Å 7 TRYETØA $ FSR & i Re? al Y KN REE FO GA 5 y sod 24 i W é 4 u 39- év É å VT ARON ET RY Br rt iy | i : gb er ” g t NR Så SÆR rå (ål hr Fhe SMÅ RA i; ed v £ Æ i " bx by k
HRG i LEDES ASKE ANNE [SE i N DES > Hi får lege | SYG ANS GE RESEN bål MAL i jer SEA RI i j ' i
å iz i pX f É 5 VW " i 2 H i før tå ; ERE 185 Y's 7% If i — boy HERR ta me dl . 5$ i k å 1 i , 1: t
Ha tasok
ke, ? Far mr
30
DR [rad i
2
Are > fr 13 æ rer
= fæ 50" pe
ilt ST Må ri VSL 2 ISS PPS sg R dåse z i sy FAE SINESK 4 DLL KL NNE EEG Aars Hr fir LE AS ER tår 37
s 2 FS, x= seelr
z
FED eur
ret
=
Fe
SÆR
rer F% &
re
% vw så LA NER AAN
4 kV £ sl; BETA
rd tee
HANNE
Ren Del!
FE mare
FLE MUTLS
BET KONGELIGE DÅNSKE
— VIDENSKABERNES-SELSKABS SKRIVTER FOR AAR 18205 oc 1806
BG ig CNN ØRN IR — NU LSEEE SF EEEERER
i Kjoåbenhavn 1807. i Trykt pan Selskabets Bekostning hos S&, Popp.
æn
ÅR FT "== niger rs0 88 ”w
. Side Om Frankernes" Mynier i Orienten, ved Prof F, Munter I
Om Åarsagen til Legemers Elastisitet med en almindelig dnd- ledning af Professor Tresc.how BE ås 5 ke:
Et Filløg til dét den arte April 1306 af det Kongelige danske.Videnskabernes Selskab belonnede. ene med : Divise, in vitinm 'ducit culpæ fuga si caret arte, Ælor.5, over: det jfor Aaret 1805 sie Historiske Prisspårgsmaat, af Fustitsraad og Professor N Schotø gI
Å 'fhandling om Romerske Kunstmonwmenter, henhørende til den Mithraiske Dyrkelse, - Skreven & Begyndelsen af Aaret 1798 af Professor Georg Zoega. Oversat LÅ Tia liensk ved Doctor Degen 113
Om Vandspringene Geiser og Strok i Tad mi Lieutenant
Ohklsen - - = E ma 238.
Er par Ord i Anledning af en Dansk Bi GaR: Brev.om En-
- gelsk.Klæde af Sel-Laad, og det til samme. fåiede Tillæg af Handelstidendens - Udgiver, ved Professor: Ot hø
Mar FPAbr IC Ud - 3 . nm Be bp
Om Chronometerets Aude til at finde den geografiske - Længde gaa det faste Land, og. Anvisning til. den Omgangsmaade, som med Etronomeere: bir bruges.
af Provst AA. Pihl . - - E
Nogle almindelige Betragtninger over Fyhrers Anlæg, med " udførlig Beskrivelse af Indretningerne ved de paa de danske Kyster, i de seenere Tider, anlagde Blus- eller å Steenkuls - Fyhrer… Skrevet i December 1866 af es mandeur Paul ge Lovendrn , - I4
"Eu Afhandliug, hvori gives. em Oversigt -af. Grundideerne i de SR Orgier, SER FEE og neg sor N. Schow, -
Forslag til en Ordbog for Philosophien, som et Middel
til at fremme giensidig Forstaaelse. blandt Philosøpher- ne, af. Fustitsraad. C. F; v. Schmidt-Phiseldek.
En page hvori følgende. Spårgsmanl oplyses og be= vares: i hvilken. Henseende kan det græske og. latin-
ERP Sprogs Studium især bidrage til det danske Sprogs
Cultur? Af Fustitsraad og Professor N. Sihow.
Fortsættelse af Betragtninger over Fyhres Anlæg og Ind-. = retning 4 Særdeleshed med Hensyn til Lampe og Blink. Fyhre,.… samt em udførlig Beskrivelse med Tegninger,
af det i Aaret 1804 paa Christiansoe anlagde Blink-
Fyhr, og en seenere Indretning af disse Slags: Fyhre,
med en Lampe, til et vilkaarligt Antal" Reverberer. Skrevet i -Martii 1807 af Commandeur Poul de Lowétnorm. - - X
Historiske: Betragtninger om Hestekiåds Brug til Menneske- fode i Norden i ældre "Tider. Ved Bibliotheksecretair E. CC Werlauff, - >
Betragtninger over det Spørgsmaal: om IVenmesket seer kun med et Oie ad Gangen, eller med dem begge tillige? Et Sidestykke til Dr, Galls Lære. Af ren Herholdt: . -
Side
IIQ
153
169
—— 255 P SE REE 00300088 900 BE om |
=>
NG sø
Det kongelige Videnskabernes Selskab 4 " Kidbenhavn, i.
"Videnskabernes Selskabs Præses.
Hans Excellence Hr. Ernst Henrich Greve af "Schimmelmann, Ridder af Elephanten,; Stats- Finants- og Commerce - Minister,
Gelheimeraad og Kammerherre etc.
…Secretatlr og Casserer.
tælsl É
SAR RE SØ Friderich Jacobi, Conferentsraad og Assessor i
Højeste - Ret.
Correspondents- USET EE SER
Hr. Tibrig; Bugge, Justitsraad og Professor i Astronomien og … Mathematiken' ved Kjobenhavns . Universitet, …Lector i Mathe- …vmatik ved Såe-Etaten, Medlem af Videnskabernes Selskaber og” Academier i London, Paris,”, Stockholm, -. Månheim ;
Ud
Harlem og Trondhjem.
iv TØR sr E SDR
i — Æresmedlemmer.
"Hs. Excellence Hr. Friderich Ludvig Greve af Moltke, Ridder af Dannebrog, Geheimeraad, — Kammerherre og - Domherre i Lubesck. i :
"Hans Excellence Hr. $oachim Godsche Greve af Moltke," Ridder af Elephanten, Geheimeraad og Kammerherre:
Hans Excellence Hr, Owe Høegh Guldberg, Ridder-af Dannebrog,
" Geheimeraad etc, | AG:
Hans Excellence Hr. Adam Ferdinand Greve af. Moltke, Ridder af Dannebrog, Viceadmiral og Kammerherre.
Hans Excellence Hr. Christian Ditlev Friderich Greve af Reventlow, Ridder af Elephanten, Statsminister, Geheimeraad , Kammer= herre etc.
THans Excellence Hr. Ch Friderich Greve af Reventlau, Ridder " af Dannebrog, Geheimeraad og Kammerherre etc,
Hans Excellence- Hr. Friderich v. Moltke, Ridder af Dannebrog, 'Geheimeraad, Kammerherre etc. |
Hr. Herman Schubart, Ridder af Dannebrog, - Kammerherre, Mi- nister ved de italienske Hoffer etc.
"Hans Excellence Hr. Forgen: Balthaser W 'interfeldt , Ridder af
Dannebrog, Adedtel, Kammerherre etc,
Ordentlige Medlemmer.
Hr. Morten Thrane. Briimnich,. Ober-Bjerghauptmand,; Professor i Naturhistorie og Oeconomie, Medlem af det kongelige Vi-
"denskabernes Selskab i Tlondhjer af det bunde i Florensy det narurforske nde i Berlin: og det Physiographiske r Lund. Hr. Fohan Fi an Fubritius, Etatsraad, Professor 1 Oeceonomien,
Cameralvidenskaberne og Naturlæren i Kiel. flg 1 dere (on Holberg: Åreniz, Rector ved den latinske
Skole 1 Bergen.
- em= JViels Marias, Kammerraad,… Overlandmaaler og Conducteur:
— Otto Fabricius, Professor i Theelogien, Sognepræst ved den danske Kirke paa Christianshayn, Æresmedlem af det natur- forskende Selskab i Berlin.
— Henrich Callisen, Eratsraad, Gen, Directeur ved chirurgiske Academie, Doetor i Medicinen og Professor emerit. i Chic- | rurgicn.
— Abraham Kall, Professor i i É torieh og Geographien etc. ved
Universitetet i Kjøbenhavn.
— Frantz Henrich Miller, Justitsraad og MUdaircee ar ved Por
gellainsrabr iken i Kjåbenhavn.
— Fins Mathias Ejungberg , teter og Deputeret i i Osconomie- og Comerce Collegium.
— Poul d Løvenørn, Ridder af St. Wladimir, Commandeur og General Adjutant i Såe Etaten, "Directeur for det kongelige .Såekaart - Archiv samt Overlods i Siælland, Medlem af den kongelige Krigs- Wettenskaps Academien i Stockholm.
— Jacob Mumsen, Doctor i Medicinen og Stadsphysicus i Altona.
r. Daniel. Gotthilf Moldenhaver, Etatsraad, Doctor og Professor i Theoløgien. ved- Universitetet i Kjåbenhavn' og Ober rbibliothe- carius ved det store kongelige Bibliothek.
— Mile Thorderson Thorlacius , Justitsraad. :
— Adam Wilhelm Hauck, Ridder AE Funeebe ”Overhofmar-
2" schal, Kammerherre etc. i
— (rim. Johnson: Thorkelin, Justitsraad, J. U. Dr. -og Professor, Geheimearchivarius etc. og Medlem af flere Societeter.
— Erich Nissen: Wiborg,. Professor i Veterinairvidenskaben etc.
og Medlem "af flere lærde Selskaber, — Christian Hoyer, Capitain 1 Soecetaten etc. =— Borge Riisbrigh ; Etatsraad, - Professor emerit. i Losik og Metåphysik. - $ — Chevallier de la Coudraye. "mm ens Bang, Justitsraad , Dr, Medicinæ, Vice- Borgemester ere.
— Friderich Miinter,, Doctor og Professor i Theologien ved Kjå-
benhavns Universitet.
— Johan Daniel Herholdt, Doctor -øg Professor Medicinæ, Divi-
sionschirurgus ved Såeetaten.
"ars: Diderich Herman Hegewisch, Etatsraad og Professor i Philoso- phien ved Universitetet i Kiel.
— Andreas Gamborg, - Professor -i Philosophien, emeritus.
' — Forgen. Kierulf," Justitsraad- og Professor i Historien og” Stati- stiken ved Universitetet 1 Kjåbenhavn.
Å
HE T | ' TMIE
Hr. Carl Gott ob Rafn, Justitsraad og Commitaret i det kongelige viden, Land - DB orkan og Commerce =Collegium, Meddirek- 'teur i den kongelige Fabrik - Direk tion ; Medlem af det" kon- gelig Medicinske og det Skandinaviske Litteraturselskab i Kjå- benhavn, det galvaniske Socieret i Paris jog Selskabet for
Forst- og Jagtvidenskaberne i Dreisigacker,
mæ Peter Kofod Anker KE Commeres - Assessor og Consul x i Marokko. R i
— Niels Treschow, Doctor i Theologien, Professor i Philosophi-
er ved Kiobenhavns Universitet.
— Georg Zoetøa, - Professor ved Universitetet i Kiel,
— Gregers Wad, Professor, i Naturhistorien ved Kjøbenhavns Universitet .
— Jens Esmarch,… Øberbjergamts - Assessor i Kongsberg.
— JViels Schow, … Justitsraad og Professor i Archæoiogien ete.
— Car! Ferdinand Degen, Doctor i Philosophien og Rector véd Waiborg latinske Skole. |
mmm Karl Viktor v. Bokseren
— Christian Ulrich Ditlev v. Eggers, Legationsraad,… Østerrigsk
"Keiserlig Baron og Deputeret i Slesvig Holstenske Cancellie etc.
"mm Poul Scheel, Doctor i Medicinen, Hofmedicus; Stadsphy-
sicus… etc. . | — Christian Henrich Pfaff» Dr. og, Professor i Medicinen 1 »Kiel.
"em "Ål braham Pihl, Provst over Hedemarken. etc.
— … Ludvig Manthey,. Professor i Chemien etc.
Christian Bastholm, "Doctor i 'Theologien'.og Confessionarius; . emeritus, hu i
j > ME. Ma i 33 HER z SEN] SÆg ÆN
-
Hr. Facob Wolf, "Professor % Mike matiken, å ;
— Owe Malling ,… Conferentsraad og første Deputeret i det kong. Gen. Toldkammer,
— Fohan Friderich Wilhelm Sehleget, Etatsraad, Doctor og Pro-
”… fessor Juris. '
"sem (Conrad Friderich v. Sromiilt Phiseldek, Justitsraad og Commiu teret i -der kongelige Gen. Land -Oeconomie og Commerce" Collegium.
Udenlandske Medlemmer.
Hr. Christian Friderich Reuss, Doctor i- Medicinen, Livmedicus hos Biskoppen af Speyer, Medlem af det Keiserlige naturfor= skende Academie og det naturforskende Selskab i Zurich og
Berlin.
— Lorentz v. Crell, Bergraad , - Doctor og Professor i Medicinen i Helmstadt. | i
— Villiam Coxe, Medlem af Videnskabernes Selskab i Lendon.
— Foseph Banks, Baronet, … Ridder af Bath Ordenen, Storbrit- tanisk Geheiméraad og Præsident i Videnskabernes Selskab i London.
— Andreas Johan Retziuf, - Professor i Botaniken i Lund.
ms Henrich Nicander, Kongelig Astronem og Secretair i Viden- skabernes Akademie i Stockholm.
— Sigismund Friderich Hermbstædt, Preusisk Geheimeraad, tillige Medlem af Fabrik- og, Manufaktur-CoHegiet i Berlin, Ober-
medicinalraad og Professor i Chemien.
Er He HE ER DE
Hr. ohm "Sinclair, Baronet,… Medlem af Parlamentet i Storbrit-
ae
tannien.
—Fehan Bartholomeus Trond Doctor oz Professor i Erfurt Henrich Martin Klapr oth,… Professor i Chemien og Medlem af Videnskabernes "Akademie i Berlin.
Alexander Nicolaj Scherer, ; Docter i -Philosophien, == Russisk
"Keiserlig Hofraad og Professor i Chemien i Dorpat.
Olaus Gerhard Tychsen, "Cancellieraad, Hofraad og Professor i Rostok. ;
Nicolaj Fuss» Etatsraad og Ridder, Professor i Petersborg. F. v. Zach, Baron, Oberstlieutenanr og Directeur ved det
Hertugelige Sachsen - Gorhaiske Observatorium i Seeberg.
Peter Niclas v. Gedda, Baron og Ridder af Nordstiern- Ordenen. Johan Gottlieb Guhn, Assessor i Bergs-Collezio 1 Stockholm,
"Daniel IMelanderhielm, Ridder af Nordstiern- Ordenen og Pro-
fessor. Bourgoing, Keiserlig fransk Minister ved det saxiske Hof. »Pierre Simon de la Place, Senateur og Medlem af Nahonal.
Institutet og Længdecommissionen i Paris:
-F. B. Delambre, Medlem af "National- Institutet og- Længde-
commissionen i Paris. ; kr Nee
Silvestre de Sacy, Professor i det orientalske Sprog i Paris. Benjamin Greve v, Rumford. BH UDNE an
v. Schubert, Etatsraad og Ridder, — Professor i. Astronomien i
Petersborg.
Portal, Medlem af National-Institutet i Paris og Professor ved Ecoles des plantes. i | Reil, Professor 1 Medicinen i Halle,
X i AES
Hr. AG, Valther, Geheimeraad og Professor i Berlin. — Hermann, 'Capitain og »Bjerghauptmand .ved de Carharineborz- ske Bjerzværker og Sroberier. : i ,
— Chantal, Senateur og Medlem af National- Institutet i Paris.
— Cuvier, - Secretair ved National- Institutet i Paris. bi:
"sm Bode, " Professor og Hof- Astronomi Berlin.
— Woltmann, Directeur ved Vandværkerne i Cuxhaven.
— Thomas Christian Tychsen, Professor i det åsterlandske Sprog og Archæologie i Gåttingen. |
— Edvard P. Greve-af£ Vargas, Ridder og Præsident i Acade- miet i Pisa. É
mme) FRR 3 9 RED
BET KONGELIGE DANSKE
" VIDENSKABERNES -SELSKABS
RKRIVTER
—FIERDE DEELS. FORSTE HÆFTE,
Tryks paa Selskabets Bekøstning, Bos S, Po "DUER
en
ping
! + ø É ! i æ- Bk '" ve y X | . za UJ x sag "S LN "I == ( zg "dl = ASE = æ -» ny ( L ø
'ERANKERNES MYNTER
080 TT ORIENTEN.
y; ig» 2 z VE w j AM 3: É j F. MUNTER: | fi k EN » nd. Sel. Skr: IV Di, IHefn. 2 AA
ig er -ry
ANEROS SP
£
REE OR: F= ” 00 MES TRES Sagerne fyre at tan Esser ere,
VÆ 4
PÆLE Srivter VÆ ZBOD ged.
224
DELE
de piskee
La
D) piske
org PIUS EL « SE
T
KF Korstogenes Historiz ikke er bleven forsåmt af ældre og nyere Forfattere, og den Indflydelse, disse "Krige havde paa"Statsforfatning, Culrur oe Sæder + Europa, er betragtet og fremstillet fra forskjellige Synspunkter ; såa er det deg langtfra, af denne vigtige Maåferic var aldeles udtommet, eller ar,selv alle de Kilder vare bragte for Dagens Lys og bearbeidede, som kunde tjene til saa mærkværdige T iders Oplysning. Vel ere Archiverne og Bibliothekerne i Europa for det meste gjennemsågte, uagtet vel .og'i disse een eller anden vigtig Opdagelse kunde vente pza nogen, der forstod. sig paa at gjøre den; . men de” orientalske forfattere ere endnu ikke studerede med behårig Nøjagtighed ay mange iblandt d-m ere neppe kjendte, og andre henligge i Bibliothe-… kerne: … Lizesaalidet har man været opmærksom paa de øvrige Classer af Mindesmærker fra hiin Tidsalder, — paa Steenskrivter;
al
, 2) Salsdins Peric: de av ha MD hed I syikke Dbearbeidet af Sari ;. hans Pie de
gl
Ezypte ez de Syrie, "Blandt de LJN har. Hr, Fredrik
73
reel, dadim, Sulras åd -, Fi ilken erhvervet sæ megen Førtj ste af Korstogenes Historie ved sim" Cotumentatio de belorum cruciaterum EN x Abulteda hiszørig, Goesti 19, 1798
SE BE DEA SE
-
vre: HERE Hr — VRE RSS
hvilke, uagtet Saricener og Tyrker med. uhårt Barbarie have raset” imod alle' Levninger af de omsider efter megén. Blodsudzydelse fra. Oriénten bortdrevne Franker, dog udentvivl endnu maåg være tilovers i tilstrækkeligt Antal blandt Ruinerne af deres Kirker, Klostre, Fæstninger og Palladser ”); og paa Mynterne som bleve slagne "af deres- Konger ; -Fyrster ; Grever og andre Baroner. Disse sidste omrales neppe hos Numismatikerné, "der næsten synes at have været uvidende om .deres Existenz. ; Og alligevel lider det. ingen Tvivl, at jo Steenskrivterne, og især Mynterne kunne være saare nyttige til at. opklare hine Tiders Historie, "ogfat meget i den vilde vinde et nyt Lys, naar man først var, sad hældig "at kunne ledsage Fortællingen om TFildragelser med Henviisning paa de overblevne samtidige Mindesmærker. i, 5 SÅ > z
Hændelsesviis er jæég overkommét nogle Mynter, som til- hore disse Tider. Min Opmærksomhed blev derved spændt. - Jeg sågte efter flere hos de bekjendteste Forfattere, indhentede Efter- retninger fra nogle af de beråmteste Kabinetter, og fik snart den Overbeviisning, at dette Fag af Middelalderens Numismatik ligger endnu aldeles udyrket. .Det er altsaa Tid at både paa saadan Man-
å |
8 Ikkun fre Inscriptioner ere mig bekjindte: tre af dem føndes paa Gravene af Gottfried af Bouillon,.” Balduin I. og,Balduin V. i ”Op- standelsens Kirken i Jerusalem, De ere nåæjagtigen. copierede af Mariti i hans Istoria del templo della resurvrezione 0 sia della chiesa del S, Sepolcro im Gerusalemme, Livorno 1784, Den fjerde, af Wilhelm af Beaujeu, en af Tempelherrernes sidste Stormestere, har Paz Lucas funden blandt Ruinerne af St. Jean d'Acre, See Poyage dæ Sieur Paul Lucas, Tom, 17, Amsterd, 1713. . første Kobberravie, »
5 X
sel; og jo "sjeldnere: dette Slags Minde smærker rs desmere én,
om]
det noådvendigt at, redde dem fra For ne Maaskee- lægger ler alesaa ved" denne Afhandling, -i hvilken jeg har. samlet. FH hvad jeg har kunnet finde baade. a af: Mynter. selv, pg, af Efterr ninger” om dem, "Grunden til en ny |Classe 1 Middelalderens Nu- mismatik; som med "Tiden -vil kunne voxe-til et saare betyde» ligt Omfang. 2 |
IL
At de større latinske Fyrster 1 Orienten, saasom Kongerne
af. Jerusalem, Fyrsterne af Antiochien» - Greverne af Edesså og af
i Tripolis, have slaaet, Mynte i Tider, hvor Enhver, endog mindre mægtig, « geistlig og verdslig, Baron i de europæiske Lande, især
i Frankrige "Y. og" Tydskland, udåvede denne Rettighed; . lader
sig. vel” forudsætte med Vished » endog uden at man behåver at
fremlægge. Beviis for Enhver af dem især. Thi de 'Saraceniske
Gulddenarer "og Dirhems, de byzantinske Keiseres Guldmynter, ligesom og deres og .de.Armeniske Kongers ”)-Søivstykker have
sikkerlig ikke været de eneste gangbare Penge i disse Lande. — Ja"
de frankiske Fyrster have maaskee ikke allene slaaet Mynt,y som
Ed
DE De Mynter som ere slagne df en Baroner, findes fuldstændiøst ; samlede i. Dupy Monnoiés des Prélats er Barons de France) Paris 1790. » Voll, Qr, i
& 89) Disse" armeniske. Mynter beskrives i Sestini's Letrere Numismatiche, Tome
ERE sa TT; Dissertazione sopra alcune monete BB æj Principi RuDinensi, 10000 Nogle findes og i Pellerins Lertres,, ; Letir, 11, Pl, I, Een i dluseum ar RR Pembrokianum Tom, IV, Tab, 40, SÆDE
FE.
i
: 6 ;
1
var brugbar for deres låtinske og græske Undersaatter, men
A
disse ;
- ogsaa været betænkte paa deres arabiske, og for at lempe sig efrer
sat arabiske Legender paa nogle af deres Præg: - hvilket
alierede længe for Korstogene Keiserne Leo IV. og Constantin XI”)
og i Kortogenes Tid Kongerne af det normanniske Dynastie ; Sici-
lin 7"), ja endog Biskopper i Frankrige ”") aldeles ikke. havde fun-
f) Disse numi bilingues og cufici af Leo IV,”eller som han sædvanlig kal-
JN)
des, Leo Chazarus,; og hans Son Constantin XI, ere bedst beskrevne i Adlers Museum Cuficum Borgianum, især Vol, il pag, 170 og i
Sestinis Lettere numismat,. Tom, II, p, 97.
mod sine arabiske Undersaatter, at han iod sætte paa sine Mynter de samme Sententser, som fandtes paa de Cufiske: Ex, Nom est Deus, nisi Deus, cui socius non est, Ja endog det mohammsdanske
Symbol: Non est Deus, nisi Deus, cujus legatus ese Mohammed,
ØKKY' En Bulle af Pave Clemens IV. af Aaret 1266,. som salig- Car-
dinal Borgia har meddelt mig af det vatikanske Archiv, beviser at Kongen af Frankrige har ført desangadende Klage over Biskop Beréngerits Fredoli af Maguelone i-Provence (en ”Bispestoel, som i Aaret 1536 blev fordyttet til Montpellier), og art”Paven i Anled- ning heraf har givet Biskoppen en Irettesættelse. … Builen', som citeres af Dupy og af Carli i Richerche støriche inzorno al? Instituzione delle Zecche. d'Italia. dalla decadenza del? Iimperig sir al Secolo XVII, Dissertaz, III, (Opere, Tomo TIT: P. 301.) men som » Saavidt jeg væed, er ikke trykt in extenso, lyder saaledes: Clemens episcopus servus servorum Dei,” venerabili fratri Magalanensi episcopo saluremn” et dposrolicam benedictionem, Irritarus a susurronibns carisstmus in Christe filius foster Lidevicus (IX) Rex "Francorum allustris super Bdelgorii
comieatu,… queen iæejus prejudicium -er injuriam 'a te possideri - cice-
É Se i ; 2
"der befænkeliet at gjåre. Vel har man hidindtil ikke opdager slige
4 ”arabiske-Mynter af de frankiske Fyrster. Men icke onen ke
bant, prudenter mos csistlsit; cui plonen vrescripsimus vermianem,” gud er ipsum credimus fore -contenrum, er idcirco nullius commissionem ans minas timens3; nam qui te nd ne tauli mostii tanget: ,moserum enim megot um in hoc parte agitur, — Sane de møneta miliarensi, gunm in tud dicecesi cuzi facis, mniramur blurimum, cujus hoc agas consilio, 0% gud injuviam facias dicio Regi, 'si in. fendis non suis fabrices,… sed Regi gloriå, " extra cujns dominium nec hoc potes,” nec uliud opneraris QGuis enim carholicns manetam debet cudere cuuv titulo dlahometi? Quis æriam licite potest esse aliene monete percussor ? Cuimvenim nulli: com licear ondere, … nisicni, vel syummi pontifcis,, … vel principis aurhoritare sonceditur, quam. nulys ungvam. sic effuse. concessir, ut omnis generis moneram faceret, data authoritas ad rem. certam quo- nam pacro ad aliam extenditur? Si consuetudinem forsan allegas, in adulserino megorio te er prædecessores tuos mccusas potius, quam excusas, cum. pervers consuetudines dici.debennt corruprelæ, OQuodsi consuerudine er juve cessantibns lucro. inhias,… vide, gquantum dedecear excelentiam pontificalem, Benperosionem hujusmodi exercere, quam in inferioris gyrn- dus clericis réprobamus, Cezre, si venerabilem Ffratrem nosrrum Aga- shensem episcopnm in hac. parre vequireres, . audires utique af eodem, guantam ei: hoc dissnasimus ad "Opus simile provocazo, cum essewus im statu alio. constiruti,… Hinc est, .qubod fraternitari tuæ per apostolicø seriprn præcipiendo mandamus, guatenus si im regiis feudis hoc facis, ”paréas prohibenti, et si alibi, nihilominus desistas omnino, cum Deo er Nobis displicear,, et sår controrium honestati, Dat. Viterbii XVI Cal, Ocrobr. ponzificatus nostri anno II, Den i Bullen omtalte Myntsort Mil. darese eller Millereis var spansk. … Men der havdes ogsaa af livnende "Navn iConstantinopel. Carl l, c, p. 298% Af disse 3 Ma2 guelone slagne arabiske Mynter har Tiden ikke levnet og nogen, 1 det mindste fndes ingen af dem i Dupy's ovenfor anførte Værk, Paven hayde
>
eee
Fa
”Numismatik. ér i saadan Barndom, at endnu” saare meget er at vente til dens Berigelse : "og at Mynter "af dette Slags virkelig have været til; viser en af Pave Innocenz IV. i Perugia 1253 udstædt. Bulle, ved hvilken de forbydes under Bans Straf 7). Man seer
Cd
sn c=
saa meget des stårre Aarsag at være” misfornøjet med Biskoppen af Maguelone, "som just til såmme Tid et Korstog blev gjort mod Maurerne i Spaniens Hist, de VE'glise Gallicane- T,:XI, P. 565. - Paa senere Mynter- af disse Biskopper findes et Kors,… hvilket Dupy hol- der -for -en Virkning af Pavens Iretiesættelse, Monnoies des Barous. ode Frances 11, p, 216, . ut,
%) Apud. Rayanldum ad Arin, 3253. No, 52. - Transmissø nobis insinua- tione monstvasti," quod cun: tibi liguido constitissert , quod in-Bisantiis
er Drachmis qué in Aceonensi et Tripolitana civitaribus febant, a Chris stiavis momen Mahoréti, ac -anuorum € mativitate ipsius (dette er Ojen- synlig urigtigt, og skal være a færge ipsius) mumernus isculpebemtur, tu
in Omnes illos, gui momen et numerum ipsa in iisdem Bisantiis et. Drach. mis, sive in murD sive in argente sculperene de tcætero, vel sculpi Facerent im. regne Hierosolymitauo, hrikeipdrre Antiocheno ac comiraru Tripolitano, excommumnicarionis. sententiam promulgastin "quare spetiisti, Ut gandem sententiam vobur" faceremus" firmitatis obtinere, — Nos igitnr attendentes non solum indignum esse, sed etiam- abominabile hujusmodi Vlasphemum nomen tam-solemni mmemoriæ commendaré, »,mandamus, - qua tenus senrentiam ipsam fåcias auctoritare nostra sublate appellationis ob« staculo tuviolabiliter observari, " Daz, Perusic id, Febr, anmo Xx Af den Omstændighed at Mohammeds Navn stod paa disse, ligesom paa de i Mazuelone slague Mynter; kan med Sikkerhed sluttes, at de; ogsaa have havt Symkolet, — Denne mærkværdige Bulle,” som ingen Numismatiker søgte hos Raynalduss har"Hr. Cancellierad ;Tycåsen: ; atter draget for Lyset i sin fortrefelige Iurreducrio-tø rem uumari må
IMuhammedanerem, p. 95.
-
- | . 9
af. denne mærkværdige Bulle," at 'Gulddenarer og Solvdirhems bleve saavel i Kongeriget Jerusalern, som i Fyrstendommet Antio- chien, Grevskaber Tripolis og i St. Jean d'Acre slagne paa samme Maade som Kalifernes Mynt, med det mohammedanske Symbol og Éegirens Aar; og at Pavens Legat, Kardinalbiskoppen af Tusceu-" lum allerede havde udgivet alvorligt Forbud derimod. Intet Un der, at Paven var strax villig, paa Legatens Begjering, at sanctio-= nere denne hans Anordning. Sagen selv er upaatvivlelig. Ikkun det Spævgsmaal kan' være controvers, om disse, aldeles .som den gjængse arabiske slagne Mynter have været udprægede under de Latinske Fyrsters Navne, eller maaskee blot vare Copier af de arabiske, bestemte til Handel med de mohammedanske Lande; ligesom det var Tilfældet med de arabiske i Frankrig slagne Penge, og ligesom 4 vore Dage Guldpagoder præges i Europa: og jeg til- staaer, at dette sidste forekommer mig ikke saa aldeles urimeligt, om jeg ellers forstaaer Bullens Ord rigtig, hvor det hedder: guod zium tibi liquido 'constitisset, 0. s. v. Da heraf synes at folge, vat Legaten dog forst har måattet. anstille Undersøgelser om Sagens ; Beskaffenhed; hyilket vel neppe havde været fornådent, dersom disse Penge havde været, courant Mynt, eftersom ”"cing da havde været notorisk. Sagen vil vel blive uvis indtil man engang finder "kufiske Mynter med latinske Fyrsters Navne,
TIL pr
Mynter» slagne af Kongerne j Jerusalem, &ére endnu ikke komne for Dagen. At de have existeret, lider saameget mindre Tvivl, som disse Kongers Vasailer udovede Myntrettighed ; og det ma
Vid. Sel. Skr. IV.De, F Hæfte B
TO
'sig ikke tænke, at de allene skulde have ladet byzantinske Mynte sorter, f. Ex. Besaner og Hyperpyrer?), som nævnes: af Historie- skriverne, have Omlob. i''deres RigeJ-" Men Tiderne vare slette :
Jerusalems Konger vare forviklede i idelige Krise med Sarar eh 3 Landet selv herskede liden Enighed, -og- den indvortes Admini- stration var sjelden god, — Aarsager nok; hvorfor Landet, som desuden ikke var synderlig frugtbart, kunde være fattigt, og fålgelig have liden egen Mynt.— Udentvivl have og Saracenerne efter Jerusalems Erobring ved Saladin indsmeltet hvad der endnu ” forefandtes : og alt dette. maatte tilsidst have den Folze, at disse, ligesom næsten alle andre frankiske Fyrsters Præg ;— forsvandt. Ikke engang Samtidens Historieskrivere, eller andre Monumenter ")
w) Besanm, Byzantiner, var overhovedet den i det græske Keiserdåmme courserende Gu!dmynt, Det var altsaa et almindeligt Navn, som ikke betegnede nøgen fast Værdie, da der gaves flere Arter af Guld- mynter, Hver Keisers Guldmynt havde derfor sit eget Navn, , De af Romanus "Diogenes hedte Romaner, Constantinus Ducas's Com. stantiner, Michael Ducas's Michåeler, FR s. v. Hyperpyrerne, eller som. Korsherrerne kaldte dem, -perpres, pourpréæs, vare hos Er
kerne et Slags Guld -Solidi. . Men over deres egentlige Værdie ere.
Forfatterne ikke ganske enige. — Grækerne havde ogsaa Srarere (fire Drachmer eller franske Saous) og deelte deres Guldmynt i to, tre æg” fire Dele: Semisser,- Tremisser og Térarreron, hvilken sidste, meget lette, af Nicephorus Phøcas opfundne Mynt, Frankerne kaldte Tørsaron, Jevnf, om alle disse Myntsorter Du Cange de Imperator, CPofisanor, s, inferioris ævi mumismaribus. Rome 19755 5. 78- "101;
og tildeels Carli i den anførte tredie Dissertation,
W) I Assises du Rvoyaume de Serusalem tales vel om Coins; dog er det åkke Mynt men Segl,…
BE sn
å LEN
- omtale de, hierosolymitanske Kongers Myntér. — Ligésaalidet have vi Efterretninger om at Hospitaliterne, Tempelherrerne, eller den tydske Orden, medens disse Ridder: orbindelser blomstrede i dette Kongerige, sloge egen Mynt, uagtet de ejede store Besiddelser, og i der mindste de tvende første hårre med til dets Baroner. — Af Tem- pelherrerne er aldrig nogen Mynt kommet «til Syne: af Hospitali- ferne haves vel enkeke Blybuller "), som maaskee ere samtidige med Kongeriget Jerusalem. Men deres ældste bekjendte Mynter ere slagne efter at Frankerne vare fordrevne fra det faste Land af Asien, og medens Ordenen havde Rhodus inde: og den tydske Ordens ældste Mynter Ære eunopæiskes ix Det var da allene hine Rhodisiske, som kunde sysselsætte. os her; men -da disse findes samlede i tvende bekjendte Værker, Sebast. Pauli Codice Diplomatico del miltare Ordine Gergsolimitano og Paciaudi de cultu S. Fohannis Baptistæ, og jen ikke haver moget Nyttat tilføje, holder jeg det for. OVEer- flådigt at omtale dem i nærværende Afhandling,
i
7) De ældste Blybuller som haves af Johanniter - Ordenen, findes hos +Pauli Tom, II, Tab, 1, Den ældste Mynt er af Stormesteren Deo« "datus Gozzoni 1346. Tab. 4, Ordenens Guldmynteér ere påa Aver= sen aldeles copierede efter de øamle venezianske Zechiner, — Johannes Døberen rækker den knælende Stormester en Fane, og Ins scriptionen er: S. JOHANNES og Stormesterens Navn, tilligemed nogle ufor. staaelige og afvexlende Bogstaver in area mumi — Paa Reversen er en staaende Christus med Evangeliibogen i Haanden, omgivet af ni
Cmmal
i Stjerner i en Glorie, med Omskrivt: søm TIBI xPE= DATUSs gum
I
REGIS ISTE DU eller pucarws, Pacinudi p, 318, Sålvmynterne ere af
, føorskjellig Art: "de staae hes Ponli Tab, 3 ov hos Pacicudi. Fad. 8819-20. : i ir be g: «B2
==
| IV. ke:
Antiochien blev allerede i første Korstog og fårend Jerusa- lem, erobret af Frankerne, og indrommet den normanniske Prinds Boemund, Sån af Robert Guiskard, Hertug af Apulien, hvilken Se var Fyrste af: Tarent og Bari. — Da han allerede forte Fyrstetitelen , fik han sit ny erobrede Land som et Fyrstendom- me, " "Det udstrakte sig mod Vesten indtil Tarsus i Cilicien, og mod Osten indtil Heraclea éller Charkel i Syrien.” Han for- mælede sig 1106 med Constantia. en Datter af Kong. Philip I. i "Frankrige, og efterlod ved sin Dåd 1108 en spæd Sån, . Boemund "JL, til hvis Formynder den tappre Fankred, en Såstersån af Robert Gutskard, … folgelig em Fætter af Boemund I.,… blev ud- nævnt. Men denne regjerte ikke længe, og overdrog paa sit Yderste i Aaret 1112 Formynderskabet over .den unge Ba/lduins . Lande, til. sin. Såstersån Roger, der altsaa var en Dattersån af Robert Guiskards Såster, og udentvivl den spæde' Fyrstes nær- meste Frænde. Roger var vel tapper, som alle Korshærernes Anføoreré; men gjerrig, fræk, vellystig og forfalden til Druk- kenskab. — Han formælede sig med en Såster af Grev Balduin af — Ædessa; og mueligt, at denne Forbindelse med en af de mægtig- ste Fyrster, hvilken ogsaa i Aaret 1118 besteg Tronen af Jeru- salem, har opvakt eller befæstet Tanken hos ham, at beråve sin ”Myndling hans Fædrene-Arv. Dog fik han ikke Tid til at udfåre sin Plan, da han faldt rIIg i et Slag ved Atarab, - mod Kongen af Aleppo, J/gazi ben Ortok.. Hvorpaa Kong Ba/duin II. modtog Formynderskabet, hvilket han og forte til den unge Fyr- stes attende Aar i Aaret 1126, da han overgav ham Regjeringen, vg formælede ham med sin Datter .(/ise.
73 [ Denne Roger” er NESR jeg tilegnér følgende Kobbermynt min Samling,
St. Georg til: Hest, ifærd med at gjennémbore Lindormen: paa den ene Side Monogrammet &. Navnet paa den ån- den Sidé er udslettet. Men de: har unægtelig været ruwrrioc elier og Monogrammetc E %. En Kreds, hvori: POTS IPNTANC ANTI ”).
Sø. Georg, Georgius Cappadox , ariansk Erkebiskop af Alexandrien, - som uagtet sin Uværdighed har faaet Plads blandt
den Karholske Kirkes Helgene ””), forekommer ofte paa denne Soi ide Mynter. Fra sjette Aarhundrede af blev han dyr-
ker som Helgen i Palæstina og Armenien; men var ikke heller ubekjendt i Europa, og havde sine Altere baade i- Rom og i Trier. Alligevel maatte han staae tilbage for mangen Anden, og »den forste romerske Biskop, der erkjendte ham for Helgen, reg- mede ham iblandt de Martyrer, gui Deo magis, quam hominibus moti sunt, … Men Korsførerne lærte at agte ham højere: han og nogle andre himmelske Eelte havde ; ved at undsætte dem til rette
$) Saaledes staaer det paa en Mynt af Consrantinns Ducas, Bandiåri Imp,
orjent; II, p, 749.
Øx) See Kobbertavlen fig. I»
23%) Hans Historie fortælles af Bollandisterne Acta Sancior, April T, FIX, .P. 100-163, … Jevnfår Gibbon history of zhe declins and fall df Rø. man Fer 19 -Øk '$ mm, 99»
i Læg
Tid, forskaffet dem Seieren i det støre Slag ved Antiochien f Aaret 1098 "): og fra Korstogenes Tid af blev han Riddervæse-
nets Patron og Engellands Skytsgud. Ogsaa de byzantinske Kei- seres samtidige Mynter forestille ham ofte, men til Fods, med Svard 1 Haanden "") eller bløt i Brystbillede:" eg vel mueligt, . at vor Mynt,. som stiger op til Begyndelsen af XII Aarhundrede, er det forste Monument af denne. uværdige, Helgens Dyrkelse. … Me- hogrammet (4) (4) betyder . OY LOS , og forekommer saaledes, eller (3 eller' og G) ikke allene i græske Manuskripter» og paa gamle Malerier "”t),… men ogsaa paa byzåntinske Mynter af samme Tidsalder +++), —"Ddg er der maaskee værdt at lægge Mærke til at det undertiden udelades foran for en Helgens Navn, Saa f. Ex.
have byzantinske Mynter ligefrem 0 I cveyros , 0 De00w00s ;
2) MMailly Geschichte der Kreuzziige TI, p, 52r. Næsten alle der Farsta”
Korstogs Historieskrivere have denne Fabel, — Den var" et Stratagem af Feldtherrerne, ligesom Riint, hvorved den hk, Lanze blev funden. f
ps) EF. Ex. Mynter af Alexius Commenus, hvor han sees 1 Brystbillede, Eckhel doctr; mumor, oeter, VIII, p, 260, staaende med Disdem, lige- som Keiserne: med Sværdet findes han pas Mynter af Fohanner: IT, Porphyrog, ibid. p. 261, og du. Cange I, c,- 6. 22, P. 57.
$%%) Teynf, Paciaudi de cultu S, Joh. p, 582. 260. 389.
"Øbbk) BF, Ex, paa den ovenanfårte Mynt af Conszanzianus Ducas, som blev Keiser i Aaret 1059, hvor S$. Georgii Brystbillede sees med Sværdet, og tvende: Monogrammer, hvoraf det ene er det 1 Texe ten nævnte, det andet hans Navn, - . Banduri Tp, eriensale Ih,
P 748:
ESS Es su omme 7
-
SE eu
6 BAN drei; os, v. Myntens Revers, | som efter den "paa de byzantinske Mynter ikke usædvanlige Skik ”), har intet uden Inskriptionen," frembyder "adskillige Vanskeligheder, — Den bestaaer af tre Linier, af hvilke de tvende sidste ere lettest at Jæse; De tvende første Bogstaver paa anden Linie ere HP. Der- påa fålger et af N| og [" dannet Monogram; dernæst Å og N, hvortil C ogsaa udentvivl hører, som er. det første Bogstav af redde Linie, Disse "Bogstaver sammeénstagne' danne Ordet IIPNT ATIC, som ikke kan læses med mindre Vocalen I skydes ind imellem p og N,
"hvilken da formodentlig indbefattes med under det ovenomtalte
Monogram, Vi faae altsaa Navnet Tlowyanc, som, skrevet efter den Ed cnliee Orthographie TOLYYOV 7 TØLYYrV eller
aTorY ne. er der latinske Princeps, forekommer saaledes hø: by-
zamtinske Forfattere ””), og er endnu i Brug i det ny græske
By Jevnf. Eckhel Pocerign numor, VIII, p. 260, 262, 270, Undertiden. findes ogssa Navnet uden Artikel, f. Ex. Fewpyrose —… Eckkel 1, e,
P. 261. 262, 2 %) Deslige Mynter haves f. Éx, af Basilius Macedo,… Nicephørus Phocas EL ; SR "Johannes Zimisces, - og mange andre Keisere, i
Bk) Jevnf. Du Cangeé Glossariam med, &t infime Græcitatis. ad Vs uvyr, N
saaledes kaldtes de franske Fyrster i Morea af Huset Villehardouin, Ogsaa Cimmmus kalder» Raymund af Antiochien Avrrogyerøs tu IOGZSLEN .”Histor, L, 1. c, 10; £L, FI, €, % At Stempelskjæreren udtalte og skrev. Ordet mpisxørs, er et Beviis forvat han ingen Græker var Ogsaa i Oceidenten findes Fejltagelser i dette Navn, Jeg har en -” Guldmynt af Sico, Fyrste af Benevent; hvor han kaldes Princes,
, f
å Fe ske
FR med , i Sprog, Det sidste Ord har derpaa ingen Vanskelighed, Endskjønt "dets tredie Bogstav til Nod kunde læses som et I, saa viser dog Forbindelsen med de ovrige, at: det maa være et FT. "vz fane da anti, d. e. Antiochia; og vor Mynt omtaler en Fyrste af denne Stad, hvis.Navn maa findes paa første Linie, — De tvende forste Bogstaver paa samme ere umiskjendeligen PØJ, Det tredie
er.det samme som 1 Stadens Navn, altsaa E Derpaa folger -et
Bogstav, som "har-Formen af et $, og vel kan være et latinsk.
cursiv G, eller og en Abreviatur, Fortegnelsen over de Antio-
chenske Fyrster viser snart, at vi ikke have Valg; Der er ingen
anden end vor Roger, som Mynten kan tilkomme., «Hans Navn skrives ogsaa Royer +): og i Tider, hvor man tænkte saa lidet paa Orthographie, var det intet Under, at disse Navne bleve udtalte og skrevne forskjellige, ” Roger, Rogger ”), Royer, Rottger vare altsaa sædvanlige Former og den-sidste har udentvivl Stempelskjæreren tænkt paa, Paa samme Maade gjorde man af Robert Rotbert ”")
X) Deguignes Geschichte dev Hunnen V, 2. 53%
x%) Saaledes finder jeg Kong Rogers. Navn skrevet pag en Blybulfe, Muratorisxde Sigillis med, Ævi in Årgelati variorum illustrium virorum
disserratt, de mmonete Iralica, "T, 11, p. 119. .
%%W) Saaledes findes SIGILLYM ROTHBERTI, AVERSANI EPISCOFI, TTI3, Mu. ratori ibid; p.:117. Kong Robert af Frankrige skrev sig ogsaa paa sit Segl RoTBerTvs, —Nowvean Traité de Diplomarique, Tome IV,
5. ” Ligesaa Robers Friso, Greve af Flandern. Sassmese,
Bale te HG ÆG Nerd" E É y
Ykke heller maa man forundre sig over Monogrammet paa Myntens Avers.… — Middelalderen gjørde meger af Monogrammer, hvilket især Fyrsternes eg Kejsernes Navne i Diplomerne bevise; og” hvor. byppigt "Korsfarerné selv i inscriptionernes Context brugte disse Forkortelser ,… kan sees af de ovenanførte Grayvstene over Balduin L og IV. ”),
- "Wor Roger kalder sig Fyrste af Antiochiin, fordi han vir- kelig var Landets Regent. I de Tider" tog man det ikke "saa nåje med Titulaturerne. Men.mueligt er det alligevel, at Tite« len som han forte, stod i Forbindelse med hans. Plan, at anmasse
i
FR sig selv Herredommet over dette Land.
4 z Endelig maae vi ogsaa lægge Mærke til,. at Myntens Sprog tær) det græske. ; Antiochien har endnu dengang havt mange græske Indvaanere: og Boemund havde efter. at have faaet. den til Ejen-
| dom af Korsfarerne, maatter tage den til Lehn af den byzantinske
Kejser Alexius Comnenus,
Foruden denne Mynt haves de Staden Antiochia et Segl, paa hvis”ene Side sees Apostelen Petrus med Nøglerne i den håjre og et Kors i den venstre Haand, og Legenden SANCT VS PETRVS.
| Påa den anden Side forestilles Apostelen som prædiker for Folket, med -
Omskrivt S. CVMVNIS ANTIOCHIE. Sigillum Communis Antiochiæ, Udentvivl er altsaa dette Segl det, hvormed Stadens Magistrat under »de latinske Fyrster. udstædte sine Acter, . Sproget er her SY Mariti' Descriz, del Templo dilla Risurrezione, 2, 723:
Vid.Sel. Skr. 1305. IVDds I Hef, —… C
; 18 | latinsk,” 'Seglet er altsaa formodentlig af en senere Tid; og der øræske Sprog har da vel efterhaanden i Documenterne maattet vige
for det, Erobrerne vare bedre bekjendte med. Dette Sigill, efter
al Rimelighed en Blybulles var med flert andre,' især gamle Pave- buller, i den beråmte Prælat Franc." Bianchim's Samling, og er be= skrevet af Muratori, som dog ikke har ladet det stikke i Kob- BD | %
V.
Staden Tripolis havde Bertrand, Greve af Toulouse, erobret
i Aaret I110, efter at Landet "allerede r101 var indraget af hans; Fader Raimund. Hans Stamme. udgik med hans Sønneséns Søn
Raimund III., som dåde Aar 1187 af Græmmelse over Slaget ved Tiberias, i hvilket Kong Gvido af Lusignan blev fangen. Grevskabet Tripolis tilfaldt derpaa, i-Foølge hans Testament, . hans Fætter Boemund, en Son af Fyrste Boemund III, af Antiochien: men da Sønnen endnu var for ung, regjerede Faderen i hans: Navn; og den Mynt jeg nu skal beskrive, er formodentlig slaaet under dette Formynderskab. — Boemund, Fyrste af Antiochien, var i ovrigt den; som efter Jerusalems Erobring ved Sa/adin 1187, ej allene ikke optog de Christne, denne ædle Fyrste havde givet fri, og. ladet fore til Tripolis, men endog lod dem plyndre. Den unge -Boemund dåde for Faderen, og efterlod Grevskabet
Tripolis, som en egen Stat, til sin Broder Raimund de Poitiers,”
som siden ranede Fyrstendommet Antiochien fra denne hans afdøde
”
8) Disserrazioni sopra le amrichirh italiane, Tomo II. Milsno 1751. p. 4256. |
æ
Ed
RAR TON 4 ,
TØ
" ”Broders Sånner, og forenede der med Tripolis Aaret naar Boe-
mund dåde er ikke bekjendt. Mcu da det var får Faderen, og denne døde Aar 1201," Mmaae vi slutte, at den under ham slagne Solvmynt hårer til Aarene imellem 1187-1201, | Den er udgivet af dens Ejer, den i Middelalderens Numismatik saa erfarne Pro- fessor <Foseph Mader i Prag 7),
(5 BOEMYNDVS COMES. … Et simpelt Kors i en Indfatning.
mp CIVITAS TRIPOLI. En Stjerne. med aatte. Straaler i en Jndfatning. das sv OD 64. Gran. sy TØ
»Mynten selg… hår intet. Bu re, "Paa Åversen sees
ar pattlge Kors. …….Indfatningen er,''som den hyppig findes paa |
JTidsalderens -ogcidentalske Mynter. Hele Præget er ogsaa euro- pæisk.. Bogstaverne. have den sædvanlige gothiske Form; og at
-Stedernes Nayne sees jevnlig paa Middelalderens Mere: er en.
Sag, hver Numismatiker veed
VI.
En Kobbermynt i min "Samling har folgende Forestilling:
Ea Ridder i fuldkommen Rustning. — Den venstre Haand sat å Siden. 1 højre Haand. et Kors. -;-I Myntens Feldt. Bog- … staverne BA og As" : .
1) Kritische Beitrige. sur Miinzkunde des Mistelalrers, Tb, NØ, IXAs.
KS See > ne an fe, 2, Ca
—
i:
|
i ; £
"rt Kors, hvis tre overste Arme endes mæsten som er Klåver=
blad, "men dens nederste i" en dobbelt; Hales" "som er
Anker ON ) , å df zå HS xG5
En fuldkommen Ridderfgur med græske Bogstaver ved
Siden, kan ikke andet end vække Opmærksomhed. Ridderen - UWiser Korset i Haanden ligesom Kejserne ofte fremstilles paa de byzantinske Mynter my påa Myntens Revers er ligeledes' et Kørs, hvis tre Ender ligne meget Korset som staaer paa den $- £ nævnte
Inscsiption af Tempelordenens Stormester, — Wilhelm af" Beaujeu. Mynten synes altsaa at kunne henføres til KorstogenesTi ider, maa-
skee' selv til deres første Dage: Bogstavet B kunde "mueligen beregne Balduin eller" Boemund:” Men neppe vil det Kulge afgjov res hvad det dobbelte A sigter til; " og" derfor maa denne Mynts
Forklaring overlades Tiden, da kanskee andre Mynter ane op»
&”
dages, af hvilke denne torde KER mere Lys:
STÅ
VIL
Kongerne af Armenien. stode under Kørstøgene i megen Forbindelse med .de «latinske Fyrster 1 Orienten, . især med Fyr- sterne af Antiochien, hvis Lande grændsede til deres.… Men ogsaa de maatte friste samme Skjebne som; Frankerne. > Tyrkerne gjørde tilsidst Ende paa" deres Rige, og ikkun Titelen blev tilovers,
7) Skr Kobberrtavlen fig. 3-
væ Y É.. Foannes IT Corwnenus, Banduvi II, p, 56. Alexius Cannes ibid, p. 760. Isancius Angelus, ibid p. 764
SU ASRERE:
Fe ' Ek
"hvilken de ae Konger optoge og forte indtil deres Dynastis | uddåde. see
De fleste Mynter som haves af disse armeniske Konger, "ære i Landets Sprog og med dets særegne Bogstaver. Jeg har allerede i en Note vil $. IL henviist til Kilderne, af hvilke en
nøjere Kundskab om dede ka aks Vi JEEE al diea Mvater, at "Forbindelsen med Grækerne og med Frankerne har virket paa Na- | tionen. "Kongen forestilles paa dem snart paa byzantinsk, snart | i sd europæisk Maade. Men disse Mynter, hvis Legender ere i det
«armeniske Sprog, . vedkommer ikke vort nærværende Æmne: vi bår
forbigaaes i: en Afhandling» som er bestemt til at samle alle ” Efterretninger | om de larinske Fyrstes Mynter. i Orienten, uagtet
ing her allene tale om tvende med latinsk Omskrivt, hvilke ikke kunne | Jeg ikke seer mig i Stand til ar meddele nogen Tegning af dem,
k" "Pellerin giver os Efterretning om tvende Sålvmynter i det Kejgettig franske Cabinet Je:
PAA En En qvindelig rer halv Corpus; med Diadem, saaledes å ; | — som de Hellige pleje. at forestilles (formodentlig med en rn SÅ Sår "græsk Nimbus. ); omkring med gothiske Bogstaver &: sun DRAGO REX ARMEN, Reversen er deelt i to Dele. Paz
Kr Pellerin rer ;Æ 146
Slet) Rimefligviis er der Jomfrue:Maria, som ogsaa foregik pas de byzsn=
tinskeMynter, med tilføjede Ord MP, GTA rig Gaour… Fi Ex, B8n— dari 11, p. 748. des
22 Es. Se
E ==
den ene Side staaer en Delphin,” påa den ånden et Frientim- mer med adspredte Haar i Profil, som seer paa Delphi-
nen,… med. Omskrivte MONEA MACRI CHIO.
2. Et Brystbillede af en Konge uden Skjæg, med Kappe, og den "ene Haand som holder Rigsæblet: med Omskrivt DRÅG. REX ARMEN AGAPI. Reversen er som den forégaaende ;
men Delphinens Hoved ligner et Fruentimmer Hoved 2
Disse Mynter ere åjensynlig af en sildig Tidsalder; o
da den sidste christne Regent af Armenien, Leo, som dåde LN Paris, 12393, ,påa sin -Ligsteen i Coelestiner Kirken sammesteds. kaldes Quint Roi latin du Royaume d Årmenie; men Historien kun
kjender fire, som endte det rupinske Dynastie, - nemlig: Guido
af Lusiguan, Constans, Constantin, og Leo ”"), saa 'er- det ikke
ø = É
. urimeligt at Draga har været denne Leo's Formand i Regjeringen, ”) Lune medaille, siger Pellerin » vepresente dun coté une Sainte a'demi corps, » le -corps.étendu, lexchef diademé å la. facon. des Saints, er a pour inscription. en lettres .gothiques DRAGO. REX ARMEN, — Le rond de Pautre coré est parti; au premier est un Dauphin em pål, au second "est une femme de profil 'å demi corps "échevelte regårdant le Dauphin: et pour devise & ces "mors "MONETA MacR1-cCuio;-" L'aufre ”honnoie a dun coté une tære d'homme. sans barbe, en forme de buste, avec un manteas et une main, qui tient un globe; et pour legende DRAG, REX ARMEN« aGarl, Le revers est semblable å Pautre, tant pour les figures que pour Pinscription ; ” sauf "que da såre "du. Dauphin vessermble å la sære d'uue Femme,… Lettres. p 146, be uni
45) Ibid. På 145. : '
23 REDER: i
og det er da vel ham som blev myrdet af Tyrkerne, dengang " "disse erobrede Riger. Leo flygtede, og sågte Hjelp i Paris, hvor han. blev velsmodraget, nåd rigelig Underståttelse, og dode, som sat, i Aaret 1393. . -Drago's Mynter. synes: da .at, være slaaet . midt i fjortende Aarhundrede, formodentlig paa Oen Chios, som . mævnes paa Reversen af No. 1, og som Genueserne dengang havde ” "inde; vel mueligt, under den armeniske Konges Højhed. … Jeg vover forresten ligesaalidet, som Pellerin, at forklare begge disse Mynter: det er overhovedet meget vanskeligt at yttre nogen Me- ning om Mindesmærker, man ikke selv har seet og undersøgt.
VII. | sv re AR Oen Chios selv, daer af en tidligere Alder, har IM-
fatori bevaret os en Sålvmynt "1 2
| SK CONRADVS REX R' et Kors. dk CIVITAS CHII en Stad, over hvilken en Orn hviler med udbredte Vinger ”). |
(4 Mynten: er ijensynlig slaaet medens den romerske Konze Conrad III, var. paa sit, ulykkelige Korstog til Palæstina i Aaret | 1147. … Maaskee-at han selv har været paa Chios) dengang han,
| 2) De Moneta.s, de jure conaendi numos, i.Argelavi's Samling I, p. 92. Tsbz- SKY NT er
€
83) See Kobbersavlen fg. 4. FUE KG AND.
