4773 Sr øer. AV 26, ba F1 5 ANM NSG KANO KNN RHEA Sas MSN DE HH hø NET RAN ALA fås KEE MANA NG be dare 4, Boned irbesre >> retn ban 14444, CEN LARSEN DSRSÅ (ror irske KIDMAN ff 4413r An: KESLEES KE al bydele ST, IKEA VERS AA lerende HUSH SSR Belle ØST BILER: KNR RED Atede ”- W dyt Kdl de i. REESE ESS RÅ, z 8). 98 /tg ede AN I: SSL OASIS INTELS IEA Bx SER RD ERE nDGE ig w ef fet ryste fyre i re fager HUER UR DH tede: FU ENSDN ER DRE: "Ben PIP NAR Seap fo KS REL Ls SY ER AE teter hes Vet RES SN IKSS Kteete: ek 2): MOSS LN ra DN 5437 SN ALLES ORE TEE ås 03. M Bror tesenbrmn rr sE & dn br ked tene nes É mm XI Neris RUSS i: Selene mass Tin Er ing rele eNØP en LSE be SME ISEN Edel ek rer s EPE DEERE fra rddrena Ente de T) de ev; fonte ZZ morer så DSE Medarvi-kovå Ca vere 4 kat i Fy it tyostsrge skies rar let tR r IR TE SEK, Here tRere: litt 3 Un branden niende ler HYRSSAS kalde Hele Wi NNA NG 1, ter Xka! Het Arles 7414195, Ai tsesp er et rbensd eve! bermeget KS Here tee NORNER BE ep ry de type ME, And je ene 2)" Taberne de SS Er 19 Wade tt i, w ren bun eg 2 ESK GS YE Fåre ran: z : FR PER Es re Ar mdt Me ge po 3) FRA 3450 8 ; RB me lrerie år ”< 23 løv rd YN KÆR ÅU CABREJ BAN NSSS arte den (3 Wu: rdr tlrft bel Hovisdsbebsds: titdervierre (4 Ft NØ, ET ra HRK? PEN D co SNEG SKER he SAR SIE 13-M088: ud Bø 27; de Sålen I SARA) 54 Hr Under ms f- w vy Kean Ho je! Matt I slet, ENDE rn re rr: FØRE ty ker SR dg Arte, tg i tåkkøsl te (AEsbr SES ERAT fod rttededel 6273 17: fo É vi Rn HKKEr UT ele AO SEDGGE > BERND RD ADS ; Øg nt SMS yg BROR RENSE R GDS feks ut, ehoL 13, 10 192 ALE DERE Be fa gen Ar NT sarde. pt LE 1301 med END Ll ESS 1453944: KS ÅRRE dr 8 04373, YE hver Høre Mee tat sits cu sier li FS ENESTE Se valsnt 8 NSA Rn BER SER 1 205 51 3200 HNG TESD: mikse 9131931) 11 1240 9e td L SES FN KDER. (mener Hard urklgrsdten AOL A Er rense gg É SAL DE Pile 143, 39 på hed He REN e0e 55 mn ge mles LS Ca MENES ABE PE] 050 i] + brite] i . ble (tg: Fate desi reg Je Aare VINGER pr ge PD! CASE met EL ELS TENSEES treere 94424715 p 0 Hk UA TSEET SAVES tætte V 94083 rr, Pr: LAMAER Møndej 3 Er: : Brryeg: js dr KHA SER SKE > Fo 94439 deres eee Bothe n msyynd CSS WA Nøng AA SEE SAR HU GELSE ET rdr kA ere ket dg ER GAMER DVTe Prrved De pe Bras Ede FIS VDR] TID ndr Mrs 9], De le nteta BSLI TE I Tønnes ser Agger rn rgd ar FYNS > SFantn se bryn mes DTS: se KATTENS NE TAL LÆSE ; ' NÆ 55309730: HØST dr KEANE FAN 200 0) 9: 7) ret KUNHSNESANSES tr Ler TI CE Ser ig: / rabdd fol Fegebser så SS as, ; KLEE Feb on. BA et fre EDEL SS Abe born krmge Ye brød 4483) red Sr ere) re, LN W%) FR HRM LINER avis ' Stray brdve rd, GÅS: VE ent NEES Hk itin EL ORNNER MÅ Nød SKAN SMESES SERGE: sl bend vp 13 rs mer, BENE wise re 2 Ft 73 Stor rdnre foøe feje d I før mer RDNS DEAR REN Are Fe seO LS EL dekn mtr: il sene 197349 78133 HAS Dyre gns, 1rYS ove s60r 94 ede" SLET ble deg BEER 44994 SATSE Als AL E9 AHL Ente Seer tede fee, AN Ni asors rer bs rs ka brde Lønøne » Brsneg Re 9eN US pre bøn el, NSSS tedr bede dedr ejers fore sn sn, SreeeeS re E EN EUS Ndr se odense] ØRERNE flkete fy, SHS sr body be rr edr er er berrer By star nede vr fede døde bes: SEESER SEES "Steder ret nb 2e lerne ede fade ge: estate rester ren SES søren: Kor mme te teiresredrr es PER TNES enyngre syer sr tyr or berset sed ste år søde le lp ke tes. tdr Poarmen er 2 rørene graver teter RENEE TEEN RS, oe SKUE gåe4dte retn sød re io XD LE DR SR DT 1 kervzer Kes sSans ert steen srdn sene tese tres nede np ge tere tes arne fee ser dene seÅvarne trin ie gede dytpte en RAE ant Sele dr dr LSRs LAST SR: agre rtrdn: rta bear ses 20 SO 4 Solen Bør. 1) fy: Nør tgseeet, Serre Hyrer er SVINE FA BTN og nk ar Farre, rkcnøvie he Se I Fole rs tksres vig RHEA EEN rer: BEL SSEEEEN BEFALER TE LE RE Rr Be TER vorden! Bi Sl ass tre Brnel me KØRES fugt Bree MAGNE SEN KSSIKS SERENE nb, Her eN Sd mej lt br 33 ed drer rer st yet de børne dk) KS RAE fre i in SVN R Sode SA rosen EDR mme", RØR HERRE RNSE SS KER RE Ren ØSTER NSK HE tyk se tede gl hebr SER syns UREN RAF mana 5 sun SER, 37 fått rl eh kr essere ie uk HH minn BEES SE HEDE: rydde Ben Kes NB RRS SER USERKS SRI 3 il 13 ea rejeler STIL E slem: KER HON NR dk fags ” > FIRE BESES SEES BYE NRRCN Dar 1030 ANT RY: iranere 38-40 Men Hottest: ISK KERSET LAUSEN NR ner er fer le ek, LE kats z 37158 vvs FÅe NNE troende ln, Ty Sr bE Sohns pege R LS DN YE 1729 te 1å0 se fsø beer: NG 4e 723 Hr ren s abe ler mg ere Ny strøsgt te br dne] no g NULSKTORSIKG Ler Folat tatere rs HE TEST > (ae 8 SEEBERI z bfol skr hærge des een obs ds vhs; 5551 Sår Ale iesst BR øre ze BEES TE tgt Fire MENE ENS eget MTR NFL VSSES SEER rese EsEss HDR ESSEN RGS N DNS ME vs 5) mee anes, 9 ir pi ere Agr abs: ro »H Hønse de sol ger E 74) 14) "90 Kyster tree 1098 BR 008.04, SD EST rr ar tg hr f23 ere, | 3534 jedege: 174 43 ror eør del "at ER (2 m mid 14933870: SKR LE £ MBn net 7 Fy peger TESTE RUE IRS BEA 313 Apaar sr ng: it rnar eler nt "2? brandet HET ASS E SE LLIRTEE FN er rE DEN E3OrN Rn armnger hettrseta SIM IAELTSN ts Bolstt DL LIES ” Mee Je Ånden sys ge eg SE NAEt Hats aieidere Tre morede An NE SELER HEFE Hard En pN ge gta joe US lerne RÅ Bier Ahrtis ; tik eter LE rim us Ant 2 Al n Ak: apeje: 51 3sg Ø: mid (2 garn Terese, 12" tar et in sstet, SODE str gs Ut terrin ne BARA så4 £ ans tere FE teser nelse endte Hu tknernÅ ie sneg: "øvede ag: se Larter Hs: jrtende ser ssk græn; ESS TTSER KRISER ane y ali ihre tek tdl Landes LETTE TAG TI TURENENES filslsgg KASSE vKRNiT: MS 70, hu. 27799 PN order Øs se: EEN DENE + ATTER 5-2, d Ree: LASTEN ENN kig HE brdrdnbøte ts r9S BST ets KERI 5, kolgigted LINSEN iv råb: LN ONE br: uvir KRISE KA LASKERS RTE ledes sta : SK LEN Nardrargel misthritededt BENS "irflrdedebide hele Sea USSR ser ner HEGER Tver Bavor sort i hans: ENES ARERSLJ BES É IR ng g SSG fi ED ENS ÅN tel ig yeølge re 7 It ÅR en ESSEETS SUV Aa 74 reg, Æ Oy 48 nr bende kr, Gry fl" atter ARE 9230 På 21008450 Sy THA te deg sy iv mee dede te) eiede lykke ret lrjsk fla dg] ry KER Sr 84840353 Selde ll burn 201.3054 Te nr IR NE! ERNE såede fe leler ad" gede 7-70 78 Ps ISS Jen CERICKLET Made båse eN rn Nes SER » SKR RK SAKKRISLIN So åg SUSLKN LOA fyd "239 Br 9a> ze Bør" srøng ne ng" isens tek zar Ty ILA RI 7 ERKLANS An BRSÅ FRR 2 Sr RE RERNENDEDNYNGS, FARER NER KRASS w ASE N de NR PREV jern mdr operere en > ==" MEN ANS area Måler ror SKS kess eet friste tdr SEERE SENERE INR VS: k-23037 Så: NRERMEDEER SS PAN ØR RE 4 DERE mmebke 2 WEN; tå SOK ” st nSåg sengs AKS ed ren vitet DS i bå U må ANSSK ANKENNERE 5, når BSK (KEKER KI i KNDEE Sl sFyke Krus DNS Sl se NR Keres ESSEN ng i SAD ARNE VSO øn SANNE FADER ny ha: LER RE NT ARNE RIR IE IND SAR ts SES lse ran) ig g st KR megen FLER w ANNES i JFK AAL SAN bor LÆRE aen FNS ST ETEDER RET ROR ns ADS 250.151 4 7 Nor NØAR NAK SR KÅR RE ml, MAR ARN ASA NR. KER TR MAN Ar CASTOR NØVDE 44) 7 Årg ret ed av we 83 nisiens Fy 40734? ERE: sager Zell i an Kr keleler eler TREE daer sled ny”, estygas; RES Li OSSE SEE SEE Utttstisgs trist det eds ry Albhiorelanet, angår” 13 jøde rer n lg. ARR IDRE Peel: BASER Era g av Førerrs Urne SMELTER pi BES % ins tidgig ”— am øen relsen regenter, hm, HESSEL ES NE SE Er låg ae gg, tertiær bog "move FRELSEN rant st røst. Fr pen vrmve: ESEGE msg: ate Os =: ELLA SENER Banes, Pr LE er rr E (ng N ? SEE 3 Jordfundne og nulevende Flagermus (Chiropiera) | fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Flagermusenes indbyrdes Slægtskab. toj » . 3 Herluf Winge. Aftryk af «E Museo Lundii», eu Samling af Afhandlinger om de i Brasiliens Knoglehuler af Professor Dr. P, W, Lund udgravede Dyre- "og Meuneskekuogler. Paa Carlsbergfondets Bekostning udgivet ved Professor Dr. C. F. Lutken. Med 2 Tavler i Lystryk. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F, Dreyer). - Trykt 1892. Jordfundne og nulevende Flagermus (Chiroptera) fra Lagoa Santa, Minas Geraes, Brasilien. Med Udsigt over Flagermusenes indbyrdes Slægtskab. Herluf Winge. E Museo Lundii. 2. I. 1 1 Etter Prof. Lutken's Opfordring og med fri Brug af Museets Samlinger er denne Afhandling skreven. Fra Egnen om Lagoa Santa i Minas Geraes, Brasilien, haves i Kjøbenhavns zoologiske Museum følgende Flagermus, jordfundne og nulevende, de jordfundne hørende til Lund's Samling af Knogler fra Huler, de nulevende hjembragte af Lund, Reinhardt og Warming:?) Jordfundne. Nulevende. 1. 1. Schizostoma megalotis Gray.”) 1. Schizostoma megalotis. 2. 2. Lophostoma bidens Spix? 3. 3. Vampyrus auritus Peters. 2, Vampyrus auritus. 4. 4. Phyllostoma hastatum Pall. 3. Phyllostoma hastatum. 5. 5. Tylostoma longifolium Natt.? 6. 6. Carollia brevicauda Wied. 4. Carollia brevicauda. 7. 7. Glossophaga soricina Pall. 5. Glossophaga soricina. 8. 8. Lonchoglossa caudifera Geofir. 6. Lonchoglossa caudifera. 9. 9. Lonchoglossa ecaudata Wied. 7. Lonchoglossa ecaudala. 10. 10. Vampyrops lineatus Geoffr. 8. Vampyrops lineatus. [1. 11. Sturnira lilium Geoffr. 9. Sturnira lilium. 12. 12. Chiroderma villosum Peters. 10. Chiroderma villosum. 13. 13. Artobius perspicillatus L. 1. Artobius perspicillatus. 14. 12. Stenoderma humerale Lund. 15. 13. Pygoderma bilabiatum Natt. 16. 14. Desmodus rufus Wied. 11. Desmodus rufus. 17. 15. Saccopteryx canina Wied. 13. Saccopteryx canina. 18. 16. Natalis stramineus Gray. 16. Natalis stramineus. 19. 17. Vespertilio nigricans Wied. i7. Vespertilio nigricans. ]))y Anmærkningerne findes sidst i Afhandlingen. Jordfundne. 20. 18. Vesperugo serotinus Schreb. ej 21. 19. Vesperugo hilarii Geoffr. 22. 20. Vesperugo velatus Geoffr. 23. 21. Atalapha noveboracensis Erxl. i 25. 22. Atalapha ega Gerv. 26. 23. Molossus bonariensis Peters. 27. 2». Molossus abrasus Temm.? 28. 23. Molossus perotis Wied. 29. 2%. Molossus nasutus Spix? 30. 27. Molossus hirtipes Lund. Nulevende. 18. Vesperugo hilarii. 19. Vesperugo velatus. 20. AÅtalapha noveboracensis. 2. Atalapha cinerea Beauv. 22. Atalapha ega. 23. Molossus bonariensis. 24. Molossus abrasus. 25. Molossus perotis. 26. Molossus hirtipes.?) I Jordlagene i de enkelte Huler er der fundet: Vampyrus auritus. Schizostoma megalotis. Lophostoma bidens? Vampyrus auritus. Phyllostoma hastatum. Tylostoma longifolium ? Carollia brevicauda. Lonchoglossa caudifera. Lonchoglossa ecaudata. Vampyrops lineatus. Sturnira lilium. Chiroderma villosum. Artobius perspicillatus. Saccopteryx canina. Vampyrus auritus. Lapa da Escrivania Nr. 1. Vesperugo serotinus. Lapa da Escrivania Nr. 5. Natalis stramineus. Vespertilio nigricans. Vesperugo serotinus. Vesperugo hilarii. Vesperugo velatus. Atalapha noveboracensis. Atalapha ega. Molossus bonariensis. Molossus abrasus ? Molossus perotis. Molossus nasutus? Molossus hirtipes. Lap da! Escrivaniar Nr. 11 En Salpeterhule ved Escrivania. Lonchoglossa caudifera. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Schizostoma megalotis. Glossophaga soricina. Vampyrus auritus. Desmodus rufus. Phyllostoma hastatum. Vesperugo velatus. Lapa da Quebra Chavelha. Schizostoma megalotis. «Forskjellige Huler». Lophostoma bidens? Chiroderma, villosum. Vampyrus auritus. Artobius perspicillatus. Phyllostoma hastatum. Desmodus rufus. Sturnira lilium. Vesperugo serotinus. Ovenpaa Hulernes Jordlag, i Aflejringer fra nyeste Tid, er der fundet Knogler af: Schizostoma megalotis. Vampyrus auritus. Phyllostoma hastatum. Carollia brevicauda. Glossophaga soricina. Lonchoglossa caudifera. Desmodus rufus. Saccopteryx canina. Natalis stramineus. Vespertilio nigricans. Vesperugo hilarii. Atalapha noveboracensis. Lonchoglossa ecaudata. Molossus bonariensis. Vampyrops lineatus. Molossus abrasus ? Sturnira lilium. Molossus perotis. Pygoderma bilabiatum. Paa Listen over de jordfundne Flagermus findes kun fire Arter, Lophostoma bidens?, Tylostoma longifolium?, Vesperugo serotinus og Molossus nasutus?, der ikke ogsaa findes paa Listen over de nulevende. Men alle fire Arter leve maaske endnu ved Lagoa Santa; de tre af dem i hvert Fald findes vist ikke langt borte. Lophostoma bidens og Molossus nasutus kjendes fra Egnen om Rio Såo Francisco, 7Yylostoma longifolium fra Mato Grosso. Vesperugo serotinus, en Art, der findes vidt udbredt baade i den Gamle Verden og i Amerika, kjendes ikke sikkert fra Steder, der ere nærmere end Mellem-Amerika og de Vestindiske Øer; men muligvis lever den ogsaa i Brasilien"). Der er tre af de nulevende Arter, Stenoderma humerale, Pygoderma bilabiatum og Atalapha cinerea, der ikke ere jordfundne. Grunden er vel neppe, at ikke ogsaa de have levet længe ved Lagoa Santa, men kun, at deres Knogler tilfældigvis ikke ere komne i Hulerne eller ikke ere fundne eller gjenkjendte; Flagermus - Knoglerne ere forholdsvis sjeldne i Hulernes Jordlag, især ere de kun faa i Forhold til, hvad der findes af Knogler af Gnavere. 1. Schizostoma megalotis Gray. (PI. I, fig. 1.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 7 i Spiritus, 2 Skeletter); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (forreste Del af en Hovedskal, 1 Overarm). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (1 Overarm), i Lapa da Lagoa do Sumidouro (nedre Ende af en Over- arm) og i Lapa da Quebra Chavelha (1 Overarm). PÅ) (= 2... Lophostoma bidens Spix? (Pl. I, fi Kjendes fra Lagoa Santa efter den forreste Del af en Hovedskal fra Lapa da Escri- vania Nr. 5. Stykket stemmer godt med Dobson's Beskrivelse og Billede af Zophostoma bidens; maaske er på lidt lavere og Panden mellem Tindinggruberne lidt bredere end paa Dob- son's Billede ; men der kjendes neppe nogen Flagermus, hvormed den jordfundne kunde stemme bedre. Maal af den afbildede Hovedskal: Længden af Rækken af øvre Hjørnetand og Kindtænder ..........…… OT fm Ansietets Brede (overses SEES STE KEE KE SSR E ASERNE SERENE SEERE 6 Pandens Brede mellem Øjehulerne ESS Ore US BONDE, 8 ole 6%/3 Pandenst Brede mellem In din Ud ENE Eee 2 'GanensiBrede mellemibeese KME ES ESPS EEK SE SEERE SE SE PSR SENERE ERR] Lophostoma bidens findes vist endnu levende i Egnen; Spix hår fundet den «sub tectis domiciliorum prope fluvium St. Francisci». ?%) En hel venstre Overarm og øvre Ende af 2 venstre og 1 højre fra Lapå da Escri- vania Nr. 5 og øvre Ende af 1 højre fra «forskjellige Huler» ere maaske ogsaa af Loplio- stoma bidens; men Overarmen af Lophostoma haves ikke til Sammenligning. I hvert Fald ere de paagjeldende Overarme af en Flagermus-Art, der er en nær Slægtning af Schizostoma, Lophostoma og Vampyrus og omtrent er paa Størrelse med Lophostoma bidens. Blandt Flyllostomata fra Lagoa ,Santa udgjøre Slægterne Schizostoma, Lophostoma og Vampyrus en lille Afdeling for sig; de staa paa et lavere Trin end de andre. Overfor Plyllostoma og Tylostoma ere de oprindelige i at have beholdt nedre p 3 og i, at Ansigtet er forholdsvis smalt. Overfor Carollta ere de oprindelige ogsaa i at have beholdt pe" i at Kindtænderne ikke ere vantrevne og i, at Kindbuen er fuldstændig. At Schuizostoma og Vampyrus staa hinanden nær, viser sig ogsaa klart i deres Overarme. (Overarmen af Lophostoma kjendes ikke.) Sechizostoma megalotis er en af de mindste Phyllostomer og Vampyrus auritus en af de største; Overarmen hos Sec/izostoma er ikke halvt saa lang som hos Vampyrus; men i Overarmens Form ere Selhtzostoma og Vampyrus dog næsten ens og ret ejendommelige; de afvige deri ikke alene fra andre Phyllostomata, som Phyllostoma og Carollia, men ogsaa fra de fleste (alossophagæ og Steno- dermata, der stemme allernærmest med Prwyllostoma. Forskjellen fra Plyllostoma er føl- gende: — Den brede Condylus internus paa Overarmens nedre Ende har paa sin Underrand en anselig tapformet Udvæxt, frembragt af Udspringet af Fleror carpi ulnaris og Flexor digitorum profundus.. Den samme særskilte Udvæxt findes hos Øhinolophider og hos Nata- linerne blandt Vespertilionider; tydeligt Spor af den findes hos Carollia, men ikke, eller næsten ikke, hos nogen af de andre Phyllostomatider fra Lagoa Santa. — Den frie, lige fremad rettede Rand af Crista deltoidea er meget lidt fremstaaende; den Kam, der løber langs Indersiden af Crista deltoidea og frembringes af et Seneblad i Fæstet af Pectoralis, faar derved Udseende af at være forholdsvis stærk. I denne Henseende minde Schizostoma og Vampyrus mere om Rhinolophider, Emballonurider og Vespertilionider, end de fleste andre Phyllostomatider gjøre det; kun hos Desmodus er Crista deltoidea lige saa lidt fremstaaende ; hos de andre er dens frie Rand ejendommelig stærkt fremspringende. — Ogsaa i andre, mindre iøjnefaldende Egenskaber slutte Sc/zzostoma og Vampyrus sig sammen overfor andre Phyllostomatider, hlandt andet i nogle Egenheder paa Tuberculum minus i Fæstet af Sub- scapularis 0. s. v. De paagjeldende jordfundne Overarme minde i alt væsenligt om Schizostoma og Vampyrus. Den eneste nedre Ende, der er funden, er vel noget itubrudt; men det synes dog tydeligt, at der har været en anselig fri nedadrettet Udvæxt fra Condylus znternus. Den frit fremstaaende Rand af Crista deltoidea er lidt mere fremspringende end hos Vam- pyrus, men næsten ganske som hos Sec/zzostoma. I Størrelse staar den jordfundne Art mellem Sechzizostoma og Vampyrus; en Overarm af Schizostoma megalotis er 20!/mm, hos Vampyrus auritus omkring 46; den eneste hele af de jordfundne er 293, hvad vel vilde passe til Zophostoma bidens. 3... Vampyrus auritus, Peters. (PI.I, fig. 3, 3 a.) Nulevende ved Lagoa Santa (1 Skind hjembragt); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (Stykke af en Hjernekasse). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 1 (det meste af en Hovedskal), da Escrivania Nr. 5 (det meste af en Hovedskal, 2 højre Underkjæbegrene, 3 hele Overarme og Stykke af en åde, Stykke af en Underarm), da Escrivania Nr.11 (Stykke af en Underkjæbe), da Lagoa do Sumidouro (Stykke af en Overarm) og i «forskjellige Huler» (1 hel Hovedskal, Stykker af 3 andre, 4 løse Underkjæbegrene, 2 Overarme). Mellem de jordfundne, fuldt udvoxede Overarme er der en Del Forskjel i Størrelse ; Længderne af fem hele Overarme ere: 43mm, 45, 46%/3, 47/2, 48/3. 4... Phyllostoma hastatum Pall. (PI.I, fig. 4, 4 a.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 4 i Spiritus, 3 Skeletter, 8 Skind, 3 Hovedskaller); ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (forreste Stykke af en Hovedskal). Jord- funden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (2 højre, 5 venstre Underkjæbegrene, mindst 9 Overarme, (Phyllostoma hastatum.) tildels kun Stykker), i Lapa da Lagoa do Sumidouro (forreste Del af en Hovedskal, 4 Under- kjæbegrene, 5 Overarme, hvoraf 2 hele) og i «forskjellige Huler» (1 Underkjæbegren og 1 Overarm). i Af de jordfundne Overarme er den korteste 47%/4mm den længste 51. I Lund's Haandskrift findes følgende: «Den 17de Januar 1838 dræbte jeg en i min Have. Det var en Han. Da jeg havde slaaet den til Jorden, udstødte Hunnen, der fløj med den, meget gjennemtrægende hvislende Toner og slog ned paa mig, som om den vilde angribe mig.» 5.… Tylostoma longifolium Natt.? (Pl. I, fig. 5.) Kun jordfunden ved Lagoa Santa, i Lapa da Escrivania Nr. 5. To Underkjæbe- grene, en højre og en venstre, ikke sammenhørende, ere fundne; den ene er fuldstændig, den anden mangler noget af den bageste Del; paa begge er Fortanden udfalden; ellers findes alle Tænderne. Tylostoma longifolium haves ikke til Sammenligning; men Bestemmelsen er dog temmelig sikker. De paagjeldende Underkjæber minde stærkt om Plyllostoma, som Mod- sætning til Vampyrus, baade i Tænder og i Knoglens Form, især i Højden af Kjæbens bageste Del; men de afvige fra Kjæber af Phyllostoma hastatum ved at være meget mindre (Kjæbens Længde 167" mod 25Y2, Tændernes Række 10/3 og 11 mod 15), ved kun at have én Fortand og ved, at den forreste Forkindtand, p 2, er kortere forfra bagtil og højere. Der er to Slægter, Tylostoma og Mimon, der staa nær ved Plyllostoma, men afvige ved at mangle 73. Mimon afviger fra den jordfundne ved, at p2 er lavere. At de jordfundne Kjæber ere af en Tylostoma, er vist utvivlsomt; men af Slægten kjendes to Arter ?), 7". crenu- latum fra Surinam og T. longifolium fra Mato Grosso, og kun T'. crenulatum kjendes med Hensyn til Tænderne (beskrevne af Dobson). 7. longifolum staar dog meget nær ved T. crenulatum; der har med god Grund været tvivlet om dens Selvstændighed; i Tænderne stemmer den vist nøje med 7, crenulatum. At dømme efter Findestederne er der størst Sandsynlighed for, at Arten fra Lagoa Santa er 7. longifolium. 6... Carollia brevicauda Wied. (Pl. I, fig. 6.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 8 i Spiritus, 2 Skeletter, 4 Skind, 2 Hovedskaller); ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (2 næsten fuldstændige Hovedskaller, 2 Underkjæbegrene). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (9 Overarme). 7.… Glossophaga soricina Pall. (PI. I, fig. 7.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 1 i Spiritus, 1 Skind, 3 Hovedskaller) ; findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (Stykker af 2 Hovedskaller, 1 Overarm). Jord- funden i Lapa da Lagoa do Sumidouro (1 Overarm). Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves desuden 2 jordfundne Overarme, der i Knoglens Slankhed og i Kortheden af Crista deltoidea minde om (Glossophaga soricina i Modsætning til andre Glossophager og Stenodermer; men de ere lidt mindre end hos G. soricina sædvanlig (19/3 og 20"mm lange mod 20/4, 21!/> og 21/3), og Crista deltoidea er endnu lidt kortere og øverst lidt mere fremstaaende. Muligvis ere de dog ikke af nogen anden Årt. 8. Lonchoglossa caudifera Geoffr. (Pl. I, fig. 8.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 14 i Spiritus, 4 Skind); ogsaa i Aflej- ringer fra nyeste Tid (1 Overarm). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (5 Overarme) og i en Salpeterhule ved Escrivania (Stykke af en Underkjæbe). 9. Lonchoglossa ecaudata Wied. (Pl. I, fig. 9.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 i Spiritus, 4 Skeletter, 1 Skind); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (1 Underkjæbe). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (2 Overarme). 10. Vampyrops lineatus Geoffr. (Pl. I, fig. 10.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 8$ i Spiritus, 4 Skeletter, 8 Skind, I Hovedskal); ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (Stykke af en Hjernekasse, 1 Underkjæbe- gren). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (en næsten hel Hovedskal og Stykke af en anden, 3 Underkjæbegrene). I Lund's Haandskrift staar, at der i Slutningen af Maj 1837 hver Aften fangedes mange i Byen Lagoa Santa, hvor de flagrede om et vildt Figentræ i Selskab med Prlwyllo- stoma hastatum, Chiroderma villosum og Artobius perspicillatus. Deres Maver vare fyldte med de smaa søde Figen. Det samme siges om Chiroderma og Artobius. 11. Sturntra lilium Geoffr. (Pl. I, fig. 11.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 8 i Spiritus, I Skelet, 5 Skind, 2 Hoved- skaller); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (1 Underkjæbe). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (forreste Del af en Hovedskal, 1 Underkjæbegren, 13 Overarme) og i «for- skjellige Huler» (3 Overarme). 12. Chiroderma villosum Peters. (Pl. I, fig. 12.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 5 i Spiritus, 2 Skeletter, 3 Skind). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (17 Overarme) og i «forskjellige MHuler» (2 Over- arme). E Museo Lundii. 2. I. På 13. ÆArtobtus perspicillatus L. (PI. I, fig. 13.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 i Spiritus, 5 Skeletter, 5 Skind). Jord- FA funden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (2 venstre Underkjæbegrene, 4 Overarme) og i «forskjel- lige Huler» (1 Overarm). 14. Stenoderma humerale Lund. Lund havde en Han i Spiritus; han havde iagttaget den levende i Lagoa Santa. Af en Fejltagelse er den ikke sendt hjem med hans øvrige Samling; men Beskrivelsen i hans Haandskrift er saa nøjagtig, at Arten derefter maa kunne kjendes. Han stillede den i Slægten Phyllostoma, men i sin Underslægt Sycophaga, der ogsaa omfattede de Steno- dermer, der nu kaldes C/zroderma villosum, Vampyrops lineatus og Sturnira lilium; de to andre Stenodermer, han kjendte, Artobzus perspicillatus og Pygoderma bilabiatum, stillede han i egne Underslægter. Kjendetegnet paa Sycophaga var Tandsættet, beskrevet omtrent saaledes : DER Tandrækken danner en udad buet Linie. Øvre Hjørnetand glat; to) to 2 J 2=C7P 2den øvre Forkindtand med en Hæl, som Bagkindtænderne; mi og m2 have udadtil blot en skjærende Rand med to Spidser og Hælen enkelt, mi lidt større end m2; m3 ganske lille med aflang Krone. I Underkjæben aftage Bagkindtænderne i Størrelse forfra bagtil; den sidste er meget lille. Cliroderma svarer ikke ganske til denne Beskrivelse; den mangler den lille bageste Kindtand baade i Over- og Underkjæben, og m2 er større end mil. En eller anden lig- nende Unøjagtighed kunde maaske være mulig ogsaa for « Sycophaga humeralis», hvad dog ikke vilde have nogen egenlig Betydning for Opfattelsen af Arten. Lund's Beskrivelse lyder omtrent ordret: «En overordenlig tyk, bred og sværtbygget Art med meget kort og tyk Snude, meget stort Næseblad og meget store Øjne. — Hoved næsten kugleformet; Panden hvælvet, meget bred; Snuden meget kort og tyk. Læberne med en skarp Rand, der paa Over- læben er stumpt rundtakket. Indenfor Randen sidder paa begge Læber en stor Mængde spidse kegleformede sammentrykte hvide Papiller; paa Overlæben staa de i en Råd med flere ved Siden af hverandre i Breden; paa Underlæben staa de dels spredte nær Læbe- randen, dels i en enkelt Rad nær Tandkjødet. Paa Spidsen af Underlæben er en stor tre- kantet Plet med Vorter: én stor rund ved Randen i Midten og en Mængde andre lang- strakte i en Halvkreds omkring den. Næsebladet langt; i Midten af sin Længde har det en svag afrundet Udvidning til Siderne og løber derpaa pludselig spidst til. I sin Midt- linie har det en bred ribbeformig Fortykkelse. Ørets Inderrand er ved Grunden næsten retvinklet; Yderranden har noget over Midten et svagt Indsnit; Spidsen er afrundet. 7ragus bred, med fire dybe afrundede Indsnit i sin ydre Rand nederst og en lille Udtakning nær IM Spidsen, der er tyk. Øjet meget stort, omgivet af en stor Hudvold. Tommelens Flyvehud bred, fæster sig ved Grunden af Iste Fingerled. Flyvehuden mellem ?den og 3dje Finger meget bred. Haleflyvehuden forholdsvis bred. Farven af hele Dyret er graabrun, foroven mørkere, især bagtil, Hovedet og hele Undersiden lysere. Paa Skulderen en snehvid Plet, der udbreder sig et Stykke ned ad Overarmen under Flyvehuden. 7ragus og Hudvolden om Øjet gule. Jrzts kastaniebrun.» Tommer og Linier. Millim. Fra Spidsen af Snuden til Enden af Kroppen LEN NELS 55 Pandens Brede mellem: Ørenc … 2.22 ee 6/2") 14 Næsebladets Længde fra Midten af Næsebor ....