TE DES — r CE SÅ 275— 4 Ja — — FR Tren — 11 PPP & €$&; 55 då Smithsonian Institution libraries Alexander Wetmore 1946 Hxth gecretar 1953 UD) 1 GE . til 92 en Islandſt 1 med adſkillige dekonomiſke ſamt andre Anmerkninger, ved 1 N. Mohr. — — — Siquid noviſti redtius iſtis, Candidus imperti; fi non, his utere mecum. Horar, Epiſt. Libr. I. 6. Kiobenhavn, trykt hos Chriſtian Friderik Holm, 1786. SENGE? AL SM 5 ee Fortale. [Peter at Dannemark havde, til fin Wre, By under de meeſt oplyſte Mends Opfigt, oprettet en Porſelin⸗Fabrik, ſom altid med Hoiagtelſe, om ei maaſtee med (føle Oine, ans fees af andre europeiſke Nationer, faa blev til den Ende viſelig beſluttet, at indhente Sund: ſtab og ſikre Efterretninger om de Steder uns der det Dauſke Septer, hvor og i hvad Mang⸗ de Porſelin-Jord findes, alt i den viſe Hen— ſigt, ei at mangle i Tiden indenlandſke Ma⸗ 2 teria N Foͤrtale. terialier til Fabrikens Nodvendighed; thi end⸗ ſtiont man fandt Porſelin-Jord i temmelig Mængde paa Bornholm, faa kunde dog en oplyſt Opſeer over denne Fabrik let befrygte, at den Mengde, ſom der findes af denne Jord-Art, med Tiden kunde blive utilſtrakke— lig, om ei ganſke ophøre, og Fabriken ſelvo derober, i Mangel af fornødne Materialier, maatte blive, alle ſine Bekoſtninger uagtede, til et Stats⸗oekonomiſt Veirlys. Det var derfor, at den høie Direktion over bemaldte Fabrik udvirkede i Aaret 1780 en allernaadigſt Befaling, at jeg fkulde reiſe til Island, for at erfare, om der endog i denne af de danſke Provindſer kunde findes den tienlige Leerart, ſom enten ſtrax kunde bruges ved Fabriken, eller i ſin Tid komme vel tilpas, naar den paa andre Steder enten mindſkedes, eller reent ſkulde udtommes; iſer havde Hr. Kammer⸗Sekreter Olavius i. fin Reiſe⸗ ME UA * * W , Reiſebeſkrivelſe hertil givet faa megen Anled— 1 * g Fortale. VS ning, ja endog hiembragt noget af denne Leer⸗ art, ſkiont alt for lidet, for derned at an: ſtille ſikre Forſog. | | 1 Efter at være ankommen til Landet, giorde jeg alt hvad der ſtod i min Magt, for at underſoge Hoiene i Mokolls-Dalen, hvorfra ovenmaldte Prøver vare tagne, og hvad jeg erholdt, blev i Aaret 1730 ſendt til Kisben⸗ havn, med Skibet fra Skageſtrand og Reyke⸗ fiord, ſom forulykkedes. Ikke desmindre fort⸗ fatte jeg Underſogelſerne, ſaavidt mig var mue⸗ ligt, for at give den høie Direktion den for: onſkte Kundſkab om benævnte Leerart. Det hoie Kammer: Collegium der altid ſtreber at befordre nyttige Videnſkabers og Fabrikers Opkomſt, tenkte viſelig, bed denne Leilighed, end videre at iverkſette fine Henſig⸗ ter, ved at meddele mig en Inſtruktion, hvori X 3 der KE Fortale. der bleg befalet, at jeg paa de Steder, hvor⸗ igiennem jeg reiſte, ſkulde noie lægge Marke til, ei allene Landets Oekonomie, men og for: nemmelig til dets Naturhiſtorie; og ſaaledes er den Afhandling bleven til, ſom herved lægges for Lyſet. Jeg haver i ſamme allene holdt mig til Ridder Linnei ſyſtematiſke Orden, undtagen hvad Mineralogien angaaer, hvori jeg haver fulgt vores lærde Profeſſor Hr. Juſticeraad Bruͤnniche, da den Orden, han bruger i ſin Mineralogie, ſynes meer paſſende for Maeng⸗ den af Leſere, ſaavel Lerde ſom Lege, end den ſtrangeſte ſyſtematiſke, ſom Linncus m. fl. have fulgt. ' Ingen mage undre fig over, at han ikke finder her alle de Ordener (mindre Slag og Arter), ſom findes i Linn. Syſtem, da ſamme umuelig kunne ventes i den Islandſke Natur⸗ hiſtorie; Fortale. VII hiſtorie; ſaaledes ſavnes f. Ex. i Dyrerigets tredie Klaſſe de tvende forſte Ordener, nemlig Reptiles, Krybende, og Serpentes, Sle— bende; i Planteriget favner man ligeledes ads ſkillige Ordener, hoorover de, her forekommende, paa ſine Steder ikke gage i fortgaagende Nu⸗ mere, da de ere anforte og numererede efter Syſtemet; dog er Mineralriget, ſkiont jeg der, ligeſaavel ſom i de andre Naturens Riger, haber anført alt det, ſom jeg, og andre for mig, have opdaget, det allerufuldſtendigſte, og ſnart ikke at anſee for andet end Stumper, eller Bidrage til denne Deel af Naturhiſto— rien, hvorfor jeg ikke haver kunnet inddele det i Klaſſer og Ordener; men i dets Sted fin⸗ der man den forſte Klaſſe afdeelt i otte Afde⸗ linger, og de under ſamme forekommende Or: dener, ſkilte fra hinanden med en Toerſtreg. De ſidſte Klaſſer derimod ſtaae for fig ſelo, uden nogen Afdeling, undtagen at Ordenerne X 4 ere VIII Fortale. ere paa ſamme Maade, ſom i forſte Klaſſe, uds markede ved et Adſkillelſes⸗Tegn. De Boger, jeg haver citeret og benyttet mig af under Udarbeidelſen, ere iſer: Linnæi Syſtema Naturæ og Fauna Svecica; Pro: feſſor Strems Sondmors Beſkrivelſe; Egg. Olafſens og Biarne Paulſens Reiſe igiennem Island; Kammer ⸗Sekreter O. Olavii Reiſe⸗ beſkrivelſe; Profeſſor Retzii Flora Scandina- vi; Otho Fabricii Fauna Grönlandica; O. F. Mülleri Prodromus Zoologiæ Dani- o; Prof. Bruͤnniches Mineralogie; det Kio⸗ benhavnſke Videnſkabers Selſkabs Skrivter; det Tronhiemſke Selſkabs Skrivter; og Brünn. Ornithologia Borealis. Af de ſyv Kobberplader, der folge med Verrket, ere de tre forſte, Fugle, der vel ere ſtukne tilforn, og derfor kunde ſynes her over⸗ fledige; men da Tegningerne ere fan flette, at de Fortale. IX de neppe kiendes, faa haver jeg Holdt det for: nodent, at lade dem ſtikke om igien. Paa de øvrige fire Plader findes Naturalier, ſom mig ikke i noget Verk hidtil ere forekomne. At jeg i et Tillæg haver tilfoiet et Ud⸗ tog af min Reiſe⸗Journal, haaber jeg, at La— ſeren fag meget mere vil bifalde, ſom det in: deholder, deels adſtillige Jagttagelſer for en fremmed Reiſende i Island, deels og andre Anmarkninger, der ikke have kunnet indfores i Landets Naturhiſtorie, uden at jeg ſkulde vige fra den Orden eller Plan, ſom mig var be: falet, og jeg havde foreſat mig at folge. Til Slutning findes tre Regiſtere: det ene over de Latinſke; det andet de Islandſke, og det tredie de Danſke og Norſke Navne, efter den Orden, de forekomme i Varket, og her ved haver jeg troet at giore Bogen mere brug— bar, ifær for Naturhiſtoriens Elſkere, da de 8 mang⸗ 4. we Fortale. mangfoldige Navne, enhver Naturhiſtorie nad vendig mage have, og ſom endog en god Hu⸗ kommelſe ei altid kan giemme, ved Hielp af diſſe Regiſtere let kunne opſoges. J det La⸗ tinſke haver jeg allene anfort Slagets Navn (Nomen genericum) ved den forſte Art, ſom horer under ſamme; hvorimod det Islandſke og Danſke indeholde baade diſſe og hine, og ere ikkun deri forſkiellige, at det Islandſte er indrettet efter dette Sprogs Alphabet og Skri⸗ vemaade, undtagen at i T findes nogle faa Ord, ſom burde fÉrives med P, hvorhen de ere viiſte. Videre mage jeg erindre, at da jeg ved Citationerne til Flora Danica, ikke haver havt Verket ſelb ved Haanden, men fulgte andre, ſom havde citeret ſamme, fan ere der indlobne nogle urigtige, og nogle bleven for⸗ glemte , hoilke findes rettede og tilſatte bag efter det Danſke Regiſter; ligeſom de under UGL Tryk⸗ Fortale. l Trykningen meeſt betydelige Trykfeil findes og der for ſig ſelv; de mindre betydelige og til deels orthographiſke Feil, der have indſneget fig i de Latinſke, Islandſke og Danſke Rav: ne, ere i Regiſterne forandrede, Hvorefter Le ſeren behageligſt vilde rette ſamme. Jeg forde derfor haabe, at hape opfylde de Pligter, ſom den Kongelige Befaling, ef: ter de hoie Inſtruktioner, paalagde mig, faa vidt mine Eoner og den beſtemte Reiſetid til— lode, og uovervindelige Hindringer ei lage i Veien derfor. Ja jeg er i mit Hierte over— beviiſt om, ikke forfætlig at have forſomt no: get Hieblik, ei at have ſkyet nogen Moie eller Arbeide, for at forrette mit rende til allerhoieſt Velbehag; og denne min Tilfreds— hed betrygges endun mere, da det hole Kam⸗ mer⸗Kollegium, ſamt Porſelins-Fabrikens hoie Direktion, for hvilke diſſe mine Reiſe-Indbe— retninger ere nedlagde til Bedommelſe, have ei TT Fortale. ei allene vardiget min ringe Flid deres høie Bifald; men det hoie Rente-Kammer haver | desuden ved ſin Foreſtilling, ei allene udvirket allernaadigſt Tilladelſe, at Værket maatte tryk⸗ kes til almindelig Nytte, men tillige, for at lette mig ÜUdgivnings Omkoſtningerne, at Kob— berſtikket maatte ſkee for den, i faa Henſeen⸗ de, allernaadigſt tilſtaaede Gratification. For fatteren. Ind⸗ Ind hold. hr ett. get. Pattedyr 5 1 . Fugle Tvedyr Fiſte De Fornemſte . . Dumme Dyr i . Rovdyr e PN Rotteftægten . org Fee 8 ” . Grumme Dyr 1 85 8 Hvale ; 0 Ropfugle pi . lig . Skadeartede * 4 Gaaſeartede . Myrfugle eller Sneppeartede « Honſeartede 2 5 Spurvartede 8 9 : „ d * ' * Fodleſe 6 1 Halsfinnede 16 85 BE Bryſtfinnede . Bugfinnede 12 85 Inſekter 0 & Vingedakkede Å . . Halvvingedakkede . Meelvingede . 8 n Senevingede . é Skindvingede ; . . Tovingede 0 . Vingelsſe g 8 Side 117 L. ibid. 2.28 8 8310 1012 12:17 13755 18. 19 19 9244 44 49 49. 50 1255 55262 62285 62:64 1037112 Orme XIV Orme 4 Indvoldsorme e 0 Slimdyr Å . g Skaldyr g 0 Steenplanter 0 8 Dyrplanter i y Å Tillæg om ubckiendte Søeværter . 5 Planteriget. Indledning Å 2 8 Enmandede i 2 4 Enkonede . . . Tomandede . 5 is Enkonede 8 0 Tokonede 8 be 4 Tremandede Enkonede £ 8 Tokonede Å å å Trekonede 5 Å Firemandede 5 2 5 Enkonede « Å Firekonede . 0 5 Femmandede 1 ES . Enkonede, . . Tokonede å 1 Paraſol-lignende Blomſtre 1 Trekonede . : 5 Firekonede R s . Femkonede . 5 Sexmandede £ Å : Enkonede 1 1 NØ Trekonede 5 0 i Ottemandede 5 gå Enkonede i n 1 Trekonede 0 8 Firekonede . ; 4 Timandede Å 0 . Enkonede i 8 R Tofonede 4 i: Trekonede . „ 1 Femkonede 4 . Indhold. ; S. 1122144 112115 115125 125141 141. 142 1422144 144148 149. 150 * 151 ibid. 1512153 1513153 153 1533159 1535155 155159 159 159163 159162 162. 163 1633171 163 5 166 166. 107 167: 169 169 169. 170 170. 171 171175 171. 172 173175 1762180 1706: 178 179 179. 180 180: 186 180. 181 1815183 183.184 1843186 Tyve⸗ ae Trekonede Femkonede Mangekonede Mangemandede Enkonede Mangekonede Tomagtige Nogenfroede Med er Froe Firemegtige Smaabelgede Belgede Enbroderlige Timandede Tobroderlige Ottemandede Timandede Frandeſtab Mangeſengede lige Mangeſengede overflødige Enſongede Kiellingmandede Tomandede Mangemandede Enhuſede Tremandede Firemandede Mangemandede Tohuſede Tomandede Tremandede Ottemandede Enbroderlige Mangeſengede Enhuſede Skiulte Bregnene Moſſerne Tangene Svampe Om Haver XV S. 1362191 186. 187 le 1882191 19252195 192 1922195 1955197 195. 195 196. 197 193520 198. 199 199201 201 ibid. 202. 203 202 211216 2162218 219. 219 219.220 220 921 ibid. 2225253 2227226 2263229 Minscral⸗ > 2 1 ve ki XVI Indhold. Mineralriget. Jord⸗ og Steenarter ie .S. 2692331 Kalkarter . 269 277 Flintagtige Steenarter . 0 278286 Granatagtige Steenarttr 0 286. 287 Leeragtige Jord: og Steenarter . 287301 Zeolitagtige Steenarter Ål 301309 Hellebergsarter . 4 3092319 Muldarter i 319322 Vulcaniſke Frembringelſer 322.331 Salte . 331334 Sammenſatte Salte * 332334 Mineraliſke brendelige Legemer 5 334344 Metaller & 6 . 340 345 Forſteninger l . e 345.347 Tillæg 7 i indeholdende Udtog af Reiſe⸗-Journalen — 338 til Enden. Dyre⸗ Dyreriget. Forſte Klaſſe. MAMMALIA, Pattedyr, I. PRIMATES, de Fornemſte. I. Hon (Linn. Syſt. Nat. 270 Madr, Men⸗ neſte. Islandere nedſtamme fra Norges gamle Beboere, og have ſuldkommen den ſamme Le⸗ gems Bygning, ſom andre Folkeſlag i Norden. II. BRC TA, Dumme Dør. | 2. Trichechus Rosmarus (Linn, Syft, Nat. 19) en fees undertiden ved Havſiderne. J 4 ligt 1 * 2 Dyreriget. Pont. Norg. Beſkriv. 2den Deel. pag. 255 ſees en maadelig Tegning af ſamme. Den er bekiendt af ſine tvende ſtore Tender, og under det danſke Navn Hvalros. | III. FERÆ, Rovdyr. 3. Phoca Leonina (Syſt. Nat. 55), Blod⸗ ru⸗Selr, ſkal tilforn ofte haver indfundet fig i Mord⸗ lands⸗Fiordene, men er nu fan godt ſom ubekiendt af yngre Mænd. Den regnes blandt de flørfte af denne Slegt, da den ofte er fire Alen lang; kiendes lettelig af den Blere eller Klap, den han undertiden ſkyder ned over Hinene, hvoraf den har faaer fit Navn. Af Robbefangerne kaldes den Klapmyds. 4. — vitulina (syſt. Nat. 86), Land⸗ Selr, er meget godt tegnet i E. Olafs. R. pag. 89. Tab. XXXII. Den ſees allevegne, og paa alle Aarets Tider, baade ved Havſiderne ſaavelſom i Fior⸗ dene, og langt oppe i Üdlobet af de ſtore Floder og Elve, hvor den ſeger fin kiereſte Føde, Lax og Greter. Denne er af Selhunde⸗Slergten den meeſt forſigtige, fanges derſor kun ſielden i enkelte Garn. Man har derfor begyndt at ſette 2 a 3 ved hverandre; det forſte lige ud fra Landet, og det andet tværs fra det forſtes ydere Ende, i lige Linie med Landet, faa at de for⸗ mere en Vinkel. Naar den nu ſvemmer langs Lan⸗ det, ſom altid er dens Maade, og bliver det ferſte Garn vaer, flygter den udefter, og løber fig faſt i det yderſte. Denne Maade ſkal forſt for nogle Aar ſiden være opfunden af en Bonde paa Flatee uden for Huſevig. Med Forſte Klaſſe. Pattedyr. 3 Med Harpuner naaes den ikke faa godt ſom de efterfel⸗ gende tvende Arter. Deus Unge kaldes Kopr, bvilken den føder paa Holme og Sfiær midt i Junio. . 5. Phoca Grönlandica (E. Olaf. R. 531), Vodu— Selr, ell. Haf⸗Selr, indfinder fig aarlig i December og Januari-Maaned paa Nordlands-Fior⸗ dene; kiendes lettelig deraf, at den alletider er i Flok⸗, ke, reiſer Hovedet heit over Bandet, ſvommer ofteſt baglends eller liggende paa Ryggen, med en utroelig Fart; fanges derfor lettelig i Garn, ſom alletider uds ſattes, faa ſnart man bliver den vaer; men denne Fangſt tager aarlig af. Aarſagen, ſom foregaves i Oefiord, er meget rimelig: Saaſnart Veiret tillader det, ſeer man alle de Baade, ſom ere i Fiordene, at forfølge den med Harpuner, hvorved de blive ſkye, og forjages til Sees igien. Hvad der fanges paa denne Maade, ſkal være meget lidet. Imellem Juul og Nytaar 1780, da der et par Dage havde faldet uroe⸗ ligt Veir med Soegang, faa Baadene ikke kunde kom— me ud, kom en Flok ind for Akureyre eller Hefiords Handelsſted. Kiebmanden, Hr. Lynge, ſatte ſtrax fit Garn ud, hvori han ſamme Aften fangede tvende, hvoraf den ene var over tre Vintre gammel, efter gamle Mænds Sigende, ſom kiende den af et fort Skiold, den faaer paa Ryggen, i denne Alder. Nogle Dage efter fan⸗ gedes atter een i ſamme Garn, eſter at der i Forveien havde været ont Veir. I den ene af diſſe var en næs ſten fuldbaaren Hvalp; denne Art føder altſaa fine Unger ſidſt i Januar eller ferſt i Februar. Den kom⸗ mer Indbyggerne vel tilpas paa denne Tid, da de el lers vilde være forlegne for Mading eller Bente pag des 1 2 ves 4 Dyreriget. res Lagvads⸗Kroge, ſom juſt paa denne N lægges 1d for n paa Nordlandet⸗ 6. Phoca barbata (Fabr. Favn. Grönl: 9), Kamp-Selr eller Kampr, indfinder fig ligeledes om Vinteren paa Nordlands-Fior⸗ dene. Denne er den taabeligſte og tillige meeſt nys— gierrige af den hele Slægt, hvorover man ſielden gaaer glip af at ſkyde den med Harpuner. Selv ſaae jeg een, ſom ſaaſnart han blev vores Baad vaer, ſvemmede tet under Aarene, ſtak fig heit over Vanter, ligeſom for at betragte os noie, og ſvemmede nogle gange rundt omkring Baaden. Jeg fad vel med en las det Flint, og let kunde have ſkudt den, men Folkene, jeg havde med mig, troede fig viſt at nage den med Harpunen; vilde og derfor ikke at jeg ſkulde ſkyde, af Frygt for at den let kunde ſynke, om den pludſelig ſkul⸗ de dee af Skudet, hoilket fædvanlig (Feer; men medens de bandt Harpuner til Stangen, havde den allerede faaet ſin Nysgierrighed ſtyret, dukkede og blev borte med eet. En gammel Mand, ſom var med paa Baaden, for— talte at den undertiden havde været faa nesviis, at den med Lallerne havde hængt fig paa Baaden. Efter ſam⸗ me gamle Mands Beretning ſkal dens Føde allene være fmaa Soedyr, Orme og Krabbearter, ſaadanne, ſom man ved andre Leiligheder ikke faner at ſee. En El⸗ ffer af Naturhiſtorien kan, efter denne Beretning, treffe mere paa engang i dens Mave, end han i lang Tid og med megen Sregning, ja maafÉee aldrig nogens finde fager at fee. | Dens ſtore Sfiæg, ſom kryller fig i Spidſerne, giver den et barſkt og grumt Udſeende, bvorved den 4171 og Forſte Klaſſe. Pattedyr. 5 og let kiendes fra de andre Arter. Den er tre til fire Alen lang, og kan derfor ikke vel være E. Olaf. Gram: ſelr, ſom han i fin Reiſebeſkr. (pag. 532) beretter at være tolv til femten Alen lang, hvilket ei engang vel kan antages for rimeligt. e N Phoca foetida (Fabr. Favn. Grönl. 8), Lat ra⸗Selr, Vetra-Selr, Ut⸗Selr, og bos Hor reb, Oe⸗Sel. Denne Art fif jeg hverken ſelv at ſee, ikke heller nogen tydelig Efterretning om; den lægger fine Unger paa Her og Holme ved Havſiderne i December⸗Maaned, er fire a fem Alen lang. Nog⸗ le berettede det ſamme om denne, ſom der fortælles om Biernen i Norge, at den ſoger efter Fruentimre, ſom lave til Barſel, naar de komme faa nær Stranden, at de lettelig kunne naae dem. Maaſfke den bliver ſamme Art ſom Færøenfernes Laatu-Keupur. Hun (Fæ- mina) af denne og andre Selhunde Arter kaldes i Is⸗ land Urten, og Hannen (Mas) Brimill. Endnu fFal der, efter alles Bekreſtelſe, have indfundet fig en Mængde af en liden Selhunde Art hver Vinter ved Heſiord, Hringanor kaldet, af de Ringe, ſom allevegne fees paa Ryggen. Den ſvemmede uns der Iſen, lige til det Inderſte af Fiorden, hvor den giorde ſig Huller igiennem ſamme, og krob op, for at legge fig at ſove. Naar Vandet ved Ebben falde ud igien, ſank Iſen ned paa Leerbunden. Indbyggerne indfandt fig da med Kieppe, og ſlog ihiel ofte hele Sne» ſe; men denne Fangſt er næften ganſke ophørt i diſſe Tider, da de nu ſnart ikke fees der mere. A 3 8. Canis 6 Dyreriget. 8. Canis Familiaris (a) domeſticus (Syſt. Nat. 57), Hundr, Hund. De almindeligſte ere af Storrelſe ſom Raven, boilken de og meget ligne; have korte opſtaaende Hren, kort og ſpids Snude, kort men haarrig kryllet Hale. De ere Bonden meget nyt: tige, da de drive hans Faar baade hiem og ud, naar de ſkulle malkes. Diſſe kaldes Fiar⸗Hundar. Hr. E. Olaf. i fin Reiſebeſkr. pag. 57 beretter endnu om tvende andre Arter, Dyr- og Dværg: Hunde. Hos de Danſke Familier fees enkelte Stykker af adſkillige Arter, overbragte fra Dannemark. | 9. — vulpes (Favn, Svec. 7), Refr, Toa, Melrakke, Rab. Af diſſe gives tvende Slags, brune og hvide, Om deres Treſkhed, Skadelig⸗ hed, ſamt de adſkillige Maader, de fanges paa, kan leſes i E. Olaf. Reiſebeſfr. Paa Sſterlandet ere de vanſke⸗ lige at ødelægge, da der allevegne gives ſtore og dybe Huller imellem de, fra Fieldene nedfaldne Steenhobe, bvorfra de have ſaa mange Udgange, at de umuelig kunne bringes i Knibe. Paa nogle ſaadanne Steder ved Rode⸗ og Berefiord fane jeg ved Indgangene en Mængde af Fugle-Vinger, hvilket bekrefter Sandhe⸗ den af det E. Olaf. pag. 527 beretter om dens Snedig⸗ bed at fange diſſe Fugle, Ved Buſtarfell i Vapne⸗ fiords Diſtrikt havde en Rev i en Tid af trende Aar ſkilt en Bonde af med 148 gamle Ssider; al hans Umage havde været forgieves for at ſkille fig af med denne farlige Fiende, indtil en ung Mand fra Huſevig, ſom beſtandig havde lagt fig efter denne Jagt, endelig, efter at have lagt nogle Døgn forgieves paa Luur, oma ſider fik den fendt. Den var gammel, ſterre end al⸗ W minde⸗ Forſte Klaſſe. Pattedyr. 7 mindelig, ſkabet, og havde ſtore Haarlumper hængende i Huden. Dtienn bedſte og viſſeſte Maade at ødelægge dem paa, er at binde tvende Naale, ſom ere ſpidſe til beg⸗ ge Ender, i Kryds, ælte omkring dem Tælle, og ſiden lægge dem, enten i Indvolde af Kreature, eller i friſke Silunger, hvilke den meget begierlig eder. Herved mage de fætte Livet til, naar Tællen er ſmel⸗ tet, og de ſpidſe Naale komme ned i de fnævre Tarme. En Theekop fuld af dens Blod, drukket varmt med no; get ftinſtedt Steenkul iblandet, ſkal baſig have biul⸗ pet for Steenſvaghed. Den ſidſte gier Linnceus til en ſerſbildt Art Canis Lagopus, Fialrak(Favn. Svec. 8). M. Schnabel i fin Beſkrivelſe over Hardanger 22, Fieldrak, Miol⸗ rak, ſiger, at den ikke allene er forſkiellig fra den forſte i Farven, men og i Sterrelſen. Hr. O. Fa⸗ bricius i fin Fayn. Grönlandica 11 beretter, at de pars res med hverandre, og at de i ſamme Kuld have havt baade hvide og merkfarvede Unger. Han har ſelv feet den ved Alderen at ſkifte Farver, hvoraf man helſt ber formode, at de ere kuns Forandringer i ſamme Art . Specifice). 10. Felis Catus (Favn. Svec, 9), Kottr, . holdes af alle, for at odelagge Rotter og Muus, 11. Urſus albus (Müll. Prodr. Z. D. 16 b.), Hbitabiorn, beide Biorn, ſees her undertiden, naar den Grenlandſbe Sis lægger fig til Landet, Denne kau A 4 med 8 Dyreriget. med rette bære Navn af Amphibium, i den Fora ſtand, de Gamle have taget Ordet; thi den opholder ſig og føger fin Fode ſnart paa 1 ſnart paa Bandet, „ IV. GLIRES, Rotteſlegten. 12. Lepus timidus (Favn. Svee. 25), Hieri, Hare. For faa Mar fiden blev nogle Par overſendte til Sydlandet fra Kiobenhavn, hvoraf kuns tvende Par kom levende til Landet. Om diſſe endnu leve og have formeret fig, bar man endnu ingen Efterretning om; rimelig vilde Beſetningen af diſſe Dyr bedre lykkes i Island, om den enten var taget fra Gronland eller Norge. 13. Mus Rattus Favn Svec. 33), Valſka, Notte, ſfal, efter Olaf. Beretning, findes paa Ve⸗ ſterlandet. 14. — Musculus (Favn. Svec, 34), Mus, Muus, er des overflodigere allevegne, undtagen pag nogle viſſe Her, hvor de ikke kunne leve, V. PECORA, Fœe. 15. Cervus Tarandus (Favn. Svec. 41), Hreindyr, Rensdyr, er for nogle Aar ſiden indført fra Finmarken til Senderlandet, hvor den efter Beretning lever godt, og aarlig formerer ſig. Af Rensdyr⸗ Moſen (Lichen Rangiferinus), vilde den finde en Meug⸗ de for fig paa Hſterlandet, om de bleve bragte didhen. * Aaret 1784 ere atter nogle Par bragte til SE 10. Forſte Klaſſe. Pattedyr. 9 | 16. Capra hircus (Favn, Svec, 44), Geit, Geed. Man har fornemmelig lagt fig efter denne Art, ſiden Faare⸗Sygen begyndte i Landet, men meeſt paa Mord: og Hſter⸗Landet, hvor der gives nogen Skov, ſaaſom i Fnioſkedalen. Maaſkee diſſes Aol kunde paa mange Steder blive, om ikke fordeelagtigere, dog ſik⸗ tere end Faarenes, da man veed, at de ere meget ſteerkere, og lide ikke faa meget ved flet Regt og ont Veir, ſom hine; desuden æde de Vexter, ſom ingen af de andre Kreature ſkistter om; flyve til de Steder, andre ikke kan komme til. Moeſe⸗Arterne, ſaavel de der vore paa Stene ſom Træer, ere dem tienlige til Vinterfoder. Men ſkulde der tenkes paa, at plante og opelſke Skove igien nogenſteds, vilde det ikke være raadeligt at holde diſſe Dyr, med mindre Stedet blev vel indhegnet; thi de ikke allene afbide Spirene, men gnave endog Barken af, hvorved Arte maae gage ud og doe. 17. Ovis aries (Favn. Svec. 45), Saudr, Faar. Om dette, ſom det nyttigſte Kreatur for Is— land, kan læfes paa adſkillige Steder i E. Olaf. Reiſe⸗ beſtr. Faaredriften, der i forrige Tider, fornem. melig paa Nordlandet, haver været meget vel indret⸗ tet, har i de ſildigere Tider hos Mængden meget taget af, og bleven forværret, Det var at onſke, Indbyg⸗ gerne vilde efterfølge de faa Exempler, ſom endnu fin⸗ des hiſt og her, ſom ved at byage Faarehuſene ſterre og rummeligere, ikke at holde flere, end dem, de kunne ſkikkelig fodre om Vinteren, holde efter den gamle Maade en god Hyrde, der ſaa ofte Veiret til⸗ lader det, driver dem ud og afſkuffler Sneen for dem, A 5 hvorved 10 Dyr eriget. bvorved Hoet ſpares. De ſaakaldede Sel eller Sæ tur, der i forrige Tider have været meget almindelige her, ſom i Norge, ere nu, Tid efter anden, nedlag⸗ te. Paa min hele Reiſe traf jeg kuns trende; den ene paa Kalldrananes i Strande ⸗Syſſel; den anden paa Spakonefell, tet ved Skageſtrands Handelſted; eg den tredie ved Gaarden Reykiahlid ved Myvatn. Hvor nyttige diſſe ere for Qvegavlen kan let indſees; thi her finde diſſe Dyr baade meget og godt Gres for fig, og medens de holdes her, voxer Græffet i Hiem⸗ me⸗Marken, faa de om Hoſten, naar de drives hiem igien, finde den ſamme Overflodighed. Øg da der aarlig udfættes Premier for adſkilligt, ſom ſigter til Landets Opkomſt, troer jeg ſikkert, at Seternes Ops tagelſe ikke fortiente at være det ſidſte, ſom ved Premien (Fulde opmuntres til. 18. Bos Taurus (Faun. Svec, 46), Naut, Tyr, Oxe, Koe. Denne Aol kunde og burde drives langt ſterkere end nu ſkeer, helſt paa Nordlandet, hvor Gresningen er faa overflødig om Sommeren; men Dette kan ikke ventes, faa længe Tunene, ſom ſkulde forſkaffe Vinterfoderet, ligge paa faa ynkelig en Maas. de uden Gieerder, oa uden at en og befries fra de faa meget ſkadelige Tuer. J forrige Tider ſkal man paa viſſe Steder have holdt MR: fom om Vinteren have gaaet ude, ligeſom Heſtene. VI. BELLUÆ, Grumme Dyr. 19. Eqvus Caballus (Favn. Svec. 47); | Heſtr, Heſt. At diffe ere af en beſynderlig god Art, nægtes Forſte Klaſſe. Pattedyr. 11 nægtes vel ikke af nogen, ſom har reiſt i Island. Tid efter anden ere adſkillige bragte til Dannemark af de reiſende Kiebmend. Jeg erindrer, at jeg for 12 Aar ſiden ved Levenborgs Birketing ſaae en islandſt Heſt, ſom lob fra endeel danſke Heſte, hvilke Prokuratoren, en Ridefoged, og andre rede fra Tinget paa Den Roes, E. Olaf. tillægger dem, er flet ikke overdreven; thi jeg har nogle gange i tykkeſte Merke om Aftenen, i ſterkt Regn, kommet lykkelig og vel hiem, endſkient Veien har været meget ſlem, allene ved at give Heſten Teilen, og lade ham raade fig ſelv. De, der foeres paa Stalden om Vinteren, faae almindelig en Syg⸗ dom, ſom kaldes Foderſot (isl. Heyſott), hvilfen yttrer fig ſom Skab i Huden. Dette forekommes ved at klippe Haarene omtrent en Haandbred tæt til Huden, enten bag ved Boven, eller foran ved Laarene paa begge Sider. Hoem der om Foraaret vil kisbe Heſte, er "altid vis paa, at naar diſſe Merker ikke ſees paa He⸗ ſten, har han fodet fig ſelb paa Marken om Vinteren. Ofte bliver et Sted paa Ryggen eller Siden af Arbeids⸗ Heſte ved Leſtemendenes Uagtſomhed, faa trykkede el: ler gnavede af Kleft⸗Sadelen eller andet haardt, ſom kan ligge mellem Byrden og Ryggen, at det forſt hov⸗ ner og derefter bliver til et aabent Saar; dette læges altid bedſt ved at træffe en Snor, ſpunden af Rumve⸗ Haarene, giennem Huden foran i Bringen mellem Bo⸗ vene, og knytte den ſammen ved Enderne og dreie den Daglig i Hullet. Islenderne vide meget neie at be⸗ ſtemme en Heſtes Alder af Tænderne, og en liden haard Knort, ſom hoert andet Aar, eller de Aar, ſom ere af ulige Tal, findes i det nederſte Leed, eller i Hulin⸗ gen oven for Hobene pag Forbenene, Paa 9 ac a 12 Dyreriget. af Halſen og midt pan Bringen feer man paa nogle Heſte⸗ Haarene at dreie fig, ligeſom i en liden Hvirvel; 5 dette kalde de Peturs Sting, og Almuen troer, at hvem der rider en Heſt, der haver dette Merke, omkommer ikke med den i Vand. De venne dem til en meget net Pasgang, ſom de kalde at ſkeida. En god Heſt kan med denne ; Gang omtrent løbe 15 Mile om Dagen, J Sfages | fiorden gives de bedſte Heſte, hvorfor og derfra aarlig fælges en Mængde til Øfter: og Sydlandet. Hvor de, paa enkelte Steder, kunde have en Overmengde af dem, drives de til Fields, hvor de gisre et Slags vildt Stut⸗ terie. Enhver tager gierne Huden af fine Heſte, naar de doe, og dette er at lægge den veltenkende islandſke Bonde til ſtor Roes, at han ikke auſeer det for nogen Infa- mia fadcti at flaae en Heſt og benytte fig af Huden, ſom en retmasſi ig Fordeel. 20. Sus Scrofa (Favn. Svec. 21), Svin, Soiin, have tilforn været almindelige, men findes nu ikke, uden hos nogle af de danſke Familier. VII. CEIE, Hyale. At faae nogen tydelig, endnu mindre fuldkom⸗ men, Beſfrivelſe over den hele Hvaleſlagt, kan ikke ventes, da diſſe Dyr, ikke uden ved Hendelſer, falde Folk i Hender. Levende ſees de ofte, men ikke uden et Hieblik, medens de trekke Luft over Bandet. La⸗ ſeren vil derfor ikke finde ander her, end de tilforn i Island bekiendte, bragte i den ſyſtematiſke Orden, ſom af Linn. og andre nye Skribentere er vedtagen. — 21. Forſte Klaſſe. Pattedyr. 13 21. Monodon Monoceros (Syſt. Nat. 105), Na: ell. Nar⸗Hvalr, er bekiendt af fin lange og beſynderlige Tand, ſom urigtig kaͤldes Eenhiernings⸗ Horn. Den ſees meget ſielden ved Island. 22. Balæna Myſticetus (Syſt. Nat. 108) Sliettbakr. 23. — Phyſtlus (Syſt. Nat. 105), Hnu⸗ fubakr, er Strems Rorhval 298, og Færgenfernes Rejur; begge diſſe ere blant de ſterſte bekiendte Hvale, hvis Længde er fra 80 til 120 Alen; de give og ypperlige Hvalbarder, ſom ofte ere Ga? Alen lan⸗ ge. Kiedet ſaavel ſom Spakket ſpiſes meget gierne, ſaavel af nene ſom Jergenſerne. 24. — Boops (yt. Nat. 106), Hrafn⸗ Reydur eller Hrefna. Af denne Art drev trende Stykker ind paa Land i Rutefiorden, efter at jeg var reiſt der forbi 780. Barderne ſaae jeg ſiden ved Hans delſtedet, ſom af Kiobmanden bleve vragede, da de ſterſte vare neppe en Alen lang. 25. — Musculus (Syſt. Nat. 106), Steype⸗Reydur, er en af de ſtore; driver ofte dod til Landet. 26. — Roſtrata (Müll. Prodr. Zool. D. 48), And arne fia. Paa Nordlandet berettedes, at den under hver Svomme⸗Finne havde en hvid Plet, ſom de ſkiere ud tillige med Spokket; heraf udflyder en ig Ok eller Tran, fom de bruge med god Virkning ſom 14 Dyreriget. ſom et fordelende og ſmerteſtillende Middel allene m at ſmerre den paa Stedet, 27. Phyſeter Macrocephalus (Sylt. Nat. 107), Bur⸗Hvalr, Bure, er den bekiendte Ca- chelot og Fersenſernes Auguſtur. Af dens ſtore Ten der, ſom ofte ere fer Tommer lange, og halv faa | brede, gieres adſkilligt Arbeide; fornemmelig Snus⸗ tobaksdaaſer i Skikkelſe af et Horn, efter den gamle Maade, hvilfet de ofte beſlaae med Solv⸗Zirater. | 28. — Microps (Syft, Nat. 107), Huyd⸗ | ingr, Spakhuggeren, ſees e i Fiordene at for⸗ felge andre Hvale. É 29. Delphinus orca (Mill. Prodr. 57), | Hahyrningr, Hundfiſkr, er ligeſaa grum ſom forrige, Om denne kan laſes hos de fleſte nyere Sfris | bentere. | | 30. — Phocæna (Syft, Nat. 108); Hnyſa, Marfviin, ev ligeſaa almindelig overalt ſom Landſelen. Den findes meget godt aftegnet i Tronh. S. Skr. 2. D. Ås Tab. | 31. — Delphis (Syf, Nar, 108), Hunde fr, Barbeer. Diſſe ere ofteſt i Flokke og ſpringe heit op af Vandet, blive formodentlig Jerenſernes Kvesſingur. 32. — albicans (Müll. Prodr. 50), Hvit⸗ eis Mialld r. Paa Sſterlandet taledes meget om Forſte Klaſſe. Pattedyr, 15 om denne ſkadelige Hval. J Aaret 1780 bar en op⸗ holdt fig hele Sommeren inde i Fiordene, og forfulgt Fiſkerbaadene. Preſten, Hr. John Stephenfen, ſlog den Baaden i Stykker for, hvorved tvende Fru— entimmere, han havde med fig, druknede; ſelv redde— de han Livet paa Vraget, da det ikke var langt fra Landet, Følgende Aar 1781, i Auguſt⸗Maaned, mes dens jeg var i Redeſiord, blev en Baad med 4 Mand Borte i Breiddals Bugten, Man troede rimelig, at en Hoval havde omkommet dem, ſiden Veiret var meget godt, og man følgende Dag fandt Aarene, tillige med Stykker af Baaden, drevne paa Land. Endnu blev pan Nordlandet fortalt om en fas delig Art, ſom de kaldte Skeliung, fom ffal være 30 til 50 Alen lang. En af diſſe ſkal for 50 Aar ſiden have forfulgt en Baad uden for Vatnsnes i Hune— vatns Syſſel; Baaden flygtede over et blinde Skier, ſom der var juſt faa meget Vand over at den kunde fly: de, men Hoalen, ſom ſtak dybere og lob med Fart ef— ter fit Bytte, blev hængende paa Skieret, brakkede Ryggen over og dede. Skieret ligger et godt Stykke fra Landet, er ſiden den Tid faldet Hval- Skier. Den var overalt begroet med ſtore Hrudurkalla, hvis Teg⸗ ning fees i Hr. Sekret. O. Olavii R. 10 Tab. Man: den, ſom fortalte dette, forærede mig een af diſſe. De Midler, man betiener ſig af, til at fordri⸗ ve diſſe farlige Fiender, ſkulle være Koe⸗Mog, ſom kaſtes i Søen, faa og at ſkraale og banke med Aarene. Med det ſidſte troer man at ſkrakke dem bort, hyilket er tvertimod Farsenſernes Mening og Maade, der, fags e 7 ene "AG ri * 16 Duy reriget. ſaaſnart de fee en Hval, holde fig ganffe ſtille; thi de troe, den ſoger efter den mindſte £yd den hører, og vil antage Baaden, om den bliver den vaer, for ſin Mage. Farcenſerne forſyne fig derfor alletider, fer⸗ end de tage til Sees, enten med et Stykke Bavergeld eller nogle Draaber Enebeer⸗Olie, hvilfet ſom ofteſt gier fin gode Virkning, ſaaſnart det kommer i Søen, da Hvalen med eet ſynker ſagte ned, og fees ikke meer. At der endnu gives mange Skabninger i Havet, ſom ikke ere ret bekiendte, eller beſkrevne, kan man ikke tvivle om, da man foruden de Soefarendes idelige Be: retninger om uſcdvanlige Skabninger, ſom viſe fig paa Vandet, tillige leſer, at lærde og troværdige Mænd anføre nogle, ſom de vel ikke ſelb have ſeet; men ſynes dog, at være overbeviſte om Sandheden af de Eſter⸗ retninger, de have faaet. Saaledes finder man: a) Marmennil, et Soedyr, ſom ſkal ligne et ſvebt Barn, baade hos E. Olafs. p. 537 og hos Strem Sendm. Beffr. pag. 296. Ligeledes er Dette Dyr bekiendt i Faerse, hvor det kaldes Marbendil. b) Havmand og Hapfrue, meldes om hos begge ovenanferte Forfattere, ſaavelſom hos Luc. Deb. Fr. Reſ. 171. Preſten, Hr. Erich a Hofe i Alſtefiorden, en i Lander bekiendt Mand af Retſindighed, og en Elſfer af Naturbetragtninger og Legekonſten, fortalte mig om et e ban for endeel Aar ſiden ſelv havde feet opdre⸗ Forſte Klaſſe. Pattedyr. 17 opdrevet paa Kalfafells⸗Fioru eller Strandbred i Skaptefells⸗Syſſel, ſom ingen kiendte eller havde feet tilforn. Det var omtrent to al. langt, tykt fom en Mand, havde fire Fodder, meeſt lignende Faare Fod— der, en fort Rumpe; Hovedet meeſt ligt MennefFers ; over hele Kroppen havde det blanke og ſtore Skal, ſom lage Tagſteenviis (imbricatim), og faa tykke og haar⸗ de, at ingen Staal Egg kunde hugge dem over. Hver— ken Dyr eller Fugle vilde ede deraf. Det laa derfor ubeſkadiget nogen Tid, indtil Søen ſkyllede det ud igien. Blandt Hvale⸗Navne hørte jeg efterfølgende paa Nordlandet, ſom endnu ere ubeftemte , nemlig: 1) Fio ſe, kaldet af andre Nauthvele; om denne berettede man, at den brelede ſom en Tyr. 2) Geyr⸗ Reydur. 3) Hafgigia, af ſomme Meyfiſkr; herved forſtaaes ventelig Haffruen. 4) Hroſs— hvele, ſkal vrinſke ſom en Heſt. 5) Katthvele. 6) Lyngbakr, faa kaldet, fordi man har ſynteſt at deus Rog har været begroet ligeſom med Lyng. 7) Raudkembingr, har lige ſom rede Haar paa Ryggen. 8) Stokkhvele (Stokkull) ſkal ſpeinge over fire Belger, er meget farlig; thi han ſeger gierne at trykke under Vandet, alt hvad den ſeer flyde, ved at ſpringe op og kaſte fig paa det. Man ſlenger der— for, firer den fees, en Dunk, Kutting, eller andet let flydende udaf Baaden, og derved ſlipper i Sikker— hed, medens han leger med ſamme. Man formener i Almindelighed, at den formedelſt en Klap, ſom fal⸗ der ned for Hinene, bliver blind over Vandet. B Anden ik ss * 19 Dyreriget. Anden Klaſſe. I. ACCIPITRES, Rovfugle. 33. Vultur albicilla (Syſt. Nat. 123), Brn, Ari, opholder ſig allevegne paa Landet; den ſparer Intet, ſom den kan komme ner, og bemagtige ſig, bverken af Dyr, Fugle eller Fiſße; men denne Graa— dighed har ofte koſtet den Livet; thi man har adſkillige gange ſeet baade Seelhunden og Laxen, ſom den har hugget fine Kleer i, at have truffet den, uagtet al Miodſtand, under Bandet, hvorved ſom ofteſt begge, og ifær den ſidſte, have far Livet til. Uden for Indgan⸗ gen til Huſene paa Gaarden Grenevig i Geſiorden faae jeg den flaae ned paa et otte Dags gammelt Kid, hvil: ket den flei op med. Bondens Sen tillige med en Tie⸗ ner forfulgte den ſtrax med Hunde, hvorover den fane fig nødt til at flyve ud over Ssen, hvor den tilſidſt maatte lade ſit Bytte falde. Her fortaltes, at hvis man kan komme til at giore en Ild bag ved, hvor den ſidder, ſaaledes, at den formerker Regen, kommer den ikke meer i Nerhe⸗ den af ſamme Sted. Den bygger fir Rede af Riis, Straage, Moes og Fier i heie og utilgaagelige Klipperz; den lægger tvende lyſegraa Wg, af Sterrelſe ſom Eder⸗ fuglens, men mere ſpidſe til Enden. Der berettes, at dens Slagſtedre, lagte under Hovedet paa dem, ſom ikke kunne ſove, dog ſaa, at de ere uvidende derom, ſkulde hielpe til Seon. Dens Fit ſkal være meget got | at Anden Klaſſe. Fugle. 19 at ſmere ſtive og verkeſulde Lemmer med, ſamt ved Beenbrud og forſlappede Nerver. 34. Falco Ruſticolus (Syſt. Nat. 125). Falki, Falk. Af denne gives tvende Forandringer: den graa og den hvide. 35. —Lanarius (Favn. Svec. 62, Smirill, var meget almindelig paa Hſterlandet, hvor den daglig faaes at jage efter Kiebmandenes Duer, 36. Strix, Ugla, Uale; beraf findes en Art, ſom meget ſtelden kommer til Syne, den er teg⸗ net i E. Olaf. Reiſe⸗Beſtr. pag. 704, Tab XLVI. Den bliver formodentlig Linnæi S. Nyctea . avn. Svec. 76). 6 II. PICA, Skaͤdeartede. 37. Corvus Corax (Syſt. Nat. 15 5), Hrafn, Raon, er en almindelig og bekiendt Fugl. Adſkillige gange ſage jeg den om Vinteren at flokke fig ſammen omkring Falken, naar den kemmer ned imod Gaardene, og da forfulgte den, eller rettere havde Hie med den, indtil den var langt borte til Fields igien. III. ANVSERES, Gaaſcartede. 238. Anas Cygnus (Favn. Svec. 107), Svanr, Alft, Svane. Ved Siafarborg i Ska⸗ gefiorden frer man dem om Eſterhoſten at ligge i ſtore Flokke paa de ferſke Seer, hvor de om Aftenen ſynge B 2 meget 20 Dyreriget. meget behagelig. Ferſt i dette Aarhundrede har Klo⸗ ſterholderen Bendix Biernſen paa Modrevalle i Horgar⸗ dalen havt tamme Svaner, ſom tillige ynglede hiemme. 39. Anas Anſer (Favn. Svec. 114), Gr gs gas, er den bekiendte Graagaas; ſees ofte om For⸗ og Efteraaret ved Stranden og i Dalene paa Nordlan⸗ det; men gier fit Rede ved ferſke Søer høit oppe i Landet mellem Oro fer (Uderkener). A. Domeſticus, ſom alene er en Varietqt af denne, holdes ikke uden af de danſke Kiobmend. 6 Denne nyttige Fugl kunde viſt endnu, ſom i for⸗ rige Tider"), holdes med Fordeel paa mange Steder, helſt i de ſtore Fiorde, hvor Havet ikke raſer meget, og Stranden almindelig er lav og ſlet; thi der vilde den, ligeſom i Ferse, føde fig ſelv den meſte Tid af Aaret. 40. — Bernicla (Favn. Svee. 115), Hele ſingi; af diſſe komme ogſaa ſtore Flokke tidlig om Foraaret til Nordlandet, hvor de opholde fig nogle Uger ved Kilder og Aabredde. Førend jeg forlod Hans delſtedet i Hefiord, hvor jeg laa om Vinteren, havde en Bonde fhaidt nogle, ſom han ſolgte til Kiebmanden. Diſſe overgik alt, hvad jeg tilforn har ſpiiſt af Fugle⸗ Vildt, ) See Grettis Saga 16 Cap. Edit. Hol. 1756, huge | Asmundr ua Biargi beder ſin Son, den bekiendte Gret⸗ tir, at paſſe paa fine Hiemmegies, ſom vare 80 i Tal⸗ let, foruden Uuger. Ligeledes leſes i Sturlunga⸗ Saga om en Mand paa Kirkebaj Kloſter, ſom havde | 200 Stykker. Anden Klaſſe. Fugle. 21 Vildt, ſaavel i Henſeende til Fedme, ſom fornemmelig i Smagen, hoilket ſidſte befræftes af Linn. loc. cit. „ ſapidiſſima omnium eft Avium aqvatica- „rum. „ Dens Tegning er meget vel truffen i E. Olaf. Reiſe⸗Beſkr. Pab. XXXIII. 41. Anas Erythropus (Faun. Svec. 116), Hrota, og paa Synderlandet Margas, er Færøs ernes Bramgaas. Denne er mere ſielden paa Nord⸗ og Øfterlandet, end de tvende neſt foregagende; lig— ner Graagaaſen meeſt, allene den er noget mindre, og falder mere bruun paa Ryggen. 8 molliſſima (Faun, Svec. 117), dur eller Edarfugl, Ederfugl. Denne af fit gode Duun bekiendte Fugl er tydelig nok beſkreven af de fleſte nyere Skribentere; dens Tegning ſees og i en liden Afhandling om . af Profeſſor Bruͤn⸗ niche. Ligeſom den med en fornuftig Omgang ikke allene formerer fig meget haſtig paa de Steder, hvor den ube⸗ hindret kan bygge, men endog bliver ſaa tam, at man kan tage den med Henderne af Redet, uden at den flygter, men ligger rolig ved Siden af Menneſfket, me⸗ dens det borttager dens Wg og Duun. (Efter Man⸗ ges Beretning ſkal den paa Vidøe, hvor Landfogden boer, være faa tam, at nogle have giort fit Rede inde i uſene. Paa Rappsoe i Bredeftorden ſkal den lige⸗ ledes have havt fit Rede oven paa Huustagene) ligeſaa let kunne og de ſtorſte og beſte Varper eller Wgvar, med en ſlet Omgang h ødelægges; ſaaledes klagede B 3 Bon⸗ Fa say ere Banderne paa Rifae i Ø-fiord over de fremmede See⸗ Folk, ſom ofte gage her til Ankers, at de ved deres Skyden have ikke allene giort dem vilde, men næften forjaget dem alleſammen. Gaarden Laxamyre ligger fort fra Huſevig, og har altid været et blandt de ſtorſte og beſte 2 avoer paa Nordlandet, men vil ſnart miſte denne Herliahed, om efterfelaende nye Maade at fange Ederſuglen paa, ikke i Tide alvorlig forbydes, og Over⸗ trederne felslia ſtraffes. Fuglen ligger, ſom bekiendt er, i ſtore Flokke om Foraaret, og føger fin Fede ved Stranden. J denne Tid har man tilforne fanget en⸗ deel ved at ſette Snarer for dem ved Strandenz men da de paa denne Maade ikke have fundet fange faa me— get, ſom de onſfede, har en Mand ved Huſevigs Hans delſted indrettet et Net 9 al. i Qvadrat, ſom med en Steen og en Boie paa hvert Hierne, lægges vandret, omtrent een Favn fra Bunden uden for Stranden, hvor Fuglen meeſt opholder fig; her ftrøer man en Mængde af Graaſleppens (Cyclopterus lumpus), Ravn, hvilket Fuglen begterlig æder. Den ſoger langs Bun⸗ den, til den treffer denne Lokkemad, opholder ſig her til den omſider nedes til at ſßyde fig op, og træffe Luft, da den bliver ſiddende i Garnet; paa denne Maade fral Opfinderen, efter ſandferdig Beretning, have fans get henimod 1000 Stykker i Aaret 1780 andre beret⸗ tede 11 ſtore Hundrede d: 1220. Neſſte Foraar 1781 faae jeg ved Hefiords Handelſted et af diſſe Net, med hvilke man der vilde giere 5 Forſog. e jeg forlader denne Fugl, maae 10 ſom noget beſynderligt, berette, at jeg hos Kiobmand Krab⸗ be paa Vapneſtord fane en Ederfugls Unge, 14 Dage gam⸗ — 2 —ö—äH — N Anden Klaſſe. Fugle. 23 gammel, mellem fer tamme Ellinger af ſamme Alder; Moderen havde antaget ham ſom fin egen, men det bes ſynderlige herved var, at naar de alle laae i en liden Park, ſom Kiobmanden hapde ved Siden af fin Hauge, og han kaſtede Stumper af Fiſk udi Vandet til dem, ſom ſtrax ſank, og kom dem af Syne i det muddrede Vand, dukkede Eder⸗Ungen under, bragte det op igien, men maatte ſtrax overgive det til de andre. Om denne ſiden har parret fig med een af 26uderne, og levet, font Monogamiſt, efter Ederfuglens Maade, eller ſom de tamme Ænder, levet i Polygamie, var artigt at vide; Afkommet vilde da blevet haardferere og lettere at føde, ſiden det den meſte Tid vilde have fodet fig felv i Stranden 7), 13. Anas Clangula (Favn. Svec. 122) kaldtes ved Myvatn, hvor den er meget almindelig, Hus ond. En Han ſkied jeg om Hoſten, floppede den ud, og viiſte den til de fleſte, ſom om Vinteren kom til Hefiords Handelsſted; men ingen kiendte den, min⸗ dre vifte at give den noget Navn. J Norge kaldes den Hviin⸗And og Lund⸗And (Sträm. 220). 44. — Hyemalis (Favn. Svec, 125), Har vella, Gadiſſe, Angletaſke, Troeforer. Han og bun ere meget vel aftegnede i E. Olaf. Reiſebeſkr. Tab. "XXXVI. Den kommer, ligeſom Ederfuglen, om Foraaret i ſtore Flokke ind i Fiordene, hvoraf man als tid hører nogle ſkrige den meſte Tid om Dagen bes res eget Navn Havella. Om Sommeren fees den , B 4 alle⸗ 9 Efter at dette var ſerevet, har Hr. Krabbe berettet mig, at ſamme Unge blev ſiden bortſnappet af en Rovfugl⸗ 24 Dyreriget. alleveane paa de ferſße Seer oppe i Landet, Paroiis, og fornemmelig ved Myvotn, hvor ikke allene denne, men endog de fleſte andre Arter af Wender, ſom findes || i Island, have fir Rede. Hennen (Mas) her ingen vis og beſtemt Farve; thi jeg kunde neppe ſee i de ſter⸗ ſte Flokke, ſom jeg tit betragtede, tvende, der fuldkom⸗ men lignede hverandre, faa at Hr. Strems Tegning i det Kongl. Norſke Videnſk. Selſk. Skr. 5 Deel VIII Tab. I Fig. paſſer fig lige faa godt ſom ovenmaldte. Dette har og giver Anledning til de mange Forandrin⸗ ger, ſom findes i Brünn. Ornithol. fra 75 til 79. At Ungerne ſaavel af denne, ſom de fleſte andre Ander, ſfifte Farven i de ferſte Aaringer, nægter ingen, men om diff: blive efter en vis Alder lige, tviv⸗ ler jeg endnu paa, da jeg ved Myvatn faae Hanner af adſkillige Forandringer at ligge uden for deres Hunners Reder, ſom er tet ved Bandet, Den gier ſire og un dertiden fem JEg, hvide med et blaat Skier, forte og tykke, lider mindre end Henſeeg. 45. Anas FHiſtrionica (Syſt. Nat. 204) Straum⸗Ond, Brim-Ond, Brim-Dufa. Hannen findes tegnet i E. Olaf. Reiſebeſkr. Pab. XXXIV. og begge beſkrevne i Brun. Orn. 84 og 86. J ovenmeldte Tegning ſavnes en rund hvid Plet, ſom ſidder lidt foran Midten af hver Vinge, lidet. læns gere bag efter ere atter trende mindre tæt ved hverandre, og endelig en ved hoer Side af Rumpe⸗Fiedrene. Diſſe ſavnes aldrig paa nogen gammel Han. De opreiſte Fie dre i Nakken paa Tegningerne fees aldrig paa nogen les vende, Paa Nord⸗ og Bieren eff den alle⸗ i vegne * 9 Anden Klaſſe. Fugle. 2 5 vegne Parviis, belſt mellem Skier og Holme, og i Udlebet af ſtore Floder og Elve, hvor den dukker og tumler fig, hvor Stremmen er ſtridigſt. Naar man pludſelig kommer over den, flygter den allevegne ved at roe, da den og piber ſterk, næften ſom en Rotte, der er i Knibe. Hunnen er lidet mindre end Hannen, er graa mellem Nebbet og Piet, hvor Hannen er hoid, har ved hver Side af Hovedet den famme runde hvide Plet ſom Hannen, under Bugen fra Bryſtet til Fod derne er den graa; i øvrigt har den en brunſort Far: ve. Formedelſt denne Ulighed med Hannen har Linn. giort en ny Art deraf, ſom han falder Anas minuta. Jeg har efter et Par, ſom jeg ſelv har ſkudt og udſtop— pet, ladet dem aftegne, hvorved denne Irring for Ef— tertiden kan rettes. See Tab. I. 46. "Anas Boscas (Favn,' Svec. 131), Blakolls-Ond, Gras- og Kil-Ond, af nogle Stock; nd, er den bekiendte Vild-And, hvoraf vores tamme Wender kuns ere en Varietat. De opholde fig hele Vinteren i ſtore Flokke inderſt i de dybe Fiorde. Om Foraaret træffes de Parviis ved ſmaae Bakke, Kilder og moradſige Steder, og om Somme⸗ ren ved de ferffe Soer. Ved Huſevig havde nogle brugt Hannens grenne Halsſkind til Opflag paa Huer, paa ſamme Maade, ſom Gunnerus beretter om Lom— mens Hals Skind i Norge. See Tronh. Selſk. Sør, ng 5 bag. 241. | (HAR „nme ICnder boldes ikke, ſaavidt mig er be⸗ fiendt „ uden 00 de We. . . * * B 5 47, i ; 4 26 Dyreriget. | 47. Anas Crecca Favn. Svee. 129), Grt, | Krik And, Atteling-And, er en liden ſmuk And, fees ikke faa almindelig ſom de ſoregaaende. 48. — Fuligula (Faun. Svec. 132). J Sis glefiorden kaldtes den Hrafns-GOnd, og ved My⸗ vatn Duk⸗Ond. Den er meget forſigtig og vild, bvorfore den heller ikke let naaes i Skudmaal. Naar den flygter fra Landet, giver den en knarrende Lyd fra fig, ikke ulig Ravnens, hoilket efter nogles Sigende ſkulde have givet Anledning til Navnet. 49. — Ferina (Favn. Svec. 127), Raud⸗ hofda⸗Ond, fane jeg kuns engang i Heſiords⸗Aae. Foruden diſſe Andearter, hvile jeg alle har have i Hender, den ſidſte undtagen, fiÉ jeg efterfølgende Navne, hvoraf de fleſte ventelig allene ere Synony⸗ ma med de forrige, ſaaſom: 1) Graf-Ond. 2) Myr⸗Ond. 3) Gręenhofda, ſom er det ſamme ſom Blakolls⸗-Ond. 4) Taum-⸗GOnd ſkal ba⸗ ve en hvid Streg ved hver Side af Hovedet over Hi⸗ nene (maaſkee A. Qverqvedula Favn. Svec. 128). 5) Star⸗Ond. 6) Hver⸗Ond. 7) Dverg⸗ Ond. 8) Langviu⸗Ond (maaſkee Sef⸗Ond). 50. Mergus Merganſer Cavn. Svec. 135), Topp-Ond, Vatns⸗Ond, Skalle⸗Sluger. Han og Hun fees begge tegnede i E. Olaf. Reiſebeſkr. Tab. XXXVII. Ved Sefiords Handelſted fane man daglig hele Vinteren ſtore Flokke at ſoge fin Føde i Stranden, naar Soen var gaben. Jeg markede der, at Anden Klaſſe. Fugle. 27 8.7 at Farben paa Fiedrene er ligeſaa forſfiellig, ſom til forn er meldt om Havella. En Han, jeg har ſtoppet ud, er deri forſkiellig baade fra Tegningen og Beſkrivelſerne, at de midt paa Halſen hare en høid Ring, næften en Tomme bred, og det øvrige af Hal⸗ ſen med Bryſtet er lyſebrunt med ſmaa forte Spetter iſprengt; i evrigt kommer den overeens med Faun. Svec. loc. eit. og Brunn. 94. Den er almindelig i Sel— ſrab med Anas Boſchas, ſom den i Forſtgtighed, Lethed og Andet meget ligner. 51. Mergus Serrator (Favn. Svee. 136), Gul⸗Ond, Fiſk⸗And. Denne er bverken fore— kommet mig paa Færøerne eller i Island, jeg har ders for ſtedſe været af den Tanke, at den ikkuns var en Art⸗Forandring af næft foregagende. J denne Mening er jeg bleven beſtyrket ved Hr. Strom, ſom i fin Sondm. Beſkr. pag. 254 ſiger fig ikke at kiende mere end en Art af Mergis. Hr. O. Fabr. anfører ogſaa kuns den "gene Art i fin Favn. Grönl. (48), nemlig Serrator, og viſer til E. Olaf. Topp⸗Ond og foranmeldte Teg⸗ ning paa Tab. XXXVII. hoilken denne efter hans Beſkrivelſe bedre paſſer fig paa. Men da jeg i afvigte Aar har faget begge Arterne udſtoppede fra Færøerne, er jeg nu bleven overbeviiſt om, at de ere forſkiellige, ſom jeg i Beſkrivelſen over de Fareiſke Fugle tydelig ſkal udfere. 52. Alca Torda (Faun. Svee. 130), Alka, Klumbunefia, eller Drumbneſia, Klubalke. At der gives virkelig tvende adſkilte Arter heraf, efter E. Olaf og Strems Mening, ter jeg ikke nægte, See | vie 28 Dyreriget. ved jeg med Visßed, at Nebbet ſaavelſom Furerne deri, tager til med Aarene, og den hvide Streg fra Siet ſavnes paa mange gamle, Muͤllers Balthica og Pica (Prodrom. Zoolog. Dan. 137 og 38, og Brünn. uniſulcata 102) ere ikke andet end Unger, ſom ere for⸗ vildede fra de gamle om Heften, naar de træffe, og ſees her ofte om Vinteren. Hr. Thoroddi har berettet mig, at han paa Drangoe har feer en med lyſerode Fodder. 53. Alca Arctica (Faun. Svec, 141), Eu n- di, Soe⸗Papegoie, er vel bekiendt og noiagtig beſkre⸗ ven af de nyere Skribentere. Muͤllers og Bruͤnn. Deleta er dens Unge. 54. — Impennis (Favn. Svec. 130), Geir⸗ fugl, Brillefugl, er allene bekiendt af Navnet paa Nordlandet, har fin Rede paa Geirfugle-Skierene Sonden for Landet, Nogle Bønder, ſom havde [væg ret med at fange den, paaſtode, at den var blind, ſaaſnart den kom paa Land, da en thyk Hinde trak fig for dens Hine, hvorfore den ogſaa fad ganffe rolig, til man tog den og ſlog den ihiel; hvorvidt dette er fandt, kan jeg ikke ſige, da jeg aldrig har feet Fuglen levendes J Faree, hvor dog de fleſte Sommere fanges nogle en⸗ kelte Stykker paa Landet mellem Svartfuglene, har man intet merket til denne Blindhed; rimeligere er det, at dens Rolighed reiſer fig, tildeels af en Ubeqgvem⸗ hed i Vingerne og Fødderne til at flyve og lobe; tildeels og af Dumhed, ſom man finder hos hele 7 | ten, hvorfore de og af nogle kaldes Toſſe⸗Fugle. forrige | Anden Klaſſe. Fugle. 29 forrige Tider have Islenderne, efter Beretning, folde deres Baade med dens JEg paa Geirfugle-Sfiærene, 55. Alca Alle (Favn. Svec, 142), Haftirds ill, Halkion. Baade dens Tegning, ſom fins des i E. Olaf. Reiſebeſkr. Tab. XXXV., ſom og den i Tronh. Selſß. 1. Deel, Tab. VI., ere giorte efter Unger, ſom ere fangede om Vinteren, og den ſidſte efter et ilde udſtoppet Exemplar. Naar den er gammel og har ſin fuldkomne Farve, er Hovedet og Halſen forte, og over hvert Hie ſidder en liden hvid Prik; paa hver Side af Ryggen ere og nogle af Vinger⸗ nes Dekke⸗Fiedre hvide paa Spidſerne, ſom formere nogle hvide Streger; de inderſte Vinge⸗Fiedre ere og hvide paa Enden, ſom giere en hvid Tverſtreg over Vingerne, ligeſom paa Alkerne. Den fees meget ſielden om Som— meren, men almindelig hver Vinter, endog i det In⸗ derſte af de dybe Fiorde; men da er den altid et For bud mod ont Veir og Storm fra Havet, og felgelig et ubehageligt Syn for Bonden. J Begyndelſen af Aas ret 1781 traf det og ind ved Hefiords Handelsſted, at ikke allene diſſe, men tillige en Mængde af Langvier freſe faſte i Iſen, og bleve levende opedte af Rovfugles ne. I Faroe kaldes den Fullkobbi, og er der, lige— ſom i Island, et Bud for ont Veir med Hav-Vind. Hos Hr. Strom kaldes den (i hans Sondm. Beſkr. Pag. 255) Soekonge eller Jacob. 56. Procellaria glacialis (Favn. Svec, 144), Fylingr, Hav⸗Heſt, bygger allene paa Grimsoe. Denne Fugl fees ikke nær ved, mindre paa Landet, uden heit mod Nord, paa 67 Grad. Brede og derover. | De 30 Dyrerigek. De fleſte af vores nyere Skribentere have derfore giort ſig megen Umage, ikke allene med at beſfrive den, men endog anført alt hvad de af Beretninger have hørt om den. J Tronh. Selſk. Skr. 1 D. 182 findes en vidt: loftig Afhandling, og paa Tab. I. fees Hovedet med Foden aftegnet. Ligeledes en god Tegning ef hele Fug⸗ len med Beſkrivelſe i Svenſk. Vid. Akad. Afhandl. for Aaret 1759. Paa min Reiſe til Island fik jeg den bedſte Lei⸗ lighed at betragte denne Fugl, da vi under Langenæs maatte ligge tre Dage med ſtille Veir. Skipperen og jeg havde, førend vi reiſte, forſynet os i Helſingeer med Fiſße⸗Kroge, Liner og Lod, ſom vi her kaſtede ud, og fangede ſtrax en Deel Torſk; ſaaſnart Fiſkenes Indvolde bleve kaſtede over Bord, indfandt ſig ſtrax en Mængde af diſſe Fuale omkring Skibet; jeg ſorſegte da med en fiin Silke⸗Snor, hvori jeg bandt en liten: Krog med et Stykke Kork tet ved, fatte noget af Torſke⸗ Leveren paa Krogen, og hengte det bag ud af Skibet. Ads ſkillige gange plukkede de Leveren af, uden attage Krogen med, til endelig tre paa engang bleve det vaer, og kap⸗ pedes om Byttet, hvorover den ene af dem i denne Skyn⸗ ding flugede Krogen ned, og paa denne Maade blev fanget. Jeg ſtoppede den ſtrax ud paa Skibet, og har ſiden ſammenlignet den med ovenanferte Tegninger, hvorfra denne, ſaavelſom flere, jeg ſiden fangede, va— | | re forffiellige deri, at Cylinderen, ſom udgier Næfes „ borene, var ſterre og mere opheiet; ligeledes gik den krumme Spidſe af Over Nebbet I Tom. ned forbi Un⸗ der⸗Nebbet, lig Ørnens eller Papegeiens. De aflange ſorte | Anden Klaſſe. Fugle. SE forte Pletter paa begge Sider af Hovedet, ſaavelſom den merke Farve under Hinene, vare heller ikke at fee pag nogen; i al den Tid, vi havde dem omkring Ski⸗ bet, kunde jeg ikke fre dens Hoppen oven paa Bandet, ſom alle berette, uden naar flere, paa en kort Vei, kappedes om at nage, hvad vi kaſtede ud fra Skibet, da de og ſloges ſterk ved at hugge hverandre lige i Pis nene, og tillige gave en Lyd fra fig, meſt lig en Hones, ſom falder paa fine Unger. J Norge og Færee, hvor den allene er bekiendt af Fiſkere, kaldes den Havheſt, og af Soefolk Mal mukke. J Nordſsen træffes den ſielden; men ſaaſnart man er forbi Hetland, feer man jo heiere mod Nord jo flere. Naar de ſamle fig, og flyve frem og tilbage, tet under Lebord af Skibene, pleie Soefolk at frygte en Storm. Den har en hæslig og ſteerk Stank ved fig, meeſt liig Ravnens, ſom Fiedrene, der ellers vare lige faa gode ſom Gaaſens, og Maage-Arternes, til Fylde i Sengedyner, beholde i mange Aar hos fig, og derfor aldrig burde blandes imellem andre Fiedre, hoilket dog ofte ſkeer paa Grimseen. 9 57. Procellaria Puffinus (Syſt. Nat. 2 13, Brün. 119), Skrofa; af denne Fugl faae jeg en heel Deel flyve imellem Reykeſiord og Skageſtrand, med ſamme Flugt ſom den bruger i Ferse, naar den har Unger i Reden. E. Olaf. i fin Reiſebeſkr. pag. 556 ſiger, at den er meget rar, og troer, at den ikke byge ger i Island. Jeg ter ikke modſige ham, da jeg hver: ken ſelo traf dens Rede, eller kunde faae nogen ſikker Efterretning herom af Indbyggerne; dog tor jeg for⸗ mode 32 Dyreriget. mode det af folgende Grunde: 1) at den der flei faa hyppig forſt i Auguſt, ſom er juſt den Tid, da denne, ſaavelſom en ſtor Deel af andre Fugle, har ſmage Un⸗ ger i Reden; følgelig at den ikke da flygter, eller er i Træning til Vinter⸗Opholdſtederne. 2) Ere der mange Steder i Strande-Syſſel med bratte Fieldſider og Steen Skreder (Urdir) tæt ved Seen, i hvilke den for⸗ nemmelig bygger, Dens Rede er og vanſkelig at finde. (See Lucas Debes om Ferse 134). 5 8. Procellaria Pelagica (Favn. Svec. 143), Drudi, Søren Peder. Saavel Beſkrioelſen ſom Tegningen Tab. II. 143, ere meget gode. J Svenſfe V. Acad. Afhandl. for Aaret 1745 ſees KAN) gode Tegning. Om denne Fugl findes i Island, kan jeg ikke viſt ſige, da jeg ikke faae den. Et udſtoppet Ex⸗ emplar, ſom ieg havde taget med mig fra Zæree, viiſte jeg adſkillige, men ingen kiendte den, uden i Olafs⸗ fiorden, hvor nogle fortalte, at have feet en liden fort Fugl undertiden at have fløjet om Aftenen over Vandet, ſom de ikke kiendte, men af gamle Meend blev faldet Drudtiz rimeligt er det, at det bliver denne Fugl; thi den ſees ikke i Ferse, uden om Aftenen, hvor den ligeledes flyber tæt oo rr Vandet. Navnet er heller ikke uligt det ferseſke Drunqvuiti. Siden har jeg talt med Hr. Stud. Thoroodi, ſom erindrer fig i fin Opvext at have feet den paa ovenmeldte Sted, 59. Pelecanus Carbo (Favn. Svec. 145), Skarfr, Dila-, Utilegu-Skarfr, Hvidlaa⸗ ring, er meget almindelig, baade paa Nord⸗ og Øfters landet. 60. Anden Klaſſe. Fugle. 33 60. Pelecanus Criſtatus (Müll. Prodr. 180, Brünn. 123), Topp⸗Skarfr, Hraukr, Top⸗Skarv. Dens Tegning er meget god i E. Olafs. Reiſebeſkr. Tab. XXXIX, faavelfom Hovedet og Foden af ſamme i Trondh. Selſk. Skr. 3 Deels Tab. III. Fig. I. Diſſe ere ikke faa almindelige, ſom nægt foregagende. Selv ſaae jeg ikke, uden nogle Par imel⸗ lem Olafs⸗ og Hiedinsfiordene. De ligne meget hinanden i viſſe Henſeender, ſagſom Farven, der hos begge, naar de ere gamle, er fort, ſterk glindſende, med et grønt Skier; Nebbet, Fedderne og Tungen, der ſidde ſom et Bygkorn i Svalget hos begge Arter, ligne og hverandre, Deres Flugt, Maaden at ſosm⸗ me og dukke paa, bvilket ſidſte ſkeer med et Spring op af Bandet, er og sengs, Derimod kiendes de let fra hverandre af Storrelſen; thi den ferſte er neſten dob⸗ belt faa ſtor ſom denne, og gierne gran under Stru— ben, har en hvid Plet paa hvert Laar, ſom dog ikke alletider findes; men dens fornemſte Fraſkillelſes Tegn er Rumpe⸗Fiedrene, ſom ere 14 i Tallet, da hiin ikke har flere end 12. Skarfen har en Top, ſom aldrig findes paa den anden Art. Begges Unger have i de ferſte Aaringer en brunſort Farve paa Roggen, ere graae un: der Bugen og paa Halſen, mere og mindre efter AL deren. Af diſſe tyende troer jeg ſikkert, at Skriben⸗ terne, den ene efter den anden, have giort tre, og nogle fire Arter. De lægge, efter Beretning, tre og i det boieſte fer Ag, der ere hvide med et blaat Skier, ikke meget ſierre end Henſeceg. De ere af olle mig bekiendte de uſmageligſte, og have tillige en ubehagelig Lugt og ſardeles liden Blomme; ikke deſto miudre fane jeg i Hiedinsfiorden nogle 100 Stykker, ſom de havde fra⸗ C taget i 1 | 344 Dyreriget. taget Fuglen, og bragt hiem. Hetved giøre de fig en ikke liden Skade; thi Ungerne, ſom ſmage fortræfe felig godt, og forlade ikke Reden, førend de ere fuld⸗ vorne, da de lettelig kunne e give Stedets Be⸗ boer en god Fordeel. 61. Pelecanus Daſſanus (Syſt. Nat. 217); Hafſula. Paa Nordlandet ſees den undertiden at flyve inde i Fiordene; Indbyggerne vente da haart Veir; men den bliver ikke længe der; thi ſaaſnart Gr⸗ nen bliver den vaer, forfelger den ſamme faa længe, til den enten bliver dens Bytte, eller flipper til Havs igien. Dens Unger ere graae det førfte Aar, og skulle have en meget god Smag, hvorfor denne Fugl og i Skotland er meget koſtbar, oa ſpiſes af fornemme Folk, ſom en flor Raritat. Den kaldes af Sceſoik Jan van Gent. Mere om denne Fugl kan leſes i E. Olafs. Reiſebeſkr. 223 og 556 ſaavelſom hos Strem, Bruͤnn. og flere, 62. Colymbus Grylle (Favn. Sec. 148) Teiſta, Peturs-Kofa, Teiſte. Dens Teg⸗ ning er meget god i Tronf. Selſk. Skr. r. D. Pab. IV. JI famme fan og fæfes fra S. 258 til 267 ads ſkilligt denne Fugl angaaende. Den opholder fig ved Nordlandet, paa ſamme Maade ſom i Faroe, alles vegne ved Strandkanten, baade Vinter og Sommer, fornemmelig i Fiorde og Bugter, hvor Bandet er ros ligt, hvor den tillige legere fine g i Holme, og Huler imellem Stene paa Stranden, Her erfarede jeg det ſamme, ſom jeg aarlig fra min Barndom af har merket i Ferse, nemlig at den em Hoſten forandret ſin | N * 0 Anden Klaſſe. Fugle. 35 fin Farve, og bliver graa om Vinteren, og atter om Foragret faner den forte Farve. Ungen, der ligele⸗ des er graa den forſte Vinter, kiendes lettelig fra en gammel derved, at dens Fiedre ere alle grage, da den gamle har ganſke hvide Fiedre, blandede imellem de forte, Daa Fødderne kan man allerbedſt kiende en ung fra en gammel; thi den ferſte har dem forte, til den har faget fin ſulde Farve, og den ſidſte rode, ſom altid ſiden blive uforandrede, Paa Veſterlandet maae Indbyggerne være bedre ſindede mod denne nyttige Fugl, efter E. Qlafs. Beretning 859, hvor han ſiger, at de holde det for en ond Gierning, at ſlage en gam⸗ mel Teiſte ihiel, end de ere i Peſiorden, og flere Ste» der paa Nordlandet, hvor de hele Pinteren og For⸗ aaret forfølge dem med deres ſmaae Baade (Byttur kaldede) og ſkyde dem med en Stang, 6a 7 Al. lang, i huis Ende ere bundne fre ſpidſe Jern med en opven⸗ dende Hage, ligeſom en opbeiet eller rettet Fiſkekrog, imellem hoer Spidſe, omtrent to Tommer. Hvad Skade de giore fig ſelb herved, kan let indſees, naar man betragter, at de pag denne Maade ikke allene bort⸗ drive de bedſte Foraarsdage, ſom kunde og burde ans vendes til Jordbruget: ſaaſom Tunenes Sletning, Gier⸗ ders Opſettelſe, Kaalhaugers Anleeggelſe og Dyrkning m. m.; men de tillige, i Steder for at fange en mager og gammel Fugl, berøve fig, om den ikke ſpares, en ſtor, feed og velſmagende Unge om Heſten, der ikke koſtede mere end hente den i Reden. Efter at jeg var reiſt fra Heſiord, havde Kisbmanden faaet en ganſke hoid Fugl, fon han fod ſtoppe ud, og om Hoſten frudte mig til Kiebenhaon. Da jeg ſelo iffe- havde ſeet den til⸗ forn, viiſte jeg den til Hr. Profeſſor Bruͤnniche, ſom ä C 2 troede, 36 Dyreriget. troede, at det ikke var andet end en gammel Teiſte, hvilfen den i alt ligner, undtagen i Farven. Hvad der bekrefter denne Mening, er, at han tilforn har faaet fra Grenland en ganſke hvid Alca Alle, ſom han i fin Ornith. Boreal. falder Alca candida 102. 63. Colymbus Septentrionalis (Sytt. Nat. 220), Lomr, Lom. Om Forſkiellen imellem denne og neſtfolgende have Skribenterne været meget uenige, da nogle have vildet giere dem til blotte For⸗ andringer af ſamme Art; andre have troet, at den ene var Han og den anden Hun; og atter andre deelt dem i fire og ſem ſarſkilte Arter. Paa Island faavelſom paa Ferse gives ikke mere end diſſe tvende, nemlig Lomen og Himbrymen; den forſte fees paa begge Steder overs alt ved Stranden og i Fiordene om Foraaret, og pag de ferſke Seer om Sommeren, hvor den lægger fine tvende Wg fan yderlig, at den kan ſidde i Reden, og drikke af Vandet, Naar den er gammel og bar faaet fin fulde Farve, har den altid den aflange brunrøde, eller ruſtfarvede Plet paa Halſen, ligefra Under-Neb⸗ bet, og ned imod Bryſtet; det Horige af Halſen har en ſmuk lyſegraa Farve, hvori ſees nogle ſmalle, forte og hvide Striber, der vexelviis gage langs ned fra Nak⸗ ken, og ned mod Ryggen og Bryſtet; under Rumpen fees og en fort Tverſtreg. Den i Tronh. Selſk. Skr. Iſte Deel beſkrevne, og Tab. II. Fig. I. tegnede Hymber er mig ganſke ubekiendt. 64. — glacialis (Syſt. Nat. 221) Him⸗ Ame paa Nordlandet Bruſe, Dav: n ens * Anden Klaſſe. Fugle. 37 Deus Tegning er meget godt giort i E. Olafs. Reiſe⸗ Beſkr. Tab. XL. Deraf fees iydelig, at de hvide Pletter, ſom ferſt L. Debes, og efter ham de fleſte andre Skribentere anføre at være füürkantede, ere i Hen⸗ ſeende til Figuren ubeſtemte, nemlig ſnart runde, ſnart ſtirkantede, og ſnart have de en Figur imellem begge. aa Færøerne troer man endnu med de gamle, at den udruger fine Wg under Vingerne paa Havet, ſiden den aldrig ſees der at flyve, mindre at ſidde paa Landet, men ofte at have Unger, ſom dog altid ere fuldvorne. Jeg bar ſelv været tvivlraadig herom, helſt ſiden E. Olafs. intet har meldet derom, til jeg i Island forft fane den, ligeſom Lommen, at flyve faa heit i Luften, at jeg umuelig kunde have kiendt den, hvis den iffe tillige fjavde ſkreget med fin ſedvanlige ſterke og ſkielvende Reſt. Siden traf jeg den liggende paa en ferſk See, Lioſavatn faldet, og endelig blev jeg ved Huſevig ret overbeviiſt om, at den ligeſom Lommen har ſin Rede tæt ved Bredden af ferſke Vaude oppe i Landet, da en Dreng havde, ved en See, Boſavatn faldet, ſom lig⸗ ger 2 Miil fra Handelſtedet, fundet dens Rede, og bragte ikke allene 2Eggene hiem, men endog Fuglen ſelb, ſom fløi lige paa ham, for at forſvare fin Rede. Han og Hun ere hos denne, ſaavelſom neſt foregaa⸗ ende, hinanden fuldkommen lige. | 65. Colymbus Lomvia (E. Olafs. pag. 355, Tab, XXI.) Langvigia, og 66. — Troille (E. Olafs. p. 355, Tab. XXII.), Stuttneſia, Alka, Aalke. Begge findes beſkrevne hos Bruͤnn. 108 og 109. Forffiellen C 3 ä ſeer mr 10 1 i — „ Duyeeriget. feer man paa begge Steder at beſtage allene i Sebber, ſom hos den ene er lidet leugere, og den hvide Streg fra Hiet, ſom ſees paa Tegningen Pab. XXI., men meeldes intet om i Beſkrivelſen. Diſſe tvende Kien⸗ demerker, ſom ere tagne af Nebbet og den hide Streg fra Hiet, ere flet ikke beſtandige; thi iblandt nogle 100, ſom jeg har ſeet, fangede i Ferre adſkillige gane kd ge, har jeg trufiit ligeſaa mange uden, ſom med den hvide Streg; ligeledes Nebbet af den Længde, at man ſkulde være uvis, til hvilken den burde regnes, Saaſnart Ungen er halvvoxen, taber den Hyet; de gamle træffe den da ſtrax ned fra Bierget, hvilket ef⸗ ter Beretning af nogle, ſom mange Aar havde lagt i Drangse om Sommeren, ikke ſkeer, hverken ved at ſette den paa Ryggen, efter L. Debes Beretning, ikke heller ved at lade den ſelv ſlyve, og ſtytte fig ved ins gerne af de gamle, ſom E. Olafs. beretter, men Mo⸗ deren tager dem leſelig i Nakken med Nebbet, og fø rer dem ned paa Søen, da de felv arbeide tillige med Vingerne fan meget de kan. Efter nogle fade Da⸗ ge forfader den Landet og flytter til Sees. De forſte træffes allerede ſidſt i Julio paa Havet, hvor Ungen ſtedſe holder fig tæt ved Moderen pibende beſtan⸗ dig, og den Gamle ſkrigende igien med et heit og ſkur⸗ rende r⸗ r⸗ r: De, ſom blive ſildig udklekkede, forlades af Moderen, og maae blive tilbage i Landet om Vinteren, da de, om det falder ind med mildt Veir, nogenledes begage ſig, men tvertimod omkomme de fleſte af Suit, og paa andre Maader i haarde Vin⸗ tre. Saaledes omkom en ſtor Mengde af diſſe Unger 1781 ved Heftords Handelſted mellem den 18de og ꝛ0de Januarii, da vi, efter foregagende godt Veir, med eet * Anden Klaſſe. Fugle. 39 eet fif en ſtark Morden Vind meden beſtandig tyk Snee, der drer en Mengde af diſſe Fugle tillige med Sueen ind i det Inderſte af Fiorden. Den rode havde vi 8 Gr. Kulde. Sneen begyndte alt at fryſe paa Vandet, hvorover diſſe udſultede, uagtet al deres Streben, for at flippe ud igien i aaben See, tüſidſt maatte fryſe faſt, og levende opædes af Heuen og Ravnen. Nogle, ſom vare nærmere Landet, vare om Morgenen krobne tat op under Handelsbuſene. Samme Morgen, den ove, var Glaſſet faldet til 15 Gr. De Fattige af Indbyg⸗ gerne gik da ud paa Iſen, og ſamlede Hammene, ſom Rovfuglene havde forladt, for at benytte fig af Fie Drene, Tidlig om Foraaret fees en Mængde af de nye ankomne, at føge fin Føde i Fiordene, hvor de paa ſamme Maade, ſom før er meldt om Teiſten, ſky⸗ des med Stang. De andre Maader, de fanges paa ved Fugle⸗Biergene, kan læfes om i E. Olafs. Reiſe⸗ beſkr. 355 og 707. Den ſidſte med Fleker, ſom er den letteſte og mindſt farlige, bruges ingenſteds, uden ved Drangse, ſkient den med ſamme Fordeel kunde bruges ved de bekiendte ſtore Fuglebierge i Landet, ſaa⸗ ſom: 1) Skala⸗ og Skiorvikur⸗Biorg paa Lange⸗ nes. 2) Geimſoe. 3) Hornbierg og Halavi⸗ kurbiorg ved Cap de Nord. 4) Latrabiorgei Bar: deſtrands Syſſel. 5) Reynisbiarg i Skaptefells Syſſel; og 6) Veſtmannoerne, foruden andre mine dre betydelige Steder. 67. Colymbus criſtatus (Favn. Sve. 152), Sef⸗Ond, Toppet Hav⸗Skicr. E. Olafs. 986, C4 Teg⸗ , 45 40 Dyreriget. Teaning Tab, XXXVIII., ligner den meget gode, undtagen Toppen paa Hovedet. Bed Myvatn kaldes den Floergot, bygger der i ftørfe Mengde i Holmer og mellem den høie Ster (Carex), ſom vorer i Bane det. Jeg ſfiod et par Stykker, ſom jeg ſtoppede ud, og betragtede desuden adſkillige Par, ſom ſosmmede omkeing deres Rede, hvorfore jeg her vil t en noi⸗ agtig Beſfrivelſe over den. Den ev lidet flørre end Teiſten, Nebbet er en Tomme langt, fort, men yderſt paa Enden hvidt. J Oinene er Perlen fort, og Ringen ( Iris) heired, oms kring bvilken atter er en perlefarvet Ring. Oven van Hovedet, hvor Toppen ſtaaer opreiſt paa foranforte Tegning, er den flet, og fort lige fra Nebbet og langs ned ad Halſen til Ryggen. Fra Neſehullerne tværs over Øinene, og noget ned forbi Nakken, er den brun⸗ guul; fra Undernebbet, over den undere Deel af Ho— vedet, og ben over Midten af Halſen er den fort. Diſſe Side⸗Fiedre ere faa fine, at de mere ligne Haar end Fiedre, ere og meget længere end de pan Nakken og under Struben, hvorfore de og paa hver Side af Hos vedet og den halve Hals, ligne en Kam. Foran under Struben fees en hvid Plet, der gaaer ligeſaa langt ned ſom den forte Kam; det Øvrige af Halſen med Bryſtet langs hen under Vingerne og ned over Laarene, er ruſt⸗ farvet. Under Bugen er den hvid med et blaat Skier, ikke uligt Silke, paa Ryggen og Vingerne brunſort, men de mindre Vinge⸗Fiedre ere hvide, ſom giore med Enderne en ſmal hvid Tverſtreg over Vingerne, lige ſom paa Alken, Teiſten og flere, Rumpe⸗Fiedre fat⸗ tes den ganſke, og Fodderne ſidde lige bag ved En⸗ den hare ; 7 2 e A nden Klaſſe. Fugle. 41 den af Kroppen. Paa Taerne, ſom ere halvſplitte⸗ de, og ſee ud ſom tynde Laller, ere Klserne ganſke tynde og flade, faa de mere ligne Negle end Fugle⸗ Kleer. Leggene ere bag paa ſavtendede. Han og Hun ere hverandre lige. Dens JEg ere neppe faa ſtore fom Duens, hvide med et guult Skier. Frata⸗ ger man den et g den ene Dag, finder man et nyt igien den neſte. Efter Bondens Beretning ved Rey⸗ kiahlid, havde han paa denne Maade af et og det ſamme Rede taget 19 Stykker, da den endelig blev kied af at gisre flere, og forlod Stedet. Den bygger et ſtort og tykt Rede, ſom fer er meldt, inde imellem Støren, dog ikke, ſom man har berettet (Linn. loc. eir.), flys dende paa Bandet, men faſtbundet, og hvilende paa Roed⸗Bladene af Steren. Saavel Fuglen ſelv, ſom Æggene, ſmage meget godt. ä 68. Larus Tridacylus (Favn. Svee. 157) Ritſa, Skegla, Ritur, Lille Solvet, Rot⸗ teren. Tegningen, ſaavel af den Gamle ſom Ungen, ere meget vel giorte i E. Olafs. Reiſebeſkr. Pab. XXIII. XXIV. og beſkreone adfkillige Steder, men for⸗ nemmelig S. 572. Ligeledes findes en lang Beſkri⸗ velſe afſamme ved Bifk. Gunn, i Tronh. Selſk. Skr. 3. D. 119, og Strøm. S. B. 241. Den kommer i en utro⸗ lig Mængde ind i Fiordene med Vaar Silden, holden⸗ de fig beſtandig over Stimen, mediidelig Skriig, bvor⸗ "efter man og retter fig med at kaſte Garn eller Vod ud, - hvor den haves. J Hiedinsfiorden fangede man dem med Snarer paa Stranden, giorte af Hoalbarder. Dennes Fiedre, ſaavelſom de andres af denne Slægt, giver Gaaſe⸗Fiedre intet efter til Fyld i Senge⸗Kleder. b C 5 69. 42 Dyreriget. 69. Larus Glaucus (Brünn. 148), Mafr, Blaae⸗Maage, (E. Olaf. 572, 709.) Den er meget almindeligs men ſees meeſt ved Fiſke⸗ Steder, faa at en Reiſende kan nogenledes flutte fig fra diſſes Mengde til Fiſkeriet paa Stedet. 