Korner des Per og , 3438510, stnsesteees i erb: Ulnrrgd, So 8 HS Hyde KIRS NSLRET RES FEE ERE EA frk, IN rt seg sadig SS Kanttrktnseteer Udrsetrtritisder teltet SE ERES oo gi sse yes abe, KK INIS UN D sn, SER ML SY ks BOR KUMAREH? SAND minen: abe boRe i, 2 Sv 14344 3 AED (HOR ØOEL KE HASE 2.171 5-4-0, ; te SNS TREERE SEERE SLUSE CAD SSR EDEN KERES BARE SEER vdgldte g ir sneulier Ms Fl raegsdr ars bd vend, BERRSe VÆV ENDS th Mil smile rr SED: HEDE. UAE KGS Ansa "vat SEE SSEDER DERS: i: « (4 Høng stel messe lanmet mas Ra Sy ERE ES NIKE ERE RES SEAT RS ESSEN DE SKER SREREADEIER> ;» ma 14, gr: 2 ONES SERENE MEE SETE MS 7318. BEA SK; EMEA NET SER STAT SHE ER ER LES REs tg tee in i; ENES EEN EN BIERS FATLSLNGEE ad eu: serende eet hr se rs, SD EEEEEEE Kang RR SrærmN SENSE i > hare . ne LDS ene legs 220 SEERE SERKR rR BANE SNS ASD: rr ad KRESTEN NESS ES tere 9 BEES SE ede te done Fre ter STEL DE SYN ODS NE Ivar Kran Rede Te Nnke Pr ly ker pr BERN TI STRN åe x 34. i, ; herrer rn MU Sene See se Er SD ae het ne: OL HAN "3 ” Leslie sl] Heltene ASSENS ENE Joe: 3rarrn Keb nn å, n Eg mit Ree , sst mer FRR k MUTES RR BE art by ndae ; SEREREREFARERRKESNES en Hik Frotte ATBSRERe Hep ts å ks) FM Re rare ør rn dn aen tret Øi en Fans KS Baearkeaen Ane: , BEEN vige SALMEN MIND : nn nn Å mia Sne re) Ul brøle rn Satis una: Art 4! ; UD Saade Byte renere: byte HgåyEs stdgies SRRESKAN REEKS 4 s3g en Hr lANld dk ss SY W 3 »" KS MESSE SETE TS i Å føre ret esse i i HEHE ENES z : Ltr d- : SBAS HARER Ses s Rør ss UL fehalded » z »hebnks) 3) de, SR TSE , ; > LEMARS ENE BEEN ss 2 År Koitattedden ad SBI ENE EEE Emo pgrnset y FR) Ps rvyrrare ande vet ne ret 218 MER w tre wneig: Me ar dd søren, EA SLRERE: i É RER ae sfalafel les akt r2 i tjgte later, VTR Be TE STI Er DeRe Fr pe II DOBRFE FSR IR TED SE ” rs MEN SLER SEALS HEE 21 Ar lee Dend DA ther bedst osdd dm: 74 tyde drikdsdg lys d i sjat se ke SNART i; i Frie HELEN, iå Bllgs FM RSS STEL hele TH Ny less i al het SNYK v , Ran adr i = 5, Fade flage REESE Mage SENERE å : : ELLY ets eet er HARKASSNG gets i : å J fed)" om ene Møbe ry sr 7: 2 102> Ven erne ren , " 33 hyre ; ” . 24 Kune ØR,» arr. sg mg men lagt tabte ER al, HESSEN ” FREN HAN INS r Flees nett jøde ENN - tale, gå |. i) SED EAR ER TERE NARRER SUNDERE NERONE DN i or» ny SKK: ISYS REE BYS N INR SHA KEN tt NREN KA REID RARE ” ' Mretele ele Nerd ir K 2 toft jet et sde K. 20 pe 14 Mt ! mel ker Åsen td FOND LEE DD Sæirjaibrkr formen - fb b de el [KR ÅARJ fg Bee nettene SUSAN SSR fyret K NS stjer S FIneen SIR je ka rbrkoe ern Ph] j RE sr tertie Soy (KSKES HARE tå $ Per . » mal eglsdes BRA Banen rter RER RENSET NAS ON AR na Ny i: k. Æ onde de BIN AS bara lende høre late le Fede ave )r i FAsgrese HR LYNEDE SE SENERE RIDER ? gjerne 28 710 Mju ra Sr res b ln PE 2 j£ St sta HEHREN SNG få i 3 ONDE KIER EERAR . 2 SBS SIUNE yt y tabes åg lerga å hj RMA - NERE ERR ME ENN SBS DEN SE TA SUGE REREE g 3 hyre: Lg 7 un KREMER i bet salgs ynte t rt (ES FTALATER DEr istrirtiSy ! 5 sy i; i; See mr) ro mjeden Frier MEE, i: MENE 3% rer pr strdskase ns der By SADS i "må % (EA SE FL 2 L LER SILTIEESTS "z j 2 ile i i RER HANNS ! vw lås ele) ' broke eter] TE ESTE » lyn ! nå y ÅSE Gr I: + v org y TAN ore hs i Mat HgEt > BRUMSRNSST BRET mon] me oÅ3es3 234 tå) HAG an SAGTENS ? ni HINES SES IEEEN É i Eder: Hs egn strsee c BMI settet een AND NT 9 sehr i) i 3 E; H e 2 Hit yhseses sings SEER låg ” fandt MOMSEN i 8% i br broren 144 Ska ENERET y ti BLEG É sat Ty ttene de pet ae Yhor bremsen st rn sr HENNE: FALAnG dr MULTI ' i KANE AH EAGS Sr SUNKNE HER S1 KARA: , 128 ds tr free ERE LASER q VISDYIRG LØS > P 7 3V 57070 of) Dø 3) ERIE det PG LÅR Jer ag Frys porn kar: tagne SE SEERE eter, Aasen stenet sheet tere ARAn å x 93443 rr reen NER ESS ejed Fag] GurRE « » St egg $ rar 2 MX . pg sure Lea sål d RKI ERELES Beers trykte tes 04 HR res selgie lide fees . Ene BLANT NA Ren MSN teten KEYNES SE LES Dales LEE 5 oe Er mrs yt ordene STEEN HA lt den leeger, fa hcelbytsent SE VRRN i Ecelt HYFSESTLE TESS Hittergtet Ban, LADE hos eee, ned DRE mi Pøngn ; . tutstl tt sr rifle p P Søe pe r orne re 40 ital 11) SES; Bit: IEEE RED, sedler BME le TE NE ERB Ses ild: FERESER y Lede iahn Vid Fr ars are Are. VESA OLES > re isen W ; En gere nv vin jel VD REDER free RE ROSE nr dj 1 , maner nen 531123 NS É £ ni ute lrestirte rest yt ilitess HIS SNE H ses, fa FRR iå $ ” i Hr Arr G LD EP SEERR SE men i sistygkelel stn, 2 Lt; massere IKKE Ø Landes en YRARRI LG gu nen 440 mnehg rør kk getse rt VESTE NE KRAVEN i i HUK EN > Sr orste Eee! Kani hede P8 23 Dr 70 De LL: NTR NREN rs 6 im" K3Ø3 tre fastetgen ÅRRE kicer ra —. srt.» 4 293 by FREDE EET inn > 3350 gere rn angre tydelse eg Å r Å 1-3 Petr se køns br 0 Ft pen. DYSE Fa er rr rr pr sanne RE re re Ey ell trikderr sk "i rer Lg] KOR ler nen KRAN Benns eee ngl SEE fnasttrter slet | Aok = winner mg Dry ses: mee BYS dar Elen mr ” W fS EVE SETE? SDS LES lene, STN ISIN, rm nes PEK NEN YES ES RH, Sind or- 03 Dr Per id … BTRnSR ere enAe snøre spr. ar em IONER HSBOERES AHL HOS DEER TDI Bør] vue) =5-333r 4 re rrveR" KHR ALL tabet an EEG ARSTAR figen (OS MST JES i UNGESEDS 3: onde ER HHYENKNKS mye SSR. HARE ESGGES HS SEN 5 ae SMST Iskerner 0, NESS: EEK N SANKT 0 vr ERR . Sy AS HRLG Brier SURE HELE EEE MARE PERed p deb ri 7 HEE" 3 SOE DERS IDE Br RD] rare: OD SERHKRGE CX DN nn es EDEL KEEL " Brande Rn de: BBS BE É ind nm ESKE fues HBr Hdn VD) 3 Sal st Je dere USAS HERE ERE SS Wet: SER SN KSSALAGSUN Spas fora s Arn, ANDS ARD ER aka Se KA LERR R REE KDE BAREN ENN REE BRS SAGS CNE ESSEN 3 Arendse 523 ANA AED AH NNE ES SYEÆSK NUR ERRIUGDESHÆESK SE SETE KNNES ON NR Teseinae At edyden dis skr hen ver TA DT (OM NRER biebr t 75 PM SedeD re bre ber br mand ik ry rdr bror CL ni rn indl H% BUDSHER NREN g É Nnvrst Mr bedet > Ms kerken Sie renee ALDE phe. KDE RLEN ro=bzoin 63050 ae ter rd dreves ener bereg spre sete SEAN oe emne KAAOKKASNE SAMI i & AAL av i Rk g En be 7 — Uj Å "g i "sure [| Å ' rå MAL | ø i N N [ n D U — I år i ' i — É i k É pak d å i Ace i - i sm e Jordfundne og nulevende Rovdyr (Carnivora) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. ” Med: Udsigt over Rovdyrenes indbyrdes Slægtskab. Af Herluf Winge. Aftryk af 4«E Museo Lundii», en Samling af Afhandlinger om de i Brasiliens Kuoglehulor af Professor Dr. P. W. Lund udgravede Dyre- og Menneskeknogler. Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet ved Professor Dr. C. F. Lutken. Med 8 Tavler i Lystryk. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). Trykt 1895. i pr é — Jordfundne og nulevende Rovdyr (Carnivora) ker 2 vi så » fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Rovdyrenes indbyrdes Slægtskab. Af Herluf Winge. Fy Egnen om Lagoa Santa i Minas Geraes, Brasilien, haves i Kjøbenhavns zoologiske Museum følgende Rovdyr, jordfundne og nulevende, de jordfundne hørende til Lund's Samling af Knogler fra Huler, de nulevende hjembragte af Lund og Reinhardt, enkelte ogsaa af Warming:!) Jordfundne. Nulevende. I. 1. Felis tigrina Erxl. 1. Felis tigrina. 2. 2. Felis macrura Wied. 2. Felis macrura. 3. 3 Felis eira Desm. 3. Felis eira (& jaguarundi). 404 Felis pardalis L. +. Felis pardalis. 5. 5. Felis concolor L. 5. Felis concolor. 6. 6. Felis onca L. 6. Felis onca. 7... 7. Machærodus neogæus Lund. 8. 8. Canis azaræ Wied. J.. 9. Canis velulus Lund. a Canis vetulus. 10. 10. Canis cancrivorus Desm. 8. Canis cancrivorus. II. 11. Canis jubatus Desm. 9. Canis jubatus. 12. 12. Canis troglodytes Lund. 153. 13. Icticyon pacivorus Lund. l4. 14. Ieticyon venaticus Lund. 10. Icticyon venaticus. 15. 15. Ursus brasiliensis Lund. 16. 16. Ursus bonariensis Gerv. IE NSar: Nasug nasica L. 11. Nasua nasica. 18. 18. Procyon ursinus Lund. [EN 12. Procyon cancrivorus Cuv. 20: 1419. "Galictis: barbara L. 13. Galictis barbara. 21. 20. Galictis intermedia Lund. 14. Galictis intermedia. ") Anmærkningerne findes sidst i Afhandlingen. E Museo Lundii. 2. IV. 1 Jordfundne. Nulevende. 99, 21. Galictis vittata Schreb. 15. Galictis vittata. 93. 22. Thiosmus suffocans Ill. 16. Thiosmus suffocans. 24. 238. Lutra platensis Waterh. 11. Lutra plalensis. Pl) 18. Lutra brasiliensis Zimm. I Jordlagene i de enkelte Huler er der fundet: Canis azaræ. Procyon ursinus. Felis macrura. Felis pardalis. Felis onca. Machærodus neogæus. Thiosmus suffocans. Felis pardalis. Nasua nasica. Canis troglodytes. Icticyon pacivorus Felis concolor ?- Felis onca. Machærodus neogæus. Felis tigrina. Felis tigrina. Felis macrura. Lapa de Anna Felicia. Lapa de Babida. Lapa do Bahu. Canis troglodytes. Icticyon venaticus. Ursus brasiliensis ? Nasua nasica. Lapa do Caixåo. Lapa do GCapåo Secco. Thiosmus suffocans. Lapa do Cavallo. Lapa da Cerca Grande. Lapa dos Coxos. Lapa da Escrivania Nr. 1. Canis troglodytes. Lapa da Escrivania Nr. 3. Lapa da Escrivania Nr. 5. Felis eira. Felis pardalis. Felis onca. Machærodus neogæus. Canis azaræ. Canis vetulus. Canis cancrivorus. Canis jubatus. Canis troglodytes. Felis macrura. É Felis pardalis. Felis onca. Canis vetulus” Canis cancrivorus. Canis troglodytes. Nasua nasica. Felis pardalis. Felis concolor. Felis onca. Canis vetulus. Canis jubatus. Felis tigrina. Machærodus neogæus. Felis pardalis. Felis macrura. Machærodus neogæus. Canis troglodytes. Canis troglodytes. Icticyon venaticus. Ursus brasiliensis. Nasua nasica. Galictis barbara. Galictis intermedia. Thiosmus suffocans. Lapa da Escrivania Nr. 8. Lapa da Escrivania Nr. (1. Icticyon venalicus. Galictis barbara. 'Thiosmus suffocans. Lutra platensis. En Salpeterhule ved Escrivania. Lapa da Lagoa do Su midouro. Canis troglodytes. Ursus brasiliensis. Galictis vittata. Lutra platensis. Lapa do Marinho, Nr. 2. Icticyon venaticus. Lapa da Oncga. Lapa dos Lapa de Ossinhos. Periperi. Icticyon venaticus. Ursus brasiliensis. Galictis intermedia. Lapa dos Porcos. (E: Lapa da Serra das Abelhas. Felis tigrina. Galictis vittata. Lapa da Serra da Anta. Felis concolor. Nasua nasica. Felis onca. Lapa dos Tatus. Felis macrura. Nasua nasica. Felis onca. Thiosmus suffocans. Canis troglodytes. Lutra platensis. Icticyon venaticus. Lapa Vermelha. Felis pardalis. Canis troglodytes. Felis concolor. Icticyon venaticus. Machærodus neogæus. Galictis intermedia. Forskjellige Huler. Machærodus neogæus. Galictis intermedia. Ursus bonariensis. Galictis vittata. Nasua nasica. Thiosmus suffocans. Blandt de jordfundne Rovdyr fra Lagoa Santa er der syv Arter, der ikke ogsaa findes i Listen over de nulevende fra samme Sted: A/achærodus neogæus, Canis azaræ, C. troglodytes, Icticyon pacivorus, Ursus brasiltensis, U. bonariensis og Procyon ursinus. Machærodus neogæus er en af de højest udviklede og største af Slægtens Arter, vist ogsaa en af de yngste og senest uddøde, egen for Syd-Amerika. Slægten havde, inden den døde ud, naaet at brede sig baade over den gamle Verden og Amerika. De to indbyrdes nærstaaende Arter Ursus brasiliensis og U. bonariensis ere i nogle Retninger mere oprindelige end andre Ursus-Arter; de danne tilsammen indenfor Slægten en lille Afdeling, der kun kjendes som uddød og endnu kun er funden i Syd-Amerika og Kalifornien ?), Icttcyon pacivorus er en uddød Art, der slutter sig nær til sin nulevende Slægtning I. venaticus, men er mere oprindelig; den ser i det væsenlige ud som Stamform for 7. venaticus. Canis troglodytes ev ogsaa en uddød Art. Den er tillempet paa ganske lignende Maade som den gamle Verdens C'. alpinus; men forskjelligt tyder paa, at den dog ikke er en Slægtning af C. alptnus, men at den har sin Oprindelse fra sydamerikanske mere sæd- vanlig formede Hunde. Procyon ursinus ev uddød. Den er vel større end Slægtens nulevende Arter, men har dog tildels været mere oprindelig. At Canis azaræ mangler i Listen over de nulevende Arter fra Lagoa Santa skyldes maaske, at den tilfældig har undgaaet Opmærksomheden; almindelig i Egnen kan den dog neppe være nutildags; men den findes i nærliggende Egne og er vidt udbredt i Syd-Amerika. Blandt de nulevende Arter er der kun to, der ikke ogsaa ere jordfundne: Procyon cancrivorus og Lutra brasiltensis. Man tør dog vel neppe derfor tro, at de to Arter ere sent indvandrede ved Lagoa Santa. 1. Felis tigrina Erxl. (PL 1, fig. 1, 2.) Nulevende ved Lagoa Santa (bjembragt er 4 Skeletter, 8 Skind og 3 Hovedskaller). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 3 og Nr. 5, do Marinho Nr. 2 og da Serra das Abelhas ; talrigst ere Knoglerne i Lapa da Escrivania Nr, 5, hvor der er fundet Dele af flere Skeletter; Over- og Underkjæber og de fleste af de større Lemmeknogler ere fundne. Mange af de jordfundne Knogler, der her ere henførte til F. tigrima, stemme nøje med de tilsvarende Knogler af Dyr fra Nutiden; kun nogle af Lemmeknoglerne ere lidt mindre og tillige lidt sværere end hos Nutidens Dyr, men ere dog neppe af en anden Art. Alle Skindene fra Lagoa Santa ere påa Oversiden gullige, Hoved, Hals og Ryggens Midte tegnede med mørke Længdestriber, Ryggen ellers og Siderne tegnede med mørke Ringpletter og mindre Prikker, Halen med mørke Ringe; men i Enkelthederne ere Skindene ellers meget forskjellige. Grundfarven er mere eller mindre brunlig eller graalig; Længde- striberne paa Hoved og Hals ere flere eller færre, smallere eller bredere, mere sammen- hængende eller tildels opløste i Pletter; Ringpletterne påa Ryg og Sider ere større eller mindre, mere eller mindre kredsformede, undertiden ikke helt lukkede; Halens Ringe ere flere eller færre, smallere eller bredere, fuldstændige eller tildels opløste i Pletter, adskilte eller tildels sammenflydende indbyrdes; o. s. v. p2 er undertiden anselig, undertiden meget lille; kun paa to af syv Hovedskaller findes den paa begge Sider; hos tre mangler den paa venstre Side, hos to paa begge Sider; som oftest, hvor den mangler, er der ikke Spor af, at den har været tilstede. mi har hos nogle meget tydelige Levninger af «Hælen», hos andre såa godt som ingen. Næsebenet naar hos nogle ikke nær såa langt tilbage som Overkjæbebenet, hos andre fuldt saa langt; dets forreste Rand er meget forskjellig formet, hos nogle kun ganske svagt indbuet, hos andre stærkt s-formet bugtet; undertiden ere højre og venstre Næseben i den Henseende forskjellige. Ære. postorbitales fra Pandeben og Kindben ere meget vexlende i Længde; hos nogle ere de nær ved at mødes, hos andre ere de vidt skilte. Bulla er kortere eller længere, Forskjellen dog ikke stor. — Paa de tre mindste af syv Hoved- skaler (vist tre Hunner) ere Tindingkammene indbyrdes vidt skilte; hos de tre største danne de bagtil en kort Crista sagittalis; hos én ere de nær ved at støde sammen. Følgende Maal”) til Oplysning om Forskjel indenfor Arten og til Sammenligning med de andre Katte: Lagoa Santa. Brasilien. Syd-Brasil. SS — i; 52 3. æg 5. 6 TE Escriv. 5. Abelhas. rad erd ale ad: 2ad. jun. 9?ad. 9? URE 1 UNS 7—5 Kængdenta AE SES SEJER 10'/3 mm. 10 10 10 10 9 10/2 98745510: Længden af MEE ÅER 8 82 73/4 7 |» 72/3 TI» 73/, TI: Hovedskallens Længde ... 86/2 856 82 81 T7"|» 79 Længden af Bastoccipitale og bageste Kilebenskrop i Midten ses Es OS 33/3 31/3 28 29 32: Hjernekassens Brede .... 39!/2 40!/» 39!/» 39 40 10 117/3. Breden over Kindbuerne .. 58 53 54 54 52 58. Øjchulens lodrette Tværmaal 1927; 20?/3… 20 20 20 20 20?/3 Underkjæbens Længde . . . . 57'/2 56/2. 54 53 517/» bi 58: Ål ek 4. Escriv. 5... Marinho. SKULLE DIS se re SE sees 65 59 55. ELSE Overs ss rer 93/3. 909 80/2 80/2. CEN ET RES ER 80 78 67 73/2; 68. Metacarp INTENS 30/3 30 27"[». BÆKKEN SEES REDEN SED MGE: Ljaarben teske Fr Ladere 7s 109 105 93. NSSS DD met DLG 108 105 93. WET COL AES SLNN TS ER Rees NGRTe 46'/,… 46 (Al 2... Felis macrura Wied. (PI. 1, fig. 3, 4.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 2 Skeletter og 4 Skind). Jordfunden i Lapa do Bahu (en øvre Hjørnetand), da Escrivania Nr. 5 (flere Lemmeknogler), då Eseri- vania Nr. 8 (to højre Overarme og en venstre), de Periperi (en Radius) og dos Tatus (en Underkjæbe). Lagoa-Santa-Skindene af /, macrura ere i Farve ret tydelig forskjellige fra Skindene af P tigrina fra samme Sted; Grundfarven er lysere, mere rent gullig, ikke graalig, og Kroppens Pletter, baade Ringpletter og andre, ere oftest færre, men større, og mere lång- strakte. Halen er ogsaa længere. Mellem de mest udprægede af begge Arter er Forskjellen meget iøjnefaldende; men neppe to Skind af nogen af Arterne ere ens i Tegning. — El af Skindene af F. macrura udmærker sig ved at have flere og mindre Pletter end de andre, og Pletterne paa Ryg og Sider ere for en stor Del flydte sammen til Længdestriber. I det tilhørende Skelet (2.) er der intet særlig ejendommeligt. ” p? er meget vexlende i Størrelse; paa en af HMovedskallerne er den meget lille og vidt skilt fra Hjørnetand og fra p3; paa en anden er den derimod større end sædvanlig, næsten fyldende Rummet mellem Hjørnetanden og p 3. I Hovedskallen findes ganske lignende Forskjelligheder som hos F, tigrina. Bulla er større end hos F. tigrina, men ikke lidt vexlende i Størrelse og Form. Følgende Maal af /”, macrura og af 1", catus fera & domestica til Sammenligning indbyrdes og med de andre Arter: Felis macrwra. F. catus domest. Lagoa Santa. Brasilien. St. Catharina. Brasilien. am i gå DE Å. De 1 g ad. 2 ad. jun. gad. å ad. då ad Længden at pA SS SENSE 11/3. 103/4 121/4 12"/4 11/2 10. Bængdenn at Tee eu re 8, 81/2 83/4 8!"s 81/2 S!/». Hovedskallens Længde 88 S17/, 80 94/2 96 9215. Længden af Baszoccipitale og bageste Kilebenskrop . . 30'/, 29 27 33 34 /» 3220 Hjernekassens Brede. .... AT 45"/> 452/3 16 45!» 43!/» Breden over Kindbuerne .. 65 60 5 67 65/2 73 Øjehulens lodrette Tværmaal 24 241|% 23 25?/3 25/2 24. Underkjæbens Længde. ... 59 54 52 64/2 Gå 68. F. catus, arm mm 7, macrura. domest. fera. EN I &: v. PR SKU der Ideer 64 58 120786; Ore ea niger 95772. 91!/2 VOL TATE See IEEE ÆRE 80 80 96113 EEC ARD SHIT ERE 31 28 34 309: Bækken, 41 st rr sen 7 77 85 96; ANNE SEER RR 110 110 1165136: TU ENKER ENES SES ER 142 109 28 Metatarss inuit. ps 42 40 54 57/2. Skind af /. macrura kunne minde saa meget om FX. tigrina, at der har været tvivlet om de to Arters Selvstændighed. I Virkeligheden ere F. macrura og F. tigrina to af de mest forskjellige af de sydamerikanske Katte; i Form af Hovedskal og i Lemmernes Længdeforhold ere de saa indbyrdes afvigende, at de ogsåa i Ydre, som levende, maa være meget forskjellige. Blandt Feliderne fra Lagoa Santa er f". macrura den, der i Hovedskallens Form er den mindst oprindelige. Hjernekassen har ikke den forholdsvis langstrakte smalle Form som hos de andre, der i den Ting minde mere om lavere Rovdyr; den er mere hvælvet 10 og udvidet til Siderne, men til Gjengjeld noget kortere. Hjernekassens Udvidelse til Siden har medført en lille Forskydning af Øjehulen, der er kommen til åt vende mere fremefter. Øjehulen er usædvanlig stor. I alle disse Henseender minder /. macrura om F. catus og dens nære Slægtninge Lossene, F. lynæ etc.; men utvivlsomt er det en Lighed, der ikke er Følge af særligt Slægtskab. — F. tigrina stemmer derimod i Iljernekassens og Øjehulens Form med de andre Arter fra Lagoa Santa, især med de mindre som F, pardalis og F. eira; med F. era, der har en lignende Størrelse, stemmer den såa nøje, endogsaa i Snudens noget ejendommelige sammentrykte Form, at det vilde være næsten umuligt at skjelne de to Arters Hovedskaller, hvis der ikke i Tænderne var en Forskjel; den øvre Rovtand er hos F. tigrina formet som sædvanlig hos Katte; hos F'. eéwra, der i det hele har noget sværere Kindtænder, er Hælen stærkt indskrænket. I Lemmernes Form er /. macrura derimod tilsyneladende lidt mere oprindelig end F. ugrma. Den har forholdsvis korte Lemmer med lignende Længdeforhold som hos de fleste Katte, dog med temmelig langt Underben, men med kort Mellemfod, i den Henseende en Modsætning til Lossene. — 7”. tigrina har faaet lidt længere spinklere Lemmer, især en lang og sammentrykt Mellemfod; selv om Lemmeknoglerne i Længdemaal ere ens hos de to Arter, ere de dog spinklest hos F. tigrina. | Lemmernes Spinkelhed er den netop ogsaa en Modsætning til den mere kortlemmede Væsel-lignende F, eira. 3.. Felis eira Desm. (& jaguarundi). (PI. I, fig. 5, 63) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 Skeletter og 6 Skind). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (en Clna, uden nedre Ende, saa kort og svær, at den neppe kan være af nogen anden Årt). De hjembragte Skind ere meget forskjellige i Farve; tre af dem ere, sete i Afstand, helt olivenbrune (som Typen for «FF. Jaguarundz»), to ere næsten rent askegraa, det ene noget lysere end det andet, et er lyst og rent kastaniebrunt (som Typen for 7. ewra). Skindenes Farve afhænger af Dækhaarenes. Som oftest ere Dækhaarene næsten sorte, eller brunlige, med lyse Ringe, flere eller færre, bredere eller smallere; de lyse Ringes Farve er enten gullig, hvidlig eller rødbrun. Paa de olivenbrune Skind ere Dækhaarene sortagtige med anselige gullige Ringe; paa de askegraa ere de sorte med brede hvide Ringe; paa det kastaniebrune Skind ere mange især af Oversidens Dækhaar sortagtige eller brunlige med rødbrune Ringe, men mange andre af Dækhaarene ere ensfarvet rød- brune, idet Grundfarven og Ringenes Farve ere blevne ens. — Blandt Museets Skind af samme Art fra andre Egne findes et, fra Såo Paulo, der næsten er helt sort, idet Dæk- haarene ere sorte med faa og smaa gullige Ringe; et andet, fra Bahia, er i Farve en Mellemting mellem de olivenbrune og de rent kastaniebrune. p2 er oftest veludviklet; men hos én (1.) er den i højre Kjæbe ganske lille og pla mangler i venstre. Hælen paa p4 er altid meget lille, dog oftest tydelig afsat og bærende en ganske lille Spids; hos én (5.) mangler den næsten helt og bærer ingen Spids. Paa mi er der i det højeste yderst svage Spor af «Hæl», oftest intet. Gruben i Panden bag Næsebenene er oftest dybere end hos de fleste andre Katte, men kan ogsaa være utydelig. I Udstrækningen af Næsebenene bagtil, i Formen af deres Forrand, i Længden af Pre. postorbitales, i Størrelsen af Bulla er der lignende Forskjellig- heder som hos F. tigrina. Hos alle 7 undersøgte Hovedskaller (hvoraf de 5 fra Lagoa Santa) findes en lille Crista sagittalis. Maal af Skeletter af Artens forskjellige Former: Lagoa Santa. St. Catharina. Bahia. EGP F. jaguarundz. F.. eira F. jag. F. ewa Er NE eN nærmest. 1: 2: 3. 4. d. 6. 7: ad ads ads ad å jun. ad. å jun. olivenbrune og graa. kastaniebr. sort. oliven-kastaniebr. Brænder af SE SS 12 ERE JE 11773 12/4 12: Længden af TELE ES ELINE 99 82/; 81/3 92/3 83/4. Hovedskallens Længde. .... 95 95 921/, 87 91 92 90. Længden af Basioccipitale og bageste Kilebenskrop . ... 36 32 35'/2 352/3 33: Hjernekassens Brede...... A4"|3 43 (il 42"|3 14 "| Al Breden over Kindbuerne ... 62 60 57/3 57/3 56/3 60 >7![2 Øjehulens lodrette Tværmaal . . 20!/> 20/3 20 197/2 19/2 20?[3 20. Underkjæbens Længde..... 62 60/2 61 57/3 58 60 58/2. lg 2 3: 4. 5 Skaldede 70 2 69/2 68!/2 Orna SE SEES 9%4'I2 99 92 omk Ba dtas FERIE ER R 79 85 79 79 79/2. Metacarp MISSER SEES 36/2 36/3 35 34 35; Bækken ASSER 93!/2 95 88. Faa Bernd URAS SÆLEN TA Te TES SETS PER ETAG 1137/2. TOERNE SETE GR RE ER Serre 1123/5581 17 1127107 lg Te barns UV ESS R 51 52 49 AT 48, 4... Felis pardalis L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 Skeletter, 7 Skind og 2 Hovedskaller). Jordfunden i Lapa do Bahu (et næsten fuldstændigt Skelet, do Capåo Secco (en dp3), da Bscrivania Nr. 5 (nogle Kjæber, Hvirvler og Lemmeknogler af mindst to), da Escrivania Nr. 11 (Kjæber og nogle andre Knogler af mindst to), da Lagoa do Sumidouro (Kjæber og Lemmeknogler af mindst to), dos Ossinhos (en øvre Hjørnetand) og i Lapa Vermelha (en Overarm). E Museo Lundii. 2. IV. 2 Af de hjembragte Skind have nogle hvidlig, andre gullig Grundfarve; de mørke Tegninger og Pletternes Størrelse og Form ere yderst forskjellige. I Hovedskallerne findes ganske lignende Forskjelligheder som hos de andre Katte. Til Oplysning om Størrelse-Forskjel følgende Maal af en lille Han og en stor Hun (Kjønnet efter Lund's Opgivelse), begge fra Lagoa Santa, og af hulefundne Skeletter: i: då Bahu. Escr. 5. Eser. 11. Sumid. å ad. vet. vet. Er Længden af På ...22002 … 14"/2 17 17 17/4 15. Længden af mi se Er: 11 1217571551712/5 13/4 12 127/4; 122/3. Hovedskalllens Længde .... 115 127 Længden af Bastoccipitale og bageste Kilebenskrop .... 40 41'/2. Hjernekassens Brede...-.. 51 52 52: Breden over Kindbuerne ... 82/7 88/2. Øjehulens lodrette Tvyærmaal. . 27 29 28. Underkjæbens Længde... ...- 79 90 85. 1. 2? Bahu. Escr.5. Escr. 11. Sumid. Skulderblad reen 87 97 104. OFTE SENERE SES 124 131 137 143 130 154. Rd SENER BER 108 114 125 132. Metacarp lle Rene LA 42 46. Bækken ESSEN BR nfl Ira ar ener RER ERE 145. 153. HADE ERNE UNE RESET: 136 144 159. Metatars: LV SEE 55 557/2 59/2 5... Felis concolor L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er Dele af 1 Skelet). Jordfunden i Lapa da Lagoa do Sumidouro (3 Hjørnetænder og en p4), da Serra da Anta (en Underkjæbe), i Lapa Vermelha (en Underkjæbe), vist ogsaa i Lapa dos Coxos (et Idje Mellemhaandsben, der dog er noget længere og spinklere end hos det Skelet fra Nutiden, hvormed det har været sammenholdt). 6. Felis onca L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 1 Skelet). Jordfunden i Lapa do Bahu (Hjørnetænder, Astragalus, Metalars. W og Taaled), da Escrivania Nr. 1 (Hjørnetand og P 4), da Escrivania Nr. 5 (en stor Mængde Knogler af mindst 7 Skeletter), da Escrivania Nr. I1 (Stykke af et Laarben), da Lagoa do Sumidouro (en mi og adskillige Lemmeknogler), da Serra da Anta (en p 4) og dos Tatus (adskillige Knogler af mindst to Skeletter). Kun nogle faa af de jordfundne Knogler (nogle af dem fra Lapa do Bahu og da Escrivania Nr. 5) ere af Dyr, der omtrent have været paa Størrelse med sædvanlige Nutids-Jaguarer; de 13 fleste ere af Dyr, der have været langt større, omtrent som F, tigris; Forskjel i Tændernes Størrelse er der næsten ikke; det er i Knoglernes Størrelse, at Forskjellen er paafaldende. Der kan dog endnu i Nutiden findes Jaguarer, der fuldt ud kunne maale sig med de store jordfundne; i Kjøbenhavns zoologiske Museum findes en Hovedskal af en F.onca, fra Vene- zuela, der i Størrelse, ogsaa i Tænderne, ikke staar tilbage for mangen Ø. tægris; en lignende Hovedskal findes i Museet i Buenos Aires ?). Følgende Maal til Sammenligning: Længden af Længden af Weels Hovedskallens Længde Breden over Kindbuerne Øjehulens lodrette Tværmaal . . Underkjæbens Længde Længden af Længden af Skulderblade TS RØRER (ONS an SEE ENS REISE SNE Ea RIS ERR ET EAR reg vil Error my sl UV SE SKS ARE ENE Bækken SES ER ES Eyg Banen SEES JE az IBNE KE NERE GØNGE BENENE NSA sl etatars ALVIN SEE Te på På mi Lagoa Santa. gad. 174 2172 181 68/2 210 250 213 78 Lagoa Santa. Surinam. Guiana. Venezuela. ——— ———— d ad. å ad. jun: ad.jun. ad. ad. SER: a 28'/3 31 26431. SN 20 20 232020! /5 23 SENE Sa 202 omtr, 218 212275: SUSER re, 160 162 166 214. 46!/» 13 16 HA NOT. Ses EEK: 154 167 boet Escrivania 5. en 30/4 S 323/4.; 333 |a 295 30; c ØS KÆR 2 3-22] Surinam. Gad. jun. 150. 200 176 63/2 180. 224 191 74 Machærodus neogæus. Tatus. Sumid. Serra da Anta. 28 28; 33/3. 3 24 PAN Escrivania Nr. 5. ES (ESS 288 (ad. jun.) 215 (ad. jun.); 218 (ad.); 227 (ad.); 241 (ad.). 82; 83712; 89. 277 (jun.);. 291. (ad.); 322 (ad.). 250 (ad.); 275. (ad. jun.). 83/2; 921[2; 102: Si Sumid. Tatus. 282 (ad.). Jordfunden i Lapa do Bahu (nogle Tænder, Hvirvler og Lemmeknogler af mindst I voxen og I Unge, med dy» 3), da Escrivania Nr. 1 (Kjæber, Hvirvler og Lemmeknogler af mindst 4 2) i Skeletter), da Escrivania Nr. 5 (Kjæber, Hvirvler og Lemmeknogler af mindst Skeletter, blandt andet ogsaa de fleste Knogler af Haand og Fod), da Ongca (en Fortand, en Underkjæbe, Overarm og 7%bia), de Periperi (nogle Tænder og Knogler af Haand og Fod), i Lapa Vermelha (Tænder og Lemmeknogler af mindst 3 Skeletter) og i en unævnt Hule (en 7%bza). I Kjøbenhavn gjemmes ogsaa talrige Levninger af M. neogæus fra Plata-Landene, 9% 14 deriblandt fire næsten fuldstændige Hovedskaller. Mellem Knoglerne fra Lagoa Santa og Knoglerne fra Plåata-Landene findes ingen nævneværdig Forskjel. (=] ad D 8... Canis azaræ Wied. Kun jordfunden ved Lagoa Santa. Fra Lapa de Anna Felicia haves en enkelt Underkjæbegren, fra Lapa da Escrivania Nr. 5 en stor Mængde Kuogler af alle Skelettets Dele, blandt andet 36 højre og 34 venstre Underkjæbegrene af voxne, foruden adskillige Kjæber af Unger. De jordfundne Knogler stemme for Størstedelen nøje med Knogler af Nutidens Canis azaræ forma typica (to Skeletter haves til Sammenligning, det ene fra Argentina); Lemmeknoglerne er undertiden ikke lette at skjelne fra Knogler af C. cancrwvorus ; det samme gjelder Overkjæber; løst fundne Tænder af de Wo Arter ere saa godt som ubestemmelige. Hundenes indbyrdes Slægtskabsforhold vil vist altid for en stor Del vedblive at være ukjendt. Forskjellen mellem de mange Arter, der kjendes, baade uddøde og nulevende, er oftest meget ringe; lidt mere eller lidt mindre Uddannelse som Kjød- eller som Alt- Æder, lidt mere eller lidt mindre Uddannelse som Løber, lidt bedre eller lidt svagere Hørelse, lidt mere eller lidt mindre Opsvulmning af Swnus frontales og lignende Smaa- forskjelligheder er det som oftest, der udmærke dem. Tillempningerne i særlige Retninger ere oftest saa smaa, at der ikke kan være nogen Umulighed for Tilbagevenden; en Art, der ikke udmærker sig ved nogen særlig Uddannelse som Løber, kan utvivlsomt mangen en Gang stamme fra en god Løber, lige saa vel som det modsatte kan være "Tilfældet ; 0.S.V. ÅL Egenskaber, der tilsyneladende ere oprindelige, maaske ikke ere det, er en Sag, der især gjør det vanskeligt at udrede Slægtskabsforholdet. Tillempninger i lignende lietning ere desuden ofte fremkomne uafhængig indbyrdes. Det ser ud, som om en ligelig uddannet Hunde-Type i lange Tider har levet udbredt over Jorden og til forskjellig Tid og påa forskjelligt Sted har udformet sig i en kreds nærstaaende mere særlig tillempede Arter. Der er Grund til at tro, at de sydamerikanske Hunde, i hvert Fald Arterne fra Lagoa Santa, tilsammen ere en saadan Kreds af nærstaaende Slægtninge; hvor forskjellig de end ere tillempede, og hvor meget de end i Tillempningerne kunne minde om Hunde fra andre Verdensdele, er der dog noget, der tyder paa, at de høre sammen. — Allerede i Ydre, i deres «sølvgraa» Dragt med mørk Tegning paa Halen og med mørk Hage, kunne tre af de. nulevende Arter fra Lagoa Santa, Canis azaræ, OC. vetulus og C. cancrivorus, være saa ens, at det kan være vanskeligt at skjelne dem; den mørke Hage gjenfindes hos C.jubatus og hos Jeticyon venaticus; det er en Egenhed, der ellers er sjelden blandt Hunde og maaske ellers kun findes hos en Slægtning af Sydamerikanerne, C., virginzanus?). — At have stærke Halshvirvler er en Egenskab, der er fælles for alle Hunde; Halsens Styrke er maaske en Følge af Hundenes Vane at dræbe de mindre Hvirveldyr, de fange, ved at tage dem i Gabet og ruske dem ved hurtig at dreje Hovedet til Siderne, indtil Byttet faar Hvirvelraden brækket. Hos de nulevende Hunde fra Lagoa Santa er Halshvirvlernes Styrke ganske usædvanlig, endogsaa hos den ellers spinkle OC. vetulus; den store C. jubatus er den, der har den svageste Hals. — De uddøde Arter, C. troglodytes og Icticyon pacivorus, slutte sig saa nøje til de nulevende, at der ikke kan tvivles om deres Slægtskab. Blandt Hundene fra Lagoa Santa er Canis azaræ i de fleste Henseender den oprindeligste; det er den, der er mindst uddannet i nogen enkelt Retning, og den, der slutter sig nærmest til Hunde fra Nord-Amerika og fra den gamle Verden. Den staar meget nær ved C.-aureus-Typen, der er Stamform for mange af den gamle Verdens og Nord-Amerikas Hunde; men den synes dog at være noget oprindeligere end selve C. aureus i at have noget svagere Rovtænder; den slutter sig deri nærmere til C. adustus; den har ogsaa noget svagere Radius; kun i Halshvirvlernes udsædvanlige Styrke er den mindre oprindelig end C. aureus. Fra en Hund, der i alt væsenligt har været som C., azaræ, maa de andre Lagoa- Santa-Hunde have deres Udspring. Canis vetulus har faaet lidt sværere Knudetænder, som den maa bruge til haardt Arbejde; i forholdsvis ung Alder slides de ganske flade; Rovtænderne, især de øvre, ere derimod blevne paafaldende smaa; og dens Tandrader have faaet en egen udbuet Form, særlig iøjnefaldende for Underkjæbens Vedkommende. Som Løber er den uddannet videre end C. azaræ; dens Lemmer, især Mellemhaand og Mellemfod, ere blevne betydelig længere ; den minder deri om C. vulpes og dens Slægtninge. Canis cancrivorus er især udmærket fra C, azaræ ved, at dens Underkjæbes nedre Rand er udvidet nedefter paa det Sted, hvor 4. digaster fæster sig, foran Pre. angularis. LDigaster plejer hos Rovdyrene at være stærk og har Tilbøjelighed til med sit Fæste at bringe Underkjæben til at udvide sig; det sker hos Rovdyr af forskjellige Afdelinger, meget iøjnefaldende hos mange Sæler blandt andre; indenfor Hundenes Gruppe findes det foruden hos C. cancrivorus ikke alene hos nogle andre sydamerikanske Hunde og hos den mellem- og nordamerikanske (/. virginianus, der vist alle ere nære Slægtninge af C. cancrtvorus, men ogsaa hos den asialiske OC. procynoides og hos den afrikanske Otocyon megalotis, der begge ere saa ejendommelige og enestaaende, at deres Slægtskabsforhold til de andre Hunde er tvivlsomt; C. procynoides, en lavbenet Hund med svag Radius, er især udmærket ved de lo forreste øvre Fortænders kammede Form, der er fremkommen ved, at de tre Flige, hvori Kronen er delt, ere blevne næsten ens i Størrelse, medens den midterste plejer at værre størst; Otocyon, en usædvanlig højbenet, spinkel Hund, afviger især ved de tilsyneladende oprindelig formede Kindtænder; C, procynoides slutter sig maaske nærmest til C.-aureus-Typen, Otocyon maaske nærmest til C.-vulpes-Typen. — C. cancrivorus er mere lavbenet end C. azaræ; men at den ogsaa deri snarest er mindre oprindelig, vist 16 (Canis azaræ.) stammende fra en mere højbenet Hund, kan skjønnes af, at dens Radius dog er lidt mindre oprindelig formet, foroven mere udbredt. Canis jubatus afviger ogsaa paa sin egen Maade fra C. azaræ. Dens største Ejen- dommelighed er dens usædvanlig stærke Uddannelse som Løber; dens Lemmer have faaet en usædvanlig Længde; dens lange Mellemhaandsben ere foroven fast sammensluttede og have mistet en Del af deres indbyrdes Ledflader, Mellemfodsbenene ligeledes. I sin betydelige Størrelse er den ogsaa mindre oprindelig. Canis troglodytes er en stor, sværtbygget, kortlemmet Hund, der i Legemsform vist nærmest har mindet om C. cancrivorus. Ogsaa dens Underkjæbe er udvidet paa lignende Maade som hos C. cancriwvorus, der maaske er dens nærmeste kjendte Slægtning. Dens Tandsæt er stærkt tillempet til Kjød-Æden, paa en Maade, der minder noget om C'. aureus, C. latrans og C. lupus, endnu mere om Lycaon, men mest om C. alpinus og dens Slægtninge. De skjærende Kamme paa på ere blevne høje og svære, Hælen derimod betydelig ind- skrænket; paa mi ere ligeledes de skjærende Kamme voxede stærkt, de to bageste Spidser og især den mellemste indre derimod ere vantrevne; paa m1 ere de to ydre Spidser voxede og blevne mere kamformet sammentrykte end hos C. azaræ 0.s.v., men Hælen er ind- skrænket, dens ellers store O/ngulum er næsten helt forsvunden; de andre Bagkindtænder ere alle tilstede, som sædvanlig, men smaa. Formen af på og af » 1 minder saa stærkt om C. alptnus, at man kunde fristes til at regne C. troglodytes og C. alpinus for nære Slægtninge; men Underkjæben hos C., alpinus har den sædvanlige Form. Icticyon pacivorus er ligeledes i Underkjæbens Form, vist ogsaa i Lemmernes Korthed, omtrent som C', cancrivorus, der maaske er dens nærmeste kjendte lavere Slægt- ning”). Ligesom CO. troglodytes er den uddannet som Kjød-Æder, men paa anden Maade. De smalformede Forkindtænder ere blevne sværere, mere tætstillede end hos C. azaræ, C. cancrivorus 0. s. v.; på og m1 ere ikke blevne særlig store, men de Dele af Kronerne, der ikke ere skjærende, ere vantrevne; m 1 er vantreven, men den samme Form som hos C. azare 0.s.v. kan dog endnu spores, Cængulum er endnu tilstede; m 2 er vantreven ; m3 er forsvunden. Nakken er omformet noget paa lignende Maade som hos 7. venaticus. Icticyon venaticus er gaaet et Skridt videre i samme Retning som /. pacivorus. Lemmerne, især Baglemmerne, ere meget korte; men der er i deres Bygning ellers ikke noget, der tyder paa Oprindelighed; det ser ud, som om den var noget afvant med at løbe, men havde øvet sig mere i at grave. mil er endnu mere vantreven, uden Cingulum ; m2 mangler oftest. Halsens Styrke er bleven ganske usædvanlig; Halshvirvlerne ere blevne endnu større end ellers og endnu mere tæt sammenstødende indbyrdes med deres Ud- væxter; Ære. jugularis er ogsaa voxet ved Halsmusklernes Paavirkning og er bleven stærk og rettet tilbage; Nakke-Ledknuderne ere blevne store og udstaaende. kg Forholdet mellem Hundene fra Lagoa Santa er nærmest følgende: [) m 1 veludviklet. Canis. A) på, m1 og m1 forholdsvis svage. 