IrtrtnE HaiHtEhi ift FRH drnn JBL HEER fit: HE .M315K93 INVZ tm UHA i fit iethen HM EN HEHINLA LYHNE F dali 7421917. Årh li fl (HB fil kt &e" ER rå ER) FOT GRONLANDS AMFIPODER BESKREVNE i RET ER (ED. GLAFARERE Re TE HENRIK KROYER. (Som Tillæg: Beskrivelse af nogle andre grånlandske Kræbsdyr, og Optælling af Kræbsdyrklassens hidtil bekjendte grånlandske Arter, i Forbin- delse med nogle zoologisk-geografiske Bemærkninger over de boreale Krustaceer). Vid. Sel. naturvid, og mathem. Afh. VII Deel. Ff å2sltg9sge ESS i ABM 57Y Wa Vil i li HF i (TAN ET: SØ I. Indledende Bemærkninger over Amfipodern e. Hnau Milne-Edwards for noget længere end 7 Aar siden meddeelte en Oversigt af et stårre Arbejde over Amfipoderne+), kunde denne Orden med Ret regnes blandt de mindst bekjendte af IKræbsdyrene, og endnu er den, saavel med Hensyn til Formbeskrivelser som ogsaa i andre Hen- seender, meget lidt bekjendt og bearbejdet. Grunden hertil maa ikke alene såges i den Omstændighed, at ÆAmfipoderne almindeligen ere smaa, og kun vise ringe Afvexling i Farve; men ogsaa i deres Bygning, som gjér det vanskeligt at opnaae nogen sikker Kundskab om dem, uden at adskille dem næsten Led for Led; endeligen i deres Opholdssteder, som ofte hindre alle Iagttagelser over dem. Milne - Edwards delev denne Orden i 24 Slægter, af hvilke de 14 dog kun beroe hver paa een sikker Art++) Latreille gav samme Aar, i anden Udgave af Cuvier's Regne animal, en Opstilling af Amfipoderne. Ved at sammenligne disse to Arbejder finder k ”) Ann. des sc. naturelles Tom. XX pag. 353 seqv. (1830). ”) Fem, af forskjællige Forfattere opstillede, Slægter optages ikke af M. E., fordi han anseer dem for at være saa lidt bekjendte, at der ikke kan fældes nogen sikker Dom over dem. Disse ere Sperchius og Leplurus (Raffinesque), Pterygocera, (La- treille) Lepidactylus (Say) og Miella (Straus). Ff> 232 man, uagtet Latreille ligesom Milne-Edwards antager 24. Amfipod-Slæg- ter, overmaade betydelige Afvigelser. Disse Forfattere ere næmlig uenige angaaende Ordenens Grændser, idet Latreille optager Slægter, hvilke Milne-Edwards, og som det synes med større Fåje, henviser blandt Isopoderne. Heraf fremgaae andre Hovedforskjælligheder med Hensyn til Ordenens Karakteristik og Slæg- ternes indbyrdes Opstilling. Som Fålge af Amfipodernes naturligere Begrændsning, har M.-E. baade kunnet karakterisere dem bestemtere og ordne dem rigtigere end Latreille. Af de 24 Slægter ere kun 15 fæl- leds for begge Forfattere, altsaa 44 eller næsten Halvdelen forskjællige ; efterdi M.-E. udskyder et saa stort Antal af de af Latreille aner- kjendte Slægter, og derimod indlemmer blandt Amfipoderne 44 nye Slægter, af hvilke een (Unciola) skyldes Say, en anden (Phemisto) til Guerin, de åvrige ni") derimod hans egne Undersågelser. Ved at angive Grunderne af de 15 Slæwter, som begge Forfattere ere enige i at betragte som Amfipoder, angives tillige de Zoologer, der have Fortjenester af denne Orden. Entomologen Fabricius opstillede Slægten Gammarus, af hvilken de åvrige Slægter ere Sånderlemmelser; til Latreille skyldes fem (Talitrus, Corophium, Hyperia, Dactylocera og Phronima), til Leach fem (Orchestia, Amphithoe, Leucothoe, Atylus og Podocerus), til Say een (Cerapus), og til Risso een Slægt (Typhis). Af de M Slægter, der hos M.-E. savnes, henfører han Ione, Anceus og Praniza til Isopoderne, mellem hvilke han ogsaa mener at Apseudes maa finde Plads. Slægten Pterygocera kan ikke optages, fordi den blot er opstillet efter en ufuldkommen Afbildning. Aisso's Slægt Phrosine gaaer ind under Dactylocera og Hyperia.. De ovrige fem Slægter tilhåre Leach, som var temmelig tilbøjelig til at opstille Slægter efter mindre væsentlige Skjælnemærker. Af disse falder Jassa +) Lysianassa, Isæa, Erichthonius, Vibilia, Phorcus, Lestrigon, Daira, Anchylomera og Oxycephalus. ie Gå Gt sammen med Podocerus, Melita med Gammarus, Pherusa med Amphitoe. Dexamine og Mæra forbigaaer Edwards med Taushed. Nyligt har Burmeister") udvidet Amfipodernes Orden paa en uventet Maade. Han er vel enig med M.-E. i at henfére Praniza og Anceus blandt Isopoderne, hvor han lader dem danne en Familie under Navn af Pranizidæ. Derimod optager han Læmodipoda og Pycnogonidæ i Amfipodernes Orden, hvad jeg formoder næppe vil finde almindeligt Bifald. Da Milne-Edwards Begrændsning og Inddeling af Amfipoderne ikke blot forekommer mig at være naturligere end nogen anden mig bekjendt, men tillige i sine Hovedtræk at være tilfredsstillende efter vor nuværende IRundskab om Dyrene af denne Orden, har jeg lagt den til Grund for mit Årbejde. Efter disse forelåbige Bemærkninger gaaer, jeg over til Beskrivelsen af de grønlandske Amfipoder. 17. Lysianassa Pahlux RlrdtX). ,… Længden fra Panderanden til Enden af Haleappendices hos det storste af mig undersøgte Individ er 31”; Hojden'>+) næsten 2”, ”) MHandbuch der Naturgeschichte 1837, pag. 568 seqv. Jeg anfårer Burmeister, mindre i den Formening, at der bor lægges betydelig Vægt paa hans Opstilling af en Orden, hvis Dyr han næppe har gjort noget specielt Studium af, end fordi hans Opstilling er den seneste. ”) De Materialer, jeg har benyttet til nærværende Arbejde, findes opbevarede deels i det kongelige Museum, deels i den naturhistoriske Forcnings Samling. Prof. Reinhardt, som har indrømmet mig den frieste Adgang til Museets gron- landske Kræbsdyr, havde allerede tidligere tildeelt endecl af de nye Arter Navn, hvilke Navne jeg naturligviis har anseet det for Pligt at bevare, Den her beskrevne Art har han opkaldt efter Oversenderen, Hr. I. Vahl, (en Søn af den be- romte Botaniker af samme Navn) som under et langvarigt Ophold i Gronland har nedsendt mange interessante Bidrag til Landets Fauna. ”) Med Hensyn til Højden maa jeg bemærke, at jeg stedse regner denne fra Ryg- fladen til fjerde Epimers nederste Rand hos det udstrakte Dyr. 234 De åverste Fålere ere lidt kortere end de underste, dog i saa ringe Grad, at de kunne siges omtrent at have samme Længde. Deres Længde kan anslaaes til 417”, eller er omtrent liig med Længden af Hovedet og Kroppens to første Led tilsammentagne. De have et meget ejendommeligt Udseende (hvad der ogsaa gjælder om de to folgende Arter) idet de tre Grundled, som danne Skaftet, ere særdeles tykke og tæt forenede, saa at de tilsammen udgjåre en ægdannet Knop. Den ægdannede Form er især hos unge Individer meget ivjefaldende, hvorimod den hos ældre nærmer sig mere til det Cylindriske. Det forste Grundled er længst, omtrent dobbelt saa langt som de to folgende tilsammentagne; ogsaa er det lidt tykkere end andet, og dette atter tykkere end tredie. Hos unge Individer ere disse tre Led saa nåie forbundne, at man har nogen Vanskelighed ved at skjælne dem fra hinanden. Deres Grændser antydes imidlertid ved meget smaa Borster, som udgaae paa hver Side fra andet og tredie Leds Rod. — Fra Skaftet udsprin- rer en Svobe og et Appendix eller en Bisvåbe: Svoben er længer end Skaftet og idetmindste dobbelt saa lang som Appendixet. Hos et stort individ tæller Svåben 47 til 48 Led; hos et Individ af 2/7 Længde derimod kun 7 eller 8, og Appendixet har her kun 3 til 4 Led, medens man hos det voxne Dyr finder 7 eller 8. Hos unge Individer bemærkes ikke andre Bårster paa de åverste Fålere end de ved Skaftet omtalte; men hos ældre Individer er hvert Led af Svåben og Appendixet forsynet med flere Børster, og saavel Styrken som Antallet af disse synes med Alde- ren at tiltage. De nederste Fåleres Skaft, der er meget tyndere end de &verstes, bestaaer af langstrakte, cylindriske Led. Svåben, der er meget længere end Skaftet, har hos et voxent Individ 47 Led, hos et ungt kun 12. Forskjællen mellem Leddenes Antal er altsaa, hvad dette Par Fålere angaaer, ikke saa stor hos ældre og yngre Individer, som den ved de 235 overste Fålere bemærkede... Med Hensyn til Bårster iagttages derimod omtrent det samme Forhold. Ojnene ere temmelig, store, og indtage en ikke ubetydelig Deel af Hovedets Sideflader. Deres Form er langstrakt nyredannet, den forreste Rand lidt indbåoiet, den bageste noget hvælvet. Munddelene frembyde intet Mærkeligt i deres Bygning, kun ere de forholdsviis spædere hos denne end hos de to filgende Arter. Første Par Fåders første Led er tykkere end de følgende Led, og tillige meget længere, næsten saa langt som de andre fem Led til- sammentagne. Andet og tredie Led ere meget korte; fjerde Led er omtrent saa langt som andet og tredie Led tilsammentagne, af omvendt RKegleform; femte Led har samme Længde som fjerde, er tyndere end dette, af Form konisk med afstumpet Spidse; sjette Led er en meget lille Klo. Fårste Led har lange Borster langs den forreste Rand, andet og tredie Led paa den bageste Rand, fjerde Led nederst paa Forranden, og femte Led paa den bageste Rand. Andet Par Fødder er af en mærkelig Form, og afviger betyde- list fra forste Par: det er længere og tyndere; dets første Led er vel længere end noget af de fålgende men ikke tykkere; tredie og femte Led ere de korteste, indbyrdes næsten eens lange (det femte dog noget kortere) og begge med Tilnærmelse til Hjerteform; længere end disse Led ere andet og fjerde, hvilke indbyrdes omtrent have samme Længde. Sjette Led eller Klo mangler aldeles ; i dets Sted udgaaer fra den nederste, lidt udskaarne, Rand af femte Led en Mængde lange og noget krummede Bårster; de længste af disse (de yderste) ere saa lange som femte Led. Fårste Led viser næsten slet ingen Bårster; andet Led har en fremad- rettet Dusk i Enden paa Inderfladen; en tykkere Dusk har tredie Led paa samme Sted; fjerde Led er ikke blot forsynet med Bårster i Enden, men har ogsaa langs den bageste Rand en Mængde overmaade korte, lælstaaende Bårster, og det Samme er Tilfældet med femte Led. Ved den stærke Borstebeklædning og ved Formen af femte Led, der i Enden er lidt bredere end ved Roden, faaer det andet Fodpar Udseende af en Aare eller et Svommeredskab. Tredie Par Fødder er af sædvanlig Form: første Led det længste, stærkt; andet Led det korteste, paa den forreste Rand dybt indskaaret ; tredie Led kortere end første, men ligesaa tykt, i Enden af den forreste Rand forlænget i en fremragende Spidse; fjerde Led længer end andet men kortere end tredie; femte Led omtrent af Længde som tredie, men tyndt, i Enden noget tilspidset; sjette Led en spids, temmelig lang men ikke meget krum Klo. Bårster vise sig hist og her langs den bageste Rand. Fjerde Par Fødder stemmer i Form ganske overeens med tredie Par; derimod er det meget ubetydeligt kortere og af lidt forere Byg- ning end dette. | Femte, sjette og syvende Fodpar, hvilke, som sædvanligt, ere af eensformig Bygning, frembyde intet Mærkeligt. Femte Pars fårste Led er en stor, ægdannet, forneden lidt smallere Plade, hvis forreste Rand viser meget korte Bårster, den bageste smaa Indsnit, eller ligesom en Krenulering; andet Led, som optages i et Udsnit af første Leds forreste og nederste Hjørne, er meget lidet, af stårre Brede end Længde, med den forreste Rand forneden endende i en lille Spidse; tredie Led om- trent dobbelt saa langt som andet, bredt, den bageste Rand udbuet og forneden udtrukket i en Spidse; fjerde Led omtrent af Længde som tredie, men meget smallere; femte Led længer end fjerde, smalt, forneden lidt smallere end foroven; sjette Led en temmelig lang, fremadrettet Klo. — Sjette og syvende Fodpar ere, som sædvanligt, stårre end femte, hvilket grunder sig paa, at den Plade, som udgjår deres fårste Led, er meget stårre og det femte Led længer. Kroppens syv Led ere eensdannede og omtrent af eens Længde (de bageste dog lidt længere end de tre første). Sidepladerne (Epimererne) ere forskjællige i Form, dog alle med 237 Tilnærmelse til det Fiirkantede. Hos første Sideplade låber den åverste Rand skraat ned fortil; forreste Rand er lidt indbøjet, bageste lidt ud- bøjet; anden Sideplade har Form af en langstrakt Fiirkant, hvis &verste Rand dog låber lidt skraat ned fortil; tredie Plade nærmer sig i Form til anden; fjerde Plade har den bageste Rand dybt indskaaret; de fål- æende Plader ere fiirkantede med afrundede Hjørner og et lille Indsnit mod Midten af den nederste Rand. Sjette Sideplade er mindre end femte, og syvende igjen mindre end sjette, saaledes som Forholdet sædvanligt er hos Amfipoderne. Bagkroppens tre første Par falske Fødder frembyde intet Mærke- ligt: fra et tykkere og kortere Grundled udgaae jevnsides to længere og smallere, i Enden tilspidsede, Endeled, som langs hele deres Rand ere tæt besatte med lange Bårster; hos det fjerde Par falske Fådder er Grund- leddet længere end Endeleddene, og disse have istedetfor Børster kun enkelte spredte Torne; femte Par stemmer i Form overeens med fjerde, men er meget mindre, og sjette Par er atter mindre end femte. Bagkroppen ender med to korte, trinde, koniske Haleappendices, hvis Spidse dog er noget afstumpet. Som ovenfor meldt har Botanikeren Hr. ”ahl nedsendt denne Årt. Den er funden i Omegnen af Godthaab, under henimod 659 n. Br. Andetstedsfra har jeg ikke seet den. Lysianassa Lagena Pihrdt. (Tab. 4, Fig. 1). Naar Dyret udstrækkes, belåber Længden fra Panderanden til Enden af Haleappendices sig til 47; Håjden er omtrent 317” og den største Tykkelse 2”, De åverste Folere ere saavel i og for sig korte, som ogsaa kortere end de nederste; deres Længde er omtrent 2/” eller lige med Mellem- Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. VIN Deel. Gøg 238 rummet mellem Panderanden og den bageste Rand af Kroppens andet Led. Skaftet er kortere end Svoben, dog kun i ringe Grad; ivrigt viser det med Hensyn til de enkelte Led samme Forhold som fore- gaaende Art. Svåben er tilspidset, og bestaaer af meget korte Led, omtrent 20 i Tallet: hos flere af mig undersøgte Individer, der vare fuldvoxne, omtrent af eens Størrelse, og hvis Fålere ikke syntes beska- digede, talte jeg 18 til 23 Led. Bisvoben er temmelig lang (mere end halv saa lang som Svåben), ved Roden tyk, i Enden spidst tillåbende: den har omtrent en halv Snees Led, af hvilke Grundleddet er meget tykt, langs den nederste Rand saugtagget eller krenuleret, omtrent saa langt som de tre folgende Led tilsammentagne. De nederste Foølere ere omtrent 1 længere end de åverste; Skaftet er tyndt og kort; det har ikke Halvdelen af Svåbens Længde; dets to sidste Led ere i Enden af deres &verste Rand forsynede med mange Børster; ogsaa langs den underste Rand have de Bårster, men meget kortere. Svåben bestaaer af henimod 40+) meget korte Led; langs den underste Rand viser den korte Borster. Ojnene ere store, af en meget levende sort Farve og af en ret mærkelig Form: man kan sammenligne denne med en Kålle, hvis tykke Ende vender ned, eller med en Flaske”). Den nederste, tykke Deel, som næsten ganske indtager den, under de &verste Fåleres Grundled fremspringende Sidefiade af Hovedet, er uregelmæssigt fiirkantet, og har en lidt skjæv Stilling: den bageste og nederste Rand dannes af to rette Linier, der ståde sammen omtrent under en ret Vinkel, hvorimod den forreste og &verste Rand udgjøåre et Stykke af en Cirkelbue. Fra den øverste Rand opstiger lodret den tyndere, halsformige Deel, der er langstrakt, lige bred overalt, og ender afrundet. — Den her beskrevne ”) Jed har talt indtil 38 Led i Svoben, ”) Denne Lighed har foranlediget Artsnavnet. 