70. — Marinus Faun. Svec. 185), Sbart⸗ bakr, og paa Nordlandet Veidibialla, Svart⸗ bag. Tegningen, ſaavel af den Gamle ſom Ungen, ere vel trufne hos E. Olafs. Tab. XIII. og XIV. Den findes og meget godt beſkreven af Bruͤnn., Strom og flere. Den er ellers overalt bekiendt, endog i Kis⸗ benhavn, bvor jeg ofte har feet den ſiyve uden for Told⸗ boden, og inden for Qvintus paa Chriſtianshavn. Tids lig om Foraaret feer man denne, i Selſkab med naſt foregaaende, at ſidde paa Kanten af Iſen, hvor de fade overflødig Føde af en liden Cancer eller Marflue⸗ Art, ſom Indbygaerne falde Sildar-Ogn (de Norſkes Aat), ſom findes der i en utroelig Mængde. Længere hen paa Foraaret paſſer den paa Graafleppen og Roglkenſen, ſom da er dens fornemſte Fode, og en⸗ delig ud paa Sommeren, og mod Heſten holder den ſig paa de Steder, hvor den unge Graaſey og Silde⸗ Stimer ſpille i Vand⸗Skorpen. Saaledes fane jeg den ved Berefiord at ſidde tet ved Stranden, for at paſſe paa, naar Stimen ſkied op under Vand⸗Skorpen, da den ved at flyve frem og tilbage, og ſkyde fig ned paa Vandet, viſer Fiſkerne hvor Stimen er. Dette ere trende af dens Hoved⸗Neringsveie. For Reſten tager den til Takke ei allene med Aadſeler, men anfalder endog Lam og Biergfuglene, hvorfor dens Neb i Farse gielder lige imod et Ravns Neb paa Tinget. 71. Anden Klaſſe. Fugle. 43 FI. Larus parafiticus (Favn. Svec. 156), Hioi, Kio vi, (E. Olaſs. 573), Struntjager, Tuja⸗ jo, Jo⸗Tyv m. f., er en meget bekiendt Fugl ide nord⸗ lige Lande. Den kaldes af mange, helſt Ssefarende, Strunt⸗Jager. Nogle ere ganſke brune (Bruͤnn. 128), andre kuns paa Nyggen, og 19 paa Halſen, Bry⸗ ſtet og Bugen (Bruͤnn. 127). Dette har giert Skri⸗ benterne, ſom ikke have havt Leilighed at ſee Meng⸗ den, hvor den bygger, tvivlraadige, faa at nogle have giort tvende Arter heraf, andre den hvide til Han (Mas) og den brune til Hun (Fæmina), og tvert⸗ imod. See Tronh. Selſk. Skr. 3. D. 103. Saavel i Ferse ſom i Island, hvor man allevegne treffer den i Marken ved fir Rede, har jeg feet dem parrede i Fleng, begge brune, begge hvide, og ligeſaa ofte en af hver Forandring, og endmere fundet ſaavel Wagge⸗Srok ſom de Kiendetegn, der ſkille Hannen fra fin Mage bos begge. 72. — catarradctes (Syſt. Nat. 226, Brünn. 125), Skumr, Haf⸗Skumr, (E. Olafs. 838.) Paa hele Reiſen ſage jeg ikke uden tvende Stykker, den ene 3 Mile uden for Langenæs, og den anden uden for Siglengs. Efter Folkes Sigende er den ikke almin⸗ delig. Daa Nordlandet indfinde fig enkelte Stykker ved Siſkerbaadene. a 73. Sterna Eiirurtlo (Favn. Svec. 158) Kria, Therna, Terne, Krop⸗Kirre (E. Plaßsteay, 575), træffes i Mængde ſaavel i Holme ved Stran⸗ den, ſom oppe i Landet ved ferſke Seer. Dennes Unge er, ſaavelſom de fleſte Soefugles, i Henſeende til Zar: ven * 44 Dyreriget. ven, de Gamle ulig i de forſte Aaringer. Den ſynes at forfvare af fn Natur-Drift, fortrinlig frem for andre Kugle, fine g og Unger. Men at den ſfulde være | faa driftig, ſom E. Olafs. paa ovenmeldte Steder berets ter, har jeg ſtedſe baaret Tvivl om, da jeg aarlig i min Opvext paa Færøerne, paa de Steder, hvor de hade Reder i tuſinde Tal, har baade opſamlet dens Wg og frataget den fine Unger, hvorved vel hele Mængden har ſkreger ſterk, fleiet omkring, og ſkudt fig tat ned imod | mit Hoved, men aldrig kommet faa nær, at de have rert det, eller kundet ſtikke ſig ſelv e „ om man havde holdt en Kniv imod dem. Jeg forføgte derfor i en Helm tet ved Skageſtrands Handelsſted, ſom man ved Ebben kan gage til, hvor en Mengde af diſſe ſaa⸗ velſom Ederfuglen bygger paa, i den Henſeende havde jeg mit Hoved ubedakket, og følte derved at Beretuin— gen var ſand. IV. GRALLAE, Muyrfugle, eller Sneppeartede. 74. Ardea einerea (Favn. Svec, 165), Hegri, Blaae Hegren (E. Olafs. 356), fees ikke uden ſomme Aaringer ved Veſter⸗Iskelen og paa Sens derlandet. 75. Scolopax Gallinago (Favn. el 1780 Hroßa⸗gaukr, Myriſkitr, paa Øfterlandet kaldes den Myrinypa, Myriſnita, er de Dan⸗ fåes enkelte Bekkaſiner eller Steen⸗Snepper, træffes alle vegne ved Kilder og ſumpige Steder, lader fi * ore, 12 1 Anden Klaſſe, Fugle. 45 høre, belſt mod Aftenen, med ſtark Brummen, naar den flyver. 76. Scolopax, Jardreka, (E. Olafs. 984 Tab. XLVIII). JI Jsland fil jeg den ikke at ſee, men i Faree, hvor den og er meget rar, og kaldes Jea— ra Kona, har jeg feet den nogle fage Gange ſuldkom⸗ men liig Tegningen. 77. — Phæopus (Favn. Svee. 169), Spoi, Mellem⸗Spove, lægger fine fire Ag, uden ſynder⸗ lig at bygge noget Rede, paa flet Mark, og helſt i Gras. Saaſnart den bliver Menneſker vaer, forla⸗ der den Redet og følger dem med idelig Skrigen og Klage, ſnart ved at finve, ſnart ved at flagre, og det ofte mes get langt fra Redet. 78. — Totanus (Favn. Svec. 167), Stelk⸗ ur, Rodbeen. Om For- og Efteraaret fees den at ſoge fin Føde i Stranden, og om Sommeren fører den fig op i Marlen, paa ſamme Maade ſom neſt fore⸗ gagende. Den er ſtorre end 75 og mindre end 77. Naar den er levende, kiendes den let fra andre Fugle, forſt af fin ſterke Fleiten, faavel naar den begynder fin Flugt, ſom naar den fætter fig ned igien; men fornem⸗ melig deraf: at den tillige nikker, eller rettere rokker ſterkt frem og tilbage med hele Kroppen, uden at flytte Sodderne« 79. Tringa BURE (Syft, Nat. 248), Sel⸗ ningr, er af Hr. Strøm neiagtig beſkreven, ſaavel i hans Sendm. Beſkr. 225, ſom i Tronb. Selſk. Skr. 8 · D. . 46 Dyreriget. 3. D. 440, hvor tillige ſees paa Tab. VII. en meget god Tegning. Iblandt nogle og 40 Stykker i ſom | bletze ffudte ved Skageſtrands Handelſted, ſogte jeg for⸗ gieves efter de blaae Pletter, ſom E. Olafs. 580 beret⸗ ter at ftulde findes paa Ryggen. Strom melder heller ikke noaget om dem. Om Heſten og Foraaret ſees de i code Tal, hvor Strandkanten er flet. J Norge kaldes den Fiore Pift og Fiore Kurv, Ficere⸗Muus, og Påg Færøerne Grag⸗Graling eller Fial⸗Murra. | 80. Tringa Alpina (Syft. Nat. 249), Eo, arthrell, E. Olafs. 587, er godt tegnet paa Tab. XLi. Den fees ſnart aldrig allene, men følger bes ſtandig Heilobin, ligeſom en Unge fin Moder, hvile ken den i Henſeende til Farven temmelig ligner, men er neppe halo faa flor ſom den. 81. — lobata (Syſt. Nat. 249), Odins⸗— Hani, Sund⸗Hani. J Tronh. Selſk. Skr. 3. D. 575, nævnes den under Navn af Fiſklita. J Kammer ⸗Sekcet. Olavit Neifebeffr Tab. IX. ſees vel en Tegning af denne Fugl, men er kuns maadelig giort, da baade Nebbet er for kort, og tillige for tykt ved Roden, ſaa det bedre paſſede fig til efterfel⸗ gende Orden af Palleres end Grallis. Halſen er ligeledes for kort og for tyhk. Dens udtungede Fedder (Pedes lobati), ſom ingen af hele Slægten haver! uden denne, ere ſkiulte paa Tegningen, da den ſore⸗ ſtilles flydende paa Bandet, Naonet Bekri, ſom ſtuaecr under Tegningen, herte jeg ikke af nogen; der⸗ imod blev den af mange paa Nordlandet faldet Cand: ung sſkrifgri, bvilket Navn man havde givet den deraf, | | | Anden Klaſſe. Fugle, 47 deraf, at naar den ſvemmer ved Stranden, dypper den idelig Nebbet i Bandet, ſom ſkeer for at oppille de ſmage Inſekter, ſamt Free og Knopper af det Tang, ſom flyder pan Seen; fornemmelig ſeer man den imel⸗ lem KHloe⸗Tang (Fucus veficuleſus) og Rey⸗ mathara (F. loreus). Om Foraaret og Hoſten fees den adſkillige Steder ved Stranden i ſmaae Flokke, ſaavel paa Mord: form Hſterlandet, og om Sommeren, ſom Sekret. Olavius beretter, i de Bekke, ſom lobe fra de varme Kilder ſaavelſom i de ferſke Søer, ſaa⸗ ſom ved Myvatu, hvor en Mængde har fir Rede paa de ſmage Holme, og omkring Bredden af Vandet. Den er flet ikke ſtye for Menneſker; thi om man fæts ter fig ved dens Rede, ſom altid er tæt ved Bandet, ſvommer den faa nær, at man lettelig kan ſlaae den med en Kiep. Den gier fire Wg, lyſebrune i Bunden med ſorte Pletter, ere korte og ſpidſe imod den ene Ende; Paa Færøerne kaldes den Helſa rejl. Iblandt Alca- nii Icones ſees den meget godt tegnet. Hos E. Olafs. 357 meldes om en liden Fugl, ſom han falder Torf— grafar-Alft, hvorom han ſelv formoder, at den ikke er andet end dennes Unge, der ikke har faget den fulde Farve, 82. Tringa ferruginea (Briinn,180), Raud⸗ bryſt ingr, E. Olafs. 988. (H.) 83. — Roftro nigro, baſi rubra, pedi- bus rubris dorſo maculaqve alarum albis, E. Olafs, 580 (d) Tildra. | 84. 48 Dyreriget. . 84. Tringa tota fupra fusca maculis al- bis, £æfiadudra (E. Olafs. 985 J.). 85. — roſtro brevi nigro tota dilute ei- nerea, Kielldu⸗Soin, (E. Olafs. 227). Af diſſe fire ſidſte har jeg ingen feet, bverken paa Nord⸗ eller Oſterlandet, kan derfor ingen nærmere Eſterretning give om dem. 86. Charadrius hiaticula (Favn. Svee. 187), Sandloa, trefſes allevegne ved Stranden i Fiorde⸗ ne, undertiden i Selſkab med Selningen; men als mindeligſt parviis hiſt og ber. Den er meget kiende⸗ lig af en hvid bred Streg, den haver tværs over Dans den, hvoraf den og ventelig paa Bornholm har faaet Mavn af Preſte Krave (Brunn. 184). J afvigte Som⸗ mer traf jeg adſkillige gange endeel Par af denne Fugl, uden for Amager⸗Port, mellem Landeveien og Stran⸗ den, hvor de, ligeſom i Island, med idelig Piben fulgte mig, ſnart ved at lebe, ſnart ved at flyve, lige fra Stadsgravene og ind til Kaſtruß. Af denne Opferſel kan jeg med Vished ſlutte, at den ogſaa der har fit Rede, ſkiont jeg ikke fandt noget. 87. — Apricacius (Faun. Svec, 189), Heilo, Lo, Loa, er den bekiendte Brokfugl; kommer ü ſtore Flokke tidlig om Foraaret, opholder ſig mellem de foregagende Arter af Erallis ved Stranden, indtil Marken er optset og begynder at grennes, da den ſiden fordeler fig, og træffes Parvis allevegne oppe i Landet, ſaavel paa Fieldene ſom paa Sletter, og i Dale, | Anden Klaſſe. Fugle. 49 Dale, hvor den lægger fine, fire JEg lige i Graſſet, uden at giere fi ſig ſtor Umage med at bygge og pynte ſit Rede, ligeſom Spoen, Stelken og flere. * 88. Hæmatopus oſtralegus (Favn. Svec. 102) Dialdr, er en bekiendt Fugl, og beſkreven | af de fleſte Skribentere; den kaldes i Dannemark Strand⸗Skade, i Norge Kield, Strandſkur, Konekalv, Glit. V. GALLINE, Honſeartede. 89. Tetrao Lagopus (Favn, Svec, 203), Riupa, Rune, findes overalt paa Landet, og i ſterſte Overfledighed paa ſomme Steder. Om Som: meren opholder den ſig fornemmelig paa gronne Slet⸗ ter, og imellem Krattet oppe paa Field⸗Siderne; i den: ne Tid er den guulſpraglet. Om Høften, naar Sneen begynder at falde deroppe, kaſter den ſine Sommer⸗ Fiedre, og fager i deres Sted andre hvide, rykker ned imod Dalen og Stranden, ligeſom Sneen formere. fi, til den endelig om Vinteren, naar hele Landet er med Snee bedakket, bliver ganſke hoid, Stiert⸗Fiedrene undtagne, der ere ſorte med en vid Spids, men bes. dekkes, ſaavidt den forte Farve ſtrekker fig, med hvide Dakkefiedre. De ere 12 i Tallet, hvoraf de to de ere hvide paa Hannen. Denne har og, foruden den rode Kam, ſom ſidder oven over Hinene paa begge, en fore Streg fra Næfeborene og forbi Hinene. e Landfuglene er denne den mindſt forſigtige, vilde derfe idelig bleven et Bytte for Rovſuglene, om ikke den omhyggelige Maturens Herre havde giver den denne D Egen⸗ 50 "AN Dyreriget. Egenſkab, at ſkifte ſaaledes Farven, at den alle Mas rets Tider ligner Marken, den er paa, og derved ofte undgaager fine ſkaͤrpſeende Fiender: Ørnen, Falken o. f. Hvorledes Indbyggerne fange dem med Snarer om Vin⸗ teren, kan læfes om i E. Olafs. Reiſebeſkr. 581. De ere ikke vanſkelige at treffe for Menneſkene, endſkient de giere figen Hule faa dyb ind i Sneebakkerne, at de deri ſkiule hele Kroppen, faa allene Hovedet ſtaaer frem; man ſkulde derfor neppe blevet dem vaer, hvis de ikke gaaende havde opſegt fig diſſe Steder, hvorved Spo⸗ rene ſtrax falde i Hinene, helſt efter en nyefalden Snee, og ved at felge diſſe ere de let fundne; ofteſt ere flere ſamlede paa nogle Skridt nær hverandre; Sna⸗ ren, der er heftet midt paa en Snor, nogle Favne lang, fores af tvende, der holde hver i fin Ende, lige benimod dens Hoved, ſom den ſelv villig ſtikker deri, og ſaaledes bliver hængende, De formere fig ſteerkt; thi det er ikke ſielden, at man treffer dem med en halv Snees Unger. I Fliots Herred talte jeg 13 hos een. Dens fornemſte Føde er Riupna⸗Lyng (dryas octopeta- la), Krakeber (Empetrum nigrum), og Betu— la nana, Fiall⸗Drape. Adſkillige Gange have de rei⸗ ſende Kiebmand bragt dem levende til Kiebenhavn, bvilket let lader fig giere, naar man til Reiſen forſyner fig godt med den foranmeldte Føde, ſom paa de fleſte Steder findes i Overfledighed. Naar Hannen flyver, giver den en beſynderlig Lyd fra ſig, meeſt lignende en Skralle, eller den Knarken, en Der giver, ſom gager trangt paa ſine Hengsler. VI. | Anden Klaſſe. Fugle. 3 VI. PASSERES, Spurvartede. 90. Columba ænas (Favn. Svec. 207), Dufa „ findes ikke vild, ſaavidt bekiendt er, i Is⸗ land; men hos nogle af Kiebmendene holdes de tam⸗ me, tilbragte fra Kiebenhavn. 91. Turdus iliacus Favn. Svec 218), Skog⸗ ar⸗Throſtr, træffes ikke uden i Skovene, und⸗ tagen om Foraaret, ſidſt i April og ſerſt i Mai, da den fees ved Gaardene, ſaavel paa Huustage ſom paa Gierder ved Solens Opgang, men forſtikker fig gierne, ſaaſnart Solen kommer noget oppaa Himmelen. Almu⸗ en paa Nordlandet troede, at den paa denne Tid af Aaret var forbandet eller forviiſt af Skoven. Den rette Aars ſag er, at denne ſom andre Fuglearter, der enten trak— ke For: og Efter⸗Aar, eller lægge fig i Dvale om Vin⸗ teren (thi da markes de ikke), fees i begge diſſe Aarets Tider Flokkeviis ved Byer, Gaarde og Strandkanten, om Foraaret faa længe til Skoven og Markerne gren⸗ nes faa meget, at de der, af Spirer og Inſekter kan finde fin Fode; dette ſamme ſkeer næften ligeſaa almin⸗ delig om Heſten, efter at Yugelen er kommen til den Bert, at de Gamle overlade dem til fig felv, og Fint: tetiden til Vinter⸗Qvartererne trænger paa. J diſſe Tis der ere de beſynderlig feede, og have den ſamme delicate Smag, ſom andre Steder, hvor de holdes meget dyre; desuagtet troer jeg kun fage, og maaſßee ingen af de Indfedde véd, hvordan den ſmager, mindre benytter fi ig af den til Fede; mueligt det ovenmældte Sagn: den er forbander af Skoven, holder dem fra at fange elle ſkyde dem, men dette ſaavelſom andre Smaating, der tilſam⸗ . men 52 Doreriget. men tagne, kunde blive betydelige i Neringen, kom⸗ mer ikke i Betragtning, helſt nu, da Nationen, Modles og ndarmet, anſeer alting med Ligegyldighed. J Fnio⸗ ſke⸗Dalen paa Nordlandet og i Alftefiorden paa Øfters landet vrimlede Kratſkeven fuld af dem. Paa Faro⸗ erne kaldes den Odins⸗Hane, hvor den ikke fees uden paa ſamme Tid om Foraaret. Denne er viſt Hr. Strems Tale⸗Traſt. (Sendm. B. 260). 92. Emberiza nivalis Cavn. Svec. 227), Sniotitlingr, Solſfrikia, Sneekok, Vinterfugl. Dette ſidſte Navn, ſom allene tillægges Hannen, er den ſom foreſtilles paa Tab. I. i Favn. Svec., men G i Beſkrivelſen er Hunnen. Mere kan læfes om den i E. Olafs. 582. Paa Nordlandet fees den hele Sommeren, ligeſaavel ved Stranden og paa det Lave, ſom heiere oppe, hvilket er imod dens Sed⸗ vane baade i Norge og Faroe, hvor den ikke fees om Sommeren, uden heit oppe paa Fieldene. | 93. Fringilla Linnaria (Favn. Svec. 241). Endſkient jeg ikke felv fane denne Fugl, troer jeg dog, at den bliver den hos E. Olafs. 586 (o) kaldede Au d⸗ nu⸗Titlingr, de Dauſkes Se ell. Moi⸗ riſt. 90 — Lapponica ern. 85e 235 E. Olafs. Thufu⸗Titlingr pag. 582 b.). 95. Motacilla oenanthe (Favn. Svec. 254), Steinde pill, Gou-⸗Titlingr, Steendolp, Steen⸗Sqvette. Den Skade, den ſral giere ved at bugge Andeu Klaſſe. Fugle. 33 hugge i Poeret pan Køer og Faar, ſaa de hovne op, efter E. Olafs. Beretning 584, vidſte man intet af paa Mord: og Hſter⸗Landet; det findes heller ikke at være anmerket af nogen anden Skribent, ſom have ſkrevet om denne Fugl. Paa Færøerne kaldes den Stains ſtolpa, og anſees der for en ganſke uſkyldig Fugl, De Gamle indbilde derfor Born, for at ſkrekke dem fra at giere den Fortred, at Fingrene ſkulle blive ſtive og krumme, om mau vører dens Eg eller Unger. 96. Motacilla Alba (Favn. Svec. 252), Erla, Mariu⸗Erla, Vipſtiert, Havre-Fugl, Ren⸗ deſteen⸗Snager, er allevegne bekiendt, opholder ſig og bygger Rede ved Gaardene i Gierder og under Stene. 97. — Troglodytes (Favn. Svec. 261), Rindill, Muſarbroder. At denne er jo den ſamme ſom Færøernes Muſabreuir, tvivler jeg nu ikke paa, da jeg ei allene har ofte baade ſeet den og hørt den ſynge paa begge Steder; men endog truffet dens Rede i Olaſsfiorden paa lige Sted, og paa ſamme Maade ſom i Ferse, nemlig under heie Bakker, ſom oventil hænge udover. Redet gior den meget ſtort og konſtigt, yderſt af Straae, men inden i kledt med Uld og blode Fiedre, lægger 6 Wg, hvide med et blaat Sie af Sterrelſe ſom Kanarie-Fugle⸗ nes. Bed Solens Op⸗ og Nedgang lader han fin ſterke og behagelige Stemme høre, der intet eftergiver Kana: rie⸗Fuglenes. En beſynderlig, men tillige urimelig D 3 Egen⸗ VE 34 Dyreriget. Egenſkab tillagde Almuen denne Fugles Hierte, nemlig, at hvis det bleg lagt ind i Skaftet af en Kniv, blev alle de Saar ulægelige, ſom ſamme Kniv giorde. J Dannemark og Norge fager den adſkillige Navne, Thomas i Gierdet, Nelle-Konge, Tommeliden Gierdſmutte, Petermandsmad. ä 98. Hirundo Urbica (Favn. Svec, 251), Svala, Bye⸗Svale, Tagſkicgs⸗Sovale, Hvid⸗ Svale, Rive, Skorſteens-Svale, fFal efter E. Olafs. Beretning 586 fees undertiden paa Veſterlandet. At der endnu gives flere Arter af Fugle i Island, SY KR beſynderlig af de ſidſte Ordener, har jeg ftørfe For⸗ modning at troe, da jeg ofte, medens jeg reiſte, ved og igiennem Skovene, ſaae adſkillige, ſom forekom mig anderledes end de anførte, hørte og adſkillige Stemmer i mit Telt, ſom jeg almindelig, faa ofte det var mue⸗ ligt, ſlog op i Nærheden af Skovene, men Fuglenes haſtige Flugt og Skovenes Tæthed hindrede, at jeg ikke kunde fee dem ret, mindre føyde dem. Mine Fol⸗ gemeend kaldte dem alle med det almindelige Navn Titling. Hos E. Olafs 894 fortælles og om et par ſmaae Bender, der ſkulle opholde fig i Hvere d: kaagende Kilder. Paa Nord- og Hſterlandet var ingen af alle dem, jeg ſpurgte herom, ſom havde feet dem ſelb, men vel hort fortælle derom, Tingen ſynes at være urime⸗ lig, ja faſt übegribelig, og kan derfor ikke andet end || tages i Tvivl af Fornuſtige, faa længe de ikke felv Af Anden Klaſſe. Fugle. 55 Af tilførte tamme Fugle vare, foruden Gies, JEnder,. Duer og Hens, ſom de fleſte af Kiebmende— ne have, paa Vapnefiord et par tamme Turtel-Duer, Columba Riſoria (Syſt. Nat. 28505 og et par Ka⸗ narie⸗Fugle, Fringilla Canaria (Syſt. Nat. 32 1). Tredie Klaſſe. AMPHIBIA, Typedyr. 99. Raja vulgaris maxima, Skata, Rokke, (E. Olafs. 987). Denne overgager meget i Sterrelſe de andre Arter af denne Slægt, da de ofte træffes to Alne lange, Halen uberegnet. Bed Redefiords Hans delſted fangede den norſke Asſiſtent Poltz, medens jeg opholdt mig der, dagligen nogle, og en Dag 18 Styk— ker paa Lang⸗Line, hvoraf fees, at den ikke er faa uvillig at bide paa Kroge, naar de kuns lægges for den, ſom Kammer ⸗Sekret. Olavius i fin Reiſebeſkr. p. 498 beret⸗ ter, og hvor han tillige anferer en anden Maade at fange den paa, ſom kaldes at ſleda. Paa Faroerne, hvor den ligeledes fanges jevnlig, troer man den at være meget graadig, hvorfor de og ſige om et Menne⸗ ſke, ſom kan ſpiſe al Slags Mad, hvor flet den end er, at hann ætur alt eat Munni rekur lujkaſum Skota d: Han æder alt hvad ſom kommer ham for Munden, ligeſom Rokken. Endſkient mange finde ingen Smag i denne Fiſt, ſpiſes den dog med Begierlighed af ſomme, D 4 naar 56 Dyreriget. naar den, paa den brugelige Maade i Island, ferſt har lagt i Kaſe, for at blive fur og mernes, ſiden üudtoet og hængt i Vinden ). Paa Sſterlandet anſees den for en af de fordeelagtigſte Fiſke; thi Leveren giver en god og fiin Tran, Skindet bruges til Skoe, Mas ven bleſes op, ſom en Slære, og tørres til at bruge ſom Flaad eller Beie ved Lag⸗- eller Gang: Baden, Wg⸗ gene og Fiſken ſpiſes. De Danſfke baade ſalte den og og virke den til Kliprokker. 100. Raja Fullonica (Syſt. Nat. 396), Tin: dabikkia⸗Skata, paa Veſtſtordene LDo⸗Taſka, fangedes tilligemed næft foregagende, ſkient ikke i ſaa flor Mængde, paa Lang Liner ved Redefiord. Oven⸗ paa var den overalt beſat med Brodde, hvoraf en Rek⸗ ke, ſom gik langs ned efter Midten af Ryggen og Has len, var ſterſt. Paa Overfladen er den graa, med ſmaage forte Pletter; under Bugen hvid med et røde Skier, og ganfſke glat; almindelig er den ikke meer end 3 Alen lang i Kroppen, har ſpidſe Tender, hvilfet ef⸗ terfelgende Art ikke haver, Den er altſaa den ſamme, ſom Kammer⸗ Sekret. Olavius dar truffet i Breidda⸗ len, *) Man gior det ſamme i Frankerige, hvor man fører dem mange Mile ind til Lands, og lægger dem i Skyggen un⸗ der Træer, for at mornes, ſiden de der anſees for en af de rareſte Spiſer (Tiphaigne fur les deux meèrs). Det | vilde ſandelig ikke glæde nogen danſk Patriot, om det var fandt, at en eller anden og ſtor danſt Familie ſkulde være | falden paa den Daarlighed, at forſkrive ſlige Rokker fra Frankerig, for at ſpiſe dem kaſede eller ankommne, da de kunde ſikkert haves nok fan gode i det velſignede Land, ſom de beboe. n he Tredie Klaſſe. Toedyr. 57 len, der ligger fort ſenden for Rodefiord. (See hans Reiſebeſkr. p. 80). 101. Raja Clavata (Favn. Svec. 203), Tin⸗ dabikkia (E. Olafs. 987, Tab. XLIX). id Sqvalus Acanthias (Favn. Svec, 295), Hafr, Hade, er meeft bekiendt af denne Slegt; dens Skind bruges af adſkillige Handverksfolk til at glatte deres Arbeide med. Under Langenes fangede vi pan Skibet tvende Stykker, ſom Matroſerne traf Skin⸗ det af, lod dem ligge en Nat over i Salt, og hængte dem to Dage i Reg, ſtegte dem derpaa i en Pande med lidet Smer under, da de ſmagte meget godt. De ere fede, blive derfor ſtrax harſte, og ilde ſmagende, om de efter den islandſke Maade ophænges uden at ſaltes. Om dens indvortes Legems Bygning, ſamt Maaden at ſede ſine Unger paa, giver E. Olafs. en artig og læfeværdig Beſkrivelſe S. 989. 103. — Spinax (Favn. Svec. 296), Svart Hafr, Sort Torſk, Morten Blanke, Sse⸗ Rotte. Selv har jeg ikke feet den; men efter Kam⸗ mer⸗Sekret. Olavii Beretning er den fanget i Furufior⸗ den (fee hans Reiſebeſkr. 562 Tab. VII). J Tronh. Selk. Skr. 2. D. fra 313 til 320, er den af Biſkop Gunnerus udførlig beſkreven og tegnet Tab. VII. 104 — Carcharias (Syſt. Nat. 400), Ha: Fall, Havkal, er ligeledes beſkreven og aftegnet i Tronh. Selſk. Skr. 2. D. 330. Tab. X., og kaldes der er Haaſkierding, „ Strem. 284 Haakierring. Maas k 5 | derne, 58 Dy reriget. derne, den fanges paa, og hvorledes den benyttes af Indbyggerne m. m., kan læfes om ſaavel i E. Olafs. ſom Kammer⸗Sekr. Olavii Reiſebeſkrivelſer. Denne fordeelagtige Fangſt drives ſterkt, ſaavel paa Nord: ſom Hſterlandet. J Sfagefiorden lægges Lag⸗ eller Gagn⸗Vaden ud i Vinter⸗Maanederne, hvorved endeel fanges; men Reedſkaberne tillige ofte i baardt Veir bortkomme. Tidlig paa Foraaret fange de dem ved at ligge ved Stiore to a tre Dage i Rad paa viſſe Mede ude i Havet, hvortil de have ſterre Baade, indrettes de til 10 a 12 Mand. Paa Siglenes traf jeg ved min Ankomſt 11 Stykker, ſom tvende Baade der fra Ste- det havde fanget i tre Dage, alle fra fer til ni Alne lange; med diſſe indberegnede havde Bonden Thorlev Jonſen allerede da, den 31. Mai, fanget 72 Stykker. Han, tillige med fin Broder ſom boede paa Stedet, eiede diſſe tvende Hafalls:BGaade, ſom neppe med des reg Tilbehør, eg i faa god Stand ſom diſſe fandtes, bekoſtes under 100 Rdlr. Stykket. Det var en ſtor Forneielſe at fee, hvorledes denne gamle Mand med fin Nærværelfe og Opmunttinger fatte alle Hænder i den ſteerkeſte Drift; da nogle trekkede dem paa Land, an⸗ dre ſkar dem op og udtoge Leveren m. m. En ſtor Lykke for ſaadanne Steder, der have en Mand, ſom med fin Formue, Exempel og Opmuntring, ſkaffer ſine fattige Naboer Leilighed til at forhverve den nødvendige | Udkomme. | Kiebmand Lynge ved Hefiord havde ligeledes ladet bygge en ſtor Havkalls⸗Baad, ſom han lod de Fattige fra Sveiten fiffe med, under Grimsey. Af dens Skind ffiæres Remmer, ſom bruges i Stedet for Tov Tredie Klaſſe. Tvedyr. 59 Too eller Liner at buxere den hiem med. Fattige Folk, belſt Fiſkere, giere fig Skoe deraf, hvormed de mere ſikre end med andre flette Skoe kunne ſpringe i Land paa glatte Strandkante, naar det i oprørt Søe gielder om at være hurtig og bierge Baaden. Dens Graadighed er umaadelig; thi man treffer ikke ſielden Maven udreven, og Leveren opedt af de Havs kalle, ſom ſamme Dag har taget Lagvads-Krogene, og kun fort Tid har hængt derpaa, Deres Lugt mage ligeles des være meget ſterk; thi for nogle Aar ſiden bræffede Iſen inderſt i Øefiorden (ſom fra Havet gaaer omtrent 10 Mile ind), under nogle Heſte, ſom derved ſank og druknede. Samme Sommer fFal have været en ſtor Mængde Havkalle omkring diſſe Aadſler. Kiebmand Lynge talte om at giere et Forſog med at nedſynke et Heſte Aadſel i en med Huller giennem⸗ boret Kaffe, for at forſoge om de, ligeſom for, vilde ſege derind, men om han har ſat det i Verk ſiden eller ikke, er mig endnu ubekiendt. Denne Maade fPal have været brugt i gamle Dage paa Iſefiorden, og Stedet kaldtes Gryar-Meed. Tænderne, ſom i Tronh. Selſkabs Skrivter J. C. findes tegnede, ligne me⸗ get de Islandſke; men Radene i den undere Kiæbe, ſom hans Hoierverdighed angiver kuns at være tvende, befandtes pan dem, jeg ſage, at være fem, undertiden fer, med 48 Tender i hver Rad. 105. Sqvalus glaucus (Syſt. Nat. 401), Ha⸗ mere, Hage⸗Brand. Denne Hai Art nævne de fleſte | af vore nyere Skribentere, men ved at ſammenligne | Dem, 60 Duyreriget. dem, ſees tydelig, at ingen har ret kiendt denz thi Somme giere den til en Forandring af neſt Fo⸗ regagende; andre beſtemme den til fem Alnes Længde, og atter andre til fem Fod. Nogle giere den glat paa Skindet, ligeſom en Hval (fee Kammer ⸗Sekret. Olavii Reiſebeſkrivelſe 588), andre noget fkrubbet (fee B. Poulſens Latinſke Beſbrivelſe ſammeſteds). At den har varmt Blod, ere de alle enige om; jeg og, efter den Beretning, jeg har af Fiſkere baade i Island | og paa Færøerne, Kort for min Ankomſt til Reikefiorden, havde Fiſkerne der fanget een, men allerede ſkaaret den op, udtaget Leveren, og bortkaſtet alt, undtagen Stier⸗ ten, og den ene Svomfinne, ſom tvende af Matros ſerne havde fundet paa Stranden, og bragt i deres Baad til Handelſtedet; diſſe vare merkegraae og ſkrub⸗ bede, Efter deres Beretning, ſom havde fanget den, var den lidet over to Alen lang, havde tvende Rader Hund: Tænder ved Siderne i Kiæften, men "foran i den overſte Kiæbe fire a fem Rader, hvilket jeg og erindrer at have fest paa cen i Ferse. Enderne af Ryghvirv⸗ lerne ere meget haarde. Diſſe traf jeg paa nogle Ste⸗ der brugte i Steder for Ringe i Omheng til Scenge. 106. Sqvalus maximus (Syſt. Nat. 4000, Bein-Hakall, er de Norſkes Brygde, og ikke allene beſkreven, men endog aftegnet i Tronh. Selſk. Skr. 3. D. 33, Tab. II. og 4. D. 14, Tab. IV. Fig I. II., ſom foreſtiller dens Tender. Den ſees oſte under Nordlandet, men ſoges ikke af Indbyggerne. Den kaldes af Somme Reyner. e 107 | Tredie Klaſſe. Tbedyr. 61 | 107. Chimæra monſtroſa (Favn, Svec, 294), Haf⸗Mus, ell. Geyr⸗Nyt, Had⸗Kat, ſkal undertiden være fanget paa Sonder- og Veſter⸗ "Landet (E. Olafs. 360 og 598). J Tronh. Selſk. Skr. 2. D. 270, Tab. V. og VI. findes den beſkre⸗ ven og aftegnet. 108. Lopbius piſcatorius depreſſus Cavn. Svec. 298), Blagumme. Dens Tegning fees blandt Aſcanii IL. Tab. XXXV. og XXXVI. Hos Strem kaldes den pag. 271 Bred⸗ flab, paa Farserne Haptaſke; er en meget ſielden Fiſt, ſees undertiden at ſvomme i Vandſkorpen. Selv ſaae jeg den ikke, men efter Adſkilliges Berets ning findes den ved Nordlandet. 100. Accipenfer Sturio (Favn. Svec. 299), Styria, fÉal af Land⸗Phyſicus Biarne Poulſen være feet paa Langenges⸗Kyſten (fee E. Olafs. 711). 110. Cyclopterus lumpus (Favn. Svec, 320), Rognkelſe, Steenbider. Hannen kaldes i Island Raudmage, og Hunnen Graſleppa, ſoger gierne til Landet i April: Maaned, da en Meng⸗ de fanges af dem, tildeels med Garn, tildeels ſtik— kes de med en Stang ved Bunden, og paa viſſe Ste⸗ der tages de fra Svartbagen, ſom bringer en Meng⸗ de ind paa Strandkanten. Hannen er meget feed, og vilde blive en leekker Spiſe, om den anderledes bes handledes, end almindelig feer; thi man udtager als lene Indvoldene, og derpaa hænges den for at vindterres; men da den baade er feed og iyk, kan den ikke andet end 62 Dyreriget. | end blive barſß, med mindre den træffer en ſßarp og ter | Bind, og tillige hænger i Skyggen og frie for SAGS Under⸗Kiobmanden paa Øefiord, Hr. Neveles, forærede mig nogle Stykker ved min Afreiſe, ſom hans Kone havde ladet ligge i Salt en Nat, og ſiden røget dem nogle Dage. Diffe ſmagte mig fortræffelig godt. Dens Tegning fees godt giort blant Afcanii Ie. Tab. XXXIV. | Graaſleppen er ſterre, mørkere af Farve og meget mager, ſpiſes derfor ikkun af fattige Folk, i EMNER af andet bedre, | —ͤ̃ — Fierde Klaſſe. PISCES, Fifke. I. AFPODE&, Fodloſe. TIT. M uræna Angvilla (Favn. Svec. 301), Biart-All, Aal, ſkal findes adſkillige Steder paa Landet (ſee E. Olafs. 594). | 112. — Conger (Syft, Nat. 426), formo⸗ des, ſaavel af E. Olafs. I. c. ſom Sekretaire Olavius 82 ogſaa at findes der. Selv fane jeg ingen af dem, fik heller ikke nogen Efterretning derom; men om en anden Art berettede adſkillige mig, ſom de koldte Hr E 8 Fierde Klaſſe. Fiſke. 63 al. Denne ffal være af en Alens Længde, opholder fig paa ſumpige og moradſige Steder, flynger fig om Benene paa Menneſker og Kreature, og med ſine Fin⸗ ner, der ere fon en Sav, ſkicere Kied og Sener over, lige til Benet. Trichiurus Lepturus (Syſt. Nat. 429) bert, (E. Olafs. 592, Tab. XLIII). Tegningen, ſom er giort efter et tørret Exemplar, kun⸗ de maaſkee behøves i et og andet at rettes, og da Linn. i fit Syſtem allene anfører den imellem de Fiſke, ſom findes i Kina og Amerika, kunde denne maaſkee være en nye Art eller Artforandring. For min Afreiſe her⸗ fra Buen blev jeg af Hr. Profeſſor Bruͤnniche anmodet om, at ſkaffe blandt andet et Exemplar heraf. Jeg ſkrev derfore med Huſevigs Skibet til Kiebmanden Hr. Heyer fra Helſingsers Reed, at nedlægge den i Bren— deviin, om den ſkulde, ſom adſkillige Gange er (feet, drive paa Land der, til jeg om Vinteren talte med ham ſelv. Siden ved min Ankomſt til Landet bad jeg de andre Kigbmænd paa Nordlandet al beſtille den alles vegne fra, om nogen drev op, men alt dette var for— gieves. Vinteren tilforn 1779 var een opkaſtet ved Ska⸗ geſtrands Handelſted, og een ved Skagen. Begge ſkulle, efter Beretning, have været over to Alne lange. — For nogle Aar fiden ffal der ligeledes cen være opdreven i Skialdervigen noget uden for Defiords Han⸗ delſted, og een ved Huſevig. 114. Anarhichas lupus (Syſt. Nat. 430), Steinbitr, Steenbider, falder baade flor og megen 64 om Dyreriget megen i Strande⸗Syſſel. Naar den ved en ffarp Vin tørres haſtig, uden at blive ſuur eller harſk, ſmager den fortræffelig godt. Blev den lidet ſaltet og røget, er jeg vis pan den vilde blive en iblandt de velſmagende Fiſke. Den opholder fig gierne paa Steenbund, hvo den føder fig med Skalſiſke og Krabbe-Arter. Paa Veſterlandet ſkal ligeledes fanges en Mengde af denne. 115. Anarhichas minor (E. Olafs. 592 Tab. XLII.), Hlyre, Steinbits-Brodir, er den forrige meget liig, undtagen Teuderne, ſom paa denne ere mindre, ſpidſere, flere, og ſiddende anders ledes end paa hiin, Farven er og meget lyſere med ſtore forte Pletter, Den fanges allevegne, men ikke uden enkelte Stykker paa Lang-Line; man bruger den almindelig til Mading paa Kroge; den har nok faa. fin Fiſt, og bedre Smag end foregagende. 116. Amodytes Tobianus (Favn. Svec. 302), Traunuſile, Strand- og Sand⸗Sile, (E. Olafs. 587, Tab, V. Fig. 14. 15. Sand⸗ Grerling, Tobis. n. JUGULARES, Halse 117. Gadus æglefinus (Favn. Svec. 300% Iſa, Kulle. Hos E. Olafs. Tab. XXVI. ſees vel en Tegning, ſom formodentlig er taget af et mavert og indtørret Exemplar; thi det Forhold, ſom der er mel⸗ lem Kroppen og Hovedet, er langt anderledes end paa en levende, Den ſorte Linie paa Siden „ ſaavelſom en merkegraa Plet, liig Market efter et Menneſkes Finger Fierde Klaſſe. Fifke. 65 Finger under Spidſen af Bryſtfinnerne, ſom aldrig ſavnes paa nogen !“), fees heller ikke paa Tegningen. De gives i Island almindelig dobbelt faa ſtore, ſom de, man ſeer i Dannemark; de tage villig de ſmaae Kroge paa Langlinen, og ved den fanges de fleſte. Derimod fane de kuns lidt af dem, ſom bruge Lod- eller Haand⸗ line, med mindre den er des overfledigere. Beviis berpaa havde jeg ved Vapnefiord, hvor den nylig var indkommen i Fiorden. Syſſelmanden Gudmund Pe⸗ terſen, ſom tillige med mig tog ud til et Sted ved den føndre Side af Vapnefiord, Vindfell falder, for at beſee og tage Prøver af nogen Surterbrand, ſom der fees i en Bakke ved Seen, tog tvende Haandliner med os, for at fitfe paa Hiem⸗Veien, men da vi ikke havs de andet end de ſtore Kroge, ſom bruges til Hav Torſk, hvorpaa man fatte et lidet Stykke af en Hrret, til Agn eller Mading, fik vi ikke mere i tvende Timer end ni Stykker, ſom vi huggede faſt paa Krogen, men i ſamme Tid kunde vi ſtedſe merke dem at rykke i Get: ten; jeg fortalte Syſſelmanden derpaa den Fareeſke Maade med ſwage og nette Kroge, med hvilfe han ſiden ſkal have fiſket vel, endſkient andre paa hans Baad ingen have fanget med de ſterre. 118. Gadus Morhua (Favn. Svee. 308), Thorſkr, er den almindelig bekiendte Kabliau, i Norge Skreien. Af denne ſaavelſom folgende Arter E var J Scotland fortelles, at diſſe Pletter ere [Merker af / Ahpoſtelen Peders Fingre, ſom greb den juſt paa dette Sted den Dag, han giorde det ſtore Fiſkedrat, ſom fås les om i Evangelio. 66 Dyreriget. var eu Mængde baade under Nord- og Hſterlandet de tvende Sommere, jeg var der. Skade, at der kuns lidet blev fanget, imod det, der kunde fanges, Den ogde Julii paſſerede vi Langenæs om Morgenen Kl. 4, henimod Middag blev det gandſſe ſtille; vi forſogte ſtrax at fiſfe, endfkient vi vare nogle Mile uden for Landet; havde over 100 Farne ude af Linen, men funde ingen Bund. Ikke deſto mindre fangede vi ſtedſe nogle Torffe til Kl. 4. Eftermiddag, da Strømmen havde fat os tilbage paa 8 Miil ner Langenæs Pynten. Her havde vi kuns 20 Favne Wand, men fangede ligeſaavel her, ſom hvor vi begyndte. En liden Kuling kom da ned fra Landet, og hialp os til Soes igien, da vi ellers ved den ſterke Strom kunde let blive fatte paa Land. Den 20 de og Zote faldt det atter i Stille; vi forføgde og fiſkede igien. Vi ventede her at treffe nogle af de dauſke Hukkerter, ſom ſamme Sommer havde Or⸗ dre at forſoge Fiſkeriet under Nordlandet, men forgie⸗ ves. Derimod fane vi den zite 34 St. Hollandſke Hukkerter tidlig om Morgenen at komme ud fra Bug⸗ terne ved Sletten imellem Naſſet og Ruderhuk. Toende af dem fatte Flag i Top ſamme Dag, hvilfet er et Tegn, de give de andre, at de have fuld Ladning og gane hiem. | — Den 1fte Auguſt atter ſtille. Et par Mile uden for Grimsey fangede vi, ligeſom paa forrige Steder. Den qde og ste krydſede vi paa Fiorden mellem Ska⸗ geſtrand og Reykefiord. Her faldt det ligeledes ofte i Stille, hvorved altid fangedes nogle ved begge Land⸗ Siderne. Her ventede vi ſikkert at fee. nogle Fiſkerboade ved Landet; men forgieves. Den ste kom vi til Aus 5 kers. Fierde Klaſſe. Fife. 67 kers. Paa Havnen horte vi Indbyggerne klage over Fiſkeriets Mislykke. Wi Derimod bebreidede dem des res Efterladenhed, og lod dem vide, at vi havde fiſket allevegne i ſtille Veir. Naſte Dag tog fire Mænd ud Kl. 11 Formiddag, kom hiem igien Kl. 4 Eftermiddag med 7 Torſke i Part eller Slut, og herved blev det de folgende Dage, jeg opholdt mig ved Handelſtedet. J Begyndelſen af October reiſte jeg til Glerheller ved Becken Reykium under Tinde⸗ſtoel, for efter min Inſtrux at ſamle et par Tønder, af de Kugel-Calcedo⸗ ner, der falde. Her traf jeg tvende Torſke opkaſtede paa Landet ved Soegangen. 119. Gadus Callarias (Fawn. Svec, 307), Thyrſtlingr, Titlinger; er naſtforegaaende meget liig, allene denne bliver aldrig ſaa ſtor ſom biin. Blandt nogle Baads Ladninger, ved Rødefiords Handelſted, faae jeg ingen over 1 Alen, men de fleſte mellem 2 og 4 Alen. De iden ferſke Søe, Olafs⸗ vatn kaldet, foi E. Olafs. pag. 632 melder om, og der kaldes Maurungr, ere juſt af denne Art, end— ſkient Straalerne i Rygfinnerne ikke altid komme over; eens; thi paa tvende Stykker, ſom bleve mig tilſendte, fandtes 13 i den ferſte Rygfinne, 19 i den anden og tredie, i Bugfinnerne 6, Bryſtfinnerne 18, i den forſte Bagfinne 18, i den anden 19, i Geilhinden 7, i Sporden lade de fig vanſfelig tælle paa Torſkeſlegten. J Auguſtmaaned vrimlede Redeſiorden lige til det In⸗ derſte af Eſkeſiorden, ſaavelſom Nordfiorden af denne Fiſk. Adſkillige gange ladede Indbyggerne fine Baade, tæt uden for deres Be med denne Fiſkart; men da dette juſt traf ind i Hoeeſleets⸗Tiden, der, ſom bekiendt er, E 2 eſter EH. 68 Dyreriget. efter nærværende Forfatning udfordrer alles Hænder, blev kuns lidet fanget af det, ſem ellers kunde blive. Maaden hos de fleſte var den ſamme, ſom ved Vapne⸗ fiord, nemlig at hugge med en ſtor Krog, hoilket her lykkedes meget godt, ſiden Stimerne vare faa tykke. Men overalt er denne Maade heiſt ſkadelig for Fiſberi⸗ erne, da man ſaarer og dræber mange af de Fiſke, man ikke fanger, og kunne ſiden blive Menneſket til Nytte. 120. Gadus barbatus (Favn. Svec. 311), Smafiſtr, Tharaſtſkr, er deri forſkiellig fra neſtforegagende, at de ere meget ulige i Sterrelſen, i Steden for at hine ere næften eens. Diſſe ere enten ganſke rede eller brune, opholde fig under Landet paa Steengrund, mellem Tanget; hine ere blanke, og op⸗ holde fig pan flet og bloed Bund. Mod Enden af Au⸗ guſt 1780 kom denne Torſk i ſaadan Mængde ind paa Reykefiord og andre Fiorde i Strande⸗Syſſel, at Fiſbe⸗ baadene kom ladne til Handelſtedet ved Middag; men da Kiobmanden ikke uden nogle ſaae Dage kunde imod⸗ tage Fiſken, efterdi det var ſildig paa Aaret, og Ski⸗ bet ſkulde atter beſeile Skageſtrands Havn, blev der ſiden ikke fanget mere, end hvad der daglig kunde for⸗ teres. Jeg ſpurgde de næft liggende Bønder, ſom bragte os ferſk Fiſk til Skibet, hvorfor de ikke anderle⸗ des benyttede fig af denne Velſignelſe, hvorpaa de ſvarede, at de ikke kunde faag den tørret faa ſildig paa Aaret. | Salt og Fuſtagier at lægge den i, havde de ei heller og altſaa nyttede det ikke at fange den. Jeg foreſlog dem da at terre den ſom Hengefiſk, og bygge dertil Hialler, hvilfe man feer adſkillige Steder der i Sys⸗ 8 ſelet Fierde Klaſſe. Fiſke. 69 ſelet; men burde findes overalt; thi Temmer have de for intet i den ſterſte De: af dette Syſſel, da Stran⸗ den lige fra Cap de Nord og tit Bitruſiorden ligs ger fuld med Drivtommer. Herpaa ſparede de intet, og gik deres Vei. Stor Skade! at baade denne og flere Herligheder, ſom ofte tilbydes, fag lider benyttes. 121. Gadus virens (Favn. Svec. 30g), U p- fe, Graae-Sei, findes i E. Olafs. Reiſebeſßr. Tab. XXV.) Denne Fiſkes Yagel opholder fig de forſte Aaringer i Fiorde, Haobugter, og langs ved kand⸗Kyſten, i lige faa ſtore Stimer ſom Silden. Ikke deſto mindre er den Indbyggerne til ingen Fordeel, da Maaderne, den fanges paa i Norge, Skotland, Fa⸗ røe og flere Steder, Hidtil have været dem ubekiendte. Ja Fiſken ſelo, i denne Alder, anſees af ſomme for Sild; og af andre for Torſbens Yugel. Jeg har ders for indgiver til det Islandſße Litteratur - Selffab en lis den Afhandling om denne Fiſk, fame Maaden, den fanges paa, paa ovenmeldte Steder. Samme findes teykt i Selſkabets Skrivters zdie Bind for Aaret 17 82. 122. — Molva (Favn. Svec. 313), Kanga. Dens Tegning ſees hos E. Olafs. Tab. XXVII. Er en bekiendt ſtor Fiſk, ſom fanges paa Lavet mellem Torſken. Heraf virkes Kliplanger, ſom formedelſt Fiſfens Groohed ere i ſlettere Priis end Torſken. E 3 4088 BØRS * Ved Tegningen er ellers denne betydelige Feil, at ends ſkiont der i den ſyſtematiſte Beſkrivelſe ſtaaer Gedus trip- terygius, har den dog kuns tvende Finner paa Ryggen. 70 Dyr eriget. 123. Gadus Brosme (E. Olafs. Tab. XXVII.), Keila, Brosme, er merkebruun af Farve; almindelig 1 Alen lang, har tykt Skind, op⸗ holder fig belt paa Steengrund under Landet, mellem Tanget, er ikke ubehagelig i Smagen. J et Uveir, ſom de Nordſke, efter Hr. Prof. Strem falde Grunde ſtod, men Ferbenſerne Upgengur, da Paalandsvin⸗ den raſer, kaſtes de, ikke juſt faa ſielden, 100de viis paa Land. 124. Blennius Gugel avn, Svee. 348) Skeria⸗Steinbitr (E. Olafs. 588, Tab. X., Fig. 12, 13), holder fig mellem Tanget i Fieren og under Landet, hvor den ofte opſnappes af Teiſten, Lommen og Maagen, og andre Fugle, der leve af Fiſke. Den findes og ofte i Torſkens Mave, III. THORACICI, Bryſtfinnede. 125. Echeneis Remora (Syſt. Nat. 446), St yr is⸗Fiſter (E. Olafs. 994 f.), er wers ube⸗ kiendt i Landet. | 126. Cottus Scorpius (Favn. Svec, 323) Marhnutr, er en paa de fleſte Steder i Norden bekiendt Fik. Dens Tegning ſees i Tronh. Selſk. Skr. 2. D. Tab. XIII. og XIV. Den opholder fig mellem de ſtore Tangarter paa Steengrund, under Lan⸗ det; æder begierlig alt hvad den forekommer. Dens | Fiſt er baade tor og faſt, ſpiſes derfor ikke gierne, hvor andre bedre kunne faaes. J Dannemark kaldes den Ulke, og i Faree Kuntupiil. vrd 127. | Fierde Klaſſe. Fiſke. 71 127. Cottus cataphractus (Favn. Svee. 324), Brodda-Mus, Sexrendingr (E. Olafs. 889). Skal være meget liden, de ſtorſte neppe A1 Alen lange, Hinene ſtore og forte med en hvid Iris, paa Skindet graae, Bryſtfinnerne undtagne, ſom ere ſorte med en hvid Kant. Den forekommer meget ſielden. 128. Pleuronectes hippogloſſus (Favn. Svec. 320), Flydra, Heylag-Fiſke, Helleflyn⸗ dre, i Norge eg i Ferse Qveita, ſkient dette er paa det ſidſte Sted et mindre almindeligt Navn, Paa Nord: landet giver man den, ligeſom i Ferse, forfkiellige Navne, efter dens Storrelſe, f. Ex. naar den er to Alne lang og derover, kaldes den Stor Flydra; er den af den Sterrelſe, at en Mand kan gribe om⸗ kring Sporden, tet oven for Rumpefinnerne, kaldes den Greipu⸗KLuda; er den noget mindre, Sma— Luda; og naar den er kuns 2 Alen og der under, Sma⸗Depla. Den fanges, ſaavel inde i Fior⸗ dene ſom paa Havet, baade med Lang- og Handliner, mellem Torſken, undertiden fire a fem Alne lange. Saavidt mig er bekiendt, kaage Islenderne, uden videre Tillavning, denne Fiſt, tildeels ferſk, og tildeels halvterret, og hvor der gives meget af den, virkes den og til Rav⸗Rekling. Paa Vapneftord fandt jeg, ef ter den Norſke Maade , nedſaltede Finner, Rava⸗ belte, boilket brugtes ſpeget. J Norge, ſaavel ſom paa Færøerne, laver man en ypperlig Suppe af denne Fiſf; man tager noget af Rygfiffen, der altid er haard og ter, hakker ſamme flin, og laver den til Boller, men Finnerne ſkicres i ſmaae Stykker; diſſe ere fede og give Suppen Kraft. Noget føde Ingefær, og lidt E 4 Eddike, 72 Dyreriget. Eddike ere alt hvad til denne Ret udfordres. Til Fis fÉen felv laver man Peber⸗Rod, reven med Fløde, hvil⸗ ket ikke allene gier den fmageligere, men og fundere, 129. Pleuronectes Plateſſa (Syſt. Nat. 456), Karkoli, er den bekiendte Rodſpette. Nogle fane Stykker af diſſe bleve fangede i Vodene, ſom om Foraaret bleve trufne efter Sild ved Hefiords Handel⸗ ſted. Paa Djupavog eller Berufiords Handelſted fane jeg ved ſtille og klar Luft nogle Stykker liggende paa Bunden uden for Bryggen, ſaavelſom af efter⸗ folgende. Cura eller SDuda. Dette ſidſte Navn tillægges alle de ſmage Flyndre-Arter. Denne er de Danſkes Skrubbe. 131. — Lingvatula (Syſt. Nat. 457), Tun⸗ ge. Af diſſe blev fanget nogle ſmaae Stykker ved Heſiords | Handelſted i Vod. Ved Huſevigs Handelſted fanges undertiden paa Liner mellem Torſben en Art Flyndrer, ſom ligne i viſſe Maader Skrubberne. De ere lange og ſmalle, og i den Henſeende meeſt lige Tungerne. J Ruygfin⸗ nen havde de go Straaler; i Bryſtfinnerne 103 i Bug⸗ finnerne 6; i Bagfinnerne 68; i Sporden 183 i Geil⸗ binden 6. Oinene ſaavelſom Kiæften ere meget ſtore, og foran paa den underſte Kiceebe ſidder en haard og ſpids Knort (Tubercula ſpinoſa); Fortenderne ere baade ſtore Fierde Klaſſe. Fiſke. 73 ſtore og ſkarpe; pan Skindet er den næften fort, og meget ſkrubbet. Af vrange Flyndrer, ſom have Hinene paa den venſtre Side, findes her, ſom andre Steder, enkelte Stykker imellem de andre. At der jo gives paa de fleſte Steder, hvor der er Sandbund, inde i Fiorde og Bugter, en Menade af diſſe Flyndre⸗Arter, kan vel ikke tvivles paa, ſkiont man endnu ikke benytter ſig deraf, da Maaderne at fange dem paa, ikke ere vedtagne, ſaaſom med Garn eller Fiſkeline, eller ſom man bruger i Ferse, i ſtille Veir at ſtange dem paa Bunden med Lyſter, eller et ſaakaldet Sandflynder-Jern, ligt en Harpun, faſtet til Enden af en ſmal Stang, 6 a 7 Alen lang, ja der⸗ over. 132. Gaſteroſteus aculeatus (Favn. Svec. 336), Hornſile, Hunde⸗ Steile. Af diſſe gives en Mengde ved Stranden pan Agersre, men endnu overfledigere i det ſtore Myvatn, hvor de tiene den Mængde af Bender og andre Fugle, ſom der bygge, til Fode. Med Forneielſe betragtede jeg der ſtore Stimer af dem at fane ſamlede, med aabne Munde, og Hovederne nedvendte imod nogle ſmage varme Veld, der ſprunge op af Bunden. Dette ſynes at bekrefte hvad Hr. Prof. Strom og andre formode, at Fiſkene i Havet ligeledes holde fig til de Steder, hvor ferfÉ Bands Kilder rimelig ſpringe op af Bunden. Adſkil⸗ lige Steder lage de opkaſtede paa Breden, og blande dem fandt jeg adſkillige, Hvor ikke alene Bugen, men E 5 endog 74 Dyreriget. endog Fiſken felv var opfylde med ſmaae Orme og Lars ver, formodentlig Myggens, ſom i dette Band er faa utroelig megen, J Norge og Sverrige, hvor der er falden Mængde af denne Fiſß, har man koget Tran af den; fee Schnabel over Haranger pag. 27, den kal⸗ des der Stikling, ſamt de Svenſke Vet. Academiens Handl. IV. ABDOMINALES, Bugfinnede. 133. Salmo Salar (Favn. Svec. 34 5 Lar. Af denne bekiendte ypperlige Fiſk gives ikke allene en Mængde i de ſaakaldede Jekulsaaer, men endog i mange ſmaae, og naſten ubetydelige Elbe, hvoraf nogle paa Nordlandet bære Navn af Fiſken, og kaldes Lar:Aaer, Selv faae jeg en meget ſtor Lax ſpringe op fra Heſtene, da jeg reed over en liden Aae, kaldet Hoidedals-Aaen i Strande-Syſſel. J diſſe Elve fange Indbyggerne endeel med Laxe Kiſter og Garn, ſom kan læfes om, ſaavel i E. Olafs. ſom Sekret. Olavii Reiſebeſkrivelſer. Med Garnene have de denne ſmukke og beqvemme Indretning, at de i Steden for ſmaae Stene, ſom almindelig andre Steder bindes med en Traad under Grund⸗Linen, hvoraf tit ved Udſeetnin⸗ gen endeel falder bort, og Garnet derover ilde udſpen⸗ des, ja ofte ſammenvikles, fave Legg⸗ og Laar⸗Benene af Køer og Heſte i to eller tre Stykker, og træffe dem pan Grundlinen paa ſamme Maade ſom Flaadene paa den overſte Line eller Telje. Herved holdes Garnet baade jævnere og tættere til Bunden. * At Fierde Klaſſe. Fiſke. 75 At der jo i Fiordene og andre Steder i Soen uden for Elvene opholder fig, til viſſe Tider, en Mængde af Lax, kan man ikke tvivle paa; men af diſſe fangesendnu ingen, ſaavidt mig er bekiendt, da Indbyggerne ere uvidende om Reedſkaberne og Maaderne, den fanges med paa andre Steder. Blandt diſſe blev i mine Tanker den Bornholmſke Laxe Line den bedſte, og maaſkee fan mes get ſnarere antaget, da den i mange Ting kom overeens med Torſke⸗Linerne. Den ſterſte Vanſkelighed herved vilde Agnet blive, ſom paa Bornholm altid er en frifÉ Sild, hoilken ſielden faaes i Island; men i dens Sted kunde maaſkee ſmaae Silunger, helſt af den Art, man kalder Bleikta, giere det ſamme. Da Fiffen er mes get ſterk, ber alle Delene i Redſkabet være ſterkere og fo⸗ rere, end paa Torſke-Linerne. Linen er 60 til 70 Favne lang. Fra Enden af ſamme, hvorved ſattes den forſte og ſterſte Beie, og til den forſte Temme med Krog, ere 12 Favne, ſiden 5 Favne mellem hver Temme, og diſſe ere 12 Favn lange. Linen lægges kuns feſtet ved den eene Ende med en Dregg, paa den anden Ende hænger den ſidſte Krog med en Beie over, der ſvaier efter Stremmen. Lige over og imellem hver af de andre Tommer bindes et Flaad. Linen lægges tet under Vandſkorpen, ofte paa 30 Favne Vand, 134. Salmo carpio (Syſt. Nat. 510), Aur⸗ ride, Sio⸗reydur. Af denne ſaavelſom de føl gende Arter gives en Mængde overalt paa Nord- og Oſterlandet, ſaavel i de ferſke Seer ſom Elvene dg Hav⸗ Bugterne. En ſtor Deel fanges med Vod, hoor diſſe baves; men endnu flere med de ſaa kaldede Silunge— Garn,, boilke ere meer almindelige. Om Aftenen ſpendes 76 Dyreriget. ſpeindes de ud fra Stranden, paa ſamme Maade ſom | Cælhunde:Garnet, og ſielden eller aldrig træffes tom⸗ me ind igien. Ofte, hvilket jeg ſelb ſaae ved Agerere, havde Lommen (Colymbus arcticus) med Ender og andre Fugle løber fig faſt deri. Paa Nordlandet ud⸗ ſattes og indtages dette Garn med et Slags ſmaage Baade, flade for Bagſtavnen, ſom kaldes Byttur; pan Sſterlandet derimod haves en nemmere Maade; der lægges nemlig en Drægg med en Boie over, fan langt ud fra Landet, ſom man vil have den yderſte Ende af Garnet at ſtaae. J Draggen er en Lykke, eller lebende Tridſe, hvorigiennem en Snor træffes dob⸗ belt faa langt, ſom fra den til Landets den eene Ende af Snoren bindes faſt i den ydere Ende af Garnet, og med den anden træffer man Garnet ud, til det nager Tridſen. J den indre Ende af Garnet haves og en Port Snor, for at træffe det tilbage paa Land, Med denne Indretning kan man allene, og uden Hielp af andre, i en fort Tid fee til fit Garn, da det er haſtig trukket ind og ſat ud igien. Af denne Art gives un⸗ dertiden de, der ere baade fede og 1 Alen lange. Naar diſſe ſaltes, røges og behandles paa ſamme Maade, ſom Laxen, overgaae de den meget i Smagen, Da meget fanges af denne, ſaavelſom af efterfølgende. Ar⸗ ter, burde den anderledes behandles, end ſom nu bru⸗ geligt er, nemlig at hænge den ligeſom Torſkeu i Vin⸗ den at tørres, hvorved denne fede Fiſt, helſt om vaadt Veir indfalder, bliver ſuur, og naar den giemmes, baade harſk og ſkimlet. Andre Steder, ſaaſom i Skot⸗ land, Irland og Bornholm, fFiæres Laxen i Stykker, ganſke friſk, koges og forvares i fit eget God med Salt i, og om man vil giere det bedre, blandes det med Eddike | | | Fierde Klaſſe. Fife. 77 Eddike og lidt knuſet Peber. J Mangel deraf kunde vel ffarp Valde (isl. Syra) giore det ſamme i Island. Saaledes behandlet kan den længe bevares i tætte Fu— ſtager, eller Krukker, ſom got tilbindes. Daa Fere⸗ erne bruges denne Maade af nogle i Henſeende til Hr. reder ). Paa de Steder, hvor Torſk og anden Fife | fanges, forbruges meget af diſſe til Agn eller Mading paa Krogene. Vel er det fandt, at Torſken, ſaavel— ſom de andre Fiſkeſlag, heller tage dette end Torſke⸗ Agnet, men herved taber det Almindelige meget; thi ſaaſnart Torſken fager Smag paa dette kl 5 den ſiden ikke andre Fiſke⸗Agn paa det Sted. Fiſkere derfor, ſom boe paa: Steder, hvor ingen 9 105 eller Silunger fanges, mage faa godt ſom roe forgieves, om de ſoge ſamme Banke og Mede, ſom hine, Bonden paa Gaarden Age i Olafsfiorden havde tvende Dage i Rad fiſket meget godt, da jeg reiſte til Siglefiorden, men efter trende Dage kom jeg tilbage, og Manden kom ſamme Dag hiem igien fra Fiſkeriet med tom Baad. Jeg ſpurgte, om Fiſken, der nylig var ankommen, ſaa haſtig havde truffet bort igien, hvorpaa han pegede paa tvende Baade, ſom havde været paa famme Sted med ham, og da roede næften ladne ind i Fiorden, hvor det bekiendts fiſkerige Olafs⸗-Vatn er; diſſe, Y Hyvor meget var det ikke at onſke, at Island, Farse ' og andre nordiſke Lande brugte en endnu fuldkomnere Maade med at fvæge og roge denne lakre Fiſt, da Island haver i det mindſte paa nogle Steder Underſkov, ſom er tienlig dertil, og Ferse (ei at tale om andre Steder) hiſt og her Bearald d: Eneber-Riis, ſom give alt hvad der roges med ſamme, den behageligſte Smag, ſom andre Frue: og Buſk-⸗Arter ei kunne give, 78 Dyreriget. diſſe, ſagde han, kunne altid have Hrreder til Agn, og brug! det beſtandig, derfor kunde vi andre ikke vente noget, | med mindre vi havde ſamme Agn. Endnu flettere er det beſtilt, hvor der kun fanges lidet af denne Fiſk; thi der mage det andet ganſke hvile. Saaledes havde man paa Huſeviq i et par Dage, førend jeg kom der, fanget en flor Deel, feed og ſtor Torſk. Alle vare Derfor enige om at ſoge Soen neſte Dag igien, og altſaa var det ikke mueligt for mig at faae en Mand, ſom kunde viſe mig Veien til Myvatn, endſkient jeg bod dobbelt Betaling, og maatte derfor flage det af Tanker at reiſe neſte Dag, indtil de efter Sedvane om Aftenen trakkede Vod, for at fage noget af den⸗ ne Fiſk til Agn; men da dette Fiſkerie ſlog Feil om Aftenen, blev der intet af Hapfiſkeriet naſte Dag. Herover kunde jeg for ſedvanlig Betaling fane til Fel- gemand, hvem jeg lyſtede. Heraf fees, hvilken Hinder det er for det ſterre 1 at man allene binder ſig til ſaadanne viſſe Agn, der enten ikke altid, eller af alle kunne haves, og dette er Aarſagen, hvorfor det paa mange Steder i Norge, ſaavelſom i Faroe, ikke kan lides. Den ſaakaldede Laxebroder er ikke andet end denne Art, ſom de give dette Navn, naar den er meer end almindelig flor. Hannen (Mas) ſaavel af denne ſom neſtforegaaende, kaldes Hengr. 135. Salmo Trutta (Faun. Svec. 347), Silungr. Af denne ſaavelſom felgende Art fangede en gammel Mand i Heftords Aae jævnlig nogle, naar Veiret tillod det, hvoraf han bragte endeel til Kiebs manden, for at tilbytte fig for ſamme andre nødvendige Bare fra Handelen. Jeg fik ved denne Leilighed ikke allene ] Fierde Klaſſe. Fiſke. 79 allene at fee hans Reedſkab, men endog Efterretning om Omgangsmaaden ved denne Fangſt. De vare hver— ken konſtige eller koſtbare; thi et par Fa vne grovt Seil— garn, hvori hængte en lige faa grov Jern Krog, uden Agnßbald, udgiorde altſammen. Til Agn brugte han Larven af Spie⸗Fluen, naar den kunde haves, og i Mangel deraf, uſaltet Smør, Fangſten gik for fig, naar Elven var tilfroſſen, da han giorde Huller giennem Iſen paa de Steder, hvor han vidſte Bandet var dybt, og Fiſfen pleiede at holde fig til. Jeg foreholdt ham, at ſaavel diſſe ſom andre Fiſke bede ſnarere paa, naar Snynoren og Krogen vare nette og fine. Han nægtede det ikke ganffe, men ſagde tillige, at hvis han havde en Ting, vilde han viſe mig, at han med ſit grove Reedſkab ſkulde fange langt meer, end en anden med de finere. Jeg lokkede denne Hemmelighed af ham, ſom beſtod deri, at om Krogen blev ſtreget med Mage netſteen, kunde han med den fange alle de Fiſte, ſom vare i Nærheden. Jeg havde juſt en liden Magnet med mig, og denne laante jeg ham for at briuge ham ud af Drømmen, at det var Jern og ikke Fiſte, den trak til ſig, men ligeſaa glad, ſom han imodtog den, faa nedſlagen bragte han mig den tilbage neſte Dag, da denne indbildte Virkning af Magneten ganffe havde ſlaget Feil. Paa Hſterlandet vare nogle, ſom forſtode at tage den med bare Hænder i ſmaae Ager og Bekke, hvor de opholde ſig i Huler, ſom Bandet har giort ind under Muld⸗Bakkerne. 136. 80 Dyreriget. 136. Salmo levis (E. Olafs. . g.), Blel⸗ kia, er meget almindelig, og fanges mellem næft fore⸗ gaaende, med hvilfen den i Henſeende til Straalerne i Finnerne, ſaavelſom Tænderne i Munden ſtemmer ganſke overcens, Derimod er den forffFiellig i Kroppen, ſom paa denne er baade ſmallere og rundere; ofte meget bleg, hvoraf den og har faaet Navnet. Skallene ere og finere, end paa de foregaaende Arter, og endelig treffer man ſomme, bois Fiſf er ligeſaa hvid ſom Tor⸗ ſkens, og dog tillige feed. 137. — alpinus (Favn. Svec. 249), Raud⸗ birtingr, Varna Silungr, fanges i mange af de ferſke Seer oppe i Landet; men fornemmelig er My vatn bekiendt for, ikke allene at have Mængde deraf, men tillige fede, hvorfore og mange i de næfte Syſſeler | forffaffe fig dem vindterrede derfra, for med dem, ſom noget lakkert, at opvarte Fremmede og Reiſende. Vel er det fandt, at der gives en flor Mængde af diſſe Fiſfe i denne See, men dette er ikke allene Aarſagen til at Fangſten her er overflodigere, end i andre filferige Seer. Indbyggerne her, overbeviſte om, at dette ſaavel ſom andre Fiſkerier, beroer, naar Tid, Sted: og andre Ting ere iagttagne, mere paa Reedſkaberne, end, efter almindelig Mening, van Lykken, have derfor Garn, bundne af faa fiin, jævn og glat Hampe⸗ Traad, at de flet ikke komme i Ligning med hvad man ſeer andre Steder. Jon i Reykiahlid, ſom jeg opholdt mig hos, medens jeg reiſte omkring der i Boidelavet, forferdiger om Vinteren, med fine mange Bern, en ſtor Deel af diſſe Garn, ſom han fælger (thi de ſoges begier⸗ Fierde Klaſſe. Fiſke. 81 begierlig af dem, ſom kiende dem), men viſt ikke med nogen Fordeel, da han for et Garn paa 24 Favne og 20 Maffer dybt, tager ikkun tre Mark Courant. Mig overlod han eet, ſom jeg onſker Forſynet vilde unde mig Leilighed til paa noget Sted at gisre Forſeg med. J Ferse kunde det i det mindſte altid fremviſes ſom et Mynſter. 138. Salmo Fario (Favn. Svec. 348); L & kia⸗Silungr, er en liden Art, ſom opholder ſig almindeligſt i ſmaae Bekke paa muddrig Grund. Er kiendelig af ſine heirede Pletter paa Ryggen og Si⸗ derne, og kaldes i Dannemark Foreller. E. Olafs⸗ ſens Brandkod p. 596 (h og i) ere mig ubekiendte; men maaſfee de ere Artforandringer af S. Fario. Paa Oſterlandet fortalte Preeſten Hr. Eirik a Hofe mig om en ham paa andre Steder ubekiendt Art, fon fandtes ien varm Kilde ved Jokulls⸗Fell i Skapteſields⸗Syſſel. Iblandt Mængden ſkal ingen træffes over 2 Alen lang. Noget beſynderligt herved er, at Kilden leber ud i Skeidaraae, hvor, ſaavidt bekiendt, ingen nogen * har feet Silunger⸗ 139. Salmo arcticus (E. Olafs. 358, 695. Tab. XXVIII), Lodna. Tegnin gen er kuns maadelig; thi baade Fiſken ſelo, ſanvelſom Bagfin⸗ nen, ere alt for brede; ligekedes ſavnes der ganſke det Fnug, eller villi, ſom ſidde paa Sidelinien, hvoraf den har fadet Navnet; men dertil er rimelig Aarſagen, at Tegningen ikke er tagen af et friſkt Exemplar; thi "better Laadne ſtdder meget leſt, og derfor haſtig rives 8 Deres Langde er § a 6 Tommer, eg Breden 6 6 or TRE n done i: 6 a 8 Linier. J Rygfinnen har den 14 Straaler, 3 hver Bryſtfinne 15, i Bugfinnen 8, i Bagfinnen 22, og i Sporden 28. Af diſſe Straaler træffer man ſom⸗ me, ſom dele fig i Enden. Den bageſte Rygfinne er liden og enkelt, ſom paa de andre Arter af Laxe⸗ ſleegten. Saafnart Iſen brakkede op om Foraaret, indfandt den fig ſtrax ved Hefiords Handelſted, hvor man om Morgenen tidlig, førend det blev Inf, fandt den liggende paa Stranden ved Ebben, hvorpaa Sil⸗ den fulgte firar efter, og af begge, men fornemmelig den ſidſte, blev en ſtor Deel fanget med Vod. Dens Stank er, naar den ferſt kommer af Søen, ufordrage⸗ lig, meeſt lignende Menneſke Drak; men efter at den er toet i ferſk Band, forſpinder den til ſterſte Des len, og kogt eller ſtegt merkes flet ikke dertil. J Smagen er den meget god, Fiſken er hoid, feed og blod. Den forte Tid, den var inde i Hefiorden, lob den beſtandig omkring, hvilket man tydelig” kunde fee of Ritſen, der ſtedſe ſkildrede oven over den, og, da den gik ud igien, merkede man heller intet meer til Sil⸗ den. Den Beſbyldning, ſom tillægges den i Pontopp⸗ Norg. Beſkr. 2. D. pag. 217 og flere Steder, at den træffer andre Fiſke efter fig, ſynes at være ganſfke rigtig. 140. Eſox Belone (Faun. Svee. 356), Geir⸗ nefr, er fanget paa Senderlandet 1701 (E. Olaſs, 995), er den i Dannemark bekiendte Hornfiſk. 2 131. Clupea arg (Favn, Svec, 3870 Hafſild. Heraf blev nogle fangede mellem Vaar⸗ Silden ved Agerore, og i Auguſtmaaned nogle fag med Silunge⸗Net i Redeſiord, ſaavel ved Handelſte⸗ det 2 * Fierde Klaſſe. Fiſke. 83 det ſom længere ind ved Kirkeſtedet Holmar. Paa begge Stederne var den baade ſtorre og federe, end den ſaakaldede Flamſke Sild. Fiorden vrimlede fuld, ikke allene af Sild, men tillige af Graaſey og ſmaa Torſß. Ofte kunde man høre paa Landet, hvorledes Stimerne, forfulgte af Sælhunde, Marfviin og andre ſtore Hvale, ſprunge leſe over Vandet, og ikke ſielden flygtede op paa det tørre Land. Veiret var den meſte Tid ſtille med tyk Taage, faa intet kunde ſees. Af al denne overfledige Velſignelſe finge Indbyggerne ſlet intet, und⸗ tagen noget af Torſken; thi Sildegarn ere dem ikke be⸗ kiendte, uden af Navn, og Maaderne, ſom andre bruge at fange Graaſey paa, ere dem ligeledes ube⸗ kiendte ). Hertil kommer endnu en betydelig Hindring i Fifkeriet, ſaavel her, ſom andre Steder i Lander, nemlig Ukyndighed om Compaſſets Brug, hvorved de, ſaaſnart der indfalder taaget Veir, ikke fordriſte ſig at forlade Landet, endſkient meget kunde være at vinde. 142. Clupea „ Vorſild. Af denne kommer neſten hvert Foraar in Mængde lige til det In⸗ derſte af Heſtorden, hvor og endeel fanges med Vod. Ritſen (Larus tridactylus) holder fig beſtandig over Stimerne, og efter dem retter man ſig i at kaſte Vo⸗ den. Den er meget mindre end Havſilden, de ſtorſte 4 Alen lange, have meget blanke, eg killige grove Skiel, der ſidde meget lsſe, faa at Stranden, ſom Voden er trukken op paa, ſeer ud ſom den var forſelvet. Denne FUE er feed, og tillige faſtere i Kiedet end den fore⸗ gagende. Den kan ikke være E. Olafs. Kopſild, pag. F 2 | 1 1 . Se min Afh. i det Isl. Lit. S. Skr. 3. Bind. "AR 9 84 Dyreriget. 587; thi denne er baade ſtorre, og toertimod bvad han beretter, ſpiſes meget begierlig af Indbyggerne. * 143. Cyprinus pelagicus. Saaledes har Hr. Kammer ⸗Sekretaire Olavius i fin Reiſebeſkr. pag. 9 kaldet den i Island bekiendte Harfe, hvis Tegning: fees i E. Olafs. Neiſebeſfr. Tab. XXIX. Selo fik jeg den ikke at ſee, tør derfor ikke paaſtaae, hvad jeg og flere andre har formodet, nemlig at den var Auc- torum Perca Norvegicà, hvis Tegning findes vel giort ſaavel hos Leem. Tab. XCIX., ſom hos Aſcan. Tab, XVI. Man havde været Hr. Kammer⸗ Sekr. meget forbunden, om han, ſiden den faldt ham levende i Hænderne, havde givet en noiagtig Beſkri⸗ velſe over den, hvoraf man kunde dømme, til hvilken Art af Cyprinis den henherer, eller om den maeſfet endnu ei er beſkreven af nogen. 4 J Vodene, ſom adſkillige Gange bleve ds | ved Hefiords Handelsſted, traf jeg en Fiſk, ſom de til⸗ ftedeværende Indbyggere vel havde. feet tilforn „ men ikke kunde ſige mig noget Navn pan, da ſomme af dem anſage den for Yugelen af Langen, andre af Bros⸗ men, og nogle troede det var en Art af Aal. Jeg ſegte, men fandt den hverken i Linn. Syſt. Nat, eller | E. Olafs. Reiſebeſkr., har heller ikke ſiden ſundet den beſkreven hos nogen mig bekiendt Author. ae | fees i naturlig Sterrelſe paa Tab. IV. 1 00 Efter inna ſyſtematiſke Orden bliver. den en un Blennius. J Rygfinnen, der, naar Fiſken ſvommer, ſtaager opreiſt, Hu den foreſtilles paa Figuren, ere 72 Straa⸗ Fierde Klaſſe. Fiſke. 85 Straaler, ſom endes med en ſtikkende Spidſe. IJ Bryſtfinnerne ere 15, og Bugfinnerne kuns een Straa⸗ le. J Bagfinnen 54. J Sporden 16, og i Geil-Hin⸗ den 6. Oinene ere ſtore og ſidde ikke langt fra hver⸗ andre. Tungen er fort og buttet. Pderſt i hver Kiebe har den en Rad ffarpe og indad boiede Tænder, ſamt inden for diſſe atter en dobbelt Rad ligeledes ſkarpe, men kuns halv faa ſtore, ſom de ferſte. Farven er over— alt lyſebrun med nogle morkere Pletter eller Skyer. Fra Hovedet og til Gadboret er den trind, men derfra og til Sporden flad, og glat ſom en Aal. Under Kiceben har den ingen Traad (oirrhum), ſom ellers findes paa de fleſte affdette Slags. Dens Charac- ter ſpecificus bliver: Blennius capite hev ra. diis pinnæ dorfalis pungentibus. Femte Klaſſe. INSECTA, Inſekter. I. COLEOPTERA, Vingeder kfede. 144. Ciftela Stoica (Miill. Prodr. 514), Gull⸗ . og E. Olafs. S. 600 (a). 145. Scarabæus fimetarius (Favn. Svec. 385), Jardlus. Al denne ſaaes en Mengde ſidſt . i Mai⸗ 86 Dyreriget. i Mai⸗Maaned ved Gaardene Kiarna og Nauſt i Der ford. | i 146. Dermeftes lardarius (Favn. Svec. 408), Fleſkklanner, forekom mig ikke, uden allene ved Handelshuſene paa Heftord, hvor. de maaſkee vare ; tilferte med Varer fra Kiobenhaun. 147. Curculio breviroſtris, femoribus elavatis muticis, totus atrofuscus, Elytris convexis, leviter ſulcatis punctis inæqvali- bus elevatis, Jarnſmidr, bos Egg. Olafs. Selakeppr. Da dette Inſekt, ſom er ſaa almin⸗ deligt overalt i Island, og fornemmelig i Kaalha⸗ verne, endnu ikke er ret beffreven af nogen, mig bekiendt, vil jeg her give en udførlig Beſkrivelſe over ſamme. Den findes ikke altid lige for, men al⸗ mindeligſt fom Scarabæus fimetarius. Farven er merkegraae, eller rettere, fort; thi den graae Farve foraarſages af adſkillige fine ſtumpede Haar, den hiſt og her er beſat med, beſynderlig paa Vingedeekkene, bvilket bedſt fees under Forſterrelſes Glaſſet. Hovedet | er lige faa langt ſom Hals-Skioldet. Det underſte Leed af Fele⸗Hornene er kelledannet, og af lige Længde med de otte everſte Led. Hals⸗Skioldet er trindt, overalt beſat med ophævede Prikker, hvilke gisre, at det ſeer ud ſom Chagrin. Vingedekkene, ſom ere hoiere og bredere i Midten end til Enderne, give Bullen en eg⸗ formig Skikkelſe, have fine Furer paa langs, ſom overalt ere beſatte med ulige ſtore ophavede Prikker. Laa⸗ rene ere glatte, lange og kolledannede. Leggene og | Kloerne haarede. e En | Femte Klaſſe. Inſekter. 87 En Artforandring findes altid mellem denne. For⸗ kkiellen er allene, at denne fidfte er ſortere, og neſten glat; thi under Glaſſet kan man ſee Begyndelſen til de ſamme Furer og Prikker, ſom paa forrige, i 148. Silpha Sabulofa (Favn. Svec. 456), | fandtes nogle Gange i fandig Jord ved Myvatn. | | | 149. — pedicularia (Favn, Svec, 466), ved Rodefiords Handelſted. | 150. Cerambix teftaceus (Favn. Svee. 670), traf jeg en eneſte Gang ved Rodefiords Han⸗ delſted. 15 1. — fur (Faun. Svec. 657), ligeledes kun en eneſte i Vinduet paa mit Kammer ved Hefiords Handelſted. Mueligt er det, at de ere didbragte fra Dannemark med Varer. 152. Dytiſcus marginalis (Favn. Svee. 769), Brunklukka, Vandkalvo, var meget als mindelig i ſtillſtaaende Vande paa Hſterlandet. 153. — ſtriatus (Favn, Svec. 770), og 154. — ſemiſtriatus Favn. Svee. 772). fandtes i Mengde i en ſtor Greft ved Gaarden Holum, mellem Huſevig og Vapneſiord, tet ved Haugs⸗Orafe. Diſſe kaldtes, ſom den føre, Brunklukka. Bed Beruftord fortalte en Preſt mig om et In⸗ ſekt, der ſoommede i Vandet, og var nogle Gange ftarre, F 4 8 men 38 Dyreriget. men ellers lig diſſe. Han kaldte det Raud⸗ Skotu, og lagde til, at hvis et Kreatur fik det i fig, døde det. Maaſkee den er Dytiſcus latiſſimus (Farvn. Svee, 768). 155. Carabus vulgaris (Favn, Svec. 799), Jarnſmidr, er meget almindelig under ſmaae Ste⸗ ne, og andet ſom ligger løft oven paa Jorden. Alle de jeg ſage, vare overalt ſorte; de indtrykkede Punk⸗ ter ere almindeligſt 3de paa hvert Vingedekke, dog findes nogle med flere, og andre ganſke uden Punkter. 156. — ferrugineus (Favn. Svee. 798), ligner foregagende meget, allene Farven paa Vinge⸗ dekkene er lyſebrun, paa Kroppen og Fødderne morke⸗ re, og Hovedet med Bryſt⸗ Skioldet fort, 157. — velox (Favn. Svee. 803), træffes jævnlig mellem de tvende foregagende; er kiendelig af fin brede og forte Skabning og meget haſtige Lob. 158. — melanocephalus (Favn. Svee. 705), Fødderne og Kanten af Hals⸗Skioldet ere allene brune, det ovrige fort, 159. — piceus (Favn, Svee, 802), er liden og overalt fort, 160. Staphylinus maxillofus (Favn. * 841), Jetun⸗Uxe eller Etin Uxe (Bos vorax), findes i everfledig Mængde ved Megdyngerne; er bes kiendt af Almnen, ſom ikke allene troer den at være giftig, | Femte Klaſſe. Inſekter. 39 giftig, men paaſtaaer endog, at om den bliver ſkaa⸗ ren i Stykker, keybe Stykkerne ſammen igien. For at overbeviſe dem om Urigtigheden heraf, ſkar jeg dem nogle Gange over, bvorved den, ſom andre Inſekter, døde efter en meget fort Tid, 161. fuſipes (Favn, Svee, 857); og i | 162.— rufipes (Favn. Svec, 858), traf jeg ofte i Gierder og Huusvegge ved Heſiords Handelſted, 163. — politus (Favn. Svec, 843), er ikke halv fag ſtor ſom maxilloſus, og opholder fig, lige⸗ ſom den, i Mogdynger; har en ſterk glindſende fort Farve, ſom fornemmelig falder noget lidet i Kobber⸗ farven, : II. HEMIPTERA, HGalvvingedæbfede, 164. Cimex grylloides (Favn. Svec, 910), og Dat 1 165. — litoralis (Favn, Svec, 915), ere anferte i E. Olafs. Reiſebeſkr. pag. 601. Den førfte traf jeg ikke, men den ſidſte var i Mængde paa Hſter⸗ landet. , 166, Aphis Brafficæ (Favn, reel 985) findes ofte i Havnene. J 5 III. 90 Dyreriget. III. LEPIDOPTERA, Meelvingede. Sig Af denne Orden forekom allene Phalæner, og det i en uttoelig Mængde. 167. Phalæna graminis (Favn. Svec. 11400, kaldtes, ſom de fleſte af denne Orden, med det almin⸗ delige Naon Fidrilde. Da dette Inſekt er bekiendt for at have giort betydelig Skade paa Graſſet adſfillige Steder, og det aarlig ſees der i Landet, kan man no⸗ genle des ſikkert antage, at det haver været Larven af denne [pecies, ſom Kammer⸗Sekret. Olavius beret⸗ rer i (in Reiſebeſkr, pag. 564, der far været i ſaadan Meengde ved Gaarden Lundum i Fnioſkedalen, at de bleve ſammenſkrabede med Skooler, og bortbaarne i Truge. Tegningen af Larven ſees paa den XI. Tab. Fig. I. I. cit. 168. — Betularia (Favn. Svec. 1237). Dens Larve fkal for 30 Aar ſiden have giort Birke ⸗Skoven Stade i Fnioſfedalen (fee Kammer: 9 Olavii 1 9 ſebeſkr. pag. 362). | 169. — oleracea (Favn, Svec. 1197); Kaupmans Fidrilde, flei i Mængde ved Hus ſevigs Handelſted ſidſt i Junio. 170. — lucernea (Favn. Svec. 1152), Liosfluga eller Geſtafluga teräſte ikke Raten i Huſene. | 171. Femte Klaſſe. Inſekter. 91 171. Phalæna vaceinii (Favn. Svec. 12 12). Af denne traf jeg nogle faa. Farven var lyſebrun, og den forte Plet midt paa Vingen neppe kiendelig. 172. — prunata (Favn, Svec, 1267). 1 173. — undulata (Favn. Svec. 127 2). 174. — fluctuata (Favn. Svec. 1281), flei f utroelig Mængde midt i Auguſt i Marken uden for Thingore Kloſter, og følgende Aar ligeſaa hyppig paa Sſterlandet. 175. — pratella (Favn. Svec. 1369), var i ligeſaadan Mængde ſom forrige i Græffets den kien⸗ des bedſt af fine ſmalle og ſammenrullede Vinger, fags velſom af deres ſmukke gliudſende hvide Farve. 176. — tapetzella (Favn. Svec. 1414). 177. — pellionella (Favn. Svec. 14 15). 178. — ſarcitella (Favn. Svee. 14 16). Diſſe trende ſidſte ere ikke uſedvanlige i Island, hvor deres Larver, ligeſom paa andre Steder, giere Skade paa Kleder og andet Toi, og de kaldes alle med et Navn Mol fluga. IV. NELROPTERA, Senevingede. 179. Phryganea flava (Favn. Svec. 1502), fees ved adſkillige ferſke Søer, fornemmelig paa Sſter⸗ landet, og 180. 92 Dyreriget: 180. Phryganea Rhombica (Favn, Sve. 1486), ved Myyvatn. 181. — bicaudata ie Svec. 1489), er anført hos E. Olafs. 603. | V. HYMENOPTERA, Skindvingede. 182. Tenthredo antennis ſeptemnodiis, corpore toto atro, tibiis et palmis einereis. Vingerne ſpille ſterkt med den blaa og grønne Farve, bar nogle faa forte og ſterke Sener, ſom lebe uden Orden i dem. Den var meget almindelig, ſaavel i Havene ſom Engene. 183. — pratenſis, Tronh. Selſß. Skr. 3. Deel, pag. 417 Tab. VI. Fig. XI. c., bliver maa⸗ ſkee Tenthredo aculeo craſſo (v. E. Olafs. 60). 184. Ichneumon ſarcitorius (Favn, Svee. 1580, E. Olafs. 603). 185. — niger abdominis ſegmentis ſe- eundo tertioque ferrugineis, tibiis et palmis pallidis. Den er af middelmaadig Sterrelſe. Bugen, ſom hæftes til Bryſtet med en fort Stilk, har andet og tredie Leed ruſtfarvet; de ovrige forte, Laarene ere forte og kolledannede. Leggene bleggule, undtagen paa det bageſte par Fødder, ſom er fort ved det nedre Leed, hvor tillige fees tvende ſtive Berſter. Af dette Inſekt traf jeg i Auguſtmaaned uden for Vapneſiords | Handelſted en ſtor Mængde, dog ikke fiddende SØ i Toms Femte Klaſſe. Inſekter. 