældigere i gamle dage. 1 Sueton: Nero, kap. 18. O. Sgzcka (1. ce. s. 444) formoder, at denne legion maatte have vakt ligesaamegen opsigt og beundring dengang i Rom, som Preusserkongen Fredrik Wilhelms kjæmpegarde gjorde det i sin tid i Tyskland. Sueton: Tiberius, kap. 68. Sueton. Fra Varro's Hebdomades, seu de imaginibus (virorum), optaget i G.'s Atticæ noctes. Hosius's udgave. Lib. 38; 10. S. 161. — Smilg. Cuaprus: Fragments des ouvrages de M. T. Varro. Paris 1868. e ov DN 16 A. L. FAYE [No. 6 Den geografiske forfatter Gajus Julius Solinus! — 3. aarh. e. Kr. — siger, at de fleste mennesker er af den mening, at ingen — efter naturens orden — kan overskride 7 fod, der var Herakles's maal. Hos Plinius” — og efter ham ogsaa hos Solinus — om- tales dog som før nævnt flere personer med angivelig meget større høidemaal; men det ansaaes altsaa som unaturligt. En Araber, Gabbora, der kom til Rom under keiser Claudius's re- gjeringstid (f 54 e. Kr.), angives saaledes at have maalt 99" (!) = ca. 288 cm., o. Ål. lign. Keiser Maximin>3, Thraker af fødsel — dræbt 238 e. Kr. — siges at have været 8 romerske fod hø! = 9236 cm. Som exempel paa størrelsen af keiserens vældige lemmer nævnes, at han paa tommelfingeren bar en ring, som passede til et almindeligt armbaand. Ved siden af sin størrelse besad Maximin de vældigste legemskræfter og var ingenlunde nogen ubegavet mand eller daarlig hersker. I sine yngre dage sprang han ved en leilighed et langt stykke omkap med en opjaget hest, der tilhørte keiser Alexander Severus. Umiddelbart der- efter kastede han syv af de stærkeste ynglinge til jorden 1 bry- dekamp, den ene efter den anden. Som en eiendommelighed nævnes, at han flere gange om dagen satte store mængder vand tillivs og svedede ganske forskrækkelig. Meget høi — vasta proceritate — var ligeledes feltherren Flavius Jovianus, der blev valgt til keiser af hæren, efterat Ju- 1 Collectanea rerum memorabilium. Mommsen's udg. 9. opl. Berlin 1895. Solinus, der forøvrig væsentlig støtter sig til Plinius, stod i stor an- seelse i middelalderen. Histor. natural. 7; 73—75. Som exempel paa en unaturlig tidlig legems- udvikling omtaler Plinius en søn af en Eutymenos, som i tre-aars alder maalte tre cubitus = ea. 182 cm. Stemmen blev hurtig dyb, og puberteten indtraadte tidlig. Samtidig var imidlertid personen sløv og træg, fik mange sygdomme og gik en tidlig død imøde. Saadanne tilfælde af unaturlig hurtig legemsmodning findes der ad- skillige exempler paa i historien. Kong Ludvig 2. af Ungarn, der var for tidlig født og altid var svagelig, skal saaledes have faaet skjæg 14 aar gammel og graat haar i sit 18. aar. Blev gift 15 aar gammel og faldt fem aar senere i slaget ved Mohacz mod Tyrkerne i aaret 1526. Kon- gen bar unegtelig med rette sit gjængse tilnavn ,den tidlig modne*. 3 Seriptores historiæ Augustæ. Julius Capitolinus. Maximin jn. kap. 2; s. 60. DO 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 17 lanus Apostata var falden paa Persertoget 3861. Der kunde ikke strax opdrives nogen fyrstelig dragt stor nok til at-passe hans maal, fortæller Ammian». Forholdet mellem de gamle Italikeres og Germanernes legemshøide. Hvis man efter det foregaaende skulde vove at fremkomme med en almenslutning, turde forholdet vistnok nærmest have været følgende: under en vexling af nedgang og opgang har de gamle Italikeres gjennemsmitlige høide svinget mellem 160 og 170 cm., idet der selvfølgelig ogsaa har været mange høiere folk, især 1 en tidligere periode. Germanernes høide har ligget mellem 170 og 180 cm. og maaske nærmere det sidste maal, med overmaade mange endnu høiere folk blandt de fremstaaende slægter, og det er disse høvdingeskikkelser, som naturligen har gjort det største indtryk paa Romerne. Ved høivoxne folk vil jeg forstaa mennesker med en længde af fra 170—175 cm.; meget høie, og det 1 stærkt sti- gende maal — er personer fra 176 em. og opover til 188—189 em., 9: tre alens karle og videre opover. Fra omkring 2 meter taler man gjerne om kjæmpevæxt?. Kvindernes høide kan som nævnt ikke nærmere bestemmes; men efter al rimelighed maa jo forholdet imellem deres og mæn- denes høide have været det samme fordum som nu. Kvinderne har vel saaledes ogsaa dengang været omkring 10—12 cm. lavere end hine. V. Kelternes høide. Gallerne. De gamle Gallere synes efter de romerske forfatteres ud- ialelser ligeledes at have været høie folk. De ser med foragt ned paa os, siger Cæsar3, fordi ,vi (Romerne) er saa smaa i sammenligning med dem*. pe. 25014. 2 Smlgn. Ranxe 1. ce. Bd. 2. S. 143. 3 De bello Gallico. 2; 36. Lo Vid.-Selsk. Forh. 1914. No. 6. 18 A. L. FAYE [No. 6 — præ magnitudine corporum eorum (>: Gallorum) brevitas nostra contemptui est. Ifølge Strabon? var Gallerne meget lige Germanerne; og af den grund havde de sidste faaet dette sit navn — germani 9: brødre — af. Romerne (!). Gallerne, tilføier han, var dog noget mindre af legemsvæxt end Germanerne, ikke fuldt saa blonde, men heller ikke helt saa vilde*. Pausanias? siger derimod, at Kelterne overrager alle andre mennesker 1 legemsstørrelse. Lignende udtalelser findes hos Ammian*. Gallerne, heder det saaledes hos ham, er rødblonde — rutili — af udseende, høie af væxt, udæskende og trættekjære af sind. Kelterne over- rager alle andre i legemshøide, siger Pausanias>. De galliske kvinder har sandelig heller ikke været til at spøge med, om man tør tro Ammian*. Naar en Gallers hustru, der er endnu stærkere end han(!), kommer sin husbonde tilhjælp i en strid, kan ingen fremmede tage det op med dem. Med kneisende nakke — inflata cervice — og svingende sine hvide, kraftige arme uddeler hun baade næveslag og fodspark som en anden katapult(!) — Samtidig roser Å. dem dog for deres store ordenssans og renlighed. Den rødblonde type tør dog maaske ikke have været saa gjennemgaaende udbredt hos Gallerne, som man skulde have troet efter disse udtalelser, eller ogsaa maa den have gaaet til- bage under samlivet med Romerne. Sueton* fortæller 1alfaid, at da den halvforstyrrede keiser Caligula skulde holde triumitog over Germanerne(!), maatte han lade endel Gallere forestille ger- manske fanger, — som han nemlig ingen havde af, — og lod dem da i dette øiemed først farve sit haar rødgult, — comam rutilare”. Meincke's udg. 1874. 4. bog. Historikeren Dion Cassius — i beg. af 3. aarh. — bruger gjentagende (38.—39. bog) udtrykket Kelter om Germanerne, Den galliske høvding Vercingetorix — Cæsars bekjendte modstander — nævnes af Dion C. som en særlig høi mand (40. b.). Becker's udg. 1849. Spiro's udg. 10. bog, k. 20, hvor der tales om Kelternes — Gallernes — indfald i Grækenland i 289 f. Kr. Clark's udg. 15; 12. Fokis. 90; 7. S. 156. Caligula, kap. 47. Skzck slutter vel noget forhastet heraf, at den blonde type allerede var ganske forsvundet. L.ec. B. 1. Anhang, s. 586. NN m= . 3 aa 3 Oo 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 19 De gamle Britere. De gamle Britere var ifølge Strabon! meget høie folk. Større end Gallerne, siger han, men med noget mere ,svampede legemer* og med en ikke saa udtalt rødgul farve af haaret. — Skeletfund af utvivlsomt gamle Britere har fuldstændig bestyrket denne udtalelse af Strabon om deres høide. Deres gjennemsnit- lige størrelse har endog været anslaaet til ca. 177 cm.>. TI et romersk gravsted i England har man for nogen tid siden fundet et skelet, der viste hen til en høide af ca. 171 cm.,, og man har da tænkt paa, at der her muligens havde fundet en britisk tilblanding sted?. Dette behøver dog ingenlunde at have været tilfældet. Saa høie Romere var der jo selvfølgelig altid en del af! Iblandt de høie Britere har der naturligvis, som overalt, været en del mindre folk, eller ogsaa har en maaske endnu ældre befolkning været mere smaavoxet. lalfald skal et par skeletter, som blev opgravet for en del aar tilbage paa et begravelsessted nær Themsen, have været noksaa smaa. Den ene persons høide blev anslaaet til ikke fuldt 160 cm., den anden til lidt over. Det ene skelets alder sattes til over 4000 aar, — det andet til ca. 170000 (!!)* før vor tidsregning. Paa de gammelbritiske kranier er gjerne arcus superciliar. meget fremstaaende*, hvad der ogsaa er tilfældet med et kranium fra stenalderen her, — et forhold, som maa have givet vedkom- mende ilive et vist barskt udseende. 1 4. bog. — Jeg har 1 Rom, siger Strabon, seet ganske unge Britere, som overragede de høieste folk der med en halv fod. Davies: Crania Britannica. 9. B. Davas I. c. Se en opsats herom af dr. A. Krima1i , The Lancet*, 19/; 1911. — Efter K. peger formen af dette ,ældgamle* menneskeskelet paa, at vedk. har havt en kraftig muskulatur. Hjernekapaciteten anslaar K. til ca. 1360! — K. mener, at den gamle britiske type trods alle erobringer dog fremdeles danner grundlaget for den nulevende engelske befolk- ning. RD bo 20 A. L. FAYE [No. 6 Skeletter'åra Tenetftiden' I en begravelsesplads fra den saakaldte Teéne-tid* har man ved Kehlheim i Nedrebayern nylig gjort rige oldfund 1 ikke mindre end 46 grave”. De der fundne skeletter var baade af mandlige og kvindelige personer. Mandsskeletterne er blevne anslaaede til gjennemsnitlig at have havt en høide af ca. 178 cm., det største endog til 205 cm.(!). Kvindeskeletterne er anslaaede til 162 em. Alle kranier var langhovedede. VI. Den tidligere middelalder i Mellemeuropa. Om længdeforholdene hos Germanerne i den tidligere mid- delalder haves nogle, om just ikke saa særlig righoldige oplys- ninger, der tydelig peger hen paa store kraftige folk. Der har dog tydeligvis været en ikke ringe forskjel mellem de forskjel- lige stammer, idet de nordtyske folk vistnok gjennemgaaende har været større end de sydtyske. Noget uklart er her et ud- tryk af en digter — og senere biskop i Gallien i den sidste halvdel af det 5. aarh. — GAJUS SIDONIUS ÅPOLLINARIS3, naar han lidt spottende taler om, at de syvfodede Burgundere trods sin størrelse dog saa ofte havde maattet bøie sit knæ for Ro- merne og bede om fred*: — — hic Burgundio seplipes frequenter Flexo poplite supplicat quwietem. I En keltisk kulturperiode fra omkring aar 400 f. Kr. og fremover til vor tidsalders begyndelse. Navnet stammer fra et sted Téne ved Neu- chatellersøen, hvor man 1i sin tid fandt mange gamle sager, vaaben, smykker, mynter o. s. v. Tu. HAarster: ,Das germanische Reihengråberfeld bei Kehlheim*. — Der Sammler. Nr. 146. Augsburg 1909. Gjengivet 1 K. Supnorr's: ,,Mit- teilungen zur Geschichte der Medicin u. der Naturwissenschaften*. Bd. X. Nr. 2. Februar 1911. S. 116. Epistulæ et Carmina. Monumenta Germaniæ historica. Berlin 1887. 1 Burgunderne havde forøvrig 1 lange tider været venlig stemte mod Ro- merne, fordi de mente, at de i virkeligheden var af romersk afstamning, — en ,suboles Romana*. (Ammian. 98; 5). [So] (20) 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 21 Høist usandsynligt er det dog, at meningen hermed skulde være, at Burgunderne paa den tid gjennemsmilig var syv ro- merske fod >: over 200 em. høie, noget der jo vilde være aldeles paafaldende. Udtalelserne maa vel snarere tydes derhen, at de — naturligvis — høivoxne Burgundere ansaa syv fod som ,den rette statur*. Haanende taler da digteren om disse karle, som trods dette alligevel ikke var bedre! Man kunde forøvrigt her ogsaa tænke paa noget helt andet, nemlig paa at der herved skulde menes en høide, svarende til syv af deres egne fødders længde, en betegnelsesmaade, som man ogsaa finder andre steder. Om Frankernes hersker, Karl den store, siger saaledes Eginhard i sin levnetsbeskrivelse at ham: Keiseren er af en kraftig legemsbygning og en stor høide, den der dog ikke overgaar ,den rette*, da han maaler syv gange sine fødders længde": — — corpore ifuit (Carolus) amplo atque robusto, statura eminenti, quæ tamen justam non excederet, nam septem suorum pedum proceritater: ejus constat habuisse mensuram?. — — Frankerne og Alamannerne maa 1 det hele — efler gravfundene at dømme — have været meget store og kraftige folk. Af 29 mandlige skeletter var syv frankiske, hvoraf fem havde en længde af mellem 188—194 cm., med en middelhøide af ca. 190 cm. Af de 22 alamanniske var: 4 under 170 cm. 3 mellem 170—180 cm. oa 181—190 cm. D 196 cm. 1 199 cm. Efter sytten alamanniske kvindeskeletter er høiden hos de levende bleven sat til ca. 169 cm. En anseelig høide hos kvinder!. I Vita Caroli Imperatoris. Kap. 28. Holder's udg. Freiburg 1882. Hvad Eginhard forstaar ved udtrykket ,justa statura”, taler han ikke om. — Den hele skildring er jo en efterligning af Sueton's udtryk. 2 Men, hvor lange var da keiserens fødder? I beregningen af legemsdelenes indbyrdes længdeforhold skal de gamle Ægyptere 1 sine billedlige fremstillinger have gaaet ud fra, at 29 A. L. FAYE [No. 6 Dette stemmer, siger en lysk arkæolog, LINDENSCHMIDT, med maal Ira andre frankiske og alamanniske grave, hvor de mand- lige skeletter gjennemsnitlig har en høide af ca. sex fod. Andre tyske stammer synes igjen at have været adskillig mindre — dette gjælder saaledes endel skeletter, som man har fundet i 1890-aarene — ved siden af mange forskjellige oldsager, 1 de saakaldte Reihengråber*, rækkegrave, i Sydbayern fra folkevandringernes tid. Disse har tjent som gravsteder for de tidligst did indvandrede Bajuvarer og delvis for Schwaber og Alamanner. — Legemshøiden ilive har Lenmann-Nitscrr for 30 Bajuvarers vedkommende beregnet til: 168,6 cm. for de mandlige mdivider og 157,8 for de kvin- delige?*. For Schwaberne og Alamannerne henholdsvis 168,2 og 153,5*. Slaaes disse tal sammen, faaes en gjennemsnitshøide af 168,5 og 1544 cm. Disse tal er fremkomne ved et slags gjennemsnitsberegning paa grundlag af størrelsen af alle de fundne ben. Beregnet kun efter længden af de fundne laarben sættes høiden hos Bajuvarerne til 170,80g 157,29, hvorfra igjen for den levende skal fradrages 2 cm. menneskets hele legemslængde var syv gange fodens. Grækerne op- stillede 1 sin kanon otte gange. Smilgn. Degierre: ,Anatomie*. Paris 1881. S. 8. Hos Vestgrønlænderne er 7 fødder længdemaalet. Dr. S. Hansen. 1894. 1 Se Linpenscmmmrt: ,Handbuch der deutschen Altertumskunde*. I. Th. sDie Alterthiimer der Merowingischen Zeit*. Braunschweig 1888—1889. Man antager, at de har tjent som begravelsessteder fra omkring begyn- delsen af 5. aarh. og muligens til slutningen af 7. aarh. — Den frem- spirende kristelige kultur begynder her at gjøre sig gjældende. Ske- letterne ligger med hovederne i vest; i en del af de yngre grave er der ikke nedlagt vaaben. Se Lenmann-Nitscre: ,Untersuchungen iiber die langen Knochen der siidbayerisehen Reihengråberbevölkerung". I ,Beitråge zur Anthropo- logie und Urgeschichte Bayerns". Bd. 11. Miinchen 1895, S. 9205 fg. 3 Efter Manouvriers tabeller. De nulevende (1875) Bayreres længde er ca. 168 cm. ,Altsaa ikke vanslægtede fra fædrene*, siger L.-N. med glæde. 2 Disse tal stemmer jo kun lidet med de før opgivne for Alamannerne; her maa dog rimeligvis være tale om forskjellige stammer. 5 Efter den opgivne længde af laarbenene, henholdsvis 46,7 og 42,0, turde dog den gjennemsnitlige legemshøide af de gamle Bajuvarer alligevel have været noget større end af L.-N. antaget. [8] 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 23 Fra den angelsaksiske tid i England har man fundet flere skeletter, hvor benene viste, at de maatte stamme fra me- get høie og kraftige mænd, — personer, som antagelig havde maalt fra 175 cm. og til adskillig over 189 cm.!. Sex kvinde- lige skeletter skulde efter beregningen have svaret til en høide af ca. 174 cm. hos personerne 1 levende live. Intet under da, at den normanniske historieskriver Henry of Huntingdon? (7 1155) kunde udtale, at Sakserne udmærkede sig ved stor legemshøide og kraft — statura et vigore maximi —. Der var dog selvfølgelig stor forskjel blandt dem. Fiendomme- lig er jo den ytring, Snorre Sturlason lægger i Harald Haard- raade's mund, da denne umiddelbart før kampens begyndelse fik øie paa Angelsakserkongen Harald: ikke er han nogen stor mand, men fast staar han 1 stigbøilerne>. VII. De gamle Nordboere. Naar nu saaledes disse forskjellige sydgermanske folkeslag maa have været overmaade høivoxne folk, skulde da den anden hovedgren af den samme stamme, de gamle, kraftige Nordboere, have været mindre? En saadan antagelse kan man vel paa forhaand afvise som lidet rimelig! Men hvad bedre er, baade de fore- liggende gravfund og de historiske vidnesbyrd taler afgjørende derimod. I det følgende skal der da gives en nærmere fremstilling af, hvorledes forholdene i saa henseende har været 1 de forskjellige tidsperioder i Norden. 1 Davies: ,Crania Britannica". ? Historia Anglorum. London 1879. S. 44. Ytringen forekommer ved omtale af et indfald i landet af Sakserne under en kong Ella og hans sønner og deres kamp med Briterne. Man maa jo efter dette nærmest tro, at Normannerne dengang gjen- nemgaaende ikke havde været saa høie som Sakserne. Vilhelm Erobreren selv, siger Snorre, var større og stærkere end andre. Nutildags er den nordfranske befolkning i det hele høiere end den sydfranske. 3 G. Storm's oversætt. 1900. 24 A. L. FAYE [No. 6 Stenalderen. Fra stenalderen er der i det hele ikke saamange skelet- fund, som man nærmest skulde have ventet efter de mange be- gravelsessteder og bopladse, som efterhaanden er blevne paa- viste. I Norge)! er der i Hurum fundet skeletrester fra et par in- divider, hvis høide professor G. GuLpBERG sætter til 164 cm.>. I de to andre nordiske lande er derimod fundet flere skeletter, om just ikke mange nok til, at man med videre sikkerhed tør fra dem slutte til, hvor høie menneskene gjennemsnitlig har været her i denne tid. I Danmark har man efter længden af 65, antagelig mand- lige skeletter og 44 kvindelige bestemt vedkommendes høide ilive til ea. 170 cm. hos de første og 155 cm. hos de sidste”. Professor Först 1 Lund, der nylig har omhandlet en del gravfund fra stenalderen i Sverige*, nævner, at man i en grav 1 Skaane fra denne tid fandt to skeletter, det ene af en mand, med en antagelig høide af mindst 172 cem., — det andet af en kvinde, som ilive mindst skulde have maalt 160 em.>. I en ,familiegrav*% i Vestergötland fra denne tid blev der fundet skeletter af 10 mænd og 7 kvinder over 20 aar”. Stør- relsen af deres laarben lod angivelig slutte til, at de havde til- I L.c. Det førnævnte kranium er ganske godt bevaret. ? G. Gurpsrre: ,Anatomisk-antropologiske undersøgelser af de lange extremitetknogler fra Norges befolkning i oldtid og middelalder*, Vi- denskabsselsk.'s skrifter I. Mathem.-naturvidensk. klasse 1901. Nr. 2. Professor H. A. Nigrsen: , Yderligere Bidrag til Danmarks Stenalders- folks Anthropologie*. — Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie. Kbhvn. Række 3. B. 1. 1911. Efter Manouvriers tabeller. C. Först: ,Zur Kraniologie der Schwedischen Steinzeit*. Kungl. Veten- skapsakademiens Handlingar. Bd. 49. Nr. 1. Stockholm 1912. (Begge kranier var brachycephale. Kraniekapaciteten er hos manden anslaaet til 1670, hos kvinden til 1370). Först I. ce. p- 47 Af saadanne ,familiegrave*, der har været 1 brug 1 slægten igjennem lange tider, findes der mange flere fra stenalderen end fra jerntiden. Derfor har man ogsaa fundet mange flere barneskeletter fra hin ældste tid end fra en senere. (Först Il. c. s. 49). L. ce. s. 30 fg. Beregningsmaaden af høiden er imidlertid ikke anført i noget af disse tilfælde. I det hele var alle kranier veldannede; hos flere af de sidstnævnte var der ogsaa en høl kapacitet — ca. 1650. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 25 hørt en stamme af smaa mennesker. Den største mandlige høide var angivelig 168 cm., — gaaende hos de øvrige lige ned til 145 em. Kvindernes størrelse vexlede fra 147—162 cm. Meget hyppig var supraorbitalpartiet fremspringende . Broncealderen. En del store og meget interessante skeletfund* er derimod gjorte i Norden fra broncealderen, nemlig fundet af de mange mere eller mindre vel bevarede levninger af personer fra den tid, der iførte sin fulde klædedragt er blevne indlagte i udhulede - egestammer, som derefter er blevne sænkede ned i ler- og myr- I Det samme paa stenalderskraniet herfra som ovenfor nævnt. > Her sees i det følgende bort fra de endnu uopklarede spørgsmaal om, hvorvidt befolkningen 1 dette tidsrum kun var en umiddelbar fort- sættelse af menneskene 1 stenalderen, og videre igjen om befolk- ningen i de forskjellige perioder i jernalderen helt igjennem udeluk- kende nedstammede fra den 1 broncetiden. — Vor afdøde, fremstaa- ende antropolog C. Ar»o hævdede gjentagende stærkt (bl. a. paa et skandinavisk naturforskermøde i Stockholm 1897), at der ialfald for de senere tiders vedkommende maatte have fundet flere indvan- dringer sted til Norge. — Försrt (l. c. s. 47 fg.) er af en lignende me- ning, idet han udhæver, at en folkeindvandring ikke netop altid behøver 'at komme 1 form af et indtrængende erobringsfolk, men at saadant kan ske ved en gradvis indvandring af enkelte personer eller af hele grupper af mennesker. Indførelse af kvinder og træle fra fremmede lande mener han maa ogsaa her tages med 1 betragtningen. Alt tyder paa, mener F. (s. 65), at saaledes en langskallet race 1 sin td har trængt ind over de danske øer og Skaane, hvor den skulde have mødt en ældre brachycephal befolkning. Der er paafaldende mange flere dolichocephaler i jernalderen end tidligere! Vi staar imidlertid maaske foran gjennemgribende forandringer i vor opfatning af forholdene 1 disse perioder. I sommeren 1912 holdt nemlig den svenske professor RUTGER SERNANDER paa ,den baltiske arkæo- logiske kongres* i Stockholm et meget opsigtvækkende foredrag, hvori helt nye anskuelser forfægtedes. (Se en udførlig gjengivelse af fore- draget 1 ,Svenska Dagbladet*, 14. august 1919). S. hævdede her, at istiden maatte ligge nutiden ganske betydelig nærmere end hidtil antaget. Der skulde saaledes ikke have forløbet mere end 8000 aar, siden den store landis fuldstændig var smeltet væk. Videre udtalte S. som sin bestemte mening, at klimatet baade i sten- alderen og i broncealderen havde været meget mildere end senerehen, og at man for at forstaa den forholdsvis høie almindelige kultur i disse perioder maatte tage særligt hensyn hertil som en overmaade betyd- ningsfuld faktor. I denne tid skulde den varmekrævende hirse — pa- 26 MA ERAYE [No. 6 jord. En meget paafaldende begravelsesmaade 1 et tidsrum, da man ellers brugte at brænde ligene!. Man har tænkt sig mulig- heden af, at dette kunde have været foraarsaget af særegne religiøse meninger hos disse folk, eller at de ialfald paa en eller anden maade maa have staaet som en egen kaste i modsæt- ningsforhold til den øvrige store mængde?. Kisterne er meget lange; de fleste maaler omkring to meter, enkelte endog fire. Skeletterne viser under alle omstændigheder gjennemgaaende hen paa personer med en stor legemshøide. Et helt mandligt skelet maalte saaledes liggende i kisten ca. 173 cm., og personen maa saaledes i levende live have været adskillig høiere. Et par andre mandlige skeletdele pegede endog hen paa en legemslængde af ca. 190 cm. Et skelet, som man har antaget stammede fra en yngling i 18—20-aars alderen, var 174 cm. Et kvindeskelet er anslaaet til 180 cm. Altsaa alle overmaade store personer! Men fra dem at slutte sig til høiden af den øvrige befolkning kan jo ikke gaa an. Lignende ligfund 1 egetræskister er gjorte 1 Nordtyskland, England o. a. st. Den ældre jernalder. Fra den ældre jernalder er der kun ringe oplysninger at tilgaa angaaende Nordboernes legemshøide i den tid. Den niceum miliaceum — have været et almindeligt brødkorn. Det varme klima syntes at have været stigende og have naaet sit høidepunkt un- der broncealderen! Senerehen — i tiden mellem aar 500 før og til Kr. fødsel — skulde der derimod have fundet en ikke ringe postglacial forvær- relse af veirliget sted 1 løbet af et forholdsvis kort tidsrum, — med bli- vende formindskelse af den gjennemsnitlige temperatur. Saavidt Sernan- der! Det vil da vise sig ved nærmere granskning, 1 hvilken udstrækning denne lære, — som han jo ogsaa foredrog her i Kristiania i 1915, — kommer til at holde stik. 1 Se Mapsen og Boyr's store verk herom! Kbhvn. 1896. Saadanne kister har man fundet forholdsvis mange af 1 Danmark og Sydsverige, me- dens man 1 Norge, saavidt vides, hidtil kun har fundet en eneste saa- dan, nemlig en ved Slagen kirke 1 Jarlsberg — høsten 1899. 2? Ved gravninger under opførelsen af det nuværende Garderhøifort ved Kjøbenhavn fandtes ved siden af et mandligt skelet et læderhylster, - der indeholdt to smaa bronceknive og et slags pincet, hvorfor man har gjættet paa, at vedkommende 1 sin tid havde givet sig af med læge- kunsten. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 27 gothiske forfatter JorDANEs! (6. aarh.), der opregner forskjellige nordiske stammer, omtaler blandt disse Suetidi som høre folk: ... eminentiores corpore reliquis in hac gente... Ligeledes taler han om, at ,Danerne, som har fordrevet Herulerne, har op- naaet stor anseelse formedelst sin høide*... nomen præcipuum ob nimiam proceritatem. At drage sikre slutninger fra de fundne sværd eller rettere fra haandtagenes størrelse paa samme tilbage til de gamle eieres legemshøide, som man har villet, lader sig ikke altid saa godt gjøre. Haandtagene synes at vexle betydelig i de for- skjellige perioder, — der er nok af baade store og smaa. Gre- benes størrelse har vistnok været mere afhængige af den maade, hvorpaa vaabenet brugtes, end netop kun af haandens størrelse. Denne sidste har vel ogsaa været vexlende! Den yngre jernalder og vikingtiden. Fra denne tid er der hertillands fundet flere skeletter, der viser hen til, at de stammer fra noksaa høie personer. Den høvding, hvis skelet blev fundet i 1881 — 1 det berømte Gok- stadskib fra 9. aarb. — blev 1 sin tid anslaaet af professor |. HemmereG at have havt en legemshøide af 188—189 cm. For mit vedkommende tør jeg ei sætte længden til mere end 183 — 184 cm. Professor G. GULDBERG, der siger, at vedkommende ubetinget har tilhørt en mere end almindelig høi og stærktbygget mand, vil alligevel gjøre ham endnu mindre”. 1 De Getarum s. Gotorum origine et rebus gestis. Closs's 2. udg. Stutt- gart 1866. S. 19. Blandt andre mærkelige begivenheder fortæller Jordanes, at en Ta- nausis, Gothernes konge, med en vældig krigerskare gjorde et hærtog ind i Asien, som han næsten fuldstændig betvang. Mange af hans krigsmænd blev tilbage 1 de erobrede lande; og fra en af disse skarer nedstammede Parthernes folk(!. Som hjemmelsmand herfor paabe- raaber J. sig Pompejus Trogus (historiker paa Augustus's tid). Denne fortælling staar vel i sammenhæng med det senere sagn om Holger Danskes erobringstog. Eders ol 28 A. L. FAYE [No. 6 De skeletdele, som er fundet i gravkammeret i ,Oseberg- skibet*! (1904), og som har tilhørt to individer, begge antagelig kvinder — en ældre og en yngre — peger for den førstes ved- kommende hen til en middelaldrende, velbygget person. Om den fornemste eller ikke, lader sig ei afgjøre! Paa grund af hendes ringe legemshøide, — den Guldberg satte til 155 cm., maaske dog lidt mere, — tør det være tvivlsomt, om vedkommende har været af en ren nordisk byrd. Uden at G. vil udtale sig bestemt om hendes herkomst, paapeger han imidlertid, at hendes kranie- form — høi mesocefali, 78,4 — ialfald ikke tilhører den nor- røn-germanske type, eller den specielle saakaldte vikingtype. Skeletresterne fra den anden, yngre kvinde, — der ligesaagodt kan have været fyrstinden og den anden da tjenerinde, — er for ufuldstændige til, at man af dem kan slutte noget til vedkom- mendes høide ilive. Middelalderen. Efter størrelsen af elleve mandlige laarben, som er blevne udgravede paa og omkring Mariekirkens* tomt i Oslo, og som jeg har undersøgt, skulde vedkommende ilive gjennemsnitlig have havt en legemshøide af ca. 175 cm. Fire kvindelige laarben fra samme sted viser hen til en gjennemsnitshøide af over 162 em. Ved den gamle Petri kirke i Tønsberg fandt man — ved gravninger 1 aaret 1900 — nogle gamle laarben — tre mandlige og et kvindeligt — af ubestemmelig alder. Efter stør- relsen skulde to af mændene have maalt 173—174 cm., den tredie vel 164 em. Kvindens høide kan anslaaes til ca. 162 cm. Forskjellige skeletdele, der er fundne 1 og ved Trondhjems gamle domkirke, peger ligeledes hen paa at have tilhørt høi- voxne folk, hvorved altsaa som nævnt forstaaes personer fra 175 cm. og opover. I et gravsted, som man har formodet skulde være den be- rømte høvding Erling Skakke's (7 1179), er der saaledes fundet ben fra en stor og kraftig mand, hvis høide man efter laar- benenes længde turde sætte til at have været omkring 180 cm. 1 Se diskussionen i anledning af Osebergfundet i det medicinske selskab her 28. oktober 1907. N. magaz. f. lægevidenskab. 1907. Forhandlinger s. 182 fg. 2 Mariekirken, der blev et af ,de kongelige kapeller", skriver sig anta- gelig fra 183. aarh. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 29 I den gamle grundmur af det lille kapel paa nordsiden af Dom- kirkens tverskib fandt man for nogle aar tilbage et par velbevarede skeletter, der laa i meget lave, flade trækister med ansigterne vendt mod øst, — antagelig derfor fra den kristne tid. Ved op- gravningen viste det sig, at baade kisterne og de gamle skeletter var afhugne saaledes, at det ene af dem manglede den største del af underlemmerne, det andet manglede fødderne og lidt af læggebenene, hvis stumper stak lige ind i den gamle mur. De bevarede benrester — især de af det ene skelet — viste hen til - høie personer, noget der ogsaa havde været paafaldende for dem, der havde udført opgravningen. Høiden turde for den enes ved- kommende sættes til over 175 cm.1. Under et hus i Trondhjem* blev der ved en istandsættelse vinte- ren 1909 fundet en del ben, der vistnok stammede fra en begra- velsesplads der. Af skeletdele fra tre voxne, mandlige personer, — som jeg fik anledning til at undersøge, — har jeg hos to af disse beregnet høiden ilive til at have været 173,25 cm., den tredie til vel 175 cm. Altsaa noksaa høie folk. Et fjerde laarben fra et maaske ikke ganske udvoxet individ tydede paa en høide af 1635 cm. Et kvindeligt skelet kunde sættes til 157 cm. Ved Sole ældgamle kirke blev der i 1891 af daværende prosektor J. BartH fundet fem mandlige laarben. Gjennem- snitshøiden sætter GULDBERG bil ca. 176 cm.>. De foran omtalte gravfund er i det hele alle fra en for- holdsvis ældre tid. G. GULDBERG har som ovenfor nævnt for en del aar tilbage omhandlet forskjellige gravfund, der maaske er fra en lidt senere periode. 1 Denne sønderlemmelse af ligene havde man altsaa 1 sin tid gjort, fordi man ligefrem ikke havde gidet at flytte dem. Da opførelsen af kapellet antagelig fandt sted 1 1160-aarene, maa ligene have været endnu ældre. Huset — 1 Søndre gade — ligger lige i nærheden af det sted, hvor den gamle Olafskirke laa. Denne bestod imidlertid til lige ind 1 16. aarh., hvorfor levetiden for disse individer ikke nærmere kan be- stemmes. 3 Noget større høide skulde jeg antage! [80] 30 A. L. FAYE [No. 6 Fra en ældre begravelsesplads ved Rør kirke paa Rings- aker! har Guldberg efter størrelsen af 5 mandlige laarben sat høiden ilive til ca. 171 em. Efter et større fund fra et gammelt gravsted i Trondhjem>, der antagelig er blevet benyttet fra en tid indi 15. aarh. og lige ned til ca. 1530, har G. anslaaet middelhøiden ilive til 166,5 em. for 45 mandlige skeletters vedkommende og for 12 kvindelige til 1548 em. G. udhæver, at gjennemsnitshøiden saaledes da har været mindre end hos nutidens befolkning 1 det Norden- fjeldske. Han tilfører forøvrig, at her kan jo ogsaa fremmede personer, munke o. a., været begravede, om end den største del maa antages at have været Norske fra egnen. For mit vedkommende skulde jeg vistnok efter længden af de udgravede laarben ville sætte middelhøiden for de levende noget større; men alligevel bliver høiden gjennemgaaende mindre end hos mange af de ovenfor nævnte. Dette forhold kan jo bero paa tilfældigheder, og af et enkelt saadant fund kan jo heller intet afgjørende sluttes; men det er dog ogsaa muligt, at der kan have gjort sig dybere aarsager gjældende. Sagnmæssige beretninger. I den gamle Mariekirke 1 Nidaros, som Harald Haard- raade havde ladet opføre, fandtes der — ifølge sagaen? — ind- hugget 1 stenmuren ved den nordre dør tre kors, det ene oven- over det andet, hvilke skulde vise legemshøiden af tre personer indtil deres mund. Det øverste mærke skulde skrive sig fra kong Harald selv, der jo er skildret som en ren kjæmpeskikkelse, idet han angives at have værel 3,75 alen lang*. I G. Gurpmere: Skeletfund paa Rør 1 Ringsaker. Kristiania Videnskabs- selskabs forhandlinger. 1895. Nr. 29. Resultaterne gjengivne 1 den før- nævnte afhandling af 1901. Under Realskolens tomt og nærliggende omgivelser i aarene 1898—1899. Ligeledes i nærheden af den gamle førnævnte Olafskirke! 3 Magnus Barfod's saga. 4 Dette alenmaal maa sagtens nok formindskes lidt; men kongens høide maa vel efter dette sættes til ialfald omkring 2 meter. [80] 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 51 Det midterste kors skulde betegne Olaf Kyrre's høide; og endelig kom det laveste for Magnus Barfod, som dog ogsaa holdtes for en høivoxen mand. Paa lignende maade skal der have været anbragt høide- mærker i Roskilde domkirke for de danske konger fra Kri- stian 1. af. I Topografisk Journal fortælles der, at ,,to Beenrade hele og holdne af en overmaade Størrelse* blev fundne 1 aaret 1712 af manden paa en gaard Nibstad 1 Gol (Hallingdal). Hans piklue kunde angivelig ikke dække den ene benrads isseparti, Nu, kjæmper har der jo enkeltvis været til alle tider! I 1874 var der her i Kristiania en Norsk-Amerikaner, ,major* Hansen, der 98 aar gammel maalte ca. 220 cm. I Fredrik Wilhelm 1's garde var der sex drabelige karle, som Fredrik 4. havde sendt ned til Berlin i aaret 1715 for at friske paa venskabet med Preusserkongen under den paagaaende krig. Iblandt dem nævnes særlig Nordmanden Jonas Heinrichssohn, smed, der angivelig maalte 194 cem., og hvis billede — tilligemed flere andre grenaderers — findes paa tøihuset i Berlin. Han levede endnu 1724 i Potsdam, hvor en dansk reisende, apoteker Seidelin, traf ham og senere omtalte hans vældige legemsformer. (Smlgn. L. Daar's Norske bygdesagn, 2. saml. 1872). Men endda var Jonas ikke blandt de høieste i garden. En af dem, hvis skelet endnu skal være bevaret, maalte angivelig 219 cm.; og han . skal have opnaaet en for kjæmper ganske usædvanlig høi alder, nemlig 86 aar. Et forsøg paa ved giftermaal mellem disse og ,kjæmpekvinder" at fremavle en hel kjæmpeslægt mislykkedes som vel kjendt. Saadanne svære folk skal hyppig være lidet frugtbare. Hos Buscnan (1. ce. s. 52 fg.), hvor dette nævnes, anføres forskjellige længdemaal for andre ,risert. En ung Ægypter skal saaledes i 17- aars alderen have maalt 240 em., en Kineser have været 236 cm. høi. Ja, der angives endog, at en Finlænder skal have opnaaet en høide af 283 cm. (!). Nylig blev det berettet (1 ,Aller's Familiejournal*, 274 1911), at en nulevende Russer, 25 aar gammel, skulde maale 268 em. — En sol- dat 1 den tyske hær — en filologisk studerende, 23 aar gammel — er nylig blevet angivet at maale 218 cm. (Efter en notits 1 ,,Middagsavisen* mandag "/7 1914). Hos Ranxe (l. ce. 2, s. 149) heder det, at det høieste sikkert iagttagne legemsmaal er 253 cm. Den bekjendte engelske anatom John Hunter (j 1798) forskaffede sig liget af en irsk kjæmpe, der skal have været 8 fod høi. Han maatte derfor betale 500 2. Skelettet er opbevaret i ,,Royal College of Sur- geons*. 19. B.; 81. h. S. 188. Kristiania 1802— 1805. JD P eg 2 A. L. FAYE [No. 6 langt mindre gaa ned over hele kraniet. Skeletterne skulde efter sagnet stamme fra to kjæmper, der under en styrkeprøve gjensidig havde fældet hinanden. Ved det bekjendte fredsmøde i Konghelle 1 aaret 1101 mel- lem Nordens tre konger, Sveakongen Inge, Danekongen Erik Eiegod og kong Magnus Barfod, rostes alle tre som store, anseelige og kraftige mænd. Høiest angives kong Inge at have været, uden at dog noget bestemt maal er bleven opgivet. Om den navnkundige erkebiskop Absalon fortælles det, at han — 1 slutningen af 12. aarh. — lod optage baade sin far- fader, den sjællandske høvding Skjalm Hvide's ben og ligeledes sin farbroder Toke's for at flytte dem fra deres oprindelige begra- velsessted 1 Fjenneslev kirke paa Sjælland hen til et kloster, som Hvideslægten havde grundlagt 1 Sorø. Han fandt da, at begges skeletter var meget store. Toke's ben var angivelig de længste, og hans laarben skulde have maalt ca. 191, t. 2: ca. 50,9 cm., et maal, der efter min beregning skulde give en an- tagelig legemshøide af omkring 192 cm. Vistnok en meget tvivl- som beretning. AF samme art er en fortælling om, at da St. Olafs halv- broder Guttorm ved helgenens bistand havde vundet en seir over en mægtig irsk konge, lod han til tak gjøre et sølvkrueifix af samme størrelse som hans egen eller hans stavnbo's. Dette bil- lede, som blev skjænket til et alter for St. Olaf, var meget større, hed det, end maalet af de senere levende mennesker. Thjodrek munk! — 1 slutningen af 12. aarh. — som for- tæller dette, ved ogsaa at berette, at Hellig-Olafs hærmænd paa Stiklestad var raske og stærke folk — ,meget kraftigere baade 42 til sjæl og legeme end menneskene 1 disse elendige -tide 1 G. Storm's udgave. Monumenta histor. Norveg. Kr.a 1880. S. 36 fg, 2? Th., der gjerne vil vise sin lærdom, omtaler her baade Plinius's mening om slægtens tilbagegang og Platons udtalelse, at hvert 15000 aar maa menneskeslægten omkomme ved ild eller vand paa faa undtagelser nær, der da skal forplante en ny slægt. Beatus Hieronymus, siger Th. videre, fortæller, at han selv har set en af de tolv stene, som en udvalgt mand af hver af Israels tolv stammer efter befalingen tog med sig fra Jordans flodbund, da Jøderne tørskoede gik over floden, hvis øverste tilløb var veget tilbage og standset. (Josvæ bog. 4; 1 fg.). Den bevarede sten var gaaet helt istykker, siger Th., men var dog saa stor, at to mænd paa hans tid neppe kunde løfte den. Th. minder om, at man ikke saa meget længe før hans tid i Rom havde fundet levninger af Pallas, en søn af den italiske konge Evander, Æneas's forbundsfælle, og at denne efter disse maatle have været saa høi som muren i hans fødeby(!. I brystet saaes et vældigt gabende do) | DQ 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOFRNE — — corpore et animo validiores multo quam his miseris tem- poribus — — men alligevel langt ringere — inferiores — end deres forgjængere igjen". VIII. Nutidens Nordboere. Vexlende legemshøide hos det norske folk. Det ligger ikke saa ganske fjernt 1 det foregaaende at finde en mulig bekræftelse paa” den før af mig fremsatte formodning>, at legemshøiden kan vexle i de forskjellige tidsrum og paa de for- skjellige steder alt efter de vexlende ydre forhold. Noksaa rime- ligt tør det da være, at de langvarige og blodige borgerkampe og andre krige og andre ulykker, der har hjemsøgt landet ned- igjennem tiderne, kan have svækket det norske folks livskrait, og at derved den gjennemsnitlige legemshøide efterhaanden er bleven nedsat. Da følgerne af krige o. lign. jo rammer kvinderne direkte i mindre grad end mændene, ligger det nær at tænke, at den fysiske ligevægt alligevel kunde blive bevaret gjennem dem. Dette synes imidlertid ikke at være tillældet, uagtet racetypen 1 det hele vistnok bevares bedst hos dem. De nulevende Islændinger skildres som ikke storvoxne folk 3. — Det ligger da ogsaa her nær at antage, at de uafladelige, oprivende kampe og drab i middelalderen indenfor de gamle høvdingslægter og senere ulykker og daarlige forhold har med- ført en lignende tilbagegang 1 slægtens høide. De ældste Islæn- dinger maa jo have havt den samme legemshøide som de Norske forøvrig. saar. Ja, i sandhed vældigt! Krønikeskriveren William af Malmesbury i 11. aarh., der nævner dette (2; 206), siger nemlig, at saaret var 41/» fod langt! 1 Saxo Grammaticus (slutn. af 12. aarh.) omtaler ligeledes fortidens mænd i samme høie toner. — Lignende hos Qlaus Magnus — 1 femte bog af »Historia de gentibus septentrionalibus* — omkring midten af 16. aarh. — hvor han fortæller om mange gamle kjæmper baade fra Nord og Syd; men, lægger han til, ,der findes ogsaa mange store og kraftige mænd i vore dage*. Se Forhandlinger i Kr.ania Videnskabsselskab. 1890. Smlgn. en beretning om iagttagelser fra Island af forfatteren Lykke- Szesrt i ,Ørebladet* 10. novbr. 1908. Vid.-Selsk. Forh. 1914. No.6. 3 19 DD 34 L. FAYE [No. 6 I vor tid ser vi da igjen omvendt de utvivlsomt gode virk- ninger af de gode ydre forhold, der nu i det hele saa længe har hersket i Norge, igjennem en tiltagning af legemshøiden. Det er saaledes paatageligt nok, at Nordmændene — efter soldatermaalene at dømme — gjennemsnitlig maa være lltaget 2 til 3 centimeter 1 legemshøide 1 løbet af de sidste 20—50 aar. Medens middelhøiden af de tyve sydlige batailloner endnu i midten af 1880-aarene holdt sig omkring 169 cm. for rekru- ternes vedkommende, altsaa for 22—923-aars alderen, begynder fra nu af 1 det hele en tydelig, om end selvfølgelig noget vexlende stigning. Denne bevægelse stiller sig femaarsvis saaledes: Aar Antal undersøkte Middelhøide Cm. 1880» 11 077 169,00 1885 10 020 169,00 1890 9589 169,60 1895 10 003 170,00 1900 12 665 171,26 1905 11 464 170,68 1910 13 888 171,13 De saakaldte undermaalsmænd, 9: fra denne tid mand- skaber under 158 cm., er her ikke medtagne i beregningen, men da antallet af dem gjennemgaaende er saa lidet — 1 1910? kun 164, hvortil kommer nogle krøblinge, — har dette ingen betyd- ning ligeoverfor det hele store resultat. Her sees ligeledes bort fra, at høideforholdene i de forskjellige landsdele er meget for- skjellige. For at vise bevægelsen inden en del af de enkelte udskriv- ningsdistrikter kan nævnes: 1 Se den offieielle ,Rekruteringsstatistik*! 2 I 1877 blev middelhøiden beregnet til 169,4 cm. hos 11304 mdskb. 3 Den nye hærordning og nedsættelsen af lavmaalet, et forhold, der traadte i kraft i 1911, vanskeliggjør i høi grad nogen sammenligning mellem resultaterne for disse par sidste aar og dem fra de tidligere. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE ) | O Den beregnede middelhøide af rekruterne var i: SSD ONO Cm. Cm. Østerdalens bataillon . . . 169 170.74 Valders —— ET rd 170,56 Kristiania = 00 170,87 Numedal — Der vil) 171,28 Nedenæs —- er ed IGG 169,94 Stavanger — KE EI68 170,88 Hardanger -—- NO 170,91 Bergens == Ka MGS 170,45 Sogn — ØP RLG9 171,85 «Nordmøre! — ee 70 23 Trondhjems — AE MA) 172,85 Indherred — FO 171,85 Af de nordlandske afdelinger, der er blevne opsatte 1 de sidste aar, havde mandskaberne i Helgelands bataillon — 445 md. — i 1910 en middelhøide af 179,77 cm. I Nordlands bataillon — 865 md. —: 173,14 — den største gjennemsnitslængde overhovedet 1 hele riget. I Tromsø bataillon — 709 md. —: 172,39. I Alten og Varanger kredskompanier, hvor de mange Kvæner og Lapper trykker: høidetallet ned, maalte mandskaberne, henholdsvis 135 og 148 md., — gjennemsnitlig 1 1910: 168,59 og 169,25 cm. For samtlige rekruter fra det hele land — 17749 mand- skaber — er den gjennemsnitlige høide i 1912 blevet beregnet til 171,13 cm. — (204 undermaalsmænd). 1 Med den store legemshøide følger for trondhjemske distrikters ved- kommende 1 det hele ogsaa en meget stor værnepligtsdygtighed. Se en indgaaende afhandling af brigadelæge Bryn: ,Antropolo- giske undersøgelser i Trøndelagen* (Norsk t.skrift for mili- tærmediein. 1914. 1. h. S. 1 fg.). , Bedst er forholdene", siger B., ,i di- strikter, som ligger ved søen, men hvor jordbruk dog er hovednæringen. Daarligst er forholdene 1 og omkring byerne"! 36 A. L. FAYE [No. 6 r De allerfleste mandskaber vedbliver imidlertid endnu en tid at voxe lidt i høiden, og man har derfor beregnet landværnets middellængde — ved 27—28-aars alder, altsaa det endelige høi- demaal for den mandlige befolkning, til vel 172 cm. Landværnsmandskabernes høide. Efter maalinger af 1284 landværnsmandskaber — foretagne 1 1899 efter tilskyndelse af det herværende militær-medicinske selskab! — viste det sig, at hos 78 md. = 6,07 % var høiden aftaget fra 0,5 til over 1 cm. 185 md. = 10,52 9, havde den samme høide ved begge maalinger, og endelig 1071 md.'= 83,41 %, havde tiltagel 1 høide — gjennemsnitlig ca. 1,64 cm. Sverige og Danmark. En utvivlsom tiltagen af legemshøiden har 1 de sidste aar ligeledes fundet sted i Danmark og Sverige og vel sagtens ogsaa i andre lande. De Norske og Svenske? er omtrent lige høie 1 Selskabet satte paa denne tid en fællesforskning af sanitetsofficererne i gang og opstillede som den første opgave: ,Hvor stor er landværns- mandskabernes høide (>: i 28-aars alder) sammenlignet med høiden paa sessionen (>: 1 22-aars alder)*? — Resultaterne blev bearbeidede og offentliggjorte af sanitetskaptemm A. Koren i ,Norsk tidsskrift'for mili- tærmediein* 4. bd. 1899—1900 — under titlen: ,Landeværnets høide i Norge". De samme talopgaver er ligeledes bearbeidede paa en lidt anden maade, og resultaterne offentliggjorte af daværende sanitetskaptem H. Daaz i en brochure med titel: ,Qversigt over høiden af 1280 mandskaber i deres 29. aar og i deres 928. aar*. G. Rerzwws & C. M. Först: ,Anthropologia Suecica*. 1908. — Længere anmeldelse med tilføielser af brigadelæge ÅRr»o i ,, Aftenposten", 18. september 1908. Professor Hurttkrantz: Svenskarnes kroppslångd, 1896, sætter gjen- nemsnitslængden en liden smule lavere. Smign. Tidskrift i mulitår hålsovård. 1897. 1. hefte. Som exempel paa, hvorledes en bestemt type kan holde sig ned- igjennem tiderne trods forandrede omgivelser, kan efter de førstnævnte forfattere anføres, at de omtrent ublandede efterkommere af en del [80] 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 31 — omkring 172 em. som nævnt. De Danske synes gjennem- snitlig at være lidt mindre. Ved det fyldte 25. aar skulde den mandlige danske befolkning have en gjennemsnitshøide! af 169,7 cm. Efter undersøgelser af dr. L. RipbinG? er middelhøiden hos befolkningen paa Bornholm for alle voxne mænd 169,7 cm. Regner man derimod kun med mænd imellem 20 og 50 aar, viser gjennemsnitslængden sig at være 170,8 cm. Efter 50-aars alderen aftager saaledes den mandlige befolk- ning her forholdsvis ganske betydelig i høide. Hos kvinderne er derimod en saadan høideaftagelse mindre fremtrædende. Disses gjennemsnitlige størrelse angives at være 158.8 cm. for samtlige voxne personers vedkommende; derimod 158,9 cm., naar kun personer i alderen fra 20—50 aar tages med. Der er paa øen 2 forskjellige stammer, en mørk og en lys, hvoraf. den første er lidt høiere end den anden >. Om de nordiske folk fremdeles skal komme til at voxe i høide, og hvor langt dette isaafald skal gaa, kan jo ingen nu forudsige. Endnu har vi ialfald neppe helt naaet de gamle vikingers maal! Udover en vis typisk racehøide kan man vel heller ikke komme. Valloner, som 1 begyndelsen af det 18. aarh. blev forskrovne til Sve- rige for at arbeide ved de store jernbrug 1 Dalarne o. a. st., endnu umiskjeudelig viser sin udenlandske afstamning. Deres legemsvæxt er saaledes gjennemgaaende lidt lavere end den almindelige forøvrig, lige- som de har brune øine og mørkere haar samt en let opadbøining af næsespidsen. De roses som en kraftig, stræbsom og begavet folke- stamme. I Se dr. Søren Hansen: ,QOm legemsvægt og legemshøide i Danmark*. Meddelelser om Danmarks Antropologi. 1. B., ? afd. 1908. S.9205 fg. I en noget senere afhandling om samme emne 1 ,,Antropologiske med- delelser* af prof. Haratp WEestTerGAaRD bekræfter denne tiltagningen, men sætter gjennemsnitshøiden en tanke mindre. Se Antropologiske meddelelser. 1. B., 2. afd. Kbhvn. 1908. 3 I de europæiske lande er de nordlige, mere blonde folk gjennemgaa- ende høiere end de mere brunette Sydboere. Indenfor hvert enkelt land synes der derimod ikke at være nogen tydelig forskjel mellem lysere og mørkere folk. (Rankrz Il. c. 2 s. 138). [] 58 A. L. FAYE [No. 6 IX. Nogle undersøgelser af væxtforhold hos børn. I denne forbindelse fortjener det at mindes, at den bekjendte danske skolelæge dr. Pour. Hertz! ved en legemsundersøgelse af en mængde børn i Kjøbenhavn har fundet, at den gjennemsnit- lige størrelse af brystomfanget har 1 de senere aar vist en stadig stigende forøgelse, og at Tigeledes brystkassens udvidelse — expansionen — under aandedrættet er tiltaget. Udvidningen har vist sig at være gjennemgaaende størst "hos gutterne lige fra 6-aars alder og opover til 13 aar, — et forhold, som H. mener har sin grund deri, at gutterne forstaar bedre at aande rigtig dybt end pigerne. — Fra "19-nars alderen af er en tid den abso- lute luftmængde, som indaandes, størst hos pigerne. Den sjennemsuillige legemsvægt har holdt sig omtrent uforandret igjennem de sidste 27 aar hos gutterne, medens den er tiltaget noget hos pigerne. En fransk læge, dr. Piquet, har nylig (1910) angivet en egen metode til at beregne et menneskes legemskonstitution og kraft. Naar man nemlig lægger talstørrelserne af brystom- fanget og af legemsvægten sammen og trækker den herved frem- komne sum fra legemshøiden, vil — "ifølge P. — det udkomne tal give et udtryk for legemsstyrken, i et omvendt forhold af dettes størrelse. Ft tal omkring 20, siger P., betegner en muid- dels kraftig legemskonstitution. Jo mindre tal end dette, desto større styrke, jo høiere tal, desto mindre kraft! Temmelig sikkert kan man antage, siger en tysk læge, dr. ScHWERZ>, at den større legemshøide, der er gjennemgaaende hos de nordligere boende folk 1 Europa fremfor de sydligere, ikke først begynder at udvikle sig i pubertetstiden, men al der alle- rede 1 barnealderen viser sig en tydelig raceforskjel. Børn af den nordiske race er saaledes større end jevnal- drende fra Turin f. eks. I 15—17-aars alderen er dog de itali- enske gutter fra denne egn større end de tilsvarende svenske, — et forhold, som Schw. vil forklare deraf, at puberteten og en dermed følgende stærkere udvikling 1 denne periode indtræder tidligere i Syden end i Norden. Børn af velhavende forældre har Schw. fundet at være gjen- nemsnitlig større end børn af fattigere. 1 Antropologiske meddelelser. 1. B., 4. afd. 1911. 2 ,Untersuchungen iiber das Wachstum des Menschen". Archiv f. An- thropologie. Neue Folge. Bd. X. Heft I. Braunschweig 1911. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 39 X. Vexling af høideforholdene i andre lande. Lignende vexlinger i høideforholdene som de, der her er antagne for Nordens vedkommende, maa jo sikkerlig ogsaa have fundet sted 1 forskjellige andre lande, noget som dog for tiden kun er lidet nærmere bekjendt. I det gamle Romerrige blev efterhaanden, som omhandlet, den oprindelig saa kraftige italiske befolkning meget medtaget og svækket, med en nedadgaaende gjennemsnitshøide. I det nuværende Frankrøge har en anatom, DeBizrre), for nogle aar siden med stor styrke hævdet, at den nulevende franske folkestammes kraft er i sin helhed bleven svækket paa grund af den forfærdelige nedhugning af den mandlige ungdom under de mangeaarige Revolutions- og Napoleonskrige omkring begyn- delsen af det 19. aarh. Dette har igjen, siger han videre, havt en aftagelse af den gjennemsnitlige legemshøide tilfølge. Det franske lavmaal for tilgaaende rekruter er angivet* at være for aarene: 1787 til 165 cm. fsie 17 830 66 fem 1 Disse tal peger jo tydelig nok paa en nedgang af legems- høiden, om der end selvfølgelig ogsaa her spiller med et vist hensyn til at faa saamange soldater som muligt. Den franske rekruts gjennemsnitshøide var angivelig i 1908 166,1 cm.; i 1909 166,2 cm.3. Altsaa en mulig ringe tilvæxt igjen! Hvorvidt der fandt uogen aftagelse af legemshøiden sted i Tyskland efter den herjende Trediveaarskrig |. ex. eller efter andre langvarige ulykker, foreligger der, saavidt vides, ingen 1 ,Anatomie*. I. Paris 1890. S.5 fø. Smilgn. O. Szzck 1. €&. Bd. 1. Anhang, s. 546. 3 Notits fra N. t.skrift f. milit. mediein. 14. B. 4. h. 1890. S. 149. Smlgn. Svensk t.skrift i milit. hålsovård. 1910. 4. h. S. 382. [80] 40 A. L. FAYE [No. 6 bestemte oplysninger om. Usandsynligt er det ikke! Under alle omstændigheder maa den nuværende befolknings gjennemsmitlige høide 1 det hele være mindre, end den var hos de fleste ger- manske stammer i Romertiden. Her har jo imidlertid i tidernes løb saamange indviklede blandingsforhold, omilytninger o. m. a. gjort sin indflydelse gjældende, at nogen umiddelbar sammenlig- ning ikke godt kan gjøres. I Preussen har man villet finde en ringe tiltagning af le- gemshøiden hos rekruterne 1 den sidste tid!. I femaaret 1894 —1898 var saaledes 3,8, under 155 cm.; 19,5 % imellem 170 og 175 cm. I fireaaret 1904—1907 var forholdet henholdsvis Se 08 9129. Det tilføres imidlertid, at det for tiden ikke er saa let at afgjøre, om der virkelig har fundet nogen høidetilvæxt sted, eller om ikke forholdet nærmest kunde bero paa, at der foregik en hurtigere modning og legemsvæxt 1 det hele nu end tidligere. Lignende forhold skal man ogsaa have fundet i Østerrige- Ungarn, Italien o.a. st. Af hensyn til hærstyrkeforhold har man dog i Tyskland — fra 1892 af — seet sig nødt til at nedsætte det militære lav- maal lige til 154 cm. XI. Forskjellige beregningsmaader af legemshøiden. Det staar tilsidst tilbage at omhandle de vigtigste af de fremgangsmaader, man kan anvende for af fundne skeletdele med nogenlunde sandsynlighed at kunne slutte tilbage til ved- kommendes legemshøide ilive. Man kan saaledes lægge hovedets høidemaal til grund- lag. Det har nemlig vist sig, at hos det levende menneske vil ,hovedhøiden*, — en størrelse, der 1 det hele saa temmelig nær svarer til l|ængdeaxen — multipliceret med 8 —8,2 for en mands I Se Eurensure: ,Real-Enyclopådie der gesammten Heilkunde*. 