- GE 11 Næsebladetst Brede sta ESS So KS SEES Syg 6/2 OR BE Hs TERRE SRER ORE SEE BREDESTE ROSES 8%. 19!/2 Ørets: Brede, ikke udbredt "30 ae helena on egen Allstt 109 Øjets Tyærmaale SEES SES bo Be ek 1/3 LUE TN FEDERER NE DETTE 18577: 41/2 Vingestrækningtsts ERE ESS RS FSR SA 123320 USR TS Eg EEN SEE NE ENES HER NE FONDET TEK TE 157/3 | YE MSDS SBS EBERT SEES LEE SER SEE ET UDREDE 3 0 Ged 11 SOE er eee ege es ens Dear REE ASEDE 5 JRN 6!/2 Haleflyvehudens Brede i Midten.....-..2-+.…+ (LE 177/ «Den 25de Marts 1836 fløj en Han ind i mit Værelse i Lagoa Santa, og jeg luk- lede strax Døren. En tam Ugle af Arten Striæ decussata Licht. (Scops brasiltanus) sad i Værelset og fløj strax op paa en Pind under Loftet for at gribe sit Bylte; men aabenbart i Bevidsthed om, at Uglen ikke kunde skade den i Flugten, fløj Flagermusen bestandig hen imod den og gav den et Slag med Vingerne paa Hovedet og tirrede den aldeles som Smaafuglene. Uglen indskrænkede sig til Forsvarsstilling, saa længe Flagermusen. fløj ; men aldrig saa snart var den bleven udmattet og hagede sig til Loftet, før Uglen fløj hen og greb den med Kløerne; imidlertid rev den sig løs, og Spillet fortsattes saaledes med vexlende Angreb fra begge Sider, til Flagermusen aldeles udmattet var bleven et Rov for sin Fjende, hvis jeg ikke var traadt imellem.» Arten hører til de Stenodermer, der have de korteste Snuder og rundeste Hoveder; Lund fremhæver dens kugleformede Hoved i Forhold til Vampyrops, Cliroderma og Sturnira; den maa heri sammenlignes med Arter af Slægterne Stenoderma, Centurio og Pygoderma, Slægter, der ligne hverandre i mange Henseender, ogsaa i Farvetegning. Pygoderma. af- viger allerede ved at have anden Form af Læbe og Tænder; Lund stillede deu selv i en anden Underslægt. Centurio afviger ved ganske anden Form af Snude og Øre 0. s.v. Arten synes snarest at høre hjemme i Slægten Stenoderma, men kan ikke falde sammen med nogen af de hidtil kjendte Arter. Stenoderma (« Sphæronyeteris») toxophyllum har ganske anden Form af Næseblad; $. /«Peltorhinus») achradophilum, S. (Stenoderma s. str.) rufum, S. nichollsi og S. (4Plyllops») falcatum afvige i Form af Næseblad og Haleflyvehud, i Maal SE: (Stenoderma humerale.) og Farver; $. («Ametrida») centurio er betydelig mindre, har kortere Næseblad 0. s. v., men er dog vist den Art, der ligner mest, ogsaa den, der stemmer bedst med Hensyn til Findested; den findes i Brasilien; de andre Arter synes at være indskrænkede til nord- ligere Egne, til Vestindien. ”) 15. Pygoderma bilabiatum Natt. (PI. I, fig. 14, 14 a.) Nulevende ved Lagoa Santa (1 i Spiritus hjembragt), findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (1 venstre Overkjæbe). Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves en Overarm, der minder ikke lidt om Pygo- derma brilabiatum, men dog er forskjellig. — Pygoderma afviger i Overarmen fra andre Phyllostomatider med stærkt fremspringende Crista deltordea; det ser ud, som om den nederste Del af Crista deltoidea var bortskaaren, saa at ikke meget mere end den øverste Rand er tilbage. Iøvrigt er Overarmen næsten ganske som Overarme af Plyllostoma, Glossophagæ og de andre Stenodermata, der ikke ere forskjellige i stort andet end Størrelse og Længdeforhold. Den jordfundne Overarm er i Størrelse (241/5m lang) og Form næsten aldeles som hos Pygoderma bilabiatum; kun er det øverste forreste Hjørne af Crista deltoidea noget mindre fremstaaende, og der er lidt mere tilbage af den sædvanlige uedre Del af Kammen. Muligvis kunde det være Stenoderma humerale. 16. Desmodus rufus Wied. (PI. I, fig. 15.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 6 i Spiritus, 20 Skeletter, 2 Skind); findes ogsaa ofte i Aflejringer fra nyeste Tid. 1 Lapa da Lagoa do Sumidouro er der fundet en Mængde Knogler, hvoraf mange tilsyneladende ere fra ældre Tid; men der kan ikke gjøres nogen skarp Adskillelse mellem ældre og yngre Knogler. Fra Sumidouro-Hulen haves 9 næsten hele Hovedskaller, $6 Overarme, 59 Underarme, 9 Laarben, o. s. v. Fra en ukjendt Hule haves en jordfunden nedre Ende af en Overarm. I Lund's Haandskrift staar, at han aldrig har fundet Desmodus undtagen i Huler; men her forekommer den undertiden i såa overordenlig Mængde, at man ej uden Livsfare kan trænge derind, dels paa Grund af den kvælende Stank af deres Exkrementer og Lig, dels fordi Gulv og Vægge ere slibrige af deres Exkrementer, der ere flydende, og endelig fordi Lysene idelig udslukkes af deres omflagrende Sværme. 17. Saccopteryx canina Wied. (PI. II, fig. 1, 1a.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 27 i Spiritus, 5 Skeletter, 5 Skind og I Iovedskal); ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (1 Overarm, 2 Underarme). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (5 Overarme). 13 18. Natalis stramineus Gray. (PI. 11, fig. 2, 2 a.) Nulevende ved Lagoa Santa (1 Skind hjembragt); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (1 Underkjæbegren, 1 Overarm). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (7 Overarme). 19. Vespertilio nigricans Wied. (Pl. II, fig. 3.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 4 i Spiritus, 2 Skeletter, 3 Skind); og- saa i Aflejringer fra nyeste Tid (det meste af en Hovedskal). Jordfunden i Lapa da Escri- vania Nr. 5 (8 Overarme). 20. Vesperugo serotinus Schreb. (Pl. II, fig. 4, 4a.) Kun jordfunden ved Lagoa Santa. Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves den forreste Del af en Hovedskal, uden Underkjæbe; af Tænderne findes m2 og m3 paa begge Sider, g Gruberne efter alle de andre ere endnu tilstede. Fra samme Hule haves ogsaa en hel højre og en hel venstre Overarm, øvre Ende af en højre og af en venstre og nedre Ende af en venstre; desuden haves fra Lapa da Escrivania Nr. 1 en hel venstre og nedre Ende af en højre Overarm og fra.en ukjendt Hule nedre Ende af en venstre; ialt 8 Overarme. Det paagjeldende Stykke af Hovedskallen stemmer i Form og Størrelse nøje med den tilsvarende Del af Hovedskallen af Vesperugo serotinus forma typica fra Europa; kun er Ophøjningen langs Næseryggen ubetydelig svagere end hos de fire europæiske Hoved- skaller, der haves til Sammenligning, og Øjehulens Indervæg foroven lidt mindre udstaaende. To Hovedskaller af den nulevende særlige amerikanske Vesperuyo serotinus forma fuscus, den ene fra Cuba, den anden fra «Brasilien», ere derimod noget mindre; indbyrdes ere de noget forskjellige i Snudens Form, men ingen af dem minder særlig om den jordfundne ; hos den fra «Brasilien» er Næseryggen stærkest ophøjet, men Øjehulens Indervæg foroven mindst udstaaende. Den jordfundne staar, i hvert Fald i Størrelse, nærmest ved /orma typica, der efter Dobson skal være funden ogsaa i Amerika; Dobson) har set Serotiner fra Mellem-Amerika, der ikke vare til at skjelne fra europæiske. Af de nærstaaende sydamerikanske Arter ere Vesperugo magellanicus, V. montanus, V. macrotus ?) og V. velatus nogenlunde af samme Størrelse som de mindre Serotiner; men i Formen af Hovedskallens Ansigt afvige de fra V. serotinus, især fra forma typica og netop ganske særlig fra den jordfundne; de have mindre kort, mindre bredt og fladt Ansigt; V. velalus afviger desuden i at have et usædvanlig stort Mærke paa Pandens Øje- hulerand efter Udspringet af en af Øremusklerne (de andre af de nævnte sydamerikanske Arter kjendes ikke i denne Henseende, men maa vist ligne V. velatus mere eller mindre ; de have alle stort Øre og stort Trommeben). Vesperugo hilart er meget mindre og tillige i andre Henseender forskjellig, men har dog i Ansigtets Korthed og Brede en ikke ringe (Vesperugo serotinus.) Lighed med forma typica af V. serotinus.… Vesperugo dorianus”?) er paa Størrelse «med is y BUG V. hilarii, som den skal ståa nær. Vesperugo (Rhogeéssa) parvulus har ikke nogen nær- , E UA i 3 mere Lighed og mangler desuden 23. Atalapha-Arterne, der ogsaa mangle 23, have en væsenlig anden Ansigtsform. Maal af den afbildede Hovedskal fra Lapa da Escrivania Nr. 5 og af andre til Sammenligning: Vesperugo serotinus. VÆ v velatus. hilariz. Altika. Lubeck. Lagoa Lagoa Eser. 5 Bøhmen. Cuba. «Brasilien». San San USCT, 9. FN 2 søhmen. Guba. asilien”. Santa. Santa. Øvre Kindtænders Række ......….. 67/4mm 6/4 67/4 6 57/2 5 5 Al» Ansigtetsubredenr over pave See 773 7 Øl 7 5%/4 58/4 52/3 5 Pandens Brede over Prec. postorbitales 62/4 77/3 (22 72/3 6 57 [2 6 3 Pandens Brede mellem Tindinggruberne 47/2 42/3 4”[3 4" 3 i 33/4 35/3 i Ganens Brede mellem begge m3 ... .4%/3 47/3 £2|3 4/3 33/4 33/4 37/3 3 De 8 jordfundne Overarme stemme i Form møje med Overarmen af Vesperugo serotinus; nogle af dem ere lidt mindre end hos den europæiske Serotin, hvormed de have været sammenlignede, andre lige saa store (Længden 30?/3rm, 31!/8 og omtrent 33/2 hos de tre hele jordfundne, 33/2 hos den europæiske), men alle vist større end hos forma Juscus.… De kunme skjelnes i Form fra Overarme af forskjellige andre Arter Vesperugo, der have en lignende Størrelse, som V. noctula; i Størrelse overgaa de betydelig Overarme af Vesperugo velatus (26!/2mm) og V. hilarii (22), de andre Arter fra Lagoa Santa, om hvem de minde i Form. Overarmen hos Slægten Atalapha minder meget om Vesperugo, og hos A. cinerea og Å. ega har den omtrent samme Størrelse som hos V. serotznus; men i det mindste hos alle tre Arter fra Lagoa Santa findes der en dyb skarpt begrændset Fossa anconæa paa Bagsiden af Overarmens nedre Ende, hvad ikke findes hos Vesperugo; Tuber- culum minus er lidt mindre fremstaaende end hos Vesperugo, og Overarmens Ledhoved er mindre kugleformet end hos V. serolinus, V. hilarii og V. velatus, mere nyreformet i Omrids, som hos V., noctula. 21. Vesperugo hilarit Geoffr. (Pl. I, fig. 5.) Nulevende ved Lagoa Santa (bjembragt er 2 i Spiritus, 1 Skelet, 5 Skind); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (2 Overarme). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (1 Overarm). 22. Vesperugo velatus Geoffr. (PI. 11, fig. 6, 65.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 15 i Spiritus, 8 Skeletter, 9 Skind). 15 Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (1 Underkjæbegren og 1 Overarm) og i Lapa da Lagoa do Sumidouro (2 Overarme). Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves desuden nedre Ende af 3 Overarme af en Vesperugo, noget større end hos V. velatus, men mindre end hos V. serotinus. 23. Atalapha novcboracensis Erxl.. (Pl. I, fig. 7.) Nulevende ved Lagoa Santa (1 Skind hjembragt); ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (I næsten hel Overarm og øvre Ende af en anden). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (2 næsten hele Overarme). 24. Atalapha cinerea Beauv. (PI. II, fig. 8.) Nulevende ved Lagoa Santa (1 Skind hjembragt). 25. Atalapha egaåa Gerv. (PI. II, fig. 9.) Nulevende ved Lagoa Santa (2 Skind hjembragte). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (øvre Ende af en Overarm). 26. Molossus bonariensis Peters... (Pl. II, fig. 10.) Nulevende ved Lagoa Santa: det meste af en Hovedskal, forreste Del af en anden Hovedskal og en løs Underkjæbegren er, fundet i Aflejringer fra nyeste Tid. Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (forreste Del af en Hovedskal). De paagjeldende Stykker stemme nøje med Peters” Beskrivelse og Billeder "!). Arten afviger fra MY. nasutus, som den ligner i Størrelse, ved at have længere Ansigt med svagt nedbuet Pande, ved at have en skarpere Udvæxt ved Øjehulens forreste Rand og ved, at den forreste øvre og den forreste nedre Forkindtand, p 2, og begge nedre Fortænder ere betydelig større. Maal af det afbildede Stykke (1) og af de andre: Nyeste Tid. Eser. 5. ik Li dr i. Længden af Rækken af øvre Hjørnetand og Kindtænder . . 7mm 7 7 Længden af Rækken af nedre Hjørnetand og Kindtænder . ........ 72/3 ÅnsistetsuBrede Oven pe tee jaa sat er see ve ene, sake er eu mr 6 Pandens Brede mellem Øjehulerne. 22 mn eee es ene 4” [4 4/2 Pandens Brede mellem Tindinggruberne .....-.-+…+… 32/3 Ganens Brede mellem begze ME 0 en mes ne es Bl Ganens Længde, fra Mellemkjæbens Forrand.......….- T!/3 Underkjæbens "Længde, fra Ledhovedet . 2.72 alle ae es ne ere lee 13 16 Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves 3 Overarme af Molosser, der efter Størrelsen vist kunde passe til //. bonarrtensis eller M. nasutus; men maaske kunde de ogsaa være af andre Arter. Der hår ved Lagoa Santa levet endnu en af de mindre Molossiner; fra en ukjendt Hule haves en Underkjæbegren, uden Tænder; den er noget større end hos M. bonarzensis, om hvem den minder i Størrelsen af Pe at dømme efter Gruben; For- tændernes Tal kan ikke sees; Rækken af Hjørnetand og Kindtænder er omtrent 8?/3rm ; foreløbig er Kjæben ubestemmelig. 27. Molossus abrasus Temm.… (PI. II, fig. 11.) Nulevende ved Lagoa Santa (1 Hovedskal hjembragt, nøje stemmende med en Hovedskal udtagen af en Molossus abrasus i Spiritus fra Valencia, Venezuela, og med en anden fra Cotinguiba). I Lund's Haandskrift findes Artens Ydre beskrevet og aftegnet efter to Hanner fra Lagoa Santa. En Overarm fra Aflejringer fra nyeste Tid og to jordfundne Overarme fra Lapa da Escrivania Nr. 5 kunde efter Størrelsen være af //. abrasus. 28. Molossus perotis Wied. (Pl. 1I, fig. 12, 12a, 12b.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 7 i Spiritus, 1 Skelet, 7 Skind); findes ogsaa i Aflejringer fra nyeste Tid (2 næsten fuldstændige Hovedskaller). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (forreste Del af en Hovedskal, 23 Underkjæbegrene, mindst (4 Overarme og 8 Underarme). De jordfundne Knogler vise kun ringe indbyrdes Størrelseforskjel ; , en af de største Underkjæbegrene er 24!/o9mm Jåang, en af de mindste 23/3, 29. Molossus nasutus Spix? Kun jordfunden ved Lagoa Santa. Fra Lapa da Escrivania Nr. 5 haves en højre Underkjæbegren sammenhængende med den forreste Del af venstre; af Tænderne findes kun på og de tre Bagkindtænder; men Gruberne af de andre Tænder ere tilstede; det kan sees, at der har været 2 Fortænder paa hver Side, og at den forreste Forkindtand, p 2, har været lille. Kjæben stemmer i Størrelse og Form såa nøje med Peters” Beskrivelse og Billede af Molossus nasutus"?”), at Bestemmelsen næsten er sikker. Den afviger fra Kjæber af andre Molosser, der have en lignende Størrelse; den er kortere, og p2 er mindre end hos M. bonariensis; i begge disse Henseender minder den om M. rufus, især om den lille Sorma obscurus (flere Hovedskaller haves til Sammenligning); men fra M. rufus kjendes den let, ved at den har en Fortand mere og ved, at p4 er mindre. Om Underkjæben af 17 M. (« Myopterus») brachymeles vides saa godt som intet; men den vilde vel neppe være ganske som hos M. (« Promops») nasutus. Maal af Underkjæben : Længden af Rækken af Hjørnetand og Kindtænder ... 7mm Kjæbens Længde, fra Ledhovedet 2.5.0 12 Molossus nasutus har Spix fundet levende ved Rio Såo Francisco. 30. Molossus hirtipes Lund.) (Pl. II, fig. 13.) Nulevende ved Lagoa Santa (hjembragt er 3 i Spiritus, 2 Skind, 1 Iovedskal). Jordfunden i Lapa da Escrivania Nr. 5 (nedre Ende af en Overarm). E Museo Lundii. 2. I ø 1 om Ti at kjende Flagermus-Knogler vejledes man af en lang Række Mærker, der ere lette at opfatte, fordi Flagermusenes Fistorie kan læses i dem. Flagermusenes Forfædre maa have været Smaapattedyr af Legemsform nærmest som de mest oprindelige Insektædere, uden de nulevende Inseklæderes Særpræg, blandt andet uden den stærke tryneagtige Snude, der er ejendommelig for de fleste nulevende Insektædere; det har været lette, klatrende Smaadyr, springende fra Gren til Gren med strakte, spredte Lemmer, næsten svævende, baarne af Luften. Som klatrende springende have de faaet lange, spinkle Arme og Ben. Ved Lemmernes Spredning ere Hudfolderne i Hjørnerne mellem Krop og Lemmer, i Albue- og Knæled, mellem Fingre og mellem Tæer, strammede, og ved Stramningen og Luftens Tryk mod dem have de faaet Tilskyndelse til Væxt!”); de ere voxede frem som Flyvehud. Ved Flyvehudens Paavirkning ere Fingre og Tæer blevne lange. Lemmerne og den omgivende Flyvehud ere brugte som Faldskjærm. "?) Naar Lemmerne ere blevne lange, og Flyvehuden er bleven stor, kan Springets Længde forøges ved vilkaarlige Bevægelser i Luften; Evnen opdages og øves; fra Springen og svævende Dalen sker Overgangen til Flugt. MHalvt uvilkaarlig udføres den Bevægelse, der fremmer Flugten bedst; Armene slåaes op og ned i Luften; Faldskjærmen bliver til Vinge. Saa længe Lemmer og Flyvehud tilsammen kun tjente som Faldskjærm, vare baade Arm og Haand helt indesluttede i Flyvehud; alle Fingrene vare lange i Sammenligning med, hvad de ere hos sædvanlige Dyr; iste Finger var kortest og 3dje længst, saaledes som Forholdet plejer at være hos lavere Pattedyr. Naar Forlemmet bruges som Vinge, bøjes Tommelfingeren uvilkaarlig ned mod Haandfladen, og Zden Finger lægges ind mod den lange 3dje, for at Vingens Forrand kan faa den nødvendige Fasthed; Tommelen bliver mindre og mindre delagtig i at danne Vingen; ?den Finger deltager vel i Dannelsen af Vingens Forrand, og dens Mellemhaandsben bliver langt; men i Sammenligning med 3dje Finger bliver den kun en Svækling; den Del af Flyvehuden, der fra første Færd strakte sig langs Armens Forrand og omgav Iiste og den Finger, indskrænkes, fordi den ikke udspiles og ikke bruges. De Knogler, der især danne Vingens Støttelinie og ere udsatte for det stærkeste Tryk, voxe derefter: Radtus og Knoglerne i 3dje Finger, den af Fingrene, der fra første Færd er den længste og ligger i Retning med Radtus, naar Haanden er strakt; Radius voxer, mest i Længden, paa Bekostning af Ulna, hvis Midtstykke særlig vantrives 7%); Mellemhaandsbenet og iste og det Led af 3dje Finger faa en overordenlig Længde. åde og dte Finger voxe paa lignende Maade som 3dje, men faa dog ikke den samme Styrke; dte Finger er dog fra første Færd forholdsvis tyk, fordi den bærer særlig meget af Vægten af den brede Flyvehud mellem Arm, Krop og Baglem 17). I Flugten holdes Forlemmet stift strakt; det bevæges næsten kun i Skulderleddet. De Muskler, der komme til at arbejde mest og derfor voxe mest, ere de, der bevæge Overarmen, ganske særlig de, der virke til at slaa Armen ned, Pectoralis og Deltoideus. Men ogsaa nogle af de Muskler, der gaa fra Brystkassen til Skulderbladet og maaske snarest tjene til at holde Skulderbladet fast, blive usædvanlig stærke; især gjelder det Serratus anticus major. Skuldermusklernes Væxt fremkalder Forandringer i Skelettet. Serratus anticus major og Subscapularis voxe op som tykke Kkjødmasser mellem Brystkassen og Skulderbladet, som derved kommer i usædvanlig Afstand fra Ribbenene; Mægtigheden af Fectoralis og Deltoideus ev ogsåa medvirkende til, at Skulderbladet skydes ud til Siden; stærke Seneblade i Musklerne afsætte skarpe Kamme paa Skulderbladet; Trykket af Fecto- ralis, Deltoideus 0. s. v. giver Nøglebenet Styrke; Trykket af Serratus anticus, Pectoralis 0.8. V. paa Brystkassen forstærker Senebaandene mellem Ribbenene, og Ribbenenes Rande voxe ud i Baandene; Sternocostalia forbene, og de fleste af Brystbenets Led smelte sammen indbyrdes; Senen i Udspringet af Pectoralis frembringer Kam paa Brystbenet; de stærke Sener i Fæstet af Pectoralis, Deltoideus, Supra- & Infraspinatus, Subscapularis og Teres major forøge Størrelsen af Overarmens Tuberculum majus og T. minus og af Crista deltoidea ; Senen af Subscapularis med sit Fæste paa den store 7wberculum minus skyder sig ind mellem de to Ioveder af Bzceps, løfter Prc. coracoideus ud af den oprindelige Stilling og skyder den ind under Nøglebenet; med Spidsen af Pre. coracoideus følger Udspringet af Caput breve bicipitis og af Coracobrachzalis. Naar Overarmen løftes, kommer Indersiden af den store Tuberculum majus til at støde mod Skulderbladets Yderside ovenfor Ledskaalen ; ved Gnidningen fremkommer der Ledflader mellem dem. I Forhold til Skuldermusklernes Størrelse og Flyvehudens Udstrækning voxe ogsaa Armens Nerver og med dem den Del af Rygmarven, hvorfra de udspringe; dermed følger Udvidelse af Rygmarvskanalen i Skulder-Egnen. Den hurtige Bevægelse stiller stærkere Krav til Aandedrættet; Lungerne fyldes med Luft og udvides. Efter Lungernes Størrelse formes Brystkassen. Forlemmets Uddannelse til Vinge gjør det for en stor Del ubrugeligt til dets oprindelige Tjeneste til Gang paa fast Grund. Evnen til uhindret Bevægelse paa Jorden kunde være vedligeholdt paa forskjellige Maader; Baglemmerne kunde saaledes have over- taget Arbejdet alene; men der er ingen særlige Anstrengelser gjort i den Ketning; For- SX: 5] 2 Baglemmer hjelpes ad som før; men deres Virkning er tarvelig. Der kan ikke mere trædes paa Haandfladen, kun påa Haandleddets Forrand; af Fingrene kommer kun Tommelen til at røre ved Jorden; de andre lange tynde Fingre kunne ikke taale at stødes mod Jorden; de holdes i den Stilling, hvori de ere mindst udsatte; paa en meget ejendommelig Maade lægges de tilbage tæt langs Underarmens Yderside, saa at de under Gangen ere helt ude af Tjeneste; som Følge deraf miste de Trædepuder og Negle; Kloleddet vantrives, bliver brusket og afviger mere og mere fra det oprindelige”S); ligesom i Flugten holdes de fleste Led strakte; paa Grund af den ringe Bevægelse mellem Leddene blive Led- føjningerne meget simple, Kamme og Furer forsvinde, Ledfladerne blive næsten plane. At de lange Fingre i Flugten spredes vidt og i Hvilen lægges tæt sammen langs Under- armen, medfører, at Bevægeligheden i Haandroden bliver meget stor; Ledføjningerne mellem Underarm og Haandrod, mellem de fleste af Haandrodsknoglerne indbyrdes og med Mellem- haandsbenene blive meget usædvanlige, især usædvanlig løse; ved at Mellemhaanden lægges tilbage langs Underarmen, skydes Prsiforme bort fra sin oprindelige Stilling, ind under Midten af Haandroden; 4/m. ?nterosset, der samle Mellemhaandsbenene, blive stærke. Tommelen alene maa gjøre Fyldest for alle de andre Fingre; den bliver derfor øvet i stor Bevægelighed, faar stærke Muskler og beholder meget af sit oprindelige Udseende: Træde- puder, Klo, de sædvanlige Ledføjninger; men den kan næsten kun tjene som en Hage; 'Tommelens Haandrodsknogle, A/ultangulum majus, bliver stor og voxer tildels paa Bekostning af Multangulum minus. Den lange Underarm, der i Flugten holdes vidt udstrakt, bøjes i Hvilen tæt ind til Kroppen op mod Overarmen, for at undgaa Stød; Bevægelsen i Albue- leddet er derfor stor, men kun i Retning af Bøjning og Strækning; Drejning øves kun meget lidt; det vilde være i Strid med Bestræbelserne i Flugten for at holde Armen stiv. Leddet mellem Over- og Underarm gaar over til at blive et rent Hængsel-Led med Furer og Kamme, der ikke mere tilsteder Bevægelse til Siderne; Spændingen i Ledbaandene gjør dem stærke; de afsætte dybe Mærker paa Arm-Knoglerne og frembringe Seneknogler: smaa Knogler findes undertiden i Albueleddets Sidebaand, og en forholdsvis stor Knogle ligger ofte i dets Bagvæg over den bageste Ende af U!na, mere eller mindre i Forbindelse med Senen af 7riceps"?). De Muskler, der virke til Underarmens Drejning, svinde stærkt ind: Brachialis internus, Supinatores, Pronator teres; Pronator qvadratus forsvinder. Med Pronator teres indskrænkes Condylus internus humerit. — Bevægeligheden i Skulderleddet er fri; men det bøder ikke meget paa de andre Ulemper for Gangen, især ikke paa dem, der hidrøre fra Armens Længde; holdes Underarmen bøjet inde under Kroppen, kommer Haandleddet med Trædefladen til at ligge uforholdsmæssig langt fremme, Albuen langt tilbage, og strækkes Albueleddet lidt, løftes Forkroppen højt ivejret; fjernes Armen lidt til Siden, kommer Haandleddet langt udenfor Kroppen. Som Følge af Vanskelighederne ved at gaa indskrænkes Gangen til det mindst 21 mulige; den meste Tid påa fast Grund tilbringes med Hvile. 