Ran be elle søle ba Fortsatte Bemærkninger - over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder, af (Særskilt aftrykt af Vidensk.-Selsk. Forhandlinger for 1868.) Å EE FE % 3 Pa G * p ? G Å 2 å å E p d - Å Lå 7 Få é å 4 s+ , t : i = SHANE - 4 % 7 : i 2 > % » EAS p 1 - i ) ; EF Om deti mange Henseender saa interessante og vigtige Spørgs- maal, hvor langt det dyriske Liv strækker sig nedi Havet, og af hvad Slags de Dyr ere, der forekommei de større Dybder, have de senere Aars Forskninger som bekjendt bragt os nogle værdi- fulde Oplysninger. Disse ere imidlertid endnu yderlig sparsomme og omfatte kun et meget ringe Antal af mest kun leilighedsviis for Dagen bragte Dyreformer; de ere saa at sige lidet mere end enkelte Glimt af det Liv, der rører sig i disse Havets Aferunde. For om mueligt at tilveiebringe mere omfattende Oplysninger herom er der i de sidste Par Aar ved vor Kyst anstillet Under- søgelser, hvilke imidlertid, da de fornødne Midler til at trænge dybere ned endnu fattes, for det første have indskrænket sig til Dybden mellem 200 og 300 Favne og kun i nogle Tilfælde til 450 Favne. ; De Apparater, saasom Dybsloddet og Bulldogsmaskinen, hvilke man hidtil især har benyttet til Undersøgelsen af de store Dybder i Havet, erei Virkeligheden meget ufuldkomne, idet man med dem kun kan hente op en meget liden Portion af hvad der befinder sig paa Havbunden og alene fra det Sted af samme, et yderlig indskrænket Rum, hvor Instrumentet tilfældigviis nedsænkes. Den almindelige store Bundskrabe, som gjør saa god Tjeneste paa rin- gere Dybder, lader sig neppe benytte paa Dybder over 200 Favne uden med overordentlig OQpoffrelse af Tid og Penge, og dog er den uden Modsigelse det dertil tjenligste Redskab, forsaavidt som den kan drages over en længere Strækning af Havbunden og derved optageisig en betydeligere Deel af de paa denne levende 1 å 247 Dyr. Det gjaldt derfor at omdanne dette Redskab og gjøre det mere haandterligt for med Lethed at kunne benyttes paa større Dybder. En saadan modificeret Bundskrabe af ringere Dimen- sioner end den sædvanlige, men dog tilstrækkelig tung til at mod- staae Indvirkningen af de ofte stærke Havstrømninger, og forsynet med et fiint Næt til Dyrenes Optagelse, har min Søn, G.0. Sars, construeret og fundet ret beqvemt til at benyttes paa Dybder af indtil 800 Favne, i enkelte Tilfælde endog indtil 450 Favne. Med dette Redskab ere næsten alle i nærværende Afhandling opførte Dyrearter opfiskede. Til det, min tidligere Afhandling, ,Bemærkninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder+ (Christianias Viden- skabsselskabs Forhandlinger 1864), derom indeholder, er jeg der- for nu sat istand til at levere et meget betydeligt Tillæg, hvilket næsten ganske skyldes min Søns utrættelige Undersøgelser under hans Reiser ved Lofoten, enkelte Bidrag ogsaa mine Venner Da- nielssens og Korens velvillige Meddelelser. Antallet af Dyre- arter fra bemeldte Dyb er ved dette Tillæg, som beløber sig til næsten det Firedobbelte af det før kjendte, voxet i den Grad, at det allerede giver os et temmelig anskueligt Billede af en heel her levende Fauna, som, skjøndt vistnok endnu langt fra at være fuldstændig kjendt, dog mærkeligt nok fremviser Repræsentanter af næsten alle marine Dyreclasser, en uventet Rigdom af Former, af hvilke ikke saa ganske faa synes at være eiendommelige for disse Dybder, medens de øvrige gaae mere eller mindre langt op i de ovenfor beliggende Dybdebælter. I min forrige Afhandling anføres som forekommende ved vor Kyst paa 200—300 Favnes Dyb 92 Dyrearter. Da imidlertid 38 af disse ved senere Undersøgelser ere befundne at være blotte Varieteter og i Nomenelaturen -af enkelte andre nogle Rettelser ansees fornødne, har jeg troet at burde i nedenstaaende Forteg- nelse ogsaa iudslutte alle hine tidligere opførte Arter. 248" Fortegnelse OT over samtlige hidtil paa 200—300, tildeels ogsaa indtil 450 Favnes Dyh ved Norves Kyst fnndne levende Dyrearter. Typus I. Protozoa. Classis. Rhisopoda. Rhabdammina abyssorum Sars, nov. gen. & spec. Astrorhiza limicola Sandahl. Saccammina sphærtea Sars, nov. gen. & spee. Glandulina lævigata AOrbigny . Nodosaria radicula Linné, Parker & Jones Dentaltna communis LOrbigny . Dentalina guttifera Å'Orbigny Vaginulina linearis Montagu Marginulina Lituus A'Orbigny Marginulina spinosa Sars, nov. spec. Cristellaria crepidula Fichtel & Moll. Oristellaria cultrata Montfort Cristellaria rotulata Lamarck Lagena sulcata Walker & Jacob Lagena caudata AOrbigny Lagena distoma Parker & Jones Polymorphina lactea Walker & Jacob Polymorphina compressa AOrbigny Polymorphina tubulosa AOrbigny . Uvigerina pygmæa AOrbigny Uvigerina angulosa Williamson Globigerina bulloides AOrbigny Truncatulina lobatula Walker & Jacob . Truncatulina refulgens Montagu, Carpenter - Anomalina coronata Parker & Jones . Rotalia Soldani d'Orbigny Pulvinulina punctulata TOrbigny . Pulvinulina Karsten Reuss . Pulvinulina Menardi AOrbigny . 6 249 Discorbina obtusa d'Orbigny . >. 2.2 42224800 FE. Discorbina rosacea AOrbigny . . > ee 00) — Polystomella striatopimetata Fichtel & Moll 000 Nonionina depressula Walker & Jacob . . ++. -+ 800 — Nonionina umbilicatula Montagu . > ++ +24 ++ 800 — Nonionina Scapha Fichtel-& Moll. . . 2 24-00 800 — Pullenia sphæroides AOrbigny . . 1 2 20000450 — Sphæroidina bulloides AOQrbigny . > Gb Gene Operculina ammonitoides Gronovius . ++ ++ 48450 — Cassidulina lævigata AOrbigny >. 2 2450 — Bulimina marginata AOrbigny . - «2450 — Bulimina aculeata Ober SN 0 Bulimina ovata Obie NNN 200 Bulimina pyrula NOrbieny «SN 50 VarguiimarSchreibersu CGjeckk SNE Virgulina sqvamosa AOrbigny . . . +24 20800 — Textularia agglutinans AOrbigny . . . 2 4 122450 — Textularia carinata AOrbigny - 008000 Verneuilina polystropha Reuss . . . 2 42224800 — Bigenerina eruca Sars, nov. spee. 1 200000800082 Valvulina conica Parker & Jones . 1. . 2222 (450 == Valvulina fuscea (Rotalina) Williamson . . . . . 4. 450 — Trochammina trregularis Parker & Jones . . . . 2.450 — Cornuspira foraceakbippe 300 Cornuspira marginata Sars, nov. spee 1 50 Qvinqveloculina seminulum Linné, Parker & Jones . . . 