1 '. A s H T o N A L L I S i HIS BOOK I < ^ j / l{o\,lUn^ 0^^^ ^CA/V^ /< '^-vWm HAANDBOG DEN DANSKE FLORA Joh. Lange, Kjobenharu. Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. Trykt hos Kgl. Hofbowtrykker Bianco I. uno. 1851, LIBRARY NKW YORK BOi -\MCAi; i ...:n Fortale. Idet jeg overleverer mine Landsmænd nærværende Arbeide over den danske Flora, turde det maaskee være nodvendigt at ledsage samme med nogle Bemærkninger, i hvilke jeg skal soge at gjiJre Rede, deels for de Grunde som have foranlediget mig til at optræde som Forfatter, deels for Bogens Indretning. De betydelige Fremskridt, som Botaniken, ogsaa dens beskrivende Deel, i de senere Aar har gjort, havde længe ladet denne Videnskabs Dyrkere her i Landet fole Savnet af en Haandbog, i hvilken man kunde finde hvad der fra ældre Tid var bekjendt om Danmarks Vegetation foroget med det i senere Tid Iagttagne og som altsaa ved paa eet Sted at samle det, der hidtil maatte soges paa mange, til en Tid kunde træde istedetfor de tidligere Arbeider i denne Ret- ning. Efterat jeg i længere Tid med Forkjærlighed havde beskjæftiget mig med at iagttage mit Fædrelands Planter og deres Fordeling, blev jeg fra flere Sider opfordret til at ud- arbeide en Haandbog af den omtalte Beskaffenhed og jeg begyndte altsaa paa dette Arbeide, men jo længere dette rykkede frem, desto mere indsaae jeg de dermed forbundne Vanskeligheder, og hvis ikke Haab om velvillig Overbærelse fra det botaniske Publikums Side og den Tro at det jeg vilde være istand til at levere, dog i hvert Fald vilde kunne gjore nogen Nytte som Materiale, hvormed der senere kunde bygges videre, havde bestyrket mig i at vedblive, vilde jeg A* IV maaskce ikke have havt den fornodne Taalmodighed for at bringe det tilende, men forlængst have opgivet et Arbeide, som jeg ikke troede at kunne fuldfore paa en for mig selv eller Andre tilfredsstillende Maade. Og de Vanskeligheder af forskjellig Art, som efterhaanden viste sig for mig, vare tilvisse ikke faac. Jeg vil ikke omtale det Vanskelige og næsten Umulige i at vedligeholde den til et mere omfattende Arbeide fornodne Ro under de sidste Aars politiske Be- vægelser, (dette Tryk ville Alle, der i dette Tidsrum op- traadte som Forfattere, have foU); jeg vil ikke opholde mig ved at udvikle videre, hvad Enhver let indseer, at Botani- kens nuværende Standpunkt mere opfordrer til at anvende sin Tid paa physiologiske og morphologiske end paa flori- stiske Arbeider; men jeg vil indskrænke mig til, med specielt Hensyn paa det foreliggende Skrift, at fremhæve nogle af de betydeligste Hindringer, som jeg har havt at kjæmpe imod, fordi jeg haaber, at mange Enkeltheder, som jeg selv hoiligen foler kunde og burde have været anderledes, derved maaskee, idetmindste tildcels, turde finde sin Undskyldning. Skjondt næsten alle de i Bogen indeholdte Planter ere forud vel kjendte og for storste Delen fortræffeligt beskrevne, ansaae jeg dog en Revision af Arterne i den levende Natur for aldeles nodvendig ; thi foruden at der ofte ved Beskrivelserne af selv de bedst kjendte Arter kan være Et eller Andet at tilfoie eller modificere, saa antage mange Planter i de forskjellige Lande et forskjelligt Præg^ hvil- ket fordrer at Arterne skildres efter Excmplarer fra det Land selv, hvis Flora man vil beskrive. Jeg har sogt, saavidt muligt', at opfylde denne Fordring, men naar man erindrer at Beskrivelserne ikke affattes efter Individer, men efter Masser, at det ikke er nok at iagttage Planten paa et enkelt Tidspunkt, men paa dens forskjellige Udviklings- trin, og naar det fremdeles tages i Betragtning, hvor vanskeligt det er at tilbageforc de ofte i det Uendelige va- rierende Former indenfor bestemte Grændser og at adskille cle blot locale eller tilfældige Afændringer fra \irkelig typiske Former, saa vil det let iridsees, at det ikke er faae Aars Arbeide. Jeg har derfor ved enkelte Arters Beskrivelse maattet indskrænke mig til at jevnfore torrede Exemplarer og de bedre Afbildninger i ¥\. Dan. med de allerede for- haanden værende Beskrivelser. Ved Behandlingen af nogle Slægter, f. Ex. Calamagrostis^ Callitriche, Atriplex^ Rosa^ har jeg især levende folt det Onske i længere Tid end der efter Omstændighederne stod mig til Raadighed, at have kunnet indsamle Iagttagelser over deres talrige og yderst foranderlige Former; blandt det Meget, som endnu staaer tilbage at iagttage angaaende de danske Planter, troer jeg fortriinsviis at burde anbefale disse Slægter tjl nærmere Pro- velse af Botanikerne her i Landet. Hvad Beskrivelsernes Form angaaer, da blev jeg snart enig med mig selv om at disse burde forfattes i det danske Sprog, navnlig fordi et ikke lidet Antal af Dem jeg tænkte mig som Bogens Læsere ikke uden Moie kunne be- nytte de latinske Beskrivelser; storre Vanskelighed foraar- sagede det mig derimod at træffe den rette Middelvei mellem for lange og for korte Beskrivelser. De blotte Diagnoser, som kun have til Opgave at adskille Arten fra de nærmest beslægtede, give, naar de staae isolerede, paa Grund af deres Korthed, kun et meget ufuldstændigt Billede af den Plante de skulle betegne ; de aldeles fuldstændige Be- skrivelser af Planfen fra overst til nederst derimod kunne være meget lærerige for Begyndere, men ikke at tale om at de optage en betydelig Plads, saa ere de trættende at gjen- nemlobe for den noget Viderekomne; ogsaa have de, efter min Mening, kun deres Plads i specielle Monographier eller hvor det gjælder om at beskrive nye Arter, men ikke hvor den omhandlede Plante allerede utallige Gange iforveien har været Gjenstand for Beskrivelse. Jeg har i denne Hen- seende især taget til Monster Kochs fortræffelige Synopsis; at jeg overalt skulde have været heldig, tor jeg ikke haabe. VJ men jeg troer, at Enhver, der har givet sig af med at atTatle Beskrivelser af Naturgjenstande, vil have erftiret Vanskelig- heden ved at affile disse saaledes at de forene Tydelighed i Udtryk paa den ene Side med det passende Jevnmaal (hvor knn det Væsenlige fremhæves og det Tilfældige holdes borte) paa den anden Side. — De danske Benævnelser paa Plante- delenes Former ville i Almindelighed kunne forstaaes ved Hjælp af Drejers Terminologi ; de enkelte Afvigelser herfra ere i Regelen forklarede ved Anmærkninger under Texten; at afvige betydeligt fra denne Bog, hvortil jeg ofte var fristet, ansaae jeg ikke for rigtigt saalænge intet nyere Arbeide foreligger, hvortil Forandringerne kunde stotte sig. Valget af et passende Antal Citater og Synonymer blandt den uendelige Mængde heraf, som enhver Art endnu stadigt maa slæbe omkring med sig, er ikke heller altid saa aldeles let; i et Arbeide som det nærværende ansaae jeg det dog for tilstrækkeligt at anfore de vigtigste af vore egne og de fortrinligste og meest bekjendte af Nabolandets floristiske Forfattere: af indenlandske Værker har jeg derfor i Regelen henviist til Hornemanns Plantelære og Drejers flora excursoria, ved enkelte Slægter tillige til Rafns og Schumachers Florer; af udenlandske til et eller andet af Fries's Værker og i Tilfælde af Navne-Ulighed til Kochs Synopsis. Ved enhver Art har jeg anfort hvor den findes afbildet i Flora Danica og i Reichenbachs noiagtige Afbild- ninger; kun naar en Plante ikke findes optaget i noget af disse Billedværker, har jeg, for saavidt muligt at nævne en Figur for hver Art, citeret et eller andet let tilgængeligt Værk. Prof. Fries's Herbarium normale har jeg ogsaa sta- digt nævnt ved de Planter, som ere optagne i denne vigtige Kilde til Kundskab om vore [nordiske Planter. Det er nutildags temmelig almindeligt at lægge et eller andet naturligt System til Grund for Inddel ingen af Plan- terne i floristiske Arbeider; det vil derfor maaskee af Flere blive lagt mig til Last at jeg har ordnet Stoffet efter linneiske VII Klasser. Jeg behover neppe at bemærke, at dette ikke har sin Grund i nogen Forkjærlighed for hiin Inddelingsmaade be- tragtet i og for sig. men derimod vil jeg ikke fragaae at være conservativ forsaavidt at jeg anseer den kunstige Inddelings- maade for uden Sammenligning den beqvemmeste som Nogle til at opsogc Slægterne, og at derfor Begynderen lettest vil finde sig tilrette ved Hjælp af denne. Mange have vistnok med mig gjort den Erfaring, at Intet mere forstyrrer og af- skrækker selv de dygtigere Begyndere ved Planternes Be- stemmelse, end Mangel paa faste Regler og Kjendetegn ; og hvorvel ogsaa den linneiske Classilication indeholder Und- tagelser og Uregelmæssigheder, saa ere disse dog baade langt færre og lettere at omgaae end i de naturlige Familier, hvor de forst finde sin Losning ved at sees i Sammenhæng med det Hele. Men i en Haandbog som nærværende, der for en saa væsenlig Deel er beregnet paa at give Begynde- ren Midler ihænde til den enkelte Plantearts Bestemmelse, forekommer Lettelsen af det hermed forbundne Arbeide at være et ikke uvigtigt Hensyn; dette vilde jeg dog have sat tilside, hvis jeg havde troet af derved en mindre videnskabelig Opfattelse kunde befrygtes; men skjondt de fleste Botanikere hidtil have gjort Begyndelsen med at bestemme Planterne efter det linneiske Systems mere schematiske Form , er der vel neppe Mange, som ville paastaae at have taget Skade paa deres senere botaniske Studier ved at være indforte i A^idenskaben ad denne Vei. Derimod er der naturligviis ingen Tvivl om, at Enhver, som vil gaae ud over det Ele- mentære, snart maa begynde med Ovelser i at henfore de bekjendte Planter til deres naturlige Slægtskab, hvortil da kan benyttes et eller andet Værk, som særligt omhandler de naturlige Familier. For at imidlertid ogsaa de Læsere, som savne Adgang til slige fuldstændigere systematiske Værker, kunne erholde en forelobig Oveise i at classificere de i vor Floras Omraade forekommende Planter efter naturlige Fami- lier, har jeg anseet det for hensigtsmæssigt som et Hjælpe- vin middel hertil at vedfoie ved enhver Slægt dens Plads i Systemet og i Begyndelsen af Bogen at give en kort Over- sigt over de vigtigste Kjendetegn for hver Familie som er repræsenteret i vor Flora, med Indordning af de danske ^lægter og Angivelse af disses Artsantal. Ved enhver Familie har jeg henviist til Mag. Anderssons „Atlas ofver den Skand. Florans nat. Familjer" , et Arbeide , der saavel paa Grund af de noiagtige Tegninger, som paa Grund af sin Priis- billighed fortjener at være i Manges Hænder. Hvad Planternes Udbredelse i Landet angaaer, da har jeg anvendt saa megen Omhu som var mig mulig paa at samle saa mange Data, at deraf kunde udbringes et Resultat til Oplysning om de enkelte Arters Grændser og Fordeling. Jeg skal her nævne de vigtigste Kilder hvoraf jeg i denne Henseende har ost, for at Læserne lettere kunne sættes istand til at domme, hvorledes jeg har benyttet disse. Hovedværket til Kundskab om de danske Planter er natur- ligviis endnu Hornemanns Plantelære, og naar man betænker, at den af Botanikens Studium her i Landet hoit fortjente Forfatter af hiint Værk har maattet samle saagodt- som forfra den betydelige Mængde Detail- Angivelser om Planternes Voxesteder som indeholdes i samme, maa dette i hoi Grad paaskjonnes, ikke alene som et for sin Tid yderst værdifuldt Arbeide, men ogsaa som et vigligt Grundlag for senere Undersogelser. Ogsaa Drejers Flora excursoria er et Arbeide, som har gjort megen Nytte især ved sin be- qvemme Indretning, der gjor den særdeles brugbar ved Planternes forelobige Bestemmelse; ogsaa denne indeholder mange værdifulde Bidrag til Floraen, af hvilken den dog kun giver Oplysning om en liden Deel, idet den kun omhandler Sjællands Planter og tilmed det vestlige Sjælland dengang kun var ufuldstændigt undersogt. Men et ikke kort Tids- rum er allerede forlobet siden begge hine Værker bleve til, de i den mellemliggende Tid stadigt fortsalte Undersogelser over vore indenlandske Planter have baade foroget disses Tal IX betydeligt*) og modificeret de dengang antagne Regler for Fordelingen af et stort Antal blandt de tidligere bekjendte. Men hvad der især bevirker at de to nævnte Arbeider ofte maa benyttes med Varsomhed er den Omstændighed, at den nuværende Tids Opfattelse af Artsbegrebet er anderledes end dengang, og at det altsaa i Tilfælde af at man har at gjore med en forhen collectiv Art, som nu er deelt i 2 eller flere , oftest er yderst vanskeligt at henfore de tidligere an- forte Voxesteder til en bestemt af de nyere Arter. (Som Exempel blandt flere kunde anfores de forhen coUective Navne Belula alba^ Agrimonia Eupatorium^ Montia fontana, Valeriana officinalis, Glyceria fluitans, flere Rubus- og Hieracium- Arter). De floristiske Arbeider af Rafn, Schumacher og Nol te, hvis vigtigste Udbytte er optaget i de 2 ovenfor nævnte Værker, har jeg dog stadigt raadspurgt i tvivlsomme Tilfælde, og naar hertil endnu foies nogle spredte Nolicer, især bekjendtgjorte i Krciyers Naturhist. Tidsskrift, saa har jeg omtrent nævnt Alt, kvad der af trykte Materialier fore- ligger lil Afbenyttelse. Af Localflorer, et Materiale, hvorpaa Nabolandenes botaniske Litteratur er rig indtil Overflod, ere kun yderst faae tilstede hos os. Lige saa vigtige som imid- lertid slige Angivelser over Planterne i en vis Egn, naar de ere fuldstændige og noiagtige, ere som Forarbeider for den samlede Oversigt over Floraen, ligesaa meget har jeg folt Savnet deraf, fordi det derved blev vanskeligt at have nogen bestemt Mening om mangen Arts Forekomst eller Mangel i en vis Egn. Det var nemlig hidtil almindelig Brug i Rubriken om Planternes geographiske Fordeling kun at angive Voxesteder for de Arter, som ansaaes for sjeldnere, og derimod om dem, der i Sjælland og især omkring Kjoben- havn forekomme hyppigt, at bruge Udtrykket „almindelig". •^) Hornemann angiver i 1821 de danske Phanerogamers Tal til 1064, medens næsten 1300 Arter nu ere kjendte herfra, og alene Sjæl- lands Flora er i de 12 Aar, siden Drejers Flora udkom, idetmindsle foroget med 50 Arter. X uden at angive om delte ogsaa er Tilfældet i Landets ovrige Egne. Derfor forekommer det Enhver, der kun har under- sogt Jylland og Fyen, ligesaa forunderligt at see Planter som Plantago media. Carduus acanthoidcs ^ HeUanthemum vul- gare^ Alopecurus pratcnsis o. fl. nævnte blandt de alminde- lige, som det vilde undre Den, d^r kun har gjort Excursio- ner i Sjælland, om man kaldte Myrica^ Genista tinctoria^ Phyteuma, Arnica^ Narthecium o. fl. almindelige, hvilket de dog i Virkeligheden kunne kaldes med lige stor Ret som hine. Den omtalte Mangel paa Specialflorer er imidlertid for en stor Deel bleven mig erstattet ved talrige Bidrag af Planter og Noticer fra de forskjellige Egne af Landet, som ere komne til min Kundskab, deels gjennem den herværende botaniske Forening, deels ad privat Vei ved flere Dyrkere af Botaniken saavel i Hovedstaden som i Provindserne og deels endelig ved egne Undersogelser, hvilke jeg har været saa heldig at have kunnet fortsætte i en Række af Aar paa Reiser gjennem de fleste danske Provindser. Ved Ordnin- gen af de saaledes indsamlede Angivelser om Planternes geographiske Udbredelse har jeg nu sædvanligviis fulgt den Regel, kun at betegne som almindelige uden videre Bemærk- ning de Planter, som jeg havde Grund til at ansee for omtrent ligeligt udbredte over hele Landet, for enhver Art derimod, der maatte antages at have en ueensartet Udbredelse, har jeg fremhævet de Egne, hvor samme synes at være sjelden eller aldeles at mangle. Specielle Voxesteder har jeg troet at burde anfore ikke alene for de strængt taget sjeldne Arter, men ogsaa for mange, som have en adspredt Fore- komst, og kun naar der for slige sporadiske Planter var et saa stort Antal Voxesteder bekjendt, at Opregneisen af dem alle vilde optage uforholdsmæssig stor Plads, har jeg und- ladt at nævne dem særskilt. Ved at ordne Provindserne og de enkelte Findesteder indenfor hver af disse i en bestemt Rækkefolge efter deres Beliggenhed , ved fremdeles at be- gynde med den Egn af Landet, hvor den omhandlede Plante XI synes at være meest udbredt, troer jeg at have lettet Over- sigten for Dem, der ville benytte denne Deel af Bogen, og skjondt visselig Meget endnu staaer tilbage for vor Flora er saa vel undersogt som det kunde onskes, haaber jeg dog at en noget fuldstændigerc Forestilling om Vegetationsfor- holdene i Danmark ved Hjælp af de her leverede Bidrag efterhaanden skuld"e kunne erholdes. Det havde været mit Onske at vedfoie en almindelig Skildring af Vegetationen i Danmark og sammes afvigende Characteer i de forskjellige Egne, et Bilag, som jeg troer vilde have givet Bogen mere Værd, idet derved paa eet Sted kunde været sammenfattet hvad der nu maa suges i spredte Noticer for hver enkelt Plante, men da en slig Over- sigt, for at have nogen Betydning, ikke kunde være aldeles kortfattet, har jeg, saavel af Hensyn til Forlægger og Kjobere af Bogen (idet denne allerede har overskredet det Arketal, hvortil den forelobigt var anslaaet}, som af Mangel paa til- strækkelig Tid, da jeg er beskjæftiget med de fornodne For- beredelser til en Reise i Syden, opgivet dette. Nogle her- hen horende Bemærkninger har jeg bekjendtgjort i den natur- historiske Forenings videnskabelige Meddelelser 1849, p. 77, til disse saavelsom til Hornemanns „Bemærkninger angaaende Forskjelligheden af Vegetationen i Danmark*' maa jeg altsaa her noies med at henvise. Endnu staaer tilbage for mig den behagelige Pligt at udtale min anerkjendende Tak til de Mange, uden hvis Op- muntring, Raad og Medvirkning jeg ikke skulde have været istand til at udfore dette Arbeide. Jeg maa forst bringe min varmeste Taksigelse til Hr. Etatsraad Schouw, hvis bekjendte Velvillie og virksomme Deeltagelse for de yngre Botanikere ogsaa i hoi Grad er kommet mig til Gode og paa mange Maader har bidraget til at fremme mine Forsk- ninger over den danske Flora, og til Hr. Professor Fries, ikke alene fordi ethvert Blad i hans Skrifter over Skandi- naviens Flora er en Guldgrube for alle senere Arbeider i XII denne Retning, men ogsaa for de værdifulde Oplysninger om mangen tvivlsom Form , som han har havt den Godhed at meddele mig af sin rige Erfaring over Arternes vexlende Skikkelser. Blandt de mange Andre, hvis Interesse for mit Arbeide har forskaffet mig saa mange vigtige Meddelelser om Planternes Udbredelse, maa jeg især nævne min mange- aarige Ven, Dr. Poulsen, hvis noie Kundskab til Halvoens og fornemmelig Slesvigs Flora har havt stort Værd for mig; min Broder, Cand. theol. M. T. Lange, hvem jeg bl. A. skylder flere heldige Iagttagelser angaaende adskillige Arters Characteristik', mine Venner Apotheker Piper og Cand. pharm. Th. Schiotz, om hvis Ufortrodenhed i at efter- forske vore indenlandske Planter næsten enhver Side i Bogen kan vidne; Godseier Hofman-Bang, som endnu i sin hoie Alderdom vedbliver med ungdommelig Iver at dyrke sin Yndlingsvidenskab; Froken Rosenberg, hvem jeg skyl- der en Mængde Oplysninger om Vegetationen i det nordlige Fyen ; Professor Liebmann, som velvilligt har overladt mig sit danske Herbarium til Gjennemsyn; Dr. J. Vahl; Apotheker Steenberg; Bot. Gartner Weilbach; Pastor Fa u s bo II; Cand. pharm. G. Jensen; Cand. theol. Vau- pell ; Cand. phil. E. Moller-Holst; Underlæge Meinert; Stud. polyt. Rostrup. Disse og mange Flere modtage herved min erkjendtligste Tak! Og hermed anbefaler jeg min Haandbog til omhyggelig Provelse og velvillig Overbærelse af Botanikens Dyrkere i Fædrelandet. Kjobcnhavn i December 1850. Joh. Lange. Forklaring- b adskillige af de i Haandbogen hyppigst forekommende Tegn og Forkortninger. Rjll. — l\ Kylling, viridiarium danicum, Hafn. 1688. Rafn. — C. G. Rafn, Danmarks og Holstcens Floia. Kbhavn. 1. D. 1796, 2. D. 1800. Schiiiu. — C. F. Schumacher, Enumeralio plantar. Sjæll. sept. ^• orient, vol. 1-2. Hafn. 1802—3. H. = Hornemanns oeconomiske Plantelære 3. Udg. , 1. Deel, 1821. H. H. - 2. Deel, 1837. N., Nolt. — E. F. Nolte, IN'ovitiae Florae holsaticae, Kilon. 1826. — Bidrag til Fl. dan. Dr., Drej. — S. T. N. Drejer, flora excursoria Hafniensis 1838. — Bidrag til den danske Flora i Kroyers Tidsskrift. Fr. nov. — E. Fries, noviliae flor. Suec. ed. II, 1828. — iiianf. — mantissa I-III, 1832-42. — S. Yeg. Se. — Summa vegetabilium Scandina- viaesect. 1—2, 1845—49. Roch Syn. II. — VV. D. I. Koch, Synopsis florae germanicae & hel- veticae ed. 2, voU. 1—3. Lipsiae 1843—45. F. D. — Flora Danica. E. B. — English Botany. Rchb. fl. g. — Reichenbach, Icones floræ germanicae & helveticae voll. I— XII. ; Rchb. le. = iconographia botanica, cent. I— X, 1823 etc. And. Atl. — N. J. Andersson, Atlas ofver den Skand. Flor. nat. Fam. Stockh. 1849. — Cyp. Scand. — Cyperaceae Scandinaviae Holm. 1849. H. N. — Fries, Herbarium normale plant, rarior. & criticar. Sueciæ. fase. 1-13. L. Herb. — Herbarium for den landoeconom. Botanik, udg. af Joh. Lange, 1—9 Hæfte. O 1-aarig; 0 2-aarig; % vedvarende urteagtig; Tj træ- eller buskagtig. cS = Stovblomst; ? = Frugtblomst; ^ = Tvekjonsblomst. f foran en Planteart (med Ao) betegner indforte og nu akklimati- serede Planter. f — (uden JVo) dyrkede eller tilfældigviis forvildede Arter. XIV X — Arter, som tidligere have forekommet i Danmark, men nu synes at være forsvundne. ? _ Tvivlsomme Arter for vor Flora. » >k _- (med JVo.) Sandsynligviis egne Arter. * — (uden JVS.) Udmærkede Varieteter. X — Bastardformer. [> — Monstrositeter. Tegnene ved Slægterne i Klassen Tetradynamia ere forklarede i Oversigten over de naturlige Familier. Tallene efter Plantebeskrivelserne betegne de til de resp. Tal svarende Waaneder af Aaret, i hvilke Planten blomstrer, f. Ex. 5 = IMai, 6 = Juni o. s. v. V2 — 'Vi = Blomstringstid fra Slutningen af Mai til Begyndelsen af Juni. J, — Jylland. Falst. — Falster. ;S/. — Slesvig. Sj. — Sjælland. p^ — Fyen. Bornh. — Bornholm. Loll. — Lolland. Tegnet * med en Linie i forskjellig Retning, efter Artiklen om Planternes Forekomst, betegner den resp. Plantes Grændser mod Nabo- landene, f. Ex. "^ Planter, som mangle i Norge, 1^* i England, *1 i Sverige, 2l i Tydskland. ! efter et Voxested betegner at jeg selv har fundet Planten paa det angivne Voxested. Navnene i Parenthes efter Voxesteder betegne Fin- derne af den paagjældende Plante. De oftest nævnte blandt disse ere betegnede ved Tal, hvis Betydning nedenstaaende Fortegnelse angiver. i. Den botan. Forening i Kbh.*) 15. Pipcr, Apotheker. 2. Fausboll,'Piæst. 16. Poulsen, Dr, phil. 3. Gotsche, Provst. 17. Rafn» 4. Hofman-Bang, Godseier. 18. Rosenberg, Froken. 5. Holst, E. Moller, Cand phil. 19. Schiotz, Cand. pharm. 6. Hiibertz, Cand. pharm. 20. Schumacher. 7. Jensen, G., Cand. pharm. 21. Steenberg, Apotheker. 8. Jensen, Th., Cand. theol. 22. Steenbuch, pract. Læge. 9. Kamphovener, Docent. 23. Steenstrup, Professor. 10. KjærboUing, Ornitholog. 24. Slrom, V., Cand. theol. 11. Liebmann, Professor. 25. Tuxen, Catechet. 12. Lange, M. T., Cand. theol. 26. Tutein, Contoirchef. 13. Meinert, Underlæge. 27. Vahl, Dr. phil. 14. Petit, Overlæge. 28. Yaupcll, Cand. theol. *) De til dea bot. Forening indsendte Planter ere i Regelen betegnede med Indsende- rens Numer, og Nr. 1 er derfor kun brugt naar det ikke er blevet optegnet fra hvem Planten er moJtagut. Oversigt over (le i Haandbogen indeholdte danske Slægter, ordnede efter naturlige Fanfiilier'"')* A. Acrobrya — (Pseudocotyledoiieae). Kimlose Stæiigelplaiiter **). I. Equisetaceae DC. (PadderokkcrJ. And. AU. 1. 21. Stængelen loddet, med en tandet Skede ovenfor hvert Led, forovrigt bladlos, uden eller med krandsstilledc Grene; Spore- frugterne kredsformigt stillede paa UFiderfladen af stilkede, skjoldformede Forgreninger af en fælles forlænget Axe, ordnede til en endestillet, axforraet Frugtstand. 1. Equisetum 8. II. Filices (*-) (Brægner.) And. Atl. t. 26. Fra Rod- stokken udgaae (oftest) grenede Lov, Sporefrugterne kapsel- agtige, samlede i Fruglhobe (sori) paa Bagsiden af Lovet, nogne eller bedækkede enten af et hindeagtigt Skjæl (SltiretX eller af Liivets tilbageboiede Rand. a. Polypodiaceae R. Br. Lovet i Knoptilstanden sneglehuusformigt ihd- rullet; ledoiieae). Tretalsplanter. * Blomsten undersædig, Frugten fri. VI. dramiiieae Juss. (Græsarter) And. t. 2-5. Stængelen leddet, omskcdet af Blade med spaltet Skede og Skedehinde; Blomsterstanden sammensat (Ax, Klase eller Top), dens mindste Forgreninger (Smaaax) omgivne af alm. 2 Yder- *) Efter Schleidens Iagttagelse finder lios Rhizocarpeae en virkelig Kimdannelse Sted, og disse ville saaledes bjive at indlemme paa et andet Sted i Systemet; da jeg imidlertid ikke kjender deres Plads, bar jeg indtil videre beboldl dem der, hvor de bidtil have været stillede. XVII avner (gliimae), de enkelte Blomster af 1 — 2 Inderavner (paleae) og indenfor disse 2 — 3 (stundom manglende) hindc- agtige Blomsterskjæl (lodiculae); Stovdragerne i Regelen 3; 1 Frugtknude^ 2 Grifler (undtagen hos Xr. 60); Frugten Nod med hindeagtigt, til Froet fastvoxet Frogjemme; Frohviden stor, melet. a. Locnsliflorae J. Ag. 18. Cynosurus . . . . 1. 19. Setaria \. 20. Echinochloa . . . . 1. 21. Panieum 1. 22. Phalaris 1. 23. Digraphis 1, 24. Hierochloa . . . . 1. 25. Anthoxanthum . . 1, 26. Leersia 1, 27. Alopecurus .... 4. 28. Phleum 3. 29. Ammophila .... 2. 30. Calamagrostis ... 5. 31. Agrostis 4 32. Milium 1 33. Phragmites . . . . 1 34. Holcus 2. 35. Melica 2. 36. Koehleria 2 .37. Trisetum 1, 38. Avena 6 39. Airopsis 2 40. Corynephorus . . . 1. 41. Aira 2 42. Triodia 1. 43. Fluminia 1 44. Enodium 1 1). SpicuUflorae J. Ag-. 45. Catabrosa 1. 46. Glyceria 5. 47. Briza 1. 48. Poa 8. 49. Dactylis 1. 50. Yulpia 1. 51. Schedonorus ... 4. 52. Festuca 7. 53. Bromus 6. 54. Brachypodium . . 3. 55. Lolium 3. 56. Agropyrum .... 5. (Triticum), (Secale). 57. Elymus 1. 58. Hordeum 4. 59. Lepturus 2. 60. Nardus 1. VII. Cyperaceae Juss. (Halvgræsarter) And. t. 24. Bla- dene omstedende med heel Skede og mere eller mindre tydelig Skedehinde; zionisterne i enlige, endestillede Ax ell&r flere til en Blomsterstand samlede Smaaax, med adskilt eller samlet Kjon ; de enkelte Blomster omgivne af (alm. 1) Dæk- skjæl (palea); Blomsterdækket fribladet (borsteforraet), sara- bladet (krukkeformet) eller 0; Stovdragerne alm. 3; 1 Frugt- knude^ 2 — 3 Ar-, Frugten nodagtig, med et tort, til Froet ikke fastvoxet Frogjemme. B xvirr a. Monoclines. 61. Cyperns 2. 65. Heleocharis ... 4. 62. Schoenus .... 2. 66. Scirpus 14. 63. Cladium 1. 67. Eriophoriim ... .5. 64. Rliyncospora ... 2. 1). Diclines. 68. Carex 52. VIII. Typhaoeae Juss. (Diuinhammerfamilien) And. t. 24. Blomsterne særkjonnede (enbo) , i valseformede eller kugle- formede Ax eller Hoveder, adskilte ved Mellemrum eller omskedende Blade fidet Basis; lironhladene 4, med Negle, af- vexlende med Bægerbladene; Stovdragerne 6, de 2 i den ydre Kreds kortere, ligefor de ydre Bægerblade, de 4 i den indre Kreds længere, ligefor Kronbladene : Kirtler paa Frugt- bunden; Frugtknuden 2-h\d,å^\.^ 2-rummet; i Vort Griffel med mere eller mindre tydeligt 2-deelt Ar; Frugten en Skulpe, ved en hindeagtig Skillevæg afdeelt paalangs i 2 Rum, med Frdcne befæstede i 2 Rækker paa hver Side af Skilleva^ggen ; Klapperne opspringende fra neden (sjeldnere Ledskulper med flere Tværrum eller 1 — faafroet . og uopspringende); Froene uden Frdhvide ^ med krum Kim og olieholdige Fro- blade. a. Pleurorrhizeae (= =) Frobladene flade, Rodspidsen indboiet mod deres sammenstodende Kand. 377. Dentaria .... 1. 378. Cardamine ... 6. 379. Arabis 3. 380. Turritis ..... 1. 381. Barbarea .... 3. 382. Nasturtium ... 6. 383. Draba, . . , . . 2. OO-l. 385. l^UIldild . . . . Farsetia . . . 1. . 1. .386. Alyssum . . . . 4. 387. Cochlearia . . . .3. 388. Thlaspi. . . . . 1. 389. Teesdalia , . . . 1. 390. Cakile . . . . . 1. XLII mindre fuldstændigt 6 [ — lOJ -rummet; Æggene befæstede i flere Rækker til Skillevæggenes tilbageboiede Rand; Frug- ten bæragtig, 3 — 5-rummet eller lilsidst i-rummet; Kimen ret. Frohvide 0. 413. Bryonia .... 2. LXXXI. Portulaceae Juss. (Portulakfamilicn) And. t. 17. Urter med heelrandede, kjodfulde Blade; lilomsterne tvekjon- nede; (Bægeret 2-bladet); Kronen 4 — 6-bladet (hos Montia 5-fligel) eller O, befæstet til Bægeret; Stovdragerne (3) be- fæstede til Bægerroret eller Frugtbunden ; Frugtknuden 1-rum- met, med flere Æg befæstede til en midtstillet Ægstol (3 Ar): Frugten kapselagtig (3-klappet); Froene med krum Kim og melet Frohvide. 414. Montia 2. LXXXII. Paronychieae St, Hil. (Sandurter} And. t. 17. L'rter med heelrandede. modsatte eller sjeldnere afvexlende Blade og typisk hindeagtige Axelhlade; Blomsterne tvekjon- nede, regelmæssige; Bægeret typisk o-åee'i;. Kronbladene 5, befæstede til Bægerets nedre Deel (eller 0); Stovdragerne i tilsvarende eller dobbelt Antal (i sidste Tilfælde ofte hveranden gold); 1 fri, 1-rummet Frugtknude med 1 — 2 Æg; 2 Grifler eller Ar ; Frugten 1-froet Hindefrugt eller Nod ; Kimen krummet. 415. Sclcranthus . . 2. 417. Corrigiola ... 1. 416. Illecebrum ... 1. 418. Herniaria . ... 2. LXXXHl. Alsiuaceae Bartl. (Spergelfamilien) And. t. 12. Urter [eller Halvbuske] med modsatte, heelrandede Blade^ uden eller med hindeagtige .'iae/fe/arfe; Blomsterne tvekjonnede, regelrasæssige, i qvastformet Blomsterstand; Bægeret dybt 4 — 5-deelt eller -bladet; Kronbladene med kort Negl, i til- svarende Antal og afvexlende med Bægerbladene (sjeldnere O); Stovdragerne i dobbelt eller samme Antal; Frugtknuden siddende, 1-rummet, Æggene befæstede til en fri, grund- eller midtstillet Ægstol; 3 — 5 Grifler; Frugten kapselagtig, opspringende fra oven i Tænder eller Klapper af Griflernes iige eller dobbelte Antal; Froene talrige, med krum eller spi- ralidreiet Kim og midtliggende, melet eller kjodagfig Frohvide. 419. Lepigonum ... 3. 425. Moehringia ... 1. 420. Spergula .... 2. 421. Sagina 6. 422. Alsine 1. 423. Halianthus ... 1. 424. Arenaria .... 1, 426. Holosteum . . . i. 427. Stellaria . . . . 7. 428. Cerastium . . . 6. 429. Malachium . . . 1. XLIII LXXXIV. Silenaceae Biaim. (Xellikefamilien) And. t. 12. Urter eller Halvbuske med modsatte, hele, ofte ved Grun- den sammenvoxne Blade uden Axelblade; Blomsterne tve- kjonnede, sjeldnere særkjonnede, regelmæssige, i en alm. qvastformet Blomsterstand; Bægeret sambiadet, (o-) tandet; tir onb ladene (o) med tydelige Negle (og ofte Bikronblade), tilligemed de i Almindelighed i dobbelt Antal tilstedeværende Stovdragere befæstede til Frugtbunden , der ofte er forlænget indenfor Bægeret (carpophorum); Frugtknuden 1-rummet eller ved Grunden ufuldstændigt 3 — o-rummet, 2 — o Gri(ler\ Frugten og Froet som hos foreg. Fam, 430. Gypsophila ... 1. 434. Melandrium . . 3. 431. Dianthus .... 5. 435. Lychnis 1. 432. Saponaria . ... 1. 436. Viscaria ..... 1. 433. Silene 7. 437. Agrostemma. . . 1. LXXXV. flalTaceae Juss. (Katostfamilien) And. t. 11. Lrteagtige [eller træagtige] Væxter med afvexlende, oftest haandnervede Blade og Aæelblade; Blomsterne tvekjonnede, regelmæssige; Bægeret o-bladet eller 5-deelt, omgivet af et Yderlæger \ Kronbladene 5, afvexlende med Bægerbladene, be- fæstede til Frugtbunden og med Neglene sammenvoxne med de til et Bundt forenede, talrige Slovtraade', Frugtknuderne liere samlede omkring en fælles Axe; flere forneden sam- menvoxne Grifler', Frugten ved Modenheden en cc -delelig Spaltefrugt med 1-froede, uopspringende Smaafrugter om- kring den vedblivende Griffelbasis [hos flere udenlandske Slægter er Fr. en oc -froet Kapsel]; Froe med krum Kim og sparsom, kjodagtig eller slimet Frohvide. 438. Malva 5. 439. Althaea .... i. LXXXVI. Tiliaceae (Lindefamilien) And. t. 11. Træ- agtige Væxter med afvexlende, enkelte Blade og affaldende [eller vedblivende] Axelblade; Blomsterne tvekjonnede, regel- mæssige (med et til Blomsterstilken fastvoxet Dækblad); Bægcnt 4 — 5-bladet; Kronbladene i tilsvarende Antal og af- vexlende med Bægerbladene, ligesom hine, affaldende; Stov- dragerne i ubestemt Antal, indbyrdes frie; Frugtknuden 2 — 10- rummet fhos Tilia 5-rummet, med 2 Æg i hvert Bum); Griffelen 1; Arret med Lapper af Frugtbladenes Antal; Frug- ten kapselagtig eller opspringende (hos Tilia 1 -rummet, 1- froet, uopspringende); Kimen ret; Frohvidm kjodagtig. 440. Tilia 3. LXXXVII. flypericineae DC. (Perikonfamilien} And. t. xtiv il. Urter [eller Buske og Træer] med modsatte, hele, fjer- nervede, af inclsænkte Kirtler punkterede Hade uden Axel- blade; iHomslerne tvekjonnede, regelmæssige; Bægeret 5-bla- det; liioribladme i tilsvarende Antal og afvexlende med Bægerbladene (gule); Stovdragerne i ubestemt Tal, tilligemed Kronbladene befæstede til Frugtbunden , forneden alm. for- enede til Bundter: Frugtknuden 3 [ — 5] -bladet, ved de ind- boiede Rande mere eller mindre fuldstændigt 3 [o-] -rummet; Grifler af Frugtbladenes Antal; Frugten kapselagtig, med skillevægdelende Opspringnir.g fra oven, (x-froet; Frocne uden Frohvide. 441. Hyperieum ... 7. LXXXVIII. Elatiueae Juss. (Bækarver) And. t. 12. Enaarige, uitcagtige Vandplanter med modsatte' hlade og Axelbtade: lilomsterne tvekjonnede, regelmæssige, i Bladhjor- ncrne; liægcrct 3 — 5-deelt; Kronbladene i samme Antal, af- vexlende med Bægerbladene; Stovdragerne i tilsvarende eller dobbelt Antal, tilligemed Kronbladene befæstede til Frugt- bunden ; Frugtbladene 3 — ^5 med et tilsvarende Antal korte Grifler og hovedformede Ar; Frugten 3 — 5-klappet med tal- rige, [rette eller] boiede Froe uden Frohvide. 442. Elatine 2. LXXXIX. Aceriueae DC. (Valbirkfamilien) And. t. 8. Træagtige Væxter med modsatte, oftest haandlappede Hlade uden Axelblade; Blomsterne tvekjonnede eller særkjonnede, regelmæssige: Bægeret 4 — 5-bladet, affaldende; Kronbladene i samme Antal og afvexlende med Bægerbladene (eller 0} ; Stovdragerne typisk i dobbelt Antal, befæstede tilligemed Kronbladene til en undersædig Skive; Frugtkfiuden 2-rummei.) med 2 hængende Æg i hvert Rum; 1 Griffel og et 2-deelt Ar; Frugten 2-delelig Spaltefrugt; Smaafrugtcrne oftest 1- froede Vingefrugter, fasthæftede ved den vedblivende, ofte 2-kIovede Frxglstol; Kimen med sammenfoldede Froblade, uden Frohvide. 443. Acer ...... 3. XC. Hippocastaneae DC. (Hestekastaniefamilien). Træ- agtige Væxter med modsatte, (oftest) fingrede Blade uden Axelbld.; Blomsterne tvekjonnede, uregelm. ; Bægeret o-åeeU; Kronbladene 4 — 5, uligestore; Stovdragerne 6 — 9, med opsti- gende, indbyrdes adskilte Stovtraade ; Frugtknuden S-rummet^ 2 Æg i hvert Rum, befæstede til Frugtbladenes i Midten sammenstodende Rande; 1 Griffel; Frugten 3-klappel Kapsel XLV med rumdelende Opspiingning og 1 — 2-froede Rum; Froene store, med læderagtig Skal ; Kimen krummet , med store, kjodagtige Fruhlade. Frohvide 0. 444. Acsculus .... 1. XCl. Polygaleae Juss. (Mælkurtfamilien) And. t. 10. Urter eller Halvbuske med spredte, udeelte Blade uden Axel- blade; Blomsterne tvekjonnede, uregelmæssige; Bægeret 5- bladet, de 3 ydre Bægerblade mindre, de 2 indre storre, farvede;*'tiVo)/6/adr7ie .3 — 5. forneden sammenvoxne med Stov- dragerne, det nedre (bageste) læbe- eller kjolformet ; Stovdra- gerne'-', Stovtraadene Sciry]incn\o\ne i 2 Bundter; Stovknapperne I-rummede: Frugtknuden 2-rummet, med 1 liængende Æg i hvert Rum; 1 Griffd (Frugten 2-rummet Kapsel med rum- delende Opspringning. Frotne omgivne af Frohud); fdmen ret. 445. Polygala . « . . 2. XCII. Fraugulaceae (Endl.) (Beenvedfamilien) And. 1. 7 Buske eller Træer med afvexlende eller modsatte, fjernervede Blade'. Blomsterne tvekjonnede eller særkjiinnede, regelm. 4 — ^5-deeIte; Bægeret wnåQV- eller omkringsædigt: Kronbladene afvexlende med og i samme Tal som Bæg., frie eller for- neden sammenvoxne, befæstede til Bægeret eller en o'mkring- sædig Skive (undertiden 0); Stoidragerne i samme Antal, afvexlende med elier modsatte Kronbladene og befæstede til disses nedre Deel eller den omkringsædige Skive: Frugtknu- den fri, 2 — 5-rummet, med 1 Æg i hvert Rum ; Frugten bær- agtig med forhærdede Skillevægge eller kapselagtig opsprin- gende: Kimen ret; Frohviden kjodagtig. a. Ilicineae. Kronen sambladet, Frugten bæragtig. 446. llex 1. b. Rhamneae. Kronen fribladet; Stovdragerne modsatte imod Kronbld.; Frugt bæragtig. 447. Rhamnus .... 2. c. Euonymeae. Kronen fribladet, afvexlende med StOvdr., Fr. kapsel- agtig, Froe med Frohud. 448. Euonymus ... 1. XCIII. Empetreae Nutt. [Kræklingfamilien) And. t. 16. Buskvæxter med småle, læderagtige, immergronne Blade: Blomsterne tveboe, enlige i Bladhjornerne ; Bæger og Krone 3-bladede: $: Stovdragerne 4, afvexlende med Kronbladene; XLVI }: 1 fri. 5 — 6-rummct Frugtknude med 1-froede Rum; i Griffel med slraaleformet lappet Ar] Frugten et Steenbær med 3 — 6 Stene. 449. Empetrum ... 1. XCIY. Euphorbiaceae Juss. (Yortemælkfamilien) And. 1. 16. Urter [i varmere Lande hyppigt Træer] ofte med Mælkesaft; Blomsterne særkjonnede, ((?: Slovdragerne frie;) J: blomster- dækket undersædigt eller 0; 2 — -3 Grifler', Frugtknuden 2 — 3- ruramet. med 1 — 2 Æg i hvert Rum; Frugten ved Modnin- gen 2 — 3-delelig Spaltefrugt (med 2-klappet opspringende, l-froede Smaafrugter)', Kimen ret; Frbhviden kjodagtig. a. Euphorbieae. c5" og $ Blomsterne samlede til en Blomslerhop, o: omgivne af et fælles 5-bladet Hylster QKopdæhke'), talrige, nogne, 1- hannede d Blomster paa en leddet Stilk, med særegne Dækblade ved Grunden; 1 midtstillet $ Blomst, uden eller med utydeligt Blomster- dække; 3 Grifler med 2-lappede eller udrandede Ar; Frugten 3-delelig. 450. Euphorbia ... 4. b. Acalypheae. Tvebo; d: Blomsterdækket S-åee]l; Stovdragere 9 — i2; 5: Blomsterdækket 3-deelt, 2 Grifler, 2-delelig Spaltefrugt. 451. Mercurialis ... 2. XCV. Gerauiaceae DC. (Storkenæbfamilien) And. t. 11. (Urter) med Bladene ofte forneden modsatte og Axelblade; Blomsterne Ivekjonncde, alm. parvise paa Blomsterstilkene eller i Skjærm, omgivne af Dækblade; Bægeret 5-bladet, ved- blivende; Kronbladene afvexlende med og i samme Tal som Bæg., affaldende; Slovdragerne alm. dobbelt saa mange som Kronbld., og tilligemed disse befæstede til Frugtbunden ; Stov- traadene stundom ved Grunden sammenvoxne eller i den ydre Kreds golde; 5 Frugtknuder omkring en midtstillet Frugt- stol^ med hvis soilcformede Forlængelse de 5 Grifler ere sammenhængende; Frugten 5-delclig Spaltefrugt; Smaafrug- terne 1-froede, i Bugsiimmen opspringende Hindefrugter, ad- skille sig fra Frugtstolen ved de nedenfra spiralformigt til- bagerullede Grifler; Kimen krum; Frohvide 0. 452. Geranium . . . 12. 453. Erodium .... 1. XCVI. Liueae DC. (Horfamilien) And. t. 11. Urter [eller Halsbuske] med heelrandede Blade uden Axelblade; Blomsterne tvekjonnede, regelmæssige; Bægeret vedvarende, 4 — 5-bIadet; Stovdragerne i samme Antal (eller undertiden Spor til en anden Kreds i Form af tandformede Bistovdra- gere), tilligemed Kronbladene befæstede til Frugtbunden; XLVII Frugtknuden 1 — 5-rummet, med 2 Æg i hvert Rum ; Griflerne 4 — 5; Frugten kapselagtig, 4 — o-rummet, med skillevæg- delende Opspringning eller ved en ufuldstændig Ryg-Skille- væg deelt i et dobbelt Antal Rum ; Froene fladtrykte: Frbhvide O; Kimen ret. 454. Linum 1. 455. Radiola 1. XC VII. Oxalideae DC. (Suurklciverfamilien) And. t. Ij. (Urteagtige) Yæxter med sammensatte, i Knoptilstanden spi- ralformigt indrullede Blade uden Axelblade; lilomsterne tve- kjonnede, regelmæssige; Bægeret 5-bladet; Kronlladenc 5, paa Frugtbunden, afvexlende med Bæg-erbladene ; Stovdragerne iO^ ved Grunden sammenvoxne, de 5 (mindre) modsatte Kron- bladene, de 5 (storre) modsatte Bægerbladene; Frugtknuden 5-rummet; Grifler o; Frugten 5-rummet Kapsel opspringende ved Længderidser i Midten [eller uopspringende]; Froene (omgivne af Frohud) med kjodagtig Frohvide. 456. Oxalis 3. XCVIII. Balsamineae A. Rich. (Balsaminefamilien) And. t. 10. Saftige Trier med fjerncrvede Blade uden Axelblade; Biomaterne tvekjonnede, typisk 5-deeIte; Bægeret uregelm., affaldende, det bageste Bægerblad forlænget til en Spore, de 2 forreste smaae eller 0; Kronen urcgelret, dens Blade af- vexlende med Bægerbid., det forreste storst, de bageste og Sidebladene ofte sammenvoxne (hvorved Kronen synes 3- bladet); Stovdragerne 5 med i Randen sammenhængende Stovknapper-, Frugtknuden 5-rummet, fri, med siddende Ar-, (Frugten alm. kapselagtig, elastisk opspringende i 5 Klapper med rumdelende Opspringning); Frostolen midtstillet; Fro med ret liim uden Frohvide. 457. Impatiens ... i. XCIX. Onagrarieae Juss. (Nallysfamilien) And. t. 14. (Urter) med fjcrnervedc, spredte eller modsatte Blade uden Axelblade; Blomsterne tvekjonnede, typisk regelrette. Bægeret 2- eller 4-fliget, oversædigt; Kronbladene i samme Antal, af- vexlende med og befæstede til Bæg. ; Stovdragerne i samme eller dobbelt Tal, paa Bægeret; Frugtknuden undersædig, 4-, sjeldnere 2-rummet; Rummene 1 — oc-fr.dede med midtstillet Ægslol] 1 Griffel med fliget Jr; Frugten 4-rummet Kapsel, opspringende fraoven eller 2-rummet uopspringende, Kim ret; Frohvide 0. 458. Epilobium ... 8. 460. Oenothera . . . 1. 459. Chama nerium . i. 461. Circaea 3. XLVIII C. Halorrhageae K. Cr. (Vandspircne) And. t. 14. Vand- planter med modsalte eller krandsstillede IHade uden Axel- blade; Blomsterne krandsstillede (ufuldstændige); Bægeret oversædigt, typisk J:-deelt, underliden oc-tandet, utydeligt eller 0; Kronbladene O eller af Antal og afvexlende med Bægerbladene; Støvdragerne typisk af lige eller dobbelt Antal med Bægeret, sjeldent kun 1 : Frugtknuden undersæåig^ 1 — •!- rummet, med 1 Æg i hvert Rum; Frugten nod- eller steen- frugtagtig, 1-froet eller ved Modenheden adskilt i 4, 1-froede Smaofrugter] Kimen ret, indsluttet af en kjodfuld Frbhvide. 462. Myriophyllum . . 3. 463. Hippuris ....!.' CI. Lythrarieae Juss. (Kattchalerne) And. t. 13. (Urtc- agtige) Væxter med modsatte (heelrandede) Blade uden Axel- blade; Blomsterne tvekjonnede, regelmæssige; Bægeret om- kringsædigt, sambladet, deell i 6 ydre og 6 indre Tænder; Kronbladene befæstede til Bægerets Svælg , af samme An- tal som og afvexlende med dettes indre Tænder; Stciv- dragerne i lige eller dobbelt Ant?l mod Kronbladene, be- fæstede til Bægerroret; Frugtknuden fri, 2- [ — 6-] rummet, talrige Æg befæstede til en midtstillet, med Skillevæggen sammenvoxet Ægstol', i Griffel^ udeelt Av, Frugten (2-rum- met, 2-klapptt) Kapsel omgivet af det vedblivende Bæger; Kimen ret ; Frbhvide 0. 464. Peplis 1. 465. Lythrum .... 1. Cif. Poiuaceae Lindl. (Kjærnefrugtsfnmilien) And. t. 14. Træer eller Buske med afvexlende Blade og affaldende eller vedblivende Axelblade', Blomsterne tvekjonnede, regelmæssige; Bægeret oversædigt med 5-deelt Krave; Kronbladene i til- svarende Antal og afvexlende med Bægerbladene, befæstede til disses Svælg og oversædige Ring; Stovdragcrne (befæstede paa samme Maade) i ubestemt Antal; Frugtknuden 1 — 5- rummet, med midtstillet Ægstol og 1 eller flere Æg i hvert Rum ; Griflerne i samme Antal som Frugtknudens Rum; Frugten Æblefiugt (o: Frogjemmet med hindeagtigt, brusk- agtigt eller beenhaardt Frogjemme, indsænkt i den kjod- fulde, udhulede Frugtbund (Underbægeret); Froene med ret Kim uden Frohvide. 466. Cotoneaster . . 1. 468. Sorbus .5. 467. Crataegus » . . 2. 460. Pyrus 2. CIII. Rosaceae Juss. (part.j (Rosefamilien) And. t. 15. Urter eller Buske med afvexlende, oftest sammensatte eller dybt deelte Blade og vedblivende Axelblade; Blomsterne typisk XLIX tvekjonnede, regelmæssige; Bægeret omkringsædigt eller un- dersædigt, typisk 5-bladet eller -fliget, ofte med et Yder- bæger af et tilsvarende Antal Flige; KronUadene befæstede til Bægeret, af samme Antal som og afvexlende med Bæger- fligene; Stovdragerne i ubestemt Antal, sjeldnere af lige Antal med Kronbladene, befæstede til Bægeret; Frugtknuderne oftest talrige, indbyrdes adskilte, sjeldnere i bestemt Antal; 1 Griffel for hver Frugtknude; Frugterne paa en fri Frugtbund eller indsluttede af Bægerrroret eller Ihiderbægeret, alm. dannende en Samfrugt ^ hvis enkelte Frugter ere Nodder, Steenfrugter eller Bællekapsler; Froene uden Frohvide. a. Sanguisorbeae. Bægeret 4-f[\get; Frugtknuderne i bestemt Tal ; Fr. nodagtig, indsluttet af det forhærdede Underbæger. 470. Poterium .... 1. 472. Alchemilla ... 2. 471. Sanguisorba . . 1. 473. Agrimonia ... 2. b. Roseae. Bægeret 5-fliget, Frugterne i ubestemt Antal, nodagtige, omgivne af det kjodfulde Underbæger (Hyben). Buske med Barktorne. 474. Rosa 8. c. Rubeae. Bægeret 5-bladet, undersædijft, Frugterne i ubestemt Antal, Steenflugter paa den frie Fruglbimd. (Buske med Barktorne). 475. Rubus 17. d. Dryadeae. Bægeret 4-bladet, undersædigt (med 5-fliget Yder- bæger); Frugterne i ubestemt Antal, Nodder paa den frie Frugtbund (Urter). 476. Potentilla. ... 11. 478. Comarum. ... 1. 477. Fragaria .... 3. 479. Geum 3. e. Spiraeaceae. Bægeret 5-fliget, Frugterne frie, typisk 5 (sjeldent flere eller færre) Bællekapsler. 480. Spiraea 3. CIV. Drupaceae DC. (Steenfrugtfamilien) And. t. 14. iJuske eller Træer med afvexlende, hele, fjernervede Blade og affaldende Axelblade (Grenene ofte tilspidsede til Ved- torne), Blomsterne tvekjonnede, regelmæssige; Bægeret om- kringsædigt, 5-fliget, tilligemed de i sammes Svælg befæstede 5 Kronblade og talrige Stovdragere affaldende ; 1 enkelt, 1- rummet Frugtknude^ med 1 — 2 hængende Æg; 1 Griffel; udeelt Ar; Frugten Steenfrugt med kjodagtigt Mellemlag og beenhaard Steen; 1 Fro med ret Kim uden Frohvide. (Inde- D holde Blaasyre i Froet, Barken og stundom i Bladene, og tillige Gummi). 481. Prunus 6. CV. Papilionaceae L. (Ærteblomstrede) And. t. 15. (Urter eller Buske) med afvcxlende, oftest sammensatte Blade og vedblivende Axelblade: Blomsterne tvekjonnede; Bægeret om- kringsædigt, 2-læbet eller uregelmæssigt 5-tandet: kronbla- dene 6 ^ iiligestore; .det ovre storre (Fanen) i Knopleiet yderst, de 2 mellemste ligestore (Vingerne)^ de 2 nedre (Kjolen) mere eller mindre sammenvoxne; Stovdragerne (10, med Stdvtraa"- dene forenede til 1 eller 2 (9 + 1) Bundter), tilligemed Kronbladene befæstede til Grunden af Bægeret; 1 Frugtknude med oftest talrige Æg befæstede til Bugsommen; I Griffel med udeelt Ar; Frugten 1-rummet, fleerfroet (sjeldnere 1-froet) Bælle, opspringende paalangs i Bug- og Rygsommen, sjeldnere afdeelt paatværs ellor uopspringende; Frotne med ingen eller liden Frohvide', Frobladene oftest kjodfulde. a. Loteae. Frobladene bladagtige, ved Spiringen ovenfor Jorden; Bladene typisk fingrede, sjeldnere udeelte eller uligefinnede; Bællen opspringer paalangs. 482. Ulex 1. 488. Medicago . ... o. 483. Sarothamnus . . 1. 489. Melilotus .... 3. 484. Genista 4. 490. Trifolium . . . .13. 48.5. Cytisus 1. 491. Lotus 3. 486. Ononis 3. 492. Telragonolobus. 1. 487. Anthyllis .... 1. 493. Astragalus. ... 3. b. Vicieae.. Frobladene kjodfulde, ved Spiringen under Jorden; Bladene typisk ligefinnede med Slyngtraade; Bællen opspringer paalangs. 494. Pisum 1. 496. Vicia 10. 495. Ervum 2. 497. Lathyrus .... 10. c. Hedysareae. fiæ//c« uopspringende, l-froet eller afdeelt paatværs i 1-froede Led QBladene uligefinnede uden Slyngtraad). 498. Onobrychis. . . 1. 499. Ornithopus . . . i. LI Antallet af de naturlige Familier, som ere repræsen- terede i den danske Flora , er altsaa (med Undtagelse af de lavere Cryptogamer) 499 Slægter med 1291 Arter^). Fordeles disse i de 3 storrc Hovedrækker, fremkommer folgende Forhold: Femtalsplanter 85 Familier, 378 Slægter, 925 Arter Tretalsplantcr 15 — 104 — 325 — Kimlose Stængelplauter 5 — 17 — 41 — Ordnede efter deres Antal af Arter komme de danske Familier i folgende Or Synanthereae (Cichoraceae . 37). {^Cynareae . . . 25}. (Enpatoriaceae 22). (Radiatae . . . 34). Gramineae Cyperaceae ...'... Papilionaceao Cruciferae Rosaceae Umbelliferae ) Labiatae j Scrophularineae . . . . Ranunculaceae Orchideae Alsinaceae Fluviales Salicineae Polygoneae ) Chenopodeae j ' ' ' ' Jiinceae Filices Silenaceae . Liliaceae . = Primulaceae Ericineae . den: 118. 103. 82. 64. 56. 52. 47. 45. 38. 32. 30. 29. 28. 26. 25. 24. 21. 20. 17. 15. 14. Rubiaceae ) Geraniaeeae > Onagrariae * Campanulaceae Solaneae | Pomaccae j Violarieac ) Crassulaceae j Equisetaccae Alismaceac Gentianeae Fumariaceae Lycopodiaceaej Smilaceac . Hypericineae - Plantagineae Dipsaceae Caprifoliaceae Lentibulariae Paronychieae Papaveraceae Malvaceae Euphorbiaceae Drupaceae Typhaceae Cupuliferae Valerianeae Saxifragaceae 13. 11. 10. 9. 8. 7. o. ■) Ved en Fejltagelse iNumereringen er Lobenuinernes Antal angivet til 1298 istedetfor 1291. Uden Frygt for at tage betydeligt Fcil, kan imidlertid Antallet af Slægter i Danmark med et rundt Tal anslaaes til 500, af Arter til 1300. LII Amaryllideae Lemnaceae Betulineae Urticaceae Gallitrichineae Pliimbagineae Ribesiaceae Droseraceae Frangulaceae Halorrhageae Irideae Aroideae UlmaceaQ Cuscutineae Orohancheae Oleineae Tiliaceae Aceriiieae Oxalideae Hydrocharideae Ceratophylleae Coniferae Aristolochieae Convolvulaceae Monotropeae Araliaceae Corneae 3. 2. Portulaceae Elatineae Cucurbitaceae Nymphaeaceae Polygaleae Lineae Lythrarieae Isoéteae Rhizocarpeae Colchicaceae Myricaceae Daphnoideae Santalaceae Elaeagneae Amarantaceae Asclepiadeae Apocyneae Ambrosiaceae Lobeliaceae Verbenaceae Loranthaceae Berberideae Resedaceae Cistineae Empetreae Hippocastaneae / Balsamineae Tabel over del naturlige Systems Hovedrækker. V .XI c ;■" 0 (U t: C-i 9i < -0 c qj V o bt •o S 0 .« _re •c 05 ^ s 0 -a ee "C c ^ 0 p """ s 0 4) C ^ « u ^ > a CC I. Thallophyta (Stængellose Planter). Ingen Karbundter mellem Cellevævet, ingen 3Iodsæt- \ ning mellem Stængel og Blade; Froene (Forplantelseskorn, Sporer) udvikles uden Bestovning og mangle Kim. A. Hysterophyta. (Fungi. Svampe). B. Protophyta. (Algae. Vandtarrer). fLichenes. Lavarter}. II. Cormophyta (Stængelplanter). Mere eller mindre fuldkomne Karbundter mellem Celle- vævet; Bladene i Regelen tydeligt adskilte fra Stængelen. A. Acrohrya (Kimlose Stængelplanter) Ingen Bestov- ning; Froe uden Kim (Sporer). (Hepaticae. Halvmosser). (Musci. Mosser). / Lycopodiaceae, Isoéteae, Rhizocarpeae, Filices, Equi- setaceae. B. Amphibrya (Tretalsplanter). Stængelen dannet af Cellevæv, som gjennemkrydses af Karbundter uden concentrisk Ordning; ingen Ad- skillelse mellem Bark og Marv; Bladenes Nerver alm. ugrénede; Blad- stillingen i Regelen Va og Blomsten derfor alm. delelig med 3; Froene udvikles efter forudgaaet Bestovning, Kimen med 1 udeelt Froblad. * Frugten oversædig. ^- Frugten undersædig. C. Acramphibrya (Femtalsplanter). Stængelens Ved dannet af Karbundter og Vedceller i concentriske Aarlag, som adskille det indre Cellevæv (Marven) fra det ydre (Barken); Bladene alm. med forgrenede Nerver; Bladstillingen typisk V2 eller 2/5 (og Blomstens Tal derfor alm. deleligt med 2 eller 5^; Kimen deelt i 2 Froblade. * Gymnospermae (Nogenfroede). '^■^' Apetalae (Kronlose). ^*** Gamopetalae (Heelkronede). «v.»» Eleutheropetalae (Frikronbladede). Tabel over det linneiske System. I. Klasser. edlSlovdr. 1 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. II. - 2 - - 3 - - 4 - - 5 — - 6 - - 7 - - 8 - - 9 - ^ 10 — -11-20- - 20 el flere S tov (Ir. paa Dæo-. 12. - 20el.flere, paaFrugt- bunden . 13. - 4St6vdr., de2!æn- c^ere, de 2 kortere 14. - eStovdr., de 2 læn- gere, de 2 kortere 15. med Stovtraadene * i 1 Bundt 16. Stovtraadene 2 Bundter 17. Stovtraadene i flere Bundter 18. Støvknapper- ne i et Ror 19. 1 ^ Stovknappi \ befæst, til V 20 Stovveien I Kl. A/ona«É?rm (Enhannede). — Diandria (Tohannede). — Triandria (Trehannede). — Tetretndria (Fireliannede). — Pentandria (Fenihannede). — flexandria (Sexhannede). — Heptandria (Syvhannede). — Oclandria (Ottehanncde). — Enneandria (NihaiTnede). — Decandria (Tihannede). — 2)of/ecfmrfrtcf( Tolvhannede). — /co5c(?jrfrifl(Bægerhannede). — Po/?/rtnrfri«(Mangeli annede). — Didynamia (Tomægtige). — Telradynamia (Firemægt,). — Monadelphia (Enknippede). — Diadelpkia (Tveknippede). — Pohjadelphia (Fleerkn.). — Syngenesia (Rorhannede). ~ Gynandria (Hunbo). o 11 'd og$ Blomster paa samme PI. iO og? Blomster paa forskj. PI. Ingen tydelig' 31odsætning I mellem 2 | Kjon. , 21.- 22. Monoecia (Enbo). Dioecia (Tvebo). 23. — Cryptogamia (Lonbo). LV 11. Ordener. 1. I de forstc 13 Klasser bestemmes' disse efter Storveienes Antal, saaledes at naar flere Frugtknuder findes i en Blomst, an- g-iver disses Tal Ordenen; er kun 1 Fruotknude tilstede, tælles Griflerne, og hvis Griflerne mangle, Arrene; f. Ex.: 1. Orden: Monogijnia (Enhunnede) med 1 Griffel. 2. — Digynia (Tohunnede) med 2 (Frugtknuder,) Grifler (eller Ar), n. — Pohjgy?iia (Mangehunnede) med oo Grifler. 2. I 14de og 15de Klasse bestemmes Ordenerne efter Frugtens Beskaffenhed; enhver af disse Klasser har 2 Ordener: a) 14'. Kl. 1 Orden: Gymnospermia (Spaltefrugtede) med 4, mod Modningen adskilte, l-froede, uopspringende Smaafrugter. - - 2 -— Angiospermia (Kapselfrugtede) med 1 fleer- froet Kapsel. b) 15.-1 — Si7ic»/osa (Smaaskulpede) Frugten (Skulpen) kort i Forhold til Breden, - - 2 — Siliquosa (Langskulpede) Skulpens Længde betydeligt storre end Breden. 3. I 16de — 18de Klasse angiver Stovknappernes Antal Ordenen, f. Ex. : Telrandria (Firehannede) med 4 frie Støvknapper. Hexandria (Sexhannede) med 6 frie Støvknapper. Polyandria (Mangehannede) med oo frie Sto\knapper, 4. I 1 9d e Kl as s e bestemmes Ordenen efter Forholdet mellem Rand= og Skiveblomsterne. Folgende Ordener findes: 1. Orden: Syngenesia aequaUs (Lige Sambo) med alle Blom- sterne i Kurven $• 2. ~ S, superflua (Overflodig Sambo). Skiveblomsterne 5, Randblomsterne $. 