1 Hvilen holdes Vingerne tæt foldede til Kroppen, dels for ikke at udsættes for Stød, dels af Hensyn til Varmen. Den sammenfoldede Stilling med slap Flyvehud er derfor Arimens almindeligste. Flyvehuden faar derved Tilbøjelighed til at indsnevres; naar Arm og Haand strækkes, spændes den stærkt; naar Strækkemusklerne slappes, trækker den sig igjen sammen. Strækkemusklerne maa overvinde Flyvehudens Modstand og holdes derved stadig stærke; Bøjemusklerne understøttes af Flyvehudens Sammentrækning og vantrives tildels som uvirksomme. //exor digitorum sublimis forsvinder; Flexzor profundus beholder Fæste kun paa enkelte af Fingrene ”?) ; med Svagheden i Bøjemusklernes Udspring følger yderligere Indskrænkning af Condylus internus humeri., — En anden Følge af Mangel paa Øvelse i at gaa er den, at Skulder- bladets lodrette Højde bliver mindre, fordi det ikke paa sædvanlig Maade kommer til at møde Trykket fra Overarmen, og Overarmens Tryk opefter kun er svagt >"). Baglemmerne håvde oprindelig et væsenligt Arbejde: at begynde Springet; men efterhaanden som Vingerne uddannes, miste de Betydningen i den Ienseende. De inde- sluttes endnu tildels i Flyvehuden, som de medvirkede til at frembringe; men i Plugten tjene de mest kun som Stivere; de holdes i spredt Stilling ud fra Kroppen; der gjøres ingen særlige Anstrengelser for at sprede Flyvehuden mellem Tæerne. Lysten til at have Vingerne frie bringer Flagermusen til i Hvilen at holde sig fast ved Baglemmerne alene, hage sig fast ved Fodens Kløer og iøvrigt lade Tyngden råade; har Flagermusen med Foden haget sig til en lodret Væg eller til Undersiden af et Loft, hænger Kroppen lodret ned; denne Stilling er den sædvanligste i Hvilen, fordi den medfører en stor Fordel: gives Slip med Foden, falder Flagermusen frit i Luften og kan strax bruge Vingerne til Flugt. Under Gangen paa fast Grund føres Baglemmet, såa vidt gjørligt, som hos andre Pattedyr; men Øvelsen i Gang er kun ringe. Tjenesten med at holde Orden i Haarklædningen, gjøre Jagt paa Utøj o.s.v., hvori ellers ogsaa Haanden deltager, overtages næsten udelukkende af Foden i Forening med Munden; i denne Tjeneste føres Foden behændig rundt, til Hovedet, Ryggen, over det meste af Kroppen. — Den Brug, der gjøres af Baglemmet, er altsaa temmelig mangfoldig; men til ingen af Bevægelserne bruges særlig Kraft. At Laarbenet i Flugten holdes rettet ud til Siden, en Stilling, der for en stor Del ogsaa beholdes i Hvilen, medfører som blivende Virkning, at Laarbenets Hals ikke bøjes i Vinkel, men kommer til at ligge i Fortsættelse af Laarbenets Axe; Benets Drejning til Siden medfører desuden Tilbøjelighed til Opløsning af Symplhysis pubis. Sidebevægelser i Knæleddet undgaaes i Flugten; Leddet bliver mere og mere stift Hængsel-Led, smalt, med høje Ledknuder, der glide i dybe Skaale. Af Mangel paa Brug svinder Flyvehuden mellem Tæerne, og Tæerne blive korte, tildels ogsaa fordi de kun lidt bruges til Gang. At hele Legemets Vægt i Hvilen bæres af Fodens Kløer, medfører, dels at Kløerne blive stærke og krogede, og at Tæernes Bøjemuskler, baade de lange og de korte, holdes stærke, og 99 bl dels at hele Baglemmet forvrides: Benet bliver strakt bagud, Knæet drejes udad og tilbage, Taaspidserne pege tilbage. Denne Stilling af Bagbenet er saa sædvanlig, at Musklerne indøves i at rette sig derefter og derfor kun sjeldnere føre Benet frem i en mindre særegen Stilling. Naar Flagermusen har hængt sig op ved Fodens Kløer, og Kroppen svinger efter Tyngden, vrides Hælleddet let; under Klatring paa ujevn Flade kommer Foden i mange forskjellige Stillinger, 0. s. v.; Ledforbindelsen i Hælen bliver derfor løs; det er ikke mere et udpræget Hængsel-Led; Ledfladerne paa 7%bia og Astragalus miste Furer og IKamme og blive jevne. Fordi kun faa af Baglemmets Bevægelser udføres med Kraft, blive Musklerne gjennemgaaende svage og Knoglerne spinkle. Nogle af Musklerne vantrives, som Obturator tnternus, der forsvinder, og Biceps cruris, der ogsaa næsten forsvinder eller dog næsten opsluges af Flyvehudens Hudmuskler, hvormed den træder i Forbindelse; ogsaa Semzmembranosus er ifærd med at forsvinde; Ærtensor cruris bliver svag, Patella vantrives og kan forsvinde; o.s.v. Med Musklerne indskrænkes deres Fæster: Trochanter major svinder ind, saa at den neppe bliver større end Trochanter minor; Crista glutwa forsvinder, ligeledes næsten alle Kamme paa 7%bia. Underbenets svageste Knogle, Fibula, bliver ganske tynd; dens øvre Ende er ofte kun tilstede som Baand; dens nedre inde mister Forbindelsen med Astragalus. At Løb og Spring ophøre, har særlig til Følge, at Gastrocnemius bliver meget svag, at Soleus forsvinder, at Hæludvæxten paa Forhold til den: Sporebrusken, en Fortykkelse i Flyvehudens Rand, der fæstes til den og Calcaneus, deres Fæste, bliver svag og mere retter sig efter hvad andet, der træder i giver den en udbredt Spids, og Fodens korte Bøjemuskler, der trække dens Spids nedad mod Fodsaalen. De andre Muskler, der ellers almindelig øves hos Dyr, der løbe og springe, Ryggens Strækkemuskler, blive ogsaa svage, deres Virkninger paa Hvirvlerne og Bækkenet ligeledes. Torntappene blive ganske lave eller forsvinde tildels; Spændingen i Ligamentum interspinale, der ellers fremkalder Torntappenes Heldning i modsat Retning, ophører, dermed ogsaa dens Virkning; Tværtappe, Pre. mamillares og Prc. accessorii svinde ind til intet eller næsten intet, samtidig med at Qwvadratus lumborum 0.s.V., 0.s. v. blive svage; Ryghvirvlerne i det hele tabe i Styrke, og Rygraden bliver kort; selve Hvirveltallet indskrænkes lidt??); Hoftebenet bliver svagt. — Evnen til at bøje sig sammen har Flager- musen beholdt; Rygraden kan bøjes temmelig stærkt; den Muskel, der ligger heldigst til al udføre denne Bevægelse og derfor særlig bruges, er Psoas minor, der bliver forholdsvis stærk og med sit Senefæste frembringer en lang Udvæxt, Pre. iltopectineus, paa Forranden af Skambenet. Hos de fleste Pattedyr kunne Hænder og Mund hbjelpes til at gribe Føden; Flager- musene, hvis Forfædre snarest have sprunget og flagret efter Insekter, vænne sig til at gribe Insekterne i Flugten, og Munden alene maa overtage Arbejdet; Hovedet rettes fremad i Retning med Halsen; med Læber og Kjæber i Forening gribes Føden. Musklerne indøves i at holde Hovedet i den fremadrettede Stilling, en Stilling, der tilsidst beholdes ogsaa i Hvilen. Læberne blive tykke, kjødfulde og bevægelige; Musklerne ere de sædvanlige, men stærke, og i deres Virkning understøttes de af dem, der bevæge Snuden; Ocerpitifrontalis & Procerus nasi foruden Levator labit superioris alægve nast virke ikke alene til at bevæge Næsen, men ogsaa til at løfte Overlæben, der er fæstet til Næsebrusken ved fast Bindevæv. Oceipitifrontalis udformes særlig, og dens Styrke har Følger paa forskjellig Maade; den kan frembringe Hudfolder ovenfor Næseaabningen, der kunne forme sig meget ejendomme- lig??), eller rive Mellemkjæbebenene samlede løs fra Forbindelsen med Overkjæbebenene, eller oprive Forbindelsen mellem de to Mellemkjæbeben indbyrdes, eller bøje hele Hoved- skallen, bøje Snude-Delen op mod Panden, eller paa én Gang baade det ene og det andet; Hovedskallens Næseaabning udringes. De Tyggemuskler, der øves mest, ere 7emporalis og Pterygoidei; Masseter faar ingen Lejlighed til Væxt, fordi Munden maa spærres vidt op; den vantrives tildels og med den Kindbuen og Underkjæbens Pre. angularis, dens Udspring og Fæste. Temporalis voxer op som en tyk Pude over Hjernekassen; dens Størrelse hindrer væsenlig Øjet i at trives; dens Fæste, Prc. coronoideus, bliver stærkere; det er vist ogsaa Temporalis, der giver Nakkekammens nederste forreste Hjørne Tilskyndelse til Væxt og fremkalder en pladeformet Udvidelse af Nakkebenet, der dækker over Ydersiden af Fars mastoidea. Plterygoidei voxe med deres Udspring op langs Ydersiden af Pre. plerygotdeus, langs Ydersiden af Næsegangens Væg, inderst i Øjehulens Bund; de skaffe sig Plads dels ved at øpløse Siderne af Kilebenskroppene, dels ved at løfte, hvad der ligger over dem: de fleste af de Nerver og Aarer, der komme ud fra F%ssura orbitalis og Foramen ovale, Zden og 3dje Gren af Trigemmus o.s.v.; Nerverne 0.s.v. trykkes op mod Hjernekassens Bund, der viger tilbage og tildels opløses: den forreste Del af A/a magna hvælves op mod Hjernen, og dens forreste Rand bliver Hinde; med A/a parva sker noget lignende; den bliver mere og mere hindet. Baandene i Underkjæbe-Leddet blive stærke som Følge af det stærke Slid, der gaar paa dem; de fremkalde Tykkelse i de Knogler, der bære Ledskaalen; dels påa Grund deraf, dels fordi A/a magna fortil er iøftet ivejret, faar Ledskaalen en ejendommelig fremskudt Stilling. Vanskeligheden ved at opspore og fange Insekterne i Flugten nøder til at øve Sandserne. Øjet kan ikke trives godt paa Grund af Trykket fra 7emporalis og Fterygoider; Næsen hæmmes noget af Læberne”"); men Hudfølelsen og Hørelsen trives uhindret. Ørets Muskler blive stærke og mangfoldige og bringe Ørebrusken i det hele til at voxe; dér, hvor A/andibulz-auricularis fæster sig, voxer 7ragus frem. Ogsaa det indre Øre voxer: Cochlea svulmer op og sammenpresser Nakkebenets Grund. Efter den store Mængde Egenskaber, der ere Udtryk for svagere eller stærkere og forskjelligartet Tillempning til Flugt, er Flagermusenes indbyrdes Slægtskab snarest følgende :??) TT) 2den Finger ikke særlig lagt ind mod 3dje; Kloleddet paa ?den Finger findes. Overarmens Crista deltoidea svag; Tuberculum majus og T. minus svage; ingen Ledforbindelse mellem Indersiden af T. majus og Scapula. Hjernekassens Bund ikke løftet ivejret af Mm. pterygoidet; Underkjæbens Ledskaal paa Sqvama ikke fremstaaende. Hovedskallens Ansigt ikke væsenlig omformet af Næse- og Læbemuskler. Ingen Tragus; Ørets Cochlea kun lille, sammentrykker ikke Baszoccipitale. Pteropodidæ. Pteropodes: Cynonycteris, Pteropus, Pteralopex, Epomophorus, Cephalotes, Cynopterus, Harpyia. Macroglossi: Notopteris, Megaloglossus, Macroglossus, Melonycteris, Nesonycteris, Eonycteris. EL) ?den Finger lagt ind mod 3dje; Kloleddet paa den Finger mangler. Overarmens Crista deltoidea stærk; Tuberculum majus og T. minus stærke; Ledforbindelse mellem Indersiden af 7. magus og Scapula. Hjernekassens Bund løftet ivejret af Mm. pterygordet; Underkjæbens Ledskaal paa Sgqvama fremstaaende. Hovedskallens Ansigt omformet af Næse- og Læbemuskler. 7ragus findes (eller har været tilstede); Ørets Cochlea stor, sammentrykker Baszoccipitale. A) M. occripitifrontalis fæster sig i Ansigtets Hud. £) Overarmens Condylus tnternus stærk. aa) 3dje Led af 3dje Finger kort. Rhinocolophidæ. Megadermatint. Nycterides: Nycteris. Megadermata: Megaderma. Rhinolophint. Phyllorhinæ: Phyllorhina, Anthops, Rhinonyeteris, Triænops, Coelops. Rlinolophi: Rhinolophus. i hb) 3dje Led af 3dje Finger langt. Phyllostomatidæ. Phyllostomatini. Phyllostomata: Macrotus, Lonchorhina, Macrophyllum, Schizostoma, Trachyops, Phyllo- derma , Lophostoma , Vampyrus, Phyllostoma, Tylostoma, Mimon, Carollia, Rhinophylla. Glossophagæ: Glossophaga, Phyllonycteris, Monophyllus, Ischnoglossa , Lonchoglossa, Glossonycteris, Choeronycteris. Stenodermata: Vampyrops, Sturnira, Chiroderma, Artobius, Stenoderma, Centurio, Pygoderma. Desmodontes: Brachyphylla, Diphylla, Desmodus Mormopinit: Chilonycteris, Mormops, Noctilio. 2) Overarmens Condylus internus svag. Emballonuridæ. Rhinopomatini: Rhinopoma. Emballonurint. Emballonwræ: Mosia, Emballonura, Coléura, Saccopteryx, Rhynchonyecteris. Taphozoi: Vespertiliavus, Diclidurus, Taphozous. B) M. occipitifrontalis fæster sig med en enkelt Midt-Sene paa Næsebrusken. Vespertilionidæ. Natalini: Natalis, Thyroptera, Furia, Amorphochilus. Vespertilionini: Vespertilio, Plecotus, Minyopterus, Lasionycteris, Vesperugo, Harpyio- cephalus, Synotus, Chalinolobus, Scotophilus, Otonycteris, Nyectophilus, Atalapha, Antrozous. Molossini: Mystacina, Nyctinomus, Chiromeles, Molossus. I Form af Stamtræ ??): Vespertilionidæ. Emballonuridæ. Plwllostomatidæ. Rhinolopludæ. Pteropodidæ. Pteropodidæ. Hos Pteropodiderne har Flyve-Evnen medført færre Afvigelser fra det oprindelige end hos andre Flagermus; Vingerne selv afvige lidt mindre fra sædvanlige Arme, og deres Indflydelse paa det øvrige Legeme er mindre. Lavere end alle andre kjendte Flagermus staa Pteropodiderne i følgende: Flyvehuden omkring Tommelen og den Finger, langs Vingens Forrand, er bred; 2den Finger er ikke særlig lagt ind mod 3dje og har beholdt Kloleddet, selv om ikloen undertiden mangler, og dens Mellemhaandsben er forholdsvis kort. Overarmens Crista deltoidea er kun svag; Tuberculum majus og T. minus ere smaa; der er ingen Ledforbindelse mellem Tuberculum majus og Skulderbladets Yderside over Ledskaalen. Hovedskallens Ansigt er næsten upaavirket af Næse- og Læbemuskler og minder derfor stærkt om sædvanlige Pattedyr. Mm. pterygoidet have ingen Forandringer fremkaldt ; Hjernekassens Bund har sin oprindelige Skikkelse, Underkjæbens Ledskaal har sin oprinde- lige Form. Det ydre Øre er forholdsvis lille og simpelt; 7ragus er ikke uddannet. Heller ikke det indre Øre er særlig uddannet: Sneglen er forholdsvis lille; derfor have ogsaa Nakkebenets Grunddel og bageste Kilebens Krop deres oprindelige Brede. At Pteropodiderne ere de oprindeligste blandt kjendte Flagermus, kan sees ikke alene i, at de i flere Henseender staa lavere end alle andre, men ogsaa i, at de i deres fleste Egenskaber ikke staa højere end de laveste blandt de andre. I følgende Egenskaber staa de, i hvert Fald de fleste af dem, kun paa Højde med de laveste blandt de højere- staaende Flagermus, eller maaske tildels lidt lavere: Tommelfingeren er lang, 3dje Finger forholdsvis svag, Ste Finger derimod stærk, og Mellemhaandsbenene af 3dje, åde og 5te Finger ere korte; Ledforbindelserne mellem Fingerleddene indbyrdes og med Mellemhaands- benene have beholdt forholdsvis meget af deres sædvanlige Form, Ledruller 0. s. v.; Kloleddet af 3dje, 4de og dte Finger er kun tilstede som en meget lille Bruskspids eller mangler 78); Multangulum minus er anseligt og ikke dækket af Multangulum majus og Capitatum. Ulna er forholdsvis stærk; først nær ved Haandleddet gaar dens Midtstykke over i Baand. Overarmens nedre Ende har en bred Ledflade mod Underarmen; Ledrullerne have en meget sædvanlig afrundet Form; Condylus internus er stor, især som Følge af, at Pronator teres er forholdsvis stærk; Baandene mellem Over- og Underarm frembringe kun en svag For- E Museo Lundii. 2, I. Åå (Pteropodidæ.) dybning i Condylus externus og paa Indersiden af øvre Ende af Radwus, slet ingen i Condylus internus.. Prc. coracoideus hår den oprindelige Retning og kun enkelt Spids. De forreste Ryghvirvler ere forholdsvis smalle. Kroppen kan være forholdsvis lang, Ryg- hvirvlernes Tal stort. BRibbenene ere ikke særlig brede. Lendehvirvlernes Kroppe og Buer ere forholdsvis oprindelige; Kroppene ere ikke stærkt sammentrykte; Torntappene kunne være temmelig høje og Tværtappene paa de bageste Hvirvler anselige; Prc. accessoriz kunne findes paa de forreste. Hoftebenet har en meget sædvanlig simpel Form; Pre. tltopectineus er forholdsvis lav. Laarbenets Ledhoved har ikke skarpt afsat Hals, er ikke helt afsat fra Trochanter major; Laarbenets nedre Ende er bred, begge Condyli brede og vidt skilte bagtil. Øvre Ende af 7zbia har flade brede Ledskaale for Laarbenets Condyli. Nedre Ende af Fibula har en anselig Ledflade mod Caleaneus. Astragalus og Calcaneus have beholdt forholdsvis ikke lidt af deres oprindelige Form; Astragalus er tyk knoldformet, ikke flad; ogsaa Calcaneus har en temmelig knoldformet Krop, og Hæludvæxten er uden særlig udbredt Spids; Sporebrusken er kun lille. Hovedet holdes i Hvilen bøjet ned mod Halsen. I Næsebenets Længde, i Sibenets temmelig sædvanlige Udvikling og i Næsehulens Form og anselige Størrelse staa Pteropodiderne lavere end alle andre Flagermus; i Ansigtets øvrige Bygning staa de væsenlig lige saa lavt som de laveste af de andre; Mellemkjæbeben, Overkjæbeben og Pande have ganske sædvanlig Form. Øiet er stort. Pre. coronoideus har en temmelig oprindelig Form. Kindbuen er vel noget svag, men har dog den Form, der er den almindelige hos lavtstaaende Pattedyr, fortil buet nedad, bagtil opad. Undersiden af bageste Kilebens Krop er ikke udhulet af Udvidelser af Næsegangen. Pars mastoidea er ikke dækket af nogen Udvæxt fra Nakkebenet; 0.5. V., 0.5. v. De nulevende Pteropodider ere kun en lille, særlig tillempet Afdeling af Familien, en lille Kreds af indbyrdes meget nærstaaende Slægter. De have tillempet sig til at leve væsenlig af Frugter i Stedet for af Insekter; dog æde de kun Frugter, som det ikke kræver videre Anstrengelse at tygge. Deres Kindtænder ere omformede derefter påa en ejen- dommelig Maade, noget vanslægtede. Hos de insektædende Flagermus have de bredformede Kindtænder, baade øvre og nedre, samme Form som hos de laveste Pungdyr og Insekt- ædere?”); de øvre have sex eller syv Spidser: tre yderste, to indre og en enkelt eller dobbelt indre Hæl; de nedre have fem Spidser: tre indre og to ydre. Hos de nulevende Pteropodider er der sket følgende Forandring påa de bredformede øvre Kindtænder: de fre yderste Spidser ere helt forsvundne ; af de to indre er den bageste stærkt indskrænket og smeltet sammen med den forreste til en Længdekam; Hælens to Spidser ere ogsaa væsenlig smeltede sammen til en Længdekam. Ganske tilsvarende Forandring er gaaet for sig med de nedre bredformede Kindtænder: de to ydre Spidser ere smeltede sammen til en Længdekam, de tre indre ligeledes. Ogsaa i enkelte Ejendommeligheder, der ikke slaa i noget nærmere Forhold til Føden, ere de nulevende Pteropodider mindre oprindelige end mange andre Flagermus. 21 mangler, ligeledes m3?8). Ganen naar temmelig langt tilbage. Prc. supraorbitalis findes. Halen og Haleflyvehuden ere vantrevne, og nogle af de inderste Halehvirvler ere sammenvoxede indbyrdes og med Sædebenene. Hos nogle, der have den Vane i Hvilen at bøje Hovedet stærkt ned mod Brystet, ere Halshvirvlerne forholdsvis lange, og Hovedets Axe er bøjet, Ansigtet bøjet nedad, hvad vist maa være fremkommet ved særlig stærkt Træk af de overfladiske Halsmuskler. — Vil man danne sig et Billede af en oprindelig Pteropodide, maa man tænke sig et Dyr, der i alt væsenligt har lignet Cynonycteris eller Pteropus, men har haft tre Fortænder i hver Underkjæbegren, ikke alene sex nedre, men ogsaa sex øvre Kindtænder, og de bredformede Kindtænder af Form som hos de fleste insektædende Flagermus; Pre. supraorbitalis manglede, Ganen var kortere, Hovedets Axe lige, Halen var lang og indesluttet i Flyvehud. Iblandt de nulevende Pteropodider staa Pteropodes lavere end Macroglossi; de have Tunge af væsenlig sædvanlig Form og veludviklede Tænder. Hos Macroglossi er Tungen bleven lang, indrettet til at slikke saftige Frugter, og Tænderne vantrives. Blandt Plteropodes ere Slægterne Cynonycteris og Pteropus de oprindeligste; fra dem, eller fra Former, der have lignet dem, ere de andre Slægter udsprungne. Pteralopex slutter sig nær til Pteropus; paa de største af Kindtænderne og pua de øvre Hjørnetænder har den faaet Tilvæxt af Spidser””), Epomophorus, der har vænnet sig særlig til at æde bløde Frugter, som Figen??), har faaet usædvanlig store Læber og har mistet p 2, m 2 og m 3. Cephalotes har faaet usædvanlig store Vinger; 2den Finger har mistet Kloen; Mellem- kjæbebenene vantrives noget og miste Forbindelsen indbyrdes; 22 forsvinder. Hos Cynopterus og Harpyia er Ansigtet blevet noget kortere end hos de andre; m2 og må ere forsvundne. Cynopterus slutter sig ellers nær til de laveste Pteropodes; Harpyia har fjernet sig mere fra det oprindelige; den har faaet stærkt fremståaende Næsebrusk, stærke, fast sammen- voxede Mellemkjæbeben, rimeligvis paavirkede af Næsemuskler, og den har mistet 22, baade øvre og nedre, der ere fortrængte af stærke Hjørnetænder. Ogsaa Macroglossi ere udsprungne fra de oprindeligste Plieropodes. Slægterne Notopteris, Megaloglossus”"), Macroglossus, "Melonycteris, Nesonycteris og Eonycteris””) stemme i det væsenlige overens; de ere mindre eller mere uddannede i samme Retning. I at have en forholdsvis lang Hale er WNotopteris mere oprindelig end nogen anden nu- levende Pteropodide. Pteropodidæ ). I) Tungen af sædvanlig Form; Tænderne veludviklede. Pteropodes. 1) Ansigtet langt. u) Mellemkjæbebenene støde sammen. Klo paa ?den Finger. a) p2, m2 og m 3 findes. Cynonycteris, Pteropus, Pteralopex. 28 (Pteropodidæ.) 6) p2, m2 og m 3 mangle. Epomophorus. b) Mellemkjæbebenene støde ikke helt sammen. ?den Finger mangler Klo. Cephalotes. 2) Ansigtet kort. a) Mellemkjæben som sædvanlig. Cynopterus. b) Mellemkjæben usædvanlig stærk. Harpyia. IT) Tungen lang; Tænderne vantrevne. Macroglossi. Notopteris, Megaloglossus, Macroglossus, Melonycteris, Nesonycteris, Eonycteris. Rhinolophidæ. Fra oprindelige Pteropodider nedstamme Rhinolophiderne. Blandt højerestaaende Flagermus ere Rhinolophiderne de, der i de væsenligste Henseender minde mest om Pteropodider; men allerede de laveste Rhinolophider ere gaaede videre end Pteropodiderne i følgende: Flyvehuden omkring Tommel og den Finger er smallere; Zden Finger er lagt tættere ind mod 3dje, har helt mistet Kloleddet og har faaet længere Mellemhaandsben. Overarmens Crista deltoidea er stærkere; Tuberculum majus og T. minus ere større, og Indersiden af 7. majus glider i en Ledskaal paa Ydersiden af Skulderbladet ovenfor Led- skaalen for Overarmen. Hovedskallens Ansigt er tydelig paavirket af Næse- og Læbemuskler ; paa Grund af Næsebruskens Bevægelighed er Næsebenets forreste Rand trængt tilbage. Mm. pterygoidei have løftet en Del af det forreste af Hjernekassens Bund, den forreste Del af Ala, magna 0.s.v.; Underkjæbens Ledskaal har faaet en særegen fremskudt Stilling. Det ydre Øre er større og mere udformet; Tragus findes eller har været tilstede; Sneglen er stor og indsnevrer Nakkebenets Grunddel. Enhver af de kjendte Rhinolophider er i en eller anden Henseende ejendommelig udviklet; de nulevende Slægter kunne kun være en lille Levning af, hvad der har hørt til Familien. For dem alle gjelder det, at Næsen er særlig omformet. Hovedskallens Næse- aabning er usædvanlig udringet; dens øverste Rand er rykket langt tilbage, ligeledes dens Siderand: Mellemkjæbebenets Ansigtsdel er forsvunden; Mellemkjæbens Ganedel er i det højeste tilstede som en tynd Benplade, der er fast forenet med Næsebrusken og bevægelig med den; Næselabyrinthen er stærkt indskrænket; der findes anselige, men forskjelligartede, Hudfolder om de ydre Næsebor. I 2den Finger er kun det inderste Led tilbage. Af øvre Forkindtænder findes i det højeste to. Hos nogle ere Øjnene endnu anselige, men hos de fleste ere de blevne meget smaa; o.s.v., 0.S.v. Lavest staa væsenlig Megadermatini; hos dem er Tragus endnu tilstede; Næsehulen er ikke opsvulmet; øvre ydre Væg af Canalis infraorbitalis er bred, som sædvanlig hos lavtstaaende Pattedyr; Furerne paa Overarmens nedre Ledflade ere svage og jevnt afglattede. 29 Hos Rhinolophini er Tragus næsten eller helt forsvunden, idet en Flig af Heliæ er voxet op foran den og har hindret den i at trives, ligesom hos Molossiner; Næsehulen er opsvulmet, dens øvre Væg poset ivejret; øvre ydre Væg af Canalis infraorbitalis er bleven ganske smal; en af Ledfurerne paa Overarmens nedre Ende er bleven temmelig skarpt udskaaren.. I Formen af Hudbladene paa Næsen have Megadermatiner og ØRhinolo- phiner neppe noget fælles; de nedstamme vist indbyrdes uafhængig fra Flagermus uden Næseblade. Af Megadermatinernes to Slægter, Nycteris og Megaderma, er Nycteris væsenlig den oprindeligste; den har endnu anseligt Mellemkjæbeben, skjønt kun Ganedelen er tilbage; to øvre og tre nedre Fortænder findes paa hver Side; Tommelfingeren er for- holdsvis lang og den omgivende Flyvehud bred; Halen er lang. Hos Megaderma er Mellemkjæbebenet helt opløst; øvre Fortænder mangle; en af de nedre Fortænder er for- svunden; Tommelfingeren er temmelig kort og den omgivende Flyvehud smal; Halen er bleven kort. I Næsebladenes Form ere de to Slægter grundforskjellige. Blandt ØRhinolophinerne er det Afdelingen Phyllorhinæ, med de indbyrdes nær- staaende Slægter Phyllorhina?"), Anthops”?), Rhinonycteris, Triænops, Coelops, der i de fleste Henseender staar lavest; deres Næsehule er kun lidt opsvulmet; Ørets Cochlea er ikke særlig stor, Basioccipitale derfor forholdsvis bredt; Hælen paa de øvre bredformede Kindtænder er forholdsvis, lille. Hos Rhinolophi, med eneste Slægt Rhinolophus, er Næse- hulens Loft paafaldendende udposet; Ørets Cochlea er uhyre og har indsnevret Basi- occipitale stærkt; Hælen paa de øvre Kindtænder er stor. I noget staa dog de kjendte Plwyllorhinæ højere en Rlunolophi; i Zden til dte Taa ere Iste og Zdet Led sammensmeltede og Baandet fra Spidsen af Prc. tliopectineus til Hoftebenets forreste Ende er forbenet. Rhinolophidæ ). I) Tragus findes. Næsehulen ikke opsvulmet. Øvre ydre Væg af Canalis znfraorbitalis bred. Megadermatint. A) Mellemkjæbebenet tilstede; 2 øvre, 3 nedre Fortænder paa hver Side. Tommelfingeren lang. Halen lang. Nycterides: Nycteris. B) Mellemkjæbebenet opløst; ingen øvre, 2 nedre Fortænder. Tommelfingeren forholdsvis kort. Halen kort. Megadermata: Megaderma. IT) Tragus forsvunden. Næsehulen opsvulmet. Øvre ydre Væg af Canalis infraorbitalis smal. Rhinolophint. Å) Næsehulen kun lidt opsvulmet. Cochlea ikke særlig stor; Baszioccipitale forholdsvis bredt. Hælen paa øvre bredformede Kindtænder lille. Plwyllorhinæ: Phyllorhina, Anthops, Rhinonycteris, Triænops, Coelops. B) Næsehulen stærkt opsvulmet Cochlea uhyre; Basioccipitale smalt. Hælen paa øvre bredformede Kindtænder stor. Rhinolophi: Rhinolophus. Phyllostomatidæ. Fra de oprindeligste KØKhinolophider er i forskjellige Ret- ninger udgaaet Phyllostomatider, Emballonurider og Vespertilionider. Phyllostomatiderne slutte sig nær til Øhinolophiderne; deres væsenligste Afvigelse er, at Bruskspidsen paa 3dje Finger er bleven lang og forbener”$). Ogsaa i at have mistet den nedre forreste Fortand staa alle kjendte Phyllostomatider højere end de oprindeligste Khinolophider; ligeledes i kun at have ét Led i Zden Finger. løvrigt staa de laveste Phyllostomatider omtrent paa samme oprindelige Trin som de laveste ØKhinolophider; i nogle Henseender, som i Næsehulens og Mellemkjæbens sædvanlige Form, staa de lavere end de kjendte Rhinolophider. Phyllostomatidernes kjendte Former ere mange, men indbyrdes meget nærstaaende. Den laveste af de to Hovedafdelinger er Phyllostomatini; i Sammenligning med dem have Mormopini i Overarmens Form fjernet sig mere fra det oprindelige, idet deres Condylus internus er bleven mindre, og de have desuden faaet en usædvanlig lang Spore. I at mangle egenlige Næseblade staa Mormopinerne derimod lavere end de kjendte Phyllo- stomatiner. I Afdelingen Phyllostomata blandt Plyllostomatini findes de laveste Slægter, Macrotus, Lonchorhina og Macrophyllum, der endnu have lang Hale og oftest sex nedre Kindtænder, idet p3 findes, stor hos Macrotus, lille hos Lonchorhina; kun hos Macrophyllum mangler den; de ere ikke særlig uddannede i nogen enkelt Retning. Nær til dem slutte sig korthalede Former, hos hvem ogsaa nedre p 3 findes, som veludviklet eller som vantreven, Slægterne Schizostoma, Trachyops, Phylloderma, Lophostoma, Vampyrus. Nær til dem igjen slutte sig korthalede Former, der mangle p3, Slægterne Phyllostoma, Tylostoma, Mimon. Højest blandt Phyllostomata staa Carollia og Rhinophylla, hos hvem Kindtænderne vantrives, og Kindbuen forsvinder, og /m. pterygoidet skjære sig ind bagfra mellem Over- kjæbebenets Krop og Ganen. Lidt højere end Phlwyllostomata staa Glossophagæ, der have faaet Tunge, Ansigt og Tænder omformede paa lignende Maade som hos Macroglossi blandt Pteropodiderne ; Tungen er lang, og Hornpapillerne paa dens Spids ere usædvanlig lange; Ansigtet er ogsaa forlænget; Tænderne vantrives; Kindbuen bliver meget spinkel eller forsvinder. Slægternes hække, Glossophaga, Phyllonycteris, Monophyllus, Ischnoglossa, Lonchoglossa, Glosso- nycteris, Choeronycteris, betegner i det væsenlige forskjellige Trin i Uddannelse i samme Retning. Noget mere forskjellige fra Phyllostomata ere Stenodermata. De skulle for en Del leve af Frugter. Deres Tandsæt er omformet paa en ejendommelig Maade. De bageste Kindtænder vantrives. Paa Kronerne af de øvre bredformede Kindtænder ere de tre oprindelige yderste Spidser forsvundne; de to indre Spidser ere mere eller mindre smeltede sammen til en langsgaaende skarp Kam. Paa de nedre bredformede Kindtænder forsvinder 31 den forreste af de tre indre Spidser, og Kronerne faa et lignende Præg som paa de øvre. Ansigtet bliver kort. — Vampyrops og Sturnira ere oprindeligere end de andre Stenodermer i Henseende til Kindtænderne: m3 findes oftest, skjønt den er lille; m2 er anselig, omtrent paa Størrelse med m1; de øvre Kindtænders Hæl er ikke særlig udvidet. Ansigtet er vel kort i Sammenligning med Forholdet hos Phyllostomata, men dog ikke paafaldende kort, og Hovedskallens Næseaabning har den sædvanlige Form. — Hos Chiroderma for- svinder m3; m2 er bleven usædvanlig stor; de forreste Kindtænder ere derimod noget svage; Hovedskallens Næseaabning er stærkt udvidet tilbage. — Ærtobius, Stenoderma, Centurio og Pygoderma afvige fra Vampyrops og Sturnira i anden Retning: m 3 vantrives helt og forsvinder, m 2 bliver ogsaa mindre og vantrives, m 1 bliver derimod stor og faar i Overkjæben en usædvanlig bred Hæl; Ansigtet bliver stærkt forkortet. Hos Pygoderma svulmer Næsehulen op, og Næsegangen udvides mellem Prc, pterygoidei. Desmodontes, Slægterne Brachyphylla, Diphylla og Desmodus afvige fra Phyllo- stomata især i, at den øvre forreste Fortand og øvre Hjørnetand blive store og formes næsten som Knivblade. Brachyphylla er i det hele kun lidt forskjellig fra Phyllostomata. Hos de blodsugende Slægter, Dæplylla og Desmodus, ere de øvre For- og Hjørnetænder meget stærkt udviklede paa de andre Tænders Bekostning. Hos Desmodus mangle de to bageste Kindtænder, øvre z 2 er forsvunden, Forkindtænder, nedre Hjørnetand og nedre Fortænder ere vantrevne; Spidserne af de øvre Fortænder slutte ned i en dyb Grube i Underkjæbens Inderside bag de nedre Fortænder. Diphylla er lidt mere oprindelig; den har en øvre og en nedre Bagkindtand mere. Desmodus (Brachyphylla og Diphylla kjendes ikke i den Henseende) har desuden faaet en Egenhed i Lemmeknoglerne; de Seneskeder, der omslutte Musklerne, have fremkaldt Kamme langs mange af Lemmeknoglerne, saa at Musklerne for en stor Del komme til at ligge i Furer; paa Overarmens Forside er der en svag Fure; stærkere Kamme og Furer findes langs Forsiden af Underarmen og af Laar- benet; baade fra 7xbia og fra F7bula udgaa Kamme, der omslutte Musklerne langs Under- benet, baade paa For- og Bagsiden, og en betydelig Del af Zzgamentum interosseum er forbenet; Fibula faar derved Udseende af at være usædvanlig veludviklet 27). Mormopinerne, Slægterne Chilonycteris, Mormops og Noctilio, staa vel i enkelte Henseender, i Indskrænkningen af Condylus internus humeri og i Sporens Længde, højere end alle Phyllostomatiner; men Mangelen af egenligt Næseblad tyder paa, at deres Op- rindelse ligger langt tilbage blandt de laveste Phyllostomatider. I det hele slutte de sig ellers nærmest til de oprindeligste Phyllostomata; ingen af de kjendte Slægter har dog lang Male, naaende ud til Flyvehudens Rand; Halen er kort; men Haleflyvehuden er stor og styres vistnok mest ved Ejelp af Sporerne; i Hvilen er Haleflyvehuden stærkt sammen- foldet, Sporen lagt tilbage langs Underbenet. Hos C/x/onycteris og Mormops findes endnu i3 og p3, og Ansigtet er ikke særlig kort; Foramen incistvum findes; Udspring-Stedet (Phyllostomatidæ.) for Digaster er ikke særlig udbredt; Overarmens Ledhoved—er omtrent påa sædvanlig Maade afrundet, skjønt lidt sammentrykt; den lange Bruskspids paa 3dje Finger er som sædvanlig hos Phyllostomatiderne forbenet; Underben og Fod stemme med det sædvanlige; den lange Sporebrusk er trind som sædvanlig. Hos Woctilio mangle 713 og p3; Ansigtet er blevet kortere; Foramen incisivum er lukket; /”rgaster's Udspring er stærkt udbredt; Overarmens Ledhoved er sammentrykt; den lange Bruskspids påa 3dje Finger er ikke forbenet; Sporebrusken, der ligesom hos Chzilonycteris og Mormops vist for en væsenlig Del tjener til at sammenfolde Haleflyvehuden, idet den lægges op mod Underbenet, er bleven overordenlig stor og sammentrykt, vist trykket mod Underbenet; 7%bza er lang og stærkt sammentrykt, som om Sporen havde trykket den; Taaleddene ere blevne usædvanlig lange, Kloleddene store, og fra Siderandene af Iste Led i hver Taa er der voxet Kamme ud i Skeden om Tæernes Bøjemuskler. Woctilto skal leve af Fiske 28); det ser ud, som om dens Baglemmer vare særlig indrettede til at fange dem; Fødderne minde næsten om Fiskeørnen. Phyllostomatidæ"”),. I) Condylus internus humeri anselig. Sporebrusken forholdsvis lille. Phyllostomatini. AA) Øvre Hjørnetand og forreste Fortand af mere sædvanlig Form. a) Ansigtet ikke forkortet 1) Tungen ikke lang. Plwyllostomata. 