1) Mellemfodsbenenes Ledflader indbyrdes sædvanlige. a) Underkjæben formet som sædvanlig 1. p4 af sædvanlig Størrelse. Mellemfoden ikke særlig lang. "C. azaræ. 2, på stærkt indskrænket. Mellemfoden lang. C. vetulus. b) Underkjæben udvidet af Døægaster-Fæstet. C. cancrivorus. y 2) Mellemfodsbenenes Ledflader indbyrdes vanslægtede. C. jubatus. B) på, mi og mi med stærkt udviklede skjærende Kamme C. troglodytes. HE) m 1 vantrives. Teticyon. I. m 1 forholdsvis veludviklet, med Cøngulum. Hovedskallens Nakke ikke meget ejen- dommelig. T. pacivorus. 2. mi mere vantreven, uden Cingulwm. Hovedskallens Nakke med usædvanlig stærkt udstaaende Pre. Jugularis og Condylus. I. venatticus. Afstamningen vil nærmest kunne udtrykkes saaledes: I. venaticus. C. troglodytes. Icticyon pacivorus C. vetulus. C. cancrivorus. C. jubatus. SS Canis azaræ. (Meningen er ikke, at netop selve C. azaræ og C. cancrivorus ere Stamformer for andre Hunde, men kun, at de staa meget nær ved Former, der ere det.) I Ydre, i Form og Farve, har C. azaræ forma typica stor Lighed med en lille C. aureus, Den er noget mere lavbenet og har noget mindre Øre end C. vulpes. — En "arvelegning, der synes at være ret almindelig, og som findes hos et af Museets Skind, hvis Hjemsted er ukjendt, er følgende: Undersiden af Snudespidsen, Overlæbens Rand, Ørets Inderside, Struben, det meste af Kroppens Underside, Forsiden af Underben og Fod hvide eller hvidlige ; Hagen brunsort; en Plet påa Halens Overside over Violkirtlen sort, ligeledes det meste ellers af Halens Overside og Halespidsen; Ørets Bagside, Halsens Side bag Øret, Underarm og Haand og det meste af Foden wræverøde»; det meste af Dyrets 18 (Canis azareæ.) Overside ellers «sølvgraa», en Farve, der fremkommer ved Sammenstillingen af Dækhaarenes sorte og hvide Farver, men Bundhaarenes rødlige Farve skinner igjennem; især Ansigtet er rødligt, fordi Dækhaarenes sorte Spidser dér enten ere korte eller mangle, og hele Haaret er rødbrunt. Hvert af Ryggens Dækhaar er ved Grunden hvidligt, derefter brunsort, hvidt, paa et kort Stykke gulligt, og Spidsen er sort. Bundhaarene ere rødliggraa over det meste af Kroppen, kun mere hvidlige paa Kroppens Underside. — Men Farven kan vexle meget hos Dyr fra samme Egn; Farven skal kunne være såa mørk, at Dyret er næsten sort, eller saa rødlig, at Dyret ligner en almindelig C. vulpes 8). Af geografiske Afændringer af C, azaræ er «C. griseus» Burm. vist en af de ejen- dommeligste. Den udmærker sig især ved sin ringe Størrelse og ved at håve noget længere Lemmer; i Lemmernes Spinkelhed naar den dog ikke C., vetulus. I Tænder og Skelet afviger C. azaræ forma typica fra C. aureus (to Skeletter fra Calcutta ere især brugte til Sammenligning) i følgende: Tænder. Fortænderne ere lidt svagere. Baade øvre og nedre Hjørnetand ere lidt svagere, men til Gjengjeld lidt længere, mindende noget om C. vulpes. De smalformede Kindtænder ere lidt svagere og mindre tæt stillede. p4%4 er betydelig mindre. ml er noget mindre, de to ydre Spidser lavere. mi er mindre. — Ændringer i Tændernes Størrelse og Form findes i Mængde hos C. azaræ, som hos andre Hunde. p2? og p3 i Underkjæben, sikkert ogsaa p2 og p3 i Overkjæben, kunne have eller mangle en Spids påa Kronens Bagrand (en lignende Forskjel findes mellem de to Sjakaler fra Calcutta); paa på synes den altid at findes. Hælen påa p4 kan være mere eller mindre fremspringende. mi og m2 kunne være bredere eller smallere, 0. s.v. Den bageste Del af m2 kan være meget forskjellig, bredere eller smallere, med de to sædvanlige Spidser begge veludviklede eller med den indre af dem vantreven eller forsvunden. Hovedskallen fra Argentina har i højre Underkjæbe en veludviklet lidt skjævt siddende Tand mellem p 3 og p 4. Hovedskal. Ansigtet er lidt længere og smallere. Panden er fladere, mindre op- pustet af S?nus frontales, end den plejer at være hos C. aureus; det ene af Sjakal- Hovederne fra Galcutta er dog i den Henseende næsten ganske som C'. azaræ. Bulla er betydelig mindre oppustet end hos de to Sjakaler fra Calcutta, næsten ganske som hos en Sjakal fra Marokko og som hos en C. mesomelas. (Paa de foreliggende faa Hoveder og Brudstykker af Hoveder af C. azaræ er Bulla temmelig ens; men sandsynligvis kan Bulla hos C. azaræ vexle lige saa meget i Form som hos andre Hunde, som C. vulpes blandt andre.) — Hos de mindre Former af C. azaræ, som var. griseus, frembringe 'Pindingmusklerne med Alderen ikke den sædvanlige lange Crista sagittalis, men Musklernes kjødede Dele vige fra hinanden midt paa Issen og lade et lyreformet Rum frit imellem sig et Rum, der dog er dækket af et tyndt Blad af Fuscra temporalis. Følgende Maal af C. azaræ, CO. aureus og C. vulpes til Sammenligning: C.azaræ, C.aureus. C. vulpes. Sense, form. typ. var. griseus Argentina. Calcutta. Sjælland. ad. Øg ad. ad. å ad. Hænder at ge 13/4 102/4 17575 16. Kængden aft ks (0 8 13 102/3. Brede al ms SARTRE 13/4 103/; 16/4 14'/». Længden af m2..... FrSg 62/4 57/3 72/4 7. Bredden al ER rs SE 93/, 81/2 11!/2 10/4. Fæne den al ln 15 12 20 163/4. LEE: SST AE: Vi 7 IDAS Rane 8 6/3 9 3 Hovedskallens Længde. .... 141 rt (94 154 159. Længden af Over- og Mellemkjæbe 75 59 82 S8"/2. Længden af Bulla....... 23 17/2 25 257[». Underkjæbens Længde. .... 107 86 131772 125: C. azaræ. Escrivania Nr. 5. RR RRS RGCRCSRCGRCWCXKwuCæwm”m”xmxGXG DMMA(amllkdrrrrn Længden af p EEN ERNE 13374 132/3 13/3 13/4 1237, 1911, 120492: Kærsden afs les. sone. ii 10'/» 10 101/4 10/3 10'/3 93%; — 93 Breden afimee 14'/2 13 13/3 13/2 13/4 13/3 137/4 122/3. Feng dentilime RR 72/3 7 i il breden me REE JE 11 10'/> 10 93/4. Længden af er ES. SY 16755153 1015211 5773575 15 14/14. Kænsden af mars NE. 83/4 8!l, 8, 83/4 Bel mme fal NOS: De maalte Underkjæber (alle fra højre Side) ere neppe sammenhørende med de Overkjæber, til hvilke de ere stillede. Overkjæberne ere muligvis ikke alle af C. azaræ. Det øvrige Skelet. 3dje, 4de og dte Halshvirvel, især 3dje og 4de, ere betydelig stærkere, med meget stærkere opstaaende Kam langs Buens Side fra forreste til bageste Pre. articularis, og med Buens Bagrand meget mere fortykket og længere naaende tilbage; Tværtappen paa Åæis og de følgende Hvirvler meget mere pladeformet udbredt. De forreste Ryghvirvlers Torntappe lidt højere, men spinklefe, Tværtappene paa de bageste Lende- hvirvler længere. Halen er længere, med stærkere og noget flere Hvirvler (21 mod 19). Radius er foroven noget mindre udbredt; den har mere af den sædvanlige Bøjning til Siden udefter. I Lemmeknoglernes Længdeforhold er der nogle Forskjelligheder; C. azaræ er den spinkleste; dens Knogler ere meget tyndere end hos C., aureus, selv om.de kunne have samme Længde. C. azaræ, C.aureus. C.vulpes. RT form. typ. var. gris. SET GG ESH EL ENES SMU ESERRRRSE SD BR re 81 61 96 87/12 Her armee Fans Fr NSSS 117?/2 88 125 131. ads Sad and sc APR Tee 111 83 124 135" FANEN SÅ N SER ERESE TEE SER 43/3 56 50. BÆKKE SEAT] MESS TES 102 72 113 100. HÆRE SFS fase sder br PLS. BE SEE, 128'/» 100 142 144 VENS ER REERE ES ET ER 134 107 145 157. EL EL ARR SE DVAE ERSS TES SER 57 59/2 68. E Museo Lundii. 2. IV, 3 C. azaræ. Escrivania Nr. 5. re en en Orerarm ss SE RARE 1307727 19235 121; 120:90197 13311670 1153 ES 0 9509) RADU ie nen Se SEE ERR RÆV DE DÅD DEER FEE er 15 HS JOE få Iban fr 12 ere DE HINES SES SNS 542/3; 54/2; 52. Baarbanss STE BENS 139:Æ57565133 fas 3312 28 10 NT SENERE I ER NS 145; 144; 1421/2; 141; 141; 139; 138; 135; 1347/25; 134; 133; 132. IM etatars INS SER 60505915 Alle de maalte Knogler ere af fuldt udvoxede Dyr Der er nogen Mulighed for, at nogle af Knoglerne ikke ere af C. azaræ. 9. Canis vetulus Lund. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 12 Skeletter, 12 Skind, hvoraf de 9 med isiddende Hovedskaller, og 7 Hovedskaller). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (en Mængde Knogler af næsten alle Skelettets Dele, deriblandt flere Hjernekåsser og Over- kjæber, 12 venstre og 9 højre Underkjæber af voxne og 2 med Mælketænder, 0. s. v.), da Escrivania Nr. 11 (en Ryghvirvel, vist af denne Art) og da Lagoa do Sumidouro (en Over- kjæbe, et Skulderblad, Radius og Tibia). Ydre. Skind af C. vetulus ligne Skind af C. azaræ såa meget, at de vanskelig kunne skjelnes; men har man Dyrene levende for sig, vil C. vetulus utvivlsomt vise sig afvigende fra C. azaræ ved sine spinklere Lemmer, især ved længere Haand og Fod. I Størrelse stemmer C. vetulus med de mindste Former af C. azaræ, som 4«C. griseus». Med Hensyn til Farven gjelder for alle Skindene fra Lagoa Santa, at de ere af en mere rødlig Tone end hos den typiske C. azaræ, idet Bundhaarene over det meste af Legemet ere rødgule, og samme Farve, i mørkere eller lysere Afskygninger, findes tildels paa Steder, der hos C. azaræ ere hvide. — Indbyrdes ere Skindene af C. vetulus ellers meget forskjellige. I Styrken og Udstrækningen af Hagens mørke Farve er der betydelig Forskjel. Ryggen er mere eller mindre mørk, graasort eller sølvgraa eller gulgraa; Farven afhænger dels af Dækhaarenes større eller mindre Talrighed, dels af Udstrækningen af Dækhaarenes hvide Ring. Halen er især meget forskjellig: rødgul eller graagul med kortere eller længere sort Spids og en lille sort Plet paa Oversiden nær Roden; eller Oversidens sorte Plet er ud- videt til en Stribe; eller den sorte Spids forlænger sig op paa Halens Overside i en sort Stribe, der kan mødes med den sorte Plet, saa at det meste af Halens Overside er sort; den sorte Spids kan ogsaa strække sig frem over det meste af Halens Underside. I Tænder og Skelet afviger C. vetulus fra C. azaræ i følgende: Tænder. p4 er meget mindre, kun ikke dens Hæl, der snarest er større. mI1 er noget mindre, især den forreste Del. Knoldene påa mi, m?2 og m2, især Knoldene paa de øvre Kindtænders Hæle, ere noget sværere, mere butte, mindre skarpe. De bred- formede Kindtænders iIKnolde slides snart ned. Kindtændernes Rækker ere noget mere buede udad påa Midten, især iøjnefaldende i Underkjæben. — Af Ændringer i Tændernes + Former findes der mærkværdig mange. p3 og på kunne midt påa deres Bagrand have en anselig Tak eller mere eller mindre fuldstændig mangle den (paa p2, p2 og på synes den altid at mangle). m1 er undertiden af samme Størrelse som hos O. azaræ, men oftest er den større, undertiden paafaldende større, med Hælen stærkt udbredt, især i Retning forfra bagtil; Czingulum, langs Inderranden, er stærkere eller svagere, glat eller knudret ; midt paa Kronens Yderrand findes enkelte Gange en tydelig knoldformet Spids, vist som Minde om den mellemste af de tre oprindelige yderste Spidser. Paa lignende Maade, dog mindre paafaldende, kan m2 vexle i Form. En af Hovedskallerne mangler m3 i højre Kjæbe fuldstændig, medens den i venstre Kjæbe er veludviklet, — Den samme Tilbøjelighed til lunefuld Vexlen af Form findes baade hos Fortidens og hos Nutidens Canis vetulus. Hovedskal. Ansigtet er lidt bredere og lidt mindre langstrakt, ogsaa Ganen lidt bredere, især paa Midten. Underkjæbens Krop er ligesom lidt vreden, dens øvre Rand paa Midten heldende udad. Nogen anden gjennemgaaende Forskjel fra C. azaræ findes neppe. — "Tindingkammen er nærmest som hos OC. azaræ var. griseus. — Indenfor Arten findes meget store Forskjelligheder, der vexle paa den mest lunefulde Maade. Panden er under- tiden formet næsten nøjagtig som hos C. azaræ typ., temmelig smal, med korte, stumpe Prc. postorbitales, uden Grube paa Oversiden, og med Side-Delene tydelig oppustede af Sinus frontales; undertiden er Panden formet saaledes, at den er næsten ganske som hos C. vulpes og dens nærmeste Slægtninge, især 0. lagopus, bredere end hos C. azaræ typ., med mere udstaaende, spids og flad Prc. supraorbitalis med en tydelig Grube paa Over- siden, og mindre stærkt oppustet af S%nus frontalis, næsten flad; Mellemformer mellem det ene og det andet findes ofte. Bulla er undertiden lige saa lille som hos C. azaræ typ., undertiden langt større, af usædvanlig Størrelse for en Hund. Den lyreformede Plads paa Issen mellem Tindingkammene er undertiden ganske smal, undertiden bred, uafhængig af Aldersforskjel. Maal af Hovedskaller fra Lagoa Santa fra Nutiden, alle udvoxne: ig 2 GÅ 4. o: 6. die 8. vel. vet. ad. juv. ad. ad. ø vet. ad. juv. vet. Pande Pande Pande Pande Pande Pande Pande Pande smal. middel. middel. snarest bred. snarest smal. bred. bred. bred. Længden al pl SPEER 83/4 82/5 82/ 8", Sy, Længden af KEE Tå fx 8 7"[4 72/3 8. Brede mer RENEE 92/3 9 93/3 9'/» 10 9/2, Længden af DS en Sd RE 6 61/2 67/4 5/4 6. Breden af MET se an ne 81/4 81/4 82/3 7 73/4. Bængden af ELEG SKØR: 10/3 92/3 10/2 10 10!/2 9 97/3. Kængden af ESS er T!|2 71/3 62/3 71/3 67/4 6: Hovedskallens Længde ..-. 112"/2 im 112 109 107 102 100'/2. (Canis vetulus.) ”) Paa in 2A Ø: 4. 5. 6. Te 8, vel. vel. ad. jun. ad. ad. P vet. ad. jun. vet. Pande Pande Pande Pande Pande Pande Pande Pande smal. middel. middel. snarest bred. snarest smal bred. ; bred. bred. Længden af Over- og Mellem- Kjær Sene SE hele SKE 56 557/3 57/2 55 54 bå 31!/2. Længden af "Bulla'seSEERNE 20 il 22 192/3 19/3 19: Underkjæbens Længde. .... 85/3 87 86 82 S21/» 80/2 78/2 76 Breden af den lyreformede Plads paa Issen ..-.. AO E) 9 7 13 15!/2 14/2 16. venstre Side er den lyreformede Plads utydelig hos Nr. 1; den har været helt overvoxet af Muskelfibre. Escrivania Nr. 5. Sumidouro. SSG SE ——m Længden af PÆREN SEERE SNE THE 8 7?|3 87/3. Lærnedenkal mL KEESESEEER: 8%, 8 81/4 73/4 72/3. breden af mine ene ere 10 10/4 93/4 9/3 92/3. Bængden atm SENE SERENE EN OTIS SERGE PAR Bredden af mor Tr RR 8)! 91/4 8 81/2. Længden af Mees 107/55107/2510 73 1107/07 02 4017 0 10 91 AE Længden af MADE 62/3 62/3 71/3 72/3. 6/2 62/3. De maalte Underkjæber ere neppe sammenhørende med de Overkjæber, til hvilke de ere stillede. Alle de maalte Overkjæber ere af forskjellige Dyr, ligeledes Underkjæberne. Det øvrige Skelet. Lemmerne ere længere, især Underarm og Mellemhaand, Underben og Mellemfod, mindende noget om C. vulpes; skjønt C. vetulus er betydelig mindr e end C. azaræ typ., kunne dens Lemmeknogler dog have samme Længdemaal. — Paa et (8.) af de sex i den Henseende undersøgte Skeletter fra Nutiden ere 7%6ra og Fibula tildels sammenvoxede forneden, baade paa højre og venstre Side; hos to andre (2. og 9.) er det samme Tilfældet paa venstre Side; den mindste jordfundne 7%0ra har ogsaa påa e t lille Stykke været forenet med Fræbula. Maal af Skeletter fra Lagoa Santa: 2. Ge 6. 8. 9% 10. 11. ad. ad. ad. jun. SKU erb lade See 12 3 71!/2 64, 66 TÅ 73/2. (OR TAEV DSI LES KE En EEN ENE 101'/2… 1007/28. 106 95 95 1017/2 93"/2. Rare SE SER 98 104!/2. 107/» 95/2 97: Meta ar p INR ENE 46 47 51 44"/» 45. BÆKKEN Es rt es He ARE DER 86 88 89 80 84/1, 79/2. Maanen Er SE LENE RES SEES EREE 116 113"/2 126 108 112 117'/, 108 Tr ba AS SER SEES re HS KEN 122 124 135 119 121 120 Beta tars BNI SER EASER 57 58/2 62 56 54/2 55 Escrivania Nr. 5. SGSGmÆÉ[(O”—D TE Ore am sr 107; 106; 103'/»; 101; 98; 98; 93 (vet.). FANS SES ROU ERE: 107; 102; 101; 100; 997/2; 97; 94; 917/3: JT EL TEG AANG SUV SEE SEERE 47/3; 46. Laanbeni Nee tee NÆRER HP URE DÆL VER ET fh SØERNE UA br oste fl 1922 DAD te år AT RESORR SS ADE 124: 1221/2- 8! 1183: Metatars vere 60; 59; 5827/2553 Alle de maalte Knogler ere af fuldt udvoxede Dyr. (9 Ge 10. Canis cancrivorus Desm. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 Skeletter, 4 Skind). Jordfunden i Lapa då Escrivania Nr. 5 (blandt andet en hel Hovedskal, med Underkjæbe, og desuden 4 højre og 4 venstre Underkjæbegrene, adskillige Hvirvler og Lemmeknogler) og da Escrivania Nr. II (nogle Stykker af Hjernekasser, Kjæber, Halshvirvler og nogle Lemmeknogler af mindst 2 Skeletter). Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves, foruden de nævnte Knogler, det meste af Krop og Lemmer af et Skelet, der udmærker sig ved en usædvanlig Sværhed, men dog utvivlsomt er af samme Art. Efter Udseendet at dømme kunde dette Skelet maaske høre sammen med den ovennævnte hele Hovedskal, der vel er temmelig stor, men ellers ikke udmærker sig ved noget. I Ydre, som levende, maa C. cancrivorus sikkert vise sig mere lavbenet og kort- halet end C. azaræ og især C. vetulus. I Farve er der ingen fast Forskjel; dog synes C. cancrivorus oftest at være mere sortagtig end de andre; men den kan ogsaa være farvet ganske som de rødligste af C. vetulus; paa alle Skindene er næsten hele Halens Overside sort. Hænder og Fødder ere enten sorte eller gullige. Bundhaarene over det meste af Legemet kunne være sortegraa eller rødgule. I Tænder og Skelet afviger C. cancrivorus fra C. azaræ i følgende: Tænder. De smalformede Kindtænder ere lidt kortere forfra bagtil. Ellers er der ikke nogen gjennemgaaende Forskjel; som oftest ere dog p4 og m1 lidt svagere, ml derimod lidt større, mere udbredt, med de to ydre Spidser mere indbyrdes adskilte. — Afændringer ere almindelige, men ikke saa store som hos C vetulus. En af Hovedskallerne mangler p1 påa begge Sider og synes aldrig at have haft den. Hovedskal. Ansigtet er lidt kortere. Panden er mere hvælvet ivejret, fortil og bagtil jevnt skraanende nedad mod Næse og Isse. Underkjæben er kortere, dens Krop bagtil betydelig højere, udvidet nedad af Dzgaster-Fæstet; Pre. angularis er mere bladformet udbredt. — Nogen fast Forskjel fra C. azaræ findes ellers neppe. Tindingkammene ere som hos de mindre Former af C. azaræ og som hos C. vetulus. Oftest er Panden bredere. Næsebenene ere oftest bagtil smallere. Bulla er oftest af en kortere, men lidt mere hvælvet Form. Maal af Hovedskaller fra Lagoa Santa og andre Steder: Lågoa Santa. Hjem ukjendt. Escriv. 5. SEE OD Er Er ne ER REE, ilz 2 3 å. 5. 6 TE S. 9: ad. ad.jun. Øvet Zad. Fad. ad.jun. Z ad ad. ad. Længden PÆNERE REE 127/,. 13 12 13'/» RÆV ENEn FS ERR, 15768 Længden af MÅ ...... 10 11!/2 10!/2 10!/2 10 i 10/77 11/3. Bie denratorllens ORE ER S EEEE ST Æ 913 97 STA 141/2 (Canis cancrivorus.) Lagoa Santa. ER RR MM OS LL iik år 3. å. 5. ad. ad.jun. Øvet. Jad. Jad. Længden af m2 7. 7'/2 63/4 T!/2 T!/2 gl Bredenvat 72 eee 02 RG] 027 027 003 2 Længden af m1..... 15 15 14/4 14/3. 14 Længden af Mi SEE SE 9 83/4 8"/» 83/4 72/3 Hovedskallens Længde. . 136 134 13375138 131 Længden af" Over- og Mellemkjæbe ...... 70 68/2. 69/28 70 69/2 Længden af Bulla. ..…. 22!/,… 20 22/3, 20/2. 19/2 Underkjæbens Længde. . 1057/22. 105 105 103!/,. 101 Breden af den lyreformede Plads paa lIssen 19 7 15 16 12 Det øvrige Skelet. Halshvirvlerne lige saa svæ Buens Sidekant lidt mere udbredt, men mindre opstaaende rand indbugtet, Tværtappene lidt mindre bladformet udbredte. lidt kortere. Å i rd ere gjennemgaaende noget kortere og sværere, især 77bra noget mere udbredt, mere lige, næsten som hos C. aureus forhold kan der være mærkværdig store Forskjelligheder følgende Oversigt: Hjem ukjendt. Escriv. 5. eee eee eee 6. TØS S. 9: ad.jun. ad. … ad. ad. 7 7 7!|» 8/4. SYRE KU Søes D) it. 14204 147/2 7157/2. 83 8 RENDE 142 130 149. VE 68 80. 23 RO FIERA: 111 102 116. g PA 14. re, men lidt anderledes formede, > og mere indbugtet, Buens Bag- Lendehvirvlernes Tværtappe Halehvirvlerne noget svagere, saa at Halen er lidt kortere. Lemmeknoglerne og Mellemfod. Radius er foroven .— I Lemmeknoglernes Længde- 2 ; man sammenligne 1. og i Hjem Escriv. 5. Lagoa Santa. ukjendt. Vist til EAR 1. DaR 10. 6. TE Skolderblads st eee 8s0 78 81 74/2. Overses ene 107 ITD FO 2 ENTER T OS 120. BadvASst ge Fkt oe tere 103 108 113. 937/2 1157 Metacanp sive ene 44713 AT 44 427|». Bækken ss rss ES ÆE 99 99 101. 98 101. Baand eds ER re REE 125 127 123 144 118 141. HLN GS To FRASER BANEN ERR SÅS ES IDEEN SON MIKE 32027 141. Metatanssive ar ekekeer 58/38 057 SMEDE l1.. Canis jubatus Desm. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 7 Ske r Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 letter, 4 Skind, 5 Hovedskaller). (Overkjæber af en Unge og begge nedre dp 4) og da Lagoa do Sumidouro (adskillige Knogler af mindst to Skeletter: Overkjæbe, Pande, Atlas, Awis, flere andre Halshvirvler, Stykke af Radius og tbia, Metatars. II). I Ydre er den iøjnefaldende ved sin betydelige Laarben, en Bygning. Lemmerne ere overordenlig lange. Halen er t af Ulna, Stykker af Bækken, 3 Størrelse og dog meget spinkle emmelig kort. Ørene ere meget 25 Haarene paa Halsens Bagside ere usædvanlig lange. Halens Haarklædning er for- Farven over det meste af Legemet er levende rustrød i mørkere og lysere store. holdsvis kort. Afskygninger, lysest paa Bugen og paa Halen, der næsten er gulhvid; Dækhaar og Bundhaar ere næsten ens farvede, alle helt rødlige. Struben og Ørenes Inderside ere hvide. Hagen, Haand og Fod og det nærmeste af Underarm og Underben og en Længdestribe paa Nakken og langs Ryggen over Skuldrene ere sorte eller mørkebrune. Bag den hvide Strube er der et svagt antydet bruoligt Tværbaand, fra hvis Midte der udgaar en svag mørk Længde- stribe ned (To Skind i zoologisk Museum fra andre Steder i Brasilien ere i alt væsenligt som Lagoa-Santa- Skindene.) En lille Unge er næsten helt musegraa, dog med Strube og Ørenes Inderside ad Halsen. De mørke Tegninger vexle ikke lidt i Udstrækning. hvide og med Antydning af de mørke Tegninger. I Tænder og Skelet afviger C. jubatus fra C. azaræ i følgende: Tænder. -Gjennemgaaende er p4 mindre og ml og m2 større; undertiden er Forskjellen meget iøjnefaldende, undertiden er den næsten ikke til at se. — En Spids paa Kronens Bagrand synes altid at mangle paa p2, men findes veludviklet paa p3; paa p? og p 3 mangler den oftest, men kan være svagt antydet. — Især i Størrelsen af m1, baade i Længde og Brede, er der store Forskjelligheder indenfor Arten. Hovedskal. Ansigtet er lidt længere. Crzsta sagittalis bliver betydelig højere. Bulla er lidt mindre. Maal af Hovedskaller fra Lagoa Santa og Argentina: (=] i: a Lagoa Santa. Argentina. ik 2 32 4. 5. 6. di 8. 9; 10. vet. ad. ad. "gad ad. ad. ad. jun. jun jun ad. tam Længden af pA... 183/4 17/2 slet 19 19 lg! 17 20 17 20. Længden af m1..... 1571/14 132/3 16 15/4 14/2 15 17 15 15. Brede armeer 20 19 18 19/2. 20 18 18 21 181/, 192/3. Længden af m2..... 92/3 11 10 10/4 10 1077 144 10 10. Breden,af mm TE 05. 13%; 15 l4 14//, 137/> 14 16 13/2 14 Længden af M1.....- 20"/> 223/, … 22 22 22 24! MENER DE YIVE Længden af m2..... 11/2 12/3 11/4 112/3 12 12 12 Hovedskallens Længde. . 220 åj HU) 217 216 214 214 omtr. 210 190 190 234 Længde af Over- og Mellemkjæbe ...... 114 118 110 115 110 108 omtr. 107 106 102 120. Længden af Bulla.... 27 28! 26/2 28/2 26 28 28 26!) 26 27)». Underkjæbens Længde. . 170 169 172 164 167 166 145 145 183: Det øvrige Skelet. 3dje, åde og Ste Halshvirvel staaende, indbugtet; Buens Halshvirvlerne ere noget mere langstrakte og spinklere; paa er Kammen langs Buens Siderand meget svagere, neppe op- Bagrand er mindre fortykket, indbugtet. Halen er kortere, (Canis jubatus.) Hvirvlerne (20 hos 2 Skeletter) svagere. De lange Lemmeknogler ere meget længere Radius er mere lige. Mellemhaandsbenene foroven tættere og fastere sluttede sammen indbyrdes, mere trykkende hverandre, deres indbyrdes Ledflader ifærd med at vantrives. Mellemfodsbenene ere formede paa lignende Maade som Mellemhaandsbenene. Maal af Skeletter, alle fra Lagoa Santa: 3: 4. 6. LØ ed RET PÆRE (SE ads "ad" ad! Skull derdlad ET RENE 162. 160 160 150 foer 59: Over sei sevsrSEE RAT NU RAT 249 249 258 246 250. RES ENERET 275 283 278 284 275: 3260" Metacarp- IVER rer ke 113/» 113. 110. Bækken NS VEN ERR 169 160 159 164. aaben se ene EN SOE 2 270 273 215268: ADSL Ea 0 5. oa see ep leen ET 299 302 3070310 1301299: Metatars IV Eb se Res 1320132 132 136 1337 "129. 12... Canis troglodytes Lund. (Pl. MI & III) Kun jordfunden, i Lapa do Bahu (Calcaneus og Naviculare), do Cavallo (øvre Ende af Ulna), da Escrivania Nr. 1 (Stykke af højre Underkjæbe, en Halshvirvel og en Metacarp. I), da Escrivania Nr. 5 (Kjæber og adskillige andre Knogler af mindst to Skeletter), da Escrivania Nr. I1 (Kjæber og adskillige andre Knogler, især af Haand og Fod, af to Unger med Mælketænder), da Lagoa do Sumidouro (højre og venstre p 4), de Periperi (Kjæber og mange andre Knogler af mindst tre Skeletter), dos Porcos (en OverkjæbeJj, dos Tatus (Under- kjæbe og flere andre Knogler) og i Lapa Vermelha (Underkjæbe, V!na og Metatars. IV). Fra C. azaræ afviger den i følgende: Den er langt større, omtrent som C. jubatus, men svært bygget og kortlemmet. Tænder. Fortænderne, i hvert Fald 23, den eneste af dem, der kjendes nærmere, ere meget stærkere end hos C. azaræ. Hjørnetænderne ere noget sværere, ligeledes de smalformede Forkindtænder. på er meget større, men Hælen er meget mindre, kun ganske lidt fremstaaende og næsten glat afrundet, uden nogen Spids. Paa mi ere de to ydre Spidser meget sværere og højere, indbyrdes nærmere sammenstødende og lidt mere sammen- trykte; af Hælens to Spidser er den forreste bleven lavere, og den bageste er forsvunden ; Cingulum er næsten forsvunden. m2 er vantreven, meget mindre end hos C. azaræ; den bageste af de to ydre Spidser er næsten forsvunden; af Hælens to Spidser er kun den forreste tilstede og ganske lav; Cingulum er kun antydet. mi er meget større, især forreste indre og forreste ydre Spids højere og sværere; den mellemste indre Spids er vantreven, oftest helt forsvunden; den bageste indre Spids er ogsaa forsvunden, og den bageste ydre Spids er noget indskrænket. m 2 er mindre, især den bageste Del indskrænket, med kun et svagt Spor af den bageste ydre Spids og uden bageste indre Spids. m3 er lidt 27 mere vantreven; den har kun en lille kredsformet Krone med en enkelt lav Spids. — p? og p3 have hver en stærk eller en svag Spids paa Bagranden; en lignende Spids mangler paa p2 og kan findes eller mangle paa p 3. En enkelt Gang er den mellemste indre Spids paa mi endnu tydelig tilstede, påa 1 af de 9 fundne. — — Mælketænderne ere omtrent som sædvanlig hos Canis, dog mangler dp 4 den bageste indre Spids. Hovedskallen kjendes kun efter mindre Brudstykker, hvorefter dens Form ikke kan skjønnes; dog kan det secs, at den har haft et forholdsvis kort Ansigt. Underkjæben er formet næsten ganske som hos C, canerivorus. Til Sammenligning følgende Maal af C. troglodytes og C. lupus: C. troglodytes. C. lupus. ene KL Escriv, 1. Escriv, 5. Escriv. 11. Sumid. Periperi”). Porcos. Vermelha Dorpat. SEE] STER R ænder afs ERE SER LN ERE eee ESS ET ED ET DÅ SNEEN TEE 28. Længden af m1..... ES EET ES NE ES ES eee] de UT ERE SN SØER LENET, BE Er Brede EEN RR PÅ UDE Sr Mee SER EL REDER GERE sed REE HD 7 EVE SENSORER SEN SEES ERNE s VIGE JER RE ES ERE DRESS TE ESSEN SE EEK ET ERE SEE ER ERR EET og BEETLE nt aA EEN EN ENGENE, JÆGERE 1 Kj 17173 fe jaaRD ER NE SS ERE RESET se S 12. Mændene an FRIT EDP SE BOYE 5 BYE SE DOT fan eN rene KE AES ES NES GT] LJ Længden af ER RE NES EVE ONDE SEES ERE FR SEE 11/2 OU fa HEN SED ÆRRESEDREBI SE 11 ") Om m? og m 2 af Tænderne fra Lapa de Periperi høre sammen med de andre Tænder, hvortil de ere stillede, cer ikke ganske sikkert; de ere fundne løse. Om Over- og Underkjæberne høre sammen, er heller ikke ganske sikkert. Det øvrige Skelet. Halshvirvlerne betydelig svagere, nærmere som hos C Jubatus, dog kortere, mindende lidt om C. aureus; 'Pværtappen paa Axis og paa de følgende Hvirvler betydelig mindre udbredt; Kammen langs Buens Side paa 3dje og 4de Halshvirvel meget mindre udstaaende; Buens Bagrand mere indbugtet. I Lemmeknoglerne, hvoraf dog kun de færreste kjendes hele, synes der ikke at være nogen væsenlig Forskjel und- tagen i IKnoglernes Sværhed. adzus er foroven mere bred og lige. Hoftebenet er mere udbredt. Mellemhaands- og Mellemfodsben ere kortere. Til Sammenligning følgende Maal: C. troglodytes. C.gubatus. C. lupus. een en 3ahu. Escr.1. Escr. 5. Periperi. Tatus. ad. (4.) ad. jun. 2 Kæng denna KTO De AE AES ERE EEN BER en lee Sis beNe SEE GR KOSEL Største Tværmaal af Overarmens øvre Ende, LOrrar ba SEE SER FEER RE ; KREENRE SER NE Sl. EET ONE NERE ET BOT 53 Breden af Ledfladen paa Overarmens nedre BENE SISSE NERE 2 ANE DERS SENDE Re er er NE ER PYREENS ED SEFSE 20 29/2. Brede ave ENE ERE Er ER ER RS RES ER PA) DRE 22 Breden af nedre: Ledflade paa Radius: 200 ude sene levn eree enn [OR 72 REE 7 GYSER 22 23: E Museo Lundii. 2. IV. 4 C. troglodytes. C.jubatus. C. lupus. ne Bahu. Escr.1. Escr.5. Periperi. Tatus. å ad. (4.) 2 ad. jun. Sførste"Brede vat DARREN EEN es Re BE RENE DON Fængden ran ere drp KU NERE REN SEER SEERE GE NED INE ORE RENTE DRE 10) GØRER SETS I BredenafnHoftebenet aser EEN 5 SE GO RENE FSA SVERRE ESERESE: BEL TERSERED Tværmaal al taarnbdenets Led hoved ESS ES RRS KEE ESSENS SEE BESS sgh EN een es PÆRER SODE SA Største Brede af Laarbenets nedre Ende ss SEKS SEES ERE AO Ta Maaske SREse St ERE Sen ne 10) Breden af Ledfladen paa øvre Ende af Feb ss ES ES ESS AS RK SERSE GR SERVER BR Største Brede af nedrestnde 2 era SEE SEERE DOGZ DE Frehr are ENE RENE VD er ENEDES S Største hænde aA sr ag AASE EET Er SO SEERNES 0 Længden af Calcanews! langs: Yderran dense ae EET SMS SEERE; ir PER RSes GK) Bængden ae tars USS ESSENS ERE ER S RENEE EK: TS IE EØRESE INF 9 0 vænedensareMetatars Si ES ES SEE EEN SER ERE: Es få SE DERE ek ERR REESS fg (1/08 Færre densa Mela tas INS SES RES EERE fe ERR ESKE ye re, se. F z SEE OE 13... Jeticyon pacivorus Lund. (PI. IV.) Kun jordfunden, i Lapa da Cerca Grande (en næsten hel Hovedskal, dog uden Underkjæbe, en Overkjæbe, Stykker af flere Underkjæber, en Mængde løse Tænder, en Halshvirvel, Lemmeknogler af flere Skeletter, deriblandt Skulderblad, Radius, Ulna, Seapho- lunatum, Metacarp. Ul og IV, 7tbra, Metatars. IV). Fra sin nærmeste Slægtning, I. venaticus, afviger den i følgende: Tænder. De smalformede Forkindtænder ere lidt mere langstrakte. mi er be- tydelig større, skjønt meget mindre end hos C. azaræ, med endnu tydelige Spor af den bageste FHælspids og med ret anselig Cingulum-Spids ved Kronens Bagrand. m2 er tilstede, men meget lille, dog med to Rødder, en ydre og en indre. m2 er lidt større end hos I. venaticus og har to Rødder, en forreste og en bageste, der dog ere mere eller mindre sammensmeltede. — p3 staar paa Rad med de andre Tænder. Hovedskal. Ansigtet er noget længere og smallere. Næsebenet er betydelig smallere, især bagtil, og længere, meget længere end sædvanlig hos 1. venatieus. Bulla er lidt større, dog mindre end hos C. azaræ. Pre.,jugularis er lidt svagere og lidt mindre udstaaende ; Prc. mastoideus er lidt mindre; Nakkeledknuden er lidt mindre og mindre udstaaende; Nakkehullets øvre Band er meget mindre tudformet udstaaende, næsten ikke mere ud- staaende end hos C. azaræ. Maal af den hele Hovedskal fra Lapa da Cerca Grande og af andre Stykker fra samme Hule: Længden af p4.....- 15/4 15 14. Kængdens af on SER 9 91/ 10'/3; 11. reden at EINES RES FEER 13 11/3. Breden af Gruben for m2 6/3. 67/4. Længden af ml] ENS ENDE ENTER AS 177/2; 177/4;:152/35 157/8: Længden af Gruben form... 2... TI»; 62/3; 52/3. Hovedskallens Længde. .... 146. Længden af Over- og Mellem- GS ERR OD SES DRE Sari Længden af Bld... 22 21?/3. Det øvrige Skelet. At dømme efter den eneste tilstedeværende, mangelfulde, Halshvirvel har Halsen haft en noget lignende Styrke som hos J. venaticus. De tilstede- værende lange Lemineknogler ere meget kortere og plumpere end hos CO. azdræ, men betydelig længere end hos 7, venaticus. Radius ev mindre trind, foroven mere paa sædvanlig Maade fladtrykt end hos 7. venaticus. I. pacivorus. I. venaticus. jun. jun. (2.) Længden af Metacarp. UT ......: ERE ES EJER Længden af -Metacarp.- IV 20 es mee SOE 30 Længden af Tébia uden øvre Epifyse ... 105'/2 . . . . 76/2. 14. Tcticyon venaticus Lund. (Pl. V.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 Skeletter, af en voxen, en halvvoxen og en Unge). Jordfunden i Lapa do Bahu (en Underkjæbe, en mi og en Halshvirvel), da Escrivania Nr. 5 (en Hjernekasse, en højre Overkjæbe med p3 til m1, højre og venstre mi, en Ulna), da Escrivania Nr. 11 (Halshvirvler, Over- og Underarme af mindst to Ske- letter), do Marinho Nr.2 (en nedre Hjørnetand), de Periperi (en m1), dos Tatus (en hel Hovedskal, Kjæber og talrige Knogler af alle Skelettets Dele af mindst to voxne og tre Unger med Mælketænder), Lapa Vermelha (en Halshvirvel). Desuden haves fra Lapa do Bahu et meget mangelfuldt bageste Stykke af en Underkjæbe, uden Tænder, men med de bageste Tandgruber. Det synes at være af en Icticyon og stemmer i Form og Størrelse meget godt med 7. venaticus; men bag Gruben for mi findes ingen andre Tandgruber; maaske er det kun en tilfældig Afvigelse fra det sædvanlige, at den lille m2, der ellers findes, mangler. Den hele jordfundne Hovedskal fra Lapa dos Tatus afviger iøjnefaldende fra Nu- tidens 7. venaticus ved at have meget længere Næseben, der naa længere frem og længere tilbage, mere mindende om sædvanlige Hunde. I andre Henseender stemmer den dog saa nøje med Nutidens /. venaticus, at der neppe kan være Tale om Art-Forskjel; men maaske er det en geologisk Race. — Paa de andre jordfundne Hoveder kjendes Næsebenet ikke. Fra Canis azaræ afviger I. venaticus i følgende: Ydre. Den er betydelig mindre end C. azaræ typ. Den har kortere Hoved, kortere Øre, kortere Hale og kortere Lemmer; især Baglemmerne ere paafaldende korte og svage. Kløerne ere længere. Farven er, efter Lund, brunsort over det meste af Dyret, mørkest, næsten sort, bagtil og forneden; Nakken, Halsens Overside og det nærmeste af Ryggen rustgule ; Ørets Inderside hvidlig. == 30 (Icticyon venaticus.) Tænder. Fortænderne ere noget sværere, især den yderste øvre. Hjørnetænderne ere sværere. De smalformede Forkindtænder ere mere tætstillede, kortere forfra bagtil og mindre sammentrykte. Den højeste af Spidserne paa på er lidt tykkere. på mangler Spids paa Bagranden eller har den kun svagt antydet. mi er langt mindre, stærkt ifærd med at vantrives; af de to ydre Spidser er den bageste meget mindre; af de to Hælspidser er den forreste ganske lav og den bageste helt forsvunden; ogsaa Cwngulum om Kronens Inderrand er helt forsvunden. m2 mangler oftest; undertiden skal den findes som en ganske lille Vantrivning. mi mangler den mellemste og den bageste af de tre indre Spidser; den bageste ydre Spids er mindre. m2 er en ganske lille knoldformet Vantriv- ning med enkelt Rod. — De smalformede Forkindtænder, undtagen p4, synes altid at mangle en Spids paa Bagranden. p3 staar undertiden paa Rad med de andre Tænder; men oftest staar den noget paatværs. Paa en Overkjæbe fra Lapa då Escrivania Nr. 5 har p3 en lille Hæl med tilhørende Rod. — — Mælketænderne ere omtrent som hos andre Hunde; men Hælen paa dp 3 bærer ingen Spids, og dp 4 mangler den mellemste indre Spids. Hovedskal. Ansigtet er meget kortere og bredere. Næsebenet er bredere, især bagtil, og meget kortere, naar oftest mindre langt frem og mindre langt tilbage, saa at det bagtil ikke naar saa langt som Overkjæbebenet. Den bageste Næseaabning er smallere. Bulla er mindre, i Form mindende ikke lidt om C. cancrivorus. Fre. jugularis er meget slærkere og langt mere udstaaende; Fre. mastoideus er betydelig større; Nakkeledknuden er betydelig større og mere udstaaende; Nakkehullets øvre Rand er langt mere tudformet udstaaende. Nakkebenets Grund og det bageste Kilebens Krop ere mere sammentrykte. Underkjæben er meget kortere, dens bageste Del formet nærmest som hos C., canerivorus. — Issekammen bliver med Alderen tydelig og lang, men kun lav. Maal af Hovedskaller, alle fra Lagoa Santa: ig i 3. Escriv. 