—
?,
ik | 24 : KN
efrer at have lide meget Ondt i Asien, val vendt tilbage til Cont stantinopel, og derfra gik til Såes til St; Jean d'Acre f). - Chiés: ” var dengang - atrer det græs ke Rige indlemmet, da Alexius Com" nemus havde benyttet sig af Sark cenernes Kri ig med de forste Kors- farere i lille Asien, for at sætte sig i Besiddelse af denne Ge, HT
"Rhodus , Ephesus ab Smyrna, og flere Steder og Egne i lille
Asien m),. Formodentlig er denne Mynt altsaa allene et Tegn paa”
Chioternes Ærbødighed. , De forestille deres Stad under- den. kej”
serlige Orns Beskyttelse, — Men det er en enkelt, ikke den dobbelte Ørn, formodentlig fordi de ikke troede" at den dob=
belte tilkom Anden end den Constantinopolitanske Kejser, . Conrad kaldes og paa Mynten allene REX ROMANORUM: og der ganske rig- tig, fordi han ikke var kronet. Han blev det heller ikke nogens sinde, thi han dåde i Bamberg 1152 inden dette kunde skee,
I XX;
Kongeriget Cypern holdt sig længst, . endog tvende Aar- tinndreder fyrer år Frilhkerne Havde mister deres le BE ddener paa det faste Land af Asien, Meget tidlig efter Stiftelsen af Cha- lifernes Rige, var denne, såa nær ved Kysten åf Phoenicien beliggende Oe blevet angrebet af disse Erobrere, —… Allerede under Othman havde. hans Feldtherre Moavija tvende Gange hjemsågt og plyndret den med en mægtig Flode, Flere Gange blev den aldeles
x)y Wilhelm, Tyr, L. XR GE må: 23 02 23+ Jevnfér og Schmidts G& schichte der Deutschen II, P 539%
nd Gibbon, Vol, X. p, m. 323,
25
érobret,. eg atter borttager af Grækerne; man regner 24 Angreb, " Musulmændene med forskjellig Lykke have gjort paa den fra VIL. til IX. Aarhundrede: "men først i sidste Halvpart af XI. Aarhun- årede blev den ved Fohamnis Zimiscis sejerrige Vaaben aldeles be- friet for Sarazenernes Herredåmme. Ogsaa christne Usurpatorer forsøgte et Par Gange, at rive Cypern lås fra det græske Rige, og endelig lykkedes derfor en Prinds af Kejserhuser, Jsaac Com- ménus, at opkaste sig til Herre, og at antage. den Kejserlige Titel mod Slutningen af XII Aarhundrede... Men endskjont han vidste vat forsvare sig mod de afmægtige (Græker, kunde han dog …uakke modstaae den engelske Konge Richard Låvehjerte, som, for at hævne: en bitter Fornærmelse, paaforte ham en Krig, tvang kam til at vorde sin Lehnsmand, i og endelig tog ham fangen, efterat han havde brudt det indgaaede Forlig. iDerpaa solgte eller pandrsatte Richard Oen - til Tempelherrerne: «men da disse ikke kunde ;holde Cyprioterne i Lydighed, .overlode de .den atter til den engelske Konge, som derpaa å Aaret 1192 solgte den for 100000 Besaner til. Kongen af Jerusalem , Guido af Lusignan,
hvis Rige og Hovedstad kort zilforn var erobret af Saladin.
Med Guido begy uhler altsaa denne franske Familics Dyna- ustie i Cypern, som varede ved under 16 Konger i en uafbrudt Række É indtil Kong Jacob II. Enke, en Venezianerinde, Eik. rina Cornara, efter hendes umyndige Såns Jacob IT. Dåd, afstod dette Kongerige i Aaret 1487 til den venezianske Republik DS
%) Det lusignanske Dynastie har Lave adskillige Historieskrivere. — Fr, Stephano Lusignan, som selv var af dette Huus, Chorograpkis e Vid. Sel. Skr. v805, IV Di; I Haft. D
ø ==
26
Den: ne beholde Gen der næsten eet Aarhundrede, "men maatte tilsidst vige for Sultan Se/im BE Magt, som. 1571 endte Krigen -
med Erobringen af Famagusta: ig å
| se
4
AF alle disse Konger'ere ikk un faa Mynter Komne til vor "Tid, ”endskjønt det' vel ikke Kan lide Tvivl, at de jo>x ligesom "alle med dem samtidige Monarker, have ladet. præge i alle Mstal Jer 7): Mueligt,: at Venezianerne 1 det Aarhundrede de regjerede Øen, i Folge deres NNE sa, eg skinsyge Politik have sågt af ådelægge efterhaanden alle Mindesmærker, — som kunde rindre
"
Cyprioterne om en forhen bedre. og uafhængiz Tilstand ” Og breve istorin universale' delP Tsola' di Cipro. Bologna 1573; Giow; Fr., Løoredano Historia'dé Ré Eusigvani, søm udgjår det femte Bind
af hans Værker, og 'er oversat paa. Fransk under følgende -Titel: Histoire des Rois de Chypse- de; la maison de Lusignan , troduite de Plr1a= lien. du Chevalier Henri Giblet (hvilket er falskt, da Loredano er Forfatteren) 2 Bind i Ocrav. Paris 1722: Histoire générale des Roynumes de Chypre, de Jerusalem, d'Armenie er dEgypie, compre- mant les Croisades. Par le Chevalier Dominique Jaunn, Leide 794705 Voll, i Qv. og Foh. Paul Reinhards vollståindige Geschichte von en 2 Vol, i Qv,: Erlangen: 1766 ag 68:
&) Der findes ogsaa Elen terninger: om de cypriske Kongers Buller, end.
É skjønt Ingensteds, sauvidt mig bekjendte er, nogen. beskrivess Kongerne skulle nemlig have hængt Blybuller ved deres DiplomerY Garrerers, Abris. der Diplomatik,. 1798, p. 182.
38). Dette formoder beddå Reinhard Gesshichte von Cypern II. p. 983.
hvad der maaskee endnu hear "været tilovers,” da de mistede Or,
ar maatr forkomme og édelægges 't) ke Tyrkernes Svobe; ” hvilken maaskse ingen Provinds: af det forrige græske Rige. har Holt i saa" hoj en Grad som Cypern 1"). Saa megét er i alt Fald vist) ” at "Mynter af de Lusignanske Konger" savnes endog i de rigesste Kabinetter, pg at -man selv i Italien, ” hvor dog deslige uStykker ere lettest at overkomme, ej har Kundskab .om dem. ”Hidindtil har kun en eneste cyprisk. Guldmynt været bekjendt, som er i Hee Godisike Kabinet, og er bleven udgivet af Rein- ;hard ”").. En anden' Guldmynt har Pellerin ladet stikke i Kobber, "vmen forklaret urigtigt NEDE Desmere haaber jeg altsaa, at de fire
”Sålvmynter, som fordum våre i det Hhotilske MM 3 tat DD) siden
4
Æ) Denne Anmerkning gjelder ogsaa om afle andre'Levninger- af Cyperns
Flor underHuser Lusignan. Kirkerne, "Kløstrene, Palledserne ligge alle. -
mg Ruiner;-og.selv-i de Kirker, som bleve forvandlede til Moscheer, er intet gammelt Monument blevet ;forskaanet. — Inscrivtionerne paa de Jusignanske Kongers Grave i Sophie Kirken i Nicosia ere aldeles ulæselige; og saa er det gaaet næsten overalt påa Oen. Jevnf, %da… witi Voyage dans PIsle de Chypre, la Syrie et la Palestine, Neuwied. 179 I. "Tom. I. pag, 98.
) Man læse kun; for at overbevise si herom, den første "Deél af Mari
tis Rejse, som indeholder et 8 ”seligt Skilderie af 'Oens Tilstand,
AD) "Geschichre tø Cypern I. p. 29 2. end, Lettres, Tab. 3, p. 184. å bl kd
RUD Jevnf. Coral. og! ms OA DO Tåotsiavi "Tomus II, p. "84. "Tre af disse. 2 Mynter ere endog stukne. i. Kobber foran for denne Deel af den. i p: TD 5 2 £ '
LG
(|
28
!
kom i Herr Kleinsmed Tiømms smukke Samling, og af ham ere blevne mig afstaaede, ville være Ejenderne af Middelalderens
Numismatik velkomne, … - mi :
t. HVGO. REX. CYPRI. Kongen staaende i kongelig. Dragt med Krone paa Hovedet, et Kors i håjre, og-Rigsæblet med”
Kors i venstre Haand.
"Christus siddende vaa en Trone, lyser med den håjre Haand
Velsignelse. Ved Siden XC: Se
Af denne Mynts som bevares i det" hertugelig. gothaiske Cabinet, er baade Formen og Præget djensynlig byzantinsk. Formen ér É Følge den Beskrivelse Abhed Sestin: har meddeelt "mig, huul, ligesom de senere byzantinske mumi scyphati. Myntens Avers «forestiller Køngen i samme Dragt som de constantinopoli- tanske Kejsere 7”); og den siddende Christus paa Reversen fore- "kommer meget ofte blandt Commenernes. og de senere Kejserdyna-
u
thottiske Catalogs Men jeg troer alligeveb at 'de fortjene en nye Bekjendtgjårelse, især da den her ledsages med Anmærkninger,
BY See Kobbertavlen fig. 5"
8%) Formodentlig havde Isaac Commenus antaget denne Dragt tillige med Kejsernavnet. De lusignanske Konger lode vel Navnet fare» men beholdt dog Klædningen, paa Kronen nær. … Rigsæblet var ligele- des constantinopolitansk. Du Cange de numis inferioris vi, $. 18. Fra Constantinopel gik det over til de occidentalske Fyrster. — Søm-
. Mess, 6. 19.
20
-« -
stiers Mynter 7). Vor Mynt har kun XC; men den fuldstæn- dige Legende, som og udentvivl har staaet paa denl er IC. XC. Frelserens Navn. Samme Præg forplantede sig fra Constantinopel til flere Lande: det findes hyppig paa Sålvmynter af de' venezian- ske Doger ), paa armeniske ""), og selv paa Mynter som Kongerne af Servien, Urosz og Stephanus, have ladet slaae ”””, — Arbejdet "ar raat. Den kongelige Titel er meget simpel; ikkun REX CYPRI, Mynten er altsaa slaaer, fårend Kong Hugo III. efter den ulyk- kelige Conradins Henrettelse i Neapel, Aar 1269 5 antog so nærmeste Arving Titelen af Jerusalem ””"""): og jeg troer,” i Betragtning af disse tvende Omstændigheder, at kunne med Rime- lighed tilegne denne Aldis Kong Hugo I., som regjerede - fra
3206-121$-
2. h:REF:D DH:E DWIP Kongen staaende i kongelig Dragt med Krone paa Hovedet, 3. højre Haand et Banner, i venstre Rigsæblet. ;
— By Banduri Imper. Oséentale 17, P. 738; 749, 748; 752, 761. Den
fårste byzantinske Kejser, paa hvis Mynter Christus, forestilles paa … denne Maade» er Johannes Zimisces, Jevnf. og du Cange. de numis
anferioris ævi, $. 28 Pp. 48.
19 JEg éjer-sely saadan veneziansk Mynt af Døgen Giovanni Sopranzo, som regjerede fra 1312-1327, Jevnfår og Muratori: 1, c, pag, 46, Tab. 37. ;
— Sestini Lett, numismat, Tom, IT, Tab, 2. NG 6 ét 9, ; 8547) Muratori lg DÅ pag. 93. Tab, 82. . Du Cange I c, p. 50.
44339). Reinhard G, v, Cypern I, ps 197»
Mae SR reg
Fe. xC. Christus siddende paa Tronén, med én Kugle, over hvilken Korset sees (Symboler af Jørdkloden) i Haanden. En Guldmynt
Denne Guidbesan har Pellerin først udgivet; og den fold- komne Overeensstemmelse han fandt at den havde med Myanterne af - Kejserhusene JDucas, Comnenus og Palæologus endog i Fermy da den er en Numus styphatus,… og i slet Gehals af med Sålv "Tegerer (Guld, bevægede ham til at tillægge denne med -slatinsk "Omskrivt forsynet Mynt en af de latinske Kejsere i Constantinopel; skjøndr han tilstod at denne Omskrivt var ulæselig for ham. Havde han kjendt andre. cypriske. Mynter, " vilde "disses: Legender snart have hjuipet ham til at forstaae denne. Den er ikke latin, men Middelalderens fransk, som ved Korstogene var blever herskende Sprog
blandt Europæerne i hine Lande, og bor forklares paa folgende Maade.
H. (Kongens Navn) REI (Roi) D (de) DH (læs IH, "hvilket lige- ) som IHR er en Abreviatur - af Jerusalem SE: (ed) D' (de) hIlP- (CHKIPRE).
Det er tydeligt at .Stempelskjæreren har været«skjødestås, med mindre Pellerins Kobberstikker skulde have begaaet en Egjl
”) See Kobbertavlen fig. 6.
%) Paa alle gamle Sigiller .af Hospitaliternes Stormestere skrives "Jerusa+ lem IHR. Pauli Cod, Diplom, 11, Tab, 3, Paciaudi de culsa S ” Fo. D. 312, EL 2
32
ved at sætte det ander D istædet for et I, Ligeledes ér C foram
HIP udeladt. — Sammenligningen med. de fire. folgende. Mynter vil
vise ar jeg har læst rigtig. — Spårgsmaalet er kun; hvifken Konge betegnes med Initialbogstavet: H? Det kan være Hugo IM , veler Henrik II: som regjerede fra 1286-1324, eller dennes: Sån Hugo: IV. 1324-1361. Men da de Mynter som synes. at tilhåre: de tvende senere, Henrik og Hugo, "have et ganske andet Præe "da ises Kronen, som sees paa deres Hoveder er forskjellig. fra -den Krone, eller rettere, Hue, Kongen har paa vor Mynt;. saa skulde jeg for troe at den var slagen af Hugo III med Tilnavn den Store ”), maeaskee inden han efter Conradins Dåd lod sig 1271 i Tyrus krone til Konge af Jerusalem; og maaskee Banneret han.
" Kar i Haanden, skal være en” Anspilling paa denne nye Værdighed,
da det er bekjendte» at ved de hierosolymitanske Kongers Kroning en af Baronerne forte Rigers' Banner ”). "Dog behåve vi ikke at antage denne Forklaring, da det overhovedet er meget sæd- vanligt, især paa Sigiller, at Fyrsterne have Banner 4 Håan-
den ig:
&) Denne Konge var og berdmt i Europa, — Thomas af Aquino tilegnede ham sit Skrivt de regimine principum, — Hans Marmør Begravelse sees endnu i Kirken af" det- ruingrede Kloster Eapasis, som han havde stifter,…… Foyages de Mariti I, p, 121.
%s) Spaldings Geschichte des christlichen Kønigreichs' Jerusalem. IL. p. 239
RE) ITejneccius de Sigillis, Foli Nord era Te KN Z forude en Mængde sigillø. eguestridss i
å
LÅ =
32 XI.
3. xx HENRI REI DE Kongen i kongelig Dract (men som dog | er noget forskjellig fra Kongedragten paa de forrige Myn-
ter) sidder paa en Trone, som bæres paå hver sin Side -
af en Ulv. Fødderne hvile paa en Pude. I højre Haand har han Scepteret, i venstre Rigsæblet.
"« JERVSAUM E DE ChIPR' Kongeriget Jerusalems Vaaben, et "stort Kors med fire mindre imellem Armene.
En Solvmynt, vog 1 Qvintin 15 Es.
4. v hVGVE REI DE Kongen siddende paa samme Maade, men Tronen bæres af Lover: Puden sees ikke, maaskee fordi Præget ikke havde Rum paa Mynten.
ix JERVSAUM E D'CHIPR. Samme Vaaben.
En Sålvmynt, wog 1 Qvintin 18 Es:
s. 0... E ROI Kongen siddende paa samme pads, men uden Pude under Fodderne,
ø% DE JERVSALEM E CIPR Samme Vaaben.
En Sålvmynt , vog 2 Qvintun 16 Es, ? ; i
4. sk PIERE Rove 'C ED D JER Kongen siddende paa en Trone, i håjre Haand Scepteret, i venstre Rigsæblet. Ved Siden af ham et trekantet Skjold aned en springende Love.
samme Maade:
n.k DE JERVSALEM E DE. ChIPRE Samme Vaaben. Æn Solvmynt, vog 1 Qvintin is Es. &). una ;Davdisse Mynter ere saa meget overeensstemmende med hinanden ,. kunne. de og foieligen forklares under Eet. Dragten som "Kongerne: bære; ligner meget .den Keiserlige, som den sees
paa, de byzantinske Mynter %%), .og er 4 det hele ogsaa den sam-
me, som den de tydske. Keisere forestilles i paa deres Majestæts Sigiller xx), Ikkun Kronen er noget forskjellig, Den er endog anderledes end paa de tvende ældre cypriske Kongemynter af Hugo
I. og. … endskjånt disse selv ikke forestille den'” aldeles paa
hvorimod den er ganske den. samme paa de fire Sidste, -nemlig med fire Straaler; hvilket og.er den Form, næ sten alle: Middelalderens Kongekroner :havde, - saaledes som de sees
"paa Mynterne og Sigillerne af franske, engelske, skotske, dat
ske og svenske Konger, Maaskee altsaa Kronerne paa de under
Fig. muog, 6 aftegnede Mynter %%%%4), have været de, som de
i iD) See Kobbertavlen fg, 7. 8. 9: IO.
== F. Ex, CE: Comnénerne, Banduri Inger, "Orienrale II, 2: 753. se
$
6 62) Heineecins de Sigilis, Tab. I. BK, VI, VIL.
2245) Hede T. Krone .har en meget antik Form, Jeg finder den næsten ligedan med opreist staaende Straaler paa Mynter af K, Wilhelm IL: og Henvik I, af sure Mus, Pembrok, Pars IV, Tab, Be
Vid. Sel, Skr. 7805, IV Del, I Haft E
== ” s za
> ed
4
cypriske Konger førte 1 en ældre Tid +); den derimod som sees uden. Forandring paa Mynterne Fig. 7-10, var den hierosolymi- zanske. … Thi det lider ingen Tvivl, at jo disse. Fyrster ansaae Titelen af Jerusalem for deres fornemste Titel, hvorfor de ogsaa forte den forst: og Historien lærer, at de lode sig tveride Gange "krone, forst med den cypriske Krone i Nikosia, dernæst med "den hierosolymitanske i Famagusta, indtil sidste Stad blev under Peter II. afstaaet til Genueserne;- efter hvilken Tid "Fakob 1. og 42 folgende Konger modtoge begge Kroner å Nikosia 4),
B) Siden efter blev den forandret. I en meget vidtloftig Dedn&ion, hvori Huset Savejen sågte at gotgjåre sin Ret paa den cypriske "Kongetitel, (Reinhard II, blandt Bilagerne) heder det pag. 173, dl Titolo Regio si & aggionto nello scude di S. Alsezza il -quarro delle . ærme di Cipri, con la corona reale, nella forma che il Sign. Favino, Avvocarto nel parlamento di Parigi, la dipinse nel suo Tedtro .di Honore sopra le armi delli Ré Lusigmani, cibe con quattro sole verghe 6 vertte« che che la chiudono,… ed alrre simili, le quals di piiz sami composse, dimostrano e dignitå e porenza maggiore, In vece perå del globo collg Croce pomata di sopra, che chindeva la corona di Cipri,. si e messø "Ja sola croce di S. Maurizio, Den cypriske Krone selv gjemmes, sad» vidt Jeg veed, i Skatten af Patriarkal Kirken i Venedig. Hvad Krone Huset Lusignan selv har fårt over sit Veaben, wilde ler kunne erfares iv det franske og vatikanske Archiv, hvor udentvivl Breve af de cypriske Konger endnu adrefindes i Mængde. Også”paa Cypern selv findes hist og her endnu Vaabenet, for Ex, 1 Kirken af det ødelagte Abbedi Lapasis, hvor Hugo III, er begravet, Foyage ds Mariti 1, p. 121. .
%) Reinhard G, v. Cypern I. ps 2855
BØ
De tvende Dyr, Loven og Ulven, som bære Kongens Trone paa Mynterne Fig. 7. 8-9, ere ganske sædvanlige i Middelalde- rens Sphragistik, forekomme ogsaa undertiden paa Guldmynter +), og betegne den håieste Majestæt. Låverne findes ligesaa paa Myn- ter af de armeniske Konger Leo: f. %%) og Leo FI, xx+), til Be- viis påa ; at ikke blot Occidentalerne efterlignede Orientalerne; men ar disse "ogsaa antoge adskilligt af hine, Puden paa hvilken Kon- gens Fådder -hvile paa Mynten Fig, 7, hårer til det byzantinske
"Costume, og sees paa dette Riges Mynter og Buller XXx%),
Tronen paa. Mynten Fig. 10 er ligesaa almindelig, som den paa de foregaaende. — Den' findes. ofte paa Middelalderens Søgil/ø
majestatica, og har netop samme Form paa adskillige danske Kon-
D E, Ex, påa Mynter af Kongen Philip August af Frankrige. Le Blanc
eyaite Historique des Monnoies de France p. 159... At ogsaa Hunde og " andre Dyr. forestilles paa Kongers og Fyrsters Stole, især, paa Si- ” æiller, men ogsaa undertiden paa Mynter, er bekjendt, Disse be: tegnede Territorialhåjheden,
$3) Pellerin Lettre II, Tab, I, No. g.
øv Sestini Lettere næmismatiche, Tomo IT, p, 36. Tab. I, No, x.
SED F. Ex paa en Guldmynt ef Theodorus Lascaris, Banduri IL. 2. . 67. Saa og paa Bullen af Keiser Balduin II, som skal forklares i
$. XIII, Ogsaa paa Malerier forestilles Ge ce Keisere staaende paa Puder, Du Cange de infer, ævi numis $, II, p. 19, hvor ogsaa Spårs-
g maalet om den dobbelte Ørn i det byzantiske og tidske Rige af«
handles, og Kobbertavlen No. 6. | E 2
ELSE 36 ? SE ed KE; … gers Seigl, hvoraf" Tegninger san idet Kongelige "Geheime " Archiv. Ved venstre Side af denne Trone-sees: et trekanter Skiold, "hvilket var den ældste Form af: -Vaabenskiolder fra XL. Aarhun--
| drede af, og var endnu sædvanligt 1 XIVde +). Den springende Låve paa samme er enten det Lusignanske Familie-Vaaben, eller
det cypriske Kongeriges.. — En-Sag;. ;som»ikke kan afgjøres, da
Forskjellen mellem begge disse Vaabener bestod i Farverne. --For-
resten skal det cypriske' Vaaben være antaget til Efterligning- af.
det engelske ++), endskjondt 'det ikke behåver at udledes derfra,
da Lover af de forskjelligste Farver og i forskiellige Stillinger ere saa meget almindelige i Heraldiken, sat neppe noget Dyr findes -
oftere forestillet.
Paa Reversen af alle disse fire Mynter sees det hierosolymitan-
ske Kors, et srort Kors af det Slags som i Heraldiken kaldes Kryk- |
kekors %%%), med fire smaa, imellem dets Arme. . Dette Vaaben er såa bekjendt, at jeg ikke-behåver at af handle det udførlig. For- modentlig skulde med disse fire smaa Kors og det ene store i Midten, Christi fem Vunder betegnes, Dette Vaaben er siden blever a1-
% Gatterers practische Diplomatik 9. x39-
3%) Dette har, som bekjendt tre Låver. - Men paa et Sigil af Richard Løvehjerte sees kun to Låver pas Skioldet i hans Haand. Nouveag Traité de Diplomatique "Tome 1Y, p, 212. " Meéaskee Richard Låve- hjerte har givet Cypern dette Vaaben med forandret Tindbr. Ses- ledes formoder Reinhard G, v. Cypern I, på 289.
åse Spemeri Theoria Insignism, p. 175.
> >
så
i mg | ” i, | 37 z — taget af alle de Fyrster, som fåre Titcl af Jerusatet em %), og intet Under derfor at det ogsaa udg gjorde en Deel af det cypriske. Dette var declt i fire Feldter; af hvilke. det åverste paa venstre Haand. indeholdt. disse fem Kors; de åvrige tre den samme opreiste Låve, men udmalet med forskjellige Farver sy for Huset Lusignan, Kon- geriget Cypern, og Armenien ++), af hvilket Rige de cypriske. Konger i Tidens Folge ogsaa antoge Titelen. Sproget paa fem af disse Mynter er Middeladerens Fransk, som var det herskende i "Orienten, i hvilker ogsaa Jes Arsises du Royaume de Ferusalem, les ddssises de Chipre %%%x) og andre af de cypriske Konger udstædte
i
») Bin romerske Keiser, baade som Kelser og som Hertug af Lothrin« gen, og Kongerne af Spanien, Neapel og Sardinien. Vaabenet fandt | ogsaa Plads i den forrige venezianske Republiks Vaaben. Det findes ligeledes paa Mynter af K. Kør] VIII, af Frankrige, medens han var Herre af Neapel. Le, Blaue Traité des Monnoies de France pag. 257.
93) Reinhard beskriver udfårlig det fuldstændige Cypriske Vaaben, Det er et Skiold, som er deelt i fire Quarterer, I fårste Quarteer sees "Kongeriget Jerusalems Vaaben, et Guld Krykkekors med fire smaae Guldkors, i Sålv Feldt, Det andet Quarteer er ni Gange flækket Sålv og blase, med en kronet råd Live som gaaer derover; for
" Huset Lusignan, Det tredie Quarteer er en råd kronet Låve i Guld feldt; for Armenien. Det fjerde en råd kronet Låve i Sålvfelde;
"for Cypern. Gesch, v, Cypern I, 'p. 289.
PR Deres Rubriker ere aftrykte i det franske Crigiralsprog af Reinhard II. blandt Bilagerne p. 8. De selv bleve paa Venezianernes. Befaling oversatte paa Italiensk, og trykkede i Venedig 1536. Paa Fransk udkom de i Paris i Folio, besårgede af Tånnmasdere, Reishørd II,
dl: 126,
” 88
$
Dokumenter, Tempelherrernes Skr og Hospitélitérhes ss É ” Love, ere skrevne, Formodentlig ere disse Mynter de eneste af saa gammel en Alder, og slagne af Europæiske Fyrster, paa hvilke et andet Sprog findes end det Latinske. "Thi om end enkelte Mynter haves med Angelsaxisk, eller med Runeskrift, saa er des- uagtet døg Sproget paa dem ikke nordisk, men latinsk ").
XII.
? "ag Efter disse almindelige Anmærkninger staaer endnu. til-
bage, "at bestemme Tidsalderen og Kongerne som disse fire sidste re tilhøre.
Den første veiledende Onsite er, at Kongerne kal- des. Roi de. Ferusalem et de Chipre. Fåigelig ere disse Mynter ældre end Aaret 1393,' da Kong Facob I. antog Tirtelen af Armenien, efter at den af Tyrkerne… fordrevne Kong Leo var dåd i Paris +), og denne Titel ved Arve-Ret tilfaldt ham +%x), . Fra den Tid af blev ogsaa den armeniske Love
sat ind i det cypriske Vaaben; ligesom og Titelen blev fort i-
") F, Ex,-Svend Estrithsens mange Mynter i det Kongelige Myntcabinet. De ældre Guldpræg med og uden Runeskrivt have ikke været Myn- ter, men efter de Flestes Mening Amulieter, eller og i Følge Prof. Ramus's Formodning en Slags Prydelse uden religids Hensigt, Scan. dinav, Museum for x803. 1ste Bind p. 147.
rn) Feunf. ovenfor $. 7.
Wi) Reimhard I, p, 288-
É g bu 39
alle offentlige Skrivter.. Udentvivl er ie baade Titel og "Vaaben
"kommet paa Mynterne; og efter al Rimelighed ere 'da vore Myn-
ter ældre ehd der omtalte Aar af Kong Jacob IT. Regjering, lige- som de og påa den anden Side ere yngre end Antagelsen af den hierosolymitanske Kongetitel, De ere altsaa slagne mellem Aarene
3271 0g 1393.
Det vil nu være let at tilegne de tre af dem sin Epoke: ikkun den fjerde bliver uvis.
"No. 3. Fig. 7. er af Henrik II. Hugo III. Sån, som regjerede fra 1236-7324 i meget urolige Tider, da han maatte see Franker- nes sidste Fæstning i Palæstina, St. Jean d'Acre, gaae over i Sa- racenernes Hænder, og omendskjoånt han selv paa ny' erobrede Je usalem, dog ikke var mægtig nok til at forsvare sig i Besid- delsen af denne Stad, Omsider blev han styrtet fra Tronen af sin Broder Amalric, og sendt fangen til Armenien. Dog kom
. han efter Amalrics Dåd, tilbage til sit Rige i Aaret 1310.
| i |
|
No. 4. Fig. 8. er af hans Efterfølger og Brodersin Huzo IV, fra 1324- 1361, enaf Cyperns priisværdigste Regenter, hvorfor han
æg erholdt der hæderlige Tilnavn, Fædrelandets Fader. Han var
saare agtet i Europa. Beviis herpaa er, at Boccaz tilegnede ham
sit Skrivt de genealogi Deorum.
No. 6. Fig, 1 vo. tilhårer en Kong Peter: enten Peter I den store, som kom til Regjeringen- 1361, og blev myrdet 1369; eller "hans Sén og Efterfolger Peter II,, som segjerede fra 1 369- 1383
ad
BER ér sg én Deei udsletttt, "Men man kan dog læse saa meget rvdeligt, at man ikke kan tage Fejl af Kongens' Navn,
"”PIERE Réi: derpaa synes at følge et D, som dog ikké ér vist,
og i nogen Frastand et Bogstav som kan være ét I. Mellem
begge Bogstaver synes der at have" staaet tre til fire Bogstaver. Men det er: ei mueligt at gjette” sig" til” noget. Dersom Cypern havde havt en tredie Konge som havde fort Navnet Peter, sm "skulde Jeg foreslaae at læse HERM eller ARM eller ERM, -Be-
gyndelses Bogstaverne af Armeniens Navn. Men nu. stemmer
.Chrenologien ikke hermed. Det forste tydelige Bogstav er "derpaa i
ror 5 Chipre ; hvorpaa ie ED D "JE Rusalem, É
No. 5. Fig. 9. er ikke BE at Bee: Af Navnet sees ikkun foran Ordet ROI et E, som kan passe til PIERE, til JAIME (Facob), eller HVGVE. " Det sidsté kan det neppe være, da Levningerne af det forste Bovstay ere kjendelige nok for at vise, at det ej har været et H. Kong Facob -I. antog strax efter sin Kroning Titelen af Armenien, som -ikke findes påa vor Mynt: og Lev- ningerne af de Bogstaver som endnu sees utydelig, synes ikke at passe til PIERE. Jeg veed- altsaa ikke, hvilken Konge denne Mynt kan tillægges: ellers ligner den mere No. 3 og 4 end No, 6, hvis Arbeide er ”forskjelligt fra de andres; og heraf kunde maaskeæe "den Formodning drages, at den var ældre end denne sidste, Skulde Legenden være PIERE, saa tilhårte Mynten ri- meligviis Peter I,, cg No. 6 kunde -maaskee med nogen stårre Rimelighed tillægges Peter IT.
ST SNER
ty "p 4 : : AT g i ik i
"Hvad Navn alle disse cypriske Sålvmynter have fåre, kan. ikke med fuldkommen Vished bestemmes. Men efter den rime- ligste Formodning have. de værer Så/vbr yzantiner, byzantini albi, Besans blancs; en ikke allene i "Cypern ”), men 'ogsaa paa Rho
778) Byzantii albi s. avgentei, " Paa Majorca 'byzanmii de plata, eller bone plartæ. 1 CTonstitutionibus Odonis Legari Ap, im Cypro, Av. 17243. c. 4. nævnes de: ligesaa i et cyprisk Document af Aaret 1399,
overalt temmelig hyppigt i dette -Riges Documenter. Jevnf. du Cange ad v. Byzantini albi, og Carpenrier, Suppl lem. ad' Glossar, du
Cange I. p. 692. … Ogsaa i Tempellierrernes Statuter omtales de un-
der deres franske Navn Byzåntins blancs., som en cyprisk Mynts
Jevnf. min Staturenbuch des Ordens der Tempelherren p,. 327. De gik ogsaa over i Heraldiken, da Guld og Sålv Kugler 1 Vaaben kaldes byzanrii,… Du Cange de inferioris ævi numism, $. 82. ?. 122, Om deres
"Vægt finder jeg i Carlis anfårte Værk (Opere Tomo III. p. 239),
=… at en Italiener" Francesco di Dino siger: im Cipri- sono due monete, Bi-
samzi bianchi, &e Bisanrti saracinati,' e lo Saracinato vale 31 di Bian-
fg chi. Ragionasi Bisanti cinque per un Fiorino. Og Franciscus Balducci Pegalotti siver: in Cipri si spendono Bisanti Bianchi d'arienio, . che "sono di lczn once XI dariento fine. per lilbra; e come anco la. Zecca dello Re di Cipri di due maniere: Grossi piccoli, che v'entrarono 96 in 410 mayco di Cipri, de” quali 6 de detti grossi piccoli, cid é Puna maniern; Grossi grandi che v'entrano 48 mel Marco di Cipri, e con= tasi Puno de detti grossi grandi uno Bisonte bianco cioé Søldi 3, AP altra maniera di Grossi piccoli che m'entrano 796 in uno,Marco di Cipri, de gquali quatzro de”. dettiy Grossi piccoli så contano per uno Bisante "bianco, ed il Bisnnte bianco vale soldi 4 de piccoli; Gli danari 2. pic= cioli si contano tino carazo di 24 per. uno Bisante bianco, Af denne
Beretning slutter Cerli, at der i Cypern have været store og småa
| Bisaner, æt de første vejede 96 Gran (Marken fiint Sålv bereg= Vid. Sel. Skr, 1305. IVDi, THefe, FF"
&
»
dus: 7), og rimeligviis ligeledes paa det faste Land af Asien gjeldende Myntsort, - som havde, sit Navn af. byzantinske Solv-
… mynter, der omtrent vare af samme Stårrelse, endskjøndt de
synes at have været af en ringere Vægt. Et Slags af disse Sølv
”byzantiner blev formodentlig siden kaldet Farnetii: de omtales af
Samtidens Skribentere ”), og have Navn. efter Køng Fanus af Cypern,. som regjerede fra 1398-1432. Paa samme Maade bleve ogsaa Guldbyzantinerne i det græske Rige opkaldte efter de Kejse- wes Navne der havde ladet dem slaae.
Endelig bor jeg ogsaa med faa Ord beråre en femmelig stor Sålvmynt i det romersk - kejserlige Kabinet, som paa Aversen har et mandligt Hoved med Hjelm, og Omskriyt Sr Hr ng; DE, LVJINEN..… Paa Reversen et Hundehoyed…
met til 460% Gran), men i indvortes Gehalt kun $8. De smsa derimod i Vægt 48%, i Gehalt 44 Gran.… - Efter denne Beregning maatte-de 4 af mig beskrevne være stårre Byzantine >
5) Den omtalte Franziskus Balducci Pegalotti, som Aar 1334 havde væ- ret p29 Rhødus, angiver de der gangbare Myntsorter, og siger; at en Asper var 16 Penninger, tre. Asper en rhodisisk Byzanti- ner; og en Guldfloren sex og 3 Byzantiner, — Jevnf. Paciandi de
? enlen S, Joh. p. 319. P. 129-130. a
"+) Srarnuta Hospir, Serus, Tit, XIX, de verbor, signif. c, 34. «"Numø eraas argentei 2/7ano. rege Cypri, cujus nomine cudsbamur, 2? gqnidam exi-
Sti 0 nt,
Den i Mynten nævnte Gottfried var en- Broder af Kon Guido af Lusignan,; den- fårste. i Rækken af de cypriske Konger.
fr S
"Men Myntenver øjensynlig af en senere Tidsalder, og formodent- lig slaaet i Italien i XV Aarhundrede til Ære for denne Gottfried af Lusignan, som var en langt ædlere Mand end Kong Guido, og
T
forlod Cypern, for at nedlade sig i Frankrige paa bes lusignanske
g de Rettigheder
Families Godser, paa hvilke Konge n: fråsagde sig
som kunde tilkomme ham. Mynte er stukken 1. Kobber af er11-'
i hard); og da jeg er overbeviist om dens Nyeéhed, : eller. rig- 3 08 JEg tigere, Falskhed, holder jeg det for overdådigt af lade den ” stikke i Følge med de ægte cypriske Kongemynter. |
—
i XT
ét latinske Kejserdåmme-i Constantinopel, som varede 57» Aar; fra 1204-1261; har ikke efterladt sig mindste numismariske Mindesmærke, " uagtet mange Mynter bleve slaaede;” hvilket ikke allene let kan formodes, men og vides bestemt af den Omstændig- hed, "ar Constanrinopels frankiske Erobrere sånderbråde en Mæng- de- gamle Metalstatuer , og indsmeltededem, for at bruge Masserne NM deraf til denne Hensigt "”). Udentvivl have Grækerne, efter at
5 i | É 5) Gesch, ven Cypern I, p. 110, Reinhard troer ellers at den 'er nocet | ældre," Men sadvidt jeg kan skjønne, uden Grund, Den råber sin yngre Alder, for hvo som- har-ef nogenledes psa deslige Ting Ovet Oie, å RE) Fragmentum Nicere Acominari de statuis ”æneis, igni tradiris post - ceaptam a. Lazinis Constantinopolin, i Fabricii Bibl. Gréca Vol, VI,
yt DØR
rr Øl
| venstre Rigsæblet, Omskrivten er: B AAOVINOC AECIIOTHEC,
”dede at håre dem til,” 'er;, som vi have 3eet, ' eyprisk ”). < Da
4 bekjendte, diplomatiske Værker.
vedet, i sin håjré Haand-et Scepter, som ender i et Kors, i den
NE SEE ; ;- S SS ØR fer FR 0 IØ ere X Gem i Sets 5. tie ae SON É RES
E Og i Fr SER SR == ra SMÅ ; MEE 44 TERN RERS SEM
de endelig havde forjaget deres Undertrykkere, " såge ar til intetgjåre hver Levning af.dem, og derfor indkalde og ind smeltet alle deres Præg. Den eneste Mynt som Pellerin formo-
altsaa Numismatiken fra denne Side ei-kan beriges; "maa vi, for log nogenledes at. udfylde dette Hu), ”tage vor Tilflugt til et Par Guld-Buller af begge Ba/duimerne, som dog allerede ere aftegnede
1. Kejser Balduin I. sidder paa en Trone, som bæres af tvende, skraaes over hinanden lagte runde Stave, hvis åverste Ende sluttes med en Kugle, paa hvis Toppe den franske Lilie er sat. " Den kejserlige Dragt ligner mere de occidenralske end de
orientalske Kejseres Klædning. Han har, en sluttet Krone paa Ho-
ø
Paa. Reversen forestilles han i fuld Harnisk til Hest med Krone paa Hovedet; nedladt Visir, og draget Sværd 4 højre Haand,
- -
pp. 405. Det fortælles navnlig om en Colossal-Statue af Juno. 'Ira ouv ew ry Kuvsævrtivetæ æy0ge isausvn "Ho HEKOTTÆL IS SATHDAS Kal Kuverx måpadidorar. ” Jevnf, Heyne Comment, IT, de interirn operuw 'se- riovris avtis "quæ .Constantinopoli fuisse memorantur, Commenrationes Goerting, Vol, X11, på 306. og:Priscæ artis opera quæ Consrantiuopoli extitisso memorontur, ibid, Wol, XI, p. 26.
KK - / X
og i venstre Haand et Skiold med én staaende Love. Arskrivi RES BALD. DL 'GRA. IMPR. ROM; FLAND. HAIN. COM. Bal Ken Dei Gratia TraberRler mme ”) Flandriæ Hainoiæ Comes Sy,
2. Kejseren i Brystharnisk,, men med en Kappe over Harni- sken, siddende paa'en prægtig. smykket Hest. "Han har Kronen påa ;Hovedet, rilligemed en Hue under Kronen, af hvilken Baa: nd ere tilsyne, som endes 1 Kusler "SD? hore Håand hår" han vet Scepter, hvis Spidse gader ud ster Kors, "Omkring" ere "Or dene: "BHAAOINOC AECIOTHE IIOPØIPOTENNHT OZ Q " ØNHNAPAC,
$) Ikke Romanorum, I et Brev til K. Påilipp August af, Frankrige, kalder han sig, fødelissimus in Christo. Imperator a Deo coronntus, Ro- maniæ Moderator er semper Aggustus, Flandriæ et Hanoiæ Comes,
Nouveau traité'de Diplom, TV, p. 199. — Samme Titel fårte ogsaa
Balduin II, i sine franske Breve; B, por la Grace de Deu træs feiaux
Emperes en Crist de Deu coronés, Gouverneurs de Romanie a tos tems
aøceroissans, Jevnf, du Cange Histoire de empire de Constanzinople sous. les Empereurs "Franceis,… Paris, 1657. Tome -II, 4. Recenil de diverses — Chartes, pag; 75. 17. Titelen fdelissimus in Christo' Imperator er
"Oversættelse af de græske Kejseres sædvanlige: Ilsos ev 6cø eller
sv Xpiso Basiheus Pupcwv. ' 53) See Kobbertavlen Fig. 11. Bullen staaer og paa det anførte Sted. Den er taget af Olivarii Vredi sigilla fer nitum. Flandrig et Inscriptiones Di.
Dlomarum ab iis editorum, DDD 1630. F. 02, 720,
"dengang blev kaldt Mitra, og søm Kejserne bare under Kronen. Kongerne havde den ikke. Sagen er afhandlet af Heineccius de Sigil. FF lis pag, XOI. MA i
da
ey Disse Kugler hængte ved "Baand, som hårte til. en Kaj ppe som.
ze ae SERIE SAN KS SESSADE DR
Paa den anden Side sidder-han i kejserlige Smykke, som næsten skjuler Harnisken, paa en Trone uden Lænne, med en "lignende Krone paa Hovedet,. af hvilken .de samme Kugier ned- hænge.” I håjre Haand ét Scepter ligesom paa Aversen, i venstre. Rigsæblet; under Fåderne. en Pude. Omkring "B. DI. GRÅ
—
IMPATOR ROMAN SEP AVG”). i ?
Den fårste Bulle tilhårer ojensynlig Kejser Balduin den forste: dét sees tydelig af Dragten, at den er en occidentalsk Kejsers Sigill. " Kronen, afviger ganske fra den orientalske Form. Tronen ligeledes. Den hele Klædning er mandigere end Grækernés. Tkkun der i et Kors endende Scepter og Titelen ZÅscorys ")., er man vandt til at finde paa byzantinske . Mynter, - Ogsaa "Re- versen er heel occidentalsk, som den forekommér paa utal- lige europæiske Sigiller, Loven paa. Skioidet er den flandriske Løve "), … Paa Hestens Hals-sees Klokker, en ældgammel Pry- idglser FY,
%) See Kobbertavlen Fig. T2. Den er taget af Du Cange Famil, Byzamine PD. 216, og findes ligeledes i -hans Histoire de PEmpire de Conszan- rinople IT, p, 320, og hos Heineccius- de Sigillis: Tab, T.
+x) Denne Titel. opkoin istedet for Latinernes Dominus, I Begyndelsen synes den at have været ringere end B&c/Aeus., Men de senere Kejseré fra Consråntinus Ducas af førte den som Kejsertitel paa deres Mynter, i Du Cange de inferioris ævi numis $. 35. ps 60.
+44) Saaledes forestilles den paa mange Sigiller hos Frede, Sigilla Co- mitum Flandriæ,
%xm) Fleinecsius I, c, p, TOT. 3
"Den anden Bulle tilhårer. Balduin IT, af "Courtenay , Greve af Namur, som regjerede' fra 1228-1272. Dette viser især Til navnet Iloepueoyevmros. "Ogsaa her er mere occidentalsk end ørientalsk Costume, endskjåndt Klædningen over Harnisken synes at være noget prægtigere. -… Puden derimod, hvorpåa Fødderne hvile, er byzantinsk;- den findes paa Mynter af Familien Lasca- ris, hvor den dobbelte Orn sees broderet paa den. Kejseren kaldes 0 DXNY00%S + fordi han, som Balduin I. Efterfolger, ogsaa havde antaget, hans Familietitel:… Greve af Flandern... 1 den latinske In scription paa Reversen, er Titelen semper Augustus, som -er laant: af de tydske Kejseres Titel, og som allerede Balduin IT. førte i sine Breve, mærkværdig. Du Cange melder ikke af hvilket Ar- "hiv han: har faaet" denne Bulle, " men”det lader, som Diplomet; ved hvilket den hængte, har været af Aaret 1247.
- Af samme Ba/duin II. omtaler Du Cange en Blybulle, som hænger ved et Diplom fra A. 1241, hvor Kejseren forestilles sidden- de, og med et Scepter i Haanden, der endes i en Fiirkant; diensyn-
Jiot altsaa et Labarum, eller, som Middelalderens Græker Kaldte det,
Næginé ”),. At degræske Kejsere briigte Bly til deres Buller, lige
is Bulla plumbea Baldini TI, siver Du Cange, im qvn Balduinus Imperazo- rio habitu sedens, dextra vivgam tenet, im cujus barre stperiori mescid "guid guadratum obllne eRimet , fmlbia circundatum et ad extrem0s angulos globulis vel margaritis exormarum, Ab inferioribus vero angulis pendent vittæ margaritis Pariter distinde, … Haste extremum claudit glo-… ”bulus, …s. margarita grandios ciz minov-insistit, … Narrhecem-Ipsum -ex- zeriorem exornat circulus ovali figura unionibus CONLENDUS, - Du Cange de inf, øvi mumismatibus $u 22, P. 49.
” som allerede de ældre romerske synes at have gjort”), er.en'bekjende Sag: vi have deslige Blybuller af Kejserinde Galla Placidia "y,; og af Olybrius og Placidia""", Endelig haves endnu et ved et Diplom som A. 1261 blev udstædt til. Abbediet Citeaux, hængende Seigl i rødt Vox af Kejser Balduin IL, hvor han forestilles siddende, med Scep- « terkorset i den højre, og Rigsæblet i den venstre Haand ss
XIV.
En Folse af Constantinopels Erobring ved Frankerne, og et fransk Dynasties Adkoist til Kejserthronen var, at occidentalsk Lehnsvæsen blév indført i Grækenland. — Franske Baroner, som havde gjort Felttoget med, bleve belånnede med Titler og Lande; og vi finde især at Titelen: Hertug af Argos og Athen, Herre (Sire). til Theben, blev "af Balduin I. forlehnet til en fransk Herre, som nogle meene at have været af Huset Brienne, andre af Huset la Roche... Men,: hvorom alting er, saa beholdt disse franske Fyr- ” ster deres Ejendomme ikke længere end til Aaret 1288, da de blevne fordrevne. af Catalonierne og Årragonierne. Derpaa gav det italienske. Huus Åcciajuoli i XIVde og XVde "Aarhundrede Athen
sex: kElenipger OX
Men" af alle disse Fyrster er endnu ingen
”) Ficeroni piomli antichi pag, 10. 28%) Nouveau traité de diplomatique IV, p. 24. ns) Tanini, supplementa ad Bandurium, Tab, IX,
2) Nouveau zraité de diplomatique IV. pag. 200,
4838) On disse atheniensiske Hertuger af Huset AÅccinjuaeli, 'og overalt om Athens Historie i Middelalderen findes Efterretningerne samlede i Francesco Fanelli's Årene Artica, descritta dai suoi principii, sine all
acquisto farro dalP armi venere nel 1687, VWener, 1707, Qv:
£
Fm
FF. en am RR
fa SÅ 49 É Mynt kommet tilsyne, som med -Vished kunde tillægges: dem; skjøndt det er meget rimeligt at de have udåvet Myntrettighed : og udentvivl ville de ogsaa engang med Tiden,” naar de Rejsende forst er blevne gjorte opmærksomme paa Middelalderens Levninger i Grækenland, drages før Lyset.
"Alligevel haves nogle faa Mynter,;paa hvilke DVX ATENES "læses. "| (En "saadan som lignede vde' franske Furonenses, men af: hvis Legende inter uden” Bogstaverne! . .X ATENES kunde sees, har Muratori allerede omtalt. Beskrivelsen er for kort til at kunne fælde nogen afgjårende: Dom- over denne Mynt, ikke engang dens Størrelse kan deraf bedømmes: thi der var stor Forskjel mel- lem sols og deniers tournois…… Dog synes det af det lider, Jilu- ratori siger om den, vel ikke ap være) urimeligt, jat den '&er slaaet
" 2 Europa af en fransk Baron, som af sine Forfædre havde arvet
"Titel uden Land. Man hår saadan en Mynt af Z/alther de Brienwe, —” som kaldte sig Hertug af Athen, og var en Son af en Hertug //afl- ther ellet Gauthier, hvilken endnu virkelig havde havt Besiddelser i Grækenland ”). Men den /Palther, af hvem Mynten er, var Tyran af Florenz ”), og eiede intet paa hiin Side af det adriatiske Hav. Mynten hårer altsaa ikke heller til nærværende Æmne. Ligesaalidet
kunne vi her tage Hensyn paa en anden Mynt, som Duby har udgivet,
”), Du rr Histoire de Vempire de Conszanzinople sous les Empereurs Fran- SØEN TT. 10) PS 24 ;
12 Macchiavelli Storia Fiorentina Libro JI, "Han blev det i Agsret 1242. Gibbon Vol, XI. 9, 160. Hg
Vid. Sø. Skr. 1305, IV Dell Hee GG Sa
£ er
67 som aldeles ligner de bekjendte Deniers Fournois paa Omskriv- ” ten nær; hvilken er paa den ene Side sk GVI DVX ATENES. paa en anden ok ThEBANI CIVIS ”). Den blev slaaet af Gui, Herre til Ænghien 4 XIV Se£.,” som af" sine Forfædre havde arvet de ” ovenomtalte "Titler: Hertug af Argos os Athen, Herrs til. The- ben. Mynten er altsaa Fransk, og hårer til den Classe der ind- befatter de franske Prælaters og” Baroners Præg. Men den er overmaade sjelden, ” og maaskee er kun det eneste Exemplar som Duby har beskrevet, kommer til voreTider,
Saa langt have mine..Undersågelser over de af Frankerne 4 Orienten slagne” Mynter hidindtil kunnetsnaae; Jeg skal imidlertid stræbe at drive dem videre, og" dersom. jeg ervhældig å disse E£- tergranskninger, kan jeg” maaskee med Tiden foretærge-Selskaber noget, "der er dets Opmærksomhed - værdigere ends 'derse første. å Forsåg, i et næsten ganske udyrket Fag; har" kunnet blive; É By Duby recreations mumismatigues, PE NO ER ER Forklaring ver
Mynten findes I hans: Adonmoies des Prélars er Barons de France, Ton, i 40. SKIK,
Rettelser, Side 19 Lin, 3, læs: 5t, Georg' til Hest, "som: holder sit Spyd med. den højre 7 Haand" skraas' med" til Jorden, sæ 20, Lin, i og f£… Abbed Sestim har virkelig læst påa: K,- Hugo's Mynt i det ek: "S gothniske Cabinet IC xC,. Jeg har derfor og i sidste- Correfur af Kobber»
pladen ladet Bogstaverne IC rilfåje,
OM | AARSAGEN
TÆæL
"LEGEMERS ELASTICITET
EN. ALMINDELIG INDLEDNING.
AT
ProFrzssor. TRESCHOW.
DENS USER RRS SER TESTE BENE MER FART Å ”
&
å historiske eller empiriske - Videnskaber alene, 'ere Opdagelser hverken meget vanskelige eller sieldne. I Mathematiken ere nye Formler og Anvendelser af forhen bekiendte Læresætninger ligele- des baade muelige og særdeles nyttige. — I speculativ Philosophie ere nye Theorier ei heller usædvanlige, men desto mere mistæn- des eller mistænkte, "jo: mere de afvige fra bekiendte Principer og Grundsætninger. Dette maae tiene mig til Undskyldning for em ufrivillig: Uvirksomhed i dette lærde Selskab, hvis Hensigt ei
kan være blot ar udbrede Kundskåb om. allerede bekiendte Ting,
men snarere at opdage ubekiendte, Hvor lidt jeg alligevel troer
mig skikket til at opfylde denne Fordring, har jeg: dog ei længere kunnet undlade i det mindste ar vise min gode Villie: og, da de Undersøgelser,. som man.a priori anstiller om Legemers Natur, ved Erfarenhed og Forsåg bedst kan Pråves; "saa har jeg troet i er Selskab. af saa mange berømte Naturkyndige helst at burde vælge denne Gienstand, hvori Sandhedew eller Urigtigheden af min
"Theorie ei længe kan blive samme Tvivl underkastet, som i Hen
séende til andre den højere Philosophies: Formaale. - Maaskee er
det nådvendigt forud at bemærke, at jeg ei bekiender mig til
S noget forhen opfundet System, og folgelig heller ikke til det
”
LN ln] VORES -
Fr
"Kantiske eller Schiellingske, men derfor ei tager i Berænkning en nærme mig en eller anden Mening, . fordi den maatre findes i en Tærebygning, som man i det Hele og af andre Grunde ikke kon bifalde. BER Fan GE SER >
Da der altsaa er min Hensigt efterhaanden at forelægse Sef- skabet nogle Tanker om Naturens Philosophie. til Bedømmelse, saa har jeg troet at burde begynde med en kort. Indledning, for at vise hvori Naturvidenskabernes Hovedéiemed efter min Mening bestaaer, eg hvad der i den Henseende fornemmelig "mangler dem til Fuldkommenhed. Jeg maae endnu lægge til, at jeg hverken "seer mig istand til at: berige dem med nye Erfaringer eller Metho-. der for at iagttage ; men hvor megen Priis jeg end særter paa dette Slags. Opfindelser,; saa holder jeg dem dog ikke for de ene- ste Midler, hvorved Hensigten kan opnaaes; da der ofte udfor= dres en anden Kunst, et andet Talent til at forbinde fast utallige Dele til nøget Heelt, end til at samle, adskille og'ordne» dem til
flere. ligeartede Masser.
Endskidndt der gives dem, der ere saa indtagne af Kierlig- hed til Alderdommen, at de fast i alle Kunster, og Videnskaber tillægge Cltidens Lærde et stort Fortrin for de nyere, saa nådes de dog i Henseende til Naturens Kundskab at -gibre et Slags Und-- tagelse. Hvor dyb Indsigt i dens Hemmeligheder man end har tiltroet Ægypter og andre gamle Folk, og hvor store Ting man mener de derved have været istand til ar udretre; maae man dog tilstaae, at vi meget overgaae dem ved den Mængde Erfaringer, vi besidde, og som for største Delen vare dem aldeles ubekiendte.
ERE
rese, gs
Ved anstrænget Opmærksomhed paa hvad der . overalt forcgaaer, ; ved Kunstige» Forsåg, " Bekiendtskab med alle Landes Frembrin- i øvelser formedelkt en mere udbrede: Soefart og Handel, ved saa mange … skarpsindige Mænds forenede Bestræbelser, der hverken indskrænkes til en vis Klasse eller en- Nation aléne, men udstræk- kes fast til. alle Srænder og alle. Jordens Egne, "kan der ikke feile, at jo en Skat af Kundskaber er erhvervet, som Omstændighederne selv have nægtet vore Forgængere. "See vi derimod paa Anven- delsena enten til Livets Bchagelighed oz Nytte eller til Videnskabens hele Bygning, da er det ei endnu saa aldeles afgiort, at vi have bragt til meget større Fuldkommenhed. Det første "er af Mangel paa tilstrækkelige Efterretninger maaske vanskeligere at bedåmme, fordi Skribenterne ofte bløt have beråret hvad der angaaer det almindelige Liv, som ringere Ting, der' ingen omstændelig Be- skrivelse fortiente. Ikke .desmindre lære vi af Plinius og andre, at de fleste ”nyttige Kunster; " hvortil physisk og mathematisk Kundskab. behåves, -i Oldriden alt vare drevne til en betydelig Høide; at man da har kiendt Midler: og Methoder til at iværk- "sætte. dem, som deels: nyelig, deels endnu ei ere: fundne: jø; have vi blot- Hensyn til deres Indflydelse paa Agerdyrkning, Folkemængden og borgerlig Vielstand; -saa- synes det uvist om da "ei, mare, bragte. ligesaa vidt eller videre, end hos de mest blom strende: Narioner i vare Dage, | AU di ; z
; Hvad reen den kel ie Fuldkommenhed angaaer, saa kiende Ni yel gi fuldstændig, mén dog saa meget til de Gamles Natur-
… SE at en Sammenligning med vor ei er vanskelig at anstille, Jeg forudscer, de feste vil være. tilboielige til deraf strax at ud-
|
- Fa = nm fer mer ran tr mn i , L Å Å
drage Slueninger, som for vore "Tider live meget ordelagtike, ei heller er idet nu min Hensigt at giendrive dem, Alligevel synes mig ikke, at Videnskaben selv, d. e. Kundskab om Naturens virkelige Grunde, har .giort den Fremgang, man af” saa støre Forberedelser kunde vente. » Materiens" indvortes Beskaffenhed og Grundkræfter, Oprindelsen til dens forskiellige Arter 'eller' de Saa kattes Elementer og deres Vedvarenhed eller Permanenz; ja, Aarsagerne til de almindeligste Særsyner, søm Legemernes ind- vortes ” Bevægelser, -deres Kohæsion, 'Elasticitet, — Lys; — Kulde, Varme ere os, Wagtét |saa mange (sindrige ;Hyporheser og Theo- Tier, sikke: meget bedre bekiendte end. Oldtidens Naturkyn- dige. Denne Videnskab .forekommier mig i vore Dage mere at ligne en Mængde vel ordnede Materialier end en egentlig Bygning. Der findes dem, som aldrig engang tæuke paa at opfåre nogen,
men snarere til. andet, mest øeconomisk, Brug at anvende enkelte
Stykker af den -hele Samling, og i samme Hensigt indtil given?