2) Kindtænderne veludviklede. Kindbuen fuldstændig. a) Halen lang. Macrotus, Lonchorhina, Macrophyllum. b) Halen kort. 1) p3 findes. Schizostoma, Trachyops, Phylloderma, Lophostoma, Vampyrus. 2) p 3 mangler Phyllostoma, Tylostoma, Mimon. É) Kindtænderne noget vantrevne. Kindbuen ufuldstændig. Carollia, Rhinophylla. 2) Tungen lang. Glossophagæ: Glossophaga, Phyllonycteris, Monophyllus, Ischnoglossa, Loncho glossa, Glossonyeteris, Choeronycteris. b) Ansigtet forkortes. Stenodermata. 2) Ansigtet forholdsvis langt. Vampyrops, Sturnira, Chiroderma. 6) Ansigtet forholdsvis kort Artobius, Stenoderma, Genturio, Pygoderma B) Øvre Hjørnetand og forreste Fortand store, knivformede Desmodontes. a) Kindtænderne veludviklede Brachyphylla. ff) Kindtænderne vantrevne. Diphylla, Desmodus. II) Condylus internus hwmeri forholdsvis svag Sporebrusken stor. Mormopinti. a) 73 og p 3 findes. Overarmens Ledhoved afrundet. Bruskspidsen af 3dje Finger forbenet Sporebrusken trind. Chilonycteris, Mormops. Æ) 13 og p 3 mangle. Overarmens Ledhoved sammentrykt. Bruskspidsen af 3dje Finger ikke forbenet. Sporebrusken sammentrykt. Noctilio. Emballonuridæ. Allerede de laveste Emballonurider skille sig fra Rhinolo- phiderne ved større Uddannelse til Flugt. Overarmens nedre Ende er bleven smallere, Condylus internus betydelig mindre fremstaaende. Hovedet er ogsaa i Hvilen rettet mere ud i Retning med Halsen. Men Emballonuridernes Udspring maa være blandt de aller- oprindeligste Rhinolophider; der findes hos Emballonurider Egenskaber, der pege tilbage til mere oprindelige Forhold, end der forekommer hos nogen kjendt Øhinolophide; 2den Finger har endnu to Led hos Z2/znopoma; Næselabyrinthen er oftest mindre stærkt ind- skrænket; Mellemkjæbebenet kan være fuldstændigt; 3 øvre Forkindtænder kunne findes; Næseblad mangler oftest; o. s. v. Til de kjendte Emhballonuriders Ejendommeligheder hører, at Haleflyvehuden er mere eller mindre vantreven, og at det Led af ide Finger, naar Vingen foldes, bøjes op mod Vingens Overside; de øvre Fortænder ere vantrevne. Rhinopoma, den eneste kjendte Slægt af Rhénopomatini, er den af Emballonuriderne, der har holdt fast ved de fleste oprindelige Egenskaber. det Led findes endnu i 2den Finger ””); Overarmens Ledhoved er afrundet, og Yuberculum minus er lille; Hovedet holdes i Hvilen noget bøjet nedad; Halen er lang; Mellemkjæbebenet er fuldstændigt og anseligt og støder paa sædvanlig Maade sammen med det tilsvarende paa den modsatte Side; ingen Pre. postorbitalis findes; Næsegangen er ikke udvidet bagtil. Men i enkelte Henseender er Rlinopoma gaaet sin egen Vej og er udviklet højere end de andre; den har faaet et lille Næseblad; dens Næsebor ere blevne mærkelig snevre Spalter, hvis Rande kunne lukkes tæt sammen; dens Næsehule er ejendommelig udposet til Siderne; dens Tænders Tal er indskrænket; 4de Mellemhaandsben er usædvanlig kort og spinkelt; 0. s. v. Overfor Rhinopoma staa Emballonurini højere i følgende: den Finger har helt mistet Zdet Led; Overarmens Ledhoved er ejendommelig sammentrykt, langstrakt-pære- formet; 7uberculum minus er usædvanlig stor; Hovedet holdes ogsaa i Hvilen næsten helt rettet fremad; Halen er kort; Mellemkjæbebenets Ganedel er ufuldstændig, de to Mellem- kjæbeben støde ikke sammen og voxe heller ikke fast til Overkjæbebenene; en anselig lang Pre. postorbitals er udviklet, mest som Følge af Paavirkning af Øremuskler, der ud- springe bag Øjet; Næsegangen er udvidet bagtil og har udhulet Undersiden af bageste Kilebens Krop. De kjendte Emhballonuriner ere en tætsluttet Afdeling af indbyrdes nærstaaende E Musco Lundii, 2. I. 5 Slægter. Hos Emballonuræ, Slægterne Mosia, Emballonura, Coléura, Saccopteryx og Rhynchonycteris har Underkjæbens Hage væsenlig beholdt sin oprindelige Form. Hos Taphozoi, med den tertiære europæiske Vespertiliavus, Diclidurus ") og Taphozous, er Underkjæbens age særlig omformet: Kjæbens Underrand har faaet en fremspringende Udvæxt omtrent under den bageste Forkindtand, og Forranden er ligesom lidt tudformet fremstaaende, o.s.v. De nulevende Slægter af Æmballonuræ ere kun forskjellige i Ube- tydeligheder, i mere eller mindre Opsvulmning af Næsehulen, i Pandens Form, 0. s. v. Af Taphozoi er Vespertiltavus den oprindeligste; den har endnu tre Forkindtænder, mens hverken de andre 7aphozot eller nogen af de nulevende FÆmballonuræ har mere end to; iøvrigt slutter den sig nøje til 7aphozous. Emballonuridæ "). I) Mellemkjæben fuldstændig. Ingen Pre. postorbitalis. Næsegangen bagtil ikke udvidet. Over- armens Hoved rundt; Tuberculum minus lille To Led i Zden Finger. Halen lang. Rhinopomatini: Rhinopoma IT) Mellemkjæben ufuldstændig. Pre. postorbitalis findes. Næsegangen bagtil udvidet. Over- armens Hoved sammentrykt; Tuberculum minus stor. Kun ét Led i den Finger. Halen kort. Emballonurini. a) Underkjæbens Hage sædvanlig. Emballonuræ: Mosia, Emballonura, Goléura, Saccopteryx, Rhynchonycteris. b) Underkjæben har en Udvæxt fra Underranden nær ved Hagen Taphozoi: Vespertiliavus, Diclidurus, Taphozous Vespertilionidæ. Det væsenligste Mærke, der skiller Vespertilionider fra Rhi- nolophider, er Næsemusklernes Udvikling. Hos Rhinolophider og hos alle andre Flagermus undtagen Vespertilionider ender AM. occzpitifrontalis fortil temmelig ubestemt, kjødet eller som et tyndt Seneblad, og udbreder sig i Huden over Næseryggen eller Snudens Sider, hvorledes den end ellers nærmere er udformet. Hos Vespertilioniderne ender den samme Muskel fortil i en stærk Sene, der fæster sig paa Næsebrusken i Næseryggens Midllinie””). Følger af Næsens og Overlæbens Bevægelighed vise sig i, at Mellemkjæbebenenes ind- byrdes Forbindelse opløses, og at Næsebenenes forreste Rand trænges tilbage. Endnu findes der hos Vespertilioniderne mange Minder om, at de ere udsprungne fra meget oprindelige Rhinolophider. Der findes mellem Vespertilioniderne Former, hvis Lemmeknogler, som Overarme og Laarben, i alt væsenligt have lige saa oprindeligt Præg som hos Rhinolophider, hvis Næsehule er lige saa sædvanlig formet, som den maa have været hos de oprindeligste Rhinolophider, hvis Tænder ere tilstede i det største Tal, der i det hele kjendes hos Flagermus, 0. s. v. Natalini, Slægterne Natalis, Thyroptera "”), Amorphochilus og Furia, ere de laveste af Vespertilioniderne. ØOverarmens Condylus internus er lige saa stærk og Ledfladen påa Overarmens nedre Ende lige saa bred og jevn som hos nogen Rhinolophide eller anden oprindelig Flagermus. og dybe Baandgruber findes ikke; ligeledes. er Laarbenets nedre Ende endnu bred, Ledrullerne ikke smalle og ikke tæt sammenstillede. Mellemkjæ- bens Prc. palatinus er i det mindste delvis tilstede, Kun i faa Forhold staa de kjendte Nataliner over andre lave Vespertilionider: deres Ansigt er af /. occipitifrontalis bøjet usædvanlig stærkt ivejret. Hos Natalis og Thyroptera er Mellemkjæben fuldstændig, og »P? findes; hos Amor- phochilus og Furta er Mellemkjæbens Pre. palattnus delvis opløst, og P2 er forsvunden. Thyroptera er ellers i flere Henseender den højest uddannede af Slægterne; Bruskspidsen påa 3dje Finger er ikke alene bleven lang, som det ogsaa kan ske hos andre Vespertilio- nider, men tillige forbenet, og andet Mellemhaandsben vantrives. Paa MHaandled og Fod- saal er der fremkommet Sugeskaal-formede Trædepuder; vist som Følge af Uddannelsen af Sugeskaalen paa Foden ere Tæerne indbyrdes ved Hud- sammenvoxede til Kloleddene, og Iste og det Led i Tæernes Skelet ere indbyrdes sammensmeltede. Overfor Natalinerne staa Vespertilionini og Molossini paa et højere Trin i Hen- seende til Flyve-Evnens Udvikling og dens Følger; blandt alle Flagermus er det dem, der deri ere de største Modsætninger til Pteropodider, om end ikke alle i samme Grad. For dem alle gjelder, at Overarmens nedre Ende er bleven smal, Condylus internus svag, Led- rullerne skarpe; de fleste af Sidebaandene mellem Over- og Underarm ere fæstede i dybe Gruber. Forbindelsen mellem de to Mellemkjæbeben er (eller hår været) helt afbrudt. Vespertilioninerne ere i en væsenlig Henseende noget mere oprindelige end Molos- sinerne: deres Mellemkjæbeben ere indbyrdes vidt skilte; hos Molossinerne nærme de sig igjen til hinanden og voxe igjen sammen, vist under særlig Paavirkning af den stærke for- reste Fortand. Derimod ere Vespertilioninerne de mindst oprindelige i Laarbenets Form: Laarbenets nedre Ende er bleven smal, Ledrullerne smalle og tæt sammenstillede. Lavest mellem Vespertilioninerne staar Slægten Vespertilio, med det fuldstændigste 23.1.234567 (23. 1.234567 7 benet A/a parva omkring Foramen opticum, med forholdsvis korte brede Vinger, hvor 5te Tandsæt: med langstrakt Ansigt, med Kindbue af mere sædvanlig Form, med Finger endnu er lang; Ulna kan være forholdsvis veludviklet; o.s.v. Til Vespertilzo slutter sig nogle Slægter, der i en eller anden særlig Retning ere naaede videre: Plecotlus, der har faaet uhyre Øre og mistet 3, Minyopterus, der har faaet lange smalle Vinger, med kort dte Finger, har mistet p3, har faaet usædvanlig stor Hjernekasse, 0. s.v., Lasionyc- teris, der har mistet p3, 0.5. v. Det eneste gjennemgaaende Mærke, der skiller Vesperugo fra Vespertilio og dens Slægtninge, er vist, at p3 mangler. Men selv om der ikke er flere gjennemgaaende Skjelnemærker, har dog Vesperugo i det hele et stærkere Præg af at være Flyver, end Vespertilio har det. De mindst oprindelige Arter af Slægten Vesperugo, som V. noctula, V. serotinus, V. discolor 0.s.v., ere naaede til den højeste Flyve-Udvikling, som Flagermus have naaet; hos dem er det, at Følgerne af Flyve-Evnen vise sig i den største Udstræk- ning. Ogsaa i Forhold, der ikke ligefrem følge med Flyve-Evnen, naa de forskjellige Vesperugo-Arter højere end nogen Vespertilio eller nogen af Vespertilto's Slægtninge: 23 vantrives og forsvinder, ligeledes p 2; nedre Hjørnetand kan -komme i et ejendommeligt Forhold til de øvre Fortænder, o.s.v. Nær til Vesperugo, nærmest til de mere oprindelige Former af Slægten, knytter sig MHMarpyiocephalus, der har faaet tudformet fremstaaende Næsebrusk, Synotus, der har faaet meget stort Øre, og Chalinolobus, der har faaet en sær- egen Hudfold påa Underlæben og undertiden har en Slags lille Næseblad. Yderst nærstaaende ved Vesperugo, især lignende de højeste Arter, tildels neppe nok forskjellige som Slægter, ere Scotophilus, Otonycteris, Nyctophilus, Atalapha og Antrozous. Antrozous er naaet videre end nogen anden af Vespertilioninerne i, at en af de nedre Fortænder er forsvunden. De noget brede Ledruller paa Laarbenets nedre Ende og den forholdsvis vel- udviklede Vlna tyde paa, at Molossinerne stamme fra temmelig oprindelige Vespertilionider ; iøvrigt, i Henseende til Flyve-Udvikling 0. s.v., staa de kjendte Molossiner omtrent påa samme Trin som de højeste Vespertilioniner, ligeledes i Henseende til Tændernes Tal. Læberne ere blevne usædvanlig store. Vist mere end andre Flagermus have Molossinerne øvet sig i, trods Flyve-Evnen, at bevæge sig paa fast Grund; deres Baglemmer ere vel korte som hos andre højtstaaende Flagermus, men usædvanlig muskelstærke; F%bula er gsaa forholdsvis stærk. Haleflyvehuden er indskrænket. Ligesom andre Flagermus bruge de Foden til at kæmme deres Skind; men i Stedet for altid at bruge Fodens Kløer have de ofte nøjedes med at bruge Fodens Inder- eller Yderrand; Følgen deraf er bleven, at Haarene langs Kandene af Iste og dte Taa ere blevne lange, stive, tildels krogede Børster, 8 at Huden paa de samme Steder er bleven tyk. Skjønt Mystacina i nogle Retninger er meget ejendommelig udformet, særlig indrettet til at bevæge sig hurtig paa fast Grund med sammenfoldede Vinger, er den dog i én Ilenseende oprindeligere end de andre Molossiner: den har en mere sædvanlig Tragus; hos de andre bliver Antitragus usædvanlig stor og dækker for 7ragus, der van- trives. Molossinernes øvrige Slægter ere indbyrdes meget nærstaaende. Hos Nyctinomus ere Mellemkjæbebenene endnu indbyrdes frie forrest, om end Afstanden mellem dem kun er ringe; hos Chøromeles og Molossus ere de voxede sammen. Vespertilionidæ "). IT) Overarmens Condylus wnternus stærk; Ledfladen paa Overarmens nedre Ende bred og jevn; Baandene mellem Over- og Underarm ikke fæstede i dybe Gruber. Natalint: Natalis, Thyroptera, Amorphochilus, Furia. II) Overarmens Condylus internus svag; Ledfladen paa Overarmens nedre Ende smal og dybt furet; de fleste af Baandene mellem Over- og Underarm fæstede i dybe Gruber. A) Mellemkjæbebenene forholdsvis temmelig vidt skilte; Frbula svag. Vespertilionini: Vespertilio, Plecotus, Minyopterus, Lasionycteris, Vesperugo, Harpyio- cephalus, Synotus, Chalinolobus, Scotophilus, Otonycteris, Nycto- philus, Atalapha, Antrozous. By Mellemkjæbebenene kun lidt skilte eller sammenvoxede F%bula stærk. Molossini: Mystacina, Nyctinomus, Chiromeles, Molossus. DE gamle Verden er Hjemstedet for de fleste af Flagermusenes Familier. De oprindeligste Flagermus, Pleropodiderne, kjendes kun fra den gamle Verden. Det samme gjelder Pteropodidernes nærmeste Efterkommere, ØRhinolophiderne. Af RØRhinolophidernes Afkom ere Emhballonurider og Vesperlilionider først og fremmest hjemmehørende i den gamle Verden. Fra den gamle Verden ere Flagermus vandrede til Amerika, vel snarest over Land fra Asien til Nord-Amerika. En oprindelig KØhinolophbide maa være Stamformen for Amerikas eneste ejendommelige, men formrige Familie, Phyllostomatiderne ”?%). Enkelte af de højerestaaende Emballonurider ere indvandrede som Stamformer til de faa indbyrdes nærstaaende amerikanske Slægter, Saccopteryxr, Rlwynchonycteris og Diclidurus, der ogsaa kun afvige lidt fra deres Slægtninge i den gamle Verden. Af Flagermusenes højeste Familie, Vespertilioniderne, er der indvandret Former af de fleste Afdelinger; som de, der have den største Flyve-Evne, og som de haardføreste, de eneste, der have vænnet sig til at kunne leve i forholdsvis kolde Lande, have Vespertilioniderne mere end andre Flagermus haft Mulighed for at brede sig over Jorden. Allerede Vespertilionidernes laveste Afdeling, Natalinerne, er naaet til Amerika; de faa endnu levende Nataliner ere amerikanske. Af Vespertilioninerne er der kommet nogle Arter af Vespertilio og Vesperugo; enkelte af de indvandrede Arter have holdt sig næsten uforandrede; nogle faa egne amerikanske Årter ere fremkomne baade af Vespertilio og Vesperugo; enkelte nye Slægter ere opstaaede: Lasionycteris, kun lidt forskjellig fra Vespertiko, Atalapha og Antrozous, nær knyttede til Vesperugo. Af Molossinerne er indvandret Nyetinomus, og fra Nyctinomus er udgaaet Molossus som egen for Amerika 7). Amerikas Flagermus-Fauna er altsaa forholdsvis fattig paa mere forskjelligartede Former og afhængig af den gamle Verden. Begge de laveste Flagermus-Familier mangle ; der findes kun Former, der staa højere end RØhinolophiderne. Af Emballonurider og Vespertilionider er der kun faa Former, stammende fra enkelte, der ere udvalgte blandt den større Mængde, der findes i den gamle Verden; af Vespertilionider findes der vel Former af alle Underfamilier, men oftest forholdsvis kun faa af hver. En enkelt Familie, Amerikas egne Phyllostomatider, opstaaet af den gamle Verdens Rhinolophider, har faaet en overvejende Magt. Den Flagermus -Fauna, der kjendes fra Lagoa Santa, giver en Forestilling om Faunaen i de varme, mest Flagermus-rige amerikanske Lande: blandt de 30 Arter er der 1 Emballonuride, 13 Vespertilionider af de tre Afdelinger Nataliner, Vespertilioniner og Molossiner, og 16 Phyllostomatider. ge Ånmærkninger. 1) p.3. Om Flagermusene fra Lagoa Santa har Lund skrevet følgende: Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning, iste Afhandl., 1838 (Særtryk af Vidensk. Selsk. naturv. mathem. Afhandl., VIII Del); p. 20—21. Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden, 0. s. v., Zden Afhandl., 1839 (Vidensk. Selsk. VIN); p. 47—48, 75. Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden, 3dje Afhandl., 1840 (Vidensk. Selsk. VIIL); p. 36, 50. Tillæg; p. 17, 22, Lund: Fortsaite Bemærkninger over Brasiliens uddøde Dyrskabning, 1842 (Vidensk. Selsk. IX); p. 8, 14, 15. Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden, åde Afhandl., 1842 (Vidensk. Selsk. IX); p. 64. Lund: Blik paa Brasiliens Dyreverden, Ste Afhandl., 1843 (Vidensk. Selsk. XI); p 77. I Lund's Afhandlinger staar kun meget lidt om Flagermus. Derimod indeholder hans efterladte Haandskrift omhyggelige Beskrivelser af Ydre af adskillige af de nulevende Arter fra Lagoa Santa; men om de jordfundne siges næsten intet. Lund selv havde kun frasamlet nogle faa jordfundne Flagermusknogler ; de fleste af dem, der ere omtalte i nærværende Afhandling, ere udtagne af de hidtil usorterede Prøver af Hulernes Indhold. Burmeister hjembragte 6 Arter Flagermus fra sit Besøg i Lagoa Santa hos Lund; Oplysninger derom findes i: Burmeister: System. Ubersicht der Thiere Brasiliens, Theil I, Såugethiere, 1854. 2) p.3. Bestemmelserne (af de hele Dyr) ere i alt væsenligt gjorte efter Dobsons's Catal. of the Chiroptera in the British Museum, 1878. Ogsaa i Navnegivningen er Dobson fulgt; kun i enkelte Tilfælde, hvor en Forandring burde finde Sted, er der brugt andre Navne end hos Dobson Den Art, der her kaldes Lonchoglossa ecaudata Wied, er den samme, der hos Dobson kaldes L. wiedu Peters: Wied havde beskrevet den under Navnet Glossophaga ecaudata Geoflr.; ved Eftersyn af Originalerne fandt Peters, at G. ecaudata Geoffr. var den samme som G. caudrifera Geolflr.; til Arten G. ecaudata Wied, nec Geoffr., gav han derfor det nye Navn wzedit. Forandringen var overflødig; Navnet ecaudata er betegnende og bør under alle Omstændigheder foretrækkes for det barbariske Hyldningsnavn wzedir. Molossus hirtipes Lund kaldes ellers M. temminckii Lund. Navnet hrtipes har Lund kun brugt i sit Haandskrift; men det bør have Forrang for det barbariske Hyldningsnavn temminchw. Slægtnavnene Artobrus og Natalis ere Forbedringer af de ellers brugte mislykkede Navne Artibeus og Natalus. 3) p.4. Lund's sidste Fortegnelse over Flagermus fra Lagoa Santa (Blik paa Brasiliens Dyreverden, åde Afhandl., 1842; p. 64) er saaledes: «Nulevende. Fossile. Plwyllostoma spectrum L. Plwyllostoma aff. spectro. — hastatum L. — sp. — brevicaudum Max. — sp. 39 Nulevende. Fossile. Plwllostoma plecotus m. Plwyllostoma sp. — humerale m. — sp. — litum Geof. — lineatum Geof. — dorsale m. — superciliatum Max. — leucostigma m. Glossophaga ecaudata Geof. — brevicaudata m. — amplexicaudata Max. Dysopes Temminckir m. Dysopes aff. Temminckii. Vespertilio velatus Is. Geof. Vespertilio sp. — leucogaster Max. — cantmnus Max. — bursa m. — migricans Max. Noctilio leporinus L. Nycticeius sericeus m. Desmodus fuscus m.» Af Listens 22 Numre maa følgende 13 af forskjellige Grunde have andre Artnavne: 1. Plyjllostoma spectrum L. = Vampyrus awuritus Peters. 2. Pluyjllostoma plecotus Lund. = Schazostoma megalotis Gray (1842). 3... Phyllostoma dorsale Lund = Chiroderma villosum Peters (1860). 4... Phyllostoma superciliatum Max. = Artobius perspicillatus L. 5.… Phyllostoma leucostigma Lund = Pygoderma bilabiatum Natt. (1843). 6. Glossophaga brevicaudata Lund = Lonchoglossa caudifera Geoftr. il .… Glossophaga amplexicaudata Max. = Glossophaga soricina Pall. 8. Dysopes temminchit Lund = Molossus hirtipes Lund (se Anm. 2). 9. Vespertilio leucogaster Max. = Vesperugo hilarii Geoftr. 10. Vespertilio bursa Lund = Atalapha noveboracensis Erxl. 11. Noctilio leportnus L. = Molossus perotis Wied. Lund havde bestemt Arten efter hule- fundne Hovedskaller. 12. Nycticetus sericeus Lund = Atalapha ega Gerv. (1855). 13... Desmodus fuscus Lund = Desmodus rufus Wied. Lund's Navne for de tre Arter, der nu kaldes Chøroderma villosum, Pygoderma bilabiatum og Atalapha ega, have Forrang i Alder; men de ere fremsatte uden Beskrivelser. Følgende 8 Arter maa tilføjes fra den Del af Samlingen af baade nulevende og jordfundne, hvorom tidligere intet er bekjendtgjort: 1. Lophostoma bidens Spix.? 5... Atalapha cinerea Beauv. 2. Tylostoma longifolium Natt.? 6. Molossus bonariensis Peters. 3. Natalis stramineus Gray. 7... Molossus abrasus Temm. 4. Vesperugo serotinus Schreb. 8.… Molossus nasutus Spix.? Natalis stramineus og Atalapha cinerea ere indsamlede som nulevende af Reinhardt, ligeledes Molossus abrasus indsamlet af Lund; de andre Arter ere kun hulefundne. 4) p.5. 1 Kjøbenhavns zoologiske Museum findes en Vesperugo serotinus forma fuscus, der efter Opgivelse skulde være fra «Brasilien», men hvis Historie er ukjendt. 40 5) p.6. Om Lophostoma bidens : Dobson: Catal. Chiropt. Brit. Mus., 1878; p. 473—74, pl. XXVI, fig. 2. Peters: Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1865; p. 585—86. Spix: Simiarum et Vespertilionum Brasiliensium species novæ, 1823: p. 60. 6) p.8. Om Tylostoma crenulatum og T. longifolwm : Dobson: Catal. Chiropt. Brit. Mus., 1878; p. 488—91, pl. XXV. Geoffroy St. Hilaire: Annales du Muséum d'hist. nat. Paris, tom. 15, 1810; p. 183—84, pl. 10. (T. erenu- latum.) Gervais: Castelnau: Expéd. scientif. dans les parties centr. de 'Amérique du Sud, Mammif, 1855; p. 49, pl. VIII, f. 9. (7, crenulatum.) Pelzeln: Brasilische Såugethiere. Resultate von Johann Natterer's Reisen in den Jahren 1817 bis 1835. Herausgegeb. von d. k. k. zool. bot. Ges. Wien, Beiheft z. Bd. XXXIIT, 1883; p. 31. (7, longifoltum fra Villa Maria og S. Vicente, Mato Grosso.) Peters: Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1865; p. 514; ibd. 1866; p. 398. Wagner: Abhandl. k. bayerischen Akad. Wissensch. Munchen, mathem.-phys. Kl., Bd. 5, 1850; p. 163—64. Wagner: Die Såugethiere, von Schreber etc., Supplem., Abth. 5, 1855; p. 622—23, pl. 44. 7) p.12. Foruden Stenodermerne fra Lagoa Santa og enkelte andre Arter af de samme Slægter har der til Sammenligning kun foreligget Stenoderma aclwadophilum; de andre Stenodermer ere omtalte efter Bøger, især efter: Dobson: Catal. Ghiropt. Brit. Mus., 1878; pl. (Alle Stenodermer undtagen Sphæronycteris.) Gervais: Castelnau: Expéd. part. centr. Amér. Sud, Mammif., 1855; pl. (Mange Stenodermer.) Leche: Zur Kenntn. d. Milchgebisses und der Zahnhomologien bei Chiroptera; Lunds Univ. Årsskr., Bd. XIV, 1877—78; p. 12—14, pl 1, f. V. (Ametrida.) Peters & Gundlach: Monastber. Akad. Wissensch. Berlin, 1861; p. 155—56. (Phyllostoma alboma- culatum, 9: Stenoderma falcatum.) Peters: Ibd, 1866; p. 396—98. (Ametrida.) Peters: I1bd., 1876; p. 429—34, 2 pl. (De fleste Stenodermer.) Peters: Sitzungsber. Akad Wissensch Berlin, 1882; p: 987—90, pl. XVI. (Sphæronycteris.) Thomas: Ann. Mag Nat Hist., 6 ser., vol. VII, 1891; p. 529—30. (Stenoderma nichollsi n. sp.) 8) p.13. Om Vesperugo serotinus forma typica fra Mellem-Amerika : Dobson: Catal. Chiropt Brit. Mus., 1878; p. 192—93. Alston: Biologia Centrali-Americana, Mammalia, 1879; p. 20. 9) p 13. Beskrivelser og Billeder af Vesperugo magellanicus, V. montanus og V. macrotus: Peters: Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1875; p. 785—92, pl. 10) p 14. Om Vesperugo dorianus: Dobson: Annali del Museo Civico di Storia Naturale di Genova, ser. 2, vol. H, 1885; p. 17—18. «Vesperugo arge mn. sp”, Cope (Amer. Nat., vol. XXIII, 1889; p. 131) fra Syd-Brasilien er kun beskreven i såa almindelige Udtryk, at man ikke rigtig kan dømme om den, og den synes ikke at have været sammenlignet med de nærstaaende Arter; der er i Beskrivelsen vist ikke sagt noget, der ikke stemmer med de mindre Former af Vesperugo serotinus. 