'”URESØSTUDIER 


——… BOTANISK ZOOLOGISK UNDERSØGELSE 
AF MØLLEAAENS SØER 


AF 


É k E C. WESENBERG-LUND 


UNDER MEDVIRKNING AF 


5 


OBERST M. J. SAND, MaG. J. BOYE PETERSEN, Fru A. SEIDELIN RAUNKIÆR 
oG MaG. sec. C. M. STEENBERG 


MED 7 BATHYMETRISKE KORT, 7 VEGETATIONSKORT, 8 TAVLER OG 
CA. 50 I TEXTEN TRYKTE FIGURER 


AVEC UN RÉSUMÉ EN FRANGAIS 


| D. KGL. DANSKE VIDENSK. SELSK. SKRIFTER, NATURVIDENSK. OG MATHEM. ÅFD., 8. RÆKKE III, 1 É 


PETERS 


NTHSCNN ÅA 


TÅ 


k . ; OBS 


MAR OG 1989 
Unik ARALE 


Y KØBENHAVN 


HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST &-SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL 
i BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 


. x 


PEEL 


on 


ks 
, jer 


2, 


z 
: e-/ 


RI 
æS 
wuTZ 


É | 
MILL i 
I 


FURESØSTUDIER 


EN BATHYMETRISK 


BOTANISK ZOOLOGISK UNDERSØGELSE 
AF MØLLEAAENS SØER 


Division of Mollugl« 
AF i 


Sectional Library 
C. WESENBERG-LUND 


UNDER MEDVIRKNING AF 


OBERST M. J. SAND, MaG. J. BOYE PETERSEN, Fru A. SEIDELIN RAUNKIÆR 
oG MaG. sc. C. M. STEENBERG 


MED 7 BATHYMETRISKE KORT, 7 VEGETATIONSKORT, 3 TAVLER OG 
CA, 50 I TEXTEN TRYKTE FIGURER 


AVEC UN RÉSUMÉ EN FRANCAIS 


D. KGL. DANSKE VIDENSK. SELSK. SKRIFTER, NATURVIDENSK. OG MATHEM. ÅFD., 8. RÆKKE, III. 1 


— DEG Gr ——— 


KØBENHAVN 
HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL 
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 
1917 


Division of Molluske 
Sectionalt Library 


FORTALE 


Møre er kun et meget lille Vandløb, ialt næppe 38 km, over 9 km løber 
den gennem Søer. Den udspringer i Bastrup Sø og forlader denne i det østlige Hjørne, 
løber gennem en meget bred og smuk Erosionsdal og falder derpaa ud i Farum Sø; efter 
at være løbet ud af den gennem det østlige Hjørne falder den straks efter ud i Furesø, 
Denne Sø forlades i det sydøstlige Hjørne, og Aaen løber nu som Fæstningskanal ind i 
Lyngby Sø. Medens Retningen hidtil overvejende har været østlig, bliver den, naar 
Aaen forlader Lyngby Sø, stik nordlig. Den gennemløber nu ikke flere Søer, men danner 
et nyt Knæ ved Ørholm, hvorpaa Retningen igen bliver stik østlig. Den falder ud i Øre- 
sund ved Strandmøllen. Til Afvandingsomraadet hører endvidere den lille Søllerød Sø 
og Vejlesø, samt Bagsværd Sø. Hulsø har tidligere været i Forbindelse med Bagsværd 
Sø, men er det den største Del af Aaret næppe mere. 


Fig. 1. Kort over Mølleaaens Sødrag. 


Hvor lille Aaen end er, har den i industriel Henseende maaske haft mere Betyd- 
ning end nogen anden dansk Aa (Nyror, 1878, p. VII). Den har jo igennem flere Aar- 
hundreder drevet et ret stort Antal Møller, der senere hen blev til store Fabrikker. Dette 
har, lige fra det Øjeblik den forlader Lyngby Sø, forlængst præget den og dens Floddal. 
Vandet er her, naar Lyngby er passeret, sort som Blæk, og store Kager af kemiske Stoffer 
flyder paa dens Overflade. Dens Kraft er svækket, den er ude af Stand til at holde sin 
Floddal ren; store Mængder af Affaldsstoffer fra Fabrikkerne aflejres som sort, stinkende 
Dynd ved Bredderne. Til Tider er Vandet, der forlader Fabrikkerne, dræbende varmt 
for alle Aaens Skabninger. Bortset fra Forraadnelsesorganismer er dens Flodseng fra 


Lyngby af nu nærmest steril. 
162 


4 

Der har været en Tid, hvor den i hele sit Løb har huset den samme Åafauna, der 
endnu den Dag i Dag karakteriserer de jydske Aaer, og hvoraf frasprængte Rester stadig 
er paaviselige i AÅaens øverste Del: en Tid, hvor Øresundets Dyreliv er trængt op igen- 
nem Aaen, hvor Aalen vandrede ind i Furesø, hvor Helt og Smelt gik ud og ind, hvor 
Flokke af Mysider trængte op gennem Aaen, og hvor Bundfaunaen som visse Amphi- 
poder (Pallasiella quadrispinosa, Pontoporeia affinisy langsomt har arbejdet sig op til 
Søerne. Den Indvandring er for længst forbi. I Decennier i hvert Fald har det været 
en Umulighed for nogensomhelst Skabning at forcere Vejen fra Havet op til Søerne. 

Men den ene af disse, Furesø, rummer i sin Fauna endnu BRester af hine fjærne 
Tider; Helten er forlængst uddød, men den er fundet fossil i de nære Allerødlag. For 
Aalen er der stængt; den bliver nu til Dags trillet paa Vogne ind i Séen. Smelten lever 
der vel, men kun i en kummerlig Race; meget tyder paa, at dens Dage i Søen snart er 
talte... Endnu trækker Mysiderne, Efterkommerne af Ishavenes Mysider, som Flokke 
langs dens dybeste Søbund, i hvis bløde Mudder ovennævnte Amphipoder stadig lever. 
Disse Krebsdyr, der hos os aldrig er fundet udenfor Furesø, er levende Minder om hine 
fjærne Tider, da Mølleaaen var en brusende Strøm, hvis friske, klare Vover banede sig 
Vej gennem lyng- og skovklædte Bakker. 

Mølleaaens Liv var en evig Kamp. Kampen har været haardere for den end for 
de fleste danske Aaer. I længst forsvunden Tid tvang rimeligvis Isen den ved Udløbet 
af Lyngby Sø til at forandre sin Hovedretning fra stik Øst til stik Nord. Den har stridt 
haardt for at faa sin Flodseng bragt i Orden; men under Arbejdet hermed blev den en 
af de Faktorer, der stærkest bidrog til i Egnen om Ørholm at skabe en af de skønneste 
og ejendommeligste Pletter i nordsjællandsk, maaske i dansk Natur. Da Lejet først 
en Gang var dannet, kom en lang, rolig Tid. I Sekel paa Sekel sleb den sin Flodseng 
ud gennem Bakkerne og sænkede den stadig dybere og dybere ned mellem disse. Saa 
indtraf det Tidspunkt, da Mennesket for nogle Aarhundreder siden tog den i sin Tjene- 
ste. Nu sliber den Knive og Sakse; den hjælper til ved Tøjfarvning, Gardinvævning, 
Uldtæppevask og Papirfabrikation. Den er forlængst bastet og bunden, men dens sorte 
Vande, den underlig døde Floddal fortæller den gamle Historie om og om igen. Hi- 
storien om, at intet erhverves for intet, og at alt, hvad der for os Mennesker i Øjeblikket 
staar som Vinding og Indtægt, før eller senere ogsaa faar sin Konto paa Tabslisten, en 
Sandhed som kun sjælden staar levende for den, i hvis Lod det falder at gribe omfor- 
mende ind i et ejendommeligt Landskabs Naturforhold. 

Thi død er Floddalen nu nedenfor Lyngby, saa død som den maa blive, naar Van- 
det selv er dødt, naar det ingen Organismer huser, og naar Vandfuglene i det store og hele 
mangler. Industrielt blev Aaen udnyttet; den har bidraget sit til at nære flere Munde 
end vistnok de fleste andre danske Aaer. Men nægtes kan det næppe, at dette kun op- 
naaedes ved at ødelægge et Stykke Natur, der i Hovedstadens umiddelbare Nærhed 
ogsaa paa anden Vis kunde have faaet Betydning for de mange. 

Endnu holder — mærkelig nok — Isfuglen til i Aaens øvre Løb, og Vandstæren 
besøger hvert Aar dens Bredder. 


INDLEDNING 


E, af de Opgaver, det Ferskvandsbiologiske Laboratorium naturlig maatte stille 
sig, var Tilvejebringelsen af bathymetriske Kort over vore større Søer. Det kunde vel 
ikke ventes, at Udarbejdelsen af saadanne Kort vilde give synderlig nye eller uventede 
Resultater, men det drejede sig alligevel om en Opgave, som man, naar et saadant La- 
boratorium var oprettet, ikke ret vel kunde lade helt ude af Betragtning. Det synes 
at være en alm. Regel, at den Del af et Territoriums Reliefforhold, hvortil Kendskabet 
sidst af alt erhverves, er vedkommende Territoriums Søbunde. Kendskabet til de til- 
grænsende Haves Dybder og Landes Højdeforhold over Havet gaar altid forud for Kend- 
skabet til Dybdeforholdene i de Søer, som findes i vedkommende Landomraade. Dette 
er fuldkomment naturligt, thi Kendskabet til Søbundens Reliefforhold spiller hverken 
kommercielt eller industrielt den Rolle, som Kendskab til Oceanernes Dybdeforhold 
og til Fastlandets Terrainforhold nødvendigvis gør. Ogsaa for Ferskvandsfiskerierne 
har de bathymetriske Kort, særlig i et Land, hvor Søerne er saa smaa som vore, og hvor 
selv de største kun ernærer nogle faa Fiskerfamilier, en meget ringe Betydning. Kun 
naar Søbækkenernes samlede Vandmasse skal udnyttes industrielt, maa Søens Mid- 
deldyb, for at man kan danne sig et Skøn over, hvor længe Vandet opholder sig i Søen, 
og hvor stor Søens samlede Vandmasse er, nødvendigvis kendes. Hertil kræves imid- 
lertid et nøjere Kendskab til Søens Bathymetri; hvor der har været Tale om slig Ud- 
nyttelse, er derfor altid bathymetriske Undersøgelser gaaet forud. 

Det er egentlig først i de sidste 30 Aar, at man har begyndt at udføre nøjagtige 
bathymetriske Kort over Søerne; endnu er saadanne væsentlig kun udarbejdede over 
europæiske Søer. Som de, der er bedst kendt og snarest vedkommer os, maa særlig her 
, fremhæves ForeL's Kort over Genfersøen (1892); Bodenseeforschungen's Kort over Boden- 
see (1893); PENcK's og RICHTER's: Atlas der oesterreichischen Alpenseen (1897). GEeist- 
BECK's Kort over: Die Seen der deutschen Alpen (1885); DELEBEQUE's Kort over: les 
lacs frangais (1898); BrAaun's (1894), og BLunau's (1903) Undersøgelser over nordtyske 
Søer i ca. 1900, UHLE's over Starnbergersee 1901, SAMTER's over Madiisee 1905, Ha1B- 
FASS' Undersøgelser i Nordtyskland i 1900—1910, TryBoHm's Kort over en Del svenske 
Søer 1895—1905, Ramsay's Kort over Ladoga i 1911, de ungarske Undersøgelser over 
Balatonsø (1897) og Russernes over Aral- og Bajkalsøen. 

Det største og betydningsfuldeste Arbejde er dog det, Sir Joan Murray efter egen 
Plan og for en stor Del for sine egne Midler i de sidste 10 Aar har ladet udføre over skotske 
Søer. Resultatet. foreligger i 6 store Bind: Bathymetrical Survey of the Freshwater lochs 


6 
in Scotland (1910); det kolossale Arbejde og den mægtige Publication med flere Hun- 
drede Kort er bekostet af ham og en anden skotsk Rigmand, Mr, L. Pullar. 

Her hjemme er i saa Henseende hidtil næsten intet udrettet; FEDDERSEN har tegnet 
et bathymetrisk Kort over Tjustrup Sø, Birkedommer FiEDLER et over Esrom Sø, Amt- 
mand VEDEL et over Sorø Sø og FEILBERG et over Arresø; Kortene er maaske i sig selv 
meget gode, men paa en større Nøjagtighed gør de næppe Krav. De Oplysninger, som 
det var muligt at skaffe Prof. Harbrass, da han udarbejdede sit Værk: Die Morphometrie 
der europåischen Seen (1903), var derfor kun ubetydelige; da Arbejdet kom, viste det 
sig, at Danmark paa dette Omraade stød tilbage for de fleste andre Lande. 

I adskillige Lande er de bathymetriske Undersøgelser af de ferske Vande knyttet 
nær til vedkommende Landes geologiske Undersøgelser (JENTSCH: Nordtyskland, -RAMSAY: 
Finland); Søerne undersøges saavidt muligt i nøje Tilknytning til Udarbejdelsen af de 
Maalebordsblade, hvorpaa Søerne ligger. Dette er i mine Øjne ogsaa den naturlige Frem- 
gangsmaade. 

I Virkeligheden er Spørgsmaalet om Maaden, hvorpaa vore Søbækkener er op- 
staaede og udformede, ingenlunde uden geologisk Interesse. Basis for en hvilken 
som helst Drøftelse i saa Henseende maa altid det bathymetriske Kort være. Isen, 
der har formet vort Lands Overflade med dets Høje og Dale, har ogsaa enten direkte 
ved sin furende Kraft eller ved sine Gletscherfloder udhulet og dannet Søbækkenerne. 
Under Israndens Oscillationer har Afløb og Tilløb skiftet Plads og Vandstanden varieret. 
Om alt sligt aflægger mer end et af vore Søbækkener Vidnesbyrd. Siden Istiden har 
Søbækkenerne været de store Bassiner, hvori Masser af Materiale har bundfældet sig. 
Den primære Bund ligger mer eller mindre dybt under det sedimenterede Materiale. 
Dette Materiales Beskaffenhed, afhængigt som det er af de Jordarter, hvorigennem Flo- 
derne skærer deres Lejer, og af de Omdannelsesprocesser, der foregaar paa Søbunden, 
kan ikke siges at mangle geologisk Betydning. 

Ud fra disse Betragtninger og i Overensstemmelse med Forholdene i andre Lande, 
laa det da nær, at de bathymetriske Undersøgelser blev knyttede til Danmarks geolo- 
giske Undersøgelser. Herimod blev da i første Instans mine Bestræbelser rettede; dog 
her stødte jeg paa afgjort Modstand. Det er en ubestridelig Kendsgerning, at naarsom- 
helst der indenfor de geologiske Kortblade har været Landoverflade, der har været dækket 
med Ferskvand, har Danmarks geologiske Undersøgelse altid gaaet ud fra, at i saa Fald 
kom det Stykke Land ikke Undersøgelsen ved; Kortbladene over Nordsjælland, hvorpaa 
der dog ligger nogle af vort Lands største Søer, er faktisk færdig udarbejdede, uden at 
man faar andet at vide om Søerne end deres Størrelse, deres maximale Dybde og delvis 
lidt om deres større Udbredning i ældre Tid. Det var for en væsentlig Del Henvendelsen 
fra Prof. HarBrass og ikke mindst en Meddelelse om, at han selv foreløbig ønskede at 
udarbejde et bathymetrisk Kort over vor interessanteste Sø, Hald Sø, der bevirkede, at 
jeg henvendte mig til Carlsbergfondets Direktion med Forespørgsel, om det vilde hjælpe 
til, at Undersøgelsen kom i Gang. Da jeg maatte formode, at Svaret vilde blive gunstigt, 
udarbejdedes foreløbig følgende Arbejdsplan. 

Det maatte være naturligt at undersøge de til et samlet Afvandingsomraade hø- 
rende Søer. Da den aldeles overvejende Del af de ferskvandsbiologiske Undersøgelser 
var udført i de Søer, der hører til Mølleaaens Afvandingsomraade, ansaas det for rigtigst 


at paabegynde Undersøgelsen her, Hertil kom, at den største af de her omhandlede 
Søer, Furesø, vistnok tillige er vort Lands dybeste Sø med Dyhder efter Sigende paa 
ca. 38 m. 

Der foresloges altsaa en bathymetrisk Undersøgelse af Mølleaaens Søer, ialt 6 — 
nemlig: Aaens Kildesø, Bastrup Sø, Farum Sø, Furesø, Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Sølle- 
rød Sø. Da man imidlertid maatte vente, at selve de bathymetriske Resultater i det 
hele ikke vilde blive særlig interessante, samt at Kortene ikke heller vilde kunne faa 
synderlig praktisk Betydning, maatte det være ønskeligt — for at give hele Undersøgelsen 
større Værd — at man benyttede Lejligheden til at knytte visse biologiske Biunder- 
søgelser til Hovedundersøgelsen. 

1... Der maatte formentlig blive en let og enestaaende Lejlighed til under Hoved- 
undersøgelsen at faa Søernes Vegetation nøje kortlagt. Ganske særlig har vort Kend- 
skab til de submerse Plantebælters Udbredelse udadtil, saavel som ogsaa deres 
floristiske Sammensætning, vistnok hidtil været meget ringe. Bortset fra den botaniske 
Interesse, der vilde knytte sig til Undersøgelsen, hvis den udvidedes paa den angivne 
Maade, vilde denne ogsaa vinde i ren limnologisk Henseende. Det er altid af Interesse 
at være klar over, hvorledes Størrelsesforholdet i en Sø er mellem den plantebevoksede 
Del af Søbunden og den nøgne Søbund. Dette Forhold kan beregnes som en simpel Brøk, 
der vistnok i mange Tilfælde ret nøje er i Stand til at angive vedkommende Søs Værdi 
i forskellige rent praktiske Henseender: Rørskær, Fiskerispørgsmaal; man tør formentlig 
gaa ud fra, at under iøvrigt lige Forhold vil den Sø, der har det bredeste Vegetations- 
bælte og det ringeste vegetationsløse Areal for mange Fisks Vedkommende, ogsaa være 
den, der bedst egner sig som Fiskevand. Kendskabet til Vegetationsbæltets Bredde vil 
endvidere, naar Talen bliver om at sænke Vandstanden og samtidig søge at raade Bod 
paa den Skade, der forvoldes ved at forringe Legepladsernes Størrelse, være af ikke ringe 
Betydning. Der kan endvidere gøres opmærksom paa, at Forholdet mellem den vege- 
tationsløse og den vegetationsdækkede Del.af Søbunden delvis angiver Forholdet mellem 
den iltforbrugende og iltproducerende Del af Søbunden. Kendskabet til denne Faktor 
bør vistnok heller ikke undervurderes, men for stor Vægt kan der dog ikke lægges paa 
den, dels fordi ogsaa Planktonet spiller en stor og maaske større Rolle som Iltproducent, 
dels fordi baade Vegetationszonen og den pelagiske Region jo ikke alene er iltproduce- 
rende, men ogsaa paa Grund af det rige Dyreliv og under Dekompositionsprocesserne 
er Iltforbruger. Noget Maal for Iltforbruget haves ikke og kan vanskelig faas, bl. a. 
fordi det skifter til de forskellige Aarstider og fra Aar til Aar. Alligevel tror jeg, at man 
i fremtidige Søbeskrivelser ved Siden af Angivelsen over Størrelse, H. o. H. 0. s. v. burde 
opføre et Tal, der angav Størrelsesforholdet mellem den vegetationsdækkede og vege- 
tationsfrie Del af Søbunden. 

2. I 1901 blev mit Arbejde: »Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje« publi- 
ceret. Disse Studier blev ganske særlig udført i Furesøen og havde blandt andet den 
Opgave at udrede Kalkaflejringernes Genese. Den kemiske Side af Sagen behandledes 
senere af BRØNSTED i hans og mit Arbejde: Chemisch-physicalische Untersuchungen 
der dånischen Gewåsser (1912). Siden den Tid har mange beskæftiget sig med disse Spørgs- 
maal. Det traf sig saa heldigt, at PASSARGE, samtidig med at jeg studerede Kalkaflej- 
ringerne i Furesø, underkastede ganske lignende Dannelser i Lychenersøerne (Havel- 


systemet) en omhyggelig Undersøgelse. Hans Arbejde udkom først (1902, p. 79). Paa 
alle væsentlige Punkter er der fuld Overensstemmelse, men da PASSARGE har behandlet 
Sagen væsentlig fra den kemiske, jeg hovedsagelig fra den biologiske Side, supplerer de 
to Arbejder, som PASSARGE siger, hinanden godt. Endvidere har STEUsLoFrFr (1905) leveret 
et vigtigt Bidrag, som skal omtales senere. En hel Del af de i det Følgende omtalte Dan- 
nelser hører med under de forskellige Aflejringer, som er blevet indgaaende beskrevet 
af PortoniÉ. Han har for disse Aflejringer udarbejdet et udførligt System og betegnet 
de forskellige Dannelser med en Mængde fremmede Navne. Idet PortoniÉ har valgt 
næsten ikke at tage nogetsomhelst Hensyn til de nordiske Forskere, særlig ikke til v. Post's 
gamle, banebrydende Arbejder, er det for os nordiske Forskere vanskeligt nok at tage 
tilbørligt Hensyn til hans Arbejder, særlig fordi det er svært at se, hvor i hans Schema'er 
de af os undersøgte Dannelser skal indordnes. 

Det fremgik imidlertid af flere af de her nævnte saavel som af andre Undersøgelser, 
at der dog var en Del af Kalkaflejringerne, som burde tages op til fornyet Studium. Det 
drejede sig her om de saakaldte Skalbælter. Om dem er der i Tidens Løb opstaaet 
en hel lille Litteratur, som senere skal omtales. 

3. Ved Undersøgelsen i Furesøen var der endvidere konstateret. ret betydelige 
Aflejringer af Brunjærnsten. Disse fandtes altid i Skalbæltet, og det paavistes, at 
Brunjærnstensdannelsen var knyttet til Molluskskallerne, særlig til Valvater og Muslinger. 
Gennem Billeder blev det direkte godtgjort, hvorledes Skallerne langsomt omdannedes 
fra Kalk til Brunjærnsten. Den nærmere Aarsag til Fænomenet, der paa det Tidspunkt 
saavel som nu var ganske enestaaende, kunde ikke gives. Det maatte formentlig være 
ønskeligt, om disse Brunjærnstensaflejringer kunde blive kortlagt. 

4. Endnu et Felt skulde inddrages i Undersøgelsen. I 1908 havde jeg givet en 
Beskrivelse af Furesøens Brændingsfauna og derved paavist, at der ligesom i Havet 
ogsaa i Ferskvand findes en Fauna tilpasset til Brændingszonens urolige Forhold. Den 
er senere genfundet og paavist i Schweizersøerne. Fortsatte Studier havde vist mig, 
at der ude i 4—6 m Dybde, der, hvor Vegetationen er frodigst, lever et ejendommeligt 
Dyresamfund, hvortil vort Kendskab i Øjeblikket er ringe. Dette Samfund vilde jeg 
gerne have nærmere undersøgt. 

5. Ogsaa et nøjere Kendskab til den dybeste Søbunds Fauna var ønskelig. 


Jeg henvendte mig da til Carlsbergfondets Direktion med Forespørgsel, om det 
vilde bekoste følgende Undersøgelse: 


1. En bathymetrisk Undersøgelse af Mølleaaens Søer. 
En Undersøgelse af Søernes Plantebælter med Vægten lagt særlig paa Studiet af 
de submerse Bælter. 

3. Et Studium af Furesøens Molluskfauna særlig med Henblik paa Skalaflejringer og 
Brunjærnstensaflejringer. 


Det 4de og 5te Punkt, Dyrelivet paa 4—6 m og paa den dyheste Søbund, omtaltes 
ikke, da jeg ikke var sikker paa, om jeg kunde faa det med. 


9 


I 1911—13 bevilgede Carlsbergfondets Direktion tre Summer, ialt 1735 Kr. For 
denne Bevilling bringer jeg den højtærede Direktion min ærbødigste Tak. Dernæst ret- 
tede jeg en Henvendelse til Chefen for Generalstabens topografiske Afdeling, Oberst 
M. J. SAND, med Forespørgsel, om Afdelingen vilde være os behjælpelig med Opmaalingen, 
og om den tillige vilde anvise os den til et saadant Arbejde bedste Methode. Med stor 
Beredvillighed gik Obersten ind herpaa. I et særligt Afsnit har han efter min An- 
modning gjort Rede for den anvendte Methode. Endvidere henvendte jeg mig til Hr. 
cand. mag. Boye PETERSEN med Forespørgsel, om han som Botaniker vilde deltage 
i Undersøgelsen, optage Lister over Planterne i Søen, afstikke Plantebæiterne etc. Frem- 
deles bad jeg Fru SEIDELIN RAUNKIÆR om for Furesøens Vedkommende at tage sig af 
de submerse Bælter, navnlig lægge Vægten paa Søens Characéflora, og disses Ud- 
bredning. Yderligere anmodede jeg Mag. STEENBERG, om han vilde underkaste Søens 
Molluskfauna en omhyggelig Undersøgelse og særlig have sin Opmærksomhed henvendt 
paa Skalbæltefænomenet, Skallers Forekomst udenfor dette, samt paa Brunjærnstenen. 

Selve den kombinerede bathymetrisk-botaniske Undersøgelse (BovE PETERSEN og 
W-L.) udførtes i Somrene 1911 og 1912. Furesøens submerse Bælter studeredes omhyg- 
geligere af Fru S. R. i 1913; samme Aar fandt ogsaa Mag. STEENBERG's Hovedstudium 
Sted. Dyrelivet paa 4—7 m har jeg studeret i mange Aar og hidtil indsamlet et stort 
Materiale. Det følger af sig selv, at den til Undersøgelsen knyttede Stab af Naturforskere 
udover den angivne Tid har gjort talrige Ekskursioner til Søerne og særlig til Furesø. 

Naar Talen er om at oplodde en Sø, maa man gøre sig klar over, hvilken Plads- 
bestemmelses- og hvilken Loddemethode man vil anvende; herom henvises: til Oberst 
SanD's Afsnit. i 

Arbejdet under Hovedundersøgelsen foregik paa følgende Maade: 

Normalt bestod Arbejdsstaben ialt af 8 Mand. Paa Land: 2 Generalstabsguider 
med 2 Menige som Medhjælpere. Paa Søen: Cand. Boye PETERSEN og jeg; endvidere 
en Roer og meget hyppig en Mand til, der var behjælpelig med at tage Loddet og Skraber 
op i Baaden, ialt 8 Mand. Dagen før Baadene gik ud, havde Guiderne været ude med 
de Menige, bestemt deres Observationspladser og mærket disse ved røde og hvide Flag. 
Der gaves mig dernæst Kort, der angav mig, hvilken Del af Søen der med en given 
Opstilling af Maalebordet kunde undersøges. 

Naar Guiderne med Menige var bragt paa deres Observationspladser, gik Baaden 
ud; paa de mindre Søer en Rohbaad, paa Furesø Laboratoriets Motorbaad, undertiden 
en Damper. Meget ofte var Cand. BovyE PETERSEN med sin Roer i egen Baad. Naar 
Baaden var paa Plads, begyndte Arbejdet. Lodskuddene toges i Alm. af mig; for Dybde- 
angivelserne er jeg ansvarlig. 

Journalen førtes af Cand. B. P. eller af mig, alt eftersom Stationen indeholdt Planter 
eller ikke. 

Mit Princip for Maaden, jeg fulgte under Lodskudstagningen, var følgende: Inden- 
for det Søareal, jeg med den givne Opstilling af Guiderne skulde undersøge, søgte jeg 
altid at gaa frem efter rette Linier; Lodskuddene toges ogsaa saavidt muligt med samme 
Mellemrum. Naar jeg samledes med Guiderne, kunde vi gerne straks se, om der var Steder, 
hvor der var taget for faa Lodskud; i saa Fald gik jeg ud igen og vinkedes saa af Guiderne 
hen paa de Steder, hvor Lodskud var ønskelige. Det var dog kun sjældent, at sligt var 


D. K, D. Vidensk. Selsk. Skr,, naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III. 1. 2 


10 

nødvendigt. Hvor jeg vidste, eller havde Indtrykket af, at Søbunden frembød større 
Uregelmæssigheder, tog jeg langt flere Lodskud end der, hvor jeg blev klar over, at Sø- 
bunden var en Slette eller frembød en jævn hældende Flade. Det er efter mit Skøn Kom- 
binationen af Princippet om Lodskudslinier med regelmæssige Afstande og det mere 
subjektive Skøn af, hvor Lodskud fortrinsvis skal tages, der giver det solide bathyme- 
triske Arbejde. Princippet: blot at lægge en Række indbyrdes parallele Lødskudslinier 
med samme Afstand tværs over Søen og paa Basis af dem alene at tegne Kurverne, er 
i mine Øjne ganske forkasteligt; man opnaar derved kun at faa et meget løseligt Skøn 
over Søens bathymetriske Forhold. 

Det er dette Princip, der bevirker, at de fleste limnologiske Kort byder paa saa 
overordentlig regelmæssige Dybdekurver, som i de fleste Tilfælde vistnok kun har 
meget lidt med Virkeligheden at gøre. Det, det gælder om, er ligesom at føle sig frem 
med Loddet over Søbunden, og, naar man har Indtrykket af Uregelmæssigheder, lade 
Lodskuddene falde meget tæt. 

For Genfersøens Vedkommende har ForeL arbejdet efter samme Methøde som jeg. 
Ude paa de store Flader har han kun 5 Lodskud pr. Kvadratkilometer, ved Rhonens 
Indløb, hvor der findes Banker, 110. 

Samtidig med at jeg udførte de bathymetriske Undersøgelser, arbejdede Cand. Boye 
PETERSEN i Alm. i sin egen Baad med de botaniske Studier. Dette gjordes paa den Maade, 
at han med saavidt mulig samme Afstand, eller hvor særlige Forhold gjorde det 
ønskeligt, inde i Land plantede Flag og derpaa trak en 100m Linie ud vinkelret paa 
Kysten. Han var endvidere udstyret med lange Bambusstænger inddelte i Metre; for 
hver Ste Meter toges Dybden. Samtidig toges Dybden, hvor Phragmites, Scirpus og 
Potamogelon ophørte. Paa Enden af Stangen var en Plade, der bragte de submerse Planter 
op. Naar BoYE PETERSEN var færdig med Dagens Arbejde, stod der altsaa langs Kysten 
en Række smaa Flag mellem de store Stationers Flag, som Guiderne havde sat op. Den 
følgende Dag blev da disse Smaaflag pladsbestemte af Guiderne og indsamlede. Derved 
fik vi en Mængde yderst nøjagtige Maalinger, dels af Breddernes Hældningsvinkler, dels 
af Plantevæksterne (se nærmere B. P.'s Afsnit). Nøjagtigheden er drevet saa vidt, at 
” mange særlig fremtrædende Plantegruppers Udstrækning, f. Eks. svømmende Aakande- 
grupper er blevet nøje trigonometrisk bestemte. For Studiet af Væksten af dem kan dette 
i Fremtiden faa sin Betydning. (Om Methoderne ved den botaniske Undersøgelse se 
nærmere B. P.'s Afsnit). 

Hvor Vegetationerne havde en Bredde af over 100 m og bestod af uigennemtrænge- 
lige Skove af Kogleaks og Rør, gik vi med Motoren ned langs Scirpus-Phragmites-Ran- 
den og lod denne indlægge ved en Række Punkter, der bestemtes af Guiderne; tillige 
anvendtes Stadiemaaling (se B. P.). 

Medens det er Generalstaben, vi skylder hele den øvrige Arbejdsmethode, er denne 
Del udarbejdet af B. P. og mig. Jeg tror, vi alle var enige om, at denne Afdeling af Under- 
søgelserne var meget værdifuld; langtfra at sinke Undersøgelsen, simplificerede den denne. 
Den Del af Kortlægningen, der tager Tid, er nemlig Kystlinien. Er den stærkt indskaaren, 
kræves der talrige Opstillinger af Guiderne; det er de mange Opstillinger, man saa vidt 
mulig maa undgaa. Idet B. P. med sine 100 m Liner undersøgte denne, kunde Guiderne 
se ganske bort fra alle Smaabugter, hvad der sparede megen Tid. 


11 

Saalænge Guiderne staar paa deres Observationspladser, kan man indenfor det 
givne Søareal i Løbet af meget kort Tid tage et stort Antal Lodskud. Om man tager 
faa eller mange Lodskud, har med Hensyn til Tid og Bekostning meget lidt at sige. 

Som enhver Methode har ogsaa denne dog sin Begrænsning. Methoden lader sig 
i hvert Fald ikke med den her anvendte Signalering bruge paa Søer, hvor Afstanden 
fra Observationsstedet og til Baaden bliver over ca. 2—3 Kilom. Vore Signalskiver, 
der maalte ca. 34 m, kan ikke godt gøres større, da der i Blæst ikke kan manøvreres med 
dem, og mindre Signalflader kan i de Afstande ikke ses. Man maa i saa Fald gaa over 
til andre Signalsystemer, hvis saadanne lader sig tilpasse under disse Forhold. 

Den lader sig næppe med Held anvende til mange smaa Søer, da den her er for 
dyr. Smaa Søer er med denne Methode relativt dyrere at oplodde end større. Det er Rejser 
og Opstilling, der vil medføre dette. 

Den lader sig tillige vanskeligt anvende paa Søer med stærkt indskaarne Kystfor- 
hold; saadanne medfører en Masse Opstillinger og idelige Flytninger af Observatorerne; 
derved fordyres ogsaa her Methoden. 

Man maa under Arbejdet have sin Opmærksomhed henvendt paa, at det givne 
Søareal bør gøres absolut færdigt, før et nyt paabegyndes. Det er forbundet baade med 
betydelig Tidsspilde og derfor med unødvendig Bekostning, naar man, efter at have 
givet Ordre til, at Guiderne skal flyttes over paa en anden Observationsplads, fordi det 
Dagen efter viser sig, at der er Huller uden Lodskud, skal føre dem tilbage til den gamle 
Plads igen. Derfor maa de enkelte Søafsnit gøres absolut færdige hver for sig, men dette 
kan nok have sin Vanskelighed, idet der særlig paa Grænsegebeterne mellem to givne 
Søarealer kan komme noget for faa Lodskud. Derfor maa man helst her tage lidt rigeligt 
med Lodskud, men viser der sig Huller, kan man dog i Almindelighed klare sig ved at 
sætte Fordringerne til Skæringsvinklerne en lille Smule ned. 


Anm. Da det for fremtidige Studier kan have sin Interesse at se, hvilke Udgifter en saadan 
Undersøgelse fører med sig, hidsættes her i sammentrængt Form Regnskabet for den bevilgede Sum: 


Til Udarbejdelse af fotografiske Kopier at anvende ved Undersøgelsen Kr. 113,00 


- Ophold for 2 Guider og 2 Menige i 39 Dage ...........eerreere: - 775,00 

- Vogne (Transport af Materiale fra Sø-til Sø)...................... - 89,00 
=" Baade (Damper i 4 Dage) ss sees seende denne Kr. 120,00 
(MoforbaadsBenzin) ESSENS EN BESES SE -… 54,00 

(Robaade med Mand, 1 Kr. pr. Time)........... 2600 329700 

- den videnskabelige Assistance, væsentlig for Kost og Logis ....... - . 400,00 

til Smaaanskaffelser...... - 38,00 

Kr. 1735,00 


Af alle Undersøgelsesmethoder er den her anvendte sikkert den dyreste. Vi kan 
nu nogenlunde være klar over Udgifterne: 

En Sø som Furesø (ca. 935.8 ha eller ca. 9.5 Kvadratkilometer) kunde i 1912—14, 
naar Apparater havdes, bathymetrisk kortlægges og Plantebælter i alt væsentligt af- 
stikkes for ca. 800 Kr. De 633 Lodskud kan tages paa 5 Arhejdsdage (81, M.—6 Eftm.), 
vel at mærke, naar man har Damper eller stor Motorbaad, og Vejret er godt. Til de 5 Dage, 
hvori Lodskuddene tages, maa lægges 4 Dage, som Guiderne bruger til at udsøge deres 
Stationer og indlægge disse paa Kortet. I de samme 9—10 Dage kan Størstedelen af de 

Pie 


12 
botaniske Studier vedrørende de inderste Bælter gøres. I Vindstyrke af 4—5 kan gøde 
Lodskud ikke tages, og i vedholdende Regn kan Guiderne ikke arbejde, da Kortene 
bliver vaade. 

Naar Ekspeditionen var færdig, begyndte Guidernes Arbejde med Kortlægningen 
" af Lødskuddene. Disses Plads blev da vist mig, inden vi næste Gang gik ud, i hvert 
Fald inden en Sø gjordes færdig. Jeg kunde da gøre mig klar over, om der nogetsteds 
var glemt at tage nødvendige Lodskud. 

Det viste sig snart, at Guiderne havde langt større Øvelse i al tegne Kurver, end 
jeg kunde tænke mig at faa. Jeg bad derfor Oberst SAND om, at disse vilde tegne 
dem; de er optrukket af Guide MikkersEen. Kun i ganske enkelte Tilfælde har jeg 
ment, det var heldigst at foretage en mindre Korrektur. Saa meget hellere vilde jeg 
selv undlade at tegne Kurverne, fordi man under det bathymetriske Arbejde uvilkaarlig 
danner sig Tanker og Anskuelser, som meget vel kan influere paa den Maade, man trækker 
Kurverne. ,Lodskuddene tillader nemlig altid nogen Variation ved Kurvetegningen. Ved 
at lade Kurverne tegne af en anden, der intetsomhelst kender til ens egne Anskuelser, og 
tilmed en, der havde stort Kendskab til Kurvetegning, vilde Resultatet formentlig blive 
langt paalideligere, end hvis man selv gjorde det. Det kan tilføjes, at da jeg ikke stolede 
paa de gamle Angivelser af Søernes Størrelse, har jeg anmodet Oberst SAND om, at 
Generalstaben vilde foretage en ny Arealberegning. 

Hvad der altsaa nu er vundet gennem Undersøgelsen er følgende: 

1. Mølleaaens Søer er undersøgt bathymetrisk. Nu da Kortene foreligger, er jeg 
klar over, at der i flere Tilfælde vistnok er taget flere Lodskud en nødvendigt. Dette 
gælder særlig de mindre Søer. Paa Bagsværd Sø er taget 160 Lodskud, Farum Sø har 250, 
Furesø 633, Lyngby Sø 258, Bastrup Sø 171 og Søllerød Sø 74. Paa Furesø ligger paa 
hver Kvadratkilometer ca. 70—80 Lodskud; paa de mindre 150—200. Dette Antal er 
meget stort. UHLE's Kort over Starnbergersee har kun 10 paa hver Kvadratkilometer. 
ForErL's over Genfersø 21. Paa de mindre Søer er alle 1m Kurver optegnede, paa 
Furesø kun hver anden. i 

2. For første Gang er vistnok et Antal Søers Plantebælter nøjagtig kortlagte. 
For Furesøens Vedkommende gælder det alle Plantebælter, ogsaa de submerse. For de 
øvrige Søer kun de Bælter, der var synlige over Vandspejlet. For disse, der fortrinsvis 
er ganske lave Søer, vilde en Undersøgelse af de submerse Bælter næppe have betalt sig. 
Skrabninger godtgjorde nemlig, at Søbunden nedenfor 4—5 m enten var fuldkommen 
nøgen eller bar smaa spredte Bevoksninger, navnlig af Characeer og Fontinalis. Bevoks- 
ningernes Forekomst gjorde et ganske tilfældigt Præg; om Bæltedannelse var der absolut 
ikke Tale. 

3. Der foreligger for første Gang et gennemført Studium af en af de baltiske Søers 
Molluskfauna. Til dette Studium valgtes Furesø. Det var mig noget tvivlsomt, om 
jeg skulde tilstræbe enten at faa nøjagtige Mollusklister fra hver af Søerne eller faa hele 
Hovedvægten lagt paa en enkelt Søs Molluskfauna. Videnskabelig set var det sidste 
langt det værdifuldeste. Faunalister fra de enkelte Søer vilde have grumme ringe Værdi; 
tildels findes de allerede (A.C. JoHANSEN), tildels ligner disse Lister hinanden meget. 
For Furesøens Vedkommende er Arternes Variation gengivet i ypperlige Fotografier; 
deres bathymetriske Udbredelse er med fuld Sikkerhed udredet. Min Opfattelse af Skal- 


13 


bæltet er i alt væsentligt blevet bekræftet, om end Forekomsten af Skaller udenfor Skal- 
bæltet er noget større, end jeg troede. At de er bundhøjnende i en bestemt Sødybde er 
nu utvivlsomt. 

4. Brunjærnstenens Forekomst i Søen kan kortlægges; dens Genese maa vistnok 
i sine Hovedtræk nu siges at være fastslaaet. 

5. Furesøbundens Dyreliv er vel nu i alt væsentligt kendt; der er i Kap. 6 givet 
et Forsøg paa at forstaa den ejendommelige Sammensætning, denne Fauna har. 

Det maa bemærkes, at der ikke er taget noget Hensyn til Plantebælterne i Sølle- 
rød Sø, ligesom den lille Vejlesø ved Holte slet ikke er medtaget i Undersøgelsen. Grunden 
hertil er denne, at disse Søer i den Grad er paavirkede af Kulturen, at det var menings- 
løst at studere Plantebælter, og for Vejlesøs Vedkommende ogsaa Dybdeforholdene. 
Bredderne er overvejende Villahaver, og i Vejlesø har i Aaringer Søllerød Kommune 
ledet Spildevandet ind. 


Der var adskillige Undersøgelser, jeg gerne havde knyttet til Hovedundersø- 
gelsen og set udført samtidig. Af Hensyn til de botaniske Studier havde det været hel- 
digst, om der havde foreligget Studier over Søvandets Gennemsigtighed maalt med hvid 
Skive i de forskellige Søer. Skal saadanne have Betydning, maatte de udføres regel- 
mæssig, hver Maaned et Aar igennem. For Furesøens Vedkommende foreligger saa- 
danne fra ældre Tid. Det vides, at Gennemsigtigheden maalt med hvid Skive i Aarets 
Løb svinger fra 5 til 9m (W-L. 1904 p.25). Furesøen hører til vore klareste Søer, men 
den staar i saa Henseende tilbage for de alpine, dog ikke saa meget som man er tilbøjelig 
til at tro. Den er klarere end Bodensøen (4.1 m om Sommeren, 6.7 m om Vinteren), 
Genfersøen er om Sommeren 6, om Vinteren 15,5 (ForerL (1895, p.418)). Våttern er 
efter EkMAN (1915, p. 157) mærkværdig klar; om Sommeren 14—17 m. 

Jeg havde tænkt mig Muligheden af, at man paa Stationerne, samtidig med at 
Lodskuddene toges, tillige tog Bundprøver op, der skulde konserveres og anvendes til 
kemiske Undersøgelser. Desværre lod dette sig ikke gøre. Tiden, der medgik til at tage 
Lodskuddene, var i sig selv saa lang, at det blev umuligt samtidig at sørge for Optagelse 
af Bundprøver. En Gennemførelse af Planen i saa Henseende vilde have medført, at 
hele Mandskabet, Guider og Menige, var blevet holdt langt over den dobbelte Tid, noget 
der formentlig ikke var forsvarligt. 

Det havde endvidere været baade naturligt og ønskeligt, om man som Afslutning 
paa Arbejdet havde kunnet give en almen Fremstilling af den Maade, hvorpaa hele det 
mærkelige Søterrain er dannet. 

Det er en mellem Geologer velkendt Sag, at netop det Terrain, som Mølleaaen 
afvander, hører til dem, der i glacialgeologisk Henseende er allervanskeligst at forstaa. 
Vel er de geologiske Kortblade over Egnen færdige; men det var netop i dette Terrain, 
at Danmarks geologiske Undersøgelse paabegyndte Arbejdet; Kort og Beskrivelse 
er udarbejdet næsten ganske uden Hensyn til Glacialfænomenerne, og uden at de inde- 
holder noget Bidrag til Løsningen af alle Spørgsmaal vedrørende Maaden, hvorpaa Isen 
og dens Smeltevandsfloder udarbejdede Overfladeforholdene. 

Har man i Aarevis færdedes i dette i glacial-geologisk Henseende enestaaende 
interessante Terrain, er det naturligt, at man danner sig en Anskuelse om dets Dan- 


14 
nelsesmaade. Gaaende ud fra den Opfattelse, at den bathymetriske Undersøgelse af et 
Søterrain kun kan betragtes som et supplerende Appendix til de i vedkommende Terrain 
udførte glacial-geologiske Undersøgelser, har jeg anset det for rigtigst næsten helt at 
udskyde al Omtale af Søterrainets Tilblivelsesmaade, indtil det Tidspunkt pre; da Ter- 
rainets Glacialgeologi var udredet. 

Det havde endvidere været ønskeligt, om der til Undersøgelsen var blevet knyttet 
bakteriologiske Studier af Søbundens Bakterier. Da de efter mit Skøn helst bør udføres 
med regelmæssige Mellemrum, mindst et Aar igennem, om Sommeren vistnok hver 14. 
Dag, var Arbejdet for stort til, at det kunde komme til Udførelse sammen med de øvrige 
Studier. En gennemført bakteriologisk Undersøgelse kræver vistnok hertil et Labora- 
torium beliggende ved Søbredden, og hvor Studier kan drives hele Aaret. Ogsaa fordi 
et saadant manglede, maatte Planen om denne Side af Sagen falde bort. Manglen paa 
bakteriologisk Assistance er imidlertid paa flere Steder af Arbejdet ret følelig. Dette 
gælder saavel Diskussionen om Brunjærnstensaflejringernes Genese og forskellige Spørgs- 
maal vedrørende vore dybere Søbundsaflejringer. Der gøres opmærksom paa, at her 
er et Felt, hvor det var heldigt, om yngre Kræfter med hbakteriologisk Uddannelse vilde 
sætte Undersøgelser i Gang. 

Naar Undersøgelsen nu i det store og hele maa siges at være gennemført, skyldes 
det først og fremmest den udmærkede Methode, som Hr. Oberst Sann udarbejdede til 
os, og for hvilken jeg paa Undersøgelsens Vegne bringer min hjerteligste Tak. Hvor 
fortræffelig Methoden var, kan bedst forstaas deraf, at selv paa Furesø, hvor Baaden 
dog ofte kunde ligge flere Kilometer fra Guidernes Observationspladser, gik af de over 
600 Lodskud ikke et eneste Lodskud, ikke en eneste Lokalitetsbestemmelse, tabt. Der- 
næst skyldes det den udmærkede Stab, der stod til Undersøgelsens Raadighed; den 
bedste Tak bør rettes til D'Herrer Guider MIKKELSEN, HOPPE. og CHR. NIELSEN for det 
overordentlig samvittighedsfulde Arbejde, de har udført. Den, der ikke selv har prøvet 
Dage igennem, ofte i stegende Solhede, at følge en lille Baads Bevægelser, langt ude 
over en glittrende Søflade, hvor Refleksen fra Søen angriber Øjnene og fremkalder Kon- 
junktivitis, vil næppe være i Stand til at vurdere det Arbejde, der maatte præsteres, 
for at Resultatet, at ikke et eneste af de talrige Signaler som Tegn til, at et Lodskud 
var taget, gik tabt. 

Vi »Civilister« var ganske klare over, at det Arbejde, der her blev præsteret, vist- 
nok kun kunde ydes af militært skolede Folk. 

Naar Undersøgelsen endvidere kunde gennemføres i den relativt korte Tid, skyldes 
det endvidere, at den var begunstiget af godt Vejr. Under urolige Vindforhold kan en 
saadan Undersøgelse ikke gennemføres. Det, jeg mest havde frygtet af alt, at hele Ar- 
bejdsstyrken var indkaldt, og at Vejret havde hindret vort Arbejde, indtraf ikke. De 
gode Arbejdsdage blev gjort meget lange, og hele Opmaalingen blev tilendebragt nøj- 
agtig i den planlagte Tid. 

Ogsaa mine videnskabelige Medarbejdere bringer jeg min hjerteligste Tak; uden 
deres værdifulde Hjælp havde det aldrig været mig muligt at realisere det, der under 
hele Arbejdet har været min Grundtanke: at øge Værdien af den bathymetriske Under- 
søgelse ved at optage de Spørgsmaal til Behandling, der naturligt lod sig studere sammen 
med dem. En særlig Tak skylder jeg Prof. AuG..KROGH, der efter min Anmodning har 


15 


gennemlæst et Par Afsnit. For forskellige Oplysninger er jeg ogsaa Prof. WARMING, Prof. 
JUNGERSEN, Direktør for den biologiske Station, Dr. C. G. JoH. PETERSEN, Prof. JoH 
STEENSTRUP, Oberst M. J. SAND og Prof. BRINCKMANN Tak skyldig. 

Forskellige Zoologer og Botanikere har bestemt eller verificeret vore Bestemmelser. 
(Prof. B. B. WoonwaRrD, British Museum, nogle Pisidier, Dr. Arm, Upsala, Ostracoderne, 
Dr. Simon BENGTSON, nogle Ephemeridelarver, Dr. SiG. Tror, Skien, og Mag. L. PE- 
DERSEN Hydrachniderne, Prof. NORDSTEDT, Lund, visse Characeer og Apotheker JEN- 
SEN, Hvalsø, visse Mosser. Dem alle bringer vi vor bedste Tak. 


KAPITEL I 
Stedbestemmelse af Lodskuddenes Beliggenhed 


af 


Oberst M. J. SAND, 


Chef for Generalstabens topografiske Afdeling. 


ve Undersøgelsen af en Søs Dybdeforhold er det selvfølgelig af lige saa stor Vig- 
tighed, at Beliggenheden af de enkelte Dybdemaalinger, Loødskud, bestemmes rigtig, 
som at selve Dybden maales med den ønskede Nøjagtighed; ganske særlig, hvor 
Søens Dybde har bratte Forandringer, bliver Stedbestemmelsens Nøjagtighed endog af- 
gørende for det endelige Resultat. 

Flere forskellige Metoder har været i Brug ved en saadan Stedhbestemmelse. Paa 
en tilfrossen Sø kan benyttes en eller anden af de ved en Landopmaaling almindelige 
Fremgangsmaader; men da de her omhandlede Undersøgelser foretoges om Sommeren, 
var dette udelukket. En meget almindelig Fremgangsmaade er at lade den Baad, hvorfra 
Lodskuddene tages, saa nøje som muligt bevæge sig i rette, som oftest nogenlunde paral- 
lele Linier, der i Forvejen maa være afstukne ved Mærker i Land. Baadens Plads i Linien 
bestemmes da f. Eks. ved at tælle Aareslagene, ved en Line, som man lader løbe ud under 
Farten, eller paa anden Maade. Ved denne Metode opnaas dog kun en ringere Nøjagtig- 
hed, og tilmed har den andre Ulemper. Den kræver en Del Forberedelse, meget afhænger 
af Medhjælpernes Paalidelighed og Sikkerhed, som vanskelig kan kontrolleres, og Lod- 
skuddene kan ikke ret vel lægges frit, hvor de mest tiltrænges, men altid med en vis 
forud bestemt Regelmæssighed. 

I nærværende Tilfælde var man saa heldig i Generalstabens Kort, hvorpaa Søernes 
Konturer er nøjagtig indlagte, at have et godt Grundlag, og ved Overenskomst med 
den topografiske Afdeling paatog denne sig hele Stedbestemmelsen af Lodskuddene. 
Dette skete ved Anvendelse af det almindelige Maalebord, idet Sigter fra to forskellige 
Stationer i Nærheden af Søbredden toges til Baaden, hver Gang en Dybdemaaling udførtes. 

Kortene i Maalestokken 1 : 20000 forstørredes ad fotografisk Vej, for Furesøens 
Vedkommende til 1 :10000 og for de øvrige mindre Søer til 1: 5000, og denne For- 
størring omfattede ikke alene selve Søgrænsen, men ogsaa et passende Bælte af det om- 
givende Land. Ved en særlig Rekognoscering udsøgtes de gunstigste Steder i Nærheden 
af Søbredden for Opstilling af Maalebordet saaledes, at der ikke alene herfra havdes 
fri Udsigt over en passende Del af Søen og til andre Punkter i Land, hvorefter Maale- 
bordet kunde orienteres, men at ogsaa disse Steder, Stationerne, med fuldkommen Sik- 


17 


kerhed kunde bestemmes paa Kortet. Yderligere undersøgtes, hvilke Partier af Søen 
der skulde optages fra Stationerne to og to for at faa de bedste Skæringer til Lodskuddene, 
og i dette Øjemed konstrueredes de Begrænsningslinier, indenfor hvilke Skæringerne var 
mellem 60” og 120”. 

Da det gjaldt om at bestemme Punkter paa Søen, som kun var synlige, medens 
Baaden laa stille og foretog Lodningen, maatte der anvendes to Observatorer i Land. 
Dette Arbejde udførtes af to af Generalstabens rutinerede Guider. Med det omtalte 
forstørrede og præparerede Kort udspændt paa Maalebordet tog hver af dem Opstilling 
i sin Station og Maalebordet orienteredes saaledes, at Linierne paa Kortet blev nøjagtig 
parallele med de tilsvarende i Terrænet. Naar saa Baaden i Søen laa stille og foretog 
Dybdemaaling, sigtedes der til den samtidig fra begge Stationer, og Retningen afsattes 
ved et Punkt paa Maalebordet, hvilket Punkt i Forbindelse med Stationspunktet be- 
stemte Linien. Naar alle Lodskud, som skulde indlægges fra de to Stationer, var fore- 
tagne, flyttede den ene Ohservator — eventuelt begge — til en ny Station. 

Da det drejede sig om et stort Antal Punkter, var det nødvendigt for at arbejde 
sikkert og undgaa Fejltagelse at træffe bestemte Aftaler. Alle Lodskud gaves fortløbende 
Numre for samme Sø, hvilke Numre straks tilføjedes saavel i Fortegnelsen over Dyb- 
derne som ved de paagældende Mærker paa Maalebordet. For yderligere Sikkerheds 
Skyld gaves fra Baaden og fra begge Stationer et bestemt Tegn, hvergang et Punkt med 
Numer endende paa Nul var indlagt. Saasnart man paa en Station var klar til Indskæring, 
rejstes et Flag, som atter nedtoges, naar Operationen var færdig; men Indskæring maatte 
kun finde Sted, naar der tillige paa Baaden rejstes et Flag, som holdtes oppe, saalænge 
man laa stille og loddede, eller indtil Flagene paa begge Stationer var nedtagne. Paa 
denne Maade gik Arbejdet fuldkommen sikkert. 

Paa hvert Maalebord blev saaledes kun Retningerne fra én Station bestemt. Efter 
Dagens Arbejde i Marken tog derfor hver Observator en Kalke af Mærkerne paa sit Maale- 
bord og leverede den til den anden, hvorefter de begge kunde afsætte Lodskuddene og 
derved fik en meget effektiv Kontrol paa Indkonstrukticnens Rigtighed. 


Den Nøjagtighed, som opnaas ved den her beskrevne Fremgangsmaade, beror 
næsten udelukkende paa den Maalestok, hvori der arbejdes, idet Punkterne paa Kortet 
praktisk talt kan siges at komme til at ligge helt rigtig. Her forudsættes naturligvis, 
at alle Operationer udføres med fornøden Omhu, at Stationerne er rigtig indlagte, og 
at der kun anvendes tilstrækkelig gode Skæringer. 

Metoden har yderligere den Fordel, at man paa Baaden kan have Hovedopmærk- 
somheden henvendt paa selve Dybdemaalingen og foretage denne, hvorsomhelst det 
maatte synes ønskeligt, uden at være bunden til den Regelmæssighed, som flere andre 
Metoder nødvendig kræver. 

Indskæringen fra Land tager meget ringe Tid, saa at det er let at følge Dybde- 
maalingen, selv om denne gaar nok saa hurtig. Særlig fordelagtig vil derfor denne Bestem- 
melsesmaade være, hvor der paa mindre dybt Vand skal tages en større Mængde Lodskud. 


D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk, og mathem. Afd,, 8, Række, III. 1. 3 


KAPITEL II 


Bemærkninger til de bathymetriske Kort 


af 


C. WESENBERG-LUND. 


De enkelte Søer. 


Bastrup Sø. 
Kort I A. 


Mere Kildesø har sit Afløb i Søens østlige Hjørne. Den er kun 33.8 ha stor, 
lang og smal, H. o. H. 29 m. Dybdeforholdene er især karakteriserede ved, at 4 m Kurven 


Fig. 2. Bastrup Sø med sit brede Phragmites-Bælte. 
(Fot: BP.) 


næsten overalt løber ganske tæt inde ved 
Kysten; kun ved Søens Ender, navnlig i 
den østlige, viger den betydelig ud fra den. 
Langs Søens lange Sider følger endøg 5 m 
Kurven ganske nær, og da Søen, bortset 


fra et enkelt skarpt 2 É 
Parti, ål Rum 5 


begrænset 
hvor Dybden er 7 
7%, m, i Alminde- i « 
lighed ikke iøvrigt — 7832. Tværsnit 
af Bastrup Sø!). 
har Dybder paa 
over ca. 6 m, er Søbunden over sin stør- 
ste Udstrækning en ganske jævn Slette, 
der er begrænset af stejle Skraaninger. 
Det er disse, der bevirker, at Vegetations- 
bælterne i Søen er saa meget svagt ud- 
viklede (Fig. 2—3 a, 5). 


Bastrup Så 


Fig. 3b. Længdesnit. 


1) Profilerne er tegnede af Cand. BovE PETERSEN. 


19 


Farum Sø. 
Kort II A. 

Størrelse 121ha, H.o. H. 20 m. Farum Sø modtager Tilløbet i den vestlige Ende; 
Afløbet findes i den østlige. Søen indeholder 2 Øer, af hvilke den ene, Claus Nars Holm, 
er vel kendt; den anden, den vestligste, er meget lille og nu omtrent landfast med Syd- 
kysten. De hathymetriske Forhold er ret mærkelige (Fig. SD 

Medens 12 m 
Kurven nemlig føl- 
ger Kysten ganske 
nøje langs store 
Dele af Nordkysten 
og ikke heller lig- 
ger ret langt fra 
Land i Søens øst- 
lige Del, ligger 
allerede 2 Meter Kurven langs den sydlige Del meget langt fra Land. Dybdeforhol- 
dene paa Nord- og Sydkysten er altsaa meget forskellige. Paa Nordkysten er Ky- 
sterne meget stejle, paa Sydkysten er Kysten overordentlig flad. 

Følger man paa Kortet den sydlige Kystlinie til det Sted, hvor den begynder at 
danne den store nu af Phragmites opfyldte Bugt, ser man at 3 Meter Kurven forlader 


Fig. 4. Snit gennem Farum Sø. 


Fig. 5. Farum Sø med Klaus Nars Holm. (Fot. W-L.). 


Kysten og bøjer op om den ovenfor omtalte Klaus Nars Holm. Kortet viser endvidere, 
at 3—10 Meter Kurverne ligger ganske tæt op til INGE bøjer Nord om Holmen og 
mødes her med 11—13 Meter Kurverne. 
Dette vil med andre Ord sige, at der paa langs gennem Søen, fra Søens vestlige 
Del og forbi Klaus Nars Holm, gaar en Skraaning, der deler Søen i en nordre dybere 
3% 


20 
Del og en sydligere meget lavere. Den nordre Del indbefatter to dybere Partier, et vest- 
ligt paa 12—13 m og et østligt dybere, der noget nørd for Klaus Nars Holm indeholder 
Søens Maximaldybde 16 m. 

Man faar det Indtryk af disse ejendommelige Dybdeforhold, at Søen oprindelig 
har været betydelig mindre og smallere i gamle Dage, idet den paa den Tid har 
været begrænset af den sydlige 4 Meter Kurve; hele det store, lavvandede, sydlige 
Parti er fremkaldt ved en senere Oversvømmelse, som paa et vist Tidspunkt har været 
større end nu. 

Et nærmere Studium af Kortet vil endvidere vise, at der spredt over Søbunden 
ligger adskillige dybere Smaapartier og Smaabanker. Meget forviklede er Kurvernes 
Forløb særlig i Søens vestlige Ende. Uden iøvrigt at gaa nærmere ind paa Kurvernes 
Forløb her skal der kun gøres opmærksom paa den ejendommelige, langstrakte Banke 
med kun 2 m Vand, der strækker sig tværs over Søen og ligesom er ved at afsnøre en 
Del af Søen fra det øvrige. 


Furesø. 
Kort III, IV A. 
er 935.8 ha stor, H. 0. H, 19 m. 


Mølleaaen løber ind i Søens nordvestlige Hjørne og forlader den i det sydøstlige. 

Søen frembyder i mange Henseender meget ejendommelige, bathymetriske Forhold. 

Paa sin østlige Side har den to Bugter, den større Storekalven og den meget mindre 
Lillekalven, der tilsammen afgrænser Halvøen Næsset. 

Der er ingen Tvivl om, at Søen en Gang, syd for Luknam, har skaaret sig ind lige 
til den lille Sø, Vejlesø ved Holte Station. Selve den fremspringende Halvø Luknam 
var endnu for ikke 100 Aar siden en Ø, hvorpaa der holdtes Kaniner; deraf ogsaa Be- 
tegnelsen Kaningaarden for Hovedgaarden Aagesholm. Det er ligeledes sikkert, at Søen 
i tidligere Tid i de saakaldte Brodenge i Storekalvens inderste Del har gaaet helt op 
til Jærnbanelinien, at Forbindelsen med Farumsø har været bredere, og at Søen ved 
Frederiksdal er naaet helt op til Landevejen og den nuværende Krohave. Det gamle 
Slot Hjortholm har oprindelig været omflydt af Vand. Søen er nu omgivet af ret stejle 
Skrænter, der hæver sig indtil 20m over Vandspejlet. I tidligere Tid, da Søen stod højere, 
har den eroderet Kysterne stærkt; det brede Stenbælte, der ofte er ca. 10—15 m bredt, 
findes næsten overalt langs Kysten. Det er dannet ved, at Bølgerne under Erosionen 
har vasket Stenene ud (Fig. 6). Det er dette Bælte, der vistnok for en væsentlig Del 
er Skyld i de smalle, svagt udviklede Vegetationsbælter. Erosionen er nu overalt op- 
hørt, Skrænterne er bevoksede med Græs og Skov. Mellem Skrænterne og Søen findes 
den hyppig stendækte Strandbred, hvis Bredde selvfølgelig veksler med Søens ret skif- 
tende Vandstand. End ikke under en af de stærkeste Storme, vi i Mands Minde har 
haft, Julestormen 1900, var Søen mere i Stand til at øve eroderende Indflydelse paa 
Skrænten. Paa sine Steder findes betydelige Sandmasser; dette er særlig Tilfældet i 
Søens sydøstlige Hjørne, i Bugten ud for Frederiksdal og Virum, samt i Storekalvens 
inderste Del. Navnlig paa førstnævnte Sted findes en bred Sandflade, der gaar ud over 
A Meter Kurven. Iøvrigt hviler Stenbræmmen langs Kysten næsten overalt i Sand, 
men disse Sandmasser flyttes af Bølgerne og aflejres i Overensstemmelse med Vindret- 


21 


ning og Vindstyrke. De kan ofte dække Stenbræmmen, saa at det ser ud, som om der 
pludselig er opstaaet Sandflader, hvor der før har været Sten. En Storm fra modsat 
Side kan da i Løbet af faa Timer feje Stenene rene igen. 

Under Stormene opstaar ofte fra fremspringende Pynter Sandrevler, der lukker 
for bagved liggende Bugter. I visse Somre kan Storme, der kommer fra andre Retninger, 
atter feje disse Revler bort. I andre derimod, særlig i saadanne, hvor der ikke har været 
meget Vind, kan disse Revler blive.liggende, Vegetationen kan binde Sandet, og der 
opstaar da bag dem stille Rum, hvori Søens Detritus havner; denne dækkes af Vegeta- 
tionen. Paa den Maade lukkes Bugten, og Søen retter sin Kystlinie ud. Naar Bugten 
er tørlagt, bliver Revlerne liggende som smaa ophøjede Linier inde paa det tørre Land. 


Fig. 6. Furesøens stenede Bred med Kalkbelægninger. (Fot.W-L.). 


Paa forskellige Dele af Kysten kunde man for nogle Aar siden tydelig i Bugten ud for 
Frederiksdal paavise et helt System af saadanne parallele Linier, der indadtil var dækket 
af Græs, udadtil var vegetationsløse Sandrevler. Den stigende Trafik langs Søens Bredder 
har nu vistnok overalt udvisket disse Forhold. 

Til visse Tider, særlig i Vinterhalvaaret, dækkes Bredderne, især Sandfladerne, af 
store Mængder Detritus; navnlig i det sene Efteraar bestaar dette af Materiale fra de 
omliggende Skove; det kan aflejres i 34 m høje Volde, som Vind, men navnlig den bry- 
dende Is kan give stejle Flader ud imod Søen; den skruende Is kan i disse sammen- 
frosne Volde bore Huller og give dem et yderst uregelmæssigt Udseende. Under Foraars- 
stormene underkastes de Pulverisationens Lov og føres som findelt organisk Materiale 
til Søs igen. Isens Indflydelse paa Kystliniens Forløb, paa Vegetationsbælternes Bredde 
og Beskaffenhed, paa Detritusmassernes Aflejringslokaliteter og Sammensætning er langt 


større end man i Almindelighed tror. Det var min Mening, naar dette Arbejde udkom, 
gennem Iagttagelser og Illustrationer nærmere at faa dette døkumenteret. De over- 
maade milde Vintre i de sidste 5 Aar, i hvilke Furesø kun har været islagt en ganske 
kort Tid, og hvor den opbrydende Is kun har haft ringe Magt, har hindret mig heri. 
Her indsættes kun et Billede, der tydelig viser, hvorledes Isen paa Lillekalvens nord- 
lige Bred i Slutningen af forrige Aarhundrede har raseret en Række Elletræer, delvis 
rykket dem op, delvis knækket dem. En stor Del Træer langs Furesøens sydvestlige 


Fig. 7. Furesø. Iserosion paa Spidsen af en af Halvøerne. (Fot. W-L.). 


Kyst bærer stadig ved Roden dybe Mærker af og Ar efter Iserosionen i Foraarsmaane- 
derne for ca. 20 Aar siden. 

For dem, der interesserer sig for disse Fænomener, henvises til et Arbejde af 
TeE1ILING (1916), hvori Litteratur fra vore Nabolande og fra Nordamerika, hvor disse 
Spørgsmaal er begyndt at blive gjort til Genstand for Undersøgelse, er samlet. 

Navnlig i tidligt Foraar dækkes Sandet af et ejendommeligt grønligt, slimet Lag, 
hvis Hovedbestanddel er de talrige Rivulariacékugler, som dækker Stenene, og som 
Isen skurer af i Foraarstiden. Kuglerne falder hen, og Smaapartiklerne sammenbindes 
ved Slim fra Infusionsdyret Ophrydium versatile, hvis valnødstore Kugler i Vinterens 
Løb har løsnet sig, er blevet destruerede og nu flyder hen som Gelé. Rivulariacékuglerne 
indeholder en ikke ringe Mængde Kalk, der oftest iblandes Diatoméer, som navnlig i 


23 


Vinterhalvaaret som et Overtræk beklæder Stenene, de paa dem voksende Alger samt 
Resterne af Phragmites og Scirpus, der staar under Vandet. Den allerstørste Del af 
hele dette Materiale raadner bort inde ved Bredden, skylles for en Tid op i Dynger, men 
føres atter ud og forsvinder. Tilbage bliver kun Kalkpartiklerne, iblandet Diatomé- 
skallerne. De ligger som et overordentligt tyndt, fint Lag over Sandfladerne; det er 
dette Lag, der i Stormvejr hæves af Bølgerne og farver Vandet i Litoralregionen hvid- 
graat. Naar en Storm rejser sig, angiver den Linie, der skiller Litoralregionens hvidgraa 
Vand fra den pelagiske Regions, den Dybde, hvortil Bølgerne gaar ned. Ved Julestormen 
1900, da Vindstyrken var 33 m i Sek., fulgte denne Linie ud for Frederiksdalkysten 
(iagttaget fra et Punkt paa Sydkysten) paa det nærmeste 6 Meter Kurven. Naar Stormen 
vedbliver, føres lidt efter lidt Slammet ud over hele Søen, hvis samlede Vandmasser 
da antager en hvidgraa Farve. 

Med Hensyn til Vandets Kalkholdighed, Mængden af Kalk i Søbunden, Kalkens 
Oprindelse o. s. v. henvises til ældre Arbejder (W-L. 1900, BrRøNSTED og W-L. 1912). 


Det er en ret vanskelig Sag at give en blot nogenlunde korrekt Fremstilling af 
Furesøens bathymetriske Forhold. Bunden frembyder betydelige Ujævnheder; et nøje 
Studium af Kortet vil hjælpe mere end en hvilkensomhelst Beskrivelse. 

Kortet viser først og fremmest, at den store Bugt, Storekalven, der paa det nær- 
meste udgør "/, af hele Søen, er overordentlig lav, højst kun ca. 4 m; den mindre Bugt, 
Lillekalven, har omtrent samme Dybde. 

Søen er dernæst karakteriseret ved, at der næsten i dens Midte findes to Banker, 
der fra en Dybde af ca. 23 m hæver sig op til ca. 4 m under Vandspejlet. Sænkedes 
Søens Vandspejl kun lidt over 4 m, vilde man midt i Søen altsaa have to Smaaøer. Som 
Kortet viser, er disse Bankers Sider overmaade stejle; de er ikke, som man kunde tro, 
Dele af en Højderyg, men ligger ganske isolerede lidt syd for Søens dybeste Parti. 

Syd og sydøst for disse Banker frembyder Søbunden i det store og hele kun Bil- 
ledet af en jævnt skraanende Slette. Kurverne løber ikke ind i hinanden, men gaar over 
store Strækninger næsten parallele. Slettens sydlige og østnordøstlige Sider har hist 
og her ret stejle Sider, men ned mod Søens sydøstlige Hjørne ud for Virum og Frede- 
riksdal er Vandet overmaade grundt. 6 Meter Kurven ligger her ca. 600m fra Land, 
en ejendommelig Modsætning til Søens nordlige Del, hvor 32 Meter Kurven kun ligger 
ca. 300 m fra Land. 

Forholdene er i den nordlige Del i det hele langt mere forviklede. Kysternes Fald 
ned imod Dybet er overalt langt mere stejl. Paa sine Steder gaar 24 Meter Kurven kun 
i en Afstand af ca. 200 m fra Kysten. Af Kortet ses, at Kurverne særlig langs Nord- 
siden er slynget ind mellem hverandre. Nogle Steder skyder Kysten Landtanger ud, 
paa andre gaar Dybder paa 20m ind til kun 100 m fra Land. Mellem Bankerne og Stavns- 
holt ligger Søens dybeste Parti, en langstrakt, rendeformet Fordybning, bredest over 
mod Næsseslottet og smallest over mod Nørreskov. 

Rundt om Bankerne gaar paa den vestlige Side en Del af Dybet sydom Bankerne, 
og her findes et af Søens dybeste Punkter 32 m. Søens største Dyb 36 m ligger omtrent 


24 


midt i Søen, noget Nord for Bankerne og paa Højde med Luknam. I Sammenligning 
med saa mange andre Søer er Dybet jo meget ringe. Det er dog vistnok Landets dybeste 
Punkt. Naar man betænker, at alle tilgrænsende Have, Bælthavet med Øresund 
og Østersøen til Falsterbo-Darsserort, bortset fra enkelte smalle Render er låvere, 
ja endog som Regel betydelig lavere, maa man egentlig snarere undres over, at en af 
vore Søer kan opvise saa stort et Dyb. 

At gaa nærmere ind paa de enkelte Kurvers Forløb anser jeg ikke for formaals- 
tjenligt. Paa Søbunden optræder kun tre Fænomener, som fortjener lidt nærmere Om- 
tale; det ene er Skalbæltet og Skalbankerne, der findes langs Kysten, det andet er Søens 
Stenaflejringer, det tredie Brunjærnstensaflejringerne. Hertil bør knytte sig nogle Be- 
mærkninger om Bundens Beskaffenhed udenfor ca. 20 Meter Kurven. 


Skalbæltet og Skalbankerne. Om disse Dannelser, der paavistes i Furesø 1900 
—1901, er deri Tidens Løb fremsat forskellige Anskuelser. Det godtgjordes 1901, at 
Furesøens Molluskskaller ganske overvejende opsamledes i et Bælte paa 8$—11 m Vand. 
Udenfor dette Bælte, særlig udenfor 15 m, var Antallet af Skaller meget ringe; paa 20— 
30m bragte Skraben kun enkelte Eksemplarer op (W-L. 1901 p. 66). Indad mød 
Land var Forholdet til forskellige Tider af Aaret paa forskellige Lokaliteter i høj 
Grad vekslende. Til Forstaaelsen af Skalbæltets Genese gaves følgende Forklaring. Ud- 
adtil opstaar Grænsen ganske naturlig derved, at Bæltet, bortset fra Pisidierne, danner 
Ydergrænsen for alt Molluskliv i Søerne. Indadtil opstaar Grænsen, fordi Skallerne 
indenfor ca. 7 m angribes mekanisk af Bølgeslaget og kemisk af Planterne. De pulveri- 
seres og korroderes; Forholdene er her inde altfor urolige, til at der kan finde større 
Skalaflejringer Sted. 

Ud fra den Kendsgerning, at man i Skalbæltet aldeles overvejende kun finder Skaller 
af de Mollusker, der enten lever i det eller ved Bæltets Grænser (Unio, Anodonta, Val- 
valta piscinalis antiqua og Bithynia, men kun i meget ringere Grad af Lungesnegle), slut- 
tede jeg mig til, at Bæltet ganske overvejende opbygges af de Mollusker, der lever ude 
i det. Det store Misforhold, der fandtes mellem de uhyre Masser af Skaller og de meget 
faa, levende Dyr lod sig naturlig forklare saaledes, at Skallerne i Tidens Løb aflejredes 
i det bløde, konserverende Dynd. Der henvistes til, at Skallerne øjensynlig var meget 
gamle, ofte kridtagtige, bløde. Man havde i Skalbæltet med Aflejringer at gøre, hvis 
Vækst langsomt var blevet øget over meget lange Tidsrum. Da det nu viste sig, at der 
i Søbunden, netop hvor Skalbæltet laa, ofte fandtes Banker, tilskreves disse Molluskernes 
opbyggende Virksomhed; de blev i saa Henseende for Ferskvandets Vedkommende sam- 
menlignet med Koraldyrenes i Havet. At Skalbæltet i det store og hele skulde være 
opstaaet ved Transport af Materiale indefra udefter, ansaa jeg for usandsynligt, særlig 
fordi vi formentlig ikke kender til Faktorer, der paa den ene Side skulde være i Stand 
til at aflejre Materialet saa langt ud og paa den anden Side heller ikke længere 9: 
ikke ud over ca. 11m. Da jeg senere fandt Skalbæltet og Skalbanker i andre danske 
Søer, sluttede jeg, at vi her havde at gøre med Fænomener, der hos os ganske nød- 
vendig maatte dannes i Søer af Middeldyb, hvis Kyster ikke skraaner for stærkt, og 
som har stærkt kalkholdigt Vand. 

Samtidig og senere har andre beskæftiget sig med disse Dannelser (A. C. JOHANSEN, 


25 


PASSARGE, STEUSLOFF). Der synes nu ikke at være Tvivl om, at Skalbæltet er et alm. 
forekommende Fænomen i de baltiske Søer. Af PASSARGE er det betegnet som »Muschel- 
breccien«. Med Hensyn til Maaden, hvorpaa det dannes, har der derimod været meget 
delte Meninger; min Fortolkning har man ikke kunnet akceptere. 

I sin Tid, da jeg paabegyndte Studiet af Furesøens Bundaflejringer, og jeg ønskede 
en nærmere Angivelse af, til hvilke Dybder de enkelte Molluskarter gik ud i Furesø, 
bad jeg Dr. A.C. JoHAaNSEN, om han som Malakolog vilde deltage i den Undersøgelse 
af Furesø, som altsaa for en væsentlig Del kom til at ligge til Grund for Arbejdet: »Studier 
over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje« (1901). Dr. A.C. JoHANSEN, der ikke ønskede at 
afvente mit Arbejdes Fremkomst, publicerede, uden at jeg havde Kendskab dertil, sine 
Resultater og Anskuelser, der var forblevet mig ganske ukendte, i Vidensk. Medd. Nat. 
Foren. 1901. Umiddelbart efter udkom mit Arbejde. Da det desværre omtrent var 
færdig trykt, da Dr. JoHANSEN's blev publiceret, kunde der ikke tages Hensyn til dette. 
Deraf kommer det, at Resultaterne af disse to Arbejder, skønt de, hvad Furesøens 
Molluskaflejringer angik, udførtes samtidig og i samme Baad, kom til at frembyde en 
hel Del unødvendige mindre Afvigelser, idet al Konference manglede. Mere beklageligt 
var det, at JOHANSEN gav en ganske anden Fremstilling af Skalbæltets Genese end jeg. 
JOHANSEN lægger langt større Vægt paa Antallet af de Skaller, der findes uden for Skal- 
bæltet, end jeg har gjort; endvidere viser han, at Skaller som Regel findes langt ud over 
den Dybde, hvortil vedkommende Molluskart lever og fremhæver navnlig, at Valvala 
piscinalis antiqua, Anodonta og Unio som Skaller er opsamlet i Skalbæltet betydelig 
længere ude, end hvor de lever. Det sidste har jeg ikke været blind for (1901 p. 68). 
Ud fra disse Iagttagelser slutter JOHANSEN, at der foregaar en betydelig Transport af 
Skaller udefter, at Skalbæltet kun i sin inderste Del er opbygget af Dyr, der har levet 
der, men at det i sin yderste Del er dannet af udført, fra Litoralzonen transporteret Mate- 
riale. De transporterende Faktorer er JOHANSEN øjensynlig i Bekneb med at faa til- 
vejebragt; han angiver efter KEw en lang Liste paa saadanne end ikke Skypumper 
mangler — og føjer til Listen ogsaa det i og for sig ganske rigtige, bl. a. ogsaa af mig 
omtalte Fænomen, at luftfyldte Skaller, særlig Pulmonaters, kan gribes af Bølgerne og 
føres langt til Søs. Endvidere sætter han sin Lid til Bundstrømme, men fører ikke Spor 
af Bevis for deres Tilstedeværelse. 

PASSARGE, der ligesom jeg synes at anse Transport for udelukket, mener at hans 
»Muschelbreccien« er opstaaet ved, at Muslingerne særlig har samlet sig om Kilderne, 
som han formoder fortrinsvis findes, hvor disse Muslingophobninger (hos ham væsentlig 
Dreissensia) opstaar, idet han tror, at bevæget Vand er fordelagtigere for Muslingerne 
end stillestaaende. »In bewegten Wasser muss die Zufuhr neuer Nahrung und. damit 
der Ersatz fur die verbrauchte Nahrung schneller erfolgen» (p. 124). Forklaringen er 
for de danske Søer absolut ikke fyldestgørende; indtil 1912 fandtes Dreissensia ikke i 
en eneste større dansk Sø; der er endvidere intet, der berettiger os til at antage, at vore 
Søers Anodonla- og Unio-Arter, som i talløse Individer i disse gaar ud til et Bælte af 
ca. 10—11 m, skulde foretrække strømmende Kildevand fremfor de Forhold, vore større 
Søers skraanende Kyster i al Almindelighed frembyder. Endvidere er vi ganske ude 
af Stand til at føre Skygge af Bevis for den i og for sig ganske unaturlige Antagelse, at 


D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III. 1. 4 


26 
Kilderne særlig skulde optræde i Skalbæltet, noget man næsten er tvunget til, hvis man 
ud fra dem skal søge at forklare dettes Genese. 

Idet jeg med Hensyn til den fornyede Undersøgelse henviser til STEENBERG's ÅAf- 
snit, skal jeg her kun fremhæve Hovedresultaterne og til min gamle Opfattelse af Skal- 
bæltets Oprindelse yderligere tilføje følgende. 

Undersøgelserne 1911—1916 godtgjorde med al ønskelig Tydelighed, at der udenfor 
Vegetationszonen i et Bælte hele Søen rundt findes uhyre Aflejringer af Moølluskskaller. 
Bæltet gaar noget dybere ud, end det tidligere er angivet, helt ud til c. 15 m. 

Maaske har jeg noget undervurderet Antallet af Skaller udenfor Bæltet, men Hoved- 
resultatet, at der i Sammenligning med de Tusinder og atter Tusinder af Skaller, der 
aflejres i Skalbæltet, kun aflejres forsvindende faa udenfor dette, staar vistnok stadig 
ved Magt. 

Det opbygges navnlig i sin yderste Del som tidligere angivet af de Mollusker, der 
lever i Bæltet eller dette nærmest; Pulmonaternes Skaller er i forsvindende Mindretal. 

Maaske har jeg i min Tekst (1901 p. 68) lidt for lidt fremhævet, at Unio- og Anøo- 
donla-Skallerne ligger aflejrede ude paa større Dybder, end hvor Dyrene lever. 

Nu saa lidt som før er der paavist nogensomhelst Faktor, der kan tænkes at øve 
en saadan ordnende Indflydelse paa de paa Søbunden aflejrede Molluskskaller, at de i 
Tidens Løb paa den ene Side føres udad paa indtil 15 m og paa den anden Side, naar 
man ser bort fra Undtagelserne, netop hertil, men heller ikke længere. 

Alle de dels af Kew, dels af JoHAaNsEN fremhævede Transportmidler (flydende 
Plantedele, Vaarfluelarver, andre Insektlarver, Fugle, Floder, Skypumper, Luftfyldning 
af tørre Skaller) er netop dem, der ypperlig egner sig til at give os Forklaringen paa alle 
Uregelmæssighederne, alle Undtagelserne fra Hovedreglen, men ikke en eneste af dem 
kan, fordi de alle virker som Tilfældigheder, forklare os det, der netop er det karakteri- 
stiske ved Skalfordelingen: den store Regelmæssighed, det at disse uhyre Skalmasser 
ophobes i et bestemt Bælte paa 8—15 m. É 

Diskutable som Transportmidler er formentlig kun 3 Faktorer, Bundstrømme, 
Bølger og Is. 

Bundstrømme er hidtil med Sikkerhed kun kendt fra faa, som Regel store, 
stærkt langstrakte og dybe Søer. Selv har jeg set dem ud for Havnen ved Morges i 
Genfersøen; her vendte de de submerse Vandplanter under fuldkommen rolig Sø. EKMAN 
(1915 p. 196) nævner dem fra Våttern. Det omtales, hvorledes de her vender Fiskernes 
Garn og fylder dem med Planter. Ogsaa paa anden Vis dokumenterer de deres Nærvæ- 
relse. Det er formentlig dem, der er Skyld i, at Sand selv paa de dybeste Partier af Våt- 
tern findes aflejret oven paa blød Søbund, et Fænomen, hvortil vi absolut intet Side- 
stykke har i Furesø. Skønt jeg ofte under mine talrige Ekskursioner paa Furesø har 
haft min Opmærksomhed rettet paa dette Punkt, har jeg aldrig set det ringeste, der 
kunde opfattes som Bundstrømme. Ikke heller tror jeg, at de i vore smaa Søer har 
nævneværdig Kraft; at de endvidere nogetsteds skulde være i Stand til at frembringe 
den zonare Fordeling, som netop udmærker disse Skalaflejringer i alle undersøgte Søer, 
er mig fremdeles ganske gaadefuldt. 

At Bølgeslaget, der i Furesø ikke afsætter sine Bølgeslagslinier udover ca. 2m 
ude paa 8$—15 m Vand skulde kunne flytte de delvis i Sandet stikkende Skaller af Mus- 


PAT 
linger, hvortil Hovedmassen af Skalbæltets Skaller i den yderste Zone hører, ånser jeg 
for ganske usandsynligt. 

Den eneste Faktor, der i vore Søer virkelig er i Stand til at bidrage til Transport 
af Skaller udefter, er Isen. Naar den i det tidlige Foraar skrues op paa Vindkysten 
og i meterhøje Masser tager Bund ude paa over 1 m Vand, oproder den Bunden, skraber 
Muslingerne ud af denne, transporterer en Del af Materialet ind paa Kysten, hvor Dyrene 
opkastes, men klemmer en anden Del fast paa sin Underside. Ligger Isen længe nok, 
dør Muslingerne, Skallerne klapper sig op, og naar Isen gaar bort, ligger Bredden til 
ud paa 1 m Vand dækket af Tusinder af fladt udbredte Muslingskaller. Største Parten 
af disse Skaller naar sikkert Land og aflejres ved Foden af Phragmiles-Strandvoldene, 
hvor de pulveriseres. Regelmæssige Iagttagelser ved Esromsøens Kyst har belært mig 
om, at en Del, men langt den mindste Del, af dette lette Materiale senere hen af drivende, 
vuggende Is virkelig føres udad, men den aldeles overvejende Del af Skaller havner 
paa Land, hvor de hele Sommeren igennem blegede af Solen ligger i Strandvoldene. 

Som Resultat af alt, hvad vi i Øjeblikket med nogenlunde Sandsynlighed kan sige 
om Transport af Skaller i vore Indsøer, kommer vi til følgende. Der finder vel en be- 
tydelig regelmæssig Transport af Skaller Sted, ofte langt ud over det Sted, hvor Dyrene 
lever, men denne Transport foregaar som alt angivet (1901 p. 70) udefra indefter. 
De transporterende Midler er Bølger og Is. 

Transporten indefra udefter er af langt mindre Betydning, den har altid Tilfældig- 
hedernes Præg. Den eneste Faktor, der i vore Søer kan faa nogen Betydning, er Isen. 
Transporten udefter er ganske ude af Stand til at forklare Skalbæltets Oprindelse, 
dels at det stopper ved ca. 15 m, dels at det sammensættes af de Skaller af Mollusker, 
der lever i det og nærmere ved det. 

Ud fra sine Iagttagelser vedrørende Skalaflejringerne i Havet, for hvilke Aflej- 
ringer jeg meget snarere kan tænke mig, at JoHANSEN's Anskuelser har Gyldighed, har 
han ogsaa søgt at hævde, at de endvidere skulde kunne gælde for Ferskvandets Ved- 
kommende. Idet jeg bestrider den Opfattelse, at Naturen i Øjeblikket i vore Søer raader 
over Kræfter, der kan føre Skallerne fra Litoralzonens inderste Del udefter og aldeles 
overvejende aflejre dem indenfor 15 m, maa der søges andre Forklaringer for at forstaa 
det af JoHANSEN nærmere fremdragne Fænomen, at Unio- og Anodonta-Skallerne op- 
bygger Skalbæltet betydelig. udenfor den Zone, hvori Dyrene lever. 

Allerede i 1901 blev der gjort opmærksom paa, at Skallerne som ovenfor nævnt 
i Skalbæltet ofte var af en ejendommelig blød, kridtagtig Beskaffenhed og øjensynlig 
meget gamle. Senere hen har jeg bl. a. i Hedehusenes Teglværksgrave haft Lejlighed 
til at se Anodonterne, saaledes som de sidder der i de Lerlag, der dannede sig samtidig 
med, at Salix polaris og Betula nana bundfældede deres Blade i Indsøleret. Mere hen- 
faldende er de ganske vist, men man kan ogsaa i Skalbæltet faa Skaller op, der ikke i 
Blødhed giver disse gamle Skaller særdeles meget efter. Der kan i denne Sammenhæng 
gøres opmærksom paa, at Ekman i Våttern (1915 p. 199) i en Dybde af kun ca. 75 m, 
altsaa ikke mere end dobbelt saa dybt som Furesøens Maksimaldybde, mener med Skra- 
ben at have optaget selve Glaciallerets Overflade. Vi kender intet til Tykkelsen af de Lag, 
der aarlig bundfælder sig i Fures&6, ikke heller kender vi noget til de Faktorer, der i vore 
Dage skulde virke i synderlig højere Grad destruerende end i hine svundne. Selvfølgelig 

4 


28 


mener jeg ikke, at de med Skraben paa 15 m optagne Muslingskaller skulde hidrøre 
fra Istiden, men de kan efter mit Skøn godt være adskillige Aarhundreder gamle. Og 
det er formentlig alt, hvad vi behøver for at forstaa Skalaflejringernes Tilstedeværelse 
udenfor de levende Molluskers Bælte. 

Man maa nemlig erindre, at Mollusklivet, hvis Vandstanden i tidligere Tid har 
været lavere, rimeligvis er gaaet længere ud end nu. Nu er det en Kendsgerning, at Sø- 
ernes Vandstand paa Grund af Menneskets Indgriben holdes over det normale Niveau, 
et Forhold, som er Historikerne velkendt. 