259 Ojenform har jeg fundet hos de allerfleste Individer; hos enkelte gaaer Ojnenes Form over til den for fålgende Art almindelige. Første Par Fødder ere temmelig korte, noget sammentrykkede, men af en stærk Bygning, og stemme i alt Væsentligt overeens med samme Par hos foregaaende Art. |IKun springer femte Leds bageste Endevinkel frem som en stump Torn eller Knude, hvilken synes bestemt til at svare mod Kloen: hos foregaaende Årt synes denne Torn ikke at findes, eller dog at være meget mindre tydelig. Dette Fodpar er stærkt besat med stive Borsteknipper, især langs den bageste Rand. Naar undtages, at femte Led er af en lidt mere langstrakt og smal Form, viser andet Fodpar ingen mærkelig Forskjæl fra samme Par hos Lys. Vahlii. Ligesaalidet som hos denne bemærkes, selv under den stærkeste Forstorrelse og Præsning, noget Spor til sjette Led>) De følgende Fodpar vise aldeles intet Særegent. Det samme gjælder om de falske Fødder, hvilke jeg har under- sigt Stykke for Stykke, uden at opdage nogen væsentlig Afvigelse fra foregaaende Årt. Haleappendixet bestaaer af to langstrakte, linieformige, i Enden stumpt afrundede, lige til Roden adskilte Blade. Kroppens første Ring er længer end den anden. Den forste Sideplades forreste - nederste Vinkel er temmelig stærkt fremragende. Denne Årt er nedsendt fra Ømenak (omtr. 749 n. Br.) af Rjob- mand Fleischer. =) Imidlertid bør jeg ikke undlade at bemærke, at jeg hos nogle (ingenlunde hos alle) Individer, ved en høj Forstorrelsesgrad og stærk Præsning, blandt de ovrige Bor- ster, omtrent mod Midten af den nederste Rand, har seet en tykkere Borste eller Torn, hvilken jeg i Afbildningen (fig. 1, nm») har søgt at antyde. Men paa den ene Side anseer jeg det ikke for sikkert, at det er een Torn og ikke snarere flere sammenfiltede Bårster (Borsterne sidde meget tæt paa hverandre); dog selv om det var en Torn, og denne var konstant: gjør dens højst ubetydelige Storrelse, og vel ogsaa dens Stilling, det tydeligt, at den ingenlunde kan betragtes som en Klo eller et sjette Led. Gg 240 Lysianassa appendiculosa kr. (Tab. 1, Fig. 2) Længden af de største Endivider fra Snuden til Halespidsen er 43"; Høiden 547”; "Tykkelsen 27”, Fålerne ere længere end hos de to foregaaende Arter, og vise indbyrdes et andet Forhold end hos nogen af disse. De åverste Følere holdt hos et Individ af næppe 4” Længde 31; deraf udgjorde Skaftet omtrent 47”, og var altsaa kortere end den halve Svøbe; dets Form er som hos de foregaaende Årter, og kan altsaa her forbigaaes. Hos et ungt Individ af 5—47" Længde har jeg kun talt 16 Led i Svøben; hos et voxent derimod indtil 35; det første Led er saa langt som de tre fålgende tilsammentagne. Bisvåben holder om- trent 4/7, er altsaa af Skaftets Længde og kortere end Svåbens Halv- deel; hos de større Individer talle jeg en halv Snees Led i den, hos de mindre kun 5 til 6; dens første Led er længer end Svåbens forste Led og dobbelt saa langt som de fålgende Led. De nederste Følere (af 6477 Længde hos et Individ paa 4/”) ere næsten dobbelt saa lange som de &verste, og have mere end Legemets halve Længde. Det tynde Skaft, som er lidt længer end de åverste Fåleres Skaft, indeholdes fire til fem Gange i Svåben. Denne har hos store Individer mellem 50 og 60 Led, hos unge derimod omtrent 26. De fårste Led indtil omtrent Midten af Svoben have stårre Brede end Længde, men efterhaanden bliver Længdedimensionen overvejende. Hvad der især udmærker Fålerne og er betegnende for denne Årt, er de smaa Appendices, hvormed Svåberne vise sig forsynede: de overste Fåleres Svåbe langs den underste Rand, de nederste Fåleres Svåbe langs den åverste”). Jeg kjender ingen anden, tidligere beskreven, Amfipod, ”) Det er paa Grund af denne Egenskab, at jeg har benævnet Arten: appendiculosa, 241 hos hvem noget Lignende findes, end den af Milne-Edwards") under Be- nævnelsen Gammarus ornatus beskrevne. Fra Enden af hvert Led udgaaer næmlig et lille Blad eller en lille Hudlap, som har Lighed med en knap, til hvilken er hæftet en Spidse; dog synes Formen af disse Appendices ikke altid at være ganske overeensstemmende eller regelmæssig. Hos smaa Individer ere de meget tydeligere og mere iéjefaldende end hos de store; og der viser sig hos hine foran hvert Appendix to smaa Buorster, hvilke oftere synes at mangle hos disse. å Oinene ere kålledannede, og synes ved en lis Betragtning ganske at vise samme Form som Lys. Lagena. Ved nærmere Undersogelse bemærkes dog flere Forskjælligheder: de”ere hos L. appendiculosa noget stårre i Forhold til Hovedet, af plumpere Dannelse, mindre bestemte Omrids og af mindre levende sort Farve, hvilket sidste dog maaskee kun er' en Fålge af tilfældige Omstændigheder; den nederste, tykke Deel er femkantet; den åverste Deel lidt krummet, i Enden noget tilspidset og forholdsviis tykkere og kortere end samme Deel hos L. JLawena. i Novrigt viser denne Art stor Overeensstemmelse med de to foregaaende Arter). Ogsaa denne Årt er ligesom foregaaende nedsendt fra Omenak. Anmærkning. I det kongelige Museum fandt jeg alle smaa Individer af denne Art opbevarede i et Magazinglas, de store i et andet; to for- skjællige Samlere havde næmlig nedsendt dem, den ene blot unge In- ") Ann, d. sc. nat. tom. XX, pag. 369. ”) Dog maa bemærkes, at den nederste Rand af andet Fodpars femte Led har et temmelig dybt Indsnit mod Midten, og at der nær dette Indsnit hos nogle af de undersøgte Individer 'har viist sig en lille Knude eller Plade? (fig. 2, f). Da jeg »ikke har kunnet opdage denne hos alle Individer, synes den uvæsentlig, og da jeg ikke har kunnet iagttage den uden ved stærk Presning, er jeg ikke sikker paa dens sande Form. 2492 divider, den anden blot ældre. Hos de unge Individer vare Øjnene saa aldeles forsvundne”), at det ikke var mig muligt, at faae nogen bestemt Forestilling om deres Form. Da nu hertil kom det ringe Antal Led i Fålerne, lededes jeg til at antage de smaa Individer for en egen, fra de store forskjællig, Art, Men da senere nøjagtig Sam- menligning ikke lod mig opdage andre Forskjælligheder mellem store og smaa Individer end de angivne, og da endvidere fortsatte Under- sågelser havde ført mig til det (som jeg troer, nye) Resultat, at Led- denes Antal i Fålerne tiltager med Alderen; da endeligen Mangelen af Qine ogsaa kunde betragtes som et Kjendetegn paa en yngre Alder, har jeg anscet mig for berettiget til at forene alle Individerne under een Årt. De tre ovenfor beskrevne Amfipoder ere anfårte som henhørende til Slægten Lysianassa Mil. Edw., under hvilken Benævnelse to af disse Arter fandtes optagne i det kgl. Museum. Dette er vistnok ogsaa den eneste af de hidtil antagne Slægter, til hvilken man kunde nærme dem: men jeg skulde troe, at det bliver nådvendigt at oprette en ny Slægt for disse tre Årter, med mindre man vil underkaste Milne-Edwards Karak- teer af Slægten Lysianassa meget betydelige Forandringer. Man kan vistnok ikke tvivle paa, at de to meget væsentlige og idjefaldende Sær- egenheder, hvori de tre omhandlede grønlandske Krustaceer stemme overeens, næmlig den monstråse Tykkelse af de åverste Fåleres Skaft og det andet Par Fådders Mangel af Klo og åvrige ejendommelige Bygning, hvorved det faaer Lighed med et Svømmeredskab: at disse Særegenheder, siger jeg, ogsaa maa betinge Særegenheder i Levemaa- den. Og det er især paa Grund heraf, at jeg foreslaaer en ny Slægt, hvilken jeg benævner Ånonyx”"). ”) Ved Opbevaringen i Spiritus forsvinde Øjnene saavel hos mange Amfipoder som ogsaa hos adskillige andre Krustaceer (f. Ex. hos Kaligusarterne). Jeg troer at være kommen til den sikkre Erfaring, at dette, under ivrigt lige Omstændigheder, indtræffer desto vissere og almindeligere, jo yngre Individerne ere. ””) Af a priv. og ovvé, Negl. 245 Anonyw: pedunculus antennarum superiorum crasissimus, ovalis ; inferiorum multo gracilior, cylindricus; (oculi magni)%); pedes primi paris breviores, parvulo instructi ungve; pedes secundi paris sat elongati, gracillimi, ungve carentes (qvinqvearticulati), ejusque vice ad finem arti- euli qvinti multis validisque præditi setis. Til denne Slægtskarakteer kunde endnu fåies, at Hovedet hos alle Arterne er temmelig lidet, og for en Deel skjult af første Rings Sideplader, Panden rager i Midten frem i en lille, stumpvinklet Spidse, hvilken opstaaer ved de smaa Sideindsnit, der modtage Fålernes Rod; Kroppen er temmelig stærkt sammentrylket, dog med afrundet Rygflade. Uagtet jeg meget detailleret har undersågt Manddelene hos alle Arterne, har jeg dog ikke i Artsbeskrivelsen berårt dem, fordi de ikke tilbyde letopfattelige Skjælnemærker. De ere næmlig i høj Grad over- eensstemmende, paa meget faa og ubetydelige Afvigelser nær: f. Ex. at Tyggefåddernes ydre Endeplader hos An. appendiculosus ere lidt mere tilspidsede i Enden, hos An. Lagena lidt mere afrundede. Heller ikke kunne de spille nogen betydelig Rolle i Slægtskarakteren, da de i det Væsentlige stemme overeens med disse Dele hos Gammarus. Kindbak- kerne (Mandibulæ) ere stærke, langs den indre Rand forsynede med tre 'Tandknuder; den &verste Rand viser mod det yderste Hjårne et temme- lig dybt Indsnit; Famlerne ere temmelig korte. Det andet Par Kjæbers nederste Lap er meget lille, i Enden forsynet med nogle lange, fjer- dannede Bårster. Tykkeféddernes Famlere ere lange, de inderste Ende- plader smalle, linieformige. De tre til Slægten Anonyx henhårende Arter adskilles letteligen ved folgende Diagnoser: ”) Dette Slægtsmærke mener jeg iåvrigt ikke, at der kan lægges sånderlig Vægt paa; thi hvorvel det passer paa de tre, her beskrevne, Arter, vilde man naturligviis ikke kunne udelukke en Form af Slægten Anonyx, som i andre Henseender stemmede med den, paa Grund af smaa Ojue. 244 1. An. Vahlii: antennis brevibus, invicem eadem fere longitudine, qvartamque tolius longitudinis") partem efficientibus; oculis elongato re- niformibus. 2. An. Lagena: antennis brevibus; inferioribus superiores tertia parte antecellentibus, gvartamque totius longitudinis partem ægvantibus; oculis clavæ formam imitantibus. 35. An. appendiculosus: antennis longioribus; inferioribus di- midia fere parte superiores vincentibus, dimidiamque totrus longitudinis par- tem ægvantibus ; flagello antennarum omnium terminali ad finem uniuscujus- que articuli monstrante appendiculum; occulis elavæ imaginem referentibus. Afbildninger: A, a. Anonyx Lagena; hb. de åverste Fåleres Ap- pendix; c. Haleappendices; d. Kindbakker; e. forste Par Rjæber; f. disses inderste Plade stærkere forstårret; g. andet Par Kjæber; h. Tyggefåd- derne; k. disses yderste Plade; i. Oiet; 1. fårste Par Fådder; m. andet Par Fødder; n. dette Pars sidste Led. 2, a. An. appendiculosus; b. nogle Led af de nederste Fåleres Svøbe; c. de to sidste Led af fårste Par Fådder; d. Ojet; e. Tygge- fåddernes åverste Plader; f. Enden af det andet Fodpars sidste Led. Gammarus Sabini Leach. (Sabines app. tab. 4, fig. 8—41) FI) Da denne Amifipod hører til de stårste i Ordenen, og tillige synes at være temmelig almindelig overalt paa de grønlandske Ryster, maa man undre sig over, at den er undgaaet Fabricius's Opmærksomhed. Længden af de stårste Individer, naar de ligge sammenkrummede i deres naturlige Stilling, er A” eller lidt mere; udstrakt holder Dyret fra Panderanden til Halespidsen 417, og naar Fålerne medregnes 435”, ”) A margine frentali ad apicem appendicum caudalium. ”) Mindre god Afbildning. 245 enkelte Individer vel endog 2”. Håjden er 17%); "Tykkelsen 3 til 34, eller vel endog mere hos Hunnerne. Hovedet er, som hos Amfipoderne i Almindelighed, lidet; dog længer end Kroppens første Ring. Mellem Øjnene hæver sig en Ram, som bagtil er bredere og tillige fladere, fortil tilspidser sig hornagtigt | poderne, og maa netop regues til de bedste Artsmærker for dem. 2. er ”) Jeg vil ikke tale om, at det Navn, han tillægger Slægten, tidligere er bortgivet af hans Landsmand, Westwood, til et Hemipteron. Den store Mængde nye Slægts- " mavne, som dagligen dannes, kan ofte gjøre det meget vanskeligt, at undgaae denne Ubelhagelighed. 265 ikke heller et Slægtsmærke, efterdi det er fælleds for alle Gammarinæ. 3. kan stundom benyttes som Artsskjælnemærke. 4. Det fårste Præ- dikat burde hverken indtræde i Arts- eller Slægtskarakteren; det sidste er et godt Artsmærke, og er tillige det eneste, som maaskee kunde give -nogen Ståtte for Opstillingen af en ny Slægt, naar, vel at mærke, den gradevise Øvergang fra 'Filstedeværelsen af en Haand til Forsvindingen af den ikke var let at eftervise hos Slægten Amfithoe. 5. kan ikke optages hverken blandt Arts- eller Slægtsmærker, og vil endvidere være aldeles vildledende, naar det ikke sammenholdes med Slægtskarakteren for Owens Slægt Acanthonotus, hvor det finder sin Modsætning. 6. kunde være Artsmærke, dersom det iåvrigt var rig- tigt; men Udtrykket rostrum er her mindre rigtigt, og som Fålge deraf vildledende, da det bruges om en Udvext, som ikke udgaaer fra Hovedet, men fra Kroppens fårste Ring. 7. er aldeles ubrugeligt som Slægtsmærke og, uden nærmere Bestemmelse, egentligen heller ikke af sånderligt Værd som AÅrtsmærke. — Af Ovenanfårte vil det, som jeg haaher, være aldeles tydeligt, hvor utilstrækkeligt begrundet Owens Slægt Æcanthosoma er; man kunde næsten fristes til den Paastand, at Årtsdiagnosen ((Å. segmentis novem anticis spinis septem armatis ) vilde have været mere passende som Slægtskarakteer og omvendt. — Iovrigt anseer jeg det for aldeles utvivlsomt, at Åcanthosoma Hystrix er en virkelig og ægte Amfithoc; med mindre man efter uvæsentlige Forskjælligheder vil dele Slægten Amfithoe i en Mængde mindre Slægter). Anmærkning 2. Af denne Art ere kun meget faa Individer nedsendte til det kgl. Museum og den nat. Forening, og den synes at være sjælden paa Grønlands Kyst. I: stor Mængde skal den derimod (efter Ross) fore- komme ved Felix Harbour og især ved Izloolik. Maaskee turde man deraf formode, at Amphithoe Hystrix har sit rette Hjem i det højeste Norden. Imidlertid ere de i vore Museer opbevarede Individer alle fra sydlige Distrikter: Fiskenæsset,; (rodthaab og Julianehaab. ”) Alt, hvad her er sagt om Slægten Acanthosoma, gjælder rimeligviis ogsaa om Gwens Slægt Acanthonotus. Slægtskarakteren ere ligesaa lidet betegnende, og Dyret er vistnok en Amfithoe. Dog, da jeg ikke selv har haft Lejlighed til at under- soge del, er denne sidste Paastand ikke hævet over al Tvivl. 266 ÅAmphithoe Serra Kr. (Oniscus serratus Fabr. Fn. gr. n. 237.) (Tab. IE, fiæ. 8.) Formen er sammentrykket, tyndere for og bag, temmelig tyk derimod i Midten og mod Legemets underste Flade; BRyggens Middel- linie danner en skarp Kjål, som fra Kroppens fjerde Ring antager Udseende af en Saug. Længden af det største Individ, jeg har undersøgt, var fra Panderanden til Halespidsen 4177, Sammenbåjet derimod i den sæd- vanlige Stilling, i hvilken Omridset næsten udgjér en Halvcirkel, og Legemets Form fremstiller en i Midten overskaaren Diskus, var Dyrets Længde kun 5””, Højden udgjør omtrent 447” hos det udstrakte Dyr, maalt paa sædvanlig Maade; men viser sig stårre hos det sammenbåjede. Hovedet er lidet, langs Midten af den åverste Flade forsynet med en skarp Ram, hvilken fortil forlænger sig tl et sammentrykket, ved Roden temmelig bredt, i Enden tilspidset, lodret nedstigende Zorn. Dette Horn er næsten saa langt, som de to første Led af de åverste Fåleres Skaft; paa Siderne viser det en ophøjet Længdelinie. De åverste Folere ere temmelig korte: de have en Længde af henimod 41”, eller næsten som Kroppens fem første Ringe; af Bygning ere de temmelig plumpe, tykke ved Roden, meget spidst tiliåbende i Enden. Skaftet er kun lidet kortere end Svøben; i denne talte jeg 12 Led, hvilke alle i Enden af den åverste Rand vare forsynede med et Par Borster. De nederste Følere, hvis Form ligeledes er plump, ere kortere end de &verste, og naae ikke engang 47” Længde. Det vil ikke være overflidigt at bemærke, at man først, efter at have adskilt dem fra 267 Hovedet, og lagt dem ved Siden af de ligeledes afsondrede &overste Falere, faaer en nåjagtig Forestilling om, at disse sidste ere ikke ube- tydeligt længere (omtrent 1). Medens Fålerne ere fæstede til Hove- det, synes Forskjællen kun ringe”). Skaftet er længer end Svåoben, og omtrent af Længde som de åverste Fåleres Skaft. Svåben har 8 tl 9 Led, og er temmelig stærkt besat med Bårster langs den &verste Rand”). Ojnene, som ere anbragte ved de åverste Fåleres Rod, ere mezet smaa, næsten punktformige, kredsrunde, lidt konvexe. Munddelene udmærke sig ved en fiin, tilspidset Form. Især ere Rindbakkerne mærkelige, som foroven forlænge sig til en meget smal og: langstrakt Spidse. Famlernes første Led er noget mindre kort end sædvanligt. Første Par Fødder ere af en særdeles spæd Bygning, og mangle aldeles en Haand: andet og tredie Led de korteste, første som sæd- vanligt det længste; fjerde og femte Led indbyrdes omtrent lige lange, og ikke meget kortere end første; fjerde Led smalt, i Enden endnu smallere end ved Roden; femte Led næsten bårsteformigt, Kloen over- maade lille; af Børster bemærkes kun nogle enkelte, lange og blåde paa forreste Rand af forste Led. " Andet Par Fødder er lidt kortere end første, men af en stærkere Bygning. Det mangler ligeledes Haand, skjøndt de to sidste Led mindre ere fjernede fra Haandformen end hos foregaaende Par. Femte Led er kor- tere end fjerde, temmelig stærkt, i Enden noget tilspidset; IRloen er vel ikke lang, men dog meget længer end hos første Par Fødder. Tredie Led ”) Dette forklarer Fabricius's Ord: "antennis summis sublongioribus.” ”) Fålernes faa Led, plumpe Form og den mindre tydelige Adskillelse mellem Skaft og Svobe (hvilken jeg ikke har formaaet at gjøre ret anskuelig i min 'Fegning) synes at lede til den Formodning, at de undersøgte Individer have været temmelig unge. Men Fabricius har ikke seet større Individer. 268 fjerner sig noget fra den sædvanlige Form, idet det ligesom er sammen- sat af en fiirkantet Hoveddeel og en stumpt - konisk Forlængelse; tredie fjerde og femte Led have lange og stærke Bårster langs den bageste Rand. De åvrige Fødder frembyde intet Mærkeligt, kun er hos de tre sidste Par Laaret eller det forste Led begrændset af næsten rette Linier, hvorved det, især hvåd syvende Fodpar angaaer, antager en fiirkan- tet Form. De sex Par falske Fødder afvige i Intet fra den almindelige Form. Haleappendixet bestaaer af en enkelt, noget oval Plade, som i Midten af den bageste Rand viser et tydeligt, men kun lidet dybt Indsnit. Kroppens fjerde Ring viser allerede en svag Antydning til en bagudrettet Tand, hvilken paa de tre fålgende af Kroppens Ringe og paa Bagkroppens tre første Ringe træde stærkere og stærkere frem, Disse Tænder synes mig at have noget Karakteristisk i deres betydelige Fiinhed og Spidshed. Første Sideplade er en langstrakt, skjæv Fiirkant; anden Side- plade ligeledes, dog mere uregelmæssigt, da den forreste Rand er noget konvex, og den nederste - forreste Vinkel træder stærkere frem; tredie Sideplade adskiller sig fra anden ved et smalt Udsnit af bageste Rands nederste Deel; fjerde Sideplade viser to betydelige Udsnit, et i den nederste og et dybere i den bageste Rand; som Folge heraf danner forreste Band forneden en spids og nedadrettet Vinkel; bågeste Rand derimod en bagudrettet Vinkel; femte Sideplade falder i Ojnene ved en stærkt fremtrædende Spidse eller Forlængelse fra den bageste Deel af dens nederste Rand. Bagkroppens tredie Ring viser paa hver Side i den bageste Rand to dybe Udsnit, hvorved to bagud fremragende Spidser dannes. Disse frembyde den Mærkelighed, at de ere besatte med mindre Torne: den underste med et ikke ubetydeligt Antal langs underste og &verste Rand, den åverste kun med to i Enden. 