450 PD Qvinqveloculina agglutinans VOrbigny . . . 2 4 ++ 450 — Spiroloculina plamulata Lamarek . 1. 2 442800 — Treoculma oblongaMmomes vu 200 Triloculknaeryptela arb 200 Preloculina tricarinata Armeen SN 20008 | Biloculnu ringenseanacda ENN 0 ) Bilocukna elongaa adm Biloculena depnessm AOrben 00 Bituolafcenomana AObE GE 00 Pituolakcananensisa Ober 2000 tet: sn LANE LS me SE SEE ESSEN NØT 250 - Lituola subglobosa Sars, nov. spee. Lituola globerigeriniformis Parker & Jones Lituola scorpiurus Montfort . Classis. Spongiæ (Porifera). Cliona abyssorum Sars, nov. spec. Halichondria spec. . Hyalonema boreale Lovén Cladorhiza abyssicola Sars, nov. gen. & spec. Trichostemma hemisphæricum Sars, nov. gen. & spec. Typus II. Coelenterata. Classis. Anthozoa (Polypi). Paragorgia arbørea (Alcyonium) Linné. Paragorgia grandiflora Sars. : Primnoa lepadifera (Gorgonia) Linné Mopsea borealis Sars, nov. Spee. Funiculina finmarchica (Virgularia) Sars å Funiculina Christi (Virgularia) Koren & Danielssen 68. | 300 300 200 3800 ++ 800 =%, 300 200 300 300 800 200 Funiculina Forbesii Verrill (Pavonaria qvadrangularis For he) 200 Pennatula borealis Sars Kophobelemnon stelliferum Eorsila O. r. Mule Lophelia prolifera (Madrepora) Linné Amphelia ramea (Madrepora) 0. F. Miller Ulocyathus ureticus Sars. å Me Fungiacyathus fragilis Sars, nov. gen. & spec. Zoanthus inerustatus (Mammillifera) Diiben & Koren Capnea sangvinea Forbes FE Peachia Boeckii (Siphonactinia) Danielssen & Koren Actinopsis flava Danielssen & Koren ; Tealia digitata (Actinia) O. F. Miller, Gosse Actinia spec. FE Bolocera Tuediæ ben Aer en (efter Lovéu) (efter Koren) 200 3800 300 300 3800 300 250 300 200 250 300 300 . 800 20: Classis. Hydrozoa. Campanularia verticillata (Sertularia) Linné, Johnston. . 300 F. Lafoéina tenuis Sars, nov. gen. & speæ. . . . . . . 300 — Typus Ill. Echinodermata. Classis. Crinoida. Rhisocrinus lofotensis Sars, nov. gen. & spec. . . . . 300 — Antedon Sarsti (Alecto) Diben & Koren . . . . . . 83800 — = 2 Classis. Astertda. Astrophyton Linckti Muller & Troschel . . . . . ++ 250 — Astrophyton Lamarckii Miller & Trosehel . . . ++. 250 — Asteronmyæ Loventi Miller & Trosehel . . . . 2. 240 — Ophioscolex glactalis Miller & Troschel . . . . ++. 800 — Ophioscolex purpurea DibenKGKorenE 00 Ophiacantha spinulosa Miller & Troschel . . .'. . ++ 800 — Ophiopholis aculeata (Asterias) O. F. Miller . . . 300 — Ophiactis clavigera Ljungman . . ei JAG: 200—300 (efter Ljungman) Ampharanovspee EE ODE Amphiura norvegica Ljungman. . . +22 20044450 — Amphiura tenuispina Ljungman .,. - +22 220204 9800— Ophiura avyssieola Kobe SOE Ophkuraicamersars FRE Ophuro Sars Luiken OE Clenodiscus crispatus (Asterias) Retzius . . . . ++ 200 — Brisinga endecacnemos Asbjørnsen . . . 2 2 240200 — Archasier tenuispinus (Astropecten) Diben & Koren . . 8300 — Archaster areticus (Astropecten) Sars . . . 800 — Archaster Andromeda (Astropecten) Miller & Fe . 250 — Goniaster granularis (Asterias) O. F. Miller . . . ++. 800 — Cribrella sangvinolenta (Asterias) O. F. Miller . . . . 8300 — = 252 Classis. Echinida. Cidaris papillata Leske EE Echinus morvegicus Duben & Koren . Echinus elegans Duben & Koren . Echinocyamus angulosus Leske . : Echinocardium ovatum (Spatangus) Leske . Classis. Holothurida. Echinocucumis typica Sars Psolus sqvamatus (Cuvieria) Koren Holothuria tremula Gunnerus EEE Holothuria intestinalis Ascanius & Rathke . Stichopus natans Sars, nov. spec.. Molpadia borealis Sars. ; Oligotrochus vitreus Sars, nov. gen. & spec. Synapta tenera Norman (8. Buskii M'Iotosh?) Typus IV. Vermes. Classis. Gephyrea. Chætoderma nitidulum Lovén Phascolosoma olivaceum Sars, nov. spece. Phascolosoma pusillum Sars, nov. spec. Phascolosoma margarttaceum (Sipunculus) Sars Phascolosoma lævissimum Sars, nov. spec. Sipunculus nov. spec. Classis. Annelida. Spirorbis borealis Daudin, Mörch Spirorbis Fabricti Mörch 200 450 FE: (efter Danielssen). 250 (efter Danielssen). 300 450 250 (efter Danielssen). 250 300 300 800 300 300 300 230 250 (efter Danielssen). =O . 8300 300 10 - Spirorbis lucidus Montagu . Ditrypa libera (Serpula) Sars Å Placostegus tridentatus (Serpula) J. C. Fabricius Protula borealis Sars, nov. spec. . Filograna implera Berkeley Chone infundibulum Krøyer (C. Krøyeri Sars) Euchone spec. Terebella artifex Sars VER Pectinaria hyperborea (Cistenides) Malngren ; Terebellides Stroemii Sars Maldane biceps (Clymene) Sars Maldane? pellucida Sars, nov. spec. . Clymene prætermissa (Praxilla) Malmgren . Ercutho Smitt: Malmgren Nerine cirrata Sars Chætozone setosa Malmgren Amage auricula Malmgren Sabellides borealis Sars . N Se Sabellides sexcirrata Sars Emp en Sabellides cristata Sars (Melinna Malmgren) . Eumenia? erucæformis Sars, nov. spee. .. Ephesia gracilis H. Rathke Scalibregma inflatum H. Rathke Chloræma pellucidum Sars, nov. spee. EON Trophonia pallida Sars, nov. spec. (an T. glauca Malmgren?) Trophonia pilosa Sars, nov. spec. Trophonia flabellata Mars, nov. spec.. Ammotrypane aulogaster H. Rathke Pygophelia singularis Sars, nov. gen. & Spec. Glycera capitata Ørsted . Chætopterus norvegicus Sars Spiochætopterus typicus Sars Nephthys tncisa Malmgren Nephthys longisetosu Ørsted Castalia spec. 254 Syllis spec. He: 300 Umbellisyllis fasctata Sars, nov. gen. & spec. 300 Lumbrinereis fragilis (Lumbrieus) O. F. Miller 300 Eunice norvegica (Nereis) O. F. Miller 300 Onuphis conchylega Sars. 300 OQnuphis qvadricuspis Sars, nov. spec. : 300 Sigalion stelliferum (Nereis) O. F. Miller (8. de Ørsted) . ; ENST Sete OL 300 Polynoé cirrosa (Nychia) Malmerd P. «eines Sar 5 300 Polynoé nodosa Sars (Eunoa Malmgren) 250 Polynoé (Eunoa) abyssicola Sars, nov. spec. 300 Polynoé Sarsit (Antinoé) Kinberg . 300 Lætmonice filicornis Kinberg 300 Paramphinome pulchella Sars, nov. gen. & spe. . . 800 Euphrosyne cirrata Sars ++ 800 EE ill Typus V. Mollusca. Classis. Polysoa (Bryozoa). Crisia denticulata Lamarck, Smitt 300 Crisia cornuta (Sertularia) Linné, Smitt 200 Diastopora repens (Tubulipora) Wood. 300 Diastopora hyalina (Berenicea) Fleming . Sr sr 300 Diastopora simplex Busk . . EE 200—8300 (efter Smitt). Diastopora patina (Tubulipora) Lamarck 300 Tubulipora atlantiea (Idmonea) Forbes 300 Tubulipora serpens (Tubipora) Linné .. NG 200 Tubulipora (Phalangella) palmata Wood . . . 