Leilighed at bevare der Ovrige. Andre synes dog at indsee, at Videnskaber bor dyrkes i vet videnskabeligt Oiemed, d. e.. intet vigtigere eller håiere Maal kan have, end deres egen Fuldkommen- hed, som ei bestaaer i Fuldstændighed alene, men fornemmelig 1 alle Deles Forbindelse og Indsigt i deres Afhængighed af et ene- ste Princip. Disse nægte vel ei, - at en Bygning er Hovedsagen, men ere enten af den Mening, at det ei er Tid til at begynde derpaa ,… fårend. Erfarenhed har forsynet os med al den dertil for- nodne Stof, eller de kan om Planen ei blive med sig selv enige. Endelig har nogle ei alene Dristighed nok til selv at bygge, men opkaste sig endog til Lovgivere for andre, hvoraf ofte reiser sig
indbyrdes -Krige mellem Bygmesterne, hvis Udfald, ligesom 3
ga sr
gamle Dåge, er Forstyrrelser eller Modsystemer, "der sædvanlig heller ikke længe bestaae. Sammenligner man nu dermed de Rid- Ser og Tegninger til et Naturtempel, som vi for Tiden have tilbage, saa-veed jeg ikke om disse ved Philosophiens Haand . ud- kastede behåve saa meget at vige for de gamle Grækers skidnne eller 'esentlige Kunstværker, som man gemeenlig synes såt troé, og om den-'ædle 'Simplicitet, der i de sidste «med Majestæts for-
— net indskyder nyere Kunstnere saa megen Ærbådighed, ei for de første forårér den såmme af alle dem, "der 'lade sig indvie i Naturens Helligdomine,
er Brig mest Glimrende Theorier; "hvoraf de nyere: kan. rose 'sigy bestaae i Almindelige Naturloves' Opfindelse og” Anvendelse paa be- synderlige Tilfælde. ” De fårste ere efter Opfindernes egen Til- staaelse ei andet end almindelige Erfaringssætninger, der ingen- lunde gibre Særsynerne mere begribelige, men meget mere spæn- "de: vor 'Forundring, " d. e. gidre dem" endnu” mere paafåldende. Saaledes troe vi nu af vide, at det er den samme Lov, der be- "=stemmér Himmellegemernes "Afstand og Bevægelse, som den, der gidbr at Stenen. falder til Jorden, og at tvende Draaber Vand, naar de beråre eller komme hverandre nær, flyde sammen; men
Vismmaatte meget feille, om 'vi derfor. troede: at kiende ” Aarsagen,
Fordi vi mærke ar-den er mere almindelig end nogen tilforn tænkte. Baren vi.med Newton og hans Disciple kalde. den Attraction, med | kEmpedorles og Heroclit Venskab mellem beslægtede Elementer, | eller med de nyeste Narurphilosopher en Stræben efter Identitet i be de modsatte, saa bliver Sagen derved ikke: klarere. Venskab og —— Slægtskab ere imidlertid mere betydende , uagtet, Meningens
Vid. Sel. Skr.1805.IV Del, IHefe. BH
58 -
eg
Rigtighed just derfor kam være mere problematisk, en håiere Sandhed- kan ikke. desmindre, som i de fleste af store Geniér an-
bragte Metaphorer og billedrige Talemaader, derunder være skiulr.
Ordet Attraction siger ligeledes noget, som det her ei er bestemt
til at udtrykke, men hvad deri ligger mere er aabenbar falsk. —
"Ved Mathematikens Anvendelse paa disse Love ere de tillige blevne
nåiagtigen bestemte, og denne Noiagtighed kan ei andet end be hage, Den sætter os. istand til, hvor Efterretninger tie, at
kiende de forbigangne og uden Prophetie at forkynde tilkommende
Naturforandringer. . Alligevel er denne Behagelighed for Forske-
rens Aand ei tilfredsstillende, men forågér kun hans Uraalmodig-
Fad
hed efter Kundskab -om Tingengs indvortes og virkelige Grunde, -
Alt hvad vi vinde ved at bringe Særsynerne under faae alminde- lige Love er, at Aarsagernes Opfindelse bliver saa meget kortere, Tsteden for i ethvert Tilfælde at såge en nye, behåve vi kun at henføre det til den Art, Slægt eller Klasse, hvori det indbefat- tes, og vide vi Grunden til det Hele, saa bliver enhver Deel
deraf begribelig.
Man har især bebreidet de ældre Naturforskere deres forborg- ne Egenskaber, ulegemiige Former og Ideer, der give alle 'Fing deres Stempel, De nyere tilstaae derimod enten reent ud deres Uvidenhed om Tingenes Kræfter, eller tage deres Tilflugt til visse fine Materier; . hvis Muelighed man af Analogien med saa mange bekiendte ei kan nægte. . Men, naar de. alligevel tillægge disse saadanne Beskaffenheder, som man ellers ikke kan forklare, få Ex. Lethed eller Imponderabilitet , Tyngde eller en Ævne at gibre Legemer tunge, kommer man da vel et eneste Skridt vide-
KS
å ssstkassise Er ET Er
39
Te? Desuden fattes der ei de nyere Begreber og Navne, der ere
ligesaa dunkle som hings skiulte Qvalireter, hvis ellers Ordfor- klaringer, hvorved man haaber at undgaae denne Beskyldning,. ei bor gielde for reel Kundskab. eller Indsigt i Tingenes Natur. Attraction, Dannelsesdrivt, Irritabilitet, Sensibiliter, den al!-
mindelige Livskraft og den visse Organer særegne, (vita propria)
hvad ere de andet end saadane Egenskaber, der 'ei tilkiendegive
mere end det vi erfare med Tillæg af et x, eller en ubestemt Aarsag, som det endda staaer tilbage at efterforske. Vist nok have saadanne Nænd, som Newton, v. Haller og Blumenbach ud- trykkelig nok erklæret ar de selv ei ansee dem for andet end Navne paa ubekiendte Kræfter, og allene sadt deres Ære i de Lo- -
ves Bekiendtgidrelse, hvorefter disse rette sig. "Men er det ei.
endog af denne Tilstaaelse tydeligt, at vi hverken om de Kræfter, der adskille den levende og livlåse Natur vide næeget mere end
"de Gamle, eller engang com- Aarsagerne til de almindelige Beskaf"
fenheder, der findes i den sidste. Vi kiende Tingenes. Skin,
. Maaden og Reglerne» hvorved det frembringes, meget bedre, " wi have deri endog opdaget Beskaffenheder, f. Ex.. Galvanismen,
hvis: Virkelighed hine ei engang formodede; men det samme Slår, der skiulke for dem det Inderste, har der heller ikke været os
tilladt at slaae tilbage. Vore Erfaringer strække sig kun til Ud-
siden eller JNaturens Overflade: de Slutninger, vi deraf gibre til
.det dvrige, ere saa lidet tilforladehge, at senere Erfaringer baa-
de støde de forrize cover Ende, og undertiden stadfæste dem, vi.
hos vore Forgængere ansaae for Virkninger' af Vankundighed og
Qverilelse. De imponderable Stoffer, den såa kaldte generatie,
æqvivoca kan tiene til Exempler derpaa; da man nu faser almin- H 2
Ga.
delig antager de første, uagtet man efter Lufrpumpens. Opfindelse
ansaae det for afgiort,- at al Materie- har.nogen”Tyngde. … Om
den andens Urigtighed taler man, uagtet Æedis og Spalanzonis
Forsåg, ei heller mere i saa afgibrende Tone. Man" eftersee
- derom især Trevianus's Biologie.
Da Naturforskerne efter Bacos Raad betraadte den lange, men jævne, empiriske Båne, kom Maalet dem saa langt ud af Sigte, at de ofte glemte deres egentlige Bestemmelse, hvilket ikke kun- de; hende. dem, der; 'påa den kortere Vers ligesom over håie Fielde, ved Grandskninger -a priori altid holdt det for Oinene.
Synes disses Foretagender- halsbrækkende,- saa er hines derimod
forvildende. Den Mangfoldighed af nye Gienstande, "der måde
næsten ved ethvert Skridt fremad, er alt for tillokkende for ei at fristes til et «længere Ophold, end Hensigten altid vel tillader, ja,- endog at skeie ud til”alle Sider 1 Haab om vigtige og især nyttige Opdagelser, som man uden for den lige Vei kunde "giåre, Livet tager Ende fårend- man endnu har lagt et lidet Stykke til- bage. De, der siden folge deres Forgængeres Spor, have sam- me Aarsag til at tåve, og» jo: længere man arbeider sig frem, desto vanskeligere maae der blive at komme videre, da Tiden, der skulde anvendes til at finde; maae tilbringes med at lære det
alt opfundne… Ikke desmindre. bringe de, der tage denne "Vei,
dog gierne noget hiem, som, man stil anden Hensigt Kan bruge;
hine komme derimod gemeenlig med tomme Hænder tilbage,-
Frugten af deres Reise indskrænker sig til usikre” Efterretninger
om hvad de blot i en lang Afstand ere eller troe at være blevne
vaer, » Vist nok synes det alligevel, at, hvis nogen Kundskab
mer” ICE
SY ; i, É gi ; "GL KDE - er muelig om de fjernere Gienstande; som vi af naturliv Vide- Jyst drives til at efterforske, maae den snaårere erholdes paa den " kortere ver, raar enten en Fodstie der var at finde,” ellet man. ved egen Kraft kunde bane den, eller endelig et Genieblik kunde
trænge frem til. dens Ende, selv de, der endog i speculativ
"Hensigt foretrække den anden længere, ere dog, for at orien-
tere'sig, undertiden nådte til at bestige Hoiene, hvorfra en vi-
dere Udsigt aabnes over Erfarenheds lave Dal. Neppe vil -no-
gen ægte Naturforsker være istand til at afholde siz fra saadanne
Betragtninger, der gaae langt uden for Sandseverdenens Grændser,
uden at bie saa længe-andtil den Broe saa at sige bliver færdig,
der forener den synlige med den usynlige. Den hele Natur be- roer,. ligesom Jorden og Himmellegemerne, paa Grundvolde, der ei engang » naar vi kunde naae det yderste, faldt i Cinene. Beboede vi-Jjordklodens indre Legeme isteden. for dens Overflade, vilde vi rimeligviis. formode at hvis det lykkedes af klavre derop, kunde vi vel faae de stærke Stårter at see, der bære den. Maa- skee gives der ogsaa dem, der haabe, at, naar Erfarenheds Kilde omsider er udtomt, vil man finde den hidintil skiulte Sand- hed paa deris Bund. — Denne Forventning er udentvivl ligesaa be-
dragelig,… som hiin. Af Erfarenhed alene ere» Tingenes Aarsager
aldeles ei at udgrunde. Dertil er en ;håiere Standpunct nådven-
dig, endskiåndt der er aabenbart, at vi af Anskuelse først maae
kiende de Gienstande, hvis Aarsager man vil vide, og at denne
"Kundskab bliver lettere jo flere man kan sammenligne, og jo flere.
almindelige og besynderlige Love man kan opdage.
Intet er i vore Dage mere sædvanligt end at udgive alle The-
Ӿrier for farlige og skadelige, hvilket er at styrte ei alene Phi- losophien, - men Videnskabelighed "selv; thi hvad er Videnskab
uden Theorie? Eller man forstaaer ved Theorie intet andet" end en Samling af Erfaringer, der ere ordnede efter visse Regler, 1 det højeste ledsagede af Formodninger ei saa meget om Aarsagerne som Fålgerne eg Virkningerne i andre lignende Tilfælde. Mange synes endog at troce, de, just derved bevise sig at være rette For- skere, at de holde sig til blotte Begivenheder, deraf ingen Slut- ninger uddrage uden efter Induetion- og Analogie, ”skiåndt dette Slags er uden højere Dåémmekraft eller ligesom Indskydelse maaskee de usikreste blandt alle. — Det er en blandt Empirikere temmelig almindelig Mening, som en sund Logik dog ingenlunde kan bi- falde, at man af mange enkelte Erfaringer bedre kan forvisges om en almindelig Sætnings Rigtighed end a priori. Det er meget mere tydeligt, at den hele analogiske" Slutningsmaade, der er bygget paa væsentlig Lighed, uden rene Fornuftgrunde ingen Gyldighed kan have, og ligesaa tidt i der mindste, som nogen anden, af Mangel paa denne Kundskab, fører til de urimeligste Resultater. Man vil blandt andre i en ophøjet Forfatters Skrive om Universets Natur finde paafaldende Beviser for denne Sag, Isteden for ar advare mod den Misbrug, som Kierlighed til forud- fattede Meninger saa tidt forvolder, synes de at ville, -man in- gen Begreber og Grundsætninger; maae medbringe. — Bemærke, forsåge, sammenligne, dertil bår efter deres Mening Forskerens Flid indskrænke "sig. Det er alligevel let at indsee, at endog til disse Arbeiders heldige -Fremgang udfordres alt hvad de som Anyttigt eller skadeligt forkaste. Hensigten af Iagttagelser kan
| (4 Å AN! i
"063 være- tredobbelt, nemlig enten blot Fuldstændighed i vor Eris ringskundskab, eller practisk Nytte, eller Indsigt i de håiere Naturaarsager og deres Sammenhæng med Særsynerne, Den forste deriblant. synes mindst philosophisk, men er alligevel uden et Slags Philosophie, der viser hvorledes og hvad man bår såge, umuelig at opnaae. Ei alle Erfaringer ere lige vigtige eller nytti- ge." En brugbar Samling af Naturalier forudsætter Indsigt og Kundskab om de væsentlige Kiendemærker,&fhvorved Slægter og Arter adskilles fra hverandre. Hvad en aldeles Ukyndig maatte samle, vilde for stårste Delen bestaae af ubetydelige Varieteter ; de Bemærkninger han kunde gidre vilde for Videnskaben gemeen- lig være uden Nytte. "Til at bedåmme hvad der i enhver Ting er vigtigt eller væsentligt udfordres enten Lærdom, hvis Resultat blot er andres Efterlignelse , eller egen philosophisk Aand, der undertiden ogsaa viser sig kun som Gave til at iagttage, men altid ledes af håiere, skiåndt just ikke tydelig tænkte, Begreber- og. Grundsætninger, Practisk Anvendelse udfordrer altid den fuld, ” komåeste Theorie. At hiin saa, sielden lykkes det kommer just af Theoriens Ufuldkommenhed; men desuagtet er denne uund- værlig, naaar man ei i Blinde vil såge: thi, om den end ikke bestemt peger paa nogen Gienstand, saa sætter den dog Underså- gelsen visse Grændser, uden. for hvilke man ei, behåver at gaae, og tiener saaledes til et Slags Veiviser eller "Ledetraad i den vild- somme Natur. Er endelig Forskerens -Oiemed blot speculativt, saa maae alle Iagtagelser henfåres til faae almindelige Narturlove, eller, rettere sagt, til en eneste; men hverken kan Noådven- | "digheden deraf fattes, eller Mueligheden ahnes uden Philosophie " hvis»store Maal er ci saa meget, undtagen som Middel allene, at
- 2 -
”— & 7 2
udfinde. de nærmeste Aarsager, som derfra af opstige til de Køle- ve, ja, den allerhéieste, … Naturvidenskaben i sin "Fuldendelse . ligner en Kegle eller Pyramide, hvoraf Erfarenhed udgiér Grund- Aaden,… og "hvis Spidse "dannes af Principerne. Disse ere vel vor ;Kundskab' de sidste, men i Sagen selv de "allerførste, den Middelpunct, fra hvilken alle Radier gaae ud. — Ligesom man
uden Theorie om mathematiske Legemer inter kån construere eller, | | beregne, ” saa vil mån ligesaa lidet for de physiske, som for deri hele Natur kunne gibre Rede, naar man savner en speculatiw NNaturlære, der foredrager de -rene Begreber, med hvilke man sammenligne hvad Erfarenhed fremstiller, hvis man ei overalt vil "blande Skinnet med de' virkelige Ting.
Men som Indledning til” det fålgende maae dette være nok, | skidndt Sagen fortiente stårre - Udforlighed og Lys af Exempler,” | hvilke jeg her maatte spare for i Korthed dog at sige det nåd- vendigste. Blandt de almindelige Egenskaber i Legemerne, hvis
Aarsager indtil denne Dag ere .de mest ubekiendte, er uden Tvivl
deres Elasticitet. Alligevel er denne en af de virksomste Kræfter i”den døde eller" uorganiske. Natur, ja» maaskee "ere de; "der virker paa en saa beundringsværdig Maade 1 den levende og orga- niske, ci andet end håiere Modificationer, eller, som nogle nu tale, "Potenzer' af hine. De fine Stoffer, som deri spille saa be- tydelig en Rolle,» besidde Elasticitet i den håieste Gid, De faste Legemer, hvori den blivéf.mærkelig, synes derved at yt- tre det forste Kiendetegn til et Slags Liv. Thi hvad er Liv, saa- vidt det af udvortes Sandser kan fornemmes, uden en Lethed,
hvormed Kraften bliver vakt til Virksomhed, og som synes vil" | ; g
( i
65
kaarlis eller frie, fordi "de indvortes Aarsager, der vække den, tit ere skjulte eller formedelst en lang Række af andre mellem- | kommende forglemte? Jeg vil hermed ikke strax paastaae , at organiske Kræfter, fornemmelig Irritabiliteren, ei er andet end Elasticitet. - Denne Sag udfordrer en vidrlåftigere Undersøgelse end jez her kan anstille. Men Ligheden mellem begge er ikke des- mindre stor: hvorvidt den strækker sig kan ei heller afgjåres
"I
forend dens Aarsag fuldkommen er bekjendr.
Man bemærker snart en betydelig Forskjel el mellem stive og flydende eller luftartige. Legemers Elasticitet. T de sidste finder' man kun en Stræben at udvide, ei at trække sig sammen, begge. ere hos de første i lige Grad kjendelige. — Nogle have dereiter ogsaa betegnet den med forskjellige Navne. De Luc vil heller have Gazerne . kaldte expansible end elastiske, Gren. tillægger de andre ei egentlig Elasticitet, men Fjederkraft eller Kontractilitet. Ligesom den i stive Legemer yttrer sig paa begge Maader, saa er - det samme Tilfældet med draabbar flydende eller dryppende, … som Vandet, der efter noksom bekjendte Forsåg ei heller mangler denne Beskaffenhed. Disse ere alligevel ei elastiske i samme Hen- seende søm de stive. — Det synes altsaa" som en nye Forskjel her "maae fastsættes mellem Elasticireten af det Enkelte og Sammensatte. Vandet er som Legeme ei elastisk, dertil er Delenes Forbindelse alt for lås, men Vandpartiklerne besidde denne Krafr. — Derimod er en Billardkugle selv elastisk formedelst” Partiklernes Sammen- hæng, hvordan end disse maae være beskaffen. Er jeg saa lyk- kelig at have opdaget den sande Aarsag til Spændkraften i Almin- delighed, vil Grunden til de besynderlige Særsyner, man deraf
Vid. Sej. Skr. 1805, IV Del, I Hafte. I ; s
: kar udlede, ligeledes blive-tydelig. Men fårend jeg skrider mil ”derte Foretagende , er det nådvendigt ar udvikle de haturphiloso- phiske Grundsætninger, fra kvilke jeg gaaer ud. — Enten man med Lencim, ; Democrat og Epicur blande de- Gamle, "med Des Cartes, mange saa kaldte Newrtonianere, Le Sage, Prevost blandt de Nyere følger det aromistiske System» eller med. Kant og hans Disciple det dynamiske, kan man. deg ei und- gaae at forudsætte nogle i det mindste relativ enkelte Dele, hvoraf ethvert Legeme maae' være sammensat. Om disse ere physisk, ja endog marhematisk udelelige eller ikke er et Spørgsmaal, - hvor-- ved jeg fer et behåver -af opholde mig: "Er det forste, .saa fo ger af sig selv, at ingen Arr af Forskjellighed deri er muelig= Er det andet, saa maae deres indbildte eller virkelige Dele: døg derved udmærke sig fra Legemers, at de baade ere aldeles ligear= tede, ci ved Porer adskilte, og ingen Stræben eller Krafryttring d kan vise, der jo er fælleds for Atomen i det Hele — Æyne til at udvide eller trække sig sammen, Attraction og Repulsion, maae fålselig ei være modificeret ved" Sammensætning eller Stårrelse, men, om end! disse deri lade sig tænke, kunne betragtes som forenet i dens Middelpunct, og alt hvad der er uden for samme: som ei tilværende. ” En Atmosphære, der efter Dr. Pearts Mening skal omgive dem,” er en Hypothese, … 'der atter trænger. til—en nye, da denne Atmosphære ligeledes besraaer af andre. Dele,» og dette saaledes kunde fortsættes i det uendelige: . Saadanne: Atomer omaae man fremdeles forestille sig som Individuer af Materie, hvori den sammentrækkende Kraft ér kommen”til det hoiesre, som efter
Srtoffernes Særegenhed: er muelig at naae;: thi kun. ved deres spe:
- is g j | ? 67
cifiske Expansion. og Kontraction synes de at-kunne være forskjel-
lige. De ere,derfør de haardeste og tillige de meest elastiske Sub-
stancer af deres Art, der kan være, " Det er bekjendt, åt en haiere Grad af Fjederkraft forudsætrer Haardhed, at begge til en vis Punct stige med hverandre, fra hvilken de i sammensatte Sub- stancer gaae over til Sprodhed, og bliver paa den modsatte Side af deres Maximum negative. Hvad Atomerne betreffer, "saa kan dette. der ei have Sted, En absolut Haardhed i disse, d. e.,
physisk Umuelighed af nogen Sammentrykning, vilde vel ligeledes
mjøre deres Elasticitet til intet, - der, "jo. mere den, dog uden
er kommé saavidt, Snærmer sig den yderste Grændse, - bliver
"stærkere; alligevel. er ingen Sprodhed tænkelig. i det Enkelte.
Men lader en uendelig Modstand eller Kraft i Materien sig vel tænke? Maatte den Stræben. at udvide sig, der, ligesaavel som den modsatte, 'synes al Materie væsentlig, ei ganske være qvalr, naar den anden ingen Tilvæxt mere kunde faae? Thi er nogen Expansionskraft endda tilbage, saa maae Atomerne dog indtage
noget Rum, hvor håéit- det end kan være, kontractiv Kraften er
"følgelig ei uendelig stor, en udvortes Aarsag der kan sættes saa
stærk som man behager, måae altsaa være istand til at vække
eller understotte den; men, saasnart fremmed Indvirkning ophå-
rer, <komme begge Kræfter igjen i det forrige Forhold til hver- andre. Man seer heraf tillige, at Atomerne ingen physiske Punc- ter. kan være: dog denne Sætning maae jeg her lade mig nåie med blot som ved Leilighed løselig at henkaste.
Lige siden Newrons Tid ere attractiv: og repulsiv Kraften erkjendte for de sidste, til hvilke man i Undersågelsen af Lege > 1-2
68
mers Særsyner' kan opstige. - Selv den Kantiske Natitrphilosophie
betragter alle Qvaliteter som Moødificationer af samme. Ailigevel synes mig, af ingen af dem kan ansees for oprindelig. — Hvad
enten man begynder med en homogen Materie, der efterhaanden
har. antaget adskillige Former, og individualiseret sig 1 uendelig mange selvbestaaende Atomer, eller man med Atomisterne betrag- ter disse for sig uden Hensyn til dem almindelige Moder, kan dog ingen Kræfter oprindelig tilkomme dem uden saadanne, dér
i enhvers' eget Subject vise sig virksomme. Hvad Ævner der
end maatte findes i dem til at virke paa andre, saa ere de kun
afledede, fordi de ei kan kjendes af dem selv, men fårst blive til ved Forhold eller Forbindelse. Men saaledes er det med attrac- tiv og repulsiv Kraften beskaffen. Kontractiom og Expansion betegne derimod inter, som jo i enhver eenlig Substans kan forezaae, om der end foruden denne ei gaves flere. Da disse Egezskaber alligevel ei tilkomme dem som eenlige Væsener, men som Mate- "rie overhoveder, saa er det ei vanskeligt at indsee, livorfor de under visse Omstændigheder maae vise sig som Attraction og Re- pulsion. Sær f. Ex. at flere Atomer beråre hverandre, saa faae de derved foruden deres besynderlige ogsaa en fælleds Middelpuner, til hvilken Sammentrækningen maae skee.. Til denne er den vel " Atomerne, hvilket uagtet deres Fasthed efter min Mening ei er umueligt , gjennemtrænge hverandre, eller lad Forbindelsen met: lem dem alene blive' saa stærk som mellem deres egne om ogsaa kun ideale Dele; saa vil de besynderlige Middelpuncter forsvinde, og kun den fælleds blive tilbage. — Dette vil dog maaskee aldrig hænde: der maatte paa denne Maade dannes ganske tætte Legemer
saa meget svagere som Ber&relses Puncterne ere færre; men lad
————————
É 6g
uden Porositet, hvilket Erfarenhed synes "at modsige. — Smaadele- nes contractiv Kraft til deres egem Middelpunet kan altsaa ved indbyrdes Kohæsion vel svækkes, men ei tilintergjåres. — Ved denne bliver den modsatte til Expansion, … der ligeledes er en væsentlig Egenskab i al Materie, mindre bunden eller tildeels frie, Den kan da for det første yttre sig ved at gjåre Modstand,” naar Eegemet. sammentrykkes inden for den Grændse, som det allerede har lykkets det at naaes og» naar den indvortes Magr giver efter, -wirksom igjen udbrede sig over det forrige Rum. Den kan dernæst under Trykningen udvide sig til en anden Side, hvor Modstandem er mindre; jo mere dem indskrænkes i een Henseende» desto større Styrke vinder den, ligesom enhver Kraft, i ex anden. Men enne Tilstand. kam ei heller vare længere end dens Aarsag. TE den nye Retning, expansiv Kraften var nådt til ar tage, erføer den af Partiklernes Stræben til Kohæsion og Sammentr ækning en bestandig Modstand: saasnart Trykningen derfor aflader, maae dens for- skjellige Retninger arter komme i Ligevægt; hvoraf Fålgen ery at Legemet tager sin forrige Figur igjen. Endelig kan denne Kraft baade hos Legemer og deres Smaadele saaledes være bunden, ar de ved inter mechanisk Middel lade sig udvide. Saadanne Legemer ere da blot haarde eller språde uden al Elasticite "Ved Kohæsiom med andre bliver denne Haardhed overvunden» at Materien veb ikke, som Luften, kan udvide sig selv, naar den bliver frie, men dog, som det elastiske Gummi,- mechanisk lade sig udvide. "Expansivkraften viser sig da for der fårste som en passiv Ævnz; der uden fremmed Hjelp” ingen Virkning kan frembringe, og; maar denne unddrages, af den contractive atter” bliver bunden Varmestoffens Virkning, skjånt chemisky er i Grunden dem
=
samme som af en mechanisk Udstrækning, mén udvider Lege "merne til mere end en, nemlig til alle Sider, hvilket denne neppe ” førmaaer. 1 begge Tilfælde trækker Materien sig alligevel sammen igjen, —saasnart den fremmede Aarsag, der holder den spændt, er borte. — Saaledes er da Legemers Udvidelse ved Varme øg Sam- menkrympen ved Kulde en Folge af -deres Elasticitet, - d. e. begge Kræfters afvexlende Styrke og. forskjellige Forhold til hverandre: Thi endskjont ingen Kraft 4 sig selv.er nogen Forandring under kastet, og egentlig talt heller ingen Stårrelse kan have, "saa 'synes de dog i derés indbyrd-:s Kamp med hverandre snart svagere snart stærkere, hvilket dog allene gjelder om deres forskjellige Rernin- ger. Uden Ævne til Expansion vilde Varmen, … der blot kan- for-
stærke samme, intet udrette, - med mindre nogen heller vil troe,
at dette Væsen alene ved en vis skjælvende eller svingende Bevæ- ” | gelse frembringer denne Forandring, —en" Mening, som Luftens | Udvidelse-ved Varme tilstrækkelig gjendriver. Uden den modsatte. | "Krafts (Overvægt vilde Legemet formedelst sin Inertie beholde den Skikkelse, det engang havde faaet. — Jo mere. elastisk det derimod -ær, desto stårre Afvexlinger maae det i den Henseende ved Kulde "og Varme lide. I språde Legemer ere disse kun lidet mærkelige. Forgjæves vil man maaskee derom spårge Erfarenhed tilraads. Den Grad, hvori Legemer ved Varme kan udvides, . er ei endnu med tilborlig Noiagtighed bestemt. De Forsøg med negle Metal. ler, som Muschenbrock, 'Smeaton og andre formedelst Pyreme-- ter have gjort; ere, som de forskjellige Resultater vise, lidet efterrettelige; men, vare de end ganske overeensstemmende, kunde -de dog intet afgjåre, da Ild og Varme ei alene kan foran- | dre Partiklernes Sammenhæng og Forbindelse og derved tillige
z Legemets Qvaliter, men endog .beråve det visse Bestanddele og
meddele det andre. Desuden er det ikke nok at kjende det For- hold, som Elasticiteten staaer i til Legemers Udvidelse ved Varme, mair man ei tillige veed hvorledes den forholder sig til deres Sam-
mentrækning ved Kulde, om denne skeer med lige Kraft; det er
"med lige Hastighed, øg bringer dem fuldkommen i. samme Stand
igjen» Elasticiretens Yderligheder ere, hvad faste Legeiner' angaaer: paa den ene Side Språdhed, Blødhed: paa den anden: I meger
;3kjøre:, brækkelige eller smulrende Legemer- er expansiv Kraften vej engang som Ævne bleven frie; den modsattes Herredom er "saa lidet svækket, at Legemet, i dét mindste mechanisk og-uden "Oplåsning » hverken lade£ sig udvide til nogen Side eller sam-
mentrykke. Den liden Sammenhæng, der er imellem Smaadelene,
"har endnu ifigen betydelig Forandring kunnet gjøre i" det Forhold
begge Kræfter have til hverandre. — Disse mindste Dele ere derimod
selv desto haardere jo mere den herskende Kraft er rettet mod. 'éenhver Atoms besynderlige Middelpunet alene, eg ved ingen For= : bindelse med andre er nådt ril ligesom at gaae uden for sit Subject? hvorved den modsatte Drivt til Expansion maatte blive vakt. All gevel kan deres Kohæsion endog være meget stor uden at dette skeer: i nogen mærkelig Grad. Der sprodere Staal og Jern er, som Hr, v. Sickingens Forsåg; anforre af Ritter, Gilbert Anna-.
len TV. "1,,. bevise” mere cohærent end:: der seige, . — Der synes
derfor er, at Kohærenzen alene : gjår Re Kraften frie, og
derved som jeg troer, forøger Legeme:s Elasticitet. … Noget ma
den dog nødvendig dertil. bidrage, fordi enhver Partikel veg
= rr
Ø eg Z?
Kohæsion faaer en Retning indad, som den tilforn ikke havde; og denne svækker den modsatte, Men Virkningen deraf er saa meget svagere, som Delene ére mere ligeartede ; fordi de da blot kan hænge sammen ved Berårelse uden at gjennemtrænge hverandre. Mellem ligeartede Stoffer er der ingen anden Afhnitet, end den,. der. saaledes yttrer sig, kun mere eller mindre mod- satte ere skikkede til en inderligere Forbindelse, — Ikke desmindre "kan den udvortés Sammenhæng mellem Atomerne i fuldkommen ligeartede Legemer, som Dijamanten, just derfor stige til det højeste, fordi, den, ei formindskes ved. nogen fremmed Materies Mellemkomst.. Ved en ringere Expansion blive de af samme Aar- sag Strax adskilte ; men indtil denne Punct, hvor. kort end dens Afstand fra Hvyilepuncten maae være, er dette Slags Legemer rimeligviis ogsaa de haardeste og for saavidt tillige de meest elasti- ske,. fordi contractiv Kraften baade ved deres Sammentrykning og Udvidelse. gjéår den største Modstand. Finder derimod vexelviis Gjennemtrængen Sted; saa synes det begribeligt hvorledes Kraften til at udvides derved kan blive stærkere. — Expansible Stoffer for- binde sig med de stivere, den Stræben at trække sig sammen giver i de sidste efter for den modsatte, der opstaaer ved en Art af Neutralisation et andet Legeme, hvori baade Expansiøns- og Kontractionsævnen er bleven mere lidende, begge ungefær 1 lige Grad/ Dette synes at være Tilfældet med de-elastiske. - Derfor ere de selv ei istand til at yttre sig hverken paa den ene eller den. anden Maade: de stridige Kræfter holde hverandre i en. bestemt Ligevægt; men ved nogen Hjelp uden fra mærker man forst at ingen af disse Ævner mangler dem. Den fremmede
"Kraft er et nyt Moment, der lægges i den ene Vægtskaal,” uden
"|
Ene Sa
-
Hvilket Legemet bliver ubevægeligt; tager mån det bort derfra, kommer alting i sin forrige Tilstand igien. — Men ei alléne kan expansible Stoffer-ved Forbindelse med de stivere forstærke disses
Ævne til at udvide sig. "Det omvendte deraf lader sig ligesaa vel
tænke. Er-Kuldstoffen f. Ex. blandt alle. den "mest sammentrukne ;
saa maae den ved inderlig Forening med ellers stive Legemer giåre dem endnu stivere. = Saaledes rorholder det. sig efter nogles
"Mening med Staalet:: vendskiont dets Haardhed og Elasticitet vel
—É: ; ogsaa lader sig forklare af den Hastighed, med hvilken Delene
"trække sig sammen, naar Ilden, som den Aarsag, der unatur-
lig udvider dem,” pludselig ophårer at. virke, . At det reneste Jern er det seigeste og blodeste beviser efter mine "Tanker at dets egne Dele ere mere cxpansible end. de blive ved chemisk Forbin- delse med andre, ”skiåndt alene paa en passiv, ei; som i Ga- zerne og Dampene, paa nogen activ' Maade. I det skidre eller fue Jern forhindres Delenes fastere Sammenhæng ved de fremmede
Stoffers Affinitet til hverandre, der give denne Varietet dette be-
”synderlige Kiendemærke.
Man veed, at Gazernes ”Grundstoffer forbundne med andre
"Legemer have megen Indflydelse paa de Egenskaber vi her betragte. : ”Suurstoffen gidr det rustede Jern og andre Metalkalke: yderst skidre
og 'smulrende, -Kulstoffen. synes at forbinde Delene fastere, og
"derved at give Staalet nogen Elasticitet. Den Art af brændbare
Legemer, "hvoraf Vandstoffen udgiår en Hovedbestanddeel, har kun liden Haardhed og Tyngde. En ringe Varmegrad gidr dem
"bløde og flydende isteden for skibre- og elastiske, Men Luftar- "terne udmærke sig især fra hverandre ved deres forskiellige ex-
— Gid. Sel, Skr.1805.1V Del, IHøfte. KK
(4
pansiv Kraft og Vægt, hvilken sidste voxer og' aftager i "omvende Forhold til den første. — Samme Forskiel maae man troe- har Sted
—
"mellem deres Grundstoffer selv, saafremrt ellers "den anden Sto£, der giver: dem en gåzartig Formy ”nemlig: Lyset og Varmen, altid er den samme eller sig selv lig. — Man vilde altsaa,… hvis denne "Theorie er rigtig, efter Grundstoffenes: Beskaffenhed, …d. e. deres ulige expansiv eller contractiv Kraft; være istand til at bestemme saavel deres Elasticitet, som de: &vrige dermed: for- vandte Legemers Egenskaber, maar man tillige gav:Agt paa. Par- tiklernes storre eller "mindre Kohæsion, der altid mere berøer paa Tilfælde. — Dette blev saa meget letrere mueligt,- naar man med nogle antog, at Gazernes og stive Legemers Grundstoffe ere de selvsamme. —… Kuldstoffen vilde frembringe .de: allerhaardeste og tillige «de mest elastiske, … dersom” Smaaedelenes Sammenhæng var ligesaa stor som deres Kontraction. " Der hele Legeme vilde da ligne en stor Atom, hvori Kohæsionen ved Porer ei er, afbrudt, Thi jo. fiere der' ere, jo: færre: Berårelses Punkter mellem Deteng, desto mindre Haardhed maae der være, .des- mere. maae -Legemet nærme sig til de språde. Paa den modsatte Side maatte Vandstof- fen frembringe de "blådeste Legemer, hvis Sprodhed…eller Ælasti- citet ligeledes beroede paa Delenes svagere 'eller stærkere -Sammen= hæng. Der gives nemlig bløde saavelsom haarde elastiske Lege- mer. Forskiellen mellem begge bestaaer .deri,; at. hos de første virke de modsatte Kræfter i et stårre, hos de sidste i et mindre Rum; der er i Henseende: til hine stårre Forskiel mellem -det Rum, de. i udvidet og sammentrukken Tilstand indtage, end i disse, Dette lader sig meget vel deraf forklare, at i.de bløde
ø
ØR
i eg contractiv fler mindre: virksom, men mere lidende, den expansive derimod, — ligesom "den inden saavidt frie, at den nu kan følge hvad Retning den ved andre Tings Indvirkning faaer. Elastisk: blåde Legemer tabe: deres Elasticiter, naar de blive endnu blødere eller flydende, fordi Ævne til at sammentrække fig, af den modfarte da paa samme Maade bliver bunden sammen, som
- den. anden tilforn var, At de fleste blode Legemer ingen .mær- " kelig Elasticiter besidde, det kommer af Grundstoffenes expanfive Kraft eller Ævne. — Sætter man, at Kohærengen er lige.i to for- " skiellige blode Lezemer, maae det være mest elastisk, hvori AGrundstoffenes contractiv Kraft er den. stærkeste: er denne der- imod i begge lige stor, maae Elasticireten der mest yttre .sig, hvor Delene ere mere ,;sammenhængende. Naar blode Legemer "blive dannede ved en Blanding af faste og flydende, - kan ingen Elasticitet derved frembringes, fordi Blanding ei forandrer Smaae- delenes Særegenhed, — Deres Sammenhæng bliver paa denne: Maade desuden endnu mindre, og gjor dem fålgelig: ved den fra en- hvers Middelpunkt udgaaende men nu svækkede Stræben heller ikke mére skikkede til ar lade sig udvide; thi Sammenhæng er, som jeg tilforn har anfært, - det forste Skridt til en passiv, og "denne igjen til en activ Udvidelse,
— Seighed eller Ductilitet er med Blådhed. og Elasticitet nær for- É vande Naar et Legeme skal.strækkes, maae enten Smaaedelene | selv forlænge sig, eller glide over hverandre uden at tabe deres
Sammenhæng, eller; hvis det, som Musklerne, indeholder en | anden mune Materie, synes Sagens Muelighed deraf alene be | | : KX 2
6 i
gribelig; thi der udfordres” da tilat strække eller sammentrykke Legemet intet videre, end åt drive den flydende Materie ud af
nogle Kar ind i andre, eller reent udjage den, øg saa atter aabne
Karrene for at modtage den af det omringende Fluidam, fra
hvilket 'den frivillig indstrommer, — Da denne Maade er den mest
anskuelige,; Saa er det ingen Under, at mam ogsaa har villet an-
vende den paa de dvrige Tilfælde, og der saa meget mere, som hvert Legeme har Porer, der ved Phantasiens Hjelp let kan sy- mes at danne et Slags Kar eller Kanaler, "som 4 alle Retninger "krydse hverandre, og fine flydende Materier til at fylde, eller i Nådsfald udspile dem, ingensinde kan feile. Men endøg i saa- danne Legemer, som Musklerne, hvor disse Kars Tilværelse er aabenbar, om man end ikke holder Muskelrraadene selv for hule, maade Trevlerne i sig selv være strækbare, deres Småaedele rime- ligviis kunne forlænge sig. Da denne Tilstand alligevel er dem unaturlig, dd. e. overskrider det Forhold, -som deres egen expan-
siv Kraft har til den contractive,, 'saa trække de sig igien til-
sammen, eller vibrere saa dænge, indtil begge komme i. Lige-
vægt. Jeg betragter Trevlerne: her blot som dåde elastiske Lege- mer, ei som levende og organiske, hvilket' de blot 3 Forbin- delse: med andre: Dele kan være. Metallernes, især Guldets, Partikler synes: derimod saa lidet expansible, at der Heles Ducti- litet vel maae tilskrives Smaaedelenes: Beqvemhed til at glide over hverandre, som uden Tvivl er en Fålge af Kohæsionens: Styrke. Dog vilde saadan Beqvemhed lidet nytte, med mindre: de tillige besad nogen Expansibilitet:… thi, var dem allerringeste: Bevægelse
x modsat Retning istand til at ophæve deres: Sammenhæng, sa2
æ
"kunde tvende Partikler ej komme til at beråre de nærmeste, får
end de ganske vare adskilte, fra Kverandre. — Man "forestille sig" nogle Rader f. Ex. af kugelrunde Atomer i en Linie eller Traad forbundne, såa vil man finde, at den ej paa ncgen- Maade lader sig udstrække uden at hine enter maae forlænges, eller ikke mere kan berøre hverandre, Man maatte altsaa, naar man ej vil ind-
rømme det forste, antage at de uden Berårelse dog kunde hænge
sammen, eller med andre Ord, en Virksomhed i Afstand » hvil-
ken, som jeg paa et andet Sted skal vise, indeholder en: Mod- sigelse.… Meget haarde Legemer lade sig ej anderledes udstrække end ved Hammerslag, då disse hindre Kohærenzen at vige for den stærkere contractive: Kraft. Ved Vægt alene bliver derfor in-
gen Metaltraad saa betydelig udstrakt som ved Udhamring. Hvor- "Jedes Språdhed , Blodhed og: Ductilitet i stive Legemer ere for- .” warnidte med Elasticitet» er altsaa. heraf klart,
x
Hvad de gazartige Stoffer angaaer', saa findes de aldrig ude
… sammentrykte, fordi de her paa Jorden altid ere omgivne af an-
dre lige - eller uligeartede,; der ved sin Tyngde holde deres ex-
pansive Kraft tilbage, … Der samme: synes vel ogsaa at gjelde om
de stive Legemer» "men Virkningem deraf er hos dem i Forhold.
til deres: Masse: og; egen contractiv Kraftes' Styrke fast uendelig li- den, Man finder derfor ikke, at saadanne Legemer, naar Luf- tens Trykning i er udpumper Rum ophorer, mærkelig udvide fig.
Det er ikke desmindre troeligt » ar, ligesom den Kraft, hvor=
"med Delene trække sig sammen, har visse Grændser, saa er
cxpansiv Kraften ej heller i nogen Stof uendelig stor. Selv Ly-
==
ø
"sets og Varmens Expansibilitet maae, saafremt de ellers ere Stof. fer, ej blotte Phænomener, der folge med eller af visse Foran- dringer i hine; dog ét Sted ophøre. — Jo mere de have udvidet É sig, desto lettere maae de være at "sammentrykke; hvilket 'og» "saa med. den bekjendte Lov, at den Kraft, ” dertil udfordres, staaer 1 omvendt cubisk Forhold til Rummet, er aldeles overeens- "stemmende. Øgsaa i disse Sroffer maae derfor Sæder sl VE delse engang blive sat i saadan Ligevægt med den-modsatte, at. den. ej kan hæves uden ved ét fremmed Legemes Indflydelse, der kan bringe den endnu videre end til denne Grændse. - De flyg- tigste Stoffer eller Gazer blive,da.ej blot expansible,” men elasti- ske ligesom” andre, — Forskjellen mellem disses og hines Elasticitet er ikke væsentlig, men tilfældig, i det at begge Modificationer af denne, nemlig - den Stræben at sætte sig i samme Tilstand igjen, efter en unaturlig Udvidelse saavelsom Sammentrækning, hos de første ej yttrer sig uden i en Grad af Expansion, som de inden vor Erfarenheds Grændser ej kan naae,
Aarsagen. til "Legemernes Elasticitet saavelsom deres dvrige Qvaliteter, er altsaa efter mine "Tanker i Almindelighed kun et vist Forhold mellem de to. oprindelige Kræfter, som man i al Materie maae antage, Detté Forhold bestemmer mu deels dens vedvarende Særezenheder, og indeholder derved Grunden til de forskiellige Sroffer eller chemiske Elementer, der bløt i Grader af expansiv og contractiv Kraft afvige fra hverandre, deels til de af- vexlende Former af haarde, blåde, flydende og luftartige Lege- mer, der af samme Stoffer blive daunede, og blot udmærke sig
z EN MØD ved Smaaedelenes stærkere eller svagere Forbindelfe. — Det matur- lige, d. e. enhver Stof væsentlig særegne Forhold mellem Kræf- terne, modificeres nemlig ved Kohærenz og chemisk Indflydelse, der selv ere Virkninger af samme Kræfter, og give Legemer foruden, Elasticiteten alle de évrige physiske Beskaffenheder, om hvilke man i Naturlæren især pleier at handle, Man troer i denne Videnskab at have forklaret dem, naar man har Viist de= res Analogie med andre mere bekiendte, - eller henfort dem under en almindelig Naturlov, skiåndt sammes Aarsager ligeledes kan være skiulte, Jeg. har tilforn anført hvorfor jeg mener, at < Kontraction og Expansion mere umiddelbar ere grundede. 1 Naturens eget Væsen end selv Attraction og Repulsion: holder man nu de Grunde, der udledes af de sidste, for fyldest-' gidfende, saa vil man uden Tviyl tilskrive de første samme Værd. " En fin elastisk Materie, der giennemtrænger Porerne, eller Atomernes vilkaarligen forudsatre Figur, tilfredsstille Vide- lysten endnu meget mindre. , Ved den. første vinder man neppe saa megen "Tid ergang, at mån- kan” betænke sig paa et nyt Svar: det anden er en Hypothese, der desuden alene ei gidr Sagen selv begribelig. Ikke desmindre indseer jeg . meget vel
i at alle physiske. Kræfter, der bruges til Forklaringsgrunde, om
de end, ligesom Solen, kaste noget Lys paa lavere Gienstandey fordunkle såa meget mere" hvad der livger bag ved dem eller
endnu højere. Attractionens og 'Tyngdens Aarsager synes os nu
forst gandske morke, efterat disse Phænomener selv og deres Eoyve ere blevne os mogenledes bekjendte Jo klarere denne Kund- skab skinner, desto bedre føle vi vor Vankundighed om der
55 ; =
— lg bid ked ("at si = ”= kb irinedtue na al.” ækk RS
åvrige, Jeg onskede derfor, og hvem onsker ikke, om mue- "ligt at adsprede den? hvem ej ogsaa at udfinde”den sande Grund til Expansionen og Kontractjonen selv, hvoraf efter min Mening hine, og derved alle, Naturens Forvandlinger udspringe? Dette skal blive Gjenstanden for et folgende Forsøg, saafremt jeg ej skulde synes alt for uheldig i det nærværende, ”
vv
EET ER
ET 3 | EF Ll LÆG TIL DET DEN Iirz APRIL 1806
AF DET
KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB BELONNEDE PRIISSKRIFT, : MED DEVISE, IN VITIUM DUCIT CULPÆ FUGA, SI CARET ARTE. flor, OVER DET FOR AARET 1805 UDSATTE HISTORISKE PRIISSPORGSMAAL:
ØHVORI BESTAAER MISBRUGEN AF DEN SAA KALDEDE PRAGMATISKE HISTORIE, SOM ADSKILLIGE, SAAVEL ÆLDRE, SOM.NYERE HISTO- RIESKRIVFRE -HAVE TILLADT SIG; OG HVILKE FORHOLDSREGLER SKAL MAN IAGTTAGE» AT IKKE DENNE FOREDRAGSMAADE. VED URIGTIG ANVENDELSE SKAL SKADE ISTEDET FOR åg Be LYS GAVNE?» |
| ?
AF & FE SCHOW, JUSTITSRAAD OG PROFESSOR;
Fi. Sel. SÅR, ros, IP Dill, [Hef:s, å Le
hat
IV eden jeg skulde bedomme det nu nyligen belånnede Priis- uskrift, mærkede jeg, at ieg kunde bidrage til dets større Fuld- stændighed ved et Tillæg. Priisskriftet er i og for sig selv -i der Hele af den Beskaffenhed, at den historiske Classe ikke vel kunde frakiende det den udsatte Præmre. + Spårgsmaalet er ;øver- maade svært og af en saare stor Omfang, maar det fuldstændigen skal besvares; thi for. tilstrækkeligen at kunne" fyldestgiåre Spårgsmaalets" tilsigtede Giemed, maa man ei aléne selv have practisk Indsigt og Erfarenhed i historiske Udarbeidelser,, men - og en meget udbredt Belæsenhed saavel 'i den ældre som især i iden nyere historiske: Litteratur, Gag man maa nåie have fulgt. Historien, som Videnskab, lige indtil de seneste Tider. Under- Udarbeidelsenser dette mit Tillæg blevet til en for sig sammen- "hængende Afhandling. Der er ikke nogen Critik over Priisskriftet, omen stiltiende har jeg især taget Hensyn til 'de enkelte Dele og "Puncter, hvor den historiske "Classe har fundet Mangler eller å | det mindste onsket stårre Fuldstændighed, Jeg har skrevet. détte "Tillæg med megén Fornåielse, ideels fordi der er behageligt at kunne samle mange Aars Bilhorkninger og Erfaringer under een Synspuncz, og fordi man altid hoiligen vinder ved at gaae tilbage Å L 2
til de første Grundbegreber i en Videnskab og ved at give "disse. 7 al muclig Klarhed og Fasthed,- deels og fordi jeg”derved bidrog E: til et Skrifts Fuldstændighed, der, naar det vorder bekiende- giort » vil være meget lærerigt. Jeg troer derfor, at det ikke vil være det håie Selskab ubehageligt, at lade sig forelæse dette Tillæg. SØ TSRERNE - : ;
ig
Historien ' er em Samling af Virkeligheder £ den moralske Verden. Paa dette Grundbegreb er Historiens uhyre Bygning som Videnskab anlagt. Disse Virkeligheder i den moralske Ver- - den bestaae, ligesom Virkelighederne i den physiske Verden, af en i det Uendelige udstrakt Kiæde, der igien bestaaer af mindre og stårre Leed, SI Grunden ere alle enkelte Leed af denne Kiæ- de, de stårre med de mindre, hver for sig, Virkninger ; omen ” det menneskelige kortsynede og indskrænkede Blik hæfter sig blot paa Kiædens storre Leed, og ved tvende særskilte: Udtryk danner Mennesket sig er bestemt Bezreb om de storre Leeds Forhold ul de mindre: - disse kaldes derfor. Aarsager , hine. Virkninger; Denne sammenhængende og n6ig sammenknyttede Kiæde af Virke- ligheder i den moralske Verden har været til ligefra den Tid af at Mennesker kunne tænkes som handlende Væsener paa denne Klode; men den har længe været et biot Ideal og ganske usynlig Å
for Menneskeheden,
Det er af den menneskelige Culturs og Videnskabernes Histo= rie noksom bekiendt, at eftersom Historiens: rigtige Behandling forudsætter de betydeligste Fremskridt i al' Slags Cultur og alle menneskelige Videnskabers fuldkomneste Uddannelse, den og er
'E SE: i 7 = FE ae ; 85
ra ållerseneste og siældneste Product af den menneskelige: Aands
Ro ecdse, | Besynderlig er den Naturdrift, som Philosophén til alle T$ der mærker hos Menneskeslægten, hvad enten den er cultiveret eller ucultiveret, nemlig at den langt hellere seer tilbage og frem= | ad, endog i ferneste -Frastande, end, at den i smaa' Frastande || seer lige omkring sig. Denne Beskaffenhed i den menneskelige | Aand har til alle Tider havt, og vil endnu fremdeles have megen Inddlydelse paa Historien som Videnskab. At udvikle dette, vilde "Jede til Vidtloftighed, som her bor undgaaes: Saameger vil jeg blot erindre, at man i en lang Række af flere Aarhundreder mundtligen. fortake hinanden Oldsagner, Spaadonfme og Orakler med. vilkaarlige Tilsætninger og Forandringer, forend man blev "opmærksom paa Samtidens Tildragelser ; og nu, hvorlænge va- rede der ikke, forend man opfandt Bogstavskrift, og endelig erholdt beqgvemme Skrivematerialier. . Mig er det ikke bekiendt, at Grækerne havde offentlige Annaler, som Romerne; men vist nok er" der, ar enhver culri- ”werer Star burde 'have dem, Man har dem vel tildeels i de for- skiellige Collegiers Archiver; men de Annaler,” som herpaa kunne grundes, ere ikke i alle Henseender tilstrækkelige,
Naar Culturen hos en Natiom er stegen til en. vis Grad, . og Sproger og de Videnskaber, der nærmest have Indflydelse paa "Historien, have naaet en vis Uddannelse ; begynde enkelte Men nesker at vækkes: til Opmærksomhed paa det der 3 Nærheden om-
kring dem gaaer for sig; - og de af dem der have en opvakte
Aand fole strax Trang til at optegne Samridens vigtige Tildragek
ser, deels for" efter "flere henievede Aa at kunne giére sig selv Regnskab for sin Levetid, dsels og FÆæse efterlade dem til Ef- tertidens Erindring. Disse forfærdige nu egentligen enkelte Leed af Virkelighedernes store "Kiæde 1 den moralske Verden, og de bidrage til, at den Kiæde, som tilforn var usynlig, bliver nu før Menneskeheden alt meer og meer beskuelig. ”Vi kalde disse forste Arbeidere i Historien Kronikeskrivere eller Annalister. Ere disse Annalister Mænd, der selv have taget Deel eller endog væ Tet Hovedpersonern re i deres Samtids store Anliggender, néie have
sr 5 vogtet sig for at opregne andet, end hvad de fandt virkeligen at have tildraget sig; hvo indseer i ke, at slige Annalisters Be retninger maae have en meget høi "Værd; men de ere- desværre 7 Historien meget sieldne, Efter slige Annalister vilde det være em meget let Sag at skrive en pragmatisk Historie; thi denne vilde strax erholdes derved, at man tog af Annalisten de enkelte Leed, store øg smaa, eftersom de passede i hinanden, og sammen- fåiede dem til en lang udstrakt og sammenhængende Kiæde. Da nu hos Annalisterne- Beretningerne ikke altid ligge rene og ufor- falskede; saa foråres af den pragmatiske Historieskriver, ar han, foruden sin historiske Kunst, ved hvilken han efter den -nåiag- tigste Fålge forbinder menneskelige Handlingers Aarsager med deres Virkninger, og Fremstillelsesgaven, ved hvilken han ud- breder Liv og Ynde over sine Forgællinger, ogsaa besidder Skarp- 'sindighed nok, for at bedåmme Beretningernes Virkelighed eller Sandsynlighed. Denne er Grundideen af én pragmatisk Historie ;
N
SE . 87 derte, og intet videre, har man at fordre af den, der skriver
&
ven: pragmåtisk- Historie.
Naar Grundlinien er skarpt trukken: imellem det Positive og "Nepative: i enhver Ting, er Anvendelsen let, behagelig og over-
maade. frugtbringende.
Grækerne og Romerne kavde et meget rænt og rigtigt Be- "æreb; om hvad pragmatisk. Historie er, og de udfårte derte Begreb heldigen i Henseende til Materien; men de fleste af deres pråg= matiske Historieskrivere vare mindre: heldige 1 Henseende uf Formen.