5 Periperi. Tatus. ad. åg jun. 2 juv. Tandskifte i Tand- fuldendt. skifte. Længdenkal PÆN ed i 253 'e 122/3 12 127/3 13"/» 15 Længden af ERE TREE 81/3 7/3 TURER ae] 1 GE) 8 fa 8% 97/4. Bredden tal ml ERE SE EE: 93/4 9 BEYER gl 10/3. 10 RB FEER EY ae og Længden alen IEEE SE 137/2 13/3 13%/4 157/4 147/2. ænder ane eee 4 B 3/2 42/3 43/5. Hovedskallens Længde . ... 124 117!/» 11372 143. Længden af Over- og Mellem LN NESA SEERE NES 60 58/2 54/2 67/2. Næsebenets: Længde ...…: 29 9281/2 26 41/3 Mængden rar bulle 19 17 16?2/3 SA: Underkjæbens Længde . ... 91/» 87/- SI 109. Det øvrige Skelet. Halshvirvlerne ere meget stærkere, af en ganske ualmindelig 31 Sværhed. Atlas har vel lidt mindre udstaaende Tværtappe; men til Gjengjeld ere de tykkere; og Hvirvelens Bue og «Krop» ere meget bredere, i Retning forfra bagtil. Aærs er kortere; Buens Bagrand meget tykkere og længere naaende tilbage; Tværtappen er kortere, men meget sværere. 3dje, åde og Ste Halshvirvel minde i Form mere om Cd. cancri- vorus end om CO. azaræ, især i ikke at have Buernes Sidekanter opstaaende; de ere noget kortere end hos C. azaræ, Buens Bagrand naar længere tilbage og er mere fortykket, Tvær- tappen er noget mindre bladformet udbredt, men tykkere. KRyghvirvlernes Torntappe ere betydelig lavere; Lendehvirvlerne ere svagere og deres Prc. mamillares og især deres Tvær- tappe meget kortere. Bækkenhvirvlerne svagere. Halen meget kortere, med 18 Hvirvler, meget svage. Æcromion er noget mindre udbredt, med svagere antydet bagud rettet Udvæxt. De lange Lemmeknogler ere forholdsvis meget korte og svære. Overarmen har større Tuberculum majus, mere udstaaende Orista supinatoria og betydelig stærkere Condylus internus, der især naar længere nedad. Æadzus har svagere og mere trindt Midtstykke, men sværere nedre Ende; den er noget mindre tæt lagt sammen med Ulna. Ulna er stærkere, Olecranon især mere knoldformet og Pre. styloideus mægtigere. Haanden, især Mellenhaandsbenene, meget kortere og bredere, Kloleddene derimod længere; 3dje Mellemhaandsben er lidt længere end åde, medens det modsatte plejer at være Tilfældet hos Hunde. Bækkenet har kortere Sædeben; Hoftebenet tæt foran Ledskaalen er mere jevnt afglattet; Foramen obtura- torium er meget mindre, de omgivende Knogler bredere. Z%bula slutter mindre tæt til 7zbia. I Baglemmerne er der ellers neppe anden Forskjel end Kortheden og Sværheden; ogsaa Fodrodsknoglerne ere kortere, især iøjnefaldende for Cunerforme lertium og Cuboideum. Tatus. k i 2. vet. ad. juv SKUE Dad NS SEERE 71 60 79. Ve ran ES ARNE ERE ES 88!/z 80 99 97: TRES ES Seed RE EN HEE 77 69/88 85. Beta earn SI Ene 2] EST] 3 40) 12377] Meta ars IV ERE SE 32 30!/2 39'/> 36/2 BEKKER ET 91 77. Måarbent ne Ends 2 97 88 109"/2. BED UAE rs re een Res 88 81 102 99. le Fars IN SEE 3%4/ 3573 ABE 49 15... Ursus brasiliensis Lund. (Pl. VI, fig. 1—4; Pl. VII.) Kun jordfunden, i Lapa do Bahu (en ufuldstændig Astragalus, vist af denne Art), da Escrivania Nr. 5 (adskillige Dele af mindst to Skeletter: Øver- og Underkjæber, løse Tænder, Aæis, Overarm, Ulnæ, Femur, Tibia, Kloled), da Lagoa do Sumidouro (en næsten hel Hjernekasse og Stykker af højre og venstre Overkjæbe af en meget gammel Bjørn og et Laarben af en ung) og de Periperi (en 2 3 eg adskillige Knogler af højre Haand og af (Ursus brasiliensts.) højre og venstre Fod: Scapholunatum, Cuneiforme, Metacarp. M og Ul, Naviculare, Metatars. I, Ul, IV og V, flere Finger- og Taaled). Det er nærmest efter de jordfundne Kjæbestykker, at Ursus brasiltensis er opstillet. At de andre jordfundne Knogler, der her ere henførte til samme Art, virkelig høre til den, kan ikke godtgjøres; men der er ingen Grund til at tvivle derom; i hvert Fald ere de, ligesom Kjæberne, af en lille Bjørn paa Størrelse omtrent med U. tWbetanus, og ligesom Tænder og Kjæber vise de nært Slægtskab med den store U. bonartensis. Fra U. bonariensis (hvoraf der i zoologisk Museum foruden en løs Underkjæbe findes betydelige Dele af to Skeletter fra Plata-Landene, begge hjemsendte af V. Lausen, det ene med næsten fuldstændig Hovedskal) afviger U. brasiltensis maaske neppe i andet end Størrelse og hvad dermed følger; men Forskjellen i Størrelse er meget stor. Tænderne ere næsten ens hos begge; kun synes U., brasiltensis at mangle p? o0gp3, der findes, eller kunne findes, som Vantrivninger hos (. bonartensis; paa den eneste tilstedeværende nogenlunde hele Underkjæbe af CU. brasiliensis findes i hvert Fald kun tre Gruber efter Tandrødder mellem Hjørnetanden og mi, medens der hos U. bonariensis findes, eller kan findes, fem (paa to af Museets tre Underkjæber af U. bonarriensis er Forholdet ikke rigtig klart; det kunde se ud, som om p2 eller p3 eller begge havde manglet), og af de tre Gruber have vist de to bageste optaget de to Rødder af p4, der i saa Fald har været som hos OU. bonariensis; den forreste Grube, der ligger tæt bag Hjørnetanden og kun ved en kort Afstand er skilt fra den følgende Grube, hår rummet en ret anselig ge ligesom hos VU. bonariensis; om Mangelen af p2 og p3 er en fast Afvigelse fra U. bonariensis eller ej, er det umuligt at sige. Hjernekassens Form beholder hos VU. brasilzensis lidt mere af det ungdommelige Præg end hos U. bonariensis, som det plejer at være hos den mindre Art; Muskel-Kamme og -Knolde ere lidt svagere, Bulla lidt mere afrundet 0. s. v. Azis hos U. brasiliensis har '”værtappen mere rettet nedad end hos U., bonariensis. Hos U. brasiltensis har Metacarpale I ingen tydelig afsat Ledflade mod Capitatum, hvad der findes hos VU. bonariensis.. Crista tibiæ er hos U, brasiltensis noget mindre fremstaaende. Maaske ere de nævnte Smaaforskjelligheder i Skelettet kun tilfældige. Ellers synes der ikke at være anden Forskjel i Knoglerne, end at de hos UV. brasiltensis i det hele ere spinklere, som det plejer at følge med den ringere Størrelse. Tilsammen udmærke VU. brasilzensis og U. bonariensis sig overfor den ene eller den anden af de andre Ursus-Arter ved følgende: Tænder. 22, vist ogsaa 71, har kun svage Udvæxter paa Bagsiden. Fo vist ogsaa de andre nedre Fortænder, er kun svagt udtunget. Baade øvre og nedre Hjørne- tand ere svære, med temmelig skarpe Kanter. p1,p2 og p3 ere alle tilstede, forholdsvis anselige, især p1; de ere tæt sammentrængte paa et lille Rum mellem Hjørnetanden og på; på er trængt indad og staar næsten indenfor p 2, i hvert Fald som oftest. I Under- kjæben er der ogsaa kun kort Afstand mellem Hjørnetanden og på; pt, p2 og p3 kunne alle være tilstede og staa da i Rad; pl er ret anselig; p2 og p 3 kunne mangle. på er stor med større forreste og mindre bageste Spids, men med smal Hæl næsten uden Spids. p4 er ogsaa temmelig svær. mi og m2 ere forholdsvis store, ikke saa langstrakte forfra bagtil som hos andre Bjørne, men bredere; de indre Spidser ere temmelig stærkt opløste i Smaaknolde. mi, m2 og må ere svære og brede. Hos ældre Dyr ere baade Fortænder, Hjørnetænder og de største af Kindtænderne meget stærkt nedslidte. Skelet. Hovedskallens Ansigt er usædvanlig kort og bredt, mindende noget om U. tibetanus og U. ornatus?), mindre om VU. malajanus, hos hvem Ansigtet vel er kort, men mere fladt; ogsaa Underkjæben er kort og høj. Bulla er temmelig vel afrundet, dog ikke mere, end det kan findes endogsaa hos OU. arctus og U. maritimus i yngre Alder, langtfra Saa oppustet som hos OC. malajanus; den ydre Øregang er forholdsvis lang. Vene-Hullerne i Squvama og Issebenet tæt foran Nakkekammen ere to, temmelig store, afrundede. Under- kjæben har kun en stump Udvæxt i Fæstet for Digaster.. Overarmen er temmelig slank (i hvert Fald hos CU. brasiliensis) og har Foramen supracondyloideum (set hos flere). Scapho- lunatum er forholdsvis smalt, kun lidt udbredt til Siderne. Mellemhaandsbenene ere korte og brede, især iste kort (set hos U. bonariensis). Crista tibiæ er ikke stærkt fremstaaende. Astragalus har temmelig flad Ledrulle mod Tibia. Naviculare ev smalt og Yderranden, med Ledfladen mod Cuhoideum, lige, ikke bugtet. Mellemfodsbenene korte og svære, især Iste kort; Metatarsale II har kun svagt afsat Ledflade mod Cuneiforme tertium ; Metatarsale IV har Ledfladen for Metatarsale HII jevnt gaaende over i Ledfladen for Cuboideum, næsten uden Indbugtning. Maal af U. brasiltensis og, til Sammenligning, af U. bonarziensis, U, arctus og U. spelæus: U. brasiliensis. U. bonariensis. U. arctus, U.spelæus"): U. ornatus”). syracus. Ge bun Escriv. 5. Sumid. Plata-Landene. Frankrig 3olivia. mm er SV, jun. ad. vet. vet. vet. vet. dg ad. ad. ad. Tværmaal af øvre Hjørnetand ved Kronens Gran eee DSE) IE VAN ae s KOSEL SEERER JK SØS HØ SEE RES RES USERS ES SES ir7e Tværmaal af nedre Hjørnetand ved Kronens Grunde sas ERE EEN eee DLR GSR ESS SEE RER SEERE USE REESE 3 OD BEER 15 LE TET ES tr gay 00 VK ERR RENSE ESS Ka ear Is) BE EN NE SÅ BIL ESE kn HEJ SERENO ARD SEER FEER 87, 12/2. Bæne denna ae er ER PRT SAR BOE OOS ESS ER REDE MONET FSR ERNE SERENE SES 17 Brea den UNR IE Er DDT Er MIE PS SEREERE RE: 5 fr SNE SENER NESS NES MRS KALDES ER FEER S 122/3 æn dense ER SET SOREN NE nr] KO Eee FEE SKE GÅR SÅ re SENSE Vraa ser as PLSEERDE 231/2. BEG Sara fn SETE rr ga or enes PÅ RERE REEs BOESEN SEES TR 16 NS OS] REE SAR EN (3 Længden af på EØS et ARENSE ET SE RESESEE her de BUREAU SERENE Ge KS ESTERE DR Se Te ORE. 8/2. æn den ta Sr 6 KS =År bd SV: 785 SENSE TERE REE (1119 507 "STØRRE 1 SI OSRDDESE FRESKER PÅ ØM LEE ET SREFIGT y LVETVET VSSE SS KS 17/3. (Ursus brasilien sis.) U. brasiliensis. U. bonariensis. U.arctus, U.spelæus”). sSYTTacuSs. ØE —m—mæm—m Escriv. 5. Sumid. Plata-Landene. Frankrig. Øe ===, — jun: sad: vet. vel ver NeL- å ad ad. æn gdentak mn SEE EAR ESRB ES REE NE NREN Jena Brede ak ae DEER NERE 17 s WO Prege Kern fel er KAGE den AN SÅR kt 121/; Io Are æn eden aA PE DN REE ES AS RA REE Sa Ser Omtr.: 251 20/2 3927 718 RTE EraøyvresHjørnetandtils pE OT ERE ERE EDER RER RUTE SEE SSES SENE rager 21 ASS Es En Fra nedre Hjørnetand til ml ........ ENE ERE ORE 44 es 43 SEOUL KS KE se Hovedskållens LÆNER SEERE NES ENERET NUR Lee es BREDDE) OOA Underkjæbens Længde SEES FNS ENDEN ERE DEN SEERE BØ0 RTL ES EEEEER USER, BARK 0-1 Underkjæbens Højde under m3...... DENISE ERE VER ENE RO kae 89 78 BOR FREESDES ERE SEARSER 6) See Tværmaal af Underkjæbens Ledknude...... Om SO FREE UP BE Na ae bes CSU GES ") De maalte Underkjæber af U, spelæus og U, ornatus høre Hovedskaller. 34 (efter Ledskaalen). U. brasiliensis. . U. bonariensis. U. arctus, U. ornatus”). Bolivia. ad. ikke sammen med det øvrige af de paagjeldende U. spelæus”). SYTLACuUS. Nan, bmmmmmse Escriv. 5. Periperi. Plata-Landene. Frankrig. ad. ad. vel. vel. åg ad. ad. Længden af Kroppen saf Aids 200. AT SES ENES SES AES SEERE: 92 2 60. Overarmens hænder REE RR SE Na, er Sera ter Ce anet ae er NYRE SETE eN Sas AS ENES NERE 271 Breden af Overarmens nedre Ledflade RS DT fe sl hretthe RE ert as Aar ms REN ENN Ene 51 Længden Nag SENERE BEL SERBERE ENES ELPSSEBREES EO R8OPSEIER 414 Største Brede af øvre Ledflade paa Ulna 31; 32... eee eee nn ene 35)/» 70. Breden af Scapholunatum, fortil .....--77+:+- PAT GOES SEEST SEETSTEES 34. Længden af iste Mellemhaandsben ....227 eee ekte SERENE 68. — det ==. ER See en ERE 2: 10 ES 67. = 3dje ER ENT EL BR ERE NE re TESTE LE NE res. 69. — åde REE eN SER gns ENDEN Sdr fyn Tir -— hte ER SESEMESSESS SE SESE KLOSS SEERE læ: Kaarbenets kæntrer ENE NR Es eee es ske en Sen SEERE 492 BLÅ KS rERE 490. 3reden. af Laarbenets nedre Ledflade 2 22 50 mme eee eN nere 21) (RS 3 107. Længden Tb, ERA SE ce ES MRS RENEE Re US VAGN ROSSEN ERE 331 VOGN ÆRES 306. Breden af øvre Ledflade paa Tåbia 2222 564 se se mee es se eee 85 653 SÆSESE 106 Tværmaal forfra bagtil af indre Ledskaal EU TERE EET ØS een AN SEE BORK NS ES TREERE ESKE TREERE DO JOENSEN 61. Breden al mere Ende dt Debra ENES ERE SENER serset 107. 84 52!|» . 95 Længden af iste Mellemfodsben …… 2 020 ss ses SHEA DE 72/2 55/5 SØ, — 2det RENS RE LN RRS Er rle, 44"|» 94. TA!» 64. = 3dje DØV MAS feb JOG TSEREERON RE KERN BE NERE 109. 84 67/2». — Ade — EEN RENE TO EN TE VE 118 RENEE = bte re ES DA ERE FE e RED LNEs LESS R00 Tør ") De maalte Knogler af Ursus brasiltensis lille en og ' U.spelæus ere ikke alle af samme Skelet. U. bonariensis (og U., simus fra Kalifornien) danne tilsammen Afdeling indenfor Slægten; de afvige fra de andre Arter ved at have en lidt op- rindeligere Form paa mi og m2, der ere noget mindre ejendommelig udvidede i Retning forfra bagtil, noget mere mindende om Hyænarctus og andre mere oprindelige Bjørneformer. Men Forskjellen fra det sædvanlige hos Ursus er meget ringe, og i andre Henseender slutte de to Arter sig nøje til de sædvanlige Ursus-Arter; deres Ejendommeligheder ere ganske af samme Slags, som der kan findes hos de andre. — De Bjørne, der ikke have forkortet Ansigt, men anselig Afstand mellem Hjørnetand og på og ikke sammentrængte forreste Kindtænder, ere i den Henseende de oprindeligste; blandt de Bjørne, der have de mindre oprindelig formede Kindtænder, er det de mere langsnudede, der staa lavest, og utvivlsomt er det dem, der ere de nærmeste Slægtninge af de ellers lavere staaende VU. brasiltensis og U. bonariensis. Ligheden i Ansigtets Korthed mellem U, brasiliensis og U. bonartensis paa den ene Side og U. tibetanus, U. ornatus og U. malajanus paa den anden er vist ikke Tegn paa Slægtskab, men kun Følge af lignende Tillempning; i andre Henseender er der heller ingen nærmere Overensstemmelse; VU. malajanus er endogsaa i sine svage Tænder netop en Modsætning. 16... Ursus bonariensis Gerv. (Pl. VI, fig. 5.) kun jordfunden, i en unævnt Hule (Stykke af venstre Overkjæbe med p 3 og med Graber "efter te; "poor 74): Stykket stemmer ganske med U. bonartensis fra Plata-Landene undtagen i én Hen- seende: af de tre smaa sammentrængte Forkindtænder mellem Hjørnetanden og p4 staar den mellemste, p 2, lidt indenfor de to andre, medens den plejer at staa lidt udenfor dem, ligesom hos U. brasiliensis og hos andre Bjørne med tætstlillede Forkindtænder. Det kan vist kun være en tilfældig Afvigelse fra det sædvanlige. Maal af det paagjeldende Stykke og af andre til Sammenligning: U. bonariensis. U. brasiliensis. Lagoa Plata- Escriv. 5. Santa. Landene. ad vet. jun Største Tværmaal af p3 ..... LD VE FØRE re REE SEE 57/3. TværmaalaksGrubden Tor EEK eee SENE BIER Længden af Gruben for p 4 omtr. 31 . . omfr. 36")... . 17/2. 7) Rødderne udskudte af Gruberne. 17... Nasua nasica L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 7 Skeletter, 8 Skind og 2 Hovedskaller). Jordfunden i Lapa do Bahu (en hel Hovedskal, i Tandskifte, Overarm og Laarben af en voxen), do Capåo Secco (nogle Mælkekindtænder), da Escrivania Nr. 5 (en hel Hovedskal, en Overkjæbe, en øvre Hjørnetand, en mi, en Del Lemmeknogler af flere Skeletter: Skulder- blade, Overarme, /Zadtus, Ulnæ, Mellemhaandsben, Bækken, Laarben, 7%i6za), en Salpeterhule E Museo Lundii. 2. 1V, d ved Escrivania (nogle Hjørnetænder og Kindtænder), Lapa då Serra da Anta (Overkjæbe og Radius), dos Tatus (en Overarm) og i en unævnt Hule (en Underkjæbe, med dp 35, en dp 3 og en Overarm). Alle Skindene fra Lagoa Santa have Snudens Side mørk, og de fleste have Halen lydelig ringet, som det skal være hos Formen N. naszea rufa; men paa et af Skindene ere Halens Ringe lige såa utydelige som hos Æ. nasica typica. Skindenes Grundfarve vexler fra sortagtig til gullig. Foruden de store Forskjelligheder i Hovedskallen, der følge med Forskjel i Alder og Kjøn, i Kammenes Udvikling, i Pandens Form, i Form af Hjørnetænder og deraf af- hængig Snudeform, 0. s. v., findes der blandt Hovederne fra Lagoa Santa mange andre; en af de mest iøjnefaldende er den, der kan findes i; Formen af m2, der er kortere eller længere og har den bageste indre Spids enkelt eller mere eller mindre tydelig delt. 18... Procyon ursinus Lund. (Pl. VIII, fig. 1.) Kun jordfunden, i Lapa de Babida. Der er ikke fundet andet end det meste af en højre Underkjæbe med p4, ellers uden Tænder, men med Gruber efter m 1 og m 2; Gruberne efter de forreste Forkindtænder ere utydelige, og Kjæbens forreste Ende og det meste af dens Indervæg mangler. Fra sine nære Slægtninge PFrocyon lotor og P. cancrivorus afviger P. urstnus ved al være meget større og ved at have en svagere på. på, den eneste af Tænderne, der kjendes, er smallere og mere langstrakt, forfra bagtil, end hos de to andre Arter, og den mangler en fremstaaende Spids midt paa Inder- siden, en Spids, der hos de andre er tydelig tilstede, svagere eller stærkere eller endogsaa meget stærk; i alle disse Henseender minder på ikke lidt om Nasua og, i mindre Grad, om Bassaris; men den er dog betydelig sværere end hos Nasua og Bassaris og noget kortere, tydelig visende en Begyndelse til Procyon-Ejendommelighederne. Efter Tandgruberne kan man slutte, at de forreste Forkindtænder have været tæt sammenstillede, søm hos de andre Procyon-Årter i Modsætning lil Nasua og Bassaris, og at mi og m 2 have haft lignende Størrelseforhold som hos de to nulevende Arter, været sværere end hos Nasua og især Bassaris, og, i Modsætning til Forholdet hos Bassaris, omtrent ens i Størrelse, m2 ikke mindre end mi. Selve Underkjæben er formet næsten ganske som hos de nulevende Arter, kort svær og høj i Sammenligning med Forholdet hos Bassaris og især hos Nasua, hvis Under- kjæbe er usædvanlig lang og lav med svag Prec. coronotdeus og med paafaldende kort Afstand mellem Condylus og Pre. angularis.… Underkjæbens to Grene have været fast sammenvoxede i Hagen. Maal af Underkjæben af P, ursinus og, til Sammenligning, af Underkjæben af en ” 37 P. cancrivorus, den af de nulevende Arter, der i Størrelse kommer nærmest, men i Tæn- dernes Sværhed staar den mindre nær: P. ursin. P. cancer. P. ursin. P. cancer. FEE ry EN se RSS RE SS al BESS 0: Underkjæbens Højde under p4.. 23/,.... 15. Længden af Gruben for Æ1 2... 12/3... 11. Fra bageste Spids af Condylus Længden af Gruben for m2 ... 12/3... 11. ED arne EN ne BØRS SERrS 66. Tværmaal af Condylus ......- EDGE (YE Skjønt P, ursinus kun kjendes efter en ufuldstændig Underkjæbe, er dens Slægt- skabsforhold ret klart. Det er af de kjendte Procyon-Arter den, der væsenlig staar nærmest ved den fælles Stamform for Nasua og Procyon. Nasua beholder en mere oprindelig Form påa Kindtænderne; men selve Underkjæben bliver ejendommelig lang og lav, omformet i Overensstemmelse med hele Ansigtet, der tillempes noget paa lignende Maade som hos Svin. Hos Procyon blive de bageste Kindtænder svære og de forreste mere sammentrængle, men selve Underkjæben beholder en mere oprindelig Form, skjønt den vel bliver noget kort og svær. P. urstnus har begyndt at udvikle sig i samme Retning som de andre Arter af Slægten; men især Formen af dens på viser, al den ikke er naaet nær saa vidt som de andre, skjønt den i Størrelse overgaar dem. 19... Procyon cancrivorus Cuv. Nulevende ved Lagoa Santa (bjembragt er 2 Skeletter og 3 Skind). Ikke jordfunden. Hovedskallerne fra Lagoa Santa ere lidt mindre og have noget svagere Kindtænder end to Hovedskaller i zoologisk Museum fra Santa Catharina; især have de svag p 3. Paa p3 mangler den mellemste indre Spids næsten helt, medens den hos Vaskebjørnene fra Santa Catharina er stor. Paa p3 er Hælen hos det ene af Lagoa-Santa-Dyrene meget svag, næsten manglende, omtrent som hos P,. lotor; hos det andet er Hælen tydelig og bærer en lille Spids; hos Santa-Catharina-Dyrene er Hælen stærk og bærer en mægtig Spids. Hos det ene af Lagoa-Santa-Dyrene er m I næsten uden Czngulum indenfor Kronens bageste inderste Spids; hos det andet findes tydelig Cingulum, der bærer en anselig Spids ; hos Santa-Catharina-Dyrene ere Cængulum og dens Spids endnu større. 20. Galictis barbara L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 Skeletter, 9 Skind og 7 Hovedskaller). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (em Overkjæbe, Stykke af en Hjernekasse, en Overarm og et Laarben) og da Escrivania Nr. (1 (en Hovedskal, en Overarm og en Radius). Fem af de hjembragte Skind ere farvede paa sædvanlig Maade: brune, med meget mørke, næsten sorte, Lemmer og Hale, og Hoved og Hals hvidbrune, lysere eller mørkere, med mere eller mindre skarp Farvegrændse mod Ryg og Bryst, og med en større eller c+ 5) mindre, meget skarpt begrændset gulhvid Plet paa Struben; et Skind er som de andre, men mangler Strubepletten; tre af Skindene ere helt hvidgule med lidt brunlig Tone. Paa ingen af Museets 17 Hovedskaller af G. barbara (de fleste fra Lagoa Santa, deraf to jordfundne) mangler p 2, hvad den ofte skal hos Dyr fra Syd-Brasilien toys Rer næsten altid anselig. Paa én af Hovedskallerne findes en p1 paa venstre Side. To af de hjembragte Hovedskaller fra Lagoa Santa have Mælketænder; hos begg mangler dp4 den mellemste indre Spids, som derimod findes veludviklet paa et Hoved fra Santa Catharina. Følgende Maal til Oplysning om Størrelseforskjel indenfor Arten og til Sammen- ligning med de andre Årter: Lagoa Hjem Lagoa Santa. ukjendt. Santa. i: 2: 3. ad. ad. juv. med m 1 mmm i Frembrud. Begge med Issekam Længden at pE SKEER 10 9. Længden af TE AE: HEN RRE 2 10'/» 91/3 9. Hovedskallens Længde. .... 119 102 92 Hjernekassens Brede......- 49 47 44. Breden over Kindbuerne . ..… 69/2 63 54/2. Underkjæbens Længde. .... 77» 67 58/2. Lagoa-Santa. rlk å. ad. ad.”) Je å SKUlLderbI ASER seere nere 65 55. Bækken une el ERE 92, 76. OverannEERs erEDrE 105 89 AAL Er SENSE RESET 117 102. 11497070 1 AEREEENORE AS Er or 82 70. TTT AEK ENE ERR SADEL 107!/2 94. Meta IIS EAR 30!/2 26?/3 Metatarss UUSE SENSE NR 357/» … 32 ”) Det tilhørende Hoved kjendes ikke. 21. Galictis intermedia Lund. (Pl. VII, fig. 2.) Nulevende i Minas Geraes (bjembragt er en Hovedskal af et ungt Dyr i Tåandskifte). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (en Atlas, to højre Overarme, højre og venstre Ulna, en Tibia og en Astragalus), de Periperi (Midtstykke af en Overarm), i Lapa Vermelha (to højre Underkjæber) og i en unævnt Hule (Stykke af en Overkjæbe med m 1). Foruden Hovedskallen fra Minas Geraes haves i zoologisk Museum ikke andet af G. æntermedia fra Nutiden end en Hovedskal fra Santa Catharina, hjembragt af Grev U. A. Holstein. De jordfundne Knogler, der ikke ere Dele af Hovedskaller, have derfor kun kunnet bestemmes gjetningsvis; de ere formede omtrent som hos GG, vittata, men ere betydelig større. Følgende Maal til Sammenligning med de andre Arter: Minas Geracs. St. Catharina. Vermelha. juv. med m 1 SE EEELER i Frembrud ad. Bænnden alen Åse ASE RSE 10. Længden af MÅ 22 aars 101/3 i 10/3 11/3. Hovedskallens Længde. .... 77 |» 90. Hjernekassens Brede...... 41!/» 44. Breden over Kindbuerne . . . 46 532. Underkjæbens Længde..... 48/2 55. Escriv. 5. Uverarmt re omtr 67: SETS TTRESSER ISK LENE 71/… Galictis barbara og G. vittata ere de to mest forskjellige af Slægtens Arter. For- skjellen mellem dem er af en noget lignende Slags som Forskjellen mellem Martes og Mustela""), men mindre. G. barbara er væsenlig den oprindeligste. Den er mindre afvant med at færdes frit omkring, med at løbe og springe, som Rovdyr sædvanlig, mindre særlig tillempet til at snige sig gjennem snevre Gange og Aabninger; den har derfor beholdt forholdsvis lange Lemmer og lang Hale; hos G., vittata, der mindre øver sig i Løb og Spring, ere Lemmer og Hale blevne korte. Maaske ogsaa (. barbara fører Hovedet mere frit end G. vittala; i hvert Fald er dens Pre. jugularis, der for en stor Del tjener til Fæste for Muskler fra Hals til Hoved, bedre udviklet, mere sædvanlig formet end hos G, vittata, hos hvem den er stærkt indskrænket, uden frit fremstaåaende Spids, tiltrykt til Bagsiden af Bulla. Hos G. barbara har Bulla beholdt en mere oprindelig Bygning; den er indvendig ikke” kamret, og den ydre Øregang er forholdsvis kort; hos G. vwttata, som hos mange andre Pattedyr, der færdes i snevre Gange, er Bulla indvendig noget kamret, eller svampet, skjønt langtfra saa stærkt som hos Mustela, og den ydre Øregang er bleven længere. I at være den største er G. barbara vist ogsaa den oprindeligste, skjønt det ellers blandt Pattedyrene plejer at være de mindre, der ere oprindeligere end de større; men blandt Musteliderne er det tildels omvendt; de Mustelider, der ere mest ejendommelig tillempede til at smutte gjennem snevre Aabninger, ere ogsaa de mindste; deres Bytte er især de mindste Gnavere, som de forfølge i deres underjordiske Gange, og jo mere de vænne sig til at nøjes med smaa Ofre, desto mere dvergagtige blive de selv. Hos G. barbara har p 4 en ganske lignende Form som hos andre oprindelige Mustelider, Hælen er smal og har kun enkelt Spids, temmelig stump; hos G, vittata er Hælen noget udvidet og skarpere og har paa sin Bagrand frembragt en lille ny Spids. Hos G. barbara har m 1 endnu beholdt den mellemste inderste Spids; hos G. vittata er den forsvunden som hos andre af de mest rovgjerrige Mustelider. Hos G.barbara har Øjehulen beholdt en mere oprindelig Form 40 end hos G. vittata, vist fordi Tindingmusklen er svagere; hos G. vittata har Tindingmusklen trængt Øjet noget fremad over Canalis infraorbitales, hvis øvre Væg er skudt længere frem end hos (7. barbara. — I én Henseende er dog G. barbara den mindst oprindelige; den har faaet ejendommelig fremstaaende og temmelig store Fortænder, medens de hos G. vittata ere stillede og formede som hos de fleste andre Mustelider. G. &æntermedia slutter sig meget nær til G. vittata, men er dog et Bindeled mellem G. barbara og G. vittata; i Størrelse staar den omtrent midt imellem de to andre Arter; i al have beholdt den mellemste inderste Spids paa m1 (og paa dp4) ligner den G. barbara; ellers er den nærmest som G. viltata, baade i Ydre og Indre”). Forholdet mellem de sydamerikanske Galietis- Arter er følgende: EH) på med smal, enspidset Hæl. Bulla udelt; ydre Øregang kortere. Pre. juguluris frem- springende. Længere Lemmer og Hale. (Fortænderne usædvanlig fremadreltede og store.) G. barbara. HE) på med bred, tospidset Hæl. Bulla tildels kamret; ydre Øregang længere. Prc. juguluris ikke fremspringende. Kortere Lemmer og Hale. (Fortænderne i sædvanlig Stilling og smaa.) 1) m1 med mellemste indre Spids. G. intermedta. 2) mi uden mellemste indre Spids. G. vittata. 22. Galictis vittata Schreb. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 2 Skeletter, 3 Skind). Jordfunden i Lapa da Lagoa do Sumidouro (en Underkjæbe uden Tænder), da Serra das Abelhas (en Underkjæbe med Mælketænder) og i en unævnt Hule (ligeledes en Underkjæbe med Mælketænder). De tre hjembragte Skind ere næsten ens i Størrelse og Farve, ikke afvigende fra det sædvanlige; et Skind fra Chile i zoologisk Museum er mindre og paa Oversiden noget mørkere, idet færre af Dækhaarene have lyse Spidser. Den jordfundne Underkjæbe fra Lapa da Lagoa do Sumidouro har noget kortere Tandrand end hos Arten sædvanlig, og selve Underkjæben er ligeledes mindre end ellers, men er ikke af et fuldt udvoxet Dyr; maaske er det kun en ganske tilfældig Afvigelse fra det sædvanlige af lignende Slags, som kjendes hos andre Mustelider; maaske har den jordfundne Kjæbe tilhørt et Dyr, der var noget af en Mellemform mellem G. vittata typica og den lille chilenske Form af Arten ”2), Maal til Oplysning om Størrelseforskjel indenfor Arten og til Sammenligning med de andre Arter: Lagoa Hjem Chile. Sumidouro. Santa. ukjendt, Længden ap EEN SEES SIG 8174 6/4. Længden "af ml NE SER () 83/4 Te Hovedskallens Længde .... 77 TÅ 64. Lagoa Hjem Chile. Sumidouro. Santa. ukjendt. Hjernekassens Brede ....... So odlfg 321] or Breden over Kindbuerne..... Ad 43/2 337/2. Underkjæbens Længde...... 46 45/2 36/2 Al. Længden af nedre Kindtand-Rad 22 21 17 19. Lagoa Santa. Skulderblad ..... 40. væk ken sas REE 54! (2. Oyerarnn serSREr Gy Barber 61. Radbisi assde ree3ITe ITST ENE, BRUSER ERE SODE 60. Metaearp Ul 517. Metataa:s. III 2. 2". 22 23... Thiosmus sujffocans Ul. (Pl. VII, fig. 3—7.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er I Skind og tilhørende Hovedskal). Jord- funden i Lapa do Caixåo (en Hovedskal, uden Underkjæbe);, do Capåo Secco (en Underkjæbe), da Escrivania Nr. 5 (det meste af en Hovedskal, en Overkjæbe, 3 venstre, 2 højre Under- kjæber, Skulderblad, 4 højre, 2 venstre Overarme, Scapholunatum, Bækken, 3 Laarben), da Escrivania Nr. I1 (en Ulna og en Tilia), dos Tatus (2 Over- og 2 Underkjæber, sammen- hørende) og i en unævnt Hule (en A£Z/as). Det Skind, der er hjembragt fra Lagoa Santa, har omtrent sort Grundfarve ; Nakke og Ryg ere hvide med en smal sort Midtstribe, og Halen er hvid undtagen paa Under- siden af Grunden. Den Form af 7%. suffocans, der er kaldet 7/. mesoleucus, og som kjendes fra Mellem-Amerika, ligner i Ydre Formen fra Lagoa Santa; den afviger ved at mangle den smalle sorte Rygstribe. 7'%. suffocans typicus, fra Argentina 0. s.v., afviver ved, at den sorte Rygstribe er bred, og ved at Halen, hos den voxne, er farvet hvid og sort. I Kindtændernes Størrelse og Form er der ret store, men ikke faste Forskjellig- heder mellem Stinkdyrene fra Lagoa Santa. Den hjembragte Hovedskal fra Nutiden er forholsvis stor og har tilsvarende store Tænder, og mi har en stor, langt tilbagegaaende Hæl. Blandt de jordfundne Stinkdyr er der nogle, hvis Kindtænder have næsten ganske den samme Størrelse og Form, men andre, der have mindre Tænder med svagere Hæl påa mi, deri mindende meget om to Nutids-Stinkdyr i zoologisk Museum, det ene fra Argentina, Th. suffocans typicus, det andet fra Patagonien, 7%. suffocans patagonicus. — Hovedskallen fra Lapa do Caixåo har paa venstre Side haft en lille p 2. Maal af de afbildede Stykker (3, 4, 6, 8 og 9) og af andre: Argentina. Patagonien Lagoa Caixåo. Capåo Escrivania 5. Tatus. Santa. SECLO GE SETE NER Ek vår 3: 4. d- 6: fig 8. 9. å ad. ad. ad. vet. ad. jun. vet. jun. jun. Længden ak MM sees 83/4 9 1117/22. 10 9/2 11 ls Længden af md 2. 9 9 10%/4 10/2. 97/3 10!/2 Je Hovedskallens Længde. .. 63/2 70 73/3. 70. Underkjæbens Længde. .. 427/3 46 51 AT. 24... Lutra platensis Waterh. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 1 Skelet. Desuden har Lund hjemsendt I Skind med Hovedskal fra Rio Janeiro). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 11 (en Underkjæbe, højre og venstre Overarm, ZZadius, Bækken, 7%bia og Fibula)y, da Lagoa do Sumidouro (Dele af mindst tre, en voxen, en halvvoxen og en Unge: Kjæber, Overarme, Radii, Ulnw, Bækken, Laarben, Metatars. IV) og i Lapa dos Tatus (en Astragalus). De jordfundne Knogler stemme saa nøje med Knogler af Nutidens Zutra platensis fra samme Egn, at der ikke er mindste Grund til at tvivle om, at de ere af samme Årt; men strengt taget kunne de ikke bestemmes ganske sikkert. LL. platensis er en af de Arter af Slægten, der udmærke sig ved meget brede og svære p4, mi og mi, ved noget ind- skrænkede og stærkt sammentrængte forreste Forkindtænder og tilsvarende kort Ansigt og ved en kort og bred Ijernekasse. Af nulevende sydamerikanske Oddere er der vist kun lo Arter foruden 2. platensis: L. chilensis og L. brasiliensis. LL. brasiliensis er saa langt større end Z. platensis, at der af den Grund ikke kan være Tale om at forvexle deres Knogler; den har ogsaa en mere langstrakt Hjernekasse, der især forlil er mere sammen- trykt, i den Henseende mindende ikke lidt om LL. vulgaris; men den har de samme svære på og mi og det samme korte Ansigt som L. platensis, med hvem den vist har forholdsvis nært Slægtskab. 1. chilensis derimod har lignende Størrelse som . platensis, hvem den ogsaa ellers staar overordenlig nær; den afviger neppe i andet end i at have noget mindre svære på og mi. Og den nordamerikanske . canadensis er ogsaa en meget nærstaaende Art; den har de samme svære på og mi som L. platensis og afviger nærmest kun ved at have lidt mindre sammentrængte Forkindtænder, lidt mindre forkortet Ansigt og lidt smallere Hjernekasse. Skelet af Krop og Lemmer af Z. chilensis og 1. canadensis haves ikke til Sammenligning; men utvivlsomt ere begge Arter deri nøje overensstemmende med L.. platensis. I de forholdsvis svage på og mi, i de veludviklede og ikke sammentrængte forreste Forkindtænder og i den temmelig langstrakte Snude og Hjernekasse er 2. vulgaris en af de største Modsætninger til . platensis, tilsyneladende mere oprindelig; men i Skelet af Krop og Lemmer ere de to Arter dog saa ens, at Knoglerne neppe kunne skjelnes. 25... Lutra brasiliensis Zimm. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er I Skind uden tilhørende Knogler). Ikke jordfunden. 