2. 200—300 (efter Smitt). Tubulipora (Proboscina) incrassata ALOrbigny . . . 200—8300 (efter Smitt). Pustulipora producia Sars, nov. spec. 300 Hornera lichenoides (Millepora) Linné : 300 Hornera violacea Sars 200 12 255 5 Discoporella verrucaria, forma hispida Fleming . . . . 8300 F. Deframeanucenmasasr ae NN 0 Cellularia ternata Solander, forma ternata etgracilis Smitt 300 — Cellularia scabra Van Beneden . . Vee S004 Bicellaria Alderé Busk (B. unispinosa Sa see S2001= Bugula avicularia (Sertularia) Linné, forma fastigiata . . 300 — - Bugula Smitti (Kinetoskias) Danielssen . . . . ... 800 — Flustra securifrons (Eschara) Pallas, Smitt . . . . . . 200 — Flustra abyssicola Sars, nov. spec. . . . 300 — Cellaria fistulosa Linné (Salicornia rende Johuston) 250 — Membranipora Fleming Busk, forma trifolium — . > 300 — Membranipora pilosa (Flustra) Linné, forma catenilaria 300— 300 — (efter Smitt). Porima (Lepralia) eiliata Pallas, forma dura . . . . . 800 — Anarthropora monodon (Lepralia) Busk . . . . . 200—300 — (efter Smitt). Anarthropora gracilis (Qvadricellaria) Sars (Qnchopora boreans Buss SOE ; (efter Smitt indtil 600) Escharella Legentilii (Flustra) Audouin . (efter Smitt). Escharella linearis (Lepralia) Hassall . . . . . . .. 800 — Mollia vulgaris (Eschara) Moll, forma ansata . . . 200—3800 — E (efter Smitt). Porella(læv:s (Kseharslemme 20 Discopora coccinea (Cellepora) Abildgaard, forma ventri- cosmemovalsd EE 00 Retepora cellulosa (Millepora) ie forma Beantana . . 800 — Halilophus miørabilis Sars, nov. gen. & spet. . . . . . 8300 — | SE Classis. Tunicata. Ascidia obliqva Alder . . EON Cynthia Lovenit Koren et Mueleen ME 00 Gynihiam cmeneaysarsnov sped 00 Gyntualmacmasormesaø SEE =% 256 13 Classis. Brachiopoda. - Crania anomala (Patella) O. F. Miller . . . . 2. . 250 F. Terebratula (Terebratulina) capul serpentis (Anomia) Linné 300 — Terebratula (Waldheimia) erantum O. F. Miller . . 300 — Terebratula (Waldheimia) septata Philippi (T. fo bealovén) 300" — E=% Classis. Conchifera (Lamellibranchiata). Anomia ephippium Linné, var. sqvamula & aculeata . . . 800 — Pecten septemradiatus O. F. Miller . . . . . 404 +800 — - Pecten abyssorum Lovén ms. . . 2. 22000800 — PecienmvinreusChemmizaG NN 3000 Pecten mammillatus Sarssnovaspee 0 Pecten similis Laskey . . . Fe G00E== Lima eæxcavata (Ostrea) J. C. ne Mee . 800 — Lima elliptica Jeffreys (L. subauriculata Forbes seler) 300 — Lima sarsuyimedy Loven 300 Limopsis minuta (Pectunculus) Philippi Hev Ad D0 Arca pectunculoides Scacchi (A. raridentata Wood), forma å minor AN 2800 — Do. forma major (Arca ei Torell) 2000 Mrcamoduesa OM 20 Yoldia pygmæa (Nucula) Minster . . . . 2... ++. 800 — Woldsøalucdaloven 300 Moldtamamaisas 300 Voldsahobtusal Sarsjnom.spee, 300 Nucula pumila Asbjørnsen ms. . . . . 22.200 (450 — Nucula tenuis (Arca) Montagu . . 2... 02003800 — ? Den er tidligere af mig benævnt Y. abyssicola, men er meget forskjellig fra den af Torell under dette Navn beskrevne Form, som ikke er andet end den almin- delige høinordiske Varietet (WNucula gibbosa Smith) af Y. pygmæa Minster. For at undgaae Confusion betegner jeg derfor min nye Art med Navnet Y. o05- tusa. Den staaer nærmest ved Leda obesa Stimpson, men er mere end dobbelt saa stor, Skallens bageste Side er baade længere og høiere, og den har flere Laastænder (dent. ant. 11—15, post. 18—27) end hiin (dent. ant. 10, post. 12. Stimpson). 14 257 Crenella decussata (Mytilus) Montagu. . . . . . 2. 8300 Mytilus phaseolinus (Modiola) Philippi . . . . +++. 800 Cardium minimum Philippi (C. suecicum Reeve) . . . . 800 - Astarte sulcata (Pectunculus) da Costa, Jeffreys. . . 300 « Do. var. scotica (Venus) Maton & Racket . . 250 Kelliella abyssicola Sars, nov. gen. & spec. . . . ++. 450 Montacuta substriata (Ligula) Montagu . . . 2... 250 Axinus flexuosus (Tellina) Montagu . . . +22. 450 - Aæxenusypusillus Sars, nov spe ND Aæxinus ferruginosus (Kellia) Forbes . . 41010) Poromya granulata Nyst (Embla Korenii Post) VHR900 Scrobicularia alba (Mactra) Wood . . - 22240800 Scrobicularia nitida (Mya) O. F. Miller. . . . .. 8300 Lyonsiella abyssicola Sars, nov. gen. & spec. . . . . . 450 Saxicava rugosa (Mytilus) Linné, var. arctica. . . 300 Panopea plicata (Mytilus) Montagu (Saxicava fragilis Nyst) 300 Neærahrostrata (Mya)ispenslen 800 Neærakobesar korene ES Neærarabbreviata Horbes FN 300 (efter Koren) Neæralamellosagsarsjnovspee NN 300 — ok Classis. Cephalophora. Solenopus nitidulus Sars, nov. gen. & spec. . 2... 800 Chiton Hanleyi Bean . >. ; IAAS00 Chiton cancellatus Sowerby (C. Hlgeelus Sarek ae . 300 Siphonodentaltun» lafotense sa 9800 Siphonodentaltum affine Sars . > >. SEE TOO Siphonodentalium qvinqvangulare Genie) Forbes (8. pen- tagonm: Sa ATEN DO Siphonodentalium subfusiforme Sars . . . 2 22444 450 Dentatiun abyssorumsas FEE 800 Dental agdesasmnovspee NN 00 Cena adaGildeov 0 Cylichna umbilicata (Bulla) Montagu . . . . 4. 248300 258 Cylichna comilus Forbes & Hanley . . . 2. 2... 8300 Utmeculusespansus Jettreyse, å 300 Utriculopsis vitrea Sars, nov. gen. & spec.. . . . . . 800 Philine scabra (Bulla) O. F. Miller . . . . 4. 4. . 800 Philine granulosa Sars, nov. spec. . . . . 2. 22.800 Philine qvadrata (Bullæa) Wood... 22224800 Scaphander librarius Lovén —. FE SENS00 Puncturella noachina (Patella) ne 250 Natica affinis Gmelin (N. clausa Sowerby). . . . . . 800 NarzeaaMoniaqumkomesaN 250 Natecalgrønlandicabeek (250 Rissoarabyssteolakonmes (1 300 Rissoa reticulata AurboMormøs 300 Rissoa Jeffreysti Waler RE 300 Rissoa soluta Philippi?, var. lævis Sars . . . . . . . 8300 ISerssunellanerispota Hemne 300 Trochus cinereus Couthuy?, varietas . . . . . . 2. 8300 Adeorbis subearimatus (Helix) Montagu . . . . . .. 8300 Cyclostrema mitens (Delphinula) Philippi . . . . . 2. 450 MmlodmasDuebene (200 (efter Lovén). ('olobocephalus costellatus, nov. gen. & spece. . . . . . 230 Admete viridula (Tritonium) O. Fabricius . . . . .-. 300 Cerithium metula Lovén . . . 500300 Cerithiopsis costulata (Turritella) Moller, ”Jeffre eys 80300 Aporrhais Macandrei Jeffreys . >. . 