PS VSM HESS PAVNST I EH v2 0305 77: pr MOE BÆDV » fer knrn: 3.3 BUSSEN rG Ac Yra sp 4 2 nb sl: TUT FALDER re Kø ANE 2] ARNE HO RER le SS FANS MDERER (ker Hare USS byd ter: tet Hjerte NSAID SES BASAL GEN Dyr HEDE! BA ke) le gled GEDE ns breden: je IRIS Yet br 2 MOT tegn Os] SAY I nest 2 nd Basen Krus. e AAND (år, TRENSER KAREL RSE Keres mins kun >. SERENE REE SNERRE NISSEN ad renerne Ar Be np de] rd ror adat søn nd GREB ENES RESTLESE kineser, EET SGED PM mer roste ed: An rå bra on ds rar nn: eN Frente: ør Be D NERE NE RRS ln Pe egn nd. rådes KN Art Fle het lette less KKAGUER Bee ros baren De de USET ENES SE har Dr ERE dRS T5g KE Kar bre ter. nerne FRK satt ledtes rr GESKE KAL REG van any FOREST ENEDES tåre the BERO SKIN OX ss re SK vel i i ig svar, i KS NODE idesl er ttektri ret deres desrse (8 sys he 3 fryndyse: EL elle 3 y NOE USE SENE SEES ' fåtaet 28257; ENB i øve [JENS es ESSEN GAVN, K STEN ferske drys gs rask GamE: 5 Nasser re Rar de ag) > KORS RNA ene RER, 3 is Bon saa Den FEEL EN ser ORDRE HAVER RER ESTERE KROER EKS BE ER EET ERR EET FE TR EN E SFSR EERED DE ale å SAR GE mee SU 4 ndNe say MIeT Te sod STE SSD Tr Te ng refalede tea sa mein) yin å i VAT is HFrreytbenrerdgde fasr dre fyren Le Le i RY, Yng DgD og ME REE DERE 99 ås URNSTEK HUSENE: X Ls KH tel nr drkrs mn ” å ry i; nt) Sr rnnehenene røre bade dyt Vee tes 55 AR? ÅG sg, 2 ; oner, FOSSER NES TEE 3 É (ud Re Ne er Arn En bb are 13: nu fad Ya Glaser ta Et este alasede My fre TY SD de Pa dy My. Sa ngl SMRGMD ES eje i7; KUNMING TRIER nkeehady dag drhed, É z2ås : fh ssordet Je S4 dn dr sst SEN Soy tededesE ad SE la EDUN ane PEADEDEN br Melson hnrdrer belrsr rr reds br, rets as fnug irer ny ENDE SØDEN 2 H nr ge (ye ere sted rsededg SISIS men ER RE EBA RSD LEE ig sr Bryes KNINGØ kran EEN herr Feree hele Rn ar, noe tetedg frå at bets bn os serene seet ENE , ,, Å g : ms Rd par Ren jr kaen: S Bea sbrr g 7. Mt dg Pe rue) pisk essdteriges ; ; | NEEDS str tr ER SER SSBES ELERS fås i i ren rskrkes malede rent rese , KAD DKG 2 ; nn SHE DEEES lg KER r RRS Her ESSEN SE SER ? RAS i SEEERESES RASER BRS EN Dres FEDE Fare keree i. å ie ; FASER bare rrøn rt) Var Egernet," SEERE: uke ÆSKER . G bs gik i e- 2 , ff Nemt Ren ENE i 3 ! HR Ud nes SES re nb rare: rettere vklrdr sakig a iz ål Ki Høm AtS str sN Edet: ESERESELE Sa br Sr med Sirdal edetdekese et i: g É on ser KE bedere r slrn anken Ben Rn, , i et, É ilHgt SHE SEERE ” É Es Ur de tes ost; HAJ Meden Lane Slet SAEg y D ; £ BEATE ENS aserne mn) BERESERGER KR R33 tåre SE BR sr sr Es SUN RNNAE le de ig beta Pere ben BSK I IRrere ger NE 470! i j (At dyse sagn deds frk Ånden, syng LÆRERENS BA i 2 4% BERND Ene ENE NGE Hul SUK Rn agrsrer AHH SAME folge KGB SNENS, É å tg forereklbrin ég HERR INS RARE odde fa rar ae RR NET telse led. MER ; 4 er ! rotere; RE re ERSERKERK Hen y nr eee vr Fron søde se mr ti SHREK BREHER AHR SD RER NL SLAM rss 7 s Hnrengreter treer ate Ds mt St EN, MHEbel std ls SN SRN ne (ike z ed gedr les fo ln lås KOR R NR at Ian ID Hær: NRK flere: rr SHE ale pA gl riet ere rl stede FE NDEN TER SAN gok seen å É ARRgs ig LE iedeteye sr EN HI PER Re Fer: KERES FO ESsdR Rd 83 RVR SR RRS dalet f 3 faret SK Al: Ure lE 42 er Ms SERTREETEN IRENE Se forene "—— 2 Sår 27,4 ONE ' : after rer: i ae fee SPEED: 4 1430 me Re Me 730 AR re ede? y påse adegete see he dot: ELSKE NNAD SER renen renee, jr . i 5 104% Pr 1300 GR Ht Hr ARRNEDG DERIS ts lh del i; lerker KARA rs Na NDN i m £ signet leben ur = mn Ge så rar fa mw metsdebeve nisse (ilten feser M SEAN gere rende Alain i ol ise (dit, 2 lø ' drage Jet ede te redsag DD. lem S » ' Hbf lødhd sag pist pr Alone seler DS Sanne ; y 53 viede felsttigter Here SS Rn ad g Ø , SORTERE EE EK aeg HRLSRSEES ' FEER SYS EN SOE HERE BAS BEL ABE RSS eh bra trE ike g SS BIRATN SNNANNKR RENE i f; Q mme inn mm Mener ae i år be mal 27 Tide) ig Me Na rvngedt i FISTERE NIELS [ hr sdetelarep spe tete rø) il 2 FARVE RENE 4 kig vs HA t; $ Hm Ta er Bra F3 ve GS EDI 2 i 3 førte ORNE kæk 4 120 LS RISE NE FA OR 8) 1: i i, Ud ik adlet Hee EN HOLDER At BA BbaR ke å ar ” Hald ge, HHV HADER AASEN SEN STAR REE iytakdahdal: i Arr tern draft FEr Egner er mel stor BEEN ye SM Aal HØR ME MEE MENE: SNE herr WND NER 3 ”» LKR EERN Hog AE Te sener ng st tørn; EUADE AM N AE NE YE HE: gs snes e jen CA KUSINER) RER va Nrs ss An HART og 34313830» mit. ridt ze pg, mel erinlggeer lyste AL JNST VDR DNVFE: KH Noter 23, seeren ybryretetv id frtender ne feber råg mest: OM V74-5330560 3 ternede ; 3 SS Frat yser teser Hi KH BOL SE KR) SALME RES ” SUMH FERSESE mg 1 | Frrksegerr here (iettre win håner Å i trtkarrtes kled RR ET EDER IE ig pati. LAN tog i KSSSES PESMIGTES ER Het er FR tid AN TE 20 ARTNR Ser GE he Min peisae rr ere rede nn BRUS SETE regeres regn) vår] arr ndrsN TERE ' ver ise HH NS NH NTD seiv brd dre. UNGE år HESREH EH SS E i ) ig Alrgeler vår hi SS SE ESS NT SER EAR BEN ELSE LSE ne SåbrSN SSB HAR HSG jr SER MISES RK DN RESEERS KK: Ms innen 3 HAAS TEr Mt rebe 3, i: FLE SN HP DET EDER MAS TR ESTERE vrag teviggel ts fest say morede i AJA terri; ter ren ms Ej ' + jr HS y 13 i i i ERA RAES DRESS AMEN Sen sok sy tetng i, 2 FS ' > ESSEN 23648444 NS RS EØS 18540 i KER Født pre irer grine base Errrent - RER EER ireren Dir; Ryd Arras ele ; RR g rl tdureedie Huy Re øse Kr un Én 2 i g ; Br. pr i nn > i ; ENØ Ht tE) AH SIR ns, ” å i: mr KTS ILSA: HERRER SES åd re SRITARE Hase tant AntNErEte +etide ELAN re KLUDE For SNG As « g HFNLSE ISS i menigt ER ant ROV Er PR 154 re i BARN Gere sank sner arge deris; tr ledt t des Sy verr SR SE REESE LEGER: referet, TV NEDE 3.855. pe) 83 i gig dgd2 bryn ir uland AR, 7% na Bred enn Ran MEDER gt Rn gn Ktleøtnisgs est SEERE ver SEE É sags md 1 rets Huled ti ig kat Ro RR RER SEE NS Rø NES SENE Ben: Ø rer vet ye ETS hr st i, MSN ends brenen | be aren REN AN NE Eee 2 lena nr SSL SSR MEMEL IR SEE SKERVEN y rarere i en æres) Lilla lbelenel rarere n Feet HIEGCS TES KKR nal huer nke ir re el Seesree fer FRED ELLEN BH EENESEEE TEE ene sr r44 ride rr 1 En rer Niterutee SERENE ge] nn psrensr sne! maret ES aen FEET IS] rrpede bre, nes ng Boede 23ø pest E HERANSE SE ESBEN HEL ULS hassel Seeger 1673: sås etrdrr bre b ne dyr 2 dy rå HERRE RS É HA erb rt SEE FEER, ren Ene orne, EH SAs ISL ER EEN STER < ET adlet er gt SES BARRE Een RER: ER BEEGGET sr telesdng de ng må» Bb 7e PNG: 1-93 F-22 ØE De Si (dt ren OGES ERE TES SIK HEHE HETEU EEN BE REHE Hle Hutt. Elg VHA er sst rese g dels (43 Dr 33 he bre ene' OGRE ') VA rr 3 bereg HEtADtAtE SUHRS HK: ERE ns SET KN an: HAr 33 ver hører mere dt 0. de bede r« He FREE Net SEE str ENE SEE SE heftigt: mir SNE ESSEN BULE 0 n HEDE FE [HARE HALEN RENEE a: NER 247 GLAM dES SANS NARRET ST BRS R ad ls RG 332 ENNS, De DRED, [SOE FeBRe be bedre tas DES Toro TD. Gr SE Åe NEJ RRNN: ycedvbrire attegs HUSE SEAN ERE GL EASUG rotor VEN økormea rs NOS Y ISMAEL: REED SEA ESEIGES EN me ER Nnd Rene De Er ” Ar bebe HALLS SEE SALE taltes DE ER SPS enrknbr gere rr then Hennes D se REDE RT Éh DELEN OREED BNG: åbne Barn Prue NS RrE MOLS Ta ADD: meter ki KKOEDSEREDNSET LAN mrk Mores ” HESS RE , vase FEE. X øens K TAAB KLAN NETTER : IN BUD tons søde ørn rg, ren: HH Ed SE Ht, HH btekeunes KERNEN HAN yes STR AAA: min HAK DENNES KREDS Ssdviye V 4 MAd ED ALINA Dee fetititlense AE Ea NE E, OVA nt 1 JAN rer A ram VK SENG HE SRG rang nn ” SA Heth nike TRYK DRENGE SEERE SE ag ndge dias SESEOE HAS KEESSS i ; HEUER NEN SEEERESEEER ES BH: Hut HAR SE gdk, KHAN DDSSSS HALER Sd, DN HYDE br dr bede 12.3 FR > an smid ra: ig FEER RE botten saver Kast Aude, BIS blind Jelrlan 97/4 DAMN Jordfundne og nulevende Aber — (Primates) Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Abernes indbyrdes Slægtskab. Af Herluf Winge. Aftryk af «E Museo Lundii», en Samling af Afhandlinger om de i Brasiliens Knoglehuler af Professor Dr, P, W. Lund udgravede Dyre- og Menneskeknogler. Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet ved Professor Dr. C, F. Litken. - ' Fee ss re2 — reg? ”Påyler i Lystryk. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl, Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). Trykt 1895. "Jordfundne og nulevende Aber (Primates) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Abernes indbyrdes Slægtskab. Herluf Winge. E Museo Lundii, 2, MI L ALIAS OA AM sige an KAST PRES. 00 MM ht 9 JA nn RER I Kjøbenhavns zoologiske Museum gjemmes følgende Aber af Cebidernes Familie, jordfundne og nulevende, fra Egnen om Lagoa Santa i Minas Geraes, Brasilien, de jordfundne hørende til Lund's Samling af Knogler fra Huler, de nulevende hjembragte af Lund og Reinhardt:”) Jordfundne. Nulevende. I. 1. Callithrix personata Geoffr. t. Callithrix personata. 2. 2. Mycetes seniculus L. 2. Mycetes seniculus var. fuscus Kuhl. 3. 3. Hapale penicillata Geoffr. 3. Hapale penicillata. 4. 4. Cebus fatuellus L. 4. Gebus fatuellus var. typica. 5. 5. Eriodes protopithecus nom. nov.”) I Jordlagene i de enkelte Huler er der fundet: Lapa do Bahu. Mycetes seniculus. Lapa da Escrivania Nr. f. Hapale penicillata. Lapa da Escrivania Nr. 3. Mycetes seniculus. Lapa da Escrivania Nr. 5. Mycetes seniculus. Eriodes protopithecus. Hapale penicillata. Lapa da Es'crivania Nr. 8. Mycetes seniculus. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Mycetes seniculus. 1) Anmærkningerne findes sidst i Afhandlingen. (+ Lapa da Onca. Mycetes seniculus. Lapa de Periperi. Eriodes protopithecus. Lapa da Serra das Abelhas. Callithrix personata. Mycetes seniculus. Lapafda Serra da Anta. Hapale penicillata. Cebus fatuellus. «Forskjellige, Huler». Mycetes seniculus. Eriodes protopithecus? Cebus fatuellus, Eriodes protopithecus ev uddød; den hører til en Slægt, der endnu lever [7 = == 1 Brasilien. Ellers er der vist ingen Forskjel paa Fortidens og Nutidens Fauna. I. Callithrix personata Geoffr.. (PI. 1.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 7 Skeletter og 7 Skind, vist af ialt 13 Aber). Jordfunden i Lapa da Serra das Abelhas (øvre Ende af et Laarben). Det jordfundne Laarben, der er af en meget gammel Abe, stemmer saa nøje med Callithrix personata fra Nutiden, at der neppe kan være Tale om Art-Forskjel. Det er ubetydelig større end de friske Laarben, hvormed det har været sammenlignet, 7rochanter minor er lidt mere afrundet, Kammen i Udspringet af Vastus ænternus lidt skarpere, IKammen i Ledbaandet om Collum femoris ogsaa lidt skarpere. Fra Nyctipithecus, Pithecia, Myceles, Hapale, Cebus, Ateles 0.s. v. er der god Forskjel. 2... Mycetes seniculus L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 Skeletter og 10 Skind, vist af ialt 12). Jordfunden i Lapa do Bahu (Stykke af en Underkjæbe og nedre Ende af et Laarben), da Escrivania Nr. 3 (nedre Ende af Overarm, Midtstykke af et Laarben, nedre Ende af 7%bza, Astragalus), da Escrivania Nr. 5 (en øvre Hjørnetand og øvre Ende af et Laarben), da Escri- vania Nr. 8 (to forskjellige Underkjæbegrene), da Lagoa do Sumidouro (nedre Ende af Overarm), da Onca (øvre Ende af et Laarben), da Serra das Abelhas (en Vlna) og i «for- skjellige Huler» (en øvre Kindtand, nedre Ende af et Laarben). Den Form, der lever ved Lagoa Santa, er «MM. fuscus Kubl», som man plejer at regne for en egen Art, men vist med Urette?). I Haarenes Farve er den vel let at kjende fra den stærkt farvede rødbrune eller rødbrune og gullige M. seniculus var. typica, der findes nordligere i Syd-Amerika; Hannerne ere nemlig næsten ensfarvede graabrune med stærkere eller svagere gulligt Skjær, der afhænger af gyldne Haarspidser, der især ere talrige paa Ryggen, undertiden saa talrige, at Ryggen næsten er gul; og Hunnerne og Ungerne afvige kun fra Hannerne ved at være noget mørkere, dels fordi de gullige Haar- spidser ere færre, dels fordi Haarene ellers ere mørkere. Men i andre Egne findes der Former, som «MM. ursinus» 0.s.v., der i Farve staa imellem /M. fuscus og M. seniculus var. typica; og bortset fra Farven er der vist ingen virkelig Forskjel mellem dem. Hovedskallerne af Brølaber fra Lagoa Santa ere indbyrdes meget forskjellige, uafhængig af Alder og Kjøn, i Næsebenenes Længde og Form, i Lejet af Foramen lacrymale mere eller mindre indenfor Øjehulens Rand, 0.s.v., 0.s.v. Men fælles for alle, baade Han, Hun og Unge, er det, at Hjernekassens Grund er stærkt fladtrykt ved Paavirkning af Tungeben og Strubehoved, saa at ogsaa Bulla er flad, og at Næsegangen bagtil er udvidet. I den Henseende stemme de med M. senæiculus var. typica til Forskjel fra den sydbrasilianske og paraguaiske «M. niger», hos hvem Hjernekassens Grund er mindre omformet, som har temmelig stærkt fremstaaende Bulla, smal Næsegang o.s.v. Om M. niger er en egen Årt eller maaske ogsaa kun en Form af M. seniculus, og hvad Værd de andre opstillede Mycetes- Arter have, vides endnu ikke. De jordfundne MMycetes-Knogler fra Lagoa Santa ere i ingen Henseende forskjellige fra tilsvarende Knogler af Nutidens Brølaber fra samme Egn. 3... Hapale penicillata Geoftr. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er i i Spiritus, 5 Skeletter, 6 Skind, vist ialt 8). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 1 (Stykke af et Skulderblad), da Escrivania Nr. 5 (en hel Overarm og to nedre Overarms-Ender, et Laarben) og da Serra da Anta (Stykke af et Bækken). Der er ingen Forskjel mellem de jordfundne Knogler og de tilsvarende Dele af Hapale penicillata fra Nutiden. Om det end ikke dermed er afgjort, at de jordfundne knogler ere af H., penicillata, er der dog den største Sandsynlighed derfor. i. Cebus fatuellus L. Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 Skeletter og 2 Skind, vist kun af 3 Aber). Jordfunden i Lapa da Serra da Anta (en Underkjæbegren) og i «forskjellige Huler» (to Stykker af en Underkjæbe). Den Form, der lever ved Lagoa Santa, synes at være Cebus fatuellus var. typica. Den fremherskende Farve er mat brun, Legemets Underside lysere; Ansigtets Haar ere mest brungule, men over Kinden foran Øret gaar en lodret mørkere Stribe; hele Hovedets Overside er klædt med en Hætte af lange sorte Haar, der paa Panden bag Øjnene ere længst og staa ivejret som to stumpe Horn; den sorte Farve strækker sig ogsaa ned langs Halsens Bagside; Lemmer og Hale ere mørkt brunsorte. Han og Hun ere ens i Farve; men Hannen er større end Hunnen. — De fleste af de mange Cebus-Arter, der ere op- stillede, synes nærmest kun at være Farve-Ændringer af C. fatuellus; efter Skeletter kunne de vist ikke skjelnes. De faa jordfundne Knogler ere i ingen væsenlig Henseende forskjellige fra til- svarende Knogler af den Form, der nu lever ved Lagoa Santa; at de ere af den samme Form, er vel det sandsynligste. 5. Eriodes protopithecus nomine novo (Protopithecus brasiktensis Lund). (PI. IL.) Kun jordfunden, i Lapa da Escrivania Nr. 5 (Iste Led af 3dje og åde Finger; fra samme Hule er vist ogsaa en 6te Halshvirvel, to Halehvirvler, et Iste Led af dte Finger, et Iste Mellemfodsben og to næstsidste Finger- eller Taaled; ikke alie de nævnte Knogler ere sammenhørende ; men hvorledes de skulle fordeles, er uvist), i Lapa de Periperi (nedre Ende af en Overarm og øvre Ende af et Laarben; Overarmens Findested er ikke udtrykkelig opgivet; men den stemmer i Udseende saa nøje med Laarbenet, at den utvivlsomt er fra samme Hule og vist af samme Dyr) og i en unævnt Hule (en meget ufuldstændig nedre inde af en Overarm, hvis Art-Bestemmelse er mindre sikker). Saa længe man ikke har fundet et helt Skelet af Eriodes protopithecus, kan det selvfølgelig ikke godtgjøres, at alle de Knogler, der her ere henførte til den, og som ere bragte sammen fra flere Huler, virkelig ere af den (Overarmen og Laarbenet fra Lapa de Periperi ere de Knogler, hvorefter Arten nærmest er opstillet; Knoglerne fra Lapa da Escrivania Nr. 5 ere vist tildels af noget mindre Dyr end Knoglerne fra Lapa de Periperi); men der er Sandsynlighed derfor. Enhver af de paagjeldende Knogler er af en Abe, der har været en meget nær Slægtning af den største og mest langarmede af de nulevende amerikanske Aber, Eriodes arachnoides"), som den dog langt har overgaaet i Størrelse. 