3. -— S. frustranea (Unyttig Sambo) Skiveblomsterne $ *, Randblomsterne kjonslose. 4. ~ S necessaria (Nødvendig Sambo). Skiveblomsterne O, Randblomsterne $. 5. — S. segregafa (Særskilt Sambo). Flere 1-blomstrede Kurve (med $ Blomster) samlede til et Hoved. 6. — Monogamiet (Særbo). Blomsterne enlige (ikke i Blomsterkurv). 5. I 20de— 22de Klasse tælles Sttlvdragerne (ligesom i 16de— 18de Kl.) for at angive Ordenen, ft Ex.: 1. Orden: Monandria (Enhannede), med 1 Stovdrager. 2. — Diandria (Tohannede)^ med 2 Støvdragere. n. — Polyandria (Mangehannede), med x Stovdragere. 6. I23deKlasse ere Ordenerne folgende naturlige Familier: 1. Filices (Brægner). 2. Equisetaceae (Padderokker). LVI 3. Rkhocarpeae (Rodfrugtvæxter). 4. Isoéteae (Brasenurter)- 5. Lycopodiaceae (Ulvelodder). 6. Musci (Mosser). 7- Hepaticae (Halvmosser). 8. Lichenes (Lavarter). 9. Algae (Alger, Vandtarrer). 10. Fungi (Svampe). 1ste Klasse. Monandria (Enhannede). i. Orden, Monogijnia (E?iliunnede), A. Blomsterne hylslerlose. 1. nippuris L. Stængelen med krandsstillede Blade; Bægeret oversædigt, i Form af en (utydelig) hindeagtig Rand; Krone O ; Arret sylformet, udeelt; Frugten niidagtig, beklædt af den vedblivende Bægerrand. (Naturi. Fam. Halorrhageæ.) Salicornia L. Stængelen leddet, bladlos; (2, 1}. Alc^emilla Aphanes L. (4, 1). B. Blomsterne indsluttede af et Hylster. Zostera L. Bladene flade, baandformede; Blomsterne nogne, i en- sidig, linieformet Kolbe (21, 1), Eriophorum alpinum L. (3, 1). 2, Orden. Digynia (Tohmnede). Vulpia Gmel. Græsart med skjællignende Blomster; Frugten Græs- frugt. (3, 2). Blitum capitalum og virgatum L. Frugten nodagtig, omgivet af det yedblivende, kjodfulde Blomsterdække. Blomster i Ax. (5, 2). Callitriche L. Vandplante med Blomster i Bladhjornerne; Frugten 4-delelig Spaltefrugt. (21, 1). 3. Orden. Tetragynia (Firehnnnede). Zanichellia L. (21, 1). Haandbog i den danske Flora. 2 Hippuris. I, 1. I. Mouogyuia. 1. Hippuris. Vaiidspiir. 1. H. rulgaris L. (Almindelig V.) H. p. 5; Drej. n. 1; F. D. t. 87. Stængelen rank, udeelt, leddet, poros; Bladkrandsene 8 — 12-bladede; Bladene linieformede; Blomsterne siddende i Bladhjornerne. 1' lioi. Stovdrageren mangler undertiden. 6—8. 1|. jS, fluitans Liljebl. Stængelen hcelt nedsænkt under Vandskorpen; Bladene lange og slappe. I Aaer og Bække, ikke sjelden i Danmark. /S, i dybere Vand, f.Ex. i Leersoen ved Kjobenhavn! 2den Klasse, Diandrla (Tohannede). i. Glæden. Monogynia (E?ihunnede). A. Blomsterne ufuldstændige, 1. Fråxiuus L. Træagtig; Blomsterne nogne ; Frugt- knuden 2-rummet, 1 Griffel med klovet Ar; Frugten 1-froet Vingefrugt. (N. F. Oleineæ.) 2. Salicoruia L. Stængelen kjodfuld, leddet, hladlos; Blomsterne axformigt samlede i Stængelens og Grenenes ovre Led, 3 og 3 indsænkte i Gruber ovenfor Leddene, hver om- givet af et 1-bladet, kjodfuldt Blomsterdække; Arret klovet; Frugten nodagtig. (N. F. Chenopodeæ.) Lemna L. Stængellos, svonimende Plante; (21, 23. Cladium P. Br. Bladene i Randen og paa Kjolen hvast saug- takkede. (3, 1). Rhyncospora Vahl. Bladene i Randen rue. (3, 1). Scirpus setaceus L. Bladene glatte. (3, 1). Lepidium ruderale L. Bægeret 4-bladet (Krone 0) ; Frugten Skulpe. (15, 1). B. Blomsterne fuldstændige, a. Kronen oversædig. 3. Circæa L. Bæger og Krone 2-bIadede, affaldende; Kronbld. dybt 2-lIoen, Falster, Lolland, Fyen); paa Halvoen er det mig derimod ikke bekjendt at den er funden. 4. Crocus. Safran. 42. C. veruus L. (Vaar-S.) H. II, 112; F. D. 2012; Rchb. fl. germ. IX, 786. Hovedaxen en fladtrykt-kugleformet JSfno/, beklædt med brune, trævlede Hinder (det foreg. Aars henvisnede Blad- skeder); Bladene smalt-linieformede , morkgronne med hvid Midtnerve og tilbagerullet Rand, ved Grunden omgivne af 4— 5 hvide Bladskeder uden Plade, Blomsterstilken af et 2-bladet Hylster. V2' hoi. Blomsterne blaa, aabne sig kun i Solskin. Frugtknuden under Blomstringen skjult langt nede i Hylsteret. 3—4. Tj. Paa Enge, meget sjelden og hidtil kun funden i Slesvig: Hammel- mark NO. for Eckernforde (N), Neuwerk ved Slesvig, Slotsengen ved Husum (16). ^ 5. Iris. Sværdlilie. 43. L Pseudacorus L. (Guul S.) H. 45; Drej. n. 35; F. D. 494; Rchb. fl. germ. IX, 771. Bladene sværdformede, af Stængelens Længde; Dæk- bladene af Længde med eller længere end Blomsterne; Blom- sterdækkets ydre Flige store, elliptiske, gule med brune Stri- 30 Iris. III, 1. ber ved Basis, de indre lancetforraede med bredere, foldet Basis, mindre end Arrets Flige; Kapselen trekantet. 2—3' hol. Blomslerne gule. 6—7. TJ. I Kjær, ved Aa- og Sobreddcr, almindeligt udbredt i Danmark. 44. 1. spuria L. (Blaa S.) H. 46; Drej. n. 36; F. D. 734; Rchb. fl. germ. IX, 772; H. N. XII, 70. IHadene sværdformede, kortere end Stængelen; Dæk- bladene kortere end Blomsterne; Blomsterdækkets ydre Flige med ægformet, blaa Plade og smalere, rodstribet. Negl, de indre omvendt-ægformede, lila, længere end Arrets Flige; Kapselen sexkantet. 1 — 2' hol. Blomsterne blaa. 6. %. Ved Strandbredder af Oer i Oresundet og Ostersoen: Saltholm hyp- pig ved Nordkysten (!), i Nakskov Fjord paa Oerne Steenso ! og Due- holm (9), Iholm mellem Fyen og Thorseng (Bredsdorff 1778, nu for- svunden, 12). f*l Anm. I. germanica L., som af Kylling angives fra Lolland, er ikke funden der senere, og hvis Citatet forovrigt er rigtigt, maa den vel an- tages at have været forvildet fra Haver, eller ialtfald forlængst ophort at være vildvoxende i vor Flora. Fries (Bot. not. 1845 p. 123) antager forovrigt at de ældre Angivelser om denne sigte til I. squalens. 6. Cyperus. Fladax. 45. C. fuscus L. (BruuntF.) H. 50; Drej. n. 38; F. D. 179; And. Cyp. Scand. t. I, f. 2; Rchb. fl. g. VIII, 667; H. N. XII, 79. Stængelen skarp t-trekantet, med hule Sider; Smaaaxene fladtrykte, linieformede, med taglagte, tilsidst udspærrede Dækskjæl; 3 Ar; Frugten elliptisk, skarpt trekantet. Smaaaxene samlede td 1 eller (hos kraftigere Expl.) flere, skjærm- formigt stillede Hoveder i Enden af Stængelen, omgivne af oftest 3 Svob- blade, der ere længere end Blomsterstanden; Dækskjællene sortbrune, med gron, i en kort Spids udlobende Midtnerve. 7—8. Ø. (Synes ikke i ethvert Aar at komme til Udvikling.) I udtorrede Soer og paa fugtige, af og til oversvømmede Steder, ikke almindelig: Sj. Skjæremoilen ved Fredensborg (Dr.), Frederiksborg, Lyngby, Frue Skov ved Bagsværd, Fortunen (H), Ermelund (26), mel- lem Christiansholm og Bejl^evue (Dr.); Thorseng i en Skov mellem Lundby og Thaersminde! * 46. C. flayescens L. (Guult F.) H. 50; F. D. 1682; And. I, 1; Rchb. VIII, 662—64. Cyperns. III, 1. 31 Stængelen budt trekantet; Smaaaxene linie-Iancetformede, fladtrykte, med taglagte, tiltrykte, budte Dækskjæl; 2 Ar*, Frugten rundagtig, fladtrykt. Blomsterstand og Svobblade som hos foregaaende. Dækskjællene guulbrune med gron Midtnerve. 7—8. Q. Paa fugtige Steder. Efter H. funden i Slesvig af Lehmann. f*l 7. 8choeiius. Skjæne. 47. S. ferrugineus L. (Rustfarvet S.) H. 47; Drej. n. 37; F. D. 1503; And. I, 3; H. N. I, 72; Chætospora Rchb. VIII, 676. Stænglerne tueformigt samlede , mange Gange længere end Bladene; Smaaaxene 2 — 4, samlede i et elliptisk, ende- stillet Hoved; det ydre Svohblad opret, lidet længere end Hovedet; Dækskjællene glatte; Blomsterdækket dannet af 3 — 5 Borster. V'i— 1' hoi. Dækskjællene og Bladskederne glindsende og sort- agtigt-kastaniebrune. 6. 7J. I Torvmoser, sjelden i Danmark; SJ. Bidstrupgaards Mose (!) og Svogerslev 3Iose (19) ved Roeskilde; Mden i Enggrofterne ved Gron- sund (11); J. Bjornsholm, Vissegaards Mose ved Aalborg (23), Moser O. for S. Tranders (12). I* 48. S. nigricans L. (Sortagtig S.) H. 47; F. D. 2281; And. I, 4; Rchb. VIH, 679; H. X. IV, 89. Stænglerne og liodbladene tueformigt samlede (Bladene omtrent halvt saa lange somStgl.); Smaaaxene 6 — 8 samlede i et rundagtigt, endestillet Hoved; det ydre Svobblad skraat opstigende, meget længere end Hovedet; Dækskjællenes Ryg- nerve ru; Borster O (eller 6). Vs — 1' hoi. Dækskjællene og Bladskederne ghndsende sortbrune. 6. 1|. I Torvmoser, meget sjelden og kun bemærket paa Halvoen: J. Gra- vens Mose i V. Hanherred, Jensby og Hillerslev Moser i Thy (Dr.). 8. Rhyncospora. NæbfrO. 49. R. fusca [Roem. ord- sjælland. * bb. SchoenopIectus'Rchh. Dækskjællene fryndset-randhaarede, i Spidsen udrandede med en Braad i Indskjæringen. Blomster- dækket borsteformet, cf. Slraaef trindt. 60. S. lacustris L. (Su-K.) H. 54: Drej. n. 54: F. D. 1142; Rchb. 722: And. 1. 13. StængelcJi ved Grunden med Bladskeder uden eller med en kort Plade: Blomsterstandens Grene uddragne; Dækskjællene jævne: Stuvknapptrne i Spidsen haarede: 3 Ar: Frugten budt- 3-kantet. Slgl. 3—6' hoi, af gron Farve. 6 — 7. '4. I Bække, Aaer og Indsoer. alm. udbredt i Danmark. • 61. S. Tabernæmoutani [Gmel. Fl. Bad. p. iOl.] (BlaagronK.) Rchb. 723: S. glaucus Sm., H. II. 114: Drej. n. 55: F. D. 1922 og 454 (S. Holoschoenus); H. X. II. 65: S. lacustris ^ glaucus Fr. Xov. p. 6: And. 1. 13. Blomsterstandens Grene korte : Dækskjællene rudbrunagtigt- punkterede: Siovknapperne alm. glatte: 2 Ar: Frugten i Gjen- nemsnit fladtrykt-halvtrind (mere hvælvet udad- end indadtil ), fortivrigt som foreg., men lavere (omtr. 2' h.) og mere blaa- gron. 6 — 7. '-J. Prof, Fries antager denne paa Grund af Overgangsformer og flere af de angivne Kjendetegns Foranderlighed for en Afart af foreg., frem- bragt ved Forskjellighed af Voxested; men uagtet dens Ret som egen Art altsaa er tvivlsom, forekommer mig dog Adskillelsen af denne og foreg, ligesaa naturlig som flere andre almindeligt antairne Arter. Ved Bredderne af Salt- ogBiakvand, ikke sjelden, bemærket i alle Provindser, især hyppig ved Hahoens Fjorde og .Marskenge. ^. Straaet tresidigt. 62. S. carinatus [Sm. i E. B. 1983.] (Budtkan- let K.). H. X. XII, 81; And. 1. 14: S. Duvalii Hopp., Scirpus. III, i, 37 H. II, 114: F. D. 1713: Rchb. 7-24: S. trigonus Nolt. nov. p. 9. Stængelen forneden trind, fra Midten opad budt-3-kantet (med 2 hvælvede og 1 flad Side); Smaaaæene samlede i flere, stilkede eller siddende Knipper: Dækskjællene spidst- ud- randede; Stdvknapperne glatte: 2 Ar: Blomsterdækkets Borster ligelange med den fladtrykte, paa Ryggen hvælvede Frugt, St?l. 2—4' hoi , af gron Farve, ved Grunden tyk og opblæst, de ovre Bladskeder med længere Plade, SvobbJadct længere og mere opret end hos foreg. 6- -7. 11. Ved Flodbredder, kun fundet ved Bredderne af Eideren (^^)! *1 63. S. triqueter L. (Trekantet K.) H. 56; F. D. 1983; Rchb. 719: And. I, 15; H. X. XII, 82. Stængelen overalt skarpt-3-kantet; det ovre Blad med en Plade kortere end Skeden: Smaaaxene samlede i 1 siddende eller flere kortsi'ilkedc Knipper: Dækskjællenelnidt^Mrandede: Stovknapperne glatte; 2 -Ir; Borsterne som foreg.: Frugten 3-kantet, paa Ryggen hvælvet. 2- 4' hoi, frisk gron (ogsaa i torret Tilstand); Bladpladen bred, 3-kantet, SvObbladet opret, længere og bredere end hos foreg. 7—8. T\. Ved Bredderne af Eideren (N.)! *1 61. S. pungens Vahl. [ms.. herb., eniim. II, 255.] (Stikkende K.) H. II, 114; Xolt. nov. p. 9: And. I, 16; H. X. XIII, 79: S. Rothii Hopp., Rchb. 717—^18; S. triqueter F. D. 1563. Stængelen overalt skarpt 3-kantet : de 2 ovre Blade med Plade længere end Skeden; Smaaaxene enlige eller flere sam- lede til et siddende Knippe: Dækskjællene spidst-udrandede; Stdvknapperne i Spidsen randhaarede; 2 Ar', Borsterne neppe halvt saa lange som den budt-S-kantede, paa Ryggen hvæl- vede Frugt. V2 — IV2' hoi. Bliver guulbruun ved Torring. Bladpladerne og det oprette, sylspidsede Svobblad omtr. dobbelt saa lange, men meget sma- lere og finere end hos foreg. 7—8. ij. Paa lignende Steder som de to foreg. Arter, og ligesom disse, hidtil kun fundet i Slesvig: ved Slien (Jessen), Ulsnis (16). [*1 38 Sctrpus, III, 1, d. Fhijlkinfhela Fr. Blomsterstanden endestillet, med flere stærkt udviklede Svobblade. (3 Ar.) 65. S. maritimus L. (Strand -K.) H. 56; Drej. n. 56; F. D. 937; ilclib. 726—28; And. I, 11; L. Herb. IX, 164. Stængelen overalt skarpt S-kantet, mangebladet; Smaaaxene saralede i 1 siddende og flere stilkede Knipper; Dækshjæltene spidst udrandede med en Braad i Indskjæringen ; Blomster' dækkets Borster 3 — 6, kortere end Frugten; Stovknapperne i Spidsen randhaarede; Frugten omvendt-ægforraet, budl-3- kantet, i Gjennemsnit næsten halvtrind. 1—3' hoi. Dækskjællene kastaniebrune. Rodstokken krybende, ofte knolleformigt opsvulmet. 7—8. TJ. /?, monostachys^ 1 enkelt rundagtigt-ovalt Ax. y^ macrostachys Koch. Smaaaxene lancetformede, næsten i" lange. Ved Strandbredder, meget alm. Formerne paa samme Steder, men sjeldnere: /?, F. Hofmansgave (4), SI. v. Flensborg Fjord! y, Marien- borg paa Moen (9). 66. S. silvaticus L. (Skov-K.) H. 57; Drej. n. 57; F. D. 307; Rchb. 731; And. I, 10. Stængelen forneden budt-, foroven skarpt-3-kantet, mange- bladet; Blomsterstanden flere Gange sammensat, qvastformet, med forlængede Smaagrene; Dækskjællene budte med en kort Braad; Borsterne 3 — -6, længere end den 3-kantede Frugt. 2—3' hoi. Hele Planten frisk gron. Bid. brede; Dækskjællene sort- grdnne med bleggron Midtnerve. Smaaaxene mange Gange mindre end hos foreg. 6—7. TJ. Paa sumpige Steder i Skove, ved Grofter, Vandhuller o. s. v., fore- kommer i alle Provindsert men i enkelte Egne sparsom (f. Ex. i det syd- vestl. Sjæll. (14), paa Loll.-Falst. og i det nordl. JylL; ikke bemærket i V. Hanherred (12)). e. Blysmus (Panzer.) Smaaaxene toradet ordnede til et sammensat, endestillel Ax. (2 Ar). 67. S. Caricis [Retz. Prodr. ed. II, p. 16] (Fladtrykt K.) Schoenus compressus L. , H. 48; F. D. 1622; Blysmus compr. Panz., Drej. n. 41; Rchb. 693; And. I, 9. Sciq)us. III, i, 39 Stængelen utydeligt- og biidt-3-kantet; Uladene flade med kjolformet Midtnerve paa Underfladen; Smaaaxene 6 — S-blom- strede; Blomsterdækkets Borster med nedadvendte Smaatorne, vedblivende, længere end den lindseformet- fladtrykte, glind- sende Frugt-, Stovknapperne i Spidsen randhaarede. Svobbladet oftest længere end Axet. Dækskjællene lyst-kastanie- brune. 6—7. ]|. Paa Enge (saavel Færskvands- som Strandenge) alm. udbredt. * 68. S. rufus [Schrad. fl. germ. I, 133] (Rodbrunt K.) Schoenus Huds., H. 48; F. D. 1504; Blysmus Panz., Drej. n. 42; Rchb. 694; And. I, 8; H. N. XII, 80; L. Herb. VII, 139. Stængelen trind; Bladene halvtrinde, paa Overfladen ren- dede; Smaaaxene 2 — 5-blomstrede; Borsterne O eller hurtigt afl'aldende, „med opadrettede Smaatorne" , kortere end den fladtrykt-halvtrinde, glandsliise Frugt. Svobbladet ofte kortere, sjeldent længere end Axet; Dækskjællene morkere og mere rodligt-kastaniebrune. Frugterne storre end hos foreg. 6—7. TJ. Syltenge og Strandfælleder, sporadisk og ikke almindelig: Sj. Hol- bek (15), Boserup (19), Saltholm (!) Vesterfælled, Kjoge (l)r.); Muen v. Ulfshale (14); Falst. v. Gronsund (9); Loll. Strognæs (5); F. Hofrnfius- gave (4), J. mellem Fjerritslev og Klim i V. Hanherred, Agger i Thy (Dr.), Mariager Fjord (7); SI. Flensborg Fjord, Slien ved Slesvig (16), Sylt (N.). 11. Eriophoruiu. Kjæruld. a. FolystachYa. Smaaaxene flere, paa tilsidst nikkende Axstilke, omgivne af Svobblade. 69. E. gracile Koch. (Fiin K.) H. 61; Drej. n. 52; Rchb. 687—88; And. II, 29; L. Herb. III, 51; E. triquetrum Hopp., F. D. 1441; E. polystachyon y L. fl. Suec. Rodstokken med Udlobere; Stængelen budt-3-kantet; Bla- dene overalt 3-kantede, det ovre naaer ikke Blomsterstanden; Axstilkene duunhaaret-rue; Dækskjællene budte; Stovknapperne kortere end Stovtraadene. Finere og med smalere Blade end de 2 folgende. Ulden (det liaar- formede Blomsterdække) kortere. 5 — 6. Tj. I Hængedynd og dybe Moser, sporadisk og ikke almindelig: Sj. Bagsværd (H.), Dronninggaard (Puerary), Lyngby Mose (!) og Yiintapper- 4jQ Eriophorum. III, 1. ^aarden (Dr.), Lundchuusmosen! F. Hofmansfjave (H.), Norup Mose (18); J. Hobro (16), Karlslund ved Randers (7), Bredstrup ved Fredericia (12); SI. Haderslev (16), Aabenraa (17), Huusby i Angel (16). 70. E. latifolium [Hoppe Taschenb. 1800, p. 108] (Flad- bladet K.) Drej. n. 50; Rchb. 691—92; And. II, 28; L. Herb. III, 50; E. polystachyon /9, L. fl. Suec, F. D. 1381; H. 59. Rodstokken udenUdlobere; Stængelen oventil budt-3-kantet; Bladene flade med kjolformet Midtnerve paa Underfladen, i Spidsen 3-kantede, det ovre ikke naaende Blomsterstanden; Axstilkene rue; Dækskjællene spidse; Stovknapperne kortere end Stovtraadene. Frisk gron, Bid. aftage jævnt i Brede mod Spidsen, de ovre have alm. en sort Plet ved Grunden; Ulden kortere end hos den folgende. 5-6. 7|. Paa fugtige Enge, i alle Provindser, men ikke saa almindeligt ud- bredt som folgende og som oftest ikke i Selskab med denne. 71. K. angustifolium [Roth. tent. 1, 24] (Smalbladet K.) H. 60; Drej. n. 51; F. D. 1442; And. II, 27; L. Herb. YII, 138; E. polystachyon a, L. fl. Suec, Rchb. 689—90. Rodstokken med Udlobere ; Stængelen trind ; Bladene rende- formede, omtrent fra Midten til Spidsen 3-kantede, længere end Ledstykkerne (det overste Stængelblad naaer under Blom- stringen op over Blomsterstanden); Axstilkene jævne og glatte; Dækskjællene spidse ; Stovknapperne længere end Stovtraadene. Bladene blaagronne, mere ligebrede overalt end hos foreg., var. iovrigt i Henseende til Bladenes Brede, Stængelens Hoide, Axenes Antal o. s. V. Ulden meget lang. 4—5. TJ. I Sumper, Kjær og Grofter overalt i de danske Provindser. b. Monostachya. Et enkelt endestillet Ax. 72. E. vaginatum L. (Skedestraaet K.) H. 58; Drej. n. 49; F. D. 236; Rchb. 686; And. II, 30; L. Herb. III, 52. Stængelen glat, oventil budt-3-kantet, med 1 — 2 bladlose, opblæste Skeder; Rodhladene lange, borsteformede, i Randen rue; Borsterne talrige, forlængede til en ret Uld. Eriophorum. III, 1. 4i 1/2— IV2' hoi, Rodstokken sammentrængt, danner tætte Tuer, om- givne af Trævlenæt (de ældre Bladskeders Rester). 4 — 5. %. I Torv- og Hedemoser, alni. paa Halvoen og i Sjælland, sjeldnere i Fyen og paa Lolland-Falster. 73. E. alpinum L. (Liden K.) H. 59; F. D. 620; Rchb. 683-84; And. II, 33; L. Herb. V, 89; Limnochloa Drej. n. 48. Rodstokken skjævt krybende, udsender med korte Mellem- rum flere, 6 — 8" lange, 3-kantede, rue Stængler^ som kun ved Grunden ere forsynede med Blade, af hvilke de ovre have en meget kort, i Randen ru, de nedre ingen Plade; Borsterne 4— 6, forlængede til en kruset Uld. Hele Planten, og især Axene, meget mindre end foreg., Dækskjællene guulbrune med gron Rygnerve. (Ligner under Blomstringen meget Scirpus cæspitosus). 4—6. 7J. I Moser, især med Hængedynd, sporadisk og hidtil bemærket hyp- pigere i Sjælland end i de andre Provindser; Sj. Dronninggaard , Tepri og Lyngby iMoser (H.), Viintappermosen (Dr.), Holmegaardsmosen (H.) ! Kongsted 3Iose (9), Antvorskov (H.); Moen (H.); J. Vildmosen (16), Fusing Vasehuus (7), Kolding (28); SI. Broager (28). 12. Cladiuiii. Avnknippe. 74. C. Mariscus [R. Br. Prodr. fl. N. Holl. I, 92] (Hvas- bladet A.) Drej. n. 40; Rchb. 682; And. I, 5; H. N. IV, 88; C. germanicum Schrad., H. 33; Schoenus Mariscus L., F. D. 1202. Stængelen trind, glat, mangebladet; Bladene i U anden og paa den kjolformede Rygnerve hvast-saugtakkede; Smaaaxene knippeformigt samlede i stilkede, qvastformede Blomsterstande fra hvert af de ovre Bladhjorner. StgL 3—4' hoi og stiv, med tydelige Led. 7—8. 71. I dybe Kjær og Torvgrave, ikke almindelig: Sj. Slangerup (H.), 6rholm(20), Nymolle, Lyngby Mose (H)! Leerbæks Mose ved Roes- kilde! Holmegaardsmosen (Dr.); Langeland i Freimose (H.); F. Schelen- borg! Oxemose ved Hofmansgave (18); J. Skanderborg (H.); SL Langso ved Midsunde (16). 13. Nardus. Katteskjæg. 75. N. stricta L. (Stivt K.) H. 61; Drej. n. 143; F. D. 1022; Rchb. fl. germ. I, 1733. 42 Nardus. III, i. Straacne og de stive Bladknipper tæt tueforraigt sammen- hobede; Smaaaxcne indsænkte i Axen; den nedre Inderavne læderagtig, sylformet, randhaaret-ru; Arret traadformetj for- længet udenfor Blomstens Spidse. 6—8" hoi, blaagraa. 6-7. 7|. Paa slette Enge og Lyngheder, almindelig i Landets magrere Egne, sjeldnere i de frugtbare (f. Ex. Lolland-Falster). IL Digyiiia. 14. Lcpturus. Spidshale. 76. L. filiformis [Trin. Fund. agrost. 123] (Traad- stænglet S.) Rchb. 1. c. 1334; H. N. XI, 94; L. Herb. VI, 112; (L. incurvatus Drej. n. 142 og Rottboellia incurvata H. 135 tildeels: efter Voxestederne). Straaet fra Grunden af grenet, med knæboiet-opstigende Grene; Axet ret eller svagt biiiet; Yderavnerne af Længde med eller lidet længere end Inderavnerne. G -7. Ø. Paa Strandenge og Strandfælledcr, sjelden og sporadisk: værd (20), Hareskoven mod Ballerup (H), Frederiksdal (9), Boserup Skov (19), Kjoge Aas (9)! Alindelille Fredskov! Moen (Dr.); J. Dybdals Bakke v. Aalborg (Dr.) 17. Agropyruiii. Qvik. a. Nerverne paa Bladenes Overflade beklædte med flere Rækker af fine Borster.") 84. A. junceum [Beauv. 1. c. p. 102] (Sivbladet Q.) Drej. n. 135; Rchb. 1394; Triticum L., H. 139; F. D. 916; H. N. VI, 91; L. Herb. II, 30. Rodstokken krybende; Bladene stive, tilsidst sammen- rullede, paa Overfladen blodt-floielshaarede; Axen skjor, glat; Smaaaa:enc fjerntsiddende, 5 — 8-blomstrede; Yderavticrne budte, 9 — 11-nervede; Inderavnerne budte. Hele Planten blegt blaagraa, lavere, men mere robust end de 2 fol- gende, fra hvilke den strax kjendes ved den meget skjoreAxe. 6—7. ^. Paa den yngre Havstok, ikke sjelden i Danmark og bemærket i alle Provindser. *" *) Til at erkjende denne Forskjel er en noiagtig Forstorrelse med Lupen nodvendig. 46 Agropyrum, III, 1. 85. A. acutum [DC. cat. hort. monsp. p. 153 (under Tritic.)] (Spidsaxet Q.) Fr. S. Veg. Se. p. 249; F. D. 1986 (?) H. N. VI, 94; Rehb. 1393; A. adfine (3) Drej. p. 49? Rodstokken krybende; Bladene stive, kjolformede, tilsidst sammenrullede, paa Overfladen floielshaarede, rue; Axet op- ret, med lidet skjor Axc; Smaaaxene tætsiddende, 4 — 7- blomstrede; Yderavnerne huåtc^ o — -T-nervede, mere end halvt saa lange som Smaaaxct; Inderavnerne budte med en kort Braad. Blaaorron. Axen alm. glat, var. efter Fr. Iiaaret. 6 — 7. Tj. Ved Strandb edder, meget sjeldnere end den folgende; jeg har kun scet Expl. fra Slesvigs Vestkyst: Ballum, Hoyer (16), Beenshallig (N), som aldeles stemme overeens med Beskr. hos Fries og Fig. hos Rehb. f* 86. A. adfine [Dcthard. eonsp. pi. megap. p. 11. (Tritic.)] (Slapbladet Q.) Drej. n. 134 (1—2!); Rehb. 1391! Trit. laxum Fr. mant. 3, p. 13, S. Veg. Se. p. 249; H. N. VI, 94; L. Herb. VI, 109. Rodstokken krybende; Bladene slappe, flade, paa Over- fladen rue; Axet i Spidsen boiet, med seig, glat eller i Ran- den ru Axe; Smaaaxene fjerntsiddende, 4 — 7-blomstrede; Yderavnerne 7-nervede, spidse, -/^ af Smaaaxets Længde; Inderavnerne spidse. Var. mere eller mindre blaagron. Fra Rodstokken udgaae talrige Bladknipper. 6—7. ^4. a, microstachyum (Fr. m. 3) Axet kort, med mindre Smaaax, Bladene paa de blomsterlose Stængler indrullede. ^, macroslachyum (Fr. 1. c.} Axet forlængel, Smaaaxene storre, alle Bladene flade. Anm. Af Formen /S, har jeg ved Lappesteen pr. Helsingor fundet Exemplarer med frisk gron Farve eg stakbærende Smaaax. Trit. litto- reum Schum., F. D. 1863 er vistnok kun et meget ungt Exeniplar af samme Form. Ved Strandbredderne i Sandet, begge Former ikke sjeldne ved de danske Kyster: «, paa den yngre, ^, paa den ældre Havstok. I* b. Nerverne paa Bladenes Overflade beklædte med en enkelt Række af Borster eller længere Haar. 87. A. repens [Beauv. 1. c] (^Almindelig Q.} Drej. n. Agropyrum. III, 1. 47 132; Rchb. 1383—88; Triticum L., H. 140; F. D. 748; L. Herb. IX, 163. Rodstokken krybende; Bladene flade, paa Overfladen haarede og rue; Axet opret, med ru Axe; Smaaaæene tæt- siddende, omtrent 5-blomstrede; Yderavnerne tilspidsede, o-nervede; Inderavnerne tilspidsede eller budte med en Braad. Stakken paa Inderavnerne var. betydeligt i Længde; ogsaa Yder- avnerne forekomme stakbærende. 6—8. l|. Anm. Af de talrige Former, hvorunder denne i Henseende til Stor- relse. Farve, Beklædning o. s. v. yderst foranderlige Art ogsaa i vor Flora fremtræder, maa nævnes som de meest udmærkede: /?, arundinaceum (Fr. S. Veg. Se. p. 250.) Hoi og kraftig (omtrent 2'}; Bladene brede, glatte, rue; Axen glat med rue Kanter; Smaaaxene omtrent 30, tæt forenede til et næ- sten Vi' langt Ax; Yderavnerne 7 — ^9-nervede, stakbærende. ^j firmum (Presl?, Rchb. 1.383.) Som foreg., men med haarede Blade, færre, men storre (7 — -G-blomstrede) Smaaax, 7-nervede Y'deravner. d, litlorale Bab. man. p. 400. Stængelen lavere og finere, tilligemed de småle, i Randen indrullede og jævne Blade, blaagraa; Smaaaxene faa- (.3 — 5) blomstrede. A. litto- reum Drej. n. 133 (efter Beskr., ikkeF. D.); T. rep. /?, ma- ritimum Koch Syn. II, p. 953. Et almindeligt og besværligt Ukrud i Haver, Marker, ved Gjærdero. s. v, /S, i Strandsandet ved Fiederiksorl i Slesvig (16), y, Strandbredder ved Aarhuus! cT, ved Bredderne af Tiisso i Sjælland! 88. A. cauiuum [Roem. & S. Syst. II, 756.] (Hunde-Q.) Drej. n. 131; Rchb. 1381; Triticum Schreb., H. 141; F. D. 1447; H. N. VI, 97; L. Herb. VI, 110; Elymus L., Schum. p. 44. Rodstokken sammentrængt, uden Udlobere; Bladene paa begge Flader rue og haarede; Axet nikkende, med ru Axe; Smaaaxene 3 — ^5-blomstrede; Yderavnerne tilspidsede, ,3 — 5- nervede; Inderavnerne tilspidsede, kortere end den rue og noget bolede Stak. Mork og frisk gron. 6—8. ^. 48 Agropyrum. III, 1. jlJ, gracilius. (cfr. Fr. S. Veg. Se. p. 250) Finere, med smalere Blade, 2-blomstrede Smaaax. I Skove, især paa Muldjord, ikke sjelden og forekommer i alle danske Provindser. /S, med Hovedarten, f. Ex. i Skovene ved Soro ! 18. Triticum. Hvede. T. vulgare Vill. Axet 4.-tantct, med tæt taglagte, om- trent 4-blomstrede Smaaax; Yderavnerne hvælvede, med frem- staaende Rygnerve. 6 — ■!. O og 0. or, aestivum (T. aestivum L.) Inderavnerne stakbærende. /9, hibcrnum (T. hibernum L.} Inderavnerne uden Stak. Dyrkes almindeligt i Landets frugtbare Egne. T. turgidum L. Axet 4-kantet, med tæt taglagte, om- trent 4-blomstrcde Smaaax; Yderavnerne med en kjolformet, vinget Rygnerve. 6 — 7. O og ©. Dyrkes sjeldnere end foreg. 19. Seeale. Rug. S. cereale L. Smaaaxene tæt taglagte, længere end Yderavnerne; Inderavnerne kamformigt-randhaarede, tilspid- sede i en lang Stak. 6. G. Dyrkes overalt i Landet. 20. Ilordeum. Byg. a. Sativa. Alle Smaaaxene 1-blomstrede, med langstakkede Tvekjons- blomster, eller Side-Smaaaxene med staklose d Blomster. H. vulgare L. (Alm. Byg.) Alle Smaaaxene J, imod Modningen stillede i 6 Rader, de 2 midterste Rader mere fremragende end de ovrige. Ø og 0. Dyrket. //. hexastichon L. (Sexradet B.) Alle Smaaaxene J? imod Modningen regelmæssigt ordnede i 6 Rader. Ø. Dyrket. H. distkhon L. (Toradet B.) De midterste Smaaax ^j Side-Smaaaxene $ (Axet toradet-fladtrykt). 0. Den hyppigst dyrkede Bygart i Danmark. Hordeum. III, 1. 49 b. Campestria. Alle Smaaaxene 1-blomstrede, stakbærende, de midterste ^, de ydre cf eller kjonslose. 89. H. maritimum [Wither. arr. 172] (Strand-B.) H. 139; F. D. 1632; Rchb. 1364; H. N. XII, 95; L. Herb. VII, 135. Bladene haarede paa begge Flader; med glatte, bug- formigt oppustede SÅ;efZcr; Yder avnerne alle borsteformede, rue, de indre i Side-Smaaaxene indadtil vingede; Sideblomsterne $. 4 — 8" hoi. Straaene talrige, ved alle Ledene knæboiede, det overste Blads Skede meget længere end sammes Plade, af Længde med eller lidet kortere end Ledstykket ovenfor. 6 — 7. Ø. Paa Digerne ved Vesterhavet i Slesvig: Dagebol, Juliane-Marien- koog (H), Husum, Pellworm (N). *1 90. H. pratease [Huds. 11. angl. ed. 2 p. 56] (Eng-B.) Rchb. 1363; H. secalinum Schreb., H. 138; Drej. n. 141; H. N. VI, 98; L. Herb. I, 14; H. maritimum F. D. 630. Bladene haarede paa begge Flader; Skederne ikke op- pustede, de (ivre glatte, de nedre haarede; Yderavnerne i alle Smaaaxene borsteformede, rue; Sidehlomsterne kjonslose. Straaene 1—1 Va' boie, opstigende, ved de nedre Led knæboiede, det ovre Ledstykke mange Gange længere end den ovre Bladskede. 6—7. %. Paa Strandenge, kun bemærket (og ikke almindelig) i den sydligere Deel af Landet, meest udbredt paa de sydlige Oer: IMoen (Dr.), Fal- ster og Lolland! Æro (10) og i Marskegnene ved Vesterhavet, sjeld- nere mod N. ved Bælterne og Kattegattet, f. Ex. J. Kolding (28); F. Hofmansgave (13); Dusk€n valseformet, i begge Ender tilspidset, med 1 — 2 Smaaax paa hver Green; Yderavnerne svagt randhaarede, lidet kortere end Inderavnen. i — 2' hoi. Stakken boiet, udgaaer nærved Grunden af Inderavnen og dobbelt saa lang som denne. 7—8. Ø. Paa dyrkede Marker^ især mellem Sæden og hyppigst paa Leer- grund; SI. hyppig mellem Rapsæden i 31arskegnene (H) samt ved Veie og i Agerrene i Eidersted (N), Schauendal (16), ^^s (19); paa Lo//, et alm. Ukrud i Vaarsæden omkring Rodby og Nakskov! Sj. Farimags- 5^ Alopeciirus. III, 1. veien ved Kjobenhavn ! Amager ved Kastrup o.fl. Steder! (I mange Egne af Landet (især mod N.) forekommer den aldeles ikke). * b. Yderavnerne budte, ved Grunden sammenvoxne. Straaet knæboiet, ved Grunden nedliggende. 103. A. geniculatus L. (Knæboiet R.) H. 71; Drej. n. 60; F. D. 861; Rchb. 1477; H. N. X, 89; L. Herb. III, 47. Yderavnerne randhaarede; Inderavnerne med en Stak be- fæstet nedenfor Midten og ragende udenfor Sraaaaxet, (om- trent af Yderavnernes dobbelte Længde). Smaaaxene morkviolet anlobne, Stovknapperne viol. eller skiden- brune. 5—8. Ø. Paa fugtige, oversvommede Steder almindelig udbredt. 104. A. fulTUS [Sm. Engl. Bot. 1467] (Guul R.) H. II, 117; Drej. n. 59; F. D. 1804; Rchb. 1476; H. N. X, 90; L. Herb. III, 48. Yderavnerne randhaarede; Inderavnerne paa Midten stak- bærende; Stakken af Længde med Yderavnerne og indsluttet i Smaaaxet. Planten har en mere blaagron Farve end foreg., Smaaaxene gronne, Stovknapperne brandgule. 5—8. Ø. Paa lignende Steder som foreg., bemærket i alle Provindser, men mindre hyppig. 30. Phleuni. Rottehale. a. Yderavnerne afstumpede med en Braad, intet Spor til en anden Blomst i Smaaaxet (Phleum Beauv.) 105. P. prateuse L. (Eng-R.) H. 67; Drej. n. 63; F. D. 1984; Rchb. 1483; L. Herb. V, 88. Dusken foroven og forneden afrundet; Smaaaxene stilk- lose ; Yderavneme paa Ryggen randhaarede, 3 Gange længere end den i Spidsen befæstede Braad. Straaet stribet. 6—7. Tj. ft nodosum (P. nodosum L., F. D. 380). Straaet ved Grunden knolleformigt opsvulmet; Dusken kortere. Paa Enge og Græsmarker almindelig vildvoxende og dyrket (under PJavn af Timotheigræs). /S, paa torrere Steder. Phleum. III, 1. 55 b. Yderavnerne tilspidsede, Ansats til en anden Blomst, (Cliilochloa Beauv.) 106. P. Boehmeri [Wib. fl. Werth. p. 125] (Glat R.) H. 68; Drej. n. 64; L. Hcrb. I, 11; Chilochloa Beauv., Rchb. 1488; Phalaris phleoides L., F. D. 531; Phleum phalaroides Koel.; H. N. XI, 84. Dusken foroven noget tilspidset; Smaaaxene stilkede, paa balvt-krandsstilledc, tiltrykte Grene; Yderavnerne paa Ryggen rue eller svagt randhaarede. V2— IV2' hoi. Frembringer blomsterlose Bladknipper fra Rodstok- ken; Straaet g^lat, glindsende, svagt stribet, ofte rodagtigt. Let kjende- lig ved den småle, og naar den boies, tydeligt grenede Dusk. 6 — 7. Tj. Paa torre, sandige eller kalkholdige Bakker, sporadisk i del nord- lige og nordostlige Jyll. (til Aarhuus); i Nordsjælland! paa Mden (Dr.). (I Fyen, Lolland-Falster og paa Bornh. er den hidtil ikke bemærket.) 107. P. arenarium L. (Sand-R.) H. 69; Drej. n. 65; F. D. 915; Rcbb. 1482; H. N. II, 72; L. Herb. III, 46. De ovre Bladskeder oppustede; Dusken valseformet eller omvendt-ægformet, forneden smaleré; Smaaaxene stilklose; Yderavnerne lancetformede, paa Ryggen stivt-randhaarede. 2—6" hoi. Stænglerne talrige; ingen golde Bladknipper. Dusken almindelig kort. 5—6. ^. Paa Havstokken og sandige Overdrev nær Havet: paa Halvden alm. i Klitterne mod V. (H) og paa 0erne i Vesterhavet f. Fx. Fano, Romo (16); paa 6erne sporadisk: -Sy. Kongsore i Odsherred (15), Adserbo Overdrev! Frederiksværk (H), Lappesteen ved Helsingor (21), Hav- stokken S. for Kjoge! Feddel ved Lindersvold! Mocn: Ulfshale (Hj og Budsemark (9) ; Falst. Gronsund (9) ; Loll. Kramnitze (H j. # 31. Aniiiiophila. Hjelme. 108. A. arenaria [Link bort. ber. I, 105] CSand-H.) Drej. n. 76; Rchb. 1454; L. Herb. V, 81; Arundo L., H. 85; F. D. 917; Calamagrostis Roth, H. N. XIII, 90; Psamma R. S. Dusken valseformet, foroven tilspidset; Yderavnerne lan- cetformede , spidse ; den nedre Inderavne over dobbelt saa lang som Baarene^ med en kort sylformet Braad nedenfor den toklovede Spidse. 2—3' hoi. Hele Planten, Dusken indbefattet, blegt blaagraa. Bla- dene indrullede, med forlænget, spids Skedehinde. 7—8. Tj. 56 Ammophila. III, 1. Paa Flyvesand ved Havet, almindelig, især paa Halvoen og i Nord- sjælland; sjeldnere paa sandige Bakker inde i Landet (f. Ex. O. Nykirke i Jyll.; Reiidsborg!) 109. A. baltica [Link 1. c] (Ostersoisk H.) Rchb. 1455; Arundo Flugge, H. 86; F. D. 1684 (ikke god); Ca- lamagrostis Hartm., Fr. H. N. I, 74; Psamma R. S. Dusken smalcre og mere tilspidset, med længere Grene og derved lappet; Yderavnerne sylspidsede; den nedre Inder- avne neppe dobbelt saa lang som Haarene^ i Spidsen fiint 2-klovet, med en haarformet Sfa/c nedenfor Spidsen af Længde med eller lidet længere end Indskjæringen. 2—3' hoi, mindre blaagraa; Dusken rodviolet; Bladene tilsidstind- rullede, forovrigt som foreg. 7—8. Tj. Paa sandige Strandbredder ved Kysterne af Vesterhavet og Oster- soen : SI. Klitterne ved Eidersted (N), Frederiksort, Bævero, Holdnæs (16); Als (N); Loll. Biedfjed (5), Falst. Tromnæs! Boto (5); Sj. Hav- stokken (Jædderen) N. lor Kjoge (9); Bomh. Nebberodde ved Ronne! Hasle (11) (I Kattegatpartiet forekommer den neppe). f*" 3:^. Calaniagrostis. Rdr. a. Yderavnerne læderagtige; Haarene længere end Inderavnerne; Stakken ret (stive, bredbladede Græsser: Orophilæ Fr,). 110. C. Epigejos [Roth tent. fl. germ. I, 34] (Bjerg-R.) Drej. n. 73; Rchb. (1451 og) 53; H. N. VIII, 85; Arundo L., H. 81; F. D. 2165. Toppen stivt opret, saramenhobet-lappet; Yderavnerne lancetformede, sylspidsede, efter Blomstringen lukkede; Stak- ken befæstet paa Midten af den i Spidsen toklovede Inder- avne'j kortere end Haarene. 1—3' hoi. Straae og Blade rue. Toppen paa aabne Steder rod- violet; i Skygge mere gron. Var. (efter Fr.) med Stakken befæstet i Indskjæringen. 7—8. Tj. ft glauca (Blytt. N. Fl. p. 134; Rchb. 1452; C. glauca M. Bieb.) Blaagron, med længere og mere aabne Topgrene. Ikke sjelden paa lerede og sandige Skrænter, ved Strandbredder, mindre hyppig i Skove; /5, som forekommer paa mere fugtig Grund, har jeg fundet i Kjobenhavns Omegn, men erindrer ikke det specielle Voxested, Calamagrostis. III, 1. 57 b. Yderavnerne hindeaortige, Stakken ret, indsluttet i Smaaaxet (Straaet tilsidst grenet: Helophilæ Fr.) 111. C. phragmitoides [Hartm. Sk. fl. ed. 5 p. 301]. H. N. X, 91; C. nutans Saut., Rchb. 1446 (?) en storre Form. Arundo Pseudophragmites Schrad., (cfr. Blytt. N. Fl. p. 141); H. II, 118 (?) Toppen noget nikkende, med udbredte Grene; Yder- avnerne under Blomstringen aabne, lancetformet-tilspidsedc; Stakken omtrent ligelang med og befæstet ved eller ovenfor Midten af Inderavnen; Haarene omtrent af lige Længde med Inderavnen. Toppen alni. rodligt anloben. Bid. 3—5'" brede, Skedehinden for- længet. 7. "4- Paa fugtige Steder, i Skove: Sj. Sjæl-So (7); J. Vesterengene og Toihuushaven ved Randers (7). I'"' Anm. Det Expl. jeg har for mig til Beskrivelse, meddeelt af Hr. Jensen under Navn af C. Malleriana, afviger fra den Art, hvortil jeg har troet at niaatte heiifore den, ved en bleggron Top, jævnt Straa og In- dcravnen længere end llaarcne. Fra Expl. af C. llalleriana Fr. i H. N. VIII, 85 og X, 93 afviser den mere ved Toppens Form og Bladenes Brede. Da Stakkens Tilhæffningspunkt og relative Længde til Inder- avnen ojj Haarene varierer hos denne og nærstaaende Arter, er det vanskeligt at henfore et torret Exeniplar med Ijestemhed til nogen af de talrige Arter, der cre opstillede i denne Slægt, og af hvilke endeel synes endnu ikke at være aldeles fast begrundede. En noiagtig Under- sogelse af de danske Calamagrostis-Arter maa særdeles anbefales Bo- tanikerne, og vigtige Hjælpemidler hertil ville findes hos Fries (mant. 3, S. Veg. Se. W. N.) og Bhjlt. (1. c.) 112. C. lauceolata Roth. [1. c] (Eng-R.) Drej. n. 72; Blytt. 1. c. p. 143; Rchb. 1448; H. N. X, 92; Arundo Calamagrostis L., H. 82; F. D. 280 (slet), 1624. Toppen noget nikkende, med udbredte Grene; Yder- avnerne smalt lancetfoimede, tilspidsede, efter Blomstringen aabne; Stakken meget kort, befæstet i Spidsen af den ud- randede Inderavne'^ Haarene længere end Inderavnerne og næsten ligelange med Yderavnerne. 2—4' hoi. Straaet jævnt. Skederne jævne eller oventil rue. Bla- dene smalere end hos foreg.. Toppen alm. rodt anloben, men var. efter Voxestedet mere gron. 6—7. TJ. Anm. Stakken alm. lidet længere end Indsnittet, men var. i Længde (C. gracilis Schum. I, 35; H. 85; Drej. n. 71 er kun en spæd Form af denne Art med ingen eller meget utydelig Stak). 58 Calamagrostls. III, 1. Paa Enge mellem Krat, i Skove, ikke sjelden i Danmark. (Formen gracilis paa Strandklinterne mellem Taarbæk og Springforbi (20). 113. C. neglecta [Ehrh. Beitr. 6, 137 under Arundo] (Stivtoppet R.) H. N. VIII, 87: Arundo stricta Timm, H. 83; F. D. 1803; L. H. IV, 62; Calamagrostis str. Hartra., Drej. n. 74; Blytt. 1. c. 135; Rchb. 1439; Agrostis coarctata Schum. I, p. 24. Toppen stivt opret, med korte, under Blomstringen aabne, for og efter samme smalt sammenknebne Grene; Yderavnerne æg- lancetformede, spidse, efter Blomstringen lukkede; den nedre Inderavne længere end Haarene^ med en Stak^ som udgaaer lidet nedenfor eller ovenfor Midten og naaer omtrent til Spidsen; Ansats til en anden Blomst (i Form af et fiint Haarknippe ved Grunden af den ovre Inderavne). 1—3' hoit, stivt Græs med jævne eller lidet rue Skeder, kort Skede- hinde; Bladene paa Grenene indrullede. Toppen i yngre Tilstand mork- violet, blaagraat-anloben* 6—8. T\. /5, geniculata Fr. H. N. VIII, 88. Straaene ved Grun- den knæboiet-opstigende. I Moser og paa fugtige Skovenge, hidtil kun fundet paa Halvoen og i Nordsjælland og ikke almindelig: SJ. Adserbo Overdrev! Lille Vær- lose, Hesttangs Molle (Dr), l^undehuusmosen ! Boserup (19), Dronning- gaards store Mose (9), Johnstrup Vang (15); J. Gravens Mose i V. Han- herred (16), Skjorring Hovkjær, Tandrup i Thy, Kjærs Molle v. Aal- borg (Dr.), Vesterengene ved Randers (7); Slesvig {Rchh.). /?, med Hovedarten i Lundehuusmosen ! c. Ugrenede Græsser med en knæboiet Stak ragende udenfor de hindeagtige Yderavner (Nemophilæ Fr ) 114. C. sihatica [DC. fl. fr. V, 253] (Skov-R.) Drej. n. 75; Blytt. 131; Rchb. 1440; H. N. VIII, 90; Arundo Schrad., H. 84; F. D. 1683; L. Herb. V, 82; Agrostis arundinacea L. Toppen opret, med korte, stivhaarede, under Blom- stringen aabne, for og efter denne sammenknebne Grene; Yderavnerne lancetformede, tilspidsede, efter Blomstringen lukkede; den ovre neppc længere end Inderavnerne y Stakken nedenfor Knæboiningen snoet, udgaaende fra Grunden af Calamagrostis. III, 1. 59 den nedre Inderavne og næsten dobbelt saa lang som denne; Haarene meget korte (V4 af Blomstens Længde); Ansats til en anden Blomst. 1—4' hoi, stiv; Skederne jævne eller lidet rue, de nedre ofte haa- rede! Skedehinden forlæncret. 7—8. 7J. I hoitliggende Skove 0^ paa Bakker mellem Krat, forekommer især paa ma^er Jordbund: i Jyllands Hedeeofne hist og her, sjeldenpaa Oerne: Sj. Marienlyst vod Helsmgor! Waaleskoven i Gjelskov mod Sollerod! Bornh. i Almindingen (H). I* 33. Agrostis. livene. a, Apera Adans. Den nedre Yderavne mindst, 2 Inderavner, den nedre med en forlænget Stak og Ansats til en anden Blomst. 115. A. spica venti L. (Langstakket H.) H. 73; F. D. 853; Apera Beauv., Drej. n. 70; Rchb. 1421; L. Herb. II, 22. Toppen pyramideformet 5 med talrige udspærrede Grene, for Blomstringen nikkende, under og efter samme opret; Stakken lige eller svagt boiet, fæstet tæt under Spidsen af Inderavnen og 3 — 4 Gange længere end denne. 1—3' hoi. Toppen gron eller violet anloben. 6—7. O- Paa dyrkede Marker, saavel paa leret som sandig Grund, ikke sjel- den, men forekommer ikke i alle Egne, hyppigst (og et besværligt Ukrud mellem Sæden) paa Bornholm, Lolland og Falster samt i flere Egne af Jylland. b. Trichodium Michaux. Den nedre Yderavne storst; 1 Inderavne med en knæboiet Stak. (Intet Ansats til en anden Blomst). 116. A. caniua L. (Hunde-H.) H. 75; Drej. n. 67; F. D. 1443; Rchb. 1424; H. N. IX, 87; L. Herb. II, 21; A. rubra H. 74 (efter de danske Voxesteder). Rodstokken sammentrængt, udskyder tueformigt samlede Straae og golde Bladknipper eller tillige krybende Udtoberel Rodhladene borsteformede; Stængetbladene flade; Skedehinden aflang; To/jpen under Blomstringen aaben, for og efter samme sammenkneben ; Stakken befæstet nedenfor Midten af Inder- avnen, (almindelig fremragende udenfor Smaaaxet). Toppen mork violet-rodbruun , undertiden af blegere, endog straa- guul Farve Q, pallida Rchb. 1425). Var. desuden med kortere eller længere, tæt- eller faablomstrede Topgrene, bredere eller smalere Stængelblade og med kort eller aldeles ingen Stak. 6—8. TJ. 60 Agrostts. III, 1. Paa torvholdige Enge, i Hedemoser, ikke sjelden, især hyppig paa Halvoen og i Nordsjælland. /?, Strandbredden ved V. Skjerninge i Fyen ! Anm. Fig. i F. D. viser ikke de borsteformede Rodblade. c. Vilfa Beauv. Yderavnerne omtrent ligestore eller den nedre storst, 2 Inderavner uden (eller med meget kort) Stak. (Intet Ansats til en anden Blomst). 117. A. vulgaris [With. arr. p. 132] (Almindelig H.) H. 76; Drej. n. 68; Rchb. 1427; H. N. XI, 83; L. Herb. VII, 123; A. capillaris F. D. 163; Rafn I, 523. Alle Bladene flade; Skedehinden kort, afstumpet; Toppen i Omkreds ægformet, med under og efter Blomstringen ud- spærrede Grene. Smaaaxene fine, rodagtige, sjeldnere gronne. 6—8. H. /?, stolonifera (A. stolonifera a L.) med Udlobere og fremliggende Bladknipper. y^ tenella (A. tenella Hoffm.) Topgrenene haarfine, Smaa- axene bleggronne, meget smaae. d, pumila F. D. 1802 (A. pumila L.) Dværgform (1—2" hoi) med rundagtige Smaaax (er en ved Brandsvampe i Blomsten frembragt sygelig Form). £, vivipara Schrad. (Rchb. 1429) med topspirende Smaaax (o: den nedre Inderavne gron, o-nervet, dobbelt saa lang som Yderavnerne). Paa Græsmarker, hoie Enge, ved Veie, i Skove o. s. v. meget alm, over hele Landet: /S, paa frugtbar Jord, y, i Skove, cf, paa tone, san- dige Bakker, s, paa Skovenge ved Brondsted i Jylland! 118. A. alba L. (Krybende H.) H. 79; Rafn I, 529; F. D. 1623; A. stolonifera Drej. n. 69; H. 77, Rchb. 1430; L. Herb. IV, 61. AWe Bladene flade; Skedehinden aflang; ro;)pen langagtig- oval, med efter Blomstringen sammenknebne Grene. Smaaaxene storre end hos foreg., gronne eller blege, sjeldnere rodligt anlobne; har undertiden en kort, ret Stak nedenfor Spidsen af Inderavnerne, Rodstokken udsender alm. vidtkrybendc Udlobere og op- stigende Bladknipper. 7—8. TJ. Anm. Af de talrige Former, hvorunder denne Art efter Voxestedets Forskjellighed fremtræder, nævnes som de meest udmærkede: /?, coarctala Blytt 149; (A. flava F. D. 751; Rafn I, Agrostis. III, 1. 61 525) Toppen forlænget med korte Grene, Smaaaxene ofte bleggule. /, maritima Mey. Chl. han. (A. maritima Lam., Rehb. 1436; A. stolonif. /J, L. sp., F. D. 564? (slet). A. stol. decumbens Rafn I, 522. Bladene stive, blaagronne. Toppen axformigt sammentrængt. d, gigantea Rehb. 1433; L. Herb. YII, 124; (A. gi- gantea Roth) 2 — 3' hcli, med talrige, lange og mange- blomstrede Grene. f, vivipara Rehb. 1434 fA. silvatica L. , Rafn I, 524; A. alba silvatica H. 71)? Smaaaxene topspirende. Meget almindelig i Danmark, forekommer baade paa torre og fag- lige, skyggefulde og aabne Steder. /?, ved Strandbredder, f. Ex. i det sydlige Lolland ; y, i Flyvesandet f. Ex. Vendsyssel (26) , Thy (7) ; cT, ikke sjelden paa fugtig Leergrund; f, (efter Hornera.) i Skove. 34. Miliuni. Miliegræs. 119. 1. eflfusum L. (Udspredt M.) H. 72; Drej. n. 77; F. D. 1143; Rehb. 1456; L. Herb. VII,' 121. Topgrenene haarfine, under Blomstringen horizontalt udspærrede, efter samme nedhængende; Smaaaxene ægfor- mede; Inderavnerne staklose. 2 — 3' hoit, glat, lysgront Græs med brede, slappe Blade, lang Skedehinde. 6. T|. Paa Muldjord i Lovskove almindelig. 35. Melica. Flitterax. 120. 1. uuiflora [Retz. obs. I, 10] (Enblomstret F.) H. 98; Drej. n. 96; F. D. 1144; Rehb. 1576; L. Herb. VH, 125. Skedehinden spids, hindeagtig med gron Midtnerve, mod- sat Bladet; Toppen ensidigt grenet med oprette, 2-blomstrede Smaaax', den nedre Blomst tvekjonnet, den ovre ufuldkommen. Skeder og Straae jævne, Topgrenene med 1—4 Smaaax, Yder- avnerne morkrode. 5—6. 7|. I skyggefulde Skove paa Muldjord almindelig i Danmark. 121. E nutans L. (Nikkende F.) H. 98; Drej. n. 97; F. D. 962; Rehb. 1577; L. Herb. IV, 63. 62 >!elica. III. I. Skfdehinden atydelig: Toppen klaseformigt sammentrænert, ensidig, med korte Grene og nikkende. 3-blomstrede Smaaaxi de S nedrf Blomster 5. den ovre ufuldkommen. Straaet orentil 4>kantet, tilligemed Skederne nie. TopgreoeQe alm. med I Smaaax. Tderarnerne som foreg. 5—6. ^. I KraLNkove. i>ær paa fugti? Grund, sporadisk paa Bahoois 6 si- kr st . i SjctUand os paa Bornkolm (Voxe*teder fra Fyco, Lolland og Falster ere mig hidtil ikke bekjendte). 36. Hierochloa. Fe>tgræs. 12:. H. borealis [R. vV S. sys.. II. 513] i Vellugtende F.) Drej. n. SO: Rchh. i72S: H. >'. VIII. 92: L. Herb. III. 41: Holcus odoraius L.. H. 96: F. D. 963. Rod^iokken krybende: Straatt med megt; :. i li — 2) Led ved Grunden: Straabladenei Plade kort; Toppem udbredt, med glatte Grene: Smaaaxene bredt-ægformede ; dan »tin IndcTjvne læt randhaaret- Vellaglende Græs, med bmne. gILndsende Smaaax. c* Blorastenie har andertidea ea Bicffet kort Stak. 4—5. :5. I Enge o« Moser, ikke almindelig og kan iagttaget i Nordsjælland os paa Halvoen: Sj. Lundehuiisraosen. Ordrups .Mose! Johnslrup Vang (19). Leerbæks Mose ved Roeskilde .' J. Hobro Skov (16). Grenaa (Meyeri. Engene ved Looborg (.16): S/. Quellenthal ved Glucksborg, Klensby Eng ved Slesvig. Husum ved MoIIedammen (16). 37. Holcus. Hestegræs. 123. H. lanatu> L. (Uldhladet H. • H. 95: Drej. n. SI: F. D. IISI: Rchb. 171S— 20: L. Herb. VII. 126. Siraa og Blade floielshaarede: Toppen under og efler Blomstringen aaben; den nedre Tderarne budt med en kort Braad; $ Blomiten med en tilsidst hageformigt indboiet, i Smaaaxet indslottet Stak. He> Planten, formedelst den floielshaarede Beklædning, graaagtig; Saaaaaiene rddligt-anlobne , rar. (argenteus R. d S.), meå solThTide Paa Enge og i Skove meget almindelig. 124. I. ■•Ilis L. .BlvdtH.) H. 96: Drej. n. S'2: F. D. 1059: Rchb. 1721 : H. >. XIII. 91: L. Herb. V, S4. Rodstokken krybeode: Straaet og de ovre Bladskeder Uolcus, III, 1. C3 glatte, de nedre Skeder og Bladpladerne duunhaarede; Top- pen under Blomstringen aaben. senere sammentrængt; den nedre Yderavne tilspidset; (J Blomsten med en knæboiet, udenfor Smaaaxet fremragende Stak. Blaagron; Sniaaaxene oftest guulbrune. 7 — 8. '^. I KratskoYe, paa dyrkede, især sandige Marker ikke sjelden. 38. Fluniinia. Rorsviiigel. 125. F. aruudinacea [Fr. S. Veg. Se. I. p. 247] (Vand-R.) Festuca Liljebl.; Glyceria Fr. mant. 2, p. S: H. X. III, 93; Festuca borealis M. — 70: L. Hcrb. II, 29: Aira I... II. ^7. Bladene [Især de nedre) i Randen og undertiden OTeralt Unghaarede, jævne eller i Randen og paa Overfladens Ner- ver ruc af en enkelt Række korte Borsier; Skedehinden uty- delig; den nedre Inderarnt tilspidset. Var. i H6ide, Bladenes Brede. Smaaaxeoes Farve o. >. v. 6—7. :i. Paa Idrre Bakker, sjeldeo: 5j». en lyn?klædl Bakke ved Jæ^er?- priis (9); J. ved Veien over Objerjbakker fra Laoffsted Kro (.Beck), Dvbdals Bakker o? Sandgraven ved Aalborg (Dr.). Godthaab ved Aal- borg (Straodgraard). "• 126. k. sliica [DC. hort. monsp. 116] (Blaagron K.) Rcbb. 1672: H. >. I, 7:-. I.. Uerb. IV. 70: Aira Schrad.. H. SS: F. D. i .566. tilade og Skeder overalt fiiut floielshaarede (OverQadens Nener med flere Rækker af meget fine Haar): Skedeknåem kort afskaaren : den nedre Inderacne budt, staklos eller med en kort Braad. Tueformet, ved Grunden omgiTet af de hen visnende, Beo red- blivende Skeder. Bid. red TOrrin* indrullede. Hele IMantefl paa Grand af Beklædningen blaa^on. 6—7. 'H. I Sandklitter, hidtil kun bemærket i Klitterne mod Vesterhavet paa BaUoem off de vestlig Ger cHorne i Vendsyssel (Dr.), Blaavand, Faaé (U.), Romo (16). .* 41. Aira. Bunke. 129. 1. Ifiiasa L. (^Bolgcstængiet B.l H. S9: F. D. 157 (Slet.: RchL.. 1H7S — 79: Avenella Bluff. Drej. n. 91: Arena M. K., L. Herb. VI, 106- Bladene småle, borsteformede: Skedehinden tooret; Top- pm udbredt, nikkende, med bolgeformigt bugtet Axe og Grene: Smaaasene 2-blomstrede: B/om*(enw omtrent ligelange med den ovre Yderavne, flere Gange længere end Haar- krandsen red Grunden af Inderameme; Stakken knæboiet, ndgaaende ovenfor Grunden af Indera^nerne og fremragende udenfor Smaaaxet. Aira. III 1. g5 Var. paa forskjclli^c Localitclcr i Henseende iil Snjaaaxcnci Farve n<> Slorrrlfif- o. s. v. G- 7. H. V'.ij Lyngheder, n.iKlu r, i .lal.iic Skove meget almindelig. i:{0. A. eaespKosa I.. (Mose-lJ.) H. S9; Drej. ri. 92; F. h. 'ilO: fM.l.. ).;^:>: i.. i|,.H,. vif. 133: l)r-.srl,nmpsi.i lir.MIX. niadene Hade, j)na Ovfrfladeu og i Randen ruc; Skede- hindm fnrlæn^^el: Toppen under Blornslringen udijredt. jijra- iiiideformet , oprel: Srnaaaxenc '^-Idonistrede med Ansats til en Iredie Jflfifiisl : In der ae neme med Haar af nionislerncs halve La^ngde: en knabiiiel eller næslen ret Stak ovenfor Grun- . 12; mant. 3 p. 9] (Stivbladet S.) H. 117: Rclib. 1538; II. N. VIII, 91. Roden trævlet; Straaene talrige, tueformigt samlede, trinde; Stængelbladene amule^ flade, rendede (snart indrullede); Toppen opret, under Blomstringen udspærret, noget ensidig: Smaaaxene 3 — o-blomstrede, stakbærende. Straaene forneden tæt omgivne af de visne Bladskeder. Det ne- derste Stængelblads Skede ofte haaret. Smaaaxene storre end hos foreg,, rodligt anltibne. 6. 7J. Festuca. III, 1. 77 /?, caesia Fr. med blaagraae Blade. Paa Enge og Græsmarker, ikke sjelden. 160. F. rubra L. (Rod S.) H. 118; Drej. n. 119 (lil- deels); Rchb. 1557; It. N. XII, 92 (var.); L. Hcrh. VI, 102. Rodstokken udskyder underjordiske Udlobere ; Straaet trindt, med flade Stængetblade; Toppen under Blomstringen udbredt, næsten alsidig, med 5 — 7-blomstrede, (hos Hoved- arten) glatte Smaaax; den nedre Inderavne dobbelt saa lang som den i sammes Spidse befæstede Stak. Straaene paa Grund af den krybende Rodstok fjernede fra hin- anden; Toppen ofte lidet nikkende, var. med rodlige eller blegere Smaaax. 6—7. IJ. /J, arenaria (Fr. 11. hall. p. 28); Drej. n. 1J9 y^', F. arenaria Osbeck., H. 118; F. dumetorum Rafn I, 349; F. hirsuta F. D. 1627. Smaaaxene stilrre, 7 — -9 -blomstrede, tæt duunhaarede, Stængelbladene tilsidst sammenrullede. * dumelorum (L.) Fr. mant. 3 p. 7; H. N. Y, 97; Rod- stokken forgrenet i flere, overjordiske Rodskud, Stængel- bladene flade og rendede eller indrullede, Toppen smal, under Blomstringen aaben. 1, — nemorum Fr. hoi og bleggron, Toppen nikkende. (F. nemorum Leyss., Rchb. 1558)? 2, — scopulorum Fr. Lavere , blaagron, Toppen opret. (F. glauca F. D. 1628.J 3, — • cæsia Fr. H. N. V, 98. Blaagraa, med tykke og haarde, krummede Blade.*} Paa Enge, ved Veigrofter o. s. v. meget alm. , /S, i Strandsandet, især hyppig i Klitterne i det nordlige og vestlige Jylland (H., Drej.!) *) Jeg har sogt i Korthed at gjengive de vigtigste af Prof. Fries an- givne Kjendetegn mellem de ovenstaaende, i hoi Grad foranderlige Arter (og Former) som vistnok alle forekomme i vor Flora , men hvis rette Begrændsning jeg hidtil forgjæves har sogt i alle enkelte Tilfælde al erkjende. En noiagtig Undersogelsc af levende Planler og Iagttagelse af de analoge Udviklingsrækker, under hvilke en- hver Art efter Voxestedet fremtræder, maa hoiligt anbefales de »J-g Festuca. III, 1. ■^(1) i Skove og paa Skovende, (2) Klipper ved Sti anden mellem Allinge og Sandvig paa Bornholm (11). 1). Bovinae Fr. Alle Bladene flade, Skedehinden afstnnipet eller aflang, (ikke 2-oret). aa. Stakken ret, kortere end Inderavnen (eller 0). 161. F. pratensis [Huds. fi. angl. ed. I, p. 37] (Eng-S.) H. 119; Drej. n. 121; F. D. 1323 (slet, horer snarere til folg.); Rchb. 1565; L. Herb. V, 86; F.elatior L. (tildeels). Rodstokken udskyder opstigende Straae og liladknipper; Bladene bredt linieformede, med meget kort Skedehinde] Top- pen noget ensidig, sammenkneben, under Blomstringen aaben, med 2 Grene fra hver Halvkrands, den ene længere, med flere, den anden meget kort, med kun et enkelt Smaaax ; Smaaaæcne linie-lancetformede, o — 10-blomstrede; den nedre Inderavne jævn, staklos eller med en kort, ret Stak; Frugt- knuden glat. 1— 2'h6i. 6-7. 