QH 
ch] 


S648S84 
1913 
MOLL 


> DD: 


WET sm N =, 


B.B. BERRY 
4% WW, NIGHLAND AWB . æN 
REDLANDS, CALL i 


IS se 2 NOISE 


OMITHSONTAN 
INSTITUTION 


LIBRÅRIES 


II 
IAPETUS STEENSTRUP I UNGDOMSAARENE 
1813—1845 


EN SKILDRING 
AF 


JOHANNES STEENSTRUP 


COMSTROS OVRE SOE ROTE 


INDHOLD 


Barndomstid ;o2'Skoleg ang sl 813—-18 5 2 IEEE SEES ES SEERE 
Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev. 1832—1835 ... 


Studierne ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835—1839 


Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841—1845 


Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner..…................... 
Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skotland og Færøerne 1844........ 


Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845 


Islandsrejsen 1839-1840 Fog Ej emk oms ten ERE ERE SEN SERENE: 


1. Barndomstid og Skolegang. 1813—1832. 


I IAPETUS SMITH STEENSTRUP blev født den 8. Marts 1813 i Vang Præste- 
gaard i Thy"). Det var et kummerligt Tidspunkt for Landet, kun to Maaneder efter 
Statens økonomiske Bankerot, og den Præstegaard, hvor Steenstrup kom til Verden, halv- 
anden Mil fra Vesterhavet, kunde synes at ligge i en af Landets af Naturen mindst be- 
gunstigede Egne. Man maa dog ikke tro, at Thy var saa ringe stillet, hverken hvad 
den materielle eller aandelige Kultur angaar. Man faar et andet Indtryk ved at læse 
den Amtsbeskrivelse over Thisted Amt, som Pastor Steenstrup havde paataget sig at 
skrive, og hvortil han havde begyndt at indsamle Stof, da Døden bortrev ham, saa at 
Værket blev forfattet af Pastor Djørup (1842), der dog jævnlig anfører Steenstrups Op- 
tegnelser og Iagttagelser. Almuens Kaar, hedder det, er blandt de bedste i Nørrejyl- 
land, Herregaarde findes der næsten ikke, og Hoveriet havde derfor aldrig tynget. Steen- 
strup giver en rosende Skildring af Bønderne, deres Arbejdsomhed og Flid; deres egent- 
lige Skødesynd er den Forfængelighed ikke at ville staa tilbage for nogen og et vist Hang 
til Vellevned, og han tilføjer, at naar man prædiker »sund og praktisk Christendom«, 
søge de gerne til Kirken. 

Ej heller maa man tro, at Thy var et i aandelig Henseende forkommet Land. Thi- 
steds højeste Embedsmand var den udmærket dygtige og utrættelige Amtmand GER- 
HARD FAYE, som foruden at være litterær virksom og en Ynder af Digtekunst ved sin 
Styrelse blev sit Amts store Velgører, hvorfor hans Buste staar rejst i det Anlæg ved 
Thisted, som han grundede. »Det er min første Mæcen« — udtaler Iapetus Steenstrup 
i et Brev til Wegener — og i 1842 skriver Stiftamtmand Faye til Steenstrup i Sorø: »Det 

1) Den her givne Skildring er væsentlig forfattet paa Grundlag af den store Samling af Breve, 
som jeg har modtaget efter mine Forældre, og som ogsaa omfatter en Del Breve, der fra den 
ældre Prof. Reinhardts og fra Prof. Forchhammers Bo ere overgaaede i min Faders Eje. Ligeledes 
har jeg benyttet en Del Breve fra Prof. Reinhardt, som findes paa Zoologisk Museum; Prof. 
Jungersen har gjort mig opmærksom paa dem og velvillig stillet dem til min Raadighed. Skønt jeg 
tidt opfordrede min Fader til at nedskrive Meddelelser om sit Liv, vilde han aldrig indlade sig 
herpaa; imidlertid har jeg omtrent fra mine Drengeaar gjort en Del Optegnelser om hvad min 
Fader lejlighedsvis fortalte, han havde set og oplevet. Til disse Optegnelser støtter sig meget af 
det her meddelte. 

æ 


4 Mindeskrift for J. Sreenstrur. II. 


Haab, jeg fra Deres tidlige Ungdom gjorde mig om Dem, er sandelig ikke blevet uop- 
fyldt. ... Min Kone og øvrige Familje hilser Dem, De har stedse været vor Yndling 
og vil stedse blive det . .. mit Hus og vore Hjærter staa stedse aabne for Dem«. 

Amtsprovsten og Sognepræsten i Thisted var CHRISTIAN EHRENFRIED CARSTENSEN, 
en højt agtet og elsket Mand, der var en udmærket Sjælesørger og som havde en egen 
Evne til at tale uforbeholdent og fortroligt til Folk af enhver Stand, en Evne, som synes 
at være gaaet i Arv til Dattersønnen Iapetus Stp.”). Provsten havde aldrig lagt sine 
klassiske Studier til Side, og man fandt gerne en Oldtidsforfatter opslaaet påa hans Bord. 
Vi se da ogsaa, at Pastor Steenstrup paa Auktionen efter sin Svigerfader 1831 forsyner 
sig af hans Bogsamling for sin Søn: »Snart skal Du faa en Horats, en Virgilius, Tacitus, 
en Plinius etc., en Velejus Paterculus etc., som jeg har købt til Dig«. 

Med det lærde og i Danmark ret enestaaende Navn Iarerus, som Ægtefællerne 
gav deres tredje Søn, forholder det sig saaledes. Pastor Stp. havde i sin Studentertid 
nydt velvillig Hjælp af Instrumentmager Jerre SmitH, denne mærkelige Thybo, der 
3D Aar gammel var bleven medicinsk Kandidat, men som kastede sig over Forfærdigel- 
sen af fysiske Instrumenter og grundede det ansete »Prof. Smith's Etablissement«. Over- 
for Studenter viste Smith sig gennem sit hele Liv som en trofast Hjælper, i sin Bolig 
i Krystalgade eller 1 Silkegade optog den ugifte Mand altid unge; her havde ogsaa Stp. 
boet, og nu mindedes han sin Velgører ved at kalde Sønnen foruden med Slægtens Navn 
JOHANNES IArETuUsS SMITH, Smith døde allerede 1821, men i hans Arvingers Hus boede 
en Tid Præstens ældste Søn Michael, og jævnlig samledes lapetus og de andre Brødre 
i den Smithske Familjekreds. 

Pastor JOHANNES VOGELIUS STEENSTRUP var en ejendommelig og sjælden dygtig 
Personlighed. Hans Fader og Farfader havde været Præster i Sjørring, selv fik han 
sit første Kald 1 Vang Vest for Thisted, et Nabosogn til Sjørring, men allerede 1818 for- 
flyttedes han til Hillerslev Nord for Thisted, og her henlevede saaledes lap. S. sin Barn- 
domstid og sine første Studenteraar; her var det egentlige Voksested for hans Udvik- 
ling, og her prægedes hans hele aandelige Natur. Pastor Steenstrup var en nidkær og 
samvittighedsfuld Præst, som var vel lidt af sine Sognefolk og Omegnens Beboere. Men 
han var ogsaa en anerkendt dygtig Landmand, som stod i stadig Forbindelse med Land- 
husholdningsselskabet, gennem hvilket han fik allehaande Maskiner, Frøsorter og des- 
uden Tyende. Familjens Breve give et levende Vidnesbyrd om Driftens Art og Om- 
fang. 

Broderen Peter (senere Møller, Fader til Geologen K. J. V. Steenstrup) skriver 
1826 til »1. S. Steenstrup, Skolepævling i Aalborg«, at han intet andet har at fortælle 
ham end »at vi have faaet en engelsk Plov, og den gaar meget godt, og jeg haver selv 


1) Se om Amtsprovst Carstensen, M. A. S. Lund, Slægtminder, i Den danske Højskole, udg. 
af H. Begtrup, I. S 194ff. Max Groshennig, Provst Jørgen Carstensens Slægt S. 7 ff. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 19) 


kjørt for den, og at vi have faaet en Rensemaskine, Du kan ikke vide, hvorledes den 
kan skille Kornet ad, og hvilken Støj der er ved den, og at Fader haver solgt sine Stude, 
men min gik i Skud« (et Udtryk fra Studehandlen: blev udskudt). En anden Gang skri- 
ver Faderen til Iapetus: »Peter har 2 Heste herhjemme, og den 3die er han ridende paa 
til Holsten og er i Aften i Husum, hvor han agter at blive 1 å 2 Dage for at studere Stude- 
handelen. . . Poul er paa Tandrup, han fulgte derop med 29 Stude i Søndags, som jeg 
i Lørdags solgte til Tøfting« (24-4-1833). 

Præstegaardsjorderne vare i sm Tid blevne uheldigt udskiftede. Kun en mindre 
Tofte laa ved Boligen, Udmarken laa samlet en halv Fjerdingvej derfra, og Eng, Mose 
og Græsning havde man paa 4 forskellige Steder, noget af det laa tre Fjerdingvej borte. 
Med Stenene paa Marken blev der ført en stadig Kamp, og Børnene maatte hjælpe med 
til at samle dem, først til Renene og senere i Røser. I det Hele tog man i Egnen godt 
fat paa Rydning, og lap. Stp. kunde huske, hvordan paa enkelte Ejendomme Kæmpe- 
højene håvde ligget paa Markerne tæt ved hinanden, men da han efter nogle Aars Fra- 
værelse kom tilbage, var alt jævnet. Skeltrætter manglede heller ikke. Pastor Stp. 
mente, at der skete ham Uret af Nabobonden, og han fik en Landmaaler tilkaldt. Denne 
bad om, at man vilde køre Ploven i en bestemt Retning mod et bestemt Maal, og at 
Bonden selv vilde lægge den ene Haand paa Ploven. Skønt man kørte et godt Stykke 
inde paa Bondens Mark, stødte Ploven i Jorden hvert Øjeblik mod de gamle Skelsten. 
Ogsaa for Forhandlingen af Afgrøden maatte der sørges; Thisted var en beskeden By 
paa knap 1500 Indbyggere, den havde kun en ringe Skibsfart og var lidet forsynet med 
Varer, hvorfor mangfoldige Ting maatte købes i København, i Aalborg eller Hamborg. 
Pastor Stp. solgte sit Tiendekorn direkte 1 Norge. Uden skreven Kontrakt blev det 
betroet til en Skipper i Klitmøller, som skulde sælge det for den Pris, han kunde faa 
for det paa den anden Side Skagerak, og Manden var sikker nok. Iap. Stp. mindedes, 
hvordan han engang, da han skulde rejse til København, kørte med sin Fader til Skip- 
peren for gennem ham at faa Anvisning paa en Sum, der kunde udbetales ham i Hoved- 
staden. Manden led svært af æ réstsyg (Rystesyge, Koldfeber) og maatte stadig afstive 
sig med Brændevin; det varede en halv Dag, førend de kunde faa Papiret fra hans Haand; 
det indeholdt foruden Mandens Navn kun Ordene: »Han vil betale Steenstrup 100 Rigsd.«. 
Iapetus var noget betænkelig ved, at dette skulde være en gyldig Anvisning, men Fa- 
deren trøstede ham med, at Skipperen var en bekendt solid Mand, og da senere lapetus 
Stp. noget forlegen præsenterede sit Papir hos Købmand Brandt i Nyhavn, erklærede 
denne det for saa godt som noget. 

Pastor Steenstrups Virksomhed for Landbrugets Opkomst blev ogsaa paaskønnet. 
Hans Søn Juristen Michael omtaler i et Brev, at en Skipper bringer »en amerikansk Plov 
af en forbedret Udgave, som Landhusholdningsselskabet har foræret Fader. Den hele 
Indretning tilligemed 3 Skærer skal kun være meget liden«. (1830). I et Brev til denne 


6 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. II. 


Søn skrev Pastor Stp. 1835: »Jeg modtog d. 8. April en Skrivelse fra Conferensraad Collin, 
at jeg paa hans, Etatsraad Johnsens og Sekretær Halds Forslag var valgt og udnævnt 
til corresponderende Medlem af Landhusholdningsselskabet. En Ære, som jeg aldrig 
har drømt om, aldrig yttret, at jeg ønskede, og som maaske misundes mig. Hvorfor 
har Du tiet dermed? det er altid en Udmærkelse, naar det meddeles uden Ansøgning — 
og Selskabet tæller ikke over en Snes af dette Slags Medlemmer«. 

Selskabet havde derfor ogsaa, som alt fortalt, udset Stp. til at forfatte Amtsbeskri- 
velsen over Thisted Amt. 

Madam ANNA CATHRINE STEENSTRUP var en finttænkende, kærlig og harmonisk 
Kvinde og en dygtig Husmoder, der forstod at faa Kaldets mindre gode Indtægter til 


at slaa til for den hele Kreds omkring hende; der var en Børneflok paa otte Sønner og 


A. C. Steenstrup, J. V. Steenstrup. 


f. Carstensen. 


to Døttre"). Hun var ogsaa en ivrig Havedyrker og Blomsterven, og lap. Stp. var hendes 
bedste Hjælper til at hygge om Planterne og espaliere, i Brevene til ham fortæller hun 
jævnlig om Havens Flor. 

Det virksomme Liv, der førtes 1 Præstegaarden, indeholdt ikke saa lidt Afveksling, 
og Drengene, som ikke forsømte Læsningen, tumlede sig ogsaa frit 1 Naturen. Bøssen 
knaldede stadig, Egnen var jo rig paa Fuglevildt, men Fuglene tog man ogsaa i Snarer. 
Om Morgenen, naar Drengene vaagnede, var der Kapløb om at faa sig vasket omme i 


1) Iap. Stp.s Fætter, Præsten Marcus Lund i Vium, har i de foran anførte »Slægtminder«, S. 195, 
meddelt følgende: »Efter et af sine Børns Fødsel var Anna Cathrine Steenstrup angrebet af Barsel- 
feber i den Skikkelse, som medfører Sindsforvirring, og der var Frygt for, at hun ikke vilde komme 
sig. Da skete det en Dag, at hendes Fader traadte ud af sit Værelse, og da han paa Gangen traf 
en betroet Tjenestepige, der længe havde tjent i Huset, sagde han til hende: »nu véd jeg, at min 
Datter kommer sig, Gud har paa min Bøn givet mig Svaret i mit Hjerte«. Den nævnte Pige var 
Højskoleforstander Kristen Kolds Moder«. — Det Barn, som Mad. Steenstrup da fødte, var Iapetus. 
Han var den -eneste af alle Søskendene, der ikke fik Moderens Mælk; han kunde senere i Livet 
ligesom bedrøves ved den Tanke, at han var' gaaet glip af en Kjærlighedshandling fra den elskede 
Moders Side, som ellers var bleven hans Søskende til Del. Ammen var iøvrigt en flink Kone, som 
Stp. senere i Livet besøgte og paa anden Maade havde i venlig Erindring. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. i, 


Køkkenet, Trøjen trak man påa, mens man løb over Gaarden, thi det gjaldt om at være 
første Mand ude ved Gærdet for at se, om der ikke var fanget Kramsfugle i Snarerne. 
Christian, der i 1835 afløste Iapetus Stp. som Lærer for Brødrene, fortæller i et Brev til 
ham, at »nogen Splid sætter Kramsfuglene undertiden mellem Mathias og de to mindste 
Drenge, men jeg haaber, den vil gaa bort med dem«, og han tilføjer, at det »vist er sjæl- 
dent at finde fire saa flittige og ordentlige Drenge, som de ere det, paa ét Sted«. 
Iapetus var tidlig Samler og forsøgte ogsaa at udstoppe; en Gang da han var i Færd 
med at præparere en Fugl og derfor havde forsynet den med mange Knappenaale, snap- 
pede Katten dog Fuglen fra ham og undløb med den farlige Bid. Ved en anden Fangst 
var der ogsaa Anvendelse for al Opfindsomhed, nemlig i Kampen mod de talrige Rotter, 
hvor det gjaldt om ved skiftende Anvendelse af Fangemaader at komme dem til Livs, 
og Iap. Stp. kunde senere under sit Ophold hos Familjen Aall paa Næs i Norge med- 
dele af sin Erfaring. 

Om Vinteren tumlede Drengene sig paa Isen paa Skøjter, som de selv tildannede 
af Okseben (ganske som det fortælles i Sagaerne om Nordboerne og siges om Vinterguden 
Uller). En gammel forkommen Student, der levede paa Sognets Bekostning og stundom 
kom til Præstegaarden, fortalte Drengene, at i hans unge Dage var det Kunsten under 
Løbet at kunne berøre Isen med sit Hovedhaar, men dengang bar man jo de lange 
Lokker. 

Drengene bleve i de yngre Aar sendte til en Forberedelsesskøle i Thisted, som den 
residerende Kapellan Peter Nielsen Brandt (senere Præst og Provst i Ringkøbing) holdt, 
indtil den Tid kom, at de kunde sendes til Aalborg Kathedralskole. Af denne godmo- 
dige, lidt djærve Mand, men flinke Lærer fik da ogsaa Iapetus nogen Tid Undervisning, 
men saa fik Brandt Sognekald]), og der maatte tages anden Bestemmelse. Pastor Steen- 
strup skrev da til Enkemadam Kaarsberg i Aalborg, hvor de to ældste Sønner allerede 
vare satte i Kost (8-9-1826): 

»Hr. Brandts Forflyttelse fra Thisted har sat mig i Forlegenhed med min tredie 
Søn, som efter Turen skulde have været hos ham endnu et Par Aar, og jeg veed ikke, 
hvor jeg skal hen med denne haabefulde Dreng, naar han ej kan komme i Aalborg Skole, 
hvilket ikke kan ske, naar De ej vil tillade, at han logerer paa Kammer med sine ældre 
Brødre og faar med disse Kost ved Deres Bord. .. De, saavel som Deres salige Mand, 
har glædet mig inderligen ved at bevidne Deres Tilfredshed med Michael, og jeg tør 
indestaa for, at han ikke overgaar disse tvende yngre Brødre i Flid, Sædelighed og Be- 
skedenhed«. 

Saaledes blev da Iap. Stp. optaget i den Familje, til hvilken han skulde knyttes ved 
inderlige Baand, og hvor han følte sig som i et andet Hjem. 

Købmand Hans Kaarsberg var død i April 1826, og den ældste Søn Jens styrede 

1) Jfr, Vilh, Birkedal, En Livs-Førelse II, S. 7 (Digtet »En Præst«). 


8 Mindeskrift for J. SrEENsTtrRuPr. II. 


Forretningen for Enken, af hendes Døttre var den ældste gift og de tre andre hjalp med 
ved Husets Styrelse, den yngste af dem Ida, som senere skulde blive Stp.s Hustru, blev 
netop i dette Efteraar konfirmeret. Den næstældste Søn Hans studerede Theologi i 
København, den yngste Andreas var jævnaldrende med Iapetus og hans Skolekamme- 
rat, en tredie, Konrad, blev Landmand. Iap. var en flittig og for alle Fag interesseret 
Discipel, som vandt sig alle Læreres Gunst, ganske særligt var han yndet af den ypper- 
lige Rektor Emmanuel Tauber, »den gode, velsignede Professor«, som Pastor Stp. ofte 
udbryder; »han er dog en af de første Mænd i Landet«, skriver en af Sønnerne om ham. 

Men ikke alle Fag gik lige let; med den danske Stil kneb det, ogsaa fordi den første 
Undervisning, han havde modtaget heri, havde været ringe. Adjunkt Colding bebrej- 
dede Iapetus, at han skrev Dansk, som om det var oversat fra Latin, hvorfor han raa- 
dede ham til at læse Ingemanns Romaner, hvad der hjalp noget, selv om det ogsaa kunde 
mærkes senere i Livet, at han var tilbøjelig til at forme sin Sætningsbygning for tungt. 
Iøvrigt var det ikke æsthetisk Læsning, som var hans Hovedkærlighed. Nej, al Iapetus' 
Fritid blev anvendt påa Vandringer i Naturen og Iagttagelser over dens Liv og paa 
Indsamlinger af forskellig Art. Den ene Broder skrev til ham (10-12-1830): »Det er 
vist sommetider kedeligt for Dig, at Du nu er ene, da plantæ og lapides vel ej altid ere 
underholdende«, og den anden spørger samtidig: »Kan den lille Kaarsberg rummes i 
Kammeret med alle Dine Forsteninger, Planter etc.?«. 

Gartner Beck i Aalborg, hos hvem Faderen jævnlig købte Planter, var Fader til 
Dr. Henrik BEcx, der havde kastet sig over Botanik og Zoologi, især Konkyliologi, og 
havde i Gottingen faaet en Doktorgrad; tidligt var Iapetus kommen i Forbindelse med 
ham. I Juli 1831 havde Aalborg den Glæde at have Prins Christian Frederik (Christian 
VIII) som Gæst i flere Dage. Prinsen var paa en stor Rundrejse i Jylland for at lære 
denne Landsdel og dens Befolkning at kende. Det var ikke alene Byerne, han besøgte, 
rundt om gæstede han Herregaarde, og især besøgte han alle de Steder, som kunde 
have Interesse for ham som den Naturforsker og ivrige Samler han var. Fra Aalborg 
var han saaledes paa Udflugt til Store Vildmose og Sandalshøjen, han besøgte Skagens 
Gren og Klitterne, senere rejste han paa geognostiske Undersøgelser til Fur og Mors. 
Iapetus Stp. vidste, at hans ældre Ven Dr. Beck skulde ledsage Prinsen paa Jyllands- 
rejsen, og hån var helt opfyldt deraf. Derfor skrev Pastor Stp. ogsaa til Sønnen: »Se 
om Du ej faar Lov at rejse med Prinsen herop for at fange Fluer og botanisere — han 
reiser jo som en stor Elsker af Naturhistorien«. Iapetus' Bestræbelser paa denne Tid 
for gennem Brødrene i København at faa en rigtig fin Kasket synes at tyde paa For- 
haabninger i saa Henseende. Men om dette virkelig lykkedes for Eleven i Latinskolen 
— han var da Rekonvalescent efter en haard Sygdom —, faar staa hen; vist er det dog, 
at Dr. Beck fem Aar senere skrev fra London (24-1-1836) til Stp.: »mine Ideer om den 
vulkanske Indflydelse paa Forstyrrelsen og Omvæltningen af flere Partier af Kridtforma- 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 9 


tionen — Ideer, som De vist erindrer, jeg under min Reise med Prinsen i Jylland gjorde 
gjældende for Mors, Thy, Fuer etc. længe før Andre, der senere have tillagt sig Æren 
for denne Opdagelse, havde engang undersøgt Egnen«. 

Hvor kærlig og omhyggelig Faderen end var mod alle Børnene, maatte dog næsten 
Iapetus siges at staa ham nærmest, saaledes som det mærkes af Varmen i hans Breve 
til ham. Iapetus havde en Kammerat, der delte hans naturhistoriske Interesser, N1eLs 
Car. NYBORG LASSEN (død 1857 som Adjunkt i Roskilde), og han bad Faderen om at 
maatte tage ham med hjem i Juleferien. »Dm Ven Lassen skal være os inderlig velkom- 
men, selv om fire Mennesker, om de end ere smaa, er ret mange i Vognen for de smaa 
og nu gamle Sællændere«. »Kom, elskede Søn, frisk, glad og lykkelig til os! Gud vogte 
Dig og bevare Dig for alt ondt, ogsaa for utimeligt Veirligt« (30-12-1830). »Kjæreste 
Søn, ja om end jeg holder meget af enhver af Eder, saa er Du dog primus inter pares, 
og derfor tør jeg vel sige, kjæreste Søn« (28-3-31). 

De glade Forhaabninger, som Faderen havde om, at den unge Studerende, hvis 
Flid havde været saa upaaklagelig, og hvis Evner forekom alle saa ualmindelige, ogsaa 
vilde afslutte sm Skoletid med en ærefuld Eksamen, syntes dog at blive alvorlig truede 
ved en Sygdom, som angreb ham i det sidste Skoleaar. Han saavel som hans Søskende 
vare ellers sunde Mennesker — kun vare de udsatte for Øjenlidelser, deres Syn var svagt, 
og Iapetus brugte tidlig Briller — men Iapetus havde et Nervesystem, der kunde sitre 
ved den mindste Bevægelse; i alt Fald skulde den Sygdom, som nu paakom ham, sætte 
sit Mærke paa hans Helbred og Nerver næsten hele hans Liv. Et Anfald af Tyfus kastede 
ham i Mai 1831 paa Sygelejet, og han svævede en Tid mellem Liv og Død; Faderen havde 
allerede forberedt sin Hustru paa, at de maatte miste ham. Med den mest moderlige 
Omhu plejedes han af Mad. Kaarsberg og hendes Datter Talke. Men hjemme i Præste- 
gaarden gik man i Angst og Spænding. Efter Bølgegange i Sygdommens Forløb ind- 
traadte omsider en Vending, og den 10. Juni kunde Faderen skrive til Iapetus: »Inderlig 
elskede Søn! Du kan næppe tro, hvormeget vi glædes ved at høre om Din tiltagende 
Bedring. Biskoppen kom allerførst og var omhyggelig for at kunne bringe os denne 
Trøst; to Timer derefter fik vi Hr. Kaarsbergs Brev og næste Dag den velsignede Ma- 
damme Kaarsbergs! Tak Gud, som bevarede Dig og vil igjen give Dig Helbred og Kræf- 
ter, og gem altid i et levende og taknemmeligt Minde den mageløse Omhu, som Ma- 
damme Kaarsberg og Datter har vist Dig. Gud velsigne disse gode og sjældne Menne- 
sker... Du maa ikke skrive, før Du kan taale det uden Anstrængelse«. Denne Advarsel 
om at skaane sig var højst fornøden, da Faderen jo følte, hvordan Iveren for ikke at 
blive ladt i Stikken, medens Kammeraterne droge til Universitetet, vilde ægge ham til 
at anspænde sine Kræfter ud over, hvad han som Rekonvalescent kunde taale. 

Tanken om at tage Artium maatte dog opgives, og Iapetus vendte efter et Sommer- 
ophold i Hjemmet tilbage til Skolen og til sit Kammer, fulgt af Raad og Formaninger 

2 


10 Mindeskrift for J. Sreenstrur. II. 


om ikke at overanstrænge sin Hjerne og om at undgaa Stillesidden. I November paa- 
kom der ham dog et nyt Tilfælde af Nervesvækkelse, og Faderen maatte trøste den for- 
tvivlede og formane ham til ikke at overanstrænge sig. »Med Din Flid har Du hidtil 
hædret Dig selv og glædet os saa ofte og saa inderligen — Gud lønne Dig derfor! men 
vogt Dig for overdreven Anstrængelse, Du ser, at Du endnu ej kan taale den, og vær 
forvisset om, at naar Du igen faar Dine fulde Legemskræfter, da skal Du nok finde 
hos Dig den Skat af Kundskaber, som Du frygter for at have tabt og næsten forgjæves 
vil tilvende Dig invita minerva. Vi have i Aften faaet Dit sidste Brev og ser deraf, at 
Du er påa Bedringsvej og erkender, hvad der var Skyld i Dit Onde, samt at den velsig- 
nede Tauber har givet Dig Frihed efter Behag. Hvad synes Du om at rejse hjem, idet- 
mindste nogen Tid før de almindelige Ferier begynde? Professoren giver Dig vist Til- 
ladelse og har aldeles intet derimod. . . Vil Du blive, da maa Du have det saaledes, at 
Du kan gaa varmt og anstændigt klædt ud at spadsere og i Besøg; thi Adspredelse maa 
Du søge, det paalægger jeg Dig, og frygter ej for at Du søger usædelige eller uanstæn- 
dige. Hvad synes Du om at gaa paa et Bal? Har Du Lyst, da vil Hr. Kaarsberg nok 
mage det saaledes, at Dit Ønske bliver opfyldt, naturligvis paa min Regning«. 

To Dage senere skriver Faderen: »Du har intet at bebrejde Dig og at bedrøves over! 
Spar Dine Kræfter og svæk dem ej ved overdreven Arbejde. Hvad der er tabt, kommer 
nok igen af sig selv, naar Du blot er rask«. Ogsaa fra Moderen og fra Brødrene i Køben- 
havn lød der i den følgende Tid stadige Bønner om at holde Modet og Humøret oppe, 
og de sidste udtalte forventningsfuldt Haab om at se ham ved Universitetet. »Se endelig 
at faa en Snog herover med Dig«, skriver en af Brødrene. 