4. Auf. 1910. Bd. 9, art.: Militårsanitåtswesen. S. 483. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 41 vedkommende og 7,5—8 forl en kvindes saa nogenlunde give personens længde. Paa skelettet vil denne metode dog give et noksaa usikkert resultat. Hovedhøiden bliver her ikke saa let at bestemme, ikke at tale om, at underkjæven jo saa ofte mangler ved de opgravede kranier. Et andet legemsmaal, der kan komme til anvendelse, er et af Quetelet angivet, nemlig den saakaldte ,largeur des bras*, — armfavnvidden — >: længden af de udstrakte arme + brystets tvervidde, et maal, der meget nær svarer til den levende persons virkelige legemshøide. Kun lidt for stort hos den voksne Euro- pæer>, meget større derimod hos Negeren med hans lange arme. Dette maal er vel ikke saa let at tage paa et skelet, som paa den levende, men har dog sin betydning, om legemets overdele er bevarede. Af fodens længde kan man ogsaa tilnød faa et begreb om vedkommendes størrelse. De gamle Ægyptere> regnede angive- lig, at 7 fodlængder svarede til legemshøiden, medens Grækerne med sine mindre fødder regnede otte. Ifølge dr. S. Hansen* skulde fodens længde hos de Danske udgjøre omtrent 16%, af høiden. Efter mange maalinger af Vestgrønlænderne sætter han forholdet hos dem til 14,2 %, altsaa omtrent syv fodlængder. Af de enkelte ben er det kun laarbenet og skinnebenet, som egner sig til af deres længde at beregne legemshøiden. For det sidste bens vedkommende er dog resultatet ikke særlig paalide- ligt. Forholdet mellem dette bens længde og den hele legemsstørrelse har VigrorDT? sat som 1: 4,38. DeBIerre*" opstiller et gjensidigt forhold som 1: 4,53 hos mænd og 1 : 4,61 hos kvinder. V.'s tal tør vel passe bedst for de germanske folk. I Smlgn. Vierorpt: , Anatomie u. Physiologie*. 1884. S. 5. — ,Tilskueren* — 1896 - ,,Kvindeidealet*. Efter beregninger af H. Daar (1. c.) var ,favnevidden* hos de undersøgte mandskaber gjennemsnitlig 178 cm. 3 Deprerme |. c. s. 8. 4 Bidrag til Vestgrønlændernes Antropologi. Refer. i Nord. arkiv, 1894. 4. h. 5 1888. Od HEN IO A. L. FAYE [No. 6 Et meget sikrere og efter omstændighederne ganske tilfreds- stillende gjennemsnitligt resultat giver derimod en beregning efter laarbenets længde hos et større antal individer. I det enkelte tilfælde vil metoden selvfølgelig oftere kunne svigte. VIierorDT opstiller et forhold mellem laarbenets længde og den hele legemshøide som 1 : 4, hvilket efter mine erfaringer er for høit anslaaet. Drererre antager et forhold som 1:3,8—3,9. Manouvrier har i sine tabeller et lidt mindre tal. Jeg har da forsøgt at komme løsningen noget nærmere. ialfald for vort lands vedkommende. Tidligere har jeg lidt mere skjønsmæssig sat gjennemsnits- længden af laarbenet hos mændene i Norge til 44,5—45 cm.; men for nøiagtigere at faa størrelsen bestemt har jeg i de sidste aar ladet optage direkte maaling af laarbenene” hos en del sol- dater fra forskjellige egne af landet. Maalet er taget fra den øverste spids af trochanter major og ned til knæledet langs laa- rets yderside 3. I G. Gurnserc er ogsaa opmærksom paa usikkerheden ved at benytte M.'s tabeller ved beregning af legemsforhold hos germanske folk, men holder sig dog til dem som ,foreløbig de bedste" (1. c. s. 61). Længden af den hele underextremitet — maalt fra trochanterspidsen — hos den norske infanterist antager sanitetskaptein Torerrsen kan sættes til 58099 af den beregnede gjennemsnitshøide, — ca. 171 em. Altsaa ca. 91 cm. (,Om den elementære marsch*. T.skrift f. milit. mediem. 1904. 6. h. S. 169). 5 En ringe forskjel i længden, der oftest er tilstede mellem høire og venstre underextremitet, er her seet bort fra som uvæsentlig for denne undersøgelse. Hos over 5000 tyske soldater har anatomen professor v. Hasse (Bres- lau) og dr. Denner — ved undersøgelser 1 1893 — fundet, at længden af underextremiteterne var forskjellig hos 6809; og af dem igjen var det venstre ben længst hos 520. — I ca. 820 var armene af ulige længde, — 1 7509 var den høire arm længst. Hos kjævhændte, hvoraf der ialt kun fandtes 10/9, var paa en enkelt undtagelse nær den venstre arm altid længst. Resultaterne er gjengivne af prof. G. Gur.pperc i en afh. ,Om asym- metri hos mennesket* (N. mag. f. lægevidensk. 1897. S. 180 fg.). G. fandt hos 15 skeletter — 11 af voxne og 4 af børn — af forskjellige racer: lige lange ben i et tilfælde, størst længde af høire 16 tilfælde og af venstre i 8 tilfælde = 58,30). — Længdeforskjellen kan veksle mel- lem en halv til tretten mm. (Smlgn. en notits i ,Ørebladet* — 14 1896 — om dette forhold). ao) 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE 43 Jeg har da faaet følgende resullater: For vel 480 (483) mandskaber, tagne over det hele sydlige Norge, viste gjennemsnitslængden af laarbenet sig at være: ca. 45,2 cm. Af 485 mandskaber var længden hos 172 mandskaber under 45 cm. Mo — 45—45,5 , 238 — over det sidste maal. Da det imidlertid hos den levende selvfølgelig ikke lader sig gjøre med fuldkommen nøiagtighed at finde laarbenets længde, idet maalet paa grund af de mellemliggende bløddele sandsyn- ligvis let vil falde for stort ud, bør man vel sætte den rette mid- dellængde af laarbenet 1 vor tid til at være ca. 45 cm. Ved en ombygning i sommeren 1912 af et over hundrede aar gammelt hus, der ligger paa det saakaldte ,Galgeberg* i Oslo, og hvor der i ældre tider har været en henrettelsesplads, fandt man lige ved dørindgangen et stykke ned i jorden flere skeletdele. Iblandt disse var to laarben, som tydeligvis hørte sammen, og som maalte ca. 45,25 cm.. Ft tredie laarben maalte ca. 45,0 cm. - Den virkelige længde af laarbenet viser sig, som man maatte ventesdet, i sin almindeligbhed noget forskjellig efter befolkningens legemshøide i de forskjellige egne af landet og selvfølgelig tillige ogsaa meget forskjellig for de enkelte individers vedkommende. Som en eiendommelighed kan det anføres, at den gjennemsnitlige benlængde hos mandskaber fra de bergenske og sørlandske di- slrikter har været mindst, nemlig ikke fuldt 45 cm., medens ængden har været størst hos folk fra det Trondhjemske, nemlig vel 45,5 em. Befolkningen i Trøndelagen hører jo gjennemgaa- ende til de høieste i Norge og maa vel da selvfølgelig ogsaa have de længste laarben; men forskjellen mellem Trønderne og de førstnævnte folk synes dog ikke stor nok til af den helt ud at kunne forklare den forholdsvis betydelige forskjel i laar- benslængden. Høideforholdene stiller sig nemlig saaledes: naar man nem- lig undtager Nedenæs bataillon, der har den mindste middel- høide af de tyve sydlige batailloner, nemlig 1 1910: 169,94 em., 44 A. L. FAYE [No. 6 er forøvrig den indbyrdes høideforskjel, som det sees af de førnævnte tal, ikke synderlig stor imellem dem. Den nærmere forklaring paa dette forhold, om det ved videre undersøgelser skulde vise sig vedblivende at være saaledes, — faar staa derhen. Det kan jo imidlertid tænkes, at 1 tidens løb har overkroppen hos den bergenske og delvis hos den sørlandske befolkning under det ensformige, tunge arbeide som fiskere ud- viklet sig forholdsvis mest, medens længden paa laarbenene, hvorpaa legemslængden jo saa væsentlig beror, har udviklet sig stærkere hos den mere forskjellig beskjæftigede indlandsbefolk- ning. Den yderstboende befolkning paa hele vestkysten skal for en stor del have mindre legemshøide og kortere ben, men større brystomfang end den øvrige befolkning. Legemslængden tiltager, naar man kommer indover fjordene*. Det umiddelbare forhold taget over det hele imellem laar- benets længde og legemshøiden har hos 282 mandskaber vist sig at være omtrent som 1:3,81. Da maalet dog som nævnt antagelig er lidt for stort, turde det være riglgere at sætte for- holdstallene som 1: 38,82—35,83. Multiplicerer man nemlig 45 cm. med 5,82, faar man 171,9 cm.; multiplicerer man med 5,83, bliver summen 172,35; og imellem disse to fal ligger antagelig den nuværende gjennemsnitshøide — og vistnok nærmest det sidste tal — for den fuldt udvoksne, mandlige befolknings vedkom- mende 1 Norge. : 3,825 skulde saaledes blive det rigtigste tal at multipli- cere med. Herved mener jeg da at have fundet det paalideligste ud- gangspunkt ved bedømmelsen af gravfund. Naar man saaledes multiplicerer længden af et opgravet laarben — regnet som før omhandlet fra den øverste spids af trochanter major af — med det sidstnævnte tal, vil man antagelig for middels og lidt større laarbens vedkommende faa en talstørrelse, der i de fleste til- 1 I en beretning om en mønstring, general Arnold holdt 1 Kristianssand over sex kompanier af Vesterlehnske regiment under et besøg af Kri- stian den Ste der 1 aaret 1685, heder det: ,,Mandskabet var udi sig selv ganske gode, dog af en ganske anden Air og Væsen end de Ber- genhusske, saa at naar man disse Regimenter tilsammen saa, man ikke dømme skulde, de udi et Rige tilsammen hørte* (Ar»o). 2? Se H. Daae: ,Militærlægernes fællesforsknings resultater med hensyn til Kyst- og Indlandsbefolkningens legemsproportioner*, — Foredrag Kristiania Videnskabsselskab 22. april 1904. 1914] OM LEGEMSVÆXTEN, SÆRLIG HOS NORDBOERNE ÅD fælde saa nær som ske kan vil svare til vedkommendes høide ilive. Maaske hyppigst en liden smule under paa grund af svin- ding af brusk o. åa. Feiltagelser paa grund af individuelle sær- egenheder vil dog altid kunne forekomme i det enkelte tilfælde, og sikrere vil derfor som nævnt et gjennemsnitligt resultat blive paa grundlag af flere laarben fra samme sted. Foreligger der derimod 1 et givet tilfælde meget store laar- ben — 9: med en længde af 48—50 cm. — bør man kun mul- tiplicere med 3,79—3,80!. For endnu længere ben kan man neppe opstille nogen sikker beregningsmaade. Gjælder det paa den anden side forholdsvis smaa laarben fra 44 cm. og mindre, bør der anvendes et multiplikationstal ca. 3,85. Til at gjøre nogen forskjel i beregningsmaaden af legems- høiden, hvad enten det gjælder mandlige eller kvindelige laarben, foreligger der, saavidt det kan sees, ingen bestemt grund. Der trænges jo imidlertid som ovenfor nævnt endnu omfattende syste- matiske maalinger af kvinderne for at faa forholdet hos dem fuldstændig opklaret. - Rigtigheden af denne her angivne beregningsmaade — efter laarbenslængden — faar da staa sin nærmere prøve ved Videre undersøgelser her og hos de andre saa nær staaende nordiske folk. Den turde maaske endog saa nogenlunde vise sig at passe for de germanske folkeslag overhovedet! I De tidligere anførte høideberegninger af forfatteren er udførte med disse tal. di Trykt 5. j anuar jo CHRISTIAN FREDERIK OG HANS DRØM OM HUSET HOLSTEINS RESTITUTION PAA DEN SVENSKE TRONE Af YNGVAR NIELSEN (KRISTIANIA VIDENSKAPSSELSKAPS FORHANDLINGER FOR 1914. No. 7) H —— ——— KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1915 Fremlagt i fællesmøtet den 4de decbr. 1914. 3 Å £ p , E St G | H Å - == EE p " å 0 ar A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI De Emne, som jeg her skal gjøre til Gjenstand for et Foredrag, har allerede en Gang, for mange Aar siden, skjønt under andre Forudsætninger, været behandlet her i Videnskabs- selskabet. Det heder herom 1 Forhandlingerne for 1859: Pen 14de Oktober. Møde i den filosofisk-historiske Klasse. Hr. Ludvig Kr. Daa foredrog Bemærkninger om Begiven- hederne i Norge i Aaret 18144. Daa's Foredrag vakte 1 sin Tid megen Opsigt og fortjener endnu at læses som et mærkeligt og interessant Vidnesbyrd om denne høit begavede Mands historiske og politiske Syn, kanske mest ved det Indblik, det giver i sin Forfatters Opfatning af Sam- tidens Dom om ham selv. Han byggede den Gang kun paa et begrænset Materiale. Dette er i de siden henrundne Aar stærkt forøget og tillader nu at se Emnet 1 et klarere Lys, end det i 1859 var muligt. Jeg er ikke utilbøielig til i denne Afhandling at se det bedste historiske Arbeide af de faa, som er os efter- ladt fra Daas Haand. Da Prins Christian Frederik 11 Mai 1813 modtog sin Ud- nævnelse til Norges Statholder og derpaa ti Dage senere steg iland paa Hvaler, var dette i og for sig en Begivenhed, vel værd at paaagte, et sikkert Vidnesbyrd om, at en alvorlig Fare truede det gamle dansk-norsk-holsteinske Monarki, hvis Tronfølger han var. Ved særlige Traktater havde først Rusland, derefter England og Preussen givet Carl Johan Tilsagn om Besiddelsen af Norge som Vederlag for Tilslutningen til Forbundet mod Napoleon, og hertil skulde senere Østerrige slutte sig. Endnu var det kun 4 YNGVAR NIELSEN [No. 7 Muligheder, bygget paa Løfter fra disse Stormagters Suveræner og Diplomater. Hvorvidt de bagefter kunde omsættes til Virkelig- hed, hang af Begivenhedernes videre Forløb. Under den fore- staaende Krise vilde specielt meget komme an paa Prinsen. Den Opgave, som var lagt tilrette for ham, bød flere Sider, men hvor- dan den end blev taget, maatte den stille sig meget vanskelig, og navnlig, som Forholdet blev at betragte fra det afstængte Norge, langt ude 1 Periferien. Dog forekom den ikke den nye Prins-Statholder uløselig, og navnlig opgjorde han sine Planer for den kommende Tid under en bestemt Forudsætning. Han havde den sikre Tro, at Kronprins Carl Johan af Sverige, den tid- ligere Marschal Bernadotte, Prins af Pontecorvo, ikke stod 1 det bedste Forhold til de allierede Magter, og dette blev det centrale Punkt i Tronfølgerens Drømme. Han følte sig som den, der havde et langt Opgjør foran sig med den svenske Kronprins, og ikke alene skulde værge sig mod den Uret, som ikke endnu var øvet, ved at rive Norge fra Danmark og dets gamle Kongehus. Han saa Opgaven videre, fremfor alt som Repræsentant for Huset Holstein. I denne Egenskab vilde han se at gjøre god igjen den Uret, som var tilføiet dette Hus, da Svenskerne 1 1809 afsatte en holsteinsk Hertug fra Sveriges Kongetrone, Gustaf IV Adolf. Norges Statholder saa begge Opgaver 1 Forening. | Ti hvad var Huset Holstein? Det var alle de po af de gamle Hertuger af Holstein, som nedstammede fra Kong Christiern I, og som i Aarhundredernes Løb enten havde regje- ret eller fremdeles regjerede 1 Egenskab af Hertuger, Konger eller Keisere 1 Holstein, Oldenburg, Danmark, Norge, Sverige og Rusland, kortsagt alle de, som med en, forøvrigt noksaa dubiøs Ret førte Titelen Arving til Norge. Atter at vinde tilbage det, som var tabt, eller som endnu kunde blive det, under Fyrster af Huset Holsteins Herredømme, det var det stolte Maal, det laa nær at sætte sig for den ungdommelige Fyrste, som 1 1813 havde tiltraadt sin ansvarsfulde og udsatte Post i Norge. Nu, over hundrede Aar senere, kan Saadant forekomme præget af en Drømmers taagede Fantasier. Men ganske saaledes var det ikke i Mai 1818. Endnu bar Napoleon Frankriges Keiserkrone. 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 5 Han havde nok ligget under i Rusland; men Seiren begyndte atter at tilsmile ham. Inden Christian Frederik forlod Kjøben- havn, havde Napoleon vundet Slaget ved Gross-Görschen (Litzen) 2 Mai, og medens han seilede over Havet og steg iland paa Hvaler, kronedes de franske Vaaben med en ny Seier ved Bautzen 20 og 21 Mai. Senere paa Sommeren, 26 og 27 August, føiedes hertil en ny Seier i Slaget ved Dresden. Hvis nu Napoleon atter skulde lægge Europas Fastland under sig, vilde de Garan- tier, som Carl Johan og Sverige havde opnaaet for sin Besid- delse af Norge, tabe meget i Vægt, og heller ikke kunde da Carl Johans egen Stilling 1 Sverige betragtes som saa aldeles sikker. Det var ikke ganske umuligt, at der da vilde aabnes Chancer for Christian Frederik 1 Egenskab af Kong Carl XIITP's holsteinske Slægtning. Disse vilde give ham Ret til at opgjøre sine Beregninger for et videre Sigte end blot det at opretholde den gamle Union, det, som til en Begyndelse laa ham nærmest og foreløbig var Opgaven for hans Arbeide paa norsk Grund. Christian Frederiks Planer for Fremtiden var ikke begrænset al nærliggende Maal. Christian Frederik var ved denne Tid endnu en ung Mand. Først fire Maaneder efter Ankomsten til Norge fyldte han sit syv og tyvende Aar. I denne Alder er man modtagelig for Ind- tryk. Prinsen viste sig straks fyldt af ungdomsfrisk Kjærlighed til Kongehusets gamle ,Arverige*, en Kjærlighed, som paa Forhaand var vakt gjennem Paavirkning af en født Nordmand, Konferentsraad Carsten Tank Anker, til hvem Prinsen, trods Forskjellen i Alder, allerede i flere Aar havde staaet i et nært, fortroligt Forhold. Carsten Anker var blevet som Prinsens Vei- leder i Kjærlighed til Norge. I Samtaler og 1 Breve havde de to drøftet alle de Muligheder, som nu kunde frembydes, og der- under var ogsaa den Tanke kommet frem, at Prinsen for at redde Norge for Kongehuset, under en given Situation kunde se sig nødsaget til at erklære det for løsrevet fra Danmark og lade sig, Tronfølgeren, udraabe som Norges Konge. Da Prinsen nu kom til Norge, blev Carsten Anker naturlig hans fortroligste Raadgiver, og 1 ethvert Fald slog Prinsen snart ind i en Aand, 6 YNGVAR NIELSEN [No. 7 som viser, at han havde havt en norsk Mentor og tilegnet sig hans Idéer. Hvem af de to, der var den største Sangviniker, er ellers vanskeligt at afgjøre. Allerede i Christian Frederiks første Kundgjørelse til det norske Folk traadte noget Nyt, hidtil ukjendt for Dagen. Den var udelukkende norsk, kun anlagt paa at tænde den norske Be- geistring ved at minde om et Begreb, som nu for første Gang kom officielt frem, om gamle Norges Selvstændighed. Ad den Vei agtede Prinsen at styrke det norske Folks Hengiven- hed for Kongehuset, og han mødtes der med Følelser og Stem- ninger, som i Tiden holdt paa at arbeide sig op hos Folket. Overfor disse stod han ikke som den fremmede. En lydhør Natur, som han var, kunde han fra første Dag slaa ind 1 en ny Tone, vidt forskjellig fra alle de Henvendelser, som tidligere var udgaaet fra Kongehuset. Nu hørtes en ny Tale om Fædrelandet. Navnet Danmark forekom overhovedet ikke. Der var nok en Gjenlyd fra fordums Dage i Udtryk om Tvillingrigerne eller Tvillingriget. Men over dem klang Talen om Norge. Ved den skulde Folket knyttes til Kongehuset. Christian Frederik havde aldrig før seet Norge. For at ind- hente, hvad der i denne Henseende var forsømt, gav han sig hurtig ud paa Reiser i Landet og drog 1 Juli gjennem Kyst- landet paa Christiamafjordens Vestside. Det skulde der have ligget nær at aflægge Besøg paa Jarlsberg hos Grev Wedel. Men da dettes slotsmæssige Bygning netop paa den Tid blev underkastet en omfattende Reparation, kunde det neppe være muligt at modtage Prinsen der, og saaledes mødtes de to i det nærliggende Tønsberg, hvor de kunde udveksle Meninger om den Situation, som i Øieblikket var forhaanden. Landets eneste Lensgreve indtog 1 Datidens Norge en Stilling, hvortil Eftertiden intet Sidestykke kjender, og personlig var Grev Herman Wedel Jarlsberg vel kjendt som den, som var misfornøiet med det ene- vældige Styre, og som gjennem en Forening med Sverige havde ønsket at kunne opnaa en fri Forfatning for sit Land. Ved sit opofrende Arbeide for at afhjælpe Landets Kornmangel og ved sin Deltagelse i Regjeringskommissionen, ved sin Andel i Stif- 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 7 telsen af Selskabet for Norges Vel og sin energiske Medvirkning til Oprettelsen af Universitetet indtog denne Mand desuden en saa betydelig Plads mellem sine Landsmænd, at Prinsen ikke vel kunde forbigaa ham. Grev Wedels høie Begavelse og stor- sindede Karakter havde tidlig henledet hans Landsmænds Op- mærksomhed paa ham, selv om ikke hans ydre Stilling havde medvirket dertil. Da Sammenkomsten 1 Tønsberg fandt Sted, var endnu ikke Slaget ved Dresden leveret. Om Prins-Statholderep ved denne Leilighed har nævnt sine holstenske Planer, lader sig ikke aif- gjøre. Men i ethvert Fald var det ikke vanskeligt for Greven at drage saadanne Slutninger, og hans Udtalelser til Prinsen stri- der ikke derimod. De finder deri maaske sin bedste Forklaring. De kjendes af Beretninger fra Jacob Aall og Jørgen Herman Vogt. Grev Wedel talte aabent og ytrede ligeud, at nu maatte det vise sig, hvem der skulde blive Herre i Norden, Christian Frederik eller Carl Johan. Han sagde, at hvis Prinsen vilde op- kaste sig til Regent for det uafhængige Norge, da skulde han, Grev Wedel, staa ham bi, saalænge der var Liv i ham. Saa- dant var greie Ord, som paa denne Tid ikke kunde ligge saa langt fra Prinsens egne Tanker. Grev Wedel forbandt der- med et andet Ideal, en fri Forfatning for Norge. Men hvad der maa have staaet for hans Tanker som en Umulighed, var en Tilbagevenden til en Forening med det enevældig styrede Dan- mark. Muligens det var paa det Grundlag, at Tilbudet ikke blev modtaget, saaledes intet nærmere Samarbeide optaget mellem de to Mænd, om der end fremdeles var Adgang til at virke sammen i Almindelighed til Norges Bedste. Endnu var der i Krigen ingen Afgjørelse truffet. Denne faldt først 18 Oktober, efter det store Slag ved Leipug. Nu begyndte Krisen at nærme sig for Norge, som for Napoleon. Men da den kom, var Grev Wedel ikke i Norge, og han maatte under de nu indtraadte For- hold blive meget tvivlende overfor Alt, som smagte af Prinsens holsteinske Drømme. Grev Wedel drog i November 1813 en Vei, hvor han var vel kjendt, Veien over Skagerak, for at lindre Landsmænds Nød S YNGVAR NIELSEN [No. 7 ved at hjælpe paa Norges Kornforsyning fra Jylland. I den paa- følgende Vinter var han langt fra Norge, men nærmere den Krigsskueplads, hvor Kampen om hans Fædrelands Skjæbne skulde endelig udspilles. Han var i Jylland, da Freden 14 Ja- nuar 1814 afsluttedes i Kiel, og da Carl Johan stod ved sit første Maal. Men da var ogsaa det Øieblik kommet, da Christian Frederik maatte begynde paa sine Drømmes Realisation. Det var da ikke til Napoleon, han kunde stille sine Forhaabninger. Han maatte regne med dennes Modstandere, de allierede Stor- magter, i hvis Rækker nu ogsaa Østerrige befandt sig. Han var paa Forhaand forberedt paa, hvad der kunde komme. 5 De- cember 1815 havde han skrevet til Kong Frederik VI: ,skal jeg stille mig 1 Spidsen for det norske Folk og handle uafhængig af Forbindelsen med Danmark ?*, men samtidig udtalt: ,Hoved- øiemedet maa jo være at forene Norge paa ny*. Han følte sig fremdeles som den, som havde et langt Mellemværende med den svenske Kronprins, hvorunder ogsaa indgik Huset Holsteins Re- stitution paa den svenske Trone. Derunder greb han med Glæde det Budskab, han fik om, at ifølge et østerrigsk Sendebuds Ud- talelser i Kjøbenhavn var Kronprinsen af Sveriges Stilling ingen- lunde at regne som sikker. Da saa Freden kom, traf denne ikke Christian Frederik uforberedt. Det viste sig, at de Tanker, som nu blev omsat i Handling, var tænkt før og da overveiet. I denne Situation kunde Prinsen handle saa meget mer efter sit eget Hoved, som han stod alene, og den Mand, som med største Autoritet kunde have hævdet en egen Mening, var og endnu fremdeles vedblev at være langt borte, stængt ude af Isen, som fyldte hele Havet mellem Norge og Danmark. Medens Grev Wedel paa sin Baad kjæmpede med Isgangen i Skagerak, me- dens han derefter maatte lægge Veien over Sjæland og Sverige, kunde der ikke i Norge komme Nogen tilorde, som vilde frem- holde andre Anskuelser end de Synsmaader, som Prinsen og hans Nærmeste hyldede. Den Opgave, som ved Stiftelsen af Selskabet for Norges Vel var dette stillet, faldt dermed af sig selv til Jorden. 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 9 Det er i denne Forbindelse overflødigt at gaa ind paa Enkelt- heder af, hvad der i Januar og Februar 1814, inden Grev Wedels Hjemkomst, foregik i Norge. Prinsen handlede derunder med klog Forstaaelse af, hvad der kunde fremme hans Planer, og med rigtig Hensyntagen til de norske Stemninger. Han havde opgjort sine Planer i god Tid; men det maatte dog, som Be- givenhederne nu forelaa, blive klart, at det i et Hovedpunkt blev nødvendigt at forandre disse. Hans første Tanke var at bestige Tronen som nærmeste Arving efter Kong Frederik, og saa ved Lei- lighed oktroiere en Forfatning. Men som han senere har præciseret Tanken, forstod han snart, at Suveræneteten hvilede hos Nationen, og han indrettede sin Handlemaade derefter. De forskjellige Synsmaader hos Prinsen og hos Folkets intelligente Kredse mødtes og arbeidede sig sammen, og dermed vandt Prinsen en stærk Position. Allerede for flere Aar siden har jeg brugt det Udtryk, at det saakaldte Notabelmøde paa Fidsvold, paa hvilket de vigtige, grundlæggende Beslutninger fattedes 16 Februar, re- sulterede i et Kompromis mellem Prinsen og de af ham ind- kaldte Tillidsmænd. Prinsen fik Opfordring til at udskrive Val- gene til en grundlovgivende Forsamling. Men han benyttede til- lige Leiligheden til at stille en saakaldt appel au peuple og der- ved at skaffe sig selv et Plebiscit for sin egen Tronbestigelse. Jeg fastholder fremdeles Rigtigheden heraf og er mere overbe- vidst om denne end nogensinde. Overfor Sverige indtog han til samme Tid en afvisende Holdning og anerkjendte Intet udenfor det ene Punkt, at efter Fredsslutningen var de saakaldte Tvillingrigers Forening stats- . retslig at betragte som opløst. Forøvrigt raadede der mellem Prinsen og det norske Folk fuld Enighed om, at Freden for Norge savnede forbindende Kraft. Dette var Stillingen, da Grev Wedel i de første Dage af Marts kom hjem til Norge. Han medbragte Bud fra Kong Frederik og hans Ministre, med hvem han havde talt i Kjøbenhavn, at Prinsen maatte opfylde Fredens Bestemmelser. Men selv stod Grev Wedel i enhver Henseende fri og ubunden. I Kjøbenhavn havde han for Sveriges nye Ge- sandt, Baron Tawast, negtet at aflægge Troskabsed til den 10 YNGVAR NIELSEN [No. 7 svenske Konge, og da han paa Reisen gjennem Sverige kom til Venersborg og der traf den øverstkommanderende General, Grev Hans Henrik von Essen, gav han lignende Besked, at hvis hans Landsmænd havde Udsigt tl at hævde sin Uafhængighed med Vaaben 1 Haand, vilde han staa 1 deres Rækker; Norge var ikke en Provins, som kunde afstaaes, men et Kongerige, som bestemte over sin egen Skjæbne, ikke et erobret Land, som var tvunget til at nøies med de Vilkaar, som Seierherren fastsatte. Paa dette Grundlag maa hans og hans Meningsfællers Handlings- maade blive at bedømme. Umiddelbart efter traf Grev Wedel, 3 Marts, 1 Christiania sammen med Prinsen. Hans Udtalelser til denne supplerer, hvad han havde sagt i Venersborg. Han var enig 1 det Hoved- sagelige af, hvad der var vedtaget paa Eidsvold 16 Februar, og hyldede den Mening, at det norske Folk gjorde Ret i at ville forsvare sine Reitigheder og sin Uafhængighed. Men han fandt tillige, at man samtidig burde have aabnet Underhandlinger og holdt sig en Port aaben for det Tilfælde, at Haabet om Bistand fra England skulde svigte. Prinsen kunde ikke helt billige disse Anskuelser og svarede, at et saadant Sprog 1 Norge maatte kaldes svensk og let kunne misforstaaes. Paa hans Anmodning lovede Grev Wedel, at han ikke skulde tale paa saadan Vis til Almenheden, men netop undgaa at vække Modløshed og at sætte Splid. Samme Aften enedes han med to Meningsfæller, Peder Anker og Jacob Aall, om at holde sig tilbage i den nærmeste Fremtid og foreløbig bøie sig for de raadende Stemninger, dog - under Forbehold af, at der under den forestaaende Rigsforsam- ling burde fremkomme Oplysninger om Tingenes virkelige Stil- ling, som maatte bestemme den offentlige Mening. Men i de samme Dage foretog Prinsen et mærkeligt Skridt. som maa kaste Lys over hans Planer og vise, hvorfor han ikke kunde handle, som Grev Wedel havde antydet i Juli 1918. Der laa Hovedskillet mellem den Politik, som de to vilde følge. Prin- sens Drøm om en Restitution for Huset Holstein laa bag og søgtes nu for første Gaog realiseret. Hvervet overdrog han til den kommanderende General i Trondhjem, Grev GC. J. W. von 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 11 Schmettow, som allerede en Maaned tidligere havde været ud- seet til at løse en lignende Opgave ved en Reise til Dalarne. Men dette var atter opgivet, og nu havde Greven indfundet sig søndenfjelds. Her fik han en Sendelse til Venersborg, for der hos Grev von Essen at forklare Prinsens Hensigter. Grev Schmettow søgte nu at vise, hvorledes Carl Johan var den væ- sentlige Hindring for Foreningen, han, en Person uden Fødsel. Men Christian Frederik var Manden. Naar han blev Norges Konge og derefter Danmarks, medens Frederik VI kunde anbringes i Larviks Grevskab og der finde en Retræt- post, kunde Sverige tage Christian Frederik til Tronfølger efter Carl XIII. Dermed vilde alle tre Riger engang 1 Tiden forenes under én Konge af det gamle Kongehus, det vil sige af Huset Holstein. Det, som var Prinsens hemmelige inderste Tanke, var dermed lagt frem for Modparten. Men hvor store Tanker han end havde om Grev Schmettow, hvem han havde tænkt at ud- nævne til sin første Udenrigsminister, og om dennes gamle For- bindelser i Sverige fra Gustaf III's Tid, saa ledede Sendelsen ikke til noget. Forslaget blev afvist. Men Prinsen vedblev endnu i Maaneder at sysselsætte sig med denne samme Tanke, som alligevel i Norge ikke kom til Folkets Kundskab. Samtidig med Grev v. Schmettows Sendelse udviklede han sit Haab i denne Retning for Prins Frederik af Hessen i et Brev af 5 Marts,- at naar de allierede Stormagter ikke længere havde Brug for Carl Johan, vilde de kaste ham tilside som en udpresset Citron. Vi skal fremdeles i nye Former møde denne Tanke som Grundlag for hans Politik. Imidlertid foregik Valgene til den kommende Rigsforsam- ling. Grev Wedel blev valgt for Jarlsberg Grevskab, hans Svigerfader Peder Anker for Akershus Amt, og Jacob Aall kom høit i Rækken for Nedenes Amt. Gjennem Valgene for andre Distrikter fik de en Del Meningsfæller, blandt dem Nicolai Werge- land, Præst i Christiansand, som nogen Aar tidligere havde vundet et lysende Navn ved den Andel, han ved sit Prisskrift Mnemosyne havde taget 1 Universitetssagens lykkelige Løsning. Wergeland var en af Norges betydeligste Personligheder, djærv 12 YNGVAR NIELSEN [No. 7 og freidig, uden ængstelige Betænkeligheder. Alle disse mødte med Folkets øvrige Repræsentanter 10 April paa Eidsvold Værk, hvor Prinsen havde sat dem Stevne. Samtlige de Valgte med- bragte den faste Vilje at lægge en fremtidig Grundvold for Fol- kets Lykke ved at skjænke det en tidsmæssig Forfatning, byg- get paa den nye Tids liberale Grundsætninger. Christian Fre- derik havde kaldt dem til sin Gjerning, og Folket havde svaret paa en Maade, som for en overveiende Del nøie passede til hans Krav. Gjennem dem var der optrukket Linier, som senere skulde komme til at øve Tryk. Grev Wedel havde Uger i Forveien ment at kunne træffe Sandheden ved at betegne Resultatet af Prinsens forudgaaende Virksomhed saaledes, at der af en Rigs- forsamling, som holdtes paa en privat Mands Gaard, som Eids- vold Værk var, alene kunde fremgaa, hvad han kaldte Propo- sition og Akklamation. Det, som han og hans Menings- fæller ønskede og tænkte sig muligt, var, at der skulde fore- lægges Repræsentanterne Oplysninger, paa hvilke Folket selv- stændig kunde opgjøre sig en Mening. Det gik ikke i Opfyldelse. Det blev efter Valgene let at skabe et stærkt Flertal paa Rigsforsamlingen, og dette Flertal fandt maalbevidste Førere. Først af dem staar Sorenskriver i Follo, Christian Magnus Falsen, en af Akershusrepræsentanterne. Hans Navn vil for altid staa i den mest uadskillelige Forbindelse med Norges Grundlov, overhovedet med hele det Værk, som blev istandbragt paa Eidsvold Værk. Uden hans Medvirkning vilde Sagerne ikke være bragt til en Afslutning efter Prinsens Ønsker. Inden kort Tid stod Falsen som Fyrstens udvalgte og betroede Yndling og som den mægtige, politiske Leder. Han eiede Egenskaber for begge Stillinger, var skarpsindig, energisk, lidenskabelig, i Besiddelse af en utrættelig Arbeidskraft, som af en patriotisk Glød. Falsen var den nyomvendte politiske Zelot, som fattede personlig Hen- givenhed for Prinsen; han troede sig forpligtet til at lægge denne for Dagen ved haarde Domme om Modpartiet. Falsen, som ved sine Talenter og sin Veltalenhed blev uundværlig for Prinsen, var Flertallets Organisator. Han havde ikke været med 1 Mødet 16 Februar; men fremfor nogen anden bidrog han nu til at sikre 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 13 den endelige Seier for den der grundlagte Politik. I det nittende Aarhundrede har heller ingen anden Nordmand øvet en saadan Indflydelse paa sit Folks hele følgende Udvikling, som denne mærkelige, interessante Personlighed. Sammen med Falsen maa videre 1 første Række nævnes Professor Georg Sverdrup. Han havde allerede 16 Februar indtaget en fremskudt Plads og optraadt som den bedste Tolk for den raadende Stemning. Han virkede gjennem et impone- rende Ydre og blev et Midtpunkt, hvorom Flertallet kunde sam- les, medens han savnede Falsens initiativrige Impulser. Til Fler- tallets mere betydelige Medlemmer hørte ogsaa to Mænd, som havde sit Hjem i Bergen. Den ene var Sorenskriver, Kancelli- sekretær Wilhelm Frimann Koren Christie, den anden Artillerikaptein Peter Motzfeldt, begge arbeidskraftige Mænd med klare, sunde Meninger, lyse, lette Hoveder. Om disse fire Mænd grupperede sig saa det store Flertal, som i de følgende Uger var med paa de Brydninger, som fra Eidsvold Værk fandt Gjenklang inden det hele Folk. Men det mærkelige ved disse Brydninger var ikke at søge deri, at Partierne skiltes paa for- skjellige Meninger om de politiske Principer for Norges tilkom- mende Forfatning. Prinsregentens personlige Stilling var kastet ind i Striden, og de enkelte Medlemmer bedømtes efter sit For- hold til denne, og bag denne laa igjen det andet Spørgsmaal, det, som angik Valget mellem en Forening med Sverige eller en Opretholdelse af Norges isolerede Stilling som uafhængigt Kongerige. Christian Frederiks mere vidtrækkende Planer om Huset Holstein kom ikke herunder frem. Men 1 Virkeligheden laa de bag hans hele politiske Handlemaade. Tanken paa Op- reisning for Huset Holstein havde ikke forladt ham, og den kommer atter tilsyne under Opholdet paa Eidsvold. Allerede i Forsamlingens Aabningstale, den første norske Trontale, som er holdt, blev Forsamlingen belært om, at der i dens Midte fandtes Tvivlere, som vilde ytre sin Mening om Lan- dets ringe økonomiske Evne til helt at kunne staa paa egne Ben. Der lød Ord om Selvstændighed og Ære, modsat Slavelænker, som nu vilde blive et Folks Lod, som hengav sig til bange 14 YNGVAR NIELSEN [No. 7 Tvivl og frivillig Underkastelse. Tilsyneladende var dens Ord holdt i en svævende Almindelighed. Men deres Adresse var ikke til at tage Feil af. I sin Ordlyd gjaldt de Norge, alene Norge. Men Tankerne gik videre og sigtede mod et Stor- skandinavien, skjønt Prinsen ikke engang kunde antyde, at det var did, han vilde. Talen gjorde imidlertid Indtryk. Den eiede ogsaa mange Fordele, som gjorde dette berettiget, Utvivlsomt var Prinsen selv grebet af Øieblikket. Han stod der som Re- præsentant for den dansk-norske Gren af Huset Holstein, og derigjennem for alle Minder fra den gamle Forening, den, som var sprængt i Kiel. Men fremfor alt maatte Prinsen virke gjennem den oprigtige Kjærlighed til Norge og dets Folk, som aandede ud af hans begeistrede Ord. Han forstod, at det var ham forundt at indvie et nyt Afsnit, det konstitutionelle, 1 det norske Folks Historie, og dermed fik Trontalen sin rette Kraft. Men ved Siden af den stærke Understrøm af Kjærlighed ti Norge, bar den ogsaa paa en eggende Agitation mod dem, 1 hvem han mente at se Modstandere af sine Planer, og derved blev Trontalen tillige et virksomt Middel til at at fæste et Flertal, som var villigt til at følge, hvor han gik i Spidsen, og samtidig at sætte de Partilidenskaber i Bevægelse, som nu har kunnet se tilbage paa et Hundredaar. I Forsamlingens Arbeide stod som det første, hovedsagelige Punkt Istandbringelsen af en Grundlov, en Konstitution, som den almindelig kaldes med et fra Udlandet hentet Ord. For denne havde man en hel Del Forbilleder, som skrev sig fra de sidste Decennier, men af hvilke enkelte allerede helt tilhørte Historien. Af disse kunde man benytte Grundlovene fra Amerika, fra Frankrige, Polen, Holland, Sverige og Spanien, og disse var igjen bearbeidet af Private i og udenfor Forsamlingen. Mest bekjendt af alle er i Tidens Løb det Udkast blevet, som var indgivet af Sorenskriver Falsen og Lektor Adler, og som nu forelaa i Trykken. Det har sin Andel i Berettigelsen af det Tilnavn, Falsen fik som Grundlovens Fader. Imidlertid gik Sagerne sin Gang, og Flertallet sammenarbeidedes om den Politik, som var grund- lagt af Prinsen. Det gav Afkald paa al Udøvelse af Folkets — QU 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN Suverænetet udover de Linier, som forud var optrukket ved hans Kundgjørelser og ved de stedfundne Valg. Men dette gik dog ikke ganske uden Modstand, bl. a. fra Wergeland, som her holdt paa et klart Standpunkt. I de vigtige Møder 18 og 19 April lykkedes det kun ved Præsidentens Stemme at skaffe Majoritet for Falsens Forslag, hvorved Forsamlingen indskrænkede sin Myndigbed til alene at gjælde Vedtagelsen af en Grundlov og Valget af en Konge. Ordene om Proposition og Akkla- mation begyndte at blive Sandhed. Forsamlingen havde bundet sine Hænder. Det var overdraget Prinsen at undersøge Rigets Stilling udad og at meddele Folket, hvad han i den Vei fandt fornødent at oplyse. Men Forsamlingen forstod ikke, hvor han vilde hen, og hvad der var Maalet for hans Politik. Vi kan spørge, om Falsen kjendte dette, ligesom det kunde være interes- sant at have vidst, hvor langt Minoriteten havde tænkt at gaa i sine Spørgsmaal, om den havde seiret 1 de to nævnte Møder. Men der foreligger intet Dokument, intet Referat, som 1 disse Henseender kan give Veiledning, og vi maa for Øieblikket, maaske for allid, give Afkald paa at faa ettilfredsstillende Svar om, hvad der paa begge Sider laa bag. Dog er der Antydninger, som videre bør forfølges, om, at Falsen virkelig paa Fidsvold havde Tanker, som faldt sammen med den Forening af alle tre nordiske Riger, hvortil Christian Frederik sigtede ved sit Ønske om Restitution for Huset Holsten. En Mand som Jac. Aall var ogsaa 21 April paa det Rene med Prinsens faste Idé, at Carl Johan nu skulde forsvinde og han selv bagefter vælges til svensk Tronfølger. Havde Falsen ikke mærket det Samme? Det var i de samme Dage, at der til Eidsvold kom Bud om Napoleons Fald, og derpaa byggede Prinsen nye Forhaabninger om, at Carl Johan skulde gjøre ham Følge. Saa var Situationen der, som han havde malet den i sine Drømme. Ovenikjøbet tænkte han paa at forbedre sine Udsigter ved at foreslaa et AÆgteskab med Keiser Alexanders unge Søster, Anna Paulovna. Men om alt dette blev der ialfald ikke talt høit paa Eidsvold, og saa kunde Insinuationerne mod dem, hvem Prinsen lod skildre som det ildesindede Parti, gaa sin Gang. 16 YNGVAR NIELSEN [No. 7 Planerne om Opreisning for Huset Holstein og hvad dermed stod i Forbindelse, kom ikke mere op under Samværet paa Eidsvold. Det var nu alene helt norske Spørgsmaal, som der kom til Afgjørelse. Grundloven forberedtes først i Konstitutions- Komitéen og afgjordes derpaa i Forsamlingen. Prinsen havde her ingen personlig Indsats udenfor Spørgsmaalet om Arvefølgen, og her holdt han paa at bevare de Regler, som gjaldt i den gamle Kougelov. Han ansaa dem for udmærkede. Men det synes, som om der kom op en særlig norsk Stemning imod denne agnatisk-kognatiske Arvefølge, og den udelukkende agna- tiske seirede. Prinsens Tilhængere tabte her, uagtet han fandt Tilslutning fra Falsen og Sverdrup. Men forøvrigt var han 1 1814 grebet av Begeistring over de samme politiske Tanker, som fandt Støtte af Flertallet paa Eidsvold. Han, som var Arving til Europas mest enevældig styrede Kongerige, var ligesaa liberal som Rigsforsamlingens valgte Medlemmer. I en mærkelig Fart blev Grundloven vedtaget, og lige efter fulgte Prinsens Valg til Norges første konstitutionelle Konge. Det var Proposition og Akklamation. Rigsforsamlingen endte med Kongevalget. Men en af Fler- tallets Medlemmer skrev i sin Dagbog, at maaske var den Valgte kun at betragte som en midlertidig Konge. Medlemmerne spredtes udover Landet, og Kongen sad alene i Christiania med sit Statsraad og sit Hof. Dermed begyndte de sidste Afsmt af Aarets epokegjørende Begivenheder. Nu stod Kongen alene. Men endnu beherskedes han af sine gamle Illusioner og langt- rækkende Planer, for hvilke han fandt en Talsmand, en Støtte i Christian Magnus Falsen. Der maatte nu procederes for et helt andet Forum, for Europas forenede Stormagter, hvis Udsendinger befandt sig paa Vei til Norge. Den første, som kom, var Eng- lænderen John Philip Morier. Han naaede Christiana 5 Juni, og ved denne Tid var den offentlige Diskussion færdig til at begynde om de Spørgsmaal, hvis sidste Led var Huset Holsteins Restitution, idet der udkom et lidet, mærkeligt Skrift fra Falsens Haand, under Titelen: ,Hvad har Norge at haabe? hvad har det at frygte af en Forening med Sverige? og under hvilke 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 17 Betingelser kan denne Forening være ønskelig?* Ft Skrift, som udviklede saadanne Tanker, 1 den Grad i Strid med Flertallets Meninger paa Eidsvold, maatte for Mange komme høist over- raskende. Falsen dvælede ved Norges og Sveriges egen Stilling og søgte at gjøre det indlysende, hvilke Fordele der for begge Folk maatte flyde af Samhold. Der var Fare for dem begge, men mest for Sverige, og derfor maatte dette have mest Inte- resse af en Sammenslutning. Men Foreningen maatte ske i Venskab, og Midlet hertil var ikke vanskeligt at paavise. Det var det samme, som Grev Schmettow havde nævnt tre Maaneder tidligere: Ønskede Sverige virkelig en Forening med Norge, som i lige Grad kunde være til Støtte for begge Riger, da havde det kun at vælge Norges Konge til Tronfølger efter Carl XIII, og dermed var det sikret. Men det kan ikke være tvivlsomt, hvem der her havde paavirket den anden, Christian Frederik eller Falsen. Dennes Skrift indeholdt visse almengyldige Sandheder, som gjælder for alle Tider. Men det stiller ikke sin Forfatter i noget glimrende Lys som original Statsmand. Dertil bar det altfor meget Naivetetens Præg, var for meget som Fod i Hose, formet som Magikerens mystiske: Eins, zwei, drei. Men saa fast havde Kongen levet sig ind 1 Forestillingen om Restitutionen for Huset Holstein, at han ikke helt kunde slippe den fra sig. Han vendte stadig tilbage dertil, og atter 20 Juni gaar de samme Tanker igjen i et nyt Brev, som han sendte til Frederik af Hessen: at Kampen førtes for Huset Holstem mod en fremmed Niding, samtidig med Kampen for Norge, og han udtalte deri Ønsket om, at den Fyrste, som den Gang var anseet for og vistnok ogsaa var Huset Holsteins betydeligste Medlem, kunde komme til Norge og der med ham dele Fare og Ære. Det var Hertugen af Holstein-Beck, den senere Hertug af Holstein-Glicksburg, Christian IX's Fader, til hvem han her sigtede. 'Tydeligere kunde der ikke tales. Om Falsens Brochure vides kun lidet, og den synes snart at være lagt aldeles tilside. Men de gamle Planer kom alligevel frem 1 en ny Form og kaldtes under Kongens Forhandlinger med Mr. Morier for første Gang tl Live som en Realtet. Vid.-Selsk. Forh. 1914. Nr. 7. po 18 YNGVAR NIELSEN [No. 7 Kongen henledede først Opmærksomheden paa Muligheden af det, han betegnede som en føderativ Alliance. Saaledes kom Vicekongedømmet ind i de sidste Forhandlinger. Saafremt Stormagterne vilde opgive den Tanke, at Norges Forhold til Sverige maatte reguleres efter Traktaten 1 Kiel, saa var der intet i Veien for, at Kongen af Sverige kunde føre Titel af Konge af Norge; men da maatte Norge styres al en Vicekonge. For- billedet herfor var hentet fra den netop opløste Forening mellem Frankrige og Kongeriget Italien, hvor Prins Eugen Beauharnais styrede som Vicekonge. Imidlertid lod det sig ikke undgaa, at Mr. Morier forstod, at Planen var opgjort under Forudsætning af, at Carl Johan skulde forsvinde, og at Stillingen som Vice- konge var forbeholdt Christian Frederik. Da Moriers Udtalelser betegnede ham selv som en Modstander af Carl Johan, fattede Kongen Haab, og netop nu iværksatte han sit sidste, forud for- beredte og planlagte Forsøg. Til England afgik som Deputation Statsraad Niels Aall og de to Medlemmer af Rigsforsamlingen, Christie og Rosenkilde, og nu finder vi mellem de Punkter, som i Tilfælde skulde bydes frem, ogsaa et om Muligheden af en fremtidig uafhængig, men føderativ Forbindelse med Sverige. Om Ordenes Betydning kan der efter det foran Op- lyste ikke herske Tvivl. De tre Sendebud afgik og naaede ogsaa frem tl London, men fik ingen Anledning til at fremføre sit Ærinde og tale om Vicekonger i Italien og Norge. Men Sende- mændene fik i Hjemmet en anden Opgave, som Aall og Christie glimrende løste under de nye Forhold, som under deres Fravær var indtraadt. I Mellemtiden havde Christian Frederik forhandlet med de Kommissærer, som over Kjøbenhavn ankom til Christiania som Overbringere af de allierede Stormagters Villie. De var paa første Haand afsendt efter Initiativ af det svenske Udenrigsministerium, som paa den Maade havde haabet at kunne lægge et tungt Lod i Vægtskaalen til Fordel for den ubetingede Opfyldelse af den Kielske Fredstraktat. Men denne Magternes Indgriben fik helt andre Følger, uagtet det kunde synes, som om Christian Frederik hidtil ved sine forskjellige Henvendelser Intet havde udrettet. 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 19 Da Kommissærerne kom til Norge, lykkedes det Kongen med nogen Modifikationer at bringe Stemningen over i et ganske andet Spor. Til en Begyndelse var derved at mærke den Mangel paa Behændighed, som vistes af det svenske Diplomati og af Sveriges ledende Mænd, da de skulde sætte de Fremmede ind i Situationen. Disse fik selv et andet Greb paa denne. I Kraft deraf formaaede de at handle paa egen Haand. Valget af Per- soner viste sig derved at have stor Vægt. Østerrigeren, Generalmajor Baron Steigentesch viste sig snart at være mest velvillig mod Carl Johan og Sverige, Men han øvede kun mindre Indflydelse. Preusseren, Major Baron Fried- rich von Martens stod under Indflydelse av den personlige Uvilje, som i hans Hjemland herskede mod den svenske Kronprins. Storbrittaniens Repræsentant, den stive, umedgjørlige) Irlænder Augustus John Foster, var lidet skikket til at overtage Mæglerens Hverv. En helt anden Personlighed var Russeren, Generalmajor Michail Feodorowitsch Orioff, Keiser Alexanders Fløiadjutant, som skjønt endnu en ung Mand, ikke fyldt treti Aar, allerede var en betydelig Personlighed med Indflydelse. Hau kom til Norge lige fra sin Keiser og fra Paris, hvor han 30 Marts havde modtaget Stadens Nøgler. Orloffs personlige Meninger og hans Position i Samtiden vil bedst forstaaes, naar de sees 1 Belysning af hans Keisers eget Syn for Ruslands Stilling og Tidens poli- tiske Bevægelser. Den mægtige Selvhersker havde sine liberale Idéer, som han tildels ønskede at sætte ud 1 Livet ved at om- forme Teorier i Praxis. I 1809 havde han ladet Finland beholde den gamle Stænderforfatning, og i 1811 havde han gjenforenet det med Viborg Lån, som forlængst var fraskilt. Paa samme Maade havde han i 1814 Tanken om at gjenopretfe Kongeriget Polen og dermed forene dets gamle Besiddelse Litauen under en mere liberal Forfatning end den, som Napoleon havde skjænket Polen. Nu 1; Øieblikket var Michail Orloff den keiserlige Idea- lists Yndling. Men ogsaa han var som sin Herre en uklar Aand, fuld av Modsætninger. Michail Orloff var den nationale Russer, en begeistret Forfægter af det russiske Selvhersker- dømmes Ret og særlig hengiven den regjerende Keiser. Orloft 20 YNGVAR NIELSEN [No. 7 var en interessant Personlighed, som han stod paa Grænsen mellem to vidt forskjellige Retninger 1 Tiden, og som han senere netop derved fik sin Løbebane afbrudt. Rusland vrimlede i den følgende Tid af hemmelige Selskaber, og Orloff kunde heller ikke undgaa at blive Medlem af et saadant. Men skjønt dette kun var for en kort Tid, klæbede Mindet om denne længe ved hans Navn, og efter Urolighederne i 1825 ved Alexanders Død blev han udsat for Ubehageligheder som Decabrist. Hans Broder, som var en Yndling af den nye Keiser Nikolai I, hjalp ham imidlertid ud af disse Vanskeligheder, og han slap fri for videre Følger; men han stod fra nu af helt udenfor det offentlige Liv, som han havde følt sig saa tiltalt af. Han levede til sin Død 1 1842 kun som Privatmand, væsentlig beskjælftiget med Studier over Chemi og Nationaløkonomi. Men han nød vedvarende megen Anseelse og var særlig beundret inden den liberalt sindede Ungdom. Engang, det var i Begyndelsen af 1880-Aarene, kom han i Be- røring med Alexander Herzen, og denne bekjendte Mand har senere 1 sine Memorrer viet ham nogen Limer, af hvilke der aander en varm Sympati. ,Han saa overordentlig imposant ud. En høi, ædel Skikkelse, skjønne mandige Træk, alt i harmoniske Proportioner, gav hans Ydre en uimodstaaelig Tiltrækning,* Herzen skildrer Orloff i hans Nedgang, da han var en knækket, brudt Mand. Men selv da maatte han som en Løve i Bur gjøre et mægtigt Indtryk. Men hvad har han saa ikke været i 1814, da han syntes at staa foran et Liv, som kunde sætte sig Mærker i Historien? Orloff savnede paa Forhaand alt Kjendskab til Norge. Men underveis, i Gøteborg, havde han gjort Bekjendtskab med en Mand, som allerede havde boet 1 Norge i nogen Aar, nemlig den russiske Generalkonsul i Christiansand, den polskfødte Kollegieraad Ivan Brunet. Denne blev som Orloffs Hjælper med til Christiania og fortsatte her Arbeidet med at skaffe Op- lysninger om Forholdene, bl.a. gjennem Samtaler med Biskop Sørenssen fra Christiansand. Brunet var aabenbart en mod Norge velvillig Raadgiver for den russiske Kommissær, et Side- stykke til, hvad Morier kunde berette om sine Erfaringer fra 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 21 Norge. Ogsaa dette bidrog til, at Kommissærernes Virksomhed under Opholdet 1 Christiania blev afgjørende for de to skandi- naviske Kongerigers Fremtid, men rigtignok paa en Maade, som helt var i Strid med de svenske Diplomaters Haab. Kommis- særerne tog ikke ubetinget Parti for Sverige og for Carl Johan. Men de tilintetgjorde samtidig alle Tanker om en Restitution for Huset Holstein og specielt i den Form, hvori Christian Frederik havde formet den føderative Alliance og det norske Vicekonge- dømme. Christian Frederik maatte opgive alle Planer om at se Carl Johan kastet bort som en udpresset Citron. Men idet de holdt fast ved den Beslutning, som engang var fattet om, at Norge skulde forenes med Sverige og Christian Frederik ned- lægge sin Krone, fandt de forøvrigt ingen Betænkelighed ved at lægge et helt nyt Grundlag for en fremtidig Union. I dette Arbeide tog Orloff en betydelig Del, og her har han, Keiser Alexanders Ven, den liberale Russer, den tilkommende Decabrist. sat sine Spor. Han opstillede det for Christian Frederik som sit Maal at forskaffe Norge den mest uafhængige Grundlov, og derved maa vi erindre, at netop paa samme Tid drømte Keiseren om den Grundlov, han vilde give Polen, den, som han siden oktroierede 27 November 1815. Ogsaa 1 denne var der en Plads for en Vicekonge, og dette blev en indfødt Polak av lavere Adel, en gammel General Zajonczek. Det kan vel være, at Orloff fra disse Keiserens Tanker har hentet sin Idé, da han i Juli disku- terede med Christian Frederik om den norske Vicekonge og vilde have 1 denne Stilling en indfødt Nordmand. Men endnu kjæmpede Ghristian Frederik for sine Idéer; der var, sagde han, ingen norsk Mand, hvem man kunde give en saadan Post. Derimod sagde han, at han gjerne selv skulde blive i Norge, for efter Foreningen at lede Landets Administration, under hvilken Titel man vilde give ham. Orloff fandt dette at være en ægte heroisk Selvopgivelse. Men dermed faldt al Tale om en Vice- konge 1 denne Form bort. Da Kommissærerne forlod Norge, blev Prinsen tilbage, og han fik dermed forøget Betydning. Han opholdt sig paa Moss. medens Statsraaderne Collett og Niels Aall forhandlede om Kon- 29 YNGVAR NIELSEN [No ventionen. Qgsaa Christie var nu kommen tilbage, og nu paa- fulgte en Tid, som blev hans store Periode, Af Flertallet fra Eidsvold forsvandt herefter de fleste; alene Christie og Motzfeldt blev af dettes Ledere igjen til det overordentlige Storting. Som dettes Præsident, som Lederen af dets Forhandlinger skabte Christie sin fremragende Plads i Norges Historie, og denne finder sin første For- udsætning 1 det Kjendskab, han gjennem Samtaler med Christian Frederik havde vundet til det, som skulde bestemme Unionen, Kongens Forhandlinger med Orloff. og de andre Kommissærer. Under de foreløbige Underhandlinger forinden Stortingets Sam- mentræden kom forskjellige Planer frem for den tilkommende Union. Fra Sverige tænktes denne nærmest 1 Lighed med den britiske Union, medens man 1 Norge vilde holde den inden de knappeste Grænser. En Undtagelse dannede Grev Wedel, som efter foreliggende Antydninger synes at have søgt Idealet for en Ordning efter amerikansk Mønster, med særskilte Forfatninger for hvert enkelt Rige og en fælles for Unionen. Men denne Grund- tanke synes ikke at være forstaaet og vurderet. Underhand- lingerne var nu officielt indskrænket til Norge og Sverige. Stor- brittanien betragtede sig efter Konventionen som en helt udenfor- staaende Magi, og Ingen tænkte paa Preussen og Østerrige. Men medens disse tre Magter ikke længere repræsenteredes ved nogen Udsending, havde Rusland to Mænd nærværende. Brunet reiste til Christiansand og Christiana, hvor han blev, medens Stor- tinget holdtes, og i det svenske Hovedkvarter havde en af Rus- lands dygtigste Diplomater indfundet sig, en født Hollænder, General Jan Peter van Suchtelen. Det var om ham, Keiser Alexander I sagde: ,Denne Mand vil paa en Gang være Ven med Vorherre og med Djævelen.