2... 42220250 | - (efter Danuielssen). kususkønopinquussaldern 1 250 Trophon barvicensis (Fusus) Johnston. . . 2... 800 Acusemallen Jenensa RR 300 Fulima distorta Deshayes —. Æ .3 08300 Eulima intermedia Cantraine, Jeffreys . . . . . .. 800 Polmalbilmealg Alder 1 300 Fulizmnbstenosiomaidetreys å 1300 Odostomia acicula (Melania) Philippi-. . . . . . . . 8300 15 16 Odostomia spe. Odostomia insculpia Montagu: he & ole Å Pleurotoma cancellata (Fusus) Mighels & Adams. Pleurotoma tenuicostata Sars, nov. spec. . Pleurotoma Mørchii (Trophon) Malm Pleurotoma violacea Mighels & Adams? . Pleurotoma mivalis Lovén Pleurotoma carinata Philippi Pleurotoma teres Forbes (P. borealis Philippi). Typus VI. Arthropoda. Classis. Arachnida. Nymphon longitarse Krøyer? Classis. Crustacea. Sylon (Krøyer) Hippolytes Sars, nov. spec. Verruca Stroemia (Lepas) O. F. Miller Scalpellum vulgare Leach (Lepas scalpellum 0. F. Muller) Scalpellum Stroemit Sars Longipedia spec. Harpacticus? spec. , Cytherella abyssorum G. O. Polycope orbicularis G. O. Sars?. Conchoecia elegans G. O. Sars Conchoecia borealis G. O. Sars Philomedes Lilljeborgii G. O. Sars Asterope, abyssicola G. O. Sars, nov. spec. Cypridina norvegica Baird . ,% Ilyobates præteæta G. O. Sars Cytheropteron alatum G. O. Sars. Cytheropteron subcircinatum G. O. Sars Cytheropteron hamatum G. O. Sars, nov. spec.. 250 — (efter Danielssen). 300 — 300 — 300 — 250 — 250 — 450 — 250 — 300 — 300 — 250 — 250 — 300 — 250 — 250 — 250 — 300 — 260 Cythereis echinata G. O. Sars Cythereis mucronata G. O. Sars . Cythereis abyssicola G. OQ. Sars .- Argilloecia cylindrica G. O. Sars. Bairdia minna Baird . Bairdia angusta G. O. Sars Dulichia nov. spec. : po Clydonia borealis G. O. Sars, nov. spec. . Hyperia spec. Leucothoé articulosa Pen Ampelisca maerocephala Lilljeborg? Ampelisca spec. Krøyera spec. Oedicerus spec. . Oedicerus obiusus Bruzelius Oedicerus spece* Eustrus spec. ; Stegocephalus ampulla Phipps? Cerapus spec. Lysianassa magellanica Lilljeborg, vix M. varde Anonyx spec. == Eriops elongata Bruzelius Lilljeborgia spee. Gammarus? spec. . Gammarus? Spee. ; Paramphithoé fragilis Goés . Paramphithoé spec. Liriope nov. spee. . Ischnosoma bispinosum G. O. Sars Macrostylis spinifera G. O. Sars Desmosoma aculeatum G. O. Sars Desmosoma lineare G. O. Sars... .- E Hyarachna longicornis (Mesostenus) G. 0. Søre Ihjarachna coronata G. O. Sars, nov. spec. Ilyarachna hirticeps G. O. Sars, nov. spec. 250 17 300—400 ?— 250 250 250 . 250 250 250 250 250 250 250 250 18 Ihyarachna clypeata G. O. Sars, nov. spec. . Munnopsis typica M. Sars . . 9 Eurycope cornuta G. O. Sars . Eurycope producla G. O. Sars Eurycope phalangium G. O. Sars Eurycope furcata G. 0. Sars, nov. spec. . Arcturus Spec. ; Apseudes talpa Montagu. Tanais spec. . ee Tanais tenuimanus Lilljeborg Anceus oryuræus Lilljeborg Wunna limicola G. O. Sars. Henopomus muticus Krøyer . Aega psora (Qniscus) Linné Cyeluspis longicauda G. O. Sars Speg Platyaspis typica G. 'O. Sars, nov. gen. & spec. Campylaspis costata G. O. Sars Campylaspis sulcata G. Q. Sars, nov. spee. . Campylaspis undata G. O. Sars Campylaspis horrida G. OQ. Sars, nov. spec. .Campylaspis verrucosa G. O. Sars Eudora emarginata Krøyer . Eudora hirsuta G. O. Sars, nov. spee. Leucon acutirostris G. O. Sars Leucon pallidus G. O. Sars Leuconinasicusykuøyens Er Diastylis biplicata G. O. Sars . .-. ++» Diastylis longimana G. O. Sars Diastylis bispinosa Stimpson Diastylis echinata Sp. Bate. Diastylis serrata G. O. Sars Diastylis macrura G. O. Sars, nov. spec. Boreomysis (nov. gen.) arctica (Mysis) Krøyer Borecomysis tridens G. O. Sars, nov. spec. 250 250 (efter Danielssen) 300 250 250 250 300 . 300 300 250 290 300 300 200 300 250 250 300 300 250 200 250 262 Mysideis insignis (Mysis) G. O. Sars Are. Hemimysis abyssicola G. O. Sars, nov. gen. & spec. Pseudomma roseum G. OQ. Sars, nov. gen. & spec. Pseudomma abbreviatum G. Q. Sars, nov. spec. Pseudomma affine G. O. Sars, nov. spec. Parerythrops obesa G. O. Sars ; Erythrops serrata (Nematopus) G. 0. be ; - Erythrops microphthalma G. O. Sars, nov. spec. .. Erythrops abyssorum G. O. Sars, nov. spec. Thysanoessa negleeta (Thysanopoda) Krøyer?. Thysanopoda norvegica M. Saxs . Pasiphaé norvegica M. Sars Pandalus borealis Krøyer Hippolyte securifrons Norman . . . . 25 Hippolyte polaris Sabine Cryptocheles abyssicola G. O. Sars, nov. gen. & spec. . Pontophilus norvegicus M. Sars Galathea rugosa J. C. Fabricius .. Galathea tridentata Esmark Recapitulation. Prosa fRhizopoda . |Spongiæ Coelenterata er Hydrozoa Asterida . dr ; Holothurida : Behinoder måla ; ve Gephyrea Ånnelida . 68 Arter 5 — 73 22 36 57 20 - 263 Pokzoa «Le JD Tumeatarktrad Mollusea Brachopoda å FN Cornchfera NENNE Cephalophora 2 133 Anbinorpode Arachmdaas SO ME Crustaceamr sl GN 05 106 Totalsum = 497 — Hertil kommer endvidere endeel Fiske, om hvis Udbred- ning i Dybet man dog endnu ikke veed synderlig Andet end hvad Fiskerne ved Bruget af deres Dybvandsliner have erfaret og der- om berette. Som saadanne Fiske, der stige ned til 200—300 Favnes Dyb eller endnu dybere, skjøndt de hyppig gaae langt høiere op, idet nogle af dem (saasom Qveiten, Langen o. fl.) paa visse Aarstider endog nærme sig Stranden, nævnes: Sebastes norvegicus (Perca) 0. F. Miller, Cuvier, Ueren el. Rødfisken. Sebastes dactylopterus Delaroche (8. imperialis Cuvier), Blaakjæften. Molva vulgaris Nilsson, Langen. Molva abyssorum Nilsson, Byrkelangen. Brosmius vulgaris Cuvier, Brosmen. Macrourus Stroemii Reinhardt, Skolæsten. Macrourus Fabricti Sundewall. Angives af Malmgren at forekom- me ikke saa ganske sjeldent paa 200—800 F. Hippoglossus maximus Minding, Qveiten, Scymnus borealis Scoresby, Haakjærringen. Angives at forekomme hyppig paa 300—400 F. Endelig er der nogle andre Fiske, hvilke kun yderst sjel- dent og ligesom tilfældig fanges ved vore Kyster, og hvis endnu ubekjendte Opholdsteder maaskee tildeels turde være de større Dybder, saasom Laxestørjen (Lampris guttatus Brinnich) Sølv- qveiten (Trachypterus arclicus Nilsson), Sildekongen (Gymnetrus Grillii Lindroth) o. fl. 264 21 See dette er nu en ganske anseelig