Bedringen gik stadig fremad, og især syntes Styrtebade at bringe Nerverne atter 
i Ro. I Marts Maaned sendte Pastor Stp. sin Søn denne Lykønskning: »Inderlig elskede 
Iapetus! Paa denne Dim 19de Aars Fødselsdag takke vi med rørte og dybt bevægede 
Hjærter den Gud, som gav os Dig, som skænkede os saamegen Glæde af Dig, saa glad 
et Haab om Dig, og som saa dybt, men faderligen bedrøvede os med den tunge Frygt 
for at skulle have mistet Dig i det afvigte Aar, men nu saa naadigen ej alene har bevaret 
Dit Liv, men og genskænket Dig Helbred, thi »Du er«, såa skrev Du, »næsten saa frisk 
som Du kan ønske«. Ja vi takke og prise vor Gud ej alene for, hvad han har gjort mod 
Dig, men nedbede og hans Velsignelse over Dig, kære Søn! i den tilkommende Tid — 
og han vil, det siger gladeligen vore Hjerter os, lade vort Haab blive opfyldt og vore 
Bønner vorde hørte! Gud velsigne og bevare Dig! Amen!« 

Det var dog stadig under bange Forventning, at man gik Studentereksamen imøde. 
Den 5. August 1832 skulde Forældrene fejre deres Sølvbryllup, og de andre Børn vare 
samlede omkring dem, men Iapetus var med sine Forældres Billigelse allerede forinden 
rejst tilbage til Aalborg. Hans Nerver vare endnu for urolige, hans Angst for den fore- 
staaende Prøve for stor. »At Du ej blev hos os — saaledes er Moderens Ord — var os 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 11 


jo ukært for en Del, men Du kunde jo ej være glad ved at forsømme det, Du skulde, 
og saa kunde vi heller ej glædet os med Dig«. 

I September rejste Iap. Stp. sammen med sin Klassekammerat og Stuefælle Andreas 
Kaarsberg til København, og det Vidnesbyrd, som Rektor Tauber gav sin Elev med 
paa Vejen, var det mest hædrende. 


2. Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev. 
ISS2ÆTSSS: 


Professor Tauber søgte paa alle Maader at gøre Banen farbar for sin Yndling. I 
det latinske Dimissionsbrev for Steenstrup, e schola Alburgenst ordine primus, skriver 
han: wta apud nos antmum ad literas appulit, ut animi candore, intemerata morum hone- 
state, ingeniv docilitate et discendi aviditate benevolentiam docentium alliceret, sibique reti- 
neret……. Han meddeler heri ogsaa om hans Sygdom, der havde hindret ham i at udgaa 
af Skolen Aaret før. I et Brev til Professor ManviG meddeler han, at »den øverste af 
indeværende Aars Candidater fra Aalborg Skole I. S. Steenstrup næsten hele Aaret 
har lidt af Følgerne af en stærk Forraadnelsesfeber og har været for svækket til at kunne 
læse med Classens øvrige Disciple, hvad der i Aarets Løb er med den gennemgaaet«, 
og beder derfor Examinator tage Hensyn hertil og prøve ham i det Pensum, som forrige 
Aars Candidater opgav, hvilket han opregner. 

Han havde endvidere ladet Stiftsfysikus, Justitsraad H. P, Horr HANSEN give en 
Erklæring om: »at Candidat Steenstrup i afvigte Aars Forsommer blev angreben af en 
meget farlig Nervefeber, under hvilken han i længere Tid svævede mellem Liv og Død. 
Denne Sygdom efterlod ej alene en langvarig Legems Svækkelse, hvoraf han kun højst 
langsomt reconvalescerede, men tillige og en betydelig Svækkelse af hans mentale Evner, 
fornemmelig af Hukommelsen. Han var derfor nødsaget til i hele afvigte Sommer ganske 
at afholde sig fra Studeringer og ved Ophold hos sin Fader paa Landet søge at genvinde 
noget physisk Kraft. Som Følge deraf kunde han ikke blive dimitteret til Academiet 
forrige Aar, som ellers havde været bestemt. Men endnu i det sidste Skoleaar har hans 
Hukommelse vedbleven at være saå svag, saa at han, for ikke ganske at tabe samme 
uigenkaldelig og for læmpelig efterhaanden at kunne genvinde samme, der skønt vel 
en Del bedre dog langt fra har opnaaet den Styrke, som før denne hans omtalte Sygdom, 
ikke har kunnet taale at anstrænge sine Sjæleevner synderlig, eller noget vedholdende 
befatte sig med sine Studier«. 

Den Interesse og Kærlighed, hvormed Tauber omfattede sin Elev, fremgaar ogsaa 
af et Brev, han tilskrev ham: »Fremdeles sender jeg en Anmeldelse Dem aåangaaende 
efter Aftale til Professor Madvig, som De ej skal levere ham førend Dagen før eller samme 


Dag, han skal examinere Dem. løvrigt tror jeg, De bør gaa i Almindelighed til enhver 
Dx 


12 Mindeskrift for J. SrEEnstruPr. II. 


Professor, som skal examinere Dem, med Lægen Justitsraad Hansens Attest og bede 
dem forunde Dem Tid til at orientere Dem, da De saa nok haaber nogenledes at kunne 
tilfredsstille Examinator. Jeg har i min almindelige Indberetning anbefalet Dem paa 
det Bedste og rent ud sagt, at ifjor vilde De have været efter al Sandsynlighed en god 
Laudabilist. Gaa nu Prøven imøde med sindig Rolighed og den gode Samvittighed, 
at det ej er Deres Skyld, hvad der brister! Glem ej saa snart De kan at meddele mig, 
hvorledes det gaar baade Dem selv og Resten. Fortæl mig alt, hvad der ligger Dem 
paa Hjertet, De véd, jeg stedse er med Deltagelse Deres hengivne TAUBER.« 

Ved Examen gik imidlertid Alt vel, og Steenstrup fik første Karakter (laud i 8 Fag, 
haud i 4 Fag). Naturligvis var der stor Glæde i Præstegaarden, saaledes som det lyder 
ud af Faderens Brev. »Til Lykke, kære elskede Iapetus! med Din heldigen overstandne 
Examen. Maatte den have en velgørende Indflydelse baade paa Dit legemlige og åande- 
lige Velbefindende! Den gamle hæderværdige Coldimg har spaaet Eder alle rigtigen. 
»Han faar min Sæl Laud«. Det sagde han om Dig, og jeg turde efter Din forknytte For- 
fatning ikke haabe det. Af den gode Tauber fik jeg den ufortjente Bebrejdelse: »De 
skulde have ladet ham gaa til Universitetet forrige Aar, da havde han været sikker paa 
sit Laud, som de andre«. Vi højtideligholdt igaar Din Examen. Den gode Provst Hertel 
havde flere Gange sagt: »Naar Iapet faar nu vel overstaaet sin Examen, ville vi have 
en glad Aften«. Da jeg vidste af Eders forrige Brev, at Examen indtraf den 19de, kunde 
jeg og regne mig til, at vi den 24de fik Udfaldet at vide, hvorfor vi indbød Provsten med 
Familie til os den Dag. . . De kærligste Hilsner og Lykønskninger fra os alle — fra hvert 
Menneske i Gaarden, de drak igaar Din Skaal i ægte Rum« (24-10-1832). 

Det har dog sikkert naget Steenstrups Ærekærhed, at det havde Udseende af, 
at der ved Examen artium var taget paa ham med stor Lemfældighed, og at det gode 
Udfald mere skyldtes Protfessorernes Velvilje end hans Evner og Kundskaber. Pastor 
Steenstrup maatte bede Sønnen om at lade være med sin Forknyttelse. »Naar Du føler 
Dig rask og vel tilpas, bryd Dig da ej om, hvad der fortælles ved et Glas Vin paa Klub- 
ben i Aalborg«. I hvert Fald tog Steenstrup fuld Oprejsning da han i April underkastede 
sig første Del af anden Examen med 2 præ, 2 laud, 1 haud. I et Fællesbrev til Sønnerne 
udbryder Faderen: »Lovet være Gud for den glade Tidende, jeg igaar modtog paa Post- 
huset, om min Iapetus! Det var glædeligt, at han stod sig saa kæk til Examen, men 
end glædeligere at hans Helbred forøges og bestyrkes, saa han genfødes til ny og for- 
øget Kraft! Du kan tro, kære Petus, at Din Skaal blev drukket. Folkene fik straks 
københavnsk Brændevin, og Moder, Søstre, Brødre, Tante Jane, Tante Lerhøi og Cou- 
sine Marie drak Chokolade paa Dit Velgaaende. De tre fremmede have været her et 
Par Dage. Her er Glæde og Fryd«.. Kammeraterne forsikrede da ogsaa om Steenstrups 
stadige Fremskridt i Helbred: »Han er fuldkommen rask og frisk, jeg synes han er raskere 
end han nogensinde har været, han gør bestandig Kommers«, skriver Andreas Kaars- 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 13 


berg. Og med fuld Hæder kunde Iapetus om Efteraaret forlade København, idet han 
i Oktober havde taget Anden Examens sidste Del med 2 præ ceteris, 2 laud. 

Naturligvis havde Steenstrup i dette Rusaar med begærligt Sind grebet alt, hvad 
Hovedstaden ved sine Samlinger og gennem Universitetets Forelæsninger kunde byde 
hans naturhistoriske Videlyst; det mærkes da ogsaa, hvor ivrig han er i disse Retninger 
— Prof. REINHARDT gav ham Lejlighed til at studere paa Fuglesamlingen i Stormgade 
— uden at han dog forsømte Professorernes Kollegier i de Fag, hvori han skulde prøves 
ved Anden Examen. Kammeraterne fra Aalborg betegnede ham paa denne Tid påa 
Grund af hans travle Virken som den stundesløse. Den tre Aar ældre Fætter FRANTS 
VOGELIUS STEENSTRUP JACOBSEN, der studerede Theologi, men tillige var stærkt optaget 
af Naturhistorien og senere blev Lærer i Sorø i dette Fag (død 1870 som Præst paa Samsø), 
sendte fra Hørsholm, hvor han var Huslærer, Stp. Insekter og modtog til Gengæld Planter 
for sit Herbarium. Med andre Studerende, der vare grebne af den samme Kærlighed 
til Naturhistorien, lagdes ligeledes Grunden til et varigt Venskab, saaledes som det senere 
vil ses. 

Men saa forestod Hjemfarten til Thy og et Aars Fraværelse fra Hovedstaden. Tre 
Studenter kunde Faderen ikke holde herovre, og han manglede en Lærer for de yngre 
Børn. Det har faldet Iapetus Stp. haardt at forlade Universitetet, men sikkert ogsaa 
Faderen at skulle kalde netop ham blandt Sønnerne hjem. Begge indsaa, at et Ophold 
paa Landet dog maaske var bedst for hans nervøse Helbred og Sind, og i hvert Fald 
var det økonomisk nødvendigt. Saaledes blev da Hillerslev Præstegaard Iapetus Stp.s 
Opholdssted, og Undervisning af Brødrene hans Gerning. Men dette Tidsrum, der skulde 
udstrække sig over halvandet Aar, blev ogsaa en vigtig Uddannelsestid for ham, en 
Tid, da han ret indøvede sig i at studere paa egen Haand i Naturen og ved daglig lagt- 
tagelse at drage saa megen videnskabelig Nytte og Lære som muligt ud af de ensfor- 
mige Omgivelser. 

Ved-hans Bortrejse fra Byen havde Professor Reinhardt tilraadet ham ikke at lægge 
sit Yndlingsstudium paa Hylden, men fortsætte Studierne i Naturen. Stp. skrev et 
halvt Aar senere (19-3-1834) til Professoren, at denne havde lovet at være ham behjælpe- 
lig til at kunne studere Naturen dér, naar han blev rigtigen underrettet om Opholds- 
stedets naturhistoriske Karakter. Stp. redegør for, hvordan han har i de tidligere Aar 
påa Botanikens Vegne gennemstrejfet den største Del af Thy, men først i de tre sidste 
Aar givet sig lidt af med Zoologiens forskellige Dele. Han skildrer Landets skovløse 
Karakter og de overordentlig store Moser og Kær med deres utrolige Antal af Stylte- 
gængere og tildels Svømmefugle. Et saadant Kær strakte sig fra Sandklitterne ved 
Vesterhavet næsten lige til Præstegaarden og var 1%, Mil langt; »i det ene Hjørne af 
dette Kær har min Fader for mange Aar siden plantet nogle Hundrede Elle, og imellem 
disse er jeg temmelig sikker paa at træffe de Trækfugle, som komme her«. Fiskene i 


14 Mindeskrift for J. SrEeEenstruPr. II. 


Indsøerne og i Havet var der ogsaa Lejlighed til at studere, men Insekter fandtes kun 
i ringe Antal, om end ikke faa Arter. De Hovedværker, som han havde ved sit Studium, 
vare Cuviers Régne animal, Teilmanns Danmarks Fugle og for Fiskene Nilssons Pro- 
dromus Ichtyologiæ, endelig O.F. Millers Zoologia Danica. Han undersøger, om de 
givne Beskrivelser af Dyrene passe, eller han beskriver selv; han søger efter Indvolds- 
orme, som han opbevarer i Spiritus; Parasitdyrene er det vanskeligt at bevare paa Grund 
af Stedets Fugtighed. Han har skeletteret 20 Kranier, og har nogle hele Skeletter. Hvad 
der findes i Dyrenes Mave, optegner han og opbevarer ogsaa Brudstykker deraf. 
Herpaa svarede Reinhardt i et Brev, hvori han gav ham som det første Raad at 
holde en naturhistorisk Dagbog og at sørge samvittighedsfuldt for Iagttagelsens Vished 
og Fuldstændighed. Han skulde ikke bryde sig om at give en fuldstændig Beskrivelse 
af den enkelte Dyreart, men lægge Mærke til alle de Virksomheder, hvormed Dyret søger 
at vedligeholde sig mod den udvortes Naturs Forsøg paa Tilintetgørelse, saaledes mod 
Forfølgere eller mod Kulde og Hede, og dets Drift til at skaffe sig det egentlige Opholds- 
sted, dets Fødemidlers Erhvervelse og endelig Forplantningslivet, i hvilket Opfostrings- 
driften især bør tiltrække sig den hele Opmærksomhed. Reinhardt ønskede, at han 
fortrinsvis skulde beskæftige sig med Dyrenes Virksomheder i de forskelligste Retninger, 
medens det nøjere Overblik over Formerne maatte vente til Universitetslivet og Op- 
hold i Museerne. Ligeledes anbefaler han at studere Fuglenes Vandringer, Tiden for 
deres Ankomst og Bortgang, Insekternes Udvikling, samt at skaffe sig Kranier og Ske- 
letter. Reinhardt laante ham ogsaa nogle Bøger om Fugle. — I et Brev til Reinhardt 
fra Juli Maaned omtaler Stp., hvordan 6 Uger var gaaet næsten tabt for ham paa Grund 
af aftagende Kræfter — aabenbart den Koldfeber om Foraaret, hvoraf han grebes gen- 
nem lange Tider af sit Liv — men efter en 14 Dages Bortrejse kunde han atter tage fat. 
Insekternes utrolige Sjældenhed hindrede ham næsten helt i Studiet af dem, men om 
Fuglenes Ankomsttid kunde han give Oplysninger, som han dels tidligere, men især 
nu havde samlet, og han meddeler da saadanne for o. 60 Fugle, ligesom han ogsaa giver 
Oplysning om enkelte forekommende Pattedyr. Om Efteraaret kunde han skrive til 
Reinhardt om Tiden for en Del Fugles Afrejse, der jo imidlertid var meget vanskeligere 
at fastslaa. løvrigt havde han iagttaget, at Fugletrækket var langt stadigere paa et 
Sted, der laa 1%, Mil vestligere og har den eneste Have, der findes paa dette Strøg ved 
Vesterhavet. Han gør i disse Breve ogsaa opmærksom paa Forskel i den Tid, da Fler- 
tallet af Hanner eller af Hunner af en Fugleart ankommer og paa Forskelligheden af 
Hannens og Hunnens Skrig. Under sit Studium af Fiskene viste det sig, at det var meget 
vanskeligt for ham at bringe de mange forskellige Benævnelser, som Fiskerne anvendte, 
hen til bestemte Arter. Reinhardt, som mærkede hans Iver og hans Evner, rettede 
da ogsaa 24. Marts 1835 en Del bestemte Spørgsmaal til ham om enkelte Fugle. 
Foruden at Stp. paa denne Maade her i det Fjerne vedligeholdt Forbindelsen med 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 15 


en af Universitetets Lærere, vekslede han flittigt Breve med Studenterkammeraterne i 
København. 

Blandt dem, til hvem han i Rusaaret var bleven knyttet ved Fællesskab i Inter- 
esser og Sindets Samstemning, var AnorrH HANNOVER. Han var Søn af en københavnsk 
Grosserer. Stp. var bleven gæstfrit modtaget i dette Hjem og følte sig meget tiltalt 
af den venlige Familie. Da Stp. skulde drage til sit fjerne Landophold, sendte Vennen 
ham en eller anden Genstand med følgende Billet: »Medfølgende beder jeg Dem mod- 
tage som et ringe Tegn paa min Erkendtlighed mod Dem, fordi De hos mig har vakt 
Lyst til Naturens Studium. Jeg ønsker, at De maa leve vel og undertiden mindes Deres 
Dem stedse hengivne Ven A. HANNOVER«. 

I de Breve, som veksledes mellem dem, gik de straks over til det fortrolige Du, og 
Hannover søgte at trøste Stp. i hans Landflygtighed paa bedste Maade. »Naturhistorien, 
som er mig ligesaa kær som mit egentlige Studium, kan jeg påa ingen Maade dyrke saa- 
ledes som Du«. Han fortalte ham om alle de talrige Forelæsninger, som han hørte, og 
Øvelser, hvori han deltog, han laante ogsaa Steenstrup sme Kollegiehefter. Stp. paa 
sm Side berettede om sine Ekspeditioner og Fund; han var saaledes kommen hjem fra 
en Udflugt med 80 Specimina, Kasser og Sække, som han ikke kunde slæbe, men senere 
var han ærgerlig over, at »jeg pralede lidt af min Kalkfangst, thi den synes siden at have 
været mig forbudt«. Turen havde ogsaa udmattet ham, saa at han ikke turde gentage 
den. 

Men Stp. havde ogsaa vidst at finde sig Studiefæller 1 Nærheden. Dette gjaldt 
saaledes Morbroderen CHR. BRANDT CARSTENSEN, der var Præst i Ø. og V. Vandet, Sogne, 
der ligge ikke langt fra Hillerslev. Han bar paa et lidt tungt Sind og søgte at opfriske 
sig ved Vandringer og Studier i Naturen. Man kan af Breve se, at lap. Stp. allerede 
1830 havde laant ham LynGgyes Bog om Danmarks Alger, Hydrophytologia. Pastor 
Carstensen tog det Løfte af Stp., da han blev Student, åt de et Par Gange om Aaret 
skulde tilskrive hinanden om Planter og Insekter. Nu, under Stp.s Ophold i Hjemmet, 
færdedes de ofte sammen, og da det var til Ende, takker Onklen ham »for de mange 
Timers Moro, Du har forskaffet mig«. Gennem Stp. knyttedes Pastor Carstensen, der 
1839 blev forflyttet til Boddum i det sydlige Thy, ogsaa til SaLomoNn DREJER og LIEB- 
MANN; de udvekslede Planter med ham og fik Oplysninger fra ham. Hans Herbarium gik 
efter hans Død (1852) i Arv til Stp., senere til Botanisk Have. 

Steenstrups Interesse for botaniske Studier virkede i det Hele tilskyndende paa 
andre til at tage dette Studium op. En af dem, som Steenstrup kom til at hjælpe ved 
hans begyndende Studier, var den 16—17aarige CxrIstriaN MARINUS POULSEN, Søn af 
Kordegn Poulsen i Aalborg. Han var dengang Lærling paa Hanherredernes Apothek; 
senere i Livet skulde han paa mange Omraader vinde sig betydelig Anseelse ved sin 
videnskabelige Indsigt og store praktiske Dygtighed, som Fabrikkontrollør, Jernbane- 


16 Mindeskrift for J. SrEENnsTtRuP. II. 


direktør og stor Skovbruger. Steenstrup, som kendte hans Interesse for Botaniken, 
vejledede ham med Hensyn til den rette Maade at indsamle og opbevare Planter, han 
hjalp ham ved Bestemmelsen af dem og sendte ham Eksemplarer til hans Herbarium. 
Ogsaa efter at Steenstrup var vendt tilbage til København, vedblev Forbindelsen med 
den begavede og ivrige Naturforsker, der snart ogsaa anlagde en Mineraliesamling; gen- 
nem hele Livet knyttede et varmt Venskab dem sammen. 

De mere specielt lægevidenskabelige Fag —, og det var Stp.s Agt at blive Læge — 
var det jo ikke let at studere i Præstegaarden, og den kliniske Vejledning, han her mod- 
tog, var i hvert Fald af en ejendommelig Art. En Vogn, der kørte store Sten bort fra 
Marken, var væltet over en Karl, som fik Laaret brækket; som sædvanlig 1 saadanne 
Tilfælde søgte man til Niels Kusk, Egnens ansete Saarlæge, og Stp. blev ansat som hans 
Ammanuensis, især da der kort efter kom andre skadelidte til. Karlen vaandede sig 
under den Salve, som blev smurt paa Benet, den jog kun Varmen til det brudte Sted. 
Distriktskirurgen Dr. WITTENDORFF raadede under Haanden Stp. til 1Skjul at hælde Salven 
ud af Vinduet og lægge Vandomslag i Stedet, hvad han ogsaa gjorde; men naar hver 
femte Dag Niels Kusk ventedes, smurtes atter Salven paa. Niels tillagde Salven en 
umaadelig lægende Virkning, og føjede advarende til: »Jeg siger ham, Steenstrup, at 
den kan knække æ bijen, om den smøres udenfor«. Alligevel var Niels Kusk ypperlig 
som Kirurg, ingen kunde lægge en Bandage som han, saa fast og sluttende, saa at Benet 
hverken blev for langt eller for kort. Men naar han beskrev Skaderne, lød det forfærde- 
ligt: »Ja — nu ligger det derinde i een Smadder«, eller »Ja, der er nu 5 Ribben knuste, 
een er stivnet og to har faaet en bitte Puf«. Da han i Bøger hos Stp. saa en anatomisk 
Tegning, hvor der afbildedes to Ben i Underarmen, dadlede han det som en Fejl. — Hans 
betydelige Kunst var arvet, og den gik i Arv til Stine Kusk. : 

Il den anden Vinter, som Stp. tilbragte i Hjemmet, havde han store Sjælekampe 
at gennemgaa. Han længtes overordentlig efter at komme bort og haabede derpaa; 
en Udsigt hertil dukkede op og forsvandt atter. For en vordende Naturforsker kunde 
Opholdet være rigt nok, men Studier af denne Art skulde jo ikke være hans Livs egent- 
lige Maal. Dertil vare paa den Tid disse Fag altfor brødløse, da der endog i Skolerne 
kun undtagelsesvis gaves Undervisning i Naturhistorie. Det stemmede ogsaa med hans 
Lyst at blive Læge, men det var ikke muligt at forberede sig dertil borte fra Hovedstaden. 
Han modtog sorgfuld Ad. Hannovers og andre Kammeraters Meddelelser om deres Stu- 
diers Gang og deres Kalden til ham om atter at komme til Universitetet. 

Nogle Optegnelser og Selvbetragtninger fra denne indre Kamptid vidne om, hvad 
han 1 sit Simds Indelukke og i sit stille Kammer led ved sin Stilling og de Kaar, hvor- 
under han maatte arbejde, ligesom ogsaa Tanken om den uvisse Fremtid og Valget af 
Fag nagede ham. Han følte, at Stilhed og landlig Rolighed svarede bedst til hans ner- 
vøse Naturel; derfor havde Botanikens fredelige Studium været ham. til stor Glæde og 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 17 


religiøs Trøst. Dog frembød Dyrelivet større Afveksling og et mere spændende Skue- 
spil, men saa vidste man ogsaa, at man her mødte Lidenskabens Uro og Dødens Smerte. 
I Mineralogien led man paa den anden Side ofte under en betænkelig Kulde, uden at 
Hjertet tiltaltes. Han følte dog, at ethvert videnskabeligt Fag, som dreves med Alvor, 
vilde kunne fængsle ham. Men Lægevidenskaben med dens nære Berøring med Natur- 
videnskaben, var ham tiltalende, skønt netop denne Nærhed syntes til sme Tider aldeles 
at ville forjage Lægen af Sindet. 

Hertil kom nu et Hjærteanliggende. Allerede i Skoletiden havde han følt sig til- 
trukken af den yngste af Mad. Kaarsbergs Døttre Ina. Ved sin harmoniske Skikkelse 
og blide Ynde, ved sin »ydmyge Mening om eget Værd« — som det er bleven sagt om 
hende — tiltalte hun alle og maatte fængsle ham, der havde lært hendes gode, kærlig- 
hedsfulde Sind at kende under sit mangeaarige Ophold i hendes Hjem. Søsteren TALKE 
havde siden Stp.s haarde Sygdom betragtet ham som en Plejesøn, og hun havde hans 
fulde Fortrolighed. Allerede for længe siden havde Stp. tilstaaet for hende, at Ida havde 
staaet for ham som Ideal, saa længe han havde kendt hende, men Talke havde bedt 
ham være taus og overveje vel, om hans Følelser vare dybe nok og varige; hun over- 
bevistes dog fuldt derom og fik sm Moders Tilladelse til, at Stp. maatte tilskrive Ida. 
Ida selv var det gaaet saaledes, at hun siden hans Sygdom havde faaet ham inderlig 
kær, hun mærkede nok og med Glæde hans Tilbøjelighed for hende, men vogtede sig 
vel for at give sine Følelser noget Udtryk. Nu kom det afgørende Brev, og hun blev 
jublende glad. Søsteren fik Lov til at skrive det gode Svar. 

I et Brev fra Marts 1835 takker Stp. sin »anden Moder« Mad. Kaarsberg, »fordi De 
tillod mig at bede om Idas Haand paa en Tid, det var mest trøsterigt for mig at vide min 
Skæbne afgjort... »Jeg er ung«, skriver De, »Ida er ældre«, ja det er netop Misforholdet 
i Folks Øjne, dog Gud være lovet ej i min kære Moders og ej 1 Idas« (Ida Kaarsberg var 
født den 7. Juni 1811 og altsaa to Aar ældre). 

Om sit Fremtidsmaal skriver han videre i dette Brev: »Det er faldet mange ind, 
at jeg ej vilde studere Medicinen, men et af de nærbeslægtede brødløse Fag; at det 
er kommet af min Lyst til Naturvidenskaberne, kan jeg nok tænke! Mange af mine 
Medstuderende kunde endog ei faa i Hovedet, at jeg kunde have isinde at vælge Medi- 
cinen; hvoraf det kom, ved jeg ej tilfulde; at det imidlertid, efter at jeg længe og meget 
har tænkt over dette, er bleven en fast Beslutning hos mig aldeles at følge min Ynd- 
lingslyst, Lægevidenskaben, alene, véd jeg tilvisse, og det har naturligvis fundet des 
mere Genklang hos mig, siden mm Ida har bundet sin Skæbne til min. Naturviden- 
skaberne have ligesaameget Tiltrækkende, og jeg havde vanskeligen valgt mellem dem, 
men Lægevidenskaben fordrer, at jeg maa lade nogle af disses Grene gaa ligesidigen 
med den og ikke forsømme de andre; ukendt med disse kan jeg da ei blive, og hvis ufor- 
modentligen en Vej skulde vises mig, ad hvilken jeg turde gaa til disse, da kan jeg jo, 

3 


18 Mindeskrift for J. SrEeEenstruPr, II. 


som en dermed ei ubekendt, lettere naa dens Ende. Saaledes var Professor Forchham- 
mers Raad, da det engang faldt ham ind at spørge mig om Planen for min Fremtid; 
han interesserede sig for mig og mente, hvad han sagde, og siden og nyligen har jeg be- 
fundet, at han havde Ret«. 