93 Blomſteret af Saxifraga Aizoides. Iblandt diſſe gaves en Artforandring, hvis Forſkiel var denne, at den havde en fort Ring omkring den forreſte Kant af det zdie ruſtfarvede Leed paa Bugen. 186. Ichneumon niger, ſcutello albo, Abdominis ſegmentis ſecundo tertioque, parte anteriore nigris, poſteriore interrupte ferru- gineis. J Svrigt er den den neſtforegaaende ganſke lig. | 187. — Manifeftator (Tronh. Selſß. Skr. 3. Deel, 45), er halv faa ſtor ſom foregaaende. Dens udſtaaende Braad er ikke længere end Krgßpen⸗ 198. — ovulorum (Farn. Svec. 1644), var meget ann i 189. — hen anføres de . dus bags Sog, fon jeg dog ikke autraf. 190. Apis terreſtris Favn. Svec. 27595 Hunangsfluga, Jordhumle, er meget alminde⸗ lig paa Nordlandet; den bygger i gamle Jordvcgge og Gierder. Indbyggerne paſſe neie paa at ſamle dens Honning, ſom de beuge! i ankle Sogdoms Til felde⸗ VI. DIPTERA, Tovingede⸗ 191. Tipula rivoſa (Favn. Svec. 1738) er E. Olafs. T. maxima 603, og kaldtes aa Hſtet⸗ landet Hroſſa⸗Fidrilde. 192. * — 94 DPDyreriget. 192. Tipula Regelationis (Favn. 10 1754); Vengdilafluga. 193. — pennicornis (Faun. Svee. 1777) er blandt de mindſte af Mygarterne; flyver i ſtore Flokke om Aftenen naar Veiret er roeligt; kiendes lettes lig af Fele⸗Hornene, der ligne en Heſterumpe. 194. — monoptera (Favn. Svee. 1756), ſees ofte, ſom forrige, i Flokkez endog i December⸗ Maaned ſage man den nogle Gange, naar Veiret var mildt ved Heftords Handelſted. 195. — plumoſa (Favn. Svec. 1758) Theyfluga, og ved Myvatn Rekamy. Dette ſidſte Mavn har den faget tildeels for at ſkille den fra en ans den Myg, ſom ſiden ſkal meldes om, der ligeledes er der i ſterſte Mengde; tildeels deraf, at den ofte med Vinden driver op paa Landet, i ſaadan Mængde, at naar man gaaer ved Bredden af Vanden, fan paa viſſe Steder Skoene neſten ſkiules i diſſes Aadſler. Ofte ſperger den ligegyldige Beſkuer af Skabningen, hvad Nytte gier den eller den i hans Hine ringe og unyttige Skabning? Var han der, ſkulde han tydelig fee, hoor meget dette lidet Inſekt bidrager til hele Myvatns Sveitens Vel og Underholdning; thi af de døde Myg, ſom opraadne ved Bredden af Bandet, giodes Jorden, faa at Græs-Bærten drives baade haſtig og ſterk. Her⸗ ved fødes ferſt Kreaturene, og ſiden Menneffene igien af diſſe. Endnu betydeligere Nytte gisre dets Larver, ſom leve i Bandets thi ved dem fødes fornemmelig den i Island bekiendte fede og lekre Myvatns Silung (Salmo Femte Klaſſe. Inſekter. 93 (Salmo alpinus), der fanges i ſaadan Mængde, at den ikke allene er tilſtrakkelig at forſyne Sveiten felv med Fiſk; men en Deel deraf terres, og overlades til de nermeſte Syſſeler. Hornſilet (Gaſteroſteus acu- leatus, ſom opholder fig der i ligeſaa ſtor Mengde, finder heri ogſaa fin fornemſte Føde, og denne igien (thi Mængden er utallig) tillokker og tiener til Fode for de Svermer af Gies, Wender og andre Bild: Fugle, ſom aarlig her bygge og have deres Reder. Diſſes Aeg blive Men neſkene til Føde, og med deres Skarn giedes de omkringliggende Marker. Ofte ſees Flokke af diſſe Myg faa tykke, at de mod en klar Himmel, i nogen Fraſtand, foreſtille en merk Tordenſkye. 196. Tipula hirſutiſi ma, atra, thora- ce gibboſo, capite, femoribusqve ferrugi- neis; Galldra-Fluga. Da denne Flue, ſom jeg ofte ſaae, og fangede nogle af, hverken paſſer fig paa E. Olafs. Beſkrivelſe i hans Reiſe 604 (e), heller ikke paa Linn. Tipula atrara (Favn. Svec, 1749), og endnu mindre paa T'. Marci 1765 l. c. vil jeg her give en nsiagtig Beſkrivelſe over ſamme. Den er noget længere end Huus⸗Fluen; Farven er paa Hovedet og alle Laarene ruſtbrun; paa Bryſtet, Vommen og Fed: derne beegſort; i den ydere Kant af Vingerne, ſom el⸗ lers ere vandklare, lebe nogle tykke og merke Sener ſammen, og formere en dunkel Plet, lidet oven for Midten. Naar man undtager Vingerne og det Nederſte af Benene, er den ganſke laadden overalt; Bryſtet er ſterk ophæver; Bagdelen flad, og ſom ofteſt tom. Den kiendes lettelig af fin langſomme Fluat, og de langt nedhangende Bagbeen, der ſynes ligeſom at hindre den i Flug⸗ 96 | Dyreriget. i Flugten. Af alle Tipulæ Linn. lignet den meeſt hans J. febrilis, allene den er fort overalt, 197. Mufca pyraſtri (Favn… Svec, 1817 Randafluga, blev jeg nogle Gange vaer ban Heß landet. 198. — ſtercoraria (Favn. Svec. 186) Mykiufluga eller Mogflue, og 199. — fimetaria (Favn. Svec, 1862), træf; fes begge ligeſom andre Steder ved Mog og Menneſfke⸗ Dreek. 200. — Secybalaria (Favn. Sete 1860); kaldes, ligeſom ftercoraria, Mykiufluga, op⸗ holder fig og pad ſamme Steder ſom den. 201. — pendula (Favn. Svec. 1795), ſaae jeg nogle Gauge paa Hſterlandet. Den kiendes let af de fire gule Streger, der gåde paa langs ned af NRyggen (thorax), og tvende tværs paa Vommen (abdomen); boilke ſidſte beakkes af i Midten; 202. — vomitoria (Favn. Sve. 1831), Madkafluga, er den overalt bekiendte Spyeflue. Ved Fiſteſtederne formerer den fig meget ſterk, helſt hvor der fanges meget af Haakall og Rokkere thi diſſes Fiſk er faa ſterk og ufordeiellg, at den ikke vel kan ſpi⸗ ſes ferſf, og bliver derfor almindelig lagt i Kas, ſam⸗ menkaſtet i en Hob, og tildekket med hvad der kan være ved Haanden, f. E. Stene, Gronſver m. m. Her lndfinde diſſe Gieſter fig og lægge fine Wg, booraf efter 2 * 1 W R BE 2 ˙ ) Femte Klaſſe. Inſkter 97 efter en kort Tid Millioner Orme fremkomme. Fiſken, ſom imidlertid er bleven morere, ved det den begynder at anſcette Forraadnelſe, bliver derpaa ſkyllet og toet reen, fftæres i mindre Stykker, og ophænges for at vindter⸗ res, hvorved den ikke alene bliver fund og fødende, men ſpiſes med Lyſt af de fleſte, helſt naar den bliver tre a fire Aar gammel. Jeg bley ſelv derved fixeret; thi man havde ſkaaret den i tynde Skiver, n ſpe⸗ get Lax, og dette blev den og udgivet for. Jeg ſpiiſte den, og troede at have ſpiiſt Lax, indtil man fortalte mig, at det var fem Aar gammel Haakall, lavet paa ovenmeldte Maade. 203. Musca mortuorum (Favn, Svec. 1830), har ſamme Navn ſom foregaaende , med hvils ken den almindelig er i Selſkab. Begges Orme eller Larver bruges til Mading paa 0 af dem, ſom fange Silunger. 204. — Cæſar (Favn. Svee. 1828), træffes mellem de tvende foregagende; er mindre end de, men har nok faa ſterk glindſende grøn Farve. | 205. — domeſtica (Favn, Svec. 1833) og 206. — feneſtralis (Favn. Svec. 1845); fees her ſom andre Steder i Huſene, iſer omkring Maden. 207. — petronella (Favn, Svec. 1886), træffes almindelig lobende oven paa ſtilſtaaende Bande, G 208. 98 Dyreriget. 208. Muſca gibba, capite albo, luteo et viridi variegato, corpore aureo, Fa gra- fluga, (E. Olafs. 605 C.) 5 209. — Ribeſii (Favn. Svec. 1816). Jeg antraf den i Kisbmand Lynges Have i Geſiord. | 201. — larvarum (Favn, Svec, 1839). 211. — cremiteriorum (Favn. Svec. 1842). 212. Culex pipiens (Favn. Svec. 1890), My, My vargr. Dette Inſekt er meget bekiendt fra Myvatn af, hvor det, den meſte Tid af Somme⸗ ren plager ſgavel Menneſker ſom Kreature, deels ved at ſtikke dem, og deels ved at flyve ind i Ørene, Mun⸗ den og Naſeborene. Det er langt fra ikke Myvatn allene, ſom mange mene, der bar denne Myg; thi endog ved Handelsbuſene paa Huſevig traf jeg nogle faa, og da jeg reiſte derfra til Myvatn, omtrent ofte Mile, merkede jeg dem paa hele Veien, dog uden at de fulde beſverlige, førend paa Myvatns Sanden, hvor eet af dem fløj ind i mit Øre, ſom foraarſagede mig en ſterk Smerte og Allaem. Af denne ſterke Pine blev jeg naturligviis bange, fik en liden Spreite op, jeg havde med mig, ſpreitede Vand i Øret, og paa denne Maade blev af med det. Siden, faa ofte jeg der, ſaavelſom andre Steder, reiſte eller gik ud i ſtille Veir (thi naar det bleſer eller regner krybe de i Skiul) maatte jeg dakke Anſigtet med et Netteldugs Torklde. Den forſte Nat jeg lage i mit Tælt ved Myvatn, Femte Klaſſe. Inſekter. 99 Myvatn, havde de krebet under Skisrten ind paa Kroppen, og givet mig adſkillige Stik, hvorved Ars men om Morgenen var faa ophovnet, at jeg blev nødt til at fFiære Knaphullet ud paa Skiorte ⸗Linningen, og de ſidſte Natter jeg der opholdt mig, at ligge i Skiem⸗ men (et Huus, ſom findes ſerſkilt fra Hoved Byg⸗ ningen af de islandſke Bonde⸗Boeliger, og bruges egentlig ſom et Pullkammer), hos Bonden paa Rey⸗ kiahlid. Det gager med dette Inſekt, ligeſom med Biere, boilke, ſom bekiendt er, ofte ere ferdige, ſom man ſiger, at ſtikke Hinene ud paa een, og ikke engang røre en anden. Mig forfulgte de baade Nat og Dag; derimod vare de taalelige baade mod dem, ſom boede paa Stedet, fan og mod min Folgemand. Heſtene gier de og Forſfiel paa; Indbyggerne havde lagt Mærke til, at de heiſt anfaldt de forte, hvilket og forholdt fig fans thi blandt ni Heſte, ſom vare i min Fard, var een ganſke fort, og een forts og hvidbroget (ſkiotte). Diſſe svende havde de pillet bande Haar og Hud af paa mange Steder, fornemmelig paa Hove⸗ det, under Halen og mellem Laarene. Dette har vens telig fin Grund deri, at den forte Farve ſluger Soel⸗ ſtraalerne i fig, og bar derfor mere Varme hos fig end de lyſe Farver, der brekke Straalerne. Med Forundring betragtede jeg deres Enighed; thi ſaaſnart en Sperm anfalder et Bæft, fordele de fig i ſmage Hobe, enhver indtager ſit Sted, klynger fig faa tæt tilſammen, almin⸗ delig i en rund Kreds, men ofte i en Klump eller ube⸗ ſtemt Figur, at den ene fan godt ſom ſidder oven paa den anden. Saaſnart Heſten mærker diſſe ſamlede Brodde, bliver den utaalmodig, ryſter med Manken, G 2 og 100 Dyreriget. og flaaer om fig med Halen”), hvorved de adſpredes ſaalenge; men aldrig bliver han ſaaſnart roelig, fer⸗ end hver Trop har igien indtager fin forrige Plads, og paa denne Maade kan man i en fort Tid fee Stedet | blottet baade for Haar og Hud. | Man har nogle Gange havt Exempel paa, at Reiſendes Heſte, ſom have baaret Laſt paa Ryggen (diſſe gaae altid. loſe og drives forud af Lœeſte⸗Man⸗ den), have, for at undgage denne Smerte, løbet lige ud i Seen, og Derved foraarſaget Eieren betydelig Skade, da baade Heſt og Gods er gaaet under. Ad⸗ ſkillige Gange forſsgte jeg, ſaavel ved Myvatn, ſom mel⸗ lem Huſevig og Vapnefiord, beſynderlig ved Gaarden Holum, tet ved Haugs-Oreſi, at lade vore Heſte lobe i faa ſterke Spring, ſom de kunde, for at blive af med viſſe Sveerme, der ſogte at ſette fig paa vore Ans ſigter, og betage os de fleſte Sandſers Brug. Dette hialp faa meget, at, medens Heſten lob i det ſterkeſte Spring, var man frie i Anſigtet, men imidlertid heng⸗ te Svermen, ligeſom den kunde være bunden ved en Traad, i Nakken, og aldrig havde man ſaaſnart ſtand⸗ ſet Heſten, førend de floi os lige i Anſigtet igien. Paa en Slette uden for mit Telt, hvor ſtrax ved lage en Moſe, hvori jeg havde ventet at træffe ſaa⸗ vel endeel Inſekter, ſom Planter, forſagte jeg en Af ten at lebe faa ſterk, ſom det var mig muelig i Krum⸗ veie ) Det er derſor en Regel for dem ſom reiſe og ville ophol⸗ de fig nogen Tid ved Myvatn, at de ikke bor lade afffiære. Heſtens lange Haar, og, om det er mueligt, at fæ | Heſte med lys Farve. gemte Klaſſe. Inſekter. 101 veie og haſtige Spring frem og tilbage, men alt var forgieves. Svermen giorde fanme Vendinger, og ligeſaa haſtig ſom jeg, og fulgte mig i en og ſamme Fraſtand. Hvor gierne jeg end ønffede at benytte mig af det deilige Veir til Underſegelſer, blev jeg dog nodt til at forfeie mig til Teeltet, og der tillige med mine Felgemend forſvare mig mod diſſe Fiender med ſterkt at rege Tobak; thi derved bleve de ſtrax devede. Et Exemplar af Profeſſor Retzii Prodr. Floræ Scan- dinaviæ, ſom jeg altid havde i min Lomme for at efs terſlaae de Planter, jeg traf, bar det tydeligſte Vid— nesbyrd om diſſes Neergagenhed; thi man (Fulde neppe gabne Bogen, uden at ſee een eller flere af diſſe Myg ihieltrykkede mellem Bladene. Efter de Beretninger, jeg haver havt fra adſkillige, er det juſt den ſamme Art af Culex, ſom paa Sonderlandet ved Thing— valla⸗Vatn findes i lige Overflodighed. Deres Larver opholde ſig under Vandet, giere derfor, ligeſom Larven af førnævnte Tipula plumoſa, meget til Silungens Føde og Underholdning, Hos Hr. Strem findes en liden Beſkrivelſe over Larven (ſee ſammes Sendm. Beſkr. p. 211, Vaſſkalb 1.). Det fuldkomne Inſekt, eller Myggen, kommer ganſke overeens med Linnæi C. pipiens, undtagen den ſterke Lyd, det ſkulde give med Vingerne, er her faa ſvag, at den neppe merkes. Dets Sterrelſe er omtrent ſom et Riſengryn; Vingerne klare og glindſende, noget længre end Bugen; Hovedet lidet og Bryſtet hoipukkelt; Ningene paa Bom: men graae; Bryſt og Hoved ſort med hvide Haar; Benene forts og hvidplettede; og altſaa hele Inſektet graat ved forſte Hiekaſt. G 3 213. 102 "Dyreriget. || 213. Culex reptans (Favn. Svec, 1893) traf jeg nogle Gange i Mule Syſſel i Auguſtmaaned. 214. Hippoboſca ovina (Favn. Svee, 1924), Ferelus, er bekiendt overalt, VII. APTERA, Vingelsſe. 215. Lepiſma ſaccharifera (Favn. Svee. 1925), traf jeg adſkillige Gange i Kiebmendshuſene, hvorhen den med Gods er tilbragt fra Dannemark. 216. Podura aq vatica Favn. Svec. 1934), 1 Vatus⸗Blama, og Blamar, ſees fornemmes lig i ſtorſte Mængde oven paa ſtillſtaaende Vande. 217. — puſilla (Syft. Nat. 1014), er den, ſom E. Olafs. anfører p. 607. (B. a.) 218. — ambulans (Favn. Svec, 1936): er ikke ufædvanlig ved Stranden mellem Tanget. 219. — fimetaria (Favn. Svec, 1935), er blandt de mindre Arter og ganſke hvid, den var i Over⸗ fledighed omkring Redefiords Handelſted. 220. — plumbea (Favn. Svec, 1930). | Pediculi. Diſſe plage i Island, (aar Arn | andre Steder, Menneſker, Dyr, Fuale og Inſekter. Noe af dem ere anførte og beſkrevne i E. Olafs. Rei⸗ ſebeſkr. 606. Blandt diſſe fane jeg Heſtelüſen om Foraaret paa et par unge og vel foerede Heſte ved Øe: fiords * — i ; iords Handelſted i ſaadan Mengde, at der neppe var in Plet frie paa dem; man fordrev dem allene ved at age Heſtene tre a fire Dage udi Søen, faa de neſten vommede. De andre ſpecies af denne Slægt findes heſkrevne og opregnede hos Linn. og andre Skribentere, | følgende undtagen, ſom jeg fandt vaa Fylingen (Pro— vellaria glacialis), boilken jeg ber vil beſkrive, ſaa⸗ om Fuglen ſielden, og endnu ſieldnere Luſen, falder deres Hænder, ſom enſke at kiende Inſekterne. Femte Klaſſe. Inſekter. | 103 221. Pediculus Procellariæ albus, capi- te et thorace glabro, abdomine compreflo ovato transverfim fulcato, femoribus ciliatis. Den er noget ſtorre end en Menneſkeluus; Hos ſedet er trekantet og noget bredere end Bryſtet, hvor Je forenes; begge ere glatte og lidet guulagtige; Fole⸗ vørnene meget forte; Bugen er ſueehvid, noget flad— rykt, beſat med meget fine Haar, og beſtaaer af 10 Ringe, mellem hvilke gage dybe Furer paa tværs, Fod⸗ jerne ere ogſaa hvide, og Kanten af Laarene haaret. Den leber meget haſtig, og kan let forſtikke fig i Fug⸗ ens tætte Duun, 222. — calcareus, Jardlus, er og bandt de ſieldne, og derfor beſkreven i E. Olafs. Rei⸗ ſeeſkr. 610 (g), bg tegnet paa Tab. XL., Fig. a. e. 223. Pulex irritans (Favn. 0 1965) Fh, Loppe. G 4 224. 104 Dyreriget. 224. Acarus firo (Favn. Svec. 1975), et et lidet Mid, ſom opholder fig i Meel og Oſt, og ef ter Linn. Beretning er det ſamme, ſom æder fig under Huden paa Menneſker og Kreature, og foraarſager Klee og Fnat m. m. (fee Syſt. Nat. pag. 1024). 225. — cadaverum (Müll. Prodr. Zool. Dan. 2230, Fiſtmaur, E. Dafs, 607 (C.) (a Tab. XEIV, Fig. f.) 226. — longicornis (Favn. Svec. 1985), og 227. — littoralis (Favn. Svee. 1986), kal⸗ des begge Steinalus, og ere meget almindelig pan Stenene ved Stranden, 228. — Muſcarum (Favn, Sve. 1981); træffes paa Fluerne. | | 229. — aqvaticus (Favn, Svec, 1978)» ei rød og træffes i ſtillſtaaende Vande. 230. Phalangium opilio (Favn. Svee, 1992), er formodentlig den, ſom findes anført i E Olafs. Reiſebeſkr. 608. (b.) ' | 231. — pallidum E. Olafs: 6og, a.) 232. roſfipes (Sylt. Nat. 1027). Dete meget ſieldne Inſekt, ſom Hr. Strom i ſin Sendn. Beſkr. ikke allene har beſkrevet pag. 208, men oggi⸗ vet en Tegning deraf paa Tab. I. Fig. 16., fik jeg . Femte Klaſſe. Inſekter. 105 ved en Leilighed et eneſte Exemplar af. Nogle Fiſke⸗ liner havde i et Par Døgn, formedelſt Uveir, ſtaa⸗ et ude i Beruftorden, og da de bleve optagne, vare de fulde af adſkillige ſmaae Tangarter, hvoriblandt denne befandt fig, 233. Aranea bipunctata (Favn, Svec, 1997), Dordingull, opholder fig i Huſene; kal— des af nogle Maur eller Myre, og dens Bæv He⸗ gome, ſom bruges at lagge i Saar (ſee E. Olafs. 609 f.) 234. — paluſtris (Favn. Svec. 2023), Hnoda-Kongulo, træffes paa Grasmarkerne. 235. — crucigera (E. Olafs. 608, c.), Fialla⸗Kongulo. Selv faae jeg den ikke, kan og derfor ikke med Vished ſige, men formoder kun, at denne er Linnæi Bh 5 (Favn. Svec. 1993). 236. — palaſtris minima (E. dlaßs. l. c., f.), ſaae jeg heller ikke. 237. — Scenica (Favn. Svec. 2017), bliver formodentlig den, man paa Sſterlandet kaldte Cyk⸗ kiuhnodra, ogtraffes jævnlig ved Huſene. Foruden diſſe anferte fortalte man, at en af Ederkoppene , fom kaldes Gullbere, fÉal være den ſtorſte af denne Slægt der i Landet, 6 5 238. * N N . i * 238. Cancer Maja (Faun. Svee. 20370 Margfetla. Sitkkert formoder jeg, at denne Art, ſom E. Olafs. pag. 71, 608 og 996 beretter at falde paa Sonderlandet, og der ſpiſes, ikke er Linnæi C. araneus, ſom ſiden ſkal meldes om, men Maja. 106 Dyreriget. 229. — araneus (Favn. Svec, 2020), blev og af de fleſte kaldet Margfetla, findes ofte imel— lem Tanget, ſom opkaſtes paa Stranden i Soegang; men fornemmelig træffes den i Maven paa de Torſke, ſom fanges under Landet og paa Steengrund. Ved Reykefiord fandt jeg 10 Stykker i en Mave. Klserne ſaavelſom Fedderne ere næften tomme; de ſpiſes derfor ikke gierne. Paa Færøerne kaldes den Luſakrabbi. 240. — Gammarus (Favn. Svec. 2033), Humar, er funden af afgangne Land-Phyſteus B. Poulſen engang ved Grindevig (ſee E. Olafs. Reiſe⸗ beſkr. 907). Alle de, jeg ſpurgte, ſaavel paa Nord- ſom Hſterlandet, nægtede at have feet den. Dens ſtore Kloe kiendte mange. 241. — Bernhardus (Favn. Svec. 2032), findes ofte i adſkillige Snekker, ſom den bær med fig, naar den gaaer, og træffer fig ind i, naar den hviler. Dens Figur ſees hos E. Olafs. Pab. XI., Fig. I. 2., og kaldes Kongakrabbe 997, og Kufun⸗ gakrabbe 608, i Norge Buuhummer. 242. — Sqvilla (Favn. Svec. 2037), Marthvare (E. Olafs. 609 og 997). Dens Teg⸗ ning fees paa Tab. X. Fig. 2., og er den bekiendte Reie; Femte Klaſſe. Inſekter. 107 Reie; ved Landet ſaae jeg den ikke, men uden for Langenæs var en Mængde af dem i de Torſk, ſom der bleve fangede. 243. Cancer pulex (Favn. Sved 2041 ), Marflo, er ikke allene i ſterſte Mængde ved Stran⸗ den, men endog dybere ude, hvor den giør ſtor Ska⸗ de, ſaavel paa Garnene, ſom paa hvad der fanges i dem. Ved Redeftords Handelsſted havde Nordman— den Poltz fat fir Selhundegarn ud om Morgenen, hvori han om Aftenen traf et Marſpiin. Samme havde de i denne forte Tid ædt ſtore Huller i. Her troede man og paaſtod, at de ingen Skade kunde gisre Garnene, naar de underſte Maſker gieres af Menneſkehaar: men da Menneſkehaar vilde vanſkeligen anſkaffes i den Mængde, ſom hertil behøvedes, faa vilde det vel blive i al Fald bedſt, indtil videre Forſikring om Erfa⸗ ringens Rigtighed at ſige: fides fir penes auc— tores! Nogle bruge dem ſom et Legemiddel imod Guulſot; de koges da i Melk, og den drikkes. 244. — meduſarum (Strems Sondm. Beſkr. 188, Tab. I. Fig. 12, 13). Ved Heſtords Handelſted drev om Hoſten op paa Stranden en Meng⸗ de af Meduſis. Jegiſogte og fandt ſtrax een, og uns dertiden tvende af diſſe Cancri i hver af de fire Huulhe⸗ der paa Meduſa aurita, og da jeg juſt havde Hr. Strems Sondm. Beſkrivelſe med mig, ſammenlig⸗ nede jeg diſſe ſaavel med Kobberet ſom Beckrivelſen, hvilfer i alle Henſeender var noiagtigt og paſſende. 245. 108 10 Dyreriget. 3 * "mg 245. Cancer homaroides (Müll. Prodr. Zool. Dan. 2356, E. Olafs. 998), Kampala m⸗ pi. Af dette tilforn faa lidet befiendte Inſekt (fee J. C.) traf jeg forſt et Exemplar, ſom midt om Vinteren lage opkaſtet paa Straͤnden noget uden for Heſtords Handelſted, ſiden om Foraaret fandtes flere af dem i Voden, faa ofte den blev kaſtet for Vaar⸗Silden, og endelig traf jeg een om Heſten, ved ſterſte Ebbe, mel⸗ lem Tanget uden for Bulandsnes Merne paa Hſterlan— det. Dens Sterrelſe er meget forſkiellig. Tegningen, ſom fees paa Tab. V., er tagen i naturlig Størrelse fe, efter den ſterſte, jeg traf. Farven er brun; Hi— nene ſidde tet ſammen foran i Bryſtet (thorax); over og imellem ſamme fremſtager en lidet nedbeiet Brod, og ved Siderne af Hinene en mindre, men paa Kan terne af thorax en ſterre. Thorax ſelv er opheiet med en ſkarp Ryg, og paa ſamme fees trende Bro de, hvoraf den mellemſte er ligeſom den var ſammengroet af tvende. Lengre ned paa Siderne af thorax atter tvende Brodde; alle vendte for efter. Under thorax, mellem Fødderne, ſidder ligeledes tet paa hverandre 4 ſaadanne Brodde. Bugen, fom beftaaer af § Ringe, har paa den forreſte en ſtumpet Brodd, og paa den an⸗ den og tredie kuns en Forheining; Derimod endes diſſe Ringe underneden med ſpidſe og bagefter vendte Brod de; Rumpen beſtager af tvende Leed, det forreſte fladt paa den undre Side, og ophsiet pan den everſte, med trende Gider, hvilfe i den bagerſte Ende have trende ſmaae Brodde. Det ſidſte Leed beſtaager af 5 Dele, den midterſte underneden huul, og ovenpaa rygget med en liden Fure; ved hver Side af denne ere tvende Blade, haarede i Kanten. Under hver af de 5 Rin: ge, Femte Klaſſe. Zinke 109 ge, ſom udgisre abdomen, ſidder et Par forte Svom⸗ Fedder, ſom todeles i Enden med nogle korte og om Kanten haarede Blade. De tvende bagerſte Par Fod⸗ der ere kortere, men nogle Gange tykkere, end de næft ſoregagende tvende Par. Henderne ere af ſamme Længe de, ſom Fødderne, og maadelig ſtore, men Tomme— len meget liden, og liggende tværs for Enden af det Leed, den hænger ſammen med. Famleſteengerne ere ſyldannede, og ligeſaa lange ſom thorax; over diſſe ſtage tvende flade og i Kanten haarede Mundſtengler, og atter midt foran, eller mellem diſſe, et Par, bes ſtaaende af kiendelige Lede, hvoraf det yderſte er ſplit— tet. Det hele Inſekt er paa intet Sted ret glat; thi hvor det ikke er haaret, er det knudret og ſkarpt. 246. Cancer macrourus articularis ma. nibus adactylis, femoribus poſticis orbicula- ribus ſpinis caudæ bifidis (Ac. Soc. Sc. Hafn, 9. D. 588, Tab. VIII.), Ogn, Aat. Dette Inſekt fand— tes tidlig om Foraaret i en utroelig Mengde omkring Kanten af Iſen i Hefiord, hvor man og kunde fee dem frosne faſte, faa oſte Søen ſkyllede dem op paa Bred: den. Strap efter at man havde merket diſſes Ankomſt indfandt fig og en Mængde af Maager og Ritſer, ſom, allene ved at gage paa Kanten af Iſen, mættede fig faa ofte de lyſtede af dem, ſom Søen ſlog op. Ind⸗ byggerne berettede, at diſſe ere Forgicengere for Lodna og Vagarſilden, hvilfet og rigtig ſlog ind; thi noget derefter fangede de en anſeelig Mængde, fornemmelig af Vaarſilden. Ved et leſt Hiekaſt ſkulde man let an⸗ tage den for en liden Marflue, men, ved neiere at bes trage den, fees Forſkiellen lettelig, da diſſe ere neſten hvide 116 Duyreriget. i: hvide, og have et Par heirøde Hine; ere og meget fe⸗ dere, ſkient mindre end hiin. Der ſkal endnu ind⸗ finde fig viſſe Acringer ved Nordlandet en anden Art, ſom af Indbyggerne kaldtes Grenlands-Ogn. Al den Efterretning, jeg fif om ſamme, var, at de liga nede diſſe, men vare meget ſtorre, og ſaaſnart de kom, kunde de ſikkert giere ſig Haab om godt Fiſkerie af Torſk, Flyndrer m. m. Hyoale vare og gierne i Følger, 247. Cancer filiformis (Syſt. Nat. 1056), Sqvilla lobata (Mull. Prodr. Zool. Dan. 2359), traf jeg ofte under og imellem lefe Stene i Stranden ved laveſt Band ved Beruftord. Naar den gaaer, fkeer det vaa ſamme Maade ſom hos Larverne af Phalænis Geometris, ſkient meget baſtigere. J Vandet (thi jeg havde den nogle Dage levende i en Spelkom mel⸗ lem andre Stranddyr) gier den faa mange leierlige Spring og Vendinger, at Tilſkueren deraf har næften den ſamme Forneielſe ſom at betragte en Gogler. Jeg har paa et andet Sted anført, at jeg paa Stranden traf nogle 1ocode døde, og tørrede i en ſtor BifE af Fuco aculeato, fom Søegangen havde opfaftet. 248. Onifcus pfora (Favn. Svec. 2054), Offabiorn (Strøm 165 n. 2. Tab. I. Fig. 2 og 3). Ved min Ank omſt til Siglunes traf jeg, ſom tilforn er meldt, 12 Haakalle, nyelig fangede og indbragte fra Haver. Paa diſſe fandtes blandt andre een, der var 22 Tom. lang, og næften 1 Tom. bred. Dens ovarium, der indtager det ntefte af Bugen, bliver ved Terkning (aa haardt foin Steen, hvorpaa fees en Fure, ligeſom paa de Stene, Fiffere bruge til Lod pad deres | | Femte Klaſſe. Inſekter. 111 deres Haandline. Dette haver givet Anledning til fol⸗ gende fabelagtige Hiſtorie, ſom endnu troes af den en⸗ foldige Almue, der barer denne Hufkeſteen beſtandig bos fig, menende ved den at blive frie fra al Van— hald Inſektet var, efter denne Overtroe, af Be⸗ gyndelſen en af de ſterſte Hvalfiſke, men da den en⸗ gang forfulgte Apoſtelen Peders Fiſfebaad, og vilde giere ſamme Skade, kaſtede han fin Lodſteen paa den, og paa det den ikke oftere Fulde ſfade Fiſkebaade, ſkahte han den om til ſaadant et ringe Inſekt. Det opholder | fig paa Dybet, hvor det plager de fleſte Hapfiſbe; ends og paa Rognkelſen (cyclopterus lumpus) træffes det forſt om Foraaret, naar den træffer ind fra Havet. 249. Oniſcus marinus (Favn, Svec, 2057), bliver formodentlig O. Fufcus, ſom E. Olafs. mal⸗ der pag. 610, bvilken jeg ikke har feet i Island. 250. — Aſellus Favn. Svec, 2058), Lod⸗ purka, ſkal findes i Huſene i Fliotum inden Hegre⸗ nes Syſſel, fee E. Olafs 714. C. Den er Sirems Skrukke⸗Trold. | 251. — bicaudatus (Favn, Svec, 2062): lob hyppig paa Klipperne ved Stranden paa den ſondre Side af Vapnefiord, ved et Sted, faldet Vindfell, ſom paa et andet Sted herefter bliver ommeldet. 22052. Monoculus apus (Favn. Svec. 2046). Af dette ſieldne og tillige ſmukke Inſekt traf jeg nogle Stykker i en Groft, hvor Bandet naſten ſtod ſtille; tert 41124 Dyreriget. | 5 tæt ved Kotet Holum, ved Begyndelſen til Haugs⸗ Hroft, ſom ligger mellem Huſevig og Vapneſtord. 25 3. Monoculus piſcinus (Favn. Svee, 2045), Thorſkalus, træffes almindelig paa de ſtore Hav⸗Torſke. Dens Tegning er godt giort hos Hr. Strom Sendm. Beſfr. Tab. I. Fig. 4. 5. 6. 254. — pulex (Faun. Svec. 2047), Vand⸗ Loppe, er ikke ſielden i ſtilſtaaende Vande, af Ster⸗ relſe ſom en Loppe, redbrun af Farve, ſpringer lette— lig paa Bandet, og medens den hviler , bevæger den zittrende Folehornene. | Siette Klaſſe. | VERMES, Orme. I. INTESTINA, Indvoldsorme. 255. Gordius marinus (Syſt. Nat. 1075), er den tet ſammenringede Orm, ſom man almindelig fin⸗ der paa Torſkens Lever og Tarme, ja endog i Fiſkenes Kied, hvilket enhver, der ſpiſer Klipfiſf eller ſalt TorfÉ, lettelig bliver vaer. 256. — lacuſtris (Syſt. Nat. 1076), træffes: ofte ſaavel i Indvoldene ſom Kiodet af Hornſilet (Ga- ſteroſteus aculeatus). 257. * É Siette Klaſſe. Orme. 113 2957. Gordius argillaceus (Favn. Svec. 2069), er meget almindelig i Stranden, under og imellem ſmaae og løfe Stene, og tit mange ſamlede i hele Klynger. å | 2058. Afcaris lumbricoides (Favn, Svec. 2072), og ' 2059. — vermicularis (Favn. Svec. 2071), ere her, ſom andre Steder, bekiendte, da de leve og opholde fig i Menneſbenes Indvolde. Flere Arter af Dette Slag, ſom kunne efterſlages i Müll. Prodr. Z. D. p. 213 og 214, findes og i Indvolde ſaavel hos Dyr ſom Fugle og Fiſke i Island. 260. Lumbricus terreſtris (Favn. Svee. 2073), Amumadkur, forekom mig ſielden paa Nordlandet. Aarſagen er ventelig den, at den fede og giedede Jord, ſom den meeſt elſber, er paa de fleſte Steder meget faſt og haard. Den er den bedſte Mas ding for dem, ſom i Elve og ferſbe Søer vil angle Hr— reder og Silunger. Den bekiendte Spolorm, ſom op— holder ſig i Menneſkets Mave og Tarme, er en Artfor⸗ andring af denne (fee J. C.). | | | 261. — marinus (Favn. Svec. 2074), Fiorumadkr, Beitumadkr. Hos E. Olafs. Tab. X. Fig. VIII., ſees en maadelig Tegning. Uagtet den allevegne findes paa Nordlandet, hvor Strandkanten beſtager af fiin Sand, bruges den dog ingenſteds der, ſom paa Sydlandet, og ellers andre Steder, til Mading paa Kroge for Torſb. Naar 0 Vandet HR 9 114 Duyreriget. Bandet falder ud, feer man oven paa Sanden hiſt og ber ligeſom Orme ſammenklyngede, hvilfet er dens Excrementer, og omtrent en Fod derfra ſees et tragt⸗ dannet Huul ned i Sanden, hvorunder dens Hoved eller ſoreſte Deel ligger. Hvem ſom vil opgrave dem, mage altid forſt finde diſſe tvende Merker; thi juſt deris mellem ligger den ofte 2 Fod dybt i Sanden; Spaden eller Ferken mane ſtikkes haftig ned ved Siden af den Lis nie, ſom er imellem diſſe tvende Merker, eller og tæt foran ved Hullet, ellers ſoger og arbeider man de fleſte Gange forgieves. Naar man rører ved dem, give de en Saft fra fig, der farver Huden paa Fingrene guul⸗ brun, der ikke førend efter et Par Dage gaaer af igien. Maaffee denne Saft kunde tiene fattige Folk til at beiſe Traœarbeide med. 262. Lumbricus littoralis (E. Olafs. pag. 61f, b.), er funden i Fiſkenes Mave, der fanges ved ugle Bierget, er maaſkee den ſamme ſom neſtforegag⸗ ende. 263. — cirratus (Müll. Prodr. Z. D. 2608). J Tronh. Selſk. Skr. 4. D. 427 findes den udferligere beten, og paa den 14. Tab. 7. Fig. ſammeſteds meget godt tegnet. Jeg traf den N faa e Fioren ved Berufiord. 264. Faſciola hepatica (ran Svec, 207 5), ere de ſaakaldede Igler, Flyndrer, ſom findes pag Faarenes Lever. | | 265. Hirudo annulis 40 fulcis five ra. diis circa orificium 24 (E. Olafs. 1001, A.) / Madkamodir, Tab. X. Fig. 9. 266. * i UN Siette Klaſſe. Orne. 115 266. Hirudo corpore tereti ventricoſo extremitate oris coniformi, cauda magis pro- tracta (E. Olafs. 611. c.), Blodſuga. Af dens ne fandtes nogle fan i Mudderet ved hoieſte Ebbe paa *. 267. — een (Favn. Svec. 208 2), fandtes paa en død Anas hiemalis ved Myvatn. Ind⸗ byggerne kaldte den Skotumadkur. II. MOLUSCA, Slimdyr. 2868. Limax ater (Favn. Svec. 2088), Brekku⸗Snigill, traffes ikke ſielden paa Sſter⸗ landet. ' 269. — agreſtris (Favn. Svec, 2og1), er næften faa almindelig i de Islandſke Kaal:Haver, ſom andre Steder, DAG papillofus (Favn, Svec. 2093). Det Exemplar, C. von Linne har giort fin Beſkrivelſe efter, mage enten have været et andet Dyr, eller og et meget ungt; thi i Steden for at han angiver det kun ſaa ſtort, ſom et Riſengryn, er dette almindelig 1 Toms me langt. Ved Vapnefiord havde jeg eet, der, naar det krob, var over 2 Tom. langt. J Kiebenhavns Selſk. Skr. X Tom. 170 fin⸗ des den godt beſkreven af Hr. Strom, under Mavn af Doris bodenſis, og dens Tegning ſammeſteds vel giort paa Tab. 8 Fig. 11-16, J Mull. Prodr. 5 2 Z. D. AE 1 — re Dyreriget. Z. D. kaldes den Doris papilloſa. Dens Gang er i alt liig Land Sneglenes, bevægende idelig fine Folhor⸗ ne og Lapper (Papillos), hoilke ſidſte den ikke kan træffe til fig, ſom hine, naar man rerer ved dem; men lægger dem tæt paa hverandre til Kroppen, og da diſſe ere grage paa Enderne, ſom da allene fees, bliver Dyret i denne Stilling graat, da det ellers, medens det er udſtrakt og Lapperne opreiſte, ſynes neſten hvidt. Langs efter Ryggen er det blottet for diſſe Lapper; her fees igiennem dets klare og tynde Hud en fort Plet, der ſtedſe bevæger fig frem og tilbage, ligeſom Perpendikelen i et Uhr. Ved Beruftords og Vapnefiords Handelſteder træffes de jævnlig, naar Bandet ved Ebben falder ud mellem og under fmaae Stene paa fandig og muddret Grund. 271. Doris arboreſcens (Müll. Prodr Z. D. 2776, Kbh. Selſk. Skr. X Tom. pag. 14, Tab. V. Fig. 5). En Søehare med tvende opreiſte Hren og mange grenede Horne paa Ryggen, Thetys au- riculis duabus elevatis cornibus dorſi ramo- fis five arboreſcentibus. Saa uanſeeligt, ſom dette Soedyr er, naar man træffer det roeligt; thi da er det intet ligere, end en Klump levret Blod, ſaa ind⸗ tagende er dets Syn, naar det gaaev i Vandet, bvil⸗ ket (Feer paa ſamme Maade ſom næft foregagende, dog noget haſtigere. Saaſnart det fættes i Bevcgelſe, op⸗ reiſer det ſine tvende Rader af Horn med alle dets Grene, udvider fig felv til ſaadan Sterrelſe, at det nu bliver gan dſke ukiendeligt. Dets røde Farve bliver og ved denne Udfpænding meget forbeiet. Under Gan⸗ gen ere alle diſſe Grene idelig i Bevægelfe, baade ved Omdrei⸗ | | a hi" Al Siette Klaſſe. Orme. 117 Omdreining, faa og ved at træffe fig ind og atter, Føde | fig ud. En Elfſker of Naturens Kunſtſtykker ffulde finde en Vellyſt i at betragte dette fælfomme Dyr, Skade, at det ikke beholder det mindſte af fine See— verdigheder, ſaaſnart det deer, og derfor ikke kan fremviſes i Samlinger, men allene ſom Skygge ved Tegninger. Det findes paa ſamme Steder ſom naſt foregagende. Blandt en Deel, jeg traf, var ingen en Tomme lang, naar den lage roelig. 272. Doris levis (Syſt. Nat. 1083), funden af Hr. Koenig i Island. Ba Aphrodita imbricata (Syſt. Nat. 1084), og | ) 274. — Sqvamata (Syft, Nat. 1084), kal⸗ des begge med et Naon Skere. Den ſidſte er teg⸗ net i E. Olafs. Reiſebeſkr. Tab. X. Fig. 7. Beg: ge findes paa Leerbunden i Fieren og paa Tangen. Un⸗ dertiden blive de Faar, ſom ere vante at gage der og æde Tang, haſtig ſyge og doe. Dette troer man Ske— rene foraarſage ved at æde fig igiennem Vommen, hvor: for den og formodentlig har faaet dette Ravn. Syg⸗ "Dommen kaldes Fioru⸗fall; men at dette Soedyr, ſom almindelig er 1 Tomme langt og derover, fkulde kom⸗ me heelt og levende giennem Faarets Mund, der tyg⸗ ger fin Føde meget ſtin, førend det lader den ſynke, kan neppe formodes, Blodru⸗Skeren (fee E. Olafs. Tab. X. Fig. 6, IO), ſaae jeg ikke, er heller ikke vis om den ſkulde maaſkee ſnarere henføres til Nereiderne. H 3 275 118 Dyreriget. 275. Nereis noctiluca (Favn. Svee. 2098), er ikke mindre bekiendt i Island end andre Steder, da den fornemmelig om Heſten ſkinner ſom Ild i S̃evan⸗ det om Natten, ſaaſnart man rører det op. J et Skrivt, udgivet af Profeſſor Sander i Carlsruhe, uber das Große und Schoͤne in der Natur, findes fra pag. 138 | til 141 Bereining om de Steder, hvor der er erer | om dette lidet men fælfomme Dyr. 276. — pelagica (Favn. Svec. 2096, E. Olafs. 1002). Hos Hr. Strem kaldes den Soe⸗ Skolorm. Sondm. Beſkr. 197. J. J Kiebenh. Selk. Skr. 10. D. pag. 169, findes den beſkreven, og paa Tab. e. Fig. 10. godt tegnet. Dens Ringe beſtem⸗ me ingen Charakteer; thi jeg har ofte truffet dem ſaavel i Island ſom i Faroe, ſnart med nogle og 70, og ſnark med 80 Ringe og derimellem. a 277. — diverſicolor (Müll. Prodr. 2624). Hos Hr. Strom er denne ligeledes beſkreven 198, 2» Begge findes i Fioren mellem de foregaaende Dyr. J Linn. Syſt. Nat. 1064 kaldes den Scolopendra ma⸗ rina. 278. — xiridis, og 279. — maculata (Syſt. Nat. 1086), ere ikke fielden i Steen⸗Sprakker og mellem Skoelfiſke i Fieren. 280. Mammaria ovata (Müll. Prodr. Z. D. 2719, E. Olaſs. pag. 1002, c.), Setukoppar i Sa. 2810 Siette Klaſſe. Orme. 119 281. Afcidia ruſtica (Syſt. Nat. 1og7), Sc⸗buxur. E. Olafs. pag. 1001 C. b. Mull. Prodr. Z. D. Tab. XV. Bonde⸗Soe-Pung. 282. — mentula (Müll. Prodr. Z. D. 2724, Tab. VIII. E. Olafs. 100, 2); Konu⸗ Pun⸗ | gur. 283. — qvadridentata (Syft, Nat. 1087), er almindelig paa Ulva In og en Deel af Tang: arterne. ak 284. Actinia Senilis (Syft. Nat. 1088). Af denne traf jeg mange i Torſkenes Maver, ſom bleve fangede ved Reykefiord, alle ſiddende fafte paa Venus borealis, ſom ſammeſteds kaldtes Gimburſkel; lige⸗ ledes havde en Mængde fat fig paa Fiſkelinerne ved Re⸗ deſtord. Her havpde de ſuet fig faſt ved Haf-Kon⸗ gur, Buccinum undatum Linn. Saaſuart man rører ved Dyret, træffer det fig ſammen, bliver tem⸗ melig faſt, haardt og rynket; dets Farve er rod; leg⸗ ger man det i Søe: Band, medens det endnu har Liv, ſkyder det efter nogen Tid forſt en Mengde Traade (Tentacula) ud af det Hul, det har i den everſte Ende, og derefter udvider det ſig igiennem ſamme Hul, ſkyder den indvendige Side op paa ſamme Maas de, ſom man krenger eller omvender en Strompe. J denne Tilſtand er det ikke mueligt at kiende den igien; thi da bliver den nogle Gange ſtorre, rundt om beſat med Tentaculis, de fleſte vandklare. 9 4 285. 885 nn HE SR 120 Dyreriget. å 285. Actinia Felina (Syft, Nat. 1088). Denne bliver formodentlig Hr. Stroms Soe⸗Kuſſe. Sondm. Beſkr. 204, og E. Olafs. Acinia pag. 1002. E. Paa Færøe er denne almindelig i Klevter mellem Stene, ſom ligge under Vand, naar Ebben ikke er ſtor. Den kaldes der Sieu-Kunta, hoilket Nan bar ſamme Bemeerkelſe ſom det Norſfe. J Island fade jeg den ikke. 286. — viduata griſea (M. Prodr, 2790), fad mange Steder i Fieren ved Rodefiord; havde ſuet fig faa faſt paa Stenene, at det ikke var mueligt at fage den les, uden at rive den i Siykker; den var ikke ſterre end et 10 Skill. Stykke. 287. — volva (M. Prodr. 208 1), Gig ar⸗ puf, af Fiſkerne Hraunpußa, E. Olafs. 1004 G). 288. Holuthuria priapus (Syft. Nat. 1091) e SA MSP) E. Olafs. 1001 (A.), Tab. X. ig 9 289. — pentattes (Syſt. Nat. 1091), er maaſkee E. Olafs. Brimbutr (I. c. A.). Ved Ebben fandt jeg en ved Diupavog liggende under en ſtor Steen; var af Sterrelſe ſom en middelmaadig Rullepolſe, eller ſom vore ſtorſte Agurker; var haard og faſt at føle paa, merkebruun paa den opvendte og blegroͤd paa den nedvendte Side. Den havde fine 5 Rader, og hver Rad 4 og 5 Linier af ſmaae Vorter fra den ene Ende til den anden. Jaeg betragtede den i en ſtor Siette Klaſſe. Orme. 121 ſtor Trabakke fyldt med Seevand. Her ſtrakte den fin ene Ende ud over Bredden af Tree-Bakken, krym⸗ pede ſig ſammen ved at trakke den anden Ende til ſig, og i det ſamme, ſom af en Sproite, gad mig et Sprud Soeevand i Hinene. J en Dags Tid, jeg havde den liggende i dette Vand, meerkede jeg ikke andre Foran: dringer end ovenmeldte, ſom den igientog nogle Gange. Fiſkerne der paa Stedet kaldte den Ha f- og Gig⸗Taſka. De berettede tillige, at de havde fiſket dem, ſom vare dob⸗ belt faa ſtore ſom denne, og at den var den bedſte Mading for Torſk og andre Hav⸗Fiſke. Erfaring har leert, at de blede Soedyr, eller de ſaakaldte Moluſca, faa og Dyret i Skälfiſkene, ere alle gode til Mading for Torſk og andre Fiſke. 290. Lernæa Branchialis (Syſt. Nat. 1092), træffes her ofte i Torſkenes Geller. Er Hr. Stroms Tokne⸗Trold. Sendm. Beſkr. 209, Tab. I, Fig. 18. 291. — Salmonea (Syſt. Nat. 1093, E. Olafs. 61a, f.) 292. Sepia Loligo (Syſt. Nat. 1096), kal⸗ des overalt paa Nordlandet Kolkrabbi. Da jeg reed ved Stranden af Bitru-Fiorden, ſaae jeg en Mængde af dem opkaſtede paa Landets Indbyggerne paa Nordlandet bruge dem ikke allene friſke, men ends og ſaltede til Mading paa deres Fiſkekroge. Dens Lever lægges i et Glas, ſom fattes i Solen eller inde ved en jævn Varme, herved udflyder en Olie eller Tran, d Ko⸗ * 1 53 Dyreriget. Kolkrabbaluyſi kaldet, ſom efter alles Bekraftelſe ſkal være et af de beſte Midler at ſmore verkefulde og hovnede Ledemode. Paa Færøerne er den almindelig om Hoſten ved Sei⸗Fiſkeriet, ſom altid ophører ſag længe diſſe fornemmes. Den kaldes der Hoggu⸗ Slokkur. Hos E. Olafs., kaldes den Dile 612. (g.) 293. Sepia officinalis (Syft, Nat. 1098) | Smockfiſer. Denne fane jeg ingenſteds paa hele | Reiſen. Efter Egg. Olafs. Beretning ſhal den være | mere almindelig, end foregagende; uden al Tvivl gi⸗ ves begge Arterne det ſamme Navn af Indbyggerne. I de islandſke Maaneds-Tidender for Aaret 1774 April⸗ Maaned, fortelles om en tredie Art, ſom er fundet af Provſten Hr. G. Svendſen, hvilfen Forfatteren troer ikke er nogen af de tvende foregaaende. J E. Olafs. Reiſebeſkr. 716, meldes om en uſadvanlig ſtor (feel, c.). 294. Meduſa aurita (Favn. Svec. 2 109), Marglytta. Om Eſterheſten og ud paa Vinteren drev en Mængde af diſſe, ſaavelſom af følgende Arter, op paa Stranden ved Akureyre i Heſiord, hvor de laag og raadnede, uden at Ravne eller andre Fugle rørte | dem. I Norge kaldes den Golpe, i Dannemark Manate, og i Feree Qval⸗Spugia. Paa alle diſſe Steder fees en Mængde hver Sommer at ſvomme i Vandſkorpen. 295. — Capillata (Favn. Svee. 2108). A denne Art; fees vel mange, men ikke den Mængde, ſom af forrige. Blandt de opdrevne lage een, hvis Diame⸗ ter Siette Klaſſe. Orme. 123 ter var 2 Alen; nogle af dens Traader eller Trevler henimod ue lange; Farven paa ſamme graae, blan⸗ det med Aſkefarve, der gav dem et faa vemmeligt Ud: ſeende, at ingen, uden den ſom er Elſker af Natur— Hiſtorien, vilde komme dem nær, mindre rere ved dem. 296. Meduſa cruciata (Favn. Svec. 2110), er formodentlig E. Olafs. Kiobmandshuer, ſee Reiſebeſkrivelſen 718. Paa Nordlandet kaldtes den Bla⸗Poſe. En Art traf jeg blandt de, paa Land opkaſtede, ſom jeg ikke kunde finde hos nogen af de nyere Skribentere. Den ligner meeſt M. Capillata, allene Traadene her ere meget korte. Randen er deelt i s ſtore Lobos, og diſſe igien veſten deelte i Mid⸗ ten. Fra Centro og til enhver af diſſe Delinger gaaer paa den undere Side et Ribbeen (coſta), ſom vedblis ver pan 2 Alens Lengde uden for Randen, og hænger ligeſom 8 Haler; diſſe ere af Tykkelſe ſom en Finger ved Roden, og ſom en Svane⸗Fiers Poſe mod Spidſen; ere overalt beſatte med ſmage Knorter, ſom ere melkefar— vede. Omkring Randen af ommaldte Lobis har den en Strimmel omtrent I Tomme breed, i Grunden mel— kefarvet, hvori fees adſkillige Tegninger, ikke ulige Kniplings Bæve, Denne Rand, ſaavelſom ovenmeldte Haler, ere haardere og faſtere end det Øvrige af Dyret, 297. Aſterias ophiura (Favn. Svec. 21 14), Kroßfiſkr. Dette Navn gives alle Arterne af dette Slag. J Tronhiems Selſk. Skr. 4. D. Tab. II. Fig. 15, 16, findes denne meget godt tegnet. Bed Rey keſiords Handelsſted var en Mængde af dem i f de * 1 ERR i 124 Dyreriget. de Torſkes Maver, ſom bleve bragte til Handelsſtedet, men faa ubeſkadigede; thi ſaaſnart de ere dode, ere Straalerne faa ſkiere, at de neſten brekkes allene ved at tage paa dem; nogle fif jeg hele, ſom bleve lagte i Spiritus Vini, ſom med meget mere af min Samling bleve ſendte tilbage med det Skib, jeg reiſte over med, og paa Hiemreiſen med Mand og alt forulykkedes. Den bliver den, ſom E. Olafs. ſtaaer i Tvivl om at være Å A. Scolopendroides eller Opbiurus, pag. 10. (c.) 298. Aſterias Rubens (Favn. Svec. 2111), er den meeſt almindelige. Iblandt en Mængde, ſom jeg fra Baaden af kunde ſee liggende paa Bunden ved Odd⸗Eyre i Hefiord, 1 nogle ikkuns 4, og een 6 Straaler. 299. — aranciaca (Syſt. Nat. 1 100). Paa Steen i Olafsfiorden lage mange af denne Art, ſom vare komne udaf Fiſke-Maverne. Dens Tegning ſees vel giort i Trondh. Self. Str. 4. D. Tab. XIV. Pig. 6. 300. — pappoſa (Syſt. Nat. 0 800 er funden i Talknefiorden baade med 13 og 15 Straaler, fee E. Olafs 612. Landph. B. Poulſen har og fundet een paa Sonderlaͤndet med 9, fee E. Olafs. Reise 1005. 301. Echinus eſculentus (Fern. vet, 2116), Igulkier, og 1 302. sa Siette Klaſſe. Orme. 125 302. Echinus Spatagus (Favn. Svec, 2117); findes begge i Island, E. Olafs. 612. Paa | Mord: og Hſterlandet forekom de mig ikke. Nogle me. get ſmage faae jeg forſtenede, ſom efter Sigende vare | fundne i Jorden. III. TESTACEA, Skaldyr. | 303. Chiton ruber (Syft. Nar, 1107), Thriſtrendingr. Saa ofte jeg fik Leilighed at komme til Stranden, ſogte jeg med Flid efter denne og folgende, men allevegne forgieves, indtil om Heſten "fort for min Hiemreiſe, da Ebben faldt meget flor ved Diupavog. Her traf jeg begge ſiddende paa Stenene dybt i Fieren paa ſamme Maade ſom Olbogaſfiel (Patella). J E. Olafs. Reiſebeſkr. 1008 (A.), an: fores C. punctatus, hvilfet ingen af mine var, hel⸗ ler ikke vare de faa ſtore ſom hans. Diſſe havde alle en jevn brunrød Farve, jo mindre jo lyſere; de ſterſte neſten brune. 304. — albus (syſt. Nat. 1107), fandtes imellem forrige. Dens Tegning er vel giort i Tronh. Selſk. Skr. 3. D. Tab. VI. Fig. 14. 305. Lepas balanus (Favn. Svec. 2122), 3 Bierg Rur, E. Olafs. 1009 (C.). ab XI. Fig. 9, og 306. — balanoides (Favn. Svec. 2123), ere begge meget almindelige; ſidde ſammenklyngede ikke allene paa Stenene i Fieren, men paa de fleſte Skal⸗ ſiſke 126 Dyreriget. fiffe og ſtore Tangarter. Diſſe ere Hr. Stroms Bierg⸗ Ruur, Sendm. Beſkr. 160 4 og 8. Paa Færøerne ere de ligeſaa overflødige, og kaldes der Gieqar. 307. Lepas balænaris (M. Prodr. 3024, E. Olafs. 1008 B. b.). Denne er meget vel tegnet i Kam⸗ mer⸗Sekret. Olavii Reiſebeſkr. Tab. X. Fig. 4 og 5. Jeg eier fely een, ſom jeg har ſammenlignet med Kob⸗ beret; ſamme er tagen af en Hvalfiſk, Skieljun⸗ gur faldet, hvilet er meldet paa et andet Sted. 308. — Tulipa (Müll. Prodr. Z. D. 3026), Hafhrudurkall, Soe-Tulip (E. Olafs. 1008 B. a.), Tab. XI. Fig. 13. Deus Tegning fees og blandt Alcanii Ic. Tab. 10. J Island ſaae jeg den ikke; thi den faaes ikkun ved Hendelſer af Fiſker⸗ ne fra Havet. Paa Færøerne Derimod har jeg ſeet den nogle Gange meget ſterre, og langt flere ſammenvorne paa og mellem hverandre, end de paa ovenmeldte Teg⸗ ninger foreſtilles. 309. — anatifera (Syſt. Nat. 1 109), Hel⸗ ſingianef, er meget almindelig paa de Steder, hvor Drivtemmer falder. De kaldes paa Danſk Stoken⸗ der, og i Pontopp. N. Nat. H. 2 P. §. 12, Angles Taſke, hvor den tillige findes aftegnet. 310. Paa Stranden i Beruftord fandt jeg et Par Gange en Art af dette Slag, der fad faſtvoren paa Stammen af adſkillige ſtore Tangarter, og fornemmelig paa Fuco Saccharino. Det everſte af Toppen og dens Laag var fuldkommen liigt L. Balanus; den nes dre Siette Klaſſe. Orme. 127 dre Deel er fornemmelig forſkiellig fra de andre Arter derved, at de ofte ere næften 4 Tom. lange, og dog ikke tyffere, end en maadelig Svane-Ficers Poſe; ere ſam— menvoxne, ikke ſom hine uden Orden, men alle liggen— de parallele med hverandre, ligeſom et Bundt Pinne, nogle ſammengroede lige fra Roden til Toppen, andre allene ved Roden, hvor de ere hvidere og klarere, end ved Toppen. Fra den nederſte Ende eller Roden een Tomme høit ere de tverrynkede og med lette Furer paa langs, derfra og forbi Midten af Loggen, ſom er meeſt indkneben, ere der dybe, men ſmalle Furer, der ef— terhaanden ſaavelſom Mellemrummet bliver bredere mod Toppen og der endes med 6 Lapper (Lobis), og gier hver Top to Gange faa tyk ſom Roden, og tre Gange ſaa tyk ſom den midterſte Deel. Naar man feer ſaa⸗ dant Knippe i den nederſte Ende, er den meget liig Bor: Kagerne i Biekuben, allene Hullerne her have en ube— ſtemt Figur, ſom fees paa Tab. VII. Fig. I. b. Ef ter dens Skikkelſe kan den beqvemmelig kaldes Lepas fiſtuloſa. MT: Pholas Crifpatus (Syſt. Nat. 1111), Bergbue, E. Olafs. 1009 (A.), Tab. XI. Fig. 3. 4. 5. 6. ſkal findes paa Vidse. 5 312. Mya truncata (Syſt. Nat. 1112), Smyrſlingr, Sandmigr, Reddufkiel, E. Olafs. 1009 (B.), Tab. XI. Fig. 7, findes næften allevegne opkaſtede paa flette Strandbredde, men ſiel— den parrede, oftere brekkede. En god Tegning af Skallen ſees i Martini 5 Cabin. VI. B. Tab. I. Fig. I. | 313 1298 Dyreriget. 313. Mya arenaria (Syſt. Nat. 11 12), kalds tes paa Hſterlandet, hvor den ofte findes paa Sun den, Sandmiga. 1 314. Mya Teſta ovata membranacea candida margine ad proboſeidem protracto reflexo. E. Olafs. 1009 B. 2. Tab. XI. Fig. 10. Sogſfie!; ofte træffes den ene af diſſe Seal ler at være giennemboret. i 315. — arckica (Syft. Nat, 1113). Dens Tegning ſees i Trondh. Selſk. Skr. 4. D. Tab. 16. Fig. 24, og kaldes der Chama aculeata; man træffer den undertiden paa ſandige Strandbredde, men fornemmelig under Roden af Fuco palmato mellem andre ſmage Skeelfiſke. | 12 5 Tellina lacuſtris (Müll. Prodr. Z. Ds 2966, E. Olaſs. 1019 A.). | 17. — calcarea Tefta ovata, albidad glabra, fragilifima, antice infexa, poftice rotundata (Martin. Conchyl, Cab. VI. B. Tab. 13. Fig. 136). Efter Hr. Paſtor Chemnitzes Beretning, der, for at ſortſette dette Verk, bar i mange Aar ladet ſamle, ved e „alt hvad mueligt kunde findes i Island, Grønland og Ferse, ſbal den paa diſſe Ste⸗ der falde hyppig paa Strandene; men mon den ikke bli⸗ ver den ovenſtaaende Mya, Sog⸗Skiel? 318. Cardium edule (Syſt Nat. 11240 Baru⸗Skiel, E. Olafs. 1010 (F.). Paa det forſte Siette Klaſſe. Orme. 129 ferſte Sted tillægges den kuns 26, og paa det andet 30 til 0 Furer. Ved Rodeftords Handelſted bragte Fi: ſkerne mig nogle, ſom havde fattet Krogen. Paa alle dem var 29 til 30 Furer. Hr. Paſtor Chemnitz, ſom har ladet dem tegne i Martin. Conch. Cabin. VI. B. Tab. 19. Fig. 195. 196, og der kalder den Card. islandicum, anferer den at have 30 til 36. Diſſe Furer ere altſaa vilkaarlige, og den islandſke, ſaavelſom den ferseſke Jaaku⸗Skiel, ere altſaa ikke en ſeer Art, men allene en Artforandring af Linn. C. edule. 33719. Cardium Grönlandicum Teſta cordata, lævi antice et poſtice longitudinali- ter ſubtiliſſime ſtriata, margine integerrimo. Habitus veneris islandicæ, Kulda⸗Skiel, (Martin. Conchyl. Cab. VI. B. Tab. 19. Fig. 198, E. Olafs. 1011, 3). Den bliver af mange anſeet for Venus, Ku⸗Skiel, ſkient man lettelig, ved at betragte den neiere, ſeer Forſkiellen dels deraf, at den ikke haver de trende Tender i Hengſelet, ſom bes ſtemme Venus⸗Slaget, deels og af Skallens Tynd: hed; thi denne brakkes meget let, da hiin derimod er tyk og ſterk; ligeledes af et rodt Skier, denne har paa den indre Side ved Randen. Jeg traf dem ikke, uden Ban. tvende Steder, opkaſtede ved Seegang, nemlig 135 Gaaſore i Heſiord og under Gaarden Urteteig i Berrefſord. | | 320. — Teſta ovata minus convexa craſla, Gimburſkiel (E. Olafs. 1011, 4.). Ved Bere: og Alſtefiorden paa Hſterlandet, hvor en Meng. de af diſſe Skaller ligge paa Strandene, kaldtes den | 7 Skiel⸗ | fe Dyreriget. Skiel⸗Kuſa. Denne ſkulde man ligeledes i 4 Haft troe at være en liden Korſkickll, men foruden Tænderne ſkilles den fra hiin ved fin ufædvanlig tykke | Skal; ligeledes af dens flade og nedtrykte Skikkelſe. Den ſtorſte, jeg traf blandt faa mange, var 14 Tom. lang og 14 Tom. breed. Diſſe have og dette ſorſkilt | fra bine, 5 de almindelig midt i den indre Side, eller i det dybeſte af Skallen ere meget uja one. Mon den Skicel⸗Kuſſe, ſom meldes om i E. Olafs. 69 ikke være denne og ikke Venus islandica? J det 7de Bind af Mart. Conch. Cab. Tab. 39. Fig. 12. 13. 14, bar Hr. Chemnitz ladet den tegne, og kalder den der Venus borealis. Fig. I 3 fandtes ofte i Tor⸗ ſkenes Mave ved Reykefiord, og blev af Indbyggerne der faldet Gimburſkiel. 321. Venus islandica (Syſt. Nat. 1131), Kuſkiel, (E. Olafs. 69, 153, 1011, Tab. XII. Fig. 8., Z. D. Tab. XXVIII.), er bekiendt allevegne paa Landet. J Hallbiarnaſtadar Kamb ved Huſevig udgior denne deu ſtorſte Mængde af de Skaller, der findes med Dyret inden i eryſtalliſeret, og ganſke forandret til en terningdannet Kalk⸗ F eller op⸗ fyldt med en graa Leer. 322. Oftrea edulis (Syſt. Nat. 1148), a findes i Hvalfiorden, E. Olafs. 1010 C. I. 323. — Teſta pectinata irregularis ru- goſa (E. Olafs. 1010, 3.), findes Sender paa. 324. Siette Klaſſe. Orme. 131 1 324. pecten islandicus (Mill. Prodr. Z. D. | 2990), Horpudiſkr (E. Olafs. 1010, 2. Tab. 10. Fig. 5. ), træffes ofte paa Stranden under Gaarden Vindheli ved Skageſtrands Handelsſted, hvor en Mængde opkaſtes om Viuteren. Beſynderligt er det, at vores fleſte Skribentere flet ikke have anmerket de mange Forandringer, ſom findes ved denne Art, endog dens Radi, ſom ſkulde være Art Kiendetegnet, ere paa nogle 50 i Steden for 1oo. Dens Gren ere næften lige brede til begge Sider pan ſomme; Farven er paa nogle hvid med faa røde Pletter paa den evre Skal; andre have den undere hvid, og den vverſte ganſke bruunrod; indvendig er ligeledes ſamme ForfFiel i Farverne. Straalerne fra Hengslet til Omkanten forandre fig ofte, ſnart ved at dele fig, ſnart ved at give Plads for en nye midt paa Skallen, og ofte allene ved at fane en Fure langs op fra Randen til Midten af Skallen. J Mart. Conch. Cab. 8. Bind. Tab. 65. Fig. 15 og 16 bar Hr. Chemnitz ladet tegne tvende Forandringer. Den voxer ude paa Dybet; faaes derfor ikke uden ved ſteerk Seegang. Dyret bliver da ſtrax udpillet af Fugle, ſom gierne paſſe paa en ſaadan Leilighed. | 325. Anomia ſqvamula (Syft, Nat. 1151), Glugga⸗Skiel. 326. — retuſa, I. c., og 327. — avenacea ( (Müll. Prodr. Z. D. 3004), findes anførte hos E. Olafs. oro. Selv har jeg ikke feet nogen af dem i Island, men ofte i Færge, hvor J 2 | de 133̃ DOyreriget. de almindelig fidde pan andre Skelfiſbe, ſom træffes op af Havet, beſynderlig paa den ſtore Lepas, ſom den „de fleſte Tider ſnylter fig ind paa. W 328. ger edulis (Favn. Svec, 2156), Kreklingr, E „Olafs. 70, 1010, og paa Nord⸗ landet Krakuſkiel; findes mange Steder i ſtorſte Overflodighed, ſaavel paa Steengrunde i Fieru⸗Maa⸗ let, ſom dybere ude paa muddret Grund. Paa det ſidſte Sted falder den almindelig ſterre, end paa det forſte. Hvad Hielp denne ſunde og velſmagende Føde er for Fattige, er bekiendt fra andre Steder; her, ſaa⸗ vidt jeg vidſte, ſpiſes de ikke, uden paa et Par Steder i Strandeſyſſel. Ved Hefſtords Handelsſted blev ved Voden oprevet og indtruffet en Mængde af dem heen⸗ gende ſammen i ſtore Klaſer, der i Sterrelſe og Fed⸗ me overgik alt, hvad jeg fer havde ſeet. Under Kiob⸗ manden Reslev med ſin Kone, der vare de eeneſte ſom ſpiſte dem der paa Stedet, og jeg, havpde ikke allene, faa længe dette Fiſkerie varede, daglig en Ret bereg men BANDY ſiden efter nedſyltede i Eddike. | Ikke uden JErgelfe fane jeg de fleſte af de Til⸗ ſtedevrende og Armeſte, der vare komne til Handelſte⸗ det for at tigge, at gaae allene for Tidsfordriv og træde. denne ypperlige Føde under Fodderne; thi der lage nok paa Stranden, men hvad gier ikke Vane og Fordom⸗ me? Jeg tenkte da, havde Sellands Bonden diſſe 1 Ste: det for de ſmaae og usle Muslinger, han fører indtil Kie⸗ benhavn, vilde hau viſt fane fin Otting bedre betalt. De⸗ res Naboer, Fersenſerne, vide langt bedre at benytte ſig heraf; thi de ikke allene bruge dem i deres egen Huus⸗ Siette Klaſſe. Orme. 133 Huusboldning, men bringe en ſtor Deel deraf til Thors⸗ havn, hvor de faage dem godt betalte; der ſyltes de ned i Eddike og forvares til ved Leiligheder at bruges ſom en Bie⸗Ret. Islonderne, ſom altid have Forraad af Syre, og desuden ere vante at forvare adſkillig Mad deri, kunde og burde ikke foragte eller forſemme denne Guds Velſt gnelſe. Ligeſaa nyttigt ſom Dyret er, kunde og Skallen blive; der fattes ikke Steder ved Strands kanten, hvor diffe og andre Skaller ligge opkaſtede af Havet i en utroelig Mengde, og hvem veed icke, at | den Kalk, diſſe beftaae af, overgaaer i Styrke den af Steenriget. Dette uagtet har man ſert i Tønder til⸗ lavet Leer og Kalk fra Dannemark til at opfere de Mure med, ſom vare nødvendige ved de nye Bognin— ger paa Handelsſtederne. Paa Feree finner fornemmelig et Vidne om denne Kalkes Styrke. Noget for Reforma⸗ tionen have Munkene der begyndt at opfere en Kirke af hugne Kampeſteen, hvortil de have brugt denne Kalk; denne Muur har ſiden ſtaaet uden Tag, udſat for Regn, Bind og Soereg, og endda binder den endnu faa ſterk, at om man vil brakke Stene derudaf, briſte diſſe ferend Kalken flipper. Man fortalte, at det havde gaaet ligedanne til, da Domkirken paa Holum for nogle Aar ſiden (fulde paa nye ophygges, efter at den e ftaaet over 200 Aar. Conrektoren, Jon Egilſen, al have ſagt til Muurſvenden, ſom foreſtod Arbeidet, og var en Udlænding , at den gamle Muur, fon ſtod omkring endeel af Kirken, vilde give ham meget Arbeide, inden han fik den ned. Han meente nei; be⸗ ſtemte nogle Dage dertil; men da han lagde Haanden pan Arbeidet, maatte han ſande Conrektorens Formod⸗ 33 ning; N * 9 —— 134 Dyreriget. ning; thi der ſkal næften være gaaet lige faa mange Uger, fom han beftemte Dage dertil, inden den var nedbrekket. Stenene ffulle ligeledes her oftere have bruſtet end Kalken. At dette har været af Sfæl, tør man neppe tvivle paa, endſkient Maaden at brænde dem paa, ſom meget andet, Forfædrene have vidſt at føre fig til Nytte, nu er glemt og forſomt. At den Kalk, man brænder af Skal, ffal være den fletteſte iblandt Kalkarterne til Steenbygninger, er vel nogles Mening, ſom ved chymiſke Forſoge have fundet, at den indehol⸗ der en Deel Magneſia alba, der i Luften træffer Fugtighed til fig, hvorved ingen Faſthed kan fane Stedz noget af dyriſk Sliim, formoder man og den indehol⸗ der, ſom ligeledes (Fulde ſpaͤkke dets Bindekraft; men da Erfaring har lært os det modſatte, bor vi heller troe den, end enkelte ſmaae Prøver, hoori let kan ind ſuige fig Feiltagelſer. Paa Peber-Kyſten og mange andre Steder i Indien veed man der brændes meget Kalk af Skeefiſke. 329. Mytilus Teſta ovata oblonga, planiuscula, Ada og Oduſk iel (E. Olafs. 1010, 2.), er langt fra ikke faa almindelig ſom den ſoregaaende; dens Dyr har heller ikke faa god Smag ſom den forſtes. Den findes fornemmelig mellem og under Rodderne af de ſtore Tangarter paa nogle Favne Vand. Maaſkee den er Linn. M. Modiolus Syſt. Nat. 1158. 330. — barbatus (Syſt. Nat. 1156), lig⸗ ner meget den foregaaende, og kunde ſynes at være dens Unge; den kaldes derfor paa Færøerne Ovulingur 9: Sve⸗ Siette Klaſſe. Orme. 135 HOoe⸗Unge. Den kiendeligſte Forſkiel imellem dem ere de Berſter eller Skiceg, ſom findes omkring Kanten af denne, dernæft Sterrelſen og Opholdsſtedet, ſom hos diſſe er i Steenrivter i Fieren. Maaſkee den er E. Olafs. 1019 1 | 331. Mytilus difcors (Syft. Nat, 1159), er funden i Island af Koenig. 33232. — pholadis Mantiſſa, Linn., er liden, tyk og hvid ſom Kalk; ligger opkaſtet alles vezne paa Stranden mellem andre Skaller; ofteſt neype en Tomme breed. De findes ligeſaa hyppig paa Færøerne og i Grenland. 333. Buceinum Lapillus (Syſt. Nat. 1202), fte ſogte jeg, men forgieves, efter denne i Norge og Ferse faa almindelige Snekke; den er tydelig beſkre⸗ ven af Hr. Profeſſor Strom ført i Sendm. Beffør. 133 J. Kukkelur, og ſiden udferligere i Kiebenh. Selſk. Skr. 9. D. Paa begge Steder kan læfeg on den Farve, der findes i en Blere hos dette Dyr, der i Norge bruges til at fætte Navne paa Lintei med. Dit eneſte Sted, jeg traf nogle faa paa, var Bus lardsnes paa Sſterlandet, hvor tillige var en ſmuk Fotandring med tynde opſtaaende Coſtæ, der ſlange⸗ viie gik langs ned efter dem. Om denne ikke bliver E. Olafs. Dolium pag. 1012, Nakongr, veed jeg ikke hvor ſamme ſtal henføres, 334. — undatum Gytt. Nat. 1204), Eg⸗ giakongr (E. Olafs. Tab. X. Fig. 4.). Teg⸗ J 4 ningen 136 Duyreriget. i ningen er vel giort; den træffes almindelig ved ny a fleſte Strandkante, varierer meget, ſom de fleſte af Snekkerne, hvilfet kan fees i Martin. Cab. 3. B. Tab. 126, Fig. 1206 til 1211. Foruden diſſe traf jeg en Artforandring, ſon havde fat fig pan Fiſkelinerne i Olafsfiorden; de vare af ſamme Sterrelſe, ſom de almindelige, og neeſten ſlette med en tynd bruun Hinde overtrukne, meget tynde og neſten giennemſigtige, af blegbruun Farve, hvori ſees odſkillige ſmalle Bælter, der folge Omdrii⸗ ningerne neſten til Spidſen, merkebrune af Farve og ofte afbrekkede med hvide Pletter. E, Olafs. 1019, (o.) anfører en meget ſmuk Art, ſom opholder fig daa torre Steder, og iblandt Moſen paa Stenene. Jalt ſkal der findes 5 Arter af Buccinis i ferſf Vant o i Marken, 1 5 af mig forekom ingen. lag i 335. Murex antiqvus (Syſt. Nat, 1228), Hafkongr (E. Olafs. 1012 B. Tab. X. Fig I.). Af diſſe findes og mange Artforandringer. 5 Mart. Conch. C. 4. B. Tab. 138, fees noge, bvoraf Fig. 1293 blev ofte optrukken ved Fiſkeli⸗ nerne paa Roedeſiord. Fig. 1292 og 1294 ere meeſſt almindelige. | 336. — Despectus (Syft, Nat. 1222). 337. — Islandieus, N Mart. Conch. C. 4. B. Tab. 141. Fig. 1312. 1313 kaldes den Fuſus Islandicus. Denne ſmutke Snekke findes ikke, faa vidt man veed, andre Sle⸗ 5 i * Siette Klaſſe. Orme. 137 der, end Veſter paa Island, hvorfra og Hr. Them⸗ nitz bar faaet den, han har ladet gisre Tegningen efter. 338. Murex clathratus (Syft. Nat. 1223). Denne findes godt 5 i Tronh. Selſk. Skr. 4. D. Tab. XVI. Fig. 26., og e pag. 369. 339. Trochus cinerarius (Syſt. Nat. 12h, Silfre, E. Olafs. 1213 D. 3340. — Divaricatus (Syſt. Nat. 1229), er formodentlig E. Olafs. Turbo Neritoideus | 1015, 2. C. 341. — Striatellus (Syſt. Nat. 1232) E. 2 Ae fs. 1015, 2. b. 342. Nerita littoralis (Syſt. Nat. 1253), Meyar⸗Patta (E. Olafs. 1015, F.). Paa Gſterlandet blev den faldet Bobbi og Feduga. Dette fi ſidſte Navn havde den deraf, at nogle troede, ſaa længe man bar denne hos fig, blev man ikke Fae⸗ | los eller fattig. | 4 343. Turbo littoreus (Syſt. Nat. 1232), ſidder i ſaadan Mængde pan Stenene, at man ikke gier et Skridt, uden derved at knuſe en Mengde un⸗ der Fødderne, De variere uendelig meget, ſaavel d Henſeende til Farverne „ ſom Striber og Furer paa Udſiden. J Mart. Conch. Cab. 5. B. Tab. 1 J 8 183. 138 Dyreriget. 183. Fig. 185 5. 4. b. c. d. e. f. fees nogle af diſſe Forandringer, ſom ere fra Ferse og Groenland. 344. Turbo clathrus (Syſt. Nat. 1237), er godt tegnet i Tronh. Selſk. Skr. 4. D. Å ab. II. Fig 17. 18. 19. Jeg har ſammenlignet den Islandſke med een fra Middelhavet i Hr. Chemnitzes Muſæo, og flet ikke fundet anden Forſkiel end Sterrelſen; den findes ved Eb ben under Kloetanget (F. Veſiculoſo), paa adſkillige Steder ved Beruftord. Dette var beſynderligt, at ſaaſnart den fandtes noget ſtor, var ikke allene dens udſtaaende Folder neſten borte, men og hele Snekken tyk og uanſeelig, da de mindre altid vare glatte og ſaae ud fon Porſelin. 1 345. Helix haliotoidea (Syft. Nat. 1250), er E. Olafs. Patella Neritoidea 1017, 1. falder paa Sonderlaͤndet. 346. — griſea (Syſt. Nat. 1247). Dent tvende Bælter vare neppe kiendelige. Den forekommer ofte paa Siderne af Banker og Heie. 347. 7 ſtagnalis (Syſt. Nat. 1248), er me⸗ get almindelig, men meget liden. 348. meen pella (Syſt. Nat. 1248). 349. — auricularia (Syſt. Nat. 1250), faldt meget ſtor, men tynd, ved Myvand, hvor en Mængde Siette Klaſſe. Orme. 139 | Mængde laae opdreven paa Bredden af Vandet, Den | | fandtes ofte andre Steder, men nogle Gange mindre. Af Land⸗Snekker gives ufeilbarlig flere end her ere anførte; thi nogle ere endog faldne i mine Hænder paa Reiſen, men fiden bræffede, førend jeg har faaet dem efterſeet, og hvor kunde de andet, da de almin— delig ikke ere tykkere end et Papiir, og ſkulle i en Haft paa Veiene nedlægges i et Skriin, hvor tillige ſamles Urter, Stene, Jordarter m. m. 350. Patella Teſſulata (Müll. Z. D. Tab. XII. Fig. 6. 7. 8.), ffal være funden i Island fee J. c. 35 1. — fiſſurella (Z. D. Tab. XXIV. Fig. 4. 5. 6.). Hvor meget jeg føgre efter denne ſieldne Skal, traf jeg den dog ikke, hverken paa Nords eller Hſterlandet. Den ſkal være rar og træffes ikke, uden "paa andre ſtore Skal, ſom træffes op af Havet, 352. — teſtudinalis (M. Prodr. Z. D. 2872 E. Olafs. 1017, G. 2. Tab. XI. Fig. 11.). Den er ikke ſielden i Fieren, men heller ikke nogenſteds i Mængde; varierer faa ſterk, at man ofte ſkulde antage dem for forſkiellige Arter; nogle ret ova⸗ le, andre neſten Cirkelrunde; nogle høie kegledan⸗ hede, andre meget flade; nogle med en ſtumpet Top, andre ſpidſe, med Odden vendt ſorefter. Alle ere tynde og giennemſigtige; nogle hvide overalt; men Meng⸗ den med brune Pletter og Straaler; faa faa ſtore ſom Fig. l. c. Tvende andre Arter nævnes hos E. Olafs. ſammeſteds, ſom ere mig ubekiendte. Maaſkee den 140 Dyreriget. 7 den ene er Linn. P. Neritoidea. Denne 70 Slægt kaldes med et Vavn Olboga⸗Skiel. É 353. Dentalium, Teſta cylindrica te- nuior, ſupra anguſtior, leviter ſtriata, Skips-⸗ tennur (E. Olafs. 1018. H. 2.). 354. Serpula glomerata (Faun. Sve. 2207), Pipuſtkiel, E. Olafs. 1017. H. 1. 355. — 5pirorbis (Syft, Nat. 1265, E. Olafs. 1018, Mart. Conch. Cab. 1, 24. 57, Tab II. Fig. 20), har ofte neſten overkledet Skelfiſte, hvor: den fornemmelig opholder ſig paa. 356. — lumbricalis (Syſt. Nat. 1266, Mart. Conch. Cab. 1. 24. 57, Tab. II. Fig. 15, E. Olafs. 1018, I. 4.0 „findes mellem de forrige. | g 357. — Spirillum (Syft. Nat. 1264, Mart, Conch. Cab. T. 25. 595 Tab. III. Fig, z, AB, 1 findes baade paa Tang, Stene og Skael. 358. — triqvetra (Syſt. Nat. 1265, E. Olafs. 1018), er tegnet i Tronh. Selſk. Skr. 4. D. Tab. II. Fig. 14., og Kisbenh. Sl. Skr. 10. D. Tab. VI. Fig. 1-5, og findes blandt de forrige. 359. — granulata (Syſt. Nat. 1266), er ligeledes jævnlig i Selſkab med de foregaaende pa Skalfiſke, Tang og Fiereſtene. | 360. Siette Klaſſe. Orme. 141 360 Teredo navalis (Syſt. Nat. 1267), Tremadkr (E. Olafs. 611), forderver de koſtba⸗ reſte Stykker af Drivtemmeret. 361. Sabella granulata (Syft, Nat. 1268), er Linn. tilſendt af J. Koenig fra Island. Tegningen fees i Müll. Z. D. Tab. XXVI., og kaldes Am- phitrite auricoma. IV. LITHOPHYTA, Steenplanter. 362. Millepora polymorpha (Syf. Nat. 1285), blev paa Nordlandet falder Marmennils Smide, Tronh. Selſk. Skr. 4. D. 71. No. VIII. og Tab. XV. Fig. I. 2. 3. Den ferſte Fig. viſer en, der, ved at have lagt i Fioren og rullet paa Ste— nene ved Brendingen, har miſtet alle udſtaaende Gre— ne og Kanter, hvilket let ſfeer, da hele Vaxten er ikke andet end en blød Kalk. Anden og tredie Fig, viſer den ubeſkadiget, ſom den træffes op af Bunden, afs lene den i Island fees tit mange Gange ſtorre. J Fieru⸗Maalet træffes den almindelig, men under en ans den Skikkelſe, nemlig ikke anderledes end en Kalk, der har bekledt Stene, Snekker og Skaller, ofteſt fur: lakred, uden Grene eller Knorter; rimelig tillader ikke Vandet, ſom idelig ſkyller frem og tilbage, at her kan Blive nogen Ophoielſe; den er derfor ſikkert Hr. Strems Bierg Ruur (Sendm. Beſkr. 161, 2.). Bed Hus ſevig kaldtes den Mardindill. Negle troede at finde Hielp for Bryſtſvaghed ved at ſlage Band paa den og drikke ſamme, Prov⸗ Es 142 Dyreriget. Provſten B. Haldorſen i fine Grasuytiar kalder den Kuriel, og tillegger den adſkillige Virkninger; ſaaſom bunden i en Traad og hængt om Halſen, ſkal den ſtille Blod hos Qvinder; giort til Pulver og indta⸗ get ſkal den lette Hiertevæe, og renſe Maven fra overs fledig og ſkadelig Syre. Det ſidſte har fin gode Grund; thi Pulveret er en Kalk ſaavelſom Conchæ, oculi Cancri og andre Abſorbentia i ſlige Tilfælde ; ; det fFal og være godt mod Orme. V. ZOOPHYTÆ, Dyrplanter. 363. Iſis Hippuris (Syſt. Nat. 1287, og Tronh. Selſk. Skr. 4. D. 70. Tab. IV. Fig. 7. 8. 364. Fluſtra truncata (Syſt. Nat. 1300), Krydd ſol, E. Olafs. 446, traf jeg allene ved Rey⸗ keſiords Handelsſted i Maven paa de Torſk, ſom ble⸗ ve bragte til Handelen, 365. Alcyonium Cydonium (Syſt. Nat. 1295), er guul af Farve, har en ram Lugt ved ſig, er ſom en Svamp at føle paa, undertiden, naar man treffer den under Scene, har den nedhængende Tap: pe, lige Koepatter; den vorer dybt i Fieren, at man ikke gierne naaer den, uden ved ſtorſte Ebbe. Meeſt findes den paa Stene, dog undertiden paa Skalſiſße. 366. — Manus Diaboli (Syſt. Nat. 1296), ev funden af Koenig i Island. 367. 367. Spongia manus, E. Olafs. 446, Niardar Vottr, Niords Handſke „ træffes tit opkaſtet paa Strandene. 368. — oculata (Linn Syſt. Nat. 1299), findes tegnet hængende ved en Pecten i Kammer⸗Sekr. Olavii Reiſebeſkr. I'ab. IX. Fig. II. 369. Corallina officinalis (Syſt. Nat. 1304), Thuſſa⸗Skiegg og Marmennils— Thare, bruges pulveriſeret i ſamme Tilfælde ſom Millepora polymorpha. Den findes tegnet i Kiobenhavns Selſk. Skr. 10. D. Tab. e. Fig. 7., og den træffes meget ofte paa ſmaae Stene og Muſk⸗ lingſkaller, ligeſaa ofte red ſom hvid, 370. Sertularia abietina (Syft. Nat, 1307), Krokamari, E. Olafs. 446, er ikke ſielden pag au ſom fanges paa Dybet. 371. — antennina (Syft. Nat. 1419) ſad med foregagende paa nogle Muſklinger, opfiſkede ved Reykeſiord. Denne traffes og ofte paa de ſtore Tang⸗ Arter. 0 ' 372. Hydra. pallens (Syft. Nat. 1320), Fiolfætingr, E. Oiafs. 1006. K. | 373. — Sqvamata (Z. D. Tab. IV.), vorer paa gamle Pale, Skal og Tang. 374. 144 Dyreriget. 374. Tænia Solium (Sy. Nat. 1313), enen E. Olafs. 1006. Tilleg af nogle ubekiendte Soeverxter. 7 i De S Skibet, ſom ferſt var beſtemt til Rehteſtord, ſkulde derfra tilbage til Hovedhavnen Skageſtrand, blev der paa Ankerets Flige og Stok, da ſamme blev lettet, opdraget en Mængde fünt og ſeit Blaa Leer fra Bunden, hvori fandtes adſkillige ſwukke Stykker af Millepora polymorpha, Marmennils Smide, og paa diſſe en Deel Chitons, Triſtrendinger m. m., ſom jeg da forvarede i Spiritus vini, og ſendte tilbage med det Skib, ſom ſamme Hoſt forliſte paa Hiemreiſen. Uhaldigviis var jeg ikke paa Dakket, da Aukeret kom op under Boven; Skibsfolkene havde alt ſtodt det meſte af Leret ned igien i Seen, men vare dog faa nysgierrige, at de toge denne Inſekt- Bygning, ſom foreſtilles i naturlig Sterrelſe paa Tab. VII. Fig. 2., betragtede den, brakkede den i nogle Stykker, og lagde den indenbords. Sthykkerne fik jeg de fleſte af. Den er, ſom Figuren udviſer, et fuldkommen Model, naar Hren og Fødder undtages, af en Jyde⸗ Potte, med et rundt Hul midt i Bunden; den beſtager af en fin Sort Sand, eller rettere af den Aſke, ſom nedreg⸗ Siette Klaſſe. Orme. 145 nedregner fra Luften ved Ildſprudninger, lidet blandet med Skol⸗Sand; thi den viſer en ſvag Bruſen med Syre. De ſmaae Opheielſer (Pubercula), ſom fees ſiddende tæt ved hverandre, ſaavel indvendig ſom uds vendig, ere runde Wg, fyldte med en tynd og melke⸗ hvid Saft. Hinden, ſom omgiver dem, er ſei og ſterk; naar det torres, falde diſſe Æg ſammen, ſaa⸗ ledes, at de foreſtille halve Kugler, ſom ere hule in— den i, eller rettere blive ligeſom ſmaae Pateller, Ol-⸗ bogaſk iel. De miſte ved Torringen den hvide Far: ve og blive lyſebrune; lægger man et Stykke en Dag i Vand, ſpende Æggene ſig ſtrax ud igien, faae fin bvide Farve og Saft tilbage; Limet, ſom binder Sanden, fager og Styrke ved Vandet; thi i den torre Tilſtand brakkes og ſmulres den let. Omkring den overſte Aabning eller dens Rand, ſaavelſom omkring Hullet i Bunden ev den tyndeſt, flet og uden Mg. Om Hoſten folgende Aar traf jeg atter inderſt i Bun⸗ den af Diupavog (Havnen ved Berrefiords Handels⸗ ſted), ved ſterſte Ebbe nogle Stykker af ſamme Slag, liggende i Muddret, hvor Vandet var udfaldet. Diſſe vare hverken ſaa faſte, eller bragte ſaavidt til Fuld⸗ kommenhed, ſom de forſte; thi ber var flet ingen Bund, og kuns Begyndelſen til den overſte Ring. Ar⸗ beidet ſynes at begynde med en Ring, ſom er der Mid⸗ terſte, hoilken de ſiden formere ved Tilſætning fra beage Sider d: op mod Mundingen og ned mod Bunden, En | Elſker af Naturhiſtorien finder ikke mindre forundrings⸗ | værdigt i denne nette og faa ordentlige Bygning, end i | Biernes kunſtige Vox⸗Kager; thi hvem kan eftergiøre dem Voxet af Blomſtrenes Frugtſtov (Pollen), og hvem kan i Vandet med et Lim ſammenfeie faa mange fine K Sands 146 Dyreriget. Sands⸗Korn til en Bygning ſom denne? “ „Der ere man⸗ ge ſkiulte Ting, ſom ere ſtorre end diſſe; thi lidt 7 vi feer af Guds Gierninger. Syr. 43, 37. fy | Lit. (a) foreſtiller den i naturlig 805 (b) et Stykke, hvor Æggene viſe fig i Brudet, (oc) tvende Æg i naturlig Sterrelſe, (dd) ere tvende Ag, forſterrede, hvorpaa ſidder endnu endeel Sandes | korn. De forte Pletter, ſom fees hiſt og her, ere Hub ler, ſom Wagene ere udfaldne af. | Paa Stranden af en Havbugt, norden for Vapnefiords Handelsſted, Lonet faldet, traf jeg den Søevært opkaſtet af Seen, ſom jeg har ladet tegne Tab. VII. Fig. III. Den var alt af So⸗ len ſaaledes forterret, at man neppe kunde rere ved den, uden at brakke Piberne over. Ingen af Jude byggerne paa Stedet vidſte at give den noget Navn; men da jeg ſiden kom til Berreſtord, traf jeg den at- ter paa Stranden ved Bulandsnees, men ligeſaa fore tørret ſom den forrige, Her berettede Preeſten, Hr. Erik a Hofe i Alftefiorden, ſom jeg meeſt har at takke, ſaavel for de indenlandſke Navne, ſom Brugen af ad⸗ ſkillige Planter m. m., at denne Soevaxt kaldtes Fioru⸗ Pipur, og at den N55 var bleven kogt i Melk, og af Fattige i Band til Grød, ligeſom Fialla-⸗Gros (Lichen Islandicus). Naar man fætter den paa! Band nogen Tid, bliver den bloed, elaſtiſtß, og lader ſig udtrekke ſom Skind. Ved Kogning opleſes den neſten til en Gelee; dens Farve er lyſebrun, Roden eller det Sted, ſom den har feſtet fig med paa Bun⸗ den, er ſkiult i Midten ; thi den feer ud fra alle Sider, Siette Klaſſe. Orme. 147 Gider, ſom den foreſtilles paa Tegningen. Jeg bar viiſt den til Profeſſor Vahl; han kiendte den juſt ikke, men rimeligoiis ſkulde den kunne henføres til Tubulariæ, da hele Værten beſtager af Tubis eller Piber. Oſte har jeg ſogt, om der ikke fkulde findes Spor til noget Dyr inden i dem, ved at udblode dem i Band og flæffe dem, men ſtedſe have de været tomme. | Da man, ſaavidt mig er bekiendt, endnu ikke har feet eller læft om nogen af de ſmukke og fuldkomne Koral⸗Traer, fangede i Havet ved Island, har jeg ladet aftegne paa Tab. VI. tvende, ſom bleve mig tilſendte af Underkiebmanden paa Hefiord Hr. Reslew, der om Sommeren 1781 lage paa Riſse, for at kiebe Fiſk og virke ſamme til Klipfiſk der paa Hen. Efter min Anmodning har han formaaet Fiſkerne, mod en liden Douceur, at bringe i Land alle de Soedyr og Varxter, ſom ikke vare almindelige, og fulgte op med Fiſke⸗Linerne; deriblandt vare diſſe tvende. Begge blive Linn. Milleporæ; den ferſte (a) ligner vel efter Beſkrioelſen noget Linn. Millepora alcicor- nis (Syft, Nar, 1282); men bliver dog vift en Zoran: dring, om ikke en ganſke anden Art. Den er hvid, har neſten ingen Stamme; thi den deler fig ſtrax ved Ro⸗ den i fire flade Grene, hvoraf de tvende midterſte gage hæften lige op, og dele fig ſpaͤrſom, de andre tvende ved Siderne udbrede fig ſterk med flade Grene, ſom mod Toppen blive meget fine, og paa Siderne befatte med fmaae Tender. Med blotte Hine ſees ingen Huller (Pori); men under Forſterrelſes Glaſſet finder man dem tet ved hverandre fra Midten til Grenene | og lige til Toppen; allene vaa den ene Side ved Ros K 2 den 143 Duyreriget ic. den har den fine Striber, ſom gage langs op efter Grenene. Biſkop Gunnerus beſkriver i Tronhiems Selſk. Skr. 4. D. pag. 59. No. III. en Koral, ſom vel i viſſe Maader lianer denne; men ved at ſammen⸗ ligne hans Tegning Tab. I. Fig. 6. med min, fees nok at denne er en anden Art. Den anden Koral, ſom i naturlig Sterrelſe ſees paa ſamme Tab. (b.), er meeſt hvid med et bruunt Skier, haard og glat; baade Stammen og Grenene ere trinde og af eens Tykkelſe, ledede (articulati) og todeelte (diohotomi), buttede og rundede for En⸗ derne. Dens ſmaae Huller (Pori) viſe fig for blotte Hine paa Grenene; men ikke uden ved Hielp af For⸗ ſtorrelſes Glaſſet paa Stammen og ved Roden. r — Plan⸗ 2 2 2 1 o 2 22 2 „„ 8 2 4. 