43 DE Oprindelse have Rovdyrene fra lavtstaaende Insektædere, der ikke have været tillempede i nogen særlig Retning; deres nærmeste Forfædre blandt Insektæderne have haft de 11 Tænder i hver Kjæbe, simpelt kegleformede smaa Fortænder, femspidsede nedre bredformede Kindtænder og øvre bredformede Kindtænder med enkelt Hæl, p4 bred- formet og p 3 af Mellemform, Snuden ikke særlig forlænget som Tryne, Næsehulen ikke opsvulmet, ikke udvidet ned i Pre. pterygoidei, Kindbuen stærk og Kindbenet stort, Benbro påa Tværbenets Plads"), ringformet Trommeben, Trommehulen ellers udadtil kun omsluttet af Hinde, Krop og Lemmer uden særlig Tillempning, nærmest som hos Cladobatider, 0.s.v., all Egenskaber, der endnu kunne findes hos Rovdyrene selv. Det, der har givet Rovdyrene deres Særpræg overfor Insektæderne, er den Vane at leve væsenlig af andre Hvirveldyr; selv om Vanen undertiden igjen aflægges, mistes Rovdyr-Præget dog ikke helt. Hos de laveste kjendte Rovdyr ere de bredformede Kindtænder mere end hos nogen Insektæder indrettede til at afklippe Kjød; de mest fremstaaende Spidser af Under- kjæbens Kindtænder skures op imod og presses mod Indersiden af de højeste Spidser af de øvre Kindtænders Kroner; de særlig paavirkede Spidser voxe og sammentrykkes til høje skarpe Kamme; de af Kronernes Spidser, der ikke særlig tages i Brug, vantrives. Over- og Underkjæbens Tænder komme til at virke mod hinanden som Bladene i en Sax. Paa de øvre Kindlænder er det de to mellemste Spidser, begge eller en af dem, af Spidserne påa en sexspidset enkelthælet Tand, der bruges mest, tildels ogsaa den bageste yderste; påa de nedre Kindtænder er det den forreste indre og den forreste ydre af Spidserne paa en femspidset Tand. Hos lavere Rovdyr bruges de fleste af de bredformede Kindtænder omtrent lige meget og omformes derfor i samme Grad, ligesom hos de kjødædende Pungdyr. Hos højerestaaende Rovdyr bruges næsten udelukkende de Tænder, der sidde lige indenfor Mundvigen, på i Overkjæben og m 1 i Underkjæben, og de voxe paa de andre Tænders Bekostning; det er af alle Kindtænderne dem, der påa én Gang have en heldig Stilling til at kunne afklippe Kjødstumper af et Bytte, der er for stort til at tages ind i Munden, og ere tilstrækkelig nær ved Tyggemusklerne til at kunne føres med Kraft. I de forskjelligste af de højere Rovdyrs Afdelinger findes den samme 'Pilbøjelighed til stærk Udvikling af p 4 og mi som Følge af overvejende Øvelse i at sønderdele Kjød 7%). Men i de fleste af Rov- dyrenes Afdelinger, baade blandt de lavere og blandt de højere, findes ogsaa en Tilbøjelighed til at vende tilbage til mere blandet Føde, og dermed følger Indskrænkning af Tændernes E Museo Lundii, 2. IV. 6 d+ skjærende Kamme, der igjen blive lave og stumpe, og stærk Udvidelse af de Tænder, eller Dele af Tænder, der tjene til egenlig Tygning, til at knuse Føden. Undertiden kunne ogsaa Kindtænderne vantrives, fordi de ikke bruges nok. — Hjørnetænderne, især de øvre, kunne tages i Brug baade som Dolke, hvormed Byttet dræbes, og som Hager, hvormed Kjødet rives op, og de voxe derefter. Ogsaa Fortænderne kunne bruges og formes særlig lil at afbide Kjød. — — Mælketænderne følge i Hovedsagen de blivende Tænders Udvik- ling; de fleste af dem ere i det væsenlige formede som deres Efterfølgere; men nogle af dem blive oftest hos de højere Rovdyr staaende påa et oprindeligere Trin. Hos de højere Rovdyr mister p3 sin oprindelige Mellemform som Overgangsled mellem Forkindtænder og Bagkindtænder; den mister sin oprindelige Hælspids med tilsvarende Rod, 0. s. v. på mister Bredformen, som den oprindelig har fælles med Bagkindtænderne, voxer og omformes særlig som Rovtand. på, der ogsaa oprindelig har Bredform, indskrænkes og faar Mellemform eller Smalform. medens dens Nabo, mil, voxer og omformes særlig. Men i Mælketandsættet beholdes mere af de oprindelige Former: dp3 har sin Hæl, dp 4 har Bredform, dp 4 ligeledes. Nogen særlig Tillempning faa dog de paagjeldende Tænder; især dp3 og dp4 faa noget af det ejendommelige Præg, der udmærker p 4 og mi, fordi de bruges påa lignende Maade; hos de unge Dyr sidde dp3 og dp4 indenfor Mundvigen nærmest Tyggemusklerne, ligesom Rovtænderne hos de voxne; det er først ved Kjæbernes Væxt og ved de bageste Tænders Frembrud, at de komme til at sidde længere fremme, foran Mundvigen. Rovdyr, der skulle bruge Kindtænderne til at afklippe Kjød, ere bedst tjente med ikke at bevæge Underkjæben væsenlig i andre Retninger end op og ned; Underkjæbens Tandrader staa indbyrdes noget nærmere end Overkjæbens, som hos de fleste andre Pattedyr; naar Munden lukkes, skures netop Underkjæbens Kindtænder op langs Indersiden af Overkjæbens; større Sidebevægelser af Underkjæben vilde være ganske unødvendige. Af Tyggemuskler er det især 7'emporalis, der bruges og bliver stærk; det er den, der virker bedst til at føre Underkjæben lige opad. Masseter og Pterygoidei, der for en ikke ringe Del virke til at føre Underkjæben til Siderne eller fremad, bruges mindre og blive tilbage i Udvikling; stærk Væxt af Masseter hindres ogsaa af Dyrets sladige Øvelse i at gabe højt for at kunne bruge de bageste Kindtænder til at bide. — 7'emporalis kan med sit Udspring fremkalde en stærk Crista sagittalis paa Hjernekassen; dens Fæste bringer Underkjæbens Pre, coronoideus til at voxe; det Seneblad, der dækker den, fremkalder Væxt i Kindbuens bageste Del, hvortil det er fæstet; ved sin Tiltagen i Størrelse udvider den Tindinggruben og skyder Kindbuen ud til Siden; den kan ogsaa komme til at skyde Øjet fremad, saa-at det trykkes mod Øjehulens forreste Væg, der giver efter for Trykket og helder frem. Paa ganske lignende Maade og væsenlig med de samme Virkninger kan 7'emporalts voxe ogsaa hos Insektæderne; men der kjendes dog ingen Insektæderd, er i Størrelsen af Pre. coronoideus … 45 og i Kindbuens Udbuning til Siden naar saa højt, som Rovdyrene kunne det. — Af Svag- heden af Flerygoidet og Masseter afhænger det, at Prc. ectopterygoideus enten slet ikke dannes eller kun viser sig som en ganske svag Kam, og at Underkjæbens Fre. angularis vedbliver at være svag eller indskrænkes. — At Underkjæben næsten udelukkende bevæges i Retningen op og ned, har til Følge, at Underkjæbe-Leddet formes som udpræget Hængsel- Led; Underkjæbens Ledhoved faar Form som en tværgaaende Valse, og ingen Bevægelse hindrer Baandene i Underkjæbe-Leddet i at bringe Randene af Ledskaalen paa Sgvama til al voxe frem som en Slags Skede omkring Underkjæbens Ledhoved. — — Den Uddannelse, som Tyggemusklerne have faaet hos de særlig kjødædende Rovdyr, holder sig hos dem, der vænne sig til mere blandet Føde; men hos dem, der vænne sig til Føde, der kun kræver ringe Tygning, vantrives Tyggemusklerne, og deres Indflydelse paa Hovedskallen taber sig. En Egenhed, der dukker op i forskjellige af Rovdyrenes Afdelinger, er usædvanlig stærke, skarpe, krogede Kløer og bevægelige Kloled. Allerede hos Insektæderne kunne Kløerne være skarpe og krogede og kunne virke med til at fastholde et levende Bytte ; hos mange af Kovdyrene bruges de saa udelukkende dertil og med saa stor en Ihærdighed, at de tiltage i Styrke og Størrelse, medens de ellers ikke væsenlig forandre Form; men for at Kløerne kunne bruges med tilstrækkelig Virkning, øves Kloleddene i stor Bevæge- lighed; de bøjes nedad, naar Kløerne skulle virke som Kroge, og i Hvilen bøjes de tilbage op imod andet Fingerled; og for at ikke Klospidsen under Gangen skal støde mod Jorden, bøjes Kloleddet saa langt tilbage, at det delvis skydes op paa Siden af det Fingerled, der formes derefter og udhules paa den Side, mod hvilken Kloleddet lægges. Baandene i Leddet udformes særlig. Trykket af den stærke Horn-Klo mod den Hudfold, der omgiver dens Grund, bringer Hudfolden til delvis at forbene. Men den særlige Brug af Kløerne som Fangstredskaber kan igjen opgives; det sker især hos Dyr, der øve sig i al grave, at løbe eller at svømme; og Kløerne tildannes paa forskjellig Maade. I mange andre Henseender kunne Rovdyrene hæve sig over deres Forfædre blandt Insektæderne. Hjernen kan naa en langt højere Udvikling; Trommehulen kan paa forskjellig Maade blive fastere omsluttet af Ben; Øjehulen kan bagtil omsluttes af en Ben-Ring; hvert Minde om Tværbenet kan forsvinde; Ben-Ganen kan forlænges tilbage; Carotis interna kan forandre sit oprindelige Leje; Nøglebenet forsvinder; Krop og Lemmer kunne tillempes v.; Legemet kan tiltage stærkt i i særlige Øjemed, til Løb, Gravning, Svømning 0. s Størrelse; Placenta bliver større, ringformet; 0.s.v. o.s.v. Men Tillempninger i særlige enkelte Retninger saa store, som de kunne findes blandt Insektædere, findes ikke hos Rovdyr. — Hos de fleste Rovdyr holdes Sandseredskaberne i em ligelig Udviklig. Intet Rovdyr opgiver Synets Brug; hvor stærk end Tindingmusklen kan blive, kan den ikke trænge Øjet ud af Øjehulen og bringe det til at vantrives, som det kan ske hos Insekt- æderne. Hvor meget end Lugtesandsen øves, og hvor meget end Sibenet kan udformes, 6” naar det dog aldrig den Størrelse og den Indflydelse paa sine Omgivelser, som det ofte faar hos Insektæderne. — Skjønt mange Rovdyr ere tillempede til Gravning, er dog intet af dem derfor afveget ret meget fra det oprindelige; de have faaet stærke Kløer og korte forholdsvis muskelstærke Lemmer, men have ellers kun lidt forandret deres Præg. — Skjønt flere Rovdyr ere fortrinlige Løbere, er der dog intet af dem, som derfor er afveget fra det sædvanlige undtagen i at have faaet forholdsvis lange Lemmer med temmelig stærke Radius og Tibia og svage Ulna og Fibula, i at have vænnet sig til at rejse sig paa Tæerne for derved at gjøre Lemmerne længere, i at Tommeltaaen vantrives og i enkelte andre Forhold. Der er i den Henseende en ejendommelig Forskjel fra Hovdyrene. Selv slette Løbere blandt Hovdyrene have deres Lemmer ganske anderledes omformede, end noget Rovdyr har det; stærk Udvikling af Radius og Tibia og stærk Vantrivning af Ulna og Fibula, stærk Væxt af de mest fremstaaende Fingre og Tæer, Vantrivning af de andre og Sammenvoxning af forskjellige af Lemmeknoglerne, 0. s. v., er blandt dem det sædvanlige. Hovdyreune have som oftest al bære en tung Mave, fyldt med Planteføde, og det afhænger for en stor Del af deres Fjender blandt Rovdyrene, om de skulle løbe, eller om de kunne hvile; Rovdyrene løbe oftest og ivrigst, naar Maven er tom, paa Jagt efter deres Bytte; naar Maven er fyldt, kunne de hvile sig uforstyrret; paa deres Lemmer øves et langt mindre Tryk end paa Hovdyrenes. — Kun i Egenskab af Svømmere ere Rovdyrene naaede særlig højt. Efter deres større eller mindre Lighed med deres Stamfædre blandt Insektæderne maa Rovdyrene snarest inddeles paa følgende Maade "%): EH) mi, m2 og m3 næsten ens. Carnivora primitiva. 1) Øvre bredformede Kindtænder med enkelt Hæl. Hyænodontidæ. Proviverrint: Stypolophus, Proviverra, Didelphodus, Deltatherium. Mesonychint: Dissacus, Pachyæna, Mesonyx. Hyænodontint: Pterodon, Hyænodon. 2) Øvre bredformede Kindtænder med dobbelt Hæl. AÅrctocyonidæ. 5 Sarcothraustes, Triisodon, Arctocyon, Clænodon. HE) m1 cr, eller har været, større end m 2 og m3, der vantrives. Carnivora vera. AÅ) Vs tympamicum mere eller mindre ringformet, danner ikke hele Trommehulens Ydervæg. Herpestoider. 1) Pre. jugularis ikke, eller næsten ikke, bladformet udbredt over Bulla. a) m 1 anselig. oa) Uden stærkt skjærende Rovtænder. Amphictidæ. Amphictis, Nandinia, Daphænus, ?Miacis, ? Didymictis. P) Med stærkt skjærende Rovtænder. Palæonictidæ. Palæonictis, Oxyæna. b) m 1 vantrives. Felidæ. Felint: Palæoprionodon, Proælurus, Pscudælurus, Felis, Cynælurus. Machærodontini: Archælurus, Ælurogale, Nimravus, Dinictis, Hoplophoneus, Pogonodon, Machærodus, Eusmilus. 2) Pre. jugularis bladformet udbredt over Bulla. a) Os tympanicum lille, Os bullæ stort. Viverridæ. Viverrini: Viverra, Prionodon, Fossa, Eupleres, Gryptoprocta, Paradoxurus, Arcetictis, Cynogale, Hemigale, Aretogale. Herpestinit: Herpestes, Bdeogale, Rhinogale, Gynictis, Rhyzæna, Galidictis, Proteles. b) Os tympanicwm stort, Os bullæ lille. Hyænidæ. Ictitherium, Hvæna g B) Os tympamnicum skaalformet, danner hele Trommehulens Ydervæg. Arctoidei. 1) Tommelfingeren ikke forlænget. a) De to ydre Spidser paa p4 (Spidserne 3dje og dte) ikke forenede ved en Kam. 2) Hælen påa p4 enkelt, uden bageste Spids. Ursidær Caninit: Gynodictis, Gynodon, Cephalogale, Canis, Otocyon, Lycaon, Ieticyon. Ursint: Amphicyon, Simocyon, Hemicyon, Hyænarctus, Æluropus, Ursus, Melursus. f) Hælen påa p4 dobbelt, med bageste Spids Procyonidæ. Bassaris, Bassaricyon, Cercoleptes, Nasua, Procyon, Ælurus. b) De to ydre Spidser paa p 4 forenes ved en Kam. Mustelidæ. Fa Mustelini: Plesictis, Martes, Promeles, Gulo, Galicelis, Lyncodon, Mellivora, Ictidonyx, Poecilogale, Mustela. Melini: Mephitis, Thiosmus, Helictis, Meles, Arctonyx, Mydaon, Taxidea. Lutrint: Potamotherium, Lutra, Enhydriodon, Enhydris. 2) Tommelfingeren forlænget. a) Hæl-Leddet mere oprindeligt. Otariidæ. Trichechini: Trichechus. Otartint: Arctocephalus, Otaria. b) Hæl-Leddet mindre oprindeligt. Phocidæ. Srignathus, Phoca, Halichoerus, Monachus, Ogmorhinus, Lobodon, Poecilophoca. Ommatophoca, Gystophora, Macrorhinus. I Form af Stamtræ: Pliocidæ. Hyænidæ. Procyonidæ. Mustelidæ. Otariidæ. Felidæ. Viverridæ. Ursidæ. Palæonictidæ.. AÅrctocyonidæ. då eee SNG Hyænodontidæ. Hyænodontidæ. Carnivora primitiva kjendes kun fra Tertiærtiden; de færreste kjendes efter andet end Kjæbestykker. Det eneste Fællesmærke, man hidtil har kunnet paavise som eget for dem overfor Carnivora vera, er, at de bageste Kindtænder ere mindre uensartede; de have været brugte mere ligelig; hvor meget end Tændsættet kan være tillempet i en eller anden Retning, dele Bagkindtænderne væsenlig Skjebne. De nedre Baågkindtænder ere næsten ens alle tre; af de øvre Bagkindtænder er m3 fra første Færd noget vantreven; den kan vantrives endnu mere eller igjen tages i Brug og udvides; men mi og m2 ere altid næsten ens; på har ikke naaet den særlige Uddannelse som Rovtand, som den allerede har hos de laveste Carnivora vera "”). Blandt Carnivora primitiva staa Hyænodontidæ som de oprindeligste overfor Arecto- cyonidæ"S), De ere mest insekt- eller kjødædende; de øvre bredformede Kindtænder minde tildels mere om Stamfædrene blandt Insektæderne: Hælen er enkelt. Arctocyoniderne have sikkert for en Del levet af Planteføde eller andet, der krævede egenlig Tygning, og deres bredformede Kindtænder ere tildannede derefter; de øvre Bagkindtænder have faaet dobbelt Hæl 0. s. v. En af de oprindeligste af Hyænodontidernes Slægter er den europæiske og ameri- kanske Stypolophus (& Cynohyænodon), af Afdelingen Proviverrini, hvis Tænder og Hovedskal kjendes temmelig fuldstændig. Tænderne findes i det fulde Tal, 11 i hver Kjæbe"”), og de bredformede Kindtænder minde i Form stærkt om de oprindeligste Pungdyr og Insekt- ædere, som MDidelphys, Dasyurus, Talpa o.s.v. Paa de øvre bredformede Tænder er dog den mellemste af de tre oprindelige yderste Spidser, Zden, såa godt som forsvunden; men den forreste, Iste, og især den bageste, 3dje, findes endnu; de to indre Spidser, åde og ble, ere vel noget højere og noget nærmere indbyrdes forenede end sædvanlig hos Insekt- ædere; men de ere dog endnu selvstændige og have væsenlig beholdt deres kantede Form og deres Stilling et Stykke indenfor Kronens Yderrand. Paa de nedre bredformede Tænder ere de. to forreste af de indre Spidser; 1ste -og! 2den, og den" forreste afde tolydee Spidser, åde, højere og skarpere end sædvanlig hos Insektædere, og den bageste indre, ådje, og den bageste ydre, dte, ere lave. på har mistet noget af den oprindelige Bred- form, idet åde og 5te Spids ere sammensmeltede. på har næsten helt mistet Bredformen og faaet simpel Smalform. Ogsaa p3 har faaet Smalform. m 2 er den største af Kind- lænderne, baade foroven og forneden. Fortænder og Hjørnetænder ere temmelig smaa og simpelt formede. Hovedskallen minder om andre lavtstaaende Rovdyr, som Viverrider. Ansigtet er stort, Hjernekassen lille; Øjet er ikke trængt fremad; Ydervæggen af Canalis infraorbitalis er bred; paa Pandebenet findes kun et svagt Spor af Fre. postorbitalis; Kind- buen er temmelig svag; Næsebenet er forholdsvis bredt; Ben-Ganen ender paa Linie med den bageste Kindtand, med en svagt ophøjet listeformet Rand, der minder om mange Pungdyr og Insektædere; Fre. postglenoideus er forholdsvis svag; Os tympanicum synes 49 ikke at have været fastvoxet til de omgivende Ben, det har maaske snarest været ringformet og frit som hos Nandinta blandt nulevende Rovdyr; Nakkebenets Pre. jugularis synes at være noget formet efter Trommehulen ved sin Grund og at være skudt noget tilbage lige- som den nederste Del af Pars mastoidea; men Spidsen af Pre.jugularis er fri, og fra dens indre Rand udgaar ingen Kam omkring F, condylotdeum og F.jugulare, der begge ligge aabent, indbyrdes vidt skilte; hvorledes Carots znterna har forholdt sig til Trommehulen, vides ikke; dens Hovedstamme synes at være traadt ind i Hjernekassens Hule gjennem en snever Aabning paa det sædvanlige Sted foran den forreste Spids af Os petrosum; en særlig Canalis pterygoideus for AÅ. mawrillaris interna synes at mangle eller at have været ufuldstændig omsluttet af Ben. Den europæiske Proviverra, der kjendes efter Dele af Hovedskallen, synes at staa meget nær ved Stypolophus, men dog at have lidt mere omformede Tænder. Den amerikanske Didelphodus, der kun kjendes efter Overkjæben, synes at mangle p1, men er ellers, i Tændernes Form, nok saa oprindelig som Stypolophus; paa de øvre bredformede Kindtænder ere de to indre Spidser, åde og 5te, indbyrdes noget mindre stærkt forenede, og p3 har endnu en Hæl. Af den amerikanske DPeltatherium kjendes baade Over- og Underkjæber. For de øvre Kindtænders Vedkommende afviger den fra Didelphodus især ved, at de bredformede Kindtænder have en tydelig Cingulum omkring Hælen. Ogsaa i Underkjæben mangler p 1; de nedre Kindtænder minde ellers meget om Stypolophus; men på har beholdt mere af den oprindelige Bredform. Dissacus fra Amerika, af Afdelingen Mesonychini, har samme Tandtal som Stypo- lophus. p4 har beholdt sin Bredform og p3 sin Mellemform; men Spidserne paa de øvre bredformede Kindtænder have mistet mere af den oprindelige kantede Form og ere blevne mere trinde, kegleformede, og åde og dte Spids ere nærmede mere til Kronens Yderrand. De nedre bredformede Tænder ere blevne mere sammentrykte som Rovtænder; den forreste af de to ydre Spidser, åde, er bleven langt større end nogen af de andre og bladformet sammentrykt; den mellemste indre Spids, 2den, er omtrent forsvunden eller sammensmeltet med åde; den bageste indre og bageste ydre Spids, 3Idje og dte, ere sammensmeltede til en lav skarp Kam. De to indbyrdes nærstaaende amerikanske Slægter Pachyæna og Mesonyx minde i Tændernes Former stærkt om Dissacus, fra hvem de kun afvige i Enkeltheder. Hos Pachyæna findes endnu m3, Mesonyx har mistet den. For begge Slægters Vedkommende kjendes Skelettet temmelig fuldstændig. I Hovedskallen ligne de ikke lidt Stypolophus, skjønt de ere sværere byggede som Følge af deres Størrelse, have stærkere udstaaende Kindbue 0o.s.v.; blandt andet har Ganens bageste Rand, i hvert Fald hos Mesonyxæ, samme oprindelige Form som hos Stypolophus.. Trommebenet, der ikke kjendes hos Stypoloplhus og Pachyæna, er hos Mesonyx meget lille og ringformet, og en stor Del af Trommehulens Væg synes at være dannet enten af Udvæxter fra tilstødende Knogler eller af egne For- beninger. Skelettet af Krop og Lemmer synes at være væsenlig som hos andre lavtstaaende Rovdyr; særlige Tegn paa Oprindelighed er det, at Haandrodens Scaphoideum og Lunatum ere indbyrdes selvstændige, og at Kloleddene ikke ere særlig sammentrykte og løftede ivejret op mod det foregaaende Led. Egenskaber, der ikke have kunnet være at finde hos de første Carnivora primitiva, ere, i hvert Fald hos Mesonyx, at de bageste Ryghvirvlers Ledtappe gribe om hinanden paa lignende Maade som hos mange af de højeste Hoydyr, og at Iste Finger og Iiste Tåa mangle. Fra Stypolophus-lignende Dyr ere Hyænodontini, den europæiske Slægt Plerodon og den europæiske og amerikanske Hyænodon, udgaaede i anden Retning end Mesonyclhini. De fleste af de bredformede Kindtænder ere stærkt omformede som Rovtænder. Paa de øvre bredformede Tænder synes de to indre Spidser, åde og åte, al være smeltede sammen og voxede op som en høj sammentrykt Kegle, og den bageste yderste Spids, 3dje, er ligeledes voxet op som en stor og stærk skjærende Kam; Hælen indskrænkes og forsvinder. Paa de nedre bredformede Kindtænder ere den forreste indre og den forreste ydre, Iste og åde, af de oprindelige fem Spidser voxede stærkt og blevne til sammentrykte Kamme; de andre Spidser indskrænkes og forsvinde. m3 vantrives; m2 og m3 blive de største af & ENES SE Tænderne; mi, mi og m2 blive derimod noget svage ??). I Ganens Bygning have de faaet en Egenhed; Ganen er mere eller mindre forlænget tilbage ved Forbening i Bunden af den bageste Næsegang. Det meste af Skelettet kjendes hos //yænodon. Seaphoideum og Lunatum ere oftest frie, men synes ogsaa at kunne være sammensmeltede. Kloleddene ere ikke særlig sammentrykte. De bageste Ryghvirvlers Ledtappe ere formede som hos Mesonyx. Derimod findes Iste Finger og Iste Taa. — Plerodon er i de fleste Henseender den mest oprindelige af Slægterne; dens Kindtænder ere noget mindre skjærende end hos Hyanodon; paa de øvre bredformede Tænder er Hælen endnu ret anselig, og Kronens Spidser ere mindre stærkt sammentrykte og mindre forenede ; paa de nedre bredformede Tænder er der endnu en tydelig Levning af den bageste indre og den bageste ydre Spids, 3dje og ble, i Form af en lav Hæl; m3 er endnu tilstede. Derimod kan en af de nedre For- tænder mangle. Hos /yænodon er Hælen påa de øvre bredformede Tænder saa godt som forsvunden, og Kronens Hoved-Spidser ere stærkt sammentrykte og indbyrdes forenede til r en enkelt skjærende Længdekam; paa de nedre bredformede Tænder ere Sporene af 3dje og dte Spids næsten eller helt forsvundne, Iste og åde Spids ere derimod meget store og skarpt sammentrykte; 3 er forsvunden. Hyænodontidæ. HE) De to indre Spidser, 4de og Ste, paa øvre bredformede Kindtænder ikke sammensmeltede, den bageste yderste Spids, 3dje, ikke særlig stor. 51 A) Nedre bredformede Kindtænder femspidsede. Proviverrint. a) Pl findes. Stypolophus, Proviverra. b) p1 mangler. Didelphodus, Deltatherium. B) Nedre bredformede Kindtænder trespidsede, mellemste indre Spids, den, forsvunden, bageste indre og bageste ydre, 3dje og Ste, sammensmeltede. Mesonychint. Dissacus, Pachyæna, Mesonyx. HE) Ååde og Ste Spids paa øvre bredformede Kindtænder sammensmeltede; 3dje Spids forstørret. Hyænodontini. Pterodon, Hyænodon. Arctocyonidæ. Fra Rovdyr, der i Tænder og Hovedskal have lignet Stypolophus, have Arctocyoniderne deres Udspring. Paa de øvre bredformede Tænder forsvinde Lev- ningerne af de oprindelige tre yderste Spidser; de andre Spidser miste tildels den kantede Form og blive bredere og mere stumpt kegleformede, men lavere; bag Hælens oprindelige enkelte Spids fremkommer en ny Spids, hvorved Kronen faar en mere kvadratisk Grund- flade. Paa de nedre bredformede Tænder forsvinder den forreste indre Spids, og de andre fire Spidser komme til at staa lidt mere lige overfor hinanden to og to; Spidserne formes påa lignende Maade som paa de øvre Tænder; den bageste indre og den bageste ydre Spids blive større, næsten som' de andre Spidser. 3 udvider sig. Kjæberne ere blevne noget sværere og Kindbuerne noget mere udstaaende; men ellers synes Hovedskal!en, saa vidt den kjendes, ikke at være væsenlig anderledes end hos Stypolophus. Slægter som Sarcothraustes og Triisodon, begge amerikanske og meget lidt kjendte, synes al være noget mere oprindelige end den europæiske Arctocyon og den amerikanske Clænodon; paa de øvre bredformede Tænder er Hælens bageste Spids endnu meget lille eller mangler tildels, og påa de nedre bredformede Tænder findes endnu noget tydeligere Spor af den forreste indre Spids. Amphictidæ. Fra de laveste Hyænodontider, som Stypolophus og dens nærmeste Slægtninge, have ogsaa de laveste Carnivora vera, Amphictiderne, deres Oprindelse. En væsenlig Forskjel fra Hyænodontiderne er, at på og mi ere blevne større, og at de bageste Bagkindtænder ere blevne mindre. Iøvrigt synes de laveste Amphictider ikke at jære meget forskjellige fra de laveste Hyænodontider; men de fleste kjendte Slægter ere i en eller anden Henseende særlig tillempede. Den tertiære europæiske Æmphictis”") kjendes ret fuldstændig efter Tænder og Hovedskal. på har faaet en Form, der viser sig ogsaa hos mangfoldige Carnivora vera af andre Familier, men som neppe har været fuldt saa udpræget hos de første Amphictider ; 3dje og åte Spids, af Spidserne paa en sexspidset øvre Kindtand, ere voxede stærkt og blevne høje og sammentrykte; Kronens andre Spidser ere meget indskrænkede eller for- E Museo Lundii. 2. IV. 7 52 svundne. mi er ret anselig og har en lignende Form som hos Deltatherium. m? ligner ml i Form, men er betydelig mindre. m3 er forsvunden, hvad den ikke kan have været hos de første Amphictider. p4 er bleven smalformet; hos de første Amphictider har den vist haft Mellemform eller næsten Bredform. mi er væsenlig formet som hos Stypo- lophus 0.s.v., men er større. m2 er meget mindre end ml, har meget lavere Spidser, og forreste inderste Spids er vantreven; hos de første Amphictider har sikkert m2 nærmet sig noget mere til mi baade i Størrelse og Form. m3 er forsvunden, hvad den ikke har været hos de første Amphictider. Hovedskallens Form er væsenlig som hos Stypolophus; dog har Ganens bageste Rand mistet den listeformede Ophøjning. Derimod synes Pre. Jugularis og den nederste Del af Pars mastoidea at være formede nok saa oprindelig som hos Stypolophus, endnu mindre paavirkede af Trommehulen. Trommebenet selv er lille, smalt ringformet og frit; en stor Del af Trommehulens Ydervæg synes at have været hindet. Den nulevende afrikanske Slægt Nandinia staar sikkert meget nær ved Ampluctis. Kindtænderne ere blevne noget svagere, men have ellers en lignende Form. Hovedskallen, særlig Prec. jugularis og Trommehulens Bygning, er næsten ganske som hos Amphictis. I Krop og Lemmer er den formet som andre lavtstaaende Rovdyr, meget mindende om de laveste Viverrider. De tertiære amerikanske Slægter Daphænus?”), Miacis og Didymictis??) høre vist til samme Familie, men ere tildels meget ufuldstændig kjendte. Daphænus kjendes efter Hovedskallen, der minder stærkt om Amplietis; en lille m3 findes endnu. MMzacis kjendes næsten kun efter Underkjæben; den har stor Lighed med Daphænus. Didymzetis kjendes efter Tænder og efter en Del af Hovedskal og Skelet; i Tændernes Tal og Form stemmer den temmelig nøje med Ampløctis; hvad der kjendes af Skelettet skal tildels minde om lavtstaaende Viverrider; den synes at have haft fem Fingre og fem Tæer; Kloleddene skulle være skarpe og sammentrykte; i Haandroden ere Scaphoideum og Lunatum adskilte, en oprindelig Egenskab, der hos Nutidens Rovdyr kun kjendes som tilfældig Undtagelse ; derimod skulle Lendehvirvlerne have samme ejendommelige Form som hos Mesonyr?”). Palæonictidæ. Palæonictiderne kjendes kun fra Tertiærtiden og kun efter Brudstykker. De have sikkert deres Oprindelse fra lavtstaaende Amphictider, hos hvem blandt andet p4 og m2 have haft noget mere oprindelig Bygning end hos Amphictis. De ere særlig uddannede som Kjød-Ædere. Den europæiske og amerikanske Palæonictis”%) kjendes efter Tænder og efter en Del af Hovedskallens Ansigt. At dens Udspring maa være fra Amphictider, der have været mere oprindelige end Ampluzctis, viser sig i, at p3 har beholdt sin Hæl, at p 4 har beholdt forreste indre Spids, åde, og endnu ikke har faaet bageste yderste Spids, 3dje, omdannet til en stor skjærende Kam, og at mi har beholdt den bageste yderste Spids. Men i andre On 7 > i: É Henseender er den naaet langt videre end Amphietis; de fleste af Kindtænderne have faaet højere, mere sammentrykte Kroner, m2 er stærkt vantreven, Øjet er skudt fremad over Canalis infraorbitalis, hvis Ydervæg er bleven smal, og Ansigtet er blevet kortere. Den europæiske og amerikanske Væyæna??), der kjendes efter Tænder og efter Dele af Skelettet, synes kun at være gaaet et Skridt videre i samme Retning som Palwonictis. Tændernes Tal er det samme og deres Form væsenlig ogsaa den samme; men deres Kroner have faaet endnu mere sammentrykte, kamformede Spidser. Ansigtet er kort som hos Palæonictis.. Scaphoideum og Lunatum ere indbyrdes frie; alle fem Fingre og fem Tæer ere tilstede; Kloleddene ere sammentrykte. De bageste Ryg- hvirvler skulle være som hos Didymietis”7). Felidæ. Fra lavtstaaende Amphictider have ogsaa Feliderne deres Oprindelse. Ligesom Palæonictiderne ere de særlig uddannede som Kjød-Ædere, men paa anden Maade. Hos Palæonictiderne bliver ikke alene på men ogsaa mi uddannet som Rovtand, og m2 vedbliver at være anselig. Hos Feliderne, ligesom hos andre højere Rovdyr, er det p 4 og mi, der næsten udelukkende overtage Arbejdet som skjærende Redskaber og omformes derefter, medens alle øvre Bagkindtænder og de to bageste nedre helt vantrives. p4 er formet væsenlig som hos Amplzetis; men de skjærende Kamme blive langt mægtigere. m1 er allerede hos de laveste kjendte Felider formet betydelig anderledes end hos Amplietis ; af de fem oprindelige Spidser ere forreste indre og forreste ydre, Iste og åde, blevne mægtige, sammentrykte Kamme; men af de tre andre Spidser er der kun svage Levninger. — Ogsaa i Trommehulens Bygning synes allerede de laveste Felider at være naaede videre end Amphictis, Nandinia og Daphænus (de andre Amphictider og Palæonictiderne kjendes ikke i den Henseende); selve Trommebenet er vel ringformet og danner kun en Del af Trommehulens Ydervæg;. men det øvrige af Trommehulens Ydervæg er ikke hindet, men dannes af en egen Knogle, Os bulle, hvis Yderrand støder til Trommebenets Inderrand, og hvor Kandene mødes, bøje de begge ind i Trommehulen hen mod Os petrosum og frembringe i Forening en Skillevæg i Trommehulen, en Skillevæg, hvortil der hos Am- pluctis og Nandinia kun findes en svag Begyndelse. Trommehulens Bagvæg kan støde mod Grunden af Nakkebenets Pre.jugularis, der kan formes noget derefter; men Fre. Jugularis, mister dog ikke helt sin oprindelige Form og sin frie Spids; den bliver ikke helt bladformet udbredt over Bulla. — I Kløernes Omdannelse til Fange-Redskaber naa Feliderne højere end alle andre Rovdyr. Den tertiære europæiske Palæoprionodon (& Stenoplesictis, Haplogale?S)y etc.), hvis Hovedskal kjendes temmelig fuldstændig, er en af Familiens laveste Slægter, af Afdelingen Felini. — m2? findes endnu, skjønt kun som en ubetydelig lille Vantrivning. mi er vel meget indskrænket, men har dog væsenlig beholdt sin oprindelige Form. på er ikke særlig stærk. m2 findes endnu som en lille knoldformet Tand. Paa mit findes endnu mx i den mellemste indre Spids i Form af en lille Tak påa Indersiden af den store forreste ydre, og bageste indre og bageste ydre Spids ere endnu tilstede, men sammensmeltede og indskrænkede til en lille knoldformet Hæl. Alle Forkindtænderne findes endnu ret vel- udviklede. — Øjet er vel skudt hen over Canalis infraorbitalis, hvis øvre-ydre Væg er bleven smal, og Ansigtet er forkortet, men alt forholdsvis i mindre Grad. Selve Øjet er endnu temmelig lille, og Pre. postorbitalis er kort. Hjernekassen er lille. Os tympanicum og Os bullæ ere ikke indbyrdes sammenvoxede; Bulla har kun ringe Indflydelse paa Formen af Pre. jugularis.… Foramen condyloideum ligger temmelig frit, idet Inderranden af Pre: jugularis kun sender en meget lav Kam ind bag det. Canalis caroticus synes at løbe gjennem Inderranden af Bul/a. Stammen af A. mawtllaris interna er langs Ydersiden af Pre. pterygoideus indesluttet i en kort Canalis pterygoideus. Alt Ligheder med lavtstaaende Rovdyr. — Krop og Lemmer kjendes ikke sikkert; men der kan neppe tvivles om, al de have været omtrent som hos de laveste Viverrider. Den tertiære europæiske Proælurus??), der kjendes efter Hovedskal og det meste af Lemmerne, slutter sig nær til Palæoprionodon, men er gaaet et lille Skridt videre i Retning af Felis. m? er forsvunden; mi er bleven mindre; de skjærende Kamme paa på og mi ere blevne mægtigere; de forreste Forkindtænder ere blevne svagere, de bageste derimod, især p 4, meget stærkere, 0.s.v. Lemmerne minde meget om Felis; Foden har endnu Tommeltaaen. Den tertiære europæiske og vist ogsaa nordamerikanske Pseudælurus%"), kjendt efter Kjæber og enkelte andre Dele, er naaet endnu et Skridt nærmere mod Felis. m2 er forsvunden; påa mil ere Levningerne af Zden, 3dje og dte Spids blevne endnu svagere; pl baade i Over og Underkjæben er forsvunden, 0. s. v. Hos Felis er mi bleven en lille knoldformet Vantrivning; paa mi ere Levningerne af 2den, 3dje og Ste Spids næsten forsvundne; ogsaa p2 er forsvunden. — Øjet kan være skudt helt frem over Canalis infraorbitalis, hvis øvre-ydre Væg kan være væltet fremefter, og Ansigtet kan være ganske kort. Selve Øjet er stort, og Prec. postorbitales paa Pandeben og Kindben ere anselige og kunne naa sammen. Hjernekassen er anselig. Os tympanicum og Os bullæ ere indbyrdes fast sammenvoxede; Os bullæ er stærkt opsvulmet og støder i noget større Udstrækning til Prce. jugularis. luderranden af Prec.jugularis fortsætter sig i en mere eller mindre høj Kam ind bag Foramen condyloideum. Carotis interna er tildels erstattet af andre Aarer; Canalis caroticus gjennem Inderranden af Bulla er derfor yderst snever. AÅ. mawillaris interna udenfor Prc. pterygoideus er ikke omsluttet af Ben. — I Lemmernes Bygning er Felis naaet videre end de oprindeligste Viverrider. Som Følge af mere Øvelse i Løb og Spring ere Hænder og Fødder lidt omformede; for at faa Lemmerne sua lange som muligt ere Mellemhaand og Mellemfod løftede fra Jorden; Gang paa Tæerne er bleven det sædvanlige; af Trædepuderne paa llaand- og Fodsaal ere kun Puderne under 55 Spidsen af Mellemhaand og Mellemfod blevne tilbage; af Mangel paa Brug er Tommeltaaen vantreven og forsvunden. Kløernes Indretning til Fange-Redskaber er mere fuldkommen. Fra Felis stammer Cynælurus. Den har mere end Felis øvet sig i Løb og har faaet lange Lemmer, dog ikke længere, end de kunne være hos Felts; den har opgivet at bruge Kløerne som væsenlige Fange-Redskaber, og de ere blevne stumpe. Fra Palæoprionodon-lignende Dyr er der udgaaet en anden Række af Slægter, Machærodontini"), der fører i lignende Retning som Felinernes Række, men dog har sine Egenheder. De øve sig ganske særlig i at bruge de øvre Hjørnetænder som Dolke. De øvre Hjørnetænder voxe derfor til en uhyre Størrelse; de blive tilsidst saa lange, at Underkjæben ikke kan naa frit ned under deres Spidser, om Dyret end gaber nok saa højt, og at de kun kunne bruges, naar Munden er lukket. Af Mangel paa Brug blive de nedre Hjørnetænder svage. De øvre Hjørnetænder trykkes mod Underlæben og krænge den ned i en Fold endnu større, end den kan være hos Felis; Underlæbens Fold virker gjennem sine Muskler og Baand til at forme Underkjæbe-Benet og bringer det til at udvide sig pladeformet under Hjørnetanden. For at de øvre Hjørnetænder kunne bruges som Dolke, maa hele Hovedet føres med stor Kraft; Halsmusklerne tiltage derfor i Styrke, bringe Halshvirvlernes og Nakkebenets Kamme til at voxe og paavirke ganske særlig Pre. mastoideus, der udvider sig, voxer langt fremad under den ydre Øregang og tildels smelter sammen med Trommebenet. Lemmerne tildannes hos Machærodontinerne paa ganske lignende Maade som hos Felinerne. — Alle Slægterne ere uddøde. Den nordamerikanske Ærchælurus er i Tandsættet naaet lidt videre end Pulæo- prioanodon og Proælurus, som den ellers ligner ikke lidt, især i Bygningen af Hjernekassens Grund; i Sammenligning med Proælurus har den mistet p 1. Underkjæben er tydelig, men ikke meget iøjnefaldende, formet efter den øvre Hjørnetand. Den europæiske Ælurogale, der ikke kjendes efter meget andet end Kjæberne, har mistet ogsaa p1. Dens øvre Ijørnetand er større, og Underkjæben er noget tydeligere formet efter den. Den nordamerikanske Némravus har yderligere mistet p2. Hjernekassens Grund synes at være lige saa oprindelig formet som hos Ærchælurus; men øvre Hjørnetand og Underkjæbe ere formede nærmest som hos <Ælurogale. Den nordamerikanske Dinictis er vel lidt oprindeligere end A%Xmravus i at have beholdt p2; men øvre Hjørnetand er endnu større, og Underkjæben er endnu tydeligere formet efter den og har en anselig pladeformet nedadrettet Udvæxt paa Siden af Hagen, og Prc. mastoideus er større. (Tommeltaaen findes.) Hoplophoneus, ogsaa fra Nord-Amerika, minder meget om Dinictis, men har mistet p2 og m2; ogsaa p2 kan mangle; ogp4 og ml ere endnu stærkere uddannede som Rov- tænder; nedre Hjørnetand er bleven lille; Pre, mastoideus er meget stærkere og er voxet fremad. 