Det Baand var bleven knyttet, som alle Dage var Stp.s største Lykke. Men hemme- 
lig skulde Forlovelsen være, de vekslede Ringe bleve baarne i Skjul, og selv i Stp.s For- 
ældres Hus vidste man længe efter intet om Forlovelsen. Halvandet Aar senere bad 
Stp. Mad. Kaarsberg om at maatte meddele den til sm Moder, men ikke saå gerne til 
Faderen, medmindre hun ønskede det, »fordi Meddelelse af Glæde og Sorg er Fader en 
nødvendig 'Ting«. Stp.s Moder vilde dog ikke, åt Faderen, som havde den Kaarsberg- 
ske Familie og ikke mindst Ida saa kær, skulde holdes udenior. Men først et halvt Aar 
senere blev Forlovelsen offentlig. 

Opholdet i Hillerslev skred imidlertid sin Afslutning i Møde, og Befrielsens Time 
slog. I April 1835 kunde Stp. drage bort, og efter et Ophold i det kære Hus ved Stran- 
den i Aalborg (Politipasset angiver: lysebrunt Haar, blaa Øjne) ankom han Paaske- 
lørdag til København. Broderen Christian håvde paa Grund af Øjensvaghed været 
nødsaget til midlertidigt at søge Landophold og overtog hans Stilling som Lærer for 
de mindre Brødre. »Jeg er naturligvis nu flyttet ind 1 Dit Værelse og befinder mig, efter 
at den tilbørlige Udfejelse er fuldbragt, meget vel... Du kan tro, der var et godt Læs 
efter Din And. Mange paastaa, de kan lugte den endnu«. 

Men dette Aar var i det Hele et Opbrudsaar. Den 21. August blev Pastor Steen- 
strup udnævnt til Sognepræst for Skelund og Visborg Menigheder i Viborg Stift, og den 
6. Sept. holdt han sin Afskedsprædiken under stor Tilstrømning fra Egnen. 


3. Studierne ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 
1835—1839. 


Et klart Vidnesbyrd om, hvor flittigt Stp. havde benyttet sit Ophold i Thy til Tagt- 
tagelser, skulde fremkomme kort efter, nemlig i Professor Forchhammers Universitets- 
program ved Reformationsfesten i November 1835 om »Danmarks geognostiske Forhold«, 
hvor hån flere Gange paaberaaber sig hans Undersøgelser. Saaledes siger han om Mo- 
formationen: »en interessant Forekomst er den af Hr. stud. med. Steenstrup opdagede, 
imellem Thisted og Vildsund. Her kommer den tæt op til Kridtet, og det er meget sand- 
synligt, at man her vil opdage disse to Formationers gensidige Lejringsforhold«. Han 
nævner nogle meget tydelige Aftryk af Fiskeskeletter fra Vildsund, som Stp. har fundet 
og givet til Museet. Sine Meddelelser om Kridtet i Thy skylder Forchhammer væsentlig 
ogsaa ham; ligeledes paaberaaber han sig Stp. som Hjemmel for modtagne Oplysninger 
om Grænsebestemmelse mellem Faxø Kalk, Blegekridt og Limsten. Kun fire Maaneder 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 19 


efter Stp.s Tilbagekomst til Universitetet udstedte da ogsaa Forchhammer følgende 
Vidnesbyrd: »Herr Studiosus medicinæ Steenstrup har i dette Halvaar bivaanet mine 
Øvelser i Oryctognosien og vist derved udmærkede Kundskaber. Jeg har desuden haft 
Lejlighed til at overbevise mig om, at han med ligesaa megen Iver som Held beskæftiger 
sig med denne Del af Naturvidenskaben, og han har beriget vore Kundskaber om Fædre- 
landets Geognosi med flere nye og interessante Facta«. 

Hvorledes Tiden i Hillerslev ogsaa havde sat Frugt paa Zoologiens Omraade, skulde 
Stp. snart vise i nogle af hans første trykte Meddelelser, nemlig i de i 2. og 3. Bind af 
Krøyers »Naturhistorisk Tidsskrift« offentliggjorte »Optegnelser om danske Dyrs Fore- 
komst og Levemaade«; mange af hans Iagttagelser ere gjorte i Thy i disse Aar. De angaa 
bl. a. forskellige Snegle, Dvergspidsmusen, nogle Fuglearter (Podiceps, Anas fuligula), 
og man vil overalt bemærke, at Dyrenes Levevis og Forhold til Omgivelserne har særlig 
været Genstand for hans Opmærksomhed. I en Afhandling »Om Forverdenens Dyr- 
arter af de tvende Familier Anatiferidæ og Pollicipedidæ«, i første Bind af det nævnte 
Tidsskrift (1837), begyndte Stp. de Meddelelser om forskellige Arter af Cirripeder i For- 
tid og Nutid, som han fortsatte i det følgende Bind og kunde belyse ved sine Fund fra 
Skrivekridtet i Thy og 1 Omegnen af Aalborg og senere ved, at det tillodes ham at under- 
søge og beskrive de hidhørende Levninger i Prims Christian Frederiks paa Forsteninger 
fra Kridttiden overordentlig rige Samling, og ved det betydelige Materiale fra Grøn- 
sandet i Skaane, han fik fra den fortjente svenske Palæontolog N. P. ÅNGELIN, med hvem 
han tidlig var kommen i Forbindelse. 

En stor Glæde for Steenstrup var det, at han i April Maaned 1836 kunde ledsage 
Professor Forchhammer paa en Rejse til Bornholm. Rentekammeret havde givet flere 
Sagkyndige det Hverv åt undersøge denne Ø med Hensyn til teknisk Anvendelighed 
af flere af dens Naturfrembringelser. Saaledes skulde Administrator BERGSØE ved Porce- 
lænsfabriken undersøge Porcelænsjorden, de to polytekniske Kandidater RASMUSSEN og 
VIGGO ROTHE (senere Jernbanedirektør) Kullejerne og de øvrige mineralske Produkter, 
samt de nye Havneanlæg, medens Forchhammer med Stp. i sit Følge skulde studere 
Øens geologiske og geognostiske Forhold. Selskabet tog over Sundet til Malmø og be- 
søgte Gruberne og Fabrikerne i Høganæs, derpaa aflagdes et Besøg i Lund. »I Lund 
vare Professoren og jeg i næsten 2 Dage — skriver Steenstrup — Prof. Nilsson forærede 
mig sit Værk over Sverigs Forsteninger, og hos ham tilbragte vi den største Del af Tiden«. 
Derpaa kørte man i Kærrer til Cimbrishamn og tog med aaben Baad til Allinge. Paa 
Øen arbejdede de saa samlede eller spredte paa Udførelsen af de Hverv, der vare over- 
dragne dem. 

I et Brev til sm Forlovede skriver Steenstrup: »Vi fare hver Dag, for det meste 
tilfods. . . Imorgen skal jeg forestaa et Marmorbrud et Par Mil herfra og ser da ej de 
andre i 2 å 3 Dage; dette specielle Hverv glæder mig og bliver da ej heller det eneste; 

3+ 


20 Mindeskrift for J. SreEenstrur. II. 


Protessoren er en herlig Mand, som Du af mine foregaaende Breve allerede véd; vort 
Udbytte har været ret godt, men Forventningerne er endnu større«. 

Denne Rejse blev lærerig for alle Deltagerne, og de vare glade ved Samværet. Steen- 
strup omtalte senere, hvordan Selskabet havde vakt Opmærksomhed paa Øen og delvis 
tillige nogen Mistanke om, at Forchhammer var ude at købe Gaarde til de unge Menne- 
sker, som fulgte ham, hvorfor de en Tid blev kontrollerede. Steenstrup mindedes ogsaa, 
at han i Rønne havde for første Gang hørt Marseillaisen sunget, nemlig af Toldinspek- 
tøren, den djærve tidligere Kaperkaptain WOLFSEN og hans Gutter; under Krigen med 
Englænderne havde han og hans Mandskab taget talrige engelske Skibe. 

Flere Aar efter bragte Stp. i et Brev fra Sorø til Forchhammer et Minde fra denne 
Rejse i Erindring; det knytter sig til den skønne Undersøgelse af Forchhammer om Tang- 
arternes Indflydelse paa Dannelsen af enkelte Jordlag. »At Allunskifrenes Kulstof rime- 
ligvis hidrørte fra Planter, og navnligen Alger, at Svovlkisen hidrørte upaatvivlelig fra 
Tangarter, at Svovlkis dannedes paa Stenene ved Bornholms Strande osv., meddelte De 
mig allerede 1836, da jeg ledsagede Dem til Bornholm. Selv Strandejerens Sølvtøj an- 
førte De for Sagen. Jeg har i 2—3 Semestre doceret alt dette »efter Prof. Forchham- 
mers Undersøgelser«. . . De smukke Aftryk af Fucus i Blaaleret fra Stranden i Vend- 
sysel, som alle vare overtrukne med en fin Filt af Gipskrystaller (i lange Naale), for- 
klarede De for mig paa samme Maade. Ja selv Tanglopperne blev sammenlignede med 
Trilobiterne, og deres Huller i Sandet undersøgtes for at se, om de havde Lighed med 
de runde Tapper i Sandstenen«. (27-2-1844). 

Denne Rejse har sandsynligvis i een Henseende været af afgørende Betydning for 
Steenstrup. Hidtil havde han endnu stadig betragtet sig som Mediciner. I en Ansøg- 
ning om et Legat, som han 1838 indgav til Grev MOLTKE, udtaler han, at han efter at 
være vendt tilbage til Universitetet i Foraaret 1835 vel fortsatte de 1 Thy begyndte zoo- 
logiske og geologiske Studier »dog uden at forglemme det medicinske, i hvilket jeg agtede 
at underkaste mig en Examen, hvorfor jeg stedse hørte anatomiske, physiologiske, bo- 
taniske, pharmacologiske Forelæsninger og frekventerede Hospitalet«. Men såa rejste 
han i Forsommeren 1836 med Professor Forchhammer til Bornholm, »og kort Tid efter be- 
sluttede jeg mig til, hvad jeg længe havde stille ønsket, at opofre mig alene til Natur- 
videnskaberne«. De medicinske Professorers Vidnesbyrd fra disse Aar lød da ogsaa paa, 
at han med uafbrudt Flid og Vedholdenhed havde studeret deres Fag, medens samtidig 
FORCHHAMMER, REINHARDT og ScCHouw gav ham Attest for hans Iver og hans Arbejde 
paa Museer og i Samlinger. 

Kommunitetet fik Steenstrup tildelt 1837, og han havde fra Maj dette Aar Bolig 
påa Regensen; han nævnes endnu ved Aarets Udgang som lægevidenskabelig Studerende, 
men i det følgende Aar som studerende Naturhistorie. I Maj 1838 fik han Elers Kol- 
legium og blev boende dér indtil sin Afrejse til Island. løvrigt underviste han i Skoler, 
mere dog privat. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaårene 1813—1845. 21 


Forholdene i Thy havde givet Stp. rig Lejlighed til at studere Kær og Moser, og 
tidligt var han ogsaa beskæftiget med Undersøgelser i de sjællandske Moser. Saaledes 
havde han allerede fra Rusaaret fulgt med Tørveskæringen i Mosen Vidnesdam, der 
laa under Holtegaard, hvor han ofte var Gæst. For Aaret 1836 gentog Videnskabernes 
Selskab et ældre Prisspørgsmaal om Naaletræernes Forekomst 1 vore Moser. Den hyp- 
pige Forekomst af Naaletræer i Danmarks og Hertugdømmernes Moser — hedder det 
her — syntes at bevise, at der i ældre Tid havde været en Vegetation af disse Træarter, 
som siden ere forsvundne. Denne Kendsgerning er af stor Vigtighed med Hensyn til 
de Forandringer, som man maa antage, at den organiske Verden har lidt i den nuværende 
Jordperiode, hvorfor Selskabet ønskede en omfattende Beskrivelse af de Forhold, hvor- 
under Naaletræstammerne findes i vore Tørvemoser. »Da det ikke er sandsynligt at 
een Mand vil være istand til at give en udførlig Beskrivelse over alle disse Forhold i 
Fædrelandet, saa vil Selskabet belønne enhver det tilstillet Afhandling, som giver en 
udførlig Beskrivelse over nogle af de vigtigste Steder, hvori de omtalte Forhold fore- 
komme«. 

Opmuntret af sine Lærere tog Stp. fat paa Opgaven, og var i et helt Aar uafbrudt 
beskæftiget med at ordne sine Iagttagelser fra de tidligere Aar og at fuldstændiggøre 
dem for de Moser, som han især havde gjort til Genstand for Studium. Han havde den 
Glæde, at den Afhandling, som han indleverede, ikke blot vandt Prisen (1837), men 
tillige en meget hædrende Bedømmelse. 

Komiteen, der bestod af Forchhammer, Reinhardt og Schouw, angiver i sin Bedøm- 
melse af 31. Mai 1837 Hovedresultaterne af Forfatterens Undersøgelser saaledes 1) Mo- 
serne vise os tre forskellige Vegetationsperioder, Fyrrens, Egens og Ellens, der vel ere 
forbundne ved Overgange, men dog bestemt adskilte fra hinanden. 2) De i Moserne 
forekommende Træstammer ere brudte og faldne ved sædvanlige Naturbegivenheder 
og til forskellige Tider indenfor samme Periode, ikke ved en eneste Katastrofe. 3) Fyrre- 
træernes Tilstedeværelse viser os, at Skovene i den ældste af disse Perioder i det mindste 
tildels har bestaaet af Træer, der ikke mere vokse vildt i Danmark, og Forfatteren gør 
det antageligt, at den mellemste Periode har indeholdt Træer, der nu ere blevne sjældne. 
4) Harpikset i Naaletræerne har i den lange Tid, siden Skovene bleve omstyrtede, under- 
gaaet en Forandring, som bringer det nær til eller gør det fuldkomment overensstemmende 
med Produkter i Brunkulsformationen. 5) Nogle Data lede Forf. til at antage, at Landet 
i Begyndelsen af Egeperioden var beboet af Mennesker, som havde nogen Kunstfær- 
dighed. 

»Forf.s Undersøgelser, især af de tvende sjællandske Moser Vidnesdam og Lille- 
mose, ere anstillede med en saa stor Grad af Omhyggelighed og paa saa sindrig en Maade, 
og hans Slutninger røbe såa megen Sagkundskab og Skarpsindighed, at vi ikke kunne 
andet end anse Prisafhandlingen for et meget fortjenstligt videnskabeligt Arbejde, selv 


22 Mindeskrift for J. Sreenstrur. II. 


om Undersøgelsen af flere af Landets Tørvemoser maatte lede til betydelige Forandringer 
i de af Forf. fremstillede Resultater. Vi anbefale derfor Arbejdet til at erholde den ud- 
satte Belønning og anse det aldeles værdigt til at indlemmes i Selskabets Skrifter. Vi 
ønske, at Forfatteren, inden Skriftet trykkes, vilde meddele de nærmere Oplysninger 
om de af ham i Moserne fundne Dyrknogler, som han i Afhandlingen har lovet at give, 
ligesom vi ogsaa tro at burde opfordre ham til, hvis han udstrækker sine Undersøgelser 
til flere af Landets Tørvemoser, i sm Tid at meddele Selskabet Resultaterne deraf, for 
at ogsaa disse kunne blive optagne i Selskabets Skrifter. Forsaavidt Forf. ikke maatte 
gøre Fordring paa, at den smukke Samling, som ledsager Afhandlingen, tilbageleveres 
ham, vilde det vel være mest hensigtssvarende, at Selskabet skænkede den til Universi- 
tetets Mineraliesamling«. 

Forchhammer havde omtalt for Konferensraad CoLLIN, hvor vigtigt det var at faa 
en nøjagtig naturhistorisk og teknisk Undersøgelse af vore Tørvemoser, saa sandt som 
det var af Betydning, at Landet kendte sine naturlige Rigdomskilder, og efter Collins 
Opfordring udviklede han i en Skrivelse af April 1837 nærmere sim Anskuelse herom. 
Store Strækninger af Landet vare jo indskrænkede til at bruge Tørv som Brændsel, 
og Forraadene deraf burde kendes, ligesom ogsaa Muligheden for Eftervæksten, foruden 
at Moserne vare saa lærerige for Geognosien og Landets ældre Historie. Da nu Steen- 
strup besad Kundskaber i alle Grene af Naturhistorien, Sandhedskærlighed og Iagt- 
tagelsesevne, saavelsom en utrættelig Iver for disse Studier, maatte Forchhammer anse 
ham for udmærket godt skikket til at gøre disse Iagttagelser. 

1 Overensstemmelse med dette Forslag modtog Stp. af Regeringen efter Rente- 
kammerets Indstilling det Hverv at foretage en Rejse i det nordlige Jylland for at under- 
søge Tørvemosernes Tilstand i denne Provins. Han rejste fra Hjemmet i Skelund Præ- 
stegaard først til Tørvemoserne langs Gudenaa, hvor det hyppigst sagdes, at den bort- 
skaarne Tørvemængde genvoksede inden 20 Aar; den stadige Regn lagde dog mange 
Hindringer i Vejen for hans Iagttagelser. Den 23. Juni drog han sammen med sin Fader 
paa Undersøgelser i Thisted Amt — Pastor Stp. rejste for at indsamle Oplysninger til 
sin Amtsbeskrivelse — og de fik besøgt næsten hele Amtet. Stp. drog saa til Vendsyssel, 
som han fik gennemvandret, ligeledes besøgte han Egnen S. for Limfjorden ved Gudum- 
lund og den lille Vildmose. Midt under Rejsen fik han en Opfordring af Rentekammeret 
(29-8-1837) til at begive sig til Øen Livø i Limfjorden, der hørte under Statskassens 
Ejendom Bjørnsholm Gods, for at undersøge, om der her maatte findes nogen Jordart, 
som kunde være af Vigtighed i teknisk Henseende, og ogsaa dette Hverv udførte han. 

Her skal i øvrigt ikke nærmere dvæles ved Skildringen af hele denne jydske Rejse, 
da den samtidig bliver gjort til Genstand for en nærmere Fremstilling. Under en Del 
af Rejsen var Stp. ledsaget af sm gode Ven Botanikeren Salomon Drejer. 

Imidlertid havde Rejsen og dens Undersøgelser for saa vidt været uvelkomne, som 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i; Ungdomsaarene 1813—1845, 93 


de havde standset ham i et andet Arbejde, nemlig en Besvarelse af et af Universitetet 
1836 udsat Prisspørgsmaal: »Hvilken Forskel viser der sig mellem Fuglenes Træk og 
Fiskenes Vandringer saavel i Henseende til Aarsagerne til disse periodiske Bevægelser 
i begge Dyreklasser, som i Henseende til Maaden, paa hvilken de udføres, og til Tiden 
og Retningerne, hvori de ske? Hvilket alt bliver at oplyse ved Erfaringer hentede især 
fra den europæiske Fauna«. Han var derfor i Aarets sidste Maaneder travlt beskæf- 
tiget med at faa denne Afhandling færdig. 

Det er alt fortalt, hvorledes Stp. paa Reinhardts Opfordring i Thy havde gjort Stu- 
dier over Fuglenes Træk. Som det stadig var Steenstrups Skik at udspørge Folk og 
sætte dem i Bevægelse for at skaffe Oplysninger, ser man af hans Brevveksling, hvordan 
han rundt om hos Samlere, Landmænd, Jægere, endog hos Svogeren paa Færøerne Pastor 
H. B. Kaarsberg, søgte at imdsamle Oplysninger, der kunde skaffe Klarhed om dette 
Emne. 

I Jan. 1838 faldt Bedømmelsen; den er affattet af Professorerne Hornemann, Rein- 
hardt, Schouw og Forchhammer. Her hedder det, at Forfatteren i Fremstillingen af 
Dyrenes Vandringer ikke overalt havde i lige Grad set skarpt. Fiskenes Vandringer 
havde hidtil været lidet bearbejdede, og derfor fortjente alt, hvad der i Afhandlingen 
var samlet fra de nyeste Faunaer, og den Maade, hvorpaa det var bragt i god Sammen- 
hæng, ikke ringe Ros. Ogsaa om Fuglenes Træk var meget samlet og undersøgt, om 
Forf. end ikke havde faaet alt med og heller ikke altid havde haft Held i at afhjælpe 
de manglende Iagttagelser ved Formodninger. Ligesåa var der noget mindre klart og 
skarpt i Sammenligningen mellem Fugletrækket og Fiskevandringen; men dette kunde 
forklares ved, at Forf. havde maattet afslutte sit Arbejde ret hurtigt. Ved den Flid, 
der var anvendt paa Indsamlingen, ved Behandlingens Skarpsindighed og det ikke ringe 
Lys, der var kastet over Emnet, var Afhandlingen imidlertid værdig til Prisen. 

Saaledes havde Stp. givet Vidnesbyrd om, at han med Kraft og Held formaaede 
at behandle Emner fra meget forskellige Grene af Naturhistorien. Det samme udtaler 
da ogsaa Prof. Reinhardt i en Erklæring ved Aarets Slutning: »Hr. cand. philos. I. Steen- 
strup har siden flere Aar med sjælden Grundighed og anstrængt Flid dyrket Naturhi- 
storien og de nærmest med den i Forbindelse staaende Dele af Fysik og Kemi. Det 
er især Zoologi og Geologi, som mere specielt beskæftige ham. Hans Studier i den først- 
nævnte Videnskab ske for en Del under mine Øjne, og jeg har med Glæde bemærket 
hos ham den Samvittighedsfuldhed i Undersøgelserne, den Klarhed i Opfatning og den 
Dygtighed 1 Combinationer, uden hvilke ingen kan uddanne sig til en fortrinlig Natur- 
forsker«. (17-12-1838). 

Men alle disse Studier burde jo afsluttes ved en akademisk Prøve, og hvilken Eks- 
amen kunde man underkaste sig 1 de naturhistoriske Fag? Først 1848 indførtes den 
nu bestaaende Magisterkonferens. Imidlertid havde man allerede tidligere en Konferens, 
selv om den var af en anden og mindre regelbunden Art. 


24 Mindeskrift for J. SrEeensrtruP. II. 


Stp. forespurgte derfor Fakultetet om, hvad der vilde fordres af ham. Hans Agt 
var at erhverve sig gode almindelige naturhistoriske Kundskaber og prøves heri, han 
ønskede ogsaa specielt at eksamineres i Botanik og Mineralogi samt mere almindelig 
i Hjælpevidenskaberne f. Eks. i kemisk Fysik. Men hvad den ved Fundatsen fordrede 
»gud Kundskab i Philosophien, samt in Latinis et Græcis« angaar, syntes den med Hensyn 
til Kundskab til de latinske og græske Autores at maatte være meget relativ, eftersom 
en Philolog, en Mathematiker eller en Naturhistoriker vilde indstille sig til Konferensen, 
og da det philologiske Studium egentlig ikke laa det naturhistoriske Studium meget 
nær, forespurgte han, om mulig Fysiken eller en anden Disciplin, f. Eks. Kundskab 
til Grækernes og Romernes naturhistoriske Litteratur, kunde træde i Stedet for en Del 
eller det hele Kvantum af Latin eller Græsk. (26-6-38). 

Steenstrup vilde vel næppe være fremkommet med sit Forslag, dersom han ikke 
havde vidst, at den ham venligsindede Dekanus Prof. EnGerstorr billigede hans Tanker 
om begrænsede Fordringer til den klassiske Læsning. Men Steenstrup havde rørt ved 
et kildent Spørgsmaal, som førte til lange Forhandlinger i Fakultetet og Konsistorium"), 
i hvilke det ogsaa fra flere Sider udtaltes, at der var Grund til at faa en almindeligere 
Reform, selv om man ikke ansaa Øjeblikket hertil for gunstigt. Professorerne i de klas- 
siske Fag, som BrøNDstED og MaDvlig, vilde ikke slippe Forlangendet om en Prøve i Kund- 
skab om den græske og romerske Litteratur, ikke blot i de naturhistoriske Værker, men 
ogsaa i mange Sange af Homer og Virgil. Engelstoft hævdede herimod, at man skulde 
ikke føle sig en i saadan Grad bunden ved Universitetsfundatsen, men tage Hensyn 
til den fremskredne Tids mindre ensidige Anskuelser og til den videnskabelige Inter- 
esses nuværende Fordringer. Der burde ikke være Tale om nogen Prøve i Sprogkund- 
skab; Steenstrup var Fysiker og Naturhistoriker, og man skulde ikke stille andre For- 
dringer end Kendskab til de Kildeskrifter fra Oldtiden, der stod i Forbindelse med Hoved- 
studiet. Nærmest ved Engelstoft stod H. C. Ørsten, der dog holdt paa, at man ikke 
skulde forlange for dyb en Kundskab om de gamle naturvidenskabelige Skrifter. Unge 
Mænd, hvis egentlige Talent er Naturens Undersøgelse, skal ikke nødes til at standse 
paa deres Bane for et saadant Sprogstudiums Skyld. En god almindelig Oversigt over 
de gamles naturvidenskabelige Litteratur vilde formentlig være nok. Imidlertid gik 
de flestes Udtalelser i Retning af et mere omfattende Kendskab til Oldtidslitteraturen; 
der fordredes dog ikke nogen paa Latin skreven Besvarelse. 

Den Bestemmelse, som endelig blev taget, er vel gaaet i samme Retning som Fler- 
heden af de afgivne Vota, men der har ikke i Universitetets Arkiv kunnet findes nogen 
Oplysning herom. Og nogen reel Betydning fik Afgørelsen ikke, da der snart blev givet 
Stp. andre Opgaver. 


1) Ved Hr. Overbibliothekar S. Larsens Velvilje har jeg faaet Adgang til de hidhørende Akt- 
stykker og Protokoller i Konsistoriums Arkiv. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 25 


Der vil imidlertid være Grund til at vende Blikket fra de Studier, hvormed Stp. 
var optaget, til de Kredse, hvori han færdedes og som bragte ham i Forbindelse med 
mange bekendte Personligheder i forskellige Dele af Samfundet. 

En Gaard i Københavns Nærhed, hvor Steenstrup ofte aflagde Besøg, og som længe 
var et Samlingspunkt for Medlemmer af den Kaarsbergske og Steenstrupske Familie, 
var Holtegaard. Den ejedes af Proprietær J. Jung, der dog allerede døde 1834; den 
dreves senere af hans Enke og en af hans Sønner. Hans Kaarsberg var forlovet med 
den ene af Døttrene og førte hende 1833 som sin Brud til Færøerne, hvor hun faa Aar 
efter døde. Den ældste af Sønnerne Christoph var meget musikalsk og uddannede sig 
med Understøttelse af Prinsesse Caroline Amalie i Klaverspil; han blev senere Organist 
i Aarhus og har komponeret en Del Musik. Dengang gik han stadig mellem Studenter- 
kammeraterne under Navnet »Bedstefaer« paa Grund af sin smdige Natur. Den gæstfri, 
men ikke velstaaende Familie paa Holtegaard førte et selskabeligt Liv; Kuhlau, H. 
Rung, Bredal og andre bekendte Musikere spillede Kvartetter sammen med Sønnen, 
Carl Ploug og Præsten i Søllerød C.J. Boye vare hyppige Gæster. Stp. havde, som 
det før er fortalt, gjort en af Gaardens Moser til sit særlige Studium, og andre nærlig- 
gende Moser droge ham ogsaa ud i Egnen. Ida Kaarsberg havde ofte sin Bolig paa Holte- 
gaard. 

Med litterære Kredse kom Steenstrup mest i Forbindelse i Fru Bugels Hus; her 
traf Stp. mange af Tidens bekendte Mænd, Digtere, Malere, Musikere og Skuespillere. 
"En stor Nydelse skaffede ogsaa hendes Velvillie ham — og i Erindringen glædede Stp. 
sig derved gennem hele sit Liv — nemlig ved at hendes Loge i det kgl Teater saa jævnlig 
stod ham aaben. Mærkeligt var det, åt Steenstrup altid synes at have bevaret hendes 
Yndest uforandret, og hans Forlovede ligeledes; thi Fru Bigel var ellers bekendt som 
en ikke blot bizar, men meget lunefuld Natur. Ogsaa Steenstrups Brødre kom i hendes 
Hus. Michael Steenstrup fortæller i et Brev til Iapetus under Islandsrejsen om et Besøg 
hos hende og skriver, at »hun tænker ofte paa Dig. Hun imteresserede sig ogsaa meget 
for Broder Mathias« (senere Dr. phil. og Statens Tilsynsmand ved Folkehøjskolerne). 
Denne Broder var da Elev i Randers Skole og havde vist glimrende Evner. Da nu et 
Fjerdingaar derefter Pastor Steenstrup døde, tilbød hun straks sim Hjælp. »Jeg hører 
— skriver Reinhardt til Stp. (8-4-1840) — at Deres Broder har faaet Invitation at bo 
og spise hos Fru Bigel — jeg holder af den gamle underlige Særling for dette Træk«. 
Derfor kom Mathias, da han om Efteraaret havde taget Examen artium med Udmær- 
kelse, til at bo under Fru Bigels Tag. Det viste sig dog efter nogen Tids Forløb, at det 
ikke var let paa saa nært Hold at bevare hendes Velvilje, og hans Skyld var det ikke, 
at han snart maatte beslutte sig til at flytte bort. 