Veltalenhed er en af Naturens skidnneste, men tillige Sield- neste Gaver; hvorfor den: er en sielden Naturgave, kunne gives psychologiske- Grunde, og de ligge allerede tildeels skiulte hes Quintilian;: "Cicero erkiendte: Veltalenhed som en: meget sielden Naturgave. blot af Veltalenhedens: Historie: Denne Naturzave- var " Baade- hos Grækere og Romere i Folge deres Statsindretning over» maade. høit: agtet; alle vigtige: Statsanligøenider-- bleve: hos: begge Nationer mundtligen: indledede og for der meste og mundtligen afgiorte; Mænd, der i. er. Oieblik fattede en Ting fra den rig- tigste. Synspunct og i samme Oieblik havde Mod og Aandskraft nok med Værdighed og, i: et ædelt og let forstaaeligt Foredrag at: udvikle deres: åjebliklige: Ideer for en 'håitideligen. forsamlet Mængde, havde ofte Leilighed at giåre deres Fædreneland de ” wigtigste" Tiegester.… Man: havde: erfaret, at denne Naturgave' ved: Skoler kunde vækkes og uddannes; hvad Under da, at»
bre PR 13 NET RE FR RR ROD DIED. EET TE KERROTE, LA ET RR RR ra tae 15. slukke Sme st Bear 7 "DS Sd gore aen bhæs øl. sg0 3 - 2. = w År ETERN 3
88 Ad Udsisterhe Æ "dinmede ”Paføre vare héiligen smigrende, disse Veltalenhedens Skoler af Mange bleve besågte, og flittigen
benyttede, Denne almindeligen herskende Smag for Velwalenhed, der endég længe vedvarede, efterat Stacsbestyrelsen var, kommen
i en Eneherskers Hænder, giorde at bezge Nationers pragmatiske
Historieskrivere rettede sig efter denne Smag,, og trugte den som et Middel tilat forskaffe der historiske Foredrag Afve xling, Liv og Ynde. Den pragmatiske Historie blev derved et Drama,
en Skueplads, påa hvilken Historiens Personer bleve opforte ta«
lende og handlende, alt efter enhvers Stilling og” Tænkemaade Man tænkte sig maaskee Historien nærmest skreven for Statsman- den, Felrherren og Taleren; "og det kan ikke nægtes; at Grækernes og Romernes pragmatiske Historie jo for disse især maatte blive et fortrinligt Uddannelses - Middel, Men just denne
" skidnne og glimrende Form, saasnart den historiske Critik, der "alene seer paa usminket Sandhed og tilforladelig Virkelig-
hed, kaster ert skarpt øg alvorligt Blik paa samme, svækker, 7 hvad enkelte Charaeterer, Handlinger og Tildragelser angaaer, Mistillid, ja endog Tvivt, Hvo er mig Borgen for, at den eller hiin Persøn just saaledes tænkte og handlede? " Hvo sikkrer mig, at denne kunsrige og af Historjeskriverne med de skidn- neste og meest levende Farver skildrede Sammenkiædning af Aar: sager og Virkninger er- den samme som hiin virkelige? Dog, der er stor Forskiel paa Grækeérnes og Romernes pragmatiske Historieskrivere, Nogle have ikke brugt den rhetoriske eiler dramatiske Form, og "have derved nærmer sig Idealet af sande pragmatiske Historieskrivere; Blandt disse bør især regnes Salust,
Julius Cæsar og Polyb,” Andre have indskrænket sig til Samtiden;
x
=: É Én, | y E NH 89 i
t:
eller et vist Tidsrum, "der af troværdige Kilder var dem nåie be-
kiendt, og. brugte tillige den rethoriske Form, otil disse forrtiene Thucydid og. Tacitus at regnes. ” Livius er sikkerligen en af Ol- tidéns støre. pragmatiske Historieskrivere; men da han "omfatter et meget stort Tidsrum," og vi af dette Tidsrum kun have den ældre Dee!l,- saa. kan han ikke hverken i Henseende til Brugbar-
hed seller som "Monster sættes-i lige Classe med de foregaaende,
”Eorfatteren til det belånnede Priisskrift er i denne Deel af sit
Æmne temmelig fuldstændig, og jeg 'behåver ikke her nåiere: at
berøre den ældre Literaturs pragmatiske H listorieskrive SR
od
I den mårke Middelalder fremstode allevegne Annalister og
"Kronikeskrivere, hvorpaa nyere pragmatiske Historieskrivere have
ngrundet deres Fortællinger. — Neppe er noget Land i Europa,
g U . . CR 2 som jo fra denne Tid af har havt sine Annalister; disse Annaler
iskylde vi for: de meste Munke eller catholske Geistlige.
É & i p = i De "Byzantinske Annaler, have næsten alle. den Feil, at de
begynde fra Verdens Skabelse, og ere i deres, Samtids Annaler
meget. ufuldstændige. :
£ DÅ un ; ! MM: "Danmark "har en ypperlig Samling af Middelalderens Annalis- ter i Scriptores rerum Danicarum medii ævi, af Langebek og Suhm. Sverrig har derimod kun faa, og disse faa ere ikke engang bragte
i nogen Samling- eller- eritisk behandlede. - Rusland har sin. Westor,
"der nu paa Frk udgives og berigtiges af v,… Schlozer i (Or
N
tingen. >
Vid. Sel. Skr. 1805.IV Del, Hæfte. M
des Kroniker og Annaler ligge adspredte i flere enkelre Samlinger”
rerum (Germanicarum. Helvetien har ikke nogen egentlig Samling
Turcis fua lingua feripti, oversatte paa Latin og udgivne af Joh.
"tig Daa historiske Kilder, thi den ypperlige Samling af Piaristen
,
En Spanien SEN Portugal have kun faa Annalistery dMvimod er Frankerig en Mængde, der stårstedelen ere samlede i den Bou- quetske Cofletio fwriptorum; ÆEngelland har en riig Samling af Annaler og Acter. af Rymer og Sanderson; de forenede Nederlan-
og Værker; Tyskland har iblandet mange andre den bekiendse Samling af Annaler og Acter i Westphalens momumenta inedita
"af" Ammler og Acter, mén de ere enten Hele eller i Udtog an . Ø
fårte af dem, som have behandlet Landers Historie: inter Land - É har saa talrig en Samling af historiske Kilder,. som Italien ; der= i iblandt er Møratorii antiquitates Italicæ medii ævi især mezet be- É kiendt og høit agtet; endog til det Osmaniske Riges Historie har man Samling af Anmaler i Æmnales Sultanorum Cthmanidarum, a
Leunclav ; "Ungeren har en ypperlig Samling af Historiske: Kilder 3 Scriptores rerum Hungaricarum , af Schwandtner; Polen er far- '
Dogiel, Codex diplomaticus regni Poloniæ EF magni ducatus Li- thuwniæ, blev, som bekiendt, standsét i sin Fuldendelse; I Preussens historiske Kilder er megen Ufuldstændighed , Ada Bo- . sussice af Mich. Lilienthal og andre, " indeholde det bedste,
Paa ordentlige historiske Udarbeidninger vår hele Middelalde- ren igiennem ikke'at tænke; endog Begreber" om Historie synes i denne fæle og sårgelige Tidsalder at have været tabt. " + Forst ved Culturens og Videnskabernes Gienfodelse i Irtalien,. sees strax,
formedelst den gamle Literaturs ivrigste Studium, Grækernes øg
-
i ØE SN
Romernes rigtige "Begreb om pragmatisk. Hyase der at håve rod-
| Fair sig, ,
Elder Studium især af (Livius øg et stort Forraad af Srats:
og Menneskekundskab have dannet Machiavel til en af Italiens
største pragmatiske Historieskrivere i hans- Florentinske Historie. Enhver, " der såger at faae er rigtigt Begreb om, hvad -pragma- tisk Historie er, kan: Studium af Machiavels Florentinske Historie ikke nok som anbefales; men man maa kunne læse den- Italienske
Text, thi den Latinske Oversættelse er næsten ulæselig.
: Iblandt ”de-bedste pragmatiske Hisrorieskrivere, ; saavel over Kirkestaten som Sammes Forhold til Kongeriget. Begge Sicilierne, er Cardinal Borgia i hans Memorie -istoriche della Pontificia Cittå di Bønevento, og i. hans Istoria. del "dominio temporale della sede
/
Apostolica melle due; Sicilie.… ER
Den bedste pragmatiske Historie' ovér hele Iralien,… som.
vi endnu hidtil' have, er unægtelig Delle revoluzioni d. Italia af
»Denina, "Han overseer rigtigen,» hvad der hårer til en pragma-
tisk Historie af" hele Italien: men han er ikke i de enkelte Til.
"dragelsers Sammenkiædning skarpseende og dybtgrandskende nok,
En. Italiensk pragmatisk Historieskriver , der kun har fore- utaget sig det korre. Tidsrum; af sit Lands Historie, fra” Aaret.
1494 til 1532, og, som fuldkommen har dannet sig efter Olti-…
dens Monstre, er den" bekiendte: Guicciardini "i hans Historia <alia; men hans. Feil er,. at han ikke néie iagttager et sym- : Eg M 2 ; i NREN É
ø
Ud
metrisk Forhold r Détaillet, og af han ikke, med" Hensyn til Tiidragelsernes større eller mindre Vigtighed,; gior, et; strængere Valg; han bruger og for meget de Gamles dramariske 'Form ao 8 Som - nyere pragmatisk Historie af det nuværende Hertug- É dåmme Veredig, "grundet paa. hosfoiede hidtil utrykte Stars -Pa- pirer" og Dosumenter: kan ansees det i2Aabet 4980 Florenre udkommede Værk: Raccolta eronelogico - ragionata di documenti smmediti, che formano lå storia diplomatica dellæ rivoluzione e caduta
” della Republica di Vinezia, corredata di. critiche esservagionis H Tomer i Qvart. Forfatteren er den samme Abbate Crisroforo Tentori, som i Aarene 1785 til r7goi 12 Bind 1 Venedig ud-
gav Saggio sulla storim — degli stati della republica' di Venezia. "Hiint 'sildigere Værk er som documenteret pragmatisk "Historie
? overmaade lærerigt; "det har kunden Feil, at der anføres flere RER N "Documenter, end behåves, og derfor er for vidt'ofrigt. Histo- SK rien gader til den 1ote Maj 1797x da den -Venetianske. Staty der — havde bestaaet i 1400 Aar, blev oplåst, E ner Mærkeligt er det, "af vi over Frankerig 1 Ælmindelighed,
et Land af den højeste - Cultur øg Videnskabelighed, < ikke have en Historie, som man med Rette kunde kalde pragmatisk, Fran= kerigs Historie af Mezeray er i Henseende til Materialierne ufulid- stændig og uden Critik, … Den af Jesuiten Daniel er næsten under Critik, og skreven i en slesk øg krybende Tone, Da Franke-
| %) Foruden dette Værk har mean AÅnmali di Bologna af Savioli, og flere vandre, der og kunne ansees som pragmatiske" Historier.
rig under Ludvig den 14de-og de næstforegaaende Konger var ble- "vet til en kunsrigen sammensat Statsmaskine, der indvortes havde "mange Hiul og Drev, + hvilke indbyrdes virkede paa hinanden, og
- udvortes havde marigfoldige og mangeartede Berorelsespuncter, ved
hvilke det formedelst Land- og Soechandel, Krige og Erobringer var kommer i nåie Forbindelfe med hele-Europa og havde faaet vigtige Besiddelser i de ovrige tre Verdensdele; "maatte naturlie viis i et Hoved "som Voltaires skabes et Ideal af en pragmatisk
Historie, der med Liv og Tydelighed fremstillede alie Sratsmaski-
nens indre Hiul i deres Gang og dens udvortes mangehaande
Berorelser og" giensidige Forhold. Med Hensyn til Synskredsens
vide Omstrækning og Tingenes Forskiellighed gaves i Oldtidens-
bedste pragmatiske Historier til sligt et Ideal ikke Mage. … Vol-
"taire fasrede denne Idee i sin hele Storhed,; og giorde ét Udkast
i hans Siscle de: Louis XIV til en pragmatisk Historie, der kunde være passende for er stort og mægtigt Rige,” som 'Frankerig, og en saa glimrende Tidsalder som Ludvig den 14des. Dette er den
Synspuncr,… fra hvilken dette mærkelige historiske Værk, der, -£
Henseende til ev mere udvidet Begreb om pragmatisk: Historie, har
giort Epoche, bor bedommes. … Deteret skiont Udkasttil.en Fransk pragmatisk. Historie, anv Éndt pea ; Ludvig. den v4des. Tidsalder.
"Voltaire var ikke Manden til at søge omkring i Bøger og Papirer,
for med historisk Critik smaåligen at berigtige enkelte Kiendsgier-
"ninger og "Tildragelser. AL Robertsonis "Fortale til. hans Historie
emuCanl den ste seer man, sat dette skionne Udkast af Vole
"har vækket hans historiske Talent» og" maaske miger NL MEeR til. "dets. Uddannelse, FSR få
bd
A
SÆS vare :
Vi 'have og et meget indskrænket Tidsrum i den Franske . Historie »… der saaledes er behandlet, at der med Rette kan for= tiene Navn af pragmatisk Historie i det bekiendte Værk, ZPEsprit de la Fronde, ou Histoire politique "et militaire des troubles em
France pendant la miuorite de Louis XIV, af Mailly.
Uagtet Frankerig ikke har nogen pragmatisk Historie, der omfatter al den Tid, i hvilken dette. mægtige Rige” har bestaaet, gives der dog neppe noget Land, som saavel i, henfarne som nyere Tider havde rigere Materialier dertil. — Frankerig har især i senere Tider faaet Bidrag til sin Historie, der for 'dets tilkom- mende pragmatiske reen vil blive af meget - héi Værd, Jeg vil korteligen gibre Selskabet opmærksom paa de betydeligste af disse. senere Bidrag; de ere folgende: | åg |
"Histoire de France, depuis la revolution de 1739, ecrite d'aprés les memoires et manuscrits contemporains, recucillis dans les- depåts
civils et militaires, af Toulongeon.
"Analyse de la Statistique géngrale de la France, pnblige sous
'Patitorisation du. ministre de Pinterieur, —a£ de Ferrier?, Stati- > . se 8 i É u
"stique gemerale et particuliére de la France et de ses colonies, af
al flere Forfattere.
Memoires dun temoin de la revolstion, ou. Fournal des faitrs, qui se-sont pass ds sous ses yeuzs vet qui ont-præparkset fixé la con- stitution Frangaise. Owuvrage, posthume de Feani Sylvain. Bailly.” Denne Dagbog er begyndt 1792, et Par. Aar efter at Tildra- gelserne vare gaagde for sig; den er skreven deels af Hukom-
tm
: 3
95
ms
audi og deels efter offentlige Blade, bg gaaer fra 2zde April til aden October 1789. . ;
/
Memoires pour servir a Phistoire des expeditions "en Egypte. eé
en Syrtie » pendant les années VI s… VII et VIII de. la republigue
Fribigtiise (1797> 8 oÆw 9), af Miot. De gaae indtil Conven- tionen af El- Arisch. .
Recueil des pieces et actes relatifs & Petablissement du gouver= mement imperial håréditaire en France, Ywmprime gar ordre du -Senat.
An XII.
Oeuvres posthumes de: Warmontel. Dette er i Henseende tiff Been et af de lærerigste Værker, der i senere Tider er ud- kommet i Frankerig.. Marmontel levede "meget i Selskab, og især” i "den store Verden; han levede i Fortrolighed med alt hvad
dede: var stort og udmærket i Paris, han kiendte Mennesker meget noe; og han har en særdeles Gåve til ar skildre dem. Der
ligger derfor i derte Værk én uhyre Skat af Verdens- og Menne= ske - Kundskab. Dette Værk i 4 Tomer maa vel adskilles fra et andet Værk i 2 Tomer, der og er' udgivet iblandt hans BE post humes og hvori han som Frånkerigs "Historiograph
"har beskrevet Regence du duc d Orleans, — Dette Værk er lånet
ringere i Værd, thi Marmontel var hverken Historiker eller Hi- £: sj i j 2 i sår ' 5 É storieskriver; han skrev det, fordi han; som Frankerigs Histo-
ziograph, troede at burde skrive nøget i den Frånske Historie.
"Considerations sur les frmanies, af: de Guer. — Forfatteren er
"en kyndig Mand og har været i Affair, han er ganske' imod
X
- 5
RS så Ek det -physiocratiske System, som hidtil har været t ynd tå åg Hrakhe Tier Af en sTels,, som Kejser Napoleon nylig har holdet i Se- = natet,…—… seer "man, at BEEN har faget Hensyn. til JErindrin- ger; der f senere Tider £re giorte mod "dette "System: 43
Memoires de Mr. le Baron de Besenval.… Som histornskiikilde betragtet have disse Memoirer af Besenval en meget høi Værd. for Hoffets og hans Tids Historie. De. gaae fra omtrent de sidste
: , ; $
20 Aar af Ludvig den 15des Regiering indtil 1789.
Engelland er Historiens Land. TIT Fålge Engellands ”Statsind- retning have å en Række. af Aarhundreder de vigtigste Sratsinlig« gender været øffentligen- forhandlede, og blandt dette oplyste og vindskibelige Folk have Tænkefråhed og den meest uindskrænkede
"”Publicitet været hævdede og udåvede; udmærket: Fædrelandskiær-
lighed, Almeenaand og almindelig Heagivenhed for Landets Con- stjtution have giort, at de fleste af Landets Borgere" have attraaet, næie at kiende deres Fædrelands- Historie; mange oplyste og talentfulde Mænd i Nationen have derfor med megen Flid og An- strængelse arbeidet i deres Fædrelandshistorie,.- og de have deri fundet .deres Belånning» at deres Værker af deres Landsmænd til alle. Tider ere. flittigen læste og studerede. Ængellænderne have i Videnskabernes Dyrkelse sielden tilsidesat det, som man i Almin- delighed kalder sund, Menneske - Forstand, og.ved nåle at folge det, som enhver Videnskabs Natur oz Anvendelse udfordrer, have de sielden forsyndet sig imod det, som man i Almindelig- hed kalder Smag: Néie Bekiendiskab med den gamle classiske Literåtur, og »fålgelig med Øldridens Monstre, har i intet Land,
97
blandt Håiere og Lavere, været meer almindelig end i Engelland. i Hvad Under da, at i dette Land, under slige gunstige Omstæn- digheder, et udvidet Begreb om pragmarisk Historie har uddan- net sig og er blevet udført; et Begreb, som den imeest cultive- tede Oldtid formedelst de daværende Staters mere indskrænked2 Forfatning og mindre-udbredte Forbindelser ikke kunde have Vi have derfor fra dette Land Mønstre for Historiens Behandling, ; hvilke i Forening med Alderdommens' Monstre have i nyere Ti- der vækket og dannet enkelte beråmte Histogieskrivere i det
6vrige Europa.
Over den hele Engelske Historie 1 Almindelighed have vi det bekiendte Værk af David Hume, der i alle Henseendér kan for- tiene Navn af en pragmatisk Historie.-. Værket er formedelst dets vidrtloftige Æmne af 'en uhyre Omfang; at i sligt et Værk kunne
"findes enkelte Dele, hvor en stræng historisk - Critik maa finde
Mangler,. er nåturligt; - men denne Opdagelse af enkelte Ufuld- kommenheder forringer ikke Indtrykket af en mesterlig Udførelse i det Hele, Det Stuartske Huses Historie er den Deel af Vær-
ket, hvori. Forfatterens hele historiske Kunst ret viser sig i sin
" fuldkomneste Glands; denne Deel især, såavel med Hensyn til
,
Materien som Formen, har hævet ham til at vorde et Monster for alle pragmatiske Historieskrivere. — Tildragelsernes Valg; det dybt skuende Blik, . med hvilket han veed at forbinde støre og
vigtige Tildragelser med "deres. fjerneste Aarsager; critisk og hi"
"storisk Noiagtighed; en naturlig og efter "Tingene selv afpåssét
Fremstillelsesmaade; er ukunstlet og ædelt-F øredrag; et roligt og sindigt Gemyt, der i Udførelsen aldrig yttrer Lidenskab eller Vid, Ssle Skr. 1805, IV Det 1Hsfe N BT ENA
ø
98
… Partiskhed, saa at Læserens Tanker- ideligen blive hæftede påa I
"”Tildragelsernes virkelige Gang, og aldrig forstyrres” ved Hisro- rieskriverens .Individualitet: alle disse store og væsentlige Esen-
skaber hos en pragmatisk Historieskriver udmærke især David
Hume, og gi6re ham til en Mester 1 at skrive Historie,
Iblandt dem, som have bearbeidet Engellands Historie i Al- imindelighed, sfortiener Robert Henry efter Davia Hume den nær-
meste Plads; han er endog for dem, der nyligen have studeret
Hume, lærerig, og han er i visse vigtige Stykker endog fuld- stændigere. end Hume eller Rapin Thoiras; men hans Historie strækker sig kun til Aaret 1485. ”
I enkelte Dele af den Engelske Historie gives adskillige Vær- ker, som og kunne fortiene Navn af pragmatisk Historie - ablandt disse bør regnes:
The Hiftory of the life of K. Henry 11, af Lord Lyttleton«
The Hiftory of Sreland, af Th. Leland…
Hiflory of Scotland, aF G. Stuart, fra 1560 til 1587.
Hiftory of his own time, af Burnet.
Hiftory of the civil wars of England, af Clarendon.
An Hiftory of Great Britain from the refforation to the acces«
Jon of the Houfe of Hannover, af James Macpherfon, med Bilag af Acter. .
Hiflory of the political fransactions and of partier, af Th. Sø- merville, fra Aaret 1660 til 1702. Disse tvende sidste Værker maag
99
læses strax HAD hinanden; thi i dette oplyses og berigtiges. mang foldige mug i man >
Secret Hiffory of Charles II. "London 1792. 2 Voll. 8. Tex- ten er god, men Anmærkningerne ere af ringere Værd,
Memoirs of Great- Britain and freland from the disfolution of the laft parlioment of Charles II, until the feabattle of Hogue, af John Dalrymple, tilligemed -Fortsættelsen, der gaaer til Aaret 1.702.
The Hiftory of the American révolution, af David Ramsays Det er skrevet blot efter Nordamericanske Papirer.
- Tyvende historiske. Værker, som lige ved Siden af Hume's bår ansees som de største Månstre- paa sand pragmatisk Historie, ere Historien om Carl den ste af Robertson og Historien om det Romerske Riges Forfald af Gibbon, Begge disse Historieskrivere synes endog i visse Henseender at have-Fortrin for Hume; . hiin i sin livelige Fortællingsmande, denne i Tingenes og Tildragel- sernes levende Fremstillelse. Bi
For ret at kiende og paaskiånne Begges -store Talénter, maa " man læse dem paa Engelk, ikke i Oversættelser; det samme ér og Tilfældet med Hume, og maaskee med ethvert i Originalsprøs get vel skrevet Værk, Da Carl den stes Historie af Robertson | omfarter et kort Tidsrum, og Værkets store Æmne er udføre "med. saa megen Orden og Tydelighed, at det let lader sig over- skue, 'saa har den til alle Tider bidraget meget til at give den studerend e Ungdom Smag paa Historie og tillige et rigtigt Begreb N 2 2
100
'
om pragmatisk Historie; Gibbon har været og vil fremdeles for
den lærde og dannede Tænker vorde et Rigdoms Dyb.
Over de forenede Nederlande, saavel i deres almindelige som specielle Historie, have vi ikke et eneste Værk, som med
Rette kunde kaldes en pragmatisk Historie3 over Spanien ikke
heller. I Portugals specielle Historie har man det bekiendte for-
træffelige Værk: Hieron. Oforii, Luftani, Syluenfis in Algarbiis.
epiftopi, de rebus Emanuelis Lufitaniæ regis libri XII. Oluffipons " as71. fol. Colon. 1586. 8. ib. Isg7. 8, og oftere oplagt, End videre: Hieron. Coneftaggii de Portugalliæ conjungione cum regno: Caftellæ: libri X. Francof. 1602. 8... Det kommer og for i Hi/pania illuftrata. T,, 11. Originalen er Ttalienfk, og sam- mes ældste Udgave er Genova 1585. 4. Det er oversat i flere nyere Sprog. Den sande Forfatter fkal være Greven af Portalegre,
der som Spansk Gesandt fulgte med Kong Sebastian paa hans uhel- +
dige Tog til Africa.
Over det Helvetiske Forbunds almindelige Historie have vi det meget beråmte Værk, ,$0h. Mullers Geschichte der Schweize- rischen Eidgenossenschaft, der sfaaer i. den Guthrie - Grayifke Verdenshistorie XVII Bind, I. II. .Deel. Spittler kalder' ham den sande Helvetiske Tacitus. .
Over det Helvetifke Forbunds specielle Histørie har man fål- gende skiånne Smaastykker, der i Behandlingsmaaden hæve sig langt øver der Almindelige
f
g
as sÅner IOQX ”Sitten + Gemiiklde ans den Zeiten nach den Burcundischen Kriegen, af Fisslin og Felix von Balthasar, i det Schweizerske
Museum. Qct, 1733.
Bruchstick Eidgenossisther Geschichte des Fahrzehends 1481 - 1491, Sammesteds, Jan. og Aug. 1784. = j Ø g
Pirkheimer bellum Suitense, x' Thefaurus historiæ Helveticæ.
Zirich, 1737. $
Over Preussens almindelige Historie har man tvende Værker, Bazko's Geschichte von Preussen, hvoraf kun 3 Dele -ere ud- komne, og Geschichte der Preussischen Staaten vor und nach ih- rer Vereinigung in eine Monarchie, af Legationsraad .Foh. Fr. Reitemeier. Jeg kiender ingen af disse Værker, og fålgelig kan jeg ikke bestemme, hvorvidt de fortiene Navn af pragmatisk Historie; det sidste er ikke heller fuldendt; af Recensioner seer jeg, at man har Ey adskillige Erindringer imod ing » men at
man i der Hele roser der,
i: Det bekiendte Værk over Sverrigs almindelige Historie, Swea Rikes Historia ifrån de åldsta Tider til de nårwarande, fårfattad
"af. Sivem Lagerbring, "strækker. sig til Aaret 1457. Det er
ikke critisk nok bearbeidet, for ganske at fortiene Navn af prag- matisk- Historie; Aarsagen ér, at intet Lands ældre Historie har været saa slet og ucritisk behandlet, som Sverrigs; i slig em Sammenblanding -af blotte Opdigtelser, "Myther og virkelig Hi- ” storie var det endog for den skarpsindigste historiske Critiker umueligt ; allevegne at finde det Rigtige, — O/of. Dalin's Swga
- ZO2
Rikes Historia, der gaaer til Aaret 1611, staaer i Henseende elf Historiens Behandling temmelig tilbage for Lagerbring's
I Tyskland er,” især i de nyere Tider, blevet meget tænkt og arbeidet i Historien, ei alene i Historien af de mange enkelte Stater, af hvilke dette Rige beståaer, men og i de ovrige Euro- pæiske Landes specielle og almindelige Historie, i alle enkelte Dele af den ældre og nyere Historie, og især i Universalhisto-- rien. I Historien i sin videste Udstrækning har man ei alene ar- beidet i store Samlinger og Værker, som i Allgemeine Welt - Ge=… schichte og i den Guthrie - Grayiske Samling, men og især med utrættet. Flid og Noiagtighed i berigtigende Anmærkninger, Ud- tog, Haandbøger, "Tabeller, "Oversigter og korte Fortegnelser af Historiens fornemmeste- Kilder, saa at det historisk& Studium, som i de nyere Tider er voxet til en uhyre Udstrækning, er ved denne arbeidsomme og talentfulde Nations Iver for al videnskabe- lig Culturs Udbredelse, blevet saare let og behageligt. — Naar man overtænker, hvad der i de sidste so Aar i Tyskland er. giort for Historien som Videnskab, maa man falde i Forundring og tillige beundre Nationens store Fortienester; disse krones nu af et Værk, der ei er af mindre Fortieneste end Omfang, og ndføres af Tysklands stårste Videnskabsmænd ; nemlig: .4//gemeise Geschichte der Kiinste und Wissenschaften seit- åhrer W'iederher= Stellung bis anus End? des achtzehnten Fakrhunderts. Dette store Foretagende iler sin Fuldande'se imdle og bliver til evig Hæder for Tyskland, . Tysklinds alm ndeligz Historie af Michael Ignax Sehmidt er en sand prigmaisk Historie; især i den ste Deel, der indeholder Roformations-Historien, har Forfatteren viist megen
1093
historisk Kunst; han har med megen Skarpsindighed fremstille alt hvad en human og» oplyst Catholik af Historien og Tidernes: daværende Beskaffenhed kan anfåøre- mod Reformationen. Melbil- fer's Fortsættelse af Schmidt's Neucre Geschichte der Deutschen, gaaer indtil Aaret 1745.
Tysklands. historiske Litteratur er overmaade riig, og Natia- nens litteraire Fortienester i Henseende til Historien i det Hele og dens Hielpevidenskaber ere såa udmærkede, at. næsten alle &vrige
"Nationer i Europa heri måae vige for den, Det vilde være uhen- sigtsmæssigt,. ifald jeg her vilde indlade mig i noget Detail; imid- lertid bør jeg d>g ikke undlade at tale om ert mærkeligt Product i Tysklands specielle Historie, der i sit Slags er det eneste, og hvortil intet Land i Europa kan fremvise noget lignende. Naar én Statsstyrer og Hærforer med overordentlig Aandskraft, der ene er Siælen i alle sine Stater, optegner noiagtigen alt hvad han i sin store Virkekreds har udrettet, og hvorledes han har udrettet det, maa man naturligviis vente et Ideal af en pragmatisk Historie: derte Ideal findes og virkeligen i Preussens Frederik den dens historiske Værker, "især i hans Histoire de mon tems og Histoire. de la. guerre de sept ans, … Disse tvende historiske Værker ere ,. alle Henseender de lærerigste, jeg kiender; de ere ene i Stand til at give et rigtigt Begreb om Historie ; Forfatteren | "har ikke mindste Hensyn til et Publicum eller til sig selv, men kun til Tingene, han fortæller; Historien taler, ikke han; og da Til« udragelserne udvikle sig i deres naturlige Gang fra deres fierneste Aarsager til deres store og paafaldende Virkninger; saa er og Hiv Storiens Sprog i: disse Værker simpelt og tydeligt, For yet at læsg
==
104 Doe disse Værker med Deeltagelse og Nytte, maa man såge at kiende- Forfatteren, og ham lærer man allerbedst at kiende af hans åvrige Værker, især af hans Breve, TF nyere Tider har man faaet et Værk, der i den Henseende er meget behageligt at læse, nemlig: " Mes souvenirs de vingt ans de sejour & Berlin, ou Frederic le Grand, sa famille, sa cour, som gouvernement , som academie, ses ecoles,
et ses amis litterateurg et ASM Ed » af Dicudonné Thiebault i 5 Tomer, 8.
Da der gives mangfoldige Synspuneter, fra hvilke cultiverede Stater i en pragmatisk Historie kunne betragtes, have adskillige pragmatiske Historieskrivere af disse mange udsågt sig een, hvil-- ken de have opstillet som Hoyedmaalet for åeres særskilte Under- sågelser. Saaledes har f. Ex. Spittler i hans Entwurf der Geschichte der Europåigchen Staaten foresat sig som Endemaal, Borger - Sam- fundets disc Udvikling fra Middelalderen af til Staternes nu« værende Indretning. - Saaledes kan man og tage Handel og Kunst- flid, Litteratur og skiånne Kunster, hver for sig som en særskilt Synspunct, og saasnart som Historikerens Henblik er stadigen hæftet paa slig enkelt Synspunct, og alle hans Materialier néie ere udsøgte og ordnede efter eet Formaal, kan-slig en Historie, naar alle dens enkelte Dele føre til det tilsigtede Maal, kaldes pragmatisk; thi her er en sammenhængende 'Kiæde og en nåie Forbindelse i det Hele. Denne Maade at bearbeide Historien har den Fordee], at hver enkelt Synspuncet for sig erholder større Fuldstændighed og noiagtigere Udforelse, og at hver enkelt Hi- storieskriver her kan vælge den Synspunct, for hvilken han troer
at besidde meest practisk Indsigt, Historien i sine enkelte Dele
k . fe SANGER
nbiagtigen op fuldstændigen udført, " lader sig tilsidst i sin fulde +Storhed og i sine mangfoldige Grenet lettere overskue. Denne
Maade «at bearbeide Historien har i nyere "Tider giort den til em uhyre Videnskab... Her burde man nu have staaet, thi man stod sikker og arbejdede med Nytte, saa længe man holdt sig paa
Historiens Grund og ikke overskred dens naturlige Grændse; men
Tidsalderens sværmende philosophiske Aand har og virket paa
denne ;Videnskabs Behandling. … Mån troede ; at alle de forskiel-
lige Synspuncter, ” fra hvilke Historien i dens enkelte "Dele kan
behandles, lode sig forene under een almindelig Synspunet eller'
tet saa kaldet Princip, og man hævede sig derved over Histori- ens. ”Sphære. Jeg maa her et Oieblik opholde mig, da Priis- spårgsmaalets Aand egentligen har sin Tendents mod (denne Hi- storiens Behandling.
Der udkom i Leipzig 1795 et Værk med Titel, Grund- linien zur pragmatischen Weltgeschichte, als eim Versuch sie auf ein Princip zuriickzufkren, af Carl Ludwig Palitz. Hoved - Ide- erne i dette. Værk ere grundede paa. en Afhandling af Kant, der
staaer iblandt hans Smaaskrivtgr, 'Neuwied 1793, nemlig: $deen zu. emmer allgemeinen Geschichte in weltbiivgerlicher Absicht. Prag-' matische W'eltgeschichte, siger Politz i Fortalen ril sit Værk S.
sst die Daorstellung der stufenweisen Musbildune und Entwickelung
menschlicher Krifte um den moralischen Entzwech der Welt au errei=
chen.… Det har været mig yderst besværligt at forskaffe mig et nogenledes rigtiet "Begreb om dette Værk, "fordi det i Grunden
ikke er ander end Snak og Vind af en ung Mand af Talent; og
dernæst, fordi denne unge Mand er saa ukyndig 1 Historien, at Sid, Sel, Skr. 190% IV Del, IHefis O
(4 NÅ
,
han ikke engang veed, hvad. man i Almindelighed "kalder prag=- matisk Ilistorie; hans falske Begreb em pragmatisk Historie skal jeg siden efter berigtige, — Jeg ånsker her at fatte mig kort, og derfor vil jeg kun beråre Hovedmomenterne i dette meget foør- viklede Æmne, |
Forsynets Hovedhensigt med de fornuftige Væsener paa denne Klode er moralsk Forædling. Saasnart en Philosoph ved transcen- dentale og aprioriske Begreber fastsætter dette som Forsynets Ho- vedhensigt med Menneskeslægten, giver han os Ord, men ikke tydelige og faste Begreber; Grunden er, fordi denne Klede er en ubetydelig Deel af det uendelige Verdensalt; søg fordi Forsy- nets Hensigt her maa; såasnart man vil forestille sig den tydelig, tænkes i Forbindelse med uendelige andre Hensigter, hvilke man igien kunde tænke sig forenede under et eneste Hovedmaal; Hvo kan heri, maar han mener det redeligen med sig selv og Andre, fastsætte noget? — Naar Philosophen heri vil give sine aprioriske Slutninger nogen Fasthed, og gidre dem beskuelige for Mennesker; maa han taze sin Tilflugt til Historien; eg hvad lærer nu Hi- storien os derom? 'Af 6000 Aar, saavidt Oldsagnerne om denne Klode række, steg Menneskeslægten i de forste Totrediedels i Forædling; denne Forædling trak sig lidt efter lidt fra Osten mod Vesten; i den åvrige Trediedeel forsvandt denne Foræd- ling og kom frem i en fornyet. Gestalt, Jeg maa reent ud til- staae, at saavidt jeg kiender Historien, vover jeg ikke, efter den Mængde af Plus og Minus, som her paa forskiellige enkelte Dele af Kloden lade sig bringe i Beregning, at bestemme, om Productet af moralsk Forædling i den nyere Verden virkeligen er
TOY
stårre end i den gamle, Jeg sætter nu og, at Udsagnet, ar Productet af moralsk Forædling er større i den nyere Verderi end i den gamle hvilket indtil dette Oieblik endnu er et historisk Problem, kan bringes til Vished; — Hvo sikkrer 08 for et nyt Tilbagefald, og Hve tår med. Vished forud bestemme, at Pro- ductet af moralsk Forædling i en tredie Historiens Hovedepoche endnu vil blive stårre end i den anden, og saaledes fremad i
Eftertiden?
Man vil maaskee her gidre mig den Indvending: om jeg da tvivler om, at Menneskeslægtens Cultur i. den nyere Verden ikke skulde være stårre end i den gamle. I slige absracte Æmner kommer det meget an paa at forstaae Ord, og ved.Ord at have tydelige og bestemte Begreber, Jeg forestiller mig, at man her tager Ordet Cultur i sin meest udstrakte Betydning ; efter denne
- Ordets Berydning antager jeg øg, at Menneskeslægtens Cultur i
den nyere Verden er ;stårre end i den gamle. . Men man gaaer nu videre, og spørger: Sriger ikke Menneskeslægtens. moralske Forædling eller Perfectibilitet å lige Grad med Culturen? Dette nægter jeg med en vis Indskrænkning. … Det endelige Resultat af mit. Studium i; Historien siger mig: Menneskeslægten stiger i moralsk Forædling til en vis Mellemgrad. af Culktur; — saasnart Menneskeslægten er kommen. over denne Mellemgrad af Cultur, taber den i moralsk Perfectibilitet i modsat Forhold til sin videre Stigen-i Culrur, — Jeg. kan- ikke forklare mig dette Særsyn i Hi- Storien uden ved-at antage,” at Menneskeslægten er en Mellemart imellem Dyr og :Skabninger af en håiere Art, og at den ved en
høiere Stigen i Cultur kommer ud af sit naturlige Centrum.
O 2
)
X
108 i "SS URRES, eg taler her om Mermneskeslægten i det Hele; der gives enkelte Mennesker, - som med deres. Stigen i de hoiere Grader af Cultur forene en forholdsmæssig Stigen i. moralsk Forædling;-" men disse ere overordentlige og meget sieldne Menneske - Væsener; .og deres
Antal er overmaade ringe + Forhold tik Menmeskeslægten £ det
Hele, — Em anden Grund, som umiddelbar folger af den foregaa- ende, er: Saasnart Menneskeslægten er stegerm over Mellemgraden af Cultur, kommer den, … naar dem stiger-håiere, udaf sin men- neskelige: Sphære, og næsten Totaliteten er udygtig. til videre Sri- gen. "Hvad folger heraf? Den paatager en Maske af det den Vvirkeliø ikke er; den stræber udvortes af ansees for håiere end & "den er dem indvortes: sande Cultur,… der altid er forenet med moralsk Forædling,, forandres: til det, vii Almindelighed kalde Forfinelse: og udvortes Glimmer; Menneskeslægten bliver udvor- tes: glimrende, mer indvortes har den Tomhed. Heri ligger nå den giftige Spire til Menneskeslægtens moralske Forværring og omsider endelige: Forfald, + endog midt under Culturens: Stigen i de hoiere Grader. Dette Resultat af Historien udbreder er stort Lys over alle store. og vigtige Anliggenders: Gang i de ældre og nyere: cultiverede: Stater og over Menneskeslægtens: Historie i det Hele; det siger' mig tydeligen,, hvorfor: Menneslægten hidtil "steg og faldt og: reiste sig igien; — men det giver mig og den ubehagelige Udsigt, at dem mueligen igien. kan falde, Hvorle« des det: under den: hoiere Stigen i Cultur forholder sig med Men= neskeslægtens: physiske: Perfectibilitet, — har Hr: Professor Tre- schow i en Afhandling, som han denne Vinter her i Selskaber tar forelæst, — skarpsindigen og rigtigen. bemærkete
æ
"—
messe manen ASSER KR WS
É Io ;
"" Hvø indseer nlg ikke, at sligt et Princip, der efter dem strængeste Critik ef. baade et philosophisk og historisk Problem; ikke kan fastsættes som et eneste Princip for Virkeligheder, der komme af Menneskets frie Aand, og som derfor mindre lade sig ordne og behandle efter faste Love, end Virkelighederne- 3 dem materielle Natur» — Dem, der behandler Historien paa denne Maade, han gibr omtrent det samme, ssom en Naturforsker; der giver sig til at studere Naturen efter den Schellingske Philoso- phie, eller en chemisk Grandsker, Sder i Detaillet af sine ”che- . miske Undersogelser vilde sætte. al sin Lid til Lavoisier's og Win- terP's Systemer. "Pølitz har, saavidt mig er bekiendrt, ikke funder Efterabere; Massen af grundig Lærdom og sand Oplysning er i vore Dage for stor til, at slige flygtige og spændte Ideer skulle vorde antagne og fulgte, Imidlertid ere slige Ideer meget skadelige for den studerende Ungdom, der ved dem seer sig be- friet fra måisommelig og grundig Studering.
Poliz Balder Historien, saaledes som den er' behandlet i fGE- - sende Værker, pragmatisk Historie: j Ferguson » an Esfay on the Hiffory of civil Society. Fa. "Sketches on the Hiffory of mam, ONCE | Iselin, aber de Geschichte der Menschheit, C, Meiners» Grundriss der. Geschichte der Mensehhest,
Fr. M. Vierthaler, … philosophische Geschichte der MMense hørø find /ålker- : BR
z10
Gesehlechts.
Herder, Fdeem-2ur Philosophie der Geschichte der Benschheit.
Naar en Mand med philosophisk Aand har læst Historien, "og meddeler os Resultaterne af denne hans Læsning, skriver han ikke nogen Historie; han fortæller os blot, hvad han for sin Person har funder i Historien, og han er en philosophisk Com- mentator over Historien. Han er saa langt fra at kunne kaldes en pragmatisk Historieskriver, at han endog gidr det Modsarte a£ det, som bår være Hovedregelen for en fuldkommen pragmatisk Historieskriver; denne lader saa meget mueligt Historien selv tale, men Philosophen, der .commenterer over Historien, taler id-ligen selv, og efter Gødrbefindende bruger han Historien som B-læg for sine Resultaters Rigtighed; for den pragmatiske Historieskri- ver er Historien selv, som Videnskab, Endemaal, - for den philosophiske Commenrator blot et Middel, ved hvilket han såger at give sine individuelle Resultater Holdning og Styrke. Hvad jeg her har sagt, - maa ikke ansees, som om jeg vilde-ned- sætte slige Skrifters Værd; jeg har blot giort denne Bemærkning, for at berigtige Begrebet om pragmatisk Historie, og for at be- stemme den .Art af historisk Litteratur, til hvilken slige Skrifter maae henføres. De ere overmaade nyttige saavel for den specula- tive Philosoph, som for den grandskende Historiker; hiin give de et Vink, at han ikke, < saalænge han philosopherer for Men- nesker, spænder sine. Ideer for håit; denne samler af slige Skrifter mange nye Udsigter og Synspuncter, fra hvilke hans
måisommelige Arbeide bliver ham behageligt og frugtbringende. -
Mangen en ung Mand havde maaskee Modbydelighed for Histo-
Adelung, Versuch. einér Geschichte' der Cultur des menschlichen
GR, :
XI
rige, Hvad andet? Han fandt deri Fortællinger om menneske- lige Daarskaber, Odelæggelser og Krige, Navne og Aarstal, men. han fandt ingen Aands- Føde, Af en Hændelse faldt ham maaskee Herder's Ideen zur Philosophie der Geschichte der Menschheit i Hænderne; han læste den, vækkedes maaskee til at tænke over Historic, og studerede den nu med Iver. Da Herder udarbei- dede sine 7deen zur Philosophie der Geschichte, tænkte han vist ikke paa, at hans Værk i Fremtiden skulde regnes til pragmatisk Historie; han kaldte det derfor Philosophie zur Geschichte, og da denne store Mand tillige folede, hvad der hører til for at skrive Philosophie zur Geschichte, kaldte han det med velbe- saadt Hu: Adeen zur Philosophie der Geschichte der Menschheit.
" Efter at have berigtiget Pålitz's Begreb om pragmatisk Hi storie, og efter at have anført af den nyere historiske Litteratur alt hvad der kan henregnes til pragmatisk Historie, vil jeg hr
& lide udførligere gientage det som jeg 1. Begyndelsen af min Af- handling fordrede af en pragmatisk Historieskriver, Den prag- matiske Historieskriver maa gidre et Valg af Tildrazelserne, thi ikke alle Tildragelser høre til Historien ; heri maa han ved Stu- dium af de bedste Månstre for pragmatisk Historie og ved egne "historiske "Udarbeidelser: have erhvervet sig en rigtig og sikker Dåmmekraft, Tildragelserne maae saa meget mueligt være vir- kelige; for at maae” dette, maae enten Kilderne med den nåéiag- tigste Critik undersøges, eller og han såger hen til Hielpemidler, ; hvor Materizlierne ligge samlede og tilberedede. ”Pildragelsernes naturlige Orden. og Sammenkiædning er det vigtigste. — Sproget er naturligt og retter sig ganske efter Tingene, — Forfatteren lader
ES
RT RER FS,
Historien selv tale, og skiver såa meget mueligt sin Individasr liter. ;
Det maatte synes underligt, efter at jeg har giennemgaaer
alle cultiverede Landes "Litteratur med Hensyn til pragmatisk Hi- Storie , om jeg ganske vilde forbigaae vort Fædreneland, aller- helst da det er blandt de Lande, der have rige Materialier til en pragmatisk Historie. Holbergs Danmarks Riges Historie kan ikke wel kaldes en pragmi: isk Historie, thi i den ælåre Historie er han overmaade ueritisk og uden NZiagtighed; i den nyere mang- ler det ham ikke paa Talent, men her har han taget Partie, og dette lader han i Udførelsen formeget komme tilsyne. Vores håi- ligen- fortiente Peter Frederik Suhm. er en ypperlig Samler, og han har fortræffeligen. tilberedet Materialierne for en tilkommende Dånmarks pragmatiske Histørieskriver. … For Kortheds Skyld vil jeg ikké indlade mig i nogen Critik over Mallet, Schlegel og Geb- hardi; Ingen af dem gir en ny og almindelig pragmatisk Hisrø- rie over Danmark undværlig. De enkelte Stykker af Riegels over Danmarks specielle Historie ere saa fulde af Aands - Bitterhed og hans Kilder ere saa mistydede, at de ikke kunne ansees som Hi- storier, men som blotte Samlinger af Materialier. Tyge Rothe's Nordens Statsforfatning for Lehnstiden fortiener håiligen Navn af pragmatisk Historie; dog har Tyge Rothe i sine historiske Vær- ker især den Feil, at han ikke nok lader Historien selv lg. I senere Tider have vi erholdet vigtige Bidrag til en almindelig pragmatisk Histories Fuldstændighed ved adskillige enkelre histori- ske Værker og. ved Statistikerne af Etatsraad Schlegel, Amtmand Thaarup og Franskmanden Cattau.
NE SES Frege
ge GE
hal Skrijer for ER: 773,
OM
(2
Danske DSE ele
af Gener zl vega, Prof:
letterairke Aijsdercer
Tel Afhandlingen om de
Fridrick 10.
SDR ETS TNSERSDS
É |
Danske idenskals Selskabs Skrifter for 1805. fp-115.
AFHANDLING å OM
OR OM RASK E n KUNSTMONUMENTER,
OHENHORENDE TIL DEN . MITHRAISKE DYRKELSE, "| SKREVEN I BEGYNDELSEN. AF AARET f702: AF GEORG ZOEG Aa. | PROFESSOR, OVERSAT AF ITÅLTIENSK | OM |
Docror DEGEN.
MED ET KOBBER,
Pid, Sel, $%7. 1903. IV Del, THøfn. P
K Ypdagelsen af en Mithraisk Hule i Nærheden af Ostia, som skede for nogle Maaneder siden af Hr. Fagan, en Engelsk Ma- ler, og de sammesteds gjenfundne Biiledstotrer,… opmuntrede mig til at anstille Undersågelser over denne mysteridse Dyrkelses Na- fir) mere i-den Hensigt at oplyse mig selv og at skaffe mig be-« stemte Ideer over denne Oldgrandsknings - Materie, end at under- | " wise andre eller at udbrede er nyt Lys over én Gjenstand, som allerede af saa mange lærde Mænd er behandlet, og saaledes, at jeg endog troede den udtomt. Imidlertid fandt jeg, efter at have | trængt dybere ind i samme, da jeg har havt bedre Leilighed til [ar raadfore mig-mcd og sammenligne flere Mindesmærker og Skrif- ter, end nogen af hine Lærde har kunnet forene paa eet Sted, | Resultater forskjellige fra dem, som jeg hes Andre finder frem=" satte, og troede altsaa, ar Gjenstanden kunde modtage en ny Behandling og lade sig fremstille under en ny, mueligt frugtbarere '& Synspunkt. Jeg har sågt at ordne, med al mig muelig Tydelig- hed, alt hvad der syntes mig at kunne bidrage til at give et rig- "tier Begreb om hiin uovervindelive, ubegribelige Guds og hans Selskabsbroders, dén frygtelige, velgjårende Æons Dyskelse og | "Mysterier, Jeg har givet en udførlig Beretning "om de dertil. hå- | ; 2 P 2 ) B
EN
rende mig bekjendte Mindesmærker ,. og jer har sågt at bestem me begse Deles Beskaffenhe d af en Mindesmærker, og af de Vink, som de gamle Skribenter give os desangaaende; men tros- de. mig hverken forbunden til ar forklare - de Skribeaters forskjel- lige Meninger om- hine Monuinenter, ; som jeg i der Fålgende. an- forer, eller til udførlig at gjendrive samme, - skjondet det ikke er miz ubekjendt, at den polemiske. Deel i slige Undersågelser sæd- vanligt behager meest; ligesom jeg og blot i Forbigaaende har anfort forskjellige -Ting,. .som ellers, førdi de- angaae Theorien af alle Idolølatriers Historie, skulde have udgjort den almindeligst- interessante Deel af min Af handling; men om disse har jeg talt fuldstændigere i min Boo om Obeliskerne. Desuagtet har jeg ikke kunnet modstaae den Fristelse, at udbrede mig over forskjellige Punkter, som kunde synes mindre væsentlige for den »af mig valgte Gjenstand, men åpfordret de Lærdes Opmærksomhed paa visse Sætninger, hvilke, om de kunne udholde en moden Pråve; skulle føre os til ganske nye Begreber, ikke allene om den Mi- thraiske Dyrkelses Oprindelse og Beskaffenhed, men endog over den hele Persiske Religion, ; r z |
dl
Hvad vi vide med Vished om Mithra, er kun lidet: At hans mystiske Dyrkelse i Pompeji "Tid, medens Séeråverne havde Overmagten,. af disse blev bragt fra Cilicien til Grækenland og til Italien: 1) At denne Dyrkelse -i- det andet Aarhundrede ud-
Lol
2) Plutarch i Pompejus Cap, 24. Tom. 1. Opp. ed, Par, 1624.
Eee '
remme
bredte sig og blev herskende i Rom, hvilket stadfæstes ved Mi- thraiske - Mindesmærker; af hvilke adskillige ere forfærdisede i
"en ganske god Stil: At den, under Ke iser Commodus, sån selv
” var den hengiven, blomstrede rr live Grad med de meest yndede
Gudsdyrkelser: . 2) Hvorfor vi" kort efter, under Keiser Severus, finde én. Sacerdos Invidi Mithræ domus. Åugustanæ: … 3) At den
fra denne Tid af vedligehol t sig i stor Anseelse, .og i Forening
med Mysteria matris Ideæ opsvingede sig til at vorde en Hoved-
gjenstand for den Romerske Overtro, indtil den gamle Gudsdyr-
"kelses fuldkomne Undergang under Theodosius og hans Sånner,
hvorom snart skal tales, Fremdeles vide vi upaatvivleligt, af de sræske ”og latinske Skribenters Sammenligning med Farsernes eller Ghebrernes Skrifter og Traditioner, at de gamle Perser havde een eller maaskee flere Guddomme, betegnede med Nav- net Mirhia: og, at dette Navn, allerede i Artaxerxes den Lang- hbaandedes. Tid var æret i Persien, vide vi af Herodot og af Xeno- phon. Det Ovrige denne Gudsdyrkelse betræffende, være sig dens Fædreneland, Alder, Gjenstand eller særdeles Indretning, er enten
i og for sig selv mørkt, eller dog, af Mangel paa bestemte E£- terretninger, uvist, | |
108) Lamprid. i Comm; €;'9, — Tnscriptt, Bos Maffejus- Mus, Veron, p, 312 hos Marinius Iscr… Alban, p/,77; - Peirescius Cl, 1; 7,45; 0 Morum, Ostiens, nupeir vepertis, FS
7 c=
3) Inscript. ap, Marin, Monum. Arval, P, 529.
4
NM
"eneste Sted hos Ambrosius 3), " hvor den persiske Venus kalde
bg Flerodot v) Fortæller, at Perserne, foruden den dem ene, mationale Stjernernes og Elementernes Dyrkelse, ogsaa af Assyrier- ne og Araberne antøge en guindelig Guddom, der kan sættes 1 Lig. ning med Venus, hvilken hine kaldte Myltta, disse Aktta, Per- serne MØithra. — Derimod indfører Kenonhonm 2), som neppe skrev et "halvt Aarhundrede sildigere,. Perser, som sværge ved Guden Mithres: og med Xenophon stemme alle 6vrige græske, latinske og persiske Skribenter evereens, naar man undtager det maaskee
==
JWithra. "Perserne talede desuden om tvende Mizhri,
en god. og
| Øen ond, som i Bogen Sadder 4) kaldes Mikr-izad og Mikr- du
rargi; og denne sidste tillægges i Zend-avesta 5) en-Mængde
underordnede Væsener,” som ligeledes kaldes Mithri. - Deøg for- staaes altid dette Navn,. hvor det bruges uden Tillæg, om -den
gode Mithøa, de Godes "Beskytter, "I Almindelighed paastaae de græske og latinske Skribenter, fra Sørabo's 6). Tid Er Mithra eller Mithres hos Perserne "er Solens Navn; og saaledes finde vi
: " 02) 1fte Bogs 131re Kap.
2) Cyroped, 7, 16.” Oeconom, de
SA 3) Conera.Symmach, p. 840. Tom, 2. Opp. Ed. Benedidt,
4) Poryx, 28 hos Hyde de Relig, Pers, p. 465. 5) Jescht de Mithra, hos Anquetil, Tom, 2, p, 211I+
6) Lib, 15. ?. 1064. Ed. Amstelod, 1707.
bug
5. | | 119
er | ; 06
samme brugt i« en Mængde Bikske og græske Indskrifter, paa samme Tid, da de Mithraiske Basreliefs, hvorpaa de; samm
"= ånd
Indskrifter ES touiden findes anbragt mel Ek: den påa dem af- bildede Gud Mithra er et fra Solen fi rskjelligt SMEDE Nyere have næsten alle fulgt Strabo's Fodspor; og Høde »), som havde gjort sig det til en Pligt, "at borrfjerne fra. Zoroasters Tilhængere ethvert Skin af Afgudsdyrkelse , paastaaer at Mibr, , (hvoraf Gr
kernes -Mithres, parbons) er Solens hellige Navn, som de ærede, , uden at tilbede den som en Guddom. Dog finder jeg ikke, at han anfører noget Beviis derfor, ligesaalidet som Anquetil du Per- zon 8), naar Han forsikkrer,… at Bethre, i Sprøger Zend, den Engels Navn, som følger Solen i dens Løb. I ovrigr bli- ver denne Engel eller Genius, Metkre, som er Ormusd (Oro- masdes) undergiven, ofte ”priset og paakaldt i Zend -avesta, men saavidt jeg finder, kun i almindelige Udtryk, der forestille os ham som et himmelsk, udådeligt Væsen, alle gode Tings Giver,
de Godes Beskytter, det Ondes og de onde Væseners Nedbryder
vers
" og OQvervinder. 2
A
bed 6
En tydelig og vel bestemt Syniglnde af Navnet Mithra kunde hjelpe til ar gjette denne Guddoms rette Beskaffenhed: men "Anquetil melder ei et Ord derom, og hvad Hyde har sagt des-
7) De Relig, Pers. p. 1og,
8) Memoires de VAcad, des belles letir es, T, 31, 2. are
de åsterlandske Sprog, som hiin bebreider ham.
»
Efter Hyde 1), betyder Mihr eller Meher , for det forste Kjer rlighed eller. Med- ynk,…og siden då. visse Flasker Tjenstvillighød); "Hjelm, Bistand: — . Å
angaaende, bliver irere la skyeledetse den ks) i SÅ i
Betydninger der ligesaavel passe sig paa Herodot's Mira, som p22 den JMithra, "der forestilles paa Bas-reliefs. — Men vi vide ei om Methre i der gamle Zendiske Sprog har disse Betydninger tilfælles OS SØ med de nyere Persers-JMihr. 1 "Scaliger 2) forsikkrer; jeg veed ei | paa hvad Grund; , at Mithri eller Mether i det persiske Sprog be- j tyder em Herre, em Benævnelse som. næsten alle Nåtioner have fundet Behag i at tillegge deres -meest elskte Guddomme, " være sig af forste eller anden Rang, mensisær dem af anden Rang…
x AT ræs
Men for saavidt mueligt at -oplyse denne Materie, maae vi kaste et-Blik paa Persernes -Religions-Historie, ” Ingen Ting kan være mere bekjendt end sammes Dualisme; men hverken har lenne været dette Folks engste eller herskende Religions - Lære. Deres ældste Dyrkelse var upaatvivlelig, ligesom … hos de feste Folkeslag, Amuletismen eller Fetisch- Dyrkelsen, som jez med et udtryksfuldere Navn 'vilde' kalde Adiacritolatrie 1); forener, - som.
mn
I) Par, 105. 2) De emend, temp, p. 53%.
TI) Deos putant, quicquid colere boepernar siger Curtius om Indianerne, De rebus Alex, 8$,"g9. s
-
S, BL RE 0 MR
" idet pleier at skee, med de. Afdådes Tilbedelse (Necrodulie). Jeg
har ved en anden Leilighed 2) handlet om Ælden og Almeenheden
af disse Arter af Overtro: her néies jeg med at anmærke, at
der findes. tydelige Spor til begge, ikke allene i Magernes Lære, som omtales af græske og latinske Skribenter, men endog i. Per- 'sernes nyere Religion..: Hos disse ere iser Hunden, forskjellige
” andre Dyr og selygjorte Talismaner hellige, og-i Henseende til
de gamle Magers Amuleter, er det nok at have raadfårt sig med Plinius 4). Ei heller vil jeg her sige mere som de Afdådes Dyr-
” kelse, som var i Brug -hos Perserne, da jeg har foresat mig at "tale herom i det Fålzende. Med disse Arter af Overtro forenede
de; fra de ældste Tider af "Hestiolatrien 5), Tilbedelsen af de Huusguder, der vare Arnestedets Beskyttere, som i den folgen« de Tid blev til Pyrolatrie, Ildens Tilbedelse; ' hvorfra de gik over til Elementernes øg Himmellegemernes Tilbedelse. Ilden,
" som de tilbade, var i Begyndelsen intet andet, end Ilden paa , Arnestedet eller Kaminen, der hos alle Nationer var hellig og an-
seet som Husets Ståtte, Stedet, hvor Familien forsamlede sig,
og hvør man modtog Gjæsten; og deres Pyreer vare ligesaa mange.