56 Ogsaa den nordamerikanske Pogonodon slutter sig nær til Dinictis. Den har mistet m2, nedre Ijørnetand er bleven mindre, øvre Hjørnetand er sværere, og Under- kjæben lidt mere formet efter den. Hos den europæiske og amerikanske Machærodus, hvis Skelet kjendes fuldstændig, er p2 forsvunden baade i Over- og Underkjæbe, p3 er bleven lille og kan mangle; øvre Hjørnetand er bleven endnu meget større end hos Pogonodon, og Pre. mastoideus er endnu mægtigere, naaende frem under ydre Øregang, hvormed den er sammensmeltet, næsten frem til Pre. postglenotdeus. Fra Inderranden af Pre. jugularis gaar en svag Kam ind bag Foramen condyloideum; en egen Canalis caroticus findes ikke (Pogonodon kjendes ikke i den Henseende). Hovedskallens Kamme ere endnu stærkere. Ogsaa Halshvirvlerne have faaet meget stærke Kamme. Lemmerne minde meget om Felis. Den europæiske Eusmilus, der kun kjendes efter Kjæbestykker, har Underkjæben endnu mere omformet efter den øvre Hjørnetand; p3 er forsvunden; den forreste nedre Fortand, der hos alle Felider er lille, er forsvunden. Felidæ. H) Underkjæbens Hage sædvanlig, ikke omformet efter de øvre Hjørnetænder. Felint. Palæoprionodon, Proælurus, Pseudælurus, Felis, Cynælurus. HE) Underkjæbens Hage omformet efter de øvre Hjørnetænder. Mahærodontini. Archælurus, Ælurogale, Ninravus, Dinictis, Hoplophoneus, Pogonodon, Machærodus, Eusmilus. Viverridæ. Ogsaa Viverriderne have deres Udspring fra lavtstaaende Amphic- tider. Deres væsenligste Forskjel fra Amphictiderne er, at Trommehulen og dens Omgivelser have faaet en egen Bygning. Ligesom hos Feliderne dannes Trommehulens Ydervæg mest af et lille Os tympantcum og af et Os bullæ, der tilsammen sende en Skillevæg ind i Trommehulen; men til Forskjel baade fra Amphictider og Felider er Trommehulens bageste Del, der er omsluttet af det bageste af Os bullæ, stærkt opsvulmet og stødende til Nakke- benets Pre. Jugularis, der paavirkes og formes derefter og bliver helt bladformet eller skaalformet udbredt over Bagsiden af Bulla. Ellers kan der neppe have været nogen større Forskjel mellem oprindelige Amphictider og Viverrider; dog kjendes ingen Viverride, der endnu har m 3. Viverrini ere de oprindelige overfor Herpestini i Formen af Trommebenet, der hos dem endnu er temmelig simpelt ringformet; hos /erpestini er den ydre Øregang mere eller mindre tudformet forlænget. Viverra (med Genetta og Viverricula) er væsenlig den laveste af de kjendte Slægter. Tænderne ere i Hovedsagen som hos Amphictis; de bredformede Kindtænder have beholdt de skarpkantede Former; mi og m2 ere begge veludviklede, ligeledes m2. Den er nær- mest Taagænger, og de bageste af Fodsaalens Trædepuder vantrives; men den har ellers ikke faaet Lemmerne særlig uddannede i nogen Retning; de ere temmelig korte, Tommel- taaen er veludviklet, Kløerne ere krogede og skarpe, men dog ikke i paafaldende Grad. Prionodon (med Poiana) staar meget nær ved Viverra; men Kindtænderne ere noget mere indrettede til Kjød-Æden; m2 er forsvunden, og m2 er bleven mindre; paa på og ml ere de skjærende Kamme skarpere, og bageste indre og bageste ydre Spids påa mi ere svagere. Fossa afviger fra Viverra paa anden Maade. Den har faaet lange spinkle Lemmer; især Mellemfoden er bleven lang; Iste Tåa er vantreven. Eupleres har sikkert ogsaa sit Udspring fra Viverra. Den har vænnet sig til Føde, der ikke kræver megen Tygning, og dens Tænder ere vantrevne; de ere alle blevne smaa og sidde tildels langt fra hinanden, men have dog en lignende Form som hos Viverra; Over- og Underkjæbe-Knoglerne og Kindbuen ere blevne svage. Dens Halshvirvler have derimod faaet en usædvanlig Styrke, hvorfor, vides ikke; dens Levemaade er ukjendt. IKløerne synes mere indrettede til Gravning. Lendehvirvlernes Udvæxter ere udsædvanlig lange. Fra Viverra-lignende Dyr, der have været lidt mere oprindelige end selve Slægten Viverra, som have værel noget endnu mindre udprægede Taagængere, med kortere Fødder og større bageste Trædepuder, har utvivlsomt Cryploprocta sin Oprindelse. Den er ud- dannet paa en Maade, der minder stærkt om Feliderne; i Tændernes Tal og Form har den stor Lighed med de oprindeligere Felider som Pseudælurus. 'Trods Tandsættets store Tillempning har p 3 beholdt en oprindelig Egenskab, en ret anselig indre Hæl, der mangler hos de fleste Arter Væverra. Ogsaa fra oprindelige Viverræ, med indre Hæl paa p3, med p4 af Mellemform og med korte Fødder, er Paradoxurus udgaaet. Rovdyr-Præget har tabt sig noget; de skjærende Kamme paa p 4 og mi ere blevne lave, og Spidserne paa de fleste af de bred- formede Kindtænder ere blevne lave afrundede Knolde; men Tænderne have ellers væsenlig beholdt deres oprindelige Bygning; m2 er dog vantreven. Bulla har faaet en noget usæd- vanlig Form; skjønt den ikke er stor, er dens bageste Del, nærmest ”rc. jugularis, særlig stærkt opsvulmet, og Pre. jugularis er udvidet sammen med den. Fra Paradoxurus, eller fra Dyr, der have staaet den meget nær, ere ÅArctictis og Cynogale udgaaede i forskjellig Retning. Aretictis har faaet meget svagere Tænder, Ben-Ganen naaende længere tilbage, Sinus frontalis stærkt opsvulmet, Haandfladens og Fodsaalens Trædepuder ejendommelig omdannede, saa at Saalerne helt over ere jevnt grynede; Halen er bleven en tydelig Snohale. Cynogale er uddannet noget som Vanddyr, med lille Øre, med stærke Varbørster til Brug i Vand og med Fødder med lidt Svømmehud; de smalformede Kindtænder ere 58 blevne usædvanlig store og skarpe, øvede i at fastholde Fiske, de bredførmede derimod mere knudrede end hos Paradozurus. Fra Paradozurus-lignende Dyr, hos hvem dog m2 var noget mindre vantreven, og hos hvem Bulla havde noget sædvanligere Form, har Hemigale sin Oprindelse. Kind- lænderne ere blevne svagere end hos Paradowzurus, især har p4 mistet endnu mere af sin Form som Kovtand. Hos //emigale have de bredformede Kindtænder beholdt lidt mere af den oprindelige kantede Form end hos dens nære Slægtning ÆArctogale. Af Herpestinernes Afdeling er Slægten Herpestes (med Helogale og Crossarchus) en af de oprindeligste. Bortset fra Ejendommeligheden i dens ydre Øregang ere dens Af- vigelser fra Viverra meget smaa. De bredformede Kindtænder ere blevne noget kortere forfra bagtil og have faaet noget højere Spidser, især paa de øvre Kindtænders Hæle. Kløerne ere noget mindre krogede, noget tillempede til Gravning. pi kan mangle. Pre. postorbitales kunne være saa lange, at de helt omslutte Øjehulen bagtil. Bdeogale har faaet noget længere Lemmer og mistet iste Finger og Iste Taa, men slutter sig ellers nær til -/erpestes. Rhinogale?”) staar ogsaa meget nær ved Herpestes; dens bredformede Kindtænder have mistet noget af den skarpkantede Form og ere blevne bredere. Hos Cynictis ere de bredformede Kindtænder nok saa meget som hos /erpestes sammentrykte forfra bagtil. Hovedskallens Ansigt er blevet kortere, og Hjernekassen er ejendommelig kort og hvælvet. Som det ogsaa kan være Tilfældet hos Herpestes, er Øje- hulen bagtil omsluttet af en Benbro, der dog er usædvanlig stærk. Lemmerne ere længere end sædvanlig, Iste Taa er forsvunden. Rhyzæna synes at slutte sig meget nær til Cynzdetis, hvis Ejendommeligheder den har udviklet videre. Dens Kindtænder ere endnu kortere og højere; p 1 er forsvunden; o.s.v. Den bevægelige Del af Snuden er bleven usædvanlig lang. Ogsaa Tommelfingeren mangler. IKløerne paa Fingre og Tæer ere blevne temmelig stærke Grave-Redskaber. Galidictis (med Galidza) har faaet den ydre Øregang usædvanlig lang: den afviger ellers ikke i andet end Ubetydeligheder fra de oprindeligste Arter /Zerpestes med korte Fre. postorbitales 0.5. v. Fra /Zerpestes eller Herpestes-lignende Dyr har vist ogsaa Proteles sin Oprindelse. Den har næsten opgivet at bruge sine Kindtænder, og de ere helt vantrevne; det ser ud, som om den alene brugte For- og Hjørnetænder til at sønderdele sin Føde. Som udpræget Taåagænger har den faaet temmelig lange Lemmer; Tommeltaaen er forsvunden. Viverridæ. HE) Trommebenets ydre Øregang kort, Viverrini. A) Hælen paa de øvre bredformede Kindtænder skarp. e” 1) p4 og mi af mere sædvanlig Størrelse og Form Viverræ: Viverra, Prionodon, Fossa, Eupleres. 2) på og Mm 1 usædvanlig store og skarpkammede. Oryptoproctæ: Cryptoprocta. B) Hælen paa de øvre bredformede Kindtænder afrundet. Paradoxuri: Paradoxurus, Arctictis, Cynogale, Hemigale, Arctogale. HH) Trommebenets ydre Øregang tudformet, lang. Herpestini. 1) Kindtænderne veludviklede. Herpestæ: Herpestes, Bdeogale, Rhinogale, Gynictis, Rhyzæna, Galidictis. 2) Kindtænderne vantrevne. Proteles: Proteles. Hyænidæ. Hyæniderne have utvivlsomt deres Udspring fra oprindelige Viverrer, der blandt andet endnu have haft ret anselige mi og m2. Det, der især udmærker Hyæniderne, er, at Øs tympanicum er forholdsvis meget stort. Baade hos Amphictider, Felider og Viverrider er selve Trommebenet temmelig lille, om end af forskjellig Størrelse ; den største Del af Trommehulens Ydervæg er enten, som hos Amphictider, hindet-brusket, eller, som hos de andre, dannet af Os bullæ. Hos Hyæniderne danner Trommebenet den største Del af Trommehulens Ydervæg; Os bullæ omslutter kun en lille Del af Tromme- hulen nærmest ved Fre. jugularis??), løvrigt er Trommehulen og dens Omgivelser ganske som hos Viverrider, med den samme indre Skillevæg, der dog påa Grund af Trommebenets Størrelse udspringer langt tilbage nær ved Pre. jugularis, med den samme skaalformet udbredte Fre. jugularis 0. s. v. Den tertiære europæiske Ictitherium”"), hvis Skelet kjendes næsten fuldstændig, er den oprindeligste af Slægterne. Denhar m1, m2 og m2 af anselig Størrelse som hos de laveste Viverrer; Lemmerne ere temmelig korte, og Iste Finger og Iste Taa findes endnu. Derimod har den allerede faaet p4 og mf tillempede paa noget lignende Maade som hos Katte; Kindbuerne ere blevne mere udstaaende, 0. s. v. (Trommehulens indvendige Bygning kjendes ikke; men udvendig minder Bulla saa meget om Hyæna, at man neppe kan tvivle om, at dens hele Bygning er den samme.) Hos Hyæna øves Kindtænderne ganske særlig i at sønderbide Knogler; det er de bageste af de smalformede Tænder og p 4 og mi, der bruges mest dertil og faa en ganske usædvanlig Sværhed, medens de andre Kindtænder vantrives; m2 forsvinder, mi bliver ganske lille, 0. s. v.; Tyggemusklerne blive stærke i tilsvarende Grad og frembringe, sammen med Tændernes Paavirkning, en ejendommelig Fasthed i Hovedskallen. Halsens Muskler voxe under Arbejdet med at føre det svære Hoved og frembringe Styrke i Hals- hvirvlerne, og Forlemmerne blive usædvanlig stærke og høje i Sammenligning med Bag- lemmerne, vist fordi de maa bære de tunge Hoved og Hals. Gang paa Tæerne alene indøves, Kløerne blive stumpe, og Iste Finger og iste Taa forsvinde. E Museo Lundii. 2. IV. — 60 Ursidæ. Fra lavtstaaende Amphictider maa ogsaa Ursidernes Oprindelse udledes. Kun i én Henseende synes de laveste Ursider at være naaede højere end Amphictiderne: Trommebenet er blevet større, skaalformet, og danner Trommehulens hele Ydervæg. Den samme Egenskab gjenfindes hos en Række Familier, Procyonidæ, Mustelidæ, Otariidæ og Phocidæ, der have deres Udspring fra Ursiderne og med dem slutte sig sammen til en Hovedafdeling, Ærctoidei, indenfor Carnivora vera i Modsætning til de andre, Herpestoidei %), hos hvem Trommebenet er mere eller mindre ringformet, og en Del af Trommehulens Ydervæg enten er hindet eller dannet af Os bullæ. Der kan hos Aretoider findes en Antydning af et Os bullæ i Form af et eget Forbeningspunkt i den bageste Del af Trommehulens Ydervæg; men det naar ikke nogen større Selvstændighed og opsluges snart helt af Trommebenet, hvormed det fuldstændig smelter sammen. Der kan ogsaa en sjelden Gang hos Aretorder findes en mere eller mindre fuldstændig Skillevæg i Trommehulen, mindende om den Væg, der findes hos alle de højerestaaende /Zerpestoidei; men den synes kun at fremkomme, ligesom andre Ben-Udvæxter i Trommehulen, ved Forbening i en Fold af den Slimhinde, hvormed Trommehulens Vægge ere klædte, og den dannes ikke som hos Herpestoidet ved Indbøjning af de sammenstødende Rande af Trommeben og af Os bullæ??), — En op- rindelig Egenskab, der ikke findes hos de kjendte Amphictider, findes endnu hos de oprinde- ligste Ursider: en lille m3 er tilstede, ligesom m 3 27), Den tertiære europæiske Cynodiclis?S), hvis Skelet kjendes ret fuldstændig, er en af Ursidernes laveste Slægter. I Tandsættet afviger den kun meget lidt fra Amplaetis; den har endnu en lille m3. Øgsaa i Hovedskallen, bortset fra Bulla, har den stor Lighed med Amphictis. Legemsformen er nærmest som hos de oprindeligste Viverrider; Lemmerne ere temmelig korte; fem Fingre og fem Tæer findes; 0.s.v. Slægten har utvivlsomt ogsaa levet i Nord-Amerika; men hos de nordamerikanske Arter (omtalte som Arter af Galecynus og T'emnocyon) kjendes Fødderne ikke. Overmaade nær ved Cynodictis, maaske neppe nok forskjellige som Slægter, staa de tertiære europæiske (og vist ogsaa nordamerikanske) Cynodon og Cephalogale%), der begge have mistet noget mere af den oprindelige skarpkantede Form paa de øvre bredformede Kindtænder. Hos Cephalogale er desuden mi lidt mere omformet i Retning af skjærende Redskab: forreste indre og forreste ydre Spids ere noget mere sammentrykte, mellemste indre Spids er svagere, bageste indre Spids er næsten forsvunden, og bageste ydre Spids er noget mere sammentrykt. Canis slutter sig i Tandsæt og Hovedskal saa nær til Cynodietis, Cynodon og Ce- phalogale, at der neppe vilde være Grund til at udskille den i en egen Slægt, hvis ikke Legemets Form var en noget anden. Canis er uddannet særlig som Løber; den er bleven udpræget Taagænger; Lemmerne ere i det hele blevne længere; Albueleddet er blevet et noget mere udelukkende Hængsel-Led; Overarmens nedre Ende har faaet mindre frem- ” staaende Condylt og Crista supinatoria, og Benbroen, der omslutter Foramen supracondy- loideum, er forsvunden; Radius er bleven stærkere, paa Bekostning af U/na, og har for- oven bredt sig mere ind over Ledfladen paa Overarmens nedre Ende; iste Finger er bleven svag, men de andre Fingre, især Mellemhaandsbenene, ere blevne lange og holdes tæt samlede, saa at de indbyrdes trykke hinanden mere; 7%bia er voxet og har foroven faaet en mere skarpt fremspringende Crista; Fibula har tabt i Styrke og er forneden tættere føjet til Zzbra; Fodrodsknoglerne ere tildels blevne længere, især iøjnefaldende for Cuboi- deum; Iste Taa er forsvunden eller næsten forsvunden, men Mellemfodsbenene af de andre Tæer ere blevne længere og holdes tættere samlede. — Hos nogle af Slægtens Arter mangler den lille m3; det samme kan ret ofte være Tilfældet indenfor Arter, der pleje at have den, ligesom indenfor Cynodzetis-Arterne. Fra Canis er der i forskjellige Retninger udgaaet tre Slægter, der dog staa den meget nær: Otocyon, en lille højbenet og storøret Ørken-Ræv, der vist for en stor Del lever af Græshopper, har ophørt at bruge sine Kindtænder med større Kraft; Kindtænderne ere derfor blevne noget vanslægtede; Rovtænderne ere blevne smaa, deres Kamme og Spidser indskrænkede, saa at Knudetænderne i Sammenligning synes usædvanlig store; paa en eller anden Maade er Bagkindtændernes Tal voxet; der er tilkommet en eller to smaa Kindtænder i baade Over- og Underkjæbe >), Lycaon er lidt mere tillempet som Løber end andre Hunde, i hvert Fald i én Henseende: den har mistet Tommelfingeren. Hos Icticyon vantrives Knudetænderne; m? bliver ganske lille eller forsvinder; mi indskrænkes ogsaa; m3 er forsvunden, m2 bliver ganske lille. m1 bliver mere skjæ- rende end sædvanlig hos Canis, dens mellemste indre Spids forsvinder 0. s. v. Fra en lavtstaaende Cynodzetis-lignende Urside, der endnu har haft m3, maa den Uk = > > tertiære europæiske Amphicyon”?) have sin Oprindelse. En lille m3 findes, i hvert Fald ” ofte, hos Amplucyon; en sjelden Gang kan den ogsaa findes hos Canis. Ligesom hos Cynodon og Cephalogale have de øvre bredformede Kindtænder mistet mere af de skarp- kantede Former, og desuden ere mi og især m2 blevne større; p4 er forholdsvis lille. I Underkjæben har mi væsenlig beholdt samme Form som hos Cynodictis, dog er den mellemste indre Spids bleven svagere, de to bageste Spidser tilsammen ere derimod mægtigere ; m2 og m3 have udvidet sig. En Egenhed, der gjenfindes hos en Række Slægter, der udgaa fra Amplåzcyon, er, at Forkindtænderne, tildels med Undtagelse af p 4, vantrives; hos Amphicyon ere de vel alle endnu tilstede, men smaa og svage. Vantrivning af Forkind- tænder og Udvidelse af Bagkindtænder ere de Fællesmærker, der skille Ursini fra Canini, Ursidernes første Hovedafdeling. — Noget af Skelettet af Amplazcyon kjendes; derefter synes den i Legemsform at have haft stor Lighed med Ursus; den var plump, mindre øvet i 8" 62 Løb og Spring end Cynodictis og andre oprindelige Rovdyr, en udpræget Saalegænger med korte Fødder. Fra Æmphicyon stammer utvivlsomt den tertiære europæiske Simocyon "!). Den kjendes efter det meste af Hovedskallen. m3 og m3 ere forsvundne, og m2 er bleven mere flad og knudret; alle Forkindtænderne, med Undtagelse af på, ere blevne meget vantrevne og kunne forsvinde med Alderen. Ogsaa fra Amphicyon har den tertiære europæiske Hemicyon!”) sit Udspring. Den har mistet den lille m3, og på er bleven svagere; men mi og m2 ere udvidede påa en egen Maade, der dog allerede kan være antydet hos adskillige af de lavere Ursider. Hos Cynodictis, ligesom hos mange andre lavtstaaende Rovdyr og hos mange andre Pattedyr, er Hælen paa mi og m2 vel enkelt; men paa Midten af dens Forrand, og ligeledes paa Midten af dens Bagrand, findes en lille særlig opstaaende kegleformet Spids, og indenfor Hælens Inderrand løber en stærkt fremspringende Cingulum; Spidsen paa Hælens Forrand er tilbøjelig til at forsvinde hos Ursiderne; men Spidsen paa Hælens Bagrand faar allerede hos lavtstaaende Ursider ofte en anselig Størrelse og mere Selvstændighed, idet den breder sig bagtil og omtrent faar samme Udseende som en begyndende bageste Hælspids hos Dyr med dobbelt Hæl paa de paagjeldende Kindtænder; den svarer dog ikke ganske til den bageste Hælspids hos de fleste andre Dyr; den bageste Hælspids plejer at fremkomme fra Kronens Grund bag den opstaaende Bagrand af den oprindelige enkelte Hæl og ikke i Bagranden. Hos //emicyon er Hælens bageste Rand-Spids bleven saa stor og selvstændig og strækkende sig saa langt tilbage, at den i Mægtighed ligner Hælens indre Hoved-Spids; baade mi og m2 se ud som sædvanlige bredformede øvre Kindtænder med dobbelt Hæl og med indre Cingulum desuden. — Mellemhaandsbenene hos //emicyon skulle være for- holdsvis slanke. Hos den tertiære europæiske og asiatiske /Myænarctus miste Kindtænderne endnu mere af Rovdyr-Præget. De fleste af Forkindtænderne blive endnu svagere end hos EHemicyon og kunne tildels mangle; men de bredformede Kindtænder blive sværere, især m2, der i Overkjæben faar samme Størrelse som mi og i Underkjæben kun staar lidt uder m1 i Mægtighed; deres Kroner blive desuden endnu mindre skarpkantede, mere knudrede, ved Tilvæxt af nye Smaaknolde; ogsaa p 4 har faaet mere knoldformede, sværere Spidser. I sin øvrige Bygning synes Hyænaretus at have lignet Ursus. Meget nær ved Hyænarctus staar Æluropus 2). Bagkindtænderne ere blevne endnu noget sværere, især m2 og m3, ligeledes på, hvis Hæl paa sin Forrand har frembragt en ny Knold, saa at Kronen er kommen til at ligne de bredformede Tænder mere; ogsaa p3 er udvidet, har faaet en indre Hæl 0.s.v. I Overensstemmelse med Kindtændernes Sværhed ere Tyggemusklerne blevne usædvanlig stærke; især Tindingmusklen afsætter stærke Kamme og tvinger Kindbuen vidt ud til Siden; og Underkjæbe-Leddet har faaet en sjelden Størrelse, men ellers beholdt den sædvanlige Form. Legemsformen er nærmest som hos Ursus. Fra en Urside, der i Kindtændernes Form nærmest har været som /yænarctus, men dog har haft en svagere på og enkelte andre Ligheder med Z/emieyon, stammer Ursus. mi og m2 udvide sig mere i Retning forfra bagtil, især m2, der bliver meget sværere end mi og bagtil forlænger sig ud i en mægtig knudret Hæl. p4 bliver svagere. I Underkjæben voxer særlig m3, der faar en ujevn knudret Krone ; mi bliver derimod svagere. De oprindelige Knolde paa alle de bredformede Tænder ere temmelig lave og opløses tildels i en Yngel af mindre Knolde. I Legemsform er den bleven en fuldstændig Modsætning til de bevægelige, løbende og springende oprindelige Rovdyr; Smidighed og Bøjelighed har den ikke mistet; men Løb og Spring har den næsten opgivet. Den er bleven fuldt ud Saalegænger, der træder plumpt paa hele Fodsaalen; den synes dog at have for Vane at støtte mest paa Håandens og Fodens Yderrand; i hvert Fald ere de yderste Mellemhaands- og Mellemfodsben blevne usædvanlig svære, stærkere og længere end de mellemste, der ellers have Overmagten; Antydning til Udvikling af samme Egenhed kan sees allerede hos lavere Ursiner. Den har vænnet sig til at gaa med mere strakte Knæ, saa at Laarbenet kommer til at ligge mere i Støttelinien, mindende om Elefanter og Menneske, og det bliver derfor længere. Legemets Bevægelser styres mere udelukkende af Lemmerne, Halen mister sin Tjeneste som Redskab til at holde Ligevægt og vantrives. Kløerne ere krogede som hos mange oprindeligere Rovdyr, men blive usædvanlig stærke, fordi de bruges som Hager til Klatring 0. s. v. Fra Ursus er udgaaet Melursus, der har vænnet sig til overvejende at leve af Frugter, Honning og Insekter, der ikke kræve megen Tygning, og som den tildels tager ved Tungens Hjelp. Tungen bliver lang; men Tænderne vantrives og blive smaa; de mellemste øvre Fortænder forsvinde; Underkjæbens Krop bliver usædvanlig høj, utvivlsomt paavirket af den store Tunge; 0. s. v. Ursidæ. E) Forkindtænderne veludviklede. Canitnit. a) Iste Taa veludviklet. Cynodontes: Cynodictis, Cynodon, Cephalogale. b) iste Taa vantreven. Canes: Canis, Otocyon, Lycaon, Icticyon. HE) Forkindtænderne vantrives tildels. Ursin. Amphicyon, Simocyon, Hemicyon, Hyænarctus, Æluropus, Ursus, Melursus. Procyonidæ. Fra Cynodietis-lignende Ursider stamme Procyoniderne. Bassaris, den oprindeligste kjendte Procyonide, er neppe forskjellig fra en oprindelig Cynodictis i 64 meget andet end, at den har faaet en ret anselig bageste Spids paa Hælen af p4, at den mangler m3, og at den har faaet en længere ydre Øregang, Egenskaber, som den deler med de andre Procyonider. — Kun Tilstedeværelsen af en bageste Spids paa Hælen af på er et gjennemgaaende Skjelnemærke overfor Ursiderne, tilmed et ikke meget iøjne- faldende Mærke; den bageste Hælspids kan nemlig hos Procyoniderne igjen blive meget lille eller næsten forsvinde. <Æluropus blandt Ursiderne, der ogsåa har to Spidser paa Hælen af p4, kan vel for såa vidt minde om Procyoniderne; men af de to Spidser er utvivlsomt den bageste den oprindelige enkelte Hælspids, og den forreste er den nye tilkomne. De andre Procyonider ere for en stor Del afvante med at æde Kjød; hos Bassaris minde på og mi meget om Cynodictis; hos de andre indskrænkes de skjærende Kamme. Hos Bassaris, som hos oprindelige Rovdyr, naar Ben-Ganen kun tilbage paa Linie med de bageste Kindtænder; hos de andre er den forlænget mere tilbage. Bassaris er mindre ensidig udpræget Saalegænger end de andre Procyonider. Bassaricyon"") har sikkert, ligesom Cercoleptes har det, vænnet sig til at æde Frugter og lignende, der ikke kræver megen Tygning; dens Kindtænder have vel i det væsenlige en lignende Form som hos Bassaris, men ere blevne forholdsvis smaa og påa anden Maade vanslægtede; paa de bredformede Tænder ere IKammene blevne lave og stumpe; særlig iøjnefaldende er Indskrænkningen af de skjærende Kamme paa på og mi. Cercoleptes slutter sig nær til Bassaricyon. "Tænderne minde meget om Bassarteyon, men Tandsættet er endnu mere vanslægtet; p 1 mangler; de bredformede Tænder have endnu mindre og fladere Kroner; blandt andet er den bageste Hælspids påa p4 næsten forsvunden. Tungen synes at være tagen ganske særlig i Brug som Redskab til at slikke saftige Frugter og lignende; det er utvivlsomt Tungens Udvikling, der er Skyld i Under- kjæbens ejendommelige Form, der minder ikke lidt om Aber eller forskjellige Hoydyr ; Underkjæbens Krop er bleven høj, og Pre. angularis er bladformet udbredt; hos Aber og Hovdyr er det de stærke Tænder og Tyggemuskler, Masseter og Plerygoidet, der forme Kjæben; hos Cercoleptes ere baade Tænder og Tyggemuskler svage; det kan ikke være dem, men det er snarest den usædvanlig bevægelige Tunge, der hos Cercoleptes, som hos Melursus, paavirker Underkjæben, ligesom Strubehovedet gjør det hos Brølaberne. Cerco- leptes er endnu bedre end Bassaricyon og Bassaris uddannet til Klatring; Halen er bleven Snohale. Hjernen er bleven større, og Pandehulerne ere mere opsvulmede end sædvanlig; Begyndelse til Udvikling i begge Henseender findes dog allerede hos Bassaricyon. Fra en Form, der væsenlig har været som Bassaricyon, men haft mindre vanslægtede Kindtænder, har Nasua sin Oprindelse; de skjærende Kamme paa p 4 og m1 ere vel ind> skrænkede som hos Bassaricyon; men Kindtændernes Knolde eére ellers veludviklede. Som brugte særlig til Tygning ere de bredformede Kindtænder udvidede; især er m2 i baade (=] Øe DD 7 Over- og Underkjæbe iøjnefaldende forstørret; paa mi og m2 er der fremkommet en ret anselig bageste Hælspids. Ben-Ganen og dermed Vomer ere stærkt forlængede tilbage. I sin lange Tryne og de stærke Hjørnetænder har Nasua faaet Egenheder, der minde om Svin. Fra en Form, der har været noget mere oprindelig end Nasua, en Form der ikke har haft den lange Tryne og de stærke Hjørnetænder, men som ellers har staaet Nasua meget nær, er Procyon udgaaet. Dens bredformede Kindtænder ere blevne betydelig stærkere; især gjelder det m2, der har faaet anselig Tilvæxt ved den bageste Ende; Hæl- i Sværhed. En Egenhed har Procyon faaet i sine usædvanlig frit bevægelige Fingre. Ælurus slutter sig nær til Nasua og Procyon, men har dog sit Udspring fra en Form, der har været lidt mere oprindelig og ikke har haft deres meget lange Ben-Gane rr, eller deres Egenheder i Tryne, Hjørnetænder og Fingre. f Kindtændernes Bygning er den uddannet i lignende Retning som Procyon, men er naaet langt videre; de bredformede Kindtænder ere blevne endnu meget sværere og have tildels faaet Tilvæxt af Biknolde ; m2 er bleven større end mi; på og på ere stærkt udvidede, p3 har endogsaa faaet dobbelt Hæl; derimod er p1 forsvunden. I Overensstemmelse med Tændernes Sværhed ere Tyggemusklerne, især 7'emporalis, voxede; Kindbuen er skudt mere ud til Siden, og Underkjæbens Pre. coronoideus er bleven usædvanlig stor; 0. s. v. Procyonidæ 5), HE) på og m1 med veludviklede skjærende Kamme. Bassaris. HE) De skjærende Kamme paa p4 og m 1 indskrænkede. Å) mi og m2 uden tydelig bageste Hælspids. Bassaricyon, Gercoleptes. B) mi og m2 med veludviklet bageste Hælspids. a)p 3 med enkelt indre Hæl. Nasua, Procyon. hb) p 3 med tospidset Hæl. Ælurus. Mustelidæ. Fra Cynodictis-lignende Ursider stamme ogsaa Musteliderne. De oprindeligste Mustelider have stor Lighed med Cynodictis, fra hvem de neppe afvige i andet end i at være noget mere særlig uddannede som Kjød- Ædere, i lignende Retning som Feliderne. De have mistet m3; m2 er bleven en yderst lille Vantrivning; m2 er ogsaa stærkt vantreven og er næsten simpelt knoldformet; ml er ligeledes noget vantreven, men har dog nogenlunde beholdt sin oprindelige Form. på og mil ere væsenlig som hos Cynodictis, deres skjærende Kamme dog særlig skarpe. En Egenskab, der maaske ikke har været at finde hos de alleroprindeligste Mustelider, men som findes allerede hos meget lavtstaaende Former og gjenfindes hos alle de højere, er, at de to Hoved-Spidser påa på, 3ådje og bte, ikke som sædvanlig hos Rovdyr ere skilte ved et dybt Indhak, men forenede ved en skarp Længdekam. 66 Hos Mustelini beholder p4 den lille smalle Hæl, som den har hos Cynodictis; Tandsættet er særlig tillempet til at afklippe Kjød. Fra de oprindelige Musteliner stamme de andre Mustelider, Melini og Lutrini; de vende tilbage til at bruge Kindtænderne mere til almindelig Tygning; de skjærende Kamme paa p4 og ml indskrænkes; Hælen paa på bliver bred; den bageste Del af mi, hele mi og endogsaa tildels m2 udvides, blive knudrede og fåa særegne Former; skjønt Bagkindtænderne ere store og veludviklede, bære de dog tydeligt Præg af at være afledede af tildels vantrevne Tænder; de have ikke mere de oprindelige Former, men minde i Formen, kun ikke i Størrelsen, om de vantrevne Bagkindtænder hos Mustelinerne, og deres Tal er lige saa indskrænket som hos Mustelinerne. Af Mustelinernes kjendte Slægter er den tertiære europæiske Plesictis”f) den op- rindeligste. på er næsten formet som hos de fleste andre lavere Rovdyr, dens to ydre Spidser endnu skilte ved et tydeligt Indhak, kun delvis, eller maaske undertiden slet ikke, forenede ved en Kam. mi har i Omrids samme tresidede Form som hos andre lavere Rovdyr, uden udbredt Cingulum 0.s.v. Ellers synes Plesietis at slutte sig temmelig nøje til MMartes. Af de andre Musteliner er Martes væsenlig den oprindeligste. Til Forskjel fra den ene eller den anden af de andre Musteliner har den følgende oprindelige Egenskaber: pl findes; p2 er veludviklet, med dobbelt Rod 0.s.v.; m2 findes; paa m1 kan den mel- lemste indre Spids, den, findes, men den mangler oftest, og Kronens bageste Del er smal; mi er meget kort forfra bagtil, de to ydre Spidser, Ade og dte, ere svage, men dog tydelig tilstede, ligeledes er Spidsen af den oprindelige enkelte Hæl ret tydelig, og indenfor den findes en temmelig stærk kransformet C?ngulum; Tænderne ere ikke særlig stærke; Hjernen er vel anselig, men dog ikke usædvanlig stor; Øjehulens forreste Rand er vel skudt fremad fra den oprindelige Stilling, men dog ikke meget; Trommehulen er ikke særlig udvidet; Trommebenets Væg er tynd; fra Annulus tympanicus udgaa kun nogle faa listeformede Kamme langs Trommebenets Indervæg ; Pre. jugularis er tydelig; Legems- formen minder meget om andre lavere Rovdyr som Bassaris 0. S. v. Den tertiære europæiske Promeles"”), hvis Hovedskal kjendes ret fuldstændig, slutter sig nær til Martes. Den har mistet p1 og faaet mi og den bageste Del af ml temmelig stærkt udvidede, men har dog ellers væsenlig beholdt samme Tandformer som hos Martes. Ogsaa meget nær ved Martes staar Gulo, der især udmærker sig ved, at dens Tænder have faaet en usædvanlig Sværhed, medens de iøvrigt ere formede næsten ganske som hos Martes. Den er bleven mere udpræget Saalegænger, og dens Lemmer ere blevne stærkere; Halen derimod er noget indskrænket. Ios de andre Musteliner er Tandsættet noget mere indskrænket; ikke alene mangler pl, men p2 er bleven svagere. I Legemsform ere de ogsaa gjennemgaaende noget mere 67 afvigende fra det oprindelige, mindre øvede i Løb og Spring, derfor mere lavbenede, men til Gjengjeld nok saa meget øvede i at snige sig gjennem snevre Gange, hvorved de have faaet en ejendommelig langstrakt, ormformet Krop. Galictis er ellers ikke meget forskjellig fra Martes "S). Lyncodon") er vist en nær Slægtning af Galictis. I Ydre minder den særlig om Galictis vittata. Den har mistet p2 og m2. Fra Galictis-lignende Musteliner har sikkert ogsaa Mellivora sin Oprindelse. En Afvigelse fra Galictis er, at dens Trommeben paa en særegen Maade er udbredt over og fast sammenvoxet med Bagsiden af Pre. postglenoideus. Den lille m2 er forsvunden. Kløerne ere blevne temmelig stærke Grave-Kløer. Ictidonyx afviger igjen paa en anden Maade fra Galictis-Formen. Dens Trommeben er usædvanlig stærkt oppustet fortil og forlænget frit poseformet fremefter, helt frem under Foramen ovale, og dets forreste Ende er sammenvoxet med Hamulus pterygoideus?"). I Tændernes Form er den nok saa oprindelig som Galietis; den mellemste indre Spids paa mi er anselig, 0. s. V. Poecilogale?") synes at slutte sig nær til Zetzdonyx, med hvem den særlig stemmer i Trommehulens ejendommelige Form. Dens Tandsæt er mere uddannet som Skjære- Redskab, især har m1 faaet skarpere Krone; ligesom hos Lyncodon ere p2 og m2 forsvundne. Fra Musteliner, der væsenlig have været som Galietis, stammer ogsaa Mustela. En Forskjel fra Galietis og de andre Musteliner er, at Trommebenet har faaet en egen svampet Bygning; hos andre Musteliner findes der ofte paa Trommebenets Indervæg nogle listeformede Kamme, oftest kun faa, mest udgaaende fra Ænnulus tympanicus; hos Mustela er hele Trommebenets Indervæg ligesom overspunden med et Væv af Ben-Kamme, der staa i mangfoldig Forbindelse indbyrdes. Fre. jugularis er stærkt indskrænket. I Slægten Mustela findes Arter, der ere naaede videre end alle andre Musteliner i Tillempning til at færdes i snevre Gange, og som udmærke sig ved stor og veludviklet Hjerne, der mere end sæd- vanlig har Indflydelse paa Hovedskallens Form ""). De kjendte Melinz staa ikke alene i Tændernes Form højere end deres Forfædre blandt Mustelinerne; de ere ogsaa mere uddannede til Gravning, mindre bevægelige. Blandt Melinerne staa Slægterne Mephitis og Thiosmus overfor de andre som de væsenlig oprindeligste. Paa på ere vel de skjærende Kamme indskrænkede, saa at Kronen er bleven kort forfra bagtil, og Hælen er udvidet; men Hælen har dog endnu kun enkelt Spids. mi er vel bleven udvidet, især i Retning forfra bagtil; men de oprindelige Spidser og Kamme ere lige saa tydelige som hos de laveste Musteliner. Paa mi er vel den bageste Del bleven bredere; men Kronen har ellers næsten samme Form som hos de laveste Musteliner. I kun at have enkelt Hæl paa p 4 staa de lavere end andre Meliner; i de andre Henseender staa de omtrent lige saa lavt som de laveste af de andre. Ellers ere de til- E Museo Lundii. 2. IV, 9 dels særlig udviklede. Hos Meplutis (med Spilogale) er p1 forsvunden, og p2 er vantreven ; S%nus frontales ere usædvanlig store; Trommehulen er sat i Forbindelse med et anseligt Hulrum i Pars mastoidea, o.s.v. Thiosmus, der staar meget nær ved Meplhitis, har mistet p 2. Fra Mustelider, der have haft på og mi formede omtrent som hos Mephitis, men hos hvem dog mi har været noget svagere, stammer Helictis. Hælen paa på har faaet en anselig bageste Spids. løvrigt er den nok saa oprindelig formet som Mephitis; den har endnu p 1; den har ingen opsvulmet Pandehule eller luftfyldt Pars mastotdea, 0. s. v. I Trommebenets Bygning har den en Egenhed; Trommehulen er delt i et forreste og et bageste Rum ved en anselig Skillevæg, der dog kun synes at være fremkommen ved særlig stærk Udvikling af en af de Ben-Lister, der ofte findes hos andre Mustelider paa Tromme- benets Indervæg. Hos de andre Medlemmer af Melinernes Afdeling bliver m1 meget større, dens Hæl breder sig stærkt; især dens kransformede Cingulum udvides, mest i Retning forfra bagtil, og afsætter i sin Rand nye knoldformede Spidser, der ere størst ved Kronens Bag- rand. Ogsaa den bageste Del af mi udvides mere og frembringer nye Spidser i sin Rand. p 4 har derimod nogen Tilbøjelighed til at blive svagere. Meles afviger ellers kun lidt fra Heltetis. pi vantrives. Legemsformen er mere plump; Kløerne ere bedre indrettede til Gravning; 0. s. v. I Trommehulen findes kun svage Ben-Lister. Arctonyx?”) afviger fra Meles væsenlig kun i at have faaet Ben-Ganen usædvanlig forlænget tilbage. Fra Arctonyx eller en nærstaaende Form stammer sikkert Mydaon. Den har vænnet sig til Føde, der ikke kræver megen Tygning; især skal den æde Regnorme; dens Tænder ere derfor noget vantrevne, svage, men ellers af lignende Form som hos Arctonyx. Ogsaa Tyggemusklerne ere blevne svagere; Kindbuen og Kjæberne ere blevne spinkle. Som Graver er den endnu bedre uddannet end Årctonyr. Fra Meles eller en nærstaaende Form stammer ogsaa Tazidea, der særlig afviger ved, at Pars mastoidea er ejendommelig opsvulmet. Fra meget oprindelige Meliner, der i p4 og mi have mindet om Mephitis, men som ikke have haft de kjendte Meliners Uddanelse til Gravning, stamme Lutrini. Hos de oprindeligste Oddere er der endogsaa bevaret en lav Egenskab, der ellers ikke findes hos de kjendte Mustelider undtagen undertiden hos Plesictis: en ganske lille m2 kan være tilstede; og der kan, som hos Plesictis, findes tydeligt Spor af det Indhak, der hos andre Rovdyr plejer at skille de to ydre Spidser paa p4. Oddernes Ejendommelighed er deres Uddan- nelse til Svømning. De svømme især ved at bugte Krop og Hale; Lemmerne bruges fra første Færd kun lidt. Halen bliver muskelstærk og kjødfuld. Lemmerne blive korte; Kløerne vantrives; Hudfolderne mellem Fingre og Tæer voxe ved Paavirkning af Vandets Modstand og blive til Svømmehud. Varbørsterne voxe ogsaa ved Vandets Paavirkning, og deres særlige Nerve, den Gren af 7rigemwnus, voxer med dem og udvider Canalis infraorbilalis; det ydre Øre vantrives af Mangel paa Brug; utvivlsomt er det Vandet, der trykker hele Hovedet fladt; især selve Hjernekassen bliver ejendommelig fladtrykt, udvidet til Siderne; Basioccipitale og bageste Kilebens Krop blive meget brede, Pars mastoidea bliver fladt udbredt, o. s. v. Hos den tertiære europæiske Potamotherium%?), der kjendes temmelig fuldstændig, er det, at en lille m2 endnu findes, og at Indhakket mellem Yderspidserne af p 4 endnu er synligt. Ogsaa i at have beholdt p 1, i at m1 har forholdsvis lille Hæl, og i at Hjerne- kassen er forholdsvis kun lidt udbredt, staar den lavere end Lutra, som den ellers meget ligner. Fra Lutra er udgaåaet den tertiære europæiske og asiatiske Enhydriodon, der især afviger ved, at p4 er voxet og har faaet en større Hæl, der frembringer nye Spidser. p1 er forsvunden. Fra Lutra stammer ogsaa Enhydris, der har vænnet sig til at svømme paa noget anden Maade end de andre Oddere; de udstrakte, bagud rettede Fødder have overtaget en Del af den Tjeneste, som ellers Halen udfører; Halen er betydelig indskrænket; men Foden er voxet og ejendommelig vifteformet udbredt; den maa føres saaledes, at det største Tryk af Vandet øves mod dens Yderrand; alle Tæerne ere blevne længere, men de yderste ere blevne de længste, især er Ste bleven lang og stærk. Haanden er derimod bleven usæd- vanlig lille. Ikke ålene Hovedet er fladt, men ogsaa Brystkassen er usædvanlig fladtrykt. Tandsættet er tillempet til at knuse de haardskallede Sødyr, som Havodderen æder; Kind- tænderne have faaet en usædvanlig Sværhed og brede, lave, stumpe Knolde; den forreste nedre Fortand, z 1, der hos de fleste Rovdyr er betydelig mindre end de andre Fortænder, er forsvunden, ligeledes p2. Næselabyrinthen, især Concha inferior, er endnu mere ud- videt end hos andre Mustelider. Mustelidæ. I) p 4 langstrakt som hos lavere Rovdyr, med lille Hæl. Mustelini. A) De to ydre Spidser paa p4 kun ufuldstændig forenede ved en Kam, tildels skilte ved et Indsnit; m 1 mere oprindelig formet, tresidet. Plesictis. B) De to ydre Spidser paa p 4 fuldstændig forenede ved en Kam; m 1 mindre oprindelig formet. 