Ogsaa gennem sin Undervisning kom Stp. i Berøring med bekendte Mænd og Fa- 
milier. Da han og Drejer drog paa deres jydske Undersøgelsesrejse, havde den bekendte 

4 


26 Mindeskrift for J. SrEeensrtruPr. II. 


Politiker og tidligere Redaktør af »Fædrelandet« Johannes Hage besluttet at følge med 
dem. I sin store Kundskabstørst havde den 37aarige Mand for et halvt Aar siden søgt 
til Steenstrup for at faa Undervisning i Naturfagene, særlig i Geologi; han vilde forberede 
sig til en Rejse i Udlandet, hvoraf han ogsaa ønskede geognostisk Udbytte. Et Par 
Gange ugentlig mødtes han med Steenstrup paa de naturhistoriske Museer. Ogsaa hans 
Søster Fru Bolette Puggaard var i sit Hjem Steenstrups Tilhører, idet hendes unge Datter 
— der senere blev gift med Orla Lehmann — havde ønsket at modtage Undervisning 
i Geologi, som paa denne Tid var en Videnskab, der her og andensteds tildrog sig alminde- 
lig Opmærksomhed. Men Joh. Hage kom ikke til at deltage i deres Rejse. Det Tung- 
sind, som han bar paa siden sin Hustrus Død, bragte ham til at opgive Jyllandsrejsen 
og søge andensteds hen, og med dyb Vemod modtog Steenstrup snart efter den sørge- 
lige Efterretning om Joh. Hages Død. Han har udtalt, at han i ham og hans Søster 
Fru Bolette Puggaard havde truffet paa Mennesker af en sjælden Sjælsrenhed. Disse 
Aars Oplevelser knyttede ham for hele Livet med Inderlighed til de Hageske og Pug- 
gaardske Familier, i deres Huse var han en stadig Gæst, og han var nøje knyttet til mange 
af Familiens Medlemmer. Den unge Geolog Christopher Puggaard sluttede sig tidlig til 
ham og sendte ham udførlige Meddelelser om sine Rejser og deres Udbytte. 

Det er karakteristisk for den Interesse, de geologiske Studier havde vakt, at den 
69aarige Kammerherre og Stænderdeputerede Holten Grevenkop-Castenschiold søgte 
Vejledning hos Stp. i Geologi, Mineralogi og Krystallografi for paa rette Maade at for- 
berede sig til en Rejse i Italien; det skete hurtigt i Løbet af et Par Maaneder, »en Top- 
spiseskefuld dagligen«. 

Den Mand, som stod Tronen nærmest, var jo alvorlig interesseret for Naturviden- 
skaberne, ikke mindst for de Dele af dem, som Stp. havde gjort til særlig Genstand for 
Studium; i hvert Fald ved Besøg paa Prins Christian Frederiks rige Samlinger maatte 
Stp. komme i Berøring med Prinsen. Men denne havde ubetinget Tillid til sm Hjælper 
Dr. Beck, og fra ham havde Stp. trukket sig tilbage. Dr. Beck havde i de første Studieaar 
paa flere Maader hjulpet Stp., ved Vejledning, Laan af Bøger og ved at tage ham med 
paa Ekskursioner. Men Stp.s Nærmeste havde tidlig advaret ham; Svigerinden kalder 
i et Brev Dr. Beck en Pralehals og ærgrer sig over, at han har kapret gode Forsteninger 
fra Stp. Dr. Beck var en dygtig Konkyliolog, men han tillagde sig ogsaa Betydning 
som Geognost, hvad han næppe havde. En ovenfor meddelt Udtalelse vil have vist, 
at han ikke troede sig tilstrækkelig paaskønnet og endog mente, at man tilegnede sig 
hans Iagttagelser. Hans Udfald mod Forchhammer kunde ikke hue Steenstrup, som 
ogsaa var opmærksom paa den Mangel paa retfærdig Lighed i hans Arbejde, som han 
viste overfor de forskellige Samlinger, ved hvilke han var ansat, nemlig det kgl. natur- 
historiske Museum, Universitetets Naturaliesamling, Prins Christians Konkylie Kabinet 
og hans zoologiske Samlinger, idet Arbejdet saa afgjort skete til Gunst for de to sidste. 


1 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 2 


Steenstrup blev nødt til at tage Afstand fra ham. Man ser af et senere Brev fra 
Pastor Michael Sars, at denne lidt drillende hentyder til, at Steenstrup under Sars's 
Ophold i København 1837 ikke vilde bringe ham i Forbindelse med Dr. Beck. Steen- 
strup fik et Tilbud om at ansættes ved Prins Christians Samling, men han undslog sig, 
derpaa blev Ansættelsen tilbudt Naturforskeren cand. theol. Jacobsen, som ligeledes 
vægrede sig derved; man maa næsten undre sig over, at dette ikke vakte Prinsens Op- 
mærksomhed. Steenstrup skriver til sin Forlovede: Mine Cirripediers første Afdeling 
præsenterede jeg Prinsen i Onsdags; han gav mig en Kobbertavle til næste Hefte (til 
næste Afdeling), men forresten bad han mig ofte om at være »beskeden« mod Beck, at 
omgaas ham »høfligen«, at vide, at han var meget »pirrelig«, at jeg ikke maatte gøre Reg- 
ning paa, at Beck skulde give mig alle sine Iagttagelser«, at vi maatte »enes« lidt bedre, 
at jeg skulde lade ham (Prinsen) afgøre vor Strid, naar jeg havde »een og B. en anden 
Mening«, at »Intet havde fornøjet ham mere i lang Tid end den Vej, jeg havde slaaet 
ind paa med mine Monografier«, men at mine Bestræbelser ogsaa i denne Henseende 
vilde være afhængige af min »kloge Opførsel« mod B. Prinsen vil nu gerne være Mægler, 
og han har sikkert ogsaa Evne til det; men med Beck kan og vil jeg ikke arbejde«. »Alt 
hvad jeg havde at indvende imod dette Meget, var kun, at den Naade, jeg syntes at 
have vundet for H. Kgl. Højhed, og den Velvilje, mine Bestræbelser havde fundet i hans 
Øjne, kun stemmede lidet med de mindre gode Egenskaber, jeg imod Beck maatte have 
lagt for Dagen; at jeg laante eller tog fra B., hvad hans var, var meget at sige, men i 
denne Henseende vilde jeg ikke lade mig afskrække fra at publicere som forhen, saa 
hurtigen Lejlighed gives mig, havde Beck siden Lyst til at reclamere det, da stod det 
ham frit for. — Saa med alt det staar jeg paa en god Fod hos Prinsen! Gud lade mig 
holde Sandheden fast, da vil jeg nok gaa fremad«. 

Her skal kun tilføjes, at Becks Upaalidelighed i sin Gerning og hele Stilling til Sam- 
lingerne vakte i lange Tider Uvilje hos mange. Prof. Reinhardt var i sin sidste Levetid 
ligefrem kummerfuld herover, og da der inden Reinhardts Død førtes Forhandlinger 
med Steenstrup om Ansættelse ved Universitetet, stillede denne som Betingelse, at Beck 
skulde forlade Universitetets Naturaliesamling. Dette skete ogsaa (1845), nogle Aar 
senere entledigedes Dr. Beck ogsaa fra de andre Stillinger. Men Steenstrup anerkendte 
altid Dr. Becks videnskabelige Fortjenester og hans virksomme Interesse for Christian 
VIII's Samlinger, hvad der fik sit Udtryk i den udførlige Beretning om disse, som Steen- 
strup meddelte i det Mindeskrift over Kong Christian VIII, der udgaves af Videnska- 
bernes Selskab (1848). I det rent ydre Forhold til Dr. Beck er næppe noget Brud traadt 
for Dagen. 

Steenstrup tog med Glæde Del i Studenterlivet og var blandt dem, der arbejdede 
paa at give det større Friskhed og Selvstændighed. Det var et almindeligt Ønske 
i Regensens Læseforening, hvoraf han som andre tidligere Regensianere var vedblevet 

4% 


28 Mindeskrift for J, SrEeensrtrur. II. 


at være Medlem, at man kunde have Lejlighed til at høre Foredrag Lørdag Aften 
i dens Lokaler, og der blev nedsat en Komité bestaaende af Rasmus Nielsen, Salomon 
Drejer og Steenstrup, alle tre tidligere Regensianere, til at indlede Forhandlinger 
herom med Regensprovsten. Deres Forslag blev imidlertid mødt med et bestemt 
Afslag fra Provstens og Fakultetets Side, og det blev endog bestemt, at Læsestuen 
for Fremtiden skulde undergives Provstens særlige Tilsyn og desuden være lukket 
for dem, der ikke længer vare Regens- eller Kommunitetsalumner. Saaledes var der 
ligefrem erklæret Krig mod dette Forsøg paa at skabe et Samliv mellem Akademikere, 
der frembød Mulighed for en rigere Udveksling af Tanker og Ideer. Under disse 
Forhold fattede man Planen om at danne en ny Læseforening, og en Indbydelse 
hertil udgik fra O. Fabricius, Carl Ploug, C. H. Monrad, B. Hummel og Steenstrup. 
Saaledes blev Academicum stiftet i April 1839; Indbyderne blev valgte til at danne 
den første Bestyrelse — dog traadte P. Rørdam i Monrads Sted — Ploug blev For- 
mand og var den egentlige Sjæl og Leder; for Academicum skrev han straks den 
første af sine »Atellaner« — men da sad Steenstrup paa Island og nød kun godt af 
Kammeraternes mange Meddelelser herom. 


Den bekjendte Æsthetiker og Digter Peter Ludvig Møller var udgaaet fra Aalborg Skole 
og havde taget Studentereksamen samtidig med Stp., han havde i nogen Tid boet paa Regensen 
og flyttede i Maj 1838 samtidig med Stp. ind paa Elers Kollegium. Mange Berøringer med 
hinanden have de vel iøvrigt næppe haft, dertil laa deres Interesser paa altfor forskelligt 
Hold. Møller stod vel ogsaa den egentlige Studenterverden noget fjern, og i denne saa man 
oftest paa ham med Mishag og Uvilje. Noget egentligt Uvenskab mellem ham og Stp. bestod 
sikkert ikke, men at der har været Tider, da ogsaa Stp. trak sig tilbage fra ham eller følte 
sig fornærmet ved hans koldt satiriske og hensynsløse Opførsel, fremgaar af en lille Seddel, 
som Møller har skrevet og som formentlig stammer fra den Tid, da de boede paa Elers Kol- 
legium. Den meddeles her, da den vel næsten tegner noget af Møllers Indhold. Mulig staar 
den i Forbindelse med et Sammenstød, som Møller havde med Academicums Repræsentantskab 
i Anledning af, at dettes Flertal vægrede sig ved at optage ham som Medlem, da han i Maj 
Maaned anmodede om Optagelse i Foreningen. Det henskød dog Afgørelsen til en General- 
forsamling, og paa denne, der holdtes i Oktober, blev P. L. Møller optaget. Stp. var da 
paa Island; iøvrigt har han sikkert ikke, saa lidt som Carl Ploug, lagt Møller Hindringer 
i Vejen. 

Extypappa. 


»See her et Smædedigt, Iapet, 
en lapset skammelig Pamflet!« — 
»Naturligt«, svarer Du og tier — 


»en Laps forstaar kuns Lapserier.« 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 29 


Svaret ønskes snarest muligt; paa Vers eller i Prosa — mundtligt eller skriftligt — 


das ist mir einerley. 
Jeg forbliver indtil videre 


P. L. Møller. 


Saa er da ogsaa Du besat af Fanden —, 

den fule Tvedragtsaand, der gjerne vil 

med falske Væv omtaage os Forstanden 

og gjøre Venskab frækt til Abespil! 

Bort med den onde Fjende — staa som Mand! 


spred Taagen og sku selv — jeg veed, Du kan. 


Tidt, naar jeg tryktes ned af Længsels Smerte, 
en Ven jeg søgte til mit arme Hjerte, 
men hvad jeg fandt, jeg først for sildigt mærkte 


var Poesi. 


Hvad Under da, at denne samme Barm, 
der til sit Uheld kun var altfor varm, 
engang imellem aanded ud sin Harm 


i Poesi? 


Den Sværm, der ofte har omstormet mig 
og ved at martre følt sig lykkelig, 
den usle Flok, der aldrig bøjed mig, 


var Poesi. 


De Ord svandt bort som Avnerne for Vind — 
vel blusser stundom Harmen paa min Kind, 
men Vreden trænger ej til Hjertet ind — 


— kuns Phantasi! 


Jeg er ei slet saa slem, som jeg mig teer — 
thi mens mit lette Sind ad alting leer, 
jeg ønsker, Ingens Vrede blev til Meer 
end Poesi! — 
Og nu, min kjære Jeppe! hør! 
(thi Enden munter være bør) 
de Ord, jeg maled paa din Dør, 


var Poesi. 


30 Mindeskrift for J. STEEnstrRuPr. II. 


Vær vred! om Du det længer tør, 
naar ydmyg jeg min Afbigt gjør 
med Sort paa Hvidt, med Fjer paa Hør — 


i Poesi. 


Ida Kaarsberg var i 1838 i en Ferie — hun underviste Smaapiger i Haandarbejde, 
tegnede og malede — for første Gang paa Besøg i København og boede hos en 
Slægtning. Den unge Pige var sig fuldt bevidst, i hvor høj Grad den Uddannelse, 
som en Købmandsdatter i en Provinsby 
havde modtaget, var forskellig fra den, 
der fandtes i de højt dannede og 
litterært ivrige Familier, hvori Stp. 
færdedes. Hun saa derfor med nogen 
Spænding hen til, hvorledes hun vilde 
blive modtaget, men hun havde den 
Glæde at vinde alle ved sin store 
Beskedenhed og ved den Taknemme- 
lighed overfor enhver venlig Imøde- 
kommen, som straalede ud af hende, 
ved en aldrig svigtende Taktfølelse, 
der udsprang af hendes hensynsfulde 
og kærlige Sind. Derfor naaede hun 
hurtig at blive Fru Emilie Forch- 
hammers fortrolige Veninde, ligesom 
Prof. Reinhardts Døttre sluttede sig 
kærlig til hende, »Fatter« selv blev 
som en Fader for hende; med Adolph 


En reen er LER Hannover og Steenstrups andre jævn- 
3 SSG) aldrende Studiefæller, som ogsaa med 
deres Familie, knyttede hun allerede nu et trofast Venskabsbaand. 

Hverken Selskabslivet eller Samlivet med de mange Slægtninge og Venner eller 
Deltagelse i Fornøjelser hindrede Stp. i hans Arbejde, og han var sikkert altid 
myreflittig.. Men hans store Bekymring var Følelsen af den stedse svigtende Evne 
til at faa alt, hvad der fyldte hans Tanker og rummedes af hans Viden, ført i 
Skikkelse og Form paa Papiret eller at faa et Arbejde bragt til en Afslutning, som 
tiltalte ham. Da kunde han i mundtlige Udtalelser og i Breve lade en mørk For- 
tvivlelse komme til Orde, fordi han skulde udstaa de haarde Fødselsveer, og fordi 


han saa lidt ævnede at bringe noget til Ende. Han skriver engang til Ida K.: 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 31 


»Med vor Ven Forchhammer har jeg talt meget idag, og netop om mine Forretningers 
Gang, som han med Rette fandt noget langsom; han indsaa snart, at hvad der 
standsede mig var Forskelligheden [af Arbejdet], men var dog heller ikke uvillig til 
at indrømme, at der var nu ikke andet for end at holde ud saa vidt mulig indtil 
Enden; at noget gik fra Haanden, glædede ham ligesom mig; noget — men ikke 
meget. Vi lide omtrent af den samme Orm«. Stp. maa imidlertid misunde Forch- 
hammers Lethed ved at arbejde. »Nej, vogt Dem for at opsætte!« sagde Forch- 
hammer i Aftes, »jeg har selv sørgeligen erfaret Følgerne«; jeg kunde have føjet til: 
»Disse Ord kunne være mine«; og naar jeg havde sagt: »Jeg erfarer endnu dagligen 
Følgerne«, saa kunde han gerne med Rolighed have tilføjet: »Deres Ord kunne være 
mine«. I Sandhed, han lider meget af denne Lyst, men har ogsaa langt flere og 
flerartede Beskæftigelser, og man veed, at han langt fra er saa slem i dette Kapitel, 
som han før har været. Og med al sin Opsættelse bliver denne Mand dog stedse 
in salvo, thi han arbejder med en uhyre Lethed, naar han først begynder at jage 
de opdyngede Papirbunker tilside; det er som hævede han dem med Dunkraft«. 


4. Islandsrejsen 1839—40 og Hjemkomsten. 


Ved kgl. Resolution af 28. Maj 1839 blev det overdraget cand. polyt. I. C. 
Schythe og cand. I. Steenstrup at foretage en Rejse til Island for at undersøge 
»dels Beskaffenheden af derværende Svovlminer, dels om der sammesteds findes Kul, 
Salpeter og Nafta, saavel som for at gjøre sig bekendt med Islands øvrige fysiske 
Beskaffenhed med fortrinlig Hensyn til Naturprodukternes økonomiske Anvendelighed.« 
For de Rejsende blev der af Prof. Forchhammer udarbejdet en udførlig Instruks. 

Stp. var gaaet ind paa at modtage dette Hverv, som jo utvivlsomt var hædrende 
for ham. Men det var en lang Tid at være borte fra sine Kære, Afrejsen maatte 
ske hurtigt, og der blev end ikke Tid for ham til at tage Afsked med sin Forlovede. 
Med Smerte, men dog med en beundringsværdig Styrke modtog Ida Kaarsberg Bud- 
skabet om den lange Rejsefærd til det fjerne Land. Iap. Stp.s Fader og Moder 
tog mod Meddelelsen herom paa helt ulige Maade. 

Pastor Stp. skriver: »Inderlig elskede Søn! Mon disse Linier skulle træffe Dig 
i København? — i Island? eller intetsteds? Modtager Du dem, saa modtager Du 
tillige mine hjerteligste Lykønskninger. Gud være med Dig og bevare Dig paa alle 
de Veje, hvor Du skal færdes! Under enhver Himmelegn, hvor Du skal leve og 
virke, være han Din Klippe og faste Skjold. Nej, min elskede Iapetus, jeg var ikke 
glad ved denne Bestemmelse; at Du søger at faa Lejlighed til at udvide Dine Kund- 
skaber — det er ret og godt; men at Du fortror Dig til Rentekamret, der ikke har 
kunnet tænke paa at faa sine Udsendte oversendte, før alle Skibene er borte — 
og der vel ikke saa rundeligen har hidtil betalt Dine Arbejder —, det er just ikke 


32 Mindeskrift for J. Sreensrrur. II. 


saa trøstende og beroligende for mig som for Moder, der ser dette som mere i et 
mig ubegribeligt blidt og klart Lys. Farvel! Gud være med Dig, det er mig saa 
sært om Hjertet, naar jeg tænker paa 1'//, Aar. Den Tid maaske jeg ikke oplever, 
og ske Guds Villie!...« 

lap. Stp.s Moder fortsætter i Brevet paa følgende Maade. »Gode kære Iapetus! 
Mit Ønske er og, Gud give Dig en lykkelig Rejse, og Gud bevare Dig, hvor Du er 
og hvor Du kommer. Og vær selv forsigtig og overlæs Dig ikke med for meget 
Arbejde eller for mange Arbejder paa eengang. Jeg kan ikke være andet end rolig 
ved at tænke paa den Tour, Du her skal gøre. Det falder jo saa ganske ind paa 
den Vej, Du selv har valgt Dig, og naar man gaar stadig frem paa den efter sin 
bedste Overbevisning, kan man jo rolig overgive sig i Guds Styrelse, som vist gør 
alt til det bedste. Gid Sundhed og Tilfredshed følge Dig!...« 

Der kan ikke være Tvivl om, at begge Forældrene havde Ret. Hvor urimeligt 
var det ikke af Regeringen at sende to Mænd afsted paa et saa sildigt Tidspunkt 
af Aaret, at den største Del af Sommeren vilde være gaaet, inden de naaede derop. 
De sejlede fra København den 7. Juni, men naaede ikke Island før den 27. Juli. 
Endvidere maatte der i høj Grad hastes med Forberedelserne, som derved let bleve 
mangelfulde. Men ogsaa Tanken om, hvorledes Stp. paany blev afbrudt i sine Ar- 
bejder, kunde gøre ham betænkelig ved Planen, der ogsaa økonomisk beredte ham 
Vanskeligheder. Han maatte opgive sine Manuduktioner og sin Bolig paa Elers Kol- 
legium eller den fordelagtigere Indflytning paa Borchs Kollegium, som var ham lovet, 
han maatte leje et Loftsværelse til sit Bohave og sine Samlinger, hans Rejse i Jyl- 
land for Rentekammeret havde ikke bragt ham større Indtægt end at han for at 
faa alle Udgifter ved Rejsen dækkede havde maattet tage Hul paa den Penge- 
præmie, han havde faaet af Videnskabernes Selskab for Tørveafhandlingen. Og naar 
han om halvandet Aar var vendt tilbage, stod han aldeles paa bar Bund. 

Imidlertid havde Moderen Ret i, at denne Rejse vilde være saa lærerig for hans 
Studier og saa udviklende for hans naturhistoriske Erfaring, at der ikke kunde være 
Tvivl om, at han burde gaa til den med Mod og Glæde. 

I Juni Maaned drog Schythe og Stp. afsted, men standsedes i lang Tid i Norge, 
og Stp. aflagde et for ham minderigt Besøg hos Eidsvoldsmanden Godsejer Jacob 
Aall og hans Familie paa Næs Jærnværk ved Arendal. Denne norske Rejse saavel 
som det lange Ophold paa Island, der blev af saa stor Betydning for Stp.s Ud- 
vikling, maa dog forbigaas i denne Skildring. Af Rejsen i Island og dens Betydning 
har en sagkyndig Videnskabsmand samtidig givet en udførligere Fremstilling. 

Derimod skal Blikket vendes mod de hjemmeværende, med hvilke Stp. førte 
en omfattende Brevveksling. Hans naturhistoriske Venner modtog med Glæde enhver 
Meddelelse om alle de nye lagttagelser, han havde gjort, ligesom ogsaa de Sendinger 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 573) 
af Naturalier, som Skibene bragte. Saaledes er F. M. Liebmann helt begejstret 
over de Planter, Fanerogamer saavel som Kryptogamer, som Stp. havde sendt; 
»selv om Din Rejse havde været blot botanisk, vilde Faa have præsteret mere«. 
Taknemlighed over, hvad Botanikerne havde modtaget, bragte da ogsaa Professor 
Jens WILKEN HORNEMANN — han var da 70 Aar gammel og svagelig efter et apo- 
plektisk Angreb — til at tilskrive Stp. det efterfølgende Brev (Liebmann skriver: 
»Jeg erfarer, at Hornemann har tilskrevet Dig og takket Dig for det alt præsterede 
— det er godt gjort af den gamle Svend, det kan man heller ikke noksom«): 

Skønt jeg ikke før har staaet i Korrespondance med Dem, tillader jeg mig dog 
at aabne denne, da De, skønt Botaniken ikke er Deres Hovedfag, ved deres Plante- 
undersøgelser har vist saa megen Skønsomhed, at det vil være mig en Fornøjelse 
at staa i Forbindelse med Dem. Iblandt de Planter, som De har sendt til Hr. 
Liebmann, findes adskillige, som ikke før vare fundne i Island, ja der ere endog de, 
som synes at være nye Arter. Dette har interesseret mig meget, thi næsten alle 
de, som have botaniseret i Island, naar jeg undtager A. Mørch og Kånig, have 
aldeles intet nyt bragt derfra, hvilket uden Tvivl er en Følge af Islændernes ubegribelige 
Ulyst til Naturbetragtninger, især af de mindre Slags. Hr. Liebmann har ogsaa 
sagt mig, at De har fundet Oscillatorier i de varme islandske Kilder, hvilket er 
meget mærkeligt, især med den Varmegrad, som disse skulde have haft. Jeg er 
endogsaa saa nysgerrig i den Henseende, at jeg udbeder mig Efterretninger derom 
fra Dem selv. Fremdeles skal der iblandt de tilsendte Alger være mange interessante, 
hvilke jeg endnu ikke har set. Det er overalt fra denne Side, at den islandske 
Flora maa være interessant. -Af Mosser, Alger og Lichener maa der vel findes mange 
flere end vi vide, og De vil i disse Familier finde en vid Mark for Deres Under- 
søgelser. Hvilke Planter der findes omkring Gejser, har ingen bemærket; thi i 
Vandspringet selv findes vel næppe noget Vegetabil. Er der nogen Lejlighed til 
at bemærke, hvor lang Tid der hengaar, inden den ved Eruptioner efterladte Lava 
bliver beboet af Vegetabilier? I den saakaldte Surturbrand, som nok er af vege- 
tabilisk Oprindelse, har jeg set Bladformer, bragte af Hr. Henderson, som uden al 
Tvivl var af en Populus, men hvilken? Er der betydelig Forskel paa de Alger, som 
forefindes paa Nord- og Sydsiden af Island? Er Algerne til betydelig Nytte for Sø- 
fuglene? og for Fisk, Delfiner, Phocæ etc.? Findes Clio borealis ved Kysterne? Pro- 
fessor Eschricht vilde vist være Dem meget forbunden for en Tegning af et levende 
Exemplar deraf, ligesom jeg for Tegninger af Planter, som ved Tørring forandre 
deres Farver. Har De i Island fundet noget lignende til det, De opdagede i de dan- 
ske Tørvemoser ? 

Alle disse Spørgsmaal ere interessante, men jeg forlanger ikke Svar paa dem 
straks, men kun efter Deres Lejlighed. 


34 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. II. 


Alle Deres Venner leve godt, men derom har vel Liebmann underrettet Dem. 
Samme har vel ogsaa sagt Dem, at Vahl og Krøyer have hver faaet en Gratification 
af Kongen af 500 Rbd.? Drejer venter jeg at faa ansat som Opsynsmand ved Havens 
Samlinger. — Lev vel og tænk paa mig, naar De beskæftiger Dem med Planterne. 

13. April 1840 

Deres 
J. W. Hornemann. 

Et andet Brev er ogsaa værdt at hidsætte, fordi det stammer fra en bekendt, 
højtfortjent Mand, som stadig viste Stp.s Studier stor Opmærksomhed, og fordi det 
i Brevet næsten erkendes, at der blev stillet for mange og for store Krav til 
Stp.s Evner og Kræfter. Konferensraad Jonas Corrin skriver den 5. April 1840 
saaledes : 

Ret megen Tak, kære Steenstrup, for Deres Brev af forrige Maaned. Postskibet 
gjorde en mærkelig hurtig Rejse, saa de islandske Fugle kom velbeholdne hertil. Det 
glæder mig af Deres Brev at se, at Tiden er gaaet saa godt for Dem i Vinter. Gid 
De nu ret kunde benytte Sommeren. Det er egentlig for kort en Tid med Hensyn 
til det meget, De har at foretage, det store Terrain, De har at berejse, og det meget, 
De kunde opdage. Men De vil vel ikke gerne opholde Dem længere end til Efter- 
aaret i Island? De har ogsaa her meget at gøre, det véd jeg. Men jeg tror rigtignok, 
at Island kunde have megen Gavn af, at en Mand som De lærte det tilgavns at 
kende. Hvad der har især frapperet og interesseret mig i Deres Brev, er Ytringen: 
at Skovene, efter Deres Overbevisning, kunde blive ligesaa store som de have 
været; — det har jeg aldrig hørt før, men nu tror jeg det, og jeg skal se til at 
sætte baade Rentekammeret og Landhusholdningsselskabet i Bevægelse; kunde jeg kun 
faa dem til at tro. Mændene, man først skulde henvende sig til, ere altsaa: 
Stiftamtmand Bardenfleth, Præst Johnsen til Odde, Sysselmand Sverresen og Provst 
Sæmundsen, og Frøsorterne, de skulle have, ere af populus tremula, populus alba 
og betula alba. Det skal, om Gud sparer Liv og Helsen, ikke blive glemt, og 
lykkes Foretagendet, saa bør de fremstaaende Bevoksninger hedde de steenstrupske 
Lunde. 

