VE bide . fh Ny i | til A. ÅAMERSÆEER Nu STER mig mine Ade NM IT" en mm ut ET Ed TRAS "NERE. uw "Su iåhkikels i ET NYD Ull: ERNE LL NEBEL joy. = 3 vr ta u bÅJ Vi bå" kal vig, BEM GN he em … tyre BLMSDN ALLENS SR mig? Nye! y AL bank | | Nolendnnes ekevittraren sm må & Ad Ill FRE y AL J LUT Vw. ' eN Meg grvvr ty h Hu. er g Tevere rkevsttinsvre: il adsl LÅj AOKNASGSANSER y ' ut Ab bREE NG ge y LÅ Flag CET | NY NERE We MÅ i MUN mu are ll Wand Teva! Thi Abi] øde Å CBMLAJ | im UØTI Ul | ET S vsyvesavsvt vw! Fy SE TEE SST (Al AA URET ure ss bygg || w. pogv! Bam E WE wæ å Sw å ALATEST TI ORE hy ad TTT LOGENS SEER saadltbtt tese le MD LTANNN =NAKKÆAV A 2 renee STØTTEN AMNASM MO%4 Wand IN. møre hs lbelled SML SS hud w Y vv vv: Rin 7 BRA SE r” MIS0B, NØ | vvv øret vv Ty de regn røres, NNtøats NAJUASS KEN EESSS ES SERRD Eg A VESEES SEEGER VAAL nn VW had SN i" BES VS G NV vE mm RDSNN ren så lus leg Å w Sgt Dyr é vvv [rt ere Rk maner HYNbY [nn SUK SÅNL Kr NÆ "we j K, z i W we ENNS SKA, YATES RÅ) SEN LL = Na Nar RESEN EET MARE Å as RYDE KAM ACTETE BR på SÆR RE FA ” ; å "I LÅd vand DS ERNE HIK RMA E AAN 50 Wi UN NS TTT SN ERR, Wi NAS FEE ene og åt PR Prag ae Byg an NA NÅLE AN N (S SARESTE ESEUES SE - EA NNA ENS TY SVOR VE Kirk kA su SO9S 'FSERRNSET "Saleh DETS SER EDER sved AE SER Van Ak s SY ÅG SNS HK UUSEL vin, arr - ER UN , 435 vant É j dels "4 hy VM . UN NNSABES« : VRE ar; "4 AJ ig fe he mm så svær! m bot JOENSEN TT, i ds hut IFENE i 2 ' a: . w” Tr vei mikle ls w! LAT øm Jo 27 - ge i Søe, KL! voty led ar Prøj ” - 2 se UT ae tY we ER z & AL Ng na, add nål se HE. É 5 hk BES VEN sg »s zS CLS SSL stak i Vi La LELISIN FRNRRN LL LER SA ” ! suvw! ; af Juslbel 5 halerne brad å mr | y NE NASRDASIEE NSG ere vurerr SANG m Wy Hud mg) Fa SÅ ALA rr VÆ SAGE ke revne å RD NERE = rn men w. NE DLT" Wynn GE Eta " ML! se AL Es MAN ba TØ lg a KAL IM Von ny se TREERE II ORE ARRENE kErEy Å bh LATE dø sed i z UT Im ma. "led TT eee! BEER vw Ad | HAHA in Ny JON vat IT TSG TI | bb ÅRRE Nest pvyvintensunnig. Aswad ASSANNTER y HEEL INTE n S Hee suis el » sv ANER 11499 See mme 1 Nwwavd BENS SEEST SES ENDE syd (SERBERE NRA AM AARS eg mensn | RE Ga 2.42 ER ; | ra ES Ti KSXA RSS VT ØE es MS SA SS MAMSEN SEERNE hidå NE, ge ESS MANGES ha | aa dl æt "KUA NG UKE wer A (RSS ARR A ole ESSEN i mme NS voby 218 | 144 LH DLL. ak ' i SEERNE LNS, & SE ; | Ing SNE ng SL. INE s'ene SV BE ude BTS we = sv" MERE SIE AES lå Q Koen HARE das JENS SSR ESESS ORSA 14) et Ny NRK, DUTY USSR | NRLED DILD rav Sen fler i treg da Jyss wa Lak RG i td W, www æ new. FRE ø BE e kl z DO al = 3 FR KØ ae ed Et ad Sa ss ÆPEG ry v ib MÅ Mk wa od = DE NER KORET RER RREED, Ilt | | ØJNENE Swwvt ll”, mi VÆ Ur v vi AAL y ag & jø É i HE ved bg v E 4 i mme tt CBS É LA RLZSET TE | ERE BRS AAA DEMANT 3 NIULUDE sd ÅL dual LI LEVERER a er Magn SKÅL! se FRIST RSSREERDN SS NS La SENSE vuvuundet d UN LEN NSSS SEE BRET GERD Fund | AT EPE men ef SEES [7 ahr here Fyvus Fr Ma 5 nj Æren vw = TVED SES SOE SS ERg SEERNE NeVg AL VAN Ny rt mer AGHtM Nu b 3 RIGE w SETT i ev fun vtetes ”eelvi SE TU KDE ADR SD w sær É JA NSSS RER [9 4 ST ne NYE: an” au SS ÆMAN NE TI! i N Armen rnn FAR rn) =D | ve FERM (BRUDEN Wy nn N av v SSSN hille KORET W a…= Lrg VU NASND || DAL SN NORS ” NR ne RANNUTS EST SUU SSR SEE SE ARNESEN mr dnmes HILLLTI bid SER FØ mu == ) å kwv TSAR ae Er ed SL SAR S HEN ER i | < an SUE i wSgg OA Å då aars w ING » si = i | FT øn -å ir Mi | jublblgeg pyenervrd es RAR RE Å Me VRE: = MG DERE EEN Sd HUD Ht MÅ nå fj PL: RER R er ST HEL STTORN UN SM HUHIT Usenet . Ry vy | VystenGv TEN Fe sut LD keoy | : å Å ÅU UI! || IRS RR gt ute os LN ye [ LAOS SØER RUNER. …”…. ig" "hg de É W Vu ANN ie LAD hd Mød | Å Add. | Re Hi Vy S ser Vifivnmre: VnKEr UN ENDE VSLM sees lyste ALMA SLS LNS MT MONE AN ” Ny! i ØB: AU la | i BÆRE mn NE MÅ VA KAS øi W vå ; | ns OA | Vw Ra" GYNÆN, NANG AG i on vy Rå SLÆLBRR . GET TE BEDSTE FDEN må NE j FE ba de MALT Ad [1 ESENPERSGTIEF EDEN ER NS S Li ” Ha ter he wir NANG Ny o LINEN as VIN w ry V'S A NE LE ØR rn vyr | p ! .Å i b LT NR mæt" kan www UA TP, , AMM | | , Sove ” »- vs ætd . ver ! ASSR AV i tø LI MØMÅL ANSMANN IDE ENES A NET 4 AJ HE /729, pp. 793% 6. g må FX 1 ged ak 2 2 É" Fad mn ”—g -= É 6 rd sf S) ad dj (7 å 31 - g FS > nn ktr) AJ re == AG, Cru A F fn mer ut reg GR ONLANDS AMFIPODER BESKREVNE AF Henrik Kråyer. (Som Tillæg: Beskrivelse af nogle andre grånlandske Kræbsdyr, og Optælling af Kræbsdyrklassens hidtil bekjendte grånlandske, Arter, i Forbindelse med nogle zoologisk-geografiske Bemærkninger over de boreale Krustaeeer). ENG ) Latreille gav samme Aar, i anden Udgave af Cuvier's Regne animal, en Opstilling af Amfipoderne. Ved at sammenligne disse to Årbejder finder 7) Ann. des sc. naturelles "Tom. XX pag. 353 seqv. (1830). ”) Fem, af forskjællige Forfattere opstillede, Slægter optages ikke af M. E., fordi han anseer dem for at være Saa lidt bekjendte, at derikke kan fældes nogen sikker Dom over dem. Disse ére Sperchius og Leplurus (Raffinesque), Plerygocera, (La- treille) Lepidaetylus (Say) og Hiella (Straus). 1% 4 man, uagtet Latreille ligesom Milne-Edwards antager 24 Amfipod-Slæg- ter, overmaade betydelige Afvigelser. Disse Forfattere ere næmlig uenige angaaende Ordenens Grændser, idet Latreille optager Slægter, hvilke Milne-Edwards, og som det synes med større Fåje, henviser blandt Isopoderne. Heraf fremgaace andre Hovedforskjælligheder med Hensyn til Ordenens Karakteristik og Slæg- ternes indbyrdes Opstilling. Som Fålge af Amfipodernes naturligere Begrændsning, har M.-E. baade kunnet karakterisere dem bestemtere og ordne dem rigtigere end Latreille. Af de 24 Slægter ere kun 43 fæl- leds for begge Forfattere, altsaa 44 eller næsten Halvdelen forskjællige; efterdi M.-E. udskyder et saa stort Antal af de af Latreille aner- kjendte Slægter, og derimod indlemmer blandt Amfipoderne 44 nye Slægter, af hvilke een (Unciola) skyldes Say, en anden (Themisto) til Guerin, de &vrige ni”) derimod hans egne Undersågelser. Ved at angive Grunderne af de 43 Slægter, som begge Forfattere ere enige i at betragte som Amfipoder, angives tillige de Zoologer, der have Fortjenester af denne Orden. Entomologen Fabricius opstillede Slægten Gammarus, af hvilken de åvrige Slægter ere Sånderlemmelser; til Latreille skyldes fem (Talitrus, Corophium, Hyperia, Dactylocera og Phronima), til Leach fem (Ørchestia, Amphithoe, Leucothoe, Atylus og Podocerus), til Say een (Cerapus), og til Risso een Slægt (Typhis). Af de 44 Slægter, der hos M.-E. savnes, henfårer han Ione, Anceus og Praniza til Isopoderne, mellem hvilke han ogsaa mener at AÅpseudes maa finde Plads. Slægten Pterygocera kan ikke optages, fordi den blot er opstillet efter en ufuldkommen Afbildning. Risso's Slægt Phrosine gaaer ind under Dactylocera og Hyperia. De dvrige fem Slægter tilhåre Leach, som var temmelig tilbøjelig til at opstille Slægter efter mindre væsentlige Skjælnemærker. Af disse falder Jassa £) Lysianassa, Isæa, Erichthonius, Vibilia, Phorcus, Lestrigon, Daira, Anchylomera og Oxycephalus. DSI sammen med 'Podocerus, Melita med Gammarus, Pherusa med Amphitoe. Dexamine og Mæra forbigaaer Edwards med Taushed. Nyligt har Burmeister") udvidet Amfipodernes Orden paa en uventet Maade. Han er vel enig med M.-E. i at henføre Praniza og Anceus blandt Isopoderne, hvor han lader dem danne en Familie under Navn af Pranizidæ. Derimod optager han Læmodipoda og Pycnogonidæ i Amfipodernes Orden, hvad jeg formoder næppe vil finde almindeligt Bifald. Da Milne-Edwards Begrændsning og Inddeling af Amfipoderne ikke blot forekommer mig at være naturligere end nogen anden mig bekjendt, men tillige i sine Hovedtræk at være tilfredsstillende efter vor nuværende Kundskab om Dyrene af denne Orden, har jeg lagt den til Grund for mit Arbejde. Efter disse forelåbige Bemærkninger gaaer jeg over til Beskrivelsen af de grønlandske Amfipoder. 1. Lysianassa Vahlz RirdtA"). Længden fra Panderanden til Enden af Haleappendices hos det stårste af mig undersøgte Individ er 51”; Højden +) næsten 2”, ”) Handbuch der Naturgeschichte 1837, pag. 568 seqv. Jeg anforer Burmeister, mindre i den Formening, at der bor lægges betydelig Vægt paa hans Opstilling af en Orden, hvis Dyr han næppe har gjort noget specielt Studium af, end fordi hans Opstilling er den seneste. ”) De Materialer, jeg har benyttet til nærværende Arbejde, findes opbevarede deels i det kongelige Museum, deels i den naturhistoriske Forcnings Samling. Prof. Reinhardt, som har indrommet mig den frieste Adgang til Museets gron- landske Kræbsdyr, havde allerede tidligere tildeelt endeel af de nye Arter Navn, hvilke Navne jeg naturligviis har anseet det for Pligt at bevare, Den her beskrevne Art har han opkaldt efter Oversenderen, Hr. I. Vahl, (en Søn af den be- rømte Botaniker af samme Navn) som under et langvarigt Cphold i Grønland har nedsendt mange interessante Bidrag til Landets Fauna. ”) Med Hensyn til Højden maa jeg bemærke, at jeg stedse regner denne fra Ryg- fladen til fjerde Epimers nederste Kand hos det udstrakte Dyr, 6 De dåverste Foølere ere lidt kortere end de underste, dog i saa ringe Grad, at de kunne siges omtrent at have samme Længde. Deres Længde kan anslaaes til 4177, eller er omtrent liigs med Længden af Hovedet og Kroppens to første Led tilsammentagne. . De have et meget ejendommeligt Udseende (hvad der. ogsaa gjælder om de to fålsende Arter) idet de tre Grundled, som damme Skaftet, ere særdeles tykke og tæt forenede, saa at de tilsammen udgjére en. ægdannet Knop. Den ægdannede Form er især hos unge Individer. meget iåjefaldende, hvorimod den hos ældre nærmer sig mere til det Cylindriske. Det forste Grundled er længst, omtrent dobbelt saa langt som de to folgende tilsammentagne; ogsaa er det lidt tykkere end andet, og dette atter tykkere end tredie. Hos unge Individer ere disse tre Led saa nåie forbundne, at man har nogen Vanskelighed ved at skjælne dem fra hinanden. Deres Grændser antydes imidlertid ved meget smaa Bårster, som udgaae paa hver Side fra andet og tredie Leds Rod. — Fra Skaftet udsprin- ger en Svøbe og et Appendix eller en Bisvåbe: Svoben'er længer end Skaftet og idetmindste dobbelt saa lang som Appendixet. Hos et stort Individ tæller Svåben 47 til 18 Led; hos et Individ af 2/7 Længde derimod kun 7 eller 8, og Appendixet har her kun 3 til 4 Led, medens man hos det voxne Dyr finder 7 eller 8. Hos unge Individer bemærkes ikke andre Bårster paa de åverste Fålere end de ved Skaftet omtalte; men hos ældre Individer er hvert Led af Svåben og Appendixet forsynet med flere Bårster, og saavel Styrken som Antallet af disse synes med Alde- ren at tiltage. De nederste Fåleres Skaft, der er meget tyndere end de &verstes, bestaaer af langstrakte, cylindriske Led. Svåben, der er meget længere end Skaftet, har hos et voxent Individ 47 Led, hos et ungt kun 12. Forskjællen mellem Leddenes Antal er altsaa, hvad dette Par Fålere angaaer, ikke saa stor hos ældre og yngre Individer, som den ved de 7 åverste Fålere bemærkede... Med Hensyn til Bårster iagttages derimod omtrent det samme Forhold. i Ojnene ere temmelig store, og indtage en ikke ubetydelig Deel af Hovedets Sideflader.. Deres Form er langstrakt nyredannet, den forreste Rånd lidt indbåøiet, den bageste noget hvælvet. ] Munddelene frembyde intet Mærkeligt i deres Bygning, kun ere de forheldsviis spædere hes denne end hos de to folgende Arter. Første Par Fåders forste Led er tykkere end de fålgende Led, og tillige meget længere; næsten saa langt som de andre fem Led til- sammentagne. Andet og tredie Led ere meget korte; fjerde Led er omtrent saa langt som andet og tredie Led tilsammentagne, af omvendt Regleform; femte Led har samme Længde som fjerde, er tyndere end dette, af Form konisk med afstumpet Spidse; sjette Led er en meget lille Klo. " Første Led har lange Bårster iangs den forreste Rand, andet og tredie Led paa den bageste Rand, fjerde Led nederst paa Forranden, og femte Led paa den bageste Rand. Andet Par Fådder er af en mærkelig Form, og afviger betyde- ligt fra første Par: def er længere og tyndere; dets første Led er vel længere end noget af de fålgende men ikke tykkere; tredie og femte Led ere de korteste, indbyrdes næsten eens lange (det femte dog noget kortere) og begge med Tilnærmelse til Hjerteform; længere end disse Led ére andet og fjerde, hvilke indbyrdes omtrent have samme Længde. Sjette Led eller Klo mangler aldeles ; i dets Sted udgaaer fra den nederste, lidt udskaarne, Rand af femte Led en Mængde lange og noget krummede Bårster; de længste af disse (de yderste) ere såa lange som femte Led. Første Led viser næsten slet ingen Borster; "andet Led har en fremad- rettet Dusk i Enden paa Inderfladen; en tykkere Dusk har tredie Led paa samme Sted; fjerde Led er ikke blot forsynet med Bårster i Enden, men har ogsaa langs den bageste Rand en Mængde overmaade korte, fætstaaende Børster, og det Samme er Tilfældet med femte Led. Ved 8 den stærke Borstebeklædning og ved Formen af femte Led, der i Enden er I'dt bredere end ved Roden, faaer det andet Fodpar Udseende af en Aare eller et Svåmmeredskab. Tredie Par Fødder er af sædvanlig Form: fårste Led det længste, stærkt; andet Led det korteste, paa den forreste Rand dybt indskaaret; tredie Led kortere end første, men ligesaa tykt, i Enden af den forreste Rand forlænget i en fremragende Spidse; fjerde Led længer end andet men kortere end tredie; femte Led omtrent af Længde som tredie, men tyndt, i Enden noget tilspidset; sjette Led en spids, temmelig lang men ikke meget krum Klo. Bårster vise sig hist og her langs den bageste Rand. Fjerde Par Fødder stemmer i Form ganske overeens med tredie Par; derimod er det meget ubetydeligt kortere og af lidt forere Byg- ning end dette. Femte, sjette og syvende Fodpar, hvilke, som sædvanligt, ere af eensformig Bygning, frembyde intet Mærkeligt. Femte Pars fårste Led er en stor, ægdannet, forneden lidt smallere Plade, hvis forreste Rand viser meget korte Bårster, den bageste smaa Indsnit, eller ligesom en Krenulering; andet Led, som optages i et Udsnit af forste Leds forreste og nederste Hjårne, er meget lidet, af stårre Brede end Længde, med den forreste Rand forneden endende i en lille Spidse; tredie Led om- trent dobbelt saa langt som andet, bredt, den bageste Rand udbuet og forneden udtrukket i en Spidse; fjerde Led omtrent af Længde som tredie, men meget smallere; femte Led længer end fjerde, smalt, forneden lidt smallere end foroven; sjette Led en temmelig lang, fremadrettet Klo. — Sjette og syvende Fodpar ere, som sædvanligt, stårre end femte, hvilket grunder sig paa, at den Plade, som udgjår deres første Led, er meget stårre og det femte Led længer. | Kroppens syv Led ere eensdannede og omtrent af eens Længde (de bageste dog lidt længere end de tre forste). Sidepladerne (Epimererne) ere forskjællige i Form, dog alle med 9 'Filnærmelse til det Fiirkantede: Hos forste Sidepladé låber”den &verste Rand skraat ned. fortil; forreste Rand er lidt indbøjet,;>bågieste" lidt ad- bøjet; anden »Sideplade: har Form af em langstrakt Fiirkant;; hvis &verste Rand dog låber lidt skraat ned fortil; tredie" Plade nærmer sig v-Form til anden; . fjerde Plade har den bageste: Rand: dybt indskaaret; de fål- æende Plader ere fiirkantede med afrundede Hjårner "og etv lille Indsnit mod Midten af den nederste Rand. Sjette Sideplade er mindré end femte, o£ syvende igjen mindre: end sjette, saaledes som Forholdet sædvanligt er "hos Amfipoderne. i Bagkroppens ire forste Par: falske Fødder: frembyde intet Mærke- ligt: fra et tykkere og; kortere: Grundled udgaae jevnsides to længere og smallere, i, Enden tilspidsedé, Endeled, som langs hele deres: Rand ere tæt besatte: med lange Bårster; hos det fjerde Par falske Fådder er Grund- leddet længere end Endeleddene, og disse have istedetfor Børster kun enkelte spredte Torne; femte -Par stemmer i Form overeens: med fjerde, men er meget mindre, og sjette Par er atter mindre end. femte. Bagkroppen ender med to korte, trinde, koniske Haleappendices, hvis Spidse: dog er noget afstumpet: Som ovenfor meldt har Botanikeren Hr. ”ahl: medsendt denne Art. Den er funden i Omegnen af Godthaab, under henimod 659 n. Br. Andetstedsfra har jeg ikke seet den. Lysianassa Lagena Rhrdt. (Tab. 4, Fig. 4). Naar Dyret udstrækkes, belåber Længden fra Panderanden til Enden af Haleappendiees sig til 17; Håjden er omtrent 31/7 og den største Tykkelse 27”, De åverste Faålere ere saavel i og for sig korte, som ogsaa kortere end de nederste; deres Længde er omtrent 2/” eller lige med Mellem- 2 10 rummet: mellem Panderanden og den bageste Rand af Kroppens andet Led: Skaftet er kortere end Svoben, "dog kun i ringe Grad; ivrigt viser idet med Hensyn til de enkeite Led samme Forhold: som fore- gaaende Art. Svåben er tilspidset, og bestaaer af meget korte Led, omtrent :20 i Tallet: hos flere af mig undersågte Individer, der «vare fuldvoxne, omtrent af eens Størrelse, og hvis Fålere ikke syntes beska- digede, talte jeg 48 til 23 Led. Bisvåben er temmelig lang (mere end halv saa lang som Svåben), ved Roden tyk, i Enden spidst tilldbende: den har omtrent en halv Snees Led, af hvilke Grundleddet er meget tykt, langs den nederste Rand saugtagget eller krenuleret, omtrent saa langt som de tre fålgende Led tilsammentagne. i De nederste Følere ere omtrent 1 længere end de åverste; Skaftet er tyndt og kort; det har ikke Halvdelen af Svåbens Længde; dets to sidste Led ere i Enden af deres: overste Rand forsynede med mange Børster; ogsaa langs den underste Rand have de Borster, men meget kortere. Svoben bestaaer af henimod 40+) meget: korte Led; langs den underste Rand viser den korte Borster. Ojnene ere store, af en meget levende sort Farve og af en ret mærkelig Form: man kan sammenligne denne med en Rålle, hvis tykke Ende vender ned, eller med en Flaske”). Den nederste, tykke Deel, som næsten ganske indtager den, undér de &verste Fåleres Grundled fremspringende Sideflade af Hovedet, er uregelmæssigt fiirkantet, og har en lidt skjæv Stilling: den bageste og nederste Rand dannes af to rette Linier, der ståde sammen omtrent under en ret Vinkel, hvorimod den forreste og &verste Rand udgjore et Stykke af en Cirkelbue. Fra den &verste Rand opstiger lodret den tyndere, halsformige Deel, der er langstrakt, lige bred overalt, og ender afrundet. — Den her beskrevne ") Jed har talt indtil 38 Led i Svoben, ") Denne Lighed har foranlediget Artsnavnet. 