Na EG — ” REE ses SØ -— 
W BRA ESRR] fis Gb ly > ;n 
« JER omen j | SD Bee ol cer cl al AE 


$. ele mee) GE, os| BBE BEDT 


ca Je 7 BES rer, hakanlserr Sr Red, 
1 RE REESE rer ER 
FREE SATS TESTES S Hosni 
fre 


, ir Reger DE IZ 


me 


T6 ger = 


me  —— 
5 


m— 


rør 
a 
s 
”- 
s 
| 
2 
« 
« 
”- 
4 
« 
s 
Kj 
a 
å 
(i 
UJ 
« 
z 
Kj 
æ 
AJ 
. 
U 
fe 
18 
lle 
Kj 
« 
& 
lle 
EJ 


wd dd s ; « ;k.- = , 

v SE, ) (LN UR W-Gibson- [av 15 Mg 6 
s mmm 7 " 

ford jgmmmmm—— BEER EEN 


"dl I r Å 
SEE FOSS HER SEE > SU DRERREESG VL/S pl] året SKE 7 Pere GER lee 


BÆR EL LOE PR SENSE ENS, 


72 j a(.e> te EN SS ERNDEN HL: | CE RSS EET ER ETA 


VET SRER EIGER rer re 


2 VÆ (72 ESS fe Æ— 2-Æ FÅ 


: . ” 


3 £ 2 7 -C—2 3-60 —1 Ca SEES: 
É å LA 
[væ SEE ” : gø 
FÅ, å 
eg ped AVT SE BEER 


omiderdl alen —— JA. | ande RER 
re SA ES ra Pee Eg 


5 AO SEERE TE SEN GG! OR, Crud sr SE REE 
272712 972- RER Nee el SENE ER ELG Por "ae SEE ET ERE 
fe ES DE SEE ER SER 


eridadlue 


2 IEEE SÅR Zed 
[5 GØRES 


CC Br Q-7—G FE DE 
e — ZA Cd SES SEEST 20 SE SE TERRE 
0777” ER ERE REN å 
lø FS dl ”/ PS: LS SEES IEEE 
CFE2E2Z 37 ———— — ES 2 å å 
i P2Ud ESF 
benegr eder FREE. SØM BES HEE —BER ERR 


BE GUT arr Plan sa 1 SEE SEE FREDE SVARES: -, 
danteddare — eg her Te 2258 RER 
See Peg ran EA Kor TER ÆG BARRE 


7 i SEØEER 
de erfired 3 se TER sr G. — F % | 
BE TEE ES Mn ØGES 


FG BEES RR 


ga € CA 22 4— jer all 
'/4 


EF BEY 


bg Afenrrd en : ne mm 59; VA æ 5 Bees Sør 


(223220 SØ 


22 2Lt SØE 2 ERE. SE 5J, 
Fr SPRE VÆRD Fr 


rel FK ære 
. Cale frurea Er SEE NES i i 
rel ad å— . ————————————— Cc 


———— 


el" CA 1 SØ NDR E | 
eg RE SED DU L-ø— SEN Eos SS at NSSS - 
Fa SÅ 


be Fi Pr 24-22 et 


ER Fu 


is 507 GS, ea RE SEER 


P- Pt0-72 02 i i 
Der RE EN EU SUE SX 
FØRE FE: Ses SSR 330 SSG GÅ 
fa SE, "2 YES NET ES 


EGER AA 
ED REED, 
8 72, mg 


DT JE le SR ka sele al 
7 gs NE ØRE ra 


Re GE 
CR 5 
Fe i REE 7 
2c-F- 2 2- z sær i 
CS DE BRS ÆK 


SÆRT ANER SNGE ter RE ERE £4) DA 

"Ea Ey bre«ra Eg 547 | 

PA we PE BEUEERNDE 7 "3 | 
er RESTEN, ————— 


SD P/Å FA Or: 


"LAVER 


DANMARK. 


AF 


A. $. ØRSTED. 


” 


Sø 


| 
B.S 


RS ===> z F. 
re: = 
n 52 FN > 4) 
> or RE 
så GERRY s 
i 
EU 
Fre 


KJØBENHAVN. 


TH LINDS FORLAG. 


Oplysning til Titelbilledet. 


Den midterste Del af Billedet fremstiller et Parti af 
Naaletrægruppen i den forstbotaniske Have i Charlottenlund, 
bestaaende af fire Exemplarer af en nordamerikansk 
Gran (Picea nigra) og den ved sin mørke Farve og regel- 
mæssige Forgrening let kjendelige Araucaria imbricata. 

Til Højre sees en nordamerikansk Ædelgran (Abies brac- | 
teata) med en meget regelmæssig pyramideformet Krone. 

Palmen til Venstre er Chamærops eæcelsa fra det nord- 
lige China. 

Lilietræet paa samme. Side er Yucca gloriosa fra Nord- 
amerika. å 

Det tykstammede Træ er Wellingtonia gigantea. 

De fingrede Blade af en japanesisk Slyngplante (Akebia 
guinata) og de hjertedannede Blade af Aristolochia Gipho sees 
udbredte over Stammen. Bagved træder Taarepilen frem. 


" 


Subscriptionsindbydelse. 


FEE] 


Dar udmærker sig ved et i Forhold til sin Beliggenhed 
meget gunstigt Klima, og da navnlig Vinterkulden sjelden er be- 
tydelig, kan der hos os dyrkes et langt større Antal fremmede 
Træer og Buske end i de fleste andre Lande paa samme Bredegrad. 
Naar imidlertid baade vore offentlige og private Have- og Skov- 
anlæg bære Vidnesbyrd om, at man langt fra tilfulde har draget 
Nytte af disse gunstige klimatiske Forhold, og naar man i de fleste 
Anlæg kun træffer et ringe Antal af de Træer og Buske, som der 
kunne tjene baade til Prydelse og til Nytte, da har dette vistnok 
tildels sin Grund i, at vor Litteratur ikke frembyder nogen Vei- 
ledning til Kundskab om Frilands-Trævæxten. Denne Mangel vil 
nærværende Skrift søge at afhjælpe. Det vil nemlig levere en med 
korte Beskrivelser og Angivelse af den geographiske Udbredning 
ledsaget, fuldstændig Fortegnelse over alle de Træer og Buske, som 
kunne dyrkes i Friland i Danmark. Talrige i Texten indtrykte 
Træsnit, til Grund for hvilke (med ganske enkelte Undtagelser) 
ligge originale, efter Naturen udførte Tegninger, ville væsentlig 
bidrage til at lette Bestemmelsen af Planterne, og da desuden Syn- 
onymerne anføres, vil Gartneren, saavelsom Have- og Skoveieren, 
herved sættes istand til uden Vanskelighed at kunne rette de ofte 
urigtige Navne, hvorunder disse Planter forekomme i Handelen. 
Hvor Forbindelsen førte det med sig, har Forfatteren ikke holdt 
sig strængt til Betegnelsen Frilands-Trævæxt, men optaget enkelte 
Årter, som enten ikke ere egentlig træagtige (men snarere peren- 
nerende) eller ikke egentlige Frilandsplanter (men som om Vinteren 
maa holdes i koldt Hus). Det sidste Hefte vil foruden Indledning 
og en systematisk Oversigt tillige indeholde en Fortegnelse over de 
Planter, som paa forskjellig Maade skulle dækkes om Vinteren 
(hvilket forresten allerede ved hvér Art er betegnet ved Slutningen 
af Beskrivelsen med D., ligesom Overvintringen i koldt Hus ved Kh.) 
og ligeledes et alphabetisk Register over alle Arter og Synonymer. 


Nærværende Skrift vil udgjere omtfeérit 30 Ark og vil udkomme 
i 3 eller 4 Hefter. 


Th. Lind. 


FRILANDS-TRÆV ÆXTEN 


DANMARK. 


VEILEDNING TIL KUNDSKAB OM DE TRÆER OG BUSKE, 
SOM KUNNE DYRKES I FRILAND I DANMARK. 


AF 


A. S. ØRSTED. 


Professor. 


LIBPARY 
NEW VORE 
BOT AN KA 

GARDED 


FØRSTE HEFTE. 


KJØBENHAVN. 
TH/LYINDS-FOREAG. 


TRrR3KT HOS J. H. ScaurLtz. 


1864. 


se 
SØE Lake SÆRR | 


i  M- . ly dy x + - 
Fe, Fe dg ren re i ' i )) 
ske . É: ss 
ud; mg z « Eg s 
"dry: 3, N y 
Æ U 
, i se 
g ø gf sg a (4 sæ ad 
É å rr ES « 
, i S nj "ad , 
t 


IV IJLU 


3 


NE 


aa ME 


Blomsterplanter. Anthophyta. 


Nøgenfrøede. Gymnospermæ. 


Træer og Buske, der istedetfor egentlige Blomster have 
Støvbladstande og aabne Frugtblade med nøgne Æg eller 
nøgne Æg alene, 

De nøgenfrøede Planter betragtedes tidligere som en Underafdeling 
af de Tokimbladede, men opfattes nu med Rette som en selvstændig 
Klasse, indtagende den laveste Plads blandt Blomsterplanterne — en 
Stilling i Systemet, som staaer i Samklang med Rækkefølgen af de i 
de forskjellige Jordaldre herskende Plantegrupper. De i Almindelighed 
som Hanrakler betegnede Organer svare hverken til en Blomsterstand 
eller til en enkelt Blomst — Støvbladene ere nemlig de omdannede 
Dækskjæl — og betegnes derfor rigtigere som Støvbladstande.  Me- 
dens saaledes den hele Hanblomst erstattes af et enkelt Støvblad, 
træder i Hunblomstens Sted et aabent Frugtblad med Æg — det er 
den Form, hvorunder Frugtknuden optræder i den ganske unge 
Blomsterknop hos de fuldkomne Blomsterplanter — eller endog Frugt- 
bladet mangler, og Blomsten repræsenteres alene af et eller flere 
nøgne Æg. De under Frømodningen forstørrede, træ- eller læder- 
agtige; Frugtblade og PDækskjæl danne den som Kogle bekjendte 
Frugtbladstand eller Frøstand. 

De Nøgenfrøede inddeles i tre Ordener: Cycadeæ, Coniferæ og 
Gnetaceæ. Cycadeerne, der paa Grund af deres palmeagtige Habitus 
ogsaa kaldes Koglepalmer, ere nu indskrænkede til den tropiske Zone, 
men i Juraperioden vare de udbredte over hele Jorden som Skovens 
herskende Træer. 

1 


2 


Naaletræer. Coniferæ. 


Loudon: Arboretum et fruticetum britannicum. 1838 Vol. IV.— 
Antoine: Die Coniferen. Wien 1840 (med 53 Tavler). — Endlicher: 
Synopsis Coniferarum. 1847. — Carriére: Traité general des Coni- 
feres. 1855. — G. Gordon: The Pinetum. London 1858. 


Den sædvanlig udelte Stamme med Hovedgrenene krands- 
stillede i Toppen af hvert Aarsskud i Forbindelse med de 
smaa naaleformede Blade og den kogleformede Frugtblad- 
stand giver Naaletræerne en saa ejendommelig Habitus, at 
man alene herved let skjelner dem fra andre Planter. Me- 
dens det ellers hos Træerne i Almindelighed gjælder som 
Regel, at den unge Plante og den nederste Del af Aars- 
skuddet har ufuldkomnere Blade end den ældre Plante og 
den øvre Del af Aarsskuddet, saa finder hos Naaletræerne 
det omvendte Forhold Sted, eller der gjør sig her en tilbage=- 
skridende Metamorphose gjældende.. De med smaa skjæl- 
dannede, tiltrykte Blade forsynede Cupressineer have saaledes 
i deres unge Alder frie, liniedannede, udstaaende Blade (Fig. 2), 
og ofte gjentager denne Forskjel sig senere paa Skuddene, 
saaledes hos flere Enearter (Fig. 6—7), ja undertiden for- 
holder Hanplanten sig i denne Henseende anderledes end Hun- 
planten (t. Ex. hos Sabina chinensis, see nedenfor Side 7). 
Hos Fyrren har kun det første og tildels det andet og tredie 
Aarsskud fuldkomne Blade (Fig. 1), senere træde i disses 
Sted brune Skjæl. — Omtrent 300 Arter ere kjendte, hvoraf 
et meget overveiende Antal i den nordlige Halvkugle. De 
danne her i den kolde tempererede Zone et sammenhængende 
Skovbælte, hvis Nordgrændse betegner Grændsen for Træ- 
væxten overhovedet.  Naaletræernes Orden indbefatter tre 
Familier: 


Frøene i Hjørnet af Dækskjæl, som danne Kogleskjæl Cupressineæ. 
Frøene paa Frugtblade, som danne Kogleskjæl Abietineæ. 
Ingen Kogle, men Frø med Frøkappe Taxineæ. 


j 
Å 


N 


Fig. 1. Spirende Plante af Pinus Laricio. a otte i en Krands stillede Kimblade. 


Fig. 2 Spirende Plante af Chamæcyparis Lawsoniana. a Kimbladene. 
17 


d 


Cypresfamilien. Cupressineæ. 


Bladene sædvanlig smaa skjældannede og tilvoxne. Hun- 
blomsterne ere rette, opadvendte, hjørnestillede Æg. Smaa 
Kogler dannede af kjødede, læder- eller træagtige Dækskjæl. 
Frøene frie, hjørnestillede eller fæstede til Kogleskjællenes 
Stilk, 


Hunraklerne (Fig. 21) ere. altid (ligesom Støvbladstandene) meget 
smaa, De bestaae af Dækskjæl, i Hjørnet af hvilke Hunblomsten 
sidder som to eller flere nøgne Æg; men under Raklens Omdannelse 
til Kogle antage Dækskjællene en ganske anden Form — den først 
anlagte Del af Dækskjællet løftes iveiret og skydes tilbage ved den 
senere tilkommende Del og viser sig paa det færdige Kogleskjæl som 
en paa Rygsiden siddende, bladagtig Torn (Fig, 15 c, d, e) — og Frøene 
skydes undertiden iveiret, saa at de komme til at sidde paa Kogle- 
skjællets Stilk (saaledes hos Cupressus). 


Efter Kogleskjællenes Beskaffenhed inddeles Cupressineerne 
i tre Underfamilier: 

Kogleskjællene kjødede, sammenvowrne Iuniperinæ. 

Kogleskjællene læder- eller træagtige, frie, tag- 

lagte eller krandsstillede Thuinæ. 

Kogleskjællene læder- eller træagtige, frie, skjold- 

dannede Cupressineæ veræ. 


Enebærgruppen. Iuniperinæ. 


F. Antoine: Die Cupressineen-Gattungen: Arceuthos, Iuniperus 
und Sabina. 1857 (med 21 photographerede Tavler). 

Tvebo. Kogleskjællene kjødede og sammenvoxne (Bær- 
kogle). 

Bladene tilvorne Sabina. 


Frøene ikke sammenvoæne Iuniperus. 


Bladene tilleddede sæ sammenvoæxne Årceuthos. 


Sabina (L.) Ant. 
Iuniperi Sectio Sabina Spach. 


Bladene tilvoxne, nedløbende, sædvanlig modsatte, enten 
skjældannede, tiltrykte eller større, syldannede, udstaaende, 


5 


sædvanlig forsynede med en Kjertel ovenpaa 
(alm. begge Slags Blade paa samme Plante). 
Bærkoglen er i Reglen dannet af mange tag- 
lagte, sammenvoxne Skjæl, hvoraf de fleste 
ere golde. 

De med syldannede, udstaaende Blade forsynede 
Arter kunne let forvexles med Arter af den følgende 
Slægt, men adskilles fra disse ved Mangelen af Led- PASS SEE] SALES 
knude ved Grunden af Bladet. — Omtrent 30 Arter ere virginiana, svagt for- 
kjendte, hvoraf de fleste voxe paa Bjergene i den SEGELSE 
nordlige Halvkugles varme Lande, S. phoenicea, der sjelden har andet 


end skjældannede Blade, er almindelig udbredt i alle Landene om- 
kring Middelhavet. 


A. Alle Bladene paa den voxne Plante meget smaa, skjældannede, 
tæt tiltrykte. 
Sabina sphærica (Lindl.) Paxt. Flow. Gard. I. 58. f. 35. 
30—40'.  Bærkoglerne store, kugleformede. — Iuniperus For- 
tunii Van Houtte. — I. chinensis Smithii Loud, — Nordlige 
China. 


Sabina californica (Carr.) Rev. hort, i854. 353 f. 21. 

. Bærkoglerne, af Størrelse som en lille Nød, indeslutte 
kun eet stort Frø. 30—40" høi. Opdaget 1853 af Boursier de 
la Riviére i Nordcalifornien. 


Hertil hører ogsaa S. pachyphlæa (Torrey: Plant. Bigelow. 86) 
fra den vestl. Del af Ny-Mexico og S. tetragona (Schlechtd.) fra 
Mexico (10—11,000'). 


B. Bladene dels skjældannede, dels syldannede. 


Sabina religiosa (Royle). Den indiske Blyants-Ene. 

Meget lig Cupressus torulosa, med hvilken den ofte for- 
vexles, men nogle Blade ere syldannede; opnaaer undertiden en 
Høide af 1007, og Stammen kan have indtil 13” i Omfang. — 
Iuniperus excelsa Madden. — I den østlige Del af Himalaya- 
kjæden, især mellem 9000 og 13,000" men undertiden til 
15,0007, Benyttes alm, ved religiøse Ceremonier. 


Sabina excelsa (Bieberst.) Fig. 4. 


De syldannede Blade meget smaa, 
graagrønne; et 40—50” højt Træ med en 
regelmæssig pyramideformig Krone. — Iu- 
niperus foetidissima Willd. — I. foetida 
squarrulosa Spach. — Græske Øer, Lille- 
asien, Krim. — D. 


Sabina tamariscifolia (Ait.) 


En lav Busk med vandret udbredte Grene. Bladene 
overveiende syldannede, graalig blaagrønne, stive, stikkende, 
udstaaende. Samme Lugt som S. foetida. — Iun. sabinoides 
Griseb, — Paa Bjergene i Sydeuropa, 3500—4500", — 
Boudvg hos Dioscorides. 


Sabina foetida (Spach.) Fig. 5. 
Sevo-Træ. Sevenbom. De fleste 
Blade skjældannede, rudedanne- 
de, med en Kjertel paa Midten; 
Bærkoglerne kugleformede, nik- 
kende; Frøene foroven vortede; 
kjendes let (ved at gnide Gre- 
nene mellem Fingrene) paa sin 
stærke ubehagelige Lugt. — 
Iuniperus Sabina L. — I. cu- 
pressifolia Hort. (Hunplanten, 


b a 
der alm. er større end Han- Sabina foetida. a en lille Green. b et 
planten). Stykke af samme, svagt forstørret. 


Var. &. vulgaris; opret Stamme, pyramideformet Krone. 
b. humilis; nedliggende Stamme og Grene. Iun. pro- 
strata Torr. (non Pers.) — Iun. hudsonica Løodd. 


I de lavere Bjergegne i hele den nordlige Halvkugles 
tempererede Zone, baade i Europa, Asien og Nordamerika. 


7 


Sabina virginiana (L.) Fig. 6. Blyants-Ene (,,Red Cedar"). 
De skjældannede Blade ru- Fig. 6. 
dedannet-ægdannede, alm. 
. spidse, med en Kjertel nær 
Grunden; de syldannede 
Blade spidse, stikkende, Bær- 
koglerne smaa, ovale, op- 
rette. 
Var. &. vulgaris; de skjæl- 
dannedeBlade spidse. 
É. australis; de skjæl- 
dannedeBlade budte. - 
I. barbadensisMichx. e- a b 


Mange Havevarieteter Sabina virginiana. a en lille Gren med 


saasom : glauca (cinerascens),  skjældannede Blade. b en lille Gren med 
syldannede Blade. c et lille Stykke af a, 


pendula, variegata, humilis AG 3 ek KERNE 


og fl. 

40—50" (et gammelt Exemplar i Lystskoven ved Dron- 
ninggaard); har en stor Udbredning i hele den østlige Del 
af Nordamerika fra Ny-Mexico til Ny-York. Kjærnevedet er 
det bekjendte Blyantstræ. 


Sabina occidentalis (Hook.) Nuttall Sylva. V. 3. t. 110. 

Adskiller sig fra S. virginiana ved mere budte Blade og 
ved større, næsten kugleformede Bærkogler. — 60—70' — 
Iun. andina Nutt. — Paa Klippebjergene og i Oregon. 


Sabina chinensis (L.) Fig. 7. 

De skjældannede Blade modsatte, rudedannede, med en 
Kjertel paa Midten, de syldannede krandsstillede, spidse, stik- 
kende. Bærkoglerne omvendt-ægformede eller næsten hjerte- 
formede.  Hunplanten (Iun. flagelliformis Reeves, Iun. Reeve- 
siana), der kun bærer skjældannede Blade, har en ganske 
anden Habitus end Hanplanten (Iun. Thunbergii Hook.) med 
overveiende syldannede Blade. Ved sin yppige, tætte Væxt 


og friske Farve er den 
(navnlig Hanplanten) en af 
de smukkeste Enearter. — 
15—20"... Nordlige China. 
Iun. cernua Roxbgh. (Cu- 
pressus Corneyana Knight) 
er en Varietet af Hunplanten 
med tyndere, mere ludende 
Grene. 


Sabina daåavurica (Pall. Flor. 
Ross. t. 55) synes ikke at være 
meget  forskjellig fra  fore- 
gaaende; dog er det her Han- 
planten, som har skjældannede, 
og Hunplanten som har syldan- 
nede Blade. Sibirien, 


Sabina chinensis. 
rakler. 


Fig. 7. 


a en lille Gren med Han- 
b et lille Stykke af samme, svagt 
forstorret. 


C. Bladene sædvanlig alle ensdannede (syldannede). 


Sabina recurva (Hamilt.) 
Et lille Træ, let kjendelig 
ved sine tilbagebøiede, hæn- 
gende Grene og ved at de 
smalle, spidse, krandsstillede, 
opadrettede Blade allerede det 
andet Aar blive brune. Hun- 
planten har kortere og mere 
tiltrykte Blade (Iun, recurva 
densa Hort.) end Hanplanten. 
— Paa Himalaya (Gosain- 
than, Bhotan) i en Høide af 
8000-—10,000”. 
Sabina squamata (Don.) Fig. 
Sa ier. 


En lav, nedliggende Busk. 


Bladene lysegrønne, krands- 


Fig. 8 b by). 


Fig. &. 


Blade af: a Sabina squamata. b S.re-… 

curva. c S. prostrata, i naturlig Står- , 

relse; a' b' c' et enkelt Blad (henholds- 
vis) af samme, lidt forstorret. 


9 


stillede, stive, stikkende, — Himalaya (Nepal) især imellem 
12,000 og 13,000”, undertiden til 15,000”. 

Sabina densa (Gordon) skal staae midt imellem de to foregaaende 
Arter, fra hvilke den adskilles ved Bladenes bleg-gulgrønne Farve og 
ved smaa trefrøede Bærkogler. Den voxer paa Himalaya (10,000 til 


13,000') og er den af flere Reisende under Navn af Iun. communis 
indica beskrevne Plante. 


Sabina prostrata (Pers.) Fig. 8 ec, c”. 

Ligner i Habitus S. squamata, men kjendes ved mindre, 
oftest modsatte, mere tiltrykte og mørkere Blade. — Iun, re- 
pens Nutt. — Canada, Nyfoundland. 


Iuniperus L. restr. 


Iuniperi Sectio Oxycedrus Spach. — Ene. Enebær. — 
Wachholder. — Génévrier. 

Bladene tilleddede, krandsstillede, tre i Krandsen, syldannede, 
uden Kjertel. Bærkoglen er i Reglen kun Fig. 9: 
dannet af tre krandsstillede, sammenvoxne 
Skjæl, hvert med et Frø. 


Kogleskjællene stemme i deres Stilling over- 
ens med Bladene, og Iuniperus forholder sig i 
denne Henseende paa samme Maade til Sabina 
som Callitris (og de andre Freneleer) til Thuia. 
15 Arter, hvoraf de fleste høre hjemme i 
Middelhavslandene og der paa nogle Steder have 
en stor Udbredning; saaledes navnlig I. Oxycedrus 
(Kédeog hos Hippocrates, Aqusvæog uixeu hos Bærkogle af Iuniperus 
Dioscorides), af hvis Ved i Frankrig destilleres communis, svagt for- 
en ildelugtende Olie (Huile de Cade). I. Cedrus, stårret, 
et lavt, tykstammet Træ med bueformigt nedadkrummede Grene, dan- 
nede tidligere udstrakte Bevoxninger i den øvre Del af Naaletræernes 
Region paa de canarike Øer, men er nu i Begreb med at forsvinde. 


A. Eujuniperus. Støvbladene brede, halvkredsdannede, Kimmunden kort. 
Iuniperus communis L. Almindelig Ene. Fl. dan, T, 1119, 

Bladene ovenpaa rendede, underneden kjølede, dobbelt 
saa lange som de sorte Bærkogler. — Busk eller et lille 
(indtil 30—40" høit) Træ. 


10 


Var. «. vulgaris. Busk; Grenene udstaaende. Bærkoglerne 
kugleformede. — I. cracovia Lodd. — I. hibernica 
Lodd. 
PÅ. hispanica. Grenene opadrettede, danne en tæt py- 
ramideformet Krone.  Bærkoglerne ægformede. — 
I. hispanica Booth. 
y. Ccaucasica. Grenene nedadbøiede, hængende; Blad- 
krandsene mere fjernede fra hinanden. 
d. arborescens. Et lille Træ med opadrettede, ranke, 
jævnhøie Grene, — I. stricta Hort. — I. svecica Mill. 
Næsten over hele den nordlige Halvkugle, dog især i den 
gamle Verden, Fra den sydlige Del af Finmarken og Lap- 
marken, i Danmark, især i de magre Egne (Jyllands Hede- 
egne, Nordsjælland, Bornholm), i Mellemeuropas lavere Bjerg- 
egne; paa Alperne, i Italien og i Spanien til 50007, i Græken- 
land til 6000”, i Kaukasus til 7000”, 


Iuniperus hemisphærica Presl. Pindsvine-Ene. 

En lille (kun 1—2" høi), meget tæt, næsten kugleformig 
Busk med udstaaende Blade og røde Bærkogler. — I. echino- 
formis Rinz. — Syditalien og paa Ætna sammen med Ber- 
beris ætnensis til 7100”, 


Iuniperus nana wind. Dværg-Ene. 

En lav, nedliggende Busk med meget kortere og bredere 
Blade end hos Iun. com. I hele den nordlige Halvkugles kolde 
og tempererede Zone: Lapland, Alperne (5000—7500”), Sierra 
Nevada (5000—9000”), Italien, Grækenland, Sibirien, Grøn- 
land til 66", 

Iuniperus canadensis Load. 

En lille 3—4" høj Busk med opadstigende Grene. Bla- 
dene smallere og blegere end hos forrige, -— I. nana mon- 
tana Endl. — Labrador, Nyfoundland, Hudsonsbaylandene. 


B. Iuniperopsis. Støvbladene smalle, trekantede, spidse. Kim- 
munden rørformig forlænget, fremragende. (Fig. 10). 


11 


Iuniperus rigida Sieb. et Zucc. Flor. jap. t. 
125. 

Et smukt lille (15—20" høit) Træ med op- 
adrettede, i Toppen tilbagebøiede, hængende Grene 
og meget stive Blade. — D. — Paa Nippon 
(3000—3300). 


Hunrakle af Iuni- 
perus rigida, svagt 
forstorret. 


Arceuthos Ant. et Kotsch. 


Iuniperi Sectio Caryocedrus Endl. 
Bladene tilleddede. Sammensat Støvbladstand. Frøene 


meget tykskallede, indbyrdes sammenvoxne. 


Å. drupåcea Ant. et Kotsch. 

Et 20-—30' høit Træ, der danner Skove i Lilleasien 
(Cilicien) i en Højde af 3500—35500" tilligemed Abies cili- 
cica, Cedrus Libani og Iuniperus excelsa; ogsaa i den syd- 


lige Del af Grækenland. = Frugten benyttes meget til en 
Slags Marmelade. — D. 


Livstrægruppen. Thuinæ. 


Enbo (kun Tvebo hos Widdringtonia).  Kogleskjællene 
læderagtige, frie, enten taglagte- paa en forlænget Kogleaxe 
eller krandsstillede og klappeformigt forenede paa en til en 
Skive sammentrængt Kogleaxe. 


Hos alle Slægter af Livstrægruppen, med Undtagelse af Actino- 
strobus, ere Kogleskjællene lidt nedenfor Spidsen forsynede med en 
oprindelig bladagtig Torn, der, som Udviklingshistorien viser, er den 
først anlagte Del af Kogleskjællet eller dettes . oprindelige Spids. 
Denne bliver ved.den ovenover liggende, senere tilkommende Del 
ligesom skudt ned og tilbage, saa at Kogleskjællene derved faae 
samme Form som de nedre ufuldstændig skjolddannede Skjæl i Cy- 
pressens Kogle. 


12 


A. Thuinæ veræ. 6—12 taglagte Kogleskjæl. 
a. To Frøe ved hvert Kogleskjæl 


Frøene vingede Thuia. 
Frøene vingeløse Biota. 
b. Tre til fem Frøe ved hvert Kogleskjæl Thuiopsis. 


B. Cryptomereæ. Talrige, excentrisk skjolddannede, i Spidsen 
Jligede eller rundtakkede Kogleskjæl. 
Kogleskjællene rundtakkede Glypiostrobus. 
Kogleskjællene fligede Cryptomeria. 

C.  Freneleæ. 4—6 krandsstillede , klappeformig forenede Kogle- 
skjæl. 
a.  Koglerne 4-klappede 

x. Frøene med to ligestore Vinger 

1—2 Frøe ved hvert Skjæl (Blad. krandsstill.) Callitris. 


3 Frøe ved hvert Skjæl (Blad. modsatte) Callitropsis. 
5—10 Frøe ved hvert Skjæl Widdringtonia. 
B. Frøene med 1 stor og 1 lille Vinge Libocedrus. 


b. Koglerne 6-klappede. 
u. 3 større Kogleskjæl afvexlende med 3 mindre 


Bladene meget smaa, skjældannede Frenela. 
Bladene liniedannede eller aflange Fitzroya. 
B. alle 6 Kogleskjæl lige store Actinostrobus. 


A. Thuinæ veræ. Kogleskjællene taglagte. 
Thuia. L. Livstræ. 


Grenene fladtrykte; Bladene meget smaa, skjældannede, 
korsvis modsatte, tiltrykte, med en udadhvælvet rund eller af- 
lang Kjertel; de paa Grenens brede Side (de fladestillede) og 
de paa den smalle (de sidestillede) af forskjellig Form; de 
første flade, rudedannede, de sidste baadformig sammenfol- 
dede.  Kogleskjællene med en utydelig Tværkjøl meget nær 
Spidsen. To sammentrykte, tyndskallede, vingede Frøe ved 
hvert Skjæl. —. Kun 4 Arter ere kjendte, som alle have 
hjemme i Nordamerika. 


Thuia occidentalis £L. Fig. 11. Amerikansk Livstræ. 
Bladene budte, tiltrykte i deres hele Længde, med en 
stor rund Kjertel. — 45—507. Stammen undertiden 10' i 


Omfang. Hovedgrenene vandrette og Kronen mere aaben og 


13 


uregelmæssig end hos Biota orien- 
talis. Vedet let og meget varigt. 
— Whithe Cedar. Arbor vitæ. — 
Meget almindelig i den sydlige Del 
af Canada og i de nordlige Stater, 
i kold, sumpig Bund (Cedar swamps), 
sjeldnere sydefter langs med Ale- 
ghanybjergene. 

Havevarieteter: compacta (T. 
occ. densa Gordon, T, caucasica 
Hort.), pendula Gordon, variegata, 


argentea o. fl. 
Thuia occidentalis; et lille Stykke 
Thuia plicata Don Fig. 1e af en Gren, svagt forstørret, 
Bladene spidse, de side- Pyt. 
stillede med Spidsen fri, en 
lille, men tydelig, aflang 
Kjertel; adskiller sig des- 
uden fra foregaaende ved 
en tættere Krone' og ved en 


friskere grøn Farve, og 


ligeledes derved, at Grenene 


ere glindsende paa Over- 
fladen, men matte paa Un- 


derfladen. — T, Warreana 
Booth. — I den vestlige a—b Thuia gigantea, a af en ung Plante, 
Del af Nordarmnerika & fra b af en ældre Plante. c Thuia plicata. 


Californien til Nutkasundet. 
Thuia dumosa Gordon (Suppl. til Pinetum, 102) er neppe andet 
end en Dværgform af Thuia plicata. 


Thuia Menziesii Dougl. Gord. Pin. 323. 

Ved Mangel af Kjertel paa Bladene, ved tendannede 
Kogler og ved meget større og oventil bredere Kogleskjæl 
skal denne Art adskille sig fra T. plicata. — Thuia plicata 
Lamb. non Don. — T. Lobbii Hort. — Vestlige Nordamerika. 


14 


Thuia gigantea Nutt. Sylva 3. 102 t. 91.— Fig. 12 a, b. 

Bladene langt nedløbende, spidse, de sidestillede med 
Spidsen frie, en aflang, men oftest meget utydelig Kjertel. 
Kæmpelivstræ. T. Craigiana Jeff. — Libocedrus decurrens Torr. 
Pl. Frem. (1850) t. 53. — Rev. hort. 1854. 224 f. 12-—14, 
Hos de yngre Planter ere Bladene ikke saa langt nedløbende 
og ligne da i Form Bladene af T. plicata. Koglerne be- 
staae kun af to store og to meget smaa Skjæl. 100—150”. 
Let og varigt Ved. Den indre Bark skal ifølge Nuttall be- 
nyttes af de Indfødte i Oregon baade til Klædning og til Flet- 
værk, ja endog til Føde. — I den vestlige Del af Nord- 
amerika fra Columbiaflodens Kilder, hvor den blev opdaget 
af Nuttall 1820, og til Nutkasundet. 


Biota Don. Livstræ. 


Bladene som hos Thuia, men med en liniedannet, ind- 
hvælvet Kjertel.  Kogleskjællene kjødet-læderagtige med en 
Krog lidt nedenfor Spidsen (eller med krogformig tilbage- 
bøjet Spids). To ægformede, haardskallede, vingeløse Frøe 
ved hvert Skjæl. — Kun to Arter ere kjendte, som have 
hjemme i China og tilgrændsende Lande. 
Biota orientalis (L.) Fig.13. Chi- 
nesisk Livstræ, 

De flade Grene stillede paa 
Kant; Bladene rudedannede, til- 
trykte. —  Thuia orientalis L. — 
Nordlige China og Japan. 

Var: c:pyramidalis Endl; ' et 
15—20' høit Træ med en 
tæt pyramideformet Krone. 
— T.pyramidalis Ten. Mem. 
Acad. neap. III. 35 t. 2, — 
Rev... hort; 1855, .94 (m. 
Afb.) 


Biota orientalis; et lille Stykke af 
en Gren, svagt forstørret. 


15 


É. gracilis Torr.; tynde oprette Grene, smaa spidse 
Blade. — T. nepalensis Hort. — T. freneloides Hort. 
y. aurea Hort.; en smuk lille (2—3" høi) Busk, ud- 
mærket ved sin tætte Væxt og guldgule Farve. — 
Thuia aurea Water, 
d.Sieboldii Endl., en Dværgplante med en tæt Krone, 
dannet af talrige korte Grene. — Biota japonica Sieb. 
— B. orientalis nana Carr, 
&. glauca Hort.; hele Planten graadugget, næsten sølv- 
glindsende. — Thuia glauca Hort. 
Cc. tatarica Endl.; en 8—10"' høi Busk med en tæt, 
kegleformig Krone, dannet af stive, oprette Grene. — 
Thuia australis Hort. — T. tatarica Lodd. 
Foruden disse Varieteter ere endnu at mærke: ericoides 
(T. ericoides), der ligner Retinispora ericoides, expansa (T. 
cupressioides Hort.), variegata, monstrosa, Verschaffeltii (Illust, 
hort. 1862 t. 324), udmærket ved sin guldgule Farve, arthro- 
taxoides Carr. (Rev. hort. 61. 230. f. 45) og meldensis, frem- 
kommet af Frøe af B. orientalis hos en Handelsgartner i 
Meaux og siden 1855 udbredt i Haverne under Navn af 
Biota meldensis (Regel: Gartenflora V, 383). 
Biota pendula (Tnunb.) Sieb. et Zuec. Flor; jap. t. 117. 
Grenene traadformige, trinde, hængende; Bladene rude- 
dannet-aflange, spidse, undertiden udstaaende; Kogleskjællene 
meget smalle foroven og krogformigt tilbagebøiede. Et lille 
10—15” høit Træ med en lige Stamme. — Cupressus pendula 
Thunb. — Thuia pendula Lamb. — T. filiformis Lodd. — 
T. orientalis flagelliformis Jacq. — Denne Art antages af 
Nogle — og maaskee med Rette — at være en Varietet af 
B. orientalis (Rev. hort. 1860. 538). — China og Japan. 


Thuiopsis Sieb. et Zuce. 


Bladene som hos Biota, men uden Kjertel, Koglerne 
bestaae af 8—10 læderagtige Kogleskjæl med en kegle- 


16 


formet, sammentrykt, tilbagebøiet Spids, 5 sam- 
mentrykte Frøe i to Rækker ved hvert Skjæl. — 
Kun een Art. 
Thuiopsis dolabrata Fig. 14. Sieb. et Zuce. 1, ce. t. 
119-20, e 
40—507, — Paa Japan, især paa Bjerget 
Hakone paa Nippon og almindelig plantet i Haver 
og Alleer. Siden 1852 indført i Europa. — D. 
Varieteter: variegata Fortune, nana Sieb. 


B. Cryptomereæ. Talrige, taglagte, excentrisk-skjold- 
dannede, i Spidsen fligede eller rundtakkede (undt. næsten Thuiopsis dola- 
heelrandede) Kogleskjæl. brata. 


Glyptostrobus Endl. 

Bladene dels skjældannede tiltrykte, dels liniedannet- 
sylformede udstaaende, undertiden næsten toradede.  Kogle- 
skjællene oventil forsynede med Længdefurer og i Spidsen 
rundtakkede eller næsten helrandede; to Frøe ved hvert Skjæl. 
Glyptostrobus heterophyllus Endl. 

En 8—10' høi Busk (eller et lille Træ) med opadrettede 
Grene. — Taxus nucifera Hort. — Cupressus nucifera Hort, 
— Schubertia nucifera Denh. — Taxodium japonicum 6 he- 
terophyllum Brong. — Schubertia japonica Spach. — Nord- 
lige China. — D. 

Medens denne Slægt i Nutiden kun er repræsenteret ved een Art 
med en indskrænket Udbredning, var der i den tertiære Tid to Arter 


(G. europæus og G. Ungeri), som hørte til Skovenes almindeligste 
Træer i den største Del af Europa. 


Cryptomeria Don. 


Bladene naaleformede, sammentrykte, lidt seglformig krum- 
mede, regelmæssig spredte til alle Sider, Kogleskjællene kølle- 
formig-skjolddannede, i Spidsen fligede; 3—5 Frøe ved hvert 
Skjæl. 

Cryptomeria japonica (L. fi.) Sieb. et Zucce. 1. c, t, 124. 
Et meget smukt og anseligt Træ, som opnaaer en Høide 


17 


af 1007. Bladene sidde i 7 Aar, blive brune om Vinteren, 
men atter grønne om Sommeren, — Herskende Skovtræ i 
Japan mellem 500 og 1200'; opdaget 1775 af Thunberg, 
indført i England 1844 af Fortune, — Cupressus japonica 
L., fi, — D, 
Var. &. nana Fortune, en Dværgform, som kun opnaaer en 
Høide af 2—3'. f 
b. Lobbii Hort.; kun forskjellig fra Hovedarten ved 
tættere Væxt og lysere Farve. — C. viridis Hort. — 
C. Lobbii Hort. 


C. Freneleæ. 4—5 krandsstillede, klappeformig forenede Kogleskjæl. 


Callitropsis Ørd. 


Bladene som hos Biota. Koglerne bestaae af 4 (eller 6) 
femkantet-runde Skjæl med en sammentrykt, i Spidsen blad- 
agtig Torn omtrent midt paa Rygsiden; 3 sammentrykte, 
vingede Frøe ved hvert Skjæl i een Række. 

Den Art, som ligger til Grund for nærværende Slægt, er hidtil 
urigtig bleven henført enten til Cupressus, til Chamæcyparis eller til 
Thuiopsis, men da Kogleskjællene ere klappeformig forenede paa en 
sammentrængt Kogleaxe, kan den ikke bringes ind under nogen af 
disse Slægter. Den opstilles derfor her som Typus for en egen Slægt, 
der ved Koglens Bygning slutter sig nærmest til Callitris og Frenela. 
Callitropsis nutkåensis (Lamb.) Nutkacypres. Fig. 15. 

Et 80—100' høit, meget smukt Træ med hængende Grene. 
Stammen 3—4" i Tværmaal; hvidt og blødt Ved; taaler af 
alle Cupressineer den største Kulde; bærer Kogler allerede i 
en Alder af 4—5 Aar. — Cupressus nutkaensis Lamb. — 
Chamæcyparis nutkaensis Spach. — Thuiopsis borealis Fisch. 
Vestkysten af Nordamerika, Nutkasundet, Sitcha. — Allerede 
opdaget af Menzies 1797, men først i den senere Tid udbredt 
fra den botaniske Have i St. Petersborg, hvor den var ind- 
ført fra Sitcha. . 

Var. &. glauca Rgl., Bladene blaagrønne, længere og spid- 
sere end hos Hovedarten; fremkommet af Frøe fra 
2 


18 


Sitcha i den bot. Have i St. Petersborg (Gartenflora 
V. 88). 


Fig. 15. 


Callitropsis nutkaensis. a et Stykke af en Gren, b Hunrakle, c en ung Kogle. 
d samme gjennemskaaren paalangs. e udvoxen Kogle. f Kogleskjæl seet fra den 
indvendige Side med tre Frøe, (Alle Figurerne svagt forstørrede), 


Libocedrus Endl. 


Bladene som hos Thuia. Ægformede Kogler, 4 aflange Kogle- 
skjæl med en Torn paa Rygsiden, 2 større og 2 mindre; 1 (eller 2) 
kun paa den ene Side med en Vinge forsynet Frø ved hvert af de 
større Kogleskjæl. 3£ Arter. 

Libocedrus chilensis (Don.) Hooker Lond. Journ. of Bot. V. 2. 199. t. 4. 

Grenene flade; de fladestillede Blade meget mindre 7) end de side- 


+) De danne næsten ikke andet end en Kjertel. 


kt 


stillede. — Thuia andina Poeppig. Nov. gen. et spec. V.3. t. 220. — 
Paa Cordilleren i Chile sydfor 349, — D. 


Libocedrus tetragona (Hook.) 1. c. V. 3. 148. t. 4. 

Grenene firkantede, alle Bladene ligestore, ægdannede, budte. — 
100—1307. — Paa Cordilleren i den sydlige Del af Chile og ved 
Magalhaensstrædet. — D 


Libocedrus Doniana (Hook.) 1. ce. V. 1. 571. t. 18. 
Bladene næsten som hos L. chilensis. Paa Ny-Zeeland, fra Havet 
til 6000", — D. 


Fitz-Roya Hook. 


Bladene krandsstillede (?/37), flade, udstaaende. Koglerne 
bestaae af 6 tykke, læderagtige, lidt ovenfor Midten tornformig 
tilspidsede Skjæl; 3 ydre, mindre, golde; 3 indre, større med 
3 sammentrykt-vingede Frøe. 


Egentlig findes der foruden de 6 udviklede Kogleskjæl endnu 3 
inderste rudimentære Skjæl, der danne en Støtte midt i Koglen. 


Fitz-Roya patagonica Hook. Bot. Mag. t. 4616. 

100'; kjendes let ved sine ægdannet-aflange, mørkegrønne, 
underneden med to graa Striber forsynede, udstaaende Blade. 
— Opdaget af Capt. Fitz-Roy ved Sydpolsexpeditionen med 
Beagle (1831—36), bragt til Europa af Lobb 1851. — Ifølge 
Philippi (Petermann : Geogr. Mittheil. 1860. 133) er det denne 
Årt, som leverer det paa Sydamerikas Vestkyst saa meget 
ansete Alercetømmer, men efter andre Angivelser faaes det 
af Libocedrus tetragona. — D. 


Slægten Frenela optræder paa Ny Holland med 18 Arter, Wid- 
dringtonia i Sydafrica med 5 Arter, medens Callitris kun tæller een 


Art, C. quadrivalvis (Sandaraktræet, de Gamles Thyon eller Thya), 
der voxer paa Atiasbjergene og især i Oldtiden var berømt for sit 
smukke, varige Ved. 


OR 


$ 
Cypresgruppen. Cupressineæ veræ. 


Enbo. Kogleskjællene frie, skjolddannede, sædvanlig fem- 


kantede og træagtige. 
9F 


20 


A. Bladene korsvis modsatte, 4-radede. 


Mange Frøe ved hvert Kogleskjæl Cupressus. 
To til fire Frøe ved hvert Kogleskjæl. Kogle- 
skjællene rectangulære, helrandede Retinispora. 
Kogleskjællene femkantet-ovale, rundtakkede Chamæcyparis. 
B. Bladene spredte Taxodium. 


Cupressus Tournef. Cypres. 


En kugleformet eller oval Kogle, dannet af 6 —8 træagtige, 
femkantede Kogleskjæl. Mange sammentrykt-vingede Frøe i 
flere Rader paa Overfladen af Kogleskjællenes Stilk. 

Bladene ere i Reglen meget smaa, skjældannede og tiltrykte; 
enten alle ensdannede, naar nemlig Grenen er trind eller 
firkantet (Fig. 19 b,c), eller de fladestillede ere plane og de 
sidestillede mere eller mindre baadformigt sammenfoldede, 
naar nemlig Grenen er fladtrykt (Fig. 16). De liniedannede, 
udstaaende Blade, som hos Cypresarterne i Almindelighed 
kun ere tilstede hos de ganske unge, spirende Planter, er- 
stattes hos Cupressus funebris ofte først i en høiere Alder af 
skjældannede Blade. 


Haig: 


Et lille Stykke af en Gren, svagt forstørret af: a Cupressus Goveniana, b CC. 
torulosa, c C. pyramidalis; a, b, c seet fra Overfladen; a', b', c' seet fra 
Siden, 


21 


A. Bladene flade, tiltrykte. 
a. Grenene fladtrykte ;åde fladestillede Blade rudedannede, de side- 
stillede baadformigt sammenfoldede; alm. tillige liniedannede udstaaende 
Blade. 


Cupressus funebris End1. Fig. 17. Taarecypres, 
De kun med liniedan- Fig. 17. 
nede Blade forsynede Ex- 
emplarer have ringe Lighed 
med andre  Cypresarter. 
Den blev allerede bekjendt 
ved Stauntons Ambassade 
til China og beskrevet un- 
der Navn af Cupr. pendula 
(Staunton: Embassy to 
China II. 445. t. 41), men 
den blev først indført i de 
engelske Haver 1848 af 
Fortune.  Dénne utrætte- 
lige Plantesamler, der nylig 
er vendt tilbage fra sin 
fjerde Reise i China og Ja- 
pan, skildrer Taarecypres- 
sen som et af de smuk- 


keste Træer, der opnaaer 

en Høide af 50—60' og Cupressus funebris, a en lille Gren, dels med 

skjældannede, dels med liniedannede Blade, b 

et lille Stykke af Grenen med skjældannede 
Blade, svagt forstørret. 


ved sin lysegrønne Farve 
og horizontale, i Spidsen 
hængende Grene minder om 
Taarepilen. Den skal være det. Træ, som er saa almindelig frem- 
stillet paa det chinesiske” Porcellain og paa den engelske Efterligning- 
heraf, bekjendt under Navn af Willow-pattern.”) Kh. 

b. Grenene fladtrykt-trinde; de fladestillede Blade (Fig. 16 a,b, c) 
bredere end de sidestillede (a', b', c"). 


Cupressus Gooveniana Gora. Fig. 18. 

Let kjendelig ved sin lysegrønne Farve, vandrette, i En- 
den hængende Grene og talrige, sammenhobede, brune, glind- 
sende Kogler, der sidde paa en opret Stilk.  Kogleskjællene 


+) Ifålge Gordon (Suppl. to Pin. 24) skal det være Cupressus Cor- 
neyana, som er Chinesernes 'Taarecypres. 


22 


ere paa den indvendige Side Fig. 18. 
nær Randen brunfiltede. Op- 
daget af Hartweg i Øvrecali- 
fornien, hvor den voxer sam- 
men med Pinus muricata som 
en 6—10" høi, tæt Busk; op- 
kaldt efter Gowen, forhen 
Secretair ved Haveselskabet i 
London; indført 1847. — D. 


Cupressus torulosa Don. Fig. 
16 b, b'. Himalaya-Kjæmpe- 
cypres. 

Bladene ægdannet-rude- 
dannede, budte, med en utyde- 
lig Kjertel paa Midten, — 
1507, Stammen undert. 15, 


Cupressus Goveniana. En lille Gren 
med en Kogle og Hanrakler (a). 


i Omkreds, pyramideformet 
Krone, dannet af talrige korte, i 
tynde, vandrette eller nedadbøiede Grene. Barken falder af 
i lange, ofte snoede Lapper. Det vellugtende Ved brændes i 
Templerne. — Meget almindelig paa Himalayabjergene mel- 
lem 40007 og 8000”,  Varieteter: majestica Hort. (C. maje- 
stica Knight), viridis Hort,, nana Hort. (C, religiosa Knight) 
Ds 


c. Grenene trinde eller firkantede; de flade- og de sidestillede Blade 


ensdannede. 


Cupressus tetragona Hort. Fig. 19 e og f. 

Bladene dels meget korte, afrundede (næsten halvkugle- 
formede) dels længere og spidsere, tæt sammenpakkede i 4 
Rader, saa at Grenene blive fuldstændig firkantede. — C. 
Uhdeana Gord. — C. Schomburghii Van Houtte — Mexico, 
Real del Monte, 6000—70007'. — D. 

Cupressus Lindleyi k1. Fig. 19 c. 
Bladene ægdannet-rudedannede, graagrønne, duggede. — 


23 


C. thurifera Lindl. — C. Coulteri Forb. — Opdaget 1838 af 
Hartweg i Mexico. 
Cupressus elegans Low. Fig. 19 a. 


Fig. 19. 


a en lille Gren af C. elegans, b et lille Stykke af samme, svagt forstårret. 
c af C. Lindleyi, d af C. macrocarpa, e og f af C. tetragona, 


Bladene næsten som hos foregaaende, men mindre, mere 
budte og lysegrønne. Grenene nedadbøiede, danne opstigende 
Buer, i Enden ludende. Koglerne smaa (3—4'") paa en lu- 
dende Stilk. — C. Knightiana Perry. — Mexico. — D. 
Cupressus macrocarpa Hartw. Fig. 19 d. 

Bladene rudedannede, budte, med en lille oval Kjertel 
paa Midten, Koglerne meget store (1!/2'"”), mørkebrune, 3—4 
sammen. — C. Lambertiana Gord. — C. Hartwegii Carr 
— En af de smukkeste og haardføreste Arter; opnaaer en 
Højde af 60' og ligner i Habitus Cederen; allerede kjendt 
siden 1838 og senere funden af Hartweg i Øvre-Californien. 
— Gordon har viist (Pinet. 65), at Carriére uden Grund har 
adskilt C. Lambertiana fra C. macrocarpa (Rev. hort. 1855, 
233), da de udhævede Forskjelligheder kun grunde sig paa, 


24 


om Exemplarerne ere fremkomne af Stiklinger (som først- 
nævnte) eller af Frøe, i hvilket Tilfælde (som hos sidstnævnte) 
Grenene ere mere opadrettede og Bladene spidsere og mere 
udstaaende. 


B. Bladene trinde, udstaaende. 
Cupressus Mac-Nabiana Murr. Fig. 20. 


Bladene lysegrønne, Kjertelen meget Fig. 20. 
lille, rund. En 6—10' høi, tæt Busk. 
Shastabjergene i Californien (419, 50007). — 
C. glandulosa Hook. 

Til Cypresslægten hører endnu følgende Ar- 


ter, der vel ikke ere Frilandsplanter, men dog 
her skulle nævnes: 


Cupressus fastigiata DC. Richard Conif. t. 9. 
C. sempervirens L. var. &. Lilleasien. 


Var. &. umbilicata Ørd. — C. umbilicata 
Parlatore Enum. sem. hort. bot. Flor. 
1860. 22. 


Cupressus horizontalis: Mill. 
C. sempervirens L. var. Ø. — Lilleasien. Persien. 
Var. w. globulifera Ørd. — C. globulifera 
Barbies 
ØB. sphærocarpa Ørd. — C. sphærocarpa Cupressus Mac-Nabiana. 
Earl 15399: ' 
Cupressus lusitanica Mill. 
C. glauca Lam. — Ostindien, forvildet i Portugal. 
Cupressus aromatica Van Houtte. 
C. californica Carr. — C. Kewensis Hort. — Iuniperus aromatica 
Hort. — Californien. 
Cupressus attenuata Gordon. 
C. nivea Hort. — Californien. 
Cupressus Benthami Endl. 
C. thurifera Benth. — Mexico (5—7000). 
Cupressus excelsa Scott. 
C. Skinneri Hort. — Guatimala. 
Cupressus Roylei Carr. 
C. australis Low. — C. Whitleyana Hort. — Himalaya. 
Cupressus Karwinskyana Rgl. 
Ind. sem. Hort. imp. petrop. 1857. 25. — Mexico. 


25 


Cupressus Ehrenbergii Knze. 
Linnæa. XX. 16. — Mexico. 
Cupressus Corneyana Knight. 
C. gracilis Hort. — C. cernua Hort. — Iuniperus Corneyana Gord. 
— Japan og China. 


Retinispora Sieb. et Zucc. 


Bladene skjældannede eller liniedannede. 

8—12 træagtige, femkantet - rectangulære, helrandede 
Kogleskjæl; ved hvert to Frøe med store Terpentingange 
(heraf Navnet). 

Denne Slægt staaer midt imellem Cupressus og Chamæcyparis; 
den har træagtige Kogleskjæl som hin, men faa Frøe som denne; 
ved Terpentingangene adskiller den sig fra begge, ligesom Abies heri 
er forskjellig fra Picea og Tsuga. Alle 3 Arter have hjemme paa 
Japan. 


1. Bladene skjældannede, tiltrykte (som hos Thuia). 
Retinispora obtusa sieb. et Zucc. 1. c. t. 121, 

Bladene budte, 60—80". Danner store Skove paa 
Nippon. — D. 
Retinispora pisifera Sieb. et Zuce. 1. c. t. 122. 

Bladene tilspidsede. — D. 


2. Bladene dels skjældannede, dels liniedannede. 
Retinispora squarrosa Sieb. et Zucc. 1. c. t. 123. 

R. ericoides Hort. 5—6'. Udmærker sig ved sin smukke 
lysegrønne Farve, nemlig den Form, som er alm. i Haverne 
under Navn af R. ericoides, medens den skjælbladede Form 
(som, idetmindste fortrinsvis, bærer Støvbladstande) er mørkere 


grøn. — D. 


Chamæcyparis Spach. 


Bladene skjældannede, tiltrykte, Meget smaa (2—3'”) 
Kogler, bestaaende af 8—9 femkantet - ovale, rundtakkede, 
skjøre (mellem Fingrene hensmuldrende) Kogleskjæl; ved hvert 
2—4 Frøe med ingen eller utydelige Terpentingange. 


26 


Chamæcyparis thyoi- 
des (L.) Fig. 21 A. 
Grenene næsten trinde. 
Bladene alle ensdannede, 
graagrønne, med en stor 
halv - kugleformet Kjertel. 
Koglen paa en ret Stilk; to 
Frøe. 70—80'. Vedet let, 
blødt og varigt. Fra Ca- 
nada til 359, især i Ny-York, 
Maryland og Virginien, hvor 
den dækker store Sump- 
strækninger (t. Ex. Dismal- 
Swamp). Cupressus thyoi- 
des L. — Thuia sphæroi- 
dalis Rich. Conif. 45. t. 8. 
— Chamæcyparis sphæroi- 


Å en lille Gren af Chamæcyp. thyoides, a Hun- 
5 rakler, b Ståvbladstande, c Kogle. B et lille 
dea ”Spach: —"— White Stykke af foregaaende Gren, svagt forstorret. 
Cedar. C af C. Lawsoniana. 


Chamæcyparis Lawsoniana A. Murr. Fig. 21 C. 

Grenene flade, de fladestillede Blade ægdannet-rudedan- 
nede, de sidestillede baadformig sammenfoldede, Koglen paa 
en ludende Stilk. — Chamæcyparis Bursieri Carr. — I Nord- 
californien (409—429), hvor den i Floddalene opnaaer en 
Høide af 100” og ved sine opadrettede, i Spidsen ludende 
Grene er et af de smukkeste Træer; ligner meget Callitropsis 
nutkaensis, men Bladparrene ere mere fjernede fra hinanden 
og ikke saa spidse; indført 1854. 


Taxodium. Rich. 


Bladene flade, liniedannede; samtidig med disse frem- 
komme enaarige Dværggrene, der ved deres toradede Blade 
have Lighed med Acaciernes finnede Blad. Talrige kugle- 
formede Støvbladstande, topformig samlede i Enden af Gre- 
nene, og nedenfor Hunrakler. 'Smaa kugleformede Kogler. 
To vingeløse Frøe ved hvert Kogleskjæl. 6—9 liniedannede 
Kimblade. 


27 


Taxodium distichum Rich. Conif. t. 10. 
Bladene ere snart tætstillede og fuldstændig toradede (T. 
distichum patens Ait.), snart mere fjernede fra hinanden og 


toradig spredte (T. distichum nutans Ait.) Fig. 22. 

Cupressus disticha L. — Bald-Cypres. Black 
Cypress. White Cypress. Stammen 120" høi 
og undert. 25—40' i Omkreds. Ved de eiendom- 
melige Dværggrene, som vedblive at komme frem 
af Adventivknopper paa (indtil 10—11 Aar) gamle 
Grene, og ved de lysegrønne Blade faaer den en 
meget ejendommelig Habitus og ligner meget mere 
en Acacie end et Naaletræ. Fra de ældre Træers 
Rødder stige kegleformige, hule Udvæxter lodret 
iveiret; de anvendes i Nordamerika som Bistader. 
Meget godt Ved; leverer det vigtigste Gavntømmer 
i de sydlige Stater; de fleste Huse i Ny-Orleans 
ere byggede heraf. — Udgjør en væsentlig Bestand- 
del af Skovene i Missisippiflodens Deltagebet 
(Cypresswamps), til 36? i Kentucky, til 392 ved 
Østkysten. Da den uagtet sin sydlige Hjemstavn 
er haardfør hos os, fortjener den at have en langt 
større Udbredning end der hidtil er bleven den 
tildel. 


Taxodium Montezumæ Dene. Bull.soc. botan. 
1. 71. T. mexicanum Carr. Dværggrenene to eller 
tre Gange længere end hos den foregaaende og  Dværggren af Taxo- 
Bladene mindre og smallere. I Mexico fra Du- dum diskehune 
rango (269) til Oajaca (5200"—7000'). Plantedes som helligt Træ i 
Offerlundene ligesom Taxen i England; derfor nogle meget gamle Ex- 
emplarer, blandt hvilke navnlig det ved Landsbyen Sta Maria del Tule 
i Oajaca er berømt ved sin Stammes umaadelige Omfang (124'). — 
T. microphyllum Brongn. og T. adscendens Brongn. ere endnu kun 
lidet kjendte. 


Granfamilien. Åbietineæ. 


Bladene i Reglen naaleformede og tilleddede.  Hun- 
blomsterne ere aabne Frugtblade, der alm. blive træagtige og 
danne Kogler; rette, nedadvendte Æg. 