" Vesta's-Templer eller Central -Punkter for Stæderne, Provindserne
2): De origine et usu obeliscorum. Se, 4, Cap, 1.6. 12. pr 240 €t segq, "3) Hyde D. 22. 485. 496, 571. Anquetil Zendavesta, T, 2. p. 5766. | 4) Lil. 30. Lib. 37. o. p.fl, a. St, |
-5) Herudote 2, 16. Strabo 15: P. 1064, 1066,.. Procop, de belle
skr Pers, 2, DÆ Ågath, hist, I, Ps 450
"Vid, Sel. Skr. 1805. IF Del, I Hefte. — Q
-
es. -
og Riget, Herved udmærkede de sig siden blandt de andre Na- — | tioner, da de begyndte overtroisk at ansee al I'd som hellig og " guddommelig, og derfra gik”saa vidt, at de troede at skylde Fandet samme Ærbåtighed, og underkastede. sig mangehaande " Cerimonier, . og afholdt sig fra mange Slags Ting for at forsone, "og ikke at fornærme "disse Elementer, " End videre forenede de "hermed ”indenes og Himmellegemernes, i det mindste Solens og Maanens Dyrkelse, " hvorved de endog beholdt mange grusomme og hemmelighedsfulde Cerimonier, hidrårende fra den ældre Til- bedelse af" Fetischer og -Afdåde, hvilke gave Magernes Religion et hemmelighedsfuldt og uigjennemtrængeligt Udseende, og for- aarsagede, at man ringeagrede og afskyede Magien, som nedrig og ond, paa samme- Tid da man lærte Persernes Religion, . hvis Præster de selvsamme Magi vare, som en fra al Idololatrie ren- set Religion, der allene var beskjæftiget med Himmellegemerne og Elementerne, Saadan var 'den i Persien til Herodots 6) Tid herskende Religion, - undtagen at de, maaskee kort tilforn, af de ved dem undertvungne Assyrier havde antaget en Gudinde, som han kalder Vanus Urania, men hvilken de, efter hans Sis gende, gave Navnet Mitra.7). Denne Gudinde, som de åvrige
Skribenter kalde ”Ayarsy ”Åsæltis, ”AÅverrisy Ain
6) Herodot, 1, "RE, "no: rå sige, "537 SE URET 4. Comf, Strabo 15, p. 1064. -1066. Cic, de legg, 2, 10. . .
7) Mirpa." Herod, 1, 131.
8) Clem, Alex, protrept, 5. p. 56, hvor jeg, istedet for ravados læser mus ”Avardos. Strabo 11… P. 779. 805. 15. På 1066. Plutarch, in År, ss År På 1025: Te I Polyb, 105 24
$ie ; 123
"og som de sammenligne, snart med Venus 9), snart med Mi-
nerva 10), men endnu oftere med Diana, der endog især kaldes ”Åerewis TEQCINN 11), er maaskee ikke forskjellig fra den Sartiske Gudinde Nnd, Noam db, MAT HT> den Barmhjer- tige, som Grækerne i Almindelighed kalde Minerva, undertiden
1 Der er her ikke Stedet at undersåge, om den Assyriske.
Gudinde har havt sin Oprindelse i Ægypten, eller, om ifølge et | lignende Instind, Ægypter og Assyrier have fundet Behag i at tillægge deres store Gudinde dette smigrende Tilnavn, som siden er blevet til et eget Navn, Forresten er der ingen Tvivl om, |,
at -jo Ægypternes Neith nærmede sig mere til Arhene end til negen
af de andre græske Guddomme, Derimod blev den i Landene ved Euphrat tilbedte Mnaitis af Grækerne; efter at deres Be- kjendtskab med Perserne havde tager til, almindelig erkjendt for Artemis, endskjøndt Anahid hos de nyere Perser er Planeten Venus's Navn 12). Disse Faéta medføre vel ikke Umueligheden
af, at begge Gudinder i Begyndelsen kunne have været cen og samme; men de gjåre dog, at vi ei kunne paastaae det med
9) Clem, Alex. I, c, Agark, hist, 1 D; AS; 10). Plutarch. in Artax, C, 23. P. ZOI3. IT) Xenoph, exped, Cyri. 1,6. Polyb. 31. ifl eslog, Porphyr, Diodor, 5, 77. Strabo .16. p. 1080. Taciti ann, 3, 62, Plutarch, in drtax, I, c, in Lucull, p, 507, Pansan, 5,27. Hesych, vs Eapalise
Hierocæsariensium numisinata, É. ”= å BAN 2) Boundehesch ap, Anqueril," 7,2, 23 356. < OQ 2
SEE SEE. 7] Vished.. At Herodot kaldte; hende Venus, kom maaskee blot : deraf, at han har hårt hende kaldes Urania, d; e. den Himmel ske, et Navn som ligesaa godt passede sig paa Maanen, efter min Mening den Gudinde, "hvilken Assyrierne tilbade som den, der g forestod Natten og Generationen; og naar Plutarch sammenligner, hende med Athene, kunne vi let forestille os, at hendes Billede har været bevæbnet, og at hendes Dyrkelses- Czrimonier have havt noget Grumt og Krigersk ved sig, som Luna's Dyrkélse pleiede" ar have. Man kunde, efter Plutarchs Ord, maaskee- tvivle, om denne Pasargada's Minerva. ogsaa var hiin Anaitis? Men, end skjåndt Perserne, frie for hiin intolerante Orthodoxie, for hvil- ken man har villet, jeg veed ikke: om laste eller berømme dem, lode de overvundne Nationer beholde deres Nartional-Cultus, ja endog undertiden selv ofrede til sammes Guddomme 13); finder "jeg dog ikke, ,at de selv have antaget flere end een eneste frem- med Dyrkelse, og som tvertimod deres Fædrene-Skik henvendtes til et Billede. - Desuden, hvad Plutarch fortæller om denne Mi-= nerva's hemmelige Dyrkelse, nærmer sig til hvad Diodor fortæller om den persiske Diana. Naar man end ydermere seer, at Nav- net Mitra efter Herodot, som ellers i saa mange andre Ting idelig efterskrives af de fålgende Skribenter, ei af nøgen Skri- bent af Anseelse er blevet tillagt en qvindelig Guddom, falder man paa den Mistanke, at han her har lader sig forlede af en haandgribelig Æquivocation til at forvexle Guden MitAras, som han havde hårt blev anraabt af Perserne, med Gudinden Ånaitis;
endskjondt det, fra en anden Side betragtet, ikke synes urime-
13) Herodot, 6, 95.118. 7, 42. I9T.
sk j Sø 128,
EN
flligt, at, da man tillagde en Guddom, "som næsten Alle have
forvexlet med Solen, ; Navnet Mithras, ogsaa et lignende Navn,
blot forskjelligt ved Hunkjåns Endelsen, kunde gives den -Gud- inde, som forestiller Maanens Genius. I Øvrigt er'Epochen af dende i den persiske Gudstjeneste indførte nye Forandring ikke bekjendt; det undragen, at det er skee: får Herodots Tid. Der-. som man vilde fæste Tillid til Tacitus, eller til Hierocæsaréen- serne, som han indfårer talende, har den persiske Dianas Dyr-
kelse allerede fra Cyri Tid af været udbredt. Men ligesom paa
| den ene Side dette Datum snarere synes at være alt for langt til- bage i Tiden, saaledes er paa den-anden Side Clemens den | Alex- " andriners eller den" af ham anførte Berosi. Paastand: At Artax-
erxes Mnemon har indfort samme efter Herodots Tid, unægtelig falsk, og synes ei at hidråre fra andet, end at denne Konge gjorde Aspasia fra Miletus til Anaitis's Præstinde ; for at forhindre, at hans Søn Xerxes ikke skulde efter ham ogsaa antage +hende til
sin Favoritinde 14); thi denne Gudinde havde saavel Præstinder,
der vare forpligtede til at afholde sig fra Omgang med Mænd,
'som andre der vare bestemte til: de Besågendes Fornåielse 15).
Desforuden blev hun, ” ligesom de andre persiske Guddomme, be
kø tjent af Magi, og havde Pyreer forbundne med sine Templer 16). "Det synes end ydermere, ar Magi have foråget hendes Dyrkelse,
ved at. tillægge hende Genier af deres egen Opfindelse; efterdi
KH ha 4) Plutarch, in Årtnx, ps 102,
15) Plutarch, DL €, Strabo II. P- g$05. 16) Strabo 15. p. 1066. " Pausanias 5, 272
726 sk,
Aldbaene Omanes og Anandrates, som tilligemed hende bleve ære- er efter Lyden synes at være. persiske 17): Da XKenophons Cy-
ropædie, i det mindste hvad de særenkelte Omstændigheder an» -
gaaer, snarere er en Roman end en Historie, kan den ikke have synderlig Troværdighed i Henseende til Cyri Religion: men, naar der i samme Skrift forekomme persiske Guddomme, angivne med deres egentlige Navn, berettiger dette os til at troe, at de i Skribentens Tid have værer offentlig: dyrkede hos denne Nation, Dette er Tilfældet med Guden Mithra, som Xenophon først lærer
os at kjende, i det han indfører en vis Artabazus,- en Paaroren- de un Cyrus, sværgende Mo TO) M.60n71 (ved Mithras).- Hos amme Forfatter, i hans Oinovominos "), siger Cyrus den - yngre til-Lysander: Owumt COob TO) M:00n1 18); men disse
17) utrabo II. p. 776, 15. p. 1066.
ø) I en gammel Udgave [in Fol, Basileet, 1545) findes dette Sted p. 524. Det er egentlig Socrates, som taler med Critobulus om Cyri fortræffelige Hauge- Anlæg. Lysander, som Deputeret fra Cyri Al- lierede, og sendt til ham med Foræringer, kan neppe begribe, at Cyrus, som modtager ham i al sin Pragt, " med egne Hænder har gjørt disse Anlæg. Lysanders Tvivl, hans Spørgsmaal: Hvad siger Du, Cyrus? Det er Dine Hænder, som have gjort slt dette? - Er det, som foranlediger anfårte edelige Bekræftelse, at han (Cyrus) aldrig gik til sit Taffel, fårend han, enten i militære, land -oekø- nomiske, eller andre Henseender, havde udrettet noget Nyttigt.
Overs,
18) Cy, Plutarch, in Alexand. pr, 682, im dÅrrax, p, 1013.
er Fy pose al yryn; nj anelse 100 jr
FA!
12%
" edelige Forsikkringer tilføies intet, -som kunde give et Vink om ” denne Guds Natur eller Betydning. "At denne i åvrigt har været
en af Persernes fornemste Guddomme, er endnu beviisligt af er
Sted af Durides Kos Athenæus 19), hvor han fortæller; at det kun cengang -om Aaret var Kongen af Persien tilladt at drikke. sig drukken og at dandse, nemlig paa Mithra's Fest. Ogsaa et Sted hos Strabo 20), skjøndt ikke ganske tydeligt, synes at sige, ar Satrapen af Armenien, paa en saadan Fest, var forpligter til at fremstille for Kongen 20000 Heste. Det er heller ikke af Veien
her at erindre, . at der hverken hos Herodot eller hos Xenophor
forekommer nogen Efterretning om Zoroaster og om Dualismen »- hvilket giver Anledning til den Formodning,- at derte' theologiske System paa den Tid endnu ei var offentlig antaget i Persien,
v.
Ligesom mæsten hos ale Nationer, der have opnaaet en vis IGrad af Cultur, de oprindelige og de siden tilfåiede Guddommes " Dyrkelse er forskjellig fra saadanne enkelte Personers og Seers theologiske Systemer, som beskjæftige sig med Undersågelser over Tingenes Natur; og ligesom disse Systemer ”Tid efter anden fik Indflydelse paa den offentlige Mening og Gudsdyrkelse: saaledes opfandt ogsaa hos: Perserne. deres Magi; som udgjorde en talrig
”Kaste, allene beskjæftiger med religidse Cerimonier, og soms
% sas '$]
x
1 39) Lib; 10. Cap. 20,
g 20) 5 De NØ P. 8022
,
befriede for det borgerlige Livs Byrder, anvendteøderes Tid til Undersågelser øver Tingenes Oprindelse, Dualismens System, som under, Persernés første Regjering » der hos Orientalerne kaldes Cheanidernes Dynastie, synes ikke at have været andet end en Lære, hvori ikkun faa gjordes deelagtige, som ikke engang var antaget af den hele Orden, ja, søm endog hos dem selv, der antoge den efter deres Skolers og Se&ers forskjellige Beskaffenhed, "blev forskjelligen: modificeret. Efter det persiske Riges Under-
gang, hvorved naturligviis ogsaa dets National- Guddommes Dyrkelse
og Præsternes Anseelse svækkedes, " overløde disse sig mere end
nogensinde tilforn til speculative': Undersøgelser, beflitrede sig "mere paa at udbrede "deres Lærdomme, der siden, under Asci- canidernes. Dynastie eller Parthernes Regjering, som kom istedet for Persernes, begyndte at blive en Deel af National-Religionen; og endelig'under de nyere Persers eller Sassanidernes Dynastie, som grundede deres Magt paa», Parthernes Undergang, bleve Grund- volden for den persiske Religion, efterat enhver Levning af græsk Gudsdyrkelse, hvoraf Partherne havde antaget en Deel, var ud- ryddet. - Da endelig ogsaa dette sidste persiske Dynastie blev kuld- kaster af Muselmændene, en intolcrant og Alt nedbrydende Se, saae den gamle Religions Tilhængere; hvis Iver tog til med deres Undertrykkelse, sig om kort Tid nådte ril at drage sig tilbage til Persiens og det nærliggende Indiens Grændser, hvor der endnu findes: en Mængde Mennesker,” der' bekjendeé sig til de gamle Ma-
ers Religion, og paastaae at have opbevaret deres Skrifter, end-" 8 8 F i
skjondt det synes upaatvivleligt, at deres Læresætninger og Skikke
"ere forskjellige fra hins Magers System, som de erkjende for Stifterne af samme,
1. so RER
. ETERN
; kr SMÆ: eg
Som Masiens Stifter og første Opfinder af den magiske The- ologie, beråmmes en vis Zoroaster, om hunlken alle &vrizge Om- stændigheder ere ubekjendte. Plato 1) den første græske Forfat- ter som omtaler ham, kalder ham en Sån af Oromasdes, men siger intet videre om ham, end at en af den persiske Thron- Arvings Opdragere var bestemt til at lære ham Zoroasters Magie, søm bestod i Gudernes Dyrkelse. Plato's Discipler, Eudoxus og
Aristoteles [om 'ellers”de Skrifter, som cirkulerede - under deres
SNayn i Plinii Tid 2), vare ægte] fastsatte Zoroasters Epoche til
6000 Aar før Plato's Dåd. De åvrige græske Skribenter ansætte
"uden i det håieste 5000 Aar får Troja's Indtagelse... Men Xanthus
den Lydier, som anfåres af Laértius 3), indskrænkede hans Epo- che til 600 Aar for Xerxis Tog til Grækenland. — Ligesaa ube- kjendt er hans Fædreland. , Trogus Pompejus, af hvilken Justinus gav et Udteg 4), "og adskillige andre Forfattere som folge ham 5),
der gjåre Zoroaster til Konge over Baétriana og Samtidig med Ninus,
… fortjene vist ellers ingen synderlig Tillid; men Magernes Begra-
velses-Cerimonier, som ere forskjellige £ra de gamle Persers,
-y r) I Alcibiad, w: P- 122, Opp. Tom, 2.
2) Lib, 30. Cap. 12 SER Eibe Tr; Cop: "2 4) ER Fr
5) Årnob, adv. gent, lib, 1, 5. Hieron, im Osenm, C. xx, Eurseb, iø Chrom ”
Vid. Sd. Sår, 1905. IP Did, THefu. R
130.
omen nærme sig til Ba£rianernes Skikke, " gjøre det trovær- digt at. Magernes Kaste kan have havt sin Oprindelse i" dette Landskab, og siden er "kommen F Besiddelse af den præstelige "Værdighed i Medien og Persien 6). Plinius taler"om tvende. Zo-
fra Proconnesus 2);
roastre, den ene fra Persien, den anden ogsaa Arnobius og Suidas synes at bruge dette Navn'om flere Per- »soner. — Araberne og de nyere Perser, saavel - Muselmænd som Ghebrer, antage kun een Zoroaster fra Aderbidsjan og- Indvaaner af Båilc 1 Baria, Samtidig med Gustaspes,; "vel ikke søm Stifter af Magernes Orden, men som den, der paa ny -opreiste deres Templer og gav deres Cultus en ny Skikkelse, og paa denne Maade som Stifter af en ny Religion, ' som alligevel nogle af dem hidlede fra Gjemseid eller Salomo og fra Abraham så sv DE Lev- netsomstændigheder, de fortælle om ham, ere fabelagtige indtil det Latterlige, og fortjente ganske vel at dateres fra Aaret 5000 "for Troja's Odelæggelse. De Bøger af ham, som Ghebrerne eller Parserne i Kerman og i Guzurate rose sig af at besidde, ere intet andet, end en fortsat Liturgie af Bonner” og Doxologier, som rimeligviis er opfunden nogle Aarhundrede efter den christelige
Tidsregning, — Agathias 8)» Justinians Historiograph, erindrer,
6) Cf. Zoegn de Orig, er usu Obel, p. 248.
”) En Oe i Propontis (Marmora). Efter Plinius H, N. 5, 32, kald- tes den tilforn Elaphonnesus. Overs,
7) Vid, Brucker, hist, philos, Hyde, Anqueril, +
8) Libur. pr 44»
131
SSL PE
"at Zoroaster eller Zarates, Oromasdis "Sånn, efter hans Tilhænge-
res. Forsikkring har levet i en vis Hystaspis Tid," om hvilken
det i ovrigr ikke er bekjendt, hvem han har været, - enten Darii
Fader, eller en Andens. af samme Navn. esuagtet ér det sand- synligt, at deres Gustaspes: er hiin Dårius Hystaspis,' og deres Zerduscht hiin Zoroøaster, som: Plinrus forsikkrer at have lever kort for Xerxis Tid, skjåndt. han, ved-at kalde ham en Procon-
ifesier, synes at have forvexlet ham med. Aristeas, en beråmt
'Gogler fra hiim Periode. Det er end videre sandsynligt, at der,
efterat Magerne vare blevne indskrænkede og,ydmygede, da'de efter Cambysis Dåd, ikke tilfredse med den præstelige Værdighed, endog bemægtigede sig Thronen, i Darii Tid er opstaaet en Re- formator af denne Orden, som, i det han antog "dens forste Stifters Navn, gav denne sin forrige Glands tilbage, og tilvéie- bragte samme igjen den ny Regents Yndest. Darii Sén havde paa sit Tog ti Grækenland i sit Fålge en Ostanes, den beråmteste af alle Mager efter Zoroaster, og, efter Plinius, den forste, som har skrevet ever Magien. Plinius paastaaer øgsaa, at Magien ved hans Bestræbelser fik Indpas i Grækenland, ' hvor den med Begjer- lighed eller rettere Afsindighed blev sågt og antagen, og hvorfra
den siden kom over til Gallien og Brittannien. Men denne Skri-
bent, . som ved detté Udtryk forstaaer al Slags ussel og skadelig Overtro, havde stor Uret i at hidlede dens Oprindelse fra Per- sien, .… Ei heller var Xerxis Ophold af den Beskaffenhed, at Osta-
mes der havde kunnet skaffe sig mange Discipler. Efter den ære« . fulde- Maade paa hvilken Plato omtaler hiin anden Magie, vil " man neppe forundre sig over, at Eudoxus har henført Magerne
blandt de rørte og nyttigste Seer; at Aristoteles har om sam- - g ; R 2
132
me skrevet en nu forloren Afhandling, hvori han ansaae dem for ældre end de ægyptiske Præster, og sågte at befrie dem for en- hver Mistanke om Gågleri 9); og ar Hermippus, Callimachi . Samtidige, har skrevet Forklaringer over Zoroasters Poémer, der, efter Sigende, indeholdt 20000 Vers: derimod synes det forunder- ligt,” at Plinius, da han raadfårte sig med disse af ham anførte Forfattere, ei har fundet andet, end hine Exempler paa kjer- lingagtig Overtro, hvorpaa han giver os en Fortegnelse. Upaa- tvivlelig har, Magernes Kaste været deelt i mange Klasser og Sefter, som endog anføres af Strabo 10), naar han siger at Persernes Lærere vare Mager, Nekyomanter, Lekanomanter +) og Hydro= manter: og rimeligen udgjorde de en af de meest fordærvede og overtroiske Klasser, som i Plinii Tid fulgte den armeniske Konge Tiridates til Rom, og vare Nero behjelpelige ved hans ulykkelige "Udsvævelser; derved kom Magernes Navn i et slet Rygte hos Romerne. Med mere Agtelse tale adskillige græske Skribenter, efter Pliniin Tid, om dem og betragte dem som Philosopher og Præster, uagtet de tillige ikke undlade at anføre deres Goglerier
N
mx Lår, 1, 8.
%) Som spaaede af et Bækken (Asx&év4). De vittige Grækere havde, for- uden de her anfårte, endnu en Mængde andre falske Propheter, saasom Ojonoscoper, Hieroscoper, Pyromanter, Kapnamanter, Oi- momanter, Kleromanter, Stichomanter» Rhabdøemanter, Alsåry- omanter,, Koskinomanter, Engastrimyther, Sternomanter, etc.
Overs,
30) Li, 16, p, 1106.
LÆ
1:33
og Besværgelser 11). Det er ikke min Hensigt her af indtade mig i enkelte Omstændigheder, af Magernes Historie, eller tale udfårligere om deres Læresætninger og om de bedragerske Kunster, som have faaet sit Navn af" dem, Jeg vil blot tale om dem af deres Meninger og Cerimonier , som kunne veilede os til at op- dage" Betydninger af de blandt romerske Oldsager saa hynpigen forekommende mithraiske Mindesmærker.
VIL.
Den beråmteste af deres Religions-Lærdomme er Dualismen eller Læren om tvende alle Tings første Grundvæsener nemlig eer godt, kaldet Ormusd eller Oromasdes, et andet, ondt, -ved Navn Ahriman eller Arimanius, hvilke Grækerne satte i Ligning med Jupiter og Pluto 1). Heri, troer jeg» Kkavde de ikke stor Uret, naar man betragter Ideernes Udspring. " Oromasdes var for-
modentlig den samme, - som Herodot kalder Persernes Jupiter»
” £
27) Dio Chrysost, Oraz, 36. p. 448. Or, 49. 2. 538. .Plut, de Isid, p. 369... Quest Rom, p, 270. De orac. defed. p. 415. Luciaw in. Menipp. $. 6. iw Longev, $. 4. in Fugit, 6. 8. Opp. T, 1. VA 453, 7 3: iD: 210. 370. Apul. Apolog, p. 446. 448. Pausan, Æ, > DN 27. Laért. 1, 6-9. Orig, de plac, pkilos, 2, Porphyr, de dbstin, 4, p. 399." De vira Pyzhag, 12. Samblich.: de vita Pythag«s | 4, 19. Damasc. de primord, P. 259.» im Anecd, Pop, Ammiati, Marcel, 23.022536
sæ
3) Diog, Laerr, x, 8 Der anfåres Eudoxus, Hermippus og Theo- pompus, ! a
tg Et SE
| g E
sigende, at de herunder forstode den dem omgivende Himmel det sammé Begreb om Jupiter havde bland: Grækerne alle de, dér formaaede at rive sig lås fra den grove Anthropomorphisme. Der- for, skjøndt Jupiter i Begyndelsen ei var andet, end den Gud- dom som regjerede over og beskyttede ethvert saadant Sted, "hvor den blev tilbedet, men dér med Tiden af de forskjellige Local Religioner udviklede sig en National- Religion, gav mån denne Aand, "den mægtigste blandt Guderne, Grækenlands og hele Ver- dens Bestyrer, til Opholdssted eller, om man vil, til Legeme den reneste, over Alting svævende,- Alt indsluttende Luft, der ogsaa kaldes Æther 'og Lys, og saaledes blev Guddommen. paa en vis Maade gjort til Eet med dette-Element: . Hele Forskjellen imellem Grækerne og Perserne, saavidt Herodot kjendte dem, synes alt- saa at bestaae deri, at de første tilbade den Aand, som præside- rer over Luften, under Skikkelse af et Menneske og i Templer; Perserne derimod henvendte deres Rånner til den samme Aand un= der aaben Himmel, uden at forestille sig ham under nøgen anden Lignelse. Ligeledes taler han om Hades, som Perserne pleiede at forsone med Menneske-Offre, der begroves levende: jeg tviv- ler derfor ikke paa, at jo dette er Oprindelsen til Skrækkebille- det Arimanes, som Magerne satte imod. den. godgjørende Gud, og som de, efter deres Templers og Seéters Forskjellighed, snart sågte at overvinde .og undertrykke, ved at ådelægge og udrydde de Væsener, de formodede at være frembragte af samme eller ham
heneivne, snart såete at forsone med afskyelige og -hzmmelige "] & ag y o oo Fa]
Cerimonier. Disse tvende Guddomme, som vi ville kalde Jupiter —"'
og Pluto, "eller med Magerne Lyset og Mørket, våre altsaa fra æld= gammel Tid af i Besiddelse af en vis Dyrkelse blandt Perserne,
j å i u he 135 ale É
— som og blandt den storste. Deel af de åvrige Nationer: - men deri
afvege Magerne, efter at deres System var kommet til Moden- hed, især fra Grækerne, at de tænkte sig en Modsætning, en bes ren k Strid imellem disse tvende Guddomme, der, efter ere
ernes Forestillingsmaade, vare Brødre og fredeligen regjerede de dem underlagte Verdensdele, begge "de -Godes "Velyndere,- de
Ugudeliges Stra Fedommere. — Da de græske Philosopher, for vat
forklare - Ufuldkommenhederne: i denne "Verden, toge deres Til-
flugt til Materiens Gjenstridighed, der ikke kunde modtage al den Fuldkommenhed, der ligger i Demiurgens Ideer, oplåste Ma- gerne denne Opgåve paa en kortere” Vei, ved, at.” ophåie deres tvende hinanden medsatte Guder til tvende Grund- Principer, det ene godt; Aarsagen til alt -det Gode, det andet ondt, Aarsagen
"til alr det Onde, men begge virksomme, begge handlende over-
eensstemmende med deres hinanden modsatte Hensigter, « Heri synes alle Mager at være enige: men især 1 trende Omstændig-
heder afvige deres Seer, saavidt vi kjende dem, fra hinanden,
"Nogle, som-synes at være de ældste, . ansaae disse tvende Prin-
ciper som de absolut héieste, hinanden lige "1 Magt og Tilværel- sens Varighed, -og dyrkede derfor det ene saavel som det ander; uagtet .de tillige erklærede Alt, hvad det onde Princip frembrag- de, Krig 2). "Andre, og maaskee de sande Discipler af den til "Hystaspis Tid levende Zoroaster, hvilke vi især kjende af ert Sted hos Plutarch 2), hvor han, i det mindste tildeels, har afskrevet
2) Herod, x, 140, Laøert, %, 9-
3) De Lid, p. 369,
EL ; < bo"
136
Theopompus, Alexander den Stores Jevntidige, tillagde Arimanius en
Magt, der var mærkelig mindre end Oromasdis, i det de kaldte den ene Ized, d, e. Gud, - og den anden Dev eller Dæmon, og paastode, at efrer mange tusinde Aars Strid, hvor snart den ene, snart den anden skulde have Overmagten, tilsidst Ahriman skulde
æøvervindes og tilintetgfåres; at Alt da skulde vorde Fred og Lyk-
sålighed, og Oromasdes nyde Hvile efter de soverstandne Besvær--
ligheder. Endskjøndt disse Magi, hvis System. stemmer meget
overeens med de nuværende Ghebrers, ved visse Leiligheder paa-
kaldte og fremkaldte Mørkets Gud, ansaae de sig dog som hans
erklærede Fjender; og roste sig derfor især af at kunne ådelægge de ham hengivne Væsener 4). Den tredie, og efter min Mening den nyeste, Se& er den, som 'endnu vedligehølder sig i Besid- delsen af Præstedommet hos Ghebrerne, eller, som de selv kalde sig, Masdejesnani, opkommen under Parthernes Regjering, efter- at Asiatere og Grækere længe havde staaet i Forbindelse med hinan- den, blandt alle til os komne græske Forfattere allene omtalt af Damascius 5), en Skribent fra det ste Aarhundred. Disse afvige blot .deri fra den anden Se, at de antage et almindeligt Princip endnu ældre end Oromasdes og Ahriman, nemlig 7?den, eller, efter Damascii Beretning, Rummet. Samme Forfatter erindrer end videre, at nogle blandt dem, istedet for at lade de tvende Gu- der umiddelbar wdsaae fra det almindelige Princip» endnu sætte
Lysets og Mørkets Elementer får samme. De arabiske og persiske a 4) Plut, I, c, ét de tnvid, eg od, p. 537. Sympos, T. p. 670. 5) De primord, p. 259.
me 137 Aj
SA SY 2 3 Ø - ” "4
38 Skribenter, - somhandle : om: Zoroasters "Levnetsomstændigheder; EA sætte "hans største: Fortjeneste og den vigtigste Deel af hans-Refor- "mation deri, ar han har lært Tilværelsen af et guddommeligt Væsen, ældre end Ormusd og Ahriman, nemlig den grændselåse - Tid; men i den åf Anquetil du Perron udgivne Zend - avesta ere de denne håieste. Guddom' angaaende Steder sjeldne og meget uforstaaelige, og efterlade nogen Tvivl, om han ogsaa virkelig har- skjelnet imellem denne Giddom og Ormusd, : og 'sat den "forste over den sidste 6). Tydeligere derimod tales om samme i Boundehesch, eller Cosmogonien Pehlvi »), 'et Værk, som blev samlet efter Persiens Erobring ved Musulmændene, og som er oversat af samme Anquetil, … I åvrigt tale de persisk - arabiske Skribenter omen Mængde magiske Seder, som have floreret paa
'€” samme. Tid, hvoraf den ene fordåmte den anden, og som til-,
deels vedvare endnu. Den, som hersker blandt Parserne i In- | dien, viser udvortes megen Reenhed, afskyer ganske Ahriman's E Dyrkelse , og uddeler Talismaner imod hans oz de ham under- i øjvne Geniers Foretagender: ei heller synes der, at der blandt dem findes Spor til hine afskyelige Offringer; -som i Herodots og Plinii Tid vare brugelige blandt Magerne. ved Hoffet, og som, £ ifald vi kunne fæste Tro til visse, dog ikke ganske unartiske,
+ Forfatteres Udsigende» endnu vedvarede i mange Aarhundrede i
- Orienten blandt hine Magers Efterfølgere," Dog fortjener det at
SÅ 6) Zendavesta "SPH ER pl, 2 PR P. ATA, 418. 27) Bid, £. 2. Hf 343: tg 8) Hyde c, 21. | BR -
Fid, Sel, Skr. 1805. IV Del, I Hafe. SS '
ra
ARR EDT Eg : OL ANER | Else
" mærkes, -at Agathias, som ingenlunde var en Ven af Perserne.
eller deres Magi, aldeles ikke taler om saadanne Offringer. . y VIIE
<
-
… Persernes: eller Masdejesnanernes Guderlære antager en Mæng- de Genier og Aander ”af forskjellige Ordener og Egenskaber, hvilke deels ere. den sode, deels den onde Guddom ”undergivue; og deres. Religion har, foruden Himmellegemernes og Elementernes' Dyrkelse, fornemmeligen til Hensigt, at forskaffe dem de gode Geniers Venskab, og at bortfjerne de onde, Ogsaa dette anfå- res af Eudemus hos Damascius 1) om Magerne se Het ge OBE 7 SEER satte, siger han, Oromasdes og Arimanius i Spidsen for tvende Hære. af overmenneskelige Væsener af modsat Natur. Blandt de gode Genier er Mithra den fornemste, hvilken Zend, der ældste persiske Sprog, som for nærværende Tid kun findes i deres hel- lige Bøger, kalder Methre;, Pehlvi, et. ligeledes uddåd Sprog, Matun; og det nyere persiske, Meher. Han er den eneste, om hvilken Grækerne tale, dog altid som om en Gud" af forste Rang, undtagen. Plutarch, som kalder ham /MMægferen,… og derved anvi- ser ham sin rette Plads. Heri.stemmer han, endog efter Udtryk- ket, overeens med Zend-avesta, hvor han med særdeles Efrer- tryk og meget ofte kaldes saaledes, — Vist nok udtrykker Plutarch sig saaledes, som om han antog ham for et Middelvæsen imellem Oromasdes og Årimanius: Mecos då XUCOII toy Mib0ns sivær
Å
2) Loc. ciz.
mme BEBEL. 7 == me er 3 Må ml mene — 2
yl | Si É g
Ho Er ED
f >
VO HON ITsorar Mibons jeecirns dsomageor 2). Men
- den bestandige Strid imellem disses tvende Grundvæsener, som
Magerne eenstemmigen antage, synes ikke at -tillade nogen" Mæg- ling imellem dem; " det synes derfor, som om dette Udtryk burde forstaaes om en Mægling imellem begge Væsener og Menne- skene, og Mirhra betragtes som et af Naturen godt Væsen, af - Øromasdis Hær, men ringere. end denne i Fuldkommenhed og Rænhed, staaende i en såadam nærmere Forbindelse med Menne- skene, at han baade kan virk: som deres Talsmand hos Oromas- des og som deres Beskytter imod ÅArimanes, ja endog (efter deres System," som tillode at Arimanes dyrkedes, i det mindste for at afvende hans Vrede) under visse Omstændigheder; som deres For- soner hos den sidste, I. denne Henseende kunde han altsaa kal- åes en Mægler imellem Mennesker og” Guder, et Middelvæsen imellem tvende hinanden modsatte Grundvæsener. Denne Idee skal nærmere stadfæstes, naar vi komme til- Forklaringen af£ de romersk - mithraiske Mindesmærker,
DØ
"Hvad der paa intet af disse Mindesmærker pleier at mangle, og som. fålgeligen kan ansees som væsentligt, er dem unge Gud, iført en orientalsk Klædedragt, og opsprungen paa Ryggen af en
uTyr; som han med det venstre Kræ trykker ned til Jorden, " Med den venstre Haand griber han den fast om Munden, og dra-
em 2) De Lid. p. 369. £ S2
« ==. m , z - é: TAG le sa Dens Eg si; be z æ ; —
gér samme op ad; hvorfor ogsaa Tyren seer mod Himmelen; og
med den håire stikker' han den en Dolk i Struben påa Siden af
den høire Forbug:" Raunem, som sidder raa Gudens flagrende. Over-
kjortel eller i Nærheden af ham og henvendt imod ham: Hunden,
som springer op mod Tyrens: Bryst: S/angen, som. bevæger. sig op ad mod dens Saar: Skornionen, som med sine Saxe- griber fast i dens Pung. … I Almindelighed anbringes denne Gruppé ved ind- gangen til en Grotte, paa hvis Hvælving udenfor Sol og Maane ére afbildede. ' Ydermere -anbrin
G &
ses; derved tvende Genier, klædte
ligesom den der dræber Tyren, - hvilke, henstillede ved begge
Sider af Gruppen, bære en brændende Fakkel; dog saaledes, at "den ene holder sin op ad, den anden derimod sin ned ad og
——
omvendt.
2 Ed
"Blandt de hidtil over denne Gruppes oprindelige Betydning
fremsatte "Gisninger, skulde den. af Brucker 1) med Bifald anførte mosheimske Hypothese: At her "forestilles em Heros,'.. som Jæger og ifærd med at overvinde et, vildt Dyr, behage mig meest, - da åen desuden, ved at sammenlignes med de persepolitanske Mo- numenter, hvorpaa der ofte foréstilles Kampe imellem Mennesker
og vilde Dyr, kunde faae en stårre Grad af Sandsynlighed.
Men, ei at tale; om, at man paa denne Maade ei skulde kunne
gjåre Rede for Hulens og de ved Handlingen anbragte Dyrs Be- tydning ,; saa leder: Sammenligningen imellem de Mindesmærke,
der forestille den offørbringende Seier X), og som ere Mithra's
i
BH) Hist philos LSE
”) S, Winckelm, Monum, inedig, præfat, p, 11,00. 12.
E n
å
<
| ! |
sr TER I4I
. Gruppe saa lige nat adskillige Foltolkere deri have troet at gjen-
… kjende samme Gud, til en meget lettere og naturligere Forestil- "lingsmaade» som i alle Henseender bedre stemmer øvereens med
"shvad vi vide om denne Dyrkelse, nemlig til den Mening, at her
afbildes et Offer, som Mægleren Mithra tilbyder de "tvende store "Guder... Mathra's Handling er Her, ligesom Seierens, ikke et sim- - pel ubetydeligt Offer, men et saadant, som en seierrig Guddom kan bringe, der i eet Oieblix overvinder, - nedstyrter og dræber der vilde" Offerdyr. - Det kan ogsåa Vvære,. at- Tilnavnet: Den Uovervindelige, som hyppigen gives Mithra, sigter herti!, da man virkeligen , -ham 'og Seierens Guddom undtagen, ikke finder nogen, som paa, denne Maade offrer en Tyr. Det er sandt, at de nyere Perser ikke forrette. blodige Offringer; men vi vide, at de vare . hyppigen i Brug hos de ældre Perser.. Deres Standsning og Af- skaffelse maae derfor tilskrives en Reform , hvis Epoche man BES] veed; maaskeg. endog allene den Undertrykkelse og Fornedrelse, hvori denne tilforn i Asien saa store Nations Levning nuom- stunder befinder sig, "Endnu vedligeholdes, skjøndt Slagtoffrene ére afskaffede, blandt dem den Skik, ar deres Zavid,. d, e, Åmu-
eter, som ophænges i Husene ; råg es-over en Ild, hvori, blandt
i |
Sk
andre Tine, ma2 lægges Horn. af. et paa Mithra's Dag og i: Mi- thra's Maaned 2) slaptet Dyr; .et,: efter min Mening, utvetydigt
Beviis, at. de paa denne ”Dag fordum plejede at ofre iFarroningre ofre. Forgjæves skulde man her anføre imod mig det Sted hos
Mraba 3), ” hvor" han siger. at ,Perserne ved, deres. Offringer
S Ree Zend - Åvestø, T == Pe 5706. 3) Lib, 15. p. 1064. He: , å i
3 EA
istedet for Offerkniven, betjente sig af en Kålle; thi dette” paa- sraaer han allene om Magerne i Cappadocien: hvoraf altsaa kun "ander denne samme Indskrænkning kan sluttes, ar Magerne'i de åvrige Provindser brugre Oferkniven; ligesom ogz2a Komerne snart . " Betjente sig af den ene, snart af den anden. — Man veed des- uden, at Perserne, naar de offrede, ikke brændte nøgen Deel af Slagtofferets Kjåd, men, i den Forudsætning, at Guderne ikkun krævede dets Sjæl og dets Blod, efter visse Cerimonier bare dets Kjåd hjem 4). Vi see derfor her hverken Alrer eller Ild, eller noget af de Redskaber, der pleiede at folge med Grækernes og Romernes Offringer. + Man" kunde for Resten, naar man blot tog Hensyn til Mithra's, som den ypperste gode Genius's, " Egen- skaber, let falde paa den Tanke,, at det af ham. offrede "Dyr ikkun var Oromasdes, -de gode Geniers Fader og Konge, helliget ; men naar man, foruden Hunden, - Oromasdis Yndlingsdyr, og hos Perserne langt helligere end alle de åvrige, som sædvanligen bragtes til de Dående, for at modtage deres' sidste Suk, ogsaa seer Slanzen, det fornemste blandt de Årimanwes hengivne Dyr, hvis Skikkelse han ofte 'har antaget, og som her reiser sig op ad mod Tyrens Saar, for at smage dens Blod, bestemmer dette En til-at ansee dette Offer som helliget begge Guder,” Lysets og Mørkets Gud. Til disse tvende forskjellige Væsener synes ogsaa de tvende Genier "med Faklerne at have Hensyn, som sædvanligen anbringes pa2 håire og venstre Side af Gruppen; da den som hol- der den oplåftede Fakkel kan ansees for en Tjener «af Lysets Gud, den anden derimod, som holder sin ned ad, som en af
»
4) Herod, 1, 132. Serab, 35. p 1964,
| 243 | de Aander, - der ynde Market. Og til denne dobbelte Betydning
og Hensigt af Offeret, der paa eengang er et Tak- og Forso-
ning - Offer, ifølge de tvende Slags zoroastriske ; Offere, , som Plutarch anfører umiddelbar efterat han har nævnet Mithra som Mægler; til denne dobbelte Gjenstand, siger jeg, passer -ogsaa Stedet; hvor vi næsten bestandigen see -samme hensat, nemlig ved . Indgangen til en Grotte, en Beliggenhed , som påa eengang viser Oromasdis Lys og Arimanius's Mårke; ligesom og Dag og Nat, der
findes personificerede ved Solens og Maanens. Billeder, stedse ind-
"tape Hjårnerne af Klippen over Indgangen til Hulen. Hvad, frem-
deles de tvende åvrige Dyr, som findes anbragte ved Gruppen, angaaer, da er Scorpionen.en af" Arimamius's fornemste Yndlinger; derimod synes Ravnen, sukjendt i Magernes Mythologie, at være den vilde Due, Varescia, som Cosmogonien Pehlvi frem- stiller os" som en af de vigtigste Gaver fra Oromasdes, for ar mA rage Alriman's Magt, men iført et græsk Costum; og man kan antage, ar,- imedens Skorpionen griber om Tyrens: Testikler for at bemægtige sig dens Livssæd, Vavescia venter opmærksom paa det Cieblik, da hun kan føre den op ril Himmelen, - Medens jeg skriver dette, falder mig den Zendiske. Fabel ind, om den første Tyrs Dåd, - som var Scelskabsbroder (efter Andre, - Fader)
til. Protoplasten Cøjomorts, hvilken man en Tid lang ansaae som
;Hoyedøjenstanden paa de Monumeneer, om hvilke vi her tale,
og som endog letteligen. Kan have havt nogen Indflydelse paa sam-
mes Sammensætning; endskjåndt de Indvendinger, man kunde frem-
"bringe imod Enhver, som vilde paastaae, at samme Fabel derved
skulde forestilles, vilde blive meget betydelige. Efterat Ahriman
havde frembragt de giftige krybende Dyr, siger Cosmogonien
(al på
!
= = E . == - - ss Derpaa bare: de gode Genier hans Sæd til Himmelen, -og betrøede
den til Maanen, "som derfor ofte i. Avesta kaldes Bevarerez" af
'stårre Reenhed, — dannede: Ormusd deraf én Tyr og en. Kor, ” fra
"Fiske nedstamme. Desuden opvoxde af hans Marv, paa AAK påa vet andet Sted nd ykker sig; udaf hans Hale £em og halv-. ”tredsindstyve Arter af fråbærende Planter, og tolv eller femten -Sundheden tjenlige Træarter. - Enhver, som med nogen Opmark-
'sig op ad, endes med en tyk Busk af Ax: der findes endog er
Træer: Omstændigheder som bringe os hiin førstefødte Tyr -if
Pehivi S ; især” Slangen, Skorpionen og Tudsen,… anfaldt han renser og. den første£s dre Tyr; "og ophidsede tillige de onde Aander Verin øg Bosciap imod dem. — Guderne reddede Cajorofrs;" å men Tyren, saaret af den .siftige Aand, blev syg og dede |
Tyrens Sæd. Efrerat samme ved Maanens” Lys havde faaet en
hvilke ei allene Qvæget, men endog alle andre Mennesket nyt- tize Dyrearter, især Bukken, Væderen, Kamelen, Tyren, He- sten, —Æselet, " med mange andre fireføddede Dyr, Fugle og
Fugl!
lice Steder "af det dåde" Legeme, eller, som samme Cosmogonie
somhed har betragtet mithraiske Monumenter, veed at paa mange
af dem; jeg tår sige," "paa de fleste; Tyrens Hale, som snoer Monument, hvorpaa for og bag ved Offeret sees fremvoxende ”
Erindring, hvis Ferter eller Skytsaand, i Avesta, anraabes tillige- med Cajomorts's," Men i Fabelen om samme har Mithra ingen! Deel; og hvorledes kan man, + hvor mange Forandringer end disse Mysterier kunde have undergaaet blandt Grækerne og Ro
merne, vel forestille sig, at Mithra, den renéste og meest vel
5) Boundehesch hos Anguer, T, 2, p. 358 og fælge.
+
… gjårende blandt Izederne, nogensinde kunde forvexles med Bosci- É ap, Ahrimans onds kabsfulde Medhjelper 6)? Ikke heller blev hiin Tyr voldsomt dræbt, men styrtede fårst dåd til Jorden, efter
SASSNE SENER
at den indgy dede Gift havde beråvet ham sine Livskræfter, — Lige-
|” saa lidet finder jeg: nogen Grund til at kalde det af hans Saar ned-' ” rindende Blod VOLJAO ce: NTI0Y,: en hellig Vædske, eller, hvor- for man har anseet disse Mysterier for Eet -med Gudinden Cybeles Thurobolier (Renselser ved Tyreblod), naar man ikke havde an- "seet begge som Forsoningsoffre. <Dersom man dertil vil antage,
| art-dette har sin Oprindelse - fra den i Hedenskabets sidste Aarhun-
dredes Hang til at forene alle Religioner, som i Sandhed sam-
menblandede Alt, og end videre forudsætte, at den»' i Henseen- de til den fåorstefødte Tyrs Dåd, i.de ældste Tider bekjendte "Tradition har været forskjellig fra den som for nærværende Tid haves blandt de nyere Perser , og at ifålge him Tradition Mithra, der i deres Bøger prises som det frugtbargjårende og frembrin- gende Princip, - for at fremme Skabningens store Hensigter, kan have faaet den Fun&ion at dræbe Tyren, af hvis dåde Legeme us alle Planter, af hvis Sæd alle Dyr skulde fremkomme: — antages dette, siger jeg, da seer' jeg ikke, at der til de omtalte Monu- ” menters Forklaring kunde findes en mere passende Fabel, " Men i "enhver Henseende synes det mig mindre tvunget, naar man an- tager, at man i Begyndelsen hår villet forestille en Offer - Hand- ling,” og at denne Forestilling siden er bleven modificeret med
6) Anquet, T, IT, Pr, 2, DP. 148. DAR mg
Vid: Sel. Skr. 1905. IV Di, I Hefe: T
; ÉN i; Rg x , s É j 3 Eg SK Ø Å Bog 2 z46 4 ; Fi F- i bh K
= ø
Omstændigheder tagne af” anførte Fabel øg passende ul den her |
skende Mening, at Mithra. var Solen eller Solens Genius,
F då >
;
De jeg bestrider den næsten. almindelige Mening, af Mithra ar Solen, er det netop de samme Bas-reliefs,… med: Dedicationen tik den uovervindelige "Solens Gud, Mithra,… som have. bevæget mig til ar forkaste den, - naar jeg øverveiede, hver modsigende en "Fing det var … at see den samme Guddom, paa eef og samme Marmor, forestillet een Ganz som Hovedgjenstanden paa Mindes=- mærket; én anden Gang. som blot. accessorisk Figury -at-dem
'Gud:, som. + Hulen: dræber Tyren, er Solens og af det stra
lende Billede, .som paa Randen af Hulen svarer tå Maanens Bil- tede, … ligeledes er Solen. — Jeg meénte da,. at den paa. Marmoret udtrykte: Forestilling var ældre Opfindelse, end Epigraphistens Me- ming,” der havde dediceret samme til Solen; og at denne Mithra, som Sol-- og Maane- een Følge med,. var et dem beslægter Vær
sen» men. af en højere Natur” Himmelens og Lysets Genius, af
hvem Stjernerne: havde faaet deres. Tilværelse;. og. jeg troede til-
lige at finde Sradfæstelse for denne. Formodning. i. det -Sted: hos:
"Herodot, ” hvor den himmelske Gudinde. siges. hos Perserne. at have” Navnet Mitra ad ei. heller syntes det Sted. hos Plutarch, hvor - Mithra forestilles os som Gud - Mægleren., at være denne Tanke ugunstigt. » Men Vanskeligheden i at forklare den Handling, at Guden dræber Tyren; den lidet tilfredsstillende Idee, at Dolken, forestiller Lysstraalen, som, i det den trænger ind i Jorden, gjår
gl
|
bragte i de mithraiske Grotter.
den fra: Besværligheden af at Forbinde' samme med. Over
skrivten, Naua ceRnc1on, og at gjåre Regnskab for de
k fe . > . . 7 a af Dyr, søm omgive Tyren, bevæge mig til at .anstille nye Under-
sågelser, og til end ydermere at raadfåre mig med de nyere« Per- , sers Skrifter, Jeg har fremsat Resultatet af disse Undersøgelser ;
"det staaer tilbage omstændeligen .at anfore Grækernes og Romernes
Meninger angaaende den hos dem dyrkede Mitbra,- oplyse denne
…Guddoms hes dem indførte Mysterier, og forklare Betydningen
af de forskjellige mindre væsentlige Figurer; som vi finde. an-
&
- vw
AT
Om Mithra's Mysterier, saaledes som de fra Orienten af
'Søeroverne, især dem fra Cilicien, hvor "disse .Corsarer- havde
"deres Hovedsæde, omtrent Aaret vo efter den almindelige Tids- ;æegning, bleve bragte til Grækenland. og til Italien, have vi ingen "tydelig "Kundskab. "Den første Skribent, som omtaler samme Mysterier, Plutarch, levede paa lidet nær 206 Aar efter denne
Tidspunkt; og et Aarhundred efter ham have de levet, der. med nogen Udførlighed have talet om de mithraiske Mysterier, — Vist nok taler Statius 1), som levede får Plutarch, paa en forblemmet
Maade om den mithraiske Hule, men saaledes, at man kan see,
at han har havt meget forvirrede Begreber om samme, Vi kunne
forudsætte, at disse Mysterier ved deres første Ankomst'til Italien
Ha BI Theb. 2> 717. å ØRN 2.
-
—=
Fer 5 gr Kal ikke vare andet end hemmelige Renselses- og Forsonings - Cerimo- nier, samt Paakaldejser af den persiske "Guderlæres. fornemste Guddomme. … Det "synes endog, som om"de endnu «til Plutarehs Tid våre i ringe Anseelse, og ikkun besågtes 4£ nogle- faa Over- troiske, da han siger' 2), at af de forskjellige fremmede og hem-
melige Skikke, som, Såeråverne, forend Pompejus: udryddede
ud:m, havde indført i Grækenland, endnu de mithraiske Myste-:
rier vedligeholdtes. Ikke heller kunde den af Gruter 3) anførte mithraiske Inscription - fra Trajans 4de Consulat,… d. e. fra Aaret 101, blive et Beviis herimod; sæt endog, den ei var underka-" stet de VANT s. som efter den lærde. Marini, der i Henseende til de os fra Oldriden efterladte Monumenter i Steen er den paa- lideligste Dommer, gjåre den, i det mindste for en Deel, mistæn- kelig. Men at kort efter Plutarchs Tid de Cerimonier, hvor- om her handles, kom i stårre Anseelse, sees klarligen af de mi- thraiske': Marmørminder, hvoraf nogle ere alt for godt udarbeide- de til at kunne være sildigere end de tvende fårste Antoniners Tid, et Aarhundred," da Smagen for fremmed Overtro begyndte at. blive herskende i Rom, og da det allerede var brugeligt, at ansee de fremmede Guddomme, der dyrkedes med udsvævende Ceremonier, som Solens Emblemer, … Ligesom Osiris og Serapis, Adonis og Atys, saaledes var ogsaa Mithra Solen; og med Hen= syn hertil kunde en saadan Forestillingsmaade deslettere blive an- tagen og almindelig, da de ældste græske Skribenter allerede havde -
2) In Pomp. C24:: DD: 637:
3) Thesaur, inseriprt, 35, 2.
Be 149
era om Solen, som om Persernes National- Guddom; hvorfor det — og "maatte forekomme enhver rimeligt, at samme endnu var Gjen- fadden for de persiske Mysterier >» … hvilke vi.dog finde nævnede -med et andet Navn, Eliasiske 4). De Indviede selv antoge uden Vanskelighed en Forestillingsmaade, som gav deres Cerimonier
saavel et mere majesterisk som og et mere uskyldigt Udseende,
( i Overeensstemmelse hermed forandrede og fordzede de Em- blemernes og Cerimoniernes Antal.… Uagtet vi altsaa paastaae, at disse Ting fra Begyndelsen af Intet havde ar gjére med Solen, kunne. vi dog ikke nægté, at jo den største Deel af disse Cerimo- " nijer, fra den Tid af at de begyndte ret at komme i Brug i Rom, ansaåes som indrettede med Hensyn. til Solen, og at Meget, som siden blev tilfåjer, virkeligen ikke havde nøgen anden Hensigt.
es Re
Hulen, hvad enten den havde foranfårte Betydning, eller, blot havde sin Oprindelse af den Hemmeligholdelse, hvormed Myste- rierne i Begyndelsen bleve dyrkede, blev anseet som en Hentyd- ning til Solformårkelserne 5), eller til Formindskelsen af Solens oplivende Kraft om Vinteren. De tvende Genier med Fuklerne bleve Phosphorus og Hesperus (Morgen- or Aften -Stjernen); og der gives endog de; der af de Bogstaver; hvoraf Navnet Mithra
(å Mesbeas) Ry bestaaer, have, . ligesa2 vel som i Ordet
4) Inscript, ap, Gruter, 303, 2. 5). Schol, ad Star, Theb. 1, 717. ”) Tallet 365 ligger egentlig i Meubpac, hvor M efter den græske Tæl-
lemaade betyder 40; €, 53. ', IO; 0, 935 gs 100; &, Ig
FL: Æ BER SSG HAS &
. > : s afBearaE 6, vidst a: udfinde Tallet paa Dagené i Aaret, Fug- ; lem, som ledsager hiin Gruppe, hvad enten den fra Begyndelsen g af er Varescia eller en anden af de mange-hos Parserne -hellige Fugle, blev omdannet" til en Ravn, Apollo's… folgelig Solens hellige Fugl. Skorpionen,- som klemmer-og knuser Tyrens Fod- selsdele, kunde have Hensyn til dette Dyrekredsens Tegn, hvor Solen begynder at tabe Noget af sin Kraft. Hunden kunde være | Sirius, og $/angen håint Stjernebillede, som omgiver Polen. Man tilfoiede endnu Léåven, hvis Spor vi dog ei finde i den-parsiske ;… Mythologie, og som de ældste mithraiske Monumenter ei kjende£ - .… men som Opholdssted” for Sålen i Dyrekredsen, begyndte. den 0 "smart at ndgjore en af Hovedfigurerne i den romersk -mithraiske Dyrkelse , og en Deel af disse Mysterier erholdt Navnet Leontica, medens en anden Deel kaldtes Coracica efter Ravnen. Der er endog rimeligt, at man allerede den Gang forklarede Mithræs Dolk som, et Symbol paa Solens Straåler, og Tyren som et Em- blem paa orden, endskjondt jeg hos de "Gamle ei finder Spor hertil: men selsom er dem hos Statius og hans Scholiast (sonr begge ei synes nogensinde i Nærheden at have seer et af Mithra's Billeder) forekommende Forestilling, naar de deri; at Solen rager far i Tyrens Horn,. Maanens Sindbiflede, troe at see en Afbild- ning af" Solens Magt og Herredåomme over dette mindre Himmel- legeme. Endog Porphyrius 7), en af de Skribenter der meest have udbredet sig over disse Mysteriers Beskaffenhed, synes inter
6) S, Hjeron, in Amos, C,.3, É
7) De Antro Nympharum, p, I1x5. 20, ist froute Homeri Barnes,
. OK
UL REE
tydeligt Mede: at have. havt om eee a€£ denne Mithras
"Handling. . Denne Forfatter, der ifolze sine platoniske Ideer, an-
” seer Guden som en Demiurg,. siger, at han. bestiger. Ben, sOnT
et. Sindbillede paa Skabelsen og, påa Gemerationen ”); at han i sin
|» Haand holder en Dalk,” for at tilkjendegive, art hans egentlige
Sæde er i den Mars helligede Vædders Tegn; at han staaer. vendt saaledes, at Middagen, Syden » de uforgjængelige Væseners. Fær dreneland og. Sæde»: findes paa hans héire, og Midnatten, Nor-
den, de forgjængelige Slægters Opholdasted, paa hans venstre" Side Efter samrhe Forfatter er Grotfen et Symbol paa hele Ver- i -den, som frembragt af Mirhra, alle Tings Fader og Skaber, 07 de i samme i afmaalt Afstand anbragte forskjellige Emblemer be-
| tyde Verdens Elementer og Zoner. Disse tvende Excmpler synes | if ”SSLER Z
at bevise, at hiin, Tids saavel Philosopher som ' Digtere, ei saa
meget gjorde. sig' Umage for at levere bestemte Elementer an-—
sgaaende- de mithraiske Cerimoniers Betydning og Hensigt, som at. udsmykke déres Værker med rigtige eller falske Henrydninger |. til det. som ved slige Cerimonier blev forestillet; og at vi, uden | de os overblevne Marmorminder… skulde vide lidet eller intet om | disse: Forestillinger. Desuagtet var det, at ansee Mithra, som De miurg og første Skaber; 'er' en Tanke hos Porphyr allene, A€ de Inseriptioner» som findes' paa. Minder, der ere Mithra hellige
$: | v.