* Suchtelen var instrueret af Orloff og delte dennes Synsmaader om Foreningen. Da han snart reiste til Stockholm, fik han sin Søn, Paul Suchtelen, til Efterfølger 1 det svenske Hovedkvarter paa Frederikshald, hvor han blev i den største Del av Oktober 1814. Det er ganske paafaldende, at baade de norske og svenske Kilder forholder sig tause om disse fremmede Sendebud. 1914] CHRISTIAN FREDERIK OG HUSET HOLSTEIN 23 Oktober Maaned var Tiden for det overordentlige Storting, hvis Gjerning imidlertid ikke hører med ind under det Emne, jeg her har til Behandling. Dette var i Grunden afsluttet med Orloffs Forhandlinger. Fiter disse havde Huset Holsteins Resti- tution ingen reel Betydning for os. Den Institution, som bag- efter kom op med Vicekongedømmet, var paa sin Vis noget Nyt, vedkom hverken Orloffs Planer eller Christian Frederiks Drømme. Det blev foreslaaet efter svensk Initiativ og var som saadant noget Nyt. Christian Frederiks Gjerning fandt sin Afslutning ved Konventionen 1 Moss. Ved den viste han den rette For- staaelse af det, han skyldte det Folk, som først havde samlet sig om hans Kongestol og skjænket ham sin Tillid, da han ved det suveræne Folks Bistand samlede det om den gamle Kongs- tanke paa Grundlag af Magtens Fordeling mellem Statens Myn- digheder. Den Gjerning, han havde planlagt for Huset Holstein, blev en Gjerning for Norge. Men dermed afsluttede han ogsaa Rækken af det gamle Kongehus med en stolt, om end først sent paaskjønnet Udgang. Nu kan vi forstaa ham, og nu skulde Tiden være kommet til at reise ,Monumentet paa Dovrefjeld*, som kunde kneise der, hvor en Gang de store jernskinnede Færsels- veie skal sammenbinde Norge fra Syd og Vest til det høieste Nord 1 det Strøg, som var Skuepladsen for den gamle Legende om Harald Dovrefostre. erd die Ko) OVERGANGSMAALENE MELLEM ØSTNORSK OG VESTNORSK AV AMUND B. LARSEN (VIDEnNskaPSSELSKAPETS FORHANDLINGER FOR 1914. No. 8) KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD 1915 Fremlagt i den hist.-filos. klasses møte den 25de oktober A. W. BRØGG! D- synes hos vort folk at være en temmelig stærk følelse av at det er en enhet, baade i legemlig og aandelig henseende. Undertiden mærker man jo at der kan forekomme saa nedsættende tanker om folk fra andre landsdeler, at mau kan bli mindet om det som andensteds forekommer under navnet raceantipathi. Men det viser sig i virkeligheten noksaa let, at nogen raceforskjel behøver der hertil ikke at være; man har set sig lei paa en type der er utviklet under andre livsforhold. Dersom anthropologi, archæologi eller stedsnavnforskning gir nogen grund til at tænke paa, at der kan ha været gamle forskjelligheter inden landets befolkning, er man derfor kanske mere tilbøielig til at tænke sig at forskjellen er opstaat derved at en enhet har spaltet sig, end at den forskjel man ser, er oprindelig, at to eller flere enheter ikke er ganske fuldstændig sammensmeltet. Hvad anthropologien angaar, er man jo endnu ikke fuldt rede til at anerkjende dens forutsætning at en arvet forskjel sedvanlig vil holde sig synlig gjennem overordentlig lange tidsrum, tiltrods for ensartede vilkaar og nogen blanding. I det hele ligger det vort folk nærmest, dersom vi ikke tør av- vise tanken om en oprindelig forskjel, enten at henskyte den til en overmaade fjern tid eller ogsaa sie at det er bare den lille forskjel mellem efterkommere av indbyrdes nær beslægtede ind- flytterstammer. Og det maa jo videnskapen indrømme det store publikum, at de fysisk-geografiske forhold hos os netop er skikket til at fremkalde differentiering indenfor en oprindelig 4 AMUND B. LARSEN [No. S ensartet befolkning; de medfører nødvendigvis en yderst ujævn bebyggelse og ordner med det samme ogsaa ofte de administra- tive grænser, tildels saa at sie for alle tider. OQgsaa dialektforskningen har en opgave ved undersøkelsen av vort folks oprindelse: den har at prøve de underordnede sproglige enheter som vore bygdemaal utgjør, efter deres be- skaffenhet, om denne væsentlig henpeker paa oprindelse fra én. eller fra flere grundenheter. Især er jo dette ønskelig 1 hen- seende til den forskjel som synes at være den dypeste inden vore bygdemaal, den mellem øst- og vestnorsk. De mest typiske former av østnorsk og vestnorsk er meget forskjellige fra hinanden; men de gaar jo lrinvis over 1 hin- anden, og den største del av deres indbyrdes forskjelligheter kan sikkert dateres til historisk tid, og disse ting synes ialfald at tale imot en tvedelt oprindelse. Den forskjellighet som er dypest befæstet i den umiddelbare sprogfølelse og som har den største betydning for sprogets videre utvikling, ligger i de ting som sammenfattes under navnet aksent. Denne forskjel er 1 det foreliggende tilfælde, 1alfald for mig, ikke anvendelig til en sproghistorisk frugtbar behandling; jeg kjender ikke nogen brukbar indgaaende klassifikation og terminologi for differangsene 1 vore bygdemaals aksentforhold, og har ikke midler til ved eksperiment at undersøke hvad der er grundspørsmaalene i den henseende. Heller ikke kjender jeg nogen methode der helt tilfredsstiller mig, for at slutte tilbake til tidligere aksentuationer fra nutidens — de eneste man virkelig kjender. Det eneste som jeg her vil uttale om aksenten, er det at hvad den angaar, sker overgangene ikke engang trinvis; man maa heller regne at den foregaar umærkelig, fra gaard til gaard eller fra maud til mand, f. eks. like fra Langesund til Mandal eller fra Strilelandet til Hiteren, uagtet forskjellighetene indenfor hvert par av disse ytterpunkter er overordentlige. Men bevi- sende for at aksenten engang i fortiden er opstaat av en homogen aksent, er den umærkelige overgang ikke. En oprindelig forskjel kan likesaa vel utjævnes til en umærkelig overgang, som denne kan opstaa ved differentiering fra en absolut ensartet aksent- 1914] OVERGANGSMAALENE MELLEM ØSTNORSK OG VESTNORSK D tilstand. I aksent kan der nemlig eksistere meget mindre mellemtrin end ved de andre forhold i sproget, fordi aksenten er saa litet bevisst og lilet behersket. De vigtigste mærker som skiller mellem øst- og vestnorsk, naar man bortser fra alt det som kan henregnes under aksent, er følgende: 1. Deres forhold til likevægtsloven: at de østnorske maal bevarer eller forstærker en utlydende vokal i 2den stavelse der hvor ste stavelse er kort, men svækker den, sommesteds indtil bortfald, hvis den 1ste er lang, medens de vestnorske ikke gjør nogen forskjel i den henseende. 2. At østnorsk foruten den almindelige (,dentale*) I-lyd ogsaa har ,tyk I%, vestnorsk bare den første. 5. Et antal konsonantforbindelser i efterlyden, hvor øst- norsk har assimilert anderledes (sedvanlig i høiere grad) end vestnorsk, Éf. eks. østn. hass'l: vestn. hattl, østn. stall: vestn. stadl, bjönn: bjödn, namn: navn eller nabn, renn: regn, lefsa: lepsa; det er tl, dl og dn som pleier at være indskrænket til bare de aller vestligste maal; ogsaa pt er (i ordstammer) udelukkende vestlig (skapt, låpt), men der findes likesaa av- gjort vestlige maal der har ft likesom de østlandske. Alle disse skillemærker synes først at være opstaat i historisk tid, saa sent at dersom der ikke den gang hadde været bare ett folk med ett sprog, saa maatte vi ha hat efterretning om det. Her, som 1 det hele tat, maa man dog være opmærksom paa, at et sprog kan vedbli at virke efterat det har ophørt at være til som sprog, dets aksent og mundlag kan fremdeles leve og vedbli at paavirke den folkestamme som har skiltet sprog. Men vi vet jo ingen ting om, enten det har været nogen saadan ældre sprogforskjel som var aarsak til den særegne aksent og dei særegne mundlag hvorav de nævnte skillemærker er en følge. eller om de opstod uten nogen ældre forskjel — og det ser ikke ut til at vi kan faa vite det. Litt mere positive vidnesbyrd for en sprogblanding synes jeg at se, naar jeg iagttar underinddelingen av disse to hoved- grener inden vore bygdemaal. 6 AMUND B. LARSEN [No. S Den mest typiske vestnorsk er a-maalene, som bevarer det 1 oldn. utlydende a, i blasa og fara, visa og veka, den rækker fra Lister til grænsen mot Sogn; den mest typiske østnorsk gaar fra østsiden av Langesundsfjorden og midtre Smaalenene til Orkedalen og Indre Namdalen med (grundform) blåse, fårt og visa, vykt. Imellem disse to typiske former er der to mellem- trin, ett som kan betragtes som væsentlig (,sub*-) vestnorsk, altsaa med en østnorsk farvning, og ett 1 hovedsaken østnorsk (,sub*-østnorsk), med adskillige tilnærmelser mot vest. Det vestligere av disse overgangsmaal kan regnes fra Lange- sund til Lister, 1 syd, og fra Ytre Sogn til Romsdalen, 1 nord, og de daler som gaar ut i disse strøk, i somme daler helt øverst op, 1 andre bare et stykke. Man kan sie at disse overgangsmaal bare er opstaat der hvor a-maalene og likevægtsmaalene møttes ved kysten, altsaa i nogenlunde jævnt bebygget land. Disse dialekter kaldes e-maal, fordi oldn. utlydende a optræder som 9, baade i blåsa og fara, baade i vis og vike. At de har disse e-former er tydeligvis en følge av stillingen imellem a-maal og likevægtsmaal. Likesom a-maalene gjorde de ingen forskjel mellem mere og mindre betonede endevokaler; men den beto- ningsgrad disse vokaler hadde, var ikke kommen fra a-maalene, men var den som likevægtsmaalene hadde i de fleste to- stavelsesord, nemlig dem med lang rotstavelse. Som man ser, danner e-maalene ikke nogen sammen- hængende strækning. Fra Valle i Sætersdalen og til Jostedalen 1 Sogn er det den ubebodde fjeldmark som erstatter e-maalene som en slags nøitral grund — ialfald erstatter den dem 1 hen- seende til det sprogforhold som gir foranledning til navnet. Men trods denne betydelige avstand utgjør de to grupper av e-maal 1 ikke ringe grad en sproglig enhet; de har ikke alene slike indbyrdes likheter som beror paa laan fra den ene eller den anden side eller enslags blanding av bægge, saaledes som man kan sie om selve overgangen fra oldn. utlydende a til 2, De likheter som saaledes ikke beror paa nuværende sprog- tilstander 1 nabodialektene, er dog sedvanlig bare tilstede som tendenser: de er hverken gjennemført i alle mulige tilfælde 1914] OVERGANGSMAALENE MELLEM ØSTNORSK OG VESTNORSK 7 i det enkelte maal eller sporadisk forekommende inden alle e-maal. De findes delvis ogsaa, om end sjeldnere, utenfor e-maalenes grænser. En av disse tendenser (smlgn. Ark. å. n. filol. XXI s. 123 få.) er det, at i endel av de sydlige e-maal blir oldn. rn 1 visse eksempler til mj, f. eks. barn > bånj, garn > gånj, mdsn. Arne > åmjø, kvn. Porny > tonjo!, i en nærliggende egn av likevægtsmaalene (Hiterdal og Sauland) blir det til mm, f. eks. ban, gån, åne, tome; og paa tilsvarende maate har forskjellige grener av de nordlige e-maal (især i Ytre Sogn og paa Søndmøre) ban, gån, osv. Disse palatale former er aabenbarlig, likesom ban nordligere ban i østnorsk og badn nordligere bidn i vestnorsk opstaat av ældre *badn og *badn &e., idet Ö 1 e-maalene har faat en palatal uttale. Man kunde tænke sig at dette palatale 0 var opstaat som en mellemting mellem if. eks. i det senere østlandske bin og i det syd-vestlandske badn. Men dette er ikke den rette sproggeografiske forklaring; oldn. Å blir nemlig ofte til en palatal sproglyd 1 e-maalene ogsaa i saadanne forbindelser hvor det baade 1 øst og vest er bort- faldet, og hvor den palatale uttale saaledes neppe kan ha været den sproggeografiske mellemting mellem det å som var bestemt til at bortfalde (1 øst) og det der skulde bli hærdet til d (i vest). I e-maalene er Å foran r og IÅ, tildels ogsaa foran m og v, gaat over til + og danner diftong sammen med den foregaaende vokal, f. eks. 1 vedr > venr eller vår, fjodr > fjötr eller fjoyr, jadarr > jawr osv. Dette er hovedregel i store dele av e-maalene baade i nord og syd, og saavidt jeg vet ikke nogen anden steds. Sproggeografisk aarsakssammenhæng er der vel med det at Nord- fjord og Søndmøre fremfor nogen anden del av Norge har bevaret oldn. å efter vokal i utlyd og foran vokal, dels som Ö dels (mere utbredt) som d, f. eks. stad'inn eller stad'enn < old. Stadrinn = forbjerget Stadt. Jeg mener saaledes at palataliseringen av oldn. 0, baade det oprindelige Ö og det der var opstaat i forbindelsen rn I Det er aldeles sandt, uagtet det ikke er optat i ordbøkene; det var først omtalt i tryk 1 1891—92 (Univ.- og Skoleannaler). S AMUND B. LARSEN [No. 8 (i barn m. fl.), er et kraftig tegn paa at de to e-maals-grupper paa én eller anden maate utgjør en enhet: denne palatalisering kan ikke være foranlediget av nabomaalene i øst eller vest, hverken som de er i nutiden eller som følge av nogen beskaffen- het vi vet at de hadde paa oldnorsk sprogtrin: Den kan ikke være foraarsagel ved indvandring av en fremmet stamme paa disse saa at sie motsatte kanter av landet. Den kan heller ikke være en tilfældig overensstemmelse. Jeg vet ikke hvad foranledningen til overensstemmelsen kan ha været, undtagen forsaavidt, at det maa ha været en sproggeografisk ensartet beliggenhet. Og nærmest ligger det jo for mig at tænke mig at overensstemmelsen er en følge derav, at bægge steder var pladsen for den samme brytning mellem et vestligere og et øst- ligere sprog der besad idetmindste nogen grad av selvstændighet overfor hinanden allerede førend de møttes, medens overgangs- maalet mellem dem, det som de nuværende e-maal opstod av, først blev til efterat de hadde møtt hinanden. Et andet fænomen som synes at forbinde de to e-maals- grupper. er en utstrakt forekomst av vokalsænkning foran nasale konsonanter, € > æ, 4 > €6,w > 0 og lignende, som maa være en følge av at vokalen engang, tildels vel allerede 1 vikingetiden, var nasalert. Denne sænkning, og altsaa ogsaa vokalens tid- ligere nasalering, er dog ikke netop særegen for e-maalene, den findes ogsaa I en mængde andre, især østnorske maal, men sedvanlig kun i temmelig faa eksempler (i regelen bare av oldn. w og 4 foran m og nt: omm præp.. romm n., tonn adj., bron adj.. Men iblandt e-maalene er det et meget større fænomen, mellem de nordlige især paa Søndmøre, i syd ikke alene i e-maalene selv, men ogsaa 1 en stor del av Telemarken og av Lister og Mandals amt, utenfor e-maalene. Der er ogsaa et tredje fænomen som rimeligvis bør tas med 1 denne sammenhæng, nemlig den stærke diftongisering av de gamle lange vokaler som hersker i størstedelen av e-maalene. I Jeg har kun sjelden utenfor vore sydvestlige dialekter kunnet iagtta den utvikling av oldn. ei til en anden diftong foran nasaler end ellers som Ross jævnlig omtaler. 1914] ovERGANGSMAALENE MELLEM ØSTNORSK OG VESTNORSK 9 Der er én omstændighet som taler imot at betragte diftongi- seringen som en karakteristisk egenskap ved overgangsmaal mellem vest- og østnorsk: en meget nær beslægtet (men mere vidtgaaende) diftongisering hersker ogsaa paa Færøene, og det vilde jo være noget vilkaarlig at betragte disses sprog mere som utgaat fra de næst-vestligste av Norges bygdemaal end fra de allervestligste (der hvor nu a-maalene er). Dog er likheten i diftongiseringen endnu større mellem de nordlige og de sydlige e-maal. Navnlig var det mig paafaldende, at jeg isommer (1914) fandt, at naar man 1 Ytre Sogn træffer paa det rette lag av befolkningen, kan man endog der finde akkurat de samme diftonger av oldn. å og % der forekommer som de mest vidt- drevne 1 Valle i Sætersdalen, nemlig ei og uy. At disse, især den sidstnævnte, optræder noget tilbaketrængt, er ikke andet end man kunde vente, da Y. Sogn rimeligvis, især siden reforma- tionstiden, maa ha været under stærkere paavirkning af fjærnere bygder end Sætersdalen har været. Efter det foregaaende skulde jeg saa være tilbøielig til at opstille det som en nævneværdig gjenstand for videre under- søkelser om de to e-maals-grupper er opstaat ved en brytning mellem to mere eller mindre forskjellige sprog, av hvilke særlig ett hovedsagelig virket gjennem den aksent og det mundlag det efterlot da det forøvrig forsvandt; og jeg støtter dette paa tre likhetspunkter som trods e-maals-gruppenes indbyrdes betydelige avstand væsentlig hører bare dem til, nemlig 1) behandlingen av oldn. Å 1 tilfælde av en bestemt beskaffenhet, 2) foregripen av nasaleringen foran nasalkonsonanter og 5) diftongiseringen av de lange vokaler. Den store avstand mellem de sydlige og de nordlige e-maal kan dog maaske 1 nogen grad anses for erstattet derved, at de inderste fjord- og dalbygder blandt a-maalene ogsaa har nogen tilnærmelse mot østnorsk og forsaavidt delvis er at sammenligne med e-maalene, likesom de ogsaa besidder én av disses særegen- heter, nemlig diftongiseringen av lange vokaler (Indre Hardanger, Voss og Midtre Sogn): jeg antar at i henseende til denne utgjør disse steder 3 mellemstationer mellem e-maals-gruppene: difton- 10 AMUND B. LARSEN [No. S giseringen synes mig at være av omtrent samme oprindelse i dem som 1 e-maalene. De aller inderste deler av Sogn, Lærdal, Aardal, Hafslo, Lyster og Jostedalen, har især mange overensstemmelser med (de nærmeste former av østnorsk) maalene 1 Hallingdal og Valdres, overensstemmelser som vel for en stor del først for- holdsvis nylig er indtraadt, kanske endog først efter reformationen. Blandt de store sprogfænomener som disse inderste sognemaal besidder i sammenhæng med de østnorske fjeldbygder, vil jeg nævne det at diftongiseringen av de lange vokaler der er litet omfattende, idet den væsentlig bare gjelder å > ao, likeledes at palataliseringen av Å og g 1 efterlyd foran palatale vokaler der har et for Vestlandet overmaade litet omraade i bøiningen. Især i Lærdal, avtagende indover gjennem Aardal og Lyster, hersker det 1 vore bygdemaal overmaade usedvanlige fænomen, at en 1 tidlig middelnorsk kort 6-lyd (3: oldn. ø, og 0, hvor der ikke følger rd, rt) blir til å. Dette beror utvilsomt paa en ind- byrdes strid mellem Sognemaalene og Hall.- & Valdresmaalene, en naboopposition. I nutiden har alle Sognemaal væsentlig oldn.o, 0 > å, de nævnte fjeldbygdsmaal 9, 0 > 6, å. eks. born > bådn og > bödn. Paa ett eller andet tidspunkt, rimeligvis 1 sen middelnorsk, hadde det øvrige Sogn antat omtrent nutidens standpunkt 1 den henseende, medens de nævnte inderste maal, Lærdal osv., stod paa et mellemtrin mellem denne og fjeldbygdenes uttale; og samtidig hadde den 6-lyd som stammet fra 1 oldn. korte vokaler en anden vokalkvalitet end den der var opstaat av æ, likesom der nu er paa Søndmøre, i Sætersdalen og tildels 1 Solør, og denne vokalkvalitet var her dypere end den som kom av oldn. æ. Da saa Lærdalsmaalet m. fl. med en viss bevissthet sluttet sig til den sedvanlige sognske uttale 1 bådn børn isteden- for bödn eller lign., fulgte ogsaa den nærstaaende dype ø-vokal der kom av ældre kort vokal, med 1 den samme overgang; saa- ledes har Lærdal, tildels ogsaa Aardal og Lyster av mn. igønum nu tjan'o, mn. øllyfa > ådlöva, småar smør, hat, fjår (< fjoør), bjådn, bjådla osv. En lignende sammenhæng, som viser at folket her til en viss grad har levet med 1 baade de 1914] OVERGANGSMAALENE MELLEM ØSTNORSK OG VESTNORSK 11 vestligere og de østligere dialekter, er der i enkeltfænomener som det at hunkjønsordet mon manke, er blit enslydende med han- kjønsordet munr forskjel, i Valdres (mun), i Lærdal (møn) og i Lyster (mun), baade for mon og for munr. Aarsaken ligger i det, at o (i mon) skulde bli til en 6-lyd 1 Valdres, forlænget oldn. w (men ikke den som holdt sig kort) likeledes til en 6-lyd i Lærdal (som har døga>* men præt. dugda) og Jostedalen, tid- ligere sagtens ogsaa 1 Lyster og Hafslo. Lærdal deler med midtre og nedre Hallingdal den egenskap at kort og lang y er blit til 6, medens dets annekssogn Borgund, som for nogen del ligger ovenfor det sted hvor veien fra Halling- dal kommer ned, først 1 det sidste, ved indflytninger fra hoved- sognet, begynder at bli itacstisk. De svake hunkjønsord har, likesom al østnorsk, a til bestemt artikel, ikke ao. I Jostedalen findes som bekjendt et av de paa saa mange steder stedfæstede sagn om at bygden blev folketom ved pesten og befolket igjen ved indflytning, her indilytning fra Nordfjord og Gudbrandsdalen. Baade paa grund av bygdens særegne be- skaffenhet og formedelst de stærkt blandede sprogforhold der, maa man anta at dette sagn ikke er ganske ugrundet. Bortset fra steder som Maalselvdalen, hvor vistnok saa at sie hvert individ vilde kunne opgi de fremmede bygder som han ned- stammer fra, er Jostedalsmaalet det mest blandede bygdemaal jeg kjender. Jostedalen er det eneste hele præstegjeld — rigtignok et 1 folketal litet — i Sogn hvor å ikke blir til diftongen ao; svakt hunkjøns artikel er a, og utlydende oldn. å er blit 2. Alt dette kan være kommet baade fra Nordfjord og Gudbrandsdalen. Men der er ogsaa adskillig kommet ind fra Sognemaalet. Omtrent saa langt opover som til kirken hørtes oftere det sognske å end det nordfjordske ö for oldn. kort 0 og 9, f. eks. vått, fålk, låve v. love, men lava m., kål n. kul, men kål m. kaal. Noget sjeldnere bragte mit besøk mig 1 berøring med dem der sa vott, folk, löve v., koöl n. T den nedre del av bygden hadde man sognske konsonantforbindelser, og sa f. eks. oftest I Likesom i Hallingdal, hvor mon f. heter møn. ? Den lærdalske vokal varierer fra ø til ø og næsten til 0. 19 AMUND B. LARSEN [No. 8 kadn, men andre sa konn, eller alskens bastardformer kodm, kann, vel ogsaa konn; al palataliteten var bevisst, iagttok jeg ikke hos nogen her. Det blev mig sagt, at endel personer, som blev navngit, ikke hadde brukt det nu gangbare sognske bygd". rot't, men bygde, rot'e, som vel maatte gjengi den gudbrands- dalske stærke hunkjønsartikel paa (lukket) e; jeg fik det mdtryk at mine hjemmelsmænd ikke kjendte nogen nulevende person som. brukte den. Der findes avgjort gudbrandsdalske speciali- teter, f. eks. halt'i, ellers i Sogn helt'i halvdelen < oldn. helfpin. I N. Gudbrandsdalen, hvor e diftongiseres likedan ved kakuminal t og $ som ved palatal Il og nm, heter dette ord (i Vaage) hette; i Jostedalen er den korte gudbrandsdalske ei-diftong om- gjort til den tilsvarende sognske, og likeledes den kakuminale t-lyd omgjort til Ui. Jostedalen har som herskende endog 1 fremlyd en uttale som jeg andensteds bare har hørt ganske faa ganger av æld- gamle folk, nemlig rene tenues, uten aspiration (i lydskrift p, t, K), å. eks. p1p9)!. Uagtet gjennemførelsen naturligvis ikke er absolut, er der ingen tvil om rigtigheten av min iagt- tagelse. Jeg iagttok lettest forskjellen fra mine egne tenues naar det gjaldt en enkelt tenuis i fremlyd av betonet stavelse; 1 elter- lyden, f. eks. i den anden p 1 pip'9 var forskjellen ikke altid aabenbar; formodentlig er sammenhængen den, at min uttale, som jeg sætter identisk med almindelig østnorsk 1 dette, er mindre aspirert der end i fremlyd, hvad der ogsaa ellers kan paavises, f. eks. at tvetand, uttalt tvet'an, er forskjellig fra Tvetan (familienavn), utt. tvef”an; i konsonantforbindelser 1 betonet fremlyd er jeg ikke sikker pau om der er nogen forskjel; de stemmeløse tenues i fremlyden 1 prest, tre, kvist er maaske baade 1 dialekten og hos mig uaspirerte, likesom vi som bekjendt alle har rene tenues 1 forbindelserne sp, st, sk. Bevarelsen av den antike rene tenuis 1 fremlyd i Jostedalen er vistnok bare en følge av dens avsides beliggenhet. Forresten forekommer der vistnok ogsaa ellers i Indre Sogn tilnærmelse dertil. I Sproglige og historiske Afhandlinger viede Sophus Bugges Minde (1908), s. 46. 1914] OVERGANGSMAALENE MELLEM ØSTNORSK OG VESTNORSK 13 Østligere end e-maalene (sedvanlig dog ikke bakenfor >: østenfor disse) har man en lang række overgangsmaal, der ubetinget maa betragtes som østnorske, men dog besidder adskillige egenskaper, som 1 nutiden maa betragtes som vest- norske. Disse ,næsten-østnorske* maal kan deles 1 3 væsens- forskjellige grupper, først fjeldbygdene fra Hallingdal til Valdres — eller kanske man tilnød ogsaa kan regne Gudbrandsdalen med, uagtet den er meget litet vestnorsk ; dernæst Nordmøre, Fosen, (Ytre) Namdalen og Helgeland; endelig kan med nogen grund Salten! og Lofoten, Tromsø amt og Finmarken — 1i den utstrækning som de to sidstnævnte har norske bygdemaal — regnes for den tredje gruppe i denne dialektrække. Dialektrækkens sproggeografiske vilkaar er, som man let ser, yderst forskjelligartet, og dens længde er jo umaadelig. Selv om vi mellem e-maalene fandt en sproggeografisk usandsynlig speciel overensstemmelse, kan det ikke være at vente at finde noget saadant enhetsbaand for denne. Ikke engang mellem fjeldbygdsmaalene alene, som jo ikke repræsenterer en større længdeutstrækning end omtrent som a-maalenes, kjender jeg nogen egentlige enhetsmærker >: betyde- lige overensstemmelser som ikke kan være betinget av fæno- mener der endnu kan sees 1 de ren vestlige eller ren østlige norske bygdemaal. De ligner jo hinanden meget, men likhetene bestaar mest 1 det, at alle eller flerheten av dem har de samme fænomener tilfælles med østnorsk og de samme tlfælles med vestnorsk. De sidstnævnte er desuten i regelen, hvis det er vigtige fænomener av almen utbredelse, ikke fælles utviklinger med vestnorsk, men fælles bevarelser fra oldnorsk, f. eks. det at fjeldbygdene og vestnorsk sedvanlig gjør skarp forskjel mellem substantivenes stærke og svake bøining, og at de har endel av de efterlydens konsonantforbindelser, hvori vest pleier at skille sig fra øst 1 landet. Hallingdal og Valdres har dog i disse henseender en særstilling inden fjeldbygdene, idet de har endel 1 Salten har her, likesom ogsaa Romsdalen blandt de nordlige e-maals- distrikter, en uklar grænsestilling; de har nemlig tyk Il, men 1 be- grænset. forekomst, og har ikke egtl. likevægtsmaal. 14 AMUND B. LARSEN [No. S senere utviklinger sammen med de inderste bygder i Bergenhus- amtene, f. eks. i de nævnte konsonantforbindelser, og i diftongene ei og öy utviklet til eller henimot at og og likesom i Hardanger, Voss og Sogn, smilgn. foran om østnorskheter inden disse. De dialekter der hersker 1 de vestlige deler av Trondbjems stift har mot øst forbindelse med østnorsk; men vestnorsken har de jo ikke nogen direkte berøring med tillands. Ikke desto mindre er det ret iøinefaldende at de har hat en sammenhæng derved, at der har været en stærk paavirkning tilvands 1 de senere tider, foranlediget ved fiskeri og fiskehandel. Som sed- vanlig betyr en forlængelse av avstanden tilvands ikke nær saa meget som den betyr tillands. Men denne omstændighet har dog den virkning, at forholdet mellem de øst- og vestnorske bestanddeler i maalene faar en ganske anden karakter; de øst- norske konsonantforbindelser i efterlyden er næsten eneherskende og sproget staar 1 det hele, likesom østnorsken almindelig, paa et senere utviklingstrin. Paa Helgeland, hvor der heller ikke er nogen østnorsk ved siden av den smale norske landstripe, avsvækkes ogsaa de særlig østnorske fænomener i sin forekomst efter som man kommer nordover. Endelig, i landets nordligste dialektgruppe, fra Salten (eller, da dette distrikt ialfald har tyk I, endnu mere fra Lofoten av) til Finmarken staar de norske bygdemaal fremdeles imellem de ytterligheter som i Sydnorge kaldes øst- og vestnorsk. Men de sær- merker som findes av bægge arter, er saa litet karakteriserende, at man ikke godt kan henføre gruppen hverken til væsentlig vestnorsk eller væsentlig østnorsk overgangsmaal; egentlig er den et mellemtrin mellem dem, uten at nærmere betegnelse kan bli git for, hvor den nærmest hører hen. Saa langt som den ligger ut til siden, baade geografisk og sproglig, saa har dette spørsmaal jo heller ikke nogen dyp interesse; naar jeg her taler bare ut fra inddelingen 1 de østlige og vestlige maal, saa er jo ikke dette det eneste sproggeografiske synspunkt at betragte de norske bygdemaal fra. Jeg har hittil talt om sprogutviklingen i Norge omtrent som om landet var en ensom ø i verdenshavet, uten umiddelbart 1914] ovVERGANGSMAALENE MELLEM ØSTNORSK OG VESTNORSK 15 samkvem med noget andet land og andet sprog. Søndenfor Tromsø stift er nemlig den gjensidige paavirkning mellem norsk og svensk talesprog saa litet betydende for de maal der her har været tale om, at det ikke kunde komme frem i denne korte skildring. I Tromsø stift ligger jo den svenske grænse nær indpaa for næsten alle dialekter. Men de svenske maals betyd- ning for de norske bygdemaal synes efter alt hvad der fore- ligger, ogsaa der at være meget liten; i musikalsk aksent synes der dog at være grund til at tro, at de staar hinanden forholdsvis nær, og stiftet har 1 almindelighet bevaret rn og rS; det har sedv. ikke kånn eller kådn som øst- og vestnorsk men kårn, hårn osv., mangesteds ogsaa kværn og björn, men deri dog ofte som østnorsk. Ellers synes der kun at være isolerte laan som ikke har gaat vidt omkring paa den norske side av grænsen. Dette er efter nutidens forhold ogsaa naturlig, idet der paa de fleste steder ikke findes nogen stærkere befolkning med svensk nationalitet uten langt østenfor riksgrænsen. I en fjern fortid kan det maaske ha været anderledes; og dersom det er saa at bægge landes nordligste dialekter ligner hinanden i musikalsk aksent, kan dette muligens være et tegn paa gammel sammenhæng. Paa grundlag av nordiske steds- navn i deler av de svenske Lapmarker som nu er ubrukbare for vor stamme, har prof. WikLunp i Upsala fremsat den hypo- these (i Namn och Bygd II, 1914 s. 105 ff.), at disse egne engang har hat et mildere klima og været befolket av vor sprogstamme. At vor halvø har hat en saadan mildere periode, er en anskuelse som synes at være alment antat av geologerne for tiden: i hvilken grad WikLunps hypothese i biomstændigheter stemmer med de herskende geologiske meninger, er mig ubekjendt. Der har jo ogsaa før været fremsat den mening, at Syd-Norges fjelde har hat et mildere klima, specielt at Hardangervidden har været beboelig og bebodd. Dersom der blir fundet tilstrækkelige grunder til at anta det, kan man kanske her ha en del av det store manglende mellemled mellem de nordlige og de sydlige e-maal. Trykt 97. Apr Så Ne OVERSIGT OVER VIDENSKAPSSELSKAPETS MØTER 1914 MED FORTEGNELSE OVER SELSKAPETS MEDLEMMER OG TILVEKST TIL DETS BIBLIOTEK M. M. KRISTIANIA I KOMMISSION HOS JACOB DYBWAD A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERT A-S 1915 Indhold. Oversigt over selskapets møter i 1914, Side Porandring'av Statuternes$S$SSog 10.2 SG Tillæg til Statuternes $10 . . ... GE 1 Kjær, A., mindeord over høiesteretsadvokat E. Eiarsen fhv. tt JE Andersen; professor Moltke Moe og biskop A. Chr. Bang . il Konow, et bidrag til Centralasiens historie . 2 Mohn, vindene i den nordlige del av Nordsjøen og ne 2 Brøgger, W. C., mindetale over professor H. Rosenbusch . . . . . 383 Hanssen, Olav, studier over immunitet 3 Mjøen, racehygiene .. 4 Falk, mindetale over feed Moltke Mee. ; 6 Bødtker, Trampe, om oprettelse av et fonetisk institut ved Universitetet 19 Larsen, om de trondhjemske dialekters ,apokope* . . . 0) Homme, Th., Samlet Harald Haarfagre virkelig Norge til AG rikke? 5 8) Kiær, J., findetale over akademiker F.N. Tschernyschew . . . . . 2 Hjorth, fiskeriernes variationer i lys av biologisk forskning . . . . 24 Mohufmindeordi over! Sir John Murray «0096 Falkvoreriørfædres hæropstillng (26 johnsenslaciiussikildestuder NNN 26 Indvalg av nye medlemmer . . : 97 Hambro, viljesteorien og tillids- eller reneste kje den å fiskemuristsistandpunke Mr 29 Olsen, fra vor oldtidsforskning . . . TO Sebelien, mindetale over professor Qdin Christensen OE SG) Faye, om de gamle nordboeres legemshøide. . . . . 2 2 22009 Aarsmøte 1ste mai .. Fn) Mohn, utsigt over den norske Gidensene eee 1814— 1914 ES Aarsberetning for 1913 . . .. . 41 Indstillinger angaaende poteker Ører es e uldmedalje. 43, 44 Prisopgave for apoteker Øwres guldmedalje, 1914—1916.. 45 Beretning om Nansenfondet for 1913—14 . . . 2.45. 6 Tildeling av Fridtjof Nansens pris for 1910—14.. . . . . 50 Opgave fra Fridtjof Nansens pris for 1914—17. . . . . . 50 Hiortdahl, mindetale over professor S. M. Jørgensen . . . . . ++ 52 Aall, drømmens psykologiske grundlag . . OD Indstiliing om Fridtjof Nansens pris 1910— vn DS Eitremjomydødskultus og (offemus EEG Hægstad, nokre ord um upphavet til dei norske diplomi. Gran, H. H., arvelighetsforhold hos primula-arter Faye, Helm. Cæsar epileptiker. ; Kjær, A., mindeord over stipendiat Hans Rar Larsen, om overgangsmaalene mellem øst- og vestnorsk . Størmer, meddelelser fra solformørkelsen den 21de august 1914 . Mohn, iagttagelse av den totale solformørkelse den 21de august 1914. Sopp, Pee Fn fremkaldt ved infektion med ere elassofyter . SØ Størmer, endel resultater av vordlysekspediione til Korsnes og Beste kop vaaren 1913 å Vegard, om nordlysobservationer 1 Bossckan 1912 Kjær, A., mindeord over kaptein C. Th. Sørensen. Brandrud, mindetale over biskop A. Chr. Bang Larsen, mindetale over stipendiat Hans Ross . Olsen, en gruppe gammelnorske helligdomme (horg- hölligdommene) Brøgger, A. W.. Sigurd Jorsalfarers grav 1 Oslo . Falk, Nogle bemerkninger om vore gamle sverd . Syke Brøgger, W. C., mindetale over professor Eduard Suess . Geelmuyden, H. mindetale over dr. G. W. Hill Holmsen, Fenn nivaaforandringer i den øvre del av Glommendal Valg paa medlem av bestyrelsen av eiendommen Tømte . Nielsen, Yngvar, Christian Frederik og hans drøm om huset Holsteins restitution paa den svenske trone . : Fett, Harry, malerkunsten i Norge under Svene : Bjørlykke, om aarsaken til sprækkedannelsen i Kristians by Forandring av Statuternes $ 10. Valg av embedsmænd for 1915 Valg av medlem av komitéen for Apoteker Pee ed Videnskapsselskapets medlemmer i 1914. Oversigt over grupperne Dødsfald 1 1914 . å Tilvekst til selskapets var Å 1914. ve selskapet bibliotekar) ; : Videnskapsselskapel: en sdebekd m. m. For 1915 Me møter 1 1915. Prisopgaver Ekstraordinært fællesmøte. 16de januar. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bødtker, Cranner, Eitrem, Falk, H. Goldschmidt, Guldberg, Hambro, Hiortdahl, Hægstad, Johannessen, Johnsen, J. Kiær, A. Kjær, Konow, Larsen, Løseth, Marstrander, Michelet, Mjøen, Mohn, Morgenstierne, Nansen, K. Nielsen, Ording, Ræder, Sehencke, Steen, Sylow, Torp, Torup, Wille, Winge). I møtet fortsattes den 1 fællesmøtet 5te dec. 1913 paabe- gyndte behandling av bestyrelsens forslag om forandring av Statuternes $$ 3 og 10 (se Oversigt over Videnskapsselskapets møter i 1913, s. 88—90), som efter en længere diskussion blev vedtat med 23 mot 17 stemmer. Under debatten fremsatte W. C. Brøgger forslag om saa- dant fillæg til $ 10: ,Antallet av medlemmer som indvælges hvert aar, maa ikke overstige 6 1 hver klasse*. Dette forslag blev vedtat mot 12 stemmer. Morgenstierne optok Bjerknes's forslag om ændring 1 reglerne for indvalg av nye medlemmer (se Oversigt 1912, s. 73); dette forkastedes mot 17 stemmer. Historisk-filosofisk klasse. 23de januar. (Formand: A. Kjær. Sekretær: K. Nielsen). (Tilstede: Broch, Collin, Eitrem, Falk, Hambro, Hægstad, A.N. Kiær, A. Kjær, Konow, Marstrander, Mohn, K. Nielsen, Y. Nielsen, Ræder, Torp). 1. Formanden mindedes de siden klassens sidste møte ved døden avgaaede medlemmer: høiesteretsadvokat Einar Einarsen, fhv. adjunkt Axel Andersen, professor Moltke Moe 1 2 og biskop Å. Chr. Bang, og meddelte at der senere vilde bli holdt mindetaler over Moltke Moe og Barg. — Forsamlingen hædret de avdødes minde ved at reise sig. 2. Konow holdt et foredrag: Ft bidrag til Centralasiens historie. Han paaviste heri at to av de iranske dokumenter fra Østturkistan som er utgit av dr. Hoernle, tildels er feilagtig læst. De indeholder, efter angivelse av aar, maaned og dag, ordene Hvamnå rrundå Vicavaham, som maa betyde ,.Khotan-kongen Vijayavåham*. De beviser saaledes, at det sprog hvori de er skrevet, hørte hjemme i Khotanegnen, og at dateringen, som hittil har været uopklaret, refererer sig til den regjerende konges regjeringsaar. Det paavistes ogsaa at selve kongens navn fore- kommer i tibetanske og antydes 1 kinesiske kilder. Ved siden av denne dateringsmaate var der ogsaa en anden, som man før har ment hentydet til visse ukjendte cykluser. I tilknytning til professor Lévi søkte foredragsholderen at vise at der her er tale om de kinesiske regjeringsperioder, og at selve ordet hvormed disse betegnes, kshåna, er iransk og betegner et hersker-aar under en suveræn fyrste, mens Khotankongerne som avhængige av Kina ikke kunde bruke dette ord om sine egne regjeringsaar. Han gjorde ogsaa forsøk paa at tidfæste de iranske dokumenter til det 7de aarhundred. 2. Mohn foredrog derefter resultaterne av en studie over vindene i den nordlige del av Nordsjøen og wvikingetogene. Under den sandsynlige forutsætning, at vindene i Nordsjøen hadde samme hyppighetsforhold i vikingetiden som nu, kommer det frem av vindtabellerne for det sydvestlige Norges kyst i for- bindelse med tabellerne for Shetland, Orkney, Skotlands østkyst og Jyllands vestkyst, at der var gjennemgaaende god bør i mars, april og mai for vestgaaende, over 50 % gunstige seilevinde for raaseilere, mens sommermaanederne hadde under 50%. For alle maaneder fra mars til november var der god bør 52 til over 60 9, for øst-, syd- og nordgaaende. Disse forhold synes saa- ledes at ha været gunstige for vikingernes seilads over Nord- sjøen. (D) 0) Formanden uttalte klassens tak til foredragsholderen for at denne hadde valgt at holde dette foredrag i den hust.-filos. klasse. Falk opfordret foredragsholderen til ogsaa at utarbeide en lignende oversigt over vindforhold og kurser for Islands ved- kommende, hvad foredragsholderen dog ikke kunde stille 1 nær utsigt, da hans tid var slerkt optagen. 4. Til trykning fremlagdes: H. Mohn. Vindene i den nordlige del av Nordsjøen og vikingetogene. — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som nr. 3. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 30te januar. (Formand: Brøgger. Fung. sekretær: Holtsmark). (Tilstede: W. C. Brøgger, Dahl, Faye, H. Goldschmidt, M. Holmboe, Holtsmark, Johannessen, Mjøen, Mohn, Størmer, Sylow, Winge). 1. W.G.Brøgger holdt en kort mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem, professor H. Rosenbusch, Heidel- berg. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Univ.-stipend. overlæge Olav Hanssen holdt et fore- drag: Studier over immumitet. Han begyndte med at omtale anafylaxien, organismens overømfindtlighet likeoverfor artsfremmed eggehvite, et begrep som først er opstillet av aarets medicinske nobelpræmievinder Richet, og gjorde rede for de kun delvis vel- lykkede forsøk paa at forklare de medikamentelle bivirkninger — i likhet med idiosynkrasien likeoverfor visse næringsmidler som jordbær o.s.v. — som uttryk for anafylaktiske processer. Paa grundlag av egne iagttagelser ved laktofenin-ikterus pekte han dernæst paa andre berøringspunkter mellem medikamentelle bivirkninger og immunitetsprocesser, specielt inkubationstiden og giftfastheten (immunitet), og hævdet at immunitetsforskningen vistnok vilde faa et frugtbart arbeidsfelt 1 et saadant studium av medikamentbivirkninger. Tilslut betonet han den specielt pato- logiske interesse som knyttet sig til laktofeninikterus” optræden. 4 9. Til trykning fremlagdes: Ove Dahl. Botaniske undersøkelser : Helgeland. II. Med et tillæg: De Sorbo arranensi Hedl. et affinibus homozygoties Norvegiæ, auctore T. Hedlund. — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som nr. 4. Ove Dahl. Nogle bemerkninger til Gunnar Anderssons kritik av Axel Blytts plantegrupper. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som nr. 5. Reidar Gording. Om den anatomiske utvikling av den laterale næsevægs ethmoidalavsnit gjennem de første barneaar. (Fremlagt av Schreiner). — Trykt i den mat.-naturv. klasses Skrifter for 1914 som nr. 1. Olav Hanssen. Der Lactofenin-ikterus. Eine klinische Studie. (Fremlagt av Johannessen). — Trykt i den mat.- naturvid. klasses Skrifter for 1914 som nr. 2. Fællesmøte. 13de februar. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Bonnevie, W. G. Brøgger, Chr. A. Bugge, Trampe Bødtker, Eitrem, Faye, H. Geelmuyden, H. Goldschmidt, P. F. Holst, Holtsmark, Johannessen, Konow, Larsen, Mjøen, Mohn, Morgenstierne, K. Nielsen, Y. Nielsen, Schmelek, Schroeter, Steen, Størmer, Torp, R. Vogt, Winge). 1. Mjøen holdt et av talrike lysbilleder ledsaget foredrag: Racehygiene. Han gav deri en kort oversigt over racehygienens oprindelse og organisationen av det internationale videnskabelige og sociale arbeide fra det første møte og til den planlagte kon- gres i New York september 1915; det centrale i organisationen er en komité som blev valgt i London, ,Den permanente inter- nationale komité for racehygiene* med Darwin som præsident. Han fremholdt dernæst de forskjellige opfatninger av arvelig- hetsteorierne og specielt av kemiske giftes indflydelse paa arve- stoffet i endel av ham utarbeidede schematiske figurer, pange- neseteorien av Darwin, Mendels teori, mutationsteorien av de Vries o. fl. Likeledes illustrerte han teorien om kimfordærvelse i ett led eller blastoftori i flere led og viste hvordan man kan 5) tænke sig arveenheter som kobler og atter skilles, og som vandrer uforandret fra molekyl til molekyl, dannende nye individer ved nye konstellationer av de samme enheter. Derefter fremla foredragsholderen en del maalinger utført ved hans laboratorium, som viste hvorledes mentale egenskaper, specielt musikalske, gaar i arv. Undersøkelser av omkring 40 musikalske stamtrær viste at de musikalske egenskaper ikke blander. Resultaterne pekte derimot i retning av at flere av de musikalske egenskaper følger Mendels lov og dominerer over den umusikalske egenskap. Med sikkerhet hadde derimot foredrags- holderen fundet at musikalske egenskaper hos avkommet poten- tieres progressivt med egaliteten av samme egenskap hos for- ældrene. Efter foredraget utspandt der sig en diskussion mellem R. Vogt, Winge og foredragsholderen. I denne fremhævet R. Vogt at den medicinske arvelighetslære var kommet ind i et eksakt spor ved den Mendelske forskning. Der gives en række positive arvelidelser som ikke overføres gjennem noget friskt mellemled; disse arvelidelser kan utryddes, om de angrepne individer undlater at formere sig. De negative arve- lidelser kan derimot overføres gjennem ett eller flere friske mel- lemled, og det er kun et faatal av de angrepne individer der selv har syke forældre. De for samfundet vigtigste arvelidelser, som visse former av døvstumhet, aandssvakhet og sindssygdom, synes at forholde sig som negative (recessive) arvelidelser, og man kan derfor ikke opnaa nogen væsentlig racehygienisk effekt, om man ved egteskapsforbud o. 1. vilde hindre de angrepne individer i at sætte avkom ind 1 verden. Det er f. eks. kun ca. 15 pet. av de sindssyke, der selv har en sindssyk far eller mor. 2. Til trykning fremlagdes: Ørjan Olsen. Nordlige trækfugle i Sydafrika. (Fremlagt av Bonnevie). — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som nr. 6. Historisk-filosofisk klasse. 27de februar. (Formand: A. Kjær. Sekretær: K. Nielsen). (Tilstede: L. Brun, Chr. A. Bugge, Trampe Bødtker, Falk, Gjelsvik, G. Gran, Hambro, Hægstad, A.N. Kiær, A. Kjær, Koht, Konow, Larsen, Marstrander, Michelet, K. Nielsen, Y. Nielsen, Olsen, Pettersen, Ræder, Schencke, Schetelig, Seippel, Taranger). 1. Falk holdt følgende mindetale over selskapets avdøde medlem professor Moltke Moe: Moltke Moes ydre livsførelse er snart fortalt. Sjelden har vel en mands skjæbne forekommet mer forutbestemt gjennem anlæg og miliø, hans utvikling mer hat karakteren av stille vekst inden en given ramme. Da jeg først lærte Moe at kjende, var Vi begge elever av Aars og Voss skole. Jeg husker ham bedst fra frikvarterene, da han var paafærde overalt hvor der var strid, altid som mæglende — og med større autoritet end de fleste bestaltede inspektører. Han gjorde alt dengang indtryk av at være den modne mand, som betragtet ungdommens rasen med venlig overbærenhet. Men gik han end kanske glip av lidt av barne- og ungdomsaaren& ureflekterte herlighet, bevaret han til gjengjæld hele sit liv en evig ungdomskilde 1 sit lyse og freidige sind, som aldrig kunde se melankolsk paa tingene lang stunden om gangen. Da Moe 17 aar gammel blev student, var han alt helt indlevet 1 sin fars verden, baade hvad interesse og kundskaper angaar. Hans syn paa og sammenhæng med den strømning som farens livsverk tilhørte, vil fremlyse klart naar hans og Grans interes- sante artikel: ,Det nationale gjennembruds mænd* engang fore- ligger færdigtrykt. Det er ikke uten interesse at iagtta hvilken likhet der; er mellem Moltke Moes forhold til biskop Moe og Svend Grundtvigs til sin far. Moe valgte først det teologiske studium, men med stadig sideblik til folkloren, som tilsidst blev den seirende. Da Stortinget oprettet et professorat i folkesproget* var der vel ikke ret mange som fra først tænkte paa Moe — han var jo ikke skoleret linguist eller fonetiker, hadde heller ikke gjort de forskjellige bygdemaal til gjenstand for filologisk granskning. Allikevel blev han 1 forholdenes medfør i en alder 7 av bare 9261/, aar utnævnt til posten, som for hans skyld fik tillægget ,med forpligtelse til ogsaa at foredrage norske folke- traditioner*. Det sidste blev som bekjendt Moes virkelige pro- fessorat, hvad der førte til at der i 1899 blev oprettet en egen post i landsmaal. Som professor fortsatte Moe sit liv uforandret. Ikke engang den omskiftelse 1 en mands livsførsel som egteskapet almindelig betinger, faldt i hans lod: han levet rolig og tilfreds 1 sin mors og sine søstres kreds. Alderens ensomhet oplevet han ikke, og vilde han vel aldrig ha kommet til at føle. Dertil var hans venneskare altfor talrig — tallet av dem som glædet sig ved hans personlige omgang og kaldte ham sin bedste ven — de kaldsfæller som i ham hadde sin mest trofaste kollega — de hundrede aandsarbeidere, unge og gamle, som altid først saa hen til ham naar det gjaldt raad eller daad. Den videnskap som Moltke Moe repræsenterte, staar endnu i sin barndom. Den grundlæggende teori for hele traditions- forskningen blev først utviklet efter 1870 — i nær overens- stemmelse med evolutionslæren, idet de irrationelle elementer 1 folketro og skik, eventyr, myter og sagn blev opfattet som lev- ninger av ældre kultur. Og endnu staar hele denne gren av forskningen uten noget almindelig anerkjendt navn, Ja kan knapt nok siges at være anerkjendt som videnskap, saalænge det tone- angivende Tyskland ikke lar den repræsentere ved sine univer- siteter. Her gik Norge i spidsen blandt Nordens lande: likesom Jørgen Moe var den første universitetsstipendiat 1 folkepoesi, saaledes var sønnen den første professor i folklore. Den opgave som forelaa for Moltke Moe da han for 28 aar siden blev den officielle leder av folkemindeforskningen 1 vort land, var av en dobbelt natur, en mer praktisk og en rent videnskabelig. Indsamlingen av stoffet var, set fra et populært standpunkt, i det væsentlige utført av mænd som Asbjørnsen og Moe for eventyrene, Landstad og Bugge for folkeviserne, Faye for sagnene, Storaker for folketroen og Eilert Sundt for bygde- skikkene. Som materiale for eksakt forskning led disse samlinger av iøinefaldende mangler. Eventyrene var gjenfortalt, mangt et 8 træk var med vilje utelatt og mange varianter ikke tat med; Landstads visetekster var ukontrollable og ofte vilkaarlige; og resten av materialet noksaa spredt, tilfældig og usigtet. Hvad det nu gjaldt, var at bringe orden og system ind i arbeidet. Desværre var Moltke Moe ingen organisator. Han hadde selv ypperlige betingelser som indsamler og gjenfortæller. Ved op- dragelse og væsen hadde han let adgang til folks fortrolighet. Han hadde indsuget kjærlighet til folkedigtningen med mors- melken og eiet den fine forstaaelse og poetiske opfatning. Han gjorde da ogsaa gjennem en aarrække hver sommer reiser om- kring i landet for at samle traditioner, mest viser og overtro. Ingen efterfølger vil ha samme anledning til at høre virkelig levende middelalderpoesi like fra deres mund som har sine sjælsrøtter i dens liv. Dette var store fortrin. Men organisere arbeidet og ordne stoffet, forene hele staben av medinteresserte og medarbeidere, bl. a. alle de folkeskolelærere som ved hjælp av et litet statsbidrag foretar indsamlinger 1 sine ferier, og samle materialet 1 et institut med adgang for alle, det evnet han ikke. Derfor staar ogsaa Norge nu tilbake for alle de øvrige nordiske lande, og særlig for Danmark og Finland, 1 planmæssig indsamling av folkeminder. Dette var den ene side av Moes opgave. Den anden gjælder den videnskabelige utnyttelse av det indsamlede materiale. Denne opgave var 1 virkeligheten av uhyre dimensioner, baade fordi det gjaldt at utforme faste metoder for behandlingen av det folketraditionelle stof, og fordi fagets enkelte diseplimer er slike som kræver en sjelden kombination av kundskaper og anlæg. Først og fremst var en overordentlig lærdom nødvendig, her hvor endnu ingen haandbøker lettet oversigten og stoffet laa i kaos. Dernæst skarp kritik baade av kilderne selv og av de mange nye og motsigende grundoplfatninger. Videre fin for- staaelse av de folkepsykologiske faktorer som gjør sig gjældende ved stoffets tilbliven, omdannelse og vekst. Og endnu meget andet. Altsammen egenskaper som Moe hadde i rikt maal. Hans hukommelse og kundskaper var enestaaende. Tilegnelsen faldt ham let, selv de vanskeligste studier gik næsten som en 9 lek for ham. Det nye stof indordnet sig likesom av sig selv paa sin plads, og han trak efter behov hver detalj uten besvær igjen ut av hjernekisten, eller gik uten at vakle hen til den plads i de mangfoldige hylder hvor han vidste at oplysningen var at hente. Allikevel kom Moe ikke til at utgi noget videnskabelig stor- verk, svarende til hans overordentlige evner — hans produktion blev mest smaastykker i populær form. Grundene herfor var flere. Saavidt jeg kan forstaa, først og fremst en eiendommelig brist i selve hans ydeevne. Naar Moe skulde samle det vid- strakte stof til sammenhængende og koncentreret fremstilling. svigtet ofte hans kraft — hans ømfindtlige hjerne taalte intet høitryk, han blev likefrem syk. Jeg har flere gange været vidne til denne kollaps, særlig 1 de aar da vor folklores smertensbarn Norvegia søktes startet. Til denne svakhet kom saa en sterkt fremtrædende selvkritik, som virket lammende paa hans produk- tionslyst. Faa mennesker har hat et skarpere blik for egen be- grænsning — derav vel ogsaa hans enestaaende beskedenhet. Faa lærde mænd har ogsaa sterkere følt ansvaret ved at sende ut 1 verden videnskabelige publikalioner; i motsætning til den store mængde av forskere hadde Moe likefrem en sky for at paata sig ansvaret for en hypotese eller teori som forekom ham omtvistelig. Det ser ikke egentlig ut til at dette var en medfødt elendommelighet. Efter alt i 1877, som ett aars student, 1 fore- ning med Ivar Mortensson at ha utgit et hefte ,Norske Forn- kvæde og Folkeviser skrev Moe aaret efter en videnskabelig indledning til Jansons folkeeventyr — denne begyndelse tyder ingenlunde paa manglende mod. Efter disse noget forhastede forsøk, hvorav det sidste fremkaldte en temmelig skarp kritik, viser sig hos Moe en avgjort ulyst til at befordre ufuldbaarne aandsfostre for dagens lys. En tredje aarsak til fænomenet var vistnok resultatet av de ydre forhold. Tilsynelatende hadde skjæbnen lagt forholdene tilrette for Moe paa en misundelses- værdig maate: han var opvokset nefop i det miliø som var gunstigst for hans arbeide; han blev ganske ung professor uten at ha levert noget nævneværdig videnskabelig arbeide og kunde 10 saaledes til alle tider leve helt for sine studier, ubekymret om livets erhverv. Og allikevel — den spore som de ydre forholds tvang er for de fleste forskere til produktion, den kom han til at savne. Ogsaa andre medvirkende aarsaker kan nævnes — hans sterke lyst til at gjøre sin viden direkte tilgjængelig for folkets masse, — hans talrike og distraherende interesser paa alle kulturomraader, — hans grænseløse hjælpsomhet, som slukte en uforholdsmæssig del av hans tid. Av de forventninger som videnskapen og almenheten stillet til Moltke Moe, var ingen av den styrke som kravet paa en fuldt videnskabelig utgave av hele vor folkeviseskat — baade den del vi har tilfælles med det øvrige Norden, og den særnorske — og paa en derpaa basert folkeutgave med restituerte tekster. Landstads samling hadde vakt interessen, men var ikke til nogen av siderne tilfredsstillende. Grundtvigs fundamentale og stort anlagte verk ,Danmarks gamle Folkeviser", som hadde dannet mønstret for Child's ,English and Scottish popular ballads*, var det selvsagte ideal for den videnskabelige utgave. Det staar ogsaa fast, at et slikt arbeide 1 sin tid blev plan- lagt av Sophus Bugge og Moltke Moe 1 fællesskap. De utgav endog et par viser efter en lignende plan, saaledes Torsvisen med grundige motivstudier og en formelsamling. Navnlig efter Bugges død synes Moe dog helt at ha opgit denne tanke til bedste for folkeutgaven. Saaledes siger han etsteds: ,den første og nærmeste trang gjælder en folkeutgave* (Det nationale gjen- nembrud, s. 214 f.). Dette kan synes en litt underlig tale av en videnskapsmand og bringer en til at tænke paa den stadig voksende rolle som folkeoplysningen spillet i Moes bevissthet. I virkeligheten førte denne interesse ham dog ikke længer end til et slags kompromis mellem de to planer; hvad Moe mente, var en meget solid folkeutgave med restituerte tekster bygget paa alle eksisterende opskrilter av hver vise og paa sammenligning med de utenlandske versioner, dertil forsynt med et ikke helt ulærd apparat av orienterende indledninger, litteraturhenvisninger og forklaringer. Altsaa i overensstemmelse med den lille sam- ling som han 1 1912 utgav 1 forening med docent Liestøl. 