Naar de første Sluser anlagdes i Mølleaaen, og Furesøens Vand derved opstem- 
medes, vides ikke, men det drejer sig sikkert om Aarhundreder. Der er ikke noget usand- 
synligt i at antage, at Sluserne gaar tilbage i hvert Fald til Valdemarernes Tid. Der er al 
Sandsynlighed for, at i hine Tider, der gik forud for Opdæmningen, er Mollusklivet gaaet 
længere ud i Søen. Endvidere gøres der opmærksom paa, at nutildags er Vandets Gen- 
nemsigtighed ganske utvivlsomt ringere end da. Den stadig tiltagende Bebyggelse, de 
talløse smaa Kloaktilløb, den rigere Tilførsel af organisk Materiale danner tilsammen 
en Faktor, som hine fjerne Tider ikke kendte til, men som nu er tilstede og gennem 
Forurening af Vandet sætter Gennemsigtigheden ned. Dermed er da ogsaa givet, at det 
Dyb, hvortil Vegetationen i svunden Tid gik ned, har været større end nu, og som 
Følge deraf har ogsaa Mollusklivet, der dog er afhængig af Vegetationen, i tidligere Tid 
kunnet gaa dybere ned. 

Den yderste Del af Skalbælterne, der væsentlig opbygges af Valvata-, Unio- og 
Anodonla-Skaller, er for mig Minder om hine gamle Tider, der ligger adskillige Aarhun- 
dreder tilbage. Skallernes bløde, kridtagtige Beskaffenhed beviser deres store Ælde. 
Ingen Faktorer flytter dem herud; hverken kemiske eller mekaniske Forhold kan gøre 
deres Indflydelse gældende. Kan Skallerne i næsten uskadt Stand graves ud af de Lerlag, 
der dannede sig i Isens Afsmeltningsperiode, hvorfor skulde de da ikke i Aarhundreder 
kunne bevares påa den 15 m dybe Søbund ude i Furesøen? 

Er denne min Anskuelse om Skallernes høje Alder rigtig, da følger det ogsaa af 
sig selv, at Skalaflejringerne gennem Aarhundrederne i dette Bælte maa virke som en 
bundhøjnende Faktor. 

Allerede i 1900, da jeg foretog mine Bundundersøgelser, var det mig paafaldende, 
at der langs hele Furesøens Kyst laa en Række Banker, som oftest beklædt med Pola- 
mogeton lucens og P. perfoliatus. Det var dem, der gerne betegnedes som Fiskebankerne; 
Fiskerne fortalte mig, at man med Bundflod ofte fik Muslingeskaller op. Et nærmere 
Studium af disse Banker viste, at de, saa vidt jeg den Gang kunde se, laa paa 8—12 m. 
Da de ligger i Skalbæltet, og da den aldeles overvejende Del af alle Molluskskaller af- 
lejres i Bæltet, gik jeg som ovenfor nævnt ud fra, at Bankerne var opstaaede ved Mol- 
luskernes Virksomhed. Jeg bestyrkedes deri ved, at jeg i Skanderborg Sø fandt ganske 
lignende Banker langs Kysten. At tænke sig, at selve Bunden i forskellige Søer normalt 
skal vise en Række isolerede Banker i omtrent samme Afstand fra Kysten, forekom mig 
absurd. Saalænge disse Bakker imidlertid ikke var kortlagte, kunde min Opfattelse 
maaske lidt vanskelig vinde Fodfæste. Nu viser Furesøkortet med al ønskelig Tyde- 
lighed (de mørktprikkede Partier nær Kysterne), navnlig langs Syd- og Vestkysten, 
men ogsaa ud for Stavnsholt og Næsset, en Række Banker, der ligger mellem 6 og 12 m 


Vand, og paa hvis Top der kun er 2—5 m. De ligger alle i en Afstand af 100—200 m 
fra Land. Alle ligger de i eller ved Randen af Skalbæltet, og alle bestaar, som fornyede 
Undersøgelser har vist, af enorme Aflejringer af Molluskskaller, mest Muslinger. 

Der kan nu ikke blive Tvivl om, at i vore kalkholdige og molluskrige Søer med 
deres jævnt skraanende Kyster, deres urolige Vindforhold, hvor Brændingen pulveriserer 
Skallerne inde ved Kysten, og Syrerne fra Plantebælterne angriber dem kemisk, vil Skal- 
lerne ude i Skalbælterne, hvor der er større Ro, og hvor Planterne fattes, ved at aflejres 
komme til at spille Rollen som bundhøjnende Faktor. 

Netop det ejendommelige Fænomen, at Mollusklivet virker som en bundhøjnende 
Faktor, er mig et yderligere Bevis for, at disse Skalbælter er overmaade gamle. Er dette 
rigtigt, og tør man gaa ud fra som sandsynligt, at Mollusklivet paa Grund af lav Vand- 
stand og Vandets større Gennemsigtighed i svunden Tid gik længere ud, har vi ogsaa 
fyldestgørende Forklaring paa, at vi finder Skalaflejringer udenfor Molluskernes nuvæ- 
rende Udbredning. 


Stenrevene. Et andet Fænomen, som ogsaa trænger til nærmere Omtale, er 
Stenrevene. 

Som alt omtalt finder man næsten overalt langs Kysten en Stenbræmme. Dens Frem- 
komst er let at forstaa; Materialet til den har Bølgerne i fordums Tid hentet under deres 
Erosion mod Skrænterne. Langt vanskeligere at forklare er de Stenhræmmer, der ligger 
5—600 m fra Land, dels udfor Kysten ved Frederiksdal, dels i Kollekollebugten, dels 
oppe ved Stavnsholtkysten. Ud for Aagesholm ligger en. enkelt meget stor Sten. Hvis 
den har en lignende Udstrækning i Dybet, maa den vistnok med i Fortegnelsen over 
Danmarks største Stenblokke. Stenmasserne har i gamle Dage været langt betydeligere 
og skal som Stenøer have hævet sig op over Vandspejlet; nu er de efter at de har af- 
givet Materiale bl. a. til Frederiksdals Stemmeværk?), men vistnok ogsaa er blevet ud- 
nyttet til andet, blevet meget mindre; hist og her har de Karakter af Stenbanker eller 
spredte Stenmasser, enkelte Steder som Rev. Paa deres Dannelsesmaade kan jeg ikke 
give fyldestgørende Forklaring. Den Anskuelse, jeg har .dannet mig, hænger sammen 
med hele min Opfattelse af Søens Oprindelse. 

Har man snart i en Menneskealder Aar ud og Aar ind arbejdet med en Sø, dens 
Bundaflejringer, dens Planter og Dyr, opstaar uvilkaarlig Forestillinger om, hvorledes 
den er blevet til. Er man ikke Geolog, har disse Forestillinger vel ikke megen Værdi, 
men er de, som jeg synes, bleven fæstnede efter Kortlægning, tør de vel fremsættes som 
Arbejdshypothese for de kommende Slægter. Da Arbejdet i sig selv aldeles ikke influeres 
af disse Anskuelser, der kun optager denne lille Plads, kan deres Fremkomst vel for- 
svares. 

Det staar for mig, som om Søen er dannet i to Tempi. Oprindelig var den kun 
halv saa stor, begrænset mod Syd af Bankerne, mod Vest var Dronninggaardhalvøen 
omtrent landfast med Stavnsholtkysten. Denne mindre Søs Nord- og Vestgrænser var 
de samme som nu. Hvor den har haft sit Afløb, vides ikke; maaske gennem Dalsænk- 


1) Efter Oplysning, der gennem Oberst Sann velvilligst er blevet mig tilsendt fra Krigs- 
ministeriet. 


ningen Storekalven. Det har rimeligvis været en ret lavvandet Sø. Paa et eller andet 
Tidspunkt er der fra den store Erosionsdal, hvorigennem nu Mølleaaen ovenfor Farum Sø 
løber, gydt uhyre Vandmasser ud i dette Søbækken, der for en Tid var som en sydende 
Heksekeddel; paa dette Tidspunkt er de store Dybder, Landets dybeste Punkter op- 
staaet. Søen er skyllet over sine Bredder, en mægtig Vandmasse erobrede hele den lave 
Dal mellem Stavnsholt og Næssehalvøen, og Storekalven opstød; en anden skyllede 
ind syd fra Næssehalvøen, og derved dannedes Lillekalven, der gik ind lige til det 
Sted, hvor Holte Station ligger. Mod Syd arbejdede Vandet sig videre og videre frem. 
Det skyllede ind i Kollekollebugten og ned mod Frederiksdal. Stenrevene, der flan- 
kerer Kollekollekysten og Virumkysten, er Resterne af gamle Kystlinier. Da Anskuelsen 
kun har Hypothesens Værdi, og da alle de Undersøgelser i det omgivende Terrain, der 
skal støtte eller afkræfte den, mangler, skal jeg ikke nøjere udforme den. 


Brunjærnstensaflejringerne. Brunjærnstensaflejringer blev paavist ved Un- 
dersøgelsen 1900. Det blev allerede den Gang iagttaget, at Brunjærnstenen væsentligst 
er knyttet til Skalbæltet og særlig til dets yderste Del, undertiden forekommer den lidt 
udenfor dette. Det blev yderligere paavist, at den for en ganske væsentlig Del var knyttet 
til Molluskskallerne, dels Muslinger, dels Snegle, især Valvater. Der blev ved Hjælp af 
Fotografier nøje gjort Rede for Maaden, hvorpaa disse Skaller omdannedes. Den An- 
skuelse fremsattes, at en af Betingelserne for Brunjærnstensdannelsen for vore Søers 
Vedkommende synes at være Molluskskallerne. STEENBERG har særlig haft sin Opmærk- 
somhed henvendt paa dette Punkt og kom til samme Resultat som jeg i 1900. Han 
nævner, at han har fundet Brunjærnstenen paa 10 Stationer; selv kender jeg den fra 
12 andre, dels langs Virumkysten, dels langs Nørreskov. Alle Stationer ligger i et Bælte 
af ca. 10—20m, de fleste mellem 8—15 m. Molluskskallernes Omdannelse kunde iagt- 
tages i hver. En Gang er Brunjærnsten paavist i Fiskebækbugten (7—10 m), samt paa 
Skraaningerne af Bankerne midt i Søen (11—12 m). Ud for samme Sted paa Kysten 
er Brunjærnsten taget paa 10/%—13—15 og 17—20 m. 

Som yderligere Bidrag til Bønnemalmens Forekomst og Genese kan nu følgende 
fremhæves. Den optræder væsentlig i Søens sydlige Del. Den mangler vistnok ganske 
udenfor ca. 20 m og findes overvejende paa Stationer med Dybder paa ca. 15 m. Inden- 
for 7 m er den næppe heller noget Sted paavist. Den er altsaa en Bæltedannelse, men 
findes i dette Bælte ingenlunde overalt, men tværtimod pletvis; paa visse Steder op- 
træder den i meget store Mængder. Hvor det er Tilfældet, er Bunden, som alt frem- 
hævet i 1901, af en egen, brun Jærnfarve, der mangler, hvor Brunjærnstenen kun findes 
i ringe Mængde. 

At Molluskskaller og Skalfragmenter i Furesø spiller en dominerende Rolle som 
de faste Legemer, udenom hvilke Jærnudfældningen fortrinsvis foregaar, er sikkert. 
Min Opfattelse af, at Molluskskallerne i vore Søer er en af Hovedbetingelserne for, at den 
Form for Bønnemalm, som her er Talen om, overhovedet kan opstaa, kan derimod 
næppe opretholdes. Bedre Apparater og fornyede Undersøgelser sammenholdt med de 
Resultater, WerrtNner (1905) 0. a. har publiceret over Bønnemalmsaflejringerne i 
Madiisee, har belært mig herom. Meget lærerig for mig var ogsaa en mindre Rejse 
til de smaalandske Søer, hvor jeg efter Prof. JoH. GUNNAR ÅNDERSSON'S Anmodning 


31 
havde Lejlighed til at studere Sømalmsaflejringerne der. Idet jeg gaar ud fra, at der + 
over disse mægtige Aflejringer før eller senere vil komme udførlige Beretninger, skal jeg, 
idet jeg væsentlig tager mit Udgangspunkt fra mine egne fornyede og WELTNER's Studier, 
føje følgende Bemærkninger til de i 1900 anstillede. 

Som alt i 1900 nævnt findes pletvis i Brunjærnstensbæltet og navnlig i BÆleE 
yderste Del Jærnet optrædende som smaa bitte Korn med Diameter paa ikke over 1—2 
mm. Ved Anvendelse af finere Sigter og tilsidst af Planktonnet og grov Møllergaze 
viste det sig, at disse ganske fint grynede Brunjærnstensmasser, særlig hvor Bunden var 
rødbrun af Farve, optraadte i uhyre Masser. Men desforuden kunde man mellem Sø- 
bundens øvrige Partikler i Materialet, der var sigtet gennem Planktonnettene, paavise 
Brunjærnstenen som et yderst fint Pulver, som skinnende sorte eller brune Punkter i 
den iøvrigt rødbrune Søbund. I mangfoldige Tilfælde kunde det iagttages, at Udfæld- 
ningen var foregaaet udover Skalfragmenter, hvoraf Prøven indeholdt store Mængder; 
i mangfoldige andre kunde man imidlertid ikke paavise Skalstykker inde i Grynene; de 
havde som de større Kugler en rødbrun, let henfaldende Skorpe om en indre mørk Kærne. 
Kogtes Kuglerne i Saltsyre, bruste de op, og Syren blev stærk gulfarvet. Det viste sig 
imidlertid nu, at den overvejende Del af de smaa Gryn ikke opløstes fuldstændig, men 
der blev en Rest tilbage, der ganske fortrinsvis bestod af Sandkorn, tillige af ubestemme- 
lige Kitinrester. Sigtedes Sandet i en Bundprøve fra Brunjærnstenshæltet fra, og lagdes 
en Del under Mikroskopet, kunde man se, at talrige Sandkorn bar en lille brun Hætte 
af Brunjærnsten. 

Det synes heraf at fremgaa, at Udfældningen ikke særlig foregaar om Molluskskaller, 
men om alle Søbundens faste Legemer, det være sig Skalfragmenter, Sandkorn, Kitin- 
rester, etc. Det er hidtil ikke lykkedes mig at bestemme disse Rester nærmere, men WELT- 
NER (1905 p. 285) nævner særlig Bosmina-Skjolde, Diatomeer og Pollenkorn. Herved 
er noget af det gaadefulde, som knyttede sig til min Fremstilling i 1901 jo taget bort, 
og Brunjærnstensaflejringerne i Furesø er bragt i Overensstemmelse med dem, der senere 
blev studeret af WELTNER i Madisee. Alligevel kan disse Dannelser langtfra siges at 
være forklarede. 

Der kan ikke være nogen Tvivl om, at Furesøens Brunjærnstensaflejringer opstaar 
i Søen selv og ganske overvejende netop i det Bælte, hvori de findes. Det drejer sig ikke 
om Materiale, som fortrinsvis er opstaaet andre Steder i Søen og af Strømme og Bølger 
ført ud paa Aflejringslokaliteterne. Dette slutter jeg blandt andet deraf, at de enkelte 
Bønnemalmskugler overvejende er størst i Bæltets inderste Del, hvor Valvater og Mus- 
linger endnu findes, og hvor de levende Valvater kryber om med Jærnudfældninger paa 
Spidsen af Sneglehusene. I Bæltets yderste Del, hvor Molluskerne mangler, hvor det 
Materiale, hvorom Jærnudfældningen kan foregaa, ikke er saa stort, hvor der kun findes 
smaa Skalfragmenter og Sandskorn, bliver Kornstørrelsen meget mindre. 

Alle Undersøgere, WELTNER (1905), AscHaN (1908), AARNIO (1915), er komne til 
det samme Resultat som vi herhjemme, nemlig at den særlige Form for Brunjærnstens- 
aflejringer, som vi kalder for Bønnemalm, er en Bæltedannelse, der er beliggende 
paa noget forskelligt Sted i de forskellige Søer, i Furesø paa 10—20 m, i Madiusee paa 
20—30 m (Se iøvrigt AARNIO 1915 p. 3). I Vidåstern er den i Modsætning til i Furesø 
væsentlig knyttet til Vegetationsbæltet, særlig til Isoetes-Bæltet. Det er der paa Egnen 


32 


en alm. Tro, at denne Plante paa en eller anden Vis øver sin Indflydelse ved Sømalmens 
Dannelse. Rødderne er ofte beklædt med tykke Cylindre af Sømalm; de brydes i Styk- 
ker og forandres til perlesnorformede Kæder, hvis enkelte Led falder fra hinanden og 
ligger løst i Gytjen. 

Der rejser sig nu det Spørgsmaal: Hvorfor er Bønnemalmsdannelsen indskrænket 
til dette Bælte paa ca. 7-—20, højst 30 m? Hvorfor opstaar den ikke inde paa lavt Vand, 
og hvorfor mangler den ganske ude paa de dybere Søbunde? Fænomenet synes ved en 
løsere Betragtning at finde sin naturlige Forklaring deri, at de grovere Partikler som 
Skalfragmenter, Sandkorn, etc. i Furesø i hvert Fald næsten kun findes indenfor 20 
Meter Kurven og næsten ganske mangler udenfor denne. Idet Inkrustationerne finder 
Sted om disse Smaastykker, og udsættes de for Rulning af Bølgeslag og Strøm, skulde 
man synes, at man her havde de vigtigste Momenter til Forstaaelsen af Bønnemalmens 
Genese. 

Saa ligetil er Sagen imidlertid ikke. De dybere Søbunde mangler jo for det første 
ikke grovere Materiale. Ganske blottet for fint Sand er Furesøens dybeste Søbund ikke. 
Skalfragmenter særlig af Limnæer kan træffes; først og fremmest indeholder de dybeste 
Partier talrige Pisidier. Her rejser sig straks det Spørgsmaal: Hvorfor er Pisidierne fra 
20—40 m aldrig inkrusterede med Brunjærnsten, medens de meget ofte er det i 10—20 m 
Bæltet? Hvorfor bærer Sandkornene ude over 20m aldrig Hætter af Brunjærnsten, 
medens de næsten altid er mer eller mindre sorte i 10—20m Bæltet? Hertil kommer 
endvidere følgende: Sigter man Bunden fra ca. 30 m gennem fine Planktonnet, finder 
man ikke Sigteprøven saaledes som indenfor 20 m ligesom gennemdrysset af talrige sorte 
Prikker. Det er et Fænomen, som kun træffes paa den Del af Søbunden, der ligger i 
7—20 m Bæltet. At Strømme og Bølger ude paa Dybder af 10—20m endvidere væ- 
sentlig skulde kunne bidrage til, at Partiklerne rulledes, saa at derved Bønnemalmens 
ejendommelige Kugleformer fremkom, er næppe sandsynligt. For dette Punkts Ved- 
kommende har iøvrigt allerede Poronie (WELTNER 1905 p. 288) rigtig fremhævet, at 
Rulning ikke er nødvendig, for at en Kugledannelse kan opstaa. En saadan fremkommer 
simpelthen ved, at Jærnet aflejres ligeligt om vedkommende i det bløde Slam nedsæn- 
kede Partikel. 

For at forstaa Bønnemalmens Genese maa man formentlig følge ganske andre 
Veje end dem, man indtil for nylig har fulgt. For Furesøens Vedkommende kan Op- 
mærksomheden henledes paa følgende. Hvorvidt den følgende Forklaring har Gyldig- 
hed for Sømalmsdannelse i andre Søer maa henstaa uafgjort. Denne er øjensynlig af 
en yderst forskellig Natur, og en Generalisering fra Sø til Sø er paa vor Videns nuværende 
Standpunkt næppe korrekt. Saa vidt jeg kan se, vil den næppe finde fuld Anvendelse 
til Forstaaelsen af de mægtige Aflejringer i Sverrig og Finland, fra hvilke Furesøaflej- 
ringerne i meget væsentlig Grad afviger (se særlig AscHAN's og AARNIO's Arbejder). 

Ud fra de Kendsgerninger, at Søbunden i Brunjærnstensbæltet har en pletvis stær- 
kere rødbrun Farve, at faste Legemer inkrusteres med Jærn i dette, men ikke udenfor 
dette, at der sker en pulverformet Udfældning her, som ikke findes i andre Bælter, at 
Vandet, der løber af Bundhenteren, i dette Bælte altid er rødbrunt, men klart eller graat 
udenfor dette, har jeg draget den Slutning, at Jærnudfældningen foregik med større In- 
tensitet 1 7—20 m Bæltet end udenfor dette. Man maatte i saa Fald formode, at der i 


33 


dette Bælte fandtes Faktorer, der særlig maatte bidrage til Jærnaflejringernes Opkomst. 
Det kunde synes mest nærliggende at lede Tanken hen paa Kilder, der skulde sende 
jærnholdigt Vand op over Søbunden. Den ret sporadiske Forekomst af Bønnemalmen 
i Bæltet kunde synes at give denne Anskuelse Berettigelse. Men heller ikke Kilderne 
alene vilde kunne forklare Bønnemalmens zonare Fordeling; thi det vilde dog være 
ganske unaturligt, at de særlig jærnførende Kilder i alle Søer fortrinsvis skulde udmunde 
i et bestemt Bælte. : 

Snarest maa man vistnok fæstne Tanken ved en af to Muligheder. Enten findes 
der i 7—20 m Bæltet Organismer, som her ude har deres Optima, og ved hvis Livspro- 
cesser Jærnudfældningen foregaar, eller man maatte formode, at der i dette Bælte var 
særlige kemiske Forhold, der kunde bevirke dette. Den første Mulighed kan ganske vist, 
saalænge en bakteriologisk Undersøgelse ikke foreligger, ingenlunde afvises. En gen- 
nemført regelmæssig 14. Dags Undersøgelse et Aar igennem, som havde til Formaal 
at se efter, om Vegetationsbælterne udadtil ikke afsluttedes med et Bælte af Jærnbak- 
terier, i hvis Skeder Jærnet udfældedes og opbevaredes, var meget ønskelig. Vore Søers 
dybere Bønnemalmsdannelse er, saa vidt vides, aldrig undersøgt bakteriologisk. (Om 
Bakteriernes mulige Betydning ved Sømalmsaflejringerne se særlig MorziscH (1910), 
LiIEskE (1911) og Ernis (1907 og 1910); se ogsaa AscHAaN 1908 p.61). Hvad den 
anden Mulighed angaar, da er vi imidlertid nu i det heldige Tilfælde at kunne konstatere, 
at her virkelig i dette Bælte raader særlige kemiske Forhold, forskellige fra dem, der 
findes ude paa dybere Vand, og at disse vistnok fuldt ud er i Stand til at forklare, hvor- 
for Bønnemalmsaflejringerne overalt kun synes at foregaa i en ganske bestemt Zone 
af Søbunden. 

BIRGE og Junay (1911 p. 107) siger følgende: »If any insoluble oxide of iron be 
present in the bottom ooze, it may be reduced to a lower soluble oxide in the absence 
of dissolved oxygen and pass into solution, thus increasing the quantity of iron held 
in solution by the bottom water. Bottom waters which contain a considerable amount 
of iron soon become cloudy when exposed to the air, as the water absorbs oxygen and 
the iron is changed to a higher oxide which is precipitated. At the time of the vernal 
and autumnal overturns, the bottom water is aerated and the ferrous iron in solution 
is oxidized to ferric which forms a precipitate and sinks to the bottom, only to be reduced 
again and pass into solution when the dissolved oxygen disappears from the bottom 
water«. 

Nu fremgaar det af BRøNSTED's kemiske Undersøgelser (BRøNSTED og W-L. 1912 
p. 440), at Iltmængden ude paa de dybere Søbunde (33 m) under Stagnationen om Som- 
meren gaar ned til under 19%, (0.92), medens den hele Sommeren igennem i ca. 15—20 m 
gennemgaaende er den samme som i Overfladen, som Regel næppe % % lavere. Dette 
Resultat er i høje Overensstemmelse med det, der er velkendt i adskillige andre baltiske 
Søer med Middeldyb (se senere). Naar da Bønnemalmen er en Lavvandsdannelse, for- 
trinsvis knyttet til 7—20 m Bæltet, er Grunden hertil følgende. Den ringe Iltmængde 
under Stagnationsprocesserne ude i de dybeste Vandlag bevirker, at Søbundens Ferri- 
forbindelser kan reduceres til Ferroforbindelser, der, idet de gaar i Opløsning, øger Jærn- 
mængden i de dybeste Vandlag, men samtidig bevirker, at permanente Jærnaflejringer 
ikke finder Sted over Søbunden. Inde paa lavere Vand derimod, hvor Iltmængden hele 


D. K. D, Vidensk. Selsk, Skr., naturvidensk. og mathem. Afd,, 8, Række, III, 1, b 


Aaret igennem omtrent er den samme som i Overfladen, finder der ingen Reduktion 
Sted, og det udfældede Jærn faar i Aarenes Løb Lov til at ophobe sig. 

Efter at dette var skrevet, udkom NØRREGAARD's Afhandling (1916 p. 49). Den 
afhandler væsentlig Sømalmens Forekomst i Søen Vidåstern og Åminne Bruk, som ogsaa 
jeg har besøgt, men den stræber tillige at samle, hvad vi overhovedet ved om Bønne- 
malmens Oprindelse. Det fremgaar af Afhandlingen, hvad ogsaa jeg har faaet Ind- 
trykket af, at vi i alt væsentligt i saa Henseende stadig kun har Hypotheser at ty til, 
samt at de i Furesø fundne Aflejringer er betydelig forskellige fra de svenske. I Afhand- 
lingen findes en Del Literatur vedrørende den uorganiske Udfældning af Jærn, som ikke 
er medtaget i dette Arbejde. 


Søbundens Beskaffenhed udenfor 20 Meter Kurven. En nærmere Under- 
søgelse af Søbunden ude paa Furesøens vegetationsløse Gytjeflader stod ikke paa den 
her publicerede Undersøgelses Program. I et tidligere publiceret Arbejde (1901 p. 88) 
har jeg lidt nærmere søgt at gøre Rede for, hvorfra det organiske og uorganiske Materiale 
stammede, som aflejredes paa Søbunden, den Rolle, det spillede som Ernæringsmateriale 
for Bundfaunaen og Resultaterne af den Ekskrementeringsproces, som de aflejrede Stoffer 
underkastedes. Det næste Trin i Undersøgelsen var et gennemført, kemisk-bakteriologisk 
Studium, baseret paa Iagttagelser anstillede hver 14. Dag regelmæssig et Aar igennem. 
Personlig kunde jeg ikke foretage den Undersøgelse, og den kan vistnøk ikke ret vel 
gennemføres uden i et Laboratorium, der ligger umiddelbart ved Søbredden. 

Naar jeg alligevel her, omend i meget ufuldkommen Form, paa nogle faa Sider igen 
gaar ind paa denne Søs dybere Søbundsaflejringer, er det fordi Erfaringen har belært 
mig om følgende. Hvor man, som Tilfældet er med Bundaflejringer, skal arbejde ude 
paa Grænseomraader mellem mange Videnskaber (Bakteriologi, Geologi, Kemi, Botanik, 
Zoologi), kan den enkelte i vore Dage ikke magte Undersøgelsen, og det er kun gennem 
et videnskabeligt Udstykningsprincip, at man kommer til et Resultat. Enkelte af de i 
det følgende indflettede biologiske Iagttagelser turde maaske faa Betydning for en Frem- 
tids kemisk-bakteriologiske Undersøgelse. 

Da jeg i 1900 undersøgte vore Søers dybere Søbundsaflejringer, benyttede jeg hertil 
kun en almindelig Skraber. Paa Grund af Bundens overalt fuldkomment bløde Beskaf- 
fenhed kunde man i den flydende Masse, man fik op, aldrig paavise den egentlige Over- 
flade. 11916, da Dr. PETERSEN's Bundhenter anvendtes, viste det sig, at denne, naar den 
forsigtig klappedes op, meget smukt aflejrede den øverste Overflade i næsten urørt Stand. 
Til de i 1901 angivne Oplysninger kan altsaa nu føjes følgende. Udenfor 20—253 m er 
Søbunden, saa vidt vides, overalt dækket af et fuldkomment ensartet, brunt Lag; dets 
Tykkelse er næppe over ca. %> cm; nedenfor gaar dette mørkere Lag over i et Lag af mer 
eller mindre graa eller graasort Tone; hist og her finder man i de graasorte Massers øverste 
Del gullige Partier, der har en egen, meget ubehagelig Lugt, der noget minder om gam- 
mel Ost. 

Jeg havde tænkt mig, at naar en Gang denne Overflade kom for Dagens Lys, vilde 
den vise sig at huse et rigt mikroskopisk Liv. Forer havde for Schweizersøernes Ved- 
kommende omtalt, at disses Bund var dækket af et saakaldet »feutre organique«, der 
i senere Afhandlinger og Undersøgelser ofte omtaltes som »organischer Filz«. Det skulde 


35 


bestaa af Palmellaceer, Croococcaceer og Diatomeer; Oscillatorierne skulde væve Laget 
sammen til et Tæppe. Mig bekendt har ingen nogensinde studeret dette Lag nærmere; 
der er ingen, der har turdet paastaa, at han under den Form, Forer har omtalt det, 
har genfundet det. Selv har jeg under et 8 Dages Ophold hos Forei haft Prøver, vi 
sammen tog op fra Genfersøens Bund, staaende i Kælderen hos Forer, men jeg fik ikke 
dette Lag at se. Paa en senere Rejse til Schweiz spurgte jeg udtrykkelig dem, der havde 
ledet den store Undersøgelse af Vierwaldstådtersøens Bundfauna, om de havde set det, 
men fik altid benægtende Svar. Paa den anden Side omtales fra Bodensøen af SCHROTER 
og KIRCHNER i en Dybde af 75 m »eine diinne farblose Oscillatoria-Art«, en Diatomeeflora 
identisk med Breddens, samt nogle Grønalger. Fra lac d'Annecy omtaler LE Roux 
(1907 p.42) i 30—50m en lignende Flora. Han siger at »les Oscillariées forment comme 
une trame låche au tapis uniforme des Diatomées«. 

. For Bodensøens Vedkommende har LAUTERBORN (1907 p, 237) i en Dybde af 
.21m paavist en Svovlbakterie (T'hioploca Schmidlei). Hans fortræffelige Arbejde: Die 
sapropelische Lebewelt (1915 p. 395), saavel som WIiLHELMI's Arbejde: Plankton und 
Tripton (1916 p. 113), omhandler Aflejringer, som, om end de væsentlig hører mindre 
Vandmasser til, dog er nærbeslægtede med de dybe Søbundsaflejringer. 

Furesøens Bundaflejringer synes ikke at vise noget, der kan betegnes som »feutre 
organique«. Lagt frisk under Mikroskopet viser det øverste brune Lag sig at bestaa- 
af smaa fnuggede Gryn uden fast Form og med udflydende, uregelmæssige Rande. Iblan- 
ding af Lerpartikler var paa det Tidspunkt, jeg undersøgte Overfladen, Dec.-Jan., 
kun ringe, men det er meget sandsynligt, at Bundfældning af Leret foregaar til andre 
Aarstider, særlig efter Foraarsstormene og efter Isløsningen. Sandkorn findes næsten 
ikke; derimod staar der over Søbundsoverfladen i Skaalene store Mængder af brune, 
fnuggede Masser, utvivlsomt Jærnoxydhydrat, hvis Mængde sikkert ogsaa veksler til 
de forskellige Aarstider (se ovenfor). Den aldeles overvejende Del af de smaa oven- 
nævnte Gryn har efter mit Skøn organisk Oprindelse. 

Under mine. Planktonundersøgelser fik jeg med Lukkenet paa dybt Vand ofte 
Resterne op af de Planktonorganismer, der tidligere havde dannet deres store Maksima 
i Overfladen. I de dybere Vandlag kunde man finde uhyre Masser f. Eks. af henfal- 
dende Ceratium hirundinella. Skelettet var opløst i sine enkelte Plader, og foruden 
disse indeholdt Vandmasserne en utrolig Mængde fnuggede, grynlignende Masser, der 
ikke var andet end Celleindholdet. Form, Udseende og Størrelse af disse svævende Fnug 
svarer ganske til den fnuglignende, grynede Bundfældning paa Søbundens Overflade, 
nogle af dem bar endnu enkelte af Skelettets Plader siddende paa sig. Ud fra disse Iagt- 
tagelser, anstillede mange Gange, er jeg tilbøjelig til at tro, at i vore ikke synderlig dybe 
Søer naar Planktonorganismernes Celleindhold, især efter de store Planktonmaksima, ofte 
som en fin Regn Søbunden og aflejres paa denne. Filtrerer man det Vand, der løber fra Bund- 
henteren, viser det sig at indeholde uhyre Mængder dels af fnuggede Jærnudfældninger, 
dels Masser af Skeletdele af Planktonorganismer. Et mere gennemført Studium af dette 
Filtrat vil muligvis have Interesse. 

Det rige Plante- og Dyreliv, som jeg efter Undersøgelserne i andre Lande maatte 
have ventet, fandt jeg i den ovennævnte brune Overflade kun meget lidt af. I den friske, 


lige optagne Prøve ses intet til Traadbakterier eller Oscillatorier. Der findes en Del 
BX 


36 

Diatomeer, mest Kystformer, men de allerfleste er blege og øjensynlig døde. Kystens 
Diatomeeflora synes ikke en Gang at gaa ud til Vegetationens yderste Grænser, der her 
ude aldrig bærer de rige brune Diatomeebeklædninger, som især i Vinterhalvaaret i saa 
høj Grad karakteriserer Vegetationen ude i Scirpus-Phragmiles-Zonens yderste Rand. 
Croococcaceer findes næsten ikke. Af Chlorophyceerne er Staraslrum- og Pediastrum- 
Arter ret almindelige, men altid kun døde eller døende. Her er absolut ikke et af Oscilla- 
torier gennemvævet »feutre organique«. Infusionsdyr synes nærmest ganske at mangle 
og af Rhizopoder, der i Schweizersøerne optræder i Mængde paa Søbunden, findes her 
næsten ingen. Derimod findes der talrige Chitinhude, særlig af Krebsdyr, især Bosminer, 
men derimod aldrig, ligesaa lidt som andet Sted under lignende Forhold, Skeletter af 
Hyalodaphnier. 

Lader man Bundprøver fra Furesø henstaa flere Maaneder i Akvarier, bliver Resul- 
tatet et ganske andet. Man kan da med Spatel optage et øverste, sammenhængende, 
filtet Lag, hvor de enkelte Partikler spindes sammen af talløse, lange Bakterietraade 
og Oscillatorier. I dette Lag lever Masser af Infusionsdyr. Blæser man med Pipette 
Luft ned paa det, sprænges Laget, der gaar af som sammenhængende, brune Flager, 
der har dækket over et graat, pulveriseret Slam. Dette Lag gør ganske Indtrykket af 
et »feutre organique« et »organischer Filz«. Det mærkelige er kun, at jeg aldrig kan 
finde det i de friske Prøver, men at det kun fremkommer, naar Prøven har staaet nogen 
Tid. Muligheden for, at det skyller af under Optagningen og først kan danne sig igen 
efter nogen Tid, kan naturligvis ikke bestrides. Paa den anden Side er der ogsaa 
den Mulighed, at ForEL's »feutre organique« kun er et Akvariefænomen. 

Et gennemført Studium af denne øverste Søbundsoverflade vil kræve en ganske 
egen Teknik og ganske særlige Apparater. 

Efter al Sandsynlighed er det dette allerøverste, næringsrige Detrituslag, som ude- 
lukkende tjener Bundfaunaen til Gode som Næringsmateriale. Det er det, man ser Chi- 
Tonomidelarverne strække sig ud i og trække ned i deres Rør, det hvori Tubificiderne 
roder, og som Pisidierne slubrer i sig. Større Ekskrementmængder findes ikke i dette 
Lag, de ligger fortrinsvis lidt dybere. Til ganske lignende Resultat er jo C. G. JoH. PE- 
TERSEN (1911—1913) kommet i sine banebrydende Studier over Havbundens Dyreliv. 

Sammenligner man Furesøens Bundarter med dem, Ekman (1915 p. 181) omtaler 
for Våtterns Vedkommende, bliver man slaaet af, hvor ensartet Furesøens Bund er i 
Sammenligning med Våtterns. Selv ude paa Dybder, der langt overgaar Furesøens, kan 
EKMAN paavise Sand, sandblandet Ler, Sand aflejret paa Ler, Glacialler, Gytje, Plante- 
detritus 0.s.v. Hele Furesøens Bund bestaar af et eneste sammenhængende Gytjelag, 
indenfor 20 m iblandet Brunjærnsten og Sand samt talrige Skalfragmenter; Plantedetritus 
i større Mængder forekommer i Alm. ikke udenfor ca. 10 m. Grunden til denne Ensartet- 
hed for Furesøens Vedkommende er øjensynlig, at der paa Furesøens Bund er langt 
større Ro end paa Våtterns. Der finder ingen nævneværdig Omsedimentering Sted; Sø- 
bundens store Ensartethed er det bedste Bevis for, at Bundstrømme her ingen Rolle 
spiller. 

I 1901 gjordes der opmærksom paa, at man i Furesøens Bundaflejringer trods 
omhyggelig Undersøgelse aldrig var i Stand til at paavise nogen Lagdeling. Grunden 
hertil angaves at være den, at Bundfaunaens rodende og ekskrementerende Virksomhed 


37 

hindrede en saadan. Af megen Interesse er det nu, at STEUSLOFF (1905 p. 16) ved sine 
Studier af Kalkaflejringerne i Rederang- og Moorsee-Bækkenerne har kunnet paavise 
en saadan Lagdeling. Næsten kalkfrie og derfor graasorte Lag skifter med lysegraa med 
høj Kalkprocent (ca. 65.7 %). De kalkrige er tykkere end de kalkfattige, medens den 
absolute Mængde af organisk Substans omtrent er den samme i alle Lagene. Vistnok 
med Rette gør STEusLoFfrF opmærksom paa, at man her har med »Aarringe« at gøre. 
De kalkholdige Lag afsættes i Juli-Sept., de kalkfattige om Foraaret. Paavisningen er 
af Interesse, bl. a. fordi Striberne i det saakaldte »varviga lera« jo er blevet tydet paa 
en ganske lignende Vis (DE GEER 1910). Naar jeg i sin Tid ikke kunde paavise Striberne 
i Furesøaflejringerne og heller ikke kan det nu, er det maaske fordi de i frisk Tilstand 
er altfor henflydende, muligvis kan de ses, hvis man raadede over Profiler, der gik ned 
i Aflejringernes dybere Partier. 


Bagsværd Sø. 
Kort VA. 
Søens Størrelse er 120.6 ha, H. 0. H. 18 m. Den er strakt i Retningen VNV—ØSØ. 
Omtrent midt i Søen ligger en mindre Ø. Tilløbs- og Afløbsforholdene er ret mærkelige. 
Af egentlige Tilløb har Søen, særlig i Sommerhalvaaret, omtrent ingen. Hovedtilløbet i 


Bagsværd S6 
Fig. 8. Tværsnit. 


Søens vestlige Hjørne, en lille Bæk fra Hulsø, fører den største Del af Aaret slet ikke Vand. 
Det naturlige Afløb findes ved Nybro, hvor Søen gennem en Kanal staar i Forbindelse 
med Afløbet fra Furesø, kort før dette træder ind i Lyngby Sø. For Øjeblikket forandres 
Afløbet imidlertid ofte til Tilløb, idet Vandet fra Furesø, enten naar der lukkes større 
Vandmasser ud gennem Slusen ved Frederiksdal, eller naar Østenstormen presser Vandet 
op gennem Bagsværdkanalen, løber gennem denne og ind i Bagsværd Sø. Man ser da 
Furesøens Vand som en mørk Stribe fortone sig op gennem det gulgrønne Bagsværdvand. 
Saa skifter Strømmen, og Kanalen, der nu tjente som Tilløb, bliver Afløb igen. 

Bagsværd Sø er overordentlig lav. Dybden er 3 m. Kun helt oppe i den østlige 
Del findes en mindre Plet, der er 4 m. 2 Meter Kurven følger næsten overalt Kysten 
meget nøje og tæt ind til denne, derpaa skraaner Bunden ganske jævnt ned til 3 m, 
men dybere bliver Søen i alt væsentligt heller ikke. I vestsydvestlig Retning for Øen 
findes et Par mindre Banker, ellers synes hele Bunden udenfor 2 Meter Kurven næsten 
saa plan som et Stuegulv. 

Bagsværdsø er karakteriseret ved sit overordentlig uigennemsigtige, uklare Vand. 
Gennemsigtigheden er den største Del af Aaret næppe mere end %—1m. Det er, saa 
vidt jeg kan se, ikke Plankton, der foraarsager dette Fænomen, men derimod Bunden. 
Forholdet er ganske det samme som i Arresø. Selv en ikke stærk Vind spores ned paa 
Bunden af den lavvandede Sø. Bølgerne sætter Bunden op, og det er i hvert Fald for 


en meget væsentlig Del svævende Bundpartikler, hvem det uklare Vand skyldes; at 
det er det uigennemsigtige Vand, der er en af Grundene til, at Planterne, trods den ringe 
Dybde, ikke er i Stand til at brede sig, saa at Søen ikke gror til, er utvivlsomt. 


Lyngby Sø. 

Kort VI A. 
Størrelse 57.4 ha, H. o. H. 18 m. Den sidste af Mølleaaens Søer optager Mølleaaen 
i sit vestlige Hjørne; den forlader Søen i det østlige. Da Vandmassen, Søen modtager, 
i Forhold til Søens Størrelse er meget betydelig, har den et hastigt, gennemstrømmende 
Vand. Søen er overordentlig lav, kun et eneste Sted ud for den sydlige Kyst med Dybde 


Lyngby 56 
Fig. 9. Tværsnit. 


paa 41% m, men iøvrigt næsten overalt paa ca. 3 m, som oftest kun 21% m. Omtrent 
hele Søens Overflade er i Sommertiden dækket med Vegetation. Den gror meget stærkt 
til. Herom og om de to Øer midt i Søen vil findes nærmere Oplysninger i det botaniske 
Afsnit (Fig. 9). 

Søllerød Sø, 

Kort VILA. 
den mindste af de til Sødistriktet hørende Søer, er kun 13.9 ha, H.o0o. H. 21 m. Det meget 
lille Tilløb findes i Søens østlige Ende, Afløbet, der falder ud i Vejle Sø, i den vestlige. 
Søen er af aflang Form, strækkende sig i Retning ØNØ. Den er i sin sydlige Del om- 
givet af høje Bakker, der hæver sig til ca. 20 m over Vandspejlet. 

I Forhold til sin Størrelse er den af en dansk Sø at være mærkelig dyb. Maksimal- 
dybet, der ligger som en jævn Slette omtrent midt i Søen, er 9 m. Søbækkenets Sider 
er meget stejle, endnu 7 Meter Kurven følger over store Dele af Søen Kysten meget nøje. 
Omtrent midt paa Søens nordlige Del naar 8 Meter Kurven tæt ind til Land. Ikke mere 
end ca. 50 m fra Land naar Søen her næsten sin største Dybde. Kun nede i Søens vest- 
lige Hjørne er den noget mere lavvandet. Paa Grund af de stejle Fald ned imod Sødybet 
er Vegetationen overalt meget ringe. Naar den ikke er nærmere beskrevet i dette 
Arbejde, er det fordi en meget stor Del af Søbredden indgaar i Villahaver og sikkert ikke 
længere har sit naturlige Præg. 


KAPITEL III 


Bemærkninger til Plantekortene over 
Bastrup Sø, Farum Sø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø 
af 


Cand. mag. JoHs. BOYE PETERSEN 


med Bemærkninger om vore Søers Tillukning 
af 


C. WESENBERG-LUND. 


Indledning. 


Bree med nærværende Undersøgelse, der gik Haand i Haand med WE- 
SENBERG-LUND's bathymetriske Undersøgelse, var at forsøge ved Hjælp af Kortlægning 
at danne et let overskueligt Billede af Vegetationen i de Søer, der afvandes af Mølle- 
aaen. Saadanne Vegetationskort vil være i høj Grad nyttige dels ved sammenlignende 
Studier over Søers Vegetation, dels ved Studier over de enkelte Planters Afhængighed 
af Kaarene, dels endelig ved kommende Tiders Studier over Søernes Tilgroning. 

Der er ved Undersøgelsen kun taget Hensyn til de Planter, der vokser i selve Sø- 
bækkenet, altsaa kun de rene Vandplanter og Rørsumpens Planter (WARMING 1895 
pag. 136). Derimod er ikke medtaget hverken Strandbreddens Planter eller de, der 
vokser i Kærmoser ved Randen af Søerne. 

Endvidere er kun medtaget Fanerogamer, Karkryptogamer, Characeer og Mosser. 


Methoder. 


Til Maalingerne anvendtes ialt 4 Methoder, nemlig: 


1. Maaling med en 100m lang Line. 


2. Sekstantmaaling. 
3. Indskæring af Punkter ved 2 Guider af Generalstaben. 
4. Stadiemaaling. 


Jeg skal kort omtale disse Methoder, idet jeg iøvrigt henviser til Oberst SAND's 
Redegørelse. 

Til Methode 1 anvendtes som omtalt pag. 10 en 100m lang Staalline, der var 
inddelt i Meter og forsynet med særlige Mærker for hver 5 og 10 m. 


40 


Denne Line fæstedes paa Land, lige ved Strandbredden, enten til et Træ eller lig- 
nende eller til en i samme Anledning nedrammet Pæl. Linen var oprullet paa en Valse 
af Træ. Ved Hjælp af en Baad rulledes den nu efterhaanden op i en Retning saa vidt 
muligt vinkelret ud fra Kysten, idet den stadig holdtes strammet. Hver Gang Baaden 
havde bevæget sig et vist Stykke udad, f. Eks. 10 eller 25 m, gjordes Holdt, Dybden 
maaltes, og Planterne noteredes, eller man maalte ganske simpelt Plantebælternes Bredde 
med Linen samtidig med, at der gjordes Lodskud med passende Mellemrum. Vi note- 
rede ogsaa Linens Retning ud fra Land, idet vi lagde Mærke til, hvor denne Retning 
omtrent vilde skære den modstaaende Kyst. 

Paa det Sted, hvor Linen var fæstet paa Land opstilledes et lille Flag, hvis Plads 
senere bestemtes nøjagtig af Generalstabsguiderne ved simpel Skæring fra den mod- 
satte Kyst. 

Afstanden mellem saadanne Maalinger med 100 m-Linen var noget forskellig, af- 
hængigt af Søens Størrelse og Vegetationens Art og Sammensætning. Hvor den var 
mangeartet og meget foranderlig fra Sted til Sted, lagdes Linerne tæt, derimod paa Kyst- 
strækninger med en meget ensformig Plantevækst med større Afstande. 

Altid gjordes Notitser om Plantevæksten mellem »Line-Stationerne«. 

Sekstantmaaling anvendtes næsten kun paa Bagsværd Sø til Indlæggelsen af Pola- 
mogeton-Grupperne paa Kortet. Paa den Aarstid, da Hovedopmaalingen af denne Sø 
foregik, nemlig i Juli 1911, var navnlig Potamogeton crispus ikke synlig i Vandoverfladen, 
saa at det var umuligt at se Gruppernes Begrænsning, idet Vandet i Bagsværd Sø er 
saa uigennemsigtigt, at man slet ikke kan se noget af, hvad der findes paa Bunden. For 
alligevel at faa disse Plantegrupper med paa Kortet opmaalte jeg dem i Juni 1912 ved 
Hjælp af en lille Sekstant. Fremgangsmaaden var følgende: Vinklerne mellem Sigte- 
linierne til 3 eller 4 bekendte Punkter fra Kysten maaltes, og senere kunde da ved Hjælp 
af en Transportør findes det Punkt paa Kortet, hvor Baaden laa, da Maalingen gik for 
sig. For at Baaden ikke skulde forandre sin Plads under. Maalingen, udkastedes et lille 
Anker. Paa denne Maade bestemtes en Mængde Fikspunkter paa Grænserne for Pola- 
mogelon-Grupperne; men Methoden er temmelig sen og giver endda ikke nogen synderlig 
stor Nøjagtighed. 

Methode 3 er den samme, som væsentlig er anvendt ved Dybdemaalingerne og 
skal derfor ikke nærmere omtales her. Til den botaniske Undersøgelse anvendtes den 
navnlig paa Lyngby Sø, hvor Lodskudspunkterne fortrinsvis toges paa Plantebælternes 
Grænser. Samtidig med Dybden noteredes saa Plantevæksten, og endnu i samme Som- 
mer tegnedes Kortskitsen væsentlig i en Baad ude paa Søen med Benyttelse af de fundne 
Fikspunkter og tilhørende Notitser. 

Stadiemaaling udførtes af een Generalstabsguide. Han har Maalebordet med et 
Kort over Søen opstillet paa et Sted, hvis Plads paa Kortet er nøje bestemt. Paa Maale- 
bordets Lineal er fæstet en Kikkert med Traadkors, saaledes at Kikkertens Sigtelinie 
er parallel med Linealens Kant. Ude i Baaden paa Søen rejses en lang inddelt Stang 
(Stadiet) op, naar man ønsker Stedet bestemt. Guiden aflæser da, hvormange af Stangens 
Delstreger han ser mellem Traadkorsets to vandrette Traade. Herved kan han paa en 
Tabel finde Afstanden til Baaden paa Kortet, og den afsættes straks ud ad Sigtelinien 
fra Stationen til Baaden. 


41 

Ved at benytte de ved de nævnte Methoder fundne Fikspunkter, supplerede ved 
Iagttagelser paa Stedet, tegnedes derefter Veégetationskortene. Vægten lagdes paa at 
fremstille de fremherskende Planters Udbredelse og Fordeling, og derfor udførtes Kor- 
tene paa den Maade, at hver Plantearts Vækstplads angaves ved en særlig Signatur. 
Naar der var blandede Bestande, angaves alle Arternes Signaturer jævnsides. De sjæld- 
nere Arter har slet ikke faaet Plads paa Kortene, saa for saa vidt kan disse ikke siges 
at være fuldstændige; men jeg nævner i Teksten altid, i hvilket Bælte de sjældnere Arter 
forekommer. Jeg tør dog ikke paastaa, at jeg har faaet alle disse med. 


Plantesamfundene. 


Plantesamfundene i den enkelte Sø grupperer sig oftest som mere eller mindre 
tydelige Bælter langs Bredden. Undertiden er dog de forskellige Samfund blandede 
stærkt mellem hverandre, saa at de er vanskelige at adskille. Bæltedannelsen skyldes 
aabenbart, at forskellige Faktorer af Betydning for Planternes "Trivsel forandres gradvis 
fra Bredden ud mod det dybe Vand. At de-enkelte Plantesamfund blandes mellem 
hverandre skyldes formentlig, at flere af disse økologiske Faktorer spiller sammen. Det 
er derfor aabenbart en meget indviklet Sag at udrede de enkelte Faktorers Virkning 
paa Bæltedannelsen, og det ligger ogsaa udenfor nærværende Undersøgelses direkte 
Formaal at komme ind herpaa. Derimod vil forhaabentlig det Materiale, som gennem 
Plantekortene er bragt til Veje, kunne anvendes ved videregaaende Studier over det 
interessante Emne, de økologiske Faktorers Indflydelse paa Plantearternes Fordeling 
i Søer. 

Vi maa her nøjes med et Par Antydninger vedrørende denne Sag. 

De Faktorer, der kan komme i Betragtning, er vel navnlig Vandets Dybde, Lyset, 
Varmen, Bundens Beskaffenhed og Bølgeslaget, der bestemmes af den fremherskende 
Vindretning og Søens Form og Størrelse, samt Isen. 

Vandets Dybde sætter en direkte Grænse for mange Planters Udbredelse i Søen, 
idet disse Planter i Løbet af Vækstperioden skal vokse op til eller over Vandfladen med 
Blade og Blomster. For helt submerse Planter spiller Vandets Dybde i sig selv vel en 
mindre Rolle. For disse Planter er derimod Lysforholdene sikkert meget vigtige, idet 
Vandet jo indsuger en større eller mindre Mængde Lys, alt efter dets større eller mindre 
Klarhed, og de vil da blive udsatte for Lysmangel i en vis Dybde. 

Ogsaa Varmeforholdene er sikkert af Betydning. Som W-L. (1911 pag. 88 ff.) gør 
opmærksom paa, er Vandets Temperatur paa Søers Nordsider gennemgaaende betydelig 
højere end paa Sydsiderne, og der er ikke Tvivl om, at dette Forhold tilligemed andre 
vedrørende Varmens Fordeling kan have ikke ringe Indflydelse paa Planternes Forekomst. 

Den mekaniske Virkning af Bølgeslaget ind mod Kysten er paa mange Steder 
bestemmende for Plantevækstens Art; der bliver derfor stor Forskel paa Lækysternes 
og Brændingskysternes Vegetation, ja undertiden kan Brændingen være saa stærk, at 
alle højere Planters Trivsel umuliggøres. Endvidere vil Bølgerne navnlig virke paa det 
lavere Vand, hvor Bevægelsen naar ned til Bunden og kan rode op i den. Længere ude 
vil Planterne, selv paa Brændingskysterne, ikke generes saa meget af Bølgeslaget. Om 
Isens Indflydelse se senere. 


D.K.D Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 3. Række, III. 1. 6 


42 


De Plantesamfund, som nu navnlig kommer i Betragtning, er, om vi bruger de 
samme Navne som WARMING (1895): 


1. Rørsumpene. 

2. Limnæernes Samfund. 

3. Nereidernes Samfund. 

4. Hydrochariternes Samfund. 


1. I vore Søer er Rørsumpenes Bælte (Fig. 10) udviklet saa godt som overalt langs 
Bredderne paa lavt Vand, og Grænsen for denne Plantevæksts Udbredelse er i Alminde- 
lighed ved 119—2 m Dybde. De fremherskende Planter er: 


Phragmites communis Trin. 
Scirpus lacuster L. 
Typha angustifolia L. 


Disse Arter danner undertiden hver 
for sig rene Bestande, og man ser Ån- 
tydning af Bæltedannelse; men ofte 
vokser de imellem hverandre. 

Angaaende deres Fordeling er jeg 
kommen til følgende Resultater, der i 
det væsentlige synes at være i Overens- 
stemmelse med, hvad der er fundet i 
Skarridsø af WARMING (1897 pag. 176) 
og i Bodensøen af BAuMaNN (1911 
pag. 238). 

Phragmites er den af Arterne, der 
er -mest uafhængig af Vandets Dybde, 
idet den kan vokse helt paa Land, men 
til Tider naar ud til en Dybde paa over 
2m. Scirpus og Typha er langt mere 
bundne til en bestemt Dybde af Vandet, 
i nemlig ca. 7$—2 m Vand. 

Fig. 10. Furesø; Phragmites begynder et Stykke Phragmites synes at vokse bedst 
udenfor Kysten. paa fast Bund; de to andre Arter bedst 

paa blødere Bund. Hvor denne er Dynd, 

ser man derfor Scirpus og Typha rykke længst bort fra Kysten. Hvor Bunden er 
stenet eller gruset, som i Reglen paa fremspringende Næs, tager Phragmites gerne Téten. 
Phragmites og Scirpus synes begge at kunne taale temmelig stærk Brænding, Typha 
derimod ikke. Denne forekommer derfor næsten udelukkende paa Lækyster. At der 
dog ogsaa er en Grænse for de to førstnævnte Arters Evner til at taale Brænding, ses 
f. Eks. i Furesøen paa Sydkysten, hvor der aabenbart er noget for stærk Uro for dem. 
Sivbælterne her, der bestaar af saavel Phragmites som Scirpus, er baade smalle og kum- 
merlige at se paa, mangler helt nogle Steder, medens der paa andre Steder ind mod Land 


43 
efterlades et plantetomt Bælte. En medvirkende Grund hertil er maaske ogsaa Belys- 
ningens ringe Styrke inde under de høje Brinker og Skove. 

Tæt inde ved Land træffer man i Rørsumpens Bælte en Del andre Planter, som 
nærmest hører hjemme paa Moserne eller helt paa tørt Land, men som taaler at vokse 
paa lavt Vand. Disse Arter er ikke medtagne paa Kortene, men nævnes i Beskrivelserne 
af Vegetationen i de enkelte Søer. 

Endvidere ser man ofte Arter af Limnæernes og Hydrochariternes Samfund inde 
mellem Sivene. 

2. Limnæernes Samfund træffes ellers i Reglen som en bredere eller smallere Zone 
udenfor Sivbæltet paa ca. 2—7m Dybde; men mange Steder, særlig paa stærkt vind- 
eksponerede Kyster kan det mangle helt. 

Man kan skelne tre Associationer indenfor dette Bælte: 


a. Nymphæaceernes Association. 
b. Potamogetonaceernes Association. 
c. De helt submerse Limnæers Association. 


Nymphæaceernes Association omfatter Arter, der er rodfæstede og forsynede 
med Flydeblade; Blomsterne hæves paa en Stængel op over Vandfladen. Hertil hører 
først og fremmest de to Arter: 

Nymphæa alba L. 
Nuphar luteum (L.) Sm. 


Men hertil slutter sig endvidere: 


Potamogeton natans L. 
Polygonum amphibium L. 


Dette Bæltes Yderrand findes gerne ved 2—21,5 m Dybde, hvorfor det i det hele 
er smalt og slutter sig tæt til Rørsumpene. Det kan til Sammenligning anføres, at Bau- 
MANN (1911 pag. 474) angiver, at Nupharetum i Untersee (Bodensø) udbreder sig i 2.5— 
4 m Dybde, og det er dog væsentlig de samme Årter, som hos os. Denne Forskel i Dybden 
er det vel vanskeligt at paapege Aarsagen til. 

Nymphæacéerne taaler kun meget lidt Bølgegang, og derfor kan de kun trives i 
rolige Vige; her bliver de saa til Gengæld ofte eneraadende, idet de med deres Flydeblade 
dækker hele Vandfladen og kvæler al anden Plantevækst. Andre Steder kan de ikke 
finde tilstrækkelig Ro paa anden Maade end ved at tage til Takke med at vokse inde 
mellem Sivene. 

Angaaende de enkelte Arters Forekomst kan jeg endvidere gøre opmærksom paa, 
at Nymphæa i Reglen kun findes paa 1—2/% m Dybde, medens Nuphar dels vokser paa 
de samme Steder, men ogsaa paa meget lavere Vand. Som Nuphar forholder sig tillige 
Potamogeton natans og Polygonum amphibium; denne optræder jo endogsaa som Land- 
plante. 

Potamogetonaceernes Association omfatter en Del Arter, især af Potamogeton, 
som er rodfæstede, men mangler Flydeblade, og som kun sender en blomstrende Stængel 
op over Vandfladen. Disse Arter taaler en større Dybde end Nymphæaceerne. Maksi- 
maldybderne for de Arter, der måa regnes herhen, er: 

: 6= 


Balcachramkeincinm alrum (SID EBA) Er eN eres: 7 m (S. R.)") (Fure Sø) 
'PolamogetonkcEts PISSE EEN SERENE 7-  — — 

— lucens ERE ks nen ER IO EREEERE 7-… — — 

— ODLIST KO TU SENER SR RENEE ENE NDR SERESE 2 - (Lyngby Sø) 

— DEGAS ME ES Neon ae er FEET 7. (SR) (Fure Sø) 

— Der olatus se ERE Te SEE SE SEERE 7-  — — 

— osten fOLILSKES Conn EEN RE ENE EEREER 3-  — — 

— ILT ON ALS ESC bra Nee ere nere 7-  — — 


— irdelholdesken amt e bs epe 7- — — 


Det synes herefter, at de fleste af Arterne, og da alle de, der har en større Udbre- 
delse, kan naa ud til 7 m Dybde; men i Virkeligheden er det kun Batfrachium circinnatum, 
P. peclinalus og P. perfoliatus, der trives godt paa de større Dybder. 

De helt submerse Limnæers Formation. Den Association, der naar længst 
ud fra Bredden, er de helt submerse Limnæers Association. Arterne er gerne smaa, kom- 
mer aldrig op til Overfladen, og Blomsterne, om de bærer saadanne, maa forblive under 
Vandfladen. Denne Association er særlig godt udviklet i Furesøen, og den gøres der 
til Genstand for nærmere Omtale. De Plantearter, som maa regnes til dette Bælte, er 
Elodea canadensis, Tolypellopsis stelligera, flere Chara-Arter, nogle Nitella'er, Fontinalis 
antipyrelica, samt nogle Hypnaceer. Sammen med disse vokser ofte Medlemmer af Hydro- 
chariternes Samfund, som ret straks skal omtales lidt nærmere, og ligeledes flere af 
Polamogeton-Bæltets Arter særlig Potamogelon perfoliatus og P. pectinatus, samt Batra- 
chium circinnalum. 

De helt submerse Limnæers Association mangler helt i nogle af Søerne. 

3. Nereidernes, de stenelskende Vandplanters Samfund, omfatter hos os i de 
ferske Vande navnlig smaa Alger. Ved nærværende Undersøgelse var det af mange Grunde 
umuligt at faa denne Vegetation med, og der nævnes derfor intet om den i det følgende. 
Alene Umuligheden af at kende Arterne makroskopisk er Grund nok til, at dette Sam- 
fund maatte forbigaas. 

W-L. vilde dog gerne om Nereidernes Samfund i Furesø bemærke følgende: 

Hver Sommer dækkes Stenene i Furesø med talrige Rivulariacee-Kugler, vistnok 
væsentlig Rivularia dura, minutula og rufescens, i mindre Grad Gloiotrichia pisum. I 
Sommerens Løb bliver de stærk kalkinkrusterede; iblandet mellem dem findes ogsaa 
Brunalgen Pleurocladia lacustris. Alt efter den større eller mindre Kalkinkrustation, et 
Fænomen der øjensynlig staar i Forbindelse med Temperatur og Vandstand, bliver Ste- 
nene i Furesø henimod Eftersommeren mer eller mindre hvidgraa. Laget af kalkinkru- 
sterede Alger kan godt være over 1 cm tykt. De kalkproducerende Alger beklæder Ste- 
nene til ud over 1m, undertiden ud til 2 m. 

I November forandrer den hvidgraa, kalkinkrusterede Sten i den øverste Zone ud 
til ca. 34 m Farve; dette skyldes Diatomeer. Stenene bliver sortegrønne og dækkes med 
et 5-—6 cm langt, slimet Overtræk, kun bestaaende af Diatomeer i lange Gelerør. Udenfor 
ca. 3/ m findes derimod denne Bevoksning ikke. Hovedformerne er vistnok Pinnularia 


1) Ved Mærket (S. R.) efter et Tal eller et Plantenavn antydes, at vedkommende Tal eller 
Art er fundet af Fru SEIDELIN RAUNKIÆR. 


45 

og Nuvicula-Arter. Hen paa Vinteren, kort før Søen lægger til, bestaar Bevoksningerne 
overvejende af Tabellaria, der samtidig beklæder alle under Vand værende Dele af Scirpus 
og Phragmitles. Tilsyneladende bliver disse derved mer end en Gang saa tykke som de 
i Virkeligheden er. Sker der af en eller anden Grund en Vandstandssænkning, saa at 
disse Diatomeebelægninger kommer over Vandet, tørrer de ind, og Scirpus-Phragmites- 
Zonen faar da forneden et snehvidt Bælte, der som en bestemt Farvetone præger Land- 
skabet. Isen lægger sig sjældent paa den Maade, at den en Gang lagt bliver liggende. 
Søen fryser i Begyndelsen til ved Bredderne hver Nat og bryder saa atter op. Under 
disse skiftende Islægnings- og Isløsningsperioder skurer Isen Stenene i den inderste Li- 
toralzone rene for Diatomeer. Der dannes Diatomeeslam mellem Stenene, og kun paa 
disses Sider, hvor Isen ikke har kunnet naa, bliver Diatomeerne siddende. 

De assimilerer under Isen, navnlig i klart Solskin; Ilten frigøres, Luftblærer samler 
sig under Isen, og idet de gaar lodret til Vejrs, tegner de hver enkelt Stens Kontur af 
i Isen. De af Diatomeerne frigjorte Iltmængder tegner i den overliggende Is under den- 
nes Vækst, idet de kun sidder paa Kanterne af Stenene, alle Litoralzonens Sten af i Isen. 

Til Slut lægger Vinterisen sig over Søen, og den største Del af Diatomeebelægningerne 
fryser nu inde i Isen. Naar da Isen om Foraaret bryder op, skurer den Stenene rene; 
Bølgerne tager i Foraarsstormene det afskurede Materiale og fører det ud over Søen. 
Hovedplanterne, der dækkede Stenene før Islægningen, var Tabellaria, dels T. fenestrata, 
dels T. flocculosa. Umiddelbart efter Isløsningen viser sig stigende Mængder af Tabel- 
laria i Planktonet. Den optræder paa det Tidspunkt som lange Kæder. I Furesø som 
i andre Søer forandres Kæderne i Maj-Juni til Stjerner eller Kæder af Stjærner; saa hører 
Maksimum'et op. 

Allerede tidligere (1904 p. 80) har jeg kort omtalt dette Fænomen, som ikke senere 
er blevet paavist. Den aldeles regelmæssige aarlige Tilbagevenden af det samme Fæno- 
men: Tabellaria-Kæderne før Islægningen paa Stenene, Kædernes Optræden i Plankton 
efter Isløsningen tyder paa, at Planktonets Foraars-T'abellaria stammer fra Litoralzonens 
Tabellaria-Bevoksninger, eller med andre Ord, at der hos Furesøens Tabellarier er en 
Sæsondimorfi: et fasthæftet Vinterstadium, der løsrives af Isen og et pelagisk Foraars- 
stadium, der rimeligvis som en Art Tilpasning til det nye Milieu forandrer Koloniformen 
fra Kæder til Stjerner. Jeg har set dette Fænomen gentage sig hvert Aar i de sidste 
20 Aar. Det nævnes her, fordi den fremsatte Anskuelse har Arbejdshypothesens Værdi 
for fremtidige Undersøgelser. 


4. Til Hydrochariternes Samfund regnes Arter, som ikke er rodfæstede og derfor 
er udsatte for at skylles bort af Bølger og Vandstrømninger. Nogle af dem har Flyde- 
blade, andre er helt submerse. 

Dette Samfund repræsenteres i vore Søer væsentligst af efterfølgende Arter: 


Ceratophyllum demersum L..... 134—7 m 
Hydrocharis morsus Ranæ L........ 2 - 
Myriophyllum spicalum L. ... 3%,—5% - 

— - verticillatum L. ... ca.1 - 
'Sirattoteskalordes eee 1—4 - 


46 

Hydrochariternes Samfund danner næsten aldrig særegne, rene Bevoksninger, men 
forekommer blandede mellem Limnæerne. Flere af Arterne kan trives under to væsent- 
ligt forskellige Forhold. Enten vokser de tæt ved Land, i Læ af anden Plantevækst, 
paa Steder, hvor Vandet altid er roligt, og hvorfra de ikke er udsatte for at skylles bort; 
eller ogsaa vokser de paa temmelig dybt Vand, hvor de ligger paa Bunden eller hæver 
sig noget op fra den, men dog ikke saa højt, at Bølgerne paa Overfladen kan virke med 
synderlig stor Kraft paa dem. Der kan her i Følge Sagens Natur kun være Tale om de 
helt submerse Arter. Som Eksempel kan især fremhæves Sfratiotes aloides, der i Lyngby 
Sø mest vokser inderst i alle Vigene med Læ og brede og tætte Plantebælter udenfor, 
medens den i Furesøen i Bugten »Store Kalv«, findes i en Dybde paa 1%6—3 m, submerst 
levende. Den har her et fra dens sædvanlige noget afvigende Ydre, idet den har længere, 
mere slatne Blade, ligesom Farven er noget blegere grøn, aabenbart som Følge af det 
svagere Lys (Se senere). Lignende forskellig Forekomst kan ogsaa Myriophyllum spi- 
catum, Ceratophyllum demersum og Utricularia vulgaris opvise. 


De enkelte Søer. 


1. Bastrup Sø. 
Kort IB. 


Paa denne Sø foretoges Opmaalingen udelukkende ved Generalstabsguidernes Hjælp, 
idet den bathymetriske Maaling og Maalingen af Plantebælterne her fulgtes ad. Der 
toges en Række Lodskud i selve Sivranden, hvorved denne fikseredes. 

Bastrup Sø er den mindste af de undersøgte Søer. Den udmærker sig ved sin lang- 
strakte, noget bugtede Form og ved sine regelmæssigt liggende Dybdekurver. Saavel 
paa Nord- som paa Sydkysten skraaner Bunden brat ned til 6—7 m Dybde, medens 
Skraaningerne ved Søens Ender er mindre bratte. Bunden er iøvrigt nogenlunde flad. 

Plantevæksten er meget fattig paa Arter. Det eneste Samfund, der er veludviklet 
er Rørsumpen. Den mest fremtrædende Art er her Phragmites communis, medens Scirpus 
lacuster kun har meget ringe Udbredelse. Typha angustifolia danner Sivranden i begge 
Søens Ender, men dækker ogsaa kun et ringe Omraade. Et enkelt Sted vokser Heleo- 
charis palustris og Equisetum limosum. 

Nymphæaceernes Association er repræsenteret af Potamogeton natans og Polygonum 
amphibium, der begge vokser i nær Tilslutning til Sivbæltet i Søens vestlige Ende i 115—2 m 
Dybde. De andre Samfund mangler helt i Bastrup Sø. Dette vil med andre Ord sige, 
at Søbunden udenfor ca. 2—3 m, næsten er fuldkommen nøgen. 

At forklare denne Fattigdom er i og for sig ikke let, men man kan tænke sig, at 
1) Litoralregionens ringe Omfang i Søen kan bidrage hertil, idet, som ovenfor nævnt, 
Skraaningerne ned til forholdsvis store Dybder er ret bratte; 2) vil vel Søens meget uklare 
Vand, der ligner det i Bagsværd Sø, være en Hindring for, at en Bundvegetation i større 
Dybde kan opstaa. 


2. Farum Sø. 
Kort IIB. 

Opmaalingen foretoges væsentlig ved Hjælp af 100 m-Linen. Kun enkelte Steder, 
saaledes i Vestenden og i den sydlige Bugt lagdes Sivranden ind ved Generalstabsguidernes 
Hjælp. Endvidere suppleredes disse Maalinger ved nogle faa Sekstantmaalinger, samt 
ved Iagttagelser paa Stedet. 

Farum Sø ligner i Størrelse og Form meget Bagsværd Sø, idet den ligesom denne 
har en smallere vestlig Del og en bredere østlig, men medens Bagsværd Sø's Længde- 
retning nærmest ligger i VNV.-lig Retning, er Farum Sø strakti VSV.-lig Retning. Den 
største Forskel mellem de to Søer er der imidlertid i Dybdeforholdene. Farum Sø naar 
en ret betydelig Dybde, nemlig 16 m og har ligesom Furesøen en meget uregelmæssig 
Bund, ofte med bratte Skrænter. Store, flade, lavvandede Partier findes kun ved Syd- 
kysten i den store Bugt, og her er Plantebælterne ogsaa bredest. Langs Nordkysten 
falder Bunden de fleste Steder brat ned til stor Dybde, og som Følge heraf er Vege- 
tationsbælterne smalle. 

Om Sivbælterne, der bestaar af de sædvanlige 3 Arter, er at bemærke, at alminde- 
ligst er Phragmites og Scirpus, der de fleste Steder vokser Side om Side. Typha staar 
mest yderst i Bæltet og danner Sivranden paa store Strækninger, navnlig i Søens Vest- 
ende og paa Sydkysten. I Sivbæltet forekommer hist og her: 


Equisetum limosum 
Carex rostrata. 


Naar undtages en smal Nymphæa-Gruppe i Vestenden af Søen, findes Nymphæacee- 
Associationen i Farum Sø udelukkende blandet mellem Sivene, saaledes at vi de fleste 
Steder har disse to Samfund voksende sammen. Polygonum amphibium har jeg ikke 
bemærket i Søen; men derimod har de tre øvrige Arter Nymphæa alba, Nuphar luteum 
og Potamogeton natans stor Udbredelse. 

Blandt Potamogeton-Associationens Arter danner Potamogeton lucens navnlig paa 
Nordkysten et smalt Bælte umiddelbart udenfor Sivbæltet, men dens Udbredelse er 
ellers i det hele ikke stor. I det samme Bælte forekommer ligeledes: 


Batrachium circinnatum 
Potamogeton pectinatus 
— perfoliatus. 


Potamogeton crispus vokser derimod væsentlig paa den »Tærskel« med lavt Vand, 
der forbinder Nord- og Sydkysten i den vestlige Del af Søen. 

De helt submerse Limnæers Association er udelukkende repræsenteret af Fonti- 
nalis antipyretica, som dog ikke synes at være meget udbredt. Jeg har fundet den i 
21,—61, m Dybde. 

Af Hydrochariternes Samfund har jeg fundet 3, nemlig: 


Ceratophyllum demersum 
Utricularia sp. 
Myriophyllum spicatum. 


48 


Af disse har kun Ceratophyllum en lidt større Udbredelse, især paa »Tærskelen« 
sammen med Poltamogeton crispus. 
Den samlede Artsliste for Farum Sø med Angivelse af Dybde: 


Batrachium circinnalum.......... 1—-2 m 
CaredEnoSIn ALA eee 0—1% - 
Ceratophyllum demersum ......... 4—7 - 
Elquisetumklimosumn seere 0—1% - 
Fontinalis antipyretica ...... 219—61% - 
Myriophyllum spicatum ............. 2 - 
Nupharklute um seeren 1—1% - 
INym phæ ak alb are eN ke 1—2 - 
Phragmiteskcommunistlee seere 0—2 - 
'Polamogetonkcrispuskeseesererer 1%—4 - 

— lucens kreere Er free 1—2 - 

— matansekseeerereer 1—1% - 

— PpEclin als ket 2—21% - 

— per folcatus eee PE 
Sempusilacus ter eres eee 0—2 - 
Tuphanangusirfo lose Nee 0—2 - 
Ulrica des PS NER 2 - 


3. Bagsværd Sø. 
Kort VB. 


Undersøgelsen af denne Sø foregik paa to Tidspunkter, nemlig Iste Del i Juli 1911, 
hvor hele Kystbæltet opmaaltes ved Hjælp af 100 m-Linen. Linerne lagdes paa Bag- 
sværd Sø temmelig tæt ved hinanden med ca. 100—200 m Afstand, og langs hele Kysten 
undtagen en Del af Nordkysten, hvor Vegetationen mange Steder mangler helt, eller i 
hvert Fald er ganske forandret ved Menneskets Indgreb udfor de mange Villahaver. 
2den Del af Undersøgelsen foregik i Juni 1912, idet da Potamogelon-Grupperne opmaaltes 
ved Sekstantmaaling. Dette var især nødvendigt af Hensyn til Potamogeton crispus, 
der kun i Forsommeren naar op til Overfladen, medens den senere synker til Bunds og 
ikke kan ses, især ikke i Bagsværd Sø med dens meget uklare Vand. 

Søen falder efter sin Form i to Dele, en bred Del mod Øst og et smallere Parti mod 
Nordvest. Dens Længderetning ligger omtrent i VNV., saa at Sommerens vestlige Vinde 
vil have Lejlighed til at fremkalde ret stærk Bevægelse i Vandet. De Steder, der er bedst 
beskyttede, er den vestligste Ende samt Østkysten af det fremspringende Parti, hvorpaa 
Aldershvile Slot laa. Endvidere vil der være godt Læ inde i den Bugt, der er paa den 
nævnte Halvø mellem de to smaa Pynter, der rager frem mod Nord og Nordvest. 

Dybden er i det hele ringe. Den største Dybde er 4m; men langt den overvej- 
ende Del af Søen er ikke 3 m dyb. 

Bunden er de fleste Steder ved Kysten nogenlunde fast, længere ude derimod i 
Reglen dyndet. Hængesæk findes ved Søens vestligste Ende. 


49 


De fremtrædende Planter er: 


I. Phragmites communis Ceratophyllum demersum 
Scirpus lacuster Batrachium circinnatum 
Typha angustifolia Potamogeton lucens 
Nymphæa alba — naltans 
Nuphar luteum — Crispus 
Myriophyllum spicatum Polygonum amphibium. 


Foruden disse 12 Arter findes ogsaa nogle Sumpplanter, der vokser ude i det klare 
Vand, nemlig: 
II. Carex lasiocarpa 
—  rostrata 

Equisetum limosum 

Heleocharis palustris 

Menyanthes trifoliata 

Ranunculus Flammula, 


samt nogle Vandplanter, der kun forekommer et enkelt Sted blandet mellem andre Planter: 


III. Stratiotes aloides 
Potamogeton zosterifolius 
Elodea canadensis 
Chara sp. 


I det hele er det altsaa faa Arter, der huses af denne Sø. 

Rørsumpene danner et sammenhængende Bælte langs hele Kysten med Undtagelse 
af Nordkysten, hvor Planterne er fjernede ved Menneskets Indgriben. Ofte danner de 
enkelte Arter næsten rene Samlag, undertiden optræder blandede Bevoksninger. 

Den Dybde, hvortil Rørsumpene naar ud, er i den største Del af Søen omtrent 
den samme, nemlig ca. 2 m. 

I den vestlige Ende af Søen er Rørsumpenes Samfund smalle, 10—20m brede 
eller endog næsten manglende. Dette er saa meget mere overraskende, som Dybden i 
dette Parti af Søen næppe overstiger 1 m. Man kunde da: have ventet, at Rørsumpens 
Planter vilde kunne brede sig ud over hele denne Del af Søen; men det er altsaa slet 
ikke Tilfældet. Man ser bl. a. heraf, at Dybden af Vandet ikke er den eneste Faktor, 
der bestemmer, hvor langt ud Planterne kan trives. 

Aarsagen til det nævnte Forhold vil jeg gerne søge i Bundens Beskaffenhed. Denne 
er netop i Bagsværd Søs Vestende ejendommelig. Det viser sig, at den er blød og bestaar 
for største Delen af sorte, gamle Plantedele, der er ufuldstændig forraadnede, tørve- 
agtige. Muligvis har vi her Grunden til Sivenes daarlige Trivsel; men jeg tør dog ikke 
udtale noget sikkert derom. 

Paa den østlige Kyst er Scirpus næsten eneraadende og danner et meget bredt 
Bælte. Kun inde langs med og til dels helt oppe paa Land træffes Phragmites, der til 
Gengæld her er meget høj og kraftig. 


D. K, D. Vidensk. Selsk, Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III. 1, 


7 


50 


Typha forekommer paa Østkysten kun paa to Punkter, nemlig ud for de to syd- 
ligste Bugter, hvor den paa en Strækning gaar længst ud fra Kysten. Paa Lækysten 
ved Aldershvile er det Typha, der danner Sivspidserne. 

Nymphæaceerne har med Forkærlighed opsøgt sig de rolige Vige paa Lækysterne. 
Her danner de store sammenhængende, i Reglen fuldstændig »rene« Bevoksninger. De 
findes mest paa ca. 2 m Vand. 

Størst Udbredelse har Nymphæa. Nuphar findes kun i mindre Grupper dels sammen 
med Nymphæd'en, dels inde mellem Sivene. Potamogeton natans og Polygonum amphi- 
bium har kun ringe Udbredelse. 

Den Dybde, i hvilken jeg har fundet de herhenhørende Arter, er: 


Nup har te nere 1,—2 m 
INiym phæ lb 1 SSR NESER SEER 1—2 - 
'Bolam og eto men aLans eee eN ig 
Polygonum amphibium........... 1—2 - 


Potamogetonaceernes Association bestaar næsten alene af Potamogeton lucens og 
P. crispus. P.lucens danner kun imellem Øen og Nordkysten en større Bevoksning, 
men forekommer ellers spredt forskellige Steder udenfor og imellem Sivene. Den vokser 
i1—21% m Dybde. 

P. crispus er udbredt over næsten hele Søens Vestende, voksende i større eller 
mindre Grupper. Dybden er 1—2% m. I ingen af de andre Søer naar den en tilsvarende 
Udvikling som her. 

Til denne Association hører endvidere: 


Batrachium circinnalum............. 1m 
Poltamogeton zosterifolius ...........- 1 - 


der begge kun forekommer et Par Steder. 

En Ejendommelighed ved Bagsværd Sø er den næsten komplette Mangel paa de 
helt submerse Limnæers Association. Denne er kun repræsenteret af Elodea canadensis 
og Chara sp., som jeg ikke har truffet mere end to Steder, og da i Selskab med hinanden 
i1lm Dybde. Begge Lokaliteter ligger tæt ved hinanden i Søens vestligste Ende. 

Hydrochariternes Samfund er noget bedre udviklet. Af denne forekommer: 


Ceratophyllum demersum ......... 1—2 m 
Myriophyllum spicatum .......... 1—2 - 
'Sørattoteskaloudes eseSe rese SES SENERE 1 - 
HydrochariskmMmorsuskrT ane seeren 1 - 


Myriophyllum og Ceratophyllum danner i Fællesskab flere, større Bevoksninger, dog 
vistnok væsentlig kun i Søens vestligste Parti. Stratiotes forekommer derimod ligesom 
Hydrocharis kun i Søens vestligste Spids og sparsomt. 

Søens Bund er paa store Strækninger ganske vegetationsløs til Trods for Vandets 
ringe Dybde. Grunden hertil maa sikkert søges i Søens særdeles uklare Vand, der ind- 
suger næsten alt Lys, saa der paa blot et Par Meter Vand ganske sikkert hersker meget 
slette Lysforhold. 


51 


4. Lyngby Sø. 
Kort VI Bi og Bin. 

Lyngby Sø's Areal er ikke meget større end Bastrup Sø's. Men Formen er en anden, 
idet Lyngby Sø er bredere, og de to Søer staar paa mange Maader som fuldstændige 
Modsætninger. 

Opmaalingen af Lyngby Sø foretoges i Juli 1912. 100 m-Linen anvendtes paa 
hele Sydkysten fra Kanalen til Frederiksdal og til Mølleaaens Udløb fra Søen. Iøvrigt 
gik Maalingen af Plantebælterne Side om Side med den bathymetriske Maaling, idet 
Lodskudspunkterne lagdes langs Randen af Potamogeton-Bevoksningerne og Sivbælterne 
og tillige midt inde i disse, hvor det kunde synes passende. Samtidig med at Lodskuddet 
toges og Stedet fikseredes af Generalstabsguiderne, noteredes de Plantearter, der voksede 
paa Stedet, og ved Hjælp af disse Notitser, samt smaa Skitser over Lodskudspunkternes 
omtrentlige Beliggenhed, kunde da Plantekortet tegnes, idet jeg stadig benyttede Iagt- 
tagelser paa Stedet til Supplering. 

Straks ved Undersøgelsens Begyndelse viste det sig imidlertid, at den Kystlinie, 
der var angivet paa det Generalstabskort, der tjente som Udgangsmateriale, ikke var 
overensstemmende med de nuværende Forhold paa Nordkysten af Søen, ligesom Nord- 
øens Form og Beliggenhed heller ikke var ganske rigtig. Da Forskellen viste sig at være 
saa stor, anmodedes Oberst SanDd om at lade foretage en Arealberegning af Søen 
paa det gamle og ny Kort. Det viste sig da, at i Tiden fra 1899 til 1912 var Søens Areal 
fra 70.0 ha. gaaet ned til 57.4. Det drejer sig dog her sikkert ikke alene om en Tilvækst. 
Grunden angives væsentlig at være den, at det gamle Kort fra 1899—1901 opmaaltes 
fra Land, medens vi foretog vore Opmaalinger fra Søsiden. Men i al Fald maatte Kyst- 
linien rettes paa Kortet, og det gjordes ved en Række Stadiemaalinger, der foretoges 
paa følgende Maade. Med Baaden nærmede vi os I.and saa meget som muligt paa for- 
skellige passende Steder. Undertiden kunde vi da komme helt ind til Land, idet Mosen 
med en lodret Væg her grænser til Søen; andre Steder kunde Baaden ikke komme nær- 
mere end ca. 4—5 m fra Land. Naar vi da var kommet saa langt ind som muligt, rejstes 
Stadiet, og Punktet fikseredes af en af Guiderne. Ved en Række saadanne Punkter 
fastlagdes Kystlinien, der altsaa snarere er lagt lidt for langt ud imod, end bort fra 
Søens Midte; dette maa ogsaa være det bedste, naar Kortet skal bruges efter sin Be- 
stemmelse, nemlig til Studier over Søens Tilgroning. 

Lyngby Sø's Dybde er i det hele ringe. Maksimum er 4% m; men største Delen 
af Søen er kun 2—3 m dyb. Bunden er næsten overalt meget blød, dyndet, brun af 
Farve; den bestaar af uhyre Masser af mer eller mindre pulveriserede Plantestoffer. 
Største Delen af den kan vistnok betegnes med Begrebet .»Dy« (v. Post). Kun langs 
Sydkysten og langs Jærnbanedæmningen findes fast Bund. Igennem Søen gaar Afløbet 
fra de andre Søer, og det er aabenbart en i Forhold til Søens egen betydelig Vandmasse, 
der stadig passerer derigennem. Rimeligvis medføres hermed en Del Dynd, som bund- 
fældes i Søen. 

Ingen af de andre Søer har en tilnærmelsesvis saa frodig og artsrig Vegetation, som 
Lyngby Sø; dette har voldet Opmaalingen og Udførelsen af Plantekortet betydelige 
Vanskeligheder. En anden stor Vanskelighed har det været at skelne imellem, hvilke 
Planter man burde regne med blandt Søens Beboere, og hvilke der bør regnes for at 

7% 


52 
tilhøre Mosen. Grænsen er ganske svævende. Den Grænse, jeg har sat, beror paa et 
løst Skøn, og der kan maaske indvendes meget mod den; men praktiske Grunde har nødt 
mig til ved Kortets Udførelse kun at optegne de Planter, jeg virkelig maatte anse for at 
høre til Søen, medens de tilfældige Gæster, f. Eks. i Sivbælterne nær Land, ikke medtoges. 
Jeg benytter her Lejligheden til at nævne en Række Arter, der vokser lige paa 
Randen af Mosen og undertiden breder sig lidt ud paa ganske lavt Vand mellem Sivene: 


Acorus Calamus Lastræa Thelypteris 
Alnus glutinosa Lycopus europæus 
Carex lasiocarpa Lysimachia thyrsiflora 

— paniculata Mentha aquatica 

—  rostrata Menyanthes trifoliata 

—. stricta Peucedanum palustre 
Cicuta virosa Ranunculus Flammula 
Cladium Mariscus Sium latifolium 
Epilobium sp. Solanum dulcamara 
Eupatorium cannabinum Sparganium ramosum 
Galium palustre — simplex 
Glyceria spectabilis Spiræa ulmaria 
Heleocharis acicularis Stellaria palustris 

— palustris Typha latifolia 


Iris pseudacorus. 


Til Trods for, at disse mange Arter ikke medtoges, viste det sig endda nødvendigt 
at tegne to Kort, et der angiver de fremherskende Planters Udbredelse, og et der viser 
de sjældnere Arters Forekomst. 

I Søen findes to større Øer, begge bevoksede med store Elletræer. Af disse har 
den sydlige Ø fast Bund, og fra den strækker sig et »Rev«, ligeledes med fast, gruset 
Bund ud imod Vest og Øst. 

Den nordlige Ø synes derimod kun at bestaa af Hængesæk, omend den vel nok 
hviler paa en Banke af fast Bund. I hvert Fald har den faaet Tilvækst paa en særegen 
Maade, som lidt nærmere skal omtales (jvf. WARMING 1897 pag. 188). Hele Søens Nord- 
kyst er begrænset af en Mosestrækning, Lyngby Mose, der næsten hele Vejen støder 
op til Søen med en Hængesæk. Af og til synes Stykker af denne at kunne løsne sig og 
drive med Vinden et Stykke ud paa Søen, hvor de ofte holdes tilbage af Planterne, saa 
at de efterhaanden gror fast og danner smaa Øer. Flere saadanne findes angivne paa 
Kortet; formentlig er Nordøen væsentlig dannet af saadanne løsrevne Stykker af Mosens 
Hængesæk. 

De smaa Øer, der kun er højst nogle faa Metre lange og brede, bærer en meget 
frodig Vegetation. Jeg nævner et Par Eksempler. 

1) Lille Ø i Søens vestligste Ende. Øens Længde 2 m, Bredde knap 1 m. Her fandtes: 


Alnus glutinosa Convolvolus sepium 
Carex paniculata Eupatorium cannabinum 
Cladium Mariscus Lycopus europæus 


Lysimachia nummularia Phragmiles communis 
— thyrsiflora Scutellaria galericulata 
— vulgaris. Spiræa ulmaria 

Mentha aquatica Typha latlifolia 


Peucedanum palustre 


2) Lille Ø, ca. 50 m nordøst for Nordøens Nordspids. Her fandtes: 


Cicuta virosa Menyanthes trifoliata 
Cladium Mariscus Rumex (Hydrolapathum?) 
Lycopus europæus Sparganium ramosum 
Lysimachia thyrsiflora Stachys paluster 

Mentha aquatica Typha angustifolia. 


I den varme Sommertid ser man ofte, at der dukker smaa Øer op midt i Søen paa 
Steder, hvor der ellers er nogenlunde dybt Vand. Disse Øer er naturligvis uden Plante- 
vækst, og det skyldes formentlig Dannelsen af større Luftmasser i Dyndbunden, at de 
opstaar. De viser sig sjælden før i Slutningen af Juli og er som oftest forsvundne før 
November. De opstaar altid paa et og samme Sted, hvor der i Vinterhalvaaret altid 
er grundt Vand (ca. 1m). Naar de har været en Maanedstid over Vandet, dækkes de 
med Vandfuglenes Ekskrementer og Fiskeknogler. I Sommeren 1912 saas en saadan Ø 
ogsaa i Søen, og jeg har angivet dens Plads paa Kortet. Disse opdukkende Øer er tid- 
ligere omtalte af WARMING (1897 pag. 189). 