Om den Tour, De har foresat Dem, kan jeg ingen Mening have. Hvad Gen- 
standene angaar, saa ere jo Svovl og Surturbrand de principale; men De glemmer 
vist ikke én, som jeg ved Deres Afrejse omtalte: et hvilketsomhelst Bygningsmaterial: 
Kalk og Steen skal haves herfra, det er beklageligt. Findes der ikke Lerarter, hvoraf 
der — hvis de ikke kunde blive brændte til Sten — kunde opføres Huse af den Slags, 
her opføres under Navn af Vallervånde (en 20 til 24 Tommer tyk, sammenbanket 
Lervæg)? [Wellerwand, det tydske Udtryk for klinet Væg]. Den Bygningsmaade 
anvendes her med megen Held. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 515) 


Hvad Indtryk har Budskabet om Frederik den Sjettes Død gjort i Reykjavik? 
Her voldte det en almindelig og sand Landesorg. 
Med de bedste Ønsker for Dem og Deres Forehavende slutter jeg disse Linier, 
forblivende 
Deres hengivne 
Collin. 


Under sine Rejser i de islandske Fjelde og under sit lange Vinterophold i Rey- 
kjavik havde Stp. samlet sig mange hengivne Venner, som længe efter vedblev at 
staa i Brevveksling med ham (Apotheker J. G. Møller i Reykjavik skriver den 25. Juli 
1841: »uden at smigre Dem, gode Ven! tør jeg nok paastaa, at ingen Rejsende i Is- 
land har efterladt sig et bedre Minde end De!«). Men Stp. havde ogsaa Behov at 
have deltagende og trøstende Venner, thi det var tunge Budskaber, som Foraars- 
skibene bragte ham. Ikke blot imdløb nu Efterretningen om Kong Frederik VI's 
Død. men Brevene bragte Stp. Bud om, at hans Fader og den, som hån selv kaldte 
sin »anden Moder«, begge var bleven kaldt bort. 

»Vor salig Fader har jo ofte selv med en underlig Bestemthed forudsagt, at han 
ej levede længe«!), skriver Broderen Auditør Michael Stp. En vis Uro eller Utaal- 
modighed hos ham var ikke bleven mindre med Aarene og stod vel i Forbindelse 
med legemlig Svækkelse. En Dag blev han pludselig lam i den ene Side og mistede 
Mælet; saaledes henlaa han nogle Dage, tog mildt og kærligt Afsked med Hustru 
og Børn og døde den 23. Januar 1840. Fire Sønner førte hans Lig til Slægtens 
Gravsted paa Sjørring Kirkegaard, hvor han havde bestemt at ville hvile”). Kort 
efter at Ida Kaarsberg var kommen hjem fra Bisættelsen i Skelund, blev 
hendes Moder syg, og faa Dage efter udaandede denne fromme og kærlige Kvinde 
(24. Febr.). 

1) I Thisted Amtsavis fandtes 1910 blandt »Sagn fra Thy, samlede efter Folkemunde af D.« 
følgende: Pastor Steenstrup, der for en hel Del Aar siden var Præst i Hillerslev, skal have været 
meget nærsynet, men Varsler og den Slags Ting kunde han tydelig se. Nogle faa Dage før han 
døde, fortalte han sine Nærmeste, at han snart skulde dø, for han havde tydelig hørt sig selv 
gaa omkring i Stuerne med sine Tøfler paa. En Dag stod han ude i Haven og plukkede Hind- 
bær, og som han stod allerbedst ved sit Arbejde, saa han en Flok sortklædte Mænd gaa gennem 
Haven over til Kirken med en Ligkiste. Dette Syn blev han meget forknyt over; thi han var 
bange for, at det var en af hans otte Sønner, der skulde dø, og at det var Varsel derfor, han 
havde set. Det blev imidlertid ingen af dem, men derimod hans Huslærer, en Seminarist fra Sned- 
sted, der døde, og da hans Kiste ikke kunde komme ud af Døren, maatte de sætte den ud igen- 
nem et Vindu, der vendte ud til Haven, og gik saa med Liget gennem Haven til Kirkegaarden, 
saaledes som han havde set det. 

1) Om Slægten Steenstrup henvises iøvrigt til det af Dansk Genealogisk Institut udgivne 
Skrift: Provst Jørgen Carstensens Slægt, ved Max Groshennig, S. 58 — ved Institutets Velvilje 


har ovenfor (S. 6) Portrætterne af Pastor Steenstrup og hans Hustru kunnet gengives — og til 


Mindeskriftet over I. C. Jacobsen, ved C. Nyrop, S. 130 f. 
57 


36 Mindeskrift for J. STEEnstruPr. Il. 


Pastorinde Steenstrup blev boende i Skelund, hvor hun byggede et lille Hus, 
men det Kaarsbergske Hjem i Aalborg opløstes. Da samtidig Hans Kaarsberg fra sit 
Kald paa Færøerne var bleven forflyttet til Græse ved Frederikssund, bad han, der 
sad som Enkemand med en lille Datter, de to Søstre Talke og Ida om at tage 
Bolig hos sig. 

En Dag i Oktober 1840 bar Skibet fra Island den Rejsende til Øresund, hvis 
skovklædte Kyster han med Jubel gensaa. Men Vinden var sløj, Masser af Skibe 
laa hinsides Helsingør og ventede paa Vind; brændende af Utaalmodighed steg Stp. 
i Land og tog en Vogn, som kunde føre ham til København. Imidlertid havde netop 
det islandske Skib faaet fat i en smal Vindstribe, fra Vognen kunde Stp. se, hvordan 
det gled ned gennem Sundet, og da han selv naaede Hovedstaden, mødte han sin 
Kaptajn i Gaderne. 

Der var mange at hilse paa og mange at takke for modtagne talrige Breve og 
for hjertelige Ord i Anledning af de personlige Tab, han havde lidt. Efter en kort 
Tid at have boet paa Hotel lejede han et Værelse paa Lille Købmagergade, og nu 
skulde Indberetningerne til Rentekammeret skrives, de mange Iagttagelser bringes 
paa Papiret, de forladte, halvbegyndte Arbejder genoptages. 

Den kommende Vinter blev i mange Henseender en haard Tid at gennemgaa for 
Stp.; han var kun lykkelig ved at have sin Forlovede i saa stor Nærhed, at det blev 
muligt ret ofte at besøge hende i Præstegaarden i Græse eller paa Holtegaard. Ida 
og hendes Søster maatte holde Modet oppe i ham, thi nu stod han atter ved den 
Gerning, som faldt ham saa svær, at bringe det gennem Øje og Tanke indvundne i 
ydre Form og Fremstilling. Ogsaa legemlig var Stp. angrebet og overanstrængt, han 
maatte stadig ty til Medicinflaskerne (men — skriver Stp. — Hannover blamerer 
kun sig selv ved sin Paastand om, at jo mindre rask jeg føler mig, jo længere er den 
Recept, jeg vælger); henad Foraaret kom Feberen. Jævnlig tyede han ud til sin 
»Viberede«, et Lysthus ved Vibenshus, hvor han kunde arbejde i Ro. 

Adolph Hannover var allerede for et Aar siden draget paa en stor Studierejse, 
og efter et længere Ophold i Berlin naaede han til Paris; først henad Foraaret kom 
han hjem. Der var under Rejsen bleven vekslet lange Breve mellem Vennerne, og i 
disse blev da ogsaa deres forskellige Arbejdsmaade drøftet; den Gemyttets Ligevægt, 
som Hannover i saa langt højere Grad besad, fandt da ogsaa sit Udtryk i hans Breve. 
»Det forekommer mig, at Din Rejse ikke har givet Dig den Tilfredshed og Sindsro, 
som er Dig saa aldeles nødvendig«; han opfordrer Vennen til »at udse sig eet Punkt 
og lade dette være Centrum for det øvrige; thi vore ringe Kræfter formaa endnu 
ikke at opfatte Alt, vi maa lade os nøje med at trænge nøje ind i een Specialitet, 
dermed er Videnskaben og vi selv bedst tjente. Du ser vistnok, hvortil jeg sigter: 
det er kun en Gentagelse af min Bøn ovenfor, kun at have ét Arbejde for ad Gangen. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 37 


Denne Maade at arbejde paa har jeg fulgt fra det Øjeblik af, jeg blev selvstændig, 
og uagtet der hører en vis Grad af Ensidighed til at gaa frem saaledes, og man har 
mere (indbildt) Glæde af at leve i flere Verdener paa én Gang, saa forekommer mig 
dog denne Maade som sagt at være den eneste, hvorved man kan stifte nogen Gavn« 
(Okt. 1840). Lidt senere, efter at have faaet Meddelelse om Stp.s Hjemkomst, sender 
Hannover »nogle hjertelige Ord til min kæreste, elskede Ven. Hvor jeg glæder mig ved, 
at Du er kommen tilbage! Men hvad er en Botozoogeolog for en Ting, thi en Ting 
er det dog vel og ikke noget Menneske ... Jeg vil bede den kære Ida at gøre Dig 
til et ordentligt Menneske, thi ellers vil jeg slet Intet mere have at gøre med Dig. 
En Botozoogeolog, Gud bevar's!«. Og i et følgende Brev hedder det. »Tag mig det 
ikke ilde op, at jeg fremtræder som en Mentor ligeoverfor Dig, der er mig saa over- 
legen i Aanden. Kæreste Ven, der er vistnok Ingen næst efter Din Ida, der tager en 
saa hjertelig Andel i Din fremtidige Skæbne som Dim Ven«. Han kan ikke forstaa, 
at der efter alt hvad Steenstrup har udrettet, nu ikke gives ham en offentlig An- 
sættelse; men skal han fortsætte videre med sine videnskabelige Arbejder, beder han 
ham arbejde »paa min ensidige Maade«. 


Allerede før Islandsrejsen havde Ida Kaarsberg stadig tilraabt sin Forlovede: 
Tørv! Tørv!; hun saa, at dette Arbejde maatte bringes fra Haanden, og at det vilde 
være betydningsfuldt for Stp., at det kunde udkomme. Stp. selv var jo ogsaa i høj 
Grad interesseret derfor; han tænkte, at Undersøgelserne ogsaa i praktisk Henseende 
vilde have Værd. Han havde allerede for et Par Aar siden skrevet til Ida: Du 
skulde set, hvor Tørv og Tørvegenvæksten interesserede Kammerherre Castenschiold 
[se foran S. 26] og de to Sønner, der bestyre hans Gaarde. »Den Indflydelse, de vilde 
tillægge mine Undersøgelser desangaaende påa hele Tørvebehandlingen, var ikke ringe, 
og de beklagede ikke mindre end jeg, at min Afhandling desværre endnu ej var trykt. 
Ogsaa disse Ytringer, der overbevise mig om, at mine Bestræbelser i denne Retning 
have mere end videnskabelig Interesse, jage mig hver Dag til at paaskynde Fuld- 
endelsen; men hvor tager jeg Tid fra for at udføre først, hvad jeg har under Ar- 


bejde og som ingen Opsættelse taaler! ... At sørge for sit Udkomme i de næste 
fjorten Dage er dog det nødvendigste at alt. ... Rentekammeret maa saa forresten 
sige, hvad det vil, jeg kan forsvare mig selv — med Hensyn til dette«. 


Langsomt skred Arbejdet frem, men i Juni kunde han skrive Bogens Fortale, 
og inden Aaret var til Ende, kunde Bogen udkomme. Dens Titel var »Geognostisk- 
geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose i det nordlige Sjælland, 
ledsaget af sammenlignende Bemærkninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kær- og 
Lyngmoser i Almindelighed. Ved I. Iapetus Sm. Steenstrup, Naturforsker« (1841). I 
de Særtryk af Bogen, som Stp. havde taget, havde han tilføjet følgende Tilegnelse : 


38 Mindeskrift for J. SrEEnsTtRuPr. II. 


»Faderen, Præsten, Landmanden Johannes Wogelius Steenstrups dyrebare Minde helliges 
med sønlig Taknemmelighed mine Studiers Førstegrøde«. 

Her skal nu ikke dvæles ved den Betydning, som dette Arbejde har haft for 
Studiet af Danmarks naturhistoriske Fortid, eller ved den almindelig anerkendende 
Dom, hvormed Bogen modtoges. Der er kun Grund til her at belyse ét Forhold og 
at hidsætte en enkelt Udtalelse om Afhandlingens Resultater. Den fortjente Forst- 
mand Skovrider paa Alheden Jens Bang havde ogsaa indleveret en Afhandling om 
Tørvemoser til Videnskabernes Selskab, men den indkom efter at Fristen var udløbet. 
Den blev alligevel bedømt af Komiteen, der udtalte, åt Forf.s Iagttagelser ikke 
syntes anstillede efter nogen videnskabelig Plan og manglede Nøjagtighed, men at 
Afhandlingen indeholdt en Del interessante Oplysninger, hvorfor man vilde tilbyde 
Forfatteren en Godtgørelse lig den halve Præmie, »naar han vilde overlade sit Manuscript 
med Tilladelse til at benytte det paa den Maade, Selskabet maatte anse gavnlig«. 
Selskabet overlod nu Stp. Afhandlingen til Afbenyttelse og Uddrag — saaledes som 
Stp. udtaler i sm Bog (S. 70), hvor han jævnlig anfører Angivelser fra den — men 
dette er sikkert snarere sket efter Selskabets Ønske end paa Stp.s Anmodning, hvad 
da ogsaa fremgaar af Ytringer i et Brev til Prof. Reinhardt: »Endnu maa jeg endelig 
veksle et Par Ord med Dem, Hr. Etatsraad, om det Bangske Manuskript, som jeg 
har benyttet til Tørveafhandlingen; jeg forstaar mig sandelig ikke ret paa denne 
Fremgangsmaade, og det er kun paa Videnskabsselskabets Skøn, at jeg har bekvemmet 
mig til at lade »Kritiken« bortfalde, fordi det synes mig at være en Uopmærksomhed 
imod Manden, som jeg 1 hans Sted nødig nok vilde have taalt. At tage af et År- 
bejde det alene, som passer ind i Ens Kram, saaledes som Etatsraad F. Magnussen 
undertiden gør, er noget, jeg mindre kan billige; jeg beder Dem derfor ret meget, 
at skrive mig et Par Ord til, hvoraf jeg kan se, hvori min Misforstaaelse ligger«. 

Forstraad Bang viste sig imidlertid fuldkommen tilfreds med den Maade, hvorpaa 
hans Afhandling vår bleven benyttet, saaledes som det vil fremgaa af hans Brev til 
Stp., efter at denne havde tilsendt ham sit Skrift. »Det er — med Hensyn til Deres 
Skrift — saa langt fra, at jeg kunde være utilfreds med den Maade, hvorpaa De 
har vidst at gøre Brug af de ubetydelige Bidrag, jeg har været i Stand til at levere, 
at jeg tvertimod føler mig Dem forbunden og taknemlig derfor. Kun vil De tillade 
mig — jeg gaar altid aabent tilværks — at ytre, at jeg, idet jeg i Sandhed erkender 
den Grundighed og Sagkundskab og Lærdom, hvormed Skriftet er udarbejdet, saavel 
som den Flid og Møje, hvormed Undersøgelserne ere udførte, ikke er bleven ganske 
overbevist om, at 1) den Art Fyr, som findes i Moserne, ikke er pinus sylvestris, 
2) Gran ikke er at opdage og 3) at Tørven selv skulde behøve saa lang Tid til at 
genvokse, som De antager. At komme Sandheden saa nær muligt, er jo det Maal 
vi stræbe efter. Jeg vil derfor lejlighedsvis samle alle de Data, jeg er i Stand til, 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 


for at dokumentere min Mening; men hvad enten Resultatet bliver 1 Faveur af Deres 
eller af min umodnere Dom, skal det — det forsikrer jeg — ikkun komme for Lyset 
for Dem, som jeg anser for det rette Forum, og hvis nøjere Prøvelse jeg helst under- 
kaster mine — sikkert svage — åfvigende Anskuelser. Jeg tegner mig Deres med sand 
Højagtelse forbundne 

J. Bang. 


5. Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841—1845. 


Af videnskabelig Anseelse 

kunde Stp. jo imidlertid ikke 

( HO/E) leve. Han stod stadig uden An- 
( G ) UV" sættelse, og Udsigt til at opnaa 
eg VA en saadan syntes ikke at frem- 
ve) PÅ byde sig. Det var jo dog paa Tide, 
at han kunde føle sig selvstændig og 
økonomisk sikret, og at han kunde 
hjemføre sin trofaste Forlovede. Da døde 


den 16. Juni 1841 Lektor i Mineralogi og 
Botanik ved Sorø Akademi J. H. Bredsdorff. 
Nu maatte Stp. haabe paa, at hans gode 
ældre Venner, Universitetets Professorer, vilde staa 
ham bi under hans Bestræbelser for at opnaa denne 
Stilling. Prof. Forchhammer udtaler da ogsaa i sin 
Erklæring, at han i omtrent ti Aar, siden Steenstrup var 
en ung Student, havde fulgt hans videnskabelige Udvikling 
med Interesse og kunde udtale, at han i Geognosi og Mine- 
Efter Vignetten paa et af  rTalogi havde allerede i mange Aar staaet selvstændig og aan- 
NE re Hede dig uafhængig. Ikke blot hans Arbejde over Naaletræerne i 
Moserne havde vist hans videnskabelige Dygtighed, men han havde under sin 
Rejse paa Island »gjort en saa stor Mængde vigtige Iagttagelser, at man med Be- 
stemthed turde forudsige, at deres Bekendtgørelse vilde gøre Opsigt. De nye Mine- 
ralier, han har bragt med sig tilbage, og deres Udviklingsforhold ere Genstand for 
et Arbejde, som Steenstrup og jeg i Forening agte at udgive om føje Tid, og hvortil 
Forarbejderne ere fuldendte. I den naturhistoriske Forening har jeg haft Lejlighed 
til at overbevise mig om, at Steenstrup har Talent til offentlige Foredrag; han 
mangler kun det, som Øvelsen ene kan give, den Sikkerhed og Rolighed paa Ka- 
thedret, hvormed han bliver fuldkommen Herre over sine Tanker og Udtryk. Til- 


40 Mindeskrift for J. SrEENnstruPr. II. 


sidst maa jeg endnu tilføje, at det mineralogiske Museum skylder Hr. Steenstrup 
meget rige Samlinger, der ere ligesaavel Beviser for hans Evne til at samle som for 
hans Uegennyttighed«. 

Paa en ret tilsvarende Maade udtaler Reinhardt sig, men »hvad jeg maa anse 
for at være det vigtigste og det i Fremtiden mest lovende, Stp. befinder sig paa det 
Standpunkt, at han selvstændigt og frit baade kan bedømme fremmede Iagttagelser og 
gaa ind paa en Række af egne Undersøgelser for saaledes at benytte begge til at 
vinde nye og vigtige Resultater«<. Baade Geognosien og Zoologien ville under hans 
fortsatte alvorlige Stræben ikke blive til Forsteninger af uforanderlig Form og ensidigt 
Indhold, men vil hos ham udvikle sig til et organisk levende Helt. Han henviser 
ogsaa til hans uventede og interessante Resultater over Brunkulsformationen paa 
Island og mange paa hans Rejse gjorte zoologiske Iagttagelser. 

Overfor Botaniken var der jo den Vanskelighed, at dette Fag ikke havde været 
Stp.s Hovedstudium, og at han kun paa mere indirekte Maade havde vist sit Blik 
derfor og sine Kundskaber deri. Imidlertid bevidnede Prof. J. F. Schouw, at Steen- 
strup, inden han kom til Universitetet, havde erhvervet sig botaniske Kundskaber, 
og at han i de første Universitetsaar havde studeret Botaniken ved Siden af de 
andre Naturfag. Det alvorlige Studium af de sidste havde hindret han i at udvide 
Kundskaben i Botaniken, skønt baade Moseundersøgelserne og Iagttagelsen over de 
islandske Planteforsteninger bragte ham i nogen Berøring med botaniske Emner. 
Om han end »saaledes for Øjeblikket næppe besidder den Dygtighed i Planteviden- 
skaben, som udkræves for at beklæde en Docentplads i dette Fag, tror jeg dog, 
saavel med Hensyn til Retningen af hans tidligere Studier, som til hans Evner og 
Grundighed, at han vil blive i Stand til hæderligen at opfylde de Fordringer, man i 
saa Henseende kan gøre, naar der levnes ham nogen Tid, inden han behøver at 
foredrage denne Del af Naturvidenskaben«. 

Udrustet med disse Anbefalinger kunde Stp. indgive sin Ansøgning. Han hen- 
viste til, hvorledes hans Afhandlinger om Martørven og Moserne, hans Paavisninger 
af Cirripediernes Forekomst i Kridt-, Oolith- og Liasperioderne og hans Undersøgelser 
af Surturbranden havde gaaet i geologisk Retnirg, ligesom hans Fund af nye Arter 
Planter fra Island, hvoraf enkelte allerede vare beskrevne af Drejer, og hans Iagt- 
tagelser over Vegetationen omkring Islands varme Kilder maatte give Prøver paa 
hans botaniske Kundskaber. 

At Kong Christian VIII vilde være gunstig stemt for hans Ansættelse, derom 
kunde der ikke være Tvivl. I Anledning af sit Besøg ved Hove skriver Stp. til 
Ida K.: »I Forgemakket fandt jeg Krøyer, som i Forgaars kom med Bellona [fra 
Sydamerika]; det var endda en Mand, som for sin Dygtighed fortjente Sorø, om 
han vilde have det, men som ikke endnu er de Fag voksen, som dér skal doceres, 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 41 


og derfor antager jeg, at han ikke vil have det; dertil er han for ærlig«. Stp.s 
Forlovede ængstedes nok noget ved Tanken om denne mulige Konkurrent, men 
haabede paa, at det var »for lidt for ham«. 

Afgørelsen faldt den 24. August 1841, da Direktionen for Universitetet og de 
lærde Skoler meddelte Stp., at det ved Lektor Bredsdorffs Død ledigt blevne Lek- 
torat ikke vilde blive besat for Tiden, men at Direktionen overdrog ham fra Iste 
Sept. »at holde de Forelæsninger og at udføre de Forretninger, som henhøre til et 
Lektorat i Naturvidenskaberne ved Sorø Akademi og Skole, og navnlig med Hensyn 
til Mineralogi og Botanik, Alt mod en Godtgørelse af 800 Rdl. aarlig af Akademiets 
Kasse, samt Emolument af fri Bolig og 16 Favne Brænde aarlig«. Det var saaledes 
kun en Konstitution, Stp. opnaaede, og Forholdet blev ikke anderledes i den føl- 
gende Tid; de stadige Planer om en Omdannelse af Akademiet vare Anledningen 
til dette Forbehold. 

Da Undervisningen straks skulde begynde, maatte Stp. i største Hast gøre sig 
rede til Opbrud og tillige skynde sig med de fornødne Indkøb for en Husholdning. 
Thi derom kunde der ikke være Tvivl, at Stp. nu vilde hjemføre sin Brud. Ida 
Kaarsberg og Søsteren Talke, Stp.s »Plejemoder«, med hvem det forlængst var ved- 
taget, at hun skulde imdgaa i deres Hjem, rejste til Aalborg og Vendsyssel for at 
tage Afsked med Familiens Medlemmer; derpaa samledes man hos Stp.s Moder i 
Skelund, hvor Bryllupet stod den 19. Okt. 1841. Kort efter drog de ind i det nye 
Hjem i Sorø. 

Stp.s Formand i Embedet Bredsdorff var en Art Polyhistor og havde i flere 
Retninger vist sig som en genial Forsker, men han havde netop i de naturviden- 
skabelige Fag hverken vundet Anseelse som Videnskabsmand eller som Lærer, hvad 
der især havde sin Grund i hans Mangel paa Evne til Studium i Naturen. Derfor 
havde han heller ikke forstaaet at indsamle Materiale til Forøgelse af Akademiets 
naturhistoriske Samlinger. Stp. maatte derfor straks tænke paa at skaffe sig det 
nødvendige Grundlag for en naturhistorisk Undervisning. »Jeg sidder nu — skriver 
han til Konferensraad Collin — i de mig interimistisk anviste Direktionsværelser 
og venter paa, at Aanden skal komme over mig, og jeg for Alvor tage fat paa 
det meget, jeg har at gøre, og da jeg nu bilder mig ind, at det maa gaa lidt fra 
Haanden for mig, saa vil det ogsaa gaa, om end lidt langsomt. Det er ellers en 
ganske egen Sag at forberede sig til geognostisk-geologiske Foredrag i Sorø, hvor 
alle Bøger dertil mangle og kun en ubetydelig Samling findes. Men selv deri skal 
jo en Del af min Virksomhed bestaa, at forøge Hjælpemidlerne til et saadant 
Foredrags Holdelse«. Han har allerede skrevet en Rekvisitionsliste til Boghandler 
Reitzel, men den truer med at gaa op til 100 Rdl., og han tør ikke afsende den, 


før han véd, at et Laan er blevet ham tilstaaet af Universitetsdirektionen. Men 
6 


42 Mindeskrift for J. SrEeEenstrur. II. 


Collin maa meddele ham, at Direktionens »utidige Kniberi og Henskyden paa Finan- 
serne« havde medført en mindre anbefalende Indstilling fra disse, saa at Kongen 
havde bestemt, at Direktionen og Sorø Akademi selv maatte afholde Laanet. 

Stp. måa rundt om tigge sig frem, og han beder Botanisk Haves Styrelse om 
at faa overladt en Samling Planter; han faar Tilsagn derom mod at Haven i Stedet 
derfor »erholder en Samling af de Planter, som vokse i Omegnen af Sorø, en Ting, 
hvilken vistnok letteligen næste Sommer kan udføres, da De uden Tvivl vil undersøge 
Egnen lidt mer end Deres Formand har gjort« (Jens Vahl 3-10-1841). Til Prof. 
Reinhardt skriver han: »Det er et slemt Sted det Sorø, at drive et tilfredsstillende 
Liv paa, og allermest, naar der til dette hører Studier. Jeg skal læse Zoologi i 
Skolen, eller Mineralogi, eller Botanik, kort, hvad jeg selv vil; men kun een Time 
om Ugen i hver Klasse, med Elever, som jeg kun ser den ene Time, og uden at 
Eleverne skulle eksamineres deri til nogen Eksamen. I Sandhed en ypperlig Ind- 
retning! Og af Zoologica ejes kun en navnkyndig Isbjørneunge, som nu af Over- 
anstrengelse kun kan repræsentere de lavere Dyrformer og imorgen skal bortkastes« 
(6-10-1841). Nogle Dage senere skriver han: »Kan jeg ikke tigge mig til en Cephalopod? 
(jeg har selv sendt to fra Island«.), og samtidig hedder det: »Mage til Behandling 
af Naturhistorien, med Hensyn til Undervisningsmaaden, Undervisningsbogen, Sam- 
lingens Tilstand (Ikketilværelse) og Udsigterne til at faa en Samling af det aller- 
nødvendigste, har jeg aldrig set« (11-10-1841). Dagen efter tilføjer han: »Jeg har 
lovet Dem ikke at være Brushoved, det skal jeg holde, men ligegyldig kan jeg ikke 
være og bør ikke være«. 