») Teg, kjender intt.dansk Ord, søm paa eengang udtrykker de orga- niske Væseners Reprodudion., Fødsel, Avling ere for bestemte, Frembringelse, Gjenfrembringelse for ubestemte Udtryk, — Derfor
DAD "Ttoede jeg. det tjenligst at beholde det latinske Navn, " |. Hug | Overs
152
di
de, lære vi, at hans Dyrkere ærede ham med Tilnavnene: dem Almæstige 8) og den Ubegribelige 9), et Epitheton, som er De- miurgen eger; ikke at tale om Tilnavnet: den Uøvervundne, "som lader sig forklare paa mere end een Maade. - Fader kaldes han med Eftertryk af Julian 10), og med - samme Navn udmærkede hans Epopter sig. Jeg gjér ei meget af de christne Skribenter 11) der tale om Mithra, som, om en Qvæg-Råver, som om ei anden Cacus; deres Hensigt kan ikke være ubekjendt. Men de Nyere, som i samme Henseende beraabe sig "paa Porphyr 12), finde i ham kun en svag Stotte, efterdi denne Skribents BounKoTos dcos unægtelig er Merkur. De samme Skribenter 13) synes mig ikke engang at fortjene mindste Tillid, maar de paastaae, at Mithra sagdes at være fådt af en Klippe, en Idee der aldeles ikke pas- ser sig til de mågiske Mythers Smag; æendskjåndt jeg ikke be- stemt vil afgjåre, hvad enten disse Hedninger, ifålge deres Syn- … chretisme, eller allene deres Modstandere, blendede af er falsk | Skin, have overfårt den fra de phrygiske Mysterier, hvoraf den udgjår en Deel, til de mithraiske, og forvexlet.ham med Atys,
8) Anaglyphum ap, Capace, Hist, Neap, c. 15. 9) Sratua inventa prope Ostiam, » 10) In Cæss. PL 335. Ed, Spank, 11) Commodian, instr; p. 13. Firmic, de error, p. 3:
12) Lib. cit, p. 119.
13) Commodian, I, c, S, Fustin, Dialog, cum Tryph, c, 70. S, Angust. i: Comm, in Amos, 3, 9+
—
RH re "hvilket des lettere kunde 'skee, da mån ansaae den éne og den
) anden af disse Guddomme som Solens Repr æsentanter. Af samme Kilde synes det at den Fabel, om Diorphus, ven Sån- af Mithra og af en Klippe, :som i Anledning af Floden Araxes fortælles af hiin formeente Plutarch 14); har sit Udspring.
— asken he norge
ks fu ,
De ER me tlnger, jeg har samlet-angaaande enkelte Dele af ide mithraiske' Mysterier,. ere fornemmelig følgende: Man troede (i samme at finde en tryg Havn og et fast Anker mod dette Livs Storme, og i: Fremtiden glade Forhaabninger. og en godgjårende
| Skyts- Aand, Saaledes indfører Keiser Julianus, i sine Cæsares 1), | Merkur tiltalende ham selv: ”Desuden har jeg. forundt Dig at
hjende Fader Mithra, paa det Du, ved at holde Dig til. hans For- skrivter,…… kunde. forskalfe Dig i dette Liv et Anker og en. sikker | Havn, . og siden, maar Du skulde forlade det Nærværende, kunde | foruden et godt Haab erhverve Dig en eller anden god Dæmon til
| Ledsager. … De som bleve indviede dertil, maatte rense og for- | berede. sig paa forskjellige Maader og heri gjennemgaae forskjellige | Grader. Efter Tertullians Udsigende 2) skeede Indvielsen forme- | delst et Bad eller en Ablution. Især rensedes de,, som, vare be-
| 14) De Plumine, 2. 1163.
(RD) Paz. 335. (RE 2) De bapt, 50 De præser, i 40,
Vid Sel. Skr. 1805. IV Del, FHafte. U | BREDE S
Wi
”
stemte til Dæligekene i ER kåblike Mysteriet, ved ENE. de
efter min Mening, "ved. Hjelp af Rågelser. Og da disse vare Es
pligtede til at afholde sis fra andet, som ildens Modstander,
pleiede de at vaske deres Hænder med Honning, og endog, for
at rense sig fra altssyndigt,, at bestryge Tungen, dermed. Men
foruden disse-milde Renselsesmaader, finder man omtalt 80 andre
Indvielsesgrader, eller alvorlige og smertelige Prøver, hvilke dog
i Occidenten, saasnart disse- Mysterier vare blevne en Gjenstand for Moden blandt de Store i Rom, ikke kunde være andet end billedlige Lidelser. Derimod "er "det sandsynligt, at de, "hos de
gamle Magi vare ligesaa alvorlige som de Prøver, de amerikanske
Folkeslags Præster og Gøglere fade dem gjennemgaae, der frem- stille sig til at vorde optagne i sammes Orden. ” Maaskee finde vi her igjen den sande Oprindelse og forste Hensigt af de mithraiske Mysterier: de haarde Pråver, som ifolge Magernes ældgamle Ind- stiftelse den Ny -Optagne maatte underkaste sig, " førend man lod ham tage Deel i den hellige Videnskab, og især Besværgelsens Gåglerier. — Hermed stemmer det, " jeg forhen har fremsat, om den mithraiske Gruppes Betydning, meget vel overeens, — Som Forbillede paa Indvielsen i den præstelige Orden, var det passen- de at fremstille den offrende Genius i den Stilling, hvori:
Ritu juvencos Chaldæo stravere Magi åd)
1 Og, da Besværgelserne udgjorde en meget væsentlig-Deel af de præstelige Mysterier, var det magtsaaliggende, at Offer-
23). L. cit,ip, 158, 4) Claudian, … De Iand. Ssilice, 14 6%
Bed. 7 Ma et)
i .
FS oc. sms "handlingen af Betegnelsen kunde sees ikke at gjelde Cromasdes allene, men tillige Mårkets Aand. Ikke heller kunde Mithra's j Afbildning påa denne Maade være stridende mod den persiske Re ligion, "hvilken endog paa den Tid, da den forviiste. Billeddyr- kelsen, meget vel tillod Afbildninger af religiåse Gjefnstande og Handlinger, hvorom vi kunne overbevise os ved Mindesmærkerne —” af den persepolitanske Billedhuggerkunst. For det fårste giver en af Commentarorerne over Greg... Nazianzeni polemiske Taler (som vi fornemmelig skylde den. Kundkab vi have om. hine mirhraiske haarde Pråver) et Vink om, at de især bleve iagttagne blandt "Chaldæerne. Dernæst indforer ogsaa Lucian, i sin Dialog Me- nippus 5), denne fortællende, hvorledes hin, efter at have begi- vet sig til Babylon, for sammesteds af Zoroasters Efterfølgere at .fåres til Hades (Underverdnen) og derfra tilbage igjen, var af dem bleven underkastet lignende Prøver. ' Blandt de mithraiske haarde Pråver (æi EY miles Basavot) nævnes Hunger og Tårst og Hug, lange Reiser til Fods og Svommen over store Vande, ' Veie over Ild og Iis, og Ophold paa åde og fæle Steder 6), "- Jeg skal paa et andet Sted tale om et romersk Bas- relief, hvor- paa nogle af disse Pråver findes afbildede. Efter Grækernes og Romernes Erobringer i Asien tabte Magerne naturligviis deres An seelse; i Særdeleshed i For-Asien, hvor de under Persernes Herredåmme havde udbredet sig, - I Syrien og Cilicien maatte de
5) 5, 6. T. 1. P. 463. | 6).8. Greg, Nazianz, orat. el 2. 89. et Schol, Nicet. Heracl, Non, ad Sreliz, 1. %, 6. 47. Suid, v. padps. — Eudoc, viol, p, 291. |
U 2
-
- sea le = g m - id e: . s z z > " by Fz A = — z Fi r > 5 i ze SENER j z 2 - > 7" TMESER & = Z ER =8- e x y
-
nu, istedet for at sælve deres smile hedder for" haarde Lidelser; | "Jokke de Letrroende - med smigrende Forhaabning ser til at lade sig
indskrive iblandt "dem, som Mysteriernes fuldkomne Beskuelse var E
"tilladt. ” De piinlige Préver forvandledes til blot billedlige Pråver, ”
øg et Bad eller en Svovl-Rågelse gjorde den Indviede tilstrækker ligen værdig .til at fremstille sig .for de frygtelige Guddomme ; og;
i.der Vanskelighedem at. nærme sig dem tog af, " forhoiedes .Be-
- lonningen for dem som indtraadde i Mysteriernes Orden. - Jeg har
allerede peget paa, hvor meger man lovede 533 Indviede; ”ei hel-
ler bor vi dadle Romerne, om hos dem disse” Mysterier Teiste sig
SR EN. SENER
fra et Mærke, hvori de efter deres Ankomst vil Bari synes at
have været begravne fæsten i 2060. Aar, og reiste sig «til .den
Håide, at selve Keiserne sarte Priis paa at være, indlemmede deri. Rimeligviis forågedes da Cerimonierne og Sindbillederne, og til dem, som allerede vare bragte fra. Asien, opfandtes: nye For- klåringer, passende til den herskende Natiøns Smag: en Blan- ding af græske og orientalske Ideer, af Mythologie og Philoso- phie, af tilsyneladendé Grusomheder og Ting, som kildrede Sandserne. . Vi vide af Lampridius i" Commodi Levnetsbeskri- velse. 7), …at. der forestilledes et Menneskemord, uden Tvivl for ” dramatisk at fremstille Haabet om ert tilkommende bedre Liv, eller 7 og maaskee om Øpsrandelsen, en hos Magerne ældgammel Lære 8) Derimod synes man uden-Grund at have henfort til den mithraiske”
Dyrkelse, hvad Firmicus 9) fortæiler om visse Mysterier, - hvor!
bå —
7) Cap. 9. - 8) Cf. Zoega de or, et uste obel, P. 311.
g) De error, prof. relig, P. 14,
F=
BO RES MSZ
HF) man bed Nattetider begravede et Billede, "og efter at; have bekla- jøet Guden som. død,” paa ny fremviste ham ubeskadiget og 1e- "vende: eftersom der er klart, at denne forvirrede Skribent sna-
rere synes at have havt Bacchi og -Osiridis Mysterier for Oine,
| Den af Justinus Martyr og Andre 10) anførte Skik, at frembære
Brod og Vand, medens visse Formeler bleve oplæste, synes at sigte til den ældste Levemaades Simplicitet, hvilket mangé andre Omstændigheder i de græske Mysterier ogsaa gjorde, Det er end
videre sandsynligt, «ar Mithra's Indviede opmuntrede hinanden til
at iagttage Retfærdighed 'og føre er ulasteligt Liv, uagtet det"Sted
hos Justin 11), - som man har valgt til Beviis herfor, er alt for svankende og BE til at man deraf kunde gjøre nogen sikker Anvendelse. Iblandt de særdeles Forestillinger i disse Mysterier, omtaler Celsus een hos Origenes 12), som havde Hensyn til de
aatte Sphærer, hvilken, da den afviger fra de hos Grækerne
sædvanlige Forestillinger, kunde troes at have en orientalsk Op-
rindelse, endskjondt vi intet finde i Parsernes Båger, som hår noget Hensyn hertil. | Dette var en Trappe af aatte Porte: den
tø
første af Blye, betegnende den langsomt fremskridende Saturn:
"den anden af Tin for den yndige, liflige Vemus; den tredie af "Kobber tilhårende Fupiter , som den faste SE stærke; den fjerde"
bg
af Jern, tillagt den virksomme” og utrættelige Merkur; den femte
10) S. Fustin, apol, c, 66. Tortull, de pvæser, 0, 40, "Porphyr, ål ant, PETO : g
31). Diwl, cum Tryk. ce. ”o.
ie BER BBR
zz" g4
af blandet Metal, for den ustadige og flygtige Mars ((dnnos- |
TOOCONNOS ) 5 den sjette, Maanens Port, af Sålv; den syven-
de, Solens PORE,ssaf (Guld; den aattende; ; paa migEs pvErste af
Trappen, Fixstjernernes Port. . Disse Allegorier have-dog for mig,
jeg veed ikke hvilket, "Udseende af em nyere Oprindelse; fore-
komme mig snarere som et Spil af Sophister, end et ældgammelt
Philosophem. Det er desuden mærkværdigt, at der af denne Trappe, ”saa skikket til at fremstilles ved Billedhuggerkunst, in- tet Spor findes paa de mange endnu + tilværende Marmorminder, Porphyrius 13) fortæller, at den som blev indvier i de. leønriske Mysterier, blev omgiven med forskjellige Skikkelser af Dyr, hvil- ket i Almindelighed blev hentyder paa Dyrebillederne i Ecclipti- ken, men efter hans Mening betegnede den menneskelige Sjæls
… Omskiftninger under Sjælevandringen, -Den sidste Forklaringsmaa«
de er ufeilbarligt et nyere platonisk, de gamle Mager ubekjendt, |
Begreb. I åvrigt vover jeg eci' at afgjåre, om en saadan Ceri- monie' har havt sin Oprindelse af den hos dem brugelige Skik, at forpligte deres Ny -Indviede til et bestemt Ophold blandt de vilde Dyr i Orkener; eller om det var en ny af Grækerne tilføjet Ce-
rimonie, som virkelig havde Hensyn til Tegnene -i Dyrekredsen,
Det sidste forekommer mig saa meget mere sandsynligt, som denne
hele Green af de leontiske Mysterier synes, af - allerede anforte " Aarsag, at være af en sildigere Opfindelse. — Til "Forbillederne …—paa Sjælevandringen henfører den omtalte Philosoph de af Dyrene tagne Titler, som man plejede at tillægge Epopterne; hvilke
23) De abstin, 4. P. 399.
"ÅR ea i EEN 159
"Titler, da de ikke ere tagne af saadanne Dyr, - som vare hellige hos Parserne, men mestendeels af saadanne, som ikke engang | mævnés i deres Myther, bør ausees for at- være af græsk Opfn-
delse, maaskee allene foranledigede ved at see Ærbilledet af de; mithraiske Mysterier opfyldt med Figurer af alle Slags Dyr… Der gaves siden mange Grader i den mithraiske Indvielse, som maa skee vare forskjellige efter Stedernes og Tidernes Beskaffenhed ;
dog synes mig trende at have været de fornemste, Den førtse,
om.jeg ikke tager feil, - var Stridsmandens. Grad, den simple” Ind- Iviedes Grad. —Efterar have badet sig, fik en saadan Ny - Optagen
et Tegn paa Panden, jeg formoder en Art Salve; derpaa rakde man ham en Krone, som han, uden at forfærdes for den ham
truende Kaarde, maatte sætte paa sit Hoved, og derpaa hurtigen
flytte hen paa der Overste af Skulderen, med de Ord: Mithra er min Gud og min Krone, Ei heller var det ham siden tillade ved nogen Leilighed at bære en Krands paa Hovedet; hvorfor
"endog Soldaterne ved Legionerne, naar de tillige vare mithraiske " Stridsmænd, ikke engang" turde, skjøndt det var Skik og Brug,
vise sig for. deres Tribuner, med Laurbærkråndse, naar de aflagde
Eden 142). Denne Søridsmandens Titel synes at staae i' Forbin-
delse med der Mirhra sædvanligen tillagde Epithet af den Uovervin=
"delige',: hvad” enten samme hidrårer fra Perserne, der Betrag«
tede ham som den fornemste "Modstander og Overvinder af Ahri- man og "hans Tilhængere; eller og det er giver ham 'efterat han var ”bleven er Sindbillede Daa den uovervindel; lige; stedse virksom- me Sol, - hvilken Indskrifterne give dette Epithet, uden tillige
143) De præser, c. 40, de coron, mil, c, 38,
RR ka sr RES
at betegne Mitira. Den anden Grad bestod i at optages blandt .de leontiske Epopter. Ved samme Grad udbade Mændene sig Lå- 2 ver 145), Fruentimmierne Lovinder eller (som” andre læse) Hyæner, og- de Unge Raovne 15) til Medhjelpere ".. Det ér sandsynligt, ar man fra Graden af em Ravn (xocaå , iegonogde) steg til Gra- den af em Låve, og”at de i nogle Indskrifter omtalte Coracica vare en Forberedelse til -de leontiske Mysterier, hvilke ligeledes findes omtalte paa Gravminder 16).» Den tredie.og håjeste Grad kaldtes Patrica, oz disse Fædæ eller Mithra's Præster, som saa hyppigen forekomme i de os efterladte Indskrifter, bare Navn af. Orne eller /åge, og havde en ypperste Præst, kaldet Pater pa- frum 17) … Man bår erindre sig, at Navnet Fadér, 'som sæd- "vanligt tillagdes Mithra og hans Hierophanter, stod. i Forbindelse EH med den magiske Philosophies allerældste System, hvilken, over-
=
145) Tertull, nåv. Marc, 1, %3. 2
"|
15). Porphyr, 1. c,
-… ") Jeg er ikke vis paa Oversættelsens Rigtighed, men kan ikke finde 2
” nogen beqvemmere. I Orig. staaer: GÅ momini allora si dimanda. vano Leoni, le denne Liomesse, 0 come altri l-ggono, Jeune, ed i gif ovani. mimistri corvi, Maaskee kunde og gioveni ministri
gives ved zjenende Bridre, Overs.
16) Gruter, Thes,… inscr— 27, 4:. 383, %. 2: 108%, 4.5: Frbréts inscr, 2, 695,8 170. ,
17) Porphyr, 1, c, Amson, in profess. Burdeg, mn. 4. Gruter, 28, 2 347 9: 303, 2: .1087;,-4:. Murar, thes, insor, 353, Is Faoretg Pe 119, 7. 9. Marin, iscric, Alb.
Å AW
i |
p I
|
Fe
ide KR IEEE ? I6Gi me
-
”eensstemmende med Pherecydes, 'ansaae den oprindelige Avle-
kraft +) som det første blandt de gode Væsener: 79 VEJIN-
Cay TEDTO QIS0) T!QEXOL 18); og ar Titelen af Håg kan ” have Hensyn til hvad. Philo fra Byblos. 19) anforer: at Zoroaster forestillede den åverste Guddom under Billedet af en Slange med et. Hogehoved. Foruden. disse Navne opregner den h. Hjerony- mus. 20) endnu forskjelli ige an dre, ”som rillagdes Mirhra's Indvie-
de, om hvilke Navne vi ellers ingen Kundskab have, og som
desuden, formedelst Uovereensstemmelsen imellem de Haandskrif-
ter vi have af denne Forfatter, for en stor Deel ere uvisse, Eet
"blandt disse Navne er Perses, maaskee et almindeligt Navn paa
de persiske Mysteriers Medlemmer. Er andet Navn synes at være Heliodromos,, istedet for hvilket nogle Codices have Helios og Dro-. mo, andre Helios og Bromios. Solens- Forlåber var desuden en meget passende Titel paa en mithraisk Arhlet (Stridsmand). Et tredie Navn er Nymphus, som maaskee. sigter til de fåromtalte Bade men istedet for hvilket Nogle læse. Zæniphus, Andre.Gry- | phus. Maaskee havde den sande. Læsemaade- Cryphius , et Ud- tryk, som forekommer i tvende Indskrifter 21), af hvilke den
OM) I Orig, Ia primaria virrk generativa, x Overs, z ”g = =
13) Aristor, metaph. 12, 4.
19) Ap, Euseb, pr. ev, 1; 10, P- 42.
20) Epist, 107. ad Leram,
21) Grur, 3033:2: 1087, 4. - Fabr, P: 695. 1, 170.
. Vid. Sel. Skr, 1905. IV Del, I Hefe. X
'«
af de dramatiske Forestillinger ve
- ene bevæger mig til at troe,… at disse Crypher udgjørde-en Deel A
forefaldende” Indvielser;-” om
man ikke maaskee snarere ved Cryphios by tænke sig de mystiske
Guddomme H hemmelighe edsfulde Billeder (786 HoV0!18S bs8s)
som rr og ”paa en, vis Maade eee (ostend-bontur et tradebantur) de Indviede. == Maaskee beregne. ogsaa de ovrige af den h. Hjeronymus de Navne. saadanne Personer, hvis- Be- stemmelse det var, at forestille de persiske Mysteriers Guddom, Kildernes Genius, "og a. d. Ennapius fortæller, at Mithra's Fædre ved en Eed forpligtede. sig til ikke at befatte ssig med andre reli-
gidse Skikke,. og angiver,” som Aarsag til Philosophen SE
o
Uheld, at han, efter at være bleven indlemmet, i de mirhraiske
Fædres Tal, desuden havde modtaget en Hierophants Værdighed
ved de ”eleusinske Mysterier, hvilke bleve afskaffede under hans
"Forstanderskab; i Aaret 396. Desuagtet finder man ofte paa Grav- "minder disse selvsamme Mithra's Fædre prydede med forskjellige
"andre præsrelige Værdigheder; - ja de ere' endog som oftest Heca-
tes Præster, Tordnerens Præster, — Bacchi Overhyrder, , Moder Ideas Offerpræster (tauroboliati)- 23). Men. det synes, at. disse Dyrkelsesmaader vare nåie forenede med Mithra's, og at hiin Eed
allene angik de religiåse Forbindelser,” som vare aldeles adskilte 7
fra denne, og hos hvilke man maaskee kunde forudsætte en Art
af Skinsyge og Stræben efter Fortrinnet; hvilket især kunde være Tilfældet med Cereris, Isidis og Cabirernes gamle og i stor An- å
22) Vit, philos,. p. 75. 23) Grut, 289, I, 2. 6. Donat, Inser, 76,2, Grut. 34, 5:
'
HO i OR gf
"eeelse staaende Mysterier, -Hecate og Mithra ere; efrer Firmi--
[cus 24) de tvende Virkekræfter, hvori Perserne og Magerne
…desle Jupiter: en Paastand," hvis. Grund ufeilbarlig bør søges i
"Anaitis eller den persiske Diana's Dyrkelse. Om Tordneren, som N
rimeligviis er den, hvis Billeder pleiede at kaldes efter Mirthra med Låvehoveder, "skal jeg siden tale. ; Bacchus var i hiin Alder bleven til en i"alle Guders Natur deeltagende Guddom, ow hans Mysterier pleiede at forénes og forvexles med enhver anden Gud-
døms. Mysterier: der var end ydermere, en særdeles Forbindelse
imellem ØOverhyrdernes Værdighed og den Oxne offrende Gud.
Men, af endnu nærmere Aarsager forbandt man det saakaldte
;Taurobolium, en Deel af den mithraiske Cultus, med Mithra's
Mysterier. Dette Taurobolium var en Forsoning med det Blod som flåd ned fra den Stilladse, hvor, Offertyren slagtedes, igjen-
|| nem visse Aabninger paa den "derunder skjulte Bodfærdige; og ” denne hellige, saliggjårende Besprængning med Tyrens Blod saaes
afbildet paa … hiint mithraiske Billede, efterlignedes mueligt ogsaa ved Helligholdelsen af Gudens Mysterier, "Deraf hiint ama se« bes1om (JO JAO CEBNTIO , den hellige Vædske) paa den beromte
'- mithraiske Bas-relief fra den borghesiske Villa, og hiint Nama I. rundis, .Slutnings - Ordene af en i Adrians tiburtiske Villa funden Indskrift, betræffende en Billedstétte af Mithra, omdannet ved
en vis Vidtorino, overeenssrtemmende med den Skikkelse, un-
der hvilken den havde viist sig for ham i Dromme 25). Denne
24) De ervor, 2. 3.
lø 25) Grut, 4, 6. Muvaz, thes, inser; 918, 9 | i nel å , (ie
- Er ale Ro
Fj z
164
hellige” Vædske, som udgjådes for alle, som ånskede at tilesne
sig dens Fortjeneste, nærmede sig alt for meget til Pessinuntia's
(Cybele's)” Taurobolium til ikke; at opvække det Onske hes dem, .der allerede vare helligede ved den ene Art (åf disse Forsonings- offre), ogsaa at deeltage i den -andens Fordele. Indskrifterne påa den olivieriske Bas- relief, -som hører til hiin Fanatismes sidste Tider, fortjaner her at anføres som et Bilag til det af mig her
Fremsatte, og som en Pråve paa hiint Aarhundredes Jargon,
Paa Tyrens Bryst og Krcp: LE >
Absolvit.k. mart. agria (40) cebesti(0o) pa(tre et
pont(ifice sc. (7. e. -sacri) tag(matis) dei magn(i). fa (bio -ta-
tiano. et simma(cho Cosss…"- >
Paa Ståtten til høire Side:
Deo magno- mithræ pollenti consenti lari sante suo m. philonius philomusus | eugenianus delibutus sacratissims misteriis per oia frobatissimus qui et arcanis. perfusionibus im æternum renatus tauro bo- [lium crioboliumque fecit et- burc(ranium) s(uis impendis).
- Da dette Mindesmærke, bestaaende af Mithra's sædvanlige Afbildning og forskjellige Bifigurer, hvorom vi siden skulle rale, skriver sig fra Aaret 391 efter den almindelige Tidsregning; be viser det, at hiin Overtro endnu paa den Tid var blomstrende i Italien, ligesom vi af Eunapius (i hans Levnetsbeskrivelse over
Maximus) lære at den var det i Grækenland, endskjøndt de christ-
——
ie. y onw
"ne Keisere, som ånskede at afskaffe den gamle Cultus, allered
før denne. Epoche havde forbudet. blodige Offringer. I en gam- mel Kalender, som synes ar være. lidet ældre end denne Tids- punkt, finde vi den 2s5de Dec. betegnet med: 2. invidi, hvil- ker efter "Manges Mening tilkjendegiver Mithra's Fodselsfest, Men dette lader sig endnu forklare paa en anden Maade. I Alex- andrien forvandlede man, mod Slutningen af samme Aarhundred
Mithra's Tempel som. Rufin 26) giver Navn af en Basilica, (d. e.
| en prægtig, med Colonnader omgiven Bygning), til et christeligt
Oratorium, hvilket man allerede. so Aar tilforn havde forsågt, men som dengang kostede Biskop "Georg Livet Kan man troe hvad Kirkehisroricskriverne Socrates og Sozomenus fortælle, "har denne Bygning allerede, får Constanz regjerede, været forladt og åde, og da man vilde rense den, for at gjøre den brugbar til den christne Gudsdyrkelse, opdagede man et dybr. skjult Tilfugts-
sted under Jorden, og i samme, foruden mange forunderlige og
| Jatterlige. Billeder og besynderlige "Redskaber, "som havde -været
i
> sek ere ad
i ke
Q |
|
mm
"brugte. ved Indvielserne, fandtes en Mængde Hjerneskaller af Per-
soner af forskjellig Alder, som man i fordums Dage havde offre ved disse Mysterier, for, under magiske Cerimonier, "i deres Ind- volde at såge .Kundskab om der Tilkommende. "Jeg lader dette staae ved sit, Værd, men troer ikke at Menneske - Offre brugtes i de mithraiske Mysterier, der regelmæssigen helligholdres ; skjåndt . Jeg ikke vil nægte, at slige Offre jo en eller anden Gang, ved
BR Aa i k H 46) Flisz. eccl, 2, 22, : me
Å i 27) Socrar, hist. eccl, 3, 2... Sozom, hist, eccdl. 5, 8«
Ø SR 166 kb
gelser” kinder ke es dermed, da der ved disse upaatvivleligen . offredes. Drengeborn. —… Det AS og at . mærkes, at Pallas, som, efter Porphyr's Udsigende 28), ndiag- tigst'-af -alle havde skrevet om de mithraiske "Mysterier, havde. ansat Epochen af Menneske - Offringernes Afskafelse i hele Riget
"under Adrian's Regjering, I åovrigt er dette Alexandrinske Mi-
.… threum "det eneste jeg finder omtalt, som en anseelig Byg gning
i . a X] de "magiske Underso
dog det undtagen, at der i en af Inscriptionerne Thos Grncenk: 29)) funden i Poitou, omtales et mithraisk Tempel, paa ny op- ” bygget af en vis Aurelius Justinianus.. I Almindelighed tales der ikkun om Huler og Grotter, og-i saadanne ere ogsaa de mærk- værdigste hidtil bekjendte mithraiske Mindesmærker opdagede 30): IT Aaret 277 édelagde Gracchus, Præfe& i Rom, den mithraiske Hule i denne Verdens Hovedstad, i det han lod sånderbryde og opbrænde alle i samme Hule fundne Billeder 31): hvilket synes at burde forstaaes om den, som var under Capitolium, og som efter al Formodning har været den, fornemste mirhraiske Hule i "Rom, — Her opbevaredes, blandt andre Ting, den berémte mi-
28yY De abstin, 2, p.. 225, 29) Pag. 35: 7. 4.
30) Star, Theb, Y, 117. et Schol, Terrull, de Corom,- milt, c, x5s. & SFustin, dial, cum Tryph, c, 70, 78: Porphyr, de ant, p. 115, SS Hjeron, Epist, ad lætam, gøirmic. de Error, p. 3. $ Paulin, — Grut, 34, 5. 6. %. 9. Murat, 28, 3." Flamin; Wacca, memor, 1166" zi7. Ryck, de Capirol, c; 42... Excavationes Ospienses,
231) 8. Hjeron, I, &, al
Æ ØRE NR, LGD,
«
” gaaende Aådrhundred. " For nærværende Tid staåer den i den orzhesiske” Villa, ; dog beskadiget og ilde medhandlet 32). . Er
av ærm
| ander til disse samme Mysterier indviet Sted var 1 den quirinske '. i
Dal, "imellem Hoiene Quirinalis og Viminalis, "hvor man i Fla-
| | minius Vacca's Dage, i er underjordisk Værelse, med en allerede | i
K Fa gammel Tid af rilmuret Dor, fandt adskilli> ze til denne Cul- | «tus: hårende Mindesmærker 332). Maåthra's Allerhe elligste, som | blev opdaget ved Ostia, og som har foranlediget nærværende Af-
handling, "Var udarbeidet som en Efrerligning af en naturlig Grotte, og fandtes anbragt. paa Siden af en lang og snæver Gang:
É men om samme komme vi, først siden til ar tale i Afhandligen
| for nogle Aar siden blev gjort å Nærheden af Bourg - Saint - Ån- | diol "y i der Vivaresiske og optegnet af Caylus 34), sees, al
(man undertiden til Mithra's Cultus udvalgte sig steile, skyggefulde | om vandrige Steder; ”thi saaledes ”var Beskaffenheden af det sg
Klippe opdagede en
| somme Sted, hvor man paa nem af en K ||
| Slags Alter, - udhugget i samme Klippe imellem Kilderne til tvende | fheestise Bække, og lige over for Klippen en. flad Forhéining -
5 320 Byckius. I, & me '. 323) Flamin, Vacc. T En
”) Bourg S. "Andeol i: bark Ardeche,” tigger nær ved Rhone, . Læng- ; den er 229 301; Breden 449 4 Cuerss
34) Recueil d Antiquit, T, 3, Ps 343,
s = æn re HR - ES EESEESEEEEESELEEEESELEEEEEES EEEEEE mE rem=—>
(
"thraiske Bas-relief, med omtalte Nama sebesio, indtil der fore-
' om den ved Æon beteznede Genius. — Af den Opdagelse, som ;
stor mithraisk Basrelief udgravet, ved hvis Fod man fandt et
ØR
. gvemmelighed, '
…dent at give en Fortegnelse over de mithraiske Mindesmærker, : til
: ; ARN æg; tjene mig af de dertil svarende Tal.
ø
— ks Re
omgiven af Trappetrin, formodentlig til de Tilstædeværendes Be- "
XIIL
Jeg har allerede givet et almindeligt Begreb om de Figurer, hvoraf -den mithraiske Gruppe i Almindelighed bestaaer, hvad en- ten denne fremstilles: i- heelt ophåiede Figurer (di tutio relievo) eller i. halv- ophåiede (meggo 2: basso relievo) eller og paa Gem- mer. . Nu vil jeg anføre de Afvigelser , som forekomme i en- kelte Stykker, og siden tale om de Bifigurer, "der sædvanligen tilfoies paa Basreliefs (herunder forstaaet ethvert: ikke af heelt- op- håiede Figurer bestaaende Marmorminde) og paa Gemmer: " Men
forend jeg indlader mig i Detaillet af samme, bliver det fornå-
hvilke mine Iagttagelser egentlig bår henføres, paa det jeg i det Fålgende, istedet for hvergang at anføre Beskaffenheden og Be- ligøenheden af det Mindesmærke, hvorom der da tales, kan be-
Billedståtter gller Grupper af heelt ophåiet Arbeide.
No. 1. I det Pio- Clementinske Museum. Størrelsen om- trent % af den naturlige. Af temmelig godt - Arbeide, men ud- bedret paa mange Steder.
No. 2. Fundeén ved Ostia i en Hr. Fagan tilhårende Hvel-"
ving, . Stårrelsen, omtrent 2 af den naturlige. ” Arbeidet kunde næsten kaldes grovt.
ål Mm FH
| de Feil af Bill: edhuggeren fordærvet Ord. Maaskee er det ogsås . ér eneste Ord; dog saaledes,; at de tvende Bogstaver IM ere Af- "”kortningstegn,- der forestille Ordene: JnviZi Mithræ, ifålge hvil-
t -
AR ER va
Paa Foden. følgende Indskrift :
"SIG, IMDEPREHENSIVILIS. DEL. G. VALERIVS HERACLES.
SAGERDOS S, P.'P.' 1. SEXTIVS. KARVS: ET
Jeg har tilforn adskillige Gange sigtet til denne Indskrife,
naar jeg har antaget imdeprehensivilis for et eneste, men ved tven-
ket: Meningen blicv: Simulacrum iuviffi Mithræ Dei evidentis (den
| uovervindelige Mithra's, den allevegne. sig aabenbarende Guddoms
| Billede), 088 S&r10A28S eller STIQASESATB. Da denne lær-
emmer ro sener
mme mmm
i Fi |
de og sindrige Gisning vår bleven mig meddeelt af den store Old- grandsker, Marini,” begy ndte jeg påa ny at undersåge Marmormin- det, omsder maaskee imellem hine Afkortningstegn og de folgende var en Punkt eller Afstand eller noget andet Adskillelsestegn; men då jeg fandt alle Bogstaver i-Ordet imdepretensivilis måie forenede og
af samme Stårrelse, derimod alle åvrige til Indskriften hårende
"Ord. og" Charakterer nåiagtigen adskilte ved Punkter ;og femme-—… lig kjendelige Mellemrum, saa at ingen, der, uden at være forud indtagen, nærmer sig Mindet, i nogen "Henseende kan formode, at der burde læses paa en- fra den af mig i Begyndel- sen antagne forskjellig, Maade, — troede jeg ikke at burde vælge "hin nye Læsemaade, Dog skulde jeg. ikke være urilbdielig- til at "antage, at man, ved hine tvende Bogstaver, uagtet de udgjåre en Deel af det anførte Ord (som synes mig langt mere betyd- oningsfuldt og øvercensstemmende med disse Mysteriers Smag end " Vid, Sel. Skr. Y8OS, IV Del, 1 Haft. Y ag
870
… det andet, "her foreslag ne), har ke: gjøre en Hentydning til me uovervindelige Mithra.
No: 3, T den Borghesiske Villa, Mindre end den fore
gaaende. Det samme gjelder ogsaa om alle følgende. i No. 4. - Ligeledes i den Borghesiske Villa. No. 5. I den Giustinianske Villa: No. 6a, For nærværende Tid i den Negroniske Villa. An-
fårt af Visconti, Mus. Pio- Clement. Tom. 3. tav. 21.
me
No. 6b. Hos Billedhugger > Carlo Albacini. Af graat Mar-
mor. Det eneste mithraiske Monument af- mørkt Marmor, Før
nærværende Tid i den Negroniske Villa.
No. z Hos Billed bnoear Antonio VEste.
No, 8& I det Kircherske Museum.
No. 9. I det Barberiniske Palais.-
No, 10. I Palæstrina (f. Præneste), i det Barberiniske Palais. .
No. 11. I Velletri, i "det Ginettiske Palais, Paa" Foden sees folgende Indskrift:. Q. FYELVIVS, ZOTICYS, D, D. D.
Basreliefs eller Marmortavler med meget halvt og lidet ophåiet Arbeide.
k"
No. 12. I den Borzhesiske Villa. wFunden i den Capitolin- |
ske Hule, Den største af alle, da Figurerne noget nær holds
v er
/
£ af den naturlige Storrelse. — Paa Brystet af Tyren, tæt ved
Saaret læses: NAMA.' SEBESIO, Paa Siden af Dyret: DEO SOLI INVICTO. MITHRE. Længere nede: N.....IE CS.
Endelig, ved Foden: C. C. AVFIDII IANVARI..…..
NO. 13. Ligeledes i den Borghesiske Villa. | 3335
NO, 14. I samme Villa. " ”Tvende Stykker af en mithraisk Tavle, som allene forestille de tvende fakkelbærende Genier,
No. 1 5. I den Albaniske Villa, Den største efter No. 12.
"No. 16. I det Pio- Clementinske Museum, med folgende Indskrift paa Foden: soli, invido. deo. atimetus. augg, um. ser,
aff, prædiorum. romaniorum. LE
No, 17. I samme Museum, med folgende Indskrift paa
Foden: Xøncrtoc TOATNE KAL YXUØOC ETOMNTAS.
NO, 13. - I samme Museum.
No. 19. I samme Museum. Det bestaaer af Brudstykker
og lader sig efter Anseende forbinde med No. 28.
No. 20. I den Paafliske Villa Belrespiro.
No. 21. I den uden for Porta Pia. Paa Foden findes: soli
" imvilfo mithræ fecit 1, aurel. severus præs. 1, domitio marcellino patr. Paa. Gulvet af Grotten læstes endnu i Vignoli's Tid: s0/é
" snviffo 1, aur. severus cum paremboli et ypobasi voto fecit. … Funden
—a Torre Mesa paa den Appiske Vei, … S. -P/ignol. de Column. Ane "dom, Pii. p. 174. SAESN | £
No 22. T-den. Altieriske Villa, W meget grovt Arbeide. NREN Er RÆr
72
- NO. kaj I den Ludovisiske Vilh ; Reg i B8-
NA L id ilåse er SR SNE
Na AE PE Bibliotheket i samme Villa, No. 25: I Palladset Gioja ; for iervæfende FREE Burazzi,
No. 26, I Palladset Mattei. ; Å No. 27. I Palladset Rondinini,
; ” "No. 28. Funden ved" Quadraro paa Veien til Frascati ved en Opgravning , som Hr, Fagan lod foretage. Et Brudstykke,
som synes at håre til No. 19,
No. 29. Funden ved S. Lucia in Selce, af Old Terskeren Antonio, med Tilnavnet il Cuochetto. g -
”
: No. 30. Engang i DSR Zenis Huus. Aftegnet tå Lai og bekjendrgjort af Montfancon , Antiq. expl. T. 1. P, 2. Pl; 275. No: 4: a |
N. 37; Funden i Anzo og bekjendtg SA; af Deltorre, .4n- ; tiqu, vet… Åntii. p. 157.
No. 32. Beskreven af Gruter. (Thes. inser.… p. 34. No. Se som oeggdelie i det Altieriske Pallads.,
No. 33. uRerkiiven af Samme, (p. 34. n. 4.), som befindt- "lig i Rom i Andrea Cinquina's Huus, med folgende Indskrift paa Foden: d. deo iuvido d. marci matti fortunatus et alexander et pardis et eficax per fl. alexandro patre. |
No; 34. I Neapel i det Capodimontiske Museum, Anfort af Capaccio (Hist. Neapol, C, 15.) som befindtlig i St, Antonii Kirke
7 —————7—…
RB
og funden i den MOOD side lotte Paa Randen over og under "Afbildningen: Omnipotenti deo mithræ appis claudius terrontus
" dexter v. c.. dicavit,
No. 35. Anfårt af Sne som beGallg i Nespél i; Quar- teret delP Annu: iziata;
BR ENG, 26. Anfort af Maffei i Museo Veronese p. 75. Noa. No. 37. Anfort af Gronov "(i Anhanget. til denne Forfs. "Skrift om Leonhard Augustin's Gemmer), som befindtlig i Lands» | byen Mauwels 1 Tyrol | No. 33, Beskreven af Gruter p. 34. No. 10. som funden | ved Alba - Julia med folgende Indskrift : os. 2," m. turranus marcel- | linus et ant, senecto furor condutlores armamen, ex voto ports No. abe Besa ere af Caylus (Recuerl angle Tom, 3. pl. 94. m. AE) som anbragt paa Facaden af en Klippe, uden for | Bourg S. Andiol i "det Vivaresiske. Beliggenheden er ovenfor h anført, |. || Y | No. 40, En Glasplade med en modelleret Båsrelief, 22 "Palmer larm. og 1$ P.rh6i,"Tydet Olivieriske Museum 1 Pesaro; je Atuendrgjore af Amnib. Olivieri, Antich. christiane PD. 143. Mel "tvende allerede forhen meddeelte Indskrifter.
Udskaarne Stene,
No, 41. En Jaspis i det mediceiske Museum. Beskreven "af Deltorre, Antiqu, vet, Antii på 249»: stukken i Kobber
EK AR
Xi
Hr 5 i ag ; ; ' i ) ars, . | confinld ble is P.: 2. tav, 33. og af Gori "Mar, Flor, Tom, 3559, tab, 78. AGE BAY - ig Fe i
No. 42, En papir bekjendtgjort af Caylus. Ree. T. 6. Ab Ude Mel: | | NO, 43. En Gemme, beskreven af Raspe. Catal, of en
| BR gems. %. 684. : "No. 44. En anden Gemme, strax efter - den forrige, No. 685.
No. 45. En-blodfarvet Jaspis i brager Museum,
No. 46. Et Stykke Jaspis i samme. Museum.
—
Medailler.
No. 47. En stor Kobbermynt, præget i T arsus, med Gør Å diani Pii Hoved. Anfårt af Vignoli (De Columna. Anton Piil "gø. 176), som. dengang eiede dette Stykke,
Dem, blandt de her af mig optegnede Monumenter, ved | hvilke jeg ingen Forfatter har anfårt, har jeg selv med Nåiag= tighed undersågt og beskrevet, No. 34 og No. 40 har jeg seet paa
- Tider, da jeg var mindre opmærksom paa nærværende Gjenstand,
XIV.
Det Draperie, som omgiver Mithra, er, saaledes som det — er fundet påa de her omtalte Monumenter, det samme som det, | vi påa andre romerske Oldsager, især paa Medailler, see,at have
SE RE 195 været i Brug hos Partherne, Armenierne og andre dsterlandske ” Folk; derfor tage de Feil, som have villet paastaae, at hiin paa " romerske Oldminder forekommende Mithra er af phrygisk Oprin-
delse, som om en saadan Klædedragt var dette Folk egen, og -åkke kunde findes hos andre åsterlandske Nationer. Desuden finde "vi, paa de persepolitanske Billedhuggerkunstens Minder, mange | Figurer, hvis Draperie i det Væsentlige er det samme som Mi- "thra's 1). I Almindelighed bærer han en opkiltret Underkjortel med lange Ærmer, en Chlamys, såm- svæver flagrende ned fra Skuldrene bag om til høire Side, -og meer eller mindre vide Been- ” klæder, som gåae ned.-i Skoene, Hovedet bedækkes af en Tiara
| eller. meer eller mindre båiet kegledannet Hue, undertiden med hippe, som hænge ned indtil Orerne, men som oftest uden DD "samme, … Denne Tiara, som hæver sig håit op over Panden' og Issen, i der den lader Nakken ubedækket, er deri forskjellig fra den. phrygiske Hat, der, - skjøndt i åvrigt den persike Tiara meget lig, kun pleier -at have liden Héide, og som, "1 det den ler trykker tilbage over Baghovedet, i Almindelighed skjuler hele |Nakken. Lucian i sin Dialog, Gudernes Forsamling 2), anfårer den kaldes Candys eller Underkjortelen med Ærmer og Tiaren;
era mme
som. en Mithra egen Klædning, og taler desuden paa forskjellige
mens ——E:
andre Steder 3) | om denne Klædedragt og om de hos. Perserne bru-
I) S, Niebuhr” s Reisebeschr, "Tom, 2. Tab, 22:23; 30, 33
; EG
2) 8. 9. Til. 3. P: 533.
3) De hist, conscr, 6, 179, 39. bis accus, $. 2%, navig, $. 30. dialog, Ek Mort, $. 4. Tom, 2. f. 27, ar 824, Tom, 3, ? 267, Tom. | RE 2" 356.
-gelige Pantalons. … Bæltet pieier at være skjult under Underkjorte- É lens foldefulde Bugt, og fra samme Bælte nedhænger' som oftest £ Skeden til Dølken over den ”håire Hofte. Dog findes underriden, Ø som i.No. 1. 6g No, 16 blandt de anførte Monumenter, at Un- | derkjortelen,; istedet for'at være opkiltret,- alleneste er kort; og å | - i saa Fald er Dolkens: Skede fæstet i et bredt under Brystet an- bragt Bælte, : Dette brede Bælte med derved hængende Skede fin- des endog undertiden paa de Figurer, "hvor Underkjortelen hetdes af det andet Bække, som omgiver Lænderne, Ex. paa den'med No.-15 betegnede Bas -relief, Undertiden mangler Skeden ganske, Øl som 1 No. 27,7" uagtet begge' Bælter ere der, 1 No, 40 findes" || tvende Bælter, begge smale og kjendelige, men uden Tegn til ØÅ en derved anbragt Skede. Kun sjeldent findes denne Skede for bunden med et eget Gehæng, som i Nø, 25 og No.29. 1 den af Deltorre stukne og beskrevne Basrelief, No. 31, har Guden i Been og Fødder någne, hvilket jeg ikke har bemærket paa noget É andet Oldminde. Paa den af Vignoli meddeeltre Medaille, « No. 47, forekommer Mithra ifårt et Kyrads, har et någent øg straa= lende Hoved og Jægerskoe paa Fådderne. Han dræber Tyren pa den sædvanlige Maade, uagtet de åvrige hertil sædvanligen hårende Dyr ei findes i Gruppen: Dog har”denne Medaille intet synder: ligt Interesse, det fraregnet, at den viser os, hvorledes hiin Dyr kelsé i Cilicien, hvorfra "den udbredte sig over Occidenten, ved: ligeholdt sig i en Glands, rnåd -envoffentlig; Agtelse, som den Rom aldrig synes at have kunnet erholde. I den under No. 1 "forekommende Basrelief, er Mithra's Chlamys -såmmet "med Frynd" ser, hvilket hyppigen forekommer. i de romerske Oldminder, som Draperie ved Figurer der forestille Personer, tilhårende en frem-
FÆR 2 Mor" ; '
Ai if med Nation. — I No. 2. er- hans et udspændt Seil lignende Chlae
- mys "prydet med en 'af 7 Stjerner omgiven Halvmtane, alle i hålv ophøiet Arbeide og forgyldte. Paa Stykkerne No. .19 og No. 28, som synes at passe til hinanden, sees Stjerner udgra- verede paa "hans Chlamys» paa det første Stykke fem, påa det
andet tvende, mén intet Spor til en Halvmaane. … Påa samme
Stykker ere saavel Gudens svm de andre Bifigurers Chlamys' og alt åvrigt Draperie, endog især Huerne,' rådt colorerede…… 1 No, 16 har Guden paa Skuldrene hængende" et Pilekoger og en Bue, hvilke tilligemed hans Chlamys svæve i Luften. " I det af Gro- nov anforre og beskrevne No. ,37 er denne Chlamys, istedet for at staae lig et udspændt Seil,… svåbt sammen -over Brystet, "og tvende Fuglevinger ”hæve sig, paa begge Sider af Hoveder, —… op fra'Skuldrene:, men jeg finder ved détre i Hast forfærdigede Monument saa mange usædvanlige Ting, at jeg ikke veed, hvor- vidt jeg tår forlade mig derpaa. >Vist nok siger ogsaa Bongar- "sius, hos Gruter, i det han beskriver den under No. 38 anførte | Basrelief, om Mithra's, Figur: Pir chlamyde redufa sub brachium. " Men, sæt endog, at disse Mænds Iagttagelser vare fuldkommen nåiagrige, saa kunne disse Undtagelser dog ikke betage, os den "Forestilling, at Mithra's Indviedé jo i denne Chlamys og dens "”hvelvede, et udspændt Seil lignende Figur have seet et Sindbille-" de paa Firmamentet, som deres Gud, hvad enten de bertragrede ham som Solen eller som Demiurg, beherskede. Mueligt var og- saa den conisk dannede, rådt colorerede Hue dem et Sindbil- "lede paa Stjernehimmelen. |
Aid. Sel, Skr, 1905. IP De, I Hefu. ZZ
—
Den ”mirhraiske "Gruppe ds BE som og Handlingen medfører det, stedse vendt til venste Side; og naar man paa-nogle Kob- bere, f. Ex, paa det til No. 39 hørende, seer det Modsatte; bår dette uden Tviyl tilskrives Kobberstikkerens Uagtsomhed. — Mithræs uforånderlige Attitude er den, at han med sit venstre Knæ tryk- ker 'Pyrens Ryg; 1'der han udstrækker sit: højre Been langs hen over Rygraden,' såa at Foden kommer til ar ligge ved Begyndel- sen af Halen, eller og påa det høire Bagbeen: sieldnere, paa Tord en, f. Ex. i No. 12,.- Med sin venstre: Haand: griber han om Dyrets' Snude, - som han "trækker op ad, "saaledes: at samme seer mod Himmelen;- og med den højre stikker han en Dolk i Halsen paa samme, noget ovenfor det håire Skulder-Led, "hen- —…… åmod Struben,” Tillige vender han sit Hoved om til højre Side, og seer som oftest noget "op til - Himmelen, … I No. 37 er det ikke ved Snuden, men ved Hornene, -at han holder Tyren: men dette: Monument er saa fuldt af Uregelmæssigheder, ég, som det synes, af Misforstaaelser, at det ikkun kan have liden. Autori- tet. " Paa den med No. 41 betegnede Gemme, af hvilken vi have tvende Aftryk i Kobber og een Beskrivelse, alle tre meget afvi- gende” fra hinanden, vrider Guden Hovedet saaledes om paa "Ty- ren, at Hornene komme forrest og Snuden til at ligge tilbage mod Ryggen. I No. 39 sidder Guden ikke paa Tyren ; "men staaer paa sine Fødder bag ved samme, i åvrigt i den sædvanlige" Stilling, ” Ogsaa deri er "dette Monument udmærker, at Tyren her forestilles gaaende,- da den derimod p2a 'allev6vrige sees liggende, som nedtrykt ved Gudens Magt, -og, stræbende med den håire
Forfod og den venstre Bagfod under Bugen, med den venstre For-
æ
-=
É ae ins É: X 1%9 by R: fod som 5 Holdes frem ad og sættes ned i Jorden, da derimod den "| høire Bagfod ligger 'strakt båg ud og ganske magteslåss Heri fn
des dog nogen Forskjellighed, "da Tyren forestilles snart mere,
snart mindre "underkuet og nedslagen, undertiden sees med den
hoire Fod i "den Svilling, som vi have tillagt den venstre. Halen ser Almindelighed snoer op Sal og ender. sig i en Klump, der er” sammerisat af tvende eller trende, Ax lignende, op ad staaende. Duske.. - Paa: den under No. 717 anførte. Basrelief sees imellem ;de tvende. axformige Duske en Valmue-Frugt. . Kun sjelden en- des den som en sædvanlig Køoehale, som i No. 31 og i No. 40) hvor den endog hænger" og slæber paa Jorden. . I No. 18 har "Tyren en bred Gjord eller et Bind omkring Siderne, saadan som vi finde samme ved de til Offring besremre Dyr. Udaf dens Saar
seer man påa nogle Monumenter Blodet ar qvælde frem og udbrede
sig over Bringen og Boven, som paa den beråmte capitolinske
Basrelief No. 12, hvor der ved Siden af disse smaae Blodstrom-«
me staaer skrevet: NAMA SEBESIO, en Indskrif… der er ble-.
oven forklaret paa forskjellige og af Mange, som have fundet Be-
"hag i at gjore tydelige Ting morke, paa håist selsomme Maader, -
Endog Maffei 1), den forste, som har givet OS den rette Udryd- "ning af "denne Indskrift, kunde have fattet sig meget kortere i
"Beviset for at den ikke betyder ander end hiin hellige Kilde eller Vædske, saaledes som og jeg selv forklarede mig den, da jeg
forste Gang fik den at see, og som jeg er overbeviist om, at
| enhver, oder erindrer sig nok saa lidet Græsk, vil oversætte den,
2) Søgei di dissert, del? grød, «di Cortona, Tom, 3. p. 14
N BAR VAR 4
ed >
ns
—
bed" hf
ses
Mr 25 >3'2 bo0ge : "Jeg har allerede. seg tilkjende , at Bodeel som med: denne Billed - Forestilling forbandt Begrebet og det ved Navnet
Taurobolium betegnede Renselses - Offer, deri fandt en rensende
Kraft; at detre Blod -derimod hos Perserne sikke udåstes til at be-
stænke .de Bodfærdige, men for at forsone Guderne. Derfor mangler Hunden, som Oromasdis Tjener, aldrig påa: de mirhra= iske Minder. Den springer op paa Offerdyrets Bryst og nærmer Tungen til Saaret, og undértided, som i No. 29, modtager den Blodet med aaben Mund og med fulde Drag. 1 Almindelighed er
den liden af Vext,» "og findes undertiden, for at kunne maae med " Forfådderne op til Tyrens Bryst, staaende paa et fra Klippens "Side afrevet rundt Stykke Steens som i No. 26 og 29. Tkke " heller pleier man at savne Ahrimar's Slange, hvilken i det den.
udstrækker sig hen under Tyren og langs med dens Bug, og, i det den oplofter sin Hals til Fyrens Bringe og- udrækker sin ,kloftede Tunge, viser sig ligesaa begjerlig efter. at opslikke hans Blod. Denne Slange er især tydelig og vel conserveret paa de med No.
15, 17, 26 og 29 betegnede Basreliefs. I No. "17 gader den
imellem 'Tyrens Been til hans” Bryst, og snoer sig derpaa rilbage
mod det Sted paa Bringen, hvor Saaret er. -I No; 29 glider den f
overordentlig store Slange, "uden mange Bugter, "hen under Ty-
ren, efter degs hele Længde, uden at råre ham," indtil den,
efter at have med Halsen snoét sig for om det båiede Knæ, ven=
der tilbare. med Munden for at modtage en Deel af det fra Saaret iddtil Knæet overflodigen nedstråommende Blod. Paa mange andre er dens, Bevægelse den. allerede; anførte, men paa nogle er Slan-
Ben saaledes brudt 4 Stykker og fortæret af Tiden, ar det ikke
d s se Å = 2 ; oe
E"
"er let-at være vis paa dens Afttion. I No. 6, 7, 13, 16; 'ø2 og 39 kommer den ikke til ar beråre Tyren, i der mindste
y
" forbliver Hoveder i en Afsrand fra Saarer. Det samme kan end- | nu bemærkes paa den mediceiske Gemme, ifald ellers den af Deltorre derover givne Beskrivelse er rigtig; thi paa Kobberne mangler den aldeles, og istedet for samme sees en Delphin under og i nogen Afstand fra Tyren, Rimeligviis har hiint Marmor- stykke, . med en derpaa udhuggen Slange og med. disse Ord: deo inuiito mithræ secundinus dat, som, blandt andre af Caylus, blev | "bekjendtgjort i hans RecaeiÉk' Tom. 3. pl. 94. W.X> udgjort em | Deel af en af flere Plader bestaaende Basrelief af em mithraisk Grotte. … Iblandt alle'er den med No. 40 betegnede Basrelief den eneste, hvor Slangen aldeles mangler, da der i dens Sted findes en ung Love under Tyren: den sidder i en gjøende Hunds Stil
ling og vender sig til håire Side, hen mod Tyrens Avlelemmer.