28 


Abietineerne have (med Undtagelse af Podocarpeæ) lige- 
som Cupressineerne Kogler, men Kogleskjællene ere hos disse 
Dækskjæl, hos hine derimod Frugtblade. Tilstedeværelsen af 
Frugtblade og Æggenes nedadvendte Retning er denne Fa- 
milies væsentligste Egenheder. Efter Frugtbladenes Beskaffen- 
hed og disses Forhold til Dækskjællene inddeles Granfamilien 
i tre Underfamilier: 

A. Frugtbladene omsider træagtige, danne Kogler. 


a. Dækskjællene næsten i hele deres Længde sammenvoxne med 


Frugtskjællene Åbietineæ cupressinæ. 
b. Dækskjællene frie eller kun ved Grun- 
den sammenvoxne med Frugtskjællene  ÅAbietineæ veræ. 
B. Et kjødet med Frøet nøie sammenvoxet Frugtblad. 
Frugtbladene alm, enlige (danne ikke Kogler) Abietineæ taxineæ. 


Abietineæ cupressinæ. 


Bladene tilvoxne ligesom hos Cupressineerne, men sæd- 
vanlig meget større.  Kogleskjællene dannede af de i hele 
deres Længde sammenvoxne, kun i Spidsen frie Frugtblade 
og Dækskjæl. 1—9 Frøe ved hvert Kogleskjæl. — De her- 
henhørende Planter danne blandt Abietineerne en til Cupres- 
sineerne svarende (analog) Gruppe; de have hjemme paa 
Sydhavsøerne og i de omkring Sydhavet liggende Lande. 


AÅ. 3—9 frie, hængende Frøe”) (Cunninghamie&). 
a. Bladene væsentlig ensdannede paa hele Aarsskuddet, aflange eller 


lancetdannede, næsten modsatte Dammara. 
lancetdannet-liniedannede, spidse, stikkende Cunninghamia. 
skjældannede, tiltrykte Årtrotaxis. 
liniedannede, flade, toradig spredte Sequoia. 
sylformede, alsidig-spredte Wellingtonia. 


b. Kun i Toppen af Aarsskuddet liniedannede, 
krandsstillede Blade, forresten knopskjællignende 


Blade Sciadopitys. 
B. 1 med Frugtbladet sammenvoxet Frø. 
Kogleskjællene vingeløse Åraucaria. 
Kogleskjællene vingede Eutacta. 


”) Kun Dammara har ikke mere end eet Frø ved hvert Skjæl. 


fy 


29 


Dammara tæller 5 Arter, der alle have hjemme paa Sydhavs- 
øerne: australis, macrophylla, obtusa, orientalis, Moori. 


Cunninghamia R. Br. 


Ægformede Kogler, dannede af trekantede, spidse, stil- 
kede Skjæl med tre Frøe ved hvert. 
Cunninghamia sinensis R. Br. Sieb. et Zuce, Il. c. t.103—104. 

Bladene lancetdannet-liniedannede, spidse, stikkende, saug- 
takkede, med en Midt- og to Randribber, — Pinus lanceolata 
Lamb. — Belis jaculifolia Salisb. — Araucaria lanceolata 
Hort. — Ligner i Habitus en Araucaria. — China. — Ind- 
ført 1804. — D. 


Slægten Arthrotaxis tæller 3 Arter (cupressioides, taxifolia, sela- 
ginoides), smaa Ulvefod-lignende Træer eller Buske, som alle have 
hjemme paa Van-Diemens Land. 


Sequoia Endl. 


Knopperne forsynede med talrige, taglagte Knopskjæl, 
Bladene flade, liniedannede, toradig spredte,  Koglerne som 
hos Wellingtonia. £ 
Sequoia sempervirens End. Rev. Hort. 1855. 9. f. 2. 

Taxodium sempervirens Lamb. — Stammen over 200' og 
10—12' i Tværmaal; ligner i Habitus Taxodium distichum, 
men Bladene graalige, stive, stikkende, — I Nordcalifornien 
fremherskende Skovtræ i en Høide af 2—4000' og har under 
Navn af Palo colorado eller Redwood udbredt Anvendelse 
som Gavntræ (Fremont: Geogr, Memoir). — Opdaget af 
Menzies 1796, indført 1840, 


Wellingtonia Lindl. 


Ingen Knopskjæl, Bladene sylformede, alsidig spredte. 
Koglerne næsten som hos Fyrren, men Kogleskjællene dannede 
ved Sammenvoxning af et Dækskjæl og et Frugtskjæl; 5 
hængende Frøe ved hvert Skjæl. 


30 


Det er ikke usandsynligt, at det vil vise sig rigtigst — saaledes 
som Decaisne og Seemann have foreslaaet — at forene Wellingtonia 
med Sequoia, men indtil Blomsterne blive nærmere kjendte, holdes de 
dog her paa Grund af deres forskjellige Habitus sondrede. 
Wellingtonia gigantea Fig. 23. 

Liu Fie. 93: 

Washingtonia gigantea 
Hort. am. — Americanus 
giganteus Hort. am. — Stam- 
men over 300”. og 30' i 
Tværmaal. — Meget ind- 
skrænket Udbredning i Nord- 
Californien; neppe 100 Ex- 
emplarer i ,,Kæmpetræernes 
Lund" i Landskabet Cala- 
veras, 38 n. Br., 4—5000' 
over Havet. Bærer Kogler 
allerede i en Alder af 3—10 
Aar; opdaget 1850, indført 
SE WE: 0bb-1853;(Bot. 
Mag. 1854. t. 4777—78. 
Bonplandia 1858. Flore des 
Serres et Jardins IX. Illustr. Almanak 1857. 80. Tidsskr, 
f. pop. Fremst. af Naturv. 1860. 282. 


Kogle af Wellingtonia gigantea (nat. Storr,). 


Sciadopitys Sieb. et Zuce. 


Talrige liniedannede Blade i en Krands i Enden af Aars- 
skuddet; i hele den øvre Del af Aarsskuddet vise Bladene 
sig kun under Form af Knopskjæl.  Koglerne næsten som 
hos Wellingtonia, 7—8 Frøe ved hvert Skjæl,. 


Sciadopitys verticillata Sieb. et Zucc. 1. c. 3, t. 101—102. 

100—1407. — Japan. — Taxus verticillata Thunb. — 
Pinus verticillata Sieb. — Indført 1861 ved Weiteh (Proc. 
hort. soc. 1862. 719). — D. 


31 


Araucaria Juss. 


Bladene flade, lancetdannede eller æg-lancetdannede, spidse, 


stikkende. Kogleskjællene vingeløse. 2—4 under Jorden for- 
blivende Kimblade. Sydamerikanske Træer, 


Araucaria imbricata Pavon. Ant. Con. t. 48—50. 


Hunplanten mere en dob- 
belt saa høj (100'—150”) som 
Hanplanten (40'—50'). Kog- 
lerne kugleformede, af etMenne- 
skehoveds Størrelse, hænge ned 
fra Enden af Grenene. Frøene, 
hvoraf 2—300 i hver Kogle, 
ligne Mandler i Form og Smag, 
men ere dobbelt saa store; de 
udgjøre en væsentlig Del af 
Araucanernes Planteføde. — AÅ. 
danner det øverste Skovbælte 
paa Cordilleren i Chile mellem 
3692 og 469, Den blev først 
opdaget 1780 af Francisco 
Dendariarena, da den spanske 
Regjering havde overdraget ham 
at opsøge Træer, tjenlige til 
Skibstømmer, til den spanske 
Flaade. Menzies, der som 
Naturforsker ledsagede Vancou- 
ver paa hans Verdensomseiling, 
saaede (1796) Frøe, han erholdt 
i Valparaiso, ombord i Kasser, 
saa at han kunde bringe lec- 
vende Planter til England, af 
hvilke et Exemplar i Drop- 
moore, et andet i Kew ere an- 
selige Træer og høre til disse 
Havers største Prydelser. AA. 
har i en Række af Aar været 
dyrket i Frilanå i den forst- 
botaniske Have. 


Fig. 24. 


70 
VAN Ng 
KAY Hg 
GØRE Salif. 
ON Ntl 


SI 
re SY S 
i SER 5 
mm ER > Træ 
leg = 
ere === = 
i Ø ag == == 
kgvws2 VØ = ” ss — 
— rer S An 
== SEEK, Å = Fw” HE 
TH RR 
Vi & £ 
SE - 
2 så == ø— 


Hunplante af Åraucaria imbricata. Til Venstre 
et ungt Exemplar af samme Træ. 


32 


Åraucaria brasiliensis Rich. Ant. Con, t. 51—53. 


Bladene meget smallere, ikke saa stive og mere tilbagebøiede 
end hos foregaaende. Kronen skjermdannet. Den udgjør i Brasilien, 
navnlig mellem 212—299%, en væsentlig Bestanddel af de saakaldte ,,Ca- 
poes” eller Skovoaser, hvis kjølige Skygge er saa velkommen for de 
gjennem de solbeskinnede Campos dragende Karavaner. — Kh. 


Var. &. Ridolfiana Low. — A. Ridolfi Hort. — A, Lind- 
leyana Van Houtte. 
Å. gracilis. — A. gracilis Van Houtte. — A. elegans 
Knight. 


Eutacta Link. 


Bladene firkantet-sylformede, sammentrykte, tætstillede, opad- 
krummede, paa de blomstrende Grene mere skjældannede og tiltrykte. 
Kogleskjællene sammentrykt-vingede.  2—4 over Jorden stillede Kim- 
blade. Træer paa Sydhavsøerne. — Koldhusplanter. 

Eutacta excelsa (R. Br.) Ant. Con. t. 38—42. 

Åraucaria excelsa R. Br. — 160'—200'. — Øen Norfolk. 
Eutacta Cunninghami (Ait.) Ant. Con. t. 43—44. 

Danner udstrakte Skove ved Moretonbugten i Ny-Holland. 
Eutacta columnaris (Forst.) Bot. Mag. t. 4 365. 

Cupressus columnaris Forst. — Araucaria Cookii R. Br. — Ny- 
Caledonien; opdaget paa Cooks anden Reise 1774 og antoges i Fra- 
stand for Basaltstøtter; indført 1850 af Moore. 


Abietineæ veræ. 


Bladene tilleddede, naaleformede. Dækskjællene og Frugt- 
bladene (Kogleskjællene) kun ved Grunden sammenvoxne. 
To sædvanlig med en stor Vinge forsynede Frøe ved hvert 
Kogleskjæl. 

Vegetationsorganerne — Grenene og Bladene — afgive her Cha- 
rakterer, som væsentlig bidrage til en hurtig og sikker Bestemmelse af 
Slægterne. Hos alle Fyrrearterne sidde saaledes langs med hele Aars- 
skuådet meget korte, kun eet Aar voxende Dværggrene (Fig. 25 e og 
Fig. 26), som fremkomme samtidig med de rudimentære, skjælagtige 
Blade, og Lærken og Cederen have meget eiendommelige, fleraarige 
Dværggrene (Fig. 27), der betinge Bladenes særegne, hele Træets 
Physiognomi bestemmende, Stilling. 


33 


NEN W 
NY /7 
Ni /2 
AN MÅ UGØ 
NY Æ// 
ANE 
NA | 
lig 
| 
(42 4 


En Dværggren af Wey- 
mouthsfyrren, svagt for- 
storret.  Knopskjællene 
ere affaldne, og en Del 
af Bladene afskaaret. a 


Stængelen med Mærker 
af Knopskjællene. 
1860 
Big PM 
ad 


To AÆarsskud af Weymouthsfyrren, teg- 
nede efter Naturen i 1 af den nat. 
Stårr. Af de krandsstillede Grene i 
Toppen af Aarsskuddet fra 1860 (a b) 
er kun den nederste Del tegnet. Paa 
Aarsskuddet fra 1861 (b c) ere Dværg- 
grenene (e) kun tilstede foroven; påa 
den nederste Del sees alene de skjæl- 
agtige Blade (d), i hvis Hjorner Dværg- 
grenene have siddet: I Toppen (Cc) 
sees fem store Knopper i en Kreds 

omkring Endeknoppen. 3 == 


En otteaarig Dværggren af Lærken. 


34 


Endog Bladpuderne og navnlig Bladarrene have hos flere 
Slægter en saa udpræget Form, at man alene paa dem med 
største Lethed kan kjende t. Ex. en Picea (Fig. 28 a) fra en 
Tsuga (b) eller en Abies (c). — Fyrregruppen adskiller sig 


Et lille Stykke Gren med Bladpuder og Bladar.” a af Picea excelsa, b af Tsuga 
canadensis, c af Abies pectinata, svagt forstorret, 


væsentlig fra Grangruppen ved en rudedannet flad eller py- 
ramideformig opstaaende Knude (Skjoldet) i Spidsen af Kogle- 
skjællenes Ydreflade, der faaer en særegen Betydning derved, 
at den, som nedenfor vil blive viist, staaer i nøie Forbindelse 


med Koglens ejendommelige to-treaarige Væxt. 


1. Piceæ.  Kogleskjællene uden Skjold i Spidsen. 
A. Alle Bladene spredte. 
a. Kogleskjællene løsne sig ikke fra Axen. 


a. Bladarrene rudedannede Picea. 
B. Bladarrene halvkredsrunde Tsuga. 
b. Kogleskjællene løsne sig fra Åxen Abies. 


B. Bladene spredte paa Aarsskuddene, knippestillede 
paa Dværggrenene. 
a. enaarige 
au. Kogleskjællene løsne sig ikke fra ÅAxen Larix. 


B. Kogleskjællene løsne sig fra Åxen Pseudolarix. 
b. Bladene fleraarige Cedrus. 


35 


2, Pineæ. Kogleskjællene med et Skjold 7 Spidsen. 
A. Skjoldet rudedannet, pyramideformet med Bulen paa. 


Midten Pinus. 
B. Skjoldet rudedannet, fladt med Bulen i Enden. 

a. Koglerne hængende, Frøene vingede Strobus. 

b. Koglerne oprette, Frøene vingeløse Cembra. 


Picer-Gransruppen. 

Aarsskuddene forsynede med naaleformede Blade. De 
om Foraaret fremkommende Hunrakler danne allerede om 
Efteraaret fuldt udviklede Kogler med modne Frøe.  Kogle- 
skjællene mangle det for Fyrrearterne karakteristiske Skjold 
i Spidsen. 


Picea Link. Linnæa 15. 516. 


Abies Don. — Pini sectio Picea Endl. 
Gran. Rødgran. —— Fichte. — Rothtanne. — Pesse. — Spruce. 


Fig. 29. 


Blade af: a, a' Picea Smithiana, a fra den åverste Del af Aarsskuddet, a' fra 

den nederste Del af samme; »b, b' P, excelsa, b"fra den &verste Del af Aars- 

skuddet, b' fra den nederste Del af samme; oc, c' P. alba, c fra Overfladen, 

e' fra Siden af Grenen; d P. nigra; e,e' P. orientalis, e fra Siden, e' fra Over- 

fladen af Grenen; f Tværsnit af et Blad af Picea alba og lidt af Underfladen, 
f' Tværsnit af samme, hvorved lidt af Overfladen sees. 


3F 


36 


Bladene naaleformede, firkantede, siddende, spredte til 
alle Sider. Bladptiderne nedløbende, foroven frie, udstaaende; 
Arrene rudedannede. Støvsækkene med Længdespalter, Køg- 
lerne hængende. Dækskjællene meget kortere end de siddende 
Køogleskjæl, der ikke løsne sig fra Axen. Tynd, haard Frø- 
skal. Vingerne affaldende. 


a Blad af P, Menziesii, seet fra Overfladen, svagt forstårret; b Tværsnit af 

samme og lidt af Overfladen; oc Tværsnit og lidt af Underfladen, a' Blad af 

P. excelsa, svagt forstårret, seet fra Siden, o den halve Del af Overfladen, u den 

halve Del af Underfladen. b' Tværsnit af samme med Overfi. opad c' Tværsnit 

med Underfli. opad. d, e, f tjene til at anskueliggjåre Forholdet af de i en Kjål 

fremtrædende Bladflader hos det sammentrykte (d), hos det firkantede (e) og det 
fladtrykte Blad (f), saaledes som det viser sig i Tværsnit. 


' ve: 


Meer Ama Nb ed VT d 
ø 


37 


Uagtet Bladene hos Picea i Modsætning til Abies kunne betegnes 
som ligelig spredte til alle Sider, saa ere de dog hos de fleste Arter 
fra Underfladen rettede ud til Siden og tildeels bøjede opad, saa at 
Underfladen viser sig mere nøgen end Overfladen; kun hos P. nigra 
er Bladenes Fordeling væsentlig ens til alle Sider. — Bladene aftage 
i Reglen i Længde op imod Spidsen af Aarsskuddet, kun hos P, 
Smithiana finder dette ikke Sted. — Bladene ere enten firkantede 
eller sammentrykt-firkantede og da altid med en skjæv Grund og segl- 
formigkrummede (Fig. 30 a”) eller fladtrykt-firkantede og da med en lige 
Grund og rette (Fig. 30 a). — Medens Spaltaabningerne (der for det 
blotte Øie fremtræde som hvidgraa Striber, men under Forstørrelses- 
glasset opløse sig i Rækker af smaa Punkter Fig. 29 f, Fig. 30 a) hos 
Abies altid kun findes paa Bladets Underflade, indtage de hos Picea 
enten alene eller dog i overveiende Mængde Overfladen (ligesom hos 
Iuniperus)”). 

Af denne Slægt ere 13 Arter kjendte, hvoraf 7 have deres Hjem 
i Amerika, 5 i Asien og 1 i Europa. De fleste voxe i de kolde 
Lande og nogle gaae endog op til den arktiske Zone. 


1. Piceæ veræ. Bladene sammentrykt-firkantede eller firkantede, almin- 
delig seglformig krummede.  Kogleskjællene træagtige. 
A. Årter med store, 4—7 Tommer lange Kogler, Bladene sammen- 
trykt-firkantede. 
Picea excelså Link. Almindelig Gran. Rødgran, Fig. 29 b by, 
Bladene "/9— 1” lange, aftagende i Længde fra Midten 
af Aarsskuddet til Toppen; Kogleskjællene rudedannede, i 
Spidsen udrandede. — Stammen undert. 1807 høi. — Hoved- 
grenene næsten vandrette, Smaagrenene hængende. Ant. Con. 
90. t. 35 f. 2. — Pinus Abies L. — Pinus Picea du Roi. — 
Pinus excelsa Lam. 
Var. &. vulgaris Loudon. Bladene korte, lysegrønne. 
PP. viminalis Wahlenb, — Pinus viminalis Alstrøm. — 
A. exc. pendula Loud. — Grenene hængende, Bla- 
dene lange. 


”) Baade Bladets Form og Overfladens Forhold til Underfladen blive 
i Almindelighed urigtigt opfattede. Hos P. Menziesii beskrives 
Bladene saaledes som sammentrykt-firkantede med Spaltaabnin- 
gerne paa Underfladen, men de ere fladtrykt-firkantede med Spalt- 
aabningerne paa Overfladen. 


38 


y. nigra Loud. Bladene store, mørke, Koglerne store. 
d. carpathica Loud. — Pinus carpathica Hort. Bladene 
store, lysegrønne. 
&. tenuifolia Loud. Tynde Grene. Bladene tynde, 
tiltrykte. 
C. clanbrasiliana Loud, — Pinus clanbrasiliana Lodd. 
Buskformig. Koglerne gjennemvoxne. 
. pygmæa. — Abies nana Hort. Lav (kun 1' høi) 
Busk.) : 
od. denudata Carr. Rev. hort. 1854. 101. (m. Afb.). 
A. monstrosa Hort. Uden Grene, kun Stammen for- 


n 


længes ved Endeknoppen. 

t. fennica Regel... Gartenflora V. 12 (1863). 95. f. 6. 
— Kogleskjællene rudedannet-ægdannede, tilrundede. 
Danner ved Kogleskjællenes Form Overgang til Picea 
orientalis, — Finland. 

4. finedonensis. — Abies finedonensis Gardn. Cron. 
1860. 242. Bladene først gule, derpaa brune, tilsidst 
lysegrønne, Fremkommet Haven ved Finedon Hall. 

Desuden: aurea, variegata, pyramidata, o. fl. 

Almindeligste Skovtræ paa den skandinaviske Halvø og 

den østeuropæiske Slette. I den sydlige Del af Norge, især 
paa Østsiden (navnlig i Aggershus Stift), gaaer her indtil 
2—3000' over Havet; først nord for Nordmøer strækker den 
sig til Kysten og gaaer op til Salten (679); i Lapland der- 
imod naaer den op til Enarasøen (699).%+) I Rusland især 


”) Desuden forekomme følgende Dværgvarieteter: mucronata 
Loud. (Abies mucronata Rauch.) med uregelmæssige, forvredne 
Grene og korte, mørke, stikkende Blade; elegans Loud. (Abies 
elegans Smith) med meget tæt Væxt og tynde, graa Blade; Gre- 
goriana Paul (Abies gregoriana Low.) med talrige, korte, lidt 
nedadbøiede Grene, meget tæt beklædte med korte Blade; stricta 
Loud. (Ab. exc. conica Kotsch.) en kegleformet, 3—4" høi Busk 
med talrige opadrettede Grene. 


") Botaniska Notiser 1857. 176. 


39 


fremherskende i Lithauen, Kurland, Lifland, Estland og Fin- 
land; dens Nordgrændse betegnes ved en Linie, som drages 
fra Østsiden af Halvøen Kola til det Sted, hvor Wiætka 
falder i Kama, og Sydgrændsen ved en Linie fra den nord- 
lige Del af Volhynien mod Øst til noget Syd for Kaluga og 
Kasan; forekommer ikke østfor Ural. I Tydskland optræder 
G. i Lavlandet fra den høire Oderbred i store ublandede 
Skove; stiger paa Riesengebirge til 3700", paa Schwarzwald 
og Karpatherne til 4500", Paa Alperne i Tyrol og Schweiz 
især almindelig fra 4000" til 6500"; sjelden i Pyrenæerne ; 
forekommer ikke syd for denne Bjergkjæde og Alperne og 
ikke i England, 

Picea polita (Sieb. et Zucc.) Flor. japon. t. 111. 

I Habitus og Bladene meget lig foregaaende, men Kog- 
lerne ere kortere, tykkere, mere ægformede og Kogleskjællene 
meget bredere, helrandede. Danner Skove i de højere Bjerg- 
regioner paa Nordsiden af Øen Nippon. — Pinus Abies 
Thunb. 

Picea Smithiana (Lamb.) Ant. Con. 94. t.36f. 2. Fig. 29 a, a'. 

Bladene 1!/9—2" lange, stive, meget spidse, stikkende, 
ikke aftagende i Længde mod Toppen af Aarsskuddet. — 
Abies Morinda Hort. — Abies Khutrow (Royle). — Erstatter 
i Himalayakjæden (7000'—120007) den europæiske Rødgran 
og opnaaer samme Størrelse som denne. 

B. Årter med smaa, 1—3 Tommer lange Kogler. Bladene fir- 
kantede. 

Picea alba (Aiton.) Ant. Con. 86 t, 34. f. 1. Fig. 29 c, ec”, 

Knopperne ægformede, Fig. 31. 

Aarsskuddene glatte. Bla- 
dene graagrønne,krummede; 
Koglerne næsten valsefor- 
mede, lysebrune;  Kogle- 
skjællene helrandede, ind- 
trykte. — Sjelden over 50”. 

Knop af: a Picea alba, b P. rubra, 
Bladene fra Underfladen og c P. nigra. 


40 


Siderne af Grenen bøjede op imod Overfladen, som herved 
faaer en tæt Beklædning. — Fremherskende Skovtræ i Canada, 
Nyfoundland, Labrador og Hudsonsbaylandene.  Nordgrænd- 
sen for dens Udbredning betegner Grændsen for Skovvæxten 
overhovedet i Nordamerika: til 57? i Labrador, til 60—619 
ved Hudsonsbugten, til 68!/292 ved Mackenziefloden.  Vedet 
slet, men af Rødderne ved Maceration seige 'Trevler, som 
benyttes til Tougværk, 
Picea rubra (Lamb.) Ant. Con. 87 t. 34 f.2. Fig. 31 b. 
Knopperne ægfor- 
mede; Aarsskuddene fil- 
tede; Bladene grønne, 
krummede; == Koglerne 
ægformet - valseformede, 
brune,  Kogleskjællene 
helrandede. — Staaer 


a % lesk; z Eg 
midt imellem alba og a Kog Palgæl og Dok ; b Frå af P. alba. 

i; i c Kogleskjæl og Dækskjæl, d Frå af P. rubra. 
nigra; stemmer i Habi- 


tus overens med alba; Kogleskjællene ere kortere og tykkere 
og Frøene kortere. — Nyfoundland, Ny-Skotland. 
Var, &. coerulea (Picea coerulea Link.). Bladene tyndere, 
blaagraa Kogler. 
Picea nigra (Aiton.) Ant. Con. 88.4. 34.f.2. Fig. 29 cog 31 c. 
Knopperne kugle- 
formede; Aarsskuddene 
filtede, Bladene graa- 
grønne, rette, ligelig 
spredte til alle Sider. 
Koglerne ægformede, i 
Begyndelsen mørkerøde, 
senere rødbrune, Kogle- 
skjællene  gnavet - tan- 
dede, — Black-Spruce, 
— Pinus marylandica 
Hort — 70—80'; i sin 


Fig. 32. 


Picea nigra, a Kogle, b Kogleskjæl og Dæk- 
skjæl, lidt forstårrede. 5 


41 


Habitus ejendommelig, da de nederste Grene brede sig ud til 
alle Sider tæt hen over Jorden og ikke sjelden ere rodsky- 
dende, saa at der fra Grenenes Ender dannes Skud, som staae 
i en Kreds omkring Modertræet. I smaa Grupper gjør den 
en fortrinlig Virkning (see i Forsthaven!); da den desuden 
har et meget godt, let og fast Ved, fortjener den at plantes 
langt mere hos os end hidtil har fundet Sted. De unge Skud 
til ,Spruce Beer", — Vidt udbredt Skovtræ i den sydlige 
Del af Canada, i de nordlige Stater og paa Alleghanybjergene 
(4000—60007); ynder humusrig Bund. 


Picea orientalis (L.) Ant. Con.t.35. Fig. 29 e,e'. 

Bladene meget korte (2—3'""), budte, tætstillede, glind- 
sende; de paa Overfladen af Grenen kortere end de sidestillede. 
Koglerne ægformede, 2/27" lange, Kogleskjællene næsten runde, 
helrandede. Efter Exemplarer i Forsthaven at dømme ud- 
mærker den sig ved en meget tæt og regelmæssig Krone. 
Sibirisk Gran. — Picea.obovata. Ledeb. Ant. Con. t. 37. — 

Erstatter i Sibirien, hvor den ved Jenisei gaaer op til 
6917/09, den almindelige Gran; dens Nordgrændse falder her 
sammen med Grændsen for Trævæxten overhovedet, dens 
Vestgrændse svarer næsten til Østgrændsen for den alminde- 
lige Gran (Ruprecht: Pflanzeng. Verhålt. Ruslands). I det 
europæiske Rusland er den udbredt fra Ural (649) gjennem 
Samojedernes Land, Archangel til Laplands Østkyst (67/99) 
og er i den senere Tid endog bleven funden i Østfinmarken 
ved Søen Kjølmyaure (Botaniska Notiser 1857. 175). 


Picea ajanensis Fisch.  Trautv. et Meyer. Fl. ochot. i Middendorffs 
Reise 86. t. 22—24.  Adskiller sig fra P. orientalis ved mere fladtrykte 
Blade, ved ovale Kogler, aflangt-ovale Kogleskjæl og næsten kreds- 
runde Dækskjæl. I den østlige Del af Sibirien og i Amurlandet. 
Picea sitchensis (Bong.) Traut. et Meyer l. c. Staaer meget nær 
den foregaaende Art, men har firkantede, spidse, stikkende Blade og 
større lancetdannede Dækblade. Sitcha. 

Picea Schrenkiana Fisch.  Traut. et Meyer. — Ant. Con. 97. 
Adskiller sig fra P. orientalis ved dobbelt saa store, mattere Blade 
og valseformede Kogler. Sibirien. 


42 


2. Piceæ abietinæ. Bladene fladtrykt-firkantede, rette; Kogleskjællene 
pergamentagtige, gnavet-tandede i Randen. 
a. Bladene budte. 

Picea microsperma (Lind1.) Gardn. Cronic. 12, Jan. 1861. 
Bladene 1—14", Koglerne 1774—21/97. 40—507, — 

Proc. hort. soc. 1862. 429. (m. Afb.). Japan (Jezo). 


Picea Alcockiana (J. G. Weitch) Gardn. Cronic. l. c. 

Bladene "/4 —2/4", Koglerne 2 —3'", 100—1207”, Japan 
i en Høide af 6--70007, -—— Proc. hort. soc. 1862, 426 (m. 
Afb.). Ligesom foregaaende opdaget af Veitch 1860 og be- 
nævnt efter Mr. Alcock 


b, Bladene, spidse, stikkende. 


Picea Menziesii Dougl. Ant, Con. 85, t. 33. Fig. 20 a, b, ce. 

Bladene ovenpaa lysegrønne, underneden sølvhvide, — Ore- 
gon. Opdaget af Douglas og indført i England 1831. En 
af de smukkeste Arter, der, da den tillige har viist sig aldeles 
haardfør (i. Forsthaven) og har en kraftig Væxt og fortrin- 
ligt Ved, fortjener at dyrkes som Skovtræ. 


Picea jezoensis Sieb. et Zucc. Flor. japon, II. 19, t. 110. 

Næsten ikke forskjellig fra foregaaende uden i Formen 
af Dækskjællene, der hos P. Menziesii ere lancetdannede, hos 
P. jezoensis spatel-rudedannede. — Proc. hort. soc. 1862. 496. 
Anseligt Skovtræ. Japan. 


Tsuga Carriére, 
Pini sectio Tsuga Endl. (pro parte). 


Bladene kortstilkede, flade, næsten toradede; Bladpuderne 
nedløbende; Bladarrene halvkredsrunde.  Støvsækkene med 
Tværspalter.  Koglerne hængende; Kogleskjællene stilkløse 
eller næsten stilkløse, løsne sig ikke fra Axen.  Dækskjællene 
kortere end Kogleskjællene. 

Denne Slægt staaer midt imellem Picea og Abies; med den første 


stemmer den overens i Koglerne, med den sidste i Støvknapperne og i 
Bladenes Form og Stilling; den adskiller sig fra begge ved Bladarrenes 


45 


Form. — Foruden de toradede Blade er der sædvanlig ogsaa andre, meget 
mindre, som ere trykkede tæt til Grenens Overflade og vende Underfladen 
opad. Desuden udmærke alle herhenhørende Arter sig ved en eiendom- 


melig Hahbitus, hvorved man allerede i Afstand let kjender dem fra 
andre Naaletræer. Stammen danner lige over Jorden talrige Grene. 
De tætstillede, tynde Grene ere ved Grunden vandrette og i Enden 
ludende. Ved de saaledes i hele Kronens Omfang i zirlige Buer ned- 


hængende fine Grene (Fig. 36) faae disse Træer en ualmindelig Ynde. 


— 7 Arter ere kjendte, som navnlig tilhøre den vestlige Del af Nord- 


amerika og den østlige Del af Asien. 


Tsuga canadensis (L.) 
An: Con, 80, =t..32:; 
HÆS 

Bladene budte, fint 
tornet - takkede i Ran- 
den, ovenpaa lysegrønne, 
glindsende, 6-7", Kog- 
lerne meget smaa ($'"””), 
Dækskjællene udelte; 
Frøvingerne dække den 
største Del af Kogle- 
skjællene ; Støvbladstan- 
dene kugleformede. — 
Hemlock-Spruce. — Pi- 
nus canadensis L. — 
Abies canadensis Michx 
— Picea canadensis 
Link. — 70— 100"; indtil 
den opnaaer en Høide 
af 307, er Kronen regel- 
mæssig og tæt, men 
ældre Træer skulle tabe 
en Del af den Skjønhed, 
som i saa høi en Grad 
udmærker de yngre, ved 


Fig. 34. 


HR ib 


Tsuga canadensis. a Gren med Kogle, b Blad 

lidt forstoårret (fra Undersiden', c Kogleskjæl med 

Fråene, d samme fra den udvendige Side med 
Dækskjællet 


44 


at Grenene meget let brække. — Fra Hudsonsbugten til Caro- 
lina, men her kun paa Bjergene. Ved Quebec, i Ny-Skot- 
land, Ny-Brunsvig, Maine og Vermont danner den 2/4 af de 
stedsegrønne Træer i Skovene, Vedet maadeligt, men Barken 
fortrinlig til Garvning; indført 1736, 


Tsuga Åraragi (Sieb.) Ant. Con, 23 t. 32. f. 2. 

Bladene i Spidsen udrandede.  Dækskjællene tolappede. 
Frøene dække kun en lille Del af Kogleskjællene, Støvblad- 
standene valseformede. — Pinus Araragi Sieb. — Abies 
Tsuga Sieb. et Zucc Flor. jap: II, 14.4. 1060/7205 258; 
I den nordlige Del af Japan (372—40?), hvor dens Navn er 


Tsuga eller ved Forvexling med Taxen: Araragi, 


Tsuga Brunoniana (Wan.) Ant. Con. 82, t. 32. f. 1. 

Adskiller sig fra T, canadensis ved Bladene, som ere 
dobbelt saa lange, og ved Kogleskjællene, som ganske mangle 
Stilk. — 1207, indtil 28" i Omkreds,” Krønen =dånner en 
smuk Pyramide, hvis Grene udbrede sig ligesom Cederens og 
hænge ned til alle Sider; danner Skove paa Himalaya i en 
Høide af 83— 120007; Hooker saae Aber i disse Skove. Ve- 
det ikke varigt, men Barken meget brugbar (Hooker: Hima- 
layan Journals. 108, 220, 220, 254). 


Tsuga Mertensiana (Bong.) Fig. 35. 

Bladene budte, helrandede, Koglerne 
ovale (have stor Lighed med Koglerne 
af Larix japonica). Stammen 160" og 
7—10' i Gjennemsnit. — Pinus Merten- 
siana Bongard, Veg. Sitch. in Mem. Acad. 
St. Pertersb, VI. Ser, 11. 163. — Abies 
Mertensiana, Proc, hort. soc, 1863. 144. 
— Paa Sitcha (579), hvor den dækker 
Bjergene til en Højde af 30007”,  Neppe 
endnu indført. 


Tsuga Mertensiana, 


z t E (41 MER % » 
SKØNSS 
NNE RR 


Tsuga Albertiana. (Efter en Photographi). 


46 


Tsuga Albertiana (A. Murr.) Fig. 36. 
Bladene spidse, fint saugtakkede, 
underneden graalige, Koglerne aflange. — 


100—1507. — Abies taxifolia Jeffr. — 
Abies Albertiana A. Murr, Proc. hort. 
soc, 1863. 148. — Oregon. Først ind- 


ført i de senere Aar; opkaldt efter Prinds 
Albert. 


Tsuga Hookeriana (A. Murr.)  Edinb, S; 
New philos. Journ. Vol. 1. t. 9 f. 11— 17. Ba re 

Bladene helrandede, 3—4'7 lange; Spaltaabninger paa 
begge Flader, 50” høj. — Abies Williamsonii Newb. Bel- 
gique hortic. t. 40. — Californien, Scotts Mountain (419). 
Opdaget 1854 af W., Murray (Proc, hort. soc. 1863, 204). 
Tsuga Pattoniana (Jeffr.) Edinb. New philos, Journ. Vol, I. 
t. 9 f. 1—7. 

Bladene foroven utydeligt saugtakkede, 5—6”" lange, 
Spaltaabninger kun ovenpaa. 139” høi. — Opdaget 1850 af 
Jeffrey i Oregon paa Mount. Baker (49?), hvor den voxer 
fra 5000” til Snegrændsen (Proc. hort, soc. 1863, 205). 


Abies Link, Linnæa, XV. 525. 


Picea Don. — Pini sectio Abies Endl. — Ædelgran. — Tanne. 
" — Sapin. — Fir. 

Bladene liniedannede, flade, sædvanlig toradig spredte; 
. Bladpuderne utydelige; Bladarrene kredsrunde eller næsten 
kredsrunde. Støvsækkene med Tværspalter.  Koglerne op- 
rette, Dækskjællene ofte længere end de stilkede Kogleskjæl, 
som løsne sig fra Axen, Tynd, blød Frøskal; blivende, store, 
hele Køgleskjællets Indreside dækkende Vinger; Frølegemet 
med store Terpentinhuler, 


Bladene ere ved Grunden stilkformig indsnevrede og have i Reg- 
len kun Spaltaabninger paa Underfladen. Hos nogle Arter ere Bladene 
næsten regelmæssig spredte til alle Sider. Ligesom der blandt Rød- 
granerne ere Arter, der i Bladenes Beskaffenhed nærme sig til Ædel- 


47 


granerne (Piceæ abietinæ), saaledes er der paa den anden Side Ædel- 
graner, som i denne Henseende danne Overgang til Rødgranerne 
(Abietes piceoideæ). — 26 Arter ere kjendte, hvoraf 13 i Amerika, 
8 i Asien og 5 i- Europa. De fleste voxe paa Bjergene i den varme 
tempererede Zone, medens de næsten ganske mangle i de kolde Lande. 


Fig. 37. 


Kogleskjæl og Dækskjæl af Abies: a bracteata, b nobilis, c Pinsapo, d Frå 
af Å, nobilis fra den indvendige Side, e Frålegemet, svagt forstorret, for at vise 
Terpentinhulerne. 


1. Euabies. Loglerne oprette, affaldende Kogleskjæl, 
A. Dækskjællene længere end Kogleskjællene, trefligede; Midtfligen 


meget lang, naaleformet. 


Abies bracteata (Don.) Ant. Con. 77,t 30. — Fig. 37 a og 40 b. 

Bladene 1%o — 27", spidse. .« Dækskjællenes Midtflig ganske 
lig Bladene, kun smallere; herved faae Koglerne et meget 
ejendommeligt Udseende og minde, naar de voxe flere sam- 
men, om Blomsterstanden af Banksia. — Danner en 120' 
- høj, meget lige, regelmæssig og ualmindelig smal Pyramide. 
Stammen |—1"/07 i Gjennemsnit, Grenene naae lige til Jorden, 


bd 


48 


— Paa Santa Lucia Bjergene i Californien (2000—3000"); 
opdaget af Dr. Coulter. 


B. Dækskjællene længere end Kogleskjællene, med to korte, budte Side- 
lapper og en længere syldannet Midtflig. 
a. Bladene budte eller indtrykte i Spidsen. 


Abies nobilis (Doug1.) Ant. Con. 77. t. 29. — Fig. 38 d, e. 

Bladene næsten som hos den almindelige Ædelgran, men 
budte, ikke indtrykte i Spidsen; desuden ere de ofte seglfor- 
mig krummede og ere ikke blot rettede til begge Siderne, 
men dække ogsaa Overfladen af Grenene. Koglerne af samme 
Længde som hos Ædelgranen, men dobbelt saa brede, og 
Kogleskjællene ganske skjulte af de store, tilbagebøiede Dæk- 
skjæl, hvis Sidelapper ere tandet-gnavede. — Et majestætisk 
Træ, som danner udstrakte Skove paa Bjergene i den nord- 
lige Del af Californien; opdaget af Douglas (Nuttall Sylv, 136 
t, 107). — Fortrinligt Ved, 

Abies Nordmanniana (Steven) Ant. Con, 74,1.28,f.2, —Fig. 38 f. 

Adskiller sig fra A. pectinata ved de ovenpaa blegt 
gulgrønne Blade, som ere opadrettede og dække hele Over- 
fladen af Grenen, og ved de ægformede Kogler. Stammen 
80—907, 3” i Tværmaal. — Lilleasien ved Cyrus-Flodens 
Kilder, fra 6000" til Alperegionen, sammen med P, orientalis, 
Opdaget af Nordmann; indført 1848, 

Abies firma Sieb. et Zucc. Ant. Con 70. t. 27 bis. 

Adskiller sig fra A, pectinata ved kortere og bredere 
Blade, ved Koglerne, som ere tykkere paa Midten, og ved 
næsten rudedannede Dækskjæl, 

Var. &. homolepis Murr. — Abies homolepis Sieb, et Zucc. 
— Proc. hort. soc. 1862. .409, Dækskjællene næsten 
af samme Form og Størrelse som Kogleskjællene, 

Å. bifida Murr. 1. c, — Abies bifida Sieb, et Zucc. — 

Ant? Co, 1,31; £,. 2, Bladene dybt udrandede. 

Over den største Del af Japan, men især i de nordlige 
Provindser, hvor den danner Skove mellem 2000" og 4000" 
Indført af Veitch 1860 (Proc. hort, soc, 1862. 351). 


hen 


49 


Abies Fraseri (Pursh) Ant. Con. 76. t. 29, f. 1. 

Ligner A. balsamea, men Bladene ere mindre og mere 
rettede iveiret, Koglerne kun halv såa store og Dækskjællene 
langt fremragende, tilbageslaaede, med en næsten udelt Spids. 
Et lille Træ eller oftere en Busk, sjelden over 10” høi, Har 
en meget indskrænket Udbredning og voxer kun paa Broad 
Mountains i Pennsylvanien og paa Alleghanybjergene, nær den 
alpine Region i Virgmien og Carolina. — ,,/Small-fruited or 
double Balsam-Fir" Nuttall Sylva 3.139.  Indført af Fraser 
1:57 ER 
Abies balsamea (L.) Ant. Con, 66. t. 26, f. 3. — Fig. 38 i. 

Bladene lidt mindre og lidt lysere grønne og mere ret- 
tede opad end hos Å. pectinata, men den kjendes dog især 
let fra denne ved Knopperne, som ere indhyllede i Terpentin; 
Koglerne ere desuden meget mjndre, violette og terpentin- 
afsondrende i Spidsen, og Kogleskjællene have indadbøiet 
Rand. — ,,Canada Balsam or Balm of Gilead Fir". Et lille 
Træ (30—407) med en tynd - Stamme; voxer hurtigt, men 
opnaaer sjelden en Alder af mere end 30—40 Aar. Vedet 
af ringe Værd; 'Terpentinen, der samler sig i Huler i Bar- 
ken, bekjendt under Navn af canadisk Balsam. — Canada, 
de nordlige Stater, Alleghanybjergene (4000—60007), især i 
" sumpig Jord. 

Abies pectinata DC. Ant. Con, 68. t. 27. f. 2. — Fig. 38 c. 

Knopperne uden Terpentin, de unge Grene dunhaarede. 
Bladene toradig spredte, udrandede i Spidsen, 12—15'”, under- 
neden hvidlige; Koglerne valseformede, 8”, Alm. Ædelgran, 
— Åbies Plinius. — Pinus Picea L. — Pinus Abies Du Roi. 
— Pinus pectinata Lam. 

Var, &. leiocarpa. — Pinus leiocarpa Steven. De unge Grene 
glatte. 

Havevarieteter: variegata, tortuosa, pyramidalis, fastigiata, 
pendula (inversa) og nana. Stammen undert, 150” og 6—8' i 
Tværmaal. Strasburger Terpentin, -— Til 50? paa Bjergene 


i Tydskland (især paa Schwarzwald, 1000—2000') og i 
. 4 


50 


Frankrig (fremherskende i Centralplateauet imellem 2700' og 
4500”), i hele Alpekjæden, især mellen 2000' og 4000'; i hele 
Apenninkjæden (i den nordlige Del fra 1000" til 4200", i 
den sydlige fra 2000” til 55007), sjelden i Pyrenæerne og 
Spanien, Var. &. i Lilleasien paa Bjerget Guriel, nær Tra- 


pezunt. 


Fig. 38. 


Blade af Abies: a Pindrow, b Webbiana, c pectinata, d-e nobilis, f Nord- 
manniana, g grandis, h amabilis, i balsamea, k sibirica, 1 Veitchii. a”, g”, 
h/, 1' den forstørrede Spids af de tilsvarende Blade, 


b. Bladene spidse. 


Abies Apollonis Link. Linnæa XV. 528. — Fig. 39 c. 

Staaer midt imellem A,. pectinata og cephalonica; Bla- 
dene ikke saa spidse som hos sidstnævnte, desuden er Randen af 
Kogleskjællene mere indadbøiet end hos denne og Dækskjæl- 
lene bredere (Gardn. Chronic. 63. 534). I Frøets Form staaer 
den nærmest AÅ. pectinata. — SP. Abies 2 Apollonis Endl. 
Fremherskende Skovtræ i hele Grækenland mellem 3000” og 
4000". 


51 


Abies Reginæ Amaliæ Helar. 


Fig. 39, 


Frå af Abies: a pectinata, b cephalonica, c Apollonis, d panacaica, 
e Reginæ Amaliæ, 


Bladene lidt tykkere, kortere og spidsere end hos fore- 
gaaende; Koglerne lidt tyndere og Frøene lidt større. Først 
kjendt siden 1856, uagtet den i Arcadien danner en udstrakt 
Skov, da denne som en berygtet Røverrede altid blev skyet 
af Naturforskere og"Reisende., Den tiltrak sig Opmærksom- 
hed ved den ellers hos Naaletræerne ukjendte Evne fra Stø- 
dene af de fældede Træer at danne talrige nye Skud; den 
er ifølge Undersøgelse af A. Murray (Proc. hort. soc. 1863. 
142) dog neppe andet end en Varietet af A. Apollonis, — 
Pinus peloponesiaca Hort. 


Abies cephalonica Loud. Ant. Con, 71.t. 27 f, 1. — Fig. 40d, e. 
Bladene stive, spidse, stikkende,  Koglerne næsten som 
hos A, pectinata, kun lidt tykkere paa Midten. 607. — I 
Grækenland paa Bjergene Parnassus og Olympus og paa den 
joniske Ø Cephalonia; her beklæder den Toppen (4000'— 
5000”) af det sorte Bjerg, de Gamles Ainos, hvor der ifølge 
Strabo var et Alter for Zeus Ainesios, hvoraf man har 
fundet Levninger. Først indført 1824 af General Napier. — 
Vedet meget varigt. 
Var. &. panacaica. Bladene lidt længere og smallere, Frøene 
AF 


52 


lidt større, — A. panacaica Heldr. — Grækenland 
(Proc. hort, soc. 1863. 42). 
Abies Fortuni (Murr.) Proc. hort. soc. 1962,421 f. $81:—97. — 
Fig. 40 c. 

Adskiller sig fra foregaaende ved bredere Blade, et tre- 
kantet rundt (ikke ovalt) Bladar og meget bredere Kogler 
(21/07 i Tværmaal). — A. jezoensis Paxt. Flow. Gard. 1850. 
— Flore serr. VII. 223. — Opdaget 1850 af Fortune i China 
ved Foo-chow-foo, hvor han dog kun saae eet Exemplar ved 
et Tempel, et anseeligt Træ, i Habitus lig Cederen. — D. 
Abies religiosa Humb., Bonpl. et Kunth. Ant. Con. 75. t. 28. f, 2. — 
Fig. 40 h. 

Bladene tynde, bløde, med en budt Spids. Stammen undertiden 
200' høi og i8' i Omkreds. Har en stor Udbredning i Mexico (hvor den 
kaldes Oyomel) og i den mordlige Del af Centralamenka, fra 25? ved 
Durango (Seemann). til 15? ved Vulkanen Jetuh i Guatimala, indtil 
10,000' (Hartweg). Paa OQrizaba dominerende Skovtræ tilligemed 
Alnus acuminata mellem 9000" og 10,000" (Liebmann). Er neppe 
haardfør i Danmark. 

Åbies hirtella Humb., Bonpl. et Kunth er neppe andet end en Va- . 
rietet af foregaaende. 


3. Dækskjællene kortere end Kogleskjællene (ikke fremragende). 

a. Bladene budte, indtrykte eller udrandede, 

Abies Pindrow (Royle) Ant. Con. 62, t. 24, f.2. — Fig. 38 a,a', 

Bladene lange (2—2/9'7") i Spidsen dybt udrandede, to- 
tandede. Koglerne store, ovale (ligne Koglerne af Deodaren). 
— 80—1007. Himalaya (80007—9300)). 

Abies grandis Lamb. (non Dougl.) Fig. 38 g, g'. 

Bladene i Spidsen udrandede, 1—1/4" lange, toradig 
spredte og tillige opadrettede og dækkende hele Qverfladen af 
Grenen; Dækskjællene ægdannede, spidse, saugtakkede. — 
Over 200”, — Oregon, Nordcalifornien. -— A. amabilis Dougl. 


Douglas opdagede i 1831 to Arter Ædelgran i Oregon og be- 
tegnede den ene som grandis og den anden som amabilis, under 
hvilke Navne de bleve indførte i de engelske Haver; men A. Murray 
har nylig godtgjort (Proc. hort. soc. 1863. 308), at Lambert ved Be- 
skrivelsen har forvexlet Navnene, saa at den af ham som A. grandis 


33 


beskrevne Plante var den, der af Douglas i Manuscript var betegnet 
som amabilis og i Haverne bekjendt under dette Navn. 


Abies amabilis A. Murr. (non Dougl.) Fig, 38 h, j 

Bladene i Spidsen indtrykte eller budte, neppe 1” lange, 
kun toradig spredte (ikke dækkende Overfladen af Grenen) ; 
Dækskjællene spateldannede, tofligede. — Oregon, hvor den i 
lave fugtige Floddale opnaaer en Høide af 2007—2507. — 
Abies grandis Lindl. et Hort, 


Abies Webbiana (Wan.) Ant. Con. 61. t. 24. f. 1. — Fig. 38 b. 
Bladene som hos den alm. Ædelgran, men spredte over 
hele Overfladen af Grenen og ofte alle bøjede over mod den 
ene Side af denne,  Koglerne valseformede, 4—6” lange, 
Kogleskjællene meget brede, næsten nyredannede. — 80—90', 
— Himalaya især mellem 9000' og 11000” (Hooker). — Op- 
daget af Capt. Webb og indført af Wallich 1822. 
Abies sibirica Ledeb. Ant. Con. 64. t. 26. f, 1. — Fig. 33 k. 
Bladene smalle, lysegrønne, budte, dække hele Overfladen 
af Grenen; Koglerne 2-—3” lange, valseformede. Sibirien, 
fra Ural til Amurlandet, paa Altaibjergene, hvor den danner 
Skove fra 2000” til 4000”, — Pinus Pichta Fisch. 


Abies Veitchii (Lina1.) Gardn. Chronic. 1861. Jan. — Fig. 331,1. 

Bladene korte (6—12'"”), graagrønne, udrandede, dække 
hele Overfladen af Grenen. Opdaget 1860 af Veitch paa 
Japan i en Høide af 60007—70007, -— Proc. hort. soc. 1862, 
347. f. 52—62. 


b. Bladene spidse; 
uw. lange og smalle, ikke stive og stikkende. 
Abies Lowiana (Gord.) Fig. 40 a. 
Bladene meget lange (2—2/977) spidse, toradig spredte. 
— Picea Lowiana Gord. Suppl. Pinet, 53, Bladene, der 
ikke alene have Spaltaabninger paa Underfladen, men ogsaa 
langs med Midten af Overfladen, ere ligesom de unge Skud 


vellugtende; Stammen 200—2507, 5—6' i Gjennemsnit. — 
Oregon, britisk Columbien (Proc. hort. soc. 1853. 317). 


54 


Abies lasiocarpåa Hook. Fig. 40 i. 

Bladene spidse (sjelden udrandede), 1'” lange, torådig 
spredte. Dækskjællene meget smaa, runde med en sylformig 
Spids. — Nordvestlige Amerika. Kun ufuldstændig kjendt 
og ikke endnu indført (Proc. hort. soc, 1863.-313). 


B. Bladene korte og stive. 
Abies Pinsapo Boiss. Ant. Con 65. t. 26. f. 2. —. Fig, 40 f. 

Bladene korte og tykke, regelmæssig spredte til alle Sider, 
staaende ud fra Grenen under en ret Vinkel, lységrønne, ens- 
farvede paa begge Flader. Koglerne næsten valseformede, 6—7"”, 
— 60—70". I den sydlige Del af Spanien, navnlig paa Sierra 
Nevada(5000/—8000-”), paa Serrania de Ronda (3500"—6000"). 
Boissier Voy. Espagn. 584. t. 167—69. 

Abies cilicicå (Kotsch.) Oesterr, Bot. Wochbl, 1853. Dec. — 
Fig. 40 g. 

Bladene som hos foregaaende, men toradig spredte; Koglerne 
større. En ret, tynd Stamme. Grenene blive siddende lige 
til Jorden; de øverste med store oprette Kogler i Enden 
ligne Armstager. Danner i Forbindelse med Cederen Skove 
paa den sydlige Skraaning af Bulgar Dagh ii Cilicien (4000"' 
til 7000”), hvor den blev opdaget af Kotschy 1853. — Flore 
serr, 1856. 67 (m. Afb.). — Bonplandia 1854. 61. 


c. Bladene korte, stive og (i det mindste paa den nederste Del af 
Skuddet) stilkløse og ikke snoede ved Grunden, dels bredlre og 
dels spidse paa samme Gren (A. piceoideæ). 


Abies magnifica A. Murr. Fig. 40 m, n, o. 

Bladene fladtrykt-firkantede, seglformig krummede, Kog- 
lerne næsten valseformede, 9” lange, 3” i Tværmaal.  Blad- 
arrene i Begyndelsen runde, senere rudedannede. — Opdaget 
af Lobb i Californien paa Sierra Nevada, øst for San Fran- 
cisco (Proc. hort. soc. 1863. 318). 

Abies bifolia”) A. Murr. l. c. 320. Fig. 40 k-l, k'-l'. 


+) Navnet bifolia er uheldigt, da det betegner en Plante med to 
Blade (t. Ex. Majanthemum bifolium), medens Forf. hermed har 
villet angive, at her findes to Slags Blade. 


55 


Bladene flade, i Enden af Skuddet budte, stilkede og 
snoede ved Grunden (k, k”), paa Midten og den nederste Del af 
Skuddet spidse, stilkløse, seglformig krummede (1,1).  Blad- 
arrene runde. Opdaget af Lyall paa Klippebjergene, 49%, 
ved Columbiaflodens Kilder, 7000'. 


Fig. 40. 


Fy 
« 
e 
oe 
at; 
É 
, 
£ 


cy= 


2 == 
SEE ES 5. 
i ' GQ 
97» MEN 
5 2" fr 
q 

o 

e 

ø; d 


c 


Blade af Abies: a Lowiana, b bracteata, Cc Fortuni, d-e cephalonica, f Pin- 

sapo, g cilicica, h religiosa, i lasiocarpa, i” Spidsen af samme lidt forstorret, 

K-l bifolia, k'-l/ samme forstorret, m-n magnifica, 0 Tværsnit og lidt af Over- 
fladen af samme. > 


2, Pseudabies. Koglerne hængende, Kogleskjællene ikke affaldende. 


Abies Douglasii (Sabine.) Fig. 41. 

Bladene smalle, lysegrønne, matte; Koglerne aflange, 3”; 
Dækskjællene meget længere end de rudedannede Kogle- 
skjæl, ende i tre spidse Flige, af hvilke den midterste meget 
smallere, syldannet. — Pinus taxifolia Lamb. — Abies Doug- 
lasii Lindl. — Picea Douglasii Link, — Abies -californica 
Hort. 


56 


Et af de største, smukkeste og ved sit fortrinlige Ved værdi- 
fuldeste af alle Naaletræer. Stammen har i en Alder af 350 Aar en 
Høide af 300' og 6" i Tværmaal. 0Vedet finkornet, let, elastisk og 
stærkt; ifølge Forsøg, anstillede i de senere Aar i den engelske og 
franske Marine, sættes den som Gavntømmer øverst blandt alle Naale- 
træer (Gardn. Chronic. 62. 452). Den plantes derfor nu i England efter 


Fig. 41. 


Abies Douglasii, a Gren med Kogle i 2 Stårr., b Kogleskjæl i nat. Stårr., 
seet fra den indvendige Side, "med Fråene; c samme seet fra den udvendige 
Side med Dækskjællet. | 


en meget stor Maalestok, og da den i Forsthaven i 8 Aar har viist 
sig fuldstændig haardfør, tør man vistnok antage, at den ogsaa vil 
komme til at spille en vigtig Rolle i vore Skove. Fremherskende 
Skovtræ i Oregon og britisk Columbien, især almindelig paa Vancou- 
vers Ø, ogsaa paa Klippebjergene og til Real del Monte i Mexico. — 


57 


Først opdaget af Menzies ved Nutkasund paa Verdensomseilingen 
med Capt. Vancouver 1797; gjenfunden i Oregon af Douglas 1825 
paa hans Reise for Haveselskabet i London og siden den Tid indført 
i England; men det er først efterat Englænderne have taget Columbien 
i Besiddelse, at man har faaet Øie for dens Betydning som Gavntræ. 


Larix Link. Linnæa XV, 533. 


De fleste af Aarsskuddenes Sideskud ere knudeformede 
5—6- (undert. 7—10-)aarige Dværggrene. Bladene linie- 
dannede eller næsten naaleformede, enaarige, paa Aarsskud- 
dene spredte, paa Dværggrenene knippeformig samlede. Baade 
Støvbladstandene og Hunraklerne enlige i Enden af Dværg- 
grenene. Dækskjællene med en stærk Midtribbe, der er for- 
længet i en sylformet eller bladagtig Spids, i Begyndelsen 
meget langt fremragende.  Kogleskjællene næsten runde, løsne 
sig ikke fra Axen. 

Af de 9 til denne Slægt hørende Arter have 5 hjemme i Asien, 
3 i America og 1 i Europa. 


1.  Kogleskjællene med en ret eller indadbøiet Rand. 
a, Dækskjællene med en syldannet Spids. 
Larix Griffithii Hook. fil. et Thom. ) 
Adskiller sig fra den europæiske Lærk ved bredere Blade 
og dobbelt saa store Kogler., — 40'—607”. — Flore serr. 
1857. 165, t. 1267—68. Kun i den østlige Del af Himalaya 
(Sikkim, Nepal), fra 8000” til 13,000”, — Indført 1850. 


Larix europæa DC. Ant. Con. 50. t. 21. f. 2. 

Bladene liniedannet-firkantede, budte; Koglerne 1—1/2'" ; 
Kogleskjællene stillede i 8/01 Afstand, i Spidsen indtrykte. — 
Alm. Lærk, — Pinus Larix L., — 100—150”7.%). L. har en 
hurtigere Udvikling end de fleste andre Naaletræer, men bliver 


=) Ved Troppau i Schlesien skal der findes Lærketræer af 170' 
Høide. Stammen er forholdsmæssig meget tynd. Dog skal der 
ved Mutish i Tyrol findes en Lærk, hvis Stamme har 42' i 
Omfang. 


98. 


ikke gammel (150—200, sjelden 3—400 Aar), er lysbehø- 
vende og danner af alle den største aarlige Ved- og Blad- 
masse.)  sKjærnevedet gulbrunt, meget rigt paa Terpentin 
(venetiansk T,), der vindes ved at bore Gange i en skraa 
Retning opad til Midten af Stammen.  Briacon Manna ud- 
sveder af de unge Skud. — En væsentlig Bestanddel af Sko- 
ven i Alpekjæden mellem 3000" og 6500”, navnlig i Tyrol, 
hyppigere paa Sydsiden "end paa Nordsiden; desuden paa 
Karpatherne og Sudeterne og i den vestlige Del af Rusland; 
sjelden i Dauphiné og Provence og Pyrenæerne, men ikke syd 
for denne Bjergkjæde og ikke syd for Alperne. 

" Larix sibirica Ledeb. Pallas Flor. ross. I. t. 1. 

Abies Ledebourii Ruppr. — Pinus (Larix) Ledebourii 
Endl. — Adskiller sig fra foregaaende ved Bladene, som ere 
smallere og i Begyndelsen forsynede med en tynd Braad, og 
ved mindre Kogler med helrandede Kogleskjæl. — I Sibirien 
til 66?, paa Altai mellem 2600' og 55007; i den nordlige 
Del af det europæiske Rusland, hvor dens Udbredning mod 
Vest begrændses af en Linie, som drages fra det hvide Hav 
, til Kargopol og derfra til Volga, hvor denne lidt vest for 
Kostroma dreier mod Syd; en Linie herfra til Uralbjergene 
paa 54? betegner dens Sydgrændse, saa at den ikke gaaer 
syd for Wolga. 