7|. /?, pseudoloUacea Fr. (F. loliacea F. D. 1925; Drej. n. 120). Grenene korte, med faa Smaaax, de ovre næsten siddende. Paa Enge, ved Randen af Veie o.s. v. meget alm., /9, en paa mager Jordbnnd ikke sjeldcnt forekommende Form (som ikke maa forvexles .med F. loliacea Huds. o: Brachypodium Fr.) 162. F. littorea Wahlenb. [Bromus Retz. prodr.] (Strand- S.) H. X. IX, 94; F. arundinacea Schreb., Drej. n. 122; F. D. 2463; Rchb. 1568; L. Ilerb. VI, 103; F. elatior Sm., H. 119. Rodstokken udskyder krybende Udlobere: Bladene bredt- linieformede, med meget kort Skedehinde; Toppen alsidig, i Spidsen nikkende, med parvise, under og efter Blomstringen udstaaende, næsten ligelange Grene ^ begge med flere, æg- lancetformede, 4 — 5-blomstrede Smaaax', den nedre hideravne jæ\n, staklos eller med en kort, ret Stak; Frugtknuden glat. danske Botanikere, og den bedste Veiledning hertil vil lindes inde- holdt i den ovenanforte beiomte Forfatters critiske Behandling af disse Arter. Festuca. III, 1. 79 2—5' hoi. Smajiaxene ofte bruunagtige; var. med en Stak halvt saa lang som Inderavnen. 6—8. T|. Paa Strandenge og Skrænter i Nærheden af Havet, sporadisk og sjeldnere end foreg., findes sjeldent paa Enge inde i Landet (Raavad- dam! Lundehuset!) men fjerner sig neppe nogensinde langt fra Kysterne. Anm. Af de talrige Navne, som ere blevne denne Plante tildeel, forekommer det valgte mig heldigst for at betegne dens Forskjcllighed i Forekomst fra foreg. Det Schreberske Navn er vel ældre, men har af Liljeblad været anvendt paa Fluminia arundinacea. 103. F. silratica [Vill. delph. II. 105] (Skov-S.) il. 120; Rchb. 1562: H. X.'lX, 95: L. Herb. IV, 65; Poa silvatica Pol!., F. D. 1145. Straae og Bladknipper stivt oprette, forneden beklædte med bladlcise Skeder; Bladene brede, langt tilspidsede, paa Overfladen bleggraae, paa Underfladen gronne, glatte, i Ran- den rue ; Skedehinden forlænget: Toppen opret, med udspær- rede Grene (2 —4 i de nedre Halvkrandse) ; Smaaaæene 3 — 5 -blomstrede ; den nedre Inderavne tilspidset, staklos, korthaaret-ru; Frugtknuden i Spidsen liaaret. 2—3' hoi. De bladlose Steder bugformigt oppustede, glindsende, glatte, de bladbærende punkteret-rue. 6 — 7. (Blomsterne meget hurtigt affaldende). TJ. I Skove, kun bemærket paa Halvoen, især i de ostlige Skove: J. Saltum (2 Mile fra Silkeborg (16), Veilc! SI. hyppigere, f. Ex. Hjelm ved Aabenraa! Kobbermolleskoven ved Flensborg! bb. Stakken bolgct, dobbelt saa lang som Inderavnen. 161. F. gigantea [Vill.. delph. II, 110] CKJa^mpe-S.) Drej. n. 125; L. Herb. VI, 105; Bj-omus L., H. 126: F. D. 1630; Rchb. 1602. Bladskederne glatte, stribede, foroven tilligemed de brede, morkgronne Blades Rand og Overflade lidet rue; Skedehinden meget kort; Toppen alsidigt udbredt, med lange, i Spidsen nikkende, under og efter Blomstringen udspærrede Grene; Smaaaxene 5 — S-blomstrede; Stakken befæstet lidet nedenfor Inderavnernes Spidse; Frugtknuden glat. 3—4' hoi, næsten aldeles glat. Blomsterne korthaaret-rue, Bladene ved Grunden 2-orede. Paa Grund af Stakkens Tilhæftning danner denne Art et Mellemled til Slægten Schcdonorus. 7. J|. gQ Fesluca. III, 1. /J, triflora (B. trifloriis L., F. D. 440). Smaaaxene 3- blomstredo. Alm. i Skove o<^ Krat, især paa MuUljord eller fugtig Grund. /S, med Hovedarien, sjeldnere. 53. Vulpia. VflBselhale. 165. V. bromoides [Link hort. ber. 1, 147] (Langstakkct Y.) Festuca L. { tildeels), H. 116; F. 144.5; Rchb. 1-529; H. N. XIII, 9.3; Vulpia sciuroides Gmel., Drej. n. 127. Straaene tueformigt samlede, ingen golde Bladknipper; Bladene småle, det ovre fjernet fra Blomsterstanden; Skede- hinden 2-oret; Toppen ensidig, axformigt sammenkneben, opret; Grenene under Blomstringen opret-aabne, de nedre V2- mange Gange kortere end Toppen; den ovre Ydcraime langt tilspidset; Inderavnerne kortere end Stakken. 4—12" hoi. De nedre Grene ofte meget korte, med et enkelt Smaaax. 6—7. Ø. Paa torre, saavel sandige som lerede Marker og Bakker, sporadisk og ikke almindelig, men bemærket i alle Provindser, hyppigst paa Born- holm. ^ Atwi. V. Myuros Gmel. (V. pseudomyuros Willeni., Rchb 1525), som er meget nær beslægtet med foreg, og adskilles ved en nikkende Top, tæt omskedet af det ovre Blad, angives af H. (efter Weber) fra Holsteen, og niuligviis liore ogsaa nogle af de danske Voxesteder her- hid. Den maa soges paa lignende Localitcter som foreg. 54. Bromus. Heire. a. Den nedre Inderavne ligelang med den ovre, længere end den bolgede Stak, Blomsterne imod Modningen i Randen indrullede (og derved fjernede fra hinanden). 166. B. secaliuus L. (Almindelig H.) H. 121; Drej. n. 108; F. D. 293 (B. arvensis) og 1446 (?}, Rcbb. 1600; L. Herb. VII, 132. Straa og Bladskeder glatte; Bladene paa Overfladen haa- rede og rue; Topgrenene under Blomstringen udbredte, efter samme nikkende; Smaaaxene aflange, glatte. Smaaaxene gronne, var. i Henseende til Storrelse og Stakkens Længde (ofte aldeles staklose). 6—7. ©. Almindeligt Ukrnd i Vintersæden, Anni. F. D. 1446 er ikke heldig, og det er endog tvivlsomt om den Bromiis. III, 1. 81 horer til denne Art eller om den ikke snarere skal foreslille den fol- gende. Til B. commutalus, hvortil Horn. henforer den, horer den neppe. b. Den nedre Inderavne ligelang med den ovre, kortere end den rette Stak, Blomsterne imod Modenheden taglagte. 167. B. arveusis L. (Agcr-H.) II. 124: Drej. n. 111: Rchlj. 1587: H. X. VI, 88: L. Heib. I, 7. Bladene paa Underfladen rue, tilligemed de nedre Skeder haarede ; Toppen udbredt, efter Afblomstringen nikkende, med lange og slappe Grene; Smaaaxene fladtrykte, lancet- formede, glatte, med opret-aabne Blomster', den nedre /?tder- avne ligelang med Afstanden fra sammes Spidse til Spidsen af den tredie Blomst paa samme Side. Smaaaxene alm. bruunviolette med hvid hindeagtig Rand. 6—7. ©. Paa dyrkede 3]arker, ved Veie og Groftcr, sporadisk og ikke alm., men bemærket i alle Provindser og som det synes hyppigere i de senere Aar, da den paa enkelte Steder har været dyrket (meest udbredt har jeg fundet den paa Lolland), I- c. Den nedre Inderavne længere end den ovre, ligelang med Stakken, (forovrigt som b). aa. Toppen efter Blomstringen nikkende. 168. B. commutatus [Schrad. fl. germ. I, 353] (Mange- blomstret H.) H. 123 (undt. Cit. af F. D.); Drej. n. 109; Rebb. 15S9: L. Herb. 1, 5; Br. pralensis (Ehrh.) Fr. mant. 3, p. 9; H. IS. VI, 89. Bladene og de nedre Skeder haarede; Topgrenene slappe; Smaaaxene 9 — 11-blomstrede, lancetformcde, trindt-fladtrykte, glatte, med taglagt-tiltrykte Blomster', den nedre Inderavne ligelang med Afstanden fra sammes Spidse til Spidsen af den tredie Blomst, dens Rand danner ovenfor Midten en stump Vinkel. Var. i Henseende til Topgrenenes Antal og Længde (alm. ere disse dog meget kortere end hos foreg.). Smaaaxene almindelig mat-gronne. 5-6. 0. Paa torre Steder, f. Ex. Diger, Agre, funden i alle de danske Pro- vindser, men sporadisk. (Da jeg intetsteds har bemærket den paa Enge, hvor derimod den folgende almindeligst forekommer, synes Ehrharts Navn for Danmarks Vedkommende at være mindre passende og at kunne bevirke Forvexling). Haandb. i den danske Flora. 6 g2 Bionms, III. 1. bl). Toppen efter Blonistrinjjen opret, sammentrænort. 169. B. racemosus L. (Klaseblomstret IT.) IT. 123: Rchl). 1590; H. N. I, 79; L. Heib. 11, 21. Illadene og de nedre Skeder haarede: Toppen Liase- formet, med torte. under Blomslringcn aahne Grene \ Smaa- axene glatte, æg-lancelformede, noget trinde, 7— •9-l)Ioni- slrede med taglagt -tiltrykte Blomster; den nedre Inder- avne ligelang med Afstanden fra sammes Spidse til Spidsen af den fjerde Blomst paa samme Side, dens Rand afrundet (danner en Bue). Straaene ofte vodagtigt anlobne; Inderavnerne i Spidsen tilligemed Stakken alm. brune. 6. ©. Paa fugtige Enge, ikke alm., men bemærket i alJe Provindser. 170. B. mollis L. (Blod H.) H. 122; Drej. n. 110; F. D. 1324; Rehb. 1591—92; H. N. MI, 96; L. Herb. I, 6. Straaet opret: Blade og Skeder duunhaarede; Toppen under Blomstringen udbredt; Smaaaxene haarede, glandsliise, æg -lancetformede, 7 — 9 -blomstrede, med taglagt- tiltrykte Blomster; den nedre Inderavne ligelang med Afstanden fra sammes Spidse til Spidsen af den fjerde Blomst paa samme Side, dens Rand danner ovenfor Midten en stump Vinkel. 1/2— 11/2' hoi. Var. i Henseende til Topgrenenes Længde, Straaets og Smaaaxenes Beklædning. 6—7. Ø. /S, lejostachys M. ifc K. ; H. N. VIII, 95. Smaaaxene glatte eller lidet rue af meget korte Haar. j/, pygmæus (B. nanus Weig.) Dværgform med alm. 1 enkelt Ax. Paa Græsmarker, hoie Enge, ved Veic o. s. v. meget alm. /?, mel- lem Hovedarten, sjeldnere: S/. Jagtvejen ved Kbh. ! Soro! Kjoge! J. Randers (7); y, paa mager Jordbund. * 171. B. hordeaceus [Wahlenb. fl. ups. j). 40 J Fr. mant. 3, p. 11; H. N. VII, 97. Straaene tæt samlede i Tuer, oftest nedliggende, 2 — 6" hciie; Toppen under Blomstringen axformigt sammenkneben, med meget korte Grene; Smaaaxene elliptiske, glatte, glind- sende, forovrigt som foreg. 5 — 6. 0. Bromus. III, 1. 83 Paa Strandenge, Overdrev, ved S6l)redder, mangler neppe i nogen af de danske Provindser, især hyppig langs Roeskilde Fjord, paa flere Steder ved Oresundet (f. Ex. Saltholm, Kjoge Strand!) og paa Sniaa- oerne S. for Fyen (12). 55. Schedoiiorus. Ileiresviiigel. a. Vulpioidei Fr. Smaaaxene efter Blomstringen bredest mod Spidsen, den ovre Inderavne i Randen kamformigt stivhaaret. Ø. 172. S. sterilis [Fr. Bot. not. 1843, p. 131] (Gold IL) Bromus L., H. 127: Drej. u. 107; F. D. 1325: Rchb. 1583; II. N. I, 80: L. Ilerb. IV, 66. Straaet glat; Bladene og de nedre S/reder fiiiit- og tiltrykt- duunhaarede; Toppen alsidigt udbredt, med lange, i Spidsen nikkende Grene; Smaaaxene linie-lancellormede, rne, med en Stak som er meget hengere end Indcravncn. 1-2' hoi. 5-8. Ved Byer, Gjærder og Mure ikke alni., men hvor den forekommer (især ved Kjobstædcr) ofte i stor Mængde: Sj. llelsingor! (forovrigt sjelden i Nordsjælland), Kjobenhavn meget hypp., Johnstrup Vang (19), Holbek (15), Soro! Kongens Moller, Borreby (Dr.), Holsteinborg (14); Falst. Stubbekjobing! Langel. Rudkjobing! F. Gudbjerg! V. Skjerninge! Ulbolle (12); Æro( 16); S/rywci (1-2); Bonih i Roe Sogn (19). Paa Halv- iien sjelden: J. Fredericia, Kolding (12); SI. Aabenraa, Husum (16). * 173. S. tectorum [Fr. 1. c.] (Tag-H.) Bromus L., H. 128; F. D. 1806; Rehb. 1832: H, N. XI, 91. Straaet foroven, ligesom Blade og Skeder^ duunhaaret; Toppen noget ensidig, nikkende, med slappe, nedhængende Grene; Smaaaxene linieformede, tæt duunhaarede, med en Stak omtrent af Inderavnens Længde. Vi—V/'i' hoi. Lavere end foreg., Smaaaxene mindre, ofte rodligt anlobne. 6—8. Den anfores som dansk af Schum. og Hornem., dog uden Angivelse af Voxesteder. De eneste danske Expl. jeg har seet af samme, ere fra Hofmansgave (samlede af A. Meyer), men da den forekommer saavel i Holsteen som almindeligt i Sverige, kunde den maaskee efterhaanden findes paa flere Steder. I* b. Festucacei Fr. Smaaaxene bredest i Midtwi, den ovre Inderavne i Randen lu af meget korte Borster. 1J. 174. S. asper | Fr. 1. c.] (Ru IL) Bromus Murr. , H. 126; F. D. 1.382; Rchb. 1603; H. X. IV, 97; Festuca aspera M. K., Drej. n. 123. 6* g4 Schedonorus, III, 1. Bladene paa begge Flader nie, tilligemed Skederne stiv- haarede (Haareue paa Bladskederne iiedadvendte}; loppen udbredt, med lange, ensidigt nikkende Grene; Smaaaxene 7 — 10- blomstrede, riie; den nedre Inderavne af Stakkens Længde eller lidet længere. 3—5' htiit og stivt Græs. 6—7. I Skove, især paa fugtig Grund; ikke sjelden paa Halvoens Ostkyst, i Fyen, paa 0erne og i Vest-Sjælland, sjeldnere mod O. (f. Ex. Vedbæk! Ordrups Mose (II), Dronninggaard (Dr.), Johnstrup Vang (15), Boserup!) 175. S. ercctus [Fr. 1. c] (Opret H.) Bromus Huds. H. 125; F. D. 1383; Rchb. 1604; H. N. IX, 96: Fesluea Wallr., Drej. n. 121; L. Herb. VI, 101. De nedre Skeder haarede, med udstaaende Haar; Bla- dene randhaarede; Toppen opret, alsidig, med kortere, opret- aabne, efter Afblomstringen tiltrykte Grenen Smaaaxene 5 — 9- blomstrede: den nedre Inderavne 2 — -3 Gange længere end Stakken. IV2— 3' hoi. Fra Rodstokken udgaae flere golde Bladknipper. Bid. snialere end hos foreg., og kun paa Overfladen rue. 6. Paa torre Steder, f. Ex. ved Randen af Marker og Veie, sjelden: Sj. Birkerod (20), Dronninggaard, Lundehusct (H), Jægersborg Allee ved Bernstorf! Strandmarkerne udfor Charlottenlund (Dr.). ^* Anm. B. inerniis (Leyss.), Festuca speciosa F. D. 1805, som ad- skilles ved bredere, ikke randhaarede Blade, staklose eller med en kort Braad forsynede Inderavner, krybende Udlobere, er funden i Holsteen og Lauenborg, men ikke indenfor vor Flora. 56. Dactylis. Hundegræs. 176. D. glomerata L. (Hvas H.) H. 113; Drej. n. 126: F. D. 743; Rchb. 1523; L. Herb. V, 85. Rodstokken sammentrængt, med Bladknipper, men uden Udlobere; Bladene rendede, rue; Skedehinden lang, 2-fliget; Toppen ensidig, kortgrenet; med under Blomstringen ud- spærrede Grene og nogleformigt sammenhobede Smaaax. 6—7. TJ. Forekommer efter det forskjellige Voxested under flere afvigende Former: j5, adbreviata Drej. (D. adbreviata Bernh., Rchb. 1522.) Topgrenene meget korte, fra Grunden af besatte med 5—7- blomstrede Smaaax. Dactylis. III, 1. 95 Y^ tobata Drej. Topgrenene ved Grunden et langt Stykke nogne, Smaaaxenc omtrent 3-blomstrede, Inderavnerne paa Ryggen svagt rue eller næsten jævne. Paa Græsmarker, ved Gjærder o. s. v. meget alm. ^, paa t6rre og solaabne Steder, f. E\. Strandbredder N. for Aarhuus! Oxnebjerg ved Svendborg! y, i Skove: Haraldslund! S/. Skoven ved Kongens Moller (27), Alindelille Fredskov! Boserup, Sorgenfri (19), Moens Klinteskov! 57. Cynosurus. Kaiiigræs. J77. C. cristatus L. (Almindeligt K.) H. 114; Drej. n. 128; F. D. 238; Rchb. 1351-^52; L. Herb. VII, 134. Dusken linieformet, opret (1 — 2" lang); Noglerne af- vexlende, meget kortstilkede; Yder- og Inderavnerne tilspid- sede i en Braad : Skedehinden kort afskaaren. 7. Tf. Paa Enge, Græsmarker og ved Randen af Veie alm. III. Trigynia. 58. Ilolosteum. Spidsgab. 178. H. umbellatum L. (Skjærmblomstret S.) H. 143; Drej. n. 145; F. D. 1204: Rchb. 1. c. V, 4901: H. N. I, 40. Bladene modsatte, lancetformede eller elliptiske, spidse, glatte; Blomsterne i Skjærm: Blomsterstilkene efter Afblom- stringen nedhængende. Stængelen oventil klæbrig. Kronbladene hv. Ligner en Cerastium. 3-5. O. Paa torre Marker, Steengjærder, ikke almindelig: Sj. etTanggjærde ved Sophicnberg (21), Hirschholm (Dr.), Frydenlund, Dronninggaard, Sorgenfri (H); paa Moen ikke sjeldcn; Loll. Ostofte (H); Bornh. paa Skrænterne fra Pythiiset til Amager (19). "* 86 ^v, 1. 4(lc Klasse. Tetraiidria (Firchannede). 1. Orden. Monogtjnia (En/iutinede). A. Blomsterdækket dobbelt. a. Kronen sanibladet. aa. Frugten undersædig. «. Blomsterne ordnede til en Blomsterkurv, Fruglen en med dobbelt Fnok*) beklædt Skålfrugt. Bladene modstdle (i— 4. N. F. Dipsaceæ). ««♦ Blomsterleiet beklædt med Borster. 1. Kuåutia L. (Coulter). Den ydre Fnok utydeligt 4- tandet, den indre mange- (8 — 16) straalet; Kronen 4-deelt; Skalfrugten uden Furer. /3/?. Blomsterleiet beklædt med Skjæl (Avner). 2. Scabiosa L. Den ydre Fnok hindeagtig, udeelt, med tandet Rand, den indre 5-straaIet; Kronen 5-deelt; Skal- frugten furet. 3. Succisa M. ifc K. Den ydre Fnok 4-klovet, kort, urteagtig, den indre 5-straalet; Kronen 4-deelt; Skalfrugten furet. 4. Pipsacus L. Kronen 4-deeIt; den ydre Fnok utydelig, hindeagtig, den indre hindeagtig, affaldende; Skalfrugten furet (Avnerne stikkende, Blomsterleiet kegleformet). p. Frugt 2-deleUg Spaltefrugt (Skalfr. eller Steenfrugter) uden Fnok [eller beklædte med en enkelt Bægerrand]. Bladene kr ands stillede. (5—8. IS. F. Rubiaceæ a, Stellatæ.) 5. Sherårdia L. Kronen tragtformet, (viol.); Skalfrugten beklædt af et 6-tandet Bæger. 6. Åspérula L. Kronen tragtformet (hv.); Bægerranden utydelig; Skalfrugt. 7. Oåliuin L. Kronen hjulformet (hv. eller g.}, Bæger- randen utydelig; Skalfrugt. 8. Rdbia L. Kronen hjulformet (gronguul); Bægerranden utydelig; Frugterne saftige, steenfrugtagtige. ♦) Den indre Fnok hos Planterne i denne Afdeling er dannet af det egenlige (oversædigc) Bæger, den ydre af et Yderbæger. IV, 1. 87 bb. Frugten fri. 9. Plantago L. Blomsterstanden axforniet; Bægeret 1- deelt; Kronen regrlm. 1-fliget, Kravens Flige tilbageboiede ; Stovdragerne afvexlende med Krondigene og længere end disse. Frugten tværsopspringendc (Buddike), 2— 4-rummet. (\. F. P 1 a n t a g i n e æ). Amn. Hos alle danske Arter af denne Slægt ere Bladene samlede ved Grunden^ Skafterne bladlose. 10. Centliuculus L. Blomsterne enlige i Bladbjornerne: Bægeret dybt 4-dee!t; Kronen 4-fliget, med udstaaende Krave; Stovdragerne ligefor Kronfligene, kortere end disse; Frugten tværsopspringende. 1-rummet. (X. F. Primulae eæ.) 11. Cicéndia Adans. Blomsterne enlige, endestillede eller i Vinklerne af gaffeldeelte Grene; Bægeret 4-tandet; Kronen 4-deelt, med oprette Flige og Stovdragerne afvexlende med disse; Frugt 1 — 2-rummet, opspringende paa langs. (N. F. Gentianeæ.) Gentiana Amnrella og campestris (5, 1.) Limosella o, fl. af de Toniægtige (14, 1 og 2.) b. Kronen fribladet. 12. Coruiis L. Blomst oversædig; Bægeret 4-deelt; Kron- blade 4, tilligemed Stovdragerne befæstede til en oversædig Skive. Fr. Steenfrugt med 2 Rum. (N. F. Corneæ.) 13. Euonymus L. Blomst undersædig; Bægeret 4-5- deelt; Kronblade 4 — 5; Stovdragerne befæstede til en omkring- sædig Skive; Fr. .3— o-rummet Kapsel, i hvert Rum 1 Fro, omgivet af Frobud. (N. F. F'ran gul aceæ.) Rhanmus. Fr. Bær eller Steenfrugt (5, 1.) Cardamine hirsuta. Skulpefrugt (15, 2.) B. Blomsterdækket enkelt. 14. lajånthemum Web. Blomsterdækket 4-deelt, under- sædigt, alle Blomsterne g? Griffelen endestillet; Frugten et Bær. (N. F. Smil ae eæ.) lo. Parietåria L. Blomsterne enboe eller fleerboe; ^ og S Blomsterdækket undersædigt, 4-deelt (gront), J Blomster- 88 IV, 1. dækket klokkeformct, i Spidsen indsnoret, 4-tandet; Arret penselformet; Frugt nodagtig. (N. F. Urticaceæ.} 16. Alchemilla L. Alle Blomsterne g; Blomsterdækket omkringsædigt, 8-declt, (hveranden Flig mindre)*), gront; 1 Griffel udgaaende fra Frugtknudens Basis, med hoved- formet Ar; Skalfrugt. (N. F. Rosaceæ a.) 17. Sangliisorba L. Blomster § (eller fleerboc); Blom- sterdækket oversædigt, 4.-deelt, farvet; Griffelen endestillet, med 2-lappet, kirtelhaarct Ar; Skalfrugt. (N. F. Rosaceæ «.) Thesitim. ^ Blomsterdække oversædigt, 4 — 5-deelt, (udv. gront, indv. hv.) (5, 1.) 2. Orden. Digynia (ToJmnnede). Cusctila. Frugt Buddike (Snylteplante.) (5, 2.) Gentiana. Fr. 2-runimet Kapsel (5, 1.) Herniaria, Hinde frugt (5, 1.) Ulmus, Vingefrugt (Vi) (5, 2.) Alchemilla. Skalfrugt (4, 1.) Galiiim og Asperula. 2-delelig Skalfrugt (4, 1.) 5. Orden. Trigijnia (Trehunnede). Holosteum. (3, 3.) 4. Orden. Tetragynia (Firehiinnede). A. Blomsterdækket dobbelt. 18. Ilex L. Bæger og Krone 4-deelte; Griffel O, 4 Ar; Fr. et 4-froet Bær. T?. (N. F. Fra n gulac eæ.} 19. Radiola Dill. Bæger 4-deelt, med 2— 3-fligede Af- snit; Krone 4-bladet; Fr. en 4-rummct Kapsel (hvert Rum deelt i 2 ufuldstændige, 2-klappede og 2froede Rum). (N. F. Lineæ.j 20. Bulliårda DC. Bæger 4-deelt; Krone 4-bladet: Fr. 4 fleerfroede Bællekapsler. (N. F. Crassula ceæ.) *) Blomsterdækket hos denne Slægt kan let antages for dobbelt, naar de 4 ydre (og mindre) Flige, som staae ligefor Stovdragerne, ansees for Bægerblade, men disse maa, i Lighed med andre Arter af samme Familie, f. Ex. Potentilla, ansees for et Yderbæger. IV, 1. 89 Sagina (a). Fr. 1 -rummet, 4-klappet Kapsel (10, 4.) Cerastitim lelrandrum (10, 4.) B. B 1 o m s t c r d æ k k e t e n k e 1 1. 21. Potamogéton L. Blomsterdækket i-deelt; Stovdra- gerne siddende paa Blomsterdækkets Flige, Fr. 4 stilklose Nodder (eller Sleeiifrugter). 22. Ruppia L. Blomsterdække O; Stovdr. 4, 1-rummede, siddende parviis paa 2 korte Skjæl (eller 2, 2-rummede med skjælformede Stovtraade; Fr. 4 ved Modningen langstilkede Nodder. (21-22. N. F. Fluviales c.) L Konogynia. 1. Knautia. Blaahat. 179. K. arrensis [Coult. Dips. p. 29] (Almindelig B.) Scabiosa L., H. 152; Drej. n. 158; F. D. 447;.Rchb. XII, 1353. Stængelen stivhaaret; Rodbladene grovt-takkede; Stængel- bladene fjersnitdeelte eller halvfinnede, med heelrandede, linie-lancetformede Flige og en storre Endeflig; Randkronerne uregelrette, storre end de regelrette Skivekroner. IV2— 3' lioi. Var. i Henseende til Dybden af Bladenes Indskjæiing og Kronens Farve (bl., viol., hv.) 6—7. 1|. /?, campestris Koch. Alle Kronerne regelrette. Alm. paa dyrkede og udyrkede Marker, ved Veie o. s. v. /5, med Hovedarten. 2. Scabiosa. Skabiose. 180. S. Columbaria L. (Due-S.) H. 152; Drej. n. 159; F. D. 314; Asterocephalus Wallr., Rchb. XII, 1.378. Slængelen næsten glat; Bladene paa de golde Blad- knipper elliptiske, rundtakkede eller, tilligemed de nedre Stængelblade, lyreformet-halvfinnede eller-snitdeelte med tan- dede eller indskaarne Flige; de ovre Stængelblade fjersnit- deelte med smalt linieformede Afsnit; Straalerne i den indre 90 Scabiosa. IV, 1. Fnok 3 — 4 Gange længere end den ydre Vnoks Krave ; Rand- kronerne uregelrette: Skivekronerne regelrette. 1-1 1/2' hoi. Kr. viol. 7-9. TJ. Paa toirc Bakker sporadisk: i det ostligc og noidlige Sj. hist og her, sjeldnere mod V. (Veirhoi ! Tiisso! Nestved(H)); Miiens Klint alm.! Falst. ved Gronsunds Færge! Loll. Nysted (5); SI. Haderslev, Midsunde N. for Færgestedet (16); i Jyll. og F. ikke bemærket! 181. S. suayeolens [Desf. cat. hort. par. IIOJ (Vel- lugtende S.) H. II, 127; Drej. n. 160; Asterocephalus Wallr., Rehb. XII, 1372: H. N. 1. 9; Scabiosa canescens W. K., F. D. 2282. Stængelen tæt graafiltet; Bladene paa de golde Bladknipper lancetformede, hcelrandede; Stængelbladene fjcrsnitdeclte med smalt linieformede, heelrandede Afsnit; Straalerne i den indre Fnok dobbelt saa lange som Kraven af den ydre; Rand- kronerne uregelrette; Skivekronerne regelrette. Lavere end foreg. (V2— IV2' hoi), Blomsterne have en ikke stærk, men behagelig Lugt, viol. Kr. 7- -9. l|. Paa sandige iMarker og Bakker, hidtil kun funden ved Nordbredden af Tiisso paa Skrænterne tæt 6. for Beks Kro (27)! [* 3. Siiccisa. Djævelsbid. 182. S. prateiisis[Moenchmeth.489] (Eng-D.) Rchb.XII, 1385; Scabiosa Succisa L., H. 151; Drej. n. 161; F. D. 279. . Rodstokken lodret, den nedre Deel afstumpet (afbidt Rod), med talrige, stærke Rodtrævler; Stængelen duunhaaret; Rod- 6/admc elliptiske eller omvendt-ægformede, heelrandede: Stæn- gelbladene lancetformede, heelrandede eller utydeligt tandede: Blomsterkurven halvkugleformet; alle Kronerne regelrette. 1 — IVa'hoi. Kr. bl., sjeldnere hv. 8—9. T|. Paa hoie Enge (især paa Torvgrund) alm. udbredt, 4. Dipsacus. KarteboUe. 183. D. pilosus L. (Haaret K.) H. 150: Drej. n. 157; F. D. 1418; H. \. II, 18. Bladene stilkede, ved Grunden orede, svagt haarede: Kurvbladene nedhængende, ligelange med eller kortere end den ]i.ug\ciormQ([e Blomsterkurv; Avnerne tæt og borsteformigt- randhaarede. . Dipsacus. IV, t. 9i Stgl. og Grene, især oventil, beklædte med Pigge. Kr. hv. 7 — S. Q. I Skove sjelJ K.) H. 172; Drej. n. 173; F. D. 481; H. N. II, 35. Buskagtig, med i yngre Tilstand tiltrykt-haarede, senere glatte Grene; Bladene modsatte, stilkede, ægformede, til- spidsede, 3 Sidenerver paa hver Side af Midtnerven, ud- gaaende fra dennes nederste Halvdeel; Blomsterstanden en foroven fladtrykt Qvast uden Svob. Grenene have ofte rod Bark. Kr. hv., Steenfr. sortblaa. 6—7. ]?. I Kratskove og ved Gjærder ikke sjelden i Danmark, især hyppig ' Fyen, Lolland Falster og Bornholm. 13. Euoiiymus. Beeiived. 207. E. europaea L. (Almindelig B.) H. 271; Drej. n. 174; F. D. 1089; Rchb. fl. germ. VI, 5134; H. N. II, 36. Buskagtig med 4-kantcdc, glatte Grene, Bladene mod- satte, elliptiske, flint saugtakkede; Blomsterne i langstilkede, faablomstrede Qvaster fra Bladhjornerne; Kronbladene aflange, grongule; Kapselen 4-klappet, budt 4-kantet-lappet, rosen- rod; Froene hvide, heelt omgivne af en brandguul Frohud, Veddet smukt lysguult; den yngre Bark gron, Blomsten 4- (sjeld- nere 5-) delelig. 5—6. \. 7* j^OO Euonymus. IV, 1. I Kratskove og ved Gjærder, temmelig alm. udbredt i de danske Provindser. 14. Majaiitheiiiiim. Maibloiiist 208. M. Mfolium [DC. n. fr. 3, p. 177] (Tobladet M.) Drej. n. 146; Rchb. fl. germ. X, 967; M. Coiivallaria Weber; Convallaria bifolia L., H. 378; F. D. 291. Stængelen 2-bladet (sjeidnere 1- eller ,3-bladet); Bla- dene afvexlende, stilkede, buenervede; Blomstevne parvise i en endestillet Klase. ^ 6—8'' hoi. Blst. hv., Bærrene for Modningen grongule med rod- brune Prikker, i moden Tilstand rode. 5—6. 7J. I Skove, især paa fugtig Grund, alm. 15. Parietaria. Springknap. 209. P. erecta [M. Æ K. D. Fl. 1, p. 825] (Opret S.) Drej. n. 149; P. officinalis L. (for en Deel); H. 172; F. D. 521; Rchb. XII, 1317; H. N. 1, 58. Stængelen opret; Bladene afvexlende , stilkede, elliptiske, tilspidsede, heelrandede, haarede og ru-punkterede; Blom- sterne nogleformigt sammenhobede i Bladhjornerne. Stovtraadene leddede paatværs: Stovknapperne rulle sig ved Blom- stens Udspringning elastisk op. Blst. gr. 6—8. 1\. Ved Gjærder og Mure, især omkring Kjobstæder, spwadisk og ikke alm. Sj. Kastellet ved Kjobenhavn (20)! Kjoge (9), St. Ibs Kirke ved Roeskiidc, Holsteinborg! 3J6en v. Stege omkring Hayegjærder ved Strand- bredden (Dr.); Falst. Nykjobing (H.)! Slesvig! * 16. Alcheiuilla. Ldvefod. 210. L yiilgaris L. (Almindelig L.) H. 173; Drej. n. 147; F. D. 693; L. Herb. III, 58. Bladene haandlappedc, med afrundede, saugtakkede, i Randen tiltrykt- haarede Lapper; Rodbladene langstilkede, nyreformede , 7 — 9-lappede , Stængelbladene 3- — 5-lappede, med store, saugtakkede, indbyrdes til et fladkravet Ror sammenvoxne Axelblade', Blomsterne quastformigt samlede i Spidsen af Stængelen og Grenene. 5 — -7. 2^. j5. subsericea Koch (A. montana V^illd, H. 164) Stæn- gel og Blade duunhaarede. Alchemilla. IV, 1. 101 Alm. paa hoie Enjje og Giæsinarker. /^, paa mere toire Steder og noget sjeldnere end Hovedarten. 211. A. Aphanes [Leers ti. hcrb. 51] (Liden L.) H. 175; Drej. n. 14S; Aphanes arvensis L., F. D. 973. Alche- milla arvensis Scop. Stænglerne nedliggende; Bladene haandformigt 3-(ligede, Fligene kileformede, i Spidsen 2 — 'l-tandede, Jæclbladene samriienvoxne, i Spidsen saugtakket-fligede. Blomsterne nogle- formigt sammenhobede i Bladhjornerne. BIst. meget smaae, de mindre Bægerflige ofte utydelige. 5—8. Ø. Paa dyrkede og hvilende Marker alm. 17. 8angvisorba. Qvæsurt, 212. S. officiualis L. (Læge-Q.) H. 169; F. D. 97; H. X. VI, 51. Bladene uligefinnede: Smaabladcne stilkede, æg-hjerte- formede eller lancetformede med hjerteformet Basis, saug- takkede, tiltage i Storrelse mod Spidsen; Axel ovalt; Dæk- bladene randhaarede. Var. med eller uden Smaabiblade ved Grunden af Smaabladene. BIst. morkrode. 6—8. 2|. Paa Enge sjclden: SI. Stampemollen ved Slesvig, Eiderbrcddcn mellem Rendsborg og Suderstapel (16). II. Tetragynia, 18. Ilex. Christtorii. 213. I. Aquifolium L. (Almindelig C.) H. 177; F. D. 503; H. N. X, 17. Busk feller Træ} med immergronne, læderagtige, glind- sende, ægformet -elliptiske, i Randen tornet-tandede Ulade -^ Blomsterne i Skjærm fra Bladhjornerne. Kr. hv. Bær rode. 6. Tj. /?, integrifolia. Bladene næsten heelrandede. I Skove og Krat: i dtm ostlige Deel af Halvoen fra Grenaa mod S. ikke sjelden, sparsommere i det Indre og mod V. f. Ex, Himmelbjerget (28), Skanderborg, Fohl Skov ved Ribe, Husum (16); Læso (Kamphov. Herb); F. sjelden: Æbelo ved Bogense, Einsiedelshorg, Nyborg, Faa- borg (H.), Thorseng (Kyll), Moen ved Ulfshale? (Kph. Herb.). I Sjæl- land, paa Lolland-Falster og Bornholm mangler den. — /S, mellem Ho- vedarten. *'. X02 Radiola. IV, 1. 19. Radiola. Tusiiidfro. 214. R. millegraua [Sm. fl. brit. p. 202] (Liden T.) H. 189; Drej. n. 194; Rchb. fl. germ. VI, 5152; R. liiioides Gmel. ; Linum Radiola L., F. D. 178. Stængelen opret, med gjentaget-gaffeldeelte, udstaaende, haarfine Grene', stilkede Blomster i GalTeldelingerne; Bla- dene modsatte, siddende, ægformede, heelrandede; Bæger- bladene tandede; Kronbladene heelrandede. V'i—2" hoi, Kr. liv., meget smaae. 7—9. Ø. Oversvommede Steder, især paa Sand- og Hedegrund, ikke sjelden, og ofte i Selskab med Centunculus minimus. 20. Biilliarda. X 215. B. aquatica [DC. bull. philom n. 49. p. 1] Drej. n. 195; H. N. IX, 42; Tillæa L., H. 188; T. prostrata Schk., F. D. 1510. Bladene modsatte, linieformede; Blomsterne næsten sid- dende, i Bladhjornerne. V2— l'Mioi; Stængelen i Vand opret, ovenfor Vandet oftest ud- strakt, Kr. blegrod. 7—8. Ø. I Vand og udtorrede Vandhuller, Sobredder; efter Horn. funden i Sjælland af x\l. Vahl, men det specielle Voxested ikke angivet. Senere ikke gjenfundcn. '••. 21. Potaiuogetou. Vaiidax. a. PlantaginifoUi Fr. Bladene (idetniindste nogle) paa Midten eller nedenfor samme bredere. aa. De nedre Blade afvexlende, de ovre (nærmest Blomsterstilkene) modsatte. a. Bladene for skjellig formede, alle stilhede. 216. P. nataus L. (Svommende V.) H. 179; Rafn. 1, 679; Drej. n. 193; F. D. 1052; Rchb. fl. g. VII, 89; H. N. V. 73. Stængelen w^Y^n ti] alle B/adme stilkede; de nedsænÆ^c lan- cetformede (uden Plade^ eller linieformcjje, de svommende lang- stilkede, ovale med hjerteformet Basis, læderagtige, heelrandede; Blomsterstilkene ligetykke overalt; Frugterne store, omvendt- ægformede, sammentrykte, (i frisk Tilstand) paa Ryggen budte (i torrct Tilstand skarpkjolede). Potainogeton. IV, 1. i03 PI. bliver ved Tonin«? bruun, Bid. foiauderlige i Formen : de iied- sænkte ere enten linieformede uden Plade eller i yng^re Tilstand med lancetformet , tilsidst forraadnende Plade, bvorved Stilken bliver ene tilbage. 6—8. T/. /?, fluviatilis (Fr. Xov. p. 28; /?, prolixus Koch Syn. II, 775.) Bladene fjerntsiddende, spidsl-lancctformede med af- rundet (ikke hjerteformet) Basis, Axstilkene udgaae fra de nedre Bladhjorner. I Soer og Damme meg. alm. i Danmark, sjeldjiere i rindende Vand. /9, i Grofter ved Eveldrup i Jyll. (Dr.). 217. P. fltiitaus [Roth. tent. fl. germ. 1, 72, II, 202] (Flydende V.), H. II, 132; Nolte nov. p. 16; F. D. 2105; RchI). 1. c. 88; H. N. IX, 72. Stængelen enkelt eller lidet grenet; AWe'Bladene stilkede, de nedsænlite vedblivende, hindeagtige, langstrakt-lancetfor- mede, de svummende lancetformede eller elliptiske (med til- spidset eller afrundet, ikke hjerteformet indskaaren Basis), læderagtige, heelrandede ; Axelbladene med en dobbelt Kjol paa Ryggen; Blomsterstilkene tykkere og oppustede foroven, tykkere end Stængelen; Frugterne sammentrykte, med skarp- kjolet Ryg. 7—8. i;. §. rivularis! (P. sparganifolius? Bot. Forenings Ca- talog 1845) Stænglerne meget lange og grenede, de ned- sænkte Blade linieformede, forlængede (indtil 1' lange, og lignende Bladene af Zostera marina), de svommende smalt lancetformede. I Aaer og Bække, sjelden i Danmark: J. Varde Aa S. for Byen! SI. i Eideren (N.) /?, F. i Odense Aa ved 3Iunke 31olIe og Fruens 436ge! J. Mosbjerg Aa i Vendsyssel (23)? F Anm. Den under /9, anforte Form, som jeg tidligere henforte til P. sparganifolius Læstad. (efter Beskrivelsen i Fr. iMant. 1, p. 9), maa jeg nu efter Undersogelse af mange Expl. (dog kun faa blomstrende og ingen fruglbærende) ansee for en Form af P, fluitans, frembragt ligesom den af foreg, ved Forekomst i stærkt strommende Vand. Om den fra Jylland af Drej. (Kroy. Tidskr. II, 160) med Tvivl somP. sparganif. an- givne Art ogsaa horer herhid, kan jeg paa Grund af Mangel paa Expl. ikke afgjore. 218. P. oblongus [Viv. fragm. fl. ital. p. 1 t. 2] (Langbladet V.) Fr. nov. p. 29; H. N. Y, 74 og 75 (var.); P. poly- gonifolius Pourr., Rchb. 1. c, 79 — 81. iOå Potaniogeton. IV, 1. Stængelen enkelt eller lidet grenet; alle Bladene langstil- kede, de nedsænkte vedblivende, bredere eller smalere lancet^ formede, de svommcnde tyndt læderagtige, heelrandede, ellip- tiske eller ægformede (med eller uden hjerteformet Basis); Blomsterstilkene lige tykke overalt, tyndere end Stængelen, bueformigt nikkende; Frugterfie sammentrykt- trindryggede, smaae. Bladene ved Toning brune, deres Form meget forskjellig. Let kjendelig fra P. natans ved de smaae Frugter. 6—8. 1\. Blandt de tal- rige Former udhæves : «, angustifolius (Fr. nov. p. 30) Stængelen langstrakt, alle Bladene smalt lancetformede. jS, amphihius (Fr. 1. c.) Rodstokken krybende , med korte Grene, ingen nedsænkte Blade, de svommende bredt ægformede, ved Basis afrundede ell. hjerteformede. I Kjær, Hedemoser o. s. v., kun bemærket paaHalvocn og Bornholm. /S, ikke sjelden i de jydske og slesvigske Hedemoscr, især i Kildevæld paa Sandgrund; «, sjeldnere: jeg har kun fundet den i Vandhuller ved Hammeren paa Bornholm (i Saltvand). 219. P. coloratus Vahl. (Veibredbladet V.) F. D. 1449: Fr. S. Veg. Se. p. 68 (cf. p. 219); H. N. XIII, 77; H. 181; Nolte nov. p. 18; P. plantagineus Dueroz., Rchb., 1. c. 82—84. Stænglerne enkelte eller lidet grenede; alle Bladene (kort-) stilkede, tynde, gjennemsigtige, med talrige og tydelige Tværaarer, i Randen bolgede, de nedsænkte ovale eller ellip- tiptiske, de ovre bredt-ægformede: Blomsterstilkene lange, lige tykke* overalt og tyndere end Stængelen, rette eller buekrum- mede; Axet tætblomstret, Blomsterne meget smaae; Frugterne sammentrykt-trindryggede, omvendt-ægformede. Bid. i torrct Tilstand snart gronne, snart rodbrune (det sidste er Til- fældet med Fig. i F. D.). Frugterne endnu mindre end hos foreg. 6—8. l|. I stillestaaende Vand, f. Ex. Grofter, Moser, sjelden og sporadisk: Sj. Grofter ved Leersoen udenfor Kjobenhavn! en Dam ved Bognæs- gaard pr. Roeskilde! Ladegaardsmollen v. Roesk. (15); F. Hofmans- gave (Vahl, Hofman Bang!); J.Gravens Mose i V. Hanherred, Jensby Eng i Thy (Dr.); SI. VVanderup S. for Flensborg (16). *l Anm. Rchb. (1. c.) forer P. coloratus F. D. som Synonym til foreg., men Expl. mcddeclte af Hr. Hofman Bang fra det Vahlske Findested Potamogelon. IV. 1. i05 (Hofmansgavc), hvor P. oblon«riis ikke findes, bekræfte tilstiækkeligf, hvad ogsaa Fig. udviser, at F. D. 1449 og F. plantagineus hos Rchb. ere identiske. /9, Bladene (typish) forshjclHg formede , de nedre (nedsænhte) stilklose. 220. P. rufescens [Schrad.] (Rustfarvet Y.). H. II, 133; L 180 og 182 (P. fliiitans og P. luceus anguslifol.); Drej. n. 192; Schiim. n. 159 — 60 (P. fluitans og P. serratum); F. D. 1450 (P. fluitans) og 1635 (P. lucens var.); Rchb. I. c. 56; H. N. V, 76. Stængelen enkelt ; de nedsænkte Blade forlænget-lancet- formede, hindeagtige, gjennemsigtige, de svommende omvendt- ægformede eller elliptiske, bud(e, læderagtige, heelrandede, korfstilkede; Blomsterstilkene lige tykke overalt; Frugterne sammentrykte, paa Ryggen skarpkjolede, udspærrede, til- spidsede i den vedblivende Griffel. Plantens Farve i frisk Tilstand mat griin, i torret stærk rodbruun. Fra Bladenes Midtnerve udgå ae til begge Sider et tæt Næt af Tværaarer. 7-8. T|. I flydende og stilleslaaende Vand alm. 221. 1*. niteiis [Web. suppl. fl. bols. n. 11.] (Krum- bladet V.) F. D. 1807; Rchb. 1. c. 60—62; P. curvifolius Hartm., H. II. 133; Drej. n. 191. Stængelen grenet; de nedre Blade halvt-omfattende, lan- cetformede, spidse, gjennemsigtige, i Randen rue, de ovre kortstilkede, bredt-lancetformede, i begge Ender tilspidsede, læderagtige; Blomsterstilkene tykkere foroven; Frugterne h^\\i- kredsrunde, sammentrykte, paa Ryggen budt-kjolede. Bladenes Form forskjeliig; de svommende Blade mangle hyppigt aldeles, endog hos Formen /S. 6—8. TJ. or, salicifolius (Fr. nov. p. 34.) De nedsænkte Blade linie-Iancetformede, rette, Ledstykkerne og Blomsterstilkene forlængede, de sidste udgaae fra alle de ovre Led. ft heterophyllus (Fr. 1. c, H. N. VIII, 67, P. curvi- folius.) De nedsænkte Blade kortere, bueformigt-tilbagebtiiede. I Soer og Bække, sjelden og kun bekjendt fra Halvden, («, især i stærkt strommende Vand): Vang i Vendsyssel, OveSo i Thy (Dr.), Aal- borg (Strandgaard, a), Skjern Aa ved Lonborg og Petersminde! («); Sogaard So ved Apenrade (28). ''"' 405 Potamogelon. IV, 1. 228. P. gramiiieiis L. (Græsbladet V.) Fr. riov. p. 36;- S. Veg. p. 211; II. N. V, 77; Drej. n. 190; P. hetcrophyl- lus Schreb., H. 180; Schiim. n. 163; F. D. 1263; Rchb. K c. 73—75. Stængelen grenet ; de nedre Blade i begge Ender til- spidsede, linie-lancelformede eller elliptiske, gjennerasigtige, i Randen bolget-rue , de ovre svommende, stilkede, æg- formede eller elliptiske, lædciragtige, heelrandede; Blomster- stilkene tykkere foroven; Frugterne sammentrykte, halvt-kreds- runde, med budt Ryg. 6—8. 11. Var. i Henseende til Ledslykkernes Længde, Bladenes Form o. s. v. De vigtigste Former ere: «, grammifolius (Fr. nov. p. 36; Koch Syn. II, 777; P. gramineus Schum. n. 166 (?); H. 184; Rchb. 71; F.D. 222). Bladene slappe, alle linie-lancetformede (ingen svoramende). ^, heterophyllus (Fr. 1. c, H. N. XII, 75); de ned- sænkte Blade kortere, bredere, udstaacnde eller kruraboiede (de svommende stedse tilstede). Temmelig hyppig i alle de danske Provindser, saavel i flydende som stillestaaende Vand. /S, den almindeligste Form; or, sjeldnere, f.Ex. Grofter i Flommen ved Soro! Olene paa Bornholm (Oeder, 19) I ud- torrede Torvmoser og andre dyndfulde Steder forekommer undertiden en Form med lutter læderagtige og stilkede Blade (f. terrestris Fr. 1. c.) y. Bladene ensformede, hindeagtige, stilklose eller kortstilkede. * 229. P. Zizii [M. K.] (Langstilket Y.) Rchb. 1. c. QQ — 67; p. gramineus /, Zizii K. Syn. II, 778; P. lucens ^, minor Nolte, P. lue. /!?, heterophyllus Fr. 1. c. Stængelen grenet; alle BladeJie elliptisk- lancetformede, kort braadspidsede, gjennemsigtige, i Randen bolget-rue; de nedre kort-, de ovre tydeligt stilkede; Blomsterstilkene tykkere foroven, længere end Bladene; Frugterne omvendt ægformet- rundagtige, paa Ryggen budt-kjolede. De af mig samlede Exemplarer blive sorte ved Torring. Afviger forovrigt fra folg. fornennnelig kun ved de lange Blomsterstilke og hele Plantens mindre Dimensioner (ogsaa Frugterne ere mindre), og staaer langt nærmere ved denne end ved foreg., til hvilken Koch henforer den. J. I en Aa mellem Fiilso og Vesterhavet (ved Henne Molle)! SI. Molledamracn ved Husum (16). Potamojfeton. IV, 1. 107 230. P. lucens L. (Glindsendc V.) H. 181; Drej. n. 189; F. D. 195: Schum. n. 161; Rchb. 1. c. 61. Stængelen grenet; alle Bladene ovale eller elliptiske, kortstilkede, gjennemsigtige, i Randen bolget-rue; Axel- bladene med en dobbelt Kjol paa Ryggen ; Blomsterstilkene tykkere foroven, længere end det tætblomstrede Ax^ kortere end Bladene; Frugierne sammentrykte, paa Ryggen budt 3- kjolede. Yedligeholder ved Torrin^ en smuk gron Farve. 7—8. T\. Bladene var. afrundede, braadspidsede og j{?, acuminatus Rchb. 69 — 70; P. aeuminatum Schum. n. 162; F. D. 1384.) Bladene forlænget-lancetformede, ved den udlobende Midtnerve langt tilspidsede (Spidsen ofte af Pladens Længde, undertiden er Nerven alene tilbage). I flydende og stillestaaende Vand, ikke sjelden og udbredt i alle danske Provindser. (i, med Hovedarten f. Ex. Sj. Soro So! J. Randers (Selmer), Kongeaaen ved Ribe (16); SI. Gliicksborg IMoIledam, Trene- floden V. Treyaholm (16), Eideren ved Rendsborg! 231. P. decipieiis jNolte i Rchb. fl. germ. exs. n. 1603] Rchb. 1. c. 63; Koch Syn. II, 779. Stængelen grenet, med knæboiede Ledstykker; alle Bla- dene stilklose, elliptiske eller ovale, budte med en meget kort Spids, hcelrandede, hindeagtige, gjennemsigtigc; Blomster- stilkene ligetykke overalt; længere end det tætblomstrede Ax. I Characterer nærmer den sig P. prælongus, i Udseende staaer den imellem P. lucens og nitens. Frugterne finder jeg intelsteds beskrevne. 7-8. %. Af Prof. Fries (S. Veg. Se.) optaget blandt de danske Planter; fun- den af Prof. Nolte i Hertugdommerne (de specielle Voxesteder ere mig ubekjendte). I*" 232. P. prælongus [AVulfen i Rom. Arch. III, 331] (Lang- strakt V.) H. II, 134; Drej. n. 188; F. D. 1687; Rchb. 1. c. 59; H. N. IX, 74. Stængelen grenet, med knæboiede Ledstykker; alle Bla- djene stilklose, fra en bred, halvt-omfattende Basis æg-lancet- formede, budte, med en hætteformigt sammentrukken Spidse, hindeagtige, gjennemsigtige; Blomsterstilkene af Stængelens Tykkelse og ligetykke overalt, efter Afblomstringen meget IQ8 Potamogeton. IV, 1. længere end Bladet og det ikke tælblomstrede Axj Frugterne store, halvt-kredsrunde, sammentrykte, i torret Tilstand med en skarp, vingeformet Kjol paa Ryggen. Blomsterstilkene V2— 1* lan^e, Bladene meget lange, heelrandede eller mod Spidsen bolgcde; var. fra uæsten hjerteformede til linie- lancetformede, vedligeholde ved Torring en gron Farve. 7—8. T|. I Aaer og Soer, sporadisk og ikke alm. Sj. Esrum So, Sorteso (Dr.), Soro So (M. Vahl); F. Odense Aa ved Munke Molle! Bramstrup (18); J. Ove So i Thy, Ridemands Molle ved Aalborg (Dr.); SI. Jels So (28). Gram Aa og MoUedam (8, 16) o. fl. St. (N.) 233. P. perfoliatus L. (Hjertebladet V.) H. 182; Drej. n. 187; Schum. n. 164; F. D. 196; Rchb. 1. c. 53—54. Stængelen grenet; alle Bladene stilklose, fra en hjerte- formet, omfattende Basis ægformede eller æg-lancetformede, budte, hindeagtigt-gjennemsigtige, i Randen bolgede; Axel- bladene korte, ægformede, hurtigt henvisnende; Blomster- stilkene ligetykke overalt; Axet tætblomstret; Frugterne sam- mentrykte, budt 3-kjolede, med et kort Næb (af den ved- blivende GritTcl). Farven i frisk Tilstand olivengron, i torret bruun. 6—8. 7J. I Soer, meget alm. i Danmark. 231. P. crispus L. (Kruset Y.) H. 183; Drej. n. 186; Schum. n. 165; F. D. 927; Rchb. 1. c. 50; H. N. VIII, 68. Stængelen fladtrykt, grenet; alle Bladene stilklose, fra en ægformet, halvt -omfattende Basis bredt -linieformede eller oval- lancetformede, budte, i Randen saugtakket-rue og bol- gede, gjennemsigtige; Axelbladene korte; Blomsterstilkene lige- tykke overalt; Axet faa- og fjerntblomstret; Frugterne sam- mentrykte, halvt -kredsrunde, med langt Næb (af den ved- blivende, alm. tilbageboiede GrifTel). I torret Tilstand rodbruun. 6—8. '2|. I flydende og stillestaaende Vand hyppig. Anm. Forekommer undertiden i yngre, blomslerlosc Ex'pl, med smalere, linieformede, svagt saugtakkcde, men ikke bolgede Blada (Rchb. 52; P. scrrulalus Schrad.), og en Monstrositet med Axene om- dannede til BladUnipper med brede og korte, nedentil bruskagtige Blade (/9, gcmmifer Rchb. 51, cfr. Nolte nov. p. 22). Potamogeton. IV, 1. 109 bb. Alle Bladene modsatte, Axet 2— 3-blomstret, efter Afblomstringen tilbageboiet. (Antiphyllogeton Rchb.) 235. P. densus L. (Tætbladet Y.) II. 182: F. D. 1264; Rchb. 1. c. 46—49; H. N. X, 67. Stængelen oventil gaffeldeelt- grenet, med korte Led- stykter og tætsiddende^ hindeagtigt gjennemsigtige, ægformet- eller elliptisk-lancetformede, spidse Blade] Axelbladene korte, omvendt-ægformede; Blomsterstilkene korte, i Stængelens Gaf- feldelinger; Frugterne sammentrykte, i tiirret Tilstand paa Ryggen vingeformigt-kjolede, med krumt Næb, Frogjemmet tyndt; Kimen spiralformet (med næsten 2 Vindinger). Plantens Farve i tonet Tilstand olivenbruun. Bladene var. i For- men fra bredt ægformede til linie-lancetformede. 7—9. 7|. I flydende og især stillestaaende Vand (f. Ex. Marskgrofter); hidtil kun funden paa Halvoen: Nebel So i Thy (Dr.), Nibsaaen og Grofter v. Ribe (6), Hoyer (28), Tonder (H), Adserballig Aa paa Als (10). ^ b. Graminifolii Fr. Alle Bladene overalt ligebrede, aa. Axelbladene frie i Bladhjornerne (Chloégeton Rchb.) 232. P. zosteræfolius [Schum. 1. c. n. 168] (Bændelbladet V.) H. 184; Drej. n. 185; F. D. 1865 og 2046 (P. acutifol.) ; Rchb. 45; P. compressus L., Fr. nov. p. 44; H. N. V, 78. S/ænye/cn grenet, vinget, fladtrykt; Bladene haanåiormedoj budte med en Braad , mangenervede, med 3 — 5 stærkere Nerver; Blomsterstilkene 2- flere Gange længere end det 10 — 12-blomstrede Ax', Frugterne omvendt-ægformede, med budt Kjol. Bladene meget lange, og ligne Bladene af Zoslera marina. 6 — 8. 7|. I Bække og Aaer, ikke sjelden paa Halvoen og i Sjæll. (Fra de ovrige Ocr er den mig ikke bekjendt.) 237. P. acutifolius [Link i Rom. & Sch. syst. veg. III, 513] (Spidsbladet V.) H. II, 135; Drej. n. 184; F. D. 1747; Rchb. 1. c. 44; H. N. V. 79. Stængelen grenet, vinget-fladtrykt; Bladene linieformede, tilspidsede, mangenervede, med .3 stærkere Nerver; Blomster- stilkene af Længde med eller lidet længere end det 4 — 6- blomstrede Ax; Frugterne skjævt omvendt-ægformede, med kjolformet, vortet Ryg. iiO Polamogeton. IV, 1. I de fleste Blomster kommer kun 1 Frugtknude til Udvikling, Fra foreg, adskilles den let ved de mere tilspidsede Blade og de kortstilkede, faablometrede Ax. 7—8. T|. I Soer og Vandgrofter, sjeldnere end foreg.: Sj. Fredensborg, For- tunen (19), iMose ved Ordrup (14), Frederiksdal ved Sneglebakken, Dammen ved Ladegaarden (9), mellem Værebro Wolle og Gundsomagle, Thorslunde (15); SI. Aabenraa! Huusby (28); Bornh. ved Nexo (19). 238. P. obtusifolius [M. [40 Verbascum. V, 1. I Kiatskove, ved Vcie ogGjærdcr alin. udbrotll. /?. sjeldnere, f. Ex. ved Kolding! X V. iiigro - Lychiiitis Schicde. (V. Schiedcanum Koch Syn. II, 592). Bladene elliptiske, tilspidsede, dybt run d takkede ; Blom- sterstilke^ Bæger og den ovre Deel af Stængelen stovet- lividfiltede. Med Hovedartorne i Soro Akademihave. 279. V. Lychuitis L. (Smaahlomslrct K.) II. 256; Drej. ^p. 85; F. D. 586. Bladene elliptiske, rundlakkede, paa Overfladen næsten glatte, paa Underfladen kort hvidfiltede, de nedre kort- stilkede, de ovre siddende; Blomsterstanden en Top elier grenet Klase (dannet af længere eller kortei^c stilkede Klaser fra Bladhjorncrnc) ; Stovtraadenc lividuldede. Stgl. foroven tilligemed Blomsterstilke og Bæger stovet-lividfiltedc. Kr. hv. eller blegguul. 7-8. ©. Ved Gjærder, omkring Byer o. a. dyrkede Steder, sjelden og raaa- skce oprindelig udkommen fra Haver: -Sy. Hirschholms Kirkegaard (Dr.), Frederiksdal (H); J. Orsted (H); SI. Slotsgravone ved Husum, Slesvig (16), Eckernforde (II). ? X V. Blallaria L. med glatte, bugtet-rundtakkede Blade , kirtel- \\vi?i\ei Blomsteraxe og forlænget, fjernblomstret Klase, dannet af enlige Blomster i Bladhjornerne, er en yderst tvivlsom Indbygger af vor Flora. Den angives af H. at være funden ved Eckernforde, af Kylling ved Bognæs pr. Roeskilde. Paa det sidste Sted har den senere forgjæves været eftersogt, og sandsynligviis har den i sin Tid^været forvildet fra en Have. 20. Coiivolvuliis. Snerle. 280. C. arveiisis L. (Ager-S.) H. 235: Drej. n. 228; F. D. 159. Bladene spydformede (sjeldnere næsten piilformede) med spidse, heelrandcde Lapper ved Grunden; Dækbladene linie- formede, fiint-randhaarede, fjernede fra Bægeret. Var. glat og duunhaaret, med 1- og 2-blomstrede Blomsterstilke. Kr. hv. elier blcgrod, med 5 rosenrode Striber, aaben i Solskin, vel- lugtende, (omtrent som Mandler). 6—8. 1\. Convolvulus. V, 1. • 141 Paa dyrkede o^ hvilende Marker, Groftevolde, meget alni, 281. C. sepiuni L. (Gjærde-S.) H. 235; Drej. ii. 229: F. D. 458; Calystegia R. Br. Bladene piilformede med budte, bugtet-tandede Lapper ved Grunden; Dækbladene hjerteformede, glatte, tæt om- givende Bægeret og længere end dette; Blomsterstilkene 4- kantedc, 1-blomstrede. Hele Planten ^lat. Kr. hv., storre end hos foreg. 7—9. Tj. (i. coloratitsl Stængelen og Bladnerverne paa Under- fladen morkrode, Kr. ros. Ved Gjærder og i Kratskove, især paa fugtig Grund: i enkelte Egne sjelden f. Ex. i det nordlige Jylland (Aalborg 16), i det ostlige Sjæll. ikke alm., i de fleste Egne af Danmark temmelig hyppig. /J, J. v. Dam- gaard! F. Svendborg! 21. Erytliræa. Tusiiiclgyhleii. 282. E. pulchclla [Fr. nov. ed. U, p. 74J (Liden T.) H. 265; Drej. n. 247; F. D. 1637; H. N. III, 16; Cen- taurium inapertum Rafn II, p. 77: Gentiana Cenlaurium b. L. (Fl. Suec.) Stængelen skarpt 4-kantet, med smalvingede Kanter: Bladene ægformede: Blomsterne i den gaffeldeeltc Stængels Yinkier paa Blomsterstilke næsten af Længde med Bægeret: Bægcrfligene (ved Blomstens Udspringning) kortere end Kron- roret; kronens Flige elliptiske, budte. Stgl. gjentagne Gange, ofte fra Grunden af, gaffeldeelt. (Smaae Expl. have stundom 1- blomstret, aldeles udeelt Stængel). Kr. rosenrod, mindre end hos de folg. 1—6" hoi. 7 — 10. Ø, Paa Strandenge og sandige Overdrev i Nærheden af Stranden fore- kommer den ikke sjeldent i alle danske Provindser, sjeldnere ved Færskvandssoer f. Ex. Frederiksdal (19); Loll. ved Maribo So! F. Torvmoser paa Hindsholm! 283. E. Ceutauriuui [Pers. Syn. I, 283] (Almindelig T.) H. 264: Drej. n. 245; H. N. II, 31; Gentiana L. (Sp.pl.), F. D. 617; Centaurium vulgare Rafn 1. c. 73. Stængelen skarpt 4-kantet; Bladene elliptiske eller ovale, budte eller noget spidse; Blomsterstilkene meget korte, med 142 . Eiythræa. V, 1. 2 Dækblade ved Grunden: Bægerfligene omtrent halvt saa lange som den nys udsprungne Krones Ror; Ii ron flig ene o\3L\e. 3 — l'0"h6i. Stængelen forneden udeelt, Blomsterne i tæt Qvast fra Enden af Stængelen og de i de ovre Bladhjorner modsatte Grene. Kr. rosenrod, sjeldnere hv. 7 — 9. ©. Paa Græsmarker og hoie Enge, ikke sjelden. * 281. E. liuearifolia [Pers. 1. c] (Smalbladct T.) Drej. n. 246: E. littoralis Fr. nov. ed. II, p. 72: H. 265: F. D. 1814: H. N. V, 9: Genliana Centauriiim « L. (FI. Suer.): Centaurium Erytliræa Rafn 1. c . 75. Stængelen budt 4-lvantet, de 2 Flader bredere, convcxe: Bladene budte, de nedre omvendt-ægformede, de ovre linie- formede; Blomsterstilkene meget korte med 2 Dækblade ved Grunden; Bægerfligene næsten af Længde^ med den nys ud- sprungne Krones Ror: Krcnfligene ovale, budte. 2 — 8" hoi. Stænglerne (ofte flere fra samme Rodstok) forneden udeelte, oventil gaffeldeelte, dannende en fjernblomstret Qvast. Kr. ros., sjeldnere hv. 7—10. Ø. Paa Strandfælleder og Syltengc, ikke alm., nicn bemærket i alle Provindser, forekommer (ligesom 282) sjeldnere inde i Landet paa Enge eller ved Færskvandssoer (Oernc i INlaribo So!). 11. Ociitiaiia. Eiitiaii. a. Endolricha Frol. Kronens Svælg beklædt med fryndset-mangedeelte Skjæl af Kronfligenes Antal. 285. G. Aniarella L. (Smalbægret E.) H. 299; Drej. n. 243: F. D. 328; H. N. YI, 15. Stængelbladene siddende , fra en ægformet Basis smalt lancetformede: Bægeret næsten regelret 5-fliget med linie- formede, budte Flige ; Kronen 5-tandet. Rodbladene omvendt-ægformede, kortstilkede; Kronen blaa eller viol. 8-^9. Ø. Var. «, med korte Blomsterstilke (G. Amarella Willd.) og yS, med Blomsterne længere end Stængelens Ledstykker samt ved Grunden af- smalnede Stængelblade [G. uliginosaWiWå.^, Blomsten paa smaaeExpl. undertiden, især hos /5, 4-declt; Kapselen siddende. Paa Enge, Overdrev og Fælleder, især i Nærheden af Havet, be- mærket i alle danske Provindser, men i enkelte Egne sjelden, f. Ex. i det sydlige Fyen og den sydlige Deel af Jyll. Anm. G. germanica Willd., som adskilles (af Griseb. Gent. p. 244) Gentiana. V, 1. 143 ved stone Kroner, tilspidsede Bægerflige og stilket Kapsel, kunde niulig- viis forekomme i vor Flora. 286. G. campestris L. (Bredbægret E.) H. 300; Droj. n. 241; F. D. 367: H. N. VIII, 10. Stængelbladene siddende, æg-lancetforniede; Bægeret d\l)t 4-deelt, de 2 ydre Flige ægformede, de indre meget mindre, lancetformede, tilspidsede; Kronen 4-tandet; Kapselen meget kortstilket. Uodbiadene som hos foreg. Forekommer ogsaa med 5-deelt Blomst. Kr. urceii blaa eller violet. 8—10. Ø. Paa Strandenge, Overdrev og Lyngbakker, alm. paa Hahoen, lige- saa i det ostlige og nordlige SjælL; i Vestsjælland, Fyen og paa LolL- Falst. er den mig ikke bekjendt at være funden. b. Coelanthe Frol. Kronens Svælg nogen t. 287. (i. Piieunioiiauthe L. (Smalbladet E.) H. 297; Drej, n. 212; F. I). 269. liladene linieformede, med lilbageruUet Kand; Bægeret regelm. o-fliget med linieformede Flige ; Kronen 5-tandet, tragtformet : Stovknapperne sammenkla'bede. De nedre Stængelblade smaac, skjælformedc, Blomsterne enlige i Spidsen af Stængelen eller flere, kortstilkede i de ovre Bladhjorner. Kr. smukt mork-himmelblaa, indvendig med gronne Punkter, 8 — 9. TJ. I Hedemoser og torvboldige Enge, paa Hahoen meget alm. i den vestlige Deel, sjeldnere mod O., paa 0erne sjclden: Sy", Anneberggaard, Kalundborg, Svendstrup, Roeskilde, Gillcleie, Kronborg Overdrev, Uds- holt, Kjoge (H); Loll. ved Hunseby (H). Z3. Meiiyauthes. Biikkeblacl, 288. 1. trifoliata L. (Almindelig B,) II. 226; Drej. n. 211; F. D. 511, Stængelen opstigende; Bladene omskedende, stilkede, 3- koblede, med omvendt -ægformede eller ovale Smaablade; Blomsterne i Klase. Kr. hv., udvendig ros. (undertiden findes en Monstrositet med gron, bægerlignende Krone <] paradoxa Fr.) 5—6. 7|. I dybe Moser og Kjær, Hængedynd, alm. udbredt. <] i en Mose ved Bagsværd! 4 144 Primula. V, 1. 24. Primula. Kodriver. a. Bladene glatte, paa Undeifladen melede, Kronen rod eller lila. 289. P. fariiiosa L. (iMelet K.) H. 224: Drej. n. 215; F. D. 125; H. N. XIII, 38. lUadcne omvendt - ægformet - lancetformede , rundtakkede ; Skaftet bladlost; Svohbladene sylformede, ved Grunden sæk- formigt udvidede; Blomsterne kortstilkede, i en tæt Skjærm; Bægertænderne linieformede, budte; Kronens Flige omvendt- lijerteformede ; Svælget med korte, gule Kirtler. 3—10" hoi. 5-6. 7|. I Moser og vaade Enge paa torvholdig Bund , forekommer alm. paa Bornh. (19) og ikke sjeldent i et Bælte gjennem det midterste Sjæl- land (ikke bemærket i Egnen af Helsingor eller i Sydvest-Sjælland); i de andre Provindser sjelden: J. Skanderborg Dyrehave, Horsens paa Enge ved Fjorden (16); F. ved V. Skjerninge (H). 