Det er allerede nævnt, at Lyngby Sø har en særdeles frodig Plantevækst; et Blik 
paa Kortet vil vise dette ganske tydelig, idet de Arealer, der er uden Plantevækst, er 
indsnævrede til smalle Kanaler, der forbinder et større vestligt og østligt Parti med 
noget mere aabent Vand. 

Rørsumpens Planter har ikke saa stor Udbredelse, som man kunde vente; det 
er ejendommeligt for Lyngby Sø, at de langs hele Nordkysten vokser blandede mellem 
Limnæerne og Hydrochariterne. Kun langs Syd- og Østkysten har man rene Bestande 
af Rørsumpens Arter. Blandt disse dominerer Typha og Scirpus paa Nordkysten, medens 
Phragmites og Scirpus er eneraadende paa Syd- og Østkysten. Paa Nordkysten fordeler 
Arterne sig paa den Maade, at Typha som oftest vokser nærmest ved Land, inderst i 
Bugterne. Kun undtagelsesvis indtages denne Plads af Phragmites. Typha staar gerne 
spredt og blandet med forskellige Arter af Hydrochariternes og Limnæernes Samfund. 
Her udenfor kommer saa ofte et Bælte af Scirpus, især blandet med Nymphæa og Nuphar. 
De Arter, der danner Rørsumpens Samfund, er altsaa de sædvanlige: 


Phragmites communis 

Scirpus lacuster 

Typha angustifolia, hvortil ofte kommer 
Equiselum limosum. 


Men enkelte Steder blandes flere af de paa pag. 52 nævnte Arter imellem paa ganske 
lavt Vand, især: 


Cladium Mariscus Carex lasiocarpa 
Menyanthes trifoliata — stricta 
Sparganium simplex — … rostrata 

— ramosum Heleocharis acicularis 
Acorus Calamus — palustris 
Lysimachia thyrsiflora Typha latifolia. 


Nymphæaceernes Association er særdeles vel udviklet og falder langs Nordkysten 
i to Bælter, der er ret skarpt adskilte. Inderst i Bugterne er et Omraade, hvor Nuphar 
og Potamogeton nalans er dominerende overfor Nymphæa, der forekommer .sparsomt. 
Dette Omraade er det samme, som det nys nævnte, hvor Typha er overvejende. Her 
udenfor kommer gerne et Bælte med omtrent ren Nymphæa blandet med Scirpus lacuster. 

Langs Sydkysten slutter de rene Nymphæaceebevoksninger sig, som det er sæd- 
vanligt, umiddelbart op til Sivbælterne. 

Flere Steder i Søen, og navnlig i Vestenden, danner Potamogeton natans Grupper 
endog uden for Potamogeton lucens-Bæltet. 

Af Nymphæaceeassociationens Arter er de efterfølgende til Stede: 


Nymplæ dk alb aserne 1—21, m 
IN ap hank [ute tim eee esse 3/—214 - 
BRotamogetonenalanstereeseee 34—3.- 
Polygonum amphibium....... 1%;—1%5 - 


Blandt Potamogetonaceerne indtager P. lucens en meget fremtrædende Plads, idet 
den danner sammenhængende, meget brede og rene Bælter hele Kysten rundt og i det 
hele er den Plante, der har den største Udbredelse i Søen. I Sammenligning med den 
er de andre Potamogeton-Arter af underordnet Betydning. De Arter, der indgaar i Pota- 
mogetonaceernes Association er: 


'Botamogetonlucens eee 34—31, m 
— pexfolratusseesseerse 3,—23/ - 
— obtustfolvus skeer 134 - 
— CRISDUS RER SEES 2—314 - 

Batrachium circinnatum....... %4—25 - 

Elip DB UDS KL UT AES ER 2 


De helt submerse Limnæers Association har kun ringe Udbredelse og repræsenteres 
kun af: 
ElodearcanadensTs sets Esk 31 m 
CRard sp RED SEE AMS HEKSE SENER 1% - 


Disse to Arter har jeg kun truffet paa et Par Lokaliteter. For ca. 20 Aar siden 
var Elodea en i den Grad dominerende Plante, at Dampskibsselskabet i høj Grad var 
ængstelig for de Udgifter, som en alm. Oprensning mulig maatte medføre. Nu er Planten 
her som saa mange Steder, hvor den en Tid lang truede med at standse al Færdsel, næsten 
forsvundet. 

Derimod er Hydrochariternes Samfund af stor Betydning. Efterfølgende Arter 
maa henføres til dette Samfund: 


55 


Myriophyllum spicatum ....... 34—21, m 

— verticillatum .......... 2 - 
Strattoteskalordes tet ER 1—2 - 
Hydrocharis Mmorsus ranæ............ 2 - 
Ultricularia.vulgaris........... 3,—1%% - 
Ceratophyllum demersum .......... 134 - 


Disse Arter danner næsten aldrig rene Bevoksninger, men vokser blandede mellem 
Limnæerne eller Rørsumpens Planter. 

Deres væsentligste Omraade er den inderste Del af Vigene paa Nordkysten. Her 
danner Sfratioles ofte tætte Grupper, og enkelte Steder er Myriophyllum. verticillatum 
meget talrig. M. spicalum findes derimod spredt i næsten alle Bælter Søen over. Hydro- 
charis er ikke meget udbredt og trives kun i de mest beskyttede Vige. Utricularia findes 
saavel flere Steder ved Nordkysten som mellem Potamogeton lucens ved Sydkysten. 


Om vore Søers Tillukning. 


De botaniske Studier ude paa de Smaasøer, der hidtil har været Tale om, særlig 
Forholdene vedrørende Bagsværd og Lynghy Sø, foranlediger mig til at fremkomme med 
følgende Bemærkninger. 

Man hører saa ofte den Udtalelse fremsat: Hvor kan det være, at én Sø 
lukker sig med rivende Fart, medens en anden, der ligger i Nærheden og ganske ligner 
den, holder sig fuldkommen aaben. Spørgsmaalet er ganske naturligt; jeg har stillet 
mig det selv mange Gange, men har ofte haft vanskeligt ved at besvare det. Det synes 
mig, som om denne Undersøgelse, naar man sammenligner de her behandlede Søer, deres 
Dybdeforhold, Vandets Gennémsigtighed, deres Stilling i Forhold til Sol og fremher- 
skende Vind samt deres Plantevækst, er i Stand til at yde Bidrag til dette Spørgsmaals 
Besvarelse. 

De Planter, der væsentligst bidrager til vore Søers Lukning, hører formentlig til 
Rørsumpenes Samfund, endvidere har Planter med Flydeblade, Nymphæaceernes og 
Potamogetonaceernes Samfund en meget stor Betydning. I vore mindre, mere lavvandede 
Søer spiller derimod de helt submerse Planter i det hele en mere underordnet Rolle. 
Det har ofte slaaet mig, hvormange af disse Søer der har fuldkommen nøgen Bund; 
den enste Plante, der mig bekendt her spiller en Rolle som virkelig bunddækkende, er 
Fontinalis. Characeer kan ganske mangle. Der er jo her en meget væsentlig Forskel 
mellem disse Smaasøer og de større Søer. De helt sumberse Limnæers Formation kan 
jo i disse sidstnævnte paa 4—-1 m danne store sammenhængende, submerse Enge, hvortil 
vore Smaasøer i Alm. intet Sidestykke byder. En saa frodig vegetationsklædt Slette 
som Store Kalven i Furesø findes vist aldrig i vore Smaasøer. Grunden hertil er for- 
mentlig den, at Lyset paa 4—6 m i Smaasøerne, hvor mærkeligt det end lyder, er langt 
svagere end Lyset paa 4—6 m i de større Søer. Dels er Planktonkvantiteten i først- 
nævnte i Sommerhalvaaret saa uhyre, dels er Bunden i vore Søer i al Almindelighed saa 
løs, at den ringeste Vind i lave Søer kan sætte hele Bundoverfladen tilvejrs. I begge 


56 


Tilfælde nedsættes Gennemsigtigheden i sidstnævnte i den Grad, at det meget vel er 
muligt, atiher er en Grund til, at Søbunden er bleven fuldkommen bar. 

Det kan ogsaa fremhæves, at Humussyrerne navnlig hen paa Efteraaret kan farve 
Vandet saa mørkebrunt, at Gennemsigtigheden ogsaa derved nedsættes. I disse mørke- 
brune Mosevande kan Bunden næsten helt dækkes af Fontinalis; desuden kan Cerafo- 
phyllum forekomme. 

Saafremt Bundhøjning og Tillukning af Søen virkelig fortrinsvis foregaar ved Hjælp 
af disse, de inderste Plantebælter, er det klart, at førend Søbunden har højnet sig saa 
meget, at Vandstanden kun er ca. 4 m, vil denne Vegetation ikke kunne rykke ud over 
den. Litoralzonens inderste Plantesamfund gaar nemlig i vore Søer som Regel ikke ud 
over Dybden paa ca. 4m. Det kritiske Punkt i disse Søers Tilgroningshistorie er det 
Tidspunkt, da Nymphæaceerne og Potamogetoneernes Formationer kan rykke ud over 
Søbunden. Da tilfører de, og ret pludselig, Søen en bundhøjnende Faktor, hvortil den 
før intet Sidestykke har haft. 

Bundhøjningen er nemlig tidligere ganske væsentlig foregaaet gennem Materiale, 
der stammede fra Plankton eller fra Bred (Detritus), endvidere fra alt det Materiale, 
der gennem Tilløbene er ført ud i Søerne. I saadanne smaa Søer, som det her drejer sig 
om, er det sidstnævnte som oftest forsvindende ringe; i store Dele af Aaret er Tilløbene 
endog stoppede. Ganske særlige Forhold raader i Lyngby Sø, hvor den forholdsvis store 
Mølleaa sender betydelige Vandmasser ud i Søen og vistnok i dennes østlige Hjørne 
aflejrer store Mængder af Materiale, maaske største Delen af det, hvoraf den brede 
Lyngby Mose opbygges. 

Der er dog ganske øjensynligt visse særlige Betingelser for, at de ovennævnte Plante- 
grupper kan rykke ud og tage Søbunden i en ca. 4m dyb Sø i Besiddelse. Der gives 
Søer, der endog har ringere Dyb, men som alligevel stadig holder sig aabne, medens 
der er andre, der næsten samtidig med, at 4 m Dybet naas, dækkes med Vegetation. 
En væsentlig Betingelse for hurtig Tilgroning er Vandets større eller mindre Gennem- 
sigtighed, en anden er Orienteringen af Søens Længdeakse i Forhold til den fremherskende 
Vindretning. I Bagsværd Søs yderst uigennemsigtige Vand (hvid Skive forsvinder om 
Sommeren i en Dybde af knap %m), og i at Bagsværd Sø væsentlig er strakt i VNV.- 
Retning, hvorved Forholdene her er meget urolige, ser jeg Hovedgrundene til, at Søen, 
skønt den i Følge sin Dybde er moden til at gro til, dog stadig holder sig aaben. Hvad 
der om Sommeren er skudt ud af fremspringende Tunger i Scirpus-Phragmites-Bæltet 
paa Nordsiden, fejer Efteraarsstormene og Foraarets brydende Is løs og transporterer 
det hen i den vestlige Bugt, hvor Materialet danner smaa, svømmende Øer, som senere 
hen fortrinsvis sønderbrydes og pulveriseres. I skarp Modsætning til Bagsværd Sø staar 
Lyngby Sø, ganske vist med noget mindre Dybde, men først og fremmest med det langt 
mere gennemsigtige Vand (1—1% m) og sine mere rolige Forhold. Paa tværs af Søen 
faar de sydvestlige Vinde ikke Vej nok at trække; i Lyngby Sø er Vandet næsten altid 
roligt. Skyttet for alle Vinde kan Tilvæksten her foregaa langs den sydeksponerede 
Side, hvor Vegetationen udfolder sig til en Yppighed, hvortil kun faa Steder i vort Land 
viser Magen. Aar for Aar rykker Sivranden her længere mod Syd. Rhizomflager løs- 
river sig, strander paa den anden Side og vokser videre der. Bunden er nu højnet saa 
stærkt, at Planter med Flydeblade kan dække hele Søen. Naar først dette Tidspunkt 


57 


indtræder for en Sø, er der dermed tildelt Søen en bundhøjnende Faktor af eminent 
Betydning. Hvert Efteraar synker der fra Overfladen, naar Vegetationen gaar ned, 
mægtige Lag af henraadnende Materiale ned paa Søbunden. Aar for Aar højnes nu denne. 
Hertil kommer, at der ikke hvert Aar højnes med lige meget, men hvert Aar méd mere 
end det forrige. Der er Tidsrum i disse Tillukningsprocesser, hvor Bundhøjningen vist- 
nok meget vel kan foregaa med flere cm om Aaret, d. v. s. op mod en Meter i en Menneske- 
alder. Man maa endvidere betænke, at saasnart Dybden er gaaet ned til ca. 219—3 m, 
rykker Rørsumpene ud over Søen. Det er at beklage, at den Tillukningsproces, der er 
foregaaet med Braband Sø ved Aarhus, ikke er blevet lidt nøjere studeret. I Løbet af 
20 Aar har jeg med 5 Aars Mellemrum besøgt Søen og navnlig følt mig slaaet af den utro- 
lige Fart, hvormed Rørsumpenes Samfund erobrer Søen, der nu overalt frembyder meget 
ringe Dybder. 

Som et Moment, der bidrager til den Fart, hvormed Tillukningen foregaar, maa 
endnu Bundens Beskaffenhed nævnes. Der er i lave Søer med større Dybder end ca. 4 m 
næsten altid en graasort Slikbund, der formentlig ikke tiltaler Planterne. Søbunde af 
den Beskaffenhed er ofte nøgne. Planterne maa vistnok forberede Bunden til sig selv 
og dække disse Gytjelag med Dyaflejringer, der næsten altid findes under Mosernes Nym- 
phæacee-Association. 


D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III. 1. 8 


KAPITEL TV 


Furesøens Vegetationsforhold 
af 
Fru SEIDELIN RAUNKIÆR og cand. mag. BOYE PETERSEN 


sammenstillet og forøget af 


C. WESENBERG-LUND 


Hertil Kort III B og IV B. 


Teknik. 


VAEDE er deltes saaledes, at alle Oplysninger vedrørende Characeer skyldtes først- 
nævnte, alle om Scirpus-Phragmites-Bæltet sidstnævnte af de to Forf. Begge har leveret 
Bidrag til alle Vegetationsbælter udenfor denne Zone. Bidragene til Scirpus-Phragmites- 
Bæltet og de vedrørende de submerse Vegetationer er sammenarbejdet af W-L., der 
har tilføjet en Del af sine egne Iagttagelser. 

BoYE PETERSENS Opmaalinger foretoges væsentlig i Juli 1911. Søens Størrelse 
gjorde paa Forhaand Undersøgelsen vanskeligere; den kunde umuligt udføres med lige 
saa stor Nøjagtighed som i de andre Søer. 

I stor Udstrækning benyttedes 100 m-Linen, men at lægge Linerne ud med 
100 m Mellemrum viste sig snart at ville tage for lang Tid; dette vilde ogsaa være 
ganske unødvendigt, da Sivbælterne langs Kysten paa lange Strækninger er meget 
ensformige. Den gennemsnitlige Afstand mellem Linerne var ca. 500 m. Inde i 
Store Kalven indmaaltes Sivbæltets Rand paa Nordsiden ved Guidernes Hjælp ved 
de sædvanlige to Sigtelinier og paa samme Maade Sivranden i Bugten ved Fiskebæk. 

En Mængde enkelte Punkters Vegetation fik man mere eller mindre fyldige Op- 
lysninger om ved de Plantedele, der bragtes op med Loddet under den egentlige 
bathymetriske Maaling. Samtidig skrabedes jævnlig paa Bunden med en Bundskraber, 
og Resultaterne af disse Iagttagelser er indtegnede paa Kortet. De giver vel langtfra 
noget fuldstændigt Billede af Vegetationen paa de større Dybder, men er dog bedre 
end intet. 

Om Fremgangsmaaden ved Studier over den submerse Vegetation i Furesø be- 
retter Fru S. R. følgende: 


59 


Undersøgelsen af de dybere Partier af Furesø fandt Sted dels i 1901, 1902 og 1903, 
dels i 1913. De udgik fra det Ferskvandsbiologiske Laboratorium. 

Under de første Ophold paa Laboratoriet i August 1901, 1902 og 1903 foretoges 
saavel Ekskursioner langs Strandbredden som i Robaad. Da Baaden var lille, var de 
sidstnævnte i høj Grad afhængige af Vind og Vejr. Undersøgelserne tog paa det Tids- 
punkt kun Sigte paa Characeerne, hvis Udbredelse i Store Kalven særlig af Tolypellopsis 
stelligera allerede tidligere havde vakt W-L.s Opmærksomhed. Der blev konstateret, 
hvilke Arter der voksede i Søen; for de fleste af dem blev der paavist adskillige 
Lokaliteter, men en systematisk gennemført Skrabning af Søbunden kunde paa det 
Tidspunkt ikke finde Sted. En særlig Interesse knyttede sig til Fundet af den yderst. 
sjældne Chara dissoluta, endvidere til de meget udbredte, overmaade yppige og skønne 
Bevoksninger af Tolypellopsis. 

I Tilslutning til Sommerundersøgelserne over Tolypellopsis-Formationen i Store 
Kalven blev denne Lokalitet undersøgt en Gang om Maaneden et Aar igennem, dog 
med Undtagelse af den Tid, da Bugten var islagt. 

I Tilknytning til den bathymetriske og botaniske Undersøgelse i 1911—1913 blev 
der i August 1913 foretaget en mere gennemført Undersøgelse af Furesøens submerse 
Vegetation. Arbejdet foregik denne Gang fra Motorbaad, hvad der i alle Maader lettede 
Undersøgelsen meget. Fangstapparaterne var dels en alm. firkantet Skraber, der sam- 
tidig anvendtes for Dyr og Planter, dels en Slags dobbeltside Rive med krummede Tæn- 
der, hvortil der var fæstnet meget fine Tænder, som skulde holde de mindste Planter 
tilbage. Det sidste Apparat brugtes særlig paa større Dybder. Det blev i saa Fald 
kun trukket ganske kort, kun nogle faa Meter langs Bunden. Dybden maaltes før og 
efter Skrabningen. Mellem de to saaledes fundne Dybdeangivelser var Forskellen højst 
ca. %% m; som oftest viste Dybden sig at være den samme. Apparatet anvendtes end- 
videre ogsaa til saa nøjagtigt, som det med de for Haanden værende Midler var muligt, 
at bestemme dels Vegetationens yderste Grænser ud imod Dybet, dels Sammensætningen 
i-de lokale Planteformationer; Skraben derimod gav Oplysninger om, hvilke Arter der 
overhovedet voksede paa den dybere Del af Søbunden og om den omtrentlige Dybde, 
i hvilken de forskellige Arter fandtes. 

Af de 31 submerse Arter, der er fundet i Søen, hører de 10 til Characeerne, der i 
det hele udenfor Scirpus-Phragmites-Bæltet er den dominerende Plantegruppe. Alle 
disse 10 Arter blev vel fundet i de første Aar, men det var først den mere gennemførte 
Undersøgelse 1913, der viste, at ogsaa de Arter var almindelige, som i 1911—1912 kun 
fandtes paa en eller to Lokaliteter. Det er meget vel muligt, at der kan findes Arter, 
som er overset. Henved %% af Arterne er kun fundet en, to eller faa Gange, og andre, 
der er lige saa sjældne som disse, kan meget vel tænkes vokse paa Steder, hvor Skraben 
ikke har været. En Paavisning af disse Planter har selvfølgelig floristisk Interesse, men 
i økologisk Henseende vil den ganske sikkert kun have minimal Betydning. 


8% 


60 


Rørsumpenes Samfund. 


Rørsumpenes Samfund i Furesø er væsentlig kun sammensat af to Arter: Phrag- 
miles communis og Scirpus lacuster. Det er dem alene, der danner det Bælte af »Siv«, 
der omkranser den egentlige større Søs Kyster. Inde i Store Kalven kommer særlig 
paa den nordlige Side endnu en Art til: Typha angustifolia; herinde spiller den en iøvrigt 
ret betydelig Rolle, men i den større Sø er Forholdene for urolige for den og Bunden 
de fleste Steder vistnok ogsaa alt for haard. Paa Bunden, delvis krybende henover 
Scirpus- og Phragmites-Rhizomerne, findes en Del Planter af lavere Vækst, som senere 
skal omtales. Ude i den egentlige Sø er Scirpus-Phragmites-Bæltet i det hele ret smalt, 
som oftest kun et Par m bredt, sjælden ca. 40 m. Mange Steder mangler det helt. Scir- 
pus og Phragmites staar paa mange Steder blandede mellem hinanden. En nærmere 


Fig. 11. Bugten mellem Laboratoriet og Frederiksdal. Phragmites-Bæltet er lige kommet op. 
Foraar. (W-L. fot.). 


Undersøgelse vil dog f. Eks. langs Østkysten vise, at Phragmites overvejende danner 
den inderste Del af Zonen (se B. P. pag. 42). Scirpus flankerer ofte langs hele Phrag- 
mites-Randen denne i sluttede, lokalt begrænsede, tætte Bevoksninger. Man ser dette 
bedst om Efteraaret, naar den endnu grønne Scirpus kontrasterer med den visne rød- 
gule Phragmites-Bestand. Dette hænger sammen med, at Scirpus, som ovenfor nævnt, 
vistnok gennemgaaende foretrækker blødere Bund, endvidere med, at der udenfor Phrag- 
mites-Bæltet findes en submers Vegetation af Scirpus, hvorfra der ved lavere Vandstand 
kan skyde Luftskud op. Over en saadan Fornyelseszone udadtil raader Phragmites 
ikke. Disse rent submerse Scirpus-Planter findes paa mange Steder (Holme ud for La- 
boratoriet, Skalbankerne), hvor Phragmites aldrig kommer; nu og da kan de skyde et 
enkelt Luftskud i Vejret. En af Skalbankerne, der er en ypperlig Fiskebanke, hedder 
populært Bismark, fordi den Aar efter Aar havde 3 »Haar« d: tre Luftskud af Scirpus 
lacuster. 


61 


Normalt er Dybden, hvortil Scirpus-Phragmites-Bæltet gaar ud, vistnok ikke over 
21, m. Hvor Kystens Heldningsvinkel er ringe, f. Eks. ud for Laboratoriet, i Bugterne 
etec., breder Bæltet sig langsomt udad; hvor Bunden er stejl, hvor Maksimaldybet, hvortil 
Bæltet kan gaa ud, ligger nær Land, er Bæltet smalt. Man ser ofte det ejendommelige 
Fænomen, at Bæltet først begynder et Stykke fra Land; endvidere at der ind gennem 
Bæltet findes aabent Vand, brede Kanaler ud imod Søen. Disse gaar gerne paa skraa 
imod Land. Man kunde fristes til at tro, at det væsentlig maatte være Brændingen, 
der maatte hindre Bæltet i at brede sig helt ind til Kysten. W-L. gør opmærksom paa, 
at detilangt højere Grad er Isen. Naar Isen bryder op, presses sammen og skurer op paa 
Land, løsriver den fra det Sted, hvor den naar Bund, alle Planter, vælter Kvadratmeter 
store Rhizomflager af Scirpus og Phragmites op i lodret Stilling og fører dem som Strand- 
vold foran sig ind mod Land. Hvad der ligger udenfor det Sted, hvor Isen tager Bund, 
bliver liggende. W-L. gør opmærksom paa, at da Laboratoriet for ca. 20 Aar siden 
opførtes, var Kysten ud for dette næsten fuldkommen nøgen; dette var ogsaa Tilfældet 
i de første 5 Aar; men senere hen voksede Aar for Aar Phragmites-Bæltet, der snart har 
lukket for hele Udsigten fra Laboratoriet. Det er ikke den svagere Brænding ej heller 
mindre Vind, der i disse Aar har fremkaldt dette Resultat, men det er de milde Vintre, 
i hvilke Søen enten slet ikke har været tillagt, eller i hvilke Isen har været saa tynd, at 
den, da den brød op, ingen eroderende Magt har haft. 

Det er særlig de øst-sydøstlige Kyster, udsatte for de herskende vestlige og nord- 
vestlige Vinde, som frembyder Uregelmæssigheder i Scirpus-Phragmites-Bæltet. 1 Store 
Kalven, særlig paa Nordsiden, hvor der er Læ, og hvor Isen kun sjælden skurer ind, 
er Bælterne brede, indtil 280 m. Planterne vokser her anderledes frodig og naar en 
langt betydeligere Højde end i den øvrige Del af Søen. Scirpus og Phragmites er heller 
ikke mere eneraadende her; særlig Typha angustifolia spiller en stor Rolle og danner 
ofte rene Bevoksninger over store Arealer. Tæt ved Land møder os ogsaa her Heleo- 
charis palustris, H. acicularis og Equisetum limosum. 

Vegetationen inde under Phragmites og Scirpus er selv paa temmelig lavt Vand 
mer eller mindre spredt. . Aarsagerne hertil er dels den ofte stenede Bund, dels Vand- 
bevægelsen, men dog vistnok særlig Isen. Paa Steder, hvor Vandet er mere roligt og 
Isens eroderende Kraft sjældnere, f. Eks. Lille Kalven, er Vegetationen tæt ligesom ude 
paa dybere Vand; dog har Plantedækket paa de to Steder ikke ganske den samme Sam- 
mensætning. 

Fru S.R. oplyser, at de to kraftige Chara-Arter, C. ceratophylla og C. rudis, i 
hvert Fald den første, synes at være de hyppigste Planter i og nærmest ved Scirpus- 
Phragmites-Bæltet.  C. ceratophylla vokser ogsaa ganske nær øverste Vandlinie; paa 
noget dybere Vand optræder begge Planter ofte Side om Side, og i saa Fald er C. rudis 
som oftest rigest udviklet. Inde paa ganske lavt Vand, ofte kun dækket af faa cm. Vand, 
er C. aspera en meget hyppig forekommende Plante. I klart Solskin kan man saavel i 
Scirpus-Phragmites-Bæltet som ogsaa ude under Potamogetonerne udenfor Bæltet se 
visse Hypnaceer; til Tider optræder de i saadanne Masser, at Bunden helt bliver dækket 
af dem; som Følge deraf faar den en brun Farvetone. Af andre Planter, der kan noteres 
i og lige udenfor Bæltet, er Littorella uniflora (L.) Asch., der er meget sjælden i Søen. 
Den er i visse Aar optraadt mellem Frederiksdal og Laboratoriet og var særlig i en enkelt 


62 


Vinter ret hyppig. Ellers er den kun fundet et Sted af Fru S. R. paa Søens Østside, 
nær Store Kalvens Munding (2—3 m). 

Inde i Scirpus-Phragmites-Bæltet findes ogsaa alle de Planter med Flydeblade, 
der overhovedet findes i Søen. Paa Grund af de urolige Forhold er Nymphæaceernes 
Association helt krøbet ind i Rørsumpenes Bælte; den er i det Hele meget svagt ud- 
viklet og bestaar kun af to Planter: Nuphar luteum og Potamogeton natans. Begge 
spiller en ganske underordnet Rolle; stærkest fremtrædende er de i Store Kalven; Nym- 
phæa alba er ikke paavist. 

Som Eksempel paa, i hvilken Grad Isen kan ødelægge Vegetationen i Scirpus- 
Phragmites-Bæltet gør W-L. opmærksom paa følgende. Den store Sandflade foran 
Laboratoriet dækkes hvert Aar af lange Udløbere af Potamogeton perfoliatus. Fra dem 
skyder Masser af smaa Skud op; deres Længde overskrider næppe en dem. En Mængde 
ganske spæde Planter af Myriophyllum dækker endvidere Sandfladen. Naar Vinteren 
kommer, lægger Isen sig over denne unge Vegetation. Hvert Aar, naar Isen bryder op, 
skurer den hele Vegetationen af; Strandvolde dannede af Potamogeton-Skud og Myrio- 
phyllum opstaar. De førstnævnte dør, men Myriophyllum, der er kommet op med Rød- 
derne, ligger paa de fugtige, halvraadne Dynger og vokser videre. Der opstaar da 
en Engdannelse en miniature af Myriophyllum; de talløse, smaa Planter danner et 
sammenhængende grønt Tæppe, som rimeligvis havde Livsbetingelser, hvis ikke Fod- 
gængerne altid trampede det ned. Men udenfor ligger den raserede Sandflade.  Til- 
bage af hele Vegetationen er kun de talløse lange, sorte Udløbere af P. perfoliatus, der 
krydser hverandre i alle Retninger og inddeler den hvide Sandflade i uregelmæssige 
Figurer. 

Inden vi gaar over til at omtale de øvrige Bælter, er der formentlig Grund til at 
fremhæve, at hele Vegetationen udenfor Scirpus-Phragmites-Bæltet er fuldkommen sub- 
mers. Flydeblade findes ikke; det eneste, der viser sig over Vandspejlet, er Blomster- 
standene af Potamnogelon lucens, af Myriophyllum samt Blomsterne af Batrachium. P. per- 
foliatus' Blomsterstande ligger for en meget væsentlig Del under Vand. Adskillige af de 
øvrige Potamogeton-Arter er ikke set blomstrende i Søen. Det vilde være af Interesse at faa 
at vide, om Potamogeton natans, en af vore alleralmindeligste Vandplanter, der af Boye 
PETERSEN er paavist i Scirpus-Phragmites-Zonen, ikke hist og her udenfor denne skulde 
leve som unge Planter, der paa saadanne Lokaliteter var ude af Stand til at danne Flyde- 
blade. W-L. gør i denne Sammenhæng opmærksom paa, at Planternes Sprednings- 
midler, ikke alene Frø, men ogsaa Hvileknopper i betydelig Mængde findes langt udenfor 
Planternes Voksepladser. Saaledes er Frø af P. lucens og P. perfoliatus ikke sjældne ude 
over Søens største Dyb. Deres Forekomst her er ikke mærkelig, da Vandfuglenes Eks- 
krementer til visse Tider af Aaret næsten kun bestaar af disse Frø. Mere mærkelig er 
Forekomsten af Hvileknopperne af Potamogeton perfoliatus og Tolypellopsis' hvide, stjerne- 
formede Hvileorganer, som næsten aldrig mangler i det Materiale, som Skraberen bringer 
op fra de større Sødybder. 

En Sondring af de udenfor Scirpus-Phragmites-Bæltet værende Samfund er! fu. 
Furesøens Vedkommende ikke vel mulig. Potamogetoneernes, de helt submerse Lim- 
næers Association og Hydrochariternes Samfund vokser i Furesøen mellem hverandre. 
Mest gælder dette Store Kalven, hvis Bund er dækket af denne kombinerede Vegetation 


63 


paa en saadan Maade, at det i det store og hele har været os umuligt at finde Regler 
for Arternes Fordeling. Naar de enkelte Associationer omtales hver for sig, er det egent- 
lig unaturligt, men det gøres for at lette Oversigten. 


Limnæernes Samfund. 
Potamogetoneernes Association. 


Potamogetoneernes Association er i Furesøen sammensat af følgende Arter, som 
nævnes med Angivelse af den Dybde, hvortil de gaar ned: 


Batrachium circinnatum................ 1—7 m 
BotamogetonkcrisDUSE REE eee 7 - 
—=— [ilt FORMS SERENE RER SE ERR 15 - 
— lncen ses DES EGEDE SØ SER ae 1—7 - 
— TMLIGLOTU ELISE ESSENS AD RRS] RD SE 7 
— pectinabusbkteE Er KEE EER 1,9—7 - 
= DEL [Ol ALUS RER PN SEA SESSER 1—7 - 
— brICRO LASERE LEE KR ag een als 2—7 - 
== zostertfolnus eee eee tree Ga 
EUD PUTS AVU (ELSE EEN SENER SEER 21,—3 - 


Af de her nævnte Arter hører P. filiformis helt til Scirpus-Phragmites-Zonen og er 
omtalt der. 

Af de øvrige spiller Hippuris og P. crispus en meget underordnet Rolle i Søen, 
Hippuris er kun paavist to Gange, den ene Gang nær Kollekolle i en Dybde af 2,5 m, 
P. crispus kun en Gang, paa Randen af Langebanken, paa ca. 7 m. 

P. zostlerifolius er kun fundet meget sparsomt et Par Steder i Store Kalven, dels 
ved Nordsiden, dels ved Sydsiden af Bugten. I tidligere Tid maa den have haft en langt 
større Udbredelse. I 1900 fandt W-L. den dækkende Skraaningen af Store Kalven ned 
mod Dybet. Den dannede paa det Tidspunkt sammenhængende Bevoksninger paa 4—7 
m's Dybde. Planten var overordentlig kraftig, meget langbladet og smuk lysegrøn. 
Den blev aldrig set blomstrende og aldrig oppe ved Overfladen. W-L. angiver, at Skraberen 
ofte var saa fuld af Planten, at den næppe kunde løftes. 

Da Planten var W-L. ukendt, bragtes den til botanisk Museum, hvor Dr. OstEN- 
FELD bestemte den. 

Af de øvrige Potamogeton-Arter hører P. lucens og P. perfoliatus til Søens mest 
dominerende Planter; det er disse to, som væsentlig danner det, Fiskerne kalder for 
»Grøden«. Det er fortrinsvis dem, der beklæder Toppen af alle Banker og viser Fiske- 
ren, hvor Fiskebankerne er. Fiskeren paastaar — og dette er i Overensstemmelse 
med W-L.s Iagttagelser, at »Grøden«, d. v. s. P. lucens og P. perfoliatus, er meget for- 
skelligt udviklede i de forskellige Aar. Skuddene naar gerne Overfladen i Slutningen 
af Mai; i Midten af Oktober gaar »Grøden« ned, d. v.s. Skuddene bøjer sig nedad i store 
Buer belæssede med Kalk, staar længe i denne Stilling og kan i November, December 
med Skraberen løftes op som en brungrøn Masse, der er overordentlig rig paa bladdestru- 
erende Organismer. Af de to Arter er P. perfoliatus den, der gaar ud paa det dybeste 


Vand. P. lucens danner i visse Åar i Størstedelen af Søen et næsten uafbrudt, men smalt 
Bælte udenfor Sivene. Den har vanskeligt ved at klare sig paa større Dybder, og det 
er derfor kun i Store Kalven, at den kan vokse i større Afstand fra Scirpus-Phragmites- 
Zonen. Normalt gaar den næppe ud over 4 m, men den er dog en enkelt Gang taget 
paa 7 m. 

P. perfolialus taaler bedre at vokse paa dybere Vand, den gaar sikkert ud til 7 m. 
Den danner den væsentligste Vegetation paa Bankerne midt i Søen og er vel nok Søens 
mest udbredte Potamogeton-Art. En Bastard mellem de to Arter optræder flere Steder 
og er navnlig hyppig i Store Kalven. 

Det kan med Hensyn til de to Arter bmærkes, at P. lucens er en langt kraftigere 
og mere stiv Plante end P. perfoliatus.. Førstnævntes Blomsterstand rager altid 
op over Vandet og slaas selv i Storme ikke ned under Vandspejlet. Sidstnævntes 
derimod har kun i Stilleperioder Blomsterstandene over Vand. Planten er ikke opret 
som lucens, men dens store Bladmasse ligger strakt hen under Vandspejlet, og Blomstrin- 
gen foregaar paa dybere Vand, maaske som Regel under Vand. Den sætter herude 
vistnok ikke synderlig Frø. I P. perfoliatus' langt større Elasticitet og Evne til at kunne 
følge Bølgebevægelsen maa ogsaa Aarsagen søges til, at Planten klarer sig bedre ude i 
meget uroligt Vand end P. lucens. Det er i saa Henseende meget betegnende, at det 
kun er perfoliatus og slet ikke lucens, der har erobret Store- og Langebanken midt ude i 
Søen. Direkte viser ogsaa Undersøgelsen, at P. lucens ikke gaar saa langt ned som 
P. perfoliatus. Ved Bestemmelsen af Vegetationens yderste Grænse blev P. lucens 
kun taget 11 Gange af 52 med Skraberen og med den tosidede Rive end ikke en eneste 
Gang af 15. W-L. gør opmærksom paa det ejendommelige Fænomen, Søen frem- 
byder, naar Støvet efter stille Sommerdage fra P. lucens-Aksene paa stille Aftener spredes 
med Vinden. Den lette Aftenbrise fører da Støvet som Tusinder af fine parallelt løbende 
Støvskyer fra de hule Blomsterblade, hvori det i Dagens Løb har samlet sig, ud over 
Søen. En ikke ubetydelig, men i Forhold til de to ovennævnte Arter dog underordnet 
Rolle spiller P. mucronalus og P. trichoides. Særlig den førstnævnte er hyppig. Under 
Skrabningerne er den taget ca. 30 Gange. Den er mindre rig paa Individer end de fore- 
gaaende Arter (Dybde 1,5—7m). P. trichoides er fundet ca. 12 Gange; f. Eks. i Store Kal- 
ven paa Nordsiden, hvor den vokser paa 2—3 m. Den er endvidere fundet paa Lange- 
banken. Hvileknopperne var synlige paa nogle Eksemplarer allerede 1. August 1913. 
(Iagttaget paa 2—7 m). 

Batrachium circinnatum er, som det fremgaar af Kortet, en af de hyppigst fore- 
kommende Fanerogamer. Den spiller navnlig en stor Rolle paa Bankerne. Da den er 
det aabne Vandspejls eneste insektbestøvede Plante, trækker den i Blomstringstiden, 
hvor den som hvide Øer ude paa det mørke Vand er meget synlig, store Mængder af 
Insekter, navnlig Fluer, til sig. 


De helt submerse Limnæers Association. 


De helt submerse Limnæers Associationer er repræsenteret af følgende Typer eller 
Arter: Characeer 
Mosser 
Zanichellia major 


Elodea canadensis. 


65 


For Characeer og Mosser vil der i det følgende blive gjort nærmere Rede. Om 
Zannichellia og Elodea bemærkes følgende: 

Zannichellia major er kun fundet paa den fremspringende Pynt ved Dronninggaard 
paa Østsiden i en Dybde af 2—3 m. 

" Elodea canadensis er næsten lige saa hyppig som Potamogeton perfoliatus og har 
ifølge W-L.s Anskuelse i tidligere Tid været langt mere dominerende. Den lever baade 
paa lavt og dybt Vand (1—7,5 m). W-L. angiver, at han ofte langt udenfor Vegetations- 
zonen paa 15—17 m finder løse Skud af Elodea. Inde i Store Kalven paa indtil 2 m Vand 
danner efter W-L. Planten i Efteraaret sine vinterknoplignende, tæt trængte Skud, medens 
saadanne ikke findes om Vinteren paa Planten fra 7 m. Den har her hele Vinteren en 
meget smuk, lysegrøn Farve. 

Til denne Association maa maaske endnu føjes den ikke ubetydelige Bestand af 
Scirpus lacuster, som vokser udenfor det egentlige Scirpus-Phragmites-Bælte, og hvis Planter 
kun bestaar af linieformede, submerse Blade. Under denne Form kan Planten træffes 
helt ud til 7 m. Paa de dybeste Pladser drejer det sig maaske dog om løsrevne Planter. 


.Hydrochariternes Samfund.) 


Hydrochrariternes Samfund bestaar i Furesø udelukkende af submerse Arter. 
Hydrocharis morsus ranæ har jeg ikke set i Furesø, men den er muligvis overset. Til 
dette Samfund maa følgende Arter regnes: 

Ceratophyllum demersum 
Myriophyllum spicatum 
Stratiotes aloides 
Ulricularia sp. 

Af disse Arter har kun de to førstnævnte større Udbredelse. Begge findes især 
i Store Kalven og paa Storebanke midt i Søen. Om Ceratophyllum meddeler W-L., 
at den endnu i Januar 1916 paa ca. 5 m herude var i fuld Vigeur, samt at Hvileknop- 
dannelse paa dette Tidspunkt her ikke fandtes. Efter stærke Storme i Vinterhalvaaret 
skyller den ofte op paa Kysten. Heller ikke da viser disse Planter de Hvileknopper, 
der ellers er saa karakteristiske i talrige mindre Vande. Dybde 2—7 m. Myriophyllum 
spicatum, der hvert Aar kommer til Blomstring i Store Kalven, synes heller ikke, i hvert 
Fald paa dybere Vand, at danne Turioner. Vinterens Opskylsdynger, der for en meget 
væsentlig Del bestaar af Myriophyllum, har ingen Turioner, og Planterne ser ganske 
ud som om Sommeren (W-L.)  Stratiotes aloides er ikke fundet udenfor Store Kalven. 
Den optræder særlig i Bugtens inderste Dele og gaar næppe ud over 3 m Dybde. Den 
menes paa denne Lokalitet Aar ud og Aar ind at ligge forankret paa Søbunden og synes 
ikke at komme til Blomstring. 

Ulricularia sp. er kun fundet i Store Kalven, i Bugten ved Farum og i Bugten 
mellem Frederiksdal og Laboratoriet. Den spiller en ganske underordnet Rolle i Søen. 
Dybde 17$—2 m. 


1) Betegnelsen Megaplankton er formentlig uheldig; de herhen hørende Arter forekommer som 
Regel ikke i den pelagiske Region; de er overvejende eller udelukkende Litoralformer, de findes 
enten flydende i Overfladen eller hvilende med de henraadnende Dele paa Bunden. (W-L.). 

D. K. D. Vidensk. Selsk, Skr,, naturvidensk. og mathem. Afd-, 8. Række. III, 1, 9 


66 


Statistiske Undersøgelser. 


Paa nogle Steder langs Vestkysten blev Vegetationen undersøgt statistisk efter 
Raunkiærs Methode (1908). Det følger dog af sig selv, at Methoden, der hidtil kun 
er anvendt paa Land, naar den skal anvendes ude over den submerse Vegetation, ikke 
kan give helt. saa eksakte Resultater. I Alm. synes det, som om den tosidede Rive faar 
Fat paa alle Planterne; nu og da kan vel nok en og anden gaa tabt. Den første Lokalitet 
(Tab. A), der undersøgtes paa denne Maade, ligger ikke langt fra Frederiksdal, mod 
Vest; den er til en vis Grad udsat for Bølgebevægelsen, Dybden er 3 m (23/VII). Under- 
søgelsen viste en Characee-Potamogeton-Association, hvor 7 Arter af Characeer og 4 Po- 
tamogelon-Arter gror Side om Side, uden at nogle af disse 11 Arter tydelig dominerer 
over de andre. Kun i en af Prøverne blev der fundet en Mos-Art. Ialt blev der taget 


25 Prøver. 
Å. 
1/2'3|4|5'6|71819 110|11/12/13'14 15/16/1718 19 20121 22 23/24/25 I alt 
| | | HER NESA TI See 
AmblystegtumserrdtrLer be | EA ES ER ER LE ED DSE EN ES EEN SE ES ALS BRSR REE SE ER ES REE SR SE ES RR | 1 
Mol peloDstsEstellig en AR || EU ER ER RR ER AR BB BED | | 6 
Chara dissoluta..:..…. SANGE BEN VER BIEL LE NES Te IDE GE MEL) (OX Sad al RR] IS Ht nord] HG Moe SO IBSEN Ls |x KØEN | 7 
— ceratophylla ..…. XEBE EK RR x x x Sen HEE] Lass BEA) KOR KU NEDE | BRUS Hr 09] 
ub ataen ne ES ES LIKSK) FSR SSR HESSEN tese ae] IEEE SE ED DES SSR BOSSE SR ses ERR NEVER 5 ESS ES MR EnnS 
— OM ORD So ns, x|x |x | | | | |x FEAR 53 | 6 
WIBE oo 00.0 x | | ' xTIGER xl 
== frasthsieieeeren SE beat 2 HEER RER ES ER] hes EE LA AE nd Da] FAT tar] FEE EB] HAS] PISSE FORET KAR] [SET] hor x || 5 
IPotamodetonlhucEN SKER ON IEEE RR ER KR RR ER ERE SER ESE SS SS Ex 5 
— IDET [(OLLGULES KA || FSR ES HESS HS NERE ERE VESCE LSE ERR Hat BR ES ex 4 
— MLCROTLA TLS AN PG] KE TER ER HER TEE RER 0 RR 9 FORE (RER KS ] SES URE SER FSR KER FR SEE | HERR Ser |g e fæ7 
— pectinatus . |x SL S:A TER | ER EN SES ESBERN] RES HESE 5 SES hcp RS SES BOSE fe. ARE z 


Den næste Lokalitet for statistisk Undersøgelse (Tab. B) er beliggende i Kollekolle- 
Bugten, ligeledes paa Vestsiden. Dybde 3—3,5 m (17/VII). Vi har her-at gøre med 
en Chara rudis-, Chara cerotophylla-, Hypnacee-Association. I Tabellen er Mosserne med 
Undtagelse af Fontinalis slaaede sammen som Hypnaceæ; de blev nemlig ved Indsam- 


B. 
1|2|3|4/5|6|7|8| 9 |10|11|12|13|14|15|16|17|18|19|20|1 at 
I | | | | | r T 

Fontinalis antipyretica .…….… x x|x EN BE SE | 3 
jp naceæ lt rer er KERN EST SS LES Set HER UETE GES (ERE ERR ESS ERE] FEE ekte ne] PER FESEESRE SER Jarre 
Tolypollypsis stelligera...….…... SISSE 5 ; BEER EGEG BE HUSE Lo | SE EN RE DERES SED, 
Char dissoluakeeeneeeeren ZIk shoes DENE STIEN S I GERE SR ROSE HEER EDER EA PIR FAG AR Sd | Tl 
—. ceratophylla ......….... xl. txt. lt. txt. lxlæl. kxtx | hes Er 8 
—" (OPAD SD ba oRRD00 xlx xx). 1. I.) x x xl uber 
EU IS Te le Isen] SET KS SER RET] KØRT ESS SSR BEER] ES SER ES ER XI KEr x ex XL Etr 
AN FraD LIS FERRARA SIS EST NSSS RSS ANTI A2 x | le (ls 
Potamogeton pectinatus ...... XI ERA LESC I oct ASTA] BERT ERE ore ESS SES FEEL ESC SS en HE AES! | | 5 
'Setrpusilacusterk kimplanter | FE ES | FOR] BE RR ER REAR DR RES Rs 3 


67 
lingen ikke holdt ude fra hverandre, og senere hen kunde det ikke afgøres, om der havde 
været en, to eller tre Arter i den enkelte Prøve. ; 

Sammen med dem levede 4 andre Characee-Arter; desuden Potamogeton pectinatus, 
Kimplanter af Scirpus lacuster samt Fontinalis antipyrelica. 

Nær det Sted, hvor den første statistiske Prøve (Tab. A) blev foretaget, udførtes 
en anden statistisk Undersøgelse, men i en større Dybde, paa 4—5 m (Tab. C). Her 
var Vegetationen en T'olypellopsis- Chara dissoluta- Chara fragilis-Formation. Netop 
disse Arter følges paa mange Steder ad; særlig de to første er næsten uadskillelige, men 
Tolypellopsis er her som saa ofte ellers dominerende i Forhold til alle andre. Fem andre 
Characeer, mellem hvilke Chara jubata er særlig almindelig, fire Potamogeton-Arter og 
tre Mosarter gror sammen med dem. Der blev taget 20 Prøver. 


C. 
1/2/3/4151617/8/9110/11'12113'14115/16/17/18'19"20)I alt 
Alonbrralskantip ty nelLe ER HER SN HEE HÆS HERSKE SEER) HER) HR ROU HE ES EST HSG BE BE BR BER) beses L 
FAD ly steg TUMÆEKREL (4) | IEN (SS |BERN OCR HESS SR HERE SEN BO5] KS HERE REED FOR SCR HERE SEE) SEA BRS ha 5 
VEL DTULUTRAFS COT, DLO TLESEERSEN || HEER EØS HESS HEE KÆRE HERR Hx 8 HER ER SEX ESC HEER HERR ES FSR fn fe 5 
HVteLLAA'S pE REE ne EN BE IOSSAE FDR BENE "ner les BSA] RESEN ere: ES FESTEN OKSER EG] IDG MSSD] NESS hage 1 
Tolypellopsis stelligera.. |x |x |x |x x]|»x SOE KEB NEDE Faxe | x 11 
Chara dissoluta ........ SER SGU ES EXE HEX Ex XEKE Ex SE Ex 11 
— ceratophylla ...….. IS ; x XIK Ex Ex 6 
JUDA: xx xx x x x |x 2) 
— contraria .….... … x 1 
== ISEN Ree SU LSSÆA ERR SEE arten REsg 1 
ER ABTS S  e SE ES MRS DESEN EESA RE SS ERE FRE ES Aco SGD AGERER USE Sd] ESC SES TENDER HEDE BR SO 
Potamogeton perfoliatus. | . | . | x kd ele os É ? Tl, 
— beclinadus | HE EKS ER BER BE ESS Fa SEN (RE) REREN SSGE BERN ED 2 
Elodea canadensis.....…. ER Isen DEER BR tee En BES SS RE] BERB | ED] BES ø5c 5 
Batrachium circinnatum | . | . | x 1 


Vegetationen paa 4—5 m (Tab. C) paa Vestsiden er artrigere end den paa 3m 
(Tab. A) tæt ved, ligesom den ogsaa er artrigere end den paa den anden Lokalitet (Tab. 
B). Den indeholder flere Planter end begge de andre, og de synes at gro tættere. Baade 
i A og B var Skraberen (B7og Å50g 7) henholdsvis en og to Gange fuldstændig tom, 
da den kom op. Dette var aldrig Tilfældet paa Lokaliteten paa 4—5 m. 


Vegetationszonens Ydergrænser og Planternes Udseende her. 


Til Undersøgelsen af Vegetationszonens Ydergrænser anvendtes især den dobbelt- 
sidede Rive (se pag. 59). Undersøgelserne, anstillede i forskellige Dele af Søen, gav 
følgende Resultater: 

I en Dybde af 6,5—7,5 m blev Riven sænket ned 35 Gange. I ikke mindre end 
23 Tilfælde fandtes Planter overhovedet ikke. Tolypellopsis optraadte i 9 af Prøverne, 


9% 


Chara fragilis og Elodea canadensis i 3; Nitella og Batrachium circinnatum i 2 og de øvrige 
Arter hver i en Prøve. Hvormange Gange Nostoc fandtes, er ikke angivet. De 12 Arter, 
der findes paa 6,53—7 m, altsaa ved Vegetationens Ydergrænse, er følgende: 


Nostoc pruniforme Fontinalis antipyretica 
Nitella sp. Amblystegium Sendtneri el A. Kneiffi 
Tolypellopsis stelligera Potamogeton mucronalus 
Chara dissoluta — pectinatus 
—  jubata Elodea canadensis 
—. fragilis Balrachium circinnatum. 


Vegetationen synes at standse ganske pludselig; thi paa 8 m er der overhovedet 
aldrig kommet Planter op med Riven. Dette er Resultatet af 14 Skrabninger med Riven 
i forskellige Dele af Søen. Med Skraberen derimod er der i faa Tilfælde kommet Smaa- 
stumper af Tolypellopsis og andre Arter op endnu i $—13 m's Dybde; men det er vel 
tvivlsomt, om de har vokset der. 

Det maa vel dog anses for sandsynligt, at i hvert Fald Nosloc og mulig andre Arter 
kan leve i noget større Dybder. W-L. gør saaledes opmærksom paa, at Muslingskallerne 
helt ud til 12 m ikke sjælden bærer Duske af Cladophora. Man kan maaske nok ligesom 
BRAND for Starnbergersøens Vedkommende tale om et Cladophora-Bælte (Grundalgen- 
zone), som der skal gaa ud til 20 m, men som iøvrigt os bekendt næppe er fundet i nogen 
anden Sø. Men Cladophorad'erne er i hvert Fald ganske knyttet til Muslingskallerne. 
Duskene er lave, næppe over faa cm høje. Nøje afhængige af Substratet forekommer 
de kun pletvis, og om sammenhængende Bevoksninger er der i hvert Fald ikke Tale. 
Forholdet synes at være det samme som i Bodensø, hvor Bauman (1911 p. 62) angiver 
dem fra 18 m. i 

Det synes i det hele, som om det er paa 4,5—5 m, at Vegetationen naar sin største 
Udvikling; her kan normalt opstaa tætte, sammenhængende Bevoksninger, smalle, 
hvor Kysten falder stejlt af, brede englignende, hvor Faldet er svagt eller yderst svagt 
hældende. 

Hovedformerne er Characeer, først og fremmest Tolypellopsis, fremdeles flere Arter 
af Potamogeton sammen med 4—5 andre Fanerogamer, endvidere Mosser. 

Udenfor den angivne Dybde tager Artrigdommen af. Paa 4,5—5 m fandtes 22—23 
Arter, paa 5,53—6 var Antallet gaaet ned til 15 og paa 6,5—7 til 12. Det angivne Re- 
sultat er baseret paa henholdsvis 36 Skrabninger med Riven paa 4,5—5 m, 44 paa 5,5—6 
og 35 paa 6,5—7,5. Det Antal Arter, der toges med Riven paa 4 m er ikke omtalt; her 
blev Apparatet nemlig kun i mindre Grad benyttet. Det brugtes jo kun, hvor det gjaldt 
om at finde Vegetationens yderste Rand. 

Dybden, hvortil Vegetationen gaar ned, varierer altsaa fra 5 til 7,5 m i for- 
skellige Dele af Søen (se Kortet). Nær Aasevang paa Vestsiden var den dog kun 4,5 og 
endnu ringere paa den modsatte Side ud for Herregaarden Aagesholm. En Kloak, 
der udmundede tæt ved, er muligvis Grund til Manglen paa Vegetation. Fra 6,5 m til 
Am fandtes her kun døde Planter, fra 4—2 m lidt levende Bafrachium og Elodea. 


69 


Paa 2m var Batrachium circinnatum i yppig Vækst. Ogsaa Potamogeton lucens kan 
iagttages her, men den naar ikke Vandspejlet (5/VIII). Paa Brændingskysterne, f. Eks. 
dels ud for det biologiske Laboratorium, dels ud for Frederiksdal, har Vegetationen paa 
de sandede Kyster i en Dybde af 1 m et mærkeligt Præg (se pag. 62). 

En Sammenligning mellem de dominerende Planter paa dybere og lavere Vand 
viser, at de kraftige Arter af Potamogeton, P. lucens og perfoliatus, ganske særlig først- 
nævnte, er hyppigst paa mindre dybt Vand, medens de spinklere Former med smalle 
Blade, P. mucronatus og trichoides, er almindeligere paa de større Dybder. Dog maa det 
erindres, at P. pectinatus, som er en ret spinkel, om end stiv Plante, og hvis Blade er 
smalle, findes inde paa lavt Vand. En ganske lignende Regel synes ogsaa at gælde Cha- 
raceerne. De kraftige Arter, C. ceralophylla og C. rudis, hører fortrinsvis mindre dybt 
Vand til, det samme er ogsaa Tilfældet med den lille, men stive C. aspera. Paa den anden 
Side vokser jubata, Tolypellopsis-Arterne og Nitella paa dybere Vand. C. contraria og 
C. fragilis findes baade paa dybt og paa lavt Vand. Af større Interesse end Forskellen 
i Styrke og Robusthed er Forskellen i Stammens Konstruktion. De Arter, der er 
hyppigst paa dybere Vand, mangler Cortex (Tolypellopsis, Nitella-Arter), eller Cortex 
er kun svagt udviklet (C. dissoluta), kun hveranden Cortexrække til Stede, eller næsten 
ingen Cortex overhovedet. Hos C. jubata, C. contraria, C. fragilis findes vel en Cortex; 
den er komplet, men saa tynd, at Plantens Overflade ligner Nitella's; herfra undtages 
dog de kraftigere Former af C. fragilis. Stammen mangler Torne, har kun Papiller, 
hvorimod Arterne fra mindre dybt Vand er forsynede med Torne og fremtrædende 
Cortexceller, Chara aspera dog kun med Torne. 

I den følgende Tabel er angivet Minimal- og Maksimaldybden for de fleste uden- 
for Scirpus-Phragmiles-Bæltet omtalte Planter: 


Nostoc 

Cladophora 

Nitella syncarpa (Thuill) Kitz......... 3—8 m 
ENO DAG AA OS ERE SENSE FAE AN RENNER c. 4 - 

Tolypellopsis stelligera (Bauer) Migula ..  1,5—8 - 

Crarakdiss ol to A RES eee INS gr 
—  ceratophylla Wallr .............. c.0,05—7 - 
JODI INN BYE 3 GG BLEE B.0 p. 06 Ol OE Or0LO 3—7 - 
== contrarra As Br SEE SR 1-—7 - 
Ends SAS IB TAN er sart SEER EAD 1—7 - 
—  aspera (Dethard) Willdenow ....c.0,05—3 - 
LAG TSAD ES Vat EEN 1,3—7 - 


Fontinalis antipyretica L. ............. 
— Kindbergii Ren. & Cordot.... 
Hypnum scorpioides L. f. longicuspis.... 


Amblystegium Sendtneri Schimp. ....... 2—7 - 
— Kneif filtre RSE 
Botamaogetonilucens ENES rE 2,5—7 - 


— filuformisk Beers ENA NENE 


70 


kotamogetompenf old seeeseeeneeer 1—7 m 
—= CIISP US TE 3543 so ra 
— mucronalus Schrad. ....... 1,5—7 - 
— trichoides Cham & Schlecht. 2—7 - 
— PecturalusklE nerve 1,5—7 :- 
— zosterifollustSchumeemeeee 3 - 
LanmchelltakmajorkBb oem ker ere 2,0 - 
Elodeakcanaden sis Ric neo een 1—7,5 - 
Scirpus lacuster L. (submerse Blade)... 2,5—7 - 
Strattoleskalordes Eee EEN ES 
Batrachium circinnatum (Sibth.) Fr. .... 1,5—7 - 
Cenalophyllimidemers um HENNES 2—7 - 
Mundo PAY Mrs PE 2—7 - 
EliD PUDS ED Ulg ars He 2,5—3 - 
UmicularldispisEnee SES ets ERR 2—8 - 
Littorellakuniflorak(ES) Åse renerne 2,0 = 


Vegetationen i Store- og Lillekalv og paa Bankerne. 


En særlig Interesse knytter sig til de tre Lokaliteter Store Kalv, Lille Kalv og 
Bankerne midt i Søen: Storebanke og Langebanke. Disse Steder er derfor blevet gan- 
ske særlig undersøgt. 

Intet Steds i Furesø er Vegetationen rigere end i Store Kalven. Indrandet af sit 
ovenfor omtalte brede Scirpus-Phragmites-Bælte ligger paa en Dybde af 3—4 m Bugtens 
store, undersøiske Slette; i Sommerhalvaaret er den dækket af et mægtigt, næsten uaf- 
brudt Plantetæppe. En Efteraarsdag efter en længere Stilleperiode er en Baadfart hen- 
over Bugten for enhver Naturelsker, men mest for Botanikeren, en sjælden Nydelse. 
Gennem det klare Vand ser man tydeligere Plantedækkets enkelte Komponenter. Næsten 
alle Søens Plantearter, Fanerogamer saavel som Kryptogamer, vokser her. Den eneste 
Art, der ikke er fundet i Store Kalven, er Chara jubata. Ikke alene er Vegetationen her 
i Kalven saa mærkelig rig, men Individerne selv er kraftige og prægtigt udviklede. 

Om en Bæltedannelse er der, saavidt vi hidtil har kunnet se, egentlig ikke Tale. 
Grunden hertil er vel nok den, at Dybden næsten overalt er den samme. Dog kan man 
vistnok fremhæve, at Stratiotes, der ikke er fundet udenfor Store Kalven, er alm. i Bug- 
tens inderste Del, men næppe gaar ud over 3 m, og at Kalven udad mod Dybet paa Skraa- 
ningen nedad mod denne ender med en mægtig, fuldkommen ensartet, Tolypellopsis- 
Bevoksning, der paa klare Solskinsdage som et eneste lysegrønt Tæppe er synligt gennem 
Vandspejlet. Iøvrigt er over hele Store Kalven Tolypellopsis den dominerende Plante. 
Dens lysegrønne Bevoksninger brydes nu og da af store, ofte pudeformede, mere i det 
rødlige faldende Partier af Chara ceratophylla; ogsaa Nitella, baade N. syncarpa og den 
mere robuste N. opaca, vokser over store Strækninger. Chara dissoluta er hyppig. Chara 
contraria og fragilis optræder hist og her mellem de dominerende Arter. Inde paa noget 
lavere Vand dominerer C. aspera og rudis, skønt den sidste ogsaa kan leve ude paa større 
Dybder. Gennem disse frodige, snart tæppe-, snart pudeformede Bevoksninger af Chara- 


71 


ceer, hvis Tykkelse, særlig hvor Tolypellopsis er eneraadende, er over ca. en Meter, bryder 
Søens Fanerogamflora sig Vej op til Overfladen; som lange, gullige Traade,” forneden 
svagt besat med Blade, søger P. lucens og P. perfoliatus og deres Krydsninger op mod 
Overfladen, hvor de udfolder deres store Bladduske. Spredt over Bugten danner de 
store lysegrønne Pletter. Brunlige Farvetoner angiver Voksepladserne for Myriophyllum, 
mørkegrønne for Elodea og Ceratophyllum og hvidlige (i Juli) for Batrachium. Hvad 
der bidrager til at øge Farvepragten, der os bekendt er større end i nogen anden dansk 
Sø, er Planternes forskellige kalkinkrusterende Evne. Den er for Characeernes Ved- 
kommende, særlig inde paa lavt Vand, meget stor. Inde i Scirpus-Bæltet nær Kysten, 
langs Bistrup Hegn, findes saaledes et temmelig vidtstrakt, hvidgulligt Characetum. 
Vandet er her om Efteraaret ikke 1% m. Hovedplanten er Chara ceratophylla, mellem 
hvilke den finere Art C. contraria gror. Paa det Tidspunkt, da Planterne herinde bærer 
deres røde Fruktifikationsorganer, og er dækkede med de lysegrønne Kugler af Infu- 
sionsdyret Ophrydium versatile, er disse Bevoksninger uforlignelig skønne. 

Inde paa lavere Vand, næppe udover 3 m, spiller Stratiotes en ret betydelig Rolle; 
gennem det klare Vand ser man de store Bladrosetter sidde nedborede i Chara-Puderne; 
tager man dem op, efterlader de et stort dybt Hul; de stive, læderagtige Blade har trykket 
Chara'en ned. Hist og her er Chara-Puderne ligesom spækkede med Sfratiotes-Planter. 
W-L. gør opmærksom paa, at skønt han til ålle Tider har færdedes over Store Kalven, 
har han aldrig set Planterne løfte sig og aldrig bære Blomster. 

Lille Kalven. I Lille Kalven paa en Dybde af blot 3—4 m, paa en Plads, der er 
beskyttet paa de tre Sider, nær ved Bugtens Munding, er Vegetationen som vist i Tab. D. 
Bunden er delvis stenet; muligvis er det i de mere stenede Partier, at Vegetationen er 
saa spredt, at Skraberen her overhovedet ikke fik Planter op. Dette var Tilfældet med 
Nr. 10, 18 og 24. Paa andre Steder derimod vokser Planterne tæt nok at dømme fra 
Rigdommen paa Tolypellopsis. Nr. 11 er mærkelig rig, indeholdende ikke mindre end 
9 af de 11 Arter, der i det hele er fundet paa hele Stationen, medens højst 4 er fundet i 
de øvrige Prøver. Vegetationen er en udpræget Tolypellopsis-Vegetation; denne Art 
blev nemlig fundet i 17 af de 22 Prøver, som gav positivt Resultat, og var dominerende 
i 14 af dem. Den næst almindeligste Plante er her som iøvrigt saa ofte Chara dissoluta. 


D. 
1|2/3|4|5 6/7 8|9/10/1112/13/14 15 16/17 18/19 2021 22 23/24 25| I alt 

Fontinalis antipyretica ......…. IIS ES es ve | 'X3 Vs Kes BER ESS E58 hoRG FRR] SO ed | | = | 2 1 
Amblystegium Kneiffir? .….…... Io ke allelhelteltett ele olltst ale É XBIEx 3 
Tolypellopsis stelligera....…..…. 1. txtX IX | XIXIX|X1X). 1x]. 1X1X IX 1 XIX X|X|x 17 
Ghkaraldissolkta keen || XX x xl KIR, 
—. ceratophylla .…............ x ulve ; EN zl 
Eee LS RE REN EA 2 alle Se ER kx IRENE: FA | 4 
ETAS US EN ER IRENE SENER æg selleri | x 4 
Potamogeton perfoltatus ....….. le DE x x x å 3 
— pectinatus....... HVER SENER x Xl le SENER RES MES ØR lex 4 
Elodea canadensis .…........... i | SEX x SU IBEN KAY sales x 3 
Batrachium circinnatum.. IN IS EST ES an |x REESE 1 


mL 
En anden Sammensætning af et Tolypellopsis-Samfund, kun endnu mere ren, findes 
tæt ved, Øst for den første Plads, paa en Dybde af 3,5 m. Potamogeton lucens er her 
næsten Tolypellopsis' eneste Ledsager. Ovenfra er Potamøgeton langt den mest syn- 
lige. 25 Prøver. 


Er 
ml 2 |3|4|5| Bb | 6 7|8| [9 [10/11/1213 14 1516 1718 19202122 282425 I alt 
Rn = TT r . 
Tolypellopsis stelligera......… xx [xxx |x |x LX |x |x] UX xx xx I te ex be DA 
Chara ceratophylla ........…. Heer BE SK LEA LE | RER Pa FE DER 
Potamogeton lucens.........…. EAR RE É (t> x Me | hal 3 Foran Pe FEST HS) En FRR BES Fe En | 7120 
Elodea canadensis ...….....…. Is Ik -| | EEN BEEN El Ene 1 


I den indre Del af Bugten, men paa samme Dybde, bestaar Vegetationen af Chara 
ceralophylla,og Chara rudis, den sidste dominerende; nærmere ved Scirpus-Phragmiles- 
Bæltet vokser Fontinalis anlipyretica og Polamogeton perfolialus sammen med dem. 
Hen imod Øst, i en Dybde af ca. 2 m danner Chara aspera i tynde Eksemplarer et tæt 
Tæppe sammen med Ceratophyllum, Fontinalis antipyrelica, Hypnum scorpioides, Pota- 
mogelon peclinatus og Baltrachium circinnatum. 

Bankerne. De to Banker midt i Søen, Storebanken og Langebanken, karak- 
teriseres ved næsten ganske at mangle Characeer. Kun C. fragilis er taget en Gang 
paa Randen af Langebanken; endvidere smaa Stumper, der muligvis stammer fra Nitella 
eller Tolypellopsis. Ved Randen af Storebanken er Dybet 22—11m; her findes ingen 
Planter; paa 15—13 m Smaastumper af Elodea, Ceratophyllum og Tolypellopsis(?); efter 
al Sandsynlighed lever de dog ikke paa disse Dybder, der er meget større end dem, hvor- 
paa Vegetationen ellers findes i Søen. I en Dybde af 5 m, altsaa paa Toppen af Banken, 
fandtes følgende Planter: 

Potamogeton lucens 

— perfolialus 

— pectinatus 
Elodea canadensis 
Batrachium circinnatum 
Ceratophyllum demersum 
Myriophyllum sp. (spicatum?) 


Skrabninger paa Langebanken paa en Dybde af 53—5,53 m, 7—7 m og 3,3—7 m 
gav de samme Planter, som paa Storebanken; kun manglede P. pectinatus. Til Gen- 
gæld var her P. crispus, kun fundet to Gange i Søen, samt P. mucronatus og P. trichoides. 

At de skrøbelige Arter af Characeer, som andet Steds normalt findes paa tilsvarende 
Dybder, ikke kan klare sig her paa Bankerne, synes intet Under. Med de robuste Arter 
af Potamogeton, og de mærkværdig kraftige Individer af Batrachium, Ceratophyllum og 
Myriophyllum, som her tilsammen danner en ualmindelig yppig Vegetation, kan Chara- 
ceerne sandsynligvis ikke tage Kampen op. Paa Batrachium maaltes Stængelled paa 
17 cm. 


73 


Furesøens Characeeflora sammenlignet med Udlandets Søers. 


Som bekendt har Vandplanter i Almindelighed en stor geografisk Udbredelse. 
Sandsynligvis vil mange Søer frembyde næsten den samme AÅArtsliste som Furesø, Vi 
vil som Eksempel sammenligne Furesøens Characeeflora med Bodensøens, undersøgt 
af C. SCHROTER (1902) og senere af hans Elev Baumann (1911); ScHROTERS Liste over 
denne Gruppe er følgende: 


1) Chara ceratophylla Wallr. 


2). — . contraria A. Br. 

3). — contraria Å. Br. var. papillosa 
3) — aspera Willd. var. incrustata 
4) — dissolula A. Br. 

5. — rudis A. Br. 

6) Nitella opaca Agardh. 

7) —  hyalina (DC) Ag. 

8) — syncarpa Kitzing. 


Ved at sammenligne denne Liste med vor vil vi se, at 7 Arter er fælles for begge 
Søer. 

BAUMANN (p. 64—70) tilføjer fra den mindre Del af Bodensø, Untersee, som han 
har bearbejdet, følgende Arter: 


Nitella capitata (Nees ab Es.) Ag.? 
—  flexilis (L. ex p.) Ag.? 
Tolypella sp. 
Chara stelligerå (= Tolypellopsis stelligera [Bauer] Migula). 
»Neu fir das Gebiet und die Schweiz«. 
Chara dissoluta Å. Br. 
»Neu fur das Gebiet und die Schweiz«. 
Chara foetida A. Br. 
—  hispida L. 
—  delicatula Agardh. (betragtes ofte som Varietet af Ch. fragilis) 
—  intermedia A. Br. 


Kun een Art, Nitlella hyalina, er funden i den større Del af Bodensee (ScHROTER 
& KIRGHNER p. 8) og ikke i Furesø; som det ses af Baumanns Liste, indeholder denne 
flere Arter, der ikke er taget i Furesø (p. 64—70), men en Sammenligning med den maa 
foretages med Forsigtighed, da den omfatter ikke alene Arterne fra selve Untersee (Bo- 
densee), men ogsaa fra Vandløb og Damme i dens Omegn. 

Den eneste Characee-Art fra Furesøen, der mangler i Bodensøen, er den ejendomme- 
lige Chara jubala, som efter Migula (p. 426) kun er fundet i de baltiske Lande. 

I Bodensee (ScHRoTER & KIRCHNER p. 1; BAUMANN p. 476) er Chara ceratophylla 
den herskende Art, dog paa det lavere Vand som oftest Chara aspera. I Furesø er det 
Tolypellopsis stelligera, der hersker, ja, som er den karakteristiske Plante for Søen som 
Helhed, mens den er sjældnere i Bodensee. Hvis Vandet var mere gennemsigtigt, vilde 
vi i Furesø kunne se et bredt Tolypellopsis-Bælte, der strækker sig det meste af Søen rundt 


D. K. D. Vidensk. Selsk, Skr., naturvidensk, og mathem. Afd., 8. Række. III, 1. 10 


74 


og naar omtrent fra Scirpus-Phragmites-Zonen ud til Dybet, hvor al Vegetation hører 
op; indblandet i det vilde der vise sig Pletter af andre Planter. Det er paafaldende, 
at den skøre Tolypellopsis holder Pladsen de fleste Steder over for andre mere robuste 
Planter, mens disse kun paa mindre Strækninger, f. Eks. paa Bankerne, breder sig 
frodig. 


Bemærkninger til de enkelte Arter. 


I det følgende skal der gives en Del Oplysninger om de enkelte Arter, væsentlig 
vedrørende Lokalitet, geografisk Udbredning og biologiske Forhold. 

Nosloc pruniforme. Almindelig i forskellige Dybder. W-L. gør opmærksom paa, 
at den kan findes ud paa over 20 m. Fra Hald Sø har W-L. taget den paa over 30 m. 
Den er vel almindelig, men den spiller ikke den Rolle som i Esrom Sø, hvor Bunden paa 
2—4 m næsten er brolagt med Kuglerne, som til visse Tider danner store Opskylsdynger 
paa Kysterne. 

Cladophora sp. Iagttaget nogle faa Gange paa Sten, der er taget op med Skraben. 
Den er sikkert langt almindeligere end det fremgaar af Undersøgelserne (cfr. S. 68). 

Nitella syncarpa (Thuill.) Kutz.(”. Da Arten kun blev fundet steril, kunde den 
ikke bestemmes med Sikkerhed. Den hører til Gruppen Monarthrodactylæ (fleæxiles) 
(Migula S. 97). Som Kendetegn angives den ejendommelige Bygning af Bladspidsen. 
Men dette synes ikke at være et helt godt Kendetegn, da det varierer endog paa 
samme Plante. Spidsen paa de fleste Blade er som paa Nitella syncarpa i Migula's Figur 
(S. 101) nemlig en lang, fortykket, hyalin Spids, let kendelig i typiske Tilfælde. Men 
i mange Tilfælde ligner Bladspidsen den, der findes hos andre Arter af denne Gruppe, 
især N. opaca. Endog det selvsamme Skud, der bærer typiske Blade, kan have Blade 
af anden Form. For Øjeblikket maa Arten, der er meget almindelig i Furesø, kaldes 
N. syncarpa(?). Den vokser i Mængde paa forskellige Steder i Søen, særlig i Store 
Kalven og i Bugten ved Kollekolle, og optræder hyppig paa Øst- og Sydsiden. Den 
er fremdeles paavist paa Nordsiden, men synes her mindre hyppig. 

Undersøgelserne synes ikke at konstatere, at den danner et særligt Bælte, saaledes 
som Tilfældet er i andre Søer. I Furesø vokser den i Tolypellopsis-Bæltet, hvis Yder- 
rand, ud imod Dybet, den maaske kunde siges at danne. Begge disse Planter kræver 
roligt Vand, som de enten finder paa beskyttede Steder eller i Dybet. N. syncarpa er 
fundet påa 3—8 m. 

Nitella opaca Ag.(?) Denne Art er ligeledes kun fundet steril. Den er mere robust 
end N. syncarpa. Bladet snævres pludselig ind til en kort Spids, som ikke er fortykket 
(Migula Fig. 35). Heller ikke hos denne Art synes Karakteren fuldt konstant. Den er 
kun iagttaget i Store Kalven, hvor den i en Dybde af 4 m vokser i Mængde. 

Efter MortEensEeN's Nordøstsjællands Flora (p. 78) er Nitella flexilis fundet ved 
Dronninggaard (Liebmann) og N. syncarpa f. pseudoflexilis ved Frederiksdal. 

Tolypellopsis stelligera (Bauer) Migula er bortset fra Mosser og mindre Alger den 
hyppigste af alle Furesøens Planter. Den første, der fandt den, var W-L. Han har 
meddelt mig, at det, han først saa af Planten, var de hvide, stjerneformede Over- 
vintringsknolde, der fandtes ude paa de større Sødybder. Disse var ham, som alle, hvem 
han viste dem, en komplet Gaade. Senere fandt han Stjernerne sammenhængende 


med lange Traade og blev til Slut, da Skraberen en Gang gik hen over en Tolypellopsis- 
Bevoksning, i Stand til at henføre dem til denne Plante, da de i Massevis kom op 
hængende ved den. Senere bestemte jeg Planten; det var da en ny Art for den danske 
Flora. I Flora Danica (XVII 49, 1883) findes ganske vist Planten afbildet, men den 
var dengang ikke fundet i Danmark, men i Lefrasjø i Skaane. O. NOoRrDSTEDT tilføjer 
»unico loco Scandinaviae«. Den betragtes i Almindelighed som en sjælden Art, maaske 
delvis fordi den foretrækker store Søer, hvis submerse Vegetation i Almindelighed ikke 
er blevet nøjere undersøgt. Den kendes iøvrigt fra de fleste Lande i Centraleuropa, 
fra Italien og fra Rusland (MiGura). Hvor den findes, vokser den i Almindelighed lige- 
som i Furesø i store Mængder. Da den ingen Cortex har, ser den mest ud som en 
robust Nitella, men Qogoniets Morfologi karakteriserer den som hørende til Fam. 
Characeæ. Den formeres om Foraaret væsentlig ved Skud fra de smaa karakteristiske, 
stjernelignende Hibernakler, dannede fra de Dele af Stængelen, der ligger nede i Dyndet. 
Allerede i September begynder Grene paa nogle af Planterne at brydes af; langt flere 
falder af i Oktober (1903). I Aarene 1903—04, da Tolypellopsis-Bevoksningerne i Store 
Kalven undersøgtes regelmæssig, var Søen islagt fra Slutningen af November til Be- 
gyndelsen af Marts. I Marts var endnu nogle Planter i Live, men til det store sammen- 
hængende lysegrønne Plantedække kunde man paa det Tidspunkt intet se. Hvor vidt 
enkelte Planter kan leve over til næste Sommer, vides ikke. I 1916 var der endnu Be- 
voksninger i de første Dage i Jan. ude paa 5 m (W-L.).  MiGura (p. 26) skriver, at 
den lever 2 Aar, især paa meget dybt Vand og i milde Vintre. I hvert Fald forynges 
Planten ved Hjælp af »Stjernerne« eller fra nodi, som er fortykkede, og hvorfra der lige- 
som hos mange andre Characeer skyder Skud ud (MiGura p. 270). Planten er dioecisk, 
men paa mange Steder findes kun det ene Køn. Hunplanten er aldrig fundet i Furesø, 
kun Hanplanter og sterile Planter. De lysebrune Antheridier findes i Tiden Juli— 
September (1903). Plantens Udbredningsomraade gaar fra 1,5 til 7% m. 

Paa lavere Vand er Planterne ligesom mange andre Characeer mere inkrusterede 
end paa dybere Vand; de ydre Dele af Stammen og Grenene har endvidere en rødlig 
Farve ikke ulig Chara ceratophylla's. Vigtigheden af denne Art og andre Characeer 
som Kalkdannere er blevet omtalt af W-L. (1901 p. 56—65). 

Chara dissoluta A. Br. Denne ret spæde Art er beslægtet med Chara contraria, 
men den afviger fra denne ved at have kun en Cortex-Række paa Stammen i Stedet for 
to eller ved ganske at mangle cortex; endvidere, i Følge SLUITER (p. 664), ved at have 
en lang og smal nucleus i Sporen. Planten er hidtil kun kendt fra Schweiz, Afrika og 
Italien (MiGuLa p. 383, SLUITER p. 128 og 129) og England (Groves p. 290); ca. 1900 
fandt jeg nogle Stumper af Planten i Kollekolle-Bugten. Jeg var den Gang ude af 
Stand til at bestemme Planten, fordi jeg ikke lagde Mærke til, at den overhovedet havde 
Cortex, en Fejltagelse, som i tidligere Tid iøvrigt ogsaa ALEXANDER BRAUN gjorde med 
den afrikanske Form. Paa ovennævnte, først fundne Stykker af Planten var Cortex 
nemlig rudimentær eller manglede; paa det rige Materiale fra 1913 fandtes dels Cortex 
komplet, dels rudimentær. Professor NORDSTEDT var saa venlig at bestemme Arten 
for mig og gav en Del Oplysninger om den. Adskillige Gange efter det Aar, da jeg første 
Gang fandt Planten, søgte jeg i Kollekolle-Bugten at faa mere Materiale, men det lyk- 
kedes ikke, Først den mere gennemførte Undersøgelse 1913 skaffede mig righoldigt 

10z 


76 
Materiale, dels paa den første Findeplads, men desuden paa mange andre, der laa spredt 
langs alle Søens Kyster. Den er i Virkeligheden en meget hyppig forekommende Plante, 
men den synes ikke at vokse over store Arealer i sluttede Bestande som f. Eks. C. jubata. 
Den ledsager ofte Tolypellopsis stelligera og findes paa samme Dybder som den (cfr. 
Tab. A og C). Kønsorganer forekommer ofte. 

Chara ceratophylla Wallr. er paa mange Steder i Bæltet uden for Scirpus-Phrag- 
miles-Bæltet og paa en Dybde af nogle faa m den dominerende Plante. Paa større 
Dybder forekommer den gerne mere spredt. Udenfor Rørene vokser den fra 1,5—7 m, 
men den optræder ogsaa, hvor Plads findes, og ofte ganske nær Vandlinien, mellem Rørene 
og Stenene. Det er saaledes Tilfældet i Kollekolle-Bugten. Paa saadanne Lokaliteter 
er Planten naturligvis meget kort, af tæt sammentrængt Vækst, stærk inkrusteret og 
uden Torne, ofte fruktificerende. Denne Vækstform er af forskellige Forfattere blevet 
kaldet humilis eller microptila. Saavel Han- som Hunplanter er fundet paa adskillige 
Steder i Søen. 

Ifølge LANGE (p. 789) er Arten paavist i Furesø af LYNGBY og VAHL; ifølge MoR- 
TENSEN (p. 78) er f. microptila A. Br. fundet i Furesø i Mængde paa Sydøstsiden. 

Chara jubata Å. Br. Denne karakteristiske og let kendelige Art er hidtil ikke fundet 
andetsteds i Danmark; ligesom C. dissoluta er den nær beslægtet med C. contraria. 
Bladene er meget korte, undertiden næppe synlige. Den blev ofte fundet paa Vest-, 
sjælden paa Østsiden. Adskillige Gange fandtes Kimplanter endnu med Sporen siddende 
paa. Forekomst 3—7 m. Arten kendes fra Tyskland, Sverige og Rusland. MIGuLa 
(p. 426) skriver, at den hidtil kun er blevet paavist i det baltiske Omraade. 

Chara contraria Å. Br. Denne Art varierer særdeles meget baade med Hensyn 
til Størrelsen, fra meget spinkle Former til mere robuste, som ogsaa i anden Henseende, 
særlig i Antallet af Cortex-Cellerne (M1GurLA p. 434); netop dette er meget ofte Tilfældet 
i Furesø. Den er hyppig paavist fruktificerende. Arten er almindelig i de forskellige 
Dele af Søen. Dybde indtil 7 Meter. 

Chara rudis A. Br. er ligesom Chara ceratophylla en af de kraftigste Chara-Arter. 
Den er en nær Slægtning af C. hispida, fra hvilken den adskilles ved at have de secun- 
dære Cortex-Celler fremspringende. Paa mange Steder, mest paa lavt Vand, hovedsage- 
lig i 2—4 m's Dybde, danner den vidstrakte submerse Enge, ofte voksende sammen 
med C. ceratophylla. Det er saaledes som ovenfor omtalt Tilfældet i Lille Kalv, Store 
Kalv og Kollekolle-Bugten. Cortex-Cellerne er ogsaa hos denne Art variable i Antal. 
I Stedet for det typiske Antal, d. v. s. dobbelt saa mange som Bladene, en stor og en 
lille skiftevis, findes ofte to smaa skiftende med en stor. Seksualorganer findes i Alm. 
ikke i Furesø. Selv om den findes mindre ofte end de fleste andre Characeer, danner 
den dog paa Grund af sin Individrigdom en væsentlig Del af Søens Vegetation. Dybde 
indtil 7 m. 

Chara aspera (Dethard) Wildenow findes ganske overvejende paa lavt Vand i Furesø. 
Ofte er den kun dækket med faa cm Vand. Paa nogle Steder, f. Eks. fra Hjortholm til 
Biologisk Laboratorium, har den sit typiske Udseende; saavel Han- som Hunplanter 
er til Stede. Paa andre Dele af Kysten, f. Eks. ved Kaningaarden og langs Stavnsholt- 
Kysten, optræder den i næsten uigenkendelig Skikkelse; det er nærmest kun ved Hjælp, 
af de smaa hvide, knoldformede Hibernakler, at den kan genkendes. Denne Form har 


TT 
ingen Torne og ligner habituelt en kort sammentrængt Chara contraria. Hidtil er denne 
Form kun fundet steril. Det er vel en lignende Form, Baumann (1911 p. 479) omtaler 
fra »den sandigen oder schlammigen Streifen der Grenzzone« i Bodensøen som en kun 
faa cm høj Reduktionsform af C. aspera. I Lille Kalven og i Store Kalven paa mindre 
dybt Vand er Arten lang og slank og bærer Seksual-Organer. Udenfor Scirpus-Phrag- 
mites-Bæltet er den ikke hyppig. Dybde 0—-3 m. 

Chara fragilis Desvaux. Foruden den typiske Form er der ogsaa truffet en meget 
robust Form, kraftigere end jeg nogensinde ellers har set; under denne Form er Planten 
hidtil kun paavist steril. En Form, der er mere slank, er ofte fundet fruktificerende. 
Næst efter Tolypellopsis er denne den hyppigst forekommende Characee i Søen; In- 
dividrigdommen er dog ikke synderlig stor. Mærkelig nok er denne Art, der i Damme og 
andre lavvandede Partier vel er den hyppigst forekommende Characee her i Landet, 
i Furesø ikke paavist indenfor 1 m Kurven. Den gaar ned lige til 7 m. 

Fontinalis antipyretica L. Den er temmelig almindelig baade paa lavere og dybere 
Vand. Ifølge W-L. (1900'p. 64) lever den fortrinsvis paa Dybder over 5 m og gaar 
sikkert ned til Vegetationens yderste Grænse. Fra Bodensø angives den helt ud til 
Vegetationens Ydergrænse (17 m) (Baumann 1911 p. 474). Ikke sjælden bringer Skra- 
beren fra Skalbankerne ude paa 11m Stykker af Fontinalis op. Nogen større Rolle 
spiller Planten dog næppe i Søen. Hvis dette er Reglen for vore større Søer, er der heri 
en stor Forskel mellem Søerne og Dammene, hvis Bund udenfor den øvrige Vegetation 
ofte er dækket med et eneste mægtigt Lag af Fontinalis. Mest gælder dette maaske 
stærkt humus-syreholdige Vande. Det er i saadanne vistnok den eneste Plante, der er 
bunddækkende. Findes den ikke, er Bunden nøgen (W-L.). 

Fontinalis Kindtbergii Ren. & Cordot. Med Hensyn til denne Art skriver Apo- 
theker C. JENSEN, Hvalsø, til mig: »Den er en stor Sjældenhed; her i Danmark er den 
kun fundet paa Bornholm (ved Hammeren) af MONKEMEYER fra Leipzig. Muligvis hører 
ogsaa en Stump af en Fontinalis fra Gribsø (Sjælland) til denne Art«. Den er i Furesø 
fundet ved Kollekolle, taget ved Skrabning over en Dybde paa 5,5—3,5 m. I samme 
Prøve fandtes ogsaa Fontinalis antipyretica. 

Hypnum scorpioides L. (Scorpidium scorpioides). Apotheker JENSEN, Hvalsø, med- 
deler mig om denne Art følgende: »Furesø-Formen har udsædvanlig langspidsede Blade, 
længere end jeg hidtil har set det, ogsaa Ribben er meget længere«. Arten er almindelig, 
men ikke saa almindelig som den følgende Art. Eksempelvis forekommer den i Store 
Kalven, Lille Kalven, langs Østsiden nord for Laboratoriet. 

Amblystegium Sendtneri Schimp. En af de almindeligste Arter, der overhovedet 
er fundet i Søen. Den optræder baade paa lavt og paa dybt Vand. Dybde 0-—7 m. 
Den dækker ofte Bunden paa store Pletter. 

Amblystegium Kneiffii Br. eur. er almindelig, men da den er vanskelig at holde 
ude fra A. Sendineri, er den paa Skrabeturene vist ofte blandet sammen med denne. 
Det er derfor ikke let at sige, hvor almindelig den er. Den vokser paa lavt Vand og 
gaar i hvert Fald ud til 5 m. 


KAPITEL V 


Furesøens Molluskfauna 
af 


Mag. C. M. STEENBERG. 


Indledning. 


M eteriaret til nærværende Arbejde er samlet i de to Somre 1913 og 1914 og er sup- 
pleret med enkelte Indsamlinger i 1915 og 1916. I de to første Aar blev saa godt som 
alt Materialet taget ved Hjælp af Skraber, og Undersøgelserne omfattede Dybder mellem 
1% m og 36 m, dog saaledes at det væsentligst var Omraadet inden for 15 m, der blev 
undersøgt, eftersom min Opgave hovedsagelig var at bestemme Ydergrænsen for Mol- 
luskernes Udbredelse i Søen. I Sommeren 1913 foretoges Undersøgelserne sammen med 
Dr. WESENBERG-LuND og Fru Å. SEIDELIN RAUNKIÆR. Der blev skrabet fra en Baad, 
som blev trukket af en Motorbaad; de fleste Træk gik — da der tillige skulde foretages 
botaniske Undersøgelser — vinkelret paa Kysten, særlig fra 3—10m. Disse var gode 
ved Bestemmelsen af Artsantallet i Søen, men gav kun for en ringe Del Oplysninger 
om den bathymetriske Udbredelse. Jeg foretog derfor alene i Sommeren 1914 en Del 
Skrabninger, parallele med Kysten, hvorved det lykkedes mig at faa Ydergrænsen for de 
enkelte Arter ret sikkert bestemt. I 1915 og 16 suppleredes Undersøgelserne med en 
Del Indsamlinger paa lavt Vand og ved Bredden. Fra den dybere Del af Søen uden- 
for 15 m, hvorfra mine Stationer ikke var saa talrige, fik jeg Lejlighed til at gennemse 
et halvt Hundrede Prøver, der indeholdt Pisidier, som Magister K. BARDENFLETH havde 
indsamlet, saaledes at jeg med større Sikkerhed kunde fastsætte Grænserne for disse 
Molluskers Udbredelse. 