Paa: No. 30 forekommer den samme Love, omtrent i samme Ma- neer, og imellem ham og Tyren ligger Slangen udstrakt, og båiet | rilbage, som om Låven havde kaster den mod Jorden, mød hvil- ken den og oplåfter Hoveder. Det synes som” om visse af Mi:
thra's Tilbedere» have -sågt at bortfjerne Slangen, Ahriman's Med-
| hjelper,. og at de tilsidst have indført den Solen forestillende
Love, som den onde Aands Overvinder. . Slangens Selskabsbro- uder,… Skorpionen, er bestandig beskiæftiger - med Tyrens Avle- femmer i Jeg kjender, paa den under No, 6, b. anforte Statue mær, intet Monument, "hvor den savnes. Dens Handling, hvor | samme findes tydelig nok udtrykt, bestaaer i åt ;klemmme Tyrens "Scrotum med sine Klåer, i der den nærmer sig til Siden af -Ty- "rens Bug. Paa No. 15 sees den i- Selskab med en stor Edderkop,
let, dvels-"fordi' dens. Vedligeholdelse »er- vanskelig, "deels ogsåå
"hvelvede Bue, jennen hvilken man kommer til Hulen. "Her
"Gudens Skuldre, vendt imod ham med udstrakt Hals, under "tiden med Hovedet inden for Grottens Aabning. . I Brudstykker
Siden af Klippen plantet Laarbærtræ. — En anden Gang seer man
'den siddende paz Gudens flagrende Chlamys, ligeledes vendt imed JN "hån samme Srilling;. men det synes ikke, ar han staaer paa hiin
I No. 31 findes tvende Ravne (hvorpaa de staae, seer man ikke)
ved Ostia, og er den eneste, mig bekjendte, "hvor Ravnen har |
sø
som kommer den imåde oz ligeledes Kleine Offerdyrets Ten 4 kler. "Ogsaa Ravnen forekommer "pad alle Basreli iefs, "hvor ikke Å
Tidens fortærende Kraft har udsletret den; ligeledes paa Gemme" Hal!
ne. Ved Grupper af heclt ophåiet Arbeide finder man den ikke
fordi den mueligt har' været særskilt udarbeidet og hensat ved Ran den af den Hule, hvori Statuen var opsrillet, … "Derfor. er dens sædvanlige Sted paa Forsiden af Klippen, paa- håire Haand af den
3
pleier "den ar stade paa Randen af Hvelvingen, i lige Høide med Å No. 28 findes den. paa omtaite Sted, "men siddende paa et ved
ham, IM Ex. i No. 135 15, 185 20; 257 230: . I No. uke) har Chlamys, hvilket maaskee har sin Grund i Arbeidets Grovhed.
over Mithra's Chlamys, den ene vendt-imod, den anden, og, efter d Deltorres Beskrivelse, i en Srilling, som om de vilde slaaes, TØ No. 23 holder Ravnen i det mod Mirhra udstrakte - Næb under fl hans Chlamys Noget, som synes at være.en Laurbær-Frugt. Næsten f ] altid har den Næbbet aabent , og i der han vender sig mod Guden, KH | der som oftest seer lige paa ham, synes han” at ville paaminde] É Guden om Noget eller fordre Noget — bede ham maaskee om
sin Deel af Offeret, I Statuen No. 2, som nyligen blev funden ff
Bolde sig, stager der bverst paa det Bundt af Diiske, hvori Ty- "rens Hale ender sig, under Gudens Chlamys, -og vendt mod "ham paa den Fee vaalige Maade, :
— aA nen
: £ | : | Fra den hidtil opregnede Indretning af den mithraiske Grup- pe, og de med samme forbundne Dyr, er den meget grovt ud- farbeidede, og for en stor Deel- kun låst udkastede , Basrelief No. 22, 'som gjemmes i den altieriske Villa, ganske afvigende, Paa dette Monument sees -Mithra ganske <en Face, og staaer op- reist paa sine Fødder, i der han nedtræder Tyren; som omvæl- tet til hoire ligger i en rolig Stilling. Guden er iført sit sædvan- "| lige "Costume, men hans Chlamys, istedet for at flaore frit, be- | dækker hans Skuldre' og en Deel af Brystet og er svåbr om dem |venstre Arm, under hvilken man seer en Deel af Dolkeskeden., Han seer lise "ud for sig, med Armene tæt op- til Siderne lige til Albuen”og Hænderne i nogen Afstand fra-Brystet, og holder
den venstre:en Kugle, hvilken man i hiin Tidsalders- Monumenter pltiede: tar "give" 'de- Billeder vi Haanden ,. der fore stillede den alt- beherskende Sol — Hans venstre Fod staaer paa Ryggen af Tyren
fendr ud ad i en skraa Stilling; Halen er oplåftet og endes efrer
"ung Hend, som nærmer sin Snude henimod" Tyrens Krybbes og forved dennes Bug. sees en sig bolgeviis- bevægende Slange, … sone
x
'Æ 2
it den hoire Haand en Dcelk, med Spidsen vendt lodret opad; E-
den håire paa Hovedet, imellem Hornene. Tyrens Hoved er-
Anseende med tvende Duske. Lise over for Hovedet findes em
V
pe, forestilles sædvanligen som en naturlig Grotte, som en halv-"
nen og Skorpionen ere anbragte i Høiden paa Siden af. Klippen»
Skorpionen en re sren ver eal Stilling, med sine Saxe oplåftede
sidder paa Klippen, strækker Halsen ud og holder der aabne Næb
1 Veiret over Skorpionen, uden at nærme sig samme, men vendt
relief omgive Gruppen, skulle vi tale paa sit Sted,
.cirkelformig- eller og elliptisk Aabning paa den raae og ujævne
==
nærmer sit Hoved til Tyren: Bringe, den! dog at råre ØEN ar
over den liggende Tyrs Hoved, og til håire Side af Mirhra, om=… trent saa håit som hans Albuer. — Det synes at man har villet ud- trykke dem som Stridende. - Nærmere Gudens Hule befinder sig
mod Ravnens »Hals og med Halen CR "mod sammes. Fodder, Al
dog saa, "at Spidsen af samme skiules af Klippen.” Ravnen,, som Æ:
mod Guden, ligesom for at udbede sig hans Bistand imod den krybende Fiende. Om de dvrige Figurer, -som paa denne Bas-
XVIIT.
e
Hulen, hvori man pleiede at opstille den mithraiske Grup-"
Forside af en "Klippe, : med en meer eller mindre udhulet Baggy grund, saaledes, «at der, blandt de Monumenter, vi indbefatte ff mn under Navn af Basreliefs, befinder sig flere end eet, hvor Hoved f , "gruppen bestaaer af heelt ophåiet Arbeide, som i No. 12, eller FA å der mindste er hævet saa meget, at forskjellige Dele deraf ere. n bearbeidede saaledes som det pleier at skee ved Statuer - saaledes ik i No. +15, hvor desforuden Baggrunden af Grotten er gjennem ly
skaaren med en aflang Aabning, i lige Hide med Tyrens Hals |
nel ane ERNE SES RE
ligesom for at forskaffe Leilighed til at see Cerimonier eller hvad I andet der kunde stilles til Skue bag ved Marmoret. Buen over Indgangen, saavel som den indre Hvelving er meer eller min- dre regelmæssigen afrundet, meer eller mindre knudret, skjondt "den stedse efterligner en naturlig Grotte, Undertiden er Hulen saa sjødeslåst forestillet paa Basreliefs, at man ikke. kan skjelne, om Billedhuggeren har villet udtrykke den, eller ikke; f; Ex. i No. 31 og 39, I No. 13 sees intet andet Spor til en Hule, uden et Slags Gesims af bugtet og uregelmæssig Dannelse, truk- gt efter en ret Linie langs med der åverste af Marmoret. I No. 22 har Udhulingen, … hvori Mirhra's Figur findes,. ved Meiselen "faaet en næsten cylindrisk Form: kun ved Fødderne udvider den.
sig, for at give Tyrem Plads, og det Ovrige af Forsiden er knu- |dret og ujævnt, som en.naturlig Klippe, "i No. 37 er Grotten | forvandlet ril'en Niche af en regelmæssig halvcirkelformig "Huul- hed, anbragt i en jævn og glat Forside. Endnu kunstigere er | No. 18, hvor hele -Marmoret er dannnet som en Niche med lige Sider, med en bueformig Karnis, og med Fodstykker af en Fjer- Idedeels - Cirkel over Hvelvingsposterne og med en Sokkel under Nichen. I No. 40 er det tvende Doriske med hinanden barallele Ståtter, imellem hvilke Gruppen staaer under et Slags trekantet | Tag med architeoniske Zirater, Hvad endelig det af Lafreri teg- nede No. 30 angaaer, da findes Gruppen paa en glat Fiirkant, og (det eneste Sted, hvor en vis ikke let beskrivelig Ujævnhed viser |-sig, er det hvor Ravnen er anbragt. — Overst paa denne Flade | 'sées en horizontal, retlinet 'og glat Rand, og en anden ligesaa- dan, men lodret” nedgaaende paa Gruppens høire Side. É VR NU 5 i ; ; Vil Se, Skr. 1808, IV De, THefu. Aa ,
tr "E ” vier. « ba BLEG
De sædvanlige (og paa de Bidrekefs "som ere komne hele. ML Os, sjeldent. månglende) Bifigurer ved Gruppen ere tvende fak- 7. kelbærende Genier,.… iførte samme Costume. som Mithra, dog uden Dolken eller: Beltety og med deres Chlamys hængende paa Ryg= 2 gen, "Deres Størrelse er mærkeli ig mindre end Mithra's,.
dog som Ø | oftest i et vist Forhold, £. Ex. som en Ynglings til en Mands: da derimod de åvrige Bifigurer Set anlige n slet ikke. staae i noget bestemt Forhold til hinanden, Det kunde synes rimeligt, at og | saa de Værker af heelt ophåiet Arbeide, som forestille den mi thraiske Gruppe, … have været forsynede med saadanne Genier;… men dette forudsat, .kunde man vente, at Statuer deraf fandtes hyppigere, end hidtil er skeet, Ikkun tvende Statuer erindrer jeg mig at have seet, der kunde ansces som Billeder af hine Ge- 3
mier; af samme. tilhørte den ene, nu til Frankrig forte, . fordum
der: Pio- Clementinske Museum, og blev paa ny fremstillet som
en Paris; derimod,. ved den beromte Oldforsker Visconti's For- A klaring 1) blev det gjort sandsynligt, at den forestiller en af Mi- thra's Medhjelpere, og hårer til en lignende Statue,
Gang blev funden og siden forflyttet til Wien. Men,
"som samme
"saa meget. jeg end beundrer den anfårte Forfatters sindrige Gisninger, saa meget jeg end fåler Skyrken af de af ham til sin Menings. Under- ståtrelse fremforte- Grunde, . kan jeg dog ikke underskrive denne! i hans Mening. = Foruden det, at disse Statuer, hvis Attributer ære tabte (saa at man ikkun af Cestumet og af Attituden kuride: slutte sig til deres. Betydning), vare alt for store og af alt fo ri
3) Museo Pio. Clemenrin, Tom, 3, Tav, 21,
0 rer. Re, -
- skjånt Bnede ile at Minder sættes i Ligning med "noget til os " kommet mithraisk Monument; eller til at kunne ansecs for at til- "høre en Cultus, som ikke synes at have opnaaet nogen stor An- seelse, førend til en Tidspunkt» da Kunsterne begyndte at for= falde: — foruden dette, siger jeg, forhindrer den phrygiske Hat, som hine Figurer bære paa Hovedet, og hvis Afvigelse fra den
maaskee henhørde til en Række af Statuer, som forestillede Pria- deres Figur, som kunde bevæge os til ar troe det), skulde jeg
"snarere antage dem for Billeder af Atys, Gudinden Cybeles Ge-
nius, enten af en eller" anden hemmelig Bevæggrund, eller og
bildede; men det hårer ikke til mit Foretagende, her "at for-
klare disse tvende Figurer, .der, saavidt jeg kan see, ikke høre
|
til Mithra's Dyrkelse. En liden hertil hørende Gruppe med tven- ide Fakkelbærere ei rindrer jeg mig at have seet hos -Billedhugger
beide, i en raa Sril, og anføres af der Pio-Clementinske Mu- ”séums lærde Fortolker, som desuden giver os et lignende Stykke, "der tilforn fandtes iden negroniske Villa. Hvad derimod hine Bil- Jedståtter af mithraiske Genier eller Medhjelpere , som samme Forfat-
ter anfører at være i den borghesiske Villa, angaaer, da er dér ikke
"tænkt paa Brudstykkerne No. 14. " Foruden dette gives der Bas-
| aa slige. Genier have været anbragte, eftersom de Dele af k: Aa 2 — | x
| ;
mithraiske Tiara allerede ovenfor er tilkjendegiver, mig fra ar
antage dem for andet, end for tvende phrygiske-Yaglinger; der
kmi Familie, - Dersom de. alligevel ere Genier (og der er noget i
"Antonio "dEste. - Der var et eneste Stykke af heelr ophåiet År
lykkedes mig at gjenfinde dem, og jeg formoder at han her har
Teliefs, hvor. ingen Grund har Sted til den Formødning, at no-.
<
| ved Decorationen for den blotte Symmetries Skyld, dobbelt af- ;
É. DE RS AN 5 RR
Grotten eller af Scenen ere bledee ile hvor disse Figurer pleie- | | de at anbringes. Saadanne Minder ere No. 1 55 6 > 275 23; 34> å | 20 og Gemmen ne 42 Deres sædva inlige Post er påa begge 7 "Sider af Gruppen, n Hjornerne,, ved Indgangen til Hulen; snart 7 inden for samme, som i No. 12 og 20; snart udenfor den,… som | i No. 26 og i flere andre. Den Genius, "som saaledes Gådes Al staaende paa høire Side, hvor Tyrens Hale er, holder i Aimin-" delighed. sin Fakkel i Veirer : den anden paa venstre Side, ved Tyrens Hoved, holder den nedsænket og omvendt: saaledes ÆL skeer det i No. 13; 2005217 26% 205 326365 I No, 12 or 54 d "kommer d det af Uforsigtighed hos den, som har villet. paa ny 3 fremstille Figuren heel 'og holden, "at begge Genier. holde Fakler- 4 ne op ad ;. som ogsaa i No. 29 en lignende Aarsag -er Skyld i at Al Bera! holde deres Fakler omvendte; thi paa ingen af Delent fin- ” Ø des der Exempler paa andre os bekjendte Monumenter, uagtet | "man undertiden finder, at deres Pladser ere forvexlede, f. Ex. | i No. 19, 28», 3: og i No. 37, hvor de desuden sees. i en; håiere Stilling end Tyren og ligesom svævende i Luften. I No,
22, hvor Tyren er .vendt mod den modsatte Side, staaer den
Genius, som holder Faklen op "ad, paa håire Haand af Mirhraz. den anden sidder ved Gudens venstre Side.… I No. 30 og el staae Begge paa håire Side, men ganske adskilte ved Gruppen. ; Afbildede over' hinanden, saaledes at den med den oplåftede Fak-… kel indtager det ;åverste Sted, findes de baade paa den vertikale 'Randbredde af No. 30 og ved No. 40, paa det Sted, som bli ver tilovers paa den anden Side af Pilasteren, som slutter Nichen, hvori Gruppen befinder sig. … I. Almindelighed sees de staaende, Ysaaledes at hver fra sin Side vender sig i skraa Retning henimod AJ
re
y
Q & . = le es (| & ” Re: ed X y £ | mk Q ARR » É E 8 , a KN z É å - N 5 et y
| den, som staaer &verst, til håire; den anden til venstre;
+
"Gruppen. ; Dog seer, 1 No, 20, 21, 25 og 36 den, med den |" nedsænkede Fakkel, bort fra Gruppen. I No. ”
30 Og 40 seer som
om denne havde været bestemt til at staae paa håire, den anden
påa venstre Haand. — Undertiden holde de deres Been lige ud- strakte, som i No. 12 og 26; undertiden lagte sover Kors, saa ledes som hvilende Genier -sædvanligen forestilles; ff, Ex. i No. 20,
29 og 40. I Overeensstemmelse med Faklerne, vende de sæd-. ”vanligen deres Aasyn op ad eller ned ad, og i Almindelighed hol . |” der hver DØ Fakkel med begge Hænder i' skraa Stilling for ved "sig, med Spidsen vendt mod Gruppen, som i-No. 19; 26; 28;
29, 36... I No. 21,'25 og 36 holder den. paa venstre Haand
staaende Genius Fakkelen nedsænket til venstre Side og vendt fria.
Gruppen; den anden derimod holder sin saaledes, at Flammen
|: bliver paa den Side, "hvor Gruppen befinder siv, For det meste
holdes Spidsen af Faklen til den Side, hvor den seer hen, som bærer den; saaledes endog i No. 30 og 406. Men i No. 20-0g 31 ere begge Spidser vendte fra Gruppen, endskjåndt, i No. 20 den ene af. Genierne, og i No. 31 Begge see hen mod samme, "Paa dette sidste Momument findes der ved Fidderne af den, der
alder den omvendte ”Fakkel, nær ved Flammen en cylindrisk
Figur, om hvilken jeg ei veed, hvad enten den er en Sparrey "mod hvilken han er i Færd med at udslukke Fakkelen, eller og
er Slags Kar, som Deltorre har troet. I No. 18, hvor Benenes "Stilling paa den Genius, "som bærer den oplåftede Fakkel, er i
i Å en nyere Stil, holder den anden Genius sin Fakkel saaledes, at "Flammen berårer Tyrens håire Forfod,. og i den venstre Noger, som jeg, formedelst Monumentets | høie”Stilling ikke kan skjelne
FA ig M
"da
i
med iardea ike jer DES at iese! ”Attributer ere 7
Æ & dd er SS SNE < Se 5 : AM => RER)
90 Sl
nyere, og at her i Oldtidens Dage stod den Genius, som bærer f den oplåftede Fakkel.… I "No. 22 læn ner den paa højre Side staaen- de -Genius 'sig op til Klippen med Benene, slyngede over Kors og || med Ansigtet henvendt til venstre: dette gjår og Flammen af den Fakkel som han med begge Hænder holder for ved sig, i en
skraa Retning. Den anden. Genius sidder i en liden Niche eller
særskilt liden Grotte, ligesom sovende, med den venstre Albue
ståttet paa Knæet og med Hoveder hvilende i samme" Haand; den
-høire' Haand ligger paa Knæet, med en' omvendt Fakk2l, " hvis
Flamme slukkes paa Gulvet af den lilis Grotte, imellem hans Fåd-
uder, "Endelig findes påa- den under No, 41 anførte, hos Ago-
stini stukne og af Deltorre beskrevne Gemme, istedet for de fak- ”
"kelbærende Genier, ved T yrens Hoved en Yngling i mirhraisk
Dragt, som. kaster sin Sæd paa Jorden, og ved dens Hale en anden, som låfter Fligene af sin Tunica i Veiret og danner af dens Folder en sig hvelvende Barm: men paa der af Gori givne. Kobber holder denne en oplåftet, hiin en nedsænker Fakkel. I &vrigt er det ikke usandsynligt, at disse tvende Genier, som folge Mithra, have foranlediget Ideen om den frefolde Mithra, (Mi0ens TØLTNAZIOS), som anføres af Forfatteren til S. Di- 3M/845: Areopagite Breve al
XX. ERE: S Solen og Maanen mangle ikke paa moger vel vedligeholdt - Minde, ikke heller paa" nogen af de Gemmer,. jeg har lært at
3) Epist, 7, Gd Polycarp,
ar Degn ra Are Tor
; - 4 z aø
des tilligemed Mithra, som. udtry kkeligen siges sat imellem Solen
og Maanen, netop som vi see ham paa Mindesmærkerne.… Der-
digen paa håire,. Maanen paa venstre Side. Heraf fremkommer en Plads), "der. lader formode, at det blot er Uagtsomhed fra Kunst-
(findes 7 paa venstre -Side, og omvendt. De afbildes sædvanligen
opad" tvende forskjellige Maader, Hyppigst forestilles de i Brystbil-
paa. Forsiden, af Klippen. øg undertiden ligesom” fremstaaende udaf
disse Brystbilleder udhugne "paa det åverste af Grottens Forside; Pee. andre Basreliefs og Gemmer,. hvor Grotten ei udtrykkes, have
| de far deres Plads paa høire og venstre Ske Mithra's Hoved.
Almanakker. Paa alle åvrige Minder ere der Hoveder med meer
j eller Armene. Solens Brystbille ede er on mine Mlnds. omgivet af Straaler. Hans Bryst er bedækket af en Chl lamys, … Hans Blik | vendes bestandigen mod den Side, hvor Mirbra staaer, og hæver "sig meer eller mindre. Paa No. 227 omgives Solens Hoved af er
—— hvorover | 7 Straaler udbrede 38 — Paa No, 36 ere
ER | ligesom” man indse" i Zend- Avesta, Ble. at de paakal-
lede, forholdsmæssigen noget mindre end Mithra's Figur, anbragte | den, og i No. 29 ere de mærkeligen større. I No. 19 findes
man, isteder for Solens Hoved, en stor Kreds med 10 Straa
ler, -og Maanen er afbilder som forste og sidste Quarteer i vore.
eller mindre af Brystet, . eller med. en Begyndel se 2£ Skuldrene.
for indtage disse tvende Himmellegemer stedse det åverste af Mar- ==
moret paa: begge Sider af Hulens Hvelving, " Solen findes bestan- vis Mangel paa Overeensstemmelse, (naar Fakkelbærerne bytte.
nerens Side, naar den Genius, der holder Fakkelen i Veirer
Stenen. "Undertiden have de en forholdsmæssig Størrelse til Gu-
I No. 39, om den Hos Caylus stukne Tegning” er Tit, segr?
MEE
ERE
n z A Å i z = s . 5z SE
der elleve Straaler, og ligesza. mange seer man "paa. det Straale skin, der paa No, 29 omgiver den. Paa No: 75 mangle disse 3 Straaler aldeles; men "paa No. 18 sees -dér ved Siden af Hovedet. 3 Noget, som jeg ikke tydeligen kan bestemme, hvad er. . Maa-" mens Brystbillede har Brystet bedækket med en Tunica og bag ved Skuldrene en stor segelformig Maane. Undertiden staaer det over 7 eller fader i denne Nymaane, som i No. 15 og 16,. hvor man desuden seer tvende Srierner, anbragte ved Nymaanens tvende Spidser og et Bind omkring der sædvanligen som” någent forestillede - Eunå's Hoved, - Samme Bind sees ogsaa paa N0.-22,— Hovedet
med Slåret, No. £35 har jeg mistænkt for at være af nyere E Opfindelse. I No. 19 og 32 sees den riltagende Maane over Gud- | indens Pande, Hendes Aasyn pleier at være meer eller mindre
Fan
vendt ned ad. I Henseende til Stillingen, sees hun vendt, snart mod Venstre, bortvendt fra «Gruppen, som paa No. 153: 2060, 259 Bas snart mod Høire, vendt mod samme, som paa No. 137 1185: 197. 224 —" Berge Brystbilleder gaae indtil Navlen, hvor de synes at fremspringe af Klippen, i hvilken ogsaa Hænderne tabe sg. Armene sees någne, Endog ved Billedstårten No. 6%b. saae. man i ældre Tider tvende slige Brystbilleder, af hvilke der ene i har vedligeholdt sig og er anbragt åverst paa et Stykke af den fl raae” Klippe, der særskilt hæver sig op over -dem bageste Deel af "Gruppen. - Der forestiller Solen ifért en Tunica med Ærmer og 7 en Citharspillers Chlamys, smed et bredt Belte under Brystet, Øl Armene, fra Albuen ned ad, tiiligemed -det ovrige af Legemets— ére skjulte E Klippen, - ud af hvilken det synes at fremspringe.J Det qvindelige Hoved, som ikke passer til det Øvrige, er af nyere Opfindelse, hvilket ogsaa kan siges om Mithøa's Hoved» |
A ; . ÆT ; 103
"hans hoire- Arm og andre mindre væsentlige Dele, Luna's Bryst- billede, , som burde findes lige over for Tyrens Hoved, er tabt tilligemed Klippen og en Deel. af Fodstykket.
Den anden Maade, men som er sjeldnere, at forestille disse Guddomme paa, er, naår de afbildes paa deres Vogne, og da pleie. Figurerne "at være smaa. — Af denne. Arr kjender jeg fem vExemplarer. — I No, 17 seer man ”håit oppe, paa Siden af Klip- pen, Solzn med sit straålende (Hoved, ifort en til Fødderne ned- ugaaende Underkjortel med Ærmer, med et bredt Belte og en flag- | rende Chlamys, vendt i profil mod Venstre; dens Been, fra "Knæerne og ned ad, Vognen, hvorpaa den staaer,” og Bagdelen af de tvende Heste der trække samme, skjules af Klippen eller imellem dens Klofter. - Hestenes Bevægelse er stigende og Sølens Aasyn vendt op ad. Med den venstre Haand styrer den Tom- men; i den håire holder -den Pidsken. Paa den modstaaende Side sees Maanen, ligeledes i profil, vendt. mod Venstre, staaen- ude paa en Vogn, der drages af tvende -låbende Oxer,' der ufor- mærkt stige ned under Klippen. Hun har en tiltagende Maane " paa sine Skuldre,: er iklædt en opkiltret Underkjortel, bdier sig "lidet frem ad, og seer tilbage, holdende Pidsken i sin héire og. Timmen i sin venstre Haand. Paa No. 20 have de samme Sril- | ling og skjules tildeels af Klippen. Guden er någen; hans Chla- I mys er snåret fast over den høire Skulder og flagrende bagved. | Hovedet, som omgives af Straaler, sees i profil og er vendt vil Venstre. Han oplåfter sit Blik og holder den højre Haand op for Ansigtet, Af Vognen, hvorpaa han staaer, sees Intet uden, Vid. Sel. Skr, 190$. IP Del, I Hæfte. Bb ;
Pa
FÆD
Hoyederne nÉ de bra Yacerer "som EB åens. "ledes ak. Fed id ren. af denne Gud holdes skjult fra Eænderne og nedad Hans 9 2
N "Søster sees em face med nogen Boining, til Venstre. "Hun bær en
me, satte af hvad Solens Heste vise, som stige op ad mod klippen i j Hop. Paa No, 12 sees Vognen oven for Fjeldets Ryg paa begge "Sider af en Lund eller liden Egeskov » som, indtager Halvparten K
som oplyses af disse Himmellegemer. Begge vende-sig-til Ven-
J strer Solens (Vogn), søm gaaer mod Skoven? Maanens, som
liden Fakkel, seer sig tilbage, og synes méd den håire Haand, ' som han holder ned bag ved sig, at vise Vognen Veien,
"TRA > & H ala SNG Fy | elg 3 u NESA Få S; bereg, ng VE: Ug FR: z mm y — 7 $ é CSR age Eu Cc s å be 7 » ad. Æ Ed SE - 5. at «
ø
;
Tunica med et Belte, og hendes peplum (Overkjorte) stager bue I formig hvelvét over hendes Hoved, som båies noget om til Ven stre,… medens Hænderne for til holdes ned ad, Hun sees: afbilder indtil Melleimlivet:, og staaer paa en Vogn, som allene »kjendes k af. Hovederne af de tvende 'Oxer, åer trække. den ; ;0g sæ S&E ling for til er lavere end Gudindens; hvilket altsaa er det Mod 2
af Bjergets T op > og mueligen har Hentydning til Dagens og Nattens Grændser, ligesom Proserpina's Lund Nekyiå ( (de Dådes Rige); Å
"maaske. er den et "Symbol påa den materielle. Verden Ceka)
forlader samme. — Solens - firespændige Vogn stiger i Gålop; forud for samme svæver Phosphorus (Lucifer), en -nogen liden Dreng, med lette Skridt. ; IE sin -venstre Haand holder han. en oplåftet -
Solens 7 Guddom. er någen med flyvende Chlamys, -scer lige frem for ved FR sig og styrer Tommen med sin Venstre. Dens håire Arm 'ers borte; " ogsaa Hovedet. har Tiden beskadiget. Luna, paa sin Vogm Sl
ps rp'
helder sig for over eg seer tilbage, holdende med begge Hæn-
"då ÅEN CM ad
der de tvende Heste, som med langsommg Skridt stige ned fra x,
é SAN sg nå g; ; ge 5 OG a Ø 798 ; i É a ål É N Sk 3 z É pb YR Kg > AR i ( É KA Hilden ? Poriå i for ticse gaaer ligeledes en nogen liden Dreng,
i: ng med Hovedet vendt tilbage og en liden omvendt Fak- "”kek' i den høiret Haand, som "han holder ned 'ad bag ved sig. Den venstre holder han for ved sig op ad. VER
”= Pa F" << i + ne - ea ker - å - ; 5 i: 5 & 7
da No. 40 ere Vognene anbragte paa Skraaheden af Him- melhvelvingen ;… paa håire Side sees Solens firespændige Vogn for fra, Guden selv har en Chlamys paa og holder den høire Haand Nå Meirer;t til Veistre sees Luna . med flagrende Peplum påa en i Vogn, som sees i profil og er vendt til samme Side. Den træk- ø kes, . som "det synes; af een eneste Hest, som stiger ned ad Wi med nedbåiet Hoved. — Paa No. 30 findes de paa Randen eller Karnissen, af Marmortavlen: paa" håire Solens firespændige. Vogn, HNG som her ligeledes sees»forfra ; paa den anden Side Luna's tospæne , dige Vogn, i profil, vendt til Venstre. — Hun har en liden Ma ne (Lunula) paa Forhovedet. " Hendes Heste synes at falde. So- | E "Jens Heste hæve sig med Spring; dens Hoved er omgivet af - Straaleglands, dens Chlamys flyver i Vinden og sin, håire Hand holder den i Veiret, — "Endeliz seer man påa No. 18, foruden de allerede anførte Brystbilleder, som findes påå Ydersiderne , ud- É i Å arbeidede paa Fodstykker af Nichen begge Himmellegemers Vogne, | tilligemed de Genier, som gaae forud for samme. . Disse ere "ævende någne Smaadrenge, uden Attributer. I det de mådes Fe Aa - Midten af Fodstykkeis Forside, udstrække de Armene mod hin- —. ka
[+ 22) Maanen bruger længere Tid til sin Vandsing over Horizonteén, end So-
hy ln, naar Begge” s Dagbuer ere lige store, "Billedet er. altsaa godt valgt, R Se ) . ; då Overs, å Å i B b 2 | æ
=
196
anden, som for at brydes. … Vognene ere begge vendte mod den venstre Side: Solens Vegn, som findes i det venstre Hjårne af Marmortavlen, . trukken "af tvende fyrige Heste, " synes at flye -for ved Maanens Vogn, som sees i det højre Hjårne, og som
"fort af tvende puklede Oxer forfålger den i Galop. Det synes,
man her har villet udtrykke Striden mellem Dag og Nat; eller 4
og allegorisk - beregne disse Himmellegemers For GHAbSE
"SÆR
XXI; ; " Vi have endnu at betragte adskillige Biting, som vel findes paa adskillige mithraiske Basreliefs og Gemmer, «men dog mangle ganske og aldeles paa den største Deel af de” Mindesmærker, der henhåre til denne Guddéms Dyrkelse kj |
Paa Nogle af dem ere disse Biting i ringe Antal, f. Ex. paa No. 20; hvor der ved Fådderne af den Genius, som bærer "den ned ad vendte Fakkel, imellem ham og Tyren szes liggende et Næg og et omvendt "Ryton YE HOS ligeledes sees der, imellem. Tyren og den Genius, som holder den op ad vendte Fakkely paa Jorden en Gran-Kogle og em mod samme vendt Hane. Det
er at formode,” at disse tvende Gjenstande have Hensyn til den
1
w) Rytom, 'eulov, et Slags Bæger, hvis. Figur er bred for oven og spids neden til, omtales hos Demosthenes. De mange og forskjel- lige Arter af disse Drikke- og Offerkar findes udfårligen beskrevne å i en stor Deel af den —Ite Bog hos Athenæus.
Qvers
| har hindret mig fra at forvisse mig om Beskaffenheden af det Af-
er
pe : i i ar mn Å y | 197 z
==
af Solen bevirkede Frugtbarhed, ligesom de tvende forhen nævnte | til den, der tilskrives Maanens "Indflydelse. Paa No. ig sees,
| over Hovedet af Fakkelbæreren, paa høire Side af Gruppen en
liden Menneskefigur, som slæber en Tyr, om hvilken vi snart
lige saadanne Sindbilleder, men saa ilde tilredte, at det bliver
"vanskeligt at sige Noget om samme. Under den åverste Rand,
hvor Luna's Hoved er, seer man Noget; der ligner en aabnet
"Blomst eller en sig udbredende og delende Fhmme; og ved Si- |'den af samme ér der Noget, ligesom en fremstaaende Muskel- (skal, og inden for samme en Levning af en nøgen Figur, føjen
| gstandsat som en. Venus Anadyomene. Man har maaskee villet af-
mig fra enhver Gisning, da der slet situerede "Marmors Afstand
bildede.. Paa No. 29 findes de Stjerner, som paa tvende forhen
| beskrevne: Mindesmærker pryde Mithra's Chlamys, ” udarbeidede "paa Baggrunden af Grotten: fire ere paa håire Haand af Guden; "de trende åvrige burde staae paa. hans venstre Side, hvor doz den
) alt fortærende Tid ikkun har efterladt enkelte Straaler. Desuden
sees, ved hoire Side, paa Bunden af Grotten, tvende uregel-
mæssig parallele Furer, som gaae i skjæv Retning fra Indgangens
krumme Omrids ntd ad; "den ene til Gudens Skuldre, den an- .
den til hans Chlamys. Begge udgjåre'saa at sige et bredt Belte Å "som kunde formodes at have Hensyn til Dyrekredsen, og inden for hvilket, under den Sribe som danner den åverste Rand; ere anbragte tvende af de fire får omralte Stjerner, medens de åvrige tvende blive oyenfor samme Stribe og uden for Beltets im
ø .
skulle tale. " Over Hovedet af den anden Genius have der værer
bilde de tvende Elementer, Ilden og Vandet: men jeg afholder
i dre Rin. haven for det asniaek Omrids: af Rin ppedys. som de" ner. Hulén, ere plantede syv knortede Træer, som Kunde tåges 2 for Laurbærtræer. Mellem" ver tvende af disse. staaer et bræn- dende Alter; "og. nederst paa Marmoret, under Slangen, sees ligesom opgravede for ved: Hulens Indgang anbragte paa een Linie "NSYV ligeledes brændende Altere i. maadelig "Afstand: fra hinanden: A£ disse syv Altere ere der forste øg det” sidste af cylindtisk Fi burs de évrige ere firesidede og næsten cubiske, hvilket og de
sex oven for Bjerget i Lander anbragte Altere ere. De syv -Al-
; tere ved Hulens Indgang synes at være helligede de syv Planeter, ” INN meget. mere, som de tvende der iblandt, som have Cylinder-= Formen, ere stårre end. de åvrige og derved udtrykke er noiere "Forhold til de tvende større Himmellegemer, ” som -paa disse Slags Minder pleie at indtage Yderkanterne. Den mårke Lund højt oppe paa Klippen kunde være et Sindbillede påa Natten ; og de mellem Træerne. blussende Alsie. hvis: Antal maaskee. ingen an-
den Bestemmelsesgrund har, end: deres forholdsmæssige Stilling Y
en mod. disse Træer, skulde da have Hentydaing til Fixsrjernerne,
1 som i utallig Mængde glindse gjennem Nattens Mårke.: Ikke hel- Jer Mud der stride mod denne Forklaringsmaade, at man seer de os nærmere -Planerers Altere anbragte paa den nederste Deel af£
"Marmoret ; at. derimod de der ere helligede de ubevægelige Sjer- mer, som angive. Universets . Grændsér, ere anbragte paa det håieste af Bjerget, i Mørket af den. Skov, som forestiller den uendelige Materie. —<Overflådig rige paa smaa Figurer ere de med
" FI "i ig »E « KT. -
Fre .
7 far
No, 19. 28, 21. 30. ;49»… betegnede Basreliefs "og (Gemmerne No." 41 02 42. Paa No.…21, låber der paa Siden af Klippen en bål- gende Flod ned ad indtil det Underste, " hyor det synes som om
« Pa . SØS AS 4
"udk me ". - Se v
PV
KR TT ÆT 1 SABAE | Rø Tu RUN É , uden ved Siden staaende Genius neddypper og udslukker sin Fak- Kél, medens en liden. fra samme Side nedstigende Tyr nærmer sin Mule dertil for at drikke. Denne Omsrændighed bringer mig "paa den Formodning, at der ogsaa paa No, 31 kan være et Vand- "Kar, hvortil Fakkelbæreren nærmer Sin Fakkel, , endskjøndt et ovenfor anført Sted af Porphyrius, "angaaende Lustrationen med Honning, kunde føre 1 Tvivl, om Mithra's Dyrkere åntoge en, saadan Blanding af Ild og Vand. … Men disse Lærdomme' vare in- -øenlunde saa uforanderlige, at jo deres Tilhængere i cer eller i. det kunde afvige fra hinanden, - Desuden finde vi, blandt de Be- råmmelses- Udtryk, der tillægges Mithra i Zend-Avesta, ogsaa "om- "talt hiin vandrige Strom, som flyder ned fra Bjerget Alborgi , hvor Guden boer, og som frugtbargjår "Hjæderne; 0g 1 den S0/0m angaaende Afdeling, Neaesci, paakaldes " foruden denne ogsaa dllithra og, Ormusd's Datter, J Vandet 1).… Imellem Floden og” Hovedet af den. Genius, som bærer Fakkelen, opdager man, påa Siden af Klippen, et frefodder Dyr, som synes at være et ungt Vildsviins hvormed ogsaa det andet lidet Dyr, som sces 1 NG 37, ved Siden af Luna's Hoved » har nogen Lighed. Gronovius vantog det for en Bjårn. " Mueligt var det, at Svinet, som ud- rydder Slanger og andet Kryb, stod i nogen Yndest hos Mager- i ne, skjøndt jeg ikke finder tak derom. Paa en til Overtroens Tider hørende Gemme, som bevares i det borgianske Dadylio= thek, "seer man afbildet et Svim, som med Fådderne såndertræ- der en Slange, der hæver sit Hoved mod dets Tryne, Antage-. i De ligere var madskes den Gisning; at dette Dyr er den hos Parser-
AN '
å z) dånquet, Tom, 0 D 206. De 12, 135
"NY
Aas i . 200 ORE & DE " < | SA å
ne hellige: Bæver. 2), for hvilken netop Stillingen ved Siden der "Floden var saare passende. Det åverste Hjørne af Marmoret, hvor Luna's Hoved burde findes, mangler ; derimod séer. man paa den modsatte -Side, ; paa venstre Haand af Solens Hoved, en vinger Hest, som skrider frem mod denne (Luna), og som maa- skee har Hentydning stil rdet i Zend- Avesta 2) Ealen givne Tilnavn af. Mithra's Livhest ; endskjøndt, man ogsaa, uden at tage sin Dilflugt til Parsernes- Bøger, det vil kunne finde Aarsager, hvor- for man har sat Pegasus ved Siden af Solen. Bag ved denne Hest staaer en Phoenix, et Sindbillede paa Evigheden ar ligeledes | bekjendte paa Oldmynter; og længere ned ad, … paa hoire Haand af Fakkelbæreren seer man, paa der af Vignoli besørgede Afiryk i Kobber, en Hane med tvende Ax i Næbbet, hvilke jeg ikke "har kunnet skjelne paa Originalen, der stod paa et ubeqvemr Sted og efter Vignoli's Tid har tager endnu stårre Skade. - Saaledes
"kunde da de den animalske og vegerabilske Frugrbarheds Symboler forenes, som paa No. 20 sees fordelte ved de tvende Geniers Fådder: Maaskee vare der endnu andre Figuren, som ere tabte tilligemed Indskriften, der af Vignoli. anfores som udarbeidet paa Baggrunden af Hulen, og hvoraf for nærværende Tid intet Spor. meer er tilbage. — Paa'den med No. 22 betegnede Basrelief, hvorpaa Klippen af Mithra's cylindriske Niche deles i to aflange ;og næsten lige store Stykker, finde vi paa håire Side af Solens Brystbillede en liden Cypresse, et hos Orientalerne helligt Træ; hvilket kan godtgjåres, deels af de nyere Persers Beretninger, deels
2) Sadder port, 62, apud Hyde b. 485. 3) Anquet, Tom, 2. pP. 13. 220.
Ja SR 20 ok ES 5 —Jaf pålmyrenske Oldminder; paa -hvilke især dette-Træ. sees i For "AM ide med: Solens 0 og .Iannens Billeder 4). Desuden findes og såa Cypresser påå de "pers epoliranske 1sre elefs, Under SEE Bryst billede er'der en liden "Gr otte, I hvorfra én Love gaaer frem,. .som miced en Boning vender sig mod højre, medens' den dreier Hove- det tilbage» Som fortatusse mod Mithra's Niche. — Under Loven findes ÅsH lalerede »esktrer ne Ravn og Skorpion; derefter, staaen- ide,” den Fakkelen bære Genius; endnu. længere til Høire en Daddelpalme, som maaåskee sigter: fil Navnet: - Uovervindelig,… sem "”hyppigen- tillegges Mithra. " Paa venstre Haand,» under Hjårnet, ved Siden af Luna's Hoved: findes der en i det Grove bearbeidet Cypresse, : som "svarer til :den anden påa Solens: Side staaende.,, Under Lund's Brystbillede, og over den lille Niche, hvori Nat- tens øg Séynens Genius, med den ned ad vendte Fakkel, sidder, " Ustaaer em Hane med adbnet Næb, som om den med sin Galen vilde vække den sovende Genius," Den "seer mod Venstre, mod en ”Daddelpalme, ved Siden af hvilken man finder en Orø, "som, an- - "bragt over Klippen,y holder i begge sine Klåer en Lynstraale, og "i det den drejer sig med den Side, hvor Fakkelholderen ”staaer, synes med sit udstrakte Næb "at tragte efter en liden og ikke ty- deligen nok forhøjet Ting, som findes i nogen Afstand over Spid- 'sen af hans Hue." "Endelig finder man idet underste Hjørne "æn tredie Daddelfrugter bærende Palme. De omtalte, "med No. "z0'og 28 beregnede, Basreliefs ere i Maneer, Draperiets Colorit or Figurernes Anordning - sa overeensstemmende med hinanden,
v
0) Vid. I Fog ggini Mus, Capitol, Tom, 4» Tab. 18 : væ
Vid, Sel. Skr. 1805. IV De, I Høfs. Cc ; i
"202 ag i x 2 i < af R od
at jeg næsten er overbeviist om, at de fordum have" udgjort et eneste Stykke, da -den' ene netop mangler, hvad. der findes paa den anden. Jeg vil og beskrive: dem. som saadanne, og blot er- indre, ar hvad "der hårér til den håire Side af den-Deel, hvor Solen er anbragt, findes paa No. 28, som tilhårer Hr. Fagan, "da hvad der svarer til den modsatte Side stes paa No. 19, som er indfatter i eå Væg af Forgåarden i Belvedere. "Paa høire Haand af den Genius, som holder den omvendte Fakkel, findes et påa Siden af Klippen henplantet Grantræ, der ikkun har en eneste med Blade besat Green, da Hovedstammen er afskaaren ; påa denne sees anbragr »en Hue eller Hat, saadan som Mithra bærer j den R af rød Farve. Dette Træ, helliger Moder Idæa, er et nyt Beviis paa den nye Forbindelse imellem Mithra og Atys, som og- saa Begge pleie vat bære Huen eller Hatten; dog med den For- skjel,” at Atys's sædvanligen er forlænget ned over. Nakken, efter Phrygiernes Skik. — Håiere- oppe staaer et .Laurbærtræ, hvoraf en Green strækker 'sig hen mod Hulen, 'og paa denne, som allerede, fSrhen er erindret, ” sidder Ravnen” I Skyggen af samme liggér en Mandsfigur med Skjæg, nøgen indtil Hofterne- med et. rådt Omsvåb (Peplum)» som, efter at have bedækket hans nederste Lem- mer og snoet sig omkring begge hans Sider, … tilsidst skjuler hans Hoved indtil Panden. — Han ligger næsten udstrakt, med Fåd- derne mod Stammen af Træet; med den héire Haand, "som hvi- ler par Hoften, holder han en liden Segl; den venstre Arm,” hvis Albue holdes mod Klippen, tjener ham til! Ståtte for .det til-
bageheldende Hoved: denne Saturn forestiller maaskee Magzernes
åverste Guddom, som de kalde dem ubegrændsede Tid. Paa håire
Side af Træst, noget hvere end Roden eller det Nederste af
ø
sv NV VNBØD |
x ÅJ
Stamthen; bemærker man en Dolk, fæster fodret ss XE u Klippe mn: maaskee med Hentydning til Fablen om Agdestis, en Sån af Fu- piter og af den gjennemborede. Klippe. — Over anbringe findes Solens: Hoved, til hvilken, som til "Apollo, … dette re er hel- liget. i Paa den modsatte Side, ;d. e; påa Stykket No: 19, seer man, paa Siden af Klippen, over Fakkelholderens Hoved, en "liden Tyr, med ”Forfodderne paa Jorden og Hovedet strakt .ned ad påa Randen af Grotten. Bagbenene hvile paa Skuldrene af em Mand + mithraisk Dragt, som, idet han: vender sig bort fra Hulen, holder fast om den unge Tyrs Fødder og slæber den bort med sig. Denne unge Tyr, der paa No. 21 nærmer sig til Bæk- ken, havde her bragt mig den onde Dæmon i Erindring,» som
forhindrer ham i at øpnaae det ham bestemte Gode; men, da
jeg seer samme Gruppe gjentagen paa No. 13, kun med den For- skjel,. at den findes paa håire Side af Grotten -og vendes mod samme, " forvisses: jeg om, at her handles om et Emblem eller en Ritus, som ikke andensteds fra er os bekjendt. —… Maaskee er det Offeret selv, som, efter at være slagtet af Offerpræsten, bortføres til det Ovre af. Bjerget, for der, efter Magernes og Parsernes Begravelsesskik 5), at overlades Fuglene som et Rov, «Imidlertid, da denne Tyr:mere har Anseende af levende end dåd, fristes man snarere til at froe, ar her forestilles een af de Kamp- i -prover, "der fortreden af dem, der skulde indvies; . hvilke, maa- skee til en Efterligning af. deres Gud, skulde betvinge, i det mindste lade som de betvang , en Tyr. … Over denne Gruppe, ÅR Nærheden af Hulens Rand, findes der en anden af 5) | Pid, Zøega de org et usu Ohelisc, p. 249: Ga: gg ca be
; pe
É ” n 3 <= "TES s 5
ed a 4 , 2” a må) å 3-12 > St SYNER
- É ØER ; Jet SR 1 å its. SR REE NNE.
[ - rr ke S ; É i 2 ks: z >=
tvende Mænd i mithraisk Dragt, albtvilke den Ey seer ankre. A
'stre og er- beskjæftiget med at sætte 'en Srmaleken de paa den FRE 5 dens Hoved, som derimod ligger knælende for ham og. med sin
”håire Haand holder "om dens Arm; der krandser ham; maaskee
som for ar afslaae den Ære, der tilbydes ham; seller. ØR nd Krandsen; ifølge den øven for anførte mirhraiske Skik, falde ned paa Skulderen, — Af denne liden Figur er dén nederste Deel (af
" myere Arbeide, men dog" forbedrer med Tagttagelse af det Antike,
Den Krandsende sees' em Face og holder i sin høire Haand; dér
"hænger ned til Siden, Noget, som jeg ei nåiagtigen har. kunnét
bestemme, "om det er et Offerbæger (Ryton) eller én Offerkniv.
Det første kunde sigte til Salvelsen i Panden, som foretøves. med
"Mirhra's 'Stridsmænd;' "det andet til den ved Kraudrens Oyergivelse "brugelige Trusel: Mithras signat im fronte. milites suos- et" sb ,gladio redimit coronam 6). Paa denomed No. 41 betegnede Gem- me, beskreven af Deltorre, er der inter Spor til em Grotte. - Den mithraiske Gruppe! Staaer- midt imell em begge: som Medhjelpere til-
stedeværende Genier, "og ved den” ene Yderkant sees er. Overflå-
-dighedshorn ; "pad -dew anden en Palmegreem med: en dertil. fæstet
Menneske - Hjerneskal. > Hunden og Skorpionen have deres sæd- vanlige Plads," Slangen sin r nøgen Afstand fra Tyren,» og under dennes Hale "er der en7Sfi/dpade. ." Fremdeles sees &verst: So/ear=
"af Straaler 'omgivne "Hoved, " tilligemed Den ovéær "Skuldrene hængen-
"de Svøbe; 'og Lunds Hoved, for til: udmærker ved en 'Vorede
Maane. … Mellem" disse tvende Hoveder findes ofte "Stjerner, ” en Lynstraale, én -Herolds Stav, en "Pål, "tvende Fugle, en Slags
6) Terrull, de pråscripgv6& 40.
205
ud
"ute, og under Luna's Hoved en Krands, Paa Reversen af sam- me. Gemme: findes udarbeidet en Love, som gaaer med en Bie i Munden, omgiven af syv Stjerner,
XXII.
27 En særdeles Opmærksomhed fortjene Bifigurerne paa de med No. 30 og 40 betegnede Basreliefs og de paa den i Caylus's Samlinger forekommende Gemme, No. 42. Paa No. 40 findes, inden for Mithras Niche, tvende smaa Træer, henplantede paa denne og paa hiin Side af Tyren. Det for ved den eller paa ven-" 'stre Haand staaende synes at være en Gran, over hvis Stam. me en Fakkel sees fæstet, hvis Lue hæver sig op imod Tyrens Bringe. Det andet Træ er fuldt af Frugter, og hen mod samme
flyver en Fugl, som kommer fra. den Side, hvor Mithra sees. Granen, som helliget Gudernes Moder (Anuntne) findes" hyp- pigen i alle de Mysterier, hvor man tog Hensyn til den oprinde- lige Naturstand, hvori Menneskene levede i Skove, eller og til levende Væseners Fådsel, hvorpaa Grankoplen ansaåes som et-Sym- bol, . have vi allerede fundet påa den under No. og forekommen= de Basrelief, og dens . Frugt paa No. 20. Det Venus helligede "Jæbletræ bringer mig paa den Formodning, at den Fugl, man har villet betegne, kunde være en Due, skjåndt den paa Kob- beret snarere ligner em Glente: … Her er ikke' Stedet til Underså- gelser over Forholdet. imellem Mithra og ÅAmnaitis s sæt heller mag man -tænke paa Adonis's. Mysterier. "Venus, som Forplantelsens.
sæ
»Kilde , udgjorde i hiin senere Tidsalder en Deel af de til samt-
»
ø
"tilsammen et eneste Emblem paa de forsk
ARS $ 206. i Br SMÅ Ses ne lige Guddomme "helligede Mysterier, hvorpaa vi," blandt mange armdre Ting, ogsaa/ finde Beviser i de mange abraxiske Gemmer | med et Aftryk af Venus Anadyomene, som med et ægyptisk paa disse Gemmer udskaaret Navn kaldes Åroriphrasis, NR 5. Glædens, Blomst, Men. maåskec udgjére begge” disse Træer, hvoraf" det ene er vildr, idet "andet' et ved Cultur forædlet Frugttræ, kun jellige Planteslægter, som fremvoxde af Marven af den Tyr, som, efter Magernes Cosmo- gonie, var Stamyæsener for de åvrige. Oven for de tvende Træer findes sex i en horizontal Linie, men i uregelmæssig Af- stand fra hinanden henstillede Cylindre, hvoraf tvende ståae paa venstre, fire paa høire Side af Gruppen. - De see ud som smaa Kar, men ere formodentligen Altere eller Baale, skjøndt Luerne mangle. Jeg formoder, der burde være syv saadanne, som havde Hentydning til de. 7 Planeter, baade fordi Arbejdets- Grov- hed og Vanskeligheden at udfåre denne Basrelief i- Glas retfærdig- gjåre Mistanken om. at Adskilligt kunde være udeladt. Over de fre, som have deres Plads paa høire Side; 'staaer en stor lodret . opreist Fakkel. Samme omsnoes af en spirajformig Fordybning, og er selv noget krum, som om den sr et Horn af et Dyr; og Luen trænger. kraftig frem af en bred Aabning. Paa håire Side af samme sees en liden Menneskefigur , som ved Glassets Smelt2 ning ei er kommen til Fuldkommenhed, hvorfor der ei heller lader -sig.give noget rigtigt Begreb om” samme. . Den falder paa skraa ned ad fra der åverste af Fakkelen til der yderste Alter, som om det var en ond af EFakkelens Lys forjaget Dæmon: eller som om man havde villet forestille hiin glimrende Engels Fald, som siden har faaet Navnet Lucifer. Paa venstre Haand af Mithra
27
-
finder man tvende vingede Ynglinge, som fra Mellemlivet og ned ad omgives af et Slags spiralformig Svåb, som ligner den kort tilforn beskrevne FikECE Den fane sfaaer ved Sideh af Gudens Fi Se og "ovenfor hans venstre Arm; den. anden foran ved Tyrens "Tryne og imellem de tvende Altere, ” De have ingen At- tributer, ingen bestemt Handling ; — Årmenes Holdning og Bevæ- gelse have en aldeles barnlig Charader. — Er det maaskee Sjæle, som, lige Sommerfuglene, - forlade Puppen? — I Porphyrii Afh. om den homeriske Hule findes adskillige Udtryk, som kunde be- styrke os i den Mening, at ogsaa denne Idee blev fremsat i Mi- thra's Mysterier. Eller er der Lysets Engle, der, ligesom Pha- nes af Ægget, gaae frem af det Morke, hvori de ere indhylle- de? En Forestilling som ei er meget afvigende fra hiin, i der
mindste er den beslægtet med samme,
"Af de tvende Pilastre, som slutte Nichen, er den håire ganske besat med den forhen anførte Indskrift, paa det nær, at
"der paa Capitellet sees udarbeidet et ”ievandskar, ligesom der "paa "Capitellet af den modsatte Pilaster findes frende Offerknive af for- skjellig Dannelse, og langs ned ad Pilleskafter syv Laurbærkrandse ,
den ene over den anden. Disse Krandse ere upaatvivleli igen et Tegn paa den mirhraiske Krigstjeneste, og hine påa Capitellerne udar-
- beidede Be dskaber stadfæste denne min Mening, at den her fore- stillede Mithra's Handling er en Ofring, og at den, endog efter
lorersen af alle mystiske Forkliringsmaader, vil, ansees derfor De tvende smaa Træer paa det nys beskrevne Oldminde, findes atter paa No. 3o i de samme Stillinger. "Det paa veristre sde er, ligesom hiint, et vildt; "der paa høire Side et frugtbærende
&
tillige at hentyde til Venus og. Mars, ele DIN 02 og IE1HO0S r d
Træ. Men ved dette" sidste hænge desuden en Skorpion og en omvendt Fakkel, ligesom ved "hiing en Fakkel med Luen op ad
og et Hoved eller og en I Paisdeskal af en Oxe. Mucli irere har man,
ved slige Symboler, "tænkt Hi de himmelske Dyrebilleder, i hvilke Solen stiger og DE LSEE g givet - Tyren og Skorpionen Fortrin-—
et for rn ae ;— Vædderen og Vægtskaslen, for
efter Empedocles alle Tings Grundaarsager. … Efter Skikken i
” Aarhundred, … hvorfra dette Oldminde synes at være, dlode Phi "Josopherne, som i bogstavelig Forstand varé al//e Guders Præster
(omnium deorum sacerdotes' 3), sig bruge til af forn ye og fortolke
hine philosophiske Digteres Lærdomme, der vare vante til at give
"Sandheden Fabelens Indklædning ; da derimod. hine Philosopher,
disse Digteres senere Discipler, beskjæftigede sig med at forvandle det Individuelle i alle Myther og religiåse Skikke til philosophiske Sandheder. Det synes desuden, at Ophavsmanden. til denne. Bas- relief, - i det han med Skorpionen, som findes ved Tyrens Av-
lelem, . forbandt Krebsen og sat Loven i Nærheden af samme, har tænkt paa Solens -og Maanens Indflydelse paa Forplantelsen, da
ogsåa disse tvende Dyr have en Plads i Dyrekredsen. — Paa Kar- nissen af her omtalte Basrelief, imellem de Steder, som. Solens og Maanens Vogne indtage, sees syv. brændende Åltere, som
maaskee betyde de 7 Dage i Ugen; og imellem hver tvende staaer
". Noget, som man kunde. antage for en Lysestage uden Lue og
ansee for et Symbol paa Natten, dersom Lysestagernes: og Alter- nes Antal var det samme, — Maaskee er det en Efterladenhed af
1) dApulejus, » E
mod Alterne' til: Venstre, oo
Kunstneren, at han kid hår gjort sex: maaskee har "han ladet sig
3; M0ie med at tilkjende give Overgangen fra en Dag til en anden,
formedelst Natten; men det kan. og være, at disse Altere> og
Lysestager tilsammen ikkun ere et Emblem Daa Himmelen og dens
tindrende Stjerner;- og at der er en" Overeensstemmelse imellem dem 'Altere og EL 6 Lysestager paa dette Oldminde og de 13 Al- tere-paa No. 29. — Imellem Solens Vogn og det forste Alter staaer
Billeder af en'skjæglås, någen Gud, opreist staaende og ombåiet fire Gange omsnoet af en Slange, hvis Hoved hæver sig bag ved Billedets Hoved. Efter det tredie Alter opdager 1 man et andet, lignende Billede, som kun "deri ad- skiller sig fra det forrige, ar det har Vinger og holder en Knip- æde sin venstre Haand, Da jeg vidste, at dette Marmorminde kun cengang er aftrykt i Kobber — et Aftryk, for hvis Rigtig- hed jeg ikke tår svare — FEROEE Jeg; at begge Originalens
Billeder maatte være vingede og bevæbnede med Kniplcr; og da
skulde jeg let have troet, at det ene Billede havde Hensyn til
Solen, det andet til Maanen,” da Æonerne maales ved "disse Him-
mellegemérs Bevægelse, Desuden kunde det Solens Æon tilhåren-
de Antal af tre Altere være det Ulige; Fuldkomne og Mandlige hos
dette Himmellegeme, ligesom Antallet af de fire Altere var et Tegn paa det Lige, Ufuldkomne og Quindelige hos Maanen. Men da jeg paa et ander Oldminde, hvorom jeg strax skal tale, fin-
"der de samme Figurer gjentagne med samme Forskjel, falder jeg
paa den Formodning, at den uden Vinger forestiller Orphikernes
evige og uforanderlige Tid, den Magerne betragtedz som alle Gu--
"ders Fader; den anden derimod (Æon) er, efter de samme Orphi-
keres Lærebygning , hin uforanderlige Tids bevægende se "Evig- Vid: Sel. Skr. 1808. IV Di, THafte. Dd RR
hedens Maal I det. mindste ophæves derved ikke Iåee -F PR ; delsen imellem Tidens Gud og” det stårre Himmellegeme (Solen), "eller den imellem "Guden. Æon og .der mindre (Maanen), ei: heller ; nedbrydes derved » hvad jeg har sagt om -Alternes Antal og dettes Hentydning.… Her iskal i det Følgende" tales om. Guden Æon, Det O!dminde, hvorpaa, jeg nylig har beraabt mig, er en Jaspis Lg Caylus, som, hvad største. Delen af dens Tegning. angaaer; stemmer overeens med fin af mig beskrevne Bast: elief, De tvende
"Træer, som og de paa deres Stammer befæstede Ting, ere de samme; men desuden er her, over hvert af disse, en anden Fakkel, ligesom i Luften, som vendes ned ad over der paa ven-
stre Haand staaende Træ, — den hertil: fæstede F akkel staaer op- ret, hævende sig, efter en skraa Retning, over det andet, Disse "Ting, tilligemed den mirhraiske Gruppe, have deres Sted inden for Grotten, som paa nærværende Gemme beregnes ved et bug- Å formigt Klippestykke, påa hvis Skraabed man seer de tvende Him-= dd mellegemers Vogne,, netop: saaledes. afbildede,
som paa vor Bas- "relief, med den Undtagelse; at Luna her har den voxende Maa-
ne omkring ved Skuldrene. Oventil sees ligeledes tvende af Slan-
"øer omgivne Figurer, - ligesom paa hiin Basrelief, "den ene vin- get og med Stokken i Haanden ; den anden uden disse Attributer.