11 Denne samlings 14 numre er ikke de eneste viser som Moe behandlet, dels alene dels i forening med professor Bugge — en heldig forbindelse, forsaavidt den ene repræsenterte den filologiske kritik og fortolkning, den anden den litterære og kunstneriske side — en kombination som alene er istand til at sikre en tekst som forener korrekthet og troskap mot overleveringen med sam- menhæng i fremstillingen, poetisk stil og formel vellyd. Ingen av vore gamle viser optok Moe slik som Draumkvæe. Til det vendte han atter og atter tilbake. Engang var han endog kommet saa vidt at omtrent syv ark var sat; da disse :brændte ved Aktieboktrykkeriets brand 1897, faldt tilvisse en sten fra Moes bryst: hans verk forekom ham saa altfor mangelfuldt og den store opgave uværdig. Og dog hadde han alt da nedlagt et overordentlig arbeide i denne bok. Blandt andet hadde han gjennemgaat hele den uhyre visionslitteratur og dertil gjort temmelig indgaaende religionshistoriske studier. Han befandt sig her paa et felt som tidlig hadde fanget hans interesse: det teologiske studium som han 1 tre aar drev, hadde efter hans egne ord religionshistorien som formaal. Ogsaa laa denne videnskap, som for hele hans forskning var av en grundlæggende betydning, godt an for hans religiøse temperament, og bidrog vist ikke litet til den tolerance som utmerket ham. Ved Moes restaurering har Draumkvæe først faat en virkelig sammen- hængende tekstredaktion og er dets stilling 1 verdenslitteraturen blit endelig fastslaat, særlig gjennem paavisningen av de engelske drag og uttryk. Behandlingen av Draumkvæe foreligger ved forfatterens død fuldt færdig og vil forhaabentlig snart se dagens lys, sammen med en række andre viser som findes blandt Moes efterlatenskaper. Efter Asbjørnsens og Moes indsamling av vore folkeeventyr maatte opgaven for en forsker nærmest bli den at fortsætte den videnskabelige behandling som Jørgen Moe paa en saa smuk maate hadde indledet. Som før antydet, skrev Moltke Moe alt to aar efter artium en indledning til Jansons samling av folke- eventyr, som — hvad man end kan mene om kombinationernes og resultaternes rigtighet — ialfald vidnet om en for en nitten- 12 aarig yngling merkelig belæsthet. Ni aar efter, i 1887, utkom Moes fortale til Qvigstad og Sandbergs lappiske eventyr, skrevet med den modne videnskapsmands kritik og med interessante paavisninger av forlællingernes oprindelse fra skandinavisk, finsk og russisk. Hvad Moe forøvrig har utgit paa dette omraade, fremtraadte i en helt populær form, hvad der ikke kan andet end i nogen grad forringe dets videnskabelige betydning, om end indtrykket av forfatterens lærdom blir like overvældende. I ,Eventyr paa vandring* viser han os, hvorledes det til- synelatende patent norske eventyr ,Far sjøl i stuaf 1 virkelig- heten beror paa en fortælling som gjennem skrift er gaat fra Indien til Europa og saa paa mundtlig vei op til Norge. Og han klargjør for os hvorledes det laante stof bare er raa- emnet for eventyret, mens det er omformningen, den hjemlige dragt, som har skapt digterverket. Paa samme vis og med samme ugjendrivelige klarhet behandler han ,Kjerringen mot strømmen*. Andre eventyr, som han skrev om i ,,Samtiden*, er valgt for at vise eventyrets evne til at suge til sig og assimilere alt som ligger indenfor dets tiltræknings kreds. Saaledes Smeden som de ikke vilde slippe ind i helvede* med dets mange episoder, ;Gutten og fanden 1 nøtten*, , Følgesvenden*. Hvert enkelt drag sammenstilles med forestillinger, skikke og digtninger jorden rundt, uten at disse motivstudier faar lov til at overskygge det centrale, helhetsbilledet: laanene behandles som det de er, bygge- stene 1 eventyrene. Den ensidig filologiske metode med dens studium av paavirkninger og motiver, hvormed emnet bare blir stof for videnskabelig behandling, suppleres av Moe med den kunst- neriske behandling, hvis maal er at gjøre emnet selv talende, gjøre dets grundtanker forstaaelige for den nulevende slegt og blotte dets av tidstaaken tilslørede skjønheter. Han baade dissekerer og bygger op. Eventyrforskningen er som videnskap endnu i sin vorden. De ældre hypoteser til forklaring av likheterne mellem de for- skjellige landes og tiders eventyr har alle vist sig at være mildest talt ensidige. Fra 1880-aarene anvendes en mere eksakt metode, idet ,det enkelte eventyr studeres efter sin utbredelse og sine forskjellige former, for om mulig derigjennem at fastslaa dets oprindelse i sted og tid og den grundform hvorav de for- skjellige avændringer har utviklet sig*. Dertil kommer sammen- stilling av sammenhørende eventyr til cykler eller kredse med fælles hovedmotiv eller grundemne. Denne retning repræsenteres av Moltke Moe og hans fordums elever dansken Axel Olrik og finnen Kaarle Krohn. Til denne eventyrforsknings princip- eller metodelære har Moe, foruten de praktiske eksempler han har git for dens gjennemførelse, ogsaa levert rent teoretiske bidrag. Saaledes i sin avhandling ,Det mytiske tænkesæt*, — vistnok et utdrag og sammendrag av forelæsninger som han holdt under titlen ,Episke love*, hvis offentliggjørelse er bebudet. Forfatte- ren ender denne studie med at uttale kravet paa en ,ordbok over digtrøtterne*, d. v. s. et leksikon over de enkelte grund- motiver og billedforestillinger i den universelle episke digtning. Naar Moe ikke kom til at levere noget strengt videnskabelig arbeide over vore eventyr, men omsatte endog sine lærdeste forskninger i populærfremstilling, staar dette i fuld overensstem- melse med hans opfatning av sin stilling som en folkelærers. Likesom eventyrene var utgaat fra folket, saaledes gjaldt det at bevare dem for folket ved at vække forstaaelsen av deres be- tydning og ved at holde deres ydre skikkelse i harmoni med den fremadskridende utvikling paa det sproglige omraade. I »Eventyr, gaader og slikt* utvikler han eventyrets pædagogiske betydning, dets etiske, kunstneriske og nationale værd — med tilknytning til den uovertræffelige karakteristik som hans far 1 sin tid gav av de norske eventyrs særpræg, deres fortællemaate og typiske personer. Moes sans for nutidens krav til en egte hjemlig og national fortællekunst og stil har sat sig et ærefuldt mindesmerke i den folkeutgave som for tiden er under utgivelse. Nær eventyret staar sagnet. Enkelte av sagnene 1 vor gamle litteratur kan likefrem betegnes som eventyr, og Moe har da ogsaa paa dem anvendt ganske samme metode som paa disse. I beskrivelsen av Finmarkens amt 1 ,Norges land og folk* behandler han utførlig og med vanlig lærdom sagnet om Kong Harald og jætten Dovre. Jeg tvivler ikke paa at adskillige 14 læsere vil ha studset ved de mange henførelser av enkeltmotiver til fjerne landes og tiders digtninger, og vel ogsaa har ment at dette var at tildele den folkelige opfindelsesevne altfor litet spillerum. Det kan da være av interesse at minde om, at pro- fessor Sten Konow senere endog har forøket tallet av de lang- veisfra indkomne drag ved sin paavisning av hvorledes kong Haralds haarløfte er av indisk oprindelse. Selvindlysende fore- kommer og Moes utredninger sammesteds av Snefridsagnets oprindelse av et keltisk sagn 1 forbindelse med eventyret om Snehvid. At Moe nu har anvist vei for en kritisk behandling av mange fortællinger i vor gamle historie, viser den omstæn- dighet, at han saa snart fik efterfølgere: saaledes har professor A. Bugge vandret i Moes spor. Fra sin far hadde Moe arvet det varme hjertelag for folket. Det er ingen tilfældighet at den langt overveiende del av hans produktion, som vi har set, nærmest er hvad man kalder popu- lærvidenskap, d. v. s. tar sigte paa folkets oplysning. I den populære fremstilling er det ikke bare indholdet som maa lægges tilrette paa en anden maate end i den videnskabelige, det er fuldt saa meget formen, uttryksmaaten og stilen det kommer an paa. Alt paa skolen var Moe en mester 1 stilen; alt da forstod han at lægge stemning og poetisk farve over fremstillingen. ,Stil er personlighet*, var en av hans yndlingssatser, og Moe var en personlighet: hvad han foredrog med sin eiendommelige dype røst, gav altid indtryk av at være hans personlige eiendom, hvor lærd det end kunde være. Som sin fars søn hadde han en ut- præget sans for de hjemlige, enkle og kraftige toner. Han op- søkte med forkjærlighet ord av norsk malm, og kunde nok her sommetider være litt tidlig ute. Som utgiver av eventyrene ansaa han det for sin opgave at holde deres sprogform 1 over- ensstemmelse med den voksende norskhetsfølelse. I Asbjørnsens aand og efter hans uttrykkelige ønske avklædte han huldre- eventyrene den romantiske smaks blomstrende snirklethet og lot dialektformen gjennemføre i fortællingerne. Gjennem dette sit arbeide med eventyrene blev Moe naturlig ført ind paa selve sprogspørsmaalet, slikt det arter sig i vort 15 land. Og her tok han like fra første færd av med sikker følelse det standpunkt som han altid beholdt, og som han mere end nogen anden kjæmpet frem til anerkjendelse. I det arbeide som han 1 forening med Aars og Hofgaard utgav 1 1888 (,,Om en del retskrivnings- og sprogspørsmaal*) er hovedpunkterne 1 ret- skrivningens hjemliggjørelse opstillet med en slik sikkerhet at reformen av 1907 led for led kunde følge deres forslag, og hvor dette paa et enkelt punkt — konsonantfordoblingen — ikke skede, vil visselig den næste retskrivningsforandring ta ogsaa dette skridt med. For denne reform kjæmpet Moe utrættelig 1 tale og skrift. Særlig fremragende som stridsskrift er hans ,Retskriv- ning og folkedannelse* (1900), tilegnet Bjørnson ,med takk for det første tak*. Moe hævder her at retskrivningen i vore dage er et praktisk spørsmaal, ikke som 1 ældre tider væsentlig et litterært anliggende. I et helt demokratisk samfund som vort er den en social eller folkesak, og da vindingen ved en reform helt er paa den opvoksende slegts side, blir den fremforalt et pæda- gogisk eller skolespørsmaal. Idet den gamle retskrivning gjorde kløften mellem samfundsklasserne unødig stor, fik saken en politisk bakgrund. Og da det gjaldt ikke bare forenkling, men tillike fornorskning av en utenfra indført skrift, som paa mange punkter aldrig hadde avspeilet vor tale, blev den — hvad den ellers ingensteds er — en national sak. Mens Moe 1i dette arbeide særlig behandlet den teoretiske side av spørsmaalet, gik han i dets fortsættelse nærmere ind paa taktiken. Dette er betitlet ,Norsk og dansk sprogdragt* og blev i 1906 utgit av Bymaalslaget, hvis faste kongevalgte medlem Moe til alle tider var. I dette foredrag, hvis undertitel lyder ,Retskrivningsreformens vei og tempo*, opstilles hovedprinciperne for reformens praktiske gjennemførelse, særlig kravet om at statsmyndigheterne selv skal anvende den retskrivning som de paalægger skolerne. Betydningen av disse vigtige og veltalende indlæg kan vanskelig overvurderes. I en underholdende form gav de en masse belæring, ved argumenternes kraft vakte de de likegyldige, mens talrike stænk av lune tok væk den personlige brodd. UNE 16 Naar motstanderne som en hovedanke mot forandringer stillet betydningen av en fast retskrivning, svarer Moe at en slik fasthet ikke eksisterte (en vidløftig dokumentation av denne paastand har han git i et tabellarisk verk, som aldrig er blit utgit: ,Oversigt over retskrivningstilstandene i vor skjønlitteratur fra Ibsen og Bjørnson av*). Naar motstanderne krævet konse- kvens 1 reformerne, møter Moe denne fordring med det svar, at konsekvent er enhver rettelse som følger sprogets utviklingslinje — og overlater alle andre konsekvenser til fremtiden. I virke- ligheten tilsigtet jo desuten forslaget at bringe en mængde in- konsekvenser ut av verden, idet der, som bekjendt, før reformen av 1907 1 vort land hersket et dobbelt prineip: norsk lydbeteg- nelse for de særnorske ord, dansk lydbetegnelse for fællesordene. At der ved en reform skulde opstaa et brudd paa kultursammen- hængen — motstandernes 1 det uendelige varierte argument — avviser forfatteren som uholdbar tale, og deri tør man vel si at eftertiden har git ham ret: reformen av 1907 har saavist ikke hat den virkning. Forøvrig bevirket den stadige henvisning til kulturens krav, at Moe i en artikel i ,Samtiden*, benævnt ,Nationalitet og kultur*, gjorde rede for sin opfatning av forholdet mellem den riksmaalsbevægelse som han var en av bærerne av, og lands- maalsbevægelsen. Han søker her at vise baade det grundberet- tigede og det falske i maalsaken og opstille et almindelig pro- gram for fremskridtslinjen med de lange maal for øie. Samtidig med at han søker at yde retfærdighet til begge sider, skifte sol og vind like, derved at han paaviser den dype forskjel mellem kulturkravene hos intelligensen og hos mængden, retter han en indtrængende appel til samfølelsen, som alene kan føre frem til det fjerne maal: et norsk sprog i skrift som i tale, høvelig for alle nordmænd. Likesom ingen har bidradd mere til at klarlægge sprogstridens art og væsen, saaledes var heller ingen ifølge sit temperament mere skikket til at mildne dens form end netop Moltke Moe. Hans natur var uten sterke lidenskaper, men av en jevn og velgjørende varme. Likeoverfor motstridende meninger forholdt han sig 17 rolig avveiende og søkte altid at se det berettigede i de motsatte standpunkter og finde deres høiere enhet. Denne kultiverte ret- skaffenhet var forenet med en karakterens fornemhet, som virket opløftende 1 en strid hvor saa mange onde lidenskaper er sluppet løs. Hans betragtning av stridens gjenstand var — synes jeg — nøiagtig den man skulde vente av en mand som forbandt verdenskultur med usvækkede nationale instinkter. I sprøgkampens historie vil Moltke Moes navn være ind- skrevet for altid, side om side med Knud Knudsens, hvis arbeide han tok op, om end 1 en vidt forskjellig aand. Hvor Knudsen fortaper sig 1 snurrepiperier, aapnet Moe blikket for de store utsyn. Hvor den gamle overlærer svang sin tunge kølle med djerve slag, der talte Moltke Moe taalsomhetens og samarbeidets sak. Hans lyse skikkelse er forsvundet fra kamppladsen — det var at ønske at hans forstaaelsesfulde aand fremdeles maatte hvile over kampen. Bedømmelsen av Moltke Moes arbeide og betydning vilde være ensidig og uretfærdig, dersom man blev staaende ved hans under navn utgivne produktion. Først naar alt hvad han har samlet og nedskrevet, har set lyset, kan den rette vurdering av hans livsverk gives. Medtages maa da ogsaa alt det som i andres bøker og under deres navn er gjemt av hans aands frugter. S. Bugge, A. Chr. Bang, Caspari, Svend Grundtvig, Kaarle Krohn, Axel Johannessen, Helland, Nansen, 0. Nicolaissen, Nordahl Rolfsen, jeg selv og mangfoldige andre har nytt godt av Moes bidrag. Gjennem en utstrakt brevveksel naadde han ogsaa dem som bodde fjernt fra hovedstaden. Og endelig er at minde om den uvurderlige betydning som de mundtlige kon- feranser med Moe hadde for alle som søkte ham. I disse strødde han om sig med lærdom og med inspirationer. Fra samtale med ham gik man bestandig beriket bort; han gav saa meget — og han gav sig selv, det var det allerbedste. Moe elsket at tale og var en ypperlig causeur, som gjorde samværet til en fest. Som mange store talere kunde han holde lange foredrag som han siden ikke formaadde at fæste paa papiret. Men fortryllelsen ved hans konversation laa ikke mindre deri, at han var en god 9) 18 lytter, en mand som kunde sætte sig ind i alt og lægge sm personlige interesse i alt — derav for en stor del hans evne som raadgiver. Han kunde tale med alle slags folk; ingen toneart var ham fremmed, han hadde sans for alvor og humor, det milde og det drastiske. Moltke Moe var en langsynt mand — det viste sig bl. a. i hans syn paa døgnets stridigheter, av hvad art de kunde være. I lyset av det endelige maal saa han altid de stridende stand- punkters relative berettigelse. Han blev derfor aldrig nogen ensidig partimand, derimot en fortrinlig mægler, hvis klokskap alle erkjendte, selv hvor de ikke bhøiet sig for den. Dette fjern- syn var forenet med en trang til omsyn som inden hans eget ar- beidsfelt ofte virket hindrende paa fremgangen : istedenfor som den praktiske arbeider at rette blikket like frem, lot Moe sig stadig forlede til digressioner i undersøkelsen, som ofte førte langt bort fra den rette linje. I aarenes løp fremgik dog av denne arbeidsmaate et oversyn over verdenslitteraturens frem- bringelser som bevirket at næsten alle arbeidere paa de humane omraader hos ham kunde hente veiledning, samtidig med at hans orienteringsevne og vidstrakte interesser gjorde ham bil en søkt konsulent for administrationens mænd. Med Moltke Moe er en mand gaat væk som fremfor alle nulevende nordmænd dannet et formidlende led mellem de talrike og sterke motsætninger 1 vort kulturliv: videnskap og folkeop- lysning, verdenskultur og nationalitet, riksmaal og landsmaal, høire og venstre — alle kjæmpende retninger møttes 1 ham. Ikke som i et indifferent nulpunkt, men som i en høiere general- nævner. For vistnok red han ingen kjepheste, men sine idealer hadde han 1 behold; vistnok saa han som kong Eystein gjerne alle gaa glade bort fra sig, men han ofret aldrig sit personlige syn og trodset forkjetring uten at klage. 1 forstaaelsens sym- pati laa en stor del av hemmeligheten — 1 meget resultatet av en merkelig blanding av god gammel bondedannelse med et kosmopolitisk og ganske unorsk grunddrag 1 karakter og væsen. Slik var Moltke Moe, 1 alle dele utenfor det almindelige — ogsaa med hensyn til levesæt: naar andre sov, arbeidet han; 18) naar andre ferierte, holdt han forelæsninger, og omvendt. Hans største charme var hans personlighet. Naar hans konto skal opgjøres, vil trods alt hans skrifter først komme i anden række. Moe avgir et fuldgodt bevis for, at ogsaa videnskapsmanden kan virke mere gjennem det han er end gjennem det han gjør. Moe var en lykkelig mand; det indtryk tror jeg alle fik. Med enestaaende uselviskhet satte han al sin glæde i at tjene andre, — og for den glæde var der ingen grænse. Utstyret som han var med det fineste følelsesliv og derigjennem let saar- bar, hadde naturen git ham som motvegt en fantasi som ikke alene kunde følge eventyrets dristigste flugt, men ogsaa, naar det trængtes, kaste et forklarende skjær over virkeligheten, ja omdanne den henimot dens motsætning. Allikevel var det kanske en lykke for ham, at han fik gaa bort nu, før den tiltagende døvhet hadde sat ham helt utenfor, og den stigende sykelighet og de store sorger hadde faat knækket hans lyse humør. Heller ikke vi, hans venner, vil derfor sørge over hans bortgang. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Trampe Bødtker holdt et foredrag: Om oprettelse av et fonetisk institut ved Universitetet. Han omhandlet 1 dette de eksperimentelle metoder 1 fonetik og illustrerte de forsøk som var gjort her til bestemmelse av rytmen. Han paapekte at det for videre undersøkelser vilde være hensigtsmæssig at søke sam- arbeide med det fysiologiske og det psykologiske institut. 9. Larsen holdt et foredrag: Om de trondhjemske dialek- ters ,apokope*. Han fremstillet heri hvorledes i trondhjemske dialekter en bortfaldt endevokal pleier at være erstattet av tve- toppet akcent 1 den foregaaende stavelse, og drøftet mulig- heten av at forklare tostavelsestonelagets beskaffenhet ut fra kundskapen om tidligere sprogtrin. Han fremhævet endvidere hvor nødvendig det er at ha indfødte fonetikere for at faa sand og fuldstændig oplysning om akcentforhold. 4. Sogneprest Th. Homme behandlet i et foredrag spørs- maalet: Samlet Harald Haarfagre virkelig Norge til ett rike > Heri hævdet foredragsholderen at det først var med Olav'erne at det kom til Norges samling til ett rike, og at denne samling 20 var begrundet i de to omstændigheter: disse kongers ønske om at gjøre kristendommen til hele Norges religion, og faren for at danekongen skulde komme til at underlægge sig hele landet. 5. Til trykning fremlagdes: Amund B. Larsen. Om de trondhjemske dialekters ,apo- kope*. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1914 som nr. 1. Eilert Mo. Stavingsdeling i Rindalsmaale. (Fremlagt av Larsen). — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1914 som nr. 2. 6. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra ordførerne i gruppe I, Il, V og VI til vedtagelse av klassen indsendte for- slag til indvalg av nye indenlandske og fra ordførerne i gruppe IL, HI og V til indvalg av nye utenlandske medlemmer. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 13de mars. (Formand: Steen. Sekretær: H. H. Gran). (Tilstede: Bonnevie, Bryhn, W. GC. Brøgger, Faye, H. Geelmuyden, H. Chr. Geelmuyden, H. H. Gran, Guldberg, Heiberg, Hjort, A. Holst P. F. Holst, Holth, Holtsmark, Johannessen, Kaalaas, J. Kiær, Leegaard, Mohn, Miinster, Nicolaysen, Rekstad, Schroeter, Schøyen, Sopp, Steen, Størmer, Sylow, R. Vogt, Winge. — Som gjest var tilstede statsraad dr. L. Breitfuss fra Petrograd). f1. J. Kiær holdt følgende mindetale over selskapets avdøde medlem akademiker F.N. Tschernyschew, Petrograd: Den bekjendte russiske geolog Tsehernyschew, som var medlem av vort videnskapsselskap fra 1899, døde den 15de januar laar. Han var en av Ruslands mest fremragende forskere, og da han blev revet bort midt 1 sit arbeide, kun 57 aar gammel, føles hans død som et smertelig tap ikke blot i Rusland, men ogsaa her 1 Norge, hvor han hadde været ofte og hadde mange venner. F. N. Tschernyschew var født 1 1856 og tilhørte en gammel adelig, lillerussisk familie, som tidligere har skjænket Rusland flere fremragende mænd. Han gjennemgik bergakademiet, hvor han var færdig med sine studier 1 1880. Straks efter blev han knyttet til den rus- 21 siske geologiske undersøkelse og begyndte utforskningen av de yngre palæozoiske formationer 1 sit hjemland. Denne opgave forfulgle han med seig energi, og den maate hvorpaa han gjennemførte den, skaffet ham et verdensry som stratigraf og palæontolog. Devon, karbon og perm spiller i Ruslands geologiske opbyg- ning en meget stor rolle. Intetsteds i verden er vel den marine utvikling av disse formationer, som danner den sidste del av jordens oldtid, saa fuldstændig som her, særlig i Ural. Enkelte hovedtræk hadde længe været kjendt, helt fra 1845, da den be- kjendte engelske geolog Roderick Murchison sammen med de Verneuil og Keyserling utgav sit store geologiske verk om Rusland og Ural. I begyndelsen av 80-aarene begyndte en ny blom- string av geologisk forskning i Rusland, nærmest ved grund- læggelsen av den store geologiske undersøkelse, Comité géologique, hvis første direktør blev den bekjendte Karpinsky. En række fremragende russiske geologer begyndte nu at arbeide med de nævnte formationer. Tsehernyschew er dog den som har utført det største og vigtigste arbeide, og som snart stod som den førende paa dette omraade. Tschernyschew har utgit en lang række av større og mindre arbeider over disse formationer. De største og vigligste findes i undersøkelsens pragtfulde Memorrer. Til grund for hans publikationer laa et stort feltarbeide i marken med kartlægninger og opsamlinger, og han behandler like mesterlig de tektoniske og stratigrafiske som de palæonto- logiske resultater. Hans mest bekjendte arbeide er vel ,Die oberkarbonischen Brachiopoden des Ural und des Timan*, som utkom 1 1902 1 2 tykke bind med over 60 udmerkede plancher. Dette arbeide gir meget mer end titelen antyder. Det er ikke blot en udmerket beskrivelse av brachiopoderne, som spiller den vigtigste rolle som ledefossiler, men gir tillike en storstilet oversigt over overkarbonen 1 sin helhet, i og utenfor Rusland. Det viser de samme store fortrin som hans tidligere 22 publikationer, en stor grundighet og nøiagtighet, en skarp kritik og en fremragende kombinationsevne. Han kommer 1 dette arbeide ind paa mange spørsmaal av vidtrækkende betydning, blandt andet den store istid i slutten av jordens oldtid, til hvis nørere aldersbestemmelse han har levert det vigtigste bidrag. Ved disse stort anlagte og udmerket gjennemførte arbeider indtok Tsehernyschew ubestridt en førerstilling i russisk geologisk forskning og opnaadde tillike en fremskutt plads i den inter- nationale geologiske verden. Dette viste sig blandt andet paa de store geologiske kongresser, hvor han stadig møtte op som en av Ruslands repræsentanter og var en av de mest kjendte skikkelser. Paa den sidste av disse, den internationale geologiske kongres 1 Canada ifjor, var Tschernyschew en av de faa som blev æresdoktor ved universitetet 1 Toronto. Tschernyschew gjorde — jeg kan vel sige selvfølgelig — en rask karriere. Han blev 1 1882 knyttet til Ruslands geologiske under- søkelse, Comité géologique de la Russie, og blev saa 1 1903 direktør for denne store institution, som nu har et annuum paa over 1/> mill. kroner, beskjæftiger over 50 geologer foruten talrike med- arbeidere og utgir flere store serier av publikationer, memorrer, bulletiner foruten de geologiske karter. Allerede længe før var han utnævnt til akademiker ved Videnskapsakademet i St. Petersburg, hvormed følger en høl gage og fri bolig. Senere blev han direktør for Videnskapsakademiets berømte geologiske museum, grundlagt i 1716. Tschernyschew var en overordentlig bereist mand og har ogsaa indlagt sig betydelig fortjeneste som leder av videnskabe- lige ekspeditioner, særlig 1 de arktiske egne. I 1889—90 ledet han saaledes en videnskabelig ekspedition til Timan, 1895 en lignende til Nowaja Semlja, og 11899—02 stod han 1 spidsen for den store russiske gradmaalingsekspedition til Spitsbergen. Paa grund av sine fortjenester i denne retning var han præsident for den fysisk-geografiske avdeling av det Keiserlige russiske geo- grafiske Selskap og blev ogsaa tildelt Konstantin-medaljen. 23 Særlig administrationen av den store geologiske undersøkelse la 1 de senere aar for en stor del beslag paa hans arbeidskraft; men ogsaa paa anden maate var han en sterkt benyttet mand. Hans videnskabelige dygughet og store praktiske erfaring gjorde at han maatte delta 1 alle mulige slags konferencer og komitéer. Han hadde ogsaa interesse for alt og vilde være med 1 alt. Han syntes at være uopslitelig, men i virkeligheten var vel alt dette forskjelligartede og ofte anstrengende arbeide, hvormed han oftest — som han selv har fortalt mig — var optat fra den tidlige morgen til sent paa nat, for meget selv for denne sterke arbeidskraft. Det har vel bidrat til at han blev knækket før tiden. Hans assistent, dr. von Wittenberg, skriver til mig at han den 14de januar var hos ham med et manuskript, som han skulde se igjennem. 'Tsehernyschew var fuld av liv og energi som sedvanlig. Næste dag, da han kom tilbake, blev han mot- tat med den sørgelige meddelelse, at Tschernyschew netop var død, uventet og pludselig, av hjerteslag. Her i Norge var han godt kjendt; han hadde flere gange været her paa gjennemreise under sine arktiske ekspeditioner og hadde stiftet bekjendtskap med og stod 1 venskapsforhold til mange nordmænd. Sidste gang var han her 1 Kristiania under universitets- jubilæet i 1911. Han var delegeret for det Keis. Vidensk. Aka- demi 1 St. Petersburg og blev ved denne anledning utnævnt til æresdoktor ved vort universitet. Mange erindrer vel fra disse festdage hans livlige personlighet med det karakteristiske ydre. En liten, kraflig mand med et lvfuldt blik bak brilleglassene og et jovialt vindende væsen, altid ivrig og interessert og fuld av idéer. Han har ogsaa 1 de senere aar 1 St. Petersburg vist den største elskværdighet og hjælpsomhet mot en række norske for- skere, som kom dit for sine studiers skyld. Alle som kom 1 berørelse med Tschernyschew, fik et sterkt indtryk av hans særprægede personlighet fuld av liv og energi og hans rike alsidige begavelse. Han var tillike en meget sym- patisk, likefrem og trofast mand. — 24 De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Hjort holdt et foredrag: Fiskeriernes variationer å lys av biologisk forskming. Han gav en oversigt over hvorledes spørsmaalet om aarsakerne til de store periodiske vekslinger i fiskerierne gjennem en aarrække hadde staat som en hoved- opgave for den videnskabelige havforskning. Ved fiskeforsøk gjennem mange aar og ved studiet av torskefiskenes drivende egg og deres utbredelse var det nu konstatert, at kystbankerne og deres skraaninger var vore matnyttige fiskearters egentlige hjem. Ved merkningsforsøk var det i de sidste aar paavist, at skreien kan foreta store vandringer langs de norske kystbanker. fra Lofoten til Østfinmarken og Murmankysten og omvendt fra Finmarken til Lofoten og til Søndmør. Merkningsforsøkene viste ogsaa at torskebestanden utnyttes temmelig sterkt ved de norske fiskerier; av de mange torsk som blev merket og sat ut i Lofoten i mars maaned ifjor, blev ikke mindre end 26,89, fanget igjen samme aar paa Lofotbankerne. Det bedste hjælpemiddel til at studere variationerne 1 fiske- mængden har vist sig at være bestemmelsen av fiskenes alder og aarlige tilvekst ved mikroskopisk undersøkelse av fiskeskjel- lene. Naar man tar prøver i fleng av sild fra notstængene paa forskjellige steder langs kysten, viser det sig, at mængde- forholdet mellem de forskjellige aarsklasser viser en paafaldende overensstemmelse mellem alle prøver fra samme aar. Enkelte aar bestaar stimene overveiende av unge fisk, andre aar av slore, ældre dyr; enkelte aarsklasser er i tal rent overveiende i forhold til de andre, og man kan finde dem igjen 1 tilsvarende mængder gjen- nem flere aar. Blandt vaarsilden fra Norges vestkyst hadde saaledes aarsklassen 1904 været den dominerende hvert eneste aar fra 1908 til 1913, som foredragsholderen hadde meddelt paa det internationale møte i Kjøbenhavn 1 høst, og senere hadde det vist sig, at den ogsaa 1 1914 som 10 aar gamle dyr utgjør mere end halvparten av bestanden. Lignende forhold var paa- vist ogsaa for torskens vedkommende; ogsaa den hadde 1 1904 en rik aarsklasse, som de sidste aars enestaaende rike fiskerier har tæret paa. 25 Naar saadanne rike aarsklasser tilsidst forsvinder, blir der en brat nedgang 1 fiskens gjennemsnitsvegt og, hvis ikke nye rike aarsklasser imidlertid har opstaat, tillike en nedgang 1 den samlede fiskemængde. Ogsaa den velkjendte periodiske variation 1 torskens leverholdighet hænger sammen med de samme forhold, da leveren hos ældre dyr er forholdsvis betydelig større end hos yngre. Helland Hansen og Nansen har forsøkt at forklare varia- tionerne ut fra hydrografiske variationer, idet de har opstillet kurver for hvorledes de hydrografiske værdier 1 et snit ut fra Sognefjorden i mai maaned veksler fra det ene aar til det andet. Men assistent Lea hadde i mai 1912 prøvet det faktiske grund- lag for denne teori ved paa frem- og tilbaketuren langs samme rute at ta tilsammen 4 gange saa mange stationer; naar man av dette materiale konstruerte 4 forskjellige snit efter Helland Hansens og Nansens fremgangsmaate, var der like saa store forskjelligheter mellem disse smt fra samme uke, som mellem de tilsvarende fra det ene aar til det andet, og sammenlignende, undersøkelser i de senere aar viste ingen overensstemmelse med teorien. Til foredraget knyttet sig bemerkninger av H. H. Gran Bonnevie og foredragsholderen. 3. Til trykning fremlagdes : Hanna Resvoll-Holmsen. Statistiske vegetationsunder- søgelser fra Foldalsfjeldene. (Fremlagt av Wille). — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som no. 7. 4. Derefter diskutertes og avstemtes over de fra ordførerne 1 gruppe I, II, IV, VI og VIII til vedtagelse av klassen indsendte forslag til indvalg av nye indenlandske medlemmer og fra ord- førerne 1 gruppe II, VI, VII og VIII til indvalg av nye uten- landske medlemmer. 26 Fællesmøte. 27de mars. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Bonnevie, Broch, W. C. Brøgger, Trampe Bødtker, Collin, Cranner, Dahl, Eitrem, Falk, Faye, Gade, H. Geelmuyden, H. Chr. Geelmuyden, Gjelsvik, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Hiortdahl, Hægstad, Johannessen, Johnsen, A.N. Kiær, J. Kiær, A. Kjær, Koht, Konow, Larsen, Løseth, Mohn, Y. Nielsen, Olsen, Ording, Palmstrøm, Ræder, Schencke, O. E. Schiøtz, Schroeter, Schøyen, Steen, Sylow, Torp, Torup, R.Vogt, Winge). 1. Præses mindet om det tap selskapet hadde lidt ved dets utenlandske medlem Sir John Murray's død, og meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham). — Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Falk holdt et foredrag: Vore forfædres hæropstilling. I motsætning til den danske forsker Aksel Olrik opstillet han følgende sætninger: 1. Vore forfædres sedvanlige slagorden op- viste en like frontlinje, et dypt midtparti med høvdingens skjold- borg bak hovedbanneret og de forreste geledder, og forholdsvis lange fløier. 2. Fra denne opstilling avvek svinefylkingen deri, at skjoldborgen var anbragt foran frontlinjen 1 hærens midtparti, hvor den, ialfald 1 ældste tid, altid hadde kileform. 3. Uttrykket fylkja hamalt er paa alle de steder hvor det findes, ensbetydende med svinfylkja. | 3. Johnsen holdt et foredrag: Tacitus's kildestudier. Han paaviste at Tacitus i nogen utstrækning har benyttet virke- lige aktstykker, saaledes breve, senatsbeslutninger, taler av keiserne 0. å., som fandtes samlet, særlig 1 Acta diurna, det romerske folks officielle journal. Ogsaa 1 senatets arkiv har han gjort optegnelser, dog kun leilighetsvis og tilfældig. Hovedmassen av sit stof har han hentet hos historikere og memoireforfattere fra keiserdømmets første aarhundrede, hvis arbeider nu er tapt; men ved siden herav har han ogsaa flittig gjort bruk av mundtlige beretninger. I valget av de skrevne kilder viser Tacitus megen skjønsomhet, men overfor den sterkt tendentiøse mundtlige tra- dition svigter hans kritik, og hans domme om mennesker og 1 Denne mindetale blev holdt av prof. H. H. Gran i den mat.-naturvid. klasses møte den 23de april 1915. 9) = 7 b forhold er derfor ofte partiske. Særlig er han uretfærdig overfor Tiber. Foredraget gav anledning til bemerkninger av Ræder, hvortil foredragsholderen replicerte. 4. Til trykning fremlagdes: S. Eitrem. Opferritus und Voropfer der Griechen und Römer. — Trykt 1 den hist.-filos. klasses Skrifter for 1914 som no. 1. Alexander Bugge. Smaa bidrag lil Norges historie paa 1000-tallet. — Trykt 1 den hist.-filos. klasses Skrifter for 1914 som no. 2. Adolf Hoel. Nouvelles observations sur le district vol- canique au Spitsberg du nord. (Fremlagt av J. Kiær). — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som no. 9. E. Poulsson. Das Vorkommen radioaktiver Wåsser in Nor- wegen. — Trykt 1 den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som no. 8. 5. Derefter gik man til votering over de av klasserne ved- tagne forslag til indvalg av nye medlemmer. A. I den mat.-naturvid. klasse indvalgtes: I gruppe I som indenlandsk medlem: astronom Sigurd Enebo, Dombaas. I gruppe II som indenlandsk medlem: docent dr. L. Vegard, som utenlandsk medlem: professor dr. Wilhelm Wien, Wirzburg. I gruppe IV som indenlandsk medlem: docent dr. V. M. Goldschmidt. I gruppe VI som indenlandsk medlem: professor dr. Aug. Brinkmann, Bergen, som utenlandsk medlem: professor dr. H. F. E. Jungersen, Kjøbenhavn. mind — — — — — — — gruppe VII som utenlandsk medlem: professor dr. Max Rubner, Berlin. gruppe VIII som indenlandske medlemmer: overlæge dr. O. J. Borchgrevink, prosektor M. Haaland, Bergen, som utenlandske medlemmer: professor dr. Berkeley Moynihan, Leeds, professor dr. Paul Ehrlich, Frankfurt a. M. den hist.-filos. klasse indvalgtes: gruppe I som indenlandske medlemmer: konservator dr. A. W. Brøgger, docent dr. Edv. Bull. gruppe II som indenlandsk medlem: direktør Jens Thiis, som utenlandsk medlem: professor dr. Werner Söderhjelm, Helsingfors. gruppe III som utenlandske medlemmer: professor dr. Karl Ferd. Johansson, Uppsala, professor dr. Heinr. Liders, Berlin. gruppe V som indenlandsk medlem: universitetsstipendiat Oluf Kolsrud. gruppe VI som indenlandsk medlem: Se r . IT T direktør N. Rygg. Historisk-filosofisk klasse. 3dje april. (Formand: A. Kjær. Fung. sekretær: Schencke). (Tilstede: Trampe Bødtker, Chr. A. Bugge, Hambro, Hægstad, A. Kjær, Konow, Morgenstierne, Y. Nielsen, Olsen, Rygg, Schencke, Schjøtt, Stang, Thus, Torp). 1. Hambro holdt et foredrag: Viljesteorien og tillids- eller erklæringsteorien fra den praktiske jwrists standpunkt. Foredragsholderen søkte at vise, at disse teorier ved gjensidige tilnærmelser kom til saa nærliggende praktiske resultater at det for de praktiske jurister ikke var paakrævet at ta standpunkt til striden, som kunde betegnes som væsentlig av ,akademisk* karakter. * Stang var enig med foredragsholderen i, at slik som viljes- dogmet nu utformes av sine norske forfegtere, blir der i prak- tiske virkninger ikke stor forskjel mellem det og erklæringsteorien. Naar han stillet sig i saa bestemt opposition til viljesdogmet, var det især fordi man fastholdt viljesdogmet som utgangspunkt ogsaa for formuerettens vedkommende, uagtet man forlot det i alle praktiske anvendelser. Derved blev man tvunget ind i en række fiktioner. Desuten vilde han paapeke at viljesdogmet har trukket psykologiske spørsmaal ind i denne del av retslæren, efter hans mening uten nødvendighet, og at man i utformningen av de psykologiske begreper man stadig opererer med, ikke har søkt bistand fra fagkyndig hold. Man taler om ,egentlig vilje* 1 motsætning til ,virkelig vilje* og om ,ydre vilje* i motsætning til ,indre vilje", uten at disse sondringer, saavidt han kunde forstaa, hadde noget psykologisk holdepunkt. Foredragsholderen replicerte tl Stangs bemerkninger. 2. Olsen holdt et foredrag: Fra vor oldtidsforskning. Det gik ut paa at vise at der i norske usammensatte stedsnavne findes minder fra den første bosættelse av en jordbrukende ger- mansk befolkning. — Foredraget er trykt tidsskriftet ,Oldtiden* bd. IV, s. 115—130. Foredraget foranlediget bemerkninger av Hægstad og Torp. 30 9. Til trykning fremlagdes: P. 0. Schjøtt Macedoner — Græker — Hellener. — Trykt i selskapets I'orhandlinger for 1914 som no. 38. P.O. Schjøtt. Apostelen Paulus Andet Brev til Timo- theus. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1914 som no. 4. P.O. Schjøtt. Talforhold i de græske hære i oldtiden med specielt hensyn til H. Delbröck: ,Geschichte der Kriegskunst im Rahmen der politisehen Geschichte* Berlin 1908. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1914 som no. 5. Chr. A. Bugge. Das Christusmysteriuum. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1914 som no. 3. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 17de april. (Formand: Steen. Sekretær: H. H. Gran). (Tilstede: Faye, H. Goldschmidt, H. H. Gran, M. Holmboe, Johannessen, Mohn, Sebelien, Steen, Sylow, Vegard, Winge). 1. Sebelien holdt følgende mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem professor Odin Christensen, Kjø- benhavn: Professor dr. Odin T. Christensen hørte likesom sine lærere Julius Thomsen og S. M. Jørgensen til de danske kem:- kere som var aldeles danske, idet de ikke staar i noget direkte elevforhold tl utenlandske lærere. Det er ikke uten interesse at betragte den forskjel der i saa henseende bestaar imellem en bestemt avgrænset generation av kemiens dyrkere i Danmark og 1 Norge. Christensen var født i 1851 paa landet 1 nærheten av byen Varde 1 Vestjylland og blev student 1 1870. Han vaklet da længe mellem at vælge musikken eller naturvidenskapen som sit livs kald. Selv om det blev den sidste som blev hans egentlige gjerning, mistet han dog aldrig kjærligheten til og interessen for den første. Blandt naturvidenskaperne var det kemien som væsentlig fanget hans interesser, og 1 sine sidste studenteraar virket han som assistent ved det av Julius Thomsen bestyrede universitetslaboratorium i Kjøbenhavn. Efterat han i 1877 var 51 blit magister i kemi, ansattes han som assistent ved den poly- tekniske læreanstalts kemiske laboratorium. Her virket han i 10 aar under S. M. Jørgensens veiledning og tildels i samarbeide med ham, indtil han 1 1887 fulgte prof. Barfoed, da han forlot sin lærestol ved den kgl. Veterinær- og Landbrukshøiskole 1 Kjøbenhavn. Jørgensen gjorde netop ved den tid da Christensen kom til, sin interessante opdagelse av at der til de saakaldte purpureo- koboltsalte, kloropentamminkoboltsaltene, svarer en fuldstændig analog række av kromforbindelser. Denne undersøkelse, som fremkom 1 festskriftet til Kjøbenhavns universitets 400-aars jubilæum 1 1870, førte ogsaa Christensen ind paa studiet av analogierne mellem kobolt og krom, og 1 et i det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskab 1 1880 offentliggjort arbeide viste han eksi- stensen av den med roseokoboltsaltene analoge række roseokrom- salte, som senere har vist sig at maatte opfattes som aquopent- amminkromsalte (Cr(NH;); -H»0) X», d. v.s. som heksamminsalte hvis ene ammoniakgruppe er erstattet av H,0. Av særlig inte- resse var herved det av Christensen paaviste temmelig sjeldne tilfælde av samtidig isomorfi og isomeri mellem to forbindelser, nemlig mellem roseokoboltkromsyanid Go (NH;z); Ha0 : Cr(CN); og roseokromkoboltsyanid Cr (NHz); H.0 - Co(CN);. Aaret efter hadde Christensen indsendt til Videnskabernes Selskab en ny avhand- ling, hvori han bekræftet den av Jørgensen uttalte formodning om eksistensen av den til de s. k. santokoboltsalte (nitropentam- minsalte) svarende række kromsalte. Hau fremstilte en stor række av disse med formlen NO, - Cr (NHz); - X2, hvor X betyder en negativ ion. Av vigtighet for studiet av disse ammoniakalske kromforbindelser er det, at Christensen paa det Skandinaviske Naturforskermøte i Stockholm 1880 meddelte en letvint metode hvorved man kunde fremstille kloropurpureokromkloridet, som danner utgangsmaterialet for mange av de andre herhenhørende forbindelser. Istedenfor at Jørgensen ved sin fremstillingsmaate av dette stof gik ut fra et kromkloryr CrCl, som var reducert ad tør vei av violet kromklorid, gik Christensen ut fra en op- løsning av bikromat, som først reducertes med saltsyre til grønt 32 kromklorid, hvorpaa dette 1 sterk saltsur opløsning med metallisk sink let reducertes videre til en blaa opløsning av kromkloryr. Idet denne presses over i en salmiakholdig ammoniakopløsning, som efter oksydation med gjennemsuget luft fældes med saltsyre, blir præparationen av kloropurpureokromkloridet et arbeide som kan utføres 1 kort tid og med største lethet av enhver begynder. Christensen søkte imidlertid et nyt felt til selvstændig forsk- ning. Han motstod let den almindelige fristelse der fra den hurtig voksende organiske kemis store omraade vinket den unge kemiker til forholdsvis letkjøpte laurbær for dannelsen av nye organiske forbindelser av interessant art. Og jeg tror han endog hadde faat nok ogsaa av de sjeldnere kompliserte uorganiske forbindelser med de lange navne. Jeg muindes ialfald en ytring av ham tl mig fra den tid som nu ligger ca. 30 aar tilbake, og som aabenbarte den forholdsvis ringe tilfredsstillelse ved at studere omraader av videnskapen som ligger saa langt borte fra den alfare vei, og som i høiden har direkte interesse for et faatal av videnskabelige specialister; — da var det en taknemmeligere opgave at søke sine opgaver blandt de avsnit og de stoffe som ligger indenfor den mere elementære kemis ramme, og som en- hver student træffer paa, og som dog frembyder saa mange uløste problemer. Et saadant omraade fandt han 1 manganets kemi. I et litet arbeide 1 , Tidsskrift for Physik og Chemi* 1884 underkastet han de til det gule og røde blodlutsalt svarende komplekse syanider av krom og mangan en indgaaende under- søkelse og gav forskrifter til disse saltes fremstilling. Men allerede i forveien hadde han fuldført et stort og viglig arbeide over manganets oksyder (publisert i D. Vidensk. Selsk. Skrifter 1883). Konstitutionen av de to oksyder Mn20;3 og Mn;Q, var trods den tilsynelatende enkle sammensætning en ingenlunde avgjort sak. Navnlig var det paafaldende, at manganoksyden Mn.0; i form av mineralet Braunit ikke er isomert med den naturlige jernoksyd Fe»Q;, dersom jernglans er heksagonal, mens Braunit er kvadratisk. Likeledes avviker Hausmanniten MnsO; 1 sin 3) 39 kvadratiske krystalform fra den regulært krystalliserende Spi- nelgruppe RO : R>0;. Da desuten begge de to manganoksyder ved behandling med fortyndet salpetersyre eller svovelsyre efter- later uopløst mangansuperoksyd MnQ», mens toyærdigt mangan Joniseres som manganosalt, og Christensen bekræfter at denne spaltning foregaar ganske kvantitativ efter ligningerne Mn,0; = MnO» ++ MnO og Mnz0Q, = MnO» + 2MnO, kunde der vel heri søkes en støtte for de to manganoksyders karakter som salt- agtige forbindelser av en mangansyrling. Dog viser Christensen at de nævnte forhold ikke danner noget avgjørende bevis imot manganoksydens konstitution som oksyd av 5-værdig mangan analogt med Fe.0;, og han fremstiller til støtte for denne op- fattelse en række manganisalte av eddiksyre, fosforsyre og arsen- syre som viser meget paafaldende analogier med de tilsvarende ferrisalte. De abnorme forhold som de to manganoksyder viser 1 sammenligning med jernets oksyder forklarer Christensen da som en mere labil likevegttilstand hos deres atomer paa grund av manganets tilbøielighet til at vise tetravalens naar det ute- lukkende skal forbinde sig med surstoi. Sme undersøkelser over manganisaltene forfulgte Christensen videre i et par arbeider av 1896 og 1900, og anvender her meget arbeide paa at fremstille det av Mitscherlich nævnte manganalun. De anstilte forsøk blev dog altid forgjæves. Det lykkedes vel at faa krystalliserende dobbeltsulfater av mangani- og alkalimetal, men det var ingen aluner; de var ikke oktaedriske og hadde ikke alunernes krystalvandsindhold. Han viste dog, at dette laa 1 at ialfald kalium- og ammonium-manganialun vilde kunne eksistere ved temperaturer under — 309 C., men over denne temperatur er de ubestandige og avgir sit krystalvand. Rubi- diumalun forholder sig paa samme maate naar man kommer op til almindelig stuetemperatur (18—2009 C.), mens sæsiumalun er bestandig indtil bortimot + 409 C. At manganet altsaa virkelig kan bestaa med trivalens eller som 6-værdigt dobbeltatom analogt med jern og aluminium, hadde Christensen saaledes vist. o o4 I sin doktoravhandling 1886 ,Bidrag til Manganets og Fluorets Kemi* hadde han vist, at den tilbøielighet til at overgaa til tetravalens og divalens som manganet viser likeoverfor sur- stof, er mindre utpræget 1 dets forhold til klor. Selv om en for- bindelse MnCl, sandsynligvis vil eksistere ved lavere temperatur, saa vil der ved indvirkning av klorvandstof paa mangansuper- oksyd ved almindelig temperatur foregaa en reaktion som kan uttrykkes ved ligningen 2MnO, + SHCI = 2MnClz + Cl + 4H,0. Ved opvarmning vil det dannede triklorid spaltes yderligere efter 2MnCl; = 2MnCl» + Cl. Flere omstændigheter synes at tyde paa at forholdet til fluorvandstof vilde være væsentlig anderledes, dels paa grund av den ofte optrædende analogi mellem fluor og surstof, dels paa grund av en række dobbeltfluorider, som av Nicklés var tillagt en formel der svarte til fluorsilikaterne, nemlig 2KF - MnF,. Christensen viste imidlertid at de sidstnævnte formler ikke var rigtige, mens han fremstilte et manganidobbeltfluorid 2KF - MnF'; + H.O, saavelsom det vandfr: ammonmumsalt 2NHjF - MnF;, og desuten natriumsaltet og de ganske analoge forbindelser med krom og jern istedenfor Mn. Disse salte er 1 sin vandåvi tilstand aldeles analoge med kryolitmineralet kodneffit 2NaF - AIF;, og viser altsaa at mangan ogsaa i disse forbindelser optrær analogt med de 5-værdige metaller Al, Fe og Gr. Selve det til kryoliten SNaF - AIF, svarende manganisalt har ikke kunnet fremstilles, med mindre det skulde findes i den ved sammensmeltning av surt fluorkalicium med manganioksyd ved høi temperatur dannede masse, der med følgende behandling med vand gir det oven- nævnte vandholdige dobbeltfluorid med 2NaF. Samme aar som Christensen publiserte sit nævnte arbeide over eksistensen av manganaluner, gav han ogsaa en under- søkelse over ammoniumpermanganatet. Dette salt benyttet han fortrinsvis til fremstilling av rent manganioksyd ved omsætning med manganosalt 1 sur opløsning efter ligningen Mn.0, + 8SMnO = 5Mn.0:5. Q ea) Dette permanganat fremstiller han ganske enkelt og rent ved dobbeltomsætning mellem kaliumpermanganat og stort over- skud av salmiak 1 bestemt forhold. En nærmere undersøkelse av ammoniumpermanganatet viste at dette salt ved opbevaring 1 tør tilstand i nogle maaneder hadde spaltet sig under utskil- lelse av høiere manganoksyder i pseudomorfoser efter ammonium- permanganat og i ammoniumnitrat. Denne spontane syntese av salpetersyre er ikke uten interesse i vore dage, hvor tankerne er saa sterkt optat av salpetersyresynteser. I forbindelse med sine manganstudier benytter Christensen manganidobbeltfluoridernes analyse til en bestemmelse av flu- orets atomvegt. Denne konstant var tidligere endnu ikke be- stemt med tilstrækkelig nøiagtighet. Av den mængde jod som en viss mængde ammoniummanganfluorid 2NH, - MnF; frigjør av en sur opløsning av jodkalium, fandtes at fluorets atomtal er 18,99 eller meget. nær 19, naar 0-= 16. Den samme undersøkelse over manganets fluorider gav og- saa anledning hl at Christensen, endog før Moissan, fremstilte frit fluor, idet han paaviste at dette grundstof utvikles ved op- hetning av de høiere mangandobbeltfluorider i ren, tør surstof- eller kvælstofstrøm. Av andre spørsmaal som Christensen beskjæftiget sig med, skal vi nævne jernalunets ametystfarve. I en særlig under- søkelse herover paaviste han at denne altid skyldes tilstede- værende mangan, saa at en ren jernalun altsaa er farveløs; dog er farveløsheten ikke altid et sikkert kjendetegn paa jernalunets absolute renhet. I et arbeide over perborater viste han at det med vandstof- peroksyd fremstilte kaliumsalt maatte opfattes enten som en for- bindelse av de to surstofrike perborater 2KB0O; + KBO, + 5H,0 eller som et perborat av formlen 8KBO; + H,0, +4H,0, hvor altsaa en del av krystalvandet er erstattet av vandstofsuperoksyd. Da geologen professor Johnstrup i 1876 bereiste Island efter de vulkanske utbrud i 1875 i den nordligste del av landet, medbragte han en del gasprøver, som undersøktes av Christensen, 6 de) og hvorav fremgik som, resultat, dels at den relative gasut- strømning der fandt sted i den sydvestlige del av Island, har minsket siden Bunsens besøk 1 1846, dels at de her utstrøm- mende gasarter ogsaa har forandret sig i sin sammensætning. Medens Bunsen 1 gaserne fra disse fumaroler væsentlig fandt kulsyre (87,4 /0) og forholdsvis smaa mængder vandstof (4 9) og svovelvandstof (6,6 9), saa var nu svovelvandstofmængden I nogen av disse utstrømninger steget til bortimot 50 9, vand- stofmængden til ea. 15 %. Hvad derimot angaar de gasarter der utvikler sig ved de vulkanske eftervirkninger 1 det nordlige Island, saa syntes de ikke at ha forandret sig væsentlig i sin sammensætning siden Bunsens undersøkelse 1846. Vi har her git en oversigt over Christensens videnskabelige virksomhet, der, som vi har set, væsentlig har bevæget sig paa den uorganiske kemis omraade, hvor hans navn især er knyttet til utviklingen av og oprydningen av vor kundskap om manga- nets forbindelser. I sin lærervirksomhet hadde han utgit en kortfattet lærebok saavel i uorganisk som i organisk kemi, som begge opnaadde flere oplag, og av hvilke den første ogsaa 1 en del aar har været benyttet av de studerende ved Norges Landbrukshøiskole. Likeledes utgav han en udmerket skrevet populær kemi i folke- oplysningsserien ,Frem*, og de talrike kemiske artikler 1 Sal- monsens konversationsleksikon er alle av ham. Siden 1883 var han medvirkende redaktør av det av brødrene Julius og Aug. Thomsen grundede og senere især av August og hans yngre bror Thomas Thomsen fortsatte Tidsskrift for Physik og Chemi, indtil dette tidsskrift ophørte 1 1894. I 1896 begyndte han sammen med prof. Prytz og overlærer Henriksen utgivelsen av , Nyt Tidsskrift for Fysik og Kemi*, som dog kun oplevet 3 aargange. I en lang række av aar var han medarbeider ved Fitticas Jahresbericht för Ghemie, hvor han bearbeidet dels syanforbindelsernes kemi, dels forskjellige andre arbeider av organisk kem. Med ganske særlig omhu omfattet Christensen sin lærer- virksomhet og utviklingen av den danske Veterinær- og Landbo- høiskoles virksomhet og organisation, paa hvilken han som sekretær ved høiskolens undervisningsraad hadde stor indflydelse. Den store erfaring han hadde indvundet ved den utvidelse som den danske høiskole undergik i begyndelsen av 90-aarene, fik vi anledning til at dra fordel av, da han av det norske indre- departement opfordredes til at yde sin sakkyndige bistand da læreanstalten i Aas undergik en omorganisation 1 slutningen av 90-aarene. Ogsaa som lærer for alle de norske dyrlæger som i de sidste 25 aar er utdannet i Kjøbenhavn, vil han her i landet mindes som den elskværdige personlighet, der altid gjerne stod til tjeneste naar man ønsket hans hjælp. I de senere aar led han av stedse tiltagende svakhet 1 for- skjellige indre organer, indtil en vidt fremskreden forkalkning efter %/, aars sykeleie gjorde ende paa hans liv den 28de febr. 1914, en maaned før han fulgtes i døden av sin gamle lærer og ven S. M. Jørgensen. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Faye holdt et foredrag: Om de gamle nordboeres legemshøide. Han omtalte først den gamle folketro, at menne- skene i fordums dage hadde været saa meget større end de nu- levende; Adam skulde ha været 40 meter og Eva 388, mens det senere gik nedover. Denne mening var selvfølgelig likesaa urigtig som den motsatte nyere lære, at menneskene stadig er vokset. Foredragsholderen hævdet at naar en viss typus var naadd, holdt denne sig under uforandrede forhold paafaldende konstant. Hvis derimot ulykker av forskjellig art, blodige kuige. farsotter, nød og lignende, indtraf i længere tid, vilde derved et folks livskraft svækkes og høiden avta. Som eksempel herpaa nævntes bl. åa. den ikke ringe nedgang i soldaterhøiden som fandt sted 1 Frankrig efter Revolutions- og Napoleonskrigene. Omvendt hadde det vist sig, at langvarige gode tider øket legemshøiden. I Norge var saaledes 1 midten av 1880-aarene rekrutmaalet gjennemsnitlig ca. 169 cm.; 1 1910 var det vokset til vel 171; for landevernet er det antagelig ca. 172 em. Foredragsholderen omtalte til slutning forskjellige maalingsmetoder til av skeletdele at slutte sig til vedkommendes høide ilive. Som den bedste 58 fremgangsmaate nævnte han den, at multiplicere et almindelig laarbens længde, ca. 45 cm., med 3,82. Efter foredraget fulgte en diskussion mellem Y. Nielsen, Winge, Sebelien og foredragsholderen. 5. Til trykning fremlagdes: A. L. Faye. Om legemsvæxten, særlig hos Nordboerne. — Trykt 1 selskapets Forhandlinger for 1914 som no. 6. Aarsmøte (fællesmøte). lste mai. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). H. M. Kongen med følge overvar møtet, likesom og en række andre indbudne var fremmøtt. (Tilstedeværende medlemmer: Aall, Bjørlykke, A.W. Brøgger, W.C. Brøg- ger, Chr. A. Bugge, E. Bødtker, Collett, Dedichen, Eitrem, Falk, Faye, H. Gold- schmidt, V. M. Goldschmidt, G. Gran, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Henrichsen, Holtsmark, Hægstad, Isaachsen, Johannessen, Johnsen, Kaalaas, A. Kjær, Konow, Marstrander, Mohn, Y. Nielsen, Olsen, Ording, Schencke, Schroeter, Steen, Størmer, Thue, Torp, Vegard, R. Vogt, Winge). I. Præses aapnet møtet med en velkomsthilsen til Kon- gen, de indbudne og de øvrige deltagere 1 møtet. 2. Præses gav følgende utsigt over den norske viden- skaps utvikling 1814—1914: Naar vi i dette vort jubelaar kaster blikket tilbake og lar det vandre i mindet henover de svundne 100 aar, er det med glæde at vi kan overskue vort fædrelands fremskridt 1 viden- skabelig henseende og vor videnskaps standpunkt paa denne dag, da Videnskapsselskapet i Kristiania feirer sin aarsdag 1 1914. I 1814 hadde vi kun faa videnskabelige institutioner. Norges geografiske opmaaling var stiftet i 1773. Det kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem var stiftet i 1760 og kunde saaledes se tilbake paa en mere end halvhundredaarig bestaaen. Universitetet var nyt, kun 5 aar gammelt. Det hadde faa lærere og faa studenter; dets videnskabelige samlinger var faa og smaa. I 1914 møter vort øile et ganske andet billede. Universitetet har nu sine egne bygninger for sine forelæsninger, institutioner, 39 laboratorier og samlinger. Antallet av dets lærere, professorer, docenter, stipendiater og andre, er nu over 150 og av studenter 1500. De videnskabelige arbeider som er utgaat fra universitetets kreds av forskere, gir et smukt vidnesbyrd om den norske viden- skabelige virksomhet, dens fremskridt og dens standpunkt. Nye større og vigtige videnskabelige læreanstalter har vi faat i Nor- ges Landbrukshøiskole og Den tekniske Høiskole i Trondhjem. Nye videnskabelige institutioner har vi faat i Norges geologiske Undersøkelse, Det norske meteorologiske Institut, Det meteoro- logiske Observatorium i Bergen, Det magnetisk-meteorologiske Observatorium paa Haldde, biologiske stationer 1 Drøbak, Bergen og Trondhjem. Selskaper og foreninger med videnskabelige formaal er dannet paa flere steder. Det medicinske Selskap i Bergen i 1831, Det norske medicinske Selskap 1 Kristiania, stiftet i 1853, Foreningen til norske fortidsminders bevaring, stiflet i 1844, Videnskapsselskapet 1 Kristiania, stiftet 3dje mai 1857 — vi feirer idag vort selskaps 57de aarsdag — Den norske historiske Forening, stiftet 1 1869, Den statsøkonomiske Forening, 1883, Den norske Lægeforening 1886, Det norske geografiske Selskap 1889, Bergens historiske Forening 1894, Trondhjems historiske Forening 1897, Geologisk Forening og Biologisk Selskap 1 Kristiania. Mange biblioteker med videnskabelig litteratur er oprettet. Videnskabelige samlinger og museer er vokset op i større antal og maalestok rundt om 1 landet. Umversitetets samlinger er utvidet, flere er vokset til hele museer, som har faat sine egne bygninger. Videnskabernes Selskap i Trondhjem likesaa. Ber- gens museum, stiftet i 1825, har været 1 stadig fremgang og har faat sin egen bygning. Vi har fremdeles faat: Tønsbergs museum, Årendals museum, Stavanger museum, Tromsø museum, Norsk folkemuseum paa Bygdø, Oplandenes folkemuseum paa Hamar, De Sandvigske samlinger paa Lillehammer, Fylkemuseet for Telemarken og Grenland ved Skien. Drammens museum. Folkeakademierne spreder videnskabelig kundskap rundt utover landet. 40 Mægtige løftestænger for norsk videnskaps fremme har vi faat 1 større og mindre fonds og legater, saadanne som: Fridtjof Nansens fond til videnskapens fremme, Universitetets jubilæums- fond, Houens legat for norske kunstnere og videnskapsmænd, Theodor Henriksens legat til reisestipendium for kunstnere eller videnskapsmænd, C. Sundts legat til fremme av industri og tek- nisk videnskap, Pasteurs legat, Professor Frederik Petersens fond til videnskapens fremme, Otto Løvenskiolds legat, legater skjænkede til Universitetet og Videnskapsselskapet. Videnskabelige reiser og ekspeditioner er foretat av norske videnskapsmænd med historiske, sproglige, naturvidenskabelige og andre formaal. Blandt de større ekspeditioner har vi Hansteens reise til Sibirien, Den norske Nordhavs-ekspedition 1875—78, ,,Fram*s reiser gjennem Nordpolarhavet, til arktisk Nordamerika, til Antarktis, ,Gjøa*s reiser til Nordhavet, til den magnetiske nord- pol, gjennem Nordvestpassagen, ,Michael Sars*s togter i Nordhavet og Atlanterhavet, den første reise over Grønlands indlandsis, den første reise til jordens sydpol, ekspeditioner til Grønland, Island, Spitsbergen, Australien. Norske videnskapsmænd bar deltat i internationale kongres- ser 1 stort antal. I disse 100 aar siden 1814 er kundskapen om vort lands folk og natur vokset i mange retninger. Vort folks historie og dets levesæt fra de ældste tider og gjennem de mange aarhundreder er der kastet klarere lys over. Vort lands geologiske bygning, dets dyreverden, dets planteverden, dets klima og naturforholdene i det Norge omgivende hav er der vundet et stedse stigende kjendskap til. Videnskapens betydning for det praktiske liv og for vere næringsveie har vi stadig beviser paa og anerkjendelse av. Paa den norske videnskaps vegne være det mig tillatt og er det mig en kjær pligt at uttale en varm tak til alle dem som i tanke og i gjerning har git sit bidrag til dens fremme, vor regjering, vort storting og de mange, fra høiest til lavest, som har været og er vor videuskaps venner og velyndere. 41 Under fredens velsignelse har den norske videnskap levet og vokset i de 100 aar som nu er forløpet siden det mindeværdige aar 1814. Maatte det norske folk om 100 aar kunne mindes de forgangne aarhundreder med den samme taknemmelighet som vi 1 denne stund er lykkelige ved at kunne føle og bekjende. 9. Præses oplæste følgende Aarsberetning for 1913. Videnskapsselskapet har i det forløpne aar avholdt 18 ordi- nære møter: 6 i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 6 i den historisk-filosofiske klasse og 6 fællesmøter. Der er ialt holdt 29 foredrag. Av foredragene falder 6 paa den matematisk-naturviden- skabelige, 12 paa den historisk-filosofiske klasse og 9 paa fælles- møterne. Selskapets møter har gjennemsnitlig været besøkt av 26 medlemmer foruten et ikke ringe antal ikke-medlemmer. Selskapet har i 1915 utgit følgende publikationer: I. Forhandlinger for 1913, der indeholder 12 avhandlinger til- likemed Oversigt over selskapets møter. II. Skrifter I, den matematisk-naturvidenskabelige klasses, 15 avhandlinger, utgjørende 2 bind. II. Skrifter II, den historisk-filosofiske klasses, 4 avhandlinger, hvorav den ene omfatter 2 numre. I det hele er der altsaa for 1913 utgit 31 større og mindre avhandlinger (32 numre) samt oversigten over møterne. Derav er 13 avhandlinger (14 numre) forfattet av ikke-medlemmer, 1 av et medlem i forening med et ikke-medlem. 20 avhandlinger er skrevet paa fremmede sprog, 1 er ledsaget av et tysk resumé. En sammenligning av de for 1913 utgivne skrifter med de for 1912 utgivne i henseende til omfang kan endnu ikke fore- tages, da flere av avhandlingerne ikke er færdigtrykt. Grundene til denne forsinkelse er flere: der blev til utgivelse antat ual- mindelig mange avhandlinger temmelig sent i aaret 19153, — trykningen har ikke kunnet foregaa med jevn fart, da man har 49 maattet sende korrektur saa langt som til Bossekop og til Japan — trykningen av et arbeide har maattet stanse 1 længere tid paa grund av forfatterens bortreise — og endelig har ved en av- handling notetrykningen tat længere tid end beregnet. I det forløpne aar har selskapet oppebaaret et statstilskud av kr. 12000,00, likesom Nansenfondet har tilstaat selskapet et ordinært bidrag av kr. 15 000,00. For disse store tilskud frembæres herved selskapets ærbø- dige tak. Selskapet har i 1913 hat 178 indenlandske medlemmer, 97 1 den matematisk-naturvidenskabelige klasse, 76 1 den historisk- filosofiske klasse, og 158 utenlandske medlemmer, hvorav 100 1 den matematisk-naturvidenskabelige og 58 1 den historisk-filoso- fiske klasse. I det forløpne aar har selskapet hat at beklage tapet av 3 indenlandske medlemmer 1 den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig professor R. Collett, overlærer dr. A. S. Guldberg og samlingsbestyrer Vilh. Storm, og 7 i den historisk-filosofiske, nemlig adjunkt Axel Andersen, dr. Andreas Aubert, biskop dr. A. Chr. Bang, advokat dr. Einar Finarsen, rektor A. FE. Erichsen, professor Moltke Moe og sogneprest D. Thrap, 1 utenlandsk med- lem i den matematisk-naturvidenskabelige klasse, nemlig professor dr. Th. Fries, samt 2 utenlandske medlemmer av den historisk- filosofiske klasse, nemlig riksantikvar dr. Hans Hildebrand og sogneprest dr. Holger Rørdam. I 1913 indvalgtes 7 nye medlemmer, hvorav i den matema- tisk-naturvidenskabelige klasse 1 indenlandsk og 4 utenlandske, 1 den historisk-filosofiske klasse 1 indenlandsk og 1 utenlandsk. Selskapet hadde ved aarets utgang ialt 325 medlemmer. Videnskapsselskapets skrifter er 1 aaret 1915 sendt til 58 indenlandske og 276 utenlandske selskaper, biblioteker o.s. v. 1 Der er for aaret 1913 trykt tilsammen 1983 sider, med 63 planscher, 5 karter, 192 tekstfigurer og karter r teksten og 2 tabeller, altsaa 21 sider, 81 planscher, 3 karter og 3 tekstfigurer &c. mindre end for aaret 1912, 2 tabeller mere. (Senere anm.) 43 Til gjengjæld har man mottat 902 bind og hefter fra de forskjellige inden- og utenlandske institutioner, samt 27 bind fra 29 forskjellige private givere. Ved Akademiernes Internationale Associations møte 1 St. Petersburg repræsentertes selskapet av generalsekretæren. 4. Præses meddelte at der var indkommet 1 besvarelse av den for apoteker Øwres guldmedalje opstillede pris- opgave: En kemisk undersøkelse av norsk terpentinolje (se Oversigt 1912 s. 44). Den til bedømmelse nedsatte komité hadde avgit følgende indstilling: Til Videnskabsselskabet, Kristiania. For apotheker Øwres guldmedalje var aar opstillet følgende opgave: En kemisk undersøgelse af norsk terpentinolie. Der var indløbet en besvarelse, forsynet med motto: nihil sine labore. Om dette arbeide skal man udtale følgende: Forfatteren har til gjenstand for sin undersøgelse valgt en. terpentinolie, udvundet som biprodukt ved en cellulosefabrik. En saadan olie er væsentlig forskjellig fra anden terpentinolee, idet pinenet er omdannet til en række isomere kulvandstoffer. Forfatteren har ikke været opmerksom herpaa, og naar han antager, at den undersøgte olie indeholder ca. 80%, pinen, saa er dette ganske feilagtig. Det er forøvrig ikke lykkedes ham at isolere et eneste kemisk individ, naar undtages et nitrosoklorid, som imidlertid er noget andet end den forbindelse, som han antager. Det fremgaar vistnok af besvarelsen, at forfatteren har lagt meget arbeide paa opgaven, som imidlertid fra begyndelsen er grebet uheldig an, og de anvendte methoder kunde ikke føre til maalet. Vi kan saaledes ikke anbefale arbeidet til belønning. Kristiania, 16. april 1914. Sophus Torup. E. Poulsson. E. Bødtker. 44 Samtidig hadde bedømmelseskomitéen indsendt følgende skrivelse: Kristiama 20de april 1914. Til Videnskabsselskabets bestyrelse. Som af en samtidig indsendt skrivelse vil sees har under- tegnede bedømmelseskomité ikke kunnet foreslaa det nu indsendte arbeide til at erholde apotheker Øwres guldmedalje. I $3 1 fun- datsen for apotheker Øwres legat bestemmes bl. a.: ,Saafremt ingen besvarelse indkommer eller ingen af besvarelserne ansees værdig til belønning, kan medaljen uddeles til forfatteren af en 1 løbet af de sidste 5 aar publiceret afhandling, der maatte findes at være af særlig betydning for den farmaceutiske videnskab*. Vi skal i denne forbindelse tillade os at henlede den ærede bestyrelses opmærksomhed paa at apotheker dr. philos. K. T. Strøm tidligere to gange har indleveret arbeider for denne guldmedalje. Han fik begge gange en meget hæderlig omtale og det blev sidste gang af den daværende bedømmelseskomité udtalt, at den vilde. have tilkjendt ogsaa Strøm medaljen saafremt man havde havt 2 saadanne til raadighed. Dette sidste arbeide kan nu ikke belønnes, da det ligger mere end 5 aar tilbage. I 1912 har imidlertid dr. Strøm sammen med J. Rosenthaler offentliggjort en værdifuld afhandling ,Ueber das Sapomn der weissen Seifen-wurzel*. Komitéen vil derfor herved henstille til den ærede bestyrelse, at guldmedaljen nu tilkjendes ham for dette arbeide 1 forbindelse med de tidligere afhandlinger. Ærbødigst Sophus Torup. E. Poulsson. E. Bødtker. Præses meddelte at Videnskapssselskapets bestyrelse en- stemmig hadde sluttet sig til dette forslag og tildelt apoteker dr. philos. Knut T. Strøm apoteker Øwres guldmedalje. 45 Han meddelte videre at der fra Komitéen for apoteker Øwres legat var mottat følgende skrivelse: Som ny prisopgave for apoteker Øwres guldmedalje skal vi tillade os at foreslaa: ,En kemisk undersøgelse af Caltha palustris paa alka- loider eller andre organiske gifte.* Kristiania, 17. april 1914. Th. Hiortdahl. Sophus Torup. E. Poulsson. Til Videnskabsselskabets bestyrelse. Denne av komitéen foreslaaede prisopgave var nu opstillet for aarene 1914—1916. 5. Formandeni Nansenfondets styre, professor W. C. Brøg- ger, oplæste følgende Beretning om Namsenfondets virksomhet å budgetaaret Iste april 1913—51te mars 1914. Fondets renteavkastning har i budgetaaret utgjort kr. 48 905,95. Dets kapitalformue er steget fra kr. 1085 366,91 den 31/» 1913 til kr. 1094 700,27 den 31, 1914. Fondets vekst under aaret utgjør saaledes kr. 11 583,36. Denne vekst er fremkommet saaledes: Avsætning av 19 av renteavkastningen . . . . kr. 4890,60 Indbetalte restancer paa Fries's gt.4 . - . ++. » 1298,58 Salg av beretningen om den første Framekspedition , 149,38 Testamentarisk gave fra avdøde grosserer Fredrik Roshauw Lundgreen (grosserer Fredrik Lund- sreensiega KN es et 90001060 Sum kr. 11 333,36 46 Fondets kapitalformue den Site mars 1914 fordeler sig saaledes: Hovedfondet Ser OG kr 10508400 Detiamerikanskeffond NE 6 282,67 Detføsterdalskefionde FN 7 786,82 Ole Evenstads legs AE 10 751,60 Det Trondhjemske fond . .—= . - 14 532,50 Grosserer Fredrik Lundgreens legat . , 5 000,00 kr. 1 094700, Til videnskabelige formaal og som belønninger for videnskabelige arbeider er i det forløpne budgetaar bevilget: Videnskapsselskapet 1 Kristiania, det sedvanlige ordinære bidrag . Roald Amundsens Nordpolsekspedition som sidste bidrag av en samlet bevilgning paa kr. 25 000,00. AS. Dr. J. Hagen til fortsatte ene undersøkelser hans livrente med Professor dr. Fridtjof Nansen og professor dr. Bjørn Helland-Hansen ti fortsatte studier av de aarlige vekslinger i Nordatlanter- havets temperatur Å (Hertil tidligere bevilget ke 1000, 00, ilenne men saaledes kr. 2 000,00). Professor dr. Fridtjof Nansen til fortsatte oceanografiske undersøkelser . Professorerne Yngvar Nielsen og H. or til utarbeidelse av et regestverk vedkommende Norges historie 1 1914 . Rae (Hertil tidligere bevilget kr. 600. 00, tilsam- men saaledes kr. 1 000,00). Prosektor H. Ho pstock og stipendiaterne 0. Vangensten og A. Fonahn til utgivelse av Leonardo da Vincr's ,Quaderni d'anatomia* . kr. 15 000,00 6 000,00 3 000,00 1 000,00 4 000,00 400,00 47 IT: kr. 1000,00, videre til ,Quaderni d'anatomia* IV: kr. 500.00 . Å ; (Hertil tidligere be 3 2 > 100,0 00, til- sammen saaledes kr. 3 600,06). Bibliotekar Hjalmar Pettersen til hans verk , Bibliotheca Norvegica* PO EA (Hertil tidligere bevilget kr. 3000,00, ialt saaledes kr. 4 000,00). Professor Kr. Birkeland til hans ekspedition til Sudan for undersøkelse av zodiakallyset Professor H. H. Gran til plantekulturforsøk Professor dr. Johan Kiær til indsamling og stu- dier av en ny fauna i downtonisk sandsten paa Ringerike . : Amanuensis P. A. Øyen re de ul vett - gravning 1 Åremarks skjælbanker . NE (Hertil tidligere bevilget kr. 250,00, ialt kr. 500,00). Amanuensis P. A. Øyen til fortsatte bræmaa- linger for den internationale bræmaalingskom- mission kr. 800,00). Amanuensis Jac. Schetelig til analyser av de paa Roald Amundsens Sydpolsekspedition ind- samlede bergarter. Docent dr. VM. Goldschmi at til er av bergarter fra høifjeldet i det centrale Norge Bibliotekar A. Kjær til studier over norske steds- navne . FE OE TV Stipendiat dr. Solberg til etnografiske under- søkelser over det paa Gjøaekspeditionen ind- samlede materiale EE Konservator Ove Dahl til ee av en avhandling om Finmarkens flora (Hertil tidligere bevilget kr. 600,00, ialt Juka ” 1 500,00 1 000,00 1 200,00 200,00 400,00 950,00 200,00 300,00 350,00 600,00 700,00 600,00 48 Cand. Hans Kiær til fortsatte zoologiske og hydrografiske undersøkelser 1 Kristiamafjorden (Hertil tidligere bevilget kr. 1 200,00, tilsam- men saaledes kr. 1 600,00). Cand. theol. Reidar Th. Christiansen tl folkloristiske studier og til fuldførelse av hans arbeide ,Die zweite Merseburgerformel* etc Adjunkt V. Olsvig (efter andragende fra proi. G. Gran og docent Chr. Collin) tl hans Holbergstudier . de Sk Adjunkt Ivar Alnæs, til anskaffelse av en par- lograf til Videnskapsselskapet Adjunkt Thomas L. Parr (Bergen) til Søkoldl. 1 Hamburg for pædagogiske studier k (Hertil tidligere bevilget kr. 200,00, ae ledes kr. 500,00). Agent Einar Belsheim til understøttelse av hans historiske og linguistiske studier Dr.med. Ragnvald Ingebrigtsen til under- søkelser over nervesystemets regenerationsfor- hold samt over poliomyelitens smittestof Forstkandidat Bj. Krag-Brynildsen til un- dersøkelser over landets bøkeskoge Norsk geologisk forening til dens å skrift, ordinært renten av det amerikanske fond med kr. 250,00 og ekstraordinært kr. 250,00, tils. (Hertil tidligere ekstraordipnært bevilget kr. 2 100,00, 1alt saaledes kr. 2 350,00). Redaktionen av tidsskriftet ,Oldtiden* til ut- givelse av samme TT (Hertil tidligere bbuilge ar 1 600,00, til- sammen saaledes kr. 2 400,00). Dr. Andreas M. Hansen til fortsættelse av hans videnskabelige studier kr. Ered kr. 43 355,00 400,00 750,00 800,00 505,00. 300,00 500,00 800,00 500,00 500,00 800,00 800,00 49 Fridtjof Nansens belønning utdel- tes til: Professor Axel Thue for fremra- gende matematiske arbeider, med kr. 1 000,00 Konservator dr. Haakon Schete- lig (Bergen) for hans arbeide: Vestlandske grave fra jernalderen, kkeledesmed PE 000000 kr. 2000,00 Til videnskabelige formaal og som belønninger . . kr. 45 355,00 Til faste lønninger m. v. (kvæstor, sekretær, bud, vagtmester, opvarmning og belysning av fon- deisølokale RR NE 02822 Til tilfældige utgifter er medgaat. . . ++ 2 2» 76.92 Avsætning av 19 av renteindtægten '/4 1913—31/3 Koiharusor NE NE S90 Samlet utgift for aaret saaledes kr. 51 950,54 Under det forløpne regnskapsaar har styrelsen bestaat av: Selvskrevne medlemmer: Prof. dr. Fridtjof Nansen, videre Videnskapsselskapets generalsekretær prof. dr. Axel Johannessen samt Kirkedepartementets chef statsraad A. O: Bryggesaa. Valgte av Videnskapsselskapet: Prof. dr. W. C. Brøgger (formand), prof. dr. Alf Torp og prof. dr. H. S. Falk. Suppleanter: Prof. dr. G. O. Sars og prof. dr. Yngvar Nielsen. Valgte av universitetets professorer: Professorerne dr.S.B. Laache og dr. B. Morgenstierne. Suppleanter: Professorerne Fr. Stang og Axel Holst. Valgte av Stortinget: Stempletpapirforvalter C. C. Berner og fhv. konsul Axel Heiberg. Suppleant: Borgermester S. A. B. Arctander. DÖ Fridtjof Nansens belønning besluttedes utdelt til: Prof. dr. H. Mohn for hans indsats 1 fysisk-geogra- fisk videnskap med .- «GJ kr Prof. Marius Hægstad for fortjenstfulde arbei- der over gammelnorske dialekter likeledes med ,, 1 000,00 For den for 1910—14 utsatte prisopgave saalydende: ,Der ønskes en undersøkelse av norske stedsnavne med hensyn til de oplysninger, som disse gir om det norske folks ydre og indre historie, kultur og forhold overhodet, særlig i den ældre og yngre jernalder*, utløp fristen februar d. a. Der var ved fristens utløp indkommet en besvarelse. Til bedømmelse av denne besvarelse nedsatte styrelsen en komité bestaaende av professorerne H. Falk og A. Torp; disse har i skrivelse! av 15de april d. a. 1 en længere utredning bl. a. konkluderet med, at det indsendte arbeide ,paa et hittil saa godt som udyrket felt bringer mange nye og for videre forskning frugtbare tanker og impulser*, og har varmt anbefalet det til at erholde den utsatte prisbelønning. Styrelsen besluttede derefter at tildele forfatteren Fridtjof Nansens pris med kr. 1 500,00. Ved navneseddelens aapning viste forfatteren sig at være professor Magnus Olsen. Der besluttedes at utsætte følgende nye prisopgave til be- svarelse eventuelt inden utgangen av februar 1917: ,Det tyske sprogs indflydelse paa det norske sprog, — riksmaalet og bygdemaalene*. | Som ovenfor nævnt har Nansenfondet ved testamentarisk gave fra grosserer Fredrik Lundgreen i Trondhjem mot- tat et beløp av kr. 5000,00, der skal utgjøre et eget underfond under Nansenfondet ved navn ,Grosserer Fredrik Lundgreens legat*; efterat fondet er øket ved avsætning av renterne til det av testator bestemte beløp, skal renten efter hans ønske fortrins- vis anvendes til studier over vertebratfaunaen i det Trondhjemske. Renten av kapitalen skal oplægges, indtil denne har naadd et beløp 1 Skrivelsen er trykt som bilag s. 55—65 nedenfor. dl av kr. 10000,00, hvorefter halvdelen av renterne oplægges, ind- til summen er naadd bil kr. 25 000,00. Jeg har fundet det rigtig uttrykkelig at gjøre opmerksom paa det udmerkede eksempel paa interesse for videnskapen, som herved er git.av den avdøde, saa meget mere som slyrelsen fra Trondhjem tidligere er oversendt et testamente paa kr. 10 000,00 fra en anden for videnskapen interesseret mæcen. Jeg vil ikke undlate at benytte denne leilighet til at fremhæve den store be- tydning av, at rikmænd som maatte ha forstaaelse av betydningen av at vort lands videnskabelige liv holdes oppe, vil følge det fra Trondhjem givne vakre eksempel ved i sine testamenter at be- tænke Nansenfondet. Fra Kristiania har Nansenfondet i de 18 aar det har bestaat, hittil kun mottat det forsvindende beløp av kr. 1 000,00 som testamentarisk gave. I Sverige og Finland er der en ganske anden forstaaelse av videnskapens betydning; her er der i løpet av disse 18 aar tilfaldt de svenske videnskabe- lige institutioner mangfoldige millioner ved testamentariske gaver, og betydelige testamenter til fordel for videnskapens fremme hører her til dagens orden. Det er en livsbetingelse for norsk videnskap, at saadan forstaaelse og interesse blir almindelig i vort land; ti midler, som for tiden kan disponeres for viden- skabelige formaal hos os, er rent forsvindende i sammenligning med hvad der trænges, og i sammenligning med hvad der 1 de øvrige nordiske lande hertil kan anvendes. Og ved statsbevilg- ninger alene kan videnskabelig liv 1 Norge ikke opretholdes; dertil trænges absolut en større forstaaelse og offervillighet fra private, og det gjælder derfor her først og fremst, at det hos os som i Sverige og Finland blir skik, at vore rikmænd 1 sine testamenter ikke som hittil alene gir av sin overflod til veldædige formaal, men ogsaa i rimelig utstrækning betænker videnskapen, hvis trivsel er en grundbetingelse for landets fremgang baade 1 aandelig og materiel henseende. For styrelsen W. C. Brøgger, formand. 52 6. Præses uttalte selskapets tak til Nansenfondet for dets betydelige aarlige bidrag hl selskapet. 7, Hiortdahl holdt følgende mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem, professor dr. S. M. Jørgensen, Kjøbenhavn: Jeg har at meddele selskapet at dets utenlandske medlem professor dr. S. M. Jørgensen i Kjøbenhavn 1 forrige maaned er avgaat ved døden 1 en alder av 76 aar. Han tilhørte vort selskap siden 1892. Blandt de yngre danske videnskapsmænd som kom herop til naturforskermøtet i Kristiania 1868, var Jørgensen en av de allermest fremtrædende. Straalende ung og ivrig var han aldeles optat av analogierne mellem tinnets og platinets forbindelser, — han fortalte os derom vist hver eneste dag, — og disse gav ham ogsaa emnet til det første selvstændige videnskabelige arbeide han offentliggjorde. Han lot snart høre mere fra sig. Allerede aaret efter kom hans doktoravhandling om alka- loidernes perjodider. Den indeholder ikke alene en uttømmende eksperimentel undersøkelse av en hittil kun litet kjendt gruppe forbindelser, men man finder i dette ungdomsarbeide tillike en skarpt og dypt tænkende teoretikers anskuelser om valents og 1 særdeleshet om hvad man den tid kaldte molekylforbindelser. Denne slags forbindelser kom han nu nærmere ind paa 1875, 1 sin undersøkelse av den s. k. Herapathit, hvis natur som et acid- perjodid av kinin han faststilte. Under dette arbeide vilde han søke at faa frem tlsvarende forbindelser av andre baser end kinin og lignende alkaloider, og valgte dertil koboltammoniakerne, og herigjennem førtes han ind paa det som blev hans livs hovedverk, studiet av metalammoniakbaserne. Disse merkelige forbindelser hadde allerede i mere end en menneskealder beskjæftiget kemikerne. Mens man omkring midten av aarhundredet hadde været mest tilbøielig til at be- tragte dem som ammoniumsubstituerte ammoniakforbindelser, hadde Blomstrand omtrent ved den tid Jørgensen begyndte sin videnskabelige løpebane, opstillet en hypotese om femværdigt ro [DD] kvælstof i aapne kjæder, svarende til de alifatske kulstofkjæder 1 den organiske kemi. Av disse metalammoniaker var det nu altsaa koboltfor- bindelserne Jørgensen var kommet ind paa, og han begyndte med purpureosaltene. For at fremstille purpureokoboltsulfat behandlet han kloridet med svovelsyre, men da han saa derav igjen fremstillet acidperjodidet, viste det sig at dette endnu inde- holdt klor, nemlig en tredjedel av det i purpureokoboltkloridet indeholdte. Denne tredjedel maatte da ha været fastere bundet end de øvrige to, som svovelsyren hadde drevet ut. Jørgensen fulgte den ledetraad han her hadde fundet, og dette blev be- gyndelsen til det store arbeide han med bevisst konsekvens og overlegen eksperimentel dygtighet, uten nogen avbrytelse hengav sig til gjennem næsten en hel menneskealder. Hans første av- handling om ammoniakerne er fra 1878, mens den sidste daterer sig fra 1906. Det hele er en prøve paa videnskabelig utholdenhet som visselig kun har meget faa sidestykker; man kommer til at tænke paa Berzelius. Det var ikke alene kobolt, hvis ammoniakforbindelser han optok til bearbeidelse, men han drog ind 1 sine undersøkelser ogsaa flere andre metaller, navnlig krom, platina og rhodium. Paa den anden side kombinerte han metallerne istedenfor med ammoniak ogsaa med forskjellige organiske baser, navnlig pyridin (1883) og æthylendiamin (1890). Den sidstnævnte bases metal- forbindelser viste sig for visse rækkers vedkommende mere stabile end de tilsvarende forbindelser av ammoniak, saa de egnet sig bedre til bearbeidelse. Ogsaa pyridinet gav metalfor- bindelser der viste saadan analogi med de tilsvarende metal- ammoniaker, at der ikke kunde være tvil om at de maatte ha den samme konstitution som disse. Men da pyridin som tertiær base ikke kan indeholde substituerbart ammoniakvandstof, var disse metalforbindelser et likefremt bevis for at den ældre antagelse om substituerte ammoniaker ikke kunde holde stik. Jørgensen mente ogsaa, at Blomstrands hypotese var den, der bedst forklarte disse talrike og merkelige forbindelsers konsti- tution. Da han i begyndelsen av 1895 offentliggjorde et resumé DÅ av sine gjennem saa mange aar utførte undersøkelser, sagde han ogsaa om Blomstrands idéer at de hadde alle kjendetegn paa en god hypotese. Enhver hypotese, tilføiet han, har dog kun en begrænset levetid, mens det faktiske, det som hypotesen skal kasie lys over, er uforgjængelig. Kommer der en ny hypotese til avløsning av Blomstrands, saa maa det forlanges at den bringer endnu mere lys. Disse slutningsbemerkninger sigter aabenbart til Werner. Denne siden saa berømte forsker hadde faa aar forut offentlig- gjort et merkelig arbeide om de anorganiske forbindelsers ke- miske konstitution, og da han fandt at den almindelige valents- lære svigtet likeoverfor et betydelig antal saadanne forbindelser, utkastet han som bekjendt sin nye valentsteori. Jørgensen fandt vistnok at de forhaandenværende kjendsgjerninger endnu lot sig forklare ved den hittil gjældende valentslære, men efter- som diskussionen og eksperimentalarbeiderne førtes fremover, drog begge parter nytte derav og lempet efterhaanden sine an- skuelser om forskjellige punkter. Det er umulig ved denne leilighet at gi, endog kun tilnærmelsesvis, en fremstilling av denne diskussion, der fra begge sider førtes med fremragende dygtighet, men jeg vil dog gjengi en ytring av Jørgensen, der, da han for et bestemt punkts vedkommende hadde tiltraadt den av Werner uttalte mening (1896), tilføret at han under sine mangeaarige undersøkelser over emnet altid hadde gaat frem paa den maate, at han ikke vilde foreta nogen ændring av teorien uten at han var blit tvunget dertil av kjendsgjerningerne, og heller ikke gaa det næste skridt videre uten at han paany var blit tvunget — atter et træk som paa det mest levende minder om Berzelius. Foruten de eksperimentelle undersøkelser ydet Jørgensen tillike meget og betydelig litterært arbeide. Han var en ual- mindelig lærd mand med utstrakt læsning og en aldeles glim- rende hukommelse, og dette 1 forbindelse med den indtrængende grundighet hvormed han arbeidet, gjorde ham særlig skikket for det hverv hvortil han fra Tyskland blev kaldet, at delta i ut- givelsen av 6le utgave av Gmelin-Kraut's bekjendte haandbok. 55 Av denne har han bearbeidet hele 3dje bind, der utkom 187, samt en stor del av 2det binds den avdeling, der først utkom 1897. Man skylder ham ogsaa en hel del lærebøker. Om hans lærebok i organisk kemi, hvis 2den utgave utkom 1906, kan det trygt siges at den ikke er overtruffet; det er umulig ikke at beundre den fylde av lærdom som her er sat ind i en læreboks beskedne ramme. Den samme følelse har man ganske vist ogsaa likeoverfor hans mere elementære lærebøker, men her faar man ogsaa et indtryk av at den egentlig populære fremstilling neppe har ligget for den lærde mand. Dette gjælder navnlig den merkelige lille bok ,Kemiens grundbegreber* (1902), som er oversat paa flere sprog, endog paa græsk; hr. Sebelien har meget træffende sammenlignet den med Andersens eventyr: den vil likesom disse forstaaes meget bedre og nydes langt mere av voksne og gamle folk end av de børn og begyndere den egentlig er skrevet for. Jørgensen næret en utpræget interesse for den historiske del av sin videnskap. Allerede 1 1866, medens han var assistent ved Scharlings laboratorium, hadde han git en historisk frem- stilling av undersøkelserne om klorets natur, men det var dog først 1 de senere aar at den historiske retning la mere beslag paa ham. I 1903 gav han meddelelser om den danske kemiker Zeise, og 1 1907 offentliggjorde han sin store avhandling om surstoffets opdagelse, et av de allerfortrinligste kemihistoriske arbeider som den nyere tid har kunnet opvise, et arbeide som til alle tider vil være uundværlig for studiet av dette vigtige avsnit av videnskapens historie. Ved siden av sin stilling ved universitetet, hvor han som lærer nød stor anseelse og 1 ualmindelig høi grad var avholdt, indehadde vor avdøde ven forskjellige andre hverv, av hvilke vel det han mest interesserte sig for, var Carlsbergfondets bestyrelse, som han tilhørte siden 1885, og som han helt ofret sig for efterat ha tat avsked som professor. For et aars tid siden nødte imidlertid hans svigtende helbred ham til at frasige sig ogsaa dette hverv — og nu er alene tilbake mindet om en mand som dyrket og elsket videnskapen kum for dens egen skyld. — 56 Forsamlingen hædret den avdødes minde ved at reise sig. 8. Aall holdt et foredrag: Drømmens psykologiske grundlag. Drømmebevisstheten er i hovedsaken særkjendt ved to ting. Sjælslivet gaar fn av flere forstyrrende paavirkninger og kan derfor optræ med større koncentration. Til gjengjæld falder nogen væsentlige støtter for den normale bevissthet bort, noget som gjør at tankerne blir mere fattig og fremforalt mere rotet. Da sansningslivet for en væsentlig del trær ut av funktion, gjør utenverdenen sig gjældende bare svakt og tilsløret; desto lettere har de instinkter for at frigjøre sig som hviler paa bunden av den individuelle personlighet. Forholdet aapenbarer sig i den saakaldte symboli- serende drømmevirksomhet. Freud har med al sin ensidighet fortjeneste av at ha rettet opmerksomheten paa dette vigtige punkt. Man maa bare gi psykoanalysen en mere flersidig an- vendelse end Freuds skole gjør. Drømmen lærer os om første- gangsindtrykkenes overvegt 1 sjælen, en iagttagelse som noget unøiagtig er blit tolket derhen, at man i drømme gjerne holder sig til barndomsindtrykkene. Et særeget problem er det, om vi 1 drømme har tydelige sansebilleder eller sansetanker. For lydens vedkommende er det tvilsomt. Skal man i drømme realisere en tydelig lydforestilling, føler man sig tilskyndet til at synge eller tale, noget som let fører til at drømmetilstanden sprænges og en vaakner. Meget utpræget og rikt utviklet er derimot vore syns- forestillinger. Men her trær det tydelig frem, hvor meget det har at sige for vort tankeliv, at vi virkelig oplever sanseindtryk. I søvne har vi jo ikke noget sanselig syn; det har mange slags følger. Den optiske parallaxe falder bort. Hele systemet av bevægelser i smaa vinkler og med ringe hastighet er kanske av den grund fremmed for drømmesynet. Den samme naturlige aarsak forklarer at forestillingen om jeget er saa vaklende i drømme; og ikke anderledes vil det forholde sig med roten til de kjendte forhindringsdrømme. For at utfolde fri spontan be- vægelse, ja for bare at tænke os den med nogen magt, synes det, som om vi maa ha utgangspunkt i et sanselig indtryk av vor egen person. Det har vi ikke isøvne. Følgen er, at det Di kan føres op som en lov: Jo mere en i drømme sætter sin vilje ind paa at naa frem itide, desto mere trægt gaar det med en. I denne sammenhæng maa ogsaa omtales den eiendommelige kløvning med jeget som kan finde sted, og den mystifikation som den drømmende er gjenstand for, naar han føler sig helt overrasket over ytringer han i drømme billægger andre end sig selv. De forestillinger man gjør sig i drømme, behersker en med suveræn magt. En kunde tale om drømmetænkningens autokrati. Tiltrods for at en kan erindre at dagligdagslivets erfaringer motsiger det en drømmer, maa en dog holde fast paa at disse drømmeoplevelser er tilforlatelige. Særlig tydelig gjør dette sig gjældende i drømme om flyvebevægelser og om at avdøde lever. Denne vanmagt hl at korrigere sine egne tanker kan man muligens uttrykke i følgende principielle sætning: For at en objektiv dom om det virkelige skal trænge igjennem, maa man ha fremme i bevisstheten en anden objektiv dom med karakter av virkelig oplevelse. Forøvrig synes vort domsliv i drømme at staa under ulike vilkaar, alt efter som vi har at gjøre med et emne for sansning eller med et emne for tænkning. Mens det er typisk for drømmen, at sansebilledet kan bli vrængt ind og ut, saa er det ikke typisk for drømmen at være ulogisk. Det kan anføres talløse eksempler paa at det logiske hensyn gjør sig sterkt gjældende; tydeligst trær dette frem i visse tankekon- flikter som vi har, og hvis kjerne er den: Hvis det eller det sker, hvorledes skal det da være mulig at drømme (d. v. s. fort sætte med at ha tanker og oplevelser) videre fremover? Sam- menlign drømme om egen død. Den logiske bevissthet kan ogsaa løpe ut i høist eiendommelige kompensationer med hensyn til sanseutstyret i drømmeindholdet. Man digter frit i drømme. — Litteraturpsykologisk kan den hypotese opstilles og støttes ved talrike eksempler: at menneskenes drømme 1 stort maal gaar igjen I deres sagn og eventyr. 9. Til trykning fremlagdes: Axel Thue. Probleme tuber Verånderungen von Zeichen- reihen nach gegebenen Regeln. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som no. 10. 58 Oluf Kolsrud. Om uttrykket ,Den helligaand*. -— Vil bli tryki i selskapets Forhandlinger for 1915. 10. Generalsekretæren fremla regnskapsførerens regnskaper for 1913 med revisorernes bemerkninger og regn- skapsførerens besvarelser, som revisorerne hadde fundet tilfreds- stillende. Selskapet meddelte reguskapsføreren decharge. 11. Generalsekretæren fremla de siden sidste fæl- lesmøte trykte avhandlinger. Bilag til Beretning om Nansenfondets virksomhet 1913—14. Hr. professor dr. W. GC. Brøgger. Vi oversender Dem herved vor uttalelse om besvarelsen av Nansenfondets prisopgave. 15de april 1914. Ærbødigst Hjalmar Falk. Alf Torp. Til den av Nansenfondet for 1910 —14 utsatte prisopgave, saalydende: ,Der ønskes en undersøkelse av norske steds- navne med hensyn til de oplysninger som disse gir om det norske folks ydre og indre historie, kultur og forhold over- hode, særlig i den ældre og yngre jernalder* er indkommet en besvarelse med mottoet æAaog &0tiv 6 omelowr. I overensstem- melse med den til opgaven knyttede uttalelse av styret, ,at man vilde foretrække en grundig undersøkelse om enkelte av de herhen hørende emner fremfor en behandling som intet væsentlig nyt bragte, av dem alle*, har forfatteren 1 det væsentlige indskrænket sine undersøkelser til en enkelt landsdel, Oplandene. I betragtning av de gjennem arbeidet vundne re- sultaters store værd, saavelsom av det betydelige omfang som undersøkelsen selv i den valgte begrænsning har faat, maa frem- gangsmaaten helt ut billiges. Ved dette arbeide tør man si, at en ny behandlingsmaate av de mytologiske stedsnavn er anvendt og gjennemført med en beundringsværdig konsekvens. Det er lykkedes forfatteren 59 al avtvinge et navnematerial som ved en isolert betragtning kun gir et fattig utbytte, høst interessante og betydningsfulde resul- tater, derved at han stiller det i lys av vore kundskaper om nord- og sydgermaners hedenske kultus, suppleret med bidrag fra den lappiske og den finske mytologi, hvor disse folk har laant fra germanerne. I overensstemmelse med den nyere religions- forsknings metode er herunder hensynene til de av stammefor- hold bestemte kultkredse og til de av kultstrømme fremkaldte kultperioder overalt avveiet mot hinanden. Idet de samme problemer i løpet av undersøkelsen atter og atter kommer til drøftelse ut fra forskjellige synspunkter, har formodninger som fra først av kunde synes svakt begrundet, gjennem nye sammen- stillinger faat en høi grad av sandsynlighet; aprioriske teorier har vist sig at forklare saa mangeartede forhold, at deres værd som ,arbeidshypoteser* blir utvilsom. Det store og høist for- skjelligartede materiale som er tat ind i undersøkelsen, er over- alt indordnet i et fastsluttet helhetssyn som vidner om sjeldne anlæg for religionshistorisk tænkning. En ypperlig komposition fremkalder hos læseren en stigende klarhet og overbevisthet. Talrige tabeller letter oversigten. Vi er ikke i tvil om at dette arbeide, som maa betegnes som banebrytende, er fuldt værdig til at erholde den utsatte pris. Selvsagt har opførelsen av dette imponerende bygverk paa grundlag av de ufuldkommen bevarede brudstykker av et gam- melt navnestof, utfyldt ved materiale hentet fra vidt forskjellige tider og steder, 1 væsentlig grad maattet anta karakteren av en konstruktion. Nærmest fyldes kravene tl eksakt bevisførelse av de navnehistoriske undersøkelser, bygget paa sproglig og topo- grafisk materiale. Høist værdifulde er saaledes studierne over vin-navnenes alder, over vang som kultminde, samt den skarp- sindige forklaring av forledene Fillinn, Skjoldr og Hringir som gudenavn. Likesaa interessante, men ikke fuldt saa overbevi- sende forekommer os de rent religionshistoriske avsnit; de har dog efter vor opfatning av og til et vel fantasifuldt præg og skarpsindigheten kan stundom synes vel subtil. Fremstillingen, som overalt er klar og letfattelig, synes os undertiden overflødig 60 omstændelig, likesom enkelte svake argumenter vistnok uten skade kunde være sløifet. Vi skal 1 det følgende nævne enkelte punkter som der efter vor mening med føle kan rettes indvendinger mot. Kap. I, hvormed den egentlige besvarelse begynder, handler om stedsnavn sammensat med Frøy- og Njard-. Forfatteren søker at bringe disse i overensstemmelse med Noreens lære om at gudenavn ikke indgaar 1 første sammensætningsled 1 sin stammeform. Frøy- skal efter forf. overalt være enten et adjek- tiv frøy eller sammentrukket av Frøyju-. En vigtig rolle ved denne analyse spiller følgende regel (s. 13 [35]1): , Hvor man har at gjøre med et toslavelsesord med enstavelsestone, kan man være sikker paa, at der foreligger sammendragning av tre til to stavelser*. Denne regel, som forf. ogsaa senere ofte kommer tilbake til, er ingenlunde undtagelsesfri. Den har tvertimot paa en del av omraadet at konkurrere med en anden regel, som 1 nutidssproget har faat overtaket, og som lyder saa: sammen- satte ord med vokalisk utlydende første led har oftest enstavelses- tone (sml. raa'segl < gno. råsegl, sko'lest < gno. sköleistr, ko'melk o.s.v. Denne tendens har ogsaa grepet mange steds- navn, som I. eks. Aamot (gno. dmöt), Vestad (Tjølling 69, gno. å Véstodum), Vesten (Borge 24, gno. å Vøésteini), Høland (gno. å Høylandum). Forfatterens kriterium er altsaa ikke alene av- gjørende. Dernæst søker forf. holdepunkter av real art. Her- under opstiller han for adjektivet frøy (som i Norge kun er paavist fra nutiden og alene fra Nordland) betydningen: som er egnet til at motta utsæd, skikket til aker, mens dialektordet betyr: tjenlig til utsæd, spiredygtig, frugtbar. Ut fra denne an- tagne betydning mener han endog at kunne forsvare at forklare Frøvoll 1 Sigdal av dette adjektiv (s. 28), skjønt jorden her er daarlig sandjord. som ofte staar under vand. Herved blir første led 1 navnet helt betydningsløst, det reale kriterium falder ganske bort. Heller ikke forstaar man, hvorfor dette gaardnavn 1 1328 skrives Froa-, 1 1354 Frøy-, og først 1 1454 Frio-, et forhold 1 De her i ,Oversigten* tilføiede henvisninger 1 [ | gjælder det trykte arbeide. 61 ensartet med det som bestaar ved Frøland i Hjartdal (Frøyy- 1595, Frio- 1451) og ved Frøtvet i Røken (Frøy- 1318, Frio- 1528), og som vel bare lar sig forklare ved at anta en senere tids ufuldkomne eller etymologiserende skrivemaate. Den be- stemte avvisning av en stammeform Frøy- i stedsnavn maa vistnok saaledes siges at være utilstrækkelig begrundet. Det samme gjælder fori.s forklaring av Njard-. Han opstiller her en urnordisk genitivform merpö (for nerpör), som savner rimelig støtte, og som forøvrig ikke lydret kunde gi g.norsk Njard-. Forf. søker at støtte sin antagelse av den enestaaende genitiv- form Njard- ved en ny gjætning, hvorefter de to navn, som Njard- oftest findes 1, Njardøy og Njardvik, skal ha faat halvt appellativisk betydning som betegnelse for samlingssteder til sjøforetagender (sml. Herøy, Bjarkøy). Det kan ikke siges, at det er lykkedes ham at gjøre denne formodning sandsynlig, som bare svækkes ved hans antagelse at det to gange forekommende isl. Njardvik skal være overført fra Norge, men paa Island være brukt som betegnelse for en havn. Heller ikke er der noget- somhelst paafaldende 1, at navnet paa sjøfartens gud findes 1 slike forbindelser. Det mindst 4 gange forekommende Ullarøy vilde vel med samme ret kunne betragtes som ,halvt appellativ*. Ogsaa en tredje gruppe stedsnavn, i hvis forled man har set et gudenavn i stammeformen, berøres av forf. (s. 35 og 89[62]). Dette er Pörin, Tori i Gjerdrum og i Stokke. Han nøier sig her med at henvise til Noreen, som har forklaret forledet som et appel- lativ av ukjendt betydning, som han tror at finde i nogen svenske stedsnavn. Paa grundlag av denne antagelse opstiller forf. den lære, at Tors navn aldrig i Norge findes i sammensætning med -vin, og trækker herav 1 et senere avsnit ganske vidtrækkende konsekvenser. — Ved avgjørelsen av spørsmaalet, om gudenavn I første sammensætningsled kan ha stammeform, er to ting at overveie: var slike sammensætninger tænkelige 1 historisk gam- melnorsk, og: var de mulige 1 forhistorisk tid? Til det første punkt er at svare, at de ingenlunde kunde være støtende for folk som dannet et hestenavn som Frøyfaxi eller et appellativ som ,torden* (g.svensk fördyn, eg. Tors døn), for ikke at tale 62 om de talrike personnavn med Pör-. Men har sprogfølelsen i historisk tid ikke stillet sig avvisende likeoverfor denne art av sammensætning, synes forholdet i den forhistoriske periode van- skelig al kunne ha været mindre gunstig for den, aldenstund den genitiviske sammensætning bevislig er et yngre fænomen (indogermanske dannelser av denne art forekommer kun sporadisk). Kap. X (om vangr) indeholder — ved siden av ypperlige navneforklaringer — som de av Heilevang og Jøssong — ogsaa enkelte, som gir anledning til bemerkninger. Naar forklaringen av Rodvangr (s.165 [134]) søkes støttet ved ordet hlunnrod, er dette vistnok misvisende, idet dette ord har en ganske anden oprin- delse end den sædvanlig antagne: se Falks Altnord. Seewesen s. 28 (sml. videre færøisk rydja ,glide, styrte*); derimot kunde vel vallrod (Merl. I, 338) anføres. Forklarmgen av Sotrangr (s. 185 [145]) er ikke sandsynlig: såtr kan vanskelig være = uppsål (hvor vegten ligger paa wpp-); heller ikke blev fartøier sat op paa en vang, men paa et bakkeheld. Navnet bør vistnok sees sammen med ønavnet Sotr og nogen svenske stedsnavn. Litet rimelig synes ogsaa tydningen av Kvilvang (s. 184 [146]). Kap. XII. Det usammensatte gaardnavn Hof er efter forf. saaledes at forklare, at det dels har været daglignavn indenfor bygden, en kort betegnelse for en bestemt guds hov, dels i mere avsides bygder har betegnet bygdens eneste hov (idet en tilførelse av gudens navn her var overflødig). Men med denne forklaring blir det ikke let at forstaa, naar det usammensatte Hof optrær 1 ringe lokal avstand fra et sammensat hof-navn, som 1 Løiten, hvor vi har Njardarhof, Pörshof og desuten to gaarde Hof i resp. 2 og 5 km. avstand fra Njardarhof. Forf. bemerker om den ene av disse gaarde Hof, at den passende kan ha været midtpunktet for den nordvestlige del av det gamle Løiten sogn, og om den anden, at man ogsaa her synes at ha et særskilt bygdelag om en gaard Hof. Men det vækker dog forundring, at nærheten med Njardarhof og Pörshof ikke ogsaa her har krævet en nærmere bestemmelse gjennem gudens navn. Heller ikke forstaar man — for at ta et andet eksempel — hvorfor Hof i Aker, som efter sin beliggenhet mellem Ullern og Ullevaal 65 maa antages at ha været et Ull-tempel, ikke er forbundet med gudenavnet til adskillelse fra Torshov i samme sogn. Forf.s regel (s. 231 i. [176)], at gudenavn sammensættes med ord som hof og vangr kun naar det gjælder at adskille vedkommende offent- lige kultsted fra andre gudsdyrkelsessteder indenfor et omraade av mindst to kultsognes størrelse, synes ikke at kunne forlikes med tabellen over hof-navne s. 86 [S8]. Heller ikke forklarer forf. hvorfor da Vang i Vang sogn (Hedemarken) og Vang som navn paa det nuværende Romedal sogn begge er usammensatte. Kap. XIII-XIV. Ved behandlingen av navnet Disin sætter forf. sig ut over den fra litteraturen kjendte mytologi. kfter denne er jo diserne først og fremst fylgjer (1 Viga-Glums saga kap. 9 brukes dis og hamingja om samme væsen), den enkeltes eller ættens skytsaander, og som saadanne raadende for liv og død, hvilket ogsaa er deres rolle, hvor de optrær som Odins kampmøer. I virkeligheten findes der i hele den gamle literatur, som paa dette punkt er ganske rikholdig, ikke den mindste an- tydning av at diserne — saaledes som forf. vil — har raadet for jordens frugtbarhet. Hvad forf. anfører til støtte for at diserne skulde være identiske med landvætterne (,de underjordiske*), er uten beviskraft for den gamle tid. Læren om diserne som frugt- barhetsgudinder er av den mest indgripende betydning for hele forfatterens kultsystem og synes at være blit til for dets skyld. S. 286 [209]. Den mytologiske tydning av fortællingen i Halvdan svartes saga synes os dristig og litet sandsynlig. Forf.s grund til at anta fortællingen for uhistorisk veier litet. Kap. XVIII. Fori.s opfatning av de 4 hedemarkske gaarde Vin som ,,almenning, fællesplads* (s. 298 [216]) synes for en ikke ringe del at skyldes paralleler med de østlandske Akr-navne, men er ikke overbevisende. Det forhold, at andre gaarde paa -vin synes utskilte fra dem, henpeker ikke paa at de har været fælles møtesteder, men tyder meget mere — sammen med den centrale beliggenhet — paa at de har været de betydeligste eller ældste vin-gaarde i sine sogne. I samme retning ligger da for- klaringen av at disse gaardnavn mangler et distinktivt forled. 