11 Ojenform har jeg furidet hos de ailerfleste Individer; hos enkelte gaaer Ojnenes Form over til den for folgende Art almindelige. Første Par Fødder ere temmelig korte, noget sammentrykkede, men af en stærk Bygning, og stemme i alt Væsentligt overeens med samme Par hos foregaaende Art. Kun springer femte Leds bageste Endevinkel frem som en stump Torn eller Knude, hvilken synes bestemt til at svare mod Rloen: hos foregaaende Årt synes denne Torn ikke at findes, eller dog at være meget mindre tydelig. Dette Fodpar er stærkt besat med stive Borsteknipper, især langs den bageste Rand. Naar undtages, at femte Led er af en lidt mere langstrakt og smal -Form, viser andet Fodpar ingen mærkelig Forskjæl fra samme Par hos Lys. Vahlii. Ligesaalidet som hos denne bemærkes, selv under den stærkeste Forstorrelse og Præsning, noget Spor til sjette Led+) De følgende Fodpar vise aldeles intet Særegent. Det samme gjælder om de falske Fødder, hvilke jeg har under- søgt Stykke for Stykke, uden at opdage nogen væsentlig Afvigelse fra foregaaende Årt. Haleappendixet bestaaer af to langstrakte, linieformige, i Enden slumpt afrundede, lige til Roden adskilte Blade. Kroppens forste Ring er længer end den anden. Den fårste Sideplades forreste - nederste Vinkel er temmelig stærkt fremragende. Denne Årt er nedsendt fra Omenak (omtr. 719 n. Br.) af Rjob- mand Fleischer. ”) Imidlertid bør jeg ikke undlade at bemærke, at jeg hos nogle (ingenlunde hos alle) Individer, ved en høj Forstorrelsesgrad og stærk Præsning, blandt de ovrige Bor- ster, omtrent mod Midten af den nederste Rand, har seet en tykkere Borste eller Torn, hvilken jeg i Afbildningen (fig. 1, mn) har sågt at antyde. Men paa den ene Side anseer jeg det ikke for sikkert, at.det er een Torn og ikke snarere flere sammenfiltede Børster (Borsterne sidde meget tæt paa hverandre); dog selv om det var en Torn, og denne var konstant: gjor dens højst ubetydelige Storrelse, og vel ogsaa dens Stilling, det tydeligt, at den ingenlunde kan betragtes som en Klo eller et sjette Led. Dial 12 Lysianassa appendiculosa Kr. (Tab. 1, Fig. 2) Længden af de .stårste Individer fra Snuden til.Halespidsen.er 43”; Hoiden 31”; "Tykkelsen 2”. Fålerne ere længere end hos .de to foregaaende Årter, og. vise indbyrdes et andet Forhold end hos nogen af disse. De dverste Folere holdt hos. et Individ af næppe 4” Længde 31”; deraf udgjorde Skaftet omtrent 47”, og var altsaa kortere end den halve Svåbe; dets Form er som hos de foregaaende Arter, og kan altsaa her forbigaaes.. Hos et ungt Individ af 35—4"7” Længde har jeg. kun talt 16 Led i Svåben; hos et voxent derimod indtil 33; det forste Led er saa langt som de tre fålgende tilsammentagne. Bisvéåben holder om- trent 4/7, er altsaa af Skaftets Længde og kortere end Svåbens Halv- deel; hos de stårre Individer talte jeg en halv Snees Led i den, hos de mindre kun 5 til 6; dens fårste Led er længer end Syåbens første Led og dobbelt saa langt som de folgende Led. De nederste Folere (af 6177 Længde hos et Individ paa 4/”) ere næsten dobbelt saa lange som de åverste,, og have mere end Legemets halve Længde. Det tynde Skaft, som er lidt længer end de åverste Faleres Skaft, indeholdes fire til fem. Gange i Svåben. Denne har hos store Individer mellem 50 og 60 Led, hos unge derimod omtrent 26. De fårste Led indtil omtrent Midten af Svoben have stérre Brede end Længde, men efterhaanden bliver Længdedimensionen overvejende. Hvad der især udmærker Fålerne og er betegnende for ;denne Årt, er de smaa Appendices, hvormed Svåberne vise sig forsynede: de overste Føleres Syåbe langs den. underste Rand, de nederste Fåleres:Svåbe langs den åverste”). Jeg kjender ingen anden, tidligere beskreven, Amfipod, ”) Det er paa Grund af denne Egenskab, at jeg har benævnet Arten: appendiculosa, 13 hos"hvem noget Lignende findes; end«den af Milne-Edwardst) under Be- nævnelsen Gåmmarus ornåtus beskrevne. Fra Enden af hvert Led udgaaer næmlig: et lille Blad eller en lille Hudlap, som har Lighed med en Knap, til hvilken ;er hæftet .en Spidse; dog synes Formen af disse Appendices ikke altid at' være 'wanske ”overeensstemmende. eller 'regelmæssig:…' Hos smaa Individer ere de meget tydeligere og mere iåjefaldende "end hos de store; «og der viser sig hos hine, foran hvert Appendix. to smaa Borster, hvilke oftere synes -at mangle hos .disse. Oinene "ere kålledannede, og synes ved 'en lis Betragtning'ganske at vise samme Form som Lys. Lagena. Ved nærmere Undersågelse bemærkes dog flere Forskjælligheder: de ere hos L. appendiculosa noget ;stérre i Forhold til "Hovedet, :af plumpere. Dannelse, mindre bestemte .Omrids og; af mindre levende sort Farve, hvilket sidste dog maaskee kun er sen Fålge af tilfældige Omstændigheder; den nederste, tykke Deel er femkantet ; den-åverste Deel lidt krummet, i Enden noget tilspidsét og forholdsviis tykkere og kortere end..samme. Deel hos E. Lagena. Iovrigt viser denne Art stor Overeensstemmelse med" de .to forezaaende Arter”). Gzsaa denne Art er ligesom foregaaende nedsendt' fra OØmenak. Anmærkning. I det kongelige Museum fandt jeg alle smaa Individer af denne Art opbevarede i ct Magazinglas, de store i et andet; to for skjællige Samlere havde næmlig medsendt dem, den-ene blot unge In- ") Ann, d. sc. nat. tom. XX, pag. 369. »”) Døg maa bemærkes, at 'den nederste Rand af andet Fodpars femte Led har et femmelig dybt Indsnit mod Midten, og af der nær dette Indsnit hos nogle af de undersøgte Individer har viist-sig en lille Knude eller Plade? (fig. 2, f). Da jeg ikke har kunnet opdage denne hos alle Individer,.synes den uvæsentlig, og. da jeg ikke har kunnet iagttage den uden ved stærk Presning, er jeg ikke sikker: paa dens sande Form. 14 divider; den anden. blot ældres: Hoslde: unge Individer» vare, Ojnené saa) aldeles forsvundne”), at det ikke var mig muligt, at. faae, nogen bestemt Forestilling om deres Form. . Da nu. hertil kom det ringe Antal Led i Fålerne, lededes jeg til at antage de smaa Individer for en egen, fra de store forskjællig, Art: Men da senere nøjagtig "Sam- menligning ikke lod mig. opdage; andre; F'orskjælligheder- mellem store og smaa Individer-:end de angivne, cg da endvidere fortsatte Under- sågelser havde fårt mig til det (som jeg troer, nye) Resultat, at Led- denes Antal i Fålerne tiltager med Alderen; - da endeligen Mangelen af Gine ogsaa kunde betragtes som et Kjendetegn paa'en yngre Alder, har jeg anseet mig for berettiget; til at forene alle Individerne under een Årt. De tre ovenfor beskrevne Amfipoder ere anførte som henhørende til Slægten Lysianassa Mil. Edw., under hvilken Benævnelse to af disse Arter fandtes optagne i det kgl. Museum. Dette er vistnok ogsaa den eneste af de hidtil antagne Slægter, til hvilken man kunde nærme dem: men jeg skulde troe, at det bliver nådvendigt at oprette en ny Slægt for disse tre Årter, med mindre man vil underkaste Milne-Edwards Karak- teer af Slægten Lysianassa meget betydelige Forandringer. « Man kan vistnok ikke tvivle paa, at de to meget væsentlige. og idjefaldende Sær- egenheder, hvori de tre omhandlede grønlandske Krustaceer stemme overeens, næmlig den monstråse Tykkelse af de åverste Fåleres Skaft og det andet Par Fådders Mangel af Klo og åvrige ejendommelige Bygning, hvorved det faaer Lighed med et Syvømmeredskab: at disse Særegenheder, siger jeg, ogsaa maa betinge Særegenheder i Levemaa- den. Og det er især paa Grund heraf, at jeg foreslaaer en ny Slægt, hvilken jeg benævner Anonyx”"). ”) Ved Opbevaringen i Spiritus forsvinde Øjnene saavel hos mange Amfipoder som ogsaa hos adskillige andre Krustaceer (f. Ex. hos Kaligusarterne). Jeg troer at være kommen til den sikkre Erfaring, at dette, under idvrigt! lige Omstændigheder, indtræffer desto vissere og almindeligere, jo yngre Individerne: ere. i ”) Af & priv. og ovvE, Negl. Anonywæ: pedunculus antennarum. superiorum crasissimus, ovalis ; inferiorum multo gracilior, cylindricus; (oculi magni)x); pedes primi paris breviores, parvulo instructi ungve; pedes secundi paris sat elongati, gracillimi, ungve earentes (qvinqvearticulati), ejusque vice ad finem arti- euli qvinti multis validisque præditi setis. Til denne Slægtskarakteer kunde: endnu foies, at Hovedet hos alle Arterne er temmelig lidet, og for en; Deel skjult af forste Rings Sideplåder, Panden rager i Midten frem i en lille, stumpvinklet Spidse, hvilken opstaaer ved de smaa Sideindsnit, der modtage Fålernes Rod; Kroppen er temmelig stærkt: sammentrykket, dog med. afrundet: Rygflade. Uagtet jeg meget detailleret har undersågt Munddelene .hos alle Arterne; har jeg dog ikke i Årtsbeskrivelsen berårt dem, fordi de ikke tilbyde letopfattelige Skjælnemærker. De ere næmlig i hoj'Grad over- eensstemmende, paa meget faa og ubetydelige Afvigelser nær: f. Ex. at Tyggeféddernes ydre Endeplader hos An. appendiculosus ere lidt mere tilspidsede; Enden, hos An. Lagena lidt mere afrundede… Heller ikke kunne de spille nogen betydelig Rolle i Slægtskarakteren, da de i det Væsentlige stemme overeens med disse Dele hos Gammarus. Kindbak- kerne (Mandibulæ) ere stærke, langs den indre Rand forsynede med tre Tandknuder; den åverste Rand viser mod det yderste Hjårne et temme- lig dybt Indsnit; Famlerne ere temmelig korte. Det andet Par Kjæbers nederste Lap er meget lille, i Enden forsynet,: med nogle lange, fjer- dannede Bårster. Tykkefåddernes Famlere ere lange, de inderste Ende- plader smalle, linieformige. De tre til Slegten Anonyx henhårende Arter adskilles letteligen ved folgende Diagnoser: ”) Dette Slægtsmærke mener jeg idvrigt ikke, at der kan lægges sønderlig Vægt paa; thi hvorvel det passer paa de tre, her beskrevne, Arter, vilde man naturligviis ikke kunne udelukke en Form af Slægten Ancnyx, som i andre Henseender stemmede med den, paa Grund af smaa Ojue. 16 1. An. Vahlii: antennis brevibus, invicem eadem. fere løngitudine, gvartamque totius longitudinis") partem efficientibus; oculis: elongåto're- niformibus. | 2. An. Lagena: åntennis brevibus; infeérioribus superiores.tertia parte antecellentibus, qvartamque totius' longitudinis: partems ægvantibus; oculis clavæ formam imitantibus. ' 5. An. appendiculosus: antennis longioribus ;" inferioribus- di- midia fere parte superiores vincentibus; dimidiamque: totius:longitudinis par- tem æqvantibus ; flagello: antennarum omnium terminali ad fem uniuscujus- que articuli monstrante:appendiculum;; oeculis clavæ imaginem referentibus. Afbildninger: 4, a..Anonyx Lagena; b. de: åverste Fåleres Ap- pendix; c. Haleappendices; d. KRindbakker; e. forste Par Kjæber; f.-dissés inderste Plade stærkere: forstårret; "gg. andet Par" Kjæber; h.'Tygsefåd- derne; k. disses yderste Plade; i. Oiet; 1. forste Par Fådder; m. andet Par Fådder; n. dette Pars sidste Led. 2, a.. Ån. appendiculosus;" b: nogle Led af de nederste: Foleres Svåbe; €e. de to sidste Led af forste Par Fådder; d. Ojet; e. Tygge- foddernes &verste Plader; f. Enden af det andet Fodpars sidste: Led. Gammarus Sabini Leach. (Sabines app. tåb. 4, fig. 8$—441)7”) Da denne Amfipod hårer til de stårste i Ordenen, og tillige synes at være temmelig almindelig overalt paa de gronlandské Kyster, maa man undre sig over, at den er undgaaet Fabricius's Opmærksomhed. Længden af de største Individer, naar de ligge sammenkrummede i deres naturlige Stilling, er 41” eller lidt mere; udstrakt holder Dyret fra Panderanden til Halespidsen 41”, og naar Fålerne medregnes 42”, +) A margine frontali ad apicem appendicum caudalium. ”) Mindre god Afbildning. enkelte Individer vel endog 2”. Håjden er 17%); 'Pykkelsen 3 til 347” eller vel endog mere hos Hunnerne. Hovedet er, som hos Amfipoderne i Almindelighed, lidet; dog længer end Kroppens fårste Ring: Mellem Øjnene hæver sig en Kam, som bagtil er bredere og tillige fladere, fortil tilspidser sig hornagtigt (hvorved den bliver skarpere), og ender i den korte Fremragning, som Midten af Panderanden danner. Ojnene ere store , nyredannede, den bageste Rand udbuet, den forreste kun meget lidt indbåjet; forneden ere de bredere end foroven. Følerne ere omtrent af lige Længde, og naae til den bageste Rand af Kroppens femte Led. Hos et Individ af 417 fra Panderanden ti Halespidsen udgjåre de 4”, Fårste Led af de åverste Fåleres Skaft'er tykkere men næppe længer end det andet, eg dette ikke betydeligt længer' end det tredie. Svøben er omtrent ål Ganz saa lang som Skaftet; hos et stort Individ har jeg talt omtrent 40 Led i Svåben (hos et "noget mindre 30 0. s. v-), hvilke kun ere forsynede med meget korte Bårster; de forste Led ere kortere og tillige utydeligere end de sidste. Bisvoben, der omtrent er af Længde som Skaftets andet Led, bestaaer hos store Individer af fem Led: et langt, cylindrisk Led; tre kortere, kålledannede, indbyrdes næsten af lige Længde; og endeligen et meget lille, konisk, som ender med mange smaa Bårster, der danne ligesom en Pensel. Be nederste Fåleres Skaft: er af Længde omtrent som de åver- stes; Svåben tæller: nogle og; tredive til 40 Led, hvilke vise samme Længdeforhold, som ved de åverste Fålere er bemærket, men ved Svå- bens Rød blive endnu utydeligere, og ere ligesom sammensmeltede. 7”) Efter min sædvanlige Beregningsmaade, .fra.. Rygfladen .af' Kroppens' fjerde Ring til den nederste Rand af fjerde Sideplade. Hvis man hos ægbærende Hunner vilde regne til Bugfladen, blev Højden endeel større. 3 18 Findbakkerne ikke: meget store og deres Famlere ikke ret lange, men af stærk Bygning; kjæberne smaa og spæde; Tyggeføddernes Fam= lere af meget svær og plump Bygning. De io. første Par Fødder stemme ikke "alene overeensi Form men ogsaa i Størrelse. Haanden ér temmelig lille, ikke "bredere end foregaaende Led, af en langstrakt ægdannet eller: næsten konisk Form, idet den ved Roden er bred men i Enden. tilspidset. Den bageste: Rand af disse Fådder er temmelig tæt besat;méd stærke: Båørsteknipper; hvilke paa Haanden danne' en. dobbelt Række. Den bevægelige Rio er for- holdsviis stor og stærk. Tredie og fjerde Par Fødder vise den for disse Fodpar hos Gam- marusarterne almindelige Form, og ere altsaa, indbyrdes eensdannede, men tredie Par overgaaer det fjerde ikke ubetydeligt i Størrelse. De tre sidste Fodpår ere. éensdannede,: men femte Par er langt mindre end de to folgende. Sjette og. syvende Par ere lige store; und- tagen hvad det første pladedannede "Led angaaer; thi dette er hos sy- vende Par; betydeligt stårre end hos sjette. Som sen Særegenhed ved disse tre Fodpar fortjener:at bemærkes, at; det forste pladeformige Led ikke: har .den nederste Rand dybt indskaaren, men "at det andet Led er fæstet til denne Rand uden at optages i et Indsnit. Betegnende for nærværende Art etøden Kam, eller, om man hel- ler vil, den Række Tænder, som "hæver sig langs Ryggens Middellimie ikke blot paa. Bryststykkeét. eller Kroppens; syv: forste Ringe, men ogsaa paa: de fire folgende til) Bagkroppen. henhårende Ringe. - "Paa Kroppens forste Ring har Fremragningen mere Form af en Kam eller "Rjål send af en Tand; den naaer fra Ringens forreste til dens: bageste Rand, hæ- ver sig mest i Midten, og skraaner jevnt og afrundet ned saavel fortil som bagtil. Paa alle de folgende Ringe begynder Tanden først at hæve sig et Stykke bag Ringens forreste Rand, og den fålgende Tand er stedse stårre end den foregaaende, de to sidste,døog undtagne. Anden, og tredie 19 Rings Tænder ere mindre end fårste Rings, hvorimod Tandformen bli- ver tydeligere! hos: dem, efterdi den 'stårste Højde er trængt til- bage mod den bageste Rand, og" Bestræbelsen allérede' spores, om jeg saa maa! sige, til åt rage ud over denne. Paw fjerde Ring udtaler dette sig endnu tydeligere, og de fem fålgende Kjåle have fuldkomment Form -af vsammentrykkede, krumme; spidse, "bagud" fremragende Hugtænder. Paa den tiende Ring er 'Tanden lidt lavere end paa den niende, og: nærmer sig igjen! til Ramformen, da den ingen Spidse hår, og næppe heller kan 'siges' åt råge frem over Ringens" bageste Rand; ' ved et lille Indsnit i Midten er den ligesom deelt i to afrundede Lapper. Kjolen paa folsende Led er endnu meget lavere og mindre'iojefaldende, samt ved :et"dybere Endsnit tvedeelt. "Paa alle de ”stérre "Tænder bemærkes em lysere 'Fværstribe, der ligesom afgrændser dem fra: Ringen, og be- tegner dem søm "senere ”Tilvexter. Sidepladerne (Epimererne) tiltage i Størrelse fra den første til den fjerde: disse fire have en temmelig regelmæssig, fiirkantet Form, og selv bageste: Rand af den fjerde viser” kun meget ringe Spor til Indsnit, Dentre sidste Sideplader aftage efterhaanden i Størrelse, og have den sædvanlige, kørte men brede, forneden indskaarne Form. Bagkroppens tre første Par falske Fødder ere omtrent éens: fra et langstrakt, firkantet Grundled eller Plade udgaae jevnsides to tilspid- sede 'Endeled, sømvere' længere -end-Grundleddet, men' indbyrdes om- trent af eens Længde; ethvert af disse Endeled bestaaer af en Mængde (over 30) Smaaled; af hvilke det fårste omtrent er'saa langt som 6 eller 7 af de folgende tilsammentagne; ”fra "hvert af disse Led udgaaer mod hver Side-em lang Bårste. ” Hos" det fjerde og femte Pår falske Fødder er Grundleddet noget længer end ”de to Endeled, og af disse er det yderste noget kortere end det inderste. " Grundleddet viser langs sin indre Rand en Række Torne,” og”er endvidere i' Enden forsynet med to stærke Tørne. Endeleddene éré ikke deelte i Smaaled;' (det inderste har ' 3% 20 stærke Torne (7—8) langs begge Rande, det yderste kun korte Torne langs den inderste Rand; i Enden er hvert åf dem forsynet med 3 Torne, af hvilke den midterste er stor og stærk, de to; mod Siderne derimod saa,smaa, at de let kunne oversees. — Istedetfor .at:fjerde og femte Par falske Fådder ere Springfådder, viser sjette Par atter én Svåmmeform, skjøndt forskjællig fra-den hos de-tre første. Par falske Fødder: Grund- leddet er kort, og har næppe Halvdelen af Endeleddenes Længde; disse ere brede, flade, nøget ovale, langs den indre Rånd besatte med ;temme- lig lange Bårster; det yderste er noget stårre end det inderste, og; langs Yderranden forsynet med. nogle Torne. Bagkroppens syvende Ring repræsenteres ikke her ved tilspidsede Appendices, men kan virkeligen siges at være tilstede 1 Form af en lille, langstrakt, i Enden noget smallere Plade, hvis nederste Rand ved to meget smaa Indsnit deles i tre afrundede Lapper, af hvilke Side- lapperne ere lidt bredere, den mellemste derimod lidt: mére fremragende; fra hvert af Indsnittene udgaaer en lille Bårste.. Det forekommer mig, at denne Form endnu tydeligere, end de samme Deles Form hos Gamm. Othonis MI.