11) p. 15. Om Molossus bonariensis: Peters: Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1874; p. 232—34, pl. 12) p.16. Om Molossus nasutus: Peters: Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1865; p. 576—79, pl. Spix: Simiarum et Vespertilionum Brasiliensium species novæ, 1823; p. 60 Naar det siges, at den jordfundne Underkjæbe stemmer nøje med Peters" Billede af M. nasutus, er det under Forudsætning af, at Kjæbens bageste Del er fortegnet paa Billedet, bagtil er bleven for kort og høj, saa at den har mistet Molossinernes Præg. 13) p. 23. At Molossus hirtipes (M. temminckii) kun har én nedre Fortand paa hver Side, ikke to, som det er sagt af Burmeister og efter ham af Peters og Dobson, er allerede oplyst af Thomas og Doria (Annali del Museo Civico di Storia Naturale di Genova, ser. 2, vol. IV, 1886; p. 206—7). 14) p. 25. Hvorledes Luftens Tryk kan virke til at fremkalde Væxt, ser man tydelig hos Dyr med haarklædt Flyvehud; gjennemgaaende have de den stærkeste, længste Haarklædning i Flyvehudens Rand. Forholdet er et lignende som hos mange gravende og svømmende Dyr, hvor Haarene langs Hændernes og Føddernes Rande ere særlig stærke som Følge af, at de ere særlig udsatte for Tryk, naar Lemmerne føres gjennem Jord eller Vand. 15) p.25. Galeopithecus kan give nogen Forestilling om, hvorledes Flyvehuden har været hos de første Flagermus; men den har intet nærmere Slægtskab med dem. Ligesom Flagermusene stammer Galeopithecus vel fra temmelig oprindelige Insektædere og har frembragt en anselig Flyvehud. Men Flagermusene stamme fra Insektædere, der have været endnu mere op- rindelige end de, fra hvem (Galeopithecus stammer. = Galeopithecus har derfor intet med Flagermusenes Stamtræ at gjøre. Flagermusene stamme fra meget lavtstaaende Insektædere, der blandt andet have haft ringformet Trommeben og Ledforbindelse mellem Føbula og Calcaneus; Galeopithecus stammer fra noget højere staaende Insektædere, der have faaet skaalformet Trommeben og have mistet Forbindelsen mellem Jibula og Calcaneus; dens Stamfædre have sikkert været blandt de mere oprindelige Medlemmer af den forholdsvis højtstaaende Cladobates-Gruppe. Bortset fra Flyvehuden og hvad dermed staar i Forbindelse er der heller ikke nogen særlig Lighed mellem Flagermus og Galeopithecus; Galeopithecus slutter sig nærmest til Cladobates, og Afvigelserne fra Cladobates gaa ikke i Flagermusenes Retning (man se blandt andet de lange Halshvirvler, de stærke Torntappe påa Ryghvirvlerne, 0. s.v.); og selv Ligheden mellem Galeopithecus og Flagermus i Henseende til Flyvehud 0.s.v. er mindre, end den ved første Øjekast kunde synes. Galeopithecus er ikke naaet videre end til at have Faldskjærm; den har ikke frembragt Vinger. Deri ligner den Flagermusenes Forfædre. Men dens Faldskjærm er uddannet fra et andet Grundlag end Flagermusenes og er udformet anderledes, end den nogensinde kan have været hos de første Flagermus. — Baade For- og Baglemmer ere lange og spinkle; Baglemmerne have neppe mistet noget af deres oprindelige Styrke; Forlemmerne have ikke faaet nogen særlig Overvægt; i Skelettet spores saa godt som intet af alle de mange Ejendommeligheder, der sees hos Flagermusene som Følger af deres Flyve Evne. Heri er der ikke noget, der særlig kunde vidne mod Slægtskab med Flagermusene, om end heller ikke meget, der taler for det. — Men at Galeopithecus er udsprungen af en anden Stamme end Flagermusene, kan ogsaa for Fald- skjærmens Vedkommende sluttes af, at der ikke i Lemmeknoglernes nærmere Form, lige saa lidt som i Krop eller Hovedskal, kan spores nogen virkelig nærmere Lighed med Flagermus; blandt andet er der ingen nær- mere Lighed i Formen af Lemmeknoglernes Ledflader. — Og at Faldskjærmen hos Galeopithecus er udformet anderledes end hos en oprindelig Flagermus, kan sees især i Udviklingen af Kløerne og af Ste Finger. Til at faa Fæste efter Springet bruger Galeopithecus Kløerne paa Haand og Fod, hvad vel ogsaa de første Flagermus have gjort; men hos Galeopithecus have Kløerne paa alle fem Fingre og alle fem Tæer i den Anledning faaet en overordenlig Størrelse og Styrke; de tilsvarende Bøje-Sener ere ligeledes blevne stærke, og deres Senehylstre afsætte skarpe Kamme paa Finger- og Taaled; altsammen Forhold, der vanskelig kunne fænkes at have været saa udprægede hos de første Flagermus. Kropflyvehuden har givet åte Finger en saadan Tilskyndelse til Væxt, at den ikke alene er bleven tykkere, men ogsaa længere end de andre Fingre; den er betydelig længere end åde og endnu meget længere end 3dje Finger. Hvis et Dyr med en Faldskjærm som hos Galeopithecus gav sig til at bruge sin Faldskjærm som Vinge, vilde utvivlsomt åte Finger, der allerede er den stærkeste og længste, voxe ud som væsenligste Støtte for Vingens Forrand; de fire forreste Fingre vilde svinde ind; der vilde fremkomme en Vinge, der ikke var som Flagermusenes, men som mindede om Pterodactylerne. (=r] E Museo Lundii. 2. I. 42 (Anm. 15.) Galeopithecus har været stillet sammen med Halvaber eller med Flagermus eller Insektædere. Man var efterhaanden bleven mere og mere enig om at regne den til Insektæderne; men i nyeste Tid ere Parker (Mammalian Descent, 1885, p- 176 og andre Steder) og Leche (Uber die Såugethiergattung Galeopithecus; Vetensk. Akad. Handl., Bd. 21, 1886; 92 pp., 5 pl.), hver ad sin Vej, komne til den Opfattelse, at det er en begyndende Flagermus med kun meget ringe Uddannelse i egen Retning. Parker's Udtalelser ere overordenlig ubestemte; man kan ikke rigtig se, naar han taler i Alvor og naar ikke. Leche har udførligere søgt at gjøre Rede for sin Mening. Leche har gjennemgaaet Muskler, Nerver og Indvolde hos Galeopithecus og sammenlignet med Insektædere, Halvaber og Flagermus og har ogsaa taget Hensyn til forskjellige Dele af Skelettet. Om Udbyttet af Undersøgelsen siger han (p. 77): +Was aber mit Sicherheit aus den obigen Untersuchungen hervorgeht, låsst sich folgendermassen zusammenfassen: Åus einem gemcinsamen Stamme mit Insectivora, Prosimiæ und Chiroptera hervorgegangen, hat Galeopithecus sich zusammen mit den letzteren vom Urstamme abgezweigt und sich zuerst in derselben Richtung wie diese entwickelt, ohne jedoch dieselbe hohe Differenzierung des Patagium und der Extremitåten zu erlangen. Er ist jedenfalls als eine sehr alte Thierform und als ein wenig modificirter Nachkomme des Urstammes der C/øroptera zu betrachten. Von den heutigen Insecttvora steht er den Menotyphla (2: Macroscelididæ og Cladobatide), speciell den Tupartidæ (3: Cladobatidæ), am nåchsten; am wenigsten zeigt er Ubereinstimmung mit den Prosimiæ». Leche har (p. 73, 74) opført en Række af Mærker, hvori man bedst skal kunne se Forholdet mellem Galeopithecus og (andre) Insektædere, Halvaber og Flagermus, Grupper som Galeopithecus virkelig er mere eller mindre beslægtet med i Egenskab af forholdsvis lavtstaaende placentalt Pattedyr med Kløer. De Lig- heder, han har kunnet finde med Halvaber ere ganske vist hverken mange eller store; ikke én af dem er særlig slaaende; der kunde have været opført lige saa mange Ligheder med andre mere oprindelige Pattedyr; men af de faa Ligheder drager Leche store Slutninger. Han mener, at Galeopithecus i visse Retninger ligner Hovdyr; den skal være «herbivor», mest leve af Blade; den skal i Tænderne minde om Hoydyr, ligeledes i Taårmen. Han tror desuden, at man blandt uddøde Dyr har fundet Mellemformer mellem Hovdyr og Halvaber (p. 75): «Es hat sich nåmlich den Palæontologen die Uberzeugung aufgedrångt, dass mehrere Såugethierreste aus dem Eocån Europas und Americas (Adapis, Lamnothertwm u.a.) Charaktere von Halbaflen mit solchen von Hufthieren verbinden.… Og han slutter (p. 76): «Da nun ferner wenigstens die Typen- gemeinschaft unseres Gal. mit den letztern (3: Halvaber) nicht bestritten werden kann, so dirften wir vielleicht in den erwåhnten palæontologischen Befunden eine Erklårung fir einige Eigenthimlichkeiten bei Gal. (... de nævnte Ligheder med Hoyvdyr i Tarm og Tænder) zu suchen haben und in diesen somit nicht spåter erworbene Anpassungsproducte, sondern von gemeinsamen Hufthier-artigen Vorfahren ererbte Reste erblicken. Jedenfalls ist diese Frage noch nicht spruchreif, aber verdient im hohen Grade die Aufmerksamkeit der Morphologen.» Sagen er klar: der kan intet Slægtskab være hverken mellem Galeopithecus og Hovdyr eller mellem Halvaber og Hoydyr, undtagen for saa vidt baade Galeopithecus, Halvaber og Hovdyr stamme fra Insektædere, mere eller mindre umiddelbart. (Det samme siger Schlosser (Die Affen, Lemuren, Chiropteren etc. des europåischen Tertiårs; Beitr. Palåontol. Østerreich-Ungarns, Bd. VI, 1887; p. 20) for Halvabernes Vedkommende og påa cn Maade ogsaa for Galeopithecus; han regner nemlig Galeopithecus til Halvaberne, som nærmest beslægtet med Lemw). — Kjendsgjerningerne ere ikke saaledes, som Leche har fremstillet dem. For det første, hvis Galeopithecus virkelig væsenlig lever af Blade, har det i hvert Fald ikke afsat stærke Spor i dens Bygning. Dens Tarmkanal er, at dømme efter Beskrivelsen, ikke meget forskjellig fra, hvad den er hos insektædende eller altædende Pattedyr; det mærkeligste skal være, at «der Dickdarm långer als der Dunndarm ist, was sonst nur bei eininigen Herbivoren angetroflen ist» (p. 65). Og i dens Tandsæt er der netop ingen særlig Lighed med Hovdyr. Den Lighed, som Leche finder mellem Galeopithecus og Hovdyr i Henseende til Tænderne, omtaler han saaledes: «Bedeutsam scheint mir aber, dass die Umbildung der Molarform in die Form der Milchbackzåhne bei einigen der am wenigsten differenzirten Hufthieren (Schweine, die alttertiåren Anoplotherium, Dichobune, Ancodus u. a) in ibereinstimmender Weise sich vollzieht. Bei der Merzahl der lebenden Hufthiere geschieht die Umbildung auf ganz andere Art» (p. 61). Den sidste Sætning maa være forulykket; Mælkekindtænderne ere i deres Form i Forhold til Bagkindtænderne væsenlig ens hos alle Artiodactyler, uddøde og nulevende, ganske som hos dem, Leche nævner; Perisso- dactylerne ere noget anderledes. For de øvre Kindtænders Vedkommende kan der vel siges at være den 43 Lighed mellem de nævnte Artiodactyler og Galeopithecus, at dpå ev formet som Bagkindtænderne, og dp 3 er noget simplere; men heri stemme Galeopithecus og de nævnte Artiodactyler med mange andre Pattedyr, og ellers er Forskjellen mellem Galeopithecus og Artiodactyler i Kindtændernes hele Forhold langt større end Ligheden; Artiodactylernes ejendommelige Form påa dp4 kan ikke minde om Galeopithecus; Mælke- kindtænderne og deres Efterfølgere hos Galeopithecus ere næsten ens; hos Artiodactylerne ere Efterfølgerne betydelig simplere; hos Galeopithecus have alle de bredformede øvre Kindtænder kun en enkelt Hæl, som hos de laveste Pungdyr (Didelphyider, Dasyurider) og mange Insektædere (som Talpa, Cladobates), hos Artiodaectylerne have de en dobbelt; 0o.s.v. At p4 hos Galeopithecus har samme Form som Bagkindtænderne, er ikke nogen særlig Lighed med noget Hovdyr; hos andre lavtstaaende Pattedyr, som Pungdyr, flere Insekt- ædere, findes det samme. For det andet er Adapis ingen Mellemform mellem Hovdyr og Halvaber, men fuldt ud en Halvabe; Hovedskallen (fuldstændige Hovedskaller haves i Kjøbenhavn) er næsten helt igjennem i de mindste Enkeltheder, som i Formen af Bulla og Prc. postglenoideus, i Øjehulen, i Ganen, ganske som hos Nutidens Halvaber. Om det samme gjelder de amerikanske Former, er ikke sikkert; men i hvert Fald have heller ikke de nogen virkelig eller særlig Lighed med Hovdyr. — Leche's (og andres) Tanker om, at Galeopithecus og Halvaber skulde kunne stamme fra hovdyragtige Dyr, ere helt urigtige. Hvad der giver Hovdyrene deres Særpræg, er først og fremmest deres Fødder; og Dyr med sædvanlige Kløer kunne umulig stamme fra Dyr med hovdyragtige Fødder. Den Liste, som Leche giver over Mærker, hvori Galeopithecus ligner eller ikke ligner Insektædere, Halvaber eller Flagermus, og hvoraf det skal fremgaa, «dass Gal. weit gråssere Ubereinstimmung mit Claroptera als mit Insecttvora oder Prosimiæ darbietet», er ikke i alle Tilfælde rigtig med Hensyn til Kjendsgjerninger; Fejlene skrive sig ofte fra, at Leche selv ikke har set tilstrækkeligt af Flagermus. Af Listen, saaledes som Leche har stillet den op, faar man ikke andet ud, end at Galeopithecus har baade Ligheder og Uligheder med Insektædere, Halvaber og Flagermus, ligesom den vilde have det med andre Pattedyr, som man sammenlignede den med. Tilsyneladende har den forholdsvis mange Ligheder med Flagermus; men det beror paa en Vilkaarlighed i den Maade, hvorpaa Listen er affattet; blandt andet burde flere af Listens Numre have været samlede under ét: Tilstedeværelse af Flyvehud. Listens enkelte Numre ere følgende: 1) I «Beschaffenheit der Augenhohle» skal Galeopithecus være «åhnlich» Cladobates, have vent- ferntere Ubereinstimmung» med Halvaber, men ikke stemme med Flagermus. Det kan vel nok siges, at Galeopithecus i Øjehulens Bygning minder ikke lidt om Cladobates, trods betydelig Forskjel; den staar noget lavere i ikke at have Øjehulen fuldstændig omringet af Ben, men højere i, at Øjet noget mere har trykket og omformet sine Omgivelser. I at have stor Pre. supraorbitalis staar Galeopithecus højere end de fleste Flagermus; i Omformningen af Øjehulens Bund og Forvæg staar den højere end alle Flagermus. 2) Galeopithecus skal have en «Beschaffenheit der Bulla tympanica beim jungen Thiere», der skal være «ebenso bei Twpawtidæ und Macroscelididæ, nicht bei den ibrigen Insectivora», og den skal deri ogsaa stemme med Halvaber og Flagermus. Leche's Opgivelser ere ikke ganske rigtige. At Bygningen af Bulla «beim jungen» Galeopithecus særlig fremhæves, har ikke noget videre at sige; den voxne Galeo- pithecus har Bulla bygget paa samme Maade som den yngre; kun forsvinde nogle af Sømmene mod Om- givelserne med Alderen, og den ydre Øregang bliver længere. Det, hvori Ligheden med Cladobatider 0. s. v. væsenlig skal ligge, er, at Trommebenet danner hele Bulla og er skaalformet med en tudformet ydre Øregang som hos de fleste højere Pattedyr, ikke ringformet som hos de mere oprindelige Pattedyr, hvor saa det meste af Trommehulens Ydervæg enten er hindet eller dannet af Udvæxter fra de tilstødende Knogler, som fra gammel Tid bekjendt. — Men heri har Galeopithecus netop ingen Lighed med Flagermus; Flagermusene have netop væsenlig ringformet Trommeben og en betydelig Del af Trommehulens Væg hindet; især hos de oprindeligste Flagermus, Pteropodiderne, er Trommebenet oftest en ganske smal Ring. — Ligheden med Cladobates er meget mindre, end den synes, naar man kun ser Bulla udvendig. Cladobates har nemlig noget, der ser ud som et dobbelt Trommeben: Trommehinden bæres af en tynd ringformet Knogle, der ligner det ringformede Trommeben hos lavere Pattedyr, og som ligger for Størstedelen frit inde i den ellers ganske sædvanlige Bulla, kun fæstet til dens Væg ved en Hinde, der udgaar fra Ringens Yderside, Det samme findes hos de madagaskarske Halvaber, Chzrogaleus, Lemwr (hos Lemuwr omtalt af Hyrti: Vergil. anat. Unters. iber das innere Gehororgan des Menschen und der Såugethiere, 1845; p. 7), Lepilemur, Hapalemur, 6" (Anm. 15.) Lichanotus, Propithecus, Clwromys (i Modsætning til de Halvaber, der leve udenfor Madagaskar, Otolicnus, Stenops, Nycticebus, hos hvem Trommebenet er ganske sædvanligt). Man kunde maaske tænke påa at sammenligne med de Rovdyr, der have dobbelt Forbening i Bulla (Parker sammenligner Cladobates og Rhynchocyon med Felis (Mammalian Descent, 1885; p. 173 og 183); Rhynchocyon synes dog ikke at være ganske som Cladobvates; Parker synes ikke at kjende Cladobates rigtig, se: Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 176, 1885; p. 268); men Forholdet er dog maaske et andet; Sagen er maaske kun, at Anmulus tym- panicus, den Liste paa Trommebenets Indervæg, hvortil Trommehinden er fæstet, er bleven særlig frem- staaende og derpaa løsnet fra den øvrige Del af Trommebenet, hvormed den nu kun staar i Forbindelse ved Hinde. I denne Henseende er Galeopithecus ganske som sædvanlige Pattedyr. Ogsaa andre Forskjelligheder findes mellem Cladobates og Galeopithecus i Trommehulens Bygning; hos Cladobates findes en ejendommelig Skillevæg i Trommehulen, hvad ikke findes hos Galeopithecus; Cladobates har en stærk Arteria stapedia, hvad ogsaa oftest findes hos Flagermus, men ikke hos Galeopithecus; 0.s.v. — Trods alle Forskjelligheder tør man dog vist nok sige, at der i Trommebenet er større Lighed mellem Galeopithecus og Cladobates end mellem nogen af dem og Flagermus; de staa begge paa et højere Trin. 3) «In Bezug auf die Lage des Beckens nimmt Gal. eine vermittelnde Stellung zwischen Insectivora und C/vroptera ein.… Meningen hermed er kun, at Galeopithecus i Tallet af Ryghvirvler gjennemsnitlig staar mellem Insektædere og Flagermus; Flagermusene med den korte Krop have de færreste Hvirvler. Men der er, ogsaa efter Leche's Opgivelser, Insektædere (C/adobates), der have lige saa faa Ryghvirvler som Galeopithecus, og Flagermus, der have lige saa mange. For Spørgsmaalet om nærmeste Slægtskab har dette Forhold derfor ingen Betydning. s 4) +Os epicoracotdeum» skal findes hos Galeopithecus og være temmelig ejendommelig udviklet; hos Insektædere: «kommt vor, aber in anderen Lagebeziehungen», hos Halvaber: «fehlt»; hos Flagermus: «bei Pteropt vållig mit Gal. ubereinstimmend». Hvad Leche kalder Øs epicoracowdeum hos Galeopithecus, er et forbenet Stykke af iste Ribbens Brusk, svarende til forbenede Stykker i de følgende Ribbensbruske; hvad han, ligesom Parker (Monogr. on the struct. and devel. of the Shoulder-girdle and Sternum in the Vertebrata; Ray Soc., 1868; p. 214, pl. XXVII), kalder Os epzcoracoideum hos Flagermus, er en Epiphyse påa Manubrium sternt, svarende til andre Epiphyser paa Brystbenets Led; hverken det ene eller det andet har noget at gjøre med det sædvanlige «Os epicoracoideum», der snarest er en Levning af Øs coracotdeum. Selv om Leche's Tydning var rigtig, vilde Forholdet hos Pteropodider og Galeopithecus være alt andet end «uberein- slimmend», om end Delenes Tal vilde være ens; iste Ribbens Brusk vilde saa hos Galeopithecus være et ubetydeligt lille Bruskstykke mellem selve Ribbenet og Os epicoracoideum, derimod hos Pteropus stor og forbenet; Os epicoracoideum hos Galeopithecus vilde være en stor altid fri Knogle, meget lignende iste Ribbens Brusk hos Flagermus, hos Pteropus derimod en uselvstændig Benskive, lignende en Epiphyse paa Randen af Manubriwm, hvormed det hos voxne smelter sammen. 1 Virkeligheden er Forskjellen mindre, men dog stor nok; den vigtigtigste Forskjel er den, at Galeopithecus, saa vidt man hidtil ved, i Modsætning til Flagermus ikke har nogen Epiphyse paa Randen af Manubriwm, og at Nøglebenet hos Galeopithecus er rykket saa langt ud til Siden, at dets Tilheftning kommer til at ligge helt paa iste Ribbens Brusk, ikke som hos Flagermusene paa Randen af Manubriwinm og paa mere eller mindre af det tilgrændsende af i1ste Ribbens Brusk. — I Henseende til Forbindelsen mellem Nøgleben, Manubrium og iste Ribbens Brusk afvige Galeo- pithecus og Flagermus paa forskjellig Maade fra de sædvanlige Forhold hos mere oprindelige Insektædere. De to forreste Led af Brystbenet, de to forreste Ribben og Nøglebenet, sete halvt fra Siden, halvt forfra. 1 og 2 Manubrium og 2det Brystbens-Led. 3, 4, 5 og 6 Epiphyser paa Brystbenet hos Zteropus. 7 og 8 forbenede Ribbensbruske. 9 og 10 Stykker ikke forbenet Ribbensbrusk hos GaZeopithecus. 11 og 12 Ribben, iste og det. 13 Nøglebenet med Epiphyse, 14, hos Pteropus. Nøglebenets Ledflade paa Manubrium og iste Ribbensbrusk hos Pteropus er skraveret. — Efter Leche skulle Stykkerne 3 hos Pteropus og 7 hos Galeopithecus svare 2 å É k: til hinanden og være Epicoracoid, og 7 hos Pteropus og 9 hos Pteropus, jwv. Galeopithecus. Galeopithecus skulle være enstydige, Ribbensbruske, 5) «Episternum» skal hos Flagermus være «auf derselben Entwicklungsstufe wie bei Gal.…, derimod ikke stemme med Forholdet hos Insektædere og Halvaber. Meningen er, at der hverken hos Galeopithecus eller Flagermus findes noget « Episternum», medmindre en noget fortykket Del i Væggen af Kapselbaandet mellem Clavicula og Manubriwm (eller iste Ribbens Brusk) skulde kunne regnes derfor. Men den samme Mangel af «Episternwm» kan ogsaa vise sig hos Insektædere, som Cladobates og Sorex. Forholdet er altsaa uden Betydning for Spørgsmaalet om nærmeste Slægtskab. — Hvad Leche her, med Forbehold, kalder Episternum, bør iøvrigt ikke kaldes saaledes; den Dannelse, der sigtez til, er en lille, velkjendt Levning af Os coracoideum; det er det lille, undertiden dobbelte, Bruskstykke, der hos Pungdyr og placentale Pattedyr kan ligge bag Nøglebenets nedre Ende, mere eller mindre fast forbundet med Kapselbaandet mellem Clavicula og Manubrium. 6) «Beim jugendlichen Gal. ist Humerus ebenso lang wie Radius, beim erwachsenen Humerus viel kurzer. Tupaia und Prosimiæ stimmen nur mit dem jugendlichen Gal. iberein. Bei Chr. veråndert sich das Långenverhåltniss der genannten Knochen wåhrend der Entwicklung in derselben Weise wie bei Gal.… Meningen er kun, at Underarmen hos Galeopithecus og Flagermus voxer stærkere end Overarmen; det er en Omskrivning for, at Galeopithecus og Flagermus have usædvanlig lange Underarme, og at de som Unger ere mindre ejendommelige end som voxne, saaledes som det plejer at være Tilfældet. Spørgsmaalet om Betydningen af Ligheden i Underarmens Længde er en Del af Spørgsmaalet om Betydningen af Ligheden mellem Faldskjærm og Vinger. 7) I Henseende til «Ul!na und seine Entwicklung» skulle Flagermusene være «vållig åbereinstimmend mit Gal.», Insektædere og Halvaber derimod ikke. Leche har set bort fra meget store Forskjelligheder i Form mellem Galeopithecus og Flagermus; Meningen er kun, at Ulna hos Galeopithecus og (i Almindelighed) hos Flagermus vantrives, hos voxne delvis erstattes af Baand eller paa anden Maade forsvinder, men hos Unger eller Fostre er fuldstændig tilstede i brusket Tilstand. Men hos Flagermus er det mere eller mindre af Midtstykket af Ul/na, der forsvinder som Knogle; baade øvre og nedre Ende ere tilstede, om end nedre Ende smelter sammen med Radius. Hos Galeopithecus er det derimod kun Knoglens nedre Ende, der forsvinder, «nur durch ein Ligament vertreten ist (oder gånzlich fehlt?)» (p. 11). Heri er altsaa netop en betydelig Forskjel mellem Galeopithecus og Flagermus. (Man tør dog maaske ikke regne det for godtgjort, at nedre Ende af Ulna hos Galeopithecus ikke alligevel er tilstede, men hurtig smelter sammen med Radius; Formen af Underarmens Ledflade mod Haandroden kunde tyde noget derpaa.) Men selv om U/na hos Galeopithecus og (i Almindelighed) hos Flagermus var vantreven paa samme Maade, kunde Leche ikke bruge denne Omstændighed som Bevis for, at Galeopwthecus væsenlig er en begyndende Flagermus; han mener nemlig, at der var tertiære ægte Flagermus, der havde en fuldstændig U/na, ikke meget svagere end Radius (se Anm. 16); deri vare de altsaa mere oprindelige end Galeopithecus. — Spørgsmaalet om Betydningen af Ulnd's Forhold falder nær sammen med Spørgsmaalet om Betydningen af Underarmens Længde. 8) «Grøssenverhåltniss des Capitulum fibulæ und des Malleolus lateralis» er hos Flagermus «bei vielen wie bei Gal.»; Insektædere og Halvaber skulle være anderledes. Der sigtes til, at øvre Ende af Fibula hos Galeopithecus og Flagermus er mere vantreven end nedre. Men det samme Forhold kan findes hos vidt forskjellige Dyr med vantreven Føbula; det gjenfindes hos Drøvtyggere blandt andre. Ellers er der ingen særlig Overensstemmelse mellem Galeoptthecus og Flagermus i Henseende til Fwbula; der er netop betydelig Formforskjel; tilmed ere de laveste Flagermus mere oprindelige end Galeopithecus i, at Føibula er i Led- forbindelse med Calcaneus. 9) «M. dorso-brachtalis» skal være «bei Propithecus åhnlich wie bei Gal.», men hos Flagermus win einen Patagiuwm-Muskel (M. dorso-patagtialis) umgebildet»”; Insektæderne skulle være anderledes end Galeopithecus.. Det kan ikke godtgjøres, at Flagermusenes tynde «Dorsopatagialis» er afledet af en Muskel som «Dorsobrachialis» hos Galeopithecus. Der er intet, der tyder paa, at den paagjeldende Muskel hos Flagermus nogensinde har været andet end Hudmuskel; den har ingen Forbindelse med Latissimus dorst. Hos Galeopithecus er derimod «Dorsobraclualis», hvad ogsaa Leche mener, en Affødning af Latissimus dorst; baade «Dorsobrachialis» og «Dorsoepitrochlearis» hos Galeopithecus ere sikkert fremkomne som ejendomme- lige Uddannelser af det Bundt Muskeltraade, der hos forskjellige andre Pattedyr løsner sig fra Latissimus dorst og strækker sig ned langs Armens Bagside. 10) «Halstheil des MM, trapezius fehlt» hos Galeopithecus, vist vorhanden» hos Insektædere og (Anm. 15.) Halvaber, «fehlt» hos Flagermus. I denne Henseende er der en Lighed mellem Galeopithecus og Flagermus ; de ere sikkert heri mindre oprindelige end de Insektædere, hos hvem Trapeztus naar frem over Halsen; men om Udspringet af Trapeztus strækker sig lidt længere eller lidt kortere, kan ikke være meget betydningsfuldt. 11) «Insertionsweise des M, subclavius» skal være «bei Chiromys wie bei Gal.», men anderledes hos Insektædere og Flagermus. Sagen er, at Fæstet af Subclavius hos Galeopithecus ikke alene som sædvanlig er langs det yderste af Clavicula indtil Acromion, men ogsaa strækker sig videre langs det korte Baand mellem Clavicula og Prc. coracoideus ned til det øverste Hjørne af Prc. coracoideus, til «dorsalen Schenkel des Proe. coracoid.… Denne Forskjel fra det sædvanlige er yderst ubetydelig ; ved en ubetydelig Væxt i Fæstet af Subelavtus vilde det samme fremkomme hos andre Dyr. løvrigt er Forholdet jo blandt dem, der ikke tyde paa Slægtskab mellem Galeopithecus og Flagermus. Den «dorsale Schenkel des Proc. coracoid.» hos Galeopithecus regner Leche for at være særlig ejendommelig; dog skulle nogle Flagermus deri nærme sig Galeopithecus: «Der Processus coracoideus (hos Galeopithecus) låuft ... in zwei lange Fortsåtze aus, von denen der ventrale allein demjenigen anderer Såuge- thiere entspricht, wåhrend der dorsale vordere den dieser Form eigenthumlichen Muskulaturverhåltnissen seine Entstehung verdankt; er dient nåmlich dem Musc. coraco-cutaneus und einem Theil des Muse. subclavrus zum Ånsatz. Das Ligamentum coraco-claviculare geht von der Spitze des dorsalen Coracoidschenkels aus. .