64 Heller ikke lar forf.s opfatning sig gjennemføre helt for de trøndske gaarde av navnet Vin (Vinjar). Kap. XX. Fremstillingen av forholdet mellem det sammen dyrkede ,mandlige gudepar* hører utvilsomt til arbeidets svakeste punkter. Naar Ullinn ansees for at repræsentere den klare himmel, Frøyr den overskyede, strider jo dette direkte mot Eddaens fremstilling, hvorefter Frøyr raar for baade solskin og regn. Fortolkningen og anvendelsen av den søndmørske skik at ta varsler for aarsveksten av to akrer som 1 ulike grad er utsat for frost — hvilket forf. ved et dristig tankesprang fører tilbake til en grundtypus hvor de to akrer var tilsaadd med forskjellige kornsorter, som stod under hver sin guddom — er altfor fanta- stisk til at staa til troende, — særlig da ved nævnte skik sær- egne (lokale) forhold ved klima og jordbund gjør sig gjeldende, og ingen overtro behøver at spille med. S.349 [247 f]. Den lydlige forklaring av Alcis maa opgis, ifald denne form — saaledes som nu vel almindelig antat — er dativ av Ålci (eller Alcae). | S. 359 [250]. Den her anførte etymologi av åss er I det mindste meget usikker. Kap. XXII. I det høist interessante avsnit hvor navnet Haddingjadalr forbindes med ”40tiyyou, lægges der vistnok for megen vegt paa likheten mellem Lygin, Lygistadir (som forf. vistnok med rette henfører til germ. liugan ,indgaa edelig for- bindelse*) og folkenavnet Lugiti. Hvis de norske navn betegner sedhelliget forsamlingssted*, er det jo ikke vist, at dette har anden forbindelse med Lugii end den rent etymologiske — ikke mere end å. eks. ght. urliugi. S. 440 [285]. Naar forf. henfører det nu bestaaende sprogskille mellem Østland og Vestland til stammeforhold ved bebyggelsen, strider dette mot en iagttagelse som han tidligere 1 avhandlingen har søkt at forklare, den nemlig, at det ældre runesprog opviser overalt en enhetlig sprogform. Forf.s opfatning strider likeledes mot den kjendsgjerning, at ingen lydlig forskjel mellem historisk østlandsk og vestlandsk kan bevises at række op i den ældre jernalder. 65 Disse indvendinger — hvortil andre kunde føies — kan dog ikke paa nogen maate svække vor beundring for dette arbeide som paa et hittil saa godt som udyrket felt bringer saa mange nye og for videre forskning frugtbare tanker og impulser. Kristiania, 15de april 1914. Hjalmar Falk. Alf Torp. Historisk-filosofisk klasse. 15de mai. (Formand: A. Kjær. Fung. sekretær: Schencke). (Tilstede: Aall, Broch, L. Brun, A. W. Brøgger, Eitrem, Gjelsvik, Hægstad, Johnsen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Larsen, Michelet, Y. Nielsen, Olsen, Ording, Schencke, Torp). 1. Fitrem holdt et foredrag: Om dødskultus og offerritus. Han søkte heri at paavise at grækernes og romernes maate at ofre et dyr paa til guderne bar tydelige merker av disse folks reli- gjøse utvikling 1 førhistorisk tid. De indledende rituelle hand- linger skrev sig fra den tid da man begrov sine døde, selve offeret 1 offerflammen fra den tid da man brændte de døde. Den græske og romerske gudeverden viste de samme stadier i sin utvikling. Den tidligste kultus koncentrerte sig om de av- døde, og det næste trin var det ,chthoniske*, som var en poten- sert gravkultus, og som ogsaa guderne hadde passert og bar dype merker av. 2. Hægstad holdt et foredrag: Nokre ord um upphavet til dei norske diplomi. Han paaviste hvorledes de oldnorske diplomer med hensyn til ordning av indholdet er bygget paa den vanlige brevskik i middelalderen, og at især likheten med dip!o- mer fra det lite aarhundrede 1 England er paa flere punkter iøinefaldende. Men nordmændene lempet og omdannet de frem- mede former efter sit eget behov, saa brevene, tiltrods for at de har sit ophav i fremmede mønstre, faar et sterkt norsk særpræg. Foredragsholderen viste dernæst hvorledes og til hvilken tid de forskjellige formler i de oldnorske diplomer optrær, likesom han ved eksempler paaviste hvorledes der ogsaa med hensyn til slike 5 66 formler kunde gjøre sig bygdeskik gjældende. De islandske breve er dannet efter norsk mønster, men har ogsaa adskillig som særpræger dem som islandske. 3. Til trykning fremlagdes: M. Nygaard. Optegnelser til norrøn syntax. (Fremlagt av Olsen). — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1915. Magnus Olsen. Hedenske kullminder 1 norske steds- navne. I. — Trykt 1 den hist.-filos. klasses Skrifter for 1914 som no. 4. M. Hægstad. Vestnorske maalføre fyre 1350. II. Sud- vestlandsk. — Av dette arbeide er iste avsnit trykt i den hust.-filos. klasses Skrifter for 1914 som no. 5. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 29de mai. (Formand: Steen. Sekretær: H. H. Gran). (Tilstede: Faye, H. Goldschmidt, H. H. Gran, Holtsmark, Johannessen, Mjøen, Steen, Størmer, Vegard, R. Vogt, Winge). 1. H. H. Gran holdt et foredrag: Arvelighetsforhold hos Primula-arter. Han refererte Batesons og Gregorys unpder- søkelser over den kinesiske primula. De to typer, den kortgriflede og den langgriflede, som forekommer hos de fleste Primula-arter, og som 1 naturen findes 1 like stor mængde, følger efter disse undersøkelser Mendels lov, saaledes at den kortgriflede type dominerer over den langgriflede, som er homozygotisk, medens den kortgriflede er heterozygotisk. Ved foredragsholderens egne forsøk med aurikler hadde det vist sig at arvelighetsforholdene i det hele forholdt sig paa samme maate; men 1i et enkelt tilfælde var der ved krydsning mellem en kortgriflet og en langgriflet form opstaat en række planter med baade støvdragere og ar oppe i kronens svelg, altsaa en slags kombination av de to normale typer. Til foredraget knyttet sig en diskussion mellem Mjøen og foredragsholderen. 67 2. Faye omtalte, at en engelsk læge paa en medicinhisto- risk kongres i London nylig hadde hævdet at Julius Cæsar ikke som almindelig trodd hadde lidt av epilepsi. Støttende sig til de antike forfattere som har omhandlet saken, mente taleren at dette dog maa ha været tilfælde. Hertil knyttet Winge endel bemerkninger. 3. Til trykning fremlagdes: 0. Krogness und L. Vegard. Höhenbestimmungen des Nordlichts an dem Halddeobservatorium von Oktober 1912 bis Anfang Januar 1913. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som no. 11. Historisk-filosofisk klasse. 18de september. (Formand: A. Kjær. Fung. sekretær: Falk). (Tilstede: A. W. Brøgger, E. Bull, Falk, Hægstad, A. Kjær, Y. Nielsen, Torp). 1. Formanden erindret om at selskapets indenlandske medlem stipendiat Hans Ross var avgaat ved døden siden klassens sidste møte. Han meddelte at der i et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 2. Larsen holdt et foredrag: Om overgangsmaalene mellem øst- og vestnorsk. Han paaviste heri at overgangen fra vestnorsk til østnorsk sker gjennem to hovedtrin. Det vest- ligste av disse er de saakaldte e-maal, væsentlig i Nedenes amt i syd og Ytre Sogn til Romsdalen i nord. Uagtet disse maal saaledes ingenlunde er sammenhængende, har de dog ikke alene slike indbyrdes likheter som kan forklares av det fælles naboskap 1 vest og øst, men ogsaa slike som ialfald overfor nuværende vest- og østnorsk synes væsentlig uavhængige. Medens e-maa- lene er ,næsten-vestnorske*, er der ogsaa en ,næsten-østnorsk*, som kan deles i tre grupper: 1) de østnorske fjeldbygder, 2) kysten av Trondhjems stift + Helgeland, og 3) Salten—Fin- marken. I den sidstnævnte gruppe er dog de særlig østlige og 68 vestlige kjendemerker av litet karakteristisk art, og maalene der kunde omtrent likesaa vel karakteriseres som etslags e-maal. Hægstad bemerket at man ikke maatte lægge altfor megen vegt paa forskjellige likheter mellem nuværende dialekter, saaledes at man alene derav drog slutninger om de ældste dialektforhold. 9. Til trykning fremlagdes: Hjalmar Falk. Altnordiscehe Waffenkunde. — Trykt > den hist.-filos. klasses Skrifter for 1914 som no. 6. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 25de september. (Formand: Steen. Sekretær: H. H. Gran). (Tilstede: Bjerknes, Dahl, Faye, H. Geelmuyden, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Henrichsen, Holth, Isaachsen, Johannes- sen, Mohn, Miinster, Olssøn, Palmstrøm, Rekstad, Schroeter, Steen, Stør- mer, Sylow, Vegard, R. Vogt, Winge). 1. Størmer holdt et foredrag: Meddelelser fra solfor- mørkelsen den 21de august 1914, hvori han meddelte sine ob- servationer under formørkelsen og viste endel lysbilleder av sol- koronaen, saaledes som den optraadte under solformørkelsen. Fotografierne var tat fra Laksfors i Vefsen. 2. Mohn omtalte 1 tilknytning til Størmers foredrag sin iagttagelse av den totale solformørkelse den 21de august 1914. Efter avtale med professor Geelmuyden toges observationsplads 1 Sandnessjøen under 60” n.b. Instrumenter var en ham til- hørende kikkert av Dollond (51 mm.s objektiv, 80 ganges for- størring), stjernetidskronometer av Michelet og et slyngetermo- meter. Observationsstedet var en veranda 1 Grand Hotel. Veiret var idealt. Kronometrets korrektion til middeleuropæisk middel- tid blev fundet efter telegrafisk tidssignal fra observatoriet 1 Kristiania og efter sammenligning med kronometer fra den tyske station ved Stamnes kirke ved velvilje av prof. Miethe og dr. Seegert, som hver nat kl. 1 observerte traadløse tidssignaler fra Fiffeltaarnet i Paris. Alle fire berøringer av sol- og maaneranden blev observert og klokkeslettet notert. Da solen var halvt for- 69 mørket, begyndte det at bli paafaldende mørkere over landet — de 7 søstre paa Alstenøen — og da det nærmet sig totaliteten, vokste mørket raskt. Under den totale solformørkelse saas planeterne Venus og Merkur. Det var ikke mørkere end at man kunde læse skrift, — omtrent som ved enden av den første lyse dæmring. I kikkerten kunde ikke sees nogen protuberanser; men prof. Miethe hadde faat billeder av saadanne paa fotografier. Koronaen, solens yderste atmosfære, var sterkt lysende. Venus var synlig en kort tid efter totaliteten. Formørkelsen begyndte nogen sekunder tidligere end efter beregningerne i almanakken, den totale stemte godt med denne, men enden kom 34 sekunder senere. Disse avvikelser kan tjene til at korrigere maanetavlerne. Luftens temperatur observertes med et slyngetermometer. Den steg indtil 20 minutter før totaliteten, sank omtrent 11/> grad til 15 minuter efter totaliteten og steg igjen utover eftermiddagen. En fuldstændig videnskabelig beretning var sendt til prof. Geel- muyden. H. Geelmuyden fremkom med endel supplerende be- merkninger. Fællesmøte. 9de oktoher. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Bjerknes, Bonnevie, W. C. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, Trampe Bødiker, Collin, Dahl, Gade, H. Goldschmidt, V. M. Gold- schmidt, H. H. Gran, Guldberg, Henrichsen, Hiortdahl, Holth, Holtsmark, Isaachsen, Johannessen, Å. Kjær, Mjøen, Mohn, Y. Nielsen, Palmstrøm, O. E. Schiøtz, Schroeter, Sopp, Steen, Størmer, Sylow, Vegard, Winge, Øyen). 1. Sopp holdt et foredrag: Mikrobesygdomme fremkaldt ved infektion med rendyrkede elassofyter. Foredragsholderen redegjorde heri for sine fortsatte under- søkelser over elassofyterne — parasiterne paa mikroskopiske soppe —, hvorover han to gange tidligere hadde holdt foredrag 1 selskapet, nemlig *%/3 06 og */3 11. Den første gang var saken nærmest en idé og en arbeidshypotese, det andet toredrag var væsentlig en demonstration av sygdomsfænomener. I dagens fore- drag vilde han fremlægge sine beviser, idet elassofytbegrepet nu 70 var utvidet. Det var nu lykkedes ham ikke alene at utsondre mi- kroorganismer som frembragte sygdomme hos mikroskopiske soppe, men ogsaa at rendyrke dem og ved de rendyrkede kul- turer atter at paaføre rendyrkede soppe sygdomme. Skjønt alle mikrober er sygdom underkastet, hadde han nu holdt sig til specielle forsøkssoppe, hvortil han hadde tat de almindeligste av alle vore soppe. Sygdommene hos disse hadde han inddelt i grupper, hvorav særlig fremhævedes actinomycose hos soppene. Her hadde han opnaadd at paavise at ikke alene elassofyt- begrepet, men ogsaa infektionsbegrepet maa utvides. Paa almin- delige mugsoppe hadde han podet renkulturer av straalesoppe (actinomyces), som frembringer sygdom hos mennesker og dyr, og som er nær beslegtet med tuberkelbacillen, og opnaadd ved hjælp av disse menneske-patogene smittestoffe at frembringe syg- domme ogsaa hos mugsoppene. Disse smittestoffe er altsaa ikke henvist utelukkende til at være parasiter hos mennesker, dyr og planter, men optrær ogsaa som elassofyter hos talrike soppe, endog hos vore aller almindeligste mugsoppe. Fra disse med actinomyces befængte mugsoppe hadde han atter uttat og ren- dyrket straalesoppen. Dette forhold illustrertes ved talrike lys- billeder, præparater og fotografier. Den 2den gruppe var sarcina-sygdommene, som 1 særlig grad har betydning for gjæringsindustrien. Omtrent alle soppe er underkastet sygdom frembragt ved sarcina-elassofyter, men i særlig grad kulturplanterne blandt dem — som ølgjær, vingjær og ostegjær. Sygdommen ytrer sig her væsentlig ved en ned- sættelse av livskraften — særlig evnen til at danne enzymer, f. eks. nedsættelse av evnen til at danne katalase og invertin. Sygdomsgraden kan endog direkte maales ved at maale enzym- kraften. Som en 3dje gruppe fremhævet han vanskapningssygdom- mene, hvor forøvrig ogsaa 1 de fleste tilfælde aarsaken var overordentlig smaa sarciner eller pediococeer, som optraadte som elassofyter. Den angrepne sop antar de mest besynderlige former, utskiller eiendommelige stoffe — ofte krystaller i saa store mas- ser at hele kulturen dør ut. En av de almindeligste av disse 71 deformerende vanskapningssygdomme foraarsakes ved den bak- terie som gjør tætten seig. Selv den almindeligste grønne mug, penicillium (især glaucum) forandrer ved denne elassofyts angrep farve, utseende, konsistens og form. OQgsaa den kan paaføres rendyrkede forsøkssoppe og atter uttages fra de syke. Det er altsaa her lykkedes at paavise hvilken betydning seigheten har I tætten og aarsaken til tættens store holdbarhet. Tætten paa- fører simpelthen alle soppe som kommer til den, sygdomme og dræper dem, naar bare forholdene er gunstige. Ogsaa her fore- vistes talrike fotografier, lysbilleder og præparater. En meget stor gruppe danner farvningssygdommene, hvor de av elassofyter angrepne soppe antar ikke bare rare former, men ogsaa eiendommelige farver, særlig karminrød, blodrød, gule, blaa etc. farver, samtidig som kulturerne blir sterile. Fore- dragsholderen dvælet specielt ved en erendommelig elassofytsygdom under denne gruppe, som han kaldte scarlatinose, som er meget almindelig, men som har flere aarsaker, — en som især optraadte paa hans laboratorium foraarsaket ved en meget almindelig bakterie — mirakelbakterien — denne bekjendte blodrøde bakterie, hvortil saa megen av middelalderens overtro er knyttet. Poder man renkulturer av denne paa forskjellige forsøkssoppe, frembringer den hos disse en høist eiendommeling scarlatinose, som baade makroskopisk og mikroskopisk er overordentlig let at diagnostisere ved de eiendommelige utvoksninger eller utsvedninger fra den angrepne sop. Den rødfarver mycelet, som i mange tilfælde helt ut dræpes. Foredragsholderen gjorde uttrykkelig opmerksom paa at sygdomme hos soppene optraadte paa en ganske anden maate end hos planter og dyr, hvilket særlig var begrundet i at soppene Jo altid optraadte som kolonier og ikke som enkeltindivider. Han paapekte tilslut det store omfang som disse under- søkelser hadde, og uttalte som sin mening at de paa flere punkter vilde supplere og i nogen grad ændre vore anskuelser om smittestoffene i det hele. 2. Størmer holdt et foredrag: Endel resultater av nord- lysekspeditioner til Korsnes og Bossekop vaaren 1913. LO TT Denne ekspedition, som var en fortsættelse av foredragsholde- rens ekspedition 1 1910, hadde til hensigt at tilveiebringe et fyldigere materiale end det dengang opnaadde. Den samme metode med nordlysfotografering samtidig fra to stationer var bleven fulgt, og takket være erfaringerne fra 1910 blev resultaterne betydelig mere værdifulde end dengang. Der blev tat ikke mindre end 450 gode parallaxefotografier, det vil sige et materiale 10 gange saa stort som 1 1910. Paa grund av den store avstand, 271/53 km., mellem stationerne gir hvert billedpar meget nøiagtige resultater. Fore- dragsholderen hadde ogsaa denne gang været ledsaget av sin assistent fra 1910, hr. meteorolog Bernt Johannes Birkeland. Av det store materiale er mttil kun sjetteparten bearbeidet, hvilket har git ca. 650 høidebestemmelser av nordlys. Høiderne grupperer sig meget smukt om 90—110 km. som nedre grænse. At nordlyset laa saa høit i 1915, hænger muligens sammen med det utprægede minimum av solflekker og dermed sammenhæn- gende fænomener. Det behandlede materiale var fra dagene 3dje, 4de og 1lte mars 1915. I de dage laa nordlyset væsentlig over et omraade som 1 syd begrænsedes av en linje fra sydvest til nordost over det nordlige Finmarken. Utbredelsen vistes paa et kort. Desuten viste foredragsholderen en række lysbilleder av typiske nordlys samt av deres beliggenhet i rummet. Et funda- mentalproblem i nordlysets teori er spørsmaalet om det foraar- sakes av negative eller av positive elektriske partikler. Den første antagelse er forfegtet av prof. Birkeland, den sidste av docent Vegard. Et glimrende nordlys, som natten mellem 11te og 12te mars passerte fra Lofoten til nord for Bossekop og videre til Nordkap, 1 100 km. høide, og hvorav der blev tat en række parallaxebilleder, syntes at være særlig egnet til at avgjøre spørs- maalet. Foredragsholderen hadde i den anledning fra Haldde- observatoriet faat utlaant magnetiske registreringer, og disse viser en virkning svarende til positivt elektriske partikler; Vegards antagelse er derfor vistnok rigtig for dette nordlys; tiden vil vise om den ogsaa holder stik i almindelighed. Foredrags- holderen haabet snart at faa bearbeidet resten av materialet, 13 hvorav der antagelig vil kunne trækkes endnu en række inter- essante og viglige resultater. Vegard gav 1 tilslutning til foredraget endel oplysninger om resultater fra nordlysobservationer som han hadde utført i Bossekop under samarbeide med Halddeobservaioriet vinteren 1912. Resultaterne, som var fremlagt i Videnskapsselskapets Skrifter ivaar, stemte nøiagtig overens med foredragsholderens. Den store høide var 1 bedste overensstemmelse med den av Vegard frem- satte antagelse, at nordlyset skyldes positive straaler, og det var særlig interessant, at professor Størmer nu hadde skaffet tilveie en ny støtte for denne hypotese. Mohn uttalte at professor Størmers arbeider gav vidnesbyrd om den fortrinlige beliggenhet av Bossekop som observationssted for nordlys. Steen uttalte i tilslutning til professor Størmers foredrag at dette yderligere hadde overbevist ham om vigtigheten av at faa oprettet et geofysikalsk observatorium i Bossekop, der for- øvrig er et klassisk sted for den slags iagttagelser, idet saadanne allerede var utført der i 1838—39 av en fransk ekspedition og senere flere gange. Forslag om oprettelse av et centralobserva- torium for geofysisk forskning 1 Bossekop har for ikke saa mange aar siden været fremsat, men budgetmæssige hensyn har hindret realisationen av denne plan. 9. Generalsekretæren fremla selskapets Skrifter og Forhandlinger for 1913 samt de siden sidste fællesmøte trykte avhandlinger. Historisk-filosofisk klasse. 23de oktober. (Formand: A. Kjær. Sekretær: K. Nielsen). (Tilstede: Aall, Brandrud, L. Brun, A.W. Brøgger, Chr A. Bugge. Eitrem, Hambro, Hægstad, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Larsen, Marstrander, K. Nielsen, Y. Nielsen, Olsen, Ording, Pettersen, Schencke, Seippel, Torp): 1. Formanden mindet om at klassens og selskapets ældste medlem, den danske krigshistoriker kaptein C. Th. Sø- 74 rensen, nylig var avgaat ved døden i en alder av 91 aar, og meddelte at der 1 et senere møte vilde bli holdt en mindetale over ham. 2. Brandrud holdt følgende mindetale over biskop A. Chr. Bang: Med biskop dr. Bangs død den 29de decbr. 19138 blev et i flere maater merkeligt liv avsluttet. En stor del av det tilhørte en sfære som ikke direkte berører Videnskapsselskapet, og skal derfor ikke omtales her. Men en væsentlig, og det den vigtigste del av Bangs liv og virksomhet berører meget direkte dette selskap, som han jo ogsaa selv i den tid var et virksomt medlem av og satte stor pris paa. dJeg siger med forsæt ,den vigtigste del*. Ti hvor meget end Bang blev trukket ind 1 praktiske gjøremaal, saa var og blev han dog først og fremst videnskaps- manden. Som saadan er det utvilsomt han har gjort sin værdi- fuldeste indsats. Og av den igjen er adskillig og vistnok noget av det bedste kommet frem indenfor dette selskap og med dets støtte. Det er derfor naturlig at selskapet har ønsket at hædre hans minde ved nogen mindeord, som jeg har faat den ære at skulle fremføre. At gi en utsigt over dr. Bangs vita anser jeg her upaa- krævet, baade fordi saa meget av det, som sagt, er dette selskap uvedkommende, og tillike fordi det jo er saa vel kjendt, dels fra hans egne utgivne ,Erindringer* (1909), dels ogsaa fra saa mangt som folk ,erindret* om ham. Ti Bang hørte jo forlængst til de personligheter som almenheten beskjæltiget sig med, hvad enten det nu var paa grund av hans romanliske karriere, som begyndte med nordlandsgutten som rodde fiske, og sluttet med residensen i Oslo bispegaard, eller det var paa grund av eiendommeligheter ved hans person og offentlige op- træden som tiltrak sig folks opmerksomhet. Et og andet av det som fortaltes om ham, var sikkert legende og kunde nok fortjene kritikens sigtning. Men ogsaa det avstaar jeg fra. Jeg 1 Denne mindetale blev holdt av prof. Yngvar Nielsen 1 den hist.-filos. klasses møte den 22de januar 1915. 75 bemerker bare at selvom en mands liv og fremtræden er noksaa romantisk og særpræget, saa blir han vel ikke let — allermindst 1 levende live — gjenstand for sagndannelse, uten at der er noget enten ved hans person eller hans verk som virkelig hæver ham op over det almindelige. At det var tilfældet med biskop Bang, tror jeg vil maatte indrømmes, selv om han, som det gjerne gaar, i den almene bevissthet kan ha antat dimensioner som for en mer kritisk betragtning vil maatte reduceres noget. Dette gjælder — baade i den ene og den anden retning — ogsaa Bang som videnskapsmand og forfatter, i hvilken egenskap han her særlig interesserer os. Kaster vi blikket paa Bangs forfatterskap, saa er til at begynde med ialfald dets omfang imponerende. Det fremviser ikke blot en betydelig række av større og mindre verker. Men det omspænder ogsaa en række av forskjellige omraader fra prækener, katekismer, forklaringer og andre pædagogiske arbeider til lærde arbeider og inden disse igjen fra rent kirkehistoriske verker til studier over tysk socialisme, kirkelig arkæologi, myter og alslags folkeminder, ja endog norsk urmakerkunst, for ikke at tale om personlige ,Erindringer* og dagboksoptegnelser. Dertil kommer ogsaa en mangeaarig deltagelse 1 arbeidet med en norsk bibeloversættelse. Betænker man at en hel del av dette er utrettet mens han sat i store praktiske embeder, og at han ved siden av at studere og skrive ogsaa fik tid til at samle alskens litterære og arkæologiske merkværdigheter, saa maa det siges at Bang var en mand som forstod at nytte tiden og faa noget ut av den. Kanske maatte det, som det oftere er tilfælde hos mænd med sterk produktionstrang, i nogen grad ske paa bekostning av andre opgaver, f. eks. hans undervisning. Og kanske var omfanget av hans produktion og utstrækningen av hans studier over en række av forskjellige omraader ikke altid gunstig for den grundige og omhyggelige gjennemarbeidelse av stoffet. Men det utelukker ikke en virkelig videnskabelig fortjeneste. La mig i nogen korte enkelttræk forsøke at karak- terisere hans videnskabelige indsats paa det omraade hvor jeg bedst kan dømme om den: det specifik kirkehistoriske. 76 Jeg begynder med at omtale en del av Bangs kirkehistoriske forfatterskap som vel ikke betegner hans allerførste skridt paa granskerveien, men som dog hører til de første aar av hans forfattervirksomhet og danner en selvstændig del av den. Jeg sigter til en del almenhistoriske studier fra den kristelige oldtid. Først blandt dem staar hans avhandling for den teologiske doktorgrad: ,0m Kristi opstandelses historiske virkelighet* fra 1876. Om dette skrift vil det, skjønt det vidner om adskillig lærdom, nu maatte siges at det nærmest kun har interesse som historisk dokument, nemlig som minde om en tid da det endnu gjaldt som god videnskap at føre bevis for en begivenhet av den art ad almindelig historisk vei, nemlig ved at opsummere de kildemæssige instanser og godtgjøre deres troværdighet — en , metode som forøvrig just ved den leilighet blev utsat for det første støt fra norsk teologisk hold ved prof. Fredr. Petersens opposition under doktordisputasen. Bortset herfra er skriftet nu nærmest glemt. Det samme gjælder ogsaa et par andre av Bangs oldkirke- lige monografier fra de følgende aar: ,Kirken og romerstaten indtil Konstantin den store* (1879) og ,Julian den frafaldne* (1881). Ogsaa de vakte 1 sin tid adskillig opsigt hos os baade ved sin aktualitet — det var bl. a. netop 1 tiden efter Ibsens Keiser og Galilær — og ved sin lærdom. De hører ogsaa til de omhyggeligst utarbeidede av Bangs verker, og de gjorde god nytte ved at orientere den norske almenhet om forhold inden den ældste kirke, som den hadde litet kjendskap tl og tildels hadde noksaa forkjerte forestillinger om, f. eks. om de sedelige tilstande inden urkristendommen, om kristenforfølgel- serne o. I. Som skrifter til almenoplysving kan de endnu ha sit værd. Men 1 videnskapen er de glemt, dels fordi deres indhold forlængst hører til den almindelige læreboksvisdom, dels fordi det ikke længer er holdbart. Særlig vil man vistnok nu fra alle videnskabelige hold indrømme den væsentlige berettigelse av den kritik som prof. Sars i sin tid rettet mot Bangs behand- ling av Julian som ikke fuldt retfærdig og uhildet (slgn. Nyt tidsskr. I, 194 flg.) JET I det hele magtet Bang likesaa litt som de fleste av vore andre historikere at gi noget større bidrag til den almeneuro- pæiske historie. Han var ogsaa en altfor national mand til helt at kunne vie sig til den. Hans egentlige indsats kom til at ligge indenfor den nationale kirke- og kulturhistorie. En anden sak er at hans almenkirkehistoriske studier ikke blev uten betyd- ning ogsaa for den. De efterlot hos ham en sterk bevissthet om at ogsaa vor nationale historie maatte studeres i nærmere sammenhæng med den europæiske end det tidligere var gjort. Og det førte ham ogsaa ind paa specielle omraader hvor han mente at en slik sammenhæng nærmere lot sig paavise. Jeg sigter især til hans studier over sibyllinlitteraturen og de spor den har avsat i vor gammelnorske folketro og digtning — studier som hører til de mest opsigtvækkende som Bang har været inde paa. Jeg minder bare om hans bekjendte foredrag om » Vøluspaa og de sibyllinske orakler*, som han holdt her i Videnskapsselskapet 1 1879, samstundes med at Sophus Bugge for første gang fremsatte lignende tanker om vor gamle myte- digtnings sammenhæng med europæiske aandsstrømninger. For Bangs vedkommende blev dette streiftog ind paa den sammen- lignende myteforsknings omraade vistnok likesaa kortvarig som det var tilfældig foranlediget; kun et par mindre betydelige smaaavhandlinger fra den følgende tid røber nogen fortsat syssel- sættelse med emnet. Men selve interessen for vore gamle folke- minder, særlig de religiøse, forlot ham ikke, hvad der siden næmere vil bli berørt. Imidlertid var Bang ogsaa en altfor kirkelig interessert mand til at bli staaende ved disse for den norske kirkes nutidsliv fjernereliggende studier. Han lokkedes av mere kirkelig aktuelle nationale historieopgaver. Blandt dem gaves der i den tid da Bang først traadte frem som historiker, neppe nogen mere aktuel end den at levere en videnskabelig skildring av Hans Nielsen Hauge. Han var jo under den nationale og kirkelige vækkelse 1 den første halvdel av forrige aarhundrede blit noget av en norsk helgen, hvem alle derfor var interessert i at ha paa sin side. Men om vurderingen av ham var der ikke fuld enighet. 78 Det var med Hauge som med Luther: hver senere retning saa ham 1 sit billede. For oplysningen og rationalismen hadde han gjældt som en sværmer og folkeopvigler. Inden de mere demokratiske og oppositionelt anlagte lægmandskredser var man naturligvis tilbøielig til at gjøre Hauge til en lavkirkelig oppo- sitionsmand. Inden den mere kirkelige restaurationsbevægelse som hadde mundet ut i den Gisle Johnsonske kirkesamling med dens stræben efter at gjenreise den gamle lutherdom paa demo- kratisk grund, men under embedets ledning, levde et andet billede av Hauge, nemlig som den strengt kirkelige lægmand, der vist- nok hadde optraadt i skarp opposition mot sin samtids rationa- listiske kirkeledere, men hadde gjort dette i kraft av et ekstra- ordinært guddommeligt kald og 1 virkeligheten trods alt hadde været baade en strengt rettroende lutheraner og i det hele en loyal kirkemand. Men ingen av disse Haugebilleder hadde nogen tilfredsstillende fremstilling at støtte sig til. Man hadde væsentlig kun prof. Stenersens biografi fra 1827, som imid- lertid var altfor kortfattet og desuten vurderte Hauge fra et noget gammeldags høikirkeligt stade, som ikke længer tilfreds- stilte nogen. | Under disse omstændigheter er det klart at der her forelaa en baade interessant og kirkelig betydningsfuld opgave for en norsk kirkehistoriker. Det var derfor kun naturlig, likesom det ogsaa var ganske dristig, naar den unge prest, som Bang den- gang var, valgte til sin første videnskabelige opgave at gi en indgaaende skildring av Hans Nielsen Hauge og hans samtid. Efterat han, tildels med offentlig reisestipendium, hadde ind- samlet sit materiale, utkom den i 1874. Det viste sig ogsaa at opgaven ikke var faldt i daarlige hænder. I formel henseende hadde boken vistnok sine temmelig aabenbare svakheter. Den var daarlig komponert, den led av en trættende bredde, den refererte side op og side ned av Hauges skrifter, av avisindlæg, aktstykker, breve etc. Ogsaa 1 saklig henseende frembød den adskillige blottelser, baade hvad enkelt- heter angaar og især 1 henseende til totalsynet. Det billede 79 Bang her tegnet av Hauge og hans samtid, faldt i det hele sammen med det som levet inden det da herskende lutherske kirkeparti, som ogsaa han selv av hjertet tilhørte. Ja Bang, som var en ynder av sterke farver og gjerne smurte tykt paa, drev det endog paa spidsep, idet han ikke blot tegnet et meget mørkt billede av Hauges rationaliserende samtid, som han 1 det hele skildret som en vantroens og frafaldets tid, men ogsaa likefrem saa Hauge som den egentlige overvinder av rational- ismen og grundlægger av hele den nyere kirkelige utvikling 1 Norge — en utvikling hvis selvsagte resultat for Bang alene var den nylutherske kirkeæra han selv tilhørte. Helt uinteressert var saaledes Bangs Haugebillede ikke. At det heller ikke stemte med den fulde historiske virkelighet, allermindst hvad skildringen av Hauges samtid angaar, trænger formentlig her ingén nær- mere eitervisning. Det er derfor kun naturlig at Bangs verk ikke er blit uanfegtet av kritiken, og at der har været gjort forsøk paa at se Hauge under andre og rigtigere synsvinkler. Jeg nævner især den temmelig skarpe og for en stor del ram- mende kritik som dr. phil. Kent i sin tid rettet mot Bangs forsøk paa at gjøre Hauge til rationalismens overvinder og til et slags nyluthersk kirkefar. Nævnes kan ogsaa det forsøk Viggo Ullmann for nogen aar siden — forøvrig væsentlig paa grundlag av Bangs fremstilling — gjorde paa at tegne et noget avvikende Haugebillede, idet han skildret ham nærmest som ophavsmand til den liberale bondevækkelse og embedsmands- opposition 1 vort land — et billede som vel ogsaa var ensidig, men dog fremhævet et væsentlig træk. Men med alle sine mangler hadde Bangs Haugebiografi sin betydelige fortjeneste. Den bragte dog en fylde av nye oplys- ninger baade om Hauge og hans samtid og er til nu vedblit at være det egentlige standardverk derom. Det har ogsaa op- naadd en for et saapas stort anlagt verk ret betydelig sukees, idet det er utkommet i tre oplag (sidst 1910 fg.). At det ogsaa mer end noget andet har bidrat til forfatterens egen popularitet og karriere, er ikke usandsynlig. 80 Efterat Bang ved boken om Hauge hadde slaat ind paa studiet av vor nationale kirkehistorie, slap han det ikke mer, trods sine føromtalte streiftog ind paa den almindelige kirke- historie: Tvertom tok han 1 de følgende aar et endda større arbeide op, nemlig intet mindre end at gi en paa kilderne bygget fremstilling av hele den norske kirkes historie. Ogsaa det var en likesaa nødvendig som dristig og vanskelig opgave. Ti nogen tilfredsstillende samlet fremstilling av vor kirkelige historie fandtes der til dato ikke. Keysers bekjendte verk forelaa vistnok forlængst, men gjaldt jo kun den katolske tid og var desuten med alle sine fortjenester kirkehistorisk mindre tilfredsstillende, egnet sig heller ikke som orientering for almenheten. For den efterreformatoriske tid hadde man ingenting. Det var derfor naturlig at Bang først gav sig ikast med den. Dog blev det ikke noget av de temmelig storartede planer han fra først av her utkastet. Det resulterte foreløbig kun 1 en kort , Utsigt over den norske kirkes historie efter reformationen*, som utkom til Lutherjubilæet 1885, og som karakteristisk nok endte med Hauges tid. Og skjønt han saa i 1887 utsendte en noget utførligere , Utsigt over den morske kirkes historie under katolicismen*, saa hadde han dog kun nærmet sig opgavens løsning. Dog har han ikke latt det bero hermed. Som bekjendt var en fremstilling av den norske kirkes historie 1 sammenhæng den sidste opgave Bang arbeidet med, og han rakk ogsaa at faa verket fuldendt, om det end først forelaa færdigtrykt efter hans død. I det væsentlige er det de to nævnte selvstændige arbeider som her er sveiset sammen til ett og noget supplert, bl. a. med nogen kunstarkæologiske avsnit samt med en utsigt ogsaa over tiden efter Hauge. Bang har altsaa tilsidst dog løst opgaven. Og han er den første som har gjort det. Det er i sig selv en ikke liten bedrift! Et andet spørsmaal er det naturligvis om Bang har løst opgaven paa en videnskabelig fuldt tilfredsstillende maate. Det gaar neppe an at paastaa. Tvertom lider dette verk kanske fremfor de fleste andre av Bangs arbeider av mange svakheter. SÅ Det gjælder endog de sider ved boken hvor den efter forfatterens egen mening skulde ha sin styrke, nemlig skildringen av det indre liv og eftervisningen av vort kirkelivs sammenhæng med den almenkirkelige utvikling. Visselig har Bangs fremstilling her et ikke litet fortrin fremfor ældre fremstillinger av vor kirke- lige historie: Tyngden i den ligger for vor ældste kirkehistories vedkommende just i de relativt utførlige avsnit om ,Den ældste kristendom blandt vore forfædre*, ,De kirkelige institutioner* og »Kirkens liv og praksist. I den efterreformatoriske del er endog skildringen av liv og tilstande det alt overveiende syns- punkt. Allikevel har Bang ikke magtet tilfredsstillende at gjennem- føre disse prisværdige tilløp. Hvad det kirkelige liv angaar, saa har han overveiende hat syn for de utvortes uttryk religionen har git sig 1 institutioner, kultusformer, kunst og litteratur, men mindre magtet at trænge ind til selve det religiøse liv som de avspeiler eller som har skapt dem. Tildels har han endog selv avskaaret sig adgangen til kilder som i denne henseende er værdifulde. Jeg sigter især til hans frygt for at benytte den norsk-islandske sagalitteratur som kilde, en frygt som vel kan være forstaaelig overfor sagaernes historiske troværdighet, men som tillike synes at ha hindret Bang fra at bruke dem som religions- og kulturhistoriske dokumenter overhodet. Og hvad sammenhængen med det europæiske kirkeliv angaar, saa har Bang visselig i mangt forstaat at utnytte fremmede kilder, der- under ogsaa de værdifulde bidrag til belysning av vor religiøse historie som er git av fremmede forskere som Konrad Maurer 0. åa. Men ellers utgjør netop eftervisningen av vort kirkelivs sammenhæng med utlandets kirkeliv et svakt punkt i Bangs verk. For ikke at tale om at han helt har skutt de norske bilandes kirkehistorie tilside. Hertil kommer at den historiske tænkning, evnen til at tvinge stoffet ind under ledende idéer og til at forfølge den indre historiske sammenhæng ikke var Bangs sterke side. I saa henseende staar hans Utsigt over den norske kirkes historie langt tilbake for Sars” Utsigt over det norske 6 s2 folks historie, hvormed det kan ligge nær at sammenligne det. Det har da heller ikke faat og vil heller ikke faa nogen til- svarende betydning. Nævner jeg saa dertil det aapenbare misforhold som selv 1 den endelige utgave bestaar mellem behandlingen av den katolske og den efterreformatoriske tid, hvilken sidste har faat en i forhold til sin betydning altfor knap behandling, saa vil det formentlig — selv bortset fra de mange specielle svakheter som kunde paapekes — være klart at dette Bangs verk ikke kan anerkjendes som nogen endegyldig løsning av den opgave det har sat sig. Dermed er dog ikke sagt at det ikke har sin fortjeneste. Det gjælder ogsaa at erindre vanskeligheterne ved en slik opgave. I virkeligheten turde den være for svær for en enkelt mand. lalfald paa nærværende tidspunkt. Hovedvanskelig- heten ligger allerede i den endnu forhaandenværende mangel paa tilstrækkelige forarbeider og enkeltundersøkelser. Men idet jeg nævner dette, saa kommer jeg tillike til et punkt hvor netop Bang har indlagt sig en særegen fortjeneste av norsk kirkehistorieforskning. Netop nogen av hans værdi- fuldeste arbeider bestaar her just i slike enkeltundersøkelser. Jeg har alt nævnt hans monografi over Hauge og hans samtid. Ved siden av den er især at nævne hans bidrag til belysningen av vor reformationshistorie, og fremforalt da hans ret omfangs- rike verk: ,Den norske kirkes historie å reformationsaarhkun- dredet* 1895. OQgsaa dette arbeide har sine iøinefaldende svak- heter. At kalde det en ,historie* gaar ikke godt an, selv om man tar i betragtning vanskeligheten ved at gi en sammen- hængende skildring av vor kirkehistorie i en lid da det norske folk ikke utgjorde nogen samlet kirkelig organisme, men væsentlig en række usammenhængende stifter. Men Bang har ogsaa gjort lite forsøk paa at finde den sammenhæng som dog er der. Det hele er nærmest en materialsamling. Men som saadan har verket sit betydelige værd, ja er efter min mening et av de nyttigste bidrag til vor kirkehistorie Bang har levert. Dets nytte økes ved det personalhistoriske supplement han har git i verket om ,Den morske kirkes geistlighet i reformationsaarhundredet* 83 (1897), som indeholder adskillige oplysninger baade av kirke- og kulturhistorisk interesse. Hertil kommer saa en række andre studier over mere specielle emner, f. eks. hans to bind ,Dokumenter og studier vedrørende den lutherske katekismes historie i Nordens kirker*, utgit som universitetsprogram 1893 og 1899. Endvidere forskjel- lige smaaundersøkelser samlet i boken ,Kirkehistoriske smaa- stykker* (1890) og i forskjellige tidsskrifter og blade. Endelig kommer jeg her til en række større og mindre arbeider som vel er blit til i den nærmeste sammenhæng med Bangs studier over vor nationale kirkehistorie, men som dog utgjør en gruppe for sig. Jeg sigter foruten til hans førnævnte mytestudier til hans studier over vore gamle folkesagn og folke- minder, som foreligger i avhandlinger som ,Jomfru Marias stilling å folkebotamiken* (1884), , Norges hellige kilder* (1885), , Gjengangere fra hedenskapet og katolicismen blandt vort folk efter reformationen* (1885), ,, Dalegudbrand* (1897) og sidst og især den store samling ,, Norske hekseformularer og magiske opskrifter* (1901) — altsammen fremkommet 1 og utgit ved Kristiania Videnskapsselskap. Endskjønt ogsaa disse studier berører vort folks religiøse historie og aapner indblik i nogen av dets inderste kroker, saa bevæger de sig dog ind paa et særeget videnskapsomraade som har sine egne forutsætninger, nemlig folkloristiken. Og da jeg ikke er særlig hjemme der, vil man holde mig tilgode at jeg ikke her ønsker at uttale nogen dom om disse studier. Det er mig ogsaa bekjendt at Videnskaps- selskapets styre vil dra omsorg for at de faar sin sakkyndige behandling ved en anden leilighet. Dog tør jeg vistnok ogsaa ta disse studier med, naar jeg sluttelig uttaler, at med alle de mangler som kan klæbe ved Bangs videnskabelige arbeide, saa betegner det en indsats i norsk historieforskning som fortjener at regnes blandt de betyde- lige, og som vil ha varig værd. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise Sig. SÅ 5. Larsen holdt følgende mindetale over stipendiat Hans Ross: I Hans Ross har Videnskapsselskapet mistet et av dem blandt sine indenlandske medlemmer som var mest almindelig kjendt utover landet, og et av dem som har hat den længste arbeidsdag 1 videnskapens tjeneste. Det er nemlig omtrent 50 aar siden Ross begyndte som dialektforsker: i 1860-aarene drog han første gang ut paa de studiereiser hvor han indhøstet den første grundstamme bil sam- lingerne 1 sin ,Norsk ordbog, Tillæg til ,Norsk Ordbog* af Ivar Aasen*. Og ved dette verk med dets fem tillæg stilles han for alle tider sammen med Aasen som en grundlægger av den nye videnskap om vort sprogs senere utviklingstrin. De betingelser hvorved Ross kunde føre Ivar Aasens verk videre 1 den grad som det skedde, laa ikke alene 1 det som de hadde tilfælles; men for en væsentlig del 1 de forutsætninger, hvori han var forskjellig fra ham der hadde tat det første tak. Mest iøinefaldende i den henseende er kanske det, at Ross's første optræden som bygdemaalsforsker aabenbart hadde en foranledning deri, at han var sørlænding, var fra den landsdel hvis maal Aasen aller mindst hadde rukket at bli færdig med. Det maatte derfor staa klart for Ross som sørlænding, at 1alfald 1 bygdemaalene der var der endnu anledning bil at gjøre rike og videnskabelig værdifulde fund, dersom man kom der mens endnu tid var. Og de fænomener som er betegnende for Sør- landet, vedblev kanske altid at være det som Ross's blik var mest aapent og forstaaelsesfuldt for. Qgsaa den forskjel der var mellem begges livsforhold og utviklingsvilkaar, var visselig en av de betingelser hvorved Ross's ordbok blev i den grad kompletterende for Aasens som den er — til trods for Ross's overordentlig pietetsfulde stræben efter at faa sin bok til at gaa ind i Ivar Aasens ordboksplan. Iblandt de ting videnskapen har Ross at takke for, er det Jo allerførst tydelig, at det er en overordentlig mængde av nyt leksikalsk stof som han har skaffet os at arbeide med, 1 virke- ligheten en endnu større stofmængde end Ivar Aasens samlinger. 35 For dem som arbeider meget med ordboken, er det endnu mere paafaldende hvilken stor del av hans fund der er av én eller anden særegen og interessant videnskabelig beskaffenhet. Der er f. eks. hos Ross et uforholdsmæssig stort antal ord som har et eiendommelig folkepsykologisk værd, fordi de er saa beteg- nende for folkets iagttagelsesevne: det er de malende uttryk om folks (eller leilighetsvis dyrs) færd og væsen, legemlige og sjæle- lige beskaffenhet. For en betydelig del er disse ord ikke kjendt vidt omkring, eller ikke kjendt av mange paa noget enkelt sted; kanske de endog nogen gang kan tilhøre bare ett eneste individ og være laget av dette menneske til hans eget bruk. Men enten de enkelte ords forekomst er stor eller liten, saa er dette sprog- stof av stor betydning ved den belysning det kaster over folkets sprogliv og aandsliv. Og det er et overordentlig vanskelig stof at faa fat paa; endnu vanskeligere er det at opfatte og korrekt fremstille hvorledes det enkelte ord anvendes og hvad det betyr. Og 1 denne henseende er denne del av ordmaterialet hos Ross et eksempel paa vanskeligheter som 1 langt høiere grad traadte frem ved Ross's efterhøst end ved Aasens banebrytende arbeide. Under sit ordboksarbeide blev Ross oftere opmerksom paa grupper av sproghistoriske fænomener som han paa grund av deres særegenheter fastslog som grupper og gav navn; av disse vil jeg som eksempel nævne én. Den sproglige terminus stamme beror jo paa det, at stammen deler sig i ord likesom et træs stamme deler sig 1 grener. Nu findes der i planteverdenen, ogsaa I vore egne skoger, det tilfælde, at f. eks. to grantrær som staar tæt ved hinanden, gror sammen oventil og der blir til én stamme, med én top og én marv. Paa samme maate forekom- mer der ogsaa blandt ordstammer ikke alene forgrening av én stamme til en flerhet, men ogsaa forening av flere stammer til en enhet; ordstammer som lignet hinanden i form og i betydning — eller tildels bare i det ene — har ,,paavirket* eller ,tiltrukket* hinanden, er gnidd imot hinanden i sjælenes halvbevissthet indtil deres ,saftførende lag*, indenfor barken, møttes og grodde sam- men likesom ved podning. Ogsaa f. eks. Ivar Aasen visste jo saadant som det, at det bergenske fræg, trivelig, i sin form er 36 det oldn. frægr, omtalt, berømt, men 1 betydning hører under det oldn. frekr, som oprindelig betydde sund, frisk, hvlig, og at det rosende i betydningerne sammen med likheten i form hadde voldt sammenblanding. Men endnu for den tids opfatning var det væsentlige ved et saadant sprogforhold det, at det var en sprogfeil. Ross derimot interesserte sig for slike tilfælde, paaviste al de var ret mange og gav dem det træffende navn sammenglidninger. Og dermed er det for den arbeidende sprog- historie, om end ikke for den rent elementære, blit et ganske regulært fænomen som man altid bar at regne med. Derimot maa man kanske erkjende at Ross ikke fuldt ut naadde nutidens standpunkt i den egentlige etymologiske forskning. At Ross skulde utvide og 1 tilfælde berigtige de oplysninger Ivar Aasen hadde git om sine forskjellige ord, det laa i opgavens natur, og det gjorde han i overordentlig stor utstrækning. Ogsaa her gik han, overensstemmende med videnskapens voksende krav, videre end Ivar Aasen hadde gjort, og visselig ogsaa, Å. eks. 1 det at gjøre rede for ordenes geografiske utbredelse og for deres vekslende lydlige former, videre end denne med det samme materiale vilde ha fundet det hensigtsmæssig at gjøre. Men han fandt dog ikke rigtig plads 1 ordboken for alt det han hadde at fortælle om bygdemaalenes lydlære og bøinings- lære, og han fik tid og arbeidskraft til at lægge det frem 1 et særskilt større arbeide; han blev ikke, som han en tid ventet at bli, ,homo unius libri*. Ved siden av det leksikalske hovedverk har han, likesom Ivar Aasen, git os et betydelig grammatisk arbeide, det ogsaa 1 formaal og anlæg meget selvstændige , Norske bygdemaal*. Bygdemaalene inddeles der 1 grupper (i et antal av 17) og behandles i monografier, naturligvis dog ikke i den mening, at disse grupper alle staar paa samme trin 1 sproglig selv- stændighet. For enkelte landsdeler forekommer det mig at han undertiden betoner gruppeinddelingen vel meget paa bekostning av de mindre sproggeografiske enheter. Medens Ross, som han selv siger, oprindelig ikke hadde hat synderlig interesse for fonetik, erkjendte han nu tilfulde at den var nødvendig 1 sprog- videnskapen, og gav 1 , Norske bygdemaal* den fonetiske side SI av maalene en mere indgaaende behandling end man skulde ventet, om det end undertiden viser sig at hans høie alder la visse hindringer i veien for den fulde nøiagtighet. Alle sider av Ross's bygdemaalskundskap, allermest dog hans kjendskap til maalenes fonetik og fraseologi, kom til anvendelse 1 de mange sprogprøver hvormed han illustrerer sine bygdemaals- monografier. Og med de underholdende folketraditioner som 1 regelen utgjør indholdet av disse, vendte han tilbake til et fag som han 1 yngre aar med særdeles kjærlighet hadde syslet med, da han dels samlet, dels utgav folkelige sagn og sanger. Som det ogsaa laa i hele hans private personlighet: han var ikke en saadan ordboksforfatter som kunde la sig nøle med at se sit folks aandelige eiendommelighet opstykket 1 sprogets utallige facetter, han maatte ogsaa se den træ levende frem, gjennem folkets egen litterære produktion. I taknemmelighet for det Ross har ydet ved sin videnskabe- lige gjerning, tillater jeg mig at opfordre de tilstedeværende til at hædre hans minde ved at reise sig. — De tilstedeværende reiste sig ved talens slutning. 4. Olsen omhandlet 1 et foredrag: En gruppe gammel- norske helligdomme, de saakaldte horg-helligdomme. lfølge Snorres skildring av gudeverdenen var horgen en sal, som guder- nes prestinder besad. Derav har Finnur Jönsson sluttet, at det kun var kvindelige guddomme som i menneskeverdenen dyrke- des ved horger. Imidlertid kommer man til et ganske andet resultat naar man 1) ut fra stedsnavne og litterære vidnesbyrd undersøker horgernes forekomst i Norge og paa Island. Det viser sig da, at horgen, som egentlig har været et ord for sten- alteret 1 offerlunden, ved hedendommens slutning er trængt 1 bakgrunden av hovet som offentlig kultsted, mens i privat kultus horgen har holdt sig like til kristendommens indførelse. End- videre viser 2) en undersøkelse av prestindens stilling 1 vikinge- tiden at hendes virkekreds synes indskrænket til en bestemt kultus, Frøis-dyrkelsen. Men 3) Frøis-dyrkelsen var som offentlig kultus i utdøen paa Island ved hedendommens slutning og var hovedsagelig en privat kultus, utøvet av kvinder. Kombinerer SS man nu disse 3 forhold, vinder man et rimelig grundlag for Snorres uttalelse: Ved hedendommens slutning var horg og (privat) prestinde (for Frøi) fast sammenknyttet, — altsaa noget ganske andet end at horgen skulde ha været en helligdom ute- lukkende for gudinder. I tilslutning til foredraget fremholdt Winge at den av foredragsholderea omtalte private gudsdyrkelse i Norge var en sidste rest av Nerthus-dyrkelsen, der var en form for matriarkat- samfunds dyrkelse av den frugtbare jord. OQmdannelsen til den mandlige guddom Njord betegnet patriarkatets seirrike kamp mot avunkulatet; men den gamle gudsdyrkelses spor holdt sig langt ned i tiden. Knæsætningen var en sidste rest av en couvadeskik, og navngivningen viste jo ogsaa spor. av gamle matriarkatskikke. 5. Til trykning fremlagdes: Amund B. Larsen. Om overgangsmaalene mellem øst- og vestnorsk. — Trykt 1 selskapets Forhandlinger for 1914 som no. 8. Kristian B.-R. Aars. Religion og værditro. Bidrag til læren om værdierne. — Vil bli trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1915. Fællesmøte. 6te november. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Aall, Aaser, Brandrud, Broch, A. W. Brøgger, W. GC. Brøgger, E. Bull, Trampe Bødtker, Collett, Cranner, Dahl, Falk, Gade, H. Chr. Geel- muyden, H. Goldschmidt, V. M. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Holth, Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. Kjær, Koht, Kolsrud, Marstrander, Mohn, Morgenstierne, Y. Nielsen, Olsen, Palmstrøm, Pettersen, Ræder, Sehencke, 0. E. Schiøtz, Schreiner, Schroeter, Sebelien, Steen, Sylow, Torp, Winge, Øyen). 1. A. W. Brøgger holdt et foredrag: Sigurd Jorsalfarers grav i Oslo domkirke. I Universitetets oldsaksamling opbe- vares en hjerneskalle med den tradition, at den skulde være Sigurd Jorsalfarers. Den er 1 1867 overdrat museet fra National- museet i Kjøbenhavn, hvortil den var kommet omkring 1840 fra Sg det kongelige Kunstkammer. Ved en oprydning blandt endel gamle papirer 1 Kunstkammerets arkiv er imidlertid fundet den originale beretning om den maate hvorpaa skallen i sin tid, i 1656, er tat ut av en grav i Oslo domkirke. Ved en undersøkelse av dette dokument, sammenholdt med den Gyldenløve'ske plan om et gravkapel paa Hovedøen for de fire i St. Hallvards kirke begravne konger, paaviste foredragsholderen at hjerneskallen virkelig er Sigurd Jorsalfarers. Den blev i 1789 indsendt til Kunstkammeret fra Norge, sammen med endel andre saker av forskjellig art. — Foredraget er 1 sin helhet trykt 1 ,St. Hallvard, tidsskrift for Oslos og Kristiamas historie" bd. 1 (1915), s. 24—49. Til foredraget knyttet Y. Nielsen og Winge nogle bemerkninger. 2. Falk holdt et foredrag: Nogle bemerkninger om vore gamle sverd, hvori han gav en fremstilling av metoder og re- sultater av en filologisk behandling av arkæologiske spørsmaal. 9. Til trykning fremlagdes: Axel Thue. Ueber den relativ kleinsten Wert gewisser Quotientreste. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som no. 185. Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 20de november. (Formand: Steen. Sekretær: H. H. Gran). (Tilstede: W. C. Brøgger, Faye, H. Geelmuyden, H. Chr. Geelmuyden, H. H. Gran, Henrichsen, Hiortdahl, Holtsmark, Johannessen, J. Kiær, Mohn, Rekstad, Reusch, Steen, Sylow, Vegard, Winge, Øyen). 1. W. G. Brøgger holdt følgende mindetale over sel- skapets avdøde utenlandske medlem professor Eduard Suess: Natten d. 25de—26de april avgik geologiens berømte nestor, professor Eduard Suess 1 Wien ved døden, 83 aar gammel: med ham er samtidens efter almen dom betydeligste geolog gaat bort; han vil antagelig ogsaa for efterslegten til fjerne tider regnes som en av de genialeste geologer som nogensinde har levet. 