-Edw., beviser, at det syvende Par Appendices hos andre Amfipoder virkeligen er analogt med. de langhalede Krabbers syvende AÅbdominalring. De fire Blade, der dånne Hunnernes Brystsæk ere af en lang- strakt Ægform, bredere i''den frie Ende; Randen er, fiint krenuléret og tæt besat med lange,, blåde Haar. Denne Amfipod kan tjene til Beviis paa, hvor nådvendigt det er at forfålge Udviklingsstadierne,- dersom -man-ikke- vil udsætte 'sig for at fordobble Arterne. … Ved at undersåge de endnu i Moderens Brystsæk opbevarede Unger, fandt jeg hos disse saadanne Forskjælligheder, at jeg, om jeg havde truffet dem afsondrede fra. Moderen, ikke vilde -have anet, at de maatte henfåres til.denne Art. De savnede næmlig ethyert Spor af den langs Ryggens Middellinie sig hævende Rjol,, som er ;saa 21 karakteristisk for Moderen, Fålerne "ere forholdsviis meget tykkere hos Ungen, og besatte med tydeligere Bårster; de åverstes Svåbe bestaaer kun af fem Led, Bisvoben af to Led: De nederste Foleres Svøbe: har kun sex Led; egentligen er: ingen Grændse eller Adskillelse "antydet mellem Skaft og Svobe, paa Grund af'den sidstes Tykkelse og Læng- den af dens Led. Hovedet er temmelig stort, idetmindste saa langt'som Kroppens to forste Ringe, og Pandespidsen mere fremragende end hos den Voxne. "Øjnene ere mindre, il:ke myredannede men ovale, og for- oven, som jeg mener, lidt bredere "end forneden. ” Fådderne ere af en meget tykkere og plumpere Form. — Længden af disse Individer'er hen- imod 21, mill Gammarus' Sabini er nedsendt fra Sydpråven, Julianehaab, Fiske- næsset, Godihaab og Omenak;, og forekommer upaatvivleligen paa hele den grønlandske Kyst. | Jeg kan ikke forlade denne Art, uden at gjåre opmærksom |paa, at jeg i det nordlige Kattegat, især ved Hirtsholmen, har fundet nogle faa Individer af en Gammarus, hvilken jeg uden al Betænkning vilde have opstillet som en ny Art, dersom de betydelige Forandringer, G. Sabini undergaaer i sin Tilvext, havde været mig ubekjendte. Nu der- imod vover jeg ikke, idetmindste ikke uden yderligere Erfaringer, at ad- skille den fra G. Sabini, da de Forskjælligheder, den viser, muligen alle kunne forklares af Individernes yngre Alder. Mine Exemplarver ere alle tagne af Fiskegarn, der havde været udsatte paa 4 til 5 Favne Vand. Længden af de største Individer udgjor 57” eller lidet mere. Spor til Generationsvirksomhed bemærkes hos ingen af dem, skjåéndt de ere samlede i flere Sommermaaneder. De vigtigste Omstændighe- der, hvori de stemme overeens med G. Sabini ere: begge Fålerpars ligestore Længde; Formen "af Munddele, Fødder, Epimerer, /aleap- pendix og Ryggens sidste Tænder (iser maa Tænderne paa' Bagkrop- pens tredie og fjerde Ring vel mærkes). . De Forhold, . hvori de 22 afvige, ere især: «Øjnene ere ikke nyredannede men ovale, .maakee for- oven lidt bredere end: forneden; ;; begge Fålerparrenes Svåbe har kun henimod en Snees Led, Bisvoben 4 Led; Fødderne ere. tildeels "besatte med en Mængde meget lange Haar; Ryggens Kjål viser sig” først tyde- ligt fra den femte Ring”) .0. s. y. Ved] at. sammenligne disse' Forskjæl- ligheder med hvad ovenfor: er anført om de'spæde Unger,-synes idet- mindste for en Beel Overgangene at blive iøjefaldende. > Fortsatte Un- dersøgelser ville maaskee sætte -mig istand tilsat afgjåre denne" Sag, enten ved at finde større Individer i Rattegattet; eller, ogsaa ved at.op- dage mindre, med Æg forsynede og altsaa voxne: Afbildningerne: Tab. 4, fig.3, a. Gamm. Sabini; b. Bisvében;.e. Rindbakken; d. forste Par Rjæber; e. andet Par Kjæbér ;.f. Tyggefådderne; 2. femte Par Fødder; h. første Par falske Fådder; j.. femte Par falske Fødder; i". Spidsen af disse Fådder stærkt forstørret ;. k. Bagkrøppens sjette Led med sjette Par falske Fådder, og Håleappendix;-,1: Haleap- pendixet stærkere forstorret; m. en af Hunnens Brystplader. Gammarus loricatus Sab. (Tab. 4, fig. 4. Et eneste, lidt mutileret Individ af denne Årt, som nogle Steder nord- ligere skal være hyppig (f. Ex.i Prinds Regentens Indléb), er nedsendt fra det sydlige Grønland. af Kaptajn Hollboll, og opbevares i det kgl. Museum. Gammarus loricatus udmærker sig ved en langstrakt, sammen- trykket Form, ved Pandehornet, Ryggens Saugkjål. og ved Stårrelsen af de to fårste Fodpars Hænder. pr: Det undersågte individs Længde er fra Pandehornet til Bag- kroppens Krumning 9””; fra Pandchornet til Halespidsen, naar Dyret udstrækkes, lidt over 17; Håjden. omtrent 43”. ").Vel at mærke; sect fra Siden; thi betragter. man Dyret ovenfra, .kan man. forfolge Kjolen ret tydeligt lige fra forste Rings forreste Rand; ogsaa ér) dette Tilfældet fra Siden hos enkelte Individer. 23 Hovedet, som er lidt længer end første Ring, viser langs Pande- fladen en Kam, der fortil mellem Ojnene udsender et langt, sammen- trykket, overmaade spidst og omtrent under en Vinkel af 450 nedad- krummet Horn: "Hornet: overgaaer Hovedet i Længde, 'og naaer næsten til Enden af de overste Fåleres forste Led+) Ojnene ere af Middelstårrelse, elliptiske, sorte: | Det ovérsie Folerpar,; som overgaaer' det underste i Lænøde, vilde tilbagebøjet næsten ”naae til den bageste Rand af Kroppens sidste (syvende) Ring, eller dog ud over den sjette. Længden er 531”, Skaf- tet er lide kortere end Svoben;" det fårste Led overgaåer det” åndet lidt i Længde og. Tykkelse, og dette atter det tredie.. I Svøben talte jer 29 Led. Bisvében er meget:kort-(den naaer kun Enden af Svobens fjerde Led), stump, treleddet: …" De nederste Føleres Længde udgjøér omtrent 3”. Skaftet er af samme Længde som de åverste Fåøleres Skaft, og dets to sidste: meget lange Led have indbyrdes lige Længde. " Men Syvoåbemer' særdeles kort (omtrent 17”), og tæller kun 8 Led. : Fårste Par Fødder er stort, af stærk Bygning: forste Led det længste, linieformigt; andet' og tredie Led meget korte; fjerde Led trian- gulært, bagtil uddraget i en Spidse eller ligesom en' Spore, der 'er besat med Børster; femte Led eller Haanden meget stor, langstrakt, oval med den tilspidsede Ende nedad; sjette Led en meget DE men tynd, krum og spids Rlo. Det andet Par Fødder stemmer overeens med forste,” men er endnu større og stærkere, fjerde Leds Spore. mere fremtrædende, Haan- den mere langstrakt o. s. v. | Tredie og fjerde Par Fødder ere af sædvanlig Form, -.men af svag Bygning og forsynede med en lille, . temmelig plump Klo. 7”) Sabine beretter imidlertid om Hornet, at' det hos nogle Exemplarer er saa lidet, at. det næppe kan bemærkes, medens det: hos andre er' meget stort. 24 Det Samme gjælder om de tre sidste Fodpar, hvis Grundled eller Laar dog ere af en ualmindelig langstrakt og smal Form. De fire første Sideplader tiltage gradeviis i Storrelse. Af Form ere; de firkantede med afrundede Vinkler, eller noget ovale; femte Side- plade er bred, den nederste Rand med et dybt Indsnit og en fortil fremragende Spidse; sjette Sideflade er ligeledes bred, med et dybt, vin- kelformigt Indsnit i den nederste Rand; syvende Sideplade har Form af en Fiirkant, hvis Længde er meget stårre end Hojden. Kroppens Ryglinie er langs Midten, forsynet med en Ajål, hvilken paa de fire forste Ringe endnu ingen Saugtagger viser," hvorimod "den paa de fålæende Ringe forlænger sig bagud, 'saaledes at: hver Ring bliver forsynet med en bagudrettet Spidse eller Torn.… Ogsaa: Bagkroppens fem fårste Ringe have saadanne Torne. 'Tornenes Antal bliver saaledes 8, af hvilke den fjerde, femte og sjette ere de største, de foregaaende og efterfølgende derimod gradeviis aftage. "Ogsaa langs hver Side viser sig en Rjol eller fremragende Linie, deg” uden Torne: "Den" opstaaer 'der- ved, at Kroppens Ringe ovenover Sidepladerne båje sig lidt ud, men den fortsætter sig ogsaa paa Bagkroppens Ringe, De falske Fødder ere af sædvanlig Form, :men”femte Par er meget kortere end fjerde og sjette Par. Haleappendicerne ere meget smaa, to i Tallet, tydeligt adskilte til Roden, af. stumpt-konisk Form. Tab. 4, fig. 4, a. Hovedetaf Gamm. loricatus; b. de &verste Få- lere; c. de nederste Fålere; d. Haleappendices. - Gammarus pingvis Kr. (Tab. 4, fig. 5). Denne nye Amfipod, som synes at forekomme sjeldnere paa de groån- landske Kyster, er vel sammentrykket ligesom de 6vrige fsammarusarter; dog saaledes, at den endnu viser en temmelig. fyldig Form (især hos store Indi- vider), og en fladt-afrundet Ryg, hvilket har foranlediget Artsnavnet pingvis. 25 Længden 51%; Håjden lidt mere end 4”; imidlertid har jeg ogsaa seet enkelte Individer af 8” Længde. Hovedet er af middelmaadig' Storrelse, og har idetmindste lige- saastor Længde som de to første af Kroppens Ringe. Panden viser mellem de åverste Fålere en meget lille Spidse. Ojnene ere af Middelstorrelse, brede, nyredannede, men kun meget lidt indbøjede fortil, medens den bageste Rand er stærkt udbuet. Foroven ere de lidt bredere end forneden. De åverste Folere, som hos et Individ af 5177 Længde omtrent holde 2, ere en Trediedeel kortere end de nederste, og naae til den bageste Rand af Kroppens femte Ring. Skaftets: forste Led er omtrent af Længde som andet, men tykkere; andet er baade længer og tykkere end tredie. Svåben er omtrent dobbelt saa lang som Skaftet, og tæller en Snees Led (hos de fleste Individer endog indtil 23). Bisvében er meget: kort (omtrent som 'Svåbens tre: forste Led) og tynd; da den tillige livger tæt op til Svåben, kan den let oversees. Hos:de største Individer talte jeg 5 Led i den; hos de mindre 4, af hvilke de tre første ere lige lange, cylindriske , det fjerde kortere; konisk. | De nederste Følere have 3'” Længde, og naae til den bageste Rand af Bagkroppens forste Ring (eller med andre Ord til Enden af den ottende Ring). Skaftet rager næsten med hele sit lange sidste Led frem foran de åverste Foleres Skaft. Svåben, der omtrent er dobbelt saa lang som Skaftet, har 30—40 Led. Borster bemærkes i Enden af alle Led af begge Fålerparrene, dog kun korte. Munddelene frembyde intet Mærkeligt; kun synes det ved Sam- menligning med Gammarus Sabini at fremgaae, at Kindbakker og Tygge- fødder ere af en noget: svagere Bygning. Første og andet Par Fødder, som indbyrdes omtrent stemme over- eens, ere smaa, og udmærke sig især ved Hændernes ringe Størrelse Femte Led er næmlig noget langstrakt, smalt, mod Enden tilspidset og kun 4 26 forsynet méd 'en-lille'og svag Klo: Fårste Led er"det længste år tillige det bredeste, dernæst fjerde og efter dette femte; de andre pen ag ere ikke 'sønderligt forskjællige i Længde. Tredie Par Fødder er: noget» længer: end de fonlega sales imen ikke stærkere; første Led er det længste," dernæst tredievog femte;>'Som indbyrdes omtrent ere'lige lange;- lidt kortere er: fjerde Led; andet Led er kortest, og staaer endog tilbage for: Kloen i Længde. Fjerde Par Fødder stemmer overeens;med trédie kr kun ér det lidt mindre. De ire sidste Fodpar ere eensdannéde og af almindelig Form; sjette Par er lidt, mindre end de to andre. De falske Fødder give ingen Anledning: til Hamel, jet Par er imidlertid kortere end de foregaaende: Haleappendixet bestaaer kun: af een Plade, som;i Endenser: lidt smallere end ved Roden, og ;stumpt:afrundet>). JKroppens fjerde ;Side- plade har et Indsnit i den bageste Rands &verste Deel.: Bagkroppens tredie Ring: har paa den bageste Rand, langt mede :paa Siderne, to: Spid- ser eller Torne, hvilke frembringes af to Indsnit, og af hvilke den overste er storst. Rygfladen «viser derimod i hele. sin Ferber ikke mindste Spor til Rjål 'elier Torne. Ved følgende Diagnose adskilles: denne Årt letteligén fra alle andre bekjendte, Gammarusarter: il: Gammarus pingwis: .oculis reniformibus ; santennis anferioribus superiores tertia parte vincentibus ; dorso lævi (per totam longitudinem,nullum carinæ, dentium, spinarumve monstraånte vestigium) ; mansbiisprimti secundi- que pedum paris éæxiguis, fere linearibus, ungula præditis parva; sappendice caudali unica, lamellari, postice obscurius triloba,. duabusque vinstructa'! setis Minutissimis. i ") Ved en meget håj Forstorrelse og ved Hjælp af Præsning bemærkedes,' at./Hale- appendixet har samme Form som; hos G. Sabini, kun mindre tydeligt. To, smaa Indkarvninger dele den nederste Rand i tre smaa Lapper, og udsende hver en meget lille Borste; men den mellemste Lap er her bredere end Sidelapperne. 27: Kun nogle faajlndivider af denne Art; ere nedsendte af Hr. Pahl fra Jultanehaab. 3! " - Afbildningerne: Tab. 1, mag 5%. åa…1Bisvoben;, b…. forste Par Fådder;; … e.. tredie. Par. Fodder;…d, Pi Dean n torgsidste: Ringe. med Haleappendix; e… Haleappendixet stærkere; forstørret; : f.Bagkroppens tredie Bing» seet, fra. Siden. nl Gammarus Tocuslå Montagu. Den almindeligste”) af; alle gronlandske Amfipoder!,stemmer saa fuldkomment overeeris méd den paa vore; Kyster hyppigst forekommende Amfipod,|.G. Locusia, at jeg ingen Grund; ;seer: til 'at| adskille dem. Føruden Individer' fra Grønland og den danske Ryst. har jeg" ogsåa undersøgt Individer fra Spitsbergen: … Jeg! finder kun Lejlighed til. den Bemærkning, -atijeg: aldrig: hår truffet; såa store; Indåavidér hos: 0s, som de, der stundom nedsendes fra; Polåregnene: "Jeg kan-aldeles. ikke. tvivle påa, :atuden er, identisk) med. Fabricius's-Øniscus: pulex, (i. 2541. påg. 254), uagtet - hans. Beskrivelse dg Steder! er mindelig> andre Steder itildhg afvigende). At, beskrive. derine: velbekjendte 'eg/i pung Have:sad ha pipe Gammårus, vilde her. være overflådigt. …Jeg!, forbeholder mig dette: for den, danske Fauna,-hyis Krustaceer jeg” tænker sat; gjøre til Gjenstand, for et eget Arbejde. Som en Formodninz. anfører jeg, at…denne Amifipod gsidskee kunde. være |identisk, med Cancer: nugax og; Gammarus: nugax lios 'de.en- gelske- Rejsende (lige. fra, Phipp/s'Fid);' den ånfåres af alle; og angives som megét hyppig. 1 de arktiske Havé; mens kun meget lidt vides iøvrigt eller kan sluttes som den af Phipps ufuldkomne Afbildning. ”) Idetmindste den, som miédsendes hyppigst; i storst Mængde og fra alle Kolonierne. ”) Eller, rigtigere sagt, fejlfulds f.. Ex. naar ban! kum angiver fem Led: i Fødderne: ” 4: £ 28 Amphithoe 'carinata Rbrdt. (Tab. II, fig. 6). | Formen er langstrakt, stærkt sammentrykket, dog forholdsviis kun af ringe Højde. Ryggen, der ikke synes at være 'inegét'krummet' under Dyrets naturlige Stilling, har i sin hele Strækning en skarp, tagformig Rjol. Længden af de største Individer, jeg har seet; udgjår fra Pande- til Halespidsen omtrent 117; Håojden næppe 4”; den største Tyk- kelse 44”, Hovedet, som, fra Enden af Pandespidsen regnet; er lidt længer end Kroppens to første Ringe tilsammentagne, har ' langs "Middelliniem af dets åverste Flade en skarp Kam eller Kjål, hvilken fortil forlænger 'sig til et fremragende, ubetydeligt nedadbåjet og i Enden stumpt-afrundet Horn. Dette, Horn er stærkt sammentrykket, men dog viser sig paa hver Side af det en ophåjet Linie eller Kjål, som stiger op nedenfra, er noget krum, og naaer næsten til Enden af Hornet. Begge Fålerparrene have samme Længde (omtrent 41”); de indeholdes 3L Gang i Længden fra Pande- til Halespidsen, og naae udover den bageste Rand af Kroppens fjerde Ring. De åverste Foleres Skaft er omtrentaf Længde som' Svåben, men meget kortere end de nederste Fåleres Skaft; første Led er af Længde som andet, men meget tykkere; andet Led er baade meget længer og tykkere end tredie. I Svåben tælles omtrent 20 Led. De nederste Føleres Skaft er længer end Svåben, som har om- trent 16 Led. Skaftets to sidste Led ere meget lange, indbyrdes om- trent lige lange, (hvert af 4/7 Længde); de to fårste Led ere derimod, som sædvanligt, meget korte, og fra Roden af det andet af disse”) ud- gaaer paa Underfladen en lille men stærk, frem- og nedadrettet Torn, som i Enden har en kort, stiv Borste.— Begge Fålerparrene ere langs den underste Rand besatte med temmelig lange Bårster, der tildeels sidde knippeviis. "%) Eller nøjagtigere: ved Roden, thi Tornen synes at tilhøre første Led. 29 Ojnene, som ere:anbragte paa en, mellem de åverste og nederste Følere "fremtrædende ;»Udbøjning: af Hovedets 'forrest&€ Siderande;''ere temmelig smaa, aflangt-rundagtige med stårre Længde- end Håjdediameter. Munddelenes Form frembyder kun lidet. Særegent. |Med;Und- tagelse af Tyggefådderne, der ere lange og stærke, skjåndt' noget ismalle, erevde. åvrige Dele temmelig smaa. Kindbakkernes Famlere'ere anbragte paa en fremragende Knide; første Led er méget kort, de to andre ere lange. Første" Par - Fødder ere korte, men -af stærk. Bygning og besatte med mange Bårster; forste Led meget længersend noget afde folgende; andet Led det -korteste og særdeles kort; tredie Led: kun ube- tydeligt længer;; fjerde og femte Led, som indbyrdes ere lige langé, staae i længde: omtrent midt imellem tredie og forste; femte Led eller Haaånden har; en temmelig særegen Form: : noget -skjævt-=oval i. Enden tilspidset, kort men: temmelig bred,” forsynet med 'em stærk: Klo. Andet Par Fødder stemmer i Bygning overeens med første, men er længere, Haanden forholdsviis: mere langstrakt og smal; …KRloen sva- gere 0. 's. v. Tredie "og" fjerde Par Fødder have den et snlkde Form; og ligne altsaa hinanden; kun ser; fjerde Par slidt mindre” end: tredie. Led- denes Længde tiltager i folgende Orden: andet, fjerde; fertej tredie, første; Kloen er længer end: fjerde” Led; De tre sidste Fodpar ere vel dannede efter den, for: disse Fod- par sædvanlige, Form, men vise dog et Par interessante Afvigelser: Laarene eller det forste Led af femte og: sjette Par have mere Rålle- end Pladeform; og paa alle tre Par er Kloen, som ellers plejer at være rettet fremad,' drejét udad; ja endog tilbage, især 'hos syvende Par. Dette "sidste Forhold har jeg ikke iagttaget hos nogen anden Amfipod; men efter Milne-Edwards Afbildning af Gammarus ornatus: kunde: man have Ret tilsat formode, at noget Lignende maa finde Sted hos denne, skjøndt det ikke berøres i Beskrivelsen. 