1) p2 veludviklet. (p1 findes oftest.) a) Kindtænderne ikke særlig svære. Martes, Promeles. b) Kindtænderne usædvanlig svære. Gulo. 2) p2 vantreven. (p1 mangler.) a) Trommehulen rummelig, Trommebenet ikke, eller næsten ikke, svarmpet. a) Trommebenet ikke særlig udvidet fortil. 1. Trommebenet er ganske frit af Prc. postglenoideus. Galictis, Lyncodon? g+ 2. Trommebenet sammenvoxet med Pre. postglenordeus. Mellivora. f) Trommebenet forlænget frit fremad hen under Foramen ovale. Ictidonyx, Poecilogale. b) Trommehulen indsnevret, ved at Trommebenet er blevet tykt, svampet. Mustela. HE) p4 kort, med bred Hæl. "A) Hjernekassen ikke fladtrykt. Melin:. 1) p4 med enkelt Hæl. Mephitis, Thiosmus 2) p4 med dobbelt Hæl. a) ml kun lidt udvidet. Helictis. mi med ejendommelig udbredt Hæl. a) Pars mastoidea ikke usædvanlig. 1. Ganen sædvanlig. Meles. 2. Ganen stærkt forlænget. Arctonyx, Mydaon. 6) Pars mastoidea opsvulmet. Taxidea. B) Hjernekassen fladtrykt Lutrint. 1) Tydeligt Indsnit mellem de to ydre Spidser påa p4; m 2 findes. Potamotherium. FREE 2) De to ydre Spidser paa p4 forenede ved en Kam; m 2 mangler. a) Foden lille. Kindtændernes Spidser skarpe. FR Lutra, Enhydriodon. b) Foden stor. Kindtændernes Spidser knoldformede. Enhydris. b Otariidæ. Fra lavtstaaende Ursider stamme utvivlsomt Sælerne, Otariidæ og Plocidæ. Det er Tillempningen til Liv i Havet, der har medført deres Ejendommeligheder, og de stemme møje med Ursider undtagen netop i de Egenheder, der følge med Vand- Livet. At der ikke hos nogen Sæl findes mere end to øvre Bagkindtænder og én nedre, tyder paa, at Sælernes nærmeste Forfædre blandt Land-Rovdyrene ikke have været de allerlaveste Ursider, hos hvem der endnu findes tre Bagkindtænder i hver Kjæbe, men snarest Ursider, der allerede havde mistet m3 og m2, eller hos hvem de paagjeldende Tænder vare blevne meget svage ?7). Som vigtigste Redskab til at drive sig frem i Vandet have Sælerne taget Fødderne i Brug. De have strakt Baglemmerne bagud langs Halen, rettet Fødderne tilbage og ud- spilet Tæerne, og dels ved Hjelp af Bevægelser i Hæl-Leddet, dels ved Hjelp af Bevægelser af Bagkroppen, have de ført Fødderne med Styrke mod Vandet, baade til Siderne og op og ned eller i skjæve Retninger, og stillet Fødderne i de hensigtsmæssigste Stillinger, paa Højkant, vandret eller skjævt. Halen bruges ikke. Forlemmerne have de fra første Færd Cal brugt som ikke uvæsenlige Redskaber til at styre Legemets Bevægelser, og de have slaaet med dem i Vandet paa mangfoldig Maade; men Brugen af dem kan indskrænkes, efter- haanden som Fødderne faa større Magt. Halen vantrives. — Fordi Lemmerne for en væsenlig Del ophøre med at tjene som Støtte for Kroppen, kunne de frit tillempes efter de Krav, der af andre Grunde stilles til dem. — Baglemmerne beholde til Stadighed den bagud rettede Stilling; de miste som Helhed den frie Bevægelighed og holdes af Muskler og af Huden bundne tæt sammen ind til Bækkenets bageste Del og til Haleroden; kun selve Foden beholder sin Frihed. Den bageste Del af Bækkenet bliver sammentrykt, lang og smal. Laarbenet bliver ganske kort, men bredt, især ved den nedre Ende, paavirket af Udspringet af Gastrocnemius; det tjener ellers nærmest kun som Bærer af Underbenet. Underbenets Knogler, især Fwbula, vinde noget i Styrke, især fordi de tjene til Udspring for Fodens stærke Muskler, og de voxe indbyrdes sammen ved deres øvre Ender. Bevægeligheden i Hæl-Leddet bliver usædvanlig fri; Astragalus faar tilsidst en ganske jevnt afrundet Ledflade mod F%bra og en usædvanlig stor Ledflade mod Fibula, og de to Ledflader komme tilatgaa temmelig jevnt over i hinanden ; fra Bagranden af Astragalus udgaar tilsidst en Udvæxt, der lægger sig langs Hæl-Udvæxten af Calcaneus og frembringes ved Paavirkning af Senen af /lexor digitorum communis. 'Tæerne blive meget lange. og Hudfolderne mellem dem voxe frem som Svømmehud ; ogsaa den bløde Taaspids voxer frit frem foran Kløerne; især paa Grund af den omdrejende Bevægelse, hvori Foden ofte sættes, naar den føres i skjæve Retninger, blive Iste og dte Taa mere end de andre Tæer paavirkede af Vandets Modstand og faa derved Tilskyndelse til Væxt; Øvelsen i al sprede og samle Tæerne fremkalder stor Bevægelighed mellem Tæerne indbyrdes, Leddene mellem deres Mellemfodsben blive meget frie; fordi Tæerne mest holdes strakte, blive Led-Forbindelserne mellem Taaleddene indbyrdes simpelt formede; at Foden kun sjelden støttes mod fast Grund, har til Følge, at Trædepuderne forsvinde; Kløerne, der kun sjelden bruges, blive svage; 0.s.v. — Forlemmet holdes i mindre ejendommelige Stillinger og føres paa mere sædvanlig Maade end Baglemmet. Det bliver i det hele kort, men muskel- stærkt; kun selve Haanden bliver stor. Fordi Lemmerne kun i ringe Maal komme til at bære Kroppens Byrde, faar Skulderbladet ikke den sædvanlige Paavirkning fra Overarmen i omtrent lodret Retning; det mister derfor noget af sin Højde, men udvides fortil eller bagtil. Overarmen faar en stærkt fremspringende Crista deltoidea og høje Tuberculum majus & minus, bøjede ind over Furen for den stærke Biceps... Radius bliver stærkt udvidet og sammentrykt ved den nedre Ende, utvivlsomt fordi den ligesom Haanden påavirkes af Vandets Modstand; foroven breder Z2Zadzus sin Ledflade ud over hele Ledfladen påa Over- armens nedre Ende, og Vlna trænges tilbage. Fæstet af Triceps frembringer en stor Pre. anconæus. Haanden bliver bred og flad og desuden temmelig stiv, fordi den ikke særlig øves i Bevægelighed; Fingrene blive fastere bundne sammen end Tæerne; naar Haanden T2 føres gjennem Vandet i Egenskab af Svømme-Redskab, bruges den nærmest som en Slags Vinge; det største Tryk øves mod Haandens Forrand; iste Finger voxer derfor mere end de andre; iøvrigt kan Haanden hos Sælerne være udformet paa forskjellig Maade. En Følge af den stadige Dykken ned og op er sikkert Hjernekassens Fladtrykning, der bliver saa meget mere iøjnefaldende, som Hjernen naar en usædvanlig Størrelse. Særlig Basioccipitale og bageste Kilebens Krop blive brede; den øverste Del af Pars mastoidea kan ogsaa paa en egen Maade være udvidet og deltage i at danne Hjernekassens Sidevæg. — I Hjernekassens Bund og Loft kan der fremkomme Hinde-Aabninger, uvist af hvilken Grund. For ikke at faa Vand i Næsen have Sælerne anstrengt deres Næsemuskler for at klemme Næseborene sammen og have faaet stor Øvelse i at lukke og aabne dem. Lugte- Evnen er vedligeholdt; vel bliver Næsehulens bageste Del stærkt sammentrykt af de store Øjne, og Næsens Concha superior vantrives; men Concha inferior faar en uhyre Størrelse, noget, hvortil den viser Tilbøjelighed hos de fleste Arctoider. — Øjet bliver meget stort, som hos Dyr, der ere vante til at se om Natten, vel tildels fordi det bruges dybt i Vandet. En Egenhed, der vist ogsaa staar i Forbindelse med Opholdet i Vand, er, at Taarekanalen er vantreven og lukket, og at Taarebenet, der hos de fleste Rovdyr er meget uanseligt, er forsvundet. — Den ydre Ørebrusk bruges ikke i Vandet og svinder ind; derimod have Øremusklerne arbejdet paa og faaet Evne til at lukke den ydre Øreaabning. Trommebenet der hos de laveste Sæler endnu er temmelig fladt og tyndvægget som hos mange Ursider, bliver efterhaanden oppustet og tillige tykvægget og ejendommelig stenhaardt, mindende om Hvaler; Øreknoglerne blive svære; Szapes bliver tyk og kan miste sin Hinde-Aabning; Fenestra rotunda bliver uhyre stort; o.s.v.; alt vist Følger af Ørets Brug under Vand. — Læbernes Varbørster, der ogsaa gjøre Tjeneste i Vandet og tilskyndes til Væxt af Vandets Modstand, blive usædvanlig stærke, og deres Følenerve, Zden Gren af Trigeminus, voxer i tilsvarende Grad og udvider Canalis infraorbtitalis. Fordi det er ubekvemt at tygge Føden i Vandet, opgives Tygningen væsenlig, og Tænderne bruges nærmest kun som Redskaber til at gribe Byttet. De bageste Kindtænder vantrives noget og faa samme simple Form som Forkindtænderne. Baade Over og Under- kjæben blive temmelig spinkle. Den forreste nedre Fortand, der hos de fleste Rovdyr er meget lille, forsvinder. Paa forskjellig Maade desuden kan Tandsættet vanslægte. I de væsenligste Henseender ere Otariidæ mere oprindelige end Phocidæ. Foden er mindre afvant med at føres frem i den oprindelige Stilling med Taaspidserne fremefter, og Hæl-Leddet er derfor mindre ejendommelig udviklet; Ledforbindelsen mellem 7%bza. og Astragalus er omtrent som hos de fleste andre Rovdyr, med tydelig Fure paa Astragalus, 0.s.v., og Astragalus har ikke faaet nogen Hæl-Udvæxt. ste og dte Taa ere vel meget stærkere end de andre Tæer, men overgaa dem dog ikke meget i Længde. Laarbenet har endnu en lille Prochanter minor. I at Trommebenet er forholdsvis lille, fladt og tynd- vægget, og i at A. muwillaris interna langs Ydersiden af Roden af Pre. pterygoideus er omsluttet af en Benbro, ere Otariiderne ogsaa lidt mere oprindelige end Phociderne. De kjendte Otariider ere dog i forskjellige Egenskaber naaede højere end Phociderne. For dem alle gjelder det, at Haanden er mere tagen i Brug som virksomt Svømmeredskab og omformet derefter; den er bleven større end hos Phociderne, de bløde Fingerspidser ere forlængede mere frem foran Kløerne og have faaet et mere brusket Indre, Neglene ere blevne svagere, Fingrene ere blevne stivere og deres Ledforbindelser mere simpelt formede, mere mindende om Taaleddene. Blandt Otariiderne ere Trichechini oprindeligere end Otariini i at have tydeligere udprægede Ledruller paa Astragalus, forholdsvis mindre Fod og mindre Haand, temmelig langstrakt Overarm, Skulderblad af Form som hos sædvanlige Rovdyr, forholdsvis smaa Øjne, i at mangle Pre, supraorbitalis, i at have beholdt en 7 I, om end vantreven, 0. S. v. Men den eneste kjendte af Trichechinerne, Slægten Trichechus, har naaet en ganske særegen Uddannelse ved at vænne sig til at leve mest af Muslinger, som den kradser op fra Hav- bunden ved Hjelp af de øvre Hjørnetænder. De øvre Hjørnetænder have faaet en uhyre Størrelse; selve den emailleklædte Krone er ikke særlig stor og slides snart bort; men Tandkimen vedbliver at afsætte Tandben, der skyder sig langt frem fra Tandgruben, og Tandens Rod-Ende fylder det meste af Overkjæbebenet og udposer det i alle Retninger, indsnevrer Næsehulens forreste Del og trykker Øjehulen tilbage. De fleste Fortænder og de bageste Kindtænder vantrives; bageste øvre Fortand, nedre Hjørnetand og de forreste Kindtænder bruges som Redskaber til at knuse Muslingerne, og de blive omtrent ens formede, stumpt kegledannede, men slides snart flade. Under Arbejdet med at føre Hovedet med de svære Hjørnetænder voxe Halsmusklerne; de, der fæste sig påa Pre. mastoideus, bringe den til at voxe frem som en mægtig Udvæxt, der strækker sig hen under den ydre Øregang. Ogsaa i helt at mangle den frie ydre Ørebrusk er Trichechus mindre oprindelig end de andre Otariider, hos hvem Ørebrusken endnu findes om end kun som Vantrivning. Hos Otariinerne har Astragalus faaet en noget mere afrundet Ledflade mod Tibia ; Haand og Fod ere blevne større, især Haanden er mere udformet som Aareblad ; Overarmen er bleven kortere; Skulderbladet har mistet noget i Højde, men er mere udbredt forefter; Øjnene ere blevne større, og over hvert Øje er der fremvoxet en ret anselig Pre. supraorbitalis; i 1 er forsvunden. De to Slægter Arctocephalus og Otaria staa hinanden meget nær. Otaria er den mindst oprindelige; hvad der især udmærker den, er, al dens Ben-Gane er usædvanlig forlænget tilbage. Otariidæ. EH) Skulderbladet højt og smalt; Overarmen lang; Haanden forholdsvis lille; Astragalus med tydelige Ledruller. Ingen Pre. supraorbitalis. Trichechinz. Trichechus. HE) Skulderbladet lavt, men bredt; Overarmen kort; Haanden stor; Astragalus med mindre tydelige Ledruller. Anselig Pre, supraorbitalis. Otarrini. Arctocephalus, Otaria. Phocidæ. Phociderne stamme fra Otariider, der have været noget mere op- rindelige end nogen af de kjendte Former og især ikke have haft deres stærkt tillempede Hænder, fra Otariider, som have haft Skulderbladet af en lignende simpel Form som hos Trichechus, som have manglet Pre. supraorbitalis, som have haft Tandsættet lige saa op- rindelig formet som hos Otariiner eller endnu oprindeligere: 3 øvre, 2 nedre veludviklede Fortænder, Hjørnetænder formede som hos sædvanlige Rovdyr, 6 øvre, 5 nedre kegleformede eller trespidsede Kindtænder, de fleste med to Rødder hver, o.s.v. Men allerede den laveste kjendte Phocide er naaet højere end nogen Otariide i Hæl-Leddets ejendommelige Omdan- nelse til næsten at være et Kugle-Led, i Fremkomsten af en Hæl-Udvæxt paa Astragalus, i Mangelen af Laarbenets 7'rochanter minor, i Længden af iste og dte Taa i Sammenligning med de andre Tæer, i at have et mere oppustet og tykvægget Trommeben og i at mangle Canalis pterygoideus. Blandt Phociderne er Afdelingen Phocæ, med Slægterne Erignathus, Phoca og Halichoerus, den oprindeligste. Fra den er i én Retning udgaaet Monachi, der have mistet & 1 og faaet mere eller mindre vantrevne Kløer, og i en anden Retning Cystophoræ, der have mistet baade z 1 og 2 2 og særlig udmærke sig ved deres meget bevægelige Næse, der medfører en ikke ringe Omformning af Ansigtet. Slægten Ærignathus (med Arten &. barbatus) er i de fleste Henseender mere op- rindelig end de andre Phocæ. Haanden er mindre end hos nogen anden Sæl indrettet til Svømmeredskab; Iste Finger er kun lidt sværere end de andre Fingre og ikke fuldt såa lang som den og 3dje, som den hos alle andre Sæler overgaar i Længde, og Mellem- haandsbenene og Fingerleddene minde mere end hos andre Sæler om de sædvanlige Forhold hos Rovdyrene. fste og dte Taa have ogsaa forholdsvis kun ringe Overmagt over de andre Tæer??). Ellers staar den omtrent paa samme Trin som de laveste af de andre Phocider: hver af Kindtænderne, undtagen p1, har trespidset Krone og to Rødder; Næsens Bevægelighed har ikke medført store Forandringer i Hovedskallens Næseaabning, der ikke er særlig udvidet eller opadvendt; Næsebenet er endnu forholdsvis bredt og naar langt frem; Mellemkjæbens Ære. nasalis støder sammen med Næsebenet, o0.s.v.; Øjet er for- holdsvis lille, og Næsehulen er bagtil ikke særlig sammentrykt; Hjernekassen er temmelig lille; Trommebenet er ikke stærkt opsvulmet; Prec. Jugularis er anselig; i Hjernekassens Bund findes ingen Hinde-Aabninger; Ben-Ganen naar ikke særlig langt tilbage, og Vomer naar ikke Ganens bageste Rand; Underkjæbens Bagrand er ikke særlig udtunget. I enkelte Henseender er dog Erignathus uddannet paa egen Maade; den synes for en stor Del at leve af Muslinger og lignende; det kunde se ud, som om den brugte Haandens Kløer til at kradse Muslingerne op; i hvert Fald ere Kløerne usædvanlig store. I Formen af Kindtænderne og af Hovedskallens Næseaabning er Phoca mere op- rindelig end Halichoerus. De fleste Kindtænder have endnu to frie Rødder; hos Halichoerus ere Rødderne mere eller mindre sammensmeltede. Næseaabningen er endnu temmelig lille, og Næsehulens forreste Del er ikke opsvulmet; hos Halichoerus er Næseaabningen udvidet og Næsehulen fortil paafaldende opsvulmet. Alle Slægtens Arter have store Øjne og mere eller mindre stærkt sammentrykte Næsehule og Pande og temmelig smaa og smalle Næseben, stærkt opsvulmet Bulla, stor Hjernekasse, mere eller mindre af Hjernekassens Bund hindet, mere eller mindre vantreven Prc. jugularis; men Arterne ere i mange Hen- seender, i Formen af Tænder, Gane, Trommebenets ydre Øregang, Underkjæbens Bagrand, 0.S.V., 0.S. V., saa forskjellige indbyrdes, at de maaske burde fordeles i det mindste i to Slægter, Phoca (med Arterne Ph. vitulina og Ph. foetida) og Pagophilus (med Ph. groenlandica og vist Ph. fasciata?)); Phoca s. str. er den oprindeligste i Ganens, Trommebenets og Underkjæbens Form, men mindre oprindelig i næsten helt at mangle Pre. jugularis og i, at Overarmen har faaet mærkværdig høje Tubercula majus & minus, der ere bøjede hen mod hinanden; Pagoplilus er den oprindeligste i Formen af Pre. jugularis, der endnu er tydelig, og i Overarmens Form, men mindre oprindelig i Formen af Ganen og Vomer, der naa usædvanlig langt tilbage, i at have faaet en lang knæformet bøjet ydre Øregang, i at have faaet to usædvanlig store bladformede Udvæxter fra Underkjæbens Bagrand, hvoraf den øverste er den almindelige Pre. angularis, den nederste frembragt af Fæstet af Digaster, 0. s. v. Halichoerus er vel i Formen af Tænder og Næse naaet højere end Ploca, til hvem den ellers slutter sig meget nøje; men dens forholdsvis brede Pande, ret veludviklede Pre. jugularis 0.s.v. vise, at dens Udspring maa være fra Phoca-Arter, der ere mindre oprindelige end de kjendte. Ikke altid, men paafaldende ofte findes en 6te øvre Kindtand, der ellers mangler hos Phocider, men endnu findes hos mange Otariider. Fra Phocæ, der have været noget mere oprindelige end EÆrignathus, med mindre sammentrykt Næsehule og mindre opsvulmet Bulla, stamme Monachi. Monachus er i flere Henseender den oprindeligste af Slægterne. Mellemkjæbens Pre. nasalis er lidt mere sædvanlig formet end hos de andre Monachi; den støder i en ret anselig Søm til Siden af Næsebenet; Næsebenene ere indbyrdes frie og have ikke nogen usædvanlig Længde. Hos de andre Monac/z er Mellemkjæbens Prec. nasalis svagere; den E Museo Lundii. 2, 1V, 10 rører kun Næsebenet eller naar ikke op til det; og Næsebenene voxe indbyrdes sammen og skyde sig langt tilbage mellem Pandebenene. Ellers staar Monachus tildels højere end de andre Slægter; Panden er smallere, Hjernekassen større, Bulla mere opsvulmet, Under- kjæben bagtil mere udbredt end hos flere af de andre, Kindtænderne ejendommelig tætstillede, 0. s.v. (Overfor Plocæ og Cystophoræ har Monachus en Mærkelighed i Lende- hvirvlernes Bygning: ligesom hos Hvaler ere Ledtappene ifærd med at vantrives. Hvorledes de andre Monacht ere i denne Henseende, vides endnu ikke.) Blandt de andre A/onacht er Ogmorhinus (Stenorhynchus leptonyx) i det væsen- ligste den mest ligelig udviklede Form, fra hvem i forskjellige Retninger er udgaaet Lobodon, Poecilophoca og Ommatophoca?"). Lobodon har faaet usædvanlig store, stærkt udtakkede Kindtænder, mere udvidet Næseaabning, mere opsvulmet Bulla og Underkjæben mere udbredt bagtil. Poecilophoca (Leptonyx) har faaet svagere Kindtænder, større Hjernekasse, mere opsvulmet Bulla, svagere Pre.jugularis 0. s. v. Ommatophoca har faaet meget svagere Kindtænder, stærkt udvidet Næseaabning, saa at Overkjæbebenets Ansigtsdel er bleven meget smal, uhyre Øjne, der dog ikke sammen- trykke Panden, men møjes med at skyde Kindbuerne stærkt ud til Siden, en meget ejen- dommelig kort Ben-Gane, 0. s. v. Fra oprindelige Phocæ, der endnu have haft en ret bred Pande, stamme ogsaa Cystophoræ. Deres ejendommelige Næse have de især faaet ved at øve sig i at fylde det yderste af Næsehulen med Luft; Næsens bruskede Del er bleven stor og udvidelig, noget forskjellig formet hos Afdelingens to Slægter; Bagranden af Hovedskallens Næseaabning er trængt langt tilbage; Mellemkjæbens Fre. nasalis naar kun lidt op paa Siden af Næse- aabningen; Overkjæbebenets Ansigtsdel er kun smal. I de fleste andre” Henseender ere de uddannede paa lignende Maade som de højeste Phocæ. Kindtænderne ere kun smaa; Øjnene ere meget store og bøje Kindbuerne langt ud; Hjernekassen er stor; Bulla er stærkt opsvulmet; Prc. Jugularis er vantreven, 0. s.v. I Foden ere Iste og dte Taa langt større end de andre Tæer, 0. s. v. Hos Cystophora ere Kløerne endnu veludviklede; hos Macrorhinus ere de vantrevne. Phocidæ W). MT) : 2 findes. Mellemkjæbens Pre. nasalis veludviklet. Å) 7 1 findes. Kløerne veludviklede. Phocæ. 1) Iste Finger kortere end 3dje. Erignathus. 2) Iste Finger længere end 3dje. Phoca, Halichoerus. B) % 1 mangler, Kløerne vantrives. Monachi 1) Mellemkjæbens Pre. nasalis i mere udstrakt Forbindelse med Næsebenet. Monachus. 2) Mellemkjæbens Prc. nasalis neppe eller ikke rørende Næsebenet. Ogmorhinus, Lobodon, Poecilophoca, Ommatophoca. HE) : 2 mangler. Mellemkjæbens Pre. nasalis vantreven. Cystophoræ. 5: a) Kløerne veludviklede. Cystophora. b) Kløerne vantrevne. Macrorhinus. 78 le re påa Jorden Rovdyrene ere fremkomne, vides ikke;'de oprindeligste kjendte Rovdyr, de laveste af Hyænodontidernes Slægter, levede i Eocæntiden baade i Europa og Nord-Amerika. Sandsynligt er det dog, at deres første Hjem er i den Gamle Verden; deres nærmeste Forløbere, Insektæderne, synes ganske særlig stadig at have været bundne til den Gamle Verden og kun af og til at have sendt enkelte Udvandrere til Amerika. Ogsaa de højeste Hyænodontider kjendes baade fra den Gamle Verdens og fra Nord-Amerikas Tertiærtid. Det samme gjelder Hyænodontidernes nærmeste Efterkommere, de tertiære Arctocyonider og Amphictiderne, der ogsaa uddøde i Tertiærtiden med Undtagelse af en enkelt Slægt, Nandinzta, der i Nutiden lever i Afrika. hm! ag Fra Amphictiderne fremstod i Tertiærtiden talrige Efterkommere: Palæonictider, Felider, Viverrider og Ursider. — Palæonictiderne naaede at brede sig vidt; de fandtes baade i Europa og Nord-Amerika, men uddøde endnu i Tertiærtiden. — Feliderne skilte sig snart i to jevnsides løbende Udviklings-Rækker, Felinx og Machærodontinz. Felinernes laveste Slægter levede talrig i Europa; de højeste Slægter, de eneste endnu levende, Felis og Cynælurus, have bredt sig over den Gamle Verden; til Nord-Amerika er der maaske kommet en enkelt af de lavere Slægter, Pseudælurus??), men ellers neppe andre end Slægten Felis, der ogsaa er vandret videre til Syd-Amerika. Machærodontinerne, der stamme fra den Gamle Verdens oprindelige Feliner, ere derimod snart komne til Nord-Amerika; baade lavtstaaende og højtstaaende Slægter kjendes fra begge Verdensdele; til Syd-Amerika naaede kun en af de højeste Slægter, M/achærodus; hele Gruppen uddøde kort efter Tertiær- liden. — Viverriderne tilhøre den Gamle Verden; de have bredt sig over Europa, Åsien og Afrika, udformet sig i mange Slægter og blomstre endnu; til Amerika ere de ikke komne. — Af Ursidernes to Hovedafdelinger synes Canwnz baade med deres laveste og deres højeste Former, baade i Tertiærtiden og i Nutiden at være omtrent ligelig udbredte i den Gamle Verden og i Nord-Amerika; men de kjendes tidligst i Europa; til Syd-Amerika er vist kun kommet en af de højeste Slægter, Canis, hvorfra igjen JZeticyon stammer. De laveste Ursinz findes derimod vist kun i den Gamle Verden; til Amerika er vist kun kommet en af de højeste Slægter, Ursus, en af de faa endnu levende; den har bredt sig baade over Nord- og Syd-Amerika. Ligesom Viverriderne ere deres Efterkommere Hyæniderne hjemmehørende i den Gamle Verden; kun en enkelt Hyænide synes alt være vandret til Nord-Amerika, men er uddød??); i den Gamle Verden lever endnu kun den højeste af Slægterne, Hyæna. Af Ursidernes nærmeste Efterkommere, Procyonider, Mustelider og Otariider, ere Procyoniderne vist opstaaede i Nord-Amerika; dér lever endnu den laveste kjendte Slægt, Bassaris, og de andre Slægter ere nord- eller sydamerikanske, kun med Undtagelse af en (9 af de højeste, Ælurus, der er kommen til Asien og Europa). — Af Musteliderne ere Mustelini først fremkomne i den Gamle Verden, hvor deres oprindeligste kjendte Slæg Plesictis, levede i Tertiærtiden, og hvor de have udformet sig i adskillige Slægter; men snart ere nogle af dem komne til Nord-Amerika, der har Slægterne Martes, Gulo og Mustela fælles med den Gamle Verden; Galietis er maaske opstaaet i Amerika; men en "meget nærstaaerfde Form har sikkert været hjemmehørende i den Gamle Verden som Stam- form for AZellivora, ITctidonyx & Poecilogale og Mustela; i Syd-Amerika, hvorhen Galictis er naaet som den eneste Mustelin foruden en enkelt Art MMustela, har den vist affødt Lyncodon. =Af Melini findes to næsten lige oprindelige Slægter, Mephitis og Helictis, i Nord-Amerika og den Gamle Verden; Mephitis er bleven Stamform for Tliosmus, der har bredt sig til Syd-Amerika ; Fole eler en nærstaåaende Slægt, er Stamform fr en Række Gammel- Verdens-Slægter, Meles, Arctonyx & Mydaon; fra Meles stammer sikkert igjen 7'azidea, der er nordamerikansk. Den oprindeligste kjendte Slægt blandt Lutrini, Potamotherium, levede i Europa i Tertiærtiden; fra den stammer Lutra, der selv har bredt sig over næsten hele den Gamle Verden, Nord- og Syd-Amerika, og som i den Gamle Verden har affødt den igjen uddøde EÆnhydriodon og paa Grændsen af Asien og Amerika har frembragt Enhydris. — Som Hav-Dyr have Otariiderne og deres Efterkommere Phociderne frit kunnet brede sig over Verden; Phociderne, som de mest alsidig uddannede, have endnu mindre end Otariiderne bundet sig til enkelte Have. Hvad der er kommet til Syd-Amerika, er altsaa kun et ganske lille Udvalg af Rov- dyrenes mangfoldige Former; bortset fra Nyholland, der utvivlsomt er skilt fra den øvrige Verden før Rovdyrenes "Tid, er der ingen Verdensdel saa fattig paa Rovdyrformer som Syd-Amerika. Mellem den Gamle Verden og Nord-Amerika synes der i lange Tider at have været Forbindelse og en stadig Udvexling af Former; Faunaen var i Tertiærtiden for en stor Del næsten ens, ligesom i Nutiden; dog er den Gamle Verden den rigeste; den har for sig beholdt alle" Viverrider 08 næsten alle Hyænider, og den er Hjemstedet or de fleste andre Familier; Nord-Amerika har som ejendommelig for sig kun frembragt Procyonidernes Familie. Men til Syd-Amerika er der kun kommet et lille Udvalg af de højeste af Nord-Amerikas Kovdyr?"), og de, der ere komne, have kun for en lille Del frembragt nye Slægter. Lagoa-Santa-Egnen er en af de RRS Egne i Syd-Amerika; Bassaricyon, Cercoleptes, TLyncodon, Mustela og maaske enkelte uddøde Slægter ere de eneste, utvivlsomme, sydamerikanske Kovdyr-Slægter, der ikke ogsaa ere fundne ved Lagoa Santa; og dog findes der ved Lagoa Santa af uddøde og nulevende Rovdyr tilsammen kun 10 Slægter, med 25 Arter, af 4 Familier. Anmærkninger, 1) p.5. I næsten alle Lund's Afhandlinger om Dyreverdenen ved Lagoa Santa findes Oplysninger om Rovdyrene; udførligst er der skrevet om dem i: Blik paa Brasiliens Dyreverden, 2den Afhandl., 1839; 4de Afhandl., 1842; og især Ste Afhandl., 1843, der handler om Hundene og i Hovedsagen klarer Slægtskabsforholdet mellem de brasilianske Hunde lige såa godt, som det kan gjøres nutildags, 50 Aar senere. 14 af Lund's Tavler tjene til Oplysning om Rovdyr. I Lund's Haandskrift, der fulgte med hans Samling, findes der i mange Retninger mere indgaaende Beskrivelser og Sammenligninger end i de trykte Afhandlinger. Reinhardt, der har gjort anselige Indsamlinger af Nutidens Rovdyr ved Lagoa Santa, har skrevet : Mephitis Westermanni, et nyt Stinkdyr fra Brasilien; Vidensk. Selsk. Skr., Ste R., naturv. mathem. AASE aA ET So SEND SED] Letter, relating to Pteronura sandbachii, etc.; Proceed. Zool. Soc. London, 1869; p. 57—58. Gervais, der paa et Besøg i Kjøbenhavn fik Lejlighed til at se Lund's Samling af jordfundne Dyr, har skrevet lidt om dem, ogsaa et Par Ord om Rovdyrene, i: Zoologie et paléontologie générales, sér. 1, 1867—69; p. 252. Mémoire sur plusieurs espéces de Mammif. foss. propres å 'Amér. Mérid.; Mém. Soc. Géol. de France, 2 sér., tom. 9, 1873; p.21. (Lidt om Ursus brastliensis, tildels efter Oplysninger fra Reinhardt.) En Hovedskal af Machærodus neogæus, funden i Omegnen af Lagoa Santa og sendt til Paris af Claussen, er afbildet af Blainville i: Ostéographie, Genre Felis. Nogle af Nutidens Rovdyr forskaffede Burmeister sig fra Lagoa Santa; Oplysninger om dem findes i: System. Ubersicht der Thiere Brasiliens, Theil I, Såugethiere, 1854. Erlåuterungen zur Fauna Brasiliens, 1856. De Levninger af Rovdyr fra Hulerne i Minas Geraes, der indsamledes af Claussen og kom til British Museum, ere omtalte af Lydekker (Gatal. of the Fossil Mammalia in the Brit. Mus., part I, 1885), der nævner Machærodus neogæus, Felis onca, F. pardalis, Icticyon venaticus og Canis 2 sp. 2) p.4. Lund's sidste samlede Fortegnelse over Rovdyrene fra Lagoa Santa (Blik paa Brasiliens Dyreverden, Ste Afhandl., 1843; p. 78) er saaledes (Navne, som Lund har brugt andre Steder i sine Afhand- linger, ere vedføjede i ( )): re 81 «Nulevende. Fossile, Lutra brasiliensis L. Lutra aff. brasilienst. Galictis barbara L. Galictis major. (G. aff. barbaræ, G. robusta.) — vittata L. — intermedia. Mephitis sp. Mephutis sp. Nasua solitaris Pr. Max. Nasua ursina. — socialis Pr. Max. — aff. solitari. — — socialt. Ursus brasiliensis. (Glemt i Lund's Fortegnelse.) Felis onca L. Felis protopanther. — concolor L. —… statura concoloris. — pardalis L. (F. chibiguazu.) — stat. pardalis. — Jjaguaroundt Desm. (F. eyra Desm.) — eruta. == mis: EF Cuv: — pusilla. (F.exilis.) — macroura Pr. Max. (Glemt tos Lund.) — aff. macrouræ. (Glemt hos Lund.) Smilodon populator. (Hyæna neogæa.) Abathmodon fossilis. Icticyon venaticus m. (Cynogale.) 2 Icticyon major. (Cynælurus minutus.) Speothos pacivorus. Canis jubatus Desm. Pulæocyon troglodytes. (Canis spelæus.) — brasiliensis m. (C. azaræ Pr. Max.) — validus. — vetulus m. Canis lycodes. — fulvicaudus m. — robustior. — protalopex. — 2aff. fulvicaudo.» I Lund's Haandskrift findes adskillige Ændringer og Tilføjelser til denne Liste: Foruden «Lutra brasiliensis L.: (»: L.platensis Waterh.), Brasilianernes Lontra, er opført en anden Odder-Art, Brasilianernes Ariranha (9: ZL. brasilzensis Zimm.), hvoraf Lund kun havde set Skind. «Mephitis sp.» er bestemt rigtig som « Mephitis (Thiosmus) suffocans Ml.» Procyon cancrivorus er tilføjet som nulevende ved Lagoa Santa. Foruden Ursus brasiliensis ev blandt de uddøde Arter nævnet Ursus major (senere beskreven af Gervais som U. bonariensis), opstillet efter et lille Stykke af en Overkjæbe. «Felis aff. oncæ», «Felis aff. jaguarundi» og «Felis aff. miti» (5: F. tigrina) opføres som jordfundne; den første og den sidste ere allerede nævnte som saadanne i Lund's seneste Afhandling (Meddelelse af det Udbytte, 0.s.v, 1845). «Teticyon major», opstillet efter et Par løst fundne Tænder, er rigtigere bestemt som «I. aff. venatico.» « Palæocyon validus» inddrages som en tilfældig Afændring af P. troglodytes; Forskjellen fra det sædvanlige er næsten ingen. «Camis lycodes» inddrages ogsaa som en Afændring af « Palæocyon troglodytes». Den var opstillet efter en løst funden nedre Rovtand, der er ganske som hos Canis troglodytes undtagen i at have en tyde- ligere mellemste indre Spids. Den er funden i Lapa de Periperi (Lapa da Pedra dos Indios Nr. 1), en Hule, der indeholdt mange andre Levninger af C. troglodytes. «Canis rubustior» er rigtigere bestemt som «maaske ganske overensstemmende med CO. brasiliensis» (a: C. canerivorus). «Canis aff. jubato», «Camis aff. brasiliensi» og «Canis aff. vetulo» opføres blandt de jordfundne Arter; de to sidste ere allerede nævnte som saa- danne i Lund's seneste Afhandling (Meddelelse af det Udbytte, o.s.v. 1845). 82 (Anm. 2.) Følgende Forandringer maa endnu foretages : «Lutra brasiliensis L.”… maa have Navnet L. platensis Waterh. Nasua solitaris Pr. Max. og Nasua socialis Pr. Max. maa forenes som én Art med Navn N, nasica L. T'elis protopanther er F. onca. Den afviger i ingen Henseende fra store Jaguarer fra Nutiden. Felis eruta maa udgaa. Der har i Samlingen ikke kunnet findes andet af +F, eruta» end en øvre Hjørnetand, der er nøje som hos F. macrura. «Felis mitis F. Cuv.» maa have det rigtigere Navn F. tigrina Erxl. É Felis pusilla er F. tigrina. Der findes i Samlingen adskillige Knogler af den, saa nøje stemmende med I". tigrina, at de vanskelig skulde kunne være af en anden Art. Abathmodon fossilis udgaar. Den er opstillet efter en enkelt øvre Rovtand, der skulde være som hos de fleste andre Hunde, men mangle den fremspringende Hæl. I Virkeligheden har Hælen ikke manglet; den er kun afslidt, ved at Tanden er bleven noget rullet af Vand, som saa mange andre af Knoglerne i Lapa da Cerca Grande, hvor den er funden; ellers stemmer Tanden nøje med den tilsvarende af Ictzcyon pacivorus, en Art hvoraf der findes talrige Levninger i den nævnte Hule. — Lund har vist selv tilsidst udfundet den rette Sammenhæng; vel omtales det ikke i Haandskriftet; men den paagjeldende Tand var i Samlingen henlagt mellem Tænder af Icticyon pacivorus. Camis brasiliensis Lund er C. canerivorus Desm. z Canis protalopex er C. azaræ. Den er opstillet efter en Underkjæbe, med stærkt slidte Tænder, fra Lapa de Anna Felicia, og afviger ikke fra C. azaræ. (De mange Knogler af C. azaræ fra Lapa da Escrivania Nr. 5 findes ikke nærmere omtalte hos Lund.) Canis fulvicaudus kan ikke skjelnes fra C. vetulus; den falder ganske indenfor Kredsen af Artens mange Afændringer. Med Hensyn til de Navne, der ere brugte i nærværende Afhandling, og de Beskrivelser, der ere fremkomne af de paagjeldende Arter, er desuden følgende at mærke: Felis tigrina kaldes her en Art, der utvivlsomt er den, der er omtalt under samme Navn af Temminck (Monographies de Mammalogie, tom. I, 1827; p. 152—155), og hvis Ydre er afbildet af Pechuel- Loesche (Brehms Tierleben, 3. Aufl., Bd. 1, 1890; p. 508); det er vist ogsaa den, der er afbildet under Navnet F.tigrina af Elliot (Monogr. of the Felidæ, 1878—83; pl. XIX). Den har saa ofte været forvexlet med I", macrura og andre Arter, som den i Ydre kan ligne, at de fleste Beskrivelser og Billeder, der gaa under Navnet F. tigrina, ere tvivlsomme; det Billede, som Geoffroy St. Hilaire og F. Cuvier (Hist. nat. des Mammiféres, tom. III, 1824) have givet af Le Margay (F. tigrina), kunde saaledes maaske snarere forestille en af Dragterne af F. macrura. Om Arten er den, der fra første Færd er sigtet til med Navnet F. tigrina, er ganske uvist. Felis macrura. Den paagjeldende Art fra Lagoa Santa stemmer i Ydre, i en af sine Dragter, særdeles godt med Wied's Beskrivelse og Afbildning (Beitråge zur Naturgesch. von Brasilien, Bd. II, 1826; p. 371— 379; og Abbildungen zur Naturgesch. Brasiliens, I, 1822; pl.). Den regnes af Elliot (Remarks on Felis tigrina, Erxl., and ist synonymy; Proceed. Zool. Soc. London, 1877; p. 704—707; og Monogr. of the Felidæ, 1878—83), af Alston (Biologia Centrali-Americana, Mammalia, 1880; p. 61—62) og af Mivart (The Cat, 1881; p. 409; med nogen Tvivl) for at være samme Art som F.. tigrina. At det er en egen Art, er aldeles utvivlsomt; den er i Skelettet (som man ikke synes at have efterset) paafaldende forskjellig fra F', tigrina. Felis ewra er her brugt som fælles Navn for, hvad man plejer at skjelne som F. ewra og F. Jaguarundi. De to «Arter» have neppe været skjelnede efter andet end Farven; men i den Henseende gaa de jevnt over i hinanden. Efter Rengger (Naturgesch. der Såugethiere von Paraguay, 1830; p. 203) bruge Indianerne i Paraguay Navnet Eyra for begge Former. Machærodus neogæus. De bedste Billeder og Beskrivelser findes hos Blainville (Ostéographie, Genre Felis; Afb, af en Hovedskal fra Minas Geraes) og Burmeister (Bericht uber ein Skelet von Machærodus im Staats-Museum zu Buenos Aires; Abhandl. d. naturf. Ges, zu Halle, Bd. 10, 1868; p. 179—196, pl.; Afb. af helt Skelet; og Deser. phys. de la République Argentine, tom. III, Mammif., 1879; p. 106—117; og Atlas de lå Descer. "etc. 1881 pl TX) see Canis azaræ. Navnet C. azaræ gav Wied (Beitr. z. Naturg. v. Brasilien, Bd. IN, 1826; p. 338— 343; og Abbild. z. Naturg. Brasiliens; pl.) til vilde Hunde fra Brasilien, og Azara's Aguarachai (Apunta- mientos para la hist. nat. de los Quadrupedos del Paraguay y Rio de la Plata, tom. I, 1802; p. 271—277) fra Paraguay og Plata-Landene henførte han til samme Art. Det er muligt, at baade Wied og Azara hver kun har haft én Art for Øje, og det netop den samme Årt, og netop den, der senere forskjellige Gange er omtalt med samme Navn hos andre Forfattere; men aldeles sikkert er det ikke. Flere Arter af sydamerikanske Hunde kunne være saa ens i Ydre, at en Forvexling er overmaade let, og Wied og Azara have nærmest kun bedømt Arterne efter deres Ydre. Efter Hovedskallerne skjelnes Arterne bedst; kun i de Tilfælde, hvor Hovedskallerne have været undersøgte, tør man nogenlunde stole paa Bestemmelserne. — Den Årt, der i nærværende Afhandling kaldes C. azaræ, er den, hvis Hovedskal er afbildet under samme Navn af Blain- ville (Ostéographie, Genre Canis; pl. IV), af Burmeister (Erlåuterungen zur Fauna Brasiliens, 1856; pl. XXVIII & XXIX) og af Huxley (On the cranial and dental characters of the Canidæ; Proceed. Zool. Soc. London, 1880; fig. 1 A, 2 A, 3 A, 4 A, men ikke fig. 7 A', 7 B', 8 A og 9 ÅA, der vel ere betegnede med Navnet C. azaræ, men utvivlsomt forestille C. cancrivorus, hvad ogsaa Huxley mener). Mivart's Billeder af Hovedskallerne af Typen for C. fulvipes Martin fra Chiloe (Notes on the South-American Canidæ; Proceed. Zool. Soc. London, 1890; p. 100; og Monogr. of the Canidæ, 1890; p. 70) og af Typen for C. magellanicus Gray (Monogr. Can.; p. 55) kunde ligeledes være tegnede efter C. azaræ; ogsaa Mivart regner C. fulvipes for en Form af C. azaræ. Philippi's Billede af Hovedskallen af Chilenernes «Chilla» (Uber einige Thiere von Mendoza; Arch. f. Naturgesch., Jahrg. 