0 minor ees SERGE el sete dslr syden le eder gros e -T. . . f. Dr i 5 i : 4 2 5 ” 5 ' *＋ „ hy nen 70 Planteriget. Indledning. (Fromm Eggert Olafſen og Biarne Paulſen, ſaa⸗ velſom Koenig i Anhanget til Deres Reiſebeſßr. have deels beſtrevet deels anført de fleſte Urter, ſom vore i IJsland, fattes der dog hos de førfte en flor Deel, og hos den ſidſte har man allene et Regiſter derover, Jeg har derfor efter den mig givne Inſtruktion folget Linnet ſyſtematiſke Orden, og hosfeiet ved hoer Plante de indenlandſke Navne og Synonyma, ſaavidt jeg kunde opdage dem, anmerket Stederne og Jordarten de vore paa, Brugen, ſaavel i Huusholdningen ſom Legekonſten, ſamt Tiden de blomſtre i, bvilket ſidſte altid giver ſikrere Efterretning om Stedets Himmel⸗Egn og dets Frugtbarhed, end de noiagtigſte Jagttagelſer med Thermo- og Barometris, ſom almindelig paa ſaadanne Reiſer fordarves, ja ofte brekkes. Desuden kan man fra Morgen til Aften finde Forſkiel af 6 til 8 Grader, ikke fordi Luften har foraudret ſig, men fordi man har reiſt fra den kolde Strand ved Havet og ind i Landets Exempel herpaa havde jeg ſaavel paa Reiſen mellem Siglenas og Hefiord, ſom mellem Hus fevig og Myvatn. Et godt Calendarium Floræ er desuden ikke allene nyttigt, men nødvendigt for dem, ſom enten K 3 ville 150 Planteriget. ville ſamle eller lere at kiende Urterne; thi forgieves fage de om Blomſteret af Bartſia alpina, Saxifraga oppoſitifolia, og flere efter Julii Maaneds Uogang, ſom da alt har modent Free, da tvertimod Parnaſſia paluſtris og flere ere endnu ikke i Blomſter. Indbyg⸗ gerne have antaget viſſe almindelige Navne, ſom de tilleg⸗ ge hele Slægter efter den Liighed, de have i Blomſtrene; ſaaſom: alle Linnæi Flores ſpicati, bviike egentlig høre til Gras⸗Arterne, kaldes Pyntr. Hans Flores diſcoidei af Klaſſen Syngeneſia, ſamt endeel af Icoſandr. og Polyandr. Soley, og Flores li. gulati Fifill; naar de ville beſtemme dem neiere, har de et Nomen ſpecificum dertil. 0 De Tegninger, ſom findes i Flora Danica, bar jeg anſeet nødvendig at henvife til, da dette ſtore Verk endnu fattes et almindeligt og ſyſtematiſk Res giſter. De Værter, ſom jeg ſelv ikke har fundet, og ere anførte i Hr. Koenigs Flora Islandica, har jeg her betegnet mee et K. | Forſte | le Klaſſe. Enmandede. 151 | Forſte Klaſſe. MONANDRIA, Enmandede. I. MONOGFNIA, Enkonede. I. Hippuris vulgaris, vorer i ſmaae Soer og paa vaade Steder, kaldes paa Hſterlandet Mars halmr (Fl. Dan. 87), Heſterumpe. Denne Urt ædes fornemmelig af Heſte. 2. Callitriche verna (Fl. Dan. 129), og | 3 GER autumnalis, findes begge paa ſum⸗ pige Steder. Anden Klaſſe. DIAND RIA, Tomandede. | I. MONOGYNIA, Enkonede. 4. V eronica officinalis, K, Erenpriis, Fles⸗ me. Selv traf jeg den ikke, hverken pag Nord⸗ eller Hſterlandet (Fl. Dan. 248). 5. — ſerpyllifolia (Fl. Dan. 492), og K 4 6. 152 Planteriget. 6. Veronica Beccabunga, Lemmike, Vand⸗Arde. Begge voxte hyppig ved Skageſtrands | Handelſted og flere Steder i Hunevatus Syſſel, og blomſtrede ferſt i Auguſt. Saavel Bladene, lavede ul Salat, ſom den udpreſſede Saft af ſamme, ere adſkillige Steder anpriſte ſom Legemiddel imod Skierbug (Fl. Dan. 511). 7. — alpina, voxer overalt paa Fielde⸗ ne ved Bitru⸗ og Reykeſiorden; ikke allene calyx, men hele Planten er hvashaaret (hilpida); den blom⸗ ſtrer, midt i Auguſt (Fl. Dan. 16). 8. — Anagallis aqvatica, K. 9. — Scutellata, K. (Fl. Dan. 209), 10. fructiculoſa, findes ved Myvatn og mange Steder i Mule⸗Syſſel (Fl. Dan. 342). | 11. — Marilandica, K. 12. Pingvicula vulgaris, Lifia-⸗Gras eller Jons⸗Gras, paa Øfterlandet Kieſes⸗ Gras, Vibefit, Haarvaxt, voxer overalt paa fug⸗ tige Steder „ blomſtrer forſt i Junio. Dens Blade koges i Lirolie, og bruges ſom et Plaſter i gamle! Saar. J Norge koges Bladene i Band, hvormed vas ſkes Berns Hoveder, ſom derved befries fra Luus. Dens Kraft, at lebe Melk til Oſt, er ber og bekiendt (Fl. Dan. 93) Anden Klaſſe. Tomandede. 153 13. Pingvicula alpina, blev mig tilſendt af Chirurgus Hr. Peterſen, ſom har fundet den ved en Praſtegaard tet ved Fieldene i Borgarfiorden (Fl. Dan. 453). II. DIGYNIA, Tokonede. 14. Anthoxanthum odoratum, træffes mange Steder, er blandet de førfte af Gresarterne, ſom blomſtre om Foraaret, kiendes lettelig af ſin gode "Lugt, der meget ligner Reyrgreſſet, Holcus odo— ratus. Desuden er dens tvende lange Stevtraade (Filamenta), og tvende ſneehvide Frugttraade (Pi— ſtilla), meget kiendelige. Tredie Klaſſe. TRIANDRIA, Tremandede. I. MONOGYNIA, Enkonede. 15. Valeriana officinalis, K., Velantsurt, findes ved Holte Preſtegaard (Fl. Dan. 570), Bild Baldrian, ODienrod. J Norge dyppes Blomſter⸗ koſtene i Tiere, og dermed beſtryges det lamme Qveg. Roden lagt imellem Klæder, ſkal holde Mel derfra, 16. Scirpus paluſtris (Fl. Dan. 273). K 5 17. 154 Planteriget. 17. Scirpus cæſpitoſus (Fl. Dan. 167). 18. — lacuſtris. 19. — acicularis (Fl. Dan. 287), diſſe fin⸗ des paa vande og moradſige Steder; de ædes begier⸗ lig af Heſte, fornemmelig forend de blomſtre. | 20. — ſetaceus, K. (Fl. Dan. 312). 21. — caricis, er Linn. Schoenus com- preſſus, voxer mange Steder i Mule⸗Syſſel paa ſide og fugtige Steder. 22. Eriophorum polyſtachyon, My ra⸗ fifa eller Fifa, Ageruld, Engduun, blomſtrer forſti Junio, voxer allevegne paa moradſige Steder. Dens Rødder ere baade forte og ſoage. En Reiſende, hvis Vei falder over Myrer, ſom ere tet begroede med denne, mage ligeſaa nøie fee fig for ved hvert Trin, Heſten gier, at han ikke kal ſynke igiennem, ſom han ſikkert kan ride til paa de blodeſte Steder, naar de ere tæt begroede med Menyanthes trifoliata, Hor: bladka d: Bukkeblade. Paa Sſterlandet havde man adſkillige Steder indſamlet faa meget af dens Fon (pappo), ſom til Vinteren behevtes til Veger i des tes Lamper. 23. — vaginatum, Haruld, findes baade i Selſkab med naſtforegagende og efterfølgende Art (Fl. Dan. 236). 24. 1 Tredie Kiaſſe. Tremandede. 153 24. Eriophorum alpinum, mange Ste» der paa Fieldene i Strande⸗Syſſel (Fl. Dan. 620). 25. Nardus ſtricta, Finnungr, Todu⸗ eller Sinu⸗Finnungr, Finne Skicg, Bue ſting, Scene: Græs, Sive⸗Gras, er et haardt og for Kregturene unpttigt Gres, kiendes let af dens ſmalle og tiltrykte Ar, hvori Blomſtrene vende til en Side (pica ſetacea ſecunda), findes ofte opreven ſnarere af Faar, ſom foragter den, end af Krager, efter einn. Mening (Fl. Svec, 52), thi diſſe findes ikke i Island. Det voxer fornemmelig paa ter og mager Jord. II. DG FVIA, Tokonede. 26. Phleum pratenſe, findes almindelig hvor der er feed og løs Jord. J Norge kaldes det Muusrumpe, Rotterumpe, Kiempegras. 27. — nodoſum, K. (Fl. Dan. 280). | 28. — alpinum, Foxgras eller Towus gras, Refshali, Pyntr, Fieldkiempe, vo⸗ rer i lav Jord paa Fieldſiderne, blomſtrer far i Sus lio. Ved Gaarden Land i Bxrarfirde fortalte Bonden, at hvis man ſyede dette Gres faſt i Ulden under Bu: gen af Faarene, kunde Raven ingen Skade giere dem (Fl. Dan. 213). 29. Alopecurus geniculatus (Fl. Svee. .), vorer allevegne omkring Rodefiords Handelſted, | hvor 156 Planteriget. hvor den og udgior en flor Deel af Tungraſſet, blom⸗ firer ſidſt i Auguſt. 30. Milium effuſum, Lugtgrœs, Lugt: hirs, voxer næften til to Alnes Heide i en Kratſkov ovenfor Kaldranances paa Veien til Trekills Heeden, havde modent Free ſidſt i Auguſt. 3134. Agroſtris rubra. A. ſtoloni- fera (Fl. Dan. 564). A. pumila og canina (Fl. Dan, 161), ere almindelige Gresarter, og findes man⸗ ge Steder. 35-37. — cappillaris (Fl. Dan. 163). A. alba. A. arundinacea, K | 38. Aira cærulea, findes ofte paa fugtige Steder, er forffiellig fra de fleſte andre Gresarter, derved, at den har ingen Kncer eller Lede, hvorfore den ogi Norge har faaet det Navn Ledelos (Fl. Dan. 239). 39. — cæſpitoſa, Venusgræs, Enge⸗ Bunke, voxer ſaavel paa torre ſom fugtige Steder, den er meget kiendelig af dens vidt udbredte Blomſtre (Panicula patente), der har en morkebruun og ſolb⸗ farvet Blanding; nogle Steder paa Hſterlandet har man drukket Aſſodet (Decoctum) heraf imod Vinde og Kneb i Maven (Fl. Dan. 240). 40-45. — flexuoſa Fl. Dan. 152). A. montana. A. alpina. A. aquatica (Fl. 23 381 * Tredie Klaſſe. Tremandede. 157 2381). A. ſubſpicata (Fl. Dan. 228). A. præcox (Fl. Dan. 383). Diſſe findes bhiſt og her i Skovene, paa Siderne af Bakker, og endeel af dem ofte vivi- paræ o: ſfydende en nye Plante af Froet inden det løsnes eller modnes paa Året. 46-48. Poa trivialis. P. pratenſis. P. compte „ Faaregræs (Fl. Dan. 742). 52. — annua. P. anguſtifolia. P. alpina (Fl. Dan. 807). P. maritima Hudſonis, ere her ſom andre Steder meget almindelige, endog paa Huustagene, hvor nogle af dem ere ogſaa vivi— paræ. 53. Cynoſurus cæruleus, K. 54. Feſtuca ovina, Saugras eller Faa⸗ regres, er meget almindelig paa høie og torre Ste der, anſees for det bedſte Foder for Faar. 55 57. — rubra. F. elatior. F. duri- uſcula (Fl. Dan. 748), findes ofte hvor Jorden er god. 58. — fluitans, K., Mannagras, Gaas⸗ gras; hvor neie jeg ſogte dette Gres, ſom er faa bes kiendt af Mannagrynene, traf jeg det dog ikke, hver⸗ ken paa Nord: eller Hſterlandet. Chirurgus Peterſen havde heller ikke fundet det paa fine Reiſer. Det voxer ved HE og Steder, ſom naſten pen under —— 73 59. 158 Planteriget. 59. Bromus criſtatus, K. 60-62. Arundo epigejos. A. phrag. mites, Rer. A. arenaria, K. 63. Elymus arenarius, Melr, Strands hvede, Strandhavre, Vippegres, findes mange Steder ved Stranden, paa ſmage Holme i Fiordene, hvor Jorden er ſandig, men neeſten altid uden Kierne. Bed Myvatn og Blaſkogarveg mellem Huſevig og Vap— nefiord voxer den meget hyppig i Flyve Sand. At Dette haver været de Gamles Korn, ſom man leſer de dyrkede, er vel neppe troeligt; heller ikke troer jeg det voxer i en feed og giødet Muldjord. Tiden og For⸗ ſoge vil viſe det; faa meget veed man, at ligeſom ens deel Planter vore ſnart allevegne, ſaaſom de ſaakalde⸗ de Ukrude, ere der atter andre, ſom ingen Vaxt faae, med mindre de ſaages eller plantes paa viſſe dem af Was | turen beſtemte Steder og Jordmonne, og iblandt diſſe troer jeg ſikkert denne er. Jeg har ofte truffet den baade paa Island og Færøerne, men aldrig uden i Sand, ſom undertiden har været lidet blandet med fin Muld. Af dens lange Nendder giere Øfterlæns dingerne Matter og Puder til deres Klefſadeler, ſom baade ere gode og ſterke (Fl. Dan. 847). Tegningen ide meget lidet den ſom voxer i Island. 64. — caninus, K. 65. Triticum repens, K. (Fl. Dan. 748) Hundegres, Kncegeas, dets Rod er den i e thekerne bekiendte Radix Graminis. III. Tredie. Klaſſe. Tremandede. 159 III. TRIGYNIA, Trekonede. 66. Montia fontana, denne lille Plante er meget almindelig paa fugtige Steder, jeg traf den med Blomſter ſidſt i Julio (Fl. Dan. 131). 67. Koenigia Islandica, Nablagras, voxer overflødig efter Hr. J. Peterſens Beretning i Skagefiorden. Selv traf jeg den mange Steder paa „Hſterlandet; den voxer almindelig paa Steder, ſom ere bare for Gres, og har om Vinteren flaget under Vaud; den blomſtrer langt ud paa Heſten. Efter ſikker Beretning er den ofte brugt med Fordeel for Bryſt— Svaghed, drukken ſom Thee (Fl. Dan. 418). Fierde Klaſſe. | PETRANDETA Firemandede. I. MONOGGFNIA, Enkonede. 68. Scabioſa ſucciſa, Pukabit, Stufa, (E. Olafs. 814), Dievelsbid, Engeknop, Blaa— knop, Store, Gronblad, Blaabaaſt; jeg ſogte neie efter den i Mule-⸗Syſſel, hvor den J. C. ſiges at være, men traf den ikke, uagtet det var juſt i Auguſt⸗ Maaned, 160 Planteriget. Maaned, i hvilfen Tid den blomſtrer paa Jateermg (Fl. Dan. 279). | 69. Galium verum, Gula Madra, Klammerurt, Trettegræs, Jomfrue Marie Scen⸗ gehalm, vorer mange Steder, men i ſterſte Mængde | ved Myvatn, blomſtrer forſt i Julio. Paa Hſterlan⸗ det koges den i Viin, ſom drikkes i den epidemiffe Sygdom, ſom kaldes Landfarſott. Af nogle bruges Blomſtrene til at farve guult med, og Roden at farve rødt med. Den findes almindelig med foliis infimis qvaternis, intermediis denis. i 70. 71. — boreale, Hvita Madra, Glat Engerøde, Fegri, og Galium Mollugo (Fl. Dan, 455), kaldes begge Hvita Madra og Kroß Madra. Paa Sendmer ſaavelſom i Sver⸗ rig farves Uldentei, ligeſom med forrige, rodt med Roeden af diſſe Planter. Farven ſkal, eſter Hr. Strems Beretning, være baade ſmuk og beſtandig. Omgengs⸗ Maaden leſes ſaavel i hans Sendm. Beſkr. pag. 95, om i Soenſke V. Afhandl. 1745 pag. 244. Ved Modrufells Hoſpital i Øefiord vorer den faa hypvig, at Jorden er ganffe hvid af dens Blomſtre, ſom alle⸗ rede vare udſlagne den 11. Junti 1781. Man troer at Stedet har fager ſamme Ravn efter Urten. Burde ikke diſſe Redder, der gives hos os i ſaadan Mængde, fortiene vores Agtſomhed, da faa mange brave Mænd | berette os om deres Nytte i Farverierne? Rogen Umage vilde det koſte, men mon de Fremmede har fin Ro⸗ ſchelle eller Coceinelle uden Umage? 72 Fierde Klaſſe. Firemandede. 161 | 72. Galium paluftre, Litla Madra, forekommer ligeledes hyppig paa vaade Steder (Fl. Dan. 423). 73. Plantago major, Græde⸗Sura, Veibred, er i Island ſom andre Steder bekiendt fors medelſt fin Kraft at læge og renſe gamle Saar; den træffes ofte paa les og ſandig Jord. Ved Modru— fells⸗Hoſpital var dens Blade for medium Junii 2 Alen lange og 3 Tom. brede (Fl, Dan, 461). 74. — lanceolata, Selgbiſe, Fug la⸗ tungur, Faaretunge, er meget almindelig, blom⸗ firer midt i Junio, ſkal have værer ſpiſt i Island ſom Salat og Kaal (Fl. Dan. 437). 75. — maritima, Kattartunga, Raonefod, findes ikke allene paa Bakker ved Søen, men endog heit oppe i Landet; at man af dennes Bla⸗ de har lavet Kaal, er mere rimeligt, end af foregagende, bvis Blade ere terre og ſkarpe. Af dens Redder la— ve Fareenſerne et Deroctum, ſom ſkal være meget godt i Guulſot (El. Dan. 243). i 76. — coronopus, Strand Veibred, K. . Dan, 572). | 77. Alchemilla vulgaris, Mar iu⸗ BAND kur, Mariæ Kaabe, Love-Fod, Synav, fins des ſaavel i det Lave, ſom høit oppe imellem Fielde⸗ ne, dog altid i feed og god Jord, ſamt i Skiul for ſkarpe Vinde, voxer utroelig haſtig, naar Sneen er L ſmel⸗ 16% AN lenken ſmeltet fra Roeden. J Faroe bruges dens Blade ſom Plaſter paa gamle ER i 78. Alchemilla alpina, Eions-Fappi, Lions-Klo, Fieldkaabe, er endnu mere almin⸗ delig end foregagende, og en med de ferſte, der bes bude Foraaret. Ved Hefiords Handelſted blomſtrer den ſidſt i Mai⸗Maaned; dens Blomſtre knuſes for at lægges ſom Omflag til at fordele Havelſer og Knus der i Fruentimmer Bryſter. J Hunavatns Syſſel bruges. den paa ſamme Maade mod Stivhed i Halſen og Forſtoppelſe i Kiertlene, hvorfor den og der kale Kverkagras (Fl, Dan. 49). | IL TETRAGYNIA, Firekonede. 79. Potamogeton natans, flydende Vei⸗ breed, vorer allevegne i Moradſer, hvor Vandet ſtager over. 80. — marinum, findes ofte ved Stranben i Fiordene (Fl. Dan. 186), 81-83. — lucidum (Fl. Dan. 195). P. criſpum og P. perfoliatum, vore i Mængde i My vatn og flere ferſke Søer, blomſtrede forſt i Julio (Fl. Dan. 196). 84. - pufillum, findes og i ſtille f tage Bande, 85. 16 Fierde Klaſſe. Firemandede. 163 85. 86. Potamogeton compreſſum (Fl, Dan, 203). P. pectinatum, K. 87. Sagina procumbens; denne liden Urt findes allevegne i tør og maver Jord. 88. Sangviſorba officinalis (Fl. Dan. 97), Pimpinelle, K., findes i Mosfells Heide. 89. Tillæa aqvatica, findes ved Laugar⸗ van, K. — — — — — Femte Klaſſe. PENT AND RIA, Femmandede. I. MONOGYNIA, Enkonede. 90. Myoſotis ſcorpioides, Forgiet mig ei Jomfrue Soloie; ſaavel 2) arvenſis (Fl. Dan. 583), ſom E) paluſtris, ere begge almindelige, de blomſtre midt i Junio. Den ſidſte ſpal være ſkade⸗ lig for Faarene. 2 91. Pulmonaria maritima, Fiœre-Por⸗ tulak, er almindelig ved Stranden i Fiordene. De. coctum af Roeden drikkes i en Svaghed for Hiertet, . L 2 ſom 164 Planteriget. ſom kaldes Nabitr. Den blomſtrer midt i Junio; de nye udſlogne Blomſtre ere, ſom paa de fleſte ans dre Aſperifoliæ, Purpurrede, men de ældre blaae 1550 Dan. 25). ; 92. Echium vulgare, Kiſugras, Vid Oxetunge, (E. Olafs. 430, Fl. Dan. 455). 93. Primula farinoſa, Blaa Mai; af bens ne ſmukke Foraarsplante fandt jeg nogle enkelte Styk⸗ ker ved Gaarden Kiarna i Hefiord, men ſidenſi ſtor Meengde i Hollte⸗Myren oven for Kroßnes, ſom lig⸗ ger noget uden for Handelſtedet Ager: Øre, men i al den Mængde havde ingen meer end tre Blomſtre, og en ſtor Deel kuns tvende; for Reſten kommer Den i alt overeens med den ſom findes i Danmark, allene den er kuns halv faa ſtor; blomſtrede forſt i Junio (Fl. Dan. 125). 94. Menyanthes ee Hor-Blad— ka, Bukkeblade, i Strande ⸗Syſſel 2 veiſugras, nogle Steder Reidingagras. Med ſtorſte For⸗ undring reed jeg nogle Gange over ſtore Myrer, hvor denne Plante voxede hyppig, Hvem ſom ikke kiender diſſe Rodders Styrke, vover fig aldrig paa diſſe bund— loſe Steder; thi naar Heſten triner derudpaa, er det li⸗ geſom ban traadde paa en Svamp, og Bandet ved hvert Trin ſtaaer ham næften til Kncerne; en frygtſom venter da ved hvert Trin at ſynke tillige med Heſten, men naar han er nødt til at ride over ſaadanne Mys rer, ſom ofte hender, er han uden Fare, ſaalenge han ſoger fin Vei hvor diſſe ſtaae tykkeſt. Præften, Ot. Femte Klaſſe. Femmandede. 165 Hr. Erich a Hofi i Alſtefiorden tørrede dens Blade, og brugte dem daglig ſom Thee; onſkeligt var det, om flere efterfulgte hans Exempel ſaavel i Island ſom an⸗ dre Steder; deres Pung og fornemmelig deres Helſen ſtulde finde ſig vel derved. Den blomſtrer ſidſt i Ju⸗ nio og ferſt i Julio (Fl. Dan. 54 1). | 95. Azalea procumbens, Sauda Mergr d: Medulla ovis, Kreplyng; Planten er noget ſaftig, endſkisnt den voxer paa Heeder og mellem Lyngen (Erica vulgaris); holder fig grøn det meſte af Aaret; den er Derfor den bedſte og næften eeneſte Føde for Faarene om Vinteren, hvorfor man og har givet den dette Navn. Denne Efterretning, ſamt mange andre, har jeg nyelig ermældte Hr. Erik a Hofi at takke for, ſom felv har erfaret det. E. Olafs. i fin Reiſebeſkt. pag. 941 beretter, at Faarene ikke allene underholdes, men feedes ved Erica vulgaris; maaſfee, ſiden diſſe al mindelig vore om hverandre , at man fornemmelig har denne at takke derfor; den var alt i Blomſter paa Riſoe ſidſt i Mai (Fl. Dan. 9). 96. Campanula rotundifolia, Bla- Klukka „ Blaabielde, træffes ikke paa bele Nord⸗ landet, men vorer derimod allevegne i Mule ⸗yſſel. Paa Sondmer farver man baade Ulden og Linned med deus Blomſter, allene ved at valke Toiet og Blom— ſtrene om hverandre imellem Henderne; koges de ſammen i Vand, bliver Farven grøn, Sondm. Be⸗ fe. 78. | £ 3 Saſten 166 Planteriget. Saften af Blomſteret ſkal ogſaa kunde bruges | ſom blaat BIXÉ, og, om Alun fættes dertil, bliver det grønt, Den blomſtrer ikke fan i Begyndelſen af Auguſt (Fl. Dan. 189). 97: n patula, ſfal være funden af Kammer⸗Sekretaire Olavius mellem Vapnefiord og Fliotsdals Herred, fee hans Reiſebeſkr. pag. 437 (Fl, Dan. 373). 1 98. Glaux maritima, Strand⸗Iſop, paa Leiraa⸗Ey, E. Olafs. 166. | II. DIGYNIA, Tokonede. 99. Swertiafrotata, K. (Fl. Dan. 548). 100. Gentiana campeſtris, Mariu Vondr, Liden Entſian, Stingurt, voxer i Mængde ved Skageſtrands Handelſted, ſaavelſom ans dre Steder i Hunevatns Syſſel; den fandtes ofte med hvid Corolla. Paa Sſterlandet, hvor den kaldes Kveiſugras, og vorer meget hyppig, træffes den ofte med corolla trifida ſtaminibus tribus. Dens | Decoctum ffal laxere og ſtille Mavepine, i Norge koges den i Hl, i Sverrige i Viin. Aſſodet drikkes med Nytte mod Sideſting, hvoraf den ventelig har faaet det Norſke Navn Stingurt. Den blomſtrer ſidſt i Junio, og ſiden det meſte af Sommeren til ind i September (Fl, Dan. 367). | 101. 2. Femte Klaſſe. Femmandede. 167 101. 2. Gentiana involucrata og deton- fa, vore ved Hoalſa i Hrutafiorden, ſaavelſom paa Sletten ved Stranden i Bitru⸗ og Steingrims-Fior⸗ dene, kaldes ligeſom forrige, Mariu Bonde (Fl. Dan. 344). 103. 4. — amarella (Fl. Dan. 328), og G. tenella (Fl. Dan. 318), ere meget almindelige paa Nordlandet. 105. — nivalis, Digragras, træffes ofte mellem de foregagende (Fl. Dan. 17, Kiob. Selſk. Skr. 10. D. Tab. II. Fig. 5). 106. 7. — Bavarica (Fl, Dan. 317), og G. qvinqvefolia, K. | 108. — verna. Kammer Sekret. Olavius har fundet den ved Reykelaug, ſee hans Reiſebeſkr. pag. 201. UMBELLATÆ, Paraſollignende Blomſter. 109. Hydrocotyle vulgaris, R. (E, Dan. 90). 110. Liguſticum ſcoticum, Strand- Peterſillie, Vild Lobſtik, treſſes undertiden paa Sletterne ved Stranden i ſandig Jord (Fl. Dan, 207). | 111. Angelica Archangelica, Hoonn, Angelik, Engelſker. Denne Plante, ſom egentlig har hiemme i de nordlige Lande, hvor den baade vo— rer vildt paa Fieldſiderne, ved Agebredde og paa Hol⸗ me i ferſke Soer, lader fig meget let forplante, ſom ga man a . 1 E 168 Planteriget. man overalt kan ſee paa Færøerne, hvor de fleſte Bon⸗ der have en Hvangaard ved fit Huus, og nogle af Kirke⸗ gaardene ere der overgroede med dem, burde ligeledes dyrkes i Island. Omkoſtningerne ere ringe, naar den ferſt engang er plantet, og har ſlaget Rødder; thi. ſiden formerer den fig ſelb, allene man dever Gteſſet med Aſbe, og lægger undertiden lidt Giodſel ved Roe— den. Almindelig benytter man ſig allene af Roeden i Island, ſom med Beſverlighed ſkal ſoges paa Fieldene, og da den opgraves meget, mage den naturligviis tas ge af; thi tages Roeden bort, er Planten ogſag borte. Stammen (Caulis, Niolinn) ſaavelſom Bladſtilken (Petiolus) derimod kan aarlig afffixres, uden at Roe⸗ den derved tager nogen Skade; de ſmage behagelig, helſt om man, naer den yderſte Bark, der ſmager bitter, tages af, har oplagt Melk med oprøret Fløde, at ſpiſe tillige med dem, hoilket er Maaden paa Feereerne. J Holmene ved Myvatn voxer den i Mængde, her ſpiſes og baade Riolen og Blaͤdſtilken. Paa Blaſkogar Veien og imellem Hegsftall og Vapnefiord voxte den byppig langs ved Aabredden, men ikke flor, var og meget forſkiellig i Smagen, bitter ſom Galde paa fug⸗ tige, og ſed paa terre Steder (Fl. Dan. 206). Man bar market, at Roe den, tørret og lagt blandt Klæder, holder Mol derfra, nok faa godt ſom noget andet før bekiendt Moldredende Middel, 5 112. Angelica ſylveſtris, Snokahvenn, Vand⸗Angelik, Sprutſtok, Geit⸗Qvann, bliver ikke faa ſtor ſom den forrige, voxer altid i vaad og ſuur Jord, har derfor altid en meget ſkarp og ſtram Smag Femte Klaſſe. Femmandede. 169 Smag og Lugt, ſpiſes heller ikke; 1 blomſtre ſtrax efter St. Hansdag. j 113. Carum er Kummen, fkal vore i Mængde paa Hlidarenda og Kalfefields Preſtegaard i Skaptefieldsſyſſel, E. Olafs. pag. 814, 940. Hvorledes denne Plantes Roed, der tilforn har været meget i Brug, er nu ganſke forglemt i vore Kiskkener, er ikke let at giette, da den viſt fortiener et Plads paa vort Bord, ligeſom de mange andre i ſamme Familie (umbellati), der daglig bruges naar og hvor de kunne haves. Den, ſaavelſom Freet, varmer og ſtyrker en Fold og ſvag Ma⸗ ve, og har desuden en behagelig Smag. 114. Imperatoria oſtruthium, Sø: — 115. Egopodium podagraria, G eitna— Nioli (E. Olafs. 430), voxer i Mængde i Skalmar⸗ dals⸗Skov paa Veſterlandet. ; III. TRIGYNIA, Trekonede. 116. Alſine media, Arfi, Arve, ind— finder fig her ſom andre Steder, hvor Jorden er ſterk giedet, i ſaadan Mængde, at den vanſkelig udryddes (Fl. Dan. 525 og 438). IV. TETRAGFNIA, Firekonede. 117. Parnaſſia paluſtris, Lifrarjurt, 3 Ved min Ankomſt til Skageſtrands Hans L 5 delſted 170 Planteriget. delſted 1780 den 6. Auguſt ſtod en Mængde deromkring, uden at eet eneſte Blomſter var udflagen, men efter 8 Dage vare Bakkerne hvide af dens Blomſtre. Neſte Aar 1781 traf jeg den overalt i Blomſter ved Myvatn forſt i Julio. Dette har jeg anfert med Flid, for at viſe, hvor ſtor Forſkiel der er imellem ulige Aaringer og ulige Steder, i Henſeende til Vaxternes haſtigere og ſil⸗ digere Fremverxrt. J Soerrig er dens Blomſter et Forbud for Hoſten, og tilſiger Bonden, at haus Gres er modent at ſlaaes, eller Høeflætten maae begyndes, fee Linn. Flor. Svecic. Den vorer helſt i noget” fugtig, men tillige god og feed Engjord (Fl. D. 584). V. PENTAGYNIA, Femkonede. 118. Statice armeria, Gelldinga— Hnappr, Gullinntoppa, Liden Biergnel⸗ lik, findes allevegne i ter, mager og tuet Jord, lige— fra Stranden af og til Fieldene, blomſtrer ved St. Hansdag, og den øvrige Tid af Sommeren; er det ſam⸗ me, ſom Gartnere nu i nogle Aar have brugt, ſom tilforn Buxbom, omkring Blomſter QOvarterer, under Navn af engelſk Gres; Roden kaldes Holltarot, koges i Melk og ſpiſes af ſomme. 119. Linum catharticum, vild Lin, voxer i ter og god Jord; naar den torres, og drikkes fiden ſom Thee, läxerer den (Fl. Dan. 85 1). 120. 21. Droſera rotundifolia, Soel Dug, Maric Dientaare, og D. longifolia, K. 122. Femte Klaſſe. Femmandede. 171 122. Sibaldia procumbens, træffes almin⸗ delig paa Fieldene, er ganſke grøn førend Sneen ſmel— ter af den, men var dog ikke i Blomſter forend ſidſt i Auguſt 1780 (Fl. Dan. 32). | | Siette Klaſſe. HEXANDRIA, Sexrmandede. I. MONOGYNIA, Enkoͤnede. 123. Anthericum calyculatum, kaldes paa SHſterlandet Sykesgras; her troer man, at det er denne Plante, ſom foraarſager hos Faarene den be— kiendte Sygdom, ſom kaldes Igleſott; faa meget lag— de jeg Marke til, at den altid fraaer urørt, endog paa de Steder, hvor Faarene daglig gaae, og ikke ſielden træffes den imod Hoſten oprykket og nedſlengt paa Jor— den. De fleſte, ſom rimeligt, tilſtrive viſſe Planter Aarſagen til ovenmældte Sygdom hos Faarene, men hvilke diſſe ere, have ſaa endnu beſtemt. Paa Færøerne tillægge de fleſte Potamogeton natans Stkylden, hvorfor den og kaldes der Iglagras; andre tilſkri⸗ ver det carex acuta og Juncus ſqvaroſus; paa Sondmer have Bønderne Menyanthes trifoliata, Bukkeblade, mistenkt herfor, hvorfor den og kaldes der Iglegres; men Hr. Strom ſynes ikke at biefalde denne Mening, fee hans Sondm. Beſkr. 107; deris mod troer han ſnarere, de fane den af h palu- 172 Planteriget. paluſtris, ſom ligeledes kaldes Iglegres; men da denne ſidſte ikke vorer i Island, kan den heller ikke være Aarſagen til denne Sygdom der (Fl. Dan, 36). 124. . Convallaria bifolia (E. Olafs. 165 C.), C. monophyllum træffes i Deildartungu ved Hoeren (Fl. Dan. 291). 126. Juncus ſqvaroſus, Hroßanal, er et haardt og ſtridt Græs, naar det er fuldvoxen, men ædes medens det er ungt med ſaadan Begierlighed af Heſte, at man neppe kan drive dem fort paa Reiſer igiennem Myre Enge, hvor dette vorer i Overflodighed (Fl. Dan. 430). 127. — effuſus, Sio; i Norge, Sverrig og paa Fererrne bruges Marven af dette Sef til Væs ge i Lamper, hoilket baade brænder godt og tillige dreier Tranenz det voxer baade paa fugtige og terre Steder. Efterfelgende Arter ere her og almindelige; nemlig: 12836. — tritidus (FI. Dan. 107). J. articulatus. J. bulboſus (Fl. Dan. 43 ). J. buffonius. J. biglumis (Fl. Dan 120). J. tri. glumis (Fl. Dan. 132). J. piloſus (Fl. Dan. 441). J. campeſtris. J. ſpicatus (Fl. Dan. 270). 137. — Sqvaroſus, Finnungr, My⸗ ra⸗Finnungr (Fl. Dan. 430). Alle diſſe Arter af Juncis forekomme jævnlig hvor man reiſer i Landet. I Siette Klaſſe. Sexmandede. 173 II. TRIGFNIA, Trekonede. 138. Rumex acutus, Heimilisniole, Heimula, Fardaga-Kal, Rodſkreppe, vo⸗ rer almindeligſt i Bakker ved Gaardene, hvor Jorden idelig giedes af det ſom kaſtes ud af Huſene; den ſpi⸗ ſes af nogle ſom Kaal, efter E. Olafs. Beretning. Det var at enſke, at denne Ret blev. fpiift mere al: mindelig, da Planten ſaavelſom Roden er bekiendt for at renſe og fortynde Blodet, og en ſtor Deel af Indbyggerne har tyk ſkierbutiſtf Blod. Froets Afſod bruges i Norge mod Blodgang, men om det— te faa ſterk ſtoppende Middel er tienligt, helſt om Sygdommen er ondartet, bor man tvivle om. Roe— dens Afſod har Apotheker Biern Jonſen bruget med Hæld imod Fnat allene ved at lade den Syge toe fig i ſamme. Denne Brug er ellers bekiendt tilforn i Norge og Sverrig. Ved Hefiords Handelſted ved Gaarden Nauſt, viiſte en Bondekone mig en Prove af uldent Tei, ſom hun havde farvet guult med denne Plantes Blade; Omgangsmaaden dermed er, ſom med de fleſte andre vore nordiſke Farver, meget ſimpel: Bladene tages friſke og fFieres eller karves ſmaae, og blandes med Blomſtrene af Brenni⸗Soley, Ranunculus acris; denne Blanding lægges Lagviis mellem Teiet i Kiede⸗ len. Efter at den har koget lidet med en ſagte Kogning, ſtrees fløde Allun deri, en Haandfuld imod to Potter Bands med dette koges den atter lidet, hvorpaa der flanes T Pot Menneſke-Urin deri, og med det ſamme tages det af Ilden. Denne Farve overgager meget i Smukbed den tilforn bekiendte gamle gule Farve med Jafna, Lycopodio. Maaden har ikke været bekiendt paa 174 | Plant eriget. paa Nordlandet førend for faa Aar ſiden, da en Reis ſende fra Sonderlandet, ſom logerte paa denne Gaard, lærte Bondens Kone det. Da jeg kom til Huſevig og beſagte Syſſelmanden Hr. Jonſon, havde hans Kone, der gier ſig megen Umage for at forbedre de gamle og udfinde nye Farve⸗Maader, hørt tale om denne; hun beſtilte ſtrar diſſe Blade, og giorde Forſog med dem, efter den Beretning jeg meddeelte hende, ſom jeg ſels havde fager i Heſiord. b Ved denne Leilighed vil jeg anføre en meget net Opfindelſe af denne Kone, ſom erat farve uldent Tei blaat med hvide Pletter, anbragte i forſkiellige Monſtere, ligeſom paa viſſe trykte Lærreder, hvilket ikke allene jeg, men flere have antaget det for, til man betragtede det neiere. Manden det giøres paa er folgende: Hun tager en tynd Fiel eller Bret, og borer Huller i ſam⸗ me, i ſaadan Orden ſom hun vil have de hvide Plet⸗ ter at ſidde paa Teiet, Hullene mane være glatte, der paa lægges dette Bret oven paa Teiet, og alle Hullene ſtodes fulde med varm Telle'), ſiden lægges det i Fars ven og omgaaes dermed efter den ſedvanlige Maade at farve blaat paa, allene man agter fig, at det under Far⸗ vingen ikke bliver faa varmt, at Tallepletterne ſmelte, eller naar det ſkal vendes, at de ikke brakkes eller tryk⸗ kes og gnies ud. Naar Teiet har faaet den Farve, man *) Da man veed, at Farven ikke fætter fig paa Teiet, hvor” Tellen forſt har berøve det, og dette lettelig kan ſkee, naar det lægges ſammen for at farves, var det ikke af Veien, endſkiont det koſtede lidet mere, at giøre Teel⸗ len faſtere med en liden Tilfætning af Vor. Siette Klaſſe. Sexmandede. 175 man forlanger, udtoes Tællen i koldt Vand med Se⸗ be, da alle de Steder, den har ſiddet pan, ere hvide, 139. Rumex acetoſa, Vallar Sura, Syre, er meget almindelig; ſpiſes undertiden utilla⸗ vet, ſettes ogſaa paa Band, ſom drikkes i Mangel af Valde (Blondu). J Soerrig torres Roeden og farves rødt med ſamme, og i Nordlandene færte Ben⸗ derkoner guul Farve paa uldent Toi ved at koge det tillige med denne Rod i Melke⸗Valde. 140. — 1 „ anſees for den ſamme ſom forrige af Islenderne. 141. — digynus, Olafs Sura, Bergſyre, findes allene paa bratte Fieldſider, Aae— bredde og Bakker i Olafsfiorden meget Hyppig, og fmas ger nok faa Behagelig ſom de foregaaende, Den blom- firer ferſt i Junio, kaldes ſomme Steder Surkal . Dan. 14). 142. Triglochin paluſtre, Strand Siv⸗ gras, Salting; denne for Qveget faa fødende Vært træffes faſt allevegne hvor Jorden er fugtig, blomſtrer ſidſt i Mai (Fl. Dan. 490). 143. — maritimum, Saudlaukr, Svits Strandgras, Hav: Salting, er mere ſtelden - Gn. Dan. 306). Otten⸗ 1760 Planteriget. Ottende Klaſſe. OCTAND RIA, DOttemandede. I. MONOGFNIA, Enkonede. 144. Epilobium latifolium, traf jeg førft ved Rutefiordsaae, under Preſtegaarden Stadr, ſiden ved Hoalsaae og i Kolleftord, kaldtes paa diſſe Steder Mariu Vondr, blomſtrede midt i Auguſt. Naſte Aar 178t var den ved Myvatn i fuld Floer ſidſt i Jus nio, og kaldtes der Purpura Blomſtr, faavels ſom paa Hſterlandet, hvor den mange Steder i ſandig Jord, og paa lave Aagebredde, voxer faa hyppig og tet, at man i nogen Afſtand derfra ſkulde troe, at det var et udbreedt rødt Klæde, At dette virkelig er Linn. E. latifolium, er ingen Tvivl om, da jeg af vores forrige Lector ved den Botaniſke Have, Hr. Vahl, ſom i fit Herbario har ſamme fra Upfal, er bleven forſikret derom. Ligeledes er den overeensſtemmende med Tegningen i Kiøbenhavns Videnſk. Selſkabs⸗Skriv⸗ ter. 10. D. pag. 440. Tab. 8. Fig. 23, (Fl. Dan. 565). 145 47. — montanum. E. alpinum, og E. paluſtre, vore mange Steder og faldes i Flang e 8. 148. 49. Ottende Klaſſe. Ottemandede. 177 148. 49. Epilobium tetragonum, K. E. anguſtifollum, Dueurt; den ſidſte er ikke ſielden. 150. Vaccinium myrtillus, Adalbla⸗ berialyng, og Frugten Adalblaber, Blaa ber, Booller, vore overflødig neſten allevegne, faa at Marken, naar Berene ere moedue om Hoſten, viſer fig paa flige Steder ganffe blaae. Indbyagerne ſpiſe dem baade uden Tillavning, fan og lagde i Skier. Paa Oſterlandet havde de danſke Fruentimmere tillavet Saf⸗ ten Daa ſamme Maade, ſom man i Dannemark tillaver Ribs. og andre Barſafter, hvilket den intet gav eſter i Smagen, Den blev og brugt ſom diſſe i Viinſup⸗ per, Pandekager, og allene ſom Bi Ret. Jeg ſpiiſte dem ogſaa paa ſamme Maade ſom Mark-Jordber med Fløde og Sukker, da de ſmage meget fortræffelig. Saften have nogle paa Hſterlandet ladet uddampe ved Kogning, og brugt det Overblevne i Mangel af Tar- tarus (Viinſteen), til at udkoge Solo; ligeledes kogt den med Kobberrog (Vitriolum Zinci) og Al- lun, hvorved Linned trykkes blaat, og er temmelig bes ſtandigt. J Sverrig farver man Uldentei blaat ders med paa folgende Maade: Barene tages friſke og ſto⸗ des ſmaat, Ulden eller Garnet beitſes forud i Allun, og derpaa lægges det ſammen med Berene, koges faa længe, til det har faaet nok, derpaa tørres det og træk» kes ſiden igiennem Lund; Farven bliver da violet og nos genle des beſtandig. See Svenſk. Vetenſk. Akad. Af⸗ bandl. 1745 pag. 246. Frankerige forſkriver aarlig en Mengde af diſſe Ber fra Hamborg, ſom terrede oploſes for at fætte Farve paa deres rode Vine; kunde | M ikke — — — 178 PlwCanteriget. ikke Islenderne ligeſaavel ſom Hamborgerne medtage denne Fordeel? Umagen er liden, da Indſamlingen kunde (fee ved Børn og gamle Folk. Bladene bruges af mange ſom Thee, fnart allene, ſnart blandede med Dryas octopetala, Riupualyng, og Thymus ſerpyllum, Blobdberg. 1 151. Vaccinium uliginoſum, Blaber, Blokber, Vombe Stoite, Skind-Tryder, Mi: chelsbeer, vore mere hyppig end ſoregagende, dog mellem hverandre, med den Forſkiel, at diſſe findes of⸗ tere paa fugtige og hine paa mere terre Steder. J Henſeende til Smagen, og den Brug, man gier af dem, er ikke ſtor Forſkiel, belſt om diſſe ftaae i ter Jord. Begge ſtoede i Blomſter ved Gaarden Kiarna i He— fiord midt i Junio, men Berene ikke moedne paa Hſterlandet førend midt i Septembr (Fl. Dan. 23 1). 152. — K ycoccos, K. (Fl. Dan. go), Tranebceer, Myrebr, Straaber, Tonnorber. Af diſſes Saft, der er meget ſuur, laves i Norge med Sukker en Moos, der ledſker godt i hidfige Febre. Barene ſyltede ere og gode at ſpiſe imod Skierbug. 153. Erica vulgaris, Beitelyng, Lyng, Hede⸗Lyng, er meget almindelig, blomſtrer forſt i Junio. paa Sſterlandet gives den Lammene ſtrax ef— ter at de ere komne ind om Heſten, for derved at væn- ne dem ſnarere til Heet; i Norge bruges den mellem Javna, Lycopodio, at farve uldent Tei guult med. IL | Ottende Klaſſe. Ottemandede. 175 II. TRIGFNIA, Trekonede. 154. Polygonum aviculare, Oddbare, Veigres, Hundrede Knuder, St. Innocentu⸗ Urt, Lang Arve, Fuglefroe, Titingfroe, voxer meget paa Øfterlandet i feed og giedet Jord, endog paa Stier og Veie, den blomſtrer midt i Junio. Plans ten knuſet og lagt i en linned Klud ved ſterk Verk, borttager Smerterne. 155. — viviparum, Korn-Sura, Liden Slangeurt, Harerug, Fieldrug, Raape, Porkerot, Perlegræs, voxer overalt oppe i Landet i tor og ſandig Jord; dens Free males til Meel og ſpi⸗ ſes. See E. Olafs. Reiſebeſkr. pag. 432. Folium radicale er ſubrotundum, petiolatum, proxi- mum ovato lanceolatum ſeſſile, ſupremum liniare lanceolatum (Fl. Dan. 13). | 156. — hydropiper, Vandpeber, vos rer paa vaade Steder, er meget bitter af Smag; i Norge koges den lidt, og lægges udvendig paa Kinden for Tandpine. Den ſkal og farve uldent Tei guult. 157. — amphibium, K. (Fl. Dan. 282). 158. — perſicaria, Floarurt, K., Loppeurt, Pileurt, bruges at farve guult med i Sverrig (Fl, Svec, 343). III. TETRAGYNIA, Firekonede. 159. Paris qvadrifolia, Fiogra Lau— faſmare, Etbar, Ulvsber, Ugleblad, Luſe— M 2 bær, 180 Planteriget. ber, Reveber, Fireblad, Mal efter Beretning firs: des paa adſkillige Steder i Skaptefields Syſſel; med Urten ſelv farves purpurrsdt i Norge. See Gunn. Flor. Norv. 129; men den optages ferend den er kommen i Blomſter (Fl. Dan. 139). Tiende Klaſſe. DECANDRIA, Timandede. I. MONOGFNId, Enkonede. 160. Andromeda hypnoides, Finnebriſt; denne lille nette Urt blomſtrede alt mod Enden af Mai, baade ved Gaarden Nauſt og Grenevik i Øefiord, vo⸗ rev imellem Beitelyngen. Paa Sſterlandet ai den mange Steder (Fl. Dan. 10). | 161. Arbutus Uva urſi, Sortulyngs Barene, Mulningr, Meelbar, Miolbar. Hvad Oyſigt denne Plante begyndte at giere i Engelland for 40 Aar ſiden, da den blev hiemfert fra Nordamerika under det barbariſke Navn Jackashapuck, da en Blan⸗ ding af diſſe Blade i Regtobak ſkulde give ſamme en behageligere Smag, kan laſes om i Svenſk. Vid. Akad. Afhandl. for 1743 pag. 292, men ikke ſaaſnart var den falden Ridder Linneo i Hænderne, førend han ved Trykken giorde bekiendt, at denne nye Plante ikke var andet end denne paa ſaa mange Steder i Norden vild⸗ Tiende Klaſſe. Timandede. 181 vildvoxende Miel⸗ eller Meelbær, hvorved Planten til— lige miſtede baade fin Smag og Credit. J ovenmeldte Afhandling berettes, at Lægerne i Montpellier have med 2 Qointin Pulver af diſſe Blade, indgione 12 til 14 Dage efter hverandre, hver Morgen i Henſekiedſuppe biulpet for Steenſvaghed. J Fnioſkedalen voxer den baade ſtor og overflsdig, hvorfor de fleſte omliggende hente den derfra til deres forte Farverie og Barkning. Den blomſtrede der midt i Junio. VBakrene vare ikke modne paa Øfterlandet førend midt i September (Fl. Dan. 33). 162. 9 9 alpina, Heſteber, Trold⸗ bar, Nypeber, K., (Fl. Dan. 23). i 163. Pyrola rotundifolia, Vetrar⸗ Laukr, Vintergron, Vinter⸗Lilie, Sau⸗Spring, blomſtrede 1780 ſidſt i Julio, ved Spakonufell ovenfor Skageſtrands Handelſted, men felgende Aar ſidſt i Junio ved Ørnahver, og flere Steder i Myvatus Sveiten. Aſſodet fFal ikke allene være lagende, om man toer Saar dermed, men det ſfal tillige være gode at drikke for Bryſtſvagheder. Bladene kuuſes og lægges over rode og opſvulmede Hine. Den voxer i god og ter Jord paa Siderne af ſmage Bakker Fl. Dan. 110). 164. — ſecunda, K. (Fl. Dan. 402), Vin⸗ ter⸗Lilie. II. DIGPNIA, Tokonede. 165. Saxifraga cotyledon, K. (Fl. Dan, 108 Biergkrands, 9 „Fieldroſe, Lun⸗ gegeæs/ 182 Planteriget.“ gegres, Aarsgrode, Pigernes Nable, voxer ved Hekla, er teanet i Kieb. V. Selſk. Skr. 10. D. S. 44. Tab. II. Fig. IX. 165. Saxifraga ſtellaris, er almindelig ved ſmaae Baekke og Kilder (Fl. Dan. 23). $ 167. — nivalis, er mere ſielden, findes heit oppe pan Fieldſider i ter og gruſet Jord (Fl. Dan. 27). | 168. — pundtata, K. 169. — oppoſitifolia, Snioblomſtr, Vetrarblom, og paa Hſterlandet Lamba— blom, Biergduſk, har faaet det ſidſte Navn ders af, at Faarene om Foraaret ſoge den begierlig, den See meget tidlig og fætter haſtig Frse. Den ferſte Junii Havde alt nogle afblomſtret i Siglefior⸗ den tet ved den liden Blyants Mine, ſom der er fun⸗ den; den voxer paa Fieldſiderne i Skreeder og mellem Gruus (Fl. Dan. 34). 170. — hirculus Caule ſuperne hirſu- tiſimo, Halſavegr, træffes allevegne i Holter og pa Sletter i Strande- og Mule⸗Syſſel, blomſtrer ſidſt i Julio (Fl. Dan. 200). i | 171. — aizoides, traf jeg ikke førend i Mule ⸗Syſſel, hvor den overalt voxer meget hyppig ved Fieldrehderne og paa Sletterne almindelig mange ſam⸗ menklyngede; blomſtrer ſidſt i Julio (Fl. Dan. 72). 17279. | Tiende Klaſſe. Timandede. 183 172-79. Saxifraga autumnalis. S. rivularis, ved Hekla. S. bulbifera (Fl. Dan. 390), voxer ved Hrafntinnufiall, Krabla, Adner-See og Soudafiall. S. tridactylites, ved Oxeraa Althing. S. cſpitoſa. S. Grönlandica. S. hypnoi- des. S. petræa, ved Oxeraa Althing, ere alle fundne af Hr. Koenig. 180. Seleranthus annuus, Tandurt, træffes ved Gaardene, hvor Jorden er les og fred. J Sverrig bruge Benderne at koge den, og holde Mun— den aaben mod Dampen for Tandpine (Fl. Dan. 504). III. TRIGVNIA, Trekonede. 181. Cucubalus Behen g. repens, ma- ritima interdum acaulis, Holurt, Hiarta— gras, Skum-Neglike, Smelpung, Her— manskaal, Guſtegreæs, voxer allevegne i Holter og ved Landeveiene i les og ſandig Jord, blomſtrer midt i Junio; dens Roe d er ofte en Favn lang og en Finger tyk; koges paa ſomme Steder, og ſpiſes med Smer. J Norge ſpiſes ſaavel Planten ſom Roeden, den ſidſte uden Tillavning, ſaa og terret og malet til Meel. Krea— turene æde den og gierne (Fl. Dan. 857). 182. Silene acaulis, Samba gras, Lam⸗ bablomi, Litla Holurt, Holltarot, paa HOſterlandet Hardaſeigiur, og i Sigluſtorden Gultoppr. Denne Urt findes ft allevegue ligefra Fieldene af og til Stranden; dens Blade ere med de forſte om Foraaret, og blomſtre i Begyndelſen af Sus M 4 nio, Rag | Planteriget. ' nio; endffiønt den har ingen Stamme, ſtaae Blom⸗ ſtrene tet ſamlede pan Roeden, llgeſom i en Bufk; iblandt diſſe treffer man almindelig foruden flores her⸗ maphroditos baade maſculi eg fæminei; Farven er almindelig rod, dog findes de ofte hvides Roeden berettede man pan Hſterlandet og i Sigleſiorden, at ſkulde have været ſpiiſt i haarde Aaringer; den fFal g larxere lidet (Fl. Dan. 21), Cucubalus acaulis (Fl. Sve). 183. 84. Stellaria ceraftoides (Fl. Dan. 92), S. biflora (Fl. Dan. 12), K. 185. Årenaria peploides, Beria— sved træffes ofte i fandig Jord ved Stranden, hvor den ofte yorer meget frodig paa de Steder, ſom blive giedede af den Tang, Soen opkaſter om Vinteren. Paa Nord⸗ landet kaldss det Smediukal, og ſpiſes faavel af Menneſker ſom Kreature (Fl. Dan. 624). 186. — multicaulis, voxer mange Steder paa Sſterlandet i los Sandjord. 187. 88. — ſerpyllifolia og ciliata, K, den ſidſte voxer ved Nees, Beſſeſtad og Grimansfiall. V. PENTAGYNIA, Femfonede. 189. Sedum acre, Helluhnodri, Bierg⸗ knapper, Bladles, Veir Dram, Helleknop, Veirdrab, St. Hans Log, Fuglekiod, Heſtegres, vorer paa klippige Steder, begyndte at blomſtre midt i Auguſt Tiende Klaſſe. Timandede. 185 Auguſt ved Skageſtrands Handelſted og i Bulandsnees Herne. Paa Sſterlandet voxede den uſadvanlig ſter og tillige meget ſkarp for Smagen; hænger paa ſamme Maade ſom Rhodiola roſea (Burn) ud af Klippe⸗ Rifterne, var i fuld Blomſter, endog mod Hayſiden, ferſt i Oetobr., uagtet det tidt havde froſſet og ſneet i September. Islonderne koge Urten friſk i Melk og drikke ſamme ſom et Legemiddel imod Bryſt Svaghed; det ſamme er og brugeligt i Norge, hvor den tillige koges i Gl, ſom drikkes for Skierbug. i 190-92. Sedum ae S. annu- um. S. villoſum (Fl. Dan. 24), K.; den ſidſte ved Krpſevig. 193. 1 flos cuculi, K., Hofmod, Engenelliker, vore ved Preſtegaarden Holt. Kam⸗ mer⸗Sekretaire Olavius har fundet den paa Hamun⸗ darſtada Halſe (Fl. Dan. 590). 19. — alpina. Dens Frugtpiber (Piſtilla) ere meget viige i Tallet; thi ſnart finder man 4, ſnart 5 og 6. Farven i Blomſteret er ligeſaa uſtadig; thi ſnart træffes den rod, ſnart ſneehvid. Den voxer almin⸗ delig i Siderne og ved Roeden af Fielde, hvor Jorden er meget fugtig, og blomſtrer midt i Junio. J Øe: fiord kaldtes den Kveiſugras; der drikkes dens Af⸗ fod i Guulſot; nogle Steder tillagde man dens afpres⸗ fede Saft den Virkning, at den ſtyrkede ſvage Hine allene ved at ſmere den uden paa; man har og derfor kal⸗ det den Augnafre, ligeſom Euphrafia officina- lis (Fl. Dan, 65). M 5 195. 96. 186 Planteriget. 195. 96. Ceraſtium viſcoſum ugs. tum, ere her ſom andre Steder almindelige. 197. — alpin voxer ved Kieblevig og Kryſevig, K. (Fl. Dan, 6). 198. 99. Sperl arvenſis, Kpegresf Linbendel, og nodoſa (Fl. Dan. 96), voxer i ke Jord ved Gaardene. 200. — ſaginoides, voxer W Sies derne paa Hſterlandet. Tolpte Klaſſe. ICOSANDRIA, Ty vemandede.“ III. TRIGPNIA, Trekonede. 201. Ni aucuparia, Reynir, Ron, Rogan, traffes ikke ſielden imellem Birk- og Pile: Træer, men ofteſt meget lav. Ved Hoſpitalet Mød: rufell i Gefiord ſtaaer et meget gammelt Rennetreee, ſom de kalde den hellige Qviſt; om ſamme berettedes, at man i de ældre Tider havde hør Julenat beſat alle dens Grene med tændte Lys, ſom brændte uden at ſlukkes ud, hvor ſtark det end blæfte, Det deler fi 13 ſtrax Tolote Klaſſe. Tybemandede. 187 ſtrar ved Roeden i tvende Dele, "hvoraf enhver er 2 Alen i Giennemſnit; diſſe dele fig atter i mange Gre— ne, der have ſkudt fig ud imellem nogle ſtore Stene, der ligge ſammenhobede tæt ved den; ſelv ſtaaer den i Lye under en hoi Klippe (Hamar), hvorfra ovenmeldte Steenhob er nedfalden. Dets Blomſterknoppe vare ner ved at ſpringe ud i Begyndelſen af Junio. Ved en liden Ind⸗Soe, ſom ligger 4 Miil fra Huſevigs Hans delſted, kaldet Boſa-Vatn, ſaavelſom ved Blaaſko— gar Veien mellem Huſevig og Vapnefiord, flod en Deel ſmukke og ligevoxrne Renner, ſom fortiente at oms plantes i bedre Jord, og i Lye for de ſkarpe Vinde, hvor de ſikkert vilde flaae godt an. Men deslige Forſog kan man ikke vente af Almuen, og mindſt med dette Trace, ſom den tillægger nogle urimelige og tillige fFas delige Egenſkaber, faafom; hvis man haver kuns en Roer⸗Told af dette Tree paa en Baad, kantrer den; det ſamme (Feer, om den eene Stavn er giort deraf; ſid⸗ der et Stykke naglefaſt i en Bygning deraf, kan hver— ken Menneſker eller Kreature have Kræfter at føde, og endelig, at Venſkab ophører imellem de bedſte Venner, der komme at ſidde lige for hverandre ved en Ild, ſom Dette Tree brænder i. Af dets Gær har man udpreſſet Saften, der ſkal have giort en enſkelig Virkning i Vatterſot. J den Svendſke Huusholdnings Journal, ſom jeg nu ikke har ved Haanden, berettes, at Barene, tørrede og deraf ſpiiſt en Snees Stykker daglig i nogen Tid, have hiulpet mange, der have været ilde plagede af Steen. IV. 188 Planteriget: IV. PENTAGYNIA, Femkonede. å 202. Spiræa ulmaria, Miadurt, Mod⸗ urt, Gede Skeg, Kallgres, Jonſokgras, ſtod i fuld Blomſter ſidſt i Junio, tæt ved Dræftes Gaarden Hals, der ligger ved Enden af Fnioſke⸗Da⸗ len, førend man kommer til Liovſavatns Skard. Af⸗ ſodet af Blemſtrene ſkal være ſveeddrivende, og et godt Middel for Barſelkoner, ſom vanſkelig kan føde. Hele Planten gier ſamme Nytte ſom Sorte⸗Lyngen, Arbutus uva urſi, Geranium Sylvaticum, og flere, der kogte med Sverte⸗Jord, Terra martialis, fætter en ſterk fort Farve paa uldent Tei (Fl. Dane 547). V. POLFGFNIA, Mangekonede. 203. Rubus Saxatilis, Hrutaber, Frueber, Tageber, Steenber, vore mange Ste⸗ der ſaavel paa Nord- ſom Hſterlandet; dens flan⸗ ge krybende Skud kaldes Skolla-Reip, og af ſamme gieres Kurver i Norge. Den blomſtrede midt i Junio, og ved Mikkelsdag vare Berene modne, ſom ſpiſes mere for deres ſinukke rode Farves Skyld, end for Smagen (Fl. Dan. 134). | 204. Fragraria Veſca, Jardber, Jord: hær, ſkal efter manges Beretning vore i flor Mængde i Hofden, et Sted ikke langt fra Hofsos Handelſted. Selv traf jeg dem i en Skov, Kinnen kaldet, ved Skialfanda Fliot, hvor den ſtod i Blomſter ſidſt i Ju⸗ nio, men endnu bedre voxer den tat ved Gaarden Land, Tolote Klaſſe. Tyvemandede. 189 Land, ſom ligger ved Jokulsage i Axarfirde. Den 19. Julii vare allerede nogle Ber moedne der, og en god Deel ſterre end Skov⸗Jordber i Dannemark. Beſynder— ligt er det, at diſſe ſaa ſunde og velſmagende Ber ikke endnu, ſaavidt mig var bekiendt, ere indferte og plantede i Haverne, hvor de ſikkert vilde vore meget godt, Forføg med godt Udfald ſkulle allerede have været giorte dermed paa Gønderlandet, fee E. Olafs. Reiſe⸗ befÉr. 940. Kieobmanden Hr. Høier paa Huſevig, der er en ſtor Elſßer af Haver og Landbruget, havde for flænge ſiden havt dem i fine Haver, derſom han hav: de vidſt, hvorfra han kunde faae Planter; jeg bad der⸗ for Bonden paa ovenmeldte Gaard at bringe ham nogle Planter, naar han reiſte til Handelſtedet, hvilket han lovede. Ridderen Linn. tilſkriver allene diſſe Ber fin Befrielſe fra en langvarig og neſten dødelig Podagra; i Nordlandene bruges Saften af Baeene til at dryppe et Par Draaber af i ſure Dine, ſom derved blive bedre (Fl. Svec. 157). 205. Potentilla Anſerina; Roden kaldes Mura, og Blomſteret Muru— „Soley, Genſe⸗ rik, Solvurt, Gaasurt, er meget almindelig paa Gletter, hvor Jorden er noget fugtig, ſamt Leer⸗ og Sandblandet. Roden har ofte været ſpiiſt i haarde Tider. Med dens udpreſſede Saft farves Linned grønt, allene ved at koge det deri, og É iden komme det i Allun⸗ Oplesning. j | 206. — verna, liden gemfingerürt, var meget almindelig i Hunevatus⸗Syſſel, hvor den blomſtre⸗ de midt i Auguſt 1780, men hat Aar midt i sed is i My: i i; 7 * 0 * 4 190 Planteriget. N i Myvatns⸗Sveiten og flere Steder. Dens Blomſtre kogte i uſaltet Smor, ſkulle være en ypperlig Salve for ſvekkede Sener; nogle flage lider Sean Brendeviin imellem (Fl. Dan. 544). f 207. Potentilla aurea, K. Gl. Dan. 114). 208. Geum rivale, Fialldala eller Fialla⸗Fifill, og i Strande ⸗Syſſel Sol fer dia, Baadsmandsbuxer, Ronbield, Tor Ild. Noget oven for Handelſtedet Reykefiord voxer den baade i Mangde og hei. Dens Rod, ſom jeg forſogte at iygge paa, var her i alle Maader ligeſaa krympende (aſtrin⸗ gens) ſom Tormentilla. Man berettede paa dette: Sted, at Urten fordrev Lopper, allene ved at lægge den i Sengen. J Skoven ved Færgeftedet over Lagar⸗ fliot traf jeg til min ſterſte Forundring nogle med fyldte Blomſter (Floribus plenis), hvis Petala (Blomſterblade) vare blevne faa uſedvanlig ſtore, at de lignede meget en fylde Roſe; de vare ganffe ukien⸗ delige for mig, indtil jeg betragtede Bladene, De for: tiente ſandelig Sted i Lyſthaͤverne. Den Nytte, denne Rod har giort i ældre Tider, i intermitterende Feb⸗ re, kan leſes om i adſkillige Urtebeger. Blandt an⸗ dre Steder berettes i Svenſke Videnſk. Akad. Af⸗ handl. for Aaret 1757, 2. Qvart., 3. Afhandl., at 31 Syge ere blevne hiulpne ved denne Rod, ikke allene for Feber, men endog for andre Svagheder. Den voxer bedſt i noget ſugtig og feed Jord; thi hvor den træffes i tor og ſandig Jord, er Stammen meget lav. 209. Tolote Klaſſe. Tybeman dede. 191 209. Comarum paluſtre, Eingia⸗ Roſa, og paa Hſterlandet Myra-Tag, Stor Femſingerurt, Kraakfot; den blomſtrer ferſt i Jus lio, voxer almindelig paa Myrer og bløde Steder. En Reiſende kan ikke vente fig bedre Skiebne, om hans Bei falder over Steder, hvor denne voxer hyppig, end ſom fer er maldt ved Eriophorum. Med dens Rod farves uldent Tei rødt i Finland, ſom dog hver⸗ ken er ſmukt eller beſtandigt (Fl. Dan. 636). 210. Dryas octopetala. Blomſtret kaldes almindelig Hollta⸗Soley, og paa Sſterlandet af nogle Peturs-Soley. Planten ſelb Riupna— Lyng, eller Riupna⸗Lauf. Denne Fieldplante voxer faſt allevegne, ſaavel paa Fielde ſom i Dale og ved Soekanten; dens Blade holde fig grønne hele Aaret, og er Rypens fornemſte Fode om Vinteren. Soddet af de Blade, ſom findes i Rypens Kroe, troer en Deel at være godt for Guulſot. Mange ſamle diſſe Blade friſke, terre dem og bruge dem i Steden for Thee, enten allene eller blandede med andre. Selv drak jeg det nogle Gange, og fandt det meget behageligt; den blomſtrer ſtrax i Junio, og ſiden hele Sommeren (Fl. Dan. 3 1). 211. Tormentill erekta, Tormentil, Blodrod, traf jeg ingenſteds, uagtet jeg neie ſogte efter den; Hr. Koenig har heller ikke truffet den, men efter Egg. Olafs. Beretning ſkal den findes, ſkiont ſielden, pag Senderlandet 5 Dan. 589) Frets 192 Planteriget. Trettende Klaſſe. ! POLVANDRIA, Mangemandede. I. MONOGYNIA, Enkonede. 212. Papaver nudicaule, Mela⸗Sol, vorte mange Steder i Strande Syſſel i grov og lidet jords blandet Sand; blomſtrer midt i Auguſt nær ved Seen i Kollefiord ved Gaarden Fell (Fl. Dan. 41), 213. — radicatum, er allene en Artfor⸗ andring. Kisbh. Vid. Selk, 10. D. S. 455. Tab. VIII. Fig. XXIV. V. POLYGYNIA, Mangekonede. 213 Talictkrum alpinum, Vielindis⸗ Urt, voxer allevegne i Fieldſider mellem Steen og Gruus, blomſtrer i Begyndelſen af Junio. Den vas tierer meget med fine Stevtraade (ſtaminibus), og endſkient den henherer til denne Klaſſe, træffes den kun ſielden eller aldrig med flere end 12, oftere med 8 og 10. 5 Paa Nordlandet fortælles efterfelgende fabelag⸗ tige Hiſtorie: Urten ſkal bære Navnet efter en under jordiſk Mand, ſom friede til en Enkes Datter; Enken havde en Koe, ſom blev ſyg og holde op at malke, hvor⸗ paa * . Trettende Klaſſe. Mangemandede. 193 paa Frieren bringer dem denne Urt, ſom ban beder dem binde ved Pyeret af Koen, hvorved de Underjor— diſke, ſom havde foraarſaget Koen denne Skade, mis ſtede al Magt til videre at ffade den. Konen, ſom gierne vilde være denne Svigerſen les, forføger at lægge Urten mellem fin Datters Bryſte, hvor den vifte ſamme Virkning, nemlig at Frieren tkke kom der oftere, Ved Lioſavatn kaldtes den Kroßgras; der berettedes, at den var et ypperligt Middel imod Smer⸗ ter og Havelſe i Fruentimmer-Bryſter, allene ved at knuſes og lægges i en tynd Klud, ſom ander Om— flag, Ved Vapneſiord kaldtes den jufurs Mein der— af, at man troede den foraarſagede de Knuder og Hæs veiſer, ſom Faarene undertiden fage i Poeret (Fl. Dan. 11). 214. Ranunculus acris, Brenne— Soley, Kragetcer, Hanefod, Smorlegger, Smorurt, Eng-Soloie, bruges af mange ſom et Veſicatorium, i Mangel af Spanſke Fluer. Nogle beremmede dens Afſod ſom et godt Middel at drikke i Bryſt⸗Svagheder. Andre have hakket den ſmaat og lavet deraf en Salve med uſaltet Smer, eller andet Fu, ſom fFal være godt til at fordele Hævelfer, men om det faa forholder ſig i diſſe tvende fifte Tilfælde, kunde man have Aarſag at tvivle om, da Planten er ſkarp og bidende, Den voxer neſten ſom et Ukeud i feed og fugtig Jord; anføres af de fleſte Skribentere ikke gllene ſom et unyttigt men ſkadeligt Foder, fornemme⸗ lig for Koer. Paa Færøerne har jeg ſeet Keer ede den "Daglig, uden at fane nogen Skade deraf, og malke ligeſaa godt ſom efter andet Foder 194 Planteriget. ms 215. Ranunculus hederaceus, K. (Eb Dan. 32107 3 216. — reptans, voxer gierne paa gresleſe Steder, ſom Vandet har ſtaget over om Vinteren. Paa den føndre Side af Lagarfliot ved Fergeſtedet, ſtod en Mengde af den i Blomſter midt i Auguſt (Fl. Dan. 108). | 217. — aqvaticus, Lona-Soley, træffes ofte ved ſagte lobende og ſtilſtaaende Vande, blomſtrer ſidſt i Junio, og det øvrige af Sommeren (Fl. Dan. 376). 218. = kpponieus, K., findes ved 1 (Fl. Dan. 144). 219. — repens, er ligeſaa almindelig ſom R. àcris, voxer og paa ſamme Steder ſom den (Fl. Dan. 795). 220. — glacialis (Fl. Dan. 19), og 221. — nivalis, kaldes begge Dverga— Solen, fandtes paa Veien fra Trekyllis-Heden til Reykeſiord, blomſtrede imod Slutningen af Auguſt. 222. — hyperboreus, voxer imellem Al. fine media, i en liden Myre oven for Huſene paa Preſtegaarden Stad i Hrutefiorden; de fleſte af den Meennade, der vorte, havde calycem triphyllum, Petala 3 et Stamina 6. Derſom man noie vilde folge Trettende Klaſſe. Mangemandede. 195 folge Linnæi Syſtema, ffulde man ſnart taget den an for en nye Art af Aliſma. Dens Blade variere og meget; thi ofte er lobus medius integer, et duo laterales iterum trilobi. Den voxer desuden hyppig tæt under Klippen, ſom Gaarden Siafarborg ſtager paa i Skagefiorden. Den blomſtrede paa det forſte Sted midt i Auguſt, og havde modent Free paa det ſidſte Sted forſt i Oktober (Fl. Dan. 331). 223. Caltha paluſtris, Cœkia-Soley, paa nogle Steder Hofbladka, Hofgreſe, Koe— blomme, Engeblomme, Smorurt, voxer ikke uden pan fugtige og fede Steder, fornemmelig i Tunene, hvor Urinen løber ned fra Staldene, og Fedme fra Moddingen. Nogle have kogt den uͤdpreſſede Saft af Blomſtrene med Alun til et guult Bleek. Den blom⸗ ſtrer ſidſt i Mai. Fiortende Klaſſe. DIDVYVNAMIA, Tomagtige. I. "GYMNOSPERMIA, Nogenfroede. 224. 4 hymus ſerpyllum, Blodberg, i Strande⸗Syſſel Hellinhagra, Vild Timian, Vor Frue Sengehalm, voxer overmaade hyppig faſt allevegne, hvor Jorden er ter. J Skoven ved Laag⸗ N 2 arfliot, 196 Planteriget. arfliot, ſom jeg reed igiennem i ſtille og varme Veit, havde denne Plante tillige med Birken med deres Ude dampning opfyldt Luften med den allerbehageligſte Lugt, Soddet drikkes af Fruentimmere, naar deres Tider ere tilbageholdte; mange bruge den ogſaa mellem ans dre Urter ſom Thee; ſaaledes brugt ſkal den haſtig fordrive den Hovedpine, ſom er foraarſaget af forrige Dags Ruus. Den blomſtrer den meſte Tid af Som⸗ meren. 225. Lamium purpureum, Dod⸗ Nelde, Daae, K. (Fl. Dan. 523). 226. Galeopſis ladanum, Hamp⸗Nelde, Pibegræs. | 227. — tetrahit, Dob⸗Nelde, Agerpi⸗ be, Daae, ere ligeledes fundne af Hr. Koenig. 228. Prunella officinalis, Prunelle, ØL Kale, findes ikke mange Steder. Omkring de varme Bade træffes den almindelig; ved Hrxna⸗Hver og My⸗ vatn i Overfløvighed, Den blomſtrer ſidſt i Junio. Biſkop Gunnerus i fin Flor. Norveg. beremmer den ſom et ypperligt Saarrenſeude Middel. J Ferse brus ges dens Sod at gurgle Halſen med, naar Kiertlerne ere forſtoppede, hvor den viſer haſtig fin gode Virkning. II. ANGIOSPERMIA, med indſluttet Froe. 229. Bartſia alpina, Lokaſiodsbrodir, vorer mange Steder paa Fieldſiderne i mager og fans Fiortende Klaſſe. Tomagtige. 197 dig Jord; blomſtrer forſt i Junio, og har modent Free imod Slutningen af Julio (Fl. Dan. 43). 230., Rhinanthus criſta Galli, Loka⸗ Siodr, Hanekam, Raſſel, Ranglegræs, Smeld⸗ græs, Slaattemand, og paa Hſterlandet DFU: gras, Peningagras; vorer almindelig i feed Jord og Engbunde. 231. Euphraſia officinalis, Aug na- gras, Oientroſt, Blodſtrip, voxede overalt ved Myvatn og paa Sſterlandet i Tunene og i Eugbunde. Man troede nogle Steder, at dens udpreſſede Saft ſkulde ſtyrke ſoage Hine. 232. Pedicularis Sylvatica, findes adſkil⸗ lige Steder ved Lagarfliot i Skoven. | 233. L flammea, fandt jeg ved Movatn og under Rafntinnu⸗Fiall, hvor den allerede havde af⸗ blomſtret ſidſt i Junio. 234. Limoſella aqvatica, traf jeg nogle Gange paa Sſterlandet (Fl. Dan. 60). 198 ' Planteriget. Femtende Klaſſe. TETRADVNAMIA, Firemegtige. I. SILICULOSA, Smaabalgede. 235. Sybuleria aqvatica, findes ved Vapne⸗ fiords Handelſted i ſtilſtaaende Vande (Fl. Dan. 35). 236. Draba verna, Gaaſeblomſter, Gieslingeblomſter, Negleurt, Kattebylde— Urt, træffis allevegne i mager og ſandig Jord; blom— ſtrer faa tidlig, Sneen toer op, og har wagen eee ſidſt i Mai. 237. — incana, Biergroſe, voxer, lige⸗ ſom forrige, i mager Jord paa gamle Gierder og Huus⸗ Vegge (Fl. Dan. 130). 238. — hirta (Fl, Dan. 142), og 239. — muralis, ere ikke faa almindelige, 240. Thlaſpi burſa Paſtoris, Pung⸗ Arfe, Hyrdetaſke, Taſkeurt, Skrage, Skrat⸗ te, Skralle, voxer mange Steder ved Gaardene, endog i Bæggene og paa Tagene. Denne ſaavelſom Artforandringen ()) foliis integris, varierer meget med Femtende Klaſſe. Firemagtige. 199 med Bladene, Den ſiges at ſtille Naſeblod, allene ved at holde den faa længe i Haanden, til den bliver varm. - Den er og bleven brænde, og Aſken deraf brugt ſom Snustobak, i Mangel af virkelig Tobak. Dens udtrykkede Saft RI være ee 1 Dan. 729). 241. Thlaſpi campeſtre, K, Kong Salomons Lyſeſtage. 2242. Cochlearia officinalis, Skarfa⸗ Kal, Kocleare, Skeeurt, Sktorbugsgras, Stort Eriksgræs, voxer mellem Klipper paa bratte Steder ved Søen, men fornemmelig paa Øer og Hol: me; ſpiſes faavel af Islenderne felv ſom de Dauſke, baade rage og tillavet ſom Sobekaal. Ved Berufiord ſaltede Kiobmanden en heel Tende fuld af diſſe Blade, for om Vinteren at bruge dem til Sebekaal; ſamme lod han hente fra Papøe, Hvor den voxer baade over: flødig og tillige meget ſtor. Den er meget forfFiellig i Smagen efter Stederne, den voxer paa; thi ligeſom den paa ſomme Steder overgager i Skarphed og Bit: terhed den, ſom i Dannemark dyrkes i Hauger, er den atter paa andre Steder ſnarere ſod end bitter (El. Dan. 135). II SILIQVOSA, Balgede. 243. Cardamine pratenſis, Hrafna— Klukka, Kattar⸗Balſam, noale Steder i Strande⸗Syſſel kaldtes den Camba-Klukka, En: ge⸗Karſe, Giogeblomſter. Den voxer alminde; 2. lig 200 Plbanteriget. lig paa fugtig Engbund, og blomſtrer midt i Junio. Dens Blade, der altid fremkomme med de ſerſte om Foraaret, ere meget gode til Salat. 5 244. Cardamine petræa, er meget for ſkiel⸗ lig efter Stederne, den voxer paa; thi heit oppe paa Fieldſiderne i Gruus og ſandig Jord findes den foliis pinnatifidis hirſutis, caule inferne hirſuto, ſuperne glabro; i federe Jord og ned mod Dalene foliis glabris obtuſiſſimis, dentibus utrinqve 2. 3. obtuſis. Den blomſtrer hele Sommeren (Fl. Dan. 386). 245. — hirſuta, og 246. — bellidifolia (Fl. Dan. 5 ere ikke ſaa almindelige. j 247. Sifymbrium Islandicum, vorede i Mængde ved Bredden af Myvatn, lidet fønden. for Gaarden Reykehlid. Den blomſtrer midt i Julio (Fl. Dan. 409). Hr. Koenig har og fundet den under Krabla. 90 248. Arabis alpina, er almindelig paa Biel. dene; varierer undertiden foliis glaberrimis, in- terdum acaulis (Fl, Dan, 62). 249. Bunias cakile, Strandſennep, Strandreddik, voxer ved Stranden i Nenfefiord og flere Steder; blomſtrer mod Slutningen af Julio, Roeden Femtende Klaſſe. Firemagtige. 20 Roeden males og blandes med Meel til Brod af Nord⸗ Amerikanerne. See Kalms Reiſe 3. D. 426. — — Sextende Klaſſe. MONADELPHIA, Enbroderlige. I. DECANDRIA, Timandede. 250. Geranium ſylvaticum, Storka-Bla— greſe, Litunargras, Tranehals, Skovoje, Tolomands⸗Flok, bruges undertiden meeſt paa Hſter⸗ landet til at ſverte med. Man fortalte, at dette Bloms ſter har i forrige Tider været brugt at farve blaat med, men nu er Konſten glemt; dog fÉal der leve en gam⸗ mel Kone, ikke langt fra Skageſtrand, paa et Sted, ſom heder Vatnsſkard, ſom endnu forſtager det, men tillige holder det hemmelig. Den blomſtrede mange Steder i Hefiorden midt i Junio. Den tilkiendegiver almindelig en god Madjord (Fl. Dan. 124). 22951. — montanum, Stora⸗Blagreſe, træffes helſt mellem Bakker og Hoie paa Fieldene, hvor den groer under Sneedriverne, og blomſtrer ſtrax, diſſe ere optoede. 252. — pratenſe, K. N Syt⸗ 202 P lanteriget. Syttende Klaſſe. DIADELPHI A, Tobroderlige. Il. OCTANDRLA, Ottemandede. 29 3. Polygala vulgaris, K. (Fl. Dan. 516), Korsblomſter. III. DECANDRIA, 1 254. Lathyrus N K. (Fl. Dan. 527), Vilde Erter. 255. Vicia cracca, Umfedmingsgras, Flæœkia, paa Sſterlandet Samfletting, og ved Myvarn Krokagras, Muſe Erter, Fugle⸗ Vik⸗ ker. Paas Hſterlandet KOTE den ofte i god Jord; ber fortælles mange fabelagtige Ting om denne Plante, f. Ex. naar man lægger den under Hovedet om Nat— ten, viſes min Tyv mig i Sovnen, naar jeg er bleven beſtigalen; lægges den inden for Kirkederen, hvor en Kone er inde, ſom har været fin Mand utroe, er det hende ikke mueligt at komme ud, faa længe Planten ligger der. Den blomſtrede forſt i Julio ved Myoatn (Fl. Dan. 804). 256. pffum maritimum, Bilde Erter, vore efter Beretning paa. Herne ved Ulftefiorden (Fl. Dan, Sytten de Klaſſe. Tobroderlige. 203 Dan. 338). Hr. Koenig har fundet den ved Sel⸗ ſundsfiall, Rang⸗Agen og ved Roden af Hekla; den kaldes paa diſſe Steder Baunagras; ligeledes ſkal den findes paa Stakhamarsnas, paa Solheima-Sand ved Stank Elvenz Mig forekom den ikke. 00 257. Lotus corniculata (E. Olafs. 94850, Kerring⸗Tand, Tiru-Tunge. 258. Anthyllis vulneraria (E. Olafs. 19), boxer ved Kortolfſtade, midt i Mosfells⸗Sveiten. 259. Trifolium repens, Smare, vorte hyppig i Myvatus⸗Sveiten. Dens Rod har været ſpiiſt i haarde Aaringer, ſaavelſom Stammen, med Smer (E. Olafs. 815). Den blomſtrede ferſt i Julio. 260. 61. — raue og arvenſe (Fl. Dan. 7240. — . — Nittende Klaſſe. SVNGENESIA, Frændeſtab. I. POLYGAMIA ÆQVALIS, Mangeſcengede lige. 262. ente gon taraxacum. Etefifell, Leve⸗Tand, Praſtekrave, Munkehoved; denne Plante 204 Planteriget. Plaute træffes ikke allene omkring Gaardene og i Tu⸗ nene, men endog i Mengde paa Fieldene, hvor den ofte tilſtdſt i Auguſt ligger ſkiult under Sneen; men ſaaſnart denne opteer, er Blomſter Knoppen for Haan⸗ den, ſom efter et par Dage er udflagen. Paa diſſe Steder har den almindelig ingen Stamme (acaulis). Denne Plantes fortræffelige Egenſkaber kan man læfe om i de fleſte, ſaavel gamle ſom nye Urte- og Lege⸗ Boger; den bliver og paa adſkillige Steder brugt om Foraaret ſom Salat. Mod Trangbryſtighed og Hier⸗ teklappen gier den en god Virkning. Roeden ſpiſes Undertiden i Island, enten raa eller ſtegt paa Gleder. Naar Blomſtret er affaldet, og Frset med ſin pappus breder fig ud, fager den her ſom andre Steder et ans det Navn, og kaldes Bifukolla. Mange Ste⸗ der paa Nordlandet haves dette til Merke for Hoeſlet⸗ tens Begyndelſe (Fl. Dan. 574). 263. Leontodon autumnale, er ligeſaa almindelig ſom forrige, kaldes ogſaa Fifill, hoilket Navn tillægges de fleſte af denne Klaſſe med Bendel— lige Blomſtre (Floribus ligulatis). 264. Hieracium alpinum, Unda-Fi⸗ fill, findes ofte i god Jord paa Fieldene (Fl. Dan. 27). 265. — piloſella, Muuſeore. 266. — auricula, gives ved Myvatn og mange andre Steder paa Sſterlandet. 267. — præmorſum, K. 268. Nittende Klaſſe. Frendeſkab. 205 2868. Hieracium murorum, træffes ofte paa Hſterlandet under Klipper og Banker, ſom give den Lye for ſkarpe Vinde; den blomſtrede ſidſt i Sep⸗ tember. Alle Arterne af dette Slag kaldes med et Navn Un da⸗Fifill. ' 269. Serratula arvenfis, K. (Fl, Dan, 270. Carduus lanceolatus, K. 271. — heterophyllus, Thiſtill, ffal vore et Steds paa den eſtre Side af Hefiorden. See E. Olafs. 679. Hvor dette Sted er, fil jeg ikke at vide, endſkient jeg ſpurgte mange derom, ſom ſegte Handelſtedet Ager-Hre om Vinteren, da jeg lage der. Mueligt, at de, efter E. Olafſens Mening, have ikke vildet være det bekiendt, at denne i Paradis forbandede Urt voxede hos dem. IL POLYGAMIA SUPERFLUA, Mangefængede overflødige: 272. Gnaphalium alpinum, Fianda: Fla (Fl. Dan. 33 2) og | 273. — Norvegicum Sylvatico affine, Grajurt, findes begge mellem Høie og Banfer paa Fielde og eder, almindelig i feed og god Jord, ſom ligger ſkiult med Snee det meſte af Sommeren, og ſaaſnart denne ſmelter, blomſtrer og fætter den Free i en 206 Planteriget. en meget kort Tid. Den er oſte acaulis (Fl. Dan. 254). 6 1 274. Gnaphalium uliginoſum. 275. Erigeron uniflorum, Jakobs— Fifill, Smiergras, vorer allevegne i god og ter Jord, ſaavel paa Nord- ſom Hſterlandet. Ved My⸗ vatn blomſtrede den ſidſt i Junio. Floſculi in ra- dio ere ofteſt rode; den træffes og tit med 2 og 3 Blomſtre. Et Exemplar traf jeg ved Redeſiord med 6, der formerede en liden Paniculam b Dan. 292). 276. Sanni vulgaris, K. (F.. Dan. 513), Korsurt. 277. Matricaria inodora, Balldurs— Bra. J Hunavatnsſyſſel havde man adffillige Ste⸗ der plantet den paa Tagene og omkring Gaardene til Zirat. Ved Enden af Fnioſkadalen, førend man kommer til Lioſavatns Skard, var den plantet paa ſam⸗ me Maade. Her berettede man, at flores in diſco, allene ved at gnies i Tindingerne, lettede Hovedpine. Preſten He Erik ſa Hofe ved Alftefiorden, en Mand ſom jeg endog paa Nordlandet hørte beremme for fine Indſigter i Læaefonften og lykkelige Kurer, fortalte, at han med et Decoctum af diſſe Blomſtre havde veddet en Mand, ſom var plaget med den næften altid dødelige Paſſio iliaca eller Miſerere 2: en Syge, hvilken Maven, iſteden for at fordeie Maden og uds fere Excrementerne giennem den naturlige Vei, * den tilbage igiennem Munden, Ved ſammes Sod N Nittende Klaſſe. Frendeſkab. 207 bar hau lykkelig biulpet nogle for Hæmoptyſin 9: Blodſpytning. Dens udpreſſede Saft har og viiſt en god Virkning ved at ſmorres paa Ringorme. End vi: dere ſkal Viin, hvori diſſe Blomſter ere kogte, have giort en haſtig og onſkelig Virkning hos Barſelkoner i langſame Fodſeler. Paa Færeerne, hvor den haver ſamme Navn, bruges den allene mellem andre Urter til at farve uldent Tei guult. JI Profeſſor Rerzii Floræ Scandinaviæ Prodromo er den Chryſan- themum inodorum. 