90 Han var født i London 28de august 1831; han kom imid- lertid tidlig tl Østerrike, 18 aar gammel til Wien, hvor han allerede 1851, blot 20 aar gammel, ansattes som assistent ved museet og 26 aar gammel 1857 utnævntes til professor 1 geologi og palæontologi ved Wiens universitet, en stilling som han be- klædte 1 44 aar bl 1901. Til at begynde med ofret han sig mest for palæontologien, hvori han publicerte en række vigtige arbeider; allerede i 1854 offentliggjorde han saaledes, kun 23 aar gammel, en større avhandling ,Uber die Brachiopoden der Kösse- ner Schichten*. I 1866 utkom hans klassiske verk over Wiener- bækkenet (Untersuchungen iiber den Charakter der österreichischen Tertiårablagerungen). Endnu saa sent som 1 1871 var det for en del i palæontologisk interesse han sammen med G:. v. Rath besøkte det interessante jordskjælvsomraade 1 Galabrien; men 1875 publicerte han sin vigtige tektoniske avhandling ,Die Erdbeben Niederösterreichs*, og to aar senere det grundlæggende arbeide »Pie Entstehung der Alpen*. Han var gjennem disse arbeider kommet over paa det omraade som skulde bli hans vigtligste arbeidsfelt, den tektoniske geologi. Endnu var dog hans interesser delt; han var saaledes ikke litet interessert for rent praktisk-geologiske spørsmaal, og publi- certe bl. a. en række avhandlinger av praktisk betydning, som f. eks. ,Die Zukunit des Silbers (1876)* og ,,Die Zukunft der Goldes* (1877), likesaa undersøkelser 1 anledning av , Donaus kanalisering”, som gjorde at folkevitsen gav ham navnet ,der Kanal-Suess*, med henspillen paa Suez-kanalen, o. s. v., hvorhos han 1 en længere aarrække var ivrig politiker, fører for det tyske parti paa den østerrikske riksdag. Endelig skulde han dog helt og holdent ofre sig for sin videnskap, og navnlig for den del derav som han fremfor nogen anden har grundlagt, den tektoniske geologi. 1883 utkom den første del av hans livs hovedverk, ,, Antlitz der Erde*, som han først skulde avslutte helt i 1909, et kjæmpe- verk, hvis publikation saaledes strakte sig over 1/, aarhundrede. Allerede rent kvantitativt er dette verk uagtet den overordentlige 91 sammentrængning av stoffet en vældig produktion, næsten 3000 sider 1 stor oktav, og kvalitativt er det uforlignelig ikke blot ved de overordentlig omfattende studier av den hele jordoverflates geologiske litteratur, men ogsaa ved det ordnede klarsyn hvor- med de store hoveddrag 1 jordskorpens bygning er utredet, og den rigdom av idéer og dristige kombinationer hvormed han har bragt system og orden i iagttagelsernes kaos. Som ved ethvert grundlæggende og sammenfattende syste- matisk førstearbeide over et saa uhyre stof som det dette verk omlatter, er det selvfølgelig at adskillige av de slutninger Suess blev staaende ved, i enkeltheter vil bli modificert og forandret; men en række store hovedtræk vil visselig for alle tider bevare mindet om Suess' geniale blik og ordnende aand, og for de store limier han har optrukket 1 sin karakteristik av jordens rynkede ansigt: av bjergkjedernes forløp og dannelse, av oceaner- nes og fastlandenes og deres enkelte deles tilblivelse og historie gjennem de enorme geologiske tidsrum vil det sikkert for en væsentlig del erkjendes at han i overraskende utstrækning har anet og fundet sandheten. Personlig var Suess overordentlig elskværdig og avholdt av alle som lærte ham at kjende; anselig av ydre, usedvanlig vakker og med en sjelden elegant og aandrig form baade 1 skriftlig fremstilling og 1 mundtlig foredrag, var han selvskreven no. I hvor han kom. Mangeaarig præsident for Wienerakademiet, var han medlem av akademier og lærde selskaper over den hele jord, blandt andet ved sin død den ældste associé av det franske akademi. Indenfor geologernes række var han anset og øvet indflydelse paa utviklingen av sin videnskap som ingen anden. Vi har særlig grund til at mindes ham, da han, som 1 alle fald 1 den senere del av sit liv reiste forholdsvis litet, ogsaa har besøkt vort land og interessert sig ogsaa for dets geologiske bygning, som han har berørt mange steder i sit store verk. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise Sig. 92 2. H. Geelmuyden holdt følgende mindetale over selskapets avdøde utenlandske medlem dr. G. W. Hill: George William Hill, medlem av dette selskap siden 1910, døde 16de april 1914. Hans ydre liv er snart fortalt. Han var født Sdje mars 1838 i New York, men kom allerede som barn med forældrene ut paa landet i nærheten av West Nyack, en liten by henved 40 km. længer oppe ved Hudson-elven. Her kom han tl at tilbringe den største del av sit liv. Et aars tid eller to efter at ha fuldendt sine universitets- studier 1 New Brunswick, N. J., blev han 1 1861 ansat Som assistent ved regnebyraaet for den amerikanske Nautical Alma- nac, som dengang var i Cambridge, Mass. Da hans arbeide her var av den beskaffenhet, at han like godt kunde utføre det hjemme, fik han tilladelse til indtil videre at bli i West Nyack. Dette vedblev ogsaa en lid efter at byraaet i 1867 var overført til Washington. Men da saa Simon Newcomb hadde overtat bestyrelsen av byraaet, vilde han ha Hill ved haanden, saa da maatte han flytte til Washington. Det var 1 1877. Newcomb (som var her tilstede ved Abel-jubilæet i 1908, men døde 1 1909) hadde nemlig foresat sig at tilveiebringe nye fundamenter for forutberegningen av de 8 hoved-planeter, hvorav han selv overtok de 6. men overlot de to værste, Jupiter og Saturn, til Hill efter dennes eget ønske. De to værste, nemlig fordi de har de største masser og tillike er naboer, saa de i visse stillinger kan komme til at utøve en forholdsvis betydelig gjensidig tiltrækning. I virkeligheten er det Hills teori som ligger til grund for nutidens efemerider for disse to planeter. I 1892 tok han avsked fra byraaet og flyttet hjem til West Nyack, hvor han blev boende til sin død. I aarene 18985—1901 reiste han nogle gange om uken ned til New York for at holde forelæsninger ved Columbia universitetet, men forresten var han væsentlig optat med sin videnskabelige forskning. Dog tror jeg at ha læst noget sted at han en tid fungerte som postmester i West Nyack. Det er maaske saa 1 de Forenede Stater, at post- mester-stillinger benyttes som retrætposter for videnskapsmænd, 95 paa lignende maate som 1 sin tid toldskriver-embederne her i landet blev benyttet som midlertidige retrætposter for politikere. Der kan ikke her bli tale om her at gjennemgaa alt hvad Hill har utrettet. For nogen aar siden utkom hans , Collected Mathematical Works* 1 4 kvartbind. Sidste bind er trykt 1 1907, men hvad han har producert efter den tid siges at være nok til at fylde endnu et femte Bind. Jeg skal indskrænke mig til at nævne et par ting. Hvad der fra begyndelsen maaske mere end noget andet har henledet utenverdenens opmerksomhet paa Hill, var hans arbeide med teorien for Maanens bevægelse. Det 1 teoretisk henseende fuldkomneste som dengang forelaa paa dette felt, var et stort arbeide av Delaumay, som anvendte de sidste 20 aar av sit liv derpaa. Ved sin død i 1872 var han ikke fuldt færdig; der manglet endnu litt om planeternes perturberende indflydelse; men den uten sammenligning vigtigste del, nemlig perturba- tionerne fra Solens side, forelaa i to kvartbind paa tilsammen 1812 sider. Efter en meget sindrik metode gjennemfører han her en lang række transformationer, som sluttelig fører til et uttryk for Maanens længde, bestaaende av en sum av 479 led, som strækker sig over 58 sider; bredden er uttrykt ved 436 led paa 52 sider, og avstanden (eller parallaxen) ved 100 led paa 10 sider. Naar de tar saa stor plads, saa kommer det av, at hvert led bestaar av en sinus eller cosinus til en vinkel som vokser proportionalt med tiden (med forskjellige perioder), men koefficienterne til disse periodiske led bestaar igjen av rækker som gaar efter potenserne og produkterne av visse parametre, smaa størrelser, hvis talværdi maa bestemmes ved observation. Den i en viss forstand vigtligste av disse er en som gjerne betegnes ved m og beror paa forholdet mellem den sideriske maaned og det sideriske aar (omtrent '/13. Av disse mang- foldige led er der nu adskillige som, naar talværdierne ind- sættes, blir saa smaa at de blir uten betydning for den nø- agtighet som overhodet kan tilsigtes, hvilket igjen beror paa den nøiagtighet som observationerne kan tilveiebringe; dog maa den teoretiske nøiagtighet drives adskillig videre, fordi der er 94 saa mange led som skal lægges sammen. Men saa er der igjen enkelte andre led hvor Delaunay ikke saa sig i stand til at drive approximationen tilstrækkelig vidt, da det vilde ha krævet et uoverkommelig arbeide, og hvor han derfor lar sig nøle med gjennem en induktion at gjøre et overslag over sum- men av de resterende led. Dette var et av de punkter hvor Hill senere grep ind. Allerede i 1877 finder man 1 , Monthly Notices of the Royal Astronomical Soeiety* en artikel av Adams i Cambridge (bl. a. bekjendt som den ene av planeten Neptuns opdagere paa teo- retisk vei), hvori han henleder opmerksomheten paa en nylig utkommet avhandling av Hill ,On the Part of the Motion of the Lunar Perigee which is å Function of the Mean Motion of the Sun and Moon*. At maanebanens apsidelinie ikke har nogen fast beliggenhet, var bekjendt allerede fra oldtiden; den bevæger sig snart fremad, snart tilbake, dog saaledes at den fremadskridende bevægelse har overhaand, saa den kommer hele himmelen rundt paa henved 9 aar. Den første som kunde paa- vise aarsaken hertil. var Newton; han fandt at den skyldes den perturberende indflydelse fra Solen, og gjorde ogsaa et til- nærmet forsøk paa at beregne beløpet, men fandt da at den teoretiske bevægelse ikke utgjorde stort over halvdelen av den virkelige, saaledes som den fremgaar av observationerne. Den næste som tok saken op efter Newtons tid, var Clairaut. Han kom til samme resultat og fandt til at begynde med ikke anden utvei end at opstille den hypotese, at Newtons uttryk for gravitationsloven endnu ikke indeholdt den fulde sandhet, men at der foruten hovedleddet, som er omvendt proportionalt med kvadratet av avstanden, skulde være endnu et led til, omvendt proportionalt med kubus, mer med en saa liten koefficient at virkningen ikke blev merkbar uten for saa smaa avstande som maanens avstand fra jorden. I virkeligheten faar man derved en bane der kan betragtes som en ellipse med bevægelig apside- lime. Imidlertid var det Glairaut selv som kort efter kom til det resultat, at en saadan hypotese var overflødig, da uoverens- stemmelsen kun hadde sin aarsak i manglende approximation; 95 allerede det næste led utgjorde en saa betydelig brøkdel av det første, som Newton og han selv hadde beregnet, at der var al grund til at vente at man sluttelig vilde kunne opnaa fuld overensstemmelse. I den ovennævnte avhandling begynder Hill med at sætte alle parametre ut av betragtning undtagen m; den kurve for bevægelsen som svarer dertil, viser sig betydelig bedre skikket som første approximation end ellipsen, som er den kurve man faar, naar alle perturbationer sættes ut av betragtning. Ved derefter at søke de perturbationer som beror paa første potens av excentriciteten, finder han efter en række transformationer opgaven overført til løsningen av en række lineære algebraiske ligninger, rigtignok 1 et ubegrænset antal og med et ubegrænset antal ubekjendte. Men ved utviklingen av den uendelige deter- minant som derved opstaar, finder han saa 1 endelig form og uten gjentagne approximationer forholdet mellem perigæets og maanens egen bevægelse. Naar Adams kanske bedre end nogen anden kunde be- dømme dette arbeide, saa var det fordi han selv hadde arbeidet paa det samme felt. Han fortæller at ogsaa han hadde støtt paa den samme uendelige determinant, som han hadde behandiet paa en lignende maate, men anerkjender fuldt ut Hills over- legenhet 1 behandlingen av det hele spørsmaal, hvorefter han meddeler de resultater han paa lignende maate var kommen til med hensyn paa knuteliniens tilbakegaaende bevægelse. Da Poincaré (som ogsaa var medlem av dette selskap indtil sin død i 1912) adskillige aar senere begyndte at arbeide med himmelens mekanik, var ogsaa han opmerksom paa Hills arbeider. Han omtaler hans løsning av den opgave som førte til den uendelige determinant, som ,une solution auss! originale que hardie*. Men det var især en anden av Hills avhandlinger som vakte hans interesse, nemlig ,Researches im the Lunar Theory*, som var utkommet kort efter den ovennævnte. Ogsaa her begynder Hill med at sætte tre parametre ut av betragtning, nemlig maanebanens inklination, jordbanens excentricitet og solens parallaxe, men for den saaledes stillede opgave driver 96 han undersøkelsen adskillig videre end hvad der kan finde anvendelse specielt paa vor maane; ved at dra konsekvenserne av at hastighetens kvadrat maa være positivt, kommer han ind paa hvad Poincaré senere har kaldt ,periodiske løsninger* av de tre kloders problem, d. e. saadanne baner, at kloderne efter en viss tids forløp igjen kommer i den samme stilling indbyrdes. Den opgave, at finde bevægelsen av tre eller flere kloder med vilkaarlige masser som, efter først paa en eller anden maate at være utslynget i rummet, siden er overlatt til den gjensidige tiltrækning overensstemmende med gravitationsloven, er 1 sin fulde almindelighet uløselig, forsaavidt som den mate- matiske analyse savner midler til at uttrykke bevægelsen i endelig form (saaledes som opgaven foreligger 1 solsystemet. kan den løses ved fortsat approximation). Men allerede Lagrange hadde dog fundet et par specielle tilfælde hvor de tre kloders problem tilsteder en exakt løsning. Den ene er, at klodernes steder i rummet stadig danner et likesidet triangel, hvad der naturligvis kræver en bestemt be- gyndelsestilstand. Lagrange betragtet dette nærmest som en kuriositet. Men merkelig nok synes netop dette tilfælde at finde en tilnærmet anvendelse i solsystemet, nemlig ved de 1 de senere aar opdagede ,trojanske* planeter, der har næsten samme avstand fra Solen som Jupiter. Man kjender for tiden 4 saadanne, hvorav de 3 (Achilles, Hektor og Nestor) hittil har holdt sig paa den ene side av Jupiter, den fjerde (Patroklus) paa den anden side, med heliocentriske elongationer som ikke avviker særdeles meget fra 609, som det likesidede triangel vilde kræve. Mere end en raa tilnærmelse kan man naturligvis ikke vente, da solsystemet indeholder meget mere end tre kloder med merk- bare masser. Det var dog ikke dette, men de av Hill fundne løsninger som Poincaré har ført videre 1 sit verk ,Les méthodes nouvelles de la mécanique céleste*, som utkom 1 aarene 1892—99. Sluttelig skal jeg nævne at Gyldén 1 Stockholm ved sin død 1 1896 efterlot et stort, men ufuldendt verk ,Traité ana- lytique des orbites absolues des huit planétes principales*. Ved 97 absolute baner forstod han saadanne som skulde strække til for en ubegrænset tid, bl. a. derved, at de saakaldte sekulære perturbationer undgaaes. Hill interesserte sig 1 høi grad for Gyldéns arbeider. I en avhandling av 1905 omtaler han dem med den største anerkjendelse, men finder dog at en fuldstændig gjennemførelse av Gyldéns tanke vilde være uoverkommelig. Istedet tar han for sig et mere specielt tilfælde, nemlig atter planeterne Jupiter og Saturn, og selv dette, til at begynde med, under den forutsætning, at begge planeter bevæger sig i samme plan, idet han henviser til at overgangen fra det ideale til det virkelige tilfælde kan ske ved en fremgangsmaate av samme art som Lagranges metode for konstanternes variation. Ved at forutsætte masserne og visse andre talstørrelser bekjendt paa forhaand søker han saa at gjennemføre Gyldéns tanke med visse modifikationer. Allerede denne korte oversigt vil maaske kunne gi en fore- stilling om at Hill, skjønt han aldrig virket som praktisk astro- nom — saaledes som if. eks. Newcomb, der i flere aar var ansat ved observatoriet i Washington — dog har efterlatt arbeider av stor betydning baade for den praktiske og endnu mere for den teoretiske astronomi. — De tilstedeværende hædret den avdødes minde ved at reise sig. 3. (Cand. real.dr. Gunnar Holmsen holdt et foredrag: Nivaaforandringer i den øvre del av Glommendalen. I den nordlige del av Glommendalen optrær to adskilte, høit- liggende nivaaer med strandlinjer efter indsjøer. Efter dr. Andr. M. Hansens teori har en brærest under istiden dæmmet op Rendalen og Glommens dalføre, hvorved brævandet og nedbøren har søkt avløp nordover mot Orklas og Gulas isfri daler. Foredragsholderen har maalt strandmerkernes nøiagtige høide i forhold til jernbanelinjens mvellement. Den laveste av sjøerne har efterlatt sig spor i hoveddalen og de tilstøtende sidedale fra Atna 1 syd til noget nord for Røros 1 126 km. længde. Over Brydalen og muligens gjennem Jutulhugget har denne været sammenhængende med en noget kortere, men dypere sjø 1 Ren- dalen. Den øvre sjøflate har strakt sig fra Lilleelvedal til Os, p 98 en længde av 55 km. Disse sjøers strandmerker, som oprinde- lig har ligget vandret. er nu kommet i en skraa stilling paa grund av landets uregelmæssige hævning I likhet med kystens strand- linjer viser de en jevn hældning. Efter den nyeste og største sjøs uttapning er den sydøstlige del av Glommenvasdraget hævet 1 forhold til den nordvestlige. Som følge herav ligger strand- linjerne i dalens østside altid et par meter høiere end de til- svarende paa vestsiden, saaledes ved Os, Tønset og Lilleelvedal. Den høiereliggende og ældre sjøs stranddannelser er merkelig nok kommet mindre paa skraa end den nyeres. Dette maa for- klares saalede=, at den del av landet som siden blev hævet, var underkastet en sænkning paa det tidsrum som ligger mellem de to sjøers tid. Tilsvarende hævningsforhold har vistnok fundet sted 1 det midtre og nordlige Sverige. 4. Til trykning fremlagdes: Kr. Birkeland og Th. Skolem. Une méthode énumé- rative de la géométrie. — Trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1914 som no. 12. 5. Paul Winge. Den norske sindssygeret historisk frem- stillet. II. — Vil bli trykt i den mat.-naturvid. klasses Skrifter for 1915. 6. Til medlem av bestyrelsen av eiendommen Tømte valgtes efter avdøde apoteker M. Stillesen statsraad Johan Mellbye. Fællesmøte. 4de december. (Præses: Mohn. Generalsekretær: Johannessen). (Tilstede: Bjørlykke, Brandrud, A. W. Brøgger, W. GC. Brøgger, Chr. A. Bugge, E. Bull, EF. I. H. Bull, Collett, Dahl, Fitrem, Falk, Gade, H. Geelmuyden, H. Goldschmidt, H. H. Gran, Guldberg, Hambro, Henrichsen, Holth, Hægstad, Isaachsen, Johannessen, Johnsen, A. N. Kiær, A. Kjær, Koht, Marstrander, Mohn, Miinster, Y. Nielsen, Olsen, Ording, Palmstrøm, Pettersen, Ringnes, Rygg, Ræder, Schroeter, Sebelien, Steen, Sylow, Thiis, Torp, Vegard, R. Vogt, Winge, Øyen). 1. Y. Nielsen holdt et foredrag: Uhristian Frederik og hans drøm om huset Holsteins restitution paa den svenske 99 trone. Christian Frederik kom til Norge i 1813 med haap om at begivenheterne skulde skyte Carl Johan tilside og 1 stedet aapne ham selv som hertug av Holstein utsigt til at bli svensk tronfølger og saaledes at ende med at forene alle de tre nordiske kongeriker. Men foreløbig saa han sin opgave 1 at styrke det norske folks hengivenhet for det regjerende kongehus. I juli 1813 tilbød grev Herman Wedel Jarlsberg ham sin medvirkning ,saalænge der var liv i ham*, hvis prinsen vilde erklære Norge uavhængig; men tilbudet blev ikke mottat, skjønt prinsen 1 de- cember hadde saadanne planer. Greven reiste derefter til Jyl- land for at skaffe korn til Norge og kom først hjem i mars 1814, til samme tid som prinsen gjennem grev Schmettow son- deret stemningen for sig i Sverige og bød sig selv frem som holsteinsk prins og eventuel tronfølger efter Carl XIII, som til- hørte samme hus. Dette var tanker som ikke forlot ham under riksforsamlingen paa Fidsvold, og som laa bak den brochure han lot Chr. M. Falsen skrive i juni. I samme maaned skrev Christian Frederik tl prins Frederik av Hessen at han i og med kampen for Norge saa en kamp for huset Holstein, og at han gjerne ønsket at se hertugen av Holstein-Beck (Christian IX's far) ved sin side for at dele faren og æren med ham. Like- som Christian Frederik 1 juni søkte at vinde englænderen Morier for tanken om en føderativ alliance med Sverige og, likeledes 1 juni, vilde la Aall og Christie bringe det samme frem for den engelske regjering, drøftet han 1 juli lignende planer med rus- seren Orloff angaaende et norsk vicekongedømme i likhet med det som i 1815 blev indført av keiser Alexander I 1 Polen. Christian Frederik ønsket selv at kunne bli i Norge som admi- nistrationens leder. Men med Orloffs avreise forsvandt denne form for vicekongedømmet og dermed alt haap om restitution for huset Holstein. Under det overordentlige storting var to russere tilstede 1 Norge, Iwan Brunet i Kuistiania og Paul Suchtelen paa Fredrikshald; men deres nærværelse har været litet paaagtet 1 norske og svenske kilder. Begge maa de nær- mest ha været velvillige mot vort fædreland og ha staat paa 100 såtmme side som Orloff, der i likhet med sin keiser var hberalt anstrøket. Koht bemerket at efter hans mening la foredragsholderen for stor vegt paa Christian Frederiks dynastiske planer, og hen- viste 1 den anledning særlig til Christan Frederiks brev til Frederik VI av 2den april 1814. Han gjorde ogsaa indvending mot den opfatning, at fuldmagterne til Riksforsamlingen kunde betegnes som et plebiseit til fordel for Christian Frederik. 2. Riksantikvar dr. Harry Fett holdt et foredrag: Maler- kunsten i Norge under Sverre. Han gjennemgik 1 dette først de norske kulturforbindelser med England under Haakon Haakons- søn, hvorpaa han paaviste al vort ældste antemensale fra Ulvik er et tydelig bevis paa disse norsk-engelske forbindelser. Han fremviste 1 lysbillede en tilsvarende engelsk fremstilling fra en miniatyr som hang sammen med det bekjendte psalter fra Peterborough i den Antikvariske Forening i London. Efter denne vor første mester gik foredragsholderen nærmere ind paa den næste gruppe, som repræsenteres av Kinsarvikante- mensalet. Han mente at til denne mester kunde sandsynligvis ogsaa antemensalet fra Hauge og Kaupanger bestemmes. OQgsaa her blev der pekt paa engelske forbindelser, særlig arbeider fra Crowlandabbediet, hvorfra foredragsholderen allerede tidligere hadde kunnet paavise kunstneriske forbindelser 1 norsk kunst. Han omtalte derpaa de 2 kongelige bønnebøker som kjendes fra Norge, nemlig en tilhørende Margrete Skulesdatter og en som har tilhørt datteren Kristina, den førstnævnte i kobberstik- samlingen i Berlin, sidstnævnte 1 det kgl. bibliotek i Kjøbenhavn. Det eiend mmelige antemensale fra Hitterdal gik derefter fore- dragsholderen over til nærmere at bestemme. Stilen var ,uren*, og det var over linjeføringen noget skitsemæssig. Man maatte indrømme at der fandtes visse berøringspunkter mellem dette antemensale og Kristinas bønnebok, og det kan tænkes, at denne mester har været paavirket fra den kant. Samtidig omtaltes likheter med billedhuggerkunsten 1 Oslo, og det hævdedes, at maleren og billedhuggeren ofte var samme person i middelalderen 1 Norge. 101 I Nidaros arbeidet en fremragende kunstner, hvis monumen- tale arbeide findes i Børseskogn kirke. Under en fremstilling av dette arbeide paavistes at stilen hænger sammen med Aslak Bolts bibel. Med andre ord, den som i England og Frankrike arbeidet sig frem efter en ofte litt overdreven linjestil. Medens malerskolen i Bergen gir billedet av en logisk og klar utvikling, synes malerkunsten i Oslo tilsyneladende uten sammenhæng. I monumentalmaleriet har man saaledes i Torpe kirke, i Vangs kirke og i Aals kirke forskjellige serier hvor stilen delvis for- andres og gaar over i bygdekunst. Det er tydelig, at adskillig av mellemleddene nu mangler. Man kan ved billedet av apostlen Peter fra Faaberg kirke og arbeider fra Tingelstad og Volbu se den traad som binder de forskjellige mesteres kunst sammen. [ sin forskjellighet gir disse arbeider et billede av det kunstne- riske liv under Haakon Haakonssøn i Norge, tiltrods for at man kan gaa ut fra at enkelte arbeider er utført henimot det 13de aarh.s slutning. | Det nye 1 tiden fremføres av vor middelalderske malerkunsts største begavelse, Maria-mirakelmesteren fra Dale. Han har utvil- somt været i Frankrike, og uten direkte at være en elev av tidens største maler, Ludvig-psaltermesteren, staar han ved siden av ham som en fuldt jevnbyrdig kunstner. Aptemensalet fra Nes mente foredragsholderen var et andet arbeide av denne banebry- tende mester. En række mere konservative nalurer blev nu paavirket av denne Maria-mirakelmesters banebrytende kunst. En fortræffelig kunstner, Maria-levnetsmester fra Hamar, viser denne nye franske impuls hos en betydelig samtidig kunstner av noget ældre stilpræg. Del av et antemensale fra Fet kan vistnok ogsaa tildeles ham. Samme indflydelse merkes paa mesteren av antemensalet i Fid, hvor man ogsaa ser talrige forbindelser med den ældre bergenske kunst, samtidig som man merker den nye indflydelse. I flere arbeider ser man saa disse to betydelige mesteres kunst gaa igjen, likesom der nu som elev av Maria- mirakelmester optrær en fortæller av historiske begivenheter. Denne mesters arbeider har vi fra Nedstryn, likesom Olavsante- mensalet fra Trondhjem i Kjøbenhavn vistnok har erindringer 102 fra denne mester, samtidig som han dog maa sættes noget senere. Endnu medens Maria-mirakelmester levet i Bergen, kan to merkelige kunstnere ha optraadt, der hver paa sin maate betegner betydeligé og interessante indsatser i vor malerkunst. Det er. den interessante QOddamester samt Maria-misericordiamesteren fra Aardal. Oddamesteren arbeider frem en utpræget realisme og forsøker ved siden av linjestilen at arbeide frem stor flate- virkning. Med andre ord, det er det begyndende monumental- maleri vi her sporer. I samme retning, men helt andre veie gaar den sære og utprægede Maria-misericordiamester, som dog synes 1 vor kunst at staa helt ensomt. Oddamesterens' kunst fortsætter 1 forskjellige arbeider hvor hans monumental- stil yderligere søkes utvidet; særlig karakteristisk er i saa hen- seende det ødelagte antemensale fra Ulnes, likesom antemensalet fra Kvæfjord viser lignende tendenser uten dog at hænge sam- men med hans arbeide. Det synes som Maria-mirakelmesters stil ogsaa forplanter sig til østlandet. Vi har fra Oslo minder i vægmalerier fra Garaa kirke samt fra antemensalet 1 Bø. Des- uten lever stilen igjen i de islandske Stjornmanuskripter, som foredragsholderen tidligere har søkt at bestemme til en mimiatyr- skole ved Haakon V's hof 1 Oslo. Det bekjendte illustrerte lovhaandskrift fra Bergen, utført ca. 1330, viser vor middelaldermalerkunsts sidste faser, det mere skitsemæssige og lette. Omkring dette arbeide kan endel senere arbeider sættes, som antemensalet fra Samnanger, Botolfsante- mensalet fra Aardal samt madonnaantemensalet fra Øie. Tilslut fremhævet foredragsholderen materialets store kunst- historiske betydning og uttalte det haap, at han snart skulde kunne fremlægge en foreløbig bearbeidelse av dette materiale, som han 1 flere aar har syslet med. Foredraget illustrertes ved forevisning av talrige lysbilleder, fotografier og planscher. 9. Bjørlykke holdt et foredrag: Om aarsaken til sprækkedannelsen i lusene å Kristiania by, væsentlig basert paa de undersøkelser han hadde foretat av leret i dyprenderne. 103 Ifølge disse maa sprækkedannelsen skrive sig fra husenes ujevne synkning paa lerunderlag. Den 1 1912 og 1913 tiltagende synk- ning av husene kom av grundvandsstandens stigning og lerets opbløtning under den nedbør-rike periode i aarene 1907 —12 med maksimum 1 1912 og 1915. Lereti dyprenderne viser sig fortiden — ogsaa 1 nærhelen og ret over undergrundsbanens tunnel — sterkt vandmættet og ofte overmættet med vand. Vandet fra detle overmættede ler faar dog ikke avløp til tunnellen. Denne slaar ikke 1 nogen merkbar forbindelse med leret i dyprenderne. Sprækkedannelsen i husene indtrær sandsynligvis periodisk som følge av flere paa hinanden følgende nedbør-rike aar. For- - uten den nedbør-rike periode i 1907—12 har vi i Kristiania hat nedbør-rike aar 1 18829—82 og 1 1898—98. Disse har muligens ogsaa hat indflydelse paa grundvandsstanden og lerets bløthet og derved paa husenes synkning og sprækkedannelsen paa den tid. [I anledning av dette foredrag var der til selskapets sekretariat ind- løpet en skrivelse fra professor J. Vogt, som denne, der var forhindret 1 at være tilstede paa møtet, ønsket oplæst efter foredraget. Da tiden ikke tillot dette i fællesmøtet den 4de decbr., og da spørsmaalet senere blev debattert for et andet forum, er skrivelsen indlemmet 1 selskapets arkiv.] 4. Til trykning fremlagdes: Yngvar Nielsen. Christian Frederik og hans drøm om huset Holsteins restitution paa den svenske trone. — Trykt i selskapets Forhandlinger for 1914 som no. 7. Hjalmar Falk. Sölarljöö. — Trykt i den hist.-filos. klasses Skrifter for 1914 som no. 7. 5. Derefter behandledes et av Konow stillet forslag til forandring av Slatuternes $ 10. I anledning av dette forslag var lil selskapets medlemmer utsendt følgende cirkulære: Til Videnskapsselskapets medlemmer. Fra hr. professor dr. Sten Konow er der til Videnskapssel- skapets bestyrelse indløpet følgende skrivelse om forandring av statuternes $ 10. 104 Til Videnskapsselskapets bestyrelse. Alle som har været gruppeformænd 1 Videnskapsselskapet, vil ha erfaret hvor vanskelig det er at faa tilstrækkelig mange av de 1 Kristiania og omegn boende medlemmer samlet til drøftelse av de indkomne forslag om indvalg. I den tid jeg stod som formand i min gruppe, kunde jeg f. eks. aldrig nøle mig med at indkalde ét møte, og lignende har forholdet ogsaa været 1 de andre grupper. Fremdeles viste det sig ved indvalgsmøtet 1 den historisk-filosofiske klasse 1aar at den av de sidste lovforandringer resulterende slappelse av gruppeinddelingen fører til at diskus- sionen av de enkelte kandidater 1 klassen blir fuldt saa ind- gaaende som i gruppen. Under disse omstændigheter skulde det synes unødvendig at fastholde bestemmelsen om at to tredjedele av gruppernes indenbys medlemmer maa avgi personlig møte. Det maatte være llstrækkelig om medlemmerne avgav skriftlig stemme. Gruppen vilde allikevel kunne paata sig det sakkyn- dige ansvar likeoverfor fællesmøterne og klassemøterne, og for- handlingerne 1 klassemøterne vilde gi tilstrækkelig adgang til diskussion. Foruten at avhjælpe den vanskelighet som ligger i at faa sammenkaldt et beslutningsdygtig gruppemøte, vilde ogsaa den av mig antydede ordning medføre andre fordele. For det første vilde det bli mulig at faa ikke bare de 1 Kristiania og omegn boende, men alle de norske medlemmer, som ikke er bosat 1 utlandet, gjort medansvarlig for gruppens forslag. Og videre vilde det bli nødvendig for forslagsstillere altid at gi sine forslag en fyldestgjørende begrundelse 1 skriftlig form. Som for- holdene nu er, blir ikke sjelden den nærmere motivering avgit mundtlig i gruppemøtet, og de av selskapets medlemmer som ikke tilhører vedkommende gruppe, er undertiden helt avskaaret adgangen til at opgjøre sig en selvstændig mening om de ind- komne forslag. Paa grundlag av slike betragtninger har jeg utarbeidet et utkast til en omredigering av andet og tredje 105 punktum i $ 10, som jeg tillater mig at vedlægge, med anmod- ning om at det maa bli refereret ved førstkommende fællesmøte og derefter behandlet paa lovmæssig maate. Bestum den 21de mars 1914. Ærbødigst Sten Konow. Den nugjældende ordlyd: $ 10. Hvis ved aarets utgang en eller flere pladse er ledig, med- deler klassens sekretær inden 15de januar dette til gruppernes ordførere, der saa anmoder gruppernes norske medlemmer om at indsende skriftlig og motivert forslag om valg av nye med- lemmer. Hver ordfører sammenkalder derefter sin gruppes med- lemmer til diskussion, hvorunder ogsaa drøftes, om vedkom- mende gruppe for tiden bør bringe nogen kandidat i forslag, og de med stemmeflerhet vedtagne forslag tilstilles generalsekretæren. Ingen saadan vedtagelse er gyldig, uten at to tredjedele av gruppens i Kristiania og omegn boende medlemmer har været tilstede og deltat i voteringen. Generalsekretæren sender de fra gruppernes ordførere indkomne forslag til vedkommende klasses 1 Kristiania og omegn boende medlemmer, hvorpaa klassens formand fremlægger det i aarets 2det klassemøte til avgjørelse. Til et forslags antagelse kræves at to tredjedele av de voterende stemmer for samme. Blir forslagene antat av klassen, blir de av de foreslaaede som har faat flest stemmer, 1 det antal som svarer til de i klassen ledige pladse, at anse som de endelige kandidater. Hvor stemmelikhet hindrer avgjørelse, foretages omvalg. Utfaldet meldes til generalsekretæren, som før næste fællesmøte underretter selskapets i Kristiania og omegn boende medlemmer om, at valg skal foregaa. Forsaavidi 20 medlemmer er tilstede i fællesmøtet, indbringes forslaget her til endelig av- gjørelse, der sker ved stemmeflerhet og uten forutgaaende diskussion, 106 Sten Konows forslag: $ 10. Hvis ved aarets utgang en eller flere pladse er ledig, med- deler klassens sekretær inden 15de januar dette til gruppernes ordførere, der saa anmoder gruppernes norske medlemmer om at indsende skriftlig og motvert forslag om valg av nye medlem- mer. Hver ordfører oversender derefter de indkomne forslag til gruppens indenlandske medlemmer og anmoder dem om at ind- sende stemmeseddel. De med stemmeflerhet vedtagne forslag tilstilles generalsekretæren. Ingen saadan vedtagelse er gyldig uten at to tredjedele av gruppens 1 Norge boende indenlaudske medlemmer har avgit stemme. (Generalsekretæren sender de fra gruppernes ordførere indkomne forslag til vedkommende klasses 1 Kristiania og omegn boende medlemmer, hvorpaa klassens formand fremlægger det i aarets 2det klassemøte til avgjørelse. Til et forslags antagelse kræves at to tredjedele av de voterende stemmer for samme. Blir forslagene antat av klassen, blir de av de foreslaaede som har faat flest stemmer, 1 det antal som svarer fil de 1 klassen ledige pladse, at anse som de endelige kandidater. Hvor stemmelikhet hindrer avgjørelse, foretages omvalg. Utfaldet meldes til generalsekretæren, som før næste fællesmøte underretter selskapets i Kristiania og omegn boende medlemmer om, at valg skal foregaa. Forsaavidt 20 medlemmer er tilstede 1 fællesmøtet, indbringes forslaget her til endelig av- gjørelse, der sker ved stemmeflerhet og uten forutgaaende diskussion. Videnskapsselskapets bestyrelse, som i møte den 27de mars 1914 hadde besluttet i sin helhet at komitébehaudle forslaget, vedtog 1 møte den 7de oktober enstemmig, at det skulde frem- lægges for Selskapets medlemmer med bestyrelsens anbefaling. Ifølge statuternes $ 13 vil forslaget bli behandlet i fælles- møtet fredag den 4de december 1914. Kristiania den 24de november 1914. H. Mohn, Axel Johannessen, præses. generalsekretær. 107 Efter nogen diskussion blev det fremsatte forslag vedtat. 6. Derefter foretoges valg av embedsmænd m. m. for 1915. Prof. dr. Mohn frabad sig valg til vicepræses og prof. dr. K. Nielsen gjenvalg til sekretær 1 klasse II. Valgene hadde følgende resultat: a. Til præses rykker vicepræses, prof. dr. Å. Torp, op. Til vicepræses valgtes prof. dr. W. G. Brøgger. Til generalsekretær gjenvalgtes prof. dr. A. Johan- nessen. I den mat.-naturvid. klasse valgtes til formand prof. dr. EH. Å. Gran. Til viceformand valgtes direktør Aksel S. Steen. Til sekretær valgtes kst. justerdirektør D. Isaachsen. I den hist.-filos. klasse rykker viceformanden, prof. dr. Hj. Falk, op til formand. Til viceformand valgtes bibliotekar A. Kjær. Til sekretær valgtes prof. dr. W. Schencke. Tii Videnskapsselskapets repræsentanter i Nansen- fondets styre $gjenvalgtes prof. dr. W. C. Brøgger, pokrdr ARorp og prot (dr Hj. FalkAGeneial> sekretæren er som saadan selvskrevet medlem. Til suppleant valgtes prof. dr. Vngvar Nielsen. Til revisorer gjenvalgtes overlærer S. Henrichsen og aktuar dr. G. Holtsmark. Til medlem av legatkomitéen for apoteker Øwres legat istedenfor prof. Hiortdahl, som hadde uttalt ønske om fritagelse for dette hverv, valgtes universitetsamanuensis dr. E. Bødtker. 108 Videnskapsselskapets medlemmer 1914. Selskapets ærespræses : Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse i aaret 1914: Præses: Prof. dr. H. Mohn. Vicepræses: Prof. dr. A. Torp. Generalsekretær: Prof. dr. A. Johannessen. Formand 1 den mat.-naturvid. klasse: Direktør A.S. Steen. Viceformand i do. Prof. dr. W. GC. Brøgger. S kretær 1 do. Prof. dr. H. H. Gran. Formand 1 den hist.-filos. klasse: Bibliotekar A. Kjær. Viceformand i do. Prof. dr. Hj. Falk. Sekretær I do. Prof. dr. K. Nielsen. 109 A. Medlemmer av den matematisk-naturvidenskabelige klasse. I. Indenlandske medlemmer *). Aaser, P. H., overlæge. 1908. VIII. Amundsen, Roald, cand. philos. 1907. IV. Arndtsen, A. F. 0., fhv. justerdirektør. 1859. II. Birkeland, Kr., professor 1 fysik. 1896. II. Bjerknes, dr. philos. Vilhelm, professor i geofysik, Leipzig. 1893. II. Bjørlykke, dr. philos. K. 0., professor i mineral., geol. og zool., Norges landbrukshøiskole, Aas. 1902. IV. Bock, C. A., fhv. generalkonsul, Bruxelles. 1884. VII Boeck, Cæsar, professor i medicin. 1889. VIII Bonnevie, dr. philos. Kristine, professor 1 zoologi. 1911. VI. Borchgrevink, dr. med. 0. J., overlæge. 1914. VIII Borthen, dr. med. Lyder, Trondhjem. 1900. VIII Brandt, dr. med. Kr. K. H., professor å medicin. 1907. VIII. Brinkmann, dr. philos. M. C. Aug., professor, Bergen. 1914. VI. Brunehorst, dr. philos. J., minister, Stockholm. 1891. V. Bryhn, Nils, læge, Hønefoss. 1906. V. Brøgger, dr. philos. W. C., professor i geologi og mineralogi. 1885. IV. Bull, dr. med. Edv. I. H., fhv. overlæge. 1885. VIIL Bull, dr. med. O. B., læge. 1886. VIII. Bødtker, dr. philos. Eyvind, universitetsamanuensis. 1902. III. Cranner, dr. philos. B. H., professor i botanik, Norges landbrukshøiskole, Aas. 1910. V. Dahl, Ove, konservator ved Universitetet. 1895. V. Dedichen, dr. philos. Georg, overingeniør. 1902. III. Enebo, S., astronom, Dombaas. 1914. 1. Eyde, Sam., generaldirektør. 1909. IX. Farup, dr. philos. P., professor 1 anorg. kemi, Trondhjem. 1908. II. Faye, dr. med. A. L., oberst. 1886. VIIL Fearnley, Thomas, fhv. hofjægermester. 1897. IX. Friele, Herman, grosserér, Bergen. 1887. VI. Føyn. Nils Johan, bestyrer av den Meteorologiske station 1 Bergen. 1904. IL Gade, dr. med. F. G., læge. 1910. VII. Geelmuyden, H., professor i astronomi. 1878. I. Geelmuyden, dr. med. H. Chr.. universitetsamanuensis. 1902. VII. Goldschmidt, dr. philos. Heinrich, professor i kemi. 1901. NHI. Goldschmidt, dr. philos. V. M., professor i mineral. og petrografi. 1914. IV. ”j For de medlemmer som bori Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 110 Gran, dr. philos. H. H., professor i botanik. 1904. V. Guldberg, dr. philos. Alf, professor i matematik. 1897. I. Haaland, dr. med. M., prosektor, Bergen. 1914. VIII Hagen. I. S, fhv. kst. distriktslæge, Trondhjem. 1893. V. Hansen, dr. philos. A. M., Hvalstad. 1910. IV. Hansen, dr. philos. B. Helland, professor, Bergen. 1908. II. Hanssen, Klaus, overlæge, Bergen. 1901. VII. + 199 1914. Harbitz. dr. med Francis. professor i medicin. 1901. VIII. Heiberg, Axel, fhv. konsul, Lysaker. 1897. IX. Henrichsen, Sophus, overlærer. 1899. II. Hiortdahl, Th., professor i kemi. 1867. III. Hjort, dr. philos. Johan, kst. fiskeridirektør, Bergen. 1898. VI. Holm, dr. med. Harald, direktør, Asker. 1898. VIII. Holmboe, J., professor, Bergen. 1910. V. Holmboe, Michael, kst. medicinaldirektør. 1898. VIII Holst, dr. med. Axel. professor 1 mediein. 1894. VIII. Holst, dr. philos. Elling B., fhv. docent, fhv. overlærer. 1881. I. Holst, dr. med P. F., professor i mediem. 1901. VIII Holth, dr. med. Søren, læge. 1907. VIII Holtsmark, dr. philos. G., aktuar, fhv. overlærer. 1909. IL. Hopstock, H., prosektor. 1910. VIL Isaachsen, Daniel, kst. justerdirektør. 1903. II. Johannessen, dr. med. Axel, professor 1 medicin. 1886. VIII Jørgensen, Eugen, kst. overlærer, Bergen. 1907. V. Kaalaas, B., cand. real., inspektør. 1893. V. Kiær, dr. philos. Johan, professor 1 palæontologi og hist. geol. 1898. IV. Laache, dr. med. Søren Bloch, professor i mediein. 1886. VIII. Leegaard, dr. med. Chr. B., professor i medicin. 1892. VIII Lie. dr. med. H. P. E., læge, Bergen. 1910. VIIIL Lumholtz, C., cand. theol., New York. 1886. VII. Mjøen, dr. philos. J. Alfred H., fhv. overkontrollør. 1901. III. Mohn, dr. philos. Henrik, fhv. professor i meteorologi. 1861. Il. Minster, Thomas, kst. bergmester. 1904. VI. Nansen, dr. philos. Fridtjof, professor i oceanografi. 1889. IV. Nicolaysen, dr. med. J., professor 1 mediein. 1910. VILL Olssøn, C. W. E. B., generalløitnant. 1899. 1. Palmstrøm, Arnfinn, aktuar, fhv. overlærer. 1899. I. Poulsson, dr. med. Edvard, professor 1 farmakologi. 1894. VIII. Rekstad, J. B., første geolog ved Norges geologiske undersøkelse. 1904. IV. Reusch, dr. philos. H. H., bestyrer av Norges geologiske undersøkelse. 1885. IV. Riiber, dr. philos. C. N., professor i organisk kemi, Trondhjem. 1898. III. Ringnes, Ellef, bryggerieier. 1897. IX. Sars, dr. philos. G. 0., professor 1 zoologi. 1865. VI. Schiøtz, dr. med. Hjalmar, professor i medicin. 1892. VIII. Schiøtz, Oscar E., professor 1 fysik. 1878. Il. Sehmelek, Ludvig, stadskemiker. 1893. III. Schneider, H. J. Sparre, konservator, Tromsø. 1881. VI. Schreiner, dr. med. K. E., professor i medicem. 1906. VII 111 Schroeter, J. Fr. W., observator. 1893. I. Schøyen, W. M.,, fhv. statsentomolog. 1881. VI. Sebelien, Johan, professor i kemi, Norges landbrukshøiskole, Aas. 1891. Il. Sopp, dr. philos. 0. J., direktør, Kap, Toten. 1898. V. Steen, Aksel Severin, direktør for det Meteorolog. institut. 1888. II. Stejneger, Leonhard, Head Curator of the Depsainen of Biology, National Museum, Washington. 188751 VI. Størmer, Carl, professor 1 matematik. 1900. I. Sylow, dr. philos. P. L. M.. professor i matematik. 1868. I. Sæland, Sem, professor 1 fysik, Trondhjem. 1912. II. Thue, A., professor i matematik. 1894. I. Torup, dr. med. Sophus, professor 1 mediemm. 1890. VII Uchermann, V. Kr., professor i medicim. 1898. VIII Vegard, dr. philos. L., docent i fysik. 1914. Il. Vogt, J. H. L., professor i mineralogi m. m., Trondhjem. 1886. V. Vogt, dr. med. Ragnar, docent 1 psykiatri. 1915. VIII Wille, dr. philos. N., professor 1 botanik. 1886. V. Winge, dr. med. Paul E., politilæge. 1908. VIII. Øyen, P. A., universitetsamanuensis. 1901. VI. Sum 100. Ved utg. av 1914: 99. II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgt før 1907. Åkerman, A. R., fhv. generaldirektør, Stockholm. 1892. IV. Arrhenius, dr. Svante, professor, Stockholm. 1901. II. Christensen, dr. Odin, professor, Kjøbenhavn. 1898. III. 4 > 1914. Christiansen, dr. C., professor, Kjøbenhavn. 1892. IL. Hammarsten, dr. Olof, fhv. professor, Uppsala. 1891. VII. Hildebrandsson, dr. H. H., fhv. professor, Uppsala. 1891. 11. Jørgensen, dr. S. M,, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1892. III. 4 1/4 1914. Lagerheim, dr. N. G., professor, Stockholm. 1894. V. Mittag-Leffler, dr. Gösta, flhv. professor, Stockholm. 1886. I. Nathorst, dr. A. G., professor, intendent, Stockholm. 1892. 1V. Nordstedt, dr. C. F. Otto. professor, Lund. 1904. V. Pettersson, dr. S. 0., flv. professor, Stockholm. 1892 IL Retzius, dr. Gustaf, fhv. professor, en av de Aderton, Stockholm. 1883. VII. Topsøe, dr. H.. direktør, Kjøbenhavn. 1892. lil. Warming, dr. J. E. B., professor, Kjøbenhavn. 1892. V. Wittrock, dr. V. B., professor, Stockholm. 1892. V. ” 1914. Zeuthen, dr. H. G., professor, Kjøbenhavn. 1891. I. Sum 17. Ved utg. av 1914: 14. 119 b) Øvrige utenlandske medlemmer, Appellöf, dr. J. J. A., professor, Uppsala. 1908. VI. Aschan, dr. Å. 0., professor, Helsingfors. 1912. III. Auwers, dr. Arthur, sekretær i den physik.-math. klasse av det Kgl. preus- siske videnskapsakademi, Berlin. 1907. I. (+ % 1915). Backlund, Joh. Oscar, direktør, Pulkova. 1898. 1. Barrois, Charles, professor, direktør, Lille. 1899. IV. Beddard, dr. Frank E., prosektor, F. R. S., London. 1912. VI. Brefeld, dr. Oscar, professor, Berlin. 1901. V. Brotherus, dr. V. F,., lektor, Helsingfors. 1909. V. Curtius, dr. V., professor, Heidelberg. 1908. III. Darboux, Jean Gaston, professor, secrétaire perpétuel de Académie des sciences, Paris. 1906. I. Davis, William Morris, professor, Cambridge Mass. 1902. IV. Ehrlich, dr. P,, professor, Frankfurt a. M. 1914. VIII Engler, dr. Adolf, professor, Berlin. 1902. V. Fischer, dr. E. professor, Berlin. 1903. ILL Fredholm, dr. Ivar, professor, Stockholm. 1910. I. Gattermann, dr. Ludwig, professor, Freiburg 1. Br. 19083. IL Geikie, Sir Archibald, chef for den Britiske geologiske undersøkelse, Lon- don. 1894. IV. Geikie, James, professor, Edinburgh. 1894. IV. v. Goebel, dr. K., professor, Miinchen. 1909. V. v. Groth, dr. P., professor, Miinchen. 1903. I1V. Haeckel, dr. Ernst, professor, Jena. 1911. VI. Haller, A., professor, Paris. 1918. ILL v. Hann, dr. Julius, professor, Wien. 1902. Il. Hellmann, dr. Gustav, professor, Berlin. 1904. II. Helmert, dr. Rob., professor, direktør for Centralbyraaet for den internat. jordmaaling, Potsdam. 1907. II. | Hertwig, dr. Oscar, professor, direktør for det Anatom.-biolog. institut, Berlin. 1907. VII. Heubner, dr. J. 0. L., professor, Berlin. 1907. VII. Hilbert, dr. David, professor, Göttingen. 1906. I. Hill, dr. George William, fhv. lecturer, West Nyack, N. Y. 1910. I q 16/45 1914. van Hise, dr. C. R., professor, præsident for universitetet i Madison, 1903. IV. Homén, dr. E. A., professor, Helsingfors. 1904. VIII. Iddings, Jos. Paxon, professor, Chicago. 1902. IV. Johannsen, W. L, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Jordan, Marie Ennemond Camille, professor, Paris. 1906. I. Jungersen, dr. H. F. E., professor, Kjøbenhavn. 1914. VI Kemp, dr. J. F., professor, Columbia Univ., N. Y. 1903. IV. Klason, dr. P., professor, Stockholm. 1913. III. Kraepelin, dr. E., professor, Minchen. 1911. VIIL Lacroix, dr. A., professor, direktør for den mineralog. avd. ved Jardin des plantes, Paris. 1903. IV. Lenard, dr. Ph., professor, Heidelberg. 1908. II. 115 Lépine, R., professor, Lyon. 1907. VIII. Liebermann, dr. K. Th., professor, Berlin. 1903. III. 243 1914. Lorentz, dr. H. A., professor, Leiden. 1908. II. Mackenzie, dr. James, London. 1911. VIII Manson, Sir Patrick, London. 1911. VIII Markham, Sir Clements, London. 1900. IV. Moynihan, dr. B., professor, Leeds. 1914. VIII Murbeck, dr. S. S., professor, Lund. 1913. V. Murray, Sir John, Edinburgh. 1899. IV. 16/3 1914. v. Noorden, dr. C., professor, Berlin. 1909. VIII Ostwald, dr. W., fhv. professor, Landhaus Energie, Gross-Bothen, Kgr. Sachsen. 1898. III. - Painlevé, Paul, professor, Membre de VlInstitut, Paris. 1907. I. Pearson, W. H., Manchester. 1887. V. Pfeffer, dr. W., professor, Leipzig. 1900. V. Picard, Charles Emile, professor, Paris. 1906. I. Pickering, E. C., professor, Cambridge, Mass. 1918. I. Quincke, dr. Heinrich, fhv. professor, Kiel. 1907. VIII Rabl, dr. Karl, professor, direktør for det Anatom. inst., Leipzig. 1907. VIL Ramsay, Sir William, professor, London. 1907. III. Ranke, dr. Johannes, Miinchen. 1905. VII Rayleigh, John William Strutt, lord, kansler ved universitetet 1 Cambridge. 1908. II. Rive, dr. Lucien de la, Genéve. 1898. IL Rosenbusch, dr. Heinrich, professor, Heidelberg. 1898. IV. */ 1914. Roux, E., direktør for Laboratoire de chimie biologique (Institut Pasteur), Paris. 1907. VIII Rubner, dr. M., professor, Berlin. 1914. VII. Salomonsen, dr. GC. J., professor, Kjøbenhavn. 1909. VIII. Sarasin, dr. Edouard, Genéve. 1898. II. Schmidt, dr. Adolf, professor, Potsdam. 1904. II. Sehwarz, dr. Hermann Arwandus, professor, Berlin. 1906. I. Schwendener, dr. S., professor, Berlin. 1900. V. Seeliger, dr. Hugo, Ritter von, professor, Miinchen, direktør for Kgl. Stern- warte, Bogenhausen. 1907. I. Suess, dr. E., professor. alderspræsident for Videnskapsakademiet, Wien. 1898. IV. 26/, 1914. Sørensen, dr. S. P. L., professor, Kjøbenhavn. 1909. III. Thomson, J. J., professor, Cambridge. 1908. II. Tigerstedt, dr. R., professor, Helsingfors. 1909. VII. Tsehernyschew, Feodosij Nik., professor, akademiker, Petrograd. 1899. IV. 1/ 1914. Tullberg, dr. .T., fhv. professor, Uppsala. 1909. VL de Vries, dr. Hugo, professor, Amsterdam. 1904. V. Walcott, C. D., Director of the U. S. Geol. Survey, Washington. 1900. VI. Waldeyer, dr. H. W.G., professor, Berlin. 1892. VII. Weber, dr. Max, professor, Amsterdam. 1911. VI. Weismann, dr. A., fhv. professor, Freiburg i. Br. 1909. VI. 941 1914. Wettstein v. Westersheim, dr. Richard, professor, Wien. 1912. V. Wien, dr. W., professor, Wiurzburg. 1914. II. 114 Wiesner, dr. Julius, Ritter von, professor, Wien. 1901. V. Wilson, dr. E. B., professor, New York. 1912. VI. Winge, A. H., viceinspektør, Kjøbenhavn. 1909. VI Sum 87. Ved utg. av 1914: 80. B. Medlemmer i den historisk-filosofiske klasse. I. Indenlandske medlemmer *). Aall, dr. philos. Anathon, professor i filosofi. 1898. II. Aars, dr. philos. Kr. B.-R. 1898. II. Bendixen, B. E. R., fhv. skolebestyrer, Bergen. 1896. I. Bing, dr. philos. Just, stiftsarkivar, Bergen. 1897. II. Bodding, P. 0., pastor, missionær, Mohulpahari. 1904. III. Brandrud, Andreas, professor i teologi. 1898. V. Broch, Olaf, professor i slavisk filologi. 1896. III. Bruinier, dr. J. W., fhv. lektor i tysk, Tyskland. 1900. IV. Brun, Christen, biskop, Hamar. 1896. V. Brun, Joh. Lyder, professor i teologi. 1898. V. Brøgger, dr. philos. A. W., konservator. 1914. I. Bugge, dr. philos. Alexander, fhv. professor i historie, Fyresdal. 1898. I Bugge, dr. theol. Chr. A., kst. fængselsprest. 1897. V. Bull, dr. philos. Edv., docent i historie. 1914. I. Bødtker, dr. philos. A. F. Trampe, professor i engelsk filol. 1908. III. Bøgh, Johan, museumsdirektør, Bergen. 1913. II. Collett, Alf, ekspeditionsehef. 1903. I. Collin, Chr., professor i litteraturhistorie. 1897. II. Daae, I. M., fhv. tolddirektør. 1894. III. Dahle, L., Missionsselskapets sekretær, Stavanger. 1889. III. Dietrichson, dr. philos. L. H. S., professor i kunsthistorie. 1877. II. Fitrem, dr. philos. S., professor i klass. filol. 1904. III. Falk, dr. philos. Hjalmar, professor i germansk filologi. 1892. IV. Gjelsvik, dr. jur. N., professor i retsvidenskap. 1900. VI Gjessing, G. A., fhv. rektor. 1877. IV. Gran, Gerhard, professor i nordisk litteraturhistorie. 1901. II. Gustafson, dr. philos. Gabriel, professor i arkæologi. 1901. I. (j 14 1915). Hagerup, dr. jur. & philos. G. F., minister, Kjøbenhavn. 1886. VI. Hambro, Edv. I., høiesteretsassessor. 1903. VI. Hægstad, K. Marius, professor i norsk landsmaal og dialekter. 1901. IV. Ingstad, dr. jur. M. P., professor i retsvidenskap. 1876. VI. Johnsen, dr. philos. Oscar Alb., professor i historie. 1907. I. Jæger, dr. philos. Oscar, professor i statsøkonomi og statistik. 1901. VI Kiær, A. N., f hv. direktør for det Statistiske centralbyraa. 1870. VI. Kjær, A., bibliotekar. 1908. IV. Knudtzon, dr. philos. J. A., professor i semitiske sprog. 1894. III. *) For de medlemmer som bor i Kristiania, er ikke bostedet tilføiet. Aarstallet angir naar vedkommende er indvalgt i selskapet. Romertallet betegner den gruppe hvorav vedkommende er medlem. 115 Koht, dr. philos. H., professor i historie. 1908. I. Kolsrud, O., universitetsstipendiat. 1914. V. Konow, dr. philos. Sten, professor 1 indisk filologi, Hamburg. 1894. III. Kristensen, dr. philos. W. Brede, professor i religionshistorie, Leiden. 1898. II. Larsen, dr. philos. Amund B, kst. overlærer. 1892. IV. Lowum, dr. philos. A. A. N., rektor. 1908. II. Løchen, dr. philos. Arne, professor 1 filosofi. 1898. II. Løseth, dr. philos. O. E., professor i romansk filologi. 1892. III Marstrander, Carl, professor 1 keltiske sprog. 1911. III. Michelet, dr. theol. Simon Temstrup, professor 1 teologi. 1896. V. Morgenstierne, dr. jur. Bredo von Munthe af, professor i retsvidenskap ete. 1888. VI Nielsen, dr. philos. Konrad, professor 1 finsk-ugriske sprog. 1904. III. Nielsen, dr. philos. Yngvar, professor i etnografi. 1875. I. Odland, dr. theol. Sigurd, fhv. professor 1 teologi. 1892. V. Olsen, Magnus, professor 1 oldnorsk og islandsk sprog og litt. 1904. IV. Ording, dr. theol. J., professor 1 teologi. 1912. V. Pettersen, Hjalmar M., bibliotekar. 1903. II. Platou, dr. jur. O. L. S., professor i retsvidenskap. 1879. IV. Qvigstad, Just Knud, rektor, Tromsø. 1888. III. Ross, Hans, stipendiat. 1892. IV. 4 16 1914. Rygg, N., kst. direktør for det Statist. centralbyraa. 1914. VI. Rygh, K. D., fhv. overlærer, Trondhjem. 1878. I. ( 19% 1915). Ræder, dr. philos. A., kst. rektor. 1892. 1. Sars, dr. philos. J. E., professor 1 historie. 1867. I. Scheel, dr. jur. Herman, høiesteretsassessor. 1898. VI. Sehencke, dr. philos. Wilhelm, professor 1 religionshistorie. 1910. II. Schetelig, dr. philos. Haakon, professor, Bergen. 1911. I. Sehjøtt, P. O., professor i græsk filologi. 1867. III. Seippel, Alexander, professor i semitiske sprog. 1897. III. Skeie, dr. jur. Jon, professor 1 retsvidenskap. 1910. VI. Stang, Fr., professor 1 retsvidenskap. 1900. VI. Stenersen, dr. philos. L. B., fhv. professor i klassisk filologi. 1876. III. Storm, Johan F. B., LL. D., fhv. professor i romansk filologi. 1872. IV. Taranger, dr. jur. Absalon, LL. D., professor i retsvidenskap. 