269 Uagtet maaskee en eller anden enkelt Omstændighed i denne Be- skrivelse kunde synes ikke fuldkomment at svare til Fabricius's Beskri- velse, nærer jeg dog ingen Tvivl om, at nærværende Årt virkeligen er identisk med Øniscus serratus Fabr. Fabricius's Bemærkning: primo intuito facile pro concha habeatur”, synes ogsaa i højeste Grad at be- kræfte dette. Alle af mig undersøgte Individer havde ved Opbevarin- gen i Spiritus antaget en hvidguul Farve; ellers vilde Dyrets, efter Fa- bricius saa udmærkede, Tegning have kunnet tilvejebringe fuldkommen Evidens. — Åt jeg ikke har beholdt Fabricius's Årtsbenævnelse, grun- der sig paa den Omstændighed, at Say har kaldet en anden, meget for- skjællis Amfithoe, serrata: hvilket Navn er optaget af Milne-Edwards. Fabricius's Benævnelse maa vel altsaa, skjondt den ældre, vige, efterdi Says Årtsnavn kan holdes for almindeligt beljendt og antaget. For imidlertid ikke ganske at forlade den fabriciske Benævnelse, kalder jeg Arten Serra. AÅAmphithoe Serra: fronte rostrata, rostro perpendiculari, acu- minato, sat longo; antennis superioribus longioribus; oculis minutissimis, orbicularibus ; pedibus primi paris fere setiformibus, manu carentibus, ungula instructis perpusilla; pedibus secundi paris crassioribus, sed manu gvogve orbatis; corpore compresso, media tamen et inferiori parte ventri- coso; dorso carinato, post annulum qvartum etiam dentato; appendice caudali unica, poslice emarginata. Denne Årt er af Hr. Wahl nedsendt fra Godthaab. Afbild.: Tab. IE, fig. 8, a. Am. Serra udstrakt; b. sammenbåjet; e. Omrids af Am. Serra seet ovenfra; d. Pandehornet ; e. Kindbakkerne; f. får- ste Par Kjæber; gø. andet Par Rjæber; h. første Par Fådder; i. andet Par Fådder; k. Bagkroppens sidste Ring med Haleappendix og sjette Par falske Fådder; I. et Stykke af Bagkroppens tredie Ring, seet fra Siden. Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. VII Deel. LI 270 AÅAmphithoe pangpla kr. (Tab. II, fig. 9). Denne nye Amfipod, hvoraf et Par, fra det sydlige Grønland ved Kaptajn Holbåll nedsendte, Exemplarer opbevares i den naturhistoriske Forenings Museum, har en ret særegen og mærkelig Form. Hvad der især maa betragtes som karakteristisk for den, er Udviklingen af de fire forreste Par Sideplader. Pandehornet, den tykke og dog tillige høje, kantede, langs Ryggen med Kjål forsynede Krop ere endvidere beteg- nende for den. Bagkroppen er meget tyndere end Kroppen eller Bryst- ringene. Hos et Individ af 5” Længde var Hojden omtrent 27”, Tyk- kelsen 42, Hovedet ev usædvanligt lidet, forsynet med et uforholdsmæssigt stort, næsten lodret nedstigende”) Pandehorn af ejendommelig Form. Det er næmlig ikke sammentrykket og sværdformigt som hos Am. cari- nata eller Am. Serra, men snarere nedtrykket. Eller, for at være nåj- agtigere, det fremstiller en tresidet Pyramide, som i Enden er lidt krummet, og hvis Flader ere noget konkave; den bredeste af disse Fla- der er den overste eller fremadvendte. Følerne ere temmelig korte, Det éverste Par, som er lidt længer end dét underste, har omtrent 137” Længde, eller naaer henimod bageste Rand af Kroppens fjerde Ring. Skaftet indeholdes mere end to Gange i Svoben, og naaer kun med sidste Led og den yderste Spidse af næst- sidste ud over Pandehornet. Skaftets sidste Led er meget lidet, kun halvt saa' langt som andet, hvilket er endeel kortere end første. I Svå- ben har jeg talt 26 Led, af hvilke det første ikke blot er længer end de ") I Afbildningen a. har Pandehornet en mindre perpendikulær Retning, end der egentligen tilkommer det. Det-er, for at kunne fremstille dette og Folerne tydeligt paa een Gang. Afbildningen hb. viser derimod Pandehornet i den naturlige ” Stilling, 271 folgende og end Skaftets tredie Led, men ogsaa synes lidt længer end dets andet Led. De nederste Fålere have en Længde af omtrent 44”; Skaftet er meget længer end de &verste Fåleres Skaft, og kun lidet kortere end Svøben, som tæller en Snees Led. Ojnene ere store, kredsrunde, stærkt fremtrædende, saa at de omtrent have Form af Halvkugler; da de kun i Midten vise en sort Kreds, faae de Udseende, som om de bestode af en Pupil og en Iris. Munddelene frembyde intet fra den almindelige Form Afvigende; kun ere Tyggefåddernes Famlere af betydelig Størrelse og Styrke. De to første Par Fødder stemme overeens i Form, og have begge en stor Haand; men det andet Par overgaaer imidlertid det forste baade i Styrke og i Haandens Størrelse. Haånden er hos disse Fodpar omtrent af Længde som' første Led, men bredere, stærkt sam- menirykket, af en noget oval Form, forneden lidt tilspidset; Krogen er lang, (har mere end Haandens halve Længde), krum, i Enden meget tynd og spids. Haandens bageste Rand viser henimod Midten tre 'Tæn- der eller Saugtagger, fra hvilke udgaae stærke Bårster; den Deel af Randen, som ligøer nedenfor disse Tænder, er cilieret. Andet, tredie og fjerde Led ere meget korte, indbyrdes omtrent af eens Længde; tredie Led har en langstrakt - firkantet Form, og dets bageste Rand ud- sender forneden en lille Pig; fjerde Led, som allerede er udmærket ved sin, for dette Led ualmindelige, ringe Stårrelse og sin triangulære Form, besidder endnu en Særegenhed, som jeg kun hos meget faa Amfipoder har bemærket: dets bageste Rand forlænger sig til et Bedskab næsten ligesom en Spore, hvilket er krummet lidt ned, og saavel i Enden som langs den underste Rand er besat med Bårster. Tredie og fjerde Par Fødder have den sædvanlige Form, men ere, sammenlignede med de foregaaende Par, af en svag Bygning. De tre sidste Par Fødder give mig ikke Anledning til anden Bemærkning, LI" 272 end at deres Laar eller fårste Led have en langstrakt, temmelig fiir- kantet Form, hvilken i visse Maader kan betragtes som svarende til de foregaaende Sidepladers Form. De to sidste Par falske Fødder ere indbyrdes lige, og have det inderste Endeled meget kortere end det yderste. Om de andre Par er Intet at mærke. , Haleappendixet er enkelt, kort, temmelig bredt, med næsten pa- rallelt låbende Sider, i Enden afrundet. Rygfladen er tagformig, og kan siges at være forsynet med tre Kjole: en Middelkjøl og to Sidekjåle. Middelkzålen er ikke sønderligt skarp, efterdi Ryggen ikke falder stejlt ned mod Siderne; den synes. at forsvinde paa Bagkroppens anden Ring; Tænder har Middelkjølen ikke, derimod er den noget knudret, idet den bageste Deel af Ringenes Mid- dellinie (de Par første Ringe undtagne) hæver sig til en lille stump Knude. Sidekjålene opstaae, hvor Ringene forene sig med de lodret nedstigende, ja endog lidt indadrettede, Sideplader; og de kunne siges at fortsætte sig næsten til Enden af Bagkroppen. Dennes Ringe vise næmlig paa hver Side af Ryggens Middellinie, og i ikke stor Afstand fra denne, en Længdekam, som bagtil ender med en lille Tand; neden for denne er Ringens Rand lidt indskaaren. Paa Bagkroppens sidste Ring er Ryggens Middellinie fordybet, hvorved dannes ligesom en Rende. De fire første Par Sideplader ere udviklede til en betydelig og ganske ualmindelig Stovrelse, og slutte saa tæt til hverandre, at de lige- som danne et stort Skjold”) paa hver Side af Brystringene. Forste Sideplade har den forreste Rand halvmaaneformigt indskaaret, og er forneden afrundet; anden og tredie Sideplade ere langstrakt fiirkantede, ubetydeligt bredere forneden end foroven. Fjerde Sideplade er meget bredere end de foregaaende; foroven har den i sin bageste Rand et smalt ") Det er denne Omstændighed, som har foranlediget Artsbenævnelsen panopla af aavormdos: fuidtbevæbnet. 273 men dog temmelig dybt Indsnit, som frembringer en spids Torn. De folgende Sideplader ere smaa, den syvende endog meget lille. ÅAmphithoe panopla: fronte rostrata, rostro sat elongato, per- pendiculari, acuminato, pyramidali; antennis superioribus paulo longi- oribus; oculis magnis, semiglobosis ; pedibus primi secundigve paris vali- dis, magna instructis manu, calcareqve articuli qgvarti; corpore angulato, tricarinato; epimeris cujusqve lateris qgvatuor anterioribus insolitæ magni- tudinis, qvasi scutum efficientibus; appendice caudali unica, postice rotundata. ; Afbild.: Tab. II, fig. 9, a. Am. panopla udstrakt; b. sammenbåjet i naturlig Stilling; c. Hovedet fremstillet ovenfra, for at vise Pandehorn og Øjne; d. de åverste Fåleres Skaft og nogle Led af Svåben; e. Tygge- fødderne; f. anden Fods fjerde Led; g. anden Fods femte og sjette Led; h. Gjennemsnit af tredie Ring; i. Haleappendixet. Åmphithoe bicuspis Ribrdt. (Tab. II, fig. 10). Denne Åmfithoe har en langstrakt, temmelig cylindrisk Krop med bred, afrundet Ryg; Bagkroppen er noget tilspidset. De lange Fålere og den lille Tand, som findes paa hvert af Bagkroppens to første Ringe, ere karakteristiske for den. Længden af de største Individer, jeg har seet, er 1”; Håjden og Tykkelsen ere lige store, og udgjåre lidt mere end 4”” (omtrent 41. Hovedet er lidet. Panden er ikke væbnet med noget Horn; imid- lertid fremrager Panderanden mellem Øjnene næsten i Form af en ret Vinkel, hvilket foranlediges ved de Indsnit, der modtage de åverste Flere. De åverste Fåleres Længde er omtrent lige med Længden fra Pande- til Halespidsen. Skaftet er forholdsviis kort, og indeholdes om- trent 5 Gange i Svåbens Længde; Skaftet: tredie Led har kun det andets halve Længde. I Svåben, som med sin Længde forener en stor Tyndhed, og derfor sjældent træffes ubeskadiget, har jeg talt over 70 Led. De nederste Folere ere meget kortere end de åverste, men have dog mere end disses halve Længde; Skaftet er længer end de åverste Fåleres, og indeholdes omtrent to Gange i Svoben; denne er særdeles "tynd, og tæller omtrent 50 Led. Ojnene ere af Middelstårrelse, råde af Farve, noget elliptiske i Retningen ovenfra ned; dog saaledes, at den forreste Band er næsten live, den bageste derimod konvex. Imidlertid maa det bemærkes, at Ojnenes Form synes at variere noget. Af Munddelene give Tyggefådderne ene Anledning til Bemærk- ninger: deres inderste Endeplader ere usædvanligt korte og temmelig brede; og det sidste Led af deres Famlere er meget smalt og tilspidset. De to første Par Fødder, som indbyrdes ere særdeles lige, ere forsynede med en stor Haand af langstrakt-oval, temmelig smal Form, og med en meget lang, overordentlig fiin og spids Klo. Disse Fodpar nærme sig meget til den hos Am. panopla beskrevne Form, kun er den hos nærværende Ært mindre stærkt fremtrædende: tredie Led er lang- strakt-hirkantet, og har en overmaade lille Torn i Enden af den bageste Rand; fjerde Led nærmer sig til den triangulære Form, og dets bageste Rand giver et Slags Antydning af en Spore, dog ikke saa tydeligt eller iden Grad som hos Am. panopla. Stærke Bårster have disse Fødder paa nederste Rand af tredie Led og paa den bageste Rand af fjerde Led og Haanden; ogsaa langs forreste Rand af første Led findes Bårster. Tredie og fjerde Par Fødder ere af sædvanlig Form, men af en temmelig langstrakt og spæd Bygning. Om de tre sidste Par Fødder finder jeg Intet at bemærke. Af de falske Fødder rager femte Par udover sjette; hos begge disse Par er det yderste Endeled kortere end det inderste. 275 ; Haleappendixet er en enkelt Plade, noget langstrakt, omtrent af, eens Brede ved Roden og mod Enden; den bageste Rand er afrundet. Hos de Åmfipoder, hvor Bagkroppens fårste Ringe ere forsynede med bagudrettede Tænder eller Pinge, plejer Ryggens Middellinie paa de foregaaende Ringe at fremvise en Kjål. Nærværende Amfipod synes altsaa at frembyde en mærkelig Undtagelse, idet Kroppens Ringe ikke vise ringeste Spor til Rjøl, uagtet Bagkroppens to første Ringe hver i Midten af den bageste Rand har en lille, men dog tydeligt iåje- faldende og meget spids Pig. Men disse Pigge ere ogsaa af en anden Form end sædvanligt: de ere næmlig ikke sammentrykkede, men snarere fladtrykkede. Sidepladerne have en meget simpel Form; forreste Rand. af forste Sideplade er lidt konkav, og dette gjælder i en noget højere Grad om bageste Rand af fjerde Sideplade. Sidepladerne ere af temmelig indskrænket Størrelse. É Amphithoe bicuspis: capite inermi; antennis superioribus longissimis, inferiores multo superantibus, longitudinem a fronte ad caudæ apicem fere æguantibus ; oculis rubris, perpendiculariter ellipticis ; pedibus primi secundique paris manu instructis magna, sat valida; corpore fere cylindrico, nullum carinæ dorsalis vestigium præbente, dentem vero edente minulum, acuminatum, depressum a medio margine posteriori annuli abdo- minalis primi secundique; appendice caudali unica, postice rotundata. Afvbild.: Tab. HI, fig. 40, a. Am. bicuspis; b. Hovedet seet ovenfra; ce. Tyggefodderne; d. Bagkroppens Tand sect ovenfra; e. Haleappendixet, Åmphithoe inermis Riudt. (Tab. TIT, fig. 40. (Oniscus Cicada Fabr, Fn. gr. n. 2339). Denne. Amfithoe er af en langstrakt og temmelig sammentrykket Fo m. Længden hos de største Individer er næsten 17, Håjden kun lidet mere end 4”, 276 Hovedet er omtrent af Længde som Kroppens to første Ringe; foroven er det fladt-afrundet. Fra Midten af Panderanden udgaaer horizontalt et meget lidet, særdeles tyndt og stærkt sammentrykket, gjennemsigtigt, i Enden spidst Horn, hvilket aldeles er skjult mellem de overste Fåleres Rod, og altsaa fårst kan iagttages, efter at disse ere borttagne; selv da vil det, paa Grund af sin ringe Stårrelse og sin Gjennemsigtighed, let oversees. Fålerne ere temmelig lange og af en fiin og spæd Bygning (hvorfor man blandt mange, i Spiritus opbevarede, Individer kun finder meget faa, hos hvilke disse Redskaber ere ubeskadigede). Det øverste, korteste Par har omtrent en Længde af 21/7; Skaftet er kun halvt saa langt som Syåben, dets fårste Led kun lidet længer end andet, og dette ikke dobbelt saa langt som tredie. Svåben har mellem 30 og 40 Led, og er, ligesom Skaftet, langs den underste Rand forsynet med Bårster. De nederste Følere have en Længde af 317”; Skaftet er omtrent af Længde som de åverste Fåleres Skaft, og fålgeligen langt mindre i Forhold til sin Svåbe; i denne har jeg talt 70 til S0 meget korte Led. Ojnene ere råde af Farve, hvilket endnu ved Ankomsten plejer at vise sig, idetmindste hos en Becl af de fra Grønland nedsendte Tndi- vider. Men ved længere Opbevaring i Brændeviin forsvinde Øjnene, og man er kun hos meget enkelte Individer istand til at skjælne Omridset af dem. Formen er nyredannet, dog saaledes, at den forreste Rand kun er meget lidt indbåjet. Munddelene synes mig kun at frembyde meget lidt Særegent. Dog kan bemærkes, at første Led af Kindbakkernes Famlere er meget kort; ligeledes er sidste Led af Tyggefåddernes Famlere udsædvanligt lidet, De io første Par Fødder ere smaa, af spæd Bygning, og kunne næppe siges at have en Haand, efterdi femte Led er langstrakt, næsten linieformigt, og Kloen lille og svag. Indbyrdes stemme disse Par 277 meget overeens; kun er maaskee det andet Par af lidt stårre og stær- kere Bygning. Begge ere de forsynede med stærke Bårster. De åvrige Fodpar ere af sædvanlig Form; femte Par er kortere end sjette, og dette atter kortere end syvende. De ire første Par falske Fødder give ikke Lejlighed til nogen Bemærkning. Hos. det fjerde Par er yderste Endeled kortere end inderste, og dette Forhold finder i endnu højere Grad Sted hos femte Par. Det sjette Par, som rager meget ud over femte Par, har tynde og brede (dog i Enden tilspidsede) Endeled, hvilke i Randen ere be- satte med lange Haar, og mere ligne Redskaber til Svømning end til "Springning; det yderste Endeled er lidt kortere og tillige smallere end inderste. Haleappendixet bestaaer af to, lige til Roden adskilte, temmelig lange, smalle, mod Enden noget tilspidsede Blade. Ryggen er stumpt afrundet, og viser intet Spor til "Tænder; Kroppens forste Ring er den mindste; ogsaa den anden er liden, skjøndt lidt storre; endnu stårre ere de fålgende, og indbyrdes omtrent af lige Størrelse. Bagkroppens tre første Ringe tilsammentagne ere næsten lige- saa lange som Kroppens fem sidste Ringe tilsammentagne. Sidepladernes Form har intet Mærkeligt. AÅAmphithoe inermis: fronte rostrata, rostro horizontali, per- pusillo, compresso, acuminato, pellucido, inter antennas superiores latente, tisqve remotis demum apparente; antennis longis, superioribus brevi- oribus; oculis reniformibus, rubris ; manibus linearibus (vel potius nullis), ungula instructis minula; corpore elongato, compresso, dorso nec dentato nec carinato; appendicibus caudalibus duabus, elongatis, angustatis, postice subacuminatis. De i det kongelige Museum opbevarede Individer af denne Art ere nedsendte af Hr, Pahl fra Julianehaab og Godthaab. Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. VII Deel. Mm 278 Afbildninger: Tab. UI, fig. 44, a. Am. inermis; b. Hovedet med Pandehornet; c. Pandehornet alene, stærkere forstårret ; d. et Stykke af de nederste Fåleres Svobe; e. Rindbakkerne; f. de to sidste Led af Tygge- fåddernes Famlere; g. Bagkroppens to sidste Ringe med falske Fådder og Haleappendix. Anmærkning. Nærværende Art passer saa godt til Fabrictus's Beskrivelse af Oniscus Cicada, at jeg troer med temmelig Sikkerhed at torde an- "tage dem for identiske. Imidlertid har jeg beholdt Prof. Rewnhardts Benævnelse, indtil Sagen kan blive sat udenfor al Tvivl, hvilket ved Un- dersågelse paa Findestedet uden Vanskelighed synes at kunne skee ved Hjælp af det grønlandske Navn, Farven, levemaaden 0. s. v. Milne-Edwards yttrer den Formodning, at Fabricius's Oniscus Cicada kunde være en Talitrus, men ståtter denne Formodning rime- ligviis ene paa den Ømstændighed, at de åverste Fålere angives at være de korteste. Åmphithoe crenulata Rlhrdt. (Tab, MII, fig. 12). (Oniscus abyssinus Fabr. Fn. gr. n. 236?9. Denne lille Amfithoe har en langstrakt og stærkt sammentrykket Form, saa at Siderne vise sig flade eller perpendikulære; Kroppens Højde er imidlertid ikke betydelig, skjøndt stårre end Tykkelsen. Læng- den fra Panderanden til Halespidsen 57”; Højden næsten 4”, Hovedet, der omtrent er saa langt som Kroppens to forste Ringe, har en temmelig flad Pande, hvilken, ligesom hos foregaaende Art, fra Midten af sin forreste Band udsender et overmaade lille, stærkt sammentrykket, tilspidset, gjennemsigtigt og horizontalt Horn, som er skjult mellem de åverste Fåleres Grundled, og først efter Fålernes Borttagelse kan bemærkes, skjøndt vanskeligen med blotte Øjne. Følerne er lange, omtrent 34”, og naae til henimod den bageste Rand af Bagkroppens tredie Led. Indbyrdes have de næsten lige Længde; dog vise de åverste sig ved en nøjagtig Sammenligning lidt 279 ; kortere. Hos begøe Parrene er Skaftet næsten af eens Længde, og indehol- des omtrent to Gange i Svåben, hvilken tæller 40 til 50 Led og stundom derover"), og er af en meget fiin og skråbelig Bygning, medens Skaftet derimod er stærkt. Men, hvad der især udmærker Foålerne hos denne Årt, er Tilstedeværelsen af saadanne Redskaber, som ovenfor ere beskrevne hos Anoplus appendiculosus, dog med den Forskjæl, at de ikke her findes paa Svåbens Led men paa de to sidste Led af Skaftet. Disse Redska- ber bestaae af én hudagtig Skive eller Plade, hvis Form synes at være noget uregelmæssig, dog med større eller ringere Nærmelse til det Kreds- dannede; Skiven er fæstet til en tynd og kort Stilk, hvilken udgaaer fra en tyk, noget konisk Rod. Hos de åverste Fålere ere disse Appendices hæftede langs den underste Rand indvendigt; paa de nederste Fålere langs den åverste Rand, men ligeledes hvor denne ståder sammen med den inderste Rand; paa det andet Led af de åverste Fåleres Skaft har jeg talt 8 til 9 saadanne Redskaber, paa det tredie 5 til 6; hvert af de underste Fåleres to sidste Skaftled er forsynet med 8 til 9. Et Knippe af 3 til 4 Bårster sidder ved Roden af hvert Appendix. Øjnene ere af Middelstørrelse, ovale eller noget nyredannede, foroven lidt smallere end forneden, den bageste Rand lidt konvex (ud- bøjet), den forreste lige. j Ved Munddelene finder jeg intet Andet at bemærke, end at det forste Par Kjæber er af en kort og temmelig plump Eorm. Første og andet Par Fødder, hvilke indbyrdes omtrent ere eens- dannede, ere smaa, og have egentligen ingen Haand: femte Led er næmlig langstrakt og næsten linieformigt, kun forsynet med en meget kort klo. Tredie og fjerde Par Fådder ere, i det Hele taget, af sædvanlig Form, men vise imidlertid ved nærmere Undersågelse en Særegenhed, som ”) Hos de nederste Fålere synes Leddene at være mindre og Antallet altsaa noget storre end hos de &verste. Mm” 280 jeg ikke har iagttaget hos nogen anden Amfipod: de meget lange Bårster, der tæt beklæde den bageste Rand af deres tredie, fjerde og femte Led, ere, hvad først bemærkes, naar de betragtes under Mikroskopet, fjerdannede ; der udgaaer næmlig langs begøe Randene af hver Bårste mindre Bårster, hvilke efterhaanden aftage i Længde, og alle tilsammen tilligemed Ho- vedbårsten danne ligesom Fanen af en Fjer. De tre sidste Fodpar ere af sædvanlig Form, hvilket ogsaa gjælder om de fem første Par falske Fødder, kun med 'den Undtagelse, at de Børster, som beklæde Endeleddene af de tre første Par, ere fjer- dannede, dog mindre tydeligt, eller ligesom mere afslidt, om jeg saa maa sige, end hos tredie og fjerde Par Fådder. Sjette Par falske Fødder rager endeel længer frem end femte Par, og har brede og flade, skjåndt i Enden tilspidsede, Endeled, hvilke synes at være Svommeredskaber, og i Randen ere besatte med meget lange, tydeligt fjerdannede Bårster. Haleappendixet bestaaer af to, lige til Roden adskilte, langstrakt ovale, i Enden tilspidsede Blade. Af Kroppens Ringe er den første kortest, og de følgende tiltage gradeviis i Længde; meget stårre ere Bagkroppens tre første Ringe. ; Sidepladerne ere smaa, de tre første temmelig firkantede, den fjerde lidt indskaaret i den nederste Rand, hvorved den forreste-nederste Vinkel bliver fremragende; de tre sidste forneden tolappede, den bageste Lap stårst. Åmphithoe crenulata: fronte rostrata, rostro horizontali, perpusillo, compresso, acumindto, pellucido, inter antennas superiores latente, iisgve remotis demum apparente; antennis prælongis, ejusdem fere longitudinis (superioribus tamen paullulo brevioribus), duobus ultimis sca- porum articulis appendiculorum cutaceorum serie ornatis; oculis subreni- formibus; manibus vix ullis; pedibus Sti 448 paris, pedibusqve spuriis fri, Ødi, 3tii, Gliqve paris setas gerentibus pennatas; corpore elongato, 281 compresso, dorso nec dentato nec earinato; appendicibus duabus caudali- bus elongatis, angustatis, postice acuminatis. Amph. crenulata er ved Hr. ”ahl nedsendt fra Godthaab og Holsteinborg. Afbildninger: Tab. HI, sfg. 12, a. Am. crenulata; b. Hovedet med Pandehornet; c. de to sidste Led af de åverste Fåleres Skaft; d. et Par af Fålernes Appendices, stærkere forstårrede; e. tredie Fodpars fjerde Led med de fjerede Bårster; f. en af Borsterne fremstillet sær- skilt, og forstirret stærkere; g. Bagkroppens sidste Ring med Haleap- pendices og sjette Par falske Fådder. Anmærkning. Med Hensyn til Fålerne, Ojnene, Pandehornet og Stårrelsen stemmer denne Årt overeens med Oniscus abyssinus Fabr., hvorimod Beskaffenheden af de to fårste Par Fådder, af Haleappendixet og af Kroppens Form synes at adskille dem, under den Forudsætning, at Fa- bricius's Beskrivelse er nåjagtig. 1 Grønland vilde maaskee det af Fabricius angivne grånlandske Navn og Levemaaden kunne hjælpe til at afgjåre Sar maalel — Jeg har beholdt Navnet crenulata, som Pr. Reinhardt har tillagt denne Art med Hensyn til Beskaffenheden af Fålernes Skaft,; uagtet denne, betragtet under Mikroskopet, viser sig at være Åndet end en simpel Krenulering. 8 AÅAmphithoe lævruscula Kr. (Tab. TIT, fig. 15). Denne Amfithoe er af en temmelig tyk, fyldig og ikke meget sammentrykket Form; Ryggen er uden Kjål eller "Tænder; dog vise Bag- kroppens tre fårste Ringe svage Spor til en Knude eller Ophøjuing, hvad ogsaa hos adskillige andre Amfithoer er 'Tilfældet. Længden 4", Højden 41/7 og Tykkelsen næsten lige saa stor. Hovedet er kortere end Kroppens to første Ringe tilsammentagne; Panden har intet Horn, men kun en mellem Øjnene lidt fremtrædende Vinkel. 282 De åverste Fålere have omtrent en Længde af 2%, eller £ af To- tallængden, og naae til den bageste Rand af Kroppens fjerde Ring; de ere af en stærk Bygning, og Skaftet indeholdes ikke to Gange i Svo- bens Længde. Bets tredie Led besidder en Særegenhed, som er karak- teristisk for denne Art. I Enden af dets inderste-nederste Rand udgaaer lizesom et Horn eller en stor og stærk Pig. Svoben bestaaer af hen- imod 350 korte Led af omvendt-triangulær Form; hvert af disse udsender fra Enden af den nederste Rand et lidet Knippe af mewet korte Bårster. De nederste Følere ere omtrent af lige Længde med de åverste; Skaftet derimod synes. at være lidt længer end de åverste Fåleres Skaft, og Svobens Led noget kortere; thi jeg talte af disse over 50. Øjnene ere temmelig store, nyreformige. Munddelene ere af en noget bred og plump Form; især er dette Tilfældet med det andet Led af KRindbakkernes Famlere, hvis indre Rand er meget stærkt udbuet. Det første Par Kjæbers mellemste Stykke er i Enden lige afskaaret; det inderste Stykke har en bred, oval Form. Første og andet Par Fødder, som indbyrdes ere af samme Form og Størrelse, ere just ikke store, men af en solid Bygning (især ud- mærker det triangulære fjerde Led sig i saa Henseende), og forsynede med en stærk Haand og med en lang, meget spids Klo. De åvrige Fodpar have intet Usædvanligt Dette gjælder ogsaa om de fem fårste Par falske Fødder. Det sjette Par, som rager lidt ud over femte, er Svommeredskab, af meget langstrakt oval, i Enden tilspidset Form, langs Randen besat med meget lange Bårster, Haleappendixet bestaaer af een langstrakt, i Enden afrundet Plade. Kroppens Ringe ere alle næsten af lige Størrelse... Bagkroppens tre forste Ringe ere af Længde som Kroppens fire sidste tilsammen- tagne, 285 Amphithoe læviuscula: capite inermi; antennis invicem ejus- dem ferme longitudinis, tertiam totius longitudinis partem ægvantibus; supe- rioribus ultimo scapi articulo valide mucronatis; oculis magnis, reniformi- bus; manibus valentibus; corpore erasso, parum compresso, dorso nec carinato nec dentato; appendice caudali unica, elongata, postice rotundata. Hr. Ikielsen har nedsendt denne Årt fra Fiskenæsset. Afbildninger: Tab. III, fig. 15, a. Am. læviuscula; bh. en afde åverste Fålere; c. det sidste Led af de åverste Fåleres Skaft; d. nogle Led af de åverste Fåleres Svåbe, omtrent i Midten; e. Kindbakkerne med Palper ; f. forste Par Kjæber; &. andet Par Kjæber; h. Bagkroppens to sidste Ringe med Haleappendix og falske Fådder. Ischyrocerus angvipes hr. (Fab. TIE, fro. 14). Legemet er ikke sammentrykket, men har næsten Form af en Halv- cylinder, idet Ryggen er afrundet, Bugen flad. I Midten er' det imid- lertid tykkest, og bliver mod begge Ender tyndere. Længden fra Panderanden til Halespidsen 87”; Højden 41; '[ykkelsen ligesaa stor. Hovedet er længer end Kroppens forste Ring, men kortere end de to første tilsammentagne. Panden træder kun meget lidt frem mel- lem Øjnene, og viser intet Spor til et Horn. De dverste Fålere have lidt mere end 3”” Længde; de ere alt- saa kortere end den halve Totallængde, og omtrent lige med de nederste Fåleres Skaft. Skaftets forste Led er tykkere men endeel kortere end andet; dette har omtrent samme Længde som tredie, eller er dog kun ubetydeligt længer end dette; langs hele dets Underflade sees en tætsid- dende Række af meget lange og fine Haar; ogsaa Underfladen af tredie Led er besat med lange Haar, men mindre regelmæssigt. Svåben er længer end Skaftets tredie Led, men kortere end andet og tredie tilsammentagne; 284 den bestaaer af syv Led, og har mange Haar langs Underfladen, der- imod langs den øverste Flade færre og kortere Bårster. Fra Skaftet udgaaer foruden Svåben en kort Bisvobe (kortere end Svøbens to første Led), hvilken kun bestaaer af et langt, cylindrisk Led, som i Enden er forsynet med 3 eller 4 Bårster. Uagtet de overste Fålere ere af en temmelig stærk og massiv Bygning, overgaaes de dog langt i denne Henseende af det underste Par, hvilket med største Grund kan kaldes foddannet. Skaftets første og andet Led ere omtrent af lige Længde, korte men overmaade tykke og stærke; det forste ender forneden med en Torn. 'Predie Led er langt, længer end de to fårste tilsammentagne, men tillige tykt og stærkt; fjerde Led er af storre Længde end tredie men tyndere. Ogsaa Svoåben er af en meget solid Bygning, kortere end Skaftets fjerde Led, men lidt længer end det åverste Fålerpars Svåbe; den bestaaer af sex Led, af hvilke det første er meget langt, det sidste meget kort, og ender med en Bårste. Den underste Rand af dette Par Fålere viser lange Haar. Ojnene, som sidde ved Roden af de åverste Fåleres ydre Rand, ere meget smaa, kredsrunde, lidt convexe, kulsorte. Munddelene frembyde kun mindre betydelige Afvigelser. Kind- bakkernes Famlere ere meget stærke i Forhold til selve KRindbakken og deres sidste Led meget bredt i Enden (af omvendt konisk Form). Det forste Par Kjæbers inderste Plade er meget lille, i Enden tilspidset. Tygøeféddernes sidste Med er meget kort og plumpt. Første Par Fødder ere meget smaa, ikke alene sammenlignede med andet Par, men ogsaa i Forhold til Legemets Størrelse; første Led, det længste, har Kålleform 9: det er meget tyndt ved Roden, men bli- ver tykt i Enden; andét Led er kort, krumt,.smalt; tredie Led lidt læn- ger end andet, mén liweledes smalt; fjerde Led af Længde omtrent som tredie men meget bredere, noget triangulært; femte Led (Haanden), er stort, lidt kortere end fårste Led, dog ligesaa "bredt, af Form ægdannet, i Enden lidt tilspidset; sjette Led en lang, meget spids Klo. Langs den bageste Rand ere disse smaa, men stærkt byggede Fédder beklædte med Bårster: een Dusk i Enden af andet Led, tre Duske langs tredie Led, een meget stor paa fjerde Led, og endeligen Bårster langs hele Ran- den af Haanden. | Andet Par Fødder er af en ganske overordentlig Storrelse og: Tykkelse; med Rloen udstrakt er Længden større end fra Panderanden til den bageste Rand af Kroppens syvende Led. De fire fårste Led stemme, Storrelsen. fraregnet, temmelig godt med samme Led hos første Fodpar. Haanden er overmaade lang (lige saa lang som fårste Ted eller vel endog længer), bred, tyk, ligesom opsvulmet, noget krum (den forreste Rand udbuet, den bageste indbåjet), i Enden skraat afskaaren, hvorved den nederste - bageste Vinkel danner ligesom en 'Torn; den bageste Rand er tæt besat med Bårster. Kloen er overordentlig stor og stærk; sammenbåjet naaer den næsten til Roden af femte Led. Tredie og fjerde Par Fødder ere ikke store, men af en stærk Bygning; ivrigt er Intet ved dem at mærke. De tre sidste Par Fødder ere indbyrdes meget lige, og afvige blot noget i Størrelse. Laarets, eller forste Leds, bageste Deel er usædvanlig tynd og fladtrykket; Randen af disse Fodpars Led, især af tredie, fjerde og femte, er besat med Bårsteknipper; hvor et saadant Bårsteknippe er hæftet, springer Randen lidt frem, og faaer saaledes et ujevnt og bålve- formigt Udseende. De fem første Par falske Fødder ere af sædvanlig Form; sjette Par derimod af en særegen Beskaffenhed: det er lidt kortere end femte Par, Grundleddet langt, forneden lidt smallere; Endeleddene særdeles korte, plumpe, koniske eller tilspidsede, lidt bagud krummede næsten som Klåer. Haleappendiwxet bestaaer af en enkelt Plade, er bredt, overmaade kort, tilspidset, i Enden afrundet. Af Kroppens Ringe ere de midterste Vid. Sel. naturvid. og mathem, Afh. VII Decl. Nan 286 de største; første Ring og de to sidste ere de mindste. Bagkroppens tre forste Ringe ere kortere end nogen af Kroppens Ringe. Sidepladerne have, i Almindelighed talt, en firkantet Form med afrundede Winkler; første Plade er mindre end anden; "denne er den største, af lidt storre Brede end Håjde; tredie og fjerde er lidt mindre end anden; fjerde mangler aldeles Endsnit i den bageste Rand; de tre folgende Plader blive gradeviis mindre; femte og sjette have et dybt Indsnit i den bageste og nederste Rand. Det her beskrevne Individ var en fuldvoxen Han. Jeg er ikke seet Hunner af denne Størrelse... Overhoved vare blandt et stort Antal Individer kun et Par af det her beskrevnes Storrelse (8), Resten der- imod meget mindre (5 til 4”). Disse smaa Individer vare temmelig sammentrykkede, og det andet Fodpar var mindre udviklet hos dem; men idvrigt stemmede de saa aldeles overeens med det beskrevne i alle En- keltheder, at jeg ingenlunde kan ansee dem for at være specifisk for- skjællige. Nærværende Kræbsdyr er fundet ved Fiskenæsset, Julianehaab, Godthaab og Holsteinborg. Uagtet det er aldeles iéjefaldende, at den paagjældende Am- fipod henhårer til Gammarina Miln.-Edw., passer den dog ikke i nogen af de hidtil opstillede Slægter Ja, strengt taget stemmer den ikke engang fuldkomment med nogen af de to Afdelinger, der danne denne Familie; thi, medens den efter sine fleste Forhold tilhårer Saltatoria, nærmer den sig dog Gressoria ved de foddannede Fålere o. s. v. Jeg henfører den derfor som en ny Slægt til Gammarina saltatoria, men be- tragter den tillige som en forbindende Form mellem disse og G. gressoria. 287 Ischyrocerus Kr.%) Mandibulæ magnis instructæ palpis, qvorum ultimus articulus obovatus, fere truncatus; antennæ pediformes; pedunculus (5: pars basalis) antennnarum multo longior flagello (9: parte terminali), qvod per- paucis modo gaudet articulis; antennæ superiores flagello appendiecu- lari brevi, uniarticulato ornatæ; pedes primi paris minuti sed validt, manumgve gerentes; pedes secundi paris maximi, manu portentosæ in adultis magnitudinis armati; religvi pedes solito ferme more conformati; pedes spurii qvarti, quinti & sexti paris saltatorii; articulus basalis sexti paris articulis terminalibus triplo vel quadruplo longior ; annuli abdomi- nales tres anteriores annulis thoracis breviores; epimeri mediocris magni- tudinis. Je har optaget de to fårste Fodpars Stårrelsesforhold, hvilket, især hvad andet Par angaaer, er saa frappant, i Slægtskarakteren, uden at legge nogen videre Værd derpaa som Deel af denne; da maaskee netop dette Punkt ved flere Arters Opdagelse maa modificeres. Foler- nes Beskaffenhed anscer jeg derimod især for væsentlig>+), Afbildninger: Tab. HIT, fig. 44, a. Ischyrocerus angvipes; b. de overste Fålere; c. Bisvoben; d. de underste Fålere; e. KRindbakker med Famlere; f. forste Par Kjæber; g. andet Par Kjæber; h. de to sidste Led af Tyggefåddernes Famlere; i. forste Par Fødder; k. sjette Par Fådder; 1. femte Par falske Fådder; m. Bagkroppens sidste Ring med Haleappendix og sjette Par falske Fodder. ”) Af coyveos, stærk, og xsgag, Horn, ao: forsynet med stærke Horn. Med Hensyn til Fålernes stærke Bygning har jeg valgt dette Navn. ”) Artsnavnet angvipes, krumfodet, er valgt paa Grund af Haandens Form hos andet Fodpar. Nn” 288 Metoecus Medusarum Kr. (Tab. HE, fæ. 15). (Oniscus Medusarum Fabr, Fn. gr. n. 232). Dette Dyr udmærker sig, ligesom adskillige nærstaaende, ved en tyk, opsvulmet Krop, en smallere Bagkrop, et stort Hoved 0.s. v. Jeg har seet Individer fra omtrent 3” til 107”, eller maaskee endnu lidt større; dog synes de store Individer at være langt sjeldnere end de smaa. Hovedet er stort, tykt, ovalt, af meget stårre Håjde end Længde, fortil ligesom brat afstumpet, dog med afrundede Kanter og en Fordyb- ning omtrent i Midten af den forreste Flade, fra hvilken Fålerne udgaae. Følerne ere meget korte; ved at sammenligne dem med Hovedet, finder man, at de maaskee overgaae dettes Længde lidet; hvorimod de omtrent indeholdes to Gange i dettes Hojde. Det første Par, som sidder højt ovenover det andet, omtrent i Midten af Hovedels Højde, er ikke alene noget længer end dette Par, men ogsaa af stærkere Bygning. Af Form er det syldannet, og bestaaer af Svobe og Skaft. Skaftets forste Led er kort, tykt, i Enden tykkere end ved Roden; andet og tredie Led ere meget korte, indbyrdes omtrent af lige Længde, tilsammen kun halvt saa lange som første Led. Svåben er idetmindste dobbelt saa lang som Skaftet, uden Spor til Led, spidst til- låbende, langs den nederste Rand besat med temmelig lange Bårster. Andet Par Fålere ere anbragt mod Grændsen af Hovedets Un- derfiade. Skaftets sidste Led er næsten saa langt som de to foregaaende tilsammentagne. Den tilspidsede, syldannede Svøbe er kun lidt længer end Skaftet, og viser hverken Led eller Bårster. Ojnene ere meget store, og indtage næsten ganske Hovedets Sideflader, saavelsom den største Deel af den forreste Flade. To Ste- der paa hver Side vise de en mørkere (rådligblaa) Farve”). ”) Hvad her er sagt om Øjnene, passer sig kun paa de i Spiritus opbevarede Indivi- der. Hos levende Dyr er Forholdet anderledes, hvilket deels sces af Fabricius, deels ogsaa direkte Erfaringer over nærstaaende Dyr paa vore Kyster have lært mig. 289 Munddelene udmærke sig især ved den fine og spæde Bygning af Rindbakkernes Famlere. 