og uventet Mængde af Former, der leve i disse for ikke lang Tid siden som næsten øde betragtede Dybder; men der er sikkert endnu mange flere igjen, som vi ikke kjende. Jeg anseer det derfor endnu for tidligt at ville af de hidtil erhvervede Erfaringer drage flere eller andre almindelige Resultater end saadanne, der saa at sige frembyde sig af sig selv eller ligesom paanødes os ved Kjendsgjerninger- nes Magt. - Af Dyrerigets Hovedtyper finde vi saaledes i disse Dybder Molluskerne talrigst repræsenterede (133 Arter); dernæst Ar- thropoderne (106 Arter), navnlig Crustaceerne, thi af de faa- tallige marine Arachnider kjendes endnu kun 1 Art. Endvidere Protozoerne ("3 Arter, af hvilke dog ikke faa egentlig ere at betragte som blotte Varieteter af et kun ringe Antal af Artstyper), Ormene (57 Arter), Echinodermerne (86 Arter), og endelig Coelenteraterne (22 Arter). Med Hensyn til de sidste frem- gaar det interessante og som det synes temmelig sikkre Resultat, at Hydrozoerne i disse Dybder ere meget faatallige (kun 2 Arter kjendes); de synes næsten udelukkende at være indskræn- kede til de øverste Dybdebælter, ligesom jo den største Deel af disse for det meste en Generationsvexel underkastede Dyr i deres sidste Tilstand eller Generation ere mere eller mindre pe- lagiske. Der angives af flere Forfattere (see Keferstein om Mollusker- nes Udbredning, Bronns ,,Classen und Ordnungen des Thierreichs, 1864, Vol. 3 p. 1098), at Conchifererne i det Hele have en videre Udbredning i Dybden end Cephalophorerne (navnlig Gastropoderne). Undersøgelsen af de her omhandlede Dybder ved vore Kyster modsiger denne Antagelse, idet de første her ere repræsenterede ved 37, de sidste ved 53 Arter og saaledes endog overgaaende hine betydeligt i Antal. Et af nærværende Undersøgelser fremgaaende, temmelig over- 'raskende Resultat er, at en Mængde Arter, der ere os bekjendte som Beboere af grundt Vand, langtfra at være indskrænkede der- til, have en betydeligt stor Udbredning i Dybden, næ- 29 265 sten fra Stranden af og ned til de største ved vore Kyster gran- skede Dybder. Paa den anden Side finde vi ikke faa Arter, hvilke efter de hidtil erhvervede Erfaringer ere indskrænkede til de større Dybder. Som saadanne eiendommelige Dybvandsarter har jeg i min tidligere Afhandling allerede anført de store Coraldyr: Lophelia prolifera, Amphelia ramea, Ulocyathus arcticus, Prinmoa lepadifera, Paragorgia arborea og P.grandiflora; de store Pennatu- lider: Funiculina finmarchica, F. Christii, Pennatula børealis; endvi- dere Astrophyton Linckii, A. Lamarckii; Asteronyx Loventi, Brisinga endecacnemos, Cidaris papillata, Molpadia borealis; endelig Terebra- tula septata, Lima excavata, Yoldia obtusa. ; ; Hertil komme nu efter de sidste Par Aars Undersøgelser endnu følgende: Cladorhiza abyssorum (200-8300 F.), Trichostemma hemisphærieun (100-300 F.), Funiculina Forbesii (200 F.), Mopsea borealis!, Fungia- cyathus fragilis (100-300 F.), Echinocucumis typica (100-450 F.)?, Sti- chopus natans (200-300 F.), Flustra abysstcola (100-300 F.), Halilophus mirabilis (100-300 F.), Axinus pusillus (200-450 F.), Lyonsiella abyssi- cola (100—450 F.), Dentalium agile (250—300 F.), Phascolosoma oliva- ceum (250—300 F.), Cytheropteron hamatum (250—38300 F.), Cythereis muecronata (100—300 F.), Cytherella abyssorum (100—450 F.), Con- choecia elegans (100—800 F.), Conchoecia borealis (kun paa 300 F. og her talrig), Clydonia borealis (kun paa 300 F.og ikke sjelden), Campylaspis suleata (100—250 F.), Campylaspis horrida (100—300 F.), Cyclaspis longicauda (100—8300 F.), Iyarachna coronata (800 F.), Ihyarachna hirticeps (100-—300 F.), Hemimysis abyssicola (250 F.), Pseudomma roseum '(250—450 F.), Erythrops abyssorun (300 F.), Cryptocheles abyssicola (300 F.), Pasiphaé norvegica (100—300 F.). * Levende Exemplarer forekom kun paa 300 F. tilligemed Stykker af dens led- dede Axe, hvilke i de talrige af mig undersøgte Grundprøyer fra forskjellige Dybder paa og i Nærheden af samme Localitet ikke fandtes høiere op end til 250 F.; kun ct eneste Axestykke forekom paa 120 F., hvorhen det dog maa- skee kan være bleven ført ved Havstrømmens Magt. I min ,Oversigt af Norges Echinodermer* p. 103 angives Be typteg feilagtigt at være funden fra 40 til 100 F. istedetfor fra 100 til 200 F. 266 23 Tilsammen 46 Arter foruden endeel andre, der endnu ikke med Sikkerhed kunne opføres som eiendommelige Dybvandsformer. Hvorvel der nu, som vi af de anførte Exempler see, hersker adskillig Variation i Udbredpingsforholdet af disse ægte Dybvands- arter, kunne vi dog efter de hidtil vundne Erfaringer i Alminde- lighed antage, at det egentlige Dybvandsbælte begynder omtrent ved 100 F., idet Fleertallet af disse Former her allerede begynder at vise sig sparsomt for længere ned at tiltage i An- tallet af Individer indtil 300 F. eller i enkelte Tilfælde, i hvilke Undersøgelsen er bleven udstrakt saa langt ned, endog til 450 F. Hvor dybt dette Bælte strækker sig ned, eller om der under det endnu, hvad der er sandsynligt, gives andre Bælter af en anden Characteer, er Noget, som for Tiden ikke kan bestemmes. Forresten synes Havbunden ved vore Kyster lige ned til de største bidtil undersøgte Dybder at være af forskjellig Beskaffen- hed, hyppigst som det synes bestaaende af blødt Materiale eller saakaldet Leer, men ogsaa ikke sjeldent af haardere sandblandet Leer, Sand og Grus, eller Stene af forskjellig Størrelse eller vel ogsaa den blotte Klippe. Det er alene paa denne sidste Slags, af større Stene eller maaskee den faste Klippe bestaaende Bund at de store Coraller sidde=fastvoxne, mellem hvilke talrige Dyr leve, der aldrig forekomme paa blød Grund. Jeg skal endnu kortelig berøre nogle i den sidste Tid frem- satte Anskuelser om Dyrelivets Udbredning i Havets Dybder. Keferstein (1. c. p. 1095) uddrager af de i den nyeste Tid anstillede Sonderinger i store Dybder blandt Andet det Resultat, at Dyrene der forekommei faa Arter, men i desto flere Individer, ganske ligesom man har iagttaget dette ogsaa i den arktiske Zone;% dernæst (p. 1097) ,at de midlere Dybder af om- trent 800—500 Favne synes at have de færreste Beboere. * Begge disse Antagelser stemme ikke overeens med den Rigdom saavel af Arter som Individer, hvilken vi, efter de her meddeelte Iagt- tagelser, finde levende ved vore Kyster netop i noget nær den angivne Dybde. Lovén (Forh. ved de Skand. Naturforskeres Mødei Stockholm 24 267 1863 p. 384) har om Dyrenes Udbredning i Havets Dybder med- deelt Anskuelser, der formodentlig for en stor Deel ere begrun- dede paa de af den svenske Spitsbergsexpedition i 1861 anstillede Sonderinger. Han antager, ,at der fra 60—80 Favne ned til de største Dybder, fra hvilke vi hidtil kjende noget Dyreliv, i det mindste overalt hvor Bunden er bedækket med det fine Mudder, som man med et almindeligt Navn pleier at kalde Leer, raader, fra Pol til Pol under alle Bredegrader, en Fauna af den samme almindelige Characteer, hvoraf endeel Arter have en meget vid Udbredning.