Laårix americana Michx. Ant. Con, 51. t. 21. f, 3. 

Adskiller sig fra den europæiske L. ved tyndere Grene, 

kortere Blade og mindre Kogler med færre Kogleskjæl, hvis 


Stilling er ”5. — L. pendula (Soland.). — ,,Tamarack eller 
Hackmatack". 
Var, &. microcarpa. — Larix microcarpa Pinet, Woburn. 


Ant. Con. 54. t. 21. f. 1. - Meget smas kann 
lange Kogler. 


+) Ifølge Hartig forholder Lærkens aarlige Bladmasse sig til Fyrrens 
som 93 til 64, g dens aarlige Tilvæxt i Vedmasse er i dens 60de 
Aar i Gjennemsnit 165 Cubikfod. 


59 


Canada og de nordlige Stater til Pennsylvanien og Vis- 
… consin, Var. &. en nordlig Form, som gaaer til 67? n. Br. 


Larix dahurica (Fisch.)' Pallas Flor, ross. 1. 2. t. 1. f. 2. 
Bladene i Spidsen kølleformig udvidede; Koglerne have 
neppe mere end Bladenes halve Længde. — En lav Busk. 
Sibirien tii 77/69 n. Br. 
Larix Kamtschatica (Ruppr.) 
Skal adskille sig fra foregaaénde ved meget større Kogler, 
Kamtschatka. 


b. Dækskjællene- med en lang bladagtig Spids. 


Larix occidentalis Nuttall Sylva, V. 3..143. t. 120. 

Bladene korte (1), liniedannet-naaleformede, stive, stik- 
kende. — I Dækskjællenes Beskaffenhed svarer den til Abies 
bracteata. — Paa den vestlige Skraaning af Klippebjergene 
hen imod Oregon. 


Larix Lyallii Par. Gardn. Chronic. 1863, 

Bladene 6—8'"”, — Skal adskille sig fra L. occidentalis 
ved en spindelvævagtig Beklædning af Grenene og Knopperne., 
Opdaget af Lyall paa Klippebjergene, 49? n. Br., 6000—7000", 


2.  Kogleskjællene med tilbagebøiet Rand. 


Larix japonica Hort. — Sieb. et Zuce, Flor. jap. t. 103. 
Adskiller sig fra alle andre Arter ved Randen af Kogle- 

skjællene, som er tynd, næsten hindeagtig, bølget og tilbage- 

bøiet. I den nordlige Del af Japan mellem 35? og 48? n. Br. 


Pseudolarix Gordon. 


Bladene liniedannede, seglformig krummede, enaarige. 
Koglerne ægformede, hængende (?); Kogleskjællene trekantede, 
ved Grunden hjertedannede, tynde, affaldende; Dækskjællene 
meget smaa; Frøene dække hele den indvendige Side af 
Kogleskjællene. 


" Pseudolarix Kæmpferi. a et lille Stykke af et Aarsskud med to Dværggrene, af - 
hvilke den ene bærer Blade. b Blad." c Kogle. d Kogleskjæl, seet fra den ind- 
vendige Side, med Fråene. 


61 


Denne Slægt staaer midt imellem Lærken og Cederen og forholder 
sig til disse som Abies til Tsuga og Picea; den har enaarige Blade 
ligesom Lærken, men affaldende Kogleskjæl ligesom Cederen; disse 
sidde meget løsere end hos Cederen og falde af ved den ringeste Be- 
røring. Da jeg i 1857 saae Koglerne i Museet i Kew, var det mig 
snart indlysende, at de maatte begrunde en egen Slægt, hvilket ogsaa 
kort efter blev gjort gjældende af Gordon. 


"Pseudolarix Kæmpferi (Lamb) Fig. 42. Pinus Kæmpferi 
Lamb. — Abies Kæmpferi Lindl. Gardn. Chronic. 1854. 255 
og 455 (m. Afb.) 

Denne Art blev allerede iagttaget af Kæmpfer 1570 paa 
hans Reise i Japan (Amoen. exot., 883), men vore Kund- 
skaber til den vare meget ufuldstændige, indtil den blev gjen- 
funden af den utrættelige Fortune paa hans tredie Reise i 
China 1853 og samme Aar indført i England. De største 
Exemplarer, han saae, havde en Høide af 1307, og Stammen 
var 8” i Omkreds ved Grunden, Den staaer i sin hele Habitus 
midt imellem Lærken og Cederen. Bladene blive om Efter- 
aaret guldgule, hvorfor den af Chineserne benævnes Guldfyr 
(A Residence among the Chinese, from 1853 to 1856, by 
Robert Fortune p. 274—287). Da den voxer i en Høide af 
3000 Fod i den nordlige Del af China, er der ingen Tvivl 


om, at den er haardfør hos os. 


Cedrus Link>" " Emne SV 55 


Ceder. — Laricis sp. Tourn. — Pini sectio Cedrus Endl. 


De fleste Sideskud paa Aarsskuddene ere 10—20-aarige 
Dværggrene. Bladene naaleformede, fleraarige, stive, stik- 
kende; spredte paa Aarsskuddene, men knippeformig sammen- 
hobede paa Dværggrenene. Store, ovale oprette Kogler; 
Kogleskjællene tæt sammensluttende, stilkede, affaldende; den 
pladeformede Del danner en ret Vinkel med Stilken. Frøene 
med store Vinger, som dække næsten hele den indvendige 
Side af Kogleskjællene.  Dækskjællene meget smaa, omsider 
næsten forsvindende, 


62 


Denne Slægt indbefatter tre Arter, der dn kun under gunstige 
Forhold kunne trives i Danmark. 

Cedrus Libani Barrelier. Ant. Con. 55, t. 22, f. 1. 

Stammen i Toppen ludende; Grenene lidt hængende i 
Spidsen; Bladene 1” lange; Koglerne 5”; Kogleskjællene fir- 
kantede. — Pinus Cedrus L. — Larix Cedrus Mill. Stam- 
men 80—100” høj og 30—40' i Omkreds ved Grunden. 
C. udmærker sig ved sin vidtudbredte, tætte, mørke Krone 
med skarpt adskilte Gren-Etager. 

Var. &. argentea. — Cedrus argentea Hort. Bladene kortere, 
stivere, mere graa og sølvglindsende. 

Lilleasien paa Taurus, Antitaurus og Libanon fra 4000" 
til 6400”. 

Den fra Oldtiden berømte Cederskov paa Libanon — der siden 
Belons Reise i Lilleasien (1550) ofte er bleven gjort til Gjenstand 
for Beskrivelse (af Rauwolf 1574, af Brager 1702, af la Roque 1722 
og bl. m. fl. sidst af J. D. Hooker 1860)”) — tæller nu kun 400 
Cedertræer. Det var fra denne. at Kong Hiram i Tyrus sendte Salo- 
mon Tømmer til Templet paa Moria. I England, hvor Cederen alle- 
rede blev indført 1670—80, har den fundet et andet Hjem og er nu 
saa almindelig i Haver og Parkanlæg, at den danner et karakteristisk 
Træk i det engelske Landskab. Bernhard Jussieu bragte efter et 
Besøg i England 1734 de to første Fxemplarer i sin Hat til Frankrig, 
hvoraf det ene blev plantet i Jardin des Plantes, hvor det nu hører 
til denne Haves anseligste og skjønneste Træer. 

Cedrus atlantica Manetti. 

Adskiller sig fra foregaaende ved en lige til Toppen 
fuldkommen ret Stamme, ved Grenspidserne, der ikke ere 
hængende, men staae lige ud, ved kortere, mere graalige Blade, 
mindre Kogle og trekantede Kogleskjæl. 

Var. &. argentea, — Cedrus argentea Hort. Bladene kortere, 
stivere, mere graa og sølvglindsende. 

Danner det øverste Skovbælte paa Atlasbjergene i Algier, 
fra 5000" til 70007, især i Provindsen Constantine, — Ind- 
ført 1842. i 


%) The natural Hist. Review. 1860. 


63 


Cedrus Deodara (Roxb.) Ant. Con. 59, t, 22, f, 2. 

Deodaren. — Pinus Deodara Roxb. — Stammen i Toppen 
og Grenene hængende; Bladene længere og mere graalige end hos 
C. Libani, men ikke saa sølvglindsende som hos C. atlantica. 
Koglerne have samme Størrelse som hos C. Libani, men 
Kogleskjællene have samme Form som hos C. atlantica, 150", 
-— Fremherskende Skovtræ i Afghanistan og i -den vestlige 
Del af Himalaya, især mellem 7000" og 12,000", — Vedet 
meget varigt og vellugtende. bra 


Pineæ. Fyrregruppen. 


Aarsskuddene have kun smaa, knopskjællignende Blade (Fig. 

43 d), men de i Hjørnet af disse fremkommende Knopper danne 

(ved Anticipation i Udviklingen) endnu samme Aar meget smaa 

Dværggrene (Fig. 44) med 2, 3 eller 5 naaleformede, treaarige 

Blade. Koglens Udvikling falder i fo Afsnit, og den modnes 

" først Aaret efter at den er fremkommet.  Kogleskjællene ere 
i Enden forsynede med en rudedannet Knude (Skjoldet). 


Da der kun i Enden af Aarsskuddene sidde overvintrende Knopper 
(Fig. 43 c), som danne egentlige Grene, ere alle disse krandsstillede, og 
Grenkrandsene ere adskilte fra hinanden ved lange nøgne Mellemrum. 
Støvbladstandene indtage altid Dværggrenenes og Koglerne .de egentlige 
Grenes Plads. Det rudedannede, oftest pyramideformede Skjold har 
(sædvanlig paa Midten) en mindre Knude af en anden Farve (Bulen), 
der igjen er forsynet med en lille Torn. Denne Skjoldets Form hid- 
rører fra Koglens meget eiendommelige toaarige (eller egentlig tre- 
aarige) Væxt, der falder i to ved en lang Hviletid adskilte Perioder. 
Koglen beholder nemlig hele det første Aar den Størrelse (som en 
lille Nød), den havde kort efter at være brudt frem. I -denne Periode 
er kun Bulen med Tornen dannet. Først den følgende Sommer voxer 
Koglen ud til sin fulde Størrelse, og da dannes den øvrige Del af 
Skjoldet. Kogleskjællene frembyde derfor det fra andre Frugtblade 
meget afvigende Forhold, at de bestaae af tre forskjellige Aars Dan- 
nelser. Naar saaledes den midt paa Bulen stillede Torn er dannet 
(paa den endnu i Knoppen indesluttede Kogle) i Sommeren 1860, 
voxer Bulen ud den følgende Sommer (1861) .og først i Løbet af den 
tredie Sommer opstaaer den, Bulen omsluttende, pyramideformede , 


64 


Fig. 43. Del af Skjoldet. — Man pleier i Al- 
mindelighed at henføre alle Fyrrearter 
til een Slægt, men Udviklingshistorien 
har viist, at man ikke hidtil har lagt 
tilstrækkelig Vægt paa de Forskjellig- 
heder, som gjøre sig gjældende i Kogle- 
skjællenes Form, og paa de sig hertil 
knyttende habituelle Egenheder. Hos 
de nedenfor til Pinus henførte Fyrre- 
arter ere Kogleskjællene saaledes ufuld- 
stændig skjolddannede og svare til Kogle- 
skjællene hos de fleste Cypresslægter, 
medens de derimod hos Strobus og 
Cembra ikke ere skjelddannede og svare 
til Kogleskjællene hos Actinostrobus. 
Cembra adskiller sig fra Strobus, lige- 
som Biota fra Thuia væsentlig ved de 
vingeløse Frøe. 


18€0 


To Aarsskud af Weymouthsfyrren, teg- 
nede efter Naturen i 1 af den nat. 
Stoérr. Af de krandsstillede Grene i 
Toppen af Aarsskuddet fra 1860 (a b) 
er kun den nederste Del tegnet, Paa 


Aarsskuddet fra 1861 (b c) ere Dværg- En Dværggren af Wey- 
grenene (e) kun tilstede foroven; paa mouthsfyrren, svagt for- 
den nederste Del sees alene de skjæl- storret, … Knopskjællene 
agtige Blade (d), i hvis Hjorner Dværg- ere affaldne, og en Del- 
grenene have siddet. TI Toppen (c) af Bladene afskaaret. a 
sees fem store Knopper i en Kreds Stængelen med Mærker 


omkring Endeknoppen. af Knopskjællene, 


65 


Pinus L. (ex parte). Fyr. 


Pini sectiones Pinaster, Tæda et Pseudostrobus Endl. — 
Kiefer. — Pin. — Pine. 

Dværggrenene med 2, 3 eller 5 knippestillede Blade, for- 
neden omsluttede af de til en Skede sammenvoxne Knopskjæl, 
Koglerne kegleformede , ægformede eller ovale),  Kogle- 
skjællene med et rudedannet, pyramideformet Skjold; Bulen 
midt paa samme og i Reglen forsynet med en Torn. 


Ved Inddelingen af Pinus i Sectioner eller Underslægter, plejer 
man — navnlig naar der alene sees hen til de Arter, hvortil denne 
Slægt efter den snævrere Begrændsning, som her er gjort gjældende, 
indskrænkes — kun at tage Hensyn til Bladenes Antal paa Dværg- 
grenen; men en omhyggelig Undersøgelse har viist, at Tornen og 
Bulen, der udtrykke Skjoldets Form i det første og andet Aar, afgive 
de bedste Karakterer for en naturlig Inddeling. Herefter falder 
Pinus i fem Underslægter, af hvilke de to (Pinaster og Tæda) ind- 
befatte de typiske Arter, medens der til de andre tre høre Arter, 
som repræsentere Slægtskabet dels mellem Pinaster og Tæda indbyrdes 
og dels ,med Strobus og Cembra. Det Naturlige i denne Inddeling 
bestyrkes derved, at Underslægterne eller endog de mindre Afdelinger 
tilhøre egne geographiske Gebeter.  Pinaster har saaledes, paa et 
Par Arter nær, hjemme i den gamle Verden, og Underafdelingerne 
ere igjen fordelte saaledes, at Eupinaster tilhører det nordlige og 
mellemste Europa, Inermes derimod Middelhavslandene og Tædoides 
Vesteuropa (altsaa grændsende til Tæda's Gebet i Nordamerika). 
Pseudotæda er eiendommelig for Himalaya, Tæda har udelukkende 
hjemme i Nordamerika, og Pseudostrobus er næsten indskrænket til 
Mexico. 


1. Bulen flad med en lille Torn eller uden Torn Pinaster. 
2. Bulen som hos Pinaster, Frøene som hos Cembra Pseudocembra. 
3. Skjold og Bule som hos Pinaster, men 5 Blade paa 


Dværggrenen som hos Strobus Pseudostrobus. 
4. Skjoldet som hos Tæda, Bulen som hos Pinaster Pseudotæda. 
5. Bulen tornformet, 3 Blade paa Dværggrenen Tæda. 


+) Ved Beskrivelsen angives Formen af den modne, men endnu ikke 
aabne Kogle. 


66 


1. Pinaster. Bulen flad med en lille Torn eller uden Torn, 2 Blade 
paa Dværggrenen. 
A. Eupinaster. Bulen flad, med en lille Torn paa Midten.%) 
Pinus montana Min. Ant, Con, t. 3. f, 1 og 3. 

De skjældannede Blade med en grøn Spids, blivende, 
de naaleformede Blade mørkegrønne, 1—2'” lange; Koglerne 
æg-kegleformede, i det første Aar oprette; Skjoldet lyse- 
brunt, sædvanlig lidt glindsende, Bulen med en tydelig Tvær- 
kjøl og Torn og omgiven af en mørk Ring, — Stammen 
nedliggende, meget tynd (endog i en Alder af mere end 100 
Aar kun faa Tommer i Tværmaal) udsender til alle Sider 
15—20' (undert, 30—40') lange Grene, som kun i Enden 
hæve sig lodret iveiret til en Højde af 4—67". Undertiden 
mangler Stammen ganske, eller den kan hæve sig lodret iveiret til 
en Højde af 30—507. Bladene ere tættere stillede og mere 
tiltrykte end hos den almindelige Fyr. Den gjør en fortrinlig 
Virkning ved sin tætte Væxt især om Foraaret, naar de nye, 
lysegrønne Skud (der sidde som Lys i alle Grenspidserne) 
og de rødbrune Støvbladstande danne en smuk Modsætning 


til de mørkegrønne Blade. — Den saakaldte ungarske 'Ter- 
pentin faaes af de unge Grene. — Dværgfyr, Mosefyr. — 
Alpen-Fåhre, Knieholz, Krummholz -Kiefer. — Forekommer 


under tre Former, der af nogle Forfattere betragtes som egne 
Arter. 


+) Nærmere Oplysning om de til denne Afdeling hørende Arter kan 
findes i følgende Afhandlinger: de Pinastris Germaniæ et Helvetiæ 
observationes, auctore Schlechtendal (Linnæa Vol. 29. 1857—58). 
— Willkomm: Versuch einer Monographie der europæischen 
Krummholzkiefern im Jahresbericht der K. Såchs. Academie fir 
Forst- und Landwirthe zu Tharand. Neue Folge. 7 Band. 1861. 
S. 166—258. — Heer: iber die Fåhrenarten der Schweiz, Sekt. 
der Botanik u. Zoologie. 1862. S. 177. Verhandl. der Schwei- 


zer Naturf. — Dr. H. Christ: Uebersicht der europæischen Abie- 
tineen, Pinus L., aus den Verhandlungen der Naturf. Gesellschaft 
in Basel. 1863. 3 Theil. — Gåoppert: Bemerkungen iber die 


Formen der Pinus montana Mill. i Bot. Zeit. 1364. 


Var. &. uncinata. - Skjoldet paa den udadvendte Side af 
Koglen kegleformig forlænget og krogformig tilbage- 
bøjet. Koglerne aabne sig først det tredie Aar efter 
Blomstringen. — P, uncinata Ram. — P. uliginosa 
Wimm.. — P. echinata Hort. ] 

Å. Pumilio. Skjoldet ensdannet hele Koglen rundt; 
dets forreste Halvdel større og stærkere hvælvet end 
den bageste. Koglen aabner sig som hos foregaaende, 
— P. Pumilio Hænke. 

y. Mughus. Skjoldet ensdannet hele Koglen rundt og 
med en stærk Tværkjøl, Koglen aabner sig om Efter- 
aaret, det andet Aar efter Blomstringen. — P. Mug- 
hus Scop, 

Dværgfyrren forekommer som Bjerg- og Sumpplante i 
Mellemeuropa, paa Alperne, Pyrenæerne (Var. & som et 30" 
til 50" høit Træ), men har sin største Udbredning i Karpa- 
therne, hvor den næsten udelukkende danner hele det øverste 
Skovbælte imellem 4000" og 6000". 

Pinus Baånksiana Lamb. Ant. Con. 8. t. 4. f. 2. 

Bladene korte (1), stive, stikkende, seglformig krum- 
mede og staaende ud fra hinanden; Koglerne næsten valse- 
formede, krummede, 1/2—2 lange. — P. sylvestris då di- 
varicata Michx. — Secrub-Pine. — Hudsonsbay-Pine. — Et 
lavt, almindelig kun 5—8” (sjelden 30—40") høit Træ med 
lange, uregelmæssig bugtede Grene. — Canada, Hudsonsbay- 
landene (til 67%, men her kun en lav Busk), påa Klippe- 
bjergene, i den østlige Del af Oregon. 

Pinus sylvestris L. Ant. Con, t. 4. f. 3. — Almindelig Fyr. 

De skjældannede Blade med en graa Spids, hurtig af- 
faldende, de naaleformede Blade graalige, 2—3'” lange; 
Koglerne kegleformede, allerede i det første Aar tilbagebøiede; 
Skjoldet askegraat, mat; den lille, svagt indhvælvede Bule 
med en utydelig Tværkjøl og Torn. — Sfammen 100—120”, 
kun i tætte Bevoxninger lige og udelt; hos fritstaaende Træer 
deler den sig i tykke Hovedgrene, og Kronen bliver skjærm- 

5% 


68 


formet ligesom hos Pinien,”) — Fyrren trives vel i mager 

Sandbund og bidrager ved sin store Bladmasse til at gjøre 

Jorden humusrig og saaledes forberede den til Beplantning 

med Løvtræer; som lysbehøvende fortrænges den let af de 

mere skyggetaalende Træer navnlig af Bøgen. 

"Var. &. communis. Knopperne graa, Støvbladstandene gule. 
Koglerne mest enlige og af samme Længde som Bla- 
dene. Vedet gulagtigt. — P. rigensis Hort. — P. 
genevensis Hort. 

Å.rubra. Knopperne og Støvbladstandene rødlige. 
Koglerne mest krandsstillede, kortere end Bladene. 
Vedet rødbrunt. — P, rubra Mill. — P, scotica Willd. 
P. horizontalis Hort. — P. Hagenoviensis Hort. — 
P. tortuosa Hort, — P. monophylla Hort. . 

y. argentea. Bladene hvidgraa, af samme Længde 
som Koglerne. 

d. engadinensis O, Heer. Koglerne gulgraa, glind- , 
sende (som hos P. Laricio); Skjoldet stærkt frem- 
staaende, pyramideformet, med en midtstillet, af en 
mørk Ring omgiven Bule, 

Fyrren er et af de almindeligste skovdannende Træer i Nord- 
europa, navnlig i Skotland, i Skandinavien (til 69—70%, i den 
sydlige Del til 3000" og i den nordlige til 700" over” Havet); 
fra Enontekis gaaer Fyrrens Nordgrændse langs med Nord- 
kysten af Kola og det hvide Hav til Ural (649); den danner 
udstrakte Skove i Lithauen, Kurland og Estland, gaaer mod 
Syd til de skovløse Stepper og forekommer i den største Del 
af Sibirien (til 662). Paa de sandede Sletter i Nordtydsk- 
land er den tildels plantet; paa de mellemeuropæiske Bjerge 
til 2—30007, paa Nordsiden af Alperne til 40007, paa Syd- 
siden fra 2000'—5000”, i Frankrig mellem 1200" og 3000", 
paa Pyrenæerne (2500'—3000”) i Central-Spanien (3500" til 


”) Saadanne pinielignende Fyrretræer kunne sees paa Strandveien ved 
Tafelbai. 


69 


6500”), paa Sierra Nevada (5000'—635007); derimod mangler 
den i Apenninkjæden., 


Pinus densiflora sSieb. et Zucc. Flor. jap. t. 112. 
Over hele Japan (til 1000'—2000"). 


Pinus Massoniana Lamb. Sieb. et Zucc. Flor, jap. t. 113—114. 

Over hele Japan (til 30007). — Pinus sylvestris Thunb. 
Er næsten ikke forskjellig fra foregaaende uden ved længere 
Blade og lidt større Kogler; begge slutte sig nær til Pinus 
sylvestris. 

Pinus Kochiana Kltzsch., P. armena C. Koch og P. pontica C. Koch 
(Linnæa XXII. 295), alle tre fra Lilleasien, ere endnu kun ufuld- 
stændig kjendte. 

Pinus resinoså Soland. Ant. Con. 7. t. 4. f. 1, 

Bladene lange (5—6”), mørkegrønne; Koglerne æg- 
kegleformede, rødbrune, 2” lange, — P. rubra Michx. — 
Red-Pine. — Opnaaer en Høide af 50—80' og har i det 
Hele megen Lighed med Pinus Laricio, men Barken er rødlig 
og glat, og Kronen er mere aaben og lysere, — Vedet er fin- 
kornet, haardt og varigt. — Nordamerika i de nordlige Stater 
og i Canada (til 579). 


Pinus Laricio Poir. Ant. Con. t. 2. 

Bladene mørkegrønne, stive, stikkende, 4—6'" lange, ofte 
lidt snoede; Koglerne kegleformede eller æg-kegleformede, 
2—3'' lange; Skjoldet gulgraat og især den brune Bule 
glindsende. — Denne Art, der- udmærker sig ved sin mørke, 
tætte Krone, og endog i vort Klima har en meget kraftig 
Væxt, fremtræder i de forskjellige Lande, hvor den voxer, i 
saa udprægede Former, at mange Botanikere heri have troet 
at see egne Arter; men de betragtes vistnok rigtigst som 
geographiske Varieteter af samme Årt. 

Var. &. corsicana. Grenene opadrettet-udstaaende, med 
lysebrun Bark; Dværggrenene mangle paa den ne- 
derste Del af Aarsskuddet. — P. Laricio Poiretiana, 
Endl.. — P, corsicana Hort. 


70 


Var. å. calabrica. Stammen meget rank og regelmæssig, 
Grenene korte, tynde og opadrettet-tiltrykte, saa at 
de danne en smal pyramideformet Krone, Bladene 
kortere og tyndere end hos &. — P. calabrica Hort. 
— P, stricta Hort. 

y. austriaca. Grenene vandrette, Aarsskuddene korte, 
tykke, med mørkegraa Bark og tæt besatte med 
Dværggrene lige til Grunden, Bladene meget mørke- 
grønne, stive og udstaaende. — P. austriaca Håss, — 
P. nigricans Hort, — P. nigra Link. 

d. taurica. De vandrette Grene danne en bred Krone, 
som næsten naaer ned til Jorden. Bladene længere 
og Koglerne større end hos de foreg. Varieteter. — 
P. taurica Hort. -—— P. Pallasiana Lamb. — P. mari- 
tima Pall. — P. Laricio c. Pallasiana Endl. 


&. magellensis. En Bjerg- og Dværgform med ned- 


liggende Grene, korte, krummede Blade og smaa, 
næsten kugleformede Kogler. — P. magellensis Schouw 
(Vid. Selsk "Skrift $1ISD) /87), 

Var. & er det herskende Skovtræ paa Corsika i en Høide 


af 3000— 60007 og opnaaer. her i en Alder af 70—80 Aar 


en Høide af 130"; den forekommer ligeledes almindelig i den 
sydøstlige Del af Spanien (1000—3000”) og paa Ætna (1000"' 
—60007). Var. 2 i Calabrien. Var. y har sit Hjem paa den 
østlige Gren af Alpekjæden og er især almindelig paa Bjer- 
gene omkring Wien i en Høide af 3000'—4000'. Var. då 
paa Krim. Var. & paa Bjerget Amaro Magella, hvor den 
danner en egen Buskregion, der strækker sig fra Bøgens øvre 
Grændse (5600”) næsten til Toppen (8300”). 
Pinus monspeliensis Salzmann. Montpellier-Fyr. 

Bladene lysegrønne, 5—h'” lange, svagt bugtede, — Staaer 
i Habitus midt imellem P., Laricio og P. Pinaster; med denne 
stemmer den næsten overens i Bladenes Farve (de ere dog 
ikke saa gulgrønne), med hin i de tykke Grene og. tildels i 
Kronens Form; men den adskiller sig fra begge ved de spidse, 


| 
| 


Fig; 45. 


Dværggrene med Blade af: a Pinus Pinaster, b P., monspeliensis, 
c-d P, Laricio v. austriåca, e-f P, montana v. Pumilio. 


72 


i Terpentin  indhyllede 
Knopper (Fig. 47 a), ved 
de opadbøiede Grene og 
ved Dværggrenene, som 
ere kostformig samlede 
påa den øverste Del af 
Aarsskuddet, men ganske 
mangle paa den nederste 
Del. -—— P.Salzmanni Dun. 
P. Laricio monspeliensis 
Hort. — P. pyrenaica 
Hort. (non Lapeyr.) — 
Paa Bjergene i den mel- 
lemste Del af Frankrig, 


B. Tædoides. Bulen sam- 
mentrykt - kegleformet og 
derved tornformet. 


Pinus Pinaster Soland. 


Ant Con 16; 
a Gren af P. Laricio v. austriaca, bestaaende 


su 
Bladene lange (57 ); af 4 Aarsskud; b Gren af P. monspeliensis, 


tykke, gulgrønne, glind- bestaaende af tre Aarsskud, begge i 7% Størr. 
Paa de i Toppen af hvert Aarsskud fremkom- 


sende ; Koglerne æg-kegle- mende Sideskud ere Bladene udeladte. 


formede, brune eller gul- 

brune, glindsende, 4—5'” lange. — P. maritima Lamb. — Er 
desuden beskreven under mange Navne (P. chinensis, nepa- 
lensis, Novæ Hollandiæ, St. Helenæ o. fl.), da den er bleven 
overført til andre Verdensdele, hvorfra Frøe ere sendte til- 
bage til Europa. — Et anseligt, 60—120" høit Træ med en 
pyramideformet Krone.  Aarsskuddene tynde, med glat, rød- 
brun Bark; Dværggrenene langt fjernede fra hinanden; Knop- 
perne med tilbagerullede Knopskjæl. De knopskjællignende 
Blade erstattes ofte af grønne Blade, og undertiden træde i 
Dværggrenenes Sted egentlige Grene, — Vedet af ringe Værd, 
men i det sydlige Frankrig (navnlig i de store Skove, som 


Knopper i nat, Størr. af: a P. monspeliensis, b P, Laricio var. austriaca, 
c P. Pinaster. 


strække sig langs med Kysten fra Bayonne til Medoc og ind 
i Landet til Garonne) vindes af denne Fyr en Mængde Ter- 
pentin (Bordeaux-Terpentin), der benyttes til Tilvirkning af 
Colofonium, Tjære og Kønrøg. 


Var. «. maritima; længere Blade, større Kogler med et 
lavt Skjold og en temmelig budt Bule. — P, mari- 
tima Lamk. — P. Pinaster v. obtusisquama Boiss. 

Åå. minor; kortere Blade, mindre Kogler med et høiere 
Skjold og en tornformig fremtrædende Bule. — P. 


maritima Brot. — P. Pinaster v. acutisquama Boiss, 


Ved Kysterne i den sydlige Del af Frankrig, nordlige 
Spanien og Portugal og paa de sandede Sletter og i de lavere 
Bjergegne langs med Nordapenninernes Vestside, Var. 2 
forekommer i den største Del af Spanien (i Ny-Granada mel- 
lem 12007—40007). Var. & er siden 1789 benyttet til Be- 
plantning af de store Flyvesandsstrækninger (les landes) paa 
Vestkysten af Frankrig, hvor den nu danner store Skove, 
som strække sig mod Nord til Mans. 


74 


C. Inermes. Bulen flad, uden Torn (Koglerne brune, glindsende fladt 


Skjold). 


Pinus pyrenaicåa Lapeyr. Ant, Con. 3.t. 3. f. 1. 

Bladene 2!/977—31/9'" lange, stive, rette, mørkegrønne; 
Koglerne ægformede, almindelig lidt krummede, 2—3'" lange. 
— P, penicillas Lapeyr. — P. hispanica Cook. Et 60—130" 
høit Træ, som i Habitus har Lighed med P. monspeliensis, 
da Dværggrenene ere kostformig samlede i Enden af de for- 
neden nøgne Aarsskud. — I den centrale og sydostlige Del 
af Spanien i en Højde af 2—3000"' og i Pyrenæerne. 


De andre Arter af denne Afdeling ere for kjælne til at kunne 
anbefales til Dyrkning i Friland og skulle her kun nævnes. 
Pinus halepensis Mill. Ant. Con. t. 1. f. 3. 

Pinus Pithyusa Strangw. — P. maritima Lamb. 
Pinus brutia Ten. Ant. Con. t. 1. f. 2. 
Pinus persica Strangw. Gord. Pin. 175. 
Pinus Pinea L. Ant. Con. t. 3. 

Pinien udmærker sig ved sine store, ægformede Kogler og store, 
haardskallede, næsten vingeløse Frøe med spiselig Kjærne. Den har 
en stor Udbredning i alle Middelhavslandene (dog især som dyrket) 
og danner ved sin rødbrune, bugtede Stamme og skjærmfonmBag Krone 
et fremragende Træk i hine Egnes Landskab. 


2. Pseudocembra. Bulen kegleformet, afstumpet, med en megel 
lille, utydelig Torn. Den forreste Del af Skjoldet stærkt hvælvet og 
krogformig tilbagebøiet. Store vingeløse, Frøe (med spiselig Kjærne). Sæd- 
vanlig 3, sjeldnere 2 Blade paa Dværggrenene. 


Pinus cembroides Zuce. Ant. Con. t. 16. f. 1. 


Bladene 1—17/97 lange, krummede, 3-—4 sammen paa |. 


Dværggrenen; Koglerne smaa, næsten kugleformede, — P. 
osteosperma Engelm. — P. Llavenna Schiede et Deppe. — 
Paa Bjergene i Mexico (7—8000"7). — Kh. 


Pinus edulis Engelm. i Wisliz. Mem. 88. 

Bladene 2 --3 sammen paa Dværggrenen; Koglerne æg- 
formede. — 40—507. — P. cembroides Gord. — Ny-Mexico, 
fra Cimarron til Santa Fé; ved Cajon Pas i Sierra Nevada 
(Plant. Bigel. 141). 


75 


Pinus monophylla Torr. et Frem. Rep. of expl. exp. 319. t. 4. 

Bladene 2 sammen paa Dværggrenen, sædvanlig ind- 
byrdes sammenklæbende; Koglerne ægformede. — P. Fre- 
montiana Endl. — ,,Nut-Pine". — Et lavt (12 — 20”) høit 
Træ, som danner det underste Skovbælte paa Sierra Nevada 
i Californien, naar man kommer fra Ørkenbassinet; opdaget 
1853 af Fremont paa hans besværlige Vinterexpedition over 
Passet (paa 399). 


3. Pseudostrobus. Skjoldet og Bulen næsten som hos Pinaster- 
gruppen, men Dværggrenen er forsynet med 5 Blade ligesom hos Slægten 


Strobus. 

Alle 20 Arter af denne Afdeling have næsten udeluk- 
kende deres Hjem i Mexicos Højland, hvor de, navnlig i en 
Høide af 6—8000", tillige med Egene udgjøre den væsent- 
ligste Bestanddel af Skovene.  P. oocarpa er den sydligste 
Art; den er fremherskende i Centralamerika, og dens Syd- 
grændse (Vulkankjæden, som ender mod Vest med Vulkanen 
El Viejo) betegner Sydgrændsen for Fyrreslægten overhovedet 
i Amerika. Kun een Art forekommer paa de vestindiske 
Øer (P. occidentalis paa St. Domingo), og nedenstaaende Art 
er den eneste, som gaaer saa nordlig, at den kan dyrkes hos 
os i Friland. 


Pinus aristata Engelm. | 
40—50'. Paa Klippebjergene, 9000'—10,0007 (Regel 
Gartenflora. 12, 391.). 


4. Pseudotæda. Skjoldet sammentrykt-pyramideformet , meget håit, 
krogformig tilbagebøiet; Bulen lille, budt, med en Tværribbe, i Spidsen 
bladagtig og tilbagebøiet, 3 Blade paa Dværggrenen. 

Pinus longifolia Roxb. Ant. Con. t. 9. 

Bladene 9—18'”” lange. 80—1007”, — Himalaya (Nepal, 

Kaschemir) 5000—80007, — Kh. 


Pinus Gerardiana wWan. Ant. Con. t. 10. 


Bladene 2—3"” lange, graagrønne; Skederne affaldende, 
— Himalaya (53800—9400”7). — D. 


5. Tæda. Bulen tornformet. 3 (sjelden 2) Blade paa Dværg- 
grenen. 

A. Pinastroides, Skjoldet som hos Pinastergruppen, Bulen forlænget 

i en tynd, spids, ret eller krum Torn. 2 Blade paa Dværggrenen. 
Pinus mitis Michx. Ant. Con. t. 5. f. 1. 

Bladene lange (3—5”), tynde, bøjelige, mørkegrønne; 
Koglerne aflang-kegleformede, henved 2” lange. — P. varia- 
bilis Pursh. — Yellow-Pine. — Et smukt 50—60" høit Træ, 
hvis Stamme har samme Tykkelse (15—18”) i største Delen 
af sin Længde, og udmærket ved sine meget fine og bøielige 
Blade (heraf Artsn.). Bladskederne ere meget lange og ringfor- 
mig indsnørede. Vedet meget godt og har en udbredt Anvendelse 
i Nordamerika, hvorfra det ogsaa udføres til England og Vest- 
indien. — I hele den østlige Del af Nordamerika fra Canada 
til Syd-Carolina, især i Nyjersey og Maryland, spredt mellem 
andre Skovtræer, mest paa tør sandet Bund. 

Pinus inops Ait. Ant. Con, t. 5. f. 2—3. 

Bladene korte (2—27/97"), stive, mørkegrønne; Koglerne 
aflang-kegleformede eller næsten valseformede, 2—3"” lange; 
en lang, ret Torn. — P. variabilis Lamb. — P. echinata Mill. 
— Jersey eller Scrub Pine. — Adskilles fra P. montana, som 
den ligner i Bladene, og med hvilken den i Almindelighed 
hos os forvexles, ved de violette, graaduggede Aarsskud. — 
Et lavt uregelmæssig forgrenet, forkrøblet, intet mindre end 
smukt Træ, der tilligemed Quercus Banisteri danner den væ- 
sentligste Del af Plantevæxten paa de sandede ufrugtbare 
Sletter øst for Alleghanybjergene (de saakaldte pine-barrens). 


Pinus contorta Dougl. 

Synes ikke at være væsentlig forskjellig fra foregaaende. 
— P. Boursieri Carriére. Rev. hort. 1854. 225 (m. Afb.). 
— Nordamerikas Vestkyst (452—469). 
Pinus pungens Michx. Ant. Con. t. 5. f. 4. 

Bladene tykke, stive, stikkende, 27/97” lange; Koglerne 
ægformede; en lang kroget Torn, — 30—40", Koglerne 
blive ofte siddende i 20 Aar. — ,,Table-Mountain-Pine", — 


74 


Denne Fyr har en meget indskrænket Udbredning, da den 
kun er funden paa nogle af de høieste Toppe af Alleghany- 
bjergene (Table-Mountain, Grandfather), 


B. Eutæda. Et sædvanlig ophøiet-pyramideformet Skjold med en torn- 
Jormet Bule. 3 Blade paa Dværggrenen. 
a, Ægformede, omtrent 3" lange Kogler; Bulen ender i en tynd, 
kroget Torn. 
Pinus rigida Miu. Ant. Con. t. 7. f. 2. 

Bladene stive, mørkegrønne, 3—5'” lange, korte Skeder; 
Koglerne ægformede eller æg-kegleformede, ofte mange sam- 
menhobede. — Pitch- Pine, — P. serotina Michx. er en 
Form af denne med næsten kugleformede Kogler. — Efter 
Jordbunden vexler den meget i Høide (157"—80”), i Koglernes 
Form og Vedeis Beskaffenhed.  Vedet er altid meget rigt 
påa Knaster og af Træer, groede paa mager Bund, haardt 
og varigt. Af alle Fyrrearter i Nordamerika den, som le- 
verer den meste Terpentin og Tjære, — Fra Canada til Vir- 
ginien (et gammelt Exemplar i Charlottenlund). 


Pinus Tæda L. Ant. Con. t.7, f. 1. 

Bladene stive, lysegrønne, 6—10” lange, lange Skeder; 
Koglerne aflange, 3—5” lange. — Loblolly, Old-field-Pine, 
— 60—100'. Hurtig Væxt, men Vedet maadeligt; den ind- 
tager ofte Steder, som tidligere have været dyrkede, — Vir- 
ginien og Carolina; i tør, sandet Bund. 


Pinus ponderosa Dougl. Ant. Con, t. 8. f. 1. 

Bladene 7—11'” lange; Koglerne ægformede eller om- 
" vendt ægformede, 3—4” lange. — 100—130'; en meget lige, 
regelmæssig valseformet Stamme, 4—8' i Tyærmaal. Hurtig 
Væxt og dog et meget tungt og tæt Ved. — Herskende Skov- 
træ i Øvre-Oregon,.  Indført 1826 af Douglas. 


Pinus brachyptera Engelm. 

Bladene 5—6” lange. — 80—100”. — P. Engelmanni 
Torr. Plant, Bigel. 141, — Ny-Mexico, fra Bjergene mellem 
Pecos og Rio Grande til Sierra Nevada og sydligere. 


78 


Pinus Chihuahuana Engelm. 

Bladene 2—3'" lange; Skederne affaldende,. — 30—40'. 
— Ny-Mexico, ved Chihuahua, 70007, Denne Arts Slægt- 
skab er endnu tvivlsomt, 


b. Meget store, (9"—1' lange) ægformede eller aflange Kogler; Skjol- 
det gaaer gradvis over i Bulen, og begge danne i Forening en meget 
stor, sammentrykt-kegleformet Krog. 

Pinus Sabiniana Dougl. Ant. Con. t. 11. 

Bladene 11—14” lange, graagrønne; Koglerne ægformede 
(9—12'), — Stammen opnaaer undertiden en Høide af 
130" og 5" i Tværmaal. — I Oregon (40?), paa Bjergene 
indtil en Højde af omtrent 500" under Snelinien; opdaget af 
Douglas 1826 og indført 1832. 


Pinus Coulteri Don. Ant. Con. t. 12—13. 

Bladene 11—14”, Koglerne ægformet-aflange (1"). — P. 
macrocarpa Lindl, 80—1007, — Opdaget 1830 af Dr. Coul- 
ter paa Bjerget Santa Lucia i Californien (369%) i en Høide 
af 3000—4000" 


c.  Koglerne aflange eller aflang-ægformede, sædvanlig 5—6" lange, 
skjæve; Skjoldet paa de udadvendte Kogleskjæl kegleformig forlænget, 
med en kegleformet, oprindelig spids Bule, 

Pinus insignis Dougl. Ant. Con. t. 8. f. 1. 

Bladene 4—6” lange; den næsten ægformede, 4—5” 
lange Kogle kun lidt skjev. — 30—40". — P. californica 
Løisl. Paa Kystbjergene i Californien; indført 1833 af 
Douglas. 

Pinus muricata Don. Flore serr. 5. 517 (m. Afb.) 

Bladene (kun to paa Dværggrenen) 3!/o—4" lange, saug- 
takkede; Koglerne 4—7 sammen, meget skjæve. — 20—40”. 
P. Edgariana Hartw. — P, Murrayana Balf. — Californien 
3000'—7000". 


Pinus radiata Don. Flore serr, 6. 43 (m. Afb.) 
Bladene 3—4” lange, mørkegrønne, snoede; Koglerne 6” 
lange, 2—3 sammen. — Stammen 100' høj, med vidt ud- 


Å hu ma bel 


79 


bredte Grene lige ned til Jorden; fortrinligt Ved. — Cali- 

fornien (369). 

Pinus tuberculata Don. Flore serr. 5, 517 .(m. Afb.). 
Bladene 4—5'” lange, lysegrønne, tykke, saugtakkede; 

Koglerne aflange, 5” lange, almindelig 4 sammen. — Et lille, 

langsomt voxende, kun 30" høit Træ; undertiden sidde Kog- 

lerne i 20 Aar. — Californien (5000".) 

Pinus Benthamiana Hartw. Flore serr. 6. 86 (med Afb.). 
Bladene 10—11” lange, tykke, mørkegrønne; Koglerne 

6” lange, kun lidt skjæve. — 100—200" høi Stamme, 20—25' 

i Omkreds. — Nordcalifornien (3000—4000”). 

Pinus Parryana Gordon. Pinet. 202, 


d. Lange valseformede Kogler; Skjoldet pyramideformet; Bulen lille, 
kegleformet. 
Pinus aåustralis Michx. Ant. Con. t. 6. 

Bladene meget lange (9”—1'), meget lysegrønne, ned- 
hængende i Bundter fra de tæt samlede Dværggrene. — 
60—707". — P. palustris Mill. Herskende Skovtræ paa de 
store Sandsletter i Florida og Virginien, hvor den leverer det. 
vigtigste Gavntræ. — Kh. 

Pinus canariensis Chr. Smith. Ant. Con. t. 15, 

Bladene meget lange (7—8”), tynde, lysegrønne. -— 
60—70". — Paa de canariske Øer, hvor den danner et eget 
Skovbælte mellem 40007—60007”. — Kh. 


C. Pseudostroboides. Et nedtrykt-pyramideformet Skjold med en flad 
Bule, der paa Midten har en lille Torn. 


Denne Afdeling indbefatter kun to mexicanske Arter (P. 
Teocote Cham. et Schlecht. og P. patula Schiede), som ikke 
kunne dyrkes i Friland. 


Strobus Ørd, 
Pini sectio Strobus Spach. 


Dværggrenene med 5 Blade; Knopskjællene affaldende 
(ikke sammenvoxne til en Skede). Koglerne lange, tenformet- 


80 


valseformede, hængende.  Kogleskjællene med et fladt, rude- 
dannet Skjold; Bulen i Enden af samme. Frøene vingede. 


7 Arter ere kjendte af denne Slægt, hvoraf kun 1 voxer i den 
gamle Verden, men alle de andre i Nordamerika og Mexico. 


A. Arter med 5—8" lange Kogler, 


Strobus americana (Pluknet) Ant. Con. t. 20, f. 3. 

Bladene 3—4” lange; Koglerne 5—6””. — Weymouths- 
fyr. — P. Strobus L. — Stammen 100”, undertiden 150" og 
4—6' i Tværmaal. Hvidt, let, knastfrit og meget let be- 
arbeideligt Ved, der hos os især anvendes til chemiske Svovl- 
stikker. — I den østlige Del af Nordamerika, fra 49—369, 
men hyppigst mellem 47—43%, hvor den navnlig i Staten 
Ny-York er det herskende Skovtræ, især i fugtige, kolde Dale, 
tildels i Mosebund. Indført 1705 i England og først plantet 
i stor Mængde paa Lord Weymouths Gods. 


Strobus monticolåa (Dougl.) Ant. Con, t. 18. f, 3. 

Næsten ikke forskjellig fra foregaaende uden ved kortere, 
11/0—3 lange Blade og en tættere Krone, — P. monticola 
Dougl. — I Oregon og Nordcalifornien (7000"); opdaget af 
Douglas og indført i England 1831. 


Strobus excelsa (Wan.) Ant, Con. t. 20, f. 1. 

Bladene lange (5—7”), lysegrønne, ovenpaa hvidgraa. 
Koglerne 9” lange. — Pinus excelsa. Wall. — 100—150”, 
Grenene hængende, hvorfor den af flere Reisende betegnes 
som Taarefyr, — I Nepal og Bhotan, hvor den i en Høide 
af 6000—10,000' dels danner store ublandede Skove, dels 
voxer sammen med P. longifolia og Picea Smithiana. 


B. Arter med 10—18" Kogler, 


Strobus strobiformis (Engelm.). 

Bladene 2—3” lange; Koglerne 10—12”, —- Pinus 
strobiformis Engelm. Wisliz. Mem. — 100—130”, — Ny- 
Mexico (7000—8000). 


81 


Strobus AÅyacahuite (Enrb.) Ant. Con. 47. 

Bladene 4—6'"” lange+), Koglerne 12—14”, — 1007, — 
I Mexico paa Bjergene i Chiapa og Qajaca (16—189) og i 
den nordlige Del af Centralamerika, hvor Hartweg fandt den 
paa Vulkanen Jetuh (Quesaltenango) indtil en Høide af 10,000" 
i de af vulkanske Udbrud tildels ødelagte Skove, —- D. 


Strobus Buonapartea (Roez1.) 

Beskrives med 5” lange Blade og 10” lange Kogler og 
antages af Gordon (Pinetum 218) for en god Art. — 
130”. — Pinus Buonapartea Roezl, paa Sierra Madre (i Du- 
rango) og paa Popocatepetl (11—12,000”). 


Strobus Lambertiana (Dougl.) Ant. Con. t. 19. 

Bladene 4—5” lange, Koglerne 14—18””, — Pinus Lam- 
bertiana Dougl., — Henhører til de colossaleste Naaletræer; 
Stammen opnaaer en Høide af 150—200" og har 20—50" i 
Omfang; hængende Grene; Vedet hvidt, let og blødt. Den 
sødlige Harpix og Frøene spises, — I Nordcalifornien og 
Oregon (40—439); opdaget af Douglas 1825 og indført 1827, 


Cembra Ørd. 


Pini Sectio Cembra Spach. 

Dværggrenene med 5 Blade; Knopskjællene affaldende 
(ikke sammenvoxne til en Skede). Koglerne ægformet-ovale eller 
næsten valseformede, oprette. Kogleskjællenes nedre, tyndere 
Del danner en ret Vinkel med det flade, rudedannede Skjold; 
Bulen i Enden af samme. Frøene store, haardskallede, vinge- 
løse, eller næsten vingeløse, nedsænkede i dybe Gruber. 


Denne Slægt tæller 5 Arter, der alle. paa een nær tilhøre den 
gamle Verden. 


+) Bladene angives sædvanlig kun at have en Længde af 3—4”, 
men paa de af Liebmann hjembragte Exemplarer ere de over 
6” lange. 

6 


82 


Cembra sativa (Ammann) Ant. Con. t. 20. f. 2. 

Aarsskuddene tykke, korte, brunfiltede; Bladene 3” lange; 
Koglerne ægformet-ovale, 2—3'” lange, -— Pinus sativa Ammann 
Ruth. 178. -— Pinus Cembra L. — Zirbelfyr. — Zirbelnuss- 
baum. — Stammen 60—100"' høi, en regelmæssig, tæt, pyra- 
mideformet Krone. — 0Vedet af de langsomt voxende Ex- 
emplarer fra de højere Bjergegne er meget finkornet og blødt 
og benyttes meget af Hyrderne i Tyrol og Schweiz til at ud- 
skære allehaande smaa Figurer, som finde god Afsætning 
hos Touristerne. Frøkjærnerne spises almindelig i Sehweiz 
og skulle i Sibirien endog paa nogle Steder udgjøre en Del 
af Landmandens Vinterforraad. — Zirbelfyrren har en meget 
stor Udbredning og forekommer i to sondrede Gebeter, Den 
udgjør saaledes en væsentlig Bestanddel af Skovene (især i 
Forbindelse med Lærken) gjennem hele det sibiriske Lavland 
til 6817/99, og er navnlig herskende mellem Jenisei og Lena; 
øst for denne Flod og paa Kamtschatka fremtræder den kun 
som en nedliggende Busk med kortere Blade og mindre Kog- 
ler (Var. pumila); paa Altaibjergene voxer den mellem 4000" 
og 65007. Dens andet Gebet ligger i Europa, hvor den fore- 
kommer i hele Alpekjæden (4000—6500") og i Karpatherne 
(3900—4800"7), dels i ublandede Skove, dels spredt mellem 
andre Naaletræer, — Et gammelt Exemplar i Charlottenlund. 
Cembra Peuce (Griseb.) 

Kun lidt forskjellig fra foregaaende; Koglerne valse- 
formede, 3—4” lange, Kogleskjællene bredere. — 30—40", 
men i de højere Bjergegne en lav Busk. — Pinus Peuce 
Griseb. Flor. Rumel. 11. 349. — I Tyrkiet (Rumili) mellem 
2400'og 5800", 

Cembra flexilis (James.) Nuttall Sylva 3. t. 112. 
Bladene 1/0" lange, stive; Koglerne valseformede 2—3'" 


lange. — 40—50', dog undertiden 1007; Grenene meget 
bøjelige; Frøene meget mindre end hos C. sativa. — ,,Rocky 
Mountain White Pine", — Pinus flexilis James. — Den blev 


først iagttaget ved Longs Expedition til Klippebjergene (1820), 


83 


hvor den næsten gaaer op til Snegrændsen. Nuttall fandt 
den paa ,,Black Hills", hvor den i Forbindelse med Iuniperus 
virginiana giver Bjergene den med de omgivende Græssletter 
contrasterende mørke Karakter, som har givet Anledning til 
Navnet. I Ny - Mexico paa Sandiabjerget voxer den i en. 
Høide af 1200" (Bigelow). 


Cembra parviflora Sieb. et Zuce. Flor. jap. t. 115. 
Pinus parviflora Sieb. et Zucc. — Japan (35—469). 


Cembra Koraiensis (Sieb. et Zucc.) Flor. jap. t. 116. 
Pinus Koraiensis Sieb. et Zucc. — 10—12' høi. — Nord- 
lige Japan og Kamtschatka. 


Abietinæ taxineæ. 
Podocarpeæ Aut. 


Bladene ere sædvanlig lancetdannede eller liniedannede 
og ofte meget bredere end hos Naaletræerne i Almindelighed. 
Tvebo. Hunblomsterne bestaae af et lille kjødet Frugtskjæl 
(Fig. 48 c), der med hele sin indvendige Side er sammen- 
voxet med Ægget (d); de danne en Fig. 48. 
lille axformet Blomsterstand, men 
i Reglen er kun een Blomst kom- 
men til Udvikling og sidder i En- 
den af den sædvanlig stærkt op- 
svulmede, kjødede og med Dækskjæl- 
lene (b, b) sammenvoxne Blomster- 
stilk (a).. Under Modningen dan- 
nes ved den indvendig haarde og 
den udvendig kjødede, med Frugt- 
bladet sammensmeltede, Frøskal en 
falsk Stenfrugt. 

Bladene ere tykke, læderagtige 


Podocarpus coriaceus.  Hunblom- 
og have sædvanlig en Midtribbe; sterstand (3 Gange forstårr) a 
den opsvulmede med: Dækskjællene 
(b, b) sammenvoxne Axe, c 
toradig spredte og have da megen Frugtskjæl. d Æg. 


67 


undertiden ere de liniedannede og 


84 


Lighed med Bladene hos Taxen; eller de kunne være smaa, 
sylformede, tætstillede, ganske som hos Dacrydium.  Podo- 
carpeerne danne indenfor Abietineernes Familie en til Tax- 
familien svarende (analog) Gruppe. — Omtrent 50 Arter ere 
kjendte, der med faa Undtagelser voxe i den sydlige Halvkugle 
og navnlig paa Bjergene i den tropiske Zone; i den nordlige 
Halvkugle forekommer der nogle Arter paa Japan og i 
Vestindien, hvor saaledes Podocarpus coriacens danner det 
øverste Skovbælte paa Jamaica (6000—8000). 


Bladene modsatte, uden Midtribbe, men med talrige, 


meget fine Længderibber Nageia. 
Bladene alsidig eller toradig spredte, med en Midt- 
ribbe Podocarpus. 
Bladene meget smaa, dels sylformede, tætstillede, dels 
Jade, toradede Dacryocarpus. 
Podocarpus. 


Podocarpi sectiones Eupodocarpus et Stachycarpus Endl. 

Bladene lancetdannede eller liniedannede og altid for- 
synede med en Midtribbe. Blomsterstandens Axe sædvanlig 
kjødet og stærkt opsvulmet. i 


Podocarpus Koraiana sieb. 

En lille (2—3"' høi) Busk med stive, opadrettede Grene 
og smaa, liniedannede, seglformig krummede, spidse, stikkende 
Blade. —- Paa Halvøen Korea, — D. 


Podocarpus chinensis wan. 

Bladene linie-lancetdannede, med tilbagebøiet Rand, næ- 
sten toradig spredte, — Stor Busk elier lille Træ. — P., 
Maki Sieb, — P. Makoyi Hort. — Taxus chinensis Roxb. 
— China og Japan. — D. 


Podocarpus japonica Sieb. 
Bladene linie-lancetdannede, 4—6” lange, tykke, læder- 
agtige og stive. — Lille Træ. — Japan. — D. 


85 


Podocarpus nubigena Linal. 

Bladene liniedannede eller elliptiske, lidt seglformig krum- 
mede, med en kort, tyk Stilk. — Anseligt Træ. — I de 
sydligste Dele af Chile, nær Snegrændsen. 

Podocarpus nivalis Hook. Ic. pl. t. 582. 

Bladene aflange, tilbagebøiede, med fortykket Rand, 3—4'"” 

lange. — Lav Busk. — Nær Snegrændsen paa Ny-Zeeland, — D. 


Saxe-Gothæa Lindl. 


Denne Slægt er meget mærkelig derved, at den staaer 
paa Grændsen mellem flere, til forskjellige Familier hen- 
hørende Slægter, Æggene og Frugtbladene ere væsentlig som 
hos Podocarpus, men disse voxe under Modningen sammen 
til et Slags Bærkogle (som 
hos Iuniperus), medens den 
hele Plante i Habitus gan- Fig. 49. 
ske stemmer overens med 
Taxen. 

Saxe - Gothæa  conspicua 
Lind. " Fig. 49. 

Bladene liniedannede, 
flade, toradede, — Et 30' 
høit Træ, først iagttaget af 
Lobb 1848 i den sydlige 
Del af Chile (Vest-Patago- 
nien), hvor den i Forbin- 
delse med Podocarpus nu- 
bigena, Fitz-Roya patago- 


nica og Libocedrus tetragona 


danner Skove i Nærheden 
Saxe-Gothæa conspicua, en lille Gren med 
Kogle, nat. Størr. 


af Snegrændsen; opkaldt 
efter Prinds Albert af Sach- 
sen-Coburg-Gotha. — D. 


86 


Taxfamilien. Tåaxineæ. 


Bladene i Reglen flade, liniedannede, toradig spredte eller 
næsten toradede. Knopperne forsynede med Knopskjæl. 
Tveboblomster. Støvbladstandene sædvanlig kugleformede og 
Støvbladene med 3—8 Støvsække. Hunblomsterne ere rette, 
opadvendte, oftest enlige Æg. Frøene enten omsluttede af 
en kjødet Frøkappe eller forsynede med en kjødet Frøskal 
og derfor stenfrugtlignende. 


Ved Mangelen af Kogle og ved Frøenes Beskaffenhed adskilles 
Taxineerne let fra andre Naaletræer; kun med Podocarpeerne kunne 
de forvexles, men disse have et rudimentært Frugtblad og nedad- 
vendte Frø. Foruden de egentlige Taxineer er der en lille Gruppe, 
indbefattende Arter, som ved deres skjældannede Blade have megen 
Lighed med Cupressineerne, og en anden, der ved Bladenes eller ved 
de bladagtige Dværggrenes Form minder om Bregnerne. 


1. Bladene meget smaa, skjældannede (eller syl- 


JFormede), taglagte Taxineæ cupressinæ. 
2. Bladene liniedannede, toradede Taxineæ veræ. 
3. Bladene (eller bladagtige Dværggrene) rude- 
dannede eller viftedannede Taxineæ filicoideæ. 
Taxineæ cupressinæ. É 


(Dacrydieæ.) 


Hertil hører kun Slægten Dacrydium, der navnlig tilhører Ny- 
Zeeland, hvor D. cnpressinum (200') og D. Franklini (,,Huon Pine”), 
begge med colossale Stammer og lange, tynde, nedhængende Grene, 
udgjøre en væsentlig Bestanddel af Skovens Træer og levere fortrin- 
ligt Gavntømmer, medens D. Colensoi'og navnlig D. taxifolium 
paa samme Ø optræde i Bjergegnene som meget smaa Buske. D. 


elatum, påa Sumatra og Borneo, blev, førend man kjendte Blom- - 


sterne, anseet for en træagtig Lycopodium (L. arboreum Jungh.). 


Taxineæ veræ. 


Bladene liniedannede, toradede. Frøene omgivne af en 
kjødet Frøkappe. 


Ek 


87 


1. Frøkappen aaben i Spidsen : Taxus. 
2... Frøkappen lukket i Spidsen 
a.. Frøhviden marmoreret Torreya. 
b. Frøhviden ikke marmoreret Cephalotaxus. 
Taxus L. 
Tax. -— Buetræ. — Eibenbaum. — If. — Jew. 


Bladene liniedannede, sjelden ovale, kortstilkede, spidse 
(ikke stikkende) sædvanlig toradig spredte. — Baade Støv- 
bladstandene og Hunraklerne hjørnestillede. Støvbladene skjold- 
dannede, med 5—8 Støvsække. Hunraklen omsluttet- af tag- 

lagte Knopskjæl, har 1 endestillet Æg, ved Grunden omgivet 
— af en Skive, der under Frømodningen voxer ud til en kjødet, 
skaaldannet Frøkappe. Frøet ovalt, med en haard, glat Skal, 


Denne Slægt tæller 7 Arter, hvoraf 3 have hjemme i Asien, 3 i 
Nordamerika og 1 i Europa. 