358 oDevsex-Par falske Fødder have; Almindelighed talt; 'den sæd- vanlige Porn: Tredie Par»'ervlidt korteresendh de torforstesesjetter Par ragiernmere fremsend femte og;iinindre end fjerde;…begge dets Endeledi efe: åmitréft live hes medens! hos femte Par del fineste er" kortere end: det iyderstet: z Jamen Er ir ÆNBTSE DETS ; Haleappendixet har én vet niedkølken il det" ér Sonos Ål men bagtil: dybt:ikloftér (i omtrent $ af Længden) ;” Endefligene: ere) meget stumpt 'afrmidede; hver ER mk en lillé/j-stærk,Torna: Midten af dén bageste Rand»: ] nit mere dræne holm olseod Uagtet fårsynede med "én skarp Kjal; lvisé; Esdbpebaaf em første Ringe intét (Sporv'til em: bagudfremstaaende "Foriseller: Tand! 1.Sjette Ring gjor forst Begyndelsen hermed; 'paw den: syvende;er”Pandeh meget tydelig, ogrsendnu'-stærkere : og mere: iojefaldendebliver den pad Bag" kroppens fire forste: Ringe. De to sidste'Ringe- derimod sd ipdd eller Spidser: ;Rørste Sideplade:(Epimer) har Form af: en 'fillasse Fiirkånty hvis bageste Rand er lidt udbåjet, den forreste ubetydeligt .indbøjet; Anden Sideplade; er storre end forste, ægdannet;.forneden lidt- tilspidset. Tredie Sideplade; er brederé end ånden; og” har Form af em skjæv-Fiirkant) hvis nederste og: bageste Vinkel: er stiimp; den nederste- forreste: derimod spids og lidt forlænget. Fjerde'Sideplade' er higeledes'! firkantet; dome forreste: Rand! lidt -udbuet, nederste og bageste derimod;indlåjede, hvor- ved! hégge dernederste Vinkler blive spidse: dem bågeste!dogismeest; Predie og: fjerde! Sideplade have en; ophøjét Rams Sorm lobe perpendit kulært fra den &wvérstertil den nederste' Rand; |og: ligesomudeler; hver, af disse Plader i to Dele, af hvilke "dén; forreste Deel' er; størst Hos: de tre sidste Sideplader er Brededimensionen ,« som m sædvanligt ark og de have intet Mærkeligt iuderes Form: j ) ) De Plader,uuder-danne" Hunneéns: Brystsok) ere ø lange sig smalle 53 | linieformige, besatte; langs Randen med måbge,:méget lange men. blåde Haar. Randen af':disse Plader har et: krenuleret Udseende. En Unge, somujeg udtog af: Moderens: Brystsæk, viste merne de samme Forskjælligheder, som jeg underoGamm. Sabiriiyhår omtalt. Til Pandehornet fandtes netop kun det forste Spor ;;…Fålernes:S våbe havde kun fire «til fem "Led, men syntes: idvrigt at' vise samme! Længde- forhold «til Skaftet som: hos den Voxne;: IRroppen: var - mindre, sammén- trykket, f. første Par Kjæber; g. sandet. Par Rjæber;uh. første Fødpars' Håand; i. Haleappendiset; k: en Plåde af Brystsælken. Amplithoe. Hystrix. (Acanthosoma Hystrix Owen). (Tab. II, fig, 8).7 Denne Amfithoe, ;hvis. Form ikke. er aiinderlet sammentrykket, udmærker sig i høj Grad" véd de fem, "meget ”iojefaldénde Tornerækker, 32 som pryde Ryg" 'og'Sider.”"Den 'synes ikke "at" blive 'ret" stor "Det her beskrevne Individ havde en Længde af 5” fra Panderanden til Hale- spidsen: "Dog har;jeg seet Individer, der vare endeel stårre. Hovedet er lidet, og viser i Midten af Panderanden' intet Horn, men kun en stump "Vinkel. De åverste Fålere ere meget kortere end "de nederste, ;og naaé ikke engang (disses halve Længde (de holde omtrent 13”). Skaftet har ikke Halvdelen af Svåbens Længde: dets forste;Led, som er. meget tykkere og længere end andet, udsender fra Enden af sin åverste Rand en opadrettet Torn; andet Led er ikke sånderligt tykkere end tredie, men meget længer, skjøndt ikke dobbelt saa langt. 'Svåben tæller 20 Led og derover, og dens underste Rand er besat med Haarknipper. Men her maa bemærkes, at, med Undtagelse af de fire forste Led; som alle i Enden af den underste Rand ere forsynede med Haar, af de ovrige kun hvert. andet i Regelen plejer at vise Haar”). Dette hår til Fålge, at de Led, som mangle Haar, let undgaae Opmærksomheden, og at man saaledes tæller et meget ringere Antal Led, end Svåben virkeli- gen besidder. Haarene sidde i Knipper af 5 til 6 Stykker:. forst 2—3 kortere, udadrettede; dernæst tre meget:længere, opadrettede. Jeg kal- der dem Haar og ikke Bårster, fordi de ere blåde, og næsten ligne Trevler. Svobens. forste Led er længer end andet og tredie Led til- sammentagne, og meget længer end Skaftets tredie Led. De nederste Følere have omtrent 47” Længde, og naae næsten til den bageste Rand af Bagkroppens tredie Rinz. Skaftet” ér: omtrent dobbelt saa langt som de åverste Fåleres Skaft, idet ikke alene dets sidste men ogsaa en Deel af dets næstsidste Led rage frem foran hiint. Disse to ”) Denne Omstændighed tilligemed den betydelige Længde af Svobens enkelte Led hos unge Amfipodindivider 'synes 'mig"at'gjore' det rimeligt, at Antalforogelsen af Svobens Led, som allerede ovenfor oftere er omtalt» skeer, -ikke -ved Fremvoxen. af nye Led, men ved de ældres Deling paa Midten. 35 sidste Led ere indbyrdes omtrent lige lange. 'Skaftets to Grundled ere i Enden forsynede hvert med en stærk Torn. Svåben er tre Gange saa lang som Skaftet, bestaaer af idetmindste 50 Led, og er besat med korte Børster. Øjnene havde hos de af mig undersågte Individer tabt" deres Farve, men kunde dog skjælnes som lidt ophøjede Kredse”). Munddelene have kun lidet karakteristisk; for ikke ganske at for- bigaae dem med 'Taushed, vil jeg bemærke, at KRindbakkernes Palper have Grundleddet af mere end sædvanlig Længde, og at Famlernes næstsidste Led hos Tysgefådderne er smallere end sædvanligt. Første Par Fødder ere smaa og svage, og kumme næppe siges at være forsynede med en Haand: forste Led er længer end de tre fol- gende tilsammentagne, men kun lidet bredere end disse; dets forreste Rand er noget indbåjet, den; bageste udbuet og forsynet med en Dusk (7 tl 8) lange, blåde Haar omtrent paa Midten eller noget højere oppe; andet og tredie Led ere meget korte, indbyrdes næsten af eens Længde; fjerde og femte Led ere længere, men ligeledes indbyrdes om- trent af samme Længde; "femte Led eller Haanden er langstrakt, smalt, Imieformigt, i Enden forsynet med en meget lille Klo, som lægger sig såa fæt op til dets nederste Rand, at den undertiden bliver vanskelig at bemærke, Paa den bageste Rand af alle Leddene ere Bårster, "især paa fjerde og femte Led; ogsaa den forreste Rand har nogle Bårster påa disse fo sidste Led. Andet Par Fødder stemmer i Størrelse og Bygning overeens med første, og behøver altsaa ingen særegen Beskrivelse. Tredie og fjerde Fodpar ere af sædvanlig Form, og stemme indbyrdes overeens; forste Led er det længste og bredeste, andet Led det ”) Senere har jeg høs andre. Individer seet.Ojnene tydeligt, og fundet den kredsrunde Form bekræftet. ø 0] korteste; tredie og fjerde Led længere end andet, kortere, énd femte, indbyrdes omtrent lige lange; Kloen lang, stærk, kun lidt krummet; men meget spids. Disse to Fodpar have kun faa og korte Bårster. | Femte, sjette og syvende Fodpar afvige ikke i andre Henseender fra den almindelige Form, end i den Tilbåjelighed til skarpe Kanter og fremtrædende "Torne, som ogsaa her yttrer sig; næmlig i 'Grundleddét eller Laaret, hvis bageste Rand har et temmelig dybt Indsnit i Midten, hvorved en fremragende Vinkel eller Spidse opstaaer oven- og nedenfor Endsnittet. De sex Par falske Fådder vise intet Mærkeligt; femte Par er endeel kortere end fjerde, hvorimod sjette omtrent rager ligesaa meget frem som dette. Haleappendixet bestaaer af en enkelt, opadrettet Plade,y;som er lidt tilspidset bagtil, og i Midten af den bageste: Rand viser. et, lille Indsnit. , Alle Kroppens syv Ringe og Bagkroppens tre: forste Ringe ere bedækkede med fem, eller om man vil med syv Rækker Pigge…' Disse udgaae, i Almindelighed talt, fra hver Rings -bageste' Rand, og "ere sammentrykkede, i Enden tilspidsede, bagud rettede. Den forste Række låber langs Ryggens Middellinie, og overgaaer de ovrige langt i Stor- relse. Paa hver Side af denne, omtrent midt imellem den og Side- pladernes 'Pilbeftningslinie, låbe anden og tredie Række. . Neden for disse, lige ovenfor Sidepladerne, fremgaaer endnu en Række paa hver Side, den fjerde og femte. Sjette og syvende Række opstaae,'om man ellers vil antage disse, "derved, at Sidepladerne ikke, som. sædvanligt, ere flade, og slutte tæt op til Fodparrenes Grundled, men staae ud fra disse, og ere mere eller mindre krummede og bugtede. — Bagkroppens Ringe vise et forskjælligt Forhold: hos den fårste udgaae paa hver Side af Ryggens Middellinie fra den bageste Rand fire 'Torne, af hvilke dog den nederste er meget lille; den anden Ring viser kun tre Torne 35 paa hver Side, og den tredie kun to. — Paa Kroppens sidste. Ring. og Baågkroppens tre fårste Ringe ere Middelliniens Tænder i Enden af- stumpede, og den derved opstaaende &verste Rånd lidt indbåjet; dette Forhold viser sig tydeligst paa den sidste "Tand (paa Bagkroppens tredie Ring). — Paa de tre sidste af Bagkroppens Ringe har jeg ingen Torne eller "Tænder bemærket. Kroppens første Ring viser et ejendommeligt og mærlieligt For- hold: istedetfor at de folgende Ringe kun ere forsynede hver med. fem Pisse eller Torne, har denne 8, idet næmlig de tre midterste her ere dobbelte. Middelliniens forreste "Torn er den længste, og ligger horizon- talt fremad, saa at den, ligesom et Horn, rager frem over Hovedet; den bageste i samme Række er kortere og næsten lodret. Det forreste Mellempar er rettet skraat fremad, ned og udad; det. bageste Mellem- pår til Siderne, udad og lidt tilbage. Den nederste Torn paa hver Side af denne Ring har Retning mod Siderne. Første Sideplade har Form af en skjæv, uregelmæssig Fiirkant, hvis forreste Vinkel er forlænget fremad, og båjet noget ud,. hvorved den ligesom danner en Pig. Omtrent samme Form har anden Sideplade. Den tredie er mindre, noget oval og ikke saa meget fremadrettet; fjerde er fortil afrundet men forneden og bagtil indskaaren, hvorved fremstaae to ned- og tildeels lidt bagudrettede, i Enden afrundede Flige; hos den femte Sideplade,, der ivrigt har endeel Lighed med fjerde, blive Fli- gene til Pigge, og ere rettede mere bagud. Sjette og syvende Plade ere mindre (kortere men ikke smallere), og den bageste Rand udsender een, lang og lige bagudrettet Pig. Amphithoe Hysirix: fronte non rostrata; antennis. superiori- bus dimidiam inferiorum partem non ægvantibus; oculis orbicularibus, comvexis; corpore parum compresso; annulis thoracis, tribusque abdomi- nis anterioribus series aculeorum qvinqve præbentibus; primo thoracis annulo præ ceieris aculeato, cornu gerente procumbens et ad caput pro- 5% 36 minens; epimeris femori solito minus appressis, plerumgve in aculeos' pro- ductis; manibus linearibus, ungula præditis minuta; rpereeR cauddli unica, postice aliquantulum emarginatla. um Afbildningerne: Tab. I, fig. 7, a. de åverste Fålere; ES Par af Svåbens Led, for at vise Anordningen af Borsterne; "b. de nederste Fåleres Grundled; c. Tyggefådderne; d. forste Par Fådder med tilhårende Sideplade; e. tredie Par Fådder med Sideplade; f. de tre forste Led af femte Fodpar med Sideplade; g. fjerde Sidepladé; E: syvende Sideplade, i. Haleappendixet; k. Gjennemsnit af Kroppens et tredie Ring. Anmærkning. Jeg finder ingen Grund til at tvivle om, at Acanthosoma Hy- strix Owen (Appendix to Ross's Voyage PI. B fig. 4—7) jo er identisk med den her beskrevne Amfithoe, skjøndt Afbildningen ikke er aldeles overeens- stemmende, og især Piggene langs Ryggens Middellinie synes mindre rigtigt angivne. Den som Anatom saa udmærkede og beråmte Owen har, ved at opstille denne Art som en ny Slægt, lagt mindre Bekjendtskab for Dagen til Amfipoderne i zoologisk Henseende”); thi ikke en eneste af de Karakterer, paa hvilke han grunder denne Slægt, kan med Føie anvendes i en Slægtskarakteer, nogle af dem ikke engang som. Arts= skjælnemærker, For at godtgjåre denne Paastand, hidsætter jeg Owens Slægtskarakteer, hetegnende dens enkelte Punkter med Tal, til hvilke mine fålgende Bemærkninger refierere sig. Ch. gen.: 4. Antennæ inæqvales, superiores dimidio breviores, 2. articulo ultimo e plurimis segmentis formato, 5. articulis tertiis et secundis superiorum æqvalibus. 4. Pedes quatuor antici monodae-: tyli, filiformes, &. articulo ultimo primi paris ungviculato. 6. Rostrum productum, acutum, undulatum. 7. Oculi parvi. 1. er, og kan ikke være andet end Artsskjælnemærke hos en poderne, og maa netop regnes til de bedste Artsmærker for dem. 2. er ”) Jeg vil ikke tale om, at det Navn, han tillægger Slægten, tidligere er bortgivet; af hans Landsmand, FWestwood, til et Hemipteron. Den store Mængde nye .Slægts- navne, som dagligen dannes, kan ofte gjøre det meget vanskeligt, at undgaae denne Ubehagelighed. 57 ikke heller et Slægtsmærke, efterdi det er fælleds for a//e Gammarinæ. 3. kan stundom benyttes; som. Artsskijælnemærke. 4. Det fårste Præ- dikat burde hverken indtræde i Årts- eller Slægtskarakteren; det sidste er et godt Artsmærke, og er tillige det eneste, som maaskee kunde give nogen Ståtte for; Opstillingen|,af ;en ny Slægt, naar, vel at mærke, den gradevise Overgang fra Tilstedeværelsen af en Haand til Eorsvindingen af dén ikke var let” at "eftervise -hos- Slægten Amfithoe, 5. kan ikke optages hverken, blandt. Aris-' eller Slægtsmærker ;, og: vil endvidere være. aldeles vildledende, naar..det ikke sammenholdes med Slægtskarakteren for Owens Slægt Åcanthonotus, hvor det finder sin Modsætning. 6. kunde være Artsmærke, dersom det iåvrigt var rig- tigt;, men Udtrykket rostrum er her mindre rigtigt, og som Fålge deraf. vildledende, da. det bruges om. en Udvext,. som .ikke udgaaer fra Hovedet, men fra Kroppens fårste Ring. 7. er aldeles ubrugeligt som Slægtsmærke og, uden nærmere Bestemmelse, egentligen heller ikke af sénderligt Værd som Artsmærke. — "Af Ovenanfårte vil det; som jez haaher, være aldeles tydeligt, hyor utilstrækkeligt begrundet. Owens Slægt Æcanthosoma er; man kunde næsten fristes. til den Paastand, at Årtsdiagnosen (AA. segmentis novem anticis spinis septem armatis ) vilde have «været mere, passende som Slægtskarakteer og omvendt. — Iåvrigt anseer jeg det for aldeles utvivlsomt, at Acanthosoma Hystrix er en virkelig og ægte Amfithoe; med mindre man efter uvæsentlige Forskjælligheder vil dele Slægten Amfithoe i en Mængde mindre Slægter”). Anmærkning 2. Af denne Art ere kun meget faa Individer nedsendte til det kel. Museum og den nat, Forening, og den synes at være sjælden paa Grønlands Kyst. I stor Mængde-skal den derimod (efter Ross); fore- komme ved Felix Harbour og især ved Izloolik. Maaskee. turde: man deraf formode, at Amphithoe Hystrix har sit rette Hjem i. det højeste Norden. Imidlertid ere de i vore Museer opbevarede Individer alle fra sydlige Distrikter: Fiskenæsset, Godthaab og Julianehaab. ”) Alt, hvad her er sagt om Slægten Acanthosoma, gjælder rimeligviis ogsaa om Owens Slægt Acanthonotus: Slægtskarakteren ere ligesaa lidet betegnende, og Dyret er vistnøk en Amfithoe. . Dog,. da jeg ikke selv har haft. Lejlighed. tilat. under- søge del, er denne sidste Paastand ikke hævet over al Tvivl. Amphithoe Serra Kr. (Oniscus serratus Fabr. Fn. gr..n. 237.) , (Tab. TE, fig. 8.) Formen er. sammentrykket,' tyndere: for og bag, temmelig tyk derimod i Midten og mod Legemets underste Flade; Ryggens -Middel- linie danner en skarp Rjål, som fra Kroppens fjerde Ring antager Udseende af en Saug. Længden af det største Individ, jeg har undersågt, var fra Panderanden til Halespidsen 4477, Sammenbåjet derimod i den sæd- vanlige Stilling, i hvilken Omridset næsten udgjår en; Halvcirkel, og Legemets Form fremstiller en i Midten overskaaren Diskus, var Dyrets Længde kun 37”, Håojden udgjår omtrent 417” hos det udstrakte Dyr, maalt paa sædvanlig Maade; men viser sig stårre hos det sammenboåjede. Hovedet er lidet, langs Midten af den åverste Flade forsynet med en skarp Kam, hvilken fortil forlænger sig til et sammentrykket, ved Roden temmelig bredt, i Enden tilspidset, lodret nedstigende Forn. Dette Horn er næsten saa langt, som de to forste Led. af de 'åverste Fåøleres Skaft; paa Siderne viser det en ophøjet Længdelinie. De dverste Foølere ere temmelig korte: de have.,en, Længde af henimod 41”, eller næsten. som Kroppens fem forste Ringe; af Bygning ere de temmelig plumpe, tykke ved Roden, meget spidst tillåbende i Enden. Skaftet er kun lidet kortere. end Svåben; i denne. talte jeg 12 Led, hvilke alle i Enden af den &verste Rand vare forsynede med et Par Borster. De nederste Følere, hvis Form ligeledes er plump, ere kortere end de &verste, og naae ikke engang 4/” Længde. … Det vil ikke være nverflådigt at bemærke, åt man forst, 'efter at "have "adskilt dem" fra 39 Hovedet, :og… lagt dem ved. Siden af de ligeledes afsondrede åverste Følere, faaer, en nojagtig Forestilling om, vat disse sidste ere ikke ube- tydeligt længere! (omtrent 1):" «Medens Fålerne ere fæstede til: Hove- det, synes ;Forskjællen kun ringe”). Skaftet: er længer end Svåben, om omtrent af Længde som de &verste Fåleres Skaft, Svåben har 8 til 9. Led, .eg er temmelig stærkt. besat med Bårster langs .den åverste Rand %). Ojnene, som ere anbragte ved de åverste Fåleres Rod, ere meget smaa; næsten punktformige,. kredsrunde, lidt konvexe. Munddeiene udmærke sig ved en fiin, tilspidset Form. Især ere Rindbakkerne mærkelige, som foroven forlænge: sig” til en meget smal og langstrakt Spidse. Famlernes fårste Led er noget mindre kort end sædvanligt. Første Par Fødder ere af en særdeles spæd Bygning, og mangle aldeles en Haand: andet og tredie Led de korteste, første som sæd- vanligt det længste; fjerde og femte Led indbyrdes omtrent lige lange, oz ikke meget kortere end. fårste; - fjerde Led smalt, i Enden endnu smallere end ved Roden; femte Led næsten bårsteformiet, Kloen over- maade lille; af Børster bemærkes kun nogle enkelte, lange og blåde paa forreste Rand af første Led. Andet Par Fødder er lidt kortere end første, men af en stærkere Bygning. Det mangler ligeledes Haand, skjåndt de to sidste Led mindre ere fjernede fra Haandformen end hos foregaaende Par. Femte Led er kor- tere end fjerde, temmelig stærkt, i Enden noget tilspidset; Kloen er vel ikke men dog meget længer end hos første Par Fådder. Tredie Led lang, ”) Dette førklarer Fabricius's Ord: antennis summis sublongioribus.” ”) Følernes faa Led, plumpe Form og dén mindre tydelige Adskillelse mellem Skaft og Syobe (hvilken jeg ikke har formaaet at gjøre ret anskuelig i min 'Tegning) synes at lede til den Formodning, at de undersogte Individer have været formelig unge. Men Fabricius har ikke seet større Individer. 40 fjerner sig noget fra den sædvanlige Form, idet det ligesom er sammen- sat af en frirkantet Hoveddeel og enstumpt- konisk; Forlængelse ;. tredie fjerde og" femte Led have lange og stærke Bårster langs)den bageste Rand. De øvrige Fødder frembyde intet Mærkeligt, kun 'er hos'øde «tre sidste Par Laaret eller det forste Led-begrændset af næsten rette” Liniér, hvorved det, især hvad-syvende Fodpår-:angaaer;'-antager ven firkan- tet Form. : De sex Par falske Fødder afvige i Intet fra den almindelige Form. Haleappendixet bestaaer af en enkelt, noget oval'Plade,” som i Midten af den bageste Rand. viser et tydeligt, men kun lidet dybt Indsnit. Kroppens fjerde Ring viser allerede en svag Antydning tilen bagudrettet Tand, hvilken paa de tre folgende af Kroppens Ringe" og paa Bagkroppens tre forste Ringe træde stærkere og stærkere "frem Disse Tænder synes mig; at have noget Karakteristisk i deres betydelige Fiinhed og Spidshed. Første Sideplade er en langstrakt, skjæv Fiirkånt; anden Side- plade ligeledes, dog mere uregelmæssigt, da den forreste Rand: er noget konvex, og den nederste - forreste Vinkel træder' stærkere” frem ;' tredie Sideplade adskiller sig fra anden ved et smalt Udsnit af bageste Rands nederste Deel; fjerde Sideplade viser to betydelige Udsnit, et i den nederste og et dybere i den bageste Rand; som Fåløe heraf danner forreste Rand forneden en spids og nedadrettet Vinkel; bageste Rand derimod en bagudrettet Vinkel; femte Sideplade falder i Øjnene ved en stærkt fremtrædende Spidse eller Forlængelse fra den bageste Deel af dens mederste Rand. ; ; Bagkroppens tredie Ring viser paa hver Side i den. bageste Rand io dybe Udsnit, hvorved to bagud fremragende Spidser dannes. … Disse frembyde den: Mærkelighed, at de ere besatte med mindre "Porne:'! den underste med et ikke ubetydeligt Antal langs. underste og &verste Rand, den &verste kun med to i Enden. 