Desuden har flere Malakologer laant mig Materiale, som er samlet ved Bredderne 
af Søen. Især har Docent R. H. Sramm med stor Beredvillighed hjulpet mig med Mate- 
riale; saaledes er talrige af de afbildede Limnæer (mærket Fu) fra hans Samling. Alle 
dem, der har ydet mig Støtte med Materiale og Oplysninger vedrørende Faunaen bringer 
jeg herved min varmeste Tak. 


Om Furesøens Molluskfauna foreligger der fra forrige Aarhundrede kun sparsomme 
Oplysninger, nogle faa Noter af MørcH og WESTERLUND om enkelte Arters Forekomst. 
Aarene 1899 og 1901 bragte imidlertid 3 mere indgaaende Arbejder, der med eet Slag 


79 


skaffede Klarhed i talrige Spørgsmaal vedrørende Molluskfaunaen i Søen, nemlig: C. WE- 
SENBERG-LUND, Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje i danske Indsøer (1901) og 
A. C. JoHANSEN, . Bidrag til vore Ferskvandsmolluskers Biologi (1899) samt Om Aflej- 
ringen af Molluskernes Skaller i Indsøer og i Havet (1901). Et fjerde, mindre Arbejde af 
H. Sexz, Beitrag zur Kenntniss der Molluskenfauna des Fures&'s (1901) er udført om- 
trent paa samme Tid som A.C. JoHANSENS og stemmer i alt væsentligt dermed. 

I det følgende skal først gives en Oversigt over Antallet af Arter (med Varieteter) 
i Søen, dernæst følger en Omtale af de enkelte Arters Udseende, Variation og bathy- 
metriske Udbredelse, et Afsnit om Molluskzonerne og Skalaflejringerne samt om de 
aflejrede Skallers Beskaffenhed. Til Slut foretages en Sammenligning mellem Mollu- 
skernes bathymetriske Udbredelse i Furesøen og i andre europæiske Søer, 

Med Hensyn til Artsantallet er dette kun ringe i selve Furesøbassinet, i den aabne 
Del af Søen; derimod huser de mere beskyttede Bredder, de rolige Bugter og Kanalerne, 
der munder i Søen, talrige Arter og Varieteter, saaledes at Furesøen hører til de artsrigeste 
Søer her i Landet. I det følgende er sammenstillet en Liste over de Arter og Varieteter, 
som er fundne i Furesøen. Der er kun anført, hvad jeg selv har fundet eller set hos andre 
i sikre Eksemplarer. 


Pulmonata. 

Limnæa stagnalis L. 

== — … var. subulata Wstld. 
Limnæa (Gulnaria) auricularia L. 

— — ovata Drap. 

— — var. inflata Kob. 

— — — patula Da Costa (ampullacea Rossm.) 

—— — — obtusa Kob. 

— — — ampla Hartm. 

— — — hartmanni Charp. 

— — — peregra Mill. 
Limnæa (Limnophysa) palustris Mull. 
FE. — — truncatula Mull, 
Amphipeplea glutinosa Mill. 
Physa fontinalis L. 
Planorbis corneus L. 

— — … f. ammonoceras Wstld. 
Planorbis (Tropidiscus) planorbis L. (= umbilicatus Mill.) 

— — carinatus Mill. 
Planorbis (Gyrorbis) vortex L. 
kl — spirorbis L. (Mill.) 
Planorbis (Gyraulus) albus Mull. 

-—- — f. hispidus Drap. 

— — var. socius Wstld. 

— — var. deformis Hartm. (?) 
Planorbis (Balhyomphalus) contortus L. 


80 


Planorbis (Armiger) naulileus L. 

= — var. cristalus Drap. 
Planorbis (Hippeutis) complanatus L. 

= — var. riparius Wstld. 
£Planorbis (Segmentina) nilidus Mill. 
Ancylus lacustris L. 


sk 


Prosobranchia. 
Neritina fluvialilis L. 
Bythinia lentaculala L. [Bithynia tentaculata L.] 
—  leachi Shepp. 
Bythinella schollzii Ad. Schm. 
Valvala piscinalis Mill. 
— — var. anliqua Sowb. 
— … macrostoma Steenbuch 
—  crislata Mull. 


Acephala. 
Unio tumidus Retz. 


— — "I. conus Spgl. etc. 
— pictorum L. 
Anodonta cygnea L. [Anodontites anatina L.] 
— REESE acularShepp: 
Sphærium corneum L. 
— =— var. mamillanum Wstld. 
scaldianum Normand?) 


Pisidium amnicum Mull. 
— caserlanum Poli 
— henslowanum Shepp. 
— subtruncalum Malm 
— parvulum (Cless.) B. B. Woodward 
— pusillum Jen. 
— nitidum Jen. 
== obtusale (Lam.) Jen. 
(F)  — pulchellum Jen. 
()  — milium Held 
Dreissensia polymorpha Pallas [Dreissena polymorpha Pallas]. 


De med £ mærkede Arter og Varieteter tilhører ikke selve Søen, men findes i Pytter 
og paa oversvømmede Steder paa Bredden. Paa saadanne Steder kan ogsaa undertiden 
findes Aplexa hypnorum L. — Af Hydrobia ventrosa Mont. har A. C. JoHANSEN fun- 
det en paa Bredden opskyllet frisk Skal (Radula fandtes endnu deri); men der er aldrig 
senere taget hverken levende Eksemplarer eller Skaller af den i Søen. De 2 med (”) 


1) Denne Varietet har jeg ikke selv fundet, den er taget af A. C. JorHAanNsEnN (1899). 


81 


mærkede Pisidier har jeg ikke taget i selve Søen; men da de findes i ret stort Antal i 
Kanalerne, vil de sikkert ogsaa kunne findes inderst i Fiskebækbugten, Store og Lille 
Kalv. 


De enkelte Arters bathymetriske Udbredelse, deres Hyppighed 
og Variation. 


Gastropoda. 
Pulmonater. 
Limnæa stagnalis L. (Tavle 4, Fig. 1—8). 


Den i Furesøen hyppigst forekommende Form er var. subulata Wstld. (Fig. 3—8), 
kendelig paa sit lange og slanke Spir.. Den findes i Bugter og Vige, hvor Vandet er 
roligt, og hvor der er Plantevækst, altsaa væsentligst i Store- og Lille Kalv samt inden 
for og i Scirpus-Phragmites-Zonen. Ydergrænsen maa sættes til ca. 5 m. Naar Store 
og Lille Kalv undtages, findes tomme. Skaller kun sjælden. Saadanne er taget paa 
3 Stationer (paa indtil 10 m's Dybde) og paa hvert Sted kun i 1—3 Eksemplarer; der- 
imod findes Skaller ret hyppig opkastet paa Bredden. 


Limnæa (Gulnaria) auricularia L. (Tavle 1). 


Denne Art har jeg fundet i størst Mængde og i de smukkeste Eksemplarer paa Phrag- 
mites og Scirpus. Naar man sejler langs Yderranden af Scirpus-Phragmites-Bæltet, 
kan man se Dyrene siddende paa Stænglerne i forskellig Højde, hyppigst dog en 20—30 cm 
under Vandoverfladen. Kommer man til at røre ved dem med Haanden eller Kætseren, 
naar man vil tage dem op, og man ikke straks faar dem løsnet, trykker de sig ved Hjælp 
af deres brede Fod kraftig ind mod Stængelen og presser Skalmundens Rande mod 
denne, paa en lignende Maade som vidmundede Havsnegle trykker sig mod Underlaget ; 
der maa et saa kraftigt Ryk til at løsne dem, at det ofte gaar ud over den tynde Skal- 
rand, der let brydes itu. Mundingens Form (Tavle 1, Fig. 2—4) gør dem ogsaa vel skik- 
ket til at fatte omkring Stænglerne. Den nedre Del af Mundranden er tilbagebøjet og 
udhulet, det samme gælder den øvre Del ved Sømmen, om end i ringere Grad; derved 
kommer den ydre Del af Mundranden til at springe betydelig frem, saaledes at denne 
fatter om Stængelen paa den ene Side, Akseranden og næstsidste Vinding paa den anden 
Side. Sjælden ser man mere end et Eksemplar paa samme Stængel. Antagelig søger 
de deres Næring i de paa disse voksende Alger"), ligesom de ogsaa afgnaver den derpaa 
siddende Kalk. At de lever af Alger?) eller — for de paa Bunden levende Individers 
Vedkommende — af Detritus, kunde følgende tyde paa. Gentagne Gange har jeg 
sat Eksemplarer af denne Art i et mindre Akvarium og fodret dem med Salat. Medens 
Limnæa stagnalis og Limnæa ovata (fra Damme) straks kastede sig over Salaten og aad 


1) I Vinterhalvaaret bestaar Algebelægningen paa de halvraadne Stængler væsentligst af 
Diatomeer, om Sommeren især af blaagrønne Alger med Kalkinkrusteringer (Rivularta). 

”) CLEssin (1897) mener, at de lever af kalkholdige Alger, ogsaa KoBerr (1870, pag. 153—154) 
angiver, at Limnæa auricularia var. ampla Hartm. lever af Alger eller forraadnende Plantedele, 
samt at Dyr i Akvarium ikke æder af de friske Planter. 

D.K.D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III, 1, hal 


82 


den med stor Begærlighed, rørte L. auricularia-Eksemplarerne fra Furesøen den aldrig, 
lige saa lidt som de aad noget videre af de indsatte Vandplanter. De var i det hele taget 
vanskelige at holde i Akvarium i længere Tid. 

Ejendommeligt nok fandtes saa godt som intet Eksemplar paa Bevoksningerne ude 
i Søen. Til Trods for at store Mængder af Potamogeton lucens, perfoliatus og Batrachium 
toges op i Baaden og undersøgtes nøje, fandtes der som Regel hverken Unger eller voksne 
Individer derpaa; i det hele taget var saadanne Bevoksninger fattige paa Snegle. I Mod- 
sætning hertil angiver A.C. JoHANSEN (1899 pag. 208), at L. auricularia og ovata lever 
paa Potamogelon lucens-Vegetationen, og (pag. 159) at WEsENBERG-LUND paa samme 
Vegetation i 6—7 m's Dybde har skrabet L. auricularia i Mængde. 

Paa Bunden er den ikke repræsenteret i ret stort Antal. I Materiale fra 90 Sta- 
tioner (mellem 2 og 20 m) fandtes den kun levende i de 19 og da altid i faa Eksemplarer, 
hyppigst 1—2, sjældnere i noget større Antal, 4—6 (paa 4 Stationer). De fleste fandtes, 
i al Fald i Store Kalven, paa Characeebevoksningen mellem 2 og 5 m. Størsteparten 
var unge Individer. — Ydergrænsen for Arten maa sættes ved ca. 7 m; enkelte kan maa- 
ske træffes lidt længere ude, 

Skaller fandtes ud til 13 m's Dybde, dog kun paa faa Steder i større Mængde. At 
der findes saa faa Skaller maa vel skyldes, dels at der lever ret faa Individer uden for 
Phragmites-Scirpus-Zonen, dels at Skallerne let sønderdeles og opløses. Desuden føres 
om Efteraaret og særlig om Foraaret store Mængder af de døde Dyr, baade af denne og 
den efterfølgende Art — særlig dog af auricularia — op paa Bredden, hvor de kan ligge 
som hele Lag. Dette er omtalt af WEeEsENBERG-LuND (1901 pag. 72—73) og af A.C. 
JoHANSEN (1902 pag. 9, 15). 

Denne Art varierer langt fra saa meget som efterfølgende. Den typiske Form 
(Tavle 1, Fig. 1) har et lavt Spir og stærkt »skuldrede« Vindinger, hvis øverste Parti 
er affladet eller ofte endog hælder ned mod Sømmen, saaledes at denne ved sidste Vin- 
ding bliver rendeformet; Akseranden er stærkt snoet, Mundrandens øverste Del ud- 
springer fra Mundvæggen under en ret Vinkel, og Mundingen er temmelig bred. Fra 
denne Type afviger nu Skallerne paa forskellig Maade: Spiret kan blive højere og 
slankere (Fig. 10), saaledes som Tilfældet altid er hos de unge Individer (Fig, 16—20). 
Den fremspringende Kant »Skulderen« paa sidste Vinding forsvinder ofte, og Vindin- 
gerne bliver mere afrundede som hos L. ovata (Fig. 4, 14). Andre Eksemplarer har en 
høj og, særlig oventil, smal Munding (Fig. 6—8). Den interessanteste Afvigelse findes 
dog blandt de Individer, der har en svagt snoet eller fuldstændig lige Akserand (Fig. 5, 
10, 11—15). Enkelte af disse (Fig. 13—15) faar nemlig en forbavsende Lighed med Lim- 
næa ovata var, inflata. Lignende Konvergensformer for de to Arter er tidligere omtalt 
og afbildet af A. C. JoHANSEN (1899, påg. 207—08). 


Limnæa ovata Drap. (Tavle 2). 


Levemaaden er for denne Snegls Vedkommende omtrent som hos foregaaende, 
og det samme gælder for dens vertikale Udbredelse. Ydergrænsen maa sættes ved 7—8 m. 
Uden for Phragmites-Scirpus-Bæltet fandtes den dog i flere Skrabeprøver end L. auricu- 
laria. Sjælden forekommer den paa den enkelte Station i større Mængde (10—13 Indi- 
vider), oftest kun i 1—3 Eksemplarer, — Skaller af denne Art er spredt over en stor 


83 


Del af Søbunden. I størst Mængde (10—15 Stkr. i hver Prøve) findes de, tildels sammen 
med Skaller af L. auricularia, paa Kysten ved Nørreskov, i Mundingen af Lille Kalv 
og paa Grænsen mellem Store Kalv og den øvrige Del af Furesøen, snart paa 8—13 m, 
snart længere inde. Uden for 13 m er Skaller kun fundet en enkelt Gang (paa 20 m). 
A.C. JOHANSEN angiver imidlertid at have taget enkelte Skaller paa 26 m, 28 m og 31 m. 


— Limnæa palustris Mull. 
AA. —. stagnalis L. 
(e) —  auricularia L. 


(0) — ovata Drap. 


Kort I visende den bathymetriske Udbredelse af Limnæa i Furesøen. Kurver: 2—5—8 m. 


Variationen af denne Art er betydelig. Den typiske Form (Tavle 2, Fig. 13, 14, 12) 
har en langstrakt Skal, forholdsvis højt Spir med vel afrundede Vindinger og en smal, 
oventil spidst udløbende Munding; Akseranden er som Regel svagt buet. Derfra er der 
jævn Overgang til Varieteten palula Da Costa eller ampullacea Rossm. (Fig. 1—5). Hertil 
henregnes smaa, næsten kugleformede Individer; hos disse er Mundranden foroven fæstet 

ilale 


84 

saa højt oppe paa næstsidste Vinding, at Spiret bliver overordentlig lille og Mundingen 
meget høj. De noget større Individer (Fig. 6—8) med stærkt buet Akserand og særdeles 
vid Munding er beskrevet som Varieteten obtusa Kob. (egentlig som L. ampla var. oblusa 
Kob.). Blandt de høje, smalle Individer af L. ovata kan findes tyndskallede Stykker 
med lang og lige (eller dog kun svagt buet) Akserand (Fig. 11, 15). Det er saadanne, 
der nærmest svarer til Kobelts Varietet inflata (1870 Taf. IV, Fig. 12). De er imidlertid 
ret sjældne i Furesøen. Meget hyppigere er Stykker som dem, A. C. JoHANSEN (1899) 
omtaler og afbilder fra Furesøen under dette Navn (Fig. 16, 19, 20). De har ret tykke 
Skaller med et meget kort, næsten fladt Spir, »skuldrede« Vindinger og en kraftig, lige 
Akserand. 

" ig Medens den typiske Form og Varieteten patula, der begge er tyndskallede, holder 
til paa mindre udsatte Steder, i Store og Lille Kalv, findes den mere tykskallede inflata 
paa Randen af det store og dybe Furesøbassin, hvor der er mere Bevægelse i 
Vandet. 

Fra Varieteten inflata kan 2 andre Former afledes: var. ampla Hartm. og var. hart- 
manni Charp. (L. ampla var. Hartmanni hos C1essin (1884, Fig. 228, pag. 373). — Den 
førstnævnte (Fig. 23—25) har ligesom inflata en lige Akserand; det karakteristiske ved 
den er dog den opadbøjede og stærkt udstaaende øvre Mundrand, der fuldstændig rager 
op over det ganske lille Spir. Som Følge af den ejendommelige vingeformede Udbredelse 
af Mundranden bliver Mundingen høj og bred, saaledes at den indtager næsten hele 
Skallens Underside, medens Vindingerne fylder forholdsvis lidt. Det er en Form, der 
findes ude paa Søbunden; paa Vandplanter har jeg aldrig truffet den. Den er sjælden 
i Furesøen, men andre Steder er den funden hyppigere, i Maribo Sø paa lavt Vand endog 
i stort Antal. — Den anden Form var. hartmanni Charp. (Fig. 9, 10) ligner ampla, men 
har dog et større Spir og mindre høj Munding. Akseranden er her ikke lige, men bøjer 
i den nedre Del brat udefter, saaledes at den danner en stump Vinkel med Aksen. 
GEYER (1909) henfører hartmanni til L. auricularia; det er ogsaa vel muligt, at der 
inden for denne Art findes en Form, der er analog med den her beskrevne. 

Nogle faa Gange er der i Furesøen fundet nogle ejendommelig udseende Eksem- 
plarer af L. ovata (Tekstfigur 12). De ligner med Hensyn til den lige Akserand nærmest 
var. inflata, men ellers afviger de meget fra denne Varietet; thi Mundingen er særdeles 
høj og foroven smal, rendeformet udløbende, sidste Vinding er vel afrundet og Sømmen 
usædvanlig dyb. 

Hos mange ovata-Former er der en Tilbøjelighed til ved Afslutningen af Væksten 
at danne en mere eller mindre bred, ombøjet Krave, der undertiden kan slaas helt om, 
saaledes at der fremkommer en Rende paa Ydersiden. Dette har jeg meget sjælden 
set hos Furesøformerne (Fig. 8, 23). Der er hos mange Individer Tilløb dertil; men ofte 
bliver det ikke til mere end en valkformet Udvidelse, der løber paa tværs af sidste Vinding. 
Denne Fremtoning er dog noget, der er meget variabel og i samme Vandsamling for- 
skellig i de forskellige Aar. Jeg maa antage, at kun naar Ernæringsforholdene har været 
særlig gode, kan Dyrene flotte sig med at lægge denne ekstra Aflejring paa, som sikkert 
ikke er noget absolut nødvendigt for dem. I Furesøen er der dog ikke Grund til at tro, 
at der skulde være nogen videre Forskel paa Udseendet af Individerne til forskellige 
Tider, da Forholdene stadig er saa nogenlunde ens, og der f. Eks. ikke foregaar saadanne 


85 


Svingninger i Vandstanden som i Damme og mindre dybe Søer (f. Eks. i Maribo Sø, 
Damme ved Vordingborg, Vandsamlingerne i Dyrehaven o. s. v.) 

Med Hensyn til Adskillelsen af de to, Arter L. auricularia og L. ovata maa følgende 
bemærkes: A.C. JoHANSEN anfører (1899 pag. 208 og 225), at han, til Trods for at 
andre henfører Varieteten ampla til L. auricularia, som en Varietet 
af denne, ikke er i Stand til at sondre den fra de bredmundede For- 
mer af Limnæa ovata (var. oblusa), idet der findes en jævn Overgang 
mellem disse, og at L. ampla altsaa bedst kan betragtes som en 
Varietet af ovata Drap. Dertil kan jeg fuldstændig slutte mig — for 
de danske Limnæers Vedkommende; men efter al Sandsynlighed 
kan lignende Former optræde hos L. auricularia L. (Clessins Fig. 225, 
pag. 372 [1884] synes saaledes at være en auriculariad); ja selv hos L. 
slagnalis kan der findes en lignende Tendens til Reduktion af Spiret 
og samtidig Udvidelse af Mundingen, særlig oventil. Saadanne 
Former (L. lacustris Stud. og L. bodamica Cless. 1884 pag. 366, Fig. 
219, 220) angives fra store Søer med stærkt Bølgeslag; antagelig er de ligesom L. ampla 
Bunddyr, der lever paa Slam- eller Stenbund og ikke kryber op paa Vandplanter. De 
synes at være tilpassede til det urolige Vand; den store Flade, hvormed de hviler paa 
Underlaget, bevirker, at de ikke saa let kastes om. Lignende Forhold kendes jo ogsaa 
fra andre Dyregrupper, f. Eks. fra Vaarfluerne (Molanna, Goera, WESENBERG-LuND 1909). 
L. ampla er derfor ikke nogen selvstændig Art, men derimod en biologisk Form, der kan 
optræde hos alle de Arter, der bebor større Vandsamlinger, hvor der kan komme Bølge- 
gang og Brænding. Denne Tanke er allerede fremkommen hos flere; tydeligst er den 
udtalt af Hazay (1881 pag. 213, 214) og BoLLINGER (1909 pag. 136, 138); den sidstnævnte 
viser tillige smukke Variationsrækker fra ovata og auricularia til ampla (Taf. I—I11). 

At L. ampla ikke er nogen selvstændig Art fremgaar ogsaa ved Betragtningen af 
de Figurer, der hos de forskellige Forfattere illustrerer Varieteterne inden for L. ampla. 
(Ekspl. Fig. 225—230 hos CLEessin, 1884). Disse maa sikkert fordeles blandt L. auri- 
cularia og ovata. En Henføring af et enkelt Individ til den ene eller den anden af disse 
to Arter er i flere Tilfælde vanskelig, og der synes at være taget fejl i mange Tilfælde. 
De Kendetegn, man har anført ved Artsadskillelsen, er følgende. 1. Formen: L. auri- 
cularia er øreformet, bred, L. ovata højere end bred. 2. Mundingen: Hos auricularia 
er denne meget vid, ogsaa oventil og Yderranden halvcirkelformet, hos ovata er Mun- 
dingen derimod langstrakt ægformet, nedadtil forlænget. 3. Mundingens Yderrand ud- 
springer fra næstsidste Vinding under en ret eller endog stump Vinkel hos L. auricularia, 
under en spids Vinkel hos ovata. 4. Akseranden er hos L. auricularia stærkt snoet oventil 
og danner ved Basis af Mundingen en dyb Indbugtning; hos L. ovata er den uden Fold 
og enten svagt buet eller endog lige. Alle disse Kendetegn er mindre gode, idet baade 
Skallens og Mundingens Form, som vist, varierer meget stærkt. Akseranden kan hos 
L. auricularia mangle Folden, medens en svag Fold kan findes hos ovata (Tavle 2, Fig. 
21, 22). Meget bedre Kendetegn leverer Udseendet af sidste Vindings øvre Halvdel, 
samt i Særdeleshed Spiret. Hos L. auricularia er sidste Vinding affladet under Sømmen 
og horizontalt udløbende, saaledes at den oventil bliver kantet, »skuldret«, medens den 
hos L. ovala gaar i en jævn Bue nedefter, uden Antydning af Kant. Sømmen kan der- 


Fig. 12. Limnæa 
ovata Drap. var. 
Naturlig Størrelse. 


86 
imod hos begge Former være grund eller dyb. Spiret synes mig at afgive de mest kon- 
stante Kendetegn. Det er hos L. auricularia (Tekstfig. 13) smalt, spidst og stærkt snoet, 
saaledes at Sømmen kommer til at gaa meget stejlt. Deraf følger tillige, at en stor Del 
af 2. og 3. Vinding bliver synlig; Vindingerne bliver altsaa høje og slanke. Paa de første 
3—31, Vindinger bliver Partiet under Sømmen fladt, stejlt nedadgaaende, ja i den øver- 
ste Del oftest endog konkav. Derved bliver Udseendet af den voksne og Ungen vidt 
forskellig, idet det er den sidste Vinding, der betinger Skallens karakteristiske Øreform. 

— Anderledes med L. ovata (Tekstfig. 14). 

Her er Spiret kort og but, langt mindre 

kraftig snoet, saaledes at Sømmen omtrent 

forløber horizontalt. Knapt Halvdelen af 

2. og 3. Vinding bliver synlig, og Partiet 

under Sømmen er tydelig konveks. Der er 

ringe Forskel paa Skallen hos Ungen og den 

voksne, sidste Vinding gør kun Mundingen 

me me Gore mg i Soren en lidt længere nedadtil. Spiret, eller i alt Fald 

RRS V SÆDE DRE Li ovata DTap. de øverste Vindinger af dette, kan altsaa 

x 7 Sen anvendes til Bestemmelse af baade unge 

Eksemplarer og voksne og er, saa vidt jeg 

har kunnet se, saa nogenlunde uafhængigt af de store Formforskelligheder, der betinges 

af Lægningen og Formen af den sidste Vinding. Det er særlig den sidste Vin- 

dings Udseende, der paavirkes af de ydre Forhold. Man 

vil derfor sikkert ved at flytte unge Dyr af samme Æggeklump 

til Vandsamlinger, hvor der bydes dem forskellige Levevilkaar, 

kunne faa uddannet meget forskellige Former, vel sagtens Hoved- 

parten af de under forskellige Navne beskrevne Varieteter. HAzavY 

(1881, 1885) har allerede smukt paavist, hvorledes mange af de 

beskrevne Varieteter af L. auricularia og L. ovata maa opfattes 

som uudviklede Individer eller Ungdomsformer af de 2 Arter. I 

Løbet af de sidste Aar har Wacraw RoszkowskiI undersøgt de to 

Arter anatomisk (1912, 1914) og fundet gode Kendetegn i Recep- 

taculum seminis, Prostata og Penis. Der er saaledes Udsigt til 

ad denne Vej at kunne afgøre Tvivlsspørgsmaal, hvis saadanne 
skulde opstaa, ved Henføringen af Formerne til de to Arter. 


å Fig. 15. Limnæa palu- 
Foruden de ovenfor anførte Varieteter og Former af L. ovata stris Mill.7) 


er ogsaa L. peregra Mull. fundet i Furesøen, dog ikke i det egent- i 

lige Furesøbassin, men paa sumpede Steder ved Bredden. Denne Snegl maa efter 
Hazayvs (1881) og BorLinGers Undersøgelser (1909) henføres som en Varietet under 
L. ovata. Skaller af den har jeg aldrig taget ved Skrabning. 


Limnæa palustris Mull. (Tekstfig. 15) 
forekommer kun inde ved Bredden, paa 0—2 m; den findes inde i Bugterne hyppig paa 
Vandplanter. Enkelte tomme Skaller eller Skalfragmenter er ført længere ud. Jeg har 


1) Maalestokken i Fig. 15 og følgende Figurer angiver hele og halve mm. 


87 


selv kun taget saadanne i enkelte Eksemplarer paa 2 forskellige Stationer!) (4—6 m); 
men Å, C. JOHANSEN angiver et enkelt Stykke fra 34 m. Hyppigere findes de tomme 
Skaller paa Bredden. 

Limnæa truncatula Mull. 


er kun fundet i Pytter paa Bredden eller i smaa Bugter med lav Vandstand; hyppigst 
findes de som tomme Skaller paa Steder, som Vandet kun oversvømmer paa visse Tider 
af Aaret, og det samme gælder om Aplexa hypnorum L. og Planorbis spirorbis L. Ved 
Skrabning har jeg aldrig faaet Skaller af disse op. 


Amphipeplea glutinosa Mill. (Tekstfig. 16, 17). 


Kun enkelte nogle Gange er der taget Skaller af denne Art, nemlig i Aagesholm 
Bugten paa 3—7 m og i Store Kalv paa 2% m. Docent R, H. Stamm fandt nogle faa 
tomme Skaller paa Bredden ved Virum. Man maa derfor 
antage, at den findes levende, om end sparsomt, paa lavt 
Vand i Store og Lille Kalv, i rolige Bugter samt i Kana- 
lerne, der danner Tilløb. og Afløb fra Furesøen. Jeg selv 
har ikke set den levende der; men Dr. A.C. JOHANSEN 


og H. SE1L angiver at have fundet den. H. SExLL med- Ene 
deler (1901 pag. 99) som Findested Phragmites-Scirpus- Fig. 16. Am- Fig. 17. 
Bæltet i Nordøstsiden af Søen paa 1 m's Dybde. phipeplea glu- Amphipeplea 
tinosa Mull. glutinosa 
Physa fontinalis L. (Tekstfig. 18). (e. Fotografi). Mull. x 2,5. 


Denne er ret hyppig paa Vandplanter (Aakander, 

Lemna, Polamogeton o. s. v.) inde ved Bredden, hvor den findes sammen med Planorbis 
corneus L., carinatus Mill., vortex L., albus Miull., Limnæa palustris Miull., L. stagnalis L., 
Unger af Limnæa auricularia L. og L. ovata Drap. Da Physa har saa 
skrøbelig en Skal, sønderslaas og opløses de tomme Skaller let, og det 
er sikkert Grunden til, at man saa sjældent finder dem ved Skrabning. 
Kun een Gang (ved Kollekolle) har jeg. taget et Par Eksemplarer 
ved en Skrabning, der gik fra 3 til 9m. 


Ancylus lacustris L. (T.3 Fig. 47—52). 


Paa Aakandestilke, Stængler af Scirpus og Phragmites finder 
man ofte Ancylus i stor Mængde, saaledes ved Frederiksdal og in- 
derst i Bugten ved Fiskebæk. Skaller af denne Snegl har jeg aldrig faaet op ved 
nogen af Skrabningerne i Søen. 


Fig. 18. Physa fon- 
tinalis L. 


Planorbis. 


Planorberne spiller en ret underordnet Rolle i Furesøen. Ved Skrabninger (fra 
1%—2 m og indefter) har jeg kun taget følgende Arter levende: P. corneus L., cari- 
nalus Mill., albus Mull. med Varieteter og nautileus L. med Varieteter; af disse er endda 
P. carinatus Mull. kun fundet en enkelt Gang, nemlig i en Bugt i Scirpus-Bæltet paa 2 m, 


") Da det ene Eksemplar fandtes paa Lange-Banke (5"/» m), er der Mulighed for, at den 
lever her. 


88 


saaledes at det maa antages, at den tilfældig er kommen ned paa Bunden. Paa Vand- 
planter inde ved Bredden, hvor der er Læ, findes ofte i stort Antal P. corneus L., pla- 
norbis L., (Tekstfig. 19), carinatus Mull. (Tekstfig. 20—21), vortex L. (Tavle 3, Fig. 57 
—59), contorlus L. (Tekstfig. 22) og nautileus L. (Tekstfig. 23—26) og paa ganske lavt 
Vand, i Bugter og lignende Steder, 
desuden P. spirorbis L., nitidus Mill. 
og complanatus L. De 3 sidstnævnte 
har jeg ikke selv taget levende. 
Ydergrænsen for Planorberne maa 
Fig. 19. Fig. 20. Fig. 21. Fig. 22, sættes ved 5 m. — Som Skaller er 


i | ; ; .… derimod de fleste kendt. P. carinatus 
Fig. 19. Planorbis planorbis L. — Fig 20—21. Planorbis 


carinatus Mull. (efter Fotografi; nat. Størrelse). Mill, vorter L., [SØUJOTITSS kr 8 DIE 
Fig. 22. Planorbis contortus L. x 2,5. tileus L., for hvilke A. C. JoHANSEN 


angiver Ydergrænsen (for levende 
Eksemplarer) til 1 å 2 m, fandtes 
som Skaller paa forskellige Dybder 
ud til 13 m; hyppigst var P. contor- 
tus (i indtil 50 Ekspl. paa hver Sta- 
tion) og nautileus, der i størst Mængde 
fandtes i et Bælte fra 4—13 m. Uden 
Fig. 23. Planorbis nautileus L. — Fig. 24—26. var. cri- for 13 m har jeg ikke taget Skaller af 
status Drap. (alle Figurerne X 9). disse Arter, derimod angiver A. C. 
JOHANSEN P. vortex fra 18m, contor- 
tus og nautileus fra 18 m og 23 m og carinatus fra 23 m. Endvidere har jeg fundet Skal- 
ler af P. complanatus (Tekstfig. 27—28), der i levende Tilstand næppe gaar længere ud 
end til 1m, paa 7 forskellige Steder i Dybder paa 3—13 (15) m, aldrig dog i større 
Antal paa hver Station (indtil 6 Stk.). Denne 
Art er ikke tidligere angivet fra selve Furesøen. 
Af P. spirorbis og nitidus fandtes der slet ikke, 
af P. planorbis kun yderst sjælden Skaller i 
Skrabeprøverne. 
Af Planorberne fortjener kun 2 Arter en 
nærmere Omtale. 


Tig. 23. Fig. 24—25. 


Planorbis corneus L. (Tekstfig. 29). 


Foruden den typiske Form findes i Søen ogsaa en flad Form, der har lav og ret 
smal sidste Vinding, saaledes at Skallen, særlig paa Oversiden, bliver ganske flad og 
Sømmen langt mindre dyb end sædvanlig. Denne svarer til P. elophilus v. ammonoceras 
Wstld. — Levende er P. corneus taget ved Skrabning paa 4 Stationer i Store og Lille 
Kalv i Dybder påa 2—5 m. I større Mængde træffer man den inde paa lavt Vand ved 
Bredden. Tomme Skaller fandtes paa talrige Stationer (2—10 m), dog aldrig i stort 
Antal (højst 4 Stk.) paa hver. Ofte træffes Skaller opskyllet paa Bredden. 


SAGE) 


Planorbis albus Mill. (Tekstfig. 30—34). 

Denne Art har en lignende Udbredelse (0—5 m) som P. corneus, men er langt 
hyppigere og ikke indskrænket til Store og Lille Kalv. Et enkelt Eksemplar er taget 
paa $m; men det maa be- 
tragtes som en Undtagelse. 
Døde Eksemplarer er skrabet 
paa saa godt som alle Sta- 
tioner, ofte i stort Antal 
(indtil 50 Stk.) i samme Prø- 
ve, i størst Mængde i Dyb- 
der fra 4(5) m til 13m. A. 
C. JoHANSEN har skrabet en- 
kelte Eksemplarer endnu læn- 
gere ude paa 18 og 26m. 
De findes ofte opskyllet paa 
Bredden. — I Modsætning 
til de andre Furesø-Planor- 
ber varierer denne Art ret 
stærkt. Man kan baade 
blandt de levende Individer og blandt de tomme Skaller skelne mellem 3 forskellige 
Former: 

1. Den typiske Form (Tekstfig. 30), der har følgende Udseende: Spiret for- 
holdsvis lille, Vindingerne meget hastig tiltagende, den sidste stærkt udvidet mod Mun- 
dingen, cylindrisk, overalt tydelig spiralstribet. Mundingens Over- 
kant stærkt fremspringende. Mundingen meget skæv oval. Over- 
siden flad, i Midten (over de to inderste Vindinger) dybt punkt- 
formet indsænket, paa Undersiden jævnt og svagt udhulet. 

2. Forma hispida Drap. Ligner den typiske Form, men langs 

Ba Eg alle Spirallinierne findes fine, smalt kegleformede Haar. (Største 
Fig. 30. Planorbis Individ 6 mm bredt). 
albus Mill. typ. x 6. 3. Var. socius Wstld. og deformis Hartm. (?). I Furesøen fin- 

des en meget karakteristisk albus Varietet, (Tekstfig. 31—33), som 
afviger betydeligt fra den ty- 
piske Form. Skallen er stor 
og fladtrykt, paa Oversiden 
ganske flad eller endog hvæl- 
vet; de to første Vindinger 
er oftest ret dybt indsænkede. 
Vindingerne (4%) tiltager ; 
snart langsomt, snart hur- Fig. 31—33. Planorbis albus Mull. var. X 5. 
tigere; men den sidste er al- 
drig pludselig udvidet hen imod Mundingen. Et Stykke uden for Sømmen er Vin- 
dingerne, særlig den sidste, ophøjet, saaledes at de gaar stejlt ned mod Sømmen, der 
derved bliver dyb, udadtil er sidste Vinding derimod stærkt affladet, saaledes at den 


D,. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III, 1. 12 


Fig. 29. Planorbis corneus L. (efter Fotografi; nat. Størrelse). 


90 
falder langsomt ned mod den udprægede Køl, der kanter Vindingerne; ja undertiden er 
den endog lige over Kølen noget konkav. Undersiden af Vindingerne er jævnt hvælvet. 
Udseendet af Skallens Underside viser sig variabel; snart er den omtrent flad, snart 
pludselig udhulet i Midten, oftest dog jævnt skaalformet udhulet. Mundingen er skæv, 
elliptisk eller smalt hjærteformet og Randene paa Mundvæggen forbundne ved en tyde- 


x 
- eg K LA 9)7 SEE carinatus Mull. 
Å ) = nautileus L. 
Se — albus Mull. 
A 
[AJ o — corneus L. 
GÅ A Bythinia tentaculata L. 
=D 
[DN 
FAN 
FAN 
x SN 
ANA 
AN x 
A A VAN 
A KG 

A NINE SEG 
X = VAN == 

Å SD AKA F < SER SM A 

x A A ZNERN ES SAS 

STAV A Br = 


= Fr 5 


Kort II visende den bathymetriske Udbredelse af Planorbis og Bythinia i Furesøen. 
Kurver: 2—5—10 m. 


lig Callus. Strukturen er som hos den typiske Form. Nogle Individer mangler, andre 
er derimod forsynet med en ret bred Hudsøm, dannet af skraat stillede, gulligbrune 
Conchinflager, der hver fortsætter sig i en Tilvækststribe; disse er ligesom Conchinflagerne 
meget regelmæssig stillet og desuden særdeles stærkt buet. Hos mange Individer frem- 
kommer Uregelmæssigheder, idet Skallen kan være vreden paa forskellig Maade; enkelte 


91 
Eksemplarer (Tekstfig. 34) har endog sidste Vinding frigjort paa et kort Stykke. Det 
største Individ maalte 61% mm i Bredden, 1,6 mm i Højden. 

Fra den tydelig kølede Form med Hindebræmme er der talrige Overgange til 
Former uden Bræmme og med svagt antydet Køl. Individer med konkav Basis, svag 
Køl og elliptisk Munding svarer til Beskrivelse og Figurer af P. 
deformis Hartm. hos CLEessin (1884), enkelte med afrundet sidste 
Vinding til P. socius Wstld. (1897), Individer med udpræget Køl. 
flad Basis og smalt hjærteformet Munding minder ganske om P. fe- 
nellus Hartm. (CLessinN 1884, pag. 423, Fig. 284). Baade deformis og 
tenellus angives fra de store bayerske Søer, og CLEssin (1873) tyder 
de hos disse optrædende Uregelmæssigheder som Følgen af For- 
styrrelser fremkaldt ved Bølgeslaget, idet det er Former, der lever 


3 ; Fig. 34. Planorbi 
paa forholdsvis lavt Vand, hvor der saa godt som altid er Uro. — TEE NSB. 


Størsteparten af de Skaller, man tager ved Skrabning tilhører den 
affladede Varietet; forma hispida er dog ogsaa ret hyppig. Ved 
Bredden træffer man alle tre Former, dog synes det mig, at hispida er den hyppigste. 


Bythinia tentaculata L. (Tekstfig. 35). 

Det er næst efter Valvata piscinalis antiqua den Snegl, der har den største Ud- 
bredelse i Furesøen og samtidig møder med det største Individantal, ja i Store Kalv og 
paa enkelte andre Steder overgaar den endog Valvata i den 
sidste Henseende. Men medens Valvata antiqua gaar helt ud til 
13 m, standser Bythiniatentaculata ved 9—10 m, holder sig altsaa 
fortrinsvis til den bevoksede Del af Søen og gaar vist kun paa 
meget faa Steder uden for Characee-Bæltet. Det største An- 
tal levende Eksemplarer kom i Skraberen i Dybder paa 3— 
6 m; særlig store Mængder fandtes paa Characee-Bund i Store 
Kalv. — Dens Skaller findes spredt over hele Søbunden. Saa- 
ledes toges disse paa saa godt som alle 
Stationer ud til 20 m; længere ude (21— 
31m) har A.C. JoHaNnsEN skrabet den. 
Fig. 35. Bythinia tentacu- I stor Mængde fandtes de tomme Skaller 
lata L. (efter Fotografi). paa de samme Dybder, hvor de levende 
Dyr optræder talrigst; men lige saa hyp- 

pigt toges de paa $—13 m's Dybde, og paa disse Steder finder 
man ogsaa de talrigste Laag. Disse bevares altid langt bedre end 
Skallerne, hvilket skyldes det større Conchin-Indhold. Enkelte 
Steder findes de i enorm Mængde. Saaledes bestod ved et Par 


Skrabninger paa Store Banke, der gik fra 12—15 m og fra $—22 m, Fig. 36. " Bythinia 
næsten hele Prøven af Bythinia-Laag; de fandtes deri i Tusindvis, — /eachi Shepp. (efter 
Fotografi). 


Bythinia leachi Shepp. (Tekstfig. 36). 
har jeg kun en enkelt Gang taget levende ved Skrabning, nemlig paa Sydkysten i en 
Dybde af 4—5 m. Den træffes ellers ved Bredden undertiden i smukke, store Eksem- 


12% 


SPD TER 
plarer, men sjælden i stort Tal. Dens Skaller er fundet i et Antal af 1—21 Stk. paa 
9 Stationer i Dybder paa 3—15 m, det største Antal (21) i 4—6 m's Dybde. 


Nerilina fluviatilis L. (Tekstfig. 37). 


I Sammenligning med Bythinia har denne Snegl en mere sporadisk Forekomst, 
idet den væsentligst er knyttet til Stenbund eller til Steder, hvor der er større Aflejringer 
af Muslingeskaller; længere end til 7—8 m 
gaar den dog ikke ud. Særdeles hyppig er 
den paa Stenene ved Bredden, hvor der er 
ret lavt Vand (indenfor 1—1% m). Det er 
den eneste Molluskart, der er karakteristisk 
for Søens Brændings-Zone (W-L. 1808—09.) — 
Med Skraberen faar man den kun i mindre 
Tal. Paa de 27 Stationer, hvor den blev taget, 
varierede Antallet mellem 1 og 10, kun paa 
en enkelt Station (4—6 m) fandtes ca. 30 Stk. 
— Tomme Skaller findes derimod spredt over 
hele Søbunden. Den blev skrabet i Dybder paa 
indtil 20—22 m; i større Antal fandtes den 
påa 3—4 m, men ogsaa uden for de levende Dyrs Udbredelsesomraade, paa 8—15 m, 
blev der skrabet Skaller af den i ikke faa Eksemplarer. Laagene ser man langtfra saa 
hyppig af denne Art som af Bylhinia; intet Sted er de saaledes dominerende som for By- 
lhinia tlentaculata's Vedkommende. Hverken denne Art eller de to sidst omtalte er videre 
variable; kun med Hensyn til Størrelse og Farve (Neritina) kan der være nogen Variation. 


Fig. 37. Neritina fluviatilis Mull. (efter Fotografi). 


Naturlig Størrelse, 


Bylhinella schollzii A. Schm. (Tekstfig. 38, 39). 


Kun fra faa Steder er denne Art kendt med Sikkerhed. Docent R. H. STAMM 
har taget 5 Eksemplarer i Lottenhborg Sø paa Pælene af en Baadebro, nogle faa friske 
Skaller er fundet i Susaaen af Dr. A. C. JOHANSEN, og selv fandt 
jeg den i 1902 paa Vandplanter ved Fladbro (Nørre Aa). Den 
nærstaaende Hydrobia ventrosa Mont. anfører A. C. JOHANSEN 
(1899) fra Furesøen (»opskyllet ved Bredden én frisk Skal«), og 
H. Sex (1901) angiver at have taget den levende sammesteds i | 
4—6 m's Dybde!). — H. ventrosa har jeg aldrig fundet i Fure- 
søen, hverken i levende Tilstand eller som Skaller, derimod tog 
jeg Skaller af Bythinella scholtzii paa enkelte Stationer i større —…. É 
Antal. Paa 6 Steder i Dybder fra 3—13 m fandtes ialt 56 18,2 2%, Butkinelle 
Eksemplarer, ved Fiskebæk paa $—9 m endog 34 Stk. i samme rig. 39 med afløst sidste Vinding. 
Skrab. Ejendommelig nok laa alle de Stationer, hvor B. scholizii 
fandtes, i den nordvestlige Del af Søen omkring Fiskebæk og Højeklint. Den maa 
sikkert derfor leve inde ved Bredden paa denne Strækning. I Farum Sø er Skaller af 
denne Snegl ikke fundet. 


1) Efter Meddelelse fra Hr. SExx beror denne Angivelse sikkert paa en Fejltagelse; han har 
kun. fundet 1 dødt Ekspl. paa 18 m. 


Fig. 39 


93 


Valvata piscinalis Mill. (Tavle 3, Fig. 1—46). 

Ingen anden Snegl gaar i Furesøen saa langt ud som Valvata piscinalis var. antiqua 
Sowb. Man finder den saa godt som overalt inden for 13 m, enkelte Steder synes den 
endog at kunne gaa lidt længere ud, nemlig paa Bankerne; indadtil optræder var. antiqua 
blandet med piscinalis forma typica; men endnu paa 3m, ja endog paa 2 m (i Lille og 
Store Kalv) har V. antiqua Overvægten. Da imidlertid Ungerne af V. antiqua er hyp- 
pigst paa lavere Vand, vil man ved en mindre indgaaende Undersøgelse let faa det Ind- 
tryk, at Forholdet der er omvendt; men som jeg senere skal vise, kan Ungerne af de to 
Former i de fleste Tilfælde kendes fra hinanden. Jeg kan derfor ikke ganske slutte mig 
til A.C. JoHaNsENs Mening om Mængdeforholdet mellem de to Former (1902), idet 
nævnte Forfatter angiver, at Grænsen mellem de Omraader, hvor henholdsvis antiqua 
og piscinalis typ. har Overvægten, ligger ved 4—6 m. Efter mine Undersøgelser falder 
den snarere ved 2 m; men man maa dog erindre, at Grænsen mellem Hovedform og 
Varietet langt fra er skarp, saaledes at det ofte bliver en Skøns Sag, hvor man vil trække 
Grænsen, og derfra kommer maaske for en Del Uoverensstemmelserne i denne Hen- 
seende. Ligeledes angiver A.C. JoHANSEN, at V. piscinalis antiqua kun forekommer i 
ringe Individantal, 1—6 Stk. i hver Skrabning. Dette stemmer dog ikke med mine 
Undersøgelser; paa flere Stationer har jeg taget 40—50 Stk., og endda blev kun en min- 
dre Del af Skraberens Indhold sigtet og sorteret; paa enkelte Steder fandtes endog flere, 
56 og 71 Stk. og i Store Kalv 100 og 146 Stk. Skallerne er spredt over hele Furesøens 
Bund. Desuden kastes de undertiden op paa Bredden. I størst Mængde findes de i 
et Bælte fra 4 til 13(15) m. Der udgør de sammen med Muslinger Hovedbestanddelen 
af den Masse, man faar op med Skraberen, og Antallet løber op i Tusindvis i et Træk. 
Udenfor 13 m findes de ogsaa, dog i langt ringere Tal, ja selv paa det dybeste Sted (36 m) 
fandtes Skaller, men kun i meget faa Eksemplarer. 

Arten er meget variabel. Den Form, der er den dominerende i Søen, er, som oven- 
for anført, var. antiqua Sowb. Som den typiske antiqua, hvorom de andre grupperer 
sig, maa jeg betragte Individer med følgende Udseende (Tavle 3, Fig. 10—14, 23, 31——34): 
Skallen er kegleformet, nedadtil afrundet, dannet af 5—-5// Vindinger, der tiltager meget 
jævnt i Størrelse. Toppen af Skallen er afrundet, og da de øverste Vindinger er jævnt 
hvælvede og Sømmen af ringe Dybde, faar den øvre Del af Skallen hos de voksne — og 
saaledes ogsaa Skallen af de ikke fuldt udviklede Individer — Bikubeform. Den sidste 
Vinding er jævnt afrundet eller har forneden blot Antydning til en Kant. Mundingen 
er omtrent kredsrund; foroven danner den dog en svagt markeret, stump Vinkel. Akse- 
randen er noget tilbagebøjet, saa at den halvvejs skjuler den lille, naalestikformede 
Navle (Fig. 39). Et Individ med godt 5 Vindinger maalte 8,25 mm i Højden, 6,8 mm 
i Bredden. 


Fra saadanne Individer gaar Variationen i 2 Retninger: 1. Til Former med høj, 
kegleformet, smal Skal, enten med ganske spids eller (oftest) afrundet Top (Fig. 1—5); 
paa disse er Sømmen ofte dybere end hos Hovedformen, særlig mellem næstsidste 
og sidste Vinding, hvor den kan blive rendeformet tiltrykt. Vindingerne er hos Eksem- 
plarer fra denne Variationsrække affladede og sidste Vinding forneden forsynet med 
en stump Kant (se Fig. 5), undertiden ogsaa med en svagere Kant lidt uden for Sømmen. 
Partiet mellem disse to Kanter er da fladt, eller i al Fald kun svagt hvælvet. Enkelte 


94 
Individer kan have sidste Vinding stor og stærkt fremspringende, svarende til CLessins 
Figur (1884, pag. 457, Fig. 314). Et stort Individ med 5% Vindinger maaler 11 mm i Høj- 
den, 7,2 mm i Bredden, et mindre paa 6 Vindinger 10,4 i Højden, 7 i Bredden. 
2. Den anden Variationsrække fører over til Former, der har betydelig lavere 
æg-kegleformet Skal med stærkt hvælvede Vindinger og betydelig dybere Søm, selv 


W Valvata macrostoma Steenb. 
— —. cristata Mull. 

0. — piscinalis Mull. 

x Neritina fluviatilis L. 


Kort III visende den bathymetriske Udbredelse af Valvata og Neritina i Furesøen. 
Kurver: 3—8—13 m. 


mellem de øverste Vindinger, hvorved disse bliver mere etagevis afsatte. Sidste Vin- 
ding bliver særdeles dominerende i Forhold til Spiret, og Kanterne paa Vindingerne 
forsvinder. Samtidig med at sidste Vinding bliver bredere, tiltager Navlen i Vidde og 
tildækkes heller ikke saa meget af Akseranden (Fig. 41—45, 22). Et større Individ 
paa 5 Vindinger maalte 8,2 mm i Højden og 7 mm i Bredden, et mindre Individ paa 


95 


414 V. henholdsvis 5,8 og 5 mm. Gennem denne faas en Overgang til den typiske pisci- 
nalis (Fig. 46). — Forandringen fra I1ste til 2den Variationsrække behøver ikke at pas- 
sere gennem de typiske antiqua-Eksemplarer, men kan gaa direkte fra 1 til 2, idet Skallen 
bibeholder sin udprægede Kegleform samtidig med at Spiret bliver noget kortere, sidste 
Vinding bredere og Navlen videre (Fig. 24). Et Eksemplar af en saadan Mellemform 
med 514 Vinding maalte 9,2 mm i Højden, 8 mm i Bredden. —- Undertiden er fundet 
Individer med omtrent cylindrisk Skal (Fig. 29), endvidere monstrøse Eksemplarer, 
saaledes et venstresnoet Eksemplar og Eksemplarer med løsnet sidste Vinding (Fig. 
25—27). — Alle de hidtil beskrevne Former har en tyk, hvidgraa eller graagul Skal, 
ofte med et rødligt Anstrøg og mørkere Top. Tomme Skaller er først rødlige eller rød- 
gule, senere, naar Forvitringen indtræder, hvide. 

Om Fastsættelsen af 'Typen for de 2 Former piscinalis s. str. og antiqua kan der 
sikkert ikke være Tvivl. Navnet piscinalis stammer som bekendt fra Orto F. MUuLLer 
(1774), og Originalstykkerne er taget i Smaadamme ved Frederiksdal, Navnet antiqua 
er i 1838 (S. 547) givet af G. B. SowErBy, der samtidig frem- 
kom med udmærkede Afbildninger deraf (se Kopier deraf, 
Tekstfig. 40, 41). De afbildede Individer er taget subfossile 
i pattedyrførende Aflejringer i Thems Dalen (ved Grays). Der 
er to Figurer, der aabenbart forestiller to forskellige Former; 
den første (Fig. 40) viser et Udseende som de typiske Indi- 
vider fra Furesøen (Fig. 11, 12, Tavle 3), den anden (Tekst- 
fig. 40) svarer til Furesø-Eksemplarer som det paa Tavle 3, 
Fig. 23 afbildede. 

Den typiske piscinalis (T.3, Fig. 46) synes mig at være sjælden i Furesøen"), er det 
i alt Fald paa det Omraade, som jeg med størst Omhu har undersøgt (udenfor 1% m), og 
heller ikke blandt de Tusinder af tomme Skaller, som er bleven undersøgt, harjeg kunnet 
finde ret mange, paa nogle Stationer slet ingen, paa andre kun 2—3 Stk,, hvilket ikke tyder 
paa, at den paa ringere Dybde end 2m findes i særlig stor Mængde, da Bredformer 
som f, Eks. Valvata cristata, Planorbis nautileus, contortus og flere andre tages i ret be- 
tydeligt Antal blandt andre tomme Skaller længere ude. De faa Stykker jeg har 
skrabet levende af den typiske piscinalis, har kun i et enkelt Tilfælde haft den tynde, 
gennemsigtige Skal med den smukke grønne Farve, der karakteriserer piscinalis-Eksem- 
plarerne fra Søerne og Botanisk Have i Kjøbenhavn. De er langt mere tykskallede og 
oftest gullige eller gulligrøde, sjælden med et grønligt Anstrøg. I Store Kalv (dog ikke 
i dennes yderste Del) træffes smaa Individer i stort Tal. Disse har stærkere hvælvede 
Vindinger end V. anliqua typ. og nærmer sig en hel Del til piscinalis tlyp., dog er de saa- 
ledes beskafne, at jeg snarere vil henregne dem til den første end til den sidstnævnte 
Form. 

Saalænge man har med store og veludviklede Eksemplarer af V. antiqua at gøre, 
adskilles de let fra V. piscinalis, men skal man skille Unger af antiqua fra Voksne eller 
Unger af piscinalis kommer Vanskelighederne. Dog mener jeg, at Unger af de Indi- 


nalis Mill.var. antiquaSowb. 
(Kopi efter Sowerbys Origi- 
nalfigurer). 


]) Ogsaa i andre europæiske Søer, hvor V. antiqua Sowb. er hyppig, træder piscinalis i Bag- 
grunden, saaledes f. Eks. i Vierwaldståttersøen, hvorfra den slet ikke omtales (SurBEeck 1899) og i 
de øvrige bayerske Søer, hvor den er sjælden (C1essin 1873). 


96 


vider, der udvikler sig til den typiske antiqua og til Individer, der tilhører Variations- 
række 1, saa godt som altid vil kunne kendes fra Unger af piscinalis typ.; det samme 
gælder ofte for flere henhørende til Variationsrække 2. Antiqua Ungerne (Tekstfig. 43) 
er kendelige ved de svagt hvælvede Vindinger og den lave Søm. Desuden vil de kantede 
Vindinger og den kantede Munding stille dem i 
tydelig Modsætning til Ungerne af piscinalis (Tekst- 
fig. 42), hvor Vindinger og Munding er afrundet 
og Sømmen meget dyb. 

Selv om jeg nu har søgt at vise, at man i de 
fleste Tilfælde kan kende Forskel paa Ungerne af 
de to Former, piscinalis og antiqua, har jeg dog 

Fig. 42 Fig. 43 ikke til Hensigt at ville sætte nogen skarp Grænse 
LEES eee DET unellerg disse eller opfatte dem som Sklyskeniies 
Dal ME fy. Arter, hvad mange Autorer jo gør. Tværtimod 
Fig. 43. Ungt Individ af Var. antiqua … mener jeg, som ogsaa ovenfor antydet (Variations- 
Sowb. (Begge x 7). række 2), at der er den jævneste Overgang mel- 
lem de to, saaledes at piscinalis-Individer, hvis 
disse kom under andre Betingelser, meget vel kunde lægge en Vinding paa endnu og der- 
ved komme til at ligne Individer hørende til anliqua-Variationsrække 2. Jeg maa kun 
betone, at flere Ejendommeligheder ved de to Former viser sig ret tidlig, i Modsætning 
til hvad der er Tilfældet med flere andre Snegle f. Eks. Limnæa ovala og auricularia. 
Medens nemlig Spiret hos de omtalte Limnæer ikke er underkastet videre Forandringer, 
og Ungerne af de forskellige Varieteter og Former derfor er ret ensartede — Udformnin- 
gen sker væsentligst, idet sidste Vinding lægges paa —, er dette i ringere Grad Til- 
fældet med piscinalis og var. antiqua. Her er allerede Ungerne forskellige, idet Spiret 
er forskellig bygget hos disse to, og sidste Vinding modificerer kun Udseendet en Del. 
Da V. antiqua er en Varietet, der er typisk for større Søer og sikkert maa tænkes ud- 
viklet af V. piscinalis, ser man, at Paavirkningen udefra har været ret gennemgribende, 
idet den har truffet de mindst varierende Dele af Skallen. Et ganske analogt Tilfælde 
haves i Forholdet mellem Limnæa stagnalis var. subulata Wstld. og L. stagnalis typ., 
hvor den første ligeledes er en Søform. Ogsaa der har Spiret ved ydre Paavirkning faaet 
et andet Udseende end hos den alm. siagnalis-Form, der kendes fra stillestaaende eller 
lidet bevæget Vand. 
Inden jeg gaar over til kortelig at omtale de to andre i Furesøen forekommende 
Valvata-Arter, vil der være Grund til at bemærke, at V. alpeslris Blaun., der blandt 
andet findes i de bayerske Søer og skal være en typisk Form for de højere liggende Bjærg- 
søer, ikke er taget i Furesøen. Derimod finder man andre Steder i Landet navnlig i Aaer 
i Jylland (ved Jegerum, Gudenaa) en piscinalis-Form, der ganske svarer til alpestris, med 
cylindriske Vindinger, meget vid Navle og'sidste Vinding lige heftet til eller endog løsnet 
fra næstsidste. Fra den første Lokalitet") har jeg blandt Tusinder af Eksemplarer kunnet 
finde en fuldstændig jævn Overgang fra høje antiqua-lignende Former (omtrent som et 
af de mindre Eksemplarer i Variationsrække 2 (V. antiqua) fra Furesøen) gennem typiske 
"piscinalis til alpestris, Nogle af.de sidstnævnte har meget lavt Spir og særdeles stor kreds- 
1) Eksemplarerne er taget af H. SELL. 


97 

rund Munding, ligner altsaa meget V. macrostoma Steenbuch, saaledes at det er nemt 
forstaaeligt, at BoLrLiNGEr (1909, pag. 166) nærer stor Tilbøjelighed til at inddrage V. 
pulchella Stud. (og altsaa dermed den identiske eller i alt Fald meget nærstaaende V. 
macrostoma Steenb.) som en Varietet under V. piscinalis. Flere pg flere Forskere [saa- 
ledes JickEL1, KoBELT (RossMAssLERS Iconog. N. F. XV Bd., pag. 14), THIELE (1909) og 
BoLLINGER (1909)] er i de senere Aar gaaet over til den Anskuelse, at alle de mange 
indenfor piscinalis-Gruppen opstillede Arter: V. antiqua Sowb., contorta Menk., pusilla 
Mill., fluviatilis Colb., obtusa Brard., alpestris Blaun. o. s. v. maa inddrages under samme 
Art, nemlig V. piscinalis, og at de højst kan opfattes som Varieteter; nogle af »Arterne« 
er endog opstillet paa unge Individer af piscinalis eller dens Varieteter. Nu melder 
altsaa ogsaa den Tanke sig om pulchella-macrostoma, der endog henføres under en anden 
Underslægt, Tropidina H. 0. A. Adams, ogsaa skal føjes ind under V. piscinalis (se THIELE 
og BOLLINGER); maaske kan dette Spørgsmaal løses ad anatomisk Vej. I Furesøen 
findes i alt Fald ingen Overgangsformer mellem V. piscinalis og macrostoma. 


Valvata macrostoma Steenbuch (T. 3, Fig. 53—56). 


Ligesom i andre større Søer er denne Snegl ret sjælden og sporadisk forekommende. 
Den er fundet ved Bredden paa beskyttede Steder, saaledes ved Frederiksdal og Fiskebæk 
og gaar sikkert ikke ret langt ud; ved Skrabning blev den derfor ikke taget i levende 
Eksemplarer. Som Skaller fandtes den kun paa 2 Stationer (1 Individ paa hvert Sted) 
paa 3 og 81%, m (Fiskebæk og Store Kalv). — Mærkværdigt nok synes denne Art i Våttern 
og i Vierwaldståttersøen at gaa langt ud, nemlig til 20—21m, den er altsaa dér ikke 
begrænset til Bredden. 


Valvata cristata Mull. (Tekstfig. 44—46). 


Inde ved Bredden, til Dels i Selskab med foregaaende, finder man denne vor mind- 
ste Valvala-Art ret hyppig. Paa dybere Vand er den derimod langt sjældnere; ved 
Skrabning har jeg kun to Gange taget den 
levende (Store Kalv 2—4 m, Nordøstkysten 
i et Træk, der gik fra 2/%%7—10 m). Da den 
imidlertid ikke blev taget i flere Skrabninger 
paa 3, 4 og 5—6 m, maa Ydergrænsen sættes 
til 216 å 3 m. — Tomme Skaller er derimod Fig. 44—46. Valvata cristata Mill. X 6.5. 
skrabet paa mange Stationer og ofte i stort 
Antal (i indtil 100 Stk. i hver Prøve). Hyppigst var de mellem 5 og 13 m. Udenfor 
dette Bælte har A.C. JoHANSEN taget Skaller paa 18 m, 23 m og 25 m. Individerne har 
et ret ensartet Udseende; kun en enkelt Gang er fundet et skalarid Eksemplar. 


Acephala. 
Unio piclorum L. (Tavle 5, Fig. 1—12, T. 6, Fig. 1—6). 


Det er langt den sjældneste Unionide i Furesøen. Den forekommer altid sammen 
med den følgende Art, men som Regel langt mere sparsomt: Kun paa faa Stationer 
er den fundet i et Antal af 9—12, oftere i mindre Antal. Den gaar temmelig langt ind, 


D.K, D. Vidensk. Selsk, Skr.,, naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III. 1. 13 


98 


kan saaledes ses paa ca. I m Vand; med Skraber er den taget paa Dybder fra 2—9 m. 
Ogsaa som Skaller, hele eller Brudstykker, skrabes den langt sjældnere end U. (umidus. 
Udbredelsen af Skallerne omtales for de to Arter under ét. 

Unio pictorum L. varierer nok noget, men knap saa meget som U. fumidus Retz. 
Til den typiske Form (Tavle 5, Fig. 1—2) maa henføres Individer, der fortil er jævnt 


O Unio tumidus Retz. 

0. — pictorum L. 

A Anodonta cygnea L. 

— Sphærium corneum L. 
Pisidium amnicum Mull. 


Kort IV visende den bathymetriske Udbredelse af Unio, Ånodonta, Sphærium og Pisidium amnicum. 
Kurver: 5—9—11 m. 


afrundede, bagtil regelmæssig tungeformet udtrukne, saaledes at Skallens Længdeakse 
falder omtrent midtvejs mellem Over- og Underrand. De har en lige Overrand og en 
lige eller svagt buet Underrand samt en Vinkel mellem Over- og Bagrand paa ca. 160— 
170%. Saadanne Eksemplarer er meget sjældne i Furesøen. Naar man træffer picitorum 
med denne Form, viser det sig næsten altid at være mindre Individer med gul Farve 


99 


og tydelig markerede, brune Tilvækstlinier (7—8 paa de største Eksemplarer). Højden 
af Skallen er altid ringe i Forhoid til Længden (Forholdet er 2,3—2,5). — Langt hyp- 
pigere er Eksemplarer, der har et ejendommeligt, firskaarent Udseende (Tavle 5, Fig. 3—7) 
(longirostris Z. Rossm. Icon. Nr. 200). Hos disse er Formen rhombedannet, undertiden 
endog trapezoedrisk (Fig. 8) med parallel Over- og Underrand og meget lang bageste 
Del. Forholdet mellem bageste og forreste Halvdel er 3,5. Ved det bageste Dorsal- 
hjørne bøjer Skalranden meget brat nedefter, under en Vinkel med Rygkanten paa 
140—150%, Da Skallens Længdeakse tillige ligger meget nær ved Skallens Underrand, 
kommer »Næbspidsen« omtrent til at ligge i Underrandens Forlængelse eller kun lidt 
over denne. Fra den langstrakt rhomboedriske Form findes nu jævn Overgang til 
de med »Næb« forsynede (»geschnabelte«) Former (Tavle 5, Fig. 9—12, Tavle 6, Fig, 
1—5), hvor Underranden i den bageste Halvdel bliver buet, og hvor hele den bageste 
Skaldel bøjes nedefter; samtidig plejer Vinkelen ved det bageste Dorsalhjørne at ud- 
viskes, saaledes at Rygkanten i en jævn Bue gaar over i Bagranden. Der findes Indi- 
vider med kort og med meget langt Næb. Saadanne Former kendes ogsaa fra andre 
Søer (U. arca Held og platyrhynchus Rossm. fra sydtyske og schweiziske Søer); de blev 
længe betragtet som Former, der var særegne for Søer med stærkt bevæget Vand; de 
skal dog ogsaa kunne forekomme paa Steder, hvor der er fuldkommen Ro i Vandet, 
f. Eks, som Reaktionsform af den i Dyndbund levende U. limosus Nilss. (Rossm. Icon. 
N. F, 6. Bd, Nr. 1024—27). Disse med nedadbøjeet Næb forsynde Former fra Furesøen 
har altid en stor Del af Skallen ragende op over Bunden, og denne frie Del er da over- 
trukket med et tykt Lag Kalk (Tavle 6, Fig. 1, 2) og har ofte en tyk Bevoksning af traad- 
formede Alger (Tavle 5, Fig. 12). Maaske har disse ved at dække for -Ind- og Udstrøm- 
ningsaabningerne direkte eller indirekte pirret Kapperanden, saaledes at Væksten af 
Skallen bagtil blev stærk og unormal. At Algebevoksningerne kan fremkalde lignende 
ejendommelige, men endnu mere udprægede Former, er vist af Dr, KoBeLT. 

Fra den firskaarne, rhomboedriske samt fra den typiske Form er der Overgang 
til en fjerde Form, repræsenteret ved mindre, tykke, brede og korte, mere ovale Indi- 
vider (Tavle 6, Fig. 6); disse er dog ret sjældne, — Hos de sidst omtalte Former er Farven 
mørkere, brunlig. 

Hænsgslet er hos alle 4 Former typisk, med ringe udviklet bageste Laastand i ven- 
stre Skal. 

Unio tumidus Retz, (T, 7; T, 8, Fig. 1—7). 

Dette er Furesøens mest almindelige Unio. Den er taget paa saa godt som alle 
Lokaliteter fra 9—10 m og indefter, ofte i ret stort Antal (20—60 Stk.) paa hver Sta- 
tion. — Unio-Skaller, hele og Brudstykker, er overordentlig almindelige i Søen, særlig 
i et Bælte fra 3 å 4 til 13(15) m. Ofte er de fundet i ret stort Antal uden for de levende 
Dyrs Omraade, nemlig paa 10—13(15) m; paa disse Steder er de ofte kridtagtige eller 
omdannet til Brunjærnsten. 

Artens Variation er ret betydelig. Den typiske, meget langstrakte Form (saaledes 
som den kendes fra Lundehussøen, PrEIFFER 1821—28, Taf. VII, Fig. 3) er ikke taget 
i Furesøen"), ejheller den høje, forholdsvis korte Form (GEYEerR 1909, T. XV, Fig. 4—6), 


1) I 1914 fandt jeg dog et Eksemplar (Tavle VIII, Fig. 6), der ligner den en Del, men paa 
anden Side ogsaa har Træk fælles med U. conus Spengl. 
13" 


som i Tyskland i Almindelighed anses for at repræsentere Typen. Begge disse har nem- 
lig. en meget stærkt buet Underrand, hvorimod der for Hovedmængden af Furesø-For- 
merne er det fælles, at Underranden er lige eller endog svagt indadbuet paa Midten. 
Der findes vel enkelte Individer med forholdsvis stærkt buet Underrand, der altsaa nær- 
mer sig Typen, men disse er sjældne. Meget almindelige er Individer, der kan hen- 
føres til følgende 4 Former: 

1. Unio conus Spengler (Haas 1913, pag. 57, Tab. III, Fig. 27), (Tavle 7, Fig. 1, 
2, 4).” Hertil regnes middelstore Individer med jævnt buet Overrand og stærkere eller 
svagere buet Underrand. Partiet bag Hvirvlerne er langt, Skallens Længdeakse be- 
liggende midt mellem Over- og Underrand og »Næbbet« symmetrisk, jævn tilspidset fra 
begge Sider. Overfladen er smukt ensfarvet olivengrøn med tydelige, brede, brune Til- 
vækststriber. Derfra er der jævn Overgang til 

2. "den pictorum-lignende Form (IT. 7,"Fig.' 6; tildels "ogsaa! Fig.'3, 5717708 
8). Her er Over- og Underrand parallele, den sidstnævnte svagt indadbuet, den først- 
nævnte lige, dannende en tydelig stump Vinkel med Bagranden, den bageste Del af 
Skallen langstrakt-tungeformet. Farven er som hos foregaaende, maaske lidt mere 
gullig. At vi her har med en /umidus at gøre og ikke med en piclorum, viser 
'Hængslet, idet bageste Tand i venstre Skal er ret kraftig udviklet, samt Udseendet 
af Umbonerne. Skulpturen paa disse (Tavle 8, Fig. 7) bestaar af Knuder, der er 
zigzag-agtig forbundne ved tydelige fine Lister. Ligeledes er de Kanter, der begræn- 
ser Skjoldet udprægede, og den stærke Opsvulmning lige umiddelbart bag Hvirv- 
lerne samt den stærkt og ret hurtigt afsmalnende bageste Skaldel (Tavle 8, Fig. 3) viser 
ogsaa tydelig hen til /umidus. En anden Forskel mellem /umidus og pictorum er 
værd at fremhæve. Man finder undertiden indenfor den førstnævnte Art lignende 
firskaarne Former (Tavle 7, Fig. 7, 8) som hos den sidstnævnte, idet Bagranden danner 
en tydelig Vinkel med Overranden; men denne Vinkelspids findes hos pictorum-Formen 
betydelig længere bagtil end hos /umidus-Formen. 


Do 


3. Den ovale Form (Tavle 7, Fig. 9, 10; Tavle 8, Fig. 2). Ret hyppige er smukke 
store ovale eller langstrakt-ovale Eksemplarer med svagt buet Underrand og stærkere 
krummet Overrand, der i en jævn Bue gaar over i Bagranden. »Næbbet« er hos disse hag- 
Ttil bredt og er ikke afsat fra den øvrige Skal. Først ved Betragtning fra Rygsiden — naar 
man ser det opsvulmede Skalparti omkring Umbonerne og den stærkt afsmalnende 
bageste Skaldel — faår man Indtryk af, at man har med en fumidus at gøre; men ogsaa 
en Del af Karaktererne, hentede fra Rygsiden af Skallen, er udviskede; saaledes er Kan- 
terne, der begrænser Skjoldet, lidet fremtrædende og afrundede og Umbonerne korro- 
derede, saa at disse ikke afgiver Kendetegn. Med Hensyn til Farven ligner denne Form 
heller ikke dumidus, idet denne ofte er grønlig og har radiære grønne Straaler, medens 
Skallerne hos disse Individer har en smuk, mørk kastaniebrun Farve. Hængslet er der- 
imod et meget typisk tumidus-Hængsel med kraftige Tænder. Skallerne er tykke, solide 
og meget tunge. Ligesom hos forrige Art finder man her 

4. en Form med nedadbøjet »Næb« (Tavle 8, Fig. 1, 5). Denne er udviklet 
"af den lige omtalte ovale Form og afviger fra denne kun ved sin nedadbøjede bageste 


1) De paa SPENGLERS Originalstykke siddende indtørrede Legemer, som F. Haas tyder som 
indtørrede Insektæg, er meget tydelige og let kendelige Æggehobe af Bythinia tentaculata L. 


101 
Skaldel og ved sin indadbuede Underrand. Mindre høje, langstrakte Individer med 
grøngule Skaller forekommer ogsaa. 

Man finder endvidere anderledes udseende Individer, f. Eks. med ganske vindskæve, 
usymmetriske Skaller (Tavle 8, Fig. 4). Saadanne enkeltvis forekommende Eksem- 
plarer maa betragtes som Monstrositeter. Efter al Sandsynlighed har disse siddet inde- 
klemt mellem Sten. 


Anodonta cygnea L. [= mulabilis Clessin] (Tavle 5, Fig. 9—10 ; 
Tavle 8, Fig. 8—10). 

Af de i Furesøen forekommende Individer kan de fleste henregnes til Formen 
macula Shepp. (= maculata). Furesøformen er af MørcH (1863, pag. 351) bestemt saa- 
ledes, og den svarer ogsaa ganske til en Fig., givet af Locarn (1893, pag. 304, Fig. 292), 
der bærer denne Betegnelse, samt til BourGuIGNATS Beskrivelse (1880—81, pag. 285). 
Skallen har et ret karakteristisk Udseende. Den er rhombeformet, med høj, fortil stærkt 
skraanende Overrand, der danner en udpræget Vinkel med Bagranden. Denne Vinkels 
Spids rager stærkt frem og er beliggende omtrent lige langt fra For- og Bagranden, saa- 
ledes at Skallen faar sin største Højde omtrent paa Midten. Skjoldet er højt og stærkt 
sammentrykt. Hvirvlerne ligger langt fortil, og den forreste Del af Skallen indtil disse 
er derfor ganske kort og afrundet. — Furesø-Eksemplarerne danner en Mellemform 
mellem A. anatina L. og A. lacustrina Cless., men nærmer sig maaske snarere til den første, 
idet de ikke har faaet saa tykke Skaller og den særlige Udformning, der karakteriserer 
A. lacustrina Cless. fra de bayerske Søer (Clessin 1884, Fig. 359). For Resten er Furesø- 
Anodonterne ikke uforanderlige, idet der fra den høje, typiske macula-Form (Fig. 8) 
findes jævn Overgang gennem ovale Individer (Fig. 9) til meget langstrakte Eksem- 
plarer (Fig. 10), svarende til BucHaNners A. lacustrina oviformis longirostris (B. 1900, 
Taf. IV, Fig. 9). Desuden findes der Overgangsformer til A. piscinalis Nils.7). Ejen- 
dommeligt for alle Furesøanodonterne er den ringe Størrelse. Det største Individ (f. 
macula), jeg har taget, maaler 68 mm i Længden, 45 mm i Højden og 24 mm i Tykkelse. 

Næsten paa alle Stationer, hvor der ved Skrabning er taget Unio, er ogsaa fundet 
Anodonter, dog aldrig i særlig stort Antal, højst 13—16 paa hver Station. I Store Kalv 
under Characee-Bevoksningerne er taget meget faa Individer, og det samme er Tilfældet 
paa enkelte andre Steder af Søen, nemlig paa Sydkysten og syd for Fiskebæk paa 8%5— 
11m. Ydergrænsen maa sættes til 10—11m. Hele Skaller og Fragmenter er mange 
Steder skrabet i stor Mængde, ligesom Unio-Skallerne indenfor et Bælte paa 4—13(15) m. 


Sphærium corneum L. (Tavle 6, Fig. 15,16). 


Kun i Store Kalv har jeg taget Sphærium med Skraberen, i Dybder paa 2—4(5) m, 
aldrig dog i stor Mængde (højst 20 Stk.). Paa Bredden, hvor der er Læ og Dyndbund, 
er den hyppigere, f. Eks. ved Frederiksdal og Fiskebæk. Den almindeligste Form synes 
mig at være mamillanum Westld., dog angiver A.C. JoHAaNSEN (1899) ogsaa scaldianum 
Norm. og H. SEx1 var. nucleus Stud. De tomme Skaller findes sjælden i Sigteprøverne. 
Fra 6 Stationer (2—9 m) haves den typiske Form og var. mamillanum, men kun i enkelte 


1) Lignende Overgangsformer er fundet af O. Bucaner. En Oversigt over Variationen hos 
Anodonta gives i hans udmærkede Arbejde, Side 204. 


102 


Eksemplarer, og disse var endda stærkt medtagne. Flere Skaller opskylles paa Land, 
men Hovedparten opløses sikkert, hvor de bundfældes. I det hele synes Sphærium 
at være sjælden i Furesøen i Modsætning til i Farum Sø, hvor jeg gentagne Gange har 
skrabet den paa Bankerne i store og smukke, levende Eksemplarer. I Kanalerne, der 
udgaar fra Furesøen, er den ligeledes særdeles hyppig. 

S. (Calyculind) lacustre Mull. har jeg aldrig fundet, hverken død eller levende i 
Furesøen. H. Ser (1901) angiver 7 mm store Eksemplarer fra Bugten ved Frederiksdal 
tagne paa %m Vand mellem Phragmiles, og C. A. WESTERLUND anfører S. (Calyculina) 
ryckhollti Norm. var. danicum Clessin fra Furesøen (1897, pag. 149). 


Pisidium amnicum Mill. (T, 4, Fig. 15—18). 


Denne vor største Pisidium-Art hører hjemme inde paa lavt Vand paa Steder, 
hvor der er roligt; dog har jeg i Store Kalv skrabet enkelte Eksemplarer paa dybere Vand, 
4—5 m. H.SEe1L angiver ogsaa at have taget den i 1 Eksemplar i 5 m's Dybde, paa 
Østsiden af Søen. I ret stort Antal kan den findes i Kanalen mellem Furesø og Farum 
Sø. De tomme Skaller kan man samle paa Bredden, men man tager ogsaa ret ofte saa- 
danne ved Skrabning, om end ikke i stor Mængde, højst 5—6 Stk. i hver Prøve. Dyb- 
derne, hvorpaa disse findes, er 2—11 m. 


Pisidium casertanum Poli (T. 4, Fig. 11—14 ; T. 6, Fig. 17, 18). 


Det er den Pisidie-Art, der har den største Udbredelse i Furesøen, idet den egentlig 
findes overalt, Den optræder kun faatallig og i smaa Eksemplarer inde ved Kysten 
(paa 0,2—1 m), men Tallet stiger jævnt udadtil, og paa de større Dybder, 30—36 m, 
kan man endog i een Skrabning tage 50—150 Individer. Ret sjælden træfler man den 
derfor i Store og Lille Kalv, naar lige undtages den aller yderste Del af disse Bugter. 
— Arten optræder under 3 forskellige Former. I selve det dybe Furesø-Bassin findes 
foruden den typiske Form (T. 4, Fig. 14) en meget tykskallet Variant (T. 6, Fig. 17, 18), 
der nærmer sig til P. supinum med Hensyn til Form og Hængsel. Den er nemlig tyk- 
skallet, ret høj og noget trekantet af Form og har et tykt, kraftigt Hængsel. Det er 
den samme Form, der er fundet af H. LYNGE i Lyngby og Bagsværd Sø og er afbildet 
af B.B, WoonwarDn (1913, Pl. XV, Fig. 20e. g.). I Modsætning til den typiske Form, 
der ogsaa kan findes i mindre Vandsamlinger, træffes denne kun i Søer (Esrom Sø, 
Farum Sø, Maribo Sø, Sortedamssøen). Den tredje Form er f. lacusiris B. B. Woodward; 
hos denne er Artskaraktererne lidet udprægede, idet Skallerne er tynde og mere afrundede 
end hos Hovedformen, Hænsgslet smalt, tyndt og uden den skarpe Bøjning i højre Skal, 
som findes hos den typiske Form. Den har jeg skrabet i ringe Antali Store Kalv paa 2— 
4 m's Dybde. 

De tomme Skaller af P. casertanum findes spredt overalt i Søen, i størst Mængde 
dog i Skalbæltet. 

Pisidium henslowanum Sheppard  (T. 6, Fig. 21—24). 

Ligesom den foregaaende Art er denne ret jævnt udbredt i Søen. Den synes tillige 
at forekomme i mindre Tal paa lavt Vand end paa dybt; saaledes er den kun taget paa 
faa Steder i Store og Lille Kalv og altid i enkelte Eksemplarer; det er tillige oftest smaa 


Individer, der findes dér. Der er dog den Forskel paa de to Arter, at Individantallet 
af P. henslowanum, naar man kommer til ca. 30 m's Dybde, igen aftager betydelig, 
hvilket ikke er Tilfældet med P. casertanum. I 36 m's Dybde fandtes saaledes over 100 
Individer af P. casertanum, men kun et Par Individer af P. henslowanum. Arten varierer 


O P. casertanum Poli 
Feø | SEIN O — f. lacustris Wood. 

RE EESS n EG En co — henslowanum Shepp. 
£ w” — subtruncatum Malm 
X — pusillum Jen. 

+ — parvulum Cl. 
Nm — nitidum Jen. 
+ — pulchellum Jen. 
— — milium Held. 
A — obtusale Lam. 


Kort V visende den bathymetriske Udbredelse af Pisidierne i Furesøen. 
Kurver : 4—10—20—25—30 m. 
ikke meget; nogle Gange er der fundet Individer, der helt mangler de to ejendommelige 
skæve Folder paa Buklerne: Forma inappendiculata. 


Pisidium sublruncatum Malm (T,6, Fig. 7—12). 
Findes i alle Dybder fra 7/,—30 m. I Modsætning til de to foregaaende er den ret 
hyppig inde paa lavt Vand, saaledes i Store og Lille Kalv. I størst Mængde (253—50 


104 


Stk. ieen Skrabning) er den taget i 4—5 m's Dybde i disse to Bugters Munding. — Den va- 
rierer meget lidt i Form. Ungerne afviger en Del fra de voksne, idet den forreste Del 
af Skallen hos disse ikke er saa afrundet som hos de voksne; der er nemlig en ret tydelig 
Kant paa Overgangen mellem Dorsalrand og Forrand. 


-… Pisidium parvulum (Clessin) B. B. Woodward (Tekstfig. 47). 


20m er Ydergrænsen for denne Art. Ellers findes den paa alle Dybder fra ca. 

1 m og udefter. Paa flere Stationer mellem 2 og 13 m har jeg skrabet den i ret betydelig 
Antal (ca. 50 Stk. i hver Skrabning); desuden 
er den ret jævnt fordelt over Bunden, idet den 
saa godt som altid fandtes paa de Stationer 
(indenfor 20 m), hvor der overhovedet blev taget 
Pisidier. Det er en lidet variabel Art; den hører 
paa Grund af sin ringe Størrelse, sine korte, lidt 
EEN (COVERS B Wi firkantede Skaller og den lille Fold, der løber 
(efter Fotografi). nedenfor hver af Buklerne i Vækstliniernes Ret- 

Maalestokken i halve mm. ning, til de lettest kendelige Pisidier. 


Pisidium pusillum (Gmelin) Jenyns  (Tekstfig. 48—49). 

' Det er kun i smaa og meget tyndskallede Eksemplarer, at denne Musling findes 
i Furesøen. Disse Eks- 
emplarer er ganske 
overordentlig forskel- 
lige fra de forholdsvis 
store og tykskallede 
Individer, der findes 
i. Furesøens Afløb, 
Mølleaaen. — Som 
Regel findes Arten 
kun i ringe Antal; 
men enkelte Steder i 
Søen kan de dog blive Fig. 49. Pisidium pusillum 
tange ken Sme Fig. 48.  Pisidium pusillum Jen. ED SER 
fandtes saaledes over (efter Fotografi). 

100 Eksemplarer. Den Maalestokken i halve mm. 

synes i selve Furesøen 

at ynde Dybder paa 2—5 m. Udenfor 10m Kurven findes den, men kun i ringe Antal. 
Ydergrænsen er ca. 253 m. En enkelt Gang er den dog taget paa 30 m. 


Pisidium nitidum Jenyns  (Tekstfig. 50). 


Det gælder for P. nitidum: ligesom for P. pusillum, at Individerne i Furesøen er 
meget smaa og tyndskallede, og at Hængselpladen er svag, saaledes at Artskarakterne, 
hvad Hænsgslet angaar, bliver noget udviskede. Flere Eksemplarer af P. nitidum ligner 


105 


af den Grund paafaldende P. pusillum. Begge disse Arter har ikke Betingelser for at 
kunne udvikle sig rigtig i de større Søer; de hører til i Aaer og i mindre Vandsamlinger, 
hvor Vandet er mere roligt. Mr. B.B. WoonwarDn har meddelt mig, at noget lignende 
er Tilfældet i de engelske Søer. Saaledes forekommer de to ovenfor nævnte Arter i de 
større skotske Søer i lignende smaa og daarlig udviklede Indi- 
vider, der er vanskelige at bestemme, som hos os. — I Kana- 
lerne, der gaar til Furesøen bliver Individerne bedre udviklede 
og er lettere at kende; der findes denne Art i stort Individantal. 
I selve Furesøen forekommer den derimod kun i ringe Antal, jeg 
har den fra en halv Snes Stationer (hver kun med 2—5 Indivi- 
der). Den gaar ud til 10 m's Dybde. 


Pisidium obtusale (Lam.) Jenyns. Fig. 50. Pisidium nitidum 
Jen. x 15. 


Denne Art er sjælden i Furesøen. Jeg kender den kun fra 
6 Stationer. Den lever paa Dybder af indtil 3(4) m. Findestederne er Store og Lille 
Kalv. En enkelt Gang har jeg taget den ved Kollekolle-Kysten. 


Pisidum pulchellum Jenyns (T. 6, Fig. 19, 20). 


Dr. A.C. JoHanNsEN (1899) anfører denne Art fra Furesøen. I selve Søen har jeg 
aldrig fundet den, derimod i flere Eksemplarer i Kanalen mellem Farum og Furesø; 
derfor vil den sikkert kunne findes i Fiskebækbugtens inderste Del. 


Pisidium milium Held. (T. 6, Fig. 13, 14). 


Findes i ret stort Antal i Kanalerne, derimod har jeg ikke taget den i selve Furesø- 
Bassinet. Sex (1901) angiver at have fundet 4 levende Ekspl. i den sydlige Del af Søen 
paa 4—6 m. Det er dog tvivlsomt, om dette er rigtigt. 

Af andre Pisidiearter er fra Furesøen anført P. globulare Clessin og P. supinum 
A. Schmidt (Johansen 1899, Sell 1901). Den sidstnævnte findes ikke i Furesøen; den 
er sikkert opstillet paa den tykskallede, trekantede Form af P. casertanum. Den først- 
nævnte Årt er synonym med P. steenbuchii Møller; denne har jeg aldrig fundet i Fure- 
søen og betvivler derfor dens Eksistens, i al Fald i selve Furesø-Bassinet. 


Dreissensia polymorpha Pallas (Tekstfig. 51). 


Ifølge Meddelelse fra Mag. sc. BARDENFLETH er Vandremuslingen fundet i Fure- 
søen ved Undersøgelser, som han foretog i Sommeren 1915. Da den absolut ikke har 
været i Søen(i blot nogenlunde stort Antal) i 1913, da jeg foretog mine talrige Skrab- 
ninger, kan altsaa Tidspunktet for dens Indvandring ret sikkert fastsættes. I 1916 
fandt jeg den siddende, fastheftet ved sin Byssus, paa næsten alle faste Genstande i Søen, 
paa Pæle, Pinde, Sten og døde Muslingers Skaller. Ja selv de levende Muslinger var 
ofte fuldstændig bedækkede med Dreissensia paa den bageste Del af Skallerne, der ragede 
frit frem. At den i saa kort Tid har kunnet brede sig over hele Søen og ind i dens Kana- 
ler skyldes den Omstændighed, at den har fritsvømmende Larver. Den er sikkert ind- 


D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III, 1. 14 


106 


ført fra Søerne i København, hvor den findes ret hyppig, dog langtfra saa almindeligt 
som tidligere. — Med' Hensyn til den Dybde, hvortil Dreissensia gaar, kan jeg angive, 
å at den er taget i Furesøen paa alle Dyb- 
der fra ganske lavt Vand inde ved Bred- 
den til 30 m; muligvis kan den ogsaa 
findes paa endnu dybere Vand. I de 
nordtyske Søer gaar den ud til 40 m. 


Molluskbælterne og Skal- 
aflejringerne. 


Som allerede nævnt i Indled- 
ningenttharkviom dette hem ao 
ældre Arbejder, nemlig af WESENBERG- 
Lund (1901) og af A. G. JOHANSEN 
(1902). Der skal i det følgende gives 
en kort Fremstilling af de Hovedresul- 
tater, hvortil disse to Undersøgere er 
kommen, og samtidig angives, hvorledes 
de foreliggende Undersøgelser stemmer 
dermed, og paa hvilke Punkter der er 
Uoverensstemmelser. 