35, Bd. 1, 1869; pl. III, fig. 1) forestiller vist ligeledes C. azare; Burmeister (Uber einige Canis-Arten des sudlichen Sid-Amerika's; Arch. f. Naturg., Jabrg. 42, Bd. 1, 1876; p. 116—120) henfører den til sin C. gracilis, der vist kun er en Form af C. azaræ, hvad ogsaa Mivart regner den for at være. — — Flere jordfundne Hunde fra Plata-Landene ere opstillede som egne Arter; men deres Forhold til Nutidens Arter er ikke klarét. Canis vetulus. Foruden af Lund er C. vetulus (og C. fulvicaudus) beskreven af Burmeister, der ogsaa har afbildet dens Ydre og Hovedskal (Erl. z. Fauna Brasiliens, 1856; pl. XXIII, XXIV, XXVIIT, XXIX); Burmeister havde Arten netop fra Lagoa Santa. — Af ufattelige Grunde er Mivart (Notes on the South- American Ganidæ; Proceed. Zool. Soc. London, 1890; og Monogr. of the Canidæ, 1890) kommen til den Tro, at Burmeister's OC. vetulus er en anden Art end Lund's, at Lund's C. vetulus (og fulvicaudus) kun er en Form af OC. azaræ, og at Burmeister's (. vetulus er en ejendommelig egen Art, som Mivart nu giver det nye Navn OC. parvidens. Men Lund og Burmeister mene med C. vetulus nøjagtig det samme, (Mivart's Fejl har forplantet sig til Grevé: Die geogr. Verbr. d. jetzt lebenden Raubthiere; Nova Acta d. k. Leop. Carol. Akad., Bd. LXIII, Nr. 1, 1894; p. 118—119.) — I British Museum findes et Skind med Hovedskal af en brasiliansk Hund, kjøbt af Claussen og altsaa utvivlsomt fra Minas Geraes. Mivart beskriver den (P. Z. S., 1890; p. 109—113; Monogr. Can.; p. 81 — 84, pl.) og afbilder dens Ydre og Hovedskal og opstiller den som ny Art, C. wrostictus. Den er fuldstændig indenfor Omraadet af Ændringer af C. vetulus. Den ydre Egenskab, der mest skulde udmærke den, er en sort Stribe paa Halens Overside; den samme Stribe omtaler og afbilder allerede Lund hos C. vetulus. — Af de Afbildninger, der haves af Artens Ydre, er Mivart's (Monogr. Can.; under Navnet C. parvidens) den bedste; dog er Billedet udført efter et Skind, ikke efter et levende Dyr, og Lemmerne ere tegnede for korte; det samme gjelder i endnu højere Grad Burmei- ster's Billeder (Erl. Fauna Bras.; naar Burmeister i sin Beskrivelse, ibd. p. 37, kalder C. vetulus wviel kurzbeiniger»” end C. cancrivorus, er det sikkert kun en Skrivfejl for slangbeiniger»); Lund's Billede (Blik paa Brasil. Dyrev.; pl. XL) er i den Henseende det bedste. Canis cancrivorus er en af de Arter, der ofte have været forvexlede med C. azaræ, og som van- skelig lade sig bestemme sikkert undtagen efter Hovedskallen. Dens Hovedskal er afbildet, under Navnet C. cancrivorus, af Blainville (Ostéogr., Canis; pl. VIII) og af Burmeister (Erl. z. Fauna Brasiliens, 1856; pl. XXVII) og, under Navnet C. azaræ, af Huxley (P. Z. S. 1880, fig. 7A', 7 B', 8A og 9A; se ovenfor under C. azaræ). Den Hovedskal, Huxley (I. c. fig. 9 & og 10) afbilder som C. fulvipes Martin (meget forskjellig fra Typen for C. fulvipes afbildet af Mivart; se ovenfor under CO. azaræ) og den, Mivart (P. Z. S. 1890; p- 111; og Monogr. Can.; p. 63) afbilder som C. microtis Sclater, ere sikkert ogsaa af C. cancrivorus. Huxley regner selv « C. fulmipes» for en Form af C. cancrivorus. Mivart siger, at Underkjæben hos C. microtis har en meget tydeligere «subangular lobe» end hos C. cancrivorus; men Udvæxten kan i Virkeligheden hos E Museo Lundii. 2. IV. 11 (Anm. 2.) C. cancrivorus være fuldt saa udpræget; det eneste, der ellers maaske kunde skille C. microtis fra C. canerivorus, er dens forholdsvis lille Øre. Philippi's Billede af Hovedskallen af +. fulvipes» (Arch. f. Naturg., Jarhg. 35, Bd. 1, 1869; pl. III, fig. 2) forestiller vist ligeledes C. cancrivorus. — Om den Art, der nu bærer Navnet C. canerivorus, er den, Desmarest i sin Tid har givet Navnet, er uvist Canis jubatus. De bedste Beskrivelser af Ydre og Hovedskal findes hos Burmeister (Erl. z, Fauna Brasiliens, 1856; p. 25 —31, pl. XXI & XXVI; se dog Burmeister's Redegjørelse i Sitzungs-Ber. Ges. naturf. Freunde Berlin, 1885, p. 97—103, hvor det oplyses, at meget af Billedet af Hovedskallen, pl. XXVI, er tegnet efter andre Hunde-Arter, da de paagjeldende Dele manglede paa Originalen), hos Mivart (Monogr. Canidæ, 1890; p. 21—25, pl.) og hos Max Weber (Aanteekeningen over den Rooden Wolf (Canis jubatus); Bijdr. tot de Dierkunde, Feest-Nummer, 1888; 3 p., 1 pl. (Ydre)). — En jordfunden Hovedskal af en Hund fra Argen- tina er afbildet af Burmeister (Sitzungs-Ber. Ges. naturf. Fr., 1885; p. 98), der henfører den til C. jubatus; Nehring (Uber die Schådelform und das Gebiss des Canis jubatus, ibd., p. 109—122) har med Rette gjort opmærksom paa, at den utvivlsomt ikke er af C.jubatus, og han mener, at den maaske kunde være af Lund's C. troglodytes; det ev den dog heller ikke; allerede Underkjæbens Form, uden Døægaster-Udvæxt, viser det tydelig; bedre kunde den maaske stemme med CO. moreni (Lydekker: On two Argentine extinct Garnivores ; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894; p. 3—4, pl. 1). Icticyon pacivorus stilledes af Lund i en egen Slægt, Speothos. Om man vil optage Slægten eller ej, beror paa et Skjøn; Arten er en Mellemform mellem Camis og Icticyon venaticus, som den staar nærmest. Det er Huxley (P. Z. S. 1880; p. 278), der først har sagt, at den vist rettest maatte gaa ind under Icticyon. — («Icticyon crassivultus» Cope, opstillet efter en Hovedskal fra tertiære Lag i Oregon, er ikke en /eticyon. Cope har selv opdaget Fejltagelsen og givet Dyret nyt Slægtnavn, Olægobunis (Cope: Hayden's Report U. S. Geol. Surv. Territ., vol. II, Vertebrata of the Tertiary Formations of the West, book I, 1884; p. 939—942, pl. LXIX, fig. 1 & 2); han mener dog, at det er en nær Slægtning af Ieticyon, hvad den langtfra er; om det er en Hund eller ej, kan ikke siges endnu.) Icticyon venaticus er foruden af Lund omtalt eller beskreven af flere andre, især af: Van der Hoeven: Over het geschlacht Icticyon van Lund; Verhandel. d. Kon. Akad. v. Wetensch. Amsterdam, Deel II, 1856; 10 p., 1 pl. (Afb. af Hovedskal og Tænder.) Burmeister: Erlåuterungen zur Fauna Brasiliens, 1856; p. 1—18, pl. XVII—XX. (Afb. af Ydre og Skelet.) Flower: On the Bush-Dog (Icticyon venaticus, Lund); Proceed. Zool. Soc. London, 1880; p. 70—76, pl. X. (Afb. af Ydre, Fødder, Blindtarm, Lever og Hjerne.) Huxley: On the cranial and dental characters of the Ganidæ; Proceed. Zool. Soc. London, 1880; især p. 268—270. (Afb. af Hovedskal og Tænder.) Mivart: Monograph of the Canidæ, 1890; p. 189—194, pl. (Afb. af Ydre, Hovedskal og Tænder.) Ursus brasiliensis Lund mener Lydekker (Catal. Foss. Mamm. Brit. Mus., part I, 1885; p. 157) maaske kunde være samme Art som U. bonariensis Gerv; men Forskjellen i Størrelse er saa uhyre, at der allerede af den Grund neppe kan være Tale derom; den er nok saa stor som mellem U. arctus og U. spelæus. — At Thunberg (Mém. de TAcad. Imp. des Sciences, St. Pétersbourg, tom. VIN) i 1819 har brugt Navnet Ursus brasiliensis for Galictis vittata (Schr.), vil maaske hindre nogle i at godkjende Navnet U. bra- stliensis Lund. Ursus bonariensis er bedst beskreven og afbildet af Gervais (Mém. Soc. Géol. de France, 2 sér., tom. 9, 1873; p. 16—21, pl. XXIV) og Burmeister (Deser. phys. de la République Argentine, tom. III, Mammif., 1879; p. 169—178; og Atlas de la Deser. ete., 1881; pl. XI). — Om Arctothertum angustidens Brav. og Å. vetustwum Amegh. (se især Ameghino: Contribucion al conocimiento de los Mamiferos fosiles de la Republica Argentina; Actas de la Academia Nacional de Ciencias de la Rep. Årg. en Cordoba, tom. VI, 1889; p. 315—320, pl. II & XXI), begge fra Plata-Landene, ere artforskjellige fra U. bonariensis, er maaske et Spørgsmaal; i hvert Fald staa de den meget nær. — — Ursus bonariensis (og U. brasiliensis) har været stillet i en egen Slægt, ÆArctotheriwm Gerv.; men Forskjellen fra de sædvanlige Ursus-Arter er snarest for ringe til, at Slægten kan godkjendes. Lydekker fremstiller Forskjellen som større, end den virkelig er, naar han skriver: «From the suppression of pm 1, the double roots of pm 3, the squareness of mi and the smaller extent of the backward prolongation of the talon of m2, it is pretty certain that the South-American fossil is generically distinet from Ursus, and there is as little doubt that it is equally distinet from Hyænarctus. It forms, in fact, a genus almost precisely intermediate between the other two». ..... 85 (Catal. Foss. Mamm. Brit. Mus., part I, 1885; p. 157—158). Han har vist ladet sig vildlede af en Hovedskal, der har mistet de forreste Forkindtænder, såa at han kun har kunnet dømme om deres Tal og Form efter Tandgruberne; men allerede Gervais (I. c. p. 17) opgiver det rette Forhold, saaledes som det ogsaa sees paa Stykker i Kjøbenhavns Museum; der er i Virkeligheden en p 1, og p 3 har kun enkelt Rod, begge Dele som hos flere Arter Ursus. (Ameghino, Contrib. etc., p. 316, har gjort sig skyldig i samme Fejl som Lydekker; ligeledes Zittel, Handb. d. Palæontologie, Mammalia, 1893, p. 641.) At sthe backward prolongation of the talon of m 2» er mindre end hos mangen ægte Ursus, kan ikke med Rette siges. "Nasua nasica. At N. solitaria Wied kun er den gamle Han af N. socialis Wied, blev godtgjort af Hensel (Beitr. z. Kenntn. d. Såugeth. Sud-Brasiliens; Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872; p. 63—67); hvor mange Arter der ellers fandtes i Slægten, lod han uafgjort; kun én af de ellers opstillede Arter, N. leucorhyncha Tschudi, omtaler han nærmere som en velgrundet Art. Allen (On the Coatis (Genus Nasua Storr); Bull. U. S. Geol. Geogr. Surv. Territ., vol. V, 1879; p. 153—174) kom til en lignende Mening som Hensel, at der i Slægten var to Arter, en sydlig, fra Brasilien 0. s. v., N rufa Desm., omfattende blandt andet ogsaa N. socialis og N. solitaria, og en nordlig, fra Mexico, Mellem-Amerika 0.s.v., N. narica L. (recte nasica, cf. Alston), omfattende ogsaa N. leucorhynchau. Ved at sammenligne den ikke ubetydelige Mængde Næsebjørne fra forskjellige Egne, der findes i Kjøbenhavns Museum, måa man ledes til den Tro, at der kun er én Art Nasua, som Wagner i sin Tid har sagt (Die Såugethiere, von Schreber, etc., Supplem., Abth. 2, 1841; p. 165—167), og at det kun er med meget ringe Ret, at der indenfor Arten kan skjelnes mellem en sydlig og en nordlig Form. Efter Allen skal N. rufa afvige fra N. nastca i, at Snude og Overlæbe ere graa som Kinden, ikke hvide, at Halen er iøjnefaldende ringet, ikke ensfarvst, som Ryggen, eller kun med utydelige Halvringe paa Undersiden af dens Grund, at Haarklædningen er stivere 0.s. v., Ryggens Haar oftest med mørk, ikke lys Spids, at Størrelsen er mindre, at Hovedskallens Snude er smallere, Ganen lige- ledes, Ganens bageste Del flad, ikke skarpt indtrykt i Midten, og at Øret er længere. De eneste af de opgivne Skjelnemærker, der staa nogenlunde fast, ere de, der nævnes for Snudens og Halens Farve. Men den hvide Farve paa Siden af Snuden, der udmærker N. nasica typicu, kan dog mere eller mindre tydelig spores hos N. rufa, der kan have den mørke Farve paa samme Sted stærkt indsprængt med hvide Haar. Og paa to af Museets Skind af N. nasica typ., begge voxne, det ene fra Mexico, det andet uden kjendt Hjemsted, kunne afvexlende lyse og mørke Ringe tydelig spores i næsten hele Halens Længde, baade paa Over- og Underside, og hos to Unger ere Ringene ganske tydelige; omvendt kunne Ringene hos N. rufa være utydelige. — (Cope finder «the characters pointed out by J. A. Allen to distinguish the two (sic) Brazilian species from the Mexican, to hold good» (On the Mammalia obtained by the Naturalist Exploring Expedition to Southern Brazil; Amer. Nat., vol XXIII, 1889; p. 142—143); blandt de sydbrasilianske Næsebjørne skjelner han selv to Arter, «Procyon [sic] nasua Linn. (Nasua rufa Desm. Allen)» og «Procyon rufus Desm.”, der skulle afvige indbyrdes lidt i Ydre, især i Formen af den nøgne Del af Snuden, men ikke i Hovedskal; Skindene fra Lagoa Santa synes at stemme bedst med hans «Procyon rufusv, hos hvem den nøgne Del af Snuden er længst.) Procyon ursinus regnes af Lund for en Nasua. Arten kjendes kun efter en mangelfuld Under- kjæbegren, der minder baade om Nasua og Procyon, men har størst Overensstemmelse med Procyon. Galictis intermedia opstillede Lund efter en jordfunden Underkjæbe, som han afbildede; at Arten var en Mellemform mellem G. barbara og G. vittata, opgav han rigtig. Han havde tidligere fundet Arten nulevende i Minas Geraes og hjemsendt en Hovedskal af et ungt Dyr, men dengang ikke lagt Mærke til For- skjellen fra G., vittata. — I nyeste Tid har Nehring (Sitzungs-Ber. Ges. naturf. Freunde Berlin, 1885, p. 167— 175; 1886, p. 43—55; p. 95—100; p. 148—152; Zoologische Jahrbucher, Bd. 1, 1886, p. 177—212?; og andre Steder) beskrevet Artens Ydre og Skelet. Han gav den først nyt Navn, G. crassidens, i den Tro, at den var hidtil ukjendt; senere fandt han selv, at den vist var Lund's G. zntermedta. Ved Eftersyn af Hovedskallen af Originalen til Bell's G. allamandir, i British. Museum, oplystes det, at ogsaa den var samme Art. — Navnet G. allamandii Bell (Observ. on the genus Galictis; Transact. Zool. Soc, London, vol. II, 1841; p. 201—206, pl. 35 & 36) er lidt ældre end G. intermedta Lund (Blik paa Brasil. Dyrev., Ste Afhandl., 1843; pl. XLVI, fig. 1—3; Meddel. af det Udb. 0.s.v., 1845; p. 35), men bør dog ikke optages, dels fordi det er et barbarisk Hyldningsnavn, dels fordi Bell's Beskrivelse og Billede ikke indeholde noget, hvorefter Arten med Rette kunde skjelnes fra G. vitatta; G. allamandii var derfor ogsaa stadig regnet for samme Art som G. vie (Anm. 2.) vittata. — En Årt, der staar nær ved G. zntermedia, er G. macrodøn Cope, kjendt efter Underkjæbe og en øvre Rovtand, afbildede af Leidy (Extinct Mamm. Fauna of Dakota and Nebraska; Journ. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 2 ser., vol. VII, 1869; pl. XXX, fig. 1—3), «probably from a post-pliocene formation of Charles County, Maryland« (Leidy, I. c. p. 369); den er dog betydelig større og ogsaa i Form forskjellig. (Se ogsaa Nehring: Sitzungs-Ber., 1886; p. 151.) Tliosmus suffocans. De mange «Arter», der have været opstillede i Slægten T/xosmus (eller Conepatus, som den kaldes af dem, der tillade barbariske Navne), gjør Coues (Fur-bearing Animals, a monogr. of North-American Mustelidæ; U. S. Geol. Surv. Territ., Miscell. Publ. Nr. 8, 1877; p. 249—260) utvivlsomt rigtig i at forene under én Art; i alle de mange Afvexlinger i Farve 0.s.v. er det umuligt at finde faste Artforskjelligheder. 7%. suffocans er det ældste ikke barbariske Navn, der er brugt for Arten. Den Form, der nu lever ved Lagoa Santa, har Reinhardt (Vidensk. Selsk. Skr., dte R., naturv. mathem. Afd., Bd. 4, 1857) opstillet som egen Art med Navn Meplutis (Thiosmus) westermannz. — Burmeister's » Meplutis primæva» skal kun afvige fra Nutidens 7'hk. suffocans fra Argentina ved at være større; efter de opgivne Maal (Descr. phys. Rép. Arg.,, Mammif., 1879; p. 165) stemmer den godt med Nutidens Stinkdyr fra Lagoa Santa. Ameghino's jordfundne «Mephitis mercedensis» (især Gontrib. etc., 1889; p. 323) synes at stemme saa godt med de mindre Former af 7'%. su/ffocans fra Nutiden, at det neppe kan være en egen Art. Lutra platensis. Den Art, der her er kaldt L. platensis, er den, hvis Hovedskal og Tænder ere afbildede under samme Navn af Waterhouse (Zoology of the Voyage of the Beagle, part Il, Mammalia, 1839; pl. 35 fig. 4 2—4) og af d'Orbigny (Voyage dans V'Amérique Méridionale, tom. IX, Atlas zoologique, 1847; pl. 15, Kopi efter Waterhouse). Thomas (Preliminary notes on the characters and synonymy of the different species of Otter; Proceed. Zool. Soc. London, 1889; p. 190—200, kalder Arten L. paranensis Rengger; Rengger har maaske haft samme Art for Øje; men hans Beskrivelse (Naturg. d. Såugethiere von Paraguay, 1830; p. 128—138) er neppe indgaaende nok, til at Arten derefter kan gjenkjendes. Nehring (Uber die Gray-schen Fischotter-Gattungen Lutronectes, Lontra und Pteronura; Sitzungs-Ber. Ges. naturf. Freunde Berlin, 1887; p. 21—25) har maaske Ret i at forene alle de Odder-«Arter»v, der ere beskrevne fra Syd- Amerika Øst for Anderne, undtagen L. brasilienssis, til én Art; han giver Arten et nyt Navn, L. latifrons, hvad dog er overflødigt. Lutra brasiliensis. Ydre og Hovedskal ere afbildede af Gray (Observ. on the Margined-tailed Otter (Pteronura sandbachii); Proceed. Zool. Soc. London, 1868; p. 61—66, pl. VIN), Hovedskallen ogsaa af Giebel (Schådel und Gebiss der Otterngattung Pterura; Zeitschr. f. d. ges. Naturw., Bd. 51, 1878; p. 373—377, pl. XV). Om dens Forekomst ved Lagoa Santa har Reinhardt skrevet (Proceed. Zool. Soc. London, 1869; p. 57—58). Om Artens Navn findes de bedste Oplysninger hos Hensel (Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872; p. 90), Nehring (Sitzungs-Ber. Ges. naturf. Freunde Berlin, 1887; p. 24—25) og Thomas (Proceed. Zool. Soc. London, 1889; p. 197). 3) p.6. Om en Slægtning af Ursus brasiltensis i Kalifornien: Cope: The Cave Bear of Galifornia; American Naturalist, vol. XIII, 1879; p. 791. (Arctothervuwm simum.) Ibd. vol. XXV, 1891; p. 997—999, pl. XXI. 4) p.8. Med Hensyn til Maalene i nærværende Afhandling er følgende at mærke: Alle Maal ere tagne med Passer. Længden af p 4 er maalt langs Yderranden; Længden af m 1 og m 2 ligeledes. Breden af m1 og m 2: fra forreste ydre Hjørne til Hælens inderste Rand. Hovedskallens Længde: fra bageste Rand af Nakkeledknuden til Mellemkjæbens forreste Rand. Længden af Baszoccipitale og ba: ste Kilebenskrop: i Midtlinien. Længden af Over- og Mellemkjæbe: fra Overkjæbens Rand bag ydre bageste Hjørne af m 2 (eller m 1) til Mellemkjæbens forreste Rand. rn Længden af Bulla: fra bageste Rand til forreste Rand under den forreste Munding af Canalis caroticus. Underkjæbens Længde: fra bageste yderste Spids af Condylus til den forreste Spids. Skulderbladet: fra Ledskaalens Bagrand til dets øverste Rand. e 87 Overarm: fra Hovedets øverste Rand til nederste Rand af ydre Ledrulle paa nedre Ende. Radius: langs Inderranden. Mellemhaands- og Mellemfodsben: fra Forranden af Ledfladen paa øvre Ende til nederste Ende ved Siden af Midtkammen. Bækken: fra forreste Rand af Hofteben til bageste Rand af Sædeben. Laarben: fra Hovedets øverste Rand til nederste Rand af indre Ledknude. Tibia: langs Indersiden af øverste Rand til nedre Ende forrest. 5) p.13. Om en stor Hovedskal af Felis onca i Museet i Buenos Aires: Hensel: Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872: p. 68. 6) p. 14. Camis virgimianus regnede Huxley (On the eranial and dental characters of the Canidæ ; Proceed. Z0ol. Soc. London, 1880) til Rævene, til «microdont Alopecoids with lobate jaws». Mivart (Monogr. of the Ganidæ, 1890; p. 8$5—86) har set, at den utvivlsomt er en nærmere Slægtning af de sydamerikanske Hunde, som Huxley regner til «Thooids». 7) p.16. Om Slægtskabet mellem ITeticyon og andre Hunde siger Scott: «leticyon alone, among recent dogs, shares with Temnocyon the character of the trenchant talon on the inferior sectorial. As this character is a rare one, both in fossil and recent cynoids, we may, perhaps, expect that the existing South American genus will prove to be derived from the John Day type» (The Mammalia of the Decp River Beds; Transact. Amer. Philos. Soc., vol. XVII, 1894; p. 73). Den miocæne nordamerikanske Temnocyon (se især Cope: Tert. Vertebr., 1884, p. 902—914, pl.) ligner Canis, i hvert Fald i Tænder og Hovedskal, saa meget, at den derefter neppe kan skjelnes som Slægt. Den'er tillempet paa noget lignende Maade som Canis alpimus 0o.s.v. Svagere eller stærkere Uddannelse i samme Retning er netop ikke sjelden hverken blandt uddøde eller nulevende Hunde (Cephalogale, Canis troglodytes, Lycaon etc.) og findes hos Former, der utvivlsomt ikke ere nære Slægtninge. Temmocyon har ellers hverken i Tænder, i selve Underkjæben eller i det øvrige af Hovedskallen nogen særlig Lighed med IZctieyon. Icticyon har sikkert sit Udspring fra syd- amerikanske ægte Canis-Arter (som ogsaa sagt af Huxley: P.Z.$. 1880; p. 27%; dens Slægtskab med dem viser sig især i Formen af Underkjæbe og Halshvirvler. (Hos Temmocyon kjendes Halshvirvlerne ikke.) 8) p. 18. Om Farve-Ændringer hos Canis azaræ: Hensel: Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872; p. 80. 9) p. 33. Af alle de nulevende Ursus-Arter findes Skeletter eller Hovedskaller i Zoologisk Museum. Af U. ornatus findes kun en Hovedskal; Skelettet er afbildet af Blainville: Ostéographie, Genre Ursus. 10) p. 38. Om Mangel af p2 hos Galietis barbara: Hensel: Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872; p. 83. 11) p. 39 og 67. Om Forholdet mellem Martes og Mustela og mellem mere eller mindre oprinde- lige Arter Mustela: Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhyn., 1881; p. 17—20. (Det beror paa en urigtig tydet Iagttagelse, naar det dér er sagt, at Væslerne kun mindre frit kunne bevæge Lemmerne til Siderne; de have netop meget frit bevægelige Lemmer.) 2) p. 40. De fleste af Forskjellighederne mellem Galietis barbara paa den ene Side og G. intermedia og G. vittata paa den anden ere allerede nævnte af Nehring (se Anm. 2). Foruden hvad der ogsaa er nævnt i nærværende Afhandling, finder han blandt andet følgende Forskjel: Hos G. barbara skal Pars mastoidea være smallere end hos de andre. Det gjelder ikke altid ganske; Formen af Purs mastowdea er meget afhængig af Nakkekammens Udvikling; bliver Nakkekammen stærk, indsnevres Pars mastowdea. Hos en gammel G. vittata med stærke Kamme er Pars mastoidea næsten lige saa indeklemt og smal som hos G. barbara. 88 Hos G. barbara skal Foramen jugulare være enkelt, hos de andre delt i to Huller ved en Benbro. Det gjelder ikke altid; hos to G. vittata i Zoologisk Museum er I". jugulare enkelt paa Hovedets ene Side, og hos en G. barbara er det paa Hovedets ene Side delt i to. Hos G. barbara skal Foramen glenoideum være stort, hos de andre meget lille. Heller ikke dette gjelder altid; hos en G. vittata i Zoologisk Museum er det paa begge Sider lige saa stort som hos (7. barbara sædvanlig, og hos en G. barbara er det ganske lille. 13) p. 40. Om den lille chilenske Form af Galictis vittata: Nehring: Zool. Jahrbucher, Bd. I, 1886; p. 189. 14) p.43. Om Spor af Os transversum hos Pattedyr: Pungdyr fra Lagoa Santa, 1893; p. 20 og 67. 15) p.43.. Om Grundene til Rovtændernes Dannelse: Cope: The origin of the specialized teeth of the Carnivora; American Naturalist, vol. XIII, 1879; p. 171—173. 16) p. 46. Den nyeste og fuldstændigste Fremstilling af Rovdyrenes indbyrdes Slægtskabsforhold findes hos Flower & Lydekker (Mammals living and extinet, 1891). Ordningen er i Uddrag følgende: EH) Suborder. Carnivora vera. 1. Section. Æluroidea. 1. Felidæ: Felis, Gynælurus. Extinct Genera: Proælurus, Dinictis, Pseudælurus, Ælurictis (9: Ælurogale), Nimravus, Archælurus, Pogonodon, Hoplophoneus, Machærodus, Eusmilus. 2. Viverridæ. Cryptoproctinæ: Cryptoprocta. Viverrinæ: Viverra, Fossa, Genetta (»: Viverra), Prionodon, Poiana (5: Prionodon), Paradoxurus, Arctogale, Hemigale, Arctictis, Nandinia, Cynogale. Herpestinæ: Herpestes, Helogale (5: Herpestes), Bdeogale, Cynictis, Rhinogale, Gross- archus (9: Herpestes), Suricata (3: Rhyzæna), Galidictis, Galidia, Hemi- gulidia (de to sidste = Galidictis), Eupleres. Extinct Genera: Amphictis, Palæoprionodon, Stenoplesictis (vist = Palæoprionodon), Ictitherium. Miacidæ: Miacis, Didymictis. Protelidæ: Proteles. Hyænidæ: Hyæna, Palhyæna. 2. Section. Cynoidea. 3. ' k, 5... Camidæ: Canis, Lycaon, Ieticyon, Otocyon. Extinct Genera: Temnocyon, Gynodictis, Amphicyon, Daphænus, Dinocyon. 3. Section. Arctordea. 6. Ursidæ: Ursus, Melursus, Æluropus. Extinct Genera: Arctotherium (4: Ursus), Hyænarctus , Gephalogale, Simocyon, Enhydrocyon, Ælurodon, Hyænocyon. 7... Procyonidæ: Ælurus, Procyon, Bassaris, Bassaricyon, Nasua, Cercoleptes. 8... Mustelidæ. Lutrinæ: Lutra. Extinet: Enhydriodon, Potamotherium. Latax (2: Enhydris). Melinæ: Mephitis, Gonepatus (5: Thiosmus), Aretonyx, Mydaus (2: Mydaon), Meles, Taxidea, Mellivora, Helictis, letidonyx. Mustelinæ: Galictis, Mustela (a: Martes & Mustela), Plesictis (ext.), Poecilogale, Lyncodon, Gulo. HE) Suborder. Pinnipedia. 9. Otarndæ: Otaria. 10. Trichechidæ: Trichechus. 11... Phocidæ. Phocinæ: Halichoerus, Phoca (9: Erignathus & Phoca). Monachinæ: Monachus, Ogmorhinus, Lobodon, Poecilophoca, Ommatophoca. Cystophorinæ: Cystophora, Macrorhinus. HEE) Suborder. Creodonta. 12... Hyænodontidæ: Hyænodon, Pterodon, Oxyæna. 13... Proviverridæ: Proviverra (& Stypolophus). 14... Årctocyomidæ: Arctocyon. 15.. Mesonychidæ: Mesonyx, Amblyctonus. Fremstillingen slutter sig især nøje til de tidligere Arbejder om Nutidens Roydyr af Turner (Procced. Zool. Soc. London, 1848), Flower (P. Z. S. 1869) og Mivart (P. Z. S. 1882 og 85); selv har Lydekker, ledet af Hensynet til uddøde Dyr, foreslaaet at optage Cynoidea under Arectoidea og at forene Camidæ med Ursidæ. Et Tilbageskridt i mange Retninger, men især paa Grund af Miskjendelsen af Mustelidernes Slægt- skab, var Schlosser's Fremstilling (Die Affen, Lemuren etc. des Europåischen Tertiårs, Theil I—III; Beitr. z. Palåontologie Osterreich-Ungarns, Bd. VI, VII & VIII, 1587, 88 & 90); hvad godt, den indeholdt, er i klaret Skikkelse, sammen med en Del af Fejlene, optaget af Zittel (Handb. der Palæontologie, Mammalia, 1891—93), der ogsaa for en stor Del støtter sig til Flower & Lydekker, Scott og andre. Zittel's Ordning af de jordfundne (og nulevende) Rovdyr ser i Uddrag saaledes ud: 1) Unterord. Creodonta. (Familierne efter Scott.) ile [49] wir ås 9 8. Oxyclænidæ: Oxyclænus, Chriacus, Protochriacus, Epichriacus, Pentacodon, Ellipsodon, Loxolophus, Tricentes, Mioclænus, Protogonodon, Paradoxodon, Carcinodon. Aretocyonidæ: Arctocyon, Hyodectes, Heteroborus, ?Conaspidotherium, Aretocyonides, ?Adracon, Clænodon, Tetraclænodon, Plesiesthonyx, ? Ailuravus, Anacodon. Triisodontidæ: Triisodon, Goniacodon, Microclænodon, Sareothraustes. Mesonychidæ: Dissacus, Pachyæna, Mesonyx. Proviverridæ : Hyænodictis, ?Procynictis, Deltatherium, Sinopa (9: Stypolophus), Proviverra, Quercytherium, Didelphodus, ? Galethylax, Prorhyzæna. Palæonictidæ: Palæonictis, Amblyctonus, Patriofelis. Hyænodontidæ: Oxyæna, Protopsalis, Hemipsalodon, Pterodon, Pseudopterodon, Dasyuro- don, Thereutherium, Hyænodon. Miacidæ: Miacis, Didymictis, Viverravus. HE) Unterord. Fissipedia. SE 10. tg 13. 14. Canidæ. Canine: Gynodictis, Cynodon, Plesiocyon, Pachycynodon, Amphicynodon, Daphænus, Temnocyon, Ælurodon, Galecynus, Canis, Lycaon, Icticyon, Palæocyon, Otocyon. Simocyoninæ: Cephalogale, ?Hyænocyon, Oligobunis, Enhydrocyon, Simocyon. Amphicyoninæ: Pseudamphicyon, ?Brachycyon, Amphicyon, ?Pseudocyon , Hemicyvon, Dinocyon. Ursidæ: Hyænarctos, Arctotherium, Ursus. Procyonidæ: (Arctitis (sic), Ailurus, Cercoleptes, Bassaris, Bassaricyon, Procyon, Nasua), Myxophagus, Leptarctus. Mustelidæ. Mustelinæ: Stenoplesictis, Palæoprionodon, Haplogale, Stenogale, ?Pseudictis, Plesictis, Mustela, Palæogale, Proputorius, Putorius, Gulo, Galictis, Mellivora, Mellivorodon. Melinæ: Trochictis, Trochotherium, Promeles, Meles, Mephitis, Promephitis, Gonepatus, Lyncodon. Lutrinæ: Potamotherium, Brachypsalis, Enhydriodon, Lutra. Viverridæ: Amphictis, Viverra, Herpestes, Progenetta, Ictitherium. Hyænidæ: Lycyæna, Hyænictis, Hyæna. 15. Felidæ. Proeluwrinæ: Proælurus, Pseudælurus. Machairodine: Ælurictis, ? Æluropsis , Dinictis, Nimravus, Pogonodon, Archælurus, Hoplophoneus, Eusmilus, Machairodus. TF'elinæ: Felis, Cynælurus. HEE) Unterord. Pinnipedia. 16. Otarudæ. 17... Phocidæ: Pristiphoca, Monatherium, Prophoca, Palæophoca, Phoca, Mesotaria, Gallophoca, Platyphoca, Phocanella, Gryphoca. 18. Trichechidæ: Trichechus, Alachtherium. En meget stor Del af de uddøde Rovdyr kjendes kun saa ufuldstændig, at en nærmere Bestemmelse af deres Slægtskabsforhold i Virkeligheden er ganske umulig. 17) p. 48. En Oversigt over Rovdyrenes Tandformer findes sidst i nærværende Afhandling. — Samme eller næsten samme Tydning af Tandformerne hos forskjellige Rovdyr er fremsat i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1882; p. 68—69, pl. III. Senere er der fremkommet andre, utvivlsomt for en stor Del urigtige, Tydninger, hvilende paa ufuldstændige Sammenligninger, især fra Schlosser (Die Aflen, Lemuren etc., Theil II, 1888; p. 228 fr.) og fra Scott (The evolution of the Premolar teeth in the Mammals; Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1892; p. 424 —426). (I et Arbejde af Sceheidt: Morphologie und Ontogenie des Gebisses der Hauskatze (Morphol. Jabrb., Bd. 21, 1894; p 425—462, pl. XII) findes et Afsnit: Die Homologie des Kau- reliefs der Backzåhne der Garnivoren, der dog ikke indeholder noget, der er nyt og godt.) 18) p.48. Om Hyænodontidæ og Arctocyonidæ især: Blainville: Ostéographie, Genre Subursus. (Pterodon, Hyænodon, Arctocyon (Palæocyon).) Cope: Vertebrata of the Tertiary Formations of the West; Hayden's Rep. U. S. Geol. Surv. Territ., vol. II, book I, 1884; p. 251—373, pl. («Creodonta».) " Cope: Transact. Amer. Philos. Soc., vol. XVI, 1888; p. 308—346, fig. (Nordamerikanske Carnzvora primitiva, især Arectocyonider.) Filhol: Bibl. de Pécole des hautes études, tom. XV, 1876; p. 169—220, pl. 25—32. (Ogsaa i Ann. sc. géol., tom. VII) (Pterodon, Hyænodon. Om Tandskifte 0. s. v.) Filhol: Ibd., tom. XVI, 1877; p. 7—30, pl.2. (Ogsaa i Ann. sc. géol., tom. VIII) (Stypolophus (Cyno- hyænodon).) Filhol: Bull. de la Soc. des sc. phys. et nat. de Toulouse, vol. V, 1882; p. 27—47, pl. I—III. (Pterodon, Hyænodon.) Gervais: Zoologie et paléontologie francaises, 2 éd., 1859; p. 232—239, 220—221, pl. (Pterodon, Hyæno- don, Arctocyon.) Leidy: Extinct Mammalian Fauna of Dakota and Nebraska; Journ. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 2 ser., vol. VII, 1869; p. 38—52, pl. II, III, V. (Hyænodon.) Lemoine: EÉtude du genre Arctocyon; Ann. sc. nat., 6 sér., Zool., tom. 8, 1879; p. 1—56, pl. 1—4. Ritimeyer: Eocæne Såugethiere aus dem Gebiet des Schweizerischen Jura; Neue Denkschr. d. allgem. Schweizerischen Ges. f. d. ges. Naturw., Bd. XIX, 1862; p. 8$0—86, pl. V, fig. 82—85. (Proviverra). Sehlosser: Die Aflfen, Lemuren etc., I, 1887; p. 162—224, pl. (« Creodonta».) Scott: On some new and little known Greodonts; Journ. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 2 ser., vol. IX, 1888; p. 155—169, 175—185. pl. 5—7.. (Pachyæna, Mesonyx, Hyænodon.) Scott: A revision of the North American Creodonta with notes on some genera which have been referred to that group; Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1892; p. 291—323. (Oversigt over Carnivora primitiva, fulgt af Zittel, se Anm. 16.) i Af Pterodon og Hyænodon findes i Kjøbenhavn ikke faa Kjæber og andre Dele af Hovedskaller; af Stypolophus haves en Hjernekasse. 19) p. 48. Oversigt over Rovdyrenes Tandsæt (se Vidensk, Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1882): Hyænodontidæ. 123. 1.1234567 Å 123. 1.1234567 (i Overkjæben), Dissacus, Pachyæna, Pterodon (Ø1 kan mangle, ligeledes p 1). 123.1.234567 —. 1237 B3AE Er Didelphodus (i Overkjæben), Del- Stypolophus, Proviverra , tatherium. 123.1.123456 123.1.1234567 Mesonyx, Hyænodon. AÅrctocyonidæ. 123.1.1234567 123.1.1234567 Clænodon og vist ogsaa Familiens andre Slægter. Arctocyon (p1 kan mangle), Amphictidæ. 123.1.123456 123.1.123456 mictis. 123.1.123456 SÅRE 723.1.1234567 Daphænus, Miacis (i Under- Amphictis, Nandinia, Didy- kjæben). Palæonietidæ. 123.1.123456 123.1.123456 Felidæ. Prikker.) 123.1.123456 123.1.123456 Palæonictis, Oxyæna. (Vantrevne Tænder ere mærkede med Palæoprionodon. m 2 kan mangle. 123.1.12345 723.1. SE BY ” 123156 Proælurus. 123.1.2345 123,1. 2345 Pseudælurus. 123.1. 2345 £ 723.1. 345 Felis. findes tilfældig. p? kan mangle. m?2 kan 123.1.12345 1251 23456 Archælurus. 123.41. 2345 1231, 23456 lwrogale, Dinictis. 123.1.2345 Ni TODT BEER NM DUS: 123,1, 2345 1231, 345 Hoplophoneus. p2 kan mangle. 123.1.2345 P 1 123.1.2345 FOJONOAON. 123,1. 345 123,1,345 Machærodus. p3 kan mangle. 123(?). 4. 345 i 55,145 Husmilus. Viverridæ. 123.1.123456 123.1123256 VWwerra, Fossa, Eupleres, Arct- E Museo Lundii, 2. IV, Sl: ictis, Cynogale, Hemigale, Arctogale, Herpestes (oftest), Bdeogale, Rhinogale, Cynictis, Galidictis (tildels). 123.141 12345 123.1.123456 Prionodon. SOME 123.1. 2345 123.1.23456 123.1.23456 123.1.12345 123.1. 2345 nogle kunne mangle. Cryptoprocta. Herpestes (part.), Rhyzæna. Proteles. Kindtænderne vantrevne; Hyænidæ. DE BEDE La Ree 1331.123250 Ichtherium. EET Hyæna, sædvanlig. Ursidæ. re Cynodictis (oftest), Cynodon, Cephalogale, Camis (oftest), Lycaon, Hemicyon, Hyænarctus (tildels), Ursus (undertiden). 123.1. 12345 m 2 kan findes. 123.1.123456 Tcticyon. os Tera, Amphicyon, tildels. at er Simocyon, undertiden. TET 2BT5ET AÆlluropus. 23.1.123456 1237 123456 Melursus. Procyonideæ. 123.1.123456 123.1.123456 Procyon. 123.1. 23456 123.1. 23456 Mustelidæ. 123.1.12345 123.1.123456 Martes, Gulo, Helictis, Meles (p 1 kan mangle), Aretonyx (ligeledes), Mydaon. 123.1.2345 skg 123.71. 23450 Galictis Ictidonyx, Mustela, Mephitis, Taxidea. 123.41. 2345 123.1. 2345 123.1.345 123.1, 345 .123456 123.1. 123456 .12345 "37. 23456 Lutra. 2345 23456 Bassaris, Bassaricyon, Nasua, Cercoleptes, Æluwrus. Plesictis (en lille m 2 kan findes), Promeles, (ikke altid), Mellivora. Lyncodon, Poecilogale. Potamothertum. Enhydriodon. EEG Phocidæ. DE EEN 123,1. 12345 > E Be SALE Farel! S 33112345 Erignathus, Phoca, Halichoerus 123.1.23456 g £ (m 2 kan findes). 12372345 Trichechus. (Vidensk. Medd. 1882, —= 723,4 42345 p. 62 og 66.) 53112335 Monaclwus, Ogmorhinus, Lobodon, 123.1. 123456 å Poecilophoca, Ommatophoca. 31771532: Arectocephalus, Otaria.. m 2 kan Da >: i 23.1. 12345 > 23.1.12345 i 5912345 Cystophora, Macrorlhinus. mangle. 