+ 8 t At der i alle Jordens Have, fra Pol til Pol i alle Breder, skulde existere en Dybvands-Fauna af den samme almindelige Characteer, synes dog for Øieblikket ikke at være Andet eller Mere end en Hypothese, for hvilken Beviserne endnu skyldes — hvorvel jeg ikke ganske vil benægte Mueligheden af, at der maaskee i Faunaen i de større Dybder kan herske en større Eensformighed end hidtil antaget. Men jeg maa dog herved bemærke, at vi, med Undtagelse af Nordhavet, næsten slet ikke kjende Dybvands- Faunaen i de øvrige, især de æqvatoriale, Have og følgelig saa- godtsom Intet vide om dens ,,almindelige Characteer.+ Det Eneste, Lovén anfører til Støtte for sin Paastand, er, vat der i de antarktiske Have skal findes Former af Mollusker og OCrustaceer, hvilke vise deels generisk Overeensstemmelse deels næsten (!) specifisk Identitet med nordlige og høinordiske Former.* En vis Qvereensstemmelse' i Physiognomie mellem de arktiske og antarktiske Haves Fauna er vistnok umiskjendelig og allerede for længe siden bleven bemærket. Grunden hertil har man villet finde i de lignende ydre Forholde, under hvilke begge Fauner leve, skjøndt det vel maa indrømmes, at der hermed i Grunden kun er Lidet sagt til Phænomenets Forklaring. Der er vistnok ogsaa i begge Fauner ikke faa identiske Slægter; men nogen fuldstændig Identitet af Arter er mig vitterligt hidtil ikke med Evidence beviist. Lovén udtrykker sig ogsaa herom noget ube- stemt, naar han taler om ,næsten specifisk Identitet,* hvilket i Grunden ingen Identitet er; thi Identiteten maa for at svare til 268 25 sit Begreb være fuldstændig. Endelig, at slutte med Lovén fra Forholdet i de arktiske og antarktiske Have til alle Jordeus Have synes mig at være noget forhastet. Dog disse Indvendinger ville maaskee forsvinde, naar de udførlige Beviisligheder for hiin Antagelse blive publicerede, hvilke vi snart kunne vente fra den udmærkede svenske Forsker. Denne i alle Have eensformige Fauna skal efter Lovén begynde ved 60—80 Favnes Dyb. En saadan Grændse mellem Dybvands- og den øvre eller Kyst-Fau- naen lader sig dog ikke saa nøiagtigt bestemme. Som allerede ovenfor anført gives der en Mængde som Beboere af grundt Vand hidtil kjendte Arter, hvilke strække sig ned til de største ved vore Kyster granskede Dybder (i Almindelighed 8300 F.). Der- næst optræde deciderede Dybvandsarter, hvilke mindst gaae ned til 300 F., i meget forskjellig Dybde og langtfra ikke alle ved 60—80 F. Saaledes f. Ex. de store Coraldyr: Lophelia prolifera, Ulocyathus areticus, Primnoa lepadifera og Paragorgia arborea ved 100 F., hvorimod Pennatula borealis, Funiculina finmarchica og F. Christvi først optræde ved 200 F. og Mopsia borealis ved 250 F. Af Echinodermer: Echinocucumis typica ved 100 F., Slichopus na- tans ved 200 F. Af Polyzoer: Flustra abyssicola og Halilophus mi- rabilis ved 100 F. Af Conchiferer: Awinus pusillus ved 200 F., Lyonsiella ved 100 F. og Yoldia obtusa ved 250 F. Af Cephalopho- rer: Pentalium agile ved 250 F. AfOCrustaceer: Cytherella abysso- rum, Cythereis mucronata, Conchoecia elegans, Cyclaspis longicauda og Pasiphaé norvegica ved 100 F.; hvorimod Cytheropteron hamatum, Iyarachna coronata, Hemimysis abyssicola og Pseudomma roseum først vise sig ved 250 F.; og endelig ere Conchoecia borealis, Cly- donia borealis og Cryptocheles abyssicola hidtil kun fundne ved 300 F. Den ved Norges Kyster levende Dybvands-Fauna, saavidt vi hidtil have lært den at kjende, synes saa langtfra at stemme overeens med det saare Lidet, vi vide om samme fra andre Have, at den meget mere viser sig saa eiendommelig og characte- ristisk nordisk, som man vel kan forlange. Saaledes — for kun at anføre nogle af de mere iøinefaldende Former — hvor udenfor*de nordiske Have har man vel fundet Trichostemma, Lo- 26 269 pheliu prolifera, Ulocyathus, Fungiacyathus, Primnoa lepadifera, Para- gorgia arborea, vore store Pennatulider, Rhizocrinus, Astrophy- ton Linckii og A. Lamarckii, Asleronyr, OCphioscolex, Ophiacantha spinulosa, Ctenodiscus, Brisinga, Echinocucumis typtca), Oligotrochus, Terebratula septata og T. cranium, Lima exeavata, Limopsis minula, Lyonsiella 0. f.? Ved en saa rig Fauna som den, vinu for en stor Deel kjende ved vore Kyster i et Dyb af 200—300 F. og i nogle Tilfælde ind- til 450 F., hvilken allerede tæller 427 Artér af næsten alle marine Dyreclasser, er der selvfølgelig endnu intet Tegn at bemærke til nogen Aftagelse af det animalske Liv. Dette stemmer jo ogsaa vel overeens med de Glimt deraf, som vi i den sidste Tid have faact at see fra endnu langt større Dyb- der ved de af Wallich og 0. Torell anstillede Sonderinger, hvilke vise, at der endog paa 1200—1400 Favnes Dyb endnu lever temmelig høit organiserede Dyr, navnlig Echinodermer, Orme, Mollusker og Arthropoder. I Dybder af 3000 Favne findes der, efter Walliech, ingen andre Dyr levende end Proto- zoer- (Rhizopoder, Radiolarier, Spongier). Vistnok er det sandsynligt, at det dyriske Liv med den tiltagende Dybde efter- haanden alt mere og mere aftager for maaskee omsider ganske at forsvinde; men at antage den sidst nævnte Dybde for at ligge nær ved dets Nulpunkt er at slutte for meget af svage Præmisser. Det gjælder for dette dunkle og vanskelige Felt endnu mere end andensteds at vogte sig for overilede Slutninger. Vi have netop med Hensyn til det