… Am Nåchsten stimmen in der Bildung des Proc. corac. wiederum einige Vespertiltones mit Gal. uberein, nur ist der Processus nicht an der Basis gespalten, sondern es ist ein langer Schaft vorhanden, welcher die beiden Fortsåtze trågt» (p. 10). Det er ikke de paagjeldende svage Muskler, men det stærke Lig. coraco- claviculare, der frembringer den opadgaaende Udvæxt fra Grunden af Pre. coracoideus hos Galeopithecus. Ganske den samme Udvænxt, frembragt af samme Baand, findes hos enhver Flagermus, dog altid svagere, og kan ogsaa spores hos mange andre Pattedyr. De to Grene paa Spidsen af Pre. coracoideus hos nogle Vespertilionider ere fremkomne ved Udvidelse og Spaltning af den sædvanlige enkelte Spids; den ene af de lo Grene er Udspringet for Caput breve bicipitis, den anden for Coracobraclualis; ingen af dem har noget at gjøre med den «dorsale Schenkel» hos Galeopithecus. 12) «Ursprung des «M. flexor carpi ulnaris» skal hos Flagermus være som hos Galeopithecus; derimod skulle Insektædere og Halvaber være anderledes. Sagen forklares nærmere saaledes (p. 25): «Bei Insectivora (auch Tupaia) und Halbaffen nimmt der Fleæxor c. ulnaris stets vom Humerus seinen Ursprung; bemerkenswerth ist desshalb, dass er bei C/øøroptera gleichwie bei Gal. distalwårts gewandert ist, denn bei den ersteren entspringt er nach Macalister hauptsåchlich von «subolecranon part» der Ulna, erhålt aber gewohnlich ausserdem einen kleinen Zipfel vom Condyl. med. Iwmeri; bei Gal. ist nun selbst dieser schwache Humerusursprung verschwunden.» Hvis denne Fremstilling var rigtig, skulde altsaa Galeopithecus heri være mindre oprindelig end Flagermusene; men Sagen er ikke saa ligefrem; hos de fleste Flagermus ud- springer nemlig Flexor carpt ulnaris fra Overarmen. Hos Macroglossus (maaske i det hele hos Pteropodider) udspringer den med to Hoveder, et stærkere fra Ulna og et svagere fra Hwmerus; hos Artobius er der ogsaa to Hoveder, men det stærkeste udspringer fra Humerus; hos Rhinolophus, Nycteris, Vespertilio, Plecotus, Minyopterus, Vesperugo, Molossus er Udspringet kun paa Humerus. Den oprindeligste Form for Udspringet er snarest den mere ubestemte, paa én Gang fra Over- og Underarm; denne Form er i hvert Fald meget almindelig hos Pattedyr; i saa Fald vilde altsaa Galeoptthecus afvige fra det oprindelige paa én Maade, de højerestaaende Flagermus paa en anden. 13) «Ursprung des M. supinator longus» (burde maaske snarest kaldes Supinator brevis eller longus d brevis) skal hos Halvaber være som hos Galeopithecus, men anderledes hos Insektædere og Flagermus. Der er i denne Henseende ingen væsenlig Forskjel mellem Galeopithecus, Insektædere og lavtstaaende Flagermus, som Maerogløssus; Forskjellen er kun, at Udspringet af Suptnator hos Galeopithecus maaske strækker sig noget højere op langs Overarmen end sædvanlig hos de andre, ligesom dens Fæste naar temmelig langt ned paa Underarmen; det er kun hos de højerestaaende Flagermus, at Supinator vantrives stærkt. Galeopithecus og de højere Flagermus afvige paa forskjellig Maade fra det sædvanlige. 14) «Verhalten der Mm. tensor fasciæ latæ, glutæus maætmus und femorococcygeus» skal hos Flager- musene være som hos Galeopithecus, men anderledes hos Insektædere og Halvaber; dog faar man anden- steds (p. 32) at vide, at «unter den Insectivoren stimmt hierin nur Chwrysochloris mit Gal. iberein.« Det er sandt, at den paagjeldende Muskelmasse hos (Galeopithecus og Flagermus er temmelig ens; men det kan ikke med Rette siges, at Insektæderne, som Talpa og Sorex, ere væsenlig anderledes; der er lige saa store Forskjelligheder fra Flagermus som fra Insektædere; der er, blandt andet, neppe nogen Flagermus, hos hvem Muskelmassens Fæste strækker sig saa langt ned ad Laarbenet som hos Galeopithecus. 15) «M. caudofemoralis ist vorhanden» hos Galeopithecus, «kommt nur bei Menotyphla vor» mellem Insektædere, «fehlt» hos Halvaber, «kommt bei vielen Char. vor». Forholdet er altsaa uden Betydning for Spørgsmaalet, om Galeopithecus er nærmest beslægtet med Insektædere eller Flagermus. 16) «M. sartorius ist vorhanden» hos Galeopithecus, «kommt nur bei Twpaia und Erinaceus vor» mellem Insektædere, «kommt bei Allen vor» hos Halvaber, «fehlt stets» hos Flagermus. Altsaa en Forskjel mellem Galeopithecus og Flagermus. 17) «M. gracilis doppelt» hos Galeopithecus, «ebenso bei Erinaceus und Centetes» mellem Insekt- ædere, seinfach»v hos Halvaber; hos Flagermusene «einfach (vielleicht doppelt bei Cephalotes)». Som man kan se af Macalister's Beskrivelse og Billede, hvortil Leche henviser (The Myology of the Cheiroptera; Philos. Transact., vol. 162, 1872; p.156 pl. XIV, f.11) er «Cephalotes pallasit» (2: Harpyia) i denne Henseende væsenlig som andre Flagermus; Gracilis udspringer hos Flagermusene langs Skambenets nedre Rand, fra forreste Spids af Pre. tlæopectineus til Skambenets bageste Ende; Muskeltraadene samle sig vifteformet og gaa over i en lang tynd Sene, der fæster sig paa Indersiden af 7%bia nær ved den øvre Ende; hos nogle Flagermus, som Harpyta og Artobius, er den Del, der udspringer forrest paa Pre. tltopectineus, lidt skilt fra det øvrige: intet af Gracilis udspringer paa Hoftebenet. I Gracilis er der netop en betydelig Forskjel mellem Galev- pithecus og Flagermus. Hos Galeopithecus er nemlig Gracilis, efter Leche's Beskrivelse, dobbelt; den bestaar af to lange remformede, ikke senede, Muskler, af hvilke den forreste udspringer fra Hoftebenet foran Pre. iliopectineus, den bageste fra Skambenets nedre Rand; tæt ved 7%bra forenes de to Muskler og fæste sig samlede omtrent midt paa 7%bra. 18) «M. biceps fem. rudimentår» hos Galeopithecus, wohl enwickelt» hos Insektædere og Halvaber, «fehlt» hos Flagermus. I Vantrivningen af Brceps crwris, der vist er afhængig af Flyvehuden, er der en Lighed mellem Galeopithecus og Flagermus. 19) «Lage der Mm. eætensor digitorum longus et tibtalis anticus» skal hos Flagermus være som hos Galeopithecus, men anderledes hos Insektædere og Halvaber. Der sigtes til, at 7%bzalis anticus hos Galeo- pithecus og Flagermus i sin øverste Del er dækket af Eætensor digitorum longus, ikke som sædvanlig omvendt. Heri er der Lighed mellem Galeopithecus og Flagermus; men Forskjellen fra det sædvanlige er ikke stor; den beror kun paa lidt Forskydning af Udspringet af de to Muskler; den Del af Extensor longus, der udspringer paa Underbenet, har foroven sendt nogle Muskeltraade frem langs Randen af øvre Ende af Tibia og Crista tibiæ udenom Tibialis anticus. 20) «M. extensor digitorum longus entspringt hauptsåchlich vom Femur» hos (raleopithecus, ventspringt vom Femwur» hos Insektædere, «entspringt nicht vom Femur» hos Halvaber; hos Flagermus sentspringt vom F'emur, ausgenommen bei Pteropus». Hos nogle Flagermus udspringer den ligesom hos Galeopithecus baade fra Femwur og Tibia: Nycteris, Artobius, Taphozous; hos andre udspringer den kun fra Femwr: Rhinolophus, Vesperugo; hos Macroglossus, som hos Pteropus, udspringer den kun fra Under- benet. Forholdet er saa lidt fast, at det ikke kan have stor Betydning. 21) «M. extensor digitorum brevis villig getrennt vom M. eæt. dig. longus» hos (zaleopithecus (der sigtes til Senerne af de paagjeldende Muskler); bei Vespertilto murinus wie bei Gal.…, men anderledes hos Insektædere og Halvaber. Kun hos højerestaaende Flagermus ere de paagjeldende Sener skilte som hos Galeopithecus, hos Nycteris, Rhinolophus, Artobius, Taphozous, Vesperugo; de mere oprindelige Flagermus staa i denne Henseende paa et lavere Trin end Galeopithecus; hos Cynonycteris, Pteropus og Macroglossus ere Senerne ikke skilte; de smelte sammen over Leddet mellem Mellemfod og iste Taaled (Leche omtaler det selv hos Pteropus efter Humphry: The Myology of the limbs of Pteropus; Journ. of Anat. and Physiol, vol. III, 1869, p. 317). Ligheden mellem Galeopithecus og nogle Flagermus er altsaa uden Betydning. 22) «M. popliteus ist vorhanden» hos Galeopithecus; «ebenso» hos Insektædere og Halvaber; hos Flagermus «fehlt; bei Vaæmpyrops Spuren vorhanden». Om end Popliteus hos Flagermus er ifærd med at vantrives, er den dog endnu ret anselig hos nogle, som Artobius, Taphozous. For Spørgsmaalet om nær- meste Slægtskab er Forholdet uden Betydning. 23) «Mm. plantaris nnd soleus fehlen» hos Galeopithecus; «bei Tupaia fehlt M. plantaris; (Anm. 15.) «beide Muskel vorhanden» hos Halvaber; «beide Muskel fehlen» hos Flagermus. Heri ere Galeopithecus og Flagermus mindre oprindelige end Insektædere. Det er en Lighed mellem Galeopithecus og Flagermus ; men det behøver ikke at tyde paa Slægtskab. 24) «Pedaler M. eætensor brevis digitt qvinti» findes hos Galeopithecus, ikke hos Insektædere, «nur bei Loris gracilis» blandt Halvaber, men «bei der Mehrzahl der C/ar.» Der sigtes til, at Eætensor brevis digitorum hos Galeopithecus og de fleste Flagermus helt og holdent udspringer paa Foden som kort Muskel, at ikke den Del, der hører til dte Taa, udspringer paa Underbenet som lang Muskel. Leche slutter sig til den vistnok rigtige Mening, at hele Eætensor brevis oprindelig hos Pattedyr har været en lang Muskel med Udspring paa Underbenet, at Udspringet først efterhaanden har flyttet sig ned paa Foden, og at altsaa de Pattedyr, hos hvem noget af Musklen endnu udspringer paa Underbenet, i denne Henseende ere oprinde- ligere end de, hos hvem Musklen helt er flyttet ned paa Foden. Galeoptthecus er altsaa heri mindre op- rindelig end de ikke faa Flagermus, hos hvem Eæztensor brevis digitt qvinti udspringer paa Underbenet; Ligheden mellem Galeopithecus og nogle af Flagermusene er derfor uden Betydning. — Forholdene hos Flagermusene ere, efter hvad jeg selv har set, følgende: Hos Cynonycteris, Pteropus og Macroglossus er Extensor brevis til dte Taa en selvstændig Muskel, der udspringer paa Underbenet og ligger ved Siden af Peronæus brevis (Leche omtaler Musklen hos Pteropus efter Humphry). Hos Nycteris, Rlinolophus, Artobius udspringer Extensor brevis til dte Taa paa Foden sammen med Eztensor brevis til de øvrige Tæer. Hos Taphozous og Vesperugo (discolor) er Extensor brevis til dte Taa paa en Maade dobbelt; dels er der ganske den samme korte Muskel som hos R/inolophus 0.s.v., dels gaar der til dte Taa en Sene fra Peronæus brevis, hvad der tyder paa, at en lang Eætensor brevis digiti qvinti er sammensmeltet med Peronæus brevis (et lignende Forhold omtaler Macalister hos Cynopterus («Eleutherura marginata»; Philos. Transact., 1872; p. 158). Maisonneuve (Traité de Vostéol. et de la myol. du Vespertilio murinus, 1878, p. 290 og 300) beskriver det hos Vespertilio mwrinus). Forholdet hos Taphozous og Vesperugo synes iøvrigt at oplyse om, at naar Flagermus ikke have en lang men en kort Eætensor brevis digtti qvintt, er det ikke, fordi den lange Eætensor er rykket ned paa Foden og bleven kort, men fordi den lange Extensor brevis er vantreven og forsvunden og erstattet af en ny tilkommen kort Eætensor brevis. 25) «Insertion des M. eætensor hallucis brevis» skal hos Flagermusene være som hos Galeopithecus, men anderledes hos Insektædere og Halvaber. Ligheden mellem Galeopithecus og Flagermus udtrykkes saa- ledes (p. 42): «Characteristisch und gemeinsam far Gal. und Chiroptera ist die Insertion des Eæt. hallucis brevis an der Basis der Klauenphalange, wodurch er der einzige Strecker der 1. Zehe wird.… Leche omtaler selv en Eætensor hallucis longus hos Galeopithecus; men den skal fæste sig kun ved Grunden af Tommel- taaens iste Led og regnes derfor ikke for Strækkemuskel af iste Taa; hos Flagermusene mener Leche, at en lang Strækkemuskel til iste Tåa helt mangler; det skulde dog altsaa egenlig bero paa forskjellige Forhold hos Galeopithecus og Flagermus, at Eætensor brevis er den seinzige Strecker der 1. Zehe». Men Forholdene hos Flagermusene ere anderledes, end Leche tror. For det første kan der ogsaa hos Flagermus findes en Eætensor hallucis longus, udspringende paa Underbenet, fæstende sig ved Grunden af Tommeltaaens iste Led, som hos Galeopithecus; det findes hos Chilonycteris (der samtidig mangler T%brdalis anticus) og hos Noctilio; Macalister (1. c. p. 159) beskriver det hos Macroglossus (hvor jeg dog ikke har set det). For det andet er Ewxtensor hallucis brevis, i det mindste undertiden, lige saa fast bunden til Grunden af Tommeltaaens iste Led som til Kloleddet. For det tredje er det meget almindeligt, at Eætensor digitorum communis longus ogsaa har en Sene til Iiste Taa; jeg har set det hos Røznolophus, Artobius, Chilonycteris, Noctilio, Ta- phozous, Vesperugo; Macalister beskriver det hos Cynopterus, Megaderma og Rhinolophus, Maisonneuve hos Vespertilio murtnus. For det fjerde kan der findes to korte Strækkemuskler, begge naaende til Kloleddet: foruden den sædvanlige Afdeling til iste Taa af Extensor digitorum communis brevis findes der en egen Eætensor hallucis brevis; jeg selv har set det hos Taphozous; Maisonneuve har beskrevet det hos Vespertilio Mmwrinus. Undertiden, som hos Artobius og Molossus, findes den samme særlige Eæxtensor hallucis brevis ikke naaende til Kloleddet, men fæstende sig paa Grunden af Tommeltaaens iste Led. (Muligvis er Flager- musenes Eætensor hallucis brevis opstaaet ved Udspaltning i den sædvanlige Afdeling til Iste Taa af Eætensor digitorwm communis brevis; muligvis er det en oprindelig lang Muskel, der fra Underbenet har trukket sig ned påa Foden; sikkert er det den samme som den, der hos Chulonyeteris og Noctilio er kaldt Eætensor 49 hallucis longus; men om Forholdet hos Chilonycteris og Noctilio er det oprindelige eller ej, kan ikke siges.) — I Strækkemusklerne til -iste Taa er der ingen særlig Lighed mellem Galeopithecus og Flagermus. 26) «M. flexor accessorius ist vorhanden» i Fodsaalen hos Galeopithecus, vist vorhanden» hos Insektædere, «fehlt» hos Halvaber og Flagermus. Ogsaa hos Flagermus kan den dog være tilstede; den er meget tydelig hos Nycteris og Artobius. Sagen er altsaa uden Betydning for Spørgsmaalet om nærmeste Slægtskab. 27) «M. pyramidalis fehlt» hos Galeopithecus, vist vorhanden» hos Insektædere, «fehlt» hos Halvaber og Flagermus. Macalister (1. c. p. 153) beskriver den hos Pteropus; jeg selv har ikke set den hos nogen Flagermus. Tilstedeværelse eller Mangel af Pyramidalis kan ikke have stort at sige; hos de fleste Pattedyr er den meget ubetydelig, ifærd med at vantrives. 28) «Zwei Mm. sterno-costales sind vorhanden» hos Galeopithecus, ligeledes hos Halvaber; «ein M. sterno-cost. ist vorhanden» hos Insektædere; «Mm. sterno-cost. fehlen» hos Flagermus. I Virkeligheden kan en tydelig Sternocostalis ogsaa findes hos Flagermus, udspringende langs Brystbenet, fæstende sig paa iste Ribben; den findes hos Artobius, Rhynchonycteris, Taphozous; den mangler hos Nycteris, Rhinoloplvus, Thyroptera. Forholdet er uden Betydning. 29) «Unterzunge rudimentår» hos Galeopithecus, «gut ausbildet bei Tupata»; hos Halvaber «bei allen gut ausbildet»; «fehlt» hos Flagermus. Altsaa snarest en Lighed med Cladobates. Hos Flagermus kan der dog i Virkeligheden findes tydelige Spor af «Unterzunge» som hos R/wnolophus (især R. blasæi). (Ved «Unterzunge» forstaar Leche, ligesom Gegenbaur, noget andet, end man ofte ellers forstaar derved; den anselige Dannelse hos Flagermus, som man plejer at kalde Undertunge, vilde han kalde «Sublingualfalte».) 30) «Oberer 2. Schneidezahn und s. g. Eckzahn mit je zwei Wurzeln» hos Galeopithecus, «ebenso bei einzelnen Formen» blandt Insektædere, men ikke hos Halvaber og Flagermus. Altsaa en Ulighed mellem Galeopithecus og Flagermus. —- Leche mener (p. 61), «dass die Beschaffenheit des vordersten Oberkieferzahns, des s.g. Eckzahns, nicht etwas fir Gal. eigenthumliches ist, sondern vielmehr ein fur eine groøsse und phylogenetisch alte Gruppe gemeinsames, primitives Anfangsstadium darstellt»; man skal (p. 60) «innerhalb der Insectivorengruppe die schrittweise vorsichgehende Entwicklung des vordersten Oberkieferzahns aus einem indifferenten, mit dem Pråmolartypus ibereinstimmenden Stadium zur Ausbildung einer wirklichen Eckzahn- form verfolgen kånnen». Der henvises til, at øvre Hjørnetand hos nogle Insektædere («+ Petrodromus, Rlvyn- chocyon, Ericulus») har lav Krone og to Rødder, hos andre («Gymnwra, Talpa») høj Krone og to Rødder, «nur bei Centetes und Hemicentetes» høj Krone og enkelt Rod; om den dobbelte Rod paa øvre Hjørnetand siges desuden, at den «nach Marsh zu dem am meisten charakteristischen der åltesten bekannten Såugethiere, der mesozoischen Pantotheria, gehårt.… Men det er utvivlsomt, at den særegne udprægede Form paa øvre Hjørnetands Krone hører til Pattedyrenes oprindeligste Ejendommeligheder; den findes gjennemgaaende ikke alene hos de laveste Pungdyr, men ogsaa hos Juratidens Pattedyr, der vel nærmest vare lavtstaaende Mono- tremer, og den er allerede tydelig hos mange Krybdyr; naar Hjørnetanden hos nogle Insektædere afviger fra den sædvanlige Form og har lav Krone, er det et ikke oprindeligt Forhold, fremkommet enten ved Van- trivning, idet Fortænderne voxe paa Hjørnetændernes Bekostning, eller ved forandret Brug, idet Hjørnetanden ikke mere bruges i Egenskab af Hjørnetand. Det er sandt, at øvre Hjørnetand hos lavtstaaende Pattedyr er temmelig ligegyldig med Hensyn til Røddernes Tal; men hos de fleste har den enkelt Rod. At øvre Hjørnetand hos Galeopithecus (hvis det iøvrigt er en Hjørnetand) og endogsaa bageste øvre Fortand have Form som For- kindtænder og noget af den samme mærkelige Form som de nedre For- og Hjørnetænder, er i hvert Fald ikke et oprindeligt Forhold; og at de paagjeldende to Tænder have dobbelt Rod, er for Hjørnetandens Ved- kommende snarest, for Fortandens Vedkommende ubetinget en Egenskab, der følger med deres øvrige Form, heller ikke oprindelig. — I Formen af øvre Hjørnetand og bageste Fortand er Galeopithecus mindre op- rindelig end Flagermus. 31) «Blinddarm vorhanden» hos Galeopithecus, «ebenso bei Menotyphla» blandt Insektædere; hos Halvaber «ebenso bei allen»; «fehlt oder (selten) rudimentår» hos Flagermus. Altsaa en Ulighed mellem Galeopithecus og Flagermus; Blindtarmen er hos Galeopithecus særlig veludviklet. 32) «Bau des Uterus» skal være «bei einigen Pteropt wie bei Gal.», men anderledes hos Insekt- ædere og Halvaber. Dog skal, efter Leche's Beskrivelse, T'wpaia tana i meget ligne Galeopithecus. Men E Museo Lundii. 2. I, | 50 (Anm. 15.) Bygningen af Uterus kan neppe have meget at sige; blandt Flagermusene findes der i den Henseende de største Forskjelligheder (cf. Robin: Rech. anat. sur les Mammif. de Vordre des Chiroptéres; Ann. sc. nat., 6 sér., Zool., tom. XII, 1881; p. 151). 33) «Bau der åusseren weiblichen Genitaliav skal være «bei Chiromys wie bei Gal.»; andensteds (p. 69) staar, at det «bei manchen Halbaffen» er som hos Galeopithecus. Baade Insektædere og Flagermus skulle være anderledes. 34) «Placenta discotdea» hos Galeopithecus, Insektædere og Flagermus, « Placenta diffusa» hos Halvaber. Altsaa Overensstemmelse mellem Galeopithecus, Insektædere og Flagermus, saa at Forholdet er uden Betydning for Spørgsmaalet om nærmeste Slægtskab. 35) «Zitzen axillar» hos baade Galeopithecus og Flagermus, «verschieden» hos Insektædere og Halvaber. Galeopithecus skal have to Par Patter, hvoraf kun det forreste Par «etwa in der Hohe der Achsel- håhle liegt» (p. 71); Flagermusene have oftest kun ét Par (se H. Allen: Mammary glands of Bats; Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1880; p. 133). At Patterne kun ere faa, ligesom at der oftest kun fødes en enkelt Unge, er en Lighed mellem Galeopithecus og Flagermus; men den er snarest kun en Følge af den noget fælles Levemaade; det er Ejendommeligheder, der ogsaa findes hos flere forskjellige klatrende Dyr. For at godtgjøre Rigtigheden af sin Slutning, at Galeopithecus er en begyndende Flagermus med kun ringe Uddannelse i egen Retning, «ein wenig modificirter Nachkomme des Urstammes der Chrroptera», burde Leche have søgt at vise, ikke alene at Galeopithecus havde Ligheder med Flagermus, men ogsaa at dens Afvigelser fra Flagermusene, i hvert Fald som oftest, bestod i, at den var mere oprindelig; men det har han ikke forsøgt undtagen i ganske enkelte Tilfælde. I Virkeligheden ere Lighederne med Flagermusene færre og mindre betydelige, end Leche mener. Kun en ringe Del af Afvigelserne fra Flagermusene tyder paa, at Galeopithecus staar lavere og for saa vidt kunde ligne Flagermusenes Stamfædre; men intet peger paa nærmere Tilslutning til Flagermus end til Insektædere. I mange Henseender staar Galeopithecus højere end Flagermusene eller er udviklet i andre Retninger og maa for saa vidt være forskjellig fra de første Flagermus. Der er derfor ingen Sandsynlighed for, at Galeopithecus blot nogenlunde nær skulde slutte sig til Flagermusenes Stamtræ. Leche har ikke selv søgt at regne med Mærkerne for ved deres Hjelp at dømme om Afstamningsforholdet; det eneste, han anfører, hvori Galeopithecus paa én Gang skal have en slaaende Lighed med Flagermus og staa paa et lavere Trin, er Flyvehuden (p. 18): «Und in der That muss man, wenn man sich von der Entwicklung der Flughaut der Chzroptera eine Vorstellung machen vill, sich stets ein Durchgangsstadium denken, genau so wie es vom Gal.-Patagium realisirt wird». Men en Faldskjærm som den hos Galeopithecus (se ovenfor, p. 41) kan ikke være Grundlag for Flagermusenes Vinger. Hvad Leche siger om Lighed med Insektædere, særlig med Cladobatider, er sikkert rigtigt. Men Indrømmelsen af særlig Lighed med Cladobatider er uforenelig med den Mening, at Galeopithecus nærmest skulde være Stamform for Flagermusene. Til Cladobatidernes vigtigste Ejendommeligheder, hvori ogsaa Galeopithecus stemmer mest med dem, høre Øjehulens Dannelse og Trommebenets Form; men i begge disse Henseender ere Cladobatiderne afgjort mindre oprindelige end Flagermusene og kunne altsaa ikke være Flagermusenes Stamformer. (Til Forsøgene paa at klare Forholdet mellem Flagermusene og andre Dyr maa man ogsaa regne, hvad Prof. Dr. Noack siger i Anledning af Hovedskallen af en Unge af Nyctinomus limbatus: «Der Schådel des Pullus erinnert entschieden an den der Lacertiden, die bekanntlich in einigen Gattungen, z. B. Acantho- dactylus und Doryphorus, eine Neigung zur Verlångerung der Zehen, sowie zur Bildung einer Flughaut wie bei Ptychozoon oder zu Hautwucherungen wie bei Chlamydosawrus haben, so dass in dieser Richtung der Ursprung der Chzroptera uberhaupt zu suchen ist.… (Zoologische Jahrbucher, Abth. f. Systematik etc., Bd. 4, 1889; p. 232.)) 16) p.19. En fuldstændig Ulna kjendes ikke hos en eneste nulevende voxen Flagermus; hos Fostre kan den derimod findes, i delvis brusket Tilstand, som Leche har oplyst (Uber die Entwicklung des Unterarms und Unterschenkels bei Chiroptera; Bihang till Vet. Akad. Handl., Bd. 5, Nr. 15, 1879). Denne Oplysning skal finde «ihre vollståndige morphologische Verwerthung» ved «Vergleichung mit den Organisations- verhåltnissen, welche die fossilen Chiroptern darbieten» (1. c. p. 14); der henvises til « Vespertilio agvensis Saporta» og + Vespertilio parisiensis Cuvier». Paa Billeder af Arme af « Vespertilio aqvensis» fra «marnes gypsiféres d'Aix» (Gervais: Zool. pal. génér., I sér., 1867—69; p. 161, pl. XXVIII, f. 1 & 12) og af « Vespertilio paristensis» fra Montmartre-Gipsen (Blainville: Ostéogr., genre Vespertilio, pl. XV: V. serotinoides antiqvus, og Gervais: 1.c. f. 2) findes der noget, der kan se ud som en selvstændig, stærk Ul/na, der ligger langs hele Radius; paa selve Gjenstandene skal det samme kunne sees. Derom siger Leche (l. c. p. 16): «Immerhin ist jedoch die Thatsache sicher gestellt, dass die beiden, bis jetzt bekannt gewordenen fossilen Chiroptern in dem Bau ihres Antibrachaum das nicht differenzirte, embryonale Stadium der lebenden repråsentiren . ..» « Vespertilio aqvensis» er opstillet efter en Underarm og Haand liggende vel vedligeholdt i en Gipsplade; ogsaa Fingrenes Bruskspidser og Flyvehuden sees, i Aftryk (?). Den stemmer meget vel med Vesper- tilioniderne, bortset fra «Ulna». Tommelen er kort; 2den Finger har kun ét Led, der er temmelig kort og ender i en Bruskspids; 3dje Finger har to Led og kort Bruskspids; åde og dte Finger have hver to Led. Mellemhaandsbenene ere temmelig ens i Længde. — Af « Vespertilio parisiensis» kjendes en Del af Skelettet, der ligger i ret god Stand i en Gipsplade. Som bekjendt stemmer den nøje med Vesperugo serotinus i Hovedskal, Tænder og alt andet, undtagen i «Ulna»; Leche siger om den (1. c. p.15): «VV. parzsiensis ist somit ein V. serotinus, bei welchem der Unterarm auf dem embryonalen Entwicklungstadium stehen geblieben ist.» Det er ikke troligt, at et saa lavt Mærke som en fuldstændig, stærk Ulna skulde kunne findes uden at gaa Haand i Haand med andre lave Mærker, ikke hos ellers lavtstaaende Flagermus, men hos Arter, der ellers i et og alt stemme med de højtstaaende Vespertilionider, endogsaa med Vesperugo serotinus, en af de allerhøjeste. Indtil noget andet uomtvistelig eftervises, maa man snarest tro, at «Ulna» hos V. agvensis er et udsplittet Stykke af Radius (eller maaske Underarmens Sener; naar Fingrenes Bruskspidser kunne være tilstede, som Aftryk (?) eller forstenede (?), kunne ogsaa Senerne være det paa samme Maade). Hos V. partsiensis er « Ulna» maaske ogsaa et udsplittet Stykke af Radius (saaledes opfatter Schlosser Forholdet hos V. part- siensis: Die Affen, Lemuren, Chiroptern etc., Theil 1, 1887; p.58; med Hensyn til V. agvensis giver han derimod Leche Ret), eller maaske et Mellemhaandsben, der er kommet til at ligge langs Radzus. 