278. Achillea millefolium, Jard- eller Vall⸗Humall, Millefolia, Rolliker, traf jeg ikke ferend i Skagefiorden, dog kuns paa faa Ste: der; derimod findes den faſt allevegne i Heſiorden, og anſees der ſom et godt Foder for Køer, Paa Eſpe— hol, hvor Syſſelmanden Jon Jakobſen boer, groer den overalt i Tunet, felgelig udgier en ſtor Deel af Vinterfoderet; Keerne give her overflødig Melk og yo— perligt Smer. Dens Blomſtre, tørrede og pulveri— ſerede, blandes med Colophonio, ſom ſtrees i aab— ne og friffe Saar. En Mand, ved Navn Guds mundur a Nauſte, blev fort for min Ankomſt til He— fiord i Oktober⸗-Maaned, da han blande andre ſkulde opſkiere en Hval, ſom af Hund-Fiſkene var jaget paa Land, ſkaaren ved Uforſigtighed af en anden fort oven for Fodleden, ſaaledes at Hel Senen (Tendo Achil- lis), næften var over; Han blev da baaren hiem, og efter tre Maaneder var dette ſtore og farlige Saar læ: get allene ved dette Pulver, Andre Steder koges diſſe Blomſtre i uſaltet Smør, hvilfet og er bekiendt paa Fatoerne, og bruges (om et Saar-Balſom. Blans | dede 208 Planteriget. dede med Bladene af Dryas octopetala, bruges og af mange ſom Thee (Fl. Dan. 737). — * —— V. MO NOG AULA „Enſceengede. 279. Viola tricolor, Blod⸗Soley, Fiola, Prenningargras, Floielsurt, Stif— moders⸗Blomſter, voxede baade under og paa Si: derne af Siafarborg i Skageftorden. Artforandrin⸗ gen bicolor g med guul og hoid Corolla, og y med blaa og hvid Corolla, ere almindelige farvel ved Myvatn ſom paa Sſterlandet (Fl. Dan. 62 3). 280. — canina, Hundafiola, Tirs⸗ fiola, Bild Martsfiole. 281. — paluſtris, Myrafiola, træffes ſaavelſom foregaaende paa adſkillige Steder (Fl. D. 83). Tyvende Klaſſe. G VNAND RIA, Kiellingmandede. I. DIANDRIA, Tomandede. 282. Orchis maculata; denne Plante har i Je. land ſaavelſom andre Steder faaet mange Navne; Bronu⸗ 4 Typvende Klaſſe. Kiellingmandede. 20 ronugros, Hionagras, Elſkugras, Friggiargras, og paa Sonderlandet Gradrot, Vinagras, Guds Haand, Maric Haand, Ormegras, Jomfrue Mariæ og Fandens Haand, Af Navnene ſees, at man har tiltroet den ſamme Virkninger, ſom andre Steder, nemlig at opvakke Av⸗ le⸗Lyſten. J Soerrige og paa Færøerne gives den til Tyre, ſom ere ſeendregtige at ſpringe; den ſiges ogſaa at kunne ſtifte Kierlighed imellem uforligelige Abegtefaller, allene ved at lægge den i Sengen hos dem. Saften af Roden ſkal være god for Saar i Hos vedet, fordeler Havelſer, renſer gamle Saar m. m. Herom kan leſes i alle Urteboger, hvor de nevnes; den ofrer mange Steder i god Jord og paa Engbund, og blomſtrer ſidſt i Innio. 283 85. Orchis latifolia (Fl. Dan. 266), Moria (Fl. Dan. 253), og Maſcula (Fl. Dan. 457), ere ikke ufædvanlige , træffes ofte mellem den førfte, beſynderlig ved Ørnahver i Myvatns Sveiten og paa Hſterlandet. Diſſe tillægges ofte de ſamme Navne ſom neſt foregagende. 286. — hyperborea, er mere ſielden, vo⸗ ver i Fnioſkedalen og eſten for Reykehlidar Namar, uns der Dalefield ved Veien til Krabla. Hr. Koenig har og fundet den ved Havneſiord, Beſſeſted, Neß og Reyn⸗ kevig. 287. Satyrium viride (Fl. Dan. 77). 9 288. * ÅR 210 Planteriget. 288. Satyrium albidum, Brenugras eller Braunugras, ſom liomſteede efter Midten af Julio (Fl. Dan. 115). 289. — nigrum, K. med dens Blomſter ſeettes blaa Farve paa Braendeviin uogle Steder i Sverrig. | | 290. Ophrys corallorhiza, fandtes i Fnioſkedalen under Kratſkoven; blomſtrede midt i Ju⸗ nio, og bliver formodentlig Hr. Koenigs O. Cam- tlchatea, ſom ban har fat Sporsmaals⸗Tegnet ved (Fl. Dan. 451). III. POLFANDRIA, Mangemandede. 291. Zoſtera maritima, Marhalmr, Strandgras, Marhalm, vorer i ſaadan Mængde paa Bunden mellem Heftiords Handelſted og Oddeyre paa to til tre Favne Band, at naar man med ſtille Veir feer Bunden, er den faa grøn ſom den deiligſte Eng. Sklade, at denne ypperlige Foervært ikke kan komme Kreaturene til Nytte, ſaavel her, ſom paa Veſterlandet, hvor Køerne ved Ebben vade ſelv ud efter den (fee E. Olafs. Reiſebeſkr. 441, Fl. Dan. 15). En En og tyvende Klaſſe. Enhuſede. 211 En og tyvende Klaſſe. Al MONOECIA, Enhuſede. III. TRIANDRIA, Tremandede. 292. Sparganium natans, Pindſoiin-Knop⸗ pe, bedekkede paa adſkillige Steder Overfladen af Myvatn, og havde afblomſtret forſt i Julio. Den er ikke ſielden andre Steder (Fl. Dan. 260). 2093. Carex dioica. Denne ſaavelſom en ſtor Deel af de andre Arter i dette Slag, kaldes med det almindelige Navn Stor. De ovoxe faſt allevegne mellem hverandre, dog Mengden paa ſide og morads ſige Steder, hvor de tillige trives bedſt. Medens de ere unge og ſpede, ede Heſtene dem faa. begierligen, at man ikke, uden ſtor Moie, kan afholde Arbeidsheſtene fra flige Steder, naar man reiſer. Denne er meget liden, og træffes ofteſt paa torre Steder (Fl, Dan. 369). 22094. — capitata, vorer. ligeledes paa torre Steder; kiendes let af dens neſten runde Ax (pica); den bær hanblomſtrene overſt i Toppen. Stilken er meget ſmal, og bliver ſielden 4 Alen hei (Fl. Dan. 3727. 295. — pulicaris, ligner foregagende me⸗ get, men ffilles derved fra den, at Frøct, naar det moednes paa denne j Beier det 7 Bit ned ad . Dan. po: | FE, i O 2 395 97. OR 212 pie 8 296. 97. Carex arenaria l. Dan. 425). C. uliginoſa, ere ſieldne. 298. 99. — leporina og C. vulpina (Fl. Dan. 284), ere begge af de ſtorre Arter, vore paa vans de Steder. Axene, ſom ſidde tæt paa hverandre, 50 almindelig en lys Ruſtfarve. 300. — muricata, har baade ſmal Stilk og ſmalle Blade; Froe-⸗Axene ere ſmaae, hvaſſe og ſid⸗ dende ſom Stierner tat til Stilken (Fl. Dan. 284). 301. — loliacea, ligner foregaaende, unde tagen at Froet ikke er hvaſt, og denne er tillige lavere og mindre. 302. 3. — elongata. C. caneſſens, K. (Fl. Dan. 285). 304. — flava, ber i Toppen et aflangt Ax med Hanblomſtre, og under dette tvende runde med Hunblomſtre, ſom ere ſtilkloſe (Seſſiles); under det nederſte er altid et lidet Blad, Denne voxer paa mos radſige Steder. 305. 7 pedata, K. 306. — montana, er neppe tre Tommes hei, voxer pan høie Steder i mager Jord. 307. — ſaxatilis, er meget lav og Gaard; kaldes paa Øfterlandet Rodbreftingrs ber troer man, | En og tyvende Klaſſe. Enhuſede. 213 man, ligeſom paa nogle Steder i Færøe, hvor den kaldes Borgras, at den ſkal foraarſage hos Faa⸗ rene den Syge, ſom kaldes Iglaſot (Fl. Dan 403). 308. Carex limoſa, K. (Fl. Dan. 6406). 309. 10. — palleſcens, Hringa⸗ Stor, Hringa-Brok, og C. capillaris, ere hinanden meget lige, lave af Vært, havende Froe⸗ Uret hængende ved lange og tynde Stilke, ere meget almindelige paa Mofe: Marfer (Fl. Dan. 168). 311. — pfeudocyperus, K. 312. — acuta, Tiarna⸗Stor. Denne Plante er den meeſt almludelige i Island; thi den fin⸗ des ikke allene paa ſide og moradſige Steder, hvor den vorxer baade hei og tet, men endog paa Siderne af Brinker og høie Steder i feed og mager Jord. Efter de forſfiellige Steder, den træffes pan, viſer den fig ogſaa i adſkillige Skikkelſer, faa man ofte (Fulde ans tage den for en anden Art; ſaaledes treffes den i tør og mager Jord med en meget kort Stamme, men man⸗ ge Blade fra Roden, ſom brede ſig udover Jorden rundt omkring den, og ligner da meget C. ſaxatilis. Ved Veien fra Rutafiords⸗Hals og til Preſtegaarden Stad i Rutefiorden vorer den meget hyppig, men iblandt al den Mængde traf jeg meget faa Ax, ſom ikke vare anſtukne paa ſamme Maade ſom Kornarter⸗ ne af den ſaakaldte Brand (Uſtulago). Nysgierrig betragtede jeg de andre omkring voxende Grasarter, i Tanke at treffe flere anſtukue, ſiden denne Art ſaa ſtark O 3 var ) SR 214 Planteriget. var bleven angreben, men fandt dem alle ubeſkadigede, Man ſeer heraf, at denne Syge er meget ſmitſom, og at en Landmand ikke, naar han kan undgage det, ber bruge Udſed af en Ager, hvor denne W Syge har været. 313. Carex veſicaria, voxer meget hei, naar den træffes paa moradſige Steder og ved ſmaae Bande, Af denne ſaavelſom forrige giere Fereenſerne ſmukke Kurve, Heſtematter o. m. Der kaldes de begge Stor (Fl. Dan. 647). 314. — birta, K. (FI. Dan. 379), IV. TETRANDRIA, Firemandede. 5 315. Betula alba, Birki, Biork, Birk, og hvor den er liden ſamt krumbeiet, Rif⸗ Hris. Dette ſidſte er nu det eneſte man finder paa Mordlandet, endſkient der tilforn ſkal have været ad⸗ ſkillige ſtere Skove, hvoriblandt Fnioſkedalens, hvor endnu ſees hiſt og her ſtore og tykke Stubbe, en Alen og derover over Jorden, foruden anſeelige Stammer, der ligge omfaftede og forraadnede. Alle klagede over denne Skoss haſtige Aftagelſe i de ſildigere Tider. Aars ſagen hertil ſyntes man ikke at vide, endſkiont den ty⸗ delig viiſte fig baade af de forommeldte Stubbe, ſaavel⸗ ſom af de mange Gruber, man havde brændt Kul i, da heraf bruges en utroelig Mengde; thi neſten ved hver Gaard findes et Smede-Veerkſted, ſom efter nærvær rende flette Forfatning gieres nødvendig ved Heeſlatten. ge eller Spaane, at N deres Laer med, bruger man En og tyvende Klaſſe. Enhuſede. 215 man ikke, men i dets Sted gaaer man hiem i Smedden og banker Eggen ud, ſaa ofte den bliver tyk, bvilket al— mindelig er engang om Dagen, undertiden oftere, ef— ter ſom Tuerne i Tunet ere mange og ujævne, ſom Læen idelig hugges i, og da enhver ſaaledes daglig gløder, banker, og igien hærder fin egen Le, maae Skovene forſkaffe Kullet med deres Undergang; Staalet baade forbrændes herved, og ofteſt blive ilde hærdet igien. Hſten for Reykiahlid under Dale-Field og ved Feriubakka, Fergeſtedet over Jokulsaage i Axarfirde, ſees endnu nogenledes tykke og høie Birketreer, men ved Lagarfliot ſtod den bedſt; thi her reed jeg et Stykke ind i Skoven, og havde neppe nødig at bukke Hovedet under Kronen af Træerne, Dens nhyelig udſprungne Blade drikkes ſom Thee imod Gnulſot og Skierbug. Hos Hr. Strøm i Sondmers Beſkrivelſe og flere andre Steder kan leſes om dens Brug ſaavel i Legekunſten ſom Huusholdningen. 316. Betula nana, Fiallheape, Bierg⸗ rap, Birkerpors, Birkveſle, er meget almindelig, men kommer aldrig til nogen Heide. Med dennes, ſaavelſom med forriges Blade kan baade Ulden og Linnet farves guult, naar det ferſt er beitſet i Alun (Fl. Dan. 91). 1 317. Urtica dioica, Brennu— Netla, Notrugras, Brende⸗Nelde, voxede meget hoi i en Bakke ved Gaarden Kalfangs i Strande-Syſſel; Jorden var feed, da den allene beſtod af Feieſkarn, Uffe og ander Udkaſt af Huſet. Foruden dens Kraft at drive Urinen, og at den giver et baade ſundt og vel ſmagende Sobekaal, ſom ken laves af dens unge Blade O 4 om 216 Planteriget. om Foraaret, beremmes den meget ſom et godt Foder for Køer og Zaar af Hr. Eſſendrup i hans Beſfrivelſe over Lier Preſtegield pag. 126, hvor tillige berettes Omgangsmuaden at faae og plante den m. m. Om det og virkelig ſaaledes forholder fig, ſom man ikke vel bor tvivle paa, fortiener denne Plante ſandelig vores Opmerkſomhed. Rodens Sodd med lidt Honning i ſkal være godt for Hofte, For Hens er den en ypper⸗ lig Fode, noar den hakkes og blandes mellem andet; thi de ikke allene giere tidlig, men mange Æg derefter, Adſkillige Steder i Dannemark bruges den til at røge Sild med, ſom deraf fager en fortræffelig god Smag (Fl. Dan. 746). VI. POLFANDRIA, Mangemandede. 318. Myriophyllum ſpicatum, findes i ſtilſtaaende Sang (Fl. Dan. 68 1). 319. — verticillatum, er mere ſielden. 320. Ceratophyllum demerſum, K. er ligeſom foregaaende en Vandplante. mn To og tyvende Klaſſe. DIOECIA, Tohuſede. II. DIANDRIA, Tomandede. 2 321. Salix myrſinites, er en af de ſmaae Pile⸗ zarter, forekommer 1 paa Fieldene. 322. To og tyvende Klaſſe. Tomaͤndede. 217 322. Salix herbacea, Gras-Vidir, Fieldmoe, er ikke allene den mindſte af Pilene men af alle Træearter; den forekommer næften allevegne, endog i Gruus og Leer paa Fieldene. Den kaldes af ſomme Kotungs⸗Lauf (Fl. Dan. 117). 23. — arbuſcula, Beinvidir, er be⸗ tiendt af dens lange og ſeie Redder, ſom bruges til Baand og at flette Kurve af. Dens Blade ere og kier— delige deraf, at de ere meget tynde og klare, merke paa den everſte og blege paa den underſte Side. Naar diſſe træffes i Skovene mellem andre Træer, ſom have givet dem Lye, ere de baade ranke og heie. 324. — purpurea, Rauda-Vidir, Seipiil, ere lave af Vært og meget kiendelige af den ſteerke rode Farve paa de unge Qviſte, der tillige ere meget ſeie. 325. — reticulata, er en blandt de ſmaae Arter, og træffes almindelig paa høie og terre k (Fl. Dan. 212). 326. — myrtilloides, er ligeledes liden, og træffes helſt paa ſide og fugtige Steder. 327. 28. — glauca og S. lanata, Gra⸗ bvidir, Kotuns-Vidir, ere meeſt almindelige, Af deres Redder, ſom kaldes Tag, der oſte i den ſaakaldede Holtejord, der er les og ſandig, træffes nogle Alen lange, giores meget ſmukke og ſterke Kurve O 5 til 27 218 Planteriget. til et og andet Brug i Huusholdningen. Den ſidſte træffes ofte i Mængde paa moradſige Steder. 329. 30. Salix lapponum og arenaria (Fl. Dan. 197), ere hverandre meget lige og ikke ſieldne paa lave og fugtige Steder. | 331. — fuſca, er heller ikke ſielden imelen de tvende neſtforegaaende. 332. — caprea, Selja, Selje, blomſtre⸗ de allerede ſidſt i April ved den eftre Side af Hefiord fort fra Gaarden Kiebang, uagtet Sneen endnu bedakkkede det meſte af Jorden. Denne kommer og til en maade⸗ lig Heide, hvor den træffes i Skoven (Fl. Dan. 245). 333. — pentandra, K. Faſt allevegne finder man nogle af diſſe Pilearter krybende frem over Jorden, og meget varierende efter Jordarten og Stederne de voxe paa. Endeel af de indenlandſke Navne ere derfor ganſke ubeſtemte, da de i Fleng tillægges ſnart et, ſnart et andet Species, ſaaſom: Sand-⸗Qviſtur, Haga— Gravidir, Gulvidir. III. TRIANDRIA, Tremandede. 334. Empetrum nigrum, Krekeber, Luſalyng, Krageber, blomſtrede imod Enden af Mai, og træffes allevegne, men fornemmelig ved Field⸗ Rodderne, hvor der er liden Jord, ſom bedakkker leer; blandet To og tyvende Klaſſe. Tohuſede. 219 blandet Gruus. Ofte voxer den op ved Kanten af Ste— ne, ſom ſtage over Jorden, og breder der fine Grene ud lige ſom et Eſpalietræe, hvorved Beerene baade blive ſtore og moedues tidlig. Adſfillige Fugle æde begier— lig diſſe Ber, hvoriblandt Rypen og Ravnen. Efter Linnei Beretning i Flor. Svec. ſfal de foraarſage Hovedpine hos dem, ſom ſpiſe for meget deraf. Paa nogle Steder i Norge farves ſaavel Linned ſom Uldent med en merk Purpurfarve, naar Teiet ferſt beitſes i Alun, og ſiden koges i Saften af vel moedne Ber. Om deres Brug til Mad og Drikke kan leſes i E. Olafs. Reiſebeſkr. 171, og Biſkop Gunn, Flor. Norv. I. Part. pag. II. Langt ud paa Gom: meren traf jeg tit diſſe Ber, ſom Vinteren over havde lagt under Sneen ganſfe friſke og uforandrede,” VI. OCTANDRIA, Ottemandede. 335. Rhodiola roſea, koaldes almindelig Burn, men paa nogle Steder Burkne, ved Upſa— ſtrand og i Siglefiorden Hofudrot, og paa noale Steder i Skaptefields⸗Syſſel Helluhnodra⸗Rot, ved Berufiord Greidurot, Roſenrod. Denne Plantes egentlige Sted er heie og bratte Klipper, hvor den voxer hængende ud af Rifterne, ſom undertiden have lidet fiin Jord i ſig; meu i Strande Syſſel voxede den paa flet Land mellem Moſen paa Fieldene. Bed Halſe i Fnioſkedalen var den plantet paa Kirketaget. Her forſikrede Preſten, at den ofte havde hiulpet for Hovedpine, allene ved at toe den Syges Hovedi dens Ha Simon Pauli i fin Flor, Danic., ſaavelſom Linn. 220 Ylanteriget.] Linn. i Flor. Svec., tillægger den ſamine Virkning. Praſſten Hr. Erich a Hofi har leget adffillige gamle og farlige Saar med denne Rod; den rives da ſtin og blandes i uſaltet Smør, hvilket udgier det bedſte Saar⸗ Balſom; ligeledes rives den fün og lægges i en Klud, ſom varmes ved Gloder og lægges over verkefulde Ste— der, hvorved Smerterne ſtrax ſtilles. J haarde Bar: ſelſenge ſkal den baade befordre og lette Fodſelen, naar Barſelkonen lægger den ſaaledes hos fig, at den berører hendes Legeme. Adſkillige have og brugt den til at farve uldent Tei grenet, ſom ſkeer ved at koge ſamme med Roden, ſkaaren i ſmaae Stykker, og lidet Alun iblandt; bruges den ſom Bark, giver den Skindet en ſmuk auul Farve, Den blomſtrer midt i Junio, og Roden kan holde fig friſk i en Kielder over Aar og Dag (Fl. Dan. 183). VII. MONADELPHIA, Enbroderlige. 336. Juniperus communis, Ein ir, og Bærene Eineber, Eneber, vorte overflødig ved Myvatn, paa Blaaſkogarveg mellem Vapnefiord og Huſevig, ſaavelſom paa mange Steder i Mule-Syſſel. Af Berene laves en Moos, ſom ffal være god mod Bryſt⸗Svaqhed og Vatterſot. J Norge bruges det inderſte af Barken ſom Thee, hvilket man der troer ſkal være blodrenſende og oploſe Steen. Nogle have og brændt Berene i Mangel af Kaffe. Kiod og andet, form ſkal røges, faner af Enebrer⸗Riſet den allerbedſte Smag. Tre Tre og bete Klaſſe. Mangeſengede. 221 Tre og tyvende Klaſſe. PO LVO AMI A, Mangeſengede. I. MONOECIA, Enhuſede. 337. Holcus odoratus, Reyrgreſe, er bes kiendt over hele Landet formedelſt ſin gode Lugt; den voxer almindelig i feed og god Jord, og blomſtrer midt i Junio. De fleſte Steder ſamles den og bindes i Knipper for at lægge dem imellem Kloder, ſom ders ved faae en god Lugt, og tillige forvares for Mol. Herved markes, at de unge, ſom ikke have fat Ax, lug⸗ te ſteerkeſt. Efter Linnei Beretning ffal dens Lugt befordre Søvn, og om den er alt for ſterk, for aarſage Sovnſyge, ligeſom Alperula odorata, hvor af de grønne Krandſe ſammenbindes, ſom man ophenger i Huſe for at have en god Lugt i ſamme. 3238. Atriplex laciniata, voxte tat ved Stranden inden for Rødefiords Handelſted. 339. — patula, K. 340. — hortenſis, Kammer⸗Sekret. Olav. Reiſebeſkr. 333, Garda: Gol Fire Bed 20, tatere gar Da RR Fire og tyvende Klaſſe. CRYPTOGAMIA, Skiulte. I. FILICES, Bregnene. 341. Eqviſetum arvenſe, Ellting, Gou: Bitill, Gboondar-Ber, Grom-Bitill, Kierringrok, Rabrumpe, Studekna, er mes get almindelig endog i Tunene, hvor den gier Fode⸗ ret magert; derimod viſer den en flor Nyite ved Aabred⸗ de; thi her binder den Jorden faa tet ſammen med fine lange Redder, ſom kaldes Sœtutag, at Bandet, ſom ellers Tid efter anden vilde bortſkylle betydelige Stykker af diſſe gode Engbunde, kan, hvor den vo— per , ingen Skade giere. Bulbi, ſom hænge. paa Rodderne, kaldes Surtar-Eple, og ſmage meget godt Medens dens fpica blomſtrer, er Stammen nøgen (Scapus nudus), og da kaldes den Skolla⸗ Fotur d: Fandens Fod. Om Foraaret, medens Planten er ung, ſkal nogle have hakket den, og med noget Meel kogt den til Kaal. | 342. Eqviſetum fluviatile, Tiarna⸗ Elting, gives ſamme Navne ſom neeſt foregaaende; den vorer meget hyppig langs op ved Herreds Vandene i Skageſiord. Denne Art beremmes meget af Linngo for et godt Foder til Køer , hvoraf de ſkulde malke meget vel. Heſtene æde det ikke, men Reusdyret tas ger det heller end Hoe. Det vonxer bedſt paa Steder, ſom om Vinteren ligge under Vand, 343. Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 223 343. Eqviſetum ſylvaticum, K. 344. 45. — paluſtre og limoſum, vore 40 vaade og ſugtige Steder. 346. — hyemale, Eſtegras, og af nogle Goubitill, er det i Dannemark bekiendte Skavogras, ſom Dreiere, Snedkere, Gertlere og andre Haandverksfolk bruge at ſlette og polere deres Ar— beide med. Det voxer hiſt og her paa den lange Send— vei mellem Myvatn og Huſevig; ligeledes i Holtene øften for Huſevig. Jeg bragte noget hiem til Kisbman— den Hr. Heier, ſom i fine ledige Timer gier fig Tids: fordriv af at dreie og udſkiere Snuustobaksdoſer af Bal: birk; han prøvede det og fandt det bedre end Hai-⸗Skin⸗ det. Det kiendes let fra de andre Arter derved, at Stammen er nøgen, og Toppen ofteſt afbrakket. Ligele⸗ des merkes dets Skarphed, om man gnier det lidt over Neglen. Linnaus beretter, at det er godt Foder for Heſte, men ſkadeligt baade for Keer og Faar. J Koenigs Flora Islandica, ſom er et Anhang til E. Olafs. Reiſebeſkr., ſtager, at Faar, ſom ede E. flu- viatile, paluſtre og dette, ffulle, efter Indbyggernes Sigende, blive meget fede. 347. Osmunda lunaria, Tunglurt, Maanerude, voxer mange Steder i god Jord, og i Mængde ved Myvatn. J Hunevatns⸗Syſſel forſikrede man, at den ofte havde været brugt med lykkeligt Ud⸗ fald bos Barſelkoner, ſom efter Fodſelen have haft | 1 Blodſtyrtning, allene ved at knuſe den, og i en Klud såå 224 3 Planteriget. Klud at lægge den ſom Omſlag over Maven (Fl. Dan. 18). a 348. 49. Acroſtichum ilvenſe (Fl. Dan. 391). A. ſeptentrionale (Fl. Dan. 60), og 350. — thelypteris, ere alle fundne af Koenig. 35 I. Polypodium Filix mas. J Alfte⸗ fiorden paa Hſterlaudet kaldtes denne med ſamme Navn ſom Rhodiola roſea, Burn, og af andre Burk⸗ ni. Roden havde man der ſpiiſt for Skierbug. Som noget beſynderligt fortæller Hr. Strom i fin Soudm. Beſkrivelſe, hvilket han felv har erfaret, at om en Heſt falder haſtig ned, uden at man veed hvad den ſkader, da kan man hielpe den allene ved at lægge et Stykke af denne Urtes Rod under Heſtens Tunge, ſom gier, at den ſtrax kaſter fit Band og Ureeylighed fra fig, og reiſer fig op igien. J Biſkop Gunn. Flor. Norv. tillægges denne Art, og fornemmelig Roden, mange ypperlige Egenſkaber, blande andet at Qvæg, ſom næs ſten have værer dede af Sult, have meget haſtig kommet fig igien, ſaaſnart de have faaet denne Rod. For at giere Sagen desviſſere, forſikrer han, at ikke allene alle Nordlands-Preſter, men tillige andre troeverdige Mænd have erfaret og bekraftet ſamme; og da man efter faa troeveerdig en Mands Vidnesbyrd ikke kan tas g. Sagen i Tviol, fortiente denne Ure mere vor Op⸗ merkſomhed⸗ Paa Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 223 Paa nogle Steder ſettes en ſvag og ubeſtandig grøn Farve paa nldent Tei med Planten ſelb, ſom ſteer allene ved at koge dem imellem hverandre i Vand. Den træffes almindeligſt imellem ſtore Stene, ſom ere udfaldne af Fieldene og ſammenhobede ved Fields foden. 352. Polypodium Filix fæmina, vorer imellem den forrige, hvilken den meget ligner, anſees og derfor af den almindelige Mand for at være den ſamme. 5 353. — fragile, fandtes ved Boſavatn, 3 Mil fra . i Kratſkoven og under ſtore Stene (Fl. Dan. 301); her voxede og meget af 354. — Dryopteris (Fl. Dan. 759). 2355-57. — vulgare. P. phegopteris, og P. fontanum, K. po 358. — Lonchitis, findes meget godt af: tegnet i FR Selſk. Skr. 4 Tom. 5 Tab, Selv traf jeg den ikke pan Reiſen; men ved i Havn berettede nogle Bender mig, at ved Laxaae fandtes en beſynderlig Urt, ſom mange havde feer, men ingen kiendte. Jeg blev ſtrax nysgierrig, reiſte tilbage, og traf den, ſtagende i ſtore Rifter mellem Hreinet, hvor den har næften beſtandig Skygge; ſtrax jeg havde fun: det den, lod jeg dem vide, at den var bekiendt andre Steder. De ſpurgte da hvortil den kunde bruges; thi dette kan man med Sandhed ſige til Mangdens De: ) rommelſe 226 Planteriget. remmelſe i Island , at de meget lægge fig efter at kiende Urter og deres Brug (Fl. Dan. 497). 359. Ophiogloſſum e K. (Fl Dan. 147). II. MLUSCI, Moſſerne. 360. Lycopodium alpinum, Jafne, voxer paa mange Steder, krybende langs over Jorden, bar fra de ældre Tider været bekiendt af alle i de nor- diſke Lande, formedelſt den Brug, man har giort af den, til at farve uldent Tei guult. Paa Hſterlandet koges den under luft Laag, og Afſoddet drikkes imod Guulſot. Fiinthakket og eltet i Smør bruges den ſom et Plaſter over Maven, naar den er opblaeſt. J Strande⸗Syſſel bruges den til at farve uldent Toi rødt tillige med Koepis paa ſamme Maade ſom med Lichen Island. Fiallagros (Fl, Dan. 79). 361. 62. — clavatum (Fl. Dan. 126), og L. annotinum (Fl. Dan. 127), ere ligeledes almin⸗ delige, og kaldes af mange med ſamme Navn, ſom foregaaende. Af den førfte gieres Matter i Sverrige, ſom lægges ved Doren at torre Fodderne af paa. 363. — Selago, Vargslappe, Stor lafingr d: Fandens Finger; i Norge kaldes det Lumbergres, og med dets Aſſod læges ſaarede Hove— der, og Utei fordrives m. m. See Sondm. Beſkr. 108. Paa Færøerne kaldes det Hoſtagras, og der drikkes Afſoddet for Hofte og Bryſtſvaghed. J Sver⸗ rigt Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 227 rige toes Faar dermed, hvorved Luſe dræbes, Den træffes allevegne og kiendes let fra de andre Lycopo— diis derved, at den er lav, vorer ret op, og deler fig lige ſom i Fingre (Fl. Dan. 104). 364. Lycopodium Selaginoides, er den mindſte af denne Slægt, er enkelt, voxer ret op, og almindeligſt ikkuns til 2 Tommers Heide, paa terre Steder i mager Jord (Fl. Dan. 70). 365. 1 dubium, K. 366. Sphagnum paluſtre, Barna— Mo ſe, vore paa fugtige Steder. Om deus Bug, fee E. Olafs. 175 (Fl. Dan. 474). 367-69. — rubrum. S. vaſeuloſum. S. ampulaceum (Fl, Dan. 192 og 822). 370. — Bryoides, K. 371. Polytrichum commune, Jom⸗ fruehaar „ Guldhaar, Biorne-Moſe, bedakker allevegne en fold og fugtig Jord (Fl. Svec. 295). Ef⸗ ter Linnei Beretning i hans Flor. Svec. giere Laplen⸗ derne, naar de ere nodſagede at ligge udi Skovene om Natterne, en Seng af denne Moſe paa folgende Maas de: de udmarke tvende füürkantede Stykker, hvor denne voxer tet, omtrent 3 Alen i hver Kant Diſſe Styk⸗ ker flages hele oven af Jorden, hvilket let lader fig giere, da Rodderne beſtage af mange om hinanden. viklede fine Trevler liig en Matte. Det ene Sthkke | Y 2 lægges, 228 Planteriget. legges, med Moſen opvendt, og tiener ſom Under⸗ dyne, det andet har de omvendt ſom Teppe eller Overs dyne; i denne Seng ſove de baade varmt og godt. Det ſfkal ellers være af denne Moſe, Biernen bereder ſit Leie i Hiet. 372. Polytrichum urnigerum, K. 373. Fontinalis antipyretica, træffes paa Steder, ſom ſtage under Vand. 374. — minor, K. (Gunn, Fl. Norv. Tab. 3 3 Fig, 2). I 375. Phaſcum acaulon, K. (Fl. Dan. 2409). . 376. 857 peduneulatum „er kiendelig af fin ſmukke rode Stamme (El. Dan. 249). 377-87. Mnium pellucidum (Fl. Pan. 300). M. fontanum (Fl. Dan. 298). M. hygro- metricum (Fl. D. 648). M. purpureum. M. ſetaceum. M. cirratum (Fl Dan. 538). M. hor- num. M. crudum. M. pyriforme. M. po- lytrichoides. M. ſerpyllifolium. 388-402. Bryum flexuoſum. B. apo- carpum (Fl. Dan. 480). B. ſtriatum (Fl. Dan. 537). B. pomiforme. B. extinctorium. B. ſubulatum. B. rurale. B. ſcoparium (Fl. Dan. 824). B. undulatum (Fl. Dan. 477). B. hete- | romal- Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 229 romallum. B. hypnoides. B. argenteum (Fl. Dan. 880). B. pulvinatum. B. cæſpitici- um. B. truncatulum (Fl. Dan. 537). 403-22. Hypnum taxifolium (Fl. Dan. 473), Gamburmoſe. H. denticulatum. H. triqvetrum. H. filicinum. H. proliferum. H. parietinum. H. prælongum. FH. crifta caſtrenſis. H. abietinum. H. cupreſſiforme (El. Dan. 53 5). H. aduncum. H. ſcorpioides. H. ſqvarroſum. H. dendroides. H. curti- pendulum. H. purum (Fl. Dan. 206). H. illecebrum (Fl. Dan. 200). H. cuſpidatum. H. ſericeum, H. velutinum (Fl. Daa. 475). III. ALGA, Tangene. 423-33. Jungermannia albicans. J. reſupinata. J. complanata. J. dilatata. J. rupeſtris. J. epiphylla (Fl. Du. 379). J. pin- gvis. J. furcata. J. ciliaris. J. bicuſpidata. J. diſticha. 434. Marchantia polymorpha, voxer overflødig i Fnioſkedals Skoven og tæt ved Myvatn. 435. 36. — hemiſphærica (Fl. Dan. 762). M. tenella, K. 437. Targionia hypophylla. Koenig troer fig at have feet denne ved Holte Preſtegaard. P 3 438. 230 Planteriget. 438. Blaſia puſilla, findes omkring Sands badet ved Myvatn (Fl, Dan. 45). 439. 40. Riccia cryſtallina. R. glauca, 441. Anthoceros punctatus (Fl. Dan. 360). 442. Lichen Geographicus, er alminde⸗ lig paa Stene; bruges i Norge og paa Færøerne at farve uldent Toi guult med (Fl. Dan, 468). 443.45. — ſangvinarius. L. fuſco- ater. L. calcareus. Denne ſidſte troer man f(fal være lige faa god ſom efterfølgende L. tartareus til at farve uldent Toi med. 446. — candelarius, er ligeſom L. Geo- graph. guul; voxer og ſom den paa Stene, J Sver— rige blandes den nogle Steder i Tælle, for at give Lys en guul Farve og foreſtille Voxlys. 447. — tartareus, Litunarmoſe, E. Olafs. 163, Hoidblik, Korke. Denne Moſe, ſom i Norge, Sverrig og paa Færøerne fra de ældfte Tider baade har veret kiendt og meget brugt af Bender til at farve deres Kleeder med, kiendte ingen ret faa vidt jeg reiſte i Landet, nogle faa undtagne paa Øfterlans det, ſom havde hørt tale om den, ſamt Omgangsmaa⸗ den at lave den. Den blaae Indigo⸗Farve, ſom nu er mecft almindelig paa Island, i det mindſte ſaavidt jeg er har jaget denne, ſaavelſom de andre inden⸗ landſke Fire og tyvende Klaſſe Skiulte. 231 landſke Farver næften i Forglemmelſe. Vel tilſtages, at diſſe hverken ere af den Varighed eller Heited ſom Farvere i ſtore Steder efter lang Erfaring og igientag— ne Forſog frembringe, og anderledes kan den ikke vens tes, ſaa lenge Omgangsmaaden dermed allene beſtrides af Bønder og Huusmoeend. Deres trængende Omſten— digheder og knappe ÜUdkomme tillade dem ikke at gage videre end for er ſkeet; thi faadan en Daglenner eller Tiener, der indſamler denne Moſe, ſkraber af Ste— nene løft og faſt, for at fane en vis Deel, fætter det at fermenteres med Urin, uden Henſigt til Proportion, Varmens Grad og mere, ſom gier Üdfaldet den ene Gang langt anderledes end den anden; Farvningen ſelv eller Kogningen ſkeer, ſom det førfie, paa en Slump, og uden nogen Beſtemmelſe, allene efter Tiden eg Om⸗ ſtendighederne. Alt dette uagtet træffer man underti⸗ den denne Farve faa hoi og ſmuk, at den ikke eftergiver noget dem, ſom ere fatte ved foregagende Beitsning og efter Farveregler, med udenlandſke og koſtbare Far⸗ ver. Og Sporsmaal, hvorfor kunne ikke de Nordiſke Moſer og Urter ligeſaavel gieres fixe og ſorheies ved Salternes Tilſetning og en ordentlig Omgangsmaade, ſom de Udenlandſke? J et Maaneds⸗Skrivt fra Chriſtiania leſte jeg i afvigte Aar en Afhandling af Profeſſor Strem, at der da var forſkreven en ſtor Deel af denne Moſe fra Norge til England; jeg formodede da, ſom man nu ſiden har erfaret, at man der vilde forædle denne Farvemoſe. Efter ſikre Beretninger bruges den nu der ikke allene til at farve Klæde med, men og til Kartun-Trykning; man fkal endog have bragt en blage Farve udaf den. P 4 Aſoigte 232 Planteriget. 71 * Afoigte Sommer 1785 ere tvende Skibsladninger bragte til Eggland fra Norge. Mogle Forſeg har jeg ſelv giort med denne Mo⸗ fe, ſom jeg bragte med mig fra Island, hoilke efter Leiligheden bleve fan neiagtige ſom mueeligt, efter den Omgangsmoade, ſom Farvere bruge ved at beitſe Gar: | net forud i Salfer. Blandt diſſe fatte Sal ammonia- cum den ſmukkeſte, der ikke var ulig carmoſin; der⸗ næft Potaſken, ſom faldt mere merk. Alunen og vi- triolum martis gave de matteſte, hvoraf den ferſte falder i det brune, og den ſidſte i det gule. Soda og Cryſtalli tartari gave en ſmuk lys Farve, ſom faldt noget i det blaae. Med et Lava-Salt, der ſublime⸗ rer fig i de Huulheder, ſom ere i den tykke Lava ved Myvatn, ſom ſiden ſkal meldes om, fif jeg ogſag en meget ſmuk Preve, der nærmede fig til en lys violet Farve. Leiligheden og mine Omſtendigheder have ikke tilladt at igientage diſſe Forſog, hvilket dog var nod⸗ vendigt, om man ſkulde faae nogen Vished heri. Jeg vilde derfor enſße, at der blev en Premie udſat for den, ſom fremviiſte de ſmukkeſte og beſtandigſte Prøver, ſaavel i Island ſom Norge og Færøerne, hvor Mo- ſen voxer overfledig, og den gamle Maade er bekiendt, men nu Tid eſter anden, i Steden for at raffineres, til deels glemmes og til deels behandles mere ſkisdesles. Tillavningsmaaden findes i Hr. Stroms Sendm. Beſkr. 101, ſom i alt er overeensſtemmende med den Feroeſbe. Paa Sſterlandet, og beſynderlig omkring ved Beru⸗ ſtord, vorer denne Moſe i utroelig Mængde paa Steen⸗ bobene (Urder), ſom overalt traffes der, nedfaldne fra Fieldene, ſaavelſom paa de faſte Klipper ( Hamre), der 1 1 ” * . Fire og tybende Klaſſe. Skiulte. 233 å der ere ganſke hvide; og ſynes ved førfte Øicfaft lis geſom de vare kalkede; herpaa ſidde diſſe fmaae Brik— ker eller Knoppe ([cutelli), ſom egentlig udgiere det bedſte i Farven. Hvor den ſkrabes af engang, kan man ikke vente at faae noget mere, førend efter nogle Aars Forlob; thi den vorer meget langſom. 448. 49. Lichen palleſcens. L. ſub- fuſcus. 450. — Gelidus, g rubellus (Retz. Prodr. Flor. Scand. 1334), L. Heclæ (Gunn. Fl. Norv. 102 1, Fl. Dan. 470). Jeg tvivler flet ikke paa, at jo de fleſte af diſſe Moſer, ſom bos Linn. kaldes Leproſi, vilde give Farver, naar de noie bleve underſegte; blandt dem er L. parellus, ſom man i Frankerig farver rødt med (Lightfoot Fl. Scotica 8 14). 451. — ſaxatilis, Litunarmoſe, paa "Færøerne Steinamoſez; er ligeſom L. tartareus længe brugt ber i Norden. Med denne har jeg og giort nogle Forſog med Salters Tilſcetning, hvorved dens brune Farve fager adſkillige Forandringer; den er og ligeſom hiin i ſterſte Overfledighed paa Klipper og ſtore Stene, dog ulige god til Farvning; thi ofte træffes den tyk og blandet med Sand og Jord, ſom ligger næs ſten les paa Stenene, og da giver den kuns ſlet Farve; derimod ſkal den bedſte være tynd, ligge tat til Stene⸗ ne, og ſqvamæ, ſom ligge imbricatim, være hvide paa Kanten; paa den underſte Side ber den være ſort. Nogle Steder i Norge blandes noget af Li— chen parietinus imellem, hvorved Farven forheies. P 5 Bonder⸗ | 1 1 : 8 N E 234 Planteriget. e Bondernes Maade er med denne, ſom med de andre, den ſimpleſte; thi her gieres ikke andet, end at Garnet el⸗ ler Ulden koges med Moſen i Wand faa længe til det har faaet Farven. | | 452. Lichen omphalodes, bruges i Nor⸗ ge ſom næft foregagende, men giver en mattere Farves voxer og paa ſamme Maade. Highlaͤnderne bruge denne Moſe meget, til at fætte en bruunrod Farve paa deres ulden Tei med; den tillaves pas ſamme Maade ſom L. tartareus; man flaaer Urin paa den og lader den ſtage dermed, faa længe til Moſen er udbledt, da den ſammenklappes i Kager, ſom udlægges i Solen jat tørres, naar de ffal bruges, ſtodes de i Stykker og uds jævnes i Bandet, ſom Toiet ſkal farves i (Lightf. Fl. Scot. 818). 45 3. 54. — olivaceus. L. Fahlunenſis. 455. — ſtygius, er en ganſke fort Moſe, hvis Blade ere deelte og indbeiede; voxer ſom de fore⸗ gaaende paa Stene, J Norge ſettes med denne Moſe en Purpurfarve paa uldent Toi. 456. — phyſodes. 457. — parietinus, er en fünbladet guul Moſe, træffes baade paa gamle Træer og paa Stene; blandes i Norge undertiden, fom før er meldt, blandt L. faxatilis, og bruges undertiden allene, da den giver en guul eller orange Farve, fornemmelig om Alun fættes til, 458. — ſtellaris. 5 459. 1 | | Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 233 459. Lichen Islandicus, kaldes med et als mindeligt Navn af Indbyggerne Fiallagros. Arts Forandringerne, ſom i Flora Danica findes aftegne⸗ de, faae atter andre Navne, ſaaſom den ſterſte (a) rigidus (Fl. Dan. 155) kaldes Brekkugros, () tenuifolius, Kloungr (Fl. Dan. 112), og 0 nigricans (Fl. Dan. 32), Kreda. J E. Olafs. Reiſebeſkr. meldes om en Art⸗Forandring, ſom kaldes Mundagras. Hvorledes denne Moſe indſamles og benyttes i Huusholdningen med mere kan laſes i oven— meldte Reiſebeſfr. Paa Sſterlandet findes den baade ſterſt og bedſt, helſt om man vil bruge den til den i Landet bekiendte høirøde Farve. Nordlendingerne for- ſkrive den derfor ofte fra Hſterlandet, naar de ville have denne Farve ret ſmuk. Omgangsmaaden dermed er folgende: | Man ſtreer Moſen mellem Toiet, ſom ſkal fars ves, kaager det faa tilſammen i en Leerpotte; omtrent en Time derefter toes det vel ud, og renſes fra Moſen lægges ſiden i et Trekar, hvorpaa ſlaaes friſf Koepis hver Dag, eller i det mindſte hveranden Dag, faa længe indtil det har faaet fin Farve, hvilket imellem ſkeer i 7, men undertiden ikke førend efter 14 Dage, Piſſet bør være af en Koe, ſom fodres. med Todu 3: det fine Hoe, ſom er voret paa de giodede Tune. 460. Lichen nivalis, Mariugros (Fl. Dan, 227), laves og ſpiſes paa ſamme Maade, ſom foregaaende. 461-63. — pulmonarius. L. farinace- us. L. venoſus. 464. 236 Planteriget. 454. Lichen aphthoſus, Alnæver, voxer mellem andre Moſer paa flet Mark; den kaldes i Ferse Jeara⸗Sipa; med dens Aſſod toe de fig, ſom have tør Klee i Huden, hvilken Syge der kaldes Eldkaſt. Dette kommer overeens med Stroms Beretning i Sondm. Be⸗ ſkrivelſe 1o2 om Guſt eller Aloguſt (Fl. Dan. 1). 465. — proboſcideus, Geitnaſkof, er en af de ſinukkeſte Moſearter, har en ſterk fort Far— ve, ligner meget en rund Kokarde, er af Sterrelſe ſom en halo Krone, og voxer pan Stene høit oppe paa Fiel⸗ dene. Denne ſpiſes ligeledes, og anſees af mange for den bedſte af Moſearterne. Paa Nordlandet koges den ſtrax, og ſorvares i Melk til Vinteren, da den bliver ganſke tyk og haard, faa den ſkieres op med Knive, naar den ſkal ſpiſes. Den bruges og til at farve ul— dent Tei grønt med. 466-83. — caninus. L. ſaccatus (Fl. Dan. 53 2). L. croceus (Fl. Dan. 263). L. de- uſtus. L. cocciferus. L. pyxidatus, Skov-⸗ bæger. L. gracilis. L. furfuraceus. L. fraxi- neus. L. prunaſtris. L. reſupinatus. L. miniatus (Fl. Dan. 532). L. velleus. L. pu- ſtulatus (Fl. Dan. 597). L. polyphyllus. L. digitatus. L. cornutus. L. deformis. 484. — rangiferinus, kaldes paa Nord: landet i Midfirdi Trollkonugros eller Trol— lagros, men paa Hſterlandet Mokrokar, Rens⸗ dyrmos; i Strande Syſſel, og fornemmelig i Mos kollsdalen, hvor den hvide fine Leer findes, voxede | den Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 237 den faa hyppig, at Siderne af Høiene vare naſten hvide; ligeledes er den næften allevegne paa Mfters landet, faa at Reensdyrene, om de bleve forplans tede, ſom Rygtet har gaaet, til Øfterlandet, ville de ikke allene finde den nedvendige, men overfledig Føde der, helſt i Fliotsdals Herred, hvor Skovene tillige ere endnu ſtore og vigtloftige. Afgangne Landphyſikus Paulſen ſkal efter Beretning have hiulpet Einar Grin jolfsſon Proprieter paa Barkeſtad fra Svindſot, ved at lade ham drikke Afſodet af denne Moſe (Fl. D. 180, 539). 485. 86. Lichen uncialis og L. ſubula- tus, ſom ligner noget foregaaende, antages ofte for ſamme, og kaldes 50 den Mokrokr. 487. 88. — paſchalis, Faſtelabnsrüis, Krulmoſe (Fl. Dan. 151). L. fragilis. 489. — lanatus, er en af de ſmukke Arter, beegſort, og ſiddende 1 1 en fün kryllet Uld tet til Stenene. 490.96. — pubeſcens. L. cha formis (Fl. Dan. 262). L. hirtus. L. leproſus rubens tuberculis nigris (Fl. Dan. 470, Fig. J.). L. trapeziformis. L. nigreſcens. L. cri- nitus. 497. — ſulphureus, traf jeg ikke uden overſt paa Rafntinnufiall. Er Retzii L. pallidusg Prodr. l. Scand.). 498. 238 Planteriget. 498. Lichen defraudans. 499. 500. Chara ae C. hiſpida (Fl. Dan. 154). N 501-4. Tremella Lichenoides. T. verrucoſa. T. hemiſpærica. T. adnata, K. 505. — noſtoch, Tunkrepia, Trold⸗ Smør, Skyefald (E. Olafs. 434, Fl. Dan. 885). 506. Fucus ſerratus, Bredtang, er me⸗ get almindelig paa de fleſte Steder. 507. — veſiculoſus, Klo-Pang, Doe lu⸗Pang, Belgia-Pang, Punna-Pang, Strandklever, Buetang, Svinetang. Af alle Tangarter er ingen mere almindelig end denne; thi hvor jeg haver været, ſaavel i Island, Ferse ſom Norge, har den altid, tilligemed F. nodoſo, ganſfe ſkiulet Stenene i Fisremaalet, ſaavidt ſom Ebben ſtiger og falder; thi dybere træffes den ikke gierne, hvorfore den og altid er udſat for Havets Voldſomhed, der med fire Bølger brekker paa dens Opholdſted og river les hele Læs pan Gangen, ſom ſiden flyder omkting, baade ved Kyſten og ofte langt ud i Havet, hvor det fra en vis Afſtand toner fig ſom ſmage flakke Holme, hvor adſkil— lige Strandfugle, ſaaſom: Pringa borealis, Odins Hane, J. ſtriata, Selningr, og flere føge fin Fede af dens Froe og af ſmaae Inſekter, meeſt gan- cris, der opholde fig mellem (amme. Den varierer. meget efter dens Alder og Aarets Tid; thi veſiculæ ere Fire og tydende Klaſſe. Skiulte. 239 ere ligeſaa ofte verrucoſæ oblongæ, ſom glabræ rotundæ. Denne Tangart raadner haſtig og vilde give Islenderne berlige Fordele, om de benyttede fig af den til Giedſel. At Faarene aad den, ſaae jeg tit om Foraaret, under Gaardene Kroßnes og Glaſibe, bvor hele Flokken forlod Tunet og kom ned i Fieren. Det er af denne Tangart, man ved Brendning faner i Skotland den Mængde af Potaffe, ſom kaldes Kelp. Affen ſkal give, naar den er vel brændt og udludet, det halve igien af reent alcali fixum. Paa Jura, een af Herne veſten for Skotland, Hebrides kaldede, brendes faa meget af denne Kelp, at der aarlig udføres derfra 40 til 50 Tons. (Ton er 2000 Pund Engelſk Vægt, der er omtrent 12 Procent lettere end den danſke.) Prifen paa hver Ton L. 3, 10 S. O: 17 Rdlr. 3 Mk. danſk Cour. See Lightfoot Fl. Scot. 904). En flor Lykke for fattige Heboere, hvis Maringsveie ere baade faa faa og faa indſkrenkede, at de neppe med al deres Slæb og Arbeide kan erhverve det nedvendigſte; lykkelige ſiger jeg blive diſſe, naar de have ſaadanne Medborgere, ſom baade forſtaae at underſege fit Fedrenelands Naturgaver, og have mere Lyſt at foredle dem, end med Landers Tab aarlig at kiebe dem ſom uundværlige af Fremmede; thi herved opmuntres og ophielpes diſſe Fattige, og det Hele til: lige med dem nyder Fordelene! "Hvor meget taber ikke biin, ſom ukyndig ſoragter Kundſkaben om Naturens Gaver? | 3508. 9. Fucus divaricatus (Fl. Norv. Tom, 2. Fig. 4). F. exciſus? 510. 240 Plant eriget. 510-14. Fucus inflatus. F. ceraunoi- des. F. ſpiralis (Fl. Dan. 286). F. canalicula- tus (Fl. Dan. 214). F. diſtichus Fl. Dan. 351). 515. — nodoſus, Pykkva⸗Pang og Wte⸗Pang, Heſtetang, Knoptang, vorer, ſom før er meldt, i utroelig Mængde imellem Klotan⸗ gen i Fierumaalet, træffes og efter Opgang af Søen indkaſtet i Dynger paa Stranden. Denne Tangart, der er meget faft og haard, og derfor lettelig lader fig terre ved Soel og Bind, kunde Islenderne ligeſaavel ſom af forrige F. veficulofo, brænde en Mængde Lundſalt, ſom forbruges af Glashytterne; maaſkee den og kunde blive tienlig til Sebe-Syderierne og mere. Men førend man kan tenke at faae fat dette i Verk, burde en faſt Priis beſtemmes, hvorefter den imod Betaling kunde ſom andre Varer leveres ved Handelen. Til Giødfel er den unegtelig ligeſaa god ſom de fleſte andre Tangarter, allene den vil have længere Tid at raadne i. Paa Faeerserne kaldes den Bloru⸗-tare; der brændes den til Aſke, hvormed Uldentei farves grønt, efterat det i Forveien er beitſet med adſfillige Urter, ſaaſom trifolio repente, ſcabioſa ſue- cifa, Leontodon taraxacon, og flere. De for⸗ vare og i ſamme Aſke Lomviens, Alkens og andre Fugle⸗ Æg paa de Steder, hvor der falde mange af dem. Faarene har jeg tit merket æder meget begierlig denne Tang, helſt medens den er ung, og ferend den faaer Blerer, deres Lyſt er faa ſterk hertil, at de ofte ſpringe ned fra høie Steder, hvor de ikke kunne komme op igien, og derover ofte blive bortſkyllede af SE Soeen, Fire og fubende Klaſſe. Skiulte. 245 Soen, om Bonden ikke i Tide træffer dem og hielper dem op (Fl. Dan. 146). 516. Fucus ſiliqvoſus, Skaalmetang, Knoptang (Fl. Dan. 106.) 517. — loreus, Reimathari, vorer pan ſomme Steder overflødig i Fiere-Maalet. Denne Tangart, er i Begyndelſen af fin Vært, den fuldvorne faa ulig, at den har forført vore nyere Botaniſter til at fere den under tvende Genera. J Begyndelſen viſer den fig ſom et lidet rundt Free paa en fort Stilk, bvilket tilvorer i ſamme Skikkelſe faa ſtort ſom en liden Pere, da den everſte fuperficies, ſom var con- vex, ſiunker ned mod Stammen, og da fees Bladene at komme ud af Midten. Saaledes findes den aftegnet i Biffop Gunn. Flor. Norv. Tab. II. Fig. 6 og 7, og Tab. IX. Fig. 4 og 5, under Navn af Ulva pruniformis, paa den ſidſte Tabel ere Bla⸗ dene noget fremkomne. J Fl. Dan. Tab. 710 fees den i fin fulde Vært meget vel giort. Saavel i Is⸗ lond ſom paa Færøerne voxer den ofte til tvende Fao⸗ ners Længde, todeler fig ſtedſe, ligger flydende oven pan Bandet og bedæffer ſamme. J Norge kaldes den Remtare, og i Faree Raipatare. 518. — aculeatus, Skollahar, og pan Nordlandet Fioru⸗Fax, Kierringhaar. Dette voxer ligeledes i Fieremaalet, og træffes mange Steder paa Nord⸗ og Hſterlandet. Blandt andet var der op: kaſtet ved Berufiord paa Stranden ſtore Viſfe, hvori lage døde en utallig Mengde af [qvilla lobata. Den O. findes 242 Planteriget. findes godt aftegnet ſaavel i Flor. Dan. 355 ſom * Trondh. Selſk. Skr. 4. D. Tab. 7. 5 19. Fucus Lycopodioides, Ai ud uſke⸗ lia⸗Pang, er en liden og fort Tangart. J Gunn. Flor. Norv. 838, kaldes den Confergg ſqvaro- ſa, ſaavelſom i Flor. Dan. 357. 520. — muſcoides, K. 521. — filum, Pine, fvarer til fit latinſke Navn, er liig lange ſmalle Traade; træffes fornemmelig hvor Søen er roelig (Fl. Dan. 821). | 522. — lanofus, en liden Tangart, der li⸗ geledes fvarer til fit Navn, da den ſom en fün Uld vo⸗ rer paa Stenene. 523. — faftigiatus (Fl. Dan, 393). 324. — furcellatus (Tronh. Selſf. Sfr. 4. D. Tab. 5. Fig. 4. Fi, Dan. 419). J Gunn. Fl. Norveg. Fucus caprinus. Den var ikke ſielden ved Beruſiord. W 5 25. — digitatus, Paungull, Hroßa— Paun gull, er den ſterſte og baardeſte af Tangar⸗ terne. J Gunn, Fl. Norv. findes den tegnet Tab. III. og kaldes der Fucus hyperboreus, og i Fl. Dan. 3923 men begge diſſe Tegninger paſſe ſig kuns maade⸗ lig, og ere neppe kiendelige, da Stengelen altid er 2 til 3 gange fan tyk ved Roden ſom oppe under Bladets lige⸗ Fire og tybende Klaſſe. Skiulte. 243 ligeledes er den ſmaagrynet (granulatus) uden paa, neſten op til Bladet, hvor den bliver glat. Bladet ſelv træffes aldrig bverken faa ordentlig eller faa dybt nedſplittet; men tvertimod næften heelt, hvilfet er dets naturlige Skikkelſe; men da denne Tang almindelig voxer paa Steengrunde i dyb See og ved Haoſider— ne, er den altid udſat for Bolgernes Brakning, og da baade Stammen er ſterk og Roden breder ſig vidt ud med ſine Trevler, kan den længe udholde So— ens Voldſomhed, inden den rives los, men herved forpidſkes Bladet ſaaledes at det ſom ofteſt er ſaaledes ſplittet, naar det kaſtes paa Land, ſom det foreſtilles paa Tegningerne, dog aldrig faa ordentlig. Hr. Strom falder den i fin Søndmers Beſkr. Fucus fcoparius, og E. Olafs. Phycodendron eller Fucus arbor, hvilke ſidſte Navne paſſede fig langt bedre, end dette, ſom er taget af deus tilfældige Egenſkab. Paa Faro⸗ erne ſpiſes det overſte eller glatte af Stengelen, ſaavel ſom det nederſte af Bladet, hvilket de falde Kied— linga⸗Oira. Heſte, ſom gaae ſtedſe ude, æde den ofte. Til Giedſel raadner den ikke lettelig, helſt om den er flor, med mindre den kaſtes imellem meget an: det Tang i en Modding; derimod terres den haſtig om Sommeren og bliver faa haard ſom Træe, da fattige Folk, ſom har Mangel paa Brænde, bielpe fig med denne. Øft og Nord ud fra Siglenes i Vadle-Syſ⸗ ſel, ſtrekker fig paa et langt Stykke ud mod Havet nogle ujævne Steengrunde, med I til 2 og 3 Favne Bands her voxer denne Tang i Overfledighed, og kaſtes op paa Stranden ved ſterke Hav⸗Vinde. De Fattige fra Sveiten eller Landbonden, ſom havde ligget her for at fange Havkalle, ſamlede diſſe terre Stokke og ferte dem N O. 2 hiem — 244 Planteriget. biem til Brendſel. Naar de ere gamle, træffer man ofte hele Stammen beſat med Lepades, Hrudr⸗ Kallar, ogpaa diſſe igien Anomia, Serpula med flere; under Roden en Mytilus barbatus, Au du⸗ Skiel. W 5 26. Fucus palmatus. Sol, K. 527. — eſculentus, Marenk iarne, Buetare. En maadelig Tegning ſees heraf i Fl. Dan. 419, og endnu ſlettere i Tronh. Selſk. Skr. 4. D. Tab. 8. Fig. 1, bvor den kaldes Fucus pinna- tus. Denne er af alle Tangarter den bedſte til Føde, ſaavel hos Menneſker ſom Kreature; den ſpiſes endog ganſke raa i Fieren, ikke allene i Mangel af anden gøde, men endog for Lyſt. Koges den lidet, eller om den allene lægges en liden Sund i kogende Band, faaer den en ſmuk grøn Farve, og bliver tillige blødere og behageligere. Faar og Køer fødes ikke allene her⸗ med, men blive endog fede og malke godt derefter. Den voxer paa Stene i Fieremaalet, og jo nærmere ved Havſiden jo ſterre, helſt hvor Strømmen gaaer tet til Landet, hvor den ofte bliver 1 til 2 Favne lang, og coſta folii 4 Tomme breed. Bladene, ſom ſidde paa Stammen, ere neſten uden Stilk, ſubſeſſilia, ikke ordentlig pinnata, ſom de i Tegningerne foreſtil⸗ les, men fparfa paa de tvende modſatte Gider, hvor de hænge ſom tykke Buſke. J Kiobenh. Vid. Selſkabs Str. 10. D. Fig. 2. ſees en Tegning af Hr. Strom, ſom bedſt ligner den, ſom falder i Islaad og Ferse. Stam⸗ men felv kaldes Bialla, og i Ferse Tanbiodla. Bed Rodeſiords Handeiſted vare neſten alle de Exem⸗ plarer, — Fire og tydende Klaſſe. Skiulte. 243 plarer, ſom ved en Opgang af Seen vare kaſtede paa Land, paa en beſynderlig Maade ſammenſnoede, ſaaledes at de i viſſe Maader lignede et Tov, der er opſtukket i en rund Kreds. 528. Fucus ſaccharlnus, Beltis-Pa⸗ re og Para⸗-Bellte, kaldes af nogle Sol, Blad» Tare, Bu Tare, ligner i viſſe Maader næft—fores gaagende med deu Forſkiel, at Stammen er uden Bla— de, og Coſta, ſom leber op igiennem det enkelte ſtore Blad, bliver tynd imod Siderne og imod Enden, og udgier et med Bladet (Fl. Dan. 416). J Gunn, Flor. Norv. 1003, Tab. 7. F. 2. kaldes den Ulva longifſſi- ma, og er godt truffen. Denne voxer helſt, hvor Van: det er roeligt, og under Fierumaalet, kaſtes op i flor Mængde ved Soegang i ſmaage Bugter, hvor den has ſtig raadner, og kan tiene til den bedſte Giodſel, naar den bliver brugt i begvem Jord. J Island og paa Sendmer ædes denne Tang af Kreaturene; men ikke i Feree, ei heller efter Biſkop Gunneri Wersen i Nordlandene. 99. ovinus; + denne er egentlig den rette Sol eller Alga ſaccharifera, ſom paa adſkillige Steder i Island indſamles, ſom ved Herebak, i Saur⸗ bebeigden i Dale⸗Syſſel og flere Steder i ſaadan Mængde, at de ikke allene have felv nok til egen Huus⸗ holdning, men fælge endog en ſtor Deel deraf til ans dre, eller ombytte den for andre Barer med Oplands⸗ Bonden (fee E. Olafs. 444). Den er meget godt af; tegnet i Tronh. Selſk. Skr. 4. D. Tab. IX.; er tynd og neſten giennemſigtig, og ſmager almindelig 2 3 bedſt 246 Planteriget. 7 bedſt, naar den vorer paa ſ⸗ aadanne Steder, hvor ferſk Band af Elve leber over den i Ebbetiden. Den kaldes hos Linn. F. palmatus. Ligbtfoot i fin Fl. Scot. giver ben ſomme Navn og citerer ovenmeldte Tegning i Tronh. Selſk. Skr., hvoraf fees at diſſe tvende anſeer den for en og den ſamme Plante. Biſkop Gunn. i fin | Flor. Norv. , og Profeſſor Retzius i Prodr. Fl. Scand. giere tbende Arter deraf, og adſkille dem med folgende Deſeriptioner nemlig: F. palmatus fronde almata plana dichotoma, laciniis liniaribus bigdis. Profeſſoren har ad nog wiſt til Gmel: Fuc. Tab. 7. Fig. Jog 3. F. ovinus purpu- reus Caule breviſſimo foliis inæqvalibus, profunde fiſſis, laciniis inferne anguſtatis, apice hinc fiſſis, illinc dentatis. Hertil an⸗ viſer Profeſſoren Tegningen i Tronhiems Self. Skr., og i Noten ſiger han: A. palmato Linn. om- nino diverſus. Den i Faroe og fan vidt jeg reiſte i Island bekiendte Sol, paſſer fig neiagtig paa denne ſidſte ſaavelſom paa ovenmaldte Tegning i Tronh. Selſk. Skr. 530. Fucus ſangvineus, Octes⸗ Sol. Denne ſmukke rode Tangaͤrt voxer ude paa Dy⸗ bet, og træffes almindelig opkaſtet paa Stranden enten for fig ſelv eller ſiddende paa andre Sseveexter (Fl. Dan. 349 og 652), paa den FA Tab. kaldes den b. roſeus. 5 31. — ciliatus, Solva⸗Medur, er kigeledes en liden merkered Tangart, ſom træffes tit opkaſtet Fire og tybende Klaſſe. Skiulte. 247 spkaſtet blandt anden Tang. Bladene have ingen be⸗ ſtemt Figur, men ere altid ciliata o: bade i Kanten | Fl. Dan. 353). 532. Fucus eriſpus (Fl. Dan. 826), er lav af Vart tyk og fort. 533. . alatus, er heired og tyndbladet "al Dan, 352 5 — dentatus, er merkered, tyndbla⸗ det, deler f. ig ofte og er uden Coſta (Fl. Dan. 354). 535. — rubens (Fl. Dan. 827). 3536. — plumoſus, Ominnis⸗Sel fi Dan. 3 Jo og Fl. Norv. Tab. 2. Fig. 8 og Fig. 10 J en for Deel af Tara⸗Torſk, ſom blev fanget sm Reykeſiord, traf jeg Maven ganſke fuld af denne | Fre 337. — cartilagineus (Fl. Norv. Tab. 3. Fig, 5); er foregaaende meget liig, allene Bladene ere tyndere og mindre, have og en hoiere rod Farve. ir 338. ſpermophorus, K. 339. — Gigartinus (Fl. Dan, 394), K. 540-42. — confervoides, K. F. pli- satus. F. albus (Fl. Dan. 408), K. 2 4 543. 243 Ptllanteriget. 543. Fucus eorneus, N (Fl. Dan. 358). 544-47. — fungularis (Fl. Dan. 420. F. clavatus. F. cornopifolius. F. ae facie, Skollagras, K. KA De fleſte af foregaaende Tangarter vore ude paa Dybet, og derfor ikke faaes uden efter at de ere losrev⸗ ne ved Seegang og opkaſtede paa Stranden, hvor de ofte have værer halvraadne, og derover meget forandrede, førend de ere komne dem i Hænder, ſom have beſkkrevet dem. Denne Slægt behøvede derfor en nøicre Under⸗ føgelfe, hvilket bedſt kunde ſkee af en, der boede paa et Sted, hvor Fiſkere kunde bringe dem ligeſaa hele, ſom de faae dem fra Bunden med deres Garn og Liner. E. Olafs. pag. 942 melder om en Tangart, ſom han falder Fiorugros eller Gpondargros, ſom Lande ſpiſes og drives Handel med paa Herebakl; den ſkal ligne Kloungr, en Forandring af Fialla⸗ grå 5; maaffee det enten er Fucus crifpus eller F. ciliatus 2 | 548. Ulva ambilicalis? findes almindelig paa Klipper ved Stranden, er merk purpurfarvet, ſpi⸗ ſes meget veſter paa Skotland; den indſamles i Mar⸗ tiimaaned, og efter at den er lidet kogt, ſtues den os med Peber, Eddike og Smør, JeEngland ſaltes den og forvares ofte et heelt Aar, naar den bringes paa Bordet, kenne man paa den gen og en 1 3899 349. — inteftinalis, traffes allevegne. 121 550. Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 249 550. Ulva latiſfima, Fergin, er ligeſaa almindelig, breder fig ud ſom et tyndt Skind, er lyſe⸗ grøn (Fl. Norv, Tab. 7, Fig. 5). 551. — compreſſa. 552. — pruniformis, fe Fucus loreus. 553. — lactuca. | 554. — ſobolifera, ligner meget og er maaſkee kuns en Art af Fücus lycopodioides, Oduſkelia-Pang (El. Dan. 359). 5 5 5. 56. — lanceolata. U. linza, K. 557. — Plieata (FL Dan. 829, Kiobenh. Vid. Selſk. Skr. 10. D. pag. 227. Tab. 9. Fig. 9), er brun af Farve, voxer paa: Stenene overſt i Fioremaa⸗ let, er liig en tynd Hinde, ſom fæfter fig med Midten paa Stenene uden Stilk, hvorfore den ligger i mange Folder ee en e 558. n e kor lie, er meget Tann * ved . 0 | 406 559. — æruginofå j bar e en meget ſmuk grøn Farve; denne traf jeg kuns paa et Sted ved Be— rufiord i en Dam lidt fra Seen. | 560. — Dichotoma (Fl. Dan, 358), er buen, corneus, Pnßa⸗ Skiegg. Q 5 561. 25 RÆV? Planteriget. * 561. 62. Conferva ſcoparia. C. can- cellata. WA 563. — polymorpha (Fl. Dan. 395 og 651), varierer meget; dens Farve er dog beſtandig fort og voxer gierne ſom i Qvaſter; 8 ofte paa Fucus nodoſus. 3564. — rupeſtris, er gren af Farve, fin⸗ des godt tegnet i Gunn. Flor. Norv. 853). 565. — ægagropila, beſtaaer af fine lede⸗ de Traade, ſammenviklede ſom en Bold; er gren af Farve, og træffes opkaſtet paa Stranden. | 566. 67. — corallina, 0. barbata, K. 568. Byſſus eryptarum, er graae af Far⸗ ve og ſidder ſom fine Haar vorne tat til Klipperne. 569. — Jolithus, træffes ſom et røde Meel paa Stene, ſkal give en Lugt fra fig, ikke ulig Martz⸗ Violens, viola odorata (Fl. Dan. 899). 570. — botryoides, er ligeledes ſom et Meel, grønt af Farve, ſom træffes paa bar Jord, der om 3 har lagt under Band Ek neg 299) 9 6 IV. FUNGI, Svampe re 571. Agaricus Den pens, se er aun. delig i Engene. T 1 572. Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 251 572. Agaricus fimetarius, Gorkula, er ligeledes almindelig ved Moddinger, hvor den voxer i ſtore Hobe. Nogle ville mene, at Staal og Jern hærdes bedre, naar denne Svamp ev blandet i Vandet kk Dan. 834). ; 573. — campeſtris, Wti⸗Sveppr, vorxte paa Nordlandet i Jord-Gierder og paa Bæggene inde i deres Smedehuſe, famt ellers ofte i god Jord 3 Dan. 7 14). 574. Boletus luteus, Nepdikula, Mat⸗ Sop, bruges allevegne i Landet til Spiſe, ikke als lene ſtrax tillavet ſom en Grød, men tørrede og forva⸗ rede til Vinteren. 575. — 1 Kualubbi, ædes ofte af Køer, hvorved de miſte Melken, om de faae for meget deraf. 576. Elvela atra (Fl. Dan. 354). 577 æruginoſa (Fl. Dan. 354). 578-831. Peziza lentifera (Fl. Dan. 105 6g tig P. ſcutellata. P. cupularis (Fl. Dan, 469). P. Kants (Fl. Dan. 469). ! 582. 83. Ava coralloides (Fl. Dan. 836). C. Muſeoides (Fl, Dan, 775, Fig. 3). 584. 252 Planteriget. 584. Lycoperdon boviſta, kaldes af nogle Gorkula, af andre Fiſi-Sveppr, brus ges her, ſaavelſom i Norge og andre Steder, at ſtille Blod med; endog ved Aareladen lægges et lidet Stykke heraf inden for Pulslappen. Den er meget almindelig paa Nordlandet, og vorer endog van Huusvegge. J Norge blandes den i Melk, og gives Kalve imod Bugs lob. Naar den er gammel og indterret, kaldes den Kierlingar⸗Elldr og Grede⸗Sveppr. 585. Mucor mucedo, Mygla, er her ſom andre Steder almindelig paa forraaduede Ting. Foruden anførte har jeg tildeels hort, tildeels leeſt i Bøger og Manuſcripter adfFillige Urte⸗Navne, ſom ikke endnu ere beſtemte med de ſyſtematiſke „ hvilfe ere følgende: 1. Piofarot. Om denne nogentid er funden i Island, kan man ei andet end tvivle, endſkient en ſtor Deel af Almuen paaſtaaer det; thi folgende beſynderlige Egeunſkaber, ſom tillægges den, ere hoiſt fabelagtige. Den fFal ikke vore uden under en Galge, hvor en Tyv har hængt; ſkal have en ſtor og ſterk Rod, og hvilket Kreatur, der rykker den op, ſkal fætte Livet til ved at here Lyden, naar den briſter; man graver derfor Jorz den op rundt omkring den, ſaaledes at ingen af Træv: lerne beſkadiges, Stam: eller Hierte-Roden allene und⸗ tagen, ſom foregives at gage faa dybt ned i Jorden, at den ikke heel kan opgraves, og bindes ſaa en Hund faſt ved den, ſom, for at komme les, rykker den op, men deer paa Stedet. Om deus forunderlige Kraft og 1 Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 253 og Virkninger, ſamt Maaden at forvare den paa, for⸗ tælles en ſtor Deel Urimeligheder af ſamme Stof, ſom om Lauſnar⸗Stein, Flagermuſen, Gagaten og flere andre ſaakaldede Natur og Gimſtene. 2. Thyr⸗ nir, menes af E. Olafs. at være Berberis vulga- ris Linn. 3. Thyrnir, en mindre Tornart. 4. Hundadepla. 5. Rauddepla. 6. Flaga— Soley. 7. Urektar⸗Soley. 8. Dundas Sura. 9. Lo⸗Puntr. 10. Kol⸗Puntr. 11. Hnappa-Puntr. 12. Odda⸗Puntr. 13. Burkr. 14. Urdarburſtr. 15. Skari⸗ Fifell. 16. Hollta-Fifell. 17. Klada. 18. Lodpunga eller Madkagras. 19. Ves trar⸗Kvidiz dette er en Grasart, ſom voxer paa Steder, der næften altid ligge under Vand; man troer, at naar denne grennes og friſkes op om Efterheſteu, (Fab paafolgende Vinter blive meget haard. 20. Hun— angs⸗Kolla. 21. Satu⸗-Koppar. 22. Fenix⸗ Urt. 23. Felix⸗Urt. 24. Hørs bruda. 25. Vetrar⸗Laukr. 26. Eggia— Siodr. 27. Svina⸗Kampr. 28. Vall⸗ demarsurt. 29. Wtu⸗Tagar. 30. Valla⸗ Siodr. 31. Skogar⸗Nyra. 32. Geir⸗ Laukr, ſiges at fordrive Muus af Huſet. 33. Tun⸗ Pa- Pang. Om Haver. Diſſe have endnu ikke faget den Fremgang paa Mord: og mindre paa Hſterlandet, ſom efter Beretning pan Sonder⸗ og Veſterlandet. Sagsvidt jeg reiſte i Strandeſyſſel forekom mig ingen. J Hunevarns⸗Syſſel findes Sin Planteriget. findes ved Hialltebakke en Tiden Have, hvori voxte noge le Næper. Bed Thingere⸗Kloſter lage en ſtor og vel anlagt Have Veſten for Kloſter-Bygningen, anlagt af Syſſelmand Biarni Halldorſon, men Haven ſaavel⸗ ſom andet, dette Kloſter tilhørende, lage ganſte udyr⸗ ket og forfaldet. Forunderligt er det, at dette Sted, ſom var det ſmukkeſte, jeg traf paa hele Reiſen, og ſom, efter alles eenſtemmige Beretning, har naſten alle de Herligheder, man finder ved noget Sted i Is⸗ land, dog ikke beſiddes af en duelig Mand, der kunde benytte ſig af dets Herligheder; thi da jeg reiſte der i Aaret 1780 havde en fattig Bonde det, ſom ſtod un⸗ der en andens Opſigt, og ſom han maatte ſvare Afgif⸗ ten til. Ved Handelſtedet Skageſtrand havde Kiob⸗ manden en liden Have, hvori vel fandtes de fleſte al“ mindelige Kiekkenurter, men da den baade havde en flet Jord, og tillige lage fan nær Stranden at See-Van⸗ det i Stormveir reg over den, voxte det og kuns maa⸗ delig i den. Siden ſkal han have anlagt en ſterre paa en Slette oven for Pakhuſene. Paa Gaarden Siafar⸗ borg i Skagefiorden hos Mr. Peder, traf jeg tvende ikke ſtore, thi Stedet tillod det ikke, men godt indhegnede og vel røgtede Haver. J diſſe vorte. meget godt: grønt Kaal, Naper og Kaalrabi. Manden viiſte en færdes les Lyſt til Haveveſenet, hvorfor jeg overlod ham endeel Froe af andre Havevaxter, ſom jeg i den Henſeende bavde taget med mig fra Kiobenhavn. Syſſelmanden Hr. Scheving havde og en ſmuk Have, hvor Kaal vorte meget godt. Simon Bech a Bakke i Hefiords Di: ſtrikt havde trende ſmaae Haver omkring Huſene, hvor Kaalen ligeledes ſtod meget godt, Manden er velha⸗ vende, og bar opholde fig længe i Dannemark. bd ; 4 Fire og tyvende Klaſſe. Skiulte. 255 Heſiords Handelſted traf jeg til min ſtorſte Forun⸗ dring i Kiebmand Lynges Haver ikke allene de fleſte Kiekken⸗Havevaxter næften faa ſtore ſom i Danne⸗ mark, uagtet Sommeren havde været baade fort og fold, men og en ſtor Deel af de Blomſtre, ſom dyrkes i Lyſt⸗Qvarterer, ſaaſom Cheiranthus Cheiri, Gyldenlak; Nigella Damaſcena, Jomfruen i det Grønne; Lupinusluteus, gule Lupiner; Refeda, Serophularia, Malva, Lathyrus og en Deel ans dre Diadelphiſter. Aaret tilforn 1779 havde han en moeden Pære i ſamme Hauge; men dette Træe ſaavel⸗ ſom flere han havde bragt med ſig fra Dannemark, ere Tid efter anden udgangne, tildeels af Mangel paa Indſigt ar behandle dem om Vinteren, tildeels af uventet Van⸗ hæld. Førend jeg reiſte derfra midt i Junio 1781 var alting kommen faa heit over Jorden, at man endog kunde ſpiſe af de forſte, ſaaſom Radiſer, Karſe og Lak— tuker eller Salat. Her have Indbyggerne i dette Dis ſtrikt eienſynlige Beviſer, faa ofte de ſoge Handelſtedet, paa at Haveværter kunne ligeſaa let dyrkes paa Nord: landet ſom flere Steder. En af diſſe Haver er anlagt ligefra Krambod⸗Vinduerne, og langs med Slagterhu⸗ ſet inde pan Pladſen, hvor alle og enhver, ſom vil ind i Kramboden, kan neie betragte den. Jeg mær: kede, at endeel med Forneielſe beundrede iſer Karſebedet, hvilfet var faaet ſaaledes, at det ferſte det kom over Jorden foreſtillede det (ydeNg Kongens Navn med Kro: ne over; under neden ſtod Datum, da det var faaet, og Aarstallet, og endelig nederſt, de ferſte Bogſtaver af Kiebmandens Navn C. F. L. Her foruden havde ogſaa Under⸗Kiebmanden og Asſiſtenten hver en Have, hvori ligeledes ſaaes de almindelige Kiekkenurter, ſkient ikke ) 256 Planteriget. ikke bragte til den Vært, ſom paa det forſte Sted, der lage i Skiul for nordlige og øftlige Vinde; Jorden 1 de forſte var og tagen af en gammel Seide-Rett dz Faare⸗Fold, og derforuden giedet med Heſte-Mog, ſom her haves nok af, ſaavelſom ved de andre Handel⸗ ſteder; thi de Handlende reiſe nu meget oftere end for, og have mange Heſte med ſig til Handelſtederne; man bor derfor ikke vente, at alle ſkulde drive det ſaavidt ſom Hr. Lynge, der har alle de Fordele, der kunde udgiere en god Have. Syſſelmanden Hr. Jacobſen paa Eſpe⸗ hol havde ligeledes en god og vel anlagt Have ſonden for fine Huſe; ligeledes Preſten Hr. Thomas Skule⸗ ſen paa Saurbe, der, foruden en funk Have, havde tillige indhegnet Taget af et Fehuus, hvorpaa han havde lagt et tynd Lag god Vært: Jord, og beſaaget ſamme med Plante-Free. Varmen af Kreaturene trængte igiennem og drev Planterne ligeſom i en anden Drive⸗Beenk, hvorved han altid kan have Planter no⸗ get fer end andre, der fane dem i Havebedene. Bed Gaarden Rup ved Laxaae var og en net Have, hvor Kaal og Roer voxte fortræffelig; Manden havde i man⸗ ge Aar opholdt fig i Daunemark. Kiobmanden Hr. Heier havde ligeledes ved Handelſtedet tvende ſtore Has ver; i den ene havde han Kiekken⸗Varxter, ſom tegnede. fig meget godt; men i den anden, ſom nyelig var ops tagen, var faaet Rug, Byg og Havre, ſom lode ikke til at komme nogen Vei. Aarſagen var, at Jorden var af den ſaakaldte Holte⸗Jord, der almindelig er mes get mager og ufrugtbar, med mindre den giedes des ſterkere, hvilket og tydelig ſaaes her; thi paa de Ste⸗ der, hvor Giedſelen var tyk, der var Straaet temme⸗ lig fort; men tvertimod, hvor liden eller ingen Giedſel var 17 9 55 15 1 Om 300 . € var kommet, be Jorden ganſke bar. Under⸗Kiobman⸗ den havde undes en ſtor og veldyrket Have, og der: "foruden en liden Lyſthave ved Enden af fit Huus. Ved Vapneſiord havde Kiebmand Krabbe anlagt en meget ſtor og ſmuk Have, hvori der voxede fortræffelig godt; thi allerede midt i Auguſt vare der hvide Roer, ſom veiede TZ Pund. Kiobmand Lidou og Hanſen havde ligeledes nogle ſmaae Haver ved Rodeſiords Handel ant 85 den ſidſte var Værten meget god. . „ Ved Beruſtords Handelſted var vel en ſtor Have, men da den baade var anlagt paa et heit Sted, og Jorden meget tynd, oven paa Gruus og Klipper, var der ikke meget fremkommet. Afgangne Syſſelmand Is⸗ ſiords Enke i Eſkeftorden havde en ſtor og velregtet Have, hvori baade Kaal og Roer ſtode meget godt, og endelig hos Preeſten Hr. Erik a Hofi i Alftefiorden var ligeledes en net og velrogtet Have, hvori Sennep vorte 1 foruden Kaal og Roer. 15 Heraf ſees, at de ſtorſte Hindringer, ſom kunde ſtaudſe Havers Anleggelſe, nemlig Uvidenhed om at anlegge dem, og Fordomme, at intet her kan vore, ere ryddede her af Veien; thi foruden de trykte An⸗ viisninger om hele Omgangsmaaden, ſom ere i de fle⸗ ſtes Hænder, kunne de ved Handelſtederne hos de ſleſte Syſſelmend, og en Deel Preſter, tydelig fee Mueligheden, og om de vilde, Fordelen af Haver; men her mangler endnu noget, ſom ſkulde bringe dem til at lægge Haanden van Verket, nemlig, forſt Sma⸗ gen eller Lyſt at ſpiſe diſſe Værter 3 thi dette fattes * R Meeng⸗ 258 Planteriget. Mængden endnu, ſom anſeer alle Haveværter for Gres, og for det andet Kundſkab om Maaderne, de laves pag til Spiisning. En liden Kogebog, trykt i Landets Sprog, vilde derfor maaſkee nu blive lige faa nodven⸗ dig, ſom Anviisning til Havedyrkningen tilforn. Dog vil denne neppe kunne giere det allene; chi de gam⸗ le ville nødig forandre deres Diet eller Kiekkenſeddel, og de yngre, ſom opvore hos dem, mage rette fig efter de Gamle med at ſpiſe hvad diſſe ſpiſe. Den viſſeſte Maade derfor, at fane Kaal-Spiisningen indført, blev vel denne, at der jævnlig kom nogle unge Fruentimre til Dannemark, og til de i Landet boeſiddende danſke Familier at tiene; her nodtes de baade til at fane Smag og Lyſt, og tillige lærte at lave det pad de Maader, ſom paa andre Steder ere brugelige, hvilfet de ſikkert ſiden vilde indfere i deres egen Huusholdning, naar de bleve gifte; thi den Fede, man vennes til i Ung⸗ dommen, bliver aldrig uſmagelig ſiden. Med Mands: Perſonerne lader det fig ikke faa let giere; thi lad dem end have været længe udaf Landet, og fundet god Smag heri, og lad dem have lert at lave det godt, de vil dog ikke, uden med en Slags Tvang og Uvillie, faae deres Koner og Tieneſtefolk at folge ſig; hvorover de tilſidſt blive kiede Heraf, og mage blive ved det Game. Sommeren er, ſom bekiendt, kort, og Vims teren indfinder fig almindelig førft i September, fFiønt der ofte ſiden i Efteraaret indfalder atter mildt Veir; et par Dages vedholdente Storm og Snee kan da ganſſe forderve og afbrekke den til Vinteren beſtemte Kaal, om den endnu ſtager adſpredt i Bedene. Det blivet Om Haver. 259 eim en Govedſog, at fane den vel forvaret i Tide, og hertil ere adſkillige Maader brugte, Kiebmanden Hr. Lynge nedſaltede fin i Tender. Sandt er det, at dens ne Maade er meget ſikker; men førft taber Kaalen mes get herved i Smagen, og alle Stokkene, bois Marv er det behageligſte af Planten, mage bortkaſtes; ders ved tabes tillige al den Spirekaal, ſom følgende Som— mer kunde benyttes længe, førend den faaede har faaet fin Vært; og for det andet er det ikke alle Fattiges Leilighed „ at kiebe og flytte fra Handelſtedet Fuſtager, og det meget Salt, hertil udfordres, Den anden Maas de, ſom langt fra ikke er bekoſtelig, og bruges meeſt i Dannemark, er at flytte alle Planterne, og ſatte dem vel Dybt og tet ved hverandre om Heſten i en Krog eller Hiorne af Haven i Lee for ſkarpe Vinde, hvilket Asſi⸗ Vaten Hanſen ved, Øefiord havde giort, og endda, uagtet han tillige havde fat ſom et Skuur med Tag der⸗ Per, havde dog Bind og Snee ſaaledes trængt ind paa Kaalen, at den tidlig om Vinteren raadnede op. Den tredie Maade, hvilfen Hr. Lynge havde brugt til nogle faa Planter, er den bedſte, hvor den kan haves, nemlig at omplante dem i Kaſſer eller inde paa Gulvet i Huſe, ſom ere opbyggede af Grønfvær med tykke Vegge, faa Froſten ikke faa let kan trænge ind; her holder den fig beſtandig friſk, og er velſmagende. Den 4de, ſom ſkal vere meget ſikker og uden Bekoſtning, er at tage Plans terne hele op, og binde dem under Loftet eller Taget med Roden vendt opad, inde i Huſe, hvor Luften er feiſß. Præften He. Thomas Skuleſen paa Saurbe forſikrede mig, at han paa denne Maade havde beva⸗ ret fin Kaal friſt hele Vinteren lige til Paaſke. Den * R 2 femte 260 Planteriget. femte Maade, ſom jeg horte af en Skipper fra Holſteen, der beſeilede Øefiords Havn om Foraaret, er at tert re Bladene om Hoſten, ſiden hakke dem fine, og forvare d dem vel tilbundne i Glaſſe eller deerkar. Paa Reiſen havde han ofte lavet den, og forſikrede, at den ſmagde ligeſag godt, ſom om den nyelig var tagen af Haven. Denne Maade var ikke at foragte, om man var vis paa at fane den tørret i Island, hvor Veiret ofte om Heſten falder raat og uſtadigt. : 0 Roer, ſaavel hvide ſom gule, forvares lettelig om Vinteren enten i Sand eller i Aſke, paa Steder, hvor hverken Varme eller for ſterk Froſt kan komme til dem. Om de ſidſte, nemlig gule Redderne, troer man i Island, at de ikke kunne komme til nogen betydelig Vaxt, da faa mange have giort forgieves Forſeg der⸗ med. Samme Klage horte man længe i Færge, og man ſyntes, efter faa mange mislingede Forſog, at være vis om Sagens Rigtighed, indtil afdøde Landchirurgus Schroder viiſte Mueligheden i at fage dem der neeſten lige ſaa ſtore ſom i Dannemark. Feilen var tilforn denne, at man havde ikke faaet dem førend de andre Haveværter ſidſt i Maio, og for kan man ikke vente at faae nogen Nytte af de Planter, ſom hore til Linn. Pe. 3 det er: Kaal⸗Roe- og Reddike⸗Arter⸗ ne, der komme op om en kort Tid, om mildt Veir inde falder, men døe bort igien, om ſterk Nattefroſt og ſtor⸗ mende Veir, ſom ofte ſkeer, træffer ind, medens de ere ſpede og nyelig opfomne , hvorover man 5 Om Haber. 2861 ter, ſom i Linn. Syſtema kaldes Flores umbellati, og af andre Paraſolblomſtre, hvoraf almindelig dyr— kes Apium Petroſelinum og A. graveolens (peterſillie og Sillerie), Scandix odorata (Kiervel), Patinaca ſativa (Paſtinakker), Anethum gra- veolens (Dild) og flere. Diſſe ligge almindelig fire Uger i Jorden, og ofte fer, om koldt Veir indfalder, tage heller ikke lettelig Skade, om nogen Froſt kommer paa, medens de ere ſpeede. Formeldte Chirurgus Schrs⸗ der ſaaede derfor ſit gule Roe⸗Froe nogle Dage før den ſid⸗ 3 i April. Det er bekiendt, at mange ere af ſamme Mening ſom han var; at man ber ſaae det, ſom ſkal vore godt under Jorden d: Roer for . eller medens den tiltager, og det, ſom vorer over Jor⸗ den, eller Planterne ſelv, i aftagende Maane. Ads ſkillige gange har jeg ſelv forſogt det i en liden Have, 1 une 3 tilherende, og befundet det rigtig. Mange, ja de fleſte Aaringer, er vel Jorden i nd ved ovenmeldte Tid endnu bunden med Froſt, a den ikke kan arbeides, men dette kan i viſſe Maa⸗ der afhielpes ved at mulde Stedet, man vil beſaae, er, overſtroe det med tynd fort Muld, hvorved neen ſtrax opteer, og Solen des ſterkere kan virke rpaa. Ligeledes vindes meget af Tiden, om man 8 d bløder Frøer, eller, ſom det kaldes, færter det Å Naar dette tillige med andet iagttages, tor genledes med Sikkerhed faſtſcette, at gule Rod⸗ kunne, lige ſaavelſom de andre Havevaxter, brin⸗ ges til en anſeelig Sterrelſe i Island. Hvad bety⸗ d ig Nytte diſſe Rødder giere i Kiekkenet, er nokſom R 3 bekiendt. 