ombandlede Emne et advarende Exempel i i den høit fortjente Edw. Forbes, som deraf, at han i det Ae- geiské Hav paa et Dyb af 230 Favne kun fandt et Par Arter Mol- lusker og Annelider levende, blev forledet til den mægtige Feil- slutning, at det dyriske Liv her var i Begreb med at forsvinde og til temmelig vilkaarligt at sætte dets Nulpunkt omtrent ved 800 Favne. Og deraf, at man fra hiint betydelige Dyb af 8000 Favne hidtil kun har faaet op Protozoer, at ville slutte, at der 1 En ny Art af denne Slægt, E. adversaria, er nylig af Semper fundet ved Phi- Cippinerne. * 270 27 slet ingen andre eller høiere Dyr skulde leve her, er at slutte for hastigt eller for meget, naar man paa den ene Side betænker det ringe Antal af de paa hiint Dyb anstillede Sonderinger, og paa den anden Side med hvilke ufuldkomne Redskaber disse ere udførte. Der udfordres ganske vist endnu mange flere Undersø- gelser, førend vi tør vove at drage bestemte Slutpinger om det - dyriske Livs muelige Aftagelse og Forsvinden i Havet. Til Slutning endnu et Par Bemærkninger om Farverne, hvis Intensitet i Almindelighed antages at afhænge af Sollysets Action. Edw. Forbes bemærkede (Proceed. of the Royal Soc. Vol. 7), vat Testaceer, tagne ved den brittiske Kyst fra Steder under 100 Favne, vare ganske hvide og farveløse, endog naar de vare Individer af Arter, som i gruudere Bælter ere livligt stribede eller baandede; at mellem 60 og 80 Favne Striber og Baand sjeldent forekomme hos vore Skjæl, især i de nordlige Provindser; men al fra 50 Favne og opad ere Farver og Tegninger (»patterus*) vel mærkede.* å Imod den almindelige Gyldighed af denne Forbes's Antagelse, at Farverne hos Individer af een og samme Art efterhaanden med Dybden skulde forsvinde, har dog allerede Jeffreys med Rette erklæret sig (British Conehology Vol.1. Introduction p. 49) og ved sine Erfaringer over Molluskerne oplyst sin afvigende Mening, hvilken jeg ligeledes kan bekræfte ved talrige Exempler. Saaledes, for kun at nævne nogle blandt mange og deriblandt ogsaa af andre Dyreclasser end Mollusker, er Rygsiden af Ophi- oscoleæ purpurea fra 300 Favne ligesaa livlig høirød eller underti- den brunrød farvet som hos Individer fra 40—50 F., Archaster. tenuispinus fra 300 F. lys morgen- eller orangerød ligesom fra -80—50 F., Ophiura abyssicola fra 300 F. af samme lys graalige, undertiden bleg rosenrødlige Farve med rødgraa, kastanie- eller sortbrune Pletter som fra 50—100 F., Onuphis qvadricuspis fra 800 F. opalagtig glindsende med 2 blodrøde Linier langs ad Ryggens -Midte ligesom hos Individer fra 50 F.; Skallen af Pecten septem- radiatus fra 800 F. rød- og hvidspraglet ligesom fra 20—30 F., Åstarte suleata fra 300 F. med kastaniebrun Epidermis ligesom fra pe 28 271 5—10 F., Natica Montagui fra 250 F. lys rødligbrun med et hvidt Baand ved Suturen ganske som fra 15—20 F., Eulimu bilineata fra 300 F. med 2 gule spirale Baand ligesom fra 15—20F., 0.8. v. Enkelte Tilfælde forekomme dog, i hvilke de livlige Farver tildeels synes at forsvinde med Dybden, f. Ex. hos Hippolyte po- laris, som i Laminariabæltet har flere store blodrøde og % him- melblaa Pletter paa Rygsiden af hvert Kropsegment, men som paa 200—250 F. er meget bleg med forsvindende røde og slet ingen himmelblaa Pletter. Forbes's ovenfor anførte Antagelse har saaledes ganske vist ingen almindelig Gyldighed; den synes at være bleven til under Indflydelsen af den af mange Forskere fastholdte Mening, at by- set ikke skulde trænge meget langt nedi Vandet, og at der derfor i Havets større Dybder skulde herske et fuldstændigt Mørke, hvori alle Farver maatte forsvinde ligesom hos de Dyr (f. Ex. Proteus, Amblyopsis o. fl.), der beboe underjordiske Huler, og at være bleven bestyrket derved, at han i en Dybde under 100 Favne tilfældigviis fandt nogle hvide eller farveløse Individer, af Arter, der ellers ere livligt farvede. Saadanne Albinosvarieteter fore- komme forresten i alle Dybder. En anden Sag bliver det derimod, om der i Almindelighed er visse Farver fremherskende hos Dyrene i visse Dybdebælter. Det er dette, som Ørsted (Vid. Meddelelser fra den naiurh. For- ening i Kjøbenhavn 1849 p.57sqq.) har forsøgt at godtgjøre, idet han troer at have fundet ,jen Lov, som gjør sig gjældende blandt Havets Dyr, at de nemlig have samme Farve som det Lys, under hvis Indvirkning de leve Han støtter sig herved paa Iagttagelsen af ,de Forandringer, som Lyset undergaaer i dets Beskaffenhed, idet det ved at gaae igjennem Vandet brydes saa- ledes, at de forskjellig farvede Solstraaler, hvoraf det ufarvede Lys er sammensat, ikke alle træuge lige dybt ned i Havet. Det violette og blaa Lys kastes først tilbage, dernæst det grønne o. s. v., saa at det røde Lys trænger ned til den største Dybde.* »Havet vil saaledes, fortsætter han, kunne inddeles i Regioner efter Farven af det Lys, som er fremherskende i de forskjellige 272 29 Høider; og disse Regioner ville følge paa binanden Å Base Or- den som Farverne i det Farvebillede, som frembringes, naar Sol- lyset gaaer igjennem et Glasprisma, nemlig fra oven nedad den blaa, den violette o. s. v., og nederst den røde Region.* Denne sin Theorie har Ørsted ogsaa forsøgt at udføre praktisk ved at opstille og begrændse 6 saadanne Regioner, nemlig: 1. De violette og blaa Dyrs Region, som er fremher- skende i Overfladen af det aabne Hav. De pelagiske eller ocea- niske Havdyr. 2. Dejordfarvede og brogede Dyrs Region, ogsaa i Overfladen af Havet, men i Nærheden af Kysterne, indtagende det Bælte, som ligger mellem Havets høieste og laveste Stand. 8. De grønne Dyrs Region, kun udviklet i Bugter, hvor de grønne Alger ere fremherskende, og strækkende sig indtil e. 10 Fod under Havets Middelstand. & 4. De gule og brune Dyrs Region, fra c. 10 til c. 50 Fod under Havets Overflade. 