A. Bladene ovale. 


Taxus adpresså Knight. Rev. hort. 1855, 96. (m. Afb,). 
En 2—3' høi Busk med talrige, vandrette Grene og 


smaa, ovale Blade. — Taxus tardiva Lawson. — T. brevi- 
folia Hort. — T. baccata adpressa Carr, — Cephalotaxus 
adpressa Hort, — Japan, paa Bjergene. 


B. Bladene liniedannede. 


Taxus baccata L. Rich. Con, t. 2, Almindelig Tax. 

Bladene seglformig krummede, spidse, ovenpaa mørke- 
grønne, glindsende, underneden blegere. 

War: xx fastigiata boud: -Arbisbrit. 14512067-F- 198255 DE 
opadrettede Grene danne en meget tæt, pyramide- 
formet (eller halvskjærmformet) Krone. Bladene 
spredte til alle Sider, tilbagebøiede, mørkegrønne. — 
T. fastigiata Lindl. — T, hibernica Hook. 

P-pendulaHort "Loud; - Arb, brit… 4,,:2083..1/55990; 
Hovedgrenene vandrette, alle de mindre Grene hæn- 
gende. — Taxus pendula Hort. — Taxus imperialis 


88 


Hort. — T. Dovastori Hort. — T. baccata Dova- 
stoni Loud. ' 

Taxen bliver sjelden mere end 30—40" høi, og den tykke 
Stamme deler sig allerede i en Højde af 3—4' i talrige Grene, 
Den kan opnaae en meget høi Alder (over 2000 Aar), og 
Stammen har da en overordentlig Tykkelse. Blandt de mange 
ved deres Alder berømte 'Taxtræer,- som findes paa de en- 
gelske Kirkegaarde, er der et ved Fotheringhall i Skotland, 
hvis Stamme næsten har 60' i Omfang. Vedet meget haardt, 
tæt og seigt; spillede i Oldtiden og Middelalderen en vigtig 
Rolle som Buetræ. 'Taxen taaler Saxen bedre end noget 
andet Træ og indtog derfor en fremragende Plads i ældre, i 
den franske Stil anlagte Haver. — Bladene have giftige Egen- 
skaber, som de dog tabe, naar de tørres, — 'Taxen er ud- 
bredt over den største Del af Europa, men har dog tidligere 
været langt almindeligere end nu. Den gaaer paa den skan- 
dinaviske Halvø til 609+); forekommer i Finland (paa Åland), 
Liefland, Kurland og i den nordlige Del af Lithauen; i Eng- 
land og Skotland, paa Bjergene i Mellemeuropa, paa Alperne 
og Pyrenæerne (4000—5000”) og i alle Middelhavslandene 
(paa Sierra Nevada, 5000—6000'; paa Bjergene i Algier i 
Cederens Region). 


Taxus canadensis Wild. 


En lav Busk med nedliggende Grene. Bladene grønne 


paa begge Sider og med tilbagerullet Rand, — T, baccata 
v, canadensis Gray Man. of Bot. 425. — Canada og syd- 
ligere paa Bjergene. 


+) I Danmark findes Taxen ikke mere, men der er Grund til at 
antage, at den tidligere har voxet her. Den er ogsaa paa mange 
andre Steder i Europa næsten ganske uddød eller dog sjelden, 
hvor den tidligere var almindelig. I Thiringen, hvor Stednavnene 
Ibenhain, Taxberg, Eibenberg og Eiba antyde dens almindelige 
Udbredning i ældre Dage, gaaer den nu med stærke Skridt sin 
Undergang imøde (Bot. Zeit. 64. 298). 


89 


Taxus brevifolia Nutt. Sylva 3. 86. t. 108. 

Bladene ere mindre og tyndere end hos T. baccata; 
desuden ere de tydeligere stilkede og i den budte Ende for- 
synede med en børsteformet Spids (braaddede). — 50—60", 
men Stammen forholdsmæssig tynd (2—3' i Tværmaal). — 
T. baccata Hook. Fl, bor. am. 2. 167 ex parte. — T. Lind- 
leyana Murr, Edin. phil. May, 1855. — T, Boursieri Carr, 
Rev. hort. 1854. 228. — I den sydlige Del af Californien 
og i Oregon til Nutkasundet. 

Taxus cuspidata Sieb. et Zucc. Flor. jap. t. 128. 

Bladene fint tilspidsede, — Japan. 

Taxus Wallichiana Zucc. 

Grenene lange, tynde, Smaagrenene hængende. Bladene 
næsten som hos T. baccata, men med tilbagerullet Rand. — 
Stammen undertiden 15" i Omkreds. De tørrede Blade be- 
nyttes som The. — T. baccata indica Madden. — T,. nuci- 
fera Wall. — Himalaya (Nepal), 8000—10,000", 

Taxus globosåa Schlechta. Linnæa. XII. 496. 

En høi Busk, meget lig den almindelige Tax, men Frøene 

ere fladtrykt-kugleformede. — Mexico. — D, 


Torreya") Arnott. 


Bladene som hos Taxen, men med en haard, stikkende 
Spids. 4 liniedannede, hængende Støvsække,  Frøkappen 
omsluttende hele Frøet.  Frøskallen foldet ind i Frøhviden, 
saa at denne i et Gjennemsnit viser sig marmoreret (ligesom 
Muskatnøddens Frøhvide). 

3 Arter ere kjendte, af hvilke 2 voxe i Nordamerika og 1 paa 
Japan. 

Torreya taxifolia Arn. Hooker Ic. pl. t, 232—33. 

Bladene liniedannede, rette, lysegrønne, 10—15”” lange, 

spidse, stikkende, næsten modsatte, Frøet aflangt, 1” langt, 


”) Opkaldt efter den nordamerikanske Botaniker Torrey. 


90 


30—40', — Bladene og Vedet have en stærk, ubehagelig 
Lugt, heraf Navnet ,,Stinking Cedar". — Florida. — D. 


De fleste Forfattere henføre Taxus montana Nutt. som Synonym 
til denne Art, men med Urette (Nuttall Sylva 3. 92). 


Torreya nucifera Sieb. et Zucc. Flor. jap. t. 129. 

Adskiller sig fra den foregaaende ved kortere (6—10'” 
lange) og bredere, seglformig krummede Blade og ved mindre 
Frøe (omtrent af Størrelse som en Hasselnød). — Taxus 
nucifera L. — Japan. — D. 


Torreya californica Torr. Bot. Mag. t. 4780. 

Bladene næsten rette og modsatte, 2—21/07" lange, lyse- 
grønne, med en lang, stikkende Spids. — Stammen 50—80", 
kun 12—15” i; Tværmaal, Frøene 1—1/0" lange. — Cali- 
fornia Nutmeg. — T. Myristica Hook. — Plant. Bigel. 84 (140). 
— Paa Sierra Nevada i Californien, hvor den blev opdaget 
1851 af W. Lobb. . 


Torreya grandis Fortune, et 70—80' høit Træ, opdaget af Fortune 
i China 1852, synes snarere at henhøre til den følgende Slægt, men 
er endnu kun meget ufuldstændig kjendt (Gardn. Chronic. 1858, 
21 Nov.) 


Cephalotaxus Sieb. et Zuce. 


Bladene som hos Torreya, men ofte længere. Støvblad- 
standene sammensatte, 4—6 Støvdragere i hver af de enkelte 
Støvbladstande, To Æg i Hjørnet af hver af den hoved- 
formede Rakles Dækskjæl. Frøkappen omsluttende hele Frøet. 
Frøhviden ikke marmoreret. 


4 Arter ere kjendte, som alle have hjemme i China og Japan. 


Cephalotaxus Fortunei Hook. Bot, Mag. t. 4499. — Fig. 50 a. 

Bladene toradede. modsatte, lidt seglformig krummede, 
2—21/9' lange, staaende i lang (2—3'”) Afstand fra hin- 
anden. — Stammen 40—60'; lange, tynde, hængende Grene, 
— C. filiformis Knight. — C. pendula Hort. — Opdaget af 
Fortune i den nordlige Del af China. 


id: 


Cephalotaxus pedunculata Sieb. et Zuce. Flor. jap. t. 133. — 
Fig. 50 b. 

Bladene kortere end hos Fig. 50. 
foregaaende (1—2'”), stillede tæt 
ved hinanden og med en lang, 
stikkende Spids, — 20—25', — 
C. Harringtonia Knight. — Japan. 


Cephalotaxus drupacea Sieb. et 
Zucc. Flor. jap. t. 130—31. — 
Fe: 750'e: 

Bladene 1—14” lange. — 
20—30"'. — Frøet ligner en lille 
Blomme, — Podocarpus dru- 
pacea Hort. —- Taxus baccata 
Thunb. — Japan (2090). 


Cephalotaxus umbraculifera 
Sieb. — Fig. 50 d. 

Bladene korte (7—8""), me- 
get stive, tætstillede, —— Et lille 
Træ med krandsstillede, skjærm- 


Blad af Cephalotaxus: a Fortunei, 
b pedunculata, c drupacea, d um- 
formig udbredte Hovedgrene. — braculifera, 


Japan. 


Taxineæ filicoideæ. 
(Salisburieæ). 

Bladene eller de i Hjørnet af knopskjællignende Blade 
fremkommende bladagtige Dværggrene ere i deres Form meget 
afvigende fra Naaletræernes Blade i Almindelighed og minde 
om Bladene hos Bregneslægterne Adiantum og Trichomanes, 
Frøene enten nød- eller stenfrugtagtige, omgivne af en Skive 
ved Grunden. 


Salisburia Smith. 
Bladene langstilkede, rudedannet-viftedannede, tolappede, 
læderagtige, enaarige, spredte, men paa de korte, mangeaarige 


92 


Dværggrene næsten krandsstillede, Hunblomsterne (Æggene) 
sidde i Enden af Stilke, som ere knippeformig forenede paa 
en fælles Stilk, der ligesom de traadformede Støvbladstande 
fremkomme af Dværggrenene; to hængende Støvsække. Frøet 
med en kjødet Skal, stenfrugtlignende , ved Grunden omgivet 
af en Skive. 

Kun:17 Art: 


Salisburia biloba (L.) Rich. Con. t. 3 og 36. 

Ginkgo biloba L. — Salisburia adiantifolia Smith. — 
Stammen er lodret og opnaaer en Høide af 80—100"' og en 
betydelig Tykkelse 7) (et henved 20" høit Exemplar kan sees 
ved det chinesiske Lysthus i Frederiksberg Have). — Vedet 
gult og let.  Frøet ligner en Blomme; Kjærnen spises al- 
mindelig i China efter at være ristet, — Opdaget 1690 af 
Kæmpfer paa Japan og beskrevet 1712 (Amoen, exot. 811); 
antages at være indført i Holland mellem 1727—1737; be- 
skreves af Linne 1771 (Mantissa 11. 313); men Linne's Slægts- 
navn Gingko blev (som dannet efter Træets chinesiske Navn) 
med Rette forkastet af Smith (1796). Indtil 1830 vare kun 


Hanplanter kjendte i Europa, ”) 


Phyllocladus L. 1. Rich. 


Bladene ere meget ufuldstændige, knopskjællignende (ligesom 
Bladene paa de egentlige Grene hos Fyrren); samtidig med Bladene 


=) I China skal der findes Exemplarer, hvis Stammer ere 30—40' i 
Omfang, men denne overordentlige Tykkelse antages at være 
frembragt ved Kunst. Frøene indeholde nemlig som oftest 2—3 
eller endog flere Kim, og man lader da disse voxe sammen, saa 
at de danne een Stamme. 


+) Gingko”en benævnes ofte i Frankrig: ,,Arbre aux quarante Écus” 
efter den Pris, som betaltes for de første 5 fra England. til 
Frankrig indførte Exemplarer. 


93 


fremkomme flade, læderagtige, grønne Dværggrene (ligesom hos Rus- 
cus), der, hvad Formen angaaer, have den største Lighed med Bregne- 
blade. 


Phyllocladus trichomanoides Don. Hook. Icon. t. 549—51. — 60". 
Ny-Zeelands Lavland. — Kh. 


Phyllocladus alpinus Hook. Flor. Nov. Zeel. 225. t. 53. Ny-Zeeland 
i en Høide af 6000”. — Kh. 


Phyllocladus rhomboidalis Rich. Con. t. 3. — 50—60". — Van Die- 
mens Land. — Kh. 


Gnetaceer. Gnetaceæ. 


Denne Orden danner Overgang fra de Nøgenfrøede til 
de fuldkomnere Blomsterplanter og adskiller sig fra de to 
foregaaende (Cycadeerne og Naaletræerne) ved: 1) Tilstede- 
værelsen af et (lille hylsteragtigt) Blomsterdække, 2) ved 
egentlige Blomster istedetfor Støvblade og 3) ved Foreningen 
(hos nogle Arter) af begge Kjøn i samme Blomsterstand 
(eller som hos Welwitschia endog i samme Blomst). Den 
indbefatter 3 Slægter af meget forskjellig Habitus. Den 
mærkværdige, i den seneste Tid (1860) i Sydafrika opdagede 
W elwitschia (mirabilis) har en colossal, næsten skive- 
formet, knoldagtig Stamme, der, uagtet den bliver henved 
100 Aar gammel, dog kun har to Blade, nemlig de blivende, 
fra Grunden af stadig voxende, læderagtige Kimblade. 


TilGnetum høre Træer med modsatte, ægdannede, læderagtige, 
helrandede Blade. 98 Arter voxe paa de indiske Øer og 4 i Syd- 
amerikas Urskove. Kun af nedenstaaende Slægt kunne Arter dyrkes 
i Friland hos os. 


94 


Ephedra Tournef, 


Versuch einer Monographie der Gattung Ephedra. Von C. A. 
Meyer. 1846. 

Lave, stærkt forgrenede Buske med leddede Grene og 
meget rudimentære, hindeagtige, til en Skede sammenvoxne 
Blade, hvorved de faae den største Lighed med Padderokker. 
Sædvanlig Tveboblomster.  Frøet omsluttes af det kjødede 
Blomsterdække, saa at herved dannes et falskt Bær. — 22 
Arter ere kjendte, af hvilke de fleste (18) voxe i Middel- 
havslandene og Orienten, 5 i Amerika, navnlig i Sydamerikas 
højeste Bjergegne (11,000—15,000”). 

Ephedra vulgaris Rich. Con, t. 4. 
E. monostachya og E. distachya L. — I Middelhavs- 


landene og Orienten. . 


Enkimbladede. Monocotyledoneæ. 


De enkimbladede Planter kjendes let alene paa Bladene. 
Disse bestaae nemlig i Reglen af en stor, rørformig, omsluttende 
Skede og af en udelt, helrandet Bladplade med parallele, 
ugrenede Ribber, Dækbladene danne et (ofte stort og farvet) 
Hylster, og Tretallet er herskende i Blomstens Dele (de kal- 
des derfor ogsaa Tretalsplanter). Blomsten bestaaer nemlig 
typisk af 15 Blade i 5 Kredse, 3 Blade i hver Kreds; de 
to yderste Kredse danne Blomsterdækket, de to næste Støv- 
dragerne og den inderste Kreds tilhører Støvveien, — De 
fleste herhenhørende Planter have en underjordisk Hoved- 
stængel (under Form af Rodstok, Knold eller Løg), og de, 
hvis Stængel er overjerdisk og træagtig, have næsten ude- 
lukkende deres Hjem i den tropiske Zone. Der er derfor 
neppe en eneste træagtig enkimbladet Plante, som kan siges 
at være fuldstændig haardfør i Danmark, og, som det vil 
sees. af nedenstaaende Fortegnelse, er det kun et ringe Antal 
Arter, som kunne udholde Vinteren under Dække. 

De Enkimbladedes Klasse inddeles i 3 Ordener: 


1. Blomsterdækket ufuldstændigt , skjælagtigt eller 


manglende. Græsfrugt Græsblomstrede. 
2. Blomsterdækket fuldstændigt. Kapsel (eller 
Bær) Lilieblomstrede. 


3. Kolbeformet Blomsterstand. Stenfrugt, Bær eller 
Nød Kolbeblomstrede. 


96 


I. Græsblomstrede. Glumifloræ. 


Græsfamilien. Graminaceæ. 


Stængelen hul, leddet (Straa). Blomsterne danne en ax- 
eller topformet Blomsterstand, der bestaaer af Smaa-Ax, 
Hvert af disse har to Ydreavner, omsluttende flere toradede 
Blomster, der bestaae af 2 Indreavner og to meget smaa 
hindeagtige Blomsterskjæl; 3 Støvdragere, 1 Frugtknude med 
2 Grifler og fjerformede Ar; nødagtig Frugt med et hinde- 
agtigt, til Frøet fastvoxet Frøgjemme (Græsfrugt eller Korn). 


AÅArundo L. 


De 2—5-blomstrede Smaa-Ax danne en stor, topformet 
Blomsterstand, Indreavnerne ved Grunden silkehaarede. 
Arundo Donax 1. Host, 4, t. 8. 

Straaene 10—12' høie, tykke, træagtige. — Sydeuropa 
paa sumpige Steder. 


ll. Lilieblomstrede. Liliifloræ. 


Liliefamilien. Liliaceæ. 


Blomsterdækket farvet, 6-delt etler 6-bladet. 6 Støv- 
dragere. 3-rummet Kapsel. 


ace: 


Smaa Træer med en lige, fra faa Tommer indtil 20" 
høi, oftest udelt Stamme, der i Toppen bærer lange, smalle, 
sædvanlig stive, stikkende, tæt sammentrængte Blade, Store 
tulipanlignende Blomster i en meget stor, topformet Blomster- 
stand,  Støvtraadene flade, bladagtige; meget smaa Støvsække. 
3 siddende, ved Grunden sammenvoxne År. — Alle (25) Arter 
have hjemme i den sydlige Del af Nordamerika og paa Me- 
xicos Høijsletter, 


97 


1. Bladene i Randen forsynede med korte, haarde, stive Takker. 


Yucca aloifolia L. Bot. Mag. t. 1706. 

Stammen ved Grunden kegleformig udvidet, indtil 20' 
høi, udelt eller med «faa Grene. Bladene 2—21/7 lange, 
2—3'"" brede. Blomsterstanden 2—3' høj. — Y., elephan- 
tipes Hort. — Fra Carolina til den nordlige Del af Mexico. 
Yuecca serrulata Hav. 

Stammen er ikke udvidet ved Grunden, næsten i hele 
sin Længde besat med Levninger af Bladene, indtil 15” høi, 
Bladene 1—2" lange, "/2—1"/9"" brede. — Det er den Art, 
som hyppigst forekommer i Haverne. Bladene variere meget 
i Brede og ere ofte hvidrandede, Den voxer i de samme 
Egne som foregaaende Art. 

Yucca armata Hav. 

En lav Stamme med smalle, lysegrønne, kun i den 
øverste Del skugtakkede Blade. — I den sydlige Del af Nord- 
amerika. 

Yucca tenuifolia Haw. 

Synes ikke at adskille sig fra Y. serrulata uden derved, 

at Bladene ikke ere saa stive. 


2. Bladrandene epløse sig efterhaanden i fine, traadformede Trevler. 
Yucca filamentosa L. Bot. Mag. 900. 

Stammen 1 —4" høi; Bladene linie-lancetdannede, 1' lange, 
1—1"/2'" brede, blaagrønne, udstaaende. — Indført 1675; 
blomstrer i September og October, — Virginien, Carolina. 
Yucca angustifolia Pursh. Bot. Mag. 2236. 

"Stammen 1' høj, Bladene liniedannede, stive, tilbage- 
bøjede. Indført 1820. — Ved Missouri. 


3, Bladene helrandede. 


Yucca gloriosa L, Bot. Mag. 1260. 

Stammen 4" høj; Bladene smalt lancetdannede, blaa- 
grønne, stive, opadrettede, ende i en lang Torn, 2” lange, 
2—3'" brede. Blomsterstanden 3” høj. — En Afbildning sees 
paa Titelbladet længst til Højre. — Sydlige Nordamerika. 

7 


98 


Yucca obliqua Hav. Redouté Liliac. t. 326. 

Stammen 3—4' høi, ofte forgrenet fra Grunden.  Bla- 
dene linie-lancetdannede, blaagrønne. Blomsterstanden valse- 
formet, 


Yucca glauca Sims. Bot, Mag. t. 2662. 

Stammen meget lav; Bladene smalt-lancetdannede, blaa- 
grønne, slatne, Blomsterstanden meget stor (4—5”).  Blom- 
sterdækkets Blade ikke som hos de andre Arter indadbøiede 
med Spidsen, men udadbøiede, Det er maaske den Art, 
som bedst taaler vor Vinter; den blomstrer i September. — 
Carolina. 


Alle Yucca-Arterne maa helst behandles som Koldhusplanter, 


Konvalfamilien. Smilaceæ. 


De herhenhørende Planter kjendes fornemmelig paa Frug- 
ten, som er et Bær. 


1. Rusceæ. Stedsegrønne Buske eller Halvbuske med smaa skjælagtige 
Blade og grønne, flade, bladlignende, Dværggrene. - 3 eller 6 Støv- 


dragere; Støvtraadene sammenvoxne. 


Ruscus L. 


Tveboblomster, som sidde paa Dværggrenene. 3 Støv- 
dragere. 


Ruscus aculeatus L, RØchb, Ic. fl. germ. 10. t. 437. Fig, 51. 
Stængelen træagtig. Dværggrenene ægdannede, tilspidsede, 

ende i en Torn, Blomsterne paa Overfladen af' samme. -— 

R. laxus Smith. — Mellem- og Sydeuropa. 


Ruscus Hypophyllum L. Bot. Mag. t. 2049. 

Stængelen urteagtig, udelt. Dværggrenene elliptiske eller 
aflange, spidse; Blomsterne midt paa Underfladen af samme. 
— Middelhavslandene, 


99 


Fig. 51. 


Ruscus Hypoglossum L. Rechb. 
Ic. fl germ; 10. t. 437, 


Stængelen urteagtig , udelt. 
Dværggrenene ægdannede, æg- 
dannet-aflange eller aflang-ellip- 
tiske, Blomsterne paa Over- 
fladen i Hjørnet af et stort 
lancetdannet Dækblad. — Græ- 
kenland, Ungarn, Italien, 


En Gren af Ruscus aculeatus i nat. Størr, 

a Dværggren med en Blomst. b Dværg- 

"gren, seet fra Undersiden. c skjælagtige 
Blade. 


Danae Medic. 


Tvekjønsblomster, der ikke sidde paa Dværggrenene, men 
i Enden af Sideskuddene, i faablomstrede Klasser. 6 Støv- 
dragere. 
Danae råacemosa Moench. 

Dværggrenene skjævt lancetdannede, lysegrønne, glind- 
sende, ved Grunden stilkformig sammentrukne, — Ruscus 
råacemosus L. — Kaukasus. 


2. Eusmilaceæ. Sædvanliy klattrende, stedsegrønne Halvbuske med 
Torne paa Stængelen og Blomsterne i Skjærm, 


Smilax Tourn. 


Bladene oftest hjerte- eller spyddannede, haandribbede; 
Axelbladene ende i en Slyngtraad. Tveboblomster. 1—3- 
rummet Bær. 1 Frø i hvert Rum. 


Denne Slægt tæller over 150 Arter, af hvilke de fleste have 
hjemme i den tropiske Zone, baade i den ny og i den gamle Verden, 


1. Blomsterne 1% stilkede Skjærme. 
A. Bladene ægdannede eller runde. 
a. den fælles Blomsterstilk kortere end Bladstilken eller omtrent 
af samme Længde som denne. Bladene affaldende, 
SE 


100 


Smilax rotundifolia L. 
Bladene ægdannede eller næsten runde, kort-tilspidsede, 
gulgrønne, glindsende paa begge Flader, 2—3"" lange. Bær- 


rene sorteblaa. — Var. &. quadrangularis. Grenene firkantede 
(S. quadrangularis Muhl.). S. caduca L. er en Form med 
tyndere og hurtigere affaldende Blade. — Nordamerika, fra 


Canada til Carolina. — Et 6' høit Exemplar i Aalholm Have. 
Smilax Walteri Pursh. 

Bladene ægdannede med hjertedannet Grund, 3—4!/9'" 
lange. Bærrene røde (S. China Walt.). — Virginien. 


b. Den fælles Blomsterstilk længere end Bladstilken, dog sjelden to 
Gange saa lang som denne. Bladene sent affaldende eller næsten over- 
vintrende. 

Smilax glauca walt. Bot. Mag. t. 1846. 

Bladene ægdannede, underneden graalige. -— S. Sarsa- 
parilla L. (tildels). — S. caduca Willd. — Nordamerika, fra 
Ny-York til Carolina. 

Smilax tamnoides L. Catesb. Car. 1. X, 52, 

Bladene æg-hjertedannede eller ægdannet-aflange, indsnæv- 
rede lidt over Grunden eller paa Midten, grønne, skinnende 
paa begge Flader; i Randen fint tornede, — S. Bona-nox L., 
" S. hastata Willd., S. panduratus Pursh ere alle Former åf 
denne. — Nordamerika, fra Ny-Jersey til Carolina. 


c. Den fælles Blomsterstilk 2—4 Gange saa lang som Bladstilken. 
Bladene store (3—5" lange), tynde. - 

Smilax hispidå Minlenb. 

Rodstokken valseformet, lang; Stængelen kort, klattrende, 
forneden tæt besat med lange, bløde Børster og Pigge; Bla- 
dene ægdannede, hindeagtige, affaldende. — Nordamerika, fra 
Ny-York til Michigan. 

Smilax Pseudo-China 1. Plum. Icon. t. 82. 

Rodstokken knoldformet; Bladene æg-hjertedannede eller 
ægdannet-aflange, spidse. — Nordamerika fra Ny-Jersey til 
Carolina, 


101 


B. Bladene aflang-lancetdannede eller lintedannede, skinnende oven- 
paa, matte eller graalige underneden. Den fælles Blomsterstilk kort, 
Smilax lanceolata L. 

Bladene æg-lancetdannede, tynde, affaldende ; røde Bær. 
— Virginien. 

Smilax laurifolia L, Catesb. Car, 1. t. 15. 

Bladene aflang-lancetdannede eller liniedannede, 2!/9—5” 
lange, tykke, læderagtige, stedsegrønne; sorte Bær, — Fra 
Ny-Jersey til Virginien. 


2, Blomsterne i siddende Skjærme. 


Smilax aspera L. Rchb. Ic. fi. germ. 10. t. 438. 

Grenene kantede, tæt besatte med Torne; Bladene æg- 
lancetdannede med hjertedannet Grund, fint tornede i Ran- 
den, skinnende, læderagtige, stedsegrønne. —  Middelhavs- 
landene, 


III. Kolbeblomstrede. Spadicifloræ. 


Palmefamilien. Palmaceæ. 


Denne Familie er den eneste blandt Monocotyledonerne, 
som udelukkende indbefatter træagtige Planter, let kjendelige 
ved deres udelte, søileformede Stamme og store finnede eller 
viftedannede Blade. Palmerne have deres Hjem i den tro- 
piske Zone; det er kun ganske enkelte Arter, som forekomme 
i de varme tempererede Lande, og kun een Art taaler et saa 
koldt Klima, at der er Grund til at antage, efter de Erfa- 
ringer, man har gjort i andre Lande, at den vil kunne voxe 
hos os i Friland. 


Chamærops L. Dværgpalme. 
Palmer med en lav Stamme og viftedannede, snitdelte Blade. 
Baade Tvekjønsblomster og Hanblomster. 6—9 Støvdragere, 
3 adskilte Støvveie. 3 Bær, 


102 


Chamærops Fortunei Hook. Chusan-Palme. Bot. Mag. t. 5221. 
f. 2—5. 

Denne Palme blev indført i England 1849 af den ved 
sine Planteopdagelser i China saa høit fortjente Fortune. 
Den har.paa Londons Bredegrad viist sig haardfør og ikke 
taget Skade ved en Kulde af 10? C. uden noget Dække. I 
den botaniske Have i Kew har den i 11 Aar opnaaet en 
Høide af 8”. Den blev i Begyndelsen dyrket under Navn af 
C. excelsa Thunb., indtil Hooker 1860 viste, at den adskiller 
sig fra denne ved tykkere og kortere Bladstilke, mere glind- 
sende Blade med bredere Flige. Chusan-Palmen har hjemme 
i den nordlige Del af China, hvor den voxer ved Changhae 
(359) og paa Øen Chusan. Den bliver ogsaa dyrket der, da 
Bladskederne afgive meget seige Trevler, der i Nordchina 
have en udbredt Anvendelse til allehaande Fletværk (Bull. 


soc, bot. 1861. 410). En Afbildning af denne Plante sees - 


paa Titelbladet. 


Tokimbladede. Dicotyledoneæ. 


zrR 


Bladene have grenede Ribber og ere ofte delte eller 
sammensatte og forsynede med Axelblade, Blomsterne have 
sædvavnlig et dobbelt Blomsterdække (Bæger og Krone), og 
Femtallet (eller Firtallet) er herskende i Antallet af Bladene 
i Blomstens Bladkredse, hvorfor de tokimbladede Planter og- 
saa betegnes som Femtalsplanter. Kimen har to Blade, 


Denne Klasse inddeles i 3 Ordener: 


1. Enkelt (eller intet) Blomsterdække : Kronløse. 
2, EDobbelt Blomsterdække, frie IKronblade: Frikronbladede. 
3. DobbeltåBlomsterdække, sambladet Krone: Helkronede. 


Kronløse. Apetalæ. 


Blomsterdækket enkelt, oftest grønt og bægeragtigt; under- 
” tiden7er det rudimentært eller det mangler ganske. - Bladene 
ereTenkelte, kun sammensatte hos luglandeerne, nogle faa. 
Euphorbiaceer og Proteaceer. Denne Orden deles i 3 Under- 
ordener. 


1. Blomsterne enkjønnede: ) Særkjønnede. 
2. Blomsterne tvekjønnede, Kimen ret: Retkimede. 
3. Blomsterne tvekjønnede, Kimen krum : Krumkimede. 


Særkjønnede. Diclines. 


Træer og Buske, sjelden Urter, Blomsterne enkjønnede, 
smaa, uanselige, Herunder høre følgende Familier: 


104 


Casuarineæ Overgangsfamilier, 
Myricaceæ 

Betulaceæ 

Corylaceæ Iuglandaceæ. 

Cupuliferæ 


| 
Artocarpeæ 
| 


1. Amentoideæ. Rakle. Nød 
(Stenfrugt). 


2,  Urticoidee.  Blomsterstan- 
Urticaceæ. 


den forskjellig, men ikke Platanaceæ: 
Bolde NG Cannabineæ 
Ulmaceæ 
Salicineæ. Euphorbiaceæ. 


3. Salicoideæ. Rakle. Kapsel, 


Lacistemeæ. 


Amentoideæ. Rakletræer. 


Træer eller Buske med -Enbo- (sjelden Tvebo-) Blomster, 
som danne Rakler. 


1. Bladene rudimentære : Casuarineæ. 
2. Bladene enkelte 
Frugtknuden enrummet: Myricaceæ. 
B : 
[rer Hilding | Frugtknuden torummet: Betulaceæ. 
Frugterne omgivne af en 
Blomsten oversædig Sk i Cupuliferæ. 
Frugterne omgivne af et 
Svøb: Corylaceæ. 
3. Bladene sammensatte ( finnede) : Iuglandaceæ. 


Casuarinerne ere Træer og Buske med leddede Grene og meget 
smaa skjælagtige, i en tandet Skede sammenvoxne Blade, saa at de 
have megen Lighed med Padderokkerne og med Ephedra, 35 Arter 
ere kjendte, som næsten uden Undtagelse have hjemme i Ny Holland. 
Vedet er meget haardt og anvendes til Køller, 


Porsfamilien. Myricaceæ. 
De Candolle, Prodromus. 16de Bind, 147, 


Bladene tæt besatte med smaa, skjoldformig befæstede, 
en gul Balsam indeholdende Skjæl. Intet Blomsterdække, 
Frugtknuden enrummet. 1 ret Æg. 


Neppe 50 Arter i 3 Slægter. Nærmest beslægtet med Valnød= 
familien, navnlig med Platycarya. : 


105 


Gale Tourn. Pors. 


Bladene saugtakkede, uden Axelblade. Tvebo. 4 Støv- 
dragere fæstede til Grunden af Dækskjællet. En lille nød- 
agtig, tyndskallet, med to under Frugtmodningen forstørrede, 
kjødede Dækskjæl sammenvoxen Frugt. Kun 1 Art. 


Gale uliginosåa Spach. Mosepors. Flor. dan. 327. — Fig, 52. 


Fig. 52. 


Gale uliginosa. a en ung Frugt, sammenvoxen med Dæk- 
skjællene (X X), svagt forstørret. b Længdegjennemsnit af 
samme Frugt. 


Blomsterne udvikles førend de lancetdannede Blade. 
Frugterne ere besatte med store balsamholdige Skjæl. — 
Myrica Gale L. — I hele den nordlige Halvkugles tempere- 
rede og kolde Zone. I Danmark især i Hedemoser i den 
nordlige og vestlige Del af Halvøen. 


Myrica L. 


Bladene saugtakkede, sjeldnere helrandede, uden Axel- 
blade. Tvebo, sjeldnere Enbo. En kugleformet med vox- 
afsondrende Vorter tæt besat Stenfrugt. — Henved 40 Arter, 
spredte over den største Del af Jorden, de fleste paa Bjer- 
gene i den tropiske Del af Amerika og i Kaplandet. 

Myrica cerifera L. Vox-Myrte,  Schk. Handb. t. 322, — 
Fig. 53. 


106 


De aflange eller lancetdannede, helrandede eller oventil 
saugtakkede Blade udvikles førend Blomsterne. En 3—8' 
høi Busk med lyse- Fig. 53, 
grønne, glindsende, vel- 
lugtende Blade. Den for- 
tjener at have en stor 
Udbredning i vore Ha- 
ver. — Bayberry. Wax- 


Myrtle. — M, caroli- 
nensis Mill. — M. penn- 


Myrica cerifera. a Frugten fra Siden, 
sylvanica Lamk. — Fra svagt forstårret; b Tværgjennemsnit 
af samme. 


Canada til Carolina. — 
Af Frugterne, som undertiden blive siddende 2—3 Aar, 
vindes Vox. 

M. Faya (Faya fragifera Webb.), der har en sammensat Hanrakle og 
en Samfrugt dannet af flere sammenvoxne Stenfrugter, voxer paa de 
azoriske og canariske Øer. — Kh. 


M. sapida Wall. med en pæreformet spiselig Frugt, har hjemme paa 
Himalayabjergene i en Høide af 5000”, — Kh. 


Comptonia”) Solander. 


Bladene liniedannede, halvfinnede, med halvt - hjerte- 
dannede Axelblade. Enbo. Hun- 
raklen kugleformet. En ægformet, 


Fig. 54. 


glat, glindsende Nød, omgiven af 
5—6 liniedannede, blivende Dæk- 
skjæl, 1 Art. ” 

Comptonia asplenifolia Ait. Breg- 
nepors. Wats Dendr. T, 166. — 


7: Comptonia asplenifolia. a Frugt 

Fig. 54. fra Siden, svagt forstørret ; 
En lav Busk, — Canada til b Tværgjennemsnit af samme. 

Virginien. 


+) Benævnt efter Henry Compton, der var Biskop i London, $ 


107 


Birkefamilien. Betulaceæ. 


Spach: Annal, scienc. natur. 2 Ser. Botanique, XV. — Regel: Mo- 
nographische Bearbeitung der Betulaceen, 1861. 


Enboblomster.  Hanraklerne (og hos Ellen ogsaa Hun- 
raklerne) komme frem om Efteraaret, sidde nøgne Vinteren 
- over og udfoldes det følgende Foraar. Ved hvert af de 3—5- 
lappede Rakleskjæl sidde 2—3 nøgne Blomster. Støvtraadene 
gaffeldelte, en Støvsæk paa hver Gren.  Frugtknuden to- 
rummet, et Æg i hvert Rum; to Grifler; lille enrummet, 
sammentrykt Nød eller Vingefrugt. 


Betula L. Birk. 


Knopskjællene taglagte. De blomsterbærende Aarskud 
have i Enden to parvis stillede Hanrakler, som sidde nøgne 
Vinteren over; først ” 
naar disse have udfol- 
det sig det følgende 
Foraar, komme Hun- 


Fig. 55. 


raklerne tilsyne i En- 
den af bladbærende 
Hjørneskud,  Rakle- 
skjællene ved Hun- 
blomsterne 3-lappede 
(Fig. 55 a, c), affal- 
dende. Tre Blom- 
ster (3: nøgne Støv- 
veie) ved hvert Skjæl. 
En lille sammentrykt 
Nød med en hinde- 


Betula verrucosa, a Skjæl af Hunraklen; - b Frugt. 
agtig Vinge paa hver Betula odorata. c Skjæl af Hunraklen; d Frugt. 


. sø 2 Alle Fig. svagt forstørrede. 
Side (Fig. 55 b, d). 


Omtrent 25 Arter ere kjendte; de tilhøre den nordlige Halvkugle, 
især dennes koldere Egne; de fleste have hjemme i den gamle Ver- 
den, Da de fleste Arter variere meget, hersker der endnu megen 
Tvivl med Hensyn til Arternes rette Begrændsning. 


108 


1. Hvidbirkegruppen. Træer med hvid Bark; lange Bladstilke; 
valseformede, langstilkede Hunrakler. Dens Hjem er navnlig Nordeuropa 
og Nordamerika. ; 
Betula verrucosa Enrh. Vortebirk. Rchb, Ice, fl. germ, 12. t. 
626. — Fig. 55 a, b; 56 a. 

Bladene rudedannede, tilspidsede, grovt- og dobbelt-saug- 
takkede; de langstilkede Rakleskjæls Sideflige lidt nedad- 
vendte; Frugten elliptisk; de brede Vinger rage op til Spid- 
sen af Griflerne. — B. alba L. (tildels). — B? alba v, vui- 
garis Spach. 

Fig. 56. 


Blade af: a Betula verrucosa; b odorata; ec populifolia. 


Barken danner papiragtige, afvexlende hvide og brune Korklag, 
men holder sig kun glat i 10—15 Aar, hvorpaa der dannes dybe 
Revner. Grenene tynde, ofte hængende, rue af smaa hvidlige Vorter, 
— B. begynder at blomstre i sit 10—20de Aar. Frøene spire efter 


109 


faa Ugers Forløb. B. har i sit 10—25de Aar sin kraftigste Høide- 
væxt, fra det 70de Aar voxer den neppe mere i Højde. Med Hensyn 
til den aarlige Tilvæxt i Vedmasse overgaaer B. de fleste Træer. Af 
Barken tilvirkes i Rusland ved tør Destillation en tjæreagtig Olie 
(Birkeolie), hvoraf Ruslæderet har sin ejendommelige Lugt,  Vedet 
har kun ringe Varighed, men har stor Værd som Brændsel. — B. 
har en aaben Krone og fordrer Lys. Efter sin Udbredning kan denne 
Art betegnes som Lavlands- eller Slettebirken og tillige som den 
nordtydske Birk; thi den har sit egentlige Hjem i Nordtydsklands 
Lavland og forekommer udenfor dette kun sjelden i rene Bevoxninger, 
I Danmark er den væsentlig indskrænket til Skovene i de indre Dele 
af Jylland (Silkeborg, Frysenborg), i Nordsjælland og paa Bornholm 
(Almindingen, Røe). I Sverrig forekommer en Varietet med dybt delte 
Blade (var, laciniata Ehrh, (Fig, 58) — var. dalecarlica L.,) og en 
anden (var. lobulata Andrs. Fig, 57) med lappede Blade. 


Fig. 57. Fig. 58. 


Blad af Betula verr. v. lobulata. Blad af Betula verr. v. laciniata. 


Betula populifolia wina. Amerikansk Vortebirk. Fig. 56 c. 
Neppe forskjellig fra foregaaende uden ved Bladene, 

som have en meget længere og tyndere Spids og en mere 

tilrundet, undertiden næsten hjertedannet Grund.  Betragtes 


110 


af Nogle som en Varietet (B. alba var, populifolia Spach) 
af foregaaende, — Nordamerika, fra Pennsylvanien til Maine, 


Betula odorataåa Bechstein. Hvidbirk, Rchb. Ice. fl. germ. 12. t. 
526. — Fig. 55 ec, d; 56 b. 

Bladene ægdannede, spidse, mere enkelt og fint saug- 
takkede, i Ribbevinklerne skjæghaarede; Rakleskjællenes Side- 
flige opadvendte; Frugten omvendt-ægformet, Vingerne rage 
kun lidt op over Griflernes Grund. — B. alba L. (tildels). 
B. glutinosa Wallr, 

Barken vedbliver at holde sig glat og hvid, Bladene vexle meget 
i Form paa samme Træ; de kunne være store, tæt dunhaarede og 
med hjertedannet Grund eller smaa, næsten kredsrunde, glatte og 
meget grovt saugtakkede, Knopperne og de unge Blade klæbrige. — 
Hvidbirken kan i Modsætning til Vorte- 
birken betegnes som et nordisk og al- 
pinsk Træ; den har sit Hjem i Skandi- 
navien, hvor den hører til de Træer, som 
betegne Grændsen for Trævæxten (709) 
og paa nogle Steder stiger op til 3000”, 
ligeledes i Rusland; i Mellem- og Syd- 
europa er den en Bjergplante (paa Al- 
perne mellem 4000 og 5000", paa Ætna 
imellem 4000 og 6000”), Her i- Landet 
er Hvidbirken sjelden vildtvoxende i Sko- 
vene; men en lavere, oftest buskagtig Va- 
rietet (var, pubescens = B. pubescens 
Ehrh.) med dunhaarede Grene og Blade 
er ikke sjelden i Moser og fugtige Krat- 
skove, — B, nigricans Wender., B. car- 
pathica W. & R., B. ambigua Hampe, 
B. dubia Wender., B, torfacea Schleicher, 
B, harcynica Wender., B. pontica Desf. 
betegne kun mere eller mindre tydelig ad- 
skilte Former af denne Art. — B. urticæ- 


Fig. 59. 


Blad af Betula odorata v. 
folia Hort. (Fig, 59) er en Varietet med urticæfolia: 


uregelmæssig fliget-takkede Blade, 


Betula påpyracea wina, Papir- eller Kanobirk,  Michx. 
ARD am, 11; : 


Bladene ægdannede, tilspidsede, med hjertedannet eller 


nittet sail 


131 


afrundet Grund, skarpt og uregelmæssigt dobbelt-saugtakkede, 
mørkegrønne ovenpaa, underneden blege, kjertel-punkterede 
og lidt haarede paa Ribberne. Denne Art er saa lidt for- 
skjellig fra den foregaaende, at den af nogle Botanikere kun 
betragtes som en Varietet (B. alba v. papyrifera Spach) af 
denne, til hvilken den forholder sig ganske paa samme Maade 
som B. populifolia til B. verrucosa. 


Papirbirken udmærker sig ved sin anselige Væxt; den opnaaer 
en Højde af 60—70", og Stammen har 3' i Tværmaal. Barken, der 
er glat og papiragtig som hos Hvidbirken, afskjæres i 10—12' lange 
og 2—3' brede Stykker og benyttes til de lette Kanoer), hvoraf de 
Reisende almindelig betjene sig fr den af Søer og Floder opfyldte 
Del af Nordamerika, hvor Papirbirken har sit Hjem, Den udgjør 
nemlig en væsentlig Bestanddel af Skovene i Canada og Hudsonbay- 
landene til Grændsen af Trævæxten (68— 69? ved Mackenziefloden); 
mod Syd gaaer den til 432, Et høit Expl. i Aalholm Have. 


Her skal endnu nævnes to Arter, som adskille sig fra de fore= 
gaaende ved graabrun Bark, De ere kun lidet kjendte og neppe endnu 
indførte i vore Haver. 


Betula tortuosa Ledb. Regel 1, c. t. 7, f. 12, 24—35. 
Et lavt Træ med korte knudrede Grene og næsten kredsrunde 
Blade. — Riesengebirge, Altai, 


Betula dahurica Pall, Regel 1. c. t. 10. f. 19—40. t. 8. f, 36—39. 


Et anseligt Træ, der i Bladene ligner B. nigra, — B. Maximo- 
wiezii Rupr. og B. Maakii Rupr. ere kun Varieteter af denne, I 
Dahurien og hele Amurgebetet. % ISL 


2, Rødbirkegruppen. Træer med rødbrun eller gulagtig Bark; 
korte Bladstilke; valseformede, kortstilkede Hunrakler, Dens Hjem er: 
Nordamerika og Østasien. 


+) Disse Barkstykker forenes ved de seige Trevler af Rødderne af 
Picea alba (see ovenfor S, 39) og ved Terpentinen af Balsam- 
granen (see ovenf, S, 49), Saadanne Kanoer ere saa lette, at de 
kunne bæres over Land paa Skulderen. Barken af Papirbirken 
benyttes desuden til at tække Husene og til mange Slags Hus- 
geraad, 


112 


Betula nigra L. Ellebladet B. Michx. Arb. am, II. t. 3. — 
Wats. Dendr. brit. t. 153. — Regel l. c. t. 10. f. 1—12. — 
Fig. 60. 

Bladene æg-rudedannede med helrandet Grund, skarpt 
dobbelt-saugtakkede, underneden meget lysere, graalige, fint 
dunhaarede. Hunraklens Skjæl dybtdelte, med liniedannede 
opadrettede Flige. — B. rubra Michx. — River Birch. — 
I Bladene har den stor Lighed med Graa-Ellen; de blive 
ofte: meget større end Fig. 60 viser, 70' høi. — Nordame- 
rika, især i Central- og Sydstaterne, hyppigst ved Flodbredder. 
I Søndermarken findes nogle Exemplarer. 


Fig. 60. Fig: 61. 


Blad af Betula nigra. Blad af Betula excelsa. 


Betula excelsa L. Wats. Dendr. brit. t. 95. — Regel l. c, t. 7. 
f. 4—15. — Fig. 61. 


113 


Bladene ægdannede eller elliptiske, oftest med hjerte- 
dannet Grund, dunhaarede, uregelmæssig dobbelt-saugtakkede, 
40— 607 høi; gulagtig Bark. Canada. — Yellow Birch. 


Betula lentå L. Avn- 
bøgbladet B. Michx. Arb. LER; 
am. II, t. 4. Guimp. Holz- 
gew. t. 83. — Fig. 62. 
Bladene ægdannet- 
aflange, tilspidsede, med 
hjertedannet Grund, fint 
dobbelt-saugtakkede, B. 
lutea Michx. Arb. am. t. 
II. t. 5. — Cherry Birch. 
Et høit Træ med 
mørkebrun Bark (som hos 
Kirsebærtræet). Alm. i 
Nordamerika, «fra Canada 
til Virginien. Et 40" høit 
Exernplar i Aalholm Have. 


Betula almifolia Sieb. et 
Zuce. Regel l. c. t. 6. f. 20 — 
25. Er neppe forskjellig fra 
foregaaende uden ved læn- 
gere og smallere Takker paa 
Bladene. Japan. 

Betula Rhoipaltra Wall, 
Regel t. 13, f. 7—14. - Bla- 
dene ægdannede med afrun- 
det Grund, Betula utilis 
Don. — B. Ermani Cham, 
Fra Amur til Østsibirien og 
Kamtschatka og i Himalayas 
højere Regioner, 


Blad af Betula lenta. 


3. Dværgbirkegruppen. Buske med mørkebrun Bark og smaa, næsten 
kredsrunde Blade. Hunraklerne meget kortstilkede, Arktiske og alpinske 
Planter. 


114 


Betula intermedia Tnomas. Regel l. c. t. 8. f. 1—12. 

Bladene ægdannet-runde med kort Spids og hjerte- 
dannet Grund eller næsten nyredannede. — B. hybrida Regel. 
— 6' høj, Nordlige Skandinavien, Sibirien, Alperne. 
Betula fruticosa Pan, Flor. ross. t. 40. f. a—c. Rechb. Ic. fl. 
germ. 12, t. 621—22. — Fig. 63 c. | 

Bladene ægdannet-elliptiske eller aflange, dobbelt saug- 
takkede, tykke og læderagtige. — B. Gmelini Bunge. —. B. 
divaricata Ledeb,- — B. microphylla Bunge, Nordeuropa, 
Sibirien, Alperne. 

Betula humilis senrank. Regel l. c. t. 10. f. 1—18. 

Grenene tynde, opadrettede, glatte, tæt besatte med smaa 
gule Vorter. Bladene ægdannet-ovale, tynde, underneden 
blege, tandet-takkede. — Nordeuropa, Sibirien. 

Betula pumila 1. Regel l. c. t. 9. f. 68—79. 

En 2—8' høi Busk, som adskiller sig fra foregaaende 
Art navnlig ved de tæt dunhaarede eller filtede Grene. — 
Nordamerika. g | 
Betula nana L. Dværgbirk. Rchb. Ic. fl. germ, 12. f. 621, 
— Fig, 63 a, b. 

En lav Busk med ned- 
liggende Grene og meget 
smaa, kredsrunde (ofte bre- 

… dere end lange), rundtakkede 
Blade. Undertiden opnaaer 
den en Høide af 6' og har 
opadrettede Grene med no- 
get større Blade (Fig. 63 a) 
og er da blevet antagen for 


en egen Art (B. alpestris : 
Blad af: a, b Betula nana; c B. fruticosa. 


Fr.) — BKB. rotundifolia 
Spach. — B. Michauxii Spach. I hele den arktiske Zone, 


ogsaa i Grønland (til 72?) og i de tempererede Landes højere 
Bjergegne. S 


115 


Betula acuminata Wall., et 60' høit Træ med Blade omtrent som 
B. carpinifolia, er af Spach bleven henført til en egen Slægt (Betu- 
laster). Hunraklerne sidde flere sammenhobede paa en fælles Stilk, 
og Rakleskjællene ere liniedannede med en lille Tand paa hver Side 
ved Grunden, Den voxer paa Himalayabjergene, 


Alnus Tournef, El. 
Frie; 2 Alder: Aner Ontano. — Åliso, 


Knopperne stilkede, oftest kun med to Knopskjæl. De 
blomsterbærende Aarsskud have i Enden Hanrakler og neden- 
for .disse Hunrakler, som i Forening danne en topformig 
Blomsterstand, der i Reglen kom- 


Fig. 64. 


mer frem om Efteraaret, sidder nø- 
gen Vinteren over og først udfol- 
des det følgende Foraar,.  Rakle- 
skjællene ved Hunblomsterne i den 
afstumpede Spids rundtakkede, blive 
træagtige og falde ikke af (Hun- 
raklen faaer herved Lighed med 
en Kogle). 'To Blomster (a: nøgne 
Støvveie) ved hvert Skjæl. En 


lille sammentrykt Nød ofte uden Knop af Alnus glutinosa, lidt 


Nine | forstørr.; a fra den mod Bladet 
Ser. : vendte Side; b fra den mod- 
Omtrent 20 Arter ere kjendte, der satte Side 


kunne henføres til tre naturlige Grup- 

per, af hvilke den ene (Alnaster) er fremherskende i Asien, den 
anden (Eualnus) i Europa og den tredie (Pseudalnus) paa Bjergene i 
den tropiske Del af Amerika, 


1. Eualnus. Raklerne komme frem om Efteraaret og sidde nøgne Vin- 
teren over, Frugterne med en smal og tyk Vinge eller vingeløse. 
a. Bladenes Sideribber gaae lige til Randen, Flere Hunrakler (aj 
samme Knop) klaseformig forenede. 


Almus glutinosa Gærtn. Rød-El. Flor, dan. 2301. — 

Fig. 64, 65. 

Bladene næsten runde eller omvendt-ægdannede, i Spid- 

sen budte eller udrandede, ved Grunden kiledannede, uregel- 
8% 


116 


mæssig tandet-saugtakkede, glatte, klæbrige, paa Underfladen 


i Ribbevinklerne skjæghaarede. 
Sjelden mere end 40—50' høi; begynder at blomstre i sit 15— 


Fig. 65. 


Blad af Alnus glutinosa 


2 


20de Aar, men i tætte Bevoxninger undertiden først i sit 40de. 
Befrugtningen foregaaer i Begyndelsen af April, men Kimen dannes 
først i Slutningen af Juli, og Frøene ere ikke modne førend midt i 
October, og først i Februar eller Marts aabne de kogleformede Rakler 
sig, og Nødderne spredes da ofte paa Sneen. Frøaar indtræde hvert 
3die eller 4de Aar. Frøene spire 5—6 Uger efter Udsæden, men 
vedligeholde deres Spireevyne 3—4 Aar,  Rødellen har sin største 
Høidevæxt (1—2' om Aaret) indtil sit 20de Aar, hvorpaa denne grad- 
vis tager af (indtil sit 30te Aar voxer den omt. 1' om Aaret). Tykkelse- 
væxten er størst omtrent i dens I15de Aar og senere igjen mellem det 
30te og 40de Aar. Barken” holder sig glat til det 15de—20de Aar. 
Det friske Ved er hvidt, men antager snart paa Overfladen en rød- 
brun Farve; det er blødt øg let og egner sig godt til Træskærer- og 
Dreierarbeide; benyttes meget til Træsko. Det har kun ringe Varig- 
hed i Luften, men holder sig fortrinligt under Vand og benyttes meget 
til Vandbygningstømmer, Dets Værdi som Brændsel forholder sig til 
Bøgevedets som 55 til 100. Kullene til Krudt. Friske Elleqviste 
forkulles og anvendes til at blaane Teglsten. Asken meget rig paa 
phosphorsure Salte. — Rødellen er udbredt næsten over hele Europa; 
gaaer i Skandinavien til Angermanelvens Udløb og til Romsdalen 
(639); i Rusland til 629; stiger i Schwarzwald til 2000", i Karpatherne 
og Alperne til 3500—5000", Den er meget almindelig i den lom- 
bardiske Slette, forekommer ligeledes i Apenninerne og gaaer endog 
i den sydlige Del af Italien ned til Sletten;- voxer fremdeles i Spa- 
nien, Grækenland og paa Kaukasus,  Rød-Ellen forårer en stadig 
fugtig Bund; den forekommer i Danmark mest i smaa rene Bevox- 
ninger, indtagende de lavere sumpige Egne i Bøgeskovene eller, hvor. 
denne er ryddet, som Krat i Enge og Marker; den danner Hoved- 
bestanddelen af Kystskovene i Jylland, der strække sig fra Mariager- 
fjord forbi. Limfjorden. Den forsvinder efterhaanden i Skovene paa 
de danske Øer ved de sumpige Egnes Udtørring. 


Af Rød-Ellen er der navnlig følgende Varieteter, af 
hvilke de tre. sidstnævnte kun ere kjendte fra Haverne, 
Var. &. pubescens Regel. Bladene ovale, uregelmæssig 
dobbelt-saugtakket-tandede , underneden dunhaarede. 
A, pubescens Tausch, — A, barbata B. A. Meyer. 
Lapland, Tydskland, Kaukasus, Af Nogle betragtet 
som Bastard mellem A. glutinosa og pubescens. 
PÅ. denticulata Ledb. Bladene omvendt - ægdannede 


118 


eller bredt-ægdannede, fint tandede, —- <A. denticu- 
lata C, A. Meyer. — A,. svaveolens Bert. 

y. incisa Willd. Bl. smaa, 
snitdelte eller endog finnede 
med ovale Flige eller Smaa- 
blade, (Fig. 66) — A. glu- 
tinosa v.  oxyacanthæfolia 
Spach. 

d. laciniata Willd. Bladene 
dybt halvfinnede med lancet- 


dannede, oftest helrandede Blad af Alnus glutinosa 
v. incisa. 


Flige. — A, glutinosa v. pin- 

natifida Spach. En Form af denne med meget lange 

seglformig krummede Flige forekommer i Haverne 

under Navn af Alnus imperialis. 

&. quercifolia. Bladene aflange, budte, bugtet-lappede. 
Alnus serrulata wWina. Regel 1. e, t. 11. f. 6—10. 

Bladene omvendt-ægdannede, fint og skarpt saugtakkede, 

glatte, underneden dunhaarede paa Ribberne. A. glutinosa v. 


serrulata Regel. — En 6—12' høi Busk, I den østlige Del | 


af Nordamerika. 
Alnus incana Wina. Graa-El eller Hvid-El. Flor. dan. 
123502: 

Bladene ægdannede eller elliptiske, spidse; dobbelt-saug- 


takkede eller kort-lappede , underneden graalige, dunhaarede. 

50—60" bøj; Barken glat, graa. Den skyder talrige Rodskud, 
saa at den er vanskelig at udrydde.  Voxer i de første 10—15 Aar 
hurtigere end Rød-Ellen, navnlig i Højde, men allerede i det 24—30te 
Aar bliver den indhentet af denne. 0Vedet er hvidere; skal ogsaa 
være seigere og have større Varmsevne, Den forholder sig i sin 
Udbredning til Rød-Ellen omtrent som Hvidbirken til Vortebirken. Den 
er nemlig indskrænket til de nordligste Lande i den gamle og ny 
Verden og gaaer i Skandinavien til 70/29, I Danmark er den ikke 
vildtvoxende, i Rusland forekommer den ikke syd for 55?; i Tydsk- 
land paa Bjergene; paa Alperne især mellem 2000' og 6000”, paa de 
nordligste Dele af Apenninerne, paa Pyrenæerne og i Kaukasus, men 
ikke i Spanien og Grækenland, 


rr 


Af denne Art forekomme Havevarieteter, der frembyde 
lignende Forskjelligheder i Bladenes Indskæring som de oven- 
nævnte Varieteter af A, glutinosa. 

Var. &. pinnata. Bladene smaa, snitdelte eller næsten fin- 
nede. — B. pinnata Lundm. Vet, Acad, Handl, 
1790.7) 
Å. pinnatifida. Bladene halvfinnede, med spidse, næ- 
sten helrandede Flige, — AÅA, incana var, pinnatifida, 
Lusus d, acuminata. Regel, c. t. 17, f. 8. 
y. laciniata. Bladene næsten halvfinnede, med bre- 
dere, saugtakkede Flige, A. incana var. pinnatifida, 
Lusus c. vulgaris. Regel l. ce. t. 7, f. 6. 
Almus sibirica Fisch. Regel 1. c. t. 7. f, 1—2, 

Bladene kredsrunde eller ovale, oftest budte i Spidsen, 
med korte saugtakket-tandede Lapper, underneden dunhaarede, 
filtede eller næsten glatte. 

Jeg forener her under dette Navn AÅ. sibirica Fisch, med A. 
hirsuta Turcz. (Regel 1. c. t. 17. f. 3—4), der kun adskiller sig 
fra hin ved en meget stærkere Haarbeklædning paa Underfladen af 
Bladene, og med A… rubra- Bong. (Regel l. c. t. 7. f. 3—4), der 
har noget mere aflange og lidt spidsere Blade. Regel betragter 
alle tre Arter som Varieteter af A, incana, men at AÅ. sibirica Fisch. 
er en god Art bestyrkes ved Hartigs Angivelse, at den springer 8 
Dage tidligere ud end Å,. incana, og de to andre Arter kunne ikke 
adskilles fra AÅ. sibirica. — Denne Art har sit egentlige Hjem i Si- 
birien, men gaaer mod Vest gjennem det europæiske Rusland til Lap- 


land (Bot. Not. 1858, S, 164) og mod Øst til Vestkysten af Nord- 
amerika (Sitka). 


b. Bladenes Sideribber tabe sig i Nærheden SE Randen (Fig, 67). 
Hunraklerne enlige (een af hver Knop). 
AÅlnus cordifolia Ten. Italiensk El. Regel l. c. t. 16. f, 
21—26, 518.67, 68-06. 

Bladene langstilkede, hjertedannede eller ægdannede med 


") Beskrives der af Landphysikus Lundmark som en Bastard mellem 
Ålnus incana og Sorbus Aucuparia (!). 