Det var ikke alene Samlingernes Mangelfuldhed, som forbavsede Stp.; det var 
hele den Maade, hvorpaa den store soranske Institution var indrettet, den Mangel 
paa Kraft i Arbejdet og Disciplin under dets Udførelse, som han var Vidne til og 
som den milde og humane Direktor G. H. Waage, med sin Mangel paa virkelig Styre- 
evne, ikke havde Mulighed for at raade Bod paa. Netop i Spørgsmaalet om Disciplin 
havde Stp. et Sammenstød med nogle Elever, som paaførte disse en Straf. Hvorledes 
Undervisningen blev drevet, vil fremgaa af den Skildring, som Stp. giver i et Brev 
til Prof. Reinhardt: »Vi ere Gudskelov alle ret vel; min Ida faar rigtignok nu og da i Sinde 
at ængste sig lidt for mig, naar det Soranske Uvæsen bringer mig af mit gode Skind. 
Saa voldsom en Ekspektoration som den, hvortil jeg i sidste akademiske Raad kom, 
er maaske sjelden i Sorøs Annaler, men jeg forsikrer Dem, Hr. Etatsraad!, at var 
De Lektor hernede, De taalte ikke een eneste Dag den Behandling, som her ikke 
blot taales, men ogsaa billiges, forsaavidt som man formedelst Direktorens rolige Natur 
aldrig kan faa noget Utilbørligt hemmet eller forandret. Til min faderlige Ven være 
det sagt i al Fortrolighed, at jeg for min Part umulig kan tie, hvis denne Søvnighed 
og Uforsvarlighed ikke bortfalder. Hvilken Interesse skulle vi have af at læse, naar 


er 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 43 


af 5—6 Studerende, der er det hele Antal, kun 1 eller 2 kommer, og det ovenikøbet 
kun påa Omgang, naar af disse to Stykker ikke een er i Stand til at skrive noget 
sammenhængende Collegium, naar de alle uden Undtagelse ere saa døde, ja stendøde, 
at det er dem uden Forskel, enten man fortæller dem det ene eller det andet, naar 
det bliver ubemærket, om man dynger Modsigelser paa Modsigelser eller taler i Sam- 
menhæng, naar af dette ringe Antal af 2—3 Tilhørere, eller ogsaa dem alle 6, ikkun 
een efter Tur eller efter Fag tilsyneladende følger Foredraget, medens de andre spøge, 
gabe eller foretage dem uvedkommende Arbejder i Timen (Afskrivning, Brevskrivning), 
naar de, Reglement og Statuter uagtet, sende Afbud eller uden dette blive borte og 
dog ikke forsømme den daglige Ridetime, som følger umiddelbart derpaa, naar de 
anse det for en Barmhjertighedsgerning, at de nu og da vise sig i Auditoriet, naar 
de af 4 Timer i en Uge forsømme de 3, fordi de ikke kunne forsømme Klapjagterne, 
naar de lade Lektorerne staa og vente paa Kathedret 1—17/, Kvarter, inden de 
komme, og dette er en daglig Vane, hvorpaa de synes at have Hævd, naar de ved 
Fremvisninger af Genstande, som f. Eks. Forsteninger eller levende Væsener til Sam- 
menligning, ikke ville skænke disse et Øjekast fra deres fremmede Beskæftigelser, ja 
ikke engang kunne ved Lektorens direkte Opfordring til dem bringes til at se paa 
dem? Det er ingen Overdrivelse, og endnu i Dag, uagtet al min Klagen, uagtet saa 
at sige en næsten enstemmig Klage fandt Sted i samme Retning, har jeg ikke kunnet 
spore en Forandring ..... Det er haardt at erfare sligt, men endnu haardere at se saa 
mange Mænd taale sligt upaatalt og være til Skandale«. 

Prof. Forchhammer bestræbte sig for at gøre Steenstrup mere taalmodig. »Deres 
bitre Klager over Sorø bedrøve mig, men omendskønt jeg tror dem for største Delen 
grundede, kan jeg dog ikke være enig med Dem, kære Ven, i den Modløshed og 
nedbøjede Stemning, som synes at have betaget Dem. Vi ere sjældent Herrer over 
den Stilling, hvori vi komme i Livet, men vi kunne altid optage vore ydre Forhold 
og forandre dem efter vor indre Stemning ..... Den dygtige Mand viser sin Kraft 
og Dygtighed netop derved, at han under bestaaende uheldige Forhold dog forstaar 
at udrette Noget ..... Der gives ikke noget mere ydmygende end at være Genstand 
for Folks Medlidenhed, og man bliver det, naar man ideligen klager«. (10-3-1842.) 

Men Stp. fastholder sin Opfattelse af, hvor mislykket Akademiet er i sin hele 
Virkemaade, og et halvt Aar efter skriver han: 

»Der er virkelig noget sørgeligt ved at se vor hele Fremgangsmaade, noget tryk- 
kende, som ogsaa afspejler sig i de fleste Læreres Ansigt og Humeur, hos mange uden 
at de ville vedkende sig det. Der er en saa gennemgribende Mangel paa Flid, energisk 
Flid, og al indre god Takt, at faa Skoler skulle opvise noget lignende; derhos er 
der en saadan Aandssløvhed i alle Retninger, at der aldrig er Udsigt til at faa en 


aandsfrisk Student, saa mange gode og brillante Hoveder der end opvises hist og her, 
6+ 


44 Mindeskrift for J. STrEEnstrur. II. 


især i de lavere Klasser. Det er min faste inderlige Overbevisning, at vi normalmæssig 
slaa dem ihjel. Statuter og Direktor ere lige meget Skyld deri«. (10-11-1842.) 

De følgende Maaneder skulde imidlertid bringe en Udsigt til en Forandring i 
Akademiets Forhold. Den 11. Dec. 1842 døde Direktor Waage, og samtidig behand- 
ledes af de Styrende det store Spørgsmaal om en Adskillelse af Sorø Akademi 
og Skole. Herved bragtes Stp. i det første offentlige Sammenstød med Professor 
Pender Hjort. 

Ingen vil betænke sig paa at sige, at Peder Hjort var paa denne Tid for Aka- 
demiet en ond Aand. Han elskede Strid, og han saaede den, ofte aabenlyst, men 
mest underhaanden ; hans ustandselige Pen spruttede i alle Blade og drog uafladelig 
Publikums Opmærksomhed hen paa Forholdene i Sorø til liden Baade for de rolige 
Studier. Hjorts haarde Hud taalte den idelige Kamp, men for følsomme Naturer 
som Ingemann blev hans Adfærd en Lidelse, hos nervøse Naturer som Steenstrup 
fremkaldte den en idelig Ufredsfølelse og Forstyrrelse af Arbejdsroen. Personlig var 
der intet udestaaende mellem ham og P. Hjort, og denne sidstes Ord kunde jævnlig 
lyde saaledes: »Jeg tør maale mig med Enhver i Højagtelse og Hengivenhed for Dem«. 
Uligheden af Hjorts og Stp.s Opfattelse karakteriserer den sidste i et Brev: »Prof. 
Hjort takker idag i Københavnsposten sin Gud, fordi han har en bister og djærv 
Modstander at strides med; jeg takker Gud for et Hjem, hvor jeg snarest muligt 
kan trække mig i Skjul, naar mine Timer påa Akademiet ere ekspederede; saa ulige 
betragtes Guds Gaver«. (8-9-1842.) 

Det var saa at sige alle Lærernes Ønske, at Akademi og Skole skulde skilles, 
men P. Hjort bekæmpede denne Tanke, hvor han kunde komme til Orde, og man 
maatte befrygte, at Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler skulde staa 
vaklende. I et Brev til Forchhammer skriver Steenstrup (19-1-1843): »Alle Gemytterne 
ere her i Forvirring og Forknyttelse over det Rygte, at Akademi ikke bliver skilt 
fra Skole; det er en himmelraabende Ubillighed mod Lektorer, Adjunkter, Elever. 
Hvor mange hundrede Mennesker skulle dog være Offere for et saadant Samménsurium. 
Kun een eneste, kun den berømte og berygtede soranske Toreador strider og kæmper 
for den evige Forbindelse«. To Dage senere fortæller han, at alt er her i den yderste 
Spænding, og at der vist sker Revolte, om Adskillelsen ikke finder Sted. 

Under disse Forhold besluttede en Del af Lærerne — og Steenstrup var blandt 
de ivrigste — at udtale sig for Direktionen om deres Opfattelse. Deres Erklæring 
lød saaledes: 

»Lektor Hjort har i Københavnsposten Nr. 23 indrykket en Artikel, hvori han 
bestrider Gavnligheden af en Adskillelse mellem Sorø Akademi og Skole. Vi under- 
tegnede, der af den Maade, hvorpaa vor Kollega i ovennævnte Stykke har ytret sig, 
maa befrygte, at der kunde tillægges hans Ord nogen Betydning som Udtryk for den 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 45 


blandt Sorøs Lærere herskende almindelige Mening, tillade os paa Grund heraf for 
den høje Direktion underdanigst at udtale den Overbevisning, den vi gerne ere villige 
til yderligere at motivere, at den nuværende Kombination af Skole og Akademi netop 
er en væsenlig Fejl ved denne Stiftelse, og at en Adskillelse, der for Resten paa flere 
Maader kunde iværksættes, vilde være til Gavn for begges rolige og uforstyrrede 
Udvikling og kraftig fremme Akademiets videnskabelige Liv«. Denne Erklæring var 
underskreven af 17 Lærere, og Prof. Hauch underrettede Hjort om dette Skridt i et 
Brev, hvori han tilføjede: »Jeg tænker for Resten ikke, at Du vil misbillige, at vi 
have afholdt os fra i de offentlige Blade at fremtræde som Dine Antagonister, da 
enhver slig Strid mellem Kolleger afgiver et Skuespil for Publikum, der, naar ikke 
højere Interesser absolut fordre det, hellere bør undgaas«. Erklæringen tiltraadtes 
aldeles af den fungerende Direktor Ingemann; i den Skrivelse af 29. Jan. 1843, 
hvormed han indsendte den til Direktionen, udtalte han Haabet om, at en højere 
Læreanstalt for national Dannelse, uafhængig af Københavns Universitet, maatte ved 
de store soranske Midlers Hjælp nu med forøget Liv kunne hæve sig. 

Samtidig fortsatte Peder Hjort imidlertid sin Polemik i Dagbladene, og Steenstrup 
ønskede da at henlede Publikums Opmærksomhed paa Værdien af hans Skriverier. 
I den ovennævnte Artikel havde Hjort talt om Usandfærdigheden i Kancelliraad 
Selmers Meddelelser om Sorø Akademi i »Academiske Tidender« og ligeledes rettet 
Beskyldninger mod den afdøde Direktor Waage. Steenstrup skrev derfor i »Dagen« 
(25-2-1843) under Mærket »En Lærer« en Artikel »Til Publikum!«, hvori han viste 
Uoverensstemmelsen mellem Hjorts Fremstilling og det virkelig Foregaaede og paa- 
talte de uretfærdige Beskyldninger mod Direktor Waage. Et groft Svar fra Hjort 
udeblev naturligvis ikke; han kalder sim Modstander »en ulykkelig Fusentast, som 
skal have Luft for sin Vrede«, ja han truer med »hvis han krænker mig det mindste 
mere i hin Sag mellem Selmer og mig, saa hugger jeg til og mærker ham for Livstid«. 

Som Svar herpaa skrev Steenstrup under sit Navn en Artikel »Et Modstykke og 
Ultimatum« (8-3). Vel havde han ikke sat sit Navn under den foregaaende Artikel, 
men sit Forfatterskab til den havde han ikke skjult, og nu paaviste han med Ud- 
skrifter af Protokollen og Ingemanns Attest for deres Rigtighed, hvor vildledende og 
usandfærdig Hjorts Fremstilling havde været. For sin Optræden ved denne Lejlighed 
modtog Steenstrup Tak fra mange Sider. Forchhammer, som stadig havde holdt igen 
og formanet ham til at vise Sindighed og Ro, maatte dog tilsidst udtale om Striden : 
»Jeg synes, De er ikke blot gaaet derfra med Sejren, men ogsaa med Hæder«. 

Imidlertid var den store Forandring sket, som saa ubetinget var til Held for 
Anstalten i Sorø. Den 3. Marts 1843 resolverede Christian VIII, at Skolen og Op- 
dragelsesanstalten skulde skilles fra den akademiske Læreanstalt. For den første blev 


46 Mindeskrift for J. STEENsTRur. II. 


Lektor Bojesen udnævnt til Rektor og for Akademiet blev indtil videre Ingemann 
Direktor. 

Stridighederne med P. Hjort vare imidlertid uendelige. Han indgav snart efter 
Besværing til Direktionen over den Maade, hvorpaa han var bleven behandlet paa 
Lærermøderne under Diskussionen om den nye Organisationsplan for "den akademiske 
Læreanstalt, og i den Anledning maatte hver enkelt Lærer afgive en vidtløftig Er- 
klæring, som indsendtes til Direktionen. Af sin Klage havde Hjort dog liden Glæde, 
idet Direktionen udtalte, at den af P. Hjort »brugte Adfærd« under Forhandlingen 
om denne Sag »var aldeles stridende mod Sagernes kollegiale Behandling«, og at det 
ikke var besynderligt, at den havde fremkaldt den »af flere af de andre Lektorer over 
hans Adfærd udtalte misbilligende Dom«. To af Lærerne, nemlig Aug. Rothe og 
Steenstrup, vilde dog ikke lade sig nøje med denne Udtalelse, men sendte hver for 
sig Skrivelse til Direktionen om, at da Hjort i sme Udtalelser om dem havde sigtet 
dem for »Løgn« og »usselt Æreskænderi«, ønskede de at erfare, om Direktionen ansaa 
disse Beskyldninger for magtesløse eller fandt Anledning til at paalægge dem af 
Hensyn til deres Embedsære at sagsøge Hjort derfor. Herpaa svarede Direktionen, 
at den efter den Forbindelse hvori og Maade, hvorpaa de paagældende Udtryk vare 
faldne, ikke fandt Anledning til at paalægge dem paa Embedsvegne at foretage videre 
i Sagen "). 

Det lykkedes Stp. under sin Virketid i Sorø at faa de under ham hørende 
Samlinger ikke blot bragte i en langt bedre Orden, men tillige betydelig forøgede ; 
saaledes indkøbtes efter Sal. Drejers Død dennes Herbarium, og flere geologiske 
Samlinger erhvervedes. Ligeledes bestræbte han sig for at faa en ny Ordning af 
Akademiets botaniske Have gennemført. Men hvad Stp. især lagde Vægt paa, var, 
at Akademisterne lærte ved Selvsyn at studere i Naturen. Han foretog derfor 
Ekskursioner med dem, og endda ikke alene om Sommeren; saaledes tilbyder han 
for Vintersemestret 1843 ugentlige botaniske og geologiske Ekskursioner. Men tillige 
ønskede han paa Udflugter til fjernere Steder at kunne gøre dem bekendte med 
geognostiske Forhold af mere ejendommelig Natur; derfor fik han af Akademiet til- 
staaet et lille Beløb til Dækning af Rejseudgifterne, saa at ogsaa de mindre bemidlede 
Akademister kunde deltage. I tre af de Aar, Steenstrup virkede i Sorø, foretog han 
saadanne Ekskursioner; de deltagende Akademikere vare i Tal 4 til 7. I 1845 gik 
saaledes ved Sommerferiens Begyndelse Vejen over Lellinge ved Køge til Herfølge, 
Stevns, Fakse og Møen, derpaa ad Bakkestrækningen mellem Vordingborg og Næstved 
og hjem. Rejsen varede i 6 Dage, og blandt de ivrige Deltagere var Chr. Luitken. 


1) Ved Fremstillingen af de soranske Stridigheder har jeg, med Bistand af Hr. Arkivar L. 
Laursen, kunnet benytte flere i Rigsarkivet beroende Aktstykker. 


JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 47 


6. Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner. 


Fra den første Studietid havde SaromoNn DREJER staaet Stp. nær. Ogsaa han 
var jysk Præstesøn og havde fra Drengeaarene studeret Naturhistorie, især dog Planter ; 
da han 1833 blev Student, var det Botanik, han kastede sig over, om han end kaldte 
sig Mediciner. Han levede under knappe Kaar og arbejdede haardt, men var en 
frisk og djærv Natur; i sine Breve udtaler han sig med kaad Frejdighed. Drejer var 
meget musikalsk og komponerede ogsaa, saaledes Musiken til Plougs Studenterkomedier, 
ved hvis Opførelse han virkede som »Kapelmester«. Tidlig havde han forlovet sig 
med en ung Pige fra Aalborg, Mine West, som hørte til den Kaarsbergske Families 
Bekendtskaber. Stp. overraskedes meget ved en Dag at modtage et Brev fra Drejer, 
hvori han betroede ham, at han agtede at gifte sig; det syntes ret voveligt, da han 
kun var Student og heller ikke fortjente meget ved sine Informationer og Lærebøger. 
Bryllupet fandt Sted kort forinden Stp. drog til Island; Drejers. Hustru sendte ham 
ved Afrejsen et af hende syet Bogmærke, da hun »saa nødig vilde glemmes af den, 
jeg ved min Drejer har faaet saa kær, — af den, jeg anser for hans og, som jeg 
haaber, for min oprigtigste Ven«. Efter Hjemkomsten fortsattes da ogsaa et fortroligt 
Samliv med den unge Familie, og Stp.s Forlovede optoges i Kredsen. 

Men i Vinteren 1841—42 blev Drejer alvorlig syg og svævede mellem Liv og 
Død. Vel kom han atter til Kræfter og følte sig rask »som en Fisk 1 Luften, som 
en Fugl i Vandet« (dog: for Satan — laan mig 2000 Rdl!), men kort efter bragte en 
Hjernelidelse ham Døden — den 21. April 1842 — umiddelbart efter at hans Hustru 
havde født ham en Datter. Drejer havde været stærkt hengiven til at bruge Snus- 
tobak og var ved forfalsket Tobak bleven blyforgiftet (Husker De — skriver Fru Drejer 
senere — da De vilde smide Daasen i Kakkelovnen ?). 

Det var et smerteligt Tab for Stp., og Enkens Forhold vare fortvivlede. Stp. 
og hans Hustru tilbød at tage hendes to Smaapiger til sig, men Moderen vilde ikke 
skille sig ved dem. Carl Ploug var hendes Lavværge og søgte paa bedste Maade at 
skaffe hende Hjælp, saaledes gennem en Koncert, som Studentersangforeningen gav. 
Selv stræbte hun efter at skaffe sig Indtægt ved Undervisning og ved at have Pensionærer. 

Drejer var ved sin Død kun 29 Aar gammel, men havde vist sig som en fortrinlig 
Botaniker, den mest lovende blandt de unge. Men som han tog udpræget Standpunkt 
i Alt, var han skarp og bestemt i sit almindelige Syn paa Botaniken. Han saa med 
Ringeagt ned paa de blotte Empirikere, der rodede omkring med deres Dissektions- 
knive og Mikroskoper uden Anelse om den den organiske Natur iboende Fornuft ; 
hans Maal var bevidst Forskning og selvstændig Spekulation med det Formaal at 
søge Enheden i den uendelige Mangfoldighed. Saaledes tilhørte Drejer bestemt den 
naturfilosofiske Skole. 


48 Mindeskrift for J. SrEgensrtruPr. II. 


Ogsaa Stp. var paa denne Tid en Del paavirket af denne Retning, saaledes 
som det mærkes af hans Disputer. med Venner, hans Udtalelser i Breve og hans 
Programmer. 

Det første af disse udkom i Juli 1842 og bar Titlen: »Om Forplantning og Ud- 
vikling gennem vekslende Generationsrækker, en særegen Form for Opfostringen i de 
lavere Dyreklasser«. En tysk Oversættelse, ved C. H. Lorenzen, lod Stp. udkomme 
samme Aar; den var tilegnet Naturforskeren i Aand og Sandhed Prof. Joh. Reinhardt, 
hans Lærer og faderlige Ven, med sand Taknemlighed og med det inderlige Ønske, 
at man maatte genkende Lærerens Aand i Disciplens Arbejde. Ikke mindst paa 
Bogens sidste Blad vil man finde Udtalelser, som sigte mod en almindeligere Natur- 
betragtning, og som i øvrigt ogsaa foranledigede Prof. J. F. Schouw til i et Brev at 
fremsætte nogle Modbemærkninger mod Stp.s Opfattelse af Individualitetsbegrebet i 
Planteverdenen. 

Det er bekjendt, at Skriftet om Generationsvekslen blev almindelig anerkendt 
og fik megen Betydning i Videnskaben. En saadan Tilslutning vandt derimod ikke 
Stp.s andet Program fra Sorøtiden, som var bestemt til at udkomme ved Kong 
Christians Fødselsfest i Sept. 1844; ved Forfatterens Rejse til Skotland og Færøerne 
blev dette ikke muligt, saa at Bogen først udkom mere end et Aar derefter. Ogsaa 
af dette Skrift udkom kort efter en tysk Udgave. 

Sm Krig mod Læren om tvekønnede Individer var Stp. begyndt for flere Aar 
tilbage, mest dog ved mundtlige Ytringer og i Breve. Mange Naturforskere vare da 
ogsaa opmærksomme påa, hvor slet det ofte stod til med Beviserne for Hermaphro- 
diters Eksistens, og vare ingenlunde utilbøjelige til at tro, at de kunde videnskabelig 
udryddes. Især er det interessant at se, hvorledes udmærkede Videnskabsmænd, da 
Stp.s Bog var udkommet, bøjede sig for hans Iagttagelser eller i ethvert Fald 
erkendte Værdien af hans Kritik. 

Saaledes skriver Naturforskeren MIcHaeL Sars fra Manger ved Bergen (6-7-1847): 

»Til Slutnimg Tak for Deres Bog om Hermaphroditismen! Det var et drabeligt 
Slag, men det kommer ikke aldeles uventet, og jeg for min Del er overbevist om, 
at De har Ret. Tiden, som efterhaanden fører frem for Lyset, hvad der er skjult i 
Mørket, vil ganske sikkert vise det. Vist er det imidlertid, at Hermaphroditismen 
aldrig fuldstændig er bevist, og uden al Tvivl var den som Generatto æquvwoca en 
Nødhjælp i Uvidenheden. Mistænkelig har den i det mindste været mig; ogsaa har 
altid kun det ene af tvende i Parring fundne Individuer af Tritoniæ lagt Æg. Gid 
jeg blot havde et bedre Mikroskop, saa skulde jeg for Søsneglenes Vedkommende snart 
søge at bringe Sagen paa det Rene«. 

Prof. SvEN Loven skriver fra Stockholm (15-9-1846): 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1313—1845. 49 


»Hogtårade Vån! Redan i Maj månad emottog jag det praktfulla exemplar af 
Ditt sednaste fortråffliga arbete, som Du hade godheten att sånda mig. Jag oppnade 
och genomlåste det med ganska blandade kånslor. Med glådje genomgick jag boken, 
och med den kånsla af triumf, man altid har, når man ser sanningens klara ljus håja 
sig och forskingra tviflets och fordomens mårker, — och jag kånde mig helt stolt till 
mods, då jag både af Ditt bref och af foretalet såg, att tanken på mig och mina 
ringa arbeten åtminstone någon gång varit i forening med de håga tankar, med 
den »skåna tro på naturens enhet«, som så klart uttalar sig på hvarje sida. Men 
åfven kånslan af min obetydlighet kunde ej uteblifva, då jag betånkte, huru mycket 
jag ville och borde hafva utråttat mom vetenskapen, och huru litet jag verkligen 
gjordt. Det fårefoll mig, som når skepparen på en tråg och dålig skuta ser en annan 


kopprad snållseglare — de voro en gång i samma hamn — med svållda segel flyga 
forbi. Innan kort, tånkte jag, år han ur sigte, och jag ligger ån och stampar, kanske 
snart 1 marvatten. — Sådana tankar gjorde verkligen, att jag nåstan skåmdes att 


svara — en ursåkt, som dock icke bår gålla — ty jag hade altid bordt tacka Dig får 
Din herrliga gåfva och for Dim godhet att låta mitt ringa namn få segla med«. 


Fra Lagoa Santa i Brasilien modtog Stp. fra P. W. Lund følgende Brev (28—3—1847): 

Højstærede Hr. Professor! Ligesom jeg i sin Tid havde den Fornøjelse at mod- 
tage Deres interessante Arbejde over Generationsvekslen, blev mig nylig en ej mindre 
Nydelse tildel ved at modtage Deres vigtige Arbejde over Hermaphroditismen, og 
idet jeg herved bevidner Dem min forbindtlige Tak for disse Deres venskabelige 
Erindringer, tillade De mig at tilføje mine Lykønskninger til den hæderrige Debut, 
hvormed De har aabnet Deres Løbebane i Videnskaben ved to Arbejder, der hver 
for sig gør Epoke i samme, og som have sikret Dem alt ved Deres første Optræden 
en saa udmærket Plads blandt dens Dyrkere, til ej mindre Ære for Fædrelandet end 
Fremme for Videnskaben. 

Det har været mig en sand Glæde i de udenlandske Tidskrifter at se, at Deres 
førstnævnte Arbejde har fundet den fortjente Anerkendelse, og jeg tvivler ej om, at 
det Samme vil blive Tilfældet med nærværende. Vel er det ej at vente, at en saa 
indgroet Anskuelse som den om Hermaphroditismen uden videre Modstand vil blive 
opgivet af dens talrige Tilhængere, ej heller var det ønskeligt for Videnskaben, ogsaa 
vover jeg ej selv at have nogen Mening i denne Sag, da jeg i lang Tid har været 
bortdraget fra et specielt Studium af de lavere Dyr, men i alle Tilfælde har Deres 
Værk den store Fortjeneste, at have grundigen eftervist den løse Grundvold, hvorpaa 
hele denne Bygning hidtil hviler. 

Ligeledes maa jeg bevidne Dem den Tilfredshed, hvormed jeg erfarede, at De 


var bleven udnævnt til at indtage den Post, der i en lang Række af Aar saa vær- 
; 7 


50 Mindeskrift for J. SrEEnstruPr. II. 


digen var beklædt af vor fælles uforglemmelige Lærer Etatsraad Reinhardt, hvis varme 
Iver for Videnskaben og aandfulde Opfatning af samme, samt øvrige agtværdige 
Personlighed vistnok har bidraget meget til det Opsving, Zoologien har taget hos os, 
og hvis videre Udvikling det glæder mig at se betroet i saa værdige Hænder, ligesom 
jeg personligen maa takke Dem for den Omhu, De har skænket mine Privatanliggender 
ved at tage Separataftrykkene af mine Afhandlinger til Videnskabernes Selskab under 
Deres Varetægt, samt for den Ulejlighed, De i den Anledning har haft ved Besørgelsen 
af den sidste Sending til mig. É É 

Sluttelig beder jeg Dem modtage Forsikringen om den sande Højagtelse, hvormed 


jeg forbliver Deres hengivne og forbundne 
P. W. Lund. 


Som en Afslutning paa de saaledes fremsatte Bemærkninger om Stp.s Bestræbelser 
for at naa ind til en almindeligere Naturbetragtning skal her endnu kun hidsættes en 
lille Udtalelse fra Sorøtiden, der blev skrevet til det af I. Levin »til Brug ved Skrift- 
læsning i Skolerne« udgivne »Album af nulevende danske Mænds og Quinders Haand- 
skrifter« (1846), og hvori Stp.s religiøse Standpunkt kommer til Orde: 

Naar Naturen om Foraaret pludselig rydder sit Sne- og Isdække bort, og der 
med Eet i Form af utallige Blomster mylrer Liv frem af den Jord, som før laa kold 
og livløs, føle vi os ligesom hensatte i Skabelsens Dage, da den hele Mangfoldighed 
fremstod af et Intet. Og ere vi end ikke Vidner til en Skabelse, se vi dog en 
Opvækkelse til Liv; thi naar de første og stærkeste Indtryk af Trylleriet ere vegne 
for den roligere Betragtning, lader denne os skue ned i Tilblivelsens utallige Værk- 
steder, og der finde vi alt foruddannet. Martsviol og Skovanemone, Vintergjæk og 
Hyazint, og hvad alle disse Vaarens og Livets nye Gjæster hedde, staa fuldfærdige 
med Bæger og Krone, Støvblade og Frugtblade, hver i sin Knop eller Løg, rede til, 
paa første Vink af de oplivende Solstraaler, at sprænge Dækket tilside og begynde 
Livets store Skuespil, hvori enhver har faaet sin Rolle at udføre, Sit at forkynde og 
Sit at være Vidne til og at opfatte, og det harmoniske Sammenspil vidner noksom 
om, at den hele Natur aner, hvad der rører sig i den. — Men der bringes ikke nyt 
Liv i Naturen alene; Mennesket, som med den har delt den dybe Længsel efter 
Vaaren, lever op igjen ved dennes Komme og ser i Skuespillet, den opfører for ham, 
en Forjættelse om det Liv og den Harmoni, hvortil ogsaa han engang i en Vaar 


ved en Guddomsstraale skal vækkes. 
Iapetus Steenstrup. 