44 Uagtet maaskee,en eller anden enkelt .Ømstændighed i denne Be- skrivelse kunde synes ikke fuldkomment ;at svare til Fabricius's Beskri- velse, nærer jeg dog ingen Tvivl om, at nærværende Årt virkeligen er identisk med Oniscus serratus Fabr. Fabricius's Bemærkning: Gyrimo intuito facile pro .concha habeatur”, synes ogsaa i højeste Grad at be- kræfte dette. Alle af mig undersigte. Individer havde ved Opbevarin- gen i Spiritus antaget en hvidguul Farve; ellers vilde Dyrets, efter Fa- bricius saa udmærkede, "Tegning have kunnet tilvejebringe fuldkommen Evidens. — At j jeg. ikke har beholdt Fabricius's Årtsbenævnelse,, grun- der sig paa den Omstændighed, at Say. har kaldet en anden, meget for- skjællig Amfithoe, serrata: hvilket Navn er optaget af Milne-Edwards… Fabricius's Benævnelse maa vel altsaa, skjondt den ældre, vige, efterdi Says Årtsnavn kan holdes for almindeligt bekjendt og antaget. For imidlertid ikke ganske at forlade den fabriciske Benævnelse, kalder jeg rn Serra. Amphithoe Serra: fronte fodirata, rostro Hernendeeller aCu- minato, sat longo; antennis superioribus longioribus; ;oculis minutissimis, orbicularibus ; pedibus primi paris fere setiformibus, . manu carentibus, ungula instruelis perpusilla; pedibus secundi paris crassioribus,.sed manu gvoqve ørbatis; corpore compresso, media tamen et inferiori parte ventri- cos0;. dorso earinato, post annulum qvartum etiam dentato; . appendice caudali unica, postice emarginala. Denne Art er af Hr, Vahl lat fra Godthaab. Afbild.: Tab. IL, fig.8, a. Am. Serra udstrakt; b. sammenbåjet; c. Omrids af Am. Serra seet ovenfra; d. Pandehornet ; e. Kindbakkerne; f. før- ste Par Kjæber; g. andet Par Kjæber; h. første Par Fådder;-i. andet Par Fødder; k. Bagkroppens. sidste Ring med Haleappendix og sjette Par falske Fødder; 1. et Stykke af Bagkrøppens tredie Ring, seet fra Siden, 6 42 Amphithoe panopla rt (Tab. IE, fio. 9). Denne nye Amfipod, hvoraf et Par, fer det sydlige Crodfand ved Kaptajn Holbøll nedsendte, Exemplarer opbevares i den naturhistoriske Forenings Museum, har en ret særegen og mærkelig Form. Hvad der især maa' betragtes som karakteristisk for den, er Udviklingen af de fire forreste Par Sideplader. Pandehornet, den tykke og dog tillige høje, kantede, langs Ryggen med Kjål forsynede Krop ere endvidere beteg- nende for den. Bagkroppen er meget tyndere end Kroppen eller Bryst- ringene. Hos et Individ af 5”” Længde var r Håjden o! omtrent 2, os yk- kelsen TE LELLA Hovedet er usædvanligt lidet, forsynet med, et uforholdsmæssigt stort, næsten lodret nedstigende”) Pandehorn af ejendommelig. Form.: Det er næmlig ikke sammentrykket og sværdformigt som hos Am. cari- nata eller Am. Serra, men snarere nedtrykket. Eller, for at være nåj- agtimere , det fremstiller en tresidet Pyramide, som i Enden 'er lidt krummet,-og hvis Flader ere noget konkave; den bredeste af disle Fla- der er dén åverste eller fremadvendte. Fålerne ere temmelig korte, Det åverste Par, som er lidt længer end det undersle, har omtrent 437” Længde, eller naaer henimod bageste Rand af Kroppens fjerde Ring. Skaftet indeholdes mere end to Gange i Svoben, og naaer kun med sidste Led og den yderste Spidse af næst- sidste ud over Pandehornet. Skaftets sidste Led er meget''lidet, kun halvt saa langt som .andet, … hvilket em. endeel kortere end fårste… I Svo- ben har jeg talt;26- Led, ,af hvilke .det;fårste, ikke blot er længer. end,de ) I Afbildningen a. har Pandehornet én! mindre 'perpendikulær: Retning, "end der egentligen tilkommer det. Det.er, for at. kunné fremstille) dette jog Følerne tydeligt: paa ecn Gang. Afbildningen b. viser derimod Pandehornet 5 den naturlige Stilling: ' 43 folgende: og send; Skaftets bonink Mel men je se: lide længer end deis andet Led.: De nederste Følere have en telte af, omtrent Au, Skaftet: er mbæet længer. end dé &yerste, Fålerés: Skaft;u og kun: ms kortere end Svøben; som fæller en.Sneés- Led. Ojnene ere store, kredsrunde, stærkt entrede saa at de omirent have Form af Halvkugler;uda' de. kun i: Midten: vise' en sort Kreds, faae de Udseende, som omlde bestode: af ien: Pupil'og en hris. Munddélene frembyde intet fra den almindelige Form ;Afvigende; kun ere Tyggeføddernes Famlére af. betydelie; Størrelse: og Styrke. De to. første Par Fødder stemme evereens iv Form; og: have begge, én stor Haand; men. det andet Par overgåaer” imidlertid det første. baade i Styrke og) i Haandens Størrelse. " Haanden er hos disse Fodpar omtrent af Længde som forste Led, men bredere, stærkt. sam- menirykket, af én noget'oval Form; forneden lidt tilspidset; "Krogen ér lang, (har mere: end Haandens .hålvé Længde), krum, i Enden méget tynd -og. spids. …Håandens bageste Rand viser henimod: Midten! tré:'Pæn- der eller Saugtagger, fra-hvilke udgaae stærke Børster; den Del af Randen, som ligger nedenfor disse Tændeér,er cilieret.. Andet, tredie og fjerde Led ere meget korte, indbyrdes "omtrent af eens Lænøde; tredie Led har en langstrakt-fiickantet Form, og dets bageste Rand ud- sender førneden en lille Pig; fjerde Led, som allerede er udmærket ved sin, for dette Led ualmindelige, ringe Størrelse og sin triangulære Form, besidder endnu: eu, Særegenhed,… som jeg kun kos meget faa: Amfipoder har. bemærket: dets bagéste Rand. forlænger sig til et: Redskab næsten ligesom en Spore, hvilket er krummet lidt ned; |og saavelsi Endeén som langs: den undersfe Band 'er besat med Borster. | Tredie og fjerde Par Fødder have ;den sædvanlige Hori men ere, sammenlignede med de foregaaende Par, af en svag Bygning." De tre sidste Par Fødder give mig ikke Anledning. til, anden. Bemærkning, 6? HA end at deres Laar eller forste Led have en langstrakt, temmelig fiir- kantet Form, hvilken i visse Maader kan rn are som. Skands til de foregaaende "Sidepladers: Form. De to sidste Par falske Fødder ere lbk til og have 'det | inderste Endeled meget kortere end .det Ylenste: Om de sandre Par 'er Intet at mærke. . ) Haleappéndixet er enkelt, kort,' temmelig bredt, med næsten! "pa: rallelt låbende Sider, i Enden afrundet. ] | 2973; Rygfladen er tagformig, og kan'siges'at være forsynet med tre Kjole: en Middelkjøl og to Sidekjåle. - Middelkjolen er ikke sønderligt skarp, efterdi Ryggen ikke falder stejlt ned mod Siderne; "den synes at forsvinde paa Bagkroppens anden Ring; Tænder: har Middelkjålen ikke, derimod er den noget knudret, idet den bageste Deel åf Ringenes: Mid- dellinie (de Par forste Ringe undtagne) hæver; sig til' en lille''stump Rnude. Sidekjélene 'opstaae, - hvor: Ringene forene sig med de lodret nedstigende, ja endog lidt indadrettede, Sideplader; og de kunne siges at fortsætte sig næsten til Enden af Bagkroppen. Dennes Ringe visé næmlig paa hver'Side af Ryggens Middellinie, og i ikke stor Afstand fra denne, én Længdekam, som bagtil ender med en lille Tand; neden for denne er Ringens Rand lidt indskaaren. Paa Bagkroppens sidste Ring er Ryggens Middellinie fordybet, hvorved dannes ligesom en Rende. De fire første Par Sideplader ere udviklede til en betydelig og ganske ualmindelig Størrelse, og slutte saa tæt til hverandre, at de' lige- som danne: et stort Skjold) ;paa hver Side -af Brystringene, =+ Første Sideplade' har den forreste Rand halvmaaneformigt indskaåret; "og er forneden afrundet; anden og tredie Sideplade ere langstrakt fiirkantede, ubetydeligt bredere forneden end foroven. Fjerde Sideplade"er meget bredere-end de forewaaende; foroven har 'den'i sin bagesteRand et smalt ?) Det er denne Ometændighed, som Bar Foranledreet AR eneret en panopla al mavor dos: 'fuldthevæbnet. 45 mén dog temmelig dybt Indsnit, som frembringer en spids Torn. Be fålsende Sideplader ere smaa, "den syvende endog meget lille. Amphithoe panopla: fronte rostrata, rostro sat elongato, per- pendisulari, aeuminaio, pyramidali; antennis superioribus paulo longi- oribus; oeulis magnis, semiglobosis ; pedibus primi secundiqve paris vali- dis, magna instructis manu, calcareqve articuli gvarti; corpore angulato, iricarinato; epimeris cujusqve lateris qvatuor anterioribus insolitæ magni- tudinis, qvasi scutum efficientibus;. appendice caudali unica, postice rolundata. Afbild. : Tab. II, fo. 9, a. Am: panopla udstrakt; b. sammenbåjet i naturlig Stilling; c. Hovedet fremstillet ovenfra, for at vise, Pandehorn og Øjne; d. de åverste Fåleres Skaft og nogle Led af Svåben; e. Tygge- fødderne; f. anden Fods fjerde Led; g. anden Fods femte og sjette Led; h. Gjennemsnit af tredie Ring; i. Haleappendixet. Amphithee bicuspis Rhrdt. (Tab. II, fig. 10). Denne Amfithoe har en langstrakt, temmelig cylindrisk Krop med bred, afrundet Ryg; Bagkroppen er noget tilspidset. De lange Fåølere og den lille "Tand, som findes paa hvert af Bagkroppens to første Ringe, ere karakteristiske for den. Længden af de storste Individer, jeg har seet, er 4”; Højden og Tykkelsen ere lige store, og udgjåre lidt mere end 4/” (omtrent 41), Hovedet er lidet. Panden er ikke væbnet med noget Horn; imid- lertid fremrager Panderanden mellem Øjnene næsten i Form af en rét Vinkel, hvilket foranlediges ved de Indsnit, der modtage de åverste Fålere, ; De dverste Føleres Længde er omtrent lige med Længden fra Pande- til Halespidsen. " Skaftet-er forholdsviis kort, og indeholdes om- trent 5 Gange'i Svåbens Længde; Skaftets tredie Led har kun det 46 andets halve Længde. I Svoben, som.med sin) Længde. forener;fen :stor 'Tyndhed, og derfor sjældent. træffes 'ubeskadiget, «har. jeg taltover 70 Led. De nederste Folere ere meget Kortere elg de åverste, men" have dog mere end disses halve Længde; Skaftet er længer :end "de &yerste Fåleres, og indeholdes omtrent to Gange i Svében; denné er særdelés tynd, og tæller omtrent 50 Led. Øjnene ere af Middelstørrelse, råde af Farve, noget elliptiskesi i Retningen ovenfra ned; dog saaledes, at den forreste Rand .er;;næsten lige, den bageste derimod konvex. Imidlertid maa: det bemærkes, at Ojnenes Form synes at variere noget. — A£ Munddelene give Tyggefodderne ene ale tl Bera ninger: deres inderste Endeplader ere usædvanligt ' korte og temmélig brede; og det sidste Led af deres Famlere er meget! smalt og tilspidset. De to første Par Fødder, som indbyrdes ere særdeles lige, . ere forsynede med en stor Haand af langstrakt-oval, temmelig smal Form, og med en meget lang, overordentlig fiin og spids Klo. Disse Fodpar nærme sig meet til den hos Am. panopla beskrevne Form, kun er den hos nærværende Art mindre stærkt fremtrædende: "tredie Led er lång- strakt-hirkantet, og har en overmaade lille Torn i Enden af den. bageste Rand; fjerde Led nærmer sig til den triangulære Form, .og dets bageste Rand giver et Slags Antydning af en Spore, dog ikke saa tydeligt eller i den Grad som hos Am. panopla. Stærke Bårster have. disse Fådder paa nederste Rand af tredie Led og paa den bageste Rand af fjerde Led og Haanden; ogsaa langs forreste Rand af første Led findes Bårster. Tredie og fjerde Par Fødder ere af sædvanlig Form,, men. af en temmelig langstrakt og spæd Bygning. Om de tre sidste Par Fødder finder jeg Intet at bemærke. Af de falske Fødder vager femte Par udover sjette; hos begge disse Par er det yderste Endéled kortere end det inderste. 47 Haleappendixet er en enkelt Plade, noget langstrakt, omtrent af cens Brede ved Rodén og mod Enden; dewsbageste Rand er afrundet. » Hos"de Amfipeder,; hvor Bagkroppens. forste Ringe ere forsynede med -bågudrettede”Tænder seller Pigge, plejer Ryggens Middellinie påa de foregaaende Ringe: at! fremvise én Rjål: "Nærværende Amfipod synes altsaa rat» frembyde» en :mærkelig Undtagelse ,. idet:Rroppens Ringe ikke vise ringeste Spor til Rjål, uagtet Bagkroppens' io forste Ringe hver i Midten af den bageste Rand har en" lille,gsmen dog tydeligt ioje- faldende ;og meget spids Pig. "Men disse Pigge ere ogsaa af en anden Form end sædvanligt':…de ere unik ikke Eee men snarere fladtrykkede. | Sidepladerne have em meget simpel Form; forreste Rand af forste Sideplade. er lidt konkav, og dette ggjælder i'en noget højere Grad om! bågeste Rand af fjerde Sideplade. " Sidepladerne ere af temmelig indskrænket Størrelse. Amphithoe. bicuspis: capite inermi; antennis" superioribus longissimis, inferiores multo superantibus, longitudinem;a fronte ad caudæ apicem ;fere ægquantibus ; oculis rubris, perpendiculdriter ellipticis ; pedibus primi secundique paris manu instruciis magna, sat valida; corpore fere cylindrico, nullum edrinæ dorsalis vestigium: præbente, dentem vero edente minutim, acuminatum, depressum a medio margine posteriori annuli abdo- minalis: primi secundique;: appendice caudali' unica, poslice rohmdata. Afbild.: Tab. IEL, fio. 10, a. Am. bicuspis; b.'Hovedet 'seet'ovenfra; e: nen Es d: BreitepEnok Hess segt ovenfra; e: Hee eninet Amphithoe inermis Bird. (Tab. II, fig. 44). (Oniscus Cicada Fabr, Fn. gr—n. 2339. Denne Amfithoé. ef -af.en langstrakt og temmelig sammentvykket m.…… Længden -hos 'de 'stérsle Individer -er' næsten 4”, Højden" kun lidet mere end 1, 48 Hovedet er omtrent ;af Længde som Kroppens to. første Ringe; foroven er det fladt-afrundet. : Fra Midten af Panderanden udgaaer horizontalt. et meget lidet, særdeles, tyndt. og stærkt: sammentrykket, gjennemsigtigt, i Enden spidst Horn, hvilket aldeles. ér skjult: mellem'.de overste Fåleres Rod, og altsaa fårst kan iagttages, efter at disse 'leré borttagne; selv da vil det, paa Grund af sin kabinet ede ANSER Gjennemsigtighed, let oversees. Foølerne ere temmelig lange og- af en. fiins.og spæd Evne (hvorfor man blandt mange, i Spiritus opbevarede, Individer kun finder meget faa, hos hvilke disse Redskaber ere ubeskadigede))… Det wverste, korteste Par har omtrent en Længde af 217”; Skaftet er kun" hålvt'Saå! langt som Svoben, dets forste Led kun lidet MER andet, 'og dette ikke dobbelt saa langt som tredie. " Svåben har mellem. 30 og 40 Led, og er, ligesom Skaftet, langs den underste Rand forsynet med-Bårster: De nederste Følere have en Længde af 317”; Skaftet er omtrent af Længde som de åverste Fåleres Skaft, og fålveligen. langt. mindre i Forhold til sin Svåbe; i denne har jeg talt '70 til S0 meget korte Led. Øjnene ere råde af Farve, hvilket endnu ved Ankomsten plejer; at vise sig, idetmindste hos en Deel af de fra Grånland:nedsendte Indi-; vider.. Men ved længere Opbevaring i Brændeviin forsvinde Ojnene, og man er kun hos meget enkelte Individer istand til. at skjælne Omridset;af' dem. Formen er nyredannet, dog saaledes,» at ;den, forreste; Rand kun: er meget lidt indbåjet. Munddelene synes mig kun at frembyde' meget; lidt Særegeént: Dog kan bemærkes, at første Led af KRindbakkernes Famlere er mewet kort; ligeledes er sidste Led af 'Tyggefåddernés Famlere udsædvanligt lidet. De io første Par Fødder ere smaa, af spæd Bygning, og kunne næppe siges at have en Haand, efterdi femte Led er langstrakt, næsten linieformigt, og Kloen lille ;øg svag. " Indbyrdes stemme disse Par 49 meget Jovereens;. kun er.maaskee det andet. Par, af. lidt. større: og stær- kere Bygning. — Begøe ere de forsynede med stærke Bårster: De åvrige Fodpar ere' af sædvanlig Form;" femte Par er kortere end sjette, og dette atter kortere end syvende. De tre første Par falske Fødder give ikke Lejlighed til nogen Bemærkning. -.Hos. det fjerde Par er yderste Endeled kortere. end inderste, og dette Forliold finder i endnu højere Grad Sted hos femte Par. Det sjette Par, som rager meget ud over femte Par, har tynde og brede (dog i. Enden. tilspidsede) Endeled, hvilke i Randen, ere be- satte med lange Haar, og mere ligne Redskaber til. Svømning end til Springning; det yderste Endeled er lidt Kortére og tillige smallere end inderste. Haleappendixet bestaaer af to, lige til Roden adskilte, temmelig lange, smalle, mod Enden noget. tilspidsede Blade. Ryggen er stumpt afrundet, og viser intet Spor til "Tænder; Kroppens forste Ring er den mindste; ogsaa den anden er liden, skjåndt lidt større; endnu stårre ere de fålgende, og indbyrdes omtrent af lige Størrelse. Bagkroppens tre første Ringe tilsammentagne ere næsten lige- saa lange som Kroppens fem sidste Ringe tilsammentagne. Sidepladernes Form har intet Mærkeligt. Amphithoe inermis: .fronte rostrata, rostro horizontali, per- pusillo, compresso, acuminato, pellucido, inter antennas superiores. latente, iisgve remotis. demum apparente; antennis. longis,. superioribus brevi- oribus; oculis reniformibus, rubris ;.manibus linearibus (vel potius nullis), ungula instruetis. minuta; corpøre elongato, compresso, dorso nec dentato nec carinato; appendicibus caudalibus. duabus, , elongatis,. angustatis, postice subacuminatis. Be i det kongelige Museum opbevarede Individer! af denne! Art ere nedsendte af Hr. Pahl. fra Julianehaab og Godthaab. 50 Afbildninger: Tab. TIL, fig. SM, a.. Am. inermis; b.: Hovedet med: Pandehornet; c. Påndehornet alene, stærkere forstårret ; d. et Stykke! afde nederste Foleres Svobe; e. Kindbakkerne; f. de to sidste Led af Tygæe- fåddernes Famlere; g. Bagkroppens' to sidste Ringe med falske Fådder; op Haleappendix. Anmærkning. Nærværende Art passer saa godt til Fabricius's Beskrivelse" af Oniscus Cicada, at jeg troer med temmelig Sikkerhed "at. torde an- tage dem for identiske. Imidlertid har jeg beholdt Prof. Rewnhardts Benævnelse, indtil Sagen kan blive sat udenfor al Tvivl, hvilket ved Un- dersågelse paa Findestedet uden Vanskelighed synes at kunne skee ved Hjælp af det grønlandske Navn, Farven, Levemaaden o. s. v. Milne-Edwards yttrer: den Formodning, at Fabricius?s Oniscus Cicada kunde være en Talitrus, men ståtter denne Formodning rime- ligviis ene paa den Ømstændighed, at de åverste Fålere angives at være . de korteste. Amphithoe crenulata Rirdt. (Tab. HE, fig. 12). (Oniscus abyssinus Fabr. Fa. gr. n. 23629. Denne lille Amfithoe har en langstrakt og stærkt sammentrykket Form, saa at Siderne vise sig flade eller perpendikulære; Kroppens Håjde er imidlertid ikke betydelig, skjåndt stårre end Tykkelsen. Læng- den fra Panderanden til Halespidsen 5”; Højden næsten 4”, : Hovedet, der omtrent er saa langt som Kroppens to forste Ringe, har en temmelig flad Pande, hvilken, ligesom hos foregaaende Art, fra Midten af sin forreste Rand udsender et overmaade lille, stærkt sammentrykket, tilspidset, gjennemsigtigt og horizontalt Horn, som er skjult mellem de åverste Fåleres Grundled, og først efter Fålernes Borttagelse kan bemærkes, skjøndt vanskeligen med blotte Ojne. Fålerne er lange, omtrent 317”, og naae til henimod den bageste Rand af Bagkroppens tredie Led. 