7^ b. Bladene duunhaarede, rynkede, ikke melede, Kr. guul. 290. P. officiualis [Jacq. misc. I, 158] (Huulkravel K.) H. 222; Drej. n. 218; P. veris a, L., F. D. 433. Uladene med ægformet Plade, nedlobende i en vinget, uregelm. bolget-rundtakkct Bladstilk; Blomsterne langstilkede, i Skjærm med sylformede Svobblade; Uægerct klokkeformet, skarpt 5-tandet, med korte, spidse,, ægformede Tænder: Kronen tragtformet: Kravens Flige omvendt -hjerteformede, hvælvede; Svælget indsnoret ved en Krands af vorleformede Fremragninger. Skaftet 4 - 8" hoit^ tilligemed Blomsterstilke og Bæger floielshaaret, Kr. citronguul, sjeldnere hoirod. Blomsterne af behagelig, men ikke stærk Lugt. 4—5. 7J. Var. (ligesom de ovrige Arter i Slægten) «, med korte Stovdragere og stærkt udviklet Griffel (længere end Bægeret) og /9, med længere Stovdr. og tilbagetrængt Griffel (kortere end Bægeret). Paa hoie Enge og Bakker mellem Krat alm., sjeldnere i Skove. 291. P. elatior [Jacq. 1. c. | (Fladkravet K.) H. 223; Drej. n. 217; H. N. II, 32; P. veris ft L., F. D. 434. Skaftet V« — 1' hciit, tilligemed Blomsterstilke og Bæger klæbrig- duunhaaret; Bægeret tragt- eller valseformet, med æg -lancetformede, tilspidsede Tænder; Kronen fladkravet, Primula. V, 1. 145 med svagt udraiulet h'ravej svovlguul med citronguult, ikke indsnoret Svælg^ forovrigt som foreg. Blomsterne uden eller med svag Lugt. 4—5. IJ. I Skove: i det Ostlige Sjæll. alm., sjeldnere mod V. (Ringsted! Tase Molle! Forslov!), i de andre Provindser sporadisk og mindre alm. end foreg. (Uyrkes tilligemed folg. som Siirplante i forskjellige Varieteter). 292. P. graudiflora (Lam. fl. fr. 2, 24S;| (Storblomstret K.) P. acaulis Jacq., H. 223; Drej. n. 216; P. elatior /?, acaulis H. N. II, .33; P. veris y^ L., F. D. 194; P. vulgaris Huds. Bladene omvendt- ægformede, afsmaluede til en vinget Bladstilk, bolget-rundtakkede; Blomsterstilkene 1-blomstrede, iidgaaende fra Rodstokken: Bægeret skarpt 5-kantet, tragt- formet, med linie-Lmcelformede, tilspidsede Tænder; Kronen fladkravet, med omvendt -hjerteformede Flige\ Svælget svagt indsnoret ved en Krands af Vorter. Blomsterstilke og Bæger uldhaarede. Kr. storre end hos foreg, og blegere guul, med en morkere Ring ved Svælget. 4—5. T|. /!?, caulescens. Blomsterstilkene skjærmformigt samlede i Spidsen af et kortere eller længere Skaft. I Skove, ikke sjelden paa Halvoens Ostkyst, sjeldnere i det Indre af Landet og mod V. (f.Ex. Kalbygaard ! Gram (1), Husum (16), derfra mod O. i det sydlige Fyen og paa 6erne indtil iMoens Klint. Bornh. ved Wexo (19), mangler i Sjælland. /?, sjeldnere, f. Ex. Moen! Bornh. (19). 25. Hottoiiia. Vaiidrollike. 293. H. palustris L. (Almindelig Y.) H. 228; Drej. n. 219; F. D. 487 og 1867 (var.). Bladene kamformigt fjersnitdeelte, med linieformede Af- snit; Skaftet bladlost, med krandsstillede Blomster foroven, dannende en fjernblomstret Klase; Blomsterstilkene mod Frugt- modningen tilbageboiede; DæA6/arfene linieformede, af Længde med eller kortere end Blomsterstilkene. V2— l'hoi. Kr. hvidagtig-kjodfarvet, med brandguult Svælg, sjeld- nere ros. 5—6. TJ. I Kjær, Grofter o. a. stillestaaende Vand, alm. udbredt. Haandb. i den danske Flora. jO 146 Lysimachia. V, 1. Z6. Lysimachia. Fredl5s. a. Naumburgia Monch. Kronen dybt 5-deelt med 5 Tænder mellem Fligene. 294. 1. thyrsiflora L. (Gulddusk). H. 230; F. D. 517; Naumburgia Drej. n. 225. Stængelen opret; Bladene modsatte, sjeldnere krands- stillede (Vs eller V4)5 siddende, smalt lancetformedc; Klaserne stilkede i Bladhjornerne, tætblomstrede , ovale; Kronfligene linieformede; Stovdragerne sammenvoxne til en kort Ring. Klaserne udvikles kun fra de midterste Blade paa Stængelen. Bla- dene punkterede, Kr, guul. 6 — 7. TJ. I Kjær, ved Bredderne af Aaer og Soer, alm. i Sjæll. og paa Halv- uen (især dens vestlige Egne), sjeldnere i det sydlige Fyen og paa 6erne. I b. Lysimastrum Duby. Kronen uden Tænder mellem Fligene. aa. Stovdragerne ved Grunden sammenvoxne ; Blomsterne i Klaser fra de ovre Bladhjorner. 295. L. vulgaris L. CAlmindelig F.) H. 229; Drej. n. 222; F. D. 689. Stængelen opret; Bladene modsatte eller krandsstillede (Vn — V)? meget kortstilkede, fjernervede, elliptiske eller lancetformede, paa Underfladen duunhaarede; Klaserne halv- skjærm formede^ danne en Top; Bægerfligene æg-lancetformede. Var. i Henseende til Bladenes Brede og Antal i Krandsen, samt Be- klædningen og Blomsterstilkenes Længde. Kr. guul. 6—8. T|. Ved Sobredder, paa Enge mellem Krat, i Moser o. s. v., alm. udbredt. bb. Stovdragerne frie, Blomsterne enlige i Bladhjornerne. 296. 1. nummularia L. (Pengebladet F.) H. 231; Drej. n. 223; F. D. 493. Stængelen krybende; /^/adene modsatte, kortstilkede, fjer- nervede, hjerteformet-kredsrunde eller ovale, budte, glatte; Bægerfligene hjerteformede, spidse. Kr. guul, tilligemed Bladene med mere eller mindre talrige, (under Lupen synlige) blodrode Punkter. Blomsterstilkene snart kortere, snart længere end Bid. 6—7. 'J|. Paa Enge, ved Randen af Veie og i fugtige Skove, .ikke sjelden, især meget hyppig i det sydlige Sjæll. og Fyen samt paa 6erne. Lysimachia. V, 1. 147 297. L. nemorum L. (Arveaglig F.) H. 231; Drej. n. 221; F. D. 174; H. N. I, 2i. Stængelen svag, udstrakt eller opstigende; IHadene mod- satte, kortstilkede, grundnervede, ægformede, spidse, glatte; liæger/ligme lancet-sylformede, tilspidsede. Blomsterstilkene fine, oftest længere end Bid., mod Frugtmodnin- gen tilbageboiede; Kr. neppe halvt saa stor som foreg., guul. Ligner Anagallis arvensis. 7—8. TJ. I fugtige, skyggefulde Lovskove, paa Halvden og i Fyen ikke sjel- den, men sporadisk; '\ Sjæll. sjelden: Frederiksborg, Sparresholm (H), ligesaa paa de mindre Oer: Loll. Stokkemarke (Rostrup); if/oens Klinte- skov! Bornh, i Almindingen, ved Svanike (F. D.). 27. Anagallis. Arve. 298. A. arrensis L. (Rod A.) H. 232; Drej. n. 220; F. D. 88. Stængelen udstrakt; Bladene modsatte (sjeldnere krands- stillede), siddende, ægformede; Blomsterstilkene enlige i Blad- hjornerne, efter Afblomstringen ncdboiede; Bægerfligene syl- formede, tilspidsede; Kronfligene kirtlet-randhaarede. Kr. hoirod eller kjodfarvet. 6—8. Ø. Paa dyrkede Agre mellem Sæden, alm. udbredt, især i stor iMængde paa Bornholm! t 299. A. cocrulea [Schreb. spicij. fl. lips. p. .5] (Blaa A.) Drej. n. 221; F. D. 1570; A. arvensis coerulea H. 232. Stængelen udstrakt eller opstigende; Bladene modsatte eller krandsstillede (Vs — ■^/i)', siddende, æg-lancetformede; Bæger/ligene sylformede, under Lupen saugtakkede; Kron- fligene rundtakkede. Kr. blaa. 6-8. Ø. Paa dyrkede Agre, kun funden paa Markerne ved Lyngby So (Lehni.), men ikke i den senere Tid gjenfunden, hvorfor den maaskeejettest maa ansees for i sin Tid forvildet eller indvandret med Sæden. * 28. Vinca. Singron. t 300. V. niinor L. (Liden S.) H. II, 147; F. D. 1813. Stængelert fremliggende eller krybende ; Bladene mod- satte, elliptiske, læderagtige og immergronne; Bægerfligene spidse, kortere end Kronroret, glatte. 10* 14§ Vinca. V. 1. Var. med ægformede eller lancetformede Bid. Kr. blaa, sjeldnere hv. 5. T\. I Sk'ove og ved Gjærder : Sj. Frydenliind (forvildet H.), Sondermarken I angives offsaa fra Jyll. (uden Voxested) (H): SI. Papirmollebakken ved Flensborg, Keuwerk ved Slesvig (16). Paa alle disse Steder er den dog sandsynligviis forvildet fra Haver, bvor den dyrkes som Siirplante. 29. 8amolus. 8aiiiel. 301. S. Valerandi L. (Strand-S.) H. 266; Droj. n. 226; F. D. 198. Stængeten opret; Bladene omvendt -ægformede, budte; Blomsterne i Klaser i Enden af Stængelen og fra de ovre Bladhjorner; Blomsterstilkene udstaaende, ovenfor Midten knæ- boiede med et Dækblad ved Biiiningen ; Kapselen kugleformet. V2-I' hoi. Kr. hv. 7-8 H. Paa Strandenge, sporadisk og ikke alm., men bemærket i alle dan- ske Provindser, hyppigst paa (Jerne og i Fyen^ sjeldnere i Sj. Fore- kommer ogsaa, men sjeldent, ved Bredderne af Færskvandssoer (f. Ex. Skarritso! Suserup! Lindede ved Kjoge (9), Kattinge So ved Roeskilde (Dr.) * 30. Lobelia. Lobelie. 302. 1. Dortmauiia L. (Tvepibet L.) H. 247; Drej. n. 248; F. D. 39; H. N. VIII, 7. Bladene tæt samlede ved Roden, linieformede, seglformigt tilbageboiede, 2-rummede paalangs; Skaftet faabladet; Blom- sterne i en fjeridjlomstret Klase, efter Afblomstringen ned- hængende. Roden hvidtrævlet. Vi—P/'i' hoi. Bladene og Stængelens nedre Deel under Vandet. Kr. bleg blaaagtigt hv. 7-9. T|. I Soer og ved Sobredder paa Gruus- eller Sandbund, paa Halvden hist og her i Soerne i Hede- og Klitstrækningerne, især mod V., paa 0erne meget sjelden: Læso (HJ; Sj. Gurre So ved Helsingor (11). 31. Wahleiibergia. Vedbeiide-Klokke. 303. W. heileracea [Rchb. ic. Y t. 480] Campanula L., H. 245; F. D. 330. Stængelen traadformet, udstrakt -krybende, grenet; Bla- dene hjerteformede, kantet- 5-lappede, glatte; Blomsterstil- kene 1-blomstrede; AV. blegblaa. 7 — S- 7^. ' . I TOrvmoser mellem Sphagnum, meget sjelden: Sylt, Fohr (H). ^ Campanula. V, 1. I4.9 3Z. Campaiiiila L. Klokke. a. Blomsterne stilkede, i Klase eller Top. aa. Kapselen opspringende ved Huller i Midten eller Spidsen (nedenfor Bægerfligene}. 304. C. persicæfolia L. (Smalbladet K.) II. 240; Drej. n. 254; F. D. 10S7. Stængelen opret; Bladene fjernt- og svagt saugtalikede; Rodhlaclcne omvendt-ægformet-lancctformcde, stilkede; Stængel- bladene lancet-linieformede, siddende: Klasen faablomstret; Ilægerfligcne lancet-sylformede, neppe halvt saa lange som Kronen; Kapselen (oftest} stivhaaret. Blade og Bægerflige alni. glatte, sjeldnere haarede. Kr. blaa. 6-7. TI. (i, calycida! De nedre Blade omvendt-ægformede, de (ivre lancetformede. Stængelen 1- blomstret; Bægerfligene elliptiske, over halvt saa lange som Kronen. Paa Bakker, især mellem Krat: paa Bornholm, Moen og Falster samt i det ostlige og sydlige Sjæll. alm., i de (ivrige Provindser sjelden og sporadisk; F. Ulriksholm (H.), Holkenhavn (25); J. Aaffaard og Nor- bjerg i V. Hanherred (16), Dybdal ved Aalborg (12), Éllitshoi S. for Aalborg (H.), Monsted ved Viborg (7), Hodal 3ldlle ved Hobro (16); Arnage Bakke ved Ebeltoft (H.), Aarhuus, Veile, Haderslev (7). I det sydlige Fyen og paa Lolland er det mig ikke bekjendt at den er funden. /9, Bornholm (11). 305. C. Raimnciiliis L. (Uapuntsel-K.) H. 239; Drej. n. 253; F. D. 1326. Roden tapformet, kjodfuld; Bladene bcilget-saugtakkede, de nedre stilkede, elliptiske eller omvendt-ægformede, de ovre siddende, lancetformede; Toppen klaseformigt forlænget; Bæ- gerfligene sylformede, over halvt saa lange som Kronen; Kronfligene oprette. 2— 3' hoi. Var. glat og haaret. Kr. blaa. 7—8. ©. I Krat og ved Gjærder, sporadisk, men paa de fleste Steder sand- synligviis forvildet fra Dyrkning i ældre Tid: Sj. Udby, Slangerup, Jægerbakken ved Frederiksborg, Bregentved (H.); Loll. Sæbyholm! Juelhnge (Rostrup), Aalholm(H.); J. Thyrsbæk (H.); Sonderborg paa^/s (19); -S^. Haderslev, Neuwerk v. Slesvig, Slotsengen v. Husum (16). "i 306. C. patula L. (Aabenbægrct K.) II. 239; Drej. n. 252: F. D. 373; H. N. VIII, 6. ^ Roden tynd; Bladene rundtakkede; Toppen halvskjærm- j^50 Campanula. V, 1. formet, med aabnc, i Spidsen deelte Grene; Bægerfligene kortere end den halve Krone; Kronfligene uåhoieåe^ forovrigt som foreg., hvilken den meget ligner. 1 — 2'h6i. Var. som forcer, i Henseende til Beklædningen. Kr. blaa. 7-8. 0. Ved Gjærder, paa Marker og Bakker, mefijet sjelden: Sj. Brinker ved Aaen mellem Kymolle og Dyrehaven (9), Brankebakken ved Fre- deriksdal (O. F. Muller); i haandskrevne Anmærkn. af Rafn angives den fra Sonderborg og niaaskee forekommer den andetsteds i Slesvig, da den i de andre Hertugdommer ikke er sjelden. * bb. Kapselen opspringende i Huller ved Grunden, «, glat. 307. C. rotimdifolia L. (Rundbladet K.) H. 238; Drej. n. 251; F. D. 1086. Rudbladene langstilkede, nyreformede eller rundagligt- ægformede, rundtakkede; Stængelbladene lancetformede, de (ivre linieformede, heelrandede; lilomsterne nikkende; Bæger- fligene sylformede, udstaaende, ikke halvt saa lange som Kronen. Vi2— 1 V hoi. Rodbid. ere alm. henvisnede naar Blomstringen be- gynder. Kr. bl. (sjeldnere hv.) 7—8. 1j. /^5 stricta Schum. (C. Rapunculus F. D. 855.) Stængelen stivt opret, hoi og mangegrenet, Rodbladene ægformet-elliptiske. y<^ parviflora! Stængelen lav; Bladene næsten borste- formede; Kronerne meget smaae, blege. d, calycida! Enblomstret, Bægerfligene linie-lancetfor- mede, af Længde med Kronen. Ved Gjærder og i Kratskove, paa aabne Marker og Lyngheder alm. udbredt. /S, i Skove: J. Odstedgaard! y, i Sandklitter: Sj. Tibirke Bak- ker! J. Nebbegaard! SI. Rendsborg! cT, -Sj. Grevinge i Odsherred (9); F. V. Skjern i oge ! 308. C. latifolia L. (Bredbladet K.) H. 241; Drej. n. 255; F. D. 85 (var.J og 782. Stængelen opret, udeelt, svagt kantet; Bladene dobbelt saugtakkede, haarede, de nedre ægformede, tilspidsede, med en vinget Bladstilk, de ovre æg -lancetformede, næsten sid- dende; Klasen udeelt, med 1-blomstrede, tilsidst nikkende Blomsier stilke'^ Bæger fligene lancetformede, udstaaende. • Campanula. V, 1. i5X 3—4' hoi. Kr. store, blaae, sjeldnere hv. 7—8. 7j. I Skove: paa Halvoens Ostkyst, i det sydWcre Fyen, Syd Vestsjælland o^ paa 0erne ikke sjelden; sparsommere i Sjællands dstli^e og nordlige Egne: Sophienberg (H.), Vedbæk! Strandmollen (Dr.), Charlottenlund (15), Boserup! Alindelille! /S. Kapselen haaret. 309. C. Trachelium L. (Nældebladet K.) H, 212; Drej. n. 256; F. D. 1026 og 2167 (var.). Stængelen opretj skarpt-kantet; 5/adme stivhaarede, grovt og dobbelt saugtakkede, tilspidsede, de nedre hjerteformede, stilkede, de ovre æg-lancetformede , næsten siddende; Blom- sterne i Klase eller Top, med 1 — 3-blomstrede, lidet nik- kende Blomsterstilke; Bægerfligene æg-lancetformede, oprette; Kapselen stivhaaret af udstaaendc Haar. 2-3' hoi. Rodstokken uden Udlobere. Var. i Henseende til Bla- denes Indskjæring, Blomsterstandens Forgrening og Bægerets Beklæd- ning. Kr. morkblaa. 7—8. %. I Skove og Krat, alm. udbredt. 310. C. rapunculoides L. (Ensidig K.) H. 241; Drej. n. 257; F. D. 1327. Rodstokken krybende; Stængelen opret, budt-kantet; Bla- denerne^ grovtog dobbelt saugtakkede, spidse, de nedre hjerte- formede, langstilkede, de ovre æg-lancetformede, siddende; Blomsterne i ensidig Klase, med 1- blomstrede, nikkende Blomsterstilke] Bæger/ligene linie-lancetformede, tilbageboiede ; Kapselen korthaaret af nedadrettede Haar. 1—2' hoi. Kr. blaa. 7—8. Tj. Omkring Haver og Byer ikke sjelden i Danmark, og er ofte et be- sværligt Ukrud i Haverne paa Grund af de vidtforgrenede Udlobere; sjeldnere paa Marker mellem Sæden, f. Ex. O. for Aalborg (12), Bornh, ! b. Blomsterne stilklose, nogleformigt samlede i Enden af Stængelen og de ovre Bladhj orner. 311. C. glomcrata L. (Nogleblomstret K.) H. 243; Drej. n. 250; F. D. 1328. Bladene fiint rundtakkede, duunhaarede, de nedre lang- stilkede, æg-lancetformede med hjerteformet Basis; de ovre siddende og halvt omfattende, ægformede; B æg er flig ene oprette. j^^2 Campanula. V, 1. J/o— IVq' hoi. Var. i Henseende til Bladenes Brede, Beklædningen og Kronens Storrelsc. Kr. blaa eller viol. 7—8. T|. Ved G.jærder og i Kratskove, bemærket i alle danske Frovindser (undtagen Bornholm), men i de fleste Egne sporadisk og ikke alm., hyppigst forekommer den i et Parti af det ostlige Jylland (omtrent fra Hobro til Horsens!), i det nordostlige Fyen og Egnen omkring Roes- kilde. * Atini. Angivelsen af C. Cervicaria L. fra Lolland (Miill. i F. D. 787) beroer uden Tvivl paa en Feiltagelse. Paa det angivne Voxested (ved Rodby) findes C. glomerata i Mængde. 33. Phyteiiiiia. Rapuntsel. 312. P. spicatiim L. (Axbærendc R.) H. 245; Drej. p. 93; F. D. 3G2. Bladene dobbelt saiigtakkede, de liedre langstilkede, æg- hjerteforraede, de ovre linie-lancetforméde, siddende; Blom- sterne i et endestillet, under Blomstringen ovalt, imod Frugt- modningen valseformet Ax. 1—2' hoi. Kr. guulhv., med gronlige Spidser; Stovtraadene brede, randhaarede. 6—7. 7|. I Skove, alm. i den ostlige Deel af Halvden, sporadisk mod V. (f. Ex. Norholm N. for Varde! Kloby og 1. undager Krat ved Ribe (6) og i Fyen (aftagende mod 0.); i SjælL og paa de ovrige 6er mangler den. (Angives fra Sorgenfri (forvildet) af Drej.) ^-1 34. Jasioiie. Munke. 313. J. montana L. (Blaa M.) H. 246; Drej. n. 249; F. D. 319. Roden udeelt; Stænglerne enlige eller flere fra Rod- hovedet, nedentil tætbladede, foroven nogne, furede; Bladene Hnieformede, bolget- tandede, stivhaarede; Blomsterkurvene enlige i Enden af Stænglerne. Kr. blaa, sjeldnere hv. 6—8. G. /J, littoralis Fr. H. N. VI, 12. Mangestænglet, med flere, nedliggende eller i Spidsen opstigende Stængler og mindre Blomsterkurve. (Denne Form har jeg fundet med glatte Blade.) Torre Blarker og Bakker, alm. /S, ved sandige Strandbredder: Sj. Tibirke (27); Bornh. alm. i Sandstrækningerne, især omkring Ronne! Loniccra, V, 1. 153 35. Lonieera. Oedcblad. 314. 1. Periclyineimm L. (Almindelig G.) H. 267; Drej. 11. 258; F. D. 908. Stængelen sUngendQ; /y/admc elliptiske eller ovale; Blom- sterne i et endcstillct, maiigeblomstret Hoved ; li æg erets Krave vedblivende (i Spidsen af Frngten}. Blomsterskaft, Bæger og Krone udvendig kirtlet-duiinhaarede; Bid. var. glatte eller paa Undcrfladen duunhaarede, heelrandede eller bugtet-ljerlappede. Kr. vellugtende, lysguul, udv. rodagtig (især naar den voxer paa aabne Steder). 7—8. j^. I Krat og ved Gjærder, alm. udbredt, ogsaa i de magre Egne. .315. L. Xylosteiira L. (Dnnet G.) H. 26S; Drej. n. 259; F. D. 808. Stængelen opret: Bladene ægformet-elliptiskc eller ovale; Blomsterstilkene modsalte i Bladhjornerne, 2-l)lomstredc med ved Grunden sammenvoxne Blomster: liægercts Krave af- faldende. Hele PI. duunliaaret, Kr. hvidguul. 5—6. "u. I Skove og Krat, sporadisk, hyppigst paa (Jerne, især Bornholm. Anni. De 2 Blomster ere i yngre Tilstand indbyrdes frie, omgivne yderst af 2 bladagtige, spidse, og indenfor disse af 2 budte, skaalfor- mede Dækblade. De sidste omgive tæt Frugtkn., og voxe tilsidst sam- men med disse. 36. Viola. Viol. a. Nomimium Ging. De 2 mellemste Kronblade udstaaende til Siderne, Griffelen næslen ret m). aa. Bægerbladene budte. Ingen overjordisk Stængel, men Rodstok eller krybende Udlobere. a. Arret fladt, shraa-afskaaret. Blomsterstilkene efter Blomstringen oprette. 316. V. palustris L. (Eng-V.) H. 250; Drej. n. 263; F. D. 83; Rchb. a. g. III, 4491; H. N. AIII, 31. Bladene nyreformede (eller nyre -hjerteformede), med utydelige Sideaarer; Axelbladene ægformede., frie; Blomster- stilkene (under Blomstringen) længere end Bladene, med 2 Dækblade nedenfor Midten; Bægerbladene budt -ægformede, med afrundede Tilhængsler af Længde med den næsten rette 154 Viola. V, 1. Spore] Stovknappernes Rum parallele, de 2 nedre med en kort, tyk, afrundet Spore. Bid. glatte eller for Udviklingen svagt duunhaarede; Kr. blegt lila med viol. eller niorkrode Aarer. 5. I Moser (mellem Sphagnum) og fugtige Enge alm. udbredt. 317. V. epipsila [Ledeb. ind. sem. hort. dorp. 1820] (Tcirv-V.) F. D. 2405; Fr. S. Veg. Se. II, 556; V. scanica H. N. VIII, .32. Bladene nyre-hjerteformede, med tydeligt og stærkt for- grenet Aarenæt; Axelbladene ægformede, frie; Blomsterstilkene (under Blomstringen) af Længde med Bladene, med 2 Dæk- blade ovenfor Midten; Bægerbladene bvale med afskaarne Til- hængsler, der ere kortere end den bpiede Spore', Stovknap' pernes Rum parallele, de 2 nedre med en kegleformet, boict Spore af Længde med Stcivknapperne. Rodstokken meget skjor; Bladene paa Underfladen duunhaarede, tilsidst næsten glatte. Kr. blaaagtigt lila, med morkere Striber, næsten dobbelt saa stor som foreg. 5 (noget senere end foreg.). I Moser paa torvholdig Bund, især ved raadne Træstod, hidtil kun funden sporadisk i Sjæ//.: Tryggerod-, Ordrup- og Lundehuus-Moserne! Blouslrod! Johnstrup Vang, Særlose ved Roeskilde, Brofelde ved Holbek (15), Soro! og i Fy en ved Ollerup! (Sandsynligviis forekommer den ogsaa yde andre Provindser.) I* 318. V. uKginosa [Schrad. n. journ. IV, SO] (Sump-V.) Fr. mant. 2, 51; Rchb. 1. c. 4492; H. N. V, 27. Bladene aflang -hjerteformede, rundtakket-saugtakkede; Axelbladene lancetformede, kirtlet-tandede, indtil ovenfor Mid- ten tilvoxne til den vingede Bladstilk', Blomsterstilkene med Dækblade ovenfor Midten ; Bægerbladene budte, med afskaarne Tilhængsler, der ere meget kortere end den budt-kegle- formede Spore. Kronbld. store, viol. 5. I Torvmoser, meget sjelden: Bomh. i Vallensgaards Mose (19). f* /S. Arret hagekrummet. Blomsterstilkene efter Afblomstringen udstrakte. 319. V. hirta L. (Korthaaret V,) H. 249; Drej. n. 264; F. D. 618; Rehb. 1. c. 4493; H. N. VIII, .30. Bodstokken uden Udlobere; Bladene æg -hjerteformede, paa begge Flader haarede; Blomsterstilkene med Dækblade Viola. V, 1. 155 ('alra.) nedenfor Midten; Kapselen .S-lvantet-kiigleformet, haa- ret; Stovknappernes Rum forneden frastaaende. Bid. og især Bladstilke forstorres betydeligt efter Blomstringen; Kr. lugtlos, blegblaa eller lila (paa de senere Blomster 0). 4—5. I aabne Skove og paa Bakker mellem Krat, hyppig i de fleste Egne af Danmark, men paa enkelte Steder (f. Ex. omkring Soro) ikke be- mærket. 320. V. odorata L. (Marts-V.) H. 249; Drej. n. 265; F. D. 309; Rchb. 1. c. 4498; H. N. IV, 41. Rodstokken med krybende Udlobere; Bladene nyreformel- hjerteformede, rundtakkede, glatte eller for Udviklingen svagt haarede; Blomsterstilkene med Dækblade ovenfor Midten ; Kap- selen som foreg. ; Stovknappernes Rum forneden frastaaende. Bid. alm. glindsende; Kr. mork viol., vellugtende. 4. I Udkanten af Skove, paa Græspletter og ved Gjærder i Nærheden af Byer, ikke sjelden. bb. Den overjordiske Stængel udviklet, Bægerbladene spidse. a. Stængelen ensidigt haaret. 321. V. niiraWlis L. (Forskjelligblomstret V.) H. 252; Drej. n. 266; F. D. 1045; Rchb. I. c. 4504. Stængelen opret; de nedre Blade nyroformede, de ovre bredt hjerteformede, kort tilspidsede, svagt haarede, især langs Nerverne og Bladstilkene paa Ryggen; Axelbladene*^ lancetformede, tilspidsede, heelrandede, randhaarede (de hos Rodbladene tilvoxne til Bladstilken); Dækbladene nærved Blomsten; Bægerbladene spidse; Sporen budt, lidet længere end de afrundede Bægertilhængsler. De forst udviklede Blomster udgaae fra Rodstokken, ere fuldstæn- dige, men frembringe ikke altid Frugt, de senere fra Stængelen frugt- bærende, oftest med meget ufuldstændige eller ingen Kronblade. Kr. vellugtende, viol. 4—5. I Skove og Krat sporadisk: J. Haslund Krat (Selmer), Haraldslund! Sj.Alindelille Fredskov! Borreveile (H.), Ledreborg! Boserup (Albrecht), Johnstrup Vang (15), Krattet ved Ordrups Kongekilde, Kjoge Aas (9). I de andre Provindser ikke bemærket. '* ^) Ved Undersogelsen af Axelbladene hos Violarterne med udviklet Stængel maa man benytte dem, der sidde paa Midten af Stængelen som de fuldkomnest udviklede og mindst foranderlige. 156 ^. Stængelen glat eller alsidigt haarel. 322. V. silvatica [Fr. fl. hall. p. 61] (Skov-Y.) Fr. niant. 3, p. 121; H. N. TI, 26; V. canina silvatica H. 251; V., silvcstris Kit.; Droj. n.268; Rchh. 4503: A\ canina F. D. Ii53 (?) Stængelen opstigende; Bladene hjerteformede, de ovre kort tilspidsede, de nedre budte: filadstilkenc uvingede, flere Gange længere end de lancetformede, tilspidsede, fryndset- saugtakkede Axelhlade; Sporen budt, udrandet, 2 — 3 Gange længere end Bægertilhængslerne, ensfarvet med Kronen; Kap- selen spids. (^ Kr. blaaagtin^-lila, lugtlos. (De tidligst udspringende Blomster frem- bringe hyppigt ikke moden Frugt og de sildigste mangle ofte Kronblade, ligesom hos flere af Slægten og typisk hos Nr. 321.) 5. /?, macrantha Fr. (V. Riviniana Rchb. 4502.) Kronen storre, det uparrede Kronblad svagt-udrandet, Sporen dob- belt saa lang som Bægertilhængslerne, bvidagtig. I Skove og Krat alm. udbredt. ^, med Ilovedarten. 323. V. camna L. (Mark-Y.) H. 251, II, 144; H. N. IV, 42; Y. ericetorimi Drej. n. 267. Stængelen udstrakt eller opstigende; Bladene aflang-æg- formede, med hjerteformet Basis, budte; Bladstilkene uvin- gede, flere Gange længere end de lancetformede, tilspidsede, fryndset-saugtakkede Axelblade ; Sporen fladtrykt, budt, dob- belt saa lang som Bægertilhængslerne , guulhvid ; Kapselen budt. Kr. blaa eller lila. 5—6. /?, lucorum Fr., Rchb. 4501. Sporen grcinlighvid. y^ minor. Ingen overjordisk Stængel, Bladene bredere. Bladstilken lidet længere end Axelbladene. 1 — 3'^ hol. (Y. cricetorum Schrad., Rchb. 4501 a.) Paa Bakker, udyrkede, torre 3Iarker og i aabne Skove meget alm.; /5, i Skove; y, paa Lyngheder og torre Fælleder. Anm. V. arenaria DC, som adskilles ved hjerteformede, budte .Blade, duunhaaret Stængel og spids, floielshaaret Kapsel, er, saavidt mig bekjendt, ikke hidtil funden i Danmark, hvor den dog muligviis kunde findes paa sandige Bakker. Viola. V, i. 157 324 V. stricta [Hornem. oec. PI. II, 145] (Rank V.) Fr. mant. 3 p. 124; Drej. n. 269; F.D. J812; AMIuppii Rclib.4505. Slængelen opret, 3-tantet, med Udlobere fra Rodslolcken ; Bladene fra en æg-hjerteformet Rasis forlæugel-lancetformede, iiedlobende i den oventil vingede Bladstilk', de mellemste Aaclblade halvt saa lange som Bladstilken, de ovre næsten ligelange med denne, lancetformede, tilspidsede, fryndset- saugtakkede; Sporen lidet længere end Bægertilhængslerne. PI. bleggion, Kr. lys mælkblaa med blejr gronguiil Spore. 5—6. Paa hoie En^e o<>- Strandfælleder, i Kratskove, sjelden: SJ. Vester- fælled (Schlichtkrull), Bromtne Plantage ved Soro ! F. Kratskov ved Lunde pr. Odense (4, 18); Loll. ved Darket (5), Stokkemarke (Rostrup). I* Anm. De Expl. jeg har seet fra de angivne Voxesteder, stemme vel overeens med ¥\s.. i F. 1). og Beskrivelsen (cfr. Koch Syn. II, 93). Fra de olandske Exph af V. persicæfolia Schreh. , Fr. II. N. IV, 43, Tsom beskrives uied kortere Spore, mindre nediobende Bladstilk) for- maaer jeg dog ikke tilstrækkeligt at adskille vore. b. Melanium DC. De 4 ovre Kronblade opadrettede, Griffelen op- stigende, med stort, krukkeformct Ar. (Ø). 325. V. tricolor L. (Stedmodcrsblomst.) H. 253; Drej. n. 262; F. D. 623; Rehb. 4517. Stængelen opstigende eller opret, grenet; Bladene æg- formede eller æg-hjerteformede, (de ovre elliptiske), rund- (akkede; Axclhladene lyreformet-fjersnitdeelte, med rundtakket Endcafsnit; Sporen længere end Bægertilhængslerne; Kapselen bndt. 4—9. Var. betydeligt i Henseende til Bladenes Form, Kronens Farve o. s. v. De vigtigste Former ere: a, vulgaris. Kronbladene længere end Bægeret, lysblaa, det nedre ved Basis guult med sorte Striber. j5, hortensis. Kronbladene længere end Bægeret, mcirk- viol. og var. med forskjellige Farver. /, angustifolia. Bladene linie-lancetformede, Kronbla- dene som hos a. d, arvensis (V. arvensis Murray, H. 254; F. D. 1748; usædvanligt store Expl.) Kronbladene kortere end Bægeret, hvide, det nedre ved Grunden guult med sorte Striber. 6, syrtica. Kronen som foreg., Bladene kjodfulde. 158 Viola. V, 1. Paa torre Marker og Bakker alm. udbredt. /S, dyrkes i Haver o^ forekommer derfra forvildet, a og y , især paa Sandsrund og udyrket Mark; cT, ogsaa paa Leerjord (især som Ukrud mellem Sæden); «, ved sandige Strandbredder. 37. liiipatieiis. 8priiigfrd. 326. 1. noli taugere L. (Springbalsamin.) H. 248; Drej. n. 270; F. D. 582; Rchb. fl. gcrm. V, 4483. Stængelen opret med opsvulmede Led ; Bladene ægformet- elliptiske, rundtakkede; Blomsterstilkene 1 — 4 -blomstrede, kortere end Bladene; IHomsterne hængende; Sporen i Spidsen tilbageboiet. \ Stgl. meget saftig, Blst. lysgule med rodlig- brune Punkter. 7—8. Ø . Paa fugtig og los Skovjord, ikke sjelden i Danmark. 38. Rhamiius. Vrietoru. 327. R. cathartica L. (Tvebo-V.) H. 269; Drej. n. 260; F. D. 850; H. N. Il, 36. Grenene modsatte, ende ofte i en Vedtorn; Bladene æg- formede, ovale eller elliptiske, fiint saugtakkede, med 3 Sidenerver paa hver Side af Midtnerven; Blomsterne tvebo; 4 Stijvdragere^ Arret klovet. Bid. modsatte (paa de forkortede Grene knippestillede), ofte duun- haarede, Kr. gron. 5 — 6. jy* I fugtige Kratskove ikke sjelden. 328. R. Frangula L. (Tvekjonnet V.) H. 270; Drej. n. 261; F. D. 278. Grenene tornlose, ligesom Bladene spredte; Bid. ovale eller ægformet -elliptiske, budte med en kort Spids, heel- randede, med flere Nerver paa hver Side af Midtnerven; Blomsterne tvekjonnede; 5 Stovdragerc, Arret iideelt. Kr. hvidagtig. 6. j^- I Skove og Krat, især paa fugtig, torvholdig Grund, alm. 39. Ribes. Ribs. a. Grossularia DC. De stottende Blade (under Grenene) omdannede til Torne. Blomsterstilkene 1— 3-blomstrede. 329. R. firossularia L. (Stikkelsbær.) H. 275; Drej. n. 271; F. D. 546. Ribes. V, 1. 159 Tornene enkelte eller tregrenede; Bægeret klokkeformet, med ovale, skfdent rode Flige: Kronbladene omvendt-ægfor- mede, riidlig-bleggronne. Bladene mindre end hos de folgende Arter; Bladstilkene randhaa- rede af grenede, i Spidsen kirtelbærende Haar. Bærrene lysgronne, sjeldnere rode. T^. a, puhescens (R. uva crispa L.) Frugtknuden duunhaaret, den modne Frugt glat. jS, glandulosum (R. Grossularia L.) Frugtknuden og den modne Frugt beklædt med Kirtelhaar. I Kratskove og ved Gjærder alm. Dyrkes hyppigt under flere For- mer paa Grund af de velsmagende Frugter. b. Ribesia DC. Stængelen tornids. Blomsterne i Klaser, aa. Klaserne hængende, Dækbladene kortere end Blomsterstilkene. V* .330. R. nigrum L. (Solbær) H. 275; Drej. n. 274; F. D. 556. Bladene 3 — 5-lappede, paa Underfladen kirtlet-punkterede; Dækbladene sylformede; Bægeret duunhaaret med ovale Flige; Kronbladene ovale eller omvendt-ægformede. Har en temmelig stærk og ikke ubehagelig Lugt. Blst. gronne; indv. viol., Bær sorte (af krydret Smag). 5—6. Tj« I fugtige Skove, ved Bredderne af Bække og Aaer, sporadisk og ikke meget alm., hyppigst i det nordostlige Sjæll. Dyrkes alm. i Haver. 331. R. rubrum L. (Ribs). H. 272; Drej. n. 273; F. D. 967; H. N. IV, 57 (var.j. Bladene 3 -5-lappede, paa Underfladen duunhaarede eller tilsidst glatte; Dækbladene ægformede; Bægeret glat, Fli- gene og Kronbladene spadeformede. Blst. gronne, Bær rode (syrlige). 5-6. Tj. Paa lignende Steder som den foreg., men mere alm. udbredt. Dyr- kes alm. i Haver under forskjellige Former i Henseende til Bærrenes Storrelse og Farve. bb. Klaserne oprette. Dækbladene længere end Blomsterstilkene. Tvebo. 332. R. alpinum L. (Fjeld-R.) H. 274; Drej. n. 272; F. D. 968; H. N. XIII, 56. Bladene 3-fligede med dybt og dobbelt saugtakkede Flige, paa Overfladen tiltrykt-haarede; Klasestilkene og de Ian- 160 Ribes. V, 1. cetformede Dækblade i Randen kirtclhaarcde; Uægeret glat, med ægformede Flige; Kronbladene spadeformede. $ Klasen alm. faablomstret, med 5 j^olde Stovdr., (S Klasen mange- blomstret, med golde StOvveie. Blst. giongule, Bær rode (smagloso). 5-6. T?. I hoitliggende Skove, sjclden: paa Moens Klint i Mængde! Bornh. (H.), forekommer desuden paa enkelte Steder i Kratskove (muligviis forvildet fra Haver, hvor den stundom dyrkes), f. Ex. Sj. Tryggerod Skov! J. Randers, Veile (7); SI. Haderslev, Munkbrarup i Angel (16). 40. lledetø. Vedbeiide. 333. n. nelix L. (Almindelig V.) H. 277; Drej. n. 275; F. D. 1027; H. N. XIII, 39. Stængelen klattrende med Hæfterodder; Bladene haand- nervede, 3 — 5-fligcde eller lappede, paa de blomsterbærende Grene ægformet-elliptiske, tilspidsede, heelrandede; Blom- sterne i Skjærm ; Blomslertilke og Bæger duunhaarede. Bid. læderagtige, morkgronne med hvide Aarer, glindsende. Blst. gronne (9 — 10}, Bær sorte (modiies i det paafolgende Foraar). Tj. 1 Skove og ved Gjærder ikke sjelden, især hyppig paa Lolland- Falster og Bornholm. Kun de ældre, og til iilure eller Træer fasthæftede Individer frembringe Blomster. De paa Skovbunden krybende Expl. blomstre ikke. 41. Glaux. Sandkryb. 334. G. maritima L. (Almindelig S.) H. 279; Drej. n. 227; F. D. 548; L. Herb. VIII, 160. Bladene modsatte, ovale eller elliptiske, heelrandede, glatte; Blomsterne siddende i Bladhjornerne (ros.). 2-6" hoi. 6—7. Ti. Ved Strandbredder saavel paa Havstokken som paa Syltenge, alm. udbredt. åZ. lllecebruiii. Bruskbæger. 335. 1. verticillatum L. (Krandsblomstret B.) H. 278; F. D. 335; H. N. XII, 60. Stangelen fremliggende; Bladene modsatte, omvendt-æg- formet-kredsrunde, heelrandede; Blomsterne krandsstillede, siddende i Bladhjornerne (hvide). 7 — 8. G« Illecebnim. V, 1. lg£ Paa sandi|Te Veie og Overdrev, torvholdig Bund, kun bemærket i de sydliffe Eg-ne af Landet: SI. sporadisk, f. Ex. mellem O. Vedsted 00^ Lystrup ved Ribe (6), Lygumklostcr (28), Wanderup ved Flensborg! Bilskov og Lyrskov mellem Flensborg og Slesvig, Rendsborg (16), Lund ved Husum! Falst, ved Nykjobing (H.). ^. 43. Thesiiini. ^aalebæger. 336. T. ebracteatum [Hayne i Schrad. journ. 1800. I, p. 33] (Horbiadet N.). Drej. 11. 77; Rchb. fl. germ. XI, 11.58; H. N. XI, .56; T. pratcnse H. 279; F. D. 1205. Stængelen fra en vandret, grenet Rodstok opstigende eller opret; /y/arfene linieformede, spredte ; Blomsterne ilUase; Blom- sterstilkene 1-bIonistrede med et enkelt Dækblad under Blom- sten, de oversle tomme Dækblade danne en Bladdusk; Blom- sterdækket tragtformet, ved dets smalere Basis tilleddet til Blomsterstilken og det vedblivende Dækblad, dets Flige un- der Blomstringen aabne, efter samme med indboiet Spidse; et bruskagtigt Korn ved Grunden af hvert Indsnit. Rodtrævlerne forsynede med smaae vorteformede Udvæxter, ved hvilke den, (ifolge Undersøgelse af 31itten) nærer sig som Snylteplante paa andre Planters Rodder. 6—7. ij. /9, subbracteatum (I. Vahl i Fr. S. A^eg. Se. p. -52) T. pratense Drej. n. 278. 2 — 3 Dækblade under Blomsten. Paa græsklædte Bakker, sjelden og hidtil kun bemærket i Sjælland: Brede Bakker! Ballerup !\Iark ved Hareskoven (IL), Hornsherred (1). jS, paa Brede Bakker med Hovedarten (21). [*1 II. Digynia. 44. Heruiaria. Bridurt. 337. H. glabra L. (Almindelig B.) H. 281; Drej. n. 275 (bis); F. D. 529. Stænglerne fremliggende; Bladene elliptiske eller ovale, med hindeagtige Biblade^ de nedre modsatte, de ovre, lige- som Grenene, afvexlende; Blomsierne smaae, danne tætte Nogler i Bladhjornerne; Blomsterdækket glat. Stgl. ofte rodslaaende, beklædt med meget korte, nedadrettede Haar; Bid. glatte; Blst. gronne. 6—9. "U. Haandb. i den danske Flora. 11 j^g2 Herniaria. V, 2. /?, siibciliata (Babington man. p. 121). Bladene fiint ranclhaarcdc, Blomsterdækket udvendig haaret. Paa tone, især santlige Marker oaucns. V, 2. 183 Stængelen furet, stivhaaret-ru; Bladene dobbelt finnede; Smaahladene fjersnitdeelte eller halvfinnede, med lancetfor- mede, tilspidsede Flige; Storsvobets Blade kamdeelte, sjeld- nere 3-deelte, med linieformede Afsnit, ved Udspringningen omtrent af Skjærmens Længde: Biribbernes Torne af Længde med Frugtens Tværsnit. 1—2' hol. Roden (hos den vilde PI.) hv., (hos den dyrkede brand- giiul), Skjærmen efter Afblomstringen huul (ved de ydre Straalers Sani- mentrækning-), Kr. hv. eller rodlig, de midterste Blomster i Skjærmen ofte morkrode, golde. 7—8. Q. Ved Gjærder og paa Marker, alm., især meget hyppig i Fyen og paa Loll.-Falst.! Dyrkes i Haver formedelst dens spiselige Rod. 82. Caiicalis. FodaiigeL 398. C. daucoides L. (Faastraaalet F.) H. 307; Drej. n. 307; F. D. 234G. Stængelen kantet, furet; Bladene 2 — -S-dobbelt finnede; Smaabladene fjersnitdeelte eller halvfinnede, med linic-lancel- formede, spidse Flige; Storsvobet O eller 1-bladet; Skjærmen faa- (omtr. 3-)straalet; Smaasvobbladene 3 — 5, lancetformede, hindeagtigt randhaarede ; Smaashjærmene fleerblomstrede, men kun med 2 — 3 frugtbare Blomster; Frugten elliptisk; Birib- bernes Flige hagekrummede, af Længde med Frugtens Tværsnit. y/ow?s/c'rne i en gaffeldeelt Qvast; Dækbladene omvendt ægformede, kirtelhaarede. I Torv- Qff Hedemoser mellem Sphagnum, alm. udbredt, /S, i Mængde paa Hals ved Hofmansgave (Lgb.). 116. D. lougifolia L. (Langbladet S.) H. 355; Drej. n. 353; F. D. 1093: Rchb.l.c.4524; H.N.V, 30; D. anglica Huds. Bladene linieformet-tungeformede, budte, med glat Blad- stilk: Skaftet opret, omtrent dobbelt saa langt som Bladene; Dækbladene linieformet -sylformede, af Længde med Blom- sterstilkene, hurtigt affaldende; Froene som foreg. 3—8" hoi, Kr. hv., Stovtr. hv. med gule Stovknapper, Ar kolle- formede, hv. med rode Spidser. 7—8. 7j. 1 Hængedynd og iMoser mellem Sphagnum, sporadisk og mindre hyppig end foreg. Sj. Adserbo Overdrev! Juul So i Rudehegn (13), Birkerod, Lyngby, Raavaddam! Ordrup (H.), Kongsted Mose (13); Loll. Nysted (5.); F. Hals ved Hofmansgave (4): J. Gravens Mose i V. Han- herred (16); SI. Huiisby i Angel, Tolkwade So ved Slesvig (16). 417. D. iutermedia [Hayne i Schrad. Journ. 1801, p. 37] (Liden S.) H. II, 160; Drej. n. 352 b; F. D. 2108; Rchb. 1. c. 4523; H. N. V, 32. Blad€7ie omvendt-ægformede, budte, med glat Bladstilk; Skaftet opstigende, af Længde med eller lidet længere end Bladene; Dækbladene sylformede, vedblivende; Froene trinde, ovale, kirtlet-vortede, uden Frohud. 1—3" hoi. Kr. hv.; Stovtr. gule; Ar 2-kl6vede, rodlige. 7—8. IJ. Hedemoser og Klitsumpe, sandige Overdrev: paa Halvoen^ især den midterste og ve.«tlige Deel, ikke sjelden; F. Rodskebolle (12); Sj. Ad- serbo Overdrev! Soborg (Lgby), Gurre (1). 95. 8tatice. Hindebæger. 418. S. Beheu [Drej. fl. exe. n. 350] (Tætblomstret *) Bladene hos alle Arter 1 denne Slægt ere rosetformigt samlede ved Grunden, Skaftet bladlost. 190 Statice. V, 5. H.) F. D. 2409; H. N. X, 21; S. Limonium L. (tildeels), Koch Syn. I, 684. Bladene omvendt-ægformet-elliptiske, braadspidsede, med tydelige Sidenerver paa begge Flader; Axene halvskjærmfor- migt saralede, under Blomstringen tilbageboiede, Smaagrenene korte, med tætsiddende, taglagte Blomster; Dækbladene til- spidsede, de nedre paa Smaagrenene tomme. Bid. paa Underfladen sort-punkterede. Dækbid. (i Randen) og Bæg. hvid-hindeeigtige. Kr. blaa. 8—9. 1]. Paa Syltenge: ved Kysterne af Nordsoen paa Halvoen fra Ribe til Husum og de vestlige Oer; omkring Ostersoen, især mod V. Femern (N.); yEro [10); Stnjno, Dvejo (12); Thorseng ved Stioul (17); Langel. V. Fakkebjerg (drstcd); Lo/L Nakskov, 0erne i Rodby Fjord; Sj. Hol- steinborg, Ormo, Reerso (Dr.). Mangler i Kattegat -Partiet. Anm. S. Limonium II. 352, som indbefatter baade denne og folg. angives ogsaa fra Saltholm (Kyll), og i F. ved Assens (H.), hvilke Voxesteder sandsynligviis begge hore til S. Behen. 419. S. rariflora [Drej. 1. c. n. .349] (Fjernblomstret H.) F. D. 2410 og 315 (slet: S. Limonium); S. bahusiensis Fr. mant. 1, 10. IHadene omvendt-ægformet-lancetformede, braadspidsede, med især paa Overfladen svage Sidenerver; Blomsterstanden halvskjærmformet, med udspærredc eller opstigende Grene, Smaagrenene (Axene) forlængede, med tydeligt adskilte Blom- ster, paa de ydre Grene ensidige, paa de indre afvexlende; Dækbladene budte, paa Smaagrenene alle blomsterbærende. Dækbid. og Bægerets Nerver rode, i Randen hvidhindede. Kr. blaa- agtig-lila. 8—9. H. Forekommer under 2 Former: «. danica Fr. S. Veg. Se. I p. 200. (S. rariQora Drej., H. N. XI, 26); Bid. flade med en Braad fra Spidsen, Axene oprette; A^æxten lavere (3—6" hoi). /!?. borealis Fr. 1. c. (S. bahusiensis Fr. mant. 1; H. N. III, 18), Bladene bredere, i Randen bolgede, med en Braad nedenfor Spidsen; Axene noget indbiiiede. 1 — 2' hoi. Paa Syltenge: i Danmark kun funden i Kattegat- Partiet; «, ved Roeskilde Fjord paa mange Steder, f. Ex. ved Fredrikssund (Dr.), mel- lem Jægerspriis og Nedre Draaby (21), Saltbæk N. for Kallundborg (17); /5, sjeldnere: Sj. Ouro (15), Hesseloen (Liebm. Herb.); F. v. Hofmans- gave (4). 2. A7WI. Skjondt det af Prof. Fries givne Navn er ældre end Drejers, Statice. V, 5. 191 har jeg beholdt dette sidste fordi det betegner den mest ioinefaldende Forskjel mellem de 2 Arter ojj fordi det vel navnliof er den storre Form, der har sit Centrum i Bahuslån, medens den mindre synes at være den fremherskende i Danmark. 96. Arineria. Eiigelskgræs. 420. A. niaritima [Willd. enum. hort. bcrol. I, 333] (Strand -E.) Drej. n. 316; H. N. V, 12. IJladene smalt linieformede, budte; 8/.'a/"/ernc sidestillede i Bladknipperne, duunhaarede: de ydre Sviibhlade budte eller endende i en tyk, bladagtig Spids, de indre afrundede, stak- luse; Bægerroret overalt haaret. 3—6" hoi. Kr. rodagtij?-lila. 6-8. ?]. Dyrkes alm. i Haver til Indfatning af Blomsterbede. Forekommer vildvoxende ved Strandbredder, f. Ex. Sj. Konffsore Nebbe i Odsherred (9), Herslov ved Roeskilde (?) ! og sandsynligviis flere Steder (idet- mindste i Kattegat-Partiet), men dens Udbredelse er endnu ikke tilstræk- keligt undersogt. 421. A. elongata [Hoffm. D. Fl. ed. 2 p. 150 under Statice] (Almindelig E.) Drej. n. 348} H. N. VIII, 15; A. campestris y^ Hoffmanni Wallr. Beitr. 1, 204; Statice Arme- ria F. D. 1092. Bladene linieformede, randhaarede; Skafterne midtstillede i Bladknipperne; de ydre Svobblade tilspidsede, de indre budte med en kort Stak af den udlobende Nerve; Bæger- toret haaret paa de ophoicde Nerver, i Furerne glat. V2— 1' hoi. Var. i Henseende til Beklædningen, Bladenes Brede o. s. v., Kr. ros. 5—9. TJ. Ved Strandbredder og i Nærheden af Havet alm., i enkelte Egne, f. Ex. omkring Kjoge, i stor Mængde; forekommer ogsaa, mensjeldnere, paa sandige iMarker og Bakker inde i Landet. Anm, A. piirpurea Koch [Flora VI, 2 p. 710] Drej. n. 347., med budte Blade, de ydre Svobblade budte med en Braad, de indre afrun- dede, staklose. Kr. purpurrod, forovrigt som foreg., angives af Drej. (1. c.) som den hyppigste danske Art og voxende paa Enge. Jeg maa an- see det for tvivlsomt om den forekommer i Danmark, i hvert Fald er den meget sjeldnere end foreg. — Arterne i denne paa forskjellige For- mer rige Slægt (Statice. Armeria L.) trænge til en noiagtigere Begrænds- 192 VI, 1. 6te Klasse. Hexandria. (Sexhannede). /. Orden. Monogijnia (Enhumiede). A. Blomsterdækket do bb el t. 1. Berberis L. Bæger og Krone 6-bladede ; Kronbla- dene med 2 Kirtler ved Grunden ; Stovknapperne opspringe ved Klapper; Arret siddende, skjoldformet; Frugten 1 — 2-froet Bær. Tj. (N. F. Berb erideæ.) 2. Peplis L. Bægeret 12-tandet, de 6 Tænder mindre; Kronen 6-bladet (hurtigt affaldende, ofte 0); Frugt 2-rum- mel, mangefroet Kapsel. Q. (X. F. Lythrarieæ). Trienlalis. Bæg. og Kr. 7-deelte ; Fr. l-ruinmet Kapsel. Tj. (7, 1). Subularia o. fl. Firemægtige (15, 1—2). B. B 1 o m s t e r d æ k k e t e n k e 1 1. a. Frugten undersædig, kapselagtig. 3. Galåiitlius L. Blomsten omgivet af et Hylster; Blom- sterdækket 6-bladet, dets 3 ydre Blade storre, de 3 indre mindre, i Spidsen udrandede; Stovknapperne sylformigt til- spidsede, opspringende i Spidsen. 4. Leucojum L. Blomsterne omgivne af et Hylster, Blom- sterdækket 6-bladet, alle dets Blade af lige Længde; Stov- knapperne budte, opspringende i Spidsen. 5. Narcissus L. BIst. omgivne af et Hylster; Blomster- dækket 6-bIadet, dets Blade alle ligestore og udbredte; en sambladet, krands- eller rorformet Bikrone befæstet til Svæl- get; Stovknapperne budte, opspringende ved Længdespalter. (3—5. N. F. Amaryllideæ). b. Frugten oversædig, bæragtig. 6. Asparagus L. Blomsterdækket 6-bladet; Griffelen deelt i 3 Ar (Tvebo). 7. Conrallåria L. Blomsterdækket 6-fliget eller -tandet ; Griffelen udeelt, med 3-kantet Ar. (6 — 7. N. F. Smilaceæ). VI, 1. 193 c. Frugten oversædig, kapselagtig, aa. Blomsterdækket kronbladagtigt farvet, «, sambladet. f Muscari Tournef. Blomsterdækket kugle- eller krukkeformet, 6- tandet med indsnoret Svælg. (N. F. Liliaceæ.) /S, Blomsterdækket fribladetj eta, med Honning g j emmer. 8. Fritillåria L. Perigonbladene med Honninggrube ved Grunden, Griffelen med 3-spaltet Ar. 9. Lilium L. Perigonbld. med Honningfure langs Midt- linien (forneden) ; Arret udeelt, .3-kantet. /S/S. Blomsterdækket uden Honning g j emmer. * Slovknapperne befæstede med Basis til Slovtraadene, 10. Tiilipa L. Griffel 0; Arret 3-Iappet ; Froene flade. (Enkelt endestillet Blomst uden Svob). 11. Gågea Salisb. Griffel med afstumpet, udeelt eller utydeligt 3-lappet Ar; Freene rundagtige (Blomsterne i Skjærm, omgivne af et Svob). ** SlSvknapperne befæstede med Ryggen til Slovtraadene. t Blomster i Skjærm, omgivne af et fælles hindeagiigt Hylster. 12. Alliuni L. Stovdragerne tilvoxne til Perigonbladene, ved Grunden sammenhængende; Griffelen udeelt; Froene kantede. (Alle Arterne af denne Slægt have en stærk og eiendommelig Lugt). ■\\ Blomster i Klase uden fælles Hylster. 13. Ornithogalum L. Slovtraadene hindeagtigt udvidede, glatte; Froene runde (eller kantede), uden Tilhængsler, (Blomsterstilken uleddet). Logvæxt. 14. Ånthéricum L. Stovtraadene traadformet-sylformede, glatte; Froene kantede, uden Tilhængsler. (Blomsterne til- leddede til Blomsterstilken). (8—14. N. F. Liliaceæ). 15. Narthécium Moehr. Stovtraadene traadformede, uldhaa- rede; Froene omgivne af traadformede Tilhængsler (Frohuden). Haandb. i den danske Flora. 13 194 VI, 1. bb. Blomsterdækket hindeagtigt eller bladagtigt (bruunt ell. gront) tt. Blomsterne i Qvast eller Nøgler. *) 16. Jiiiiciis L. Kapselen 3-rummet, S-klappet, mange- froet. (Bladene skcdeformede , trinde eller sararaenrullede). 17. Luziila DC. Kapselen l-rummet. S-klappet, 3-froet; (Bladene flade). (15 — 17. N. F. Juncaceæ). /?. Blomsterstanden en Kolbe. 18. Acorus L. Kolben falsk-sidestillet**); Kapselen 3- rummet, uopspringende. (Bladene sværdformede). N. F. Aro ideæ. d. Frugten oversædig, nodagtig. Polygonum (6, 3). C. Blomsterdækket 0. 19. Calla L. Blomsterne i Kolbe, omgivet af et kræm- merhuusformct, i Spidsen tilbageboiet Hylster, der er læn- gere end Kolben ; Frugten Bær. (Stiivdragerne ofte i ube- stemt Antal.) (N. F. Aroideæ). 2. Orden. Digijma (Tohmmede). Polygonum. Fr. Nod. (6,3). , Ulmus. Fr. Vingefrugt (5, 2). S* Orden. Trigynia (Trehunnede). A. 1 Frugtknude, 3 Grifler (eller 1 Griffel med 3 Ar), a. Frugt nodagtig. 20. Poiygonum L. Blomsterdækket farvet, dybt 5-deelt med ligestore Flige; Frugt en 3-kantet eller fladtrykt Nod; Arrene hovedformede. 21. Ritmcx L. Blomsterdækket (alm.) gront, G-bladet, dets *) Typisk forekommer hos disse 2 Slægter en af qvast- eller nogle- formede Blomstertande 1 eller flere Gange sammensat Halvskjærm, hvis Grene paa dcii temmelig korte Ilovedaxe udvikle sig fra oven nedad, men derimod aftage i Længde francden opad. ■^''*) Stængelens bladaiitige Forlængelse ovenfor Kolben er at ansee som et Hylsterblad tilsvarende til det som findes hos Calla. VI, 3. 195 3 ydre Blade (Bægerbid.) udstaaende, de 3 indre (Kronbld.) storre, ved Modenheden sammensluttende omkring den 3- kantede Nod; Arrene penselformede. (20 — 21. N. F. Po- lygoneæ.) b. Frugt kapselagtig. 22. Colchicuni L. Blomsterdækket sambladet, regelm. 6-deelt med langt Ror; Stovdragerne tilvoxne til Svælget. Frugten spalter sig ved Modenheden til 3 Bællekapsler. (N. F. Colchicaceæ). B. 3 Frugtknuder, siddende Ar. 23. Scheuchzéria L. Arret skjævt tilvoxet til Spidsen af Frugtknuden (tilsyneladende sidestillet); Frugterne 3 (sam- lede ved Grunden, frastaaende i Spidsen) uden fælles Frugt- axe, 2-klappet-opspringende, 2-froede. 24. Triglochiu L. Arret endestillet; Frugterne 3^ — 6, l-frciede, befæstede omkring en fælles Fruglaxe og tilsidst los- rivende sig fra neden. (23 — -24. N. F. Alismaceæ). 4. Orden. Hexagynia (Seæhunnede), Triglochin maritimum (6, 3). 5. Orden, Polijgijnia [MangehimnedeJ. 25. Ålisnia L. Blomsterdækket 6-bladet, dets 3 ydre Blade (Bægerbid.) gronne, de 3 indre (Kronblade) farvede. Frugterne talrige Nodder (Samfrugt.) (N. F. Alismaceæ). 1/ TI. Hexaiiflria. I. Monogynia. 1. Berberis. Berberisse. 422. B. vulgaris L. (Almindelig B.) H. 397; Drej. n. 393; F. D. 904; Rchb. fl. germ. III, 4486. Bladene omvendt-ægformede, tornet-saugtakkede, knippe- stillede (paa forkortede Grene), med en enkelt eller 3-grenet 13* 196 ' Berberis. VI, 1. Vediorn (et omdannet Blad) ved Grunden; Blomsierne i nik- kende Klaser; Bærrene ovale. Blst. gule, lugte sodt; Bær rode (af syrlig Smag), Stovdr. boie sig ved Beroring elastisk hen mod Stovveien. 5—6. !?• Ikke sjelden ved (Jjærder, hvor den især i tidligere Tid ofte har været plantet. I enkelte Egne forekommer den vildvoxende i Skove, {. Ex. Bornh. hyppig i Almindingen! SJ. Odsherred, Tryggcrod (H.), Skovsborg! Falst. ved Nykjobing (H.). 2. Peplis. Vaiidkryber, 423. P. portula L. (Portulak-V.). H. 399; Drej. n. 394; F. D. 64. Stængelen udstrakt eller krybende, med modsatte Blade og Grene; ^/adene omvendt-ægformede, stilkede, heelrandede; Blomsterne enlige, næsten siddende, i Bladhjornerne. Var. (efter det forskje'lige Voxested) i Henseende til Planlens Farve (oftest rtidagtigt anloben). Ledstykkernes Længde og Bladenes Storrelse. 6—9. Ø. Paa fugtige Steder , f. Ex. Overdrev, Veigrofter, Moser, baade paa Leer-, Sand- ogTorvgrund); alm. \\&a Halvden og Bornholm', i de ovrige Provindscr sjeldnere: iSjf. sporadisk mod N. O., mod S. sjelden; Kjogekro (9); ligesaa i F. Fdstrup! Heldagergaard (12) og paa de sydlige Oer: Falst. i Horreby Lyng (H.). 3. Oalauthus. Viiitergjæk. t 424. G. nivalis L. (Almindelig V.) H. 361; Drej. p. 133; F. D. 1641; Rchb. Q. germ. IX, 807. Bladene linieformede, paa Ryggen kjolede; Skaftet 1- blomstret; Hylsteret i Spidsen 2-klovet; Blomsterne nikkende; Blomsterdækkets ydre Blade omvendt-ægformede, hule (hv.), de indre omvendt-hjerteformede (indvendig gronslribede, udvendig hvide med en gron Plet foroven). Logvæxt. 3—5" hoi. 3—4. Tj. Paa Enge og i Krat, oprindelig forvildet fra Haver, hvor den dyr- kes: Sj. Orsholt (11), Charlottenlund (15), Bernstorf, Antvorskov (H.); SI. Slotsengen ved Husum, Neuwerk ved Slesvig (16). 4. Leucojuiu. Hvidbloimiie. 425. 1. aestivum L. (Somraer-H.) H. 361; F. D. 1265; Rchb. 1. c. IX, 805. Bladene linieformede; Skaftet tveægget, 2 — 4-blomstret Leucojum. Vr, 1. 197 med nikkende IHomster; Hylsteret budt; alle Peri g onb ladene elliptiske (hvide med en gron Plet mod Spidsen). Logvæxt. 1—1 'V hol. 5—6. i|. Paa Enge mellem Krat, sjelcien og raulijrviis forvildet ligesom foreg. : J. Aalborg (16);, Tagkjær ved Aarslev, Constantinsborg (H.). *] 5. IVarcissus. Narcis. t 426. N. poéticus L. (Pindselilie) Drej. p. 1.33; Rchb. IX, 808. Bladene linieformede, svagt rendede, budtkjolede; Bikronen rundtakket, hjulformet, meget kortere end Perigonbladene. Logvæxt. BIst. liv., med giiiil, i Randen brandguul Bikrone. 5. Tj. I Kratskove, forvildet fra Haver, bvor den dyrkes som Siirplante: Sj. mellem Orsholt og Gurre (21)., Esrom (Ur.); SI. Frauenhof i An- gel (16). * i* 427. N. pseudouarcissus L. (Paaskelilie). H. II, 164; Drej. p. 133; F. D. 2170; Rchb. IX, 816. Bladene linieformede, flade med en svag Kjol; Bikronen tragtformet, i Randen bolget-rundtakket, af Længde med Perigonbladene. Logvæxt. Perigonbld. bleggule, Bikronen morkere guul. 4—5. Tj. I Kratskove, sandsynligviis oprindelig forvildet (da den ligesom foreg, dyrkes som Siirplante): Sj. Soborg ved Slotsruinerne (Lgby), Esrom (Dr.); Loll. Juellinge (Rostrup); F. Rodkilde! J. Kjærgaard Skov ved Ribe (d'Origny); SI. Frauenhof i Angel, Neuwerk ved Slesvig, Slotsengen ved Husum (16). * 6. Asparagus. Asparges. !\428. A. officiualis L. (Almindelig A.) H. 373; F. D. 863; Rchb. X, 967. Stængelen glat, tilligemed Grenene beklædt med spredte Skjæl (ufuldkomne Blade); de secundære Blade borsteformede, 2 — 5-knippeformigt samlede (forkortede Grene) fra Hjornerne af Grenenes Skjæl; Blomsterstilkene leddede paa Midten. 1—3' hoi. Alm. ere i nogle Blomster fortrinsviis Stovveien, i an- dre Stovdragerne udviklede og PI. bliver da tvebo, uden at dog det andet Kjon aldeles feilslaaer. — Kr. skident guulgron; Bær rode. De unge Stængler spiselige. 6—7, TJ. Ved Strandbredder: Sj. Kalundborg (16), paa flere Steder ved Ky- sterne af Isefjorden , f. Ex. Ouro, Hammerbakken ved Vellerup (15), Oxholm (9) og Elhorn i Roeskildefjord (Albrecht), Herslov ved Roes- >[98 Asparagus. VI, 1. kilde! Amager (II.); Sævedd (14); F/ft^ti i Guldborgsund! Lo/^. Kramnitze Odde (II.) o. fl. St. (5), Hjorfd, Avemaho, Æro (H.); F. paa 0erne Odense Fjord (H.). Forekommer desuden forvildet fra Haver, hvor den dyrkes som Kjokkenvæxt. 7. Coiivallaria. Konval. a. Coelocrinon Koch. Blomsteidækket klokkeformet, Stovdragerne befæstede ved Grunden af Roret. (Blomsterne i Klase) 429. C. majalis L. (Lilie-K.) H. 375; Drej. n. 376; F. D. 854; Rchb. 1. c. X, 960. Hovedaxen med 2 — 3 lancetformede eller elliptiske Blade^ som tilligemed det bladlose, halvtrinde Blomsterskaft (Biaxen) omgives af 5 — 6 hindeagtige SA:ef/er; /i7asm ensidig; Blomster- stilkene nikkende, længere end Dækbladene. 6—8" hoi. Bid. i Knoptilstanden kræmmerhuusformigt indrullede, Blst. hvide, vellugtende; Bær rode. 5 — 6. 7|. I Skove, alm. udbredt. b. Polygonafum Tournef. Blomsterdækket valse- eller kolleformet, Stovdragerne befæstede paa Midten af Roret. (Blomsterne i Bladhjornerne.) aa. Bladene krandsstillede. Bær rode. 430. C. verticillata L. (Krandsbladet K.J H. 376; F. D. 86; Rchb. 966; Polygonatum Moench, Drej. n. 377. Stængelen svagtkantet; Bladene linie-lancetformede, 3 — 7 i hver Krands; Blomstertilkene alm. 2-blomstrede; Stovtraa- dene glatte. Stgl. forneden rodplettet. Blst. hvide, i Spidsen af Fligene gronne. 