120 


hjertedannet Grund, tilspidsede, mørkegrønne, glatte, glind- 
sende, saugtakket-rundtakkede, underneden i Ribbevinklerne 
skjæghaarede. — Knopperne med taglagte Knopskjæl. (Fig. 68 c). 


Fig. 67. 


Blad af Alnus cordifolia. 


121 


Syditalien, navnlig mellem 39? og 419, i de lavere Bjergegue, 
fra 1500" til 3700", Corsica, Kaukasus. De Exemplarer, som findes i 
den forstbotaniske Have, ere i 24 Aar voxede til en Høide af 40”, og 
Aarringene ere næsten dobbelt saa brede som hos vor indenlandske 
El. Den er fuldstændig haardfør og danner spiredygtige Frøe. Ve- 
det er finkornet, ,;modtager en smuk Politur og egner sig fortrinligt til 
Dreier- og Billedskærerarbeide, Denne El anbefaler sig meget til 
Dyrkning i vore Skove, hvor det for Rød-Ellen gunstige Terrain be- 
standig bliver mere indskrænket. 
Almus subcordata C. A. Meyer synes at være en Varietet af. fore- 
gaaende med mere aflange Blade. 


Alnus orientalis Dene. Regel], c. t. 17. f. 12—18. — Fig. 
68 a, b. ' 
Fig. 68. 


Knopper af Alnus orientalis. a fra den mod Bladet vendte; b fra 
den modsatte Side. c Knop af Alnmus cordifolia. 


Bladene ægdannet-aflange , saugtakkede, i Spidsen af 
Skuddene og paa den yngre Plante meget større, underneden 
dunhaarede. — Libanon. 


2. Alnaster. Hanraklerne (en eller to sammen) komme frem om 
"Æfteraaret og sidde nøgne Vinteren over, Hunraklerne derimod om For- 
aaret, samtidig med Bladene, topformig forenede.… Nødderne i Reglen 
med hindeagtige Vinger ligesom hos Birken. 


Alnus ovata Schrank. Alpe-El. Regell. e,t. 14. f. 4—22,. 

En 3—15” høj Busk med ægdannet-ovale eller elliptiske, 
fint dobbelt-tandede, glatte Blade. — Alnus viridis DC. — 
Betula Alnobetula Ehbrh. == B. undulata Willd. — B. crispa 


122 


Michx. — Alnaster fruticosa Spach. 1 hele den arktiske Zone; 
paa Alperne og paa Alleghanybjergene, 


Almus nepalensis D. Don. Regel ]. c, t. 13. f. 40—43. 
Bladene aflange, helrandede, — Nepal. 
Ålmus nitidaåa Spach. Regel ll. c. t. 14. f. 23—30. 
Bladene aflang-elliptiske med kiledannet Grund, fjernt-saugtak- 
kede. — Himalaya. 
Almus firma Sieb. et Zucc. Regel |, c, t. 15. f, 1—9. 
Bladene ægdanmede eller ægdannet-aflange, grovt uregelmæssig 
saugtakkede. — Japan. . 
Alnus japonica-Sieb. et Zucc, Regel I, c. t. 15, f. 22—27, 
Bladene ægdannet-lancetdaunede, saugtakkede, — Japan. 


3. Pseudalnns. Baade Han- og Hunraklerne komme frem om 
Foraaret samtidig med Bladene, Nødderne med en smal Vinge. 
Alnus acuminata H.B. K, Regel 1. c.t. 15, f, 28—34, t. 26. f. 3, 7— 
10. Herunder synes ogsaa at høre A. jorullensis H. B. K. og A. fer- 
ruginea H, B, K. — Mexico, Ny Granada. 
Alnus castanifolia Mirb. Regel l. c. t. 6. f£. 1—2, — Peru. 


Alnus arguta Schlechtd. Regel l. c.t. 15. f. 10—19. — Mexico, Peru, Chili, 


Arterne af denne Underslægt kunne ikke dyrkes i Friland hos os, 


Hasselfamilien. Corylaceæ Hartig (1840). 


Hartig: Naturg, forstl. Culturpf. 217. — Carpineæ Døll (1848). 
— De Candolle: Prodromus syst. nat. V. 16. 124, 


Enboblomster.  Hanblomsterne nøgne, med gaffeldelte 
Støvtraade og en Haardusk i Spidsen af hver Støvsæk, 
Hunblomsten har et lille oversædigt Blomsterdække.  Frugt- 
"knuden torummet med eet Æg i hvert Rum, En enrummet, 
enfrøet Nød, omgiven af et trefliget eller rørdannet Svøb. — 
Bladene toradede, to frie affaldende Axelblade. 

De herunder hørende Slægter henførtes tidligere til Cu- 
pulifererne, men ere med Rette i den senere Tid lagte til Grund 
for en egen Familie, som staaer midt imellem disse og Be- 
tulaceerne, 


1. Svøbet rørdannet: Corylus: 
ae —  aabent, trefliget eller udelt: ; Carpinus. 
3. — 1 Spidsen lukket: Ostrya. - 


y 
j 
K 
7 
fi 
> 


123 


Corylus Tournef. Hassel. 


De valseformede - Hanrakler komme frem om Efter- 
aaret, 3—8 klaseformig forenede paa en kort Gren, og sidde 
nøgne Vinteren over, De kiledannede Rakleskjæl bære paa 
den indvendige Side to Biskjæl og 4 Støvdragere, hvis Traade. 
ere delte lige til Grunden, saa at det seer ud som om der 
var 8... Hunblomsterne ere indesluttede i hjørnestillede Knop- 
per, som sidde under Hanraklerne, og sende deres sylformede 
Ar frem, endnu medens de ere dækkede af Knopskjællene.”) 
Efter Befrugtningen voxe disse Knopper ud til et forneden 
bladbærende Skud, som i Enden bærer en hovedformet Hun- 
rakle, Under Frugtmodningen voxe Dækskjællene ud til et 
klokke- eller rørdannet, fliget Svøb (Hasen). — Bladene æg- 
hjertedannede, tilspidsede, dobbelt tandede, underneden dun- 
haarede. Aarsskuddene og Bladstilken kjertelhaarede, 


7 Arter ere kjendte, som have hjemme i den nordlige Halvkugles 
tempererede Lande. 


1. Avellana DC, Svøbets Flige ere ikke stive, stikkende. 
2. Kvøbet klokkedannet eller rørdannet, fliget. 


Corylus Avellana L. Almindelig Hassel. Fl, dan. t. 1468. 
Bladene næsten kredsrunde med hjertedannet Grund, til- 
spidsede, oftest med korte dobbelt-tandede Flige, sædvanlig 
7 Sideribber. Nødden omvendt ægformet eller næsten kugle- 
formet, oftest lidt længere end det uregelmæssig fligede Svøb, 


Busk eller lavt Træ; begynder at blomstre omtrent i sit 10de 
Aar; opnaaer i en Alder af 15 Aar en Høide af 20—25", hvorpaa 
Væxten tager betydelig af, Hasselen trives bedst som Underskov under 
Egen. Den benyttes meget til Hegn; afgiver Materiale til Baand- 
stager og Bønnekjeppe; Rodvedet til Dreierarbeide, — Hasselen er 


") Det er et i biologisk Henseenbe meget mærkeligt Forhold, som 
man ikke hidtil har skjænket tilbørlig Opmærksomhed , at Be- 
frugtningen foregaaer (i Begyndelsen af Marts), medens Hun- 
blomsterne endnu ere i Knoptilstand, Paa denne Tid er der ikke 
endnu Spor til Frugtknudens Hulhed eller til Æggene, og først i 
Begyndelsen af Juli er Støvrøret trængt ned til Ægget. 


124 


udbredt næsten over hele Europa og det nordlige Asien; gaaer i 
Skandinavien paa Vestsiden (i Nordlandene) til 65/29, paa Østsiden 
(Angermanland) til 639; den synes at have sin største Udbredning i 
Nord- og Mellemtydskland, hvor den undertiden danner temmelig 
store og rene Bevoxninger; gaaer paa Harzen til 25007; paa Alperne 
stiger den fra Foden op gjennem Kastaniens, Egens og Bøgens Bælte 
til 3—4000'; forekommer ligeledes i hele Apenninkjæden omtrent i 
samme Høide; paa Sicilien kun som Bjergplante; paa Pyrenæerne og 
i den nordligste Del af Spanien, i Grækenland, Lilleasien og paa 


Kaukasus. 
Af de talrige Varieteter (Dochmahl adskiller i sin ,,Fih- 
rer in der Obstkunde” 108) fortjene følgende at udhæves. 
Var. &. urticifolia Hort. Bladene mere uregelmæssig 
fligede. 
2. crispa Hort, Svøbet længere end Frugten og kru- 
set-tandet. 
y. latifolia Hort. Bladene større. —  C, latifolia 
Hort. 
d. grandis DC.; med større Frugt. C. Avel. sphæro- 
carpa RØchb, Ic. fl. germ, 12. t. 638. 
&. variegata Hort, Bladene plettede. 


Corylus Colurna 1. Tyrkisk Hassel, Wats. Dendr. t. 99, 

I Bladene er denne Art kun lidt forskjellig fra fore- 
gaaende — de ere sædvanlig kun lidt mere langstilkede og 
lidt dybere indskaarne og have smallere (liniedannede) Axel- 
blade; men den kjendes let ved en blød, graa, uregelmæssig 
revnet Kork paa de tykkere Grene, ved mange sammen- 
hobede Frugter, forsynede med et dobbelt Svøb, et ydre kor- 
tere og et indre længere, hvis liniedannede, ofte tandede og 
med Kjertelhaar besatte Flige rage langt op over Frugten, 
Den er desuden et Træ af en langt anseligere Væxt og op- 
naaer en Høide af 50—60'. 0Væxten culminerer først i det 
20de—40de Aar og er endnu kraftig i det 100de Aar. 
"Tyrkiet, — C. Colurna var. glandulifera (Reichb, Ic. fl. germ, 
t. 638) har et kjertelhaaret Svøb med tandede Flige. 


125 


Corylus heterophylla Fisch. Sibirisk Hassel. 
Bladene bredt - omvendt -ægdannede, afstumpede, med 
hjertedannet Grund, uregelmæssig fliget-tandede; Svøbet to- 


bladet, lidt længere end den kugleformede Nød. — C. Sie- 
boldiana Blume. — C., Hasibani Sieb. — Østsibirien, Japan. 


Corylus tubulosa wWina. Lamberts%) Hassel.  Rchb. Ice, fj, 
vermst. 037. 

Bladene som C, Avellana.  Svøbet rørdannet, længere 
end den ellipsøoidiske Nød og oventil lidt indsnævret, — Un- 
garn, Siebenburgen, Dalmatien. 

Var. &. atropurpurea. Bladene mørkerøde. 
Corylus americana Walt. Amerikansk Hassel. Dict. sc. nat. 
t, 102. 

Bladene lidt mindre end hos C, Avellana, meget tyn- 
dere, underneden blødt dunhaarede, og med færre (oftest 5) 
Sideribber, . Det kjertelhaarede Svøb omslutter med sin ne- 
derste Del tæt den kugleformede Nød, men er ovenover denne 
udvidet og udstaaende. — C., humilis Willd. — En lav, kun 
4—8' høi Busk. — I den østlige Del af Nordamerika, 

b. Svøbet rørdannet forlænget udover Nødden i et langt Næb. 
Corylus rostrata Ait. Næb-Hassel. 

"Bladene noget smallere end hos C. americana, ægdannede 
eller omvendt ægdannet-aflange, Svøbet børstehaaret. — 2—5' 
høj. — C. cornuta Duroi. — C. mandschurica Maxim. — 
Fra Alleghanybjergene mod Vest i Nordamerika og i den øst- 
ligste Del af Sibirien. 

2. 7 Acanthochlamys Spach. Svøbets Flige stive, stikkende, 
Corylus ferox Wau. Plant, as, rar. 1. t. 87. 
Bladene ægdannet-aflange. Himalaya. 


Carpinus Tournef. Avnbøg. 


Hornbaum. — Hornbeam, — Iron-wood, — Charme. 


Raklerne komme frem samtidig med Bladene; Hanrak- 


”y Egentlig: Langbarts Hassel. 


126 


lerne (af Hjørneknopperne) paa en bladløs Gren, 6—12 Støv- 
dragere i Hjørnet af hvert Rakleskjæl.  Hunraklerne klase- 
formede (af Endeknoppen eller af de øverste Hjørneknopper) 
paa en bladbærende Gren.  Hunblomsterne parvis i Hjørnet 
af et affaldende Dækskjæl; hver omgiven af et trefliget eller 
udelt, under Frugtmodningen forstørret Svøb., To traadfor- 
mede Ar. En lille sammentrykt, ribbet Nød, — Bladene 
elliptiske eller ægdannet-aflange, tynde, dobbelt-saugtakkede, 
-med mange (8—12) parallele Sidderibber. 

5 Arter ere kjendte, som voxe i den nordlige Halvkugles tem- 
pererede Lande. y 
Carpinus Betulus. Almindelig Avnbøg eller Hvidbøg. Rchb. 
6 42-4:632, 

Bladene ægdannet-elliptiske, tilspidsede , dobbelt - saug- 
takkede, underneden med tiltrykte Haar paa Ribberne; Svøbet 
trefliget; Fligene oftest helrandede, den midterste meget større, 
budt. 

Opnaaer sjelden en Højde af 60—70' og Stammen 1//2—2' i 
Tværmaal; i tætte Bevoxninger i en Alder af 15 Aar en Høide af 
omt. 16—20'; staaer allerede i sit 20de Aar tilbage for Bøgen i Høide- 
og endnu mere i Tykkelsevæxt; blomstrer omtrent fra sit 20de Aar 


og bærer rigelig og stadig — ikke sjelden følge 2—3 rige Frøaar 
efter hinanden, ”) Barken vedbliver at holde sig glat ligesom hos 
Bøgen og er meget tynd — paa hundredaartge Stammer kun 2—3 


Linier. Det hvide, meget tætte, seige og stærke Ved udmærker sig 
ved sine utydelige Aarringe”") og smalle Marvstraaler. Det staaer i 
Varmeevne idetmindste ligesaa høit som Bøgeved og overgaaer dette 
meget som Gavntræ (til Vogn- og Maskinmateriale), men ikke til 
Bygningstømmer, da det kun har ringe Varighed,  Avnbøgen egner 
sig paa Grund af dens talrige Adventiv- og Proventivknopper —. 


”) Frugtbarheden er ikke sjelden saa stor, at alle Skuddene ende 
med en Blomsterstand, saa at Grenenes Forlængelse det følgende 
Aar alene skeer ved de nedenfor Blomsterstandene siddende 
Hjørneknopper, 

") Karrene ere her mere ligelig fordelte gjennem hele Aarringen. 
end hos de fleste andre Træer, og Vedcellerne ere meget smalle" 
og tykvæggede. ; 


127 


—— 


disse, de saakaldte sovende Øine, kunne undertiden sidde i 80 Aar 
uden at miste deres Livskraft — i fortrinlig Grad til Lavskovsdrift 
og til Hegn (,,Heckenbucke”). Bladene afgive baade friske og tørre 
et godt Qvægfoder. — A. taaler. Skygge og er med Hensyn til Jord- 
bund mindre kræsen end Bøgen, men den har dog langtfra saa stor 
en Udbredning, Den gaaer mod Nord kun til 582; i Danmark op- 
træder den sporadisk i Bøgeskovene og er hyppigst paa Lolland, Fal- 
ster og Bornholm. Den er hyppigere i Nord- end Sydtydskland og 
gaaer paa Harzen kun til 1200'; paa Alperne sporadisk i Kastaniens 
Region (til 25007); paa Apenninerne geaer den op til 3000”, men bli- 
ver paa c. 40? afløst af Humlebøgen; den forekommer i Grækenland, 
"Lilleasien og paa Kaukasus. 


Var. &. quercifolia Desf. Bladene uregelmæssig lappede 
eller halvfinnede. 
Carpinus Carpinizza Kit. er en Form med mere hel- 
randede Blade og C. intermedia Wiesb. er en Form med 
Bladene skjæve ved Grunden, 


Carpinus Caroliniana Walt. Amerikansk Avnbøg.  Wats. 
Dendrs 1157. : i 

I Bladene neppe til at adskille fra den foregaaende, men 
den er kun et lavt, 10—12" høit Træ, og Svøbets Midtflig 
er skjæv, og den ene af Sidefligene er mange Gange større 
end den anden og tandet. — C. americana Michx, Arb. am. 
3. t. 8. —— Vedet meget haardt (,,Iron-wood"). I den øst- 
lige Del af Nordamerika. 


Carpinus viminea Wan. Plant. as, rar. 2, t. 106. 

Bladene aflange, langt tilspidsede ; et lille æg-lancetdannet, 
skjævt, kun paa den større Side og ved Grunden tandet Svøb., ” 
— Himalaya (6--7000'). 


Carpinus orientalis Lam. Orientalsk Avnbøg. Wats., Dendr, 
24.98; 

En Busk med Blade, som næsten ikke ére mere end halv 
saa store hos som den almindelige Avnbøg, men af samme 
Form.  Svøbet skjævt-ægdannet. grovt-tandet, navnlig paa 
den ene Side. — C. duinensis Scop. (af Byen Duino i Øster- 
rig, hvor den først blev iagttaget).  Carpinizza er dens wal- 


128 


lachiske Navn, — I den østlige Del af Sydeuropa (fra Ita- 
lien til Kaukasus) og Lilleasien, 
Carpinus faginea Lindl, synes ikke at være forskjellig fra foregaaende, 


Ostrya Micheli. Humlebøg. 


Denne Slægt adskiller sig fra foregaaende kun ved Hun- 
blomsterne, som ere mere tæt stillede, saa at de danne en Blom- 
sterstand, som har megen Lighed med Humlens koglelignende 
Rakle, og ved de hindeagtige Dækblade, som efter Befrugt- 
ningen voxe sammen foroven og danne et ægdannet-ellip- 
søoidisk. Svøb, Nødderne uden Ribber. — To Arter, 


Ostrya vulgaris wWina, Alm. Humlebøg. Rchb. 1. c. t. 635. 

Bladene ægdannede eller ægdannet-elliptiske, tilspidsede, 
dobbelt - saugtakkede, fint tiltrykt-haarede, især paa Under- 
fladen. Fra alle (15—17) Sideribber udgaaer nedadtil 1—3 
tydelige Biribber, som løbe i en Bue til de mellem Side- 
ribberne liggende Takker, — Carpinus Ostrya L. — Ostrya 
carpinifolia Scop, — O. italica Spach, — Opnaaer en Høide 
af 50' og stemmer i Væxt og i Vedet væsentlig overens med 
Avnbøgen, men dette er mørkebrunt, — Meget almindelig i 
hele Italien fra Havet til 20007; i den østlige Del af Al- 
perne til 1000", i Dalmatien, sydlige Tyrol, Grækenland og 
Lilleasien, 


Ostrya virginica wina. Amerikansk Humlebøg. Wats. Dendr. 
1143. 

Adskiller sig fra foregaaende fornemmelig ved at Bla- 
denes Sideribber ere færre i Tal (nemlig 11—15 paa hver 
Side), — Hanraklernes Skjæl løbe pludselig ud i en tynd 
Spids; Hunraklerne ere oprette, — Carpinus virginiana Lam. 
— Ostrya americana Michx. — O. vulgaris Watson 1. c, 
— I den østlige Del af Nordamerika fra Winipegsøen til 
Florida. Exemplarer i Søndermarken, som iaar have blom- 
stret, 


129 


Skaalfrugtede. Cupuliferæ. 


De Candolle: Prodromus. 16de Bind 1. 


Enbo.  Hanblomsterne med et klokke- eller hjuldannet 
Blomsterdække, 5—20 Støvdragere,  Hunblomsterne ere en- 
ten hver for sig eller 2—3 sammen omgivne af en dækskjæl- 
bærende, under Frugtmodningen forstørret Udvidning af 
Blomsterstilken (Skaalen).  sFrugtknuden undersædig, 3—9- 
rummet; to Æg i hvert Rum.  Enrummet, enfrøet Nød. 
— Denne Familie inddeles i to Underfamilier, hver med 3 
Slægter. 

I. Skaalen skjælklædt, indesluttende 1 Blomst: Quercineæ. 
A. Skaalskjællene taglagte. 
Arret indtager hele den indad- (og opad-) vendte 


Side af Griflerne, Hanraklerne hængende: Quercus. 
Årret indtayer kun Spidsen af Griflerne.. Han- 


raklerne linieformede, stive, oprette: Pasania. 
B. Skaalskjællene sammenvoxne til concentiriske La- ; 
meller: Cyclobalanus. 
II. Skaalen beklædt med Pigge, indesluttende 2—3 
Blomster: Fagineæ. 


A. Arret i Spidsen af Griflerne; Hanraklerne linie- 
formede, stive, opretle. 


Skaalen aabner sig uregelmæssigt: Castanopsis. 
— … - 14 Klapper: Castanea. 
B. Arret paa den indadvendte Side af Griflerne; 
Hanraklerne kugleformede, hængende: Fagus. 


… Egegruppen. Quercineæ. 


Skaalen, der er beklædt med Skjæl, indeslutter kun een 


Blomst. 

Man pleier at henføre alle Arter af denne Gruppe til een Slægt; 
men det har sin Grund i, at man ikke har lagt Mærke til, at de fleste 
asiatiske Arter (Slægterne Pasania og Cyclobalanus) i Blomstens Byg- 
ning ere saa afvigende fra de i Europa og Amerika herskende Ege- 
former, at det vilde staae i Modstrid med de Regler, som ellers følges 
i Systematiken, om man vilde henføre alle Arter til een Slægt, — 
Man kjender nu omtrent 300 Arter af denne Gruppe, af hvilke ?/3 

9 


130 


høre til Quercus, Yz til Pasania og Cyclobalanus. Medens den første 
af disse Slægter fornemmelig indbefatter amerikanské, europæiske og 
orientalske Arter, have de to sidste udelukkende hjemme i Asien med 


Undtagelse af een Art — Pasania densiflora, der voxer i Californien, 


et af de mange Exempler paa Slægtskabet mellem den californiske 
og østasiatiske Flora. %/4 af de til Cyclobalanus og Pasania hørende 
Arter have hjemme paa Java og Sumatra — hver af disse Øer have 
omtrent 25 for dem egne Arter, og uagtet de ligge hinanden saa nær, 
er der dog kun 2—3 Arter, som forekomme paa begge Øer. Disse 
indiske Ege, der ere saa let kjendelige ved deres oprette Blomster- 
stand (ganske som hos Kastanien), danne en egen Region i en Høide 
af 3500—5500" (i den nederste Del af denne Region ligge Kaffeplan- 
tagerne). I China og Japan voxe omt. 10 Arter og paa Himalaya 
ligeledes 10. Slægterne Pasania og Cyclobalanus forbigaaes forresten 
her, da der ikke er nogen herunder hørende Art, som kan taale vort 


Klima. 


Quercus L. Eg. 

Eiche, —— Oak. — Chéne. — Quercia. — Encina. 

Loudon: Arbor. brit. Vol. 3. 1717. — Th. Hartig: Vollst. Naturg, 
d. forstl. Culturpi. 101. — Michaux: hist. nat. Chen. d”Amer. in 
fol. 1801, og Arb. am. 1811. — Kotschy: Eichen Europ. und Orient, 
in fol. Wien 1858—62, 

Den kopformede Skaal beklædt med taglagte Skjæl. 
Årret indtager den indad- (og opad-) vendte Side af Grif- 
lerne. Hanraklerne traadformede, hængende. I den modne 
Frugt ligge de golde Æg enten ved Spidsen eller ved Grun- 


den af Frøet. 

Uagtet den snævrere Begrændsning af Egeslægten, som her er 
gjort gjældende, indbefatter denne dog endnu henved 200 Arter, af 
hvilke omtrent ?/g tilhøre Amerika. Syd for det store Skovbælte af 
Naaletræer, som i Nordamerika strækker sig tværs igjennem Landet og 
mod Syd naaer til 500—459 (til de canadiske Søer), høre Egéne til 
de herskende Træer i Skovene, navnlig i Lavlandet. Der voxer i 
denne Del af Amerika (Californien heri indbefattet) henved 40 Arter, 
der i Reglen have enaarige Blade. Allerede i de sydligere Dele af 
de Forenede Stater begynde Egene at forlade Sletterne; og jo læn- 
gere man gaaer mod Syd, desto høiere stige de op paa Bjergene og 
tiltage ogsaa i Antal, saa at Egeslægten i Mexicos Høiland er stær- 
kere repræsenteret — her findes ikke mindre end 70 Arter, der med 
faa Undtagelser ere stedsegrønne — end noget andet Sted paa Jor- 


ny . NER 
. i 
Ht 
- | 
« ' 


ms 
We 


den. Det er i en Højde af 4000—6000', at Egene have deres fro- 
digste Væxt, og de udgjøre her en væsentlig Bestanddel af Skovens 
Træer. Det er i denne Region, at vi paa Orizaba træffe de yppige 
Skove, hvor Egene dels udmærke sig ved deres colossale Stammer, 
som Jalapa-E, (Q. jalapensis), Alamo-E, (Q. calophylla), dels ved deres 
store Frugter, som Kastanie-E, (Q. insignis), hvis Blade ligne Kasta- 
niens og hvis Skaal bliver 8” i Omkreds. Fra denne Region aftage 
Egenes Antal ned imod Kysten — kun en enkelt Art (Q. oleoides) 
naaer næsten ned hertil — og ligeledes op imod Toppen, hvor endnu 
enkeltstaaende Ege (Q. reticulata, Q. Orizabæ, Q. glabrescens) fore- 
komme i Naaleskoven i 8—10,000 Fods Høide.”) I Mexicos centrale 
Høijiplateau herske Egene paa de steile Bjergsider i en Højde af 6000' 
til 85007, hvor de som lave forkrøblede Træer eller Buske med stive, 
graa Blade voxe i Grupper. Paa Sempoaltepec forekomme endnu paa 
10—11,000 Fods Højde Ege som lave forkrøblede Buske. Gaaer man 
fra Mexico længere mod Syd, tage "Arternes Antal betydelig af. — 
I Costa Rica danne 3—4 Arter (Q. costaricensis) et eget Skovbælte 
i en Højde af 8—10,000' — og paa omt. 292 n, Br. høre de ganske 
op. Et i plantegeographisk Henseende meget mærkeligt Forhold er 
det, at der paa de vestindiske Øer ikke findes en eneste Egeart. Et 
meget overveiende Antal amerikanske Egearter høre til Underslægten 
Erythrobalanus, som udelukkende har hjemme i denne Verdensdel, … I 
Nord- og Mellemeuropa er det navnlig Arter af Underslægten Lepido- 
balanus, som ere herskende. Underslægten Cerris og navnlig de Ar- 
ter, som udmærke sig ved stedsegrønne, stive, læderagtige, graa, ofte 
tornet-tandede Blade, ere karakteristiske for Middelhavslandene — 
saaledes Kork-Egen (Q. suber), Kermes-Egen (Q, coccifera), Mamre- 
Egen (Q. calliprinos) o. fl. Her er det ogsaa, at den med disse i 
Habitus overensstemmende Sten-Eg har sit Hjem. 


1. Underslægt. Lepidobalanus (Fig. 69). 


Bladene enten mere eller mindre dybt delte og da altid 
med budte Lapper, eller udelte og da enten rundtakkede, tan- 
dede eller tornet-tandede, sjelden ganske helrandede, Grifllerne 
flade, korte, i Enden stærkt udvidede, Skaalskjællene fra en 
bred, sædvanlig knudeformig ophøiet Grund pludselig smallere, 


”) Liebmann: Amerikas Egevegetation i Dansk Tidsskrift, udgivet 
af Schouw, dte B, 213. og Foredrag over Egeslægten i Amerika 
i Overs, over d. k, d. Vidensk, Selsk,8 Forhandl. 1854. 159, 
9% 


BR ER 


8 


4-8. Q. pedunrulata. 4. Bunden af Frøgjemmet, sect ovenfra, for at vise de 5 golde 
Æg; 5, En Hunblomst (a), omsluttet åf Skaalen ( b), som er gjennemskaaren ; 
. 6. Tværsnit af Frugtknuden; 7. Skaalskjæl; 8. samme seet fra den indvendige Side, 


L 
1-3, Q. Thomasii. 1. Frugt i nåt. Størr,; 2. Længdesnit af Frøgjemme!t ; 3. Frø, 
a. den fri, b. den fastvoxne Del. Alle disse Fig. mer eller mindre forstørrede. 


133 


tæt tiltrykte, ofte næsten i hele deres Længde sammenvoxne, 
graalige. Frugten aflang eller næsten valseformet, gulgraa, 
enaarig, med et tyndt, sædvanlig indvendig glat Frøgjemme, 
Intet Spor til Skillevægge. 5 golde Æg ved Grunden af 
Frøet. 


Bladene lappede, enaarige: Eulepidobalanus. 
Bladene rundtakket-lappede eller bugtet-rundtakkede, 

sædvanlig overvintrende : Prinus. 
Bladene itornet-tandede, stive, læderagtige, sædvanlig 

to-fleraarige: Tlex. 


Medens Eulepidobalanus tilhører den nordlige Halvkugles tempe- 
rerede Zone, har Prinus navnlig hjemme i Mexico og Ilex i Middel- 
havslandene og Ny-Mexico. 


I. Eulepidobalanus. Bladene fjerlappede, halvfin- 
nede eller lyredannede, enaarige. 


a. Bladene fjerlappede, sædvanlig glatte. 
+) Hunblomsternes jælles Stilk lang oa: længere end Bladstilken 
(Frugterne stilkede). 


Quercus pedunculata Enr… Stilk- eller Sommer-Eg. Kotschy: 
Eichen t. 27, — Fig. 69, 4 —8, 70-71. 

Bladene næsten siddende, med hjertedannet (oftest øret) 
Grund; den fælles Frugtstilk mange Gange længere end Blad- 
stilken. -— Q. Rotur 2. L. — Q. racemosa Lam. — Q. fructi- 
pendula Schrank. — Q. Brutia 'Ten. — Q. longipes Stev, 

Stilk-Egen har en tyk Stamme med dybt furet Bark og meget 
tykke, næsten vandrette, vidtudbredte, zikzakbugtede Grene; opnaaer 
sjelden en Højde af mere end 100', Dværggrenene afkastes ligesom hos 
Poppelen (,,Abspringe”).”) Talrige Proventivknopper (sovende Øine), 
som undertiden blive 50—60 Aar gamle. S, begynder først at blomstre 
i fri Stand i sit 40—50de, i sluttet Stand i sit 50—60de Aar. Rige 
Frugtaar (Agernaar) hvert 3die—4de Aar, undertiden kun hvert 10de 


”) See: Om Dværggrene 0. s. v. i Fogh's og Lutken's Tidsskr. for 
popul. Fremstill, 2 R. 5 B, 306. — Grenenes Bugtninger opstaae 
derved, at Endeknoppen ofte indeholder Blomster, og Axens For- 
længelse skeer derfor ved den øverste Hjørneknop. 


— l2te Aar. Den aarlige Tilvæxt i Høide er størst fra det 20de til det 
40de Aar (omtrent 1”) og i Tykkelse fra det 60de til det 80de Aar 
(= 0,14”), Masseproductionen er paa god Jord i Tiltagende til det 
140de Aar, men paa slet Jord kun til det 80de Aar.  Stilk-Egen 
staaer kraftig i en Alder af 300 Aar og opnaaer undertiden en Alder 
1000 Aar eller mere. Den største Eg findes i Frankrig i Departem. 
Charente inférieure; den har en Høide af 60' og Stammen er ved 
Grunden 86' og 5' højere 60' i Omfang; dens Alder anslaaes til 
1800—2000 Aar. England har mange gamle Ege, hvoraf flere ere 
omtr. 40' i Omfang, Hos os findes de ældste Ege ved Jægerspris 
(Konge-Egen har i Brysthøide 42" og Stork-Egen, hvis Alder anslaaes 
til 850 Aar. 36' i Omfang) og paa Lolland (navnlig 5 gamle Ege 
ved Christianssæde, af hvilke den største er 32' i Omfang og 'anslaaes 
til 700 Aar). Ved Østofte Præstegaards Have paa Lolland findes en 
Eg, som maaske er den smukkeste her i Landet. Den har en regel- 
mæssig valseformet Stamme, som først i en Høide af omt.50' udsender 
Grene og som 2' over Jorden har 9” 3” i Omfang, — Det mørke, 
tunge og faste Ved er kjendeligt ved de meget vide Kar, der i Tvær- 
snit af Stammen vise sig som Porer, især i den om Foraaret dannede 
Del af Aarringen, og ved dels meget brede, dels smalle Marvstraaler. - 
Vedet overgaaer i Styrke og Varighed betydelig de fleste andre Ved- 
sorter og har derfor en udbredt Anvendelse, navnlig til Skibs- og 
Bygningstømmer, til Bødkerarbeide o. I. Vedets Værdi som Brænd- 
sel forholder sig til Bøgens som 90 til 100. Barken til Garvning; 
Frugten (Olden, Agern), der i Middelalderen gav Egeskovene deres 


største Værd — i disse , dreves Svinene paa Olden”, i en enkelt Skov 
fandt Flokke paa 10, 20, 30,000 Svin deres Føde — anvendes 
nu fornemmelig som Kaffesurrogat. — Bladene ædes gjerne af Heste 


og Qvæg. -— Stilk-Egen er udbredt over den største Del af Europa, 
Dens Nordgrændse ér i Norge 639 (Søndmør), i Sverrig 6217/29 (Gefle), 
i Finland 61/69 (Bjørneborg), i Rusland 58? (Jaroslaw). I Nordtydsk- 
land stiger den op til 1500" og i Sydtydskland til 2000", paa Alperne 
til 3000—3500", til samme Høide i Apenninerne (i Kastaniens og den 
nedre Del af Bøgens Region, paa Ætna til 5000'.%) I Danmark, 


") Stilk-Egen gjør i sin verticale Udbredning en Undtagelse fra den 
ellers almindelig gjældende Regel, at de Planter, som gåae længst 
mod Nord, ogsaa stige højest op paa Bjergene; thi medens den 
gaaer meget længere mod Nord end Bøgen, stiger denne dog ikke 
saa lidt højere op paa Bjergene i Italien, og medens Stilk-Egen 
ligeledes gaaer meget længere mod Nord end Drue-Egen, såa 
stiger denne dog 600 — 1000" højere op paa Bjergene i Mellemeuropa, 


13: 


Nordtydskland og paa de tilsvarende Bredegrader i den øvrige Del af 
Europa optræder Stilk-Egen som Sletteplante, Den har i Danmark 
tidligere været det herskende Skovtræ og dannet næsten rene Bevox- 


Fig. 71. 


Quercus pedunculata 


Quercus pedunculata. 


136 


ninger over den største Del af Landet (hvilket kan sees af Tørve- 
moserne); saadanne ere kun tilbage paa faa Steder (Kongeskoven og 
Højstrup Skove i Stevns Herred, ved Knuthenborg, Hardenberg o, fl, St. 
paa Lolland); men de fleste Steder er den fortrængt af Bøgen, og 
gamle Egetræer findes spredte i Bøgeskoven, som Levninger af For- 
tidsskoven, Paa den jydske Rullestenssand-Ryg er der de fleste Ste- 
der ikke andet tilbage af den fordums Egeskov end et lavt Krat 
(Purkrat), og hvor den endnu har Karakteren af Skov, ere Stammerne 
sjelden mere end 10—15” i Tværmaal, saaledes i Hald Skov ved Vi-= 
borg, hvor Underskoven er dannet af Ener,”) 


Var. «. armeniaca DC, Bladene langstilkede, med korte 
Lapper. — Q. armeniaca Kotschy: Eichen 't. 25. — 
Armenien. : 

p. petiolaris Kotsch. Bladene langstilkede, med at- 

lange Lapper. — Lilleasien (6000"). 

y. fastigiata Lam. Pyramide- eller Cypres-Eg. Stam- 
men meget lav, Grenene opret-tiltrykte, saa at Kro- 
nen herved faaer ganske samme Form som hos Py- 
ramide-Poppelen og Cypressen. — Q. pyramidalis. 
Hort. — I den sydlige Del af Frankrig og nordlige 
Del af Spanien. Exemplarer i Forsthaven. 


2 


d. pendula Loud. Grenene hængende, — Q. pendula. 
Lodd. . 

£ heterophylla Loud: Arb. brit, V, 3. f, 1569—71. 
Bladene lancetdannede, enten ganske udelte eller dybt- 
delte, — Q. laciniata Lodd, — Q. Fennessi Hort. 
— Q. filicifolia Hort. 

C. purpurascens DC. Bladene rødlige. — R. pur- 
purea Lodd. 

%. variegata Endl., Bladene hvid- og rødplettede. — 
Q. variegata Lodd. 

&. Hodginsii Loud. Kronen næsten halvskjærmformig;, 
Bladene meget smaa. 


”) See Vaupell: De danske Skove, S. 33. 


137 


Quercus Thomasii Ten. Fl, nap. 5. t. 198. — Fig. 69, 1—3. 

Grenene og Bladenes Underflade svagt haarede, Frug- 
terne meget større, — I den sydlige Del af Italien og i Lille- 
asien, 


Quercus Haas Kotschy: Eichen t. 2, — Fig. 72. 
Bladene næsten omvendt - ægdannede, underneden dun- 


Figs:12; 


Quercus Haas. 


138 


haarede, stilkede. Frugterne meget store og langstilkede, of- 
test enlige. — Lilleasien, 


tt) Hunblomsternes fælles Stilk kort 9: kortere end Bladstilken (Frug- 
terne siddende). 

Quercus sessiliflora sm, Drue- eller Vinter-Eg,  Kotschy: 
Eichen t. 4, — Fig. 73—75. 

Bladene stilkede, med af- Fig. 73. 

rundet eller tilspidset Grund ; 
den fælles Frugtstilk kor- 
tere end Bladstilken. — Q. 
Robur 2 L., — Q. Robur 
subspec. sessiliflora DC. 

I den seneste Tid har De 
Candolle forenet denne Art med 
Q. pedunculata, men uden 
Grund; thi foruden de oven- 
nævnte Forskjelligheder mellem 
disse to Arter er der mange 
andre i Blomst, Frugt o.s. v., 
og de Overgangsformer, som 
findes, ere rimeligvis Bastarder, 
Grenene ere mere opadrettede 
og ikke saa zikzakbugtede som 
Stilk-Egens, og her finder en 
mere gradvis Overgang Sted 
mellem de tykke og de tynde 
Grene, saa at Kronen næsten 


har mere Lighed med Bøgens 
end med Stilk-Egens. De unge 
Blade have paa Undersiden en Quercus sessiliflora. 

stærkere Haarbeklædning, Grif- 

lerne ere kortere og bredere, Frugten er kortere, tykkere og mere tilrundet. 
Desuden springer Drue-Egen omt. 14 Dage senere ud end 
Stilk-Egen, og ligeledes har Vedet noget lysere Farve, er tungere 
og har lidt større Varmeevne, — Drue-Egen har sit egentlige Hjem 
i Tydskland,”) hvor den i Lavlandet voxer sammen med Stilk-Egen, 


”") Den har ogsaa her faaet mange Navne: Steineiche, Spåteiche, 
Wintereiche, Bergeiche, Harzwaldeiche, Weiseiche, Deutsche Eiche, 
Trufeiche. 


139 


der dog her er langt overveiende; men allerede paa de lavere Bjerg- 
skraaninger tager Drue-Egen til i Antal, og jo højere man stiger op, 
desto mere fortrænger den Stilk-Egen; i Sydtydskland gaaer den 600' 
til 1000” højere op påa Bjergene end denne, Den gaaer mod Nord 
til 599 i Sverrig og til 54? i Rusland; den voxer ogsaa paa Bjergene 
i Sydeuropa og Lilleasien. I Danmark spiller Drue-Egen en meget 
underordnet Rolle; kun paa Bornholm er den hyppigere end Stilk- 
EgeniØllérs forekommer den kun paa nogle Steder i Jylland, navnlig 
paa Himmelbjerg og ved Silkeborg. 


Var, &. apennina (Nouv. Duham. 7. t. 53). Frugtstilkene 
meget længere end Bladstilkene, — Q. apennina Lam. 

—…… Paa Apenninernes tørre Kalkhøie og i Frankrig. 

8. brachyphylla (Kotschy: Eichen t. 9). Bladene med 
3 budte, næsten helrandede Lapper paa hver Side, 
— Q. brachyphylla Kotschy. Grækenland, Creta, 
Lilleasien. 

VÆ leptobalanos. Frugterne meget tynde (høist 3'” 
i Tværmaal), valseformede, undertiden krummede, 
Ved Aspromonte i Calabrien, hvor den kaldes Quer- 
cia domita og paa Sicilien, 

&. polycarpa. Talrige, tæt sammenhobede Frugter, 
Q. polyearpa Schur. -—— Q. axillaris Schur, Ved 
Hermannstadt i Siebenbirgen. 

Cc. pinnatifida. Bladene dybere delte og med svagt 
lappede Flige.  Q. pinnatifida Gmel. — Q. aspera 

" Bose. — Q. asperata Pers. 
Følgende Arter ere saa lidet forskjellige fra foregaaende, at de af 


nogle Botanikere (De Candolle), og maaske med Rette, kun betragtes 
som Varieteter af samme. 


Quercus virgiliana Ten. Grenene fløielshaarede, Bladene store med 
korte Lapper, underneden svagt haarede, Frøet spiseligt. 1 den syd- 
lige Del af Italien, 

Quercus Cedrorum Kotschy: Eichen t. 32, Lilleasien, 

Quercus dshorochensis C. Koch. Kotschy 1. c. t. 39. — Lilleasien, 
Quercus aurea Wierzbicki. Bladene dybt delte, underneden dun- 
haarede. — Q. pedemontana Colla Herb. Pedem, 5. t. 91. — Q. Strei- 
mii Heuff. — Ungarn (Banatet). 


140 


b. Bladene fjerlappede, underneden filtede eller dunhaarede, Een 
eller faa siddende Frugter, Alle herhenhørende Arter have hjemme i den 
vestlige Del af Nordamerika. 

+) Frugten smal-aflang, spids. 
Quercus lobata Nee. Fig. 74. 

Aarsskuddene gul- 
filtede. Bladene smaa, 
omvendt ægdannede, 
med smalle Indsnit 
og brede, bugtede 
Lapper. — Q. Hind- 
sii Benth, — Cali- 
fornien. 

++) Frugten ægformet, 
oval eller næsten kugle- 
Formet, 

Quercus Garryanå 
Hook. Nutt. Sylv. 1. 
gt På 

Bladene næsten som 
hos Q. sessiliflora , 
underneden tæt dun- 
haarede. Frugten æg- 
formet. — 90—100" 
høj. — Oregon og 
Nordcalifornien (50? 
til 389), hvor den ud- 


gjør en væsentlig Be- 


standdel af Skovene 
og leverer fortrinligt Quercus sessiliflora. 
Gavntømmer., 
Quercus Douglasii Hook, Nutt. Sylv. 1. t. 4. 

Bladene med smaa udelte Lapper, ovenpaa haarede,. 
underneden beklædte med en gulagtig Filt. Nord - Cali- 
fornien, 


141 


Quercus undulata Torr. Ann. of Lye, 1827. t. 4. Nutt. Sylv, 
kær 3: 

Bladene med en spids Grund, dybt-bugtede eller lappede, 
underneden med gulagtig Dunbeklædning. — Klippebjergene, 


Fig. 73. 


Quercus sessiliflora. 


c. Bladene halvfinnede, underneden dunhaarede eller filtede, 
Frugterne hos de fleste Arter siddende.  Skjællene paa Skaalen filtede, 
Jorneden knudeformig udvidede, foroven med en temmeliy lang fri Del. 


t) Frugterne stilkede. 
Quercus alba L. Nordamerikansk Hvid-Eg. Michx, Chen, t, 5. 
Bladene store og oftest dybt halvfinnede, 3—4 Lapper 


paa hver Side, underneden i Begyndelsen graafiltede, senere 


142 


næsten glatte. — Bladene undertiden bugtet-lappede (v. re- 
panda). 70—80' høj. Barken hvidlig (heraf Navnet)- Bla- 
dene blive siddende Vinteren over og blive da blaalige. Fra 
den sydlige Del af Canada til Florida (fra 462—289), især 
almindelig i Skovene omkring Washington og Philadelphia. 
Spiller'i Nordamerika med Hensyn til Anvendelsen samme 


Zolle som Q. pedunculata i Europa. 


Fig. 76. 


Quercus: Toza.,. 


145 


tt) Frugterne i Reglen siddende. 
Quercus ToZza Bosc. Lam, Ill. t. 779. — Filtbladet eller spansk 
Drue-Eg. 

Bladene dybt halvfinnede, 6—7 Lapper paa hver Side, 
underneden med en" tæt og blivende Filt, — Q. pyrenaica 
Willd. — Q. stolonifera Lapeyr. — I den sydlige Del af 
Frankrig og i den største Del af Spanien, i den nordlige Del 
fra 1000" til 2000" og i den sydlige fra 3500" til 6000". 
Quercus Farnetto Ten. Kotschy Eichen t. 14. 

Adskiller sig fra foregaaende ved Bladene, som have 
færre Lapper, ere mere kortstilkede (næsten siddende) og have 
en meget tyndere Filtbeklædning. — Q. conferta Kit. Rchb, 
Ic. 646. — Q. Esculus Heuffel. — Syd-Italien og Grækenland, 
Quercus vulcanica - Boiss. et Helår, Kotschy: Eichen t. 18. 

—…… Aarsskuddene rødlige, Bladene meget bredere end hos 
Q. Toza. — Lycien (4000). 
Quercus pubescens wWina. Dunbladet Drue-Eg. Kotschy: 
Eichen t. 34. — Fig, 77—78. : 

Aarsskuddene filtede ; Bladene halvfinnede celler fjerlap- 
pede, smaa (2—2!/9""), kortstilkede, underneden tæt dunhaarede ; 
Lapperne ofte bølget-lappede. — Q. lanuginosa Thuil. — Q. 
collina Schleich. — Q. Robur, sessiliflora v. lanuginosa DC. —" 
Et oftest lavt Træ; har sit egentlige Hjem i Middelhavslandene 
og er herfra udbredt til de sydligere Dele af Frankrig og 
Tydskland. Her i Lavlandet, men den stiger i de sydligere 
Egne op paa Bjergene, saa at den paa Ætna voxer mellem 
3000” og 50007”. I Ungarn skal denne Art danne udstrakte 
rene Bevoxninger. 

d. Bladene lyredannede , store (6—15"), underneden dunhaarede 
og graalige.. Frugterne kortstilkede. eg 2 
Quercus obtusiloba Michx. Chen. t. 1. ,,Post-Oak". 

Bladene lyredannet-lappede, -5 brede Lapper. Frugten 
ægformet. — Q. stellata Wangenh. — Et lille (sjelden 50” 
høit) Træ med meget haardt og varigt Ved; paa sandet og 
stenet Bund, fra Kysten af Massachusetts og Wisconsin til 


144 


Florida; hyppigst i Maryland og Virginien. Ved Plattefloden 
i Missouri en Dværgform, kun 2—3' høi (var. depressa), 
Den eneste Eg, som hidtil er funden mellem Saltsøen og 
Sierra Nevada, synes at være en Varietet (var, utahensis) af 


denne Årt. 


Quercus pubescens. 


Quercus pubescens. 


Quercus måacrocarpå Michx. Chen. t. 2 og 3. Storfrugt-Eg. 
Bladene lyredannet-halvfinnede, Lapperne bugtet-tandede. 
Den store (2'/” lange), ovale Frugt halvt omsluttet af Skaa- 
len; dennes Skjæl ægdannede, spidse, men de øverste traad- 
formede, bugtede, Et smukt Træ med meget store (15” 
lange) Blade; opnaaer en Høide af 60", Fra Syd-Canada til 
Texas, hyppigst i Kentucky. — Bur-Oak. — Quercus olivæfor- 
mis Michx. (Arb. am. t. 2) er neppe andet end en Varietet af 


denne Art med mindre og smallere Frugter, 


145 


Quercus lyrata Walt. ,,Svamp Post-oak". Michx. Chen. t. 4. 

Bladene uregelmæssig lyredannet-halvfinnede eller næsten 
snitdelte; Frugten kugleformet, næsten helt indesluttet i Skaa- 
len. — 80' høj og Stammen 10—12' i Omfang, — Kun i de 
lavere Kystegne i Carolina og Georgien, i Sumpe langs med 
Floderne sammen med Taxodium distichum, Nyssa, Ulmus, 


Iuglans aquatica, Populus angulata o. fl, 


Hg: 79. 


Quercus pubescens. 


II. Prinusgs. Bladene omvendt ægdannede, rundtakket- 
lappede eller bugtet-rundtakkede, underneden dunhaarede eller 
10 


146 


filtede, læderagtige og sædvanlig overvintrende, Deé fleste Artér 
have hjemme i Amerika; foruden de nédenstaaendé er der 
nemlig 16, som voxe paa Bjergene i Mexico i en Højde af 
5000" til $—10,000-, 

Quercus bicolor wina. ,Swamp White-oak",  Michx. Afb. 
am. 2, t. 6. i : 

Bladene aflang-omvendt-ægdannede, 6—8'” lange, aregel- 
mæssig rundtakket-lappede, lysegrønne ovenpaa, underneden 
med en hvidlig Dunbeklædning; Frugtstilken 1—3” lang; 
Skaalens Skjæl danne foroven en fryndset Rand; Frugten 
ellipsoidisk, 1” lang. — Q., tomentesa Michx. — Q. Prinus 
discolor Michx. fil, — 70' høi. Fra Ny Jersey til Virginien, 
men kun paa lave, meget fugtige Steder, sammen med Nyssa, 
Iuglans, Q. palustris 0. fl.  Ligner i Vedets Beskaffenhed 
Q. alba. — I Staten Ny-York synes den at have sin kraftigste 
Udvikling; her forekomme ikke sjelden Stammer med 12—14' 
i Omfang; et Exemplar med en indtil en Høide af 20' udelt 
Stamme maalte endog 277, — Exemplarer i Forsthaven. 
Quercus Prinus L. ,,Swamp Chestnut-oak", Michx. Chen. t. 6. 

Bladene omvendt-ægdannede eller aflang-omvendt-ægdan- 
nede, regelmæssig grovt-rundtakkede, underneden dunhaarede; 
Frugtstilken af samme Længde som Bladstilken; Skjællene 
paa Skaalen knudeformig udvidede; Frugten ægformet, over 
1” lang. — Q. Prinus palustris Michx. — Et af de anseligste 
og smukkeste 'Træer i Nordamerika; opnaaer en Høide af . 
80—90" og har en lige, søileformet, 50” høj Stamme. — Fra 
Pennsylvanien til Florida paa sumpige Steder. Vedet anven- 
des meget, men er ikke saa godt som af Q. alba. 

Quercus Prinus var. monticola Michx. Chen. t. 7. ; 
»Rock Chestnut-oak". 

Adskiller sig fra Hovedarten ved smallere, mere top- 
dannet Skaal og en længere og smallere Frugt. — Q. mon- 
tana Willd. Fra Canada til Ohio og sydligere, især paa 
Alleghanybjergene. Som Følge af den klippefulde Jordbund, 
hvorpaa den voxer, er Vedet fastere, 


147 


Quercus Castanea Wina. , Yellow Chestnut-oak", — Michx. 
Chen. t. 8. 

Bladene langstilkede, aflang-lancetdannede eller aflange, 
spidse, grovt-saugtakkede , ovenpaa lysegrønne, underneden 
med en meget tæt men kort, hvid Dunbeklædning; Skaalen 
halvkugleformet, tynd; Frugten ægdannet eller aflang, 9”, 
-—— Træ af Middelstørrelse med gult Ved. — Canada og 
sydligere. i 


Quercus Castanea var, prinoides. ,,Chinquapin" 
el. ,Dwarf Chestnut-oak”,  Michx. Chen. t. 9. 

En kun 2—-6' høi Busk med mindre og mere kortstilkede 
Blade, Frugterne flere sammen, næsten siddende. — Q. pri- 
noides Willd, —. Q. 
Prinus pumila Michx, 
— Q. Prinus Chinca- 
pin Michx, fil. — Q. 
Chinquapin Pursh. — 
Paa sandet Bund; Ca- 
nada, Albany, Ny- 
York, Ohio, Kentucky 
og sydligere. 


Fig. 80, 


Quercus lusitanica 
Lam, Hook. Ie. pl. 6. 
t. 562, — Fig. 80. 
Bladene ægdannet- 
aflange eller omvendt- 
ægdannede,  grovt- 
rundtakket - saugtak- 
kede, underneden dun- 
haarede. — Q. fagi- 
nea Lam, — Q. au- 
stralis Link, — Bla- 


dene overvintrende, 


vexle meget i Form; Quercus lusitaniea, 
10” 


148 


'Takkerne ende ofte i en Torn. — Over hele den spanske 
Halvø. — Q. alpestris Boiss, (Voy. bot. Esp. t. 164) = Q. 
Valeniina Cav. (Ie. t. 129) er en Bjergform, der voxer i en 
Høide af 3—6000'. | 
Quercus infectoria Oliv. (Voy. t. 14—15), Galæble-Egen, 
der har bjemme i Lilleasien, slutter sig nær til foregaaende, 
— Ek 


III. Ilex. Bladene smaa læderagtige, stive, tornet- 
tandede eller helrandede, sædvanlig fleraarige. Mindre Træer 


eller Buske. 


Quercus [lex £. Kotschy: Eichen t. 38. Sten-Eg. 

Bladene smaa (1—2'), tykke, læderagtige, fleraarige, æg- 
dannede eller lancetdannede, tornet-tandede eller helrandede, 
underneden med- en- tæt--graa Dunbeklædning. — Udgjør en 
væsentlig Bestanddel: af Skovene i Middelhavslandene fra Ky- 
sten til 2000' (Sten-Egens. Region), gaaer i Syd-Spanien op 
til ROSE DE 


Fig. 81. 


Til Venstre Frugt af Quercus Cerris, omgiven af Skaalen. I Midten en Blomst, 
omgiven af den unge Skaal; a, a' Skaalskjæl; b Blomsterdække; c Grifler. 
Til Høire et Skaalskjæl. 


149 


Quercus Ballota Desf., 
der har hjemme i Spa- 
nien og Algier, er en 
Varietet af foregaaende, 


Den udmærker sig ved 


sine søde, spiselige Frøe, 

Ilexgruppen tæller 14—- 
15 Arter, som navnlig 
have hjemme i Amerika 
paa de til Middelhavs- 
landene svarende Bre- 
degrader, 


gåden Underslægt. 

Macrocarpæa. 

Bladene omvendt- 
ægdannede eller næ- 
sten lancetdannede, 
tandet-takkede, sæd- 
vanlig meget store. 
Skjællene paa Skaa- 
len mere eller mindre 
tilbagebøiede, Frug- 
terne meget store, tyk- 
skallede. Kimbladene 
uligestore,  skjæve, 
Herhen høre 7 mexi- 
canske Arter, blandt 
hvilke især fortjener 


at udhæves Q. insig- 


nis Mart, et Gal. der 
voxer paa Orizaba i Quercus Cerris. 
en Høide af 7000—95300'. 


3die Underslægt. Cerris. 


Bladene ægdannede eller aflange, grovt-takkede eller 
tandede (Takker og Tænder med en kort stiv, sjelden lang 


150 


børsteformet Braad), undertiden fjerfligede eller halvfinnede 
eller tornet-tandede, underneden med. en tæt graa stjernehaaret 
Filtbeklædning, sædvanlig to-fleraarige.  Griflerne lange, syl- 
formede, spidse.  Skaalskjællene (idetmindste de øverste) 
liniedannede, udstaaende eller tilbagebøiede., Frugten aflang 
eller næsten valseformet, toaarig, med et tyndt Frøgjemme uden 
Spor til Skillevægge. 5 golde Æg ved Grunden af Frøet. 

Man vil som oftest kunne kjende de til denne Underslægt hørende 
Arter alene paa Bladene, som i Reglen have deres største Brede under 
Midten (hos Lepidobalanus nærmere Spidsen) og, forsaavidt de ere ind- 
skaarne, have spidse Flige (ikke budte Lapper). De ere dernæst braad- 
dede og have altid en tæt, men kort graa Filtbeklædning paa. Under- 
fladen. Hos flere Arter af Underslægten Erythrobalanus have Bladene 
samme Form. og ere ligeledes braaddede, men Braaddene ere længere 
og blødere, og de mere fra hinanden fjernede øg bugtede Sideribber 
dele sig i nogen Afstand fra Randen i to Hovedgrene, af hvilke den 
ene ender i en Tand, medens den anden løber til Randen, midt imellem 
Tænderne, — Af de 4 Grupper, hvortil Arterne nedenfor henføres, ind- 
befatter Eucerris de mest typiske Former, medens de tre andre Grupper 
ved Bladenes og Skaalskjællenes Form vise hen til andre Underslægter, 
og de maa derfor betragtes som analoge til disse,  Erythrobalanopsis 
svarer til Erythrobalanus, Suber til Lepidobalanus og Ilicopsis til Tlex- 
gruppen. 


I. Eucerris. Bladene halvfinnede eller uregelmæssig grovt- (næsten: 
Fliget-) tandet-takkede. Alle Skjællene paa Skaalen i Reglen liniedan-- 
nede og tilbagebøiede (Fig. 81). ; z 


a. Bladene halvfinnede eller bugtet-halvfinnede, 


Quercus Cerris L. Tyrkisk Eg. Kotschy: Eichen. t. 20. — 
Fig. 81—84. i | 

Bladene halvfinnede, affaldende eller overvintrende; Axel 
bladene liniedannede, sent affaldende; Skjællene paa Skaalen 
bløde; snoede, 

Den tyrkiske Eg har hjemme i Lilleasien, Tyrkiet og Græken- 
land; den hører fremdeles til de almindeligste Skovtræer i Italien og 
paa Sicilien; i Norditalien gaaer den fra Havet til 2500—2600' og 
sydligere til 3000—3500'; hyppig i Sydungarn, Banatet, Siebenbirgen; 
har i Østerrig sin Nordgrændse ved Pohlauer Bjergene i Måhren; 


151 


gaaer i Frankrig til Paris; mangler i Spanien.  0Vedet ikke saa fast 
og varigt; men det modtager en smuk Politur, Den tyrkiske Eg skal 
have sin kraftigste Væxt mellem sit 80de og 120de Aar, 


Var. &. sinuata (Q. austriaca Willd.). Bladene aflange, 
med korte, budte Lapper. 
Å. pinnatisecta (Q. haliphlæos Lam.). Bladene fjer- 
snitdelte. — Fig. 83. 


Fig. 83, 


Q. Cerris v. pinnatisecta. 


Bastardformer opstaaede i England ved Bestøvning med 
Q. Suber og udmærkede ved Bladenes Varighed ere: 

Q.€. Eueombeana Loud. Arb. brit.3. 1851. f.1711—13, 
Stammen lige, udelt; Kronen kugleformet; tyk, revnet Kork. 


152 


Q. C. fulhamensis Loud, Il. c. 1850. f, 1710, Stammen 
grenet, kugleformet Krone. glattere Bark. 

Hos begge Bastarder have Bladene næsten samme Form, 
som hos var, sinuata. 

Quercus Vallonea Kotschy: Eichen t. 7. 

Bladene kortere og bredere end hos foregaaende, under- 
neden gulfiltede, Frugterne enlige, siddende; Skaalskjællene 
kantede, tykke. — Fra Taurus i Cilicien til Carien, dels i 
rene Bevoxninger dels blandet mellem Q. Cerris. — Skaalene 
af denne og nærstaaende Arter gaae i Handelen under Navn 
af Vellani eller Vallonea. Hele Karavaner belæssede hermed 
føres, navnlig fra de højere liggende Egne i Karamanien, til 
Havnen Mersina, hvorfra der aarlig føres over 40 Skibslad- 
ninger, da de levere det bedste Garvestof og tillige en meget 
god sort Farve, — Q. Ægilops L. (tildels). — Q. Ungeri 
Kotschy l. ec. t. 13. 