6te Halshvirvel er næsten som hos Æriodes arachnotdes, undtagen i Størrelse (to Skeletter af Æ. arachnoides haves til Sammenligning); Tværtappens øvre Gren er lidt kortere og den nedre Gren lidt bredere. Nogen væsenlig Forskjel fra Ateles findes vist heller ikke (til Sammenligning haves kun ét Skelet, vist af 4. panzscus). Med andre Cebider er der ingen nærmere Overensstemmelse (alle Slægter haves til Sammenligning med Und- tagelse af Brachyurus og Lagothrix, om hvilke der dog ikke kan blive Tale); Mycetes, en af de største af de andre Cebider, afviger ganske særlig ved sin stærke Torntap, sin lange Tværtap, ved Tværtappens brede nedre Blad 0. s. v. To af de bageste Halehvirvler ere formede som hos E. arachnoides og hos Ateles, bredere og fladere end hos andre Cebider med Snohale, som Mycetes og Cebus. Overarmens nedre Ende er i Form næsten ganske som hos Æ. arachnoides, dog endnu lidt bredere, med lidt mere fremstaaende Condylus internus og med Bagsiden af Condylus eæternus lidt mere fladtrykt; i Bunden af Fossa anconæa findes, paa Overarmen fra Lapa de Periperi, en lille Hinde-Aabning, hvad ikke er set hos Æ.arachnoides. Hos Ateles er Overarmens nedre Ende lidt smallere end hos Zriodes, med lidt mindre frem- staaende Condylz. Blandt andre Cebider er der kun Mycetes, der i Breden af Overarmens nedre Ende kan maale sig med Æriodes, som deri minder om dem af Simiiderne, der have de friest bevægelige Arme, Hylobates, Homo, Simia og Pithecus; men hos Mycetes har Condylus internus en noget anden Form; den er mere spidst fremspringende og har paa sin Bagside en tværgaaende Grube som Mærke efter et Baandfæste, og Bagsiden af Con- dylus eæternus er mindre fladtrykt; og Overarmens Midtstykke er hos Mycetes langt sværere end hos Æriodes, baade EÆ. arachnoides og E. protopithecus.. (Overarmen fra en unævnt Hule er betydelig mindre end Overarmen fra Lapa de Periperi og har ikke Hinde-Aabning i Bunden af Fossa anconæa; den kunde maaske være af en anden Art, men er for ufuld- stændig til nærmere at bedømmes.) Iste Led af 3dje, 4de og Ste Finger have den samme lange smalle og buede Form som hos Æ. arachmoides og hos Ateles, med hvem de ogsaa stemme i Enkelt- hederne af deres Bygning. Hos Mycetes ere Fingrenes iste Led meget kortere og i Enkelthederne betydelig anderledes. To næstsidste Finger- eller Taaled ere noget afvigende fra Forholdene hos EF. arachnoides. Deres brede, fladtrykte og buede Form tyder paa, at de ere Fingerled, ikke Taaled; i saa Fald ere de betydelig kortere end hos Æ. arac/moides, hos hvem de ere ganske usædvanlig lange, og de minde noget mere om Ateles, hos hvem de dog ogsaa ere længere. Ere de Taaled, er deres Længdeforhold omtrent som hos Æ. arachnoides, men deres Form mere afvigende baade fra Æ. arac/hnoides og fra Ateles. Størst Sandsynlighed er der for, at de ere Fingerled. Nogen nærmere Overensstemmelse med andre Cebider have de ikke. I Formen af Laarbenets øvre Halvdel kan der neppe findes anden fast Forskjel fra Æ. arachmoides og fra Ateles end, at nogle af Muskelfæsterne ere lidt skarpere udprægede, hvad der især frembringer en noget anden Form paa Forsiden af 7rochanter major. Mycetes afviger især ved, at Knoglens Midtstykke er meget mindre trindt. Andre Cebider vise heller ingen nærmere Overensstemmelse, LBNR Tommeltaaens Mellemfodsben er formet ganske som hos Z£. araclinoides og Ateles.. Hos Mycetes er det kortere, og paa Undersiden af Ledfladen mod Iiste Fingerled findes tydeligere Spor af en Længdekam. Maal af de fleste af de nævnte Knogler af Æriodes protopithecus og af de tilsvarende af F. arachnoides til Sammenligning: E.. protopithecus. E. arachnoides. Længden af 6te Halshvirvels Krop......-.…- 11mm S!/;mm Breden af Buen af 6te Halshvirvel over de forreste Bedtap peer rn eee ele Te lee sr 28 22 Længden af Buen af 6te Halshvirvel........- 10/3 7"|[3 Breden af Overarmens nedre Ende.......:…… 47 33 Breden af Forsiden af Overarmens nedre Ledflade 30 24 Breden af Bagsiden af Overarmens nedre Ledflade 18 127/2 Tværmaalet af Overarmens Midtstykke......….… 13/2 10/4 Længden af iste Led af 3dje Finger.......….- 50/2 44 "|2 Længden af iste Led af 4de Finger .......….- 50/2 44 Længden af iste Led af Ste Finger .......….- A4 39 Længderne af næstsidste Fingerled. .......…+… 221/,, 25 (af2denog bte Finger?) 24"/2, 29, 29, 25 (2den—bte Finger) Tværmaal af Laarbenets Hoved .....:.::.…+- 26 19 Tværmaal af Laarbenets Hals... 252200 18 117/» Tværmaal af Laarbenets Midtstykke ......:.… 17 13/3 Længden af iste Mellemfodsben ....2.:-4+ + 42 35/3. Efter de fundne Knogler maa man tænke sig Æriodes protopithecus som en Abe af ganske lignende Bygning som Z. arachnoides, med de samme lange og slanke Lemmer, dog maaske med noget kortere Fingre, men af langt betydeligere Størrelse. Forskjellen fra Ateles er for de fundne Knoglers Vedkommende ikke stor; men man tør vist tro, at en Abe af saa anselig Størrelse som Æ. protopithecus ikke har kunnet nøjes med de svage Kindtænder, der findes hos Ateles; den har sikkert haft dem lige saa ejendommelig stærke som hos Æ. araclinordes. SENE Uddannelse i Klatring er det, der fra første Færd har hævet Primaterne over Insektædernes Trin. Lemmerne bruges ikke mere væsenlig alene til Løb og Spring, til paa den simpleste Maade at skyde Kroppen frem, saaledes som de oftest bruges hos Insektæderne, ogsaa hos dem, der klatre bedst, som Cladobatiderne, der snarere springe i Træer end egenlig klatre; Haand og Fod øves i at gribe om Grene og i at holde fast, og Lemmerne, især Forlemmerne, øves i at løfte og trække Kroppen afsted; Bevægelserne blive mere mangfoldige. Fingre og Tæer kroges om Grenene; de overtage selv det Arbejde, der før i væsenlig Grad tilfaldt Kløerne; Klospidserne bruges ikke mere som Hager til Fastholdning, og de vantrives noget; Kløerne blive til mere flade Negle, idet de rette sig efter Formen af Kloleddene, der trykkes flade ved Finger- og Taaspidsernes Pres mod Grenene. For at tage bedre fat sættes Tommelfinger og Tommeltaa ud fra de andre Fingre og Tæer og bøjes imod dem; ved Brugen tiltage de i Sværhed og forandre Stilling; deres Ledflader påa Haand- og Fodrod, paa Multangulum majus og påa Cuneiforme primum, komme til at vende mere indad; ogsaa de paavirkede Haand- og Fodrodsknogler voxe. Som Følge af at Lemmerne stræbe efter at udføre en Mangfoldighed af Bevægelser i alle Retninger, blive de mere selvstændige. Overarm og Laar holdes mindre fast ind til Kroppens Side og frigjøre sig fra at hylles i Kroppens Hud. Hvert Lem føres mere frit som en Helhed for sig, og nogle af de Muskler, der føre dem, voxe; af dem, der føre hele Forlemmet, er det særlig Supra- og Infraspinatus og Subscapularis, der vise deres Styrke ved med deres Udspring at bringe Skulderbladet til at brede sig fortil og bagtil, og Deltoideus, der gjør Nøglebenet stærkt; af dem, der føre Baglemmet, er det Glutær og Iliacus internus, der fremkalde de mest iøjnefaldende Ændringer påa de Knogler, hvorfra de udspringe; de give Hoftebenet Tilskyndelse til at brede sig, og i Skjellet mellem dem voxer Crista ossis ilium frem som en mægtig Kam; med Hoftebenene voxe Bækkenhvirvlerne, hvortil de støtte sig, og smelte sammen med de forreste Halehvirvler. Fordi Armene mindre stadig holdes ned om Kroppens Sider, bliver Brystkassen mindre sammentrykt og former sig mere frit efter Lungerne. Fordi Forlemmet i mindre Grad bruges som Støtte for Legemet, faar Skulderbladet kun ringe lodret Højde. — Lemmernes Ledføjninger beholde tildels den noget løse Form, de have hos de fleste Insektædere, tildels blive de endnu løsere, især blive Underarm og Haand, Fingre og Tæer mere frit bevægelige. Radius og Ulna blive mere frie indbyrdes, Radius faar mere Frihed til at dreje sig om Ulna; Ulna mister tilsidst Ledforbindelsen med Haandroden. Mellemhaandsbenenes Led inbyrdes vanslægte noget og blive tilsidst smaa og flade, deres Led med Fingrene miste det Præg af Hængsel-Led, E Museo Lundii, 2, III, 2 10 som de have hos de nærmeste lavere Pattedyr, og gaa over til at blive næsten Kugle-Led; de to smaa Seneknogler under hvert Led vantrives, og den Længdekam paa Undersiden af Mellem- haandsbenets nedre Ende, der passer ind mellem de to Seneknogler, forsvinder. Ganske til- svarende Forandringer foregaa i Foden. — Jo mere mangfoldige Lemmernes Bevægelser blive, desto mindre Kraft anvendes der paa hver enkelt. Lemmernes Muskler blive derfor meget ligelig udviklede, ingen af dem voxer særlig, og Knoglerne faa ingen stærkt udprægede Kamme. En af de Bevægelser, der hos sædvanlig løbende Dyr udføres oftest og med mest Styrke, den simple Bøjning og Strækning af Albue-Led og Hæl-Led, udføres nu mindre stadig; Triceps og Gastrocnemius faa mindre Overmagt over de andre Muskler, Pre. anconæus og Hæludvæxten af Calcaneus faa Tilbøjelighed til at blive svagere. Jo mere Magt Lemmerne faa, jo større og stærkere de blive, desto mindre deltager Kroppen i Bevægelserne, og desto mindre trænges der til Halens Hjelp til at holde Ligevægt. Rygraden bøjes og strækkes mindre end før, Hvirvelradens Muskler og deres Fæster blive svagere. Ryghvirvlernes Torntappe blive lavere og mere lodrette, mindre heldende tilbage eller frem; Lendehvirvlernes Tværtappe blive kortere og rettede mere lige ud til Siden, ikke fremad; Prce. mamillares blive ganske svage; Lendehvirvlerne, baade Kroppe og Buer, blive kortere. Halen har Tilbøjelighed til at vantrives, naar den da ikke tages i særlig Tjeneste som Snohale, og med Halen vantrives Lendehvirvlernes Pre. accessoriz, Udspringet for nogle af Halens Løftemuskler. Ganske i Modsætning til, hvad der gjelder hos sædvanlige løbende og springende Dyr, have Forlemmerne Tilbøjelighed til at voxe mere og blive længere end Baglemmerne, fordi det er dem, der under egenlig Klatring bruges mest; de komme ofte til at bære og løfte hele Legemet. Baade under sædvanlig Gang og i de sædvanligste Hvilestillinger nøde de lange Arme til at holde Kroppen mere oprejst end ellers; naar Armene ere blevne meget lange, bliver Gangen paa alle fire Lemmer saa besværlig, at den helt opgives, Kroppen rettes helt ivejret og holdes i Ligevægt over Baglemmerne, der alene overtage at bære den. En Følge af Legemets mere eller mindre lodrette Stilling er, at Hovedet lettere holdes i Ligevægt paa Halsen, saa at der kræves mindre Muskelstyrke til at bære det; Atlas og Awis blive derfor svagere, deres Tværtappe og Torntappe mindre. Lendehvirvlerne komme til at bære en større Byrde; de trykkes af Vægten af den forreste Del af Hvirvel- raden og af Hovedet, og deres Kroppe blive fladtrykte, men brede. Bækkenets forreste Rand kommer til at bære mere af Indvoldenes Vægt; Hoftebenet faar derved end mere Tilskyndelse til at brede sig skaalformet. Hvirvelraden faar nogen Tilbøjelighed til at glide tilbage mellem Hoftebenene, og Hoftebenene, der støttes af Baglemmerne, faa Tilbøjelighed til at skyde sig frem; Hoftebenet kommer i Forbindelse med de bageste Lendehvirvler, der ved Paavirkningen omformes til Bækkenhvirvler; Bækkenet rykker lidt fremad langs Hvirvel- raden, og Kroppen forkortes. Bughulens Indvolde trykkes derved frem mod Mellemgulvet, der forandrer Plads og kommer i Forbindelse med Ribben, der ligge længere fremme, og Mellemgulvet trykker Hjertet lidt ud af dets oprindelige Stilling, såa at det. kommer til at ligge mere skjævt?). I Egenskab af klatrende Dyr have Primaterne faaet store Hjerner. Livet som klatrende i Træer maa vist give mere Lejlighed til at bruge Eftertanke og øve Hjernen end det mere jordbundne Liv; i hvert Fald pleje klatrende Dyr at have større Hjerne end deres nærmeste ikke-klatrende Slægtninge. Hos Primaterne voxe Cerebellum og især Hemisphærta cerebri. Side-Delene af Cerebellum voxe op og dække den midterste Del, Vermis; Hjerne-Halvkuglerne hvælve sig ivejret og til Siderne, strække sig ud bagtil hen over Cerebellum og fortil frem over det bageste af Næsegruben og over Øjehulerne, og Lobus temporalis skyder sig fremad og nedad udenfor Øjehulens bageste Del; Hjernens Overflade forstørres desuden ved Foldninger. Hjernekassen formes efter Hjernen. Den udvides i mange Retninger; Nakken skydes frit tilbage og nedad, Loftet skydes ivejret, Sidevæggene udhvælves; ogsaa den forreste Væg skydes tilsidst fremad og nedad. At Hjernens Lobus temporalis voxer frem udenfor Øjehulens bageste Del, har til Følge, at hele Øjet forandrer Stilling og ikke mere vender ud til Siden, men rettes fremad og trykkes indad mod Næse- hulen. Lobus temporalis er ikke alene om at ændre Øjets Stilling; Tindingmusklen bidrager dertil; paa Grund af Hjernekassens Udhvælvning i Tindinggrubens Bagvæg trykkes Tinding- musklen fremad, og den skaffer sig Plads ved at trykke Øjehulens ydre Del fremad og ved at skyde Kindbuens forreste Rod frem. Øjet er et Redskab, der bruges saa meget, at det ikke bringes til Vantrivning ved det Tryk, der øves mod det, men trykker igjen. Øjehule- Hinden, der danner Skillevæg mellem Øjehule og Tindinggrube, faar ved det dobbelte Tryk fra Øjet og fra Tindingmusklen saa særlig Paavirkning, at den forbener. Næsehulen derimod giver efter for Trykket af Øjnene, der presses ind imod dens Sider; Rummet mellem Øjnene bliver smalt, Sibenet og Næsebenene vanslægtef). Samtidig med Hjernen voxe dens Aarer; særlig tiltager Carotis interna i Mægtighed og udvider Canalis caroticus. En Egenhed, der er fælles for Primaterne overfor de fleste Insektædere, er, at de vænne sig mere udelukkende til Planteføde. Tænderne omformes derefter. Paa de øvre bredformede Kindtænder forsvinde de oprindelige tre yderste Spidser; Hælens bageste Spids, der fra første Færd kun er lille, voxer og bliver lige saa stor som den forreste Spids. ”aa de nedre bredformede Kindtænder forsvinder den forreste inderste af de oprindelige fem Spidser. Kindtændernes Spidser miste de oprindelige skarpkantede Former; de blive sværere og knoldformede. Tænderne ændre desuden Form paa forskjellig Maade. Forkindtændernes Tal indskrænkes. Af Fortænder findes i det højeste to i hver Kjæbeside. Af Tyggemusklerne øves særlig de, der arbejde mest med at skure Tænderne mod hinanden, Masseter og Plerygoidei. Tændernes og Tyggemusklernes forenede Paavirkning bringer mere Sværhed i Over- og Underkjæbebenenes Kroppe; men påa Grund af Indskrænkningen af Tændernes DD Tal blive dog Kjæberne kortere. I Skjellet mellem Fæsterne af Masseter og Pterygorideus tnternus voxer Prc. angularis. 1 Skjellet mellem Udspringene af Pterygotdeus internus og exrternus voxer Fre. ectopterygotdeus frem som en mægtig Kam, der strækker sig langt tilbage. Det indre Øre maar en højere Udvikling, end det plejer at have hos Insektædere. Trommebenet, der allerede hos de laveste kjendte Primater ikke mere er ringformet, men skaalformet, frembringer en lang ydre Øregang. Arteria stapedia vantrives, maaske fordi Carotis interna bliver mægtigere og river Blodstrømmen med sig. Den særegne Uddannelse til Klatring, den dermed følgende Væxt af Hjernen, Til- lempningen til Planteføde og Ørets Udvikling ere de væsenligste af de Egenheder, der ere fælles for Primaternes Hovedstamme. Sidegrene fra Stammen udpræges i mange andre særlige Retninger. Efter den større eller mindre Lighed med Insektædere er Primaternes Slægtskab snarest følgende 7): EH) Hjernen forholdsvis lille. Øjet kun lidt fremadrettet. Benvæg mellem Tindinggrube og Øjehule mangler eller er meget ufuldstændig. Lemuroidei. Å) Nedre Hjørnetænder sædvanlige. Tarsiidæ. Adapint: Adapis, Tomitherium. Tarsiini: Necrolemur, Anaptomorphus, Tarsius-. B) Nedre Hjørnetænder lagte fremad, formede som Fortænderne. Lemuridæ. Nycticebini. Otolieni: Otolicnus. Nycticebi: Arctocebus, Perodicticus, Nycticebus, Stenops. Lemurint. Lemwres: Hapalolemur, Lepidolemur, Lemur, Megaladapis?, Chirogaleus. Propitheci: Microrhynchus, Propithecus, Lichanotus, Chiromys. HH) Hjernen stor. Øjet rettet fremad. Benvæg mellem Tindinggrube og Øjehule. Ceboidet ). Å) p2? findes. Trommebenet har kun kort ydre Øregang. Cebidæ. Mycetini. Callitriches: Callithrix, Nyctipithecus. Pitheciæ: Pithecia, Brachyurus. Mycetæ: Mycetes. Hapalini: Midas, Hapale. Cebinz. Cebi: Chrysothrix, Cebus Ateles: Lagothrix, Ateles, Eriodes. B) p?2 mangler. Trommebenet har lang ydre Øregang. Simiidæ. Bimiint. Hylobatæ: Hylobates. Homines: Homo. Simiæ: Dryopithecus, Simia, Pithecus. 13 Cercopithecini. Cercopitheci: Cercopithecus, Semnopithecus, Golobus. Cynocephali: Macacus, Cynocephalus. I Form af Stamtræ ?): Simudæ. Lemuridæ. Cebidæ. g Tarsiidæ. Tarsiidæ. Allerede de laveste kjendte Halvaber skille sig fra Insektæderne ved, al Kløerne ere omdannede til Negle, at Fingre og Tæer ere blevne mere bevægelige og Tommeltaaen modsættelig og stor, at Lemmerne ere blevne frie, at Hjernen er voxet, og at Øjet vender mere fremad og bagtil er omsluttet af en bred Benring; de have ogsaa allerede Kindtænder, der ere tillempede efter Planteføde, og Pre. ectopterygoideus er stor. Men i Henseende til Hjernens Størrelse og Følgerne deraf er dog ingen Halvabe naaet saa højt som selv de laveste Aber. Hjernens Udvidelse har kun lidt forandret Øjnenes Stilling; Øjnene vende mindre lige fremad end hos Aberne; maar de undertiden sammentrykke Næsehulen, er det ikke paa Grund af deres Stilling, men paa Grund af deres Størrelse. Øjehulen bliver aldrig saa fuldstændig som hos Aberne skilt fra Tindinggruben ved en Benvæg. Hos Halvaberne kan der desuden findes lave Egenskaber, der ikke findes hos Aberne. Der er Halvaber, der endnu have alle de oprindelige syv Kindtænder og derfor lange Kjæber og langt Ansigt. på kan endnu have Bredform. Foramen rotundum og Fissura orbitalis kunne være uadskilte. I Trommehulen kan endnu Arterza stapedia findes. Trommehulen er oftest fri for Skillevægge eller Opfyldning af svampet Ben-Væv. . Skulder- blad og Hofteben kunne endnu være smalle, næsten som hos Insektædere. I de fleste andre Henseender staa de laveste Halvaber omtrent paa samme Trin som de laveste Aber. Paa de øvre bredformede Kindtænder kunne de tre oprindelige yderste Spidser endnu spores; Hælens bageste Spids er lille og viser sig kun som en Udvæxt fra den forreste Spids, der endnu tydelig har Form som den oprindelige enkelte Hæl. Paa de nedre bredformede Tænder spores endnu den forreste inderste af de oprindelige fem Spidser, og de andre Spidser staa noget skjævt for hinanden. Over- og Underkjæbe- benene ere spinkle, Overkjæben ikke opsvulmet af Sznus mawillares. Øjehulens Bund er ikke særlig formet efter Øjet. Kindbuens forreste Grund er neppe skudt fremad, men ligger omtrent udfor den bageste Kindtand. Gruben for Flocculus i Pars mastoidea er vid og dyb. Aftrykket paa Nakkebenets Inderflade efter Vermis cerebelli er anseligt. Nakke- benets Ledknuder ere af sædvanlig Form. Tungebenets forreste Horn er ikke vantrevent, Tungebenets Krop og Strubehovedet ikke særlig omdannede. At/as er anselig. Halsen er ikke kort. Ryghvirvlernes Torntappe ere ret høje og heldende, de forreste tilbage, de bageste frem. Lendehvirvlerne have den oprindelige Længde, deres Tværtappe, Pre. accessorit og mamillares ere stærke. De to Bækkenhvirvler ere svage, og ingen Halehvirvler ere voxede sammen med dem. Halen er lang og ikke særlig omdannet. Brystkassen er temmelig sammentrykt. Nøglebenet er ikke særlig stærkt. Forlemmet er betydelig svagere end Baglemmet. Albueled og Knæled ere forholdsvis smalle. Øre. anconæus og Hæludvæxten ere anselige. Ulna og Radius ere temmelig tæt sammenføjede. Crista tibiæ er temmelig fremstaaende. Ledrullerne paa Astragalus ere ret skarpt skaåarne; 0.5. V., 0.5. V. Kun i enkelte Henseender ere de laveste kjendte Halvaber allerede naaede højere end mange Aber. — De have faaet Underkjæbens Ledskaal paa Sgvama paa ejendemmelig Maade omgjerdet af Ben, idet Bagranden af Pre. ectopterygoideus og Inderranden af Pre. postglenoideus ere forbundne ved en Benkam, der tildels støtter sig til Trommebenets Forside. — Føden er tillempet til Klatring paa lidt anden Maade end hos Aber, lidt mere afvigende fra det oprindelige. Hos Aberne, og sikkert ogsaa hos de oprindeligste Halvaber, modsættes Tommeltaaen de andre Tæer omtrent i lige Grad; ingen af Tæerne vantrives. Hos de kjendte Halvaber modsættes Tommeltaaen særlig 4åde og dte Taa, ligesom hos de klatrende Pungdyr, den og 3dje Taa blive svage, og Neglen paa Zden, undertiden ogsaa paa 3dje Taa, vantrives"?)