1892. VL Thiis, J., direktør for Statens kunstmuseum. 1914. II. Torp, dr. philos. A., professor 1 sanskrit og sammenlign. sprogvidenskap. 1886. III. Western, dr. philos. A., rektor, Fredrikstad. 1894. IV. Østbye, P. N., rektor, Drammen. 1892. I. Sum 74. Ved utg. av 1914: 78. II. Utenlandske medlemmer. a) Svenske, danske og islandske indvalgte før 1907. Birket-Smith, dr. Sophus, fhv. overbibliotekar, Kjøbenhavn. 1898. IL Cederschiöld, dr. Gustaf, professor, Göteborg. 1904. IV. Danielsson, dr. O. A., professor, Uppsala. 1898. III. 116 Erslev, dr. Kristian, professor, Kjøbenhavn. 1898. I. Gertz, dr. M. Cl., professor, Kjøbenhavn. 1898. III. Hjårne, dr. Harald, professor, en av de Aderton, Uppsala. 1896. I. Holm, dr. Edv., fhv. professor, Kjøbenhavn. 1891. I. Jakobsen, dr. Jakob, professor, Aberdeen. 1902. IV. Jönsson, dr. Finnur, professor, Kjøbenhavn. 1901. IV. Kålund, dr. Kr., bibliotekar, Kjøbenhavn. 1899. IV. Kock, dr. Axel, professor, Lund. 1901. IV. Montelius, dr. 0., fhv. riksantikvar, Stockholm. 1887. I. Miiller, dr. Sophus, museumsdirektør, Kjøbenhavn. 1896. I. Noreen, dr. Adolf, professor, Uppsala. 1896. IV. Olrik, dr. Axel, professor, Kjøbenhavn. 1902. II. Ölsen, dr. Björn Magnusson, professor, Reykjavik. 1902. IV. Pedersen, dr. Holger, professor, Kjøbenhavn. 1904. III. Scharling, dr. Henrik, professor, Kjøbenhavn. 1894. V. Sehiick, dr. Henrik, professor, Uppsala. 1901. IL Steenstrup, dr. Johannes, professor, Kjøbenhavn. 1896. I. Söderwall, dr. K. F., fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1904. IV. Sørensen, Carl Th., kaptein, Kjøbenhavn. 1898. I. 7 49 1914. Tegnér, dr. Esaias, fhv. professor, en av de Aderton, Lund. 1891. Hf. Thomsen, dr. Vilh., professor, Kjøbenhavn. 1887. III. Wimmer, dr. Ludvig, fhv. professor, Kjøbenhavn. 1887. IV. Sum 925. Ved utg. av 1914: 4. b) Øvrige utenlandske medlemmer. v. Amira, dr. Karl, professor, Mimchen. 1896. VI. Anderson, Joseph, museumsdirektør, Edinburgh. 1901. I. Brandes, dr. Georg, professor, Kjøbenhavn. 1910. II. Brugmann, dr. Karl, professor, Leipzig. 1910. III. Buhl, dr. Frantz, professor, Kjøbenhavn. 1908. V. Delitzsch, dr. Friedrich, professor, Berlin. 1908. II. Descamps, Edouard E. F., professor, senator, Louvain. 1902. VI. Diels, dr. Herm., professor, Berlin. 1912. III. Dörpfeld, dr. Wilh., professor, Berlin-Friedenau. 1899. I. Harnack, dr. Adolf, professor, generaldirector, Berlim. 1911. V. Heiberg, dr. J. L., professor, Kjøbenhavn. 1912. III. Jagic, dr. Vatroslav, professor, Wien. 1901. II. Johansson, dr. K. F., professor, Uppsala. 1914. III. Kattenbusch, dr. Ferdinand, professor, Halle a. S. 1903. V. Kermode, P. M. C., Man. 1900. I. Krohn, dr. Kaarle, professor, Helsingfors. 1910. II. Lehmann, dr. Karl, professor, Göltingen. 1900. VI Leskien, dr. August, professor, Leipzig. 1907. III. Liiders, dr. H., professor, Berlin. 1914. III. Lundström. dr. A. H., professor, Uppsala. 1912. V. Maspéro, G., professor, Paris. 1885. III. Mayer, dr. Ernst, professor, Wiirzburg. 1906. VI 117 Meillet, A., professor, Paris. 1918. III. Naville, Edouard, professor, Genéve. 1896. III. Pappenheim, dr. Max, professor, Kiel. 1902. VI. Schåfer, dr. Dietrich, professor, Berlin. 1894. I. Schuchardt, dr. Hugo, fhv. professor, Graz. 1919. III. Schuppe, dr. Wilhelm, professor, Greifswald. 1901. II. Setålå, E. N., professor, Helsingfors. 1908. III. Sievers, dr. Ed., professor, Leipzig. 1887. IV. von den Steinen, dr. Karl, professor, Berlin. 1904. I. Söderhjelm, dr. W., professor, Helsingfors. 1914. II. Vinogradov, Pavel Gavrilovitsch, professor, Oxford. 1898. VI. v. Wilamowitz-Moellendorff, dr. Ulrich, professor, Berlin. 1909. III. Sum 34. Ved utg. av 1914: 34. Fordelingen av selskapets medlemmer inden begge klassers forskjellige grupper (se statuternes $ 5) var den Site december 1914 følgende: 118 'op£q 'oÅR dna0[, 'g1a9uUog "UB. "1983ø19 '1Yepj101H "UG "uapAnwjaar :91041ØJP10 Sauraddnax qy 6 L 6. Fr LA 6 GI 'OL 'SILL 28uM fl 'd ke REESE 1804 Y | | UUBULIQYD() | AES) Jal | Uuossj[nod | | UISÅBJODIN | ar] pieed00J | | aypee] | UDSSJUURYOP | | une | | IS[0H 'd p1e50A ISI0H 'V | pas 920qu[0H AN ud U2915 w[o] SLEM 1804 AMS Su zHqaey ddog yasnay UudIJPYIG UtOJ MO0|ÅG puejee H | s1080ufojg StE|EBY PeIsA?Y P[PUYPG UISYDLLSJ J9UIIØJG oÅeg duo f, U3£ØYIS UISUISLØP UDSURN TOG UN yaeUsj [OH 19J9012G ung 'O J9U1IIIYIG J9p19UypIG | a0qujoH 'f særy "yo ugølpyp | uasydrIUep WØLSU[tJ INE BT zj[oywun I SIES 'Q 5) uaSep |UISURH AI V 1HepjHorH pue [PH UØSSI[Q pueig | y20]sdop J9]SUNJ uv.tn) 'H JPruypps jpuuyps 'q *uasur ISIOH saugung uayjIog udp£nur jxolH I48G -PI99 6 TA -p[05 *H U£Ø,J Sa9qp[nr) SxoqeH yunaisyo1og |-[295 11) 'H ope J9UUR) 19889019") * MM due q souyolg Uuap £ajure94 29009 open) | uuRWYDULIG uy£ag | oypy£sølg uayDIPEG pueppqug | -Auuppen 'H apåg JOSBY p0g ara9UUOG 1sx0ypunig UaSpunuV J94]PØg UISJPUIV ogaury "19deysuapra "180[0ISÅ | ye18008 ; SA pe "Wouoyø-yyead -"utpap es '150[007, 'y1ueB]og —|YSISAJ 19010908 "WDy AL ME 80 oxsuye I, "BUY 180[219Uly] | ger FN 'y] oddnan) 'yyfa *ddui | y[a *ddnag | Ja 9ddniyg *A 9ddnax NT addnn | 'pp[f *Adnax I[ *dduax) 'J 9ddn.ix (007 [eyeusyeu) Jawuejpau aYsJOU SASSEP AÅNagesuapinInjEU-YSHEWA)ELU UAg ING) | ö | Eg | ö ö | g | | SU TU MA -sputidep I | suIZJEOY | IPISPION 1S10YIRN oøsdo[ | uasuersiy) | | U9JSILUIUT wrayr9Åe Uru V UosSs:191]9d snIUaynIf | "Jouwwappau YSIALUIPUEYS ajHjeapul Z061 49) 90 I I | GI | 9 6 | ra | 01 6 | H | era AG EG * Fe JOUS9LAA 'A EE | å EN | UDSUOUIOJEG | | WI9YS19)S9 M | | | xnoy | | | "å UDISHIM UILAA | oypumi) | | | S9LLA 9P WTYNEJN UIS uosuWoy[ | | UOpI0ONn *A | 986 'H (19USpUSMYIE X10J108] ||UINØS "TS IPIUYPS V | uvyr£op | UOS|LM 19JJ9Jd duay £vsuey UISVILG | UOSUBJN BGIM UoSsILIJ sgulpp] P|EMISO aan BI OP QrzUuOype PN | INA9PLM 110 IPM yp>9qA0N OSI UPA uose[M |Sro[£ey po] | | autlda] ppayssosrp Sxoqnp | uasuutvyor | UJ0.1X) *A a9p[2H ZJUQ.L0'] utadavay 19Uq0Y UdSIIFUnP | |2q205) *a | opporn *f | uurua]ern piruo | | uguo| | oyuey | jopeeH 19J8uq 914105 'V TOYDSL jaau[aH JoUuqnaH 198 prepp»>g sn.Ia JONG stat snnanr) uueu[ [PH YILIY SIMA Jopeddy p[2J1919 SIOLITG uvyppsy uuvt[q 'Å "tadeysuapras *180J0ISÅ] "10150983 KG "wmouoyø--gyetd| "undpap "donut '180j007, | *yuejog dere 130[098 "TUDN EE 80 aysiuy, «euy | u8optioun 20 ISA g '*y] oddnan |'yppa 9ddnan | ppa *ddnin) | ya 9dduiy *A 9ddnin "AT *ddnag | 'ypp 9ddnin | 'y[ *ddnan (007 [eIPeUsyrLn) JEWLUSPEU aYSpuEJUAPN SASSEIN AÉleYENSUApIAJNPEU-YSNEWAJEU UEg 6 SIL UudyINOZ 199 TYNN TE SIL 1981[90G 'A ZIRMYPG guuoyord pirdid Qa9[jultd UuLp.lOf PH w[oypa.] xnoqaeg punppvgq (161 4) SIQMNV "TWOUOLSE SIU -Byou TEN 'J 9ddnax) 120 J19SUBIP I, 19[2YI1N FL Jeddreg uayDØ ES EIN :3191øJP1Q EI 8 6 | 91 EI vi SIL | diop | UISI9UIIG |2ddrag a£q157 J9SULUIR I, | 1nølq25 suy 81[9J9YIS Sur puISSLa) 3Y2UIYIS SIEG HL 3194 uas[aIN 'M uvs.19199d 'H J1EP&Y |22YPS | J9puenSaP uaydøT (6161 4) Y34y 53£14 U.191S9 MA yJESØT WNMO'] UIS[PIN ILASUX nojeld *SUuIpIQ WIOIS MOUOY | UASUYISLIN 'G 'M 140y JULI] SUPSO put[PO SIO NW uozIYpnuy ULI) *1) ugasUuyof Jæly 'N 'V 19|9YIN uostRT 'G 'V WeJUJ uosyr.nard (G161 4) uosjejsnn 108ær pRzsjoy selg Vo o|4tg uton) 19110) peIsdup a88ng 'V 19) peisse 288 ysøg ng o1quey unig "J Surssoln 1949]pøg 9dweap 'V Suig oø3ng 'V dn.98eH unag '19') [LA yoOig | sIey 19583919 "M 'V yrasjaln puipueig JeIUInIg sumppog LEV uax1puag "19deysudprs '9110JSIY '301ds 94s *QLIOJSIY yva80ujo 80 9|EIDOS 80 2I10JSIY -sjaI 'suapnudstinp 'TA *ddnan «94 UY 80 180109] *A 9ddnan) 'Soads aysuruar "AT 2ddnay | -UBUIJ9S Ip UASBJPUN 1adeysuapra801dg 'II] *ddnax «JsunY 90 -1NJeII1J | t-suorgnppt "Yoso[Ly 'y[f *dduay 190[0æ34418 '91101SIH 'J *dduax) (OS [BYLUISYLUI) JØLILIGJPEL OYSJOU SASSBPN AYSYOSOY-NSIMOPSIY UA 121 -sjet *suapnidstnmp 'TA 9ddnan -«oy.uY 80 180[091, 'A 9ddnax "AT 9dduig sodvysuapra801dg *T[[ *ddnax '-suorgrpat TOSOJLJ 'y[ ddnix (€2 Je[PUISYLUU) Jowwapeow ayspue[uen SØSSEN IYSLOSO|U-YSI.IOJSIY UA 180[0æ418 f91.10]SIH J 9ddnan 9 G | or | 6! L PISSTEE EE - : |- | Bud rd pins Æ EA | | JJx0pusp[PON | -ZJIMOUrBJLAA "Å | TIRIS | | JpreyoNyIG | | STÆRN | PIPN | 019 dsepy | | saopr'] | uaryser] | UVSSUuLLYOP | UuaudIG UAp NOA | SI9AQIG order | 19JRYPS S19q98GH T'P | apow1ay eee sjel p[eJdiog | TOUT AA yszI|Rg u[aolyq.9po5 UosIapuy AOPBIBOUIA | [| 2M19pPQQ uurWSnig addnpog urayuaddeq wQnspung | ues[o Ny urig uyonyp 19£2J ypsnquepey | ”— u220N | Hr | S9pUueIG du1]su29]G SA 080 | PO | UISUOY f 'A ar | JORN sduvasag 1909 puney J19UBIT, | snt[9JUOJN RIIUIV 'A gr | UOSSUOP JNUULJ UaSII Pa JIN YPG w[oy | uasqoyer ZJISn AIO aug q Sunieyog | p[Qrypsaapaer) uossjaluRJ YyUS-JoJUG A9Jsag "19deysuapia ; | | 'S01ds 9%s '0LIOJSIY ok Q o[t1008 80 aLIOYSIY BET SU | 'S0ads aysuvu.ar | -urWIaG op uaHvypun | -JSUNY 50 «INJBISYN DE OUIEE Dødsfald i 1914. Tsehernysechew, Feodosij Nikolajewitsch, dr. phil., direktør for Ruslands geologiske undersøkelse, akademiker, Petrograd. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 1899. + 15de januar. Rosenbusech, Karl Harry (Heinrich) Ferd., dr. phil., professor i mine- ralogi og geologi ved universitetet 1 Heidelberg. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 1898. 20de januar. Christensen, Odin Tidemand, dr. phil., professor 1 kemi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøiskole, Kjøbenhavn. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 3. Indvalgt 1898. 7 Sde februar. Murray, Sir John, Ph. D., F. R. S., oceanograf, Edinburgh. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 1899. 16de mars. Jørgensen, Sophus Mads, dr. phil., fhv. professor i kemi ved universi- tetet i Kjøbenhavn. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 3. Ind- valgt 1892. 7 Iste april. Hill, George William, Sc. D., fhv. leeturer i astronomi ved Columbia Umiversity, W. Nyack, N. Y. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 1910. 4 16de april. Suess, Eduard, dr. phil., fhv. professor 1 geologi, alderspræsident 1 Kais. Akademie der Wissenschaften, Wien. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 4. Indvalgt 1898. + 26de april. Ross, Hans, cand. theol., statsstipendiat, sprogforsker, Kristiania. Inden- landsk medlem av klasse II, gruppe 4. Indvalgt 1892. 7 16de juli. Wittroek, Veit Brecher, dr. phil., professor i botanik, forstander for Bergianska stiftelsen, Stockholm. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 5. Indvalgt 1892. 2den september. Sørensen, Carl Theodor, kaptein, krigshistoriker, Kjøbenhavn. Uten- landsk medlem av klasse I, gruppe 1. Indvalgt 1898. 7 Ode oktober. Weismann, August, dr. med., fhv. professor i zoologi ved universitetet i Freiburg i. Br. Utenlandsk medlem av klasse I, gruppe 6. Indvalgt 1909. 6te november. Hanssen, Klaus, overlæge, Bergen. Indenlandsk medlem av klasse I, gruppe 8. Indvalgt 1901. 19de december. Liebermann, Karl Theodor, dr. phil., professor i kemi ved umversitetet i Berlin og ved den tekn. høiskole i Charlottenburg. Utenlandsk med- lem av klasse I, gruppe 3. Indvalgt 1908. 28de december. Tilvekst til selskapets bibliotek i 1914. (Ved selskapets bibliotekar). A. Fra offentlige institutioner. 1. Norske. Aas. Norges Landbrukshøiskole Beretning om Norges Landbrukshøiskoles virksomhet i budgetaaret fra 1ste juli 1912 til 30te juni 1913. Kra. 1914. 8. Bergen. Fiskeridirektøren. Aarsberetning vedkommende Norges fiskerier for 1918. H. 2—4. 1914. H. 1. 2. Bergen 1913—14. 8. Bergens Katedralskole. Tre-Aarsberetning 1911—1918. Bergen 1914. 8. Selskapet for de norske fiskeriers fremme. Aarsberetning 1913—14. Bergen 1914. 8. Fiskeritidende, Norsk. Aarg.32. H.11.12. Aarg. 33. H.1—12. Bergen 1913—14. S. Horten. Sjømilitære Samfund. Tidsskrift, Norsk, for sjøvæsen. Aarg. 32. Kra. 1914. S. Kristiania. Finans- og Tolddepartementet. Qversigt over kongeriket Norges statsindtægter og statsutgifter budgetterminen 1912—19138. Kra. 1914. 4. Anhang til Oversigt over kongeriket Norges statsregnskap for budgetterminen 1912—13. Kra. 1914. 4. Foreningen for norsk Folkemuseum. Beretning om Foreningens Virksomhed 1913. XIX. Kra. 1914. 8. Fører, Illustreret, med Kart. Kra. 1914. 8. E. Lexow. Joh. F. L. Dreiers Norske folkedragter. Kra. 1913. 4. Norsk Folkemuseums Smaaskrifter. Nr. 3.4. Kra. 1914. S. Thaulow-Museet i Leikanger prestegaard. Kra. 1914, S. 124 Kirke- og Undervisnings-Departementet. Arkiv för nordisk filologi. B. 830. N.F. 96. Lund 1913—14. 8. H. J. Barstad. Bergenhusiske nationale Skarpskytterbataljons Historie 1810—1817. Kra. 1914. 8. Kommissionen til utgivelse av kildeskrifter til Norges historie. Eirspennill. — Am 47 fol —. Nöregs konunga sögur: Magnus g6d1 — Håkon gamli. Udg. ved Finnur Jönsson. H.2. Kra. 1914. 8. Norske Folkeminne. I. Kra. 1914. 8. Oslo Kapitels Forhandlinger 1609—1616. Udg. ved O. Kols- rud. H.1. Kra. 1914. . 8. Norges Indskrifter med de ældre Runer. Udg. ved Sophus Bugge og Magnus Olsen. B. 83. H. 1. Chra. 1914. 4. Historiske Samlinger, udg. af Den Norske Historiske Kildeskrift- kommission. B.8. H.83. Kra. 1914. 8. Kristiania Kommune. Beretning om Kristiania Kommune for aarene 1887—1911. Kra. 1914. 8. Landbruksdirektøren. Aarsberetning angaaende de offentlige foranstaltninger til land- brukets fremme 1 aaret 1913. I-III. Kra. 1915—14. 8. Norges Oplysningskontor for næringsveiene. Norges Eksportkalender for aaret 1914. Kra. 1914. 8. Redaktionen. Edda. Nordisk tidsskrift for litteraturforskning. 1914. Kra. 1914. 4. Oldtiden. Tidsskrift for norsk forhistorie. B. 3. H.9. Stavanger 1914. 8. Det norske samlaget. Syn og Segn. 90. aarg. 1914. Kra. 8. Det norske Skogsselskap. Tidsskrift for skogbruk. Aarg. 92. 1914. Kra. 1914. 8. Kristiansand S. Agder historielag. Bidrag til Agders historie. I. Kr.sand S. 1914. 8. Stavanger. Stavanger Museum. Aarshefte for 1918. Aarg. 24. Stavanger 1914. 8. Tromsø. Tromsø Museum. Aarsberetning for 1912. 19138. Tromsø 1918—1914. 8. Aarshefter. 35. 36. 1912. 1918. Tromsø 1913—14.. 8. Trondhjem. Trondhjems Tekniske Læreanstalt. OQversigt over Trondhjems Tekniske Læreanstalts virksomhet i læseaaret 1912—19138. Thjem. 1918. 8. 125 9. Utenlandske. Agram (Zagreb). Societas scientiarum naturalinm Croatica. Glasnik hrvatskoga naravoslovnoga drustva. XXV. 4. XXVI. 1-3. Zagreb 1914. 8. Aix-en-Provence. Bibliothéque de UV Université. Annales de la Faculté de droit Aix. Tome V. No. 1—4. Paris, Marseille 1912. 8. Annales de la Faculté des lettres d'Aix. Tome V. No. 3. 4. Paris, Marseille 1911. 8. Augsburg. Naturwissenschaftlicher Verein fir Schwaben und Neuburg. 41. Bericht. Augsburg 1913. 8. Batavia. De koninklijke natuurkundige Vereeniging in Nederlandsch-Indié. Natuurkundig Tijdsehrift voor Nederlandsch-Indiéö. LXXII. Welte- vreden 1918. 8. Belfast. The Belfast Natural History & Philosophical Society. Reportand Proceedings for the session 1912—13. Belfast 1914. 8. Berlin. Gesellschaft fur Erdkunde. Zeitschrift. 1918. No. 9.10. 1914. No. 1—7.9.10. Berlin 1913—14. 8. Gesellschaft naturforschender Freunde. Archiv får Biontologie. B. Ill. H.1. Berlin 1914. S. Zentralbureau der internationalen Erdmessung. Veröffentliehungen. Neue Folge. Nr. 25. Berlin 1914. 4. Besztercze (Bistritz). Gemwerbelehrlingsschule. XXXVIIL Jahresbericht. 1912—183. Bestercze (Bistritz) 1913. S. Bonn. Naturhistorischer Verein der preussischen Rheinlande und West- falens. Sitzungsberichte. 1913. Hålfte 1. Bonn 1914. 8. Verhandlungen. Jahrg. 70. Hålfte 1. Bonn 1914. 8. Bordeaux. Société des sciences physiques et naturelles. Procés-verbaux des séances. Année 1911—1912. 1912—1918. Paris, Bordeaux 1919—13. 8. 126 Boston, Mass. The American Academy of arts and sciences. Proceedings. Vol. 48. No.16—21. Vol.49. No.1—11. Vol. 50. No. 1-83. Boston 1913—14. 8. Bremen. Naturwissenschaftlicher Verein. Abhandlungen. Bd. XXII H.2. Bd.XXII. H.1. Bremen 1914. 8. Brest. Société académique. Bulletin. 29. série. T. XXXVIIL 1912—1913. Brest 1913. 8. Brooklyn. The Museum of the Brooklyn Institute of arts and science. Seience Bulletin. Vol. 2. No. 1.2. Brooklyn 1913. 8. Budapest. Ungarische Akademie der Wissenschaften. Almanach. 19158. Budap. 1918. 8. Berichte, Mathematische und naturwissenschaftliche, aus Ungarn. B. 26. H.4. B.927. H.1—4. B. 98. H.1—4. B. 929. Lpz. 1913—14. 8. Ertesitö, Archæologiai. Uj folyam. XXXII kötet. Szåm 3-5. XXXIHI 1-3. Budap. 1912—18. 8. Ertesitö, Mathematikai és természettudomånyi. XXX kötet. Fizet 8-5. XXXI — — 129 Budap. 1912—18. 8. Gelei Jözsef. Tanulmånyok å Dendrocoelum lacteum Qerstd. szövet- tanåröl. Budap. 1909—12. 4. Közlemények, Mathematikai és természettudomånyi. XXXII kötet. Szåm 1. Budap. 1913. 8 Közlemények, Nyelvtudomånyi. XLI kötet. Fizet 8. 4. Budap. 1912. 8. Rapport sur les travaux de | Académie hongroise des sciences en 1912. Budap. 1913. 8. Congreés international des éditeurs. VIII. session, Budapest Jwin 1913. Compte Rendu. Budap. 1918. 8. Buenos Aires. Museo nacional de historia natural de Buenos Aires. Anales. T. XXIV. Buenos Aires 1918. 8. Museo social Argentino. Boletin mensual. Afio II. Nums. 28. 94. Afio III. Nums. 9. 27-34. Buenos Aires 1913—14. 8. Estatutos. Memoria y balance 1912—1918. Buenos Aires. 8. ors Sociedad cientifica Argentina. Anales. Tomo LXXVI. Entr. £—6. Tomo LXXVIL Entr. 1—4. Buenos Aires 1913—14. 8. Sociedad qwimica Argentina. Anales. Tomo I. No.4. Tomo II. No.5. Buenos Aires 1913—14. 8. Cambridge, Mass. Harvard College Library. Harvard Economic Studies. Vol.IX.X. Cambridge 1913—14. 8. Harvard Historical Studies. Vol. XVIII. XIX. XX. Cam- bridge 1913—14. 8. The Museum of comparative zoology at Harvard College. Bulletin. Vol. LIV. No. 20—21. Vol. LVI. No. 2. == LVIL 4502 Sv. Cambr., Mass. 1913—14. 8. Report, Annual, of the Director for 1912—13. Cambr. 1913. 8. Chicago. John Crerar Library. Handbook. 19138. Chicago 1918. 8. 19. Annual Report for 1918. Chicago 1914. 8. The University of Chicago Press. Catalogue of publications 1913—14. Chicago 19138. 8. Cincinnati, Ohio, U. S. A. Lloyd Library. Bibliographical Contributions. No. 10—138. Vol. IL. No. 1. 2. Cincinnati 1913—14. 8. C.G. Lloyd. Synopsis of the genus Cladoderris. Cincinnati 1913. S. Mycological Notes. No. 38. Cincinnati 1912. S. Cordoba (Republica Argentina). Academia nacional de ciencias. Boletin. T. XIX. Entregas 1—4. Cordoba 1911—18. 8. Crefeld. Das Naturmwissenschaftliche Museum. Mitteilungen. GCrefeld 1918. 8. Dresden. Kgl. öffentliche Bibliothek. Jahresbericht. Dresden 1914. 8. Flagstaff, Ariz., U. S. A. Lowell Observatory. Bulletin. Nr. 59—65. [Flagstaff 1914.] 4 Freiburg i Br. | Die naturforschende Gesellschaft. Berichte. Bd. 20. H.?. Freiburg 1 Br. 1914. 8. 128 Genéve. Société de physique et d'histoire naturelle de Genéve. Compte rendu des séances. XXX. 1918. Geneve 1914. 8. Mémoires. Vol.37. Fase.4. Vol. 38. Fasc.1—83. Genéve & Paris 1913—14. 4. Gent. Kominklijke Vlaamsche Academie voor taal- en letterkunde. Verslagen en Mededeelingen. 1913. No. 11. 12. 1914. No. 1-5. Gent 1913—14. 8. Glasgow. Royal Philosophical Society. - Proceedings. Vol. XLIV. 1912—18. Glasgow 1912—13. 8. Göttingen. Kömnigliche Gesellschaft der Wissenschaften. Nachrichten. Math.-physikal. Klasse. 1913. H.4. 1914. H.1—3. Berlin 1913—14. 8. —»— Philol.-histor. Klasse. 1913. H. 2.3. 1914. H. 1 + Beiheft. Berlin 1918—14. 8. —»— Geschåftliche Mittheilungen. 1914. H.1. Berlm 1914. 8. Groningen. Natuurkundig Genootschap te Groningen. Verslag. 112. 1912. 118. 1918. Groningen [1913—14]. 8. Giistrow. Verein der Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg. Arehiv. Jahr 67. Abt. I. IL. Gistrow 1918. 8. Göteborg. Göteborgs Kungl. Vetenskaps och Vitterhets Samhålle. Handlingar. 4. följden. H. 14. 15. Göteborg 1911—12. S. Haarlem. Société hollandaise des sciences. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles. Série IT A. TI. Livr.3. 4. Série III B. T.II. Livr.1. La Haye 1914. 8. Halle a. d.S. Naturforschende Gesellschaft. Abhandlungen. Neue Folge. No. 2—4, Halle a. d.S. 1913—14. S. Mitteilungen. B. 8, nebst dem Berichte tber das 184. Gesell- sehaftsjahr 1913. Halle a.d.S. 1914. 8. Hamburg. Naturhistorisches Museum. Mitteilungen. Jahrg. XXX. 1912. Hamburg 1913. 8. Heidelberg. Naturhistorisch-medicinischer Verein. Verhandlungen. N. F. B. 12. H. 4. B. 18. H. 1. Heidelberg 1914. 8. Helsingfors. Academia scientiarum Fennica. Annales. Ser. A. Tom. IV. Ser. B. Tom. VII. XII, 1. XII, 1—4, Helsinki 1913—14. 8. Sitzungsberichte der finniseben Akademie der Wissenschaften. 1911. Helsinki 1918. 8. Societas pro fauna et flora fennica. Acta. Vol. 37. 88. Helsingforsiæ 1912—14. 8. Meddelanden. H.39. Helsingfors 1913. 8. Société finno-ougrienne. Mémoires. XXXI-XXXV. Helsinki 1918—14. S. Sållskapet för Finlands geografi. Fennia. 38. 34. Helsingfors 1912—14. 8. Neuphilologischer Verein. Neuphilologisehe Mitteilungen. 1913. Nr. 7.8. 1914. Nr. 1—6. Helsingfors 1913—14. 8. Finska Vetenskapssocieteten. Acta Societatis seientiarum Fennicae. Tom. XXXVIH. No. 2. Tom. XLIII. No.3. Tom. XLIV. No.2—7. J. P. Norrlin. Minnes- ord öfver prof. W. Nylander. Tom. XLV. No. 1. Tom. XLVI E. A. Homén. Minnestal öfver prof. Otto E. A. Hjelt. Helsingfors 1913—14. 4. Bidrag till kinnedomen af Finlands natur och folk. H.75. No. 2. H. 76. No. 2-5. Helsingfors 1914. 8. Ff Communications. Edited for The Folklore Fellows. No. 1—12. Helsinki 1911—13. 8. Finlåndische hydrographiseh-biologisehe Untersuchungen. No. 12 Helsingfors 1913. 4. Öfversigt af Finska Vetenskapssocietetens förhandlingar. LV. 1912—1918. A. Matematik och naturvetenskaper. H. 1. 2. B. Huma- nistiska vetenskaper. C. Redogörelser och förhandlingar. LVI. 1913— 1914. A. Matematik och naturvetenskaper. B. Humanistiska veten- skaper. Helsingfors 1913—14. 8. Jurjew (Dorpat). Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Jurjew (Dorpat). Sitzungsberichte. XXII. 1—4. Jurjew (Dorpat) 19138. S. 9 i 130 Kassel. Verein fur hessische Geschichte und Landeskunde. Zeitschrift. Neue Folge. B. 37. Kassel 1914. S. Kiel. Gesellschaft fur Schleswig-Holsteimische Geschichte. Quellensammlung. Bd. 7. Lpz. 1913. 8. Zeitschrift. Bd. 43. Kiel 1913. 8. Kjøbenhavn. Carlsbergfondet- Mindeskrift i Anledning af Hundredaaret for Japetus Steenstrups Fødsel. Udg. ved H. F. E. Jungersenog E. Warming. Halvbd. 1.9. Kbh. 1914. 4. Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse. Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. B. 11. H. 1.9. Kbh. 1914. 8. Dansk geologisk Forening. Meddelelser. B. 4. H. 2.3. Kbh. 1913—14. 8. Generalstabens topografiske Afdeling. 13 kortblade over Island. Det Danske Kunstindustrimuseum. Det Danske Kunstindustrimuseums Virksomhet 1918. Ved E. Hannover. Kbh. [1914]. 8. Universitetets zoologiske Museum. The Danish Ingolf-Expedition. Vol. IV. P.3. Vol. V. P.4.5. Copenhagen 1913—14. 4. Det Jydske historisk-topografiske Selskab. Emil Madsen. Jylland i det 16. Aarhundrede. Kbh. 1914. 8. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi. 4. Række. B.I. H.G6. B. II. H. 1. Kbh. 1914. 8. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Oversigt over det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1 Aaret 1918. No.3—6. 1914. No.1.2. Kbh.19138—14. 8. Skrifter. 7. Række, historisk og filosofisk Afd. II. 3. Kbh.1914. 4. 7. Række, naturvidensk. og math. Afd. X. 3.4. XI. 2.8. Kbh. 1913—14. 4. Krakow. Akademija umiejetnosei w Krakowie (Académie des sciences de Cracovie). Arehiwum do dziezöw literatury i öswiatij w Polsce. Tom XIII. XIV. W Krakowie 1914. 8. Biblioteka pisarzow polskich. Nr. 61.62. 65.66. Kraköw 1911—12. 8. Collectanea ex archivo Collegii historiei. T. XI. Kraköw 1909— —183. 8. Colleetanea ex archivo Collegn iuridiei. T.IX. Cracoviae 1915. 8. 151 Materialy i prace Komisyi jezykowej Akademii umiejetnosci w Krakowie. Tom VI. W Krakowie 1913. 8. Monumenta Poloniae Vaticana. T. I. II. Cracoviae 1913. 8. Rocznik. Rok 1912—18. Krakow 1918, 8. Rozprawy Akademii umiejetnosci. W Krakowie. 8. Wydzial filologiezny. Serya III. Tom VI. VII. 1913. Wydzialu matematyczno-przyrodniczy. Serya III. Tom 18. Dial A. B. 1918. Sprawozdanie komisyi fizyjograficznej. Tom XLVIL. W Kra- kowie 1913. S. Sprawozdania komisyi do badania historyi sztuki w Polsce. Tom IX. Zeszyt I-II. W Krakowie 1915. 4. Sprawozdanie z poszukiwan w Szwecyi. W Krakowie 1914. 8. Maryan Szyjkowski. Mysl Jana Jaköba Rousseau w Polsce XVIII wieku. Krakow 19138. 8. Jozef Tretiak. Bohdan Zaleski na Tutactwie 1831—1838. Kra- köw 1918. 8. La Plata. Direcciön general de estadistica de la Provincia de Buenos Aires. Boletin mensual. No. 150—155. La Plata. 4. Carlos P. Salas. Elementos para el estudio de la demografia de la provineia de Buenos Aires. La Plata 1913. S. Lawrence, Kansas. The Kansas University. Science Bulletin. Vol. VI. No. 2—7. Vol. VII. No. 1—17. Vol. VIII. No. 1—10. Lawrence, Kansas 1913—14. 8. Leiden. Le Comité exécutif de la Commission de surveillance de VEncyelo- pédie de U Islam. Enzyklopaedie des Islam. Hg. von M. Th. Houtsma und A. Sehaade. Lfg. 19. 20. Leiden 1914. 8. ”s Rijks Herbarium. Mededeelingen. 1913 + Atlas. Leiden 1915. 8. Nederlandsche dierkundige Vereeniging. Aanwinsten der Bibliotheek. Helder 1913. 8. Tijdsechrift. 9. Serie. Deel XII. Afl. 4. Deel XIII —Afl. 8. 4. Leiden 1913—14. 8. Leipzig. Fårstlich Jablonowskische Gesellschaft. Preisschriften. XLII. XLIV. Lpz. 1914. S. 1352 Lemberg. Die ukrainische Sevcenko-Gesellschaft der Wissenschaften. Beitråge zur ukrainischen Ethnologie. Bd. XIV. Lemberg 1913. 8. Chronik. Nr. 52-54. Lemberg 1912—183. 8. W. Hahn. Pamietnik obehodu jubileuszowego w 950 roeznice zalozenia Uniwersytetu we Lwowie. We Lwowie 1914. 8. Sammelschrift der mathematisch-naturwissenschaftlich-årztlichen Section. B. XV. H.29. Lemberg 1913. 8. Liverpool. The Liverpool Biological Society. Proceedings and Transactions. Vol. XXVIIL 1913—14. Liver- pool 1914. 8. London. British Academy. Proceedings. 191i1—1912. London. 8. British Museum, Natural History. Claude Morley. Å revision of the Ichneumonidae based on the collection in the British Museum. P. III. London 1914. 8. The Viking Society for northern research. Old-lore Series. No. 51. 52. London 1914. 8. Yearbook. V. 1912—18. London 1918. 8. Zoological Society. Proceedings. 1913. P. 1V. 1914. P. 1.9. London 1913—14. 8. Reports of the council and auditors for the year 1913. London 1914. 8. Transactions. Vol. XX. P.5—10. London 1914. 4. Liibeck. Verein fiur Liubeckische Geschichte und Altertumskunde. Zeitschruift. Bd. 16. H. 1.2. Liibeck 1914. 8. Lund. Universitetet. Acta Universitatis Lundensis. — Lunds Universitets Årsskrift. N. S. Afd. 1. Bd. IX. 1918. Lund 1912—14. 8. == SGD IDA HØNE ØRS 4 Botaniska Notiser för år 1913. Lund 1918. 8. Madison. Wisconsin Geological and Natural History Survey. Bulletin. XXVII. Madison, Wis. 1914. 8. Madrid. Real Academia de ciencias exactas, fisicas y naturales. Revista. Tomo XII. Num. 1—7. Madrid 1913—14. 8. Mainz. Das Römisch-Germamische Centralmuseum und der Verein zur Er- forschung der Rheinischen Geschichte u. Altertuimer. Mainzer Zeitschrift. Jahrg. 1—9. 1906—1914. Mainz 1906— 14. 4. Manchester. The Manchester Literary & Philosophical Society. Memoirs and Proceedings. Vol. 57. P. III. Vol. 58. P.1I. II. Manchester 1913—14. 8. Melbourne. The Royal Society of Victoria. Proceedings. New Series. Vol. XXVI. P. II. Melbourne 1914. 8. Metz. Metzer Akademie. Mémoires. 39. série. 3L.—41. année. 1904—1912. Table géné- rale des Mémoires 1819—1908. Metz 1907—18. 8. Mexico. Instituto geolögico de México. Parergones. Tomo IV. Num. 2—10. - México 1913. 8. Observatorio meteorolögico-magnético central. Boletin mensual. 1913. Num. 1—6. Mexico 1918. 4. Sociedad cienttfica ,Antonio Alzate*. Memorias y Revista. Tomo 32. Nium. 7—10. Tomo 33. Num. f1—10. Mexico 1913—14. 8. Middelburg. Het Zeemvsch Genootschap der wetenschappen. Archief. Vroegere en latere mededeelingen voornamelijk in betrek- king tot Zeeland. 1918. Middelburg 1918. 8. Milano. Societa italiano di scienze naturali. Atti. Vol. LII. Fasc.2—4. Vol. LIII. Fase 1. Pavia 1914. 8. Milwaukee. The Wisconsin Natural History Society. Bulletin. New Series. Vol. 11. No. 1—4. Vol. 12. No. 1.2. Milwaukee, Wisc. 1913—14. 8. Minneapolis, Minn. Minnesota Academy of Science. Bolllernmn Vol VJ NG 15 Mia sig te 134 Agricultural Experiment Station. Bulletin. 19292. 182. 134—137. 139. St. Paul 1913—14. 8. School of Mines Experiment Station. Bulletin. No. 1. 2. Minn. 1912—18. 8. Geological and Natural History Survey of Minnesota. Botanical Series. 5. St Paul 1905. 8. Zoological Series. No. 3—5. Minn. 1897—1912. 8. Minnesota Botanical Studies. 1II. P. 1-83. IV. P.1-—83. Minn. 1913—14. S8. The University of Minnesota. Current Problems. Nr. 1. Minn. 1913. 8. Studies in economics. Nr. 1. Minn. 1913. 8. Studies in publie health. Nr. 1. Minn. 1913. 8. Studies in the physical sciences and mathematics. Nr. 2. Minn. 1914. 8. Minnesota Plant Studies. 5. Minn. 19138. 8. Monaco. Musée océanographique. Bulletin. No. 272—997. Monaco 1913—14. 8. Résultats des campagnes scientifiques accomplies sur son yacht par Albert ler, prince souverain de Monaco, publiés sous sa direc- tion avec le concours de M. Jules Richard. Fasc. XLV. Monaco 1913. 4. Moskva. Imperatorskoje Obscestvo ljubitelej jestestvoznanija, antropologij etno- graftj sostojaseoje pri Imperatorskom Moskovskom Universitete. Izvestija. T. 194 1. 1%. IL 1 19600 197 098 JMoskvalg 1912—13. 4. La Société dencouragement des sciences expérimentales. Annales. 1914. Vyp. 1. Moskva 1914. 8. Miinchen. Bayerische Botamische Gesellschaft zur Erforschumg der heimischen Flora. Berichte der Bayerischen Botanischen Gesellschaft zur Erforschung der heimischen Flora. B. XIV. Miinchen 1914. 8. Mitteilungen. Bd. III. No.5. Minchen 1914. 4. Ormnithologische Gesellschaft in Bayern. Verhandlungen. B.XI. H.4. B. XII. H.1. Minchen 1913— 14. 8. K. Technische Hochschule. 57 inaugural-dissertationer. Neuchåtel. Société meuchåteloise des sciences naturelles. Bulletin. T. XL. Anneé 1912—138. Neuchåtel 1914. 8. Newcastle-upon-Tyne. Society of Antiquaries. Proceedings. 3.Ser. Vol. VI. No. 18—17. 20—27. Newcastle- upon-Tyne 1918—14. 8. New Haven, Connecticut. Connecticut Academy of arts and sciences. Transactions. Vol. 18. Pages 209—345. New Haven 1913—14. 8. New York. The New York Academy of sciences. Annals. Vol. XXII, pp. 889—423. Vol. XXIII, pp. 1—358. Vol. XXIV, pp. 1—170. New York 1913—14. 8. The American Museum of Natural History. Bulletin. Vol. XXXI. XXXII. New York 1912—183. 8. The American Museum Journal. Vol. XIII. No. 8. Vol. XIV. No. 1—7. New York 1913—14. 8. Memoirs. New Series. Vol. I. P. IV. V. Leiden, New York 1913—14. 4. Anthropological Papers. Vol.XI. P.2—6. Vol. XIIL P.1. New York 1918. 8. Annual Report of the President &c. for the year 1912. 1918. New York 1913—14. 8. Handbook Series. No. 92. New Vork 19138. 8. Monograph Series. Vol. I-III. New York 1912. 4. The American Mathematical Society. Bulletin. Vol. XX. No.3—10. Vol. XXI. No. 1. 2 + General Index XI-XX. Lancaster, Pa., and New York 19138—14. 8. List of officers and members. January 1914. New York. 8. The New York Zoological Society. New York Aquarium Nature Series. — R. C.Osburn. The care of home aquaria. New York 1914. 8. Zoologica, scientific contributions of the New York Zoological Society. Vol. I. Nr. 12--18. New York 1914. 8. Notre Dame, Indiana. University of Notre Dame. The Midland Naturalist. Vol III. No.5—9. 11. 12. Notre Dame 1913—14. 8. Padova. Accademia scientifica veneto-trentino-istriana. Atti. Terza Serie. Anno VI. Padova 1914. S. Palermo. Societa di scienze naturali ed economiche. Giornale. Vol. XXX. Palermo 1914. 4. 136 Para. | Museu Paraense de historia natural e ethnographia. Boletim. Vol. VIL. VIII. Påra 1913—14. 8. Paris. Bureau des longitudes. Annales. Tome IX. Paris 1913. 4. Annuaire pour Van 1914. Paris. 8. Connaissance des temps, pour an 1915. 1916. Paris 1913—14. S. — — Extrait å usage des écoles d'hydrographie et des marins du commerce pour lan 1914. 1915. Paris 1912—18. 8. Réception des signaux radiotélégraphiques. 1918. Paris. 8. Ecole Polytechnique. Journal. Ile Série. Cahier 17. Paris 1913. 4. Institut de Framce. Annuaire pour 1914. Paris 1914. 8. Muséum d'histoire naturelle. Bulletin. Année 1911. No.7. 1919. No.1—8. 1918. No. 1—7. Paris 1911—18. 8. Société zoologique de France. Bulletin. T. XXXVII. XXXVIIIL. Paris 1919—183. 8. Mémoires. T. XXIV. Paris 1911. S8. Pernau. Die Altertumsforschende Gesellschaft. Sitzungsberichte. Bd. 7. Pernau 1914. 8. Petrograd. Académie Impériale des sciences. Actes de la ceinquiéme session de | Association internationale des Académies, St.-Pétersbourg 1913. St.-Pétersbourg 1914. 4. Annuaire du Musée zoologique de | Académie Impériale des seien- ces de St.-Pétersbourg. Tome XVIII. No. 35. St.-Pétersbourg 1918. 8. Comptes rendus des séances de la Commission sismique perma- nente. T. 5. Livr. 8. T.6. Livr. 1. St.-Pétersbourg 1913. 4. Faune de la Russie et des pays limitrophes fondée principalement sur les collections du Musée zoologique de I Académie Impériale des sciences de St.-Pétersbourg. St.-Pétersbourg. 8. Insectes hémiptéres. Vol. VI. Livr. 1. 1918. Mémoires. Ville série. Classe physico-mathématique. Vol. XXVI. No. 4. Vol. XXVIII. No. 8. Vol. XXIX. No. 6. Vol. XXXL No. 2—9. Vol. XXXII. No. 1. St.-Pétersbourg 1909—12. 4. Edwin Renholm. Seismometrische Beobachtungen in Baku und Balachany in der Zeit vom 1. Jan. bis 31. Dez. 1910. St. Petersburg 1918. 4. Travaux du Musée botanique del Académie Imp. des sciences. XI. S.-Peterburg 1913. 8. DEE Comité géologique. Bulletins. XXXI. 1912. No. 3—8. St-Pétersbourg. 8. Carte géologique détaillée du Bassin Houiller du Donetz. VIl—27 & Description. St.-Pétersbourg 1912—18. Fol. & 8. Explorations géologiques dans les régions auriféres de la Sibérie. S.-Peterb. 8. Région aurifére de VAmour. Livr. 13—16. 1912. Carte géologique de la région aurifére d'Iénisséi. Description de la feuille I—7. 8. 1912. 8. Mémoires. Nouvelle Série. Livr. 62. 72. 74. 76. 79. 86. St.-Péters- bourg 1912—18. 4. Russisch-Kaiserliche mineralogische Gesellschaft. Verhandlungen. 29. Serie. Bd. 49. St. Petersburg 1912. 8. Jardin Impérial de botamique- Aeta Horti Petropolitani. Tom. XXXI. Fase. 2. S.-Peterb. 1918. 8. Philadelphia. Academy of Natural Sciences. Proceedings. Vol. LXV. P. 1-3. LXVI P.1. Philadelphia 1913—14. 8. American Philosophical Society. Proceedings. No. 208—214. Philadelphia 1918—14. 8. Portici. Laboratorio di zoologia generale e agraria. Bollettino. Vol. VII. VIII. Portiei 1918—14. 8. Porto. Academia polytechnica. Annaes scientificos. Vol. VIII. No.4. Vol. IX. No.1.9. Coimbra 1913—14. 8. Potsdam. Kgl. preuss. geodåtisches Institut. Veröffentlichung. N. F. Nr. 59. 60. Berlin 1914. S. Pulkowo. L Observatoire Central Nicolas. Publications. Série II. Vol. XVII. XVIII. XX. XXIV. St- Pétersbourg 1911—18. 4. Reykjavik. Hinn almenni mentasköli. Skyrsla um hinn almenna mentasköla i Reykjavik. Sköla-årid 1918 —14. Reykjavik 1914. 8. 158 Riga. Naturforscher- Verein. Korrespondenzblatt. LVI. Riga 1918. fo Rio de Janeiro. Museu Nacional. Arehivos. Vol. XVI. Rio de Janeiro 1911. 4. Observatorio. Annuario. Anno XXX. 1914. Rio de Janeiro 1913. 8. Rochechouart. La Société Les amis des sciences et arts. Bulletin. T. NX. No. 1. 2. Rochechouart 1911—12. 8. Roma. Reale Accademia dei Lincei. Atti. Serie V. Rendiconti. Classe di scienze fisiche, matematiche e naturali. Vol. XXII. 29 Semestre. Fasc.9—19. Vol. XXIII. 10 Semestre. 20 Semestre. Fasc. 1. Roma 1913—14. 4. Rostock. Die naturforschende Gesellschaft. Sitzungsberichte und Abhandlungen. Neue Folge. Bd. V. Rostock 1918. 8. Rouen. Société des amis des sciences naturelles. Bulletin. 5. série. Année 47. 1911. Rouen 1912. 8. St. Louis, Mo. Missouri Botamical Garden. Annals. Vol. I. No. 1. 2. St Louis, Mo. 1914. 8. San Fernando. Instituto y Observatorio de Marina de San Fernando. Almanaque nåutico para el afio 1915. San Fernando 19138. 8. Anales. Secciön 2a. Observaciones meteorolögicas, magnéticas y séismieas. Afio 1918. San Fernando 1914. 4. Eclipse total de Sol de 17. April 1912. San Fernando 1913. 4. San Francisco. The California Academy of sciences. Proceedings. 4 Series. Vol. II, pp. 1—202. Vol. III, pp. 265— 454. Vol. IV. pp. 1—18. San Francisco 1913—14. 8. 139 Schwerin. Verein fir mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Jahrbiicher und Jahresberichte. Jahrgang 78. 79. Schwerin 1913 —14. 8. Sendal, Japan. Töhoku Imperial University. The Töhoku Mathematical Journal, edited by T. Hayashi. Vol. 4. No. 3. 4. Vol. 5. No. 1—4. Sendal, Japan 1913—14. 8. Siena. R. Accademia dei fistocritici. Atti. Serie VI. Vol. V. No. 1—10. Siena 1918. 8. Stockholm. Kungl. Biblioteket. Sveriges offentliga bibliotek. Aceeessions-Katalog. 928. 1913. Sth. 1914. 8. Sveriges geologiske undersökning. Årsbok. 1911. Sth. 1912—13. 8. Geologiska Kartverket öfver Sverige. Ser. Aa. No. 135. 1388. 141. 146. 149. Ser. Ca. No. 8—11. Sth. 1909—183. 8, 4 & Kart- blade. Kungl. Svenska Vetenskapsakademien. Årsbok för år 1913 + Bihang. 1914. Uppsala & Stockh. 1913— 14. 8. Acta Horti Bergiani. Tom. V. Sth. 1914. 4. Arkiv för botanik. Bd. 19. H. 3—4. B. 13. H. 1—4. Uppsala & Stockh. 1913—14. 8. — för kemi, mineralogi och geologi. Bd. 4. H. 6. Bd. 5. H. 1—5. Uppsala & Stockh. 1918—14. 8. — för matematik, astronomi och fysik. Bd. 8. H. 5.4. Bd. 9. H.1—4. B.10. H. 1. 2. Uppsala & Stockh. 1918—14. 8. — för zoologi. Bd.8. H.1—4. Bd.9. H.1. Uppsala & Stockh. 1918—14. 8. Jac. Berzelius Bref, utgifna af Kungl. Svenska Vetenskapsakade- mien genom H. G. Söderbaum. IIl. Brefvåxling mellan Berzelius och Alexandre Marcet (1812—1822). Uppsala 1918. 8. Handlingar. N. F. B. 50. No. 2—9. B. 51. No. 1—10. Uppsala & Sth. 1913—14. 4. Iakttagelser, Meteorologiska, i Sverige. B. 54 (2. serien. B. 40). 19192 + Bihang. B. 55. (2. serien. B. 41). 1913. Uppsala & Stockh. 1912—3. 14. Meddelanden från K. Vetenskapsakademiens Nobelinstitut. B. II. H. 3. 4. Uppsala & Stb. 1913. 8. Les prix Nobel en 1912. Stockh. 1915. 8. 140 K. Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien. Oscar Almgren. Die iåltere Eisenzeit Gotlands. H. 1. Stockh. 1914. 4. Fornvånnen. Meddelanden. Under redaktion af Emil Ekhoff. Årg. 9. 1914. H. 1—3. Sth. 8. Lars Tynell. Skånes medeltida dopfuntar. H. 2. Sth. 1914. 4. Utgiveren. Aeta mathematica. 37,2.3. Stockh. 1914. 4. Sydney. Linnean Society of New South Wales. Proceedings. Vol. XXXVIII. P. 2—4. Vol. XXXIX. P. I. Sydney 1913—14. 8. The Royal Society of New South Wales. Journafll and Proceedings. Vol. XLVII 1903. P.IL1H. Vol. XLVII. P. I. Sydney 1913—14. 8. The Australian Zoologist. Vol. I. P.1. Sydney 1914. 4. Tokio. The Imperial Academy. Memoirs. Section II. Vol. I. No. 1. Tokyo 1918. 4. Deutsche Gesellschaft fur Natur- und Völkerkunde Ostasiens. Mittheilungen. Bd. XV. Teil A. Tokyo 1918. 8. Det keiserlige japanske Universitet. Journal of the College of science. Vol. 36. Art. 4. Tokyo 1914. 4. Mittheilungen aus der mediemmischen Facultåt der Kaiserlich- Japanischen Universitåt. B. XI. H. 1-3. B. XII H. 1. 2. + Tabel- len. Tokyo 1913—14. 4. Topeka. The Kansas Academy of Science. Transactions. Vol. XXVI. Topeka 1945. 8. Toronto. University. Studies. Papers from the Chemical Laboratories. No. 99. 100. [Toronto] 1918. 8. The Canadian Institute. Transactions. Vol. X. P. 1. Toronto 1913. 8. Yearbook and Annual Report for the session 1912—18. Toronto 191318! Toulouse. L' Académie des sciences, inscriptions et belles-lettres. Mémoires. 10. série. Tome 12. 11. série. Tome 1. Toulouse 1912 —183.- 8. 141 Uccle. L' Observatoire Royal de Belgique. Bulletin sismique. Année I. 1914. No. 1-8. Bruxelles 1914. 4. Uppsala. Kgl. Universitetet. F. Åkerblom. Observations séismographiques faites å I'Observatoire météorologique d'Upsala de juillet å décembre 1906. Ups. 1913. S. Årsskrift. 1913. Upps. 8. Arbeten utg. med understöd av Vilhelm Ekmans Universitetsfond, Uppsala. 16,j. Upps. 19158. 8. Bulletin of the Geological Institution of the University of Upsala. Ed. by Hj. Sjögreen. Vol. XII. Upps. 1914. 8. Bulletin mensuel de 1'Observatoire météorologique de IUniversité d'Upsala. Vol. XLV. Année 1918. Ups. 1918—14. 4. Tage Koraen. Observations séismographiques faites å l'Observa- toire météorologique dUpsala de janvier 1907 å aout 1912. Ups. 1914. 8. Humamnistiska Vetenskapssamfundet. Skrifter. B. 15. 16. Ups. 1918—14. 8. Urkunder rörande Stockholms historia. I. H. 4. Sth. 1913. 8. Urbana, II]. Illinois State Laboratory of Natural History. Bulletin. Vol. IX. Art. XI. XIL Vol. X. Art. I -IV. Urbana, Nl. 1913—14. 8. Illinois State Geological Survey. Bulletin. No. 17—19. 22 + Maps. 25. Urbana, Ill. 1912—18. 8. University of Illinois. Bulletin. Vol! X. No19: 19: Vol: XI No. 79 19017 19) 90:41. Urbana, Ill. 1919—14. 8. Warszawa. Société scientifiqueé de Varsovie. Comptesrendus. Rok VI. Zeszyt 1—6. Warszawa 1913. S. Prace Towarzystwa Naukowego Warszawskiego. I. Nauk antropologicznych spolecznych, historyi i filozofi. No. 10. Warszawa 1913. 8. NI. Nauk matematycznych i przyrodniezyeh. No. 4—6. Warszawa 1913. 8. Wydawnictwa Towarzystwa Naukowego Warszawskiego. II. Nauk antropologieznych, spolecznych, historyi i filosofn. Komisya historyezna. M. Handelsman. Dyaryusze sejmoöw ksiestwa Warszawskiego. Zesz. 1. Warszawa 1918. 8. II. Nauk matematycznych 1 przyrodniezych. Paleontologia ziem Polskich. Pod red. J. Lewinskiego. No. 1. Warszawa 1918. 4. 142 Washington. Bureau of Education. Report of the Commissioner of Education for the year ended June 30, 19192. Vol. I. II. Wash. 1913. 8. Carnegie Institution. Department of experimental evolution. Annual Report of the Director 1913. Wash. 8. Publications of the Carnegie Institution. Price-list, classified deseriptive lists, and index of authors. Wash. 19138. 8. Department of the Interior. — United States Geological Survey. George Otis Smith, director. Bulletin. No. 502. 5038. 510. 521. 522, 525—540. 549. 543.545. 548. 550—558. 564. 571. 574. 575. 579—581. 585. Wash. 1913—14. 8. Professional Paper. No. 76. 78—85. 90. Wash. 1912. 4. Report to the Secretary of the Interior, 34. Annual, for the year ended June 30, 1913. Wash. 1918. 8. Mineral Resources of the United States. Calendar year 1911. P. I. II. 1913. P. I. No. 1—5. P. II. No. 1—18. 15. 16. 19. Wash. 1912—14. 8. Water-Supply Paper. No. 9259. 292. 993. 9295. 297. 300. 302. 303. 305. 307—311. 313—320. 322—324. 327. 383. 384. 397. 340. 345. Wash. 1919—14. 8. Smithsonian Institution. — Bureau of American Ethnology. Bulletin. 58. 54. 56. Wash. 1913—14. 8. Report, Annual, of the Bureau of Ethnology. 928. 1906—07. Wash. 1912. 4. Smithsonian Institution. — United States National Museum. Bulletin. No. 50. P. VI. 71. P. II IV. 88—87. Washington 1913—14. 8. Contributions from the United States National Herbarium. Vol. XVL P. 4:65. 7. 10. 11. 18. Vol. XVIL P.4 5. Vollvik: P. 1.2. Wash. 1913—14. 8. Proceedings of the United States National Museum. Vol. 42—46. Wash. 1912—14. 8. Report on the progress and condition of the U. S. National Mu- seum for the year ending June 30, 1913. Wash. 1914. 8. The Library of Congress. Classification. Class Q. Wash. 19138. 8. Publications of the Library issued since 1897. Wash. 1914. 8. Report of the Librarian for the fiseal year ending June 30, 1918. Wash. 1913. 8. Wien. Kais. Akademie der Wissenschaften. Arehiv fir österreichische Geschichte. B. 104. H.1. Wien 1914. 8. Denkschriften. Wien. 4 Math.-naturwiss. Classe. B. 82. 1914. Philos.-historisehe — B. 57. II. 1914. 145 Sitzungsberichte. Wien. 8. Math.-naturwiss. Classe. B. 1992. Abt. I. H. 3—7. Abt. II a. H. 5—8. Abt. II b. H. 6—8. Wien 1918. 8. Philos.-histor. Classe. B. 172. Abhandl. 9. B. 173. Abhardl. 1.6. B. 174. Abhandl. 9. 3. B. 175. Abhandl. 1. Wien 1913—14. 8, K.-k. geographische Gesellschaft. Mitteilungen,. Bd. 56. No. 11. 12. Wien 1913. 8. K.-k. zoologisch-botamische Gesellschaft. Verhandlungen. dJahrg. 1918. B. LXII. Wien 1913. 8. Das k.-k. Österreichische Gradmessungs-Bureau. R. Schumann. Uber die Lotabweichung am Laaerberg bei Wien. Wien 1914. 8. Das k.-k naturhistorische Hofmuseum. Annalen. B. XXVIL No. 4. B. XXVIIL No. 1. 2. Wien 1913—14. 8. Universitetet. Monatshefte för Mathematik und Physik. Hg. von G. v. Escherich, F. Mertens og W. Wirtinger. Jahrg. XXV. Wien 1914. 8. Wiirzburg. Physikalisch-medizinische Gesellschaft. Sitzungs-Berichte. dJahrg. 1918. No. 38—9. Wörzburg 1913. 8. Ziirich. Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahrssechrift. Jahrg. 58. H, 83. 4. Jahrg.59. H.1.2. Zirich 1914. 8. B. Fra private givere. Professor dr. Å. Brinkmann, Bergen. A. Brinkmann. Uniporus, ein neues Genus der Familie Drepano- phoridae Verrill. [Bergen 1914]. S. Professor V. Ducla, Pau. V. Ducla. Démonstration d'un théoreéme de fermat. ?. éd. Pau 1914. 8. Hr. Randolph Gurley, New York. 2 separatavtryk. Professor dr. F. R. Helmert, Berlin. F. R. Helmert. Die isostatisehe Reduktion der Lotrichtungen. Berlin 1914. 4. 144 Ingeniør Charles Janet, Limoges. 2 separatavtryk. Hr. Pedro Lapa, Lissabon. Antonio Cabreira, seus servicos e& consagracoes. Librarie Gauthier-Villars, Paris. Bulletin des publications mnouvelles. Année 1918. Trimestre Il. IV. Année 1914. Trimestre I. II. Paris 1913—14. 8. Ingeniør Jakob Lund, Kristiania. Jakob Lund. Karaktenstik af fettarter paa almenanalytisk grund- lag. Kra. 1913. 8. Dr. Arthur MacDonald, Washington. 1 separatavtryk. Museumsbestyrer 0. Nicolaissen, Tromsø. 3 separatavtryk. Professor Francis E. Nipher, St. Louis, Mo. 5 separatavtryk. Dr. Alexander Philip, Edinburgh. A. Philip. The reform of the calendar. London 1914. 8. Konservator J. Sparre Schneider, Tromsø. 1 separatavtryk. Professor dr. Hugo Schuchardt, Graz. 1 separatavtryk. Hr. John B. Trivett, New South Wales. 1 separatavtryk. 145 Videnskapsselskapets embedsmænd m. m. for 1915. Selskapets ærespræses: Hans Majestæt Kongen. Selskapets bestyrelse: Præses: Prof. dr. A. Torp. Vicepræses: Prof. dr. W. C. Brøgger. Generalsekretær: Prof. dr. Å. Johannessen. Formand i den mat.-naturv. Klasse: Prof. dr. H. H. Gran. Vieeformand i do. Direktør A. S. Steen. Sekretær 1 do. Justerdirektør D. Isaachsen. Formand iden hist.-filos. klasse: — Prof. dr. Hj. Falk. Viceformand i do. Bibliotekar A. Kjær. Sekretær 1 do. Prof. dr. W. Schencke. Komitéer m. m. Selskapets repræsentanter i Nansenfondets styre: Prof. dr. W. C. Brøgger, prof. dr. A. Torp, prof. dr. Hj. Falk, generalsekretæren; suppleant: Prof. dr. Yngvar Nielsen. Bestyrelsen av eiendommen Tømte: Prof. Th. Hiortdahl (formand), prof. dr. N. Wille, statsraad J. Mellbye. Legatkomité for apoteker Peder Leth Øwres legat: Prof. dr. E. Poulsson, prof. dr. N. Wille, amanuensis dr. E. Bødtker. Revisorer: Qverlærer S. Henrichsen, aktuar dr. G. Holtsmark. Bibliotekar: Overbibliotekar A.C. Drolsum (1883). Kasserer: Kvæstor M. H. Berner (1900). | Sekretær ved selskapets kontor: cand. jur. & oecon. S. Bålver- feldt (1911). 146 Videnskapsselskapets møter i 1915. 22. januar. . . . . Historisk-filosofisk klasse. 29. januar. . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 12. februar . . . . Fællesmøte. 26. februar . . . . Histor.-filos. klasse. (Forslag til indvalg). 12. mars . . . . . Mat.-naturv. klasse. (Forslag til indvalg). 26. mars . . . . . Fællesmøte. (Indvalg). 9. april . . .-. . Historisk-filosofisk klasse. 25. april . . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 3. mai (mandag) . Aarsmøtet. 14. mai. . -. . . . Historisk-filosofisk klasse. 28. mai. . . . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 17. september . . . Historisk-filosofisk klasse. 24. september . . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 8 oktober . . . . Fællesmøte. 29. oktober . . . . Historisk-filosofisk klasse. 5. november . . . Fællesmøte. 19. november. . . Matematisk-naturvidenskabelig klasse. 9. december. . . . Fællesmøte. (Valg paa selskapets em- bedsmænd for 1916 m. m.). Forslag til optagelse av nye medlemmer behandles i klassemøterne den 96. februar og 19. mars og avgjøres 1 fællesmøtet den 26. mars. Jfr. statuternes $ 10. Foredrag anmeldes skriftlig til generalsekretæren, adr. Wergelandsveien 17, senest tirsdag form. Foredragsholderne anmodes om at avlevere et kort referat av sit foredrag til møtets sekretær, forinden de bestiger katetret. Med hensyn til trykning av avhandlinger henvises til statu- ternes $ 9 og reglementsbestemmelsernes avd. III. Endvidere bemerkes: 1) Ingen trykning paabegyndes førend det fuldstændige manuskript er ind- levert og dets kostende beregnet. 2) Forandringer 1 avhandlingens tekst efterat denne er sat, bekostes av forfatteren. 8) Hver forfatter erholder 50 særtryk gratis. Videnskapsselskapets adresse: Drammensveien 78, Kri- stiania. Å. KG) Prisopgaver. Opgave for Fridtjof Namsens pris: Det tyske sprogs ind- flydelse paa det norske sprog, — riksmaalet og bygde- maalene. — Indleveringsfristen utløper 28de februar 1917. Der ønskes en sammenstilling av de tyske elementer i vort sprog og en paavisning av de veie ad hvilke de er komne ind, samt av de perioder 1 hvilke det tyske indryk har været særlig sterkt. Materialet bør omfatte saavel ord- forraadet som syntaktiske forhold. Hvad det første angaar, undersøkes baade arten av de indkomne ord og de lydfor- hold som har gjort sig gjældende ved optagelsen. Der bør overalt skjelnes saa skarpt som mulig mellem nedertysk og høitysk paavirkning. I betragtning av opgavens slore omfang vil ogsaa en delvis besvarelse kunne godkjendes. Man vil for eksempel foretrække en grundig behandling av den tyske indflydelse paa vore bygdemaal for en mere: overfladisk behandling av emnet 1 hele dets omfang. Eller besvarelsen kan lægge vegten paa det kulturelle, i hvilket tilfælde det semasiologiske eller den begrebsmæssige side 1 forholdet mellem de tyske laaneord og det hjemlige ordforraad trær 1 forgrunden. Prisopgave for apoteker Øwres guldmedalje: En kemisk undersøkelse av Caltha palustris paa alkaloider eller andre organiske gifte. — Indleveringsfristen utløper 5lte december 1915. UA Å La hd aTLL ETTTY å NE å DNG HEER. Si ike, t, søtt PUkPA pop eo NL kdugg gard eeetd ae ppsorun | DØPT) Vy" v PE p «Ør. å E Av. rå 3br uker TITT GA vad SN ?ya ynrovkbk FEE Lur TT EG nh | Er "le : Å ; ; s Å DÅ ale | , AE Man 1443 JE JE | tease JAM en LP. LTTE i h Ay" lar TY AN [ag ENGINE FEET LT i BE NNDS TET Da, mar På ttsltr id He RE Vri Tr j E ar PN 4 Å ' N * Nm, GE | Å TV pry"s nå na MN Ben LITT FONN AE AAR" mlt AR AN ea Åe,r,, Å 'Ao4g, p da; rar Ap» 1v- ATV PI « aå ØM ! My V NG ] Å | 4 JE AER p I 4 Rag FRAM aa H P- | [] E JER ARARAT ANa derre seas pA na Mutsannd € DA Aber T ”$epar MND KVANEn CA mA Pa eg Hr et Hr LAGS nur aa ANA! se ND | Mw. I YVEN byr > KP Rv TK AL TT? må aka MG 40 ar TE kal TTV MN nesen 1 | + - Ft > del Ay få I Le Van, == 28 20 ve AN DA TSV ar apudbd, pt «40 pre re å en & pA" ; ad ET and Pa TN AKAUDA Tr? vryr LÅ MN I 384 UP ' 4 vi | Aa Å reger KAALD» aor + Vi IT Å Å $a ve Aa ask" Mreti Ni G FN pe P på E ++ - på å N 3 Hae ere AUIEASNN, ya JARA MANS ga TASTA nen Man, 271 Yan, ME or RE Vønn DEV SN 7 NA fag - DPA vide > pp 09 Ø OY Yhg, NN : ; VF (ar An, aa fyag); dr 17 h 2 249, RA) Ne vrS eg PG ae Se Ro CE GÅ. EX SER de 9 TN Masia AAR EG = LAST SØR ON da pr ARV pskøk 2tbaneter AAR mein å SE Y .ØN Pa UT HEL JÅ "Øv Yy på | ag IVAR AA 3 Pad, : TI Yang Gh 20 range de vr o V Yø "Yr. a) OD And E FE Nr GÅ t krana Aa bay v >. N Hs Lar MT * br N la | å Å Y Å al PP DANNE pe ØP Nanda gg v AN VE TH An maljer ne, Jøv-V KOM riv rd ea TE Ter | | Kent ryttere Eser vansker RA er «URAN, ne pa Ta 5 Au NOU DDE av ; T leg aa NI am ASORL UNA TEA ; TYR a Ya pA Ne hun san pA LG SA ba DA > /L4A, Sa pt Mk PRSNR md agn ut | A N : Naa, mør AN dd) dn Ve AA = Lag +8g verft, Snoen TY Ma AN Wa 1aftey 8 Me AN. SÅ : PE | Paa - tt Ra VI uf p Aa Ar an 4 k 1 I An 1 2 ØP Aes EN «ap»? Pr pr DY YN pa W» X Ed | Am AA Amir AP: pall, rat RF AAN UgAn ER 28! ON I GS PAY å AA AALNORPED- pr AÅR 4øbn Ma Aa Age ør = F- A Ker Lorn Ag Nåde på ar NA . På ae Kaen veaglfk ES sø PE fn 9 å Aa v Y, * A Ørn $ | p la PA SG N LI MA MM Ta HE Vi AN: Å ø | PIT Øv k ED ar LØ, SaraiN 4 TY syr Ra HL ÅL bye) ATI AAR SØTE 5 i T AP PU, Arr rv) N ea ad å AA - usa SENT VE EN TAI Å å NN 2 VYRE å Vy x TA Å EG EE i Xi MØ ; ger une gt gjeve | el Ap AA Pr HUN Må q Rype. Py GULL] le VA N Pa dag | LI | Eben DNS Pa, å an atm, | spp pen Ad Røn | EEE LI ryt PAAUA gen Åp» Vise a pe SP FREE EN ef paa ps rv: Va gå sea NA Å Me Nan EN or nål ma var ME 44 å » Aar åå V v +€1 FOR ata P angina ETE | ; å) PE | SØN FL | an j ; Nl apr reg PE” ONO FETT På -> Av 2 50 I sk øn ||1| TDEE Sn AIR] EE EE THE TE V UTTATT TET Å Av MAL Eten La de IG ALAR pA Ag | RAR ARAAR, Nr At null A Opasan na Ån - A 1 V JA Ra * m> re UIT MØ Naar ARR RASRER gr Å [ALAART ae PENE 4 He NARA NA V8a hul V / EN An FLLELE JNM ten LEKER Å pr” J2EPS NAP Å 10 TVYYPY SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES anta Via AA ay aada 4v RANER aa Am BRANN øm A Å Nara VE å vy- EL PE å ap NAA AREA s2BRAL RA | f Så Na I VIYE å 2 AR Pa nr AV EA > I ; = LE ; . V Er ; | ; Å AÅL ry NYA Nun Mp å v aa OG p de Å. ' 8 RULL I HÅR ø Ak ku PAA Å TETT LP FELL" ap P'a NY Y ant hAAUA å q | YYVON PT son HAAR: Ag z PA SJAA, A D RA EPER TT THTTR ami.