6. Ti. I fugtige Skove og Krat: i Halvøens ostlige Skove ikke sjelden, især i Strækningen mellem Randers og Veile, sparsommere i det Indre af Landet mellem Krat paa Heden f. Ex. Haraldslund! Fresenhagener Skov ved Leck (18); paa 0erne meget sjeldnere: F. mod N. V. (7), Sanderumggaard (H.) ; Sj. Egebæksvang (21), Dumpedals MoUc ved Birkerod (H.), mellem Ermelund og Ordrups iMose! bb. Bladene spredte. Bær blaaagtige. 431. C. multiflora L. (Rundstænglct K.) H. 377; F. D. 152; Rchb. 961; Polygonatum Moench, Drej. n. 379. Stængelen trind; Bladene ægformct-elliptiske, halvt om- fattende; Blomsterstilkene 3 — 5 - blomstrede; Stovtraadene haaredev Convallaria. VI, i. 199 IVj— 2' hoi. Rodstokken vandret, hvid, leddet, Stgl. i Knoptil- standen nikkende: Blst. liv. med gronspidsede Flige. (Var. med 1- blomstrede Blomsterstdke). 5—6. 7|. I Skove, alm. udbredt. 432. C. Polygonatum L. (Kantet K.) H. 376; F. D. 377; Rchb. 964; Polygonatum Moench, Drej. n. 378. Stængelen kantet; Bladene elliptisk-ægformede, halvt om- fattende; Blomsterstilkene 1 — 2-blomstrede; Stovtraadene g\aitte. 1 — iVs'lioi. Rodstokken som hos foreg., men med fjernere Led. Blst. storre. 5—6. H. I hoitliggende Skove, paa Brinker mellem Krat: paa Bornholm og iJ/oens Klint alm. ; i det nordostlige Sj. iLkesjeiden, men sporadisk; sparsommere mod V.: Næsbyholm (H.), Egholm i Storebelt (14) og i de ovrige Provindser; Falsf. ved Gronsund! F. Hofmansirave (4); J. Aagaard i V. Hanherred (16), Lundbykrat (H.), Ingerslev Bjerge (Sel- mer); SI. Haderslev, Kobbermolleskoven ved Flensborg, Immersted og Siiderholz ved Husum (16). Muscari. Druehyacmth. M. botryoides Mill. (Sukkertop). Drej. p. 134; Rchb. 998.; Hyacinthus L.. H. II, 168. Bladene lancet-linieformede, ved Grunden meget småle; Skaftet bladlost, med Blomster i en tæt, endeslillet Klase; Blomsterne nikkende, de ovre golde, oprette. Logvæxt. Blst. morkblaa. 5. 7|» Forvildet fra Haver, sjelden. 8. Fritillaria. Keiserkroiie. |if 4.33. F. Ileleagris L. (Vibeæg). H. 366; Drej. p. 134; F. D. 972; Rchb. 974. Skaftet bladbærende; Bladene spredte, linieformede, ren- dede; ///omsfm enlig, endestillet, nikkende, med klokkeformet Blomsterdække; Perigonbladene lancelformede (kjodfarvet- og morkrodt-tærnede, sjeldnere guulhvide), nedenfor Midten ud- vendig puklede, indvendig med en aflang Honninggrube. Logvæxt. 5. T|. I Kratskove, formodenlig forvildet fra Haver, sjelden: Sj. Char- lottenlund paa en Eng bag Slottet, Sneeslov i Flakkebjerg Herred (H.); SI. Neuwerk ved Slesvig (16). 200 Lilium. VI, 1. 9. Lilium. Lilie. t L. bulbiferum L. (Logbærende L.) H. II, 165 ; Rchb. 995. Bladene spredte (^'3)5 linie-lancetformede, med Logknop- per i Bladhjornerne; Blomsterne oprette, i en endestillet, faa- blomstret Skjærm ; Blomsterdækket klokkeformet, med rette, indvendig ru-vortede Perigonblade. Loget med taglagte Skjæl. BIst. brandgule med rodbrune Pletter. 6-7. 7|. Forvildet fra Haver, sjelden: Sj. Kjoge; J. Aalborg; SI. Gottorp (H.) I^ t L. Martagon L. (Krandsbladet L.) H. II, 165 ; Rchb. 989. Bladene krandsstillede, elliptisk-lancetformede, uden Log- knopper; Blomsterne i Klase, nikkende; Blomsterdækket med tilbagerullede, indvendig haarede Perigonblade. Loget med gule, taglagte Skjæl. Blst. ros. med morkrode Pletter 6—7. %. Forvildet: Sj. Skjoldnæsholm (9); SI. Gottorp (H.). * 10. Tulipa. Tulipan. 431. T. silvestris L. (Vild T.). H. 367; Drej. n. .380; F. D. 375; Rchb. 983. Bladene (2 — 3) spredte, langstrakt- og s malt-Ian cetfor- mede; Blomsten enlig, endestillet, lidet nikkende; de indre Perigonblade og Slovdragerne ved Grunden skjæghaarede. Loget omgivet af brune Hinder. Blst. gule, vellugtende. 5—6. %. I Kratskove omkring beboede Steder; muligviis forvildet fra Dyrk- ning i ældre Tider, bemærket i alle Provindser (fra Fyen er mig intet Voxested bekjendt) og i enkelte Egne i Mængde, f. Ex. omkring Kjo- benhavn. * 11. Oagea. Guldstjerne. a. 2—3 Rodblade ved Grunden af den blomstrende Stængel. 435. e. spathacea [Schult. Syst. Veg. 7, p. 541] (Hyl- sterbladet G.) Drej. n. 382; Rchb. 1039; Ornithogalum Hayne, H. 367; H. N. I, 67; O. minimum F. D. 612. Et slarre og mange smaae Log indsluttede af en fælles Hinde; Rodbladene traadformede, halvt valseformede, jævne; Gagea. VI, 1. 201 1 lancetforraet, ved Grunden huult, i Spidsen trindt, langt- tilspidset Blad hylsterformigt omgivende den 2 — 4-blom- strede, ved en fælles Blomsterstilk fra Hylsteret fjernede Skjærm; Smaahlomster stilkene glatte (trinde)^ med 2 — 4, lancet- sylformede Dækblade ved Grunden; Perigonb ladene budte, lancetformet-ovale; Stovdrageme meget kortere end Griffelen; Frugtknuden budt og utydeligt 6-kantet. Blst. gule, tilsidst rodgule. 5. 1|. I Skove paa fugtig Grund, sporadisk, men ikke sjelden og bemær- ket i alle Provindser. (^ 436. G. amnsis [Schult. 1. c. 547] (Ager-G.) Drej. n. 383; Rchb. 1049—50, Ornithogalum Pers., H. II, 167; F. D. 1869. 2 rundagtige Log indsluttede af en fælles Hinde; Rod- hladene smalt linieformede, rendede, tilbageboiede; 2 storre Dækblade tæt omgivende den mangeblomstrede, med flere mindre Dækblade forsynede Skjærnr, Blomsterstilkene og de lancetformede , spidse Perigonblade paa Yderfladen duun- haarede. Blst. gule. Har ofte Logknopper ved Grunden af Blomsterstilkene. 4-5. % Paa Agre o. a. dyrkede Steder, sjelden: f. Ex. ved Eckernforde (N.); i^fde« i Haver (Dr.). 1^ b. 1 Rodblad ved Grunden af den blomstrende Stængel. 437. G. minima [Schult. 1. c. 539] (Liden G.) Drej. n. 381; Rchb. 1040; H. N. XII, 71, Ornithogalum L., H. 369; F. D. 1331. 1 storre og 1 mindre Log omgivne af en fælles Hinde (eUer det mindre udenfor samme); Rodbladet smalt- linie- formet, fladt, paa Ryggen stribet; 1 lancetformet, tilspidset Dækblad hylsterformigt omfattende den 2 — 6 blomstrede, ved en fælles Blomsterstilk fra Hylsteret fjernede Skjærm] Smaa- Uomster stilkene traadformede, glatte, med linieformede Dæk- blade ved Grunden ; Blomsterdækket ved Grunden stumpt af- skaaret, med linie-lancetformede, tilspidsede Perigonblade; Frugtknuden 3-kantet. 202 Gagea. VI, 1. Fincie og spædere (men ikke lavere) end de ovrige. Bid. o^ Skaft ved Grunden liaarfine; Blst. gule. 4 — 5. TJ. I Skove og Krat, sporadisk og ikke alm., fra Slesvig er mig intet Voxested bekjendt, forovrigt bemærket i alle Provindser. '* 438. G. lutea [Schult. 1. c. 538] (Almindelig G.) Drej. n. 384; Rchb. 1045, Ornithog. L., H. 3(58; F. D. 378. 1 enkelt, ægformet Log omgivet af Hinder; Rodbladet opret, linie-lancetformet, fladt eller rendet, paa Ryggen skarpkjolet, stribet, i Spidsen kappeforraet; 2 Dækblade (det ydre storst) ved Grunden af den 2 — 8 blomstrede Skjærm; falles Blomsterstilk O eller meget kort; Smaablomster stilkene glatte; Blomsterdækket med afsmalnet Basis, dets Blade lan- cet-linieformede, budte; Frugtknuden 3-kantel. Dækbladene alm. dunet-randhaarede. Ofte findes flere Smaalog ved Grunden af det storre Log, men udenfor dettes Hinder. Var. med Bid. af blaagron Farve. Blst. gule. 4, '^. I Skove, Haver, ved Gjærder o.s. v., meg. alm. 439. G. stenopetala [Rchb. fl. exe. p. 107] (Eng-G.) Ornithogalum Fr. nov. ed. 2, p. 87; H. N. II, 64; O. pratense H. II, 166; F. D. 2225; Rchb. 1033—37. 3 Log: det ene hindedækket, udskydende Blad og Blomsterskaft, de 2 ovrige nogne (det ene storre, vandret, det andet mindre, lodret); Bladene flade; Skjærmen 2 — 4- blomstret; Ferigonbladene langstrakt oval-linieformede, budte; forovrigt som foreg., med hvilken den har megen Lighed. 4—5. (Lidet sildigere end foreg.) %. Paa Groftevolde og Agre, hoie Enge og i Krat; hidtil kun be- mærket i SI. (Nolte) og det ostlige Sj. Lillehedinge i Stevns, Kirsebær- gangene ved Kjobenhavn (12), Charlottenlund (Lutken), Bognæs (19), samt Bornh. v. Arnager (19). Forekommer sandsynligviis ogsaa i de andre Provindser, men hidtil overseet paa Grund af de overjordiske Deles store Lighed med foreg, f*" \Z. Alliuiu. Log. a. De 3 (indre) Stovdragere 3-tandede, den midterste Tand stovknap- bærende (Bladene ligebrede). aa. Bladene flade. 440. A. Scorodoprasum L. (Skov-L.) H. 362; Drej. n. 388; F. D. 1455; Rchb. 1073. Allium. VI, 1, 203 Bladene i Randon rue ; Skederne tveæggede; Skjænnen faablomstret, med talrige Logknopper ved Grunden af Blom- sterne; Hylsteret 1-bladet, kort-tilspidset; Stovdragerne kor- tere end eller af Længde med Blomsterdækket, Tænderne sylspidsede, den midterste med Stovknappen halvt saa lang som Stovtraaden. 2—3' hol; Bid. indtil V2" brede. Flere, ofte stilkede, Smaalog ved Grunden af Hovcdlog-et. Logknopperne rundagtige, morkrode; Blst. violetrode. 6—7. 7j. /?, minus Fr. (A. arenarium Sm. , Rchb. 1074; A. Scorodoprasum F. D. 290). Mindre og spædere, med smalere Blade, trinde Bladskeder. I Kratskove, ved Gjærder og paa hole Enge, ikke sjelden, bemær- ket i alle Provindser og i enkelte Egne hyppig, f. Ex. paa Bornh., ved Helsingor og Kjobenhavn. /?, ved Kjoge (9), Vemmetofte (H.)i Moen; Flato i Guldborgsund; F. Nyborg; J. Aarhuus, Palsgaard (H.). -j- A. Vorrum L. (Porre-L.) Rchb. 1071. Skjærmen (ætblomstret, kugleformet, uden Logknopper; Hylsteret langt- tilspidset; Blomsterdækket hvidt med rode Striber. Dyrkes i Kjokkenhaver. •j- Å. sativum L. (Hvid L.) Rchb. 1069. Skjærmen faa- blomstret, med Logknopper; Hylsteret langt-tilspidset, af- faldende; Smaalog ved Grunden af Hovedloget. Dyrkes som foreg, bb. Bladene hule, trinde eller halvtrinde. 411. A. Tiueale L. (Strand-L.) H. H, 162; Drej. n. 3S9 (undtagen Synon.}; F. D. 1S70 (slet); Rchb. 1075; A. arenarium Fr. nov. p. 84; H. N. AIH, 69. Bladene halvtrinde, paa Overfladen svagt furede; /7j//- s/eref 1-bladet, langt tilspidset; i'Æ/ærmen med Logknopper ved Grunden af Blomsterne; Stovdragerne længere end Blomster- dækket, Tænderne sylspidsede, den midterste med Stov- knappen længere end Stovtraaden. V2— 2' hoi. Bladene småle, alm. henvisnede naar Blomsterne ud- springe; Smaalog ved Grunden af Hovedloget. Logknopperne aflang- ægformede, guulgronne med Anstrog af rodt, var. gronne (viridiflorum Drej., F. D. 2227). 6-7. 7|. 204 Allium. VI, 1. «5 capsuliferum Koch. Skjærmen mangeblomstret, med faa Logknopper. /?, compactum Thiiill. Logknopperne danne et kugle- formet Hoved; Blomsterne O eller meget faa. Ikke sjelden i Nærheden af Kysterne i alle Provindser, f. Ex. paa Havstokken, Brinker mod Stranden; sjeldnere inde i Landet ved Gjær- der og i Krat. (/S er hos os den hyppigste Form.) * Afim. A. sphaerocephalum L., H. II, 162; F. D. 2111; Rchb. 1080; med hule, trinde, ved Grunden fladtrykte Blade; 2-bladet Svbb; kugle- formet Skjærm uden Logknopper; Stovdragere længere end Blomster- dækket, er mig ikke beUjendt at forekomme i vor Flora. Om det Kyl- lingske Voxested, (Loghoien ved Ribe, som citeres til denne), horer herhid, er meget tvivlsomt; da den imidlertid er funden i Holsteen af Prof. Nolte, kunde den muligviis ogsaa forekomme i Slesvig. f A, Cepa L. (Rod L.) Rchb. 1083. Stængelen neden- for Midten bugformigt opblæst; Bladene trinde, rorformede; Skjærmen kugleformet, mangeblomstret, uden Logknopper; Stovdragerne længere end Blomsterdækket, med korte Tænder. Dyrkes i Kjokkenhaver. •j* A. ascalonicum L. (Skalot-L.) Stængelen ligetyk over- alt; Bladene trinde, rorformede; Skjærmen med eller uden Logknopper; Hylsteret 2-bladet; Stovdragerne lidet længere end Blomsterdækket, med korte Tænder. Dyrkes i Kjokkenhaver, men blomstrer neppe hos os. b. Alle Stovdragerne uden Tilhængsler. aa. Bladene ligebrede, uden Sideaarer; Blst. rode eller rodlig-gronne. a. Loget rundagligl, dannet af hjodfulde Logskjcel uden Plade; Logknopper ved Grunden af Blomsterne. 442. A. oleraceum L. (Vild L.) H. 363; Drej. n. 390; F. D. 1456; Rchb. 1067. Bladene rue, forneden halvtrinde, mod Spidsen flade, paa Overfladen furede, paa Underfladen mangestribede; Hyl- steret 2-bladet, med langt-tilspidsede Blade, (det ene meget længere end det andet); Skjærmen faablomstret; Blomster- stilkene lange; Blomsterdækkets Blade budte, af Længde med Stovdragerne. 205 1—2' hoi. BIst. hvid- eller gnulgronne, rodt anlobne eller blegt ros. med brune Striber. 7. TJ. /^, canaliculatum Fr. Hoiere af Væxt; Bladene brede, rendede; Blomsterne bruunagtigt gronne. I Skove og Krat, ved Gjærder o.s.v., alm. udbredt. /?, med Hoved- arten f. Ex. Bastionerne ved Kjobenhavn! 443. A. cariuatum L. (Kjolet L.) H. II, 161; F. D. 2109; Rchb. H057; H. N. VI, 61. IHadene smalt linieformede, rendede, mod Spidsen flade, med 3 — 5 fremstaaende Striber; Hylsteret som foreg.; Skjærmen mangeblomstret; Blomsterstilkene lange; Blomsterdækket 3- kantet; Perigonbladene budte, med indrullet Spids, kortere end Stovdrageme. 1' hoi. BIst. lila-ros., Bid. henvisnede i Blomstringstiden. 7. TJ. I hoitliggende Krat: SI. ved Aabenraa (Bargum efter N.) Angives af Kyll. fra Stevns og Assens, r* /S. Loget aflang -valseformet, dannet af de henvisnede Blades Skeder; Logknopper 0. t A. Schoenoprasum L. (Pur-L.) II. 365; F. D. 971; Rchb. 1035. Bladene trinde, rorformede ; Skjærmen kugleformet, noget længere end det 2 — 3-bladede Hylster; Perigonbladene lancet- formede, spidse, længere end Stovdrageme. 6—10" hoi. BIst. violet-rode. 6—7. Tj. Dyrkes i Kjokkenhaver. Angives af O.F. Muller (iF. D.) fra Hinds- gavl i Fy en, hvilket maaskee hidrorer fra en Feiltagelse, hvis den ikke der tilfældigviis har været forvildet. 444. A. montauum [Schmidt, fl. boém. IV, p. 28] (Kan- tet L.) Fr. mant. 2, p. 18; Rchb. 1094; A. angulosum Nolt. nov. p. 33 rø; H. II, 163; F. D. 2110*); A. fallax R. & S.; H. N. V, 70. *) Saavel Fig. i F. D. som de slesvigske Exemplarer jeg har seet (fra Gelting) stemme bedst overeens med A. montanum hos Rchb. (1. c). Nolte (1. c.) angiver fremdeles A. senescens som funden i SI. (mel- lem Enge og Leck}. Da jeg ikke har seet Expl. fra dette Yoxe- sted og ingen Synonymer ere anforte, er jeg uvis om hvorhen denne horer; muligviis til A. acutangulum Schrad., (Rchb. 1095; 206 Allium. Vf, 1. ^ Logene udgaae fra en forlænget, næsten vandret Rod- slok', Bladene smalt linieformede, flade, omtrent 5-nervede; Skaftet oventil skarpt kantet; Hylsteret 2 — 3-bladet; af den hvælvede, mangeblomstrede Skjærms halve Længde; Stov' dragerne længere end Blomsterdækket. Vi—V hol. Blst. ros., brune Stovdr. (Fr.) 7. 1|. Lyn. S. Veg. Se. p. 52] (Spidsbladet Haandb. i den danske Flora. 15 226 Rumex. VI, 3. S.) R. pratensis M. & K., Droj. n. 405; H. N. lY, 58; R. cristaliis Wallr., H. II, 173. De nedre Ulade aflange med hjerteformet Basis, spidse; Bladstilkene halvtrinde, foroven svagt furede; Blomsterstan- dens Grene oprette, med mangeblomstrede Krandse; Kron- bladene 3-kantet- hjerteformede, nætformigt aarede, ved Grun- den dybt sylspidset-tandede, det ydre (storre) fortrinsviis, de andre svagt bruskbærende. ■ 2—4' hoi. Stgl. huul, tilligemed Blst. ofte rodligt anloben. 7—8. Tj. Paa Giæsmarker og ved Gjærder, sporadisk: Sj. Helsingor (Dr.); Hirschholm ved Foistplantagen ! Donze (23); Kjobenhavns Omegn alm. ! J. Hjermeslevgaard, Hammelmose ogAalbæk i Vendsyssel, Viborg uden- for Skottenborg Port, Eveldrup (Dr.), Randers ved Hvidemolleport (7), Aarhuus (Dr.)« (Sandsynligviis forrekommer den ogsaa i de ovrige Pro- vindser). * 494. R. diTaricatus L. [Fr. mant. 3, p. 25] (Ud- spærret S.) H. N. VII, 51; R. obtusifolius Wallr., H. 403 (?). De nedre Blade hjerteformet-ægformede, budte ; Bladstilkene paa Overfladen fladtrykte med en Rand; Grenene udstaaende; Kronbladene nætformigt aarede, 3-kantet-ægformede med en heelrandet, forlænget Spids, ved Grunden tandede med syl- formede Tænder, alle (eller fortrinsviis det ene) brusk- bærende. 7 — •7. 7^. Paa lignende Steder som folgende Art, fra hvilken den hidtil ikke hos os har været adskilt. En noiagtig Undersogelse angaaende For- delingen af disse 2 og den foreg, vil derfor hoiligen være at anbefale de danske Botanikere. 495. R. obtusifolius L. [Fr.] (Budtbladet S.) F. D. 1335 (ikke god); H. N. V, 54; Drej. n. 404 (indbefatter rimeligviis ogsaa foreg.); R. aeutus H. 402 (?) R. sil- vestris Wallr. De nedre Blade afrundet-ovale med hjerteformet Basis; Bladstilkene fladtrykte fra Siden, foroven furede ved en ned- lobendeRand; Grenene opret-aabne; Kronbladene mindre og smalere, med kortere Tænder og svagere Aarer, forovrigt som foregaaende. 2-3' hoi. 7-8. 1\. Omkring Byer og ved Gjærder alm. udbredt. 496. R. conglomeratus [Murr. prodr. fl. Goett. p. 52] Rumex. VI, 3. 227 (Nogleblomstret S.) Drej. p. 142; F. D. 2228; Rchb. ic. IV, 551; H. N. IX, 57; R. nemolapathum Ehrh.; U. ne- morosus H. 400 (tildeels). tUadene i Randen bolgede, de nedre lancetformede med ægformet Basis ; Grenene iidspærrede eller opstigende ; Krand- sene rigtblomstrcdc, alle adskilte og med Dækblade; Kron- bladcne aflang-linieformede, budte, heelrandede, alle brusk- bærende. 1V2-2' hoi. 7-8. 7|. Ved Giofter, Sobredder og^paa fugtige Steder i Udkanten af Skove; J. Ulands Skov (16), fra Veile af mod S. ikke sjelden i Ostkystens Skovegne; \Fijen og- paa de mindre Oer (Bornh. indbefattet) hist og her; sparsommere i Sy. Hammermolleskoven ! Raavaddam! vedFuursoen (19), Frediiksbcrg Allee ! Soro ! « 497. R. uemorosus [Schrad. i Willd. bort. berol. I, 397] (Skov-S.) H. 400; R. nemolapatbum Wallr., H. 400; Drej. n. 406; F. D. 2229; Rchb. ic. IV, 552; H. N. I, 53. De nedre tilade aflange med hjerteformet Basis (ofte ovenfor Basis indsnorede), de oi;re æg-lancetformede; Grenene opret-aabne; Krandsene faablomstrede , alle adskilte, kun de nedre med Dækblade ; Kronbladene aflang-linieformede, budte, heelrandede, kun det ene bruskbærende. IV2— 2' hoi. 7—8. 1\. — Var. med udeelt Stængel og desuden: «, viridis Sm. Hele PI. gron. |5, sanguineus (L.) Stængel og Bladnerver rode. I Skove paa fugtige, skyggefulde Steder alm. udbredt. /S, paa mere solaabne Pladser, sjeldnere. ^. Rodhladene med afsmalnet Basis. 498. R. palustris [Sm. fl. brit. p. 394] (Sump-S.) H. 404 (undtagen Voxestederne); Drej. n. 403; F. D. 1873; H. N. II, 52. Bladene forlænget-lancetformede, de ovre næsten linie- formede; Krandsene adskilte, alle med Dækblade; Kronbladene ægformet-elliptiske , alle bruskbærende, i Spidsen heelran- dede, ved Grunden med (oftest) 3 borsteformede Tænder^ der ere kortere end selve Kronbladene. Lettest kjendelig fra folg., som den :i;pget ligner, ved de kortere 15* 228 Ru ni CX. VI, 3. og bredere Tænder paa Kronbld. og næsten dobbelt saa store Nodder. 7—9. G eller 7]. Paa fugtige Steder, f. Ex. Randen af Soer og Grofter, meget sjeld- nere end folg. : Sj. Classens Have og Kastellet ved Kbhvn.! Loll. Errind- lev (5); J. Odstedgaard! SI. Heilsbugt (28), Haderslev (7), Gelting (16), Eckernfoide (18). (De hos Horn. angivne Voxesteder hore sandsynlig- viis til folg.). * 499. R. maritimus L. (Strand-S.) H. 404; Drej. n. 402; F. D. 1208; H. N. I, 54. Bladene linie-lancctformede, de ovre linieformede; Krand- sene tæt samlede, kun de nederste adskilte, alle med Dæk- blade; hronbladene ægformet-rudeformede, alle bruskbærende, i Spidsen heelrandede, ved Grunden med (oftest) 2 borste- formede Tænder, der erc længere end Kronbladene. PI. guulgron; Bid. ofte i Randen krusede. 6—9. 0 eller 11. Bemærket i alle danske Piovindser og ikke sjelden, men sporadisk; forekommer saavel ved Strandbredder som ved Randen af Soer og Mo- ser inde i Landet. b. Acelosa Tournef. Blomsterne tvebo (Syrer). 500. R. Acetosa L. (Syre). H. 405: Drej. n. 401; H. N. XI, 54; L. Herb. VI, 119. Bladene æg-lancetformede med piilformet Basis; Kræmmer- husene fliget tandede, bruunt-hindeagtige; J Bægerbladene til- bageboiede; Kronbladene rundagtigl-nyreformede, heelrandede eller bolgede, med et meget lidet, nedboiet, skjælformet Bruskkorn ved Grunden. 1—1 Va' l»6i. Bid. have en behagelig syrlig Smag; Blst. ofte smukt rode. Var. i Henseende til Bladformen. 5—7. TJ. Paa Græsmarker, Enge, ved Veigrofter o. s. v. alm. 501. R. Acetosella L. (Rodknæ) H. 406; Drej. n. 400; F. D. 1161. Bladene linie-lancetformede, med spydformet Basis og tilbagerullet Rand; Kræmmerhusene forlængede, lasede, hvid- hindeagtige; 'f Bægerbladene tiltrykte; Kronbladene ægformede, heelrandede, uden Bruskkorn. V2— 1' hoi. Stgl. og Blst. morkrode. Kronbld. forstorres ikke mær- keligt efter Blomstringen. Bid. mangle ofte de spydformede Lapper ved Grunden. 6—7. Tj. Paa udyrkede, især torre og sandige Marker, alm. udbredt. Colchicum. VI, 3. 229 n. Colchicum. Tidlos. 502. C. autumuale L. (Host-T.) H. 410; F. D. 1642; Rchb. fl. germ. X, 949—50. Rodstokken knolleformet, omgivet af bruunt-hindeagtige Bladskeder; Bladene lancetformede: Blomsterdækket tragtfor- met; Kravens Flige budt-lancetformede, meget kortere end Roret. Blst. lila eliler hv. , udgaae umiddelbart fra Rodstokken (8—10); Bid. udvikles tilligemed Frugterne i det paafolgende Foraar (6). ^4. PaaEnge og forvildet omkring beboede Steder, sjelden: J. Eng ved Barritskov (H.); SI. IVeuvverk ved Slesvig (16), Eckeraforde (H.); LolL ved Tiersted (H.), Chiistianssæde (2). t t 23. Scheiichzeria. 503. S. palustris L. (Kjær-S.) H. 408; Drej. n. 414; F. D. 76; Rchb. fl. germ. X, 927- -29. Stængelen opret^ tilligemed den vandrette /Jods/oA; leddet; Bladene omskedende, linieformede, halvtrinde, indadtil ren- dede, med en Pore i Spidsen; Blomsterne i en faablomstret Klase. 6—8" hol. Blst. gronlig-brune. 6. ''4. I dybe Torvmoser og Hængedynd mellem Sphagnum: i det ostlige Sjæll. hist og her, f. Ex. Ramlose (H.), N. for Helsingor (21)^ Ruder- hegn! Birkerod, Dronninggaard, Bagsværd (H.), Lyngby Mose! Soholm i Stevns (9). I de andre Provindser er det mig ikke bekjendt at den er 24. Triglochin. Trehage. 504. T. palustre L. (Kjær-T.) H. 409; Drej. n. 412; F. D. 490; Rchb. fl. germ. VII, 90-91; L. Herb. VIII, 158. Bladene traadformet-linieformede , halvtrinde, paa Over- fladen svagt rendede ; Arrene 3, fryndset-haarede, udstaaende eller oprette; Frugten kantet, linieformet, 3-delelig, tiltrykt til Axen. V-i— 1' hoi. Blst. gronlige. 6—7. 7j. Paa Enge og i Torvmoser alm. 505. T. maritimum L. (Strand-T.) H. 409; Drej. n. 413; F. D. 306; Rchb. 1. c 92—93; L. Herb. V, 100. Bladene linieformede, halvtrinde, paa Overfladen næsten 230 plane; Arrene 6, tilbageboiede; Frugten ægformet, kantet, 6- delelig, paa efter Afblomstringen udstaaende Blomsterstilke. 1—1 V'i' hoi. Klasen nieic tætblomstret end hos foreg., Blst. gron- lige. 6-9. Tj. Paa Strandenge ved alle Danmarks Kyster, især meget hyppig i det vestlige Slesvig, hvor den er en nf de vigtigste Planter paa den nye (udendigs) IMarsk (16), sjeldncre ved Indsoer og paa Færskvandsenge inde i Landet, f. Ex. Tiisso! Soro! Leersoen! V. Polygynia. 2S. Alisma. 8keeblad. 506. A. Plantag© L. (Veibredbladet S.) H. 411; Drej. n. 416; F. D. 561; Rehb. 1. c. VII, 100. Bladene (alle ved Grunden) 5 — 'i-nervede, hjerteformet- ægformede; Skaftet opret, budt 3-kantet; Btomsterstandcn en Top, sammensat af flere Rækker krandsstillede Skjærme: Frugtsamiingen budt 3-kantet, med fladtrykte, afrundede, paa Ryggen 1 - 2-furede Smaafrugter. 1—3' hoi. Kr. hv. eller blegt lila. 6 — 8. 7|. Var. især i Henseende til Bladformen. j5, lanceolatum With., Rehb. 101. Bladene lancetformede. y^ graminifolium Ehrh. , Rehb. 102. Bladene liniefor- mede (fladtrykte Bladstilke uden Plader). Ved Bredderne al Soer, Bække og Grofter, alni. udbredt. /?, sjeld- nere, og især ved sandige Sobredder f. Ex. Kjær paaNordsiden af Ama- ger! Hoie Sandbjerg! Damhuussoen (12); Tiisso (11); y, i selve Van- det: Eideren ved Rendsborg! 507. A. rauunculoiiles L. (Smalbladets.) H. 413; Drej. n. 415; F. D. 122; Rehb. 1. c. 97; H. N. IV, 87. Bladene (alle ved Grunden) 3-nervede, linie-lancetfor- raede; Skaftet opret eller opstigende; Blomsterne i enkelt Skjærm eller 2 ovenfor hinanden stillede Krandse; Frugt- samlingen kugleformet, med elliptiske, spidse, 5-kantede, furede Smaafrugter. 4 — 10" hoi. Krbld. lila eller blegrode, storre end hos frreg. 6—7. Tj. /?, repens. Rehb. 1. c. 98. Skaftet nedliggende, ved Skjærmen rodslaaende. Alisma. VI, 5. 231 Ved Bredderne af Soer og Torvmoser, sporadisk, jiieii bemærket i alle danske Provindser; /S, ved grusede og lerede, af og til over- svommede Sobredder, f. Ex. Maribo So! ^ 508. A. nataus L. (Svommende S.). H. 412; F. D. 1573; Rchb. 95. Rodbladene linieformede (Bladstilke uden Plade); Stæn- gelen flydende, ved Leddene udskydende Rodder og langstil- kede Blade med 3-nervet, oval Plade; Blomsterne langstil- kede, krandsstillede eller enlige fra Leddene; Frugtsamlingen næsten kugleformet, med omvendt-ægformede; budte, af den vedblivende Griffel braadspidsede, mangestribede Smaafrugter. Kr. hv. 6-8. 7j. I Aaer og Grofter, kun bemærket i Halvoens vestlige Egne: J. mel- lem Skjermbro og Ringkjobing, vedStauning (H.); Skjern Aa ved Lon- borg! S.Vium! ^-1 7(le Klasse. Heptandria (Sjvhannede). 1. Orden. Monogynia (Enhtinnede). 1. Aésculiis L. Bægeret uregelret 5-deelt; Kronen ure- gelret 4 — 5-bladGt; Stovdragerne opstigende; Frugten en pigget, 3-fr6et Kapsel med rumdelende Opspringning. Tj. (N. F. Hippocastaneæ). 2. Trieutalis L. Bæger og Krone regelmæssigt 7-deelte; Frugten en 1-rummct, 5 — 7-klappet, mangefroet Kapsel, y:. (N. F. Primula c eæ). I. Monogynia. 1. Aesculus. Hestekastanie. t 509. Ae. nippocastanum L. (Almindelig H.) Rchb. fl. gerra. V, 4822. Bladene modsatte, o — 7-koblede, med omvendt-ægfor- mede, tilspidsede, dobbelt saugtakkede Smaablade; Blomsterne i oprette, pyramideformede Klaser. Hoit Træ; Krbld. hv., randhaarede, med en guul , tilsidst rod Plet ved Gr. af Pladen; Stovknapperne rustfarvede; Froene store, brune med hvid Navle. ''A-^/i. 232 Aesculus. VII, 1. Oprindelig indfort fra Asien, alm. plantet i Alleer og Lystskove, og nu at betragte som acclimatiseret. 2. Trientalis. Skovstjerne. 510. T. europaea L. (Almindelig S.) H. 414; Drej. n. 417; F. D. 84. Bladene (oftest 6 — 7) næsten krandsstiiiede , i Spidsen af Stængelen, elliptiske, utydeligt tandede eller næsten heel- randede; Blomsterne i — 3. paa fine Blomsterstilke fra de ydre Bladhjorner. 3_6" hoi. Kr. hv. med en gronlig eller guul Ring ved Grunden. (Var. med 6-8-deelt Blomst). 6. Paa Lyngheder og i Skove, saavel Lov- som Naaleskove, hyppig paa Halvden og i det nordostlige SjælL, sjeldnere i det sydvestlige Sj., i Fyen (f. Ex Hals ved Hofmansgave, Nyborg H.) og de mindre Oer; Falst. i Horreby Lyng (5); Bornh. i Almindingen! 8de Klasse. Octandria (Ottehannede), 1. Orden. Monogynia (Enhunnede). A. Kronen fribl a det. a Frugten undersædig. 1. Chamaenériiim Scop. Bægerroret 0; Kronen uregel- ret; Stovdragerne nedboiede; Griffelen hagekrummet; Frug- ten en 4-rummet, 4-klappet Kapsel med rumdelende Op- springning; Fro med Frould. 2. Epilobium L. Bægerroret O eller meget kort; Kro- nen regelret; Stovdragerne oprette; Griffelen ret; Frugt og Froe som foregaaende. 3. Oenothéra L. Bægerroret længere end Fligene; Krone, Stovdragere, Griffel og Frugt som foregaaende; Froe uden Frould. (1—3. N. F. Onagrariæ). b. Frugten oversædig. 4. Acer L. Bægeret regelret o-bladet; Kronbladene 5, befæstede tilligemed Stovdragerne paa en undersæ- dig Skive; Frugten en 2-delelig Spaltefrugt, Smaafrugterne VIII, 1. 233 Vingefrugter, befæstede til en fælles, 2-delelig Frugtaxe. (Træer med modsatte, haandnervede Blade.) (N. F. Ace- rineæ). 5. lonotropa L. Bæger og Krone regelm. 4 — 5-bla- dede; Stovdragerne 8 — 10, befæstede paa Frugtbunden, hver- anden med en hesteskoformet Kirtel ved Grunden; Frugten en 4 — 5-klappet, mangefroet Kapsel. (Snyltende Urter med skjælformede, bruungule Blade.) (X. F. Monotropeæ). (Vaccinium Oxycoccos). B, Kronen sa ni bladet. (S tov knapperne opspringe ved Huller i Spidsen), a. Frugten oversædig, kapselagtig (Stovknapperne ved Grunden 2-hornede). 6. Erica L. Bægeret urteagtigt, kortere end den krukke- formede Krone; Kapselen med rumdelende Opspringning. 7. Calluna Salisb. Bægeret farvet, længere end den klokkeformcde Krone ; Kapselen med skillevægbrydende Op- springning. (6 — 7. N. F. Ericineæ, b.). 1). F'rugten undersædig, bæragtig (Stovknapperne i Spidsen 2-hornede). 8. Yacciuiiim L. Bæger og Krone 4 — o-deelte; Stov- dragerne befæstede paa Randen af en oversædig Skive ; Bær- ret kugleformet. (N. F. Ericineæ, a.). C. Blomsterdækket enkelt, sa ni bladet. 9. Daphne L. Blomsterdækket farvet, med 4-deelt Krave; Stovdragerne tilvoxne til Roret (4 kortere, 4 længere) ; Frugten oversædig, 1-froet Steenfrugt. (N. F. Thy mel eæ). 2. Orden. Digijnia (Tohunnede). 10. Chrysosplénium L. Blomsterdækket enkelt, 4-deelt, halvt-oversædigt, udvendig gront, indvendig farvet; Stovknap- perne 1-rummede; Frugten en 2-klappet, mangefroet Kap- sel.*) (N. F. Saxifragaceæ). *) Forekommer undertiden med 5-deelt Blomsterdække og 10 Stov- dragere. 234 VIII, 1 Scleranthus. Blomsleidækket 5-deelt, oversædigt; Fr. Skalfrugt (10, 2). IJhnus effnsa (5, 2). — Acer (8, 1). Polygonum. Blomsterdækket 5-deelt, undersædigt; Fv. Nod (6, 3). 3. Orden. Trigfjuia. (Trehmmede). il. Fagopyrum Moench. Blomsterdækket enkelt, dybt o-deelt; de 3 indre Støvdragere med Kirtler ved Grunden; 3 Grifler med hovedformede Ar; Frugten 3-kantet Nod med midtliggende Kim og sammenfoldede Froblade. (N. F. Po- lygoneæ). Polygonum. Kimen sideliggende, Frobladene flade (6, 3). 4. Orden. Tetragijnia (Firehunnede). 12. Paris L. Bæger og Krone 4-bladede; Frugten et 4-rummet, oversædigt Bær. (Blomsten enlig, endestillet}. (N. F. Smilaceæ. c,). 13. Adoxa L. Bægeret 2 — 3-deelt; Frugten et 4 — 5- rummet Bær, beklædt med det halvt-oversædige Bæger. Blomsterne i et endeslillet, 5-blomstret Hoved; Endeblom- sterne med 4 Kronblade og Grifler, 8 Stovdragere; Side- blomsterne 5-delelige. (N. F. Araliaceæ). 14. Elatine L. Bægeret 4-deelt; Kronen 4-bladet; Frugten 4-rummet, oversædig Kapsel med flere valseformede, mere eller mindre buekrummede Froe i hvert Rum. Blom- sterne i Bladhjornerne.*) (N. F. Elatineæ). I. monogynia. 1. Chaniaeiieriuiu. Gederanis. oli. C. angustifolium [Scop. fl. carn. I, p. 271] (Smal- bladet G.) Drej. n. 424; Epilobium L., H. 419; F. D. 289. Bladene spredte, (sjeldnere krandsstillede}, lancetfor- *)TJl denne Slægt hore Arter med 3-deelt Blomst og 6 Stovdragere, af hvilke doff ingen er funden i vor Flora. Chamaenerium. VIII, 1. 235 mede, heelraiidede eller utydeligt tandede; Blomsterne i Klase; Kronbladene omvendt- ægformede, med Negl. 3—4' hoi. Kr. smukt violet-rode. 7—8. l|. I Skove, jsær paa aabne Pladser efter Bortrydnino^, ved Gjærder o. s. V., ikke sjcldcn, og i enkelte Egne i Mængde, f. Ex. Almindingen paa Bornholm! Z. Epilobiiiiii. Diieiirt. a. Blomsterknopperne for Udspringningen nikkende. aa. Stængelen med 2—4 ophoiede Linier (af den nedlobende Bladsubstans. 512. E. roseum [Schreb. spic. fl. lips. 147] (Rosen- bladet D.) H. 423; Drej. n. 430; F. D. 1815; Rchb. ic. II, 329; H. N. III, 34; E. nudum Schum. n. 360. Rodstokken (om EfteraaretJ med kugleformede Bladroset- /er*), dannede af kjodfulde, taglagt-tiltrykte Blade; Stænge- len oventil duunhaaret: Bladene ellipliske, tæt og skarpt tandet-saugtakkede, alle (tydeligt) stilkede, de nedre mod- satte; Arrene (oftest} koUeformigt sammenklæbede; Frugt- knuden duunhaaret. 1 — 2'. Stgl. alm. stærkt grenet; Bid. frisk gronne (ofte rodligt an- lobne); Krbld. ros. eller blegrode. 8—9. 7j. Ved Grofter, Randen af Damme o. a. fugtige Steder ikke sjelden. bb. Stængelen trind (uden ophoiede Linier). 513. E. moutanum L. (Glatbladet D.) H. 423; Drej. n. 427; F. D. 922; Rchb. ic. II, 328. Rodstokken med Bladrosetter af langstrakt-oval Form; Stængelen^ især oventil, duunhaaret; Bladene ægformede eller æg-lancetformede, tæt og skarpt tandet-saugtakkede, de nedre modsatte, kortstilkede, de ovre spredte, stilklose; .4rrer tilsidst 4-klovet; Frugtknuden duunhaaret. *) Knopperne, som hos Arterne i denne Slægt afgive gode Kjende- tegn, maa undersoges i det sildige Efteraar, naar de have opnaaet den Form og Storrelse, de under Vintertilstanden skulle beholde. Uagtet samtlige angives som vedvarende, er dette ikke strængt Til- fældet med alle, idet foderplanten hos flere bortdoer naarden har frembragt Knopper elier Bladrosetter. Især er er dette Tilfældet med E. palustre, som kun fortsættes ved de loglignende Knopper. 236 Epilobium. VIII, 1. 1 — 2' hoi; Stfjl. oftest grenet; Bid. graagronne, i Randen og paa Nerverne duunhaarede, Kr. ros. eller lila. Var. i Henseeende til Bla- denes Brede, Behaaringen, Kronbladenes Storrelse og Farve. 7—8. Tj. Ved Gjærder og i SkovCj meget alm. 514. E. palustre L. (Kjær-D.) H. 424; Drej. n. 428; F. D. 1574. Rodstokken udskyder forlængede^ traadfine Udlobere^ i hvis Spidse dannes en kugleformet-oval Knop med 4-radet tag- lagte, kjodfulde, skjælformede Blade; Stængelen duunhaaret; Bladene linieformede eller lancctformedc, heelrandede eller fjernt og svSgt tandede, stilklose, fra Grunden til ovenfor Midten modsatte; Arrets Ylige kolleformigt sammenklæbede; Frugtknuden duunhaaret. Vi—V/i' h5i; Stgl. ikke meget grenet; Bid. oftest glatte, paa Un- derfladen glindsende. 7—8. Tj. I Tor vinoser og Kjær, især i Hængedynd mellem Sphagnum, alm. b. De uiidsprungne Blomster oprette, aa. Stængelen kantet af 2—4 nedlobende Linier. 515. E, virgatum [Fr. nov. p. 11.3] fRiisdannet D.) H. II, 175; Drej.p. 149; H. N. X, 46. Stængelen ved Grunden opstigende og udskydende for- længede, traadformede Udlobere] de ophoiede Linier 4 (af de nedlobende Bladrande); Bladene stilklose, lancetformede med bredere, afrundet Basis, fjernt og svagt tandede, fra Grun- den til ovenfor Midten af Stængelen modsatte; Arrets Flige koUeformigt sammenklæbede; Frugtknuden tæt-duunhaaret. 1— 2'h6i; Stgl. grenet; Bid. glandslose, glatte eller paa Under- fladens Nerver svagt duunhaarede. Kr. rodagtig-lila. 7—8. T|. Ved Randen af Torvgrave, Hedemoser og Grofter: paa Halvden, især dens midterste Deel alm., sjeldnere paa 0erne: F. Sobo (24), Ollerup! Thorseng ved Bregninge! Sj. Hoie Sandbjerg! Vedbæk! Bornh. ved Ronne o. fl. St. ! *" Anm. Denne Art har af flere, især tydske Botanikere været anfæg- tet, men sikkert med Uret; den adskilles let fra foreg, foruden de angivne Kjendetegn ved et aldeles forskjelligt Udseende, fra folg. afvi- ger den saavel ved Bladene som ved aldeles forskjelligt Voxested og Voxemaade. Om den, ligesom E. palustre, overvintrer ved logformede Knopper, frigjorte fra Moderplanten, hvilket synes rimeligt paa Grund af Udlobernes Lighed, har jeg ikke med Vished kunnet ud- finde. Epilobium. VIII, 1. 237 516. E. tetragonuni L. (Firekantet D.) H. 421; Drej. n. 429; F. D. 1029 (?); Rchb. ic. II, 340; H. N. VIII, 41. Rodstokken med tætbladede Bladrosetter; Stængelen kantet af 4 ophoiedc Linier; Bladene stilklose (de midterste ned- lobende), laiicetformede med smalere Basis, tæt saugtakket- tandede, de nedre modsatte; Arrets Flige sammenklæbede; Frugtknuden svagt duunhaaret. 1—2' hol. Stgl. stærkt grenet; Bid. glindsende, næsten glatte; Ro- setternes Bid. om Efteraaret fuldt udviklede. Kr. som foreg. 7—9. T|. /?, obscurum Schreb. (F. D. 1267; H. N. VIII, 42.) Stgl. hoiere, Bid. bredere, glandslose og duunhaarede. Ved Grofter og lignende fugtige Steder, især i Strandegne: hyppig paa de sydlige Oer, sporadisk i -Sy. og F,! paa Halvoen sjeldnere: mel- lem Rye og S. Vissing! Husum (16); /J, paa Bornholm ved Hammers- huus (H.). 517. E. purpureum [Fr. fl. hall. p. 6.3] (Rcidstænglet D.) Fr. mant. 3, 185; S. Veg. Se. 178. Bodstokken med tætbladede Rosetter af langstrakt Form ; Stængelen med 2 nedlobende Linier af Bladnervens Fort- sættelse; Bladene bredt lancetformede, med smalere Basis, saugtakkede, stilklose, modsatte, de ovre afvexlende; Arret udeelt eller 4-klovet; Frugtknuden duunhaaret. Stgl. 1—3' lioi, stærkt grenet, tilligemed Bid. fiint duunhaaret og ofte rodagtig. 7—8. TJ. Ved Gjærder udenfor Kolding! Hidtil ikke funden andetsteds i Dan- mark. Anm. Arret er paa alle de af mig samlede Expl. 4-kl6vet, hvor- imod det beskrives udeelt paa de svenske Expl. af Prof. Fries. Vor Plante mangler aldeles Kronblade. bb. Stængelen trind, (uden ophoiede Linier). 518. E. pubescens [Roth tent. I, p. 167] (Dunet D.) H. 422; Drej. n. 426; F. D. 347; H. N. VIII, 43; E. par- viflorum Schreb.; E. hirsutum /?, L. Rodstokken med tætbladede Rosetter; Stængelen duunhaaret; Bladene stilklose, lancetformede, fjernt og svagt tandede; de nedre modsatte, kortstilkede; Bægerbladene budte; Arret 4- klovet; Frugtknuden duunhaaret. 238 Epilobium. VIII, 1, 1—3' hoi. Kr. lila, alm. af Lænede med Bæo^. Bid. paa Rosetterne om Efteraaret fuldt udviklede, glatte, paa Underfladen viol. 7—8. Tj. py subglabrum Koch (E. rivulare Wahlcnb. , Rchb. ic. 301; H. N. V, 40.) Stgi. og Bid. glatte eller svagt haarcde. I Moser, Giolter, ved Aa- og Sobredder, alm. udbredt. /?, Thaers- minde paa Tliorseng! 519. E. hirsutum L. (Laaden D.) H. 421; Drej. n. 425; F. D. .326; H. N. A, 39. Rodstokken udskyder underjordiske Udlobere med forlæn- gede Ledstykker og ufuldstændige, skjælformede Blade; Stængelen haaret af længere Haar og kortere Kirtelhaar; Bladene stilkliise og omfattende med lidet nedlobendc Basis, elliptiske eller lancetformede, tandet-saugtakkede, modsatte, de ovre afvexlende; Bægerbladene kort braadspidsede; Arret 4-klovet; Frugtknuden duunhaaret. Stgl. 3—5' hoi, grenet, Ledstykkerne undertiden oventil med svage Linier af de nedlobende Bladrande. Kr. store, 2—3 Gange længere end Bæg., smukt rode. 7—8. H. Var. i Henseende til Beklædningen o.s.v, j5, micranthum! Stgl. og Bid. tæt floielshaarede; BIst. mindre, Kr. neppe ^3 Gang længere end Bæg. Ved So- og Aabredder, i Torvmoser, alm. udbredt. jS, ved Bred- derne af Soro So! 3. Oeiiothera. Natlys. t 520. Oe. bieimis L. (Toaarig N.) H. 418; Drej. p. 150; F. D. 446. Bladene spredte, utydeligt tandede; Rodbladene (det for- ste Aars) elliptiske, langstilkede; Stængelbladene (det andet Aars) elliptiske eller bredt lancetformede, kortstilkede; Kron- bladene længere end Bægerfligenc og Stovdragernc, omtrent halvt saa lange som Bægerroret. Stgl. 2—3' hoi, svagt haaret og ru af Haarenes udvidede, ved- blivende Basis; Kr, store, lysgule, kun aabne om Natten, 6—8. 0, Oprindelig indfort som Siirplante, forekommer nu som Ukrud i og omkring Haver og stundom længere fra dyrkede Steder, f. Ex. Falst. i Strandsandet ved Hesnæs; Langel, v. Hou (H.). Anm. Oe. muricata Murray (H. II, 175; F. D, 1752), som adskilles ved mere haaret og ru Stængel, smalere, mere tandede Blade og mindre Kronblade (af Længde med Stiivdragerne, Va af Bægerrorets Længde) Oenothera. VIII, 1. 239 er ikke hidtil angivet fra Danmark, men da den findes ved Kiel! kunde den mujigviis og-saa forekomme i Sydslesvig". 4. Acer. Loii. t 521. A. Pseudoplatauus L. (Valbirk). H. 435; Drej. n. 431; F. D. 1575; Rchb. fl. germ. Y., 4829. Bladene 5-fligede, med grovt og uregelmæssigt budt-tan- dede Flige\ Blomsterne i hængende Klaser; Frugtknuden ud- vendig duunhaaret, indvendig silkehaaret, med opstigende Vinger] Stovdragerne omtr. af Kronens dobbelte Længde. Smukt og hoit Træ med glat Bark, Bid. paa Underfladen glandslose, blaagronne og (i yngre Tilstand langs Nerverne) duunhaarede, udvikles for Blomsterne. 5. Tj. Forekommer alm. plantet i Alleer og Lystskove, angives af H. som voxende i Skove: Sj. v. Herlufsholm; F. Skjoldemose og Hundstrup; Als; men har sandsynligviis ikke sit oprindelige Hjem i Danmark. * 522. A. platanoides L. (Tandbladet L.) H. 4.36; Drej. n. 432; Rchb. 1. c. 4828. Bladene 5-lappede med afrundede Bugter mellem de dybt og spidst 3 — 5-tandede Lapper; Blomsterne i opret Halvskjærm; Stovdragerne af Længde med Kronen; Frugt- knuden udvendig og indvendig glat, med udspærrede Vinger. Smukt Træ, alm. af lavere Væxt end foreg.; Bid. glindsende, paa begge Sider frisk gronne og glatte; Blst. guulgronne, udvikles samtidigt med Bid. 5. T?. Vild voxende i Skovene paa Ostkysten af Bornholm; (i Granit- Terrainet)! sjelden i de ovrige Provindser: -S;', Kulaas Skov i Ods- herred! J. Haraldslund! Estrup mellem Kolding og Ribe (28). Fore- kommer desuden ligesom foreg., men sjeldnere, plantet. I* 523. A. campestre L. (Naur). H. 437; Drej. n. 433; F. D. 1288; Rchb. 4825; H. N. I, 37. Bladene 3 — -D-lappede; Lapperne budte, hele eller 3- lappede; Blomsterne i opret Halvskjærm; Stovdragerne i $ Blomsten lidet længere, i ^ kortere end Kronen; Frugtknuden udvendig duunhaaret, indvendig glat, med vandret ud- spilede, ved Grunden ikke indtrykte Vinger. Busk eller lavt Træ; de ældre Grene kantede, med revnet, kork- agtig Bark; Bid. paa Underfladen mat-gronne og, idetmindste langs Nerverne, duunhaarede; Blst. gronne, udvikles efter Bid. Var. med glat Frugtknude. |— |. ^. 240 Acer. VIII, 1. I Skove, alm. i de sydlige Egne af Landet, f. Ex. Sydsjælland, Fyen, Ocrne fra Moen til Als! I de nordligere Egne sjeldnere, f. Ex. Randers (7), Haraldslund! Skanderborg (7)! 3Iangler paa Bornholm! "* 5. Moiiotropa. Snylterod. 524. M. hirsuta [Nolte nov. p. 43] (Haaret S.) H. II, 179; Drej. n. 443; M. Hypopitys L., Wallr., F. D. 232; Rchb. ic. V, 674. Stængelen opret, udeelt, tæt beklædt med skjælformede Blade', Klasen Vor Udspdngningen nikkende; Bægeret i Ran- den, Krone ^ Stovdragere og Stovvei haarede; Frugtknuden oval; Griffelen forlænget. 6—8" hoi; hele PI. saftrig, bleg-bruunguul, ved Torring sortbruun. 6-7. T\. I skyggefulde Lovskove, især Bogeskove, snyltende paa Træ- rodder mellem Lovet; ikke sjelden, men sporadisk og hyppigst i fugtige Sommere. * 525. E glabra [Bernh.] (Glat S.) Nolte 1. c.; H. II, 179; Drej. n. 444; M. Hypopitys /?, glabra Roth, F. D. 2051; M. Hypophegea Wallr., Rchb. ic. V, 675. 3 — 6" hoi; Klasen opret eller nikkende, faablomstret; Blomstens Dele^ undtagen Stovtraadene og Arret, glatte; Frugtknuden kugleformet; Griffelen kort (omtr. halvt saa lang som Frugtknuden), forovrigt som foreg., af hvilken flere Forfattere ansee den for en Afart. I Skove,, især Naaleskove, sjeldnere end foreg.: Sj. Hesttangs Molle (Wroblevsky), Ledreborg Dyrehave (15), Alindelille (1); JHoen ved Dronningstolen (9); Loll. ved Erikstrup (Krebs); SI. Kobbermolle- skoven ved Flensborg (16). 6. Erica. Lyng. 526. E. Tetralix L. (Klokke-L.) H. 432; Drej. n. 419; F. D. 81. Bladene krandsstillede, linieformede med tilbagerullet, stivhaaret Rand, paa Overfladen og Midtnerven af Under- fladen duunhaarede; Blomsterne nikkende, samlede til en tætblomstret Skjærm i Enden af Grenene. Lav Halvbusk med oftest 4 Bid. i Krandsene. Kr. smukt ros., sjeld- nere hv., efter Afblomstringen henvisnende. Erica. VIII, 1. 241 I Hedeinoser, hyppig paa Hahoen, især dens midterste Deel, i Nordsjælland og pun Bornholm ; sie]ånere i Sydsjæll. (!lolmeo;aard ! Fedet ved Lindersvold (H.), Fiongsted (9)) off paa de ovrijre Oer: F. Hof- mans^ave! V. Hæsin<^e! Stecnstrtip (H.)} Loll. Engestofte; Falst. Horreby Lyng (H.). 7. Calluiia. Iledelyiig. 527. C. vulgaris [Salisb. i Linn. trans. VI, p. 317] (Almindelig H.) Drej. n. 418; Erica L., H. 430; F. D. 677. Bladene korsviis-mod.satte, tæt taglagte, linie-sylformede med piilformet Basis; Blomsterne i ensidig Klase paa Siden af Grenene. Halvbusk med talrige, af de tætsiddende Bid. 4-kantede Grene; BIst. rodviol., sjeldnere hv. , efter Afblomstringen vedblivende ufor- andrede. 8-9. Tj. ^5 pubescens Koch. Bladene tæt duunhaarede. I Skove og Torvmoser, men især paa torre Heder, af hvilke den selv danner den væsenligste Bestanddecl; har sin storste Udbredelse paa Hoideryggen i Midten af Halvoen, det nordostlige Sjæll. og Hoi- lyngen paa Bornh,, men forekommer og hist og her i de ovrige Pro- vindser, hvor en mager og ufrugtbar Jordbund eller Mangel paa Dyrk- ning begunstiger dens Fremtræden; sjeldnest paa Lolland-Falster! /?, i Hedemoser ved Orsholt i Sjæll. (9). 8. Vacciniuiii. B51le. a. Myrlillus. Bladene affaldende; Kronen krukke- eller kugleformet; Stovknapperne med 2 hornformede Tilhængsler ved Grunden. 528. V. Myrtillus L. (Blaabær). H. 426; F. D. 974; Myrtillus silvaticus Drej. n. 420. Grenene kantede; Bladene ægformede, fiint saugtakkede, paa begge Flader gronne; Blomsterne nikkende, enlige i Blad- hjornerne; Bægerranden smal, udeelt; Kronen kugleformet. V2— 1' hoi. Kr. gronlig med kjodfarvet Anstrog. Boer sorte med blaa Dug, indvendig rode. 5. T^« Paa Lyngbakker og i hoitliggende Skove, alm. paa Halvoen, i Sjæll. og paa Bornh., sjeldnere i Fyen: Assens, Steenstrup (H.) og paa de mindre Oer: Loll. Fyrrevænget ved Saxkjobing (5); Falst. i Horreby Lyng (H.); Moen! 529. V. uliginosum L. (Mose-B.) H. 427; F. D. 231; Myrtillus Drej. n. 421. Grenene trinde; B/adene omvendt-ægformede, heelrandede, Haandb. i den danske Flora. 16 242 Vacciniuni. VIII. i. paa Underfladcn blaagraae; Blomsterne nikkende, sammen- hobede; Bægeret budt 4-tandet; Kronen krukkeformet. V-2— 1' hoi; Kr. hv. eller voxguul med rodligt Anstrog, Bær som foreg , men indv. hvide. 5—6. Tj. I Torv- ot stilkede Blomster i Qvast eller Top. 572. D. (leltoides L. (Rundtakkct X.) H. 483; Drej. n. 459; F. D. 577; Rrhb. 5040. Rodstokken med blomsterlose Rodskud og (alm.) flere opsligende, grenede, duunhaaret-riie blomsterbærende Stæng- ler; liladcne linieformede, de nedre budte, paa Rodskuddene linie-lancetformcde ; Grenene gaffeldeelle, 1- eller faa- og fjernlblomstredc; nibagerhladene oftest 1 Par (uden Svob- blade), ægformet-elliptiske , sylformigt tilspidsede, halvt saa lange som Bægerroret; ^Kronbladene med omvendt-ægformet, landet-rundtakket Plade kortere end Neglen. V2— 1' lioi. Bid. frisk jrronne, i Randen og paa Rygnerven fiint haaret-rue, Krbld. ros. med en niorkere Plet (i Form af en Vinkel) ved Grunden. 6—8. ^4. fi^ glaucus. II. N. VU, 31 (D. glaucus L. , Rchb. ic. VI, 748). Mangestænglet, med kortere og mere tætbladede Stængler; Bladene budte, blaagraae ; 2 Par Bibægerblade; Kr. hv. eller blegrod med en morkere Plet. Paa torre, især sandige, Marker og Bakker, alm. udbredt. /3, sjeld- nere: Sj. Sandniarker K. for Tiisso ved Halleby! Nestved, Kjogc (Dr,); ]\Iden paa Mannehoiene (16); Loll. (5); Bornh. ved Boderne (17). 573. D. superbus L. (Strand-X.) 11.484; Drej. n. 460; F. D. 578; Rchb. fl. g. YI, 5032. Rodstokken med flere blomsterlosc Rodskud og alm. i opstigende, grenet, glat Blomsterstængel; Bladene lancet- linieformede, tilspidsede; 6Vé'ne/.'e oprette, gaffeldeclte, % — 5- blomstrede, danne en Top eller Qvast; Bih æg er bladene 2 Par, de indre omvendt-ægformxcde, budte, kort braadspidsede, V4 af Bægerrorets Længde ; Kronbladenes Plade indtil neden- for Midten deelt i mange traadformede Flige, omtrent lige lang med Xeglen. Vi2 — iV'i' hol. Bist. vellugtende; Krbld. rod-lila, i Svælget guul- gronne med morkrode Haar. 7—9. 7|. Var. med Grene næsten fra Grunden af og med faae, i Spidsen samlede Grene samt j^, caespitosus Drej. (1. c.) Finere; Bladene smalere; Kronbladene hvide. OQ4: Diantlius. X, 2. Paa Bakker, Græsmarker og Fælleder, især i Nærheden af Stran- den, funden i alle danske Provindser (undtagen Bornh.), men ikke alm., sjeldnest paa Halvoen: J. Skinnersbro (HO^ Bakker mellem Randers og Riis Wolle (7): SI. Hedebakker ved Leck pr. Husum (16). — /J, ved Flaskekroen med Hovedarten (16). f*" 111. Trigynia. 11. Sileiie. Liiiiiiirt. a. Bægeret blæreformigt opblæst, med talrige (20—30) Striber. * Behen Moench. Blomsterne i regelmæssig Qvast (eller enlige i Spidsen af Stængelen). 574. S. ittflata [Sm. fl. brit. 2, 467] (Blære-SmeUe) Drej. n. 464; Rchb. 1. c. 5120; Cucubalus Behen L., H. 485; F. D. 914. Stængelen opret eller opstigende, grenet; liladene lancet- formede; Blomsterne nikkende, i en alm. mangeblomstret Qwast', Blomster stillmie længere end eller af Længde med det ovale, ved Grunden navleformigt indtrykte Bæger; Bæ- gertænderne spidse, .3-kantet-ægformede; Kronbladene med kileformigt udvidet Negl, dybt 2-klovet Plade og utydelig, 2-puklet Bikrone-, Kapselen ægformet-kugleformet, omtrent -/3 længere end Frugtholderen.*) 1 — 2' hoi. PI. glat, blaagron; Bæg. blegt (ofte rodagtigt) med morkere Aarenæt; Kr. hv.,- Froene i umoden Tilstand hvide. 6—8. 7|, Ved Veie, paa torre Enge, Marker og Bakker, alm. 575. S. maritinia [With. bot. arr. II, 414] (Strand-L.) Rchb. 5119; Cucubalus Lam., H. 486; H. N. IV, 52; Cucub. Behen /?, L., F. D. 857. Stænglerne (talrige fra Rodstokken) ved Grunden ned- liggende, tilsidst træagtige, med vedblivende, smalt lancet- formede, i Spidsen tilbageboiede , meget kjodfulde Blade', *) Ved Frugtholderen forstaaes den hos flere Arter i denne Familie forekommende, mere eller mindre forlængede Frugtbund, som har Form af en Stilk, ved hvilken Kapselen er ijernet fra Bægeret. Silene. X, 3. 265 Blomsterne i faablonislrct Qvast (eller enlige), oprelte; Kron- bladene mindre dybt klovede, med tydelig, 2-tandet Bikrone', Kapselen næsten kugleformet, omtrent dobbelt saa lang som Fruglholderen^ forovrigt som foreg. V2— 1' hol. Kv. hv. „Ue umodne Fro rode." Var. med utydelig Bi- krone (Hartm.). 6—8. 7^ Paa Strandklinter, sjelden og kun bemærket ved de nordlige Kyster af Vesterhavet og Kattegattet: J. Bulbjerg (12), Lokken. Hirtsholmen, Frederikshavn (H.), Hesselocn (Brix i Kamphov. Herb.). *. b. Bægeret valseformet eller tragtformet, 10-stribet. ** Atocion Fr. Blomsterne i regelret Qvast i Spidsen af Stængelen. -j- 576. S. Armei'ia L. (Knippeblorastret L.) H. 489; Drej. p. 161; F. D. ooU; llchb. 5079; H. N. X, 39. Stængelen opret: Bladene ægformede eller ovale; Qvasten tætblomstret, med oprette Blomster, der alle naae omtrent lige hoit; /?ce^ere^ forlænget-valseformet, mod Frugtmodnin- gen tragt- eller kolleformet, med korte og budte Tænder; /iVonft/arfene udrandede, med 2 sylformede ^lÆro/i&Zade ; Frugt- holderen af Længde med eller længere end Kapselen. Hele PI. glat, blaagron; Stgl. under de ovre Led klæbrig; Bæg. blegrodt med morkere Striber, Kr. ros., Stovknapperne viol. 7—8. 0. Ukrud i Haver og paa !\Iarker, sjelden og neppe oprindelig inden- landsk, men tilfældigt forvildet: Sj. Frederiksborg (Kyll.), Flaskekroen (H.), Boserup (Albrecht), Valo (Kyll.) ; Loll. (Kyll. og Heerforths Herb. !), paa flere Steder forvildet (Rostrup). *^* Otites Fr. Blomsterne i Klase eller Top, dannet af modsatte, qvast- blomstrede Grene. 577. s. Otites [Sm. fl. brit. 469] (Smaakronet L.) Rchb. 5094; H. N. XI, 40; Cucubalus L., H. 487; F. D. 518. Stængelen opret, med korte, blomsterlose Bladknipper ved Grunden; de nedre Blade omvendt -ægformede, lang- stilkede, de ovre linie-lancetformede; Blomsterstanden alsidigt klaseformet, med forkortede Grene og derved tilsyneladende krandsblomstret (med mange Blomster i Krandsene), eller de nedre Grene forlængede, oprette; Blomsterne oprette, oftest tvebo; Bægeret tragtformet-klokkeformet, med budte 206 -Silcne. X, 3. Tænder; h'ronbladi'ue hclCj linieformede, uden Ijikrone ; Frugt- holderen meget kort eller O. V'i—V Iioi. Stfjl, foriienimelig i Midten, klæbrig-, forovrigt glat eller flint liaaret; Bid., især Dækbid., randhaarede; Blst. og Fr. meget mindre end hos de 2 folg. Kr. guiilgronne, Stovdr. bleggule. 6 — 7. 7J. I Klitter og paa sandige Marker sjelden og kun bemærket i Halvoens vestlige Egne: J. Ira Nymindegab til Skallingen (H.), Varde (10), Ribe (6); Fanb, Uomo, Sylt, Amrom (N., 16). ^' 578. S. uutaus L. (Nikkende L.) II. 488; Drej. n. 463; F. D. 242; Rchb. 5 K)8. Stængelen opret, med korte Bladknipper ved Grunden; lUa- dene omvendt-ægformede eller lancetforraede med storst Brede ovenfor Midten; lUonutcrstandrn ensidigt klaseforract, med udstaaende, 3 —o-blomstrede (paa fattige Expl. ofte l-hlom- strede) Grene; Blomsterne nikkende under Blomstringen; Bæ- geret kolleformet, mod Modenheden tragtformet, meJ spidse Tænder; h'ronhladene 2-klovede, med 2 sylform.ede Bikron- Hade; Frugtholderen V^— Vn af Kapselens Længde. i—\i// hoi. Duunhaaret, oventil klæbrig. Bæg. gronlig-hvidt med viol. Striber; Krbld. guulhvide, (aabne sig om Aftenen), Stovknapperne viol. 6-7. 7j. Anm. Den glalbladede Form (S. infracla W. K. , H. IV. IV, 50; Rchb. 5109) er ikke, saavidt mig bekjendt, funden i Danmark. Paa Bakker, Skrænter og i hoitliggende Kratskove, bemærket i alle danske Provindser, men ikke overalt; hyppigst i Nordsjælland, paa Stevns og Moens Klint samt Bornholm! 579. S. Tiscosa [Pers. Syn. I, 497] (Klæbrig L.) Drej. n. 462; Rchb. 5099; H. N. XIII, 53; Cucubalus L., H. 487; F. D. 1209. Stængelen opret; Bladene lancetformede eller elliptiskcj med bredere Basis, i Randen bolgede; Blomsterstanden alsi- dig, med i — 5 blomstrede, oprette (7rme; Blomsterne oprette; Bægeret valseformet, mod Modenheden indsnoret i Spidsen, med budte Tænder; h'ronhladene 2-klovede, uden Bikrone; Frugtholdercn Vi — ^3 af Kapselens Læogdc. 1 — 1 VV hoi, hele PI. klæbrig-haaret. Bid., især de ovre, var. fra linie-lancetformedc til bredt-ægformede. Kr. hv. 7—8. ©. Ved sandige Strandbredder, sjelden: Sj. Oxholm i Iseljorden (H.); Silcnc. X, 3. 257 Loll. Ilyldckrofr (5), Brcdljed (M)! F. Fycnsliovcd , Romso ved Hof- niansgave (^); J. 0erne i Horsens^^jord , Palsgaaid (H.) (de vestligste bekjendte Voxcstedcr i Emupa). i- *-■■•** Viscago Fr. blomsterne enlige, afvexlende, danne fjerntblomstrede Klaser. 