Quercus Ehrenbergii Kotschy: Eichen t. 15. 

Bladene smaa (2), ovale, fjerfligede , langstilkede (ligne 
Bladene af Cratægus orientalis). Frugterne enlige, siddende, 
til over Midten dækkede af den med oprette Skjæl beklædte 
Skaal. — Taurus, Libanon (2000—5000). 


b. Bladene ægdannede, uregelmæssig grovt- eller fliget-tandet-tak- 
kede.  Sideribberne mere bugtede. Haarbeklædningen paa Underfladen 
løs og blød; Skjællene paa Skaalen brede, flade og stive. 


Quercus macrolepis Kotschy: Eichen t. 16. 

Frugterne siddende, enlige eller 2—3 sammen; Skjællene 
paa den halvkugleformede Skaal store, tungedannede, ikke 
sammenvoxne ved Grunden. — Q. Ægilops (tildels). — Q. 
græca Kotschy: Eichen t. 30. — Grækenland (1500—2000)), 
Creta, Lilleasien. Et Exemplar i vor botaniske Have har 
givet spiredygtige Frøe. 

Quercus græca Kotschy: Eichen t. 30. 

Adskiller sig fra foregaaende ved mere langstilkede Blade, 

ved oprette Skaalskjæl og spidse Støvknapper. — Et anseligt. 


og smukt Træ; Stam- 
men 3' i Tværmaal. 
Grækenland. — Skaa- 
lene af denne og fore- 
gaaende anvendes paa 


samme Maade som af 
Q. Vallonea. 


c. Bladene ovale, tan- 
dede eller bugtet-tandede ; 
lang smal Frugt. 
Quercus ithaburen- 
sli Desne. Kotschy: l. 
(GE SNE SÆR 

40—50' høit Træ 
med meget knudrede 
Grene, — Palæstina 
mellem Tabor og Na- 
zareth. — Kh. 
Quercus Pyrami Kot- 
schy: Eichen t. 3. 

Danner ublandede 
Bevoxninger paa den 
store Slette i Cilicien 
vest for Adana, som 
gjennemstrømmes af 
Pyramusfloden, — Kh. 
Quercus alnifolia 
Kotschy: Eichen t. 6. 

En høi Busk med 
smaa (1—1/0"" lange), 
underneden gulfiltede 
Blade. Hidtil kun 
funden paa Cypern, 
hvor den voxer- paa 
Østsiden af Bjerget 


Quercus Cerris 


154 


Olympen i en Høide af 3000" paa lysere Steder i Naaletræ- 
skoven, — Q. Cypria Jaub. et Sp. 


d. Bladene æg-lancetdannede, grovt-saugtakkede, 


Quercus castaneæfolia C. A. Mey, Kotschy: Il. c. t. 40. — 
Fig. 85. 
Kaukasus; nordlige Persien (3000—4000"). 


Fig. 85. 


II, Erythrobalanopsis. 
(Heterodrys Kotschy).… Bladene 
aflange eller ægdannet-lancetdan- 
nede, regelmæssig takket-tandede, 
Tænderne med en lang børste- 
Jormet Braad. En stor, ofte 
den største Del af Frugten om- 
sluttende, klokkedannet Skaal, 
Skjællene  ægdannet - firkantede 
eller trekantede, tiltrykte; kun de 
øverste smalle, liniedannede, un- 
dertiden tilbagebøiede. Frugten 
Fladtrykti-kugleformet eller næsten 
valseformet, i Spidsen afstumpet. 


Quercus Libani Oliv. Kot- 
schy: -Eichen t, 5, — Fig. 86. 
()J. Carduchorum Kotschy 
i Tchihatch. As. min. t. 40. 
— Lilleasien (3— 1000). 


Quercus regiå Lina. Kot- 
schgr 16; t, 34; 

Bladene meget større end 
hos foregaaende. Et me- 
get smukt Træ med kasta- 
nieagtige Blade; først op- 
daget i Kurdistan 1839 af 
den engelske Consul Brant. 


— Kurdistan, Taurus, Anti- 


taurus (1000—4000”). Quercus castangæfolia 


155 


Quereus vesca  Kotschy: Il. ec. t. 36, 
Kurdistan (4—5000"). 
Quercus oophorå Kotschy: 1. c. t. 26, 
Ligner i Bladene Q. regia. — Frugten rager kun lidt 
op over den høie Skaal. — Kurdistan (40007) 
Quercus Look Kotschy: I, c. t. 21. 
Lavt Træ eller Busk. Antilibanon (5000). Look er 
dens indenlandske Navn. 
Quercus Brantii Lina, Kotschy: 1 c. t. 31. 
Kurdistan, Schirwan (2500—4500). 
Quercus pontica C, Koch. — Fig. 86. 
Lilleasien. 


IN, Suber. Bladene sædvanlig 
ovale, tandede eller takkede, under- 
neden med en tæt, men meget kort, 
graa Dunbeklædning.  Skaalskjællene 
sædvanlig korte og ofte tiltrykte. Frug- 
ten aflang. 

Quercus persica Jaub. et. Sp. 
II. pl. or. t. 55. 

Kurdistan,. Persien (6000). 
Frugterne benyttes til Brød. 
Quercus pseudosuber Santi. 
Uægte Kork-Eg. -— Fig. 87-88. 

Bladene ovale, ægdannede 
eller aflange, rundtakket-tandede. 
Stort Træ med et tyndt Kork- 
lag. Skaalskjællene længere og 
mere tilbagebøiede end hos de 
andre Arter af denne Afdeling. 
— (). Turneri Hort. par. — To 
Varieteter eller maaske snarere 
Bastarder, var. ægilopifolia =— 


Q. hispanica ægilopifolia Lam. 
(Fig. 90) og var. gibraltarica =— TT Quercus Libani. 


Quercus ægilopifolia. 


Fig. 88. Quercus Turneri, 
90. 


Fig. 


AR 
SØ 


Ba 
LAN 
SÅN 

w SK nn DE 
SARBES 


3, ay28, 


Quercus pseudosuber. 


Quercus gibraltarica. 
Fig. 88-90, efter Originalexemplarer fra Haven i Trianon. 


Fig. 89. 
Fig. 87. 
Fig. 89. 


157 


Q. hispanica var. gibraltarica Lam. (Fig. 89) med smallere 
Blade, skarpere Takker og kortere Skaal, ere kun kjendte fra 
Haven ved Trianon nær Paris. — Italien, Algier, Sydfrankrig. 
Quercus Suber L. Kork-Eg. RQchb. Ic. fi, germ. 12. t. 641. 
— Fig. 92. 


Fig. 91. Fig. 92. 


Quercus occidentalis. Quercus Suber. 


Stort Træ med uregelmæssig Krone, Bladene ovale, 
rundtakket-tandede, 2" lange, 2—3-aarige. 5 Støvdragere. 
Skaalen aflang, nedentil kugleformet, alle Skjællene tiltrykte. 
Frugten enaarig. — Algier, Spanien, hvor den i den sydlige. 
Dei gaaer op til 4000”, Italien; ogsaa ved Kysterne af Istrien 
og Dalmatien; navnlig mellem Pola og Galesano en stor Skov, 
som benyttes til Korktilvirkning. Om Korkens Udvikling, 
Bygning og Tilvirkning kan eftersees: Jaubert de Passa i 
Mem. Soc. agric, Seine, 1837, fremdeles Willkomm i Jahrb. 
Tharand og Cas. de Candolle i Mem, soc. phys. gene v. V. 13. 
Quercus occidentalis Gay. Kotschy: 1, ec. t. 33. — Fig, 91. 


158 


Et lavt Træ med pyramideformet-kugleformet Krone. 
Bladene som foregaaende, men enaarige. 7 Støvdragere. 
Skaalen halvkugleformet, kun de øverste Skjæl tiltrykte, de 
nederste tilbagebøiede. Frugten toaarig. Denne Art er tid- 
ligere bleven forvexlet med Kork-Egen, men den har en 
ganske anden Udbredning end deune. Den voxer nemlig i 
Vestfrankrig fra Les Landes mellem Gironde og Adour til 
Cintra i Portugal (fra 44? til 399%. Korken er aldrig saa tyk, 


som hos den foregaaende. 


IV. Ilicopsis. Bladene smau, læderagtige, stive, tornet-tandede, 
Skaalskjællene haarde og stive, de midterste tilbagebøiede, 


Quercus coccifera L. Kermes-Eg.  Hayne Arzneigew. t. 44. 
— Fig. 93. 
Bladene ovale, 1—1/9"" lange, Fig. 93. 
paa begge Flader ensfarvede og 
glatte. Sideribberne udgaae næsten 
under en ret Vinkel. — Busk, paa 
hvis Blade Kermes-Skjoldlusen lever, 
hvis ærtestore, røde Hun gaaer i 
Handelen under Navn af Kermesbær 
og (siden 1711, først anvendte af 
Grev . Marsigli) benyttes istedetfor 
Cochenille som rødt Farvestof. Man- 
ge Varieteter; i alle Middelhavs- 
landene. 
Quercus Calliprinos werb. Trans. 
Linn. soc. V. 23. t. 36—38. 
Adskiller sig fra den foregaaende 


Quercus coccifera. 


ved anseligere Væxt, ved længere Skaalskjæl og en kortere 
mere afrundet Frugt. — Q. pseudococcifera Hook.  Vexler 
meget i isladenes og Skaalskjællenes Form, og dens talrige 
Varieteter ere opstillede som egne Arter, saaledes: Q. inops 
Kotschy, Q. echinata Kotschy, Q. brachybalanos Kotschy,'Q. 
rigida Willd., Q. Palæstina Kotschy: Eichen t. 19. — Meget 


159 


almindelig i hele Syrien indtil en Høide af 6000", Et zam- 
melt Exemplar er den bekjendte Abrahams- eller Mamre-Eg 
(Fig 94). Har taalt de koldeste Vintre i. England og vil 


derfor rimeligvis ogsaa kunne voxe i Friland hos os. 


Fig. 94. 


Abrahams-Eg (efter. Hooker). 


4de Underslægt. Erythrobalanus. 


Bladene af meget forskjellig Form, men let kjendelige 
derved, at Tænderne 'ende méd en lang, tynd Braad, eller 
naar Bladene ere helrandede, er Spidsen braaddet. Griflerne 
lange, tynde, tilbagebøiede, i Spidsen hovedformig udvidede. 
Skaalskjællene flade, tynde, stive, fra Grunden gradvis af- 
tagende i Brede, løst tiltrykte, frie næsten i hele deres Længde, 
rødbrune. Frugten kugleformet eller oval, rødbrun, med et 
tykt, meget haardt, indvendig filtet Frøgjemme, sædvanlig 
toaarig. Hos de fleste Arter har Frugten tre ufuldstændige 
Skillevægge, der trænge mere eller mindre dybt ind i Frøet 


160 


og derved dele dette i tre Dele, Fem golde Æg ved Top- 
pen af Frøet. 


Fig. 95. 


1. Frugt af Quercus tinctoria, omgiven af Skaalen, 2-6. Quercus rubra. 2. Frug- 
ten gjennemskaaren paalangs; a Frøgjemmets Væg; b, b to af Skillevæggene; 
ec Frøet. 3. Blomst omgiven af den unge Skaal; a dennes Skjæl; b Blomster- 
dække. 4. Frø af samme; lidt ovenover Midten sees 5 golde Æg. 5. Skaal- 
skjæl; 6 samme seet fra den indvendige Side; <a den Del, som har været 
fastvoxen. ; ; 


Denne Underslægt, der har sit egentlige Hjem 7 Mexicos høiere 
Bjergegne, kan efter Frugten inddeles i tre Afdelinger; men da man 
hos os sjelden har Leilighed til at see frugtbærende Exemplarer, tages 
der ved nedenstaaende Inddeling alene Hensyn til Bladene, Disse 
falde hos de nordamerikanske Arter i Reglen af om Efteraaret eller i 


Løbet af Vinteren, 


1. De fleste ere anselige Træer med store, (undtagen hos førstnævnte 
Art) langstilkede, fjerfligede, underneden (undtagen høs sidstnævnte. Art) 
glatte, om Efteraaret røde Blade.  Fligene lidt seglformig krummede og 
grovt-tandede eller kort-fligede; Tænderne med en lang, tynd Braad. 


161 


Alle disse Egearter staae i Vedets Godhed langt tilbage for vor 
Eg og ligeledes for Q. alba; Q. tinctoria er den, som har det bedste Ved, 


Quercus Catesbæi Michx, Chen. t. 29 og 30. 

Bladene af samme Form som hos Q. coccinea, men næsten 
stilkløse. Opnaaer sjelden en Høide af 30—40', —- Nedre 
Fig. 96 


f 


Quercus palustris. 


ll 


162 


Carolina, Georgien, Florida. — Af alle nordamerikanske Ege 
den, som tager tiltakke med den magreste Bund; bedækker 
store tørre Sandsletter sammen "med Pinus australis. — D. 
Quercus palustris Du Roi. Sump-Eg.  Michx. Chen. t. 33— 
34. — Fig. 96. 

Bladene med dybe og brede Indskæringer, lysegrønne, 
glatte, glindsende, underneden skjæghaarede i Ribbevinklerne. 
Pladen 3—4'" lang, Stilken næsten 2'”. — Pin-Oak, — Swamp 
Spanish Oak. — Ved sin 70—80" høie, lige Stamme, ved de 
tynde, vidtudbredte, ofte ludende Grene og sine lysegrønne 
Blade faaer denne Art en egen Habitus og ansees for den 
smukkeste af alle amerikanske Ege. Barken næsten glat. En 
lav, flad Skaal; Frugten lille (!/97” lang). — Især i de nord- 
lige Stater; paa lav, sumpet Grund og langs med Floder. 
Meget kraftig Væxt og bedre Ved end Q.rubra og Q. coccinea. 
Quercus georgiana A. Curtis. Bot. Zeit. 1850. 530. 

Kun 6—8' høj. — Georgien. . 

Quercus rubra L. Michx. Chen. t. 35 og 36. Rød-Eg. — 
Fig. 97 og 98. in 

Bladene med temmelig smalle og korte Indskæringer og 
korte Flige (4—6 paa hver Side), blegere og matte under- 
neden, Pladen 6—9' lang, Stilken 1—2”. Skaalen flad og lav; 
Frugten stor (1 lang). 80” høj; Barken tyk og temmelig 
glat, aldrig afskallende. Først indført i England 1739. Fra 
Texas til Huron og Saskatshavan og fra det atlantiske Hav 
til Jowa og Missouri; men udgjør især en væsentlig Bestand- 
del af Skovene i de nordlige Stater og bderssin gg Alle- 
ghanybjergene. 

Quercus coccinea Wangenh. Blod-Eg.  Michx. Chen. t. 31 
—32. — Fig. 95, 1. 

Bladene med brede og dybe Indskæringer (4 paa hver 
Side), med afstumpet eller afrundet Grund, ensfarvede og 
glindsende paa begge Flader, Skaalen topformet, Nødden 
ægformet eller kugleformet, lidt mindre end hos. Q. rubra. — 
Scarlet-Oak. — 80” høj, Stammen 3—4' i Tværmaal. Barken 


Quercus rubra. 


Quercus rubra, 


165 


graa, indvendig rødlig. — Q: ambigua: Michx. Arb. am. t. 24 
er måaske en Bastardførm af denne Art; den har Blade som 
Q. rubra, men Frugt som Q. coccinea. — Udbredning som 
foregaaende. — Opdaget 1680 af Banister og sendt til hans 
Patron Biskop Compton, i hvis berømte Have den fandtes 
1691. Den betragtedes først som en Varietet af Q. rubra; 
Wangenheim var den, der først adskilte den som Art. I den 
senere Tid er der nogle Botanikere (saaledes De Candolle), 
som forene den med den følgende Art. 

Quercus tinctoria -Bartram. see te; Michx. Chen. t. 24 
og 25. — Fig. 99. 

"Bladene næsten af samme Form som hos Q. Cr, 
men de ere i Reglen bredere oventil og ikke saa dybt ind- 
skaarne, tykkere, mattere af Farve, beklædte (især paa Under- 
fladen) med en ofte rustfarvet, løs, omsider mestendels af- 
faldende Filt, gulbrune om Efteraaret. Skaal og Frugt som 


hos Q. coccinea. — Bladene have undertiden meget korte, 
afrundede Lapper, næsten som hos Q. Prinus (Q. tinctoria 
sinuosa Michx. 1. c. t. 25). —  SOpnaaer undertiden en 


Høide af henved 100" og er saaledes den høieste af de 
nørdamerikanske Ege. Stammen 4—5' i Tværmaal. Kjen- 
des om Vinteren paa sin sortbrune, dybt furede, indvendig 
gule Bark. — Q. velutina Lam. — Udbredning omtrent som 
de to foregaaende. Barken er det under Navn af Quercitron 
bekjendte gule Farveemne.  Indført 1787 i Frankrig af Mi- 
i sg i England 1800. — Quercitron- eller Black-Oak. 


"19," Bladene med næsten helrandede Flige, underneden med en tæt, 


bli vende Filtbeklædning. 
ercus falcata. 'Seglbladet Eg. Michx. Chen. t. 28. 


5? Bladene langstilkede, med en bred tilrundet Grund og 
ed (paa hver Side 2—3) lange, smalle, seglformig tilbage- 
bi lede Flige. Skaalen næsten topformet, Nødden kugleformet, 
"føde lang. — Spanish Oak. — Opnaaer undertiden en Høide 
af 80! og Stammen 4—5' i 'Tværmaal; Barken sort, furet. 
VERIGE meget i Bladenes Form. Q. triloba Michx. Chen, t. 26 


Quercus tinctoria v. Sinuosa, 


167 


er en Varietet med Blade, der i Spidsen ere kort trelappede. — 
Fra Ny-Jersey og Pennsylvanien til Florida. — Den leverer 
af alle nordamerikanske Ege den bedste Bark til Garvning. 
Quercus ilicifeolia Wangenh. Michx. Chen, t. 27. — Fig. 100. 
Bladene temmelig smaa, med en spids eller budt Grund, 
2—3 korte helrandede Flige til hver Side, underneden graa- 
fitede. . Pladen 2—3” lang; Stilken ”72—1”, — En 3—8' 


Fig. 100. 


Quercus ilicifolia 


168 


høj, meget tæt Busk; bærer i meget rigelig Mængde smaa 
(1/0 lange) Nødder. — Q. Banisteri Michx. (først beskreven 
af Banister). I Pennsylvanien, Ny-Jersy og især i Ny-York; 
voxer sjelden mellem andre Træer, men bedækker udelukkende 
(eller i Selskab med Chinquapin-Egen) store sandede og ste- 
nede Strækninger, hvor den danner en saa tæt Masse, at det i 
Frastand seer ud som et Græstæppe. Først indført 1800,— 
Bear eller Black Scrub-Oak. 


3. Bladene omvendt-ægdannede med kiledannet Grund, i Spidsen 
svagt trelappede, tykke, læderagtige, mørkegrønne. Lave Træer med en 
mørk, glat Bark. 


Quercus nigra L. Michx. Chen, t. 22... Black -Jack-' eller 
Barren-Oak. 

Bladene store (4—9'" lange) fra en meget bred, svagt 
trelappet Spidse gradvis smallere, med afrundet eller lidt hjerte- 
dannet Grund, ovenpaa glatte, mørkegrønne, underneden med 
rustfarvet Filt. — 15—30", — Q. ferruginea Michx. — Fra 
Ny-York til Texas, især fremherskende i de sandede og ste- 
nede Egne (Barrens) i Maryland og Nedre-Virginien.  Ind- 
ført førend 1739. 
Quercus åaquatica Walt. Michx, Chen, t, 19. Water-Oak.” 

Bladene omvendt ægdannede med spatheldannet Grund, 
glatte og næsten stedsegrønne; de vexle meget i Form og 
kunne være lappede eller næsten udelte, undertiden af- 
lange eller lancetdannede. — 30—407. — Fra Maryland til 
Texas, især i de lave sumpige Egne i Carolina, Georgien og 
Florida. Indført førend 1723. 


Quercus lanrifolia Michx. Chen, t. 17—18, med aflange helrandede 
Blade, synes at være en Varietet af foregaaende. 


4. Bladene lancetdannede eller lancetdannet-aflange, helrandede. 


Quercus imbricaria Michx. Chen. t. 18, Laurbærbladet Eg. 

Bladene lancetdannet-aflange, glatte, glindsende ovenpaa, 
dunhaarede underneden, — 40—50",  Især- hyppig vest for 
Alleghanybjergene, i Pennsylvanien , Kentucky, Illinois, hvor 


169 


den ikke saa meget er indblandet mellem andre Træer, men 
danner et Skovbælte omkring de, navnlig i den sidstnævnte 
Stat, saa almindelige aabne Savanner. Exemplarer i den forst- 
botaniske Have. 
Quercus tridentata Engelm, synes at være en Bastard af Q. imbri- 
caria og Q. nigra. 
Quercus Leana Nutt., hvoraf der kun er kjendt et Træ nær ved Cin- 
cinnati, antages for en Bastard af Q. imbricaria og Q. tinctoria. 
Quercus Phellos L. Michx. Chen. t. 12.  Pilbladet Eg. 
Bladene lancetdannede eller linie-lancetdannnede, glatte. 
"50—60' høi med en tynd Stamme. -— Fra Philadelphia til Texas; 
omen kun øst for Alleghanybjergene, især i Carolina, Virgi- 
nien og Georgien, i fugtig Jord sammen med Nyssa, Mag- 
nolia glauca, Acer rubrum, Quercus aquatica o, fl. — Q. 
Phellos var. subimbricaria DC. med elliptiske Blade er maaske 
en Bastard af Q. Phellos og Q. imbricaria. 
Quercus cinerea Michx. Chen t. 14. Upland Willow-Oak, 
Bladene lancetdannet-aflange, underneden graa, dunhaarede. 
18—207. — Fra Virginien til 'Texas paa tør, sandet Bund. 
Q: pumila Walt, -(Michx. fil. Arb. am. t. 15) = Q. sericea 
Willd. er en 1—2' høi Dværgform. 


Bøgegruppen. Fagineæ. 


Skaalen, der er beklædt med Pigge, aabner sig klappe- 
formig eller uregelmæssig og indeslutter 2 eller 3 Blomster, 
Bladene udelte. 


Castanopsis Spach. 
Raklerne oprette, traadformede,  Hanblomsterne have et 
3 — 6-lappet Blomsterdække og 10—12 langt fremragende 
Støvdragere. 3 Hunblomster i Skaalen. 3 sylformede Grifler 
med et punktformet Ar i Spidsen. 3-rummet Frugtknude. 
Kimbladene planconvexe. Skaalen, der er beklædt med spidse, 
stikkende Pigge, aabner sig uregelmæssig. Frugten modnes 


170 


først i det andet Aar. — Bladene i Reglen helrandede og 
stedsegrønne. 


Denne Slægt adskiller sig fra Castanea ved Griflernes Antal og 
ved 3-rummet Frugtknude; desuden ved Kimbladene og ved toaarig 
Frugtmodning. — 14 Arter ere kjendte, som med Undtagelse af een 
Art alle have hjemme i Asien, nemlig 7 paa Java og Sumatra, 5 
paa Himalaya og 1 i China. 


Castanopsis chrysophylla Dougl. Bot. Mag. t. 4953. ; 

Bladene lancetdannet-elliptiske , underneden guldgule. — 
Castanea chrysophylla Dougl. — Et 20—60"' høit Træ eller 
en Busk, der allerede blomstrer, naar den har naaet en Høide 
af 3—4'. Den gule Farve paa Underfladen hidrører fra en 
tæt Beklædning af gule, skjolddannede Skjæl. — Opdaget 1830 
af Douglas ved Columbiafloden i Oregon; indført af Burke 
i Kew, hvor den blomstrer i Friland. Dette herlige Træ vil 
vistnok kunne taale vort Klima og vil da blive en sto r 
Prydelse for vore Haver. 


Castanea Tournef, Kastanie. 
Chestnut. — Chåtaignier. — Castagno. 


Raklerne lange, traadformede, oprette, hjørnestillede; de 
nederste bære kun Hanblomster; de øverste foroven Han- og 
forneden Hunblomster. 3 Hunblomster i Skaalen. 6 syl- 
formede, stive Grifler med et punktformet År i Spidsen; 6- 
rummet Frugtknude. Kimbladene tykke, kjødede, uregelmæssig 
foldede, blive ligesom hos Egen ved Spiringen under Jorden, 
Skaalen, der er beklædt med spidse, stikkende Pigge, aabner 
sig ved 2—4 Klapper. Frugten modnes i det første Aar. 
Bladene saugtakkede, enaarige. 

To Arter ere kjendte. 

Castanea vulgaris Lam. Ægte Kastanie, Rechb. Ic, fl. germ. 
12. +. 640. 

Bladene aflange, tilspidsede, saugtakkede , glatte, -— Fa- 

gus Castanea L. — C. vesca Gaertn. — C. sativa Mill. 


Kastanien bliver sjelden mere end 60—70' høi og ligner i Kro-- 
nens Form Drue-Egen. Den har indtil sit 50de Aar en meget kraftig: 


1 


Væxt og opnaaer i denne Alder en Høide af 50'; efter det 50—70de 
Aar voxer den meget langsomt; begynder at blomstre i sit 25de— 
30te Aar og bærer rigeligt hver 2det—3die Aar. Kastanien kan blive 
meget gammel, og Stammen faaer da en overordentlig Tykkelse. En 
Kastanie ved Neuve Celle ved Genfersøen har en Stamme, som er 36' 
i Omfang. Stammen af den berømte Kastanie paa Ætna (Castagno 
di Cento Cavalli) er 180' i Omfang, men den er ogsaa dannet ved 
Sammenvoxning af 5 Stammer.  Kastaniens Ved adskiller sig næsten 
ikke fra Egens uden ved Mangelen af brede Marvstraaler, men det er 
ikke saa stærkt og varigt, Frøene, der hos os kun blive modne i 
varme Sommere, udgjøre i Norditalien, i Syd- og Centralfrankrig og 
paa Corsica et Hovednæringsmiddel for den fattigere Del af Befolk- 
ningen og erstatte baade Brød og Kartofler. — Kastanien , fordrer en 
dyb og løs Bund. Den synes at have sin største Udbredning i Ita- 
lien, hvor den som skovdannende maaske spiller en vigtigere Rolle 
end noget andet Træ.  sKastanieskovene ere her fordetmeste ublan- 
dede, nogle af de største og smukkeste forekomme under Mt. Cimone 
ved Lucca, i Alpi Apuone og paa Montamiata. Den forekommer ikke 
i Sletterne, men gaaer fra Foden af Bjergene til en Høide af 3000' 
paa Sydsiden af Alperne og til samme Høide i Apenninerne. I Syd- 
italien kan den nedre Grændse sættes ved 500”, Paa Sicilien er Ka- 
stanien indskrænket til Ætna? hvor den forekommer mellem 1000 og 
40007. I Sydspanien voxer den mellem 2500' og 5000'; den er lige- 
ledes almindelig i Østerrig, Grækenland og Lilleasien, I Frankrig er 
Kastanien vildtvoxende indtil Paris; i Sydengland forekommer den 
som vild, men antages dog at være indført. — Her i Landet findes 
gamle Exemplarer i Haverne ved Dronninggaard, Marienborg og det 
største ved Fuglsang; dette har 7' 5” i Omfang. I Sophienholm 
Have ved Frederiksdal skal findes et meget anseligt Exemplar. Blandt 
de mange (over 50) ved Dyrkning opstaaede Varieteter skulle kun 
udhæves: var. asplenifolia med fligede eller linie-lancetdannede Blade 
— et 48' højt Exemplar ved Aalholm —, var. variegala med hvid- 
eller gulplettede Blade og var, sativa, der kun har 1 meget stor Frugt 
i Skaalen. Frugterne af denne ere bekjendte under Navn af marrons 
de Lyon. Andre Varieteter ere opstaaede i Japan og Nordamerika 
og ere endog blevne betragtede som egne Arter, saaledes var. ameri- 
'cana (C. americana Raf.) og var. japonica (C. crenata Sieb. et Zucc., 
C. stricta Sieb, et Zucc.) 


Castanea pumila Min. Michx. Arb. am. t. 7. 
Denne Art er et meget mindre (indtil 20" høit) Træ eller 
en Busk med mindre Blade, der paa Underfladen ere graa 


we 


og 'dunhaarede, og med meget mindre Frugter. — I Nord- 
amerika, hvor den kaldes Chinquapin, fra Ohio og Pennsyl- 
vanien til 'Texas. 

Castanea alnifolia Nutt. Sylv, 1. t. 6 synes at være en Dværgform 
af foregaaende; kun 2—3' høi, 


Fagus Tournef. Bøg. 


Bucke. — Buck. — Hétre. — Faggio, — Faya,. 


De langstilkede, kugleformede Hanrakler komme frem 
fra de nedre Blade paa Aarsskuddet (undertiden ere Han- 
blomsterne enlige), Hunraklerne fra de øvre, I Reglen to Hun- 
blomster i Skaalen. 3 liniedannede Grifler med Arret påa 
den indadvendte Side, 3-rummet Frugtknude. Skaalen, der 
er beklædt med bløde Pigge, aabner sig i 4 Klapper. Frug- 
ten er en trekantet Nød.  SKimbladene ere bladagtige og 
komme ved Spiringen op over Jorden. Træer med toradede, 
udelte, oftest tandede Blade.  Hindeagtige, hurtig affaldende 
Axelblade. 

Denne Slægt tæller 15 Arter og frembyder ligesom Lyngslægten 
det mærkelige Forhold i sin geographiske Udbredning, at den optræ- 
der i den tempererede Del baade af den sydlige og af den nordlige 
Halvkugle, og medens der her i hver Verdensdel kun voxer een Art, 
der navnlig i Europa udelukkende bedækker store Strækninger, saa 
findes der hist mange Arter. 

Fagus sylvatica L. Almindelig Bøg. Rechb. le. fl. germ, 125 
1639. 

Bladene ægdannet-elliptiske, utydelig bølget-tandede. 

Bøgen udmærker sig ved sin søileformede, glatte, hvidlige Stamme 
og sin tætte kuppelformede Krone.) Den bliver sjelden over 100" 
høj. Rødderne brede sig vidt ud i Overfladen af Jorden, Bøgen har 


sin kraftigste Høidevæxt til sit 40—45de Aar; denne synker derpaa 
langsomt til det 80de Aar, i hvilken Alder Høidevæxten væsentlig er 


”) I min Afhandling: Cm Dværggrenene og deres Indflydelse paa 
'Træernes Form (Tidsskr. for popul. Fremst, 2 R. 4de og Ste B.) 
vil man finde Oplysning om de Forhold i Bøgekronens Architec- 
tonik, som betinge dens ejendommelige Skjønhed. 


173 
afsluttet.”)  Aarringenes Middeltykkelse er 0,07” til 0,08”, under- 
tiden 0,1” og Maximum 0,2”, De aftage i Tykkelse fra Foden af 
Stammen til en Højde af 10—15'; herfra tage de atter til opad, saa 
at Stammen herved bliver mere valseformet end hos de fleste andre 
Træer. Bøgen begynder først meget sent at blomstre, nemlig si fri 
Stand omtrent i sit 40de og i sluttet Stand i sit 50de Aar, Kun hver 
bte —7de Aar ere rige Frugtaar (Oldenaar).  Bøgen bliver ikke saa 
gammel som Egen, da den ofte i en Alder af 150—200 Aar bliver 
kjærneraadden, og Vedet angribes da af en Svamp (Nyctomyces utilis 
Hartig), hvorved det bringes i den opløste Tilstand, der betegnes som 
Trøske (Tønder). Dog var i tidligere Tid her i Landet mægtige, 
2—300-aarige Bøge med en Høide af 100—120' og indeholdende 
20—25%) Favne Brænde ingenlunde sjeldne. Enkelte Træer opnaae 
en Høide af 120' med et Stammeomfang af 18—20' og en Alder 
af 400 Aar. — Bøgen adskiller sig fra de fleste andre Træer ved 
sin glatte Bark, der har den Eiendommelighed, at den til Træets 
højeste Alder vedbliver at voxe i Omfang, men derimod meget 
lidt i Tykkelse; den danner fremdeles ingen Bast. De oftest nød- 
store Knuder, som ikke sjelden sees paa Barken, opstaae ved Pro- 
ventivknopper (sovende Øine), naar disse løsnes fra deres Forbin- 
delse med Vedet og derpaa føre en selvstændig, man kan gjerne 
sige parasitisk, Tilværelse i Barken. Det meget haarde og stærke 
Ved udmærker sig navnlig ved Marvstraalernes Brede; disse bestaae 
ofte af 20 Cellerækker og udgjøre "4 af den hele Vedmasse; foruden 
de brede Marvstraaler er der ogsaa andre meget smallere,  Vedet 
overgaaer i Varmeevne de fleste andre Vedsorter og har derfor især 
Værdi som Brændsel; men det har desuden en meget udbredt An- 
vendelse som Gavntræ. Det er dog ikke meget varigt og egner sig 
derfor ikke til Bygningstømmer, hvorimod det holder sig meget godt 
under Vand. — Frøene ere meget olieholdige; heraf presses (navnlig 
i Hanmover) Olie. der anvendes baade til Spise og Belysning. — Bø- 
gen er mere end de fleste Træer bunden til en Jorbund af en be- 
stemt kemisk Sammensætning; den fordrer navnlig Kalk ””) og op- 


”) Væxten begynder altsaa at aftage ved Indtrædelsen i Frugtbar- 
hedsalderen. 
") Bøgen giver ofte 10—15 Favne Brænde, sjelden over 30 Favne. 
++) Blandt de mange Exempler, som de forskjellige Lande i Europa 
frembyde paa Bøgens Forkjærlighed for Kalkbund, skal her næv- 
mes, at det er almindelig antaget, at denne er Grunden, hvorfor 
Bøgen er saa sjelden paa Båhmerwald og paa de båhmisk-måh- 
riske Bjerge, 


174 


træder derfor med saa stor Frodighed i Væxt overalt i Danmark, 
hvor Kalk og sandblandet Leer er herskende. Bøgen er fremdeles 
mere skyggetaalende end andre Træer (med Undtagelse af Granen); 
hvor den voxer sammen med Egen, vil den efterhaanden overskygge 
denne og dræbe den; dette er Grunden til at Bøgen har fortrængt 
den tidligere i Danmark herskende Eg; kun hvor Jorden er meget 
fugtig, hvilket Bøgen ikke kan taale, vil Egen hævde sit Herredømme 
(sce: De danske Skove af Chr. Vaupell). — Bøgen er udbredt over 
den største Del af Europa; den har sit egentlige Hjem paa Sletterne 
i Mellemeuropa, hvor den danner udstrakte Skove, især i Nordtydsk- 
land og Danmark, Her i Landet fremtræder Bøgen i sin største Yp- 
pighed paa Øerne og paa Østsiden af Jylland; den er fremherskende 
i Eskjær Skov, den nordligste Skov i Jylland; den mangler i de na- 
turlige Skove paa Bornholm, Dens Nordgrændse er i England om- 
trent ved 55? (i Skotland er den kun plantet), i Norge gaaer den paa 
Vestsiden meget længere mod Nord end paa Østsiden; den nordligste 
Bøgeskov ligger 10 Mile nord for Bergen, og endnu paa 63? fore- 
komme nogle Bøgetræer; paa Sverrigs Østkyst er Nordgrændsen ved 
569, i Polen ved 539; den forekommer i Volhynien og Podolien, lige- 
ledes paa Krim og Kaukasus. Paa Alperne voxer Bøgen mellem 2000' 
og 5000'; men omtrent fra 4000' kun som Busk; paa Apenninerne 
mellem 2500' og 5500" og i sammes sydligste Dele og paa Ætna mellem 
3500' og 6500", I Istrien, Dalmatien, paa den græske Halvø, i Lille- 
asien og Spanien voxer Bøgen omtrent paa samme Høide som i. 
Italien. 


Var. &, purpurea (Blodbøg).  Aarsskuddene og Bladene 
mørkerøde, Den er funden vildtvoxende ved Sonders- 
hausen i Thiringen, ved Bickenau, ved Foden af 
Rhønbjergene og i Zirich ved Irchel. Splinten har 
ligeledes den røde Farve, men Kjærnevedet er hvidt. 
Denne Varietet holder sig temmelig constant ved Frø- 
formering (Regel: Gartenflora 1857, 239). N 

Å. heterophylla Loud. Bladene paa forskjellig Maade 
indskaarne, Hertil høre: F. s. asplenifolia Lodd., 
F. s. laciniata Lodd., F, s. incisa Hort., F. s. salici- 
folia Hort. Ogsaa denne Varietet holder sig ofte 
constant ved Frøformering. Et 36' høit Exemplar 
i Moseby Præstegaards Have. 


175 


y. cristata med smaa krusede Blade. 
d. pendula med hængende Grene. 
Man har paa 'et eneste, i Nærheden af Gåttingen voxende Træ 
med revnet Bark, som ansees for en Bastard - af Bøgen og Egen, 
grundet en egen Varietet (quercoides). 


Fagus ferruginea Ait. Michx. Arb. am. 2. t. 9. 

Adskiller sig fra foregaaende ved meget kortere og mere 
budte Knopper og ved Bladene, som ere smallere, spidsere 
og grovt tandede, saa at de have endel Lighed med Kasta- 
niens Blade. = Sideribberne løbe mere tydeligt ud til Enden 
af Tænderne end hos den almindelige Bøg, Den har lavere 


Væxt og en af talrige Grene dannet meget tæt Krone, 

Vedet er brunligt (heraf Artsnavnet); det staaer i Godhed ikke 
lidet tilbage for Vedet af den almindelige Bøg. I Nordamerika, hvor 
den i Canada og de nordlige Stater — især i Ny Hampshire og Ver- 
mont, hvor den danner udstrakte rene Bevoxninger — voxer i Lav- 
landet, men sydligere som Bjergplante, 


Fagus Siboldii Ena1. (F. crenata Blume), 
Bladene rundtakkede; forresten har den megen Lighed 
med foregaaende, — Japan, — D. 


De andre (12) Arter af Bøgeslægten have en ganske anden Ha- 
bitus end vor Bøg; de ere nemlig forsynede med smaa, oftest stedse- 
grønne Blade, der ligne Bladene hos Dværgbirkene, Paa den vestlige 
Skraaning af Cordilleren i Sydamerika fra 36? og til Sydspidsen af 
Ildlandet er der 6 Arter, som ere saa fremherskende i Skovene, at 
de væsentlig bidrage til at bestemme disses Karakter. I den nordlige 
Del af dette Gebet er det navnlig Fagus Dombeyi (Mirb, Mem. 
Mus. 14, 467, t, 24), som er almindelig, Det er et anseligt Træ med 
en stor Krone, dannet af horizontale Grene, og med smaa myrteagtige 
Blade, Den har fortrinligt Ved, og af Stammen udhules Kanoer. 
Her voxer ogsaa F. procera (Poep. et Endl. nov, gen, 2, 69. t. 197). 
I de højere Regioner optræde F. alpina (Poep. et Endl, 1. e, 
2, 69, t. 196, 198 A,) og af F. antarctica var, pumilio (F, pumilio 
Poep. l.c, t. 95). Noget sydligere kommer hertil F. obliqua (Mirb. 
Mem. Mus, 14. t. 23), og paa Ildlandet dannes de tætte Skove, som 
bedækker den nordlige Side, næsten udelukkende af F, betuloides 
(Mirb,. I. c, t. 25, Betula antarctica Forst.), hvis Stamme undertiden 
har 20' i Omfang, og af F. antarctica (Hook, Flor. antarct. 2. t, 
123), der taber Bladene om Vinteren. — Paa Ny Zeeland voxe F, 


176 


fusca, Menziesii, Solandri og cliffortioides og paa Van Diemens Land: 
F. Gunnii og Cunninghami. 


Valnødfamilien. Juglandaceæ. 


De Candolle: Prodromus V, 16, 134. — Cas, De Candolle: Ann, 
se, nat, 4 Ser, V. 18, 5. t. 1—6. — A. Gray: Manuel of Botany. 401. 


Enboblomster. Frugten undersædig, foroven 1-rummet, 
forneden 2—4-rummet; enten en Stenfrugt, hvis ydre kjødede 
Lag sædvanlig løsner sig, snart uregelmæssigt snart i 4 Klap- 
per, fra det haarde Indrelag (Stenen), eller en lille, med et 
vingeformet, fliget Svøb sammenvoxen Nød (nødagtig Sten- 
frugt).  Eet ret Frø fæstet til Spidsen af en oprindelig fri, 
senere med Skillevæggene sammenvoxen Frøstol. Ingen Frø- 
hvide; en meget.stor Kim med store foldede, i Spidsen lap- 
pede Kimblade. — Endeknopperne ere altid meget større end 
Hjørneknopperne og ofte nøgne, medens disse ere dækkede 
(Fig. 101). Bladene uligefinnede, afvexlende, uden Axelblade; 
Smaabladene ere altid lidt skjæve, især ved Grunden; de ere 
ofte beklædte med smaa, skjoldformig befæstede Skjæl. 


Denne Familie udmærker sig blandt de kronløse Planter navnlig 
ved sammensatte Blade og danner herved Overgang til Terpentin- 
familien, især til Pistacieslægten, Ved Platycarya er den nøie knyttet 
til Myricaceæ, med hvilke den stemmer overens i det rette Frø 
og i Bladenes Beklædning; den ufuldstændig flerrummede Frugt har 
den tilfælles med visse Ege, — Valnødplanterne synes nærmest at 
maatte betragtes som Levninger af Forverdenens Flora; thi medens 
der nu ikke findes en eneste Art i Europa, hørte de her i den ter- 
tiære Tid til de almindeligste Træer i Skovene og optraadte i ikke 
mindre end 50 Arter, Nu kjender man omtrent 34 Arter, hvoraf de 
fleste ægte Juglandeer voxe i Nordamerikas østlige Stater og der 
spille samme Rolle som i den tertiære Tid i Europa, medens Ptero- 
caryerne og Platycaryerne saa godt som udelukkende have hjemme 
1-Åsien, 


I. Juglandeæ veræ. En Stenfrugt, hvis kjødede Ydrelag 
enten løsner sig uregelmæssigt (eller blive siddende): Juglans. 
eller løsner sig i 4 Klapper: : Carya. 


17% 


II, Pterocaryeæ. En lille Nød, sammenvoxen med et Svøb, der enten 


er tofliget: .… Pterocarya. 
ale Ge ligel | Frugten torummet: Engelhardtia. 
: Å-rummet: Oreamunoa. 
III, Platycaryeæ. Intet Blomsterdække; lille sammentrykt Nød, .sammen- 
voxen med to Dækskjæl og derved vinget: Platycarya. 


Juglans L. Valnød. 


Juglans af Jovis glans, — Walnuss, — Walnut, — Noyer, 


Hanraklerne enkelte, komme frem af hjørnestillede, nøgne 
Knopper fra det foregaaende Aar; Blomsterdækket 6-delt, 
sammenvoxet med Dækskjællet ; 8—36 Støvdragere med 
meget korte Støvtraade.  Hunblomsterne 2—8 klaseformig 
forenede i Enden af Aarsskuddene; Bægeret 4-tandet, 4 me- 
get smaa Kronblade; to store kølleformede Ar, Den kjødede 
Del af Frugten løsner sig enten uregelmæssig fra Stenen 
eller bliver siddende fasthæftet til denne. Stenen udvendig 
rynket, aabner sig ved Spiringen i to Klapper. 


8 Arter ere kjendte, af hvilke 3 have hjemme i Asien og 5 i 
Amerika. 


a, Bladene helrandede; Kjødet løsner sig uregelmæssig fra Stenen. 


Juglans regia L. Almindelig Valnød, Nees v. Esenb. Gen. 
Pl. fi. germ. fase. 3. 

3—4 Par ovale eller ægdannede Smaablade. Frugten 
oval glat, 

Opnaaer en Høide af 60" og Stammen 10—12' i Omfang; har 


2) 
en dybtgaaende Pælrod. — Valnødden har sit Hjem i Landene syd for 
Kaukasus, hvor den voxer i en Høide af 1100—5400'; men den er 
siden umindelige Tider bleven ført herfra til Grækenland og Italien 
og forekommer nu næsten som vild i Sydeuropa og dyrkes meget al- 
mindelig til 562, navnlig i en stor Maalestok i Frankrig — i Bou- 
logneskoven plantedes (1834) 30,000 Træer. — Vedet udmærker sig 
ved sin Skjønhed og Varighed og har en udbredt Anvendelse til 
Snedker- og Dreierarbeide; det blev især tidligere meget benyttet til 
Bøsseskæfter — 1806 anvendtes i Frankrig hertil 12,000 Træer, 
Frøene indeholde en stor Mængde fed Olie, og mange Steder i Europa 
og Asien (Kaschmir) dyrkes Valnødden navnlig for at presse Olien, 
som benyttes baade til Mad og Belysning, En brun Farve tilberedes 
12 


178 


af Roden og Frugtkjødet; dette og Bladene .indeholde et vellugtende 
bittert Stof. Andre Planter trives ikke vel under Valnødden. — Ved 
Dyrkning er der af den almindelige Valnød opstaaet en Mængde Va- 
neteter, der frembyde Forskjelligheder dels i Frugtens Form og Stør- 
relse, dels i Bladene og dels i Blomstringstiden, Frugterne kunne 
være hjerteformede (v. cordata Rev. hort, 1861. 429, f, 105) eller 
ottekantede (v. octogona 1. c. f. 106) eller aflang-valseformede og dertil 
store (v. Bartheriana l. c. 427. f. 100); de kunne være meget smaa 
kugleformede, neppe saa store som en Hasselnød (v. microcarpa 1. c. 
426. f. 99) eller meget store (som et stort Æble) (v. macrocarpa, 
denne Varietet har mindre godt Ved) og dertil puklede (v. gibbosa 
1. c. 428. f. 101—3), eller Stenen kan være meget tyndskallet (v. te- 
nera).. Der er fremdeles en Varietet, hvis Blade kun bestaae af et 
meget stort Endeblad (v. monophylla), en anden, der har indskaarne 
eller fligede Smaablade (v. laciniata, heterophylla Loud., J. filicifolia 
Lodd., J. dissecta Hort.); en udmærker sig ved at blomstre i en me- 
get tidlig Alder (kun 3—4 Aar gammel, v. præparturiens), en anden 
ved at udfolde sine Blomster sent paa Aaret, medens den dog 
modner sine Frugter paa samme Tid som de andre (v. serotina 1. c. 
430. f. 108). — Desuden er der en Bastard (beskreven som J. regia 
v. intermedia) opstaaet ved Krydsning mellem J. nigra og J. regia i 
Frankrig i Haven ved Trianon. 


b. Bladene saugtakkede.  Kjødet løsner sig ikke fra Stenen, 
Juglans nigra L. Sort Valnød. Michx. Arb. am. t. 158. — 
Fig. 101 A. 

Aarsskuddene næsten glatte, Bladarrene omvendt hjerte- 
dannede, 7—9 Par æg-lancetdannede, underneden blegere og 
dunhaarede Smaablade, 20—36 Støvdragere. Frugten kugle- 


formet glat. 

Et meget smukt og anseligt Træ, der undertiden opnaaer en Høide 
af 80' og Stammen 15—20' i Omfang; Kronen er dannet af horizon- 
tale, vidtudbredte, mægtige Grene. Har sin Nordgrændse ved Goshen 
i Ny Jersey, men bliver først almindelig i Skovene ved Philadelphia ; 
herfra er den udbredt til Missisippifloden og er især hyppig i de 
frugtbare Centralstaters Skove, hvor den voxer sammen med Gymno- 
cladus, Gleditschia, Robmia, Acer, Celtis, Ulmus og Morus; her sees 
majestætiske Træer med en Høide af 70—80', hvis Stammer have 
indtil 20' i Omfang. Øst for Alleghanybjergene, i Virginien og Ca- 
rolina, er den indskrænket til de vandrige Dale, — Vede! der i- Be- 
gyndelsen er rødbrunt og senere bliver meget mørkt (heraf Artens 
Navn), er tungt og stærkt og har samme fortrinlige Egenskaber, som 


748 


den almindelige Valnøds, det 
har ogsaa i Europa en meget 
udbredt Anvendelse og staaer i 
samme Pris som Mahognitræ. ) 
Frugtens haarde Indrelag er af 
meget tykt og forsynet med 
store hule Rum; Frøet er lille 
og ret velsmagende. — Det 
største Exemplar her i Landet 
findes paa Møen i Marienborg 
Have; det er henved 80" høit, 
og Stammen maaler næsten 
9” i Omfang; et næsten ligesaa 
stort Exemplar findes ved Aal- 
holm, hvor det i anselig Væxt 
kappes med nærstaaende Pla- 


104: 


taner og Ahorn. 
Juglans pyriformis Liebm,, 
der veere MB 60: ved Foden Den øverste Del af et Aarsskud af: 


Orizaba (6000"), er kun meget A. Juglans nigra. B. Juglans cinerea. 
lidt forskjellig fra J. nigra. a—b de to yderste Blade i Knoppen. 


Juglans cinerea L. Graa Valnød.  Michx. l. c, 1. t. 2. — 
Fis 101: BB 

Aarsskuddene beklædte med Kjertelhaar og lidt klæbrige, 
Bladarrene næsten trekantede, 8—10 Par æg-lancetdannede, 
tandet-saugtakkede, dunhaarede, især underneden og her ble- 
gere, 12 Støvdragere. Frugterne aflange, spidse, med en tæt 
klæbrig Haarbeklædning. 

Opnaaer en Høide af 50' og udmærker sig ved sine meget vidt 
udbredte horizontale Grene og Rødder. Stammen undertiden 8—10' i 
Omfang; Barken graa. — Har en nordligere Udbredning end fore- 
gaaende; voxer i Canada og synes at opnaae sin største Fuldkom- 
menhed i Ny Jersey ved Hudsonfloden, men er især almindelig ved 
Bredderne af Ohio; sydligere kun paa Bjergene, — Vedet lysebrunt, 
let og ikke stærkt, men varigt og angribes ikke af Orm. En Decoct 
eller Extract af Barken anvendes i Nordamerika som et fortrinligt Af- 
føringsmiddel; Michaux foreslog derfor at kalde denne Art J. ca- 
thartica. Frøene meget olieholdige (heraf det nordamerikanske Navn 


Butternut). 
ar 


180 


Juglans mandschourica Maxim. Prim, Flor, amur. 76. 

Aarsskuddene filtede; Smaabladene aflange eller ægdan- 
net-aflange, underneden filtede. — Kun lidt forskjellig fra J. 
cinerea. — I Amurlandet. 


Juglans stenocarpa Maxim. Il. c. 78 er maaske en Varietet 
af foregaaende, men er endnu kun meget ufuldstændig kjendt. 
— ÅAÅmurlandet. 


Juglans rupestris Engelm. Sitgreaves Report. 171.1.150g16. 
6—10 Par lancetdannede, lidt seglformig krummede Smaa- 
blade; Frugten kugleformet, glat. — Californien og Ny-Mexico. 


J. arguta Wall, fra Himalaya og J. jamaicensis DC. fra Jamaica 
ere kun lidet kjendte og kunne ikke dyrkes i Friland hos os. 


Carya Nutt. Hickory: 


Hanraklerne 3-grenede, komme frem samtidig med Bla- 
dene; Blomsterdækket 3-delt, sammenvoxet med Dækskjællet, 
3—10 Støvdragere,  Hunblomsterne 2—6 klaseformig for- 
enede i Enden af Aarsskuddene; Bægeret 4-tandet (den for- 
reste Tand længere end de andre), ingen Krone. Frugtkjødet 
aabner sig i 4 Klapper; Stenen oftest kantet og næsten jævn. 


11 Arter ere kjendte, som alle voxe i Nordamerika, men kun i 
de østlige Stater, hvor de paa mange Steder udgjøre en væsentlig 
Bestanddel af Skoven.  Hickory-Arterne betragtes af Nordamarika- 
nerne som deres mest nationale Træer, og de udsees derfor ogsaa ved 
Eéster til deri at plante Unionens Stjernebanner. — Alle Hickory- 
Arter have et meget tungt, stærkt og elastisk Ved, men som kun er 
lidet varigt og let angribes af Orm. Det benyttes derfor sjelden til 
Bygnings- eller Skibstømmer, men har ellers en udbredt Anvendelse 
som Gavntræ og skattes navnlig høit som Brændsel, 


A. Eucarya. Knopperne beklædte med 6—11 Skjæl; 2—4 Par 
Smaablade, der paa Underfladen ere filtede eller dunhaarede; Frugten 
kugleformet, med tykt Kjød, uden fremspringende Ribber (eller disse ere 
svagt antydede paa den øverste Del). 

1. Frugtkjødet deler sig lige til Grunden i 4 affaldende Klapper 
De ydre Barklag løsne sig i baanddannede Skjæl. 


181 


Carya alba Nutt. Shellbark-Hickory.  Michx. l. c. 1, t. 7. — 
Fig, 102, 103, 105. 

10—13 Knopskjæl. Bladarrene 5-kantet-runde, 2 Par 
lancetdannet-elliptiske eller smalt-omvendt-ægdannede, under- 
neden (ligesom Aarsskuddene) dunhaarede Smaablade, af 
hvilke. Endebladet og det øverste Par ere dobbelt saa store 
som det nederste Par. Frugten fladtrykt-kugleformet.  Ste- 
nen lille, 4 — 6-kantet. 


Fig. 102. 


b 
aa 
Carya alba. a Frugt. b. Stenen, 
Juglans ovata Mill. — J.squamosa Loud. — J. compressa Gærtn, 


Denne Art opnaaer en anselig Højde (80—90”) og har en tynd, lige 
Stamme, som allerede i Frastand tiltrækker sig Opmærksomhed ved 
Barken, der løsner sig i 1—2' lange, tynde, kun ved deres midterste 
Del til Stammen fæstede, omsider med begge Enderne tilbagebøiede 
og derpaa affaldende Baand (deraf dens amerikanske Navn). Den 
udmærker sig fremdeles ved sine store, smukke Knopper (Fig. 105) og 
anselige Blade; de øverste Smaablade ere ofte 8—10” lange, — Især 
almindelig i Skovene omkring Eriesøen i Staterne Ohio, Pennsylva- 
nien og Ny-York, Dens Nordgrændse er ved Portland i Ny Hamp- 
shire., Den fordrer en frugtbar og meget fugtig Bund, Frugterne 
(eller rettere disses Stene, der ere hvidlige — deraf det latinske Arts- 
navn) ere Nordamerikanernes ,,Hickory-nuts”, der benyttes som vore 
Valnødder, Vedet er tungt, stærkt og elastisk, men ikke meget va- 
rigt; det benyttes baade som Gavntræ og som Brændsel, Et meget 
smukt Træ, som fortjener at have en stor Udbredning i vore Haver 


og Skove, Et ret anseligt Ex- 
emplar findes i den forstbota- 
niske Have i Charlottenlund. 


Carya sulcata Nutt. Thick- 
Shellbark-Hickory. Michx. 
l..c. t. 8. — Fig. 104. 

10—11 Knopskjæl. Blad- 
arrene dobbelt saa lange 
som brede. 3—4—Par om- 
vendt æg-lancetdannede, un- 
derneden (ligesom Bladstil- 
kene) filtede 'Smaablade. 
Frugten oval, oventil 4-rib- 
bet. Stenen gul, spids i 
begge Ender. 


Juglans compressa Willd. — 
J. rubra Gærtn. — J, laciniosa 
Michx. Denne Art opnaaer 
samme Høide som foregaaende, 
men har en tykkere Stamme; 
den stemmer ogsaa overens 
med denne i Barken, kun ere 
de afskallende Dele smallere og 
talrigere, Frugten er dobbelt 
saa stor, Især almindelig ved 
Ohioflodens Bredder, hvor den 
i Forbindelse med Gleditschia, 
Celtis, Ulmus, Juglans nigra, 
Acer dasycarpum og Platanus 
danner tætte Skove; sjelden øst 
for Alleghanybjergene, Vedet 
har samme Beskaffenhed som 
hos den foregaaende; Frøene 
ere større, men ikke fuldt saa 
velsmagende, En Varietet 
(Gloucester Nut) fra Gloucester 
i Virginien har en større Frugt 
med en meget tykskallet Sten. 


Carya alba. 
Et Aarsskud. 


Fig. 104. 


Carya sulcata, 
et Aarsskud. 


183 


2. Frugtkjødet deler sig foroven i 4 Klapper (Fig. 106). - Barken 
furet, men uden baanddannede Skjæl. 


Carya tomentosa Nutt. Mocker-nut.  Michx. 1. c. t. 6, — 
Fig, 106, 

6—8 Knopskjæl, 3—4 Par aflange eller 
omvendt æg-lancetdannede, underneden (lige- Fig. 105. 
som Bladstilkene) filtede Smaablade; Frugten 
kugle- eller æg-formet, tykt haardt Kjød og 
ligeledes meget tykt og haardt Indrelag. 

Juglans alba L, (non Michx,). — J, tomentosa 
Lam, Opnaaer en Høide af 607, Knopperne store, 
budte, graalig-hvide og meget faste, Bladene blive 
gule, førend de falde af. — 0Voxer navnlig øst for 
Alleghanybjergene, i Øvre-Carolina og Øvre-Georgien, 
Virginien, er endnu almindelig i Skovene ved Bo- 
ston og har sin Nordgrændse ved Portsmouth i Massa- 
chusetts. . Dette er den eneste Hickory-Art, som og- 
saa forekommer temmelig hyppigt i de golde sandede 
Egne (de saakaldte Pine barrens), hvor den ofte sees 
sammen med Quercus nigra; men den bliver her 
kun 8—10' høi, maaske tildels som Følge af den 
aarlige Afsvidning af Græsset, — Vedet anvendes 
navnlig til Brændsel. Frugterne vexle meget i 
Form og Størrelse; de anvendes. ikke meget, da 
Frøet er saa lille og Stenen saa haard, hvilket an-  Carya alba. Ende- 
tages at have givet Anledning til den populære Be- Xnop i Begreb med 
nævnelse: Mocker-nut (Spottenød). Kaldes ogsaa BERIGE bie: 
White-heart-Hickory paa Grund af det hvide Kjærne- 
ved og i Virginien Common Hickory. 


Carya microcarpa Nutt. Small-fruited-Hickory.  Nutt. Sylv. 
Bus 

2—3 Par aflang-lancetdannede, underneden med Kjertler 
beklædte (ikke haarede) Smaablade. Frugten kugle- eller æg- 
formet med tyndt Kjød og en temmelig tyndskallet Sten, 2/4" 


i Tværmaal. — 60—80" høj. — I fugtige Skove i Penn- 
sylvanien og sydligere. 


Carya glabra Torr. Pig-nut. Michx, l. c. t. 9. 
Smaa ovale Knopper bestaaende af omtr. 1! Skjæl, 


184 j 


ø 


2—3 Par lancetdannede, underneden svagt dunhaarede Smaa- 
blade; Frugten omvendt-ægformet, tyndt Kjød- og Indrelag. 

Carya porcina Nutt. — Juglans glabra og obcordata Willd, — 
Henhører til de største Træer i Nordamerika; opnaaer en Høide af 
80' og Stammen 3—4' i Tværmaal. Om Vinteren kjendes den paa 
sine tynde, brune Skud og smaa Knopper. I den atlantiske Del af 
Centralstaterne danner den Skovene i Forbindelse med Carya tomen- 
tosa, Quercus alba, Q. bicolor, Liquidambar, Liriodendron og Cornus 
florida; gaaer mod Nord til Portsmouth i Ny Hampshire, Frugterne, 
der variere mere i Form og Størrelse end hos nogen anden Hickory-Art, 
anvendes kun som Svineføde (deraf Navnet Pig- eller Hog-nut); de 
seige Grene anvendes til Koste, hvorfor den ogsaa kaldes Broom- 
Hickory. Det faste og stærke Ved benyttes som Gavntræ. 


Fiq.. 106. 


Carya tomentosa. a Frugt, b Stenen. 