'Tyggefådderne ende med tre Plader, en min- dre i Midten og en stårre paa hver Side. Første og andet Par Fødder ere smaa, og stemme næsten ganske overeens; kun er første Par ubetydeligt kortere, og af lidt stærkere Bygning, medens de enkelte Dele hos det andet Par ere mere lang- strakte og smalle. Begge frembyde de en Særegenhed, som begrunder Opstillingen af en ny Slægt: første Led er stort, langstrakt ægdannet; andet Led kort og af sædvanlig Form; tredie Led kort, temmelig bredt, skraat afskaaret i Enden, saaledes at den bageste-nederste Vinkel bliver meget spids. Hos det forste Par udgaae fra denne Vinkel fem til sex Torne eller stive Bårster, hvilke synes at mangle hos det andet Par Fodder, hvor denne Vinkel ogsaa er mindre fremtrædende. Fjerde Led, Haanden, er kort, bredt, triangulært med Toppunktet vendt opad; fra dette Led udserdes gaffel- eller saxagtigt to Grene, af hvilke den forreste er toleddet (denne sammensættes altsaa af femte og sjette Led), den bageste derimod kun bestaaer af et Stykke; denne sidste er næppe ved Artikula- tion adskilt fra Haanden, men maa snarere betragtes som en Processus af denne. Den forreste Greens første Led er langstrakt, bredt ved Roden, mod Enden tilspidset; det andet Led er en lille, spids Klo. Den bageste Green er lidt kortere end forreste (begge Leddene tilsammen- tagne), ved Roden bred, og ender meget spids. . Begge Grene have den Rand, de vende mod hinanden, fiint saugtagget; selv med Kloen er dette Tilfældet. Tredie og fjerde Par Fødder ere længere end de to foregaaende Par, indbyrdes lige lange og eensdannede; første Led, det længste, er næsten linieformigt; andet Led meget kort, smallere end første; tredie Led dobbelt saa langt som andet og meget bredere; fjerde Led lang- strakt ovalt, i Enden lidt smallere, ligesom de to foregaaende Led langs den bageste Rand besat med Bårster; femte Led af Længde omtrent 290 som fjerde, smalt, linieformigt, langs den bageste Rand ganske tæt besat med meget korte og stive Bårster; sjette Fed en lang Klo. Femte, sjelte og syvende Par Fødder ere særdeles langstrakte, flade og tynde, og have indbyrdes næsten samme Form og Stårrelse. Første Led er langstrakt og linieformigt; andet Led er overmaade kort, og holder næppe mere end 4 eller 4 af det foregaaendes Længde; tredie Led mere end dobbelt saa langt som andet; fra dets bageste - nederste Vinkel udgaaer en Torn eller Bårste; fjerde Led længer end andet og tredie tilsammentagne, linieformigt, langs den forreste Rand besat med en halv Snees korte Bårster; femte Led er længer men tillige smallere end noget af de foregaaende; ogsaa dette har langs den forreste Rand (6 til 7) korte Bårster. Af de falske Fødder ere de tre forste Par Svommefédder, de tre sidste Springfådder, som sædvanligt. Formen har just ikke noget særegent; det sjette Par er længer end det femte, og dets Grundled er mewet længer end Endeleddene. Haleappendixet er en enkelt, lille Plade, noget langstrakt og af omvendt Triangelform. Kroppens Ringe ere korte, og vise ikke stor Forskjællighed indbyrdes i saa Henseende; imidlertid ere de forreste dog lidt kortere end de bageste. Sidepladerne ere meget smaa, ialmindelighed af meget stårre - Længde end Hojde. Afvbildninger: Tab. ME, fig. 45, a. Metoecus Medusarum; b. de &verste, Følere; c. de nederste Fålere; d. Rindbakker med Famlere; e. forste Par Kjæber; f. andet Par Kjæber; g. Tyggefådder; h. første Par Fådder; 1. Haanden stærkt forstørret; k. andet Par Fødder; Il. tredie Par Fådder; m. sjette Par Fødder; n. Bagkroppens to sidste Ringe med falske Fådder og Haleappendix. Åt nærværende Årt, som er nedsendt fra Upernavik, Omenak og Frederikshaab, kortsagt saavel fra nordlige som sydlige Distrikter af 291 Grønland, er identisk med Fabricius's Onicus Medusarum, synes udenfor al Tvivl. At den ikke passer ind i Slægten Hyperia, saaledes som Milne- Edwards begrændser den, bliver ligeledes klart af fålgende Ord i Slægs- karakteren: pattes gréles, non præhensiles et ayant toutes 4 peu pres la méme forme. Enten maatte altsaa Slægtskarakteren væsentligt forandres, eller en ny Slægt opstilles (thi i de åvrige Slægter af Familien Hype- rina kan den endnu mindre finde en Plads). De to første Fodpars mærkelige Form antager jeg for vigtig nok til at motivere Opstillingen af Slægten Metoecus”). Metoecus Kr. Es Pedes primi et secundi paris reliqgvis permulto breviores, sed validi, manuqve armati cheliformi. Articulus horum pedum quar- tus, qvi forma prædilus est triangulari, manum efficit, a cujus margine inferiori prodeunt pollex biarticularis anterior et digitus posterior. Pri- mus pollicis articulus (v. qvintus pedis) magnus, conicus; secundus ung- vis est pusillus. Digitus conicus, pollice aligvantillum brevior. Marqo utriusgve pollicis articuli posterior, margoqve digiti anterior per totam longitudinem serrati. Cetera cum genere Hyperia ferme conveniunt. Themisto arctica kr. (Themisto Gaudichaudii Ross.). (Tab. TYV, fig. 46). Kun et eneste Individ af denne Amfipod har jeg seet). Det er nedsendt fra det nordlige Gronland til det kongelige Museum. Formen er langstrakt, stærkt sammentrykket, altsaa tynd og med flade Sider. Udstrakt belåber Længden fra Panderanden til Halespidsen ”) uetorxos, inqvilinus, en Indsidder eller Een, som boer hos en Anden. ””) Senere har jeg dog i den naturhistoriske Forenings Museum blandt andre Kræbs- dyr fundet et Par mindre vel konserverede Individer nedsendte fra det sydlige Grønland ved Hr. Hollboll. mere end å”; i den noget krummede Stilling, hvori Dyret sees afbildet, holder det 147, Hovedet er vel afrundet, og viser nogen Tilnærmelse til Kugle- form; dog er det ikke saa stort og saa opsvulmet som hos adskillige andre Hyperiner. Det er noget sammentrykket og dets Højde henimod I Gang stårre end dets Længde. Den forreste Flade har i Midten en Fordybning, af hvilken Fålerne fremtræde; ovenover Fålerne fremrager en lille Knude eller Ophøjning. De åverste Følere, som have en noget buet Form, ere meget kortere end de nederste, og naae næppe 2 af disses Længde. Det er vanskeligt her at skjælne mellem Svåbe og Skaft, da disse Fålere (for saavidt jeg uden Dyrets Sånderlemmelse har kunnet udrede deres Bygning) kun bestaae af to Led, af hvilke det første er saa kort, tykt og bredt, at det snarere ligner en Knude paa Pandefladen end et Led af Fålerne. Andet Led er meget langt, trindt, noget krummet, ved Roden meget tykt, 1 Enden stærkt tilspidset, besat med nogle Bårster langs den underste Rand ved Roden. Hos de nederste Fålere har jeg kunnet skjælne fire Led, eller et treleddet Skaft og en Svåbe. Første Led er meget kort; andet Led lidt længer, cylindrisk; tredie Led atter længer end andet. Svåben er lige, tilspidset, og omtrent tre Gange saa lang som Skaftet. Den synes, ligesom de åverste Fåleres Svåbe, at vise Spor til Ringe; dog saa uty- deligt, at jeg: ikke tår have nogen bestemt Mening herom. Ojnene indtage ganske Hovedets Sideflader, Munddelene har jeg ikke kunnet undersåge, da Endividet maatte skaanes. Jeg vil derfor kun bemærke, at jeg fandt et Par smaa, til- spidsede Redskaber rage frem over Roden af de nederste Fålere, mellem disse og de åverste. Formodentligen er det Endespidserne af Kindbak- kernes Famlere. 2953 Første Par Fødder er det mindste og svageste, og synes, foruden Rloen, kun at bestaae af fire Led, fordi tredie og fjerde ere tæt forenede: forste Led er det længste; andet Led meget kort; tredie Led længere, omtrent af Længde som fjerde; femte Led langstrakt, næsten linieformigt; i Enden af dette findes en lille, tynd, men overmaade spids Krog, oven- over hvilken er anbragt en Bårste eller Torn, næsten af Kloens Længde. Andet Par Fødder stemmer overeens med forste, kun er det af lidt stårre og stærkere Bygning; ogsaa viser det to (men kortere) Bårster ovenover Kloen. i Tredie og fjerde Par Fødder have indbyrdes samme Bygning, men fjerde Par er noget større og stærkere. Fårste Led er det længste; andet det korteste; tredie mere end dobbelt saa langt som andet, i Enden bredere end ved Roden, den forreste Rand forlænget til en Torn. Fjerde Led er omtrent dobbelt saa langt som tredie, bredt, ovalt, kaand- formigt, langs den bageste Rand lidt tagget og forsynet med Bårster. Femte og sjette Led tilsammentagne danne en meget stor Klo: femte Led er langt og noget krumt; sjette Led, som er meget kortere, ender tilspidset. Femte Par Fødder har en monstrås Længde (omtrent 8/” hos det beskrevne Individ), og er i Forhold til Længden meget tyndt og fladtrykket. Første Led er langstrakt, noget ovalt; andet Led overmaade kort, bagtil dannende en fremragende Spidse; tredie Led er bredt, om- trent dobbelt saa langt som andet, dets bageste Rand forneden udtrukket til en Torn; fjerde Led er længer end forste, linieformigt, dog lidt smallere i Enden; femte Led det længste, overmaade smalt, næsten traadformigt; sjette Led en svag, fremadrettet Krog. Sjette og syvende Par Fødder ere indbyrdes lige, og stemme i Hovedsagen overeens med femte Par; dog ere de langt kortere, og naae kun til Enden af dettes fjerde Led; første Led er det længste, af en langstrakt-fiirkantet Form; tredie Led er forholdsviis meget længere og Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. VII Deel. Oo smallere end samme Led hos femte Par; fjerde og femte Led ere ind- byrdes næsten lige lange; dog har femte Led Fortrinnet i Længde. Kroppens to første Ringe have tilsammentagne omtrent samme Længde som Hovedet; de bageste Ringe ere noget større end de forreste, dog ikke betydeligt; Bagkroppens tre første Ringe tilsammentagne have om- trent samme Længde som Kroppens syv Ringe tilsammentagne. De falske Fødder, hvormed disse tre Ringe ere forsynede, ere af sædvanlig Beskaffenhed, næmliw haarbesatte Svommefédder. De tre sidste Par falske Fødder udmærke sig ved at være særdeles fladtrykkede, næsten hud- eller bladagtige. Haleappendixet er en enkelt, langstrakt, triangulær Plade. Epimererne ere temmelig rudimentære. , Afbildninger: Tab. IV, fig. 46; a. 'Themisto arctica Kr.; b. de overste Fålere; c. de nederste Fålere, d. det forste Par Fødder; e. det femte Led i en anden Stilling for at vise Kloen og Bårsten; f. fjerde Par Fødder; g. Haleappendixet; h. sjette Par falske Fodder. Det her beskrevne Dyr maa, idetmindste forelåbigt, have sin Plads i Slægten Themisto Guerin, med hvilken det stemmer i alle af Guerin angivne Karakterer”). Imidlertid findes i Milne-Edwards korte Karakteristik af denne Slægt et Skjælnemærke (pattes de la seconde paire terminées par une petite main imparfailement didactyle), som ikke synes at passe paa det: men i nogen anden Slægt af Hyperinerne kan det endnu meget mindre henstilles. At denne Årt ikke er identisk med Themisto Gaudichaudii Guerin>+), troer jeg med temmelig god Grund at turde mene; derimod er det vist- ”) Themisto Gaudichaudii Guerin. Corpore elongato, luteo; capite globoso; antennis inferioribus longioribus; pedibus inæqvaltbus, qvinto pari longissimo; caudæ appendicibus planis, ciltatis. ") Guerins Beskrivelse findes i Memoires de la Soc, d'Hist. nat. de Paris, Tom ÅV, et Skrift, der, saavidt mig bekjendt, ikke er i Kjobenhavn, og som jeg altsaa ikke har kunnet sammenligne, Den ovenanfårte Diagnose er tagen af App. til Ross?s Rejse. 295 nok meget rimeligt at holde den for identisk med Ross's 'Themisto Gaudi- chaudii, da den stemmer meget godt med Angivelserne i Ross's Ap- pendix. i Skulde den, hvad jeg ikke tvivler paa, bekræfte sig som en, fra den guerinske forskjællig, 'Themistoart; mener jeg, at Benævnelsen The- misto arctica ikke vil være upassende for den, i Modsætning til den tidli- gere bekjendte Årt, der er funden i Sydhavet. Themisto crassicornis Kr. (Tab. IV, fig. 47). De største Individer, jeg har seet af denne, som jeg antager, nye Art (af hvilken adskillige Exemplarer opbevares i det kongelige Museum) havde en Længde af omtrent 4/” fra Panderanden til Halespidsen. Formen er noget mindre langstrakt og sammentrykket end hos foregaaende Årt; ogsaa synes Hovedets Håjde forholdsviis at være mindre. Følerne ere meget korte, dog de åverste i endnu højere Grad end de nederste. De åverste Fålere ere meget tykke og stærke; de bestaae af to Led: et tykt, cylindrisk Grundled og et ligeledes tykt og plumpt, konisk Endeled, der omtrent har samme Længde som Grundleddet. Den nederste Rand og Enden af dette er besat med mange, lange og stive, lidt krum- mede Boårster. De nederste Folere er ikke blot længere end de &verste, men ogsaa af en smekrere Bygning. De have kun tre Led, af hvilke det forste er det korteste, ellev i det Højeste ligesaa langt som dét andet; det tredie er tyndt og spidst, omtrent dobbelt saa langt som de to fore- gaaende tilsammentagne. De to første Par Fødder ere meget smaa, dog just ikke af nogen. svag Bygning; de bestaae af det sædvanlige Antal Led, men kunne næppe siges at besidde nogen Haand, efterdi femte Led er smalt, 00” 296 konisk; sjette Led er en krum og spids Klo. Disse Fodpar ere temmelig stærkt forsynede med Borster. Tredie og fjerde Par Fødder have omtrent samme Form som hos Themisto arctica, det vil sige, deres fjerde Led danner en Haand, til hvilken femte og sjette Led udgjére Kloen. Ogsaa disse Fodpar ere forsynede med Bårster. De tre sidste Fodpar stemme ligeledes i Hovedsagen overeens med de samme Fodpar hos Th. arctica, og det femte er det længste lige- som hos denne; dog ikke i samme overraskende Forhold: Spidsen af sjette og syvende Pars Rlo naaer næmlig næsten til Midten af femte Pars femte Led. Ogsaa synes disse Fodpars Bygning ikke at være tynd og svag i den Grad som hos Fh. arctica. Bagkroppens falske Fødder 0. s. v. ere som hos foregaaende Årt; kun er sjette Par falske Fådder og dets Endeled smallere end hos denne, hvorimod Haleappendixet er mindre langstrakt. Fålgende korte Diagnose kan tjene til denne Arts Adskillelse fra foregaaende : Th. crassicornis: antennis superioribus brarticulatis, bre- vissimis, reectis, validissimis; articulo basalt cylindrico; articulo termi- nali longitudine basalem ægvante, conico, setis plurimis longisqve mar- ginis inferioris et acuminis ornato ; antennis inferioribus triarticulatis. Afbildninger: 'Tab. IV, fig. 17, a. de åverste Fålere; b. de nederste Folere; c. forste Par Fådder; d. tredie Par Fådder; e. femte Par Fødder; f. syvende Par Fodder; g. Haleappendix og det sjette Par falske Fødder. Lestrigonus exulans kr. (Tab. IV, fig. 18.) Af denne lille, nye, grånlandske Amfipod har jeg kun seet et eneste Individ (af omtrent 317” Længde), hvilket er nedsendt af Hr. Hfol- ball fra det sydlige Grénland, og opbevares i den naturhistoriske Forening. 297 I Habitus nærmer Dyret sig temmelig meget til Metoecus Medu- sarum; dog tilbyder Fålernes Længde et let opfatteligt Skjælnemærke. De åverste Foølere, hvis Længde omtrent er lige med Hovedet og Kroppens to forste Ringe tilsammentagne, ere fireleddede, eller bestaae af et treleddet Skaft og en Svåbe. Skaftets Led ere meget korte, indbyrdes omtrent lige lange, af stårre Højde end Længde, Få- lernes fjerde Led, eller den Deel, jeg betragter som Svåben, er omtrent fire Gange længer end Skaftet, og af en mærkelig og ualmindelig Form; det er stærkt krummet i Enden; den første Halvdeel kunde kaldes teen- dannet, da den er trind, tykkere i Midten og i begge Ender tyndere, dog især mod den forreste Ende; den sidste, krumme, meget tyndere, Halv- deel er tydeligt deelt i en Mængde (15 til 14) korte Led, og har Form af en Perlesnor. De nederste Foølere ere lidt længere end de åverste (dog kun ube- tydeligt) men bestaae ligeledes af et treleddet Skaft og en Svoåbe; Skaf- tets forste Led er meget kort; andet Led idetmindste dobbelt saa langt; tredie Led omtrent saa langt som fårste og andet tilsammentagne. Svå- ben er kun lidt længer end Skaftet, traadformig, leddet (bestaaende af 16 smaa Led eller Ringe). De to første Par Fødder ere smaa, indbyrdes omtrent af eens Dannelse, uden Haand; fårste Led langstrakt, dog temmelig bredt; andet Led meget kort, noget fiirkantet; tredie Led triangulært, den bageste Rand forneden uddraget i en Spidse, hvilken hos det andet Par Fødder fremtræder stærkest; fjerde Led er stårre end tredie, men viser et lig- nende Forhold; femte Led langstrakt, smalt, spidsere i Endén, lidt krummet, eller idetmindste den forreste Rand noget udbåjet; Krogen meget tynd og kun lidet krummet. Dette Dyrs åvrige Bygning stemmer ganske overeens med Slæg- ten Hyperia eller Metoecus, og kan altsaa forbigaaes med Taushed. 298 Jeg troer at være beføjet til at henfåre det her korteligen beskrevne Dyr til Slægten Lestrigonus Mil.