580. S. auglica L. Engelsk L.) H. ISS; F. D. 1613: Rchb. 5056; H. >'. VII, 32. (S. gallica og quinqucvul- nera L. , S. siivcstris Schott (Rchb. 5054 — 55) hore til samme Art.) Stængelen opret eller opstigende, (ofte gaffelcleelt-grenet med enlige Blomster i Gaffeldelingerne; lUadcnc lancetfor- mede, de nedre omvendt-ægformede; Bægeret med syl- formede Flige, valseformet, mod Frugtmodningen ægformet, af Længde med eller lidet længere end de til samme Tid forlængede og udstaaende IHomstcrsHlhc; Kronhladcne om- vendt-ægformede, heelrandcdo, tandede eller udrandedc, med Bikrone. V- IVi'hoi. Hele PI., især oventil, klæbrig-duunhaaret; Hæg. gionslribet, Krbld. smaao, hv. 7 — 8. Ø. Ukrudmellem Sæden, sjelden: Kartoffelagre S, V. for Magleby paa Amager! ¥ 12, Le|ngoiiiiiii. ISiiidekiiæ. 531. L. rubnini [Fr. mant. 3 p. 33, tildeels] (Mark- Il.) Alsinella Sw., IL 497; Alsinc Wahlenb.; Drej. n. 47-2; Arenaria L., A. media F. D. 2232. ^^ Af de meget foranderlige Arter i denne Slægt, som næsten enhver floristisk Forf. har behandlet paa forskjellig Maade, har jeg ikke troet at kunne tilegne den danske Flora mere end 3, og uden at paastaae at have truffet det Rette, maa jeg dog bemærke, at jeg ved stadig Iagttagelse af de her forekommende Former stedse har kunnet henlore enhver af disse til de 3 her anforte, hvad enten man vil ansee disse for Arter eller kun afvigende Former. — L. medium Fr. , som i Characterer stemmer temmelig ovcreens med 581, i Udseende med 582, har jeg ikke formaaet at erkjende som tilstrækkeligt adskilt for vor Floras Vedkommende, og har derfor henfort den til L. rubrum, med hvilken den af de fleste Forff. forenes. 268 Lepif^onum. X, 3. Stænglerne talrige, ncdliggendc »Iler opsligcndc, i Gjen- ncmsuit trinde; ^/aJe??? traadformet-linieformede, kort-braad- spidsedc; Axelbladene ægformede, tilspidsede, indbyrdes frie; Blomsterstanden qvastformet, i Spidsen af Grenene ; Blomster- stilkene lidet længere end Bægeret, oventil ikke tykkere, efter Afblomstringen tilbageboiede ; Bægerbladene lancetformede, budte, omgivne af en smal, hindeagtig Rand, omtrent af Længde med Kapselen; Froene pæreformede, hvælvede, ru- punkterede, uden Hindekant, meget smaae. a, campestre (Fenzl. ; L. rubrum Fr.) Bladene flade; paa Grund af forkortede Grene i Bladhjornerne tilsyneladende krandsslilicde; Kapselen af Længde med Bægeret. /J, pingve (Fenzl; L. medium Fr. 1. c.; H. N. VIII, 37; Alsinella marina F. D. 2231). Bladene halvtrinde, kjod- fulde ; Kapselen lidet længere end Bægeret; Stovdragerne ofte 5; nogle af Froene stundom med Hindekant. Var. desuden i Henseende til Beklædningen (glat eller kiitelhaaret), Ledstykkernes Længde o. s. v. En tæt-klæbrig-haaiet Form med korte Ledslykker og stærkt udviklede Axelblade forekommer især paa mager Sandjord (Hertil Fig. i F. D.). Kr. rod-lila, hos /?, blegere. 5 — 7. Ø eller 0. ff, paa tOrre Marker, Overdrev og ved Veie alm., /?, paa Gader og ved beboede Steder. 5S2. 1. saliniim [Fr. 1. c. p. 3 i] (Glatfroet H.} Are- naria marina F. D. 740. Stængelen enlig, ved Grunden udeelt og opret, eller flere fra Grunden og nedliggende, i Gjennemsnit fladtrykt; /y/adene; kjodfulde, trindt-fladtrykte, linieformede, budte; Axel- hladene forneden sammenvoxne, med bredt triangelformede, spidse Flige; Blomsterstilkene ikke tykkere oventil; Bæger- bladene ovale, budte, Va kortere end den budt 3-kantede Kapsel; Froene pæreformede, jævne, alle (eller de fleste) uden Hindekant; forovrigt som foreg. Froene storre end hos foreg., mindre end hos folg. De unge Blad- knipper i Bladhjornerne faabladede eller 0. Var., ligesom de ovrige, glat og kirtlet-duunhaaret, Kr, blegrod. 7—9. 0. Alm. ved Havkysterne paa feed Leer- eller Marskbund. Lepigonum. X, 3. 269 583. 1. niarinuni [Wahlb. fl. gothob. p. 47] (Vinge- froet H.) Fr. 1. c. p. 35; H. N. VIII, 38; Alsine Drej. n. 473; Alsinella II. 497 (indbefatter tillige foreg.); Arcnaria margin ata DC. Stænglerne talrige, udstrakte eller opstigende, i Gjennem- snit fladtrykte; liladene bah trinde, kjodfulde, linieformede, budte; Axelbladcne forneden sammenvoxne, med bredt-trian- gelformede 5 spidse Flige; li lomsler stilkene udvidede under Bægeret; Bægerbladene ægformet -elliptiske, halvt saa lange som den trindt-ægformede, opblæste Kapsel; Froene rund- agtige, alle med en (under Lupen) stribet- tandet Hindekant. Var. som foreg., men er i alle Dele storre og kraftigere. Kr. bleg- ros. 7-9. li. Paa lignende Steder som (og i Selskab med) foreg., ikke sjeldcn, især hyppig i Marskegnene paa Halvoens Vestkyst. 13. ALsiiie. ^oreI. 584. A. viscosa [Schreb. Spicil. p. .30] (Klæbrig X.) II. N. I, 41; A. tenuifolia j^, viscosa Koch Syn. 125; Alsi- nella Hartm. Sk. Fl. 1 Uppl. p. 176, H. 498; F. D. 389 (Arcnaria tenuifolia) og 1754; Sabulina Rchb. fl. g. V, 4917. Stængelen enkelt, næsten fra Grunden af gafTeldeell- grenet og dannende en spredtblomstret Qvast; Bladene syl- formede; Blomsterstilkene i Gafi'eldclingerne, traadfine, op- rette, mod Frugtmodningen længere end Bladene og 2 — 3 Gange længere end Bægeret; Bægerbladene lancet-sylformcde, ,3-nervede, længere end Kronbladene^ af Længde med eller længere end den valseformede Kapsel. 1—3" lioi. Blomsterstilke og Bæger kirtelhaarede ; Krbld. hv., me- get smaae. 6—7. Ø. Paa torre I\larker og Bakker, sjelden: Moen mellem Aborrebjerget og Liselund! Steengaard (19); SI. (iV.)? Hovedarten (A. tenuifolia Wahlenb.), som er glat og alm. storre af Væxt, med Kapselen oftest længere end Bæg. er ikke funden i Danmark. ¥ 14. Ilaliaiithiis. Strandarve. 585. H. peploides [Fr. fl. Hall. p. 75] (Tykbladet S.) Drej. n. 474; Arcnaria L., H. 500; F. D. 624; Honkenya Ehrh., Rchb. 1. c. 3670. 270 Halianthus. X, 3. Stængelen udstrakt, modsat-gronet (den ene Green min- dre); Bladene tætsiddende, korsviis modsatte, ægformet- elliptiske, kjodfulde med en bruskagtig Rand; Blomsterne i faablomstret Qvast i Spidsen af Stængelen og Grenene; Bægerbladene ovale, budte, 1-nervede; Kapselen kugleformet. Hele PI. glat og glindsende. Kronbkl. hv. 6—8. 7J. Alm. ved Strandkysterne paa den yngre sandige Havstok. 15. Arenaria. Saiidvaaiier. 586. A. serpyllifolia L. (Smaakronet S.) H. 502; Drej. n. 475; F. D. 977; Rchb. 1. c. 4941. Mangestænglct, med opstigende, oventil gaffeldeelte Stængler, Blomsterstanden qvastformct; Bladene stilklose, æg- formede, spidse, i torret Tilstand fleernervede; Blomster- stilkene V2 Gang længere end Bægeret; Bægerbladene lan- cetformede, tilspidsede, ,3-nervede, længere end Kronen og af Længde med eller lidet længere end Kapselen. 6 — 8. Ø. Var. betydeligt i Henseende til Beklædningen, Stæng- lernes og Ledstykkeines Længde o. s. v. De meest ioinefaldende For- mer ere: a, scabra Fenzl. Graaagtig af meget korte og fine Haar. * tenuior Koch. 4 — 6'hoi; Ledstykkerne mange Gange længere end Bladene, Stængel .og Blomsterstilke meget fine; Qvasten fjernt- og mangeblomstret. *'* condensata! 1 — 2" hoi; Bladene bredt- ægformede, længere end Ledstykkerne og derved taglagte; Stænglerne nedliggende, 1 — 3-blomstrede. /S, glutinosa Koch. Blomsterstilke og Bæger beklædte med kirtelbærende Haar. Alm. paa Græsmarker, Bakker o. s. v. «, den hyppigere Form, /9, sjeldnere f. Ex. ved Soro ! ♦* paa torre Sandmarker: SJ. Veirhoi! Bornh. ved Ronne! 16. Moehriiigia. Skovarve. 587. M. triuerTia [Clairv. man. berb. 150] (Trenervet S.) Rchb. 4943; Arenaria L., H. 501; Drej. n. 476; F. D. 429. .Mochriiiffia. X, 3. 271 Mangcstænglct, med opstigende, oventil gaffeldeelt- grenedc Stængler: Bladene ægformet-elliptiske, 3-nervede, de nedre stilkede; lUomsterslilkene i Si)idsen nikkende, 2 — 3 Gange længere end Bægeret; Bægerbladene længere end Kro- nen og Kapselen, lancctformede , spidse, 3-nervede, med stærkere og randhaaret Midtnerve. Bid. randhaarede, foiovrigt er PI. niere eller mindre bcklædl med korte Haar eller jjlat. 5-6. Ø. I fugtige Kratskove, ved Gjærder o. s. v. alm. udbredt. 17. Stellaria. Fladstjeriie. a. Bladene siddende, Stængelen olat. aa. De nærmeste Blade ved Blomsterne urteagtigc 5>-S. S. flolostea L. (Skarpbladet F.) II. 491: Drej. n. 470; Uelib. 4906. Slængelen nedliggcnde, med opstigende, skarpt 4-kantede Grene; Bladene lancet-linieformede, fra en bredere Basis efterliaanden tilspidsede, i Randen og paa Rygnerven rne; Blomsterne i Qvast fra Spidsen af Grenene; Bægerbladene laneetformede, nerveb'isc, halvt saa lange som de til Midten kliivedc h'ronblade; h'apseleu kugleformet, opblæst, omtrent af Længde med Bægeret. Stgl. (og Grene) meget skjor, forneden beklædt med vedblivende, henvisnede Bid. og alm. .skjult under hovet, BIst. store. 5—6. T|. I Skove, Krat og ved Gjærder, alm. udbredt. 589. S. crassifolia [Ehrh. Bcitr. 3, p. 60] (Tykbladet F.) H. 494; Drej. n. 4b6; F. D. 2114. Stængelen. 4-kantct, oventil gafTeldcelt-grenct; Bladene noget kjodfulde, linie -lancetformede eller elliptiske, med smalere Basis; Blomsterne enlige i Gaffeldelingerne; Blom- sterstilkene under Bægeret udvidede og dannende en under- sædig Skive, flere Gange længere end de laneetformede, i torret Tilstand svagt 3-nervcdc Bægerblade; Kronbladene næ- sten til Grunden 2-deelte, lidet længere end Bægeret; Kap- selen ægformet, V^ Gang længere end Bægeret. 6-8. T{. Var. 272 Stellaiia. X, 3. a, clodes (M. Bieb.) Rchb. 4909. Udlobere fra Grun- den, Slgl. opret eller opstigende, oventil grenet, med for- længede Ledstykker og mindre kjodfulde Blade. /?, hrevifolia [Rafn II, p. 763J F. D. 415; H. N. V, 33; S. crassifolia Rchb. 3667. Stgl. fra Grunden af grenet, med nedliggende Grene og forkortede Ledstykker. Sporadisk og ikke alm. , men bemærket i alle Provindserne (hyp- pigst i det ostlige SjælL): a, i Moser og fugtige Enge, /S, paa Strand- enge og ved Strandbredder mellem fugtig Tang. I* bb. Bladene ved Blomsterne hindeagtigc. 590. S. iiligiuosa [Murr. prodr. slirp. goett. p. 55] (Sump-F.) H. 494; Drej. n. 467; Rchb. 3669; H. N. III, 32. Mangestænglet, med 4-kantedc, svage, opstigende eller udspredte Stængler', fHadene lancetforraede, ved Grunden svagt randhaarcde; Blomsterne i Qvast fra Green- eller Blad- vinklerne; Dækbladene glatte; Blom s I er stilkene udspærrede, under Bægeret udvidede; Bægerbladene lancetformede, 3-ner- vedc, meget længere end de næsten til Grunden 2-deelte Kronblade, Stovdr dgcrne omkringsædige; /rapsc/m ægformet, af Længde med Bægeret. Bid. mat-blaagronne, ofte bolgede, Kr. meget liden. 5—7. Ø. Ved Kildevæld og paa sumpige Steder ikke sjelden. 591. S. palustris [Retz. prodr. p. 106] (Kjær-F.) Drej. n. 468; H. N. VII, 33; S. glauca With., H. 493; F. D. 2115; Rchb. 4909. Stængelen 4-kantet, fra Grunden af grenet, med oprette Grene; Bladene smalt- eller lancet-linieformede, med tilbage- boiet Rand, tilligemed Dækbladene glatte; Blomsterne 1 — 2 fra Spidsen af Grenene eller flere qvastformigt samlede i Green- eller Bladvinklerne; Blomsterstilkene efter Afblom- stringen udspærrede; Bægerbladene æg -lancetformede, til- spidsede, svagt .3-nervede, kortere end de næsten til Grun- den 2-kl6vede Kronblade; Kapselen oval, omtrent af Længde med Bægeret. Stellaria. X, 3. 273 6—7. T\. Kronbld. snart dobbelt saa lange, snart kun lidet længere end Bæg. Var. desuden: a, glauca. Hele Planten blaagron. j^5 viridis. Bladene frisk-gronne. I Hængedynd, Torvmoser og fugtige Enge alm. («, hyppigere end /5.) 592. S. graminea L. (Græsbladet F.) H. 492; Drej. n. 469; F. D. 2116; Rehb. 4911. Stængelen 4-kantet, fra Grunden af grenet, med svage, opstigende eller udstrakte Grene', Bladene lancetformede eller linieformede, tilligemed Dækbladene ved Grunden ofte rand- haarede; Blomsterne i endestillet, fjernt- og mangeblomstret Qvast med efter Blomstringen udspærrede Blomsterstilke', Bægerbladene lancetformede, 3-nervede, af Længde med eller kortere end de næsten til Grunden klovede Kronblade', hap- selen elliptisk eller oval, lidet længere end Bægeret. Bid. morkgronne, glindsende. 6—8. ^. Var. a, grandiflora {$). Blomsterne storre; Kronbladene næsten dobbelt saa lange som Bægeret; Stovdragerne lidet kortere end Kronbladene, med rodt Stov. j9, paiviflora (J). Blst. mindre; Kronbladene omtr. af Længde med Bæg. , Stovdr. kortere end Frugtknuden , med guult Stov; Griflerne næsten ligelange med Kronbld. y^ spathulata Rchb. 1. c. 4910. Bladene paa de blom- sterlose Rodskud omvendt-ægformet-elliptiske, kortstilkede. Paa Græsmarker, hoie Enge og ved Gjærder, alm. udbredt («og/S); y, i en Groft ved Flaskekroen ! b. Bladene stilkede, med ved Grunden afrundet Bladplade; Stængelen (idetmindste for en Deel) haaret. 593. S. media [Vill. delph. 3, 615] (Fuglegræs). Drej. n. 465; Rchb. 4904; Alsine L., H. 318; F. D. 525. Mangestænglet; Stænglerne opstigende eller udstrakte, trinde, ensidigt haarede; Bladene æg -hjerteformede, med randhaaret Bladstilk, forovrigt glatte, de overste (1 — '3 Par) stilklose, elliptiske; Blomsterstanden qvastformet; Llomster" stilkene ensidigt haarede, efter Afblomstringen tilbagebciicde; Haandb. i den danske Flora. 18 274 Slellaria. X, 3. Bægerbladene budte, elliptiske eller ovale, kortere end den ovale Kapsel. 4-10. Ø. Var. «, viilgaris. Stængelen fiin, Stovdragere 3 — 5; Kron- bladene alm. kortere end Bægeret. |5, neglecia Koch; (S. neglccta Whe, Rchb. 4905; Al- sine media decastemon H. 349; F. D. 438.) Hoiere og kraftigere, med noget kjodfulde Blade; Kronbld. omtrent af Længde med Bæg. ; 10 Stovdragere. Alm. Ukrud overalt paa los, især dyrket Jord; ^, især paa fugtige Steder i Skove. 594. S. uemoruni L. (Skov-F.) H. 491; Drej. n. 471; F. D. 271; Rchb. 4906; H. N. VI, 28. Stængelen fra en krybende Rodstok opret, alsidigt haaret (idetmindste foroven); bladene hjerteformede eller ægformede, tilligemed Bladstilken randhaarede, de iivcrste Par stilklose; Blomsterne i endestillet Qvast; Blomsterstilkene duunhaarede, for Blomstringen nikkende, efler samme udspærrede; Bladene ved Blomsterne grcinne; Bægerbladene elliptiske, halvt saa lange som de næsten til Grunden klovede Kronblade^ kortere end Kapselen. Bid. meget tynde. |— |. Tj. I Lovskove sporadisk, men ikke sjelden, bemærket i alleProvindser. IV. Pentagynia, 18. Agrostciiiiiia. Klinte. 595. A. Cithago L. (Almindelig K.) H. 511; Drej. n. 480; F. D. 576; Githago segetum Desf., Rchb. 5132. Bladene og Bæger fligene linieformede, de sidste dobbelt saa lange som det ægformede, lO-nervede Bægerror, Hele PI., især Bæg., langhaaret. Froene store, knudret-nie. Kr. viol. 6—7. O. Alm. Ukrud i Vintersæden. Lychnis. X, 4. 275 19. Lychnis. Trævlekrone. 596. L. flos cuculi L. (Eng-T.) H. 512; Drej. n. 482; F. D. 590; Rchb. 5129. Stængelen furet; Bladene smalt lancetformede; Blomster- standen qvastformet i Spidsen af Stængelen og de modsatte Grene; Bægeret Idokkeformet, med korte, spidst triangel- formede Tænder; Kronbladene dybt haandformigt klovede i 4 linieformede Flige; Bikronbladene sylformede, hindeagtige; Kapselen oval-kugleformet; Frugtholdercn meget kort eller 0. 1—2' hoi. Stgl. ru og beklædt med fjerne, nedadvendte Haar. Kr. ros., sjeldnere hv. 6—7. 7J. Alni. paa Enge. 20. Viscaria. Tjærenellike. 597. V. purpurea [Wimm. Fl. v. Schles. p. 67.] (Almindelig T.j Lychnis Viscaria L., H. 512; Drej. n. 481; F. D. 1032; Rchb. 5131. Stængelen opret, glat, under Ledene morkrod-klæbrig, med mangebladede Bladknipper ved Grunden; Bladene lancet- linieformede; Blomsterstanden klaseformigt forlænget, dannet af modsatte, kortstilkede, 3 — 5-blomstrede Knipper; Bægeret tragtformet, med korte, spidst triangelformede Tænder; Kap- selen oval, 1/2 Gang længere end Frugtholderen. V hoi, glat. Stængelbid. ved Grunden uldet-randhaarede. Kr. ros., sjeldnere hv. 5-6. 'y. Paa tone Marker og Bakker, især paa sandig Grund, ikke sjelden og bemærket i alle Provindser, dog sjeldnere i det sydlige Fyen, Loll. og Falst. end i de andre Egne. 21. Melandriuni. Praglstjerne. a. Stovtraadene ved Grunden haarede; 5 Grifler, Blomsterne tvebo, 598. M. diurnum [Fr., Lychnis Sibth. fl. oxon*. p. 145] (Dag-P.) Rchb. 5126; Lychnis silvestris Rafn II, 790; H. 513; Drej. n. 484; F. D. 2172; L. dioeca «, L. De nedre Blade omvendt-ægformede eller elliptiske, lang- stilkede, de ovre ægformede eller elliptiske, stilklSse; Blom- sterstanden en endestillet Qvast; J Bægeret ægformet eller 18* 276 Melandriiim. X, 4. elliptisk, med triangelformede Tænder; Kapselen ægformet- oval, med tilbagerullede Tænder; Frugtholderen meget kort eller 0. Hele PI. langliaaret, Haarene uden Kiiller; Kr. mork-ros., aaben om Dagen og uden Lugt. 5—6. 7|. ^j cxpallens, Kr. blegrod eller hv. Ved Aabredder, i fugtige Kratskove, ikke sjelden (mindre hyppig i det sydlige og vestlige Sjæl!.) /5, Sj. Ordrup! J. Vede! 599. E vespertinum [Fr., Sibth. 1. c] (Aften-P.) Lych- nis pratensis Rafn 792; H. 514; Drej. n. 483, L. dioeca /?, L., F. I). 792; Rehb. 5125. Bladene elliptiske eller lancetformede, de nedre kort- stilkede, de ovre stilklose; IHomsterstanden en endestillet, fjerntblomstret Qvast; $ Bægeret ovalt, f Rseg. opblæst-æg- formet, med forlænget-linieformede Tænder; Kapselen kugle- formet-ægformet, med oprette, i Spidsen svagt udboiede Tænder; Frugtholderen 0. Stgl. og Bid. korthaarede, Blomsterstilke og Bæg. kirtelhaarede; Blst. storre end hos foreg., vellugtende, udspringe om Aftenen. Kr. hv. 6-9. 7j. Ved Gjærder, paa Græsmarker og hoie Enge alm. b. Stovtraadene glatte; 3 Grifler; Blomsterne ^. 600. M. uoctiflorum [Fr. Bot. not. 1842 p. 170] (Nat-P.) H. N. IX, 37; Silene L., F. D. 2470; Rehb. 5063. De nedre Blade omvendt-ægformede, kortstilkede, de ovre lancetformede eller elliptiske, stilklose; Blomsterne i ende- stillet, fjerntblomstret Qvast; Bægeret for Udspringningen valse- formet, mod Frugtmodningen elliptisk, med forlænget-sylfor- mede Tænder; Kapselen ægformet med tilbageboiede Tænder, 6 — 8 Gange længere end Frugtholderen. Hele PI. klæbrig -kirtelhaarel; Kr. blegt-kjodfarvet; vellugtende, aabner sig om Aftenen. 7—9. Ø. Ukrud mellem Sæden, ikke alm. og oprindelig indfort: Sj. Hillerod Ladegaard (A.Rafn), Taarbæk (15), iMarker mellem Svanemollen og Kalk- brænderiet ! Bakkehuset ! Amager paa fl. St. f. Ex. Sundbyvester, Kastrup ! Cerastiiim. X, 4. 277 2S. Cerastiiim. Iloiisetariu. (Kronbladene hos alle Arterne hvide), a. Enaarige. Hele Planten doer efter Frugtmodningen. 601. C. tetrandruni [Curt. fl. lond. fase. 6 t. 31.] (Fire- hannet H.) H. II, 187; F. D. 2117: Esmarcliia cerasloides Rchb. 4954. De nedre Blade spadeformede, de ovre elliptiske; Dæk- bladene heelt gronne, bredt ægformede; Blomsterstilkene 2 — 3 Gange saa lange som Bægeret, efter Afblomstringen tilbage- boiede; Stovdragere og ovrige Blomsterdele 4. Klæbrig-kirtelhaaret. 5. I Sandklitterne paa Mano og den nordlige Deel af Sylt (N.). 3 Anm. Denne Art er niaaskee en Form af C. glutinosam [Fr. nov. p. 132; H. N. IV, 34, cfr. Hartm. Skand. fl. 5 Uppl. p. 133], som ad- skilles ved en kraftigere, stærkt klæbrig Stængel, Blomsterstilkene efter Afblomstringen udstaaende, senere oprette, 5-delelige Blomster med 10 Stovdr. ; men denne er saavidt mig bekjendt, ikke funden i Danmark. 602. C. seniidecaudrum L. (Femhannet H.) Fr. nov. p. 134; H. 517; Drej. n. 490; F. D. 1212; Rchb. 4968. Slængelen fiin; Bladene ovale eller elliptiske med kort Spids, de nedre omvendt -ægformede, korlstilkede; Blomster- stilkene efter Afblomstringen tilbageboiede, efter Frosprednin- gen oprette, 2 — 1 Gange længere end Bægeret; Dækbladene med en hvid hindeagtig Rand; Bægerbladene længere end Kronbla- dene, med en bred, hindeagtig, i Spidsen gnavet-tandet, glat Rand; Stovdragere 6', Kapselen ret eller i Spidsen svagt boiet, neppe dobbelt saa lang som Bægeret. 5—6. En meget foranderlig Art i Henseende til Beklædningen, Bladformen, Blomsterstanden o. s. v. a, vulgare. Hele Planten graaagtig-duunhaaret. . /?, viscidum Fr., H. N. I, 39; C. viscosum H. 516; F. D. 1211, C. glutinosum Rchb. 1. c. (ikke Fr.) Planten, især Blomsterstilke og Bæger, klæbrig-kirtelhaarede. Alm. paa torre Marker, Steengjærder o. s. v. (saavel a som /S). Anm. Den glatte Form — macilentum, Fr. nov. p. 135 (Aspegr.) er mig ikke bekjendt at være funden i vor Flora. Paa sandige Marker ved Ronne (Bornh.) fandt jeg en Form med korte, (neppe over flange), stærkt grenede, udstrakte Stængler, Bæg, ogDækblade med meget smalt hindeagtig Rand: Blomsterstilke neppe længere end Bægeret, Kap- 278 Ceiastium. X, 4. selen dobbelt saa lang soni Bægeret, Planten oventil svagt kirtelhaaret. Denne horer maaskee til C. pumilum Curt. , hvilket jeg dog paa Grund af Mangel paa blonisterbærende Expl. ikke er i Stand tU med Sikkerhed at aCgjore (Arterne af denne Afdeling i vor Flora fortjene en nærmere Eftersogning og Undersogelse). 603. C. yiscosuni L. (Opret H.) Fr. nov. p. 128; F. D. 1931; C. ovale Pers., H. 516; C. glomeratum Thuill., Drej. n. 487; C. vulgatum Rchb. 4970. Stængelen opret eller opstigende ; Bladene rundagtigt- ovale med en meget kort Spids, de nedre omvendt^ægfor- mede; Blomsterne i sammentrængt Qvast; Blomsterstilkene kortere end eller af Længde med Bægeret, efter Afblom- stringen udstaaende, tilsidst oprette; Dækbladene heeli grijnnQ; Bægerbladene paa Ryggen og i Spidsen haarede, de ydre med, de indre uden hindeagtig Rand, omtrent af Længde med de ved Grunden randhaarede Kronblade; Kapselen bue- krummet, neppe dobbelt saa lang som Bægeret. Bid. bleggronne, tilligemed Stgl. beklædt med lange, udstaaende Haar (eglandulosum Koch), undertiden, især oventil, med Kirtelhaar. Kapselen glindsende straaguul. 5 — 8. 0 eller laaskee hore nogle af Voxestederne fra foreg, herhid). T 15. Batraohium. Fropeber. a. Alle Bladene haandlappede, Frugtbunden glat. 716. B. hederaceuin [Fr. mant. 3 p. 54.] (Vedbend- bladet F.) Ranunculus L., H. 622; Drej. n. 552; Gren. > 15. Liinåria L. Skulpen oval-kredsrund eller elliptisk, flad- trykt; Frcistrængene tilvoxne til Skillevæggen; de 2 Bæger- blade ved Grunden sækformigt udvidede. oO 16. Draba L. Skulpen elliptisk, fladtrykt-hvælvet; Fro- strængene frie. oo 17. Nasturtium R. Br. (Fr.) Skulpen linieformet, elliptisk eller kugleformet, Klapperne hvælvede; Frostrængene frie. ©o 2. Orden. SiUqiiosa [Langskulpede). A. Skulpen uopspringende eller deelt paatvær s. 18. Råphauus L. Skulpen ved Tværskillevægge afdeelt til en Ledskulpe med mangenervede Klapper; Griffelen for- længet. (^ B. Skulpen opspringende paalang s» a. Arret 2-fliget, med oprette, i Spidsen samnienstodende Flige. 19. Hésperis L. Skulpens Klapper nervede. Froene i 1 Rad. oQ b. Arret udeelt eller 2-lappet, med budte, frastaaende Lapper. aa. Skulpens Klapper 1— 5-nervede. u. Froene ligge paa hver Side af Skillevæggen i 2 Rader. 20. Turritis L. Skulpen linieformet, tveægget, med 1 Rygnerve, o o 24* 373 XV, 2. /?. Frøene i i Rad. ci((. Skulpens Klapper 1-nervede. ' Griirulcn korl. 21. Arabis L. Skulpen fladtrykt-hvælvet; Froene aflange eller ovale (Kronbld. hv. eller rodlige}, oo*') 22. B.irbaréa R. Br. Skulpen tveægget eller 4-kanlel; Froene fladtrykte, nætformigt-punkterede (Kronbld. gule) oO 23. Krysimimi L. (part.) Skulpen 4-kantet; Froene aflange, jævne (Kronbld. gule). o() *•■■ GiilTelen forlængel. 2i. Bråssica L. Skulpen trind; Froene kuglerunde, jævne eller flint punkterede (Kronbld. gule). o>> ^/3. Skulpens Klapper 3 — 5-nervede. 25. Sinapis L. Skulpen trind, med forlænget Grifi'el, til- voxet til Skillevæggen; Froenekuglerunde (Kronbld. gule). ^ 26. Sisymbrium L. (part.) Skulpen trind eller fladtrykt- tveægget, med kort eller ingen Grifi'el; Froene aflange, flint punkterede (Kronbld. gule). o() 27. Alliåria Andrz. Skulpen 4-kantet med kort Griffel; Froene aflange, stribede paalangs (Kronbld. hv.). o() bb. Skulpens Klapper nervelose. 28. Dentåria L. Skulpen fladtrykt, med elastisk tilbage- rullede Klapper; Skillevæggen svampagtig; Froene i 1 Rad; Frobladene foldede, oo 29. Cardamiue L. Skulpen fladtrykt, med elastisk til- bagerullede Klapper; Skillevæggen hindeagtig; Froene i 1 Rad; Frobladene flade, oO Nasturtium. Skulpen hvælvet (15, 1). ^) Flos Arabis Thaliana, som if6lj?e 1-nervede Klapper og dvrige Kjendetegn horer til denne Slægt, er Kimen oftest( o) Senebiera. XV, 1. 373 I. Siliciilosa. I. Senebiera. Ravuefod. 814. S. Corouopus [Poir. ene. 7, 76] (Liggende R.) Drej. n. 641; Rchb. fl. germ. II, 4210; Cochlearia L., F. D, 202; Coronopus Ruellii Gartn., H. 707. Mangestænglet med nedliggende, til Jorden tiltrykte Stængler] Bladene enkelt eller dobbelt fjersnitdeelte med linieformede Afsnit; Blomsterstanden klaseformet, kortere end Bladene; Skulperne nyreformede, tilspidsede af den vedbli- vende Griffel j nætformigt rynkede, i Randen straaleformigt stribede og takkede. Kr. hv. 7-8. 0. Ved Strandbredder, paa Byggepladser, Gader og lignende Steder: ikke sjelden i i^Iarskegnene paa Slesvigs Vestkyst (16); fra JylL og F. ere ingen Voxesteder mig bekjendle, i de ovrige Provindser sporadisk: S/. Finderup Præstegaard I Soro Gader! ]\i)rrefælled v. Kbhavn ! Toin- merpladserne paa Christianshavn (Dr.), Amager Fælled: Kastrup! Nyord (9), Loll. V. Aunede (Rostrup); Bornh. alm. ! Christianso (H.). Z. ^eslia. Riindskiilpe. 815. N. paniculata [Desv. journ. bot. 3, 162] (Toppet R.) Drej. n. 656; Rchb. 4291; Myagrum L. , F. D. 204; Rapistrum Gartn., H. 692. bladene lancetformede med piilformet, halvt-omfattende Basis, heelrandede eller utydeligt tandede, rue; Blomsterne i enkelte eller til en Top samlede Klaser*); Blomsterstilkene fine, udstaaende; Skulpen rynket. Kronbld. gule. 6—7. Ø. Ukrud mellem Kornet: paa Bornh., Moen, Falst., Loll. og SydsjælL alm., i de andre Egne sporadisk (Fra Jyll. har jeg ikke seet Expl.). I* 3. Buiiias. Takkeklap. t816. B. orientalis L. (Orientalsk T.) H. 710; Drej. p. 216; F. D. 1651; L. Herb. IV, 79; Laelia Desv., Rchb. 4162. De nedre Blade lyreformet-hovlformede, de ovre lancet- formede, tandede; Blomsterne i en enkelt eller flere til en *) Klasen er, ligesom hos de fleste Arter i denne Klasse, for Blom- stringen halvskjærmformigt sammentrængt. o»vÆ Bunias. XV, I. Top samlede Klaser, med opret-aabnc Blomsterstilke ; Skul- perne skjævt ægformede, knudret- tandede, med vedblivende Griffel 2—4' hoi. Bid. var. i Indskjæiing-. Kr. gule. 6 — 8. l^. Paa Græsmarker omkring beboede Steder, oprindelig indfort fra Rusland, men nu paa enkelte Steder alm., da den udbreder sig meget stærkt, f. Ex. SJ. Humlebæk (1), Bastionerne mellem O. og N. Port ved Kjobenhavn! F. Rodkilde! Svendborg (H.) ; J. Kolding C2H},S7. Flens- borg (Stisgaard). I* 4. Cakile. 8traiiflseiiiiep. 817. C. maritinia [Scop. n. carn. 2, 35] (Tykbladct S.) H. 709; Drej. n. 637; F. D. llGiS; Rehb. 4158; H. N. III, 19; Bunias Cakile L. Bladene fjersnitdcelte, med linieformede, budte, rendede, tandede Afsnit; Blomsterstilkene korte, tykke, udspærrede. Bid. kjodfulde, glatte. Kr. lysrod, sjeldnerc hv. 7—9. Ø. /?, integrifolia Hornem. F. D. 1583; Bladene atlange, uregelret -budttandede. Ved Strandbredder paa den sandige Havstok, alm. udbredt. /S, J. mellem Ribe og Kjærgaard (H.) 5. Ciambe. KlOftiiaal. 818. C. maritima L. (Strandkaal). H. 710; Drej. n. 638; F. D. 316; Rchb. 4161. Bladene bugtet-fjerlappede med uregelret bolget-tandede Lapper; Blomsterstilkene opret-aabne, forlængede; Arret sid- dende. 2' hoi. Hele PI. blaadugget, kjodfuld, glat. Kr. hv. 6-7. 7j. Paa den sandige Havstok, bemærket i alle Provindser (undt. Bornh.) hyppigst ved Kysterne af Ostersoen og paa enkelte Steder i Mængde, f. Ex. Veiro ved Samso (H.), Seiero (21), Sprogo! Æro (H.). 6. Teesdalia. Flipkrave. 819. T. nudicaulis [R. Br. H. Kew. ed. 2, 83] (No- genstænglet F.) Drej. n. 639; Rchb. 4189; H. N. 1, 31; Iberis L., H. 707; F. D. 323. Bladene rosetteformigt samlede ved Grunden, lyreformigt fjersnitdeelte; Stænglerne (alm.) flere, den midterste opret, bladlos. Sidestænglerne opstigende, med smaae, lancetformede Teesdalia. XV, 1. 375 Blade; h'vonbladene uligestore. Skulpen oval-kredsformet, ud- randet. 1-4'' hoi. Kr. hv. 4-6. © Paa hoie o^ torre, især sandige Marker alm., sjeldnerepaa Lolland- Falster end i de ovrige Egne. 7. Lepifliiim. Karse. a. Skulpen vinget, udlandet. aa. Blomsterstilkene ved Frugtmodningen tiltrykte, Frobladene 3-lappede. 820. 1. saliTum L. (Have-K.) H. 699: Drej. p. 217; F. D. 1701: Rchb. 4212. Bladene enkelt eller dobbelt fjersnitdeelte, de nedre med tandet- lappede, de ovre med udcelte, linieformede Afsnit; Skulperne ovale, overalt vingede; Grifjelen meget kort. PI. glat. Stgl. ofte overtrukken med en blaa Dug. Blst. smaae, Kr. liv. Bid. have en behagelig skarp Smag. 6—7. Ø. Ukrud mellem Sæden, især Hursæd, f. Ex. ved Kolding (28), i Ei- dersted, Sandklitterne paa Kom6 (16). Forekommer desuden som for- vildet omkring Haver, hvor den dyrkes som Salatplante. bh. Blomsterstilkene ved Frugtmodningen udstaaende. Frobladene hele, 821. L. ruderale L. (Stinkende K.) H. 700; Drej. n. 643; F. D. 184; Rchb. 4215. Rodbladene fjerlappede, tidligt affaldende, de nedre Stæn- gelblade fjersnitdeelte, de ovre udeelte, linieformede; Eron^ blade oftest O, Stovdragere 2; Skulperne kredsrundt- ovale, i Spidsen smalvingede; Griffelen utydelig. PI. glat, meget grenet, ubehageligt og stærkt lugtende, 6—8. Ø. Omkring Byer, især hjobstæder, paa Byggepladser, ved Mure, fun- den i alle Provindser sporadisk, i enkelte Egne hyppig f. Ex. SI. paa Digerne i Marsken, i det sydl. LolL, Sj. omkring Kbhvn. 822. 1. campestre [R. Br. H. Kew. ed. 2, IV, 465] (Salomons Lysestage) Drej. n. 642; Rchb. 4214; Thlaspi L., H. 701; F. D. 1221. Bladene graaagtigt-duunhaarede, de nedre bugtet -fjerlap- pede, omvendt-ægformede eller ovale, stilkede, de ovre tan- dede, piilformede, omfattende ; Skulperne ægformede, i Spid- sen bredvingede, vablet-punkterede; Griffelen kort. Q-^g Lepidium. XV, 1. i/o—l' h5i, enkelt eller alm. i Spidsen grenet; Blst. smaae, Ki. h\. 6—7. Ø. jPaa dyrkede Marker og ved Gjærder, paa Leer- eller Kalkgrund: paa 0erne i de fleste Egne alm., sjeldnere paa Halvoen, især mod S. og V. [ b. Skulpen uvinget, ikke udrandet. r 823. 1. latifoliiuu L. (Bredbladet K.) H. 699; Drej. n. 644; F. D. 577; Rchb. 4219; H. N. IX, 24. Bladene saugtakkede, glatte, de nedre ægformede eller elliptiske, langstilkede, de ovre æg-lancetformcde, kortstilkede; Blomsterne i Top med tætblomstredc Grene; Skulperne ovale, duunliaarede. Arret siddende. Omtrent 2' hoi, Blst. meget smaae, Kr. hv. 7—8. 1\. Ved Strandbredder i leret Marskbund: paa 0erne fra Moen til Æro ikke sjelden, i de andre Egne sparsom: S/. E] horn i RoeskiLde Fjord (Kyll., Schlichtkr.), Tommcrpladscrne ved Kblivn. (I>r.), Kastrup paa Amager! Tappernoie (H ) og Evenbro ved Præsto ! F. Hofmanjgave (H.); J. Varde Aaes Udlob ved Hjerting (16); SI. Hoptrup (28). *. 8. Thlaspi. Peugeiirt. 824. T. arreuse L. (Almindelig P.) H. 701; Drej. n. 640; F. D. 793; Rchb. 4t81. Rodhladene omvendt- ægformede, stilkede. Stængelbladene elliptiske, med den piilformede Basis halvt-omfattende, tan- dede; Blomsterstilkene udspærrede eller opstigende; Froene stribet -rynkede. Hele PI. glat, V2-I' hoi. Kronbld. hv. 5-7. Ø. Paa Brakmarker og mellem Sæden et alm. Ukrud. 9. Capsella. Hyrdetaske. 825. C. biirsa pastoris [Moench. meth. 271] (Almindelig H.) Drej. n. 645; Rchb. 4229; Thlaspi L., H. 702; F. D. 729. Rodbladene lyreformet-tandede, halvfinnede eller fjersnit- deeltc; Slæng clbladene lancetformede, heelrandede eller tan- dede, med piilformet Basis ; Blomsterstilkene mod Frugtmod- ningen udspærrede. V2~l' hoi, mere eller mindre duunhaaret af stjerneformede Haar. Kr. hv. 4—9. Ø. (Var. betydeligt i Henseende til Hoiden, Bladenes Indskjæring o. s. v.) Paa Marker, i Haver o, a. dyrkede Steder meget alm. 377 10. Caiiieliiia. Dodder. 826. C. foetida [Fr. mant. 3, p. 70] (Hundehor) Mya- grum sativum F. D. 1038. Bladene lancctformede, heelrandede eller tandede, ved Grunden smalere, piilformede ; Blomsterstilkene mod Frugt- modningen slapt nedhængende: Skulperne omvendt-hjertefor- mede eller næsten kugleformede, punkterede, i Spidsen ind- trykte, med kort Griffel, Kr. bleoguu). 6-8. Ø. Almindeligt Ukrud mellem Hor. 827. C. deutata [Pers. syn. 2 p. 191] (Fligbladet D.) Fr. S. veg. Se. p. 1.52; Rchb. 429 J:; H. N. VII, 21; C. saliva dentata H. 691. Bladene halvfinnede eller tandede; Blomsterstilkene mod Frugtmodningen aabent-udstaaende; Skulperne omvendt- æg- formede med en smal Rand, jævne, i Spidsen ikke udran- dede; Griffelen længere; forovrigt som foreg. Kr. guul. Skulpens Klapper haardere end hos foreg. 6—7. Ø. a, pinnatifida (C. pinnatifida Horn, h. hafn. 2., p. 598; C. dentata F. D. 1824) Bladene dybt halvfinnede. /?, integrifolia (C. sativa Fr. mant. 3, p. 72; H. N. VII, 20) Bladene heelrandede eller svagt tandede. Forekommer som Ukrud mellem Hor og anden Vaarsæd, men sjeld- nere end foreg., f. Ex. «, F. Faaborg (15); J. Leerbæk ved Veile (1), Kolding (28 !j; SI. Rodding (16). ^, alm. paa Bornholm! 11. Cochlearia. Kokleare. 828.. C. danica L. (Dansk K.) H. 704; Drej. n. 648; F. D. 100; Rchb. 4257; H. N. IV, 35. Stænglerne nedliggende eHer opstigende; Bodhladenelaug- stilkede, hjerteformet-spydformede. Stængelbladene kortstilkede, æg -triangelformede eller rudeformede, 3 — 5-lappede; Kron- bladene omtr. af Bægerbladenes dobbelte Længde; Skulperne ægformede eller ovale, med kort Griffel. Kr. hv. 5—6. 0. (Bid. hos denne og de folg. Arter glatte, kjod- fulde, af en behagelig, skarp Smag). /?, integrifolia Drej. Bladene rundagtige, heelrandede. Ved Strandbredder i Sandet og mellem raaden Tang, ikke sjelden ^, med Hovedarten, f. Ex. A al holm i Isefj orden (Nolt.) 378 Cochlcaria. XV, 1. 829. C. aiiglica L. (En-clsk K.) IL 701: Drej. n. 619; F. D. 329; Uchb. 4258; H. N. X, 35 (var.) Stængelen opstigende cllcr opret; Rodbladenc langstilkede, ægformet-ovale, ved Grunden afrundede ; Stængelbladcne stilk- losc^ haht-omfaltende, elliptiske eller rudeformede, bugtet- tandede; h'ronbladene omtrent af IJægerbladenes 3-dobbeUe Længde; Slculpcrne elliptiske med middelstor Griffel, Kr. hv. Froeiie ointr. dobbelt saa store som hos de andre Arter. 5-6. 0. Ved Strandbredder, sjeldncre end foreg, og folg., f. Ex. SJ. Onio (L5), Oxholm i Isefjordcn (9), Dragor (11), Salthobn ! Moen ved Noret (27); Lo//. Bjerremark (5), Saltvig (Hostr.); F. Svendborg (IL), Ilof- mansgave (18); J. Estruplund (H.), llolmcne i Randers Fjord (7), Kol- ding Fjord (28); SI. Gliicksborg (Hansen), Husum o. fl. St. i Marsken og paa Halligeinc (IV.) *1 Anm. Denne Art beskrives alm. med forlænget Griffel, men hos de af mig undersogte Expl. er Griffelen kun lidet længere end hos foreg, og folg. (omtr. 'A; af den fuldvoxne Skulpes bængde). Mellem Arterne i denne Slægt er det vanskeligt paa Papiretat drage nogen fast Grændse, og stundom synes de ogsaa i JNaluren at sammenflydc, da næsten alle de angivne Kjendetegn ere Forandring underkastede; men de have dog h^ er sit ciendommeligc Udseende, og i deres typiske Former ere de me- get forskjellige. 830. C. officinalis L. (Læge-K.} FL 703; Drej. n. 650; F. D. 135; Rchb. 1260; H. N. XIH, 50. Stænglerne oprette eller opstigende; Rodbladene langstil- kede, spydformet-nyreformede ; Stængelbladene stilklosc^ halvt- orafattende (de nedre ofic kortstilkede), ægformet- elliptiske eller rudeformede, bugtct-tandedc eller lappede; Kronbladene omtr. dobbelt saa lange som Bægerbladene; Skulperne oval- kugleformede, med kort GrilJcL , . Alm. hoiere, men spædere, med mindre Kr., Skulper og Froc end foreg. Kr. hv. 5 — 6. 0. Ved Strandbredder, funden i alle danske Provindser, men ikke over- alt alm. .Meget udbredt og hyppig omkring hefjorden. 12. Alyssiiiii. KrogiiaaL 831. A. calyciiumi L. (Stivbægret K.) IL 697; Drej. n. 617; F. D. 1701; Rchb. 4269; H. N. 1, 29. Stængelen fra Grunden af grenet, med opstigende Grene', Bladene tætsiddende, hcclrandede, de nedre omvendt- ægfor- Alyssum. XV, 1. 379 mede, de ovre laiicel-spadeformede ; IHoinslcinc i valsefor- mede, maiigeblomstredc Klaser fra Spidsen af Grenene; Bæ- (jcrblachnc vedblivende, i S])id.sen skjæf,^liaarede, omtrent halvt saa lange som den kredsrunde, liva'lvede, i Spidsen ind- trykle, i Hånden small vingede Skulpe, 3—8" lioi. Ilelc IM. hvidjfiaa af stjcnieformede Haar. Krbld. bleg- gule (i visnet Tilstand hv.) ■] — *;. Ø. Paa tone i\!arkcr of? Bakker, ved sandiije Sobrcddcr, sjelden: Sj. Nordbrcdden af Tiisso lipefor Veien til llalleby! en Kjæmpeboi mellem Klæsenboijj Kro ojj I^cdreborij (19), Bakker inelicni Yderliolms Kro o98. 9. repeos L. (Mark-K.j O. anensis (L.). Sm. Engl. Fl.: Fr. S. Veg. Se. p. 462: H. X. X, 46: O. spinosa L. (tildeels). H. 7o7 : Drej. n. 710 ftildeels): F. D. 7S3? O. procurrens WaUr. Rodstokken krybende: Stænglerne nedliggendf eller op- stigende, alsidigt haarede af klæbrige Haar: Grenene oftest tornede; Bladene enkelte eller de nedre 3-koblede. Smaa- bladene bredt-ovale, saugtakkede. kirtelhaarede. især paa l'n- derfladen: Axelbladene bredt-ægformede : Blomsterne enlige i Bladhjornerne: Ballerne kortere end Bægeret. 2 — '4-froede: Froene som hos foreg. Kr. som hos foree. 7—%. k- En meget foranderlig Plante, dens vigtigste Former ere: /?. mitis (O. spinosa «. L. Sp. II: H. X. X. 45,1 Gre- nene uden Torne. Blomsterne ofte parviis samlede. 410 Oaonis. XVII, 3. /'. spinon^^ima! (Bot. Foren. Catal.) Tornene stærke, otte grenede; Bladene rundagtigt-o\^Ie, tilligemed Blomsterne mindre end hos a. Ved Gjæider, paa Heder o^ saavel dyrkede som udyrkede Marker, alm. udbredt i Danmark, i, med Hovedarten, sjcldnerc; y, paa Sand- bakker: J. Kollerup X V. for Aarhuus! Sj. Beks Kro ved Tiisso ! Bornh. Sandvig! S99. 0. hircina [Jacq. hort. vind. I. 10. t. 93] (Stin- kende K.) Drej. n. 712 : F. D. J5>1; H. N. X. 47: O. ar- vensis Retz., H. 7oS. Stængelen opret eller opstigende, tilligemed de tornlose Grene alsidigt klæbrig-laaden ; Bladene 3-koblede. Smaabladene elliptisk-ovale, saugtakkede; Axelbladene ægformede; Blom- sterne parvise i Bladhjornerne, samlede til Klaser i Spidsen af Stængelen og de ovre Grene; BæUen kortere end Bæge- ret, -1 — o-froet. Froene som hos foreg. Storre i alle Dele end de fore«^. Hele PI. stærkt klæbrig- haaret, af ubehagelig Lugt. Kr. som bos foreg. 7. f?. Paa hoie Enge og ved Gjærder, funden i alle Provindser. men i man^e E^jne sporadisk o? ikke alm. Hyppig paa Bornh. ! i Lollajtds vestlige Deel! og i Jyll. >'. for Liimfjorden. 9. Anthyllis. Rundbælle. 900. .4. vulneraria L. (Guul R.i H. 75S; Drej. n. 713: F. D. 988: H. >. X. 4S: L. Herb. 111. bl. Bladene uligefinnede, ^^maabladene linieformet-ovale eller eUiptiske, Endebladet storre end Sidebladene; Blomsterne i 2 tæt samlede Hoveder i Spidsen af Slængelen, omgivne af tingerdeelte Dækblade. 4—10'' hoi. | — 7. :|. Stgl. og Bid. paa Underfladen tiltrykt-silke- haarede; Bæg. filtet, var. hvidt, næsten solvglindsende og (især i Spid- sen) rodviol. ; Kr. lysere eller morkere guul, var. ^. rubriflora DC. Kronerne morkt hoirode. Stænglerne alm. lavere og mere adstrakte. Paa torre, sandige eller kalkholdige Marker og Bakker, ved Veic o. s. V. alm. ^, Bornh. langs Ostkysten fra Kobbe-Aaen til Randklove- skaar (19). 10. Ornithopiis. Fiis;leklo. 901. 0. perpusillus L. (Liden F.) H. 772: Drej. n. 735: F. D. 730: H. >. II, 49: L. Herb. II. 40. Oniithopns. XVII, 3. 41 i Mangestænglct; Stænglerne udstraklo: Bladene 6 — 12- parrede med ovale Sraaablade; BlomstersHlkene længere end Bladene. 2 — 4-blomstrcde; Ledbællernc seglformigt krummede. Ledene stribede paalangs. 3 — 10 ' hoi; Sljjl. fine; Kr. liden, hv. med rode Striber. 6-7. Ø. Paa tune, sandipe Marker: alm. paa Hahden; i Fyen hist og her i Bakkepartiet (.,de fyenske Alper") fra .Middelfart til Svendborg; Thor- seng ved Bregninge! længere mod O. sjelden: Sj. Præsto (H.) ^ 11. Onobrvchis. Esparsette. t 002. 0. satka [Lam. fl. fr. 2. p. 652] (Foder- E.) Drej. p. 212; Iledysarum Onobrychis L., H. 773; F. D. 2243. Bladene mangeparrede, med elliptisk -ovale eller lancet- formede, braadspidsede Smaahlade; Axclbladene hindeaglige, sammenvoxne og modsatte Bladet, med ægformede, sylspid- sede Flige: Blomsterne i Klaser; Bægerruret kort, Bægertæn- derne sylformede (den nedre kortere end de ovrige), læn- gere end Kronens Vinger; Bællen omvendt -ægformet, med kjiilformet. tornet-tandet Rygscim. 1 — 2' hol. Kr. ros. med morkere Striber. 6 — 7. 7|. Har stundom været dyrket som Fodervæxt. og er derfra forvildet, f. Ex Sj. Kalundborg, Amager (H.), Stevns Klint ved 31andehoved (9): S/. (H.). ^ 12. Astragalus. Astragel. 903. A. hvpoglottis L. (Dansk A.) H. 777; Drej. n. 731; H. N. XI. 49; L. Herb. I, 15; A. danicus Retz.; A. are- narius F. D. 614. Rodstokken grenet, med udstrakte eller opstigende Stceng- ler; Bladene S — •12-parrede5 Smaabladeuc paa de nedre Blade ægformet-ovale, udrandede, paa de ovre lancelformede; Axel- bladene forneden (omtrent til Midten) sammenvoxne og mod- satte Bladet; Blomsterstilken længere end det stoltende Blad, oventil tilligemed Dækbladene og Bægeret tiltrykt-haarede af sorte Haar; Bælterne æg-hjerteformede, langhaarede, rette og stilkede ved en kort Frugtholder^ som under Blomstringen er halvt saa lang som Frugtknuden. 412 Astragalus. XVII, 3. Sig]. 2—6" lan2 — V hoi, bleggron. Kr, smukt guldgule, tilsidst blegbrune, 7-9. O. /?, brevipes Drej. Grenene opret-aabne, Smaabladene oval -lancetformede, Blomsterstilkene kortere end det stot- tende Blad. Ved Veie og paa Græsmarker: i det nordostlige Sjæll. hist og her, sjeldnere i de andre Egne af Landet: Sj. Holbek (15), Gyrstinge! Borod ved Soro! F. Kirkeby (12); SI. Rodding, Husum (16). — /S, ved Teglbrænderiet mellem Farum og Slangerup (16). I* Anm. 1. T. spadiceum L. (H. 786 ; H. N. III, 37) adskilt fra foreg, ved de ovre Blade modsatte. Bægertænderne langhaarede. Blomsterne til- AOQ Trifoliuni. XVII, 3. sidst sodfarvede, er ikke hidtil funden i vor Flora, men derimod i Holstccn. Anm. 2, Da de Linneiske Skjelnemærker ikke ere de samme, som nu benyttes til Adskillelsen af de 4 foreg. Arter, og cfterat de fleste Forlf. ere eni^c i at ansce den under Nr. 940 opforte som en egen Art, er der med Grund yltret Tvivl om Anvendelsen af de linneiske Navne T. filiforme, procunibens og agrariuni. Saavel fordi jeg anseer dette Sporgsmaal mindre vigtigt for denne Bogs Oiemed som fordi Sagen endnu forekommer mig uafgjort, har jeg imidlertid indtil videre beholdt de alm. vedtagne Navne og kun i Synonymien gjort opmærksom paa den af Godron (1. c.) o. Fl. foreslaaede Ombytning af Navnene. b. Smaabladenes Sideaarer grenede; Bællen uden Frugtholder; Kron- bladene hvide eller rode. aa. Blomsterne forsynede med Dækblade; Bægerets Svælg nogent; Griffelen jævnt boiet, opstigende. * Trifoliaslrwn DC Blomsterne stilkede; Bægerets Ror ikke opblæst. 945. T. montaimiu L. (Bjcrg-K.) 11.785; Drej. n. 711; F. D. 1172. Stængelen opret eller opstigende; Smaabladene lancet- formede, spidse, med talrige og fremspringende Aarer mod Randen, skarpt og hvast sangtakkcde; Axelhladene lancet- sylformede, jævnt og langt tilspidsede; Blomster hovedet tæt, for Udspringningen fladtrykt, under Blomstringen kugleformet, tilsidst ovalt, paa Blomsterstilke fra de ovre Bladhjorner; Smaahlumsterstilkene V^ af Bægerrorcts Længde, efter Afblom- stringen tilbageboicde; Bægertænderne sylformede, de 2 ovre kortere end den nedre; ^^Bællen l-froet." Rodstokken tyk, træagtig. Stgl., de yngre Blades Underflade og Bæg. haarede. Kr. hv. 7. 7|. Paa Græsmarker og Bakker, sjelden: Bonih. mellem Aakirkeby og Limensgade! Amager (11.) ; Sj. Nymollc (26), en 1161 bag Flaske- kroen (Dr.), mellem Skillingskroen og Kjoge Kro (M. Vahl. i F. I).). 1* 916. T. hybriduiii L. (Fladhovcd-K.) H. 779; F. D. 1706; H. N. VII, 3l3 ; L. Herb. VIII, 152. Stængelen opaVigenåc eller opret; Smaabladene ovale eller rudeformet-omvcndt-ægformedc, budte, med ophoiedc Aarer i Randen, Tiint og mere eller mindre tæt saugtakkede; Axel- hladene æg-lancetformede, jævnt sylspidsede, stribede; Blom' sterhovedet rundagtigt, efter Afblomstringen fladtrykt, paa Blomsterstilke fra de ovre Bladhjorner; Smaahlomster stilkene Trifolium. XVII, 3. 431 efter Afblomstringen tilbageboiede , de indre 2 — 3 Gange længere end Bægerroret; Bægeret randhaaret; Tændin^e syl- formode, de 2 ovre lidet længere end den nedre: .^^HæUen 2-froet." Hele PI. glat. Kr. forst hv., senere smukt ros. 7—8. ^. Paa Græsmarker, sjelJcn og maaskee forst indfort med fremmed Sæd: Sj. Strandbredder ved Kalkbrænderiet! Marker bag Flaskekroen! Uoliolte i Sydsjælland! Bredderne af Soro So! F. Midskov paa Hinds- holm! I" 917. T. repens L. (Hvid K.) H. 7S0; Drej. n. 71.5; F. D. 990; L. Ilcrb. Y, 96. Stængelen krybende; Smaabladene kredsrund-ovale eller omvendt-ægformede, skarpt og tæt saugtakkede, budte eller ud randede; Axelbladene hindeagtige, æg-lancetformede, plud- seligt tilspidsede; Blomsterhovedet forst fladtrykt, siden rund- agtigt, paa forlængede Blomsterstilke fra Bladhjornerne, de indre Smaablomslersiilke af Længde med Bægerroret; Hægcr- tændcnie glatte, lancetformede, de 2 ovre længere, tilsidst til- bageboiede; Bællen 3 — 4-fraet; Kronbladene bvide, tilsidst ofte kjodfarvede, forovrigt som foreg. Blad- og Blomsterstilke undertiden daunhaarede, PI. forovrigt glat; Bladene have ofte en bleg eller bruun, halvmaaneformet Plet paa Midten. 6 — 8. 7j. (En Monstrositet [> phyllanfJmml med Bægerblade og Frugt- knuder omdannede til Blade, de ovrige Blomsterdele mere eller mindre forvandlede, forekommer ikke sjeldent, og især i fugtige Sommere), Paa Enge og Græsmarker, overalt alm. ** Fragarioides. Blomsterne siddende (i Hoved); Bægerrorets Rygside med de 2 ovre Tænder efter Blomstringen hindeagtigt-opblæst. 948. T. fragiferum L. (Jordbær-K.) H. 785; Drej. n. 716; F. D. 1012; H. N. XI, .50; L. Herb. V, 97. Stængelen krybende; Smaabladene omvendt - ægformede eller ovale, budte eller udrandede, mod Randen ophoiet- nervede, tæt og skarpt saugtakkede; Axelbladene hindeagtige, forneden rorformigt sammenvoxne, fra en lancetfoftnet Basis langt sylspidsede; Blomsterhovedet paa forlænget Blomsterstilk fra Bladhjornerne, under og efter Blomstringen kugleformet, omgivet af et raangebladet Siob af Bægerets Længde; Bæge- 432 Trifolium. XVI, 3. reis ovre, opblæste Deel nætformigt-rynket, haaret; Bællen 1— 2-froet. Glat eller svagt haaret. Kr. kjodfarvet. 7—8. TI. Paa Strandenge alni., sjeldnere ved Bredden af Færskvandssoer og ved Veie inde i Landet, f. Ex. Sj. alm. mellem Glostrup og Hersted- oster (12), Tjnstrup So, Soro, Tiis So! * f T. resupinatum L. (Omvendt K.) (Stuim D. Fl. h. 16j Stænglerne grenede, med nedliggende eller opstigende Grene; Smaabladene rudeformct-elliptiske eller omvendt-æg- formede, saugtakkede ; lilomslerhovedcl fladtrykt, efter Afblom- stringen kugleformet, med 10 — 12-deelt, meget kort Siob', opadvendte Blomster', Kronen ros., vellugtende, foriivrigt som foreg. 7—9. Ø. Er oprindelig indfort fra Italien med Ho, der Iiavde tjent til Ind- pakning af Thorvaldsens Arbeider; har siden den Tid aarligt voxet i ftlængde paa Pladserne omkring Thorvaldsens iMusæum, og vil sandsyn- ligviis udbrede sig videre, hvorfor den er anlort her. «1 bh. Blomsterne uden Dækblade, siddende (i Hoved); Griflelen i Spidsen hagekrummet. * Lag opus. Hovederne deels endestillede, deels sidestillede (fra Blad- hjornerne); Kronen omlr. af Bægerets Længde, blegrod eller hvid. Ø. 919. T. arrense L. (Hare-K.) H. 783; Drej. n. 717; F. D. 724; L. Herb. I, 18. Stængelen opret, med oprette eller udspilede Grene; Smaabladene linieformct-kileformede, i Spidsen udrandede, utydeligt tandede; Axelbladene hindeagtige, stribede, den frie Deel borsteformet; Blomsterhovederne ovale, tilsidst valse- formede, ved en Blomsterstilk fjernede fra det stiittende Blad; Bægeret tæt laadent, uden ophoiet Ring i Svælget, Tænderne borsleformede, næsten ligestore, længere end Roret og Kronen. Hele PI. blodhaaret, Axet graaagtigt af de tæthaarede Bægere; Kr. meget liden, hvidagtigt-kjodfarvet. 7-8. Paa torre, især sandige Marker og Bakker alm. udbredt. 950. *T. striatum L. (Stribet K.) H. 784; Drej. n. 721; F. D. 1171; L. Herb. VI, 118. Stængelen opstigende eller opret; Smaabladene paa de nedre Blade omvendt-hjerteformede, paa de ovre omvendt- Trifolium. XVII, 3. 433 ægformede eller kileformede, ovenfor Midten svagt sang- takkede; Axelbladene stribede, ægformede, den frie Deel triangelformet, pludseligt sylspidset; Blomsterhovedeme æg- formede eller ovale, stilklose (o: tæt omgivne af det stot- tende Blad); Bægerroret tæt uldhaaret; Svælget indsnciret af en bruskagtig Ring; Tænderne braadspidsede, mod Spidsen næsten glatte, tilsidst udstaaende, den nedre længere end de ovrige; kortere end Roret og af Længde med eller lidet kortere end Kronen. PI. haaret. Kr. blegiod. 6-7. ^, stricium Drej. Stængelen rank, Smaabladene rude- formet- elliptiske. Paa dyrkede og udyrkedeMarker, saavel paa'Leer- somSandgnind, ikke sjelden: hyppigst paa Hahoens Ostkyst, i Fyen ojj sydl. og vestl, Sjæll. — /3, paa Markeii mellem Charlottenlund og Oresundet (Dr.), Mannehoiene paa Moen (14). *" ■*^' Eutriphyllum UC. Alle Blomsterhovederne endestillede (i Spidsen af Hovedstængelen og Grenene); Kronen meget længere end Bægeret, purp. (undtagelsesviis hv.). '^. 951. T. pratense L. (Rod K.) H. 781; Drej. n. 719; F. D. 989; L. Herb. V, 94. Stængelen opstigende, udeelt eller grenet, med rette Ledstykker ; Smaabladene ovale eller omvendt-ægformede, heel- randede eller svagt tandede, i Spidsen indtrykte eller budte med en Braad; Axelbladenes frie Deel ægformet, pludseligt tilspidset i en borsteformet Spids ; Blomsterhovederne enlige eller 2 famlede, tæt omgivne af det sttittende Blad; Bæger- roret 10-nervet, duunhaaret. Svælget indsnoret af en brusk- agtig, haaret Ring, Tænderne randhaarede, de 4 ovre omtr. ligestore, lidet kortere end Roret, den nedre lidet længere end Roret, ikke naaende op til Vingerne; Bællen opspringende paatværs. Bid. have alm. en halvmaaneformet Plet paa IMidten. Kr. ros., sjeldnere hv. 5—9. P^ sativum Schreb. Storre i alle Dele og mere grenet. ;', parviflorum Bab. Blomsterhovederne aflange, ved Haandb. i den danske Flora. 28 434 Trifolium. XVII, 3. en Stilk fjernede fra det stottende Blad, Blomsterne stil- kede; Bægertændorne af Længde med eller længere end Kronen. Paa EnæÅ;6/ade; Kurvbladene æg-Iancet- forraede, budte, pludseligt og kort tornspidsede; Kronens Ror længere end Kraven. Kr. smukt og morkt ros. 7—8. Var. /5, cauUscens F. D. 1884. Stængelen forlænget (indtil 1' hoi), til Spidsen bladet. Paa hoie Enge, græsklædte Bakker og Overdrev, ikke sjelden. /9, med Hovedarten, oftest i Skygge eller paa frodigere Jordbund. *" 1012. C. heterophyllum [All. 1. c. p. 152 t. 34] (For- skjelligbladet B.) Drej. n. 80i;; Nag. 1. c. p. 903; Carduus L., H. 835; F. D. 109. ^>jQ Cirsium. XIX, 1. Stængelen opret, filtet; Bladene paa Overfladen mork- grønne, glatte, paa Underfladen tæt solvhvid-tiltede, i Ran- den flint tornet-saugtakkede; Rodhladene stilkede, lancet- formede, hele eller halvfinnede; Stængelbladene fra en bred hjerteformet Basis jævnt og langt tilspidsede, linie-lancetfor- mede, de ovre hele, de nedre halvfinnede; Blomsterkurven enlig, ved en nogen Blomsterstilk fjernet fra det ovre Blad og uden Dækblade; Kurvbladene lancetforraede, budte, kort- tornspidsede; Kronens Ror og Krave omtr. ligelange. Stgl. 2—4' hoi, udeelt eller sjeldnere med 2— flere Grene og 1 Kurv paa hver Green. Kr. smukt purp. 6-7. I Skove paa Leergrund: i Halvoens ostlige Skovegne ikke sjelden, sparsommere mod V,, f. Ex. Skjærhoved! INorholm (HJ, Ribe (16); paa 0erne sjelden: F. Krat ved hunde pr. Odense, Ostrupgaards Skov (18); Loll. Bjerremark (5); Sj. Slangeiup, Hareskoven mod Ballerup (H.), Johnstrup Vang! bb. Kronens Krave spaltet til Grunden. (Breea Less.). 1013. C. arvense [Scop. 1. c. p. 126] (Agertidsel) Drej. n. 799; Nag. 1. c. p. 995; Serratula L. , F. D. 644; Car- duus Curt., H. 834. Stængelen grenet (de nedre Grene bladbær.ende), i Spid- sen halvskjærmformet, med 2 — 5 nogleformigt sammenhobede Kurve i Spidsen af Grenene; Bladene hele eller bugtet- halvfinnede "med tornet-tandede Flige-, Blomsterkurvene æg- formet-valseformede, filtede, med tiltrykte, ægformigt tilspid- sede og i Spidsen udstaaende Kurvblade ; Kronroret i Spid- sen boiet, omtr. 4 Gange længere end Kraven. Bid. var. glatte eller paa Underfladen filtede. Kurvene mindre end hos de foreg, (undtagen Nr. 1009). Blst. ofte tveboe. Kr. skident viol. eller lila-rode. 7—8. Var. /S, mite Koch. Bladene bugtet tandede, de ovre hele, svagt tornede. y^ horridum W. ~ neme udvidede foroven, (næsten tungeformede); ^ Arrene korte, ægformede. Kr. hv. eller blegrode. 4—5. Tj. Ved sandige Bredder af Havet (eller Indsoer), sjelden i Danmark: 474 Petasites. XIX, 2. Bornh. ved Arnager (H.), fra Sosa-Oddeii lil Pythuset (Lolze), Hasle (19); Falst. ved Gronsund! Stubbekjobing (25), Gaabense! {* Zl. Tussilago. Folfod. 1022. T. Farfara L. (Almindelig F.) H. 854; Drej. n. 809; F. D. 595. Bladene nyreformet-hjerteformede , grovt og bugtet-tan- dede, med mindre Tænder mellem de storre; Blomsterkurven efter Afblomstringen nikkende ; Randkronerne smalt tunge- formede. Blst. udvikles, ligesom hos foreg. Slægt, efter Bid. ; Skaftet Va—l' hoit, beklædt med skjælformede Bid. og tilligemed Bladenes Underflade overtrukken af en hvid Uld, som let afgnides. Kr. gule. 3—4 (5-fr.) T\. Paa leret Jordbund, meget alm. i Danmark. 2H. Artemisia. Bynke. a. Absinthium Tournef. Blomsterleiet haaret. 