WESENBERG-LUND undersøger i sit 
Arbejde: »Studier over Søkalk, Bønne- 
malm og Søgytje i danske Indsøer«, 
først den  bathymetriske Udbredelse 
af de hyppigst forekommende Mollusker 
og deres Skaller i vore større Søer og 

É j gf i kommer da til det Resultat, at man i 

Fig. bl. Dreissensia polymorpha Pall. paa Unio selve Furesøen”) (ligesom i alle andre 
tumidus Retz. og paa en Plantestængel. Eg S Øg 
(Efter Fotografi; nat. Størrelse). større Søer, hvis Dybde er over 15 m) 
kan skelne mellem 3 Bælter?): 

1. Et Vegetationsbælte, hvori der kun findes faa Skaller aflejret, da de bund- 
fældede Skaller let destrueres, dels derved at Bevægelse i Vandet (Bølgeslag, Strøm- 
ninger) bevirker, at Skallerne slides og knuses, dels ved Planternes opløsende Virk- 
somhed. 

2. Et Skalbælte, hvori mægtige Aflejringer af Molluskskaller findes. Bæltet 
strækker sig fra $—11 m. Skallerne bestaar overvejende af Anodonta og Unio-Skaller, 
men ogsaa af Valvata og sjældnere Bythinia. Disse Dyr lever alle i Skalbæltet, og Aflej- 


1) Der ses her bort fra de paa Bredden aflejrede Skaller samt fra de i Bugter og Vige 
levende Mollusker. 

”) I »Die littoralen Tiergesellschaften unserer gråsseren Seen« giver WESsENBERG-LUND 
(1908—09) en Inddeling efter Dyreselskaber for en stor Del baseret paa Undersøgelser foretaget i 
Furesøen. 


107 


ringerne i dette maa tænkes dannet næsten udelukkende af de Mollusker, der har levet 
paa Stedet og er bundfældet der. Skaller af Snegle, der er Bredformer (Planorbis, Lim- 
næa og Neritina), og som i ringe Mængde er transporteret ud i Skalbæltet, spiller en 
ganske underordnet Rolle. 

3. Et Dybvandsbælte uden for 15 m, hvori der af levende Mollusker kun findes 
Pisidier og iøvrigt blot spredte Molluskskaller. 

WESENBERG-LUND er den første, der har paavist Skalbæltets almindelige 
Forekomst i Søer, hvis Dybde er større end 14—15 m, og som har gjort udførlig Rede 
for dets Tilblivelse. Han viser, at der er et tilsyneladende Misforhold mellem Mængden 
af levende Mollusker i Skalbæltet og de deri forekommende Skaller, og at dette skyldes 
den Omstændighed, at Betingelserne for Opbevaringen af Skallerne er gunstige. Der 
er Ro, saaledes at de ikke udsættes for Slid og Knusning, og der er ingen opløsende Fak- 
torer (Planter 0. 1.). Mollusklivet virker under de rolige Forhold, som her- 
sker i Skalbæltet, som en stærk lokaliseret bundhøjnende Faktor (W-L.). 
Derfor er der ogsaa stor Sandsynlighed for, at de Fiskebanker, der i ret stort Tal findes 
i den indre Del af Skalbæltet, er fremkomne ved Aflejring af Molluskskaller. Om de 
helt eller kun delvis er dannet af Skaller kan kun afgøres ved Boringer (Se nærmere 
herom W-L., p. 28). 

Det andet Bidrag til Forstaaelsen af Søbundens Aflejringer og dens Molluskliv er 
givet af A. C. JomansEN (1902): »Om Aflejringer af Molluskernes Skaller i Indsøer 
og i Havet«. Forfatteren angiver først Udbredelsesomraadet i Furesøen for en stor 
Række Mollusker, baade for de levende Dyrs og for Skallernes Vedkommende. Disse 
Angivelser, der er mere udførlige end i WESENBERG-LuNDs Arbejde, svarer gennem- 
gaaende til mine. For en Del Arters Vedkommende maa jeg dog sætte Grænsen for de 
levende Dyrs Udbredelse lidt længere ude end A.C. JoHAaNsEN; for Unio og Anodonld's 
Vedkommende er det omvendte Tilfældet: 


Efter A. C. Jomansen Efter egne Undersøgelser 


Bythinia tentaculala......... c.8m 9—10 m 

Valvala piscinalis anliqua... 11 - 13 - 

rerTs ala CIPE 219—3 - 
FÆlanorbist albus tee ReNESE DE 5—8 - (Kun en enkelt 
Gang ved 8 m)] 

Sphærium corneum ......... 3 - 4(5) - 

Unio lumidus + pictorum ... 11 - 9—10 - 

Anodonla cygnea ........... 12 - 10—11 - 


For Anodonternes Vedkommende sætter WESENBERG-LUND, samstemmende med 
A.C. JOHANSEN, Grænsen længere ude, end jeg har gjort, nemlig ved 13 m, men be- 
mærker, at det her kun drejer sig om enkelte Individer. Jeg har dog aldrig taget disse 
under saadanne Omstændigheder, at jeg med Sikkerhed kan angive en større Udbredelse 
end 11m, men vil derfor ikke benægte, at enkelte Individer kan gåa længere ud. 

Paa en lignende Maade som WESENBERG-LUND sondrer A.C. JoHANSEN mellem 
et Antal Bælter, hvori der lever forskellige Mollusker, eller hvori forskellige Skaller af- 

14% 


108 


lejres. Som det vil ses af efterfølgende Skema, adskiller dette sig fra WEsENBERG-LUNDS 
væsentligst derved, at Skalbæltets Ydergrænse er flyttet fra 11m til 14 m. 

1. Bredden, hvor de opskyllede Skaller findes. Der paavises, at Limnæerne 
(L. auricularia, L. ovata var. inflata) kommer fra de Steder, hvor disse Dyr har 
deres Maksimumshyppighed, nemlig fra ca. 2—5 m. 

2. De smaa Bugter ved Bredden. Her har Lungesneglene Overvægt, baade hvad 
AÅrts- og Individantal angaar. 

3. Vegetationsbæltet.  Ydergrænsen 8m. For Skallernes Vedkommende har 
Gællesneglene — med Hensyn til Individantal — Overvægt over Lungesneglene. 
Desuden er det store Antal Bythinia-Laag karakteristisk for Bæltet. For de levende 
Dyrs Vedkommende faar Gællesneglene først Overvægten paa 5 m's Dybde. 

4. Skaldyngernes Bælte. 8—14m. Dette er karakteriseret ved de talrige Skal- 
ler af Valvala piscinalis anliqua og i den indre Del af Bæltet tillige ved Anodonlta 
og Unio; hist og her findes talrige Bylhinia-Laag.  Valvata pisc. antiqua træffes 
kun rent undtagelsesvis i Bæltets indre Del og slet ikke i den ydre. 

5. Dybsøbæltet udenfor foregaaende Bælte. Her træffes af levende Mollusker kun 
Pisidier. Skaller træffes af flere Sneglearter, ogsaa af saadanne, der kun lever i 
Scirpus-Phragmites-Bæltet. 


Til denne Inddeling kan jeg meget godt slutte mig; ogsaa jeg maa sætte Yder- 
grænsen for Skalbæltet ved 13—14m, ja for Store og Lange Bankes Vedkommende 
endda ved 15 m (eller mere)!). Paa et Par enkelte Punkter er jeg dog ikke enig med 
A.C. JoHANSEN. Jeg maa saaledes absolut hævde, at Gællesneglene allerede langt 


Tabel visende Mængdeforholdet mellem Pulmonater og Prosobranchier 
i Dybder paa 2—5 m. 


Stat. 2 | Stat. 16 | Stat. 20 Stat. 40 | Stat. 53 | Stat. bd | Stat. 56 | Stat. 57 

Furesøens! Nord- Syd- | Lile | Store | Store Store Store 

Vestside | siden siden | Kalv ; Kalv Kalv Kalv ' Kalv 

3m 3m 45m | 2m | 3m 3-4m | 3-4m | Am 

Limnæa stagnalis ... — — | — — | 1 2 — — 
— auricularia. 1 3 | il 2 he 2 7 1 
== "OND 335050 1 1 — TEE bag: 13 BE 1 
Planorbis corneus.. == es —> il hs. 523 3 Ex Sar 
— albus... == 5 | — 1 3 — 1 ik 
Sum .. 2 9 1 5 5 20 10 3 

Neritina fluviatilis. . 10 6 — 8 3 4 — — 
Bythinia tentaculata. 6 6 7 3 22 142 158 53 
—  leacht ...….. — — il | — — — — == 

Valvata piscinalis .. | 

med var. antiqua. ) 2 14 ER 14 2 | 1 200-300 146 
Sum … 18 26 8 25 27 147 |c.350-450| — 199 


1) Ogsaa de levende Dyr synes paa disse Banker at gaa længere ud end andensteds. 


109 


tidligere end ved 5 m's Dybde faar Overvægt over Lungesneglene, naar Hensyn tages 
til Individantallet. Allerede ved 3 m, ja i Lille Kalv endog inde paa 2 m Vand har Gælle- 
sneglene Overtaget. Til Belysning af dette hidsættes et Uddrag af mine Lister (8 Sta- 
tioner). Af Stationer paa 3—5 m, der viste en lignende Fordeling, kunde endnu frem- 
føres over det dobbelte Antal. Paa ingen af dem har Pulmonaterne Overvægten, og 
paa intet Sted af den ubeskyttede Kyst er dette Tilfældet. Kun indei de smaa Bug- 
ter ved Bredden, hvor der er Læ mod Bølgeslaget, er Pulmonaterne i 
Overtal. 

Ligeledes maa jeg benægte, at Valvata piscinalis antiqua Sowb. kun rent undtagel- 
sesvis findes i den inderste Del af Skalbæltet og slet ikke i dettes ydre Del. Som den 
inderste Del maa vel regnes Omraadet fra 8 til 10 eller 11 m. Paa saa godt som alle 
Stationer i Skalbæltet er truffet Valvata piscinalis antiqua i forskelligt Antal, flest dog i 
den indre Halvdel. Eksempler: 


Station 6 (10—15m )... 1 Stk. Station 42 (12-——15m ).... 11 Stk. 
RT (7—130-- Yi DS TAN — 44 (8-22 - ).... 19 - 
= BUT (UI Ye E — 74 (83—9-).... 20 - 
Er (7-9 SY ESS ES DDS ERE re 0 PE SEE HEER EEN ES 
Dette er kun nogle Eksempler valgt i Flæng. — Valvata piscinalis antiqua 


findes levende overalt i Skalbæltet til 13m, talrig i den indre Del, 
sjældnere i den ydre. 

Med Hensyn til Dannelsesmaade af de store Mængder af Molluskskaller i Skal- 
bæltet hersker der to forskellige Meninger. WesEeNnBERG-LUND mener, at Hoved- 
mængden af Skallerne stammer fra Dyr, der har levet paa Stedet, og at Transport inde- 
fra og udefter kun i ringe Grad har fundet Sted. A.C. JoHANSEN har derimod den 
Opfattelse, at største Parten af de Molluskskaller, der findes i Skalbæltet, er transpor- 
teret dertil fra indenfor liggende Zoner. Dog indrømmer han, at Skalsamlingerne i den 
inderste Del af Skalbæltet, hvor disse antager Karakter af Skalbanker, — i al Fald for 
Muslingernes Vedkommende — væsentligst hidrører fra Dyr, der har levet paa Stedet. 
Begge er enige om, at der foregaar en Transport af visse Skaller (de lette Limnæa- og 
Planorbis-Skaller samt Neritina) udefra og indefter, og at disse kastes op paa Bredden, 
særlig til visse Tider (Foraar og Efteraar). 

En væsentlig Grund til, at A. C. JoHANSEN antager en Transport af Skaller 
indefra og ud i Skalbæltet, synes at være den, at Valvata piscinalis antiqua, hvis Skaller 
udgør Hovedbestanddelen af Aflejringerne, ikke findes levende i Bæltets ydre Del og kun 
undtagelsesvis i den indre Del. Dette Argument bortfalder efter det, der ovenfor er 
meddelt om denne Snegls Udbredelse. 

Derimod synes der at være Vanskelighed ved at antage, at Unio- og Anodonta- 
Skallerne er aflejrede paa de Steder, hvor Dyrene har levet. Disse Muslinger findes 
nemlig ikke levende i den ydre Del af Skalbæltet, og selv om man vilde antage, at Ano- 
donta i enkelte Tilfælde gik noget længere ud end til den af mig anførte Grænse, 10—11 m, 
vilde man vanskelig kunne forklare Tilstedeværelsen af den store Mængde Unio-Skaller, 
der paa flere Steder findes uden for Unionernes Udbredelsesomraade, nemlig paa 11— 
13 m. — Saaledes synes A.C. JoHAaNSsENS Paastand om, at der har været en Trans- 


port af Skallerne langs Bunden i Retningen indefra og udefter at være ikke alene den 
sandsynligste, men ogsaa den eneste mulige Forklaring. 

For at der kan have fundet en Transport Sted, maa der dog ogsaa kunne paavises 
Kræfter, der har været i Stand til at udføre denne Transport; men disse er det vanske- 
ligt at finde. Det kunde tænkes, at Bundstrømme og maaske ogsaa Bølgeslaget kunde 
bevirke eller være medvirkende ved en saadan Transport. Bevægende Kræfter af denne 
Art kendes nemlig fra andre Søer. Forer (1892—1904, pag. 278—82) angiver saaledes 
for Genfersøens og en lille Morænesø's Vedkommende at have iagttaget Bundstrømme, 
der gaar i modsat Retning af Vinden, og som skyldes den Omstændighed, at Vandet 
stemmes op i Søens Vindside, hvorved fremkommer Trykdiflerenser, der udlignes ved, 
at Vandet i de dybere Lag føres tilbage til Læsiden af Søen. Disse Strømme kan i Genfer- 
søen gaa ned til 10—30 m om Sommeren og til 200—300 m om Vinteren, og de har der 
en meget betydelig Kraft. Ogsaa i Våttern gaar der til visse Tider kraftige Bundstrømme 
(Ekman 1915). Lignende Strømme kunde tænkes at forekomme i Furesøen. Da imid- 
lertid Vinden i Genfersøen og i Våttern har en langt større Flade at virke paa end i Fure- 
søen, vil Bundstrømme i den sidstnævnte Sø langtfra kunne blive saa stærke, men sikkert 
stærke nok til at flytte lettere Skaller. I samme Arbejde angiver ForeL, at Bølgeslags- 
linier i Sandet ses ned til 10 m's Dybde i Genfersøen. Saa langt kan altsaa Bølgernes 
Indflydelse paa Sandet spores. At Virkningerne af Bølgebevægelsen, selv om Bølgerne 
er smaa, kan gaa endnu dybere, maa man formode efter en Angivelse hos KRUiMMEL 
(1902): Brødrene WEBER har ved Eksperimenter godtgjort, at meget ringe Bevægelse 
endnu kunde spores i en Dybde, der var 350 Gange saa stor som Bølgehøjden, saaledes 
at Bølger paa kun 8 cm's Højde var tilstrækkelige til at sætte en Vandmasse paa 30 m's 
Dybde i Bevægelse. Hvor høje Bølgerne kan blive i Furesøen vides — saa vidt mig 
bekendt — ikke, og heller,ikke ved man, om de smaa Bevægelser, Vandpartiklerne ud- 
fører paa 8—13 m's Dybde som Følge af Bølgebevægelsen i Overfladen, er tilstrækkelige 
til at transportere Skallerne. Dog maa man betænke, at Skallerne føres udefter, og at 
de er aflejret paa en, undertiden endog stærkt skraanende Bund. Paa en saadan kræves 
der naturligvis langtfra den Kraft til at flytte Skallerne som paa en jævn Flade. 

Til det ovenfor anførte er der dog at sige følgende: Der er endnu aldrig i Fure- 
søen iagttaget Strømme af Betydning, og den ovenfor omtalte Bevægelse i Vandet for- 
aarsaget af Bølgebevægelsen vil maaske nok kunne flytte lette Skaller, der ligger paa en 
Skraaning, men ikke tunge Unio- og Anodonta-Skaller, der tillige ofte sidder fast i den 
bløde Bund. Vi er derfor henvist til at søge en anden Forklaring paa Dannelsen af Skal- 
aflejringerne. En saadan har jo nu Dr. WEsENBERG-LUND (pag. 27) givet, idet han 
blot har modificeret sin tidligere Forklaring noget: 

Skalaflejringerne er dannet af Skaller, som stammer fra Mollusker, 
der har levet paa dette Sted. Naar Skalaflejringerne nu ligger uden for 
Molluskernes Udbredelsesomraade, skyldes det, at der enten har fundet 
en Forandring af Søens Vandstand Sted, eller at der er foregaaet en 
Forandring i Søens fysiske og kemiske Forhold, saaledes at Molluskerne 
tidligere havde en større bathymetrisk Udbredelse end nu. Begge Slags 
Forandringer har sikkert fundet Sted; man maa saaledes antage, at Vandstanden i Søen 
tidligere har været lavere, og at Vandets Gennemsigtighed og Iltmængde har været 


AY 


111 


større end nu, hvilket har bevirket, at Molluskerne da gik længere ud. (Se W-L., 
pag. 28). 

En nødvendig Følge af den ovennævnte Forklaring er, at Skallerne — i al Fald i 
Skalbæltets ydre Del — maa være meget gamle (thi der kræves lang Tid til, at en saadan 
Ophobning har kunnet finde Sted), men det gør de ogsaa Indtryk af at være. Desuden 
er paa dette Sted de opløsende Stoffer (Kulsyre, Humussyre) kun til Stede i ringe Mængde. 

Medens man saaledes maa forkaste Teorien om en Skaltransport i større Udstræk- 
ning langs Bunden, ved man sikkert, at der til Stadighed langs Vandoverfladen finder 
en Transport af lette Skaller (overvejende Pulmonater og Bylhinia) Sted udefter fra 
Bredden eller fra lavt Vand. WEsSENBERG-LuND (1901, pag. 73) angiver, at større 
Snegle om Foraaret dør i stor Mængde, og at disse henraadnende, luftfyldte Snegle 
flyder i Overfladen og føres ind paa Land. Saadanne kan jo sikkert ogsaa føres udefter 
og bundfældes paa dybere Vand. Lignende Iagttagelser har BROCKMEIER gjort allerede 
i 1895 og vist denne Transportmaade for baade Lungesnegle, Gællesnegle og Sphærium. 
A.C. JoHANSEN anfører (1902, pag. 15) andre Forhold, der medvirker ved Transporten 
udad; saaledes henleder han Opmærksomheden paa de tomme Skaller paa Bredden. 
Disse, der er fyldt med Luft, Jord og Plantelevninger, har Evnen til at flyde. Naar 
Vandet i Søen stiger, og Skallerne flyder om påa Overfladen, kan Blæsten føre disse 
langt ud. Efterhaanden siver Vandet ind, og Luften fortrænges; Skallerne synker til 
Bunds. Paa en lignende Maade kan lette Plantedele transporteres udefter, og saadanne 
findes paa visse Steder af Søbunden i stor Mængde. WESENBERG-LUND (1901, pag. 78) 
angiver, at der ud for Kysterne ved Nørreskov, hvor disse skraaner stærkt, paa forholds- 
vis dybt Vand kan findes store Mængder af Blade, Knopskæl og Smaagrene. Jeg selv 
har ved Skrabning i Furesøen og særlig i Farum Sø taget lignende Masser af Plante- 
dele og samtidig deri fundet Skaller af Landsnegle: Helicigona lapicida, Vallonia, Clau- 
silia og Succinea. 

En Transport af levende Snegle ved Hjælp af flydende Plantedele eller Dyr (Vand- 
insekter, Flodkrebs, Vade- og Svømmefugle) har sikkert mindre Betydning. A. €. 
JoHANSEN (1902, pag. 14—15) har efter H. W. KEw givet en Oversigt over disse Trans- 
portmaader. 


De aflejrede Skallers Beskaffenhed. 


I Plantebæltet er Skallerne ret medtagne, slidte og korroderede, ofte halvt op- 
løste, idet de blandt andet er paavirket af Planterødder og af Alger. I Skalbæltet er 
Skallerne hvide, ofte ganske kridtagtige, saaledes at de let pulveriseres mellem Fingrene. 
Dette Destruktionsfænomen ses smukkest paa Unio-Skallerne. Meget smukke Stykker 
af saadanne omdannede Unio- og Anodonla-Skaller toges flere Steder paa 7—10 m samt 
enkelte Steder paa 13 m; men ogsaa paa Bankerne inde i Vegetationsbæltet kan disse 
findes (314—516 m). 

Ofte omdannes i den ydre Del af Skalbæltet og i en Zone uden for dette Mollusk- 
skallerne til Brunjærnsten. Dette gælder særlig Skaller af Valvala, Neritina, Unio og 
Anodonla, men ogsaa — omend sjældnere — Bylhinia og Pisidier. Ligeledes udskilles 
påa de samme Steder talrige ganske smaa Kugler af rent Brunjærnsten. Vi skylder 


FEE Polk 


WESENBERG-LuND (1901) Beskrivelsen og en udførlig Forklaring af dette interessante 
Fænomen. (Se iøvrigt p. 30). 


Sammenligning mellem Molluskernes bathymetriske Udbredelse i 
Furesøen og i andre europæiske Søer. 


Desværre foreligger der kun faa og ofte utilstrækkelige Angivelser om, til hvilke 
Dybder Molluskerne — og da særlig Litoralformerne — gaar ud. Efter de Oplysninger, 
Litteraturen har kunnet give mig, har jeg sammenstillet en Liste, hvori angives Yder- 
grænsen for nogle af de almindelige Molluskarter (Pisidierne dog undtagne), der tillige 
findes i Furesøen. Et Par Steder er ogsaa medtaget Former (Planorbis borealis Lov. 
og Valvatla alpestris Blaun.), der slutter sig nær til Arter, der forekommer i Furesøen 
(henholdsvis Pl. albus Mill. og V. piscinalis Mill.). Hvor den øvre Grænse for Udbre- 
delsen er omtalt, markeres den ved, at det først anførte Tal er trykket kursiv. Listen om- 
fatter følgende europæiske Søer: Ratzeburger Søerne (SCHERMER 1914), Våttern (EKMAN 
1915),Ladoga (LindHorm 1911), Neuenburgersø (Lac de Neuchåtel, Piaget 1913), Starn- 
berger Søi Bayern, Garda Søen samt 5 schweiziske Søer: Bodensøen, Zurickersøen, Thuner- 
søen, Vierwaldståttersøen og Genfersøen (alle 7 efter ZscHokKkE 1911). Til Sammen- 
ligning er anført Furesøen. Sidste Kolonne indeholder mere spredte Angivelser, særlig 
vedrørende Dybvandsformerne, samt et Par Angivelser fra den armenske Sø Goktschai 
(KESSLER og BRANDT efter ZSCHOKKE 1911) og fra Hjålmaren (Arm 1916). 

Man.ser af Listen, at der er stor Forskel paa den bathymetriske Udbredelse af 
Arterne i Furesøen og i andre Søer, men ogsaa mellem de forskellige udenlandske Søer 
indbyrdes. I det hele taget synes de fleste Arter andensteds at gaa betydelig længere 
ud end i Furesøen. Det er saaledes ejendommeligt at se, at Mollusker, som vi her hjemme 
er vant til at anse for udprægede Bredformer, i Udlandets Søer kan gaa ud til en Dybde 
paa 20—50m. Dette er f. Eks. Tilfældet med Valvata macrostoma Steenb. (Våttern 
21 m), Physa fontinalis L. og Planorbis contortus L. (begge i Våttern 22—24 m), ja Pla- 
norbis carinalus Mill. er i Goktschai Søen endog taget i 80 m's Dybde. 

Desværre faar man ikke altid angivet, om Dyrene er taget i flere Eksemplarer 
paa de større Dybder, eller om det kun drejer sig om et enkelt Eksemplar. I sidste Til- 
fælde maa man være forsigtig med at drage Slutninger om Udbredelsen; thi enkelte In- 
divider, som er fæstede til Plantedele eller lignende, kan let ved Vindens, Strømmens 
eller Bølgernes Hjælp føres midt ud i Søen og der synke til Bunds paa dybt Vand, eller 
Transporten kan ved Hjælp af kraftige Bundstrømme være foregaaet langs Bunden. 
Roszkowski (1914) har saaledes i Genfersøen fundet et Eksemplar af Limnæa slagnalis 
L. påa 60 m samt et Eksemplar af L. auricularia L. og eet af L. ovata Drap. paa 280 m; 
de viste alle 3 Tegn paa ublid Behandling under deres Transport ud paa Dybet. 

Den Sø, der med Hensyn til Molluskernes bathymetriske Udbredelse ligner Fure- 
søen mest, er Ladoga; kun 1 Art, Sphærium corneum L. gaar længere ud end i Furesøen. 
Ratzeburgersøerne, hvis Naturforhold, man skulde mene, kommer ret nær ved Fure- 
søens, viser det mærkelige Forhold, at Sneglene alle gaar længere ud, medens Muslingerne 
standser ved en betydelig ringere Dybde end i Furesøen. I Modsætning til disse tre 
Søer, hvis Mollusker (med Undtagelse af Pisidierne) alle holder sig inden for 13(18) m, 


BLE HE, 


staar Våttern. De fleste Arter optræder her først paa ret dybt Vand (8—18 m), idet 
der i Søen findes en udpræget Brændings-Zone, hvor de fleste Mollusker ikke kan leve. 
Til Gengæld gaar de alle meget langt ud (til 50—60 m) uden dog at danne specielle Dyb- 
vandsformer. Grunden til, at Mollusker, der andensteds tilhører det litorale Omraade, 
her kan trænge saa langt ud, er, at Vandet er saa rent, klart og iltholdigt. Vegetationen 
gaar ogsaa ligesom i de schweiziske Søer meget længere ud (til 30—50 m i Våttern, til 
25—30 m i de schweiziske Søer) end hos os, hvor den standser ved ca. 8m. For de 
schweiziske Søers Vedkommende mangler som Regel Angivelser om Litoralformernes 
bathymetriske Udbredelse, til Gengæld er Dybvandsomraadet godt undersøgt og An- 
givelserne fyldige angaaende de ejendommelige Dybvandslimnæer og Dybvandspisidier. 

Det har i længere Tid været kendt, at der i de mellemeuropæiske Søer paa de større 
Dybder (50—300 m) fandtes særlige Molluskformer, der ikke direkte kunde henføres 
til de ved Bredderne forekommende Arter. Saadanne specielle og ret stærkt omdannede 
Dybvandsformer findes væsentligst inden for Slægterne Limnæa og Pisidium. Ogsaa 
Slægterne Paludina, Valvata og Neritina er repræsenteret paa dybt Vand (35—200 m); 
dog er de her forekommende Individer af disse Slægter ikke ret meget omdannede og 
kan derfor forholdsvis let henføres til Arter, der forekommer ved Bredderne; de maa 
derfor betragtes som Varieteter af disse. Andre Slægter, f. Eks. Bylhinia, kan i flere 
Søer gaa ud paa dybt Vand uden at forandres videre, i alt Fald ikke saa meget, at man 
har fundet Anledning til at udskille Dybvandsformerne som særlige Varieteter.  B. ten- 
taculata, der i Gardasøen gaar ud til 60 m, faar paa de større Dybder kun en noget mindre 
og tyndere Skal samt en bleg Hud- og Skalfarve. 

Hvad Dybvandslimnæerne angaar, da er det Former med smaa tynde Skaller og 
faa Vindinger. De er særlig tilpassede til Livet paa de store Dybder, saaledes har de 
f. Eks. til Stadighed Lungehulen fyldt med Vand og maa optage den heri opløste ilt 
gennem Lungen, idet de ikke saaledes som de paa ganske lavt Vand levende Individer 
kan komme op til Overfladen og direkte aande atmosfærisk Luft; desuden aander de 
gennem hele Hudoverfladen. Hudaandedrættet (gennem Følere og Forkrop) spiller i 
det hele hos Limnæerne en lige saa stor eller endog større Rolle end Lungeaande- 
drættet. — Det er højst forskelligt paa de forskellige Steder, hvor langt Bredformerne 
gaar ud, og paa hvilke Dybder Dybvandsformerne begynder. . Saaledes ser vi, at Lim- 
næa ovala i Ladoga Søen gaar ud til 35 m og i Våttern til 56 m uden væsentlig at forandre 
Udseende, og i Vierwaldståttersøen er Varieteten mucronata en enkelt Gang taget paa 
50m. Paa den anden Side træffes Dybvandsformerne L. foreli og profunda i Genfer- 
søen allerede paa 30m, ja L. foreli (ved Morges) endog paa 15 m. Den største Dybde, 
Dybvandsformerne er truffet paa, er 280 m (L. abyssicola, profundd). 

De beskrevne Dybvands-Limnæer er følgende: Limnæa profunda Clessin, L. abys- 
sicola Brot, L. foreli Clessin og L. yungi Piaget. Der hersker meget delte Meninger om, 
til hvilke Bredformer disse skal henføres. I Almindelighed henføres L. yungi til L. stag- 
nalis L., L. profunda til L. stagnalis var. lacustris Stud., L. abyssicola og L. foreli til L. 
auricularia L. PIAGET (1912) og Roszkowski regner dog L. abyssicola til L. palustris 
Mill. Ganske i Modsætning til andre Malakologer staar Roszkowski (1912, 1914 a, b) 
med sin Tydning af L. profunda, L. foreli og L. yungi, som han alle 3 henfører til L. ovata 
Drap.; men da disse Bestemmelser støttes af anatomiske Undersøgelser, er hans Tydning 


D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III. 1, 15 


114 


SÅ å Ratze- | Starn- | | 
ererænsenstor Furesø | burger |  Våttern Ladoga | berger-  Bodensø | Zurichersø Thunersø 
Molluskernes Udbredelse | | 
søerne | | sø | 
FE | | 
Limnæa stagnalis L.....….. bm RE LYDE LACUSIT ASE See se [ED 25 aa IE NSSS ae | se 
13-50 m | | 
— palustris Mull.….. 2m EU SR REE | rr | | 25m (|. 5.55; ØE RR 
|| | 
| 
| | 
== auricularia L. .…. 7m Se ere BSN ERE EeeE | 15-25 m | KSÆGE: BES 5 
| || 
— ovata Drap. ...... 7-8m |8-10m | typica 56 m 5 m Er meeee bokvoses5, (| ro 
| | | 
| | | 
| | 
| | | 
| | 
| | | | 
Physa fontinalis L…..…...….. | ….. vo 22-94 m | | 
Planorbis corneus L. ..….…...…. 5m | | | | 
— carinatus Mill. .. 2m EEN EILEEN REDEN TEEN I ESKE SET SR SØN] HE rpstlersse |. ro 8 SER | see 
— albus Mull. .….. 5 (8)m | 10m | 
== hore dlskliovekeeen | Re EA eE 3-22 m frigidus | | | 
- | 67/4 m | | | | 
— contortus L. ..... BEEN, sake IT DDP an | 
UNGES HIDDEN FS aser | o300 | sanser (9% 1 USER KEESSSERER SE SS SEEREN (RTE ON sr 57 
Vahaa more Rs ren ao oe 1 | |. Se ER 20-45 m 
8m | 
var. antiqua Sowb. | 13m HB | NE SES 7 ører ERE DE es | .... | lacustris | lacustris | 3dm 
25-50 m 40 m | 
| | 
— alpestris Blaun. ... she få SR SE fa tr] ERE less mer BEES NE | i generes | 35-45 m | 
== macrostoma Steenb. | 1m(?) FERENC 5201 1 1 1 HERE USERS REESE ERE, RES SENSE URNE BE SEES REN] snneze 
| depressa 34 m | | 
== eristata Mill....…. 21/-3m | 5m HASSE AEG PERER BE SE NE EN 
Bythinia tentaculata L. .…. | 9-10m | 12m an Sr re TR | 6m MDSD ERR 30-40 m 20-40 m 
| | 
—  leacht Shepp. ….. || 4-5m | 3-6m | | | | 
Neritina fluviatilis L…..….… Foam |Om] 20255 Syg øse ar: STAR 5" HV veer | SNE | re 
Unio tumidus Retz........ | 9-10 m SE NE RIR 10m | 
== [NON NE Savn NEED 9m Am | HS RR ESER | | | | 
Anodonta cygnea L. Ola | Ban | 5485 333ss 10m | BESES ERE NSSS Sola | 
Sphærium corneum L. .….. 4-5 m 3m | 8-60 m 13114 m | SE RES Is 56. | 
Dreissensia polymorpha Pall. 30 m Bim | SS orn FRR HE ENE KRRREER HERE TE HESS ss 


1) Heri indbefattet de talrige af Pracer og Roszkowski beskrevne Varieteter. 2) med Varieteten fukrmanni 


115 


Neuen- | Vierwald- Gardasø Genfersø Andre Søer 
burgersø | ståttersø 
ce za er ster NE ERR KESERESRE SER, v. bollingeri | I Goktschai-Søen 30-80 m 
15-30 m 
En se fas abyssicola L. abyssicola: Luganersø 
25-280 m 70 m, Walensø 90-150m, 
Comosø 100 m, Lac 
d”Annecy 55 m (Zuger- 
sø og flere). 
TE de ? sublittoralis 
30-50 m 
foreli 50 m forelt ?ampla 30 m | Luganersøen 50-90 m 
80 m foreli") 
(mucron. 15-305 m 
50 m) yungt!) 
30-247 m 
profunda") 
| 30-300 m 
| 
er Sr SE NET Ds I Goktschai-Søen til 80 m 
sneen RØR IRENE achromata 
15-30 m 
5 IØFOJ LP ale sele. s Fra Bredden til 21 m i 
60 m Hjålmaren. 
30 m 15 m lacustris | antig.”) 20-30 m | lacustris: Lac d”Annecy 
60 m lacustris?) 40m, Pfåffikonersø 60 m, 
30-300 m Brienzersø 35 m 
Er dre te || Tolke mere maya Achensø 64 m 
ØRERNE depressa | ?imhofi 
15-20 m 90 m 
nn UV SEERE NDR SES ETAGE REN] PRESSEN RSESEER ? Traunsø 200 m 
øverste Del 5 m 60 m øverste Del af | Lac de Joux, Bielersø og 
af Dybde- | Dybsøen Greifensø i den øverste 
regionen Del af Dybderegionen. 
Er enes intexta 
60 m 
i slveee HØRER SE sal Hjålmaren 6 m 
re 20-25 m 
EEN ENGER | ræisee Fyayer i te age I nordtyske Søer 40 m. 
Piag. 3) med Varieteterne forelt Piag. og yungi Piag. 


sikkert den rigtige, hvorfor den 
ogsaa er antaget i Tabellen. Det 
er altsaa kun L. palustris Mill. 
og L. ovata Drap., der danner 
Dybvandsformer, medens L. stag- 
nalis L. og L. auricularia L. ikke 
synes at gaa ud over den lito- 
rale Grænse. Ifølge Roszkow- 
skr's Klækningsforsøg og Under- 
søgelse over Udbredelsen af Lim- 
næerne i Genfersøen maa det 
anses for sikkert, at 1) Dybvands- 
limnæerne kun er Repræsentan- 
ter for Litoralformerne, og at 
2) Dybvandsformerne til Stadig- 
hed rekruteres fra Limnæerne 
inde paa lavt Vand. 

Ganske analogt med Lim- 
næerne findes der udprægede 
Dybvandsformer blandt Pisidi- 
erne; Formrigdommen er blot 
endnu større. Undersøgelserne 
over disse er imidlertid ikke 
videreindgaaende, navnlig mang- 
ler der gode Figurer (spec. Fig. 
af Hængslet); det er derfor 
vanskeligt at henføre dem til 
bestemte Bredformer, hvorfra de 
kan afledes. Nogle faa er en- 
kelte Gange anført som. Varie- 
teter af Arter, der forekommer 
ved Søbredderne; men man fore- 
trækker nu for det meste at an- 
føre dem som selvstændige Arter. 
Af saadanne findes der ca. 235. 
Cressin og ForEL har søgt at 
samle de fleste i Grupper og an- 
give, fra hvilke Arter de nedstam- 
mer. Saaledes skal 6 »Arter« ned- 
stamme fra P. casertanum, 5 fra 
P. milium, 3 fra P. nitidum (og 
2 fra P. italicum, en Art, der 
ikke findes hos os). Om 2 »Arter« 
har WoonpwarD (1913) vist, at 


15% 


de kan henføres til en gammel, velkendt Art. Saaledes er den fra Tornetråsk af ODH- 
NER (1908) beskrevne P. lornense den samme som P. pusillum Jenyns, og P. clessini, 
som G. SURBECK angiver fra Vierwaldståttersøen er — i alt Fald delvis — opstillet paa 
Individer af P. pusillum. Dybvandsformer har man indtil 1908 kun kendt fra Søer i 
Alperne eller ved Alpernes Fod, hvor de gaar ned til en Dybde af over 300 m; siden er 
der kommen 2 svenske Forekomster til. ODHaNER har — som allerede ovenfor berørt — 
vist, at der i Nordsverige, i Tornetråsk, findes Pisidier paa større Dybder; P. førnense 
Odhner (= P. pusillum Jenyns) gaar saaledes ned til 130 m, og S. Exman har i Våt- 
tern fundet P. pusillum Jen. i alle Dybder fra 10—120 m. 

I Furesøen er det kun Pisidierne, der gaar ud paa dybt Vand, de øvrige Mollusker 
standser indenfor 13 m. Det skulde altsaa være iblandt disse, man skulde søge efter 
særegne Dybvandsarter; men saadanne findes ikke. Ej heller er der i Søen uddannet 
særlige Varieteter af Bredformerne”): Furesøen har ingen speciel Molluskfauna 
paa det dybe Vand. Grunden til, at der ikke paa de større Dybder er udformet sær- 
lige Varieteter eller »Arter« af Bredformerne, er sikkert den, at Dybden i Søen er for ringe. 
Desuden er det Areal, der findes uden for 30 m (begrænset af den prikkede Zone paa 
Kort 5), temmelig lille, saaledes at Forskellen i Bundbeskaflenhed, Temperatur- og 
Strømningsforhold samt Ernæringsforhold ikke er stor mellem dette Omraade og de 
højere liggende Dele. — Ligesom for de andre Molluskers Vedkommende gælder det 
for en Del — men ikke alle Pisidie-Arter, at de i Furesøen ikke gaar ud paa saa 
store Dybder som paa andre Steder. 

I vedføjede Tabel er givet en Oversigt over den bathymetriske Udbredelse af Pi- 
sidierne i Furesøen sammenlignet med Udbredelsen i andre europæiske Søer: Ratze- 
burgersøerne (SCcHERMER 1914), Våttern (Exman 1915), Hjålmaren (Arm 1916), Torne- 
tråsk (ODanErR 1908), Ladoga (LinnHorm 1911), Vierwaldståttersøen (SurBEcK 1899), 
Thuner- og Brienzersøerne (v. Horsrten 1911), Luganersø (FEHLMANN 1911), Genfer- 
søen (PIAGET 1913), samt nogle spredte Angivelser fra enkelte andre Søer (efter ZSCcHOKKE 
1911). 

Der er kun medtaget de Arter, der findes i Furesøen samt de faa Dybsøformer 
(P. lornense Odhner, clessini Surb. og foreli Cless.), der med nogenlunde Sikkerhed 
kan henføres til Litoralformerne. Hvis man, som Cressin og FOoREL (ZSCHOKKE 
1911, pag. 160), vil aflede alle Dybsøformerne fra 4 Arter blandt Bredbeboerne, faar 
3 af de i Tabellen anførte Arter naturligvis et langt større bathymetrisk Udbredelses- 
omraade. 

Fra P. casertlanum Poli afledes: P. occupatum Cless., submersum Cless., prolongatum 
Cless., tritonis Cless., imbutum Cless. og demissum Cless. De gaar alle i de schweiziske 
Søer ud paa 30 m og derover, den sidstnævnte i Bodensøen endog ud paa 300 m. 

Fra P. nilidum Jen. stammer: P. foreli Cless., conventus Cless. og novaevillae Cless. 
Af de to sidstnævnte findes P. conventus Cless. i Starnbergersø paa 30—60 m, novae- 
villae Cless. i Bielersø paa 40 m, hvorimod foreli Cless., som vist i Tabellen, gaar ud de 
største Sødybder. 


1) Det skulde da være den pag. 102 omtalte, tykskallede, trekantede Variant af P. caser 
tanum Poli; men dens Udbredelsesomraade er ikke tydelig adskilt fra den typiske Forms. 


117 


| | 
UI 0g | £ Sa 3 uw QT bre ol rr "uaf Wn772y99nd "7 
| g 
w (g øsowon | | | | 
UI LG ØSUG[Y | | UI 0874! W"|9 BE: Ku FORA RE AURIS, PETO ef 
| 
| | 
| | 0T WEG:9T | tu (f)8-30 "9 | 177: muern 27051190 'q] 
"punj | | BER 
-o1d øssounT "UI 00g | 
-02 øsuapog  -77240f | | up 
wr02 | w cog-ag | 719404 | 
øsj1opass0o0m "UI Qg 17940] w Cy 
øsoginquonenNn df! w og "df "dfiz t 0P-08| UW c-3 | UI F2-CI UI QT-'9 "2 FEE "uaf unpmu'g 
| | | 
| | 
| | UI 08-7 "p00OM gg ungnauvd '"g 
| | 
UIPTG-$G | 
2255972 [WU QET| W0QG | U 0617-01 tu (08)92-2'9"9 | "uap wmnpisnd 'q 
| ! | ! 
| | | tu 82-97 | w 08-29" |" ture nm 4mounsgns 'q 
mm 98-08 | | | 
120Pp239 | | 
w p "df, (Ww cp-cg| we-g| WUg | w I | wug Wu 98-79" | ddayg Wwnuvmnojsuay "TT 
| 
wW 08-02 | | 
"TU 0g ØSIOUnNT JUUDWdWDyY | UI 0P-08 | uL9T-Q/W 2p-g7(g)| WOQ2 | wgg2g% (1 T[Oq Wnuxn]4asvo "JT 
| | | 
| || | 
w 0g øsioue3 | | | | 
cm "w 0g øsuapog | UW 08-08 | | | 
fg] ØsJauøJq 910)9| 72u907109 y wg | wQG4 | | uw græ tu G-2'g "I "TIN 2%4n0uWD "TJ 
| øs | 
øsdoz | øsdou | -aogegs SF | 28 | sen | uomew SRESEN 
Jaøg oalpuv ØSTOJUD | ueg | -nyr | -pjem Hay oner -ouao) -tefg | 1799PA -doganq|  øsommnyg wnIpisig 
SER aa | PZ i KLASSE 


miz 


Den tredje Art, P. milium Held, skal have 5 afledede Former: C. urinator Cless., 
quadrangulum Cless., asperi Cless., fragillimum Cless. og miliolum Cless. Af disse findes 
de to sidste paa mindre Dybder, henholdsvis paa 30—40 m og 55 m; de andre tre spænder 
over et større Omraade, nemlig ca. 25(50)—200 m. 

De fra P. ilalicum Cless. afledede P. løocarnense Cless. og luganense Cless. kommer 
ikke i Betragtning her, da Bredformen (P. ilalicum Cless.) ikke forekommer i Furesøen. 
Alle disse Afledninger er dog i høj Grad usikre, og hele dette Spørgsmaal trænger til en 
grundig Undersøgelse. 

Fælles for Furesøen og Søerne i Alpe-Omraadet. er, at Individantallet i det store 
og hele tiltager med Dybden, medens det gaar omvendt med Årtsantallet. I Våttern 
er Forholdet noget anderledes, idet Maksimalhyppigheden for P. pusillum Jen. ligger 
omkring 60 m (den gaar ud til 120 m), medens de andre Pisidier kun lever mellem 15 m 
og 40 m. 


Som det vil ses af ovenstaaende Oplysninger om Molluskernes bathymetriske Ud- 
bredelse i de europæiske Søer, er det særlig Dybvandsformerne, man har studeret; der- 
imod mangler i høj Grad Angivelser for Bredformernes Vedkommende (navnlig gælder 
det for Unio og Anodonla); disse har man skænket alt for lidt Opmærksomhed. Naar 
saaledes Clessin (1873) bemærker, at Sneglene i de øvre bayerske Søer kun gaar ud til 
2 m og Muslingerne (Unio og Anodonta) ikke uden for 4 m, lyder dette meget usand- 
synligt; disse mærkelige Angivelser beror vel derpaa, at han ikke har haft Lejlighed til 
at foretage omfattende Skrabninger. 


Limnæa auricularia L. 
Alle Figurerne i naturlig Størrelse. 


Fig. 1. Den typiske Form. 

— 2,3 og 4. Karakteristiske Former tagne paa Scirpus og Phragmites. 2 og 3 har særdeles stærkt 
snoet Akserand ; alle tre har Mundranden stærkt udhulet foroven og forneden. 

— 6—9. Individer med meget høje, smalle Mundinger. De tre første har ikke den stærkt ud- 
staaende øverste Mundrand, som man (med Urette) ofte angiver som bedste Kendetegn 
paa L. auricularia. 

— 5 og 10—1b viser, hvorledes Snoningen af Akseranden efterhaanden kan forsvinde. Fig. 13—15 
er Konvergensformer mod L. ovata var. inflata. 

— 16—20. En Række Individer, der ikke er helt udvoksede. De viser, at Ungerne har et for- 
holdsvis langt højere Spir og mindre Munding end de voksne. 


D. K. D. VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. … 8. R. III. 1 (C. M. STEENBERG TAVLE I 


Y ? Typ. Bianco Luno 
fot., F. Hendriksen rep. YI 


"Tavle II. 


D. K, D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk, og mathem, Afd., 8. Række, III. 1, 


16 


Limnæa ovata Drap. 
Alle Figurerne i naturlig Størrelse. 


Varieteten patula Da Costa =— ampullacea Rossm. 

Varieteten obtusa Kob. Fig. 8 viser det mest typiske Individ; det svarer ret nøje til 
Koserrt's Fig. (Litt. Kosert 1870, T. II. Fig. 6). 

Varieteten hartmanni Charp. 

Varieteten inflata Kob. (se Teksten pag. 84). 

Den typiske ovata. 


. Den for Furesøen karakteristiske inflata-Form (se Teksten pag. 84). Fig. 16 og 20 


viser en L. ovata, der er taget af Dr. V. NorDnmann. Det er det største Eksemplar, 
der er fundet her i Landet af denne Art. 
Individer med snoet Akse. 


. Varieteten ampla Hartm. 


SK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. . III. 1 [(C. M. STEENBERG] TAVLE II 


Aut, fot,, F. Hendriksen rep, Typ. Bianco Luno. 


Tavle III. 


Fig. 1—45. 
de 
rn 


— 10—14. 
— 15—22. 


— 23. 


— 24, 


| 


— 30—34. 
— 35—38. 


— 39. 
— 40, 
— 41—45. 
— 46. 


— 47—62. 


— 53—56. 


— 57—B59. 
— 60—64. 


25—27. 
— 28, 29. 


Valvata piscinalis Mill. var. antiqua Sowb. (c. 2 Gange forstørret). 

Eksemplarer tilhørende Variationsrække 1 (se pag. 93). 

Overgangsformer fra Variationsrække 1 til typiske Eksemplarer af V. antiqua Sowb. 
Typiske Eksemplarer af V. antiqua Sowb. 

En Række laagbærende Individer. 

Individ med ret dyb Skalsøm, svarende omtrent til det af SowerBy afbildede Original- 
eksemplar (Tekstfig. 41). 

Overgangsform mellem iste og 2den Variationsrække (pag. 95). 

Eksemplarer med løsnet sidste Vinding. 

Høje og smalle Individer med stump Skalspids: Fig. 29 med omtrent cylindrisk 
Skalform. 

V. antiqua Sowb. med mindre Afvigelser fra Typen. 

Unge Individer af V. antiqua typ. 

V. antiqua typ. Skal set fra Undersiden visende Navlens Udseende. 

Ganske fladspiret Individ af V. antiqua Sowb. 

Individer af 2den Variationsrække (se pag. 94). 

Valvata piscinalis Mill. typ. fra Furesøens Afløb Mølleaaen. 

Ancylus lacustris L. Maalestok i halve Millimetre. 

Valvata macrostoma Steenbuch. Maalestok i halve Millimetre. 

Planorbis vortex L. Naturlig Størrelse, 

Planorbis albus Mill. var., svarende til Teksttig. 31—34. Naturlig Størrelse. 


D. K. D. VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. ÅFD., 8. R. III. 1 [C. M. STEENBERG] TAVLE III 


KE 


57 


Aut. fot,, F, Hendriksen rep, Typ: Bianco Luno. 


ÅlS 2Og F BESES Sae 


By So 


1—8. 

Wa), 
11—14. 
15—18. 


Limnæa stagnalis L. Naturlig Størrelse. Fig. 3 og 4 Unger, Fig. 5—8 voksne Eksem- 
plarer af Varieteten subulata Wstld. 

Anodonta cygnea L. f. macula Shepp. Unge Individer. 

Pisidtum casertanum Poli, X 7. 

Pisidium amnicum Mill. (Maalestok i halve Millimetre). 


D. K. D. VIDENSK. SELSK. SKR., . OG MATH. ÅFD., 8. R. III. 1 [C. M. STEENBERG] TAVLE IV 


Aut, fot., F. Hendriksen rep. Typ. Bianco Luno. 


2 pE 


SEE EEN RES ZOO] SSR ns 


"sed NEED: 


ii, BUN 


Li LV. 


Unio pictorum L. 
Naturlig Størrelse. 
Fig. 1, 2. Den typiske Form. FRE 
— 3—8. De firkantede (rhombisk—trapezoedriske) Former. 
— 9—12. Eksemplarer med nedadbøjet bageste Skaldel, saakaldte 


»geschnabelte« Former. 


D. K. D. VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. ÅrD., 8. R. III. 1 [C. M. STEENBERG] TAVLE V 


Aut. fot, F, Hendriksen rep. Typ. Bianco Luno. 


SYELEN 


Fig. 1— 6. 
SEE tor 
4 
15516. 
ENE 
ro 
Ea 


Unio pictorum L. Naturlig Størrelse. 1—5 Eksemplarer med nedadbøjet »Næb«, 
6 den korte, ovale Form. (Fig. 5 er fotograferet efter et Individ fra Docent R. H. STAMM's 
Samling). 

Pisidium subtruncatum Malm. 

Pisiditum milium Held. 

Sphærium corneum L. 

Pisidium casertanum Poli. Den tykskallede Søform. 

Pisidium pulchellum Jenyns. 

Pisidium henslowanum Shepp. Forstørrelsen c. 7, omtrent som ved P. subtruncatum. 
For Pisidiernes og Sphæriums Vedkommende kan Forstørrelsen ses af de vedføjede 
smaa Maalestokke, der angiver halve Millimetre. 


D. K. D. ViDensk. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. ÅFD., 8. R. III, 1 [C. M. STEENBERG] TAVLE VI 


(od HE SR NEN 


Aut, fot,, F, Hendriksen rep. Typ. Bianco Luno. 


Tavle VIL. 


Unio tumidus Retz. 
Naturlig Størrelse. 


2,4, Formen conus Spengl. 
5-8... Den pictorum-lignende Form. 
10. Den ovale Form. 


D. K. D. VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. ÅFD., 8. R. III. 1 [C. M. STEENBERG] TAVLE VII 


Aut. fot,, F. Hendriksen rep. Typ. Bianco Luno. 


5. 


UTEN Å ' 
FLE CERES 


Fig. 1.—7. Unio tumidus Retz. Naturlig Størrelse. 
— 1. Eksemplar af den ovale Form, men med nedadbhøjet »Næb«. 
2. Den ovale Form. 
3, 4... Eksemplarer set fra Rygsiden. Fig. 4 et skævt Individ fra Stenbund. 
— b. Individ med nedadbøjet »Næb«. 
6 Overgangsform mellem tumidus typ. og f. conus Spengl. 
Uo Eksemplar af tumidus visende den karakteristiske Skulptur paa Umbonerne 
— 8—10. Anodonta cygnea L. — Fig. 8 f. macula Shepp. 


D. K,D. VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. ÅFD., 8. R. III. 1 [C. M. STEENBERG] TaAvrLe VIII 


Aut. fot., F, Hendriksen rep. Typ. Bianco Luno. 


it i 
BAR TER 
É " 


KAPITEL VI 


Furesøens Bundfauna 
af 


C. WESENBERG-LUND. 


Om Søbundens Zoner og Inddelingsprincipperne. 


De: skal i dette Kapitel søges at give en Oversigt over Furesøens Bundfauna, 
for saa vidt som den ikke allerede er omtalt. Foruden de ældre Undersøgelser, især 
ForeEL's over Genfersøen, foreligger fra nyere Tid adskillige Studier over større Søers 
Bundfauna navnlig ZSCHOKKE's over Vierwaldståttersøen (1911) v. HorstEen's over 
Thuner- og Brienzersøen (1911), FEHLMANN's over Luganersøen (1912) og EKMAN'Ss 
over Våttern (1915). Over Søbundens Fauna i de mindre haltiske Søer med Maximal- 
dybder paa 30—50m foreligger der vel forskellige mindre Meddelelser, men mærkelig 
nok ikke en eneste gennemført Undersøgelse. 

Selv om der m. H. t. til Søbundens Inddeling i Bælter hos de ovennævnte 
Forff. er nogen Vaklen tilstede, er der dog paa dette Omraade bragt en vis Enighed 
tilveje... Kun mærker man, at Studiet af Søbundens Dyreliv overalt er foretaget 
i store og dybe Søer med Dybder paa over 100—300m. Direkte at anvende den 
Terminologi, som disse Forff. har brugt, lader sig for de lave baltiske Søer næppe gøre. 

Mest i Overensstemmelse med EKMANN vilde jeg som en nærmere Inddeling af 
Søbunden i Zoner eller Regioner foreslaa følgende Terminologi. Søhunden inddeles i 
4 Regioner: 

Den abyssale Region. 
Den profunde Region. 
Den sublitorale Region. 
Litoralregionen. 


Den abyssale Regions øverste Grænse bør sættes ved c. 400—600m; den 
gaar ned til de dybest maalte Punkter paa Jordoverfladen dækket med Ferskvand. 
Om denne Region nærmere bør underafdeles, vides ikke. Den findes saa godt som ikke 
repræsenteret i nogen europæisk Sø, da Dybden i disse kun rent undtagelsesvis naar 
400 m. Den abyssale Region og dens Fauna er kun ufuldstændig kendt; den er kun 
noget nærmere studeret for Baykalsøens og Tanganyikasøens Vedkommende. Som 

" fremhævet af KoRrRoOTNEFF (1904) er det først henimod 600m, at man i Baykalsøen 


156 
træffer Ferskvandsfaunaens Dybvandskarakterer vel udviklede, og at den extremt ud- 
dannede Dybvandsfauna findes. Moore's (1903) og andres Studier over Tanganyika- 
søens Fauna giver et ganske lignende Resultat, Endvidere er det kun i denne abys- 
sale Region, at der udvikler sig en artrig Fauna, ene knyttet til denne Region og 
aldrig paavist udenfor den. Der henvises bl. a. blot til de 300 Arter af Amfipoder, 
der er kendt fra Baykalsøens abyssale Region og til Tanganyikasøens prosobranche 
Sneglefauna. 

Den profunde Region gaar fra c. 4—600 m og op til 50—20m, Det er 
den, der danner Størstedelen af Søbunden i vore større og dybere europæiske Søer, 
og hvis Fauna er blevet studeret af de ovennævnte Forskere. Som rigtig fremhævet 
af ExMAN (bl. a. 1915 p. 25) indeholder denne Region nok tilsyneladende mange nye 
Arter. Men gaar man Faunalisterne fra de forskellige Søer efter med Kritik, faar 
man et ganske andet Resultat. For mange af disse Arter bør man formode, at nær- 
mere Undersøgelser vil paavise dem i Lavvandsregionerne; andre er kun biologiske 
Variationer uden arvelig Fixering. Det gælder f. Ex. efter de nyeste Undersøgelser 
Genfersøens profunde Limnæa-Arter. En Del skyldes et i altfor høj Grad specialiseret 
Artsbegreb. Der er Forskere, der har følt sig forpligtede til at , sørge for”, at hver 
eneste ny undersøgt, dyb Søbund fik sine egne Pisidium-Arter. Hvad de glaciale 
marine Relikter angaar, som maaske bør henregnes til den profunde Region, er flere 
af disse ganske vist stærkt afvigende fra de marine, men Åfvigelserne skyldes ikke, 
som ExmMAN vistnok rigtig fremhæver, Opholdet i den profunde Region, men Over- 
gangen fra Livet i Havet til Livet i Ferskvand. 

I Virkeligheden kommer man til det mærkelige Resultat, at Dybder ned til 4— 
600m ikke er i Stand til at blive Udviklingscentrer for nye Arter. I hvert Fald 
tyder Faunaen i allé hidtil undersøgte europæiske Søers dybeste Søbunde ikke her- 
paa. Man kan vanskelig danne sig en Forestilling om den Skuffelse, jeg følte, da 
jeg efter to Dage igennem at have travlet over de største Sødybder i Loch Ness 
(250 m) ikke fik noget andet Resultat end nogle Oligochæter og ganske faa Ostracoder. 
Jeg mindes levende, hvor stærkt Sir Joan Murray, af hvem jeg den Gang var ind- 
budt, fremhævede for mig den enorme Forskel mellem Fattigdommen paa Årter i 
Søbunden paa Loch Ness og Artsrigdommen paa Havbunden udenfor. Senere hen, 
da jeg sammen med Forer trawlede over Genfersøens Bund og med ZsCHOKKEe 0. a. 
over Vierwaldståttersøen, kunde man vel føle sig slaaet over den Rigdom paa Årter 
og Individer, som Skraberen bragte op. Alligevel maatte jeg sige til mig selv, at 
bortset fra et Par Arter har helé Materialet, i hvert Fald løseligt set, Litoralzonens 
Præg. En gennemført Undersøgelse vil ikke forandre denne Førsteopfattelse kendelig. 

Faunaen i denne profunde Region lader sig derfor ikke, som Tilfældet var 
med den abyssale, særlig karakterisere fra Lavvandsfaunaen; mere genførte Under- 
søgelser af de profunde Myggelarver vil maaske dog give et noget andet Resultat. 
Før de europæiske Søers Vedkommende kan man muligvis fremhæve, at de Former, 
der mest karakteriserer den i de nordligere Søer, er visse af de glaciale marine Re- 
likter, i de mellemeuropæiske Søer Skyggefaunaen med Asellus cavaticus foreli og Niphar- 
gus puteanus foreli som Hovedformer. Begge Grupper er ikke oprindelig hjemmehørende 
i den profunde Region; den ene stammer fra Havet, den anden fra underjordiske 


137 


Vandmasser, men begge har i den profunde Region fundet passende og bedre Livs- 
kaar end i Søernes Lavvandsregion, i hvilken de iøvrigt ingenlunde ganske mangler. 

Da jeg i sin Tid sammen med Sir JomanN MurraY trawlede i Loch Ness, ved 
jeg, at vi den Gang som Forklaring paa de dybe, europæiske Søbundes Mangel paa 
særlig Fauna fremsatte den samme Formodning som den, jeg ser EkMAaN har fremsat 
(1915 p. 27), at de europæiske Søer er altfor unge til, at vi kan vente, at de profunde 
Livsvilkaar skulde kunne have skabt en Egenfauna. I Følge DE GEeers Undersøgelser 
skal Våtterns Ferskvandsfauna ikke kunne sættes til en Alder af over 9000 Aar. 

Den sublitorale Region gaar fra 50—20 m til noget udenfor Vegeta- 
tionszonens Ophør. I de forskellige Søer gaar Vegetationen ned til forskellige Dybder. 
I Våttern skal Characeezonen gaa helt ud til mindst 30 m (EkmanN 1915, pag. 161). 
I Bodensø, Genfersø og Luganersø omtrent til samme Dybde; i de fleste andre under- 
søgte europæiske Søer til 15m mindre. Nedadtil er Regionen vistnok bedst karakteri- 
seret ved, at 50 m er den yderste Grænse, hvortil Molluskerne, naar Pisidierne und- 
tages, gaar ud i Søerne; i de fleste og navnlig i de baltiske Søer standser de længe 
forinden. Rigelig Repræsentation af Najader, især Unio, og af Ferskvandets Gælle- 
snegle, særlig Valvata, er maaske det Element, der bedst karakteriserer denne Region. 
Mollusklivet i Forbindelse med Manglen af Vegetation medfører visse for denne Re- 
gions Bundarter karakteristiske Ejendommeligheder (se senere). 

Litoralregionen gaar fra Vegetationens yderste Grænser til øverste normale 
Vandstandslinie. Den lader sig yderligere inddele, dels i Brændingszonen og det rolige 
Vands Zone (Bugter, Vige), dels efter Planterne i forskellige Bælter. I de fleste baltiske 
Søer vil man kunne adskille et Scirpus-Phragmites-Bælte, et Potamogeton-Bælte, de 
submerse Planters Bælte (væsentlig Characeer og Elodea) og yderst et i Almindelighed 
ret svagt udviklet C/adophoracee-Bælte. 

Det forekommer mig, at der i enhver Sø med Dybder paa over ca. 20—30 m, 
særlig beliggende i den tempererede og vistnok ogsaa i den tropiske Zone, altid maa 
være to ret skarpt markerede Linier: Vegetationens yderste Grænselinie og den Linie, 
der angiver de yderste Grænser for Mollusklivet, bortset fra Pisidier, Disse Linier vil 
det formentlig være naturligt at anvende som Grænselinie mellem den profunde, den 
sublitorale og litorale Region. 

Mange vil muligvis anse det for ganske unaturligt at forskyde Grænsen. for den 
profunde Region helt op til 20 m. Jeg har gjort dette af Hensyn til alle saadanne 
Søer, hvis Dybder ikke overstiger ca. 50 m, f. Eks. Hovedmassen af de baltiske Søer. 
Det vil af dette Arbejde fremgaa, at det, der karakteriserer disse Søer, er de udenfor 
ca. 20 m beliggende store, svagt heldende, gytjedækkede Flader uden Vegetion. Disse 
Flader har i langt højere Grad Karaktertræk fælles med de store, dybe Søers pro- 
funde Region, end man skulde tro. Paa Grund af de baltiske Søers ringe Gennem- 
sigtighed er Mørket paa 30—40 m i disse Søer vistnok, navnlig i Sommerhalvaaret, 
ikke synderlig mindre end paa flere Hundrede m i større Søer. Da Bundstrømme 
rimeligvis næsten ganske mangler, deres Virkninger er i alt Fald aldrig paavist, er der 
her snarere mere Ro end i de store Søers større Dyb. Svingningerne i Aarstempera- 
turen er ikke nær saa forskellige i de to Slags Søer, som man skulde tro. Ved Bunden 
af Furesø (36 m) svinger Temperaturen i Aarets Løb (1906—1907) normalt kun fra 


D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III, 1. 18 


138 


2,5 til 8,2, men kan naa 11? C. I store Dele af Aaret er den 4—6?. Ved Bunden af 
Genfersø er den aarlige Temperaturamplitude 3,95 til 5,3. Kun i Henseende til Ilt- 
mængden frembyder, som vi senere skal se, de to Slags Søer, meget store Forskellig- 
heder. Disse de baltiske Søers vegetationsløse Gytjeflader er befolket af en fattigere, 
men iøvrigt ganske den samme Fauna som de dybe Søers profunde Region. Skal de 
baltiske Søers Søbund inddeles i Bælter, og vil man anvende den Terminologi, som 
de Forskere har brugt, der kun har undersøgt de store dybe Søer, vilde man komme 
til ganske absurde Resultater. Idet de sætter den sublitorale Zone ganske vilkaarlig 
fra ca. 2—4 m og ned til c. 30—-50 m, maatte man næten henregne de baltiske 
Søers hele Søbund til denne Zone. Da det paa den anden Side er af Vigtighed, 
at der for Søbundsundersøgelserne skabes en fast Terminologi, og da de haltiske 
Søer faktisk nedenfor 20 m har en Region, der, saavel hvad dens alm. fysiske For- 
hold som hvad dens Fauna angaar, har langt mere fælles med de store Søers pro- 
funde Region, end man fra første Færd skulde være tilbøjelig til at tro, er det af 
Hensyn til disse Søer forsvarligt at sætte den profunde Grænse helt op til 20—30 m. 
Det første Tal gælder de lave baltiske Søer, det sidste de dybe Søer med Dybder 
paa 100 m eller derover. 

Furesøens Bund bør altsaa inddeles i 3 Regioner; Litoralregionen, den sublito- 
rale Region og den profunde Region. Litoralregionen gaar ud til den sluttede Vege- 
tations Ophør 77/,—8 m. Den sublitorale Region gaar fra 77/,—8 m til c. 20 m; den 
indeholder Skalbæltet og Brunjærnstensaflejringerne; den profunde Region, der be- 
staar af de store, vegetationsløse Gytjeflader, gaar fra 20 m og ud til Søens dybeste 
Punkt 36 m. 


Dyrelivet i Furesøens Litoralregion. 


Dyrelivet i Furesøens Litoralregion har tidligere været Genstand .for Under- 
søgelse. Dette gælder særlig Regionens Brændingsfauna (W-L. 1908), der jo nu ogsaa 
er paavist andet Sted, men som i særlig store Søer, hvor Forholdene er meget urolige, 
ikke kan komme til Udvikling (Våttern, Ekman 1915, pag. 377). Jeg har siden (1908) 
haft Lejlighed til at undersøge denne ejendommelige Fauna i adskillige andre danske 
Søer. Den synes overalt sammensat af næsten de samme Arter. Det kan kun bemær- 
kes, at Arresøs stenede Brændingskyst i 1910 var beboet af talrige Hydropsyche-Larver, 
der spandt deres Spind ganske som i rindende Vande. 

I de side, af Planter og Detritus opfyldte Bugter findes et. overordentlig rigt 
Dyreliv. Insekterne spiller her en stor Rolle. Der er i disse Bugter fundet mange 
sjældne Former, der ofte har været Genstand for Undersøgelse. I det store og hele 
er deres Fauna dog næppe særlig forskellig fra den, vi træffer i vore vegetationsrige 
Smaasøer og Damme. 

Ikke heller til Scirpus-Phragmites-Bæltet er der, saavidt jeg kan se, knyttet 
nogen særlig Fauna. Kun kan det maaske fremhæves, at dette Bæltes Yderrand vist- 
nok er Hovedopholdsstedet for de store Limnæer, for Anabolierne og maaske for 
Mystacides-Larverne. 

En særlig Interesse knytter sig til Dyrelivet ud over den submerse Vegetation. 


139 


Furesøens Dyreliv i Vegetationszonen paa 4—7 m. 
Dyrelivet i Søernes submerse Vegetationsbælter. 


Ofte naar jeg paa mine talrige Skrabeture paa Furesøen rystede Vandplanter 
ud i store Kummer og iagttog det Dyreliv, der saaledes viste sig for mig, slog det 
mig, hvor denne Fauna dog er forskellig saavel fra Litoralregionens som fra den, vi 
finder paa den submerse Vegetation i Moser og Damme. Da senere hen Undersøgel- 
serne udstraktes til andre større Søer, blev det iøjnefaldende, at medens Dyrelivet i 
Moser og Damme paa den submerse Vegetation skifter fra Dam til Dam, er det paa 
4—7 m i de større Søer i alt væsentligt det samme. 

Det slog mig dernæst, at dette Dyreliv er yderst lidt kendt. Intet Sted fandt 
man det beskrevet; de større Søers Plankton, Dyrelivet i Litoralregionens inderste 
Del kender vi i de haltiske Søer ganske godt. Vi har en Del Oplysninger om, hvor 
langt de enkelte Arter gaar ud, men en samlet Fremstilling af Vegetationstæppernes 
Dyreliv, saaledes som det rører sig i ude i disses yderste Rand, derom foreligger 
der, mig bekendt, ikke nogen Skildring. Uafhængig af den bathymetriske Undersøgelse 
gik jeg da i to Aar hver 3die Uge i Tiden fra ”5/, til 7/,, ud for at skrabe og ind- 
samle Materiale til Studiet af dette Dyrelivs Historie. Meget ofte henstod Materialet 
Maaneder ad Gangen i Akvarierne. Mest studerede jeg Livet i Store Kalven og paa 
Faldet fra denne ned imod Dybet. Der er ofte samlet ind paa hver Plante for sig; 
Characeernes Myriophyllums og Potamogetonernes Dyreliv er holdt ude fra hver- 
andre. Dette viste sig senere ikke at have være nødvendigt. Bortset fra enkelte In- 
sekter, der er knyttet til bestemte Planter, findes de øvrige omtrent lige godt paa 
alle. Der er ikke søgt en nærmere Redegørelse for, hvilke Arter der lever paa 4 m 
og paa 7 m. Saalangt Vegetationen gaar ud, gaar ogsaa de- fleste Dyr med, men 
Vegetationens yderste Grænse sætter en Stopper for Hovedmassen af de i det følgende 
nævnte Dyr. 

Kort efter at de sidste Prøver blev taget, lagde Isen sig over Store Kalven. 
Den brød vel op igen, men lagde atter til. I Mai har jeg begge Gange være ude 
for at tage Prøver, men har hvert Aar faaet Skraberen i den Grad fuld af henraad- 
nende, brun Vegetation, at det dyriske Materiale, jeg fik samlet, kun blev grumme 
lidt. Storme og lange Regnperioder hindrede mig yderligere. Skønt jeg ganske vist 
ikke tror, at Tabet er synderlig stort, beklager jeg dog, at Undersøgelsen ikke raader 
over gode Maiprøver. 

Inden vi gaar over til at omtale denne Fauna, vil et Par Bemærkninger om 
Milieuet vistnok være paa sin Plads. 

Den submerse Vegetation er jo skildret andet Steds. Vi fremhæver her igen kun 
det Faktum, at denne ganske fortrinsvis optræder i Store Kalven, hvor den dækker 
en c. 3—4 m under Vandspejlet liggende Slette ca. 2—3 Kilom. lang og ofte over 
1 Kilom. bred. Fra denne Slette udgaar ved Store Kalvens Munding to Arme, der i 
en Dybde af c. 4—7 m omringer hele Søen; hertil kommer saa de to vegetations- 
klædte Banker midt i denne. Det submerse Vegetationsbæltes Bredde ude i Søen er 
vanskeligt at angive, dog skulde jeg personlig tro, at det kun rent undtagelsesvis 
er over 10 m bredt, ofte vistnok meget smallere. Nogen nævneværdig Forskel i Dyre- 

18+ 


140 


livet i Store Kalven og ude i Bæltet i Søen har jeg ikke kunnet finde. Det kan i 
al Alm. kun siges, at det er rigest i Store Kalven. 

Planterne i disse undersøiske Engstrækninger er ingenlunde lave; Elødea og 
Tolypellopsis naar i Bæltets yderste Del ofte en Højde af over 1m; de staar i sluttede, 
tætte Bestande lige saa tæt som Planterne i en Græsmark. Som oftest raader plet- 
vis en enkelt Plante, men de enkelte Planter grænser pudeformet tæt til hverandre. 
Paa Dage i meget stille Vejr og højt Sollys kan man iagttage Vegetationen paa 
c. 5—6 m. I Store Kal- 
vens yderste Del ser 
man da ned paa store, 
sammenhængende = Be- 
voksninger dels af Eløo- 
dea, dels af  Tolypel- 
lopsis.… Bølgerne maa 
sikkert ofte sætte Plan- 
terne i svingende Be- 
vægelser. Gennem dette 
sammenhængende = Ve- 
getationstæppe bryder 
Batrachium- og Poiamo- 
geton-Arter op til Over- 
fladen. Naar Vinteren 
kommer, synker Vege- 
tationen ned lige ud til 
3 m, Batrachium og Pota- 
mogeton ligger som brune 
Kager paa Bunden, T7o0- 
lypellopsis synker sam- 
men til gulhvide Trævler. 
Udenfor 3—4 m holder 
Skovene sig imidlertid 
Fig. 52. Bundprøve fra Store Banken. Dybde 7.m. De ægformede friske, grønne ; dette 
dels glatte, dels spiralsnoede Legemer er Characeesporer. En Del sælder særlig Elodea 
Pisidium-Skaller; nogle Bithynia-Laag; enkelte Kalkrør (Characee- C VID ATI sn Bat i 
belægninger rimeligvis af Tolypellopsis); faa Ostracodeskaller. Svagt Kås 22 9 Us aa 

forstørret. Fot. af Docent Stamm. chium, i mindre Grad 

vistnok Characeerne. I 

Decbr.—Jan. trækker den aldeles overvejende Del af Dyrelivet sig ud paa Vegetationen 

paa dybere Vand. Over de henraadnende Masser inde paa 3 m bringer Skraberen i 
Decbr.—Jan. kun et stadigt aftagende Dyreliv op (Iagttagelser i Jan. 1917). 

Bunden ude under den submerse Vegetation er meget forskellig fra den, der 
er skildret ude over de vegetationsløse Gytjeflader. Den er lysere af Farve og inde- 
holder store Mængder af Kalk, der er produceret dels af Molluskerne dels af Planterne 
især Characeer og Potamogeton. Nedadtil 'gaar disse øverste, hvidlige Kalkaflejringer 
iblandet med Materiale fra den henraadnende Vegetation over i et graaligt Dynd, 


141 
der har en overordentlig ilde Lugt. Sigtes denne Bund paa grov Sigte, viser den 
sig at indeholde uhyre Masser af Plantetrævler, der endnu hist og her, særlig oppe 
i Fiskebækbugten, findes noget udenfor Vegetationsbæltet. Det naar dog kun sjælden 
ud i det egentlige Skalbælte. Paa visse Steder, f. Eks. paa Skraaningerne af Bankerne 
midt i Søen optræder disse Plantetrævler kun i mindre Grad. Dyndet er her fint 
pulveriseret Slam, iblandet talrige Kalkpartikler. Sigtes dette Slam, og tørres det, 
viser det sig at indeholde uhyre Mængder af Characeefragmenter, Kalkrør %—1 cm 
lange, vistnok overvejende hidrørende fra Tolypellopsis, Characeefrugter i næsten 
ufattelige Masser, dels med, dels uden Kalkbelægninger, Skalrester af Muslinger, Co- 
lumella af Limnæa, Laag af Bithynia og hele Skaller af Pisidier og Ostracoder. 
Hist og her findes indblandet Dækvinger af Hæmonia, Planaria-Kapsler, samt Fiske- 
skæl. Bilhynia-Laagene kan paa visse Lokaliteter, maaske mest lige udenfor Vege- 
tationen, være tilstede i saa store Mængder, at en sigtet Prøve næsten ikke synes 
at indeholde andet. 

Betragter man Vegetationskortet over Furesø, vil man se, at den punkterede 
Linie angiver Vegetationens yderste Grænse. Det udenfor Linien beliggende vegeta- 
tionsløse Areal er efter Generalstabens Opmaaling 533 ha. Da Furesøens samlede 
Areal udgør 935.8 ha., forholder den vegetationsdækkede Del sig til den vegetationsfri 
som ca. >%/.. Man vil se, at en meget stor Del af det plantebevoksede Areal ud- 
gøres af Store Kalvens vegetationsdækkede Slette. For Søens samlede Thermik og 
Kemi spiller den sikkert den største Rolle. Ulykken er kun den, at denne næppe kan 
udtrykkes i Tal. Der kan kun henledes Opmærksomheden paa, at Bugten dels maa 
have Betydning som varmeproducerende Faktor, dels ved sin rige Vegetation baade 
som iltproducerende og under Kulsyreassimilationen som kalkudfældende Faktor. 

Over disse undersøiske Enge med deres hvidgraa kalkholdige Bund rører sig 
altsaa det Dyreliv, som vi nu skal søge at skildre i det følgende. 

Der er i det følgende ikke taget Hensyn til Protozoer og Nematoder. Fersk- 
vandets Protozofauna trænger herhjemme i høj Grad til Bearbejdelse. Det samme 
gælder om vore større Søers fritlevende Nematoder. 


Spongozoa. 
Spongillidæ. 


Spongilla fragilis Leidy. Ude i Randen af Tolypellopsis-Bæltet paa 7 m har jeg 
udfor Laboratoriet en eneste Gang faaet en overordentlig blød Svamp op. Den be- 
klædte Tolypellopsis som lysegraa, svagt brunlige Masser, aldrig større end c. 3 cm 
lang og paa det tykkeste Sted c. 1 cm i Diam. Formen var kølle- eller tenformet. Den 
lysegraa Farve, den bløde Beskaffenhed, samt Manglen af Mikrosklerer bevirker, at 
jeg henfører disse Exemplarer til denne Art. Da Arten paa dette Sted ikke syntes 
at danne Gemmulæ, er Bestemmelsen tvivlsom. ] 

Ephydatia fluviatilis (L.) forekommer enkeltvis i smaa Kolonier paa Grene, der 
er taget op fra 4 m i Store Kalven. I uhyre Mængder i store Kolonier findes den 
i den inderste Litoralzones yderste Del paa Phragmites og Sten. 


142 


Coelenterata. 


Hydra vulgaris Pall. Optræder meget almindelig paa Vegetationen i Store 
Kalven, i hvert Fald ud til c. 4m; den findes hele Aaret ogsaa i Januar i stor Mængde. 


Vermes. 


Turbellaria. 


Paa 4—7 m særlig i Store Kalven træffes et ikke ubetydeligt Antal Turbellarier. 
Desværre er det en af de Ferskvandsdyregrupper, til hvis Systematik mit Kendskab 
kun er meget ringe. Det var ikke vel muligt samtidig med alt det øvrige Arbejde 
at naa til at bestemme Turbellarierne i levende Live. At konservere dem frembyder 
store Vanskeligheder. Jeg indsætter efter BRINCKMAN en Liste over Furesøens Tur- 
bellarier; om flere angives det, at de lever enten paa ret dybt Vand eller paa Ban- 
kerne. Naar undtages Alloiocoelerne, vil de rimeligvis alle kunne træffes i Store Kalven. 


Rhabdocoela. 
Macrostoma hystrix Ørsted Mesostoma Ehrenbergii Miller 
Microstoma lineare Ørsted — tetragonum Miller 
== caudalum Ørsted -— lingua Abild. var. lacustris 
== giganleum Hallez Bothromesostoma Essenii M. Braun 
Stenostoma leucops O. Schmidt Olisthanella Nassonoffi L. Graff 
Prorhynchus stagnalis M. Schultze Gyrator nolops Dugés 
Castrada viridis Volz. Vortex sexdentatus Graff 
— armata Fuhrm. Castrella serotina Dorner 
—… Hofmanni M. Braun Vortex pictus O. Schmidt 


Strongylostoma radiatum Miller 


Alloiocoela. 


Automolos morgiensis Dupl. 
Plagiostoma lemani Pless. 


Dendrocoela, 


Dendrocoelum punctalum Weltner forekommer fortrinsvis i Brændingszonen, paa 
Stenene, men er nu og da taget i Store Kalven, 4 m. Den danner vistnok ogsaa 
sine Kapsler herude. I hvert Fald findes de i sammenrullet Tilstand under Vegeta- 
tionen. De friske Kapsler findes i det meget tidlige Foraar i uhyre Mængder paa 
Stenene og i Opskyl. Bortset fra Køgeaa, hvor jeg nylig har fundet den, er den 
næppe kendt andre Steder her i Landet. 

Dendrocoelum lacteum Mill. ret alm. paa Vegetationen. 

Polycelis nigra Ehrb. set enkelte Gange i Store Kalven. 


143 


Rotifera. 


Jeg havde ventet, at en nærmere Undersøgelse af Rotifererne ude paa 4—7 m 
skulde have givet interessante Resultater. Dette synes ikke at blive Tilfældet. Bort- 
set fra enkelte Floscularider og Notommatider, som jeg ikke har kunnet bestemme 
nærmere i sammentrukken, konserveret Tilstand, har jeg kun fundet følgende delvis 
Planktonformer, hvoraf ingen er optraadt i særlig stor Mængde, 


Asplanchna priodonta Gosse Brachionus angularis Gosse 
Synchæta pectinata Ehrenberg — pala Ehrenberg 
— tremula Ehrenberg Anuræa aculeala Ehrenberg 
Triarthra longiseta Ehrenberg — … cochlearis Gosse 
Polyarthra platyptera Ehrenberg Notholca longispina Kellicott 
Notommata sp. — foliacea Ehrenberg 
Rattulus capuzina Jennings Ploesoma Hudsoni Imhof 
Salpina mucronata Ehrenberg Gastropus stylifer Imhof 
Colurella bicuspidata Ehrenberg Anapus lestudo Lauterborn 
Brachionus Milleri Ehrenberg — … ovalis Bergendal 
Bryozoa. 


Cristlatella mucedo Cuv. er taget i faa Exemplarer paa Vegetationen i Store Kalven; 
dens Statoblaster .ses ikke sjældent i Opskyllet. 

Plumatella sp. Det er et overmaade almindeligt Fænomen at finde Musling- 
skaller helt ud til 15 m rigt besatte med lange Rækker af siddende Bryozostato- 
blaster. Skønt Hundreder af saadanne Muslingskaller har passeret mine Hænder, har 
jeg aldrig faaet en eneste levende Plumatella op. Fænomenet lader sig kun vanske- 
lig forklare. 

Oligochæta. 
Om Furesøens Oligochæter og den Dybde, hvorpaa de findes, skylder jeg Mag. 


A. Dirrevsen Tak for de Oplysninger. der er benyttede her. 
I 4—7m Bæltet er paavist følgende Arter. 


Æolosoma quaternarium Ehrenberg Lumbriculus variegatus Mill. 
Nais elinguis Mill: Psammoryctes barbatus Grube 
Stylaria lacustlris L. Lophochæta ignota Stolc. 
Chætogaster diaphanus Gruith. Heterochæta ferox Eis. 
Paranais uncinatus Ørst. Limnodrilus Udekemianus Clap. 


Hirudinea. 


Piscicola geometra L. En overalt i en Dybde af 4—7m overmaade almindelig 
Form. Den findes i Mængde i Store Kalven og træffes her til enhver Aarstid, ogsaa 
i Januarprøverne. Dens Kapsler, der er aflange og brunstribede, er almindelige paa 
Vandplanter. Kapslerne er blevet klækkede i Laboratoriets Akvarier. I Timevis kan 


144 
Dyrene sidde udstrakt, stive som Pinde paa Vandplanter. Sætter man Karpefisk ned 
i Akvarierne, er i Løbet af ganske kort Tid alle- Iglerne gaaet over paa Fiskene. 
Nærmer man en Blyantsspids eller lign. til den i Vandet udstrakte Igle, ser man i 
samme Nu Dyret strække sig tilbage; den gaar ikke over paa denne. Kun Igler, der 
har sultet i 3—4 Uger og i denne Tid har siddet omtrent paa samme Sted stift ud- 
strakte, er parate til at svippe over paa hvadsomhelst, der kommer i deres Nærhed, 

Glossiphonia (Clepsine) complanata L. Mulig ogsaa andre Arter, der i den stærkt 
sammentrukne Tilstand desværre ikke kunde bestemmes. 

Herpobdella (Nephelis) atomaria Carena er talrig overalt paa 4—7 m og findes i 
Mængde over Store Kalvens Vegetation. 

I Sommerprøverne findes der i alt Materialet, der er hentet fra sidstnævnte Sted, 
en uhyre Mængde Nephelis-Yngel. Akvariernes Sider kan ganske skjules af dem. 
Henimod Efteraaret tager Antallet af, og i Vinterprøverne mangler de næsten fuld- 
kommen. Paa dette Tidspunkt dækkes Stenene inde ved Bredden med Masser af 
Nephelis-Kapsler. Mere gennemførte Undersøgelser mangler, men adskilligt tyder paa, 
at Overvintringen overvejende foregaar i Kapselstadiet inde ved Bredden, hvorpaa 
Ynglen i Foraarstiden spredes udad over den submerse Vegetation, hvorfra den efter 
at være bleven kønsmoden delvis søger tilbage til den inderste Litoralzone igen. 
Iøvrigt anvendes ogsaa Muslingerne ude paa indtil $—10 m i høj Grad til at afsætte 
Kokonerne paa; de findes fortrinsvis paa Indersiden af de tomme Skaller. 


Arthropoda. 


Crustacea. 
Copepoda. 


Cyclops strenuus Fischer. Almindelig; træffes i alle Prøver. 

Cyclops viridis Jurine. Almindelig i alle Prøver og findes i hvert Fald ud til 
Vegetationens yderste Grænser. Den synes i Store Kalven at have et Maximum 
om Foraaret. 

Cyclops macrurus Sars. Almindelig; det synes, som om dens Maximum ligger 
om Sommeren. 

Cyclops serrulatus Fischer. Ikke saa hyppig forekommende som de andre Årter. 

Cyclops fimbrialus Fischer. Kun fundet i faa Exemplarer nu og da i Store Kalven. 

Canlhocampltus staphylinus Jurine optræder nu og da enkeltvis. I Store Kalven 
optraadte den, muligvis pletvis i Efteraaret i uhyre Masser. I Lysranden dannede 
der sig blaa Linier og Pletter af Tusinder af denne Art. 


Ostracoda!). 


Cyclocypris ovum Jurine Candona candida O. F. Muller 
Herpelocypris reptans Baird == Weltneri Hartwig 
Cypridopsis vidua O. F. Miller — neglecta Sars 

Cypria eleganlula Fischer Cytheridea lacustris Sars 


1) velvilligst bestemt af Dr. Arm., Upsala. 


145 


Cladocera. 


Sida crystallina O. F. Miller forekommer i alle Prøverne og findes ud over hele 
Store Kalven, i hvert Fald ud til 5 m. Den viser sig næppe før i Slutningen af Mai. 
Der er kun. parthenogenetisk Formering lige indtil midt i September. Ægantallet 
Sommeren igennem er meget stort (10—12). Midt i. September viser Hanner og 
Hvileæg sig; sexuel og parthenogenetisk Formering løber nu Side om Side med stigende 
Antal af Hvileæg (6—7). Tilsidst er den sexuelle Formering eneraadende. Midt i 
November træffes mange golde Hunner; Arten er nu sjælden. Rimeligvis overvintrer 
den kun som Hvileæg. Arten optræder i uhyre Mængder paa Store Kalvens Vege- 
tation; ryster man i Sommermaanederne Potamogelon-Planterne ned i et Glas, har 
faa Minutter efter Hundreder af Sida'er hæftet sig fast paa Glassets Sider. 


Simocephalus vetulus O.F, Miller spiller næppe helt saa stor en Rolle som Sida. 
Den er mærkelig sjælden om Sommeren, men faar i September et meget stort Maximum ; 
i Slutningen af November er den sjælden igen. Der er aldrig paavist Hanner eller 
Ephippier. Arten synes her som visse Planktondafnier at formere sig asyklisk. Æg- 
antallet er stort (8—12), mindst i September (2—3). 

Scapholeberis mucronata O. F. Miller. Kun fundet i enkelte Exemplarer. 

Ceriodaphnia pulchella G. O. Sars. En paa 4—7 m særlig i Store Kalven meget 
alm. Art. Den er i Sommerhalvaaret ret sparsom, men har i September et meget 
stort Maximum. Det parthenogenetiske Ægantal er næppe over 2—4. Samtidig med 
Maximum i September begynder Sexualperioden med talrige Hanner og Ephippial- 
dannelse med et Æg i Ephippierne. I Slutningen af November tager Individantallet 
af. Om Vinteren og i det tidlige Foraar spiller de smaa hvide Ceriodaphnia-Ephip- 
pier en stor Rolle i Opskyllet langs Kysten. De flyder her som snehvide Gryn i 
Vandbræmmen. 

Ceriodaphnia quadrangula O. F. Miller. Arten er langt mere bunden til Litoral- 
regionens inderste Del, Ude paa dybere Vand findes den ikke nær saa hyppig som 
C. pulchella. . Enkeltvis træffes den dog i de fleste Prøver fra Store Kalv; den har 
Sexualperiode samtidig med foregaaende. 

Eurycercus lamellatus O. F. Miller er en overmaade alm. forekommende Form, 
Den er ret sjælden i Juni—Juli. I Sept.—Oktober er den dominerende og fandtes 
endnu i stort Antal i de sidste Novemberprøver. Ægantallet om Sommeren er stort 
(indtil 20), men aftager derpaa.  Sexualperioden indtræffer først i November, da 
Hannerne er almindelige; de brune Ephippier indeholder 5—7 Æg. Man finder dem 
ofte løst liggende med Æggene i. 

Camplocercus rectirostris Schoedler mangler ganske i Sommerprøverne; den viser 
sig først i September, men bliver i Oktober meget almindelig. Den er endnu i Slut- 
ningen af November en af Hovedformerne. Det parthenogenetiske Ægantal er meget 
ringe (1—2). I Oktober begynder Sexualperioden; Hannerne er ikke set i stort Antal; 
der er kun eet Hvileæg. Med den lange smalle Hale sætter de i Spring hen over 
Vegetationen; Arten frembyder stor Variation, hvad Hovedets Form angaar. 