En ejendommelig Afveksling for Stp. var det, at han i en lang Tid af Aarene 
1843—44 havde den islandske Naturforsker og Digter Jon HaLLGRrRIMssoN boende 
hos sig. 


— 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813 —1845. 51 


Halgrimsson havde taget Adgangseskamen ved Universitetet samme Aar som 
Steenstrup, men var 6 Aar ældre. Til Studiet af Naturen var han udrustet med et 
skarpt Øje, ligesom hans fine digteriske Gemyt var aabent for dens Skønhed. Tidligt 
var han traadt i venskabeligt Forhold til Stp., der ogsaa maatte føle sig tiltalt af 
hans aabne, venlige Sind, om han end maatte beklage den Mangel paa Energi eller 
paa Evne til at modstaa Fristelser, som skabte Hindringerne paa hans Bane. Under 
Rejsen paa Island havde Hallgrimsson i det andet Aar været hans Ledsager i Stedet 
for cand. Schythe, og de vare komne udmærket ud af det ved hinandens Side. Et 
Brev, dateret Reykjavik 4. Okt. 1841, vil kunne være Vidnesbyrd om den Glæde, de 
begge havde haft ved Følgeskabet. 

»Min gode kære Steenstrup! Hvor dit Brev har bedrøvet og glædet mig. Jeg 
maatte le og græde, som det hedder i Novellerne. Nu vil jeg, som det sig hør 
og bør, begynde med et Digt fra i Gaar, der kunde passe til denne højtidelige 


Lejlighed. 
Til Klippen i dens Vælde, 


til Bølgen i dens Gang, 

Ak, til mit Hav og Fjelde 
jeg tolke maa min Sang; 
thi jeg er træt og ene 

og sidder langt fra Dig 

paa mossede, brændte Stene, 


og Ingen hører mig. 


Du kjender jo den hulde, 
den blaalig-dunkle Nat, 

den hemmelighedsfulde, 

som dølger Bjergets Skat. 
Du ved, at naar den hænger 
sit Slør for Dværgens Hjem, 
da er det just sig trænger 
en Hær af Tanker frem”). 


Men Ak, de hænge dorske 
i »Hjallen« fra ifjor, - 
de skønne Tanketorske, 


mit gode Sjælefoer. 


1) Se f. Eks. den Aften paa Stranden i Adalvik. 
7% 


52 Mindeskrift for J. SrEENsTRur. IL. 


Jeg fanged dem i Dalen 
og højt paa Bjergets Top"), 
saa bandt jeg dem ved Halen 


og hængte dem saadan op. 


»O, hvis vi kunde tuske«, 

(som Købmand Peder sang), 
Du kan vel sagtens huske 

vor Handel mangengang. 

Du vandt vel ikke meget, 

var billig vel som Faa. 

Nu har jeg kun mit Eget 

— min Torsk — at tygge paa. 


Ja, seer Du vel, jeg trængte 
ret til at see Dig nær, 

der er vel Faa, der hængte 
sig ikke, som Jeg er. 

Mit Hav og Fjeld, de lytte, 
thi Sangen, den er sand. 
Nu tænkte jeg paa Schytte, 
bestemt en dygtig Mand >). 


Ser Du! det endte noget prosaisk; ikke for det jeg jo gerne vilde digte videre, 
men saa fik jeg dette Besøg (af Schytte), som jeg ikke kan afvise. Nu skal Du 
slet ikke tro, at jeg egentlig skriver for at ville more Dig, men jeg er i Humeur, 
eller hvad de kalde det. Til Lykke med Sorø! Vor uforglemmelige Eiriksen tilbragte 
dér, som Du véd, sine bedste Aar. Desuden har Island haft flere gode Venner i 
Sorø. Hvis det kan glæde Dig — som det sikkert gør, saa maa jeg først og fremmest 
forsikre Dig om, at unge og gamle i Island, hvem der kendte Dig eller have hørt 
Dig omtale, mindes Dig med Kærlighed. Heller ikke Dit opofrende Venskab i min 
kedelige Sygdom er ubelønnet. Det omtales nu som Beviset for Din Godhed saa 
meget mere, som jeg nu ikke heller er ligegyldig for flere af mime Landsmænd«. 

1) Det er da heller ikke saa underligt; saaledes har jeg hørt af paalidelige Mænd, at et 
Par tyske Rejsende i indeværende Sommer troede at maatte bemærke i Dagbøgerne som noget 
mærkværdigt, at de havde set Flyndere højt op til Fjelds i Borgarfjorden. Vel var det kun 
Faar, men paa den stejle Bjergskrænt maa de have set ud som flade Tingester, der vare lagte 
der op for at tørres. 


2?) [Disse og de følgende Ord sigte til en Hallgrimsson tilsendt Rejseskildring af Stp.”s Rejse- 
fælle J. C. Schythe, om hvis nøgterne Natur han i Brevet udtaler sig spøgende]. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 53 


I 1843 vendte Hallgrimsson tilbage til København. Hans Ven Assessor i Lands- 
overretten, den senere Altingsmand Thord Jénassen, til hvem Steenstrup var bleven nøje 
knyttet under Opholdet paa Island, skriver i et Brev: »Jeg er vis paa, at De, som saa 
broderligen har taget Dem af ham, fremdeles ikke vil unddrage ham Deres Velvillie og 
Venskab. Han trænger til en oprigtig Ven, og ved en saadan vil han rmmed Guds 
Hjælp endnu kunne reddes. At et saa godt Hoved som H. skal bukke under for 
Omstændighedernes uheldige Indflydelse, er altid et sørgeligt Phænomen, men imidlertid 
ikke saa sjeldent«. Og et halvt Aar senere kunde han udtale, at det var ham meget 
kært, »at Hallgrimsson er atter kommen i nærmere Forbindelse med Dem, han, som 
var saa forladt og endog tilsidesat af flere af sme Landsmænd. De vil bringe ham 
i Live igen, thi i den Henseende er De den bedste Doctor. At H. kan arbejde, er 
jeg overbevist om, men han trænger til en Mand som Dem, der kan være 
hans Mentor«. 

Stp. havde tilbudt Hallgrimsson at bo i Sorø hos sig, idet de saa i Forening 
kunde arbejde paa den Indberetning om Rejsen og Beskrivelse af Island, som skulde 
afgives. Dette viste sig at være en ypperlig Tanke. Hallgrimsson kom til at arbejde 
og forfattede her sit Skrift om de islandske Vulkaner, og han og Steenstrup tog fat 
paa Beretningen. »Jo mere jeg arbejder derpaa, desto ivrigere er ogsaa Hallgrimsson, 
som i Grunden er mønsterværdig i denne Tid«. Saaledes vidner Stp. for Vennerne i 
København, og to Maaneder efter udtaler han: »Til H.s Ros maa jeg sige, at han 
har været imod Forventning særdeles føjelig og flink og afsagt her enhver Nydelse 
af en vis Årt«. Stundom kunde Steenstrup have lidt Vanskelighed med at faa »Svovl- 
mesteren« til at tage en Beslutning. Hallgrimsson havde ønsket af afhænde noget 
Kalkspat, og Forchhammer havde skaffet en Køber, men kunde ikke faa Afregning 
fra Hallgrimsson. Forchhammer skriver derfor utaalmodig til Stp.: »Gør mig endelig 
den Tjeneste og bring Mennesket til at erklære.sig!« Med Stp. som Mellemmand 
lykkedes det. »Jeg var meget bange for, at Hallgrimsson ikke havde gjort fornuftig 
Alvor af Sagen. Det glædede mig derfor ligesaameget, som det forundrede mig. 
Han er sommetider vanskelig at se ind i, naar man ikke formeget skal knuddres 
med ham; thi naar en Islænder har sat sig ind i Noget, eller faaet Noget i Hovedet, 
saa er det paa Grund af den skrækkelige Vedhængen ved det Gamle overordentlig 
vanskelig at faa ham ud deraf igen«. 

Hallgrimsson var lykkelig ved sit Ophold og trivedes udmærket. Han foretog 
Rideture og sejlede paa Søen, han var med paa Ekskursioner, flere af hans paa 
hans Modersmaal skrevne smukkeste Digte hidrøre fra denne Tid. 


Et lille dansk Digt af Hallgrimsson, som tegner et Billede fra denne Sorøtid, er bevaret 


i Manuscript. Scenen er i Steenstrups Hjem, Lysene staa i de gamle arvede Sølvlysestager 


54 Mindeskrift for J. SrEEnsTtruPr. II. 


med den lyreformede Fod, og i den lille Aftenkreds findes Hauch (eller maaske Ingemann) 
og Frøken Mathilde Reinhardt som Gæster. Steenstrup har forsvaret den Sætning, som han 
altid hævdede, at de »fyldte« Blomster ere en Uting, og at ingen Gartner formaaede ved sin 


Kunst at tage Kampen op med, hvad Vorherre frembragte. 


Blomsterkampen i Sorø. 
Vi sad om Aftensbordet 
i Kreds, og dyrked” vort Fag; 
de venlige Damer smilte 


og Herrerne uddanned sin Smag. 


Jeg taug som en Steen paa Werke 
det giver mig størst Respect, 

mens Blomstergartnerens Kunster 
blev drøftede frit og kækt. 


Man stredes om Blomsternes Skønhed 
og regnede mange op, 

enkelte, dobbelte, fyldte 

og Rosens drømmende Knop. 


Naturens værdige Tolker 
gjorde sig yderste Flid, 
ogsaa den ædle Digter 

gik tappert frem i den Strid. 


De søgte helt klart at vise 
med Grunde fra Syd og Nord, 
at Gud har stedse været 


den bedste Gartner paa Jord. 


Det var den unge Mathilde, 
hun slog saa det var en Gru, 
og priste de fyldte Roser — 


se saa! Der stode de nu. 


Og fire brændende Kjærter 
belyste den hele Plads 

fra skinnende blanke Lyrer, 
hvorpaa de stode for Stads. 


(SX 
Qt 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 


Men jeg, som alt dette skued 
og sad og uddanned” min Smag, 
veed, at de enkelte Roser 


har vundet det hele Slag. 


Da Stp. blev kaldet til at følge med Kronprinsen paa en Rejse til Skotland, 
flyttede Hallgrimsson til København, og her døde han, som Følge af et Benbrud, 


den 26. Mai 1845. »Hans Bortgang smerter mig — skrev Stp. til Fimn Magnusen 


Flommen i Sorø. Frants Jacobsen og Steenstrup (med Ketser) ere paa Ekskursion. 
Efter et Oliemaleri af J. G. S. Harder. 


— jeg følte mig virkelig meget bunden til ham«. Assessor Th. Jénassen udtalte til 
Stp. ved Efterretningen om hans Vens Død: »Jeg havde kort i Forvejen modtaget 
et Brev fra ham, fuldt af Forventninger, som ikke bleve opfyldte. Hans Liv havde 
overhovedet været traurigt. Han skrev til mig, at hans Ophold hos Dem havde været 
saa at sige det eneste Lysglimt i hans Liv«. (18—10-—1845). 


I Sorø var der foregaaet en stor Forandring efter Akademiets Omdannelse i 1843. 
Ida Steenstrup dvæler derved i et Brev af $—4—1844 til Fru Emilie Forchhammer. Hun 
udmaler Forskellen mellem Tilstanden nu, og saaledes som den var ved deres Komme. 
Dengang havde alting ligget i et Kaos og været søvnigt og uhyggeligt, saa at den 


56 Mindeskrift for J. Sreenstrur. II. 


tykke Luft dernede vel kunde synes endnu tykkere og tungere for Humøret "). Sam- 
lingerne eller det saakaldte Museum laa i største Uorden og saa fuldt af Smuds, at 
hun og hendes Søster tilsidst selv havde maattet hjælpe Stp. med at vaske. Lærernes 
Arbejde samtidig ved Skole og Akademi var overvældende; der var idel Utilfredshed 
hos Adjunkter og Lektorer, og intet Forslag om Ændring kunde trænge gennem. Dog 
havde Hjemmet altid været et lykkeligt Sted for Steenstrup og hans Hustru. Men 
nu ere Skyerne adskilte og Vejret klart. Udskillelsen af de to Instituter har virket 
overordentligt. I Skolen er den gode Disciplin kommen igen gennem de nye Ad- 
junkter og ved Rektor Bojesens Livlighed og hans Virksomhed for alle dem, der staa 
i Berøring med Skolen. Der er nu ordentlig Liv og Glæde mellem Ungdommen, som 
gør alle godt. Næsten alle Lektorer ere afholdte, og Steenstrup staar sig godt med 
alle sine Kolleger (»naar jeg fratager denne Hjort«). Hun og hendes Mand udbrød 
derfor ofte: Ja, Sorø nu er ikke som -Sorø før. 

Da Stp., hans Hustru og Svigerinde kom til Sorø, besluttede de foreløbig 
at holde sig i Stilhed. De vilde ikke hvirvles ind i Selskabelighed, den nye Lærer- 
gerning lagde i høj Grad Beslag paa Steenstrups Kræfter, økonomiske Hensyn gjorde 
sig gældende, og de mange givne Løfter om videnskabelige Arbejder og Indberetninger 
hvilede som et Tryk. Da Stp. afslog en Indbydelse fra Professor Hauch, skrev 
denne: »Det gør mig ret ondt, at vi ikke skulle have den Glæde at se Dem hos os i 
Morgen, tilligemed Deres Familie; for Resten kunde De ikke let finde nogen, der mer 
sympathiserer med Dem i Ulyst til Selskaber, især saaledes som de falde hos os i 
Sorø. Kom da engang, naar De har Lyst, og jeg lover, at De og Deres Familie da 
skulle være ganske alene, uden at besværes af noget videre stort Compagni«. 

Imidlertid udfoldede sig et Hjemliv i Stp.s Hus i den lykkeligste Skikkelse. Hans 
Hustru erklærede snart, at det var »det velsignedste Hjem, Himlen havde skænket 
dem«. Glæden var saa meget større, da en Datter fødtes dem i September 1842. De 
boede først i Akademiets Bygning ved Klosterporten (»Trykkergaarden«), men flyttede 
1843 ind i den langt rummeligere Bolig i Karen Schyttes Gaard, hvortil der desuden 
fandtes Have. Jævnlig havde de Slægtninge og Venner i Besøg, i de senere Aar 
havde de ogsaa skolesøgende Elever som Pensionærer. 

Der var over Livet i Sorø en Del provinsiel Snæverhed og Ængstelse for at støde 
an mod Formerne. En Dag kom Steenstrup med sin Families kvindelige Medlemmer 
og Gæster hjem fra Skoven, de førte en Rigdom af Blomster og Løv med sig og 


1) Den tunge Luft og den fugtige Grund i Sorø var ofte paa Bane i Debatterne om Sorø 
og dets Akademi (selv disse Forhold vilde Peder Hjort bestride), og den belyses maaske ogsaa 
ved omstaaende Billede. Imidlertid maa det erindres, at der i denne Henseende paa flere 
Maader og ganske særlig med Hensyn til Engstrækningen Flommen er foregaaet meget store 
Forandringer siden Tilstanden i 1840erne, Jfr. Th. Hansen, Sorø, $. 15 få. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 57 


havde smykket sig dermed paa forskellig Maade. Da de mødte Ingemann i Filosof- 
gangen, tilbød de at pynte ham paa samme Maade, men han sagde betænkeligt: »Kan 
det ogsaa gaa an!« Han lod sig imidlertid overtale og var glad ved at kunne være 
saa pyntet som de. »Kan De huske, sagde han til Steenstrup, det Mod jeg havde, 
da De kom her til Byen, at jeg lod min Frakke sy efter Deres«. Steenstrup havde 
siden sin Rejsetid afskaffet det store Overslag paa Overfrakken og ladet denne faa 
en simplere Form. 

Men mellem Lærerne enkeltvis og mellem Familierne bestod der hjertelige og 
venskabelige Forhold ; paa Sorøvennerne tænkte Stp. hele sit Liv med Glæde og op- 
muntredes ved deres Besøg. Ingemann og hans Hustru vandt straks Stp.s og hans 
Families Hjerte, Hauch stod som Lektor i Zoologi ved sit Fag Stp. nærmest, og 
denne agtede ham højt som Digter og Menneske; omtrent samtidig med Stp. forlod 
Hauch Sorø for at drage til Kiel som Lektor, i interessante Breve til Stp. skildrer 
han sin vanskelige Stilling i den tyske By. Af andre Venner skal kun nævnes P. H. 
'Tregder, der kaldtes til Rektor for Aalborg Skole (1845), R. J. F, Henrichsen, som 
overtog den tilsvarende Stilling i Odense (1843), C. F. Wegener, som efter en Snes 
Aars Virksomhed som Lærer i Sorø 1848 kaldtes til København som Gehejmearkivar, 
August Rothe, der i næsten en Menneskealder var Lektor i fransk Sprog, Stp.s 
Fætter, Theologen og Naturhistorielæreren Frants V. Jacobsen og hans Hustru, J.F. 
Tolderlund, der var gift med Thora Reumert, en Søster til Pastor Hans Kaarsbergs 
anden Hustru, og som 1843 kaldtes til Vestindien som Præst. 


7. Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skotland 
og Færøerne 1844. 

For videnskabelige Sammenkomster mellem de nordiske Rigers Naturforskere 
maatte Stp. naturligen være stærkt stemt, idet han allerede tidlig havde knyttet 
Forbindelser med flere svenske og norske Videnskabsmænd, med hvem han stod i 
jævnlig Brevveksling. 

I de to første skandinaviske Naturforskermøder var Stp., som senere blev en 
saa ivrig Deltager i disse Sammenkomster, hindret i at komme tilstede, da baade 
det første Møde i Gøteborg og det følgende i København blev holdt under hans Is- 
landsfærd. Derimod deltog han i det tredje Naturforskermøde i Stockholm 1842. 
Af hans Breve til Hjemmet under dette Møde skal her kun hidsættes følgende: 

»Jeg lever paa et lille Værelse i det store Stockholm, hvorom jeg nok skal for- 
tælle Dig allehaande, naar jeg atter kommer tilbage til mit inderlig elskede Hjem, 
som ret snart vil ske. Den hele Rejse har hidtil kun været en Lystrejse i det prægtigste 
Vejrligt, aldeles ikke Spor af Søsyge, den bedste Modtagelse; imorgen begynde vore 


Møder, iaften samles vi foreløbig. Jeg lover mig meget af Møderne, har ogsaa 
8 


58 Mindeskrift for J. SrEEenstrur. II. 


allerede gjort mange gode Bekendtskaber. Rothe, Gartneren [Slotsgartner Rudolph 
Rothe], er en flink Mand, og jeg er meget samlet med ham, forresten mest med Rein- 
hardt [den yngre]. Hornschuch [Professor] fra Greifswalde er her. Nilsson er nylig 
kommen. Vi leve bravt alle; jeg lever bravt, følger forsaavidt Tur, som jeg kan, 
og agter at blive nu og da for mig selv i Ro; desaarsag har jeg kun taget Billetter 
til 2 af de store Middagsmaaltider, hvor vi alle 250 spise samlede. ... Igaar [19. 
Juli] vare vi alle til Taffels hos Hans Majestæt — og Størstedelen ved hans eget 
Bord; paa Gripsholmsturen vare vi alle indbudne til Drottningholm hos Hendes 
Majestæt Dronningen, for hvem vi alle bleve, saa vaade som vi den Dag vare, præ- 
senterede. I den Retning er der blevet os vist en urimelig Opmærksomhed. Den 
vakre Kronprinds [Oscar] har hver Dag været i vor Midte og hver Aften i vor Klub. 
Han er Mand for at fatte de fleste videnskabelige Emner. Men om alt dette mere, 
naar jeg kommer hjem. Bekendtskaberne ere Hovedsagen, og med dem er jeg ret 
tilfreds. Man siger saa smaat, at en hel Del Nordstjerner nedfalde ved Afrejsen ; 
jeg ønsker blot, at det ved den Leilighed ikke skal blive Bygevejr, saa at en ærlig 
Stræben for Videnskaben ikke skal blive ved de fremtidige Møder til Stræben efter 
et Kryds ved sit Navn. Saameget maa man lade os Skandinaver, at vi i vore 
Møder have præsteret noget ganske andet end Sydboerne og de stortyske "For- 
samlinger«. 

Stp.s videnskabelige Bidrag til Mødet bestod kun i, at han i Sektionen for Zoo- 
logi fremlagde sit Program om Generationsvekslen. Jeg havde den Triumf, — skriver 
Stp. til Prof. Reinhardt — at baade Boeck og Lovén syntes Sagen »saa aldeles 
naturlig fremstillet, at der ikke kunde være Tvivl om dens rette Sammenhæng. 
Lovén animerede mig endogsaa ikke saa lidet ved under selve Foredraget, da han 
sad ved min Side, at sige om min Tolkning af Campanularias og de andre Polypers 
Udvikling: »så år det ackurat«. — 

I Maj 1844 blev Stp. kaldet til at ledsage Kronprins Frederik paa en Rejse til 
Skotland og Færøerne. En Eskadre Orlogsskibe skulde sendes paa Togt i de nordlige 
Have; forskellige Forhold gjorde det ønskeligt, at Prinsen foretog en Rejse, og 
ganske særligt vilde det være heldigt, at en Prins besøgte de fjerne danske Øer, 
hvorhen hidtil ingen af det danske Kongehus var naaet. Sikkert baade af oprigtig 
Velvillie mod Stp., og fordi Kong Christian kendte hans Evne til at gøre Rejser 
frugtbringende for egen Erfaring og for de videnskabelige Samlinger, ønskede Kongen, 
at Stp. skulde deltage i Togtet, ja gav ham Lejlighed til at foretage særegne Ud- 
flugter til Undersøgelse af bestemte Forhold. 

Nogle Brudstykker af Stp.s Breve til Hjemmet ville kunne tegne Rejsens Gang. 

Til sin Hustru skriver han fra København (22. Mai 1844): »Disse Linier blive 
nok de sidste, jeg kan sende herfra, thi imorgen Kl. 107/, ere vi ifølge Circulære 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 59 


tilsagte at være ombord i Dampskibet Ægir, hvor Hans K. H. vil komme Kl. 11 
for at gaae ombord paa Fregatterne. Vi blive fordelte saaledes, at 3—4 komme 
paa hver Fregat. Saavidt jeg har kunnet udspore, Justitsraad Lunding, Dr. Liv- 
læge Lund, jeg og Marinemaleren Kloss paa Thetis; de andre, Adjudanterne og 
Kronprinsen paa Gefion. Med dette Arrangement kan jeg være vel fornøjet. Hvor- 
langt Fregatterne føre os, hvornaar vi komme til Færø osv., derom véd man Intet; 
saameget er vist, at der er megen Hemmelighed med den hele Ekspedition ; rimeligst 
er der en diplomatisk Forhandling i Forening med den, og af alle Julemærker kan 
jeg ikke se andet end, at Kronprinsen i strængeste Inkognito vil opholde sig i 
Skotland eller England etsteds, medens jeg fanger Bløddyr paa Fregatterne udenfor. 
Færøerne og Geologien og alt andet, selv Fregatternes Øvelsestur ere nok kun et 
Slags Skalkeskjul. Men alt dette er noget, jeg næsten selv laver sammen; Velunder- 
rettede sige, at vi andre gaa direkte til Edinburgh og derfra til Inverness, og to 
interessantere Punkter i Skotland gives der vel ikke. Du vil altsaa nok engang 
kunne høre noget fra mig, dertil glæder jeg mig idetmindste, ligesom jeg ogsaa 
glæder mig til med det opgaaende Færøskib at kunne modtage Efterretning fra Dig 
og fra mit Hjem. Hvorlænge Turen skal vare, véd Ingen; en 6 Ugers Tid maa 
man" dog belave sig paa, thi førend det store Besøg af de forventede Fremmede af 
hessiske og russiske Huse er vel overstaaet, vil Kronprinsen vist ikke vende hjem«. 

»Fregatten Thetis, 23. Mai, paa Højden af Hven. Jeg befinder mig overmaade 
vel og er i godt Haab om at skulle befinde mig paa denne Orlogsrejse langt bedre 
end ellers paa Søen. Livet er saa ulige raskere og muntrere, Lejligheden saa 
ulige bedre. Vore Samlingsværelser, Messen og Chefens Kahyt, hyggelige og lyse 
Værelser, Officererne særdeles vakre og prægtige Mennesker (Maleren Kloss deler 
Kahyt med mig). . .. Chefen, en herlig Mand, Kapt. Aschehoug; Besejlingskommis- 
sionens Medlem, Kommandør Litken, ligesaa prægtig som Chefen, Gæst ligesom vi. 
I det Hele har jeg det saa godt, og synes fremdeles at skulle have det saa godt 
som muligt. Fangst og Undersøgelser kunne nu rigtignok kun blive meget faa eller 
ingen herfra Skibet af, men Forberedelse ved Læsning og Skrivning vel nok gaa i 
alle Retninger, hvilket meget glæder mig«. 

»Under Skotlands Kyst, 4. Juni. Gid Du maa have haft det vel, ret vel, ret 
frydet Dig i og over den Natur, som er om Dig — og som er hel venligere end 
den, vi hidtil have gennemfaret paa denne Rejse. Ikke én eneste Gang have vi 
haft god Vind — altid have vi krydset, og det kunde endda blive godt, men vi 
have krydset mest med løj Vind, som ingen Kraft har haft — at skulle krydse 
saa lange Veje gaar under saadanne Forhold kun langsomt, skønt Fregatten skyder 
Fart, saa det er en Lyst; men de Besejlingsøvelser, som begge Fregatter med det 


Samme skulde udføre tilsammen, have taget saameget fra os, og have foraarsaget, 
8% 


60 . Mindeskrift for J. STEENSTRUP. II. 


at vi, Thetis idetmindste, naar Skotland 4—5 Dage senere end om vi vare gaaede 
alene, hvilket meget har kedet os allesammen, kan Du tro; thi vort Ophold i Skot- 
land bliver vel nu reduceret til et Par Dage, og Kronprinsen, som gik iland med 
Gefion ved Leith eller Edinburgh, naar maaske allerede Cromarty, inden vi komme 
der, og har naturligvis ikke Lyst til at blive der alene for vor Skyld. Derom kunne 
vi nu imidlertid ikke vide noget, førend vi komme iland, hvilket forhaabentlig senest 
vil ske imorgen. Imod Sølivet her ombord kan jeg intet have at indvende, naar 
man skal være tilsøs. Officerkorpset er saa flinkt, som man kan ønske sig det, vel- 
villigt, dannet; Chefen er saa sjelden en Perle, som man kan vente at faa, dygtig, 
driftig, videnskabelig, mine Medrejsende, Kammerherre Bulow, Dr. Lund og Kloss, 
meget selskabelige og omgængelige Mænd, idetmindste paa Rejser, men eet savner 
jeg, Arbejdsro og Arbejdslyst; dog maa jeg sige, at i de senere Dage har jeg begyndt 
at studere nogenledes ordentlig, og her i Lægens Lukaf (Lægen er en yngre Bekendt 
af mig, [H. J.] Matthiessen) har jeg meget god Ro og Lejlighed til at arbejde, og det 
samme gælder ogsaa for Chefens Kahyt, hvor jeg, siden jeg for Alvor begyndte at 
tage fat, som oftest har siddet. Søsyge har jeg kun følt lidt af et Par Dage, men 
kun i den mildeste Grad, jeg ellers plejer at have det, og i de senere Dage har jeg 
slet ingen Gine af Søen i nogen Henseende. Lidt Smag i Munden sommetider, det 
er det Hele. Fra den Side ser Du altsaa, min elskede Kone! at jeg ikke er at 
beklage, og at Søturen derfor nok i det hele vil blive styrkende for mig, det bør vi 
haabe! Maatte den kun give mig et tilfredsstillende Udbytte, det er det, der martrer 
mig lidt; den lange Tid paa Søen og det korte Ophold paa Land, som synes at skulle 
blive os til Del, lover mig jo ikke det bedste, men jeg giver ikke Haabet op derfor. 
Ser jeg mig ikke i Stand til at levere ydre Tilfredsstillelse, hvorved jeg mener Til- 
fredsstillelse for Kongen og Kronprinsen, vil jeg stræbe til det Yderste efter'en indre 
Tilfredsstillelse og om muligt se at vinde nogen Resultat for mit Program, hvis Emne 
saa meget interesserer mig. Paa Færøerne vil jeg derfor saa lidt som muligt selv 
skrabe, at jeg kan faa nogen Tid til Undersøgelser; jeg tænker allerede den første 
Dag at skulle faa et Par Færinger indøvede deri. Men det er nu nok om disse 
Planer. Gid vi blot snart maatte komme der; vi have endnu 150 Mil, inden vi 
naar derop. 