1023. A. Absinthium L. (Malurt) H.J844; Drej. n. 811; F. D. 1654. Stængelen opret-, Bladene 2 — 3-dobbelt fjersnitdeelte, med budt-Iancelformede Afsnit; Blomster kurv ene kugleformede eller halvkugleformede j nikkende; Kurvhladene ligelange, de ydre linieformede, i Spidsen hindeagtige, de indre budte, med bred, hindeagtig Rand. Hele PI. solvglindsende graa af fine og tæt-tiltrykte Silkehaar, har en stærk Lugt og bitter Smag. Kr. guulagtige. 7—8. 7j. Ved Randen af Marker og Veie, omkring Landsbyer: meget alm. paa Bornh., Loll. og Falst., i de ovrige Provindser sporadisk og tem- melig sjelden. b. Abrotanum Tournef. Blomsterleiet nogent. aa. Alle Kronerne ¥• 1024. A. maritima L. (Strand-Malurt) H. 8i2; Drej. n. 814; F. D. 1655; H. N. IV, 4. Stænglerne opstigende eller oprette; Bladene 2 — 3 dob- belt Qersnitdeelte, med smalt linieformede, budte Afsnit; de nedre Stængelblade med Orer ved Grunden ; Blomsterkur- vene æg-valseformede; Kurvbladene omvendt-ægformede, de ydre kortere, filtede, de indre i Randen hindeagtige. Artemisia. XIX, 2. 475 De golde Stængler danne Tuer. Bid. mere eller mindre solvgraa- filtede, have en behagelio; krydret Lugt og en mildt-bitter Smag. Kr, rodgule. Var. i Henseende til Grenenes og Blomsterkurvenes Retning. «, typica. Grenene i Spidsen nikkende, Bloinsterkur- vene oprette. fi. gallica (A. gallica Willd., F. D. 2119) Grene og Blomsterkurve oprette. y^ salina (A. salina Willd.) Grene og Kurve hængende. Ved Strandbredder, især paa feed og leret iMarskbund, funden i alle Provindser (undt. Bornh.) , men i de fleste Egne ikke alm. ; hyp- pigst i Slesvigs Jlarskegne og paa 0erne i Ostersoen (f. Ex. i det sydl. Loll.) bb. Randkronerne $. 1025. A. campestris L. (Mark-B.) H. 842; Drej. n. 812; F. D. 1175. Stænglerne opstigende; Bladene enkelt eller 2 — 3 dobbelt fjersnitdeelte med linieformede, kort braadspidsede Afsnit; Stængelbladene med Orer ved Grunden ; Blomsterhurvcne æg- forraet-kugleformede, oprette eller nikkende ; h'urvhladene æg- formede, glatte, med hindeagtig Rand, de ydre kortere. De blomsterl6§e Stængler danne Tuer, de blomsterbærende tynde, riisformede, ofte rodbrune. PI. næsten ulugtende. Kr. rodlig. 8—9. %. Var. glat eller duunhaaret af tilsidst affaldende Haar og /J, sericea Fr. Bladene solvglindsende af en tæt, ved- blivende Filt. Paa torre, sandige Marker, ikke sjelden i de fleste Egne af Landet. /5, i Sandklitter, f. Ex. Sj. Stevns Klint alm. ! Loll. paa Bredfjed i Rodby Fjord ! Bornh. Sandflugtsstrækningen ved Ronne ! 1026. .4. vulgaris L. (Graa B.) H. 844; Drej. n. 813; F. D. 1176. Stængelen opret; Bladene dobbelt fjersnitdeelte med spidst- lancetforraede (hele, saugtakkede eller fligede) Afsnit^ paa Underfladen hvidfiltede; Stængelbladene med Orer ved Grun- den; Blomsterkurvene oprette eller lidet nikkende, æg-valse- formede; Kurvbladene filtede, i Randen hindeagtige, de ydre kortere. Bladene have en svagt krydret , ikke behagelig Lugt. Kr. rodgule. 7—8. -y. Ved Veigrofter, i Randen af Skove, omkring Byer o. s. v. meg. alm. ^»76 Tanacetum. XIX, 2. 29. Tanacetum. Regnfang. 1027. T. vulgare L. (Almindelig R.) H. 841; Drej. n. 810; F. D. 871. Stængelen opret; Bladene dobbelt fjersnitdeelte, med linie -lancetformcde, saugtakkede Afsnit', Blomsterkurvene i Halvskjærmen naae ligehoit. 2—3' hoi. Bid. have en stærk, krydret Lugt. Kr. gule. 7—9. %. Ved Gjærder og Veigrofter, alm. i de fleste Egne: hyppigst paa Loll.-Falst., sparsomt i Halvoens Hedeegne. 30. Cotula. FiirklOft. 1028. C. coronopifolia L. (Fligbladet F.) H. 874; F. D. 341. Stængelen fra Grunden af grenet, med svage, opsti- gende Grene; Bladene omfattende, lancet-linieformede, halv- finnede; Blomsterkurvene enlige i Spidsen af Grenene. 3—6" hoi, glat; Grenene ofte rodagtige. Kr. gule. 7—8. Ø. Paa dyndfuld, leret Grund, saavel inde i Landet som paa Strand- enge, hidtil kun funden paa faae Steder i Danmark: Thorseng \ den sydlige Deel alm., især ved Gadekjær i Byerne (H., 12)! Æro (Riise i Kph. Herb.). f*l 31. Gnaphaliuni. Evighedsblomst. a. Helichrysum Gårtn. $ Blomsterne i Randen i 1 Kreds. 1029. G. arenarium L. (Guul E.) H. 845; F. D. 641; H. N. II, 1; Helichrysum DC, Drej. n, 820. Stængelen opstigende eller opret; Rodbladene spadefor- mede, budte; Stængelbladene linie-lancetformede; Blomster- kurvene i en cndestillet, af flere Nogler tæt sammensat Halvskjærm. y?*.« Bid. uplettede. CIst. kjodfarvede, sjeldnere rodviol. eller hv. 6. (blomstrer omtr. 8 Dage senere end foreg.), li. Var. (ligesom foreg.) med smalere («, angustifolia) eller bredere Bid. (/?, latifolia Fr. 1. c). I dybe Moser med Hængedynd, paa fugtige Enge, ikke sjelden, og i mange Egne (f. Ex. omkring Kbliavn) byppigere end foreg. . Fore- kommer snart i Selskab med, snart adskilt fra biin. . .- - > i^.^, v/nx *^ Anm. Saavel fordi begge Arterne variere bred- eller smalbladede, som fordi Navnene O. angustifolia og latifolia have været saa yderst forskjelligt anvendte, bar jeg foretrukket de valgte Navne, som efter den critiske Undersogelse over disse Arter af Prof. Fries (1. c), sml. med Fig. bos Kcbb., ikke kan være udsatte for 31isforstaaelse. Arterne selv ere ofte vanskelige nok at adskille, og man finder (skjondt sjel- dent) Former, der have Kjendetegn tilfælles med begge. EnsaadanForm (samlet af J. Vahl jun.) ved Ladegaarden udenfor Kbhavn, vilde jeg henfore til O. cruenta Miill. F. D. 876 (med tæt og fiint bruunplettede Bid., morkere Blomster, kortere Spore, forovrigt som O. incarn.) , hvis man turde antage denne nordiske PI. for at forekomme her. i038. 0. maculata L. (Plettet G.) H. 887; Drej. n. 856 (bis); F. D. 933; Rchb. ic. VI, 772. Stængelen beel, 8 — 10-bladet; de nedre Blade bredt, de wie/^cmsfe smalt lancetformede, de ot^re linieformede, det overste ikke naaende Axels Basis; Axet tætblomstret; de nedre Dæk- blade af Længde med, de ovre kortere end Blomsterne; Blom- sterdækkets Blade tilspidsede; de ydre Sideblade udstaaende; Læben flad, omvendt-nyreformet, tydeligt 3-lappet. Bid. plettede. 6—7. ij. Var. betydeligt i Henseende til Hoiden, Bladenes Brede og Blomsternes Farve (alm. blegt ros. eller lila med niorkrode Pletter og Striber). K09 Orchis. XX, 1. /?, concolor ! Bladene uplettede; Blomsterdækket snee- hvidt uden Pletter. I Skove- Torv- o^ Hedemoser, paa Lyngbakker o. s. v., meget alm. — /?, ved Aborre So paa Moen ! Z. Aiiacaiiiptis. Ho nid rager. 1087. A. pyramidalis [Rich. mem. mus. d'hist. nat. 4, p. 55] (Pyramideaxct H.} Orchis L., H. 883; Drej. n. 854; F. D. 2113; Rchb. ic. VI, 766; IT. N. VI, 57. Knollerne 2, rundagtige, udeelte ; Bladene lancet-linie- formede, de ovre skcdeformigt sammcifrullede; Axel tæt- blomstret; Dækbladene farvede; Læhen 3-lappet med 2 Fol- der ved Grunden og heelrandede Lapper; Sporen traadfor- met, af Længde med eller længere end Frugtknuden. 8—15" hoi. De fleste Bid. ere visnede naar Blomstringen begyn- der. Blst. smukt og morkt purp. 7. 7^ I aabne Skove paa Kalkgrund, sjelden: Moen paa Storeklint! Aborrebjerget! Krat ved Kjelby (iVlorch); Sj. Alindelille Fredskov! * 3. Oyiiiuadeiiia. Traadspore. 1088. G. couopsca [R. Br. i H. Kew. ed. 2, V, 191] (Langaxet T.) Drej. n. 857; Rchb. ic. VI, 815; H. N. IX, 67; Orchis L., H. 888; F. D. 224. Knollerne 2, haandformigt deelte ; Bladene linie-lancet- formede; Axet valseformet, forlænget; de ydre Perigonhlade udstaaende; Læhen 3-lappet med budte, ligestore Lapper; Sporen traadformet, næsten dobbelt saa lang som Frugt- knuden. 1— iVa'lioi. Blst. mork ros. ^ — y. 11. Paa Enge: sporadisk paa 0erne, hyppigst paa Bornh. (19) og i det nordl. Fyen (4); paa Halvoen sjeldnere: J. Teglgaardsholm mellem Varde og Henne (H.). 1089. G. albida [Rich. 1. c. p. 57] (Hvid T.) Saty- rium L., H. 890; F. D, 115; Habenaria R. Br., Drej. n. 862. Knollerne til Grunden deelte i tyndt kegleformede Træv- ler (som giver Udseende af en knippeformet Trævlerod); de nedre Blade omvendt-ægformede, de ovre lancetformede; Axet valseformet; de ydre Perigonhlade sammensluttende til Gymnadenia. XX, 1. 5Q3 en rundagtig Hjelm: Læben dybt 3-fliget, den midterste Flig storst; Sporen 3 Gange kortere end Frugtknuden. 6—10" hoi. Axet næsten ensidio-t; BIst. hvidgule. 7. Tj. Paa Bakker ojj tone En^e, sporadisk og temmeliff sjelden, især paa 0erne: J. Lindenborof, Torslev (H.), mellem Thostrup og Tovelstrup, Eveldrup (Dr.), V. Velling, Weilgaard, Grenaa, Kalo (H.), Donneruplund ! Fredericia (H.), Bakker S. for Kolding Aa (7); SI. Schauendal og Lyng- heder nær Molledammen ved Husum (16); Sj. Bakker mellem "ujorte- kjærshuset og IVymoJle! Brede (Dr.}; Bomh. Rytterknægten (Lotze), Bodilsker (19). 4. Platanthera. Fladkiiap. 1090. P. solstltialis [Drej. 1. c. n. 850 cf. Kroy. Tidskr. IV, p. 45] (Vellugtende F.) P. bifolia Rchb. ic. IX. U43; H. N. VI, 62: Orchis H. 882 [tildeels); F. D. 235. KnoUerne udeelte, elliptiske eller kegleformede; ovenfor de 2 — 3 nedre skedeformedc Blade (uden Plade) 2 tætsid- dende, tilsyneladende modsatte Blade med lancetformet-om- vendt-ægformet Plade, de 2 — 4 derpaa folgendc spredte, meget mindre, linic-lancetformedc; ^Sjjoren traadform'et, meget længere end Frugtknuden ; Stovknappcns Rum sammenslut- tende (parallele); y/le golde Stovdragere kugleformet-nyre- formede." 8— 12" hoi. BIst. vellngtende. De ydre Perigonbld. hv., de indre (tilligemed Læben og Sporen) i Spidsen grongule. 6 — 7. ^4. Drej. (Kroy. Tidskr. 1. c.) adskiller folgende Former: «, latiflora (F. D. 2380) Blomsterdækkets 2 indre Side- blade tilspidsede, opstigende og i Spidsen sammenstodende; Griflfelstotten foroven afrundet. /9, densiflora (F. D. 2361 a— h; P. brachyglossa Rchb. ic. IX, 1144) De 2 indre Sideblade budte, i Spidsen sam- menstodende; Griffelstotten afstumpet eller udrandet. yypatula F. D. 2361 i. De 2 Sideblade budte, fra- staaende; Griffelstotten budt. Paa Bakker og hoie Enge, findes i alle Provindser, hyppigst paa Ilalvoen, i Fyen paa Moen og Bomh., sparsommere i det vestL Sjæll.^ paa Loll. og Falster. Fordelingen af de anforte Former kan jeg ikke nærmere angive. 1091. P. chlorantha [Custor i Rchb. Mossl. Handb. 2, p. 1565] (Gronlig F.) Drej. n. 851; F. D. 2362; Rchb. ic. KQA Plalanthera. XX, 1. IX 1145* H. N. VI, 61; Orchis bifolia hos tidligere Forff. (tildeels). Sporen traadformet, i Spidsen iladtrykt-kolleformet, omtr. dobbelt saa lang som Frugtknuden ; Stovknappms Rum for- neden frastaaende (divergerende); „de golde Stovdragere om- vendt-ægformede" ; forovrigt som foreg. Blst. mindre tætsiddende, men storre end hos foreg,, af svagere Lugt (idetmindste om Dagen), deres Farve som foreg., men ved den store Saftplet (Arrets frie Deel) have de et mere gronligt Udseende. 6-7. Ti. Paa Enge og mellem Krat, ikke sjelden, og i Sjæll. hyppigere end foreg. Anm. Navnet O. bifolia L. indbefatter begge Arter og kan derfor ikke citeres som Synonym til nogen af dem. Det Samme gjælder om Navnet Plalanthera bif. Rich., der alm. anvendes paa den forste Art. For denne har jeg derfor beholdt det Navn, som af Drej. er tillagt den i den ovenfor citerede klare og udforlige Afhandling, i hviken en noi- agtig Beskr. og Synonymik af de 2 Arter er givet» 5. Coeloglossuiu. Poselæbe. 1092. C. viride [Hartm. Skand. Fl. ed. I, p. 329 V (Gron P.) Satyrium L., H. 890; F. D. 77; Himantoglossum Drej. n. 858; Gymnadenia Rich., Rehb. ic. VI, 813. Knollerne dybt haanddeeltc; Bladene elliptiske eller lancet- formede; Perigonbladenc budte, sammenstodende til cnHjelm; Læhen linieformet, 3-tandet, den midterste Tand meget kort. 4 — 10" hoi. Blst. skident guulgronne med rodligt Anslrog. 6—7. H. Paa hoie Enge og græsklædte Skrænter, sporadisk og sjelden: J. Orsted (3), Braband (Viborg); -S;, en Klint ved Tudsenæs (H.), Char- lottenlund (Kyll ); FalsL ved Stubbekjobing (25); Bornh. ved Ronne (19). 6. Ileriiiiiiiuiii. Pukkellæbe. 1093. B. Mouorchis [R. Br. 1. c. p. 191] (Enknollet P.) Drej. n. 859; H. N. XI, 66; Ophrys L., H. 895; F. D. 102. Knollen enlig, kugleformet; Bladene lancetformede; Axet linieformet; de indre Perigonblade ved Grunden svagt 3-lap- pede; Læben dybt 3-fliget, Fligene linieformede, den mid- terste storst. 3—6" hoi. De nye Knoller dannes i Spidsen af vandrette Ud- lobere. Alm. 2 storre Bid. nedenfor Midten og 1—2 mindre hoiere oppe paa Stgl. Blst. groune. 6—7. T|, Herminium. XX, 1. 505 I Enofe og Moser: funden i alle danske Provindser, men sporadisk og ikke alm., forekommer sjeldnere paa Bakker (f. Ex. Moens Klint!). 7. Ophrys. Fliglæbe. J091. 0. Myodes L. (Flue-F.) H. 896; Drej. n. 860; F. D. 1398; Rchb. ic. IX, 1146; O. muscifera Huds. h'noUerne 2, kugleformede; Bladene oval-lancetformede; Axet forlænget, fjernblomstret: de 3 ydre Perigonblade ovale, de 2 indre kortere, traadformede ; Lce6 anomala. Alle Axenc (J, bueformigt nikkende. Ved Bredderne af Soer og Aaer^ i Kjær, forekommer i alle danske Provindser. [> ved Bredderne af Peblingsoen ved Kbhavn! * 1163. C. prolixa [Fr. mant. 3, 150] And. V, 57, H. N. X, 74. Rodstokken uden eller med korte Udlobere; Uladene bre- dere, slappe, frisk gronne; J Axene adskilte, langstrakt- valseformede, tilsidst hængende ; Frugterne ægformede, flad- trykt-convexe , tydeligt nervede, kortere end de tilspidsede Dækskjæl; forovrigt som foreg. Paa lignende Steder som C. acuta. Jeg Iiar fundet den ved Soro og tidligere paa flere Steder, som jeg ikke nu erindrer; jeg skulde næsten formode, at den er ligesaa hyppig hos os som hiin, men paa Grund af den foreg. Arts store Foranderlighed har den forekommet mig mere som en Underart af denne end som en virkelig adskilt Art. Herom skal jeg dog indtil videre ikke yttre nogen bestemt .Mening, men anbe- faler den til Andres nærmere Undersogelse. Anm. C. æmw/an« Drej. n. 909 (tildeels); F.D.ined. med 1 kolleformet æA;fe/adme kort-omskedende, bladagtige, meget længere end Straaet, tilsidst tilbageboiede ; J Axene 2 — -4, tæt ved ^ t 1223. S. alba L. (Hvid P.) H. 991; Fr. 1. c. p. 41; Drej. 11. 959; Rchb. 1263; H. N. 1, 62. Grenene oprette: Bladene lancetforraede , tilspidsede, saugtaktede, paa begge Flader tiltrykt-silkehaarede; Axelbla- (lene meget smaae, lancetformede (^eller 0}; Raklerne buefor- migt krummede; Siovtraadcne fra Midten til Grunden haarede; Kapselen glat, meget kortstilket; Stilken kortere end Kirt- lerne; Griffelen meget kort; Arrene udrandede. 2. Var. /9, vileUina Koch. (S, vitellina L. ?). Grenenes Bark smukt rodbruun, Rakleskjællene monnierodc. Ved Landsbyer og Gjærder ikke sjelden. /9, ved Overdrevskroen mellem Roeskilde og Ringsted! bl). Amygdalinae. Buskagtige, med vedblivende O Rakleskjæl. 1224. S. amygdaliua L. (Glat P.) Fr. 1. c. p. 42; Drej. n. 960; Rchb. 1256; H. N. III, 5; S. triandra L., H» 980. Bladene kortstilkede, æg-lancetformede, tilspidsede, saug- takkede, glatte; Axelbladene store, halvt hjerteformede, tak- kede; Rakleskjællene i Spidsen glatte; Stovdragerne 3; Kap- selen glat, stilket; Stilken 2 — 3 Gange længere end Kirt- lerne; Griffelen meget kort; Arrene udspærrede, udrandede. Ved de store, allerede paa de unge Grene kjendelige Åxelblade let at adskille fra de foreg.: 5. Var. i Bladformen og: a, concolor. Rladene paa begge Flader gronne. /?, discolor. Bladene paa Underfladen blaagraae. Ved Gjærder og Plantninger, hist og her (ikke alm.) , sjelden i Moser: J. Vendsyssel (H.), ved Kolding Aa (28), Sj. en Mose v. Grondal mellem Kbhavn ogBrondshoi! (^ er hos os meget sjeldnere end O). t 1225. S. undulata [Ehrh. Beitr. 6, p. 101] (B6]ge- bladet P.) H. 980; Fr. I. c. p. 62; Drej. p. 307; Rchb. 1261; H. N. III, 55. Bladene linie-lancetforraede, langt tilspidsede, i Randen saugtakkede og svagt bolgede; ^a;e?6/admc halvt hjerteformede, tilspidsede, takkede; Rakleskjællene uldhaarede; Stovdragerne 3; Kapselen duunhaaret (sjeldnere glat), stilket; Stilken dob- Salix. XXII, 1. 571 belt saa lang som Kirtelen; Griffelen forlænget; Arrene 2- klovede. Bid. i yngre Tilstand duunhaarede, ældre glatte. 5. Ved Gjærder: SJ. Kbliavn ved Stadsgravene, gamle Kongevei, Lyg- ten! J. Vendsyssel og Thy (ViborgJ. b. Velrix (Baandpile). Grenene langstrakte^ Raklerne siddende, ud- vikles for Bladene; Raklcskjællenc i Spidsen forskjelligfarvede, 1 Kirtel. aa. Pruinosae. Yderbarken overtrukken af en blaaagtig Dug, Inder- barken citronguul. Stovknapperne for Bestovningen brandgule, efter samme skidengule. f S. acutifolia [Willd. sp. pi. 4. p. 668] (Blaadugget P.) Fr. 1. c. p. 46; H. X. A^III, 58; S. pruinosa Wendl., Rchb. 1255. Grenene morkt violet- purpurrode, om Efteraaret (og i torret Tilstand) blaaduggede : Uladene linie-lancctformede, langt tilspidsede, saugtakkede, glatte og glindsende; Axel- hladene lancctformede, tilspidsede; Kapselen glat, næsten sid- dende; Griffelen forlænget; Arrene linieformede, udeelte. Ved Stadsgravene udenfor Norreport i ]\Iængde ((^)! 3—4. f*" bb. Pwpureae. Yderbarken uden Dug, Inderbarken citronguul, Stov- knapperne for Bestovningen rodgule, efter samme sorte. 1226. S. purpiirea L. (Purpur-P.) H. 984; Fr. 1. c. p. 63; Drej. n. 96 L; Rchb. 1230; H. N. II, 56; S.- mo- nandra Hoffm. Buskagtig; Bladene lancetformede, foroven bredere, til- spidsede, svagt saugtakkede, paa Underfladen blaagraae; Axelblade 0; 1 Stovdrager dannet af 2 sammenvoxne Stov- traade med 1 (4-rummet) eller 2 (2-rummede) Stovknapper ; Kapselen uldhaaret, siddende; Kirtelen naaende op over dens Basis; Griffelen meget kort, Arrene udrandede. De unge Grenes Yderbark alm. morkrod, sjeldnere guulbruun eller graaagtig, Grenene, især paa ^ Expl. , ofte i Spidsen henvisnede efter Vinterkulden. Bid. glatte eller i yngre Tilstand silkehaarede. 4 — 5. Var. /^, Helix (L.) Rchb. 1232. Grenene opret-aabne, Bla-* dene bredere, Griffelen længere. 572 Salix. XX[I, 1. ;', Laniherliana (Sni.) Rchb. 1235. Hoiere af Væxt, med bredere Blade, tykkere Rakler. F'orekommer liyppi^t plantet, f Ex. ved Gjærder. /?, anlores af H., er mi«? ubekjendt; y, ved SoroSo! t 1227. S. rubra [Huds. fl. angl. p. 428]. (Rod P.) Fr. 1. c. p. 63; Rchb. 1236; H. N. X, 60. Hoi Buskvæxt; Bladene langstrakt -lancetformede, til- spidsede, glatte eller duunhaarede, i Randen tilbagerulledc og svagt saugtakkede, Axelbladene linieformede; Stovdragerne 2, sammenvoxne til Midten; Griffelen forlænget, med udeelte Ar] forovrigt som foreg. 4—5. Sjelden: ^Sjf. i Langholmsmosen ved Dronning^aard (9), Valdby! (?) CC. Viminales. Buskagtijre med lange riisformede Grene , Yderbarken uden Dug, Inderbarken gronlig-hvid. t 1228. S. molHssinia |Ehrl.. Bcitr. 6, p. 101] (Blod P.) H. 993; Fr. 1. c. p. 62; Rchb. 1250 C?); H. N. I, 65. IHadene langstrakt -lancetformede, tilspidsede, utydeligt saugtakkede, paa Overfladen gronne, paa Underfladen blod- haarct-graafiltede; Axelbladene ægformede, spidse (eller 0); Kapselen tæthaarel, siddende; Griffelen forlænget: Arrene 2-klovede, under Blomstringen af Længde med Raklernes Haar. Sjelden: Sj. Kongens Enghave nær gi. Pesthuns (9); SI. ved Bred- derne af Eideren N. far Rendsborg! 4—5. -^ Anm. Den hos Rchb. (1. c.) afbildede Plante af dette Navn afviger fra Beskrivelsen ved langstilkede Kapsler og indtil Midten sammenvoxne Stovtraade. Da jeg ikke har seet $ Expl. og kun J i yngre Tilstand (med siddende Kapsler) har jeg ikke afveget fra Beskr. hos Fries og Koch. jMaaskce horer Reichenbachs Afbildning endog ikke til den af de nævnte ForfF. beskrevne Art, da han betragter den som en Bastard af S. purp. og capraea, hvilket aldeles ikke kan passe paa de Expl. jeg har seet, som snarere minde om S. Smithiana eller undulata end om S. capraea. t 1229. S. vimiiialis L. (Baand-P.) H. 994; Fr. 1. c. p. 61; Drej. n. 962; F. D. 2485; Rchb. 1248; H. N. I, 64. IHadene linie-lancetformede, spidse, heelrandcdc med tilbagerullet Rand, paa Overfladen graagronnc, paa Under- Salix. XXII, 1. 573 fladen silkehaarede og solvglindsende ; Axelbladene liniefor- mede; Raklerne tætsiddende; Kapselen hvidfiltet, næsten sid- dende, (y n/f f/m forlænget; ,lrr6i, morkgron. 7-9. ^I. Lovskaftet i forskjellig Grad be- klædt med hindeagtige Avner, var. desuden i Henseende til Indskjærin- gens Grad, Smaabladenes og Fligenes Form o. s. v. Flere Former erc opstillede som egne Arter, blandt disse: * dilatata (Presl) Aspidium dilatatum Sw., H. II, 362; F. D. 759 (Polypod. Dryopteris, ikke god) og 13L6" (As- pidium Filix mas). Lovet triangel-ægformet (det nedre Par Smaablade af Længde med eller længere end de ovrige), Lastraea* XXIII, 1. 591 3- dobbelt finnet med saugtakket-halvfinnede eller dobbelt finnet med fjersnitdeelte Bismaablade. I Skove , især paa fugtio- Grund, ved Steengjæider o. s. v. alm. — ■* sjeldnere: Bornh. i Almindingen! Sj. Hosterkjob! Hanimermollen, Drao-erup Skov ved Holbek (18), Fcldskoven ved Soio ! J. Aalborg (Strandg.). Anm. De Kjendete^n, der angives for at adskille * som egen Art forekomme mig varierende, og da jeg ikke har kunnet finde nogen fast Grændse mellem denne og L. spinulosa, har jeg indtil videre kun opfort den som en Var. af denne. 5. Cystopteris. Bægerbrægne. 1270. C. fragilis [Bernh. i Schrad. n. Journ. v. 1, p. 2, pag. 26] (Skjor B.) Drej. n. 992; Polypodium L., P. D. 401: Aspidium Sw., H. II, 362. Lovet i Omkreds lancetformet eller elliptisk (det nederste Par Smaablade lidet kortere end de ovrige) , dobbelt finnet; de nedre Bismaablade halvfinnede eller fjej'snitdeelte med spidse eller budte, saugtakkede eller tandede Flige; Frugt- hobene uordenligt spredt«, især henimod Pianden af Bismaa- bladene. Vi— I' hoi, Skaftet skjort, alm. kortere end Lovet, forneden rodlig- bruunt, med faae Avner; Lovet fiint, lysgront, var. i Henseende til Smaabladenes Form og Indskjæring. 6 — 7. ?J. I Steengjærder: fra Halvoen er intet Voxested mig bekjendt, paa 0erne sporadisk, ikke alm.: F. Pcirup (12); SJ. Haverup ved SorO! Kongsdal! Rudersdal, Brede, Fredriksdal, Kulhusene! Vemmetofte (9); Loll, ved ]\hisse (5j ; Moens Klint (Moreh) ; Bornh. ! 1271. C. montaua [Bernh. 1. c] (Bjerg-B.) Drej. n. S93; F. D. 2250; Aspidium Sw., H. II, 363; H. N. III, 96. Lovet i Omkreds triangelformet, 3- dobbelt finnet; det nederste Par Smaablade længere end de ovrige , med meget storre nedadvendle end opadvendte Bismaablade; de tertiære Smaablade halvfinnede med tandede (eller fjersnitdeelte med halvfinnede) Flige; Frugthobene uordcnligt spredte. Va— 1' hoi, Skaftet længere end Lovet, med faae, spredte Avner, Lovet meget fiint deelt, i Omkreds næsten ligt P. Uryopteris. 6—7. TJ. I en udtorret Ellemose ved Knapstrup i Sjæll. (4), det eneste be- kjendte Voxested i Danmark. 592 Pteiis. XXIII, 1. 6. Pteris. Oriiebrægue. 1272. P. aqiiilina L. H. Il, 361 ; Drej. ii, 99.9; F. D..2303. . .; . ' ■ ■• . - .; ' " • '. : • TJowe* 3rdobbéK ;i>nn.et; •" de -briiære Smaahlade oval-iinie- formedc, budte, 4ieelrandede, ruiidbugtede eller- ved Grunden med 1 — 3 Par Flige (eller dobbelt fimret med fra Grunden til Spidsen fjcrsnitdéelte Bismaahlade). 1 — 6' hol (i Skore ved Svendboig har jeg fundet ExijI. 12' lange). Det iiederste Par Smaabid, iiieget stone end de ovrige , ofte af Længde med Hovedaxen, hvorved Lovet bliver 3-kol)let; Lovet i yngre Tilstand paa Underfladen ofte duunhaaret, ældre glat, læderagtigt, med stærkt fremtrædende Nerver. Karbundterne i Skaftets underjordiske Deel danne i Tværsnit en flakt Orn. 7. 7^. I Skove,, paa Heder mellem Krat o. s. v. meget alm. . 1, Blechnum. Kambrægiie. 1273. B. Spicant [Roth. fl. germ. 3, p. 44] Osmunda L"., F. D. 99; Lomaria Desv., Drej. n. 1000; Blecbnum boreale Sw., H. N, 3(>6. • Lovet i Omkreds langstrakt -lancctfdrmel, fjersnitde^lt, med buefor-raigt-opadbeiede, paa de golde Lov tætsiddende^ bredt linieformede, budte, paa de frugtbærende fjerne, smalt linieformede, spidse AfsnU; de nederste Afsnit af de golde Lov meget korte, budt ægformede.. 8-12" hoi. 7-8.' 7|. . I Skove, især paa fugtig Grund mellem Mos og Stent, sporadisk og fortrinsviis i Hedeegne: paa Halvoen ikke sjelden, sparsommere paa 0erne: Sj. Birkerod, Rudergaard, Fredriksdal (H.), Særlose ved Roes- kilde (19), Gisselfeld (H.); Bornh. i Almindingen (25). 8, Struthiopteris. Strudsviiige. 1274. S. germauica [Willd. en. hort. ber. p. 1071]. H. n, 371; S. europaea Drej. n. 1001; Osmunda Siruthiopteris L., F. D. 169. ' Det ufrugtbare Lov- i Omkreds elliptisk -lancetformet, finnet, Smaabladmc aftage efterha'anden i Storrelse fra Midten af, halvfinnede med heelrandede, seglformigt udadboiede, budte eller kortspidsede Flige (det nederste Par Flige i Struthiopleris. XXIII, 1. 593 Inert Smaablad tiltrykte til Hovedaxen), det frugtbærende Lov langskaftet, lancetformet, finnet med linieformede, forst sam- menrullede, tilsidst fladt udbredte Smaablade. Rodstokken tyk, kugleformiot sammentrængt, de ufrugtbare Lov yderst, i en tragtformet Kreds (2—3' hoie), de frugtbare Lov i I\lidten, morkbrune. 8 — 9. Ti. Paa fugtige Steder i Skove: i det nordostl. Sjæll. (fra Hammermol- en og Egebæksvang v. Helsingor til Fredriksborg og Bloustrod !) hist og her, ofte i stor ^længde; i de andre Egne af Landet sjelden: SJ. Skovsborg (15), Skjoldnæsholm, Gisselfeld (IL), Sparresholm (Dr.); F. Holkenhavn, Hvidkilde, Vissenberg (H.). Paa Halvoen er det mig ikke bekjendt at den er funden. I- 9. Polypodiuiii. EiigelsOd. 1275. P. vnlgarc L. (Almindelig E.) H. II, 35L; Drej. n. 984; F, D. 1060. Lovet fjersnitdeelt, med afvexlende, linieformede, budte, lieelrandede eller svagt rundbugtet-tandede Afsnit; Frugt- hobene i 2 Rækker langs Afsnittenes Midtnerve. Rodstokken tyk, krybende, tæt beklædt med brune Skjæl; Luvet morkgront, tilligemed Skaftet glat; Frugthobene store, med brandgule Kapsler. 6-10. TJ. Ved Steengjærder, i aabne Skove o. s. v. meget alm. 1276. P. Phegopteris L. (Duunhaaret E.) IL II, 355; Drej. n. 985; F. D. 1241. L.6vet i Omkreds triangel-ægformet, dobbelt fjersnitdeelt; Afsnittene modsatte, lancetformet- tilspidsede, duunhaarede, jævnt aftagende i Længde mod Spidsen, det nederste Par nedadvendte; de secundære Afsnit linieformet-ovale, budte, de nederste Par paa begge Sider af Hovedaxen indbyrdes sam- menvoxne; Frugthobene uregelm. spredte omkring Hoved- afsnittenes Midtnerve. Rodstokken tynd, krybende, tilligemed Skafterne af de unge Lov beklædt med faae brune Avner. Lovet blegt og mat gront; Frugt- hobene smaae, med skidenbrune Kapsler. 6—8. H. I Skove, især paa fugtig Grund, sporadisk: paa Halvøens Ostkyst og i Sjæll. hist og her, sjeldnere i Fyeti, ikke bemærket paa Loll.-Falsf. 1277. P. Dryopteris L. (Tredeelt E.) IL II, 356; Drej. n. 986; F. D. 1943. Lovet i Omkreds bredt triangel- eller muurskeeformet, Haandb. i den danske Flora. 38 594 Polypodiiim. XXIII, 1. 3-kobIe(, glat; Smaabladene finnede med foroven fjersnit- deelte, i Midten halvfinnede og i Spidsen tandede eller hele Bismaablade; Fligene linieformet-ovale, budte, lieelrandede eller svagt riindtakkede; Frugthobene i 2 Rækker langs Ran- den af Bismaabladene. Rodstokken tynd/ krybende, sort, beklædt med faae brune Avner, Skafterne næsten glatte, glindsende, tilsidst sorte, Lovet blaagront; Frugthobene smaae, med blegbrune Kapsler. 6—8. 7|. I hoie Skove: ikke sjelden paa Bornh, i Sjæll. og paa Ostkytsen af JylL (I Fyen og paa Loll.-Iialst. har jeg ikke fundet den). 10. Osniuiida. Kougebrægue.. 1278. 0. regalis L., H. II, 372; Drej. n. 1002; F. D. 217; H. N. XII, 98. Lovet dobbelt finnet; Bismaabladene linie-lancetformede med æg-hjerteformet, ofte 2-oret-Iappet Basis, heelrandede eller med svagt saugtakket Rand af de stærke, heclt ud- lobende Nerver; Frugterne samlede i Spidsen af Lovet til en dobbelt finnet Top, sammensat af linieformede Ax. 3—5' hoi. (Ved Grunden af det ufrugtbare Lovs Smaabld. findes ofte nogle Rækker af Frugter, i Spidsen af de frugtb. Grene ofte fladt udbredt Lov). 6—8. l\. I fugtige Skove, Overdrev og Torvmoscr mellem Krat, sporadisk og temmelig sjelden: Sj. Helsingor (H.), Frydcnlund (11), Soer i Ru- derhegn 0. for Landeveien til Hirschholm! Sollerod (Dr.), Feddet ved Lindersvold! F. Holkenhavn (F. D.), Græsholmskoven ved Svendborg (H), Moser N. for Ollerup! Trolleborg, Bommelund (24); SI. Jels (7), Dravit Skov (17), Marieskoven ved Flensborg (16); Loll. ved Stokke- marke (Rostrup), Soholt (5) ; Bornh. ved Borre So (F. D.). W 1 1 . Botryehiuiu. Maaiierude. 1279. B. luuaria [Sw. Syn. fil. p. 171J (Almindelig M.) H. II, 369; Drej. n. 1003; Osmunda L., F. D. 18 (venstre Fig.). Det ufrugtbare Lov udgaaer omtrent fra Midten af Skaf- tet, i Omkreds oval-hjerteformet, finnet; Smaabladene vifte- formet-halvmaaneformede med kileformet, heelrandet Basis, i Spidsen hele, rundbugtede eller rundtakket-lappede. 2—6" hoi. Skaftet ved Grunden omgivet af brune Skeder. Under- Botrychium. XXIII, 1. 595 tiden findes Frugter i Spidsen af det golde Lovs Smaablade som hos foreg. 6—7. 1j. * rulaccum Fr. nov. p. 289 ; B. maticariacfolium A. Braiin, Koch Syn. II. 972; F. D. 18 (hoire Fig.)? Det iifruglbare Lov Iriangel-ægformet. finnet, med fjersnitdeelle Smaablade. Paa Græsmarker, Bakker og Lyngheder, sporadisk og ikke alm., hyppigst har jeg fundet den paa Moens Klint. * paa lignende StedtM' som Hovedarten, men meget sjeldnere: Sj. Lyngheder mellem Kjoge og Kjohenhavn! jVticw (H.). Anm. Formen * betragtes af flere ForfF. som egen Art, men uagtet den i Udseende er temmelig afvigende fra B. Lnnaria, er den dog neppe andet end en Form af denne med i hiiiere Grad indskaaret Lov, hvilket Overgangsformer (fra iMoen) have overtydet mig om. 1280. 18. rutaefolium [A. Braun i Doell Rhein. FL p. 24] (Stilkbladet M.) Koch Syn. II, 972: B. rutaceum Sw. (til- deels), H. II, 370 (undt. Voxest.); B. matricarioides Willd.. Fr. nov. p. 288; H. N. IH, 99; F. D. 18 (ovcrstc Fig.). De ufiugthare Lov alm. 2, det nedre omskedonde, det (ivre tilvoxct til Basis af Skaftet, i Omkreds bredt muur- skeeformede, 3-kobIede med enkelt eller dobbelt fjcrsnit- deelte Smaablade; Afsnittene bredt ægformede, budte, heel- randede eller rundtakkede. 2-4"hoi. 6—7. 7|. Paa Lyngbakker, sjelden: Sj. Tidsvilde (27), Bagsværd (Benzon!). I"- 12. Ophioglossiiiu. Slaiigetuuge. 1281. O, rulgatum L., H. II, 369; Drej. n. 1004; F. D. 147. Det ufrugtbare Lov ægformet-elliptisk eller hjerteformet, heelrandet, befæstet lidet ovenfor Midten af det nedentil meget tynde Skaft-, Axet linieformet. 4 — 10" hot. Rodstokken ofte knolleformigt opsvulmet, Rodtræv- lerne i frisk Tiistand gule. Lovet frisk gront, glindsende. 6—7. 7|. Paa Enge, især i Nærheden af Stranden , fugtige Steder i Skove, funden i alle danske Provindser, men sporadisk og ikke almindelig. 38* 596 Lycopodium. XXIII, 2. II. Lycopodiaceae. 12. Lycopodium. Ulvefod. a. Frugterne i Hjorncrne af Slængelbladeiie. 1282. L. Selago L. (Ottcradet U.) H. IJ, 350; Broj. n. 1005; F. D. 104. Stænglerne oprette eller opstigende, flere Gange gaffel- deelte med ligehoie Grene, Uladene tiltrykt-taglagte eller tilsidst udstaaende, i 8 Rækker, lancet-ægformede, tilspid- sede, læderagtige. 4—8" hoi , glindsende movkgroii. I Spidsen af Grenene udvikles ofte flere Rækker af fladtrykte Knopper, som losrevne fra foderplanten, spire til nye Planter. 6—8. 7j. I Hedemoser, sandige Overdrev ved Kildevæld, sporadisk og ikke alm. b. Frugterne omgivne af Dækblade forskjellige fra Stængelbladene og samlede til Ax. aa. Axene siddende. 1283. L mumlatiini L. (Krybende U.) H. II, 352; Drej. n. 1006; F. D. 336. Stængelen krybende, tiltrykt til Jorden, grenet, de frugt- hærende Grene oprette; Bladene linie -traadformede, tilspid- sede, paa Hovedstængelen ensidigt opadrettede, paa de frugtbærende Grene alsidigt spredte, opret-tiltrykte ; Dæk- bladene ved Grunden udvidede, forovrigt iigeformede med Stængelbladene; Axet kolleformet. 7-8. 1^. Hedemoser og fugtige Overdrev: paa Halvoen hist og her, paa Oerne sparsom: F.Hals ved Hofmansgave (H.); Sj. TidsvHde, Ruders- dal (H.), Heder ved Kjoge Bugt (15), Kjoge Kro (9). 1284. 1. annotinum L. (Femradet U.) H. II, 351 ; Drej. n. 1007; F. D. 127. Stængelen langstrakt, krybende, mangegrenet; Grenene oprette eller opstigende; Bladene oprette, i 5 Rækker, ud- spærrede eller tilbageboiede, laneet-sylformede, tilspidsede, svagt rundtakkede; Dækbladene bredt-ægformede , langt til- spidsede, med hindeagtig, fryndset-tandet Rand forneden; Axet valseformet. 7-8. TI. Lycopodium. XXIII, 2. 597 I hoitliggende Skove og paa Lyng^heder: ikke sjelden paa Halvoen, mindre hyppior«/i. Almindingen (19). Anm. L. alpinum L (F. D. 79), ved convexe, heelrandede, 4-radet tiltrykte Blade forskjeliig fra foreg., ved siddende Ax fra de folg., an- gives at være funden i Egnen af Hjorring (Drej. i Kroy. TidsKr. II, 191) men da denne Angivelse beroer paa et enkelt Expl, fra et Herb., maa jeg indtil videre ansee denne Fjeldplantes Forekomst i vor Flora for tvivlsom, saa meget mere som en Forvexling med L. Chamaecyparissus, der ofte har stor Lighed med hiin, kunde antages at have fundet Sted. bb. Axene stilkede. 1285. 1. complauatiim L. (Flad U.) H. II, 351 ; F. D. 78. Stængelen krybende; Grenene opstigende, gaffeldeelt- mangegrenedc ; Smaagrenene vifteformigt udspilede, paa den indadvendte Side plane, paa den udadvendte convexe; [Hadene sylformede, convexe, paa de flade Sider tiltrykte (det indad- vendte meget mindre end det udadvendte), paa de skarpe Sider ligestorc, i Spidsen udstaaendc; Axstilkene gaffel- deelte, med 2 — 4 Ax samlede; ^^DæJibladcne rundagtigt-æg- formede, jævnt tilspidsede i en under Modningen tilbage- boiet Spids.« 7-8. li. Paa Lyngheder, sjelden: J. Mors (IL), i Viborg Amt hyppig (7), Eveldrup (Dr.), Mariager (7j. O. Nykirke! Skjærhoved (12); SL (H.); Sj. Tidsvilde Indhegning (H.)» I* * 1286. L. Chamaecyparissus [A. Braun i Doell Rhein. FL p. 36] (Cypresbladet U.) Koch Syn. II, 970; L. sabi- naefolium Willd. sp. pi. V, p. 20; H. N. XIII, 100. Smaagrenene knippeformrgt samlede ; Bladene alle tiltrykte, de til hinanden svarende paa de flade Sider omtrent lige- store; Axstilkene gaffeldeelte, med 2 — 6 Ax samlede; ^^Dæk- bladene rundagtigt-ægformede, tandede, pludseligt tilspidsede i en ved Modenheden vandret udstaaende Spids;« forovrigt som foreg. 7 — 8. ^, Lyngheder: J. Randbol Hede! Sj. Svenstrup (L Hofm. Bang); Bornh. i Almindingen (25 !). I* Anm. Denne PI. er maaskee kun en Form af foreg. , skjondt den i Habitus er endeel afvigende og ikke ulig Former af L. alpinum. Jeg har ikke havt Leilighed til at undersoge den ofte nok for at overbevise mig om Bestandigheden af de anforte Kjendntegn og maa derfor anbe- 598 Lycopodimn. XXIII, 2. fale den til de danske Botanikeres nærmere Undersogelse. Maaskee hore nogle af Voxestederne fra foreg, til denne, da der fra flere af disse Steder savnes Expl. for at kunne afgjore dette. 1287. L. claTatmii L. (Almindelig U.) H. II, 349; Drej. n. 1008; F. D. 126. Stængeten krybende, mangegrenet; Grenene opstigende; Bladene spredte, i mange Rækker, udstaaende med indboiet, i et Haar endende, Spidse, linieformede; Axene parviis samlede, paa en fælles, tæt skjældækt Axstilk', Dækbladene bredt ægformede, tandede, haarspidsede og udstaaende. PI. lysgron (Sporerne bekjendte under Navn af Hexemeel). 7—8. TJ. Paa Lyngheder, i hoitliggende Skove: alm. i Nordsjcell. og paa Halvden, sparsom i SydsjælL, Fyen og paa de mindre Oer. 14. Selagiiiella. Dværg-Ulvefod. 1288. S. spinulosa [A. Braun 1. c. p. 38] H. N. XI, 100; Lycopodium selaginoides L., H. II, 352; F. D. 70. Stængelen nedliggende, med opstigende Grene', Bladene spredte, udstaaende, iancetformede, tilspidsede, i Randen tornet-tandede; Axene langstrakt-kollcformede, enlige i Spid- sen af Grene; Dækbladene af Form med (men noget storre end) Stængelbladene. Spæd Væxt med smukt gronne Bid. og tilsidst guldgule Ax. 7—8. TI. I Hedemoser og fugtige Steder mellem Klitterne, kun funden i det nordostlige Jylland: Aagaard i V. Hanherred (16), Hillerslev og Klit* moller i Thy (23), Logstor (Dr.). III. Isoéteae. 15. Isoetes. Braseiifode. 1289. 1. laciistris L., H. II, 248; F. D. 191; Rchb. fl. g. VII, 1; H. N. XI, 99. Rodstokken sammentrængt med knippestillede Rodtrævler; Bladene tæt samlede, linieformede, halvtrindt-1-kantede, paa- langs 4-rummede. 7 — 9. ^. I Soer (under Vandet), meget sjelden: SI. Tolkvade So (16). An- gives at være funden i en Dam i Frueskov ved Bagsværd (0. F. IMiillerJ, Isoétes. XXIII, 3. 599 men da dette ikke senere har bekræftet sig, kan muligviis en Foivex- Jing have fundet Sted, f. Ex. med Littorella, som naar den voxer under Vandet, ikke er ulig Isoétes. IV. Rhizocarpeae. 16. Piliilaria. Pilledrag^er. 1290. P. globulifera L., II. II, 317; F. D. 223. Rodstokken kr^henåe^ traadformet ; Sp or efrug lerne omtrent af Stdrrelse som et Fro af Vicia sativa, udvendig bruun- filtede. 7—8. %. I Lyngmoser, Soer og Vandhuller, sjelden: -Bon«/*, alm. i smaae, om Sommeren udtorredc Soer i Hoilyngen! Sj. Soen mellem Lyngby og Frederiksdal (F. D.), Nykjobing (IL); J. Vang i Vendsysser(Dr.), Paderup Mose ved Randers (7) ; SI. Jels So (7), Tolker Mose ved Sles- vig (Jessen). V. Equisetaceae. 17. Eqiiisetiini. Padderokke. a. Vernalia. De frugtbærende og golde Stængler forskjellige: hine ugrenede, ikke gronne, tidligt fremskydende og efter Sporernes Udtom- meise henvisnende , disse grenede, gronne og senere udviklede. 1291. E. arvense L. (Almindelig P.) H. II, 342; Drej. n. 1013; F. D. 2001. Det frugthærende Skaft gjennemsigtig-guulbruiint, med fjerne, klotkeformet-tragtformede Skeder^ der i Spidsen ere lilovede i 8 — 10 tilspidset-lancetformede Tænder; den golde Stænget stribet-furet, krandsgrenet, Grenene 4-kantede med 4- landede Skeder; Tænderne 1-nervede, tilspidsede, gronne med hvidagtig Rand. Rodstokken langstrakt og vidtkrybende, ved Ledene ofte knolle- forniigt opsvulmet. Grenene rue. 4—5. %. j(J, serotinum Mey. chi. hanov. p. 666. De grenede Slængler i Spidsen axbærende. (Frugtbærende i Juli — Aug.). Paa dyrkede Marker , ved Veigrofter o. s. v. , især paa Leergrund, meget alm. — ^, sjelden: -S;. Bakker ved Nymolle! 1292. E. Telmateja [Ehrh. Beitr. 2. p. 159] (Elfen- gOO Equisetum. XXIII, 5. becns-P.) H. II, 343; Drej. n. 1014; F. D. 1469 (/?.); E- eburneum Roth. Det frugthærende Skaft bruunagtigt, med tætsiddende, tragtformede, 20 — 30-tandede Skeder ', Tænderne borsteformet- sylspidsede; den golde Stængel hvidagiig-giennemsigilg^ glind- sende, med talrige, krandsstillede, furet-8-kantede Grene; Skederne 4-tandede med 2-nervede, sylspidsede Tænder. Den friigtb. Stgl. tyk, V2— 1' hol med omtr. 2" langt Ax, den golde smukt elfenbeenshvid, 3—6' hol, med rue Grene. 5—6. Tj. ^, serotinum. Den grenede Stængel i Spidsen ax- bærende. 6 — 7. I fugtige Skovdale, ved Randen af Giofter og Bække, især paa Leer- og Kalkgrund, ikke sjelden i Skovene paa Halvoens Ostkyst, mindre hyppig paa 0erne: F. Middelfart (1), llvedholm (H.), Magaard! Falst. ved Tromnæs ! ]\l6en ved Maglevandsfaldet i stor Mængde! Sj. Haraldsted Skov ved Kilden rAaby), Ledreborg (H.)! Egebæksvang (21)! — /9, sjeldnere: paa Moen med Hovedarten! F. Hvedholm (H.). M h. Subvernalia A. Braun. De frugtbærende Stængler brune, udvikles omtr. samtidigt med de golde (gronne), Frugtaxet efter Sporernes Ud- tommeise henvisnende, men selve Frugtskaftet vedblivende og tilsidst grenet. 1293. K umbrosum [Willd. sp. pi. 5, p. 3] (Lund-P.) H. II, 344; Drej. n. 1615; F. D. 1770; E. pratense Ehrh.; H. N. VI, 99. Det frugtbærende Skaft med fjerne, dybt stribede, hvid- gronne Skeder ^ spaltede til Midten i 12 — 15 smalt sylspid- sede, sortbrune Tænder', Grenene udspilede eller bueformigt nedboiede, ugrenede, 3 — 4-kantede med 3 — 4-tandede Ske- der; Tænderne ægformede, spidse, 1-nervede, Nerven for- svindende nedenfor Spidsen. V2— IV2' hoi, Stgl. og Grene rue; Furerne paa Stgl. talrigere og dybere end hos folg. 5. 7J. I fugtige og skyggefulde Lovskove, paa Skovenge, sporadisk, men ikke sjelden. 1294. E. silvaticum L. (Skov-P.) H. II, 344; Drej. n. 1016; F. D. 1182. Det frugthærende Skafts Skeder tragtformede, gron- og bruunstribedc, i Spidsen 5 — 6-lappet-tandede , med budt- Equisetum. XXIII, 5. 601 ægformede, rodbrune Tænder; Grenene nedboiede, 4-kantede, med 3-kantede Smaagrenc og 3 — 4-tandede Skeder^ hvis Tænder ere sylformede j 1-nervede med Nerven udlobende til Spidsen. 1—2' hoi, mindre ru end foreg. 5. t* I Skove, paa Skovenge og side Marker, alin. udbredt. c. Aeslivalia A. Braun. De frugtbærende og golde Stængler eensartede (gronne), henvisnende mod Vinteren, Frugtaxet budt. 1295. E. palustre L. (Kjær-P.) H. II, 345; Drej. n. 1010; F. D. 1183. Stængelen grenet, dybt 6- -S-furet, indvendig flerrum- met; Skederne 6 — 8-tandede, med sylspidsede, i Spidsen brune, i Randen bredt-bindeaglige Tænder; Grenene 5 — 6- furede, med 5 — 6-tandedc Skeder. PI. næsten jævn, y>2—i' hoi. 6—7. 7j. /?, polystachion. Alle Grenene i Spidsen axbærende. y^ arenarium Fr. Stængelen ved Grunden nedliggende, Grenenes Skeder dybt og lilspidset-tandede. Paa Enge og i Moser alm. og ofte et skadeligt Ukrud. /9, med Hovedarten, men sjeldnere; y, paa sandige Marker, ikke alm.: J. ved Haraldslund! 1296. E. limosum L. (Dynd-P.) H. II, 345; Drej. n. 1012: H. N. XI, 98. Stængelen ugrenet eller faagrenet, i frisk Tilstand svagt, i torret dybt stribet, indvendig huul (1-rummet); Skederne 10 — ^20- tandede; Tænderne smalt sylformede, i Spidsen sortbrune med en meget smal, hindeagtig Rand; Grenene 5 — -S-furede med 5 — 8-tandede Skeder. 1—2' hoi, i alle Dele storre end foreg., jævn, Stgl. og Skederne forneden glindsende. 5—6. T|. * fluviatUe H. II, 345} E. fluviatile L. fl. Suec. , Drej. n. 1011; F. D. 1184; H. N. XI, 97. Stængelen mange- grenet, Skedernes Tænder bredt sylformede, tilligemed Ske- dens overste Rand sortbrune. I Kjær, ved So- og Aabredder alm.' — * i Aaer og Soer hist og her. Anm. Jeg har hidtil forgjæves sogt at udsondre E. fluviatile som Art fra E. limosum blandt de talrige og foranderlige Former som denne g02 Equisetum. XXIII, 5. Art frembyder. Grenenes Antal og Længde samt Tændernes Form fore- komme mig idctmindste at være uden bestemt Grændse, og jeg har derfor, indtil mere bestandige Kjendetegn angives, med Koch, Hartm. o. Fl. ikke adskilt disse 2 som forskjellige Arter. d. Hiemalia A. Br. De golde og frugtbærende Stængler eensarlede, immergronne og vedvarende om Vinteren; Frugtaxet spidst. 1297. E. hieniale L. (Skavgræs) H. II, 345; Drej, n. 1009; F. D. 1409. Skafterne ugreneåc^ 14 — SO-furede, rue; Skederne Vorie^ valseformede og tæt sluttende omkring Stængelen^ sorte eller hvide med en sort Rand forneden og foroven; Tænderne meget korte, budte med en hurtigt affaldende Spids. 1—3' hoi. Fra alle de foreg, let kj endelig ved de rue Striber, som ridse Neglen. 6—7. %. I fugtige Skove, ved Kildevæld paa Sandgrund, sporadisk og ikke alm. (fra Fy en er mig ikke noget Voxested bekjendt, forovrigt funden i alle de danske Provindser). 1298. E. variegatiim | Schleich. cat. pi. helv. p. 27J F. D. 2490. Skafterne ugrenede eller ved Grunden fa^grenede, 6—8- furede, rue; Skederne korte, forneden gronne, i Midten sorte, i Spidsen udvidede, hvidhindede med 6 — 8 korte, spidse, vedblivende eller affaldende (i Midten sorte, i Randen hvid- hindede) Tænder. V2— 1' hoi og meget finere end foreg. 7—8. Paa fugtige Steder i Sandegne: Det eneste Expl. jeg har seet fra Danmark findes i Drejers Herb. under Navn af E. palustre arenarium, samlet i Klitterne i Thy. Register over de i Haandbogen indeholdte Arters og Varieteters Navne (De med Cursiv trykte Navne eie Synonymer). Abi es, 513. excelsa Lam., 522. pectinata DC, 523. Acer, 232. campestre L., 239. platanoides L. 239. pseudoplatanus L., 239. Achillea, 444. -f iMillefolium L., 483. „ /9, lanata Koch, 484. f~ Ptarmica L., 483. AchyropkorusmaculafusScop.f4b9. Acinos, 342. thymoides Moench, 358. A c o n i t u m , 320. Napellus L., 326. neomontamim H., 326. Acorus, 194. Calamiis L., 218. Acrostichum sepiemtrionale L., 587. Actaea_, 319. -j / spicata L., 323. Adoxa, 234. moschatellina L., 244. Aeffopodium, 122. Podao^raria L., 173. Aes c II lu s, 231. Hippocastanum L., 231. Aethusa, 123. Cynapium L., 178. A g r i m o n i a , 287. ■V Eupatorium L., 289. odorata Mill., 289. procera Walir., 289. Ag ro py rum, 20. acutum DC, 46. adfine Deth., 46. /?, macrostachyum Fr., 46. a, microstachyum Fr., 46. caninum R. S., 47. /?, orracilius, 48. junceum Beauv., 45. littoreum Drej., 47. repens Beauv., 46. ^, arundinaceum Fr., 47. y, firmum, 47. d\ littorale Bal).. 47. Aorr ostemma, 249. - Githago L., 274. Agro s ti s, 22. alba L., 60. /S, coarctata Blytt., 60. (f, gigantea Rclib., 61. y, maritima Mey., 61. s, vivipara Rchb., 61. arundinacea L., 58. canina L., 59. capillaris F. D., 60. coarctata Schum., 58. flava F. D., 60. gigantea Roth, 61. maritima Lam., 61. pumila L., 60. rubra H., 59. spica venti L., 59. silvalica L., 61. stolonifera ci, L., 60. stolonifera /?, L., 61. tenella HofFm., 60. 604 Register. Agrostis vulgaris Witlf., 60. „ cT, puniila F. D., 60. „ /?, stolonifera, 60. „ y, tenella, 60. „ *, vivipara Schrad., 60. Aira, 23. aquatica L., 70. coerulea L., 69. caespitosa L., 65. /?, pallida Koch, 65. canescens L., 65. caryophyllaea L., 66. cristata L., 64. flexuosa L., 64. fjlauca Schrad, 64. praecox L., 66. Wibeliana Sond., 65. Air op sis, 23. caryophyllaea Fr., 66. praecox F'r., 66. Ajuga, 341. pyramidalis L., 352. reptans L., 352. Albucea nutans Rchb., 207. Aichemilla, 88. Aphanes Leers, 101. arvensis Scop., 101. tnontana Wil Id., 100. :- vulgaris L., 100. „ /9, subsericea Koch, 100. AlectorolophitshirsutuslÅchh., 36fi. major Rchb., 366. minor Rchb., 366. Reichenbachii Drej., 366. Alisma, 195. nalans L., 231. > Plantago L., 230. „ y, graminifoliumEhrh., 230. „ ^, lanceolatum With., 230. ranunculoides L., 230. /?, repens, 230. Aliiaria, 372. officinalis Andrz.. 390. AUium, 193. acutangulum Schrad., 205. angulosum Nolt., 205. arenariiim Sm., 203. arenarium Fr,, 203. ascalonicum L., 204. carinatiim L., 205. Cepa L., 204. fallax R. & S., 205. inontanum Schmidt, 205. oleraceum L., 204. /?, canaliculatum Fr., 205. Allium Porrum L., 203. sativum L., 203. Schoenoprasiim L., 205. V Scorodoprasum L., 202. „ j3, minus Fr., 203. senesce?is W. Gr., 205. sphaerocephalum L., 204. ursinum L., 206, vineale L,, 203. c(, capsuliferum Koch, 204. ^, compactum Thuill., 204. Alnus, 514. glutinosa Gårtn., 554. incana DG., 554. A 1 o p e c u r u s , 22. agrestis L., 53. fulvus Sm., 54. geniculatus L., 54. nigricans Horn., 53. pratensis L., 53, Alsine, 248. marina Drej., 269. media L., 273. „ decaslemon, 274. rubra Whlbg., 267. tenuifolia Whlbg., 269. „ /?, viscosa, 269. viscosa Schreb.. 269. Alsinella marina F. D., 268. rubra Sw., 267. viscosa Hartm., 269. Althaea, 394. officinalis L., 396. Alyssum, 371. calycinum L., 378. incanum L., 379. Am ar an tus, 514. Blitum L., 552. Ammophila, 2*2. arenaria Lk., 55. baltica Lk., 56.. Anacamptis, 496. pyramidalis Rich., 502. Anagallis, 116. arvensis L., 147. coerulea Schreb., 147. Anchusa, 114. arvensis M, B,, 133. "• officinalis L,, 134. Andromeda, 247. polifolia L., 258. Anemone, 320. >' Hepatica L., 327. ynemorosa L., 328. pratensis L., 328. Register. G05 Anemone Pulsalilla L., 328. lanunculoides L., 328. Anethum, 123. graveolens, 180. An o- el i ca, 124, Archangelica H., 182. littoralisFi'., 182. silvestris L., 181. Antennaria, 443. dioeca Gårtn., 478. An them i s, 444. arvensis L., 482. Cotula L„ 482. „ /?, disciflora, 482. tinctoria L., 483. „ /?, discolor Fr., 483. An til ericum, 193. Liliago L., 207. ossifrapim L., 208. ramosum L., 207. Anthoxa n thum, 21. odoratum L., 53. AnthrJs ens, 125. Cerefolium Hoffm., 184. silvestris HolFm., 185. vulgaris Pers., 184. Anthyllis, 400. Vulneraria L., 410. „ |S, rubriflora DC, 410. An ti rr hi mim, 343. Cymbalaria L., 362. Elatine L, 361. Linaria L., 360. minus L., 361. Orontium L, 362, Apargia aulumnalis Wijld. 462. hirta Sm., 461. hispida Host, 461. Taj'axaci Sm,, 462. Apera Spica venti Beauv,, 59, Aphanes arvensis L,, 101. Apium, 122. graveolens L., 173. Petroselinum h., 173, A q u i 1 e g i a , 320. vulgaris L., 327. Ara bis, 372. arenosa Srop., 385, hirsuta Scop., 384. suecica — biennis Fr., 385, Thaliana L., 385. Aracium, 439. paludosum Monn., 452, Arbutus uva ursi L., 258. Ar ril a n gelica, 124, • Archangelica littoralis Fr., 182. A r c t i u m , 440. Bardana Willd,, 463. intermedium Lange, 463. Lappa L., 463 — 64, „ /?, majuscula Hartm,, 464. majus Schk., 464. minus Schk., 463. tomentosum Schk., 463. Arctostaphylos, 247. officinalis W. & Gr,, 258. Ar enaria, 249. marginata DC, 269. marina F. D., 268. media F. D., 267, peploides F. D., 269. rubra L,, 267. serpyllifolia L., 270. „ ^, glutinosa Koch, 270, tenuifolia F. D., 269, trinervia L., 270. Aristolochia, 498. Clematitis 1^., 511. Armeri a , 126. campeslvis y, Hoffm. Wallr,, 191 . / elongata Hoffm., 191, maritima Willd,, 191. purpur ea Ko eb, 191. Artnoracia riisticana f[. wett,, 381, Arnica, 445. montana L. 492. Arnoseris, 438. pusilla Gårtn,, 446. Arrhenalherum elalius M. K,, 68. Artemisia, 442. Absinthium L,, 474. campestris L,, 475. „ ^, sericea Fr., 475, gallica Willd,, 475. marilima L., 474. „ /?, gallica, 475. „ y, salina, 475. salina Willd., 475. vulgaris L., 475. Arum, 511. maculatum L., 517. Arwido ar enaria L., 55. ballica Fliigg., 56, Calamagrostis L,, 57, Epigejos J>., 56. neglecta Ehrh., 58. Phragmiles L., 69. pseudophragmites Schrad., 57. silvatica Schrad., 58. stricta Timm., 58. 6or> Register. As a rum, 287. enropaeum L.. 288. Asclepias Vincetoxiciim L., 169, Aspara gus, 192. officinalis L., 197. As per ug o, Il4. procuinbens L., 129. A s p e 1" u 1 a , 86. odorata L., 91. tinctoria L., 92. Aspidiuni, 584. aculeatum Doell., 588. angulare Kit., 588. crislatum Sw., 590. dilatatum Sw., 590. erosum Schk., 589. Filix foemina Sw., 586. Filix mas Sw., 589. fragile Sw.. 591. montanum Sw., 591. Oreopteris Sw., 589. spimilosum Sw., 590. Thelypteris Sw., 588. A s pi emu ni, 584. Adianthum nigrum L., 587. Filix foemina Bernh., 586. Ruta muraria L., 587. Scolopendrinm I.., 588. septemtrionale Sw., 587. Trichomanes L., 586. Asprella oryzoides Lam., 50. Aster, 444. annuns L., 488. salignus Willd., 488. Tripolium L., 488. Asterocephalus Columharia Wallr., 89. suaveolens Wallr., 90. Astragalus, 400. arenai'ius F. D., 411. Cicer L , 412. daniciis Retz, 411. glycyphyllos L., 412. hypoglottis L., 411. Athamanta Libaiiotis L., 177. Oreoselinum L., 179. Athyrium Filix foemina Rolli^ 586. A triplex, 515. angustifolia Sm., 558. caiotheca Fr., 556. crassifolia C. A. Wey., 556. deltoidea Bab., 558. evecta Sm., 558. hastata Sm., 556. Atriplex haslata L., 557. „ y, caiotheca Rafn, 556. „ ^, microcarpa Koch, 557. „ /3, microtheca Rafn., 557. „ y, salina Wallr., 557. hortensis L., 555. laciniata L., 556. lalifolia Whlbg.. 557. littoralis F^., 558. „ * marina, 558. longipes Drej., 557. marina L., 558. microsperma W. K., 557. opposilifolia Koch., 557. patula L., 558, „ j3, angustifolia, 558. „ y, erecta, 558. pedunculata L,, 559. portulacoides L., 559. prostrata Bab., 557. rosea L., 556. ruder alis Wallr., 557. Sackii Rostk., 557. A tropa, 115. Belladonna L., 134. Avena, 24. caryophyllaea Web., 66. elatior L., 68. fatua L., 67. flavescens L., 66. flexuosa M. K., 64. hybrida Peterm., 67. intermedia Lindgr., 67. orientalis Schreb., 67. praecox Reauv., 66. pratensis L., 68. pubescens L., 68, sativa L., 67. strigosa Schreb., 66. Avenella flexuosa Bluff., 64. B. Baldingera arundinacea Fl, wett. 52. Ballota, 340. alba L., 348. foetida Lam,, 348. nigra L., 347—48. - ruderalis Sw,, 347, „ /5, nepctoides ! 348. B a 1 b a r e a , 372. parti flora Fr., 385. praecox R. Br., 386. stricta Fr., 385. Reffister. 607 Baibarea vulgaris H. Br., 386. „ /9, arcuata, 386. y, acidtila Htm., 386. Barlschia Odontites Sni., 368. B a I r a c li i u m , 32 1 . ciicinnatuin Fr., 333. confusum Gren. & Godr,, 332. liederaceum Fr., 331. heterophyllum Fr., 331. „ /?, crassicaule Fr., 332. „ y, succulentuin Koch, 332. marinum Fr., 333. peltatum Fr., 331. trichophyllinn Chaix, 332. Bellis, 443. perennis L., 479. Berberis, 192. vulgaris L., 195. Berteroa incana DC, 379. Berula miguslifolia Koch, 176. Beta, 119. niaritima L., 162. vulgaris L., 162. Betonica, 341. officinalis L., 348. stricta Ait., 348. Betula, 514. alba L., 555. Alnus L., 554. „ /?, L., 554. (jlutinosa Wallr., 555. incana L. fil., 554. odorata Bechst., 555. „ ■" pubescens, 555. odorata Rehb., 554. pubescens Ehrh., 555. verrucf sa Ehrh., 554. Bi dens, 441. cernua L.. 471. „ y, minima, 471. „ ^, radiata, 471. minima L., 471. tripartita L., 472. „ /3, minor, 472. Blechnum, 584. boreale Sw.. 592. Spicant Roth, 592. Blitum, 119. Bonus Henriciis Mey., 166. botryoides Drej., 166. capitatum L., 165. glaucum Koch, 166. rubrum Rchb., 165. virgatum L., 165. Elysmns compressus Panz., 38. Blysmus rtifus Panz., 39. Borrago, 114. oflicinalis L., 133. Botrychium, 585. Lunaria Sw., 594. * rulaceum Fr., 595. matricariaefolium Braun, 595. matricarioides Willd., 595, rutaceum Sw.. 595. rutaefolium Braun, 595. Brachyolobus amphibitis All., 382. anceps Drej,, 382. palustris Drej., 383. silvestris Drej., 382. Brachy podium, 20. gracile Beauv., 44. „ /S, majus, 44. loliaceum Fr., 44. pinnatum Beauv., 45. silvaticiim R. S., 44. Brassica, 372. campestris L., 388. „ ^, esculenta Gren. «& Godr., 388 Napus L., 388. „ oleifera annua, 388. „ oleifera biennis, 388. nigra Koch, 388. oleracea L., 387. Rapa L., 388. Richerii Vill., 388. Briza, 24. media L., 69. Bro mus, 25. arvensis L., 81. arvensis F. D., 80. asper Murr., 83. commutatus Schrad., 81. erectus Huds., 84. gigantens L., 79. gracilis Schum., 45. hordeaceus Whlbg,, 82. inermis Leyss., 84. mollis L., 82. „ /S, lejostachys, 82. 