Acroperus harpæ Baird optræder fortrinsvis i Sommerprøverne; hen paa FEfter- 
aaret afløses den af Camplocercus, Der er aldrig paavist nogen Sexualperiode. D3 


D, K. D, Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III. 1 19 


146 
parthenogenetiske Æg findes ikke i Antal over 2. Ligesom foregaaende er det, særlig 
hvad Hovedskjoldet angaar, en yderst varierende Form. 

Alonopsis elongata G. O. Sars. Arten forekommer vel i en Del Prøver, men 
altid kun enkeltvis. 

Alona quadrangularis O. F. Miller var. affinis Leydig er kun fundet i 3 Prøver. 
Der er i den ene Prøve paavist en enkelt Han. 

Alona costalta G. O. Sars er kun fundet enkeltvis i et Par Prøver. 

Alona gultata G. O. Sars kun paavist i et Eks. i en Prøve. 

Rhynchotalona falcata G. O. Sars forekommer kun i faa Exemplarer i to Prøver. 

Graploleberis tesludinaria G. O. Sars fundet i et Par Prøver i faa Exemplarer. 

Pleuroxus trigonellus O. F. Miller set i enkelte Prøver enkeltvis. 

Alonella excisa Fischer enkeltvis i faa Prøver. 

Chydorus sphæricus O. F. Miller. Ret hyppig i adskillige Sommerprøver. 

Chydorus globosus Baird optræder aldrig i stort Antal i Prøverne, men i adskil- 
lige af disse. 

Naar alle de ovennævnte Lynceider optræder i saa ringe Antal, er det vistnok 
fortrinsvis, fordi der til nogle af Prøverne er anvendt for groftmaskede Net; endvidere 
fordi det var yderst vanskeligt at finde disse meget smaa Former i de store Mængder 
af Kalk, som Prøverne indeholdt. 


Isopoda. 


Asellus aquaticus L. forekommer i de fleste Prøver fra 4—5 m i Store Kalven 
i stort Antal, ude i Søen vistnok kun i ringe Mængde. 


Amphipoda. 


Pallasiella quadrispinosa G. O. Sars. Arten er meget almindelig og gaar ud over 
hele Vegetationen. Den er særlig hyppig over hele Store Kalven. 

Gammarus pulex Fabr. Meget almindelig i Bunden under Vegetationen; men 
kun nærmest Bredden. 


Decapoda. 
Astacus fluviatilis Fabr. Til min store Forbauselse fik jeg en Efteraarsdag 1912 


i Skraberen en meget stor Flodkrebs fra 4 m (Furesøens Østkyst). Det er den eneste 
Flodkrebs, jeg har. taget ude i selve Furesø. 


Insecta. 
Perlidæ. 


Furesøens Perlide, den iøvrigt sjældne Nemura avicularis Mort. har jeg hidtil 
aldrig taget udenfor inderste Litoralzone, hvor den under Stenene særlig lige efter 
Isløsningen er et ganske almindeligt Dyr. Den nævnes her, fordi den, som saa mange 
Litoralformer, muligvis om Vinteren gaar ud paa dybere Vand. 


ere 


Ephemeridæ. 


Cloéon. Larverne spiller en overordentlig Rolle ud over de undersøiske Enge i 
Store Kalven og over Tolypellopsis-Bæltet hele Søen rundt. En eneste Skrabning i 
faa Minutter bringer Larverne op i Tusindvis. De findes til alle Aarstider og klækkes 
i uhyre Masser i Sommerens Løb. 

Larverne hører, saavidt vides, udelukkende til Pseudocloéon bifidum Bgt.; de er 
velvilligt bestemt af Dr. S. BENGTSON, Lund. En nærmere Undersøgelse baseret paa 
større Materiale indsamlet paa forskellige Dele af Søen vilde iøvrigt være ønskelig. 

Caenis-Larverne er maaske næsten ligesaa almindelige som. Cloéon-Larverne, 
men medens førstnævnte i deres lysegrønne Farve færdes over Algetæpperne, kravler 
de hvidgraa, flade Caenis-Larver om nede paa den lyse Bund under Algerne. Man 
faar dem kun frem, naar Skraberen tager Bunden og denne sigtes. Da viser de sig 
imidlertid i stor Mængde. De gaar ud i den yderste Rand af Vegetationen og maaske 
endda noget der ud over. 

Der optræder to Caenis-Arter ved Furesø, C. halterata Fabr. og C. dimidiata 
Steph.; Larverne ude paa 4—7 m hører rimeligvis til begge Arter, men hidtil er det 
ikke lykkedes i Larvestadiet at kende dem fra hinanden. Hen paa Eftersommeren 
danner Caenis-Arterne som vingede Luftdyr uhyre Sværme ved Furesøens og Esrom- 
søs Bredder. Paa visse Nætter hvidner alle Edderkoppespind af døde Subimagoer, 
som i Dødsøjeblikket har afkastet deres Æggemasser i Spindene. 

Ephemera vulgata L. Ude under Algetæpperne paa de vegetationsløse Sletter 
med blødt Mudder ofte gaaende ud til 7 m findes de store, smukke Ephemera vulgata 
Larver. De lever her et rodende, borende Liv. De store Flokke af vingede Luft- 
dyr, som i Sommeraftnerne staar ved Furesøens Bred, er Beviser nok paa, at Dyret 
er almindeligt; Larvens skjulte Levevis bevirker, at man ikke ser meget til den. 


Odonata. 


Mærkelig nok synes ingen af de egentlige Guldsmede (Anisoptera) at træffes paa 
4—7 m Vand. Brændingskysternes Gomphus-Larver gaar næppe ud over 1 m. Bort- 
set fra Guldsmedelarverne i Søens faa, moselignende Bugter er Gomphus vist den 
eneste af Anisoptererne, der klækkes i den. Ganske anderledes er Forholdet med 
Zygopteriderne. Ude over Algetæpperne findes fra September og lige til Juni-Juli 
uhyre Mængder af Zygopteridelarver, der vistnok alle ganske fortrinsvis tilhører Slægten 
Agrion. Foruden Larverne til A. pulchellum v. d. Lind og puella L. optræder her, 
og ganske særlig over Store Kalvens Algeskove, uhyre Mængder af Larverne til de 
to sjældne Arter A. hastulatum Charp, og lunulatum Charp,. Arterne har Flyvetid 
sammen (c. 15. Juni—10 Juli). Paa visse Dage optræder de da i aldeles utrolige 
Masser. I de tre Sommermaaneden mangler Algetæpperne næsten ganske Zygopte- 
ridelarver. Sommerprøverne kontrasterer derved stærkt fra Vinterprøverne, der inde- 
holder dem i store Mængder. Hen paa Efteraaret begynder de ganske spæde, ny- 


klækkede Larver at vise sig. 
19% 


148 


Hemiptera. 


Som Regel kan ingen Vandtæge i hvert Fald i Sommerhalvaaret siges at være 
hjemmehørende ude paa 4—7 m. Hvorfra de store Sigara-Flokke, som i Foraarstiden 
stævner ind imod Land og paa visse Dage staar som en gul Bræmme langs alle 
Kyster, oprindelig kommer, ved jeg ikke. Man kan formode Overvintringspladser 
paa 4—7 m, men der vides intet. 

Hele Sommeren igennem kan man nu og da ude fra 4—7 m faa enkelte af de 
mindre Corixa-Arter med i Skraberen, men de har vel snarere hørt til paa de svøm- 
mende Øer af P. lucens og P. perfolialus end over Characeetæpperne. Visse Corixa- 
Arter er derimod ganske almindelige forekommende Dyr inde paa. Chara-Puderne paa 
lavt Vand (%4—1 m), inde langs Brodenge (Store Kalven). Her fandtes de endnu i 
Antal i Januarprøver 1916. Det er næppe udelukket, at de dybere liggende Chara- 
tæpper kan være Overvintringspladser for disse Arter, 


Neuroptera. 


Sialis.. Ganske mærkelig er Forekomsten af Sialis-Larver ikke alene ud paa 
7 m, men langt udenfor Vegetationen. Saavel i Furesø som i Haldsø har jeg paa 
15 m taget den i større Antal udenfor Skalbæltet. Næst Dipterlarverne er det vist- 
nok af alle Insektlarver den, der gaar længst ud. Myggelarver maa herude rimeligvis 
være Rovdyrets eneste Næring. Den angives fra Vierwaldståttersøen lige ud til 50 m. 

Da Dyret svømmer ret daarligt, og da det maa paa Land for at forpuppe sig, 
er det en lang Vej, Larven maa tilbagelægge, naar Forpupningen skal foregaa. 

Sisyra. Det bemærkes, at Spongiller fra 4—7 m ikke bar Sisyra-Larver. 


Trichoptera. 


Hydroptila. Man finder meget ofte ude paa Characeerne paa 4—5 m de nydelige, 
brilleformede Smaahuse dannede af Hydroptilider. Husene bestaar væsentligt af 
Kalkpartikler, som Dyrene har pillet af Planterne. Hovedarten er vistnok H. femo- 
ralis Eat., men da begge de andre Arter, H. sparsa Curt. og pulchricornis Pict., ogsaa 
findes ved Furesø, er disse Arter mulig ogsaa herude. 

Orlhothrichia tetensii Kolbe. Det mærkelige Hus, der ikke er sammentrykt, men 
forsynet med mørkebrune, dybe Længdefurer, har jeg flere Gange fundet, dels paa 
Characeer, dels fastsiddende paa den nedre Del af Potamogeton lucens-Stængler. 

Ozyethira costalis Curt. Dette nydelige Dyr, der danner sig et meget .smukt, 
flaskeformet, lysegrønt Hus, der er gennemsigtigt, spiller en ganske mærkelig Rolle 
ude paa 4—5 m Vand. Naar man, særlig i Vinterhalvaaret, tager Materiale ind fra 
Store Kalven, ser man ikke straks Dyrene. Naar Materialet derimod. har staaet lidt 
hen, kommer de frem; det viser sig da, at Dyrene i Hundredevis kryber om paa 
Akvariernes Bund. Faa Dage efter frembyder Akvarierne et mærkeligt Skue. De er 
gennemkrydsede af talløse, fine Traade; udad dem entrer Larverne, snart svingende 
Husene til højre, snart til venstre. Der maa være Partier af Store Kalvens Vege- 


149 


tation, som er ligesaa overspundet af disse Dyrs Traade som Marker og Enge en 
Efteraarsdag af Edderkoppernes. Denne spindende Evne hos disse Larver er hidtil 
ikke omtalt. 

Cyrnus flavidus Mac. Lachl. Der findes i Furesø adskillige campodeoide Trichopter- 
larver; mærkeligt er det at se, hvor forskellige de Livskaar er, hvorunder Larverne 
lever, og hvor nøje de er knyttet til bestemte Lokaliteter.  Holocentropus dubius 
Steph. spinder sine Fangnet inde i de side Bugter, Polycentropus flavomaculatus 
Pict. i Brændingszonen, Neureclipsis bimaculata L. kun i det lille Stykke af Mølleaa, 
der løber mellem Farum- og Furesø og Cyrnus flavidus ude over Characeetæpperne 
og ved Bladfødderne af de store Potamogeton-Arter. Man ser deres Fangnet overalt 
paa Characeerne. Det er sandsynligt, at der herude ogsaa kan findes de tre andre 
Cyrnus-Arter, vi har her i Landet. 

Tinodes wæneri L. Denne Art, der i Esromsø spiller en overordentlig stor Rolle, 
er sjælden i Furesø. Dens lange, bugtede Sandrør ses nu og da paa Sten, der tages 
op fra c. 2—3 m, samt paa Muslingeskaller. Den hører derfor egentlig ikke med i 
dette Selskab. Det er nærmest et Brændingsdyr. 

Phryganea striata L. og varia Fabr. Det er ret mærkeligt, at de store Phryganea- 
Arter ikke sjælden træffes ude paa 4—5 m.  Skraberen bringer Larverne op ikke 
alene fra Store Kalven, men ogsaa fra Tolypellopsis-Bæltet ude i Søen. Spiralerne er 
her dannede af rektangulære Smaastykker af henraadnende Barkstykker, Fragmenter 
af Phragmites, altsammen dødt Materiale. 

Molanna angustata Curt. Det har forhbauset mig meget at finde de yderst 
smukke Molanna-Rør, som er saa almindelige paa Brændingskysternes Sandflader, saa 
langt tilsøs som ud til 9 m. Det synes, som om Arten normalt lever herude; i 
hvert Fald kendes den ialt fra c. 25 Stationer; paa mange af Stationerne er den 
taget i Antal af 5—7. Rørene ude paa disse Dybder er vel: af samme Form som 
inde ved Bredden, men de er opbyggede af andet Materiale. Medens de inde ved 
Land næsten udelukkende opbygges af de fineste Sandkorn, dannes de paa dybere 
Vand, mest i Skalbæltet, for en væsentlig Del af smaa bitte Skalfragmenter og mærke- 
lig nok af Bithynia-Laag. Disse forskellige Partikler indføjes saaledes paa Røret, at 
den normale, flade Form med de store Vinger fuldt bevares. 

Forholdet har en vis almen zoologisk Interesse. Det Bygningsmateriale, der 
staar til Larvernes Raadighed, alt efter som de lever inde paa Brændingszonens svagt 
skraanende Sandflader eller ude paa dybere Vand helt ude til 9 m, er af forskellig 
Natur, i første Tilfælde fine Sandkorn, i sidstnævnte overvejende Bithynia-Laag. 
Larven er meget vel i Stand til at anvende begge Slags Materiale. I og for sig er 
dette mærkeligt nok, fordi Materialet er af saa yderst forskellig Beskaffenhed: i 
Brændingszonen omtrent isodiametriske Sandkorn, paa dybere Vand de mange Gange 
større, men tynde pladeformede Bilhynia-Laag. Mærkeligere er det dog, at Resultatet 
af Larvens Bygningskunst i begge Tilfælde væsentlig bliver det samme: et Rør med 
store, vingeformede Processer. 

Larven kan nok anvende forskelligartet Materiale, men den kan kun bruge det 
paa samme Maade. Det ejendommelige for den er ved store, flade, vingeformede Ud- 
vækster at skabe det typiske cylindriske Vaarfluerør om til en flad, aflang Skive, 


150 

Normalt anvender den Sandkorn, der i Antal af mange Hundreder kittes tæt til hver- 
andre i eet Lag; paa den Vis frembringer den i Alm. Rørets Vinger. Spiller Tilfældet 
Larven Bilhynia-Laag i Hænde, anvendes disse dels til at opbygge selve Røret, men 
desuden bruges de til at danne Vingerne; den anvender hertil kun c. 10—20 Stykker. 
De flade Rør, der har biologisk Værdi inde paa Brændingskysten, har næppe Spor af 
biologisk Betydning ude paa dybere Vand, hvor alle andre Phryganerør er cylindriske, 
og hvor ingen Form viser nogen af de Karakterer, der er ejendommelige for Bræn- 
dingsdyr. Alligevel maa Larven herude selv med ganske unormalt Bygningsmateriale 
bygge sine Vinger. Udover den en Gang vedtagne Form for Rørtype kan Larven 
altsaa ikke komme; den være 
nok saa meget kommet til 
Verden paa en Lokalitet, hvor 
den til specielle ydre Kaars af- 
passede Rørtype ingen biologisk 
Værdi har. : 

Det er ejendommeligt at 
træffe denne Art som konstant 
Beboer af saa store Dybder. 
Æggene lægges inde paa Sand- 
flader, hvor de store Kugler 
om Sommeren er i stadig rul- 
lende Bevægelse.  Gelemassen, 
de ligger i, er klæbrig, og snart 
er den omgivet af en Sand- 
skorpe, der gør den mindre og 
mindre bevægelig. Den flader 
sig ud og ligger nu mere fast 


Fig. 53. Molanna angustata. Øverste Linie. Røret bygget Ps2 Sandet. Maaskefføresfdisse 
af Sand. Dyrene fra Furesøens Brændingszone. rullende Kugler, kort efter at de 
Nederste Linie. Røret overvejende bygget af Laag af er lagt, med Bølgerne udad 
Bithynia tentaculata. Dyrene fra 6—10 m. Nat. St. Fot. af over større Dybder. Ogsaa EK- 
Docent Stamm. MAN (1915 p. 342) omtaler Mo- 

lanna i Våttern fra 15—17 m. 

Mystacides.. Over Sivskovene i Eftersommeren opfører hvert Aar Mystacides 
nigra L. og longicornis L. deres luftige Danse. Mærkelig nok har jeg aldrig kunnet 
finde Larverne i større Antal, men tænkte, at en Undersøgelse fra 4—7 m vilde bringe 
dem frem i Mængde. Dette har den imidlertid ikke gjort; Larverne er stadig kun 
fundet enkeltvis, ikke i det store Antal, man burde vente. 

Jeg maa formode, at de lever ved Randen af Sivbælterne. Deres Rør, der er 
let kendelige, fordi der til det alm. Leptoceriderør er føjet en eller to Smaapinde, 
længere end Røret og parallelt med dettes Længdeakse, findes nu og da ude paa 5— 
7 m, men de er næsten altid tomme. 

Leptocerus. Adskillige Leptocerider lever øjensynlig konstant ude paa 4—7 m 
Vand; deres lange, sylformede Rør er her ganske almindelige. Larverne lader sig i 


151 


Øjeblikket ikke bestemme. Kun en Art L. fulvus Rbr. er let kendelig; dens for en 
Leptoceride mærkelige brede, flade Rør, opbygget af mørk Sekret uden synderlig 
Sand- eller Kalkbelægning, findes meget ofte i Spongillerne, hvori Larverne gnaver 
store Huller. 

Limnophilus sp. Ude paa 5—7 m findes ikke sjælden Limnophiliderør, dels 
opbyggede af Plantestoffer, dels af Snegleskaller. Skallerne tilhører ganske væsent- 
lig Valvata, hvad der overvejende tyder paa, at Dyrene faktisk har levet her. De 
er næsten alle tomme; de enkelte Larver, der er fundet, er af. Lærer E. PETERSEN 
bestemt til L. flavicornis. 

Anabolia nervosa Leach -og lævis Zett. Anabolierne forekommer jo fortrinsvis 
inde paa indtil to m. Nu og da ser man dem vuggende deres Huse med de to lange 
Pinde indføjede ned langs Husenes Sider op og ned ad Skuddene i den yderste Rand 
af Scirpus-Phragmites-Bæltet. Herfra falder de undertiden ned og kan da forvilde sig 
ud paa Characeeengene, hvor de iøvrigt næppe hører hjemme. 


Lepidoptera. 


Ude paa Vegetationen, paa c. 3—4 m, træffes indhyllet i sammenspundne Dele 
af Potamogeton-Blade, i Hylstre af Characeenaale den smukke, snehvide Sommerfugle- 
larve Paraponywx stratiotata L. Den findes ogsaa paa Straliotes, som nok maa anses 
som dens egentlige Foderplante, men den forekommer dog ogsaa hyppig udenfor den. 

I samme Region, mest paa Bladene af Polamogeton lucens og perfoliatus, ofte ret 
langt nede, findes endvidere den mærkelige Acentropus niveus Oliv., karakteristisk ved 
at have to Hunformer, en vinget og en uvinget. Larven er yderst almindelig; den 
er taget ind i Akvarierne, hvor Forpupningen er lykkedes; fra disse Pupper fremkom 
senere den vingeløse Form, i høj Grad lignende Phryganepupper; de svømmede rundt 
i Akvarierne. Dyrets Biologi er desværre endnu ikke tilstrækkelig kendt, 


Coleoptera. 


Hæmonia equiseti F. En af 4—7 m Bæltets mærkeligste Skabninger er Dona- 
ciinen Hæmonia equiseli, Medens alle de øvrige Donacier som fuldtudviklede Dyr er 
knyttede til forskellige Planter over Vand (Nymphæaceer, Typha, 0. a.), er Hæmonia hele 
sit Liv et Vanddyr, der, saa vidt vides, i hvert Fald ikke paa den Lokalitet, hvor- 
om her Talen er, nogensinde kommer op til Vandspejlet. Ofte har jeg haft disse 
smukke, men yderst træge Dyr kravlende om paa Vandplanterne i mine Akvarier. 
Selv Parringen foregaar i Vand. Undervinger findes, men er svagt udviklede. Maaske 
gives der Lokaliteter, hvor de nu og da kan blive brugt. > 

Dens hvide Larve, mindre end .de andre Donaciinlarver, sidder ofte i uhyre 
Mængder fast paa Myriophyllum og andre Vandplanters Rødder; et Rodfilter, optaget 
med Riven, kan ofte indeholde Larver i Hundredevis. Kokonerne findes rækkevis 
paa Rødderne, samt løse i Bunden under Planterne. Dens meget mærkelige Respi- 
rationsforhold er nærmere udredet af BROCHER. 


152 


Amalus leucogaster Marsh. Paa de drivende Øer af Myriophyllum træffes meget 
ofte et større eller mindre Antal af Skudspidserne afbidt, som oftest skraat. Bid- 
fladerne er sorte. Tages Planterne hjem, findes hyppig Synderen, en lille Snude- 
bille, der dels kryber om paa Planten, dels paa en højst besynderlig kravlende Maade 
langsomt svømmer gennem Vandet; mest staar den dog stille midt i Vandlagene, 
idet den ustandselig bevæger Benene. Disse er maaske nok ret lange for en Snude- 
bille at være, men de har ingen Svømmehaar. Larven lever paa Myriophyllum, det 
er et "Forsommerdyr, som desværre har undgaaet min Opmærksomhed. BROCHER 
(1913 p. 233), der ikke selv har set den, angiver, at den skal leve minerende. 

Puppen derimod, som næppe hidtil er iagttaget, er overordentligt almindelig 
i Juni paa de afbidte Myriophyllum-Spidser, Den hviler i en sortebrun Kokon, der 
er klæbet til Spidsen. Den sidder vistnok altid ganske nær Vandspejlet. Jeg har 
ikke hidtil kunnet se Huller paa Planten, der hvor Kokonen er fæstet til denne. I 
Analogi med Forholdene hos Donaciinerne kunde jo dette have været ventet. 

For Sommerhalvaarets Vedkommende kan det vist ikke forsvares at regne denne 
Form, der vel lever ude over 3—4 m Vand, men dog altid paa Skudspidserne lige i 
Overfladen, med til Faunaen paa 4—7 m. Naar den medtages her, er det, fordi der 
er en Mulighed for, at Billen overvintrer paa dybere Vand. Dyret synes ganske uaf- 
hængig af atmosfærisk Luft. I 4 Uger har jeg om Sommeren haft den gaaende i 
Akvarier, hvor Adgangen til atmosfærisk Luft var spærret. Da jeg har formodet, at 
imago dog snarest overvintrede paa Land, har jeg søgt den i de opskyllede Myrio- 
phyllum-Dynger, men ikke fundet den. Hvorledes Overvintringen iøvrigt foregaar, 
er ikke klart. Man maa erindre, at Myriophyllum paa mangfoldige Steder, hvor Dyret 
er almindeligt, raadner helt bort med Undtagelse af Hvileknopperne. Man maa der- 
for antage, at det ikke er som minerende Larve men som fuldtudviklet Insekt, at 
Dyret overvintrer. i 

Platambus maculatus L. Ved Bredden af vore større Søer under Sten, men mest 
under nedfaldende Træers Bark, finder man særlig i Vinterhalvaaret den mærkelig 
spraglede Agab: Platambus maculatus. Som imago er den yderst almindelig. Som 
Larve er den eneste, der har set den, vistnok SCHIØDTE. Senere er den forgæves søgt 
af mange Entomologer. Ude over de undersøiske Enge i Store Kalven findes i For- 
sommeren en Agabus-Larve, der meget vel passer med ScxHriøprtes Afbildning; kun er 
den lysere end denne og lysere end nogen anden Vandkalvelarve, jeg har set, 

Da vi ikke i Furesø synes at have andre Agaber end Platambus, og da dennes 
Larve aldrig ses ved Bredden, hvor imago forekomme, i Mængde, er den Tanke meget 
nærliggende, at 4 m Vegetationen er Larvens Hjemstavn. Heri bestyrkes jeg ogsaa 
af følgende. I de sidste Dage af December 1916 toges Elodea fra 4—5 m. Efter at 
Planterne havde henstaaet til Midten af Januar og var hensat i Lyset, kom smaa 
Agabus-Larver frem. De leve i Marts 1917 i Akvarierne af Ostracoder; en skiftede 
Hud i April, men naaede ikke at forpuppe sig. 

Hydroporus. Der findes ude over Plantetæpperne paa 4—7 m en Del Hydro- 
porer, som desværre ikke er blevet nærmere bestemt. Meget karakteristiske er deres 
Larver, som i Forsommeren er almindelige nok. De lever nærmest et rodende Liv, 
ganske nær Bunden. De er yderst livlige; med deres snudeformede Hovedskjold ses 
de i Akvarierne rode rundt i Bundens øverste Lag. 


153 


Haliplus. Ogsaa at denne Slægt findes paa 4—7 m et Par Arter. Langt hyp- 
pigere end imagines er Larverne, hvis lange, pindlignende Legemer besatte med lange 
Torne er vel kendte. De er ganske overordentlig træge Dyr. I Akvarierne bevæger 
de sig næsten ikke. Som Larver kan de for Øjeblikket næppe bestemmes. Maanedsvis 
kan de ligge paa Bunden af Akvarierne og synes aldrig at komme til Overfladen 
for at hente Luft. 

Orectochilus.. Hvirvlerlarver er i Alm. ikke sjældne i Vinterhalvaaret hverken 
i Moser eller ved Bredden af vore større Søer, bl. a. Furesø. De fleste af disse 
Larver hører dog til Slægten Gyrinus. Til Orectochilus-Larven, der er beskrevet af 
SCHIØDTE, ser man derimod næsten aldrig noget. 

En Septemberdag, da jeg laa i Baaden ude paa 5—6 m Vand i Randen af P. 
lucens-Bæltet, blev jeg opmærksom paa flere 2—3 cm lange Larver, kridhvide af Farve. 
Deres Trachegæller og Legemsform viste straks, at det var Gyrinlarver, en nærmere 
Undersøgelse, at det var Larver til Orectochilus. 

Disse overordentlig smukke Larver var i Akvarierne ypperlige Svømmere, der 
bevægede sig paa Iglernes Vis ved at bugte Legemet bølgeformet op og ned. Larverne 
af Slægten Gyrinus, som jeg ofte har haft i mine Akvarier, svømmer i Alm kun lidt. 
Larven til Orectochilus er bredere og fladere. Dette og den lyse Farve bør vistnok 
betragtes som Karakterer, der er i Overensstemmelse med de Kaar, hvorunder Larven 
lever, meget forskellige fra dem, hvorunder de mørktfarvede, krybende Gyrinus-Larver 
træffes. Gyrinus-Larverne forpupper sig som bekendt i Kokoner over Vand. Det er 
aldrig lykkedes mig at finde Orectochilus-Kokonerne, der hidtil er ukendte. 


Diptera. 


Paa Vegetationen paa 4—7 m findes en uhyre Mængde Myggelarver, næsten 
alle tilhørende Chironomidernes Familie. Disse Chironomidelarver spiller vistnok Hoved- 
rollen paa disse Lokaliteter. Det Antal Individer, man kan ryste ud af en enkelt 
P. lucens, eller af en Chara-Masse er ganske utroligt. De maa utvivlsomt henføres til 
adskillige eller muligvis mange Slægter og Arter. Studiet af dem hører til det aller- 
vanskeligste; da disse Undersøgelser begyndte, var det umuligt at bestemme dem. 
Senere har THINEMANN og hans Elever udrettet et stort Arbejde. At udrede blot 
en enkelt Søs Arter bliver en Specialundersøgelses Sag, som ikke lader sig gennemføre 
uden omhyggelige Klækninger i Akvarier. Vi maa indskrænke os til at fremhæve 
den uhyre Masse Chironomidelarver, der bebor Vegetationen og lever paa den. 

Det kan fremhæves, at man aldrig paa disse Lokaliteter ser noget til Culicide- 
Larver. 


Åranea. 
Hydrachnider. 


Paa 4—7 m ude over Tolypellopsis-Skovene, mest maaske over Store Kalvens under- 
søjske Enge træffer man talrige Arter af Hydrachnider. Individantallet kan vel i og 
for sig ikke siges at være stort. De fleste af dem findes kun i ret ringe Mængde i 


D. K,. D. Vidensk, Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III, 1, 20 


154 


Prøverne, mange kun i enkelte af dem. De hyppigst forekommende Former er Di- 
plodonlus descipiens, Limnesia undulata, Atax crassipes, Hydrochoreutes ungulatus, Bra- 
chypoda versicolor og Midea orbiculata. Navnlig de to sidstnævnte Arter, let kende- 
lige paa deres prægtige blaa Farve, er aabenbart yderst almindelige. I Skaalene kan 
de næsten danne Plankton og i Hundredevis tumle sig langs Lysranden. De fundne 
Arter er følgende. Listen bør næppe betragtes som fuldstændig.  Hydrachniderne 
er bestemte dels af Dr. SiG. Txor, Drammen, dels af Mag. PEDERSEN; jeg bringer 
begge de Herrer min bedste Tak. 


Hydrachna Schneideri Koenike Curvipes variabilis C. L. Koch 

— globosa De Geer Acercus liliaceus O. F. Miller 

== geographica O. F. Miller Brachypoda versicolor O. F. Miller 
Diplodonlus descipiens O. F. Miller Midea orbiculata O. F. Miller 
Fronlipoda musculus O. F. Miller Alurus scaber Kramer 
Limnesia Koeniki Piersig Arrhenurus securiformis Piersig 

— maculala O. F. Miller — globator O. F. Miller 

— undulala O. F. Miller — bicuspidator Berlese 
Hygrobates longipalpis Hermann Piona coccinea Koch 
Megapus ovalis Koenike —  bruzelii Sig. Thor 
Atax crassipes O. F. Muller —  rotundoides Sig. Thor 
Cochleophorus vernalis O. F. Miller —  rufa Koch 
Hydrochoreutes ungulatus C. L. Koch Neumania vernalis O. F. Miller 

— Krameri Piersig — spinipes O. F. Miller 

Curvipes longipalpis Krendowsky Lebertia (Pilolebertia) porosa Sig. Thor 

— rotundus Kramer — — insignis Neuman 


Om denne Middefauna skal endnu følgende meddeles. 

De store Søer synes at have enkelte Midder, der mere synes hjemmehørende her 
end i Smaasøer og Damme. De mangler iøvrigt ikke paa sidstnævnte Lokaliteter, men 
de findes i langt større Antal i Søerne og herude under Forhold, hvorunder de øvrige 
Hydrachnider enten ganske mangler eller kun optræder enkeltvis. Det drejer sig her 
om de Midder (Atax-Arter), der ikke, saaledes som Tilfældet er med de fleste andre, 
i deres Ungdomsstadier snylter paa Insekter, men i Muslinger og Spongiller. Furesø 
huser flere af disse, i hvert Fald Azax crassipes.  Unio og Anodonta i Furesø inde- 
holder Middesnyltere i stor Mængde. De træffes til enhver Aarstid i dem; som ud- 
viklede Dyr dog maaske mest i Sommerhalvaaret. De venter endnu paa en nærmere 
Bearbejdelse. 

Hvad Atax crassipes angaar, er Forholdene øjensynlig meget indviklede. For 
c. 25 Aar siden fandt jeg en Junidag i store Spongilla-Klumper fra en lille Sø nær 
Hillerød (Teglgaardsø) en Masse Midder. De bestemtes den Gang til Aftax crassipes; 
de fandtes i Svampene i alle Stadier fra Larver og lige til fuldtfærdige Nymfestadier. 
I Søens Plankton var Atax crassipes meget alm. Fundet var af Interesse, fordi man 
paa dette Tidspunkt intet vidste om, at Atax-Arter levede i Spongiller. I sin Mono- 
grafi over Atax (1899 p. 193) nævner Worcorr næsten 10 Aar efter mit Fund heller 


155 
ikke noget herom. Derimod siger han, at han har samlet A. crassipes ,,parasitic as 
well as free” i Michigan og tilføjer, at B. WALKER har taget Nymfer og voksne i 
Anodonta i Michigan. Endvidere er Atax paavist i Sphærium. Den omtales ogsaa som 
Muslingparasit af Kerry (1899 p. 399). 

I sin Monografi over Hydrachniderne (1900) angiver PriersiG, at Atax crassipes 
rimeligvis i Larvestadierne snylter hos Spongiller, men lever frit som udviklet Dyr. 
Han formoder udfra Iagttagelser i Akvarier, at Æglægningen foregaar et andet Sted. 
I 1906 meddeler Soar (p. 365), at han sammen med ScouRFILLD i Spongiller fra 
Sutton Broad (England) har fundet Atax crassipes i stor Mængde. I Hydrachniderne 
i: Die Susswasserfauna Deutschlands (1909 p. 96) angiver KoENIKE kort og godt om 
A. crassipes: ,,Imagines und Nymphe freilebend, die Larve bei Spongilla schmarotzend.” 
Endelig i 1912 meddeler MicoLetzkY at han i Niedertrummersee i Salzburg i Spon- 
gilla lacustris fandt Altax crassipes; den paavistes her ikke alene i unge Stadier, men 
ogsaa som fuldtudviklede Hanner og Hunner. 

Det synes af Litteraturen at fremgaa, at Atax crassipes saavel snylter hos 
Muslinger som i Spongiller. En nærmere Undersøgelse paa dette Omraade turde 
vistnok være ønskelig. Udelukket er det næppe, at vi her har med forskellige Arter 
at gøre. KOENIKE angiver, at ogsaa A. figuralis C. L. Koch rimeligvis snylter hos 
Spongiller. 

I Furesø er Atax crassipes overordentlig alm. og findes vistnok i alle Maanederne 
i Planktonet; den mangler i hvert Fald ikke i April og findes endnu i Januar. Den 
optræder udpræget pelagisk, forekommer midt i Søen og er taget med Lukkenet i de 
dybere Vandlag. Forekomsten herude er mærkelig, da der aldrig er taget Spongiller 
udenfor Litoralregionen. Disse findes som ovenfor nævnt kun i ringe Mængde ude 
paa Store Kalvens Vegetation, men derimod i store Mængder i Scirpus-Phragmites- 
regionen. Spongiller herfra er ofte blevet undersøgt, men jeg har aldrig fundet Atax 
i dem. Til forskellige Tider har jeg haft Spongiller og Afax sammen i Akvarier, men 
det varede længe, inden det lykkedes mig at faa Spongillerne inficerede. I Jan. 1917 
anbragte jeg i et Akvarium Spongiller, hvis Bløddele næsten alle var trukket sammen 
i Gemmulæ, endvidere Vandplanter og 25 Atax crassipes samt som Føde Cyclops 
strenuus. Lige til Slutningen af Mai fandt ingen Æglægning Sted. Da viste sig Grupper 
af smaa, hvide Æg paa talrige Steder paa Spongillernes Overflade. I Juni, Juli kom 
Middelarverne frem i Mængde. Paa det Tidspunkt, da dette trykkes, er Larverne 
endnu paa I1ste Stadium. Infektion af Spongiller er altsaa lykkedes. 


Mollusca. 


Der henvises til Mag. Steenbergs Afsnit. 


Limnæa stlagnalis L. Planorbis albus O. F. Mill. 
—  auricularia L. Valvata piscinalis O.F. Mill. var. antiqua Sowb. 
—  ovata Drap. Bythinia tentaculata L. 
—  palustris O. F. Mull. Neritina fluviatilis L. 


Amphipeplea glutinosa O. F. Mill. Unio tumidus Retz. 


De 


Unio pictorum L. Pisidium pusillum Jen. 

Anodonta cygnea L. — nitidum Jen. 

Sphærium corneum L. — subtruncatum Malm. 

(Pisidium amnicum O. F. Mill.) — parvulum (Cless) B. B. Woodward 
— casertanum Poli Dreissensia polymorphå Pallas 


—- henslowanum Shepp. 


Sammenfattende Bemærkninger. 


Sammenligner vi nu denne Fauna, som i sine Hovedtræk for Furesøens Ved- 
kommende nu maa siges at være kendt, med de forskellige andre af Ferskvandets 
Dyresamfund og særlig med Faunaen ude over Smaasøernes, Dammenes og Mosernes 
submerse Vegetation, ser vi, at den i Virkeligheden er noget ganske for sig. Vi støder 
paa en lang Række Former, der karakteriserer dette Samfund, hvis egentlige Hjem- 
stavn er de større Søers svagt hældende, submerse, vegetationsklædte Skraaninger. 
Blandt disse Former maa formentlig særlig følgende fremhæves. 


Spongilla fragilis Leidy Cyrnus flavidus Mc. Lach 
Mulig en Del Turbellarier Acentropus niveus Oliv. 
Piscicola geometra L. Hæmonia equiseti F. 
Ceriodaphnia pulchella G. O. Sars Platambus maculatus L. Larve 
Chydorus globosus Baird. Oreclochilus Larver 
Pallasiella quadrispinosa G. O. Sars Visse Chironomider 
Caenis-Larver Midea orbiculata O. F. Miller 
Agrion lunulatum Charp. Brachypoda versicolor O. F. Miller 
—… hastulatum Charp. Valvata piscinalis O.F. Miller var. antiqua Sowb. 
Hydroptila-Arter Planorbis albus O. F. Miller var. (pag. 89) 


Ozyethira costalis Curt. 


Mange af de herhenhørende Former er ofte betragtede enten som sjældne eller 
i hvert Fald som Dyr, man kun ser enkeltvis. Netop den massevise Forekomst viser, 
at her er Arternes egentlige Hjem. Dette gælder saaledes Piscicola geometra, Chydorus 
globosus, Pallasiella quadrispinosa, Caenis-Larver, Agrion lunulatum og hastulatum, Hy- 
droptilidelarverne, Cyrnus-, Acentropus-, Hæmonia- og Orectochilus-Larverne, Valvata 
piscinalis var. antiqua. Naar Platambus-Larven kun er fundet enkeltvis, skyldes det 
formentlig, at Foraarsprøverne mangler. 

I Undersøgelserne over Brændingskystens Fauna blev der paavist en Del Karak- 
terer, der enten var fælles for dens enkelte Arter, eller hyppig kom igen, endvidere 
Bygningsforhold, der alle synes at tendere henimod samme Maal: at gøre Dyrene i 
Stand til at leve under de urolige Kaar, Brændingskysten bød sine Beboere. Vi kan 
for denne Fauna, det her drejer sig om, paavise ganske lignende Træk. 

Mest iøjnefaldende er Farven, der meget ofte er grøn. Den grønne Farve 
møder os hos alle Ephemeridelarverne, hos Guldsmedelarverne, hos næsten alle Vaar- 


157 


fluelarverne, selv Husene er ofte grønne (Oxyethira) hos Chironomidelarverne, hos 
Pallasiella, hos Piscicola geometra. Meget karakteristisk er det, at vi ofte har Tvær- 
stribning med hvidt i det grønne. Mest fremtrædende er det hos Piscicola geometra 
og hos Pallasiella; men samme Tegning kommer igen hos Cloéon-Larver, hos Zygop- 
teride-Larver. 

At denne Farvetegning bevirker, at Dyrene falder sammen med Omgivelserne 
er utvivlsomt; i et Akvarium med mange Pallasiella er det næppe muligt at op- 
dage dem. De sidder højt over Bunden, oppe mellem Vegetationen, støttet med et 
Par af Fødderne til de grønne Plantedele. Noget ganske lignende gælder Piscicola 
geometra. 

Naar vi betænker, i hvilken Grad brune Farver er fremherskende for Bred- 
dyrenes Vedkommende, og at de næsten ganske mangler hos de submerse Plante- 
bælters Søfauna, tør vi vistnok formode, at vi her har med Beskyttelsesfarver 
at gøre. Kun de Former, der lever nede i Mudderet under Planterne, Ostracoder, 
Gammarus pulex, Caenis-Larver, Sialis-Larver har mørkere Farver (graa, brune) eller 
helt hvide. 

Ganske karakteristisk er det, at vi her ude paa 4—7 m har to Arter af Amfi- 
poder, den ene levende over den anden: Gammarus pulex nede i Bunden med Bundens 
Farve og Pallasiella oppe mellem Vegetationen med dennes Farve. 

Endvidere kan der gøres opmærksom paa, at Faunaen herude gennemgaaende 
sammensættes af bløde, ret svage Dyr uden stærkt Hudskelet. Bygger Dyrene 
Huse, er de kun lidet modstandsdygtige mod ydre Vold. Under de rolige, stabile 
Forhold er kraftig Legemsbeskyttelse ikke nødvendig. 

De fuldkommen ensartede Kaar ,Sommer og Vinter bevirker, at Faunaen ikke 
behøver at ty til særlige Overvintringsorganer. De skiftende Kaar til de for- 
skellige Aarstider ændres ikke i den Grad, at de bliver saa faretruende for Organismen, 
af den maa ty til særlige Midler for at klare sig over Tilværelsens døde Punkter. 
Ligesom hos Planterne er der hos Dyrene en Trang til ikke at tage Overvintrings- 
midler (Hvileæg, Hvileknopper) i Brug. Jeg har aldrig paa Hydra kunnet finde 
Hvileæg. Spongillerne indeholdt endnu i December ingen Gemmulæ. Ephippialdan- 
nelser er ikke paavist hos Simocephalus vetulus.  Plantevæksten frembyder ganske 
lignende Forhold; ogsaa den danner i hvert Fald i alt væsentligt ikke Hvileknopper. 

Medens man i Kystfaunaen og især i Brændingsfaunaen træffer mange træge, lang- 
somme, tungt bevægelige eller tungt belastede Dyr, er det, der netop udmærker denne 
Fauna, dens store Bevægelighed. 

Piscicola geometra er vist en af de mest bevægelige, hurtigst svømmende Igler. 
Pallasiella quadrispinosa er langt bedre Svømmer end Gammarus, endvidere er Orecto- 
chilus-Larverne i Sammenligning med Gyrinus-Larverne, der næsten aldrig svømmer 
frivilligt, udmærkede Svømmere. Ganske det samme er Tilfældet med Cloéon- og 
Zygopteride-Larverne. 

Naar man fra Baaden en Solskinsdag ser ned paa det myldrende Liv af mange 
forskellige Skabninger, der rører sig over Algetæpperne, ser man dem i smaa hurtige 
Tag skyde hen over disse; saa sætter de sig, farvebeskyttede som de i Alm. er, til 
Ro mellem Grenvinklerne for saa igen at tage et Trip ud over det Grønne. Den, 


158 


hvis Øje ikke er skærpet, kan aldeles ikke opdage alle disse Dyr; det er kun under 
Øvelsen, at man kan iagttage dem ude, hvor de hører hjemme. 

Vandet, hvori denne Fauna lever, er rent og klart; den kraftige Vegetation sørger 
for rigelig Ilt. Temperaturen naar ikke altfor højt. For alle Dyr, der til deres Re- 
spiration kan tage Ilten fra Vandet, er Respirationsforholdene gode. For dem deri- 
mod, der skal bruge den atmosphæriske Luft, er de paa Grund af den overliggende 
Vandsøjles Højde i alle Maader ugunstig. Næsten alle de til Samfundet hørende 
Former har Hudrespiration: enten diffus (Cyrnus, Acentropus) eller knyttet til særlige 
Hudpartier: Gæller, Trachegæller (Ephemerider, Odonater, OØrectochilus-Larver). Lunge- 
sneglene anvender deres Lungehule som Vandlunge. Meget karakteristisk er det at 
se, at de Cloéon-Larver, der findes herude, har færre og mindre Tracheegælleblade end 
de, der lever inde i mindre Damme. De tilhører hver sin Art: i Dammene fortrinsvis 
Cloéæon dipterum, i klare Søer og rindende Vand Pseudocloéon bifidum. I det iltrige 
Vand reduceres de respirerende Flader. Dyr, der skal bruge atmosphærisk Luft, 
kan herude ikke hente den i Overfladen. De store Vandkalve, Vandkærer, Vandtæger, 
Argyroneta mangler i hvert Fald om Sommeren alle i Samfundet. Skal atmosfærisk 
Luft anvendes, maa den i saa Fald skaffes paa særlig Vis. 

Iltforbruget dækkes da af Planterne. Som Larver tager Hæmonia Luften fra 
Vandplanternes Rødder og Rhizomer. Som Imago har BrocHER vist, at den med 
Følehornene opsamler Luftblærer og stryger dem ud over Legemet, hvor de paa 
Grund af Kitinens særlige Struktur bliver hængende. Gennem Spiraklerne trækkes 
denne Luft ind i Legemet. Hvorledes Platambus Larven bærer sig ad, vides ikke, 
men sikkert er det, at nærstaaende Agabus-Larver kan leve maanedsvis under Vand 
ved lav Tp. Der staar da altid i Bagenden, ragende ud af Spiraklerne, en stor 
Luftblære, der trækkes ud og ind, og som vistnok ved at komine i Berøring med 
stærkt iltrigt Vand bliver respirabel igen. — 


Den sublitorale Region. 


(77/,-8 til 20 m). 


Den sublitorale Region, der begynder, hvor den sluttede Vegetation hører op, 
indbefatter altsaa Skalaflejringerne og Brunjærnstensaflejringerne. Faunistisk set frem- 
byder den en af Søens største Besynderligheder. En nærmere Undersøgelse viser 
nemlig, at den aldeles overvejende Del af Litoralfaunaen standser aldeles brat ved 
Vegetationens Ydergrænser og gaar ikke ud i den sublitorale Region, der, idet nye 
Arter ikke kommer til, bliver overordentlig død. 

Dyrelivet repræsenteres ganske fortrinsvis af Unio og Anodonta, Valvata piscinalis, 
Bithynia tentaculata og Dreissensia polymorpha samt Pisidierne. Ud i den gaar end- 
videre mærkværdig faa Tubificider, Piscicola geometra, Pallasiella quadrispinosa, Eury- 
cercus lamellatus, maaske enkelte andre Lynceider, et Par Ostracoder, Sialis-Larven, 
Larverne til Molanna og en enkelt Limnophilus. Man træffer i hvert Fald ude paa 
8—10 m Rør, der meget ligner dem, i hvilke man inde paa c. 5 m finder L. flavicornis. 
Af Ephemerider maaske Caenis. Ligesom Artsantallet er ringe, saaledes ogsaa Individ- 
antallet. Udadtil gaar Zonen jævnt over i de vegetationsløse Gytjeflader. Er disse 


end fattige paa Arter, er de rige paa Individer; man mærker allerede dette i den 
yderste Del af Skalaflejringernes Zone, hvor Gytjefladernes Arter begynder at vise sig. 

Vi vil foreløbig nøjes med Paavisninger af dette mærkelige Forhold og, inden vi 
nærmere gaar ind paa det, omtale Dyrelivet i den profunde Region. 


Den profunde Region. 


Furesøens vegetationsløse Gytjeflader. 


Idet vi ser bort fra Protozoerne, bestaar Faunaen paa Furesøens dybeste Partier 
af følgende Arter. 


Vermes. 
Turbellarier. 


Plagiostoma Lemani (Pless.) 


Nematoda. 


Ganske enkelte Arter, der hidtil ikke er bestemt. 


Oligochæta. 


Tubifex barbatus Grube 
— hammoniensis Michaelsen 


De to Arter er til Stede i betydeligt Individantal; i Bundprøver, der henstaar 
i Akvarier, danner de deres kraterformede Ekskrementhobe og gennemtrækker Dyndet 
med talrige, hverandre krydsende Gange. " 


Arthropoda. 


Crustacea. 
Copepoda. 


Canthocamptus crassus G. O. Sars 
Cyclops albidus Jurine 

—  fimbriatus Fischer 

—  Viridis Jurine 


Ved Undersøgelsen af Gytjefladerne ude paa de større Sødybder havde jeg ventet 
at finde de i Literaturen i den senere Tid ofte nævnte mærkelige Cyster, hvori disse 
Cyclops- og Canthocamptus-Arter særlig i Sommertiden i store Søer indkapsler sig. 
De skal i de Søer, hvor de findes, kunne optræde i store Mængder: Cyclops bicuspi- 


datus (Judav 1908 p. 1): Canthocamptus microstaphylinus (LAUuTERBORN og WULF 
1909 p. 130). 


160 

Det er aldrig lykkedes mig at finde disse Cyster; jeg har endvidere ladet Dynd 
staa i Akvarier i 4—5 Maaneder, men har, naar dette henstod med Brøndvand, aldrig 
i Tidens Løb set Copepoder komme frem af Dyndet. Ikke heller har jeg kunnet faa 
Canthocamplus- og Cyclops-Arter til at forsvinde i Akvariernes Dynd, naar Temperaturen 
steg i Vandmassen. LAUTERBORN og WoLr har været tilbøjelig til at tro, at Cysterne 
er et Beskyttelsesmiddel mod for stærk Varme og i den Anledning i Dyrene villet se 
Istidsrelikter. Da vi, som det fremgaar af det følgende, nu ved, at der om Sommeren 
hersker Iltmangel paa Bunden af middelstore Søer, er det da ikke rimeligere at an- 
tage, at disse Cyster er Værn mod slette Respirationsforhold ? 


Ostracoda. 
Cypria lacustris G. O. Sars Limnicylhere inopinata Baird. 
Candona candida O. F. Miller — relicta Lilljb. 
Darwinula Stevensoni Br. u. Rob. Cylheridea lacustris G. O. Sars 


Hovedformen turde maaske Darwinula Stevensoni være. Paa visse Lokaliteter, 
særlig omkring de to store Banker midt i Søen, vil Bundprøver behandlede med fine 
Sigter vise sig at indeholde uhyre Masser af Ostrakod-Skaller. 


Amphipoda. 
Pontoporeia affinis Bruzelius 


Det er ganske interessant at se, hvor skarpt begrænset den stengraa Gammarus 
pulex er indskrænket til Litoralregionens inderste Del, den grønstribede Pallasiella 
quadrispinosa fortrinsvis til den submerse Vegetation og den snehvide Ponioporeia 
affinis til Dybet udenfor Skalbæltet. Den zonare Fordeling er stærkest udpræget om 
Sommeren. Pontoporeia er jo som omtalt tidligere en udpræget Glacialrelikt, hidtil 
her i Landet kun kendt fra Furesøens større Dybder. De mere gennemførte Under- 
søgelser i 1911—1916 viste, at Dyret i November—December fra de dybere Vandlag 
søger nærmere ind imod Land. 

Den findes da i Mængde sammen med Pallasiella quadrispinosa i Skalbæltet. 
Denne Vandring fra Dybet om Vinteren op imod Litoralregionen er allerede omtalt 
af SAMTER og WELTNER for Madusee's Vedkommende; derimod har jeg aldrig truffet 
den oppe i 1 m Vandlaget, saaledes som disse Forff. I Vinterprøverne fra Store Kalven 
er den aldrig blevet paavist. 


Mysidacea. 
Mysis relicta Lovén 


Siden SAMTER og WELTNER fandt Mysis relicla i nordtyske Søer, og jeg paa- 
viste den i Furesø, har Dyret været Genstand for adskillige glacial-theoretiske Studier. 
Disse skal forbigaas her; derimod skal Hovedpunkterne i Dyrets Biologi kort frem- 
drages. Disse blev udredede af SaAMmMTER og WELTNER (1904 p. 676); i 1916 har jeg 
gaaet Forholdene efter i Furesø og kan nu vise, at Mysis relicta i Furesø og i Madiisee 
i biologisk Henseende forholder sig fuldkommen ens. 


161 

Furesø er den eneste danske Sø, hvori Mysis relicta hidtil er paavist. Fore- 
komsten her hænger vistnok sammen med, at Søen er vort Lands dybeste Sø og en 
af dem, der ved Bunden raader over de laveste Sommertemperaturer. Jeg havde 
ventet, at Dyret ogsaa skulde kunne paavises i Haldsø, men har her forgæves skrabet 
efter den. Naar SAMTER og WELTNER sætter den øvre Temperaturgrænse til c. + 149, 
er dette vist ganske rigtigt. 

I Furesø som i Madisø lever Mysis i den varme Aarstid udelukkende ude over 
de vegetationsløse Gytjeflader, saavidt vides, paa de største Dybder. Hvorvidt den 
om Natten skulde stige op til Overfladen, har baade S. & W. og jeg glemt at se 
efter. I November begynder Indvandringen til lavere Vand; den er da ret almindelig 
i Sublitoralregionen; i Dec.—Jan. trækker den i Sværme hen over Vegetationssletterne 
i Store Kalven. I Mai er den forsvundet herfra og findes nu atter kun paa Dybet. 

Hele Sommeren igennem har jeg aldrig i Furesø set Mysis relicta med Æg; jeg 
har troet, at alle disse Dyr var unge Dyr, der endnu ikke havde opnaaet Kønsmoden- 
hed. Dyr med Ægsække viser sig først i Store Kalven efter 15. Decbr. ved Tp. 
c. 6—0? C. SAMTER og WELTNER har vistnok Ret i, at de Individer, der Sommeren 
igennem træffes ude paa dybt Vand, i og for sig er kønsmodne, men at de venter 
med Ægproduktionen, til Efteraarets Temperaturer under 7” C. indtræffer. SAMTER 
og WELTNER angiver, at man i Dratzigsee endnu hele Efteraaret igennem træffer 
den gamle Generation, som ikke følger den unge nye Generation paa dens Opvandring 
mod lavere Vand. Den forbliver hele Aaret nede paa Dybet og opnaar her endnu 
en Gang Kønsmodenhed; den anden Sexualperiode indtræffer 3 Maaneder efter første; 
i Madusee mangler denne anden Sexualperiode. Furesø synes at forholde sig som 
Madisee. Jeg har i Vintermaanederne vel taget enkelte Exemplarer op fra 30—35 m, 
men har aldrig set Hunner med Ægsæk. 

Man faar i det hele ikke Indtrykket af, at Mysis relicta forekommer i større 
Mængde i Søen. Det gaar maaske med den, som det i det sidst 20 Aar synes at gaa 
med den ligeledes indelukkede lille Smeltrase, der snart synes at gaa sin Undergang 
i Møde. For c. en Menneskealder siden skulde Vandet efter gamle Fiskeres Udsagn 
formelig koge, naar Sværmene om Efteraaret fra Bunden hævede sig op til Overfladen. 
Selv har jeg for c. 20 Aar siden set lidt af disse Flokke og glædet mig over Maagerne, 
der i de Dage Smelten var oppe, som hvide Skyer stod over Sværmene. Efter Storme 
kastedes Fisken særlig i Vinterhalvaaret op paa Land. Julestormen 1902 dækkede 
Bredden med Tusinder af Smelt og Aborrer. Mig bekendt har i de senere Aar ingen 
mere set noget til Smelten; og efter Stormene i de sidste Aar har jeg forgæves søgt 
den i Opskylsdyngerne. 


Hydracarina!). 


Piona conglobata C. L. Koch 
Forelia liliacea O. F. Miller 
Brachypoda versicolor O. F. Miller 


1) bestemt af Dr. Sig. Thor. 


D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III, 1, 21 


162 


Jeg har Indtrykket af, at der ude selv over de største Sødyb i Furesø maa 
kunne paavises flere Hydrachnider end ovennævnte. Det er under mine Plankton- 
studier hændet mig mere end en Gang, at jeg i Søens pelagiske Region og mærkelig 
nok i horizontale Lukkenetprøver fra 20—30 m har faaet snart en, snart en anden 
Hydrachnide i betydeligt Antal. Jeg har formødet, at jeg i dette som i andre Til- 
fælde har haft med forslaaet Materiale at gøre, Dyr, der af Bølger og Storme er ført 
ud fra deres oprindelige Hjemstavn. 


Insecta. 


Chironomus sp. 
Tanypus sp. 


Paa Furesøens vegetationsløse Gytjeflader findes ingen andre Insektlarver end 
Myggelarver. De henføres her foreløbig kun til disse to Hovedslægter. Det er meget 
sandsynligt, at det drejer sig om flere Arter. For faa Aar siden var det som oven- 
for nævnt ganske umuligt at bestemme dem nærmere, og det maa blive en Special- 
undersøgelses Sag at skaffe os Kendskab til vore Dybvands-Chironomider. De store 
røde Chironomus-Larver udstyrede med Blodgæller (Tendipes Gruppen) er vistnok de 
hyppigst forekommende Dyr udenfor den sublitorale Region; de findes ogsaa saavel 
i denne som i Litoralregionen; om det overalt er samme Arter, vides ikke. Antallet 
synes dog ikke saa stort som i Søer med kulsort Bund (Hald-Sø, Esrom-Sø), hvorfra 
Skraberen bringer dem op i Haandfuldevis. I Akvarierne danner de deres krater- 
formede Ekskrementhobe, fra hvis Top en Gang fører ned i Dyndet. Disse Gange 
har altid brede gule Sider, der tegner sig skarpt af mod den øvrige graa eller sorte 
Dyndmaåsse. De spiller vistnok og særlig i Vinterhalvaaret en meget stor Rolle som 
Føde for Karpefiskene, men derom vides endnu intet sikkert. I Sommerhalvaaret 
finder Forpupningen Sted; Pupperne stiger lodret til Vejrs, forvandler sig i Overfladen, 
og der dannes da uhyre Chironomidesværme over Søen. Derfor er Antallet af Larver 
om Sommeren meget mindre end om Vinteren. Æglægningen finder Sted ude over 
Søen. Allerede inden Vinterens Komme har Larverne vistnok omtrent naaet deres 
Normalstørrelse. Saavidt foreløbig vides, mangler T'anylarsus-Gruppen ganske i Furesø. 
Tanypus-Larverne er efter Iagttagelser i Akvarierne at dømme ikke Rørboere. De 
kryber om påa Søbunden eller danner deres horizontale Gangsystemer i Mudderets 
øverste Overflade. De er vistnok Rovdyr, ikke Slamædere som Chironomus-Larverne. 


Mollusca. 
Pisidium henslowanum Shepp. Pisidium pusillum Jen. 
—= casertanum Poli Dreissensia polymorpha Pallas. 


— subtruncatum Malm 


Dreissensia polymorpha blev i 1915—1916 paavist som ganske smaa Eksemplarer 
udover hele Søbunden lige til 30 m. Der er ude paa disse Dybder næsten intet, 
hvorpaa den kan sidde. Den synes herude at ligge løst i Mudderet. Henstaar dette 


163 


i Skaal, finder man noget efter de smaa kun 2—3 mm lange Muslinger siddende paa 
Glassets Sider. 

Man tør vistnok formode, at en stor Del af Materialet ude fra de større Dybder, 
som formentlig stammer fra medsunkne Larver, vil gaa tabt. I Ratzeburgersee 
(Maximaldyb 21 m) gaar den i Følge SCHERMER (1914 p. 595) kun enkeltvis ud til 8 m. 


Furesøens profunde Fauna sammenlignet med andre Søers. 


Hvor overmaade fattig Furesøens Dybvandsfauna er, ser vi bedst, naar vi sammen- 
ligner Faunaen med Dybvandsfaunaen i større og dybere Søer, Nedenstaaende Tabel er 
udarbejdet efter ZCHoKKE's Undersøgelser i Vierwaldståttersøen (1911), v. HorstENn's 
over Thuner og Brienzersøen (1911) og Exman's over Våttern (1911). Forer's ældre 
Undersøgelser over Genfersøen kan ikke benyttes i denne Sammenhæng; hans Arter 
er nærmest at betragte som Kollektivarter; stiller man Genfersøens Fauna op ved 
Siden af de 4 andre Søers, faar man det sikkert ganske falske Indtryk, at denne Søs 
Fauna er relativt fattigere end den fattigste danske Sø. Der omtales exempelvis kun 

1 Dybvandscopepod, 2 Ostra- 


| Tre] BØGE coder, 4 Hydrachnider, 1 Pi- 
|waldståt-| Furesø | Våttern | & Thu-  sidium o. V. s. 

EEG | tersø konger At Furesøens Dybvands- 
EL ZO DO DSEEESE eRLEE | c. 40 mu sku: + fauna i Sammenligning SÆR 
IT PUSOT Va e E |] 8 i. u. itu: vel med de alpine Søers som 
El dr er SEE re I HE 0 Ju dk med  SsVåtterns er over- 
Rhabdocoelida …...…...… 'kgRE3 1 3 12 maade fattig, er ind- 
Briller es Sr arge. 1 j 0 3 1 lysende. Mest iøjnefaldende 
LV Er ato doneres | 4 us 13 3 M 1 FO Hod f 
Oligochætar eee 14 2 12 6 > ane ed hd RL 0 å g 
odd ASAA ENKE i 0 1 9 rhabdocoela Planarier, Hiru- 
Br] Ozo OSS ENG ANN Te: | IL 0 2 1 dineer, Bryozoer, Triclada, Cla- 
Copepoda …..........….. 3 4 7 9 docerer, alle Insekter, undtagen 
SEE ED IB ODOOD | 2 2 a in, Myggelarver, alle Mollusker 
Ostracod GE ar | 6 ! undtagen Pie lim og Dreis- 
ARD RIDOLARR eee | 2 1 4 0 ME in g 
Son OAd SEE ne Een 1 0 2 1 sensia. Meget ejendommelige 
HMysidaced eee 0 il il 0 er ogsaa de faa Arter, hvor- 
Huydrachridaeeeeeser 16 3 9 4 med de fleste af de Grupper 
Trichoptera eat o dne Reg å g 2 Å optræder i Furesø, som er 
lg SR RARE BA 1 0 0 0 fælles for den, de alpine 
Ran DES e EN RER EET 0 0 0 Søer og Våttern. Dette gæl- 
DIDIER BESES NE mn i. u i. u. i. u. der særlig: Oligochæter, Am- 
Gastmopoddss ENTRE fipoder og Hydrachnider. 

Limnæa SEERE SEE re il å 2 0 Man kunde nu tro, at 

k SSG E ders SØENS | i af g g denne Fattigdom skyldes, at 
Lamellibranchtata.....…. | DE: 

Pisidium ease || 1 4 5 | Furesø var mindre godt un- 

[Drerdsens kaste dre | | 1 dersøgt. Man maa imidlertid 


21= 


164 


her erindre, at Faunaen ude paa dybt Vand har været Genstand for special Under- 
søgelse af mange forskellige. A., DirrevsEen har uudersøgt Oligochæterne, BRINCKMANN 
Planarierne, S. JENSEN Ostracoder og Copepoder, STEENBERG Molluskerne. Selv har 
jeg været med paa de allerfleste Skrabeture; Materialet har staaet i Akvarier og 
Skaale, og det er ofte undersøgt af mere end en. Lad ogsaa en fremtidig Under- 
søgelse maaske paavise en enkelt Planarie, et Par Rotiferer, maaske enkelte Clado- 
cerer eller et Par flere Hydrachnider. Det store almindelige Resultat, at Furesøens 
Bundfauna i Sammenligning med andre Søers er uendelig fattig, er sikkert nok. At 
der paa Furesøens dybeste Bund skulde kunne paavises Spongiller, Triclader, Hiru- 
dineer, Bryozoer, andre Insektlarver end Dipterer, Isopoder og andre Mollusker end 
Pisidium og Dreissensia, er ganske sikkert utænkeligt. Selv har jeg været saa heldig 
at have været paa Skrabetur saavel med Prof. ForEeL i Genfersøen som med Prof. 
ZSCHOKKE paa Vierwaldståttersøl. Den Rigdom paa Dyr, særlig hvad Artrigdom an- 
gaar, som Skraberen bringer op fra Schweizersøerne, har vore Søer ikke Magen til. 

Studerer man ZSsCHoKKE's Hovedværk ,,Die Tiefenfauna der Seen Mitteleuropas”, 
viser det sig, at denne Vierwaldståttersøens Rigdom ingenlunde er enestaaende for 
alpine Søer: Hydra, Triclader, Bryozoer, Cladocerer, Insektlarver foruden Dipterlarver, 
mange flere Snegle hører normalt til de mellemeuropæiske Søers Dybvandsfauna. 
Endvidere, at visse Dyregrupper i disse er repræsenterede med et stort Artsantal: 
31 Rhabocoeler, 27 Oligochæter, 17 Ostracoder, 19 Cladocerer, 32 Hydrachnider 0. s. v. 

Man kunde nu tænke sig, at Furesøens dybeste Søbundsfauna var relativ fattig 
i Sammenligning med andre danske Søers. Dette er dog vistnok ikke Tilfældet. I 
Aarenes Løb har jeg skrabet over næsten alle vore dybere Søbunde, ofte har jeg haft 
Specialister med. Vi tør betragte det som ganske sikkert, at vore dybere Søbunde 
ikke huser Spongiller, Hydra, Hirudineer, Bryozoer, andre Insektlarver end Dipterer, 
Isopoder og ej heller Gasteropoder. Det er vel muligt, at visse Søer kan byde paa 
et Par andre Copepoder og Ostracoder, maaske et Par Dafnier og Rhabdocoeler og 
lidt flere Hydrachnider end Furesøen; men at Artsantallet skulde stige synderligt, er 
højst usandsynligt. 

Jeg har det Indtryk, at Furesø, hvad dens Dybvandsfauna angaar, giver et 
ganske godt og korrekt Billede af, hvad vore Søer og dermed ogsaa de baltiske Søer 
med Maximaldybder paa 30—50 m i saa Henseende er i Stand til at præstere. 

De baltiske Søbundes Artsfattigdom er da et Fænomen, som trænger 
til nærmere at belyses. 

For at forstaa dette Fænomen vil det formentlig være det naturligste lidt nær- 
mere at gaa ind paa EKMANN's Studier af Våtterns Fauna (1915). Det er selvfølgelig 
uheldigt, at Furesø skal sammenlignes med en saa stor og dyb Sø, men derved er i 
Øjeblikket intet at gøre. Våttern og Furesø er de eneste Søer Nord for Alperne, 
hvis Bundfauna nu er nærmere udredet. I hvert Fald maa man med en vis Beret- 
tigelse kunne sammenligne Faunaen paa ca. 35 m i Våttern med Faunaen over Fure- 
søens dybeste Partier. Kaarene her er vel ikke de samme som paa de skraanende 
Flader i en stor c. 120 m dyb Sø, men vi kan nu ikke i Øjeblikket skaffe bedre 
Materiale til Sammenligning. 

Ekman henfører Våtterns Bundfauna til tre Grupper: 1. Den litorale-sublitorale 


165 


Fauna. 2. Den sublitorale-profunde Fauna og 3. den eurybathe Fauna, der svarer 
til Schweizerforskeres Gruppe: de profunde eurytherme Ubiquister. 

Den litorale-sublitorale Fauna inddeles igen i det rolige Vands og i Brændings- 
kystens Fauna. 

EKMAN's Gruppe 1 danner den væsentligste Del af, hvad jeg for Furesøens Ved- 
kommende har kaldt Dyrelivet i den litorale og sublitorale Region. Den gaar i Våttern 
ud til ca. 40—50 m nogle Arter gaar endog dybere. At optrykke hele Ekman's Liste 
over de herhenhørende Arter, vilde formentlig føre for vidt. Det er nok at frem- 
hæve, at der dels er særdeles mange Arter fælles, dels at der ikke er særlig stor 
Forskel paa de Arter, der er specifike henholdsvis for Våttern og Furesø. Kun er 
Furesøens langt større Rigdom paa Insekter iøjnefaldende; dette hænger naturligvis 
sammen med den ringe Dybde. 

EKMAN gør imidlertid opmærksom paa, at de sublitorale Arter i Våttern ikke, 
som man kunde vente, er nøje knyttet til Vegetationen; de standser ikke der, hvor 
dennes Ydergrænse er. Mange af dem gaar betydelig nedenfor Vegetationsgrænsen. 
Heri er der, som det fremgaar af det foregaaende, en Hovedforskel mellem Våttern 
og Furesø. 

Våtterns sublitorale Fauna mangler ikke i Furesø, men den er her i det store 
og hele paa det allernøjeste knyttet til Vegetationen. Dennes Ophør danner 
den naturlige Grænse udadtil for den aldeles overvejende Del af hele det Dyreliv, der 
karakteriserer den submerse Vegetation, og hvortil mange af Exman's sublitorale 
Former hører. Den er Grænselinien for næsten alle Rhabdocoeler, for Naider, for næsten 
alle ikke pelagiske Rotiferer, Spongiller, Bryozoer, Gammarus pulex og Asellus, næsten 
alle Hydrachnider, alle Pulmonater, og næsten alle Insekter. Der bliver derved i 
Furesø den mest forbløffende Forskel i Dyrelivet inde i Vegetationen og udenfor denne. 

EKMAN har vistnok Ret i, at det ikke i og for sig er Vegetationsgrænsens Be- 
liggenhed, der betinger saa mange Arters Udbredelse udadtil. Jeg for mit Vedkom- 
mende har længe, inden jeg kendte Exkman's Arbejde, ikke saa meget undret mig over, 
at visse af Vegetationstæppernes Arter: Valvater, Pallasiella, Sialis, Molanna, Piscicola 
i Furesø gik et Stykke udenfor Vegetationen. Langt mærkeligere syntes det mig at 
være, at de ikke gik længere ud. Dobbelt mærkeligt blev dette mig, da jeg lærte 
Exkman's Arbejde at kende. Naar Valvaterne i Våttern kan gaa ud over 30m, 
hvorfor standser de da i Furesø ved 15 m, naar de ogsaa her kan gaa udenfor 
Vegetationen? Endvidere: Exman formoder, at Våtterns kalkfattige Vand er Grunden 
til, at Limnæerne ikke gaar ud i Søens profunde Region. Dette cer sandsynligt. 
Men i vore Søer med deres overordentlig kalkholdige Vand, hvorfor standser Lim- 
næerne her, næsten inden Vegetationen hører op? Furesøens store Limnæer kommer 
aldrig til Overfladen for at aande. De bruger deres Lunge som Vandlunge og har i 
øvrigt Hudrespiration (Forkrop, Følere). Hvorfor kan disse Dyr, der helt har eman- 
ciperet sig fra atmosfærisk Luft og tilfredsstillet den første Betingelse for Livet ude 
paa større Dybder, i Furesø ikke en Gang naa Skalaflejringernes Bælte? 

Inden vi søger at besvare dette Spørgsmaal, vil vi se, hvorledes det i Furesø 
forholder sig med de øvrige af Ekman omtalte Våtternfauna'er. Hans eurybathe 
Fauna, den altsaa, der netop hestaar af Arter uden specifik bathymetrisk Udbredelse, 


166 
som synes meget ufølsom overfor stor Variation i Temperaturen, og som i Våttern 
gaar ud paa de største Sødybder, viser i Furesø ganske det samme Fænomen som 
Exman's sublitorale Faunaelement. Den er ganske nøje knyttet til Vegetationen og 
mangler udover Furesøens dybere Søbunde. Det gælder Hydra grisea, Dendrocoelum 
lacteum, Naider, Tubifex tubifex, Alona affinis.. Kun Tubifex barbatus, Cyclops viridis 
og C. fimbrialus naar udover Furesøens vegetationsklædte Gytjeflader. 

Det er, som om der i Furesø er en eller anden bestemt Faktor, der 
hindrer alle disse Organismers Fremtrængen udover Søbunden. 

Kommer vi endelig til ExMaAn's sublitoral-profundale Fauna, maatte vi jo ganske 
naturlig vente, at den i en Sø, der ikke en Gang er 40 m, ikke forekom. Her viser 
det mærkelige Fænomen sig, at det netop er denne Fauna, der i Forhold til Søens 
Størrelse og Dyb er ganske godt repræsenteret. Til denne Gruppe bør i hvert Fald 
regnes: Plagiostomum Lemani, Limnicythere inopinala, maaske Limnicythere relicta, Dar- 
winula Slevensoni, Cytheridea lacustris, Pontoporeia affinis, Mysis relicta og mulig visse 
Chironomider. 

Da Chironomiderne i Furesø ikke er bearbejdede, maa vi i det store og hele 
se bort fra denne Gruppe. Saameget kan dog allerede nu siges, at der mellem Våt- 
terns og Furesøens Bundfauna bestaar den meget væsentlige Forskel, at medens Ten- 
dipes-Gruppen, de store, røde Chironomidelarver med Blodgæller, ganske mangler i 
Våttern (ExMAN 1905 p. 342), er det netop denne Gruppe, der dominerer i Furesø. 
Tanytarsus-Gruppen derimod, der saa vidt vides ganske mangler i Furesø, er netop 
Karakterdyr for Våttern. Dette er i Overensstemmelse med THINEMANN's Angivelse 
af, at Tendipes-Arterne findes i de iltfattige Søer, Tanylarsus i de iltrige (se senere). 
Men det bør dog fremhæves, at Tanytarsus-Gruppen ikke mangler ganske i de bal- 
tiske, lave Søer med Dybder paa 30—40 m, og hvis chemiske Forhold næppe er for- 
skellige fra Furesøens; de er saaledes Karakterdyr i Haldsø og findes Side om Side 
med T'endipes-Gruppen paa Bunden af Esromsø. 

For yderligere at precisere hele Fænomenets Ejendommelighed vil vi et Øjeblik 
se paa den profunde Faunas Afstamning. 

Man har jo til Tider haft meget forskellig Opfattelse af, hvorfra de dybere Sø- 
bundes Fauna stammede. At fortabe sig dybere i de forskellige Teorier og yderligere 
bære Sten til, hvad der kunde tale for og imod dem, er der formentlig ingen Grund 
til. Af Hensyn til Fremstillingen her er dog en kort Rekapitulation nødig. Det var 
FOoREL, der først antog, at denne Fauna var en af de ydre Kaar udpræget, stærkt 
specificeret Fauna. Senere opgav han den Anskuelse og ansaa den for en ,.Kimmer- 
fauna", som kun kunde holde sig, hvis den stadig fik fornyet Tilskud fra Litoral- 
regionen. ZSCHOKKE's Standpunkt, der ogsaa deles af EKMAN, er, at Dybvands- 
faunaen sammensættes dels af Former, der nu fuldkommen har tilpasset sig til de 
extreme Kaar, dels af saadanne, som for at holde Valpladsen stadig maa have for- 
nyet Tilskud fra Litoralregionen. 

I det store og hele er det Forer's to Theorier, der begge har haft Livskraft; 
det, Efterverdenen har haft at rette, er væsentlig, at ingen af de to alene forslaar. 

De forskellige europæiske Søbundes Fauna har, saa vidt vi foreløbig kender dem, 
og som ventelig var, mange Former fælles, Vi kan i de centraleuropæiske Søer ud- 


skille et Element, der ikke synes at strække sig ud til Søerne over det mellemeuro- 
pæiske Sletteland og videre nordpaa. Det bestaar væsentlig af Asellus cavaticum, 
Niphargus puleanus samt de abyssale Limnæer. Af Øjesyn ved jeg, i hvilken utrolig 
Mængde Krebsdyrene befolker Schweizersøernes profunde Region. De nordeuropæiske 
og baltiske Søer har et andet Faunaelement, som kort kan betegnes som de Lovén- 
ske Relikter; ExmaNn (1915 p. 395) har sikkert Ret i, at der bortset fra dem 
næppe findes en fra den centraleuropæiske Dybvandsfauna specifik nordisk Fauna. 
Ubiquisterne og de Former, der fra Litoralregionen vandrer ud paa dybere Vand, 
er for Våtterns og de alpine Søers Vedkommende enten de samme Arter, eller de er 
i det store og hele nær beslægtede. 

Ser vi nu med disse Meddelelser for Øje paa Faunaen i Furesøens profunde 
Region, bliver vi slaaet af følgende Resultat. 

De store dybe Søers Dybvandsfauna (Ekmans Gruppe: den sublitorale profunde 
Fauna) er faktisk om end sparsomt, repræsenteret i Furesø. Den Gruppe, der næsten 
mangler er netop de sublitorale Arter; af Ubiqvisterne er der kun yderst faa tilstede. 
Resultatet er lige det omvendte af, hvad man kunde have ventet. 

Man kunde have troet, at den Del af de store Søers Fauna, som fortrinsvis 
lever i den øvre Del af deres profunde Region, og hvis Hjem egentlig er disses sub- 
litorale Region (ud til c. 50 m), var den, der rykkede ud og tog Furesøbunden med 
dens Maximaldyb paa c. 40 m i Besiddelse. Endvidere maatte man tro, at de store 
Søers udpræget profunde Former helt havde manglet. Det er lige det omvendte, der 
viser sig at være Tilfældet. Er man først kommen saa langt, begynder man at forstaa, 
at Livskaarene paa Bunden af Furesø vistnok paa væsentlige Punkter er meget van- 
skeligere end paa Bunden af de store, dybe Søer. De Former, der helt har tilpasset 
sig til Livet i den profunde Region, kan ogsaa leve selv under saa extreme Kaar 
som dem, Furesø byder. For de Former derimod, der hører til Litoralregionens nedre 
Grænser, er Kaarene, saa snart de kommer udenfor Vegetationen, af den Natur, at 
de faktisk ikke kan klare Situationen. 

Paa den mest ubegribelige Maade standser i Furesø næsten al Vegetationszonens 
rige Dyreliv et eller andet Sted i Skalaflejringernes Bælte (7—15 m). BRINCKMAN siger 
udtrykkelig (1905 Anm. p. 28) om Rhabdocoelerne: ,,Den interessante Udvandring af 
Breddens Arter til dybere Vand som Du PLEessin har iagttaget i Genfersøen, findes 
ikke”, DITLEVSEN siger: ,,Skalbæltet afspærrer — uvist af hvilken Grund — hvad 
Oligochæterne angaar, Dybvandsformerne fra Bredformerne”. SørEN JENSEN kommer 
for Ostracoder og Copepoder til et ganske lignende Resultat. Jeg for mit Vedkom- 
mende kan tilføje: det afspærrer Dybvandets Amfipoder og Insektlarver fra Litoral- 
regionens. 


Spørgsmaalet, der altsaa nu rejser sig, er dette: Hvad er det for en Faktor, 
der i Furesø hindrer Litoralregionens Dyreliv i at brede sig ud over 
Søbunden? I det jeg gaar ud fra, at Furesø i det store og hele kan opfattes nogen- 
lunde som Typen paa middelstore baltiske Søer med Dybder paa indtil c. 40—50 m, 
er jeg tilbøjelig til at udvide Spørgsmaalet saaledes: Hvad er Grunden til 


168 


Artsfattigdommen i de baltiske Søers profunde Region, et Fænomen, der 
bliver saa meget mere iøjnefaldende, naar det sammenlignes med Forholdene i de 
alpine Søer og andre store Søers som Våtterns? Hvorfor er i de førstnævnte det 
litorale Faunaelement i saa høj Grad tilbagetrængt? Det er, som om der i de bal- 
tiske Søer er en eller anden Faktor, der hindrer dette Dyreliv i at bemægtige sig 
Søbunden udover en vis Dybde (c. 15 m), medens der i de store og dybe Søer ingen 
Vanskeligheder i saa Henseende er til Stede. 

Længe var det mig en Gaade, hvilken Faktor det var, der her gjorde sin Ind- 
flydelse gældende. At Temperaturforhold og Vandets Gennemsigtighed direkte skulde 
kunne øve deres Indflydelse paa denne Fauna, der levede mer eller mindre nedgravet 
i de dybere Søbundes Dyndaflejringer, ansaa jeg ikke for sandsynligt. Det var først, 
da de thermisk-kemiske Undersøgelser af BRøNSTED og W.-L. forelaa (1912), at man 
syntes at rykke Gaadens Løsning et Skridt nærmere. De kemiske Undersøgelser gav 
nemlig det paa den Tid ganske uventede Resultat, at der i Sommeren og Efter- 
aarsmaanederne hersker en meget stor Iltmangel paa Bunden af Søen. 
Den er ikke mere end ”/;—/, af Iltmængden i Overfladen. Det laa nu nær at for- 
mode, at det er denne yderst ringe Iltmængde (ned til 1.05 cm i Litr.), som maatte 
være en Hindring for mange Dyr i at rykke ud og tage de dybere Søbunde i Besiddelse. 

Det, det nu gjaldt om, var at faa at vide, hvor stor Iltmængden var ude over 
Dybet i de store og meget dybe Søer (Lac Leman, Vierwaldståttersø, Våttern), hvis 
Bundfauna i Sammenligning med vore Søers var saa overordentlig rig. Løselig maatte 
man jo vente, at var der ikke Ilt nok paa Bunden af Søer paa 40 m Dyb, maatte 
der være endnu mindre paa Søer med 2—300 m Dyb. Her svigtede Literaturen imid- 
lertid ganske. Det var i 1910—11 ikke muligt at vise, at de baltiske Søers svagt 
udviklede profunde Fauna skyldtes Sommerhalvaarets ringe Iltmængde over Søbunden, 
ikke heller at en eventuel stor Iltmængde var Betingelse for, at Faunaen kunde erobre 
de dybeste Søbunde i de store alpine Søer, i Våttern etc. 

Forholdene stiller sig nu (1916) bedre, dog er Undersøgelserne endnu ikke ført 
saa langt ud, som ønskeligt var. Underlig nok er endnu den Dag i Dag Furesø den 
eneste Sø, hvor vi samtidig har et nogenlunde Kendskab baade til de kemiske Processers 
Gang et Aar igennem og til Bundfaunaen. Hverken fra Genfersø, Vierwaldståttersø, 
Brienzer- og Thunersø, Luganersø, eller Våttern, hvis Bundfauna nu er nøje kendt, 
foreligger chemiske Undersøgelser over Søvandet baseret som i Furesø paa Analyser, 
anstillede i to Aar med c. 3—4 Ugers Mellemrum. Der foreligger kun enkelte Prøver, 
men disse peger ganske vist alle i den rigtige Retning. EKMAN angiver, at IItmængden 
i Våttern over Bunden paa 118 m ”3/, 1912 var 8.71. Naar vi hermed sammenligner 
Iltmængden "/, 1906 og 15/, 1909 i Furesø og bemærker, at den da henholdsvis er 
1.05 og 2.75, ser vi, at der er en meget stor Forskel i Iltmængen paa Bunden af 
Furesø og Våttern. 

Respirationsbetingelserne paa sidstnævnte Sted maa være langt gunstigere end 
paa Furesøens Bund. Enkelte Prøver fra Genfersø viser det samme: Her var efter 
DELEBECQUE Iltmængden "/, 1898 6.59. Ogsaa HorrE SEYLERS Prøve af Iltmængden 
i Bodensø 15/, 1892 i 245 m viser et lignende Resultat: Iltmængden 6.68. Det synes 
af disse enkelte Prøver at fremgaa, at i disse store, dybe Søer er Iltmængden ved 


169 
Bunden omtrent som ved Overfladen; det er derfor ret naturligt, at disse Søer har 
en yderst artrig Fauna. 

Vort Resultat: at Iltmængden paa Bunden af Furesøen. om Sommeren var meget 
ringe, var omtrent samtidig blevet paavist ogsaa for andre baltiske Søers Vedkom- 
mende. Hargrass var kommet til et lignende Resultat, hvad de pommerske Søer 
angaar; FREIDENFELT (1912) viste det samme for Ørensøen i Smaaland, og i 1910 
angav SCHICKENDANTZ, at i Sakrower See ved Potsdam i en Dybde af 34% m, altsaa 
næsten svarende til Furesøens var Iltmængden i hele Sept.—Okt.—Nov. = 0. Det 
var efter ham Dyrelivet, der opbrugte alt Ilten. I disse nordtyske Søer er imidlertid 
endnu den Dag i Dag Søbundens Fauna meget lidt kendt. 

Det var egentlig først ved JunayY's og BIRGE's store Arbejde over The inland lakes 
of Wisconsin (udk. 1911, men først naaet os, da Brøndsted og mit Arbejde var trykt) 
og ved THINEMANNS Undersøgelser i Eifelmaarene i 1915, at Tanken om Afhængig- 
hedsforholdet mellem Søbundens Fauna og Vandets Iltholdighed fra de løse Hypo- 
thesers Verden blev løftet op mod Kendsgerningernes klare Dagslys. 

Hvad vi havde forsøgt at gennemføre alene for Furesøens Vedkommende, har 
BIRGE og Junay faaet gennemført for c. 150 amerikanske Søer. Kendskabet til Søernes 
Thermik og Chemi blev ved dette Arbejde øget i høj Grad. I det store og hele 
supplerer vore Undersøgelser vistnok hinanden; men selv BiIRGE's og JunayY's Arbejde 
omfattede ikke Bundfaunaen i de undersøgte Søer. Man kan altsaa ikke fra dette 
hente nogensomhelst direkte Oplysning, om hvorvidt den større eller mindre Iltmængde 
i en Søs dybere Vandlag øver bestemmende Inflydelse paa Bundfaunaens Rigdom og 
Sammensætning. Alligevel blev disse Undersøgelser theoretisk set af stor Betydning 
for mine Studier, fordi man ud fra dem med ret stor Sikkerhed kan slutte sig til 
at Iltmængden i de meget store og dybe Søer maa være større ved Bunden end i de 
middelstore. 

B. og J. inddeler de af dem undersøgte Søer i to store Grupper: de, hvis sam- 
lede Vandmasse om Sommeren fra Bund til Overflade kommer i Cirkulation, og de, i 
hvilke der altid forbliver en større eller mindre Vandmasse, som unddrages Circulationen. 
De første er de ganske lave Søer med Dybder paa 3—10 m (Eksempler fra Under- 
søgelsesterrainet: Lyngbysø, Bagsværdsø, Bastrupsø). Den anden Gruppe. indeholder 
Søer, som i thermisk og kemisk Henseende forholder sig yderst forskellig. I nogle er 
det Lag, der ikke deltager i Cirkulationen, meget ringe (Farumsø, Søllerødsø), i andre, 
f. Ex. Furesø, tykkere (c. 10—15 m). I disse dybere Søer sker der altsaa i Sommerens 
Løb i den Del af Vandmassen, som ikke deltager i Cirkulationen, og som altsaa ligger 
nærmest Bunden, et Iltforbrug, der i nogle Søer beløber sig til indtil c. 80% af den 
Iltmængde, der er i Overfladen; i andre er Iltforbruget saa stærkt, at der om Som- 
meren overhovedet ikke er Spor af opløst Ilt i større eller mindre Dele af de nedre 
Vandlag. Furesø hører til den første af de to Grupper, men den yderst lave Ilt- 
mængde (0,92, maalt ”%/, 1907) tyder paa, at den i betænkelig Grad kan nærme sig til 
den sidste. B. og J. omtaler Søer, hvor al It i et Vandlag af forskellige Tykkelse 
er opbrugt i hele 5 Maaneder af Aaret. Ilttabet begynder, som nåturligt er, altid 
først at vise sig nærmest Bunden; der er maalt Vandlag, hvor al Ilt mangler til en 
Tykkelse af c. 15 m. I Lake Mendota var "/, af hele Vandmassen blottet for Ilt. 


D. K. D. Vidensk. Selsk, Skr,, naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række, III, 1. 292 


170 


Iltmanglen fremkommer først og fremmest ved, at der i en thermisk lagdelt Sø 
ikke tilføres de under Thermoklinen hvilende Lag ny Ilt; de kommer ikke i Be- 
røring med atmosfærisk Luft; Algernes photosyntetiske Virksomhed er i disse dybere 
Vandlag yderst ringe, og den Iltmængde, som eventuelt Grundvand vil kunne tilføre 
en dyb Sø, er sikkert ligeledes meget ubetydelig. Den Iltmængde, Vandlagene under 
Thermoklinen om Sommeren har, kan altsaa ikke øges før Efteraarets Cirkulaticns- 
periode. I den givne Iltmængde vil der, da flere Faktorer tærer paa den i Sommerens 
Løb, endvidere gaa Svind. Dels bruger de levende Organismer Ilten til deres Re- 
spiration; dels og navnlig gaar meget store Dele med til Dekomposition af organisk 
Materiale. Dette er af forskellig Beskaffenhed: Plankton, der dør, langsomt synker 
nedad og under Destruktionsprocesserne under Nedsynkningen tærer paa Iltmængden 
ide Vandlag, de synker ned igennem. Denne Nedsynken kan i Furesø for visse Or- 
ganismers Vedkommende tage tre Uger. Fremdeles Kystvegetationen, i vore Søer ganske 
væsentlig Bøgeblade, løsrevet Vegetationsmateriale etc. 

Hurtigheden, hvormed Ilten opbruges, afhænger væsentlig af tre Faktorer: Massen 
af det Materiale, der skal dekomponeres, Vandets Temperatur og Vandmassens Størrelse 
under Thermoklinen. Jo mere Materiale, jo højere Temperatur, jo mindre lagdelte 
Vandmasser, desto hurtigere opbruges Ilten. Betragter vi nu Furesøen med disse For- 
hold for Øje, vil vi formentlig komme til følgende Resultat. 

I Furesø som i alle Søer, der ligger i frugtbart delvis opdyrket Terrain, føres 
uhyre Masser af organisk Materiale ud i Søen; Bundtemperaturen er høj. I Sommeren 
1906—1907 steg den til 13.4 og var i Juni—November over 10” C. Den lagdelte Vand- 
masse er, da Søen jo i det hele er lille, ikke stor. Furesø maa høre til deSøer, 
hvor Respirationsforholdene i den profunde Region i Sommertiden 
maa kunne blive yderst ugunstige. Da alle de mindre baltiske Søer ligger 
under ganske lignende Forhold, tør vi formode, at dette Resultat i alle disse Søer 
i det store og hele vil være det samme. 