262 Planteriget. bekiendt. De ere ikke allene ſunde, men kunne tillige forøge og giere velſmagende en ſtor Deel af vor Spiſe, ＋ hvorved meget ſpares af Kiod og Korn. J Ferse bes” ſaaede formeldte Chirurgus Schreder, en ſod Schle⸗ ſier, der fra fir Fedreneland af kiendte denne Vartes udbredte Nytte, aarlig det halve af fin Have dermed; med Planten ſelv ſodrede han ſin Koe langt ud paa Ho⸗ ſten, og om Vinteren fif den tillige med Hoe de Rod⸗ der, ſom kunde ſpares fra Kiokkenet; ved dette Foder blev den ikke allene vel fedet, men gav tillige baade me⸗ gen og god Melk derefter. J England dyrkes gule Rod⸗ der frem for andre Rodder til Foder, ikke allene til Horne Qveget og Fieder Kreature, men endog til Heſte, Sviin og Hunde, ſom alle ede dem meget gierne, og fødes vel derved. Man vinder og meget i Henſigt til Jor⸗ den; thi da diſſe vore ſom en Conus eller Cylinder, indtage de fan meget mindre Land end de hvide flade Roer, J Gentlemanns Magazine 1764 beret⸗ tes, at en Acre i England! med dem ret dyrket feder flere Faar og Horn⸗Qvcg, end tre acres med Thur. neps (Roer), Iblandt de Havevaxter, ſom let kunde, og dere for burde dyrkes i Island, fortiener ſandelig Peberro⸗ den, Linn. cochlearia armoracea, ikke det ſidſte Sted. Saavidt jeg reiſte og ſpurgte mig for, er den endnu ſaa godt ſom ubekiendt, og forſkrives af ſomme danſke Familier fra Kiobenhavn, hvor den let vag Veien kan fordeerves, om den ikke vel er indpakket, In⸗ gen af vore nyttige Værter lader fig lettere forplante end denne, naar man udſeger for den en beqoem Jord og PIR don Se 265 f Plads; almindelig ſattes den for fig felv i det Hierne eller Krog af Haven, hvor Jorden er blandet, les og | ikke alt for fugtig. - Paa Færøerne har jeg feet den ved nogle Bendergaarde at vore ſnart fom Ukrud i Bakker uden for Huſene, hvor deres Aſke, Feieſkarn og andet fl "Bliver udfaftet; den formerer fig meget villig; thi man " behøver ikkun at afffiere de ſmalle Ender fra Roden, og omplante dem, ſom ſtrax ſkyde igien. J Kiokkenet laves den fiinreven med Eddike eller Melk, og ſpiſes tillige med Kiod, og fornemmelig fede Fiſke, da den ſom et opleſende Middel, og tillige drivende, hielper meget til at fordeie den fede Spiſe, fornemmelig Helles Flondre, hvis Hoved og Finner ere ikke andet end Fit. Den anden Art af Cochlearia ↄ: Skeeurten, bliver af alle antaget ſom et med de bedſte Middeler imod Skierbug; rimelig tør man ſlutte, at denne Art af ſamme Slag har og ſamme Virkning. Som Legemid⸗ del viſer den fig i adſkillige Sygdomme, ſaaſom Bats Å terſot, Orme i Mayen, ved Nyrenes og Uringange⸗ nes Forſtoppelſe; jeg har endog ſeet den efter en kort Tid at have hiulpet en gammel Soemand, der, efter at han holdt op at fare til Sees, fik meget tykke Been; den ſkieres i ſmaae Stykker, og kommes i en Flaſke, "hvorpaa ſlaaes Viin eller Eddike, blandet med Band, ſom efter at det har ſtaaet nogen Tid derpaa, drikkes et par gange om Dagen. Udvendig bruges den reven, ſom et Trekmiddel, paa Arme og Been, for at træffe Blodet, Gift og deslige fra Hovedet og andre Dele, Spiſes for meget af den, troer man, at den ſkal fore rege Hovedpine og ſveekke Hinene, 1 R 4 Pota- 264 planteriget. Potacs traf jeg allene hos Kiebmand Lyng es Sommeren havde været fort og fold, og Jorden i Har ven, der ligger norden for Huſene, lod til at være vel fugtig og ſuur, hvorover de vare meget ſmage, og nas ſten giennemtrukne med Vand; men denne ſaavel ſom andre Verter, ter man ikke tvivle paa, vil give fine ] Dyrkere den viſſe Fordeel, naar beqvemme Steder an vælges, og Jorden behandles fom den bør, Hør, veed man af de giorte Forſog, kan me⸗ get godt vore i Landets den Siberiſke (Fulde man ſik⸗ rere legge ſig efter, ſiden den er ligeſaa god ſom hiin, og har dette forud, at den ikke fan let beſßadiges ved Uveir; Til dennes Dyrkning burde man juſt opmuntre Mængden, da de dauſke Vevſtole, og Lyſt at bruge dem frem for hine gamle Opftandervæve, begynder at blive almindelig; Allene i Heſtord vare trende af diſſe allerede indferte; Horrens Dyrkning vilde der for være meget nyttig. Men hvad er Aarſagen at denne Dyrkning ikke ſager Fremgang ſaavelſom andre nyttige Vexter? Sandelig ikke Jordarten; thi den gives ſaa god i Island ſom andre Steder, og om man ikke alle⸗ vegne har den bedſte Vaxtjord, kan den dog let brin⸗ ges dertil, ved Blanding af de enkelte Arter, ſom al⸗ mindelig ere at finde allevegne; heller ikke bor man ſette Skylden paa Climatet; thi Erfarenhed og enkelte Forſog, ſamt de mange vildvoxende Varxters Blomſtre⸗ Tid (Calendarium Floræ), lere det imodſatte. Fei⸗ len ligger uimodſgelig i Mangel af indhegnede Steder; thi i en vild Mark, hvor Køer, Faar og Heſte have fi A , AE NØ N 5 9 85 dk as Om Haber. 265 y 5 ning. Dette har den viſe og naadige Regiering længe forudſeet, hvorfor den og ved en Forordning har befa⸗ let, at hver Bonde og Jordeier aarlig ſkulde opſette ' nogle Favne Gierder omkring fit Tuun. At denne For⸗ 2 ” ordning ev bleven sn nd faae jeg allevegne Prover paa; thi ved hver Gaard var et Stykke af 12 til 20 Favne Gierder opſat det forſte Aar, men derved er det blevet, nogle fan Steder undtagne, Man ſeer altſaa, at Jorddyrkningen paa diſſe Steder er endnu i fin ſpe⸗ deſte Barndom, og ſaaledes vil den blive, faa længe Indhegningerne fattes; thi uden dette er al glid for⸗ gieves, og Arbeidet 95 bag fra. ES J Foraaret 1781 overtalede Kiebmanden Hr. eynge alle de Bender,” ſom boe fra Handelſtedet af og noget opad Hefforden, at giere et lidet Forſeg med af ſage Byg, hvortil han ſelv ſkienkede dem Udſeden. Nedig vilde de nægte ham det uden Aarſag, og den ferſte blev da denne, at de ikke forſtode at udvælge bes gboemme Steder hertil; dette paatog vi os begge en Dag ved at ride omkring i Tunene, og udviſe dem de Steder, vi ſyntes beqvemmeſte. Den anden Indven⸗ ding var endnu fværere, at Stedet burde indhegnes, og dette kunde ikke ſkee uden meget Arbeide, og ved at afgrave Gronſveren af Tunet, hvorved meget Græs tabtes; dette kunde ikke nægtes, og af denne Aarſag "efterlod nogle det. Paa Gaardene Nauſt, Kiarna, Hamme og Kriſtsnes havde de giort det endog med . Det blev ikke faaet førend mod Enden af Maioz men flod dog heit over Jorden, og tegnede fig meget J godt de i Junio, da jeg forlod Hefiord. Hr. Lynge 4 R 5 havde ba Pie havde ſelv Aaret tilforn faaet noget tæt ved suse det, ſom juſt ikke var blevet faa kiernefuldt og moedent ſom i Dannemark, men nok faa godt ſom det Feroeſke, uagtet den Sommer havde været den ſletteſte. Dette berettes her, ikke ſom det eneſte Beviis paa, at Byg kan voxe i Landet; thi det er allerede ved ſaa mange Leiligheder, og af ſaa mange Grunde beviisligt, at ingen fornuftig tvivler derpaa. Beſynderligt er det da, at det ikke kan komme i Drift. Chriſtiani II. Dronning, da hun vilde have Amager dyrket med Has vevoerter, leiede ikke paa nogle Aar for Betalning Hollendere, men gav dem Landet paa gode Vilkaar, til at giore fig det faa nyttigt ſom de kunde, og de go⸗ de Følger, dette hapde, feer man endnu daglig i Kis⸗ henhavn, Denne Maade troer jeg ogſaa vilde blive den ſikreſte, ja maaſkee den eneſte, hvorved Korn og anden Aol kunde komme i Gang i Island. Leie⸗Sven⸗ den kan man let foreſtille fig, paa et fremmed og for ham ubehageligt Sted, gier net op faa meget, at man ikke ſkal klage over Arbeidet; for Reſten længes han allene efter, at den akkorderede Tid mage udløbe, pag det han med fin Løn kan komme hiem igien. Laugman⸗ den E. Olafſen, hvis Lærdom, Indſigter og Kierlig⸗ hed til Fedrenelandet ere nokſom bekiendte, ſynes juſt at have været af denne Mening, da han i fin og B. Paulſens Reiſebeſtr. 958 ſiger: “Vi ere altſaa viſſe paa, at om man havde ladet komme til Island nogle Bønder fra Ferse, fFulde man have faaet derfra ganfÉe andre Tidender, nemlig at Seden vorede der godt, , Sandelig, hans Sætning var den viſſeſte, 15 4 Lad ' | 1 | N | Om Sobel 267 Lad end Maaden være beſverlig, den er dog langt fra ikke faa fvær, ſom en foreſtiller fig den, der allene kiender de danſke Spader fra Iſenbodene, og den islandſke Pal; med diſſe tilſtaaer jeg et Menne⸗ fe kunde flæbe fig ihiel, og dog lidet Arbeide være giort pag de haarde og faſte Tune, eller ſeie og bløde Enge. Man ſiger i Ordſproget: Varkteiet gier det hal: ve Arbeide. Dette har juſt Sted der; thi den Feroeſke Spade er en Original i fit Slag, og i en arbeidſom og tilvandt Haand gier den det, ſom ingen troer, uden. gat have feet det. Jeg kiender en Bonde paa Farser— ne, der ſidder ſelv 10. i Huſet, hvoraf kuns 4. ere arbeidsfere; ved diſſes Arbeide med Spaden avler han "faa meget Byg, at han aldrig, de ſletteſte Aar unde tagne, behøver at kiebe det mindſte ved Handelen; tvertimod i gode Aaringer fælger og bortgiver til Fatti e 2 til 3 Tønder af fin egen Aol, og daglig bruges til Frokoſt Brod heraf, og om Aftenen enten Gred eller Meelſuppe, baade for ham og Folkene. En ſaadan Beonde fra Færøerne, om han kom did paa gode Vilkaar, det er, blev noget underſtottet i de forſte Aaringer, vilde ſtray indhegne fit Tuun, i det mindſte faa at det var frit for Køer og Heſte; dernæft vilde han opſsge fig Tor vmoſer, for ikke, efter den nu brugelige Uoekonomie, at brænde Giedſelen i Steden for Terv; tvertimod vilde han aarlig, ſaavidt Giodſelen kunde tilſtrakke, og bans Kræfter tillode det, ompelte, flette og beſaage no⸗ get af Tunet. Den Fordeel, han havde af Kornet, var 21 ringe Betydenbed imod det overflødige Gras, han ec Aar derefter vilde hoſte af ſamme Jord, og der⸗ 3 kunde føde langt flere Kreature om Vinteren, end nu feer e Planteriget. . k 6 * ; 0 1 ſfeer almindelig i Island. Enhver, der kiender noget til Landet, veed, at enhver Bonde, i det mindſte Mængden, har faa meget Land, at han om Sommeren kan paa Gres føde mange gange flere Kreature end om Vinteren. Det A er og derfor de lade Heſtene formere fig faa meget de kan, da de, om de holde Vinteren ud paa Marken, ſtrar om Sommeren finde faa meget Græs for fig, at de i en meget fort Tid blive fede og ſteerke til at bære Byrder. Den Mængde, man finder i Udmarkene af den ſaakaldede Sina, det er Gres, ſom ſtager for⸗ tørret og uddset Aar fra Aar, og overkleder Marken, vidner og tydelig om det ulige Forhold, der er imellem Graſſet og Kreaturene. 7 . e eee | eppe træffer man noget Land, ſom har undergaaet faa mange Forandringer , ſom man allevegne ſporer at være ſkeete paa Island, ved voldſomme Nas tur⸗Omvaltninger, foraarſagede ved underjordiſk Ild og Jordſkielbe. Ikke ſielden træffes. Banker, hvori fees meeſt ſorſkiellige Jord: og Steenarter, forſtenede Dor og Værter, ſammenblandede i den ſterſte Uorden É mellem hverandre. Andre Steder træffer man Stuffer, ſom af deres Cryſtalliſation viſe, at de have været op: leſte, og at de beſtage af mange forſkiellige Dele, tidt ſaa nær forenede, at man har vanfkeligt med at bes ſtemme, til hvilke Urter de henhore. 1 DR | J efterfølgende haver jeg fulgt den Orden, ſom de i 0 og Prof. Brünnichs Mineralogie. 1 | Forſte Afdeling. 1 geek 3 2 fra . tilſendte 1 Hr. . i Hoft 270 Mineralriget. Hofi i Alſteſiorden, mig tvende Stykker af en meter hvid Marmor. Den er i Brudet tæt, gniſtrende og lidet ſpatagtig. Begge diſſe Stykker vare fundne oed Hofsfell i Skaftefells-Syſſel, nedferte fra Fieldet ved en Aae, og ham tilſendte derfra, uden videre Efterren 1 ning om Stedet, de vare udfaldne af, eller i hvilken Mængde de kunde findes. J Heſtord hos Preſten Hr. Joen a Grund ſaage jeg en ſleben füürkantet hvid Marmorplade, 10 Tom. i Qvadrat. Samme Plade horte til Alteret i Kloſter-Kirken vaa Munketveraae, og var en af de Gamles Altaria portatilia eller Oſcula pacis, paa Islandſfk Pak Spiald. Hvortil diſſe have været brugte i de Katholſke Tider, beretter Hr. Strøm i fin Sendm. Beſkr. 2. D. pag. 263 mueligt at den er fort derhen fra andre Steder, og ligeſaa mue⸗ ligt, at den er indenlandſk. Ved Huſevig overlod en mig et Stykke af hoid Marmor, ſom var fundet i Stranden. Det var af Sterrelſe ſom et Honfeæg , havde hift og her nogle kulſorte Streger eller Linier, der ſadde paa langs og tværts uden nogen Orden paa Overfladen, hvorved der foreſtilles adffillige Figurer, ikke ulige de Gamles Ru⸗ ner eller Chineſiſke Charakterer; diſſe Streger ere tynde Plader, ſom gage paa Kant indi Stenen, haarde, faa de villig give Ild imod Staalet, og ſtage fig nogenle⸗ des imod Filen, Under Forſterrelſes⸗ Glaſſet fees tydes lig, at de ere ſammenſatte af parallelſamlede Traade, og blive derfor formedentlig Schirla filamentoſa (fee Straalig Skierl. Bruͤn. Mineral. pag. 66. 4.) Den afverlende Blanding og Sammenkomſt af d diſſe forte Streger i den hvide Marmor vilde, om mag i Forſte Afdeling. Kalkarter. 271 . fandt ſtore Stykker heraf, ikke blive mindre rar i Pla⸗ der til Zirater, end de hidtil bekiendte Marmorarter fra Italien. Almuen, ſom har den Indbildning, at de Stene, ſom viſe noget ufædvanligt hos fig, have "tillige nogle ufædvanlige Egenſkaber, hvorfor de og neie forvares, falder dem Natur- eller Gimſtene. Heriblandt haver viſt denne den forſte Rang. Dens Sulebeubed gier, at Eieren nødig ſkiller fig af med den. Jeg haver derfor ladet den tegne og ſtikke paa i: Tab. VI C. Calcareus Spathum, Kalkſpat. Af | diſſ 5 er formodentlig den ſaakaldede dobbelte Spat (Spathum objecta duplicans), meeſt betydelig i Island. Den findes, ſom allerede er bekiendt, ved Rodefiord i et ſaakaldet Gil, mellem Handelſtedet og Gaarden Helgeſtad. Adſkillige, ſom tilforn havde brekket Siykker udaf Laget, have ikke vildet have den Umage og Omkoſtning at blotte det ovenfra, men av» beidet fig ind paa Siden; hvor de ſage det tykkeſte og klareſte, hvorover de og have klaget, at de ikke have kun⸗ det faae noget betydelig ſtort Stykke ud; jeg nedtes da, ſiden mig af den Kongelige Porcelins⸗Fabrikes Direk⸗ tion var befalet at frembringe nogle Tonder med klare og rene Stykker, ſelv femte i to Dage at arbeide den Jord og Gruus bort, ſom fane oven paa; Laget ſtak endnu dybere ind i Bakken, ſkient jeg alt havde ladet grave 6 Alne. Dets Brede var 7 Alne, hvoraf omtrent Afra den everſte Side mod Fieldet vare meget klarere; men de trende ved den nedre Side mod Søen melke⸗ farvede, loſe og fulde af Sprakker. Lagets Tykkelſe, * man kan fee, er 33 Alen, men hvor dybe den ſtikker 272 Mineralriget. ſtikker ned efter, var ikke mueligt at underſoge, u en ved meget Arbeide og Omkoſtning; thi Gtünden ved Siden beſtager 50 baarde og faſte een Fol ſkient man bod dem dobbelt Daglen; thi en dor Oel af Græffet var endnu ikke ſlaaet, og Fiorden vrimlede fuld af ſmaa Torſk og Kuller, Da jeg ſaaledes havde blottet det Hverſte af Laget, ſaaes, at der flet ikke be. ſtaaer af et heelt kompakt Stykke, men af mange, hvoraf et hvert har fin egen Figur, men alle i Cryſtal⸗ linffe Forme, liggende tæt ved og paa hverandre, ſaa det ikke er mueligt at fage et Stykke heelt op, med mindre man ferſt brekker dem, ſom ligge ved Siderne, Alle have paa nogle af Siderne Zeolit⸗Kryſtaller, ſom enten ſidde tæt ved hverandre, ere ſammenheengende ved Roden, og ganffe beklede Spaten, eller og man ſeer kuns enkelte Kryſtaller hiſt og her, ſom med Ro⸗ den ere hæftede dybt ind i Spaten. Imellem Stykkerne findes en meget fiin og feed Lyſebruun Leer, der ikke lettelig oploſes i Vand; denne gier den ſtorſte Hindring, at man ikke kan ſee hvilke Stykker der ere de klareſte, ikke heller hvor ſtore de ere, eller hvor de ſtode ſammen med de omkring liggende, hvorover man let beſkadiger Stykker, ſom om de kom hele ud, vilde blevet koſtbare Kabinetſtykker. At der gives Stykker imellem, ſom ere Vandklare, og ſom viſe alt dobbelt, ſom ſees der igiennem, ſamt at den, hvor ſmaat den brakkes, be⸗ holder altid den rhomboidalſße Form, er nokſom! bekiendt. Stedet ligger omtrent I Miil fra Haudelsſtedet, og endnu kortere fra Seen; altſaa liden Bekoſtning med Tranſporten, om den ſkulde nogenſinde udbrydes til eller andet nyttigt Brug. Indbyggerne, der faa: va — Forſte Afdeling. Kalkarter. 273 ber ſom paa de fleſte Steder i Landet, bygge fine Huſe af Gronſver, hvorved Tid efter anden betydelige Siyk⸗ ker Land blive blottede for Gres, helf ved Gaordene "(thi de tage det nærmefte), kunde, naar de brændte denne Spat, ſom giveren ypperlig Kalk, opføre grund mu⸗ rede Huſe. Stene af Naturen dannede til dette Brug, træffes mange Steder i hele Mule⸗Syſſ el, ſaavelſem de ſaakaldte Kiempemure, der beſtaae af ſmage fladſidede Stykker, ſom lettelig brakkes ud med en Jernſtang. Baſalter, Trap og. flere Bergarter ligeſaa beqvemme hertil ere ikke uſedvanlige. Til Spatens Udbrydning Blev vel beqvemmeſt flade Jernkiler, ſom med Mokkere kunde drives under og imellem Stykkerne, naar man forft havde Laget ovenfra blottet, ſom letteſt (Feer ved Leerhakker og Spader. Nogle Dage for min Reiſe fra Landet, bragte en Bonde mig til Beruſtords Handelſted et temmelig klart Sthykke, omtrent paa fire Pund af denne dobbelte Spat; ban kaldte det Silfur⸗Berg, og fpurgte, hvor meget Solv jeg meente det kunde indeholde. Stedet, hvor det var fundet, kunde, eller maaſkee vilde han ikke ſige; thi han foregav, at en Dreng havde bragt ham det, ſom ſkulde have fundet det i en Field⸗Aſſatz (Hammer) inde ved Alftefiorden. Siden har en, ſom ſelv har ſogt om Stenen og Stedet, berettet mig, at den findes i en Fieldſi de inden for Melrakkances, ved et Sted, ſom kaldes Mule. Han ſagde tillige, at det ikkun var en | liden Klump, ſom fad i Sandſtene, omtrent ſom hiin under Tindeſtdel, hvoraf fees et Stykke paa det Konge: lige Kunſtkammer. , S 0 Enkelt 274 Mineralriget. Enkelt Kalkſpat er meget almindelige; thi hasen allevegne, hvor man finder andre Stene kryſtalliſerede, ſom: Zeoliter, Qvartſer og Kalcedoner, der blander denne fig imellem paa adſkillige Maader, og under ad⸗ ſkillige Figurer. Undertiden ligger den næft Bergar⸗ ten, og er overtrukken med ſmage ſexkantede ſpidſe Qvarts⸗Kryſtaller, hvilke den hiſt og her har ligeſom arbeidet fig igiennem, og ligger i ſnaae Druſer enten bar, eller atter overtrukken med en glat og klar Skor⸗ pe af Qvarts. Paa andre Sthykker træffes den over⸗ kledt med en tynd hvid Kalcedon⸗Skorpe, ſom imellem bliver afbrekket af Terningdannede Kryſtaller med mane ge ulige Gider (Polygoner), og af ulige Sterrelſe, ſiddende faa tær paa hverandre, at nogle af Siderne blive ſkiulte eller fladtirykte. Paa et Stykke, hvis Fod var en rod Jaſpis, var førft et Lag af melkehvid Kalcedon, og atter paa dette en tynd Skorpe med ſmaae Qvarts⸗Kryſtaller; herovenpaa havde en gronagtig Kalkſpat anſat fig med ordentlige ſtirkantede Kolonner, ſterre og mindre, adſkilte fra hverandre, Oven paa diſſe, hvilket var det artigſte, ſadde nogle Zeolit⸗Kry⸗ ſtaller, ſom vare ſpidſe, neſten vandklare, og pyrami⸗ dalſfe. Paa nogle Qvarts⸗Druſer har jeg truffet den næften giennemſigtig, kryſtalliſeret i ſexkantede Pris: mer, ſom paa Enderne vare tildeels pyramidalſbe, til deels ſtumpede, meeſt lige de ſaakaldede Soinetander. Ovenſtaaende Forandringer af Kalkſpat ere fundne ved og imellem Rede- og Berufiord. Det meſte af Sys⸗ ſelet, og belſt de Strækninger, ſom udgiere Oſtftorde⸗ ne, beſtager af Fluß⸗Bierge, hvis Lage ere meget ſor⸗ ſkiellige; mellem diſſe gives nogle, ſom ofteſt de ne⸗ derſte, * Fe vide Afdeling. Kalkarter. 75 dae, beſtaaende af Moberg og deerberg; her traffes jqæonlig ſmukke Kryſtalliſationer ſaavel af Kalkagtige ſom Flintagtige og Zeolitagtige Steenarter. Fiorend jeg forlader denne Steenart, mage jeg tillige berette, at jeg vaa min Reiſe til Reykium i Ska— geſiorden, hvorfra mig var befalet at give Efterretning om, og til en Prøve at hiemſende tvende Tønder af de ſaakaldede Kugel ⸗Kalcedoner, ſom falde ofte i Mængde opflagne af Havet i Glerhallevigen, reed op til det Sted, hvor Kammer Sekret. Olavius har udbrak— Pet et Siykke af Kalk-Spat, ſom veier 11 Lpd., og er anſeet for værdigt til at indlemmes i Natur⸗Samlin⸗ gerne paa det Kongelige Kunſtkammer; men i Steden for at finde et ſtort Lag, bvorom jeg havde giort mig Haab, var her nu intet meer tilbage, Stedet, hvor det huvde ſiddet, var en liden Kleft eller Huling i Bier⸗ get; jeg beſage nogle ſmaae leſe Stykker, ſom lage biſt og ber langs ned af Fieldſiden, fandt dem alle duakle og overalt fulde af Sprekker. Saavidt jeg kunde ſee omkring i Fieldſiden, var intet Spor til mere af denne Spat paa noget Sted. J Hallbiarneſtade⸗ Kamb, fort fra Huſevig, findes en Mængde Skal⸗ fiſbe, hvis Dyr ere kryſtalliſerede i en ſkievvinklet Ter⸗ ning⸗Spat, i ſomme bruun, i andre hvid, efterſom Dyrene have været fede og mavre, den Tid de ere blevne bee 3. Calcareus ſuillus, Stinkende Kalkſteen eller Svineſteen, ſkal af Studioſo Thoroddi, efter hans eget Sigende, være funden udi Hegrencees i Skagefior⸗ den, 6 S 2 Ved P 276 Mineralrigek. | | Bed Fieldet Høig, hvoraf det underliggende Dræfe mellem Vapnefiord og Huſevig har faaet ſit Navn Hoigs⸗Hrafe, fees adſkillige ſtore Bakker og Hoie, beſtaaende af en hvid Kalkjord, en graa Leer og ſmage klare Qvartskorne, hvilke ere jævnt ſammenblan. dede, og ſaavidt tilſammen bagede, at de i Faſthed | ligne en los Sandſteen; dog var den paa viſſe Steder næften opleſt, og laa ſom Sand; den bruſer ſteerk med Syre. Hvis denne Blanding laa nærmere ved Haanden, troer jeg ſikkert, at den, om den blev fint ſlagen og godt eltet, ſkulde blive ret ypperlig, ſaavel at mure ſom ſiden at ſpekke med; ikke at tale om hvad Nytte den giorde, om den blev blandet i en ſuur og kold Jord, man vilde befaag, 4. Magnefia alba, Magneſie, er funden ved Hoerene (fee E. Olafs. 923). 5. Gypſum Farinaceum, Gipsmeel, fin- des ofteſt ved Namerne eller Svovel-Minerne, hvoraf jeg allene beſaae Reykehlids. Her findes allevegne imel⸗ lem Minerne noget, ſom er hvidt og fünt, men tillige faa ubetydeligt, at man flet ikke kan vente at fane no— gen Menade deraf; thi ſnart ligger den indblandet i den rode Bolus, og ſnart i en blaa Leer, hvilke alle tilſammen ere ſterk indtrufne af den ſfarpe Spovel eller Vitrlolſyre. Strax Senden forde levende Svovelmi⸗ ner ved Reykehlid, er en temmelig ſtor og hoi Banke; her ovenpaa, hvor det feer ud, ſom der før (fulde have været Svovelminer, er en Mængde af dette Gipsmeel, men meget blandet med fremmede Jordarter; dog ſees melig 1 Forſte Afdeling. Kalkarter. 277 1 8 Ht tg ) der imellem adſkillige Stykker, ſom have faaet en tem melig Faſthed, ere ofte meget rene og hvide, ſam⸗ menſatte enten af Blade, hvorved de ligne Spaten, eller af Traade lignende Gypſum fibroſum, ſnart af Dele, ſom ingen beſtemt Figur have; hvis denne gaves i nogen Mengde, fortiente den ſandelig at brydes, uẽagtet Veien til Huſevig, ſom er det nermeſte Handels- ſted, vilde giere Tranſporten noget koſtbar. Bed Pro⸗ ver er den befunden at overgaage den Franſke i Godhed. Af Mergelarterne forekom mig ingen. Vel foreviiſte man et Lag i en Bakke tæt ved Vapnefiords Handelsſted, ſom af nogle blev kaldet Engelſk Jord eller Sandmergel; men ved Underſegning befandtes at voere en Blanding af flint graat Leer og fün ſkarp Sand. 6. Tophus falder ikke allene ved de kogende Vande, men næften overalt paa Landet (fee E. Olafs. og Kammer Sekret. Olavii Reiſer). Dens mange For— andringer ſaavel i Sammenſeetningen ſom Farverne fees ret godt ved Jokuls⸗ og andre ſtore Ager, f. Ex. i Glerg ae ved Hefiord; at de enten fkulde blive nyttige til Qværn: eller Bryneſtene, vil jeg meget tvivle om, i det mindſte var ingen iblandt dem, jeg traf, af den Natur. EF S 3 An⸗ 278 Minerafriget. KS N 1 Anden Afdeling. 8 SILICE A, Flintagtige Steenarter. KJ 7. Orartzum, Qvarts. Ingen af de flintag⸗ tige Stene falde meer almindelig, faa vidt jeg reiſte i Island, end denne, dog ikke uden indfluttede i Huul— beder eller Druſehuller, hvor den almindeligſt indven⸗ dig bekleder ſamme, og har anſkudt med ſamlede, i Hob vorne eller loſe Kryſtaller; under Gaarden Tiger⸗ horn i Berufford tet ved Steen (det Sted hvor Baa— dene ſtage), traf jeg ſaadan en Hule i et haardt Mos berg faa flor, at et voxet Menneſke rommelig kunde ſidde i Aabningen; den blev ſiden ſmallere, og ſteeg krum⸗ met, heit og Dybt ind i Bierget, hvor man indenfor kunde here ſmaae Fugle eller andet levende bevæge fig, Bed Rode: og Berufiord falder meget af denne Steens Aet. É 8. Qvartzum aridum fandt jeg paa det ſidſte Sted nogle Gange, deriblandt et Stykke indblandet med den fede Qvarts, og inden i Huulheden havde den anſkudt klare Kryſtaller med treſidede Spidſer uden nos get Prisma, hvilfer ellers er rart; thi almindeligſt træffes den med ſexſidede. MÅ 9. Qvartzum pingve, feed Qvarts, er den meeſt denne blandt de Stykker, ſom ere komne frø Island, Anden Afd. Flintagtige Steenarter. 279 pater Jeg har feet her i Byen nogle faa a med treſidede Spidſe. 10. Cryſtallus montana, Berg⸗Kryſtal; af denne blev mig foræret en Stang henimod tre Tommer lang, en halv Tomme breed, afbrekket ved begge En⸗ der; den havde fer ulige Sider, ſom nogle af Baſal— terne; mod den ene Eude var den vandklar, det øvrige melkefarvet; den var funden i en Skrede under Tinde— ſtolen. Fra ſamme Sted har jeg ſiden faaet af Hr. F. Jonſen en meget klar Stang, der endes med en trekan— tet Pyramide, hvis Kanter og Spidſe ere 50 fFarpe ſom e 1 I. Arena, Qvbartsſand traf jeg ikke reen, men her ſom andre Steder blandet med andre Sandar⸗ ter. J de grovere ſammenkittede Bergarter udgiør den og betydelige Dele, 12. Opalus, Opal. En af dens Forandringer (Lacteus) melkehvid, treffes pia ſamme Maade ſom i Færee, dog ſielden liggende oven paa Kalcedonen. Skade, at den de fleſte Tider fattes den Haardhed, ſom udfordres ved de Stene, man lader ſlibe og indfatte. Den blaaeagtige falder haardere, hvorfor den nu aarlig bringes os tilbage fra Aka arbeidet ee og andre Prydelſer. 13. 1 RANE, Kalcedon. Denne fore⸗ 1 kommer naſten faa idelig ſom Qvartſen, ſnart i Klumper, 5 S 4 ſom i N rr 10 | 3, | 8 * 1 9 28 6 | Mineralriget. ö ſom ſidde indfattede i Bergarterne, og af diſſe ere nogle ſnart hule inden i, liggende under og imellem de an⸗ dre Steenarter. Den almindeligſte er den blege og blaagraae; i den førfte har jeg truffet Moſearter, og i den ſidſte kiendelige Arter af Ulvis og Confervis. Den opalagtige Cachalong er ſieldnere, ſidder her lige⸗ ſom i Ferse paa den ſtribede, eller af ordentlige Lag ſammenſatte Kaleedon, ſom ofte er overtrukken med den bløde og ugiennemſigtige Skorpe, hvoraf den for nogen Tid ſiden ſaa heitagtede Lapis mutabilis eller Ocu- lus mundi beſtager, der ved at ligge en Stund i Vand, bliver klar og giennemſigtig. 14. Calcedonius Stalactites, Dryp⸗Kalce⸗ don, fortiener ikke mindre at gisres bekiendt, end nogen af de andre Arter. Selv traf jeg ikke uden ſmaae og ubetydeli⸗ ge Stykker; men med ſterſte Grammelſe fane jeg ved Re⸗ fiords Handelsſted nogle Tonder fyldte af denne Steens Art, hvoriblandt have været Skueſtykker, hvis Lige neppe vil findes, og af Elffere vilde blive anſeete for meget koſtbare, om de i Steden for at være afbrudte, og i Stumper (ihi en Bonde havde flaget dem les med Stene, og troede det kunde være det ſamme, om de kom hele eller i Siykker) vare udbrekkede med Forſigtig⸗ bed og beqvemme! Bergreedſkaber. Iblandt Stumperne vare nogle ſom Grane af Træer, andre ſom Hænder med Fingre, og een iblandt dem varen fuldkommen Modell af en Nogel, ſamt uende⸗ lig flere Forandringer, ſom de fremviſte. Hvilket indta⸗ gende Syn vilde det ikke blive at fee alle diſſe pregtige Styk⸗ ker, da de endnu ſadde ſamlede i den Hule, hvor de a vare 7 118 | 1 å . N i | | 1 j 5 unden Afd. Flintagtige Steenarter. 2 31 vare frembragte, og hvor koſtbare Skueſtykker kunde ikke her ved en forſigtig Udbrydning fremviſes! Jeg lokkede, bad, ja truede, for at faae dette Sted at, fee, men det heed, at Manden, ſom havpde udbraekket dem, "holdt Stedet hemmeligt, og var nu flyttet et andet Sted hen. En Dreng paa 10 Aar var den eneſte, ſom ſkulde have været med og fandt Stedet; denne fik jeg med mig ſom Auferer. Tidlig en Morgen reiſte vi op paa de oven for Rodefiords Handelsſted liggende høie Fielde; ſnart berettede Drengen, det var ved Top: pen af det Field, men da vi kom derhen, troede han at have taget Feil; ſnart bragte han os til et 10 700 og der vare vi ligeſaa nær. | Dagen begyndte alt at hælde, og Drengen unds fyldte fig nu, at han ikke kunde erindre eller finde Stedet igien; jeg begav mig altſaa med uforrettet Sag hiem igien til Handelsſtedet om Aftenen, og giorde ſolgende Dag atter en Tuur paa diſſe Fielde, men med ligeſaa liden Lykke. En tyk og fugtig Taage indhyllede Fieldene ud paa Dagen, hvorover jeg og min Følges mand, begge fremmede paa diſſe Fielde, vare ofte i Anugeſt for at komme ned af de bratte og ubanede Fields Sider. 5 Diſſe Drypſtene vare temmelig giennemſigtige og faldt lidt i den lyſebrune Farve, glatte paa Udfiden, "meget haarde, klingede ſom Malm, naar man lod dem falde paa et haardt Legeme; imellem de nedvorne Toppe havde ſamme Steenart overkledet Bergarten med en plat Skorpe, ſom undertiden ophavede ſig i Vugter ſom halve Kugler. S 5 Paa 282 Mineralriget. Paa den ſondre Side af Berufiord, mellem. Gaardene Tigerhorn og Urtateig, fandt jeg et Stykke Drypſteen liggende i en Skreed. Bergarten, det var frembragt i, var en graa ſterk indureret Ler, Denne var, ligeſom den forrige, overtrukken med en hvid og i Brudet mat Kalcedon. Tappeue, ſom vare afbrak⸗ kede, viſte i Midten en Marv, af Udſeende meeſt liig Been af Dyrenes Legge; den tog ſparſom Ild imod Staalet; diſſe ſaavelſom det hele Lag var atter omgivet med ſmaae og tæt paa hinanden ſiddende Qvarts Kry⸗ ſtaller, mellem og iblandt dem hiſt og ber nogle Zeolit— Kryſtaller, faa ſmaae, at de neppe kunde ſkilles fra hine med blotte Hine. Jeg falder dem Kryſtaller, endſkient de ere en Spat, og meget lige Glimmer. Figuren er et Parallelogram, med tvende Spidſe, dog afſtum⸗ e , og tvende buttede Hiorner. | 15. Onyx forekom mig meget ſielden, og ikke uden i ſmaae Stykker iblandt de ſaakaldede Glerhaller, hvilfet Navn er gandſke ubeſtemt; thi ſaaledes kaldes alle de Kiſelſtene og Zeoliter, ſom i Bugter ved Hapſiderne opkaſtes, og derved ſom ofteſt blive kugelrunde, eller i det mindſte have alle Kanter afflidte. | Fra den Kongelige Porſelins⸗Fabrikes Direktion var mig befalet at hienſende tvende Tønder af diſſe Ku⸗ gel Kalcedoner; jeg reiſte derfor om Høften over Tinde⸗ ſtolen til det Sted i Skagefiorden, ſom kaldes Glerhal⸗ le vig tet ved Gaarden Reykium. Selv fierde ſamlede jeg en halv Dag neppe en Skieppe fuld. Bonden ved Stedet fortalte, at diſſe Stene ſloge ikke op uden ved Seegang af viſſe Vinde. Otte Dage derefter bragte | ban 13 Anden Afd. glintagtige Steenarter. 283 ban de forlangte tvende Tender over Land paa Heſte til Skageſtrands Handelsſted. Skibet var allerede aſſei— let fra Hofsos, kvorhen det med mindre Bekoſtning kunde blevet bragt med Baade over Fiorden. Han for— "bandt fig og for Eftertiden, naar han betids fif det at vide, at bringe hver Tønde. til ovenmeldte Handelſted, om forlangedes, for to Mk., i Steden for at jeg her, for den befværlige Wei med faa mange Heſte over Land, maatte betale diſſe tvende Tønder med een Tende Rug af Handelen. De bleve aſſendte med Skibet, der, ſom bekiendt, paa Hiemreiſen forliſte. Diſſe Kugel⸗K Kal⸗ eedoner træffes Desuden i temmelig Mængde ved Gre— nevik i Øefiord, og efter Beretning i Nattfara-Vigerne i Norder⸗Syſſel, og ved Hafrenes, ſom ligger paa den ſondre Side af Rodeftord, lige over for Handels— ſtedet; herfra hiembragte jeg ſelb en Tønde, Manden beer paa Stedet lovede ſom den ſorrige, at ville bringe, om forlangedes, en Tønde af diſſe Stene til Handels— ſtedet for to Mk. JI Fieldene oven over denne Gaard fandt jeg endeel Kalcedon-Stuffer tildeels liggende loſe i Sand⸗Skreder, tildeels ſiddende ſom Kirtler i Berg— arterne, men, ingen of nogen betydelig Sterrelſe eller Smukhed. | 16. Achates, Agat. Af denne traffes forſkiel⸗ 5 lige Arter pan mange Steder, dog ikke i nogen betydelig . Mængde, Den meeſt almindelige er Calcedonizans, Kalcedon⸗Agaten, og den umodne, Achates im- matura. At beſkrive hver Forandring, man træffer, af denne Steenart, var naſten ligeſaa umueligt, ſom det er unedvendigt; thi man træffer neppe tvende ſom le hverandre, a 17. w ( een 9 99 N 8 5 . ROV SER 264 Mineralriget. . 17. Sort Agat, ſee Scoria vitrea, Hrafn⸗ t inna. N 1 i 18. Jafpis unicolor flava, guul Jaſpis. Af denne traf jeg ved Berufiord i en Skreed et lidet Stykken, hvilfet ved Sønderflaning viſer en buglig og huul afvexlende Overflade, har intet af Giennem⸗ ſigtighed, men giver ſterk Ild mod Staalet. J fam» me Skrede fandtes et ander guult Stykke, hvori viiſte fig nogle matte grone Striber. 19. Jafpis unicolor viridis faae jeg Styk⸗ ker af fra adſkillige Steder, og deriblandt et Lyfegrønt og meget haardt, ſom var fundet i Ørnadalen, og nedfert fra Fieldene ved Toeraaerne. Fra Skaptefells⸗Hrafe viiſte Preſten Hr. Erik a Hofi mig et lidet Stykke, ſom man efter Udſeende ſkulde troe var en af den haardeſte Art; thi i Brudet var den ikke allene buglet, men ſteerk glindſende, og gav dog ikke mindſte Ild imod Staa⸗ let; Farven var høi og faldt lidet i det blaa. Ved Rede⸗ og Berufiord traf jeg ſelv adſkillige Varieteter af den eenfarvede grønne, hvoriblandt nogle vare faa matte og tørre i Brudet, at det er vanfÉeligt at bes ſtemme, om de høre til Jaſpis⸗Arterne eller de hærdede fine Leerarter. Rod og ſort eensfarvet traf jeg allene i et Stykke omtrent af to Punds Vægt; den ene Ende af ſamme er red, lidet indblandet med forte Prikker, ujævn og kornet i Brudet, giver kuns lidt Ild imod Staalet; den anden Ende og over det halve af Stykket er ſort, j fætter 1 Anden Afd. Flintagtige Steenarter. 285 tættere, men dog mat i Brudet, hvori ſkimre nogle fine flade Partikler, ikke ulige Jern, hvorover man ſuarere ſkulde henfert denne Deel af Stykket til de fine Jernhaltige Traparter; men da man i Midten af Styk⸗ fer ikke kan fee, hvor den rode Farve flipper; thi den taber fig ſelv i den forte, og der findes atter rode Pris ker ligeſom den forte i hiin rode Ende; end mere, da hele Stuffen er overtrukken med en meget tynd rod Sfkorpe af ſamme Veſen, maae det hele antages for Jaſpis. Denne Stuf fandt jeg i Yrnedalen paa en Steen, kaldet Lurkaſteinn, der ligger juſt ved Enden af Heden, hvor alle Reiſende, efter at have overſtaget Hedens Befværligheder, hvile ſig en Stund, og tage der nogen Forfriſkning, om de have den; paa denne Steen lægger enhver Reiſende en liden Steen, ſom er noget udmerket, enten ved en uſedvanlig Dannelſe, Farve eller Beſtanddele, og derfor føre mange tit ſaa⸗ danne Stene med fig langt fra, om de træffe dem uns derveis. Paa en Hede, faldet Smiervatus-Heden imellem Vapneſiord og Fliotsdalsherret træffes ligeſaa— dan en Samling af Stene, ſammenbragte af Reiſende. Paa Senderlandet ſkal være et endnu mere betydeligt Sted, faldet Beinakielling i Kaldadal i Borgefiords— Syſſel, paa Veien fra Nordlandet til Landstinget; her finder man ikke allene en Dynge af Stene, ſom paa ovenmeldte Steder, men og Kieebe- og Skuldrebeen af Heſte og andre Dyr, ſom kunne være fundne under⸗ veis, tynde Stene, overtrukne med en hviid Mos, "formodentlig Lichen tartareus, hvorpaa en Rei⸗ ſende kan leſe ſmukke Indfald i les og bunden Stiil; en Skoſe eller Pasqvil kan undertiden flyde imellem, Gode Venner, ſom vente at ſamles ved Tinget, til⸗ fiendeg 286 Miner alt iget. fiendegive og her hverandre forud hvad de vil. Denne Maade, at enhver Reiſende lægger en Steen paa ſaa⸗ danne lange og befværlige Veie, er bekiendt ſaavel i Norge ſom paa Færge, 20. Variegatæ falde meer almindelige; ved Røde: og fornemmelig Beruftord traf jeg ſtore og ſmukke Stykker af rod Jaſpis, ſteerk indblandet med hvide Pletter og Streger, hvorover den i Brudet lignede ofte Kiodet i en feed Fleſkeſkinke, ſom er ſbaaren tvers over; andre vare (aa meget indſprangte med Qvarts og Kaleedon, at man heller burde kalde dem: en af de ſidſte, indſprengte med en rod Jaſpis. Hos Val: lerius kaldes denne Porphyrides rubens; den fin- des ogſaa under Tindeſtolen, fee E. Olafs. 667. Af grovere Sammenſetning og med forſkiellige Farver ind⸗ blandet i Bergarterne er ikke uſedvanligt at træffe paa Hſterlandet. Tredie Afdeling. G RANATICA, Granatagtige Steenarter. 21. Granatus vulgaris, træffes iete uden indblau⸗ det i viſſe Bergarter. Bed Sioarborg i Skageſiorden viiſte Bonden, ſom der boer, mig et Stykke, af Ster⸗ relſe ſom en Flintekugel, der var ſammenſat af nerſten giennemſigtige mørferøde Granatkorn, men bvor det var fundet, kunde han ikke erindre. 20 * 7 rede er Granatagtige Steenarter. 287 | 325 Schirla, Skiorl, er ſom forrige, ikke funden uden indſtreet i andre Bergarter. Efter min Hiemkomſt til Kiobenhapn traf jeg i en 1 Kaſſe, ſom var ſendt med Naturalier fra Vapnefiord, et Sthykke kryſtalliſeret Skierl, var fort, havde 9 glatte Sider, og paa nogle Steder lebe Lage af Glimmer tvers ind i Stangen, paa ſamme Maade, ſom man feer det i de Skierlſtenger, der i diſſe ſidſte Aaringer ere bragte hiem fra Grønland; Skierlen ſelv er og i alt fuldkommen liig den Grenlandſke; jeg vil derfor næs ſten troe, at dette Stykke er forſt ved en Reiſende bragt fra Grenland, og ſiden ſkikket hertil Byen igien. Fierde Afdeling. ARCILLACEA, Leeragtige Jord⸗ og Steenarter. )) A. beſtemme og tydelig beſfrive alle de Art⸗Forandrin⸗ ger, ſamt Blandinger, ſom forekomme ſnart allevegne 1 Island, vilde blive mig næften umueligt, og her alt for vidtleftigt; jeg vil derfor allene opholde mig ved de mere og meeſt rene Arter. i 223. Argilla Porce ilana, Porſelin⸗ et, i paa Islandſt Bleikig. Heraf findes, ſom tilforn er bekiendt, 288 Mineralriget. * bekiendt, ved Mokolls⸗Hoien i Strande⸗Syſſel en ane ſeelig Mængde. Fra Seen inderſt i Kollefiorden gaaer en Dal, Thruderdal faldet, en ſteerk Miil lang i S. O. og har høie Fielde pan begge Sider; allereverſt breder Dalen ſig ud, og her, ligeſom i en Krog, ved den ſondre Side fees Mokolls-Heien, hvoraf Dalen har faaet fit Navn, Nogle hundrede Skridt neden for den viſe fig Banker og fmaae Heie, hiſt og her om⸗ ſtrͤede, hvoriblandt fornemmelig ere fire liggende i en Rakke, hvis hele Længde er 160 Alne. 1) Den ferſte eller overſte mod S. V. er mindſt, er halv overklaedet med Grenſver, otte Alne lang og fer Alne bred. Den beſtager vel af den ſamme Leer, ſom de efterfølgende, men er ſteerk indblandet med en ſkarp Vitriol eller Svovelſyre, og fine Kiis⸗Kryſtaller, ſom overalt glimre i den. Soerſt falder den lyſeblaa, men ſaaſnart man kommer 2 Alen dybt, bliver den mer— kere, og Svovelkiſet overflodigere. Her lod jeg Jord— boven 14 Alen ned, og fandt det at være blandet med grov Sand, og Kiſelkryſtallerne baade grovere og flere. 2) Den næfte Banke eller Afdeling indeholder egentlig den fine og hvide Leer, er 20 Alne lang og 16 Alne breed midt over, hvor den er bredeſt; har en Aͥgformig Omkreds, og en blottet og noget i Midten opheiet Overflade, Her bragte Jordboren, ſom blev nedſat paa adſkillige Steder, den ſamme hvide Leer, til den kom to Alne dybt, og ſtden paa 24 og 22 Alen blev den ſterk blandet med den ſamme blaa Leer og Kiis, ſamt lidet Sand, ſom i den ferſte Ro. 1. Syren var ber ligeledes meget ſteerk. 1 b e 3) Den lå Fierde Afd. Leeragtige Jord⸗ og Steenarter. 289 5 3) Den tredie Banke eller Afdeling er ligeſom for⸗ rige bar for Gres, og indeholder 40 Alne i Længden og 16 i Breden. Paa den veſtre Kant imod Dalen afbrekkes den med en tynd Rad af haarde jernhaltige Trapſtene, ſom gage Lodret ned. Uden for dem, el⸗ ler i Kanten af Banken, er en fin ſmuk heired Leer, 1 Alen dybt. Banken ſelv beſtaaer til ſterſte Delen af en guul Leer, der er meget fün, men ikke ſaa feed ſom Mo. 1. og No. 2; den har heller ikke nogen jævn Blans ding hverken paa Overfladen eller dybere i Jorden; thi viſſe Steder er den guul, ſom en Jernokker, og andre Steder næften faa hvid og fün ſom No. 2, og atter Blanding af begge. Ved den nordeſte Ende af denne Hoi fil jeg ved Jord⸗Boren paa 22 Alen det ſamme gule Leer ſom det everſte, men paa 24 begyndte den med det blaae, ligeſom i No. 1, ſom vedvarede til 32 Alen, da den atter blev neſten hvid og meget ſtin, dog lidet Blandet med Svovelkiis; paa 44 Alen atter morkeblaa med ſmaa Pletter af den hvide, og da den kom noget over 5 Alne dybt, bragte Boren den ſamme Blanding, ſom nederſt i No. 1 med Kiis og Sand. 4) Indeholder næften ſamme ſom No. 3, er af ſamme Sterrelſe, men halv overkladt med a paa den nordre og veſtre Ende. | Naſten fra alle Sider af diſſe Høre træffer man Kærmere og længere fra, andre Banker og Flakker, hvori findes Blandinger af ſamme Leer, ſom i diſſe; deri⸗ blandt er een, ſom ligger 10 Skridt oven for No. 1, med flint guult Leer af ſamme Arr ſom i No. 3. Den er 16 * lang og 10 Alne breed, uforandret, 2 Alne; men T ſaaſnart 290 Mineralriget. ſaaſnart man kommer dybere, viſer ſig ſorſt den lyſe og ſiden den merkeblaa, der, ſom paa forrige Steder, er meget blandet med Gruus, Kiis og Syre. | Bed Gaarden Arnarſtape, ſom ligger tat ved det bekiendte Lioſavatn i Thingee⸗Syſſel, findes en liden rund Banke, omtrent 3 Alne breed; ſamme indehol⸗ der paa tvende Alnes Dybde en guul fiin Leer, ſom i alt ligner den i No. 3 ved Mokolls⸗Hoien, men med eet forandrer fig ved det ode Qvarteer, tilſamme mor⸗ keblaa Leer, fyldt med grove Kiis-Kryſtaller, Sand og ſkarp Syre ſom i Mokolls Dalen. At der i Mokollsdalen gives overflødigt af denne fine Leer, fees af ovenmeldte Opmaalinger, ſom allene ere tagne af de betydeligſte Banker; iblandt de andre omkringliggende tvivler jeg ikke, jo vil findes adſkillige, ſom indeholde ligeſaa füünt og godt Leer ſom ovenanferte, naar man havde bedre Leilighed med Jordboren at uns derſoge dem; thi paa 8 Miils Diſtance og derover lige⸗ frem i Fieldſiden paa den ſondre Side af Dalen, indef⸗ ter mod Søen, feer man hiſt og her Banker og Op: hoielſer, ſom paa diſſe Steder ere blottede, og viſe Leer af ſamme Slag ſom forrige, ſkient de oſteſt ere Nann dede med fremmede Dele eden i e At den bor ſlemmes, ferend den kan bruges til Porſelin, ſiger fig ſelb, og kunde det ſbee paa Stedet, var meget vundet i Henſigt til Tranſporten, ſom baade er lang og vanſkelig; men dette kan ikke tenkes paa der, da man neppe har faa meget Band i Nerheden, at man kan toe fine Hænder og Reedſkaber rene, naar Arbei⸗ Fierde Afd. Leeragtige Jord⸗ og Steenarter. 295 Arbeidet ophører om Aftenen. Derimod kunde dige Slemmings Auſtalter langt bedre anlægges i Thruder— Dalen, hoorigiennem Veien gaaer til Stranden, en⸗ ten under Gaarden Skridnesenne, eller tet ved Seen og e ved Siden af Elven, ſom leber igiennem Dalen, Udarbeidningen er den letteſte, man kan foreſtille ſig; thi dertil behøves ei andre Reedſkaber, end gode og brede Spader, hvorved det ſtrax fan fyldes i Fu⸗ ſtager eller Sæffe. Et par Leerhakker kunde og haves ved Haanden, om det et eller andet Sted ſkulde viſe fig faſtere, end at det kunde opſtikkes med Spaden. Tranſporten vilde her give meeſt Vanſfelighed, om det ffal bringes til Handelsſtedet; thi Veien fra Heiene og ned igiennem Dalen er paa ſine Steder brat og vanſkelig, andre Steder bled og moradſig; men herpaa kunde raades Bod. Efter nøiefte Tingning med Folkene, ſom boe neſt ved Stedet, gave de Løfte til Syſſelmanden og mig for Eſtertiden at bringe hver Tønde fra Heiene til Torpen (det neermeſte og beqvems meſte Soeſted) for 16 Sk., naar de felv maatte uds vælge Tiden dertil. For ſamme Priis og med ſamme Vilkaar lovede Benderne, Hakon Jonſen og Thorſten Jonſen, at bringe det til Soes fra Torpen og til Han⸗ delsſtedet Reikefiord. Heſtelaan, Sakke eller Fouſta⸗ ger med Reeb, ſamt Reedſkaber blive en aparte Regning. For at efterkomme min Inſtrux, lod jeg bringe omtrent tre Tonder af det hvide, og noget over een Tonde af det gule Leer til Handelsſtedet, ſom blev. 12 bertſendt med Skibet ſom forliſte; diſſe fire Tønder Å T 2 koſtede 292 Minkralriget. foftede allene i Tranſport, da det juſt traf ind i den travle Hoeſletstid, 3 Role. 3 Mk. 6 Sk. Det hvide Leer i No. 2 er at føle til ſom Swe, og ikke det mindſte af fremmede haarde Partikler kunde jeg merke deri, enten mellem Fingrene eller under Ten⸗ derne. Svovelſyren derimod var overflødig og faa ſfarp, at den ferſte Dag, jeg felv udtoede Boeren, mellem "Tver gang den ſkiftes, havde den ædt Hul i Huden omkring Naglerne og paa Leeberne. Skulde noget mes talliſk have været indblandet, maatte det være blevet opleſt af denne overflodige ſkarpe Syre, og da viiſt fig ved at forandre Farven i en Ild⸗Prove, ſom ſlet ikke fredes thi jeg giorde en, ſaavidt Leiligheden tillod, i et Smede⸗Varkſted ved Fell. Digelen ſtod gloende for Eſſen 2 Times Tid, og da den derefter var fold, vifte den hvide Farve fig fuldkommen faa reen ſom før, var meget hærdet og frie for Sprakker. Forneiet over denne Prøve befluttede jeg at hiemſende de forommeldte trende Tonder heraf. Er min Formodning rigtig, kan dette Leer let ſlemmes, og befries fra Syren, ſom k Bandet forlader det, og altſaa bliver tienligt ved Pors ſelins⸗Fabriken. Det blaae af Heien No. 1 blev ligeledes haar⸗ dere og faſtere, men revnede paa adſkillige Steder, og viifte forFiclige Flekker. Det Gule af Heien No. 3 blev ganffe fulde af Spyræffer og mørkere i Farven, fom ventelig foraarſa⸗ gedes af Jern⸗Kalk, ſom det indeholder, J Vandet lader dette fig letteſt opleſe, og bliver da under Fingrene at Fierde Afd. Leeragtige Jord⸗og Steenarter. 293 at føle til ſom Sæbe. Maaſkfee det kunde blevet tien⸗ ligt ſom Valke⸗Leer, Argilla Smectis. J denne Mening er jeg bleven beſtyrket af en Reiſende, ſom var Kiender af Mineralier, der ved en Hendelſe faae en liden Prøve heraf hos mig; ban beundrede dets Fiin⸗ hed, og paaſtod, at det intet eftergav den Engelſke Valkejord, ſom man troer gier en ſtor Deel til det Eugelſke Kledes ſmukke Udſeende. J Island bruges det paa denne Maade af Jud⸗ byggerne (fee Sekr. Olav. R. p. 5 67). 22. Argilla Bolus, Bolarleer. Denne treffes neſten allevegne, hvor man reiſer noget, hvoraf den rode er meeſt almindelig, og paa viſſe Steder i flor Overflodighed. Ved Svovelminer og Hverer (de ko— gende Bande) ſavnes den aldrig (fee E. Olafs. Reiſe ). Den, der falder ved Oxehveren, er vel fun, og befun⸗ den ved giorte Forſog at være nogenledes tienlig til ads ſkilligt Brug, fre Sekret. Olav. Reiſe pag. 569; han ſiger felv paa ſamme Sted, at man ikke kan vide, i hvil: ken Mængte den findes ferend Bakken bliver opgravet; dette giorde jeg, og lod Jordboren paa adſkillige Ste⸗ der lobe ned, men fandt den allevegne beblandet med andre Jordarter; til en Prøve tog jeg 4 Tønde heraf, ſom jeg med Moie ſogte hiſt og her, hvor den viiſte fig ubeblandet. Tat ved Svovelminerne ved Reykehlid, paa et Sted faldet Nama⸗Skard, findes den i langt ftørre Mængde og meget venere; ber fortalte man, at nogle T 3 Tonder 294 Mineraleiget. n. Tonder vare bragte til Handelsſtedet, og ſendte til a benhavn for faa Aar ſiden. Omtrent en Miil fra Handelsſtedet Huſevig fin⸗ des en Forandring af den røde Bolus ved en Aae, kal⸗ det Qviſlen“). Den er merkerod og haard, brakkes i kantede Stykker, og efter at den engang er tørret, falder den i ganſke ſmage, kantede og bladede Stykker med en ſurrende Knagen, naar den lægges i Band. J Ilden bliver den ſortere, glindſende og meget haard; den indeholder altſaa en! ſtor Deel Jern. Den viſer fig forſt ſtrax ved Søen i en ſteil og hei Bakke, ſom gaaer op fra den oſtere Side af Agen, ganſke blottet paa 36 Skridt; ligger ordentlig i et Lag, ſom undertiden bli⸗ ver neſten afbrudt med en ftin blaa Leer, undertiden med Jord og Gruus, paa nogle Steder er det 12 Alen tykt. Omtrent 4 Miil fra Seen feer man atter ved den oſtlige Side af Agen ſamme Lag. En ſtor Vanke af 120 Skridt er her ligeſom igiennemſkaaren af Aaen; den er fra det everſte og til Renden omtrent fire Favne bei, og neſten faa brat ſom en Væg. Her beſage jeg Laget tydelig, ſom uafbrudt og ublandet ligger tvende Alne tykt oa 1 Alen fra Overfladen af Hoien; benimod 2 Favne dybere i ſamme Banke ſees atter et Lag af 1 Alens 4) Min Folgemand fortalte paa Veien, at 19 Menneſker vare Tid efter anden omkommne ved at ride over ſamme, og man ventede nu aarlig den 20de: den kan juſt ikke regnes blandt de ſtore Ager i Island, ikke heller er den juſt faa dyb; thi Vandet nager ikke Heſten højere, end til Bugen; men ſtore og meeſt runde Stene, ſom ligge ; Renden, tillige med den ſterke Fart, Vandet har, gier Heſten uvis paa Benene, 7 i Fierde Afd. Leeragtige Jord⸗ og Steenarter. 295 Å Aleus Tykkelſe og af ſamme Art. Den lader fig lette⸗ lig udbrakke med en Leerhakke, og var ikke bekoſtelig at faae bragt til Handelsſtedet, da Veien hoerken er lang eller beſverlig. — | Prover af ſamme Bolus, ſom vare endnu finere end denne, bleve mig foreviiſte ved Huſevig, men Ste⸗ det, hvor de vare fundne, vidſte ingen, da Finderen var reiſt derfra, Næften af ſamme Art, dog lidt loſere og blødere, findes et temmelig ſtort Lag i et Skard, kaldet Nons— Skard ved Redefiord, lige over Gaarden Hegrenæs, imellem Faſkruds⸗ og Redeftorden. Paa Veien over Trekillis Heden, ſom forer til Reykeſtords Handelsſted, findes og i temmelig Mængde en lyſerod, ſtin og blød reen Bolus. Jeg formaaede min Felgemand at ſtandſe ber, ſkient det var ſildig paa Dagen, og neſten en Miil tilbage af Veien, gravede med min Spade paa tvende Steder I Alen dybt, og fandt den uforandret. En liden Prøve blev medtaget og bortſendt med Skibet. Det vilde blive alt for vidtleftig at opregne alle de Steder, hvor man finder mindre fine og blandede rode Leerarter. Ved Upfa- Strend i Hefiord havde man anſtreget Kirken udvendig med denne rede Bolus, ſom var blandet og revet i Tran af Mangel paa Olie, hvilket dekkede meget godt og ſaa ſmukt ud; ligeledes havde en danſk Tommermand, ved Nan Erik Orup, der for omtrent 20 Aar ſiden ſtrandede paa Huſevig, og laae om Vinteren hos Preſten, malet Kirken ſamme⸗ ſteds indvendig i Choret med ſamme Bolus. T 4 Da 296 Mineralriget. Da, ſom før er maldt, diſſe Bolus⸗Arter traf⸗ fes neſten allevegne i Landet, kunde de, foruden at bruges ſom Farve og til andet oekonomiſk Brug, giere en vigtig Tieneſte, om de blev füntrevne og indblandede under Kogning i den Tiere, ſom man overſtryger Huſe, Baade eller andet Temmer⸗Arbeide med, der er udſat for Bind og Veirs Paavirkning. Jeg har ſelv feet i Fa⸗ roe Beviis paa, at den Tiere, ſom har været blandet med denne rode Bolus, har holdet ſig haard og faſt paa Huſe henimod 20 Aar, da Tieren ublandet, almin⸗ delig efter ganſfe faa Aar ved Vind og Regn ganſke afpiſkes. Om man ikke havde erfaret dette, kunde man lets telig ſlutte fig hertil; thi Tieren indeholder en flor Deel Phlogiſton, hvilket Acidum Sulphuris under Kogningen ſtrax angriber og forener ſig med til en faſt og bindende Materie, der ved Afkogningen bliver ſtiv og haard. Tømmeret er baade rart og koſtbart i Is⸗ land, og hvad Fordeel blev det ikke for de fattige Ind⸗ byggere, om de ved dette Middel kunde holde deres Baade dobbelt faa lang Tid uforraadnede ſom nu, da de enten blande Tieren med Tran, hvorved den giores leſere, eller allene overſmere dem med Fodtran, hvor⸗ ved ei allene Klæderne og andet Gods, ſom legges i diſſe Baade, blive beſmurt og ſtinkende; men den Jord, ſom altid er indblandet i denne Tran, lægger fig i Klinkerne eller Sammenſkarringen og paa Kanten af Bredderne, træffer Vandet til fig, og ſaaledes heated til at det haſtigere raadner. 23. Fierde Afd. Leeragtige Jord⸗ og Steenarter. 297 23. Argilla vulgaris, Tegl- Seer. Af de fine: re Sorter træffes vel mange Steder noget, men ikke uden i ubetydelig Mængde, indtagende Klovter og Ridſer i i Biergene, kaldes af In dbyggerne Smidiu-Leir; den er meget ſei og fiin, haardner ſterk ved Ilden; de bruge den derfor til at opmure deres Eſſer med; almin⸗ deligſt er den blaagraa; dog fandt jeg paa et Sted i Alſftefiorden en ganſke kiedfarvet. Omkring Zeoliten, der har lagt ſig paa den dobbelte Spat ved Rodefiord, findes og denne fine Leer, lyſebruun af Farve: den gros vere med ſmage Stene og Sand blandede blaage Leer er meget almindelig i Skreder og bratte Bakker eller Fieldſider, hvor den enten udgier Lage eller viſſe Styk⸗ ker i ſamme. 24. Argilla Trippela, Trippel- Leer. Af dette findes et langt og vidtløftig Lag lige fra Vapnefiords Handelsſted, hvor den er fineſt, i en brat Bakke, ſtrax uden for Huſene, og ſtiger ſiden med nogle Forandrin⸗ ger i Fünheden, langs op ved Hofsaae, ganſfe blottet i Dagen, lige til Kirken paa Hof. Af Farve er den lyſegraae, ſtin, ja vn, meget ſkarp og derfor meget god til Metallers Polering. J Vandet blödes den vel noget, men loſes ikke op. Den ligger i kantede Styk⸗ ker pan ſamme Maade, ſom forommeldte rede Bolus; udbrakkes letteligen enten med en Leerhakke eller en ſterk Spade. Af denne fortalte man ved Handelsſtedet, var ſendt en god Deel til Kisbenhavn, og blev kaldet Engel Jord. J nogle Banker, ikke langt fra Praſtegaarden Miklegaard i Heſiord fees og en temmelig ſtin hvid Trips peljord, der er nok fan ſkarp, men loſere end forrige. 25. 298 Mineralriget. 25. Argilla Lapidea, Steen⸗Leer. Af denne har jeg feet en fiin lyſegraae Art, der formodent⸗ lig findes enten ved Huſevig eller Vapneſtord; thi Un⸗ derkiebmanden N. Buch, der har giort ſig megen Umage ved alle Leiligheder at opſoge uſedvanlige, eller rettere, nyttige Jord⸗ og Steenarter paa diſſe Steder, har af ovenmeldte giort gode Hagel⸗ og Kugel⸗Forme, hvoraf et Stykke er faldet mig i Hænder, Den er faſt, ter og inddrikker en Deel Vand, uden at bledes ſynderlig derved, lader fig let arbeide til hvad man ly⸗ ſter. Nogle ukiendelige fine fFarpe Dele ere indblan- dede i ſamme, hvorved den vel kan bruges til at afpo⸗ lere Metaller, ſom ere anløbne eller ruſtede. 26. Steatites ollaris, Fedtſteen, forekom mig ikke paa hele Reiſen, men den er funden paa Ves ſterlandet, hvor den kaldes Netiaſteinn, ogen anden Kligagriot. See E. Olafs. Reiſebeſtr. 395. 27. Corneus nitens, glindſende Horn⸗ ſteen. Af denne fandtes ved Berufiord, ſtrax often for Handelsſtedet, ved Søen en final Streg midt igiennem de bløde Sandſtene. Ved ferſte Hiekaſt antog jeg den for Steenkul, men befandt ſiden, at den ikke indeholder det mindſte af Bergolie. J Brudet falder den noget ſpatagtig, er ſkier og haard, giver ikke Ild imod Staalet, har ſommeſteder et grønt Skin, og hvilket er det beſynder⸗ ligſte, at den har nogle melkehvide Pletter og Streger i fig, tet forenede med den anden Materie, beſtagende af en Kiſelart, der tager ſteerk Ild imod Staalet. 28. Fierde Afd. Leeragtige Jord: og Steenarter. 299 28. Schiſtus durus, grov Skiver. En beſynderlig Forandring heraf traf jeg ved Siden af Nafntinnu Fiall. Den er meget haard, faa den vil: lig giver Ild imod Staalet; er blaagraae, fin og li: det glindſende i Brudet; lage flakket i uordentlige og ulige ſtore Stykker, ſom paa Siderne ikke vare ulige Brudet af Flinteſtene; havde meget forſkiellige Farver, og var ſnart fort, ſnart lyſegraae med brunrøde Stri— ber og Flakker; nogle Steder i Kanterne var den lyſe— bruun og mat, ligeſom den kunde have været udgledet i Ilden. Den udgiorde ingen Gang eller Lag i Fiel⸗ det, men lage les imellem andre Steen: og Jordarter. Omtrent I Deel Miil inden for Reykefiords Hans delsſted ſtiger tet op fra Seen en ſtor Banke, ſom be⸗ ſtaaer af en grovere Skiver, er ikke faa haard ſom den forrige, lader fig godt flokke i ſmukke ſtore Plader, og er meeſt brunrød med lyſere Pletter og Flekker. Noget op fra Soen i en Bakke lige inden for Grimsøe i Steingrimsfiorden, viſer fig en meget ſmuk Skiverart, ſom bliver Wall. Fiſſilis friabilis, er lyſegraae, let brakkelig, og ikke haardere, end man med Neglen kan giere Ridſer i den. Den beſtaager til ſterſte Delen af en füinheerdet Leer. Skiverne ere me⸗ get ordentlige og flette pan begge Sider. Den ligner ellers i alt den Skiver, ſom allevegne findes at giere et Lag oven paa Steenkullet paa Færøerne, har og, ſom den, endeel Vitriolſyre hos ſig, ſom tydelig ſmages, naar man bider noget deraf. Ovenmaldte Bakke boier fig ſtraxr herved, og paa den anden Side af ſamme træf fes i et Gil, ſom en liden Age leber igiennem, endeel * Surter⸗ 300 Mineralriget. Surterbrand, ſom af alle de Prøver, jeg har feet fra Island, meeſt nærmer fig til Steenkullet. Bonden, ſom boede paa nærmefte Gaard, pleiede og herfra at hente alt det Kul, han brugte til fin Sme⸗ de. Det laae dybt og uordentlig mellem grov Sand og Leer, ſom Bakken beſtod af. Maaffee den paa den oſtere Side under ovenmaldte Skiver kunde findes ordentligere og bedre, men for at komme faa dybt, uds fordredes endeel Arbeide og Omkoſtning. Stedet for⸗ tiente dog en neiere Underſogelſe. 29. Mica foliacea, bladig Glimmer. Me⸗ dens jeg opholde mig ved Rodefiords Handelsſted, brag⸗ te Provſten Hr. Poul Magnuſen fra Valthiofsſtad i Fliotsdals⸗Herred et Stykke paa nogle Punds Vagt til Kiebmanden Hr. Kyhn, ſom af en Bonde var brakket ud af et Field, ikke langt fra det Sted han boede, Selv havde han ikke beſeet Stedet, det var udbrekkket af, kunde derfor ikke ſige, i hvilken Mængde det fandtes. Den er hvid, glindſende, beſtaaer af ſmaae og uor⸗ dentlig blandede Skiel, der ligge tet paa hverandre, og med en Mængde rode Kryſtallinſke Granatkorn, hvor⸗ over den ligeſaa let kunde benferes til Granitberg (Saxum granites). Om den havde lidet mindre af Glimmer, og i dets Sted nogle andre Dele, enten af Qvartſen eller Feldſpaten, var den een med de tien⸗ ligſte Mølle: eller Qverneſtene i Island; mueligt, at om den gives her i nogen Mængde, den da paa fine Steder forandres faa meget, at den til dette Brug blis ver tienlig. | 30. 0 7 É Fierde Afd. Leeragtige Jord⸗ og Steenarter. 30 r 30. Aſbeſtus membranaceus, ſammen⸗ filtret Asbeſtt Selv har jeg ikke truffet nogen af dens Forandringer, men efter E. Olafs. og Pouls. Be⸗ retning ſkal aluta montana, Berglæder, findes paa Ulfdalsſtrand oſten i Fliotshorn uden paa Klipperne. (See deres Reiſebeſkr. 658). Femte Afdeling. Z EOLIT ICA, Zeolitagtige Steenarter. 31. | AFTEN Zeolit. Denne Steenart, ſom forſt er beſkreven 1756 af Cronſted, er endnu ikke bleven ret be⸗ kiendt i alle ſine Forandringer, ſaavel i Henſeende til Be⸗ ſtanddelene, Jord: og Steenarterne, den findes paa, ſom fornemmelig dens Kryſtalliſationsmaader. Dens almin⸗ delige Beſtanddele ere Kiſel, en reen Leer eller Allunjord, Kalk, og berforuden noget Kryſtalliſationsvand; men diſſe findes i meget ulige. Forhold, efter Stederne, de ere fra, og efter Arterne, de ere anſkudte paa. Ridde⸗ ren Bergman har giort Oplesningsprever, og fundet i den fra Jemteland 16 Procent Kalk, og ikke meer end 8 i den Fareeſke. Den fra Adelfort befandtes at have 80 Procent Kiſel, og den islandfke mindſt, nemlig kuns 48. Den 302 Mineralriget. Den Feeroeſke havde meeſt Leer, nemlig 25 Pros eent, og den fra Adelfort mindſt, nemlig lidet over 3. Men da man nu ſaavel i Islaud, ſom paa Færøe, hvor: fla de ere meeſt bekiendte, har i de ſildigere Tider fun⸗ det den under ſaa forſkiellige Dannelſer, Klarhed og Haardhed, kan ikke tvivles, at jo Beſtanddelenes Forhold ligeledes maae være uligt. Hvorledes de forholde fig i Ilden, ſamt med Syrene m. v., kan læfes i et Brev fra Ridderen Bergmann blandt Troils Breve om Is⸗ land. c Den findes fornemmelig i Flutz⸗Bierge, i de ne⸗ derſte Lage ved Soen, ſom beſtaae af hærder Leer og Sand, hoor de flet ikke udgiere nogen. Gang eller Lag, men enten ſom tette Kirtler ſidde indfattede i diſſe mere Bergarter, eller og de beklede Huulheder i ſamme, ſkydende fra Siderne henimod Midten af Huulßheden, fine Kryſtaller paa ſamme Maade, ſom før er meldt om Qvartſen. Sieldnere træffes den at løbe ligeſom med hvide ſmaae Aarer frem og 9 i diſſe e bløde Bergarter. Paa Trappen, Bafalten, eller de ſpatagtige Hornſtene har jeg ikke truffet den; derimod findes ikke ſielden enkelte Kryſtaller anſku dte imellem og oven paa Qvartſen, Kalcedonen og Kalkſpaten, naar diſſe ere ſelv kryſtalliſerede. Paa Nordlandet kom den vel mange Steder for, men hverken i nogen Mængde, beller ikke med nogle betydelige Forandringer, N mindre med nogle ſmukke Kryſtalliſationer. 5 En Femte Afd. Zeolitagtige Steenarter. 303 En Art⸗Forandring traf jeg dog i en blød Sands ſteeni Olafsfiorden; der fad den i ſmage Kugler, nogle af Sterrelſe ſom Blommer, andre ikke ſterre end Er— ter; vare ganſke tomme inden i og tillige tætte, hvorover den fled meget let paa Vandet. Af diſſe faae jeg ſiden adſkillige, ſom blandt andre af de ſaakaldede Natur— Stene forvares og bæres i Lommen af en Deel Folk. Paa Sſterlandet og fornemmelig ved den ſondre Side af Beruſiord, imellem Gaardene Tigerhorn og Urteteig, fandt jeg ikke allene mange, men tillige med adſkillige tilforn ukiendte Forandringer i Kryſtalliſations⸗ Maaden, ſaaſom: den ſtraalede, der i en rund Hule af Moberg, omtrent 10 Tomme breed, havde udſkudt fra alle Sider ganſke vandklare ſtirkantede Straaler el— ler Stenger, hvoraf de, ſom gik lige ud imod Midten af Huulheden, ſtoede ganffe frie, vare fire til fem Tommer lange, og eudtes med en ſtumpet pyramidalſk Spidſe; de andre Straaler, ſom lobe mere til Siders ne, mødte dem, ſom kom fra de næfte Punkter, og der gik tvers over hverandre, hvorved den fif et Udſeende, ſom jeg med intet kan ligne bedre, end om man op⸗ løfte nogle Bundter Svovelſtikker, og kaſtede dem uten Orden imellem hverandre. Diſſe Straaler vare mes get ſkiere, og taalede neppe den Bevægelfe, Berget kom i, ved at drive ſkarpe Jernkiler ind, ſom dog var meget let; thi Bergarten var blod. De vare og ſaa haarde, at de imod Staalet gave lidet Ild, hvilfer jeg allene har fundet ved denne Artforandring. Paa ſam⸗ me Strøg imellem ommeldte Gaarde traf jeg ligeledes i en Huulhed, ſom indvendig var bekledt med tæt ved hinanden ſiddende ſpidſe ſexkantede Qvarts⸗Kryſtaller, tvende 304 Mineralriget. tvende af ligeſaa klar Zeolit ſom forrige, Diſſe ſadde anffudte oven paa Qvartſen, vare ftirkantede, og lebe op i en Spids, ſom en Pyramide, neſten 1 Tom. heie og 2 Tomme brede ved Roden. Paa en anden Stuf, ſom blev funden liggende les i en Skrede, ſad⸗ de adſkillige ſmage klare Zeolit-Kryſtaller, ſaavel oven paa en gronagtig og neſten giennemſigtig Kalkſpat, ſom paa nogle ſmaae melkehvide Qvarts⸗Kryſtaller, der overkledde ſamme Stuf ved den ene Ende. Zeoliten vifte fig i forte fürkantede Stenger, ſom til begge En⸗ der gik ud med pyramidalſke Spidſe, dog ſaaledes, at de fire Sider, ſom formere Spidſerne, gik ikke fra Siderne af Stangen, men fra Kanterne. Somme af diſſe lage paa Siden vandret, andre ſtode lige op, hvor⸗ ved den ene ſpidſe Ende ſkiulte fig i Spaten; atter ans dre mere og mindre opreiſte. Af Haar ⸗Zeoliter fandtes og her en ſielden Art. Den havde anſat fig paa nogle Stalaetitdannede Kalce⸗ don⸗Knopper, der atter vare ſom overtrukne med en los og ſtarp graae Leerart. Udaf denne ſaaes fine og forte Haar, tær ved hverandre, ſom overalt vare bes fatte med hvide fmaae Prikker, der for det blotte og ubevæbnede Hie foreſtilledes ligeſom Gnider i Haar; men under Forſtorrelſes⸗Glaſſet fane man tydelig flade, mangeſidede og til begge Ender ſpidſe Kryſtaller, nogle borede midt igiennem af Haarene, andre ved Siderne beftede ind paa dem, og endelig nogle, ſom en 05 paa Enderne af ſamme. En anden Haar⸗Zeolit, der om den kom heel ud af Berget, vilde ligne et Gaaſecg, var paa den yderſte Side Femte Afd. Zeolitagtige Steenarter. 305 Side ikke andet end en tynd og ſkior Skal af en fin, los og lyſebruun Leer, ſom indvendig havde ubeſtemte, flade og neſten vandklare Kryſtaller. Af og imellem ſamme udkomme meget fine og hvide Haar, faa lange, at de neſten rekke ſammen med Spidſerne imod det midterſte af Huulheden. Skorpen, eller om jeg ſkal kalde det Skallen, var ſaa ſkier, at den ikke kunde udarbeides af Berget, uden at gage i Stykker, deels formedelſt dens Svaghed ſelv, og deels formedelſt Berg⸗ artens Bledhed og Seihed, der gier, at den ikke flak⸗ kes eller klyves, ſom de haarde, men allene ſprenges i Stykker udaf ſamme Sterrelſe ſom Silene, man dri⸗ ver ind ved Siden deraf. Af den ſpatagtige Zeolit fandtes her ligeledes mange og beſynderlige Forandringer, ſaavel i Henſeen⸗ de til Kryſtalliſations⸗Maaden, ſom anden Udſeende. Iblandt de mere ſieldne var en Huulhed i en blandet Bergart, der beſtod af en graa og rod herdet Leer, ſom viſſe Steder havde Flokker af den hvide umodne Qvarts, og andre Steder en Art af rod Jaſpis. Denne Huul⸗ hed, ſom omtrent var 2 Alen breed, var forſt indven— dig bekledt med en lpſebrunn ſkarp og haard Leerart, ikke ulig den Pophus, der fætter fig indvendig i The: kiedler, med den Forandring, at hele Overfladen. bes ſtod af bare tæt ved hinanden ſiddende ſmaae Knopper. Oven paa og inde imellem diſſe, havde firekantet Spat⸗ Zeolit anſkudt fig i kryſtallinſke Former, hvoraf nogle vare I Tomme lange, og over 4 Tom. brede, 2 Tom. tyffe, og havde paa den yderſte Side, ſom vendte imod Midten af Huulheden fire Skraaſider, ſom paa nogle kom ſammen i Midten, og der giorde en ſtump u Spids, 306 Mineralriget. Spids eller nedtrykt Pyramide. Den beſtod af bare Plader (lamellis), ſom laae tæt paa hverandre, nos get lige de fineſte af Glimmerarterne (thi diſſe kunne og med en Knivsodd fFilles fra hverandre). Betragtede man den fra den brede Side, bvor den pyramidalſke Top ſidder, og ſom formeres af Pladernes Kanter, ſeer den ud ſom et flebet Glas, halv igiennemſigtigt, eller ſom Jis. Paa Kanten af Kryſtallen, ſom viſer Siden af Pladerne, er den intet ligere, end et Perle— moor, naar man allene undtager de Sade den ſpil⸗ ler med. Å Foruden denne Figur, vifte den et ander Sted Rhomboider (ffieve Ruder), hvis tvende længre Sis der vare 12 Tom. lange, og de tvende forte 2 Tom.; Tykkelſen ligeledes over Z Tom. De tvende Spidſer, eller de ſkarpe Kanter, ſom de ſkieve Vinkler fulde formere, vare lidet afſtudſede, hvorover de ligeſaa ſnart kunde anſees for Polygones (mangekantede Fis gurer). De lage om hinanden uden Orden, og lige⸗ ſom trykkede ind paa hinanden, faa at altid en Deel af hver Kryſtal lage ſkiult under og imellem dem, ſom laae næft ved. Diſſe havde ligeſaa ſterk og ſkimrende Glands, ſom næft foregaaende, hvorfor de og, lige⸗ ſom den klare dobbelte Kalkſpat, bleve af nogle Ind⸗ byggere faldte Silfur⸗Berg, d: Solvberg. Andre vare af en mattere Glands, meſt liig eet glat poleret Elfenbeen, hvis Figur havde 6 Gider, hvoraf de tvende vare næften 2 Tomm. lange, og de evrige 4 hver neppe 2 Tom. Somme af diſſe Kryſtal⸗ ler r vare i Midten ligeſom e fra alle Sider, ikke ulige Femte Afd. Zeolitagtige Steenarter. 307 ulige en Sleife. Uden paa diſſe Store havde atter anſkudt fig en Mængde af meget ſmage, naſten ligedan⸗ nede, men mere klare, og i lange Rekker ſammenklyn⸗ gede Kryſtaller. Siden har jeg ſeet her i Byen hiem⸗ ſendt fra Beruftord en Stuf, i Dannelſen liig fore⸗ gagende Rhomboider, allene at i Steden for hine vare klare, vare diſſe brunrøde, af en fün red Bolus, eller maaſkee Jernkalk, ſom de vare indblandede med. Al den ſtraalede fandt jeg ſelv ved Berufiord en Stuf, hvis Straaler vare anſkudte omtrent ſom vaa Fig: b. Tab. 31. i E. Olafs. Reiſebeſkr. Det meſte af Stuffen var røde, ligeſom det forrige, dog var her undertiden det Punkt, hvorfra Straalerne ud» gage, og undertiden lige ſom Bælter tvers over dem, ganſke hvide. Bed Üdbrydningen var den meget ſkier, men ſiden efter, da en Deel af dens Kryſtalliſations⸗ Band var uddampet, faldt den næften fra hverandre af fig ſelv, og Stumperne lode ſi ig let ſmulre til Sand imellem dee * up en vis Mand her i Kiebenhavn har jeg ſeet endnu en Forandring, ſom nylig er hiemkommen fra Berufiord; der viſer den fig i tvende Stenger, en Span lang, og af Tykkelſe ſom en Finger og derover. Indvendig er den ganſke mat og knortet i Bruder, har heller ikke nogen ſynderlig Faſthed; men rundt om er den beſat med ſmukke lyſerode, af Blade ſammenſatte Beppe, ſom i Enderne have ingen beſtemt Figur. Beruſtord var det Sted, hvor jeg endte min Reiſe i Landet, og herfra tog jeg e til Kiebenhavn. U 2 Skibet 308 Mineralriget. Skibet blev opholdt for Slagteriets Skyld til imod En⸗ den af Oktober. Jeg havde derfor her den bedſte Lei⸗ lighed daglig, naar Veirliget tillod, at efterſoge de fleſte Naturalier, her fandtes, af alle tre Rigerne. Ingen Folgemand haſtede nu paa at komme fort, for at faae den belovede Bei endt, og Pengene fortiente, hvorved ellers mange Steder, en Naturforffer enffede at ops holde fig nogen Tid paa, blive ubeſeete). Ovenan⸗ førte ſieldne Forandringer af Zeoliten ere fundne ved den ſondre Side af Beruſtiord; negle faa i Bulands⸗ nes Herne og omkring ved Veien til Alptefiorden. At der jo andre Steder i Landet vil findes baade diſſe og andre endnu ubekiendte Forandringer af Zeoliten, tvivler jeg ingenlunde paa; meu da de, ſom før er maldt, almindeligſt findes anſatte indvendig i Huulheder af Leer med ſandblandede Bergarter, falde de viſt ikke den i Hinene, der mage jage haſtig aſſted, eller (Fal beſtrabe fig med alt for mange andre Ting. Nei, de maae ſoges noie i de nederſte Lag af Flusbergene mel: lem Stykker, ſom ere udfaldne. Der finder man tidt det Halve af Huulhede ni det nedfaldne Stykke, og den anden halve Deel tilbage i det faſte Berg. Naar man forſt har lært at kiende Bergarterne, den findes og ikke findes i, blive Underſogelſerne hverken faa koſt⸗ bare, heller ikke faa beſverlige; thi da kan man, faa at ſige, gaae lige til, og nogenledes være vis paa, at man ikke ſkal ſoge forgieves. Zeoliten er en af de bes ſynder⸗ *) Paa andre Maader fager man ſielden Veiviſere i Is⸗ land. Den bedſte Reiſetid er fra henimod medio Julii til noget ind i Sept., da Ageflætten, ſom bekiendt, faa længe den drives paa den gamle Fod udfordrer alfe Hender, om noget Vinterfoder ſkal haves. Femte Afd. Zeolitagtige Steenarter. 309 ſondetligſte Steenarter, i Henſeende til dens mange Art⸗ Forandringer, og fortiente neiere Underſogelſer, end mee pen veed at være ſkeete. ner sk; — — — — ERROR Siette Afdeling. SAX A, Hellebergsarter. 32. n filſile, Graaberg. Heraf fandtes adſkillige Steder helſt paa Nordlandet endeel, dog med ſorſkiellige Indblandinger. Qvartſen træffes i alle, meu Glimmer kuns ſielden; ſmaae Granatkorn og Stkiorl⸗ Flekker ere mere almindelige. Adſkillige af Indbyg⸗ gerne paa Nordlandet havde allerede udſogt diſſe, og af ſamme forfærdiget meget gode Qvernſtene, hvoraf jeg ſage een ved Gaarden Reykiumi Skagefiorden. Stenene vare tagne ved Glerhallaviig, ſom ligger ſtrax derved, Bonden havde atter tillavet et par Stene, ſom han havde lovet til en anden Bonde. Til den førfte Qvern, ſom han havde giort til fit eget Brug, og ſtod paa hans Gaard, ſogte alle hans Naboer, endog de, ſom enten felv havde eller boede nærmere ved, hvor Qveer⸗ ne, kiobte ved Handelen, vare opfatte; thi paa denne hiemmegiorte malede de fit Korn, ikke allene i halv fag Fort, Tid, ſom paa biin, men meget finere. Han var meget billig med fit Arbeide; thi for at for ſerdige ſaa⸗ dan en Haandqveern, omtrent 20 Tommer breed, og ſatte den Sp med Stellet eller Treeverket, tog han u 3 ikkuns 31s ne Mineralriget. dan ikkuns to Rͤlr. Tæt ved Skageſtrands Handelsſted ligger. en liden Holm, ſom beſtaaer af ligeſaadant Graa⸗ berg, ſom viſt kan blive meget got til Qvernſtene; man har og den Fordeel her, at de mange Steder ſtaae ligeſom i Pillere, omtrent af en Alens Tykkelſe, og lade fig let flove. Ovenmeldte Bonde fra Reykium bragte mig nogle Kugel⸗Calcedoner til Handelsſtedet. Her ſik jeg Leilig⸗ bed at viſe ham diſſe Stene i Holmen. Han onſkede allene, at den laa faa nær fin Gaard i Skagefiorden, ſom her Handelsſtedet, fua vilde han ſnart re en Deel af bebe med gode Qverne. 