B. Åpocarya. Knopperne nøgne. 3—8 Par Smaablade, som enten 
ere glatte eller kun have en svag Haar- eller Skjælbeklædning; Frugten 
har et tyndt Kjød og 4 fremspringende, ofte vingeformede Længderibber. 

1. 3—4 Par Smaablade. Frugten kugleformet, Kjødet deler sig 
kun foroven i 4 Klapper. 

Carya amara Nutt, Bitternut. Michx, Arb, am. t.4.— Fig. 107. 
Knopperne gule, 3—4 Par æg-lancetdannede Smaablade, 

beklædte med smaa gule Skjæl. Frugten forneden 4-rummet; 

Indrelaget meget tyndt; Kimbladene meget foldede. 


185 


Juglans angustifolia Lam. — Et meget smukt Træ, som opnaaer- 
en Høide af 70—80' og Stammen 10—12' i Omfang. — Almindelig 
i Skovene i Staterne Pennsylvanien, Ohio og Ny-York; har sin Nord- 
grændse ved Windsor i Vermont paa 43? 30', Den ynder en fed og 
fugtig Bund og voxer ogsaa i Sumpe langs Floderne (kaldes derfor 
ogsaa Svamp Hickory), — I Vedets Godhed staaer den tilbage for 
de andre Arter, Frøet har en bitter Smag; den deraf pressede Olie 
sanvendes undertiden til Belysning. 


SET ss ALE 


Knopper af Carya amara. Å. Endeknop; a b de yderste Blade i 

Knoppen. B, Samme Knop fra den modsatte Side. C. Endeknoppen 

i Begreb med at udfolde sig om Foraaret. D. Hjørneknop, lidt 
forstørret. Det ene Knopskjæl Sen slaaet lidt tilside. 


Carya fer tr Nutt. Nutmeg Hickory. Michx,1,c.t.10. 
3—4 Par æg-lancetdannede, glatte Smaablade, Frugten 

torummet, Stenen meget tykskallet, forsynet med fine Længde- 

striber (har Lighed med Muskatnødden). — I Carolina. 


2... 4—6 Par Smaablade, Frugten ægformet, sammentrykt; Stenen 
4-kantet. 


Carya aquatica Nutt. Water Hickory, Michx. l. c.t. 5. 
Knopperne gule; 4—6 Par lancetdannede, underneden 

dunhaared e maablade. Frugten forneden 4-rummet; Stenen 

tyndskallet, udvendig rynket. — 40—50" høi. I Carolina 


186 


og Georgien, i Sumpe sammen med Acer" rubrum, Nyssa. 
aquatica, Taxodium og Populus angulosa. — Frøet bittert. 

3. 5—8 Par seglformiy-krummede Smaablade. Frugten aflang- 
valseformet, torummet. Det tynde Kjødlag deler sig til Grunden i 4 af=- 
faldende Klapper. 

Carya olivæformis Nutt. Pecan-nut.  Michx. t. 3. 

Kjendes let ved sine store Blade med aflang-lancetdannede, 
meget skjæve, seglformig-krummede, glatte Smaablade. 

Et meget smukt, 60—70' høit Træ, der forekommer hyppig i 
Skovene paa begge Sider af Missisippifloden i Staterne Illinois, År- 
kansas og Missouri; ligeledes ved Ohio og Wabash indtil 429 50”, 
Den ynder en fugtig Bund og bedækker undertiden udelukkende store 


Sumpstrækninger; -en saadan Skov — af de franske Beboere i Illinois 
kaldet Pecanitre — ligger ved den høire Bred af Ohio ligeoverfor 
Fig. 108. 


Carya tetraptera. <a unge Frugter paa den fælles Stilk. b Hanblomst. ce samme 
lidt mere forstørrede, Støvdragerne borttagne. d Støvknap, e Frugt, ikke ganske- 
moden. f Stenen, 


187 


Mundingen af Cumberlandfloden. — Stenen er aflang-valseformet, 
temmelig tyndskallet og glat. Frøet stort og meget velsmagende, 
Pecannødderne ere derfor de mest yndede af alle Valnødarter i Nord-. 
amerika og udføres i Mængde til de vestindiske Øer. Et Exemplar i 
vor botaniske Have. 

Carya tetraptera Liebm, (Fig. 108), der voxer i Oajacadalen i Mexico, 
hvor den navnlig dyrkes, er meget lidt forskjellig fra foregaaende 
og maaske ikke andet end en Varietet af denne, (Vid, Medd, fra d, 
naturh, Foren, 1850, 50). 

Carya Texana Cas. DC, er endnu kun lidet kjendt. 


Pterocarya Kunth. 


De hjørnestillede Hanrakler og endestillede Hunrakler- 
komme frem om Sommeren, sidde nøgne Vinteren over, lige- 
som hos Ellen, og udfolde sig tidlig om Foraaret.  Hun- 
raklerne blive da meget lange og hængende og bære talrige 
Blomster. En lille ægformet, foroven tilspidset, uregelmæssig. 
8—9-ribbet Nød, indtil Midten sammenvoxen med et tobladet 
Svøb, der staaer ud til Si- 
den som to Vinger. Knop- 
perne nøgne, stilkede, sidde 
langt ovenover  Bladhjør- 
nerne (Fig. 110 b). 

4 Arter, som alle have 
hjemme i Asien, 

Pterocarya caucasica C. A. 
Meyer. — Fig. 109—110. 
Et 30—40" høit Træ, let 
kjendeligt ved sine store, brune, nøgne, stilkede Knopper og 
store ulige-finnede Blade med omtr. 12 Par aflang-ovale, 
meget skjæve, glatte, saugtakkede Smaablade. — Voxer i fug- 
tige Skove i Landepe syd for Kaukasus; blev 1782 indført 
i Frankrig af Michaux den ældre efter hans Tilbagekomst fra. 
Persien og først beskrevet under Navn af Juglans fraxinifolia 
af Lamark. — I vor botaniske Have findes to ældre Exemplarer, 
hvoraf det ene hvert Aar blomstrer og sætter modne Frøe. 


Pterocarya stenoptera Cas, DC, med 5 Par Smaablade og smalle. 
Vinger paa Frugten har hjemme i China, 


Frugt af Pterocarya caucasica. a Dækskjæl. 


188 


Pterocarya sorbifolia Sieb. et 
Zucc. -—— Japan. 


Pterocarya rhoifolia Sieb. et 
Zucc. — Japan. 


Engelhardtia Lesch. Denne 
Slægt udmærker sig derved, at 
den lille Nød er sammenvoxen 
med et stort 3-fliget Svøb, ganske 
af samme Form som Svøbet hos 
Avnbøgen, 8 Arter, anselige 
Træer paa Bjergene (1000'— 
5000”) i: Indien og paa de in- 
diske Øer, Vh, | 


Oreamunoa Ørd. Af denne 
Slægt er der kun 1 Art kjendt. 
O. pterocarpa Ørd.,, et anseligt 


Træ paa Østsiden af Costa Rica 


i en Højde af 4—5000' (Nat. a b 
For. Vid. Medd. 1856). Vh. Pterocarya caucasica. a øverste Del af et Aargs- 
skud med Endeknoppen. b Et lille Stykke af 
en Gren med et Bladar og en stor og to 
smaa Hjørneknopper. " = 


Platycarya Sieb. et Zuce. 


Raklerne ægformede, oprette, hjørnestillede eller ende- 
stillede, bestaae enten udelukkende af Hanblomster, eller disse 
indtage kun den øverste Del, medens der forneden sidde Hun- 
blomster. Intet Blomsterdække.  Hanblomsterne bestaae af 
8—10 Støvdragere fastvoxne til Dækskjællet, Hunblomsterne 
af en sammentrykt Frugtknude med to Ar, sammenvoxen med 


to Dækskjæl. En lille sammentrykt tovinget Nød. 
Kun 1 Art er kjendt af denne Slægt, som danner et mærkeligt 


Overgangsled mellem Valnød- og Porsfamilien (jvf. Fig, 52 S, 105 . 


med Fig, 111 a). 


Platycarya strobilacea Sieb. et Zucc, Abhandl, der minch. 

Acad: VV. 3.845, —-Fig. 114. . 
Fortunea chinensis Lindl,. — Et Træ med skjælklædte 

Knopper og uligefinnede Blade; 5—6 Par æg-lancetdannede, 


Vz 
h rn 
Klus URO 


189 


saugtakkede Smaablade, rn: Japan og den østlige Del af China 
(Chusan, Ningpo). Vil rimeligvis kunne taale vort Klima, 
men er ikke endnu indført, 

Fig: 111. 


Platycarya. a Frugt, sammenvoxen med to Dækskjæl (X X). b Tværsnit 
c Længdesnit af samme. 


Urticoideæ. Neldeagtige Planter. 


Blandt de kronløse Planter med særkjønnede Blomster 
udmærker denne Gruppe sig ved rue Blade, ved Blomster- 
standen, som ikke er en Rakle, ved undersædig Blomst og 
nødagtig Frugt (sjelden Stenfrugt). 

Hertil høre følgende Familier: 


1. Lille, enfrøet nødagtig Frugt. Overgangsfamilie. 
Blomsterkage, Samfrugt: AÅrtocarpeæ. 
(Mælkesaft) Platanaceæ, 
Blomster 1 Nøgler: Urticaceæ. 
(Brændende Haar) 
Haanddelte Blade: Cannabineæ. 
(Tvebo. Ingen Frøhvide). 
2. Vingefrugt eller Stenfrugt: Ulmaceæ. 


Figenfamilien. Årtocarpeæ. 


Miquel i Hook. Journ, af Bot. VI, 225, — Walp. Annal, 1.650. 
— Trecul i Ann, scienc, nat, 3 Ser, VIII, p. 38, — Loudon: Arbor, 


brit:V 3. 1349, 


… Træer eller Buske med rue Blade. De kjendes lettest paa 
deres eiendommelige Blomsterstand og Frugtstand; Hunblom- 


190 


sterne ere enten hovedformig forenede og voxe sammen under 
Frugtmodningen og danne en Samfrugt, eller de sidde inde- 
sluttede i den hule, omsider mere eller mindre kjødede fælles 
Blomsterstilk, hvorved opstaaer den saakaldte Blomsterkage. 
Frøene med eller uden Frøhvide; Kimen krum, — De fleste 
indeholde Mælkesaft og have deres Hjem i den tropiske Zone, 


I. Moreæ.  Støvlraadene i Knoppen indfoldede. Hunblomsterne 
vore under Frugtmodningen sammen og danne en Samfrugt. Kamen inde- 
sluttet 1 Frøhviden, 


Morus Tournef.,  Morbær. 


Enbo. Blomsterdækket dybt 4-delt. 4 Støvdragere. 2 
sylformede Ar. En lille Nød, omsluttet af det kjødede Blom- 
sterdække, — Bladene saugtakkede. 


Morus nigra Sort Morbær.  Rechb. Ic, fl. germ. 12, t. 658. 

Bladene hjertedannede , grovt-saugtakkede , undertiden 
uregelmæssig lappede, ovenpaa rue, underneden dunhaarede; 
Frugtstanden ved Modenheden sortrød. 

Et meget lavstammet Træ med vidtudbredte Grene. Opnaaer en 
Alder af 2—300 Aar, men voxer meget langsomt, saa at Stammen 
kun har 7—8' i Omfang. Vedet er noget tungere end Bøgens og 
dertil meget seigt og haardt; det har en mørk rødgul Farve og mod- 
tager en smuk Politur, hvorfor det ogsaa benyttes som Møbeltræ. — 
Morbært, har hjemme i Lilleasien, navnlig iPontus og Armenien, men 
er allerede i den tidligste Oldtid blevet indført i Sydeuropa, hvor det 
nu paa mange Steder voxer som vildt, Voxer paa Ætna til 2500", 
M, er et af de Træer, som senest udfolder sine Knopper, hvilket 


allerede omtales af Plinius, som siger, at det ekte kaldes det viseste 
blandt Træerne. 


Morus alba Hvidt Morbær. Rchb. Ic. fl. germ. 12. t. 657. 

Bladene æg-hjertedannede, grovt-saugtakkede, ofte lappede, 
mere lysegrønne og glatte end hos foregaaende; Frugtstan- 
den ved Modenheden hvid. 


Et lavt Træ eller en Busk; kjendes om Vinteren fra foregaaende 
ved talrigere, tyndere, mere oprette og hvidbarkede Grene,  Voxer 
hurtigere end M. nigra, men bliver ikke saa gammel; fordrer en tør 
Bund. Frugten smagløs. — Har hjemme i China og Lilleasien, 


191 


Dette Træs Historie er nøie knyttet til Silkeormens. Allerede 2700 
f. K. skal Tilvirkning af Silke være begyndt i China, Grækerne 
lærte. først Silken et kjende ved Alexanders Tog til Persien og In- 
dien. Fra ,Serica”, Silkens Land i China, kom Silken over Persien 
-og Phoenicien til Europa, indtil to Munke, der vendte tilbage gjen- 
nem Bokhara fra en Missionsreise i China, bragte Æggene af Silke- 
ormen, som det under Livsstraf var forbudt at udføre, i deres hule 
Vandringsstave og ligeledes Frøene af Morbærtræet til Konstantinopel 
under Keiser Justinians Regjering (555). 1130 overførtes Morbær- 
træerne og Silkeormene til Sicilien, Først 1480 begyndte Silke- 
manufakturen i Frankrig under Ludvig den l1lte og først 1520 i Lyon; 
men den hævede sig kun langsomt og ved Regjeringens Beskyttelse 
til dens nuværende store Betydning (Om det hvide Morbærtræs og 
Silkeormens Udbredning til andre Lande see: Loudon I, c. V. 3. 1352 
og M'Culloch's Dict. of Commerce 1029). 

Morus tartarica Pall. Fl. Ross, t. 52, Bl. have en mere regelmæssig 
hjertedannet Grund og skarpere Takker; den er neppe andet end en 
Varietet af Morus alba. 


Morus rubra L. Rødt Morbær. Michx, Arb, am. 3. 10. 
Bladene tykkere og mere rue og mørkere ovenpaa end 
hos foregaaende og med en meget længere og smallere Spids. 


NT 


Frugtstanden rød; ofte tvebo. M. pennsylvanica Nois. — 


M. canadensis Lam. — M. scabra Willd. — 407, men under- 
tiden 60—707, Vedet gult, fast og stærkt, Frugtstanden har 
en behagelig Smag. — Nordamerika, fra Canada til Florida. 


Broussonetia Vent. 


Tvebo. Hunblomsterne med et krukkedannet, 3—4-tandet 
Blomsterdække, tæt hovedformig forenede paa en kugleformet 
Axe. Støvveien paa en stilkformig, omsider forlænget og 
kjødet Frugtbund, ved Grunden omgiven af Blomsterdækket ; 
Griffelen traadformet, excentrisk, : 

Broussonetia påapyrifera wWina. Papirmorbær. Bot, Mag. 
t…2358. 

Et lavt Træ med langstilkede, store, hjertedannede eller 
lappede, (især underneden) graafiltede Blade. Vedet er me- 
get blødt og let. — Japan, China og Sydhavsøerne. Paa 
Japan benyttes Barken til Tilvirkning af Papir. 


192 


Maclura Nutt. 


Tvebo. Hanblomsterne i en halvskjærmformig Blomster- 
sterstand. 4-delt Blomsterdække; 4 Støvdragere,  Hunblom- 
sterne paa en kugleformet Axe, danne et tæt Hoved.  Grif- 
felen togrenet, den ene Gren meget længere, langt frem- 
ragende. Stor kugleformet Samfrugt. 

Opkaldt efter Wm, Maclure, 


Maclura aurantiaca Nutt. Orange-Morbær.  Sylv, 1. t. 37. 

Et 50—60' køit Træ, Stammen 2—3' i Tværmaal; har 
i Blade, Torne, Samfrugtens Form og sin hele Habitus en 
mærkelig Lighed med Orangetræet. Bladene ere elliptisk- 
ovale eller ægdannede, langstilkede, langt tilspidsede, helran- 
dede, mørkegrønne, glatte. I Hjørnet af hvert Blad en kort, 
spids Torn.  Samfrugten af Størrelse, Form og Farve som 
en Orange; kan spises, men er smagløs. Ogsaa Nødderne 
have Lighed med Orangens Frøe. -— Vedet er gult, meget 
finkornet og elastisk; benyttes meget til Buer, hvorfor dette 
Træ i Nordamerika almindelig kaldes ,,Bow-wood", benævnes 
der ogsaa ,,Osage-Orange", fordi det første Gang blev iagt- 
taget i den af Osage-Indianerne beboede Landsdel. "Dets 
Udbredning er indskrænket til Egnene vest for Mississippi 
(Arkansas), hvor det navnlig voxer ved Floderne Arkansas 
og Canadian; i det frugtbare, lave Land omkring Red-River 
udgjør det en væsentlig Bestanddel af de skyggefulde Skove, 
— Taaler meget godt vor Vinter og fortjener at faae en 
stor Udbredning i vore Haver, 


Maclura tinctoria Endl. Mart. Flor. bras, 12, 54, et højt Træ, der 
har hjemme i Sydamerika, leverer det i Handelen -bekjendte gule 
Farvetræ: Fustik,. 


II. Ficeæ. De meget smaa hvide Blomster sidde paa den indven- 
dige Side af Blomsterstandens pære- eller kugleformede, hule, kun i Spid- 
sen aabne, under Frugtmodningen kjødede Axe (Blomsterkage); Han- 
blomster i den øverste, Hunblomster i den nederste Del.  Støvtraadene i 
Knoppen rette, Kimen omsluttet af Frøhvide, 


193 


Ficus. Figen. 


Blomsterkagen pære- eller kugleformet, Blomsterdækket 
4—6-bladet. 1—6 Støvdragere. Bladene lappede eller udelte, 
150 Arter i Tropezonen. 


Ficus Carica L, Almindelig Figen, Rchb, Ice. fl. germ. 12. t. 659. 


Et lavt, sjelden over 20—30' højt Træ med store, haandlappede, 
ovenpaa meget rue Blade, Blomsterkagen pæreformet, fremkommer 
dels af bladløse Hjørneknopper fra foregaaende Aar, dels af Knopper 
fra samme Aar; derfor i de sydlige Lande to Gange Figenhøst, første 
Gang i Mai og anden Gang i September, Hos den vilde Figen (Ca- 
prificus), der adskiller sig fra den dyrkede derved, at der findes Han- 
blomster i den øverste Del af Blomsterkagen, medens disse mangle 
hos den dyrkede Figen, fremkomme de første Blomsterkager allerede 
i Marts og April (de saakaldte Fiorini); i Juli og August dannes det 
andet Sæt (Forniti); nogle af disse blive siddende Vinteren over (de 
kaldes Mamme eller Cratiri) og tjene til Bolig for et lille Insekt 
(Cynips eller Diplolepis Psenis), der lægger sine Æg i Frugtknuderne 
af de mange smaa Blomster. Forat fremskynde Modningen og be- 
virke en større Fuldkommenhed af Figenen anvender man den allerede 
i Oldtiden kjendte Caprification, der bestaaer i, at Blomsterkager af 
den vilde Figen bringes over paa den dyrkede, for at det ovennævnte 
Insekt kan krybe ind i dennes Blomsterstande og — som man siden 
Linné's Tid har antaget, — føre Støvet over fra den vilde Figens 
Hanblomster. Virkningen af denne Operation er imidlertid ikke endnu 
tilstrækkelig undersøgt (Linnæa V. 3. 70; Bot. Zeitung, 1864. 309). 
Figenen har sit Hjem i alle Middelhavslandene (ogsaa i Sydfrankrig 
synes den at være oprindelig vild og ikke indført — som man tid- 
ligere har troet — da der i den seneste Tid er bleven fundet Blade 
af den og Vinranken i gamle Tufdannelser) og udgjør der, frisk eller 
tørret, et Hovednæringsmiddel, Figenen kan som Espallierplante give 
modne Frugter hos os. 

Den hos os som Stueplante under Navn af Gummitræ almindelig 
dyrkede Figenart, der udmærker sig ved sine store mørkegrønne 
Blade og store farvede, indbyrdes sammenvoxne og Knoppen kræm- 
merhusformig omsluttende Axelblade, henhører til Slægten Urostigma 
(U. elasticum), der i Tropezonen tæller 170 Arter, 


III. Artocarpeæ veræ.  Hunblomsterne paa en kugleformet eller 


skiveformet Axe, Sampfrugt. ” Støvtraadene i Knoppen rette. Kimen uden 
Frøhvide, 


13 


194 


Lutter tropiske med Mælkesaft forsynede Træer, hvoraf flere be- 
kjendte ved deres særegne Anvendelse: Kotræet i Sydamerika (Palo 
de vaca, Galectodendron utile) med spiselig Mælkesaft; Antiaris toxi- 
caria (Pobn-Upas, Antjar) paa Java, berygtet ved sine giftige Egen- 
skaber; Artocarpus incisa, Brødfrugttræet; Castilloa elastica, det 
mexicanske Kautschuktræ. 


Platanfamilien. Platanaceæ. 
De Candolle: Prodromus V, 16. 156. 


Træer med haandfligede Blade og store rørdannede, 
Stængelen kræmmerhusformig omsluttende Axelblade. Knop- 
perne ere aldeles skjulte i en Hule i Bladstilkens knudeformig 
udvidede Grund.  Enboblomster i kugleformede Blomster- 
stande; disse sidde 2—4 paa en nedhægende, lang, fælles Stilk, 
Hanblomsterne ere nøgne Støvdragere, Hunblomsterne nøgne 
Støvveie.  Frugtknuden oventil udvidet; en lang sylformet 
Griffel med Arret paa den indadvendte Side. 1 ret, hæn- 
genle Æg; en lille Nød. 

Denne Familie, der kun indbefatter 1 Slægt og af Jussieu hen- 
førtes til Amentaceerne, af Brongniart derimod stilledes sammen med 
Hamamelideæ og Styracifluæ blandt de Frikronbladede, synes at staae 
paa Grændsen mellem de nævnte Plantegrupper og at danne Over- 
gang mellem begge. 


Platanus L. Platan. 


Denne Slægt indbefatter 5 Arter, som paa 1 nær have 
hjemme i Nordamerika, De ere alle mægtige Træer, som 
udmærke sig ved deres i tynde Plader affaldende Bark, hvor- 
ved Stammen faaer et ejendommeligt nøgent Udseende. 


Platanus orientalis L. Orientalsk Platan, Wats. Dendr. brit. 
t, 101. — Fig. 112 b. 

Bladene 3—5-fligede, oftest med kiledannet Gia Fli- 
gene lancetdannede, uregelmæssig tandede eller lappede. 

Et meget anseligt Træ, som ofte opnaaer en Høide af 70—80'; 


de vidtudbredte,. vandrette Grene danne en tæt og skyggefuld Krone. 
Platanen har en meget kraftig og hurtig Væxt; opnaaer i 40—50 Aar 


195 


undertiden en Høide af 40—50' og Stammen 1!/2—2' i Tværmaal; i 
varme Klimater voxer den endnu hurtigere, Da P, tillige bliver 
meget gammel, har man Beretning om Exemplarer med overordentlig 
tykke Stammer: = Hasselquist omtaler en Platan paa Øen Sanchio, 
hvis Stamme har 28' i Omfang, Oldtidens græske Skribenter, der 
med Begeistring skildre Platanens Ynde, anføre ofte Exempler paa 
meget gamle og tykke Plataner, til hvilke der knytter sig Mindet om 
mærkelige historiske Begivenheder (Xerxes's Platan, Menelaus's Platan). 
Der skal saaledes have været en Platan i Lycien, hvis Stamme havde 
81' i Omfang. At Platanen ogsaa her i Landet har en kraftig Væxt 
sees af to Exemplarer i Aalholm Have, som siden 1824 have opnaaet 
en Høide af 42' og Stammen 5—6' i Omfang (Weilbach), — Platanen 
har sit Hjem i Grækenland og Lilleasien og stiger her op til en 
Høide af 2—3000'. — Platanens Ved har ingen Værdi som Gavntræ, 
men i Varmeevne skal det staae fuldkomment saa høit som Bøgens. 
— Platanen fordrer en dyb, fugtig Muldjord; den formeres let ved 
Aflæggere, — I de fleste ældre Haver og Lystskove her i Landet fin- 
des anselige Exemplarer af den, saaledes ved Dronninggaard, i Søn- 
dermarken, i den botaniske Have og ved Aalholm, Da Platanen for- 
binder Poppelens kraftige Væxt med Bøgens Egenskaber i Vedet, og 
den desuden er saa let at formere, saa mener Hartig, at den i Nord- 
tydskland — altsaa vistnok ogsaa i Danmark — bør spille en vig- 
tigere Rolle i Skovkulturen. 


Fig. 112. 


a b 


Blade af: a Platanus occidentalis. b P. orientalis, % af nat. Størrelse. 


Var. «. insularis DC, Bladene mindre, med hjertedannet 
Grund, delte til nedenfor Midten i smalt-lancetdan- 
nede Flige. — Cypern, Creta, 

135 


$s 


ss . 


ØB. cuneata Loud, Bladene dybt-delte, med udpræget 
kiledannet Grund. — P. cuneata Hort, — P., orien- 
talis flabellifolia Spach. 

y. acerifolia Ait. Bladene med afstumpet eller hjerte- 
dannet (ikke kiledannet) Grund. — P. acerifolia Willd. 


Platanus occidentalis 1. Nordamerikansk Platan. Wats, 
Dendr. brit. t. 100. — Fig, 112 a. 

Bladene med afstumpet Grund og korte trekantede Flige, 

Filten, der beklæder de unge Blade, falder hos denne Art ikke 
saa hurtig af som hos foregaaende, Den kan opnaae en Høide af 
100—120' og har saa kraftig en Væxt, at den undertiden i 10 Aar 
kan voxe til en Højde af 30—40', Den bidrager maaske mere end 
noget andet Træ til at give de yppige Skove, som bedække Lan- 


dene, der gjennemstrømmes af Mississippi og Ohio, deres eien- 


dommelige storartede Præg. De colossale, næsten snehvide Stam- 
mer have ofte 30—40' i Omfang, men ere da sædvanlig hule i den 
nederste Del, og Prinds Maxim. zu Wied beretter i sin Reise, at han 
ofte om Vinteren tog Ophold i saadanne'Stammer for at beskytte sig 
mod Kulden. Den forårer ligesom P. orientalis en meget frugtbar 
og fugtig Bund, Kaldes i Nordamerika Buttonwood eller Sycamore.; 
beskrives første Gang af Catesby i Nat. Hist. of Carolina (1709). 
Den synes at være mere tilbøjelig til at tage Skade af Foraarskulden 
end den foregaaende Art. Den blev saaledes næsten overalt i Eng- 
land dræbt i 1809 ved en ualmindelig Kulde i Mai Maaned, medens 
P. orientalis ikke led, Af Træer her i Landet fortjene at udhæves 
et Exemplar ved Helsingørs Havn, som er plantet 1780, og som nu 
har en Høide af 54", og hvis Stamme er 8” 2” i (Omfang, og et Ex- 


emplar i Aalholm Have, der er 66" høit og Stammen 8' 11” ; Om- 


fang (Weilbach). 


Platanus racemosa Nutt. Sylv. 1. t. 15. Californisk Platan, 
Bladene 5-fligede, underneden filtede; Fligene æg-lancet- 


dannede, helrandede, — Opnaaer ikke saa anselig en Stør- 
relse som de føregaaende, Vedet er meget haardere end hos 
P. occidentalis. — Nordcalifornien, 


Platanus mexicana Moric, Plant. nouv, d”Amer. t. 26, Bladene kort 
og spidst trelappede, underneden filtede. — Ved Byen Mexico. 
Platanus Lindeniana Mart. et Gal. Xalapa i Mexico (4000). 

De to sidstnævnte Arter kunne ikke dyrkes i Friland hos os. 


ks SDN see. 


197 


Elmefamilien. Ulmaceæ. 


Planchon: Annal. des scienc, natur, Ser, 3. X. 295. — Walp. 
Annal,. 3, 394 og 423. — Loud. Arbor, brit. 3. 1371. 


Træer, sjeldnere Buske, med afvexlende, toradede, udelte, 
rue, oftest skjæve Blade, Tvekjøns- eller flerbo Blomster, 
Vingefrugt eller Stenfrugt, sjelden Nød, Ingen eller meget 
lille Frøhvide, 


1. Vingefrugt: Ulmideæ. 
2; Nød: Planereæ. 
3. Stenfrugt: . Celtideæ. 


1. Ulmideæ. Støvtraadene i Knoppen rette. Vinge- 
frugt. Kimen ret. 


Ulmus L. Ælm (Alm, Ypern). 
Riuster (Ulme). — Elm, — Orme, — Olmo. 


Blomsterne komme frem af bladløse Hjørneknopper fra 
det foregaaende Aar og ere knippéstillede.  Klokkedannet 
4—8-delt Blomsterdække. 4—8 Støvdragere. 2 Grifler, 2- 
rummet Frugtknude, Sammentrykte, 2-frøede, i hele deres 
Omkreds med en hindeagtig Vinge forsynede Frugter. — 
Træer med saugtakkede, rue, ved Grunden skjæve Blade. 

Omtrent "15 Arter ere kjendte, som alle tilhøre den nordlige 
Halvkugle. 


1. Oreoptelea. Blomsterne langstilkede, hængende, komme frem før- 
end Bladene, Frugterne tæt randhaarede. Bladene dobbelt-saugtakkede, 
Ulmus pedunculata Foug. (1780). Skjærmblomstret Ælm. Rchb., 
Ice. fi germ. 12. t. 666. 

Bladene ægdannet-elliptiske, underneden . dunhaarede og 
ikke rue; Takkerne paa den mod Spidsen vendte (kortere) Side 
helrandede, paa den mod Grunden vendte (længere) forsynede 
med 1—3 Tænder, Blomsterne langstilkede, skjærmformig 
forenede, y 

U. ciliata Ehrh, — U, effusa Willd. — U, lævis Pallas. — Et 


60—70' højt Træ med udspredte Grene; Barken glat; Knopperne 
grønlige, spidse; danner talrige Adventivknopper og springer omt, 14 


198 


Dage tidligere ud end de andre Arter. — Har sit egentlige Hjem i 
Rusland, sporadisk i Mellemeuropa, i Danmark oprindelig indført. 


Ulmus americana wind. ,, White Elm. Michx, Northam. Sylv. 
370126; 

Bladene omvendt ægdannet-aflange eller ovale, kort til- 
spidsede, grovt dobbelt-saugtakkede , dunhaarede underneden, 
en tynd Hinde udspændt i Ribbevinklerne, 2—4'" lange. 

Et meget anseligt, 80—100' høit Træ; Stammen 4—5' i Tvær- 
maal, dybt furet Bark, Grenene næsten vandrette, i Enden hængende. 
Nordamerika, fornemmelig i Syd-Canada, Ny-Brunsvig og Ny Skot- 
land, men ogsaa almindelig ved Ohio og Mississippiflodens Bredder; 
ynder en lav og fugtig Bund, I Vedets Godhed staaer den meget til- 
bage for U. campestris, — Varierer meget i Bladene; disse kunne 
være glatte ovenpaa og underneden (v, glabra), eller mindre, æg-lancet- 
dannede og meget rue (v. scabra) eller større, omvendt-ægdannede, 
underneden beklædte med blød, brunlig Dun (v. Bartramii). 


Ulmus racemosa Thomas. ,Corky White Elm". Nutt. Sylv. 
F:4 37: 

Knopperne og de unge Skud dunhaarede; Grenene. ofte 
med fremspringende Korkribber.  = Bladene elliptisk - ovale. 
Blomsterne halvskjærmformig forenede. Frugten elliptisk. — 
Canada, i de vestlige Dele af Ståten Ny-York, Michigan. — 
Vedet tættere og mere finkornet end hos foregaaende. 
Ulmus alata Micnx. ,,Whahoo".  Michx. Northam, Sylv, 3. 
El2Y. : 

Knopperne og de unge Skud næsten glatte, Grenene med 
vingeformige Korkribber, Bladene smaa (1—2/9'" lange), æg- 
dannet-aflange eller aflang-lancetdannede, spidse, tykke, almin- 


delig uden skjæv Grund. — Kentucky, Virginien og sydligere. 
— Meget godt Ved. 


2. Dryoptelea. Blomsterne kortstilkede, i tætte Knipper; komme 
frem førend Bladene. Frugterne uden Randhaar. 


Ulmus campestris sm. Smaabladet Ælm, Rchb. Ice. fl. germ. 
P25416061 


Bladene ægdannet-elliptiske, tilspidsede, meget skjæve ved 


199 


Grunden, mørkegrønne, glindsende ovenpaa. Frugterne om- 
vendt hjertedannet-runde, 

Et anseligt Træ, som opnaaer en Høide af 60—70' (undert. 100”) 
og Stammen 12—20' i Omfang. Ælmen har en meget kraftig Væxt 
(har ofte i en Alder af 10 Aar en Høijide af 25' og i en Alder af 
30—40 Aar 50”) og opnaaer en høi Alder (3—400 Aar). Stammen 
faaer da en anselig Tykkelse, En 335 Aar gammel Ælm i Schweiz 
maalte 17' i Tværmaal, Crawley-Ælmen nær London er henved 60' i 
Omfang ved Grunden. En Ælm i Nærheden af Rouen maalte 42" 
i Omkreds. — Ælmen udmærker sig ved Regelmæssighed i Bygnin- 
gen af de yngre Grenpartier, men den -har i det Hele ikke nogen 
udpræget Karakter; den staaer i Habitus mellem Egen og Bøgen; 
man vil i Almindelighed ikke regne Ælmen til de smukke Træer, 
men gamle Exemplarer gjøre Virkning ved deres anselige Væxt. 
Ælmens mørkebrune, haarde, faste, overordentlig seige og elastiske 
Ved staaer, hvad Varighed angaaer, i det mindste ligesaa høit som 
Egens; det gjælder saaledes navnlig med Hensyn til dets Anvendelse 
til Bjelker i fugtige Kjeldere (Hartig). Det benyttes meget til Skibs- 
tømmer (især til Kjølen) og til Stykvogne for Kanoner, da det ikke 
splintrer og er lettere end Egeved. Bedst er Vedet af Kork-Ælmen, 
Det tørres kun meget langsomt og er tilbøieligt til at kaste sig, Som 
Brændsel har det kun ringe Værd. Ælmen er næst Linden det af 
vore Træer, som har den rigeligste Bastdannelse, Der er neppe no- 
get andet Træ, hvis Blade levere et saa yndet Foder (for Qvæg og 
Svin); de sættes lig den tilsvarende Vægt af Kløverhø, og de skulle 
ogsaa være meget gavnlige for Qvæget. — Ælmen er meget udsat 
for at angribes af Insekter. Larven af Cossus Ligniperda har an- 
"rettet store Ødelæggelser blandt Ælmene omkring Paris.  Scolytus 
destructor underminerer Barken, — Ælmen tilhører Mellemeuropa, 
voxer paa Bjergene i Sydeuropa (i Spanien mellem 2—4000”) og paa 
Kaukasus (3000—6600'); forekommer ligeledes i Sibirien og Amur- 
landet; den danner aldrig større ublandede Bevoxninger; i Danmark 
er dem neppe oprindelig vildtvoxende, — Af Varieteten med spraglede 
Blade (v. variegata) er der i Marienborg Have et Exemplar, som har 
en Høide af 81' (Weilbach). 


Var. «. suberosa Fr. Kork-Elm. Grenene med vingefor- 
mede Korkribber. — U. suberosa Ehr. — Den saa- 
kaldte Luthers-Elm (,,Pfiffligheimer Effe") ved Worms, 
hvorunder Luther skal have prædiket, har en Høide 
af 149' og Stammen 8' i Tværmaal, 


200 


Var. 2. macrophylla Spach. Bladene meget store- og 
tynde; tilrundet Krone, — U. major Smith. — U. 
hollandica Mill, — U. latifolia Moench. 

y- lævis Spach. Bladene læderagtige, ovenpaa glatte, 
glindsende. — U. glabra Mill, — U. carpinifolia Lindl,. 
U. pumila Pall. (tildels). Forekommer ogsaa med 
hængende Grene (U. campestris pendula Hort.). 

d. pyramidalis. Pyramide-Elm. Grenene opadrettede, 
saa at Kronen næsten har samme Form som hos 
Pyramide-Poppelen; ellers som foregaaende; leverer 
udmærket Gavntræ. VU. suberosa pyramidalis Desf,. 
— U. campestris var. då Spach. (Suit. å Buff, V. 11. 
103). — U,. stricta Lindl. 

Ulmus montana 'Sm. Storbladet Ælm. Rechb. Ic. fl. germ. 12, 

t. 652. 

Bladene næsten siddende, elliptiske eller omvendt-ægdan- 

nede, tilspidsede, grovt takkede, meget rue; Frugterne ovale. 

Stammen deler sig snart i vidtudbredte, mere eller mindre 

hængende Grene, Blomstrer allerede i April før Løvspringet, 

Den voxer hurtigere end U. campestris; men den staaer og- 

saa i Vedets Godhed tilbage for denne.  Vedet er lysere af 

Farve og ikke saa fast og haardt. Har fornemmelig sit Hjem 

i Nordeuropa; er almindeligere i Skotland end i England 

(kaldes derfor i England Scotch-Elm); voxer gjennem hele 

Sverrig (men ikke i Lapland); ligeledes i Sibirien og Amur- 

landet til 512, Her i Landet optræder den sporadisk i Sko- 

vene; kun paa Bornholm er den almindelig udbredt. 

Var, &. tridens. Meget store Blade, som ende i tre korte, 
tilspidsede Flige eller i tre store Takker, saa at de 
have Lighed med Hasselens Blade, — U. tridens Hort. 
Hertil synes at høre U. montana v. laciniata Traut. 
(Maximowicz Prim. Flor. amur. 246), hvis Blade ere 
3—7-lappede i Spidsen. 

Å. nigra Loud. Bladene meget mindre end hos Hoved- 
arten. — U. nigra Lodd. 


201 


Var. y. fastigiata Hort, Exeter-Elm, Kronen halvskjærm- 
formet. Bladene meget rue, mørkegrønne, snoede, 

— U. exoniensis Hort. — U. Fordii Hort. 
d. crispa Loud. Bladene krusede. — U. crispa Willd, 
&. pendula Loud. Grenene alle bøjede over til een 
Side, vifteformige, horizontalt udstaaende eller nedad- 
bøjede, — U, pendula Lodd. — U. horizontalis Hort, 


Ulmus fulvå Michx, Gul-Elm,  Michx. North Amer, Sylv. 3, 
t. 128. 

Bladene store (4—8'”) aflange eller omvendt ægdannet- 
aflange, langt tilspidsede, underneden dunhaarede. — U. rubra 
Michx. — Et Træ af Middelstørrelse med store, budte Knop-. 
per, hvis Skjæl i Randen ere tæt besatte med rødbrune Haar, 
Det rødlige Ved leverer gødt Gavntræ, — Almindelig i Nord- 
amerika, i Canada og de nordlige Stater, men sjelden sammen 
med U. americana, da den fordrer en federe Bund end denne. 


" Ulmus pumila x. Dværg-Ælm. Pall. Flor. Rossic. 76. Fig. 
A. og €. 

Et 2—6' høit Træ med kroget Stamme og en kugle- 
formet Krone dannet af knudrede Grene; smaa, æg-lancet- 
dannede, glatte Blade, der næsten ere lige ved Grunden og i 
Reglen forsynede med enkelte Takker. —- U. humilis Amman. 
— Sibirien, omkring Baikalsøen. 

Ulmus virgata Wall. De unge Grene og Bladene underneden graa 
af et voxagtigt Overtræk, — Himalaya. 


Ulmus Wallichiana Planch. — Himalaya. — U, erosa Wall. Cat. 
n, 3546. 


3. Microptelea. Bladene smaa (1—2" lange), tykke, læderagtige, 
glindsende ovenpaa. Blomsterne kortstilkede, knippeformig forenede, komme 
frem samtidig med Bladene, 

Ulmus opaca Nutt. Sylv. 1. t. 11. 

Et anseligt Træ med en tæt Krone; smaa (1” lange), 
aflang-ægdannede, skjæve, tykke, mørkegrønne, kortstilkede 
Blade. — Vest for Mississippi i Arkansas's tørre Savanner. 


202 


Ulmus parvifolia Jacq. Hort. Schoenbr, 3. t, 261. 

En Busk med lancetdannede, 1—2" lange, glatte, enkelt- 
takkede Blade. — U. chinensis Pers. -— U. virgata Roxb. — 
Planera parvifolia Sweet. — China og Japan. 


Ulmus lancifolia Roxb. Wall. Plant. as. rar. V, 3. t. 200. 
Bladene lancetdannede, 3” lange, utydelig takkede. — Himalaya. 


Ulmus erosa Roth. Bladene gnavet-tandede. — Indien. 
Holoptelea Planchon. Af denne Slægt er der kun 1 Art kjendt, 
som har helrandede Blade, — Den voxer i Indien, H, integrifolia, 


Ulmus integrifolia Roxb. 


II. Planereæ. Støvtraadene i Knoppen indfoldede, 
Nød. Kimen ret. 
Chætoptelea Liebm. 'Tvekjønnede Blomster i Klaser, som komme 
frem af hjørnestillede bladløse Knopper fra det foregaaende Aar. 
Sammentrykt Nød paa en stilkformig Frugtbund. Denne Slægt dan- 
ner Overgang mellem Ulmideæ og Planereæ; kun 1 Art (C, mexicana) 
er kjendt; den voxer paa Orizaba og kan ikke dyrkes i Friland hos os. 


Planera Gmel. 
Opkaldt efter Planer, der var Professor i Botanik i Erfurt. 


Flerbo-Blomster , som komme frem af bladløse Knopper 
fra det foregaaende Aar; Hanblomsterne ved Grunden og 
Hun- og Tvekjøns-Blomsterne i Spidsen af den omsider for- 
længede fælles Stilk. Den nødagtige Frugt paa en stilkformig 
Frugtbund, beklædt med bløde Pigge, modnes hurtigt. — 
Kun 1 Art. 

Planera aquatica Gmel. Michx. Northam. Sylv. 3. t. 130. 

En Busk eller et lavt, sjelden mere end 20—30"' høit 
Træ med ægdannet -aflange, uregelmæssig fint-saugtakkede 
Blade. — Kentucky og sydligere, især almindelig ved Bred- 
derne af Floden Savannah i Georgien, — P. ulmifolia Michx, 


Zelkova Spach, Suit, å Buff. V. 11. 112. 


Flerbo. Hanblomsterne danne Nøgler og komme frem 
. af bladløse Knopper fra foregaaende Aar.  Hun- og Tve- 


203 


kjøns-Blomsterne komme senere frem i Hjørnet af Bladene 
fra samme Aar; de ere forsynede med en skaaldannet .Skive, 
som er sammenvoxen med Grunden af Blomsterdækket, 
Frugten nødagtig, skjæv, siddende, modnes sent. — Bladene 
grovt-rundtakkede. — 1 Årt. 


Zelkova polygama Rich. Wats., Dendr. brit, t. 106. — Fig. 113. 


Ulmus polygama Rich. (1781). — Rhamnus. carpinifolia 
Pall. (1784). — Ulmus crenata Hort. — Planera Richardi 
Michx. — Planera crenata Desf. 

Et anseligt Træ, som opnaaer en Fig. 113: 


Høide af 1007, og Stammen er ofte 30”, 
førend den deler sig i talrige, tynde, op- 
adrettede Grene, som danne en halv- 
skjærmformig Krone. Barken falder af 
i tynde Skjæl ligesom hos Platanen. 
Bladene ere meget kortstilkede, aflange 


eller ægdannet-aflange, med store, regel- 
Frugt af Zelkova, lidt 
forstørret. 


mæssige, enkelte, butte Takker. Et Ex- 
emplar opnaaede i Frankrig i 50 Åar 
en Høide af 70' og Stammen 7" i Omfang; i England op- 
naaer den i 10 Aar en Høide af 107. Vedet er brunt og 
tungt og har en ganske ualmindelig Haardhed; det kan som 
Gavntræ erstatte Egens Ved. Dette Træ har sit Hjem i 
Landene ved det Sorte og Kaspiske Hav, mellem 35? og 477, 
og benævnes der Zelkoua; ogsaa i Persien og Georgien, 
Paa Kaukasus til 3000", — Et Exemplar i vor botaniske 
Have, som har en Høide af 33', og hvis Stamme 2' over 
Jorden er 4' 11” i Omfang, viser at Zelkovatræet, ogsaa hos 
os har en kraftig Væxt, saa at det vistnok fortjener at dyr- 
kes i vore Skove. 


III. Celtideæ. Flerbo, Støvtraadene i Knoppen ind- 
foldede. Stenfrugt. Krum Kim. Lille Frøhvide. 


204 


Celtis Tournef. Neldetræ. 
Zirgelbaum, — Nettletree. — Micocuulier,”) 

Hanblomsterne knippeformig forenede i Hjørnet af skjæl- 
agtige, hurtig affaldende Blade, paa den nederste Del af 
Aarsskuddet; Tvekjønsblomsterne enlige eller 2 —3 sammen i 
Hjørnet af de egentlige Blade paa den øverste Del af Aars- 
skuddet. —- Træer eller Buske med skjæve, rue, oftest saug- 
takkede Blade, let kjendelige derved, at de to nederste Side- 
ribber udgaae under en spids Vinkel fra Midtribben lige ved 
Grunden af Bladet, — 50 Arter ere kjendte, som voxe i de 
varmere tempererede og tropiske Lande over hele Jorden; 
flest (21) i Amerika, færre i Asien, Afrika og Ny Holland; 
kun 1 Art i Europa. 


Celtis australis L. Sydeuropæisk Neldetræ. Wats. Dendr. brit. 
t, 105. 

Bladene ægdannet-lancetdannede, langt tilspidsede, med 
meget spidse Takker, underneden tæt og blødt dunhaarede. 
— Et 40—-50' høit Træ, Frugten sort, ligner et lille Kirse- 
bær og har en sødlig Smag. 0Vedet hører til de haardeste 
af alle Træsorter. — Voxer i alle Middelhavslandene (stiger 
i Sydtyrol op til 25007) og dyrkes almindelig, især i Frank- 
rig, hvor Vedet har en udbredt Anvendelse som Gavntræ 
(under Navn af bois de Perpignan til Pidskeskafter). Efter 
Erfaringer fra den forstbotaniske Have synes denne Art ikke 
at kunne taale vor Vinter uden Dække. 


Celtis caucasica wWiua. 

Bladene skjævt aflang-ægdannede, kort tilspidsede , mer 
eller mindre rue ovenpaa, svagt haarede underneden (ofte kun 
paa Ribberne). — Kaukasus og de omkringliggende Lande. 
Var. glabrata. Bladene glatte; Axelbladene store, omvendt- 


ægdannede. — C. glabrata Stev. — C. Tournefortii M. 


Bieb. Denne Varietet, der voxer i de samme Egne 


%) Grækernes ulxgoxovxovårL. 


dda" 4” gs sm 


205 


som Hovedarten, er fuldstændig haardfør hos os. Et 
Exemplar i vor botaniske Have. 


Celtis Tournefortii Lam. Iaub. IMlustr. 4. 400. 

Bladene skjævt hjertedannede eller ægdannede, budte, 
grovt rundtakkede, graa-grønne, omsider næsten glatte. — Et 
lavt Træ eller en Busk med meget bugtede Grene, I Bla- 
dene meget lig en smaabladet Varietet af Morus alba. — 
Voxer i Lilleasien, i Omegnen af Kaukasus, hvorfra Tourne- 
fort 1717 bragte Frøe til den botaniske Have i Paris. Ikke 
saa haardfør som foregaaende. 


Celtis sinensis Pers. 

Bladene ægdannede eller ægdannet-aflange, tilspidsede, 
spidse og kun lidt skjæeve ved Grunden, med faa Takker 
over Midten eller næsten helrandede, omsider glatte. — 12—15' 
høj. — China. 


C. Wildenoviana R. et Sch. synes ikke at være forskjellig fra fore- 
gaaende, — China. 


Celtis occidentalis L. Nordamerikansk Neldetræ, Guimp. Fr. 
Heizgew. t. 96. 

Bladene skjævt ægdannede, tilspidsede, skarpt saugtak- 
kede, lysegrønne. — Opnaaer en Høide af 40 —507. Frug- 
ten mørkerød, spiselig (,,Sugarberry"). -— Almindelig i Canada 
og de nordlige Forenede Stater. Ældre Exemplarer i vor 
botaniske Have, hvis Frugter modnes. I Aalholm Have et 
Exemplar, som har en Høide. af 32'; Stammen deler sig i 
en Høide af 2' i to Grene, af hvilke den tykkeste er 3' i 
Omfang; fortjener at have en stor Udbredning i vore Lyst- 
skove, hvor den gjør en fortrinlig Virkning ved sine lyse- 
grønne Blade. 

Var. &. pumila A. Gray. Celtis pumila Pursh. — En 8— 
10” høj Busk med tynde, glatte Blade. 
6. Audibertiana, - Celtis Audibertiana Spach. — 
Bladene fint tilspidsede, ovenpaa graagrønne, ofte 
med hjertedannet Grund. 


206 


Celtis crassifolia Lam, Michx. Northam, Sylv. 3. t. 115. 

Bladene skjævt ægdannede med hjertedannet Grund, tykke, 
mørkegrønne ovenpaa, blege underneden, ofte langt tilspidsede. 
— C. cordata Desf. — Voxer samme Steder som foregaaende 
og er maaske kun en Varietet af denne. 

Celtis mississippiensis Bosc. 

Bladene skjævt ægdannede, langt tilspidsede, dkbll ER, 
tynde, glatte. — C. integrifolia Nutt. — C., lævigata Willd. 
— Kentucky og sydligere. 

Celtis reticulata Torr, 

Bladene hjertedannede, i Spidsen budte, næsten læder- 
agtige og helrandede, ovenpaa meget rue, underneden netformig 
ribbede. — Ved Foden af Klippebjergene i Nordamerika. 
Celtis Douglasii Planch. 

Bladene ægdannede eller ægdannet-aflange, kort tilspid- 
sede, ved Grunden skjævt hjertedannede, skarpt og uregel- 
mæssigt saugtakkede, tykke, stive, ovenpaa rue, underneden 
" netformig ribbede, — I den vestlige Del af Nordamerika. 


Salicoideæ. 


De herhen hørende Planter adskille sig fra de andre 
særkjønnede Kronløse ved Frugten, som er en Kapsel. 


Pilefamilien. Salicineæ. ”) 


Bladene enten smalle og fjerribbede (hos Pileslægten) 
eller ved Grunden betydelig bredere og haandribbede (hos 


”") Min mangeaarige Ven Professor N. J, Andersson i Stockholm, 
fra hvis Haand vi meget snart kunne vente en længe savnet Mo- 
nographi af Pileslægten, skyldes »nedenstaaende Oversigt over 
denne Slægt, De faa Bemærkninger, som jeg har vedføiet, for- 
uden det under Slægtskaraktererne: med smaa Bogstaver Anførte, 
ere betegnede ved et derefter føjet: (Ø.,). 


207 


Poppelslægten). 'Tveboblomster i Rakler og uden egentligt 
: Blomsterdække. Frugten en af to Frugtblade bestaaende, 
enrummet Kapsel med vægstillede Frøstole, der ved Modenhe- 
den aabner sig i to Klapper. Talrige smaa Frø uden Frø- 
hvide, omgivne af fine og lange, fra Grunden udgaaende- 
Haar. 


Blomsterne med 1—2 Kjertler ved Grunden, Dækskjællene 


udelte : Salix. 
Blomsterne med et ufuldkomment, skaaldannet Blomsterdække, 
Dækskjællene fligede: Populus. 


Salix L. Pil. åg 
Weide. — Willow. — Saule, — Salcio, — Sauze, 

Host.: Salices. Wien 1828, fol. 105 Tavler. — Koch: Commen- 
tatio de Salicibus europæis. 1828. — E, Friis: Commentatio de Sali- 
cibus Sveciæ i Novit, Flor, Svec. p. 21—80, Lund 1832. — Forbes: 
Saliétum Woburnense, 1839 (et sjeldent Værk, indeholdende Afbildn. 
af 122 Arter). — N, J. Andersson: Salices Lapponicæ, 1845. — 
Hartig: Lehrbuch der forstl. Pflanzenkunde, 1850. — N.J. Andersson: 
Salices boreali-americanæ (i Proc, Am. Acad, Boston. V, 4. 1858). 
— Pokorny: Osterreich, Holzpflanzen. 1864, (hvori mange meget smukke 
Physiotypier af Pileblade), — Wimmer: Salices europææ. 1866, — 
- Kerner: Herbarium Salicum austriacarum, 


Bladene smalle, ofte lancetdannede, tilspidsede, fjerrib- 
bede, sædvanlig blegere eller blaaduggede underneden. Axel- 
bladene ere ofte store, undertiden meget smaa, kjertelformede. 
To klappeformig forenede, i Randen sammenvoxne Knopskjæl. 
Hanraklerne med udelte, enten næsten ufarvede eller helt eller i 
Spidsen sorte Dækskjæl. Hanblomsterne have i Reglen 2 Støv- 
dragere med lange Traade, Støvveien med kortere eller læn- 
gere Griffel og to udelte eller togrenede Ar. Istedetfor Blom- 
sterdække ved Grunden af Støvdragerne og Støvveien 1 eller 
2 Kjertler. 


Denne Slægt tæller 200 Arter, af hvilke nogle ere anselige Træer 
(S. alba), men de fleste Buske, De ere udbredte over den største 
Del af Jorden, men tilhøre dog navnlig den nordlige Halvkugle, især 
dennes koldeste Lande og sydligere de højere Bjergegne; de mangle 


208 


ganske i Australien og paa Sydhavsøerne, Europa og Nordamerika 


tælle hver især 60 Arter, Skandinavien 45, I den arctiske Zone er 


det væsentlig de samme Arter, som forekomme hele Jorden rundt 
(S. arctica, glauca, lanata, Lapponum o. fl.). De opnaae her ofte 
kun en Høide af faa Tommer (S. herbacea, reticulata). Grønland 
tæller 7 Arter, Den tempererede Del af den gamle og den nye Ver- 
den har gjennemgaaende særegne Arter; men disse ere ofte meget 
nærstaaende og kunne betragtes som analoge Former, = Saaledes 
svarer S, lucida til S. pentandra, S. capreoides til S. caprea, S. phy- 
licoides til S, phylicifolia, S. cordata til $. hastata. Andre — om- 
trent 24 i hver Verdensdel — staae vel ikke hinanden saa nær som 
foregaaende, men vise dog et tydeligt indbyrdes Slægtskab eller kunne 
betragtes som udsprungne fra samme Stitamart; saaledes slutter S, 
amygdaloides sig til S. amygdalina, S, Wrightii til S. alba, S. gra- 
cilis til S, rosmarinifolia o. s. f. Kun et ringere Antal — omtrent 
JO Arter i- hver Verdensdel — ståae i mere skarp Modsætning til 
hinanden paa hver Side: saaledes i Nordamerika: S. longifolia, nigra, 
longipes, sitchensis, petiolaris, rhamnifolia, crassifolia o, fl. og i Eu- 
ropa: S. rubra, sileciaca, glabra, pedicellata, grandifolia, Seringeana 
o. fl. Af de 3 Hovedafdelinger tilhøre Pleiandræ fornemmelig den 
tropiske Zone; kun enkelte Arter (S. pentandra, triandra, alba, fra- 
gilis) forekomme ,som fremskudte Forposter” længere mod Nord, — 
Der er neppe nogen anden Slægt, der frembyder saa store Vanskelig- 
heder for den rette Begrændsning af Arterne og den hele systematiske 
Behandling (,Salix botanicorum crux et scandalum” siger Endlicher), 
hvilket navnlig grunder sig paa, at næsten alle Arter vise en stor Til- 
bøjelighed til at danne Bastarder, et Forhold, som allerede blev iagt- 
taget af Scopoli 1760, men som først den seneste Tid har stillet i 
det rette Lys (Wichura: Die Bastardbildung im Pflanzenreiche nach- 
gewiesen an den Bastarden der Weiden. 1865).  Bastarderne dannes 
dels mellem meget nærstaaende Arter, som mellem $, caprea, cinerea 


og S. aurita, og ere da vanskelige at adskille fra Overgangsformer, 


eller de dannes mellem meget forskjellige Arter, som mellem S. pur- 
purea og caprea, og det er da altid lettere at paavise Bastardnaturen. 
Som Exempel paa Bastardernes store Antal skal nævnes Østerrigs 
Flora, som tæller 28 Pilearter, men 53 Bastarder, der endda, kun 
skyldes de 20 Arter (af 8 Arter er der endnu ingen Bastarder paa- 
viste). Ved den systematiske Inddeling spille Støvdragerne Hoved- 
rollen (heri staae Pilene i en mærkelig Modsætning til Egene); dernæst 
Støvveien; de 19 mindre Grupper ere navnlig grundede paa For- 
skjelligheder i de vegetative Organer. — Pilene have stor Betydning 
ved deres Anvendelse, hvorfor ogsaa baade Regjeringen — en For- 


" SY SERVER 


209 


ordning udkom under Christian den Femte, ifølge hvilken hver Bonde 
aarlig skulde plante 10 Pile — og navnlig Landhusholdningsselskabet 
have bidraget meget til at fremme Dyrkningen af dem (see E, Viborg: 
Om Pilevaands Afbarkning og Plantning (1821) og: botanisk-økono- 
misk Beskrivelse over de i Landhusholdningen vigtigste Aspe- og 
” Pilearter), Pilen udmærker sig navnlig ved sin overordentlig hur- 
tige Væxt — Bastarderne skulle heri endog overgaae Stamarterne — 
og ved de unge Grenes (de saakaldte Vaands) store Seighed. Disse 
have derfor en udstrakt Anvendelse til Kurvemagerarbeide, alt Slags 
Fletværk og Faskiner; de tykkere Grene til Baandstager, Gjerde- 
stager og Skafter, Pilen benyttes fremdeles til levende Hegn, til 
Befæstning af Søbredder, Dæmninger o. 1, Vedet har kun den halve 
af Bøgevedets Varmeevne; men Pilene kunne dog med Fordel plantes 
til Brændsel, da de voxe saa hurtig (see nedenfor under S. alba). — 
Pilene ere rigere paa Potaske end andre Træer, nærmest komme Ask 
og Ælm. Barken indeholder mere Garvestof end Egens og anvendes 
derfor til Garvning (navnlig i Rusland, især af S, Caprea). Et eget 
bittert Stof (Saliein) — især hos S. purpuréa og amygdalina — an- 
vendtes tidligere istedetfor Chinin, men skal ganske mangle dettes 
Egenskaber, Pilene formeres ved Stiklinger; disse arve, som bekjendt, 
Moderplantens Kjøn; dog sees undertiden Hanplanter især af Graapil 
at omdannes til Hunplanter, og Napoleonspilen (see nedenfor S. 218) 
er et Exempel paa, at en Huntaarepil ad Knopformeringens Vei kan 
gaae over til at blive en Hanplante. Frøene spire meget. hurtig, 
ofte 24 Timer efter at de ere faldne til Jorden; men tabe ogsaa me- 
get hurtig (i Løbet af en. Maaned) deres Spireevne, 


Pilene henføres til 3 Hovedafdelinger og 19 mindre 


Grupper. 
I. Pleiandræ. 3 eller flere frie Støvdragere,  Dækskjællene bleggule. 
Træer, 

ar tkropicæe, b. Temperatæ. 
1. Indicæ. 5. Amygdalinæ, 
2. Orientales, 6. Lucidæ. 
3. Africanæ. 7. Fragiles. 
Å. Americanæ. 8. Longifoliæ, 


II. Diandræ. 2 frie Støvdragere. Dækskjællene i Spidsen. sorte. 
Buske (sjelden Træer). 


3uuMier:ostylæs br Bodostylæ:s c. Macrostylæ. 
9. Cinerascentes. 12. Virescentes. 14. Pruinosæ. 
10. Roseæ, 13. Rigidæ. 15. Micantes. 
11. Årgenteæ. 16. Niveæ. 