., — At bruge Foden til voldsomme Spring trods dens Omdannelse til Gribe-Redskab er sikkert en Vane, som allerede nogle af de første Halvaber have haft; men påa Grund af Tæernes Stilling, maaske ogsaa påa Grund af Tæernes Følsomhed, have de ikke fundet det heldigt at støtte særlig paa Trædepuderne under Mellemfodsbenenes Spidser, saaledes som springende Dyr pleje; de have derimod støttet paa Fodrodens forreste Del. Følgen deraf er bleven, at der hos Halvaberne findes Tilbøjelighed til For- længelse af Fodroden og Forkortelse af Mellemfoden; hos dem, der særlig øve og udvikle deres Springe-Evne, faa Calcaneus og Naviculare, tildels ogsaa Cubordeum, en ganske usædvanlig Længde; Mellemfodsbenene derimod blive korte. Blandt Halvaberne staa Tarsiiderne som de oprindeligste overfor Lemuriderne. Tarsiiderne have endnu omtrent den oprindelige Form påa For- og Hjørnetænder; hos Lemuriderne blive de nedre Fortænder, uvist af hvilken Grund, lange, smalle og fremad- liggende, noget vantrevne, og nedre Hjørnetand faar en lignende Form. Placenta er hos Tarsius, den eneste af Tarsiidernes Slægter, der kjendes i den Henseende, skiveformet, som hos Insektædere; hos de i den Henseende kjendte Lemurider er den større, spredt, dog med kun løs Forbindelse mellem Fosteret og Uterus")), Adapis, fra tertiære Lag i Europa, kjendes efter fuldstændige Hovedskaller og efter de vigtigste Dele af Skelettet. Den stemmer nøje med Lemur, eller andre ikke særlig tillempede Halvaber, undtagen i følgende: de to øvre Fortænder ere ikke vanslægtede, men have en ganske sædvanlig Størrelse og Form, mindende om mange Aber, de nedre For- 15 og Hjørnetænder ligeledes; alle syv Kindtænder findes endnu baade i Over- og Underkjæben, idet p1 ikke er forsvunden”); og iøvrigt findes hos Adapis de fleste af de lave Egenskaber samlede, der ellers kunne findes spredt hos Halvaber 3). Tomitherium fra tertiære Lag i Nord-Amerika synes at slutte sig yderst nær til Adapis, men kjendes kun efter Underkjæber og enkelte Skelet-Dele; den afviger fra Adapis især ved, at pÅ har mistet mere af den oprindelige Bredform. Overfor Adapini staa Tarsiini, Slægterne Necrolemur, Anaptomorphus og Tarsius, påa et højere Trin; Tændernes Tal indskrænkes, og Ansigtet forkortes; Øjnene blive usædvanlig store, sammentrykke Næsehulen og forme påa anden Maade deres Omgivelser ; Trommehulen svulmer op. Den tertiære europæiske Wecrolemur, der kun kjendes efter Hovedskaller, er den, der i de fleste Henseender staar lavest. Af de nedre Fortænder er der vel i det højeste kun en enkelt lille Vantrivning tilbage, mindre end hos 7arsius (de øvre Fortænder kjendes ikke), og af Forkindtænderne mangler som hos Tarsius pl, eller den er kun tilstede som Vantrivning. Men de øvre bredformede Kindtænder have næsten ganske samme oprindelige Form som hos Adapis!"); de ere ikke vanslægtede; de have en næsten kvadratisk Krone, i Tværsnit, med anselig bageste Hælspids og endnu med svage Spor af de tre yderste Spidser. De nedre bredformede Kindtænder, især de to bageste, ere mindre tydelig fem- spidsede end hos Adapis, idet den forreste indre Spids er svagere; p4 har mistet Bred- formen. Øjet er vel stort og har trykket Næsehulen; men det har dog ikke særlig formet Øjehulens Bund, og i Øjehulens Væg mod Tindinggruben er der ikke fremkommet Benplader. Trommehulen er vel stor, men synes dog ikke væsenlig at have omformet Fossa pterygoidea, Nakkeben 0. s. v. Hos den tertiære nordamerikanske Anaptomorphus, der kun kjendes efter Dele af Hovedskallen, og hos Tarsius ere de nedre Fortænder maaske mindre vantrevne end hos Necrolemur. Men de øvre bredformede Kindtænder ere noget vanslægtede; de ere sammen- trykte forfra bagtil; de tre yderste Spidser ere endnu mere vantrevne eller forsvundne ; Hælens bageste Spids er stærkt indskrænket eller forsvunden. Øjet har mere trykket sine Omgivelser, især udhulet Øjehulens Bund, og i Væggen mod Tindinggruben er der frem- kommet Benkamme som Udvæxter fra Overkjæbeben, Kindben, Pandeben og Ala magna. Trommehulen svulmer stærkt op, Trommebenet hvælver sig frem mod Fossa pterygoidea, som derved faar en ejendommelig Form, og ind mod Baszioccipitale, som det sammentrykker ; den ydre Øregang bliver lang (i hvert Fald hos Tarszus). Efter de temmelig ufuldstændige Stykker, man har fundet (blandt andet kjender man ikke Fortænderne rigtig), ser det ud, som om Anaptomorphus i Hovedskallen vel i det væsenlige er udformet som Tarszus, men dog gjennemgaaende staar paa et lavere Trin; 3 bå (= SJ = 16 dens Øje er noget mindre, Næsehulen er noget mindre sammentrykt, og Benkammene i Øjehulens Væg mod Tindinggruben ere betydelig svagere. Om Necrolemur og Anaptomorplus iøvrigt have været tillempede i samme Retning som Tarswus, viles ikke; at. dømme efter den Overensstemmelse med Tarsius, de vise i Hovedskallen, er det vel sandsynligst, at de ligesom 7arstus have været uddannede til at springe trods G ibefødderne, men at de ikke have naaet til den samme Højde. Tarszius selv har faaet overordenlig lange Lemmer; Kroppen deltager kun lidt i Bevægelsen, Lem- merne, især Baglemmerne, have taget Styret. Hvirvelraden er bleven svag; Underarmen og især Laarben, Underben og Fod ere blevne lange og stærke. Laarbenets nedre Ende har gjenvundet noget af det Præg, som den plejer at have hos sædvanlige springende Dyr; Ledknuderne ere blevne lange i Retning forfra bagtil, og Furen for Patella er temmelig smal og dyb; Leddet mellem 7%bra og Astragalus har ogsaa mere af det sædvanlige Præg som Hængsel-Led; F%bula er bleven svag og forneden smeltet sammen med 7æbza; Fodroden, især Valcaneus og Naviculare, har faaet en enestaaende Længde; men Mellemfodsbenene ere korte. Finger- og Tåaaspidser ere usædvanlig fladt skiveformet udbredte. den og 3dje Taåaa ere noget mere vantrevne end sædvanlig hos Halvaber; ikke alene 2den, men ogsaa 3dje har kloformet Negl. — Carotis interna løber hos Tarsius (Necrolemur og Anaptomorphus kjendes ikke i den Henseende) som hos Aber gjennem en Kanal i den inderste Del af Trommebenet; hos Adapis og hos alle Lemurider synes den at løbe udenfor Trommebenet og op gjennem Foramen lacerum anterius eller at erstattes tildels af en Gren af Arteria stapedia7?).. Tarsius staar vist i denne Henseende højest. Tarsiidæ?"). T) pp! findes. Øjet ikke særlig stort. Adapinit: Adapis, Tomitherium HE) p1 mangler (eller kan maaske findes som Vantrivning). Øjet stort. Tarsiint. 1) De øvre bredformede Kindtænder ikke sammentrykte forfra bagtil. Necrolemur. 2) De øvre bredformede Kindtænder sammentrykte forfra bagtil. Anaptomorphus, Tarsius. Lemuridæ. Lemuriderne have sikkert deres Udspring fra oprindelige Tarsiider, der omtrent have været som Adapis. Men allerede de laveste kjendte Lemurider have de nedre For- og Hjørnetænder omformede paa deres ejendommelige Maade; de have mistet p!, og p2, den forreste af de tilstedeværende nedre Kindtænder, har faaet Form næsten som Hjørnetand; de øvre Fortænder ere noget vantrevne, den forreste er skilt fra den tilsvarende paa den modsatte Side. Nycticebini, Slægterne Otolicnus, Perodicticus, Arctocebus, Nycticebus og Stenops, staa i en væsenlig Henseende paa et lavere Trin end Lemurini, alle de andre Lemurider. Deres Trommeben er dannet paa sædvanlig Maade, som hos Tarstus; hos Lemurinerne er Annulus tympanicus, der bærer Trommehinden, løsnet fra det øvrige af Trommehulens Væg, hvormed den kun er i Forbindelse ved Hinde?”). Derimod synes Arteria stapedia enten at mangle eller kun at være tilstede som en yderst tynd Aare; hos de fleste Lemuriner synes den og en Gren, som den afgiver i Trommehulen, at være anselige. Otolicnus har endnu beholdt Bredformen paa p4; hos de andre Nycticebiner er på indskrænket. Ellers er Otolienus i flere Retninger langt højere udviklet end mange andre Lemurider. Som storøjet og storøret, springende Nat-Dyr minder den ikke lidt om Tarsius, men er dog mindre stærkt omformet. I Hovedskallens Omdannelse er den neppe naaet videre end Necrolemur; dog er Pars mastoidea opsvulmet og fyldt med Hulrum, der slaa i Forbindelse med Trommehulen; i Formen af Laarbenets nedre Ende, af Hælleddet og af Fodroden er den væsenlig som Tarsius; men Fibula er stærkere og ikke sammen- voxet med 7ibia; Zden og især 3dje Taa ere mindre vantrevne ; 3dje Taa har endnu flad Negl. Fingrenes Længdeforhold er derimod mindre oprindeligt end hos Tarstus, hos hvem det er omtrent som ellers hos mere oprindelige Pattedyr, idet å3dje Finger er den længste, 2den og åde lidt kortere; hos Otolienus, nærmest som hos andre Lemurider, er Forholdet blevet et lignende som i Foden; Tommelen modsættes særlig åde Finger, der er bleven den længste ; 3dje er lidt kortere, og 2den er ifærd med at vantrives og er bleven betydelig kortere. De andre Nycticebiner have Øje og Øre uddannede i samme Retning som Otolicnus; men i Klatring have de udviklet sig paa ganske anden Maade. De have opgivet at springe og vænnet sig til at klatre langsomt, men holde saa meget bedre fast med Haand og Fod. Kroppen selv deltager kun lidt i Bevægelserne, Lemmerne have Magten. Ryghvirvlerne blive korte; Halen svinder ind. Ryghvirvlernes Udvæxter blive korte og svage, 'Torntappene kun lidt heldende. Hvirvelraden er mindre udsat for at glide tilbage mellem Hoftebenene, fordi der støttes mindre stærkt paa Baglemmerne; Ryghvirvlernes Tal kan derfor holde sig forholdsvis stort. De fleste af Lemmeknoglerne blive spinkle; Fre. anconæus bliver kort, fordi 7riceps ikke bruges med Kraft; Crista tibiæ bliver svag, fordi Eætensor cruris svækkes; Hæl-Udvæxten paa Calcaneus bliver kort, fordi Gastrocnemius svinder ind. Haandens og Fodens Bøjemuskler, især de korte, ere de eneste af Lemmernes Muskler, der blive særlig stærkt øvede og voxe derefter. Den Maade, hvorpaa Haand og Fod gribe, er den samme som hos Otolicnus; men Følgerne af Brugen ere langt mere iøjnefaldende, især for Haandens Vedkommende; 2Zden Finger vantrives mere. Arctocebus"”) og Perodicticus have noget mindre Øjne og derfor mindre sammen- trykt Næsehule end Nyeticebus og Stenops, og deres øvre Fortænder, i hvert Fald 12, ere noget mindre vantrevne; men deres ?den Finger er mere indskrænket, har mistet Klo- leddet og er bleven saa kort, at den kun er knoldformet. ÆArctocebus har endnu veludviklet E Museo Lundii. 2, 11, 3 18 m 3; hos Perodicticus er den noget vanslægtet; Halen er derimod hos Arctocebus meget mere vantreven end hos Ferodicticus. Nycticebus og Stenops staa hinanden meget nær; de ere gaaede i samme Retning; men Stenops er naaet videst. Det er den, der af alle Nycticebiner har de længste Lemmer og den svageste Krop. Dens Øjne ere blevne uhyre og have sammentrykt Næsehulen mellem sig til en tynd Skillevæg. Maaske til Gjengjeld for, hvad Næsehulen derved har mistet, er Næsehulens forreste Del bleven lidt rummeligere, mere fremstaaende, og Mellem- kjæbens Ansigtsdel er bleven betydelig stærkere, vist under Paavirkning af Næsebrusk og Næsemuskler. Blandt Lemurini staa Lemures, Slægterne Hapalolemur, Lepidolemur, Lemur og Chirogaleus, vist ogsaa Megaladapis, overfor Propitheci som de oprindeligste. De have endnu beholdt 21, p2 og DEL og den bageste af de to Hælspidser paa de øvre bred- formede Kindtænder er ikke voxet op til i Størrelse at ligne den forreste. Deres Hjernekasse er gjennemgaaende mindre og Ansigtet længere. Hos Hapalolemur, Lepidolemur og Lemur have Lemmerne endnu en temmelig oprindelig Form; hos Clirogaleus ere de omformede paa lignende Maade som hos Tarsius og Otolienus, Fodroden, især Calcaneus og Naviculare, er bleven lang. Hapalolemur har beholdt Bredformen paa p 4; den bageste Hælspids paa de øvre bredformede Kindtænder er vantreven; men Cingulumn indenfor den forreste Hælspids er endnu ganske svag; og de øvre Fortænder ere endnu tilstede skjønt smaa. Hos Lepidolemur er på noget indskrænket, og de øvre Fortænder ere forsvundne. Hos Lemur findes vel endnu de øvre Fortænder; men på er saa indskrænket, at den nærmest ligner de andre Forkindtænder, og de bred- formede øvre Kindtænder ere omformede paa en temmelig egen Maade, idet Cingulum indenfor den forreste Hælspids har faaet en ganske usædvanlig Størrelse; den er større end den vantrevne bageste Hælspids. MMegaladapis?%, en uddød Slægt fra Madagaskar, kjendt efter det meste af Hovedskallen, synes at slutte sig nær til Nutidens Zemures, efter Kindtændernes Form at dømme, nærmest til //apalolemur og Lepidolemur; på er ind- skrænket, formet som p 3; den bageste Hælspids paa de øvre bredformede Kindtænder er vantreven, og Cingulum. findes neppe (For- og Hjørnetænderne kjendes ikke); det, der især giver Megaladapis et afvigende Udseende, er dens Størrelse og dermed følgende stærke Udvikling af Kamme, Swnus frontales 0. s. v. Ogsaa hos Chirogaleus?9) har p 4 mistet Bredformen; de bredformede Tænder minde nærmest om //apalolemur og Lepidolemur. Hos Propitheci, Slægterne Microrhynchus , Propithecus, Lichanotus og Chiromys, ere 71, p2 og p3 forsvundne i det blivende Tandsæt, og Ansigtet bliver kort. Den bageste af de to Hælspidser paa de øvre bredformede Kindtænder er bleven omtrent lige saa stor som den forreste. Hjernen er-bleven større. Allerede hos den laveste af Slægterne har p 4 helt mistet Bredformen, og de tre yderste Spidser paa de øvre bredformede Kindtænder synes at være gjenoptagne til Brug og derved blevne tydeligere end hos de laveste kjendte Halvaber, som Adapis; de bredformede Kindtænder have i det hele vundet i Styrke. Underkjæben maa føres paa en egen Maade; dens Ledknude, synes at presses stærkere mod Pre. postglenoideus, dens Ledflade strækker sig mere ned paa Bagsiden af Prec. condy- loideus; Ledfladen paa Sgvama er næsten skaalformet. Microrhynchus slutter sig ellers nær til Lemures. Dens øvre Fortænder ere endnu noget vantrevne, som hos de lavere Lemurider. Hos de andre Propitheci voxe de øvre Fortænder, især den forreste, og Afstanden mellem den forreste og den tilsvarende paa den modsatte Side bliver mindre; den nedre Hjørnetand, der er den af de fremadrettede Tænder i Underkjæben, der særlig virker mod begge de øvre Fortænder, voxer ogsaa. Propithecus er i andre Henseender væsenlig som Microrhynchus. Den, eller en nær Slægtning af den, er Stamform for de to afvigende Slægter Lzchanotus og Chiromys, der have uddannet sig i forskjellig Retning. Lichanotus har faaet frit bevægelige Lemmer af en usædvanlig Længde og Styrke, ogsaa Haand og Fod ere blevne meget store og svære. I Haandroden mangler /ntermedium som særskilt Knogle. Lemmerne ere blevne saa overmægtige, at Hvirvelraden kun lidt deltager i Bevægelserne, ligesom hos Turszus og de højeste Nyeticebi. Halen er svunden stærkt ind, og Ryghvirvlerne ere blevne forholdsvis svage. Chiromys ligner i Legemets Form Propithecus eller andre ikke særlig udformede Lemurider. Dog har ogsaa den faaet usædvanlig store Hænder og Fødder, især Hænder, og den synes at maatte gjøre mere Brug af sine Negle end andre Halvaber; Neglene, med Undtagelse af Tommeltaaens, have gjenvundet noget af deres oprindelige Klo-Form, og de fleste af Kloleddene i Skelettet ere blevne langstrakte, men have ellers beholdt den Form, de have hos andre Halvaber, den udbredte Spids 0o.s.v. I Haandens Bygning har den desuden faaet den Egenhed, at 3dje Finger, der kun er lidt kortere end den meget lange åde, er bleven ganske