BiRGE's og JunayY's Undersøgelse støtter altsaa den her fremsatte Opfattelse om 
Aarsagen til disse Søers fattige Bundfauna. Men den giver os tillige Forstaaelsen af, 
hvorfor de dybe Søers Bundfauna er rigere. Udfra det ovenfor sagte maa vi nemiig 
formode, at i de store Søer med deres mægtige Vandmasser og store Dybder vil 
Ilten i de thermisk lagdelte Vandlag umulig kunne opbruges. Ligger Søerne, som 
Tilfældet er med de alpine Søer, i ikke nær saa frugtbart 'Terrain som vore, vil den 
Masse af organisk Materiale, der skal dekomponeres i Søen, være mindre. Plankton- 
rigdommen i disse store Søer staar langt tilbage for den i vore smaa Søer; Bund- 
temperaturen paa de store Dyb kommer ikke op over 4—5" C., og de thermisk lag- 
delte Vandlag er i Sammenligning med Furesøs uhyre. 

I det af BiRGE og JudnayY undersøgte Terrain (1911) manglede dybe Søer ganske; 
ingen af de af dem undersøgte Søer havde Dybder over c. 70 m. I et senere Arbejde 
(1914 p. 529) har de søgt at udvide deres Undersøgelser til de Forenede Staters 
største og dybeste Søer, beliggende øst for Rocky Mountains, nemlig Cayuga og Seneca 
lake, henholdsvis c. 130 og 188 m. Desværre lykkedes det dem ikke at gennemføre 
Vinterundersøgelser, men de gaar ud fra (p. 578), at i disse dybe Søer vil IItmængden 
ikke gaa ned om Vinteren, Hvad der i denne Sammenhæng er af Vigtighed, er, at 


171 


de for disse store og dybe Søer kunde paavise, at Iltmængden om Sommeren ved 
Bunden var langt højere end i de lavere; den varierede fra 5.57 i Keuka-Lake til 
8.45 i Seneca Lake. Den Vandmasse, der i saadanne Søer ligger under Thermoklinen, 
(af B. og J. kaldet hypolimnion) er, som det fremhæves p. 581, saa stor og saa kold, 
at hverken Organismernes Respiration eller Dekompositionen af organisk Materiale 
er i Stand til at gøre nævneværdigt Indgreb i Mængden af Vandmassernes frie Ilt. 
Dermed er ogsaa Beviset leveret for, hvad der endnu lige til 1914 
maatte staa som hypotetisk, at Respirationsforholdene paa Bunden 
af de store og dybe Søer er langt bedre end i de lave. 

De her publicerede Sider var nedskrevene, da jeg i Slutn. af 1915 modtog THINE- 
MANN'S Studier: Physicalische und chemische Untersuchungen in den Maaren der Eifel. 
Allerede før (1913) havde THINEMANN (p. 243) gjort opmærksom paa Forholdet mellem 
Dybsøvandets Rigdom paa Ilt og Dybsøfaunaens Sammensætning. Han var gennem 
Studier over Eifel-Maarerne kommet til det Resultat, at i de dybe, klare Søer med 
omtrent samme Iltprocent ved Bund og Overflade var det T'anytarsus-Gruppen af 
Chironomiderne, der dominerede i Søbunden; i de lavere, planktonrige Søer med ringe 
Iltmængde var Søbunden befolket af de store røde Chironomider. Derefter deltes Søerne 
i Tanytarsus-Søer (de alpine) og Chironomus-Søer, de baltiske, hvortil han efter An- 
givelser fra mig - ogsaa regnede Furesø. THINEMANN generaliserede her vistnok for 
stærkt, og rigtigt er Hovedresultatet næpppe. En nærmere Undersøgelse mangler. 

I 1915, støttende sig til BirGE og Junayv's Arbejder, men uden Kendskab til 
deres sidste Arbejde 1914, fører han sine Studier meget længere frem. Efter disse 
Undersøgelser falder Eifel Maarerne i to Grupper. I. I den første er Iltmængden til 
alle Aarstider lige til de største Dybder (c. 70 m) meget betydelig; Ilttabet ved Bunden 
er kun ringe, men det staar ikke i Forbindelse med den thermiske Lagdeling. I II. 
bliver under Oxydationsprocesserne i Sommertiden i de dybere Vandlag den største 
Del af Ilten brugt. Der er i disse Søer den nøjeste Sammenhæng mellem den ther- 
miske Lagdeling og Lagdelingen efter Iltmængde. Over Thermoklinen er Iltmængden 
omtrent den samme og kun varierende springvis; under er den pludselig meget af- 
tagende, og Svindet foregaar konstant og regelmæssig. 

I Overensstemmelse hermed deler THINEMANN Søerne i tre store Grupper, af 
hvilke I og II svarer til Beskrivelserne I og II ovenfor. Til No. III hører Søer, 
der ingen Thermoklin har, og hvor Iltmængden til alle Aarstider altid er nogen- 
lunde lige stor. Til No. I regnes de store og dybeste Søer Genfersø, Bodensø 0. s. v. 
Til No. II de baltiske med Middeldyb, som Ex. nævnes Furesø, til III de ganske 
lave Søer. 

Omtrent ganske paa samme Maade som jeg har THINEMANN, ligeledes støttende 
sig til BIRGE og Junay's Undersøgelser, omtalt Aarsagen til Forskellen i Iltmængden 
ved Bunden af Søerne, fortrinsvis henført dem til den større eller mindre Mængde 
organisk Substans, der udføres i Søerne, omtalt Kilderne til organiske Stoffer og frem- 
hævet de Faktorer, der bevirker, at Ilttabet under Thermoklinen i Gruppe II foregaar 
mer eller mindre intensivt. 

En ganske særlig Grund til, at Iltmængden i Søer af Gruppe I ikke aftager 
under Thermoklinen, vil TEYNNEMANN søge i, at Gruppe I er fattigere paa Plankton end 


29% 


172 


No. II og navnlig i, at Phytoplanktonet, der kommer rigeligst til Udvikling i Søer af 
Gruppe II (a: de middeldybe Søer), ganske særlig opholder sig i de øverste Vandlag, 
hvor de virker som en iltproducerende Faktor. Dette er vistnok i det store og hele 
rigtigt, dog er det vel et Spørgsmaal, om Planktonets Betydning ikke er noget over- 
drevet. Rigtigere er det vistnok at sige, som THINEMANN ogsaa slutter med: at det 
yderst komplicerede Spørgsmaal om de større eller mindre Iltmængder ved Bunden af 
Søerne i sidste Instans bør føres tilbage til det omgivende Areals geografiske Be- 
liggenhed og geologiske Forhold. 

Som Resultat af disse forskellige Undersøgelser kan man nu med Sikkerhed slaa 
fast, at Iltmængden ved Bunden af Søerne i Slutningen af Sommerhalv- 
aaret laltid er mindre end ved Overfladen, men at den Mængde, der 
under Stagnationen er forbrugt, er yderst forskellig i de forskellige 
Søer. I de store, dybe Søers Bundvand er Iltmængden selv under Stagnations- 
perioderne ikke synlig forskellig fra Iltmængden i Overfladen. Endvidere ved vi med 
Sikkerhed, at Iltmængden i Søer med Middeldyb og liggende under saadanne Forhold, 
som er de normale for de baltiske Søer om Sommeren, enten opbruges helt eller kun 
er en ringe Brøkdel af Overfladens. Vi ved endvidere, at de førstnævnte Søer huser 
en meget artrig Fauna, de sidstnævnte en meget fattig. Saalænge intet andet 
foreligger, er det paa vor Videns nuværende Standpunkt naturligst 
at antage, at en Søbunds Artsrigdom fortrinsvis afhænger af den 
Iltmængde, der om Sommeren findes i de dybere Vandlag. Til den 
ringe Iltmængde i de baltiske Søers Bundvand kan kun en fattig Fauna tilpasse sig; 
til Gengæld kan denne Faunas Individrigdom være overordentlig stor. Hvor stor denne 
er, hvor mange Individer, der findes paa et bestemt Flademaal, derom ved vi i Øje- 
blikket intet, men det er at vente, at kommende Undersøgelser bør kunne give 
Svar herpaa. 

At den Del af de store Søers profunde Fauna, som bliver relativt rigest re- 
præsenteret i de baltiske Søer med Middeldyb, netop hører til de mere udpræget pro- 
funde Former, færdig tilpassede til de extreme Kaar, som Livet ude paa de mørke, 
bløde Søbunde kan byde er naturligt. Omvendt kan man nu ogsaa forstaa, at den 
Del af de store Søers profunde Fauna, som er svagest repræsenteret i de baltiske 
Søers dybeste Partier, maa blive den, der hyppigst maa rekruteres fra Litoralregionen. 
Netop for denne Faunadel vil Iltmanglen i Sommerhalvaaret i de baltiske Søer bliver 
den Faktor, der faar den til at standse paa sin Vej ud imod Dybet og hindre den 
i at tage de baltiske Søbundes profunde Region i Besiddelse. Da denne Iltmangel 
ikke hersker ude paa de store, dybe Søers Søbunde, er den i hvert Fald ikke her 
nogen Hindring for, at Litoralfaunaen kan rykke ud og under fortsat Rekrutering 
langsomt omdanne sig til Livet under de extreme Kaar, de store Søers profunde 
Region byder sine Beboere, 

Det kan endnu tilføjes, at samtidig med, at Ilten aftager om Sommeren i Furesø, 
tiltager Kulsyremængden meget stærkt. Dette kan være en medvirkende Grund 
til, at mange Organismer, maaske navnlig Mollusker, har ondt ved at leve der; 
men foreløbig kan vi ikke regne hermed; thi vi kender kun lidt til, hvorledes det 


forholder sig med Kulsyremængden til de forskellige Aarstider ude over de store Søers 
største Dyb. 

Der kan maaske være Grund til at tilføje, at fornylig (1915) har Junayv som den 
første undersøgt Iltforholdene i tropiske (centralamerikanske) Ferskvande. Søerne er 
beliggende i Guatemala og San Salvador. Forholdene viste sig her at være noget 
lignende som i de tempererede Søer. Ilten maa i de lavere Søer formodes ganske at 
opbruges i Vandlagene nær Bunden; i den dybe Lake Atitlan (Maximaldyb 322 m) 
var Forskellen i Iltmængden ved Bund og Overflade kun ringe. Af stor Interesse er 
Junayv's Paavisning af, at Iltmængden i de tropiske Søer i det hele i alle Dybder var 
betydelig mindre end i de af ham undersøgte nordamerikanske tempererede Søer. Han 
angiver saaledes, at i den tempererede Sø Seneca lake var Iltmængden i Overfladen 
6 Procent over Mætningspunktet, medens den i den tropiske Sø, Atitlan Lake, var hen- 
imod 13 Procent under Mætningspunktet. Ganske mærkelig lyder en Angivelse af 
Downes (1911 p. 133) om, at Vandet i Reservoirerne i Panama-Kanal-Zonen hele Aaret 
igennem var lagdelt, og at der hele Aaret igennem i en Dybde af kun 3 m praktisk 
talt ikke var opløst Ilt til Stede. 

Den, der i en Aarrække har studeret den tempererede Zones Søer og fulgt med 
i, hvad der er skrevet om arktiske og tropiske Søer, kan ikke frigøre sig for den Op- 
fattelse, at vor Jordklodes rigeste lacustrine, lavere Dyreliv findes i de tempererede 
Søer. Om de tropiske Søers Dyreliv er det vel i Øjeblikket vanskeligt at danne sig 
nogen Forestilling; ud fra vort nuværende Kendskab synes den Opfattelse dog beret- 
tiget, at den tropiske Zones uendelige Rigdom paa Arter og disses luxuriøse Udstyr 
i mindre Grad gælder Ferskvandfaunaen end Havets og Landjordens Fauna. Man 
finder ogsaa denne Opfattelse fremsat i Rejsebeskrivelser. Vil en Fremtid vise, at den 
er rigtig, er den Forklaring da ikke nærliggende, at ligesom de slette Ernæringsforhold 
sætter en Grænse for Livets rige Udfoldelse i arktiske Søer, er det de slette Respira- 
tionsforhold i de tropiske Søer, betinget af disses høje Temperatur og af, at Ilten 
bruges til Dekompositionen af de uhyre Masser af organisk Materiale, der foraarsager, 
at Ferskvandets Dyreliv i Troperne ikke naar den enorme Frodighed, som iøvrigt 
kendetegner Tropelandene? 

Naar man med de her publicerede Studier og med BLeGvan's smukke Arbejde 
over Nærings- og Ernæringsforholdene hos Havbundens Dyreliv (1914) for Øje be- 
tragter vore Søbundes profunde Dyreliv, bliver man slaaet af, hvor uendelig fattige 
de ferske Vandes Søbunde er. Mest ejendommeligt synes det mig at være, at disse 
selv i de største og dybeste europæiske Søer, naar man ser bort fra et Par enkelte 
Amfipoder og Isopoder, næsten udelukkende befolkes af lutter mikroskopiske eller 
ganske smaa Organismer. Kun i Søer, der raader over Dybder paa over 600 m 
(Bajkal, Tanganyika), viser der sig store Former (Amfipoder, prosobranche Snegle 0. a.). 
Ikke mindre mærkeligt er det, at Faunaen paa de dybe Søbunde i saa overordentlig 
ringe Grad er tilpasset til at indfange den Næringsregn, der fra oven gennem Vand- 
lagene drysser ned til dem. Alle Organismer med Fangkroner mangler næsten ganske; 
den eneste Undtagelse er Fredericella, som i de baltiske Søer kun er paavist i Litoral- 
regionen, men som er alm. paa Bunden af de store Schweizersøer og i Våttern. Snabel- 
dannelser skikkede til at sluge Bundens Detritus, Følere der kan lægges henover Sø- 


174 


bunden, Haar- og Børstedannelser, der kan indfange Detritus, Bygningsforhold, der 
karakteriser Havbundens Dyreliv, er absolut ukendt i Søernes profunde Region. Bort- 
set fra Pisidierne og Rhizopoderne faar alle de øvrige Organismer vistnok deres Føde 
ganske simpelt ved med Mundhulen at sluge Smaapartikler eller højst at gribe dem 
med Munddelene og tygge dem. Mærkelig er ogsaa den næsten absolute Mangel paa 
Rovdyr. Af saadanne findes vistnok ikke andre end Tanypus-Larverne, samt Hydrach- 
niderne, der spiller en meget underordnet Rolle. 


LITTERATURFORTEGNELSE. 


1915. AaRNIO, B: Ueber die Ausfållung des Eisenoxyds und der Tonerde in Finnlåndischen Sand- und 
Grusbåden. Geologiska Kommissionen i Finland 16. p 1. 

1916... Arm, G. Faunistische und biologische Untersuchungen im See Hjålmaren (Mittelschweden). Arkiv 
for Zoologi 10 p. 17—47. 

1916. Arm, G. Monographie der Schwedischen Susswasser-Ostracoden nebst systematischen Besprechungen 
der Tribus Podocopa Trib. I. Zoologiska Bidrag. Upsala. 4 p 1. 

1908. AscHAaN, O. Humusåmnena i de nordiska indlandsvattnen och deras betydelse, sårskildt vid 
sjomalmernas daning 

Bidrag till Kånnedom af Findlands Natur och Folk 66 p 1. 

1911. Baumann, E. Die Vegetation des Undersees (Bodensee). Stuttgart. 

1908. BiIrRGE E. A. and JunaY C. A. summer resting stage in the Development of Cyclops bicuspidalus. 
Transact. of the Wisconsin Academy of Sciences. p 1. 


1911. —: The inland lakes of Wisconsin. The dissolved gases of the water and their biological significanse. 
Madison. 
1914. —: A limnological study of the Finger lakes of New York. Bull. of the Bureau of Fisheries 33. 


1912” p: 523. 
1914. BLeGvan, H. Undersøgelser over Nærings- og Ernæringsforhold hos Havbundens invertebrate Dyre- 
samfund i danske Farvande. 
Beretning fra den danske biologiske Station. 22 p 37. 
1894. Brunau, A. Die Orographie der preussischen und pommerschen Seenplatte. Petermanns Mitteil. 
Ergånzh. 110. 
1909. BorLLINGER, G. Zur Gastropodenfauna von Basel und Umgebung. Inaug.-Dissert. Basel. 
1880—1881. BourGuIGNat, J. Matériaux pour servir å 1 histoire des Mollusques Acéphales du Systeme 
Européen. Poissy. 
1914. BoyYsEN JENSEN, P. Studier over Havbundens organiske Stoffer. 
Beretning fra den danske biologiske Station 22 p 3. 
1896. BranD, F. Ueber die Vegetations-Verhåltnisse des Wurmsees. Botan. Centralbl. 65 p 1. 
1909—1911. Brauer. Die Susswasserfauna Deutschlands. 
1867. Braun, A. Die Characeen Afrikas. Monatsber. d. Konigl. Akad. d. Wissensch. zu Berlin. 
1903. Braun, G. Ostpreussens Seen. Dissert. Kånigsberg. 
1906. BRINKMANN, A. Studier over Danmarks rhabdocoele og acoele Turbellarier. 
Vid. Med. Nat. Foren. p 1. 


1913. BrRoOCHER, F. V'aquarium de Chambre. Lausanne. 

1895. BROCKMEIER, H. Ueber Sisswassermollusken der Gegend von Plån. Forschungsberichte aus d. 
Biolog. Station zu Plån. 

1912. BRØNSTED, (J. N.) und WESENBERG-LUND, (C.):  Chemish. physialische Untersuchungen der 
dånischen Gewåsse. Intern. Rev. 6 p. 251. 

1900. BucHneRr, O. Beitråge zur Formenkenntniss der einheimischen Anodonten. Jahreshefte d. Vereins 
f. vaterl. Naturkunde in Wiurttbg. 


1873. CLESsSsSIN, S. Beitråge zur Molluskenfauna der oberbayerischen Seen. Corresp. Blatt des zool.- 


miner. Vereins. — Regensburg. 
1884. —: Deutsche Excursions-Mollusken Fauna. Zweite Auflage. Nurnberg. 
1897. —: Ueber den Einfluss der Umgebung auf die Gehåuse der Mollusken. Jahresh. f. vaterl. Naturk. 


in Wurttbg. 
1904. DITLEVSEN, A. Studien an Oligochåten. Zeit. f. wiss. Zoologie. 77 p. 397. 
1911. Downes. Proceed. Med. Asso. of Istmus of Panama 3 p. 133. cit. efter Juday 1915. 


1914. EKMAN, S. Sedimentering, Omsedimentering och Vattenstromningar i Våttern. Ymer. p 346. 


1915. —: Die Bodenfauna des Våttern qualitativ und quantitativ untersucht. 
Intern. Revue, Leipzig. 7 p. 146. 
1915. —: Om insjoarnes djupfauna. Populær naturvetenskapliga Revu. p. 15. 


1907. Erzis, D. contribution to our knowledge of the thread-bacteria I. Centralblatt fur die Bakteriologie 
und Parasitenkunde 19 p 502. Il. ibid. 26 p 321. 


1911. FEHLMANN, J. W. Die Tiefenfauna des Luganer Sees. Intern. Revue. Biolog. Suppl. Ser 4 p 1. 

1883. Flora Danica. XVII 49. Kjøbenhavn. 

1892—1904. Forer, F. A. Le Léman. Monographie limnologique I-III. Lausanne 

1911. FREIDENFELT, T. Temperatur und Gasgehaltuntersuchungen im See Øren. Lunds Universitets 
Aarsskrift. N. F. Afd. 2. 8&8 p. 1 

1910. DE GEErR: A Geochronology of the last 12 000 Years. XI Congres géologique international. p 24. 

1909. Geyer, D. Unsere Land- und Sisswasser-Mollusken. Zweite Auflage. Stuttgart. 

1895. Groves, H. & J.: Notes on the British Characece. Journ. of Bot. 

1914. GorzInGErR, G. Bericht ueber die physicalisch-geographischen Untersuchungen an den Lunzersceen. 
Intern. Revue. Leipzig. 6 p 538. 

1913. Haas, F. Bemerkungen ueber Spenglers Unionen. Videnskab. Meddel. f. Dansk naturhist. For. i 
Kjøbenhavn. p. 51. 

1903—1904. Hargrass, W. Die Morphometrie der europåischen Seen. Zeit d. Gesellsch. f. Erkunde 
Berlin 1903 p. 592, 706, 734. 1904 p. 204. 

1881. Hazay, J. Die Mollusken Fauna von Budapest. Malakozoologische Blåtter. Neue Folge. 3 p.1, 4 
p- 43 Kassel. 

1885. —: Die Limnæen der Gruppe Gulnaria Leach. ibid. N. F. 7 Kassel p. 18. 

1911. v. HoFfrstEen, N. Zur Kenntnis des Tiefenfauna des Brienzer und des Thuner Sees. Archiv f. Hydrob. 
und Planktonkunde. 7 p. 1. 

1905. JENSEN, S. Faunistisk Fortegnelse over de danske Ferskvands-Copepoder. Vidensk. Medd. nat. 
Foren. København p. 111. 

1904. —: Biologiske og systematiske Undersøgelser over Ferskvands-Ostracoder. ibid. København p. 1. 

1832. JEenyns, L. A monograph on the british spesies of Cyclas and Pisidium. Transactions of the 
Cambridge Philosophical Society 4. 

1899. JoHansEn, A. C. Bidrag til vore Ferskvandsmolluskers Biologi. Videnskab. Meddel. fra den nat. 
For. i Kjøbenhavn for Aaret 61 p. 147. 

1902. —: Om Aflejringen af Molluskernes Skaller i Indsøer og i Havet. ibid. 63 Kjøbenhavn p. 5. 

1915. —: Note on the Danish species of Pisidium. ibid. 66. 

1915. Junay, C. Limnological studies on some lakes in Central-America. Transactions of the Wisconsin 
Academy of Science 18 p. 214. 

1899. Kerry, H. M. A statistical study of the Parasites of the Unionidæ. Bull. of the Illinois State 
Laboratory. 5 p. 399. 


1912. Kessrer, E. Ueber eine Abart von Canthocamptus staphylinus. Archiv f. Hydrobioløgie und 
Plantonkunde 8 p. 179. 

1890. KLINGE, J. Uber Einfluss der mittleren Windrichtung auf das Verwachsen der Gewåsser. Englers 
Jahrb. 13. 

1870. Kogserr, W. Zur Kenntniss unserer Limnæen aus der Gruppe Gulnaria Leach (Radix Montf), 
Malakozoologische Blåtter 17 Cassel p. 145. 

1904. KoRroTNEFrrF, A. de. Resultats d'une expedition zoologique au lac Baikal pendant V'été de 1912. 
Archives zool. exper. et géner. 32. 

1902. KrRUMMEr, O. Der Ozean. Das Wissen der Gegenwart 52 Leipzig. 


1864. LANGE, JoH. Haandbog i den danske Flora. 3. Udg. Kjøbenhavn. 

1907. Laurerborn, R. Eine neue Gattung der Schwefelbakterien (Thioploca Schmidlei nov. gen. nov. 
sp.). Ber. Deutsche botan. Gesellsch 25 p 237. 

1909. LaurEerBoRN, R. und Worr, E. Cystenbildung bei Canlhocamplus microstaphylinus. Zool. Anz. 
34 p. 130. 

1915. LAUTERBORN, R. Die sapropelische Lebewelt. Verh. d. Naturh. Mediz. Vereins. Heidelberg 13 
p. 395. 

1911. LIEskE, R. Beitråge zur Kenntnis d. Physiologie von Spirophyllum ferrugineum Ellis. Prings- 
heims Jahr. 49. 

1911. LinnHorm, W. A. Uber Mollusken aus dem Ladogasee und der Nevabucht. Extrait de 1'Annuaire 
du Musée Zoologique de 1'Académie Impériale des Sciences de St. Pétersbourg. 16. 

1893. Locarn, A. Les coquilles des eaux douces et saumatres de France. Paris. 


1855. Marm. A. W.. Om Svenska Landt- och Såttvattens Mollusker, med sårskilt afseende på de arter 
och former, som forekomma i grannskapet af Christiansstad (G) och Gotheborg (G). — Gåthe- 
borgs K. Vet. och Vitt. Samh. Handl. 3. 

1912. Micocerzxy, H. Beitråge zur Kenntnis der Ufer- und Grundfauna einiger Seen Salzburgs. Zool. 
Jahr. Abth. Syst. Geogr. Biol. 33 p. 421. 

1897. MiGura, W. Die Characeen Deutschlands, Oesterreichs und d. Schweiz. Rabenhorst's Kryptoga- 
men-Flora. Leipzig. 

1910.  MoLiscH, H. Die Eisenbakterien. Jena. 

1903. Moore. The Tanganyika Problem. London. 

1872... Mortensen, H. Nordvestsjællands Flora. Bot. Tidsskrift 2. Række 1 Kjøbenhavn. 

1774. MuoLcer, O. F. Vermium terrestrium et fluviatilium historia 2. 

1863. MorcH, O, A. L. Fortegnelse over de i Danmark forekommende Land- og Ferskvandsbløddyr. 
Vid. Meddel. fra d. naturh. For. i Kjøbenhavn. 

1878. Nyror. Strandmøllen. København. 

1916. NorrREGaaRD, E. M. Om Sømalmen og dens Anvendelse til Jærnfremstilling. Sten och Cement 
Svensk Tidsskrift får praktisk Geologi. 13 p. 49. 

1908. ODHNzER, N. Die Mollusken der Lapplåndischen Hochgebirge. Naturwissenschaftliche Unter- 
suchungen des Sarekgebirges in Schwedisch-Lappland 4 Zoologie. Stockholm. 


1902. PASSARGE, S. Die Kalkschlammablagerungen in den Seen von Lychen Uckermark. Jahr. d. Konigl. 
Preuss. geolog. Landesanstalt 22 p. 79. 

1911. PEetTErSEN, C. G.. JoH. og BoYSEN-JENSEN, P. Havets Bonitering I. Beretning fra den danske bio- 
logiske Station. 20. 

1913. PETERSEN, C. G. JoH. Havets Bonitering II. ibid. 21. 

1916. PETERSEN, E. Vaarfluerne. Danmarks Fauna. 

1821—28. PrEIFFER, C. Naturgeschichte deutscher Land- und Sisswasser Mollusken. Abtheil. I—III. 
Weimar. 

1912. Pracet, P. Les récents dragages malacologiques de M. le prof. Émile Yung dans le lace Léman. 
Journal de Conchyliologie 50 Paris p. 205. 

1913. —: Nouveaux dragages malacologiques de M. le Prof. Yung dans la fauna profonde du Léman. 
Zool. Anz. 42 p. 216. 

1913. —: Les mollusques sublittoraux du Léman recueillis par M. le Prof. Yung ibid, p. 615. 


177 


1908. RAUNKIÆR, C. Livsformernes Statistik. Bot. Tidsskrift 29. København. 
1835—1915, ROoSssSMÅSSLER, E. A. Iconographie der Land- & Siisswasser-Mollusken I—VII og N.F. I—XXI. 
1912. Roszkowski, W. Notes sur les Limnées de la fauna profonde du lac Léman. Zool. Anz. 40 p. 375. 


1914. —: Note sur T'appareil génital de Limnæa auricularia L. et Limnæa ovata Drap. Zool. Anz. 
44 p. 175. 
1914. —: Contribution å PYétude des Limnées du lac Léman. Revue Suisse de Zoologie 22 p. 457. 


1907. Roux, Marc LE. Recherches biologiques sur le lac d'Annecy. Annales de Biologie lacustre 2 p. 1. 

1904. SAMTER, M. und WELTNER, W.. Biologische Eigenttumlichkeiten der Mysis relicta, Pallasiella qua- 
drispinosa und Pontoporeia affinis. Zool. Anz. 27 p. 676. 

1905. SAMTER, M. Der Madusee. Archiv f. Naturges 71 p. 1. 

1886. ScHENCK, H, Die Biologie der Wassergewåchse. Bonn. 

1914. SCHERMER, E. Beitråge zur Fauna der Ratzeburger Seen. Archiv f. Hydrobiologie und Plankton- 
kunde 9 p. 587. 

1910—1911. ScHIckENDANTZ, G. Temperaturen und Sauerstoff im Sakrower See. ibid. 3 p. 84. 

1896—1902. ScHRØTER, C. und KIRCHNER, O. Die Vegetation der Bodensee. Bodensee-Forschungen. Theil. 
I. 1896. Theil. II. 1902. 

1901. Ser, H. Beitrag zur Kenntniss der Molluskenfauna des Furesø's. Nachrichtsblatt d. deutschen 
malakozool. Gesellsch. 33 p. 97—110. 

1910. Sruiter, P. Beitråge zur Kenntnis v. Chara contraria A. Braun und Chara dissoluta A. Braun. 
Bot. Zeitung. M 

1906. Soar, C. D. Notes and Observations on the life-history of freshwater-mites. Journ. of the Que- 
kett micr. Club. Ser. 2. 9 p. 359. 

1838. SowerBy, G. B. Comparison of Cyrena, Valvata and Unio, found at Grays, with recent Species. 
The Magazine of Natural History 2 N. S. London p. 547. 

1905. Sreusrorr, U. Torf und Wiesenkalk-Ablagerungen im Rederang und Morsee-Becken. Dissert. 
Gustrow. Archiv d. Ver. d. Fr. d. Naturges. Mecklenburg 59. 

1899. SuRrBEck, G. Die Molluskenfauna des Vierwaldståttersees. Revue suisse de zoologie 6. 

1880. SureR-NAEFrF. Notizen uber die Tiefsee-Molluskenfauna einiger schweizerischen Seen. Zool. Anz. 3. 


1916. TrecinG, E. Upplysningar til en Djupkarta over Store Gla. Sveriges geol. Undersøkning Ser. C. 
No. 25. 

1909. THIELE, J. Einige Bemerkungen uber deutsche Susswassermollusken und ihre Namen. Nach- 
richtsblatt d. deutschen Malak. Gesellsch. 41. 

1913. THINEmANN, Å. Der Zusammenhang zwischen dem Sauerstoffgehalt des Tiefenwassers und der 
Zusammensetzung der Tiefenfauna. Intern. Revue. Leipzig 6 p. 243. 

1913—1915. —: Physicalische und chemische Untersuchungen in den Maaren der Eifel. Verh. d. 
Naturh. Vereins der preusz. Rheinlande und Westfalen. I. II. 70 p. 250. 71 p. 273. 


1905. Volt, M. Die vertikale Verteilung des Planktons im grossen Pløner See und ihre Beziehungen 
zum Gasgehalt dies Gewåssers. Forschungsber. Pløn. 12 p. 115. 

1900. WALDVOGEL, F. Das Lautikerried und der Lutzelsee. Zuricher Inaug. Dissert. 

1895. WARMING, E. Plantesamfund. København. 

1899. —: Botaniske Ekskursioner 3. Skarridsø. Vid. Medd. fra Naturhistorisk Forening. København. 

1909. —: Oecology of plants. Oxford. 

1905. WELTNER, W. Ueber den Tiefenschlamm, das Seeerz und uber Kalksteinaushohlungen im Madusee. 
Archiv f. Naturg. 71 p. 277. 

1900. WESENBERG-Lunn, C. Von dem Abhångigkeitsverhåltnis zwischen dem Bau der Planktonorga- 
nismen und dem spezifischen Gewicht des Susswassers. Biol. Zentralbl. 20 p. 606. 


1901. —: Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søgytje i danske Indsøer. Meddelelser fra Dansk geologisk 
Forening. 7. Kjøbenhavn. 

1902. —: Sur V'existence d'une faune relicte dans le lac de Furesø. Bull. de 'Acad. Royale des sciences 
des lettres de Danmark p. 257. 

1908—09. —: Die littoralen Tiergesellschaften unserer gråsseren Seen. a) Die Tiergesellschaften des 


Brandungsufer. Internat. Revue. 1 p. 574 Leipzig. 
D. K. D. Vidensk, Selsk, Skr,, naturvidensk, og mathem, Afd., 8, Række, III, 1, 23 


1904. 
1911. 


1897. 


1916. 
1899. 


1913. 


1900. 


191% 


178 


WESENBERG-LunD, C. Studier over de danske Søers Plankton. Spec. Del. 

—: Om nogle ejendommelige Temperaturforhold i de baltiske Søers Litoralregion og deres Be- 
tydning. Biologiske Arbejder tilegnede Eug. Warming. København. 

WESTERLUND, C. Synopsis molluscorum extramarinorum scandinaviæ. Åcta societatis pro Fauna 
et Flora Fennica. 13 Kuopio. 

WILHELMI, J. Plankton und Tripton. Archiv f. Hydrobiologie und Planktoukunde. 11 p. 113. 

Worcortt, R. H. On the North American species of the Genus Aftax. Studies from the zoological 
laboratory. Nebrasca. 30 p. 193. 

WoonwaRrn, B. B. Catalogue of the British Species of Pisidium (recent & fossil) in the collections 
of the British Museum (Natural History). London. 

ZSCHOKKE, F. Die Tierwelt der Hochgebirgsseen. Neue Denkschriften der allgemeinen schweize- 
rischen Gesellschaft fir die gesammten Naturwissenschaften. Vierte Dekade. 7 Zurich. 

—: Die Tiefseefauna der Seen Mitteleuropas. Leipzig. 


Résumé du mémoire précédent: 


Études sur le lac de Furesé. 


Recherches bathymétriques et zoologiques relatives aux lacs déversés par le Målleaa. 


Avec 7 cartes bathymétriques, 7 cartes de végétation, 8 planches 
et env. 50 figures insérées dans le texte. 


Par 
C. WESENBERG-LUND. 


Avec le concours de MM. M. J. SAND, J. BoYE-PETERSEN, C. M. STEENBERG 
et de Mme A. SEIDELIN RAUNKIÆR. 


BE riviéære de Mølleaa est un cours d”eau peu considérable, de 25 km. å peine. Il prend 
sa source dans le lac de Bastrup, qu'il quitte å Vextrémité est; ayant parcouru une large 
vallée d'érosion il traverse le Farumså et vient se jeter dans le Furesé; sous la forme de 
canal le cours d'eau est ensuite amené au Lyngbys&. La riviére qui allait d'abord de Vouest 
å Vest, se dirige droit au nord en quittant le lac de Lyngby; å Orholm elle forme encore un 
coude et, reprenant la direction est, le Målleaa vient se jeter dans le Sund prés des anciennes 
usines du Strandmålle. Les petits lacs de Sålleråd, de Vejleså et de Bagsværd appartiennent 
au méme terrain de déversement. C'est probablement par la voie du Mølleaa que la faune 
relicte de VYépoque glaciaire a pu pénétrer autrefois dans le Furesé. De nos jours le cours 
d'eau a été exploité par Vindustrie, et toute migration de faune montant de la mer vers les 
lacs est sans doute impossible. 

Parmi les tåches qui se présentaient naturellement au Laboratoire de Biologie Lacustre, 
était celle de faire lever des cartes bathymétriques de nos lacs; de telles cartes faisaient 
jusquwå préæsent presque complétement défaut. Le projet rencontra d'abord quelque résistance ; 
on allégua le peu d'importance pratique qwauraient ces cartes, vu la petite étendue de notre 
pays et le nombre restreint des pécheurs qui se nourrissent du produit des lacs. Pour mon 
compte, j'ai toujours été d'opinion que méme le résultat scientifique serait peut-étre trop 
maigre, si on se bornait å un sondage bathymétrique pur et simple, nos lacs étant si petits 
et relativement si profonds. On a essayé, mais sans succés, de faire adopter ces études par 
les Explorations Géologiques du Danemark. Enfin, en 1911, la fondation Carlsberg accorda 
la somme nécessaire,'soit 1735 Kr. Le compte-rendu, p. 11, montre que dans les années 1911—13, 
avec les méthodes que nous avons suivies, et non compris les dépenses pour les appareils, 
100 Kr. suffisaient pour explorer un km carré de lac et pour en lever le tracé; les dépenses 
étaient relativement plus grandes pour les lacs de petite étendue. Il était naturel de com- 
mencer par les lacs du Målleaa, soit parce que le Fureså a déjå été 1'objet de recherches 
biologiques, soit parce que ce lac est le plus profond de notre pays; il atteint environ 36 m. 

. Le sondage bathymétrique qui devait étre le but principal des explorations, a été combiné avec 
les recherches secondaires que voici: 

1. I] fallait dresser la carte de la flore lacustre; notre connaissance des zones sub- 

235 


180 


mergéæes et des limites extérieures de la vægétation a jusqu'ici été trés restreinte. La constata- 
tion de ''étendue relative de la partie nue du fond et de celle couverte de plantes — de la 
partie ou 'oxygéne est produit et de celle ou ''oxygeéne est consumé — cette constatation peut 
avoir une certaine importance pratique. 

29. La zone des coquilles de mollusques, mentionnée dans mon ouvrage de 1901, devait 
æétre étudiée de plus prés; il fallait peser ma théorie alors émise que les mollusques de cette 
zone tendent å élever le fond, å former des récifs. 

3". Nous avons ressenti le manque d'un tableau complet de la faune malacologique d'un 
lac baltique. Il est yrai que, gråce aux recherches de A. C. JoHAaNSEN, nous connaissons assez bien 
les profondeurs qw'atteint chaque espéce particuliére dans le Fureså; mais bien des détails 
restaient å approfondir, notamment quant aux Pisidies et leur extension bathymétrique. 
II était donc désirable de dresser pour un des lacs un tel tableau, basé sur de bønnes illu- 
strations. 

49. Il fallait étudier de plus præés la sédimentation de limonite brune que j'ai constatée 
en 1901 dans le Furesé; je parvins alors å démontrer comment les coquilles de mollusques, 
particulitrement celles des Valvata et des moules, se transformaient peu å peu en limonite 
brune. Restait å rendre compte plus exactement de 1'extension bathymétrique de ce minéral 
et des causes primaires du phénoméne. 

5", La faune qui habite le fond des lacs baltiques de profondeur moyenne, en avant de la 
rægion littorale, est træs peu connue. Notre littérature ne possæde pas d'étude compléte pareille 
å celles qwa accomplies ZscHokke pour le Lac des Quatre Cantons et Ekman pour le Våttern. 
Ayant publié, en 1908, un mémoire sur la faune vivant dans la zone ou se brisent les vagues, 
faune constatée depuis aussi par d'autres explorateurs, j'étais depuis longtemps convaincu 
qwau-dessus de la véægétation submergée de nos lacs les plus considérables il existait une 
faune particuliére, jusqu'å préæsent peu étudiée. La faune de la région profonde était égale- 
ment peu connue. Une comparaison avec la faune des lacs suisses était toute naturelle, et les 
Våtternstudien d'Exkman étant publiées vers Tépoque ou se terminaient nos travaux, les résul- 
tats obtenus par ce savant furent comparés aux nåtres. 

Je me rendais tout d'abord compte de la valeur qu'aurait une analyse chimique bac- 
tériologique, surtout pour nous éclaircir sur les sédiments déposés dans la région profonde 
et sur la génése de la limonite brune. Mais comme ces analyses doivent å mon avis étre faites 
ræéguliérement tous les quinze jours, il était impossible de les combiner avec les études pu- 
bliées ici. Il aurait en outre fallu avoir å sa disposition un assez grand laboratoire situé sur 
le bord du lac. Nous avons donc du remettre å plus tard cette analyse dont le manque s'est 
souvent fait sentir au cours de nos travaux. 

Une étude géologique sur la formation du bassin lacustre entier aurait également été 
désirable, mais il a fallu y renoncer, surtout parce que les descriptions et les cartes pub- 
liées par les soins des Explorations Géologiques du Danemark, n'ont pas du tout traité sous 
le point de vue de la géologie glaciaire les terrains en question. 

Les explorations dont nous præsentons ici les résultats se sont continuées pendant les 
années de 1911—1916. 

Le colonel M. J. Sann, chef du département topographique de T'État Major, a sur ma 
demande proposé la méthode å suivre dans les études bathymétriques, ainsi que toutes les 
méthodes mises en usage pour les déterminations de lieux. Le colonel, dans un chapitre 
suivant, a rendu compte de ses procédés. 

M. BoyvE-PETERSEN, en sa qualité de botaniste, a dressé la liste des plantes pour tous les 
lacs, et il a tracé les cartes des végétations. Quant au Fureså, Mme SE1DEL1n-RaunKIÆR en a 
spécialement étudié les véægétations submergées, en approfondissant surtout ses recherches 
concernant la flore des Characées. M. STEENBERG a pesé mes théories sur le banc de mo- 
lusques; il a donné une description de la faune malacologique dans le Fureså, ornée d'un grand 
nombre de photographies, et il a contrålé avec soin la distribution bathymétrique de cette faune. 
Moi-méme j'ai étudié, au cours de nombreuses excursions, la faune du fond de ce lac. 

Quant aux opérateurs qui prenaient part aux explorations principales, nous nous sommes 


181 


arrangés de la maniére suivante: sur terre, deux guides experts de VÉtat-major, assistés de 
deux militaires qui étaient chargés de signaler å Yaide de drapeaux; sur le lac, B.-P. et moi, 
le plus souvent chacun dans son bateau et aidés chacun de son rameur. La veille des excur- 
sions en bateau, les guides et leurs assistants étaient venus choisir les postes d'observation 
qwils marquaient de drapeaux rouges et blancs. On me donnait ensuite des cartes indiquant 
les parties du lac qwil était possible de sonder avec la position donnée des stations. 

Les coups de sonde étaient généralement faits par moi, et je suis responsable des indi- 
cations de profondeur données. Le nombre des coups de sonde variait selon la forme du 
plancher du lac; ou il présentait de grandes inégalités je les répétais plus souvent que dans 
les plaines égales. Selon moi, le résultat le plus solide d'un travail bathymétrique est obtenu 
en combinant le principe des sondages å intervalles réguliers avec un jugement plus subjectif 
sur la nécessité de fréquentes opérations. Il s'agit de s'avancer å tåtons, pour ainsi dire, en 
promenant le plomb de sonde sur le plancher du lac. 

Pendant que j'étais occupé du sondage, B.-P. dans son bateau poursuivait ses études 
botaniques. Voici la méthode qwil employait. Le long du rivage il faisait planter des petits 
drapeaux, å distances égales ou dans les endroits ou des conditions spéciales recommandaient 
cette mesure; en se servant des drapeaux pour déterminer la direction, il tirait un fil d'acier 
de 100 m. en angle droit sur la rive. Il était en outre pourvu de longues perches divisées 
par métres, å 'aide desquelles il mesurait la profondeur å tous les 5 métres de distance. 
De méme il notait å quelle profondeur cessaient les végétations de Phragmites, de Scirpus 
et de Potamogeton. Au bout de la perche était fixée une rondelle qui ramenait les plantes 
submergées. Lorsque B.-P. avait fini la besogne de sa journée, il avait donc laissé le long de 
la rive un rang de petits drapeaux entre les drapeaux des stations principales plantés par les 
guides. Le lendemain les points marqués par ces petits drapeaux étaient déterminés par les 
guides qui pouvaient ensuite les retirer. Nous obtenions ainsi une série de mesures trés exactes, 
søit des angles d'inclinaison de la région littorale, soit des zones végétales de cette région. 

Dans les endroits ou la végétation s'étendait å plus de 100 m. de la rive et ou elle 
consistait en des fouillis impénétrables de Scirpus et de Phragmites, je longeais dans le bateau 
å moteur le bord extérieur de ces champs de roseaux et j'en marquais une série de points, 
que les guides déterminaient immédiatement å Vaide de la visée å stadia. 

L'emploi du fil de 100 m. simplifiait beaucoup notre travail. Les profondeurs des 
petites anses étaient mesurées uniquement de cette maniére, et nous avons pu éviter de trop 
nombreux déæplacements des postes d'observations sur terre. La méthode principale que 
nous avons employée, celle des visées croisées, offre le grand avantage qu'on peut multiplier, 
sur une Ssuperficie donnée, le nombre des coups de sonde, sans grands sacrifices de temps 
ni de dépenses. Pourtant cette méthode, comme toutes les autres, a ses limites: avec le systeme 
de signaux choisi, on ne peut pas employer si la distance entre le poste d”observation et le 
bateau dépasse 2 å 3 km. — les disques qui servaient de mire sur le bateau avaient Z/, m. de 
diamétre, et on ne pouvait guére en avoir de plus grands. — Quand il s'agit des træs petits lacs 
ce procédé doit en général étre trop couteux. Enfin, il est nécessaire, ou du moins préférable, 
de terminer le sondage d'une certaine superficie de lac avant d'établir de nouvelles stations. 
Et ici on rencontre la difficulté que vers la limite de deux sections le lever du sondage est 
å peine assez exacte, les angles d'intersection devenant trop obtus ou trop aigus. Le nombre 
des sondages pris est træs grand (voir p. 12). Les autres études (faites pour la plupart dans les 
annéæées 1913—1916) s'occupent principalement du Fureså. 


Chapitre I. Détermination des lieux. 
Par le Colonel M. J. SAND. 


Dans un travail de sondage bathymétrique, la détermination præcise du lieu sondé est 
presque auss1 importante que Vindication exacte de la profondeur du point en questton. Pour 
Parpentage des lacs plusieurs méæthodes ont été suivies. Si le lac est couvert de glace on peut 


182 


appliquer une des méæthodes généralement employées par le géométre; mais ce procédé ren- 
contre des difficultés spéciales dans notre climat, les lacs d'une étendue un peu considérable 
étant rarement gelés pendant une période assez longue. Généralement on dirige un bateau 
sur des lignes droites, paralléles autant que possible, et dont la direction est déterminée 
davance par des marques sur terre. La position du bateau sur la ligne est reconnue en 
comptant les coups de rames, en laissant dérouler un fil pendant la course, ou d”autres 
maniéres encore. Ce procédé n'améne pourtant pas å un haut degré de précision; en outre 
il demande pas mal de præparatifs, le résultat dépend beaucoup de la routine des rameurs 
et on est tenu de donner les coups de sonde réguliérement, sans pouvoir les multiplier å 
volonté, dans les localités on ils søont le plus désirables. 

Dans le travail dont il est question ici, nous avons eu 'avantage de pouvoir nous appuyer 
sur les cartes de 'État Major, lesquelles montrent les contours exacts des lacs. Le département 
topographique s'est chargé des déterminations de lieux. Pour ce travail on s'est servi de la 
planchette ordinaire, prenant sur deux stations différentes établies sur la rive, des visées vers 
le bateau chaque fois qwun coup de sonde était donné. 

Les cartes å V'échelle de 1: 20000 furent agrandies par ;voie photographique — celles 
relatives au Furesé jusqwå V'échelle de 1: 10000 et celles relatives aux plus petits lacs å 
1.5000. L'agrandissement comprenait non seulement le littoral, mais aussi une zone conve- 
nable du pays environnant. Une reconnaissance spéciale du terrain fit désigner les points les 
plus favorables pour V'établissement de la planchette. II fallait de ces points avoir la vue 
libre sur une certaine partie du lac et sur quelques points élevés du voisinage qui pourraient 
servir å Vorientation de la planchette; encore fallait-il étre å méme de déterminer avec une 
précision absolue la place sur la carte de ces points que nous appelons les stations. Nous 
avons en outre examiné quelles parties du lac pouvaient étre mesurées de chaque couple de 
stations correspondantes, pour obtenir les meilleurs angles de section entre les visées prises 
sur les stations vers les points ou la sonde était jetée; et dans ce but nous avons construit 
les lignes de délimitation entre lesquelles les angles de section variaient de 60? å 120". 

” Comme il s'agissait de déterminer sur le lac des points qui n'étaient marqués qu'au 
moment ou le bateau y était arrété, il fallait employer 2 observateurs sur terre. On avait 
mis å nos ordres pour ce travail deux guides experts de V'état-major. Ayant la carte agrandie 
étendue sur la planchette chacun de ces observateurs se placait dans sa station et orientait 
sa planchette de sorte que les lignes de la carte fussent exactement paralléles aux lignes 
correspondantes du terrain. Le bateau arrété sur le lac et Popérateur y faisant un sondage, 
on le visait simultanément des deux stations, marquait la direction observée par un point 
sur la planchette, et la ligne voulue pouvait étre tracée de ce point au point repræsentant la 
station. Le sondage fini sur 'espace qu'on pouvait contråler de ces premiéres stations, un 
des observateurs — éventuellement tous les deux — se rendait å une nouvelle station. Comme 
il s'agissait d'un grand nombre de sondages il fallait convenir d'avance de certains procédés 
pour travailler avec sureté et éviter les erreurs. Tous les coups de sonde étaient numérotés, 
et les numéros étaient immédiatement ajoutés soit å la liste des profondeurs notées, soit aux 
marques correspondantes sur la planchette. Pour surcroit de sureté on échangeait un signal 
convenu entre le bateau et les deux stations, toutes les fois qu'on notait un chiffre se terminant 
en zéro. Dés que TFopérateur dans une station était prét å prendre sa visée, il aborait un 
drapeau quw'il descendait aussitåt Vopération faite; pourtant il n'était libre de prendre la visée 
que si le bateau dressait un signal qui restait levé pendant le sondage, ou jusqu'å ce que les 
drapeaux des deux stations fussent descendus. De cette maniére le travail procédait avec une 
sureté absolue. 

Sur chaque planchette on ne marquait donc que les directions observée dans une seule 
station. La journée finie, chaque observateur prenait un calque des lignes tracées sur sa 
planchette et le faisait passer å son collégue, aprés quoi tous les deux pouvaient lever le plan 
des sondages faits, et Von obtenait un contråle træs effectif de la justesse du dessin construit 
sur la planchette. 

Les opérations sur terre prennent trés peu de temps, de sorte quil est facile de suivre 


183. . 


le sondage, méme si Vopérateur dans le bateau travaille trés vite. Cette méthode de déter- 
mination est donc particuliérement avantageuse quand il s'agit de faire de nombreux coups 
de sonde dans une eau de faible profondeur. 


Chapitre II. 


Par C. WESENBERG-LUND. 


A la page 18 nous avons donné une courte description des lacs explorés avec indi- 
cation de leur étendue et de leur hauteur au-dessus de la mer. Ici il suffit de faire remarquer 
qwå une certaine époque le Furesé a été considérablement plus grand; plus tard le niveau 
de Teau parait avoir baissé; a présent les eaux sont artificiellement élevées. La large zone 
pierreuse qui s'étend tout autour du lac, est sans doute formée par Vérosion des vagues sur 
les coteaux de la rive; aujourd'hui les vagues n'érodent nulle part sur les pentes du bord. 
Les tempétes remuent le sable de sorte que la zone pierreuse en est cå et lå recouverte. 

Le sable peut de méme étre entassé en barres qui ferment les anses, retiennent la 
végétation pourrissante qui serait autrement enlevée par les vagues, et contribuent ainsi å 
régulariser la ligne cotiére. Plusieurs barres de sable peuvent se former Vune derriére Vautre, 
chacune des tempétes printaniéres y ajoutant une nouvelle. En automne surtout, le détritus 
s'amasse sur la rive en monticules de %/4x m. de hauteur. dont la paroi extérieure, sous le choc 
des glacons pendant la débåcle, peut se dresser en pente assez raide. 

Au commencement du printemps le sable se couvre d'une couche visqueuse verdåtre, 
consistant de globules de Rivulariacées en état de décomposition, tenues ensemble par le 
mucilage de Vinfusoire Ophrydium versatile. Les R. contiennent du calcaire et des diatomées. 
La couche entiære se dissolvant par la putréfaction, le calcaire et les diatomées restent sous 
la forme d'une poussiére légére qui est enlevée par les vagues et leur donne dans la rægion 
littorale une couleur blanchåtre ou grisåtre. Dans de træs fortes tempétes la masse entiéære des 
eaux peut prendre cette couleur. Sur la quantité de calcaire que contient 'eau dans les 
différentes saisons, et sur la généæse de ce minéral voir nos ouvrages antérieurs. (W.-L. 1900 
BRØNDSTED et W.-L. 1912). 

Quant aux questions bathymétriques nous renvoyons å la carte. Nous faisons observer 
que le grand golfe appelé Store Kalven, qui comprend "; environ du. lac entier, a une 
træs faible profondeur, vers 4 m. Au milieu du lac, deux bancs immergés se dressent d'une 
profondeur d'environ 25 m. jusquwå 4 m. au-dessous de la surface. 

La zone des coquilles. En 1900, j'ai constaté que la plus grande majorité des coquilles 
de mollusques du Furesé se trouvent amassées dans une bande située å 10—15 m. J'étais 
alors d'opinion que cet amas était essentiellement formé par les mollusques vivant sur le lieu 
méme; il se compose surtout des coquilles de Valvata, d'Unio et d'Anodonta. Du cåté de la 
rive, la limite de cette zone est déterminée par le fait que les coquilles qui s'amoncellent 
plus préæs de la cåte se pulvérisent et se dissolvent sous le choc des vagues et gråce å certains 
agents chimiques (acides provenant des racines des plantes); la limite extérieure est donnée 
par le fait que les mollusques vivantes ne dépassent pas les profondeurs en question. 

Nous avons démontré que dans le Furesé, ainsi que dans d'autres lacs, une série de 
monticules s'étendent le long de la cåte, s'élevant dans ou præs de la bande de mollusques; 
ces monticules, forméæs également de coquilles, sont couverts de végétation. Je les ai regardés 
comme formés par Ventassement des coquilles de mollusques, qui, suivant cette théorie, 
auraient dans nos lacs quelque importance pour la formation de récifs. A. C. JoHAansEn a 
pensé que la zone entiæére était créée principalement par des coquilles emmenées par les 
vagues et les courants, et il fait observer que les moules et Valvata ne vivent pas aussi loin 
de la cåte, et que bon nombre de coquilles se rencontrent encore plus en avant. Au cours 
des récentes explorations ”emplacement de la bande des coquilles a été déterminé plus exacte- 
ment et marqué sur la carte. STEENBERG a en outre démontré que Valvala piscinalis descend 
jusqwau bord extérieur de la zone des mollusques, tandis que Anodonta et Unio s'étendent 
moins loin, 


184 

Pour ma part je maintiens ma maniére de concevoir Voørigine de la bande de mollus- 
ques, en faisant observer que si les dépåts de coquilles se trouvent å une plus grande distance 
de la rive que celle ou vivent maintenant les moules, ce fait est du, je le pense, å deux causes. 
1? Le niveau de Veau est plus élevé aujourd'hui qw'il ne Vétait autrefois; les moules pou- 
vaient vivre alors sur la méme profondeur et plus loin de la rive. 2? La limpidité de Veau 
diminue d'année en année, ce qui influe sur la limite extérieure de la véægétation et par lå 
aussi sur celle de la faune mollusquaire. 

La théorie me parait peu vraisemblable qui voit dans le dépåt de coquilles des maté- 
riaux entassés par le mouvement des eaux; d'abord les mollusques appartenant å la région 
littorale proprement dite s'y trouvent en træs petit nombre, en outre nous ne connaissons 
pas de courants profonds qui pourraient retirer les coquilles, et enfin ces dépåts, par leur 
consistance crayeuse, témoignent d'un grand åge. Des coquilles de mollusques sønt recon- 
naissables encore aujourd'hui dans les plus anciennes couches de V'époque post-glaciaire; 
celles déposées dans la bande de coquilles du Furesé datent d'aprés mon opinion de plusi- 
eurs siécles. Au printemps seulement les mouvements combinés des vagues et des glacons 
peuvent soulever les coquilles et les déposer sur les gréves de sable, d'ou les vagues les 
retireront de nouveau. (Pour plus de détails voir p. 27 et STEENBERG p. 110). 

Bancs de pierres, A certains endroits des récifs ou dépåts de pierres s'étendent le long 
de la cåte; ils ont eu autrefois des dimensions beaucoup plus considérables: on les a utilisés 
en y péchant des pierres pour des travaux de construction. On ne saurait décider si ce sont 
des érosions faites sur d”anciennes lignes cåtiéres ou des dépåts datant de P'époque glaciaire. 

En 1900 déjå nous avons constaté dans le Fureså V'existance du mineral appelé limonite 
pisolithe. . Maintenant nous avons reconnu que la formation de ce minéral se borne å une 
certaine zone qui a son maximum å 15 m. de profondeur et qui n'existe pas au-dessus de 7 
ni au-dessous de 20 m. La limonite pisolithe abonde dans la partie sud du lac; en général 
elle se présente en taches espacées et elle communique au sol une forte couleur rouge. Le 
role que joue dans cette formation les coquilles de mollusques, surtout les Valvata, s'est clai- 
rement manifesté au cours de nos recherches. Les Valvata vivantes de cette zone ont déjå la 
spire couverte de limonite, et Ton trouve partout toutes les formes de transition, depuis les 
coquilles vides légérement encroutées jusqu'aux boulettes méconnaissables. Cette année nous 
avons en outre constaté que les grains de sable méme sont incrustés de fer, et qu'un sédi- 
ment de fer en poudre fine se trouve dans le sol du lac. Beaucoup des petits grains, lors- 
qwon les faisait bouillir avec de Pacide chlorhydrique, découvrait un petit noyau noir. Le 
méme phénoméne a été constaté pour le Madusee par Weltner qui a reconnu dans ce noyau 
des coquilles de diatomées, des fragments de chitine, etc. Les sédiments de limonite brune 
du Furesé se forment sans doute dans le lac méme et surtout dans la zone on ils se trou- 
vent maintenant. Les boules les plus grosses se trouvent dans les endroits on les Valvata 
vivent encore et o% les coquilles en sont déposées sur le fond; les plus petites, de la gros- 
seur d'une téte d'épingle, sur la limite extérieure de la zone. Il résulte de mes recherches, 
ainsi que de celles de WEertner et d'autres naturalistes, que la limonite pisolithe se rencontre 
dans certains lacs, toujours en forme de zone, dans quelques cas par 10 å 20 métres, dans 
d'autres par 20 å 30 méætres de profondeur. Une des causes de cette apparition limitée est 
évidemment que les particules d'une certaine grosseur sur lesquelles le fer s'incruste, telles 
que fragments de coquilles, grains de sable, n'existent pas en grand nombre au dessous de 
20 m., du moins dans les lacs danois. Le phénoméne ne se laisse pourtant pas pleinement 
expliquer par cette voie. Les Pisidies qui vivent dans le Fureséå par 20—35 m. ne sont jamais 
incrustées de fer, tandis qu'elles le sont souvent dans la bande de coquilles. Les quelques 
grains de sable qw'on trouve au delå de 20 å 25 m. ne le sont pas non plus. On a supposé 
que le phénoméne était då å Vaction de sources ferrugineuses, mais pourquoi ces sources 
sS'ouvriraient-elles toujours dans ces zones déterminées? Deux explications possibles semblent 
se présenter: ou cette zone de 7 å 20 m. contient des organismes qui obtiennent ici leur op- 
tima, et dont les processus biologiques favorisent le dégagement du fer, ou bien celui-ci est 
le résultat de certaines conditions chimiques propres å cette zone, La premiére possibilité 


185. 


ne saurait étre rejetée tant qu'une étude bactériologique des sédiments de limonite n”a pas 
été faite. Une analyse méthodiquement répétée tous les quinze jours serait du plus grand 
intérét pour constater si les zones de végétation ne sont pas limitées du cåté du lac par une 
zone de bactéries de fer dans les gaines desquelles le fer se dégagerait. Quant å la seconde 
hypothése, nous sommes en effet å méme de constater dans la zone en question des condi- 
tions chimiques spéciales, différentes de celles qui existent sur de plus grandes profondeurs, 
et ces conditions suffisent, je le présume, å expliquer pourquoi les sédiments de limonite 
brune paraissent partout limités å une certaine zone du fond. 

BirGE et JunaYy dans leur ouvrage principal (1911, p. 107) donnent V'exposé suivant: If 
any insoluble oxide of iron be present in the bottom ooze, it may be reduced to a lower 
insoluble oxide in the absence of dissolved oxygen and pass into solution, thus increasing the 
quantity of iron held in solution by the bottom water. Bottom waters, which contain a con- 
siderable amount of iron, soon become cloudy, when exposed to the air, as the water absorbs 
oxygen, and the iron is changed to a higher oxide, which is precipitated. At the time of the 
vernal and autumnal overturn the bottom water is aerated, and the ferrous iron in solution 
is oxidized to ferrio, which forms a precipitate and sinks to the bottom, only to be reduced 
again and pass into solution, when the dissolved oxygen disappears from the bottom water». 

Or il résulte des analyses chimiques de Bronsten (Br. et W.-L. 1912 p. 440) que pendant 
la stagnation des eaux en été, la quantité d'oxygéene tombe å moins de 1'Iv: dans les grandes 
profondeurs (33 m.), tandis que par 15 å 20 m. la quantité d'oxygéne reste, pendant toute la 
saison estivale, la méme qw'å la surface, en général elle ne baisse que de "27/0 å peine. 

Si donc la limonite apparait toujours en zone, et principalement entre 7 et 20 m. de 
prof., en voici la raison: 

Pendant la période de stagnation la pauvreté d'oxygéne dans les couches d”eau les plus 
profondes fait que les combinaisons de ferri peuvent se réduire en combinaisons de ferro, 
qui se dissolvent et augmentent la quantité de fer que contiennent ces couches d'eau, tandis 
que des sédiments de fer ne se déposent pas en permanence sur le fond. Autrement par les 
moindres profondeurs: la quantité d'oxygeéne restant pendant toute P'année å peu prés la méme 
qwå la surface, aucune réduction n'a lieu, et le fer dégagé s'entasse sans interruption au cours 
des années. En 1900, j'ai tåché de rendre compte de Torigine des matiéres organiques et 
inorganiques déposées sur les parties les plus profondes du plancher du Fures&, du råle que 
jouent les matiéres organiques comme nourriture de la faune profonde et des résultats du 
processus excrémental que subissent les matériaux déposés. J'ai constaté alors que la quan- 
tité des matiéres organiques diminue, que le sol, devenant plus argileux, prend une couleur 
plus claire. Ici encore des analyses bactériologiques réguliéres auraient då compléter mes 
études, mais comme je Vai déjå dit, il a fallu les ajourner. 

Voici ce que je puis aujourd'hui ajouter aux recherches publiées alors: Quand le sol 
d'un lac est extrémement mou comme c'est le cas pour le Furesé, un dragage ordinaire ne 
donnerait aucun renseignement sur la surface du fond. Je n'en ai pu reconnaitre la nature 
quw'en me servant de la drague C. G. Joh. Petersen, qui dépose intacte sur le tamis la couche 
superficiaire du fond. Au delå de 20 å 25 m. le fond est partout, å ce que nous savons, 
couvert d'une couche uniforme de vase brune, épaisse de "> ctm. et superposée å une couche 
grise ou noiråtre, cå et lå jaunåtre et alors puante. Dans cette couche brune supérieure J'ai 
cherché le «feutre organique» de Fabre que cet auteur dit avoir trouvé dans le Lac Léman 
et qui consiste, selon lui, de Palmellacées, de Croococcacées, de diatomées tenues ensemble par 
les Oscillaires en une sorte de tissue. Ce»feutre organique« n'est pas, quejesache, constaté ailleurs, 
mais des espæces appartenant aux susdits groupes végétaux ont été trouvées sur de grandes 
profondeurs (Scxroter & Kircaner, LE Roux et d'autres). Les échantillons du sol pris dans 
le Fureséå n'en montrent aucune trace imméædiatement apréæés la péche; seulement si on les 
laisse pendant des mois dans un aquarium, la surface se couvre d'un feutre, dont les élé- 
ments principaux sont de longues Cyanophycées incolores et des bactéries. A VFétat frais, la 
surface de la vase brune consiste en granules floconneuses å bords dentelés. Les particules 
d'argile ne se trouvaient pas en grand nombre; c'est probablement au printemps que la vase 

D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd-, 8. Række. III, 1, 94 


en est mélée. Il y avait trés peu de sable, mais une grande quantité de particules brunes 
floconneuses, sans doute du fer oxydé hydraté. Les granules floconneuses que j'ai nømmées 
sont principalement le contenu cellulaire des organismes dépérissants du plankton, organismes 
que le filet å fermeture nous a montrés suspendus dans les couches d'eau profondes, mélés 
de nombreux fragments d'organismes morts, de contenu cellulaire, de carapaces de Cerafium 
hirundinella, de chromatophores, de peaux de chitine, surtout de Bosmines, tandis que les 
Hyalodaphnies font défaut ici comme partout, fait assez remarquable, vu que cette espéce 
forme dans la saison estivale la plus grande masse du plankton lacustre. Dans les échan- 
tillons fraichement péchés on ne voit pas de bactéries filamenteuses, ni d&oscillaires; de dia- 
tomées on trouve les espéces qui habitent la région littorale, mais seulement des exemplaires 
morts ou mourants; un petit nombre de Chlorophycées, surtout de Pediastrum, mortes elles 
aussi. Trés peu d'infusoires et de Rhizopodes. 

Je wai pas trouvé de «feutre organique»; je ne saurais nier la possibilité qwil ait pu 
étre lavé par 'eau pendant qwon retirait la drague; mais je suis peu incliné å le croire. 
C'est cette couche supérieure, de vase brune riche en matiéres organiques, qui sert å nourrir 
la faune profonde dont nous allons parler plus loin; sur ce point mes observations concor- 
dent complétement avec V'ouvrage important que C. G. J. Petersen a publié sur le role que 
joue le détritus pour le nourrissement de la faune profonde marine. Les résultats des fonc- 
tions vitales de cette faune, les excréments, se trouvent un peu plus bas, dans la couche au- 
dessous de la surface brune. 

Au decå de 20 m. le sol devient plus mélé de sable et plus riche en particules de fer. 
On ne trouve nulle part du sable déposé sur le limon dans des profondeurs considérables, 
comme Exman en a trouvé dans le Våttern; ni, cela va sans dire, la surface solide de Vargile 
appelée glaciaire. 


Chapitre III. Remarques sur les cartes des végétations pour les lacs de Bastrup, 
Farum, Bagsværd et Lyngby. 


Par J. BoYE-PETERSEN. 
(Cartes I B—VI B.) 


Dans nos études nous ne nous sommes occupés que des plantes qui habitent le bassin 
méme des lacs, c'est-å-dire les plantes aquatiques proprement dites et les espéces appartenant 
aux champs de roseaux. 

Pour la détermination des lieux quatre méthodes ont été employées. 

1) La mesure å Vaide d'un fil de 100 m. Une corde d'acier, graduée en métres, fut fixée sur 
un point de la rive dont la situation était connue; on pouvait alors mesurer directement la 
largeur des zones végétales et donner des coups de sonde å des distances voulues de la rive. 
La direction du profil étudié fut déterminée avec une précision suffisante. Les points de 
départ furent choisis å 100 ou 500 m. de distance, et on faisait toujours des notices sur les 
véægétations intermédiaires. 

2) La mesure au sextant ne fut guére employée que sur le lac de Bagsværd, pour établir 
”'emplacement des groupes de Potamogeton. Pour Vétablissement de chaque point, on a me- 
suré les angles que formaient entre elles les visées prises vers 3 ou 4 points fixés d'avance. 
A Taide d'un transporteur on pouvait plus tard marquer sur la carte le point examiné. 

3) Visées croisées prises sur terre; méme méthode que pour le mesurage bathymétrique. 

4) Mesurage å stadia. Exécutée par un opérateur, établi sur le rivage avec une plan- 
chette et muni d'une alidade å lunette. 

Dans le bateau on dresse une longue perche graduée (la »stadia«). L'opérateur sur 
terre compte les divisions visibles entre deux fils horizontaux du réticule de la lunette, et il 
peut ainsi mesurer la distance entre la planchette et le bateau, dont il peut immédiatement 
marquer la situation sur sa carte. 

En nous servant des points fixes obtenus par ces moyens, et suppléés d'observations 


187 


prises sur place, nous avons tracé les cartes des végétations. L'habitat de chaque espéce est 
indiqué par une signature spéciale; les espéces rares sont toutefois omises. 


Les sociétés de plantes. 


Dans un lac, les sociétés végétales se groupent généralement le long du rivage en zones 
plus ou moins distinctes. La formation de zones tient évidemment å ce fait que plusieurs 
facteurs d' importance pour la prospérité des plantes changent graduellement avec V'éloigne- 
ment du rivage. De tels facteurs sont la profondeur de Veau, la lumiére, la température, le 
caractére du fond, le mouvement des vagues, et la glace. La profondeur de V'eau pose une 
limite directe å Yextension de certaines plantes, celles surtout qui veulent élever leurs fleurs 
ou leurs feuilles au-dessus de la surface, tandis que les conditions de lumiére importent le 
plus pour les végétaux submergés. La variation de la température, le mouvement des vagues 
et la glace influent surtout sur la végétation du rivage, et causent les différences qui carac- 
térisent les rives nord et sud, les cåtes abritées et exposées. 

Les sociétés de plantes qwil faut prendre en considération sont principalement (comp. 


WARMING 1895). 
1. Les champs de roseaux, 


2. La société des Limnées, 
3. — - Néréides, 
4. — -… Hydrocharites. 


Les espéces les plus répandues dans les champs de roseaux sont: 

Phragmites communis Trin., Scirpus lacuster L., Typha angustifolia L. La limite exté- 
rieure de cette zone se trouve par 1'/2 å 2 m. de profondeur. 

Phragmites pousse soit sur la terre ferme, soit dans Veau jusqu'å 2 m. de prof., tandis 
que Scirpus et Typha ne prospérent que par "> å 2 m. d'eau. Phragmites semble préférer un 
sol solide, les deux autres espæéces préférent un fond mou. Typha supporte mal le choc des 
vagues, tandis que Phragmites et Scirpus en souffrent moins. 

La societé des Limnées se rencontre soit comme un élément subordonné parmi les 
espéces des champs de roseaux, soit comme une zone plus ou moins large en avant de la 
zone roseliére, par 2 å 7 m. de prof. On peut la subdiviser en 3 associations. 


1) Les Nymphéacées, 
2) Les Potamogetonacées, 
3) Les Limnées complétement submergées. 


L'association des Nymphéacées comprend des plantes enracinées å feuilles nageantes ; 
les fleurs s'élévent sur une tige au-dessus de la surface d'eau. Dans ce groupe il faut sig- 
naler: Nymphæa alba L., Nuphar luteum (L.) Sm., Potamogeton natans L., Polygonum amphi- 
bium L.— La limite extérieure de cette zone est å 2—2"/2 m. Les Nymphéacées ne supportent 
pas bien les vagues, c'est pourquoi. elles fleurissent surtout dans les anses tranquilles. 
Nymphæa se trouve en général par 1—2!/> m. d'eau, tandis que les autres espæces croissent 
aussi par de plus faibles profondeurs. 

Les Potamogetonacées comprennent un nombre d'espéces, surtout de Potamogeton, qui 
sont enracinées, mais sans feuilles nageantes, et qui élévent seulement une tige florifére au- 
dessus de la surface. Ces espéces supportent une plus grande profondeur que les Nymphé- 
acées. Voir å la p.44 la liste des espéæces avec leur profondeur maximum. La plupart 
peuvent descendre jusqu'å 7 m., mais ce n'est en effet que Batrachium circinnatum, Potamo- 
geton pectinatus et P. perfoliatus qui se développent bien å des profondeurs considérables. 

L'association des Limnées complétement submergées est celle qui s'étend le plus loin 
de la rive. Elle comprend des espéces enracinées, et qui ne s'élévent jamais å la surface. 
Cette association est particuliérement bien repréæsentée dans le Fures&, elle sera mentionnée 
plus spécialement å propos de ce lac.: Dans quelques-uns des autres lacs elle fait compléte- 
ment défaut. Les espæces qui y appartiennent sont Elodea canadensis, les Characées et les 

24 


188 


Mousses. La société des Néréides, plantes aquatiques litophiles, comprend surtout des algues, 
auxquelles nous n'avons pas pu étendre les recherches présentes. 

Nous devons å W.-L. les renseignements suivants: 

»Chaque été les pierres dans le Furesé se couvrent de nombreuses gløbules de rivula- 
riacées, ainsi que de Valgue brune Pleurocladia lacustris. Par suite de la richesse en calcaire 
de ces globules, les pierres prennent une couleur gris-blanc. Les algues descendent jusqu'å 
1—2 m. En novembre, les pierres changent de couleur jusque par ”/4 m. Elles deviennent 
vert-noir, se couvrant d'une croute épaisse de diatomées (Pinnularia, Navicula, Tabellaria) ; 
celles-ci apparaissent aussi sur Scirpus et Phragmites. En été, quand la nappe d'eau baisse, 
on apercoit sur ces plantes une raie blanche, formée d'écorces de diatomées mortes. — En 
hiver, la friction de la glace détache les diatomées, et le limon de diatomées-rivulariacées 
nommé ci-dessus, se forme alors. Sous les premiéres glaces de V'hiver les diatomées assimi- 
lent Tazote; Toxygéne se dégageant les bulles d'air montent verticalement et marquent les 
contours de chaque pierre, les bulles d'air restant enfermées dans la glace. Au printemps, 
immédiatement apréæs la débåcle, d'énormes quantités de chaines de Tabellaria apparaissent 
dans le plankton; c'est justement cette forme de colonies qui couvraient les pierres avant que 
le lac était pris par la glace. Dans le Fureså comme ailleurs la forme des colonies change; 
les chaines de Tabellaria deviennent des étoiles, et puis le maximum cesse. D'année en année 
J'ai observé le méme phénoméne: au moøis de décembre—janvier des chaines de Tabellaria 
sur les pierres, en avril des chaines flottantes dans le plankton; en mai—juin des étoiles 
flottantes. Je suppose qu'aprés le dégel de chaque année le mouvement des vagues apporte 
dans la région pélagique des chaines de Tabellaria détachées, que celles-ci en s'adaptant aux 
nouvelles conditions de milieu changent la forme de leurs colonies de chaines en étoiles, 
qwelles se maintiennent quelque temps suspendues, et qu'elles retombent ensuite aux couches 
d'eau inférieures ou elles se dissolvent; on n'en trouve presque pas dans le sol du lac.« 

La société des Hydrocharites comprend des espéces qui ne sont pas enracinées et qui 
sont pour cela sujettes å étre entrainées par les vagues et les courants d'eau. Quelques-unes 
ont des feuilles nageantes, d'autres sont complétement submergées. Voir la liste des espéces 
å la p. 45. Dans nos lacs les Hydrocharites ne forment presque jamais des groupes de 
végétations uniformes, elles se présentent mélées aux Limnées. La plupart des espéces sub- 
mergées apparaissent dans deux conditions essentiellement différentes, soit prés de la cåte, 
dans des endroits abrités, soit dans des eaux assez profondes. Les espéæces munies de feuilles 
nageantes ne se présentent que dans des localités du premier genre. 


Le lac de Bagsværd. 
Carte VB. 

Le mesurage fut exécuté å deux époques: au mois de juin 1911 on leva le plan de 
toute la région littorale, å Yaide du fil de 100 m. On tira les cordes å 100—200 m. de distance. 
Au mois de juin 1912, les groupes de Potamogeton furent spécialement mesurés å Vaide du 
sextant. Cette seconde opération était nécessaire surtout par rapport å Potamogeton crispus, 
qui nw'atteint la surface que dans les premiers jours de Vété. Le lac, qui s'étend dans la 
direction O. N.-O., a sa plus grande largeur vers Test et se rétrécit vers Vouest. Les 
vents d'ouest qui prévalent pendant l'été produisent donc un mouvement assez fort dans 
VYeau. Profondeur maximum 4/2 m. Le fond est généralement solide le long du rivage; vers 
le milieu du lac il est vaseux. Des tourbiéres ne se trouvent qu'å l'extrémité ouest. La 
liste I p. 49 nomme les plantes principales. La liste II comprend quelques planies palustres 
habitant les champs de roseaux. La liste III momme des plantes aquatiques qui n'apparaissent 
que trés rarement. 

La zone des roseaux s'étend en général jusqu'å 2 m. de profondeur, mais å lV'extrémité 
ouest, ou la profondeur des eaux ne dépasse en somme pas 1 m., cette zone est trés étroite. 
L'état chétif des roseaux est probablement causé par le fait que le sol se compose ici de 
matiéres végétales incomplétement décomposées, tourbeuses. 

Les Nymphéacées habitent les cåtes abritées et forment en général des végétations 


189 


complétement »pures«, c'est-å-dire non mélangées. On les trouve surtout par 2 m. environ. 
Voir å la p. 50 la liste des espéces appartenant å association des Nymphéacées. 
L'association des Potamogetonacées comprend les espéces suivantes. 


Potamogeton lucens..…......…. 1—2!|2 m, 
— (CRES DUS ERE 1—21/2 m, 
— zosterifolius ...….. Jem: 

Batrachium circinnatum..…... 1 m. 


L'association des limnées submergées fait presque complétement défaut dans ce lac. 

Association des Hydrocharites. Liste des espéces p. 50. 

La plus grande partie du plancher du lac est sans végétation, malgré sa faible profon- 
deur. Ce phénoméne s'explique par le fait que Veau træs trouble absorbe beaucoup de lu- 
miére, méme å travers de minces couches d'eau. 


Le lac de Farum. . 
Carte II B. 

Le plan a été levé principalement å Vaide du fil de 100 m. A quelques points seule- 
ment, ainsi å V'extrémité ouest et dans le golfe sud, la bordure des roseaux a été mesurée avec 
Vassistance des guides de Vétat-major. Le lac de Farum ressemble assez å celui de Bag- 
sværd par sa forme et sa grandeur, mais elle s'étend dans la direction O.S.-O., et le profil 
de son bassin est différent. La profondeur maximum est de 16m. Le fond est træs accidenté, 
avec cå et lå des pentes raides. 

Quant aux zones végétales, il faut spécialement remarquer qu'å V'exception de V'extrémité 
ouest, les nymphéacées se trouvent mélées aux espæces qui composent les champs de roseaux. 

Voir p. 48 la liste de toutes les espéces trouvées dans ce lac, avec indication des pro- 
fondeurs. 

Le lac de Bastrup. 
Carte 1 B 

Le plan des végétations a été levé exclusivement avec Vassistance des guides experts, 
en méme temps qw'on procédait å la mesure bathymétrique. 

Le lac de Bastrup est le plus petit des lacs étudiés. Il est de forme oblongue, la ligne 
cotiére est un peu ondulée, et les courbes de profondeur sont réguliéres, le fond descendant 
presque partout en pente rapide jusqu'å 6 ou 7 m. La végétation est pauvre en espéces; la 
zone des roseaux seule est bien développée. Le fond entier, au delå de 2 å 3 m, est com- 
plétement nu; ce fait est då sans doute å Veau træs trouble; la pauvreté en espæéces tient peut- 
étre å V'étroitesse de la région littorale. 

Voici les espéces que nous avons trouvées: 


Equiselum limosum, Potamogeton natans, s 
Heleocharis palustris, Scirpus lacuster, 
Phragmites communis, Typha angustifolia. 


Polygonum amphibium, 
Le lac de Lyngby. 
Carte VI BI, B IL. 

Le lac de Lyngby n'est pas beaucoup plus grande que le lac de Bastrup, mais la forme 
en est plus arrondie, et les conditions naturelles sont å beaucoup d'égards complétement 
différentes. Le mesurage fut fait en juillet 1912. Le fil de 100 m. fut employé sur la cåte 
sud; d'ailleurs le mesurage des zones véægétales fut mené de front avec le sondage bathy- 
métrique de maniére å servir aux deux buts. La ligne de la cåte nord n'étant pas tracée 
sur la carte de V'état-major avec une précision assez compléte pour le but que nous nous 
proposions, on Va déterminée plus exactement å V'aide d'une série de visées å stadia. 

La profondeur du lac est généralement faible; le maximum en est 4'/2 m.; sur la plus 


190 


grande superficie elle ne dépasse pas 2 ou 2!/> m. Le fond est presque partout mou, vaseux 
(;>Dy«, v. Post). Le lac recoit Yécoulement venant de tous les autres lacs. La végétation est 
trés abondante et trés variée. Nous n'avons noté sur la carte botanique que les espéces qu'il 
faut regarder comme faisant partie intégrante de la flore, tandis que nous avons laissé de 
coté les plantes qui y apparaissent d'une maniére intermittente, p. ex. dans les røseliéres prés 
de la rive. La liste de ces derniéres espéces est donnée å la p. 52. Touteføis le grand 
nombre d'espéæces que nous avions å enregistrer a causé la nécessité de tracer deux cartes, 
dont une indique Vaire d'extension des plantes principales et Vautre les lieux d'apparitiøn 
des espæces plus rares. 

Au milieu du lac s'élévent deux iles assez grandes, couvertes d'aulnaies. L'ile qui est 
située le plus au sud a un fond solide, tandis que celle du cåté nord semble consister en 
vase organique, reposant pourtant, il faut le supposer, sur quelque haut fond solide. En tout 
cas il parait évident que cette ile a recu un accroissement considérable par des morceaux 
détachés du terrain vaseux qui borne le lac vers le nord. De tels morceaux sont de temps 
en temps poussés par le vent d'ouest vers le milieu du lac, ou ils sont souvent retenus par 
les plantes et se transforment en ilots. Un nombre de ceux-ci sont indiqués sur la carte- 
Voir å la p. 52 deux listes sur les espéæces trouvées sur ces ilots. 

1) la flore d'un ilot å V'extrémité ouest du lac; longueur de Vilot 2m, largeur å peine 1 m. 

2) la flore d'un flot å 50 m. au nord-est de l'iile nord. 

Pendant les chaleurs de V'été on voit souvent émerger en plein lac des ilots sans végé- 
tation. Ce phénoméne est då probablement å une accumulation de gaz dans le fond vaseux, 
par VPaction duquel gaz le fond est soulevé. 

Les roseliéres du cåté nord ont cela de particulier que la végétation est fortement 
mélée de Limnées et d'Hydrocharites. Ensuite il faut remarquer que sur la céte nord Typha 
se trouve presque toujours le plus prés de la terre ferme, Scirpus plus en avant. On peut 
dire en général que si la végétation de la rive sud ressemble beaucoup å celle des autres 
lacs mentionnés, la flore de la rive nord a un caractére tout spécial. 

L'association des Nymphéacées y est trés bien développée, et se présente en deux zones 
bien distinctes; en s'avancant de la rive on trouve d'abord Nuphar et Potamogeton natans, 
plus loin Nymphæa alba. 

Parmi les Potamogetonacées- P. lucens est la plus commune, c'est en effet la plante la 
plus répandue du lac. 

L'association des Limnées complétement submergées a une extension peu considérable. 
Elodea canadensis, laquelle il y a une vingtaine d'années menacait d'envahir le lac entier, a 
maintenant presque disparu. L'association des Hydrocharites, au contraire, est d'une plus 
grande importance. 

En s'appuyant sur les observations quil a pu faire sur divers lacs de la partie nord 
du Seeland, notamment les deux lacs mentionnés ici, W.-L. ajoute quelques remarques con- 
cernant T'envahissement de végétaux qui menace nos lacs. »On a souvent quelque peine å 
comprendre, pourquoi tel lac est rempli de végétation avec une rapidité énorme, tandis que 
tel autre semble å peine changer pendant plusieurs décennaires. Les plantes qui contribuent 
le plus puissamment å combler un lac, appartiennent å la société des roseliéres ou å la 
formation des Nymphéacées et des Potamogetons. Nos lacs de profondeur médiocre (4 å 10 m.) 
offrent souvent cette particularité que le plancher en est complétement nu; la seule plante, 
å ma connaissance, qui habite le fond de ces étangs, est Fontinalis. La cause premiére en 
est probablement que malgré la faible profondeur, cest la lumiére qui fait défaut. La 
quantité de plankton que renferment ces petits lacs est énorme; le fond en est si mou que le 
moindre mouvement de I'eau le souléve. Ces deux faits réunis tendent å diminuer la trans- 
parence de Peau. En outre, les acides humiques donnent å Veau une teinte brune, et enfin 
le fond est souvent formé d'une vase puante, peu favorable, il faut le croire, å la prospérité 
des plantes aquatiques. Dans les cas on Vélévation du fond dépend principalement de Vaction 
des sociétés végétales mentionnées ci-dessus, il est clair que cette action ne se fait sentir 
avec quelque force que dans les endroits oå la profondeur m'atteint pas 4 m., ce chiffre 
marquant la limite que ces plantes ne dépassent guére dans nos lacs. 


Ål 


ON 


Le moment critique dans Vhistoire de la transformation de nos lacs en marécages est 
celui ou les Nymphéacées et les Potamogetonées peuvent envahir le fond entier. Alors est 
introduit un facteur qui contribue puissamment å lever le fond; avant ce moment ce n'est 
guére que le plankton et le détritus dérivant des bords, qui joue un råle a cet égard. Don- 
næs done deux lacs voisins, dont les profondeurs respectives sont un peu moins et un peu 
plus de 3—4 m., il ne faut pas s'étonner si le premier — comme le lac de Lyngby — soit rempli 
de végétation avec une grande rapidité, tandis que Vautre se maintient »toujours« — comme 
le langage humain aime å le dire — pareil. 

Parmi les conditions secondaires qui déterminent le fait qui nous occupe, il faut nom- 
mer les différents degrés de température de V'eau, Porientation du lac par rapport aux vents 
prédominants, et enfin la quantité de détritus apportée par les affluents.: 


Chapitre IV. La Végétation du Fureså. 


Par Mme SEIDELIN-RAUNKIÆR et J. BoyE PETERSEN. 


Mme S.-R. a fourni tous les renseignements sur les Characées, M. B. P. ceux concernant 
la zone de Scirpus-Phragmites; tout deux ont étudié ensemble les zones submergées. Le cha- 
pitre a été rédigé et un peu augmenté par W.-L. Les travaux de B. P. furent exécutés prin- 
cipalement en 1911. Mme S.-R. a étudié la végétation submergée, surtout les Characées, en 
1901—1903, pour reprendre ces études en 1913, année ou les recherches plus approfondies 
furent faites. Pour le mesurage des champs de roseaux on s'est servi du fil de 100 m., tendu 
å 500 m. de distance; pour le golfe du Store Kalv, on a recouru å la méthode des visées 
croisées prises sur terre. 

Dans V'exploration de la végétation submergée on s'est servi de la drague å filet, ou 
d'un rateau å double face et å dents courbées, auxquelles étaient fixées d'autres dents trés 
minces. Cet appareil était surtout employé sur les profondeurs considérables; on le trainait 
sur de courtes distances, et la profondeur était mesurée avant et aprés chaque traction, les 
variations de profondeur ne dépassant pas "> m. L'appareil servait encore å déterminer la 
limite exacte de la végétation vers le fond du bassin, tandis que la drague å filet nous ren- 
seignait plus rondement sur V'existence ou 1'absence de véægétation dans les grands fonds. En 
avant de la zone de Scirpus-Phragmites les Characées dominent; leur association comprend 
10 espéæces sur 31 habitant les zones submergées. Elle a donc été étudié avec soin, plus å 
fond que dans aucun autre lac danois; il se peut pourtant que toutes les espéces n'aient pas 
été recueillies, le quart de celles qui ont été notifiées ne se présentaient que 2 ou 3 fois. 

La société des roseliéres consiste principalement en Phragmites communis et Scirpus la- 
custer; Typha angustifolia ne se trouve guére que dans le Store Kalv on Veau est træs tran- 
quille. Dans le lac proprement dit la zone de roseaux est assez étroite (1 ou 2 m.), en 
quelques endroits elle manque tout å fait. Phragmites et Scirpus croøissent souvent entre- 
mélés, le premier prédomine pourtant du cåté de la plage, tandis que Scirpus, qui préfére 
un sol plus mou, se range au deuxiéme plan. En avant de cette zone se trouve souvent une 
vægétation complétement submergée de Scirpus lacusler qui m'éléve que rarement des tiges 
aériennes. Normalement cette zone s'étend jusqu'å 22 m. Souvent elle commence å quelque 
distance du rivage, YTentassement des glacons au moment du dégel ayant détruit les rhizomes; 
si Thiver a été moins froid et que les plantes n'aient pas souffert de la glace, elles s'avancent 
plus préæs de la plage. Sur les cåtes abritées du Store Kalv la zone des roseliéres s'étend en 
champs larges de 280 m.; præs du rivage nous trouvons ici non seulement Typha, mais aussi 
Heleocharis acicularis et Equisetum limosum.…. La glace est la cause principale de la rareté de 
la væégétation basse mélée å Scirpus et å Phragmites. Parmi les Characées Chara ceratophylla 
et C. rudis sont les plus communes, la premiére plus préæs de la plage. Dans V'eau trés basse 
C. aspera prédomine; dans la partie extérieure de la zone et au dehors les Hypnacées jouent 
un råéle considérable, tandis que Litorella uniflora est træs rare. Les quelques espæces å 
feuilles nageantes ont toutes, å cause de Vagitation des vents et des vagues, cherché Vabri 


offert par les roseaux; nous n'avons å citer que 2 plantes: Nuphar luteum et Pøtamøgeton 
nalans, toutes les deux peu nombreuses dans le lac. L'action de la glace sur la végétation 
de cette zone se manifeste aussi en ce qu'elle arrache la jeune fløre de Myriophyllum et de 
Potamogeton perfoliatus dont VYété avait couvert le fond, pour la dépøser le long de la plage 
au commencement du printemps. 