1 * Heſtord paa Guäkden Hriland, tet 90 950 delsſtedet Akureyre, blev ligeledes forfærdiget en Haand⸗ qvern, medens jeg [aa der om Vinteren, hvortil rr nene vare eee noget oven for Gaarden. Paa Veien titzllem dercn og j Huſevig fade jeg paa et var Steder, at man havde begyndt at hugge og tillave Qvernſtene; ligeledes tet ved Jekelsaaen i Axerftorden, hvor man ſatter over med Fergen. Man har derfor ikke nodig at frygte, at Isleenderne ſkulde, i Mangel af duelige Steenarter, blive forlegne med Kornet, omendſkieut ingen Qvcrnſtene bleve dem til⸗ ſendte fra Daunemark, naar man kun vilde benytte fig af en Gave, Naturen fan villigen tilbyder, da Meng⸗ den af Indbyggerne er baade vittig, og ä til . | eber, 1 lr 3 den n ſeer. i Gan n Bra 1055 . ; g 2 n enen v 7 ss 8 2 ” v 1872 7 55 * * 292 * * * &å ax" 8 r ee MDSRER aa PIO SEENE Fy 1 n Siette Afh. Hellebergsarter. 311 Paa Feroerne har man altid ſundet en liden Haand: aveern i hver Huusholdning, og i ſildigere Tider have adſkillige byaget ſmaae Vandmoller, hvorpaa enhver kan faae fit Korn malet haſtigere, og lettere eud for det halve, det koſter, naar det med leiede Folk ſka males paa Haandqverne; hvorved de ere nu blevne unod⸗ vendigere i Nerheden af diſſe Meller. J Island fattes ik kke Steder, meget avez til ſaadaune Meller. Omkoſtningen, naar den bygges paa den ſparſomſte Maade, er ikke af flor Betyden⸗ bed, helſt om de felv danne Stenene. En i mange andre Henſeender her, ſom god Borger, bekiendt og været Mand, ved Navn Johannes Poulſen i Thors haon, der har lært i Kiobenhavn at bygge Huſe, men ikke Moller, har ikke desmindre her bygt adſkillige af diſſe Vandmoller med en udmerket Sparſomhed. Min ſalig Svigerfader, Lavmand Debes, gik heri endog ſaavidt, at han, for at ſpare Tommer, lagde Renden med Steen. Vedre var det derfor, at nogle, ſom havde Raad og Evne, nu ſtrax byggede, dem, forend man anſfaffede fig alt for mange Haandqveerne; thi da vil de rimelig Folk, ſiden Bekoſtningen er ſkeet, heller be⸗ hielpe ſig med diſſe, og Mellen vil da blive for koſtbar for een eller tvende Huus holdninger allene; men var den of; tere i Gang, endog med den billigſte Prüs, vilde den ei allene ſnart betale fig ſelv „men endog give Eieren 95 Matte af ſine Pack | 33. Saxum, porphyr, Porfyr. Af denne FS SS findes, here fer er mældt ved Marmo⸗ ren, en ſleben Plade, 6 Tommer lang og 4 Tommer ei u 4 breed 312 Mineralrige breed, indlagt midt i Alteret i Hrafnegils Kirke i De fiord. Den var fiin merkegron med bleeggronne og næs ſten hvide Pletter, Da denne Porſhr er de Gamles Ophit, der i forrige Tider blev bragt fra Orienten til adſkilligt ſmukt Arbeide, mage man rimelig ſlutte, at dette Siykke, helſt da det er blevet brugt ved ſaadanne bellige Forretninger, ligeledes er bragt did i de aldſte katholſke Tider fra fremmede Steder. 34. Saxum Cos, Brynisſteinn, Hoedſteen. Jeg kan ikke ſige, at jeg nogenſteds traf denne Steenart ſaaledes, at den kan benyttes ſom Bryneſtene, uden i Man⸗ gel af bedre. Den beſte Art, ſom mig forekom, var i Berefiorden, fort fra Seen, inden for Gaarden Urte⸗ teig. Denne var jævn i fin Blanding, og fri for grove Korn af Kiſelarterne, ſom altid forderve Eggen, hvor de ere indblandede. Dens Dele vare neſten ukiendelige; Leer og Qvarts kunde dog tydelig fees deri; den lod fig heller ikke brekke i ordentlige og ligedannede Stykker, men dog med flade Sider. Til de grovere Reedſka⸗ ber, ſaaſom Spader, Ører og Leer, kunde denne maa⸗ "fee blive tienlig. Kammerſekretair Olavius, ſaavel⸗ ſom Egg. Olafs. i deres Beſkrivelſer anſore og Steen⸗ arter, ſom de troe kunne bruges i dette Fald; dog ſeer man, at de almindelig anſee dem for alt for haar⸗ de, og ikke faa jævnt blandede, ſom en S 1 væs ke, der ſbal ſette god egg. ' 35. Saxum Trapezium, Trapberg, lig⸗ ner meget Baͤſalten; den findes i Island af meget for: ſkiellig Fiinbed. Af de grovere blive de ſaakaldede Kiempemure, ſom ikke ere ſeldue at ſee. Diſſe viſe ſig Siette Afd. Hellebergsarter. 313 fig og virkelig ſom gamle og noget forfaldne Mure, be: ſtagende, ſom ofteſt, af firkantede flade Stykker, ikke ulige i Dannelſe ſtore Muurſtene, liggende vandret oven paa hverandre, alle af lige Længde, ſom gier, at Murene ere javnſlette fra begge Cider, Saaſnart man reiſer over Hrutefiordsaae, og kommer ind i Strandeſyſſel, ſeer man faſt allevegne langs Stranden Trapſtene, ſom dog ikke ere faa ordentlige overalt, men lade fig let btekke i ſmukke og flade Stykker. Bed Skalholtsviig, ſom ligger yderſt i Hrutefiorden, fees iblandt mange mindre, en ret ſtor og ſmuk Muur af denne Steen, ſom af min Folgemand blev faldet Trold⸗ borgen. Efter Piefyn (thi han torde ikke bie der, da jeg ſteeg af Heſten, men reed det ſnareſte han kunde, og bad mig ikke gage derop, fiden j jeg i hans Tanker hav⸗ de intet der at beſtille), var den 4 til 5 Favne bei, — henimod 50 Skridt lang, og 1 Alen tyk. For at naae min Felgemand igien, maatte jeg her, ſom oftere, forlade min Henſigt. Endſkient nu diſſe Stene, ſom Naturen ſelv har dannet beqvemme til Gierder og Begge, ſom naar de forſt vare engang vel ſatte, kunde ſtaae Mand efter Mand, og ligge ofte ſtrax ved Haanden, hvor de ſkulle benyttes, feer man dog her alle Huusvegge og Gierder opførte af Gron⸗ ſver. Omtrent x Miil fra Diupevog, paa den ſondre Side af Berefiord, feer man ligeledes paa en Slette under Fieldfoden en Mængde af diſſe Mure, hvoraf nogle ſtaae parallele og andre igien lobe lige, eller ſkraas ind imod hverandre. En fremmed Reiſende kan ikke andet end ſtandſe, og beundre dette beſynderlige e nnn der i viſſe Maader kan anſees ſom u 5 Irgan⸗ 314 Mineralriget. Irgange. Af en meget fin Art fandt jeg en ſmal Gang i et Moberg, tet ved Glerhalleviig i Skageſior⸗ den. Partiklerne deri vare meget fine. J Brudet var den glat uden Glands, og noget buglet; gav maadelig Ild imod Staalet. Farven var ſort, hvori vifte fig rede Flekker, ſom og gave ſterk Ild mod Staalet. Denne var viſt en umoden eller Berg⸗Ja⸗ ſpis. Man feer heraf, at diſſe 2de Steenarter nar⸗ me ſig ſaa meget til hverandre, at det er ofte vanſke⸗ ligt at Je 857 til hvilkeu af dem, de here. Den faa: kaldede Blagryte træffes mange Steder ved Stranden, eg formedelſt fin Lighed med de finere Trap Arter, kan den ikke antes les: def, end Forandring af ſamme. 36. Saxum Baſaltes, Baſalt⸗Berg. Hvor⸗ vidt denne Steen er forſkiellig fra Trappen, er vans fFeligt at beſtemme; thi man treffer ofte, mellem begge Sorter, Stykker, ſom ere hinanden ſſaa lige, ſaavel i den udvortes Dannelſe, ſom anden ÜUdſeende, at de beſte Kiendere (fulde neppe kunne adſkille dem. Saa⸗ længe Baſalten ſtager opreiſt ſom i Stetter, med 5. 6. eller 7 ordentlige Cider; (ihi ſaaledes treſſes den mange Steder i Landet) tager ingen i Toiol, at kal⸗ de den Baſalt; men naar den; lægger. fig krummet og vandret, med uordentlige Sider hos og imellem hiin, (thi ſaaledes findes den og), bliver den viſt anſeet for en Trap. Beſtanddelene ere og, ved chymiſke Un: derſogelſer, befundne at være de ſamme bos begge. | (See Troils Vier pag. 250 å oe keen Den Siette Afd. Hellebergsarter 315 Don findes neſten allevegne i Landet,” med ſor⸗ ſkiellig Dannelſe, Sterrelſe og Farve, ſom kan fees i Egg. Olafs. R. pag. 311, 312, 396, 397, 653, 654, 736, 810, 924. Mig ſorekom den gandſfe ordentlig, med 5, 6 og 7 glatte Sider paa følgende Steder: J leſe Stykker, paa 1 Alens Lengde og derover, flængte om hver andre mellem Gruus og Sand, everſt paa Mokolls⸗Heien. Et Stykke af Strandkanten, tet ved Reykefiords Handelsſted, beſtaager allene af vandret liggende og noget krummede Baſal⸗ ter. J Siden af den dybe Rende, ſom Skialfanda— fliot har giort ſig giennem det Stykke Land, ſom kal— des Kinnen, ſees nederſt ved Bandet et meget ſmukt Lag af diſſe Stene, ſom ſtaae næften perpendicu— laire. SHoerſt paa Toppen af Rafntinnufiall, tøften for Myvatn, fees og en Dynge af diſſe Stene, hvor de i Midten ligge, ſkient lesnede fra hinanden, dog ordentlige. Deriblant traf jeg een af diſſe Baſalt⸗Stene, ſom man tydelig kunde ſee, havde Magt ved en ſteerk brændende Ild; thi Stykket, ſom var henimod 1 Alen langt, var blevet gandſbe bullet (poreus) og neppe halv faa tungt, ſom de andre om⸗ kringliggende Stykker, hvilfe det i anden ÜUdſeende lignede. Paa 3 af Siderne, ſom ventelig have vendt imod Ilden, ſaages en Glaſur, ſom i en flydende Til: ſtand havde lobet ud over dem, og paa ſamme Sis de var den bruſten tversover, paa et Par Steder indtil Midten af Stykket, ligeſom naar enten en Kak⸗ kelovns Plade, eller andet tyndt ſtebt Jern, der bli⸗ ver ulige varmt af en ſterk Ild, fager Sprakker og kaſter ſig. Skulde ikke ſaadant et Stykke, ſom er "fundet midt imellem: andre Vulcania, og viſer faa NN tydes 278 Mineralriget. tydelig Kiendetegn paa, at det har lagt i og ved en ſterk Ild, være et ſikkert Beviis paa, at Baſalter ſlet ikke ere frembragte ved Ilden paa den terre Vei, eller ved Smeltning, ſom Hr. Troil ſynes at ville paaſtaae i fine Breve, angaagende hans islandſße Reis ſe, pag. 272. Sammeſteds viſer han til en Afhand⸗ ling af Hr. Desmerets indgiven i Aaret 1765. til det kongelige frauſke Videnſkabers Academie, hvori For⸗ fatteren ſßal have villet beviſe, at Baſalterne, ſom nu i de ſildigere Tider ere fundne paa mange Steder i Europa, (fee J. c. pag. 273.), hvortil kan lægges Færøerne, ere frembragte ved Ilden paa den terre "Bei. Skulde denne Sætning have Sted, maatte alle diſſe Steder i Europa, ligeſom nu Island, fer den Tid, man har nogen Efterretning i Annaler, ha⸗ ve havt ſterke Udbrude af Jordbrand. Man ſporger med Grund, hvorfor igientages de da ikke efter ſaa lang Tid paa nogen af diſſe Steder, ligeſaavel ſom fi Italien og Island? Ridderen Hr. Bergman, bois ſtore Indſigter i Chymien ingen vel nægter, har i et Brev, ſom fortiener at leſes, fra pag. 327. til En⸗ den af Troils Breve, anført alle de Prøver, han har giort med de islandſße Mineralproducter, ham ere kom⸗ ne i Hænderne, tilligemed fine Betenkninger over ſamme. Af de 3de Veie, Naturen bruger at danne or⸗ dentlige Figurer paa i Mineralriget, nemlig 1) ved Cryſtalliſation; 2) Sprekning af en ſmeltet Maſſa under Afſvalning, og 3) ved Fordeling: under Ud⸗ tørfning og Üddampning, da Delene træffe ſig ſam⸗ men, antager han denne ſidſte Maade, hvilfer. og ſynes at være den rimeligſte; thi man veed, at ved ) den Siette Afd. Hellebergsarter 316 den underjordiffe Ild optrakkes Dampe, der føre Menſtrua (Oplesnings Midler) med fig, der danne ſaadan en jævn oploſt Maſſa, ſom ſiden paa over: ſtagende Maade ved Indterkning herdes, og antager diſſe Figurer, Denne Mening beſtyrkes ogſaa meget deraf, at man ſeer viſſe blotte Steder, hvor Vandet om Vinteren har ſtaget over, og holde Jorden opleſt. Naar diſſe ved Solens og Sommerens Varme opterres, briſter Overfladen, helſt om den indeholder mange Leerdele i fig, neſten i ſaadanne Figurer. Paa den ſondre Side af Vapnefiord noget uden for Vindfell, fees nogle Baſalt⸗Pillere, der ligefra Søen af reiſe fig nogle Favne i Veiret, ere meget ordentlige med 7 glats te Gider, og 3 a 4 Alen i Omkreds. De midterfte Pillere vare udbrakkede, hvorved dette Sted i nogen Fraſtand viſte fig, ſom en ſtor og prægtig Port, og dets Proſpekt Tegning vilde, om ikke aldeles i Henſeen⸗ de til Sterrelſen, dog meget ligne den Tegning af Fin⸗ gals Grotten paa Staffa, ſom ſees paa Tab. IX. i ovenmeldte Troils Breve. En kort Vei fra Seen paa den eſtre Side af Diupevog, og paa den ſterſte af Bulandsnas Øerne, ſom ligge ſtrax often for Handelsſtedet, findes ligeledes en ſtor Deel ſmukke og regulære 7 kantede Baſalter, der med liden Umage kunde udbreekkes; thi de ligge neſten vandrette, ere af Tykkelſe ſom almindelige Afviſerſtene, hvortil og diſſe kunde være meget tienlige. Jeg foreſlog Skippern og Folkene, ſom i nogle Uger laae paa Havnen, for at bie paa Slagtet, at tage nogle hiem, ſom de ventelig kunde have tient noget par ved j at 318 Mineralriget. at fælge dem til Afviſere; men dette, ſom andet nye, fandt ikke Bifald. Omkring Hiernehuſet af Skinder⸗ og Skouboegaden i Kiebenhaon ſees Baſalter at være brugte ſaaledes. Hvor beqvenme diſſe Stene end ere til adſkilligt Brug, ſaaſom til Vegge og Gierder, traf jeg dem dog ingenſteds, hverken pa Mord⸗ eller Oſter⸗ landet ſaaledes benyttede; men ved adſkillige Kirker, endog hvor ingen vare at fee i Narheden, træffes ſaa⸗ danne Baſalt⸗Pillere nedſatte efter den ene Ende i Jor⸗ den, og to til tre Alen høie over Jorden, for at kaſte Bidſlerne over, naar man er ridende, til Kirken, book Heſtene ec „ faa længe Sinneften varer. N N 37. Saxum corneum, Hornberg. Af diſſe gives i Island adſkillige af de grovere Arter, ſem almindeligſt indeholder en Deel Jern. 38. — argillaceum, Leerberg. Da man overalt i Landet finder Leerarterne, er det en Felge, at denne Bergart ogſaa er meget almindelig, 4 39. — arenaceum, Sandſteen. Af dens nes Forandringer træffes meeſt ſaavel de meget haarde med fine og næften ukiendelige Dele tilſammenſatte, ſom de grovere, der tillige ere meget loſe. 40, — Breccia, Buddingſteen. Af de leſere og grovere Sammenſctninger findes uendelige Forandringer i Jokels⸗Aaerne, og andre ſtore, helſt de ſaakaldede Toer-Ager, der gierne udrive noget af hvert Berglaͤg om Vinteren, ſom de falde igiennem, os føre Siette Afd. Hellebergsarter. 319 føre det ned paa de flette Aaebredde og Dalene. Man følge allene Agen igiennem Hrnedalen ud til Modrevalle⸗ Kloſter, eller Gleraae ind i Hefiorden, tæt ved Hans delsſtedet Aknreyre, faa. bliver man en Mængde af diſſe Forandringer vaer. J Fieldſiden mellem Bulands⸗ nes og Hammersfiorden ligge ſtore Dynger af diſſe Stene, blandede med rode, grønne og gule Sandſtene, og have giort Veien næften ubefarlig. Et lidet Stykke traf jeg ved Berufiord af Brec⸗ cia calcedonica. Samme beſtod af ſmage, runde og aflange Kalcedon-Kugler, der vare ſamlede med et Kit af ſamme Evne. Hele Stykket var meget haardt, og gav ſterk Ild imod Staalet. | ” Syvende Afdeling. HUMUS, Muldarter. Da de trende Muldarter, Humus vegetabilis (Plantemuld), H. animalis (Dyremuld), og H. Lapidea (Steenmuld), ikke ere andet end op⸗ løfte Dele af Legemer i alle tre Natur⸗Rigerne, tvivler vel ingen Foruuftig paa, at diſſe jo findes ligeſaavel i Island, ſom andre Steder. At den ferſte findes der, beviſer den islandſke Flora, og endnu tydeligere den Mængde Kiod og Telle, ſom aarlig har været udført af Landet. Uden denne og Dyremulden kunde hoerken Varx⸗ 2. 320 Mineralriget. Vaxter eller Dyr fremkomme; thi af det enes Nedbry⸗ delſe fremkommer det andet i en beſtandig Cirkel. End⸗ da hører man jævnlig dette Spørgsmaal: Kan noget vore i Island, da der er jo ikke andet paa hele Overs fladen, end Pimpſtene, Sinner og Affe af Jordbran⸗ de? De godt Folk, ſom have reiſt i Landet, og yttre denne dumme Tanke, mage have have Øinene lukte, naar de have reiſt igiennem de deilige græsfulde Dale og Enge, hvor Eieren af Køer daglig i Sommermaa⸗ nederne kan have 12, 16 og undertiden 20 Potter Melk af Koen, og om Heſten af ſine Faar og Beder fra 16 til 24 Pd. Tælle, Sandelig! om Sand og Aſſfe af Jordbrande kunde frembringe dette, var Island et of de ſeelſomſte Lande i Verden. 42. Humus dædalea, findes ved alle Gaar⸗ de, ſaavelſom i Skove og Enge. 43. — ruralis, den egentlig ſaakaldte Vert⸗ Jord, hvoraf Planterne fornemmelig faae fin Naring, er ligeſaa almindelig. 44. — pauperata, Lyngjord, er mager og findes i Lynghederne. 45. — alpina, er meget fin, ofteſt blandet med Leer, og allene beqvem for Fieldplanterne. 46. — turfa, Torv⸗Jord, ſom er tæt ſam⸗ menblandet med Vaxternes Rod⸗Treœevler, er alminde lig paa lave og ſumpige Steder. Den bruges meget til Huusvegge, og en Artforandring heraf til Rei⸗ ding d: Puder under Klev⸗Sadle. 47. Syvende Afd. Muldarter. 321 47. Humus Lutum, Dynd Muld findes paa Bunden af ſtilleſtaaende Vande. 48. — Tinctoria, Sorta, er ikke ander, end den foregaagende, ſom er mættet med Jern-Vitriol, findes mange Steder i Landet. Paa Herne i Myvatn gives meget af den. Dens Brug, at ſatte ſort Far— ve paa Tey, med adſtringerende Vegetabilier, er bes kiendt over alt i de nordlige Lande. 49. — picea, er fort, fün og feed af Jord⸗ beeg, torres ved Solen og Luften til ſaadan Faſthed, at den er ikke ulig Steenkul. Den findes mange Ste— der, og fornemmelig paa Hſterlandet; den er den beſte Brendſel; endog Smede kunne ped denne Torv naſten fveitfe Jern ſammen ligeſaa got, ſom med Steenkul. Det blev nyttigere for Smeden, om det forſt blev brendt til Kul; thi derved flyver . bort, ſom ellers angriber Jernet. 50. — Damaſcena, en los, rodbruun, med Jern⸗Ocher og fiin Sand blandet Jord, findes almin— delig i de faa kaldte Holter; er for fig ſelo, forme— delſt fin Lesbed, en ubrugbar Jord, men vilde ſikkert giere en vigtig Tieneſte, naar den blev blandet i en alt for feed og faſt Jord. En Forandring af denne bliver vel Terra Adamitica-. Waller. Mineral. 2 Aufl. Pag. 10. No. II. Vel er denne uffe Jordart mes get almindelig i Island, men dog findes den ikke alle⸗ vegne, mindre udgier den det gandſke, P nogle ſkulle have foregivet. Hertil i 5 ö É ' | i ie" "% 222 Mineralriget. Hertil kan og henføres den i Landet bekiendte hvide Terra apyra, Peturs-Mold. Eſter Be⸗ retning ſkal en Mængde af denne Jord findes paa Skagen (den yderſte Pynt af den veſtre Side af Ska⸗ gefiorden). Ligeledes gives en Art heraf ved Upſe⸗ Preeſtegaard i Hefiorden, ſom vel er noget ſammen⸗ hængende, og meeſt lyſegraa, naar den ſtikkes op af Jorden, men bliver ved Udbrending ligeſaa fiin, hvid og let ſom hiin; bruges og der i ſamme Tilfælde, nem⸗ lig at ſtirse Born med, hvor de bleve hundleſe, ſamt opterre floydende Saar. Jeg har felv befundet, at denne Egenſkab ſoges ikke forgieves hos denne Jord: Art. Ottende Afdeling. PRODU CTA VULCA- NOR UM, Vulkaniſke Frembringelſer. ST. Arens vulcania, Vulkaniſk Sand, traſ⸗ fes ikke allene omkring ved de ildſprudende Bierge og Oræfe (Uderkener oppe i Landet), men i det Inderſte af Fiordene, hvor Aagerne have nedfort den fra Hehe | ne. Almindeligſt er den ſort. 52. Pumex, Pimpſteen „ paa islandſk Vikr eller Vikr⸗Kol. En Art traf jeg opkaſtet paa Ottende Afd. Vulkaniſke Frembringelſer 323 paa Stranden yderſt paa den veſtre Side af Ru— tefiorden. Stykket var faa ſtort ſom et Menneſke Hos ved, brunſort af Farve, og meget aabent med ſtore Huller, temmelig faſt, og med grovere Partikler, end den hvide lette, ſom overalt er bekiendt under Navn af Pimpſteen, og i Island Skur⸗ſteinn. Af deune ſidſte lage en Slette i en Dal mellem Myvarn og Krafle gandſke overſtrͤet; men iblant Mængden kunde man dog ikke finde Stykker ſtorre end Honſe⸗2 g. Af den ſidſte Jordbrand i Skapiefields Syſſel ere de hiembragte Pimpſtene deri forſkiellige fra de forrige, at de ere ſorte og i Brudet glindſende, meget latte, tæt; og ſmaa⸗ hullede, ligeſom Skum „ lade ſig ſmulre imellem Fing⸗ rene, og ere meget gode at ſkure med. 53. Scoria ſpongioſa, Hullet Lava, paa islandſf Hraun. De uendelige Forandringer, ſaa⸗ vel i Henſeende til Sammenſctningen, ſom Farven og den yderlige Dannelſe, diſſe Ildfoſtere viſe, vilde blive her for vidtleftige at opregne, og mange Steder er det endnu vanſkeligere at beſtemme, om diſſe Ar⸗ ter ere Ildfoſtere, eller ikke. Hvor man reiſer i Lan— det, varer det ikke længe, førend man feer upaatvilelige Prøver af Jordbrande, og dette har bragt nogle til at troe, at hele Landet er opkommet ved Vuleaner— Men hvorledes kunne da de mange forſfiellige Lege⸗ mer, ſom man antreffer, og lat forandres ved Ilden, viſe fig kiendelige og neſten uforandrede. Har den da dannet de Skelfiſke, man finder langt fra Søen, ſaa⸗ vel paa Nordlandet, ſom Sonderlandet, forſtenede og i ſaadan Mængde, at de udgiere ſtore Banker? Hel⸗ ler ikke er det begribeligt, at de volbſomme Vulcaner K 2 have 224 | Mineralriget. have frembragt den regulaire Kalkſpat, eller de ſmukke og fine Zeolit⸗Kryſtaller, ſom ellers gandſke forandres og nedbrydes ved en maadelig Ild. Videre: de neſten uforandrede eller endnu ganffe kiendelige fiine Planter, for Ex. Hypna Ulvæ og flere af Cryptoga⸗ miſterne, ſom træffes midt inde i Calcedonſtykker; ſkul⸗ de diſſe have fundet holde den Varwe ud, ſom Jord— brandene medføre? Surterbranden, ſom ingen tviler paa, har været Tre, hvor mange Steder findes den ikke i Landet, uu tæt ved Overfladen, og atter andre Steder liggende midt i de heie Bierge? umuelig kan den henføres til Vulcania, med mindre man ferſt troer, at Elementerne eller Naturen er ikke ſig ſelv lig i Is⸗ land; at nogle have troet det tilforn, kan ſees tyde⸗ lig af No. 34 iblant de 69 Sporsmaale, ſom bleve ſendte i Aaret 1742 til de Lærde i Island at beſvares, og lyder faaledes: Om Y$lænderne foruden Torv, ogſaa brænde gamle Jisſtykker og Klumper, hvil; ke formedelſt deres Velde ſkulde være petrificerede og ſteenhaarde? Rectoren paa Holum, der har be— ſvaret alle diſſe Sporsmaale, har og temmelig efter⸗ trykkelig beſvaret dette ) Af *) Pro igne nutriendo utuntur Islandi gleba fosſili, fruti- cibus, lignis, ramentis arborum, qvæ Oceanus ejectat, fimoqve ovium et bovum (vulgo Saudatad og Klining— ur) exſiccato et idgenus aliis. Ampelites autem non habent, nee ullas Lithantraces. Gleha foſſilis eadem eſt ac aliis locis, ubi in uſu eft, Qvorſum autem ſpedctet Phyſiologi Noſtri deeies repetita inſania, glaeiem fc, Grönlandicam vet uſtate lapideſcere, ac deinde Carbonum loco Ottende Afd. Vulkaniſke Frembringelſer. 325 Af Lava: Stræfninger , ſom enhver ved ferſte Siekaſt kan fee at være opſkudte, efter at Ilden inden i Jorden har ſmeltet dem, og ſiden ere udfludte, ſom Elve, over Laudſtrekninger paa nogle Mile, og der ſterknede, var den forſte paa min Reiſe ved Lioſa vatn ſom liager ikke langt fra Skialfandafliot i Thingee⸗Syſ⸗ ſel. At denne Overſvemmelſe er ſkeet i de ældre Tis der, fees tydelig af de Opheielſer og Ujævnheder, ſom ved Luftens Virkning ere blevne møre, og nu ſmulres lettelig til Sand. Mange Steder ere de og overtrukne med Mos og fiine Gresarter. Ved at bortſlaage de øverfte og yderſte Knopper, treffer man den nogenledes i ſin ferſte Skikkelſe, dog ikke alle Steder lige; thi hiſt og her er den los, rod, ſom en ſteerk udbrændt Slagge, andre Steder er den fort med tætte og ſmaae Huller, vægtig, og faa haard, at den mod Staalet giver villig Ild. Naar den overbrakkes, viſe fig i Brudet hvide Pletter meſt lige den grynige Qvarts (Quartzum granulatum), der ſidder, (at jeg ſkal bruge denne Lignelſe) ligeſom Talg i en Blod-Polſe. 3 Den loco ab Islandis uſurpari, non facile intelligitur; eft enim Miraculum prorſus inauditum, eſſentias rerum ita veſtuſtate muteri, ut aqvæ fiant lapides, et quidem tales, qvi ignem eoneipiant; qvaſi vero gelu et veſtuſtas tollant antipathiam, qvæ eft inter aqvam et ignem. Magis itaqve veriſimile eft, qværentis Cerebrum nimia Curioſitate in Silicem converſum, adeo ut Phylacterio opus habeat, et ſuum Abracadabra qvam primùm in Collo ſuſpendere, ne forte totus in Cereum aut Columnam ſulphuream abeat, qvod omen abſit! 16% Mineralriget. Den anden Overſvommelſe af Lava møder ſtrax ved den eſtre Side af Skialfandafliot, hvor Ferge— ſtedet er over ſamme, og ſtrekker fig toers igiennem Adeldalen hen til Laxaaen, gaaer ſiden langs op med ſamme og forbi M yvatn, henimod Fremre⸗Namer; men boilket forundringsverdigt og tillige gyſeligt Syn fremviſer ikke denne Stræfning! Man gaaer ofte her ſom i Irgange mellem rauke Banker og Opheielſer, ikke ulige Heeſtakke, uden paa knudrede og med Toppe eller Spidſe, undertiden ikke ulige det Billedhuggerarbeide, man feer i gamle Bygninger af den gothiſke Smag. De fleſte af diſſe Ophsielſer ere hule indvendig, med en Aabning oven i, eller fra en af Siderne. Blant diſſe fees een ikke langt fra Fergeſtedet Nup ved Laxaaen, ſom om den kunde flyttes heel, vilde paa andre Steder bleven den pregtigſte Grotte, man nogenſinde har feet, Indvendig er den Cirkelrund, og over 6 Alne bred midt over Gulvet, Den gaaer op, ſom i en ſtump Keile til 9 Alnes Heide. SHoerſt i Toppen er et Hul, ligeſom Gluggen eller Taghullet paa Rogſtuerne i Nor⸗ ge, Ferse og andre nordiſke Steder, hvorigiennem Lyſet falder ind. Paa Siden haver den en faa ordent⸗ lig Aabning, ſom om den kunde være giort til en be⸗ gvem Iadgang. Tykkelſen af Veggen var omtrent 2 Alen. Lige fra Gulvet og op-til det overſte var den indvendige Side at ſee til, ſom poleret og af Luften anløber Metal, ikke overalt jævn flet, men paa nogle Steder med runde og glatte Bugler, ſom halve Kugler, sg bag andre med ſmage Hulheder, hvori hængte ſmukke glatte Toppe, ligeſom den Labede Pine maß finder ved Redeſſord, | | Ottende Afd. Vulkaniſke Frembringelſer. 327 N Jeg forſogte med mine Spidshamre at udbrakke nogle af diſſe Stuffer, ſom viſt kunde fortient et Sted i Naturſamliager, men vandt ikke andet derved, end at de mindre hærdede Spidſer bleve flade, og hine ſprang. Ilden flei af dem, fom for den haardeſte Flint ved hvert Slag. Bonden, paa hvis Grund Grot— ten ſtager, benytter fig af den til fine Zaar, ſom her ſoge Lye i ondt Veir, og fane lidt Hielp af Foder, til Veiret gaaer over. Denne Grotte viſer tydelig, at den, ſaavelſom andre Huller ind i Lava⸗Stremmene, ere dannede juſt paa den Maade, ſom Egg. Olafs. og B. Pouls. i des res Reiſebeſkr. pag. 729 og 30 formode, nemlig at naar ſaadan en Maſſe ſtandſes, ſtorkner den udvendig, og der⸗ efter ſkeer Brud paa een af Siderne, hvorved den endnu varme og flydende Materie, ſom er indvendig, lober ud, og naturligviis formeres da de Stalactites, ſom man finder indvendig i dem. De udvendige Sider vare knudrede, og i viſſe Maader i Brudet lige hine ferſte ved Lioſavatn; allene diſſe vare meer haarde. Den tredie Overſvommelſe mig forekom, var den, ſom i de 6 Aar fra 1724 til 30 flød 3 Mile ned, nem⸗ lig fra Krabla til Myvatn. Denne Lavaart er ganſke forſkiellig fra de forrige, baade i Henſeende til Farvet, ſom her overalt er beegſort, ligeledes er den meget tyn— gre, har færre og ſterre Huller i Bruder, og mellem dem er den glat, ſom et Glas. Under Aſfſvalningen har den ikke antaget ſaa danne heie Knorter og Spidſer, ſom hine, men derimod træffer man Steder, hvor. den er aldeles liig et ordentlig opſkudt Tov, hvilket og X 4 Hr. 328 Mineralriget. Hr. Troil har fundet paa Sonderlandet, og ladet famme tegne i fine Breve Tab. III. Fig. J. | Snart træffer man den ligeſom en Rulde af en fiin ſpunden Tobak, og ſiden trykket ſammen. Den nyefigne og alvorlige Betragter af den ſtore Skabers underlige Gierninger fager ikke ſterre jordiſtß Føde for fin Siel, end ved at reiſe i dette Land og mel: lem diſſe Elementernes Arbeider. Sad eu af de ſtore Skalde eller konſtige Malere paa en af de beie Banker ved Reykehlids⸗Namer, bvilket tilforn uſeet Proſpekt⸗ Maolerie vilde han ikke fremviſe Verden? Her feer han for fig den ſtore beegſorte Lava⸗Elv, der har ſlynget ſig midt imellem de deiligſte grønne Heie, i lige faa mange Grene, ſom faa ujævnt Land giver Anledning til, og formeret ſtore Banker, ligeſaa forte i de grønne Dale og Enge, hvor de ligge ſterknede i den ſamme Stik ling, ſom da de fløde, Fra andre Sider, og nærmere hos ſig, har han de levende og blomſtrende Svovelmi— ner, item ſtore og kogende Leerpele. Ja hvor han vender Hiet, træffer han beundringsverdige Afvex⸗ linger. e Paa Rafntinnu⸗Fiall findes en Mængde Foran⸗ deinger af Lava, og andre udbrændte Ting, der i Aſke og Gruus ligge flængte om bende 54. Scoria Breccia, Steenblandet Loba findes mange Steder, men med forſkiellige Sammen⸗ ſatninger. år Ottende Afd. Vulkaniſke Frembringelſer. 329 5 5. Scoria vitrea, glasagtig Lava, har længe været bekiendt under Navn af fort Islandſk Agat, i Island Hrafn-Tinna. Store Styk⸗ ker ere Tid efter anden biembragte derfta, hvoraf ad: ſkilligt Arbeide er bleven forfærdiget, De Stiykker, ſom man har fundet af dette Glas, ſom enten have va— ret giennemſigtige, eller ikke ret forte, har man i Jes land faldet Hrafntinnu⸗Brodir. Denne Scoria vitrea forekom mig paa Tindaſtol, det bes kiendte Field ved Skageflord, dog ikke uden i ſmaae Stykker omſtrsede hiſt og ber imellem den loſe Sand og Gruus; ligeledes i Rafntinnu⸗Fiall mange og ſtore Stykker, og endelig meget af ſmaae Stumper omſtroede paa et Field mellem Breiddalen og Bereſiord paa Øfters landet. Ved den ſidſte Jordbrand 1783 ſkal paa nogle Steder i Landet være nedfaldet af Luften noget, der lignede grove Haar eller Svineberſter. Selv har jeg ikke ſeet noget heraf, men hort forſkiellige Meninger derover. Nogle have villet troe, det var Salt ery— ſtalliſeret; andre, at det har været et Lag af Asbeſt, ſom Ilden med fin ſterke Force har udrevet, og ad— ſplittet med fir Udbrud i Luften. Den forſte Mening kan neppe være rimelig; thi man veed, at Salternes Kryſtaller formeres langſom ved Bandets Uddampning, og i den Tid kan den mindſte Bevagelſe forſtyrre deres Anſkydning, langt mere diſſe voldſomme Udbrude. Skulde den anden Mening have Sted, kunde man let komme af fin Toil alene ved at fee den; thi Asbeſten ligner fig ſelb, det er, forandres ikke lettelig ved Ops lesnings Midler; men man bar Grund at tvile herom, X 5 da 330 Mineralriget. da Asbeſten endun ikke er funden iblant de islandſke Steenarter. Ted Rimelighed bør man og ſlutte, at hiſt og her (Fulde findes flere af dens Traade endnu uad⸗ ſbilte, og 55 kunde man blive viſſere om denne For⸗ modning. t ſkulde være Svovel, eller rettere en Svoovel: 1 Vene Sulphuris) bar været nog⸗ es Mening. Et Brev til Hr. Joſeph Banks fra Hr. Wil⸗ liam Hamilton, ſom med en anden Engels mand Hr. Bowdler vovede fig lige til Udbrudet af Veſuvius 1779, vil oplyſe alle diſſe Gisninger. I ſamme beretter han, „at Veſuvius den Ste Auguſt var i en ſkrekkelig Be⸗ vegelſe, udſpyede meer, end ſedvanligt, og at i Ste⸗ derne Somma og Ottajano ſkal imellem den Aſke, ſom der faldt ned, være fundet en forglaſſet Materie, ſom ſpundet Glas.“ Rimelig ber man flutte, at diſſe Efterligninger af Haar, ſom ere fundne paa Marken i Island, have juſt været ſaadan en Scoria vitrea. Men herom fan ventes ſtkrere Efterretninger af de ind— ſigtsfulde Mænd, ſom paa Regieringens Bekoſtning have reiſt, for at give tilforladelige og tydelige Efter— retuinger om denne ſidſte Jordbrand. Jeg har baade felv og ved andre ſogt hos mine Venner iblant Islen⸗ derne, allene at faae dette Serſyn at fee, men ſtedſe forgiæves; jeg troede da, at ingen Prever vare komne Deraf til Kisbenhavn, til jeg i et Maanedsblad, under Titel af chymiſke Annalen får die Freunde der Natur⸗ lehre ꝛc. Zehntes Stud 1784 F. VII. pag. 327. i et Brev indrykket i ſamme fra Profeſſor Wilke i Stok⸗ holm, læfer, at han fra Studioſus Olav Olapſen, en Is⸗ ender, (nu Lektor ved Kongsbergs Solvvark,) havde faaet Ottende Afd. Vulkaniſke Frembringelſer. 331 faaet en Prove tilſendt, ſom han har underſegt og be: fundet, ſom det ovenmældte af Befuvius, at være et | fint Glas. eee e S ALIA, Salte. . De Evne af Naturhiſtorien udfordrer langt mere, om det ſkulde ret oplyſes, end hvad jeg, ſom ſen fattig Student, der net op har havt faa meget at reiſe med, at jeg uden at tigge mig frem, har kundet kom⸗ me til de Steder, ſom mig udtrykkelig vare befalede af give Efterretning om, og underſoge. De enkelte Salte findes, ſaavidt mig er bes kiendt, ikke i Island, uden i Forening med andre Les gemer, i hvilken Tilſtand dem heller ikke tilkommer det Naon; dog berettes i Egg. Olafs. R. 812, at der findes et Slags Luudſalt i Myrdalen, ſiddende uden pan Stenene, fee J. C.; men ved Oplesningskonſten kunde der frembringes i temmelig Mængde adſkillige, hvoriblant det mineralſke Ludſalt, ſom i Norge, Skot— land og flere Steder, faages ved at brænde Tang, og ſelges ſaavel til Sabeſyderier, ſom Glashytter under Navn af Soda-⸗Salt. Tangen er paa mange Steder i ſterſte Overflodighed, og burde bedre benyttes, ſaavel hertil, ſom til at giode Jorden med. At Vitriol⸗Syren er ligeledes overalt, og i Mængde, kan ikke tviles pan, da de Legemer, den altid findes forenet med, ere faa almindelige, ſaaſom Svovelet, Jern, Alun⸗Jord, Kiis, Markaſtt, Svære te⸗Jord, m. m. 0 sALIA, Bar 4 Mineralriget, SALIA CO MPOSITA, ſammenſatte Salte. 56. Mirian Martis nativum, naturlig Vi⸗ trial er funden ien Bek ved Hraundal. See Egg. Olafs. og B. Pouls, R. 150. De formode, den findes flere Steder i Landet, og Formodningen er ſandelig den rimeligſte. 57. Alumen, Alun, findes ſtelden eller al— drig faa reent, ſom Kunſten frembringer det: dog tref⸗ fes det i ikke liden Mængde paa og omkring de levende Svovelkager ien kryſtallinſk Form, eller ſom det freder» dannede Alun, (Alumen nativum plumoſum, ) bvilket Indbyggerne fra adſkillige Steder indſamle, og bruge til at firere eller faſte deres Farver med i Mangel af indført renſet Alun. 58. Sal mirabile Glauberi, Glauberſalt. Til Vitriolen ber og henregnes det Middel-Salt, alle de Reiſende i Island, der have ſkrevet om Natur Pro⸗ dufter, have feet, jeg ogſaa, i Hulhederne mellem den nye og ſidſte Lava ved Myvatn. Det er tem⸗ melig reent, og har anlagt ſig ſom en Skorpe hiſt og her paa den indre Side af de Sprakker og ſtore Huul⸗ beder, ſom altid findes paa flette Steder, hvor den ſmeltede Flod i Mangel af Affald eller Helden, er ble⸗ ven tilſtoppet, da flig en Samling af ſmeltede haarde Legemer maa under Se ſiden Delene krybe ſam⸗ Salte. 333 ſammen, fane ſtore Sprakker og Huulheder. Nogle af diſſe Kager vare omtrent 3 Tom. tykke, og naſten fuldkommen rene. Det har anlagt fig oventil i Hul: hederne, eller rettere, ſublimeret fig paa ſamme Maa⸗ de, ſom Salmiaken, hvor den raffineres; og dette har maaffee forført Egg. Olafs og B. Pouls. til at kal⸗ de dette Salmiak. Ikke allene Hr. Aſſ. Henkel, ſom ligeledes har havt det i Hænder, og underſogt det, ans ſeer det for et Sal mirabile Glauberi, men og Fier⸗ dings Chirurgus Jon Peterſen, hvis Lærdom og gode Indſigter, ſaavel i denne, ſom de andre Grene af det medi⸗ cinffe Studio, ere bekiendte, tilſendte mig nogle Unt⸗ zer af dette Salt, ſom han ſelv havde renſet, og ladet eryſtalliſere. Han anſeer det ligeledes for Sal mira— bile. Prøver heraf har jeg og viſt, efter min Hiem⸗ komſt, til Hr. Profeſſor Abildgaard og Hr. Viborg, ſom begge vare enige om, at det ikke kunde være andet, end ovenmælte Sal mirabile. Forrige Vinter har jeg giort nogle Farve-Prever paa Uldengarn med Lichen tartareus (Korke). Iblant andre Salte forſogte jeg og at bejitze med dette, og fandt, at det, neſt efter Salmiak-Proven, fatte den ſmukkeſte Farve. 59. Nitrum Salt⸗petr, Saltpeter. Dette Salt, findes ikke, ſaavidt man veed, i Island, uden for ſaavidt man ved Kunſten, her ſom andre Ste⸗ der, kan tilveiebringe det, ved at udfætte Legemer af Dyre⸗ og Planteriget for Luftens Paavirkning, da de under Forraadnelſen give dette Salt. 60. 334 Mineralriget. 60. Sal commune, Kogſalt, er ber des overflodigere. Den fkarpe See, ſom over ſkyller Strandbredden, tilkiendegiver tydelig, naar den ved Solens Varme bliver opterret, og viſer fig paa Ste⸗ nene ganſke hvid ſom Riimfroſt, at den har indeholde meget af dette Salt. Man har desuden fundet det inde i Landets fee E. Olafs. 812. De anlagte Saltkoge⸗ rier paa Veſterlandet, hvorom kan leſes paa andre Steder, og fornemmelig Kammer- Sekret. Olavii Reiſebeſkr. befræfte nokſom dette. Brondene, eller ſom de i Joland kaldes Blkil⸗ derne, og andre Springvande, ville ved chymiſke Forſeg viſe, at Salter findes her med ligeſaa forſßiel⸗ lige Sammenſctninger, ſom andre Steder. Nogle Pro⸗ ver feer man i ſidſtuevnte Reiſebeſkr. ere giorte her i Byen med Vandet fra Hlkilderne, af Hr. Etatsraad Aaſkov og Hr. Veber, og endelig nu tilſidſt af Hr. Lektor Tychſen “). INELAMMABILLIA ME NERALIA, Mineraliſte brndelige Legemer. 61. Bitumen Gagates, Gagat, tan Islandſk Agat. Denne er ikke almindelig i Island, dog findes der nu og da E Stykker opdrevne af Geen, for⸗ | nem⸗ ) See Profeſſor Todes Sundhedsblade 1786. No. 19 og 28 Mineraliffe brændelige Legemer. 335 nemmelig paa Hornftrandene, hvor den kommer ret til⸗ pas; thi i hele Island troer jeg ikke noget Syſſel har ſaa meget tilbage af den gamle Overtroe om Hexerie, Spogelſer og andet Ammeſtueſnak, ſom dette. Naar man læfer E. Olafs. og B. Poulſ. Reiſebeſkr. §. 583 585 erfares baade deres Lettroenhed, om alt dette Slud— der, de Gamle have indprediket Almuen fra Vuggen af, og tillige den Tillid, de have til dette Bergfits Natur og Virkning. Paa ovenanforte Sted op⸗ "regnes forſt 5 beſynderlige Egenſkaber, ſom tilſkrives dette Minerale, og om den Ste holdt Stik, var den ſandelig ikke at foragte; det er: at et Menneſke, ſom har den hos ſig, ſynker ikke, om det falder i Vand. Ben Reykefiords Handelsſted ſage jeg mange ſmaae Stykker hos dem, ſom kom reiſende, for at handle. De bæres i en Pung, hvori tillige findes Onſkeſtenen (oviarum af Oſkabiornen, Oniſco Pſora), et Stykke af guul eller hvid Rav (Suceino), ſom kaldes den hvide Agat, og troes at giere den ſam— me Virkning hos Fruentimmer, ſom den forte hos Mands folk. Smaae og paa Havbunden rundſlebne Kaleedo⸗ ner, eller tætte Zeoliter, naar de kun viſe noget uſed⸗ vanligt, enten i Henſeende til Klarhed eller Streger af fremmede indblandede Ting, og endelig noget Selv, ſom man troer behøves til at vedligeholde den formeente Kraft hos diſſe ſaakaldte Naturſtene. Hos denne ſorte Agat troer man ſkal findes 24 Naturer, efter deres Ud⸗ tryk, d: 24 forſkiellige Virkninger. Efter at jeg havde anmodet mange forgieves, om at overlade mig et Stykke heraf, traf jeg endelig een, ſom ſolgte mig et Stykke, omtrent 2 Lod. vægtig, for 24 Sk. Samme vifer fig buglet i Bruder, ſom Flint eller Glas, er bruunſort, | HAGE 336 Mineralviget. naar man ſkraber det med en Kniv, flyder i Soevand, men ſynker i det ferſke, brænder med en blank og ſtille Lue, ſom fætter meget Sod, efterlader en Slagge liig de aabneſte Pimpſtene, og naar den ſlukkes, giver Bran⸗ den ſamme Lugt ſom Steenkul. Gnies den noget paa et Klæde, træffer og bærer den Haar ligeſom Rav, hvil⸗ ket E. Olafs. og B. Pouls. I. c. have ikke kundet merke hos de Stykker, ſom andre have fundet denne Egen— ſkab hos, have været islandſke. Iblandt de Stykker, jeg fandt hos adſkillige Perſoner ved Handelsſtedet, var intet, ſom jo havde denne Egenſkab, og alle forfiffrede; at de vare fundne der paa Hornſtranden. 62. Bitumen Lithanthrax, Steinkol, Steenkul. At dette findes i Island, bor man ikke tvivle paa; thi foruden, at de paalidelige Mænd Egg. Olafs. og B. Poulſ. have paa mange Steder fundet, bvad de ikke have kundet give andet Navn end Steens kul, laſer man og, at Hr. Kammer-Sekret. Olavius er ikke imod, at Surterbranden paa fine Steder har inddrukket faa megen Bergolie, at den bor anſees for et Slags Steenkul. Skal man ſlutte fra Færøerne af, var det afgiort, at Surterbranden længere inde i Fieldet blev Steenkul. Selv har jeg ei en Fieldſide, Noßa-Reuk kal⸗ det, oven over Beigden Fameen i Cuderøen paa Fæs roerne, udgraver, Stykker paa 12 Alens Længde, hvis yderſte Ende, der ſtod ud i Dagen, viiſte nok faa ty⸗ delig, ſom den islandſke Surterbrand, at det engang havde værer Tree; jo dybere den ſtak ind, deſto haar⸗ dere og ſortere blev den, indtil den tilſidſt ikke kunde kien⸗ Mineraliſte brendelige Legemer. 337 kiendes fra de Steenkul, ſom findes dybere inde i ſamme Lag; og juſt ſaadanne, ſom dette og flere Seykker i Ferse, der viſe Overgangen fra Surterbrand til Steens kul, traf jeg i et Gil ved Gunnarſtade, en Gaard i Steingrims fiorden; dog var her intet ordentlig Lag, men ligeſom ſmage Dynger hiſt og her inde i Bakken, ſom beſtod af en les og graa ſandblandet Leer. Bon⸗ den der paa Steder brugte og ſamme til at ſmede med, forſikkrende, at det i alt var ligeſaa got, ſom Trakull. 63. Bitumen Lignum foſſile, Su rtar- brandr, Surterbrand. At denne findes mange Steder i Landet, er nokſom bekiendt; mig forekom den ikke, uden paa nysommalte Sted i Steingrimsftorden, og ſiden under Vindfell i Vapnefiord, tæt ved de ſtore og ſmukke Baſalt-Pillere, ſom tilforn er meldt om; Paa dette ſidſte Sted ligger den ligeledes meget nordent⸗ lig i en ſteil og ligeſom afbrudt Bakke. Jordarten, den ligger i, er en beſynderlig Blanding af en lyſegraa Leer, hvori fees ligeſom indeltet adſkilligt, ſaaſom Smuler af Steenkul, meget fmaae, gule, og næften giennemſigtige, formodentlig Qvartz⸗Kryſtaller; men det beſynderligſte er, at nogle ſterre og mindre Stum— per, der ligge om hverandre, have den ſamme graa | Farve, ſom Leren, og viſe, at de ere ſammenſatte af parallel liggende fine Travler, juſt lige en grov As⸗ beſt, eller rettere, en Dynge af Hovelſpaaner med ſmaae Pinde imellem, der efter at have været ſammen⸗ trykkede, ere opløfte, og tiden at miſte Delenes Dan: nelſe, igien opfyldte med fine Leer Partikler. I denne Bakke viſer ſig ude i Dagen ſtore Stumper, ſom af tykkeſte Traſtammer, tyngre af Bergolie, end Sur: ber⸗ 338 | Mineralriget. terbranden almindelig, faſte og tætte, faa de i poleret Arbeide ikke vilde eftergive Ibenholt noget. Nogle Stykker har jeg lagt til Ilden; de brendte med en klar Lue, efterlode ikke megen Aſke, og endnu mindre nogen ond Lugt. De bruges af mange, ſom et Mid⸗ del imod Sideſting, da et fladt Stykke vel varmet læge ges uden paa, hvor man fornemmer Stinget. 64. Electrum fuccinum, Rafr, Bern⸗ ſteen. Smaae Stykker ſaae jeg, ſom for er meldt, hos mange, blant andre deres faa kaldte Gim⸗Stene; de vilde forſikkre mig, at de vare fundne i Island, men det bor bekreſtes, førend man kan troe det. 65. Sulphur, Brennuſteinn, Svovel. Saavel om Minerne, paa Sonder- ſom Nordlandet, findes en egen Afhandling af Hr. Henkel, ſom i den Henſeende reiſte i Landet, i Kammerſekreter Olavii Reiſebeſkr., hvor tillige findes Karter over ſamme. De faa kaldede Reykehlids Namer, reiſte jeg over, men fandt intet, ſom her kan anføres, ſom for ube— kiendt, undtagen en meget artig Maade, Svovelet er ſublimeret paa i en død Svovelmine, ikke langt fra de kogende Kilder, eller rettere Pele, Hr. Henkel malder om pag. 700. Paa en liden Strakning oven for diſſe Pole, Mineraliſke brendelige Legemer. 339 Pole, er Overfladen gandſke bar, og her viſe fig nogle ſmaae Huller, hvori ligeledes fees ſagte kogende Leer⸗ blandinger, juſt ſom om man faae en Gryde med en ſtiv Grød, der ikke kan boble under Kogningen, men allene puffer og bleſer hiſt og her. Blandingen heri var en fiin, blaa, og noget Sand⸗blandet Leer med en ſterk og bidende Svovel⸗Syre. En liden Prøve heraf havde jeg indſvobt i firedobbelt Kardus-Papir, og logt ſammen i en tyk Pulsvante. Efter 14 Dage, da jeg vilde ompakke dette ved Huſevigs Handelsſted, havde Syren ikke allene forteret Papiret, men giort Vanten ſaa mer, at den med Fingrene kunde lettelig pilles i Stykker; blant diſſe vare nogle folde Svovelminer. Da jeg med Spaden ſtak det everſte af, ſage jeg med Forundring ganſke reent Svovel, der havde anfkudt fig mellem 2de, Vandret liggende, flade Skorper, ſom til ſterſte Delen og vare Svovel, i ſmalle Piber, af Tykkelſe, ſom Pibeſtilke 8 Alen lange, ſid dende tæt ved hverandre, four Piberne i et Orgelverk; naar man brekkede dem over, ſages tynde Lameller at lebe alle: vegne fra Siderne inden i diſſe Piber, og fløde ſam⸗ men i Midten, ret ligeſom Væggene (diſſepimenta). i et mangerummet Freehuus (Pericarpio multi- loculari), ſaaſom paa vores Fapavera, naar man friærer ſamme over, og ryſter Froet ud. Det Hele var tyndt og ſkiort, faa det ved et lidet Sted faldt i Stykker; dog bragte jeg et Stykke ubeſkadiget, ſom jeg med Forſigtighed holdt paa Heſten til Gaarden Reykehlid, hvor Bonden giorde en liden Kaſſe, paſſen— de efter Stykket, at det ikke ſkulde bevæges under Flyt⸗ ningen til Handelsſtedet; Paa denne ferſte Tour var P „ RUTE | 340 Mineralriget. vel endeel heraf brekket, men da jeg her i Kisbenhavn aabnede det, lage vel begge Pladerne, ligeſom de vare indſatte, men det øvrige under Reiſen ſmulret til Meel. Ved de fleſte kogende Hvere ſporer man tynde Svovel⸗Blomſtre. Pyrites og Marchaſitæ ere ligeledes almindelige, hvori alletider indeholdes noget Svovel. f — — METALLA, Metaller. Af de edle Metaller Guld og Sølv er, ſaavidt man veed endnu, intet fundet i Island, uagtet man ved Cbymiens Hielp kan have udbragt lidet Sølv af en Mængde blaa Bolus, (Egg. Olafs, pag. 127.) og det ſamme kan ofte findes paa andre Steder, hvor metalliffe Legemer træffes, J de tilforladelige Efterretninger om Island af N. Horrebow §. XIV. ſtaaer vel, at der af Landets Folk er fundet her og der blant Biergene Metal, ſom de have felv ſmeltet, og giort fig Knapper og Signeter af, hvilfe derefter ere befundne, at være got Sølv. Noget mistenkelig falder denne Beretning, da Autor ikke kan anføre Stederne, nogenledes bes ſtemte, hvor dette betydelige Metal ſkulde findes, faa riig og overflødig, at de ſelv have ſtebt Knapper og Signeter deraf, og dette burde han giort; thi Solvo⸗ miner ere af Vigtighed. Egg. Olafs, og B: * have Metaller. 341 have begge viiſt i deres R. B., at de ikke allene noi⸗ agtig have beſeet og underſogt alt, hvad dem er fore⸗ kommet i Landet, men endog giort fig Umage ved an. dre, for Ting af langt mindre Betydenhed, end Sølv, og dog finder man, at de intet melde herom. Andre, ſom efter dem have reiſt i Landet, tie ogſaa. Kam⸗ merſekret. Olavius formoder allene, at Metaller findes der, da Qvartzen og Kalkſpaten, deres fornemſte Mo— der, træffes faa mange Steder; men Formodninger blive ikke altid Virkeligheder. 66. Cuprum, Eyr, Kobber. At der gives noget betydeligt af dette Metal, er man endnu ligeſaa uvis om, ſom om de forrige; dog ter man med mere Vished flutte, at den Mængde af Markaſit, ſom findes faſt allevegne, mage paa fine Steder indeholde endeel Kobber. Ved Lioſa⸗vatn paa Nordlandet blev mig viiſt et lidet Stykke, ſom var en ſteerk indureret ftin lyſegraa Leer tet beſat med Kiis; ſamme var didbragt til Bonden Sivert, en af de beſte Guldſmede paa Nordlandet, og for Reſten en anſeelig, fornuftig, og veltenkende Mand, til at underſsges; Stedet, hvor det var taget, var, efter hans Beretning, en Odde mellem Lagarfliot og Borgerfiorden paa Sſterlandet; Jeg havde gierne onſket, at beſee dette Lag, og taget en Prøve deraf; men min Folgemand, ſom frygtede, at Tiden herved ſkulde for meget medtages, da det var endeel udaf vores rette Vei, og haus Hoe derved maat⸗ te ſorſommes hiemme, var ikke til at overtale. Bens der, ſom ville lodde Samme til Nøgler, beretter N. Y 3 Horre⸗ 342 Mineralriget. Horrebow pag. 65., have Steder i gieldene, n is udtage Metaller, der findes beqvemme hertil; Jeg har og bort af Adſkillige ſamme bekreſtet, og at dette har været Kobber, kan man formode, Paa Ferserne have Benderne ligeledes benyttet fig af det Kobber, der findes paa Sudersen ved Faamian til Lodning, længe forend det blev almindelig bekiendt. 67. Ferrum, Jarn, Jern. Gaa uvis ſom man er om de foregagende Metaller, faa vis bli— ver man om Jernets Nærværelfe, hvor man end kom⸗ mer paa Landet. Myrer, Sand, Stene, ja endog Lava viſe dette Metal tydelig. Alle de eien es: retninger ere heri overeensſtemmende. Strax ved Hiemmemarken (Tunet), paa Gaarden Lundum, i Fnioskedalen, viſer ſig ien Bakke 4 Al. tykt Lag af Ferri minera ochreacea pulverulenta, hvori findes ſmage Lage og Kiertler af Jernmalm; ſaavidt det viſer ſig i Dagen, er det meget rigt. | Bed Huſevig viſte man mig en fort og brunſßiol⸗ det Blodſteen (Hæmatites nigro ſpadiceoqve va- riegatus) af Sterrelſe, ſom et Svane⸗Ag, ganffe glat uden paa, og i Brudet med kantede Ujevnheder. Under Forſtorrelſes-Glaſſet ſaaes tydelig ſmage Jern⸗Par⸗ tikler; mod Staalet tog den neſten faa ſterk Ild, ſom Flinten. Hvor den var funden, vidſte man ikke at fige; thi den havde, længe været giemt, og var nu i anden Bø Metaller. 34; anden Mands Haand. Strax ved Berrefiords Hans delsſted, i en hei Klippe ved Stranden, havde Caleedo⸗ nen indvendig bekleedet en Huulhed i Klippen; ved at brekke ſamme ud, traf jeg i Berg: Arten, ſom var tem⸗ melig haard, og noget lignende Trappen, en heel Deel Kiis, der uden nogen beſtemt Figur lage indſtreet i ſam— me; efter Caleinering levnede den kun en jernhaltig Joid. 68. Ferri minerå pictoria d: molybdæ- na, Blyant⸗Malm, er for nogle Aar ſiden funden paa Nordlandet, og Prøver deraf ere hiemkomne til Kiobenhavn, underſogte af bergkyndige Mænd, og bes fundne at være af den fineſte Slags, allene Lamellerne vare faa tynde, at man ikke kunde vente nogen Nytte af Minen, førend den kom dybere ind. Mig blev der for befalet i min Inſtruction noie at underſoge denne Mine; Jeg overvintrede meſt i den Henſeende ved Hefiords Handelsſted, for ſaaſnart ſom mueligt om Foraaret at beſee dette Sted. Den 29. Maji forlod jg Agerere, uagtet de flefte forſikkrede mig, at det eidnu var ſkiult med Sis og Snee; den ifte Junii maede jeg til Stedet, ſom allerede da var optøet og birt. Preſten paa Hvannehre var faa artig at tilby— di mig fin Veiledning, da han ſelv hapde fra det førs ſte været med, og ſiden altid, naar noget af Minen hevde været udbrekket. Han mistesſtede mig ſtrax med den Efterretning, at der intet mere var at fage; Sagen forholdt fig og virkelig ſaaledes. Det er bekiendt, at Stedet er midt i et meget ſteilt Flus⸗Field, ſom ligger pal den nordre Side af Siglefiorden. Hullet, hvor udef man hav pillet det lider, ſom er foreviſt, og ved enge P 4 Soe⸗ i år 344 Mineralriget. ges | Soeſßade bortkommet, har en flad trykt Kugle⸗Figur, 5 ſom gager ind imellem nogle ſtore Stene, der udgiore et tykt Lag af Fieldet. J Mundingen var det omtrent 3 Alue, og ſom fer ſagt, gik ind ſom en Kugle eller Sukkertop. Neden for Stedet vare nogle Stykker nedruldede ved de forrige Üdbrydninger. Diſſe fam: lede jeg op og fik faa meget, at en Vante blev halv: fuld. Her ſaaes diſſe tynde Blyants Lameller at lobe Kryds og Qver igiennem en grov Leer, der ofteſt var gron, undertiden auul, og tillige temmelig haard. Hiſt og ber i et Stykke, ſom til ſterſte Delen beſtod af den grønne Leer, ſaaes nogle ſmaae hvide Kryſtaller, ra man ved forſte Hiekaſt ſkulde have antaget for Qvertz, men vare virkelig Zeolit⸗Kirtler; af diſſe vare nogle hule, men havde, ligeſom hine ſterre, der ſiden fand— tes ved Berefiord, og er ommaldet ved Zeoliter, firs kantede Stenger, der lobe ud fra Siderne, forbi og ind paa hver andre i Midten af Huulhederne. Jeg ſogte til begge Sider i ſamme Fieldſtreg, om Minen atter nogenſteds ſkulde viſe fig, men neſten allevegne ligge Uhbyre Stene ſammenhobede paa nogle Favnes Hoi⸗ de; hvor der mellem diſſe var les Leer eller Jord, lod jeg arbeide ind med mine Hakker og Spader, men ingenſteds fandtes Spor til den grønne Leerart, min⸗ dre til Blyanten ſelv. Jeg ter derfor, nogenledes overbeviſt, forſikkre, at der ikke kan faaes noget mere fra dette Sted, omendſkient Penge og Arbeide anven⸗ des derpaa; thi om den endog (Fulde findes dybere inde, ſom er uviſt, vilde dette tykke Lag af Stene, ſom al det øvre Gruus, Leer og Jord hvile pan, lige til Toy pen af Fieldet, ved Udbrydningen nedtrakke faa — at bade Stedet vilde falde til, og Menneffer bliv begra⸗ 9 N Nye gg Metaller. 345 begravede derunder, forudſat, at Fieldet er meget brat og beſtagende til ſterſte Delen af Gruus og leſe Ste— ne. Intet er viſſere, end at man bør lade Haabet fare om denne Ertzes dybere Gang i Fieldet; thi man har paa dette angivne Sted feet dens Begyndelſe og Ende. At giore en kunſtig Underſegning paa Bergs mands⸗viis, kan, ſaavidt jeg indſeer, ikke blive mue— ligt her, naar det ovenanferte tages i Betragtning, uden ſtore Pengeſummer anvendes derpaa 3 men da burde man tillige have ſikker Formodning, at den fand— tes, og at den tillige var rigere indenfor, end hvad man hidtil har feet Derfra, PET REF ACT A, Forſteninger. Af diſſe, ſom jeg kuns har truffet fane af, ſral der gives adſkillige ved varme og kogende Kilder (fee Ega. Olafs. og B. Pouls. Reiſe). Det halvoploſte og til Traœvler forandrede Tree ved Hrnahver, fandt jeg et lidet Stykke af, ſom dog havde kuns lagt der i en fort Tid, men viiſte Begyndelſen til Oplesningen meget ty⸗ delig, ligeſom den er beſkreven i ovenmeldte Reiſebeſfr. pag. 641. Bed Gaarden Hvam i Gefiord viiſte Bonden mig et Stykke forſtenet Tre, fürkantet 4 Tom. langt, 3 Tom. breedt og næften 2 Tom. tykt. J Kanten og Y 5 for ' SAR 346 Mineralriget. for Enderne ſees meget tydelig de ſamme Ringe, ſom almindelig fees paa flige Stumper af Fyr og fornemme⸗ lig Gran; ja endog i Enden fees den Krumning, ſom diſſe have omkring Marven i Træet. Stuffen er ſver, ſom en Steen; thi det er den nu. Mod Staalet giver den nogen Ild, on er til ſterſte Delen fort, med graa⸗ brune Striber. UÜdvendig var den overtrukken med en hvid Cruſta, ſom hverken tager Ild imod Staalet eller bruſer med Syre; rimeligt derfor, at den er en TO phus Thermarum. Den er funden i Lambarexl og i Glerhalladal ved Hefiord, og er faſt og tæt. Skulde flere og ſterre Stykker findes der, af ſamme Natur ſom dette, kunde Stykker arbeides deraf, ſom vilde trodſe al den Mængde, de tydſke Steenſlibere ſende herind aarlig, ſaavel af deres ſom vores egne Pe— trefacta, forarbeidede til Tobaksdaaſer og andet mere. Bed SGxnehver traf jeg nogle Stykker Tre, ſom i det kogende Band vare paa den ydre Side ganfÉe ops leſte, og lignede nu fuldfommelig i Udfeende en hvid. Asbeſt eller Berghor, hvilket og Egg. Olafs. har truf⸗ fer ſammeſteds (fee hans Reiſebeſkr. pag. 641). De forſtenede Skeldyr, ſom udgiøre en flor Deel af Bakken, Hallbiarnaſtadar Kamb, noget eſten for Hu⸗ ſevigs Handelſted, ere ofte nok anferte, ſaavel i dette ſom andre Skrivter om Island; end mere findes en ſmuk Tegning af eet Stykke i Kammer⸗Sekretair Olavii Reiſe⸗ beſkr. T. VIII., ſom viſer hvorledes diſſe Seedyr ligge om hverandre imellem den grove ſandblandede Graaleer. De fleſte ere af den bekiendte Venus Islandica, ſom dog deri er forſkiellig fra dem, man un træffer opkaſtede af Seen, Forſteninger. 347 Seen, at af alle dem, jeg baade tilforn har feer og havt i Hænder, faa og blandt Mængden der paa Ste: det, fandtes ikke en eneſte, ſom var halv faa ſtor ſom de af middelmaadig Sterrelſe, man nu træffer ved Stranden. Som noget beſynderligt anmerkede jeg, at man imellem treffer Skaller i denne Bakke, ſom ikke, ſaavidt man veed, findes ved Landet, f. Ex. en Art af Telliner, ſom Egg. Olafs. kalder Halloka (ſee hans Reiſebeſkr. 665). I nogle har Dyret ganffe opfyldt Skallen, ſom er kryſtalliſeret til en bruunternet Kalk— ſpat; andre have næften været tomme, da man ved at aabne dem, ſeer allene en tynd Skorpe af ſamme Slags Kryſtaller, men ganſke hvide, indvendig at beklede dem. Nogle treffer man fyldte med den ſamme grove Leer, ſom udgier Bakken; rimelig have diſſe ſidſte vo⸗ ret uden Beboere, da de ere komne ind i denne Blan⸗ ding. Atter findes nogle, hvor det halve mellem Skal⸗ lerne ev opfyldt med den brune Kalkſpat, og det halve med Leeren. | J et Skard over Helgeſtad ved Rodefiord beretter baade Egg. Olafs. ſaavelſom Kammer-Sekret. Olavius, at fÉal findes meget af forſtenet Tree. Samme Skard reiſte jeg over, og ſogte, men fandt intet; nærmere ved Handelſtedet i en brat Bakke, tat ved Seen, traf jeg derimod nogle Stumper, ſom tydelig kunde kiendes at have været Tre, og nu ganſfe forſtenede; i ſamme Bakke fees en forunderlig Blanding af adſkillige Sor⸗ ter Leer, ſomme meget fine, Gruus, ſmaage Stene og grove Jordarter. | Tillæg 348 Tillæg indeholdende Udtog af Reiſe⸗ Journalen. Sr.. Hansdag den 24de Junii 1780 gik Reiſen for ſig fra Kiebenhavn med en Galliaſe, St. David faldet, ſom den Islandſke Handels Direktion havde fragtet af Hr. Agent Budenhof; ſamme Aften kom vi til Ankers paa Helſingeers Rehde, gik derfra den iſte Julii, og uagtet det var heieſte Sommer, med ſeilbart Veir, drev vii Seen, uden at være til Ankers paa noget Sted, til den 28de Julii, da vi fik Langenes (Nordoſt⸗Hukken af Island) i Sigte. Vinden var i den Tid omſpillende fra S. indtil V. og N., og faa ofte det kom an paa at krydſe, blev mere tabt end vundet; thi Vendingen kunde ikke (fee ved at gage overſtag, men ved Koeven— dinger. Ved ſteerk Blaſt torde vi ikke bruge vores Segl; thi de vare fane, og et par forliſte vi ved en ſtiv Kuling. Fra Langenæs og til Handelſtedet Skageſtrand havde vi Afvexling af Stille og Laber-Kuling, og kom tœt under Landet den 4de Auguſt; krydſede uden for den Ste, ventede, men fik ingen Baad fra Handelſtedet; den Gte faldt det i Stille, og ſiden vi vare kuns en Miil fra Stedet, ſkikkede Kisbmanden Holter fine Folk ud med en Baad til os. Af Indbyggerne fane vi ingen, uagtet Veiret var ſtille og Søen roelig. Denne og folgende Das ge havde Strømmen, ſom ſtedſe fætter ud imod Havet paa | Denne Tillæg. 349 denne Side, men træffer ind ved hiin Side lige over for af Fiorden ved Strande⸗Syſſel, havde alt den 7de ſat os nogle Mile ud igien, da vi endelig imod Aften fif en ſtiv Kuling, og kom til Ankers paa dette længe for— ventede Sted. Er det Indbyggernes Ligegyldighed eller de Soefarendes Uerkiendtlighed imod dem, ſom giør, at Skibe, faa nær under Landet ingen Lots faae til ſig? Af hvad Vigtighed det er for en Skipper og Soemand at fane en Lots, for at naae den enſkte Havn, det veed enhver, Det førfte mig forekom ufædvanligt, var en ſtor Sneedrive, der, endſkiont vi allerede ffrev den 7de Au⸗ guſt, lage tæt ved Seen under en Bakke bag ved Hans delſtedet, og oven paa Bakken, ſom var omtrent 5 til 6 Favne høi, fandt jeg en Deel Urter, der ikke allene havde afblomſtret, men fat modent Free. Den rite Aug. reed jeg op til et af de ſaakaldede Sel eller Sater. Bondens Kone, ſom felv lage der oppe, tog meget venlig imod os, bragte os ind i Malke⸗ ſtuen, leverede mig, ſom Maaden er flere Steder i Landet, en Svaueſieders Poſe; da jeg ikke vidſte, i hvilken Hen⸗ ſigt hun gav mig den, ſagde min Felgemand, at jeg med den (Fulde drikke af Melken, ſom der var overflødig, Des res Melkebetter ere ikke Bedkerarbeide eller ſammenſatte af Staver med Baand omkring, ſom andenſteds, men lige, flade, fürkantede Truge, ſammenſatte af tvende meget udliggende Side⸗ og tvende neſten ret opſtaaende Ende Fiæle og en Bund; og da diſſe Kar ere meget ube⸗ gvemme at løfte til Munden, forſyner man fig paa diſſe at 350 Tilleg. Steder med Svane ſieders Poſer at drikke med. Kort ſerend Vi kom der, havde hun lavet en Grød af Fialla⸗ Gres (Lichen Island.), der ſmagede meget godt, da den var kogt med nogle Gryn, indblandede i den såe, fede Melk, ſom falder i diſſe Sel. Den hele Indretning og Beqvemmelighed paa diſſe Steder beſtager i en liden lab Jordhytte, hvori haves een eller tvende Seenge; ved den ene Side lige ſaadan et Ildſted, hvori haves det ſaakaldede Skior eller oplagt Melk, og paa den anden Side et temmelig ſtort Huus med Hylder og Banke til Malketrugene; her forvares og Kiernen ſamt Bytter og Kar og deslige, ſom Simerret, Skieret og Val: den kommes i, naar det ſkal bringes hiem til Gaar⸗ den, hvilket almindelig ſbeer en og to Gange om Ugen, efter Veiens Længde Folgende Dage til den 14 Aug. fik jeg mit Toi fra Skibet og lavede mig til min Lands" reiſe fra Skageſtrand til Reykeftord. Heſte ſkulde an⸗ ſkaffes, og diſſe vare vanſkelige at fage paa dette Sted. En Reiſende i Island har ſtrax tvende Ting at vælge, i Henſeende til fin Reiſes Befordring: enten at leie Heſte fra Sted til Sted, og betale daglig Leie, ſaavel for dem, ſom Folgemanden, der ſkal bringe dem hiem igien; eller og ban fiøber faa mange han bes hover. Udvalger ban det ferſte, har han ikke nødig, naar han ſparer den accorderede Leie, nemlig 10 til 12 f. pr. Heſt, og 24 ßfl. for Felgemanden daglig, at bekymre ſig om nogen Ting; thi Manden indeſtaager for alt. Vaeklger han det ſidſte, ſom ſynes at være det fordeelagtigſte, maa han tillige kiebe Reiding eller e 4 i Mlllag. 1 Jordſveer⸗Puder, Klyfbera eller Klov⸗Sadler, Skoe og Hæfte: Baand (Knaphelldur) for Heſtene, Rem— mer eller Baand til at binde Godſet im. m.; ved dette Valg ftaaer han ſelv Fare, om en Heſt drukner, bort⸗ løber om Natterne, eller paa andre Maader bliver ham unyttig. Den fornemſte Fordeel ved dette ſidſte, er at han, om ingen Uhald indleber, kan fortſette fin Reiſe faa ſterk, ſom han vil, iſteden for han ofte, naar han ſkifter de leiede Heſte, maa bie længe, ja næs ſten blive forlegen for at komme videre. At man har ü K Ordre fra de Kongel. Kollegier til Embedsmendene at ſkaffe Befordring, er vel got; men da diſſe, ſom an— dre, boe ofte langt borte i Sveiten (d: Oplandet) z er det ham ikke mueligt engang at fane kt til dem, og ders ved N ſtort Ophold. Mandagen den 14de Auguſt forlod jeg Skage⸗ ſtrands Handelsſted, fane med Fornoielſe, at Følges manden, ſom reed foran, i det han gav Heſten Teilen, tillige tog ſin Hat af, og giorde ſin Bon til Gud om hans Biſtand og Varetegt; denne Skik er overalt i Landet brugelig, enten men reiſer til Lands eller Vands. Det førfte beboede Sted, vi kom til, var Preſtegaar⸗ den Hofkuldſtader; her faldt mig en meget lang og ſmuk Baſalt Steen i Hinene, ſom uden for Kirkederen var ſat ned i Jorden med den ene Ende, og tienede her dem, ſom komme til Kirken, at binde deres Heſte vedz ſaavidt jeg kunde fee omkring i Nærheden, var der intet af denne Bergart, og ſpurgte derfor, hvorfra man havde hentet en faa flor og lang Baſalt. Alle vidſte, at fortælle den Fabel, at den i gamle Tider var ned» flængt af en Troldqvinde fra Fieldene. Denne Steen⸗ 6 i : akt 252 tiltes. fy art bar jeg fi ſden ofte truffet net edſat i den ſamme Hen ⸗ i ſigt, endog paa Steder, bvor ingen Baſalt: Berge vare at fee i Narbeden. Herfra kom vi efter fort Tid til Blanda; forud paa Veien havde nogl lle le berettet os, 1 at den Dagen tilforn havde været ubefarelig. Jeg nægter ikke, at denne Tidende, ſaavel ſom Synet af 1 Aaen, fatte mig i nogen Frygt. Veiviſeren, ſom ellers altid er Maaden i Landet ved ſaadanne Leilig⸗ heder, reed forſt over, og kom tilbage igien. Dette ſkeer for at viſe den fremmede Reiſende Mueligheden i at komme over. Overfarten ſkeede i 6 Minuter. Aaens Band feer ud ſom vandblandet ſuur Valde, hvoraf den 2 rimelig har faaet ſit Navn. Denne hvide Farve er der adſkillige Meninger om, da nogle troe, at den kommer fra Jeklerne, eller den opløfte Snee (fee Hr. Stroms Sendm. Beſkriv.). Andre, at den paa viſſe Steder leber igiennem hvid Leer, ſom den fører med fig, og ſaaledes farver Vandet. Dette ſidſte er, uden al Til det ſandeſte, thi man finder andre Iskels⸗Aaer, der ligeledes fane fir Vand, eller have fir Udſpring fra Jis og Snee, ſom ikke ere hvide, ſaaſom: Fnioſk-Aae, der har ganſke klart Band; ligeledes Laxaaen og Las garfliot. Andre derimod ſee ud ſom den ſkidneſte Lund, ſaaſom: Jokuls⸗Aae i Axarfirde, og Jokels⸗Aae a Bru, bvilken ſkidne Farve ikke har anden Aarſag, end en graa Leer, den løber igiennem ). Diſſe Aaers Tilvoxt og Aftagelſe har man endnu ikke fundet nogen til⸗ 2 ) De fornemſte Jokuls⸗Aaer i Island, ere folgende: Paa Spblandet 1) Svita i Borgarfirdi; 2) Svita ved Skalhelt, ellers faldet Givis-A; 3) Thiorea; 4) Markarſtiot; 5) Jokuls a Solheima⸗ Sam hvor⸗ til ara aun rund til; anderledes et det med de mindre, eller Tr 35 3 ar⸗Aaerne, der ved en ſterk Regn baſtig blive ufsre; men efter en meget fort Tid, naar Regnen ophører, atter falde, Nogle ſkulle om Foraaret, i den Tid, Birkelevet føringer ud, lebe beſtandig med ſin Rende fuld af Vand, hoilket kaldes Lauf⸗voxtur; fore nemmelig fortaltes derte om Fnioſkaaen. Den viſſeſte Res gel for en Reiſende, ſom frygter for at fætte over dem, er at iagttage Morgenſtunden; thi da er Jisbierget, hvorfra de fane fit Vand om Dagen ved Solens Hede, atter froſ⸗ ſet om Natten. Ved de fleſte af diſſe haves ſmaae Far⸗ ger, ſom, Hvor jeg reiſte, vare i bedre Stand, end man kunde formode; thi betragter man Priſen, ſom er 8 6. for hver Tour, og at Mængden af Reiſende beta⸗ ler intet, thi de ere fattige, var det ikke at undre over, om de enten vare meget flette eller ganſke ophørte. He⸗ ſtene, man haver i Færden med fig, mage, naar Godſet er taget af dem, ſvomme over, hvorved man meget let kan miſte dem, ſom enten ikke ere vandte at ſvemme, eller ere fan magre, at de ikke have Kræfter at imodſtaae Strommen. Vi fortſatte Reiſen, og kom imod Aften til Hialta⸗Bakka, hvor Preſten Hr. Ravn Jonſen, havde] en Stue med Kakkeloyn, hvilket man meget ſielden finder ide galt Bygninger. Paa dette Sted til kan regnes Fulaqviſl. d 1) Mulaqviſt; 7 2) Budafliot; 3) Skapta; 4) Nups⸗Votn; 5) Skeidara; 6) Jokulsa a Breidamerkur Sandi; 7) Rålgrima ; 8) Hornafiardar-Fliot; 9) Jo kulsa a Bru; 1c) Lagarfliot. Paa Nordlandet: 1) Jokulsa i Axarfirde; 2) Laxa; 3) Skialfandafliot; 4) Snioſka; 5) Eyaftardara; 6) Sørg: 7) Ser⸗ ads⸗Vßtn; 8) Blanda. 1 50 1 N GA N 7 1 f 5 | 354 Tillag. Sted fanges en Deel Lax, (om er ikke en u lden 1 ge bed i Island. Herved vil jeg erindre en beſonderlig Skik, ſom man finder de fleſte Steder, nemlig: at Vert og Vartinde ſorlade en Fremmed, ſaaſnart de Have bragt ham Mad, og andet, hvad han behever til Maaltidet, og lader ham ſidde ene. Grunden ae er vel en Hoflighed og Giaſtfrihed, at han ubehindret kan nyde, hvad, og ſaameget han lyſter: Folgende Dag reiſte vi forbi , og beſaae, Tingore⸗Kloſter, hvis ſmukke Beliggenhed, gode Marker, ypperlige Fiffes rier og andre Herligheder, jeg tilforn har meldt om — 8 1 2 get ſlem, da vi beſtandig maatte ſtige af, for at hielpde ſnart en, ſnart en anden Heſt, ſom med Byrden var ſynket i Myrene lige til Bugen; vi kom dog endelig efter diſſe udſtandne Fortredeligheder til Stadarbakka i Midſiord. Naſte Dag regnede det beſtandig, hvor⸗ over vi maatte opholde os her hele Dagen. Herfra til Rutefiorden falder Veien over Rutefiords Hals, ſom, efter alles Beretning, Fulde være endnu vanſfeligere, eng den forrige, og næften umuelig at ride over, uden en bekiendt Veiviſer. Man fortalte her, at nogle Hol⸗ lendere, ſom havde ſtrandet, for nogle Aar ſiden, paa Nordlandet, lede fan meget paa denne Vei, da de vilde reiſe til Veſterlandet, for at komme hiem med Handelsſkibene, at de ſiden, naar de vilde ønffe hverandre noget Ont, vidſte intet værre, end at onſle: Gid Du fad paa Ruteſtords Hals! Endſkient dette er den almindelige Vei fra Nord- til Veſterlandet, hvor⸗ paa mange Menneſker ferdes, findes der dog ingen⸗ ſteds Spor til nogen Forbedring, enten ved at bave tte, Veien her fra, over Midſiords⸗Hals, var mes $ * 5 SEE 2 Stake 8 r * | e 105 355 Re Bandet ved ſmaae Groſter, eller opfyldt de blode Steder; ja ikke engang Varder, ſom dog ere fan almindelige paa Fieldveiene og Oreferne, hvorefter man meget got kan rette fig, omendſtient mau ikke er bes kiendt paa ſlige Steder. Om Eftermiddagen kom jeg til Preeſtegaarden Stad, i Rutefiorden, hvor jeg maatte fFifte baade Folgemand og Heſte. Saaxel her, ſom paa de forrige Steder, var en Smede ved Gaar⸗ denz; i ſamme ſtod en Kampeſteen midt i Gulvet, ſom brugtes ſom Ambolt, faa lenge Jernet var tykt, og ſfulde udhamres, og iſteden for en ſoer Hammer, bav⸗ de man ligeledes en haard Steen, ſom en fladtrykt Kugle, med et Hul igiennem Midten, og' et Skaſt i ſamme, at banke ud med. Samme Indretning træffer man ligeledes, enten i Forſtuerne, eller ſtrax uden for ſamme, for dermed at banke den terre Fiſk, der . 9 bruges i Huusholdningen. Udi Ruteſiorden leber en temmelig ſtor Aae, ſom gier Graendſeſkiellet, ikke allene imellem Hunevatus⸗ og Strandeſyſſel, men og imellem Norder⸗ og Veſter⸗Fier⸗ dingerne. J ſamme fanges meget ſtore og fede Hrreder; Veiene i dette Syſſel ere ganffe forſkiellige fra hine k forrige; thi ligeſom man der ſtedſe flod Fare for at ſynke med Heſtene i Dynd og Moſer, maa man ber mange Steder ride varſom imellem ſtore Stene, om man ikke vil fave Benene brerkkede paa Heſten og fig ſelv; beſynderligt er det, at diſſe ade Syſſeler, ſom ſto⸗ de imod hverandre, ere faa meget ulige, at man meget fane Steder (Field⸗Reisninger undtagne) i det ferſte finder Strakninger af Steen, men de fleſte Steder Jord og Gresmarker; i Strandeſyſſel derimod, i det 3 4 min dſte „„ Lilleg. mindſte, ſaavidt; jeg reiſte, er Grunden ſteenig dø re trukken med en tynd Jord. Veien falder her langs Stran⸗ | den ved Rutefiorden, ſiden over Stiku-Hals indtit Bitrufiorden, hvor man ovenfor feer allevegne Ba⸗ ſalter og Trapſtene, tildeels noget overtrukne med Jord tildeels over Jorden, ſom Stumper af Mure, „5 hvoriblant en, ſom tilforn er maldt om pag. 313, kald⸗ N tes Trollaborg; dette uagtet, traf jeg ingenſteds Huſe opbygte af diſſe ſmukke og beqvemme Stene, men eſter den almindeligſte Maade i Landet med ikke Vegge af Grønfoær, ſom er ikke til liden Skade i ſtenige Steder, der Tid efter anden blive mere bare og gresleſe. Mange Steder ved Stranden gaves der Mængde af Muslinger; diſſe blive end ikke i haarde Tider ſpiſte, men heller i dets Sted Tangarter. Gan⸗ fre anſeelige Kratſkove ſorekom mig her paa adffillige Steder, „ 09A Ved den ferſte Bondegaard, Valdaſteins⸗ Sta- ii Dir, fom ligger ikke langt fra Rutefiords Mae, havde Bonden ſelv indrettet en Stampemølle, ſom med Huus og Vandledning, ſamt øvrige mekaniſke Arbeide, neppe kunde koſte 20 Rdlr. endſkiont Manden ikke ſelv var hiemme, fif jeg den indvendig at fee tillige med et Styk⸗ ke Vadmel, han nylig havde ſtampet, der, ſaavidt jeg kunde bedømme det, var upaaklageligt; ſamme Bonde havde ogſaa giort nogen Forandring paa Lagvaden, et Redſkab, ſom i Island bruges til at fange Havkalle med, bvilket min Folgemand, Torkil Gudmundſen, en fodt Islonder, der i nogle Aar havde efter Kammer⸗Collegii Foranſtaltning opholdt ſig i Groenland, for at lere Indbyggerne der at fange N med dette 1 ku b ee r Meſte Ber (Gaar) herved var Kiors⸗ Eyre: ber traf jeg det, ſom ſiden aldrig forekom mig paa min bele Reiſe, nemlig Tunet, indhegnet overalt; uden for Gaarden traf vi Bonden ſelv, ſom reed et Stykke paa Veien med os; vi talte om Indhegningen; han troede fig at have fortient ligeſaavel Premie, ſom man⸗ ' —— — 5: c ge andre, han vidſte vare belennede der i Landet, men ſagde tillige, at Arbeidet felv havde allerede givet ham Belønning nok; thi, ſiden han fik Gierderne i Stand, havde han fodret dobbelt faa mange Kreature, ſom før om Vinteren. Fulgte de, ſom kunde det, denne Mands Exem⸗ pel, vilde viſt ikke ſaa mange Hungers og Elendigheds⸗ Klager høres fra Island. Her ved denne Leilighed vil jeg bekiendtgiere Leſeren, paa hvilken Fod det ſtager i Island med Vinterfodringen; man ſeer tydelig, at de ferſte Beboere have udſogt de bedſte Pladſe og bedſte Jordmonne til at bygae Gaardene paa; diſſe Pladſe bave de indhegnet; thi Grunden af Gierderne ſees ende nu tydelig paa mange Steder; at de og have giedet det, kan ikke tviles paa; thi der findes jo nevnet i Skiodebreve, blant andre Herligheder, ved viſſe Steder, at der var Tang Tag eller Tare til, ſom ikke har veret brugt til andet end Giødfel, og paa denne Maade før jeg ſikkert ſette, at de Gamle have fundet fodre dobbelt, om ikke mere om Vinteren, end nu ſkeer. Sommer Grasningen er altid og allevegne overfledig. Betragter man nærvæs rende Forfatning, fees tydelig Tabet: nu findes, fan at ſige, ingenſteds Gierder; 3 Heſte, Køer og Zaar fnige ſi ſig ind, faa tit Vogteren er ſkisdesles, og des⸗ 3 3 uden * M Tillag. | uden fan han ikke overſee det Arles ofte ſalde frre Veie herigiennem, hvor de Reiſendes Heſte ſnappe en Mund fuld ber, en anden der, af Greſſet. Denne Jordbund er paa de fleſte Steder ſaa haard og faſt (bi Plov eller Spade kommer aldrig i Jorden), at en ſteerk en 9 9 Regn, naar den ikke varer des længre, kommer Bær terne fler ikke til Nytte, naar Stedet hælder noget; thi da lober Vandet ligeſom ned af en Klippe, uden at kunde trænge igiennem. Man finder derfor, at mange have værer nadte paa adſkillige Steder, med Grofter eller Ren⸗ der, ſom de igien kunne dæmme, at lede Band fra Aaer⸗ ne ind paa diſſe Steder, om Græffet ikke 3 9 FS 1 8 fortorres. De tæt ved hinanden ſiddende Tuer, (om findes | paa de flefte af diſſe Tune, er den betydeligſte Feil, ſom dog af adſkillige blev anſeet for mere fordeelagtigt, end om det var javnt og ſlet; de bildte fig ind, at jo flere og ſterre Tuerne vare, jo ſtorre var Overfladen, og jo flere Gresrodder kunde der rommes, og altſaa mere Hoe haves; at dette var falſkt, overtydede jeg Nogle om, ved at foreſtille dem, at Graſſet ikke vorte paa tvers ud af Siderne paa diſſe Tuer, men lige op, og altſaa kunde ikke flere Straae fane Plads paa en tuet Eng, end pan en ſlet. Med Giedſelens Behandling gaaer det ligeſaa galt; thi iſteden for at andre Folk føge at faae den i Gigring, og derfor blander Straage, Urin og andet deri, ſoger man i Island at frie Moget fra alle fremmede Ting, og fætter det op ſom en Kegle paa et tert Sted uden for Stalden; en for Deel heraf bli⸗ ver om Foraaret udklappet i Kager og tørret i Vinden, 1 På ſiden bruges til Brandſel; det Øvrige bliver ud⸗ bredt Tilleg. 