5. De røde Dyrs Region, fra c. 50 til omtrent 500 Fod. 6. De hvide Dyrs Region, omfattende alle de store Dyb- der under den foregaaende. Å Ørsteds Theorie synes mere at være fremgaaet af Speculation end grundet paa Kjendsgjerninger; i det mindste har jeg ikke kunnet finde nogen synderlig Overeensstemmelse mellem disse og de af ham opstillede Regioner. Den blev ogsaa allerede, da den blev fremsat, strax livligt bestridt, navnlig især for den første af de af Ørsted opstillede Regioners Vedkommende, af Reinhardt og Steenstrup (1.c.p.4—5), hvilke anførte flere Exempler paa pelagiske Dyr af andre Farver end den violette og blaa. Jeg hol- der det for overflødigt hertil at føie mine dermed overeensstem- mende Erfaringer over talrige pelagiske Dyr i Middelhavet, men bemærker kun i Forbigaaende, at hos vore nordiske Siphonoplo- ner den røde Farve er den fremherskende. Det er forresten vel utvivlsomt, at der ved Havets Qverflade ikke hersker violet eller blaat, men hvidt Lys. , Qgsaa for de øvrige af Ørsted opstillede Regioner eller Bæl- - 30 273 ter modsiger min Erfaring paa det bestemteste hans Theorie. Jeg finder hvide, gule, grønne, brune og røde Dyri dem alle, eller, med andre Ord, der er i Almindelighed ingen fremherskende Farver i nogen af dem eller nogen tydelig Sam- menhæng mellem Dyrenes Farver og de af dem beboede Bælter med Undtagelse af hvad jeg nu skal anføre. Det forholder sig nemlig ganske rigtigt, som Forbes og Andre efter ham have bemærket, at de livligste og de bro- gede Farver, ofte i Striber eller Baand, altsaa i størst Inten- sitet som i Mangfoldighed, forekomme hyppigst hos Dyrene i de grundere Bælter, navnlig Laminariabæltet (der strækker sig fra Lavvaundsmærket ned til 10—20 Favne eller paa visse Lo- caliteter endog til 80—40 F.), saasom hos en Mængde Nudibran- chiater, Patella pellucida, Trochusarter, og mange flere.. Hvorimod Dyrene i de dybere Bælter i Almindelighed ere mere eens- farvede, ikke brogede. Dernæst, hvorvel der som sagt ikke synes at være nogen fremherskende Farve for noget Bælte i Almindelighed, saa frem-” gaaer det dog tydeligt nok af de ved vor Kyst anstillede Under- søgelser, at Fleertallet af Dyrene i de største her gran- skede Dybder (200—38300, 1 enkelte Tilfælde indtil 450 F.) enten ere af rød eller hvid Farve. Det synes saaledes, naar man overhovedet vil antage Farverne for afhængige af Lyset, at af de forskjellig farvede Solstraaler, hvoraf det ufarvede Lys er sammensat, trænger den rødei Regelen dybest ned, langt dybere end Ørsted antager, naar han sætter dens nederste Grændse ved 500 Fod (ce. 83 Favne), hvorefter han lader følge Bæltet af hvide Dyr, hvilket i de hidtil ved vore Kyster undersøgte Dybder slet ikke existerer. Jeg har allerede tidligere (1. c. p. 60) anført, at Dyret af Lima eæcavata fra 300 Favnes Dyb er af en ligesaa livlig høirød Farve som samme af L. Loscombii og L. hians, der begge leve paa grundt Vand. Som videre Exempler paa den røde Farves Hyp- pighed her kunne følgende større Former tjene: Funiculina finmar- chica, F. Christii, F. Forbesii, Pennatula borealis og Goniaster granu- 274 31 laris, der alle ere af en høirød Farve. Hos vore store Coraller ere altid Dyrene, undertiden ogsaa Polypstokken, mere eller mindre intensiv røde. Dyrets Farve hos Ulocyathus arelicus fra 800 F. er ganske som hos samme fra 100 F. (Artens øverste Grændse): Munden og de inderste (primære og secundære) Tentakler minie- eller brunrøde indtil blodrøde, de yderste lysere røde, og Mund- folderne mørk blod- eller brunrøde. Røde ere fremdeles Fungia- cyathus. fragilis, Capnea sangvinea, begge vore Arter af Astrophyton, Asteromyaæ Lovenii, begge Arter Ophioscolex, Brisinga, Archaster te- nuispinus og Å. Andromeda, Stichopus natans, Conchoecia borealis, Campylaspis undata, C. costata og UO. horrida, flere af vore Dy b- vands-Mysider, blandt hvilke Pseudomma roseum er intensiv rosenfarvet (en Blanding af orangerødt og violet), o. fl. Hvide ere uæsten alle Rhizopoder, Echinocucumis typica, næsten alle Polyzoa 10g Fleertallet af de øvrige Mollusker (af hvilke der dog allerede ovenfor er nævnt flere farvede). Hvorvel saaledes den røde og hvide Farve ere overveiende fremherskende i disse store Dybder, saa fattes dog heller ikke andre Farver her ganske. 'Saaledes er Aclinopsis flava overalt guul, Lætmonice filicornis har her som paa grundt Vand guldglindsende Fodbørster, hos de 3 her opførte Arter af Cythereis ere alle Lemmer gule, Dyret: (Sarcodemassen) af Cristellaria ro- tulata er lys citronguult. Phascolosoma olivaceum er mørk oliven- vrøn, Umbellisyllis fasciata har afbrudte olivengrønne Tværbaand paa Rygsiden. Ctenodiscus crispatus cr lys rødligbrun, Ophiura abyssicola og Ophiacantha spinulosa graabrune eller kastaniebrune og plettede, Antedon Sarsii mere eller mindre brun med smaa gule eller brunrøde Blærer langs Tentakelfurerne, og Eurycope furcata har enkelte guulbrune Tværbaand. Molpadia borealis er mørk brunviolet, Hornera violacea lysviolet. Man har som bekjendt almindelig antaget, at Lyset kun skulde trænge ned i Havet til en forholdsviis ringe Dybde, idet ethvert Spor deraf, efter de nyeste Forsøg af Bouger og Lambert over Lysets Absorbtion i Vandet, allerede skulde ophøre ved omtrent 120 Favne under Havets Overflade. De nys- anførte Exempler PG md ret REV INSIDE es 2 å BS TE 1 PR — Å Sr ———— mens Bg pre eee SE PE EN 32 275 paa Forekomsten af talrige farvede Dyri langt betydeligere Dybder synes, naar man som sagt holder Farven for at staae i Forbindelse med Lyset, lidet stemmende med hiin Antagelse, som endnu mere svækkes ved en anden ved vor Kyst iagttagen vigtig Kjendsgjerning. Ikke saa ganske faa i en Dybde af 300, i et Til- fælde endog 450, Favne levende Dyr, f. Ex. Pasiphaé norvegica, Pontophilus norvegicus, Cryptocheles abyssicola o.fl., besidde nemlig fuldkomment vel udviklede Synsredskaber, hvilke jo vilde være til ingen Nytte —og Naturen gjør intet Unyttigt —, dersom der paa disse Steder i Havet skulde herske et absolut Mørke ligesom i Jordens Huler, hos hvis Beboere vi jo ogsaa see hine Organer forsvinde. Det er iøvrigt beklageligt, at vi endnu ingen sikker Kundskab have om, hvor langt Lyset trænger ned i Havet, eller om dets Forplantelsesmaade og de øvrige physikalske For- holde derved. Jeg tilføier sluttelig, at de talrige i nærværende Afhandling opførte nye Dyreformer, af hvilke nogle ere høist mærkværdige, ville, alt eftersom det indsamlede Materiale efterhaanden bearbei- des, i den nærmeste Fremtid blive beskrevne og publicerede.