spinkel; Grunden er vist den egne Brug, der gjøres af den som en Sonde, der stikkes ind i snevre Aabninger; det ser ud, som om å3dje Finger ikke blev brugt til haardere Arbejde, som om den for ikke at stødes blev holdt tilside, naar de andre Fingre gribe fat under Klatring 0. s.v., og derfor mistede sin Styrke; at ikke åde Finger, der dog er den længste, er brugt som Sonde, har vel sin Grund i, at den ikke kan und- væres som Støtte. I Tandsæt og Hovedskal har C/zromys faaet sine største Ejendomme- ligheder. De Tænder, der hos Propithecus rage længst frem og bruges mest, naar det gjelder at bide, forreste øvre Fortand og nedre Hjørnetand, ere brugte saa stærkt til Gnavning, at de ere voxede op til en ganske usædvanlig Størrelse, som hos rigtige Gnavere, at de ikke afslutte Væxten ved Roddannelse, men vedblive at voxe, at de have sprængt Emaille- 3 klædningen, der kun er bleven tilbage paa deres Forside, og at de have fortrængt de nærmeste Tænder: af de Tænder, der findes i det blivende Sæt hos Propithecus, mangler Chiromys i det blivende Sæt 22, c, p3 og på; men i Mælketandsættet ere de fundne med Undtagelse af 12; den øvre Fortand er kommen til at støde tæt sammen i Hovedskallens Midtlinie med den tilsvarende paa modsatte Side, den nedre Hjørnetand ligeledes. Plante- stænglers Marv og Larver, der leve gjemte i Grene, kræver det vel Anstrengelse at bide sig Adgang til, men ikke at tygge; af Mangel paa Brug vantrives derfor ogsaa de bageste Kindtænder, der ikke hemmes af For- og Hjørnetand. Efter den øvre Fortand formes væsenlig Mellemkjæbebenet, der bliver stærkt som hos Gnavere, og efter den nedre Hjørnetand, der strækker sig helt tilbage under Kindtænderne og op i Pre. coronoideus, formes Under- kjæben. For Gnavningens Skyld føres Underkjæben som hos Gnavere; den skydes frem og tilbage; Ledskaalen paa Sgvama bliver til en langstrakt Grube, hvis Omgivelser dog beholde omtrent samme Form som hos Propithecus; kun Pre. postglenoideus dels opløses, dels trænges bagud; Underkjæbens Ledknude bliver langstrakt afrundet. De Tyggemuskler, der mest øves og voxe, ere som hos Gnaverne den forreste Del af 7emporalis og af Masseter; Roden af Prc. coronoideus, hvorpaa begge Muskler fæste sig, rykker langt fremad paa Under- kjæben udenfor Kindtænderne, og Kindbuens forreste Grund skydes af 7emporalis langt fremad, saa at den ikke mere ligger udfor m 3 og m 2, men udfor m1 og på. Lemuridæ. EH) Os tympanicum sædvanligt, Annulus tympamicus ikke løsnet fra det øvrige af Trommehulens Væg. Nycticebini. ÅA) på endnu bredformet. Otolicni: Otolicnus. B) p 4 har mistet Bredformen. Nycticebi. 1) Rummet mellem Øjnene bredere. Arctocebus, Perodicticus. 2) Rummet mellem Øjnene smallere. Nycticebus, Stenops. HE) Os tympanicum usædvanligt, Annulus tympanicus løsnet fra det øvrige af Trommehulens Væg. Lemurint. Å) i1, p2 og p3 findes; bageste Hælspids påa øvre bredformede Kindtænder lille, ikke forstørret. Lemwres. 1) Fodroden sædvanlig. Hapalolemur, Lepidolemur, Lemur, Megaladapis? 2) Fodroden forlænget. Chirogaleus. B) i1, p2 og p 3 mangle; bageste Hælspids paa øvre bredformede Kindtænder stor. Propitheci. 1) Øvre Fortænder endnu vantrevne. Microrhynchus. 2) Øvre forreste Fortand voxende i Størrelse. a) Øvre forreste Fortand og nedre Hjørnetand ikke særlig store, med Rod; 22, €, Pp2,p3 og p4 findes. Neglene sædvanlige. a) Lemmerne ikke overmægtige. Halen lang. Propithecus. f) Lemmerne overmægtige. Halen kort. Lichanotus. b) Øvre forreste Fortand og nedre Hjørnetand uhyre, uden Rod; 22, c€, p2, p3 og på forsvundne. De fleste af Neglene omformede, saa at de ligne Kløer. si Chiromys. Cebidæ. Fra Halvaber, der væsenlig have været som Adapis, men ikke have haft de kjendte Halvabers Egenheder i Underkjæbens Ledskaal og i Tæernes Længdeforhold, ere Cebiderne udsprungne. Der kjendes ingen Cebide, der endnu har forskjellige lave Egenskaber, der kunne findes hos Halvaber, ingen, der endnu har p!, ingen, hos hvem p 4 har beholdt Bredform, ingen, hos hvem Trommehulen ikke delvis er fyldt af svampet Benvæv og af Skillevægge, ingen, der har en Arteria stapedia (undtagen maaske som tilfældig Afvigelse), ingen, hos hvem Foramen rotundum ikke er skilt fra FYssura orbitalis, ingen, der ikke har udbredt Skulderblad og udbredt Hofteben med anselig Orzsta. Højere end alle Halvaber staa allerede de laveste Cebider i Hjernens Størrelse og Følgerne deraf. Ajernens Halvkugler have fortil trængt sig frem over Øjehulerne; Lobus temporalis har trængt sig frem udenfor Øjehulens bageste Del og skudt Tindingmusklen frem foran sig udenfor Øjet; Øjet er derved vendt helt fremad; Øjehulen er skilt fra Tindinggruben ved en anselig Benvæg. Ogsaa det ydre Øre er hos Cebiderne mindre oprindelig formet end hos Halvaberne, hos hvem det plejer at have den udbredte Blad- form, der findes hos de fleste lavere Pattedyr, og at være bevægeligt; hos Cebiderne synes det noget vantrevet, ligesom sammenkrympet, og har tildels mistet Bevægeligheden. Cebiderne staa overfor Simiiderne som de oprindeligste. De have endnu beholdt p2, og den ydre Øregang er kort. Der kan desuden hos dem findes enkelte oprindelige Egenskaber, der ikke mere findes hos Simiider. Hjernekassen kan være forholdsvis lille. Overkjæbebenets Krop og Kindbuens forreste Del kunne være omtrent som hos Halvaber og lavere Pattedyr, uden Sænus mawillares.. Kindbuens forreste Grund kan ligge langt tilbage, udfor m 3. Ben-Skillevæggen mellem Øje- og Tindinghule kan være mindre fuld- stændig. Ryghvirvlerne kunne minde noget mere om Forholdene hos sædvanlige springende Dyr. Crista ossis ilium kan være forholdsvis svag. Pre. anconæus og Hæl-Udvæxten paa Calcaneus kunne være forholdsvis lange; 0.s.v. — Ellers er der næsten ingen Forskjel mellem oprindelige Cebider og Simiider >), Som de, der gjennemgaaende have de mindste Hjerner, og som de, der oftest i Ryghvirvlernes Bygning have den største Lighed med lavere Pattedyr, ere Mycetini og Hapalini oprindelige overfor Cebini. I at have beholdt m3 og i at have ægte Negle paa alle Fingre og Tæer ere Mycetini oprindelige overfor £/apalini. De kjendte Mycetiner ere dog i Formen af Fossa pterygotdea mindre oprindelige end flere Cebiner, idet Pre. ento- og Prc. ectopterygortdeus ere nærmede til hinanden og ved Grunden sammensmeltede. Og i Underkjæbens Form ere de mindre oprindelige end flere baade Hapaliner og Cebiner, idet Underkjæbens Krop bagtil og Pre. angularis ere blevne usædvanlig høje. Blandt Mycetinerne staa Slægterne Callithrix, Nyctipithecus, Pithecia og Brachyurus overfor Mycetes. Deres Rygrad og Lemmer have beholdt lidt mere af Ligheden med sæd- vanlige Pattedyr, Torntappene heldende tilbage og frem, stærke Lendehvirvler med anselige, mest fremadrettede Tværtappe, forholdsvis smalle Albue- og Knæled (Skelet af Brachyurus hår manglet til Sammenligning). Deres Hale er ikke omdannet til Snohale. Tungeben og Strubehoved have en mere oprindelig Form””). Derimod ere de mindre oprindelige i at have større Hjernekasse, Øjnene skudte nærmere sammen og Kindbuens forreste Grund skudt længere frem; i Overensstemmelse med Tyggemusklernes fremskudte Stilling er m 1 den af Kindtænderne, der paavirkes stærkest og voxer, medens m 2 og især m 3 blive mindre. Hos Callithrix og Nyctipithecus ev Hjernekassen mindre, Kindtænder og Fortænder i Form og Stilling mere oprindelige end hos Prthecia og Brachyurus, der blandt Mycetinerne have den største Hjernekasse, og som have noget vantrevne Kindtænder og Fortænderne, især de nedre, ejendommelig tilspidsede og rettede fremad. Jallithrix har ikke faaet saa usædvanlig store Øjne og saa sammentrykt en Næse- hule som Nyetipithecus og har heller ikke faaet saa bred en forreste øvre Fortand. I flere andre Henseender staar Callithrix højest; dens Kindtænder have faaet temmelig brede Kroner med en ejendommelig rynket Emaille; Overkjæbebenets Krop er tildels fyldt af Sinus mawillaris, hvad den ikke er hos Nyctipithecus; Skillevæggen mellem Øjehule og Tindinggrube er meget fuldstændig, medens den hos Nyetipithecus er mindre fuldstændig end hos nogen anden Abe. Pithecia og Brachyurus staa hinanden meget nær. Pithecia med veludviklet Hale er deri mere oprindelig end Brachyurus, hos hvem Halen bliver kort. Hos Mycetes som hos andre Primater, hvis Krop i mindre Grad deltager i Bevægelserne, afvige Kyghvirvlerne noget fra de oprindelige Forhold. Torntappene helde mindre end hos andre Mycetiner; Lendehvirvlernes Tværtappe ere svagere og mere lige rettede ud til Siden; Lendehvirvlernes Kroppe ere kortere, dog længere end hos Cebinerne. Albue- og Knæled ere bredere. Halen er bleven en stærk Snohale, dens Hvirvler, især nogle af de yderste, ere blevne brede og flade, og Huden paa Undersiden af dens Spids er bleven følsom. Maaske er det den særlige Brug af Halen, medførende Styrke i Halens Løfte- muskler eller Stramning af Hvirvelradens Baand, der bringer Lendehvirvlernes Torntappe lil at blive sværere og strække deres Grund langs hele Hvirvelbuen. Ved at fyldes med Luft og paavirkes stærkt af Musklerne har Brølabernes Strubehoved faaet en uhyre 23 Størrelse, og Tungebenets Krop er ogsaa paavirket og bleven stor og blæreformet. Tunge- benets og Strubehovedets Størrelse har fremkaldt Ændringer i Hovedskallen; Rummet mellem Underkjæbens Grene er udvidet, Overansigtet er løftet ivejret, og Hjernekassens Grund er trykket flad. Mycetes skal tildels leve af Blade; dens Tyggemuskler og Kind- tænder synes ogsaa at være usædvanlig stærke. Pre. ectopterygoideus og Pre. angularis ere meget store. Kindtænderne ere vel store, men have dog beholdt en meget oprindelig Form; paa de nedre bredformede Tænder er den forreste indre af de oprindelige fem Spidser endnu tydelig tilstede, ganske som hos mange Halvaber, tydeligere end hos andre Aber. Ogsaa i andre Henseender har Mycetes beholdt Mindelser om, åt dens Udspring maa ligge lavere end blandt kjendte Cebider. Dens Hjernekasse er mindre end hos nogen anden, Panden kun lidt hvælvet ivejret, Øjnene forholdsvis ikke stærkt trængte ind imod Næsen, der er bred, med sædvanlig formede Næseben, Kindbuens forreste Grund kun lidt skudt fremad, saa at den ligger udfor m2 og m 3, der ogsaa have beholdt deres Styrke. Hos Hapalinerne, Slægterne Midas og Hapale, er Kindbuens forreste Grund, lige- som hos de fleste andre Cebider, skudt saa langt frem, at den ligger udfor mi, der i Overensstemmelse dermed er den største af Kindtænderne; men de bredformede Kind- tænder blive i det hele ikke brugte stærkt, fordi Føden tildels er Insekter; de vantrives derfor noget, miste Hælens bageste Spids, og m3 er forsvunden. Hapalinerne have Kløer, ikke Negle, paa alle Fingre og Tæer med Undtagelse af Tommeltaaen; det kunde se ud, som om de deri vare mere oprindelige end alle andre kjendte Halvaber og Aber; men Forholdet er vist et lignende som hos C/zromys; de have igjen vænnet sig til at bruge Neglene til at holde sig fast med, maaske fordi de ofte have klatret påa Stammer eller Grene, der vare for tykke til at omfattes med Hænder eller Fødder, og Neglene have derfor igjen faaet Klo-Formen; ligesom hos Chiromys, dog i mindre Grad, have Kloleddene i Skelettet beholdt noget af det Præg, de have hos andre Primater; de have endnu Spor af den udbredte Spids. — Ellers slutte Hapalinerne sig møje til Callithriz og Nyctipithecus; dog kan Underkjæbens Krop være lav. Hos Midas have Fortænderne endnu en ganske sædvanlig Form; hos Hapale have de nedre Fortænder, især den yderste, faaet en noget lignende Form som Hjørnetanden. Midas (kun en enkelt Art kjendes i den Henseende) er derimod den mindst oprindelige i at have faaet Næsegangens Loft hvælvet højt ivejret paa begge Sider af forreste Kilebens Krop. Cebinerne danne vel en Kreds for sig; men som Fællesmærke for dem overfor Mycetiner og Hapaliner kan der ikke paavises meget. Deres Lendehvirvler ere oftest noget kortere end hos de andre, og deres Hjerne er større. Deres Udspring maa de have fra Mycetiner, der have haft Fossa pterygoidea formet lige saa oprindelig som hos Halv- aber og Simiider. Chrysothrix og Cebus ere de Slægter, der endnu have Pre. ectopterygoideus helt 24 skilt fra Pre, entopterygoædeus; hos Lagothrix, Ateles og Eriodes ere de to Udvæxter mere eller mindre sammensmeltede ved Grunden, som hos Mycetiner og Hapaliner. Det er ogsaa de to Slægter, der i Ryghvirvlernes Form have beholdt mest af det oprindelige Præg, og som endnu have Lemmerne af nogenlunde sædvanlig Længde, formede paa mere oprindelig Maade, blandt andet uden særlig bredt Albue-Led. De have heller ikke faaet særlig følsom nøgen Hud under Halespidsen, om end Halen hos Cebus kan snoes. Men højere end alle andre Cebider staa Chrysothrix og Cebus i Hjernens Størrelse; Næsehulen er stærkt sammentrykt, Sibenets bageste Del ganske ødelagt; men til Gjengjeld ere Sibenets Blade forrest i Næsehulen ret anselige. I at have temmelig skarpkantede og svage, ikke knoldede og svære, bredformede Kindtænder, i at mangle S7nus mawillaris i Overkjæbebenet, i at have forholdsvis lange Lendehvirvler og i ikke al have Snohale er Chrysothrix mere oprindelig end Cebus; men den overgaar Cebus i Hjernens Størrelse og i Indsnevringen af Næsehulen, der paa et Stykke mellem Øjehulerne er helt forsvunden, saa at kun en hindet Skillevæg er bleven tilbage. Som den oprindeligste staar Lagothrix overfor Ateles og Eriodes. Dens Ryghvirvler og Hale ere vel omformede paa lignende Maade som hos de andre, mindende om Mycetes; men dens Lemmer ere svagere, og Tommelfingeren er endnu fuldstændig. Ateles og Eriodes ere af alle Cebider de, der ere naaede videst i Halens Uddannelse som Snohale og i Lemmernes Styrke, hvormed er fulgt mindre Bevægelse af Ryghvirvlerne. Ogsaa Haand og Fod ere blevne usædvanlig store, de længste af Finger- og Taaleddene stærkt buede ; Haanden bruges påa noget anden Maade end ellers, mere som Hage end som Gribe- Redskab; Tommelfingeren, der hos andre Cebider ikke er stærkt modsættelig, er derved kommen ud af Brug og er vantreven. Ejendommelighederne ere stærkest udprægede hos Friodes.. Ogsaa i at have svære Kindtænder staar Ærzodes over de andre. Jebidæ.?”?) HE) Hjornen mindre. Lendehvirvlerne længere. A) m3 findes. Neglene flade. Mycetini. a) Lendehvirvlerne lange, deres Torntappe sædvanlige; Halen ikke Snohale. Tungebenet mere sædvanligt, 1) Nedre Fortænder sædvanlige. Callitriches: Callithrix, Nyctipithecus. 2) Nedre Fortænder rettede fremad. Pithecitæ: Pithecia, Brachyurus. b) Lendehvirvlerne forholdsvis korte, deres Torntappe kamformede ; Snohale. Tungebenet stærkt omformet. Mycetæ: Mycetes. B) m3 mangler. Neglene igjen blevne kloformede. Hapalini: Midas, Hapale. 25 HE) Hjernen større. Lendehvirvlerne oftest kortere. Cebini. a) Pre. ento- og ectopterygoideus skilte. Halen uden følsom Spids. Overarmens nedre Ende smal. Cebi: Chrysothrix, GCebus. b) Prc.ento- og ectopterygoideus ved Grunden forenede. Halen med følsom Spids. Over- armens nedre Ende bred. Ateles: Lagothrix, Ateles, Eriodes. Simiidæ. Fra lavtstaaende Mycetiner have Simiiderne deres Udspring, fra Former, der væsenlig have lignet Ca/lithrix, men dog været noget oprindeligere i Kindtændernes Bygning, der har været omtrent som hos ANyetipithecus og mange andre Cebider, i Byg- ningen af Fossa pterygotdea, der har været som hos Cebus, i Underkjæbens Spinkelhed, som hos nogle Hapaliner og Cebi, og i Næsehulens Brede, der har været nærmest som hos Mycetes. Derimod have allerede de oprindeligste Simiider mistet forskjellige andre lave Egenskaber, der endnu kunne findes hos Cebider; Hjernekassen er stor; Kindbuens forreste Grund er skudt fremad, saa at den ligger udfor m 2 omtrent; Overkjæbebenets Krop og Kindbuens Grund have ikke mere den oprindelige Form, men ere optagne af Hulrum i det indre; Ben-Skillevæggen mellem Øjehule og Tindinggrube er fuldstændig; Ryghvirvlerne have lidt mindre oprindelig Form end hos de laveste Cebider, Lendehvirv- lerne ere noget kortere, deres Fre. accessoriz svagere, deres Tværtappe svagere og mindre fremadrettede, 0. s.v.; Crista ossis tlium er stærk; Pre, anconæus og Hæl-Udvæxten paa Calcaneus ere kortere. Højere end alle Cebider ere allerede de laveste Simiider naaede i at have mistet p2 og i at have faaet lang forbenet ydre Øregang. Hos Sémiini have de øvre bredformede Kindtænder væsenlig beholdt samme Form, som de have hos de fleste Cebider og hos de oprindeligste Halvaber””); Hælens bageste Spids har endnu tydelig sit Præg som en Udvæxt fra den forreste Spids, med hvilken den ikke endnu er bleven jevnbyrdig; Hælens forreste Spids har næsten samme Præg, som den har hos Pattedyr, som Pungdyr og Insektædere, hos hvem den bageste Spids endnu ikke er fremkommen. Cercopithecini afvige i den Henseende mere fra det oprindelige; Hælens bageste Spids er bleven jevnbyrdig med den forreste; og de tværgaaende Forbindelses- kamme mellem de indre og de ydre Spidser, baade paa de øvre og paa de nedre bred- formede Kindtænder, ere blevne stærkere, saa at Kronerne ere mere udpræget tværkammede. De oprindeligste Simiiner have vel i andre Henseender været som de oprindeligste Cercopitheciner. Men af Afdelingen kjendes ikke andet end en lille Kreds af indbyrdes nærstaaende særlig tillempede Former; de mere oprindelige ere uddøde og ikke fundne. Hos alle kjendte Simiiner have Lemmerne taget Magten som vigtigste Bevægelses- redskaber; Kroppen deltager kun lidt i Bevægelserne. Især er det Forlemmerne, der allerede hos de laveste Simiiner ere tagne saa stærkt i Brug under Klatringen, at de ere blevne usædvanlig stærke og lange, saa at de nøde til ogsaa under almindelig Gang at E Museo Lundii. 