20) p.50. Saa længe Prterodon og Hyænodon vare de eneste eller næsten eneste kjendte af hele den Gruppe Rovdyr, der nu kjendes som Carnivora primitiva, maatte Tydningen af deres Tandsæt være tvivlsom. Naar man tydede deres syv Kindtænder som svarende til de syv hos oprindelige Pattedyr, stod de som de største Modsætninger til andre Rovdyr med skjærende Tandsæt; det var de bageste Kindtænder, især m 2 og m 3, der vare de største og mest skjærende, medens de ere vantrevne eller mangle hos andre Rovdyr med skjærende Tandsæt, hos hvem det er p4 og m1, der ere de mest udviklede; dertil kom, at Ste øvre og Ste og 6te nedre Kindtand ere mindre end "deres Omgivelser, noget vantrevne; det såa ud, som om de ikke egenlig hørte hjemme i Tandrækken, som om det kunde være Mælketænder, der ikke vare fortrængte af deres Efterfølgere; tænkte man sig de smaa Tænder borte, mistede Tandsættet en Del af sit gaadefulde Præg og stemte bedre med Forholdene hos andre Rovdyr. (Se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhyvn., 1882; p. 56 —60.) — Efter at man har lært Former at kjende som Stypolophus, Dissacus, Mesonyx 0.s.v., ser det dog ud til, at de syv Kindtænder hos Pterodon og Hyænodon virkelig svare til de syv hos de andre, og at Van- trivningen af nogle af Tænderne har sin Grund i, at de omstaaende stærkt udviklede Tænder have taget Magten fra dem. — Ganske sikker i den Sag kan man dog endnu ikke være Dersom det er sandt, at Oxyæna, hvis Tandsæt minder om sædvanlige Rovdyr med skjærende Tænder, i Skelettet ligner Hyænodon saa meget, at der ikke kan tvivles om deres nære Slægtskab, bliver det igjen et Spørgsmaal, om ikke Hyænodon er afledet af Oxyæna-lignende Dyr; og hvis saa er, bliver det igjen et aabent Spørgsmaal, hvorledes Tand- sættet skal tydes. 21) p. 51. Om Amphictis især: Schlosser: Die Affen, Lemuren etc., HH, 1888; p. 342—345, pl. VII & IX. En næsten fuldstændig Hovedskal fra de franske Fosforit-Lag findes i Kjøbenhavn. 22) p. 52. Om Daphænus især: Gope: Tert. Vertebr., 1884; p. 894—902 («Æmphicyon»), pl. LXVIII (Hovedskal af «Amph. cuspi- gerus»). Trommebenet og Lemmerne ére omtalte af Scott: The Mammalia of the Deep River Beds; Transact. Amer. Philos. Soc., vol. XVII, 1894; p. 73. 23) p. 52. Om Miacis og Didymictis især: Cope: Tert. Vertebr., 1884; p. 301—313, pl. Scott: Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1892; p. 318—321. 24) p.52. De Slægter, der her ere stillede sammen i Familien Amphietidæ, fordeles ellers paa anden Maade. Amphictis er ellers regnet for Mustelide eller Viverride, Nandtnia for Viverride og Daphænus for Canide. At de alle tre staa paa lavere Trin, viser Dannelsen af deres Trommehule. Der er neppe noget, der kunde tale imod, at de ere Slægtninge. Miacis og Didymictis plejer man at stille sammen i en egen Familie, Mzacidæ, som man regner til «Oreodonta» (3: Carnivora primitiva); Schlosser (Die Affen, Lemuren etc., III, 1890; p. 60—62) har dog stillet dem i en egen Afdeling, Creodonta adaptiva, som en Overgang Sl de ægte Rovdyr. De Egenskaber, man især peger påa som Grund til at regne dem for Creodonta, ere den indbyrdes Frihed af Scaphoideum og e 93 Lunatum og Lendehvirvlernes ejendommelige indrullede Ledforbindelser, Egenskaber, der i hvert Fald kjendes hos Didymictis. — At have Scaphoideum og Lunatum skilte er selvfølgelig en lav Egenskab, der kunde tyde paa nært Slægtskab med Creodonta; men indenfor Creodonta findes Slægter, som Hyænodon, hvor de to Knogler snart ere skilte, snart sammensmeltede, og hos Carmivora vera kan der findes Spor af den op- rindelige Adskillelse (se Bardeleben: Sitzungsber. d. Jenaischen Ges. f. Medicin u. Naturw., Jahrg. 1885, Sitz. v. 30. Oktober, p.3; Scott & Osborn: Bull. Mus. Comp. Z0ool. at Harvard Coll., vol. XIII, 1887, p. 153, Hoplophoneus); nogen stor Vægt kan der ikke lægges derpaa; hos oprindelige Carmivora vera have de to Knogler vist været skilte. — At have Lendehvirvlernes Ledtappe «indrullede», som hos Artiodactyler 0. s. v., er en høj Egenskab, der kjendes hos forskjellige Creodonta (men langtfra hos alle; de fleste ere i den Hen- seende ukjendte; at regne det for et Fællesmærke for Creodonta, hvad man har gjort, er derfor ikke tillade- ligt); blandt Nutidens Carnwvora vera findes der kun Spor deraf hos nogle af de højeste, enkelte Arter Ploca. Det er en Egenskab, der sikkert er opstaaet uafhængig i forskjellige Grupper; den har i hvert Fald ikke været at finde hos de Carmivora primitiva, der ere Stamformer for Carnivora vera. (Skulde det vise sig, at Indrulning af Lendehvirvlernes Ledtappe var et Fællesmærke, der sammenholdt alle kjendte Carnivora primitiva, var det dermed givet, at de tilsammen dannede en Afdeling, der i den Henseende stod højere end de fleste Carnivora vera, og at de ægte Rovdyrs Forfædre ikke fandtes blandt dem.) — Ellers kjendes der intet, der kunde skille Mzacis og Didymictis fra lavtstaaende Carnivora vera. Nogen særlig tvingende Grund til at henregne dem til Amphictiderne findes endnu ikke; naar de blive bedre kjendte, vil det maaske vise sig, at de ikke høre til Familien. 25) p.52.. Om Palcæonzetis især: Osborn & Wortman: Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IV, 1892; p. 96, 104—106, pl. IV. 26) p. 53... Om Ozyæna især: Cope: Tert. Vertebr., 1884; p. 313—321, pl. Osborn & Wortman: Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IV, 1892; p. 108—110. Scott: Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1892; p. 314—315. 27) p. 53. Palæonictis og Oxyæna stilles ellers hver i sin Familie, sammen med andre mindre vel kjendte Slægter, og begge Familier regnes til «Oreodontav; man har ment baade i Tænder og Skelet, især hos Ozyæna, at finde Ligheder mod Hyænodon o0.s.v.; Oxvyæna har endogsaa været stillet i Familien Hyænodontidæ. At Ligheden i Tandsættet er alt andet end stor, er klart, dersom da den Maade, hvorpaa man sædvanlig tyder Tandsættet hos Hyænodon, er rigtig (se Anm. 24); og Ligheden i Skelettet synes ikke at være større, end man kunde vente at finde hos forholdsvis lavtstaaende Rovdyr, uddannede i lignende Retning. 28) 9.53. Om Palæoprionodon (med Stenoplesictis, Haplogale etc.) især: Filhol: Description d'une téte du Palæoprionodon lamandini; Bull. de la Soc. Philomathique de Paris, 8. sér., tom. I, 1889; p. 115—118. Schlosser: Die Affen, Lemuren, etc., II, 1888; passim, især p. 341, 366 fr., pl. (Tænder.) I Kjøbenhavns Zoologiske Museum findes særdeles gode Stykker, Hjernekasser og Kjæber, ligeledes af de fleste andre Felider fra de franske Fosforit-Lag. 29) p. 54. Om Proælwrus især: Filhol: Ann. sc. géol., tom. X, 1879; p. 192—201, pl. 26—27 (Kjæber, Hovedskal). Filhol: Observations sur le genre Proailurus; Bull de la Soc. des sc. phys. et nat. de Toulouse, 1881, p. 1—47, pl. 1—5 (det meste af Skelettet af Hoved og Lemmer). 30) p. 54 og 78. Om Pseudælwrus især: Filhol: Ann. sc. géol., tom. XXI; 1891; p. 73—85, pl. IV (Kjæber o. s. v.). Fra Amerika kjendes neppe andet af «Pseudælwrus» end en Underkjæbe fra Nebraska (Leidy: 125 94 Journ. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 2 ser., vol. VII, 1869; p. 52—53, pl. I, fig. 8); Kjæben synes at stemme meget godt med de europæiske Arter; men den kunde maaske have tilhørt en Art af anden Slægt. 31) p.55.. Om Machærodontini især: Blainville og Burmeister, se Anm. 2. (Machærodus.) Cope: Tert. Vertebr., 1884; p. 947—1002, pl. LXXI a—LXXV a. (Archælwrus, Nimravus, Dinictis, Hoplo- phoneus, Pogonodon. Afb. af Hovedskaller og andre Skelet-Dele.) Filhol: Bibl. de Técole des hautes études, sc. nat., tom. XV, 1876; p. 153—158, pl. 24. (Ogsaa i Ann. sc. géol., tom. VIL) (Eusmilus. Afb. af Kjæbestykker.) Filhol: Ibd., tom. XVI, 1877; p. 30—39, pl. 16. (Ogsaa i Anm. sc. géol., tom. VIIL) (Ælwrogale. Afb. af Kjæber.) Filhol: Ann. sc. géol., tom. XXI, 1891, p. 47—73, pl. I—III. (Machærodus. Afh. af Hovedskal.) Gervais: Zoologie et paléontologie générales, 2 sér., 1876; p. 53—54, pl. XII. (Machærodus, Eusmilus. Afb. af Kjæbestykker.) Leidy: Extinct Mammalian Fauna of Dakota and Nebraska; Journ. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 2 ser., vol. VII, 1869; p. 53—68, pl. IV—V. (Hoplophoneus (Drepanodon), Dinictis. Afb. af Hovedskaller.) Scott & Osborn: Bull. Mus. Gomp. Zool. at Harvard Coll, vol. XII, 1887; p. 153—154, pl. I. (Dinictis, Hoplophoneus. Afb. af næsten helt Skelet af Hoplophoneus.) Scott: Notes on the osteology and systematic position of Dinictis felina, Leidy; Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1889; p. 211—244. (Afb. af Hovedskal og Lemmeknogler.) 32) p.58. Om Rlvnogale især: Gray: Proceed. Zool. Soc. London, 1864; p. 574. (Afb. af Hovedskal.) Thomas: Ibd., 1894; p. 139—140. («Rhynchogalev.) 38) p. 59. Det siges ellers almindelig (Flower: Proceed. Zool. Soc. London, 1869, p. 26; Mivart: P. Z. S. 1882, p. 199, 201; og andre), al Hyænerne i Modsætning til alle andre «Ælwrordea» (3: her Herpe- stordet) ikke have Trommehulen delt ved en Skillevæg. (Hvad Mivart kalder srudiment of a bony septum», er noget, der slet ikke svarer til Skillevæggen hos de andre.) 1 Virkeligheden er Bulla væsenlig bygget som hos de andre. Forskjellen fra det sædvanlige er kun, at det ydre af de to Rum, hvori Trommehulen deles, er blevet større, end det plejer at være; Skillevæggen er trængt tilbage (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1881; p. 16). Hos Hyæna crocuta er det indre Rum endnu meget anseligt; hos H. striata og H. brunnea, der i den Henseende ere mindre oprindelige end H. crocuta, er det stærkt indsnevret og optager kun. et lille Hjørne mellem Pre. jugularis og Pars mastoidea. 34) p. 59. Om Ictitheriwm især: Gaudry: Animaux fossiles et géologie de PAttique, 1862—67; p. 52—80, pl. VII— XI. 35) p. 60. Det Navn, der hidtil har været brugt for Afdelingen, Æluroidea , er som vildledende neppe tilstedeligt; Slægten AYlwrus, hvorefter det tilsyneladende er dannet, hører jo netop til den modsatte Afdeling, til Arctorderz. 36) p. 60. Flower (og andre efter ham) siger, at der hos Hundene (hans Hovedafdeling Cynoidea) i Trommehulen findes sa very rudimentary septum», der dog er i «exactly the same situation as in the Felidæ» (Proceed. Zool. Soc. London, 1869; p. 23). At Skillevæggen er «very rudimentary», er sandt; under- tiden er den Kam, der sigtes til, saa ubetydelig, listeformet, åt den næsten ikke er til at se og ikke udmærker sig frem for andre Kamme paa Trommechulens Indervæg; saaledes kan det være hos Canis vetulus, C. lagopus, C. zerda. Men at Skillevæggen i Stilling er ganske som hos Katte, kan ikke med Rette siges; den løber ikke jevnsides med Annmulus tympamicus paalangs ad Trommehule-Væggen, men paaskraa, udgaaende fra Annulus. Den synes at være ganske af samme Slags som de Fremspring, Lister og Kamme, der ellers ofte hos Rovdyr findes paa Trommehulens Vægge, og som ere fremkomne ved Forbening i Slimhinde-Folder, 95 oftest udgaaende paatværs fra Annmulus; den er sikkert ikke fremkommen af noget, der kunde svare til de indbøjede Rande af Os tympanicum og Os bullæ hos Herpestoidei. — Hos Helictis findes der i Trommehulen en Skillevæg, der er større end hos nogen Hund, udgaaende fra Annulus omtrent paatværs af Trommehulen ; den svarer utvivlsomt til en af de listeformede Kamme, der hos andre Mustelider kunne udgaa fra Anmnulus. I en Dannelse som den har man vist det nærmeste Sidestykke til Skillevæggen hos Hunde. 87) p.60. Mellem de højest udviklede Herpestoidet paa den ene Side og de højeste Arctvidei paa påa den anden findes som oftest en Forskjel i Næselabyrinthens Bygning, hvorpaa Cope (Proceed. Amer. Philos. Soc., 1882, p. 471—475, og Tert. Vertebr., 1884, p. 890) har grundet sine Afdelinger Epimycteri og Hypomycteri, der ganske svare til Herpestoidei og Arctoidet. Hos Epimyeteri skal Forholdet være følgende: «external nostril occupied by the inferior ethmoturbinal and the reduced maxilloturbinal» ; hos Hypomycteri er «external nøstril occupied by the complex maxilloturbinal bone; ethmoturbinals confined to the posterior part of the nasal fossa; the inferior ethmoturbinal of reduced size». — I Virkeligheden er Forholdet næsten ens hos de mere oprindelige af de nulevende Rovdyr af begge Afdelinger; hos dem, ligesom hos andre op- rindelige Pattedyr, er Concha inferior (maxilloturbinal) veludviklet, i Hovedsagen formet som et Blad, hvis Midtribbe er fæstet paalangs paa Næsehulens Ydervæg, og hvis øvre og nedre Halvdel begge ere indrullede, med Hulheden vendende udad, saa at det i lodret Gjennemsnit faar Form som el dobbelt Sextal: 3; de forreste Spidser af Concha superior & media (ethmoturbinal) strække sig hen over Concha inferior, og i Hovedskallens Næseaabning viser sig Forenden baade af C. infertor og C. superior. Saaledes kan Forholdet endnu være hos forskjellige Arter Felis, især af de større, og hos Arter af Viverra og Herpestes, Proteles, Hyæna blandt Herpestoidei, og hos Nasua blandt Arctorder er det nær ved at være det samme; hos dem alle er C. inferior i en eller anden Retning lidt afvigende fra det oprindelige. Hos de fleste af Nutidens Rovdyr have baade C. inferior og C. superior (& media) faaet forstørret Overflade ved Fremkomst af Længdekamme, der igjen indrulle sig, frembringe nye Længdekamme 0. s. v.; men Delenes Vænst er ikke ens hos alle; C. inferior og C. superior trykke hinanden; hos nogle vinder C. inferior Sejr og trænger OC. superior tilbage; hos andre sejrer C. superior og under- trykker enten den øvre Halvdel af C. inferior eller bringer hele C. &nferior til at vantrives. Hos Arctoidei er det C. &nferior, der sejrer; mægtigst bliver den hos Sæler. Hos Herpestoidert er det C. superior, der oftest har Overmagten; men ogsaa hos dem kan det hænde, at C. ænfertor bliver den sejrende; det sker hos Cynælurus, og Tilhøjelighed dertil spores hos flere Arter Felis, som F". lynæ, hos Arctictis og flere andre Paradoxwrt. — Hos næsten ingen af de mange uddøde Rovdyr kjendes Næselabyrinthen. — (Zuckerkandl (Das periphere Geruchsorgan der Såugethiere, 1887) har beskrevet Sibenet hos nogle af de almindeligste Rovdyr og efter Formen af Concha inferior inddelt Rovdyrene i to Afdelinger, svarende til Gope's Epimycteri og Hypomycteri (som han ikke har kjendt); men fordi han har set altfor faa Rovdyr, har han altfor skarpt skjelnet mellem dem, der have «åstige», og dem, der have «gewundene Muscheln»; en saadan skarp Adskillelse findes i Virkeligheden ikke. At den «doppelt gewundene Nasenmuschel» er den oprindeligste Form, har han rigtig fremhævet.) 38) p. 60. Om Cynodictis, Cynodon, Cephalogale (etc.) især: Cope: Tert. Vertebr,, 1884. (Galecynus, Temmnocyon etc.) Filhol: Bibl. de T'école des hautes études, sc. nat., tom XV, 1876; p. 66—144, pl. 9—21. Filhol: Ilbd., tom. XXIV, 1881; p. 19—39, pl. 3—4. Filhol: Arch. Mus. dhist. nat. Lyon, tom III, 1881; p. 32—49, pl. II. Filhol: Bull. de la Soc. des. sc. phys. et nat. de Toulouse, vol. V, 1882; p. 54—80, pl. V—VIL Gervais: Zoologie et paléontologie frangaises, 2 éd., 1859; p. 216—219, pl. Schlosser: Die Affen, Lemuren etc., II, 1888; p. 2532—280; 313—327, pl. 39) p.61. At Otocyon ikke er oprindelig i at have flere Kindtænder end sædvanlige Hunde, er sagt i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhyn., 1882; p. 60—61. Scott er tilbøjelig til at have samme Mening (Journal of Morphology, vol. V, 1891, p. 373, og Transact. Amer. Philos. Soc., vol. XVII, 1894, p. 74). 40) p. 61. Om Amphicyon især: Blainville: Ostéographie, Genre Subursus. fe. SS Filhol: Arch. Mus. d'hist. nat. Lyon, tom III, 1881; p. 2—31, pl. I. Filhol: Ann. sc. géol., tom. XXI, 1891; p. 160—168, pl. XI—XIL 41) p. 62. Om Simocyon især: Wagner: Abhandl. Akad. Wissench. Månchen, mathem. phys. Cl., Bd. 8, 1860; p.123—128, pl. VI, fig. 13. (Pseudocyon.) Gaudry: Animaux fossiles et géologie de VAttique, 1862—67; p. 37—42, pl. VI, fig. 1—2, (Metarctos.) 42) p, 62, Om Hemicyon især: Filhol: Ann. sc. géol., tom. XXI, 1891; p. 126—153, pl: VII—IX. 43) p. 62... Om Æluropus især: A. Milne Edwards: Rech. p. servir å Vhist. nat. des Mammiféres, 1868—74, p. 321—338, pl. 50—56 (Ydre og Hovedskal). Gervais: De TUrsus melanoleucus ; Journal de Zoologie, tom. 4, 1875; p. 79—87, pl. 1—II (Ydre, Tænder, Skelet). 44) p. 64. Om Bassaricyon især: Allen: Deser. of a new generic type (Bassaricyon) of Procyonidæ from Costa Rica; Proceed. Acad. Nat. Sc, Philadelphia, 1876; p. 20—22, pl. I (Hovedskal). Thomas: Proceed. Zool. Soc. London, 1880; p. 397—400, pl. XXXVIII. (Afb. af Ydre og Hovedskal.) Huect: Note sur les Garnassiers du genre Bassaricyon; Nouv. Arch. du Muséum d'hist. nat., Paris, 2 sér., tom. 5, 1883; p. 1—12, pl. I—III. (Afb. af Ydre og Hovedskaller.) 45) p. 65. Om «Cyonasua», et uddødt Rovdyr fra Plata-Landene, kjendt efter Hovedskallen (se især Ameghino: Revista Argentina de Hist. Nat., tom. I, 1891; p. 204—207; og Lydekker: On twø Argentine extinct Garnivores; Anales del Museo de La Plata, Paleontologia Argentina, III, 1894; p. 1—3, pl. 1) hører til Procyoniderne, som det er sagt, eller om den er nærmere beslægtet med Hunde, lader sig foreløbig ikke afgjøre. Er det en Procyonide, afviger den fra alle de andre kjendte Slægter ved helt at mangle bageste Hælspids paa alle de øvre Kindtænder. 46) p.66. Om Plesictis især: Filhol: Ann. sc. géol., tom. X, 1879; p. 123—152, pl. 20—22 (Hovedskaller og Kjæber). Filhol: Note sur les caractéres de lå base du cråne des Plesictis; Bull. de la Soc. Philomathique de Paris, S sér., tom. I, 1889; p. 106—108. (Afb. af Hovedskal.) 47) p. 66. Om Promeles: Zittel: Handb. d. Palæontol., Mammalia, 1893; p. 650—651. (Mustela palæattica Weithofer.) 48) p. 67. En nylig opdaget afrikansk Slægt, Galeriscus (Thomas: Ann. Mag. Nat. Hist., 6 ser., vol. 13, 1894; p. 522—524), skal i Ydre ligne Galictis, men især afvige ved at mangle Tommelfinger og Tommeltaa. Hovedskallen kjendes ikke. 49) p.67. Om Lyncodon især: D'Orbigny: Voyage dans 'Amérique Méridionale, tom. 1X, Atlas zool., 1847; pl. 13, fig. 4 (Hovedskal). 50) p. 67. Ogsaa hos Mustela sarmatica støde Hamulus pterygotdeus og Bulla sammen ind- byrdes (Hensel: Graniologische Studien; Nova Acta Acad. Leop. Garol., tom. XLII, 1881: p. 156, pl. VIII, fig. 8); men Bulla har dog ikke nogen usædvanlig Form; den er ikke udposet fremefter. Mustela larvata skal i den Henseende være som M, sarmatica (Blanford: The Fauna of British India, Mammalia, 1888; p. 163). 51) p, 67. Om Poecilogale: Thomas: On Mustela albinucha, Gray; Ann. Mag. Nat. Hist., 5 ser., vol. IJ, 1883; p. 370—371. (Afb. af Hovedskallen.) og 52) p. 58. Hovedskallen af Ærctonyx er afbildet af: A. Milne Edwards: Rech. p. servir å Vhist. nat. des Mammiféres, 1868—74; pl. 27, fig.1, pl. 58, fig. 2. 58) p. 69. Om Potamotheriwm især: Filhol: Ann. sc. géol., tom. X, 1879; p. 58—75, pl. 7—9 (Hovedskal, Tænder, Lemmeknogler 0. s. v.). Filhol: Observ. concern. le cerveau du Potamotherium valetoni; Bull. de la Soc. Philomathique de Paris, 8 sér., tom. I, 1889; p. 17—21. (Afb. af Hjerne.) Gervais: Zoologie et paléontologie francaises, 2 éd, 1859; p. 244—245, pl. 22, fig. 3—6 (Kjæber, Overarm). Zittel: Handb. d. Palæontologie, Mammalia, 1893; p. 653, fig. 548 (Hovedskal). 54) p. 70. At Sælerne slutte sig nær til Ursiderne, har man efterhaanden erkjendt. Mivart (Notes on the Pinnipedia; Proceed. Z0ol. Soc. London, 1885; p. 497—498) tænker sig dog som en Mulighed, at vel Otariiderne stamme fra Ursider, men at Phociderne stamme fra Lwutra-lignende Mustelider. Men Phocidernes Ligheder med Oddere ere saa ubetydelige, og deres Overensstemmelse med Otariider er saa gjennemgribende, at der ikke kan tvivles om, at Phocider og Otariider have fælles Oprindelse, fra Ursider. Man har undertiden ment at finde Sælernes nærmeste Slægtninge blandt Carnzvora primitiva, især blandt Hyænodontider. Men der findes hos Sælerne ingen Egenskaber, der pege såa langt tilbage, intet, der viser ned under Ursidernes Trin. Sælerne stamme sikkert fra Land-Rovdyr, der ikke have staaet lavere end oprindelige Ursider. I nyeste Tid tror Wortman (Osteology of Patriofelis, a Middle Eocene Creodont; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. VI, 1894; p. 129—164, pl. 1) at have fundet nogle af Sælernes Stamformer i Familien «Oxyænidæ», med Slægterne Patriofelis og Oxyæna, som han regner til «Creodonta». Men Patriofelis, den af Slægterne, som han nærmest beskriver og sammenligner med Sælerne, hører sikkert ikke til Car- Mivora primitiva; den staar paa et højere Trin; er den en Slægtning af Oxyæna, hører den sikkert til Palæonictiderne, en Familie, der vel i nogle Egenskaber staar lavere end Ursider og for saa vidt kunde være Ursidernes og dermed Sælernes Rod, men som i Hovedsagen er saa særlig tillempet, at der ikke kan være Tale derom. Wortman tænker sig heller ikke, at Patriofelis er en saadan fjern Forløber for Sælerne, men at det er et Rovdyr, der allerede har begyndt at uddanne sig som Vand-Dyr i Sælernes særlige Retning. Om den har levet ved Vand, eller ej, lader sig ikke sige; i Legemsform ser den ud som et ganske sædvanligt Land-Rovdyr. Men at den ikke hører til eller staar nær ved Sælernes Stamtræ, er vist. Af de Egenskaber, som Wortman regner for Ligheder med Sæler og Tegn paa Slægtskab med dem, ere mange kun lidet sigende og findes lige saa godt hos andre Rovdyr; og flere af dem ere netop Vidnesbyrd om, at Patriofelis ikke kan være en af Sælernes Stamformer; det er nemlig ikke Ligheder med oprindelige Sæler, men med de højest udviklede. At have «mastoid prominent», «but two pairs of incisors in the lower jaw», «marked traces of the complex articulation of the lumbar zygapophyses»” og at have «trochlea of the astra- galus not grooved» er Egenskaber, der ikke findes hos de oprindeligste Sæler. Hos mange Sæler, især af de mindre Arter Otariider, er Pørs mastoidea ikke fremstaaende; hos Trichechus findes endnu tre Par nedre Fortænder; hos de færreste Sæler, kun hos enkelte af de højeste Arter Phoca, findes der Spor af «indrullede» Ledtappe paa Lendehvirvlerne; hos Trichechus, tildels ogsaa hos andre Otariider, findes en svag, men tydelig Fure paa Astragalus; naar Astragalus hos Sælerne har jevn Ledflade mod 7%bza, er det ikke, som Wortman tror, en Lighed med lavtstaaende Pattedyr, men en Følge af Fodens usædvanlig frie Bevægelser. 55) p. 74. Erignathus synes at være en mindre god Svømmer end andre Sæler; Fabricius (Fauna Groenlandica, 1780; p. 16) siger om den: «Veteres validæ magnitudinis tarde natant». 56) p.75.. Om Phoca fasciata især: Nordqvist: Vega-Expeditionens Vetenskapliga Iagttagelser, Bd. 2, 1883; p. 107—111. (Afb. af Hovedskal.) True: On the skeleton of Phoca (Histriophoca) fasciata Zimmermann ; Proceed. U. S. National Museum, vol. VI, 1884; p. 417—426, pl. XI—XIV. 57) p.76. Om Monachus, Ogmorhinus, Lobodon, Poecilophoca og Macrorlunus især: Blainville: Ostéographie, Genre Phoca. (Flere af Slægterne.) 98 Gray: Hand-List of Seals, Morses, Sea-Lions, and Sea-Bears in the British Museum, 1874; pl. (Hovedskaller af alle Slægterne). 58) p. 76. Efter jordfundne Knogler fra Antwerpen, fra Tertiærtiden, er der opstillet en Række Sæl- Slægter: Trichecodon, Alachtheriwm, Mesotaria, Palæophoca, Callophoca, Platyphoca, Gryphoca, Phoca- mella, Monatherium, Prophoca (se især Van Beneden: Deser. des ossem. foss. des envir. d'Anvers, part. 1, Pinnipéæédes ou Amphithériens; Ann. Mus. Roy. d'Hist. Nat. de Belgique, tom. I, 1877, Text & Atlas), de to første sluttende sig nær til Yrichechus, de andre vist nær til Nutidens Phocider, fra hvem de tildels neppe ere slægtforskjellige. De kjendes saa lidt, at man ikke rigtig kan dømme om dem. 59) p. 78. Om en Hyænide i Nord-Amerika: Cope: A Hyena and other Carnivora from Texas; Amer. Nat., vol. XXVI, 1892; p. 1028—1029. (Borophagus diversidens, fra Pliocæn-Tiden. I Underkjæben skal findes en Forkindtand mere end hos Hyæna. Efter den foreliggende Beskrivelse er det ikke rigtig muligt at dømme om Dyret. — Til Rep. Geol. Surv. Texas, 1892, hvor Arten skal være nærmere heskreven og afbildet, har jeg ikke haft Adgang.) 60) p.79. Om Ælwrus i Europa: Boyd Dawkins: On Ailurus anglicus, a new Carnivore from the Red Crag. Quart. Journ. Geol. Soc., vøl. XLIV, 1888; p. 2285—231, pl. X. 61) p.79. Fra det sydligste Syd-Amerika, især fra Patagonien, kjendes nogle tertiære Pattedyr, der have været regnede for «Creodonta», 9: Carnivora primitiva. Nylig har Ameghino (ÉEnumération synop- tique des esp.-de Mammif. foss. des format. éocénes de Patagonie, 1894, p. 108—L41; se ogsaa Zittel: Handb. d Palæontol., Mammalia, 1893, p. 603—604) forenet de fleste af dem i en Gruppe, Sparassodonta, der hverken skal kunne stilles blandt ægte Rovdyr, eller blandt «Oreodonta», eller blandt Dasyurider (hvortil Zittel er tilbøjelig til at henføre dem). De paagjeldende Slægter ere: « Borhyæna, Acrocyon, Cono- donictis, Protlyylacynus, Napodonictis, Hathlyacynus, Anatherium, Cladosictis, Amphiproviverra, Agustylus, Perathereustes, Sipalocyon, Ietioborus, Acyon», der fordeles i fem Familier. Efter Beskrivelserne at dømme synes de at være Pungdyr; og i saa Fald kan der neppe tvivles om, at de stamme fra oprindelige Didelphyider, ligesom Ameghino's sydamerikanske «Plagiaulacoidea» etc. (se Pungdyr fra Lagoa Santa, 1893; p. 119 og 125). e 99 Tavleforklaring. Billederne ere i naturlig Størrelse. Det er Gjengivelser i Lystryk af Fotografier, jeg selv har taget. Alle Billederne forestille Stykker fra Lagoa Santa, undtagen Pl. VII, fig. 2, Galictis antermedia, der dog er fra Minas Geraes. Pl. I. Hovedskal og venstre Mellemfod af: 2. Felis tigrma Å. (3.) 4... Felis macrura 2: (1.) 6. Felis etra å. (5) is 3, 5, Pl. Il. Canis troglodytes. Over- og Underkjæber. Fig. 1, 12 og 2 fra Lapa da Escrivania Nr. 5, Fig. 3 fra Lapa da Escrivania Nr. 1, Fig. 4 fra Lapa de Periperi. Pl. II. Canis troglodytes. 1... Højre Underkjæbe, set ovenfra. Samme som Pl. II Fig. 2 Lapa da Escrivania Nr. 5. 2, 3. Venstre Underkjæbe og højre Overkjæbe med Mælketænder. Lapa da Escrivania Nr. 11. 4,5. Højre Ulna og højre Tibia. Lapa da Escrivania Nr. 5. 6, 7, 8. Højre Astragalus og Calcaneus og 3dje, å4de og dte Mellemfodsben. Lapa de Periperi. Pl. IV. Icticyon pacivorus. Hovedskal ovenfra og nedenfra. Lapa da Cerca Grande. PIV. Icticyon venaticus. Hovedskaller, sete ovenfra. 1. Fra Nutiden. 2. Jordfunden. Lapa dos Tatus. PEVE 1, 12, 2, 3 og 4. Ursus brasiliensis. Kjæbestykker og Tænder. Lapa da Escrivania Nr. 5. 5. Ursus bonariensis. Stykke af en venstre Overkjæbe, set nedenfra. Fra en unævnt Hule, Pl. VIL Ursus brasiliensis. Stykker af højre Overarm, højre U/na, venstre Laarben og venstre Twbra fra Lapa da Escrivania Nr. 5. Højre Scapholunatum, set ovenfra, det og 3dje højre Mellemhaandsben, Iste, 2det, åde og 5te venstre Mellemfodsben fra Lapa de Periperi. Pl. VINE. 1, 13, Procyon ursinus. Underkjæbe. Lapa de Babida. 2, 22, (zalictis intermedia. Hovedskal med Mælketænder. 3—7. Tliosmus suffocans. Hovedskaller og Overkjæber. Fig. 3 fra Nutiden, de andre jordfundne; Fig. fra Lapa do Gaixåo, Fig. 5 og 6 fra Lapa da Escrivania Nr. 5, Fig. 7 fra Lapa dos Tatus. Å E Museo Lundii. 2. IV. 13 100 Oversigt over Kindtændernes Ændringer hos Rovdyrene. 12 3: de tre oprindeligste Spidser, i Underkjæben de inderste, i Overkjæben de yderste. 4—7—5: senere tilkomne Spidser, i Underkjæben ydre, i Overkjæben indre. 7: Hælens to Spidser paa de øvre Underkjæbe. Ste, åde, 3dje, den Kindtand af de oprindelige syv. 3 LE BEES EE RG Sy polo pk s:s: s 4% ENE ES VELA SS 2. Deltatherwm. sr BX] 2 an = eet ERR <… Dissacus. 2 | SEE SLET FEE 2. Pachyæna. STRESS RES RG 2. Pterodon. 2 p rÆnse Ll 2. Hyænodon. 312 8r ær Ll 2. Clænodon. SN NG b Ret Le z E rar ns 2. Amphictis. alkr FR NET, 2, Nandinia. SEE He SE SS Bx 4% 5 eN 2. Nandinia. Mælketænder. SR - 23 ate, Ole RENNES 2. Palæonictis. "mg NG 2 + = 2... Palæoprionodon. RER REE! -=— 4 — sæ es Felis. es …— Felis. Mælketænder. 2 menn Es ss == 2. Viverra (genetta). ÅlL 234 .2. Viverra (malaccensis).. Mælketænder. == Bare PRES kgkar 2. Eupleres. SES Wø n nd RE: Ass 2 Cryptoprocta. 3227 ør zkN: 2. Paradoturus. tele” 1 SØ 3272 322 ea 2. Hemigale. sv 4 SE s e Kindtænder; 7 den sidst tilkomne. p. 44—45). Stærkt udpræget Cingulum er betegnet ved Prikker. nd Overkjæbe. åde, 3dje, 3 RR ØK FE RG v 6 "sø" FS => 6 SE mr — za: Nø 6 E] FR == & SNE De 4 see; FG VR 6 Så Sæt Ur = vz 6 SAFE DE, -= sr > 6 3 = om Er Ed bd 2 zl = = i BE S 6 6 3 om SST] møn Sr 7 6 3 Bee SES 7 6 (Se Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhvn., 1882; Aber fra Lagoa 101 2Zden Kindtand. 327. Stypolophus. 2. Didelphodus. 2 Deltatherium. 2 Dissacus. 2 Pachyæna. 2. Pterodon. 2 Hyænodon. Clænodon. 2 Amplwctis. 2. Nandinia. 2 Nandinia. Mælketænder. 2. Palæonictis. 2 Oxyæna. 2. Palæoprionodon. 2 Feel rs: = Felis. Mælketænder. 2. Viverra (genetta). 2. Viverra (malaccensis). Mælketænder. Re. Fupleres. kz Cryptoprocta. 2 Paradoxurus. 2. Hemigale. 13" Underkjæbe. åde, 3dje, Zden Kindtand af de oprindelige syv. ,2. Herpestes. Ictitherium. Hyæna. Hyæna. Mælketænder Canis. Canis... Mælketænder. Icticyon. = Zlluropus. Ursus. Ursus. Mælketænder. Bassaris. Nasua. Nasua. Mælketænder. Procyon. Procyon. Mælketænder. Plesictis. Martes. Martes.. Mælketænder. Mephitis. Meles. Meles. Mælketænder. Lutra. Overkjæbe. åde, 3dje, den Kindtand. .2.. Herpestes. Ictithertwm. Hyæna. Hyæna. Mælketænder. Canis. Canis. Mælketænder. Icticyon. Alluropus. Ursus. Ursus. Mælketænder. Bassaris. Nasua. Nasua. Mælketænder. Procyon. Procyon. Mælketænder. Plesictis. "== Martes. ” Martes. Mælketænder. Mephatis. Meles. ; Meles. Mælketænder. IN Lutra. H. Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. BE H. Winge phot. Pliototypi: Pacht & Crone. 1. 2. FELIS TIGRINA, — 3. 4. F. MACRURA. — 5. 6. F.EIRA H. Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. LE H, Winge phot. Phototypi: Pacht & Crone GAÅANITIS" TROGLODYTES: Sy ag HE: ME, H. Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. III. H. Winge phot. Phototypi: Pacht & Crone. GÅNTS TROGLODYTES H. Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. H. Winge phot. ICTICYON PACIVORUS. Phototypi: Pacht d&: Crone IV. a SERIEN ESS Vides H. Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. H. Winge phot. ICTICYON VENATICUS I 2 we ECHO SS Plototypi: Pacht d&: Crone. H. Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. H. Winge phot. 1—4. URSUS BRASILIENSIS. 215 U. BONARIENSIS. Pliototypi Pacht Crone LØE H, Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. å VII. H. Winge phot. Plototypi: Pacht ds ( URSUS BRASILIEF H. Winge: Rovdyr fra Lagoa Santa. VIII. Phototypi: Pacht d Crone H Winge phot. rr OCVON URSIN USA GAÅLICTTIS INTERMEDTAN == SÆR THIOSMUS SUFFOCANS: ER vi ERR EN MENE SSR ekielen w Aa « KLERERI i å VMITHSONIAN T 3RAR RTR NS SERENE sner re, te sdnh ydre: AN INSTITUTION LIBRARIE SST i; Seto s Ses ese sg la FL are NTo PETA r SE FS SVENS LGS Ree Ste Hs aner rsyheneten teten, ! i EL ENES SEERE BANEN Bi suk: ITT SES FEDE DES PE End | | FEED e SEES Er oS Sk DE SSESEN DESK SE SER OL ene EET : rn FAGSESSRR sete EE SS REE SR SEE ETS DS TEESE ER DDST TASKER ISSN SEEST ROSER N SEE SEEST Sel nres | råt 28 =424 100 rr 128 + Br ne En gsg ner EEN USSR RENE De rt tå 1 DE MEDER 24 04 44 BONE få Mag By 1040 TERRE fe rr fb sn ØR Ab ED SyRR ARE 29 ET 27 pg rer DRS 1 BEDE 1307 A AE RØRER SE 8373 PEN SPREDES] rd ge Le Been SEERE EEr SODE EEEEED SEERE ERE 3 9088 00598 3929 n TIN, mrs DST mæ led ngen ett 41 21 ØS MØ REE SØTT 234 7312 0 17 LAD 1" MU GM 17 RD SE RÅD å Tege pteer eN NED Re 13 178 SEER PER MERE mrs sr - jTbrsaøee se se er HA se 140 eler ser» Melo meg, regn n oe 374-444444 908 90 18994 1033718 0 KS grenet re Pr S SERENE Få HON RER MÅ SN SE SE 149880 71 mr nl jhrsbe anser fsnsste srt rele pons, MSV Sy sreg anse tø 130) se 0 st de vt TE TR RN 4 møs ler " OSS ASRIEK ST 30t sene SE al MERERE SN VS SN 150 1 Mens SR FU DE GEDE E BURE Ar rr Ager ITT Is rd star enken se sr EDIT Re ae åsen: sorg feta! pp4 74 7488 hønen fy ng LAN 9 19 rt de bes ESS BØLLE SE nv reras såe et etsenee se reserven er sgdsetuger ses ren: rel BSLEED AR EE SER eg sttststetetar sdtg MMS SEEST i BARN GBES tret agt gta b ert de åse HASSAN 17 ar rf: mg pt rystes egt ststsnn gg al rr arve NL st st 64004 4 19 90. ERR SERER ETS LET BEREE > ilsn Sar berg rr Mt sst re brrge ere rn reneste tas, He REESE ERE EG? eg rel ørn! Me, PS t esser serigs rresigden Bryder tre kneb, MASGSNS LOE SIR egnes 7] Innere nr, ene STEELE TREE Merperpesbskpanbsssevdt i tet Fri dy send et ey ly ry , BIDIS £: 4 H az: BEG 2 CET SERKSI FS PEN Fre me F LÅ St trsnere i mr egg ; n ltrtreløletsen os bin DNS 2 Kg : J muneres vslstedti HV rask sted est en DBS Hløderelndgre ser ig ARS te za fj reg ute lør je sner takei seeren sår LTG SSE rønne ss t" retn mi nen: aen Berga aner eedel fn slgle, KLSS KOK AK LOKAL n fagtsn ran epe phe ske Es sett sg søm ie reel er er Pete t FOSS SSESERL SEES , ste 7 f % i SACR wire ne ev tort. meeen se 46700 844 KISTER W i retters yke = BR gls Glen synker ltd AS, , ” net (SEP NES å; lets p la rer ENE H FEET ARN CTA MEAN SKCIKSLAG i N gs blee ENKLE are: LE See Srdt efeisper fekk øbsrat less EN RESSARSTE bur sdere f: $ TX ÅRETS ENE - NASA SG ” SELEN RREEE BEGEG såa tek MINS NAME lse BEN: FNS AK Ad n å 4 RASEDE vere HK 1 ur eg mi tejsel er it ren tr) tr be tales dg tree brgdg rss beh rogn . vfas ise AM AySEsSesde bd por aråg (lg kit Ø Sy agt, i FN: SR HNET rise Va ne Es É igter: ? 3 ; ub i ' FRSNASG i ; KHAN k iø H ” . ig were, "34340 fore olier ber HELEN G wiluis] EET SOESLARSDRRNER SK "42 rens 4 BEG i å, ar BE Hannd så anne W bo) . . Pee TAGE SES TAGETS Tor Bededeng tr bror sg ddr SER Far SEN NE RESTEN kr By br SHE TEE, i segtuke gt y SÅN i resp n Benene oe im RR LENE NAV: Mage, 9 sø ert å GS: UGLE telos på g i Le RIEKER set te Sest steel r- VA HAT un i i lat i %$ Ane kEd mp eden (> tt s n ' s ke nx DELSE gg 91 bd dn FE FT OA SAR S PR, Sy] 4: Tn ” mir, Ny CX HøRgRE rare Sr hr Brdr rer Mer PP SENE SgEr eng ERR y Ep ar de Krerd, 234 5 3$, ek Ø riis NESS Kl rebel shake eged ER UND STED, Er RRRReR BELLE Has 2 sg . RER ARNE dr SLED ER EESSERE SEAL TEOLOGER EN £ Vår See. Seto rnn LS køn ag, pr pE TGS g is y ? re å ES YUTe DOLL (rå mk ten (n kt ne ra tg EKS TES aneR ly g rl: ? ves 86, Ord, SKA jen byge» rattet u 7 Så FARER < HArhrdna Na årdrer bra ås aså. É: at IRSK ti kary MAR NNE SSTNASSTSD ENES "i: i i fx k KENN TENER É Meade ns, er g 143, her: i yen KILE SET here SIGN RERSVE SERNtirhrhe hr hehrdn i å Rene SSL UENS ” a ! = hus ES DNB KN SENE: eg 0 SUNKNE " . BURE, Én ADSENSE SENSE HLA RSE vd, i ORE ATAS BARRNNNNES SSR IEEE NREN ER Es aben ES DSA ET HAN i are "sagn 2) ss bå FRELSER ESTER x CR i BER ERIE AE e ENDER SCALA er Or Acne id ra tort dE re | ? ER ret esten EEN RE T ELEG jEr FERR HERRED mk Sd SAR, ; ' SEGS EROS Arorare SES ss syd UNS mn MRS an mrk MAE vssestes Brnnk DE: RR sn NA NAAR HERE SERENE gi ; i: i . É fl BERGE ets ak bed telr nr K " RS UNRHRE ER BER mn URTER i sn o% rnitiedrbrsså sete FSR stat: å 4$g SSR EN titres ar vr mg sørg GE LS ; s& $ set « i SNE KOGES Se SEER nerne Br dn EDER ADDED NU GREN eg tænd LDLRNSEN Et mn HØRT TEEN anes sange ger eden « SKAN HESS laste pa EFT UR SSR KTO ERN tet te as te FSR jl SLS ry =n an egedrsgr ek 4 my i: n nIN rede rer tere beboede tr dr RRS KL LTG Se Tsk SR T SD ED ke halv Kode eke be bar) ie w Sats ng Hr DNA SN YA enn SDS DEL TER ns Rane] LERNER SSR SES Ens, tret « x rn AR ES RADER SERENE nr; brdedr Anna mn sFrhs pb) SEERNE z < Hits ANN STN RENE Er SST HER I URNE SRSAD AS EN tet: Re Er et N ey nn SK hes RR RENR Srrnn SRnNseRt SER Sgt san il SE STD: É ss SEK RONS DEN eg Nerves rum iet SNGENGER bå y y014188478R0sb dy gere sees a SEDESS SE ==. "ak og rresreren Sent mis Hah fear SNS NIEL (EN ran HANE SON HENRIK masters KSRTR RSD NASENNENE GE! uten i: SYS SRER den => " [ a & SKEDE se EN HEE KER rester BERERKES ANN Hong Lys, 'rørvrerere-8rrSre rense VENN ng mars tend rens retsevte rv sNne sø]! SEE nm srerert