'Indbyrdes have de næsten lige Længde; dog vise de åverste sig ved en nåjagtig Sammenligning lidt kortere: Hos begge Parrene er Skaftet næsten af eens Længde, og indehol- des omtrent to Gangei Svåben, hvilken tæller 40 til 50 Led og stundom derover"); og er af 'en meget fiin og skrobelig Bygning, medens Skaftet derimod er stærkt: Men, hvad der især udmærker Fålerne hos:denne Art, er Tilstedeværelsen af saadanne Redskaber, som ovenfor ere beskrevne hos Anoplus appendieulosus, dog med den Forskjæl, at de ikke her findes paa Svobens Led men paa de to sidste Led af Skaftet. Disse Redska- ber bestaae af en hudagtig Skive eller Plade, hvis Form synes at være noget uregelmæssig, dog med stårre eller ringere Nærmelse til det Kreds- dannede; Skiven er fæstet til en tynd og kort Stilk, hvilken udgaaer fra en tyk, noget konisk Rod. ” Hos de åoverste Fålerenere- disse" Appendices hæftede langs den underste Rand indvendigt; paa de nederste Fålere langs den overste Rand, men ligeledes hvor denne ståder sammen med den inderste Rand; paa idet andet Led af de åverste Fåleres 'Skaft har jeg talt 8 til 9 saadanne Redskaber, paa det tredie 5 til 6; hvert af de underste Fåleres to sidste Skaftled er forsynet med 8 til 9. Et Knippe af 3 til 4 Bårster sidder ved Roden af hvert Appendix. Øjnene ere af Middelstårrelse, ovale eller noget nyredannede, foroven lidt smallere end forneden, den bageste Rand lidt konvex (ud- bøjet), den forreste lige. Ved "Munddelene finder jeg intet Andet at bemærke, end at det forste Par Kjæber er af en kort og temmelig plump Form. Første og andet Par Fødder, hvilke indbyrdes: omtrent. ere :eens- dannede, ere smaa, og have egentligen ingen Haand: femte Led er næmlig langstrakt og næsten. linieformigt; kun forsynet smed .en. meget kort Klo. Tredie og fjerde Par Fødder ere, i det Hele taget, af sædvanlig Form, men vise imidlertid ved nærmere Undersågelse en Særegenhed, scm ”) Hos de nederste Følere synes Leddene at være mindre og Antallet altsaa noget sførre end hos de Overste. GE 52 jeg ikke har iagttaget hos nogen anden Amfipod: de meget lange Bårster,ider tæt beklæde den bageste Rand-af deres tredie, fjerde og! femte Led, ere; hvad først bemærkes, naar de betragtes: under Mikroskopet; fjerdannede';; der udgaaer næmlig langs begøe Randene af hver Bårste mindre Børster, hvilke efterhaanden aftage i Længde, og ”alle- tilsammen tilligemed Ho vedbårsten danne ligesom "Fanen af en Fjer. É :— De-tre sidste Fodpar ere af sædvanlig Form, ”hvilket ogsaa gjælder om de fem første Par falske Fødder, kun' med den Undtagelse, at de Børster, som beklæde Endeleddene af de tre forste Par, ere fjer- dannede; dog mindre tydeligt, eller ligesom mere afslidt, om jeg” saa maa sige; end hos tredie og fjerde Par Fådder. Sjette Par falske Fødder rager; endeel længer frem end. femte Par, og har brede og flade, skjondt;i Enden:tilspidsede; Ændeled, hvilke synes at være Svyommeredskaber, og i Randen ere besatte med meget lange, tydeligt fjerdannede Bårster. Halcappendixet bestaaer af to, lige til Roden adskilte, REE ovale, i Enden tilspidsede Blade. "Af. Kroppens Ringe ér den forste kortest, og. de folgende tiltage gradeviis'i Længde; : meget stérre ere Bagkroppens tre forste Ringe. Sidepladerne ere smaa, de tre fårste temmelig. fiirkantede,: dén fjerde lidt imdskaaret i den nederste Rand, hvorved den forreste-nederste Vinkel bliver fremragende; 'udeutre sidste forneden tolappede,… den bageste Lap storst: AÅAmphithoe crenulata: fronte rostrata, «+rostro horizontali, perpusillo, compresso.,: acuminato,: pellucido;,'- inter antennasusuperieres latente, iisqgve remotis demum apparente; antennis prælongis, ejusdem feré longitudinis (superioribus tamen.paullilo brevioribus), duobus ultimis sca- porum articulis appendiculorum cutaceorum 'serie' ornatis'; »oculis:-subreni- formibus; manibus vix ullis; pedibus It 4ti7ve paris, pedibusqve spuriis Tri, Ødi, 3tii, Gliqve paris setas gerentibus pennatas; corpore elongato, 535 compresso, |dorso nec dentato nec carinato; appendicibus. duabus' caudali- bus elongatis, angustatis, postice acuminatis. Amph. serenalata er ved Hr. Pahl edshitåt fra Godthaab 'og Holsteinborg. Afbildninger: Tab. UI, fio. 12, av Am. erenulata; b. Hovedet med Pandehornet;.c. de to sidste Led af de, overste Foleres 'Skaft;od.set Par af Følernes: Appendices, stærkere forstårrede; e:. tredie Fedpars fjerde Led- med de fjerede Bårster; f. en af Borsterne fremstillet sær- skilt; og «forstårret stærkere; &. Bagkroppens sidste iitklul med 'Haleap- pendices og sjette Par falske Fådder. Anmærkning. Med Hensyn til Fålerne, Øjnene, Pandehornet og Stårrelsen stemmer denne Årt .overeens, med Oniscus: abyssinus. Fabr… "hvorimod Beskaffenheden af de to fårste. Par Fådder, af Halcappendixet og af Kroppens Form synes at adskille dem, under den Forudsætning, at Fa- bricius's' Beskrivelse er' nøjagtig. i Grønland vilde maaskee det af Fabricius angivne grånlandske Navn og Levemaaden kunne bjælpe til at afgjøre Spårgsmaalet. — Jeg har beholdt Navnet .crenulata,” som Pr. Reinhardt har tillagt denne Art med "Hensyn til Beskaffenheden af Fålernes Skaft, uagtet denne, betragtet under Mikroskopet , viser sig at være Andet end en simpel Krenulering. : Amphithoe læviuscula Kr. (Tab. MII, fig. 13). Denne Amfithoe er af en témmelig tyk, fyldig og…ikke meget sammentrykket Form; Ryggen er uden Rjol eller Tænder; dog vise Bag- kroppens tre første Ringe svage Spor til en Knude eller-Ophøjning;, hvad. øgsaa hos 'adskillige andre Amfithoer er)/Filfældet. Længden 1”, Højden 417” og Tykkelsen næsten lige saa stor, Hovedet er' kortere end Kroppens to første Ringe tilsammentagne; Panden har intet Horn, men kun en mellem. Øjnene lidt fremtrædende Vinkel. 54 De åverste Folere have omtrent”en Længde af 2,veller 1 af To- tallængden, og naae til den bageste Rand" af Kroppens; fjerde Ring; "de ere af en stærk Bygning, og Skaftet indcholdes' ikke to Gange i Svå- bens Længde. Dets tredie Led besidder en Særegenhed, somser karak. teristisk for denne Årt. . I'Enden af. dets inderste-nederste Rand udgaaer ligesom et Horn eller enystor: og stærk Pig: +" Svåben bestaaer ;af hen= imod 30 korte Led af omvendt-triangulær Form ihvert af disse udsender fra Enden af den nederste Rand et lidet Knippe-af meget korte Bårster. De nederste Følere ere omtrent af lige Længde med de ”&verste; Skaftet derimod synes at være lidt længer end de &åverste Fåleres Skaft, og Svobens Led noget kortere; thi jeg talte af disse over 30.; Ojnene ere temmelig store, nyreformige. Munddelene ere af en noget bred og plump Form; især er dette Tilfældet smed det andet Led af KRindbakkernes Famlere, … hvis indre Rand er meget stærkt udbuet.. Det fårste Par Kjæbers mellemste Stykke er i Enden lige afskaaret; det inderste Stykke har en bred, oval Form. Første og andet Par Fødder, som indbyrdes ere af samme Form og Størrelse, ere just ikke store, men af en solid Bygning, (især ud- mærker det triangulære fjerde Led sig i saa Henseende), og forsynede med en stærk Haand og. med en lang, meget ;spids Klo. De ovrige Fodpar have intet Usædvanligt. Dette gjælder ogsaa om de fem første Par falske Fødder. Det sjette Par, som rager lidt ud over femte, er Svommeredskåb;”af meget langstrakt oval, i Enden tilspidset Form, langs Randen besat méd meget lange Borster, er smsgt Haleappendixet bestaaer af een langstrakt, i Enden afrundet Plade: Kroppens Ringe ere alle næsten af lige Størrelse. "Bågkroppens trenforste Ringe ere af Længde :som Kroppens: fire sidste tilsammen- tagne, 55 Amphithoe læviuscula: capite inermi; antennis invicem ejus- dem ferme longitudinis, tertiam totius longitudinis partem æqvantibus; supe- rioribus ultimo seapi articulo valide mucronatis; oculis magnis, reniformi- bus; manibus valentibus;. corpore crasso, parum compresso, dorso nec carinato nec dentato; appendice caudali uniea, elongata, postice rotundata. Hr. Rielsen har nedsendt denne Årt: fra: Fiskenæsset. 'vAfbildninger: Tab. II, fig. 43, a. Am. læviuscula; b. en af de åverste Fålere; ce. det sidste Led af de åverste Fåleres Skaft; d. nogle Led af de øverste Fåleres Svåbe, omtrent i Midten; e. Kindbakkerne med Palper; f. forste Par Kjæber; g. andet Par Kjæber; h. Bagkroppens to sidste Ringe med Haleappendix. og: falske Fådder. : Ischyrocerus angvipes Kr. (Tab. TIE, fig. 44). Legemet er ikke sammentrykket, men har næsten Form af en Halv- cylinder, idet Ryggen er afrundet, Bugen flad. I Midten er det imid- lertid tykkest, og bliver mod begge Ender tyndere. Længden fra Panderanden til Halespidsen 87; Højden 41%; 'Pykkelsen ligesaa stor. Hovedet er længer end Kroppens forste Ring, men kortere end de to første tilsammentagne. Panden træder kun meget lidt frem mel- lem Øjnene, og viser intet Spor til et Horn. De åverste Fålere have lidt mere end 3” Længde; de ere alt- saa kørtere end den halve Totallængde, og omtrent lige med de nederste Fåøleres Skaft. Skaftets fårste Led er tykkere men endeel. kortere end andet; dette har omtrent samme Længde som tredie, eller er dog kun ubetydelist længer end dette; langs hele dets Underflade sees en tætsid- dende Række af meget lange og fine Haar; ogsaa Underfladen af tredie Led er besat med lange Haar, men mindre regelmæssigt. Svåben er længer end Skaftets tredie Led, men kortere end andet og tredie tilsammentagne; 56 den bestaaer af syv Led, og har mange Haar langs Unideérfladen, der- imod langs den &verste Flade;færre og. kortere; Borster: — FrauSkaftet udgaaer foruden Svoben en kort Bisvobe (kortere end:Svåbens! tofårste Bed), hvilken kun bestaaer af et-langt, cylindrisk FLed,' som i''Ændern er! forsynet med 3: eller 4. Børster. : Uagtet de overstes Fålere ere; af en-temmeligsstærk og; massiv Bygning, overgaaes de dog langt i denne Henséende af det underste Par, hvilket med største Grund kan kaldes foddannet. Skaftets : første! og: andet Led ere omtrent af lige Længde, korte men overmåade tylike og stærke; det forste ender forneden med en Torn. "Tredie Led 'er langt, længer end de to fårste tilsammentagne,” men tillige tykt" ég stærkt? fjerde Led er af stårre Længde end tredie men tyndere. Øgsaa Svåben er af en meget solid Bygning, kortere end Skaftets fjerde Led, men lidt længer end det åverste Fålerpars Svåbe; den beéstaaer af sex Led, af hvilke det forste er meget langt, det sidste meget kort, og ender med en Borste. Den underste Rand af dette Pår Fålere viser lange Haar. Øjnene, som sidde ved Roden af de åverste Fåleres ydre Rand, ere meget smaa, kredsrunde, lidt convexe, kulsorté. Munddelene frembyde kun mindre betydelige Afvigelser;>"Rind- bakkernes Famlere ere meget stærke i Forhold til selve Kindbåkken og déres sidste Led meget bredt i Enden (af omvendt konisk Form) Det forste Par Kjæbers inderste Plade er meget lille, i Enden tilspidset: 'Tyggefoddernes sidste Ised er meget kort og plumpt. Første Par Fødder ere meget smaa, ikke alene sammenlignede med andet Par, men :ogsaa i Forhold til Legemets Størrelse; første Led, det længste, har Kålleform 5: det er meget tyndt ved Roden,' men: bli- ver tykt i Enden; andet Led ér kort, krumt; smalt; tredie Led lidt læn-=; ger end andet, mén ligeledes smalt; fjerde Led af Længde omtrént>som tredie men meget bredere, noget triangulært; femte Led (Haandeén), er storty lidt kortere end forste Led, dog ligesåa bredt, åf Form 'æødannet, 57 i Enden lidt tilspidset; sjette Led en lang, meget spids Klo. Langs'den bageste Rand ere disse smaa, men stærkt byggede Fådder beklædte med Barster: een Dusk i.Enden af andet Led, ;tre Duske langs tredie Led, een meget. stor paa fjerde Led, .og endeligen Bårster langs hele Ran- den af Haanden. Andet Par Fødder er…af.en sanske overordentlig Storrelse:.og Tykkelse; med KRløen udstrakt er Længden stérre end fra. Panderanden til den bageste Rand af Kroppens syvende Led. De fire fårste. Led stemme, Størrelsen fraregnet, temmelig. godt med samme Led hos forste Fodpar. Haanden er overmaade lang (lige saa lang som fårste Led eller vel endog længer), bred, tyk, ligesom opsvulmet, noget krum (den forreste Rand udbuet, den bageste indbåjet),. i Enden skraat afskaaren, hvorved "den, nederste - bageste Vinkel danner ligesom en Torn; den bageste Rand er tæt besat med Bårster. . |Kloen er overordentlig . stor og stærk; sammenbåjet naaer. den næsten til. Roden af femte Led. Tredie og fjerde Par Fødder ere ikke store, men af en stærk Bygning; iåvrigt er Intet ved dem at mærke. , De ire sidste Par Fødder ere indbyrdes meget lige, og afvige blot noget i Stårrelse. Laarets, eller fårste Leds, bageste Deel er usædvanlig tynd og fladtrykket; Randen af disse Fodpars Led, især af tredie, fjerde og femte, er besat med Bårsteknipper; hvor 'et saadant Borsteknippe er hæftet; springer Randen lidt frem, og faaer saaledes et ujevnt og bålge- formigt Udseende. : De fem første Par falske Fødder ere' af sædvanlig Form; sjette Par derimod af en særegen Beskaffenhed: det>er lidt-kortere end femte Par, Grundleddet langt, førneden lidt smallere; Endeleddene særdeles korte, plumpe, koniske eller tilspidsede, lidt bagud krummede næsten: som Klåøer. Haleappendiwxet bestaaer af en enkelt Plade, er bredt, overmååde kort, tilspidset, i Enden afrundet. Af Kroppens Ringe ere de midterste 8 58 de stårste; fårste' Ring og. de to sidste 'erejde mindste: Bagkroppens tre-forste Ringe' ére kortere end' nogen af Kroppens:Ringe: Sidepladerne have, i Almindelighed tålty' en firkantet Form "med ifrundede ”Vinklér; "første Plade” ér mindre end”, aniden;'"denne & den stårste, af lidt stårre Brede end Håjde; tredie og fjerde er lidt mindré érid anden; fjerde mangler aldeles 'Endsnit i "den bageste Rand; de tre folgende Plader blive gradéviis mindre; femte og sjette" have” et fig Indsnit i den bageste og nederste Rand. : Det her beskrevne Individ var en fuldvoxen Han. Jeg: har ikke seet Hunner af denne Stårrelse. OQverhoved vare blandt et stort Antal Individer kun et Par af det her beskrevnes Stårrelse (8), Resten "der- imod meget mindre (3 til 4”). Disse smaa Individer vare temmelig sammentrylikede, og det andet Fodpar var mindre udviklet hos dem; men idvrigt stemmede de saa aldeles overeens med det beskrevne i alle En- keltheder, at jeg ingenlunde kan ansee dem for at være specifisk for- skjællige. ! Nærværende, Kræbsdyr er fundet ved. Fiskenæsset, lime, Godthaab og Holsteinborg. Uagtet;det- er aldeles 'iojefaldende, . at; den ørnen amt fjpod henhårer' til. Gammarina- Miln.-Edw:, passer -den;;dog ikke, inden af idé hidtil. opstilledé Slægter Ja, .sstrengt;! taget; stemmer: den ikké engang fuldkomment med nogen af de to Afdelinger,.…,der ;dånne-denné Familie; thi, »medens. den «efter sine fleste: Forhold. tilhérér Såltatoria, nærmer den sig ;idøg| Gressoria!,xediyde|foddannede Fålere 0. siv Jeg henfører den derfor -som;'en: ny; Slægt 'til Gaommarina saltatoria, ;men -be- tragiter "den stillige;|,som;;.en |forbindenide ; Form! mellem fisse og G gressoria. id obgi 'E ; 19509 hd 1" Fschyjrocerus ry) Fe Mandibulæ magnis.dnstructæ palpisy! qvorum yultimus articulus obovatus;hsfere truncatis;…antennæspediformes;upediincuilus: (2: pars "basalis) antennnarum multo. longior flagello:(5: parte terminali);qvod per- paucis modo; gaudeisdrticulis;|antennæ supeériores-flagello åppendicu- lari brevi; uniarticeulato-ornatæ ;ypedes; primi paris minuti sed validi, manumgvé, .gerentes;:pedes:…secundi paris maæximiy' manu porténtosæ in adultis! magnitudinis ;armati;sreliqvi pedes solito. forme more:«conformati; pedes spurii qvarti, quinti & 'sexti- paris saltåtorii; articulus basalis sexti paris: åriiculis terminalibus«triplo -vel-quadruplo-longior; sannuli abdomi- nales,åres, anteriores, annulis thoracisbreviores; epimeri, mtedicerns is: magni= tudinis. "Jeg hår optaget de to første Pådpars Storrelsesforhold, hvilket, især hvad ”åndet Par angaaery ér'Såa frappånty i i Slægtskåråkterén, uden at lægge nogen videre Værd derpåa som Deél ”af "denne; "da maaskee netop dette Punkt ved fleré'"Artérs Opdagelse maa modificeres," Fåler- nes Beskaffenhed anseer jeg derimod især for væsentlig ++), .… Afbildninger: Tab. III, fig. 14, a. Ischyrocerus angvipes; .b. de overste Fålere; c. Bisvoben; d. de underste Fålere; e. Kindbakker med Famlere; f. første Par Kjæber; g. andet Par Kjæber; .h. de to sidste Led af Tyggefåddernes Famlere; "i. første. Par Fodder;. k. sjette Par Fådder; .L. femte Par falske Fådder; m. Bagkroppens sidste Ring med Haleappendix og sjette Par falske Pådder. ” AF -oyvgos; stærk, og! x89ag, Horn, 5: forsynet med stærke Horn Med Hensyn til Folernes stærke Bygning har Jeg vaigt dette Navn. , ”) Artsnaynet angvipes, krumfodet, er valgt paa Grund af Haandens Form hos. andet Fodpar. ' 8% 60 Metoecus Medusarum. År. (Tab. ML, fig. 15). (Oniscus Medusarum' Fabr, Fn.' gr. vn. 232). Dette Dyr udmærker sig, ligesom adskillige mærstaaende,…ved»en tyk, opsvulmet Krop, en smallere Bagkrop, et stort Hoved:o.s. v. Jeg har seet Individer fra omtrent: 3” til 10%, eller maaskee endnu lidt storre; dog synes de store Individer at være langt sjeldnere end de smaa: Hovedet er stort, tykt, ovalt, af meget'stårre:Håjde end Længde, fortil ligesom brat afstumpet, dog med afrundede: Kanter og en: Fordyb- ning omtrent i Midten af den forreste Flade, fra hvilken Folerne udgaae. Folerne ere meget korte; ved "at; sammenligne dem med Hovedet; finder man, at de maaskee overgaae dettes Længde lidet; "hvorimod 'de omtrent indeholdes to Gange i dettes Hojde. Det første Par, som .sidder,;håjt ovenover det andet,… omtrent i Midten af Hovedets Håjde, er ikke alene noget længer end dette Par, men ogsaa af stærkere Bygning." Af Form er det syldannet, og bestaaer af Svibe og Skaft.. Skaftets forste Leder kort, tykt, i Enden tykkere end ved Roden; andet og tredie Led ere meget korte, indbyrdes omtrent af lige Længde, tilsammen kun halvt saa lange som første Led. Svåben er idetmindste dobbelt saa lang som Skaftet, uden Spor til Led, spidst til- låbende, langs den nederste Rand besat med temmelig lange Bårsteér. Andet Par Fålere ere anbragt mod Grændsen af Hovedets Un- derflade. Skaftets sidste Led er næsten saa langt som de to foregaaende tilsammentagne. Den tilspidsede, syldannede Svøbe er kun lidt' længer end Skaftet, og viser hverken Led eller Borster. Øjnene ere meget store, og indtage næsten ganske Hovedets Sideflader, saavelsom . den .storste Deel af den. forreste Flade.