2, 1II, 4 holde Kroppen temmelig oprejst. De Ejendommeligheder, der følge med den stærke og frie Brug af Lemmerne, med Ikke-Brug af Kroppen og med Kroppens oprejste Stilling, ere hos de kjendte Simiiner blevne mere udprægede end hos andre Aber. I Svagheden af Ryghvirvlernes Udvæxter, i Kortheden, men Sværheden af Ryghvirvlernes, især Lende- hvirvlernes, Kroppe, i Ryghvirvlernes ringe Tal, i Mangelen af udvendig Hale, i Nøglebenets Sværhed, i Skulderbladets Brede, i Hoftebenets Skaalform og Mægtighed og Bækken- hvirvlernes Styrke og Sammensmeltning med en Række af de forreste Halehvirvler, i Brystkassens Runding, i Lemmernes frie Ledføjninger, Breden og Løsheden af Albue- og Knæled, Afrundingen af Astragalus" Ledflade mod 7ibia 0o.s.v., 0.s.v., staa de kjendte Simiiner dels over alle andre Aber, dels paa Højde med de højeste af de andre. Ogsaa i Hjernens Størrelse og Udformning overgaa allerede de laveste kjendte Simiiner de fleste andre Aber. Og i de nedre bredformede Kindtænder have de faaet en Egenhed, idet der paa Kronens Bagrand er fremkommet en ny Spids, der hos andre Aber kun findes svagt antydet undtagen paa m 3, hvor den kan være veludviklet. "I at have temmelig svage Tænder, især For- og Kindtænder, og tilsvarende svage Kjæber og i at have Rummet mellem Øjehulerne forholdsvis bredt og formet paa sæd- vanlig Maade, fordi det har modstaaet Øjnenes Tryk, med ret anseligt Siben og med vel- udviklede Næseben, ere Mylobates og Homo de oprindeligste”%). Overfor dem staa Simia og Pithecus, der have faaet usædvanlig stærke Tænder og Kjæber og Rummet mellem Øje- hulerne mere sammentrykt eller paa anden Maade omformet; deres Siben er mere ind- skrænket, og deres Næseben ere helt vantrevne, med ganske smal bageste Del og tildels indbyrdes sammenvoxede; naar Rummet mellem Øjehulerne undertiden hos dem har en lignende Brede som hos Hylobates og Homo, er det kun, fordi det udvides af S%nus fron- tales, der strække sig ned mellem Øjnene. Hylobates er den af Slægterne, hos hvem de fleste af de kjendte Simiiners Egen- heder ere mindst udprægede; dog er den i Henseende til Armenes Længde naaet videre end nogen af de andre, fordi den bruger Armene paa ganske særlig Maade; for at komme frem gjennem Skoven fra Træ til Træ klatrer og springer den ikke som andre Aber; den hænger sig i Armene, sætter Kroppen i Sving, slipper med Hænderne og farer gjennem Luften frem til den næste Gren, hvorfra det samme kan gjentages. Baglemmerne ere af Mangel paa Brug blevne temmelig svage. Hænderne bruger den paa noget lignende Maade, som Ateles gjør det, mere som Hager end som Gribe-Redskaber; Tommelen bliver svag i Sammenligning med de andre Fingre, der blive usædvanlig lange og krogede. (Den terliære europæiske Plzopithecus, der kjendes efter Underkjæben, er maaske neppe forskjellig fra Hylobates.) (Pithecanthropus??), der endnu kun kjendes efter enkelte Skelet-Dele, jordfundne påa Java, var maaske et Mellemled mellem //ylobates og ITomo, staaende nærmest ved //omo.) Fra en Abe, der væsenlig har været som Mylobates, kun lidt oprindeligere, med mindre særlig tillempede Forlemmer og med stærkere Baglemmer, nedstammer Homo, der har opgivet Klatring og vænnet sig til Gang paa Jorden. Naar Hylobates ved Lejlighed gaar paa Jorden, plejer den at gaa oprejst paa Baglemmerne og kun bruge Årmene til at holde Ligevægt. Væsenlig paa samme Maade”gaar //omo. — Ved den stadige Øvelse i at bære Kroppen have Baglemmerne faaet en Styrke og Længde som hos ingen anden Abe; men de ere dog næsten formede som hos andre Simiiner; kun Foden er bleven ejen- dommelig. Tommeltaaen modsættes ikke mere de andre Tæer, men holdes ind til dem; den mister sin frie Bevægelighed, Ledfladen paa Cuneiforme primum for dens Mellemfods- ben bliver fladere; men den beholder sin Sværhed og ejendommelige brede Form, den store Negl 0o.s.v. Ogsaa de andre Tæer holdes samlede; de spredes og bøjes ikke som før, men holdes næsten i Uvirksomhed, undtagen for saa vidt som de tjene til Støtte; selve Tæerne vantrives derfor noget og blive svage og korte, især de yderste; deres Mellemfodsben vantrives tildels ogsaa, og deres indbyrdes Ledforbindelser vanslægte mere og blive mere flade; dog støttes der saa meget paa den fremstaaende Yderrand af øvre Ende af 5te Mellemfodsben, at den svulmer, op. Foden sættes mod Jorden paa en saadan Maade, at det største Tryk falder paa Fodroden, især paa Astragalus og Calcaneus, og paa Fodens Inderrand. Astragalus og Calcaneus voxe op til tykke knoldformede Knogler, og Iste Taa tiltager i Mægtighed. Trædepuden ved Tommeltaaens Grund voxer stærkt. — Forlemmet, der ikke mere bruges som Bevægelsesredskab, tages i saa mangfoldig anden Tjeneste, at det dog ikke mister sin Styrke; Haanden bruges som Gribe-Redskab mere end før og øves i at udføre finere Arbejde; Fingrenes Bevægelighed tiltager; i Haandroden for- svinder Os intermedium som særskilt Knogle. — De Egenskaber, der følge med Ikke- Brug af Hvirvelraden som Bevægelsesredskab og med den oprejste Holdning, Svag- heden af Ryghvirvlernes Udvæxter 0. s. V., 0. s. v., ere hos Homo tydeligere end hos andre Simiiner. Som Følge af den helt oprejste Stilling holdes Hovedet ikke frem foran Halsen, men hviler mere i Ledskaalen paa Atlas, og Ledskaalen og Nakkeledknuderne blive fladere. For at Øjnene vedblivende kunne se lige fremad, bøjes Hovedet noget, saa at Vinkelen mellem Halsen og Hovedets Axe bliver mindre; derved trykkes Strube og Svælg fremad mod Bagsiden af Underkjæbens Hage, der giver efter for Trykket, og Hagen skydes frem paa ejendommelig Vis. — — Hvad der har bragt Menneskets Forfædre til at forlade Træerne og vove sig frem til et for dem uvant Liv paa Jorden, hvor de vare mere udsatte for Farer af mange Slags, vides ikke. De have søgt at bøde paa deres Svaghed og Uvant- hed, at møde Farerne og skaffe sig Livets Ophold ved at bruge deres Forstand. Følgen har været en Udvikling af Hjernen, hvortil ingen anden Skabning viser Mage. Hos Hylo- bates er Hjernen vel stor; den har udhvælvet Hjernekassen, men ellers ikke fremkaldt større Ændringer i Hovedskallen end hos mange andre Aber. Hos Homo hvælves Hjernekassens 4" Loft langt mere ivejret, og Væggene udbues mere. Nakken skydes langt tilbage og nedad; Sidevæggen skydes ud over den ydre Øregang; de mindst faste Strækninger af Hjerne- kassens Bund trykkes nedad, særlig Nakkebenets Grund og A/a magna, hvorved Tromme- benet faar Udseende af at ligge i en Grube; forrest hvælver Hjernen sig langt frem over Øjehuler og Siben, og den trykker saa stærkt paa Lamina cribrosa, at den helder stærkt fremad, og at hele Sibenet og dets Omgivelser skydes nedad og glide lidt tilbage under Hjernekassen; Vomer, hvis Bagrand plejer at ligge under forreste Kilebens Krop, skydes tilbage under bageste Kileben, og i samme Grad skydes hele Overansigtet tilbage. Under- kjæben deltager ikke umiddelbart i Overansigtets Tilbagegliden; dens forreste Del kommer derved til at ligge usædvanlig langt fremme i Forhold til Overkjæben; de nedre For- og Hjørnetænder, der gribe ind mellem de øvre, rette deres Stilling efter de øvre og komme til at staa mere lodret. Paa Inderfladen af Supraoccipitale er Gruben for Vermis cerebelli forsvunden ; Hemisphæria cerebelli have overvoxet Vermis og støde sammen indbyrdes. I Inder- fladen af Pars petrosa findes ikke mere den dybe Grube for Flocculus, der findes hos de fleste andre Primater og sædvanlig hos lavere Pattedyr. Carotis interna svulmer op i Forhold til Hjernens Størrelse og udvider Canalis caroticus i Trommebenet. Trods Hovedets Tyngde kræves der kun lidt Muskelkraft til at bevæge det, fordi det holdes i saa god Ligevægt paa Halsen; den eneste af Hovedets Muskler, der synes at tiltage i Styrke, er Cleidoma- stotdeus, der med sit Fæste bringer Prec. mastordeus til at voxe frem. — — En Del af den Gjerning, som FHjørnetænder og Fortænder havde at udføre, Sønderrivningen af Føden, overtages af Hænderne; ved Kunst gjøres Føden lettere at behandle; Fortænderne og især Hjørnetænderne blive svagere; deres Rødder indsnevre ikke Næsehulens Bund; Tygge- musklerne, især 7emporalis, blive noget svage. I Tænder, Kjæber og Næse ere Swmza og Pithecus mindre oprindelige end //ylobates, hvem de ellers staa nærmest. Tændernes Sværhed har givet Kjæberne stærk Tilskyndelse til Væxt; baade Over- og Underkjæbe ere voxede langt frem; Underkjæben har faaet større Højde; især Tindingmusklen er bleven stærkere og voxer såa højt op paa Hjernekassen, at den med Alderen kan støde sammen med den tilsvarende paa den modsatte Side, trods Hjernekassens Størrelse, og danne en Crista sagittalis, hvad ikke sker hos /ylobates. Hovedet bliver tungere og fremkalder Stramning i Nakkens Baand, fordi det ikke hviler i Ligevægt i Nakkeleddet, og Halshvirvlernes Torntappe blive lange. — I Hjernens Byguing og Hovedskallens Tillempning derefter staa S%mza og FPithecus ikke meget højere end Hylobates.. | Lemmernes Udvikling ere de tildels noget mere oprindelige end //ylobates; deres Arme ere vel lange og stærke, men have dog ikke faaet den særegne Tillempning som hos Aylobates. Hos Simia ere Armene endnu forholdsvis korte, og Haand og Fod ere formede næsten som sædvanlig; hos Pithecus ere Armene meget længere, og Haand og Fod ere indrettede mere som Hager, Tommelfinger og Tommeltaa derfor ifærd med at vantrives; Tommeltaaens Negl vanslægter; S%mia træder oftest paa Fodsaalen paa sædvanlig Maade, naar den gaar påa Jorden; Prthecus træder paa Fodens Yderrand og holder Tæerne krogede ind under Fodsaalen. Hos Simia er Kindtændernes Emaille endnu glat; hos Fithecus er den rynket. Prithecus har endnu særskilt Os æntermedium; hos Simia mangler det. Pithecus har som ung Rummet mellem Øjehulerne trykket ganske smalt, Siben og Næse- ben helt vanslægtede; med Alderen udvides Rummet noget, idet Sznus frontales og Sinus mawillares strække sig ind mellem Øjnene. Hos Sémia bliver Rummet endnu mere ud- videt, og det allerede i Ungdommen. Den tertiære europæiske Dryopithecus””), der kun kjendes efter enkelte Dele af Skelettet, synes at staa nær ved S%mza (maaske er den neppe forskjellig som Slægt). I Kindtændernes tværkammede Form ere Cercopithecinerne fjernede mere fra det oprindelige end alle Simiiner. I at have Rummet mellem Øjehulerne stærkt sammentrykt, med vantrevne Siben og Næseben, staa de højere end flere af Simiinerne. Desuden have de faaet en Ejendommelighed, der mangler eller kun findes antydet kos Simiiner. Sæd- vanlige Pattedyr pleje, naar de hvile i siddende Stilling, at «sidde paa Hug», at støtte paa Fodsaalen og folde Baglemmet sammen, saa at Laaret hviler paa Underbenet, og «Sædet» er løftet lidt fra Underlaget; Aberne sidde ofte paa selve Sædet. Hos Cercopithecinerne er Sædets Hud omdannet derefter; den er bleven haarløs og tyk paa de mest fremstaaende Steder, bag Sædebenene, og Sædebenene selv have faaet fladtrykt Bagrand. Blandt Simi- inerne er det kun Hylobates, der har Spor af Sædepuder. — Ellers ere de laveste Cerco- pitheciner byggede saaledes, som de oprindeligste, men ukjendte, Simiiner maa have været, meget lignende de laveste Cebider. Cercopithecinernes Slægter”S) staa hverandre meget nær. Hos Cercopithecus, Semnopithecus (med den tertiære Mesopithecus) og Colobus ere Tænderne ikke usædvanlig stærke, og i Overensstemmelse dermed er Ansigtet kort. Hos Macacus (med Cercocebus, Theropithecus og Cynopithecus) og Cynocephalus blive Tænderne særlig stærke, og Ansigtet bliver langt. Hos Cercopithecus ere Kindtænderne svagest; den bageste nedre Kindtand har endnu ikke faaet (eller har maaske mistet) en umage Spids paa Bagranden, hvad der findes hos de andre Slægter; Maven er som sædvanlig; Fingrene have de sædvanlige Længdeforhold. Hos Semnopithecus er Tommelfingeren omtrent som hos Cercopithecus, hos Colobus er den vantreven; begge Slægter have faaet en ejendommelig udposet Mave. Hos Macacus ere Tænderne svagere og Kjæberne kortere end hos Cynocephalus, der i Tændernes og Kjæbernes Sværhed er naaet videre end nogen anden Abe; i begge Slægter findes Arter, der leve mere paa Klipper end i Træer, og som have faaet mægtige Sædepuder, vel fordi de ofte sidde paa haardt Underlag; og i begge Slægter findes Arter, hvis Hale er vantreven, uden at dog dermed er fulgt væsenlige Ændringer i andre Henseender. Simiidæ. HM) Bageste Hælspids påa øvre bredformede Kindtænder ikke jevnbyrdig med forreste Hælspids. Stmiint. (4) Uden Spids påa Bagranden af de nedre bredformede Kindtænder. Hjernen forholdsvis lille. Med Hale; Lendehvirvlerne lange, med anselige Udvæxter; Albue- og Knæled smalle. Uddøde, ikke fundne.) B) Med en ny tilkommen Spids paa Bagranden af de nedre bredformede Kindtænder. Hjernen stor. Uden Hale; Lendehvirvlerne korte, med svage Udvæxter; Albue- og Knæled brede. 1) Siben og Næseben forholdsvis veludviklede. Tænderne ikke særlig stærke; Underkjæbens Krop lav. a) Hjernen forholdsvis lille. Baglemmerne ikke særlig tillempede til Gang. Hylébatæ: Hylobates. b) Hjernen meget stor. Baglemmerne tillempede til Gang. Homines: Homo. 2) Siben og Næseben vanslægtede. Tænderne meget stærke; Underkjæbens Krop høj. Stmiæ: Dryopithecus, Simia, Pithecus. HE) Baågeste Hælspids paa øvre bredformede Kindtænder jevnbyrdig med forreste Hælspids. Cercopithecini. a) Kindtænderne svagere; Ansigtet kortere. Cercopitheci: GCercopithecus, Semnopithecus, Colobus. Æg) Kindtænderne stærkere; Ansigtet længere. Cynocephalit: Macacus, Cynocephalus. Udtrykt i Form af Stamtræ vil Forholdet mellem Primaternes Hovedgrupper nærmest blive følgende: Homines. f Hylobatæ veri. | Simiæ. | | Hylobatæ primitivt. Med forholdsvis korte Arme, 0. s. v. Simi veri. Cercopithecint. Simiwmi primitivt. Med Hale, o. s. v. / KN Cebini. [ Lemwurini. Hapalini. | / / ÆR / Nycticebini.. Mycetint veri. | É (4 S JEG IEEN | N Tarstimi. ng | error DN ALDRE Adapint veri. Mycetini primitivi. Uden omformet Underkjæbe, 0. s. v. Adapini primitivt. Uden særlig omformet Underkjæbe-Ledskaal, 0:S3V. 31 Oz Halvaberne først ere fremkomne i den gamle Verden eller i Amerika eller i et Omraade fælles for begge Verdensdele, vides ikke. Af Halvabernes laveste kjendte Afdeling, Adapinerne af Tarsiidernes Familie, fandtes der i Terliærtiden indbyrdes nærstaaende Slægtninge, Adapis og Tomitherium, i Europa og Nord-Amerika. Ogsaa højtstaaende Tarsiider, af Tarsiinernes Gruppe, have levet i begge Verdensdele endnu i Tertiærtiden, Wecrolemur i Europa, Anaptomorphus i Nord-Amerika. Men i Amerika uddøde Tarsiiderne; i den gamle Verden lever endnu Familiens højeste Slægt, Tarstus. Lemuridernes Familie, der har sit Udspring fra lave Tarsiider, synes at være ejen- dommelig for den gamle Verden. Dens laveste Afdeling, Nycticebinerne, har bredt sig over Afrikas Fastland og over Indien og har udpræget sig i en Række forholdsvis højt- staaende Slægter, Otolienus, Arctocebus, Perodicticus, Nycticebus og Stenops. En eller anden af de laveste Nycticebiner er naaet til Madagaskar og er dér bleven Stamform for Lemurinernes tætsluttede Afdeling, der i sin Grund har Slægter som //apalolemur, Lepi- dolemur og Lemur, og som har naaet at udforme sig til saa afvigende Slægter som Mega- ladapis, Clhirogaleus, Microrlyynchus, Propithecus, Lichanotus og Chiromys. Fra lavtstaaende Tarsiider have ogsaa Gebiderne deres Oprindelse. Hvor de først have levet, vides ikke; men ret sandsynligt er det, at de oprindelig have hørt hjemme i et Omraade fælles for den gamle Verden og for Nord-Amerika; deres tidligere Historie er endnu næsten ukjendt. I Nutiden er Syd-Amerika deres Hjem. Dér have de udformet sig i en Kreds af indbyrdes nærstaaende Slægter. En af de laveste kjendte Slægter er Callithrix af Mycetinernes Afdeling. Fra en Slægt, der har staael den nær, men dog været lavere, er i forskjellige Retninger udstraalet Slægter som Nyetipithecus, Pithecia, Mycetes, Midas og Chrysothrix, Slægter, der tildels igjen have været Stamformer for andre. Fra Pithecia, eller en nær Slægtning af den, er udgaaet Brachyurus, fra Midas ligeledes Hapale, og fra en lavere Slægtning af Chrysothrix er i en Retning udgaaet Cebus, i en anden Lagothrix, Ateles og Eriodes. Slægter af alle Hovedafdelinger ere fundne ved Lagoa Santa, baade fra Fortid og Nutid. Fra en oprindelig Cebide er i den gamle Verden opstaaet Simiiderne, der først have bredt sig over Europa, Åsien og Afrika. Af den laveste Afdeling, Simiinerne, der staa Cebiderne nærmest, kjendes kun en lille Kreds af særlig højt udviklede Slægter, Hylobates, Homo, Dryopithecus, Simia og Pithecus, der i mange Retninger ere naaede højere end alle andre Aber, men ikke i Henseende til de Egenskaber, hvorefter Simiidernes Hovedafdelinger maa skjelnes, Cercopithecinernes Afdeling er en tætsluttet Række af forholdsvis lavtstaaende Slægter, Cercopithecus, Semnopithecus, Colobus, Macacus og Cyno- cephalus.. Kun en eneste af Simiidernes Slægter, Homo, den der i Forstand naar højt op over alle de andre, er vandret fra sit oprindelige Hjem til den nye Verden, vist ad den vante Vej fra Asien til Nord-Amerika ??); allerede i forhistorisk Tid have Mennesker været ved Lagoa Santa??), hvor ogsaa deres Knogler ere fundne i Hulerne. E eg Anmærkninger, 1) p.3. Om Aberne ved Lagoa Santa har Lund skrevet følgende: Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning, den Afhandl., 1839 (Særtryk af Vidensk, Selsk. naturv. mathem. Afhandl., VIII Del); p. 48—51, 75. Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden, 3dje Afhandl., 1840 (Vidensk. Selsk. VIN); p.38—39, 50, pl. XXIV. Tillæg; p. 18, 23, pl. XXVII. Lund: Fortsatte Bemærkninger over Brasiliens uddøde Dyrskabning, 1842 (Vidensk. Selsk. IX); p.9, 15. Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden, 4de Afhandl., 1842 (Vidensk. Selsk. IX); p. 64, pl. XXXVIII, Lund: Meddelelse af det Udbytte de i 1844 undersøgte Knoglehuler have afgivet til Kundskaben om Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning; 1845 (Vidensk. Selsk. XIN); p. 29. I Lund's haandskrevne Fortegnelse over Samlingen af Knogler fra Hulerne findes en enkelt Rettelse til hans trykte Afhandlinger. Hans særlige Haandskrift over Aberne er ved et Tilfælde gaaet tabt; det kan næsten sikkert siges, at det har indeholdt flere Rettelser af de ældre Bestemmelser. De fleste af de Abe- Knogler, der ere omtalte i nærværende Afhandling, har Lund selv frasamlet og bestemt med større eller mindre Sikkerhed. I British Museum findes enkelte Abe-Knogler fra Hulerne i Minas Geraes, som Lydekker (Catal. of the Fossil Mammalia in the British Museum, part I, 1885; p. 7—8) henfører til Cebus apella og Mycetes wrsinus, utvivlsomt de samme Arter, som her kaldes Cebus fatuellus og Mycetes seniculus. 2) p.3. Lund's sidste Fortegnelse over Aber fra Lagoa Santa (Blik paa Brasiliens Dyreverden, åde Afhandl., 1842; p. 64) er saaledes (vedføjede ere Navne, som Lund tidligere har brugt i Afhandlingerne): «Nulevende Fossile. Iacchus penicillatus Geof. Iacchus aff. penicillato. — grandis. Cebus cirrhifer Geof. Cebus macrognathus Callithrix chlorocnemis m. (Mycetes crinicaudus m.) Callithrix primævus. (C. antiqvus.) Mycetes ursinus Humb. Protopithecus brasiltensis. » Iacchus grandis er opstillet efter en øvre Ende af et Laarben, der utvivlsomt er af Callithrix personata. Grunden til, at Lund har fundet Ligheden med Hapale (Iacclws) større end Ligheden med Callithrix, er vist, at det Callithric-Laarben, som det kan sees, at Lund har brugt til Sammenligning, tilfældigvis ved Skeletteringen har taget Skade, idet Kammen i Ledbaandet om Collum femoris næsten er helt afskrabet. »Cebus cirrhifer Geof.« maa snarest kaldes C. fatuellus. Formen fra Lagoa Santa er neppe mørk nok til at være C. cirrhifer, der vist heller ikke er andet end en Form af C. fatuellus. E Museo Lundii. 2. III, a Cebus macrognathus er opstillet efter en jordfunden Underkjæbe af en meget aldrende Cebus; Knoglen er noget svær; men Tændernes Størrelse er ganske som sædvanlig hos C. fatuellus. Lund har selv senere (i Fortegnelsen over Samlingen) henført den paagjeldende Underkjæbe til + Cebus aff. cirrhifero». Callithrix chlorocenemis Lund er C. personata Geoffr.; i Ydre stemmer den godt med Afbildninger og Beskrivelser hos Spix (Simiarum et Vespertilionum Brasiliensium species novæ, 1823; pl. XII), Wied (Beitråge zur Naturgeschichte von Brasilien, Bd. IT, 1826; p. 107—114; og Abbildungen z. Naturg, Brasiliens; pl.) og Schlegel (Les Singes; Muséum des Pays Bas, tom. VII, 1876, p. 231). Callithrix primævus er opstillet efter en jordfunden Ulnma, der neppe i noget afviger fra Una af Mycetes seniculus. «Mycetes wrsinus Humb.» er den Form, der nu kaldes M, fuscus Kuhl. Baade M. wrsinus og M. fuscus ere sikkert kun Former af M. seniculus. Protopithecus kan ikke opretholdes som egen Slægt; den falder sammen med Eriodes. Strengt laget skulde Arten fra Lagoa Santa derefter kaldes Erzodes brasiliensis, et Navn, der dog vilde være for intetsigende; ogsaa Slægtens andre Former kjendes kun fra Brasilien. Det er foretrukket at give Arten et enyt« Navn, Eriodes protopithecus; Ordet Protopithecus fortjener ikke at forsvinde. 3) p.5.. Om Mycetes-Arterne især: Schlegel: Les Singes; Muséum des Pays Bas, tom. VII, 1876; p. 143—161. Ogsaa: Hensel: Beitr. z. Kenntniss der Såugethiere Sid-Brasiliens; Abhandl. Akad. Wissensch. Berlin, 1872; p. 12—17. Pelzeln: Brasilische Såugethiere. Resultate von Joh. Natterer's Reisen in den Jahren 1817 bis 1835. Zool. bot. Ges. Wien, Beiheft z. Bd. XXXIII, 1883; p. 3—6. Wied: Beitråge zur Naturgeschichte von Brasilien, Bd. II, 1826; p.45-—73. 4) p.6. Ved Siden af Eriodes arachmoides opstiller man ofte HE. hypoxanthus som en egen Art. Den skal stemme nøje med E. arachnmortdes undtagen i ikke helt at mangle Tommelfingeren, der endnu skal være tilstede som en lille knoldformet Stump; dog skal Tommelen undertiden mangle paa den ene Haand (Slack: Monogr. of the prehensil-tailed Quadrumana; Proceed. Acad. Nat. Se, Philadelphia, 1862; p. 513—514; og Schlegel: Muséum des Pays Bas, tom. VII, 1876; p. 184—185). Der kan derfor vist ikke være Grund til at skjelne den som Art. Ogsaa Slack forener den med E. arachnoides. 5) p.11. Om Mellemgulvets Leje og Indflydelse paa Hjertets Stilling: Ruge: Der Verkirzungsprocess am Rumpfe von Halbaffen; Morphol. Jahrb., Bd. 18, 1892; p. 185—324, pl. VII—X. 6) p.11. At det er Hjernens Sførrelse, der betinger Øjnenes fremadrettede Stilling hos Aber og Menneske, og at Øjnenes Stilling betinger Næsens Indsnevring (en Mening, der er fremsat i Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1881; p. 18), synes indlysende. Topinard (La transformation du cråne animal en cråne humain: L'Anthropologie, tom. II, 1891; p. 649—675) har en noget anden Opfattelse: «Chez les Singes, un grand changement s'est opéré (i Forhold til andre Pattedyr), 'amorce cérébrale a fait place aux lobes frontaux, Tintervalle entre les deux orbites s'est agrandi; ces orbites ne regardent plus en dehors, mais en avant; leur extrémité postériceure, repoussæe par T'élargissement de T'amorce cérébrale, a décrit un are de cercle en dehors et en avant dans le plan horizontal; Fapophyse orbitaire postérieure est devenue externe; Fapophyse antérieure, sans bouger, est devenue interne» (1. c. p. 664). I denne Sætning ligger maaske den rette Mening, skjønt Udtryk som, at «Tintervalle entre les deux orbites s'est agrandi», og at «1'apophyse antérieure, sans bouger, est devenue interne», ikke stemme med Virkeligheden. Men om Næsehulens mærk- værdige Indsneviing og Sibenets Ødelæggelse mellem Øjehulerne siger han ikke noget i den Forbindelse; han mener kun, at det er Mangel paa Brug, der er Grunden til, at «J'appareil de Volfaction diminue» (1, c. p. 651). 7) p.12. En af de nyeste og fuldstændigste Oversigter over Primaterne skyldes Flower & Lydekker (Mammals living and extinct, 1891); den slutter sig temmelig nøje til Mivart's Fremstilling (i forskjellige Afhandlinger om de nulevende Primaters Benbygning, især i Proceed. Zool. Soc. London. 1864—67, 1873, ass dne 35 og i Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 157, 1867), der igjen i det væsenlige falder sammen med det almindelig vedtagne. Den er i Uddrag saaledes: 1) Lemuroidea. Lemuridæ. Indrisinæ: Indris (9: Lichanotus), Propithecus, Avahis (5: Microrhynchus). Lemwrinæ: Lemur, Hapalemur, Lepidolemur. Galaginæ: Chirogaleus, Galago (2: Otolicnus). Lorisinæ: Nycticebus, Loris (2: Stenops), Perodicticus (med Arctocebus). Tarsiidæ: Tarsius. Chiromyidæ: Chiromys. Extinct Lemuridæ. (Under denne Overskrift opregnes de vigtigste uddøde Halvaber; der er ikke gjort Forsøg paa nærmere at bestemme deres Forhold til de nulevende.) HE) Anthropoidea. Hapalidæ: Hapale, Midas. Cebidæ. Mycetinæ: Mycetes. Pithectnæ: Pithecia, Uacaria (2: Brachyurus). Nyctipithecinæ: Callithrix, Chrysothrix, Nyctipithecus. Cebinæ: Ateles, Eriodes, Lagothrix, Cebus. Cercopithecridæ. Cercopithecinæ: Gynocephalus, Theropithecus, Cynopithecus (de to sidste Slægter = Macacus), Macacus, Cercocebus (= Macacus), Cercopithecus. Semnopithecinæ: Nasalis (= Semnopithecus), Semnopithecus, Colobus. Extinct Genera: Mesopithecus, Dolichopithecus, Oreopithecus. Simiidæ: Hylobates, Simia (2: Pithecus), Gorilla (0: Simia), Anthropopithecus (9: Simia), Dryopithecus. Hominidæ: Homo. Væsenlig samme Opstilling er fulgt af Forbes (A Hand-Book to the Primates, vol.l & II, 1894). I nyere Tid er der desuden fremkommet to ret omfattende Fremstillinger af Primaternes Slægtskabs= forhold, af Schlosser (Die Affen, Lemuren, Chiropteren etc. des europåischen Tertiårs, Theil I; Beitr. 2. Palåontologie Osterreich-Ungarns, Bd. VI, 1887; og Arch. f. Anthropologie, Bd. XVII, 1888) og af Ameghino (CGontribucion al conocimiento de los Mamiferos føsiles de la Republica Argentina; Actas de la Academia Nacional de Ciencias de la Rep. Årg. en Gørdoba, tom. VI, 1889; især om de højere Aber). Ved Siden af noget rigtigt indeholde begge Fremstillinger mange Fejltagelser. En særlig Oversigt over de jordfundne Primater har Zittel givet (Handb. der Palæontologie, Mammalia 1893). Om Menneskets Forhold til de andre Primater er der jo fremkommet mangfoldige Arbejder, af Broca, Darwin, Håckel, Huxley 0. s.v., 0.'S. V. 8) p.12. Navnet Anthwropoidei, der har været brugt for den Afdeling, som her kaldes Ceboider, har tidligere endnu og ofte været brugt i anden Betydning, saa at det synes heldigst at lade det falde. 9) p.13. Ved Opstillingen af Primaterne er her fulgt de samme Love som ved Opstillingen af Gnaverne 0. s. v. (se Gnavere fra Lagoa Santa, 1887, Anm. 29). At ikke Mennesket er stillet sidst, skjønt det i nogle Henseender staar højt over de andre Primater, har sin Grund i, at det hører til en Afdeling, hvis Kjendemærke er en Ejendommelighed, der er mere oprindelig end den modsvarende Ejendommelighed hos den modsatte Afdeling; den Afdeling, der har det oprindeligste Mærke, stilles lavest. Hvad Rang, man vil give Mennesket overfor de andre Primater, vil altid afhænge af et Skjøn; Forskjellen mellem Mennesket og de andre er af noget anden Art end Forskjellighederne mellem de andre indbyrdes; «vort Rige er ikke af denne Verden». Men sikkert er det, at Mennesket har sit Udspring fra en Abe, der har staaet Hylobates nær. I nærværende Afhandling er Menneskets systematiske Plads bestemt kun efter den legemlige Bygning. ox CO] 36 10) p.14. At Halvaberne have Klo, ikke Negl, paa den Taa, er ogsaa af Haacke (Lange Krallen und Haare als Erzeugnisse der Rickbildung durch Nichtgebrauch; Biol. Gentralbl., Bd. XV, 1895; p- 244—245) tydet som en Følge af Vanslægtning. (Om Længden af åde Taa hos klatrende Pattedyr og Vantrivningen af den og 3dje: Gnavere fra Lagoa Santa, 1887, p. 162; Pungdyr fra Lagoa Santa, 1893, p:9550ssy:) 11) p. 14. Om Placenta hos Halvaberne især: Milne Edwards: Observ. sur quelques points de 'embryologie des Lémuriens; Annales des sciences nat., 5 sér., Zool. & Paléontol., tom. XV, 1872; 7 p- Milne Edwards & Grandidier: Hist. phys. nat. et polit. de Madagascar, Mammiféres, vol. VI, tom. I, I, 1876; p. 278—286; vol. IX, tom. IV, I, 1875; pl. 113—121. (Propithecus etc.) Turner: On the placentation of the Lemurs; Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 166, 1876; p. 569—587, pl. 49—51. Turner: An addit. contrib. to the placent. of the Lemurs; Proceed. Roy. Soc. London, vol. XLIV, 1888; p. 277—280. Hubrecht: Verslagen en Mededeelingen d. Kon. Akad. van Wetenschappen, Amsterdam, Afd. Natuurk., 3 Reeks Deel 9, 1892; p 394—395. (Tarsius.) Hubrecht: Spolia nemoris; Quart. Journ. Microsc. Sc., new ser., vol. 36, 1894; p. 85—98, pl. 9—12. (Tarstus, Nycticebus.) 12) p.15. Oversigt over Primaternes Tandsæt (Se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn. 1882. Det er forudsat, at Fortænderne ere iste og den af de tre, der findes hos lavere Pattedyr; om det er rigtigt, kan ikke siges, førend man lærer Mellemformerne mellem Insektædere og Primater at kjende. Forskjellige Meninger om dette Spørgsmaal ere sammenstillede af Rosenberg: Uber Umformungen an den Incisiven der zweiten Zahngeneration des Menschen; Morphol. Jahrb., Bd. 22, 1895; p. 265 - 339, pl. VIII—XL): 12. 1 1234567 E D É a p i ; 121, 1234567 Adapis, Tomitherium (i det mindste for Underkjæbens Vedkommende). ? 1. 234567 571 1234567 Vecrolemuwr. Fortænderne kjendes kun ufuldstændig. Findes en nedre Fortand, er den i hvert Fald meget lille, vist en 22; hos Adapis er 72 større end w1. pi er en lille Vantrivning. ? 1. 2? 34567 1271. 2 34567, Anaptomorplws. "Tallet og Tydningen af de forreste Tænder i Kjæberne ere ikke sikre. 12. 1. 234567 j 51. 234567 Tarseus. . 234567 2: T - ere … »= . > SER Nycticebini og de fleste Lemwurini. Det blivende Tandsæt og Mælketandsættet. - 234567 . 1. 234567 É 12.1, 233567 Lepidolemur. —————— Microrhynchus, Propithecus, Lichanotus. 12. 1. 234 2. 1. 2 4567 '. 4567 f2 ME 24 É RS 'r. Fat p 4 4,283 Clwromys. Se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1881, p. 23; 1882, p. 36, 62, 66. i. 567 12. 1. 234567 12. 1. 234 Dyr ar 1271, 234— Mycetimi, Cebinzi. 12. 1. 234567 12. 1. 23456 12, 1. 234 er 1271, 231 Hapalini. 12. 1. 23456 12. 1. 34567 12. 1. 34 Sam 1271734 Simrtidæ. 12. 1. 34567 13) p.15. Osborn og Wortman (Taxonomy and morphology of the Primates, ete.; Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IV, 1892; p.101—102) mene, at Adapis snarere maa henføres til Aberne end til Halv- aberne: «The other Eocene Monkeys, such as the Adapidæ, the Notharetidæ (= Limnotheridæ, Marsh), and the Microsyopidæ have also been usually placed in the Lemuroidea, but there is absolutely no ground for this reference; while there are, on the other hand, many reasons to believe that they are primitive Anthro- poidea, and that they bear somewhat the same relation to the modern Anthropoidea that the Eocene Peris- sodactyla bear to the modern Perissodactyla. At least, there are no means of separating them from the suborder». Notharctus, Microsyops 0.s.v. kjendes endnu saa lidt, at der ikke kan siges noget sikkert om deres Slægtskab; men at Adapis er en Halvabe, er udenfor al Tvivl. Naar bortsees fra For- og Hjørnetændernes Form, dev minder om Tarsius, og Tilstedeværelsen af p1, er det vanskeligt nok at finde Skjelnemærker i Hovedskallen mellem Adapis og nogenlunde sædvanligt formede Halvaber fra Nutiden, som Otolicnus, Lemur 0.s.v.; i den Grad stemme de overens i de mindste Enkeltheder; der kan ikke opdages andet end ganske ubetydelige Slægt- eller Artmærker til Forskjel fra den ene eller den anden af de andre Halvaber. (Fuld- stændige Hovedskaller af Adapis magnus og Å. parisiensis findes i Kjøbenhavn. Trommebenet har udvendig næsten ganske samme Form som hos Lemur, ikke særlig oppustet og med en ejendommelig Fod støttende mod Basioccipitale. Der findes ikke noget Foramen caroticum i Undersiden af Bulla, som det findes hos Tarstus og Aber; Aareforgreningen synes at have været som hos Otolicnus eller Lemur. Det ser snarest ud, som om Ænmmulus tympanzieus ikke har været løsnet fra det øvrige af Trommehulens Væg, at Forholdet altsaa har været som hos Tarsius, Otolicnus 0o.s.v. i Modsætning til Lemwr 0.s.v.; men Trommehulens indvendige Bygning er ikke tydelig paa de undersøgte Stykker.) Ogsaa Skelettet af Krop og Lemmer skal være nærmest som hos Lemur, men plumpere. (Foruden Hovedskallerne findes i Kjøbenhavn kun enkelte Dele af Skelettet, deriblandt dog Tommeltaaens Mellemfodsben, der klart viser Tommelens Modsættelighed.) 14) p. 15. Oversigt over Kindtændernes Former hos Primaterne findes sidst i Afhandlingen. 