17) p.19. Hvorledes Flyvehud kan bringe Væxt i de Dele af Lemmet, som den støtter sig til, kan sees hos de forskjellige flyvende Phalangistider. Hos Acrobates og Petawrista (der høre til forskjellige Hovedafdelinger af Familien) naar Flyvehuden frem langs Underarmen omtrent indtil Albuen eller længere frem; men den rører ikke Haanden. Fingrene have det samme indbyrdes Længdeforhold som hos klatrende Phalangistider uden Flyvehud; åde Finger er den længste; dte er hos Acrobates betydelig kortere, hos Petawrista lidt kortere end åde. Hos Petawrus naar Flyvehuden frem indtil Grunden af Ste Fingers iste Led. Flyvehudens Paa- virkning har bragt Ste Finger til at voxe; den er bleven længere end åde. 18) p. 20, 25, 30. Hos de laveste kjendte Flagermus er Kloleddet paa 3dje, åde og 5te Finger forsvundet eller indskrænket til en ubetydelig Bruskspids (hvis da ikke Sagen er den, at Bruskspidsen er en ikke-for- benet Del af 2det Fingerled); hos højerestaaende Flagermus kan Kloleddet afvige endnu mere fra sin op- rindelige Egenskab som Kloled og udvikle sig til en lang Bruskspids, der delvis kan forbene. Det sker især, med Bruskspidsen paa den lange 3dje Finger, der mere end de andre Fingerspidser er udsat for Luftens Tryk. Især hos gode Flyvere, som Taphozous, Minyopterus, flere Arter Vesperugo, Scotophilus, er 3dje Fingers Bruskspids lang og mere eller mindre forkalket; hos hele Familien Phyllostomatidæ er den ligeledes lang og næsten altid i sin største Udstrækning forbenet. — Dobson (On the phalanx missing from certain digits in the manus of Chiroptera; Journ. of Anatomy and Physiology, vol. 16, 1882; p. 200—201) synes at forudsætte, at de Flagermus, der have, hvad her kaldes «forbenet Bruskspids», i den Henseende ere de mest. oprindelige. (Harrison Allen's Afhandling On the taxonomic values of the wing membranes and the terminal phalanges of the digits in the Cheiroptera (Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1889; p. 313—40, pl. X) indeholder ikke noget Forsøg paa at udfinde, hvad der er det oprindeligste Forhold. Naar Bruskspidsen er delvis forbenet, kaldes den indre forbenede Del 3dje Fingerled, og den ydre bruskede Del kaldes åde Led.) tr (es 52 19) p.20. Den Knogle, der som oftest findes hos Flagermus bag den bageste Ende af Ulna i Bag- væggen af Albueleddet og sædvanlig tildels indesluttet i Træceps, plejer man at opfatte som en Seneknogle i Triceps, svarende til Patella i Knæleddet i Senen af Extensor cruris. Rimeligvis er den fra første Færd opstaaet i Senen af Triceps; men i saa Fald har den undertiden mistet sine oprindelige Forbindelser; hos nogle Flagermus er den nemlig uden nærmere Forhold til Triceps. Hos Rlvnopoma og Taphozous er det kun et inderste Lag af Triceps, der med en temmelig svag Sene fæster sig paa Knoglen; Hovedscenen gaar frit hen under den. Hos Røznolophus (baade R. hipposiderus og R. ferrum-eqvimum) er Knoglen helt uafhængig af Triceps-Senen, der gaar ganske frit hen under den til bageste Ende af Ulna. 20) p.21. Haandens lange Bøjemuskler ere i Almindelighed hos Pattedyrene følgende: 1) Flexor carpi radialis, fæstende sig med en Sene paa Haandrodens eller Mellemhaandens Inderrand, 2) Flexor carpi ulnaris, fæstende sig med Sene paa Pisiforme, 3) Palmaris longus, endende med Seneblade i Haandfladen, 4) Flexor digitorwm sublimis, endende med fem Sener, en til hver af Fingrene, 5) Flexor digitorum profundus, ligeledes med fem Sener. Hos Flagermusene er Fleæxor carpi ulnaris altid tilstede paa sædvanlig Maade, men er dog svag; Flexor digitorum sublimis synes altid at mangle. De andre lange Bøjemuskler forholde sig forskjellig, men ere næsten altid mere eller mindre vanslægtede og tilsyneladende ligegyldige med Hensyn til deres Sener. Til Oplysning om, hvor forskjellige Senerne kunne være, kan følgende tjene (set af mig selv): Flexor carpt radialis findes hos Cynonycteris, Macroglossus, Nycteris, Rlunolophus, Artobius, Taphozous; Senen fæster sig ved Grunden af ?det Mellemhaandsben; den er af forskjellig Styrke, forholds- vis svagest hos Taphozous. Hos Vesperugo (discolor) mangler Musklen helt. Palmaris longus (kjendelig paa, at Senen ikke omsluttes af Lagamentum carpi volare propriwm) findes hos de nævnte Slægter med Undtagelse af Nycteris. Hos Cynonycteris har den en Sene til iste, en til Zden og en til dte Finger, hos Macroglossus og Taphozous en Sene til iste og en til den, hos Rhino- lophus en til Zden og en til 3dje, hos Artobius to til iste og en til Zden, hos Vesperugo en til iste Flexor digitorum profundus har hos Cynonycteris og Macroglossus en Sene til iste og en til 2den Finger, hos Nycteris og Artobius en til iste og en til 3dje, hos Rlæønolophus Sener til iste, 3dje og åde, hos Taphozous en til iste og desuden en, der igjen gaar over i to smaa Muskler til åde og Ste Finger, hos Vesperugo to til iste, en til 3dje og en til 4de. (Om Flexor profundus hos Vespertilio murinus, Ple- cotus og Vesperugo pipistrellus siger Macalister (Philos. Transact. Roy. Soc. London, vol. 162, 1872; p. 150), at dens Sener gaa til iste og 2den Finger; Maisonneuve (Traité de Vostéol. et de la myol. du Vespertilio murinus, 1878; p. 246—47) opgiver for Vespertilio mwrinus, Naumann (Några ord om byggnaden af fråmre extremiteten hos slågtet Vespertilio; Vetensk. Akad. Handl. får 1850; p. 149) for en Vesperugo og Macalister (I. c. p. 149) for Vesperugo noctula Sener til iste, 3dje og åde, ligesom jeg har fundet det hos Vesperugo discolor.) 21) p.21. Det samme er sagt af Dwight: The range of variation of the Human shoulderblade; Amer. Nat., vol. XXI, 1887; p. 627. 22) p. 22. Indskrænkningen af Ryghvirvlernes Tal sker vel snarest ved, at Fosteret arver For- ældrenes korte Krop og faar Rygraden delt i et mindre Antal Hvirvler. 23) p.23. Der er i Næsebladets Bygning, i Musklerne 0o.s. v., ikke noget, der kunde tyde paa, at det var fremkommet ved Sammenvoxning over Snuden af opsvulmede kirtelrige Overlæber, som Dobson mener (Catal. Chiropt. Brit. Mus., 1878; p. XVI-XVIII, pl. Xl. f. 7—10); Overlæbens Kirtler ere indlejrede imellem Traade af Læbemuskler, Orbicularis oris 0o.s.v.; men ingen af selve Læbens Muskler naar op til Næsebladet. 24) 1.23. Om Næselabyrinthens Udvikling hos forskjellige Flagermus: Harrison Allen: On a revision of the Ethmoid bone in the Mammalia with special reference to the deser, of this bone and of the sense of smelling in the Cheiroptera; Bull. Mus. Comp. Zool. at Harvard College, vol. X, 1882; p. 135—64, pl. I—VIL 53 Nogle Oplysninger findes ogsaa hos: Luckerkandl: Das periphere Geruchsorgan der Såugethiere, 1887; p. 58— 60, pl. VII. 25) p.23. Dobson har givet den nyeste selvstændige Oversigt over Flagermusene, dels i sin Af- handling: Conspectus of the suborders, families and genera of Chiroptera arranged according to their natural affinities (Ann. Mag. Nat. Hist., 4 ser., vol. 16, 1875; p. 345—57; ogsaa trykt i Dobson's Monogr. of the Asiatic Chiroptera), dels, videre udført og med nogle Ændringer, i hans overordenlig nyttige Catal. of the Chiroptera in the coll. of the British Museum, 1878. Hans Opstilling er senere næsten stadig fulgt af andre, ogsaa godkjendt af Flower (On the arrangement of the orders and families of existing Mammalia; Proceed. Zool. Soc. London, 1883) og af Flower & Lydekker (Mammals living and extincet, 1891). I Ud- drag, med Udeladelse af Afdelingernes Kjendetegn, er Opstillingen følgende (I firkantede Klammer er vedføjet en Del Navne, for det meste nyc, som Flower og Lydekker af forskjellige, mindre gode Grunde søge at ind- føre for de sædvanlig brugte, og i runde Klammer ere de Slægter vedføjede, der ikke kjendtes, da Dobson skrev, og som ere optagne af Flower og Lydekker.): I) Megachiroptera. Pteropodidæ. Pteropi: Epomophorus, Pteropus, Cynonyeteris [Xantharpyia], (Boneia), Cynopterus, Gephalotes, (Pteralopex). Macroglossi: Notopteris, Eonycteris, Macroglossus [Carponycteris], (Nesonyeteris), (Callinycteris), Melonycteris, (Megaloglossus [Trygenycteris]). II) Microchiroptera. A) Vespertilionine Alliance. Rhinolophidæ. Rhinolophinæ: Rhinolophus. Phyllorhininæ: Triænops, Rhinonyeteris, Phyllorhina [Hipposiderus], (Anthops), Coelops. Nycteridæ. Megaderminæ: Megaderma. Nycterinæ: Nycteris. Vespertilionidæ. Plecoti: Antrozous, Nyctophilus, Synotus, Plecotus, Otonycteris. Vespertiliones: Vesperugo, Chalinolobus, Scotophilus, Nycticejus, Atalapha, Harpiocephalus, Vespertilio, Kerivoula (2: Vespertilio). Miniopteri: Natalus, Thyroptera, (Myxopoda), Miniopterus. B) Emballonurine Alliance. EÆEmballonuridæ. Emballonurinæ. JE A. Furiæ: Furia [Furipterus], Amorphochilus. Emballonuræ: Emballonura, Coléura, Rhynchonyceteris, Saccopteryx, Taphozous. Dicliduri: Diclidurus. B. Noctiliones: Noctilio. II. Rlunopomata: Rhinopoma. Molossinæ. Molossi: Cheiromeles, Molossus, Nyctinomus. Mystacinæ: Mystacina [Mystacops]. Phyllostomidæ. Lobostominæ. Mormopes: Chilonycteris, Mormops. Phyllostominæ. Å. a. Vampyri. 54 (Anm. 25.) 1. Lonchorhina, Macrotus [Otopterus], Macrophyllum [Dolichophyllum]. 2 a. Vampyrus, Lophostoma, Schizostoma, Trachyops, Phylloderma. f. Phyllostoma, Tylostoma [Anthorhina], Mimon, Carollia [Hemiderma], Rhinophylla. Glossophagæ: Glossophaga, Phyllonycteris, Monophyllus, Ischnoglossa [Leptonye- teris]), Lonchoglossa, Glossonycteris, Choeronycteris. b. Stenodermata: Artibeus, Vampyrops, Stenoderma, Ametrida (9: Stenoderma), Chiroderma, Pygoderma, Sturnira, Brachyphylla, Genturio. B. Desmodontes: Desmodus, Diphylla. For at tydeliggjøre sin Opfattelse ledsager Dobson sin Fremstilling med et «Diagram illustrating the affinities of the families and genera of Chiroptera, and probable lines of descent from ancestral forms (Palæocharoptera)», der i det væsenlige ser saaledes ud: i Pteropi. FE | | | | | | | Phyllorhi- | Rhinolo- | ninæ. phinæ. | Macroglosst. | ars Pteropodidæ. Rhinolophidæ. | SN (0880- phagæ. Vampyri. Lobosto- - 5 Megader- | Å Phyllosto- Nycterinæ. | minæ. minæ. | SIGE | Stenoder- | || ! mata. | Chilonyc- Desmo- teris. dontes. Nyecteridæ. Phyllostomidæ. y beg Nyctophilus. | | Noctiliones. y Plecotus. a ,: Precaie: Mystacinæ. | Histiotus. | Rhinopomata. Vesperugo. Vespertilio. | | Å å Vespertiliones. | Taphozoi. Molossi. Her BOnLG- | Emballonuræ. Miniopteri. | lg Natalus. | Furia. Vespertilionide. | Emballonuridæ. | Ancestral forms, | | | | ! Palæochiroptera. Af Dobson's Forklaring hertil maa man især lægge Mærke til følgende: «...the affinity of the generic groups to each other, and to groups of other families, is indicated (as far as possible) by the relative position of the names of these groups in each circle (2: her Firkant). The generic names are introduced in order to indicate the position of the transitional forms...» og «The position of the Pteropidæ is not in- reale tended (as in other cases) to indicate their descent from the Phyllostomidæ, but to show their position with regard to the whole suborder Microchiroptera». Den største Anke, der kan rettes mod Dobson, er, at han ikke bedre har søgt at skjelne mellem mere og mindre oprindelige Egenskaber og derfor ikke har kunnet bruge Mærkerne til at udlede Afstam- ningen. Han har desuden altfor ofte holdt uvæsenlige Ligheder for Tegn paa Slægtskab; som Overgangs- former har han opstillet Former, der umulig kunne være det, Former, der ikke ere andet end Tillempninger i samme særlige Retning paa forskjelligt Grundlag, af forskjellige Afdelinger. Hans Forestilling om Af- stamning beror derfor paa Tilfældighed. Vespertilionider og Emballonurider skulle være de oprindeligste kjendte Flagermus, Phyllostomatider, Rhinolophider og Pteropodider de højeste; 0. s. v. Plecotus og dens Slægtninge skulle gjøre Overgang fra Vespertilionider til Rhinolophider gjennem Megadermer; en Slags Overgang mellem Phyllostomatider og Pteropopider skal gjøres gjennem Gl/ossophaga og Macroglossus; 0. s. v. Som Følge af sin urigtige Opfattelse af Flagermusene Stamtræ har Dobson ogsaa en temmelig bagvendt Forestilling om Grundene til deres Udbredelse over Jorden (Ann. Mag. 1875; p. 356—57). Dobson's vigtigste Forgjænger er Peters, der dels har givet en samlet kort Oversigt over Flagermusene (Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1865; p. 2536—58), dels har skrevet en stor Mængde mere eller mindre foreløbige smaa Afhandlinger om enkelte Afdelinger (mest spredt i forskjellige Aargange af Monatsber. Akad. Berlin, fra 1856—82). Det er Peters, hvem man skylder en væsenlig Del af den Kund- skab, man nu har om Flagermus. Hans Opstilling af Familier 0.s.v. (Monatsber. 1865) er væsenlig følgende : Pteropi: Pteropus, Cynonycteris, Pterocyon, Cynopterus (Ptenochirus, Uronyeteris), Megærops, Epomophorus (Hypsignathus), Macroglossus, Harpyia, Gephalotes, Notopteris. Megadermata: Rhinopoma, Megaderma (Livia), Nycteris, Nyctophilus (senere overført til Vespertilionider). Rhinolophi: Rhinolophus, Phyllorhina, Coelops. Phyllostomata. Vampyri: Phyllostoma (Macrophyllum, Mimon, Tylostoma, Trachops), Vampyrus (Lophostoma, Schizostoma), Lonchorhina, Macrotus, Carollia. Glossophagæ: Glossophaga, Ischnoglossa, Anura, Monophyllus, Phyllonyeteris. Stenodermata: Stenoderma (Dermanura, Pygoderma, Artibeus, Vampyrops), Chiroderma, Sturnira, Brachyphylla, Centurio. Desmodi: Desmodus, Diphylla. Mormopes: Mormops, Chilonycteris, Pteronotus. Brachyuræ: Mystacina, Noctilio, Taphozous, Emballonura (Saccopteryx), Diclidurus, Furia. Molossi: Dysopes (Molossus, Promops, Mormopterus, Nyctinomus), Chiromeles. Vespertiliones: Synotus, Plecotus, Histiotus, Otonycteris, Miniopterus, Vespertilio (Kerivoula, Natalus), Vesperugo, Vesperus, Murina, Harpyiocephalus, Nycticejus, Atalapha, Thyroptera, Antrozous. 1 nogle Henseender stod Peters tilbage! for Dobson; men i Hovedsagen ser hans Fremstilling naturligere ud end Dobson's. Men Forskjellen mellem Peters og Dobson er temmelig tilfældig; til at skjelne Afdelingerne bruge begge væsenlig den samme Kreds af Mærker, mest hentede fra Ydre, Tænder og enkelte Dele af Hovedskallen, begge bruge Mærkerne omtrent paa samme Maade, og begge have væsenlig den samme Forestilling om Overgangsformer. 26) p.25. For den her givne Oversigt over Flagermusenes indbyrdes Slægtskab gjelder ogsaa, hvad der er sagt i Anledning af Oversigten over Gnavere (E Museo Lundii, Bd. 1, 3dje Afhandl., 1887 (88); p. 161 Anm. 29). Især maa man huske paa, at Kjendetegnene for Afdelingerne ere søgte udelukkende blandt de Egenskaber, der maa have været at finde allerede hos de oprindeligste Former i Afdelingerne. 27) p.26. Om de oprindelige Former paa Pattedyrenes Tænder: H, Winge: Om Pattedyrenes Tandskifte især med Hensyn til Tændernes Former; Vidensk. Medd. Naturhist. Foren. Kbhvn., 1882; p. 15—69, pl. IE 28) p. 27. skal nedenstaaende Oversigt tjene. Til Forstaaelse af, Det er 56 hvad der p. 27 og i det følgende siges om Flagermusenes Tandsæt, forudsat, at Flagermusene stamme fra Pattedyr, der have det 123.1.1234567 Tandsæt, der er det oprindelige for Placentalia: Fortænder, 1 Hjørnetand og 7 Kindtænder, Naturhist. Foren., 1882); under tegnes saaledes: Pieropodidæ. Pteropodes. 23.1.23456 531.23450; Cynonycteris, Pteropus, Pteralo- pex. — Der kjendes ingen Flagermus, der har mere end to øvre Fortænder påa hver Side; derimod er der mange, der have tre nedre. Hos dem, der have to øvre og tre nedre Fortænder, som Nycteris og de fleste Vespertilionider, svare de to øvre til de to bageste af de nedre. Det forudsættes, at de to øvre Fortænder ere de samme hos alle Flagermus, at de altsaa ogsaa hos Pteropodider ere Zden og 3dje af de oprindelige tre. Naar Pteropodidernes øvre Fortænder ere Zden og 3dje, ere de nedre Fortænder det samme, bestemte efter deres Stilling til de øvre. — Ingen kjendt Flagermus har mere end tre Forkindtænder. Det forudsættes, at det er den forreste, p1, af de oprindelige fire, der mangler. DERE GEL E 23.1.23456 pomophorus. 3.1. 3456 31,234567 Cephalotes. 23.1. 2345 53.123458 Cynopterus. 2 3.1. 2345 0. 21.23458 Harpyia. Macroglossi. 23.1.23456 23. 1. 234567 Melonycteris, Eonycteris. 23313345 8123456 —E Notopteris. Megaloglossus,… Macroglossus, 23.1.23456 31.234567 Nesonycteris. Rhinolophidæ. Megadermatini. 23.1. 4567 mme me ens At Edet ler ED der mangler, er sluttet ved Sammenligning med Rhino- lophiner. 1. 4567 72122567 Megaderma. At det er i3, der mangler, er sluttet af, at i 3 hos Nyeteris er den mindste af de nedre Fortænder. 123. 1.1234567 > hvoraf 4 Forkindtænder og 3 Bagkindtænder (Vidensk. Medd. denne Forudsætning i hver Kjæbeside foroven og forneden 3 maa Tandsættene hos Flagermus - Slægterne be- Rhinolophina. 2.1.24567 > NOTE YET: Phyllorhina (som oftest), Anthops, Rhinonycteris, Triænops, Coelops. Fortænderne ere bestemte ved Sammenligning med Nyeteris, hos hvem i 3 er den mindste. p2 mangler hos enkelte Phyl- lorhina-Arter; p3 findes ofte hos uddøde tertiære Arter («Pseudorhinolophus» Schlosser), der ellers i ingen Henseende ere væsenlig forskjellige fra nu- levende, men er kun en ubetydelig Vantrivning. 2.1.2 45 RTE EET Rlinolophus (som oftest). Mulig- vis er det ikke p3, som hos mange Vespertilionider, men p2, som hos de fleste Phyllostomatider, der mangler i Overkjæben hos Rhinolophider. Der er hidtil ikke fundet noget Middel til at afgjøre Sagen; ogsaa Forholdet til Underkjæbens Tænder er for ube- stemt til at oplyse noget. I Underkjæben er p 3 ifærd med at forsvinde; den kan undertiden mangle (Vidensk. Medd. Naturhist. Foren., 1881; p. 10). Phyllostomatidæ. Plwyllostomatini. Phyllostomata. 23.1. 34567 53,1,234567 Macrotus, Lonchorhina, Schizo- stoma, Traclwyops, Plhylloderma, Vampyrus (Subg. Vampyrus). — For øvre og nedre Fortænder gjelder det samme som hos Pteropodider. — Kun hos nogle faa Slægter blandt nulevende Phyllostomatider findes tre øvre Forkindtænder: hos Carollia, Lønchoglossa, Glossonycteris og Choeronycteris; hos dem er det den forreste, p2, der er mindst, undertiden vantreven. Deraf sluttes, at det er p2, der mangler hos de Phyllostomatider, der kun have to øvre Forkindtænder. Vilde man søge at løse Spørgsmaalet ved Hjelp af de øvre Tænders Forhold til de nedre, vilde Udfaldet blive et andet. De øvre Forkindtænder pleje, naar Munden lukkes, at slutte ind bag de tilsvarende nedre; hos de Phyllostomatider, der have to øvre og tre nedre veludviklede Forkindtænder, som hos Sehizostoma, slutter den forreste øvre ind bag den forreste nedre, p2, og foran p 3; efter sin Stilling til Underkjæbens Tænder vilde altsaa den forreste 57 øvre Forkindtand være en p2 og ikke en p3. Men hos Flagermusene tør man neppe altid dømme efter de øvre og nedre Forkindtænders indbyrdes Stilling; dertil er deres indbyrdes Vexelforhold ikke bestemt nok; hos Vespertilioniderne vilde man i hvert Fald aabenbart ad den Vej komme til urigtige Slutninger; der kan ikke tvivles om, at den forreste øvre Kind- tand hos Former som Plecotus er en p2; men efter dens Stilling til Underkjæbens Tænder maatte den regnes for p 3. 23.1. 34567 or Macrophyllum, Phyllostoma, Ca- Hos de fleste af de Phyllostomata, der have p3, er den vantreven. rollia (som voxen), Rhinophylla. 23.1. 34567 & 51234567 Lophostoma, Vampyrus (Clwo- topterus). 23.1. 34567 É 31,2 456% Tylostoma, Mimon. 23.1.234567 23.1.2 456% opgives kun to øvre Forkindtænder; hos voxne ser man heller ikke mere. Leche (Lunds Univ. Årsskr., Bd, XIV, 1877—78; p.7) har hos en Unge fundet en ganske lille p2; det samme har ogsaa jeg set hos en Carollia (som ung). Sædvanlig Unge fra Lagoa Santa, der tillige havde en ubetydelig lille dp 2 siddende løst i Tandkjødet udenfor p 2, ens påa begge Hovedets Sider. — Oftest hos Flagermus findes kun to Mælkekindtænder, dp 3 og dp 4; en dp 2 var hidtil kun funden i Overkjæben hos Glossophaga (Leche: l.c. p.11). At dømme efter den omtalte Unge fra Lagoa Santa er Mælketandsættet hos Carollia 23.1.234567 23. 1.234 i Forhold til det blivende Sæt saaledes: 5347 34" 23.1.2 4567 Glossophagæ. . 34567 53,1,234567 Clossophaga, Monophyllus. 23.41. 34567 ; 231.24567 Plwyllonycteris. 23.1. 3456 23.1.23456 23.1.234567 33.1,234567 Lonchoglossa , Ischnoglossa. Glossonycteris , Choeronycteris (som unge; hos ældre mangle nedre Fortænder, hos Choeronycteris ogsaa p 2). Stenodermata. ss =: BE Vampyrops (oftest), Stwrnira, Ar- tobius (part.), Stenoderma (part.). 23.1. 3456 23.1.2 4567 Artobius(part.), Stenoderma (part.). E Museo Lundii. 2. I. 23.1. 3456 : , FEE. Artobius (part.), Chvroderma (part.), Centurio, Pygoderma. 203).1.2 4567 "Cluroderma» (part.). (Cf. Tho- mas: Ann. Mag. N. H. 1889; p. 170.) Desmodontes. 23.1. 34567 33.1.2 4567 Brachyphylla. BE 466 É SDR 531.2456 Diphylla. Ved Sammenligning med Desmodus. SUSAN Desmodus. Kindtænderne bestemte efter Form og Stilling: begge øvre have Spor af to- spidset Yderrand paa Kronen og have stor indre Rod; den bageste nedre er formet som en sammen- trykt Bagkindtand og sidder lidt foran bageste øvre. ; > 34 (Leche opgiver Kindtænderne som: 37375, Dobson 24) 234" Mormopini. 23.1. 34567 23.1.234567 23.1. 4567 2774. 274567 Emballonuride. Rhinopomatini. HELD D RE DSE 12717274567 stemt efter sin Stilling, yderst i Mellemkjæbebenet. vist som: Chilonycteris, Mormops. Noctilio. Rlunopoma. Øvre Fortand be- At det er i 3, der mangler, sluttes af, at i 3 er den mindste af de nedre Fortænder hos de Emballonurider, der have alle tre. At det er met, der mangler, er sluttet ved Sammenligning med andre Emballonurider. Emballonwrinz. 23.1. 34567 123. 1.2 4567 Kind- tænderne bestemte ved Sammenligning med Vesper- tilzavus. 34567 DERE z g Bx fest2 4567 Coléura, Saccopteryt, Rhyn- chonycteris, Diclidurus. Hos Mosia og Emballo- nwra er i3 mindre end i 2. Mosia, Emballonura. 2. .1.234567 2123. 1. 234567 tænder kjendes ikke; af nedre Fortænder har der, efter Schlosser, været enten tre eller to, snarest tre. Vespertiliavus. De øvre For- 2.1. 34567 For romaer Taphozous. Vespertilionidæ. Natalinz. 23.1. 234567 ; FEED STEET Natalis, Thyroptera. 8 58 (Anm. 28.) 23.1. 34567 3 z 2.1. 4567 z 1231,234567 Furia, Amorphochilus. Hos 123.1.2 4567 vesperugo (Rhogeéssa), Otonyc- Natalis og især hos Thyroptera er p? den mindste terts, Scotophlulus, Nyctoplailus, Atalapha (Subg. af de øvre Forkindtænder (hos Natalis vel højere Dasypterus). men smallere end p 3). ET ag 23.1. 2 4567 Antrozous. Hos Vespertilionider Vespertilioninz. med tre nedre Fortænder pleje de to bageste at være de største. 23.1.234567 ER 123. 1. 234567 Vespertilio. Molossini. 23.1.2 4567 3 - Beg le Mystacina 1231. 234567 Plecotus, Minyopterus, Lasio- 1.2 4567" k nmycteris.. Hos Vespertiltio er p3 den mindste af Før el Nyctinomus (part.). Forkindtænderne. az 224 BT : 5312567 WNyctinomus (part.), Molossus 23.1.2 4567 ; É ; 123.1.2 4567 Harpyiocephalus, Vesperugo (part.: M. nasutus, abrasus, perotis, glaucinus, (Subg. Vesperugo), Synotus, Chalinolobus, (Subg. bonariensis). Chalinolobus). 2.4. 4567 mm 123.1. 2 4567 == yctinomus (part.). 23.1. 4567 3 i 7 VUS spe- 2.1. 4567 å 123.1.2 4567 Vesperugo (Vesperus, Hespe 5123367 = Cluromeles, Molossus (part.: M. roptenus), Chalinolobus (Glauconycteris). rufus, fluminensis, hirtipes) 2.1.2 4567 eee 750 7231,2 4567 Vesperugo (Scotozous), Atalapha 5312 4567 Molossus (part.: M.brachymeles, (Subg. Atalapha). planwrostris). De opførte Tandsæt ere fundne mest ved Undersøgelse af selve Dyrene, tildels ved Hjelp af Billeder og Beskrivelser, men uafhængig af andres Meninger. Udfaldet er i alt væsenligt blevet en Bekræftelse af, hvad Leche har fundet hos de Flagermus, han har undersøgt (Studier åfver mjålkdentitionen och tåndernas homologier hos Chiroptera; Lunds Univ. Årsskr., Bd. XII, 1875—76, 47 pp-, 2pl., og Zur Kenntniss des Milchgebisses und der Zahnhomologien bei Chiroptera, II Theil; ibd., Bd. XIV, 1877—78, 37 pp., 2 pl. Leche's pi, p2 og p3 kaldes i nærværende Afhandling p2, p3 og på). Om de øvre Fortænders Forhold til de nedre har Leche ikke sagt noget; for de nedre Fortænders Vedkommende gaar han ud fra, at det altid er de yderste, der mangle, naar Tallet er formindsket, hvad dog ikke lader sig godtgjøre. 29) p.27. Om Pteralopex: Thomas: Ann. Mag. Nat. Hist., 6 ser., vol. 1, 1888; p. 155, og Proceed. Zool. Soc. London, 1888; p.473— Eg TPI GDSNE Thomas mener, at Tændernes Form hos Pteralopex tyder paa, at det er en lavtstaaende Ptero- podide: «At first sight it might appear to be merely a highly specialized offshoot of Pieropus, but a careful comparison of the other members of the family has convinced me that this is not the case, and that it is more probably an isolated survivor from the time when the ancestors of the modern Pteropodidæ still possessed cuspidate teeth — such teeth, which are still characteristic of nearly all the Miæcrochiroptera, having been inherited from the Insectivora by the Palæochiroptera, or common ancestors of all the living Bats»; etc. (P.Z.S.88; p. 473). Selvfølgelig stamme de nulevende Pteropodider fra Flagermus, der have haft de Tand- former, der ikke alene ere de sædvanlige hos Flagermus, men ogsaa fælles for mangfoldige andre lavt- staaende Pattedyr, og det vilde ikke være mærkeligt, om man hos en Pteropodide fandt Minder om de tid- ligere Forhold; men hos Pteralopex finder man det netop ikke; i dens flerspidsede Kindtænder kan man ikke gjenkjende Formerne hos de insektædende Flagermus, og dens øvre Hjørnetænder, der have en lignende Form som de største af de øvre Kindtænder, ere endnu mere ejendommelige. Pteralopex er netop «a highly specialized offshoot of Pteropus». Der er heller ikke ellers i dens Bygning det mindste, der kunde tyde paa Oprindelighed, tværtimod (p? er lille; den forreste nedre Fortand er meget lille og den bageste stor; Øjehulen er fuldstændig omringet af Ben; Prc., angularis er mærkelig stor, 0. s. v.). ran 30) p.27. Dobson: Catal. Chiropt. Brit. Mus.; p. 5. 31) p.27. Om Megaloglossus: Pagenstecher: Jahrb. Wissensch. Anst. Hamburg, II Jahrg, 1885; p. 125—29, pl. 32) p.27.. Om Nesonycteris og andre Macroglossi: Thomas: Proceed. Zool. Soc. London, 1887; p. 323 —26. Thomas bruger Formen af «Pm 1» som et af de bedste Mærker til at skjelne Notopteris fra de andre Macroglosser. Det måa dog først mindes, at ingen kjendt Pteropodide har en virkelig p1; den forreste Kindtand hos sædvanlige Pteropodider er p2. Dernæst mangler Notopteris i Overkjæben p2; dens forreste øvre Kindtand er p3 og svarer altsaa ikke til den forreste hos de andre Macroglosser. 33) p.27. Skjønt Dobson opstiller Pteropodidernes Slægter paa en noget anden Maade end her, har han dog selv haft Øje for de samme Slægtskabsforhold, som her ere fremhævede; han gjør selv op- mærksom paa Slægtskabet mellem" Cephalotes og Pteropus, mellem Harpyia og Cynopterus, 0. s. v. Jentink har opstillet to nye Pteropodide-Slægter, Boneria (sic) (Notes from the Leyden Museum, vol. I, 1879; p. 117—19) og Callinycteris (ibd., vol. XI, 1889; p 209—12, pl. 9), der maaske kunde have lige saa god Berettigelse som flere af de her vedtagne; men de synes i hvert Fald at slutte sig meget nær til henholdsvis Cynonycteris og Nesonycteris. 34) p.29. Schlosser (Die Affen, Lemuren, Chiropteren, etc., des europåischen Tertiårs, Theil I, 1887; p. 61—70, pl.) har opstillet en egen Slægt, Pseudorhinoloplws, for tertiære europæiske Phyllorhina- Arter (særdeles gode Stykker af de tertiære franske Arter findes i Kjøbenhavn), der i ingen væsenlig Hen- seende afvige fra nulevende (Schlosser havde ingen Nutids-Phyllorhina til Sammenligning); en lille vantreven p3, som hos Rlwnolophus, findes ofte; den synes altid at mangle hos nulevende Phyllorhina-Arter; hos Rhuinolophus mangler den kun en sjelden Gang. Overensstemmelsen med Nutidens Phyllorhiner har ogsaa Lydekker set (Catal. Foss. Mamm. Brit. Mus., part I, 1885; p. 13; nogle af Arterne henfører han dog til Rlinolophus). Weithofer (Zur Kenntniss der fossilen Chiropteren der franzåsischen Phosphorite; Sitzungsber. Akad. Wissensch. Wien, Bd XGVI, Abth.I, 1887; "p. 342—50) fastholder endnu Slægten Pseudorhinoloplhus, dog med nogen Tvivl, om der ikke maaske i den er sammenfattet forskjellige Slægter; men heller ikke han oplyser noget om, hvori den egenlig er forskjellig fra Phyllorlana. Det samme gjelder Weithofer's nye Slægt Alastor (1. c., p. 350—51, pl., f.5—8); hverken af Beskrivelsen eller Billedet faar man noget at vide om Forskjel fra Phyllorhina. 