7ianus Weig., 82. pinnatus L., 45. pratensis Ehrh., 81. racemosus L., 82. secalmus L., 80. silvaticns Juss., Ai. sterilis L., 83. tectorum L., 83. triflorus L., 80. Bryonia, 517. 608 Register. Bryonia alba L., 564. dioeca Jacq., 564. Bulbocapnos Halleri Drej., 404. Bulliarda, 88. aquatica DC, 102. B u n i a s , 370. Cakile L., 374. oricntalis L., 373. Bupleu rum, 121. rotundifolium L., 172. tenuissimum L., 172. B u t o m u s , 246. umbellatus L., 246. C. Cakile, 370. maritima Scop., 374. „ j3, intejrrifolia Horn., 374. Ca lamaer os ti s, 22. arenaria Roth., 55. haltica Hartni., 56. Epigejos Roth., 56. glauca M. B., 56. (jracilis Schuni., 57. Halleriana DC, 57. lanceolata Roth., 57. neglecta Ehrh., 58. nutans Saut., 57. phragmitoides Martni., 57. silvatica DC, 58. stricla Spreng., 58, Calamintha Acmos Clairv., 358. Calendula, 446. officinalis L., 495. Calla, 194. palustris L., 219. Callitriche, 512. aulumnalis L., 519. hamitlala Kiitz., 520. pedunculaia DC, 520. plat;>'carpa Kiitz., 520. stagnalis Scop., 520. verna L., Kutz., 520. „ repens H., 520. „ tenuifolia H., 520. Callluna, 233. vulgaris Salisb., 241. „ /S, piibescens Koch, 24 J. Caltha, 321. palustris L., 339.. Calystegia sepium R. Br., 141, Camelina , 370. dentata Pers., 377. „ |3, integrifolia, 377. „ «, pinnatifida, 377. settiva Fr., 377. „ jS, dentata Horn., 377. Ca mpanula, 117. Cervicaria L,, 152. * glomerata L., 151. heder acea L., 148. -Uatifolia L., 150. patula h., 149. persicael'olia L., 149. „ /9, calycida, 149. rapunculoides L., 151. Rapunculus L,, 149, irotundifolia L., 150. + „ cf, calycida ! 250. „ y, parviflora! 150. „ /?, stricta Schuni., 150. Trachelium L., 151. Cannabis, 566. sativa L., 580. Capsella, 370. bursa pastoris L., 376. C a r d a m i n e , 372. amara L., 392. „ /9, hirta W. & Gr., 393. hirsuta L., 391. „ CC. campestris Fr., 391. „ ^, sihestris Fr,, 392. hirsuta F. D., 393. hirsuta Horn,, 392. impatiens L,, 391. intermedia Horn , 391. parviflora L., 391. i pratensis L,, 393. ' „ /3. dentata Koch, 393. silvatica Link, 392, „ §, clandestina Fr.. 392 Carduus, 441. acanthoides 1..., 466. acaulis L., 469. arvensis Curt., 470. crispus L., 465. hetcrophyllus L., 469. lanceolatus L., 467. marianus L,, 471. muUiflorus Gaud., 466. nutans L., 466. ' oleraceus Horn. 468. palustris L., 467. rigens La Chen., 469. tenuiflorus Curt,, 465. Carex, 513. acuta L., 539. aemulans Drej,, 539, 551. ampullacea Good,, 550, Register. 609 Carex appropinquala Sclium., 530. aquatilis Wlilbg., 538. aienaiia L., 529. nrgyrofjlochin Horn., 533. biformis /9, fertilis Schultz, 547. „ «, s/e?'i7i5 Schultz, 548. hinertis Horn., Drej,, 546. Boennninghausiana Wiic, 535. „ /3, subpanicnlata ! 535. brizoides L., 534. Buxbaumii Whlbg., 540. raespitosa L., 536. caespifosa Good., 537. canescens \j., 534. chordorrhiza Ehrh., 528. ciliata Willd., 543. collina Willd., 542. conligiia Hopp., 532. curta Good., 534. cyperoides L,, 527. di., 163. „ /?, intermedium Koch, 163. vir ide L,, 164. : Yulvaria L., 164. I Chilochloa Boehmeri Beauv., 55. Chimaphila nniflora Fr., 256. I C h r y s a n t h e m u m , 443. ' corymbosnm L., 481. inodorum L., 481. I^eucanthemum L., 480. „ /3, coronopifolium, 480. „ y, hirsutum, 480. ■■^ Parthenium Pers., 480. segetum L., 479. C h r y s o s p 1 e n i u m , 233. altcrnifolium L., 243. oppositifolium, L., 243. Ci een d ia, 87. filiformis Rchb., 98. Cichor jum , 438. Register. 611 Cichorium Intybus L., 447. Cicuta, 122. virosa L., 175. Ciner ari a, 415. alpina y, L., 492. campestris Retz, 492. •^palustris L,, 492. C i r c a 6 a , 2. alpina L., 5. „ major H., 5. intermedia Ehrh., 5. I lutetiana L., 5. „ intermedia VVhlbg-., 5. C i r s i u ni , 44 1 . acaule Al!., 469. „ /3, caulescens, 469. arvense Scop., 470. „ y, horridum, 470. „ ^, mite, 470. Chailleti Gaud., 468. decoloratmn Koch, 469. heterophyllum All., 469. lanceolatum Scop., 467. „ * nemorale, 467. nemorale Rchb., 467. oleraceo — acaule IVåg., 469. oleraceum Scop., 468. palustre Scop., 467. „ /3, putatum Nag., 468. palustri — oleraceum IVåg., 468. Cistus Helia?itkemum L., 325. Cla d ium , 19. germanicum M. K., 41. Mariscus R. Br., 41. Cl inopodium, 342. vulgare L., 358. Cnicus oleraccus L., 468. Cnidium, 123. venosuni Koch, 178. C o c h 1 e a r i a , 370. anglica L., 378. Annoracia L., 381. Coronopus L., 373. danica L., 377. „ /S, integrifolia DC, 377. officinalis L., 378. C o el oglossum, 496. viride Hartm., 504. Colchicum, 195. autumnale L., 229. C o m a r u m , 292. palustre L , 317. Co niuni, 125. maculatum L., 186. Conringia Thaliana Rchb., 385. Convallaria, 192. hifolia L., 100. -K majalis L. 198. ^ multiflora L., 198. Polygonatum L., 199. iverticillata L., 198. Con vol V ulus, 115. /arvensis L,, 140. sepium L., 141. „ /?, coloratus! 141. Conyza squarrosa L., 484. Corallorhiza, 497. ericetorum Drej., 509. innala R. B., 509. virescens Drej., 509. Coreopsis Bidens L., 471. Co rian d rum, 125. sativum L., 186. C o r n u s , 87. sanguinea L., 99. suecica L., 99. Coronopus Ruellii All., 373. Corrigiola, 125. littoralis L., 187. C o r y d a 1 i y, 399. hulbosa Pers., 405. - cava Schw. & K., 405. claviculata Pers., 403. digitala Pers., 404. fabacea Pers., 403. Halleri F. D., 404. laxa Fr., 404. Lobelii Tausch., 404. / pumila Host., 403. solida Sm., 404. C o r y 1 u s , 516. Avellana L., 562. tubulosa Willd., 562. C o 1- y n e p h o r u s , 23. canescens Beauv., 65. Cotoneaster, 291. vulgaris IJndl.^ 295. Cotula, 443. coronopifolia L., 476. Crambe, 370. maritima L., 374. Crataegus, 291. Aria «, /9. L., 296, monogyna Jacq., 294. oxyacantha L., 294. oxyacantha Jacq., 295. punctata Ait., 295. torminalis L., 295. Crepis, 439. biennis L., 451. 39* 612 Register, Crepis paludosa I\i6ncl), 452. praemorsa Taiisch., 450. slricla S( hult^ 451. teclorum L., 451. „ /9, se^etalis Rotli, 451. virens L., 451. „ y, capillaris Fr., 452. „ jS, elatior Drej., 452. „ CC. mullicmdis Kph., 452. Crilamus Falcaria Rchb., 175. Cro cus, 18. vernus L., 29. Cucubalus Behen L., 264. mnrilimus Lam., 264. OUtes L., 265. viscosns L., 266. Cuscuta, 120. Epilinum Whe, 169. Epithyniiim Murr., 170. •^ Trifolii, 170. enropaea L., 170. „ /S, nefrens Fr., 170. Trifolii Biih., 170. Cy nanchum, 120. V Vincetoxicum R. Br., 169. Cynoglossum, 114. Lappula Wallr., 130. j- officinale L., 129. Omphalodes L., 130. Cyperus, 18 flavescens L., 30. fuscus L., 30. Cystopteris, 584. fragilis Bernli., 591. niontana Bernli., 59 J. Cytisus, 399. Laburniun L., 408. D. Dactylis, 26. adbreviala Bernli., 84. glomerata L., 84. „ ^. adbreviata Drej,, 84. „ y. lobata Drej., 85. Daphne, 2.^3. iMezereum L., 242. Datura, 115. Stramonium L., 137. Da uens, 124. Carota I.., 182. D e I p li i n i u ni , 320. . Ajucis L., 326. H Consolida L., 326. Dentaria, 372. bulbifcra L., 390. Deschampsia caespiloso Beau v. , 65. D i a n t h n s , 248. Armeria L., 262. Cartbusianorum L., 262. ; (leltoidcs L., 263. „ (i, glaucus, 263. glaucus L., 263. prolifer 1^., 261, superbus li., 263. „ /?, caespitosus Drej., 263. Dichosfylis finitans Rchb., 35. Dis,ntalis, 343. purpurca L., 363. Digitaria filiformis Koehl., 51. hiimifusa Pers., 51. Digraphis, 21. arundinacea Trin., 52. D i p s a c u s , 86. pilosus L., 90. silvestris .Mill., 91. Do ron i cum, 445. Fardalianches L., 488. Draba, 371. incana L., 380. vcrna L., 380. Drosera, 126. anglica Huds., 189. interniedia Ilayne, 189. loncrifolia L., 189. rotundifolia L., 188. E. Echinochloa, 21. crus galli Beauv., 51. Echi no ps, 446. sphaerocephalus L., 495. Echi n o s p e r ni u ni , 1 14. Lappula Lchni., 130. Echium, 113. Yulgare L., 127. Elatine, 234. Alsinastrum L., 245. Hydropiper L , 245. „ «, gyrosperma, 245. „ /?, orthosperma 245. Elsholzia, 341. cristata AVilld.,-356. Elymus, 20. arenarius, L., 50. c'Animis L., 47. europaeus L., 50. Empetrn m, 565. nifjruni L., 578. Enod 1 u m, 24. coeruleum Gaud., 69. Register. 613 Epilobiuni, 232. anguslifoliiim L., 234. hiisutum L., 238. „ /?, micranthum! 238. V. hir sutlim /?, L., 237. montanum L., 235. niidum Schinn., 235. palustie L., 236. parvifloium Schrcl)., 237. pubesrens Rotli, 237. „ /9, subo^Iabruni Kocb. 238. puipureum Fr., 237. rivulare Whibg., 238. roseiim Scbreb., 235. tetragoniiin 1^., 237. „ /?, obscurnm LScliieb., 237. virgalum Fr., 236. Epipactis, 497. atrorubens HofFm., 508. ensifolia Sw., 506. latifolia All., 507. media Fr., 508. microphylla Ebib., 507. pallens Sw., 506. palustris Sw., 506. rubiginosa Gaud., 508. rubra All., 505. Epi poffium, 497. apbjllum Sw., 505. Gmelini Uich., 505. E q u i s e t um , 586. Y arvense L., 599. /?, scrotinum Mey., 599. cburneum Kotb., 600. fluviatile L., 601. biemale L., 602. limosum L., 601. - fluviatile II., 601. palustre L., 601. y, arenariiim, 601. ^, polystacbyon, 601. pratense Ebih., 600. silvaticiim L., 600. Telmateja Ebrh., 599. uinbrosutn Wilkl., 600. variegatum Schl., 602. E r a n t h i s , 321 . hiemalis Salisb., 339. Erica, 233. Tetralix L., 240. "^ vulgaris L., 241. Erigeron , 444. acris L., 487. „ I?, strictus, 487. canadensis L., 487. E r i o p b o r u m , 1 9. alpinum L., 41. angiistifoliiini Rotb, 40. gracile Koch, 39. Jaliloliiim Ilopp., 40. polystachyon L. («, /S), 40. triquetrum Hopp., 39. E r o d i u 111 , 246. cicutariiini L'Her., 255. pimpitiellaefolium Willd., 256. ' Erophila vulgaris DC, 380. I Ervum, 400. I hirsutum L., 417. ! tetraspermum L., 417. [ Eryngium, 121. campestre L., 171. inaritimum L., 171. E r y s i m u iii , 372. Alliaria L., 390. Barbarea L., 386. cbciraiitboides L., 387. hieraoiifolium h., 387. officinale L., 390. praecox Sin., 386. slrictum Fl. Wett., 387. Ery tbra ca, 115. V Centaurium Pers., 141. linearifolia Pers,, 142. lilloralis Fr., 142. pulcbella Fr., 141. Esmarchia cerastoidcs Rchb., 277. E 11 p a t o r i u ril , 441. cannabinuni L., 472. Eupborbia, 512. Esula L., 522. exigiia L., 521. - belioscopia L., 521. Lathyris L., 522. ^ Peplus L., 521. segetalis L., 521. Euonynius, 87. europaea L., 99. Eupbrasia, 343. gracilis Fr., 367. minima Scbl., 367. Odontites L., 368. •i ofliciiialis L., 366. parviflora Fr., 367. /S, curta Fr., 367. «, imbricata, 367. Exacum filiforme Willd., 98. F. F a g o p y r u m ^ 234. 614 Register, Fao^opyium esculentnni iMoench. " 244. tataricum Gårtn., 243. Fagus, 516. silvatica L., 562. Falcaria, 122. Rivini Host., 175. Farsetia, 371. incana R. Br., 379. Fedia denlata Vahl, 28. olitoria Vahl, 27, Fes til c a, 25. arenaria Osb., 77. arundinacea Liljebl., 63. arundinacea Schr., 78. asp er a M. K., 83. horealis M. K., 63. bromoides L., 80. decumhens L., 63. dunietorum L., 77. duritisciila L., 76. „ /5, caesia Fr., 77. elalior L., 78. elalior Sm., 78. erecta VVallr., 84. fluilans L., 72. gigantea Vill., 79. >: ^, tiiflora, 80. glauca F. D., 77» gracilis iMoench, 44. hirsnfa F. D., 77. littorea Whlbg., 78. loliacea Huds., 44. nemorum Leyss., 77. ovina L., 76. „ y, glauca Fr., 76. „ ^, tenuifolia, 76. pimiata JMoench, 45. pratensis Huds., 78. „ /S, pseudololiacea Fr., 78. rubra L., 77. „ /S, arenaria Fr., 77. silvatica Vill., 79. speciosa Sclireb., 84. Ficaria, 321. ranunculoides Moencli., 338. Filago, 443. arvensis L., 478. germanica L., 479. minima Fr., 478. monfana L., 479. montaym F. D., 478. Fluminia, 23. arundinacea Fr., 63. Fragaria, 292. Fragaria collina Ehrh., 312. X clatior Ebrh., 313. grandiflora Ehrh., 313. sterilis L., 313. »^ vesca L., 312. virginiana Ehrh.j 313. Fraxin us, 2. excelsior L., 4. Fritillaria, 193. Meleagris 1^., 199. F n m a r i a , 398. bulbosa «, L., 405. bulbosa /S, L., 403. capreolata L., 401. clavictilata L., 403. < officinalis L., 4 2. /S, tenuiflora Fr., 402. Vaillantii Lois., 402. G. Gagea, 193. arvensis Schult, 201. lutea Schult., 202. minima Schult., 201. spathacea Schult., 200. stenopetala Rchb., 202. Galanthus, 192. nivalis L., 196. Galeobdol on, 341. luteum Huds., 350. Galeopsis, 340, i bifida Boenn., 346. cannahina Roth., 346. Galeobdolon L., 350. I"*^ Ladanum L., 345. „ y, angustifolia W. Gr. , 345. „ /S. latifolia W. Gr., 345. ochroleuca Lam., 344. pubescens Bess., 345. Tetrahit L., 345. „ /?, L., 346. versicolor Curt., 346. G a 1 i u m , 86. Aparine L., 95. „ y, infestum W. K., 95. „ ^, tenerum 95. Bocconi All., 94. -i boreale L., 92. fllauciim F. I)., 92. hercynicum Weig., 94. laeve Thuill., 94. Mollugo L., 93. „ /?, ochroleucum^ 93. „ y, umbrosum, 93. palustre L., 94. Register. 615 Galiiim pusilliim Sm., 93. saxatile L., 91. siivaticuni L., 92. silvaticum Drej., 93. silvestre Poll., 93. ff, glabrum Sclirad., 94. /3, hirtiim Koch, 94. spui'ium L., 95. tricorne ^Yitll, 95. ■^uliginosum L., 95. Vverum L., 93. ,, /?, effusum, 93. G e nista , 399. anglica L., 407. oeimanica L,, 407. pilosa L., 408. tinctoria L., 407. Gentiana, 116. ] ; Amarclla L., 142. ';/ campestris L., 143. / Centaurmm L., («, (i), 141. filiformis L., 98. gennanica L., 142. Pneiimonantlie L., 143. uliginosei Willd., 142. Geranium, 246. cicutarium L., 256. columbinum L., 254. dissectum L , 254. hicidum L., 255. moUe L., 254. paliistre L., 251. phaeuin L., 252. pratcnse L., 251. pusillum L., 253. pyrenaicum L., 252. robeitianum L., 255. „ ^, rubricanle H., 255. rotundifolium L., 253. „ ^, minus Fr., 253. ~f- sanguineum I.., 250, silvaticum L., 251. viscidulum Fr., 253. G c u m , 292. intermedium Ehrh., 318. ^ rivale L., 318. uibanum L., 318. Githago segetum Desf., 274. Glau cium, 319. luteum Scop., 323. G 1 au X, 118. maritima L., 160. Glechoma, 341. f hederaceum L., 352. GI yceria, 24. Glycerin airoides Rclib., 70. aqualica Presl., 70. aquatica Whlbg., 71. arundinacea Fr., 63. Catabrosa Kl. & R., 70. distans Wlilbg., 70. fluitans M, K., 72. „ |S, triticea Fr., 72. maritima iM. K., 70. plicata Fr., 71. spectabilis iM. K., 71. G n a p h a 1 i u m , 443. arenarium L., 476. arvense Willd., 478. - dioecum L., 478. germcmicum Willd., 479. luteo — album h., 476. monlannm AVilld., 478. nudum HofFm., 477. reclum Sm., 478. silvaticum L., 478. uligiiiosum L., 477. „ y. glahrum Koch, 477. G ra tiola , 3. officinalis L., 14. G y m n a d e n i a , 496. albida Rich, 502. conopsea R- Br., 502. viridis Rchb., 504. Gypsophila, 248. muralis L., 260. H. Habenaria albida R. Br., 502. H a 1 i a n t h u s , 249. peploides Fr., 269. H al osci a s , 123. scoticum Fr., 178. Hal y mus, 515. pedunculatus Wallr., 559. portulacoides Wallr., 559. Hed er a, 118. Helix L., 160. Hedy sårum Onobrychis L.j 411. Heleocharis, 18. acicularis R. Br., 33. Baeothryon Drej., 34. multicaulis Sm., 33. palustris R. Br., 32. uniglumis Link, 33. Helian themum, 319. vulgare Gartn., 325. Hel ianthus, 445. tubcrosus L., 495. Helleborus hiemalis L., 339. 616 Register. II el os ci ad i 11 ni, 121. iniindatum Koch, 172. repens Koch, 173. Hepatica nobilis Rchb., 327. triloha Chaix, 327. H e r a c 1 e u m , 1 23. sibiricum L., 180. Sphondylium L., 179. „ ^, elegans Koch, 180. „ §y mislrale llaitm., 179. Her m i ii i u m , 496. iMonorchis U. Br., 504. Kerniaria, 119. glabra L., 161. „ ^, subciliata Bab., 162. hirsuta L., 162. II esperis, 371. inodora L., 383. mationalis L., 383. H i e r a c i u ni , 439. aurantiacuin L., 454. Aiiricula h., 453. boreale Fr., 457. caesium Fr., 455. „ /?, neinoruin Fr., 455. cymosnm H., 454. dnbium H., 453. glomeratuin Fr., 454. murorum L., 454. „ y, incisum Hpp., 455. „ integrifoliinn H. N., 456. „ /?, rotundaliim Kit., 455. „ silvaticum F. D., 456. Nestleri Koch, 454, paliidostim L., 452. < Pilosella L., 452. „ /?, pilosissimum Fr., 453. praemorsum L., 450. rigiduni Haitm., 457. „ ^, pullum Fr„ 457. sahmidwn F. D., 458. Taraxaci L., 462. Iridcntatum Fr., 456. „ j3, asperum Fr., 457. umbellatum L., 458. „ y, dunense Reyn., 458. „ /?, filifoliiim Fr., 458. vulgatiim Fr., 455. '" intejfrifolium Fr., 456. H ieroch loa, 23. borealis R. S., 62. Himantogtossiim viride Drej., 504. Hippoglossum maritimum Hartni., 128. Hippophaé, 565. Hippophae rhammoidcs L., 578. H i p p u r i s , 1 . vuljfaris L., 2. „ /?, fluitans Lilj., 2. Holcus, 23. avenaceus Scop., 68. lanatus L., 62. inollis L., 62. odoralus L., 62. Ilolosteu in, 26. umbellatum L., 85. Honkcjiya peploidcs Ehrh., 269. H o r d e u m , 20. distichum L., 48. hcxastichum L., 48. maritimum With, 49. murinum L., 49. pratense Huds., 49. secalitiwn Schreb., 49. silvaticum Huds., 50. Yulgare L., 48. H o 1 1 o n i a , 116. V palustris J.., 145. H u m u 1 u s , 566. 4 Lupulus L., 580. liijacinthus botryoides L., 199. H y d ro cliari s, 567, morsus ranae L., 583. Hydrocotyle, 121. vulgaris L., 171. Hy oscy a m u s, 115. agrestis Kit., 137. •: niger L., 137. „ jS, agrestis Fr., 137. Hy per i cum, 435. dubium Leers., 436. hirsutum L., 437. humifusum L., 435. • montanum L., 437. perforatum L., 435. „ /?, angustifolium Koch, 436. pulchrum L., 437. quadrangulum L., 436. quadrangidum F. D., 43(5. tetragonum (Fr.), 436. tetrapterum Fr., 436. Ii ypochoer is, 440. glabra L., 458. maculata L., 459. radicala L., 459. Jacobaea aqualica Drej., 491. paludosa Fl. welt., 491. sarrcicenica Moench, 491. Register 617 Jacobaea vulqaris .Moeiuh^ 490. Jasione, 117. inuntana L., 152. „ /?, littoralis Fr., 152. Iberis nudicaalis L., 374. Ilex, 88. Aquilolium h., 101. ,1 1 1 e c c b r u m , 118. f veiticillatum L., 160. Imp a ti en s, 118. -i- Noli tangere L., 158. Inipera to ria, 12-^. OstriUhium \.., 180. In ty bus, 439. praemorsus Fr., 450. In u 1 a , 444. bi-iltanica L., 485. Conyza DC, 484. dysenteiica L., 485. Mcleniuin L., 486. pulicaria L., 484. salicina L., 486. Iris, 18. - Pseudacoriis L., 29. spnria L., 30. Is o é tes, 585. laciistris L., 598. J u glans, 517. regia L., 563. Juncus, 194. acutiflorus Ehrh., 211. „ /9, niacrocephalusKocli, 211. alpinns Vill., 213. arti( ulatus L., 212. nlratus Kiock, 212. atricapiilus Drej., 212. balticus Willd., 210. * iniindatus, 210. bottnicus Whibg., 214. bufonius L., 215, „ /?, fasciculatus K,, 215. hulbosus \j., 21!. „ maritimus H., 214. campestris L., 218. capitatus Weig., 216. communis IMey., 209. compressiis Jacq., 214. conglonieratus L., 209. diffusus Hopp", 210. effusus L., 209. Hiiformis L., 210. Gerardi Lois., 214. glaucus Ehrh., 210. insularis Viv., 215. inundatus Drej., 210. Juncus laniprocarpus Ehrh., 212. niaritinius Lam., 208- nigricans Kclib., 212. obtusiflorus Ehrh., 211. pilosus a, L., 216. pilosus d\ L., 217. pygrnacus Thuill., 215. retroflexus Rafn., 211. silvftlicus Reich., 211. squarrosus I^., 214. subulijlorus Drej., 209. subverticillafus Wiiil'., 213. supinus iMoench, 213. y, fluitans, 213. Tenageja Ehrh., 215. triandrus Rchb., 215. uliginosus Rolh, 213. ustuiatiis Ilopp., 213. J n n i p e r u s, 566. communis L., 580. K. K n a u t i a , 86. ^ arvensis Coult., 89. Kochia, 120. hirsuta Kolt., 167. Koehleria, 23. cristata Pers., 64. glauca DC, 64. L, J^ac tu ca , 439. muralis Fresen., 448. sativa L., 449. scariola L., 448, Laelia orientalis Desv., 373. La mi um, 341. album L., 348. amplexicaule L., 350. confertum Fr,, 349. incisum Willd., 349. intermedium Fr., 350. maculatum L., 349. purpureum L., 349, „ /?, decipiens Soud., 349. Lappa major Gårtn., 464. minor DC, 463, tomentosa Lam., 463. L a p s a n a , 438. communis L., 446. L arix, 513. europaea DC, 523, La s er pi ti um, 124. latilolium L., 182. Lastraea, 584. 618 Register. Lastiaea cris'tata Presl., 590. dilalata Fiesl., 590. Filix mas Presl., 589. Oreopteiis Piesl., 589. spinulosa Presl., 590. Thelypteris Presl., 588. Lathraea, 344. squamaria L., 368. L a t h y r u s , 400. Aphaca L., 418. heterophyllus J^., 421. laiifolius H., 421. V macrorrhizus Wimm., 421. maritimus Fr., 419. niger Wimm., 421. palustris L., 420. .})iatensis L., 418. „ /?, villosus Drej., 419. silvestris L,, 420. „ /3, platyphyllos, 421. tuberosus L., 419. vernus Wimm., 422. L e e r s i a , ^. oryzoides Sw., 50. Lemna, 513. gibba L., 524. minor L., 524. polyrrhiza L., 523. trisulca L., 523. Leontodon, 440. aulumnalis L., 462. „ y, coronopifolius, 462. „ (), nigro — lanatus, 462. „ /9, salinus, 462. corniciilalus Kit., 448. haslilis L., 461. hiv tus L., 461. hispidus L., 461. ohliqmis F. D., 448. palustris Sm., 448. Taraxacum L., 447. „ 3 obliquus Fr., 448. „ 1 palustris Fr., 448. Leonurus, 341. Cardiaca L., 351. Marruhiastrum L., 351. L ep i di lim , 370. campestre R. Br., 375. latifolium 1^., 376. ruderale L., 375. sativiun L., 375. Lepigonum, 248. marinum Wahlb., 269. medium Fr, 268. Lepigonum rubriim Wahlb,, 267. „ a, campestre Fenzl., 268. „ ^ pinjjue Fenzl., 268. salinum Fr., 268. L ep tur lis, 19. filiformis Trin.. 42. incurvatus Trin., 42. Leiicoj lim, 192. aestiviim L., 196. Levis ticiim, 124. officinale Koch, 181. Libanotis, 122. niontana All., 177. vulgaris DC, 177. Ligusticum Letisticiim L., 181. scoticum L., 178. L i g u s t r u m , 3. vulgare L., 6. L i 1 i II m , 1 93. bulbiferum L., 200. Martagon L., 200. Limnochloa alpina Drej., 41. „ caespitosa Rchb., 34. Limodorum Epipogium Sw., 505. Lim o se 11a, 342. aquatica L., 360. „ /S, minor, 360. horealis Less., 360. Lina ri a, 343, Cymbalaria IWill., 362. Elatine 31ill., 361. minor Desf., 361. f vulgaris Mill., 360. llinum, 393. catharticum L., 394. Radiola L., 102. usitatissimum L., 394. Listera, 497. cordata K. Br., 509. -* ovata R. Br., 508. Li th ospermum, 113. arvense L., 128. officinale L., 127. Li t tore 11a, 514. lacustris L., 553. Lobelia, 117. Dortmanna L,, 148. L o 1 i u m , 20. arvense H., 43. arvense With. 44. festucaceum Link, 44. Linicola Sond., 43. perenne L,, 43. „ /S, teniic H,, 43. Register. 619 Lolium peiennc y , aristatum Schuni., 43. temulentum L., 43. tenue L., 43. Lomaria Spicanl Desv., 592, Lonicera, 117. Periclymenmn L., 153. Xylosteum L., 153. Lotus, 401. corniculatus L., 422. „ angiistifolius H., 423. „ y, carnosus Pers, 423. „ sihaticus H., 422. „ ,^, villosus Thuill., 423. major Scop., 422. maritimus L., 423. tenuifoiias Rchb., 423. tenuis Kit., 423. uliginosus Schk., 422. Lun a ria , 371. annua L , 380. biennis Moench, 380. lediviva L., 379. Luzula, 194. albida DC, 217. j y: canipestris DC, 218. ^ „ ^, erecla H., 218. congesla Lej., 218. erecta Desv., 218. Forsteri DC, 217. maxima DC, 217. miiltiflora Lej., 218. „ y, congesta Fr., 218. „ ^, pallcscens 218. pilosaWilld., 216. silvatica Gaud., 217. vernalis DC, 216. Ly oh ni s, 249. dioeca «, L., 275. dioeca /3, L., 276. diurna Sibth., 275. /Flos cuculi L., 275. pratensis Rafn., 276. sikestris Rafn, 275. Viscaria L., 275. Ly cium, 115. V barbarum L., 136. L y c o p o d i u m , 585. alpinum L., 597. annotinum L., 596. Cbamaecyparissus Br., 597. complanatum L., 597. inundatum L., 596. sahinaefolium Willd., 597. selaginoides L., 598. Lycopodium Selago L., 596. Lycopsis arvensis L.,|133. L y c o p u s , 3. europaeus L., 6. Lysimachia, 116. nemorum L., 14"^. numniularia L., 146. •^thyrsiflora L., 146. .^vulgaris L., 146. L y t h r u m , 287. Salicaiia L., 288. ^I a j a n t h c m u in , 87. bifolium DC, 100. Convallaria Web., 100. Majorana hortensis Mch., 337. 51 a 1 a c b i u ni , 250. — aquaticuni Fr., 280. „ /?, saxatile Fr., 280. Malaxis, 498. Loeselii Sw., 510. paludosa Sw., 510. Malus silvestris 31oncb, 297. ^lalva, 394. Alcea L., 397. „ (i. fastigiata, 397. borealis Wallm., 398. fastigiata Cav., 397. moscbata L., 396. pusilla With., 398. rotundifolia L., Fr., 398. silvestris L., 397. vulgaris Fr., 398. M a r r u b i u ni , 340. vuigare h., 344. 31 a trica ria, 444. Chamomilla L., 482. inodora L., 481. „ /S, salina, 481. maritima L.. 481. Partheniitm L., 480. Medi c ag o, 401. falcata L., 424. lupulina L., 425. maculata AVilld., 426. minima Lam., 425. ornithopodioides Fr., 425. polymorpha ju, minima L. , 425, sativa L., 424. >I el ainpyrum, 343. arvense L., 364. cristatum L., 364. ^ nemorosum L., 365. f pratense L., 365. 620 Register. ' Rlelampyruni silvaticuiu L., 365. 31 e 1 a n d r i u m , 249. diurnum Fr.^ 275. noctiflorum Fr., 276. vespertinum Fr., 276, Melica, 22. coerulea L., 69. nutans L., 61. unifloia Retz, 61. 3l6lilotus, 401. alba Lam., 426. arvensis Wallr., 427. dentata Willd., 427. macrorrhha Pers., 426. j-officinalis Willd., 426. officinalis Lam., 427. ornithopodioides H., 425. vulgaris Willd., 426. Mentha, 341. i aquatica L., 354. „ /3, verticillata Fr., 354. arvensis L., 355. „ /9, glabriuscula Koch, 355. „ y, riparia Fr., 355. gentilis 1j., 355. hirsuta aquatica H., 354. „ sativa H., 354. palastris Rchb., 354, Puleo^ium L., 356. rotundifolia L., 353. sativa L., 354. „ /3, glabra 355. „ y, latifolia Nolt., 355. silvestris L., 353. viridis L., 354. iMenyanthes, 116. triloliata L., 143. 31 e r c u r i a 1 i s , 567. , annua L., 583. t perennis L., 582. Mespilus Cotoneaster L., 295. nionogyna Willd., 294. Oxyacantha Gårtn., 295. oxyacanthoides Thuill., 295. Milium, 22. efFiisum L., 61. 31oeh r in^ia, 249. trinervia Clairv., 270. Molinia coerulea IMoncb, 69. Moneses yrandiflora Salisb., 256. 31onotropa, 233. glabra Bernh., 240. hirsuta Nolt., 240. Hypophegea Wallr., 240. llypopilys Wallr., 240. M o n t i a , 18. fontana L., 29. „ /?, major F. D., 28. lamprosperma Cham., 28. minor Gmel., 29. rivularis Gmel., 28. »luscari, 193. botryoides Mill., 199. Myagrum paniculatum 1^., 373. sadvum L., 377. Mycelis muralis Rchb., 448. Myosotis, 114. arvensis L., 132. caespifosa Schultz, 132. collina Iloffm., 131. hispida Schleht., 131. intermedia Link, 132. Lappula L., 130. laxiflora Rchb., 133. lingulata R. S., 132. ■f palustris With., 133. repens Don, 133. scorpioides /S, palustris L., 133. silvatica HofFm., 132. sparsiflora xMik., 131. strigulosa Rchb., 133. stricta Link, 131. Aversicolor Pers., 130. M y o s u r u s , 321 . minimus L., 339. I 3Iy rica, 566. Gale L., 579. My rio phyl lu m, 515. alterniflorum DC, 560. pectinalum DC, 560. spicatum L., 560. verticillatum L., 560. /?, pectinatum 560. «, pinnatifidum, 560. 31 y rrhi s, 125. odorata Scop., 186. Myrt illus silvaticus Drej., 241. uliginosus J)vei., 241. Najas, 512. major Rolh., 518. marina L., 518. monosperma Willd., 518. Narcissus 192. poéticus L., 197. pseudonarcissus L., 197. N a r d u s , 19. stricta L., 41. Narthecium, 193. Register. 621 Nartlieciuin OssifVajjum Huds., 208. IVas lurti um, 371. amphibiiiin R. Rr., 381. anceps Rchb., 382. Armoracia P'r., 380. officinalc R. Rr., 381. „ y, microphylluni, 381. „ /?, siifolium, 381. palustre DC, 382. silvestre R. Ur., 382. Nawnbvrgia (hyrsiflora Drej., 146. A e o 1 1 i a , 497. nidus avis Rich,, 509. K ep eta, 341. Cataria L., 351. nuda K., 351. N e s li a , 370. paiiiculata Dcsv., 373. Nup har, 320. juteum Sin., 325. pninilum Sm , 326. Ny mph aea, 320. alba L., 325. tulea L., 325. O. O d onti tes, 344. littoralis Fr., 368. rubra Pers., 368. „ ^, pallida, 368. serotina Drej., 368. verna Rchb,, 368. Ocnanthe, 122. fistulosa L., 176. Lachenalii Gnicl., 176. Phellandrium Lam., 177. pimpinelloides Sm., 176. Oenothera, 232. ^ biennis !>,., 238. muricata L., 238. Omp hal odes, 114. verna xMoench, 130. Onobrychis, 400. sativa Lam., 411. O n o n i s , 399. arvensis L., 409. arvensis Retz., 410. campestris Koch & Z., 408. hircina Jacq., 410. procurrens Wallr., 409. repens L., 409. „ jS mi ti s, 409. „ y, spinossissima, 410. spinosa L., 409. spinosa a, /S, L., 409. O nop or don, 441. Acanthium L., 465. O p h i o ff I o s s u ni , 585. vulgatum L., 595. Ophrys, 496. anthropophora F. D., 499. corallorhiza L., 509. c or data L., 509. Lneselii L., 510. Monorchis L., 504. muscifera Huds., 505. myodes S\v., 505. ISidus avis L., 509. ovata L., 508. paludosa L., 510. spiralis L., 510. Oporitia uutumnalis Don., 462. O r c h i s , 496. aiigustifolia W. Gr., 50|. bifolia L., 503. conopsea 1^., 502. fusca Jacq., 498. . incainata L., 501. lalifolia \j., 500. lalifolia Rchb., 501. maculata L., 501. „ ^, concolor, 502. niascula L., 499. militaris /9, L., 498. -PMorio L., 499. pyramidalis L., 502. sanibucina L., 500. ustulata L., 499. O riga !i uni, 342. Majorana L., 357. ;i vulgare L , 356. Or ni Ihogalum, 193, arcense Pers., 201. luteum L., 202. minimum L., 201. nutans L., 207. pratense IL, 202. spalliaceum Hayn., 200. stenopelalum Fr., 202. umbellatum L., 207. O r n i th op u s, 400. perpusillus L., 410. O roba nche, 344. elafior Sutt., 368. < major L., 368. niinor Sutt., 369. stigmalotes Wimm., 368. Orobus niger L., 421. silvaticus L., 412. (uberosns L., 421. 622 Register. Orohus vernus L., 422. Osmunda 585. Lunaria L., 594. rejjalis L., 594. Spicant L., 592. Stnithiopferis L., 592, Oxalis, 394. -' Acetosella L., 395. „ /9, lilacina, 395. rorniculata L., 396. stricta L., 395. f Oxtjcoccus palusfris Pers., 242. P. P a n i c u ni , 21. Crus galli L., 5J. glabrum Gaud., 51. saitguinale Poll., 51. Toiride L., 51. Papa ver, 319. Ar^emone L., 322. dubium L., 322. Rhoeas 1.., 322. somniferuni L., 322. - Parietaria, 87. -V erecta M. K., 100. ofpcinalis L., 100. Paris, 234. quadrifolia L., 244. Parnassia, 126. palustris L., 188. Pastinaca, 123. sativa !>., 180. „ /S, silvestris, 180. Pedicularis, 343. palustris L.. 364. silvatica L., 364. Peplis, 192. .' Portiila L., 196. P eta si tes, 442. albus Gårtii., 473. - olficinalis 3l6i/rh, 472. spurius Rchb., 473. viilgaris Desf., 472. Petroselitiuni sativum Hoffm., 173. Pen ceda n um, 123. Oreoselinuin ^lonch, 179. palustre IMoiich, 179. Phalaris, 21. arundinacea L., 52. canariensis L. 52. oryzoides L., 50. phleoides L., 55. Phellandrium aqualicum L., 177. fl Phleum arenarium L„ 55. Roehmeri Wib. 55. nodosinn L., 54. pkalaroides Kdlil., 55. prateiise L., 54. Pli ra., 419. sativum L., 418. Plantago, 87. Coronopus F^., 98. „ (i., pygmaea, 98. lanceolata L., 97. „ /9, capitellata Sond, 97. major L., 96. maritima L., 97. „ ^, dentata, 97. » y? pygmaea, 98. media L., 96. Platanthcra, 496. bifolia Rchb., 503. hifolia Rich., 504. hrachyglossa Rchb., 503. ^ chiorantha Cust , 503. ^ solstitialis Drej., 503. „ /3, densiflora, 503. „ «, latiflora, 503. „ y, patula, 503. Poa, 25. adspersa Drej., 73. angustifolia L., 73. Register. 623 Poa annua L., 72. ftquatica L., 71. arenaria Rafn, 71. compressa 1^., 75. costata Schum,, 75. decumbens Scop., 63. di stans L,, 70. . fertilis Host., 73. fluitans Scop., 72. hijbridanchb.,74. - maritima Huds., 70, iiemoralis L., 72. „ y, fiimula Gaud., 73. „ /?, subuniflora Rchb., 73. „ a, vulgaris Koch, 73. paluslris F. I)., 73. pratciisis L., 75. y, ano^ustifolia Rchb., 75. ^, humilis Rchb., 75. serotina Ehih., 73. sihalica ?o\\., 79. sudetica /9, reniota Fr., 74. tiivialis L., 74. Polygala, 399. I amara L., 406. depressa Wcnd., 405. oxyptera Rclib., 405. uliginosa Rchb., 406. vuigaris L., 405. „ * depressa 405. „ ** oxyptera, 405. Polygonatum anceps Monch , 199. multiflorum Monch, 198. P ol y go nu 111, 194. - aniphibiuni L., 220. «, natans, 220. /S, terrestre, 220. aviculare L., 222. „ y, erectum, 223. „ ^, liltorale, 223. „ «, prostratum, 222. Bistorta L., 219. Convolvulus L., 223. dumetorurn L., 223. Fagopyrum L., 244. Hydropiper L., 222. lapathifoliuni L., 220. „ /5, palliduni Fr., 220. ., y, nodosum Fr. 221. laxiflorum Whe., 222. minus H., 222. mite Schrk., 222. nodosum Pers., 221. pallidum With., 220. Persicaria L., 221. Polyg. Persicaria bifornie Whlbg.. 221. strictum Ali., 221. „ «, clatumFr., 2^2. „ /9, pusillum Fr., 222* talaricum L., 243. Yiviparum L., 219. Polypo dium, 585. crislatinn L., 590. Dryopteris I.., 593. Filix foemina L.. 586. Filix mas L., 589. fragile L., 591. Oreopier is Ehrh., 589. Phegopteris L., 593. spinulosum xMull., 590. Thelypleris L , 588. vulgare L., 593. Polyslichum angnlare Presl., 588, Thelypleris Roth, 588. Pop u lus, 566. alba L., 580. balsamifera L., 582. canescens Sni., 581. dilalala Ait., 582. hybrida M. B., 581. nionilifera Ait., 582. nigra L., 582. tremula L., 581. * villosa, 581. Po tanioge ton, 89. acuminalum Schum., 107. acutifolius Link., 109. coloratiis Horn., 104. compressus Ged. 110. compressus Fr., 109. crispus L., 108. curvifolius Hartm. 105. decipiens Nolt., 107. densus L., 109. fdi formis Pers., 112. fluitans Roth., 103. „ /9, rivularis, 103. fluitans H., F. I)., 105. gracilis Fi., 111. gramineus L., 106. a, graminifolius Fr., 106. /?, heterophylhis Fr., 106. (i, Ziz.ii Koch, 106. heler ophtjllus Schreb., 106. lucens L., 107. „ /?, acuminatus, 107. „ angustifolius If.. 103. „ /9, heterophylhis Fr. 106. „ /?, minor Nolt., 106. 624 Register. Potamo., 293. ! insitilia Drej., 292. Padus L., 294. spinosa L., 292. „ (i, coaetanea W. Gr., 292. Psamma arenaria U, S., 55. baltica R. S., 56. Pteris, 584. aquilina L., 592. Piilegium vitlgare j\lill.^ 356. Pulicaria dysenterica Gartn., 485. rnlgaris (jiirln., 484. Pu 1 m o n a ri a_, 1 13. angustifolia L., 129. august i foliaF. D.,, 128. azurea Bess., 129. I marilima h., 128. : 4 olficinalis h., 128. : Pulsat illa, 320. ' - nigricans Stork., 328. i fratensis ^lill., 328. 'vulgaris Mil!., 328. Pyrethrum inodorum Sm., 481. „ /?, salinnm VValb'., 481. Partheniiim Sm.,- 480. Pyrola, 247. chlorantha Svv., 258. media Sw., 257. minor L., 257. rotundifolia L., 257. secunda L., 256. uniflora L., 256. Py rus, 291. communis L., 297. «, Aehras Wallr., 297. /?, Pyrasler Wallr., 297. Mahis L., 297. (i, austera Wallr., 297. ;S, mitis Wallr., 297. lorminalis Ehrh., 295. I ^ I Quercus, 516. foemina F. D., 562. Register, 625 Quercus pedunculata Ehrli., 562. Robur c(, L., 562. Robur /S, L., 563. ses.siliflora Sm., 563. R. Radiola, 88. linoides G mel., 102. millegrana Sm., 102. R an II n c II lu s, 321. aeiis L., 335. ,, /?, Steveni, 335. aqualilis L., 332. aqualilis /9, I.i., 333. „ /S, phellandrifolius Sohiun., 332. arvensis L., 338. auricomus L., 335. bulbosus L., 337. circinnatus Sibtb., 333. divaricatus Scbrk., 333. Flammula L., 334, „ jS, intermedia, 334. Ficaria L., 338. fluitans H., 333. flttitans Lam., 334. hederaceus L., 331. hirsitliis Curt., 337. Januginosus L., 335. Lingua L., 334. pantothrix Bert., 332. „ capillacens DC, 333. parviflorus L., 337. parvulus L., 337. paucistamineus Tauscli., 332. peltatus Scbrk., 331. Petiveri Kocb, 332. Philonotis Ebrh., 337. polyanthemos L,, 336. repens L., 336. reptans L., 334. sceleratus L., 338. tripartitus Nolt., 332. Rnphanistrumsegetum Baunig., 383. Rapbanus, 371. Rapbanistrum L., 383, sativus L,, 383. Rapistrumpaniculafmn Garln,, 373. Reseda, 288. luteola L., 290. Rbamnus, 118. catbartica L., 158? Frangula L., 158. Rhinantbus, 343. Crista galli L., 366. Haandb, i den danslic Flora. 4 Rbinantbus raajiu- Ebrh., 366. „ /S, apterus Fr., 366. „ f/, platypterus Fr., 366. ^ minor Ebrb., 366. Rby ncospora. 18. alba Vabl, 32. ' fiisca Vabl, 31. Ribes, 118. alpinum L., 159. Grossularia L., 158, „ ((, pubescens, 159. „ §, glandulosum, 1.59. nigrum J.,., 159. rubrum L., 159. Rosa, 291. alba F. D., 300. canina L., 300, „ alba 300. „ ** collina, 300. „ *■ dumetoruni, 300. „ a^ nitida Fr., 300. „ ^, opaca Fr., 300. ciliato-pelala Bess., 302. rinnamomea L., 299, collina Jacq., 300. coriifolia Fr., 301. dumelorum Tbuill., 300. flmialis F. D,, 299. inodora Fr ,301. mollissima Fr., 302. pimpillaefolia L., 299. pomifera Herm , 302. rubiginosa L., 301. spinosissima L., 299, suavifolia Ligbtf., 301. tomentosa Sm., 301. villosa H., H02. „ /9, pomifera, 302. Rottboellia incnrvafa L., 42. R u b i a , 86, tinctoruni L., 96, Ru bus, 292, ndfinis Whe, 305. Bellardi Whe, 311. caesius li., 311. ,, jS, agrestis Wbe, 312. ,, 7, aquaticus Wbe, 312. „ e, hispidus Wbe, 311. „ d\ pseudo-idæus Wbe, 312. „ «, umbrosus Wbe., 312. Chamaemorus L,, 302. corylifolius Sm., 306. ■"' pruinosus, 306. discolor Wbe, 307. ' umbrosus, 308. 40 626 Register, Rubns dumelonim Wlie, 306. .„ ^, tomentosus Whe, 307. „ «, vulgaris Whe, 305. fastigiatiis Whe, 305. foliosus Whe, 310. frulicosus Arih. 304. frulicosus Whe, 305. glandulosus Bell., 310. „ /S, umhrosus Godr., 311. Giintheri Whe, 311. hil tus W. K., 310. idaeus L., 303. „ /S, microphyllus Wallr., 303. leucosfachys hab.^ 307. „ jS, veslitus Bab., 308. macrophyllus Whe, 306, nemorosus Hayn., 306. „ y, feiox Arrh., 307. ,5 «, glabratus Arrh., 307. „ |S, tomentosus Arrh , 307. nitidus Whe, 304. plicatus Whe, 301. „ ** adfinis, 305. „ * fastigiatus, 305. priiinosus Arrh., 306. Radula Whe, 308. saxatilis L., 303. serpens Gren. & Godr., 311. Sprengelii Whe, 309. * Arrhenii ! 309. .subereetus And., 303. thyrsoideus Wimm., 305. umbrosus Whe, 308. vestitus Whe, 308. ., /S, viridis, 308. vulgaris ^ discolor Arrli., 307. „'* Radula Arrh., 308. Wahlbergii Arrh., 305. Rum ex, 194. Aeetosa L , 228. Acetosella L., 228. aeutus I.., 225. aculus W., 226. conglomeratus Murr., 226. conspersus llartm., 225. crispus L., 225. crislalus Wallr., 226. divaricatus L., 226. domesticus Hartm., ^24. „ /9, aquaticus Fr., 225. Helolapathum Drej., 224. Hippolopathum Fr., 224. Hydrolapathum Huds., 223. maritimus L., 228. maximui^ Sehreb., 224. Rumex Netnolapathum Ehrh. , 227. Nemolapathiim VV^allr., 227. nemorosus Schrad., 227, „ ^, sanguineus, 227. „ a, viridis, 227. obtusifolius L., 226. palustris Sm., 227. pralensis M. K-, 226. sanguineus L., 227. silvestris Wallr., 226. R u p p i a , 89. maritima L., 112. roslellata Koch, 113. S. SabuUna viscosa Rchb., 269. Sagina, 250. apetala L., 281. „ |3, decumbens F, D., 281. ciliata Fr., 281. depressa Schultz, 281. erecta F. D., 280. maritima Don., 280. \. nodosa Torr. & Gray., 282. I procumbens I.., 281. „ /3 crassifolia Nolt., 282. „ y, spinosa Gibs., 282. stricta Fr., 280. „ ^, maritima Fr., 280, subulata Torr. & Gr., 282. Sagittaria, 515. sagittaefolia L., 559. Salicornia, 2. biennis Afz., 4. „ radicans Fr., 4. herbacea L., 4. „ «, erecta F. D., 4. „ /5, patula F. D., 4. radicans Sm., 4. Salix, 565. acuminata Sm., 573. aciitifolia Willd., 571. alba L., 570. „ (S, vitellina, 570. ambigua Ehrh., 575. amygdaliiia L., 570. ., CC, concolor, 570. „ /S, discolor, 570. angustifolia Wulf., 578. arenaria L., 577. aurita L., 574. aurit o -repens Wimm., 575. capraea L., 574. cinerea L., 574. ,, i^, aqnatica, 574. Register. 627 Salix cuspidata Schultz, 569, fragilis L., 569. „ ^, pendula, 569. fusca L., 577. hastata L., 575. Helix L., 571. incuhacea Fr., 575. incubacea W., 577. lanceolata Fr., 573. Meyeriana Willd., 569. mollissima Ehrli., 572. monandra HofFm., 571. nigricans Sm., 576. pentandra L., 568. phylicaefolia /?, F. D., 576. plicata Fr., 575. pruinosa Wendl., 571. purpurea L., 571. „ /?, Helix, 571. „ y, Lambertiana, 572. repens L., 577. „ y, argentea Sm., 577. „ ^, fusca, 577. „ cT, lejocarpa Koch, 577. rosmarinifolia I-.., 577. rubra Huds., 572. Russcliana Sm., 569. SmilhianaWilld., 573. triandra L., 570. undulata Ehrh., 570. viminalis L., 572. viridis Fr., 569. vifellina L., 570. Salsola, 120. hirsuta L., 167. Kali L., 167. Sambucus, 126. Ebulus L., 188. nigra L., 187. „ /3, laciniata, 187. racemosa L., 188, Samolus, 116. Valerandi L., 148. Sanguisorba, 88, officinalis L., 101. Sanicula. 121. europaea L., 171. Saponaria, 248. officinalis L., 261. S arothamnus, 399. scoparius Koch, 408. ^ vulgaris Wimm., 408, Satyrium albidum L., 502. Epipogium L., 505. mride L., 504. Saxifraga, 247. i- granulata L., 260. ^Hirculus L., 259. tridactylites L., 260. Scabiosa, 86. arveiisis L., 89. canescens W. K., 90. Columbaria L., 89. suaveolens Desf., 90. Succisa L., 90. Scandix, 125. Anthr isens L., 184. CerefoUum L., 184. odorata L., 186. Pecten Veneris L,, 185. Schedonorus, 25. asper Fr., 83. erectus Fr., 84, sterilis Fr., 83. tectorum Fr., 83. Scheuchzeria, 195. palustris L., 229. Srhoberia, 119. maritima Mey., 167. Srhoenus, 18. albus L., 32. compressus L., 38. ferrugineus L., 31. fusens L., 31. Mar isens L., 41. nigricans L., 31. ru fus Huds., 39. Scirp us, 19. acicnlaris L., 33. Baeoihryon Ehrh., 34. caespitosus L., 34. Caricis Retz, 38. carinatus Sm., 36. DMiJrth'iHopp., 36. fluitans L , 35. glaucus Sm. 36. Holoschoenus F. D., 36. lacustris L., 36. maritimus L., 38. " /S, monostacliys, 38. „ y, macrostachys Koch, 38. muUicaulis Sm., 33. nanus Spr., 34. palustris L., 32. parvulus R. S,, 34, pauciflorus Lightf,, 34. pungens Vahl, 37. , Rothii Hopp., 37. rufus Schrad., 39. setaceus L., 35. 40* 628 Register. Scirpus silvaticus L,, 38. Tabernæniontani Gni., 86. trigonus Nolt., 37. triqueter L., 37. uniglumis .M. K., 33. .Scleran th us, 247. annuus L., 259. „ /3, bi en nis Fr., 259. peiennis L., 259. Scolochloa festucacea, Link, 63. Scolopend rium, 584. olficinainm Svv., 588. Scorzonera, 440, hispanica L., 461. humilis L., 460. „ ^, an^ustifolia, 461. „ «, latifolia, 461. Scrophiilaria, 343. aqualica L., 362. Balbisii Horn.. 363. Ehrhard Stev., 362. nodosa L., 363. \vernalis L., 362. Scutellaria, 342. altit^sima L., 359. galericulata L., 359. „ /S, hastaeformis, 359. hastiColia L., 359. Secale,20. cereale L., 48, Sedum, 250. acre L., 284. „ /?, sexangiilare Godr., 285. album L., 284, boloniense Lois., 285. ernciatnm Desf,, 284. Fabaria Koch, 287. Forst eriamim Rchb., 285. lividum Drej., 287. maximum Sut., 286. monregalense Balb., 284. purpurascens Koch, 286. refleæum L., 286. refiexum F. D., 285. rupestre L., 285—86. ,, ff, glaucum, 286. „ /9, viride, 286. sexangulare L., 285. sexangulareW^ 985. Telephium L., 286. „ ^, purpur emn F. D.. 287. Telephium Hciib., 286. Selaginell a, 585. spinulosa A. Br., 598. iSelinum, 124. Selinum Carvifolia L., 181, lineare Schum., 178, palustre L., 179, silvesfre L., 178. silvestre F, D., 179. Semper vi vuni, 288. tectorum L,, 290. S e n e b i e r a , 369. Coronopus Poir., 373. S enecio, 445, aquaticus Huds,, 491. denticulalus Mull., 489, erucaefolius L., 490. Jacobaca L., 490. paludosus L., 491. saraccnicus ]>., 491. silvaticus L , 489. viscosus L., 490. vulgaris L., 489. ,, /S, radiatus Koch, 489, Serapias ensifolia Sm., 506. qrandiflora Scop,, 506. 'latifolia L,, 507. „ /?, alrorubens, 508. longifolia L., 506. microphylla H., 508. pahislris Scop., 506. rubra 1^., 505. S e r r a t u 1 a , 440. arvensis L., 470. tinctoria L., 464. Setaria, 21. glauca Beauv., 52, verticillata Beauv., 52. viridis Beauv,, 51. S h e r a r d i a , 86. arvensis L., 91. Sijene, 248, anorlica L , 267. armeria i.., 265. gallica L., 267. ■4 ^nflata Sni., 264. Tinfrdcla Bess., 266. maritima With,, 264. nocfiflora L., 276. nutans L., 266. Otites Sm., 265. qiiinquevulnera L., 267. Saponaria Fr,, 261. silvestris Rchb,, 267. viscosa Pers,, 266. Silybum, 441, • marianum Gårtn., 471. S i n a p i s , 372. alba L,, 389. Register. 629 Sinapis arvensis L.. 389. nigra L., 389. Sison inundahim L., 172, S i s y m b r i u ni , 372. Alliaria S' op , 390, (imphibium L., 381. unceps Wl.lb?, 382. arenosum L., 385. islandicum F. H., 383. ISasturtimn L., 381. officinale Scop., 389. palustre Levss., 383. sihestre L.,\382. Sophia L., 39 '. Thalianum Gay ^ 385. Sium, 122. an., 524. latifolia L., 524. U. Ulex, 399. europaeus L., 406. Ulinus, 120. campestris H., 168. canipestns Sm., 168. „ ^, siiberosa, 168. effusa \Yilld., 168. niontana Sm., 168. suberosa Ehrli., 168. Urtica, 514. dioeca L., 553. urens L., 553. U tr ic ula ri a , 3. Bremii Heer., 16. interniedia Hayn.j 16. I minor L., 17. neglecta Lehm , 16. : pulchella Lehm., 16. i vulgaris L,, 15. I ^ V a c c i n i u m , 233. JMyrtillus L., 241. Oxycoccus L., 242. uliginosum L., 241. Vitis idaea L., 242. Valeriana, 17. ' dioeca L., 26. C' Locusta a, olitoria, 27. „ d, dentata, 28. olficinalis i.., 27. olitoria F. D., 28. -i sambucifolia Mik., 27. Val eri an el la, 17. , dentata Poll., 28. I Morisonii DC, 28. I olitoria Poll., 27. ; Verbas cum , 115. I adulterinum Koch, 138. i Blaltaria L., 140. cuspidalum Schrd,, 138. F>ychnitis I.., 140. nigro-lychnitis Schied, 140. nigro-thapsus Fr., 139. -Vnigrum L., 139. „ j5, thyrsoideum Koch, 139. phlomoides Drej., 137. Schiedeanum Koch, 140. Schraderi Mey., 138. 'u Ihapsiforme Schr., 137. thapsiformi-nigrum Schied., 138. thapso-nigrum Schied., 139. Thapsus L., 138. Verbena, 342. olficinalis L., 360. Veronica, 3. agrestis L. (Fr.), 9. 632 Register Veronit a a<»iestis ¥. 1)., 8. Anan[allis L., 14. arvensis L., 10. Beccabunga L., 14. Buxhaitmii Ten., 7. Chamaediys 1^., 12. hederaefolia L., 7. latifolia L., 12. lon^ifolia L., \\. mariiinia F. D., 11. montana L., 1-^. T officinalis L., 12. opaca Vr., 8. parnmlaria Poit., 14. persica Poir.^ 7. polita Fi'., 7. sciitellata L., 13. „ (i, villosa Schum., 14. serpyllifolia L., 10. spicata L., 10. triphyllos L., 9. verna li., 9. versicolor (Fr.), 9. V i b u rn u m , 1 26. Opulus L., 187. V i c i a , 400. angustifolia Roth.. 416. „ /?, segetalis, 416. cassubica L-, 413. Cracca L., 413. „ /S, leptophylla Fr., 414, \ d urne torum L-, 415. Faba L., 417. hirsiila Koch, 417. •^ lathyroides L., 416. Orobus DC., 412. sativa L., 416. segefalis ThuiJl., 416. ■- sepium L., 415. silvatica L., 4l3. tenuifolia Roth, 414. tetrasperma Koch, 417. villosa Roth, 414. Vinca, 116. minor L., 147. Viola, 117. arenaria DC, 156. arvensis Murr., 157. canina L., 156. „ /9, lucorum Fr., 156. „ y, minor, 156. Viola canina silvatica H., 156. epipsila Ledeb., 154. ericetorum Drej., 156. hirta L., 154. . mirabilis L., 155. odorata L., 155. palustris L., 153. persicaefolia Schreb., 157. Riviniatia Rchb., 156. Ruppii Rchb., 157. scanica Fr., 154. i silvatica Fr., 156. silveslris Kit., 156. stricta Horn., 157. - Iricolor L., 157. uliginosa Schrad., 154. Viscaria, 249. piirpurea Wimni., 275. V iscuni, 565. album L., 579. V u 1 p i a , 25. bromoides Link., 80. myuros Gmel., 80. pseudo-myuros Rchb,, 80. sciuroides Gmel., 80. w. Wahlenbergia, 117. hederacea Rchb., 148. X. Xan ih ium, 517. strumarium L.^ 563. Zanichellia. 512. gibber osa Rchb., 519. major Boenn., 519. palustris L., 518. pedicellata Fr., 519. pedunculata Rchb., 519. polycarpa Nolt., 519. „ /S, tenuissima, 519. repens Boenn., 519. Zostera, 512. marina L., 517. „ /?, angustifolia, 518. minor Nolt., 518. nana Koch, 518. I nana Roth, 518. i JSoltei Horn., 518. Alphabetisk Fortegnelse de danske Plantenavne. rsiægtnavnene eie trykte med oprctstaaende iypei , de ineesl bekjendte og i Folkesproget optagne Navne for enkelte Arter med Cursiv). A. Aakande, 325. Abild, 297. Aftenstjerne, 383. Agermaane, 289. .\kelrje, 327. Alant. 484. Amarant, 552. Andemad, 523. Angdik, 181. Arnm, 517. Arve, 147. Ask, 4. Asparges, 197. Astcr, 488, Astragel, 411. Avnknippe, 41. B. Bakkestjerne, 487. Bakketidsel, 471. Baldrian, 26. Barsvælg, 350. Basilikon-Timian, 358. Bede, 162. Beenbræk, 208. Beenved, 99. BerberJssc, 195. Betonie, 848. Bibernelle, 561. Bingelurt, 582. Birk, 554. Bitterblad, 98. Bittermælk, 462. Bjorneklo, 179. Blaahat, 89. Biaasijerne, 91 . Blaatop, 69. Bladhoved, 467. Blommetræ, 293. Blærebæger, 135. Blærcrod, 15. Boghvede, 243. Braadfro, 563. Brandbæger, 489. Brasenfode, 598. Bridurt, 161. Brombær, 304. Brudelys, 246. ; Bruskbæger, 160. Bruun rod, 362. Brændeskjærm, 178. Brondkarse, 380. Brondsel, 471. Bukkeblad, 143. Bukketorn, 136. Bulmeurt, 137. Bunke, 64. Burre, 463, Byg, 48. Bynke, 474. Bægerbrægne, 591. Bækarve, 245. Bændeltansr, 517. Bævreasp, 581. Bævregræs, 69. Bog, 562= Bolle, 241. C. Centunkel, 98. Christtorn, 101. Cikorie, 447. D. Dansk Ingefær, 517. Desmerurt, 244. Dild, 180. Djævelsbid, 90. j Dodder, 377. Druehyacinth, 199. Druemunke, 323. Dueurt, 235. Duunhammer, 524. Dværgbunke, 66. Dværgnlvefod, 598. Dyndurt, 360. E. Edderkopurt, 207. Eg, 562. Ene, 580. Engblomme, 339. Engeskjær, 464. I Engkarse, 393. I Engelskgræs, 191. 634 Alphabetisk Fortegnelse. Engelsodj 593. Entian, 142. Esparsette, 411. Evighedsblomst, 476. Femling f 282. Festgræs, 62. Fiirklolt, 476. Fiirling, 280. Fingerax, bi. Fingerbolle, 363. Fireblad, 244. Fladax, 30. Fladbælle, 418. Fladknap, 503. Fladstjerne, 271. Fliglæbe, 505. Flipkrave, 374. Flitterax, 61. Fnokurt, 492. Fodangel, 183. Foldfro, 182. Forglemmigei, 130. Fredlos, 146. Fruebær, 303. Frytle, 216. Frobid, 583. Fropeber, 331. Frostjerne, 329. Fuglegræs, 273. Ftiglehirsebærtræ, 294. Fugleklo, 410. Fugleliim, 579. Fuglemælk, 207. Fuglerede, 509. Fyr, 522. Folfod, 474. G. (jaaselod, 162. Gaasemad, 384. (jlaaseurt, 482. Gabeklap, 389. Galdebær, 564. Galnebær, 134. Galtetand, 346. Gedeblad, 153. Gederams, 234. Gcdeskjæg, 4 59. Gemserod, 488. Gifttyde, 175. Gipsuit, 260. Gjæslingblomst, 380. Gjogemad, 395. Gjogeurt. 498. Glandsfro, 52. Glat bælle, 421. Gran, 522. Gulddusk, 146. Guldfloli, 450. Guldhavre, 66. Guldregn, 408. Guldstjerne, 200. Gulerod, 182. Guulax, 53. Gyelqvæler,.368. Gyldennis, 486. Gyvel, 408. Halvsvob, 178. Hanekro, 344. Hanespore, 51, Hareniad, 446. Harcore, 172. Hassel, 562. Havre, 66. Havgræs, 112. Hedelyng, 241. Heire, 80. Heiresvingel, 83. Hestebonne, 417. Hestegræs, 62. Hestehov, 472. Hestekastanie, 231. Hestetunge, 128. Hindbær, 303. Hindebæger, 189. Hindeknæ, 267. Hjelme, 55. Hjertelæbe, 510. Hjertespand, 351. Hjorterod, 177. Hjortetrost, 472. Hjortelunge, 588. I Hjulkrone, 133. j Hjorneklap, 387. I Hornblad, r;61. j Horndrager, 502. I Hornbkulpe, 323. : Humle, 580, j Hundegræs, 84. I Hundehor, 377. Hundesalat, 461. Hundetunge, 129. Huullæbe, 506. Huulsvob, 185. Huuslog, 290. Hvede, 48. Hvene, 59. Hvidblomme, 196. Hvidlorn, 294. Hyld, 187. Hyrdetaske, 376, Hægebærtræ, 294. Ho-eskjæg, 451. Hogeurt, 452. Honsetarm, 277. Hor, 394. i Horsilke, 169. Jernurt, 360. Jordbær, 312. Jordbærspinat, 165. Jordrog, 401. Jordæble, 495. Jodekirsebær, 135. K. Kaal, 387. Kabeleje, 339. Kalmus, 218. Kambrægne, 592. ! Kambunke, 64. ! Kamgræs, 85. Kameelblomster , 483. Kamille, 481. Kantbælle, 423. Karse, 375. Kartebolle, 90. Kartoffel, 135. Katost, 396. Kattefod, 478. Kaltehale, 288. Katteskjæff, 41. I Katteurt, 351. i Keiserkrone, 199. ! Kiddihe, 383. Kilebæger, 559. I Kirsebærtræ, 293. i Kjælderhals, 242. I Kjællingtand, 422. j Kjærnper, 96. ! Kjæruld, 39. { Klaseskjærni, 176. Klinte, 274. Klokke, 149. Klynger, 302. Kloftnaal, 374. Klover. 427. Klovkrone. 280. Klovplade, 379. Knavel, 259. Alphabetisk Fortegnelse, 635 Knopuit, 493. Knælæbe, 505. Kodriver, 144. Kofode, 364. Kogleax, 34. Kokleaie, 377. Kommen, 174. Kongebrægne, 594. Kongelys, 137. Kongepen, 458. Konval, 198. Koralrod, 509. Koriander, 186. Kornblomst, 494. Korne!, 99. Korsknop, 352. Kortlæbe, 353. Krageiod, 317. Krageklo, 408. Krandsborste, 358. Krap, 96. Krebsklo, 583. Krognaal, 378. Krop, 27. Krumhals, 133. Krydermynte, 356. Kræge, 292. Krækling, 578. Kulsukker, 134. Korvel, 184. L. Laktuk, 448. _ Langnæb, 185. Leersie, 50. Leverurt, 188. Liguster, 6. Liimurt, 264. Lilie, 200. Lind, 324. Lindse, 417. Lostilk, 178. Lucerne, 424. Lungeurt, 240. Lyng, 240. Læbelos, 352. Lærkespore, 403. Lærketræ, 523. Log, 202. Logurt, 390. Lon, 239. Lovei'od, 100. liOvemule, 362. Lovetand, 461. Lovstikke, 181. M. Waanerude, 594. ' Maiblomst. 100. I »lalurt, 474. i Mandstro, 171. ^langelov, 588. Marehalm, 50. Marietidsel, 47 i. : Marube, 344. Matrem, 480. ! ftleelbærriis, 258. ' JMerian, 356. • Meslerrod, 180. Miliegræs, 61. 31iltbrægne, 588. Millurt, 243. Alispel, 295. i Misteltein, 579. IMjodurl, 298. Morfrenfrue, 495. Multebær, 302. Munke, 152. Musehale, 339. Museurt, 478. Muitnude, 587. Mynte, 353. Mysike, 91. Mysse, 219. Mælde, 555. Mælkebøtte, 447. Mælkurt, 405. Mærke, 175. Naadesurt, 14. ! Naalebæger, 161. i Najade, 518. ! Nareis, 197. : Natlys, 238. Natskygge, 135. Naur, 239. ; Nellike, 261. I Nellikerod, 318. j Norel, 269. i Næbfro, 31. ' Nælde, 553. < Nokkerose, 325. Onde Urter, 479. Oxetunge, 133. Oxeoie, 479. Paaskelilie, 197. Paddderokke, 599. Pastinak, 180. Peberrod, 380. Pebertræ, 242. Pengeurt, 376. Perikon, 435. Persille, 173. Pestilensurt, 472. Pigfro, 130. Pigæble, 137. Piil, 568. Piilblad, 559. Pilledrager, 599. Pimpinelle, 174. Pindselilie, 197. Pindsviinknop, 525. Poppol, 580. Pors, 579. Poselæbe, 504. Potentil, 313. Pragtstjerne, 275. Prunel, 358. Præstekrace, 480. Pukkcllæbe, 504. Pæretræ, 297. Qvalkved, 187. Qvan, 182. Qvik, 45. Qvæsurt, 101. R. Radelov, 586. Raigræs, 43. Randfro, 183. Ranunkel, 334. Rapgræs, 72, Raps, 388. Rapuntsel, 152. Ravnefod, 373. Reddike, 383. Regnfang, 476. Revlingbær, 578. Ribs, 158. Ridderspore, 326. River, 129. Roe, 388. Rose, 299. Rosmarinlyng, 258. Rottehale, 54. Rug, 48. Rundbælle, 410. Rundskulpe, 373. Rævehale, 53. 636 Alphabetisk Fortegnelse, Rodbede, 162. Rødknæ, 228. ' Rodtop, 368. RolliliP, 483. Ron, 295. Ror, 56. Roi-orræs, 52, Rorsvingel, 63. S. Safran, 2^». Salat, 449. Salturt, 4. Samel, 148. Sandkryb, 160. Sandskjæo-, 65. Sandvaaner, 270. Sanikel, 171. Seglblad, 175. Seline, 181. Selleri, 17^1 Sencp, 389. Simmer, 327. Singron, 147. Siren, 6. Siv, 208. Skabiose, 89. Skarntyde, 186. Skavgræs, 602. Skedeknæ, 219, Skeeblad, 230. Skjaller, 366. Skjoldbrægne, 588. Skjolddrager, 359. Skjælrod, 368. Skjæne, 31. Skjær, 464. Skjærmax, 51. Skjærmlille, 172. Skorem, 187. Skorzonere, 460. Sko var ve, 270. Skovliiie, 505. Skovmærke, 91. Skovstjerne, 232. Skrueax, 510. Skræppe, 223. Slaaentorn, 292. Slangehoved, 127. Slangerod, 511. Slangetunge, 595. Smalstraale, 488. Smelle, 264. Smorblomst, 338. SneeboUetræ, 187. : Snegicbælle, 424. I Snerle, 140. I Snerre, 92. Snylterod, 240. S