Formation des Limnées. Association des Potamogetonées. La zone de Scirpus-Phrag- 
mites dépassée, la végétation est presque entiérement submergée; il n'y a que les fleurs de 
Batrachium et les inflorescences de P., lucens et de P. perfoliatus qui s'éléevent au-dessus de 
VYeau. VL'association des Potamogetonées se compose des plantes énumérées å la p. 63; Hip- 
puris, P. crispus et P. zosterifolius qui, sous une forme toute submergée, semblent avoir joué 
autrefois un assez grand råle, sont aujourd'hui peu nombreux. P. lucens et P. perfoliatus 
comptent parmi les plantes principales; elles forment une zone en avant de Scirpus, et elles 
couvrent le sommet de tous les hauts fonds du lac. Leurs jeunes pousses atteignent la sur- 
face au mois de mai, pour retomber sous V'eau en octobre. P. perfoliatus descend le plus 
bas, il prédomine sur les hauts fonds au milieu du lac; souvent, et surtout par un temps 
orageux, ses inflorescences nagent en position horizontale å la surface ou sous une mince 
couche d'eau; P, lucens au contraire dresse toujours ses tiges floriféres droit en V'air. P. mu- 
cronalus et trichoides sont bien møins nombreuses; en aout déjå on trouve des exemplaires 
dont les turions sont visibles. Batrachium circinnalum est trés commun, surtout sur les 
hauts fonds; cest sur la nappe d'eau ouverte le seul végétal dont la fécondation est amenée 
par Vaction des insectes. 

L”association des Limnées complétement submergées est formée de Characées, de Mousses, 
de Zanichellia major, rencontré en un seul endroit (2 å 3 m.), et enfin d'Elødea canadensis. 
Cette derniére espæce s'étend depuis 1 jusqu'å 7 m., elle descend peut-étre encore plus bas. 
Nous en avons trouvé des morceaux détachés méme par 14—15 m. Par 4 m. de profondeur 
elle forme en hiver ses pousses træs serrées, pareilles å des turions; par 7 m. elle n'en a pas. 
Pendant tout VPhiver elle conserve une belle couleur vert tendre. Il faut ranger dans la méme 
association les végétations de Scirpus å feuilles linéaires, complétement submergées. 

La société des Hydrocharites se compose de Ceratophyllum demersum, de Myriophyllum 
spicatum, de Stratiotes aloides et de Utricularia sp. La derniére espéce joue un råle peu con- 
sidérable; Stratiotes est commun dans le Store Kalv, il s'avance jusqu'å 3 m. Les deux pre- 
miéres ont une distribution plus étendue, surtout, parait-il, dans le Store Kalv: Ceratophyl- 
lum descend jusquwå 7 m., Myriophyllum peut-éwre un peu moins loin. Dans le Furesé ces 
espæces semblent ne pas produire de turions; toutes les deux se conservent fraiches et vertes 
pendant tout Phiver; témoin des récoltes faites dans la saison froide. 


Travaux de statistique. 


Pour déterminer la fréquence des végétaux Mme S.-R. a employé quelquefois la méthode 
Raunkiær (1905), méthode qui se préte pourtant moins bien å un travail exécuté en bateau 
qwau travail sur terre. On s'est servi, pour les récoltes, du rateau å double face. On a choisi 
une localité (A) préæs de Frederiksdal, par 3 m. de prof., une seconde (B) dans la baie de 
Kollekolle, par 3—3'/> m., et une troisiéme prés de la station AÅ, mais par 4—5 m. Les résul- 
tats obtenus sont donnéæs dans les tables A. B.C. 


Limite extérieure de la végétation. 


On a essayé de déterminer cette limite aussi exactement que possible, en se servant du 
rateau å double face. La végétation semble cesser assez abruptement vers 7Y> m. Les plantes 
croissant par 6"/>—7 m. sont énumérées å la p. 69, sans compter les quelques débris de végé- 
taux rencontrés par 3—15 m: Nostoc descend un peu plus loin, mais cette espéce a peu 
d'”importance dans ce lac. Les Cladophoracées apparaissent assez souvent sur les coquilles 
de moules, jusque par 12 m; on ne peut pourtant pas parler d'une zone de C/adophora 
comme dans le Starnbergersee (Brand). . 


== 


193 


C'est par 4//2—5 m. que la végétation est le mieux développée. 

Les formes principales sont les Characées, avant toutes Tolypellopsis; viennent ensuite 
plusieurs espéces de Potamogeton, avec 4 ou 5 autres Phanérogames, et enfin les Mousses. 
Au delå de 4"/2—5 m. la richesse d'espéces diminue, voir p. 68. La profondeur maximum ou 
descend la végétation varie entre 5 et 7» m. dans les différentes parties du lac. Les formes 
les plus gréles prédominent généralement par les grandes profondeurs; tel est le cas et pour 
les Potamogetonées et pour les Characées, ces derniéres manquent de cortex ou la pøossédent 
peu développée. Voir p. 69 la liste des profondeurs maximum pour toutes les plantes du lac. 


La végétation du Store Kalv, du Lille Kalv et des bancs submergés. 


Dans aucune localité du Furesé la végétation n'est plus abondante que dans le Store 
Kalv. Par une profondeur de 3 å 4 m. une plaine égale est couverte d'une riche flore, ou 
presque toutes les espéces du lac se trouvent représentées, sans se grouper en zones distinctes. 
Stratiotes n'apparait que dans la partie intérieure; vers le milieu du golfe Tolypellopsis et 
Elodea sont les plantes principales, la premiére surtout; å la p. 70 nous avons parlé des 
espéces prédominantes de Chara; å travers le tapis que forment les Characées, la flore des 
Phanérogames se fraie un chemin vers la surface. Prés de la rive, par "2 m., la flore con- 
siste principalement de C. ceratophylla et contraria, toutes les deux fortement encrotutées de 
calcaire. La composition de la végétation habitant le Lille Kalv est démontrée par les deux 
tables p. 71—72, élaborées sur les principes de la méthode Raunkiær. 

Les bancs submergés sont caractérisés par le manque presque absolu de Characées. 
Les autres espéces, qui toutes se distinguent par leur état prospére, ont été mentionnées å 
la p. 72. 

En comparant les Characées du Furesé å celles du Lac de Constance, lequel, gråce aux 
travaux de KirscHNER et SCHROTER et å cCeux de Baumann, est un des lacs les mieux connus, 
on voit que le Lac de Constance ne posséde qu'une seule espæce (Nitella hyalina) qui ne se 
trouve pas dans le Furesé. Ce lac, de son cåté, posséde une espæce qu'on m'a pas rencontrée 
dans le lac suisse, c'est Chara jubata, espéce qui, selon Micura, n'est connue que dans les 
lacs baltiques. 


Observations spéciales. 
Nostoc pruniforme Ag. peut dépasser 20 m. Dans le lac de Hald on Va rencontrée par 


30 m. Dans le lac d'Esrom, par 2—4 m., elle couvre le fond d'un tapis presque continu; 


dans le Furesé elle est peu importante. 

Cladophora, voir plus haut. 

Nitella syncarpa (Thuill) Kutz? Trouvée å Vétat stérile seulement. Elie appartient au 
groupe de Monotrodactylæ (Flewxiles) (Migula p. 97). On a fait de la pointe des feuilles le trait 
distinctif de cette espéce, mais ce choix n'est pas heureux, la pointe variant de forme sur 
une méme plante. Elle offre des formes transitoires qui la rapprochent de N. opaca. Celle-ci 
se présente en grand nombre dans divers endroits; sans former une zone spéciale elle occupe 
le bord de la zone des Tolypellopsis, ou celle-ci touche au plancher de limon sans véægétation 
(profondeur 3—8 m.). 

Nitella opaca Ag? trouvée å V'état stérile, seulement dans le golfe de Store Kalv (4 m.). 

Tolypellopsis stelligera Migula (Bauer) est, j'ose le dire, parmi toutes les plantes du Fures&, 
celle qui caractérise le plus la végétation de ce lac. Dans le Store Kalv, elle forme de vastes 
champs submergés, et elle cercle le lac entier d'une zone plus ou moins large, coupée, il est 
vrai, de quelques lacunes (prof. 1'/2—8 m.). Ses tubercules blanches stelliformes se trouvent 
en grand nombre dans la vase. Dans les pays du Nord on ne la connaissait autrefois que 
dans le Lefrasjé (Scanie); dernitrement Ostenrernd a constaté son existence dans le fiord de 
Randers (Jutland), et Mme S.-R. Va trouvée dans quelques autres localités. On la regarde en 
général comme rare; elle existe pourtant dans la plupart des pays de Europe centrale. 
C'est une forme lacustre qui préfére les profondeurs considérables. Elle se reproduit surtout 

D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr,, naturvidensk, og mathem. Afd., 8. Række, III. 1. 25 


seg 


au printemps par des pousses se développant des turions; la plante dépérit en octobre, du 
moins dans les eaux peu profondes; il est possible qu'elle soit vivace par de plus grandes 
profondeurs. Micura est d'opinion qu'elle est biennale. La plante est unisexuée, mais dans 
beaucoup d'endroits on ne rencontre que V'un des sexes. Dans le Furesé on nm'a trouvé que 
des plantes måles et stériles. Les anthéridies en Juillet—Septembre. 

Chara dissoluta A. Br. Cette espéce rare est congénére å Chara contraria. Jusqw'å pré- 
sent elle m'était connue qw'en Suisse, en Italie, en Angleterre et en Afrique; (déterminée par 
NorDstEDT). On la trouve distribuée en petits groupes mélés aux Tolypellopsis. 

Chara ceratophylla Wall est une plante prédøminante, tant dans la zone de Scirpus-Phrag- 
miles qwWau delå; en dehors des roseliéres elle croit par 1/2>—7 m., s'avancant souvent jusque 
sur la plage; elle se présente ici dans les variétés humilis et microphylla. On trouve des 
plantes måles et femelles. 

Chara jubata A. Br. En Danemark elle n'est connue que dans le Furesé (3—7 m.). Selon 
Miaura elle n'existe que dans les pays baltiques. 

Chara conlraria Å.Br. est commune dans le lac (1—7 m.). On la trouve souvent fructi- 
fiante, træs variable en vigueur, en nombre de cellules de cortex, etc. 

Chara rudis AÅ. Br. est, comme C. ceratophylla, une des Characées les plus robustes. 
Descendant jusqwå 7 m., elle préfére 2—4 m. et forme ici de vastes champs, surtout dans les 
golfes. Les cellules de cortex varient en nombre. En géænéral les organes sexués manquent. 

Chara aspera (Dethard) Wildenow. Surtout par une faible profondeur, souvent par 
quelques centimétres seulement. Elle se présente soit sous sa forme typique, ayant des 
plantes måles et femelles, soit sous une forme træs ramassée, sans épines, ressemblant å Ch. 
contraria. Cette variété a été trouvée stérile seulement. Dans le Lille Kalv, par une pro- 
fondeur un peu plus grande (0—3 m.), elle a une forme plus élancée. 

Chara fragilis Desvaux; c'est, aprés Tolypellopsis, la plus fréquente des Characées 
(1—7 m.). Elle apparait soit sous une forme assez vigoureuse, mais stérile, søjt sous une 
forme plus élancée, et alors fructifiante. 

Fontinalis antipyrelica L. atteint sans doute la derniére limite de la véægétation. Dans 
le lac de Constance elle descend jusqwå 17 m.; quelques exemplaires ont été trouvés dans 
le Furesé par 11 m. Le råle qw'elle tient dans ce lac n'est guére importante, en tout cas 
comparé å son caractére prédominant dans certains étangs; surtout si V'eau est trés riche en 
acides humiques, elle couvre souvent le fond entier. 

Fontinalis Kindbergii Ren. & Cordet; rencontrée dans le Fures& préæs de Kollekolle. 
Trés rare dans ce pays. 

Hypnum scorpioides L. (Scorpidium scorpioides). La variété trouvée dans le Furesé a, 
selon le pharmacien Jensen-Hvalsø, les feuilles acuminées å un træs haut degré. L'espéce 
est assez commune. 

Amblystegium Sendtneri Schimp. Une des plantes les plus communes du lac (0—7 m.); 
elle couvre souvent le fond. 

Amblystegium Kneiffii Br. ressemble beaucoup å la précédente, il est souvent difficile 
de Ten distinguer (0—5 m.). 


Chapitre V. La faune malacologique du Fures&. . 
Par C. M. STEENBERG. 


Les matériaux traités dans le présent ouvrage ont principalement été recueillis pendant 
les étés de 1913 et de 1914; quelques récoltes supplémentaires ont été faites en 1915 et 1916. 
Mes explorations ont compris toutes les profondeurvrs depuis 1/2 jusqu'å 36 m., le plus grand 
nombre des dragages ont cependant été faits en decå de 15 m. Au delå de cette limite, j'ai 
eu Voccasion d'examiner une cinquantaine d'échantillons pris par K. BARDENFLETH å l'aide de 
la drague å coupe et contenant des Pisidies. Les études sur le littoral furent faites en 1915—16. 

Les trois principaux ouvrages traitant de la faune malacologique du Furesé& sont ceux 


de W.-L. (1901) et de A. C. JoHansEen (1899, 1902). A la page 79—80 j'ai donné la liste des espéces 
que j'ai recueillies moi-méme dans le Furesé& ou dont j'ai vu des exemplaires sårs chez 
d'autres explorateurs. 


Distribution bathymétrique, fréquence et variation des espéces. 
Gastropoda. 


Limnæa stagnalis L. (pl. IV, fig. 1—8). La forme la plus commune est var. subulata Wstld. 
Limite extérieure de V'espéce 5 m. environ. 

L. auricularia (pl. I), commune sur les Scirpus et les Phragmites; plus rare sur le fond. 
Limite extérieure 7 m. La planche montre les variations les plus importantes de l'espéce. 

L. ovata Drap. (pl. II). Méme limite de profondeur que la précédente; c.-å-d. 7 å 8m. 
Un peu plus répandue que celle-ci sur le fond au dehors de la zone de Scirpus-Phragmites 
et ayant une plus grande variation (pl. II et fig. 12 du texte). La forme typique (pl. II, fig. 13, 
14, 12) et la variété patula Da Costa (pl. II, fig. 1 å 5), toutes deux å coquille mince, se plaisent 
dans les endroits abrités des golfes de Store Kalv et de Lille Kalv; la var. inflala Kob. (pl. II, 
fig. 11, 15,16—20), å coquille plus épaisse, préfére le bassin méme du Furesé ou I'eau est moins 
calme. L. ampla Hartm. (fig. 23—25) seulement sur le fond du lac, non pas sur les plantes 
aquatiques. Comme Va constaté A. C. Joxansen (1899), on trouve toutes les formes intermé- 
diaires entre celle-ci et ovala, mais non entre ampla et auricularia. L. ampla w'est pas une 
espæce particuliére, Cest une forme biologique, qui peut apparaitre chez toutes les espæces 
habitant des grands lacs ou les eaux sont plus agitées. Dans notre pays elle apparait seule- 
ment comme une variété de L. ovata, ailleurs le plus souvent comme une variété de L. auri- 
cularia (Hazay 1881, Bollinger 1909). Les autres variétés sont var. oblusa Kob. (II, fig. 6 å 8) et 
var. hartmanni Charp. (II, fig. 9—10). Suivant mes recherches la spire offre les meilleurs traits 
distinctifs (fig. 13 et 14 du texte); on peut en outre s'en servir pour déterminer les jeunes 
individus. Les organes génitaux présentent les caractéres les plus sårs pour la détermination 
de V'espæéce: le receptaculum seminis, la prostate, le pénis (Roszxowski 1912, 1914). Les jeunes 
individus de chaque espéce varient peu entre eux; car c'est surtout le dernier tour qui subit 
VPinfluence du milieu. 

L. palustris Mull. (fg. 15 du texte). Commune dans les anses, sur les plantes. Prof. c. 2m. 

L. truncatula Mill, Aplexa hypnorum L. et Planorbis spirorbis L. ont été recueillies dans 
des flaques d'eau sur la rive, pas dans le lac méme. 

Amphipeplea glutinosa Mull. (fig. 16 et 17 du texte). Ce Mollusque a été recueilli par de 
faibles profondeurs (1 m., 2//» m., 3 å 7m.) dans le Store Kalv et le Lille Kalv, dans les canaux 
et devant Virum. 

Physa fontinalis L. (fig. 18 du texte) commune sur les plantes du littoral. N'est draguée 
qwune seule fois (Kollekolle, dragage entre 3 et 9 m.). 

Ancylus lacustris L. (pl. III, fig. 47 å 52). En grand nombre sur les tiges de nénuphars, 
sur les Scirpus et Phragmites (Fiskebæk, Frederiksdal). 

Planorbis. Sur les plantes préæs de la rive, dans les endroits abrités, souvent en grand 
nombre: P. corneus L., planorbis L. (fig. 19 du texte), carinalus Mull. (fig. 20—21 du texte), vortex 
L. (pl. MI, fig. 57 å 59), contortus L. (fig. 22 du texte) et nautileus L. (fig. 23 å 26 du texte); 
dans les anses, o% Veau est træs peu profonde, en outre nitidus Mull., complanatus L. (fig. 27, 
28 du texte) et spirorbis L. Je wai pas recueilli moi-méme d'exemplaires vivants des trois 
derniers nommés. La limite extérieure des Planorbes est 5 m. environ. 

P. corneus L. (fig. 29 du texte). Outre la forme typique on trouve une forme qui rappelle 
var. ammonoceras Westld. Répartition 0—5 m. 

P. albus Mull. Distribution 0—5 m.; un exemplaire isolé pris å 8 m. A cåté de la forme 
typique (fig. 30 du texte) et hispida Drap. on trouve une forme (fig. 31—33 du texte, pl. III, 
fig. 60--62) qui rappelle var. socius Westld. et deformis Hartm. et dont la coquille lenticulaire 
est ornée d'un treillis træs prononcé, ayant souvent une forte caréne, formée du périostracum. 
Plusieurs individus (fig. 34 du texte), comme ceux de la var. déformis Hartm., sont susceptibles 
de déformations considérables par suite de Tinfluence des vagues. 

PÆN 


Bythinia tenlaculata L. (fig. 35 du texte). C'est le Gastéropøde le plus commun et, aprés 
Valvala piscinalis antiqua Sowb., celui qui a la plus grande distribution bathymétrique. 
Limite extérieure 9—10 m. de fond. 

B. leachi Shepp. (fig. 36 du texte). Commune sur les plantes du littoral; une seule føis 
trouvée dans un dragage. 

Neritina fluviatilis L. (fig. 37 du texte). Habite principalement les fonds caillouteux et les 
bancs de coquilles. C'est le seul Møollusque qui est commun dans la zone des brisants (W.-L. 
1908—09).  Limite extérieure 7—8 m. ” 

Bythinella scholtzii A. Schm. (fig. 38 et 39 du texte). De cette espéce nous n'”avøns trouvé 
que des coquilles vides, souvent en grand nombre. Prof. 3 å 13 m. 

Valvata piscinalis Mull. (pl. III, fig. 1 å 46). — La variété antiqua Sowb. est le Gastérø- 
pode qui s'avance le plus loin dans le Furesé (jusqwå 13 m.); vers le bord V. anfiqua vit 
communément avec des formes qui ressemblent å f. ftypica; cependant Vantiqua a le dessus 
encore par 3 ou méme par 2 m. Les jeunes individus de Vantiqua sønt plus nombreux par 
les faibles profondeurs que les adultes; le nombre en est considérable; nous en avons pris 
dans le Store Kalv jusqwå 146 en un dragage. — L'espéce est trés variable: Partant de V'an- 
tiqua typique (pl. III, fig. 10—14 et fig. 40, 41 du texte) les variations tendent dans deux direc- 
tions: 1) Vers des formes å coquille haute, élancée, conique, souvent. å tours anguleux (fig. 1 
å 5). 2) Vers des formes å coquille plus déprimée, ovoide-conique, å tours arrondis, plus 
bombés et å suture plus profonde (fig. 41—45). De 2) il y a transition å des formes qui res- 
semblent au piscinalis typique (fig. 46). On rencontre cå et lå des individus å coquille presque 
cylindrique (fig. 29) et å dernier tour détaché (fig. 25 å 27). — Quant aux exemplaires adultes, 
on distingue assez aisément s'ils appartiennent å Vandiqua ou au piscinalis typ.; cette distinc- 
tion est plus difficile quand il s'agit des jeunes individus. Dans la variété anfiqua ceux-ci 
(fig. 43 du texte) sont reconnaissables par les tours anguleux faiblement bombés, la su- 
ture plate et Touverture anguleuse; par contre, les jeunes individus du piscinalis typ. (fig. 42 
du texte) ont Pouverture et les tours arrondis et la suture profonde. — Antiqua est une 
variété de piscinalis, adaptée å vivre dans les grands lacs; les influences du milieu ont ici — 
contrairement å ce qui est le cas pour les Limnæa auricularia et ovata — été assez effectives 
pour agir sur la partie la moins variable de la coquille, å savoir la spire. C'est pourquoi 
on peut presque toujours distinguer les jeunes de Vantiqua typ. et des individus appartenant 
å la série 1 des variations d'avec les jeunes du piscinalis typique. Le cas est plus difficile 
pour les jeunes des exemplaires appartenant å la série 2 des variations, quil faut regarder 
en quelque sorte comme des formes transitionnelles entre Tantiqua et le piscinalis typique. 

Valvata macrostoma Steenb. (pl. III, fig. 53 å 56) na pas été prise å la drague; on la 
trouve cå et lå dans des endroits abrités préæés de la rive. 

V. cristata Mull. (fig. 44 å 46 du texte). Commune prés de la rive, plus rare dans Veau 
plus profonde; limite extérieure 3 m. environ. 


Acephala. 
Unio pictorum L. (pl. V, fig. 1 å 12, pl. VI, fig. 1 å 6). Cette espéce vit ensemble avec 
tumidus, mais elle est plus rare; on la trouve par toutes les profondeurs de 2 å 9 m. — La 


variation est moins grande que dans 1l'espæce tumidus. La forme typique (pl. V, fig. 1 et 2) 
est rare; on rencontre plus souvent la forme rhomboide ou trapézoide (longirostris Ziegl.) 
(pl. V, fig. 3 å 8); de celle-lå transition égale aux formes rostrées (pl. V, fig. 9 å 12, pl. VI, fig. 1 
å 5), dont la région postérieure est arquée vers le bas, en analogie avec VU. area Held et le 
platyrhyncus Rossm. qui vivent dans les lacs suisses et dans ceux de TAllemagne méridionale. 
La 4e forme est repréæsentée par de petits individus ovalaires, courts et ventrus (pl. VI, fig. 6). 

Unio tumidus Retz. (pl. VII et VIII, fig. 1 å 7) se trouve presque partout en decå de-9 å 
10 m. La forme typique (pl. VIII, fig. 6) est træs rare. 

Quatre formes sont communes: 1) U. conus Spengl. (pl. VII, fig. 1, 2, 4). 2) Une forme 
qui ressemble au pictorum (pl. VII, fig. 6 et partiellement aussi fig. 3, 5, 7, 8). Voici les traits 
qui distinguent cette variété du pictorum: le galbe des dents cardinales, la structure des 


197 


sommets (pl. VIII, fig. 7); les angles saillants qui bordent le corselet, la partie trés renflée 
derriére les sommets, et la partie postérieure fortement atténuée (pl. VIII, fig. 3). 3) La forme 
ovalaire (pl. VII, fig. 9 et 10; pl. VIII, fig. 2), représentée par de grands et forts individus å 
valves épaisses, chåtain foncé, et å corselet moins distinctement limité. 4) Forme å rostre 
arqué vers le bas (pl. VIII, fig. 1, 5). — Quelques individus å valves tortues et asymmé- 
triques ont vécu serrés entre des pierres (pl. VIII, fig. 4). 

Anodonta cygnea L. (pl. IV, fig. 9 et 10; pl. VIII, fig. 8 å 10). La plupart des individus 
peuvent étre classés dans la variété macula Shepp. (pl. VIII, fig. 8). (Lecard 1893, fig. 292, 
Bourguignat 1880, p. 285). De lå on trouve toutes les transitions jusqu'aux individus allongés 
qui correspondent å T'A. lacustrina oviformis longirostris de Buchner (Buchner, Taf. IV, fig. 9) 
et å TA. piscinalis Nils. Tous les Anodontes du Furesé& sont remarquables par leur petite 
taille (le plus grand individu a 68 mm. de longueur, 45 mm. de hauteur), L'espéce se trouve 
mélée å TUnio, mais pas en træs grand nombre. Limite extérieure 10 ou 11 m. 

Sphærium corneum L. (pl. VI, fig. 15 et 16), assez commune prés de la rive, dans les en- 
droits abrités et sur un fond vaseux. Seulement dans le Store Kalv elle a été draguée par 2 
å 4 ou 5 m. 

S. (Calyculina) lacustre Mull. et ryckholti Norm. var. danicum Cl. ont été citées comme 
vivant dans le Furesé; je n'en ai jamais trouvé. 

Pisidium amnicum Mull. (pl. IV, fig. 15 å 18). Commune dans les canaux et dans les 
anses calmes. Limite extérieure 4 ou 5 m. 

P. casertanum Poli (pl. IV, fig. 11 å 14) partout dans le lac; prés de la rive (0,2—1 m.) 
en petit nombre et en petits exemplaires; elle est de plus en plus nøombreuse et de taille plus 
grande å mesure qu'on s'éloigne de la cåte. Par 30—36 m., 50—150 individus ont été pris en 
un dragage. L'espéce se présente sous 3 formes: 1) Forma typica (pl. IV, fig. 14). 2) Forme å 
coquille trés épaisse, subtriangulaire, å charniére trés forte (pl. VI, fig. 17 et 18). 3) Forma 
lacustris B. B. Woodw. Cette derniére prise dans le Store Kalv par 2 å 4 m. 

P. henslowanum Shepp. (pl. VI, fig. 21 å 24) moins fréquente par les faibles profondeurs; 
nombreuse dans les grandes profondeurs, jusqwå 30 m.; de lå le nombre des individus 
diminue rapidement, jusqwå la limite extérieure, vers 36 m. La forme inappendiculata a été 
trouvée quelques fois. 

P. subtruncatum Malm (pl. VI, fig. 7—12), par toutes les profondeurs de 0,2—30 m.; sur- 
tout par 4—5 m. 

P. parvulum (Cl.) B. B. Woodw. (fig. 47 du texte). Répartition 1—20 m.; fréquente sur- 
tout entre 2 et 13 m. 

P. pusillum (Gml.) Jen. (fig. 48 et 49 du texte). Cette espéce préfére les profondeurs de 
2—5 m.; rare au delå de 10 m. Lim. ext. 25 m. (quelques individus isolés pris par 30 m.). Les 
individus sont particuliérement petits et fragiles. 

P. nitidum Jen. (fig. 50 du texte). Rare dans le Furesé, ne descend qwå 10 m. Comme 
le pusillum les individus sont tous petits et å coquille trés mince; les caractéres des 
deux espéces sont si effacés qwil est difficile de les distinguer Tune de Vautre. Dans les 
canaux affluant au Furesé on les deux espæces vivent en grand nombre, les individus sont 
vigoureux et plus faciles å reconnaitre. 

P. obtusale (Lam.) Jen. Rare; recueillie dans six stations seulement. Lim. extér.3å4m 

P. pulchellum Jen. (pl. VI, fig. 19 et 20) et P, milium Held (pl. VI, fig. 13 et 14) ont été 
prises dans les canaux, non pas dans le lac mæéme. 

Dreissensia polymorpha Pallas (fig. 51 dans le texte) n'existait pas dans le lac en 1913. 
Trouvée pour la premiére fois en 1915. En 1916 je Tai vue par miilliers adhérant å toutes les 
pierres, branches et coquilles. Recueillie å toutes les profondeurs, depuis 0 m. jusqu'å 30 m. 


Zones de Mollusques et dépåts de coquilles. 
Ce sujet a été traité par W.-L. (1901) et par A. C. Joxansen (1902). W.-L. a démontré que 
dans le Fureså — comme dans les autres lacs danois d'une certaine étendue et dont la pro- 
fondeur surpasse 15. m. — il faut distinguer 3 zones: 


198 


1) La zone de végétation, om on ne trouve qu'un petit nombre de coquilles dépøsées, 
comme les coquilles qui ont coulé å fond sont facilement détruites, soit par Vagitation des 
vagues ou des courants, par laquelle les coquilles sont usées et broyées, soit par V'action dis- 
solvante des véægétaux. 


2) La zone de coquilles, dépåts énormes de coquilles de Mollusques. — Cette zøne se 
trouve par 8 å 11 m. Les coquilles déposées appartiennent principalement aux espéces Åno- 
donla et Unio, il y en a aussi de Valvata et — moins souvent — de Bythinia. Ces animaux 


vivent tous dans cette zone, ce qui ferait supposer que les dépåts sont formés presque ex- 
clusivement par Ventassement des coquilles mortes, provenant des Mollusques qui ont vécu 
sur 'endroit méme. Quelques coquilles de Gastéropodes appartenant å la région littørale 
(Planorbis, Limnæa et Neritina) ont été transportées dans la zone de coquilles, mais en assez 
petit nombre. 

3) La zone profonde, au delå de 15 m., on les Pisidies sont les seules Mollusques vivants, 
et ou les coquilles vides se trouvent cå et lå en petit nombre. Sur la génése de la zone de 
coquilles voir W.-L., pag. 24—29 du préæsent ouvrage. 

Å. C. JoHanNsEN dans son traité (1902) indique Vaire de distribution pour un grand nombre 
des Mollusques du Furesé, en s'occupant et des animaux vivants et des coquilles. — En ce 
qui concerne certains Gastéropodes il me faut mettre la limite des animaux vivants plus loin 
de la rive que ne le fait A. C. JoH.; quant aux Unio et Anodonta le contraire a lieu. Å la 
page 107 j'ai dressé un tableau qui montre la limite extérieure pour certaines espéces d'aprés 
mes recherches et d'aprés celles de A. C. Jox. 

En ce qui concerne les Anodontes, W.-L., d'acord avec ÅA. C. Jo. trace la limite plus 
en avant que moi, soit å 13 m., tout en faisant observer qwil ne s'agit que de quelques 
individus isolés. Je n'en ai jamais recueilli dans des circonstances qui me permettent 
dindiquer avec såreté une distribution au delå de 11 m.; mais je ne saurais nier que quelques 
individus puissent descendre plus bas. 

Pareillement å W.-L., A.C. Jox. fait une distinction entre plusieurs zones selon les 
espéces qui y vivent ou les coquilles qui s'y déposent. Les deux systemes différent prin- 
cipalement — on va le voir — en ce que A. C. JoH. avance la limite extérieure de la zone de 
coquilles de 11 å 14 m.: 

1) La rive, ou les coquilles sont apportées par les vagues. L'auteur constate que les 
Limnées (L. auricularia, L. ovala var. inflata) viennent des endroits ou ces animaux ont leur 
maximum de fréquence, soit 2 å 5 m. 

2) Les petites anses de la cåte. Ici les Pulmonés ont le dessus numérique, soit d'espeéces, 
soit d'individus. 

3) La zone de végétation. Limite extérieure 8 m. Quant aux coquilles, les Prosobranches 
surpassent en nombre les Pulmonés dans la zone entiére. Quant aux Gastéropodes vivants, 
c'est par 5 m. et au-delå que les Prosobranches prennent le dessus. En outre cette zone est 
caractérisée par le grand nombre d'opercules de Bythinia. 

4) La zone de coquilles entassées. $—14 m. Cette zone se distingue par les nombreuses 
coquilles de Valvata piscinalis antiqua et par celles d'Anodonta et dUnio dans la partie inté- 
rieure; cå et lå on trouve un nombre considérable d'opercules de Bythinia. Val/vata piscinalis 
anliqua est représentée par quelques individus isolés dans la partie intérieure de la zone et 
n'existe pas dans la partie extérieure. 

5) La zone profonde. Les Pisidies sont les seuls Mollusques vivants. On trouve les co- 
quilles vides de divers Gastéropodes, méme de ceux qui n'habitent que la zone des Scirpus- 
Pragmites. 

Cette division me parait træs admissible; pour ma part jincline aussi å placer de 
13—14 m. la limite extérieure de la zone de coquilles, pour les bancs submergés: »Store 
Banke« et »Lange Banke« je dirais méme 15 m. (ou plus). Les animaux semblent aussi des- 
cendre plus bas sur ces bancs qwailleurs. Sur certains points je ne saurais pourtant me 
ranger de Vavis d'A. C. JoH. Je crois pouvoir soutenir que les Prosobranches Fimportent sur 
les Pulmonés bien avant 5 m., quant au nombre des individus. A 3m. déjå, dans le Lille Kalv 


199 


méme å 2 m., les Prosobranches sont les plus nombreux. Pour tirer au clair cette question 
jajoute au texte un extrait de mes listes (voir p. 108). J'ai choisi 8 stations, et je pourrais 
en citer deux fois autant, toutes établies par 3 å 5 m., et montrant une pareille répartition 
des espæces. Dans aucune les Pulmonés ne sont les plus nombreux, et ils ne le sont nulle 
part sur la rive exposée. Dans les anses seulement, å V'abri des vagues, les Pul- 
monés prennent le dessus. De méme je me permets de contester que Valvala piscinalis 
antiqua Sowb. ne se trouve qu'exceptionnellement dans la partie intérieure de la zone de 
coquilles et point du tout dans la partie extérieure. La partie intérieure doit étre considérée 
comme allant de 8 å 10 ou 11 m. Or nous avons trouvé, dans presque toutes les stations 
établies dans cette zone, la V. anliqua en nombre variable, la plupart pourtant dans la moitié 
intérieure. Voir le tableau p. 109 dont les exemples sont choisis au hasard. V. antiqua existe 
vivante partout dans la zone des coquilles, jusqwå 13 m.; elle est fréquente 
dans la partie intérieure, plus rare dans Vextérieure. 

Sur la génése des grands dépåts de Mollusques deux théories ont été émises. W.-L. 
pense que la grande majorité des coquilles proviennent de Mollusques ayant vécu sur l'en- 
droit, et que des transports allant de la rive vers le centre du lac mont guére eu d'impor- 
tance. A.C. JoH., de son coté, veut que la plupart des coquilles aient été enlevées des zones 
intérieures et transportées vers la zone de coquilles. Cet auteur convient pourtant que dans 
la premiére partie de la zone, ou les dépåts commencent å prendre le caractére de bancs de 
coquilles, ces dépåts — du moins en ce qui concerne les Bivalves — doivent provenir éminem- 
ment d'animaux ayant vécu sur Vendroit. D'autre part, les deux auteurs sont d'accord sur 
le transport qui se fait en sens inverse, certaines coquilles légéres (celles des Limnées, de 
Planorbis et de Neritina) étant portées par les vagues et jetées sur la rive, surtout å certaines 
époques de V'année (printemps et automne). 

En formulant sa théorie sur le transport des coquilles du cåté de la rive vers le plein 
lac, A. C. Jox. semble s'appuyer sur le fait que Valvata anliqua dont les coquilles forment 
Pélément essentiel des dépåts, n'existe pas vivante dans la partie extérieure de la zone et ex- 
ceptionnellement dans la partie intérieure. D'aprés ce que nous venons d'exposer concernant 
la distribution bathymétrique de ce Gastéropode, cet argument ne pourra plus étre allégué. 
Quant å Unio et Anodonta il semble au contraire difficile de supposer que leurs coquilles 
soient déposées dans les lieux ou les animaux ont vécu. En effet, ces espéces n'existent pas 
vivantes dans la partie extérieure de la zone de coquilles, et méme en admettant qu'Anodonta 
s'avancerait quelquefois un peu plus loin que la limite indiquée par moi (10—11 m.), on serait 
embarrassé d'expliquer la présence de la grande quantité de coquiiles d' Unio, qui se trouvent 
å plusieurs endroits au dehors de V'aire des Unionidées, par 11—13 m. A la page 24—29 W.-L. 
a rendu compte des conditions spéciales qui ont déterminé le caractére de ces dépåts. 

Tandis qw'il faut, je le présume, abandonner la théorie d'un transport considérable de 
coquilles avant lieu sur le fond du lac, et allant de la cåte vers le plein lac, on sait pour 
sår quwun transport dans cette méme direction å lieu å la surface, dans le cas des coquilles 
légéres (surtout les Pulmonés et Bythinia). W.-L. fait observer (1901, p. 73) que les Gastéro- 
podes d'une certaine grosseur meurent en grand nombre au cours du printemps, et que leurs 
coquilles qui se remplissent de gaz pendant la putréfaction, nagent å la surface et sont 
portées vers la rive. Il y en a sans doute aussi qui sont emportées dans la direction opposée 
et qui coulent å fond en plein lac. En 1895 déjå, Brockmeier a fait de pareilles observations 
et constaté cette maniéære de transport pour les Pulmonés, les Branchiféres et pour 
Sphærium. 

A. C. JoxH. (1902) nomme d'autres circonstances qui peuvent contribuer å ce transport 
vers le dehors; p. ex. il attire Vattention sur les coquilles vides, éparses sur la rive. Celles-ci, 
remplies d'eau, de sable ou de débris véægétaux, sont capables de surnager; lorsque, enlevées 
de la rive par une crue des eaux, elles flottent å la surface, il se peut que le vent les emporte 
méme assez loin. L'eau pénétrant peu å peu dans la coquille, Pair en est chassé, et elle 
coule å fond. De la mæme maniére les légers débris végétaux peuvent étre éloignées de la 
rive, on en trouve des quantités å certains endroits du fond. WJ.-L. (1901) constate qu'å la 


200 


hauteur de la forét de Nørreskov, out la cåte est assez élevée, on trouve par une profondeur 
de plusieurs métres des entassements de feuilles, d'écailles de bourgeons et de branchettes. 
Moi-méme, au cours de mes dragages dans le Fures&, et plus spécialement dans le lac voisin, 
le Farum Så, j/'ai retiré de tels amas de détritus végétal, et jjy ai trouvé de méme quelques 
coquilles de Gastéropodes terrestres: Helicigona lapicida, Vallonia, Clausilia et Succinea. 

Le transport de Gastéropodes vivants å V'aide de végétaux flottants ou d'animaux (in- 
sectes aquatiques, écrevisses, oiseaux nageurs et échassiers) ou enfin par les glacons flottants, 
est sans doute peu important. A. C. Jon. (1902) d'aprés H. W. Kew a donné un apercu de ces 
modes de transport. 


Élat de conservation des coquilles déposées. 


Dans la zone de végétation les coquilles sont assez mal conseryées, usées et corrodées, 
souvent å moitié dissoutes, exposées comme elles le sont aux attaques des racines et des 
algues. Les coquilles des grands dépåts sont blanches, souvent tout å fait crayeuses, de 
maniére å se pulvériser facilement dans la manipulation. Ce phénoméne de destruction se 
manifeste de la maniére la plus claire dans les coquilles d'Unio et d'Anodonta. Nous en 
avons trouvé de træs beaux exemplaires par 7—10 m., quelques cas isolés.par 13 m.; on en 
trouve aussi dans les bancs de la région de véægétation (3//2—5Y2> m). 

Dans la partie extérieure de la zone de coquilles, et un peu en avant, les coquilles sont 
souvent transformées en globules de limonite brune. C'est surtout le cas pour les Valvata, 
Neritina, Unio et ÅAnodonta, et — plus rarement — pour les Bythinia et les Pisidium. Dans 
la méme région se produit aussi un dégagement de minuscules grains -de limonite pure. 
Nous devons å W.-L. la description détaillé et Vexplication de ce phénoméne intéressant. 
(Voir p. 30—34). 


Comparaison entre la distribution bathymétrique des Mollusques dans le Fureso 
et dans d'autres lacs européens. 


En étudiant les ouvrages qui traitent de la distribution bathymétrique des Mollusques 
on est frappé des différences qui se montrent, soit qu'on compare le Furesé avec les laces 
des autres pays, soit qu'on compare ces lacs entre eux. Åinsi on s'étonne de voir que certains 
Mollusques, regardés en Danemark comme appartenant exclusivement å la région littorale, 
descendent dans plusieurs lacs de Vétranger jusqu'å 20—50 m., p. ex. Valvata macrostoma 
Steenb. dans le Våttern (21 m.), Pisidium amnicum Mull. dans le lac de Zurich (50 m.) et P. 
milium Held dans le lac de Como (50); Planorbis carinatus a méme été dragué par 80 m. 
dans le lac de Goktschai en Arménie. La raison en est probablement que le Furesé (et les 
autres lacs danois), comparé aux lacs nommés ci-dessus, est plus pauvre en oxygéne, que ses 
eaux sont moins transparentes, et qwil n'y a pas de courants de fond. La véægétation s'étend 
également beaucoup plus loin dans les lacs suisses (23—30 m.) et dans le Våttern (30—50 m.) 
que dans les lacs danois, ou elle cesse å 8 m. environ. — Il y a encore å remarquer que le 
Furesé ne posséde aucune faune malacologique particuliére å ses parties profondes (30—36 m.) 
et surtout qw'il n'a pas de Pisidies abyssales spécifiques. Ceci est då sans doute au fait 
que la région qui mesure plus de 30 m. m'est pas grande (voir sur la carte 5 V'espace limitée 
par la zone pointillée), de sorte qu'elle n'est guére différente des parties moins profondes en 
ce qui concerne la nature du fond, la température, les conditions de nourriture et la quantité 
d'oxygéne. 

Le lac de Ladoga est celui qui ressemble le plus au Fureså quant å la distribution 
bathymétrique des Mollusques, seule Pespéce Sphærium corneum L. descend plus bas que 
dans le lac danois. Les lacs de Ratzeburg, dont les conditions naturelles paraitraient assez 
semblables å celles du Fureså, ont ceci de particulier que tous les Gastéropodes descendent 
plus bas, tandis que les moules s'arrétent å des profondeurs beaucoup plus faibles. Dans 
les trois lacs que je viens de nommer, tous les Mollusques (excepté les Pisidies) se tiennent 
au-dessus de 13 (18) m. Autrement pour le Våttern, on la plupart des espéces n'apparaissent 
que par des profondeurs assez considérables, la région littorale étant exposée å une træs forte 


agitation des vagues que les Mollusques ne supportent guére. De Vautre cåté elles s'étendent 
trés loin (50 m.) sans se développer pourtant en des formes abyssales spécifiques. Ce phéno- 
méne est du å la grande limpidité de VYeau et å sa richesse en oxygéne. — Pour les lacs 
suisses nous ne possédons en général pas de notices sur la distribution bathymétrique des 
espéces littorales. D'autre part il y a d'amples renseignements sur Vintéressante faune pro- 
fonde. 

Les espæces d'ou descendent les formes abyssales qui habitent les lacs suisses, existent 
pour la plupart aussi sur les bords du Fures&; comme Roszkowski (1914) je rapporte, en 
effet, L. abyssicola Brd. å L. palustris Mull., L. profunda Cless., L. foreli Cless. et L. yungi Piag. 
å L. ovata Drap. Pisidium clessini Surb. et P. tornense Odhn. (du lac Tornetråsk) sont rap- 
portés å P. pusillum Jen. (B. B. Woodward 1913] et P. foreli Cless. å P. nitidum Jen. [Zschokke 
1900]. Quant aux autres Pisidies leur affinité avec les espéces littorales est encore douteuse. 

D'une maniére générale on peut dire que dans le Fureså comme dans les lacs suisses, 
les Pisidies augmentent en nombre avec la profondeur, tandis que la richesse en espéces va 
en diminuant. Dans le Våttern les choses sont différentes: la fréquence maximale du P. pu- 
sillum Jen., le seul qui habite le bassin lacustre proprement dit, se trouve å 60 m. (cette 
espæce peut descendre jusqu'å 120 m.), tandis que les autres Pisidies ne vivent qu'entre 15 m. 
et 40 m. 

Aux pages 114—115 et 117 on trouvera des listes sur les distributions comparées des 
Mollusques du Furesé et de ceux des lacs de VFétranger. La premiére liste comprend les 
principaux mollusques, excépté les Pisidies; la seconde, les Pisidies seules. Nous n”avons 
énuméré que les espæces qui habitent le Furesé et les espéces qui leur ressemblent le plus. 


Chapitre VI. La faune du fond du Fureså. 
Par C. WESENBERG-LUND. 


La faune profonde des lacs baltiques n'a pas encore été Pobjet d'une étude detaillée 
comme celles que nous possédons sur certains lacs grands et profonds. (ZscHokke: le Lac 
des Quatre Cantons; v. Horsren: le Lac de Thun et Brienz; Fearmann: le Lac de Lugano et 
Ekman: le Våttern). Ce dernier ouvrage a paru au moment ou nos recherches étaient ter- 
minées. La terminologie employée par les auteurs précités fait voir qwils ont étudié ex- 
clusivement des lacs grands et profonds; on ne peut pas directement se servir de la méme 
terminologie quand il s'agit des lacs baltiques. Pour faire entrer ceux-ci dans le systéme 
général je proposerai, en suivant principalement Ekman, les divisions que voici: Le fond du 
lac est divisé en 4 régions: abyssale, profonde, sublittorale et littorale. La limite supérieure 
de la région abyssale doit étre pøsée å 4—600 m.; elle descend jusqwaux points les plus pro- 
fonds qu'on ait mesurés dans les parties de la surface terrestre couvertes d'eau douce. Il 
n'y a guére de lac européen possédant une région abyssale. La faune de celle-ci n'est connue 
que dans les lacs de Baikal et de Tanganyika ou KorotnEerF et MooRrE ont pu constater que 
la région abyssale est le centre de formation pour une riche faune spéciale dont la plupart 
des espæces n'existent que dans cette méme réæégion du lac en question. 

La réægion profonde s'étend de 4—600 m. jusqwå 50—20 m., elle comprend la plus grande 
partie du fond des lacs européens de grandeur considérable ou moyenne. Elle est Vhabitat 
de la faune plus spécialement étudiée par les naturalistes que je viens de nommer. 

A la premiére vue cette faune, comme Va bien remarqué Exman, comprend beaucoup 
d'espæces particuliéres. Mais en examinant de plus prés les listes des espéces, on reconnait 
(et ici encore je me range de Vavis d'Ekman) on reconnait le phénoméne intéressant que les 
profondeurs au-dessus de 4—600 m. ne sont pas propres å devenir des centres de développe- 
ment pour des formes nouvelles. Ces études ont eu pour objet, nous Vavons dit, des lacs 
européens, et la génése relativement récente de tous ces lacs peut expliquer en quelque 
mesure ce phénoméne, 

Pour mon compte, j'ai pris part avec Sir Joan Murray å des dragages sur les plus 

D, K. D, Vidensk. Selsk, Skr,, naturvidensk. og mathem. Afd., 8, Række, III. 1. 26 


202 


grandes profondeurs du Loch Ness (250 m.), et par la complaisance de M. Zschøkke et des 
autres naturalistes suisses j'ai eu 'occasion de faire quelques dragages dans le Lac des Quatre 
Cantons. Dans la premiére de ces localités on est frappé de V'extréme pauvreté en espéces 
et en individus, et dans la seconde, méme si la faune est riche, les matériaux ramenés par 
la drague, loin de repræsenter un monde nouveau, ne nous montrent principalement que la 
faune de la région littorale, bien que sous des formes plus ou moins modifiées. Peut-étre å 
Vexception des larves des Chironomides, il faut dire, je le pense, que, somme toute, une 
faune profonde proprement dite n'existe pas. Ce que la région profonde a de plus caractéri- 
stique, c'est, dans les lacs du Nord les formes relictes provenant de la mer, et, dans les lacs 
de Y'Europe Centrale, la faune ténébreuse (Asellus cavalicus foreli et Niphargus puteanus) qui 
provient des eaux souterraines. 

La région sublittorale s'étend de 50—20 m. jusque vers la limite extérieure de la véægé- 
tation. Cette limite varie dans les différents lacs; dans le Våttern, le Léman, le Lac de Con- 
stance et le Lac de Lugano la véægétation s'avance jusqu'å 30—40 m.; dans les lacs de gran- 
deur moyenne généralement å 15 m. ou å peine aussi loin. La limite extérieure de la région 
sublittorale est simplement celle des Mollusques moins les Pisidies; cette région est carac- 
térisée par une richesse de Naiades, surtout Unio, et de Gastéropodes branchiféres, surtout Val- 
vala. C'est Vendroit ou Von peut rencontrer les phénoménes intéressants des dépåts de co- 
quilles et de limonite brune. 

La région littorale enfin va de la limite extérieure de la végétation jusqu'au niveau 
normal des eaux. On peut la subdiviser en zone ou se brisent les vagues et zone des eaux 
tranquilles. Selon les groupes de véægétation on peut en outre distinguer diverses zones: dans 
les lacs baltiques la zone de Scirpus-Phragmites, celle de Potamogeton, celle des plantes sub- 
mergéæes, ou les espéæces dominantes sont les Characées et Elodea; enfin une faible zone de 
Cladophoracées. 

II faut croire qu'on trouve généralement dans un lac deux lignes bien marquées: la 
limite extérieure de la végétation et celle de la vie malacologique excepté les Pisidies. C'est 
ces lignes qui servent å distinguer les régions. Pour ceux qui ne connaissent que les grands 
lacs træs profonds il paraitra peu naturel de poser la limite de la région profonde vers 20 m. 
Mais dans les lacs baltiques, de profondeur moyenne (30 å 50 m.), cest bien å 20 m. que le 
fond change de caractére; lå commencent les plaines doucement inclinées, sans véægétation, 
couvertes d'une vase trés molle et qui ressemblent beaucoup plus qu'on ne croirait å la 
région profonde des grands lacs. L'eau de ces lacs baltiques étant peu limpide, Fobscurité 
y est aussi épaisse que dans les grands fonds ailleurs, et les courants profonds n'existant 
pas la tranquillité est peut-étre plus compléte encore. D'autre part, la température est plus 
élevée, baissant pourtant pendant de grandes parties de V'année jusquw'å 4 ou 6? C. et quant å 
la teneur d'oxygéne, il y a grande différence, comme je vais le démontrer ci-aprés. Dans les 
lacs baltiques cette région est pcuplée jusqu'å 20 m. d'une faune assez pauvre, mais somme 
toute semblable å celle de la région profonde des lacs profonds. En posant la limite supé- 
rieure å 20—50 m. je veux donc dire que le premier chiffre est valable pour les lacs bal- 
tiques, le second pour les lacs plus grands et plus profonds, ou la profondeur atteint 100 m. 
ou plus. 

Le Fures& comprend donc 3 régions: la r. littorale, qui va jusqu'å 72 ou 8 m., la r. sub- 
littorale de 72 ou 8 å 20 m., et enfin la r. profonde, cest å dire les plaines vaseuses sans 
vægétation. 


Région littorale. 


La faune vivant dans la zone on les vagues se brisent, å été mentionnée dans un 
ouvrage antérieure (W.-L. 1908); dans les anses marécageuses et remplies de plantes, une 
riche vie animale se développe, å peine différente de celle des étangs. La zone de Scirpus- 
Phragmites ne posséde pas de société animale particuliére. C'est 'habitat préféré des grosses 
Limnées et peut-étre de quelques Phryganées. 


DE 


La Faune du Fureso dans la zone de vægétation submergée (14—8 m). 

La faune qui habite les zones de véægétations submergées a été jusqu'å présent peu 
connue. Nous Vavons étudiée plus spécialement dans le grand golfe du Fures&, le Store 
Kalven, pendant deux années, en péchant des échantillons toutes les 3 semaines, en hiver un 
peu moins souvent, si le lac était congelé. Aprés chaque péche nous avons eu soin de 
mettre une partie des matériaux récoltés dans des aquariums out on les laissait, si nécessaire, 
pendant des mois entiers. Le milieu étudié était donc les grandes plaines submergées qui 
constituent le plancher du Store Kalven dans toute son étendue, et en outre une zone large 
d'environ 10 m. qui entoure le lac entier. Dans la saison estivale, les plantes des vægétations 
uniformes atteignent souvent plus d'un m. de hauteur (Tolypellopsis, Elodea). Dans la saison 
hivernale, la végétation voisine de la rive dépérit, tandis qu'elle se maintient en vigueur par 
5—7 m. Les feuilles vertes, pliantes, fortement incisées de ces plantes servent de support å 
la faune de cette région. Sous la végétation, le sol est gris-blanc; il consiste en grande 
partie de calcaire sédimenté, provenant des Mollusques, de Characées et de 'encrottement 
qui s'attache aux Potomogeton, etc. Cette vase, fortement puante, contient des masses 
énormes de fragments de tiges de Characées, de fruits de Chara, d'opercules de Bithynia, 
d'Ostracodes et de Pisidies. La partie du fond couverte de végétation est å la partie nue 
comme 2 å 5. Dans F'énumération suivante nous n'avons pas pris en considération les in- 
fusoires ni les Rhizopodes. 

Spongozoa. Spongilla fragilis trouvé une fois par 7 m.; comme il ny avait pas de 
Gemmulæ, la détermination de l'espéce est douteuse. 

Ephydatia fluviatilis. Ca et lå dans le Store Kalven, par 4 m., mais surtout au bord 
extérieur de la région de Scirpus-Phragmites. 

Hydrozoa. Hydra vulgaris. Commun dans toute la région et pendant toute V'année; 
surtout par 4 m. 

Vermes. Turbellaria. Par 4—7 m. nous avons trouvé beaucoup de Turbellaria Rhab- 
docoela que nous n'avons pas déterminés plus spécialement. A la p. 142 nous avons cité la 
liste que BkinckmanNn a dressée des Turbellaria du Furesé&. Parmi les Dendrocoela il faut re- 
marquer D. punctatum qui habite principalement la zone pierreuse sur les cåtes exposées ; 
on le trouve pourtant aussi dans le Store Kalven et sur les bancs submergés. 

Rotifera. Une faune spéciale de R.n'a pas été constatée par 4—7 m. Voir la liste p. 143. 

Bryozoa Cristatella est rare. Jusque par 15 m. on trouve les moules couvertes des 
statoblastes du Plumatella; celles-ci sont toujours mortes, je n'en ai jamais vu de colonies 
vivantes. 

Oligochæta. Voir å la p. 143 la liste des espéces. 

Hirudinea. Piscicola geometra est extrémement commun par 4—7 m. Ses coques ob- 
longues, striées de brun, se trouvent fixées aux plantes aquatiques. En aquarium, les Pisci- 
coles se tiennent des heures entiéres, raides comme des baguettes agglutinées contre les 
parois de verre, mais si un poisson s'en approche, elles se jettent immédiatement sur lui. 
Si on en approche le point de son crayon, elles se retirent. Un animal qui est resté long- 
temps sans nourriture s'attache å n'importe quel objet qui se préæsente. 

Nephelis. Le frai est extrémement commun au commencement de VF'été; en hiver, les N. 
n'apparaissent pas, mais leurs coques adhérent en masse sur les pierres de la zone littorale. 
Jusque par 8—10 m. les moules sont couvertes de coques mortes. 

Crustacea. Copepoda et Ostracoda voir p. 144. 

Cladocera voir p. 145. Ici j'ai seulement å remarquer: Sida crystallina, forme principale 
en tout cas jusque par 5 m. Cette espæce n'apparait que vers la fin de mai; nombre d'æufs 
en æété 10—12; période sexuelle au mois de septembre; vers la fin de ce mois, propagation 
sexuelle å cåté de la propagation parthénogénétique, 6 ou 7 æufs d'hiver; en octobre, tous 
les individus ont des organes sexuels; en novembre, on ne trouve que des femelles stériles; 
en janvier V'espéce a disparu. 


Simocephalus velulus, au commencement de septembre en nombre immense; par 4—7 m. 
26+ 


204 
il semble étre acyclique; je nm'ai jamais vu d'éphippies. 8 å 12 æufs en été, 2 ou 3 en sep- 
tembre., Ceriodaphnia pulchella a un grand maximum en septembre, période sexuelle dans 
le méme mois; le nombre des æufs parthénogénétiques ne dépasse guére 4. Les éphippies 
se trouvent en nombre immense parmi le détritus hivernal qui couyre le rivage. Eurycercus 
lamellalus; prédominant en septembre et octobre. En été, le nombre des æufs monte jusqu'å 
20, plus tard il diminue; les éphippies, de couleur brune, contiennent 5 å 7 æufs; on les 
trouve en masse, déposées au hasard, dans la vase. C'est la forme principale pendant la 
saison d'hiver. Camptocercus rectirostris fait défaut dans les échantillons pris en été; cest la 
forme principale en sept.—oct. Nombre d'æufs trés petit (1 ou 2); période sexuelle en oc- 
tobre; 1 æuf d'hiver; 1'espéce semble disparaitre en hiver. 

Isopoda: Asellus aquaticus commun jusque par 4 ou 5 m. 

Amphipoda: Pallasiella quadrispinosa partout dans la végétation submergée. Gammarus 
pulex commun dans le fond, mais seulement jusque vers 4 m. 

Decapoda: Astacus fluviatilis, un seul individu pris par 4 m. 

Insecta. Perlidæ, la larve de Nemura avicularis, forme assez rare, peut-étre jusque 
vers 4 m. 

Ephemeridæ: Les larves de Cloéon jouent un råle considérable dans les plaines sub- 
mergées du Store Kalven. L'espéce est Pseudocloéon bifidum Bgt. Les larves de Caenis vivent 
sous la végétation dans la vase molle; elles sont trés communes. Ephemera vulgala, la larve 
vit dans la vase molle du fond nu; on la trouve jusque par 7 m. au moins. Le soir, en été, 
les images volent en grand essaims le long du rivage. 

Odonata: Jusque par 4 m. on ne trouve pas d'Anisoptéres. La larve de Gomphus vul- 
gatissimus ne s'avance probablement pas au delå de 1m. Les larves de Zygoptérides, A. pul- 
chellum et puella, et surtout les larves des formes rares Å. hastulatum et lunulatum se trouvent 
au contraire en nombre immense sur les foréts d'algues vertes du Store Kalven; elles sortent 
de Pæuf dans la période entre le 15 juin et le 10 juillet. Les échantillons pris vers la fin de 
Yété se distinguent toujours des échantillons pris en hiver, en ce que les larves de Zygopté- 
rides manquent et qwil y.a peu ou point d'Ephémérides. 

Hemiptera. Par 4—7 m. on péche souvent des espéces appartenant aux Corixa; encore 
au mois de janvier on en rencontre dans des échantillons pris par 1—1> m. 

Neuroptera. La larve du Sialis dépasse de loin la limite de la végétation; cest un car- 
nassier caractérisé, se nourissant probablement surtout des larves de chironomides. La larve 
du Sisyra m'a pas été trouvée sur les Spongilles par 4—7 m. 

Trichoptera. Les étuis des Hydroptila sont souvent fixés sur les Characées, par 4—5 m. 
Les quatre espæces danoises vivant toutes dans le Furesd, il faut croire qu'on peut rencontrer 
les larves de toutes les 4 espéces dans la région dont il s'agit ici. 

Orthotrichia telensii assez commun sur les tiges du Potamogeton lucens. Oxyethira 
costalis est un des animaux caractéristiques des prés submergéæs; on le trouve souvent en 
nombre immense. En aquarium ses larves filent en commun de grosses toiles, dans les fils 
desquelles le plankton est capturé; les larves rampent le long des fils le dos tourné en bas. 
Les quatre larves congénéres Cyrnus flavidus, Holocentropus dubius, Polycentropus flavoma- 
culatus, Neureclipsis bimaculata habitent chacune une partie différente du lac; Cyrnus four- 
mille sur les tapis de Characées et å la base des feuilles du Polamogeton, Holocentropus file 
ses toiles dans les anses peu profondes, Polycentropus habite la zone ou les vagues se brisent, 
et Neureclipsis se tient dans Vaffluent du lac. Toutes ces espéces sont mentionnées dans mes 
Études sur les Phryganides (1911). Tinodes væneri est rare dans le Fureså, on le trouve le 
plus souvent prés de la rive. Phryganea striata et varia vivent jusque par 4 ou 5 m. Molanna 
angustata est un des animaux caractéristiques, non seulement de la zone la plus basse de la 
vægétation submergée, mais encore de la région attenante, jusque par 9 m. Ici il construit 
généralement son étui d'opercules de Bithynia. Les æufs sont déposés en boules rondes sur 
les plages de sable. Dans le Våttern, Ekman a péché des Molanna jusque par 15 å 19 m. — 
Mystacides nigra et longicornis; Cest en petit nombre seulement que j'en ai trouvé les larves, 
fait assez étrange, comme les insectes développés volent en nuées épaisses sur le lac. 


Leptocerus. Bon nombre de larves de Leptocéridés se tiennent constamment par 4 å 
7 m.; L. fulvus est tres commun, il ronge des trous dans les Spongilles. Limnophilus flavi- 
cornis et d'autres espéæces sont assez communs méme par 5—7 m. Ils construisent leurs étuis 
des coquilles de Valvata. Anabolia nervosa et lævis vivent de préférence vers le bord exté- 
rieur de la région des Phragmites. Il arrive qwils se détachent de leur point d'appui, et 
ils s'égarent alors sur les prés de Characées. 

Lepidoptera. Par 3 å 4 m. on rencontre souvent la chenille du Paraponyx stratiotata. 
ÅAcentropus niveus, dans sa forme non-ailée, est éclos de la chrysalide, nous Vavons pris sur 
les feuilles du Potamogeton lucens et perfolialus. 

Coleoptera. Hæmonia equiseti. Commun partout dans la zone de 4—7 m.; ses chenilles 
blanches adhérent en nombre immense sur les racines du Myriophyllum; ses chrysalides 
sont fixées en longues séries sur les rhizomes de diverses plantes. L'imago lui-méme est un 
animal fort inerte, ne monte presque jamais å la surface. BrocHer a expliqué sa maniére 
de respirer. 

Amalus leucogaster. Ce petit charancon vit sur le Myriophyllum; d'aprés Brocxer, la 
larve vit en minant dans les tiges. Le cocon, ressemblant å celui des Donacies, adhére contre 
les feuilles du Myriophyllum, préæs des pointes qw'on voit alors toujours tronquées et noires; 
il est toujours, je le crois, placé tout prés de la surface. L'imago nage, mais d'une maniére 
gauche, rampante. On le voit å la surface de T'eau; son existence d'hiver n'est pas connue. 
Platambus maculatus: Sur les prés submergés, par 4 m., on trouve une larve d'Agabus qu'on 
peut, je pense, classer dans cette espéce. L'imago est trés commun, surtout dans la saison 
d'hiver, on le trouve sur la rive, sous les pierres ou entre écorce et bois. Hydroporus. 
Plusieurs espéces vivent par 4—7 m. Les larves apparaissent de temps en temps en grand 
nombre; elles ménent probablement une vie fouissante dans la vase. Haliplus. Deux ou trois 
espéces vivent par 4—7 m. Les larves sont træs apatiques; elles tiennent longtemps immobile 
leur corps raide, muni d'aspérités, semblable å une baguette. La larve de 'Orechtochilus, 
jusqu'ici trés peu connue, est au mois de septembre trés commune dans la zone du Potamo- 
geton lucens. Ces jolies larves blanches sont d'excellentes nageuses, différant en cela des 
larves peu mobiles du Gyrinus qwon trouve prés de la rive. Les cocons de VOrechtochilus 
ne sont pas connus. 

Diptera. Une quantité énorme de larves de Chironomides habitent cette zone; cette 
famille fera Yobjet d'une étude plus approfondie, étude rendue possible par les travaux de 
THINEMANN et de ses éléves. Les larves de culicides ne se trouvent pas ici, mais les larves de 
Ceratopagon se rencontrent. 

Hydrachnidæ. La liste donnée å lap. 154 a été dressée par M. Sic. THor et M. PEDERSEN. 
Ici je ferai seulement observer qu'å toute saison les moules contiennent des larves parasites 
d' Hydrachna (Atax). Dans le plankton, tant dans les couches profondes de la région péla- 
gique qu'au-dessus de la végétation de la région sub-littorale, Ataæ crassipes se trouve en grand 
nombre. Dans les étangs, j'en ai souvent vu de jeunes exemplaires parasitant sur les Spon- 
gilles, fait constaté également par Soar et Micoretzsky. Dans le Furesé je mai jamais vu 
des Hydrachnides å VPétat de parasites sur les Spongilles. 

Mollusca. Une liste est donnée å la p. 155; en outre je renvoie au chapitre rédigé par 
Steenberg. 

La société animale que nous venons d'esquisser est en réalité bien différente de celle 
qui peuple les petits lacs et les étangs. AÅ la p. 156 j'ai donné la liste des formes qui parais- 
sent particuliérement caractériser la région de 4—7 m. dans les lacs de quelque étendue. 
Beaucoup des espéæces sont regardées comme rares, ou elles ont été déterminées il y a peu 
de temps. Chez les animaux appartenant å cette société on reconnait quelques traits com- 
muns qui les caractérisent. Leur couleur est généralement verte ou striée de vert (Chirono- 
mides, Pallasiella, Piscicola geometra, Phryganes, Ephémérides, larves de Zygoptérides). Les 
féintes brunes et grises qui distinguent la faune saxicole, sont rares ici; on ne les retrouve 
que chez les espéces limicoles (Gammaries, Caenis, Sialis). Les animaux ont en général un 
corps mou et faible, peu réæsistant; les tubes des Phryganes sont minces. Le mouvement des 


206 


vagues est modéré; les conditions de milieu ne changent pas beaucoup de saisøon en saison, 
dou il résulte que les différents organes de repos (Gemmulæ, Statoblastes, æufs d'hiver, etc.), 
ne se produisent généralement pas. Dans les Spongilles et les Hydres on n'a pas trouvé de 
Gemmules ni d'æufs d'hiver. Le Simocephalus est acyclique. Nous ne saurons expliquer 
Yexistence des séries de statoblastes apparemment træs anciennes qu'on trouve fixées sur des 
coquilles de moules méme par 10—15 m. Chez beaucoup des espéces la mobilité est plus 
grande que chez des formes congénéres qui vivent prés du rivage (Pallasiella, Orechtochilus, 
les larves trés agiles du Cloéon). La profondeur de VYeau rend les conditions de vie peu fa- 
vorables pour les espæces qui ont besoin de Pair atmosphérique, donc les dytiques, les hydroø- 
philes, les hydrométres et les Agyronela manquent presque complétement. La plupart des 
espæces ont une respiration cutanée, soit diffuse, soit confinée å certaines parties de la 
peau. Les Gastéropodes pulmonés se servent de la cavité pulmonaire comme de branchies; 
en outre ils respirent par la peau. Les Hæmonia et la larve du Platambus ont une maniére 
de respirer toute spéciale. 


Région sublittorale (72 ou 8—20 m). 


Cette région comprend les dépåts de coquilles et de limonite pisolithe. C'est une région 
remarquablement peu animée. La vie animale de la zone littorale s'éteint en grande partie å la 
limite extérieure de la végétation. Ce n'est que les grosses moules, Valvata piscinalis, Bithynia 
tentaculala, Dreissensia et les Pisidies qui s'avancent dans la région sublittorale. On y trouve 
encore Pallasiella, Piscicola geometra, Eurycerus et peut-étre quelques autres Lynceides, quelques 
Ostracodes, les larves du Sialis,, des Molanna, une espéæce des Limnophilides et peut-étre la 
larve du Caenis. Le nombre des individus est petit comme celui des espéces. 


Région profonde. 


A la page 159 nous avons donné la liste des espæces vivant dans cette région. 

Crustacea. Ici je ferai seulement observer que malgré des recherches minutieuses nous 
n'avons pas pu constater 1'existence des cystes dont certaines espæces de Cyclops et de Cantho- 
camplus s'enveloppent, dit-on, dans d'autres lacs. (LaurerBorN et Worr. Junay). Pour ma part, 
J'expliquerais ces cystes comme un moyen de protection plutåt contre la pauvreté d'oxygéne 
estivale que contre une température trop élevée. Pontoporeia affinis pendant la moitié chaude 
de Tannée est confiné å la région profonde; dans la saison froide elle apparait, de méme que 
Pallassiella, dans la zone des coquilles. 

Mysis relicta. La biologie de la forme trouvée dans le Fureså correspond exactement 
aux renseignements donnés par SamtErR et WELTNER pour 1'espæce vivant dans le Madusee. En 
été, Mysis vit dans les grands fonds om on ne trouve pas d'individus. adultes, å Tapproche 
de Phiver il monte vers la région littorale of des essaims de ces crustacés passent sur les 
præs submergés. Ici on trouve des femelles å sac ovigére. 

Hydracarina. Un træs petit nombre d'espæces ont été signalées (voir p. 161). 

Insecta. Parmi les Chironomides on ne trouve que les larves appartenant aux genres 
Chironomus et Tanypus. Ce sont les formes principales de cette région. En aquarium on 
peut observer les petits entassements d'excréments que forment les Chironomidés et d'on 
des galeries descendent dans la vase du fond; les parois des galeries sont de couleur jaune. 
Les larves des Chironomidés ont une grande importance comme nourriture pour les Cyprinides 
surtout en hiver. Les nymphes montent verticalement å travers V'eau, leur transformation a 
lieu å la surface. La ponte a lieu en plein lac, au-dessus de la région pélagique. Au cours 
de Vété le fond du lac est presque vidé de larves. Avant Vhiver, la nouvelle génération de 
larves a presque atteint sa grandeur maximale. 

Mollusca. On a signalé quelques espéces de Pisidium (p. 162) et en outre Dreissensia. Ce 
dernier ne présente pourtout que des individus tout jeunes, on les trouve jusque par 30 m. 
Il est douteux si Tanimal peut vivre longtemps sur le limon on il ne trouve nulle part des 
supports solides. 


207 


En comparant la faune profonde du Furesé avec celle du Lac des Quatre Cantons, dé- 
crite par ZSCHOKKE, celle des lacs de Thun et Brienz, décrite par v. Horsten, et celle de Våt- 
tern, décrite par Ekman, nous sommes frappés de sa pauvreté. La région profonde de notre 
lac, bien que nous comptions son étendue jusqu'å la courbe de 20 m., ne connait ni Hydra, ni 
Spongilles, ni Isopodes, ni Tricladés, Hirudinées, Bryozoaires; les Cladocées y existent å peine; de 
Mollusques il m'y a que Pisidium et peut-étre Dreissensia; les autres groupes sont représentés 
par remarquablement peu d'espéæces. Depuis 20 ans, beaucoup de spécialistes ont étudié les 
parties profondes du Furesé, et chacun, pour ce qui regarde son étude spéciale, est arrivé 
au méme résultat. ZscHokkE a démontré que si le lac des Quatre Cantons, dans sa région 
profonde, est riche en espéces, c'est un trait qu'on retrouve dans les autres grands lacs de 
VYEurope Centrale; d'autre part, les études que j'ai poursuivies dans mon pays w'ont appris 
que tous nos lacs de quelque étendue ont une faune profonde aussi pauvre que le Fures&. 
En comparant cette faune plus spécialement avec celle du Våttern, nous arrivons au résultat 
suivant: Ekman divise la faune du Våttern en trois groupes, la f. littorale-sublittorale, la f. sub- 
littorale-profonde et la f. eurybathique. Le premier groupe, qui descend dans le Våttern 
jusqu'å 40—50 m., en dépassant la végétation, s'arréte dans le Fureså å 7—8 m., limite ou 
cesse aussi la végétation. C'est précisément cette limite extérieure de la végétation que ne 
dépassent pas la plupart des groupes d'animaux que la région profonde du Furesé ne pos- 
séde pas. Parmi les espéæces appartenant au groupe que nous venons de nommer il n'y a 
guére que Pallassiella, Sialis, Molanna, Piscicola, Valvata piscinalis var. antiqua qui dépassent 
la végétation; on les rencontre jusque par 15 m. environ. Ici se pose un probléme assez 
singulier. Si ces espéces peuvent vivre en dehors de la végétation, pourquoi ne descendent- 
elles pas beaucoup plus loin dans le Fures&? Dans le Våttern, on trouve des Valvata jusque 
par 30 m. Pourquoi dans nos lacs, si riches en calcaire, les Limnées ne dépassent-elles pas 
les 7 ou 8 m., tandis que dans les lacs suisses elles s'avancent assez loin dans la région pro- 
fonde. Chez nous aussi les grosses limnées qui vivent par 7 ou 8 m. ne montent probable- 
ment jamais å la surface pour respirer. — De méme pour la faune eurybathique, celle qui 
est le møins susceptible des variations de température: dans le Våttern, elle s'avance dans 
la région profonde; dans le Fureså, elle ne dépasse pas 7 ou 8m. En étudiant dans le Furesé& 
FYoccurrence des représentants des groupes littoral-sublittoral et eurybathique, on gagne né- 
cessairement la conviction que quelque circonstance particuliére empéche les animaux de 
s'étendre sur les plus grandes profondeurs du lac. Le dernier groupe d'Ekman: la faune 
sublittorale-profonde, qu'on pourrait croire n'existait pas dans le Furesé, est précisément 
celui qui est relativement le mieux représenté (voir p. 166). Ces faits intéressants demandent 
une explication. 

II semble que les conditions de vie soient bien moins favorables sur le fond des lacs 
baltiques que dans les lacs grands et profonds; seules les espéces profondes bien caractéri- 
sées sont capables d'y exister, la vie des autres est bornée å des profondeurs bien moins 
considérables (Pour ce qui regarde les Chironomidés, la question n'est pas encore élucidée, 
mais des recherches se font actuellement). 

Le probléme que nous venons de poser peut, je le pense, se résoudre de la maniére 
suivante: En 1912, il fut constaté que sur les plus grands fonds du Furesé TVeau ne contient 
que "|; ou "le de la quantité d'oxygéne qu'elle contient å la surface. Pour d'autres lacs bal- 
tiques un résultat presque analogue a été obtenu par Hargrass, SCHICKENDANTZ, FREIDENFELT ; 
dans certains lacs VPoxygéne disparait méme complétement pendant lVété. A en juger par 
quelques analyses faites par DELEBECQuE, HorPrE-SEYLER et Ekman, on pourrait supposer que 
dans les lacs profonds V'oxygéne ne diminue pas sensiblement pendant Vété. C'est les grands 
travaux de BIrRGE et Junay sur les lacs d'Amérique, publiés en 1911—1914, qui ont mis en évi- 
dence la différence qui existe dans la chaude saison entre la teneur d'oxygéne au fond des 
lacs qui mesurent 30—40 m. et dans ceux qui mesurent 70 m. et plus. Et ces résultats sont 
en concordance parfaite avec les études importantes de Thinemann sur les »Eifelmaar« (Lacs 
volcaniques dans les montagnes Eifel) 1915. A la p. 170—172 nous avons rendu compte de tous 
ces ouvrages. 


Pendant les périodes de stagnation, la quantité d'oxygene diminue au-dessous de la 
thermocline; les couches d'eau stagnante ne recoivent aucun nouveau supplément d'oxygene, 
et les organismes vivants non moins que la décomposition progressive des organismes moørts 
absorbent V'oxygéne que contenait J'eau. Dans les petits lacs dont les masses d'eau super- 
poséæées sont peu considérables, qui sont situés dans un terrain fertile et qui contiennent 
beaucoup de plankton, V'oxygéne est presque entiérement consumé pendant l'été:; dans les 
grands lacs profonds, aux énormes masses d'eau stratifiées, la consømption de lV'oxygeéne 
est peu importante, surtout si les lacs sont situés dans des pays montagneux et s'ils con- 
tiennent peu de plankton. Les conditions de respiration sont donc bien meilleures dans la 
réægion profonde des grands lacs profonds. 

Voilå, je pense, la cause de la pauvreté d'espéæces qui caractérise la région profønde 
des lacs baltiques, comparée å la richesse que présente la méme région dans le Våttern et 
dans les grands lacs de 'Europe Centrale. 

Junay vient de démontrer (1915) que dans les lacs tropicaux (Amérique Centrale), la 
quantité d'oxygéne est par toutes les profondeurs møoins grande que dans les lacs de 'Amé- 
rique du Nord. Par la connaissance encore assez restreinte que nous avons de la faune 
lacustre des invertébræés tropicaux, nous recevons nécessairement V'impression que la richesse 
et la variation qui distinguent la vie animale des mers et des pays tropicaux, ne se retrouve 
pas dans les lacs de cette zone. Il semble que la vie des animaux inférieurs se déploie le 
plus abondamment dans les lacs de la zone tempérée. Cette théorie peut étre erronée, mais 
si elle est correcte, le fait qu'elle établit peut s'expliquer comme suit. 

De méme que les lacs arctiques doivent la pauvreté de leur vie animale å la pénurie 
de nourriture, ainsi les difficultés de respiration contribuent å la pauvreté relative des lacs 
tropicaux. La température élevée et la quantité énorme de matiéres organiques en décom- 
position sont des phénoménes qu'on retrouve partout dans cette zone, ce qui permet d'attri- 
buer une valeur générale aux résultats obtenus par Juday, du moins quand il s'agit des petits 
lacs å profondeur moyenne. 

Si Ton compare la faune profonde des lacs danois avec celle qui peuple le fond de 
nos mers, on est de nouveau frappé de la pauvreté d'espéæces de nos eaux douces. La plus 
grande particularité c'est qu'å V'exception des Amphipodes et des Isopodes, ce sont presque 
exclusivement des organismes træs petits qui habitent le fond des lacs. Seuls les bassins 
qui mesurent plus de 600 m. possédent des formes plus grandes (Amphipodes, Gastéropodes 
prosobranches etc.). Il est également remarquable que la faune profonde lacustre soit si 
peu adaptée å capturer »la pluie nourriciére tombant d'en haut«. Presque tous les animal 
cules manquent de couronnes tentaculaires propres å capturer cette pluie; on n'en connait 
que chez la Frédéricelle, et celle-ci, dans sa forme profonde, ne vit que dans les lacs trés 
profonds; on ne I'a pas constatée dans les lacs baltiques. Les diverses formes de tentacules 
dont les animaux vivant au fond de la mer se servent pour capturer le détritus, sont presque 
inconnues chez les espéces lacustres. Sur cette question nous renvoyons au beau travail de 
Breavan. Le manque de carnassiers est également remarquable; la région profonde des lacs 
baltiques n'en a guére que les larves du Tanypus, et les Hydrachnides qui ont træs peu 
d' importance. 


21 Meter over Havet 


Søens Vandspejl ligger 


lan VI. SOLLEROD S 


li 


rs 


ØOverå d 


4000 Meter 


Tignet.og reproduceret. ved. Generulstabens topografiske Afileleng 1917. 


—£ tal 


700 


1:5000 
L 
5 


> 


SODS UD me VY, 8 
É 6 <A EEK > E= 
SERSS N SNS OS FE 

| ARN S SEE 


SS 
GG, (=> 
8 S 8 


zl 


Ager ger arve BET Harrer senogredtsse. Afdeltrrg F917. 


i 


Plan TA FARUNSSO 


Søens Vandspejl ligger 20 Meter over Havet 


1:5000 


|iradsendedt 
(8) 


600 


500 


100 


50 


0-10 Meters: Dybde 


Mere end 10 Meters Dybde 


MD: 


Tegnet og reproduceret ved Generalstabens topografiske Afdeling 17917. 


EAD 


— Mu CT 2 


(DELE 


EL 


Broden 


dx 
” 


Cy 
- 


3 
aurnnemener 


hud 
€ 
RE asaenkekel 


Na; 


S 


DE 
då 


Dybde 


Dybde 
åfelers 


NOR H FE 


& 
| rr. 5. $ p w i 
L ég É v på ” 
s NK ginan d & ” sr JER 
is e& SS, 3 . ; id å z ” ge 
a & … kb: På S X. = ix Ø 
g == . sg fæ & 
eN bs" no 2 vi RE Ar CSS MOR 2 SR oa ns Kz. , æ 
HH F554 Øs j dl z - Ø 
Z pi Fi 
… i et: = ; d i 
kl oo ; 
So ok e g ; ag : 
He 
. i: 
sæ 
3 
i 
j KS 
HÆS 
i: XR 
i É 
= (2 m 2 
(i aa mee sov, Cen r | 


att 


e… 
FEE KLLL 
MO 


i alto 


2 


leng 


"— Brod 


Fa LLL 


FURESO 


SØS Vandspejl ligger 20 Meter over Havet 


BETTE 


Binder sdalten 


Dagsværd RYG 


El 
1000 Meter 


nr 


== 


10000 


ÅL 
0 —10 Meters Dybde 


20-20 


& 
d 
i 
É 
Ek 


9 


1000 


&og reproduceret ved Generalstabens topografiske Afdeling. 1917, 


10 Hi 
ur 


Vi B a strip 


1: 5000 


Plan IA. BASTRUP SO 


Søens Vandspejl ligger 29 Meter over Havet 


1:5000 


eee i i I i L i i J 


(u 50 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 Meter 


Tegnet og reproduceret ved. Cenzralstabens topografiske Afdeling 1917. 


1311173 
111111 

inner 
(uDDDN 


FAP HPde 
BENNY: 


Cladiurn. Mariscus (l.) R. Br: 


Egquisetum. limosum- li. 


Hydrocharis morsus rance I. 


Myriophyllum. spicaturn. Zi. 


=> verticillatum. L. 


Nuphar. luteurmv (I.) Sm. 


r Nymphæa alba. L. 


Fhragmites communis Tri. 


Lolygorzzm amphibium 1. 


Vuvy vv 
vivvv 


brrer 
(adds 


fir RER 
(DRED 


a'aln sie slå 
SARRNA 
ASAARAAAA 


AAMAÅA 
AAA A 
KNRNRNR 
UN 


Aelelere 
Peer 


IU 
MFABKEN 


Fotarmogeton crispus I. 


== lacerns I. 


FoU Pectinatus I. 


FG Perfoliatus I. 


Sczrpus lacuster L. 


Sparganium ramosum (Huds. Beeby.; 


—»— sampler Huds. 


Stnatiotes aloides I. 


Tolypellopsis stelligera (Baner) Migula-. 


Typha angustikblia D. 


Utricularia- vulgaris 1. 


Nitella sp. 


£ Zypnum sp. eller Fontinatis. antipyretica, L. 


, Si raflske Afdeling 1917. 
Tegnet og reprodaceret ved. Generalstabens topografiske Afdeling 


b:3 
Ø ER 
v bd ng 


(til 

ix fl 

0 
A 


( 


il 2 5000 


pe + ' … 
$ - Sk ae er TØSER i i i i i d! 
JP an VI AÅ ” LYN GBY S (0) BR en xx | 200 300 400 500: 600 700 300 900 1000 Meter 


Søens Vandspejl ligger 18 Meter over Havet Al 
y 111111/11111111117 


LI 
Hummeltofte 


30 


20 — TR Mr vi a HG 
zå Novak RUGBY Ag 

ERE He SE Rs ERE ER 
(ie lv mot æren 
ACER MI= - rå 2/ . DER Sa 
il. ere E ere LE HERR, 


HERE, RE 
mr RS FS ; 


mm DRE by Mose sv mg 


Ar mles 
RUDE 


NV 


| 


MV 
N 


SÅ 975 BRS - 


DØD GR, 


2 
& 
ei 
SME = 
Å, 


æ FEY sg Øg 20 
Tegnet og reproduceret ved. Generalstabens topografiske Afdeling 1917. 


ER Pe DEJ np 


i 


HI 
gg KAT 


SIGE > 
GG, DGS 1 
GS 


SE AN & 


z ERE 


7 bud Se = 
4 Zabora fortets 


Nybro 


& 


(OSYSgER 


Tegnet og reproduceret ved. Ceneralstabens topografiske Afdeling 1917. 


— ø - 


å an 3 raten 
ER nedatre sier SS, > er 


ta 2 ig SU VS ER 
REE os ES ERNE 


PN x 


for ieeesererr 


aA SEE 


OT og 


Botaniske Skrifter 
udgivne af det Kgl. danske Videnskabernes Selskab 


(udenfor Skrifternes 6te Række, se Omslagets S. 2—3): 


Børgesen, F. An ecological and systematic,account of the Caulerpas of the Danisb West Indies. 1907...... 
Christensen, Carl. Revision of the American species of Dryopteris of the group of D.opposita. 1907 ..….... 
Drejer, S. Symbolæ caricologicæ, med 17 Tavler; AA MØLLE 1 3 see en Eee ARR MERE ER 
Gottsche, C. M. De mexikanske Levermosser, efter Prof. Liebmanns Samling, m.20 Tavler. 67...….........- 


Hansen-Ostenfeld, Carl. De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901  Phytoplankton og Protozoer. I- 
ER EGET ENDE CDE I SØGSER KL) VG free FREE SEERNE SENSE RPESENERESSS SUEDE ae AES DES ER SEE of RE SER LEDET 


IT RE Sme en drancals. 1916 ES EN Tee Ree ER ER BR 5: 
Hempel, Jenny. Researches into the Effect of Etherization on Plant-Metabolism. 1911 .....…..... Es 9 
ob mann Ek sM eder egn AD SDR ER 
—— Mexicos Halvgræs og Philetæria, m. 1 Tavle. 50 ................. SE SR Sa: UDE RER == 53 RESE 
—— Mexicos og Central-Americas neldcagtige Planter. 51 ...............2..24-… REE. ER RIRe 


Petersen, Hénning Eiler. Danske Arter af Slægten Ceramium (Roth) Lyngbye, m. 7 Tavler. Résumé en 
hane esse SEE SEEREN RE rs AR EEN TE ERE EET EN EEEEE 


Petersen, Johannes Boye. Studier over danske aérofile Alger, m. 4 Tavler. Résumé en francais. 1915.;... 
Petersen,0. G.. Undersøgelser over Træernes Aarringe. 1904.....:...22.0 2.0 us rue ten nt end ERR 
Ranokiæer 0. Dlvsformen hos Planter paai ny Jord: 1909253 2 2 3 SOREN ERE ER 
Rosenvinge, L. Kolderup. The marine algæ of Denmark, I. With 2 charts and 2 plates. 1909 ........... 


Rørdam, K. Undersøgelse af nogle Græssers og Kløverarters kemiske Sammensætning paa forskellige Modnings- 
SLATER REEL SEEREN eN aner ES Eee DR ERE EEN Eee ERE 


Schouw, J. Fr, De italienske Naaletræers geographiske og historiske Forhold, m.1 Kort. 44............... 


—— Ege- og Birkefamiliens geographiske og historiske Forhold i Italien, m. 1 Kort. 47... 5.......-2-2…- 5 


— "Om en Samling Blomstertegninger i den kgl. Kobberstiksamling., 49 ..........0000 vere rs mene te ERR 


Warming, Eug. Forgreningsforhold hos Fanerogamerne, betragtede med særligt Hensyn til Kløvning af Væxt- 
punktet, m.11-Tayler-og mange Træsnit. Résumé-en frangais… 72 2 LT LS an sl et RER IEEE 


—— Bidrag til Vadernes, Sandenes og Marskens Naturhistorie. 1904..:................ Ske GERE ERE 
Ørsted, A.S. Centralamcricas Gesneraceer, m. 12 Tavler. 58.......7..2..02200uuuuuu enken enn net snn nn 


— Om en særegen Udvikiing hos visse Snyltesvampe, navnlig om- den genetiske Forbindelse mellem 
Sevenbommens Bævrerust og Pæretræets Gitterrust, m. 3 Tavler. 68..........20.22uneuersrgnnne AE 


—— Bidrag til Kundskab om Egefamilien i Fortid og Nutid, m. 8 Tavler og 1 Kort.  Résumé en frangais. 71. 
FÅ 


ES 


sal ØngrT 


EET Ege 


i 


KS D FR —Re.e] 
SEN g 5 

<= v w (< 
SEER a aq 
SSSSNESS EEN 
er - > wo 
Doo BEER 
SES HR SQ 
= |Eæ 0 
com ER 


— man 


SDS OSSE 

LEES SS ELERS TEET 
PELLE LT PIET PENGE EPE ESS TØ EGET 

rer P/E 


KERNERNE 
SANSERNE NNE 


BSN SENER SARA KR ØS ER TD NEDTUREN REE: 


me er seere, 
PESV SEINE 
DEDE ENES EAN EET DSV LSE TE TREMMER 
SEERNES RT OR 

DS SERSRN REESE 


SSRE SUSER NS STEN RRS 
En RENSES 


NYE AN SVALE 
ANS MSDN SNERRE SNE TD OR 
NREN SOVSTVRER INDRET Sar 

RENNER ERNE NERE 


FRR NEN 


ERR 


ISSN NEL 
SSARTEN STENE 


RESENNESE NE K 
SØNS TEN KEVSEESSSNN SNE NE REST TE REE RD 
Kale 


ENO SERE SSU ETTEREN FYRRE TET 
RENNER 

FR er ve nndrln SEER AREr 
SENERNERSERERRER 
Bønnen NL 
RENSE RE RERERERERe 


SNE iver SEN SENE LET Ser 
SALA ES KREERET NEDEN 
ANSER 


NEN ERSRERNEN vw. 


er NENS 
Agger BESES ESSAE 


ERKKI RESEN ERE TEN ms DR IE 
FESD BERERERRRERER 
ne 


Rn RRS 
SNG NDR NET MENES ORNE NENT 
RR 


Sar ESTER SENDE re 
SSR ENERRERREREERRRRERS 

PEERS NEGER T EUR NES EN SN DENNE ID. 
SES 

SEM SRERRSRERSREERR 
SELE SSSENS NR 


= N 
KNR: SENBST FRE KO Yee 

VEN SE 
SE BRENT REESE RE DUNN 


Sene 
rn SED 
Een te 


- ry kg ry 
REN SRN NNE 


HERRE SNRURSE NEN UN