… To Ste- der paa hver Side vise de en mårkere (rådligblaa) Farve”). ”) Hvad her er sagt om Øjnene, passer sig kun paa de i Spiritus opbevarede Indivi- der. Hos levende Dyr er Forholdet anderledes, hvilket deels sees af Fabricius, deels ogsaa direkte Erfaringer over nærstaaende Dyr paa vore Kyster have lært mig. 61 Muriddelene udmærke! sig især ved den fine og spæde Bygning af Rindbakkernes Famlere. Tyggefådderne ende med tre Plader, en min- dre i Midten og en stårre paa hver Side. Første og andet Par Fødder ere smaa, og stemme næsten ganske overeens; kun er første Par ubetydeligt kortere, og af lidt stærkere Bygning, medens de enkelte Dele hos det andet Par ere mere lang- strakte og smalle. Begge frembyde de en Særegenhed, som begrunder Opstillingen af en ny Slægt: første Led er stort, langstrakt ægdanneét; andet Led kort og af sædvanlig Form; tredie Led kort, temmelig bredt, skraat afskaaret i Enden, saaledes at:den bageste-nederste Vinkel bliver meget spids. Hos det første Par udgaae fra denne Vinkel fem til sex Torne eller stive Bårster, hvilke synes at mangle hos det andet Par Fidder, hvor denne Vinkel ogsaa er mindre fremtrædende. Fjerde Led, Haander, er kort, bredt, triangulært med Toppunktet vendt opad; fra dette Led. udsendes gaffel- eller saxagtigt to Grene, af hvilke den, forreste er toleddet (denne sammensættes altsaa af femte og sjette Led), den bageste derimod kun beéstaaer af et Stykke; denne sidste er næppe ved' Artikula- tion adskilt fra Haanden, men maa snarere betragtes som en Processus af denne: "Den forreste Greens første Led er langstrakt, bredt ved Roden, mod Enden tilspidset; det andet Led er en lille, spids Klo. Den bageste Green er lidt kortere end forreste (begge Leddene tilsammen- tagne), ved Roden bred, og ender meget spids. Begge Grene. have den Rand, de vende mod hinanden, fiint saugtagget; selv med Rloen er dette Tilfældet. Tredie og fjerde Par Fødder ere længere end de to foregaaende Par, indbyrdes lige lange og eensdannede; første Led, det længste, er næsten linieformigt; andet Led meget kort, smallere end første; tredie Led dobbelt saa langt som andet og meget bredere; fjerde Led lang- strakt ovalt, i Enden lidt smallere, ligesom de to foregaaende Led langs den bageste Rand besat med Bårster; femte Led af "Længde omtrent 62 som fjerde, smalt, > linieformigt, "langs' den: bageste "Rånd &gånske tæt besat med megét korte og stive Bårster; sjette Led en'lang- Rlos bs" Femte, sjette og syvende Par Fødder æeré” særdeles "langstrakte, flade og tynde, og "have indbyrdes «næsten samme Form og Ståorrelse. Fårste Led er langstrakt! og linieformigt; vandet: Led er overmaade»kort, og holder næppe mere end 14 eller £ af det foregaaendes Længde; tredie Led mere end dobbelt: saa langt 'som andet; "fra" dets bageste -mederste Vinkel udgaaer en Torn eller Bårste; fjerde Léd længer end andét øg tredie tilsammentagne, linieformigt, "langs den forreste”"Rand besat med en halv Snees korte Bårster; femte Led er længer men tillige smallere end noget af de foregaaende; ogsaa: dette har langs den forreste ed (6 til 7) korte Borster. Af de falske Fødder ere de tre første Par Sviinmefdldel) de tre sidste Springfådder; som sædvanligt: Formen har just ikke noget særegent; det sjette Par er længer end det: femte, -og dets Grundled er meget længer end Endeleddene, ) Haleappendixet er en enkelt, lille Plade, noget manen MR af omvendt Triangelform. Kroppens Ringe ere korte, og vise ikke stor Forskjællighed indbyrdes i saa Henseende; imidlertid ere de forreste dog lidt kortere end de bageste. Sidepladerne ere meget smaa, ialmindelighed af me større Længde end: Højde, (omge Afbildninger: Tab. IHT, fig. 15, a. Metoecus Medusarum; EN de åverste Fålere; c. de nederste Fålere; d. Kindbakker med Famlere; e. forste Par Kjæber; f. andet Par Kjæber; g. Tyggeføédder; h. første Par Fødder; i.'Haanden stærkt forstårret; k. andet Par Fødder; 1 tredie Par Fådder; m. sjette Par Fådder; n: meine løn to økdste jule —— falske Fodder og Haleappendix? | »Åt nærværende Art» somser:nedsendt-fra annen Omenak'og Frederikshaab, kortsagt saavel fra! nordlige "som sydlige Distrikter "af 63 Grønland, er identisk: med Fabricius's; Onicus Medusarum, synes udenfor al Tvivl. At den ikke passer ind i Slægten Hyperia, saaledes: som Milne- Edwards. begrændser den, bliver. ligeledes; klart af fålgende Ord i Slægs- karakferen : pattes gréles, non prehensiles. et. ayant; toutes. a peu, pres. la méme forme. Enten maatte altsaa Slægtskarakteren væsentligt forandres, eller en. ny Slægt opstilles (thi i de åyvrige Slægter af Familien Hype- Er kan den endnu mindre finde en. Plads)... De..to forste " Fodpars mærkelige Form antager jeg for vigtig nok. til. at; motivere: Opstillingen af Slægten Metoecus"). Metoecus År. Pedes priuii et secundi påris reliqvis -pérmulto: breviøres,… sed validi, manuigve armati cheliformi.' Årticulus horum pedum quar- lus, gvi.forma præditus est triangulari, manum efficit, a'cujus' margine inferiori prodeunt pollex biarticularis anterior ;ét digitus posterior. " Pri- mus pollicis; artieulus.(v.. qvintus pedis) magnus, conicus; secundus ung- vis, est pusillus.… Digitus conicus, pollice aligvantillum brevior. Marqo utriusqgve pollicis articuli posterior, margoqve digiti anterior per totam longitudiiem serraii'… Cetera cum-genere Hyperia ferme conveniunt. Themisto arctica kr. : fiere Gaudichaudii Røss.): (Tab: IV, fig 46). : Kun et. enesté Individ af-denne Amfipod har jeg seet”), Det'er nedsendt fra det nordlige Gronland til det kongelige Museum. Formen er langstrakt, stærkt sammentrykket, altsaa tynd og med flade Sider. Udstrakt belåber Længden fra Panderanden til Halespidsen ”) veto ost ingvilinus, en. Indsidder eller 'Een, som båer hos; en Anden. ””); Senere har jeg dog i den naturhistoriske Forenings, Museum) blandt andre;Kræbs- dyr fundet et Par mindre vel konserverede Individer, nedsendie, £= det fydlige Grønland ved Hr. Hollbøll. 64 mere end 4”; i den noget krummede Stilling, hvori: Dyret sees afbildet, holder det 44, ESS Hovedet er vel afrundet, og viser nogen Tilnærmelse til Kugte- form; dog er det ikke saa stort og saa opsvulmet som hos adskillige andre Hyperiner. Det er noget sammentrykket og dets Højde henimod 4 Gang stårre end dets Længde. Den forreste Flade har i Midten en Fordybning, af hvilken Fålerne fremtræde; ovenover Fålerne fremrager en lille Knude eller Ophåjning. De overste Folere, som have en noget buet Form, ere meget kortere end de nederste, og naae næppe 2 af disses Længde. Det er vanskeligt her at skjælne mellem Svåbe og Skaft, da disse Fålere (for saavidt jeg uden Dyrets Sånderlemmelse har kunnet udrede deres Bygning) kun bestaae af to Led, af hvilke det første er saa kort, tykt og bredt, at det snarere ligner en Knude paa Pandefladen end et Led af Fålerne. Andet Led er meget langt, trindt, noget krummet, ved Roden meget tykt, i Enden stærkt tilspidset, besat med nogle Bårster langs den underste Rand ved Roden. Hos de nederste Fålere har jeg kunnet skjælne fire Led, eller'et treleddet Skaft og en Svåbe. Fårste Led er meget kort; andet Led lidt længer, cylindrisk; tredie Led atter længer end andet. Svåben er lige, tilspidset, og omtrent tre Gange saa lang som Skaftet. Den synes, ligesom de åverste Fåleres .SSvåbe, at vise Spor til Ringe; dog saa uty- deligt, at jeg ikke tår have nogen bestemt: Mening herom. Ojnene indtage ganske Hovedets Sideflader, Munddelene har jeg ikke kunnet undersåge, . da Individet maatte skaanes. Jeg vil derfor kun bemærke, at jeg fandt et Par smaa, til- spidsede Redskaber rage frem over Roden af dé nederste Fålere,” mellem disse og de åverste, Formodentligen er det'Endespidserne' af Kindbak- kernes Famlere. : : 65 Første Par Fødder er det mindste og svageste, og synes, foruden Rloen, kun at bestaae af fire Led, fordi tredie og fjerde ere tæt forenede: forste Led er det længste; andet Led meget kort; tredie Led længere, omtrent af Længde som fjerde; femte Led langstrakt, næsten linieformigt; i Enden af dette findes en lille, tynd, men -overmaade spids Krog, oven- over hvilken er anbragt en Bårste eller Torn, næsten af Kloens Længde. Andet Par Fødder stemmer overeens med første, kun er det af lidt større og stærkere Bygning; ogsaa viser det to (men kortere) Bårster evenover Rloen. Tredie og fjerde Par Fødder have indbyrdes samme Bygning, men fjerde Pår er noget storre og stærkere. Forste Led er det længste; andet det korteste; tredie mere end dobbelt saa langt som andet, i Enden bredere end" ved "Roden, den forreste Rand forlænget til en Torn. Fjerde Led er omtrent dobbelt saa langt som tredie, bredt, ovalt, haand- formigt, langs den bageste Rand lidt tagget og forsynet med Bårster. Femte og sjette Led tilsammentagne danne en meget stor Klo: femte Led er langt og noget krumt; sjette Led, som er meget kortere, ender tilspidset. | Femte Par Fødder har en monstrås Længde (omtrent ;8”” hos det beskrevne Individ), og er i Forhold til Længden meget: tyndt: og fladtrykket. Første Led er langstrakt, noget: ovalt; andet Led overmaade kort; bagtil dannende en fremragende Spidse; tredie Led er bredt; om- trent dobbelt saa langt som andet, dets bageste Rand forneden udtrukket tl en Torn; fjerde Led er længer end forste, linieformigt, dog lidt smallere i Enden; femte Led "det længste,” overmaade' smalt; mæsten traadformigt; sjette Led en svag, fremadrettet Krog. Sjeite og syvende Par Fødder. ere indbyrdes lige, og stemme i Hovedsagen overeens med femte Par; dog ere de langt kortere, og. naae kun til Enden af dettes fjerde Led; første Led er det længste, af en langstrakt-fiirkantet Form; tredie red er forholdsviis meget længere og 9 66 smallere end samme Led hos-femte: Par;” fjerde 'og” femte Led ere ind- byrdes næsten lige lange; dog hår femte;Led Fortrinnet,i Længde. Htroppens to første: Ringe) have tilsammentaghe;'omtrent. 1sammeé Længde som Hovedet; de bageste Ringe ere noget-større end 'de. forreste, dog ikke betydeligt; Bagkroppens tre første Ringe tilsammentågne have om- trent - samme Længde som: Kroppens » syv. Ringe« ;tilsammentagne. ;De falske Fødder, hvormed disse tre Ringe: ere forsynede, ere: af sædvanlig Beskaffenhed, næmlig haarbesatte ;»Svommefådder. De tre sidste: Par falske Fødder udmærke sig ved at være særdeles fladteyblede; næsten hud- eller bladagtige. THaleappendixet er en enkelt, langstrakt, triangulær Plade: Epimererne ere temmelig" rudimentære. : Afbildninger: 'Tab. IV, fig. 46; a,.'Themisto arctica Kr.; -b.-de overste Fålere; "e. 'de nederste Fålere,.…d. det første Par,Fådder; é…det femte; Led i én anden Stilling for at vise Kloen og Bårsten; f. fjerde Par Fiådder; g; Haleappendixet; h. sjette Par falske Fådder. Det her beskrevne Dyr maa," idetmindste; forelåbigt, "have | sin Plads i Slægten Zhemisto Guerin, med hvilken det stemmer i-alle,…af Guerin angivne Karakterer +). Imidlertid findes i Milne-Edwards korte Karakteristik af. denne Slægt et Skjælnemærke «(pattes: de la seconde; paire terminées par une petite main imparfailement' didactyle), som ikke synes at passe paa det: men i nogen anden Slægt -af Hyperinerne kan 'det endnu meget mindre henstilles. j At denneArt ikke er identisk med Themisto Gaudichaudii (rer troer jeg med. temmelig -god «Grund at turde mene; derimod” er det: vist- ") Themisto Gaudichaudii Guerin. . Corpore elongato, luteo; capite globoso; antennis inferioribus longioribus; pedibus inæqvalibus, qvinto part longissimo; caudæ appendicibus planis, ciliatis. "AREDIS ”'") » Guerins Beskrivelse findes i Memoires de la Soc, d;Hist, nat. de Paris, OR IV, et Skrift, der, saavidt mig bekjendt, ikke er i Kjøbenhavn, og som jeg altsaa ikke har kunnet sammenligne, Den ovénanforte Diagnose er tagen af App. til Ross's Rejse. 67 nok meget rimeligt at holde den for identisk smed. Ross's 'Themisto Gaudi- chaudii, da den stemmer meget godt med'Angivelserne i Ross's: Ap- pendix. Dr vort Skulde:den, hvad jéo ikke tvivler paa, bekræfte sig som" en, fra den-guerinske forskjællig, Themistoårt; mener jeg, at Benævnelsen. 7'he- misto aretica ikke vil være upassende for den, i Modsætning til den. tidli- gere bekjendte Art, der er funden i Sydhavet. Themisto crassicornis. År. (Tab. IV, fig. 17). De største Individer, jeg kår seet af.denne, som jeg antag'er, nye Art (af hvilken adskillige Exemplårer. opbevares idet kongelige Museum) havde en'Lænøde;af omtrent £'”,fra 'Panderanden til, Halespidsen. Formen ér noget mindre langstrakt ;0g sammentrykket end ;hos foregaaende Årt; øgsaasynes:Hovedets Hojde forholdsviis «at ;være mindre. Følerne ere megét "korte, ; dog de overste i endnu håjere Grad end de nederste. bs | De øverste Fålere ere. meget: tykke og. stærke;.…de bestaae af tolLed :-etstykt, cylindrisk-Grundled' og et ligeledesitykt. og: plumpt;,. konisk Endeled,;der, omtrent har samme Længde som Grundleddet. "Den nederste Rand/eg:Enden af dette er. besat med imange, lange, og stive, lidt krum- mede Børster. JDenederste Filtre erbikke! blot læfigere;;énd, de veste) men ngsaa Jaf. en!) smekrere, Bygning... De, have kvii tre;Led) af; livilke- det første er det korteste, eller i det Højeste ligesaa langt som idét andet; det tredie er tyndt og.spidst;y nomtrent;dobbelt;saa langt som de to fore- gaaende tilsammentagne. De'1op første Par Fiddér ere: innen smaa, dog just. ikke af nøgen "svag "Bygning; ide bestaae. af. det sædvanlige Antal; Led ,;;men kunne: næppe; siges ;at besidde nøgen (Haand, hefterdi;femte, Led 'er. smalt, 9% 68 konisk; sjette Led er en krum og spids Klo. "Disse Fodpar ere temmelig stærkt forsynede med Bårster. . Tredie og fjerde Par Fødder have omtrent samme Form som hos Themisto arctica, det vil sige, deres fjerde Led: danner en Haand, til hvilken femte og sjette Led udgjåre Kloen. - Ogsaa disse Fodpar: ere forsynede med Bårster, De tre sidste Fodpar stemme ligeledes i Hovedsagen overeens med de samme Fodpar hos Th. arctica, og det femte er det længste lige- som hos denne; dog ikke i samme overraskende Forhold: Spidsen af sjette og syvende Pars Klo naaer næmlig næsten til Midten af femte Pars femte Led. Ogsaa synes disse Fodpars Bygning ikke at være tynd og svag i den Grad som hos Fh. arctica. Bagkroppens falske Fødder 0. s. v. ere som hos foregaaende Årt; kun er sjette Par falske Fådder og dets Endeled smallere end hos res hvorimod Haleappendixet er mindre langstrakt. Følgende korte Diagnose kan tjene til denne Arts Adskillelse fra foregaaende : Th. crassicornis: antennis superioribus biarticulatis, bre- vissimis, reetis, validissimis; articulo basali cylindrico; articulo: termi- nali longitudine basalem ægvante, conico, setis plurimis: longisqve mar- ginis inferioris et acuminis ornato ; antennis inferioribus: triarticulatis: Afbildninger: 'Tab. IV, fix. 17, a. de åverste Fålere; 'b.rde nederste Fålere; c. forste Par Fødder; d. tredie Par Fådder; e. femte Par Fådder; f. syvende Par Fådder; g. Se og det sees Par falske Fådder. le Lestrigonus exulans Kr. (Tab. IV, fig. 18.) Af denne lille, nye, grénlandske Amfipod har jeg "kun seet et eneste Individ (af omtrent 3177 Længde), hvilket er. nedsendt :af Hr. Hol- bøll fra det sydlige Grénland, og opbevares i den naturhistoriske Forening. 69 I Habitus nærmer: Dyret. sig- temmelig meget till Metoecus Medu- safrum; (dog tilbyder Fålernes Længde et let opfatteligt, Skjælnemærke. De åverste |Folere,… hvis Længde omtrent er lige med Hovedet og Kroppens to) forste Ringe» tilsammentagne, ere" fireleddede,; eller bestaae af et treleddet Skaft og en. Svoåbe: + Skaftets: Ledere" meget korte, indbyrdes” omtrent lige lange, vaf storre Hojde end; Længde, 1Få- lernes fjerde Led, eller den Deel, jeg betragter som Svoben, er omtrent fire Gange længer end Skaftet, og af en mærkelig og ualmindelig Form; det er stærkt krummet i Enden; den fårste Halvdeel kunde kaldes teen- dannet, da den er trind, tykkere i Midten og i begge Ender tyndere, dog især mod den forreste Ende; den sidste, krumme, meget tyndere,. Halv- deel: er tydeligt deelt i en Mængde (13 til 44) korte Led, og har Form af en Perlesnor. De nederste Folere ere lidt længere end de åverste (dog kun ube- tydeligt) men bestaae ligeledes af et treleddet Skaft og en Svåbe; Skaf- téts forste Led er meget kort; andet Led idetmindste dobbelt saa langt; tredie Led omtrent saa langt som første og andet tilsammentagne. Svå- ben er kun lidt længer end Skaftet, traadformig, leddet (bestaaende af 16 smaa Led eller Ringe). De to første Par Fødder ere smaa, indbyrdes omtrent af eens Dannelse, uden Haand; første Led langstrakt, dog temmelig bredt; andet Led meget kort, noget fiirkantet; tredie Led triangulært, den bageste Rand forneden uddraget 'i"enSpidse,”hvilken hos det andet Par Fådder fremtræder stærkest; fjerde Led er stårre end tredie, men viser et lig- nende Forhold; femte Led langstrakt, smalt, spidsere i Enden, lidt krummet, eller idetmindste den forreste Rand noget udbåjet; Krogen meget tynd og kun lidet krummet. Dette Dyrs åvrige Bygning stemmer ganske overeens med Slæg- ten Hyperia eller Metoecus, og kan altsaa forbigåaes med Taushed. 70 Jeg troer åt være beføjet til'at; henføre det:herkorteligien beskrevne Dyr til Slægten Leéstrigonus Mil.-Edw., -da-det besidder en';Egenskab, der”angives:som- karakteristisk vene for denne» Slægt »blandt »ålle Hype- rinerne; næmlig: Folere, hvis Svobe: bestaaer iåf mange Led”): Med? Hen- syn "til den korte Æntydning, M.-E. giver over deiv 'eneste!tilforn bekjéndte Art (Lestrigonus: Fabrét),ver folgende; Diagnosé:udkastet: bal, ofrod Lestrigonus exulans: - antennis superioribus ark capitis cum primo et secundo corporis 'annulo juncti; pedunciilo bre- vissimo, triarticulato; flagello pedunculi "Tongitudinem gvadruplo ”su- perdnte, 'parte basali crassiori, fusiformi, "parteqve terminali fili- formi, multiarticulato ; antennis inferibribus ejusdem ac superioribus' lon- gitudinis vel paullulo longioribis; pedunculo triarticulato, flagellogve parum longiori, multiarticulato ; pedibus primi et secundi paris manibus destitutis. Jeg: har givet denne nordiske Art Navnet exulans med Hensyn til, at Slægtsnavnet Lestrigonus oprindeligen tilhårer et Folkeslag i Italien; ligesom ogsaa den eneste forhen bekjendte Art af denne A me fipodslægt er funden i et sydligere Hav. | Afbildninger: Tab. IV, fig. 48, a. de .