15) p. 16. Forgreningerne af Carotis interna omkring og i Trommehulen hos Halvaber og Aber kunne være saa forskjellige, at det undertiden er vanskeligt, eller, foreløbig, umuligt, at jevnføre dem med fuld Sikkerhed fra den ene Form til den anden. Hos Nycticebus tardigradus har jeg selv fundet følgende: Strax efter Adskillelsen fra Carotis externa, lidt under Foramen jugulare, deler Carotis interna sig i to Grene, en tyk forreste og en tynd bageste. Den tykke forreste Gren, Carotis interna principalis, løber fremad og op mod Foramen lacerum anterwus, afgiver dér nogle Smaagrene til Omgivelserne og træder ind i Hjernekassen ved Siden af Sella turcica, hvor den vel (hvad ikke er efterset) udmunder i Circulus Willis; den er i hele sit Løb ganske fri fra Trommehule eller Trommeben; den synes i alle Forhold at svare til Hovedstammen af Carotis intern hos Dyr som Didelphyider og andre Pungdyr; den træder vel ikke ind i Hjernekassen gjennem Siden af Corpus sphenotdeum posterius, men følger dog tæt langs dets Side. Den tynde bageste Gren bøjer bag om Bulla og træder ind i Trommehulen gjennem et lille Hul i Trommehule-Væggens Bagside et lille Stykke udenfor Forameu jugulare; den løber videre langs Promontorium, indesluttet i et Benrør, udefter mod Fenestra votunda; men længere er det ikke lykkedes at følge den; den maa vel svare til Stammen af Å. promontorii og A. stapedia hos Lemur. — Nærmest som hos Nyeticebus synes Forholdene at være hos Otolicnus, Stenops og Chirogaleus; i hvert Fald have de et anseligt Foramen lacerum anterius, der efter sin Form ser ud til at have optaget en Carotis interna principalis; hvis der hos de paagjeldende Slægter findes 4. promontorn og A. stapedta, kan det kun være som meget svage Aarer, der kun efterlade utydelige Mærker; forholdsvis tydelige Mærker synes dog at findes hos Chrrogaleus furcifer. Hos en Lemwr collaris, Unge, er Forgreningen følgende: Efter at have afgivet Carotis externa bøjer Carotis-Stammen bag om Bulla og træder ind i Trommehulen gjennem et Hul i dens Bagvæg tæt indenfor Foramen stylomastoideum; i Trommehulen løber den et lille Stykke frem under Promontorium og deler sig tæt indenfor Fenestra rotunda i to temmelig tynde Grene, en indre og en ydre. Den indre Gren, her kaldet Å. promontort, fortsætter Vejen fremad under Promontorium i Trommehulens Loft frem til Foramen lacerum anterius, hvorigjennem den synes at træde ind i Hjernekassen til Cørculus Willist. Den ydre Gren, A. stapedia, bøjer ud til Siden, gaar gjennem Stapes ind i Camalis facialis, som den igjen 38 forlader for gjennem en Aabning paa Oversiden af Øs petroswm, vist Mundingen af Canaliculus tympamnicus, at udmunde i Hjernekassen, hvor den fortsæltes som A. meningea media. Baade Å. promontori og ÅA. stapedia ere delvis omsluttede af Benrør. Noget, der kunde svare til Cwrotis interna principalis hos Nycticebus, synes ikke at findes; Foramen lacerwm antertus er ogsaa næsten fuldstændig lukket nedenfra ved en fremskydende Spids fra Bulla, — At dømme efter Mærkerne paa Hovedskallen er Forgreningen en ganske lignende hos Lemuriderne fra Madagaskar undtagen C/rogaleus, hos Hapalolemur, Lepidolemur (hos hvem dog Stammen for Å. promontorii og A. stapedia er svag), Lemwur (flere Arter), Microrlwyynclwus, Propithecus, Lichanotus, Clwromys. Efter Mærkerne paa Hovedskallen ere Forholdene hos Tarsztus vist følgende: Curotis interna deler sig udenfor Bulla i en stærk indre og en svag ydre Gren. Den indre Gren træder ind i Trommehulen gjennem en Aabning, der i Stilling synes at svare ganske til den bageste Munding af Canalis caroticus hos Mennesket og hos alle andre Simiider og hos Cebider, og løber gjennem Trommehulen op til Siden af Sella twrcica indesluttet i et lukket Benrør. Den ydre meget tynde Gren træder ogsaa ind i Trommehulen gjennem et lille Hul i dens Bagvæg og fortsættes som Å. stapedia; om Tydningen af Mærkerne er rigtig for denne Grens Vedkommende, er ikke sikkert; i hvert Fald gaar en Benbro gjennem Stapes, vist som Tegn paa, at en Å. stapedia findes. Hos alle Cebidæ og Simiidæ ere Forholdene nærmest som hos Tarsius, kun mangler Å. stapedta undtagen som en tilfældig Sjeldenhed; A. meningea media, der ellers plejer at være Fortsættelsen af Å. stapedta, har, vist gjennem Anastomoser, faaet andet Udspring. Det Spørgsmaal, som det foreløbig synes umuligt at afgjøre, er: om den Aare, der hos Mennesket 0.8. v. løber i Canalis caroticus, svarer til Cwrotis interna principalis eller til ÅA. promontort hos Halvaber. At en Carotis interna principalis, der oprindelig er ganske fri fra Trommebenet, kan skyde sin Stamme dybere og dybere ind i Trommebenet, kan sees hos Gnavere, især hos Murider; der kan heller ikke tænkes noget til Hinder for, at en A. promontorii, saaledes som den findes hos Lemwr 0. s. v., skulde kunne forandre sin Stilling lidt, saa at den fik samme Leje som Canalis caroticus hos Homo 0. s.v. 16) p. 16... Adapis og Necrolemwr ere de eneste af de uddøde Halvaber, som her ere bedømte efter Naturen; særdeles gode Stykker findes i Kjøbenhavn. Af de nulevende Primater findes næsten alle Slægter i zoologisk Museum. Om de uddøde Former, der her regnes til Tarsiiderne, findes de bedste Oplysninger hos: Cope: Vertebrata of the Tertiary formations of the West, Book 1; Hayden's Report U. S. Geol. Surv. Territ., vol. III, 1884; p. 211—251, pl. XXIVe, XXV. (Tomithervum, Anaptomorphus etc.) Filhol: Bibliothéqne de TÉcole des Hautes Études, sc. nat., tom. XVI, 1877; p. 55—107, pl. 4—6. (Ogsaa i Ann. sc. géol., tom. VIIL) (Adapis, Necrolemwr.) Gervais: Zoologie et paléontologie générales, sér. II, 1876; p. 31 —37, pl. VIL (Adapis, Necrolemur.) Osborn and Wortman: Bull. Amer. Mus. Nat. Hist., vol. IV, 1892; p. 102—103. (Anaptomorplvs.) Rutimeyer: Uber einige Beziehungen zwischen den Såugethierståmmen Alter und Neuer Welt; Abhandl. d. schweizerischen palåontol. Ges., vol. XV, 1888; p. 30—38, pl. (Adapis [&£ Cænopithecus].) Schlosser: Die Aflen, Lemuren, Chiropteren etc. des europåischen Tertiårs; Beitr. Palåontol. Osterreich- Ungarns, Bd. VI, 1887; p. 19—54, pl.; Bd. VIII. 1890; p. 65— 66. Foruden de uddøde Halvabe-Slægter, der ere nævnte i nærværende Afhandling, er der opstillet en Mængde andre Slægter, der med større eller mindre Sikkerhed ere henførte til Halvaberne. De fleste af dem kjendes kun efter Stykker af Over- eller Underkjæber (for en stor Del kun beskrevne med faa intetsigende Ord og ikke afbildede), og efter Tændernes Former er det ikke altid muligt at afgjøre Slægtskabet; Kindtænder af Form omtrent som hos de kjendte Halvaber kunne ogsaa findes hos Insektædere, Gnavere, Rovdyr, Aber og Hovdyr. — Følgende Navne har man givet til uddøde Dyr, man har regnet for Halvaber: Antracodon, Apleliscus, Aphelothertum, Bathwrodon, Cænopithecus, Clvriacus, Cryptopithecus, Cynodontomys, Hemiacodon, Ileterohyus, Hipposyus, Hyopsodus, Indrodon, Laopithecus, Lemuravus, Leptadapis, Lammnothertwm, Loxolophus, Menotherium, Mesacodon, Microchoerus, Microsyops, Mixodectes, Notharctus, Omomys, Opisthotomus, Palæacodon, Palævlemur, Pelycodus, Plesiadapis, Protoadapis, Prototomus, Sarcolemur, Sinopa, Stenacodon, Telmatolestes, Thinolestes, Tricentes, Washakrus (Oplysning om, hvor de paagjeldende CA se gr 39 Slægter ere omtalte, findes især hos: Roger: Verzeichniss der bisher bekannten fossilen Såugethiere, 1887, og Schlosser 1.c.; se ogsaa Osborn: A review of the Cernaysian Mammalia, Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1890, p. 55—56; og Schlosser: Uber die systematische Stellung der Gattungen Plesiadapis, Protoadapis etc., Neues Jahrb. f. Mineralogie, Geol. u. Palæontol., Jabrg. 1892, Bd. Il, p. 238—240 (de to Slægter henføres til Gnaverne)). Nogle af disse Navne ere mere eller mindre sikre Synonymer til andre; nogle betegne Dyr, hvis Forhold til Halvaberne er meget tvivlsomt; nogle betegne Dyr, der utvivlsomt ere Halvaber, men hvis Slægtskab med andre Halvaber det endnu ikke er muligt at udfinde. 17) p,17. Tydningen af Trommehulens Væg hos de madagaskarske Lemurider, Afdelingen Lemwrini (se ogsåa Flagermus fra Lagoa Santa, 1892; Anm. 15, p. 43—44), er ikke endnu ganske sikker. Med Hensyn til Udviklingen af Trommehule-Væggen har jeg selv kun set følgende: Hos et Foster af en Lemuride, vist en Propithecus, hvis Hovedskal er 23 Mm. lang, er Annulus tympanicus helt forbenet som en tynd ringformet Knogle, der ligger i Trommehulens Væg og bærer den ydre Øregang foruden Trommehinden; intet andet af Væggen er forbenet. Hos en nyfødt Lemur collarts, hvis Hovedskal er 38 Mm. lang, har Annmulus tympanicus samme Udseende; men den Del af Trommehulens Væg, der ligger mellem Anmmulus og Øs petrosum, er forbenet, skilt fra alle omliggende Knogler undtagen Pars mastoidea, hvorfra den synes at udgaa som Udvæxt; den ydre Rand af dette «Os bullæ» slutter tæt omkring Annulus og hjelper med at bære den ydre bruskede og hindede Øregang. Hos en voxen Lemur collaris, som hos andre Lemurider fra Madagaskar, har «Øs bullæ» forlænget sig ud omkring Annulus, ud i den ydre Øregang, som det synes væsenlig at bære, og det danner hele Trommehulens Ydervæg; Trommehulen er udvidet, og «Os bullæ» har trukket sig bort fra Anmnulus, der nu ligger for Størstedelen frit i Trommehulen, kun ved en Hinde i Forbindelse med «Øs bullæ». Om «Os bullæv kan regnes for at være en Del af Os tympamicum, der er løst fra Annulus, eller om det maaske aldrig hos de paagjeldende Lemuriders Forfædre har været forbenet sammen med Annulus, vides ikke. Hvorledes Trommehulens Væg forbener hos de Halvaber, der ikke findes paa Madagaskar, vides ikke, Det sandsynligste er, at den forbener som hos Flagermus, Gnavere, Hoydyr 0. s. v. ud fra Annulus. 18) p.17. Om Aretocebus især: Huxley: On the Angwåntibo (Arctocebus calabarensis) of Old Calabar; Proceed. Zool. Soc. London, 1864; p. 314—335. 19) p. 18. Om Megaladapis: Forsyth Major: On Megaladapis madagascariensis, an extinct gigantic Lemuroid from Madagascar; with remarks on the associaled fauna etc.; Philos. Transact. Rov. Soc. London; vol. 185, 1894, p. 15—38, pl. 5—7. Den fundne Hovedskal er i de fleste Henseender særdeles fuldstændig; men den mangler det forreste af Ansigtet og det meste af Hjernekassens Bund, Dele, der netop kunde oplyse meget om Slægtskabet. — Forsyth Major stiller MMegaladapis i en egen Familie blandt Lemwroidea, som han deler i følgende sex Familier: Adapidæ, Anaptomorplidæ, Lemwridæ, Megaladapidæ, Chiromyidæ, Tarsudæ. 20) p. 18. De Arter, der her ere henførte til Slægten C/wørogaleus, fordeles undertiden i flere Slægter. Se blandt andre: Forsyth Major: Uber die madagassischen Lemuriden-Gattungen Microcebus, Opolemur und Chirogale; Novitates Zoologicæ, vol. I, 1894; p. 1—39, pl. 1—II. 21) p.21. Som et ret paalideligt Skjelnemærke mellem Cebider og Simiider har man fremhævet en Forskjel i Løbet af Sømmene mellem Isseben, Pandeben, Kindben, A/a magna og Sqvama (Joseph: Uber kraniologische Diagnostik der amerikanischen Aflfengattungen; Jahres-Ber. d. Schlesischen Ges. f. vaterl. Cultur, 1874, p. 44—47. Joseph: Uber die åussere Seitenwand der Augenhåhle bei den amer. Affen; Morphol. Jahrb., Bd. 1, 1876, p. 454 —465, pl. XV. Forbes: Proceed. Zool. Soc. London, 1880, p. 638—640). Hos Cebi- derne plejer Issebenet at strække sig saa usædvanlig langt fremad, at det fortil rører ved den Benplade, 40 som Kindbenet sender ind imod Hjernekassen, og skiller Sqvama og Ala magna fra Pandebenet. I denne Henseende ere Cebiderne de mindst oprindelige; det er dem, der mindst stemme med sædvanlige Dyr. Men der findes såa mange Undtagelser og saa mange Mellemtilstande, at dette Skjelnemærke ikke har større Værd. En lille Aare- eller Nerve-Kanal i Skillevæggen mellem Øje- og Tindinggruben har man ogsaa ment var ejendommelig for Cebiderne (De Filippi: Uber das Foramen Orbito-temporale der amerikanischen Aflfen; Moleschott: Unters. z. Naturlehre des Menschen u. d. Thiere, Bd. IX, 1865, p. 360—362. Joseph: 1. c.). Den kan dog ogsaa findes hos Simiider; jeg har seet den hos Cercopithecus. En Egenhed, der findes hos mange Cebider, især Mycetiner og Hapaliner, er, at Taarebenet strækker sig saa usædvanlig langt frem, at det naar Næsebenet og skiller Overkjæbebenet fra Pandebenet. Men For- holdet er ikke fast; det kan vexle indenfor samme Slægt eller Art. Næsebrusken mellem Næseborene er jo som oftest bred hos Cebider, smallere hos Simiider. Men Forskjellen er ikke stor, og Mellemformer findes, som Eriodes blandt Cebider, Semnopithecus, undertiden, blandt Simiider. 22) p.22, Om Callithrix personata skriver Lund: «Styrken af dens Stemme, Udviklingen af Luftrørshovedet og de deraf afhængige Forandringer i Graniets Bygning ere de samme som hos Brølaberne» (Blik paa Brasiliens Dyreverden, 3dje Afhandl., 1848; p. 38), Wied siger: «Ihr Kehlkopf ist dick und von besonderer Bildung» (Beitr. Naturgesch. v. Brasilien, Bd. II, 1826; p. 105), og Weldon (Notes on Callithrix gigot; Proceed. Zool. Soc. London, 1884; p. 6—9) har fundet Skjoldbrusken hos en ung Hun temmelig stor og delvis forbenet. (I zoologisk Museum findes ikke et eneste Strubehoved eller Tungeben af Callithriæ.) En stærk Stemme lader til at være almindelig hos Cebider, og Strubehoved og Tungeben ere ogsaa hos andre end Mycetes noget tillempede derefter. 23) p.24. Efter nogle smaa jordfundne Underkjæbe-Stykker fra Patagonien har Ameghino op- stillet Slægterne Homwuneculus, Antlwopops, Homocentrus og Eudiastatus, som han henfører til Aberne (se især: Los Monos fåsiles del Eoceno de la Republica Argentina; Revista Argentina de Historia Natural, tom. I, 1891; p. 383—392). Men de fleste af de fundne Stykker ere saa mangelfulde, at det tildels (i hvert Fald efter de hidtil foreliggende Afbildninger og Beskrivelser) er umuligt at sige, om de virkelig ere af Aber, og endnu mere umuligt at se det nærmere Slægtskab (Ameghino har ikke selv nærmere sammenlignet med de nulevende Aber). Homunculus er den, der kjendes bedst, efter et Stykke Underkjæbe, der blandt andet ret tydelig viser tre Forkindtænder, hvis Form minder ikke lidt om Mycetes; selve Underkjæben er derimod mere oprindelig formet end hos Mycetes. 24) p.25. Om Kindtændernes Former hos Homo og andre Primater især, i nyere Tid: GCope: On the tritubereular molar in Human dentition; Journal of Morphology, vol. II, 1888—89; p.7—26, pl. I & II. (Den bageste indre Spids paa de øvre bredformede Kindtænder kan hos Mennesket under- tiden være meget lille, eller næsten mangle, især paa m3, saa at Kronen nærmest er trespidset, «trituber- cular»; naar Spidsen er lille eller mangler, mener Cope, at det er en Tilbagevenden til Forholdene hos oprindeligere Pattedyr (1. c. p. 21): «In conclusion it may be stated, that the tritubercular superior molars of man constitute a reversion to the dentition of the Lemuridæ of the Eocene period of the family Anapto- morphidæ» (som Cope regner for at have «tritubercular molars» i samme Forstand som mange Insekt- ædere 0.5. v.). At den bageste indre Spids altid hos Mennesket er mindre mægtig end den forreste indre, og at Mennesket deri stemmer nøje med Hylobates, Simia og Pithecus i Modsætning til alle Cercopithecini, har Cope ikke lagt Mærke til. 1 den ringe Størrelse af den paagjeldende Spids hos alle Simiiner er der ikke mindste Grund til at se en Tilbagevenden til lavere Former; det er en virkelig oprindelig Egenskab. (At der i Menneskets Tænder kan findes Vanslægtning, er en anden Sag.) Hvis Simiinernes Kindtænder vare fremkomne af Tænder formede saa lidt oprindelig som hos Cercopitheciner, vilde det sikkert have vist sig i deres Form, der vanskelig kunde være bleven ganske den samme som hos lavere Pattedyr, med de samme Kam-Forbindelser mellem Kronens Spidser, 0. s. v.) Topinard: De TFévolution des molaires et prémolaires chez les primates et en particulier chez 'homme; L'Anthropologie, tom. 3, 1892; p. 641—710.. (Beskrivelse uden nærmere Forstaaelse,) sl are 41 25) p, 26. Ligheden mellem Hylobates og Homo i Henseende til Sibenets Bygning og den for- holdsvis store Overensstemmelse med lavere Pattedyr ere ogsaa fremhævede af Zuckerkandl (Das periphere Geruchsorgan der Såugethiere, 1887; p. 67 - 75). Ameghino har, som rigtigt er, stillet Hylobates sammen med Homo overfor Stmia etc. (Contri- bucion etc., 1889); men hans Grunde til at gjøre det ere ikke af de bedste. Det, han især henholder sig til, er Overensstemmelsen i Brystkassens, særlig Brystbenets, Bygning hos Hylobates og Homo overfor de andre, en Lighed, der allerede er stærkt fremhævet af Vrolik (Artiklen Quadrumana i Todd: Cyclopædia of Anatomy and Physiology, vol. IV, 1852 (skreven 1843), især p. 202), der har set mange andre Ligheder mellem Hylobates og Menneske; men dels er Forskjellen fra de andre Simiiner i Brystkassen ikke nær saa stor, som Ameghino synes at mene, dels er det et Spørgsmaal, om Ligheden i den Henseende virkelig er Tegn påa særligt Slægtskab mellem Hylobates og Homo; den stærkt hvælvede Brystkasse 0.s.v. er maaske frem- kommen uafhængig hos begge; den er sikkert en Følge af Armenes frie Bevægelighed; men Grunden til Armenes Frihed er ikke ganske den samme hos de to Slægter. Den mærkelige Overensstemmelse, der kan være mellem Flagermus og de højeste Primater i Brystkassens Form, er tilstrækkeligt Bevis for, at Bryst- kassen under ensartede Vilkaar kan forme sig ens hos Dyr, der ikke ere Slægtninge. Kohlbrigge har gjort det nyeste Forsøg paa at finde Forholdet mellem Hylobates og andre Aber (Versuch einer Anatomie des Genus Hylobates, Theil I, i Max Weber: Zoologische Ergebnisse einer Reise in Niederlåndisch Ost-Indien, Bd. 1, 1890—91, p. 211—354, pl. XVII—XIX; Theil II, ibid., Bd. 2, 1892, p. 139—208, pl. XI). Han er dog ikke naaet til nogen meget klar Opfattelse; Udfaldet af Undersøgelsen sammenfatter han i følgende Sætninger (1. c., Theil II, p. 205—206): 419, Hylobates gehort nicht zur Familie der Anthropomorphen, auch darf er nicht den niederen Affen zugesellt werden. 2%. In der Reihe der Catarrhinen ist dem Hylobates zwar eine Stellung zwischen Anthropomorphen und niederen Aften zu- zuweisen, aber keineswegs darf er als ein Zwischenglied oder als Ubergangsstufe betrachtet werden. 3%. Das Urtheil Schlegels hat sich beståtigt, dass das Genus Hylobates: «est parfaitement isolé parmi tous les singes, præsente par consequent un ensemble de caractéres tout å fait particulier.» 4, Die dem Hylobates eigenthimlichen Formen sind zum Teil solche, welche wir als håhere zu betrachten pflegen, da sie sich denen des Menschen nåhern. 5%. In diesem Sinne steht Hylobates uber andere Catarrhinen «von denen er sich frihzeitig abgespaltet hat» (Ruge), aber nicht unter den Anthropoiden, wenn er sich auch viel Pri- mitives bewahrt hat. Anthropoiden und Hylobatiden sind keine einander folgenden Rangstufen sondern Parallelbildungen. 