359 bed pan Tunet, bvor det med de ſkarpe Foraats⸗ Vin⸗ de ſnart torres; en ſtor Deel ſmuldres til Støv og fly⸗ | ver bort; det Øvrige, ſom ligger i Klumper, rages ſam⸗ men med River, naar Graſſet begynder at ſpire, og paa mange Steder brændes det op, ſom noget unyttigt. SØ Den fornuftige Læfer feer heraf, paa hvilfen flet Fod Jordbruget i Almindelighed ſtaaer i Island. Kirker⸗ ne ere faa flette, ſom man nogenſinde kan foreſtille fig, Kloſter⸗Kirkerne og nogle fane andre undtagne, Do— en er allevegne i den eene Ende uden nogen Forkirke, hyvorved er den Uleilighed, at faa tit den aabnes, bli⸗ ver Kirken fylde med Blaſt, Regn og Suce; i en Deel af dem findes der ikke engang Benke, men alles ne nogle Kiſter, ſom Folket ſidder paa, medens Tiene⸗ ſten varer; enten denne fletre Forfatning kommer deraf, at Kirkens Tiende, og andet Indkommende, er faa ube⸗ thdeligt, at intet dermed kan udrettes, eller det brus ges paa nogen anden Maade, er mig ubekiendt. I dette Syſſel have Indbyggerne fremfor andre den Fordeel, at Driv Tommeret falder neſten i alle Fior⸗ dene, og jo. længer ud imod Cap de Nord, deſto ſterre og averflodigere findes det; iblant de mange forſkiellige Trcearter, gives der nogle, ſom man endnu ikke ret kiender. Paa nogle Steder forarbeides deraf Melke⸗ Truge, de der faa kaldede Aſkar, Better og ſtore Kar, hvori den oplagte Malk (Skieret) fame Valden ſorvares i om Vinteren. Dette fælges til dem, ſom boe lengre inde i Landet. Ved Viderdals Aae, i a havde. Bouden en liden Dreier— boenk, hvorpaa han dreiede meget ſmukke Treceſbaaler. Denne Bondegaard var ellers en med de ſmukkeſte, jeg É 3 4 traf ; 880 Tillag. traf paa hele Reiſen. Huſene vare el 1010 AR 1 og rummelige; ved Siden af dem havde han et ſtert Smede⸗Verkſted, hvori ſaavel Bleſebelgen, ſom Am⸗ bolten, med øvrige Redſkaber, vare meget ordentlige. Foran hele Bygningen var et bredt Fortov eller Gang, lagt med flade udſegte Stene; indvendig traf man lige ledes alting, ſom behøvedes, ordentligt og i god Stand. Herfra reiſte jeg den 26de Aug. over Trekyllis⸗Heden, bvor den almindelige Vet falder for dem, der ſoge Handelſtedet Reykeſiord. Til Lokke ſeer man, paa hele Veien, Varder opreiſte, ſom de Reiſende rette ſig eſterz thi kommer man ud af Veien, flaaer man ikke allene Fare for at forvildes, men man kan og let, enten ſynke ned i Moradſer, eller, ſom verre er, træffe at ride oven Sneedriver, ſom her ligge mange af hele Aaret igien⸗ nem, der ganſke ere ſmeltede indvendig fra Grunden af til det Hverſte. Blant andre reed jeg over een, der 1 var, efter Hieſyn, henimod tuſinde Skridt langs under | ſamme leb en Aae, hvis Raſlen tydelig kunde høres 7 igiennem Sneen, og omtrent i Midten, hvor Veien faldt tæt forbi, var der nedfaldet et Stykke; igien⸗ j nem dette Hul kunde man ſee ligeſom ned i en merk og dyb Kielder. En Deel af Indbyggerne, ſom reiſte til Handelſtedet, vare komne ſammen i Ferden med os, rede over dette gyſelige Sted, uden at lade merke den mindſte Tanke om Faren, man ſtak i, om Sneen braſt. At ride ſelv, torde jeg ikke vove, gik derfor hele Veien over Sneen. Sildig ſamme Aften kom vi til Handelſtedet Reykefiord. Leiligheden for de Reiſende er ſlet ved de andre Handelſteder, men endnu 2 FJ ber, da ingen boer ved Super og nee MOSE SE Cilleg. | 361 ober fra Skageſtrands Handelsſted med Skibet, og naar en vis Tid er forbi, lukkes Krambod og Pakhuſe, da han tager tilbage igien. De af Indbyggerne, ſom ſtaae fig nogenledes, fore altid et lidet uldent Talt med fig, hvorunder de hvile fig og forvare deres Bare, ſaavel paa Veien, ſom medens de opholde fig ved Handelſte⸗ det. De Fattige derimod mage tage til Takke at ligge paa Marken under aaben Himmel, om ikke nogen 55 de andre tillade dem at fÉiule få ig i Taltene. 5 Den Zote Aug. reiſte jeg til Søes, i Folge med Syſſelmanden Haldor Jacobſen, til Kalbak, og derfra til Kalldrananees. Baadene, ſaavelſom Redſkabene til ſamme, vare paa dette Strog i god Stand; Fole kene vare ligeledes vel vante til Soefarten; jeg har ſiden lagt? Meere til, at jo længere man kommer ind i Fior⸗ dene, fra Havſiderne, deſto ſlettere blive i Almindelig⸗ bed Baadene med deres beherige Redſkaber; Folkene ligeledes mindre beqvemme til Seen; ber havde de byg get Noſter (Huſe til Baadene) og Hiallar (Hielde), hvori Fiffen ophænges at vindtorres. Af diſſe haves tvende Forandringer ; den ene eller egentlig ſaakaldte Hiall, er opbygget ved Siderne af Gronſver og Steen, men for Enderne af ſmalle Rimer ligeſom Stakitverker, og med Tag over; den anden kaldes Opinn Hiallr, beſtaaer af fire Hiorneſtolper, nogle Tværtræer hæftede fra don ene til den anden, og over diſſe lægges ſmalle Heengetreer, ſom Fiffen hænges paa; ſaavel Huſene felv, ſom den Mængde Fiſß, man traf i dem, baade terret og blød, vidnede om flittige og ſtrebſomme Folk paa diſſe Steder. Af den terrede var det meſte Steen⸗ bider (Anarhichas lupus). Man giver overalt i Dan⸗ 3 5 . nemark 3% Titles. nemark Cyclopterus lumpus ehe 1 | Mavn. Blev denne førfte virket og giort til Handels⸗ Bare, troer jeg den fkulde finde endnu flere Liebha⸗ bere end nogen af de andre Fiſkearter i Island; den er feed og har fün FifÉ med en god og behagelig Smag. Beſynderligt er det, at de danſke Kisebmend, der fan” længe have faret paa Island, ikke ere faldne paa, at bringe Prøver hiem og rekommendere denne Fiſk, ligeſaavel 4 ſom Cyclopterus (Rognkelſe), der paa mange Ste⸗ der i Klebenhavn anſees for en Delieateſſe, og bliver |: got betalt, i Tæt ved Saldrananæs befaae jeg en af de ſaakal⸗ dede Laugar (varme Kilder), ſom Indbyggerne benytte i fig af til Bad; ved dette havde man, frem for ved de flefte andre, denne Fordeel, at tat ved Udſpringet af det varme Band, ſpringer en ganſke fold Kilde, ſom man allene ved at lægge et par Stene i dens Rende, kan 7 lede ind i Baͤdet, om det ſkulde være varmere end man kan taale. Dette Bad fortiente en ordentlig Bygning over fig, at man des beqyemmere kunde benytte fig deraf. Dette ſaavel ſom andre Bade i Landet ere ikke ander⸗ ledes indrettede end Brondene i Dannemark. 1 i Den 3die September reiſte jeg tilbage til Han⸗ delſtedet Reykeſtord. Den 7de ſaae vi udenfor Fiorden nogle ſmaae Stykker af Driviſen at fætte ind med Strom men fra Havet af. Den rode var Handelen ophørt, og Skibet feilfærdigt til Skageſtrand igien. De fol⸗ gende Dage fif vi Storm med Snee og Froſt af N. O. til den 23de, da vi ſlap ud af Fiorden, og naaede naſte Morgen den 24de Skageſtrands Havn igien. filled. DE 363 lande reiste jeg over Tinde⸗ Stolen, hvor jeg, efter de mangfoldige Beretninger om dette Field, ventede at finde en Mengde ſmukke og ſieldne Stene, men traf ſlet intet, uden det almindelige, ſom ſindes paa andre Fielde. Ved Gaarden Reykium ſaae jeg et varmt Bad eller Laug, der lage kuns to Skridt fra Seen. Diſſe varme Bande benytte Indbyggerne fig og af til at toe og valke deres Kleder i. Bed dette Sted fik jeg og at ſee de i Joland brugelige Snarer, Flekar kaldede, ſom legges paa Soen omkring Drangee, for at fange Bierg⸗ Fugle, fornemmelig Langvigia, Colymbus lom- via. Diſſe Flekar ere ikke andet end tynde Fiele, om⸗ treut to Alne lange og halv faa brede, hvori fæftes oms trent 100de Snarer, giorte af Heftebaar; dette lægges med et Anker eller Dræg, ſom ſkal holde det, paa de Steder, hvor Fuglen meeſt opholder fig, og i ſamme bindes tre til fire lige ſaadanne med Snarer beſatte Brette, det ene i det andet; paa det ſidſte Bret fættes en levende Fugl i en Snare, ſom lokker de andre op paa Brettene eller Flekerne, og paa denne Maade ſkal der aarlig fanges en betydelig Mængde Fugle under Drangee. Hvem ſom enſker en ſuldſtendigere Efter⸗ retning om Omgangs⸗Maaden med diſſe Fleker, kan finde ſamme i en liden Afhandling : Beſkrivelſe ober Fugle⸗Fangſten paa Drangoe i Island, ved Lek⸗ tor Olavſen, Kbh. 1784; i ſamme fees og en Teg⸗ ning, ſom viſer, hvorledes Snaren feer ud, og hvor⸗ ledes Brettene ligge i en Rekke efter e paa Soen. Den 27de Sept. kom jeg tilbage til Handelſte⸗ 1 17 jeg opholdt mig for at bringe i Orden, hvad jeg — — 0 1 i. 575 2 i $ 5 1 * 47, 166 EL * 17 ION * — y I i." N GRC W 364 illeg. | i å jeg havde ſamlet og „ til at ſende bim, ſamt ſkrive mine Breve, til den Ste Oktober, da jeg forl od Skageſtrands Handelſted, og kom folgende Aften til Gaarden Siafarborg i Skageſiorden, der ligger et 10 Stykke Vei fra Seen paa en lav Slette, der næften allevegne omkring er ſaa ſumpig, at man med Nod ban 4 ride til den. Huſene, Kirken og tvende ſmaae Kaal⸗ Haver ligge oven paa en Klippe, der til nogle af Si⸗ derne er brat og et par Favne hoi. Stedet er ellers me⸗ get ſmukt, og har adſkillige Herligheder; paa den ene Side er frie Udſigt til Søen, og ovenfor nogle ſtore ſiſrerige Seer, hvor tillige opholder fig en Mængde. Svaner. Veien falder herfra langs op med Herreds⸗ Vandene, ſom jeg reed over ſildig om Aftenen, kom næfte Dag til Ornedals Heden, og følgende over 90 me; paa denne Vei nedes man at ride over nogle Tværs Ager, der falde med ſterk Fart fra de høie Fielde, og il ved ftærf Tee eller Regn blive haſtig fyldte med Band, faa man ikke, uden at vove Livet, kan komme over dem. Adſkillige Menneſker ere og Tid efter anden ben⸗ revne af dem, tillige med Heſtene, de have redet paaz É de fvinde dog meget haſtig, fan ſnart Regnen ophører 17 W Den rate Oktobr. kom jeg til Akur⸗Eyri, He⸗ fiords Handelſted, hvor jeg havde beſtemt mit Vinter⸗ Qvarteer. Dagene vare nu fan forte, og Sneen lage allerede faa laugt ned paa Fieldſiderne, at ingen Reiſe mere kunde foretages, ſaavidt min Henſigt ang. Om Vinteren ſoſſelſetter Mondfolket fig ifær medl Smede⸗ Gertler og flere Slags Arbeide; thi noeſten hver Bonde har et mee, ved ſin l * entimmer; u, . og ber ee en Mængde af Metal, hvori foreſtilles adſkillige Figurer. Fruentim⸗ mernes Arbeide er Syning og Broderingz dette ſidſte "Bruges paa Puder, ſom findes overalt paa Benke, for at ſidde paa i Huſene, ſamt ofte i Kirkerne, og paa alle Sadler; ved Fruentimmer⸗Sadlen findes ligeledes et broderet Teppe, ſom er faa ſtort, at hun kan fvebe det over Skiedet, naar bun bar fat fig op. Senge Tep⸗ per finder man og udſyede paa ſamme Maade, hvoraf et blev fremviift ved Handelſtedet, ſom man forlangede 10 Rolr. for. J Ulmindelighed falder Islendernes Loft "paa at arbeide i Metallerne; Guldſmede ere ikke ſieldne, der giøre meget ſmukt Arbeide, Ønffeligt var det, om de anvendte deres Naturgaver med lige Lyſt til at for⸗ bedre og udfinde Redſkaber, der forøgede og lettede MNarings⸗Veiene. De have f. Ex. brugt fra de ælde” Tider en Art af Spade, ſom af dem kaldes Pall, hvis Tegning ſees i Egg. Olafs. Reiſebeſkr. Tab. VIII. Fig. 43 med dette foære Redſkab er en Mand ikke i Stand til at arbeide i Jorden, iſer i en Have, nær faa meget ſom andre, med ret dannede Spader, ſkiont jeg ellers kan formode, at den i Forſtningen vel er opfun⸗ den til at opſtikke den ſeie og trævlede Jordſver med, hvortil den kan være meget begvem. Baadene med det Dertil hørende Redſkab, ere og paa en flet Fod, nogle fane Steder undtagne; Aarſagen er ufeilbarlig denne, at alle lægge fig efter at kunne giere ſelv alt hvad de bes hove, hvorover det meſte bliver ufuldkomment. Om Vinteren blev jeg ved Handelſtedet bekiendt med en Bonde, der boede lidt over en Mill derfra, Logmanns⸗ Hlid faldet; ſamme havde bragt det temmelig vidt med 11 at 366 Tillæg. 1 DØ at arbeide i Metallerne, da han kunde eſterg ſten alt, hvad han fane; han bar og ſamme Vinter hiulpet en fattig Huusmand, der laae ſyg af Vatterſot. t. At denne Sygdom blev ſordreven andre Steder, ved a tappe Vandet udaf den Syge, var ham bekiendt; * gik derfor i ſin Smede, giorde ſig en ſmal Lanſet, LJ med ſamme giorde et Hul i den Syges Mave, fatte en Svanefieders Poſe deri, og lod omtrent 1 Pot mlebe. Dereſter fatte han en Blyeprop i Hullet, med en Com⸗ pres over, og forbandt det; næfte Dag lod han atter lobe omtrent ligeſaa meget. Dette igientog han denn, faalænge noget vilde lobe. Han havde overlagt dette i Forveien, og flutter, at om han forfte Gang udtappe⸗ de ſaa meget, ſom der vilde flyde, kunde denne b ſtore Forandring blive ligeſaa ſkadelig ſom Sygdommen ſelv. Midt i Februarii, efter at han nogle Gange havs" de tappet den Syge, reiſte jeg tilligemed nogle andre der op, for at ſee ham, der ved vores Ankomſt blev ban⸗ ge, endſkient det var bleven bedre med ham; thi ban ſrygtede, at vi vare komne for at giore nye Operationer; y han græd og bad fig frie, blev glad, da vi forſikkrede, at det flet ikke var Henſigten af vor Komme. Denne Stakkel var, ſom for er maldt, en fattig Huusmand, boede i en af de faa kaldede Kot eller Hialeier; man maatte bukke ſig dybt, forend man kom ind i en Jord⸗ Hytte, hvori ſtode tvende Køer ; dybere inde ſeeg Syge laae, og havde netop faa megen Plads tober ſom Seengen, han laae i, indtog; her, tænfre jeg, ſandes Ordſproget: Naturen noies med lidet; ba en i Sygdommen var meeſt Malk blandet. med Vand. er: Januarii blev fan tappet forfte Gang, 0 og vel Sille 367 End n af Maj gt ban Arbeide med andre friffe Folk. "Hvad Forſkiel viſer ikke dette Exempel mellem dem, der folge Naturens Drift og Love, og Dem, der felge Msbedens og Vellyſtens? 5 Paa Stedet, hvor Bonden felv boede, ſtoed en "gammel Kirke, ſom kaldtes St. Olufs Kirke; paa Bielken over Korsdoren fad en kronet Mand, med Ans ſigtet vendt mod Sſten eller Alteret, i fuld Sterrelſe, udhugget i Træ, med den heire Fod paa Struben af et Menneſke, ſom lage for hans Fodder. Efter Si⸗ gende, ſkulde dette foreſtille St. Oluf, Konge i Norge, ſom traade en Hedning paa Halſen. Kirken ſral og Være foræret af ham til Stedet. Hyoad der ſkulde bes vege mig at troe ſamme, var, Bretterne i Panelet, der ikke allene vare af den beſte og fedeſte Fyr, men til⸗ lige 13 Al. brede. Imod Foraaret reiſte jeg op i He⸗ ſiorden; paa Veien tog jeg ind til Præften Hr. Jonſen a Grund, en Mand, der færdeles er bleven bekiendt af fine Indſigter i Legekunſten. Stedet, han boede paa, var meget got, Huſene vel byggede, og Tunet, ſom ellers er ufætvanligt, var ganſke jævnt og frit for Tuer. Jeg ventede, at ſee hos denne Mand en ſmuk Kiekkenhave, da de, i dette Diſtrict, ikke ere ſaa ſieldne. Han enffede ſelv gierne at kunde have en, da baade Jordmonnet og Beliggenheden af Stedet va⸗ re meget begvemme. Paa det Sted, han før boede, havde han havt en Have, ſom gav bam god Fordeel. Aarſagen, at han her ingen havde, var, at han ikke ſelv eiede Stedet, men fad for Leie; han var altſaa ikke ſikker at beholde Stedet, naar han havde giort denne eller andre Bekoſtninger til ſammes Jorbedring; thi Eieren ne bob 11 i Landet terde mig 1 8 i faa meget mere, ſom jeg ei kunde udfinde nogen poli in ö Grund, at en Bonde, ſom havde lange eller fore . be⸗ ſiddet en Jord, eller Gaard for Leie, ſkulde ji jage derfra, naar det kunde falde Cieren ind, at beboe den ſelb. Man kiender ikke Menneſket, naar man vil giere ſig dette Haab: at en Landmand eller Bonde, der haver Familie, og ikke veed fig noget Hieblik ſikker, for” at blive udſagt af Gaarden, at en Bonde, ſiger jeg, 1 dette Tilfælde, ſkulde giøre nogle Indretninger af Be⸗ tydenhed til fin Beſiddelſes Forbedring, da enhver let ſeer, at man heller arbeider til ſin Families og e denters Lokke, eſter ſin Dod, end at eens Sid eule 5 være den Gierrige til Nytte. JA * Ikke langt fra denne Gaard ligger Espebol bvor den nu værende Syſſelmand Joen Jacobſen boer; Stedet er et med de bedſte i hele Diſtriktet, Huſene ere her baa ſmukke og beqvemme, Tunet var alt til en ſtor Deel ind⸗ bagnet med vel fatte Gierder. J gamle Dage fFaldette Sted have været et Sæde for Hovdinger; man læfer o at de her have holdt Feldſlag med hverandre; noget i den for Huſene fees en lang græsbegroet Banke, ſom m fulde anſee for Levningen af et bredt Gierdez Vinden havde blæft Jorden bort ved den ene Ende, Wee der blev blottet nogle Menneſkebeen, ſom formodentlig vare fra de gamle Tider, da de ſloges derpaa Stedet; jeg ventede at ſee Kiempebene, men fandt ingen For⸗ ffiel i Sterrelſe imellem dem og vore Tee Mane … Been. K N Tilleg 369 Fy Noget herfra og nærmere Handelſtedet, er Præs ſtegaarden Rafnagil; tat ved den er et beqvemt varmt Bad, ſom Indbyggerne ofte benytte fig af, og fore herfra ved Kriſtnes er atter en varm Kilde, men ikke indrettet til Bad, ſom den forrige; denne ſidſte er dog meget varmere, ſpringer ſom en Kilde ud af en Hulbed i en Bakke, og lige ved Siden af dette Udſpring „ ikke en Alen derfra, ſpringer en iskold Kilde, Midt i Mai begyndte Veiret at blive mildt; Iſen og Sneen toede haſtig, og adſkillige Steder vare nu gronne; jeg reiſte derfor den 29de Mai med en af Handels⸗Hukkecterne fra Akur⸗eyri, og kom den Zote til Risse; ber traf vi den ferſte Hukkert, ſom kom til Heſtord den iſte April, efter megen udſtanden Fare i. Iſen ved Langenæs og flere Steder norden for Landet. Froſten havde været faa ſterk i Havet, efter Skippe⸗ rens Sigende, at Tovverket var overtrukket med Sis, og Roeret nogle Gange froſſet faſt. Eſterat han var færs dig ved Handelſtedet, ſeilede han derfra ført i Mai, kom udaf Fiorden, men ſik ſtrar at fee den gronla indſbe Jis, der havde lagt fig tværs over Havet lige fra Lan⸗ genes til Cap de Nord; han ſeilede nogle Dage inden for den, i Haab om at finde en Aabning, hvorigien⸗ nem han kunde komme ud i det aabne Hav, men dette var forgigves; tvertimod trengede den ind paa ham, og et Par Gange havde bragt ham i Knibe mellem Lands Hukkerne, fan han var glad, at ban igien var kom⸗ men til Riſee. Paa denne Tour var han bleven ſyg af idelig Vaagen og Kulde, og døde paa Skibet den ade Juni. Deu z ite Maji om Aftenen fod jeg ſatte mig over fra Risse til Karlsg; Veiret var sne” A a thi 370 Sille. . des, det er: kaſtede Stykker fra fig „ medens vi vare ſten (fulde troe, at et Stykke af de høie Fielde tumlede thi nu nærmede man fig Hav⸗Iſen, der de fle je Tider har en tyk Taage omkring ſig. Et temmelig ſtort Stykke var inddrevet nogle Dage tilſorn, og ſtod paa Grund noget fra Landets ſamme kalvede, ſom det kal⸗ paa Veien, hviket giorde ſaadant Bulder, at man næs ned. Bonden paa Karlsa baode lagt fig. efter at bygge Baade, hvoraf man pax de omkringliggende 4 Steder kunde fee ret ſmukke Prøver ; Fiſke Re dſkaber⸗ ne vare her baade ordentlige og vel behandlede. Selo var han tillige en god Søemand og Fiffer, og derover ſtod fig got. En paa adſbillige Steder i Landet brus gelig Maade, at giere Finnerne og Hovedbenene af Torſken, ſom er terret, ſpiſelige, traf jeg juſt her at ſee; denne Spiſe kaldes Brudningr. Hunger og dyre Tider have viſt lært dem denne Maade, ſom i ſig ig ſelv er koſtbar, og ellers flet ikke følgeværdig, naar man betragter den Mangel, man overalt har af Brende, og tillige den uſle Føde, man har der af. Finnerne, ſom ffiæres af den tørrede Fffk, tilligemed Hoved⸗ benene, ſamles i en Tønde, ſom flages til med begge” 7 Bundene, og baandes tet. I den eene Bund bo⸗ res overalt ſmage Huller, faa tæt ved hverandre, ſom 7 ;Zønden, ſom overalt er got tildæffets herved. ffu mueligt. Denne Ende af Tønden ſettes ovenpaa en, med Band fyldet Jerngryde, der har ſamme Vidde 191 Tenden; derpaa klines den tæt til. Ild gieres nu under Gryden, og ved Kogningen ſtiger Dampen op i diſſe Finner og Been opleſes, faa de kunde tiene til x „ de. Tre a 4 Timer vedvarer denne Kogning. Jeg bavde fi ſikkert troet, at det meſte var opleſt, men bå 9 Kill | 371 led taget ud, var allene Skindet, der omgiver Finne⸗ | 1 1 ile og Benene lidet ſkiorere. Het blev mig fortalt en Maade, ſom bruges at forvare Kiedet paa til Vinteren. Om Hoſten ſlagter man gierne nogle af de fedeſte Faar, kaager dem ſtrax efter at de ere ſlagtede, og blevne folde, faalænge til alle Beenene kunne trakkes udaf Kiedet, preſſer ders paa dette kogte Kied i ſmaae Fuſtagier, Lag for Lag, med lidet Salt imellem, og ſlaaer tilſidſt det Fede, ſom er ſamlet ved Kogningen, der over; det lukkes derpaa, og holder fig friſk hele Aaret igiennem. Dette ſral være brugeligt næften over hele Landet, men fornemmes lig paa Sydlandet, og kaldes Kræ fa. | Reiſen gif herfra den 315 Maj til Soes, da jeg kom til Olafs⸗Fiorden, og ſiden ſamme Dag til He⸗ densfiorden; om Natten fortſatte jeg Reiſen til Sig ⸗ lenes. Paa denne Vei reiſer man meeſt under heie Forbierge, ſom vende imod Havet, hvor blinde Skier og Grunde giere ſtedſe Søen oprørt og farlig, fornem» melig, naar nordlige Vinde blæfe fra Havet; men ved denne Leilighed var Søen alleſteder roelig. Et beſyn⸗ derligt Serſyn! at Hav⸗Iſen, ſom dog lage over 5 Mile herfra, ſtandſer ſaaledes al Bevegelſe i Seen indenfor, at man overalt, paa diſſe ellers oprørte Ste⸗ der, roede ſom i en liden frille Indſee. Den milde og varme Luft, man allerede havde havt længe, inde i Ge⸗ fiord, ſom er 5 Mile dyb, markedes her intet til; thi Hav⸗Iſen kaſtede faa megen Kulde fra fig, at man om . førend Solen gav nogen Varme, fandt hele A Aa 2 Jor⸗ 5 372 Silleg” Jorden froſſen, og lange Istappe, bvor der fed due 2 dryppede Band, * Den ifte Junii reiſte jeg til det Sted i Sigle⸗ 0 ſiorden, hvorfra man havde faaet noget Blyant til Kio⸗ benhavn, og underſogte ſamme. Hvorledes denne bes fandtes, er fer mældt, fee Molybdæna, Blyant. Ingen Heſte vare her at fane, og alle Ager vare naſten ubefarelige, da det om Dagen tøede ſteerk; jeg tog dere for ſamme Bei til Søes ind igien, og kom den ꝛden Junii til Karlsa. Underveis faa"; vi Hobe af Jis⸗ ſtykker, ſom trakkede ind fra Havet, og ſiden fordeelte fig hiſt og her ved Landet, Den zdie var førfte Pint ⸗ ſe⸗Dag; jeg reed da til Upſa Kirke med min Vert. Den Maade, her er vedtagen, ſkiont den uden Tvivl er vel meent, kan dog ikke bifaldes, at man ved denne, faavel ſom andre ſtore Hoitider, bringer faa mange af ſine Born, ſom man kan, endog de meget Unge, rime⸗ lig for at lade dem fee Heitids Ceremonierne, med ſig til Kirken, da derved let kan foraarſages Uorden med Stei og Graad under Tieneſten. Aarſagen hertil ee fandelig ikke Ligegyldighed eller Letſindighed ved Guds⸗ Dyrkelſen; thi de forſemme den ikke gierne nogen Tid, naar det er dem mueligt, at bivaane den, og mindſt ved de ſtore Heitider. De troe derfor, at have giort det beſte Valg, naar de ſelv med deres Bern føge Kirkenz thi at lade dem allene hiemme, kunde have farlige Fels ger, og forſomme den vil de ikke. Kirkeſangen er als mindelig meget ordentlig, thi i Gradualet have de No derne trykkede ved det ferſte Vers af Pſalmerne, ſom de fleſte Praſter have lære at ſynge efter i Skolen; gier⸗ ne ſeer man og, at de, der have den bee Sten ee 1 have Silleg „ 373 | bebe ſu Sade i Koret ved Siden af Praſten, Fete bele Menigheden retter ſig. Jeg vil langt fra ikke her⸗ med beremme Islendernes Muſik, ſom behagelig; thi den har intet af det ſom de nyere Tider kalder behageligt; men den er faa ordentlig i Kirken, ſom den muelig kan verre, uden Orgeloaerk. Samme Aften fod jeg mig fætte over igien til Risse, hvor begge Hukkerterne endnu laae, da de ikke torde vove fig ud imod Hav⸗Jiſen. Paa denne He er en ypperlig Havn for Skibe, der juſt ikke haver været til Fordeel for Beboerne; thi den Mængde af Eder: og andre Fugle, ſom her have bygger, vare ved de Fremmedes idelige Skyden bortflyttede. En "Ræv, eller maaffee flere, vare paa Jiſen for nogle Aar ſiden komne paa Hen, og giort ligeſaa megen Skade. Al Umage havde været forgicves, at rydde dem ud igien. Samme Aften lod jeg mig fætte over fra Hen til Gre⸗ nivik, paa den eſtre Side af Hefiord. Hele Dagen bleeſte ſteerk med den faa kaldede Haf⸗Gola (Vind fra Havet, der ifær om Foraaret blaſer lære med klar Luft viſſe Timer neſten daglig). Mod Aftenen lagde Vinden fig; vi kom til Søes 4 Mand paa Baaden; den liden Bind, der endnn blæfte, bar ind ad; man vilde nu benytte ſig af ſamme, ved at ſeile; neppe kun⸗ de jeg bare mig for Latter, da jeg fane, at de hidſede Seilet op med Skisdene bundne faſte ved Raae⸗Nokken. Denne Maade at ſeile paa, kaldte de at fokka. Efter en lang Tid kom vi endelig over til Hialt⸗Eyri; her fik jeg atter ligeſaa brave Soefolk, der ſkulde flytte mig indtil Handelſtedet. Vinden havde nu ganſke lagt fig, men i dets Sted havde vi en tyk Taage; ſtrax paa Veien mødte Os Grunde eller Sandbanker, ſom Horgage har jaget langt ud i Fiorden; ſkulde vi gane | a 3 uden 374 R e ; uden for diſſe Banker, maatte vi tabe Landet af Sigte 1 ſaalenge; thi Taagen var tyk; dette torde de ikke vo⸗ ve, uagtet jeg viſte dem en meget god Compas, jeg bavde med mig. De vidſte vel, at det var ved dens Hielp Skibene bleve bragte over det ſtore Havs men da de ſelo ikke forſtode fig paa den, og de vidſte jeg var ingen Soemand, torde de ikke reſolvere at forlade Lan- det. Vi kom altſaa ind imellem diſſe Banker, hvor vi næften i 2 Timer lob paa en Banke efter en anden, og ſlup⸗ pe af igien, ſnart ved at ſtikke Baaden frem med Aarene, og ſnart ved at gage over Bord, og trakke den oper. Denne Uvidenhed om Compaſſets Brug, er ikke en liden Hindring i Fiſkeriernes Drift; thi hvor mange Dage i Aaret er der ikke Taage paa diſſe Steder? og da bli⸗ ver intet fiſket, ſkiont der kunde være nok til at faae. Skulde mine Landsmænd Færøenferne blive hiemme hver Dag, der var Taage, vilde det fee flet ud med deres, ellers ofte mislige, Fiſferier. De roe nogle Mile til Havs, ſtyre ind igien, efter Compaſſet, til en He, hvor Stremmen, ſom de kiende neiagtig, leber med ſterk Fart; have ofte ikke uden 6 a 8 Streger af Compaſſet at løbe paa, og tage de Feil heraf, ere de i det vilde Hav paa den anden Side af Hen. Her havde man kun 6 a 8 Streger at vogte fig for, det er, fea N. O. til N. W.; thi uden at holde efter dem, kunde de ikke komme ud af Øefiord, Den ste kom jeg endelig om Formiddagen til Akur⸗Eyre igien; medens jeg havde været borte, havde de fanget her en flor Deel ſaavel af Hapſilden, ſom fornemmelig af Vaarſilden. Den §de reiſte jeg op i Fiorden til Saurbe, Miklagard rå og flere Steder; opholdt mig der ved Handelſtedet til Å den 8 da jeg fortſatte 12 65 til Hſterlandet. Nat⸗ ten på i É ) 6 * ; N f ; 5 | i Tillæg. 375 ten imellem den 20de og aide laae jeg i mit Telt i Fnioſke⸗Dalen. Stedet er ſmukt og beqvemt for Stkov⸗ og Trævært, og tydelige Beviſer vare her, ſaavel ä de ſtore Nødder, ſom ſorraadnede Tre Bulle, man overalt traf, at denne Sov har været en af de betyde⸗ ligſte i Landet. Aarſagerne til dens Hdeleggelſe, ſaae man og tildeels i de idelige Gruber, hvori man hav⸗ de brændt Kul. Herfra gik Veien forbi Hals til Lioſa⸗vatn. Acdſkillige havde om Vinteren vildet for⸗ ſikre mig, at den Indſoe, hvoraf det ſidſt anførte Sted har fit Navn, ſkieont den ligger faa høit oppe i Lan⸗ det, havde ordentlig Ebbe og Flod, ligeſom Havet. Jeg ſlog mit Tælt op tæt herved, da jeg desuden vilde efterſee en guul fiin Leer i Nærheden, ved Arnarſtapa, ſom før er ommældt pag. 290. Jeg blev her til den made, men ſage ingen Forandring paa de Pinde, jeg med Merker paaſatte udi Vandet. Ved langvarig Regn voxer Bandet upaatvivlelig her, ſom i andre Seer, hvor Ager lebe i. IJ den nordre Ende ſkal det være faa dybt, at man ingen Bund har fundet der, og maaffee dette har forført Nogle at troe, at dette Dyb havde Forbindelſe eller Sammenhæng med Havet, Paa Veien herfra til Landftræfningen, Kinnen faldet, ſeer man Dampene, ſom en Reagſtette, at flige op fra en Foſs, ſom falder i Skialfandafliot, hvis Fald er ſaa ſterk, at man langt fra merker Bevegelſe i Jor⸗ den. Dens Rende er ber meget ſmal, men deler og breder fig ud i en bred Dal, naar man kommer ned i imod Soen. Jeg fif en Mand fra nerſte Gaard, der var bekiendt med Vadſtederne, at ride over, for at beſtille Fergemanden, ſom boede paa den eſtre Side 4 Floden, for at fore mig over; da han kom tilbage, 175 Aa 4 berets 376 0 Tillæg. berettede han, at Fergemanden nylig var taget ned ti! Soen, for at fange Salhunde, og ventedes ikke biem førend Kl. 5 hæfte Morgen. Jeg ſlog altſaa mit Toelt 1 op ved Bredden af Floden, paa en ſlet og grøn Eng; 7 men ſaavel Matten ſom Stedet vare altfor behagelige sf til at kunne overlade fig Sovnen, da Naturens Yndig heder maatte opvæffe den meſt Ligegyldige. Dagen bavde været varm og Luften var ſtille. Kl. 1 | Solen Horizonten, gik lidt mere end halv under, og Kl. 127 var den atter løs fra Havet, De lige imod⸗ fatte Fielde og Banker bleve ved dens Skin ganſke pure purrede; J Floden, ſom her var dyb, og flød meget ſagte, ſaaes en artig Jagt af Seelhundene, der for⸗ fulgte Laxen, ſom tit ſprang les fra Vandet, og der⸗ ved jagede Skrek i Svanen, Lommen, og adffillige Ander, fornemmelig Anas hiſtrionica, ſom ber lage parviis i Menge. Bed Siden af Dalen var en Brink, tet bevoxet med Birk⸗ og Pile⸗Krat; herfra hørtes Solſkrikia (Emberiza nivalis), Skogar⸗ Proſtr (Turdus iliacus) og flere Skovfugle, at | ſynge om Kap med hverandre, J Dalen ſelv, eller paa Sletten, rendte en Mengde af Spoven (Sco- ö ups phæopus), Rodbeen (Scol. totanus), Præ ſte-Kraven og Hejloen (Charadrius hiaticula eg a der fleitede, pebe og brummede med adſkillige Stemmer. Om Morgenen Kl. 4 kom Far⸗ gemanden over; Reiſen blev fortſat igiennem Adeldalen, hvor den ſermaldte megen Lava begynder, der ſtraekker 1 fin langs op ved Laraaen iudtil Fremre⸗Namur. Den å 26de kom vi til Huſevigs Handelſted; den 27de beſaae jeg el mene Ken „og den rede Bolus ved Qviſlen; ff ſterk Regn den hele Eftermiddag; naſte | . Dag c Tilleg. 377 Dag vedvarede ſamme Veir, tog til imod Natten med Vind og Snee af N. W., ſom bragte nogle Stykker af Hav⸗Iſen ind paa Havnen, der fatte os alle i Frygt for et af Handelsſkibene, der lage til Ankers, og viſt havde blevet revet los, om Stykkerne ikke, til al Lykke, havde ternet paa Pynten uden for, hvorved de gik i Stykker, og fordelede fig uden at noget rørte Skibet. Den gote reiſte jeg til Myvatn; Veiret var got, men Myggene utaalelige, jo nærmere man kom Myvatn; de næfte zde Dage var beſtandig Blæft med Snee⸗Byger. De folgende Dage beſaae jeg de mange forundrings ver⸗ dige og tildeels gyſelige Foreſtillinger, her allevegne fo⸗ rekomme, ſaaſom: Lava⸗Floden fra Krabla, ſom for er meeldt om; Myvandet ſelv, der er fuldt af frugtbare Holme, og ſmage Bugter, ſom hiſt og ber dampe be⸗ ſtandig af de varme Spring, det har i Bunden. En Vrimmel af Fugle, beſynderlig Andeſlegten, ſom byge ger i Holmene, giver Indbyggerne her en Mengde Aeg; man fan ellers treffe alle Arter Soefugle, ſom gives i Landet, paa dette Vand, Bierg⸗Fuglene und⸗ tagne. Omtrent 4 Miil oſten for Vandet er det ſaa⸗ kaldede torre Bad eller Sandbad, ſom mange, endog langt fra, beſege. Paa en Slette, ikke langt fra Svovel⸗Minerne, er Jorden ovenpaa beſtroet med Lava⸗ Gruus og Sand; her ſeer man paa mange Steder var⸗ me Dampe at opſtige igiennem ſmaae Huller, og oven over nogle af diſſe har man af Lava bygget en liden Hytte, omtrent 3 Alne lang, 13 Alen breed, og li⸗ det over 2 Alne bei; ovenpaa er det tekket med Gron⸗ ſper. Min Felgemand, der nogle Dage havde været upaſſelig, troede at blive bedre ved dette Bad. Vi reed begge derhen, og traf tvende Aefte uden for, fame ; A a 5 Kle⸗ „ 5 8 378 E iN Klederne af tvende Perſoner, ſom vare 1 Gader: . 9 reed ſtrax derfra op til Svovel-Minerne, for ikke ae hindre dem at komme ud, da den ene af Perſonerne var et Fruentimmer, og at ſidde længe derinde paa engang, taaler mau ikke uden at fane Afmagt; man pleier ders for at gane ud imellem og tage friſk Luft. Efter en Time kom vi igien, og da vi nu vare ene, gik min Folgemand 1 forſt derind, og ſiden jeg; naar vi hengte Reiſekappen for Doren, ſteeg Thermometret til 30 Grader; en egen Lugt, jeg ikke juſt kan beſkrive, var derinde, ſom dog ikke var ubehagelig; efter 3 til 4 Minuter begynde Dam⸗ pene allerede at flyde langs ned af Kroppen, ſom ſiden træffe tillige Sveden ud. Saavel for Beqvemmelig⸗ beds ſom Velanſtendigheds Skyld, burde man ſtran ved Siden havt et lidet Huus, hvor man kunde flæde fig af og paa igien. Vi befandt os begge meget vel efter dette Bad. ne > i: Den rode Juli forlod jeg Myvatns⸗Sveiten, og kom den rte tilHandelſtedet. Den 1zde reiſte jeg til Rey⸗ kedals Hverene. Ferend man kommer dem en Miil ner, fees i ſtille Veir trende høie og tykke Rogſtetter at reiſe fig op i Luftens deres Afſtand fra hverandre, ſamt Brede og Dybde, kan læfes om, ſaavel hos Egg. Olafs. 640, ſom Kammer -Sekret. Olav. 367, hvor tillige ſees en Tegning af ſamme, og i Tillægget af As⸗ ſeſſor Henckel 702. Jeg opholde mig her det meſte af Dagen, for, med Jordboren, at underſoge den rode Bos lus, man her foregiver, ſkal baade findes meget ftin og tillige i Mængde; hvad jeg fandt af denne, er aue rede meldet om under Argilla Bolus pag. 293. Men Tiden, hvori den 8 nemlig Ore: Hveren, der 77... ER ESS SE REEE ES RESENS rs e leg. 379 N der er Cirkelrund omkring Bredden, og 3 Alne i Gien⸗ nemſnit, gier fine Udfald eller Sprudninger, ſom ſtedſe igientages, lagde jeg neie Merke til med ÜUhret i Haan⸗ 5 3 „ 3 den. Naar den har ſtodt eller ſkudt Vandet op, ſynker den haſtig ned igien, omtrent to Alne neden for ſine Bredder, hvilfet ſkeer i en Minut, og i Enden af ſamme høres en Slurken dybt nede; i den 2den Minut "hviler den roelig, og da kan man ſikkert lobe hen til dens Bredde; i den 3die Minut voxer Vandet ſagte igien imod Bredden; i den 4de flyder det over, og bes gynder lidt at koge; imod Enden af den ste Minut ko⸗ ger og bobler det ſterk, og da merker man et huult Bulder dybt nede i Jorden, tillige med en ſvag Be⸗ vegelſe under Fødderne, og i den te Minut giver den, med matte Knald, 3 til 4 Stød fra fig, hvorved Vans det ſleenges fuldkommen 6 Alne i Veiret; ſaaſnart denne Minut var forbi, ſank Vandet ned igien, ſom for; denne Orden og Tid holdt Hveren, ikke allene denne Dag, men og for, da jeg reed den tæt forbi til Myvatn. Dette. rygende Band giver et artigt Syn. Efter Udſprudningen flyder det ned igiennem grasrige Enge, og der, hvor det er afſvalet, omtrent til den Varme, Dyrenes Malk har, feer man den lille Trin- ga, Odins⸗Hanen, meget at opholde fig paa ſamme⸗ Vandet er klaͤrt og reent, og bruges baade til Mad og Drikke, paa de Gaarde, det leber forbi. Lige til den 09de reed jeg daglig ud til Steder, ſom Folk anviiſte mig, for at giere flere Jagttagelſer. Kirken ved dette Handelſted var en med de ſmukkeſte, mig forekom i Lan⸗ nogle Aar tilforn paa Havnen om Hoſten, og maatte det. Uden for ſamme paa Kirkegaarden havde en Tommermand, ved Navn Erich Orup, ſom ferliſte over⸗ — 380 Tflleg. . een & i overvintre der, indrettet Hiul og andet, ſom hører til at i fpinde og flaae Liner med; thi han havde lært Reeb⸗ flager: Haandværk 3 men at man benyttede fig ig beraf, meerkede jeg intet til. Den 19. Jul. forlod jeg Huſevig og reite giennem Skogar⸗Veien; hvorhen man vente Hinene, ſaaes Spor til Jordbrande, Omvaltninger, ſtore og dybe Sprakker i Jorden; brede Strimler af Land „ her nedſiunkne nogle Favne dybt; ſmukke Kratſkove og gresrige Enge træffes og paa denne Vei. Ikke langt | fra Jekuls⸗Aaen lage tvende Bonder⸗Gaarde, ſom in⸗ gen beboede. Iblandt de Jokuls⸗Aaer, jeg kom over, var denne den gyſeligſte. Vandet deri ſeer graat ud ſom en Lund; Renden er breed, og hælder ſterkere end ved Feergeſtederne paa de andre; i Bunden er den ujævn, bvilket gier, at den bruſer ſterk; ſtrax neden for Fer⸗ gen har den et Foſſefald, og Heſte, ſom ikke have Styrke nok at arbeide fig op imod Strømmen, maae drive ud for Foſſen og omkomme. Paa den eſtre Side af Aaen begynder ſtrax en ſmuk og tat Skov, ſom vedholder næften til Gaarden Land. Herfta reiſte jeg den 20de Sk over en Finve:Gand, hvor Melur (Elymus arena- rius) voxte hyppig; kom imod Aften tæt til Hogs⸗ Orcfe, hvor en Gaard, Hof faldet, ligger. Dette i; Sted har, endſkient der ere ypperlige Græsgange, ofte lagt ubeboet; Aarſagen er formodentlig, at det ligger ſom i en Uderken, og lige langt fra de nrmeſte Han⸗ delſteder, Huſevig og Vapnefiord. Manden, ſom nu boede der, var nylig flyttet derhen, og traf det Uheeld ſamme Dag, jeg kom, at Faarene, ſom endnu vare ubekiendte paa Stedet, vare forvildede i denne, af Ban⸗ * 4 i 4 * NÅ | i Tillæg: 382 Banker og Huulheder beſtagende, Uderken, hvor han neppe kunde giere fig Haab om at finde dem igien; fel⸗ gende Dags Morgen maatte jeg reiſe herfra, endſkient jeg gierne havde ønfÉet at opholde mig her en Dags Tidz men min Veiviſer vilde hiem igien til Hoeſletten; jeg maatte altſaa felge med. Felgende Dag kom jeg tæt til Handelſtedet Vapnefiord. Her traf jeg ſtrax lige Si⸗ tuationer med dem i Strande-Syſſel, meeſt enkelte Flus⸗Bierge, beſtagende af Trap, Baſalt, adſkillige haardere og blødere Leerarter, lagviis det ene over det andet, De mange ſmaae Fiorde, der ffiære ind i Hſterlandet, ſaavidt Mule⸗Syſſel ſtrækker fig, ere lis geledes meget overeensſtemmende med Strande⸗Syſſel. Endog Handelſtederne ſelv vare her meget forffiellige fra dem paa Nordlandet, hvor man paa Pladſen, og rundt om Handelſtederne, ikke kan gage, uden at ælte i Leer og Jord tiſammen. Her fandt man ikke allene deu egentlig ſaakaldte Plads mellem Handelshuſene at "være opheiet og broelagt, ſamt indhegnet med tykke, høie og vel opfatte Steengierder; men endog Veiene ved Stedet flettede og banede; ea ſmuk, ſtor og vel indheg⸗ net Have var anlagt fønden for Huſene paa Vapnefiord. Iblandt andre Tourer, jeg giorde, medens jeg opholdt mig her ved Handelſtedet, reiſte jeg tillige med Kisb⸗ mand Krabbe og hans Kone til Præftegaarden Hof, for at bivaane Præftens, Gudmund Erichſens Liig⸗ færd, Den gamle Maade, at de Narpaarerende ſkul⸗ de, ſaaſnart Graven var tilſyldt, kneele ved ſamme, for at giere fin Ben, ſom endnu er i Brug paa nogle Steder i Landet, var her aflagt. Kirken var ſmuk og rummelig, med en Forkirke, hvor der paa Gulvet ved den eene Side under en ſtor Kiſte lage en . ; 99 5 39 2 Tillæg. | An i af fin haard Sandſteen 4 Al. lang og 12 Al. bre ; daa i ſamme var udhugget et Fruentimmer i ram Sterrelſe, bois Dragt var meget forffiellig fra den i Landet nu 4 brugelige; hendes Hovedtei kaldte man i gamle Dage Ål Motur; oven over Hovedet var udhugget et Engle⸗ Hoved, og oven over Dette igien et Dedningehoved og Time Glas, hvor imellem fod: Hodie Mihi Cras Tibi; under Fodderne vare zde Cirkler; indenfor den yderſte fod: Et Qvi Indigne Tractat Matrem Suam Ipfi Dedecori Eſt; og indenfor, eller mellem de indre Cirkler: Qvi Deſerit Patrem Suum Pu- defiet, Syr. 3. Cap.; midt i Cirklen fod en ſtor Fug! med en Fiſk i Nebbet, og over Hovedet af den Baß ſtavet F. Omkring Randen af Stenen ſtod med gam⸗ mel Stiil: Anno 1509. Laugar⸗Dagenn F. Hu, ta Sunnu Wiku kallade Gud Hiedan til ſijus Rijkis Heidarlega kvinnu Ulfeide Thorſteins Dot⸗ tur. Drottenn Gud ſie Hennar ſaal Nadugur Amen. Bag ved Forkirke Doren flod og i fuld Corpus et velgiort Traebillede; hvem det ſkulde foreſtille, kunde man iffe med Vished ſige, men efter de Gamles Sigende, ſkul⸗ 1 de det være Afbildning af en Kicmpe eller Hevding, ved Navn Thorkil. J denne Fiord troer jeg, man kunde giore fig langt ſtorre Fordeel end nu (feer, babe af Sælhunde, ſom adſkillige e der i Mængde” . ſig her. | 1 Den ⁊2den Auguſt forlod jeg Wapneſiord, bin mM tæt under Smiorvatns-Heeden; reiſte over famme næfte Dag, og kom imod Aften til Jokuls⸗ Aa Brus denne har, ſom hiin i Axarfirde, ganffe graat Se Wen løber i en ſmal og dyb Rende, hvis Sider ere 5 rr Zilleg 00 88s af Kampeſteen ganfÉe flette og nogle Favne heie; her over ligger en Broe 20 Skridt lang, ſom da var faas ledes forældet, at man ikke uden Frygt torde gage over den; den er derfor følgende Aar 1782 bygget ny igien; høiere oppe har man fat over den i en Kurv, ſom lob paa en ſpendt Line, og kunde træffes frem og tilbage paa ſamme. Den ste kom jeg over Lagarfliot; paa begge Sider af ſamme traf jeg de ſterſte og heieſte Sko⸗ ve. Floden, der flyder ſagte igiennem en Dal, ſaavel ſom de omkringliggende ſmukke Beliggenheder, gier Dette til et af de behageligſte Steder i Landet. Den te kom vi herfra til Eſke Fiorden, og den 7de til RModefiords Handelſted. Her var nu det Sted, hvor den dobbelte Kalkſpat falder, og ſom mig i min Inſtrux var befalet at underſoge, ſamt udbrakke deraf en Deel til Prøver, ſee pag. 271. Endeel ſmukke Kalcedoner vare her fundne paa begge Gider af Fiorden; jeg op: holdt mig derfor her noget, for, fan ofte Veiret tillod det, at ride omkring. Ø Den 23de Aug. forlod jeg Redeſiord, og kom den 26de til Berrefiords Handelſted, hvor Skibet, ſom jeg agtede at reiſe hiem med, Laa van Havnen, Diupa⸗Vog kaldet. Her havde jeg baade Tid og Leilighed at op⸗ ſoge alt, hvad mueligt kunde findes i alle 3 Natur⸗Ri⸗ gerne. Det meeſt ſieldne, beſynderlig af Steen-Riget, ſom er anfort hvert paa ſit Sted, har jeg truffet ved denne, og næfte Fiord oſten for. Slagteriet vedvare⸗ de pag: Haynen til henimod Midten af Oktober, og den 18de bleve vi ſeilklare. Vinden føjede den aide, da vi lettede Anker og forlode Island. b | 7 Om | . Veirets Derofferbed ſamt Kulde og Varme. 1780. rene 9 Fra den 8de til rite Blaſt med Regn⸗Byger. lte 1 til 15 de ſtille og klart Veir, 10 og 12 Grader Varme. 16de til 18de ſteerk Regn, noget Blaſt, 8 Gr. V. 19de ſtille, klart og behageligt 2ode Storm med ſterk Regn. arde og 22de Byge⸗Veir. 23de ſkarpe Ha⸗ gel⸗Byger med Bleſt, 5 Gr. ade til 26de atter ſmukt Veir. 27de Taage 10 Negn og Blæft, 28de til zute ſtille og . 10 Gr. V. ! September. afte til rate meeſt ſtille, undertiden noget Taage, fra 7 til 1o Gr. V. nate begyndte en ſterk Storm af NO. med tyk Snee, ſom vedvarede til den 19de, fra 4 til 7 Gr. V. ide til Maanedens Ende filen Bun il ofte ftille og klart. 1 Oktober. bod 1 Samme ſmukke Veir til den 8de. ode til te Ilinger med Snee. rete til 14de klart Veir og Natte⸗ Froſt. 15de til 18de Taage med Regu og Blaſt * til 8 Gr. V. 10de og zode Storm, ihk Snee, 3, 30 ) Tillæg | N 385 Kulde. 27de ſtille og klart, 5 Gr. Kulde, mod Mats ten 4 Gr. V. ꝛa2de og følgende Dage i denne Maas ned meeſt ſtille, fra 4 til 8 Gr. V. November. afte og ꝛden Blæft og Regn. Zdie Storm med Snee, 2 Gr Kulde. 4de og Ste ſamme Veir, 5 Gre. K. öte tyk Luft med liden Vind, 4 Gr. V. ꝛde og 8de ſamme Veir, 7 Gr. V. gde og rode ſkarp Bind, 2 Gr. K. kite tyk Luft, 2 Gr. V. rate ſtille, 6 Gr. K. 13de til 20de ſamme Veir, fra 4 til 7 Gr. K. ande og 22de Blæft med Snee, 2 Gr. K. 23de og 24de Blæft med ſterke Kaſtvinde, 2 Gr. V. 25de og 26de Blaſt meb Regn. 27 de ſtille, 1 Gr. K. 28de og zyde ſtille og klart, 6 Gr. V. zote Blaſt med tyk Snee, o Gr. December. U afte til 7de meeſt ſtille og klart, fra 5 til 7 Gr. V. Den ꝛde og zde ſtille og klart, 3 Gr. K. ode til rite blandet Luft, neſten ſtille, 4 Gr. V. kate til 15de liden Bind, klart Veir, 3 Gr. K. öde en heftig Storm fra Senden, liig en Orkan; paa ÜUpſa⸗ Strond bleve tvende Baade ſlengte af Landet ud paa Scoen. 17de til 20de liden Bind, ſmukt Veir, 7 Gr. V. aide ſtille, o Gr. 22de og 23de ſamme Veir, 3 Gr. K. aa de til 2gde uſtaͤdigt Veir, fra 1 til 4 Gr. V. Zote ſtille og klart, 6 Gr. K. zide Blæk af Norden med inf Snee hele Dagen, V b. 1781. 386 å Tillæg. 1761. Januarius. afte Blaſt med tyk Snee. aden klart, 8 Gr. K. ziie og 4de tyk Luft og Blaſt, 2 Gr. V. Ste og Ste uroeligt Veir med Snee⸗Byger. 7de ſteerk Blæft med tyk Since, mod Aften klart, § Gr. K. gde Blaſt og Regn. gde ſteerk Storm med ſtore Driv⸗ Skyer, 8 Gr. V. ode og erte naſten ſtille og klart, 6 Gr. V. kate ſamme Veir, o Gr. 13de ſamme Weir, 4 Gr. K. 14de og 15de blandet Luft, liden Vind, o Gr. röde tyk Luft, 3 Gr. V. 17de om Morgenen ſtille, Efterm. Storm med tyk Snee, 2 Gr. K. ide Ilinger, 6 Gr. K. 1ode liden Vind med klar Luft, Formiddag 7 Gr. K. og imod Aften 12 Gr. K. ode og 21de ſtille og klart, 16 Gr. K. a22de ſamme Veir, 7 Gr. K. 23 de omlebende Vinde, 4 Gr. K. zqde Stille, 12 Gr. K. 25de lidet Bind, 7 Gr. K. 26de og Maaneden til Ende, Afoexling med Snee og klart Veir, fra 10 til 14 Gr. K. Februarius. afte klart, neſten ſtille, Vinden SO., 4 Gr. K. Om Aftenen ſaaes et uſedvanlig ſterkt Nordlys, næften lige over for Iſſe Punktet; det ſpillede, ſom ele lers ofte, med mange ſterke Farver, og dreiede ſig rundt ſom en Melle, med en ufædvanlig Fart; holdt ved, uden at forandres ſynderlig, fra Klokken 8 til 9 om Aftenen; de fleſte ſpaaede et haardt Veir naſte Dag, da der dog blev ſtille, med blandet Luſt, 14 Gr. K. Zdie og àde tyk Luft med Snee, 4 Gr. V. Ste Klart, lidet Bleſt, 6 Gr. K. Ste Stille, 4 Gr. 8 V. 7de Tillæg. 35287 V. 7de og 8de Stille med Snee, 2 Gr. V. gde og rode Klart, 1 Gr. K. kite og tate Storm med Snee, 9 Gr. K. 13de Klart og Stille, 5 Gr. K. lade ſamme Veir, 11 Gr. K. 15de ſmage Snee-By⸗ ger, 2 Gr. K. 16de og 17de tyk Luft, o Gr. 18de Klart, 2 Gr. K. 19de Blæft, 3 Gr. V. lode ſterk Blak, Klart, 6 Gr. V. aide Bleſt med Sneefog, 6 Gr. K. ade naſten Stille og Klart, 10 Gr. K. 23 de til 27de afvexlende med Klart og Snee, fra 4 til 10 Gr. K. 28de Formiddag tyk Luft, liden Snee, Norden⸗Vind, 7 Gr. K.; imod Aften Sonden Vind, 5 Gr. Varme. Martius. Iſte ſtark Blæft med Regn: Byger, 5 Gr. V. aden ſamme Veir, mod Aften o Gr. zdie til 8de afvexlende Veir, ſteeg og faldt fra 2 Gr. over til 2 Gr. under Fryſe Punktet. gde tyk Luft med Regn, 5 Gr. V. ꝛode til 22de afvexlende, uden Storm og undertiden Stille, mellem 3 Gr. V. og 3 Gr. K. azde Stille og Klart, 5 Gr. K. 23de ſamme Veir, 2 Gr. V. za de til 28de milde Veir med veſtlige Vinde, afvexlende med Regn og klart Veir, fra 4 til 6 Gr. V. Anas hiemalis, Havella, lod fig for forſte Gang fee i diſſe Dage, 29 de Bleſt med Snee, 3 Gr. K. og em Aftenen 7 Gr. Zote og zarte ſtille og ſmukt Veir 5 Gr. K. 2 April. afte liden Bind, Klart, o Gr. aden til 4de ene yk Luft med Snee, 2 Gr. K. Ste Stille Bb 2 og 109 | N hg ; i 5 8 SA 8 QG ZKitleg. Re Klart, 7 Gr. K. ste til gde tyk Luft med Suee⸗ | Byger, 5 Gr. K. ode til 16de meeſt Klart; imel⸗ lem nogle Snee⸗Byger, liden Bind, ofteſt ſtille, fra 6 til 10 Gr. K. ꝛ7de til 19de uſtadige Vinde, o Gr. og 1 Gr. B. z0ode Blæft med klar Luft, 5 Gr. K. 21de til 28de ſagte veſtlige Vinde, 4 til 6 Gr. V. 26de til Zote klar Luft med ſterk Hav⸗Vind vis Tid af Dagen, den ſaakaldede Haf-Gola. Om Aftenen og Natterne Stille, 5 til 7 Gr. V. Maius. iſte til 6te ſamme Veir ſom April endtes med. de og gde uroeligt Veir. ode Bleſt fra Norden, 4 Gr. K. ꝛode til 12te Klart med Blaſt, fra 2 til 4 Gr. K. 13de Storm med Sneefog, 3 Gr. K. 14de til 18de Uſtadigt, med Bleſt og Regn, fra 2 til 5 Gr. V. 1ode ſterk Snee hele Dagen, o Gr. 20de Klart og Stille, 3 Gr. V. aide til 24de ſterk Blæft, un⸗ dertiden Storm, 4 Gr. V. aa de til 29de næften be⸗ ſtandig Stille, 6 Gr. V. Zote Blæft om Dagen, Stille imod Aften, 3 Gr. V. zite a med 1 1 Gr. 15 Junius. Fra 1fte til ode Klart med Blæft, midt paa Dagen, imod Aften og om Natten Stille, 7 Gr. V. 1 10de til rate liden Vind med ſmaae Regn-Byger, fra 6 i til 9 Gr. V. i13de og T4de tyk Luft med ſteerk Regn, 5” Gr. V. 18de til 27de klart og meſte Tiden ſtille, fra „ Tillæg. 195 10 til 15 Gr. V. 27de Bleſt med ſterk Regn fra Mor⸗ den, 4 Gr. V. 28de og 20de ſamme Veir, lidet Snee, 3 Gr. V. Zote Stille og Klart, 9 Gr. V. Julius. ite til 4de Bleſt, tyk Luft med Snee, 4 Gr. V. Ste til 1rte Klart og Stille, fra 10 til 14 Gr. V. IIte til 13de tyk Luft, lider Regn og Bleſt, 7 Gr. V. 14 de til 17de ſmukt ſtille Veir, 12 Gr. V. 18de Bleeſt med Regn. 1ode til 21de godt ſtille Veir, 10 Gr. V. 22de og 23de Taage. 24de til 28de ſtille og klart Veir, fra 8 til 12 Gr. V. ade Blæft med Regn, 6 Gr. V. Zote og zite ſmukt Veir. Auguſt. afte og 2den Storm med Regn, zdie til ste klart og ſmukt Veir, den ſidſte Dag 17 Gr. V. 7de til 1ode godt Veir. kite tyk Taage. ꝛ2te til 18de Stille, undertiden tyk Taage, fra 10 til 14 Gr. V. røde Blæft med ſterk Regn, 6 Gr. V. 20de til 29de ſmukt Veir. 29 de og Zote ſterk Bleſt med Regn. Zite godt Veir. September. afte Blæft med Sneebyger, 3 Gr. V. aꝛden til ode meeſt Klart og Stille, fra 5 til 9 Gr. V. ode tyk Luft med Blæft og ſterk Regn. xtte til 18de ſtille og godt Veir, fra 5 til 8 Gr. V. 16de til 24de Blæft, undertiden Storm med Snee og Regn, fra 1 til 5 Gr. 4 390 Tillæg. ; i: V. 24de til zote Stille, Klart, med liden Natte⸗ Froſt, fra 1 til 5 Gr. V. Oktober. afte og 2den godt Veir. zdie ſterk Blaſt med Regn⸗Byger. 4de og Ste ſmukt Veir. te Blæft og Regn. 7de og 8de Bleſt. gde og rode Storm. Irte og late ſmukt Veir. 13de til 15de ſteerk Blæft med Ilinger. 16de ſterk Blæft med Snee, 2 Gr. K. 17de til rode ſtille og godt Veir. 20de Klart og neſten NS . Stille. Vi lettede Anker, og lod os buxere ud paa Fior⸗ den, fik imod Aften lidt Kuling, og kom til Soes. Den hele Tid, jeg opholdt mig i Lander, ſaae jeg bverken Lynild, eller hørte Torden. Nordlyſe ſaaes mes get ſieldnere om Vinteren, end jeg havde formodet paa fan nordlige Sted, — ——— A. 3 8 Aceipenſer Achates N Achillea Aeroſtieum Actinia Agaricus Egopodium Agroſtis Aira Alca Alchemilla Alcyonium Alopecurus Alfine Alumen Aluta Amodytes Anarichas Anas Anethum Andromeda Angelica Anomia Anthericum Anthoceros Anthoxanthum Anthyllis Aphis Aphrodita Ap is Pag. 104 E Regifker. NOMINA GENERUM. 61 283 Apium Arabis Aranea Arbutus Ardes Arena Arenaria Argilla Arundo Asbeſtus Aſearis Aſcidia Aſterias Atriplex Azalea Balæna Bar tſia Baſaltes Berberis Betula Bitumen Bla ſia Blennius Boletus Bolus Bos Breccia Bromus Bryum Buccinum B. Pag. 2561 200 105 180 44 179. 322 134 287 158 301 113 119 123 221 165 392 Bunias By ſſus C. Calcareus Czlcedonius C:llitriche Calrha Campanula Cancer Csnis Capra Carabus Car damine Cardium Carduus Core x Carum Cerambyr Ceraftium Cerstophyllum Cervus Chara Charadrius Cheiranthus Chimera Chiton Chrylanthemum Cimex Ciftela Clavaria Clupea Cochlearia Columba Colymbus Ce maram Conferva Convallaria Corallina Corneus Corvus Cottus Cryſtallus I. Regi ſt er. 200 250 269 279 199: 151 195 165 106 Cucubalus Culex Cuprum Curculio Cyelopterus Cynoſurus Cyprinus D. Delphinus Dentslium Dermeſtes Doris Draba Droſera Dryas Dytiſcus E. Eeheneis Echinus &chium Elvela Electrum Elymus Emberiza Empetrum Epilobium Eqviſetum Eqvus Erica Erigeron Eriophorum Eſox Euphraſia Falco Faſciola Felis Ferrum Feſtuca 12700 Fluſtra Fon tinalis Fregaria Fringilla Fucus Fuſus | G. Gadus Gagas Galeopſis Halium Gaſteroſteus Gentiana Geranjum SGeum Glaux Gnaphalium Gordius Gypſum Granatus H. Hæmotites Hæmatopus Helix Hierac um Hippoboſca Hippuris Hirudo Hirundo Holeus Holothuria Homo Humus Hydra Hydrocotyle Hy pnum I. laſpis Iehneumon Imperatoria I is J. Regiſter. 142 Iuncus Iungermannis LIuniperus | K, Kænigia L, Lamium Larus Lathyrus Leontodon Lepes Lepisma Lepus Lernæa Lichen Lignum foſſile Liguſticum Limex Limoſella Lithanthrax Linum Lopbius Lotus Lumbricus Lupinus Lychnis Lycoperdon Ly copodium M. Magneſia Malva Mammaria Morchantia Marmor | Matricaria Medufa Menyanthes Mergus Mica Milium 393 203 252 226 276 255 118 229 269 206 122 164 26 200 156 Milles 394 Millepora Mnium Molybdæna Monoculus Monodon Montia Motacilla Mucor Muræna Murex Mus Muſca Mya Myoſotis Myriophyllum Mytilus N. Nardus Nereis Nerita Nigella Nitrum 9.0 Oculus mundi Onifeus Onyx Opalus Ophioglosſum Ophrys Orchis Osmunda Oſtrea Ovis Papaver Paris Parnasfia Paſtinaca Patella I. Regiſter 141.147 Pedten 297 Pedicularis 343 Pediculus 111 Pelecanus 13 Perca 159 Peziza 52 Phalæens 252 Phalangium 62 Phaſcum 136 Phleum 8 Phoca 96 Pholas 127 Phryganea 103 Phyſeter 216 Pingvicula 132 Piſum Plantago Pleuronectes Poa 155 Podura 118 Polygala 1 37 Polygonum 255 Polypodium 333 Polytrichum Porphyrus Potamogeton 280 Potentilla 110 Primula 282 Proeellaria 279 Prunella 226 Pulex 210 Pulmonaria 208 Pumex 223 Pyrola 130 åg Q. Qvartzum 192 R. 179 Ra ja 169 Ranunculus 261 Reſeda 139 Reahinanthus "Ad i „ ÅL | * å Åj Nhodiola Riccia Kubus Kumex Sabella Sag ina Salsa Salix Salmo Sangviſorba Satyrium Saxifraga Saum Scabioſa Seandix Scarabæus Schirla Scirpus Schiſtus Seleranthus Scolopax Scoria Serophularia Sedum Senecio Sepia Serpula Serratula Sertularia Sibaldia Silene Silpha Siſymbrium Sorbus Sparganium Spathum Spargula Sphagnum Spiræa Spongia Sqvalus 8. I. Regiſter. 219 230 188 173 141 163 331 216 Stalactites Staphylinus Statice Stellavia Steatites Sterna Strix Subularia Suillus Sulphur Sus Swertia Tænia Targionia Telling Tenthredo Teredo Tetrao Thalictrum Thlaſpi Thymus Tillæa Tipula Tophus Tormentilla Tremella Trichechus Trichiurus Trifolium Triglochin Tringa Triticum Trochus Turbo Turdus Ulva Urſus Urtica 26% ä é I. Neger; Vaccinium „ Vitriolum Valerianan 153 Puſtün Venus 1306 1 Veroniea 15 T1 Vicia | 4238 Zeolithes Viola 208 Zoftera * 7 A ³˙¹—dÄA AAA | S 2 ) K å 5 * ' U „ Kl 2 * * * 4 — er i I 5 1 . I ” II. Regiſter de Islandſke Navne A. Ada Side 134 Adalblaber, Adalblaberia⸗ Lyng 177 Agat 334 Alft 19 Alka 27. 37 Andar⸗nefia 13 Arfi 169 Ari 18 Audnu⸗titlingr 52 Augna⸗fra 185 Augna⸗gras 197 Aurridi 75 B. Balldurs⸗bra 206 Barna⸗cmoſi 227 Baru⸗ſkiel 128 Bauna⸗gras 1203 Bein⸗Hakall 60 Bein⸗vidir 217 Beiti⸗-lyng 178 Beitu⸗madkr 113 Bekri 46 Belgia⸗ßang 238 Belltis/pari 245 Bergbui Berig:arſt. Bialla Biart-all Bifu kolla Birki, Biork Bla ber Bla gryti Bla gummi Bla⸗klukka Blakolls⸗Ind Blamar Bla poſt Bleikia Blod⸗berg Blod⸗ſoley Blod⸗ſuga Blodru-ſelr Blodruſkeri Bobbi Bolu⸗pang Brekku⸗gros Brekku⸗ſnigill Brennu⸗netla Brennu⸗ſoley Brennu⸗ſteinn Brim⸗butr Brim⸗dufa Side 127 184 24. Brimill 398 Brimill 5 Brim⸗ond 24 Brodda mus | 71 Brun⸗klukka 87 Bruſt 30 Srtzuis⸗ſteinn 312 Bronu⸗gros 20972 10 Bur⸗hvalr, Buri 14 Wuikni 219 224 Burkr 253 Burn 219722 D. Diava⸗gras 167 Dila ſkarfr 33 Dili 122 Dordingull 105 Drudt 32 Drumb⸗neſia 27 Dufa 51 Duk ond 26 Dverga⸗ſoley 194 Dverg⸗ond 26 E. Eggia'kongr 135 Eggia ſiödr 253 Ein gia⸗roſa 191 Einir, Einiber 22 Elſku⸗gras 209 Elting 222 Erla 53 Eſki gras 223 Eyr 341 Eyra ros 176 J. Fagra fluga 98 Falkt 19 Fardaga⸗kal 173 Fe duga 137 Felix ⸗jurt 253 Fenix⸗jurt 253 II. Regiſter. Fergin 249 Fialla⸗ſifill 190 Fialla gros 146. 226. 235. 248 Fialla kongulo 105 Fiall dala 190 Fiall drapi eller Fial 99 7 hrapi 50. 215 Fianda fæla 205 Fiar⸗hundr 6 Fidrilldi 0 Fifa 154 Fifill 150. 204 Finnungr 155. 172 Fiola 208 Fioſi 17 Fiſi⸗ſveppr 252 Fiſk mau. 104 Fiogralaufa-ſmari 179 Fiol⸗fœtingr 143 Fern gros 248 Fioru⸗ madkr 113 Fioru pipur 146 11 ſoley 253 103 Sha. jure 179 Flydra 71 Flækia 202 Kor gras 155 Fryg iar gras 209 Fugla- tungur 161 Fylingr 29 Fœrlus 102 . ar Galldra⸗fluga 95 Gambr⸗moſi 229 Garda ⸗ſol 221 Geir fugl i 28 Geir⸗laukr 293 Geir⸗ nefr 382 Geir⸗nyt 61 Geir⸗reydur 177 Geit 23 Geitna⸗ Era SR sg — . Haft II. Regiſter. Geitna⸗ niolt 169 Bei: na ⸗ſkof 236 Gelldinga⸗hnappr 170 i Geſta⸗fluga 90 Gia taſta 121 SGigiar puſs 120 Gimbur ſkiel 129. 130 Glugga⸗ſtiel 131 Sorkula 251. 252 Gon bitill 222.223 Gou⸗titlingr 52 Grad rot 209 Graf ond 26 Gra gas 20 Gra- jurt 205 Gram ſelr 5 - Bra ſleppa 61. 62 Gras vidir 217 Gras ond 25 Gra vidir 217 Greidu⸗-rot 219 Greipu luda 71 Grom bitill 222 Gradi⸗ſura 61 Gradi ſpeppr 252 Gren⸗-hofda 26 Grenlands⸗ogn 110 Gula madra 160 Gull beri 105 Gullin⸗toppa 170 Gull⸗toppr 183 Gull varta 85 Gul⸗vidir 218 Gul⸗ond 27 Gvondar⸗ber 222 SGvondar⸗gros 248 : H. Haf⸗fru, Haf⸗gygia 17 eu Ø 126 aptongt 119. 136 Haf⸗ mus * 61 399 Haf ſelr 3 Haf,ſild 92 Haf⸗ſkumr 43 Hat ſula 34 Haf taſka 12 Haß tirdill 29 Haga gravidir 218 Ha hyrningr 14 Hakall 57 Halkion 29 Halſa⸗ vegr 182 Ha⸗meri 59 Harda ſeigfur 183 5 a vella 23. 27 egri 44 Hella fiſki 7 Heimilis nioli, Heimula 173 Helluhnodraerot 219 Helln hnodri 184 Hel ſingi 20 Helſingia nef 120 Heſtr 10 Heylb 46. 48 Hiarta⸗gras 183 Hieri 8 Himbrimi 36 Hiönagras 209 Hlyri 64 Hnappa⸗puntr 253 Hnoda Konguls 105 Hnufu⸗bakr 13 Hnydingr 14 Huhſa 14 Hof bladka 195 Hof greſt. 195 Hollta⸗rot 170. 183 Holla ſoley 191 Hol urt 133 Hor⸗bladka 154. 464 ARE 73.05 Hrafn 19 Hrafna e klukka 199 Hrafn⸗ 400 Sale Hrafns⸗ond Hrafu⸗tinna Hraf minnu⸗ brodir Hraukr Hraun Hraun⸗puſſa Hrefna Soren; dyr II. Regiſter. 284. Hringa-brok, Hringa⸗ ſtor Hringa⸗ nor Hrokk⸗all Hroſſa⸗ fidrilldi Hroſſa⸗gaukr Hroſſa- nal Hroſſa-paungul Hrofs⸗-hveli Hrota Hrudr⸗kall Hruta⸗ ber Humar Hunange⸗fluga Hunangs⸗kolla Hunda⸗depla Hunda⸗fiola Hunda⸗ſura Hund⸗fiſkr Hundr Hus ⸗ ond Svær: ond Hvita⸗biorn Hvita⸗madra Hott⸗hvalr Sven Hofud rot Hor⸗bruda Horpu⸗ i e Jacobs⸗flüll Jafni Jard⸗ ber Jard⸗humall 125 13 26 329 Jard⸗lus 85. 103 Jard⸗reka 45 Jarn i 242 Jarn finde 86. 88 Igul⸗kier 124 Jung gras 152 Iſa 64 Jotun⸗uxi 88 K. Kampa⸗ Ava 108 Kampr, Kamp'-⸗ſelr 4 Karfi 84 Kar⸗kol ! 72 Kattar⸗balſam 199 Kattar⸗tunga 161 Katt⸗hoeli 17 Kaupmans⸗fidrilldi 90 Kedin⸗madkr 144 Keila 70 Kelldu⸗ſvin 48 Kerlingar⸗elldr 252 Kil⸗ond „ AR Kioi eller Kiovi 43 Kiſu⸗gras 164 Kieſis⸗gras 152 Klada 253 Klia⸗gr iot 298 Kloungr 235. 248 Klo⸗pang 238 Klumbu⸗neſia 3 Koli 72 Kol krabbi 121 Kol-puntr 253 Konga⸗krabbt 106 Kouu⸗pungr 119 Kopr 3 Korn⸗ſura 179 Kotuns⸗lauf 217 Kotuns⸗vidir 217 Kraku⸗ſkiel 132 Kria 43 Kroka⸗gras 203 Kroka⸗ Kroka⸗mari Kroſs⸗fiſkr Kroſs gras Krydd-føl Kræda Kræft-ber Kræfllinge Kudslubbt Kutunga-Frabbt Kvuilda:fEcl Kumen Kuriel Ku ſkel Kverka⸗gras Kottr L. Lambaeblom Lamba⸗gras Lamba klukka Land ſelr Landpings⸗ſkrifari Langa Lang: vigia Langvigiu⸗Ond Latra⸗ſelr Lauſnar⸗ſteinn Lax 6 Lifrar-jurt 169 Lions⸗lappi, Lions⸗klo 162 Liös⸗fluga Litla madra Litunar⸗-gras Litunar moſi Lo, Loa Loar prall Lodna Lod⸗punga Lod⸗purka Loka⸗ſiodr Lokaſiods⸗ be, Lomr Lona⸗ ſoley Lo- puntr II. Regiſter. NW ag 123 193 142 | 235 50. 218 132 251 106 129 159 142 129. 130 162 1 182.183 183 199 2 90 161 201 230. 233 401 Lo taſfka 56 Lundi 28 Lura ell. Luda 72 Luſa⸗ lyng 218 Lyfia'gras 152 Lykkiu hnodri 105 Lyng bar . 17 Lekia⸗dudra 48 Lekia⸗ſilunge 81 Lækia ſoley 195 M. Mabkaefluga 96 Madka gras 253 Madka modir 114. 120 Madre 1 Mafr 42 Mardindill 141 Mare⸗kiarni 244 Mar flo 107 Marigas 21 Marg ⸗fœtla 166 Mar.glytta 122 Mar: halme 151. 210 Mar⸗huutr 70 Mariuserla 53 Mariu gros 235 Mariu⸗ſtakkr 161 Mariu⸗vondr 166. 167. 175 Mar⸗mennill 16 Marmennils ſmidi 141. 144 Marmennils⸗pari 143 Mar⸗pvari 106 Maur 105 Mela. ſol 192 Melr 153 Mel⸗rakki 6 Meyar⸗patta 137 Mey, fiſkr 17 Miad⸗urt 188 Mialldr 14 Millefolia 207 Mo⸗krokr, 236. 237 Mulningr 190 Ce Munda⸗ 403 II. Regiſter. Munda⸗gras 235 Mura, Muru:ſoley 189 Mus 8 Muſarebrodir 53 My, My⸗vargr-t 98 Mygla 252 Mykiu⸗ſluga 96 Myra⸗ſtfa 154 Myra⸗finnungr 172 Myra⸗fiola 208 Myra⸗tag 191 Myri⸗nypa, Myri⸗ſkytr, Myri⸗ſnita 44 Myr⸗Ond 26 0 N. Nafla gras 159 Na hvalr 13 Na ⸗kongr 135 Naut 10 Naut⸗hvel! 17 Netia⸗ſteinn 298 Niardar-vottr 143 rioli 168 O. Odda⸗puntr, 253 Odd vari 179 Odins⸗hant 46. 238 Olafs ſura 175 Olboga⸗ſkel 125. 140. 145 Ominnis . ſol, 247 Ofka⸗biorn 110 Oeetis⸗ſol 246 P. Peninga-gras 197 Peturs⸗kofa 34 Peturs-konge 136 eturs-molld 322 Peturs ſoley 191 Mipu ſkel 140 Puka bit 159 Pung⸗arff 198 Puntr 13530. 155 1 Qveiſu⸗gras 164. 166. 185 2 R. pe Rafr 338 Randa⸗finga 96 Randa, vidir „3 l Raud birtingr 80 Raud⸗breſtingr 212 Rand⸗bryſtingr 47 Rand⸗depla 253 Raudhofda⸗Ond 26 Rand⸗kembingr 17 Rande magi 61 Reddu⸗ſkel 127 Refr 6 Refs⸗hali 155 Reidinga⸗gras 164 Reima⸗pari 241 Reka my 94 Reydi⸗kula 251 Reynir 186 Reyr⸗greſi 3221 Rindill 53 Ritſa, Ritr 41 Riupa 49 Riupna⸗lauf 191 Riupna⸗lyng 50. 178. 191 Rogn⸗kelſi 61 Roſtungr I Ronix 60 S. Sallt⸗petr 3233 Sams fletting „„ 20 Sande loa 46 Sand ⸗miga 1298 Sand miar 127 Sela : 27 aud⸗laukr K 775 Saud, — Saud- aviſtr Saudr Sef⸗Ond Sel'greſi Selia Selningr Sexerendingr Sila keppr Silfri Silfur⸗berg Sildar⸗Ogn Silungr Sinu finnungr Sio reydur Skarfa kal Skegla | Skeria⸗ſteinbitr Skogar⸗nyra Skogar⸗broſtr Sftolla fingr Skolla⸗fotr Stolla⸗gras Skolla har Skolla⸗ reip Skrofa Skumr Skur ſteinn Stkotu madkr Slett⸗bakr Smaͤ⸗depla Smari Smedin⸗ kal Smidiu⸗leir Smirill Smior⸗-gras Smokk fiſkr Smyrſlingr II. Regiſter. 218 Snio⸗blomſtr Snio titlingr Snoka hvøun Sog⸗ſkel Soley Solſeqvia Solsſſkrikia Sorta Sortu⸗lyng Spoi (Spovi) Star⸗Ond Steina lus Stein bitr Steinbits⸗brobir Stein depill Steinkol Stelkr Steypi-reydur Stokk Ond Storaeblagreſt Stor flydra Storka blagreſi Straum Ond Stufa Stutt nefia Styria Styris fiſkr 0 Stokke hveli, Stokkul 17 Sund hani Sur⸗kal Surtar brande Gurtarsepli Gvala Svanr Svart bakr Syart : hafr Gvin Spina kampr Sykis gras Sqe⸗buxur Sæ⸗hvonn Setu⸗koppar Satu⸗tag Ce 2 7 46 494 Sol 245 Solva⸗madur 246 2 Taum⸗Oud 75 Teiſta | Thara⸗ fiſkr ſ. Dara: fire Therna ſ. Perna They⸗fluga ſ. Pey⸗fluga Thiſtill ſ. Piſtill Thorſka⸗lus ſ Porſka⸗-lus Thorſkr ſ. Porſfftr Wii 08 ſ. Pri⸗ſtren⸗ Wolken ſ. Pufu⸗tit⸗ lingr Shuſſa ſkiegg f. Puſſa. ſkiegg Thyrnir ſ. Pyrnir Sonor |, Pyrſklingr Tialldr 49 Ziarna: elting 222 Tiarna⸗ſtor 213 Tilldra u Tinda⸗ſkata 56 Toa 6 Topp⸗ſkarfr 33 Topp⸗Ond 26. 27 As Keld alft 47 Tou⸗ gras 125 Tre⸗madkr [ Froflasgros eller Troll konugros 236 Tronu⸗ſili DØR Tunblada⸗pang 253 Tungl⸗jurt 223 Tun⸗krepia 238 Todu⸗finuungage 1355 u. Ugla 19 Umfedmiugs⸗ gras 202 Unda fiſill 204. 205 60 up II. . Urdar⸗ burſte Urt Urekkar⸗ſoley Ulilegu ffarfe Ut⸗ſelr Vallar⸗ſura Valla⸗ſiodr Valldemars-jurt Vall humall alſka Vargs lappi Vatna ſilungr Vatus⸗blama Valtns⸗Ond Veidi⸗bialla Velans jurt Vetra⸗ſelr Vetrar blom Vetrar⸗kvidi Vetrar-⸗laukr Vielindis⸗jurt Vikr, Vikr⸗kol Vina gras Vog⸗meri Vor⸗ſilld Vengdila⸗fluga Vodu ſelr P. Para bellti Para⸗ſiſtr Paungull Prenningar⸗gras Pri⸗ſtrendingr Pufustitlingr Punna⸗Pang Pjauuſſa.ſkiegg 143: Pykkva⸗Pang Pyrnir Pyrſtlingr 20dar⸗fugl, Wei'fifill Vetinnuxi PC ti-fveppr 2. dur II. Regiſter. 238 249 240 Wti⸗Pang ALetu⸗tagar O Odu⸗ſkiel Oduſkelia⸗Pang Dan Ørn Ort Oſku⸗gras 405 240 253 134. 244 242. 249 109 18 26 197. III. III. Regifter over 6 de Danuſte og Norſke Navne. A. 85 = Bekkaſin Side 44 A * Berg⸗Keyſtal 279 al Side 62 — Leæder. 301 Aarsgrode enn 175 e 109 Bernſteen 338 Wrenpriis 161 Bierg⸗Duſk 182 Agat 283 — Knapper 184 Agerpibe 196 — Krands 181 Ageruld 154 — Nellik 170 Alke 37 — Rap 215 Alucver 236 — Roſe 198 Alun 332 — Ruur 125 And Atteling 26 Birk 214 — Fife 27 — Pors 215 — Holin 23 — Veſle 3 — Lund 23 Biorn 7 — Bild 25 — Moſe 227 Angelik 167 Blaabaſt 159 Angle Taſke 23 — Ber „ Arve 169 — Bielde 165 Asbeſt 5 301 — Hegren Ni B. — Knop 159 UN — Maage 42 Baadsmands Buxer 190 — Mai Baſalt 314 Bladlos 154 bene ST orn eN NR Bladtare Blodrod 75 "lig Blokber Blyant Bolarleer Boller Bramgaas Brendenelde Bredflab — Tang Brillefugl Brome Brygde Buddingſteen Buehummer — Tang. — Tare Bukkeblade Buſting C. Cachelot | D. Daae Dievelsbid Dobbelt Spat Dryp⸗Kalcedon Due — Turtel — Urt Dyond Muld Dod Nelde Dos Nelde 1 E. Ederfugl Eneber Engblomme — Bunke — Duun III. Regiſter. 196 280 Engkarſe — Knop — Nell ker — Soloie Engelſker Etber ) F. Faar Faaregræs — Sød Falk Fandens Haand Faſtelavns Riis Femfingerurt liden — ſtor Fedtſteen Fieldfrue — Kaabe — Kiempe — „ — Roſe Fiere Portulak Finne Briſtk — Skieg Fireblad Fiſk⸗And Fiore Kurv) — Muus — Piſt Flesme Flyndrer Floielsurt Foreller Forgiet mig ei Frueber Fuglefrse — Kiod — Vikker Fægri Ce 4 | 408 G. Gaas Gaaſeblom ſter — Gras == Urt Gadiſſe Gagat Geed Geede⸗Skieg Geit-Qvan Genſerik Gieslingeblomſter Gierdſmutte Gips Giogeblomſter Glasdatig Lava Glat Engerode Glauberſalt Glimmer Glit Golpe Graaberg Graagaas — Sei — Siſken Granat Groublad Guds Haand Guld Haar Guſtegræs Gyldenlak H. aae el Brand — Kierring — Skierding Haarbext Hamp⸗Nelde Hanefod — Kam III. Regiſter. Hare — Rug 20 — Uld 198 Hay⸗Frue 157 — Heſt 199 — Hymber 23 — Kat 334 — Mand 9 — Salting 188 — Skier 168 — Kal 189 Havrefugl 198 Hedelyng 54 Helleberg 276 — Flyndre 199 — Knop 329 Hermans⸗Kaal 160 Heſt 332 Heſteber 300 — Gras 49 — Rumpe 122 — . Tang 309 Hofmod 20 Hornſfiſt 69 Hornſteen 52 Hvalros 286 Hvedſteen 159 Hviidblik 209 — Laaring 227 Hviin And 183 Hullet Lava 255 Hummer Hund Hundegræs — Steile 57 Hundrede Knuder 59 Hyrdetaſke 57 ö 57 K. 152 adr 196 Jacob 193 Jan van Gen 197 Ja Jaſpis stue mil FJern & Igler Innocentii⸗Urt III. Regiſter. Jomfruenm i det grønne Jomfruehaar — Solsie Jonſokgras Jordber — Humle Jotyv Fabliau Kalcedon Kalkſteen Kallgres Kanariefugl K at Katte Byldeurt Kield Kiempemure — Gras 51 Haar Klammerurt Klanner Klapmyds Klub⸗Alke Knoptang nægræg obber Kocleare le + — Blomme Kogſalt Konekalv | V Salomons e 43) gane | . — Marie Sengehalm 342 114 179 255 227 1 409 Korsblomfer 202 — Urt 20 Kraaffot 191 Krageber 218 Toer 193 Kreplyng 165 Krik And 26 1 Kirre 43 Krulmoſe 237 Kryſtal, fee Vergkryſtal Kukkeluur 135 Kulle 64 Kummen 169 Lang⸗Arve 179 Lange 69 ar 74 Leedelos 156 Lemmike 152 Leerberg 318 Leverurt 8 169 Liden Bierg⸗Nellil“ 170 — Entſian 166 — Slangeurt 179 Lille Solvet At Linbendel 18 Lodna 81 Lom 38 Loppeurt 179 Lugtgres 156 Lugthirs 156 Lumbergras 226 Lund⸗And 23 Lungegræg 181 Luſebeer 179 Lyng 178 — Jord 320 Lovefod 161 — Tand 798 Maage, ſee blaa range 5 Mazne Rude 223 Ce 3 Mag: / 410 Magneſin Malmukke Manete Mannagræs Maric Haand — Kaabe — Oientaare Marhalm Markaſit Marmor Marſvin Mat⸗Sop Meelber Mellem⸗Sport Menneſke Mergel Michelsber Mid Moiriſk Mortenblanke Mu Munkehoved Muus Muſerumpe Muuserter e Ore Myrebar Modurt Mogflue N. RNeacgleurt NMellekonge O. Opal Ormegres O 0 Oxe — Sun III. Regiſter. P. Perlegres Petermandsmad Pibegræs Pigernes Navle Pileurt Pimpeſteen Pinbſoiin⸗Knoppe Pine Porfyr Porkerot Porſelinleer Præſtekrave Prunelle i ål Qvarts Qveita N. Raape Ranglegræs Raubield Ravn Ravnefod Raſſel Remthare Rendeſteenſnager Rensdyr Reie Rensdyrmos Rev Reveber — Rumpe Rive Rodſkreppe — ſpatte — been Rolliker Ron Rorhval Rotteren S. Salting Salter Salpeter St. Hanslog — Innocentiiurt Sandſteen — Gravling — Sile Saugras — Spring Senegras Sei, ſee Graaſei Seipiil Selie Sivegras Skaalmetang Skalleſluger Skarv, fee Topfkarb Sfavgræg Skeeurt Skind⸗Tryder Skiorbugsgræs Skiorl f Skore Skovoie Skraae Skralle Skreien Skrubbe 5 Skrukke Trold Skum Neglik Skyefald Slaattemand Sſmaldgras III. Regiſter. 411 Smelpung 183 Smorlegger 193 — Urt a 193 Sueekok - 52 Soeldug 170 Sort Torſk 57 Spakhuggeren 14 Spits Strandgres 173 Spolorm 13 Spobe, fee Mellemſpovre Sprutſtok 16 Spye⸗Flue 96 Steenber skid 188 Steenbider 61 Steenblandet Lava 328 Steendolp 52 — Kul 336 — Sneppe 44 — Sgqvette 52 Stikling 74 Stinaurt 166 Stinkende Kalkſteen 275 Stivmoders⸗Blomſter 208 Stokender 126 Stort Erichsgres 199 Stor Femfingerurt 191 Straaber 178 Strandgraes 2210 — Havre 158 — Hvede, 158 Fr Iſop 166 2 Klever ; 238 — Peterſille 16 — Reddik 20 D Senner 200 — Sile I e — Siygras 4 17% Ska de — Skur 409 Struntjager e Studeknee 1 BØG Crale (Bye) 34 i Svale⸗ 35 412 Svale Hvid⸗ — Sfkaorſteen⸗ — Tagſkiœg⸗ Svane Syvartbag Svovel Spiin — Steen — Tang Synav Syre Soehare — Konge — Papegoie — Pung — Rotte — Stkolorm — Tulip Solvurt Soren Peder Tandurt Teœgeber Tale Traſt Taſkeurt Thomas i Gierdet Terne Tirutunge Titing Froe | 0 Titlinger Tobis Torild Tokne Trold Tolvmande⸗Flok Tomme liden Tonnorber 5 Toppet Havſkier Topſtarv 5 Tormentil Torſt III. Regiſter. 54 Toſſefugl Torvjord Tranebær Tranehals Trapberg Treættegræs Trippel⸗Lcer Troeforer Troldbeer Troldſmor Tung Turtel⸗Due Tyr Ulke Ulosbær V. Valkejord Vand⸗Angelik — pPeber — Arve — Kal Veibred — Gras Veirdram — Drav Venusgres Vibefit Vild And — Baldrian — Erter — Lin — Lobſtik — Martsfiole — Oxetunge Tuj a jo Tulip, fee Soe⸗Tulip e r ²—w»nnʃ rr SER — — Ul. Regiſter. | 815 5 195 interfug! „ j — Gron 181 Benli mm filte 181 ; Vippegres 158 Oienrod Vißpſtiert 53 — Troſt Vitriol 332 Oikale Vor Frue Sengehalm 195 Orret Vombeſtoite 178 Orn min * a hy 1 * N 5 En Feil ved Citationerne af Flora bene. No. Side. 154 156 176 182 183 185 197 204 206 212 213 —— 236 Side. 27 19 40 146 167 172 173 176 190 233 263 274 298 299 307 308 464 Lin. 4 20 5 VÅ 30 20 23 287 læg 167. 152 l. 157 læg til Fl. D. 322 27 l. 28 læg til Fl. D. 62 — — 118 — — 61 „ — — SOL „ — — 294 D. 284 l. 308 403 J. 159 6406 l. 646 1 l. 767. Trykfeil og Rettelſer. de les den, it. have læg haver! Roglkenſen l. Rognkelſen Veſiculeſus l. Veſieuloſus Gang⸗vaden l. Gagnvaden Reynir l. Rynir Grerling l. Grevling Haynene l. Haverne Vanden l. Vandet Floræ l. Flora Korſkiœl l. Koeſkicel Blaabaaſt l. Blaabaſt om I. ſom Sqvaroſus l. Stygius Fl. D. flettes ud Seleranthus l. Scleranthug aqvaticus l. aqvatilis Moria l. Morio læg til Splachnum Sund l. Stund Sgecharlnus l. Saccharinus Jokuls l. Jokulsa 5 BP leterttus PEP ˙· ] é Ä.. NET ü r . 9 2 | É Muller Je. 0 * K Sr sæ Tab. J, pag. 6 B leremntus V. Holl deler : Miller re cer Homaroules Campalampi Fig GØR Tab. pale 0 Ae ces Homaroudes . e r — Sig herude N i 0 FLAD I 77 i s É Tab. VI. Hillepora 2 pag. 147. db Spø 8 S . Marmor ali Deni nigris dirkincturn al c = ER faq 270 mi Fridrich ec. ; 76, epar 14 2 8 Jirtiudora SAT Holm. delen a — i 1 JA. v | (5 e ' | [| YA 9 2 5 É ' | — 16 2 . 2 — — 2. i 5 * * * gå * 4 4 3 2 5 * — 5 455 væ 4 8 3 4 is bag — 1 i — 7 1 i: i c 7 7 —1—ã1J̃ ” i — 5 8 sø i r 1 7 * x * N 4 ö 1 n 3 — 9 eee ERNE e e TE RRS . „ abbed == 2 w I 22. 8 2 18 H 2 — å 2 — PEEL PA