35) p. 29. Om Anthops: Thomas: Proceed. Zool. Soc. London, 1888; p. 477—78, pl. XXII. 36) p. 29. Hvad her er regnet til én Familie, Rhznolophidæ, holdes baade af Peters og Dobson i to, men indbyrdes nærstaaende, Familier; Peters kalder dem Megadermata og Rlunoloplu, Dobson Nycteridæ og Rlunolophidæ. Robin, der særlig har undersøgt Flagermusenes Indvolde (Rech. anat. sur les Mammif. de Tordre des Chiroptéres; Ann. sc. nat., 6 sér., Zool., tom. XI, 1881; p. 3), har derimod allerede foreslaaet at forene Nycterider og Rhinolophider i én Familie, 37) p.31. I sin Afhandling: Uber die Entw. des Unterarms und Unterschenkels bei Chiroptera (K. Vet. Akad. Handl., Bd. 5, Bibhang, 1879; p. 13—14) skriver Leche: +Es sei hier auf die, wie mir scheint, recht bemerkenswerthe Thatsache hingewiesen, dass wir gerade bei Desmodus den embryonalen Bau des Antibrachium und Crus am Treuesten bewahrt finden, wåhrend dagegen, wie ich friher gezeigt habe, das Zahnsystem dieser Form sich durch den håchsten Grad der Differenzierung, welcher uberhaupt bei den Chiroptern vorkommt, auszeichnet.» I Virkeligheden er der netop ingen Uoverensstemmelse mellem Lem- mernes og Tændernes Udvikling hos Desmodus; baade Underarm og, især, Underben ere netop særlig højt udviklede. I det væsenlige ere Lemmerne byggede som hos andre Phyllostomatider; hvad der giver mange g 60 (Anm. 37.) af Lemmeknoglerne hos Desmodus et ejendommeligt Udseende, er usædvanlig stærke Kamme, der frem- bringes af nogle af Musklernes Senehylstre, ikke af Musklerne selv. Det er ikke alene Ulna og Fibula, men ogsaa Humerus, Radius og især Femur og Tibia, der paa den Maade ere blevne omformede. Ulna og især Føbula have vel faaet Udseende af at være forholdsvis stærke; men deres Bygning er alt andet end oprindelig. 38) p.32. Om Noctilio's Føde: «Nature», vol. XXXIX, 1889; p. 503. 39) p.32. I Ordningen af Phyllostomatiderne har Dobson, som han selv siger, i alt væsenligt fulgt Peters. Ogsaa her ere Afvigelserne fra Peters og Dobson kun faa. Carollia og Rhinophylla stiller Dobson vel til Phyllostomata; men han har dog ikke været rigtig klar over deres Slægtskab; han siger om Carollia, at den «forms a connecting link between the groups Vampyri (2: Phyllostomata) and Glossophagæ» (Catal. Chir. Brit. Mus., p. 494), og om Rlunophylla, at den «connects the Vampyrt with the Glossophagæ and with the Stenodermata» (ibd. p. 496). En saadan Mellem- stilling er ubetinget en Umulighed for såa særlig uddannede Former som Carollia og Rlinoplwylla; Glosso- phager og Stenodermer ere desuden udgaaede fra Phyllostomata i modsatte Retninger. (At Rhvnmophylla, ligesom sin nære Slægtning Carollia, mangler Kindbue, er ikke omtalt af Dobson.) Brachyphylla (kun dømt efter Beskrivelser og efter Billedet af Hovedskallen hos Blainville: Ostéogr., genre Vespertilio, og af Tænderne hos Gervais: Castelnau: Expéd. Amér. Sud., Mammif,, pl. IX, f.7) regnes her til Desmodonterne som den oprindeligste Form, der ikke har fjernet sig langt fra Phyllo- stomata. Dobson stiller den til Stenodermata, men fremhæver selv dens Lighed med Phyllostoma og med Diphylla og Desmodus. Dobson saa godt, at Noctilio ligner Mormopinerne blandt Phyllostomatiderne, men regnede den dog, ligesom Peters gjorde det, til Emballonuriderne, som en Slags Overgang til Phyllostomatider: «Noctilto connects the Emballonuridæ, especially the subfamily Emballonurinæ, with the Phyllostomidæ through the Lobostominæ (3: Mormopini). I have placed Noctilio provisionally in this family; for its affinities appear to me to be with C/ulonycteris and the genera allied thereto... Overgang fra Emballonurider til Phyllo- stomatider er en Umulighed, og i Virkeligheden er Noctilio's Lighed med Mormopinerne saa gjennemgaaende, baade i Ydre og Indre, at der ikke kan være nogen Grund til at tvivle om, at den hører sammen med dem. Men selv om det kan siges, at Noctilio hører til Mormopinerne, staar den dog i Nutiden temmelig alene som en paafaldende højt udviklet Form; de Led, der have bundet den til andre Mormopiner, kjendes ikke. Den har ikke Bruskspidsen paa 3dje Finger forbenet; det ser ud, som om den deri stod paa et oprindeligere Trin end alle andre Phyllostomatider; men da det ellers synes klart, at den er uddannet fra Mormopiner, har man Grund til at tro, at den stammer fra Dyr, hos hvem Bruskspidsen har været forbenet. Til Phyllostomatiderne regner Weithofer (Zur Kenntniss der fossilen Chiropteren der franzosischen Phosphorite; Sitzungsber. Akad. Wissensch. Wien, Bd. XGVI, Abth. I, 1887; p. 353—59, pl., f. 18—21) en tertiær Flagermus fra Frankrig, Necromantis adichaster. Slægten er opstillet efter en Underkjæbegren, der allerforrest i Hagen ikke er ganske hel, og som mangler den bageste Del og alle Tænder med Undtagelse af m? og m3. De Forhold, der skulle godtgjøre dens Henførelse til Phyllostomatiderne, ere «die ausserordent- liche Reduction der Incisiven und die beginnende des Pr2 (5: p3), der ausserdem nach innen aus der Reihe gedrångt wird» (p. 355); i det ene eller det andet eller i begge Dele skal den minde om Phyllostomer som Lophostoma, Vampyrus, Trachyops, Mimon. — Skjønt Weithofer selv (p. 354) siger, at Underkjæbens forreste Spids er itubrudt, er han dog sikker paa, at der enten ikke har været nogen Fortand eller kun en lille Vantrivning. 1 den Henseende kan man umulig vide noget; der kan lige såa godt have været tre eller to Fortænder som en eller ingen; paa jordfundne, ikke aldeles hele Kjæber af Vampyrus auritus og Phyllo- stoma hastatum, blandt andre, kan det ofte se skuffende ud, som om der slet ingen Fortand havde været, og dog har Vampyrus én og Phyllostoma to i hver Kjæbeside. Men selv om der virkelig kun havde været én Fortand eller ingen, kunde dog Slægtskab ikke bestemmes derefter; det er jo ikke alene blandt Phyllo- stomatider, men ogsaa hos Vespertilionider, som Molossiner, for ikke at nævne Pteropodider, at man kjender Former, hvis nedre Fortænders Tal e1? sunket under to, og der vilde ikke være det mindste ivejen for, at aet samme kunde ske i andre Familier. — At p3 er noget vantreven og skudt lidt til Siden fra Tandrækken, er et Forhold, hvoraf intet kan sluttes om Slægtskab; for den Sags Skyld kunde Necromantis lige saa gjerne være Rhinolophide eller Vespertilionide som Phyllostomatide eller andet. At p3 er skudt indad, er uvæsenligt; hos de Phyllostomer, der have en lille p3, ligger den snart i Tandrækken, snart indenfor, snart udenfor. — Vantrivning af p3 og Indskrænkning af de nedre Fortænders Tal er heller ikke en Sam- mensætning af Mærker, der er ejendommelig for Phyllostomatider. Selve Kjæbens Form, med Underranden buet nedad under m2 og m3, minder heller ikke særlig om Phyllostomatider. — Efter det paagjeldende Stykke af en Underkjæbe er det umuligt at danne sig en Forestilling om Dyrets Slægtskab. 40) p. 33. Det sandsynligste er vel, at de to Led i 2den Finger hos Rhinopoma ere en virkelig Lighed med Pteropodider; saaledes er det ogsaa opfattet af Peters og Dobson. Men helt utænkeligt er det ikke, at 2det Led kunde være opstaaet ved en Forbening i det Baand, der hos andre højerestaaende Flager- mus er traadt i Stedet for det og 3dje Fingerled. Der findes netop i den Finger hos Rhinopoma en Ejendommelighed, der er alt andet end oprindelig: Grunden af Mellemhaandsbenet er usædvanlig stærk og har en anselig Udvæst fremkaldt af Senen af Eætensor metacarpi radialis longus; en noget lignende, men dog mindre Udvæxt findes ellers kun hos meget højtstaaende Flagermus, som hos nogle Vespertilio- niner og Molossiner. 41) p. 34. Rhinopoma regnes her, ligesom hos Dobson, til Emballonuriderne; Peters stillede den til sin Familie Megadermata. Blandt nulevende Flagermus staar den temmelig alene. I mange Henseender er den højt udviklet, som i Tandsæt, i Næsehulens Form, i Overarmen, i Haleflyvehuden, 0. s. v.; men nogle af dens Egenskaber, som den fuldstændige Mellemkjæbe og de to Led i ?den Finger (se dog Anm. 40), tyde paa, at dens Rod er blandt meget oprindelige Flagermus. Der kan ikke være Tale om Slægtskab med andre Familier end Rhinolophider og Emballonurider; enten stammer den fra en meget lavtstaaende Emballonuride, eller ogsaa er det en oprindelig Rhinolophide, der i adskillige Retninger er naaet særlig højt; i sidste Til- fælde vilde dens Ligheder med Emballonurider ikke være Følger af Slægtskab, men kun af lignende Til- lempning; her er gaaet ud fra, at blandt andet Formen paa Overarmens nedre Ende er et Tegn paa virkeligt Slægtskab med Emballonurider. De andre nulevende Slægter, der her regnes til Familien Emballonwridæ, regnes ogsaa dertil af Dobson; men i samme Familie stiller han flere Slægter, der ikke kunne høre derhen: Noctilio, Furia, Amorphochalus, Nyctinomus, Chiromeles og Molossus. Om Noctilio se Anm. 39. Furia og Amorphochilus kjendes vel endnu ikke tilstrækkelig til, at man rigtig kan dømme om dem (om Fwria især: Gervais: Castelnau, Exp. Amér. Sud., Mammif., 1855; p. 69—71, pl. XI, f. 2, pl. XIV, f.6; om Amorphochilus, den bedst kjendte: Peters: Monatsber. Akad. Wissensch. Berlin, 1877; p. 184— S7, pl.); men der er den allerstørste Sandsynlighed for, at de ere nære Slægtninge af Natalis, der er en Vespertilionide. Grunden til, at de ikke ere regnede for Vespertilionider, er vist kun den, at Halen er kort og ikke naar ud til Randen af Haleflyvehuden; men Forholdet mellem Hale og Flyvehud kan vexle stærkt hos indbyrdes nærstaaende Former i andre Familier og kan derfor neppe have meget at sige. Dobson havde dog selv nogen Følelse af deres Slægtskab med Vespertilionider, men udtrykte sig uheldig; han mente, at det var Emballonurider, der nærmede sig til Vespertilionider, særlig til (den kunstige) Afdeling Minyopteri, hvortil ogsaa Natalis henregnedes. Slægterne Nyctinomus, Chiromeles og Molossus stillede Dobson vel til Emballonuriderne, men dog som en egen Underfamilie, Molossinæ. Det er vist især to Egenskaber hos Molossinerne, der have bragt Dobson til at overse deres Slægtskab med Vespertilionider: Fingerleddenes Bøjning og Haarenes Bygning. Iste Led i 3dje Finger bøjes under Hvilen opad paa Haandens Overside, som hos de fleste Emballonurider ; men Fingerleddenes Bøjninger ere altfor ubestemte til, at man kan stole paa dem; Dobson har heller ikke selv tillagt dem særlig stor Betydning; til Emballonuriderne regnede han Former, der bøje Fingerleddene paa sædvanlig Maade: Noctilzo og Mystacina. I Haarenes Bygning hos Flagermus mener Dobson, at man for en væsenlig Del kan se Slægtskabsforholdene; han inddeler derefter «Microchiroptererne» i en « Vesper- tilionine» og en «Emhballonurine Alliance», og til den »Emballonurine Alliance» høre Molossinerne. Men Forskjellen i Haarenes Bygning hos de to «Alliancer» er langtfra altid let at se (jeg har selv eftergaaet Sagen (Anm. 41.) hos en anselig Række Former). Desuden er der Undtagelser, der alt andet end «rather support the gene- ralization» (Ann. Mag. 1875; p. 355); Minyopterus, der ubetinget er en Vespertilionide, har Haar som Em- ballonurider, 0. s. v. Den uddøde tertiære Slægt Vespertiliavus (Navnet er uheldigt baade efter Form og Betydning) er opstillet af Schlosser (Die Aflfen, Lemuren, Chiropteren, etc. des europåischen Tertiårs, Theil 1, 1887; p. 70—74, pl.), der dog nærnest kun kjendte Underkjæber. (Om dens Slægtskab siger han (l.c. p. 71): 4... …. Die Unterschiede gegenuber Vespertilio sind in die Augen springend. Dagegen durfte die directe Ab- stammung dieser letzteren nicht ausgeschlossen sein .... Bei der Kleinheit des unteren Pr 2 (5: p3) und des oberen Pr 3 (3: p2) kénnen als etwaige Nachkommen unserer fossilen Fledermaus nur Vespertilioniden mit 3 Pr in Betracht kommen .... Die unserem Vespertildavus im allgemeinen am nåchsten verwandte lebende Form ist, meiner Ansicht nach, Vespertilio alecto (efter Dobson: Catal. Ghir. Brit Mus., 1878, p. 361, er Vespertilio alecto Eydoux & Gervais = Emballonura monticola Temm.) mit ebenfalls ziemlich langem Kiefer und ziemlich einfachen Pr. Vespertiliavus nimmt in Folge def Långe seines Unterkiefers gegenuber den ubrigen Fledermåusen jedenfalls eine sehr primitive Stellung ein und erinnert zweifellos an die Mar- supialier, deren C ja auch sehr weit zurucksteht Unter den ersteren kommt in dieser Beziehung noch Taphozous am nåchsten, indem auch hier die Incisiven einen noch ziemlich bedeutenden Raum ausfillen; das Gleiche ist der Fall bei Vespertilzo lepidus» (»: Natalis lepidus). En Hovedskal af Vespertiliavus findes i Kjøbenhavn; den mangler Mellemkjæbebenet, men er ellers særdeles fuldstændig; endogsaa de lange Prc. supraorbitales findes. 1 Virkeligheden staar Vespertiliavus overordenlig nær ved Taphozous, en af de højeste Emballonurider; den har altsaa intet at gjøre med Vespertilionidernes Stamtræ; Formen paa Underkjæbens forreste Ende er netop ikke oprindelig, men en af Taphozoernes høje Egenheder. Det er sikkert Overarmen af Vespertiliavus, som Weithofer (Sitzungsber. Akad. Wissensch. Wien, Bd. XGVI, 1 Abth., 1887; p. 352—53, pl., f. 12—16) henfører til «Taphozous?», fordi den «von dem eines Taphozous (auch noch Molossus) fast gar nicht zu unterscheiden war...». Af Billedet kan det sees, at Overarmen virkelig minder stærkt om 7'aphozous (at den altsaa i sit smalle Ledhoved og stærkt udstaaende Tuberculum minus er en fuldstændig Modsætning til Molossus). (Baade Schlosser og Weithofer omtale Overarme, som de uden nærmere Redegjørelse henføre til Vespertiltavus, muligvis kun i den Tro, at Vesper- tiliavus er en Vespertilionide.) Diclidurus (der kun er dømt efter Beskrivelser og Billeder) hører snarest til Afdelingen Taphozot; efter Billedet hos Gervais (Castelnau: Expéd. scientif. dans les parties centr. de 'TAmérique du Sud, Mammif., 1855, pl. 13, f. 1) synes Underkjæbens Hage at være formet omtrent som hos Taphozous; og det Billede, Wied giver (Beitr. z. Naturgesch v. Brasilien, Bd. 2, 1826, pl. 1, f. 1) tyder vist ikke paa det modsatte. 42) p.34. M. occipitifrontalis er i det væsenlige ens hos forskjellige Vespertilionider; jeg har efterset den hos Thyroptera, flere Arter Vespertilio, Plecotus, Minyopterus, Lasionycteris, flere Arter Vesperugo, Scotophilus, Atalapha, Nyctinomus og Molossus. Den udspringer med to Hoveder paa Nakkekammen, et påa hver Side; hvert Udspring fortsættes i en kjødet Muskelbug, der fortil gaar over i en stærk Sene, der smelter sammen med den tilsvarende paa den modsatte Side; den fælles Endesene fæster sig paa Næseryggens Brusk i Hovedets Midtlinie. Iøvrigt kan Musklen være stærkere eller svagere; dens Udspring paa Nakke- kammen kan være kjødet eller senet; de to Hoveder kunne være mere eller mindre adskilte; i dens Sene over Snudens Ryg kan der fremkomme Muskeltraade; den kan staa i forskjellig Forbindelse med andre af Ansigtets Muskler som Levator labii superioris og Compressor nasi; 0. s. v. To af de største Modsætninger indenfor Vespertilioniderne i Henseende til Udviklingen af Occipitt- frontalis ere Thyroptera og Molossus. Hos Thyroptera 'er Musklen forholdsvis svag; dens Udspring er kjødet, dens to Hoveder vidt skilte, dog indbyrdes forbundne ved en tynd Hinde; først langt fremme, tæt ved Fæstet, smelte de to Sener sammen. Hos Molossus er Musklen stærk; dens Udspring er senet; de to Hoveder ligge tæt ved Siden af hinanden og forenes snart; allerede over Panden ere Senerne smeltede sammen; men over Næseryggen gaar den fælles Sene paa et Stykke over til at blive kjødet. Nærmest som hos Molossus er Forholdet hos Nyettnomus og Vespertilioniner. Hos andre Flagermus end Vespertilionider ender Ocecipitifrontalis ikke med en Sene, der fæster sig paa Næsebrusken, men har beholdt mere af sit oprindelige Præg som HudmuskeJ. Jeg har efterset den EEzGSg hos Cynonycteris, Notopteris, Macroglossus, Melonycteris, Nycteris, Plwyllorhina, Rhinolophus, Schizo- stoma, Vumpyrus, Carollia, Rlunophylla, Lonchoglossu, Artobius, Pygoderma, Desmodus, Chilonycteris, Noctilio, Rhinopoma, Mosia, Emhallonura, Rhynchonycteris, Taphozous. Enten fæster den sig kjødet i Næseryggens Hud, eller den ender i en tynd Seneudbredning uden bestemt Fæste, eller den gaar over i Levator lab superioris, eller den gjør baade det ene og det andet. 43) p. 34. Myxopoda fra Madagaskar (se især Dobson: Notes on Myxopoda aurita, Milne-Edw.; Proceed. Zool. Soc. London, 1878; p. 8$71—73) har man opført som Slægtning af Thyroptera; men den kjendes endnu for lidt til, at man kan dømme om dens Slægtskab. Den har flere mærkværdige Ligheder med Thyroptera, som forbenet Bruskspids paa 3dje Finger (hvad dog ogsaa kan findes hos andre Vesper- tilionider), Sugeskive, dog mindre fuldkommen, paa Haand og Fod, sammensmeltede Taaled, 0.s.v.; men muligvis ere Lighederne kun Følger af Tillempning i samme Retning. Mellemkjæbebenene ere ikke beskrevne ; men om de øvre Fortænder siges det, at de staa «in pairs, placed close to the canines», altsaa som hos de fleste Vespertilioniner i Modsætning til Natalinerne; det tyder paa, at Mellemkjæben er lige saa indskrænket som hos Vespertilioninerne. Muligvis er Myxropoda afledet fra Vespertilio paa lignende Maade som Thy- roptera fra Natalis. Enkelte Arter i Slægten Vesperugo, V. pachypus, V. tylopus og V. nanus, vise Til- bøjeligheder til lignende Uddannelse. 44) p. 36. Slægterne Fwria og Amorphochilus og Afdelingen Molossint regnes ellers ikke til Vespertilioniderne (se Anm. 41). (Mystacina er kun dømt efter Beskrivelser.) Dobson's Afdelinger Plecott, Vespertiliones og Minyopteri ere aabenbart for en væsenlig Del kun- stige og gjøre vist ikke Fordring påa at være andet. Harrison Allen (Proceed. Acad. Nat. Sc. Philadelphia, 1891; p. 467—70) har opstillet en ny Slægt, Euderma, som han mener er en «Plecotian genus». Efter Beskrivelsen synes den at gaa ind under Vesperuga. 45) p. 37. Om Weithofer's tertiære europæiske Necromantis, der skulde være Phyllostomatide, se Anm. 39. 46) p. 37. Til al gjøre sig en Forestilling om Flagermusenes Historie i Amerika har man ingen anden Vejledning end den, der gives af den nulevende Faunas Slægtskabsforhold; hvad der kjendes fra Amerika af jordfundne Flagermus, bortset fra Fundene ved Lagoa Santa, er såa godt som intet. En « Vesperugo anemoplilus» har Cope (The Vertebrata of the Tertiary Formations of the West, Book I; Hayden: Report U. S. Geol. Surv. Territ,, vol. III; 1883; p. 374; ikke afbildet) opstillet efter den for- reste Del af en Hovedskal fra tertiære Lag i Nord-Amerika. En egen Slægt, Dommina, med to Arter, ogsaa fra tertiære nordamerikanske Lag, har Cope (l. c., p. 809—11, pl. LXII, f. 25—29) opstillet efter nogle smaa Stykker af Underkjæber. Cope henfører Slægten til Flagermusene, dog med nogen Tvivl; om det er rigtigt, eller om den hører til Pungdyr eller Insektædere, er vist umuligt at afgjøre; men der er i de paagjeldende Stykker ikke noget, der særlig minder om Flager- mus. Paa Ydersiden af nogle af Kjæbestykkerne, langt tilbage, under m1, er der et lille Hul, som Cope anser for et Foramen mentale, hvad det ogsaa synes at være; hvis det er det, er der deri netop ingen Overensstemmelse med Flagermus (hvad ogsaa Schlosser siger: Die Affen. Lemuren etc., I, 1887; p. 78), men snarere med Pungdyr; hos Didelphyider plejer et saadant lille Hul at ligge under p4, men kan ogsaa findes under m 1. Nogle andre smaa ubestemmelige Kjæbestykker fra nordamerikanske Tertiærdannelser har Marsh (Amer. Journ. Sc. Arts, 3 ser., vol. IV, 1872; p. 127—28 og 215—16) løselig omtalt; han har efter dem op- stillet Slægterne Nyetitherwuwm og Nyctilestes, som han har henført til Flagermusene. 64 Tavleforklaring. For begge Tavler gjelder følgende: Alle Billederne ere i naturlig Størrelse. De ere tegnede af mig selv, Omridsene ved Hjelp af Camera lucida, Enkeltheder udførte under Forstørrelsesglas Alle Billederne ere tegnede efter Stykker fra Lagoa Santa med Undtagelse af Fig.3 paa PI.I og Fig. 7,8 og 11 påa, Pl. 11. Pl. I. Hovedskaller og Overarme af Phyllostomatidæ. 1. Schizostoma megalotis å. 2. Lophostoma bidens? Lapa da Escrivania Nr. 5. 3... Vampyrus auritus 2: Såo Paulo. 32. Vampyrus awuritus. Lapa da Escrivania Nr. 5. Venstre Overarm set forfra og dens øvre Ende set fra Indersiden. 4... Plwyllostoma hastatum jun. 4». Phyllostoma hastatum. Lapa da Escrivania Nr.5. Venste Overarm. Paa Underranden af Condylus internus spores den tapformede Udvæxt usædvanlig tydelig. 5. Tylostoma longifolium? Lapa da Escrivania Nr. 5. 6. Carollia brevicauda då. 7... Glossophaga soricina då. 8. Lonchoglossa caudifera. 9. Lonchoglossa ecaudata V. 10... Vampyrops lineatus. 11. Sturntra lilium. 12. Chiroderma villosum. 13... Artobrius perspicillatus. 14. Pygoderma bilabtatum å. 142. Pygoderma bilabiatum å. Venstre Overarm. 15. Desmodus rufus. 5%, Desmodus rufus. Lapa da Lagoa do Sumidouro. Venstre Overarm. Pl. 1. Hovedskaller, Overarme 0. s.v. af Emballonuridæ og Vespertiliomdeæ. 1... Saccopteryx canina. 14. Saccopteryx canina. Venstre Overarm set forfra og dens øvre Ende set fra Indersiden. 2. Natalis stramineus Q. 22, Natalis stramineus. Fra Aflejringer fra nyeste Tid. Venstre Overarm. 3. Vespertilio nigricans. 4... Vesperugo serotinus. Lapa da Escrivania Nr. 5. år. Vesperugo serotinus. Lapa da Escrivania Nr. 5. Venstre Overarm. d. 6. (DRE T: 8. 9. 10. ig 12: Vesperugo hilariz. Vesperugo velatus. É Vesperugo velatus. Venstre Laarben set bagfra. Atalapha noveboracensis Gsk Louis, Nord-Amerika. Atalapha cinerea 9. Matamoras, Mexico. Atalapha ega. Molossus bonartensis. Fra Aflejringer fra nyeste Tid. Molossus abrasus 2. Valencia, Venezuela. Molossus perotis Q. 122, Molossus perotis 2. Venstre Overarm. 12. Molossus perotis 9. Venstre Laarben set bagfra. Molossus hirtipes 2: (3. HE SEN TR batses e svares BASED nl En KTS SPSK v5 ES æ kr FE Er Kaye y EDEN SARRREEG. gå Re lyre ki mAnnt SØSRt BI ener i BD Selle FUE DELEN ESBEN É vv als ges ideeg idss ad ra fe "all ixaer 'es SES H Winge: Flagermus fra Lagoa Santi. I c= Bl evnoh kk > POER SN i An) ) Varsip Pte C4 mer i les æ Heks Ftrøpicilleles TR | ZA Winge del. Phototyjet: Pacht d- Crone. bur + NET bi HA Winge: Flagermus fia Lagoa Sanld. KE PN 2 nm FA) å (ÆT 2777 Ta vllaleis sete Fy Hlabepke fe > Mm 7. (gf ”Å VA la kapre Clare H. Winge del. UDE velaleds Mlolvæsses Perelid || mm TR i K by Meledstus Lonarienmsié ØER Yi) pirelis Mole65146 hirdipreé bx i —Slolapha re BT røv fermet srdis Ze erelis Phototøye 1: Pacht æ (one FEE rer ere nerrerterskstngs 3 == gier: amet: N% Isi åre 7 TEE NR rg Ko ANN IE, Mrs dre, RE ede EET 71 PE 2) 0 ET 9 7654 MER ry ENE ale trane ten trrer osv tre Eger terne vere nere SETE S or SER S ESER E ter sn SAGEN tørn gren oT enge. 1870 rt nå viet my re: rense 55653880 ss vs 185800 LS spe SØE 183738 sr es FOSS NERE aber ateist rr eee hanen ene shersgsrat ed tr rr, 14269 ET tk red Hjo bar es tr perso sosesese el ge stav DE Sr SSE $evr 355 rngestse sa ses rdr bpryestt sende or rstsstsds Eske gesr sov ERE SEES EN Bytntrtudn ser inge tr mansnt ere Hr tegn tr PLS Pe 528 > = ; Bem fetrnsrrn sms ngens RES stade bedre er sr ger ser iorden my jyder rare, hejtenive er venere et visere seere ut eger Tre ye r] ett ENNS TT Hi fbykebds skr s Dr ln nens SND RT, Sy engene srt r teter bøn tager res I DR TERE e rt estere rr ER Ene Es rree ster ERE RENSES: SE TRRRLEE Ar Te Toe p Mr dka Hr drs raa kann men Herbst drer FORF RAR NS Flens ses bhrt SER eee Frees pis ss rens tisse aser re 14 bra hs pls rer sty Så Set Mean s Erde sem erdnte ders fager Nlite vhsbsk sy ssee sr rie eN ener me este nesker, EAD os stage NENT are arr ars trade gser bleve SE HUL SLS Ente ETS MNL SEE REESE tserSe ets Resen nr gå BYE Fs4s oven ner ber saltede y FSI TED SKEER OS SENESTE SN EPE Nr on nn ee Enke LENS > å M areter es Flnpbersbsesb serien brat 4 ør est sys see ES EESSE RE Entre SEES Eee NN ER NRA SES, OVS g NT STN Sp eg LEN "PER P 1.7 "3 LIR TE Fase meer emner. ster stn enkkes an ne rr "4 teten rer ER meeen rr. SALE KtS TION LIBRARIE IU ER N 3 9088 00598 SKUSSEN ASE Lr ster SEITE er byrde > lol, 290 V 13 ske Mg SA rer strn PN NELS RES EEEA ttbssbetgedogd renees rrabae rdr Abs AGDER 43, g sy rarbser bis HEKS KØER ki Sy rygere pesos ge Ray SNEEN IN ED TEE io, Reger ere tel RE 1 AE yngste fanger sanne er se st rt 2314 ps mdr sens hier: Sr been ere R EEN 14) 4504 mM) 92803 Pen HEE AES Er pestrertrger Menarter Byt epeter Posts beses mayn vt SES DELER EGERN RER FRUGT GS SEE DE re Tr ne d — F44 pr Il n, I ds Søvbrrve rdr syre Fnr nn lyn rfnn RET Here ET rar messer NG mens fg: per dy låg pe 1 es Fan "Fag engage. 108 mt se deg tat rr adm een meteren dg dede 4 8, ar et s7 34 ÆRE MENT Oras t eye vere [Ps Fry SERVERE Fæsses Sæde rs SES SETE Ane. PNEEREEMASE så rr. = Mare pån IT 119 rt øgebe rn] Msn, SEEST NS SDS KNR PEEL fr ERE TE RENTE es 9834 bel 10) 2 ME bEEr TT) age mg gm bader sr ses Naab jer Serve Fer RErer AES FRR ESS SADAG STS tøs £ s g såe DsG etet eg" ar w ben vv SLÆKKE ma rarsrarnes Års rer er >. ØRE bits us ar ry ge 12 3 LEt 2 D:84908)0" urebesersrer, KN 4 at lor + Aube SSR SEN ESS LESS aored nes ha SR SALES (Se SKAN RET nER 1 ANDET REE vase ey Sælg erat BOD KSE KIDOO GES parben rn BLL SCA, Sr Sea MS: 3 "SANSERNE NANAT AS KERA KAN RENASSNEODES KM SERUR HE KEEE Tan vtrs Hur i NMN SEN SDR BUKEL HARER ANER LES SERE nen SOS eSETNEN NNE KAST en skere, RLRSKRER SENER me RER, ty hv BØR EISE Kar kr SEE r ERNE. By My an rn PRES] hver hvad ad, heder inn MERES JENS NRNR. 2.0 =- REESE TAG rr re prev KL bre. my AVE, Free et kldlsmre briter ndnded Rk at by dg overarm aged sæde føbst . ohrr NS BØbE ry &: ” SEEK reb sr eldre dr Fris brre, RR 2 od) bed HR SK Br Ku By dy AR AR SKRAM DES SSG mere renere menn dn ig SER SEN RRSes CSE = Rare irlekel RIEEN GER STS RSD dr ds re 4 Ty Byes ke, Bykst are men REN myte ke ry orn sang inker nen rer d = ne NER Sikre See BSELSER DER kg SNEEN NER SIN SE > ER = RES R RR BES æt ne sener reen tt NREN ELNENTSS GSR SDN TE TLS Dane en nm RAN AE ogs dn RNA re HESS RRS ESSEN E TE mi: Mern end VDR PEDE Fag Er e AE GENE Ene SER ER ERRESN EEN NS SES RER in TEN Es Vee: net hefeteregti rn ,r . BLÆST SSED bindes Teateret ms ERA ERSER SE beL eter DK reen sedan EB un, Frat KENT VDS Da ears re tre dr av ag or ål sg gense ed, ir MA SOE F NE SEER her Nanning i RV KANE mv Sr Fri, vr SOLER TR SEND: RRS ne ar KUDO NNE Na Mo dsøen dn: AGRE syner rr +. 948 MØG eE LT TT TT ye YNDE S ag ns Jereen, EET: KEYS nen ni Bande ROSTE SLY SSO SNE tee PResr rer de en SEEST TERN ES FEENN rn Snnstedgetne ERR S DH RERES rn MESOLER kunv Nabserd ONSRER ESSEN Lr sk tu SST nt boldene As priste Sun: SDNE EK arereerle "Ene sdr gen RSS EDR: msledrererr mså ALEN SU ME Fyege sør I BORER ER" RR HAr 0 bang prer tr SR RoR rr NS MSDS SER KS Er Et VRE 34% Ey arr ESKE RAR RSOSRR me SRNKSNRN: Aj nen » SNNNIS RDNS SSESSGS HSA see LMG tra" 58 on) ÅR 3937 -