6%, Demnach wirden einstweilen (solange weitere Forschungen die bisherigen Aufras- sungen nicht umåndern) die Gatarrhinen in drei Gruppen zu teilen sein. Zur ersten gehåren Papio (3: Cyno- cephalus), Macacus, Cercocebus, Cercopithecus, Semnopithecus, Colobus; die zweite bilden die Hylobatiden ; die dritte umfasst den Orang, Chimpanse und Gorilla, mithin die eigentlichen Anthropomorphen, » 26) p. 26. Om Pithecanthropus: Dubois: Pithecanthropus erectus, eine menschenachnliche Uebergangsform aus Java; Batavia 1894; 39 p., 2 pl. (Afbildet er et Stykke af Hjernekassens Loft, Laarbenet og en Kindtand, alt, hvad der er fundet. Om de fundne Stykker høre sammen, er tvivlsomt; Hjernekassen er det vigtigste af dem; Laarbenet minder mistænkelig meget om Homo.) «Nach den jetzt vorhandenen Ergebnissen war es zweifellos die Indische Thierprovinz, in welcher sich die Entwickelung des Menschen aus Pithecanthropus erectus abspielte, und sehr wahrscheinlich ist diese Entwickelung in der Reihenfolge Prothylobates (en tænkt Slægt) — Anthropopithecus (3: $%mza) siva- lensis — Pithecanthropus erectus — Homo sapiens vor sich gegangen» slutter Dubois (p. 38). Men Simia sivalensis (ogsaa kaldet Palæopithecus sivalensis), der kun kjendes efter et Stykke Overkjæbe (se især: Lydekker: Mem. Geol. Surv. India (Palæontol. Indica). ser. X, vol. 1V, part 1, 1886; p. 2—4, pl. I, fig. 1), synes at staa ganske nær ved Swmza troglodytes og er dermed udelukket fra Menneskets Stamtræ. Nærværende Afhandling om Primaternes Slægtskab var fuldt færdig skreven (i 1893), da Dubois' Afhandling (der naaede til Kjøbenhavn i December 1894) fremkom, tilsyneladende, i hvert Fald tildels, som Bekræftelse paa, hvad her er sagt om Menneskets Forhold til Hylobates. Hvad man kjender af Pithecan- thropus ev endnu saa lidt, at man ikke med Sikkerhed kan se dens nærmere Slægtskabsforhold. E Museo Lundii, 2, TIT, 6 27) p.29. Om Dryopithecus især: Gaudry: Le Dryopithæque; Mém. Soc. géol. de France, Paléontologie, I, 1890; 11 p., 1 pl. 28) p. 29. Oreopithecus og Dolichopithecus ere tertiære europæiske Former af Cercopithecinernes Afdeling; de kjendes for lidt til, at deres nærmere Slægtskabsforhold kan bestemmes. De bedste Oplysninger om dem findes hos: Gervais: Zoologie et paléontologie générales, sér. II, 1876; p. 9—15, pl. V.. (Oreopithecus etc.). Depéret: Animaux pliocénes du Roussillon; Mém. de la Soc, géol, de France, Paléontol., Mém. Nr. 3, 1890; p. 11—18, 125—126, pl. I, II, XI. (Dolichopithecus.) Ristori: Scimmie fossili Italiane; Bollettino del R. Comitato Geologico, 1890; 33 p.,,pl VII & VII. (Oreo- pithecus etc.) z 29) p.32. Saa sandt Mennesket stammer fra Gamle-Verdens-Aber, Simiider, har det sit oprindelige Hjemsted i den gamle Verden og er derfra vandret til Amerika (som det ogsaa er sagt af andre); i Amerika er der aldrig hverken blandt uddøde eller nulevende Skabninger fundet mindste Spor af en Gammel-Verdens- Abe, bortset fra Mennesket. i Ameghino, der selv tror paa Menneskets Afstamning fra Hylobates-lignende Aber (se Anm. 25), mener dog, at «de ægte Aber og Menneskets Forløber» oprindelig høre hjemme i Amerika, fordi, siger han, de jordfundne Aber fra Patagonien (se Anm. 23) ere de ældste ægte Aber, der kjendes, og fordi man i Syd- Amerika har fundet Menneske-Knogler fra ældre Tid end paa noget andet Sted: «Por la fauna y las condi- ciones del yacimiento es indudable que proceden (9: Aberne fra Patagonien) de la base del periodo eoceno; søn por consiguiente los vestigios de verdaderos monos mås antiguos que se conocen. Como lo dije en mis primeras noticias, es digna de tenerse presente la circunstancia de que la Republica Argentina, que es el pais de donde proceden los restos åseos del hombre fåsil geolågicamente mås antiguos que hasta ahora se conozcan, sea tambien ahora la region de donde proceden los restos mås antiguos de verdaderos monos. — El punto de origen de los verdaderos monos y del precursor del hombre que hasta åhora se crefa debia encontrarse en algunas- regiones del viejo mundo, se encuentra asi trasladado å Sud-América ...». (Revista Argentina de Historia Natural, tom. 1, 1891; p. 396). Med Udtrykket «precursor del hombre» tænker Ame- ghino maaske ikke alene paa de «eocæne» Aber, men ogsaa paa den «Anthropopithecus» (Mortillet, nec Blainville) eller Prothomo eller Diprothomo eller lignende Væsen, hvis Tilværelse han har gjettet efter nogle Kvartsit-Stykker med tilsyneladende Spor efter Slag, fundne sammen med Knogler af uddøde Hovdyr og Gumlere i «miocæne» Lag i Monte Hermoso (Contribucion etc., 1889; p. 75—77, 85 fl.). — Men det kan næsten sikkert siges, at de Lag, hvori de patagoniske Aber ere fundne, ere langt yngre, end Ameghino tror; derpaa tyder den høje Udvikling af mange af de Dyr, der kjendes fra samme Lag; de høre snarere til en yngre end til den ældste Del af Tertiærtiden (se ogsaa Zittel: Handb. d. Palæontologie, Mammalia, 1893; p- 734—739); nogle af de uddøde Aber fra Europa ere fundne i Lag, der vist ere lige saa gamle, fra Miocæn- Tiden. Og hvad Alder end de patagoniske Aber have, oplyse de intet med Hensyn til Stedet for Menneskets Fremkomst; de ere i hvert Fald ikke Simiider, hvad Menneskets nærmeste Forfædre have været, men lavere Aber, Cebider, for saa vidt det kan afgjøres. Nogen sikker Tidsbestemmelse for de jordfundne sydamerikanske Mennesker (der i Bygning stemme med Nutidens Mennesker) er det heller ikke muligt at give. Og at op- stille en Ant/øwropopithecus eller andre Slægter paa Grundlag af de ubetydelige Kvartsit-Skjærver fra Monte Hermoso er ikke tilladeligt. Mærkværdigt nok har Ameghino dog fundet saa megen Tilslutning, at Zittel (I. c. p. 767; og i Oversættelse i Geological Magazine, 1893) ender sin Fremstilling af, hvad der vides om Menneskets Oprindelse, med følgende Sætning: «Ob auch die jugendlichste Gestalt in der animalischen Welt, der Mensch, inmitten dieser jungsten Fauna (5: den palæarktiske Egns Diluvial-Fauna) entstanden ist, oder ob seine Wiege, wie Ameghino glaubt, in einem andern Welttheil gesucht werden muss, låsst sich vorlåufig mit Sicherheit nicht entscheiden.» 30) p. 32. Om dé jordfundne Mennesker fra Lagoa Santa især: S. Hansen: Lagoa Santa Racen; med indledende Bemærkninger af Lutken; E Museo Lundii, Bd. I, 1888, ELI Tavleforklaring. Billederne ere i naturlig Størrelse, Det er Gjengivelser i Lystryk af Fotografier, jeg selv har taget > Alle Billederne forestille Stykker fra Lagoa Santa. BÆRE Callithrix personata. Dele af Skelettet. Hvirvlerne ere de syv bageste Ryghvirvler. . Pl. Il. Eriodes protopithecus. 1, 1%. Overarm, højre, nedre Ende, set forfra og bagfra. (Knoglens Bagside er tildels klædt med en hvid Kalkskorpe.) 2 2, 23. Laarben, venstre, øvre Ende, set forfra og bagfra. 3. 6te Halshvirvel set forfra. 4. En af de sidste Halehvirvler set ovenfra. 5, 52, Iste Led af 3dje(?) Finger, set ovenfra og fra Siden. É 6. Et det Fingerled set ovenfra. i 7. i1ste Mellemfodsben, højre, set fra Indersiden. i Overarmen og Laarbenet ere fra Lapa de 'Periperi, de andre Knogler fra Lapa da Escrivania Nr. 5. sn. Al 6" 44 Oversigt over Kindtændernes Ændringer hos Primaterne. De tre oprindeligste Spidser, i Underkjæben de inderste, i Overkjæben de yderste, ere mærkede: 12 3; den, der er mærket 2, er den ældste, svarende til den enkelte Spids paa For- og Hjørnetænder og. Underkjæbe. Ste, åde, 3dje, Zden Kindtand af de oprindelige syv. 5 273 2t, 2. <= i. 12 KU EA = Adapis. 322 2 2 Ed SÅS 2 <£. Necrolemur. Kl 2 2 2 KAR 2 Anaptomorphus. & az 2 2 æ: 7: k S Y 2 2 2 Tarsvus: 22 2. 2 2 i ZL ES > Otolicnus. kl 2 Ej . . >. = ES <= 5 2 Stenops og i det væsenlige andre Nycticebi. Lr ES EN> £ z ESS SER Hapalolemur. Id 2 2 2 2 ,. se E= 2 2. Lepidolemur. kj 3.2 dte 2 2 BEDES z 2. Lemur. 2 BL 2 2. Lemur. Mælketænder. SY ØER: 2 2. Megaladapis. FOER EEG EL Bk FSR ER SER: 2 2 Clhirogaleus. song Ø ES == ==. Microrhynchus og i det væsenlige de fleste Propitheci. s 3 2 2 2 2 ithrix. is 25 ze ES Callithriæ. 2 2r 32 ze: 2. Mwyce: KEE SSG FS UGL: É Er 2 2 2 ked S 2 Hapale. FR se: 2 2 Cebus. dj SYS TSG Eå BREDE BÆ: en i Hylobates og andre Stmtini. 22 2 <= Macacus og andre Cercopithecini. See % 32 BAN æ: sæ Macacus. Mælketænder. 45 til Midtspidsen paa de forreste Kindtænder. De to senere tilkomne Spidser, i Underkjæben ydre, i Over- kjæben indre, ere mærkede 4-75. Hælen påa Overkjæbetænderne er mærket &, for saa vidt den endnu er enkelt, &7, for saa vidt den er bleven dobbelt, ved at en ny Spids er kommen til. Stærkt vantrevne Spidser og Spidser, der ere fremkomne ved Sammensmeltning af flere, eller hvis Oprindelse er tvivlsom, ere ikke mærkede med Tal. (Se Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. 1882.) Stærkt udpræget Cingulum er mærket med Prikker. Overkjæbe. Ste, åde, ådje, den Kindtand af de oprindelige syv. ESS ESS > Adapis. KAGE 5 ri c ENGE VS SES 2. Necrolemur. ISG SE ARE w. ol 2. Anaptomorphus. SNYN 24 vw v ES 6 6 G . I, As: Fa) 2. Tarswus. Arr KE ' É Se DE. VERS; -2. Otolicnus. s A Ss SSD E NER . Rn ØR SAGE Hog ER vær 2. Stenops og i det væsenlige andre Nycticebz. SNEEN Næ € 6 ig z 2. Hapalolemur. Seng Nes d MY ( REN ER dg 2. Lepidolemwur. KSSE Nør væ 6 6 ENKER ng 2 "Lemur. $? % uw vw LÆG '2 a 6 ve: Ans 2. Lemur. Mælketænder As ra DER ke 2. Megaladapis. 3NMN S S N/ G (2 6 2 ane, rese RE SR == Clwrogaleus. AZ NE z DSE rz= BE Ny 3 a £ Å É 4 == Microrhynchus og i det væsenlige de fleste Propithect. NAZ ne ' 2 2. Sa sr4 om FF ==. Callithrix. NENSA M € FESTE REEROT SEK EG 2 Mycetes. z NØ SIE KAR Søer HEE 7 ms 2. Hapale. ig v ig ec c S RER GEA kr: 2. Cebus. Ree Ny, Sg 76 6 ec SSP SNEG E Hylobates og andre Simimni. SED £ SE SER BEEN, RS SS Macacus og andre Cercopithecinz. NAØ NASESESE z SES S Macacus. Mælketænder. ilter F FRR rå mast GE sn "% "Syg åg så Hk ig SAS 2 K sø ba sl "id H. Winge: Aber fra Lagoa Santa. I. H. Winge phot. Phototypi: Pacht då: Crone. CALLITHRIX PERSONATA, me H. Winge: Aber fra Lagoa Santa. FØR H. Winge phot. Phototypi: Pacht & Crone. ERIODES"PROTOPITHECUS: FÅ i LNG MØN] mV AAK ne Så AN VR RY y SYNE ør / i: A fu i 9 i 47 å . VV ANG ir TUNE ØE” == nlepet anses: pvssrsbrsres sees T LE = 34 437 HEDE LV Fy Fy arne, CS Rn Sar dY FYRE SE IKE MY bg 16 0E Pr 1: N ere Harre TE EDR na BETAL g VETO TRE LENET En ren ej frøtterrigs tiser MAND SERGE rd spe Treat rer, sg" Yen Gr P SEES te TELE, bue seeren dn se Ler STI NT SE EN ST STØVET PE re SON D PLADE gg IS SØRG TE IR TA NUL 1 le FEE SAMER ME Tyne, i lbnarnan FAR SA SELDE TE FORAN N EP DTA DERES I LMG rg By ERE I RD ER I 1 194 MAT LES, : ry rn rese pæne: 81480 s600 Nov. - i rar en føres w i 2 = igAN 45084423 400) fon mL D ENNS TED: i; 61094 L-440 Må; G RD De På ger. et SNIK LS vndvdr 4 LH PP SENE SANS ANNE RE SP ss ster, me Mrlatalre lle rarere Reg følere sner syes dr, É NSSS S ledede ert REa, enn ar 4 get vanen ans Janet rer] rese AT Mes arvens la rarere tere: Add te dere Mheg use HT RØN SED, EA E rs ang DE SEES ASER ROSES 8550 fane ILdert AG vr le lind: pater rn pre ret GS REN ME EEN sd serne GR san vår 64 4 Hhat sn BSN DE mf EVO NENN POSE SE HVA VA MG, 9 ir SS LES Bet she får: mr R kir yt, Fron Sense tant don TERE ERSN eN kernen Mrs 94S Es bo stenkd sne. Knee, er gr MEN . resten) vioversen age sen se sk BENE: vp rå zen tstebret, <22l sn yen Tor Evens ryrtenss ol um essere sgger fe Htsbs fmsdotskne ng en erlebees per bur ubat PLAN Als fer vero se! så henne eterer Møver ret ed mg ster " re ur rr yds SLK ALLSES såret av ven: (eeSL EEK r ene DST IEDS crotte ER pr rå IAK aG SE Bør rr Røre, " É ; SEG DE HM Søren GE SEES BOLLE LSE En Sq=iVber eee ReR DIK SETE VOL YLASD RIE De dr, une el Mets Er bonede reddet Hp nher rss bre rør L £: fy tipsr ss g KRAKS LLR URIN HARE RSE SE RSr LEE . 19944 beses Se IS SSTSKG rn ; rent HEKS ” i Men er sr detede: Ssfasberrveeetet Vistevn ng gre sr) spke vr J Eg beer Sire rt be nes Kar røg dte % BELT AS regeres ler enn re — SENE y lyser sb dN dr) bg Veller Acer ge, rydes rene eres) dr me: SRILRIGSET Aps vers ber ej df 5 >) 6 ser MSN En EA H Er sr ere rr, orn rers] FHM: HL eKtN FAN RRS LES ferskner fatter BHs itlerr.s Mis niss lee, ir le HAS tat rareshet debuteret ls: i LGRKRG AF FARE GE FrL RSS TENDER Ret sn] i SNS s HØRE N NE FENGER IS FOR FEREE TE EEN beEskr SUL SLS SS Me aldre ELSE STER SKE KOL EREE SELEN 24 vx 2-0, be ge: i g ne fht begsngssigta bra sbele HEKEE SF OMEN Nesa rr RS KONRAD IE SeR er HBr regeres er SARA SanEd FA se MESnNne jr rr AED HErRO ERE IC rer 978) fee al tres brl ne rs ANSER SR IEEE É FE SSEARKE EØS LENBAN SEE sbsdrvnkedsbtå stang gs tede tors dyser ar ssng hes |! barmen i NYRER NES ryk SGCKENRE 0 [RES SEDEDER t Le DANNE ' SAT USAS: w fg sits, n KN VERNE Knast, fåsre ten HEN CE NREN AARre Te 4, Pro al mi ENE KS ARYSTRAN NA HERRENS ENS AENRES AS ER HSA FERAL KELRREn dg ser LN EEERKEERSESDE Share seler sheet fede: nest jslER ; MBE Br fg AES LLR ER NNE RUNE [ ÆRE 3 Geir måst Hrkl mn BRS tres ren rer tie KOCKN NSSS rets EA SAs tø 5 ESSEN ENE % Silke $ Br eSN ET En . hs 2 HEN $ ve she lgers HAY i AN sas Såby) Save CY HENESS få hier "4 AHS BULEKS SENT DN ASSER AE LEN > Kra ae ” arKer BEEN i ANAS AAA Ftjr and ERE NE HEJ PT YERT 9 STS AGE ME denne rets FSSLIS IEEE KH å ERLAND byde buk 93 febr TES nEE eL EN DE 91] fg at dlie Voer ede Hor i iv ir heri pha eg) BAL men fr en AS EERERSLEEE y 7 vd lerne GS Be S OC A SN SADSL RE er br: 2 USE Sager SKARE el TEN KRIG i I seere " in] "2 i, NVE NSYASAN 4 ei Fest, » SIGES, Og 139, oce: år de | 340, va) Tan dy ng Åen 8-0] FAE RE, TE ETT. KOCY/HØRAN per re ” nn HERRE eres oss tos ERE FLAT ere HERRE ; igetrbetyhstelgre > LER SoOrbe DS afa see nor te . Å EL, sledeedg ; MESSE ud rer MYKENE Ree hy ss hehe [ de KN NER KSNERNEANESD URETS FDM R ENERET Lg knap LØ ASLAN RT TRENLNE PRESSER SEERNES re yt ure UGSUODERG FARER BENE Eder r nere EN fk TNS, tabs eg tynger! SE MRN KASSEN S Frees FULRERAKN LU NNNE ENN ns FRYD RL « taske ssdsrtngda dg ARE, AKASA ER aen as UL AAL IS Re SR NAK KE, 3 FAO NE, FYlg Bed EET RR abe dolaiger EBA NS SPS ISENS FRESH AGTER REESE SE RAK SSARE KLASSE BEDE LEDE RE NS SALES SR] TR ARE se SONG SE EEN bb ni kr Åbo frtrarre $ ms EKO, i. KEE NEN SSR REST NERE NE SER Re i s MRS KAARE Ra fy hb HPSFAS RV VMS NE fø Ar Y LERLEN (NR: £ HARE N oe sø, " RUGUNEE føfpletzhogded Arr an NSA: bjRSrn mer) EM Men, KH [2 SKAN frsgk Rn: BELLE ” tålt FN Åfegaed on gs SRELRØR TA Br ES al Seselan telse re mar te Yves tv fold gene . KNN væsen NRK OK REN SL AN SEK masse Eos vd fi É- ”Å rib erekre, (ASSER EKKO TRE DSE SSR Er kt, py by kat ge rø eger Mee Id yogy Fy O TR STANGEN SE NS y eger Ka KAT TLRE lg . SERVER SER REESAN IRENE SIGE; NSA AUG DÅ ERNST RNA BEBEL DE Ler eo Een: MODET vh ØDIS KERN SE SES AD YLE SES RR ER On ER EDEL DE RGD i LEE RN RUNE NNKNR KR Nar å. FRNNE LN Ry ASSSNS gl Une ra, (rn nit A KGDRUDGES LOLREG KLÆKUN C-"n bedre SNE ryk, ERHARD rss oeagn, FEBER ELERS ANER DR RENE HEN SDR H NER SEE KR SHE CAR AANEN Å KREA STRSNENE NDS ERE ak KR ERNNN tnuriger FNS NRNE hs anse ø KRRSE ydede $ SER ES BERN SRAES EM TET ENNS SHENHRNNE RAIN ET Steen. ; i hr ne. pe por dr ede atdes hr i X KTS t er SX STØBE ANAL NE NERE AE DERE syer BLANK MOR AN mods Kro eT RS BEGGES Er STENE LSSE TRT SES TIL RD LERNER SN SELDE th re arr enks Y retn CNN NRK SE NRA Ent try tetåridreri sår bs brio Ty i be febr, | Lola keg eee MEST Ar bel Pe, ra dn ev 4 sy hr ad, ER SAS TSK HELENS ANES LENS EESRSSTERN BESAD Na DEADS DE HYLE 87e KREBS ENRT SER b nn SER Ree] fddyen FUNGERER EN Mand SRRRREn: REST ERE R rt ; ES RR SE hen FOND UERENEE Senest KN: KNN Re Hans dg neg dnbE, FRSREN Das Core SRENNOOUE LOGE EEG EOG EEG Wei sleg GENREN ; SETS ERAT REE REGERE NT BR MRNSGLESEUNKE EL SN FRESSR RETSSAG Le MED AT RTE inkl FR. Mn SE ne mi mu aut Nedbiy rn! mm 130 dyk ren, Hp DE, EEN NEDRE vi KLARA me mL ERET REN! S r "d by egg BOLEL SNIGE FRB IEEE ate N EN EEN ER HEN RER STATE EEG EN RSS ENS rN BENE EKSF FENR SEER S FÆERN NR SÅR HOLDERE slet ne REE VP VY SED SYNET LAGE, åg FRENERSE RT SESE SENER RESER sn tr MEDER Log NG Ng Øg dy Is PS SYN, bre, eee PLETN UNS TDI 33 NR Øre, Mm byt; fed a) Nore it vre egn fy "NEN IED SEN LN ERRRRN ME by eng ste: IATA op EN ig 4) vat RISE nk2 0 Ni BG S EN FR Torp per PØL. PAN Ivy PUAg DA EE Te NSG de: SVANE VR] Ur Es, PENN Enge gård, AE NOGREN E rd er NNE Nag USD ERNE 149 BER tt SEERE NREN FS) ÅRE) RUSEN ØRER g mm SeRAr Eee Ressr) Sya so] GOYeN BURKE meeen res, DSR ev 4 4 VANS AAN SERKRNSN KOKS rd are nn nl HAR HS oa s SR Ane SKEER ER SEERE g is 4 SD EEENN LEN tsk ” SYN mrk eØr sd, Mae. ie 30 KOLINSN ERR NI ' SEERNES STEN rekte mg, = er lg esesi sees senge: tre vov tetv Uybensteg sees sene UNS E DRE RENEE mr. u org ss sen: es: meri See ERE r EL revo r va vere tronen STILLES Food eee > 2 tara eneret NASA XL SERENNEERESN NYE SGts danne es Sa DI NGS fenre EDR, EEN EN EEN Fron MTG eng be TET, SSR RER RKNRERNSERN PEERS REAL AS PENSEL GE SP VS Y SEEDEDE ILSE, Te ng, NANNN pe AN SETE EPS Pe, HINE NG IRGENS AED Yydgd, Lag, RE rErEs (Huer ENE Pr KYLE IRSK nag grene ere ER Set er FYR E Set be BAD on red 8 Harletsntset DUG KRLg res 22: $ " ;: + HER AEK E SETE TR Kak Bees eS rt D rare d sødt rd tot gen Vat tgt sr LEDET Tal snn tre anne get FEKK LIR 3 9088 00598 3929