Du kan tro, jeg ofte, naar jeg sidder lidt ene, ser hjem til Eder, spadserer med 
Dig og Anna og Talke i Haven og Filosofgangen, saa fortæller jeg Eder Et og andet 
herfra, om vort store Mandskab, Eksercitsen, Kanonerne og det hele Orlogsvæsen, som 
sandelig er interessant nok at kende noget til. Vi har ogsaa en køn Slump ombord 
— omtrent halvtrediehundrede Mand, Gefion har endnu flere; iaftes fik vi Lods 
ombord, han fortalte os, at Korvetten med de danske Kadetter allerede havde ventet 
i Cromarty i to Dage paa os; den skal ledsage os til Færøerne, saa vi danne en net 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 61 


lille Escadre. — Hvorledes vi komme hiem, véd vi ikke. Vi formode, at vi for en 
stor Del gaar med Handelsskibene, dem, som bringe de kære Breve, jeg venter at 
finde fra Dig paa Thorshavn! ..... Det havde stedse været mit Haab, at vi skulde 
tidlig naa Cromarty — og havde den slemme Besejlingskommission.ikke saa skarnagtig 
ført os Landet saa nær, saa vare vi ogsaa betids komne der«. 

»d. dte Juni, CGromarty Havn. Det er nu Morgenstund, og jeg iler atter med at 
skrive Dig lidt, og atter med kolde Hænder, fordi jeg har pjasket i Søvandet med 
dem. God Morgen, elskede Kone! Gud give Dig og Eder alle en glad Morgen, en 
glad Dag og glade Dage. Dette Morgenønske bringer jeg Dig fra Havnen ved Cro- 
marty, hvori vi kom iaftes, hvori vi befinde os vel og modtog de gode Efterretninger, 
at man tilsidst blev bange for os, at vi endnu idag med Damphbaad skulle gaa til 
det 4 Mil herfra liggende Inverness, hvor vi skulle træffe sammen med Kronprinsens 
Følge (Kapt. Irminger og Justitsraad Lunding), og en 4—5 Dage faa vi idetmindste 
Lov, som det synes, at se os om i disse gode Egne, som virkelig, uagtet deres klippe- 
haarde Bund, se ret indbydende ud. Saaledes faa vi jo dog noget at se! Jeg slutter 
derfor nu disse Linier«. 

Efter at være naaet til Thorshavn sendte Stp. Prof. Remhardt en kort Med- 
delelse om Rejsens Forløb (25 Juni): »Vi leve i de to første Dages Sus og Dus, 
haabe dog at forblive lidt i Ro og at lade Fregatterne afgaa, hvilket vil hjælpe til 
Rolighedens Oprettelse. Modvind, Modstrøm og Taage hele Tiden fra Cromarty til 
Færø. Opholdet i Skotland behageligt, bekosteligt, ikke saa indbringende, som det 
kunde have været, havde jeg været ordenlig instrueret og præpareret. Det Hastværks- 
væsen er jeg heller ikke skabt til. Jeg kunde ligesaa godt have haft en komplet 
Samling af gode Fiskeforsteninger, som jeg nu kun har enkelte af dem, fra hin gode 
gamle Old Red Sandstone. Men det er vel ikke værd at omtale denne Sag indtil 
videre. Jeg rejste tværs igennem Landet og besteg Benn Newis, returnerede og 
gravede efter Fisk. Nu søger jeg Opaler! og Sødyr. Grindefangst var her 3 Dage 
før vor Ankomst; det eneste, jeg saa deraf, var et Par Hoveder i Kødet. Imorgen 
begynder vore Landrejser, og det er godt. Alt andet mundtligt. Den 14de er 
Kadetkorvetten bestilt her; i sidste Tidøgn af Juli venter vi at komme hjem med 
Handelsskib«. 

Paa Skuø forlod Stp. Kronprinsen og hans Følge for at drage til Syderø, hvor 
han vilde undersøge Kullejerne. Han foer i Baad langs Kvalbøbugtens Fjeldsider 
for at søge Kullenes Udgang, ligesom han her lod foretage Skrabninger, derpaa gik 
han med en Seksmandsfarer til Besigtigelse af forskellige Kullejer og Miner paa Øst- 
siden og til Famien paa Vestkysten, senere drog han tværs over Fjeldene til Lejerne 
ved Famien, Trangisvaag og Frodebé og tilsidst med en Timandsfarer herfra over 
til den ubeboede Lille Dimon. Han skriver den 10. Juli fra Syderø til sm Hustru: 


62 Mindeskrift for J. SrEeenstrur. II. 


»Jeg beregner nu Dagene til min Afrejse og venter, naar jeg kommer til Thorshavn, 
at træffe Skibet Hektor, med hvilket vi skulle nedrejse. Det er nu otte Dage, siden 
jeg forlod Følget og tog hertil, og jeg trængte i flere Henseender svært til en saadan 
Adskillelse, saa træt var jeg bleven. Iøvrigt har jeg Intet at klage. Kronprinsen 
har slaaet oftere paa, at vi kunne gaa over Norge hjem, det haaber jeg ogsaa bliver 
Tilfældet; Hektor sætter os da lige over til den norske Kyst, og dér tage vi Damp- 
skibene og gaa lige hjem. Vi kunne da bedre sikre os Hjemkomsten til en bestemt 
Tid«... Fra Thorshavn fortsætter han den 14. Juli: . . »Saalangt kom jeg, da Fær- 
ingen Johannes Pedersen, som Du kender fra Holtegaard, kom at besøge mig, og 
senere andre af vore Gæster, saa det blev mig umuligt atter at komme til Skrive- 
bordet; det var nemlig sidste Dag, Kronprinsen vilde være her. Stor Kur og anden 
Selskabelighed bød mig være med de andre. Godt, at jeg kom såa betids; H. Kgl. 
Højhed kunde ellers let rejse fra mig ..... Gud maa vide, naar jeg nu ser Eder. 
Efter Kirken gaar H. K. H. ombord og afsejler, og Hektor, som skal føre os til 
Norge eller hjem, er endnu ikke kommen. 14 Dage maa vi altsaa blive her endnu, 
derom kan ingen Tvivl være, og jeg tænker ofte paa, Gud véd, hvad dette længere 
Ophold kan føre for Godt med sig, saa længe man end maa længes efter sin Kone, 
den velsignede Unge, den kjære Talke! Ja længes, det gør jeg, og stærkt, naar jeg 
ikke er i Virksomhed, derfor er jeg ogsaa i Virksomhed saa meget muligt. Du véd, 
elskede Ida! hvor gribende Interesse mit Program har for mig, hvormeget jeg haaber 
af det, naar jeg kan faa det ordentligt undersøgt og bearbejdet; Du vil derfor 
ogsaa se, hvor kært og vigtigt — for mig og for Eder — det er, at de 14 Dage, 
hvormed vort Ophold er bleven forlænget, kunne tilbringes i Ro og efter bedste Skøn. 
Gud lægge sin Velsignelse i dem, og Gud holde sin Haand over Eder, over mit Hjem, 
det elskede Hjem. — Jeg véd, at Kronprinsen Intet har imod, at det koster lidt, 
naar man blot studerer, og Lysten til at studere har jeg; Lejlighed finder jeg ogsaa 
her saa fortrinlig, og navnlig her i mit Logis hos Landfogden [J. A. Lunddabl]. Det 
bliver nok en lang Sommer for Dig, elskede Ida! men ret skulle vi ogsaa somre 
sammen, naar den gode Gud om nogle Uger atter fører mig med Udbytte for Viden- 
skab og Liv til mit lykkelige Hjem«. 

Det blev med et af den færøske Handels Skibe, at Stp. vendte tilbage. Men 
Hjemrejsen skulde gaa for sig langsommere end bebudet. »Otte Dage vare vi paa 
Vejen fra Thorshavn til Egersund, hvor vi gik i Land den 6. August. Siden har vi 
rejst landværts og idag naaet Dampskibet [i Laurvig]. Lunding og Kloss rejse nu 
fra mig hjemad; men jeg forlænger halv frivillig, halv ufrivillig mit Ophold her i 
Landet, idet jeg for mine Studiers Skyld gaar til Christiania«. Stp. finder det halvt 
tungt ikke at kunne følge med sine Landsmænd; »men Aarsagen er fornemmelig 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 13813—1845. 63 


den, at jeg ikke kan være bekendt at lade Kronprinsens Tilbud ubenyttet, og Haab 
om at vinde for mit stakkels Program«. 

Efter sin Hjemkomst udtalte Stp. i en Skrivelse til Kronprinsen sin erkendtligste 
Tak for Rejsen og ganske særlig for, at det var bleven ham tilladt at forlænge sit 
Ophold i Norge, hvorved det blev ham muligt at orientere sig noget i de meget 
interessante geognostiske Forhold, som Overgangs- og Urformationerne i Norge 
frembyde, og som havde været Genstand for store Debatter mellem Geognosterne, 
ligesom han fik Lejlighed til at samtale med Naturkyndige om de særlige zoologiske 
Emner, hvormed han var beskæftiget. . I en Audiens hos Kongen gjorde Stp. Rede 
for Rejsens videnskabelige Udbytte og for de Naturalier, der vare blevne de offentlige 
Museer til Del. 

Som ved saa mange tidligere Lejligheder var, hvad der var tilbudt Stp., kommen 
paa tværs af andre Planer og Forpligtelser, og særlig havde Rejsen standset ham i 
Arbejdet paa Programmet. Naar han efter Hjemkomsten gjorde Resultatet op, 
kunde han næsten være i Tvivl, om han ikke hellere vilde være bleven hjemme. 
Dette var aabenbart en Misforstaaelse. Rejsen havde ladet Stp. se mange nye Natur- 
forhold og givet ham Lejlighed til Studier baade over levende Organismer og over 
geologiske Formationer, der som sædvanlig kunde sætte hans Fantasi og Tanke i ny 
Bevægelse. Med talrige Personer i de forskelligste Stillmger havde Rejsen bragt ham 
i Berøring, og han havde knyttet gode Venskaber og for Videnskaben nyttige For- 
bindelser med Søofficerer og Læger, med Embedsmænd paa Færøerne; han havde 
sat mange i Virksomhed med at samle Erfaringer og Oplysninger og indsende 
Naturalier. Her kan særlig nævnes hans Bekendtskab med Sysselmand H. MULLER i 
Thorshavn (senere i lang Tid Rigsdagsmand for Færøerne), der fra nu af begyndte 
en omfattende Brevveksling med Stp. Allerede i April 1845 sender Stp. til Prof. 
Reinhardt et Brev fra denne Sysselmand, for at han kan se, »hvor flink denne Færing 
(som i enhver Henseende er en Perle) gør Rede for sig«. Nogle Maaneder senere 
besøgte Sysselmand Miiller Stp. i Sorø, og naar han allerede da fik mange Spørgsmaal 
og Kommissioner, bleve disse ikke færre i den følgende Tid, og Millers Meddelelser 
i Breve vare lige saa talrige, som hans Sendinger vare righoldige og omfattende. 

Med Kronprinsen selv var Stp. jo for saa vidt kun i mindre Grad kommen i 
Forbindelse, som han var ombord paa et andet Skib, der først senere stødte til Togtet, 
ligesom han ogsaa en Tid var paa en særlig Ekspedition og rejste hjem paa anden 
Maade end Prins Frederik. Alligevel havde han færdedes en Del sammen med ham 
og haft god Lejlighed til at lære ham at kende. Det var den første Berøring med 
Prinsen, til hvem han senere, efter at han havde besteget Tronen, jævnlig kom i 
nøjere Forhold paa Grund af Kongens arkæologiske Studier og Udgravninger. Stp. 
havde et gunstigere Indtryk af Kongens Person end det, som oftest høres. Han og 


64 Mindeskrift for J. SrEeenstruPr. IL. 


ligesaa Forchhammer havde den Glæde, at Frederik VII overfor dem ikke tillod sig 
de fantastiske Overdrivelser i sine Skildringer, hvori han ellers gjorde sig skyldig, 
i hvert Fald var et dadlende Blik i Stand til at bringe ham til en sandfærdigere 
Udtalelse, og ofte fremsatte han kloge og gode Bemærkninger. I Giessings Bog om 
»Frederik VI's Ungdoms- og Regeringshistorie« er det sagt om Prinsens Ophold paa 
Færøerne, at han ikke hos Befolkningen her vandt den Sympathi, som hans folkelige 
Optræden og nedladende Væsen ellers havde saa let ved at opnaa; man fordrede 
mere Højhed og Storhed hos en Prins. Dette er delvis sandt; det huede saaledes 
ikke Færingerne ret, naar Prinsen i en ledig Time kunde give sig til at spille Klink 
udenfor Amtmandsboligen. Paa den anden Side var der klare Vidnesbyrd om, at 
Prinsen havde vundet Hjerterne. Man saa det ved Afrejsen, da der blev givet Audiens 
for hver enkelt; Stp., som stod udenfor Boligen, var Vidne til, at næsten ingen kom 
ud med tørre Øjne, end ikke Mænd, som man ellers ikke vilde tro det om, saaledes 
vidste Prinsen at vælge Ordene og at tale simpelt og hjerteligt til enhver. Stp., saa- 
velsom Kabinetssekretær Lunding, der forblev paa Øerne nogle Uger efter Prinsens 
Afrejse, havde ogsaa god Lejlighed til at erfare Stemningen"). 


8. Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse 
ved Universitetet. 1845. 


Christian VIII synes efter Stp.s Hjemkomst fra Skotlandsrejsen at have haft 
Planer om at skaffe ham en Ansættelse i Hovedstaden ; hans Taalmodighed overfor 
Dr. Beck var ved at slippe op. Men at fatte en Beslutning var jo ikke Kongens 
Sag; Stp. taler senere ved andre Anledninger om »Majestætens utrolige Ubestemnmelighed«, 
om hvorledes »Kongen intet kan bestemme sig til, selv om det er nok saa meget 
efter hans Hoved«. 

Allerede i Sept. 1845 havde Forchhammer tilraadet Stp. ikke at rejse paa nogen 
Udenlandsrejse, saaledes som han længe havde ønsket for sin Uddannelses Skyld, da 
det var sandsynligt, at Reinhardt om ikke megen lang Tid vilde trække sig tilbage 
fra sin Stilling ved Universitetet. En Maaneds Tid senere skrev Forchhammer (22-10, 
1845): »Jeg har idag at tilskrive Dem om en meget vigtig Sag. Vor gamle Ven 

1) Fra Kabinetssekretær Lunding, der var bekendt for sin Humor, modtog Stp. halvandet 
Aar senere en Kasse og følgende Brev, dateret Fredrits, Nytaar 1846. 


Kære Steenstrup! 

Først og fremmest min Gratulation til det nye Embede og det nye Aar! 

I indlagte Kasse findes en Sten med noget Tang ved, som H. K. H. selv har fundet og 
tror at være meget mærkelig. Jeg kan fortiden ej dele denne Anskuelse, men naar De mod- 
tager den, vil den i alt Fald have den Mærkelighed, at den vistnok. er det eneste Exemplar 
af sit Slags, som er sendt 30 Mil med Pakkeposten. I en Fandens Fart 

Deres hengivne 
Lunding. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 65 


Reinhardt har besluttet at trække sig tilbage fra sit Professorat og har bemyndiget 
mig til at tale med Vedkommende. Jeg har ogsaa allerede talt med Et: atsraad Hansen 
[J. O. Hansen, Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler], og i Sam- 
talen kom naturligvis Spørgsmaalet, hvo der da skulde erstatte Reinhardt. Jeg 
nævnte naturligvis Dem som den eneste, man for nærværende Tid kunde tæ nke paa, 
og Etatsraad Hansen var heri ogsaa enig med mig, han ytrede desuden ligefrem 
det Ønske, at jeg vilde mægle imellem Dem 
og ham, da disse Forhandlinger, hvori der 
uden Tvivl vilde vise sig en Del Vanskelig- 
heder, bedre førtes af en Tredje. Mit første 
Spørgsmaal er altsaa, har De Lyst til at 
komme. Mit næste er, vil De komme for 
en forholdsvis lav Gage. Sagen er denne, 
i Følge Etatsraad Hansens Ord er det nu 
afgjort, at Sorø-Anciennetet ikke gælder i 
København og at enhver Docent, der kom- 
. mer fra Sorø til København, maa træde ind 
i sidste Nummer i sit respective Fakultet. 
Herefter kunde Deres Gage i det Højeste 
bliver i Alt 1130 Rdl. fast og 250—300 
Ådl. eventuelt. Dette er ikke meget, men 
til Nød kan De leve deraf, og den stigende 
Gage er en overmaade vigtig Sag. — Skriv 
mig nu Deres Mening aabent og frit. Jeg 
ønsker ikke, at De nu allerede skal komme 
til Byen, thi De er kort for Hovedet og 
Etatsraad Hansen ligeledes, saa at jeg hellere 
vil, at Underhandlingerne skulde føres noget 
videre frem, førend De selv tager Del deri. 
Skriv mig Deres Minimum af Betingelser, og vær forsikret, at jeg skal gøre mig 
Umage for at erholde Maksimum«. 

Herpaa svarede Stp., at han gerne vilde komme til København, men dog meget 
krympede sig ved, at hans Virksomhed i halvfemte Aar i Sorø skulde regnes for slet 
intet, hvad der vilde være et slemt Præcedens for den Behandling, som Akademiets 
Lektorer i Fremtiden kunde vente sig; han havde jo ogsaa set, hvordan Etatsraad 
Hansen i visse Tilfælde lige over for Akademiets Personale var gaaet det uanstændige 
nær. Han henstillede derfor, at der i hvert Fald som en Godtgørelse blev udbetalt 


Iapetus Steenstrup 
Efter et Oliemaleri af en Ubekendt!). 


1) Dette findes, ligesom Portrættet S. 30 og Maleriet S. 55, i mit Eje. 


66 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. II. 


ham 3—400 Rdl. engang for alle for Udførelsen af meget i Akademiets Interesse, 
men udenfor hans Forpligtelser, og for i det Hele at gøre en Oprykning mulig. Han 
formodede, at Stillingen som Inspektør ved Universitetsmuseet gik over til ham, og 
vilde vide, om der gaves ham Hjælp til en Ammanuensis derved, thi under Andre 
vilde han ikke staa. 

Forchhammers videre Forhandlinger førte saa til, at Stp. skulde have en fast 
Indtægt af 1200 Rdl., foruden 150 Rdl. for Forelæsninger ved Polyteknisk Lære- 
anstalt. »Jeg har endvidere sagt Etatsraad Hansen, at jeg maatte fraraade Dem at, 
søge om Professuren, hvis ikke Dr. Beck aldeles gik af som Assistent ved Univer- 
sitetets Museum og de 200 Rdl. sattes ligesom ved det mineralogiske Museum til 
vedkommende Professors (Deres) Raadighed, for at han derved kan skaffe sig den 
Hjælp, som i hver given Tid findes mest nødvendig i Museets Interesse«.  Forch- 
hammer vilde sørge for, at alt dette kom i Orden, og ønskede ikke, at Steenstrups 
Navn skulde nævnes i Indstillingen om Becks Entledigelse "). 

To Dage senere kom imidlertid det sørgelige Brev fra Forchhammer. Efter i 
nogle Linier at have fortalt, at Reimhardts Sundhed bestandig gik tilbage og ikkun 
levnede lidet Haab om, at han »vil komme sig af den dybe Nedbøjelse, som har 
truffet ham«, fortsætter han saaledes: »Ja, kære Steenstrup, jeg vil ikke forsøge at 
skjule det for Dem, men gode, gamle Reinhardt er ikke mere, han hensov i Morges 
pludseligen paa det Museum, som havde slugt hans bedste Kræfter. Vi have begge 
tabt en trofast Ven, en Raadgiver med Omsyn. Den Fred være med ham, som 
han ikke kunde finde i den senere Tid af hans Liv, og som Slethed og Misundelse 
berøvede ham«. (30-10-1845). 

Det var med dyb Sorg, at Stp. og hans Hustru modtog det tunge Budskab. 
Havde »Fader Reinhardt« end altid hjælpsomt taget sig af Stp., ledet hans Veje og 
lært ham et Naturstudium i Aand og Sandhed, var i Aarenes Løb det hele Samliv 
med ham bleven inderligere; han havde ladet sin Kærlighed omfatte hans Forlovede 
og Hustru og glædet sig over deres hjemlige Lykke. Et Sommerbesøg i Stormgade 
af Ida, hendes Søster og den lille Anna, medens Stp. var paa Færøerne, havde 
yderligere knyttet Familierne sammen, og Reinhardt havde glædet sig ved at hedde 
»Bedstefar«. Den paafølgende 5. December havde Ida født en Søn, og der var ikke 

1) Reinhardt havde længe klaget til Universitetet over Dr. Becks store Vanrøgt af dets 
Samlinger. Kort efter at Reinhardt er død, skriver Stp. til hans Søn Johannes Reinhardt: 
»Kun een eneste ufravigelig Betingelse gjorde jeg, at Dr. Beck ikke maatte have sin Post 
længere. Paa denne var Direktionen straks rede at gaa ind; allerede den Morgen, Din Fader 
var død, havde Direktionen overgivet Nøglerne til Forchhammer og givet ham Ordre til at af- 
fordre B. sine Nøgler, og da Beck ikke sendte dem, lod F. øjeblikkelig Laasene forandre, hvilket 
var fuldkommen rigtigt. Direktionen fordrede Beck skulde søge sin Afsked, eller han ufortøvet 


fik den; B. faldt tilføje, og Etatsraad Hansen var nok saa stolt af, at han allerede Dagen efter 
Begravelsen havde Becks ydmyge Ansøgning om ÅAfsked«. 


JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 67 


Tvivl om, efter hvem han skulde opkaldes; han skulde bære foruden sit eget Slægt- 
navn alle Reinhardts Navne: Johannes Christopher Hagemann Reinhardt. Nu 
sørgede Familien i Sorø med de tre Søstre, der havde mistet deres Fader, og hvis 
Broder, der var draget ud med »Galathea« paa Jordomsejling, først i fjerne Lande 
vilde modtage Budskabet om sit Tab. Stp. fulgte den 5. November sin tabte Lærer 
til Gravstedet paa Assistens Kirkegaard. 

Sin Sorg og Medfølelse udtalte Stp. i et Brev til Johannes Reinhardt, hvori det 
bl. å. hedder: »I alle de Planer, vi udkaste her, haabe vi, at de kære Søstre ville 
tage Del; de ere idetmindste af os altid indbefattede med i vor Raadslagning, og 
Intet har i denne Sorgens Tid gjort mig saa godt, og saa dulmende indvirket paa 
mig, som den Maade, hvorpaa Dine kærlige Søstre sluttede dem til mig som til en 
Broder. Som en saadan haabede jeg ogsaa, at de vilde anse mig, og som en Søn 
tog jo ogsaa Din elskelige Fader sig af mig; som en Fader elskede jeg ham ogsaa, 
og Gud velsigne ham hisset for alt, hvad han var for mig og mine! Min Ida hang 
ved ham med sin fulde Sjæl, og hvor meget den blotte daglige Tanke om ham var 
hende, vidste hun dog ikke ret klart, før han med Eet forlod os! Der var ogsaa 
noget velsignet Rart i hans venlige Blik, der kunde gøre Een godt i det Inderste. 
Visselig er Tanken om hans Bortgang bitter, og længe vil det vare, inden den ømme 
Stræng vil ophøre at dirre, hvergang hans Navn nævnes eller tænkes, men der er 
dog ogsaa noget underligt glædeligt i at tænke sig, hvad han var og hvorledes han 
var det. Vil end ikke hans sjælfulde Miner og glade Blik oftere oplive os og be- 
sjæle os til alt godt, saa skal dog evindelig Mindet om hans elskelige Personlighed 
være det Baand, som vil knytte mange sammen, og være dem en rig Kilde til Nydelse 
igennem Livet. Det er godt, kære, kære Broder! at kunne være stolt af det, man 
har mistet, og det kan Du være, og det vil jeg være; han gav jo ogsaa mig Lov 
til at være Søn, og mit Hjerte siger mig, at jeg er det!«. 

I Spørgsmaalet om Steenstrups Ansættelse havde dette Dødsfald ikke gjort 
synderlig Forandring. Forchhammer havde stadig Sagen i sin Haand, ja skrev endog 
Udkastet til den Ansøgning, som Steenstrup indsendte, og det lykkedes ham at faa 
Steenstrups Fordring gennemført om, at han blev fast ansat som ekstraordinær Pro- 
fessor med Anciennitet efter den i Fakultetet sidst ansatte Professor, samt at han 
modtog en Gratifikation paa 400 Ødl. af Sorø Akademis Kasse. Kongens Udnævnelse 
er dateret den 28. Nov. 1845. 

De tre Søstre Frøknerne Reinhardt tilbragte Julen i Sorø hos Stp. Han var 
— som han udtaler for Forchhammer — allerede da i December begyndt med »Ind- 
pakningen af mine Øjenstene — Kridtforsteningerne, og det smerter mig i Grunden 
ikke lidt, om jeg skal af med dem; thi hvert et Stykke er mig en god Bekendt, 


indsamlet med min egen Haand saa at sige«. Han spørger Forchhammer, om Univer- 
9% 


68 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. II. 


sitetsmuseet vil overtage dem for de direkte Udgifter, han i Løbet af 13 Aar har 
haft paa dem, henved 100 Rdl. Og Forchhammer svarer: »Med Hensyn til Deres 
danske Forsteningssamling er der i Formen Intet i Vejen for, at De jo kan beholde 
den. Hos os eksisterer intet Forbud imod at have Privatsamlinger, selv af samme 
Art som den offentlige Samling, man bestyrer, langt mindre endnu af en anden Art. 
Reinhardt, Schouw og jeg have erklæret os imod, at Bestyreren af en offentlig Sam- 
ling maa have en Privatsamling af samme Årt. Jeg dog ikkun betinget, nemlig 
under den Forudsætning, at den offentlige Samling er i Stand til at skaffe ham de. 
Hjælpemidler, han behøver til sime videnskabelige Arbejder. Jeg anser det derimod 
for Deres eget Rygte for aldeles nødvendigt ikke at eje en zoologisk Samling. Hvis 
De vil overlade Samlingen af Forsteningerne til det mineralogiske Museum, er der 
Intet i Vejen for, at den kan betales«. Men den 4. Marts 1846 skriver Steenstrup : 
»Jeg stoler paa, at jeg faar Bopæl i Etatsraad Sibberns Bopæl til Efteraaret og ønsker 
derfor ikke at sælge mine Forsteninger og andre Samlinger, men at lade dem gaa 
umiddelbart over i Museet; der vil dog kunne tilbyttes en hel Del for nogle af dem, 
og andre trænger Museet til«. 

I de følgende Maaneder færdedes Stp. mellem det gamle Hjem og det nye, som 
skulde dannes i Hovedstaden under langt mere begrænsede Forhold (»fem Munde 
mindre«) i en beskeden Lejlighed i Kattesundet, thi 1 en Embedsbolig skulde Stp. 
først halvandet Aar senere flytte ind. Der var mangfoldige Forhold at ordne ved 
Overtagelsen af Museerne og ved Begyndelsen af den nye Gerning. Uden Optagelse 
af Laan paa forskellige Steder havde Stp. heller ikke kunnet foretage denne Flytning 
og gaa ind til de forandrede Forhold. Men Stp. var nu naaet til Hovedstaden med 
dens rige Samlinger og Bibliotheker, han skulde for Fremtiden have Udbytte af Sam- 
virken og Tankeudveksling med langt flere Fagfæller, og den Lærergerning, som var 
ham saa kær, skulde han fortsætte for langt videre Kredse. 


nine BENS «E i td 
| | SN 


MIG 


JA eg 


409A 


F—= 
==