-Edw., da det besidder en Egenskab, der angives som, karakteristisk ene for denne Slægt blandt alle Hype- rinerne, næmlig Fålere, hvis Svøbe bestaaer af mange Led”). Med Hen- syn til den korte Antydning, M.-E. giver over den eneste tilforn bekjendte Art (Lestrigonus Fabrei), er folgende Diagnose udkastet: Lestrigonus exulans: antennis superioribus longitudine capitis cum primo el secundo corporis annulo juncti; pedunculo bre- vissimo, triarticulato; flagello pedunculi longitudinem gvadruplo su- perante, parte basali crassiori, fustformi, parteqve terminali fili- formi, multiarticulato; antennis inferioribus ejusdem ac superioribus lon- gitudinis vel paullulo longioribus; pedunculo triarticulato, flagelloqve parum longiori, multiariiculato ; pedibus primi et secundi paris manibus destitutis. Jeg har givet denne nordiske Art Navnet exulans med Hensyn til, at Slægtsnavnet Lestrigonus oprindeligen tilhårer et Folkeslag i Italien; ligesom ogsaa den eneste forhen bekjendte Art af denne Am- fipodslægt er funden i et sydligere Hav. Afbildninger: Tab. IV, fig. å8, a. de &overste Fålere; b. de nederste Fålere; c. det forste Par Fødder. Hyperia oblivia kr. (Tab. TV, fig. 19.) Formen af denne Hyperia, hvoraf jeg kun har seet et eneste Individ fra det sydlige Gronland, stemmer temmelig overeens med ”) Et andet Skjælnemærke, at Iroppens første Ring skal være rudimentær hos Slæg- ten Lestrigonus, passer mindre godt, men kan naturligviis ikke ene motivere nogen Adskillelse mellem disse Dyr. H. Laireillii, hvilken den overhoved staaer nærmest af alle hidtil be- kjendte Hyperiaarter. De åverste Følere ere korte (omtrent af Hovedets Længde), men af en temmelig stærk Bygning. Leddenes Antal er fire: det fårste kort; andet og tredie endnu langt kortere (begge tilsammen næppe halvt saa lange som første) og tillige højst utydelige, saa at deres Tilstedeværelse som to særskildte Led næppe kan synes hævet over al Tvivl; fjerde Led (eller Svåben) er mere end dobbelt saa langt som de tre foregaaende tilsammentagne, stærkt tilspidset, meget krumt eller krogformigt, langs en stor Deel af den nederste Rand tæt besat med korte, blåde, krumme Haar. De nederste Følere ere endeel længere, men meget tyndere end de åverste, og ligeledes fireleddede: fårste og andet Led meget korte, ind- byrdes omtrent lige lange; tredie Led saa langt som de to foregaaende tilsammentagne; fjerde Led meget tyndt, tilspidset, lige, næsten tre Gange saa langt som de tre foregaaende tilsammentagne. Første Par Fødder er lidet, men stærkt bygøet: første Led er det længste og tillige temmelig tykt; andet og tredie Led meget korte, og saa nåje indbyrdes forenede, at det er vanskeligt at bestemme Grændsen mellem dem; fjerde Led længer end de to foregaaende Led tilsammentagne, meget tykt; femte Led næsten af Længde som fjerde, lidt tyndere, i Enden noget tilspidset; sjette Led en temmelig lang og spids men ikke meget krum Klo. Endeel lange, meget tynde og blåde Bårster bemær- kes i Enden af de tre første Leds bageste Rand, langs hele den bageste Rand af fjerde Led, og paa saavel forreste som bageste Rand af femte Led. Andet Par Fødder overgaaer i Længde foregaaende Par+), men er meget spædere; de forskjællige Leds indbyrdes Længdeforhold er temmelig overensstemmende, men tredie og fjerde Led udsende fra Enden af den bageste Rand en temmelig betydelig, nedadrettet Forlæn- ” ") Her maa mærkes, at første Par i Afbildningen er fremstillet stærkere forstørret end andet Par. 3500 gelse; Kloen er overmaade tynd og slet ikke bøjet; Haarbeklædningen er sparsommere end hos foregaaende Par. Tredie og fjerde Fodpar overgaae fårste og andet Par i Længde, og stemme i Form overeens med samme Fodpar hos Metoecus Me- dusarum. Dette er ogsaa Tilfældet med de tre sidste Fodpar, som overgaae de foregaaende i Længde, men indbyrdes omtrent ere lige lange. Falske Fødder, Sideplader og Haleappendix ere ligeledes tem- melig: overeensstemmende med disse Dele hos Metoecus Medusarum, og udfordre derfor ingen nærmere Beskrivelse. Jeg har kaldet denne Årt, hvis Ydre ikke syntes mig at frembyde nogen Anledning til et passende Årtsnavn, swoblivia, fordi den længe har undgaaet min Opmærksomhed. Den fålwende Diagnose adskiller den fra de af Milne-Edwards anfårte Hyperiaarter. Hyperia oblivia: antennis superioribus brevioribus, validis, unci- nalis, setesis; antennis inferioribus gracilibus, flagello scapum longiludine ler superante ; pedibus secundi paris gracilibus, margine terti et qvarti articuli posteriore infra in stylum producto, unqgue non inflexo ; pedibus tertii qvar- tique paris, ut duo paria priora longitudine superantibus, ita a paribus se- gventibus, qvæ invicem ejusdem fere sunt longitudtnis, superatis. ' Qvinque paria ultima formam horum parium in Metoeco Medu- sarum prorsus imitantur. Afvbildninger: Tab. IV, fig. 19, a. de åverste Fålere; b. nederste Fålere; c. fårste Par Fådder; d. andet Par Fødder; e. tredie Par Fåd- der; f. Bagkroppens tre sidste Led med falske Fødder og Haleappendix. 301 II. Beskrivelse af nogle grønlandske Kræbsdyr udenfor Amfipodordenen. Praniza Reinhard: kr. (Tab. IV, fig. 20). Prof. Reinhardt har fundet to Individer af denne Praniza i Svæl- get af en Bythites fuscus, og godhedsfuldt meddeelt mig dem til Under- sågelse. Det synes at være Han og Hun. Jeg begynder med den førstes Beskrivelse. Længden er omtrent 2/7; Farven guulagtig. ; Skaftet af de indre Følere, der ere længere end de ydre Fålere, har omtrent samme Længde som Syåben, og er treleddet: forste Led meget kort; andet Led omtrent dobbelt saa langt; tredie Led længst, cndog længer end de to foregaaende tilsammentagne; i Tykkelse ere Leddene næsten overeensstemmende. Svåben er tyndere, tilspidset, syvleddet; Leddene omtrent af lige Længde, i Enden forsynede med smaa Bårster, hvilket ogsaa er Tilfældet med Skaftets.Led. Hos de yderste Fålere er Skaftet meget længer end Svåben, og længer end de inderste Fåleres Skaft. Af dets tre Led er det første meget kort, det andet særdeles langt, og det tredie staaer omtrent midt imellem begge disse i Henseende til Længde. I Svåben har jeg ikke kunnet bemærke flere end to, meget smaa Led; det andet af disse er forsynet med et Par lange Bårster. Hovedet, der i Længde omtrent er lige med Kroppens to første Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. VII Deel. Pp 3502 Ringe, er bagtil afskaaret, paa Siderne afrundet, fortil noget forlænget og stumpt tilspidset. Øjnene, som indtage Hovedets Sider, ere meget store, frem- staaende, af bruun Farve og ægdannet Form. Munddelene har jeg ikke kunnet undersøge, da Individerne maatte skaanes. Rroppen eller Thorax bestaaer af fire Ringe: den første er om- trent af Hovedets Brede, meget kort; den anden er længer, men ikke bredere; den tredie er omtrent saa lang, som de to foregaaende tilsam- mentagne, og tillige noget bredere; den fjerde er baade den bredeste og længste, idetmindste saa lang, som de tre foregaaende tilsammentagne. Til disse fire Ringe ere hæftede fem Par Fådder, næmlig et Par til hver af de tre første Ringe og to Par til den fjerde. I Byg- ning stemme Fådderne meget overeens: de ere tynde, langstrakte, og bestaae af 6 Led; første Led er langt, andet, tredie og fjerde Led korte, femte Led atter langt og sjette Led en svag Klo; fjerde Par er hæftet til den forreste Deel af fjerde Ring, femte Par derimod allerbagest. Bagkroppen eller Halen, der er meget smallere end Forkroppen, men omtrent lige bred i sin hele Længde, bestaaer af fem, næsten lige store Ringe. Breden af disse Ringe er meget stårre end Længden, og de have Form af en langstrakt Fiirkant. "Til Underfladen af disse Ringe ere hæftede Svyåmmeredskaber, der bestaae af ovale Plader, hvilke fra Enden udsende en Deel lange Bårster. — Halens sidste Led er ved den bageste Rand forsynet med fem saadanne Plader, af hvilke de to Side- plader paa hver Side ere noget langstrakt-ovale; Formen af den mid- terste har jeg ikke kunnet fremstille med nogen Sikkerhed, formedelst Mangel af Individer til Sånderlemmelse; den er imidlertid bredere end de andre og, som jeg mener, i Enden stumpt-afrundet. De Egenheder, hvori det Individ, jeg troer at kunne betragte som en Hun, adskiller sig fra det allerede beskrevne, ere følgende: det 305 er lidt stårre (Længden omtrent 217”); Øjnene ere mindre og af en lysere Farve; Kroppen bestaaer kun af tre Ringe, af hvilke den sidste, som er af langstrakt-oval Form, er overordentligt stærkt udviklet, og viser en gjennemskinnende, guul Masse, der maaskee kunde dannes af Æggene; de tre sidste Fodpar ere hæftede til den omtalte tredie Ring, det tredie ved den forreste Band, det fjerde ved Midten og det femte bagtil. — Halen er endeligen mindre i Forhold til Kroppen end hos Hannen. Tab. IV, fig. 20, fremstiller Hannen af denne Pranizaart. Uagtet jeg ikke tvivler paa, at nærværende Praniza, som jeg har opkaldt efter Opdageren, udgjér en ny Årt, vover jeg dog ikke at give nogen Diagnose for den”), deels fordi de tidligere opstillede Arter ikke alle ere saa udfårligt beskrevne eller saa nåjagtigt afbildede, at der kan anstilles nogen over alle Legemets Dele sig udstrækkende Sammenligning mellem dem og nærværende Art; deels fordi jeg, som ovenfor bemærket, ikke har kunnet undersåge denne sidste i alle Dele med den tilbårlige Nøjagtighed, da Individerne maatte skåanes. Nærmest synes den mig at staae /'estwoods Pr. maculata, fra hvilken den dog adskiller sig ved For- holdet af de yderste Fåleres Skaft til de inderstes, saavelsom ved "den Omstændighed , at Hannens Thorax kun bestaaer af fire Led 0. s. v. Jæra nivalis hr. (Oniscus marinus Fabr. Fn. gr. n, 2299. (Tab. IV, fig. 21). Denne Isopod, som i Habitus har nogen Lighed med en Idotea, er af en langstrakt - oval (næsten lineær) Form med temmelig hvælvet, langs Middellinien noget tagformigt hævet Rygflade. Farven er brunagtig. ”) /Øestwood har i sin Oversigt af Slægten Praniza (Ann. des sc. natur. XXVII, 816) taget Diagnoserne for de ham bekjendte Arter ene af Farverne; hvilket næppe kan billiges, da Krustaccerne, som bekjendt, altid forandre Farve ved Opbevarin- gen i Spiritus, Pp? 504 Længden er omtrent 2”; den største Brede, som falder over Kroppens tredie og fjerde Ring, omtrent 3/”, Hovedet, som i Længde overgaaer Kroppens fårste Ring lidt, er bagtil bredere end foran; dets forreste Rand er i Midten noget udbuet, eller danner en stump Vinkel, paa hvis Sider ere flade Udsnit. De åverste Følere ere særdeles korte (de naae næppe til Enden af de nederste Fåleres andet Led), og bestaae af 5 Led, eller, om man heller vil, af et Skaft og en fireleddet Svåbe: første Led eller Skaftet er meget tykt og 'stærkt; i Enden har det det ydre Hjørne skraat af- skaaret, medens dei indre Hjørne danner en lidt fremragende Knude. Fra det skraat afskaarne Hjørne udgaaer i en skraa Retning det andet Led, som er noget kortere og meget tyndere end Skaftet. De tre fål- gende Led ere tilsammentagne ikke sånderligt længer end det andet, og ere saa nøje forenede, at man kun med Måje opdager, at de udgjåre mere end et Led. Fra Enden af det sidste Led udgaae tre krumme Bårster, hvilke sidde tæt op til hverandre, og tilsammentagne have Ud- seende af en Torn; først ved Presning erfarer man deres virkelige " Beskaffenhed. De nederste Folere naae, maar de båjes tilbage, lidt forbi den bageste Rand af Kroppens tredie Ring, og have omtrent Halvdelen af Totallængden. Skaftet bestaaer af tre Led, som tilsammentagne ud- gjore 1 af Svobens Længde. Andet Led er længer end fårste, og tredie Led atter længer end andet. I Svåben talte jeg 55 Led, af hvilke det første er længer og tykkere end de næstpaafålgende. Mellem Svøbe og Skaft sees en Dusk Bårster; ligeledes bemærkes Bårster langs Svobens Rand. Øjnene, som sidde langt fra hinanden, mod Siderne af Hoved- ringen og nær dennes bageste Rand, ere smaa, temmelig kredsrunde, af sort Farve, og omgivne ligesom af en Iris eller lysere Ring. Dette lille Dyrs Munddele har jeg ikke været istand til at udrede 3505 ganske til min Tilfredshed af Mangel paa Exemplarer; især gjælder dette om Rindbakkerne. Paa den ydre Side af hver Tyggefod bemær- kes en lille Plade. j Kroppens første Ring har Siderne lidt fremadbåjede; dette er ogsaa, skjøndt i ringere Grad, Tilfældet med anden Ring; tredie til femte Ring ere næsten lige; sjette og syvende ere tilbagebåjede, især den sidste temmelig stærkt. Første Ring er kortere end anden; denne og tredie de længste; femte synes mig at være den korteste, skjåndt kun lidt kortere end sjette og syvende. I Enderne slutte Ringene ikke tæt op til hinanden, men lade aabne Mellemrum. Ringenes Siderande er bagtil forsynede med Børster, som ere lidt nedadkrummede, og hvis Antal ikke synes bestemt (jeg har talt 2 til 4). Alle syv Par Fødder ere omtrent af samme Stårrelse og Dan- nelse, og bestaae kun af fem Led: fårste Led er det længste; andet Led er ogsaa langstrakt, dog meget kortere end første; tredie Led er kort, bredt, i Enden af den yderste Rand forsynet med to lange Torne; fjerde og femte Led langstrakte, indbyrdes omtrent lige lange, kun lidet kor- tere end andet Led; femte Led er i Enden forsynet med to smaa, krumme Torne eller Klåer, af hvilke den yderste er stårst. Bagkroppen bestaaer af et eneste, i Randen cilieret Led eller Afsmt, hvis Form nærmer sig det Kredsrunde; dens Rygflade er hvæl- vet; underneden derimod er den flad, og bedækkes af een stor, temmelig kredsrund, i Randen tæt med indadbåjede Cilier besat Plade; nedenfor denne ligger en mindre Plade, og dernæst Gjællebladene. Bagkroppens bageste Rand viser et lille Udsnit, hvori to smaa Redskaber ere fæstede, hvilke bestaae af et meget kort Led, hvorfra udgaae to endnu kortere Knuder, som hver igjen udsender tre længere Bårster. Hr. Vahl har nedsendt denne Isopod fra Godthaah. Afbildninger: Tab. IV, fig. 24, a. Jæra nivalis fra Ryggen; b. de åverste Fålere; c, de nederste Fålere; d. første Par Kjæber; 506 e. andet Par Kjæber; f. 'Tyggefådder; gz. forste Par Fødder; h. sidste Led med Krogene, stærkere forstørret; i. den ydre, Gjællerne bedækkende Plade; k. de rudimentære Haleappendices. Adskillige Omstændigheder i Fabricius's Beskrivelse af Oniscus marinus kunne lede til Formodningen, at den er identisk med nærværende Art, især: %cauda subciliata et extremitate incisuram vix notabilem habens, de qva styli duo brevissimi, acuti, distantes” (Fn. gr. pag. 255). Men andre Omstændigheder synes at tale derimod, fornæmmelig at Fa- bricius kun tillægger sin Oniscus marinus to Fålere, hvilket imidlertid vistnok er urigtigt. — Denne Sag, som en Zoolog uden stor Vanskelig- hed synes at maatte kunne aføjåre i Grønland, ved Hjælp af de ved Fabricius tilføjede Biomstændigheder, maa altsaa indtil videre henstaae uaføjort. ) Den her beskrevne Isipod kan ikke finde Plads i denne Orden uden blandt Asellota Latr., og maa blandt disse atter henfåres til Slægten Jæra Leach+). Imidlertid maa jeg beklage, at Beskrivelsen af denne Slægt hos Leach, Desmarest og Latreille er saa højst ufuldstæn- dig. Jeg hindres derved fra med Sikkerhed at afgjåre, om min Jæra mivalis ikke maaskee snarere burde danne en ny Slægt. En vigtig Om- stændighed, som, foruden andre, synes at tale derfor, er, at Gjællerne kun bedækkes af een stor Plade, istedetfor af to mindre ved Siden af hinanden liggende. Bopyrus Ifippolytes Kr. (Tab. IV, fig. 22). Paa et Individ af Hippolyte polaris har jeg været saa heldig at opdage baade Hunnen og Hannen af en, som jeg antager, ny Årt Bopyrus. | ”) Næmlig paa Grund af de meget korte Haleappendices. 