17. Nitidulæ. 
14 


210 


III. Synandræ. 2 sammenvorne Støvdragere,  Dækskjællene i Spid- 
sen sorte, Buske, 
18. JIncanæ. 19. Purpureæ. 


a— c Hanblomster af: a $. pentandra (Pleiandræ). b S. aurita (Diandræ). 

e S. rubra (Synandræ).  d—f Hunblomster af: d S. aurita (Microstylæ), ” 

e S. nigricans (Podostylæ). f S. mollissima (Macrostylæ). + Dækskjæl. 
O Kjertel. 


I. Pleiandræ. Træer (eller høie Buske). Bladene 
smalle, langt tilspidsede, kjertel-saugtakkede, glatte, glindsende. 
Raklerne sidde paa en med Blade besat Stilk.  Dækskjællene 
ved Hunblomsterne indhvælvede, laadne, sædvanlig affaldende 
førend Frugtmodningen. Ofte to Kjertler ved Grunden af 
Blomsterne. 3 eller flere Støvdragere (hos Longifoliæ og nogle 
Fragiles kun 2). | 

A. Tropicæ v. Subtropicæ"), 
1. Indiske, 


Salix tetrasperma Roxb. (Pl. of Coromandel 1. 66. t. 97). — 
Fig. 115. 

Forekommer under mange Former i hele Ostindien og 
paa de nærliggende Øer; spiller der samme Rolle som hos 
os S. fragilis og pentandra, hvilke den ogsaa meget ligner. 
Hertil slutte sig S. pyrina Wall. med noget laadne Blade, 
S. kalostachya Ands. og S. urophylla Lindl. En højst mærk- 


") Det behøver neppe at bemærkes, at disse Arter ikke kunne dyr- 
kes hos os i Friland. 


Me mr 


211 


værdig Form er S. populifolia Ands. med brede, poppellig- 
nende Blade og med stilkløse Rakler og hvidfiltede Kapsler, 


2. Orientales, Fig. 115, 
Salix" persica  Boiss, 
(Diagn. pl. orient. VII. 99). 

Raklernekortstilkede; 6 
Støvdragere; Bladene lan- 
cetdannede, fint saugtakke- 
de, paa begge Sider grønne, 
— I den sydlige Del af 
Persien. — Her forekom- 
mer ogsaa S. acmophylla 
Boiss. (Fig. 116) og S. Da- 
wiesii Boiss. (Fig, 117). 
Disse 3- Arter have me- 
gen Lighed med den og- 
saa herfra stammende S$., 
babylonica, men de have 
tykkere, ved Grunden op- 
svulmede Kapsler, som 
ved Modenheden sidde 
meget sammentrængte. 

al Africanæ. 

Salix Safsaf Forsk. (Ca- 
falk pb Æg 145. 
octandra Sieb, = $.sub- 
serrata Willd.). Alminde- 
lig i det nordlige Africa, 
navnlig i Nildalen; stam- 
mer rimeligvis fra S. te- 


trasperma i Indien, fra 


hvilken den neppe adskil- 
ler sig uden ved sit smalle REST VARER, 


Blad og sine meget tæt- 


Fig. 118. 


Salix Dawiesii. 


Salix acmophylla. 


Salix capensis. 


blomstrede, korte Hunax. Analog til denne Art er den i 
Sydafrica almindelige: 

Salix capensis Tnb. (Fl. cap. 139), Fig. 118, der adskiller sig 
fra den foregaaende ved et kortere og smallere Blad, ved 
længere Rakler og meget smaa Kapsler, Den varierer meget, 
og Varieteterne ere beskrevne under forskjellige Navne, som: 
S. mucronata Thbg. (med braadspidset Blad), S. hirsuta Thbg. 
(med laaddent Blad), S. Gariepina og Zeiheri (med. meget 
smalt Blad). Senegal og Madagascar have hver en «med de 


213 


nysnævnte analog Form. (S. senegalensis Mirb. og S. mada- 
gascariensis Boj,). 


4, Amerianæ. 


Salix Humboldtiana wina. (Sp. pl. IV. 657). — Fig, 123 c. 
Raklerne meget lange, smalle og rigtblomstrede; Bladene 
4—6" lange, 2—3'"" brede, fint saugtakkede (Mart. Fl. bras. 
fase. XIII, 227). En udmærket smuk Form, som ved Amazon- 
flodens Kilder danner en egen Region og herfra er udbredt 
til de sydligste Dele 
af Amerika (S. chilen- Fig. 119. 
sis, S. magellanica); 
en noget mere bred- 
bladet Form heraf (S. 
Martiana Leyb.) fører 
gjennem S. oxyphylla 
H. B. K. og S. Bon- 
plandiana H.B.K. over 
til de følgende Arter, 


Temperatæ, 


5. Amygdalinæ. 


Bladene glatte, under- 
neden blege, tre eller flere 
Støvdragere ; Dækskjællene 
blivende; Kapslerne stil- 
kede. 

Salix nigra Marsh. (S. 
caroliniana Michx.). 
Michx. Northam. Sylv. 
tSRS SES 

Et anseligt Træ, ofte 
med hængende, tynde 


Grene; Bladene smalt- 
lancetdannede, glatte, Salix amygdalina. 
ovenpaa grønne glind- 


sende, underneden lysere, 
fint saugtakkede; Raklerne 
lange, tynde, paa en blad- 
bærende Stilk; ofte fiere 
end 3 Støvdragere; Kaps- 
lerne smaa, glatte. — I 
hele Nordamerika til den 
509; varierer meget. Paa 
Cuba voxer S. occidentalis 
med bredere, dunhaarede 
Blade. Disse repræsente- 
res i den gamle Verden 
af den følgende Art. 
Salix triandra L. (Sp. pl. 
1942,— $. amygdalina L.) 
Mandelbladet Pil. — Fl. 
dan. t. 2558. — Fig. 119. 
Bladene æg-lancetdan- 
nede, tilspidsede, saug- 
takkede, glatte, enten paa 
begge Flader grønne (v. 
concolor) eller paa Under- 
fladen blaagraa (v. disco- 
lor), store halvt-hjerte- 
dannede Axelblade. — 
Bind-P., Blaa-P., Baand 
P. — Stammer fra Cen- 
tralasien, men forekommer 
nu som vild næsten i hele 
Europa; paa Alperne. til 
4700". — Den danner tre 
Bastarder, dels 1) med 
S. fragilis (= $. alopecu- 
roides Tausch.), der i Bla- 
dene ligner S. fragilis, men 


214 


Fig, 120. 


Salix lucida. 


215 


i Blomster og Frugter S. triandra, dels 2) med S. viminalis 
(= S. undulata Ehrh. Fl. dan. t. 2550; Fig. 122 b), med 
Blade som S. triandra og med Rakler som $. viminalis,") 
dog mere gulhaarede og endelig 3) med S$. cinerea (= $S. 
Krausii Ands,), der i Habitus staaer nærmest S. amygdalina, 
men som har et over Midten bredere, dunhaaret Blad og 
mere langstilket Kapsel. 


6. Lucidæ. 
Grenene skjøre; 4 eller flere Støvdragere. Dækskjællene affaldende. 
Kapslerne stilkede, men uden Griffel. 2 Kjertler ved Grunden af Blomsten, 


Salix lucida Min. (N. Berl. Schr. Fig. 121. 
IV, 667). Torrey New-York t. 119. 
— Fig. 120. 

Temmelig høi Busk, undertiden 
Træ; Grenene ofte ludende, store 
Knopper. Bladene ægdannede, me- 
get langt tilspidsede, skarpt saug- 
takkede (i yngre Tilstand klæbrige), 
ovenpaa olieglindsende. — En af 
de smukkeste af alle Pilearter; 
forekommer i hele Nordamerika og 
repræsenteres i den gamle Ver- 
den af den følgende Art, 

Salix pentandra L. (Sp. pl. 1442) 
Laurbær-Pil. Fl. dan. t. 943. — 
Fie. FAR 

Bladene ægdannet-elliptiske, spidse, 
kjertel-saugtakkede, med flere Kjert- 
ler ved Grunden af Pladen, mørke- 


grønne, glatte, glindsende. — Ad- 
skiller sig næsten ikke fra foregaaende 


Salix pentandra. 


) To andre Former (S. mollissima Fig. 130 b og $. hippophaefolia 
Fig. 130 d) vise ved deres silkehaarede Blade endnu større Til- 
nærmelse til S, viminalis, 


216 


uden ved, at Bladene sjelden ere saa langt tilspidsede og 
skarpt saugtakkede, og ved Kapslerne, som ikke ere saa ty- 
delig stilkede, — I hele den tempererede og kolde Del af den 
gamle Verden, især i Moser og fugtige Kratskove; bliver ofte 
et høit Træ, — Danner med S. fragilis Bastarden S. cuspi- 
data Schultz") (Fl. dan, 2927), der har Blade som $., fragilis, 
kun bredere paa Midten, desuden fastere, mere glindsende og 
skarpere saugtakkede, men Rakler som S., pentandra, kun 
at Kapslerne ere smallere og oftere grønne, Bliver et Træ, 
som har sin Blomstringstid mellem begge Stamformerne, 


1. Fragiles, 

Grenene skjøre, de yngre Blade dunhaarede, affaldende Dækskjæl, 
oftest. to Støvdragere; smalle, stilkløse Kapsler, 

Salix fragilis L, (Sp. pl. 1443). Skjør-Pil, — Fl, dan, 2484. 
— Fig, 1220; 

Høit Træ med meget skjøre, udspærrede Grene. Bladene 
lancetdannede, saugtakkede, gulgrønne, paa Underfladen mat- 
grønne; Axelbladene halyvt-hjertedannede. — Stammer ligesom 
følgende rimeligvis fra Centralasien, men er nu forvildet og 
dyrket i hele den gamle Verdens tempererede Zone; opnaaer 
undertiden en Høide af 80—907 og Stammen 5—6' i Tvær- 
maal,. — Danner med S. alba en ofte forekommende Bastard: 
S. viridis Fr, Fl. dan. 2486 S. excelsior Host. (S. Ruselliana 
Sm., S, fragilis v, pendula Ser,), et smukt Træ med tyndere, 
rødlige, ludende Grene og med smallere silkehaarede Blade, 
med guldgule, tykkere. Hanrakler og oprette Hunrakler. 

Salix alba L. (Sp. pl. 1499). Fl. dan, t. 2552, Hvid-Pil. — 
Fig. 122 d., 


”) Af denne, ved sine mørkegrønne, glindsende Blade og guldgule 
Hanrakler, udmærkede Bastard var længe her i Landet kun kjendt 
et plantet Exemplar ved Frederiksberg; men nu veed man, at 
den forekommer baade plantet og i Skovene i Fyen og Jylland ;. | 
den var ogsaa blandt de mange Pile, som indfandt sig i den 
udtørrede Lersø (Rostrup), 


217 


Anseligt Træ med oprette Grene, som ofte have en 
gul eller rødbrun Farve (S. vitellina L., Guld-Pil); Bladene 
lancetdannede, tilspidsede, saugtakkede, paa begge Flader 
tiltrykt-silkehaarede,  Hanraklerne lysegule, 


Denne Art indtager i flere Henseender en fremragende Plads 


Fig. 122. 


a Salix babylonica. b S. undulata. c S, fragilis, d S, alba, 


218 


blandt Pilene, Den overgaaer alle i hurtig Væxt”) og opnaaer i en 
Alder af 10 Aar en Høide af 30', 80' høje Træer med Stammer, 
som have 5' i Tværmaal, forekomme ofte. Med anselig Væxt forener 
den en ikke ringe Ynde — see det gamle Exemplar i vor botaniske 
Have ved Parken, Den leverer gode Vaand, og Vedet anvendes 
baade som Gavntræ og til Brændsel. Den voxer bedst i en let, fug- 
tig Bund (Ø.). — Forekommer med bredere og smallere og undertiden 
med næsten glatte Blade. Dyrket i hele Europa, ogsaa i Middelhavs- 
landene, I Lilleasien forekommer en nærstaaende Form, S. micans 
Ands., med bredere Blade. 


Salix babylonica 1. (Sp. pl. 1443). bssisv — Cosson Atlas 
t 275 —— Fie: 192923, 

Grenene meget tynde, langt nedhængende; Bladene smalt 
lancetdannede, fint saugtakkede, underneden blaaduggede, glatte. 
— Dens Hjem er Orienten, hvor den i vild Tilstand siges at 
have oprette Grene; dyrkes over hele Jorden, ogsaa i de 
tropiske Lande og paa Sydhavsøerne. — Vistnok det smuk- 
keste af alle Træer med hængende Grene. Først bragt til 
Europa fra Aleppo 1730 af en engelsk Kjøbmand og plan- 
tet i Parken ved Twikenham, hvorfra den hurtig udbredtes 
til andre Lande. Længe var kun Hunplanten kjendt, 


Var. «. Napoleona. Hanplante. Grenene rødlige; ingen 
Axelblade, Først bragt til Europa (1823?) fra St. 
Helena og beskreven som en egen Art (S. Napoleo- 
nis); men det viste sig, at den stammede fra den 
almindelige Taarepil, som 1810 af General Beatson 


”) Da Stammen i kort Tid opnaaer en langt anseligere Tykkelse 
end hos andre Træer, fristes man let til at tillægge temmelig 
unge Træer en høj Alder, Da saaledes for faa Aar siden en 
Hvid-Pil, som voxede ved Dosseringen ved Peblingesøen, paa 
Grund af Stenbroen, som lagdes omkring Stammen, gik ud, hørte 
man ofte Folk beklage Tabet af dette gamle Træ, ,hvortil der 
knyttede sig saa mange historiske Minder, af hvilke flere førte 
2 —300 Aar tilbage i Tiden.” Et Gjennemsnit af Stammen, som 
nu opbevares i det botaniske Museum og som maaler omtrent 3", 
viser at dette Træ kun var 35—40 Aar gammelt. 


219 


var overført til St. Helena, hvor den er bleven be- 


rømt ved sit Voxested ved en Kilde, som hørte til 
Napoleons Yndlingsopholdssteder (Ø,). 


P. annularis (S; annularis Hort., S.”crispa- Hort), 


med spiralformigt sammenrullede og krusede Blade. 


En Bastard med $. fragilis (= S, blanda Ands.) er iagt- 
tagen ved Hanau, Den har Rakler som S$. fragilis, men 


Kapslerne kortere, og Bladene som 5. babylonica, men noget 


bredere og underneden ikke saa 
blaaduggede. — S. japonica Thbg. 
er neppe forskjellig fra S. baby- 
lonica. 


8. Longifoliæ. 

Mindre Træer eller større Buske. 
Raklerne paa en bladet Stilk.… Han- 
blomsterne med to Støvdragere, De 
første Blade halvfinnede, de senere 
Jfint tandede. — Tilhøre Nordamerika. 


Salix longifolia Måam. ON. Berl. 


Sch; IV, 238. — Fig. 123 a. 

Bladene." linie - lancetdannede, 
næsten siddende, omsider glatte. 
Af alle nordamerikanske Arter 
en af de formrigeste. I den vest- 
lige Del af Nordamerika, paa 
Klippebjergene og ved Macken- 
ziefloden. — I Texas, Mexico og 
Centralamerika forekommer en 
Form, S. taxifolia H.B.K, (S. 
microphylla Schlecht.), der gjen- 
nem S, Hindsiana  Benth, og 
sessilifolia Nutt. er forbunden 
med S. longifolia. 


Fig. 123. 


a b c 


a Salix longifolia. b S. nigra (lille 
Expl.). c $. Humboldtiana. 


220 


II, Diandræ. Buske, meget sjelden "Træer. Dækskjæl- 
lene blivende, ofte spidse; den øverste Halvdel mørkere, eller 
de ere aldeles sorte. To Støvdragere med frie Traade, 1 
Kjertel. 

a. Microstylæ: Kapslerne langstilkede, uden Grifjel. 


b. Podostylæ: Kapslerne stilkede, med Griffel. 
c. Macrostylæ: Kapslerne uden Stilk, med Griffel. 


a.  Microstylæ. 


9. Cinerascentes, 

Buske med udspærrede, knudrede Grene, Bladene ofte ovalt-aflange 
eller omvendt-ægdannede , paa begge Flader filtede. Raklerne sædvanlig 
uden Stilk og Blade, Dækskjællene sorte i Spidsen.  Kapslerne blød- 
haarede, oftest med meget lang Stilk og uden (eller med en meget kort) 
Griffel. 


Salix canariensis Chr. Smith, (Webb, Phyt. canar. 3, 270. t. 215). 
Grenene ofte blaaduggede, med store Knopper; Bladene smalt 
lancetdannede, helrandede, Paa de canariske Øer. Paa den ene Side 
beslægtet med S. pedicellata, paa den anden Side med S. Safsaf fra 
Kapstaden og S. discolor fra Amerika. 
Salix pedicellata Desf. (Alt. II. 362), 
Ligner foregaaende ved sine glatte Kapsler, men har graafiltede 
" Grene og aflang - omvendt - ægdannede Blade. — I Nordafrica, Spa- 
nien, Syditalien, Sicilien og Corsica.  Aldeles analog til følgende og 
derigjennem til S. Caprea. 
Salix grandiflora ser. (Essay 20). Rchb. Ic. fi. germ. 11. t. 598. 
Bladene aflange, mod Spidsen bredere, glatte. I Schweiz's 
og Tyrols Bjergegne (til 50007), men synes i de lavere Dale 
at gaae over i S, Caprea og $. cinerea. Danner mange 
hybride Mellemformer med S. incana (S. Seringeana), med 
purpurea (S, Pontederana) og med glauca (S. albicans). 


Salix silesiaca wina. (Sp. pl. IV, 660). Rchb, 1, c. 11. t. 574, 

Adskilles fra de foregaaende ved tyndere og mere langt 
tilspidsede Blade og ved mere langstilkede, glatte Kapsler. 
Paa Bjergene i Schlesien og paa Karpatherne (fra 1400" til 
34007). Danner talrige hybride Former med S$, Caprea, $. 
hastata, S. purpurea og Lapponum. 


221 


Salix Caprea L. Vidie-Pil. Rechb, Ic. fl. germ. 11. t. 577. — 
Fig. 124 b. 

De ældre Grene glatte; Bladene ovale, omvendt æg- 
dannede eller bredt-lancetdannede, ovenpaa grønne, underneden 


graafiltede. Raklerne i Begyndelsen korte og tykke, — Sillie- 


Fig. 124, 


a Salix cinerea. b S. Caprea. c-d S. aurita. 


222 


Pil, — Bliver ofte et høit Skovtræ (hos os især paa Born- 
holm). — I hele den gamle Verdens tempererede og kolde 
Zone (Lapland); ofte i Moser; den gaaer høit op paa Bjer- 
gene og varierer meget. I Haverne forekommer en Varietet 
med tilbagebøiede Grene, Danner Bastarder med de nær- 
beslægtede Arter og med S, purpurea, S. viminalis, S. daph- 
noides, S. Lapponum og S, phylicifolia. 


Salix cinerea L, Graa-Pil. Fl. dan. t. 2601, — Fig. 124 d. 
Grenene og Knopperne graafiltede; Bladene omvendt æg- 
dannet-lancetdannede, paa begge Flader graagrønne og især 
underneden filtede. — Samme Udbredning som foøregaaende 
og danner Bastarder som denne, ; 


Salix aurita L, Øre-Pil, Fl, dan, t, 2600. — Fig. 124 c—d. 

Adskiller sig fra foregaaende ved lavere Væxt, ved 
tyndere, udspærrede, rødbrune Grene og ved. mindre, mere 
tandet-rundtakkede, mere netformig-aarede og rynkede, i Spid- 
sen tilbagebøiede Blade, der sædvanlig have deres største Brede 
ovenfor Midten. — VUdbredning og Bastarddannelse omtrent 
som. foregaaende. 


Analoge til disse hinanden meget nærstaaende Arter ere: SS. 
Wallichiana Ands., der har hjemme i Ostindien og Persien og $,Sie- 
boldiana Ands. fra Japan. Til disse slutter sig ogsaa $, discolor 
Mihl., der er udbredt over hele Nordamerika, Den bliver ofte et 
Træ med tykke, ikke sjelden blaalige Grene og med store bredt- 
lancetdannede Blade, der omsider faae Lighed med Bladene af S. 
daphnoides, idet de ovenpaa blive grønne, glindsende, underneden 
blaalige, medens den i Raklerne ligner S, Caprea. 


Salix vagans Ands, (S. depressa L. ifølge Fries, S. livida Wbg., $S, 
… Tostrata Richards, 0, fl.). — Hanraklerne smalt-valseformede, lysegule, 
tætblomstrede, Kapslerne meget langstilkede, aldeles uden Griffel, 


Forekommer under følgende Former: 


1) cinerascens: Bladene næsten som hos S, Caprea, elliptisk- 
lancetdannede, stive, paa begge Flader graafiltede. I Nordamerika et 
Træ (S. rostrata), i Lapland og Siberien ofte en temmelig høi Busk, 

2) livida: Bladene mindre, omvendt ægdannet-ovale i Begyndel- 
sen tynde, gjennemskinnende, senere stive, ovenpaa glatte, underneden 


223 


blaalige, — I de subalpine og nordlige Dele af Skandinavien og det 
asiatiske Rusland. Bliver i Tydskland en noget højere Busk med 
stive og mere takkede Blade (S. Starkeana Willd ). Danner Bastar- 
der med S. purpurea, S, repens, S. aurita, S, cinerea, S, nigricans og 
S, myrtilloides, 

10. Roseæ. 


Smaa alpine Buske med tynde, glindsende Grene, Bladene elliptiske, 
sædvanlig glatie og blaalige, tilsidst stive. Raklerne paa en bladet Stilk; 
Hanraklerne smalle og guldgule. Kapslerne langstilkede, glatte, blaalige, 


Salix myrtilloides L. Myrte-Pil. Rchb. Ice. fl. germ. t. 593. 

En lav Busk, der paa Grund af sine myrtelignende Blade 
henhører til de smukkeste Arter. — I Lapland, Siberien, 
Schlesien og ved Minchen, I Nordamerikas østlige Del re- 
præsenteres denne Art af S. pedicellaris Pursh. (Torrey: New 
York t, 130), som har længere og mere ”blaalige Blade, og i 
den vestlige Del af S. prolixa Ands., der er en større Busk med 
spidsere Blade og større Rakler, — Den danner i Skandina- 
viens Bjergegne Bastarder med S. Lapponum (= S. versifolia 
Wbzg. Ands. Sal, t, 17), med S, aurita (= S. finmarchica Fr. 
Rchb; 1; 11, t: 594 -o2 ”onusta Bess, Rchbb; 1 €-11. 1:.5949 
det vestlige Rusland), med S. vagans (= S. hirtula Ands.) og 
S, repens (= S. aurora Læst.), som alle kjendes derpaa, at 
de i Bladene og Raklerne staae midt imellem Stamformerne. 


11. Argenteæ. 

Lave Buske, som især voxe paa sandet Jord, Bladene smalle, stive, 
ovenpaa glatte, med ophøjede Ribber , underneden silkehaarede, sølvglind- 
sende; Randen tilbagebøiet, Raklerne uden Stilk.  Støvknapperne tilsidst 
mørke, Kapselen sædvanlig langstilket og med en kort eller ingen Griffel. 


«) amerikanske Arter. 
Salix sitchensis Lawson. Bongard: Veget. ins. sitch, 162, 

Bladene omvendt ægdannet-aflange. — Nordvestkysten af 
Amerika og den modsatte Kyst af Asien, 

Salix argyrocarpa Ands, 

Bladene lancetdannede. Staaer i Habitus "midt imellem 
arbuscula og rosmarinifolia, — Paa Bjergene i den østlige 
"Del af Amerika og op mod Polaregnene, 

Salix petiolaris Sm. Engl, Bot, 16. t. 1147, 


224 


Bladene smalt-lancetdannede, langt-tilspidsede, underneden 
blaaduggede, fint-saugtakkede, — Almindelig i Nordamerika. 
— En Varietet med hængende Grene og ganske glatte Blade 
forekommer ofte dyrket ander Navn af S. americana pendula. 
En anden Varietet med smalle Blade repræsenterer i Nord- 
amerika S$, rosmarinifolia, 


Salix sericea Marsh. (Arbust. am, 140). — S. grisea Willd, 


— Bladene lancetdannede, spidse, dunhaarede ovenpaa, silke- 
haarede, graa underneden. 


4—10' høj; Nordamerika ved 
sandede Flodbredder. 


Salix humilis Marsh. (l. ec. 170). 

Bladene omvendt Fog 323; 
ægdannet-aflange, 3-8' É 
høj. — S. Mihlenber- 
giana Barratt. S. coni- 
fera Muhlb, — En af 
de almindeligste Arter 
i Nordamerika og me- 
get vexlende i Bladets 
Form. 


SOLSSSSERRRREER 
us => 


4 
pj 
gå 
iz2 


=> 


Salix tristis Ait. (Hort. 
Kew.393). Torrey New 
York t. 118. 

En lille Busk, me- 
get lig den følgende 


mur 


FRRETES 


SELE 


AT: FLE 
+ Lar ED soR eet 


Art, med meget smaa, 
kun 1/0” lange Blade 
og kugleformede Rak- 
ler. — S, Mihlenber- 
5 2 É . 35 AL Cc d 
giana Willd, —$S, longi- 


É £ a Salix rosmarinifolia. b-c S. repens. 
rostris Michx. , d S. angustifolia Fr. 


B) Arter fra den gamle Verdens nordlige Egne. 


Salix repens L. Flor, dan, 2489. — Krybende Pil. — Fig. 
125, b—c. 


225 


Bladene fra lancetdannede til kredsrunde, glatte eller idet- 
mindste underneden silkehaarede; Raklerne kortstilkede, af- 
lange; Kapslerne kortstilkede, glatte eller filtede, — I høieste 
Grad varierende; enten krybende med udstrakte, opstigende 
Grene og "/4—"/97 lange, smalle Blade (S. repens) eller en 
omt, 27 høj Busk med større elliptiske Blade (S. fusca) eller 
med ovale eller kredsrunde, påa begge Flader silkehaarede, 
sølvglindsende Blade (S. arenaria, S. argentea Sm., almindelig 
i Klitter). 


Salix rosmarinifolia L. Flor. dan, t. 2556.-— Fig, 125, a er 
ikke forskjellig fra foregaaende uden ved smallere, linie- 
dannede Blade og kortere Rakler, — Den har en mere østlig 
Udbredning og forekommer navnlig i Rusland og Østerrig, 
S. repens danner Bastarder med S. daphnoides (= S. Patzeana 
Ands.) i Østpreussen, med S$. incana (= $. supalpina Torby) 
i Schweiz og med S. Caprea og beslægtede Arter (= 5. ambigua 
Ehrh, —= S., plicata Fr,, der er en af de i Europa alminde- 
ligst udbredte Bastarder), 


b. Podostylæ. 
Kapselen i Reglen stilket og forsynet med Grifrel. 


12. Virescentes. 


Oftest temmelig høie Buske, der navnlig have hjemme i alpine og 
arktiske Egne, Bladene almindelig omvendt ægdannede eller lancetdan- 
nede, grønne, underneden ikke sjelden blaaduggede, tilsidst sortagtige, 
Raklerne temmelig tykke, valseformede. Kapslerne almindelig stilkede og 
med lang Grigffel, 


Salix nigricans Sm. Sortagtig Pil. Flor, dan. t. 2553. — 
Rchb. Ic, fl. germ. 11. t; 573. — Fig. 126, 

Høi Busk med udspærrede Grene. Bladene af meget 
forskjellig Form; snart elliptiske, snart ægdannede eller om- 
vendt ægdannede, snart lancetdannede, ovenpaa grønne, under- 
neden blaagraa med ophøiede Ribber, filtede eller glatte, — 
I hele Europa. — Af alle Pilearter den mest formrige. 


Hovedformer ere: a) borealis med Raklerne paa en bladet 
15 


226 


Stilk, større, ofte tæt filtede Blade, større Rakler med 
tykke Kapsler, i Lapland, og b) campestris, Raklerne 
paa en næsten bladløs Stilk, mindre og med mindre Kapsler, 
Af denne forekommer igjen Former med: 1) glatte Kapsler: 
S. Ammaniana, Andersoniana, stylaris, prunifolia, rivalis, pa- 
rietariæfolia 0, s. v,. 2) med filtede Kapsler: S. rupestris, 
hirta, cotinifolia, Halleri. — Danner Bastarder med S$. pur- 
purea (S. vaudensis), med S. Caprea (S. latifotia), med S$S. 
myrsinites (S, myrsinitoides) og gaaer gjennem S$. majalis 
umærkeligt over i den følgende Art. 
Salix phylicifolia 1. Rchb. Ic. fl. germ. 11.t.564. — Fig. 132, b. 
Sædvanlig en høi Busk med rødlige Grene. Bladene 
bredt-lancetdannede, underneden blaalige, 2—3'" lange. — S. 


Fig. 126, 
a b 


Salix nigricans. a-b Blade. c Hunrakle, 


227 


Weigeliana Willd. — S. bicolor Koch. — Meget almindelig 
især i de nordlige Bjergegne. Varierer meget i Størrelse. — 
I de arktiske Egne af Asien og Nordamerika repræsenteres 
den af følgende nærstaaende Arter: S. chlorophylla Ands., 
S. podophylla Ands., S$. macrocarpa Ands., S. macilenta Ands. 
og S. Drummondiana Ands. 

Danner følgende Bastarder: med S. Caprea (S. laurina 
Sm. Fig. 127, med større, mørkegrønne Blade med mere op- 
høiede Ribber), med S. daphnoides (S. macrorhyncha Ands. 
med lange, spidse og stive Blade) og med S, repens (S, Schra- 
deriana Willd., en stærkt grenet Busk med stive ophøietrib- 
bede Blade). 
Salix arbuscula L. Flor, dan. 1055. — Rchb. ll. c. 11. t. 561. 

Bladene smalt-lancetdannede, stive, saugtakkede, — Be- 


Kan 12 1. 


Salix laurina. 


228 


tragtes af mange Forfattere som en Bjergform af foregaaende. 
— Almindelig og under mange Former i den gamle Verdens 
alpine og arktiske Regioner. — Analoge til den ere: S. chloro- 
stachya Ands. og S. oblongifolia Trautv. i Siberien, S. ar- 
busculoides Ands. paa Klippebjergene i Nordamerika og S. 
sclerophylla paa Himalaya. 


13. Rigidæ, 

Mliddelhøie eller lave, krybende Fjeldbuske med knudrede Grene. 
Bladene elliptiske eller lancetdannede, sædvanlig skarpt saugtakkede , un- 
derneden blegere og med ophøret Ribbenet, tilsidst temmelig stive og glatte, 
Store Axelblade. —  Raklerne 
sædvanlig paa en bladet Stilk. 
Dækskjællene i Spidsen langhaa- 
rede, Kapslerne glatte, stilkede 
og med Griffel. 

&) Amerikanske. 
Salix cordata Manl. Hjerte- 
bladet Pil. — Fig. 128. 

Bladene lancetdannede 
eller æg-lancetdannede med 
hjertedannet Grund, stive 
og skarpt saugtakkede, 3-4” 
lange, Raklerne meget kort- 
stilkede, Kapslerne med me- 
get lang Stilk og tydelig 
Griffel. — Almindelig i den 
østlige Del af Amerika. 

Følgende sædvanlig som 
egne Arter opfattede For- 
mer føres herhen: 

Salix rigida Muihl., har 
mere lancetdannede Blade. 


Salix angustata Pursh., 
Bladene ved Grunden af- 
smalnende og mindre saug- 
takkede. 


Salix cordata. 


229 


Salix Mackenziana Borr. Bladene omvendt ægdannede 
med smal Grund, helrandede og uden Axelblade. 

Endnu længere mod Nord gaaer den over i S. Novæ 
Angliæ Ands., som ved sine glindsende Blade og kortstilkede 
Kapsler næsten ligner S. Myrsinites. I den vestlige Del af 
Nordamerika forekomme følgende med S. cordata beslægtede 
Former: 

Salix pyrifolia Ands, Bladene hjertedannet-runde eller 
omvendt ægdannede, meget tynde. . 
Salix Barklayi Ands. Bladene stive, ovale, 
B) I den gamle Verden. 
Salix hastata L. Spydbladet Pil, Flor, dan. 1238. — Rchb. 
l. c. il. t. 570. — Fig, 129. 
Fig. 129. 


Salix hastata. 


230 


Bladene ægdannet-aflange, enten med hjertedannet eller 
med tilrundet Grund, saugtakkede eller helrandede, med 
eller uden Axelblade; Kapslerne stilkede, glatte, grønne. — 
Nordlige Europa og Asien og paa Bjergene i Sydeuropa. 
Den eneste Pil, som i Danmark har en bestemt Voxekreds; 
den er nemlig en af de Arter, som det nordlige Jylland har 
fælles med Nordsjælland (Ø.). I de højere Bjergegne en 
krybende Busk med smalle Blade; i de nedre Regioner større 
og lignende S. lanata, men glat. — Danner Bastarder med 
S. lanata (S. Hartmanniana) og S$. silesiaca (S. chlorophana 
Ands,). 

Salix pyrolæfolia Lab. (Fl. alt. IV, 270). Ledeb. Icon. 476. 

Ligner foregaaende, men har større kredsrunde, tyndere 
Blade og større øredannede Axelblade. — Siberien, Da-u- 
rien, Altai og Baikal. 

Salix glabra sScop. (Fl. carn, 255). Rchb, 1, e. 11. t. 568. 

Bladene elliptiske, glindsende, meget stive. — Paa de 
østerrigske Alper, — Danner Bastarder med $. nigricans (S. 
subglabra), med grandifolia (S. laxiflora Kern.) og med re- 
tusa (S, Fenzliana Kern,). 

Salix elegans Wall, (Catal, pl. Ind. or, 3699). Bladene aflang-ellip- 
tiske, lysegrønne, underneden blaagraa. Himalaya. 


Til denne Art slutter sig S. padifolia Ands. og S, Miquelii Ands., 
som have hjemme paa Japan. 


ce. Macrostylæ. 
Kapslerne sædvanlig stilkløse, men forsynede med en lang Griffel, 


14. Pruinosæ. 

Buske eller Træer med tynde ofte blaaduggede Grene og store spidse 
Knopper… Bladene smalle og sædvanlig glatte, 
Salix daphnøides Villars delph, 3. 765. Rchb. l, e. 11, t. 602, 

Bladene aflang-lancetdannede , tilspidsede, kjertlet-saug- 
takkede, Axelbladene halvt-hjertedannede, Kapslerne glatte. — 
Nord- og Mellemeuropa, især ved Floderne, Den er meget. 
hurtig voxende og opnaaer i 12 Aar en Høide af 35—40" 
(Hartig), 


231 


Salix acutifolia wina. (S. pruinosa "Wendl.). Rchb, Il. c. 11. 
t. 603, er neppe andet end en Form af foregaaende med me- 
get smallere og langt tilspidsede Blade; hængende, violet-pur- 
purrøde Grene og. tykkere Hanrakler. Den har et østligere 
Hjem og forekommer gjennem hele det nordlige Rusland til 
Amur, 7”) — Forekommer hos os plantet (ved Stadsgraven 
udenfor Nørreport) og som vild (i Lersøens udtørrede Basin). 
Den tager tiltakke med tør Sandbund og leverer gode Vaand; 
fortjener en mere udbredt Dyrkning (Ø.). 

S. daphnoides danner Bastarder med S, Caprea (S. Er- 
dingeri Kern.), med S. phylicifolia (S. commixta Ands.) og 
med S, incana (S, Reuteri Mor,). — I Himalaya erstattes 
denne Art af S, insignis Ands. og i Nordamerika af S, irro- 
rata Ands, og S, Coulteri Ands, 


15. Micantes, 

Træer eller høie Buske med lange risformede Grene,  Kapslerne 
smaa, smalle og tiltrykte, Bladene smalle og oftest underneden silkehaaret- 
sølvglindsende.  Raklerne almindelig stilkløse; siddende Kapsler med lang 
Grigfel. 

Salix viminalis L. Baand-Pil. Fl, dan, t. 2668. — Rchb. I, c. 
11143597; == Fig: 1307 'e. 

Bladene linie-lancetdannede, helrandede med tilbagerullet 
Rand. Hanraklerne gule, Hunraklerne graa, Kapslerne med 
en gul Griffel, — Det er denne Art, som navnlig leverer 
Materiale til de grovere Kurvemagerarbeider (,,Korbweide"), 
medens S, purpurea benyttes til de finere; næst S, alba den 
nyttigste af alle Pile (Ø.). Oprindelig fra Asien forekommer 
den nu dyrket og forvildet over hele Europa og Nordamerika. 

S, stipularis Sm, (Fl. dan. t. 2668, Rchb. 1, ec. 11. t. 598) 
er en noget mere bredbladet Form af foregaaende med større, 
halvt-hjertedannede Axelblade og utydelig stilket Kapsel. I 


=) Ifølge Blasius (Reisen 1. 238, 2. 313) skal denne Art, der især 
voxer ved Flodbredder, undertiden udsende Rødder af 60 Fods 
Længde (9.). 


d S. hippophaefolia. 


, É n Å 7 AN 
« få UR: | ' 
in GT: y ta is At 
kk Vi vane / 
mn « SAVES 


DÅ TT) n 7 


— 


c S. viminalis. 


f S. Smithiana. 


a. 


RES 


SPOR 


ege : Én un 
MARYS SENE ST RER alto 


DR 


mollissim 


b 8. 
e S, acuminata, 


Salix holosericea. 


Blad af: a 


233 


Siberien blive Bladene ogsaa ovenpaa silkehaarede. — S. 
Gmeliniana Pall, er en Form med meget tykke Rakler, — 
S. viminalis danner følgende Bastarder: 1) S. Smithiana 
Wills Fl dan; 42551;-Bchb. 1.0; 11. t. 600; Fig,:130,f, 
(med S. Caprea, cinerea og aurita), der kjendes ved sine 
bredere, større, bugtet-takkede Blade med ophøiede Ribber, 
Dyrkes almindelig i den største Del af Europa og forekom- 
mer ligeledes forvildet. — Dens mange Varieteter have faaet 
forskjellige Navne, saasom: S., mollissima Sm., Fig. 130, b. 
S. lanceolata Fr,, S, affinis Gren. et Godr., S. longifolia 
Host, S, holosericea Willd. Fig. 130, a, og S. ferruginea 
Ands. — S. acuminata Sm, Fl. dan. t. 2619, Fig, 130, e 
er en Form med meget tykke, sortegraa, filtede Grene og med 
tykke, meget laadne Kapsler. — S. dasyelados Wimm. har 
sædvanlig større og over Midten bredere, ikke saa hvidfiltede 
Blade,. hvorfor den ogsaa tydeligere nærmer sig til S. Caprea. 
2) S. mollissima Ehrh. (med S. amygdalina), Fl. dan. 
t.2604, Fig, 130 b, ligner S. undulata, men har noget smallere 
og mere tilspidsede Blade og filtede Kapsler med en tydelig 
Griffel. Et endnu spidsere og ofte glat Blad har S.hippo- 
phaefolia Thuill,, Fig, 130 d, Begge de sidstnævnte ere 
sjeldne i Mellemeuropa, — 3) S. Friesiana Ands, = S. an- 
gustifolia Fr. (med S. repens), Fl. dan. t. 2557, Fig. 125 d, 
en lav Busk med stivt opadrettede convexe Blade og korte 
Rakler som S. repens, men Grenene ere lysegule og skjøre 
og Kapslerne større (som hos S. viminalis). 

Salix eriophylla Ands. Bladene som hos S. viminalis, men Haar- 
beklædningen paa Underfladen tykkere, Raklerne ere smallere og læn- 
gere, og Kapslerne have dybt tvedelt Griffel. — I Ostindien, hvor der 
desuden voxe følgende med denne beslægtede Arter: S. obscura Ands,, 


S. Daltoniana Ands.,, S. sikkimensis Ands., S. eriostachya og S, longi- 
flora Ands. 


16. Niveæ. 


Knudrede Grene, blødfiltede, smalle Blade og stilkløse Kapsler. 
I alpine og arktiske Egne, 


234 


Salix lanata L. Fl, dan. t. 1057 (som S. chrysantha). — Fig. 131. 

En af de smukkeste Pile- 
arter, En meget anselig Fraser HåBe 
(men i de højere Regioner 
neppe fingerhøi, nedliggende) 
Busk med tykke, sortladne 
Grene, Bl, oftest runde, paa 
begge Sider hvid-uldhaarede, 
Anseligst i Væxt i Skan- 
dinavien, forekommer og- 
saa i Skotland og Siberien, 
Den nærmer sig ofte til 
S. hastata og danner med 
denne en smuk Bastard (S. 
Hartmanniana Ands.) med 
Blade som hastata, men 


større, og Rakler som lanata, 


Salix lanata. 


men kortere. — I Amerikas 
arktiske Egne repræsenteres denne Art af: S. Richardsoni 
Hook, (Flor, bor. am. t. 182), S. Barattiana Hook, (], e. t. 181) 
og S. Hookeriana Baratt. (1. c. t. 180). 
Salix speciosa Hook et Arn. Seemann Voy, of Herald t. 10, 
Blådene aflang - lancetdannede , underneden hvidfiltede. 
Ligner i Bladene S. Lapponum, i Raklerne S, lanata, — 
Arktiske Amerika. 
Salix Lapponum L. Fl. dan. 1058. Rchb, ], c. 11, t, 572, 
Temmelig høi eller lav krybende Busk med glatte Grene; 
Bladene sædvanlig lancetdannede med tilbagerullet Rand, oven- 
paa matgrønne, underneden hvidfiltede med ophøjede parallele 
Ribber. — S. arenaria Willd. — $. limosa Wbg. — S. leuco- 
phylla Willd, — S, Stuartiana Sm, — I de alpine Regioner 
i Skandinavien, Skotland, Schweiz, Schlesien og nordlige Asien. 
S. helvetica Vill, er en i Schweiz forekommende Form med 
Raklerne paa en bladet Stilk og S. Trautvetteriana Ands. en 
lignende fra Altai med kortstilkede Kapsler, —- Danner tal- 


235 


rige Bastarder med S, Caprea og nærstaaende Arter (= S, 
Læstadiana Hartm.) med bredere og mere blødfiltede Blade, 
med S. silesiaca (= S. Tauschiana Sieb,), der har tyndere, 
bredere og ofte næsten glatte Blade, og med S. myrsinites 
(= S. spuria Schl.), der har stive, glindsende Blade. 
Salix candida Fligge. Torrey: New York t. 117. 

Bladene smalt-lancetdannede, især underneden hvidfiltede. 
S. incana Michx. — I Staten Ny York og nordligere, 


Salix glauca L. Fl, dan, 1056, 1058. — Fig. 132, a. 
Bladene aflang -lancet- Fig. 132: 
dannede, paa begge Flader 
hvidlig haarede, Raklerne 
paa en lang bladet Stilk, 
Synes næsten udelukkende 
at tilhøre Skandinaviens, 
Schweiz's- (S. sericea Vill.) 
og Østasiens Bjergegne. I 
Pyrenæerne erstattes den af 
S. pyrenaica Gouard, og i 
Nordamerika af S, villosa 
Don, og af S,desertorum 
Richards. ” I de mere ark- 
tiske Egne forekommer den 


nærbeslægtede S. arctica 


a b 


aå Salix glauca. b S. phylicifolia, 


Pall. — S. glauca danner 
mange hybride Former; $S. 
Amandæ Ands. (med S, nigricans), S. Wichuræ Ands. (med 
S. phylicifolia), S, mixta Ands, (med $. myrsinites) og S. elæ- 
agnoides Schl, (med S. retusa). 


17. Nitidulæ. 

Lave krybende ofte kun faa Tommer høie Buske, tilhørende de alpine 
og arktiske Egne, Bladene sædvanlig glatte, lancetdannede eller kreds- 
runde, stive, med ophøiede Ribber. 

aa) Myrsinitides. 
Salix myrsinites L. Fl. dan. 1054. Rchb, 1. ec. li, t. 559—60. Fig. 133. 


236 


ges 


RTAS 
CRESSN ”. 
BISGE g ix 


: VER 


in 
z 
ere 


RR? 


DEN 


Salix myrsinites, Salix herbacea. 
En hel Hunplante, 


Bladene lancetdannede, skarpt saugtakkede, — Europa og Asien. 
— S. Jacquiniana Willd. har helrandede Blade, — Danner Bastarder 
med $S. nigricans, S, glauca og arbuscula (S, ovata Ser.) og med S. 
herbacea (S. Sommerfeldtii Ands.). Hertil slutte sig: S. phlebophylla 
Ands. og S. Coulteri fra Nordamerika, S. Serpyllum Ands. fra Hima- 
laya og S. Brayi og berberidifolia Pall. fra Altaibjergene. 

B) Retusæ. 

Salix retusa L. Rchb. 1. c. 11, t. 558. — Bladene omvendt 
ægdannede eller aflang-kiledannede, helrandede, i Spidsen ind- 
trykte, glatte. — Alperne og Sydeuropas Bjerge. En større 
og yppigere Form heraf er S. Kitaibeliana Willd. og en 
mindre er S, serpyllifolia Scop., Paa Himalaya forekommer 
flere med S, retusa beslægtede Arter: S flabellaris Ands., S. 
Lindleyana Wall, S, oreophila Hook. og S. secta Hook,, hvil- 
ken sidste er den mindste af alle træagtige Planter, med kun 
nogle Linier lange Grene, som bære 3—4 Blade og ligesaa 


mange Blomster. 

y) Herbaceæ. 
Salix herbacea L. Fl. dan, 1. 117. — Rchb. Il. c. 11. 557. — Fig, 134, 
Bladene kredsrunde, saugtakkede, glindsende, — Den nordlige Halvkugles 


237 


højeste Bjerge, — En nærstaaende Art er S, polaris Wbg, Fig. 135, 
som har helrandede Blade,  sMellemformer ere S., nummularia Ands., 
. og S, rotundifolia Trautv,, begge fra det arktiske Rusland, 


0) Reticulatæ. 


Bladene runde med ophøiede, netformige Ribber, 

Salix vestita Pursh. Rchb. 1. c, 11. t. 560. — Bladene underneden 
med lange tiltrykte Haar, — I den arktiske Del af Nordamerika, 
Salix reticulata L. Rchb, 1. c, 11.t.557. — Fig, 136, — Bladene el- 
liptisk-runde, underneden graa. — Paa Bjergene i Europa og Asien, 
Danner med $S, retusa i Schweiz en Bastard (S, Thomasii Ands,) — S. 
Thomsoniana fra Himalaya og $, tenera Ands, og S. venusta Ands, 
fra Nordamerika danne Overgang til de foregaaende, 


Fig. 135. Fig. 136, 


Salix reticulata. 


Salix polaris. 
En hel Hunplante. 


III. Synandræ. Støvtraadene mere eller mindre sam- 
menvoxne. 

18. JIncanæ. 

Temmelig høie, Sydeuropas Bjerge tilhørende Buske med lange, tynde 

og bøielige Grene. Bladene lancetdannede, glandsløst-mørkegrønne eller 
graalige, glatte, underneden filtede,  Raklerne stilkløse, tynde; Dæk- 
skjællene gulagtige.  Kapslerne stilkede og med Griffel. 
Salix incana Schrank, Rchb, 1, c. 11, t. 596. — Bladene linie- 
lancetdannede, fint-takkede, underneden graafiltede, — S. ri- 
paria Willd, — S. lavandulæfolia Lapayr. — Nedstiger fra 
Alperne til Mellemeuropas Floddale i Selskab med S, daph- 
noides., — De mærkeligste Bastarder af denne Art ere: 


238 


S. Reuteri Mor, (med S. daphnoides). 

S. Seringeana Gaud, Rchb, I, e, 11. t. 581... Hvorvidt 
de mange Former, hvorunder denne Art optræder, ere at 
betragte som Bastarder (med S. incana og S, grandifolia, 
S. Caprea eller S, cinerea) er ikke let at afgjøre, De gaae 
ganske umærkeligt over i hinanden og kunne ikke adskilles 
ved nogen bestemt Karakter. Den mærkeligste af disse er: 
S. oleæfolia Vill. (= S. salviæfolia Lk.), Rechb. I. ec. 11. 
t, 580, maaske en Bastard af S. incana og aurita. 


19. Purpureæ. 


Buske med tynde Grene, Bladene lancetdannede, sædvanlig glatte og 
helrandede, blaagraa-grønne, meget tæt siddende. Kapslerne sædvanlig 
uden Stilk og filtede, 


&) Raklerne siddende, lange. 
+) Kapslerne uden Stilk. 
+) Utydelig Griffel. 

Salix purpurea L, Purpur-Pil. Fl, dan. t. 2554, Rehb.l. c. 
11. t. 582—85. Fig. 137. — Grenene mørkerøde. Bladene 
lancetdannede, bredest over Midten, svagt saugtakkede, glatte 
eller svagt silkehaarede, ingen Axelblade, to sammenvoxne 
Støvtraade, 1 (4-rummet) eller 2 (2-rummede) Støvknapper. 
— SS. monandra Hoffm. — Synes at have sit Hjem i Central- 
Asiens Høiland, hvorfra den er bleven ført til Europa, hvor 
den nu forekommer forvildet og meget almindelig dyrkes. 
Tre Varieteter: 

a) gracilis Gren, et Godr, Bladene underneden blaa- 
graa. Raklerne meget tynde. 

b) Helix L, Rchb, 1. ec. 11. t. 583, — Bladene bredere, 
paa begge Flader ensfarvede. 

c) S. Lambertiana Sm.  Rchb. l.c. 11. t. 585. Som 
foregaaende, men høiere af Væxt, bredere Blade og tykkere 
Rakler. 


Salix angustifolia wina, Trautvetter Salicetum t. 3. — Bla- 
dene liniedannede, stive, helrandede, filtede, — S, Wilhelmsiana 


ORE PE RE 


239 


M. v. B. — S. dracunculifolia Boiss. — Centralasien og nord- 
lige Persien. 
==) Tydelig Griffel. 
Salix rubra Huds. Fl. 
dan, t. 2555. Rechb. l. 
c.11.t. 568. Fig. 138, 
Bladene lancetdan- 


Fig. 137. 


nede, tilspidsede, glatte 
eller dunhaarede, i 
Randen tilbagerullede 
og svagt saugtakkede, 
Er en Bastard af S. 
purpurea og $. vimi- 
nalis. 

Salix Ledebouriana 
Trautv, — Bladene lan- 
cetdannede, glatte, blaa- 
graa med ophøiede Rib- 
ber. — S. pallida Ledeb. 
I Søongariet og sydlige 
Siberien,— Maaske Stam- 
formen til S. purpurea, 
Sr biida-Wulf.-—er en 
Bastard af S, purpurea 
og S. incana, 


tt) Kapslerne stilkede. 
”) Uden Griffel. 

Salix Pontederana 
Schleicher. Rechb. 1. c. 
11. t. 587... Bladene 
omvendt ægdannet- 
lancetdannede, saug- 
takkede, glatte, Axel- 
bladene halvt-hjerte- 


dannede. Bastard af 


S. Caprea og S. pur- Salix purpurea. Bladet længst til Høire af var, 


purea. Hertil slutte Helix, 


Ew TOR DOVaNICAN Garden Library I 


Sme. rs SS lord i 


"An 
ao 


Il 


HD ll im > 


i. 55 … kd KA nd Es wodr. Fig. 138, 


(S. purpurea—Caprea), S. Neil- 
reichii Kern, (S. purpurea— gran- 
difolia), S. sordida Kern, (S, pur- 
purea—cinerea) og S. dichroa 
Døll (S. purpurea—-…aurita), der 
alle gaae ganske umærkeligt over 
i hverandre og ere endnu van- 
skeligere at adskille end de paa- 
gjældende Stamformer., 
Salix Siegerti Ands. — Bladene af 
Form og Farve som hos S$S, silesiaca, 
men glatte (Bastard af S. silesiaca 
og S. purpurea). 
Salix Ritchelii Wimm, — Bastard af 
S. purpurea og S$. vagans. Bladene 
som hos sidstnævnte, men længere, 
”) Med Griffel. 
Salix vaudensis Forb. — Bastard af S. 
purpurea.og S$, nigricans; ligner meget 
den sidstnævnte, men har Større Blade, 
Salix Doniana Sm. Engl. Bot. 2599, 
Bastard af S, purpurea og 'S, re- 
pens; Bladene som hos sidstnævnte, men. mere blaaliggrønne. 
B) Raklerne korte og med faa Blade, stilkløse Kapsler. 


Salix rubra. 


Salix cæsia Vill, Rchb, 1. c. 11 t. 565, — Bladene elliptiske eller 
lancetdannede, tilspidsede, glatte, paa begge Flader graagrønne, matte, 
helrandede. Randen tilbagerullet, — Syd- og Mellemeuropas Bjerge. 


Hertil slutte sig S, sibirica Pall,, meget lig S$, rosmarinifolia, der 
voxer i Siberien, og S. divergens Ands, fra Himalaya. 


y) Raklerne lange, paa en bladet Stilk. 

Salix Kochiana Trautv. Salicetum t, 1. — Ligner meget S, purpurea 
v. Lambertiana, men har kortere, helrandede, mere blaagrønne Blade. — 
Seer næsten ud som en Bastard af $. purpurea og S$. myrtilloides. 
Siberien. 
Salix Schrenkiana Ands. — Bladene næsten som hos S. fragilis, 
men ovenpaa blaagrønne. — Forekommer i Songariet, hvor baade S. 
fragilis og S. purpurea synes at have deres oprindelige Hjem, 

Desuden forekomme to Arter paa Himalaya med glatte Kapsler: 
S. oxycarpa Ands, og S, pychnostachya Ands. 


Sg 


ERR SD PLET | %z SS DK 
ÅG 


VÆ 3 Es Peg ' SÅR É 
i "A ler BERG PZÆR B/ BØGE MED GES 35, : 


FORE Eg : SEGS 2, Mate EA: 


eg 


eg 7 San) os SEE 


Le 
É 

SAR DE 
ESS ER SV SE VENS SEER ESSENS ES G) STER BOSSSEED rr SE p 
g 
Ed 


sa egge EPE SD IDF SERLETS oa SÅ pp. Beer pre B5% 7 5 
FzCE —— % ERE 
Pee frælereded EDEN Eg 54 2 ra - 
Se 3 4 ger rn A- ERE TEL DØRE 
=s 55; J2ZZiIMN Førce/ukcd F= sg 
gg 72) a 2 L.2 Es: i eg 36s my ØSTER DE En 
er å 
Eee FA SEE AE 


AGE i 
Nr ES TREE ae FESD ; 


NREN eN ENE, Øs PEDE ES mee REE 


sg 2 12375 2 Ses Per Peltes FRTS 
es AT De — CLA ig SER FLE SØ 
EET 
2 SR 
rt deldi rn Ba 2 ZZ RE SEEEEEE VON & 
ERE or sø SS PRS a RASEDE > É: 
lfeerfrt DE IR E s 4 Csadde lebe EET 
: 3 y z E: å Bree. 
NS ge SEE SS SEES "(4 FE r—Æ — 
FE ÆDE 255 Ed ES NR DAL Re 
É RSS oe ESKE 1 je SO LE REERSNER 
2 rel er se ONES SE RRRES w ED zcrrert 


ÆREDE GT 7 LENE JØ e: , 
Peg 
re racecerereda — — FLG ”” Øg ED) EET DT 
—— Se: DER j É Ev 
PIGE er Fante RE ENE SES SE deccclaektteræ rs É 
TEE NENS kerne i É ; 
> Ze dd dylre ERE EGEN SE AASE å 2 
es 56 FÆRDEN +55 Ek 2 ES ØESØREERN ; Se 
SR ST AE NERE pzon dr SØ 
SA 4 = 5 . >, 
ar mr GA! OLES RER 
KR NÆSE Ds NS 385 re gar 6300 FESD 
si tole do 17 F; p- 
HEE SE ————— "SD ” Pe Pa SSR z PE 
ES ved PÅ 2. ” Se SEEREN [ 
rå 5 æ— Er DEER - ; 
Å. SES ÆDE RG 
hue 22rtå td ØE FR SEER 0 
KERNE SDR 2] VER RERS BrN FEDERER 3 
1105 24” — MS ESES 
SER æn SYRE, 3 == ER: . ; PZ 
Bas rs Ps LEE ERE 
FE Så 
sz= 7. 7; - rd PERS 4 Fe 
cc SEEDE lle RE VERERES ig ft Fyr 


mi > EG H 
Jar PEGE SE BEDE FÅ PI FRE erå2 2 rr ED 6 
REN Rune SEE EEN / 
co Pr ——————————— LE - Se 7 
ME SES SEERE ag = 5 
pE SE RENE: 
GE FEER / 


VA 
einer == TE 3, PE ERE 


il 


$ 5 3 eN 
) j ig 
272-547 72 gm ate ne) SØN $' så i É 
SEE VASE 5 RS ÆRMERNE JS MS 
DS lær SÆDE ————— ERE ÆDE É 
Re Pr 2 SO ER SEE Æ Ty "FR - > SÅ SSSEN Å 
setter eren "a LEE SE ÆDES £: ; 
; ; [i 
za g 

ENE, SELE GARD ERE. vs 
j SEP TESTES TEE. — 2/8 AGE; SA SENERE SE 


MEN, 77 SR PER d ælår Selelimnmee — PP Vort klan 


ASSENS FEJEDE | TT rCagtleta ———— ——— 22, 5 SE HE Dee 
EN SSET HR] BES SØSESRED SIF Nn Ceormerez — AA! ”2 222 LEE, HEER 
FR LA joe Re Ar SER YNER BRA, SEER — 
Å 02 ' ÆTE 2 Bys 2 ST 
: le ALERT Zi Fre —— n Taærrcerz 
DE DRE ØR RN Kr aber SEES 


: « & bræer REE SÆGGIE; ÆRES SE, 
Z —ær 24%, 5 [ PELSE Str 05) Ey 
eders lee 167) VE) SUSER 225 in læuedføætræ — 


VISE SSD ERE S E EEDB EBBE 
egnes EN gr] — ORE Arr n — 


£ 


4 


søge SEE ak FADE Øe ae Fr 
Ll ERAT ERE DE JR LAA PE SEEST LTTE, 
TÅ z nj EGER SØE re 


ris > f furenle — 
EEN PE BRIDES GER, FEDE 2 ej ie E BRS E TØS 
ane forb BR KT ADD seg RR ER EN LAD PD. 

s abe ede æren 
RD ae NESS 5 /ÆØ SE SØ. Gerte — 27 


6 [4 2 7 (Æg ja eres FVSGDE p 
RK due HE ERE. FÅ Søe ” RG VESTER 5: 
Fals DÅ EGER Er LM ell æge SAR TEE SAD. ; 
Fr z. ge DEDE NØRRE ED DER 
- 5 LS De, lø jer ER ER 
rr an EDR NG Dog ker Uuaca ate le 
veed or 555700 Bye Øs SEE 5 SE] SPEER 5 

DR re FR ; JE ELIE — 146 6 BES SR SØEN, F8 


DEER Sr bredt frlin DSE SØE "FISSE PET se. sE 
i Lør tirniredn er PN Bf nr. 
iz RD RER SØM ELG DE sr SE SATS ae "NS 
”> P PÆN ERE RIP EA 2354 EA vt - 
7 VT BE SAN , de fifør reen — SAG SERRS ED TEE 
SE RS TØSER ød, BISLOR HE DN ØST, << SÆG ars 
sed G/e se AS VA sl are ØEN RE GEN 255 T,, BEER 
z LÅ 

ve ane enddog - Vs dar, FRR 

reed STED n OZ SES ERR or TØ : 
renen SR, nr FRR 2 2 RSD SØ GÅ SEERE 
SEE IE as LE 297 Ja Jeet 53 JET NØ 


5, SØE DET SY GEDE SDS gone 


SØ AAGSESEER le BE POTER Eg Mt Er s 2 DGE 22 Re — 
5 0 KIA JU Jf undres $7x CÆLr-ea —— 2 


DT RR SEE EL BED IS SSR ESEE NREN ET PA DE Ta SINDS ASE SENE Avg 


ej