&verste Fålere; b. de nederste Fålere; c. det forste Par Fødder. i É Hyperia. oblivia,r. (Tåb. TV, fig. 49) "Formen af denne Hyperia, hvoraf jeg kun har seet et eneste Individ fra det sydlige Grønland, stemmer temmelig overeens med ”) Et nudet Skjælnemærke, - at Branners første, Ring skal være FiduD ED LE, hes Slæg- ten Lestrigonus, passer "mindre godt, men kan naturligviis ikke ene motivére nogen Adskillelse mellem disse Dyr. 7N H… Latreillii,,…. hvilken: iden øverhoved staaer,[nærmest af, alle hidtil, be- kjendte Hyperiaarter. Deé øverste Folere,erenkorte (omtrent, af Hovyedets, Længde), men af'en temmelig stærk Bygning. Leddenes-Antal.er fire; det første kort,;. andet og tredie endnu langt kortere (begge tilsammen næppe halvt saa lange som» første) og tillige højst utydelige;,saa;.at deres «Tilstedeværelse som to særskildteLed næppe kan synes hævet. øver al Tvivl; fjerde Led (eller Svében) em merel;end,;dobbelt:'saa langt som, de tre. forezaaende ”tilsammentagne, stærkt;stilspidset, »meget ”krumt - eller. krog formigt ,…langs…en….stor Deel af den nederste Rand tæt besat iméd korte, -blåde, krumme. Haar. Dejnederste Følereere endéel længere, meni meget. tyndere ;end de åyerste,r0gligeledes fireleddede: - første og. andet Led; meget.korte,. ind- byrdes omtrent lige lange; »tredie Led" saa' langt som. .de"to.foregaaende tilsammentagne; fjerde Led meget. tyndt, tilspidset, lige, næsten trerGange saa-langtisem-de tre. foregaaende. tilsammentagne. hFørste Par Fødder. er lidet, »men stærkt bygget: første Led er -det længste åg tillige temmelig: tykt; andet'og-tredie Led meget korte, og saa nøje indbyrdes: forénede ; -af;”det-er: vanskeligt-at bestemme Grændsen mellem dem; fjerde; Led kenger-end de.-to- foregaaende- Led. tilsammentagne, meget tykt;; femte Led; næsten af. Længde som; fjerde, lidt..tyndere, i Enden. noget tilspidset; sjette Led. en temmelig: lang.og.spids:men ikke meget krum Klo. Endeel lange, meget tynde og”blåde Bårster; bemær- kes i Enden af de tre første Leds- bageste Rand, langs' hele den bageste Rand af fjerde Led, og paa saavel forreste som bageste Rand"af femte Led. Andet Pår Fødder overgaaer 1 Længde” foregaaende' Par+), men er meget spædere; de forskjællige Leds indbyrdes Længdeforhold er temmelig overensstemmende, men tredie og fjerde Led udsende fra Enden af den bageste Rand en temmelig betydelig, nedadrettet Forlæn- ”) Her maa mærkes, at første Par i Afbildningen er fremstillet stærkere forstørret end andet Par. 72 gelse; Kloen er overmaade tynd og''slet ikke: bøjet; Haarbeklædningen er sparsommere end hos foregaaende Par. Tredie og fjerde Fodpar overgaae: fårsterog andet Par i'Længde, og stemme i Form overeens med'samme Fodpar hos "Metoecus! Mé- dusarum. ihspl Delte er ogsaa 'Pilfældet-medde tre sidste Fodpar, som 'overgaae de foregaaende i Længde, men indbyrdes omtrent:ere lige lange. Falske Fådder, Sideplåader og Haleappendix ere ligeledés' tem- melig overeensstemmende med disse Dele hos Metoecus Medusarum,og udfordre derfor ingen nærmere Beskrivelse. Jeg har kaldet denne Art, hvis Ydre ikke syntes mig atofrembyde nogen Anledning til et passende Årtsnavn, oblivia, fordi den længe-har . undgaaet min Opmærksomhed. Den fålgende Diagnose adskillervden fra de af Milne-Edwards anførte Hyperiaarter. Hyperia oblivia: antennis superioribus brevioribus, validis, unci- natis, setosis; antennis inferioribus gracilibus, flagello scapum longitudine ter supcrante; pedibus secundi paris gracilibus, margine tertii et gqvarti articuli posteriore infra in stylum producto, ungue non inflexo ; pedibus tertiiiqvar- tique paris, ut duo paria priora longitudine superantibus, ita a paribus:se= gventibus, qvæ invicem ejusdem- fere- sunt dongitudinis, superatis..…: 12 Qvinque paria ultima formam horum parium in Metoeco Medu- sarum prorsus imiltantur. I eis Afbildninger: Tab. KV, fig. 49,.a. de. overste, Folere ;,b: nederste Filere; c. første Par Fådder; d. andet Par Fådder; e. tredie Par Fåd- der; f. Bagkroppens tre sidste Led med falske Fødder. .og, Haleappendix. 75 II. Beskrivelse af nuiile gronlandske Rræbsdyr mk nler Amfipodordenen. Praniza Remhard: Kr. (Tab. IV, fig. 20) Prof. Réinhardt har. fundet/ito Individer af denne. Praniza i Svæl- getlaf' en Bythites fuseuss' og,;godhedsfuldt;meddeelt mig: dem til Under- sågelse.… Det' synes; at: være;-Hån: seg Hun. …Jeg.begynder,;med den førstes Beskrivelse. i i Længden er omtrent 27; eng guulågtig. Skaftet, af. de|indre… Folerey ”dersere længere end 'de ydre Eålere; har omtrent! samme Længde som Syoben, og;eritreleddet;, forste Led meget kørt; «andet Led omtrent dobbelt saa langt; tredie Led-længst; endog længer end . de! to; foregaaende itilsammentagne;;;i Tykkelse ere, Leddene mæsten. overeensstemmende. Svåbeni;'er tyndere, tilspidset; syvleddet; Leddene omtrent af live, Længde, i Enden, forsynede, med smaa Bosted hvilket. ogsaa;er Tilfældet ;meéd -Skaftets- Led, Hos de 'yderste Fålére er Skaftet meget længer end Sribem, og; længer. énd de inderste. Fåoleres, Skaft: Af-dets. tre; Led ,er det første. meget kort , detandet særdeles langt, og, det: tredie staåer omtrent midt imellem "begge; disse.,i Henseende! til Længde. 1;Syvåben har, jeg. ikke kunnet bemærke flere, end to, meget "smaa Led; det andet…af disse er forsynet med.,,et Par, lange "Børster. Hovedet,…der i Længde omtrent;'er. lige, ;med Elappeiljte forste 10 74 Ringe, er bagtil afskaaret, paa Siderne afrundet, fortil noget forlænget og stumpt tilspidset. Øjnene, som indtage Hovedets Sider, ere meget store, frem- staaende, af bruun Farve og ægdannet Form. Munddélene-har jeg, ikké, kunnet undersoge, då Individerne, maatté skaanes. | RE IUEL NNE Kroppen eller Thorax bestaaer af fire Ringe: den fårste er om- trent af Hovedets Brede, meget kort; den anden er længer, men ikke bredere; den tredie er omtrent saa lang, som de to foregaaende tilsam- mentagne, og tillige noget bredere; den fjerde er baade den bredeste og længste, idetmindste saa lang, som de tre foregaaende tilsammentagne. Til: disse. fire Ringe ere” hæftede fem Par” Fødder, næmlig et Par' til hver af de tre fårste Ringe'og to Par'til den fjerde. I Byg- ning stemme Fødderne meget overeens: de ere tynde, langstrakte, og bestaae af 6 Led; forste Led er langt, andet, tredie og fjerde” Led korte, : femte Led atter langt og sjette Led en svag Klo; fjerde Par er' hæftet til den forreste Deel af fjerde Ring, femte Par' derimod allerbagest, Bagkroppen eller Halen, der er meget smallere: end"Forkroppen, men omtrent lige bred i sin hele Længde, bestaaer af' fem, næsten lige store Ringe. Breden af disse Ringe er meget stårre end Længden, og de have Form af en langstrakt Fiirkant. 'Til'Underfladen af disse Ringe ere hæftede Svommeredskaber, der: bestaae: af ovale Plader, hvilke frå Enden udsende en Deel lange Bårster: — Halens sidste Led er ved den bageste Rand forsynet med fem saadanne Plader,' af hvilke de to Side- plader paa liver Side ere noget langstrakt-ovale; Formen af den mid- terste har jeg ikke kunnet fremstille med nogen Sikkerhed, . formedelst Mangel af'Individer til Sånderlemmelse; "den er imidlertid: bredere end de andre og, som jég mener, i Enden. stumpt-afrundet. De Egenheder, hvori det Individ, jeg troer at kuniie''betragte som en”Hun, adskiller ”sig "fra" det allerede beskrevne, ere"følgende: det 75 ervhide større (Længden omtrent 721); Ojmenerære) mindrevog af en lysere Farve;- Kroppen bestaaer kun:af tre Ringe, af hvilke den sidste, som er aflangstrakt-oval Form, er overordentligt:stærkt udviklet; og viser en gjennemskinnende', guul' Masse, der maaskee kunde: dannes: af" Æggene; de tre sidstenFodpar ere hæftede til den omtalte tredie Ring; det tredie ved den forresteRand, det fjerde ved Midten og: det femte bagtil. — Halen er endeligen mindre i Forhold til Kroppen endvhos: Hannen. Tab. IV, fig. 20, fremstillér Hannenvaf-denne Pranizaart. Uagtet jeg ikke" tvivler paa;! at nærværende Praniza, som jeg"har opkaldt efter Opdågeren, udgjér en ny Art, vover jeg dog ikke åt give nogen Diagnose” for den”); deels fordi de tidligere: opstillede Arter ikke alle ere saa udførligt beskrevne 'eller'saa nåjagtigt: afbildede, atoder kan anstillessmnogen over alle Legemets'Dele' sig udstrælikende Sammenligning mellem dem 'øg nærværende Årt; deels fordi jeg, som ovenfor'bemærket, ikke«har kunnet undersåge: denne: sidste-1 alle. Dele med den tilbårlige Nøjagtighed, da Individerne: maatte skaanes. Nærmest; synes den mig:'at staae /Ø”estwoods Pr. maculata, fra hvilken den dog adskiller 'sig ved For- holdet af de yderste Fåleres Skaft til de inderstes, saavelsom ved: den Omstændighed , at Hannens 'Thorax kun. bestaaer af fire Led 0. 's. v. Jæra nivaålis År. (Oniscus marmus Fabr. Fn. ør. n, 2299). (Tab. IV, fig. 21). Denne Isopod, som i Habitus har nogen Lighed med en Idotea, er af en langstrakt- oval (næsten lineær) Form med temmelig: hvælvet, langs Middellinien noget tagformigt hævet Rygflade. Farven er brunagtig. 7”) Westwood har i sin Oversigt af Slægten Praniza (Ann. des sc. natur. XXVII, 316) taget Diagnoserne før. de ham bekjendte Arter ene; af Farverne ;, hvilket næppe kan billiges, da Krustaceerne, som .bekjendt, altid forandre Farve ved Opbevarin- gen i Spiritus. i 10” 76 dængden:: er-omtrent 12"; den tstérste Brede, .som falder over Kroppens tredie og fjerde Ring, ”omtrent:2/4 HI om9 Hovedet; som i Længde overgaaer kkeyidis første e Ring lidtyrer er: bagtil-bredere end foran;” dets-forreste Rand] ér'i-Midtensnoget: udbuet, eller danner en stump Vinkel;;paa hvis Sider ere flade Udsnit De overste Folere ere særdeles- korte (de naae;næppe:til; Enden af de nederste Fåleres sandet. Led); og bestaae af 5: Led, eller, om man heller vil, af et Skaft og en fireléddet' Svobe: første Led! eller Skaftet er megettykt- og stærkt; i Enden har det dét: ydre Hjørne skraat af- skaaret, medens det indre Hjørne. danner: en lidt fremrågende Knude. Fra det: skraat afskaarne Hjørne udgaaér i en skraa'Retning det andet: Led ,:5om er” noget kortere og meget tyndere 'end Skaftet. De tre fål- gende Led ;eré tilsammentagne ikke sånderligt længer end. det andet, og ere saa nøje forenede, at man”kunsmed Måje opdager, at de udøjére mere” end et Led: Fra Enden saf;idet-sidste Led. udgaae. tre krummé Børster ; hvilke sidde tæt op til hverandre, og tilsammentagne- have; Ud-= seende af en; Torn; først ved Presning erfarer mån deres vitkelkgte Beskaffenhed. De nederste Følere naae,; naar de båjes tilbage, lidt forbi rn bageste Rand af Kroppens tredie Ring, og have omtrent Halvdelen af 'Totallængden. Skaftet bestaaer aftre Led, som tilsammentagne ud- gjore 1 af Svobens. Længde. , Andet Led er længer end fårste, og tredie Led atter længer end. andet. . I Svøben talte jeg 33 Led, af hvilke det første er længer og tykkere end de næstpaafålgende. Mellem Svåbe og Skaft sees en Dusk Borster; ligeledes bemærkes Bårster langs Svøbens Rand. " Ojnene, som sidde langt fra hinanden, mod Siderne af Hoved- ringen og nær dennes bageste Rand, ere smaa, temmelig kredsrunde,. af sort Farve, og omgivne ligesom "af en Iris eller lysere Ring) Dette lille Dyrs Munddele har j jeg ikke været istand. til at udrede 77 ganske, til min "Tilfredshed ”af Mangel" paa, 'Exemplarer;7 især igjælder dette om KRindbakkerne. «Paa: den ydre Side af hver Tyggefod bemær- kes en lille Plade. Kroppens: første Ring: har Siderne: lidt fremadbåjede;, (dette er ogsaa, skjøndt.i ringere Grad, Tilfældet: med anden Ring; tredie til femte Ring ere næsten lige;' sjette» og syvende ere tilbagebåjede, især den sidste temmelig stærkt Første Ring ser kortere end anden; . denne og tredie de længste ; femte; synes mig atvære den korteste, skjøndt kun lidt kortere send sjette og syvende.» I Enderne slutte Ringene:ikke tæt op: til. hinanden,» men lade” aabne Mellemrum. » Ringenes: Siderande::er bagtil forsynede med Bårster, som ere- lidt- nedadkrummede,… og hvis Antal-ikke synes bestemt (jeg har talt 2 til 4). Alle syv Par Fødder ere omtrent af samme Storrelse og Daån- nelse, og bestaae kun af fem Led: férste Led er det længste; andet Led er: ogsaa langstrakt, «dog meget kortereend. første; tredie Leder kort; bredt, i Enden af den yderste Rand forsynet med. to: lange Torne; fjerde og femte Led langstrakte, indbyrdes omtrent lige lange; kun lidet kor- tere end andet Led; femte Led ér i Enden (forsynet med to smaa, krumme Torne eller Klåer, af hvilke den yderste er størst. Bagkroppen bestaaer af et eneste, i Randen. cilieret Léd 'eller Afsnit, hvis Form nærmer sig det Kredsrunde;- dens Rygflade ér hvæl- vet; underneden derimod er den flad, og bedækkes af een:stor, temmelig: kredsrund, i Banden tæt med indadbøjede Cilier besat Plade; nedenfor denne ligger en mindre Plade, og dernæst Gjællebladene.. Bagkroppens bageste Rand viser et lille Udsnit, hvori to smaa Redskaber ere fæstede, hvilke bestaae af et meget kort Led, hvorfra udgaae to endnu kortere Knuder, som hver igjen udsender tre længere Bårster. Hr. Wahl har nedsendt denne Isopod fra Godthaah. Afpbildninger: Tab. IV, fig. 24, mindre:vundersågt: «den nogen anden Afdeling, vil'den rimeligviis 'kunne modtage de'fleste Beri- gelser, og saalédes maaskee snarest kunne modificere de'her angivneForhold. Pyknogoniderne eller de: edderkopdannede Kræbsdyr udgjåre om- trent 2; af samtlige grånlandske Kræbsdyr, men da denne Orden kun tæller overmaade faa. Arter, vil..den. maaskee i.ingen; anden Fauna: ind- tage et saa stort Forhold. Ogsaa Individernes Antal synes ikke ubetydeligt. Snyltekræbsene endeligen; «hvis Artstal. overstiger; 'Sjettedelen af) hele Klassens Arter, indtage saaledes en ikke ubetydelig Plads” iuden »rønlandske Krustace-Fauna. «leg vover her at fremsætte en Formod- ning, hvilken, da Videnskaben. savner de fornédne «Data; 'endnu ikke kan hæves over en blot Formodnings Rang: næmlig"' den; at -Snyltekræb- sene maaskee forholdsviis: have: Overvæøten i den. kolde og, en. stor: Deel af den tempererede Zones Have, medens, derimod Cymothoerne faae Overvægten, og spille en lignende Rolle i de sydligere: Have. Forholdet af Amfipoder, Læmipoder, Pyknogonider og Parasiter skulde jeg: saaledes være tilbøjelig til: at ansee;,som det,.mest Karakteri- stiske for den nordlige Zones ag rar kr » srt, i] mm ude UL mr ag ——— BEEN UDD DDD DD, DR AJ EG BIETEN i då EN Nis DSE SER Fod 7 n | k Å gå att ry Pitt rgge É "Lab.JIL NØ. å 2 ugeneret ie 3, MOM / erne Ft vær miss OVN gf Fin: '< " =i RA. ae Er ennen ENE REE SER Jen Ea Barra Rag 'Matal… JARRE 2 aan 28520 RES DEEPER Naar RI. AR PANRA rå ARN ar RS RØR Rs 2 ? Alm le, SE ø i & Aa AMsp [ ' sra AA MAR Sa lg Ne & Pe LTTALI SL FT AR FUN” seneste NETTE SNE SSR RENE ENO SEEEEG ZR uma BESknsaSÆRNSE SÅR a nl aa + W DELLE HI AR NNAR | ag AM NARN NNA ge rn SALL DN agt LN ANARMA) Er VILE RR BE orne na ARK nam RE KE om helet ] PR ANKARA RANA Aa åj "Prssejl ref NNA AN ANANAK = | ifnin AAMAMASRN, TEL Er rr høste nn: TAARN NR RE TR all ie g- as gr å i SAGN I a AA AAA RAR SA ga R RV me I Ra i. malle FVPLTE AAA 7 nen gan” DT] Fr TY NTUTT ak , ARARA AU ; Rn REN i "ARRRER SAREEN RENEE HU saw ans ARARRRRRA akt, = san SAG 2: j . i E i SGD NER aR N AGDER i Ww MAA RANK DAA Wi ma DyS RER ARK pAAK JABANIEREEN HR nå gyil MVA s sbhn: IN | SEARNER NBG La Net tra NEN BUENA Se: BH TP R g 'Ne mn. BAN sner |difd i Anm M np | Fr FA "Nm RK Fa hurilu ARR | rr NET Men, 7 BANRAMRAG AR Er ad San deg jan” i ur LEN AX 4 [ AMANA HIH JNND NÅ va Bas æg ER PEST TET T TIE NY) ne: rl in AUTA ; A LET Tr Le RÅ RE RARE FNV SDR mø" TI "TREN DANA nr Anger eN NEN 2AKSBA AAN, uw Mana AMM AMM AL BAAL] Am An Ds we k—— — NNNamnm BE — IM me BELL. FESTER på ab EL. SUF VER MR, BAI LAA TIE TY mIllg y al ket ole N NUDE py NL, JP N sg NNNSNEN "Sanne | SR EVBERE: mar NINA, ÅL LTYYLELIY SÅ Re BEL ale gØRA AN By al” om E PN FRYS. / LT" telalg FN VENDE YIN leelg REESE ALTAN Em Y ARN HsssARIl NET. SENSE er uEN i LY e Na i ø sån” FLINT fane TPE LEE VSL IT SL EGB ES BARRE PINES pA MANA anis sanmanang ar J h! a TTT "AAR læn hdi HEN ERNEST ERE RYM - NANA af" bar … : mål 2 å MASTEN Z Ray MÅ A, BE LT. NS NY VINE ter sr afd AAN EN É vwi STE JR de an gr ro N sard ”- KE. nm mmm mn 52448 Va LYNN , — ” Ras net sd ae ARMEE ER ANER ALDE PEGES na AN la AAN Miass FOT GR - AR AN: RAT NT EN as SIDEBANE ARRENE ET falling Aa Æ. men SN 1, REE One 2 MR la PEN. SR FJ AL dø Ar on mm en É: = um: RR ri : reen kiss An, RENS ” re Ng SAR. hb LL HEN enn nn KAL L LARA LUKE ANLASAAÅ EEN ARRA ae en anede GRAN AN ER, ILA EØNRAR aa ANNA i å NTUSS TT "aan ul TANTE SAN saml ÅDAL ARN IJ AR ER Eta ARR ngl NT anne TUTIT w RARE | Hk Dranm= magma sg lat t ans pe aks na AM Va » Fron ininenanasanabØl DESSAU RER REG; (k a vSOR KRAN: ”& porøs Ba sATA, ANTARE ARÅRE. ANNVV ” IARU Mali] ERORET KV! DL Ba0 TTV ne eg ø mang FASER LE LE! "då TY UN a AAR "ARR NR AAR a agt andenen . Anne GR REDER REN ARUBA AE Rn neg, MRS Ol ET TNT ENE aA RA RK GÅ , = am - Ø "Lolle AA VAN nl )D ml | Lolle -” Fw rv EN na Vhlmlet Slnkin | B - al al een sk alse" FPP ed (alen æ a en TPI, | nad s mk > MANA A es st mm TEN lej Sk SÅARSESE Gi: pr nd, = axaRARANNA KA ARE å ande fRA . BSANR ØM RBR VESEFEYSEREETREE BER eva anaB NANNA rd ab FIE set AS rom SY TIVYRRR Fan Eee + + Rees spæn DRÆNAR må Er om parssksaheneg NRNSNNMN KRAN, ØRN A BENE R vara AA let] | NRA | FENGER 2 SA A mr ng Å al Pla Ja "PR EL sad mi k k Ana RE aged RAR, Lee FF TTT Aa af TT lan MANN AA NRABAR & PFIULETE SUS ÅL "| al || eN "k . ; = 'a i MEE core xø SY SÅR label) DEN g | NCAR p an UN h AR, ( . É EJ nå AAM TV NEL "Hg BIN yLLe FR No ; Astra: : « nal ' Kun ! ! EN mA, | BaR ) VALSE ' i VAL later RER im LS YDRE (3) | eg "øb 4 YekbR Ng ken Ni YNNNRLD Typ a Aa Sen KA åga SE SPARHE SELE SE KH ZA g, SEES DETS | mæ UNR NN " RR 4N NE 7 mdt A rn æn sm aA rv æv rs = ae ea Rib AA ; ii; a 2 n Ry. er dages pE L.ST. SR eee ENN AAA AL one ASAA SARS: KAP Be nr Næ IREE, DE ES AT DSDb Anno AN SAR ng TT TRES AARAR ANNA " ga" I | FN AASAMAARIN c am FEDEG EDR pen pa denn SNU: R. . : metnent ane AGERER VAR AVU DELE: er navn MANMMUAN (ARNE RRER 94 : én Å AA KNN nd "| mme ' dl ANM AM ; Bas lan LENE ERNE AAA AsAA NV | | | eN | Frb N ner | won SSR RRPENE NREN NT on BYGE RENE SANDEN sv JU DLAØRK ANNA An, KAN pg ARR ARR kg va i aL EL VTS" Se ej >a ma mi. = are IGN må NV Å X rl] AN FR NAK KAN 4 NWN DNK aan. = ks eN mg d AR Pa am” nm and ANA Nå an | NAAR OT" RAD i ø nam" nnanf Far Jan ter [EN kk" n 'Å Aj u del da rn | | agnennedi dan Pen AAN AR P AM (< = my FN ag An Åre AAA, annan un (Valg SES SAA A Ås sagt SÅ THUE ET, FAR SENR RE RARE Are minn FL FELT AVE] I PYENES AA MA al" da: ere SAR MM fanen ØEN RA AMSMALARIAN na MM ir MARAANANS pas NAT AN Cell NWA AR AR AAN ALAIN mn RMA m MAQABNAA DAA SA AAR AAR IAA re NA & en lø RY , Nas" " Asaa IA AAR AAAAL MAN Sag habil Jagel snbfksdss ran, FANS E arne RGS Ven Bane DLL. DT VTS SENT (JAAAAS MAA AAMAN AA AAR AR 2 Saw | aL PEPE TS le KUDEEER URAN AMM DIAS RØN ea 3 AAR NMN An ET "lat | RÅ al UNNINSETN FE 2 AR sbA ASAA Nay MA | PÆN. kalnle" MARA san sbå kåå ARS Abe anke RER ANA) MR ag Mad a | annan AN sang Ade: sanse NAAR É | JAR END LD Én PYLOLE LI mig A » mf mal ; ist la lalalenle METTE såå FIULE LE ar bh Se ka a SART. rule i MAR on i hun NAR >, j FRÅ " La HEN ntål Ål! fag Fy mal" ALI maa EN NREN Æ AA: SER Bas" ra "al Nat RAN så MA: al" Aare: lær + År & ad bh! ren AS 2 | ] LEN HRÅRHERER > "NL! hl) SNE Ualel [TDL maler klan BK & hann KL Na uktitkdisgss san HASNØMN al TAPRE Ås " hata " ii "an