307 Hunnen. Farven er paa Rygfladen smukt orange, dog lysere guulagtig mod Hoved og Bagkrop, og med en mårk Stribe langs Middellinien af Kroppens syv Led (naturligviis den underliggende, gjennemskinnende 'Tarmekanal). Bugfladens Farve er hvidguul, Brystklapperne undtagne, som ere lyst-brunagtige eller violette. Længden 21”, Breden rundeligen 417”, Formen er ægdannet, fortil bredere og stumpere, bagtil lidt smal- lere. Rygfladen er noget hvælvet, dog er dette i endnu højere Grad Tilfældet med Bugfladen. Ved første Betragtning synes hele Dyret ligesom kun at bestaae af et Stykke; ved Hjælp af Luppen seer man derimod et Hoved, en syvleddet Krop eller Thorax og en sexleddet Bagkrop eller Hale. Hovedet er halvmaanedannet, temmelig fladt; det er den bageste Rand, som er stærkt udbuet, medens den forreste næsten er en ret Linie, dog ogsaa med en ubetydelig Konvexitet. Skilsmissen mellem Hoved og Krop betegnes blot ved en meget fiin Stribe eller lineær Impression. Til Følere og Ojne har jeg intet Spor kunnet opdage. Munddelene har jeg ikke kunnet undersøge, da Individet maatte skaanes. Kroppens Ringe ere paa Rygfladen antydede ved ret kjendelige Furer, og adskilles paa Siderne ved særdeles fine, næsten umærkelige Indkarvninger. Fårste Ring er bøjet frem, og slutter sig tæt til Hove- det lige til dettes forreste Rand (næsten ligesom en Krave). I Midten er denne Ring meget smallere end mod Siderne, og fålgeligen bliver den Linie, som adskiller den fra Hovedet, meget krummere end den, som adskiller den fra anden Ring. Ogsaa denne er båjet frem, dog i rin- gere Grad, og er mod Siderne meget bredere end i Midten, saa at dens bageste Rand næsten er en ret Linie, medens den forreste er temmelig krum. — I Modsætning til de foregaaende Ringe er den tredie lidt til- 508 bagebåjet, og dette bliver endnu mere Tilfældet med de fålgende, saa at den bageste Rand af syvende Ring omtrent danner en ret Vinkel. Hos Kroppens bageste Ringe er Misforholdet mellem Breden af Midten og Enderne meget mindre end hos de forreste Ringe, men dog er selv den sidste Ring endnu mod Siderne af stårre Brede end i Midten. Halens Ringe ere ligesom Kroppens sidste Ringe krummede til- bage, saa at hver af dem danner en Vinkel; de synes omtrent at have samme Brede overalt. Paa Dyrets Underflade bemærkes 40 hudagtige Plader, som synes at tilhåre Kroppens fem første Ringe, og som ere fæstede nær disses Siderande. Det første Par bedækker Muaddelene, og dets inderste Siderande nærme sig hinanden; derimod lade de tre fålgende Pladepar et ubedækket Rum langs Bugfladens Middellinie; det femte Par er der- imod af en langstrakt Form, og Pladerne berére derfor hinanden mod Legemets Midte. Bagkroppens Ringe vise sig paa Underfladen omtrent ligesom paa Overfladen, og det har ikke været mig muligt at opdage Gjæller eller dem bedælikende Blade. Derimod bemærkes tydeligt under den yderste Siderand af Krop- pens syv Ringe syv Par smaa, men stærke, krogformige Fodder, der synes at bestaae af 4 Led. Hannen. Dens Farve er hvidagtig; dens Længde 4/” eller ubetydeligt mere; Breden indeholdes over fire Gange i Længden. Formen er altsaa langstrakt, smal, temmelig liniedannet; Rygfladen er noget hvælvet, dog kun i ringe Grad. Hovedet er af stårre Brede end Længde, men smallere end Kroppens Ringe. Fortil er det afrundet i Form af en Halvkreds, bag- til tæt forenet med Kroppens fårste Ring. Hovedet har fire, meget tydelige Fålere, af hvilke de underste 509 ere noget længere end de åverste; alle ere de koniske, meget tykke ved Roden, i Enden stærkt tilspidsede, og synes mig”) foruden tre Grund- led at bestaae af en kort Svæbe. Ojnene ere meget smaa, sorte, temmelig kredsrunde, og sidde langt fra hinanden, ved Hovedets Siderande. Kroppens syv Ringe”) ere næsten af lige Størrelse og Form, med Undtagelse af den fårste, som i Midten er meget kort, efterdi dens forreste Rand er dybt indskaaret, for at kunne optage Hovedets bageste, afrundede Rand. Spor til Fødder har jeg ikke kunnet opdage. Bagkroppen er langstrakt, og udgjér omtrent 1 af 'Totallængden; den er smallere end Kroppen, noget tilspidset mod Enden, og viser, efter mine Undersågelser, ingen Spor til Led eller Gjælleblade. Jeg tvivler ikke paa, at den her beskrevne Bopyrus udgjår en egen Art, og det vilde være let ved Sammenligningen af min Beskrivelse med Desmarest at udhæve Årtsskjælnemærker -(Bopyrus Hippolytes har, til Exempel, ikke Hovedet saa triangulært, Kroppens Ringe ere ikke saa dybt adskilte paa Siderne, Bagkroppen er bredere i Forhold til Kroppen 0.S.V. 0.5. V.); men, da jeg har Tvivl om Nåjagtigheden baade af Afbildning og. Beskrivelse hos Desmarest, anseer jeg det misligt at give nogen Diagnose, før jeg har kunnet sammenligne den grånlandske Bo- pyrus Hippolytes med den europæiske B. Crangorum. +) Af det eneste forhaandenværende Individ kunde ingen Sonderlemmelse foretages, og Folerne kunde derfor, ligesaalidet som nogen anden Deel, underkastes Presning ved en høj Grad af Forstorrelse. +) Desmarest siger: sex eller syv Ringe;” paa den af mig undersøgte Han vare syv Ringe tydeligt at iagttage. Ogsaa afbilder Desmarest syv Ringe. Men her maa vel mærkes, at Desmarests Afbildning af Hannen er ganske ideal. I Beskrivelsen tilstaaer han, at ingen Fødder kunne bemærkes; Afbildningen viser derimod syv tydelige Par, og, hvad der er det besånderligste, hvert bestaaende af tre Led, istedetfor at Hunnens Fådder have fire. "Halen synes”, efter Desmarest”s Udtryk, «at have Gjælleblade”, men Figuren viser dem ligesaa tydeligt som hos Hunnen. Fed Sel. naturvid. og mathem. Afh. VII Deel. Qq 310 Afbildninger: Tab. IV, fig. 22, a. Bop. Hippolytes, fra Ryggen; b. samme fra Bugen; c. Hannen fra Ryggen; d. Hannens Hoved og Fålere stærkt forstårrede. Det, som ved nærværende, skjondt meget ufuldstændige, Beskri- velse, er vundet for Videnskaben, er (foruden den boreale Faunas Be- rigelse med en Bopyrus) Fremstillingen af Hannens Fålere. — Fåyrigt synes Slægten Bopyrus at trænge til en omhygøelig Revision”). Calanus hyperboreus Kr. (Tab. AV, fi. 23). Dette for den grånlandske Fauna nye Kræbsdyr er temmelig rjennemsigtigt, og har, idet mindste efterat være opbevaret længe i Spi- ritus, snarere Udseendet af den afkastede Ham af et Dyr ag af et fuldstændigt Dyr. Hoved og krop, som ere tæt forenede, vise tilsammen omtrent Form af en Halvcylinder; fra Kroppen udgaaer en tynd, langstrakt Hale eller Bagkrop. — Længden fra Panderanden til Halespidsen er 4", hvoraf Halen omtrent udgjår 4”, Hovedet er stort, ubetydeligt længer end Kroppens to første Ringe, eller udgjår omtrent 2 af Længden fra Panderanden til Halens Begyndelse... Panderanden træder lidt frem fortil i Form af en Bugle, og sænker sig derpaa stejlt. Følerne, af hvilke jeg, den omhyggeligste Undersøgelse uagtet, kun har kunnet bemærke et Par, ere af en forholdsviis meget stærk Bygning, og udmærke sig ved en betydelig Længde, der er ligesaastor som Længden fra Panderanden til Halespidsen, eller vel endog lidt læn- ger. De ere ikke deelte i Skaft og Svåbe, men bestaae af nogle og tyve eensdannede Led. En meget paafaldende Særegenhed viser de +) Rathke's Skrift de Bopyro &c., som først i disse Dage er kommet mig til Hænde, var, ved Indleveringen af ovenstaaende Beskrivelse, endnu ikke publiceret. SM sidste Leds Bygning: fra Enden af det fjerde-sidste Led udgaaer, for- uden det tredie-sidste Led og under dette, en meget lang Fjer (9: en Bårste, som udsender Sidebårster); det tredie-sidste Led udsender lige- ledes, men fra en Knude paa Underfladen, et Stykke fra Enden af Led- det, en lang Fjer; de to sidste Led ere særdeles smaa, og det sidste ender med to Bårsteknipper, men de ovenomtalte Fjere rage langt ud over disse. Fålerne ere forsynede med Bårster langs den forreste Rand. Ojnenes Pigment var ved Opbevaring i Spiritus forsvundet; dog mener jeg at have bemærket Øjnene ved Hovedets forreste Rand i Form af kredsrunde Punkter. Hovedet viser paa Underfladen tre Par Redskaber, som i Dan- nelse synes at have nogen Lighed med Fådder, men rimeligviis ere Munddelene; idetmindste har jeg ingen andre Munddele kunnet opdage. Disse Redskabers Beskaffenhed er jeg ivrigtikke istand til at give nogen detailleret Beskrivelse af, formedelst Mangel paa Individer til Sånder- lemmelse. Kun vil jeg bemærke, at det sidste Par er det største, og det, som har den meest iåjefaldende Lighed med Fodder. Kroppen bestaaer af fem Ringe, af hvilke de bageste vel ere kortere end de forreste, dog kun i ringe Grad. Hver af Kroppens Ringe er forsynet med et Par Svåmmefådder ; disse bestaae af to langstrakte Led og en femleddet Aare, hvis bageste Rand er tæt besat med lange Borster. " Halen bestaaer af fem Ringe, som gradeviis blive smallere; den sidste er klåvet lige til Roden, og danner saaledes to noget ovale Pla- der, hvilke blive lidt bredere mod Enden, hvor hver af dem er væbnet med fem lange Bårster. Længden af disse Bårster er omtrent liig med Længden af Halens tre sidste Ringe. Halens anden Ring overgaaer de andre i Længde, dog ikke betydeligt. Hr. Wahl har nedsendt dette Dyr fra Godhavn. Qq" 312 Afvbildninger: Tab. IV, fig. 25, a. Calanus hyperboreus; b. Foler- nes sidste Led, stærkt forstårrede; c. en Svémmefod; d. Halens Ringe, ovenfra. Af alle mig bekjendte IKrustaceer synes nærværende mest at nærme sig til Cyclops longicornis"), dog saaledes, at et Ojekast er til- strækkeligt til at erkjende dem for særskilte Arter. Leach betragtede den ovennævnte C. longicornis som Typus for en ny Slægt, Calanus, der karakteriseres ved kun at have to Fålere. Latreille, der tvivlede paa Rigtigheden af dette Forhold”), vovede ikke at optage”den leachske Slægt. Mine Undersøgelser bekræfte dog, efter min Mening, Tilværel- sen' af Cyclops”er med to Fålere, og give saaledes Slægten Calanus den " fornådne Ståtte. INT. Oversigt af de grønlandske Rræbsdyr, ledsaget af nogle zoologisk - geografiske Bemærkninger. Fabricius anfører i sim Fauna gronlandica, naar Snyltekræbsene medregnes, 38 Arter Kræbsdyr”"). Men to af disse Arter ere blot op- tagne formodningsviis efter Gronlændernes Fortælling, næmlig Cancer +) Mullers Entomostraca, tab. 19, fig. 8. ++) Regne animal, 2 ed. IV, 157: celui, qwe M. Leach désigne sous le nom génériqve de Calanus, pourrait, en effet, former un sous-genre propre, sS'il était vrai, qve Vanimal, dont il est le type, n'eut point dantennes inferieures; mais s'en est il assurét par lui méme ou w'en parle-t-il que d”aprés Miiller? +++) Cirripedia, som man, efter mit Skjonnende, ikke er fuldkomment berettiget til at op- tage blandt Kræbsdyrene, ere ikke heri indbefattede. 35135 Gammarus (Åstacus marinus) og Cancer (Scyllarus) Årctus; een”) mener Fabricius en eneste Gang at have seet spille i Vandets Overflade, og har ingen anden Hjemmel for den; en fjerde Art+") endeligen har han givet Plads blot efter en dunkel Erindring, uden a besidde nogen skriftlig Optegnelse angaaende den"). Da disse fire Arter ikke vides senere af Nogen at være bemærkede i Grånland, bår de vel heller ingen Plads have i den gronlandske Fauna, og man kan egentligen efter Fabricius's Angivelser ikke tælle flere end 34 gronlandske Kræbsdyr. Med Undtagelse af et Par Afhandlinger af Fabricius i Vid. Selsk. Skrift., hvilke dog blot levere udfårligere Beskrivelse af Dyr, der allerede vare optagne i Faunaen, har vor Literatur intet senere Arbejde over de gronlandske Krustaceer at fremvise. Derimod have de engelske Nordpol-Expeditioner +) saavel spredet noget Lys over andre Dele af den boreale Zoologi, som ogsaa over den her behandlede Gjenstand. De grånlandske Kræbsdyr, jeg selv har haft Lejlighed til at undersøge, ere følgende: i 1. Chionoecetes 4) Opilio Kr. (Cancer Phalangium Fabr. Fn. ør. n. 244; Cancer Opilio Fabr. det danske Vid. Selsk. Skr. Nye Samling. TIE, 180 seqv.): Denne Krabbe passer ikke i nogen af de hidtil opstillede Slæg- ter, og fremtræder derfor som Typus' for en ny Slægt. Den hårer til Oxyrhynchernes Familie (efter Milne-Edwards), og blandt disse nær- mest til Afdelingen Macropodia; maaskee kan den finde Plads nær Inachus. — Da den, saavidt bekjendt, ikke er truffet syd for Grånland, +) Cancer (Nephrops) norvegicus. ++) Pycnogonum litorale. +) Ni fallor, vidt &c. Fn. gr. pag. 255. +) Supplement to the Appendix of Captain Parry's Voyage 1819—1820. London 1824, in 4to. Appendix to the Voyage af Captain Ross. London 1836, in 4to. +) Af zur, Snee, og 0:x%7775S, Beboer. 514 og hverken omtales af Sabine eller Ross, synes denne Årt ikke at have nogen stor geografisk Udbredelse. Den er nedsendt fra Ømenak af Hr. Funch. 2. Zfyas Åraneus (Cancer Araneus Fabr. Fn. gr. n. 243). Jeg: har ikke kunnet opdage noget tilstrækkeligt Skjælnemærke mellem den grønlandske Cancer araneus og den europæiske, og anseer dem derfor for identiske. Den synes ogsaa at være hyppig paa Islands Kyster, hvorimod Sabine og Ross ikke have truffet den. Jeg har seet Individer fra Fiskenæsset, Holsteinborg, Frederikshaab og Fulianehaab. 3. Paqurus pubescens Kr. Denne, efter min Formening nye, Pagurusart, som meget let skjælnes ved de lange, blåde Haar, dér bedække de forreste Fodpar, og ved Formen af den venstre Haand, anføres ikke af Fabricius, skjøndt den ikke synes at være sånderligt sjælden; heller ikke have de engelske Rejsende fundet den, "Ved Island forekommer den, og jeg har undersøgt grånlandske Exemplarer fra Fiskenæsset, Godthaab, Holsteinborg og Omenak. 4. Crangon Boreas (Cancer homaroides Fabr. Fn. ørån. n. 218). Denne Kræbs, hvoraf jeg har seet Individer saavel fra sydligere grønlandske Distrikter (Fiskenæsset, Julianehaab), som fra nordligere (Omenak), er afbildet i sidste Hefte af Zool. dan. tab. 4352 efter et Individ fra den norske Kyst. Besønderligt er det, at Udgiveren af dette Hefte af Zool. dan., ligesaalidt som Sabine og Åtoss, har erkjendt, at Fabricius's og Mohrs C. homaroides er identisk med Cancer Boreas Phipps, hvorom dog ingen Tvivl kan være”). 5. Crangon septemcarinatus Sabine (tab. 2, fig. 44—45; Sabinea septemcarinata Owen). Af denne Kræbsart har jeg seet to Individer i den naturhistoriske Forenings Museum, rimeligviis fra det ") Dersom Angivelsen i App. to the Voy. af Ross er rigtig, at Kaptajn Bechey har hjembragt denne Art fra Kamschatka's og Kaliforniens Kyster, saa har den en særdeles betydelig geografisk Udbredelse (fra Spitsbergen, den norske Kyst 0. s. v). sydlige Grønland, De Rarakterer, hvorpaa Owen grunder Slægten Sabinea,, ere for største Delen ligeledes tilstede hos Slægten Crangon, nogle af dem ere af meget ringe Betydenhed som Slægtskarakterer, og den eneste endeligen, der kunde give den nye Slægt Ståtte, urigtig”). Det andet Par Fådder er næmlig ikke tnunguiculatum, men tværtimod, ligesom hos Crangon, didactylum. Den paagjældende Art er en virkelig Crangon, og Slægten Sabinea falder bort. i 6. Hippolyte aculeata (Cancer aculeatus Fabr. Fn. grånl. n. 217; Alpheus aculeatus Sabine tab. 2, fig. 9—10; Hippolyte aculeata Ross). Denne Årt synes at være hyppig i Polarhavet. Jeg har seet Individer fra Sydpråven, Frederikshaab, Fiskenæsset, Godthaab og Nennertalik. 7. Hippolyte Sowerbei Ross (tab. B, fig. 2). Jeg tilføjer Røoss's Navn istedetfor Leach's, fordi jeg vel anseer mig for overtydet om, at de forhaandenværende Exemplarer ere identiske med det af Ross afbildede, men ikke har samme Sikkerhed med Hensyn til den Årt, Leach har beskrevet. låvrigt synes den at være sjælden ved Gråonland, og Fabricius har ikke iagttaget den”, De undersågte Individer vare fra Julianehaab og Fiskenæsset. +) Owens Slægtkarakteer lyder saaledes: antennæ superivres setis duabus in cadem fere linea .horizontali insertis: interiore longiore. Inferiores corpore breviores, setaceæ, squama ad apicem externe unidentata pedunculo adnexa: articulo primo ad squamæ medtum non producto. Palpi pediformes articulis quatuor exsertis, duobus ultimis longitudine ægvalibus, Pedes decem; par anticum majus, compressum, sub- didactylum; par secundum brevissimum, tenue, tnungutculatum; par tertium tenue, præcedente longiore, subcrassiore, ungve simplici instructun; paria 4 & 5 præcedente Crassiora, ungvibus compressis instructa. Ch, spec, Thorace septemcarinato; carinis serratis, Denne Art er opdaget af Sabine paa Vestkysten af Strat - Davis, men ogsaa funden ved Felix - Harbour og især talrigt ved Igloolik, +) Efter Ross er den fanget ved /gloolik og Felix-Harbour midt om Vinteren gjennem et Hul paa Isen. Owens Diagnose lyder: rostro alto, obtuso, supra multiserratø, apice emarginao serrulato, subtus uniserrato. 5316 8. Hippolyte polaris (Cancer Squilla Fabr. Fn. gr. n. 246; Alpheus polaris Sabine tab. 2, fig. 53—8. Hippolyte polaris Ross). Den er funden ved Omenak, Holsteinborg, Fiskernæsset og Julianehaab. Flere grønlandske Hippolyte-Årter kan jeg ikke med Sikkerhed angive. Jeg har vel seet et Par Individer, der forekom mig at ligne Hippolyte borealis") Owen; men jeg vover ikke at afgjére, om de bør holdes for at udgjore en egen Årt, eller for Varieteter af Æ. polaris. 9. Pandalus Narwal? Den paa de grønlandske Kyster fore- kommende Pandalusart viser stårre Lighed med den, lige til det Inderste af Middelhavet udbredte Pandalus Narwal end med den engelske Pan- dalus annulicornis Leach. Imidlertid mangler jeg Materiale til at af- gjøre, om den virkeligen er identisk med den fårste, eller en, særskilt Årt — Uagtet den hverken er bemærket af Fabricius, Sabine eller Ross, synes den, efter Antallet af de,fra Sydprøven, Julianchaab og Fisker- næsset nedsendte Exemplarer at slutte, ikke at være særdeles sjælden i det grånlandske Hav. 10. Mysis oculata Fabr. (Fn. gr. n. 222; Vid. Selsk. Skrift.” Nye Samling. 4, 565 seqv.) Den grønlandske Mysis er meget tydeligt for- skjællig fra den i de danske Have saa hyppige Mysis flexuosa"), og Owen fejler ved, i Appendixet til Ross's Rejse, at angive den sidste som gron- landsk. Den grønlandske Mysis, hvilken Leach har kaldet M. Fabricii, og hvoraf Afbildning findes hos Desmarest, vilde jeg: uden Betænkning ansee for identisk med M. oculata, hvis ikke een Ømstændighed satte mig i Forlegenhed: jeg har næmlig ikke hos et eneste af de mange Indi- vider af M. oculata, hvilke jeg har undersågt mikroskopisk, fundet de +) Ross tab. B, fig. 3. /. borealis: thoracis dimidio. posteriori læevi, anteriore subeca- rinato, margine anteriore utringve bispinoso. ++) Formen af de nederste Fåleres Skjæl (hos M. fiexuosa i Enden skraat afskaaret, hos M. oculata noget tilspidset) og af Indsnittet i flalens Mellemplade (hos M. flexmosa spidst, hos M. oculata afrundet) adskille dem tilstrækkeligt. 3517 overste Fåleres tredie, korte, skjældannede Svåbe, hvilken hos M. flex- uosa er saa tydelig, og som Desmarest afbilder hos M. Fabrieii Leach”): Jeg har seet Individer fra ØOmenak, Frederikshaab og Julianehaab. 14. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. AÅAnonyx Vahlii, Anonyx Lagena. Anonyx appendiculo sus. Gammarus Sabini. Gammarus loricatus. Gammarus pingvis. Gammarus Locusta. Amphithoe carinata. Amphithoe Hystrix. Amphithoe serra. Amphithoe panopla. AÅmphithoe bicuspis. Amphithoe inermis. Amphithoe erenulata. Amphithoe læviuseula. Ischyroceras angvipes. Metoecus Medusar um. Themisto aretica. Themitsto crassicornis. Lestrigonus exulans. Hyperia oblivia. Praniza Reinhardt. +) Hvilken Mening man skal have om Fabricius's Cancer pedatus (Fn, gr. n. 2291; Vid. Selsk. Skr. Nye Samling 1, 561 seqv.), er vanskeligt at afgjøre. Selv har jeg aldrig seet nogen grønlandsk Mysis, som jeg kunde henføre til den, og Ingen synes siden Fabricius at have iagttaget den, uagtet den skal forekomme '-stupenda multitudine”. Jeg skulde være tilbåjelig til at troe, at Fabricius her paa en eller anden Maade er bleven vildledet, og at Cancer pedatus falder sammen med oculatus. Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. VII Decl. Rr ” 518 53... Æga (Oniscus Psora Fabr, Fn, gr. n. 226). Denne Årt synes at være temmelig hyppig i det grånlandske Hav, især i den sydlige Deel, hvorfra (Fiskenæsset, Julianehaab) de opbevarede Individer ere nedsendte. 54. Æga nov. sp. Sjældnere er derimod denne nye Art”), som er nedsendt fra Godthaab og Julianehaab. 35. Bopyrus Hippolytes kr. 56. Asellus grønlandicus? Kr. (Oniseus aquaticus Fabr. Fn. ge. n. 227). Nærværende Årt er upaatvivleligen det af Fabricius under N. 227 anførte Dyr, som han, uagtet det ikke synes sjældent, ikke selv har seet. Det nærmer sig saa meget til vor Asellus vulgaris, at det er overmaade vanskeligt at opdage" tilstrækkelige Skjælnemærker mellem dem”), Jeg er ikke engang sikker paa at have fundet saadanne, og anfører kun med Tvivl dette Dyr som en egen Årt, uagtet det fore- kommer mig temmelig utroligt, at Europa og Gronland skulde huse samme Åsellusart i deres ferske Vande. Det er nedsendt af Hr. Ræelsen fra Fiskenæsset. 57. Jæra nivalis kr. (Oniscus Marinus Fabr. ?). 38. Caprella septentrionalis (Squilla lobata Fabr. Fn. gr. n. 2925) er ikke alene meget tydeligt forskjællig fra den hos os forekommende Caprella qvadriloba (Capr. linearis Latr.) ved Formen af det andet Par Hænder 0. s. v., men, saavidt jeg kan slutte, ogsaa distinkt fra alle bekjendte europæiske Arter. — Den synes hyppig i det gron- landske Hav”++), men omtales ikke af Sabine og Ross ”+=), +) Jeg har ikke tillagt disse Arter noget Navn, da Professor Reinhardt agter at be- skrive dem. ++) Ved første Undersøgelse af dette Dyr havde jeg ingen Individer af vor danske ÅAsellus til Sammenligning, og maatte desaarsag behjælpe mig med Desmarest's slette Afbildning' og Beskrivelse. Herved vildlededes jeg til at holde den langt mere forskjællig fra vor Asellus end den virkeligen er. Senere har jeg anstillet direkte Sammenligning, som ledede til det ovenstaaende Resultat. 4) Sydprøven, dultanehaab, Fiskenæsset, Godthaab og Nennertalik ere de Steder, hvorfra" den em nedsendt. +tt) I Anledning af Slægten Caprella maa jeg her indskyde en Bemærkning. Desmarest 319 359. Cyamus Ceti (Oniscus Ceti Fabr. Fn. gr. n. 230), er nedsendt baade fra nordlige og sydlige Distrikter. 40. Nebalia bipes (Cancer bipes Fabr, Fn. gr. n. 223?) Jeg veed ikke, om jeg tår antage nærværende Kræbsdyr for identisk med Fabricius's Cancer bipes, da jeg kun har fundet 4 Par Fådder istedetfor fem Par, som Fabricius angiver, og kun 4 Ringe i Bagkroppen istedet- for sex. Maaskec torde dette dog tilskrives en Unojagtighed fra Fabri- cius?s Side. Fra Desmarest's Nebalia Herbstii adskiller den sig endvidere ved Ojnenes Farve og ved Haleappendicerne, som ikke ere mangeleddede, hvorimod den stemmer overeens med: den i Henseende til Bagkroppens fire Ringe. Den af Milne- Edwards beskrevne Nebalia Geoffroyi”) har en af 7 Ringe bestaaende Bagkrop, tveklåftede Haleappendices, kun omtrent en halv Snees Led i de nederste Fåleres Svåbe””), Gjælle- pladernes Form noget anderledes, og adskilles saaledes letteligen fra den grånlandske Nebalia. Den skal være sjælden i Gråénland, og er hverken iagttaget af Sabine eller Ross. 44. Branchipus paludosus Miiller (Zool. dan. tab. 48, Cancer stagnalis Fabr. Fn. gr. n. 224) er nedsendt af Hr. Pahl fra Godthaab. 42." Calanus hyperboreus Kr. 45. -Daphnia rectispina Kr... (Daphne Pulex Fabr. Fn. gr. n. 2538”. Denne Dafnia, som efter ak Rimelighed er Fabricius's Daphne Pulex, er: meget tydeligt adskilt fra Millers af dette Navn, hvorimod den nærmer sig til hans Daphmia longispina; dog ogsaa fra denne og Latreille sige, at det forste Par Fådder er fæstet til Hovedet. Dette anseer jeg for urigtigt. Heller ikke Burmeisters Paastand, at første Brystring er sammen- smeltet med Hovedet, er grundet. Under Mikroskopet; og selv med en god Luppe, kan man meget tydeligt erkjende Grændsen mellem Hoyedet og første Brystring, saavelsom første Fodpars Tilhæftning til denne. +) Ann. des sc. nat. XIll (1828) pag. 297 seq +) Den gronlandske Art havde henimod 40 hos det af mig undersøgte Individ. Rr 520 skjælnes den letteligen derved, at den bagudrettede Spina ikke er krummet. Hr. Wahl har fundet denne Årt i stillestaaende Vande ved Godthaab. 44. Lynceus lamellatus? Denne grønlandske Lynceus, som ikke har været Fabricius bekjendt, har særdeles megen Lighed med den miillerske Lynceus la- mellatus”), der, efter Miller, er almindelig i vore Aaer og Såer. Imid- lertid tår jeg endnu ikke have nogen bestemt Mening om Identiteten af den grønlandske og danske, da" jeg endnu ikke har kunnet forskaffe mig Exemplarer af den sidste til Sammenligning. Hr. Pahl har nedsendt grønlandske Åndivider fra Godthaab. De grønlandske Pyknogonider er det meget vanskeligt at henfåre til deres sande Synonymi, paa Grund af de tidligere Beskrivelsers Ufuld- stændighed (og maaskee ogsaa Unojagtighed) og formedelst Mangelen af tro Afbildninger. Hvad jeg kan sige med Sikkerhed er, at jeg: har undersøgt tre gronlandske Arter, af hvilke to henhåre til Slægten Nym- phum, een til Slægten Phoxichilus. 45. Nymphum grossipes? (Pycnogonum grossipes Fabr. Fn. gr. n. 210?). Denne Årt stemmer ikke fuldkomment med Fabricius's Beskrivelse; den viser til Exempel en og anden Afvigelse i Forholdet af Fåddernes enkelte Led. Men endnu flere Afvigelser frembyder Afbild- ningen i Zool. dan. tab. 449. Rimeligviis er den identisk med Sabines Nymphum .grossipes.. Den er nedsendt af Hr. Wahl fra Godthaab og Holsteinborg. — 46. Nymphum hirsutum? Jeg formoder, at denne Art vil være overeenstemmende med den, som Sabine kalder Nymphum hirsutum. Dersom man vilde antage, at Pycnogonum spinipes Fabr. ikke manglede Antenner, men at Fabricius havde overseet disse, vilde man finde, at b5ns Beskrivelse io vagt passer ret vel paa nærværende Årt. +) Entn ol ae pag. 758, tab. IX, fig. 4—6. 524 47. Phowxichilus proboscideus Sab.? Rimeligviis bliver dette den af Fabricius for en Varietet af Pyenogonnm grossipes antagne Årt. Den er, ligesom foregaaende, nedsendt af Hr. Pahl fra Godthaab. 48. Caligus Hippoglossi (Binoculus piscinus Fabr. Fn. gr. n. 259). , 49... Chondracanthus cornutus Mull. — Denne af Fabri- cius ikke bemærkede Chondracanthus stemmer ganske med den hos os hyppigt forekommende. " 50. Chondracanthus nodosus (Lernæa nodosa Fabr. Fn. gr. n. 531)... Denne Årt er en ægte og upaatvivlelig Chondracanthus. 54. Lernæopoda elongata. 52. Lernæopoda Carpionis kr. (luernæa salmonea Fabr. Fn. gr. n. S27)! 55. Brachiella rostrata hr. 54... Anchorella uncinata (Lernæa uncinata Fabr. Fn. gr. n. 398). j 55. Lernæa gobina (Fabr. Fn. gr. n. 329). Bor vistnok danne en ny Slægt. 56. Lernæa cyclopterina (Fabr. Fn. gr. n. 526). 57. Lernæa branchialis (L. gadina Fabr. Fn. gr. n. 525). 58. En ny, endnu ubenævnt, Lernæa, som Hr. Steenstrup nylig: har fundet paa en Polynoe cirrhosa; den synes at maatte udgjåre en ny Slægt. Antallet af de grånlandske Kræbsdyr, som jeg indtil nærværende Tid kjender af Autopsi, belåber sig altsaa til 58. Men for at danne sig et rigtigt Begreb om de grånlandske Vandes Rigdom, bør endnu hertil føjes fem fabriciske Årter, som jeg vel ikke har anden Kundskab om, end den, der kan hentes af Fabricius's Beskrivelser; men hvis Tilværelse og Forskjællighed fra de allerede opregnede der ingen Grund er til at tvivle om. Disse ere: 322 Oniscus arenarius (Fn. gr. n. 234), hvilken maa antages for en Gammarus eller Æmphithoe ; Oniscus stroemianus (Fn. gr. n. 236), som med stor Rime- lighed kan holdes for en Ørchestia, en Mening, som Milne-Edwards ogsaa helder til; Oniscus Asellus (Fn. gr. n. 228), der ved nærmere Under- søgelse vistnok vil vise sig specifisk forskjællig fra den europæiske; Cyclops brevicornis (Fn. gr. n. 240), maaskee en ny Årt; efter Fabricius Aarsag til Havets Lysen i Davis-Strædet; endeligen Lernæa radiata Fn. gr. n. 5350), en meget mærkelig, i Zool. dan. tab. 35 afbildet, Form. Da den forekommer paa en sjælden Fisk (Macrurus rupestris) er den fålgeligen vanskelig at erholde. Ved at lægge disse Arter til, voxer Antallet til 65. Dog mener jeg, at man endnu ikke kan blive staaende herved. De engelske Rej- sende have i de tilgrændsende Vande endnu fundet fem Arter, hvilke vel ikke, efter min Kundskab, ere bemærkede ved Grønlands Kyster, men som efter al Rimelighed alle, eller dog de fleste, ved nøjagtigere Sågen ville blive fundne der, og som ikke kunne udelukkes af denne Beregning, uden at føre til mindre rigtige Resultater over Polarhavets Krustaceer. Disse Årter ere: Amphithoe Edwardsii (Talitrus Edwardsi Sab. tab. 2 fig. 1—4. — Rostro corniformi, antennis subægvalibus, corpore ovato de- presso, cauda compressa, tricarinata, spinosa). Hyppig, især ved Oen Isloolik. Amphithoe cristata (Acanthonotus cristatus Owen”) App. +) Owen giver folgende Slægtskarakteer: antennæ subægvales, qvadriarticulatæ, arti- culo ultimo ec plurimis segmentis formato, articulo tertio superiorum brevissimo, Pedes qvatuor antici monodactyli, filiformes, articulo ultimo primt paris serrato. Rostrum productum incurvatum; ocult parvi. Artskarakteer: segmentis qvatuor anticis in Crislam continuam superne elevatis; reliqvis in spinas retrorsum inclinatas productis. 323 to the Voy. of Ross. tab. B. fig. 8—12). 'Funden ved Igloolik og Felix Harbour. Denne Årt synes at staae Am. Serra temmelig nær. Hyperia Cyaneæ (Falitrus Cyaneæ Sab. tab. 1, Fig. 12—48). I dotea Entomon Sab. En interessant Erhvervelse for Polar- faunaen, skjåndt det ingenlunde er min Mening, at den paagjældende Art skulde være identisk med Østersåens Idotea Entomon. Arcturus tuberculatus (Idotea Baffini Sab). I Mængde paa Vestkysten af Baffins Baj, 7419 n. Br., paa 20 Favne Vand”). Med Tillæg af disse fem erholdes altsaa et Antal af 68 Arter boreale Kræbsdyr. Ved tilnærmelsesviis at anslaae Antallet af alle bekjendte Kru- staceer til 4500 og de boreale til 68, erholdes det Resultat, at Antallet af de sidste forholder sig til de fårste omtrent som Å til 22. For at kunne meddele en Oversigt over -Formernes indbyrdes Forhold, angiver jeg Antallet af de til enhver Orden henhårende ark- tiske Kræbsdyr, hvorved dog maa mærkes, at jeg: her betragter fire af Latreille”s mindre Afdelinger som Ordener, samt giver Pyknogoniderne Plads blandt Kræbsdyrene, og saaledes erholder ti Ordener. +) I Phipps Reise mod Nordpolen gives utilstrækkelige Beskrivelser og slette Afbildninger af tre Amfipoder: Cancer børeas, Cancer Ampulla, (tab. 12, fig. 2) og Cancer nu- gax (tab. 12, fig. 3). Sabine mener at gjenkjende disse, og anférer dem som Gammarus boreas, Gammarus Åmpulla og Gammarus nugax. Om den sidste af disse har jeg ovenfor (under Gammarus Locusta) yttret en Formodning. Milne- Edwards forbigaaer denne Art ganske med Taushed; Gammarus' boreas anfører han som Synonym til Gamm, mucronatus Say, hvad dog maaskee turde være meget pro- blematisk. Ændeligen hensætter han Gammarus Ampulla som tvivlsom Art under Slæg- ten Typhis. Man havde Grund til at haabe, at Owen, foranlediget ved M.-Es. Uvished, nærmere vilde have belyst disse Arter; men man finder dem atter under de gamle Navne: G. boreas, nugax og Ampulla, uden videre Oplysning, end at den sidste er mindre hyppig end de to forste, som ere meget almindelige. Med Hensyn til G. Ampulla vil jeg endnu tilføje den Bemærkning, at jeg efter Phipps Afbildning ikke finder det meget sandsynligt at henfore den til Slægten Typhis; derimod mener jeg, at den har en, skjondt meget raa, Lighed med den Amfithoe, som jeg har kaldet A. panopla. Af mig selv Med Tilføjelse af 5 Med Tilf. af 5 Arter undersøgte. fabriciske Arter. efter eng. Rejsende. Decapoda 10 10 10 Stomapoda 0 0 0 Amphipoda 21 25 26 Isopoda 6 rl 9 Læmipoda 2 2 2 Branchiopoda 1 il 4 (Phyllopa Latr.) Entomostraca 4 5 5 (Lophyropa Latr.) Pycnogonida 5 5) 5 (v. Aranciformia . Parasita 44 12 12 Xiphosura 0 (l) 0 58 65. 68 Vi see, at alle de Hovedformer, hvilke her ere betegnede med Navnet Orden, naae hen imod, de fleste endog langt ind i Polarzonen, med Undtagelse afde to meget smaa Ordener: Xiphosura, som er ganske tropisk, og Stomapoda, som vel naaer ind i den tempererede Zone, men allerede savnes paa de danske Ryster. Dekapodernes Orden udgjår kun lidt mere end 12 af det hele Antal (68), og har Repræsentanter for alle sine tre Underafdelinger: Brachyura, Ånomura og Macrura. Her fortjener endnu at bemærkes, at det af Brachyura ene er Familien Owyrincha eller de tilspidsede Rrabber, der trænge saa højt mod Nord, medens blandt de langhalede, med Undtagelse af Slægten Mysis, ene Carides, eller Rejefamilien, naae en saa nordlig Brede. 2 af det hele 5 Antal, er mere end dobbelt saa talrig som Dekapodernes Orden, og be- AÅmfipodernes Orden udgjør over 1 eller næsten 5925 vw løber sig omtrent til 1 af alle bekjendte Amfipoder”). - Af disse Kjends- øjerninger synes man maaskee berettiget til at antage det som en Na- turlov, at medens Krabber og Kræbs, eller med et Ord Dekapoder, som befolke de sydlige Have under mange forskjællige Former, mod Norden mere og mere forsvinde, indtåges i visse Maader deres Plads af Amfi- poderne, der her fremtræde i et overvejende Forhold saavel mod Deka- poderne som mod hele Kræbsdyrklassen; en Overvægt, der maaskee ikke viser sig mindre i Antallet af Individer end Arter. Uagtet det gronlandske Hav besidder Dyr af begge Amfipoder- nes Hovedformer, Gammarina og Hyperina, udgjåre de forste, og blandt disse atter Saltatoria, det langt talrigste Antal. Det er især til Slægten Amphithoe at denne Overvægt skyldes: de arktiske Arter af denne Slægt (10 i Tallen belåbe sig til Halvdelen af Arternes Tal fra alle andre Have (20 efter M.-E.), eller til 1 af det hele bekjendte Artstal. Endnu en Bemærkning kunne de grånlandske Amfipoder give Anledning til. De ydre Integumenter vise hos Slægterne Gammarus og Amphithoe en Tendens til at antage skarpe og kantede Former, til at udsende Horn og "Torne, som ingenlunde i den Grad iagttages hos År- terne i de sydligere Have, og som synes at voxe, jo højere man stiger op mod Nord. Gammarus loricatus, Gammarus' Sabini, Amphithoe Edwardsi, Amplithoe Hystrix, Amphithoe cristata, der alle naae meget langt ind i Polarzonen, synes at tale for denne Mening. Isopoderne udgjére kun 9 Arter, eller mindre end 1 af de ark- 7) Dette sidste Resultat erholder jeg paa følgende Maade: Milne-Edwards optæller 78 sikkre Amfipodarter fra Verdens forskjællige Have; til disse lægger jeg de grønlandske Arter, med Undtagelse af de ved M.-E. allerede optagne (26—5), hvorved Antallet yoser til 99. De grønlandske Amfipoder forholde sig altsaa til / alle bekjendte Amfipoder som 26 til 99. Alle bekjendte Amfipoder udgjore endvi- dere efter denne Beregning omtrent +", af alle bekjendte Krustaceer ; istedetfor at de, for nærværende Arbejde, kun udgjorde lidet mere end 7%. — Da ME. har be- nyttet saavel Alt, hvad det rige Pariser-Museuin opbevarede, som ogsaa hvad den zoologiske Literatur tilbod ham, kan hans Fortegnelse vel anseces for temmelig fuldstændig for den Tid, den bekjendtgjordes. Vid Sel. naturvid, og mathem, Afh. VAR Deel, Ss 326 tiske Kræbsdyr, men disse faa Arter fremstille os næsten alle Ordenens Familieformer, lige fra Land- og Ferskvands-Isopoderne til de parasi- tiske Cymothoer og Epikarider. Læmipodernes Orden, der er indskrænket til et saa overordent- ligt ringe Antal Arter, har ogsaa i Gronland Repræsentanter for sine to Hovedformer: de traaddannede og de ovale. Branchivpodernes lille Orden tæller vel kun een grønlandsk Art, men Individernes forbausende Mængde giver ligesom Erstatning for Mangelen af Afvexling i Form. De grønlandske Entomostraceers Antal indeholdes mere end 45 Gange i Antallet af de grønlandske Krustaceer; men da denne Ørden af iøjnefaldende Grunde maa antages at være mindre undersøgt den nogen anden Afdeling, vil den rimeligviis kunne modtage de fleste Beri- gelser, og saaledes maaskee snarest kunne modificere de her angivne Forhold. Pyknogoniderne eller de edderkopdannede Kræbsdyr udgjåre om- trent 3; af samtlige grånlandske Kræbsdyr, men da denne Orden kun tæller overmaade faa Årter, vil den maaskee i ingen anden Fauna ind- tage et saa stort Forhold. Øgsaa Individernes Antal synes ilike ubetydeligt. Snyltekræbsene endeligen, hvis Årtstal overstiger Sjettedelen af hele Klassens Årter, indtage saaledes en ilike ubetydelig Plads i den grønlandske IKrustace-Fauna. leg vover her at fremsætte en Formod- ning, hvilken, da Videnskaben savner de fornådne Data, endnu ikke kan hæves over en blot Formodnings Rang: næmlig den, at Snyltekræb- sene maaskee forholdsviis have Overvægten i den kolde og en stor Deel - af den tempererede Zones Have, medens derimod Cymothoerne faae Overvægten, og spille en lignende Rolle i de sydligere Have. Forholdet af Amfipoder, Læmipoder, Pyknogonider og Parasiter skulde jeg såaledes være tilbøjelig til at ansee som det mest Karakteri- stiske for den nordlige Zones Kræbsdyr-Fauna. HÆV (skenerdurnøg malh-Skr: VUDeedl. Åroyer øn Oronlands - Imfipod ” U E hb [ wk 2.b BES aar SEN > MTR za NALEDE EN) Hun te OT N kst MIK 75 i "og Pl Vid. Selsk.nalurv. ogmalk. Sir VIL D. Åråijer om Grønlands Amfipoder. 6.a nr 2 Imre 6 .e Fa Slokerdderv. og malh Skr: PUDeel.Kroyer om Grønlands - dnfp oder. Tab É II p m.b gi m.d SE — renee me patdtabin] 11.8 i 1Å.a Å 14.0 ener SER za san | (i. tt KO ; i n . » g Wi x j j dy 4 HR bre br See KS Å edefis LANDENE BT Su HAS g CS SES FO en & i eN in å GR få ry; ! Å: Vid: Selsk: nalurevog mulh É Sr. l IE OD) Åråljer om Grånlarde Z Imfipoder. g SB. LV 16. hb 16. Cc 16. d 6 5 SEE re EH Eee: ” i i (1) in E. tv dl tt pak LL | nt ft ik HET RER HF BE kgn | al: eren RY KER: 88005 2 HE FE EEN UA EEHFEEBEER HVER SHE BE unmum ' É BE re 11) I] || I|]] REE FRH EEN LL LL UL ) 4 ll våsbytd ledet et dede ed mn VG jeres ets