Imellem de tyende Figurer er der fre Flammer, og imellem den
vingede og Luna's- Vogn, fre andre. Endelig bemærker man paa
høire Haand. af den ubevingede Figur, som staåer”påa Solens Side,
ir,
” noget længere nede mi Stjerner, imellem hvilke en liden Figur,
någen og efter Anseende qvindelig, ligger knælénde og i-en Til-
bedendes Stilling, med Hænderne oploftede mod biine storre Bil-
lede, fra hvilken den dog adskilles ved Noget,
som er utyde-
BEN Dre BE ERE MOE "ligt og ubestemmeligt, og kunde forestille et sånderrevet Slår, eller en opstigende Taage. … Alle Omstændigheder forene sig til den Gisninz, at man. har villet forestille Venus Urania, i der hun
beviser Tidens evige Guddom sin Ærbådighed,
FE ME 0 UDE
Guden Æon,- som vi have havt Leilighed at omtale, staaee
i nåieste Forbindelse med Mitrhra's Mysterier, og har,” uagtet AI-
derdommens Skribenter kun sparsomt nævng ham, dog spillet en stor Rulle i hine Overtroens "Aarhundrede, da disse Mysterier især vare i Anseelse. — Allerede hos en af de gamle Tragikere I) finde vildeen om en Æon, Chromus's Son og Parcens Ledsager; /6g dersom vi skulle troe Johannes fra Philadelphia 2), har, længe før Euripides, ogsaa Epimenides talet om Dioskurerne Ålwoy og Ducis, som alle Tings første Frembringere: men disse Allegorier' varé ikke optagne i de almindelige Lærebygninger om Gudernes Oprin- delse; ikke heller havde de. nogen Indflydelse paa de, offentlige Cerimonier; : Dog nåd Æon fra de allerældste Tider af visse Æresbeviisninger i de orphiske Mysterier, hvorfra siden, flere Aarhundrede efter Christus,. Neoplatonikerne fremførte dem. paa &
NOR 7) Chorus in thrndia: Euripidis, vw 893:
JÆONKa ap - TIærer
"Moipe There døTel-
kh: j pAlav 78 Koovs is. .
2) De mensibus, Mscr. in Bibloth. Barberin.
"Dd 2 De
TY En REDER Ehe - Nas trda Sr VUE REE & É næ mr4g AN ( KR SD ) £
. i SR BSL SER, É NE > ELLA $5 7 33 ) Me BE 5 le ARR NES: ; i pE SST RONDO Fr" . . å g x — 5, z, i ”» = Eg 57 -
ny og udbredte dem, da denne Set,” meer end nogen af de -åvrige, viste sig ivrig 1. at forbinde Philosophie, - Mythologie- og
- Religion til et eneste Hcelr, — Den "gamle Pøesies Chronos - var dem NS en alt for almeenbekjendrt Guddom, og skjondt de, endog ved ar | ' i. fortolke og forklare denne Guddoms Mythe efter deres sene Ideer, | færmede sig meer eller mindre til dens Opfinderes Meningy S42 satte de dog, istedet for samme, 1 deres eget" System, tvende
med den beslægtede Guddomme eller Kræfter, den ene, kaldet | Xgovos eller ZYden, den anden ; Ålwr eller Æarhundred; og de ig i i antoge Korholdet me In Xoosos og Åicoy overcensstemmende
med Forholdet imellem Vu n og ygC GAY: EGE var altsaa den bevægende og maalelige Kraft, som boer i den ubevægelige og mumaalelige Chronos: og i Fålge dette Begreb har jeg antaget, ar
der med Vinger og Stav forsynede Billede, paa de tvende forhen
"beskrevne Oldminder, skulde forestille Æonen, ligesom Chrono i, Å - veller den evige Tid, "skulde forestilles ved der are Attributer
"manglende Billede. — Begge Guddomme,” den utrættelige Æon og Br
"den evige Chronos; nævnes tilsammen i hiint, forresten temme- ol
ligen forvirrede Litanie, "helliget .de 1 Mysterierne dyrkede Gud-
domme, og samler af en langt sildigere" Digter under Navn af
| orphiske Binner, hvorfor det og sædvanligen faaer & Sted for ved
-
|; K ,” 2 b REE ae ek
Fra æn.
%) D. €&. imellem den sandselige Sjæl, som samler Erfaringer i begrænd- sede og bestemte Tidsrum; og den fornuftige Sjæl, som kjender og å indseer de evige Love, som gjelde overalt og. til alle Tider. ÆR
Overs -
lut see
3) Procl, in Tim, 1.4. p. 246, 247, 251. i = |
- fl
ser ig BEN Å É 213 AR 3 & É R
de Hymner, som tilskrives Orpheus 4). Men ligesom y&C og WLUuY 1 i der mindre nåiagtige Sprog bruges uden Forskjel, 91a- ledes betjener man sig og af Ordene æjlWs og XEOICS til at be- tegne et eneste Væsen; hvorfor ogsaun de samme Orphikere, . i deres Lærebygning er som Gudernes Oprindelse, ikkun tale om
Chronos 5) Derimod, medens denne ligesom Ilaae begraven i
hine Theorier » dem kun Faa gjennemskuede, og medens den, efter
; Damascius 6) og Athenagoras 7), ham egne Figur, der var en
vinget Slange med er Menneskehoved imellem et Tyre- og er Låove- Hoved, maaskee ikke meer er at. finde aa noget af de til os
komne Oldminder, nåd Æon en hoiridelig Tilbedelse, og mange
af hans Billeder ere endnu blandt os. " I ham forenede de de Gam-
"Jer Phanes, som synes at udgjore Hovedbegrebet, da hans ægyp-
tiske N Navn 8) svarer til Grækernes OilDI + "hvorfor ogsaa Dama-
”scius gg sammenligner den orphiske Phanes med Phoeniciernes
Ed
4) Orph, edxy v. 28. 5) Damasc, fram. de on ig 198: 252. 1 725
7) Legat, pro Christ, c. 18. -
8) D-ENEZ). > 9) Esagm, ap, Bentl, epist, ad Mil, p. i Denne Phøeniciernes: Æon ser > efter den hos Euseb. pr. ev. I, IO, 'p.--34. udaf Philo fra By- "blus com lerede Sanchoniaton, en . til Protoganus og en Son af Colpia og Banu, d,. e. af Manden og Warren, Det fortjener ligele- "des at anmæikes, at Forfatteren til de orphiske Bønner, efter- af have talet om Æon, dog ikke nævner Phaness |
i
forestillede samme-Guddom, ikke fremviste
nysiaca 11), hvor Tupiter tiltaler ham saaledes: E
> var NT ASØEA NE SYS SKR VORE ASSR SES
SOUDI: HOTILIKOS » Mag gernes evige Tid, "Som vi have seet frem
saft paa -en mithraisk Basr KEE: under ski Mer af en Chronos eller Saturn; 67 desuden Osøérss' og Adonis , hvilke man mener
forestillede. Solen 10). Efter - Anssende bleve "Bille
==
3 inderste Helligdom, og til dens- Ære forfattede Hierophanterne
Hymner, hvoraf man finder en Pråve hos Nonnus, i hans Dio-
Br 5 55 GP TATEC) -AEJADI ETEWI OUT TT 0QE TOi/AN 3.
"Ogsaa Gnostikerne af Valentin's Skole fandt Behag i at frem«=
stille denne Guddøm som den første og ældste, som Oprindelsen
"til alt det Gode, som Ophavsmanden til det himmeseiske Hierar-
chie 3 hvalken de kaldte den fuldkomne Æon, (1603 TENE1oS) >
— ogsaa BUDoG, TO0XCX NM; TØOTATWØ, som i Forbindelse
med den eviggamle Tausheds Gudinde, Sigé, der ogsaa blev holdt 1 Ære hos Orphikerne , frembragte 28 mindre Æoner, hvilke, forenede med deres Forældre, udgjøåre det guddommelige Pleroma (7 Angora) 12) Denne Æons Billede, som, efter Damascius i Heraisci Levnet 13), -blev tilbedet i Alexandria,. havde noget Guddommeligt og Overraskende, havde mange ikke blide, men
10) Damasc, ap, Suid, PF, Alayvegav et ”Eripav. x, ge
11). Eib. 7: v. rd FR
12) S, Iren, conf, guos, 1, x. 2. Tertull. adv. Valenz, 'c, 7. 8. 13) Ap. Phor, p. 1049, '
mn ek
2 esserne sner E
dg i Øg 5 SEE | £ z
rædsomme Skjånheder,” Jog dog, uagtet dets Rædsel, en velgjå- É rende Naturs Charaer, " Tydeligere Efterrerning om dette Æons-
Billede finder jeg ikke hos de gamle Skribenter; men adskillige
Grunde overryde mig, at de vingede, af Slanger omsnoede, Fji- gurer, smed Lovehovedet, som fandtes i.den ved Ostia opdagede Afbildning af den mith. ””.e Hule, ligesom andre dermed over-
eensstemmende Figurer, forestille denne mysteridse Guddom.
Slangen, Tidens bekjendte Symbol, som med afmaalte Veandin- øer snoer sif omkring disse Figurer, leder os allerede til denne
"Tanke: — dernæst det oven for anførte Lovehoved imellem Ting,
der, som Særkjender; udmærke Tidens Gud, nemlig Vingerne o 2 S
de åvrige dertil hårende Attributer, hvis Forbindelse med samme
Guddom er saa let at indsee. Fire Vinger, netop som de Bille- der, hvorom her tales,. havde Phoeniciernes Chronos, efter Philo fra Byblus omtalet ; hos Eusebius 14) Særdeles. rimeligt bliver det, af det er den tilligemed Mithra, i den hellige Hule, dyr-
kede Gud, naar man veed,” at Magerne, ansaae 77den som den
" "øverste Guddom: men ovenanfårte Steder indgive mig den For-
modning, at det Navn, som man i Mysterierne pleiede at give
"Tidens Gud, var Æon, og ikke Chronos., »Dette. bestyrkes end.
"ydermere ved et Sted hos Arnobius 15), " hvor Guden i Loveskik-. kelse kaldes Frugifer, et Tilnavn” som hyppigen gives Osiris x
er; som ovenfor er sagt, ofte forvexledes HOTO MUGIKNS TIJO OEOMCATIAV med ;Æon: og med dette Tilnavn stemme 74) Prap, evang, 13 10.72.39, 35) Cone, rr 16, pb; 86. | GR SR ER
SKI,
X
3 z
" ogsaa” Vingerne paa den ved Ostia fundne Hovedfigur' overeéns, -da Produtlter af de fire Aar stider ere udarbeidede p paa dem. + - Det >
BG og” Forundring :opvækkende, - "som Damaici jus angiver som
z Fad = fie chara&éristisk hes denne Gud Æon,. findes overmande kra aftigen Fr £ p v$ E ag y es mM] > £: z ryg = trykt. i-disse Billeder ;. og de Skjønheder,… som Epopterne -kilnde
blive våer. paa: samme, | våre 'visseligen af en meget alvorlig Natur.
Jeg troer derfor €j at være langt fra. Sandhedeny - maars je
anseer disse Figurer som Billeder af den under Navner Æon bekjendte Tidens Gud, der tilbades af de mirhraiske Mysteriers- Medlemmer "som alle Guders Fader og som. den overste en. Damascius "hos Suidas 16) melder, at Guden Æ Æon stod. i Forbindelse med de persiske Mysterier, og -formodentligen er han identisk med Ma- gernes Demogorgon, som øihtales af Sratius's Scholiast 17); ligesom der ikke engang kan være me om, at disse Billeder, som sæd- vanligen saaes 1 de mithraiske Haler,. have forleder samime Scho- liast til den Mening, at Mitra selv der blev afbilder, /eonis vulte cum tiara, mpersico habitu et utrisque manibus bovis cornua compri- mens: en Ting, hvoraf intet Spor findes, være sig i nogen an=
den Skribent, eller ;paa noget andet Oldminde. Det kan ogsaa
É ber Salen. FESD
være, «at Guden Genmeus, hvis Billede i Låveskikkelse saaes
Fo
staaende i den heliopolitanske Jupiters Tempel 18), ikke var for- skjellig fra vores Æon, om hvilken jeg faaer ny Anledning at tale i en Afhandling, som jeg nu arbeider paa, og som skal
handle om den orphiske Guddom Phanes.
, h sl - er ENES REE 10 0
16) V. ”Eripav. 4. sdrper. 17). Theb, 4, 516. 18) Damasc, ap. Phor, cod, 242. p. 1064.
| FARM SØ set FI KKIV | ) Foruden de tvende allerede beskrevne Oldminder, —gives der ti mig hidtil bekjendte Billeder af Guden Æon, alle af slet Billed-
185
Arbeide,: s kjåndt ei alle ere sildigere end det 2det Aar-
ge når E efter den "almindelige Tidsregning, — Den største og mærkvær digste "af dem alle er den sidst fundne B ille dktørre i det ved Ostia opdagede Mithbræum, — Dens Hide er 7 Palmi 3); Hoveder er en Loves, og har et forfærdeligt Udseende; der "Ovrige er en Menneskefigur. — Den er någen; staaer opret paa ».: Fødderne og er tæt indviklet af den om samme sig snoende Slan- ges Vendinger, hvorfor og Benene staae sammenføiede. — Fodsaa- lerne skjules i Overfladen af Billedets Fodstykke, " Tvende raae og store Marmorstykker slutte tæt op til Siderne af Benene og naae, det ene paa hoire Haand indtil paa Midten af Læggen, det
andet paa Venstre indtil over Knæet, Dette lader formode, at man dermed har villet pege paa, at denne første Gud var født af | Chaos, ligesom Phanes af Ægget; men der kan og Være, at
») Hr. Forf. har ikke behaget at angive, med hvad Slags Palme her maales. Er det den saakaldte på/mo dei Årchitetti, som holder 99 ” fronske Linier, hvoraf pied royal holder 144, bliver. Billedets Hbi-
. —… derimod, med P, Boscovich, den. nyere Romerske Palmo lig 8 T.
ON Bi; 033 Lin. fr. Maal, bliver Figurens Håide 4 Fod. 9 T, 92 L, fr. i Maal eller 2 Lin. Dansk Maal stårre end den forhen fundne Hoide, Men, sættes med Patton,” de la Lande og Christianit, en Palmo Z
T. 33 Lin. eller 5 F,.6 T, 6: Lin. Dansk Maal, i eg Overs.
Vid. Sel, Skr, 1805. IV Did, I Højt. Eee.
Inde 693 fr. Lin, eller 4 Fod 1I T, 93'Lin. Dansk Maal: antages
IIO1 fr. Lin., skulde man faae Billedets Håide i fr, Maal 5 F. 4
hg
! 213
si ”
. dette blot er en Falge af Arbeidets Plumphed, og at hine Steen.
masser bleve staaende for at tjene/ Figuren til Underståttelse og
som et,Feldt, hvorpaa, man vilde anbringe de Symboler og Ind-
skrifter, man siden havde i Sinde at tilfåie, "Denne Figur har"
fre smaa, til Siderne udbredte Vinger, tvende' paa Skuldrene, tvende pa2 Lænderne. "… Paa hver af disse Vinger findes der, paa den Tilskueren fravendte Side, udarbeidet et Emblem, som hårer
til en af de fire Aarsrider, Paa den venstre Skulders Vinge findes
en Due, - siddende i et Rede af Lov, og en, Svane, som ud=
strækker sin Hals mod samme,” Fuglen i Reder er et skjønt Symbol paa Foraaret , ligesom Duen og Svanen, Venus's og Apol- los Ledsagere, paa, en hist yndig Maade" betegne Naturens Op- vaagnen. Den paa den hoire Skulder anbragte. Vinge er heelt be-
sat med Ax, og den til ”Hoften paa samme Side hørende Vinge.
med en Drue - Klase og nogle af Vinrankens . Blade. Endelig
sees, paa den venstre Hoftes Vinge, en Rørvæxt, Vinterens bekjendte Symbol, og tvende smaa Lawurbærtræer, som, fordi de stedse ere grånne, love den bedre Aarstids Tilbagekomst. Midt paa Brystet sees, i halv ophøjet Arbeide, en lodret farende
Lynstraale, et Symbol paa Luften, som frugtbargjår Jurden,
meget passende for den Gud, som saa ofte forekommer tinder
det” høitidelige Tilnavn af Frugifer, og maaskee ér den samme som hiin Gud, der -i en Indskrift, angaaende en mithraisk Hu-
"les Indvielse, kaldes Bronton 1). Desforuden finder man i en,
Mithra selv tilegnet, Indskrift Benævnelsen, QoT goBeosT [
-
1) Grut, 34, 5.
"sneen
æ ,r VA
ko . 2TOQ . CA: i g… å Å
maaskee istedet for OSTCAMTTONT I 2). … Og paa en af de forhen . beskrevne Basreliefs' seer man, paa Siden af Grotten, en lynf rende Ørn: ligesom man og gav denne ubegribelige Guddom alle
Å
de 6vrige Guddommes Egenskaber og Attributer,
- -
Nærværende Figurs Arme ere båiede paa samme Maade, som de pleie at være det paa Osiris, maar han findes afbilder i Mumie-Skikkelse, med. hvis Billedstorter baade de sammentrykte Been og der Strakte i Srillingen give hele Figuren en stor Lighed, "AF Hænderne, som holdes til Brystet, omfatter den høire en Wågel, den venstre en Stok med en Kuap paa begge Ender, samt. en liden Fakkel. Någlen, et Symbol paa Solens Porte, - Guden Æons bestandige Attribut,. har paa den flade Side zo/v Huller, som let sees' at skulle tilkjendegive de tolv Maaneder i Aaret, Undertiden findes der kun fem saadanne, hvuke, om man vil have en Forklaring over samme, «kunde beregne de fem jordens | Belter Ogsaa den antændte lille Fakkel synes at tilkomme Solen
og Stangen at forestille Tidens Udmaaling; skjåndt den'sidste,
paa nærværende Figur, mangler den Spirallinie, som, paa en f bl se Ud | e
Albani's Villa tilhårende Basrelief, deler den i tolv Dele. Den er af maadelig Længde og strækker sig, i en noget skjæv,.Ret- ning,. fra det venstre Skulderbeen indtil under Knæet paa samme
"Side, Den ligger med sin hele Flade til Legemet og under den
Figuren omsnoende Slanges Bugter ) … hvis Hale støttes mod Sreen- stykket paa håire Side af Fådderne, hvorfra den snoer sig sex
Gange om Figuren og siden stiger fra Midten af Ryggen, imel-
n - &
2) Reines mn, 291. | Ee 2 | L
& Fa Mer , E g Så ; d 1 j i RER Ø = g Rå SM
: FÅ & : 220 ; KS 2
"2 "åg 2
X
roen Ålr berg SN $
== = '- —
slem Skuldrene og over Nakken og Baghoveder indtil Lovehove- dets Pandz:, "hvor den hviler. sit Hoved, som e&r besat med en Kam. og strækker Braadden frem, for sig. At disse 'Slangens Ven= dinger betyde Aarhundredenes Omvæltninger, som, uagtet de uop- horligen gaae frem, dog stedse komme tilbage, vg, i det de åde« lægge Alt,. paa ny frembringe Alr, synes mig at være en Ting, der ei.kan "drages + Tvivl; og naar jeg seer Æornis Støtter saa- ledes omsnoede og ligesom omgivne af Ranker, fremstiller sig å "min Hukommelse hiint Sted i der Orpheus tillagte Digt om Argo- nauternes Tog 3), hvor Phanes, .der, som vi ovenfor have givet "Vink om, paa en vis Maade, er den samme som Æon, siges
' frembragt af Chronos under uendelige Omvæltrninger (dere dior- CU 210) OAKS). Å Foltolkerne,: som her have fundet Vanske-
A
"ligheder i dette Udtryk, og desaarsag, istedet for samme, sågte at sætte OKKOES eller X0OATO01S,y betænkte ikke, at Slange-Skik- kelsen er Orphikernes Cronos eller Chronos egen; hvorfor også Nogle, istedet for Frembringelsen af Ægget,” tænkte siz Phanes bragt til- Modenhed imellem de krumme Bugter, hvormed Chro- nos omslynger hans Billede. Men netop denne Chronos-Slange, "et Symbol paa den Alt omslyngende, Alt indbefartende ; Alt ud- rugende Tid, er der efter min Mening, som med sine Bugter omgiver og sammenholder Æons (Evighedens Gids) Lemmer, Dog vil jeg ikke nægte, at jo.de blandt de Gamle, som i Æon
tillige tænkte sig Osiris og Solen, tillige kunde ansee Slangens
32 V. 13. At 'Epøs paa dette Sted er den samme som arys, kan "aldeles ikke omtvivles,
221 Os MRS DE
spiralformige Vendinger som et Tegn paa Solens spiralformige Vei ove? Himlen, "Denne sidste”Forestillingsmaade, som allerede om- tales af Macrobius 43 - faaer -end stårre Vægt, naar' man påa en til denne Classe hårende Billedstørte seer. de tolv Dyrekredsens Tegn udgravede og fordelte, tre eg tre, imellem Slangens Ven- -
dinger. Istedet for disse -findes, paa Legemet af et andet Bille-
de, .de fire fornemste Zodiacal - Billeder anbragte paa Hjårnerne
af en Fiirkant. De, som ogsaa deri, at Slangen . hviler sit Hoved paa Gudens Pande, såge en. hemmelighedsfuld Betydning, kunne" derunder - forstaae de Åenfarne Aarhundredes Hvile i Evig-
heden. Et endnu mere udtryksfuldt, og med- nærværende Fore-
”stillingsmaade ovgreensstemmende, Symbol. paa den begrændsede
og maalelige Tid, som taber sig i den uerdelige og umaalelige Tid, "for paa my at frembringes og forære sit forrige Lob, finde vi- paa et ander Billede (om ellers San Bartoli har givet os en paalidelig Tegning af samme) i Slangens Hoved, som stiger ned fra Pandern til Lovehovedets aabne Mund, Dette Hoved, denne halv aabne Mund med de Tænder, den viser, det udbredte,
stivt staaende Haar, synes at være er meget passende Emblem paa
""Chronos, som fortærer sine egne Born, cg paa den ubegrændse- ude Tids, med andre Ord Evighedens, forfærdelige Aforund, ved hvilken selv vor Indbildningskraft standser og forvirres ”),
&) Saturn, 1, 7 %) Man tilgive mig denne Omskrivning af Øtipinalens fyndige, men korte, Abissø: Comf 50 ; spaveneoso,
222 ny
; Tænkt under Bil ledet af Rum og la tie dette ube
BR las Chaos. « "Tillige er der en vis Overeensstemmelse imel-
lem dette stivtstaaende Haar og ”Lysets Saaler; hvorfor Ogsaa, ; i Folge en meer almeenbekjendt Fortolkningsmaade, Låvehovedet ansees som er Sindbillede paa Solen, saa meget mere, som LO- vens Tegn ansees som dette Himmellyses egentlige Hjem. Des-
uden betydede Løven, efter Ægypternes sindbilledlige Betegnelses- "maade (Symbolik), , ”andét -5), saa at, de fornemste Grundstoffe forenedes i dette. Hoved, og en vid Mark aabnedes Foltolkerne, hver efter sit System. LEES.
En paa den med Billedstårtens venstre Been ERE B EEN de Steenmasse udhugget Indskrift:
C. VALERIVS HERACLES PAT. ET C. VALERII VITA- "LIS'ET. NICOMES SACERDOTES S. P. C. P, S. R. D. D: IDI, " AVG. IMP. COM, VI. ET SEPTIMIANO: COS. j Lærer os, at denne Billedståtte blev forfærdigét under Kei- user Commodus's sjette Consulat , i Aaret 190 efter den alminde- lige Tidsregning ; og de paa begge Steenstykker udarbeidede Sym- boler vidne om den paa denne Tid herskende Smag for Dyrkelsen af saadanne Guddomme, som i sig forenede alle (Guders Egen- skaber +). Paa håøire Side sees Vulcans Verktåi, Hammer og
5) Zoega; De origig, et usu obelisc, p, 329. 443: mot, 31.
2) Ogsaa her var det vanskeligt at naae Originalens Korthed og Fyn- dighedø Numi panthei, - mumina panrhean, Smag for Dyrkelsen af |
ere
ONS
Tang, liggende oves hinanden; paa. Venstre Mercurius's Stav,
Solens. Hane og Atys's -Grankogle. Billedståtten fandtes henstillet i
den inderste Krog af et Allerhelligste, der var dannet som en na- turlig -Grette, og. påa Siden af en lang og snæver Gang. I Mun: dingen af Hulen stod den allerede flere Gange omtalte mithraiske Gruppe med folgende Overskrift:
—… SIG. IMDEPREHENSIVILIS DEI. helliget Guden af den samme Valerius Heracles,og af”L, Sext. Ca- rus. I Hulens Inderste fandtes Æons Støtte paa høire Haand, og lige over for samme var. fastgjort en heel forgyldt Basrelief,
som forestillede den samme Gud, men i en anden Gestus, og
mindre rig paa omgivende Emblemer. Vel var Legemet någent,-
Hovedet en Løves; - vel vare Vingerne fire i Tallet og Hænderne lagte paa Bryster, ligesom paa Hovedfizuren; men Vingerne ere uden. Emblemer og hver Haand holder en Nøgel, hvis flade Side er ganske glat, Han svæver i Luften, opret, men med noget fra hinanden udbredte Been, da der, imellem Fødderne, er an- bragt Mundingen af et Kar, som i Dannelse ligner et Krus eller
en liden Potte, og staaer paa Jorden... Paa Overfladen af det
"Flydende, der indeholdes i derte Kar, ligge Hovedet og Halen
af den Guden omslyngende. Slange, hvis Tunge farer frem, , lige-
som for at slikke den op ad krummede Hales vædede Spidse. Her- ved -faldt Nogle af de Gamles Idee mig ind, at Selen drager
disse kunde, for Tvetydighedens Skyld, ei oversættes ved Smsg > for Pamshelsme, da den snarere var Smag for Adonothelsme, 2 å Overs,
A
sn lø DDA RR
= ag ' - 3 "MS
Næring af Havet; mer da'jeg heller vil ansse Slangen, som er ; Symbol: paa Tiden, forestiller jeg mig "denne Forening af Dyrets tvende yderste Ender i een og samme Vædske, som et Billede paa "Tingenes Kredståb, baa samme Maade som Horapollo 6) for- klarer 5/angen, der sluger sim egen Hale, hvilket efter hans Me- ning betyder den kÅredslåbige Gjenfrembringelse af de Bestandvæse- ner,, som udgjore- Universet, — I dyrigt ere denne Slanges B6oi- ninger, med Hensyn. til de andre Billeder, der haves af Æon, usædvanlige og dannede blot efter Kunstnerens Lune. Fra Halsen 3 og ned ad båier den sig omkring Figurens hoire Hofte, strækker sig hen over den venstre Hofte og stiger Jangs den venstre" Side "til bag ved Skuldercn, . hvorfra den påa ny snoer sig néd ad og krummer "sig, 1 Figur af en Halvmaane, omkring Underlivet, "hvorfra den paa ny hæver sig og Tøader under den højre Albue, bag om Ryggen, hvorfra Halen hænger ned over Karret, — Arbei- det paa denne Basrelief er meget grovt, og kan kun sammenlig- nes med den forhen beskrevne Billedståtte: — Begge kunde let hol- 'des for. Arbeider af et nyere Datum, " end de" virkelig. ere af, "Det samme gjelder om. den mirhraiske (Gruppe, dog i mindre Grad. — En Basrelicf af "lignende Arbeide, som gjemmes i den "albanske Villa 7), forestiller Guden opret, staaende med. Fåd- derne paa en Kugle, som af tvende hinanden krydsende -Srtriber - deles i fire lige store Dele, i Ægyprernes hellige, hemmelige Skrift, et bekjendt Symbol paa Alverdnen» 7id og Rum, som
6). Hierogl, x, 2.
mm) V. Rafféi, Osservaz, sopra alcuni antichi momum, nella villa Albans, Taw.
å; fg. 14
Be 225 É Tilværelsens Former, udtrykkes vei de Belter, som omgive den, ligesom Synskredsen og Middagskredsen omgive vor Verden. — Paa Kuglen, ved Sidem af Figurens håire Fod; hviler Slangens Hale, medens”dens Lezeme sex Gange omslynger den og gaaer over Bry- ster, opad over Skulderen; over Nikken og Panden. Lovehove- dets Mund er ejennemboret med et Hul, som gaaer tvært igjen- nem Marmøret; hvoraf Hensigten mueligen var et eller andet af hine Overtroens Bedragerier, De fire Vinger have samme Stilling, som pia de tilforn beskrevne Billeder, med hvilke nærværende Figur og stemmer overeens 1 Henseende til Armenes Stilling. " Med: den høire- Haand holder den. en Nogle, som har, fem Huller paa den flade Side; med den venstre en Stang, hvis begge Ender ere for- synede med en Knap. Denne Stang er noget længere end Figuren selv, og ved en spiralformig Fure deelt i tolv Dele, Det fortje« ner ar anmærkes, at Figurens Låndele, paa de trende hidtil an- fårte Oldminder, skjules under Slangens Bugter, medens man paa de ovrige Figurer seer det Nøgne af samme imellem hver tvende Bøininger. Man kunde herved formode, at man havde villet fore- stille denne Guddom, som ikke deelagtig i Kjånnenes Forskjellig- hed. Blandt dem, Å jeg har seet, er den vaticanske Billedståtte den eneste, hvorpaa Figurens Låndeel er utildækket. I samme alban- ske Villa en liden, ikke fuldt 2 Palmi høi," Billedståtte 8), som
" forestiller et Uhyre med et Låvehoved og Rovfugleklåer istedet for
Been; med to Vinger paa Skuldrene og to paa Fådderne, staaende over en i Midten deelt Halvkugle, som neden til-er omgiven af
vet Belte og paa Forsiden mærket med en Halvmaane, En stor Slange,
8) V. Raffei. lib. cit, Tav. 4. fg. 2. | "Vid, Så, Ske. 1909, IP. Del THafre, FÉ fr
226 E.
( i
hvis Hale hænger ned imellem Uhyrets Been og over Halvmaanens - Middelpunkt; snoer sig .sex Gange tæt omkring der, saa at en " Bugt ligger paa den anden, og saaledes ganske indvikler og skjuler det indtil Maven, hvorfra den siden, paa sædvanlig Maade, stiger op til Hovedet, Paa Brystet er udhugget en Lynstraale i horizøn- tal Retning, saa besynderligen dannet, at jeg, uden Hjelp af Sam- menligningen med. den ved Ostia fundne Billedståtte, "skulde have antaget den for. Knuden af et Belte. Armene. ere ligesom paa de allerede beskrevne Figurer, men: Hænderne beråre-ikke Brystet ; tvertimod strækkes de frem ad og holde, i en med Brystet parallel Retning, lodret op ad staaende Nogler, og det saaledes, at derés med fem Huller mærkede flade Sider slutte tæt op til Løvéhove- dets Sider under Orerne, Den engang beskadigede venstre Arm er paa ny istandsat, men paa den antike Stils Bekostning. Der kan ikke tænkes raaere og grovere Arbeide end dette Billedes, Endnu vives der en meget besynderlig Omstændighed, der kun vanskelig lader sig forklare: Munden er gjennemboret med et Hul, der svarer "til en Kanal eller Fordybning, som i en noget skjæv og uregelmæssig Retning forlænges fra Baghovedet, igjennem hele Ryg- gen, "indtil den bageste Dcel af den Halvkugle, hvorpaa Figuren staaer, … Den seglformige, paa Halvkuglens Forside udarbeidede, Maane, ud af hvis Midte Slangen synes at komme frem, tijkjen- degiver maaskee, ;at Maanen er det ældste Maal for Tiden, og saa Vat sige Moderen og Kilden til al Tidsregning.. Den vaticanske Bil- ledståtte. er ikke stort andet end en Blok; dog ere Hefterne øg — " en Levning af Låvehovedets Haar under Halsen endnu antike, "Slangen synes kun at have omgivet den fem Gange. Det, som
paa denne Figur er mærkværdigt, . er de fire, paa Brystet og paa
«l
Be ne RE al ERE
AR PRey
=
””Hofterne anbragte, Jævndågns og Solhvervs Zodiacal- Tegn, Nem- É ng over Slangens femte Bøining findes paa der håire Bryst den
I Venstre vendte Mædder; paa det venstre Sægten, en Vægt- Sal al, der holdes af et staaende Drengebarn ; under den tredie Bugt; paa den bore Hofte, Krebsen 1 lodret Stilling, eg paa den venstre Hofte Steenbukken, som vender sig til Hoire. Denne Bil- ledstårte, hvorpaa Arbeidet er yderst slet, er bleven offentlig be- kjendt ved et Kobber, som findes i den 2den Tome af det Pio- Clementinske Museum 9). Er andet Billede af Guden med Låve- hoveder, omtrent halvfjerde Palme høit, og ligeledes af grovt Ar- beide, hides fr der vaticanske Bibliothek. Han staaer, i sin sæd- vanlige Stilling, paa en Halvkugle, med en Någle i hver Haand,
fre Gange omsnoet af Slangen, hvis Hoved hviler paa hans Isse.
Det encste Mærkværdige ved denne Figur er, at den er uden Vin- ger, og at dens Låndeel samt Hofter skjules af et Stykke Klæde, der ligner et Skjådskind. — Blokken af en omtrent fem Palmi håi
Billedståtte, som omgaves tre Gange af den samme omslyngende |
Slanges Bugter, af hvilken Slange Hovedet og Halen ere tabte
tilligemed alle Figurens égne Lemmer, udmærker sig deri fra alle åvrige Figurer' af denne Classe, art den ganske omslåres af et Dække, som ingen bestemt Dannelse har... Paa dette Omsvyåb vare udhugne alle Dyrekredsens Tegn, fordelte tre og tre paa de imel- lem Slangens Bugter værende' Belter. Af disse ere de ni fårste blevne tilovers: paa det fårste Belte Vædderen, Tyren og Tvil-
lingerne; paa der andet Krebsen, Låven og Jomfruen; paa det
tredie Vægtskaalen, Skorpionen og Skytten. Dette mærkværdige
ts
9) Tøv, 19. og hos Raffei lib. cit, Tav, 3. fig, 2. FÉ 2
a: ragment, som engang opbevaredes i Arles, findes stukket i ”Kob- ber i Montfaucons Samling af Oldsager 10). . Den ovenfor anfårte, af Barroli fegnede; og ligeledes af Montfaucon 11) meddelte, Billed- støtte er nogen som de %vrige,” staaer i-den sædvanlige Stilling og vrhar en Nogle i hver Haand. Fødderne sraae paa en Kugle. - Slan- gen omslynger den kun tre Gange, og i det den strækker sig over - Løvehovedet» gaaer den ind i sammes aabne Mund, som" vi alle- rede have bemærker. == Dens fire” Vinger synes at gaac ud fra et "fælleds. Middelpunkt paa Ryggen; de tvende hæve deres Spidser op ad, og de andre tvende lade dem synke. Denne Billedståtte blev funden i Flaminius Vacca's Tid, i Quirinus-Dalen, som jeg alle rede ovenfor har omtalet, i et underjordisk Værelse, hvis Indgang i ældre Tider var tilmuret. Der stod den paa en Piedestal i en Niche, omgiven af ÆR Kreds af Lamper 12505953 samme Værelse fandtes en Basrelief af groveste Art, søm endnu bevares i. Colon- na's Hauge påa Quirinalis, Det er et Menneske med er Låveho- ved, hvis Haar naae lige ned til Brystet, nøgent indtil de natur- "lige Dele, som, tilligemed Underlemmerne, -.skjules af et Slags Beenklæder med Folder, som paa et lidet Skjårt. Paa Ryggen har
det fire næsten vel store Vinger; tvende op ad staaende, tvende nedhængende, - Om hver af Vingerne snoer sig en ikke stor Slange. Figuren staaer opret paa sine Fødder, sees em Fare og har Ar- mene udstrakte. i horizontal Retning, men Vingerne udfoldede og liggende over hinanden. . I hver Haand holder den en oplåftet
brændende Fakkel, Under den høire Haand ståaer der paa Jorden 10) Tom, 1, på, 215. %. 3. FL) rd SES TE 12) V, Pace, Memorie um, 116, Monsfauc, Diar, Iral, p, 198
å 229
ét rund: Alter, «med sin ganske tydeligen afbildede Ildpande, hvor paa en rask Ild sees at. brænde. Fra Låvens Mund udgaaer en glat Stribe over Brystet og ned til Alterets Arnested. . Man kan, + efter min Mening, "ikke tvivle påa, at denne Stribe betyder Gudens
"Tlden-oplivende Aande; ligesom jeg, i hele Figuren, troer at see
Æonernes (Aarhundredenes) Genius, som oplyser og onpliver Al- verdenen, og paa eengang er skrækkelig og velgjårende: saaledes beskriver ogsaa den ovenanfårte Damascius os ham. Maaskee tjen- de de paa den albanske Basrelief£ bemærkede Kanaler til en. Gjen- nemgang for den Luftstrém, som fra Låvehovedets-Mund skulde gaae hen til det lize over for samme staaende Alrer. -
Jeg har opsat det til Slutningen, at tale om en liden Figur af Bronze, der først, da denne Afhandling var færdig, blev mig viist af en Mand, som solgte gamle Rariteter, Den var fem Tom- mer håéi-og forhen bleven brugt som Haandgreb til en Offerskaal. Oven for Londelen var den et någent Menneske med et Låvehoved i Carricatur, og havde fire ikke store - Vinger. — Den nederste Halvdeel af samme var skedeformig, eller af Dannelse som en fiir- kantet Stamme, En med Skjæl bedækket. Slange omgav med tren- de Boininger saavel Stammen, som det någne Legeme, saaledes at den tilsidst hvilede sir, med en Kam besatte," Hoved paa Love-
"hovedet. Figurens Srilling var den samme, som paa de allerede "beskrevne Figurer. "Hænderne laae paa Brystet; i den høire Haand "havde den en kort Fåkkel, i den venstre en Nøgle,
. XXV. "Endnu har jeg at tale om et besynderligt til de mithraiske Mysterier henhårende Oldminde, som tilforn stod i Villa Negroni,
)
7
< "
230 EA HAS É
i
mén for nærværende Tid” findes i det borgianske Museum t Velle- fri. Dét er en firkantet Marmorplade, " hvis Side eLe 20 Palmer lange, og hvis Tykkelse "omtrent holder 2- af'en Palme. "”Saavel Overfladen, som den Side der berørte der hellige Steds Muur, ere glatte; de gvrige trende Sider ere. prydede med en Basrelief af en ikke ædel Stil og af meget slet Arbeide. Paa den mellemste af disse Flader sees Solen afbildet någen med flyvende Chlamys, staaende paa en med fire springende Heste forspændt Vogn, der vendes mod Venstre. Hovedet, tilligemed "Brystet og Hænderne, ere tabte. For ved Hestene. staaer ct lidet. brændende Alter, imellem tvende Mennesker, der efter Anseende' have Mithra's Klædedragt, men hvoraf hele Overdelen, indtil Underlivet, er tabt. Bag ved Vog- nen staaer et nogent Menneske, som sees em face. Han har en Dolk i sin håire Haand, og i Baggrunden af Marmoret, paa hiin Side af hans Fødder, seer man Indvielsernes sædvanlige. Offer, Svi-
net. Af de andre Sidefiader fremstiller enhver. tvende Grupper,
"som upaatvivlelig forestille de Prover eller Pinsler, hvilke de, som
skulde indvies, maatte underkaste sig. Af de paa den håire Side-' flade anbragte Figurer er den forste et någent Menneske, som lig- ger med det høire Knæ paa Jorden, vendt til håire Side, " Hans Handling viser, at' han lægger sin venstre Haand paa Hoften og udstrækker sin håire Haand hen mod et andet uskjægget Menneske i mithraisk Costume, hvilket staaer lige over for -ham, holdende en Dolk i sin håire Haand; med den Venstre”holder han, mod den Knælendes Ansigt og over hans udstrakte Haand, en Fakkel. med en umaadelig stor Flamme, . Frefndeles sees der, -paa Tilskuereris venstre Haand, et någent, i en ganske horizontal Stilling liggende,” Menneske, med fravendt Ansigt og Underliv og med udstrakte
å EN HE ARE re
Arme op Been. Billedhugger - Arbeidets Raahed Ål ikke at skjel-
ne med Besremthed » om dette Menneske ligger paa Jorden, eller holdes udstrakt i Luften. Omkring hans Person seer man syv Sno- rer,… soni kunne Fordrille de Strikker, hvormed den Lidendes Lem-
mer bleve trukne og strakte. Een af samme er anbragt nær ved
Hovéder, tvende yderst ved Hænderne, -tvende ved Siderne og tvende
yderst ved Fødderne. - Lige over for hans Hoved, mod Enden af Facaden, staaer en Anden af Mithra's Indviede, ligeledes uden Skjæg, i
vendt mod den Lidende; han har, i sin håire Haand, en lang Spidsrod og i den venstre Noget, der ligner en Kop. Paa den
tredie Flade er der, i Hjørnet som ståder til den mellemste Faca-
de, en Gruppe, hvis hele' åverste Deel mangler; men det som er
” tilovers lader formode, at den forestillede en Gjentagelse af den
første Gruppe, paa den modsatte Side. Efter disse tvende Figurer kommer en anden af Mithra's Indviede, som vender sig til Ven-
stre, mod en någen Yngling, der staaer imellem tvende Réår eller
Siv. Man seer denne Yngling em face og i den Stilling, hvori de
Såefarendes Guder hos Phånicierne (Tlærasnor) sædvanligen findes, nemlig med Knæerne slapt boiede til begge Sider.og Hænderne lagte
påa Hofterne. Over Hovedet bæsér han dk er lidt storre
rovhed er; vanske- ligt at beskrive. Maaskee er det en Art af Krone; maaskee en
tredobbelt Flamme; men mere end med noget Andet har det Lig-
end Hovedet selv, men formedelst Arbeidets
"hed med en Halvmaane, fra hvis' Middelpunkt en Lue stiger op ad.
Sivene kneise over hans Hoved, og Bladene af deres Toppe bie sig tilbage over Halvmaanens Spidser. Den,forhen Intor te Tådy riede har i den venstre Haand, som han holder ned ad, én lang Stok, og med sin håire Haand nærmer han en Kop til den nægne Yng- lings høire Skulder, som for at åse en Vædske derover." Denne Kop og Sivene synes at sigte til Pandpråven, " Ildpriven er tydeligen nok bestemt, og F orestillingen ved Siden deraf sy mes altsaa at svare
EL ga 4 TEE BANER RER
til Luftorbven: Veniis panduntur' ").… Endnu fortjener det-at' mær- —
"kes, ”ar man, istedet” for ie 'séer Solen selv, i græsk” Dragt,
kjørende sin firespændige Vogn
Es menn
Dette er Alt, hvadjeg, for-nærværende Tid, har at sige over de Romerske Oldminder, "som angik Mithra's Dyrkelse Jer. har" sægt at . saa mange som mueligt,; -og ved en fuldstændig Frem- stillelse af alle endog. smaa Omstændigheder at lægge deres Forskjel ret mærkeligen for Dagen. Men blandt disse Oldminder kunne let nogle ganske have undgaaet min Opmærksomhed, og ligesaa ler kan Eet eller Andet, ved de af mig-optegnede, være blevet overseet af mig: Endnu er der Haab, at flere og nye Gldminder kunne op- dages og fåre-til nye Resultater. Flere Forbindelser af ;Steder-hos de gamle Skribenter, som jeg] maaskee ikke néie nok har undersågt, skulle kunne bestyrke Formodninger, hvortil jeg, i Henseende til den af mig' valgte Gjenstand, har troer mig berettiget. Jeg lover altsaa ikke at ville forsvare nogen af de her fremsatte Yttringer videre, end de kunne forsvare sig selv; ei heller giver jeg mine Gisninger ud for meer, end de ere, Det Eneste jeg ånsker, er: At lærde Mænd, som ere bevandrede i disse Materier og ikke forud indragne for nogen Mening, ville værdige min Af'handling en stræng Under- sågelse, og, i det de gjendrive, hvor jeg har feilet, understotte, 'hvad der fortjener Bestyrkelse, og saaledes bringe denne Gjenstand i det Rene, saa meget som det, ved de hidtil bekjendte Oldmin- ders Hjelp;, lader sig gjéåre, og derved lægge en fast Grundvold for videre Undersøgelser, ifald nye Opdagelser skulde gjåres
W) Hvo tænker ikke, ved disse Ord, paa Æneid. VI, 740.42: Aliæ panduntur imanes Suspensæ ad ventos; ahiis sub gurgite vasto Infedum eluirur scelus, aut exuritur vigni, Hvor tre lignende Renselsesmaader nævnes? Overs,
(Til denne Afhandling håre tvende Kobbere), ' esse nad]
"då
een ren mr er mn NE Rare mer
bkg sr Fey
sg:
mm
|
NANGS KR
NUSANI
Øjren orm dt mærkeærdige haagende and gpiring, DØDES Sdroh £ Erland varmt Forertillnng LÆ dusfe Klebdorr Crupitioner, med Grund = minger af ramar Rør etesepmaale (5 ” tog. af Ofikren.
SE
LEDE =
ver Profit af Sérokr RårF
0
300
Alen aller zoo Fed Å- —
78
Be " MED KOBBER AE FR ZTE i FEKS RES ig
og. IV Del, I Hefte. G eg i
rr de
AU NED ERE x SIE re An ,& > ”. Ed eg BER y
LIEUTENAN
PRING
,
rf OHLSEN.
Af;
Z
E NE NR
grise
"Bunde de mange store og dels rædsomme Underværker,… som Natur Revolutionerne have frembragt irIsland, ville" de tvende kangende Vands spring "Geiser og: Stroek, som springe. op i en. Af stand af- 105 Alen fra hinanden, kunné . fremstilles blande de: forste ag og tillige som" det stol lteste Phænomen af dette Slags: i -hele Mar dens Disse Vandspring findes paa den: sydlige Kant. af Landet, og ligge 1paa en Brede af -omtøent 649 %0'- og, en Længde -af 3 542- 46! fra Oen. Ferri beregner, »v:De ligge omtrent. $:: Mile ind; Ar.
Landet fra den sydlige "Såekyst og. omtrent 3 Mile Nord. til "Ost
1 fra'den forrige' Bispestol Skalholdt” - | - tr Geiser - ér forhen. bekjende: men paa hvilken Tid:den har:
. faaet Tr ilvære else. finder man, "saavide jeg veed, ingensteds anfårt: " Navnet Geiser, betyder i det daglige Sprog: En som i - h Førde fg Raseric" tager grumt afsted. ……”… ; tr ADASAR: ne Strok died UR først Can sin Smedfeliet Tilværelse ved det stærke Jordskjælv som skeede i Island 1784 og siden tiltaget HRtosaden, å AStyrke og Hoftighed. Dette bekræftede Indbygger-
ne censtemmig, og som ydermere findes berårt i det islandske
Litteratur Selskabs Skriyter 14de Bind, Sidé 147 og 149, hvor &
der forsvandt og- nye opkom paa andre Steder. - Strok betyder
en trang Aabning som har Lighed med et høit og smalt Kar
det heder: at Jordskjælvet foraarsagede, at zamle kaagende Kil-
Da jeg i afvigte Sommer 1804 opmaalte Såekysten paa denne
Kant af Landet, gjorde jeg en Reise til forommeldte Sted for at see derte Naturens skjønne Phænomen, og for tillige at affægge samme p2a Situations - Kartet over denne Egn. " jeg opholdt mig sammesteds i 24 Timer; ”og de Observationer og Opmaalinger som bleve anstillede i denne Tid, vil jeg kortelig -beråre og tydeli- gere oplyse ved hoslagde Tegninger.
i Sø 3
Den 16de August reiste jeg fra Skalholdt i Selskab med nogle Mænd som kjendte- Vejen til forømtalte Sted, . og som selv havde Lyst til at beskue dette Særsyn. Vi kom til Geiser Kl, 22 Eftermiddag. Underveis saae man i lang Afstand et Udbrud af Geiser, som opkastede en Rågstytte der syntes ar forene sig med Skyerne, men som forsvandt snart igjen... Da vi nærmede os til Kilden, var Skaalen ganske fyldt med Vand som Fig. 2. Vandet var stille og man saae ikkun tynde Dampe at opsrige' af samme, …” Veiviseren sagde” at Udbrudet vilde mu snart sket -og vi bleve staaende paa Randen af Skaalen, Paa engang. hårres en underjordisk Lyd, som om en svær Kanon blev affyrer under Jor- dem. — Klippen bævede 'og”syntes ligesom at oplåftes i Veiret og Vandet i Skaalen begyndte at blive uroligt. Enhver Fremmed og Ukjendt med Geisers Udbrud, vilde have taget Flugten,, mer
B8gs Pe men se
É og. ES RRE
"Mændene, som vidste Beskeed, sagde, at jeg uden Fare kunde staae" roelig, Strax derpaa fulgte 2de endnu- hæftigere underjordiske
Skud; Vandet blev lofter op med en stærk 'Opkaagning og stådt bålgeformig mod Skaalens Krands som stærke Brændinger, hvor- påa et lidet Udbrud Fig, 4 skeede, omtrent til en Hide af 20 Alen eller 40- Fod, som åkkun varede i nogle Secunder, " hvor- efter Vandet i Skaalen stod atter faa Oieblik stille. — Nu hårres igjen flere og næftigere Knald, omtrent 3 i en Setund; Klippen bævede- endnu stærkere, ligesom den vilde rævne og falde sam- men. Vander blev atter låfter i Veiret med en stærkere Opkaag-
ning. og stådt hæftigt mod Skaalens Krands, hvorved nogle faa
Bålger bleve for første Gang skylte over Skaalen. "I samme Oie-
blik. skeede det største Udbrud Fig. 5;- "Vandet rystedes i-Skum
og den faste Kolonne foer med snel Fart i Luften, ledsaget af en Damp- og Rog-Masse. … Den fordeelte sig i flere tykkere og tyn= dere Vandstraaler, som degls stege paa engang og deels fulgte skudviis som Raketter strax paa hinanden. — Disse opstege i lodret, og enkelte i skraae Linie; til forskjellige Hoider; de stege un-. dertiden til en Hoide af 212 Fod, som siden blev bestemt ved. en anstillet Hoidemaaling. — Vander faldt lige tilbage i Skaaleny ikkun enkelte af de skraastigende Straaler uden for samme, og de tyndere Straaler som bleve kastede højest i Luften, faldt til-
bage som en AGE en
Dette store Udbrud vedvarer almindelig 1.5 til Io og sjel-
den i 15 Minuter,
"Eher fromme Udbrud blev Skaalen tom som Fig 1y og Mindet, sank til en Dybde i Råret de one By fra 14 til 16
OR ds cl LÆGER å
SGD BA En Sr 5 Rs 5 NARRE : ED baren ; 7 . , as FSR Fod,” hvor Vandet stod. ganske stille, uden at der endt. fa sam iz nd , me opsreg nogen mærkelig Damp, ' Vandkolonnen som "opkastes e=
er for neden Al Fod i Bier, og stedse 2120" varm efter "Fahrenheirs Ther romere, NE Se ER ASSER Råret "og Balkener Fig 1, €re dannede af Kilden selv; ved "der som Vandet lidt efter' lidt har afsat; ligesom om'de vare rdiv de af Kunsten, Råret: danner en Figur i Form af'en. re "omvendt Kegle, som saaledes har for oven en Diameter 26 Fig. 3
CA ; af 12 "Fod, og for neden ved Vandet en Diameter mø
i 092
. Fig. 3.2€ 6”Fod, … Loddet sank i samme uden mindste Modstand fil en ære 80 Fod, 2 Z fyr å > É
1: skaalen eller Bækl enet- Fig. 1 er sirkelrund, og Mir fra" dens Ydrekanter en Diameter AB af 72 til 74 Fed, og indven- "dig en Dianieter MIN af 60 Fod, Skaalens Dybde'd-2 Fig! 3,70 sod. | . mv ÆT BR KRE SE Klippens udvendige Fibur Fig. 9, ligner en afskaaren Keg- ne, hvis Grundfdade staaer paa en skraa- Flade af en liden Bakkey og kan saaledes ikke være paralel med Skaalens. Rand som ligger horizontal. Ikke. heller danner sammes Grundflade af nysnævnte "Aarsag nogen fuldkommen Sirkel, men har den stårste Udstræk- - ning til .de Sider," hvor Bakkens. Skraaning gaaer, nemlig mod Ost og Nordost. ”Grundfladens' Djameter er omtrent 200; Fod, og Keglens eller: Klippens» Håide paa den. åstlige og nosdostlige Kant
hvor den er håiest, er omtrent 30 Fod.
HR
Det som 1 Vandet leder Ender, og som Tid efter ander Bhar frembragt; ovenmeldte Klippe, har en lys brun eller snare re ”ørage "Farve, og er af nyere Mienlset: med BH: znsyn il de
ved chemisk "Analyse opdazede Bestanddele, kaldet '|Kieseltuf, ”
Klippens Yderflade har mangé smaa irregulaire Afsatser, som en-
ten ere glatte eller ujævne, eftersom Vandet har flødt over. sam-
"me i Stråmme; eller nedfelder dmi i Skure af Vandståv.
£
Vandet begyndte efter foran beskrevne UWakrud. atter at stige
"meget langsomt i Røret, dog uden mindste Uroelighed og Op-
kaagning. Men saasnårt Vandet begyndte at stige op i" Skaalen
og naar denne blev halv. fuld, hvortil ER en Tid af 3: til Æ
"Timer efter Udbruder, hårte man igjen af og til underjordiske Skud,» hvorpaa fulgte 'sædvanlig en liden Opkaag ning med tyk- .kere Dampe, og imellem disse bley Vandet at ter stille. Jo ful
dere Skaalen blev; jo flere og stærkere bleve Skuddene, og Op-
kaagningerne voxede i samme. Forhold. Da Skaalen næsten var.
fuld, saae man af og til mindre Udbrud in ndeil endelig det storre Udbrud. foregik, som. skeede igjen denne; Dags Aften KL 0: "Mellem dette og forrige Udbrud medgik alssaa en Tid af omtrent Ed Timer, hvilken Tid man ogsaa siden 'bemærkede medgik mel "Jem de folgende Udbrud, MED ER Fr. | ig
1
BEL
"Veirliget var ” denne Dag klart og stille, men om Aftenen. blev. Luften tyk med: Udseende til Regn og Storm; en Foran-
"dring i Luften som syntes at gjøre Geiser mere uroelig og foraar-
$ Sage at det sidstmeldte- Udbrud blev hefrigere end det forste,
ÅL
- DEN | n&
sø
Jeg opstillede denne Gang mit Instrument for af maale Håi- den af Vandkolonnen, " men da der formedelst Aften og den tykke Luft allerede var mårkt, Kunde sjeg ik kun éee de tykkeste. Vandskud, ” som befandtes ar have steget til en Høide af 7> Fød, men de smalere Vandstraaler kunne saaledes i Mårke ikke sees,
Skaalen fyldtes paa nye saaledes som dysmeldt, og Kl. 3 om Natten skeede det 3zdie Udbrud, og det 4de om Morgeden den syde August Kl 9, 2 ; 3
=
nes var denne Førmiddag uroeligt med Resiibyger og Blæst, og Geisers sidste Udbrud syntes denne Gang at være hæf-
tigere end noget af de forrige. — Den højeste Vandstraale steg nu — Øl til en Håide af 212 Fød; " hvilken Hoide er anført under Forkla- F ringen over der første Udbrud. I Hu FESTER SS JA
Hos Strok havde man endnu ikke bemærket den allermindste Bevægelse, uden Vandets sædvanlige Smaakaaghing i Råret, hvor- fra opstiger stedse nogen Damp som fra de &vrige mindre Kilder. Men inden Geisers Udbrud var endt, som skeede Kl. g, bråd Strok ud med en skrækkelig Allarm, lig en hæftig Kanonade fra et Batterie, hvor flere svære Kanoner affyres uden mindste Tids- rum mellem Skuddene, Jorden bævede om Kilden, og med eet saae man en tyk Rågstytte at stige med Hurtighed lige imod Skyerne. Vandet blev opkastet af Råret med en skrækelig Fart; i Farten blev det forandret til en fin Vandraage som steg i Luften til en overordentlig Håide. - Man saae af og til nogle sammen-
hængende Vandstraaler at skyde frem gjennem Dampståtten, deels
c I GE SE Meg
| ejer re og deels i FG Linie; de bleve opkastede i forskjellige — Høider, nogle af dem jeg kunde see, til en Hide af 150 Fod.
" De forste og håieste opkastede Vandstraaler forsvandt inden jeg
+ kunde fade Instrumentet opstillet , formedelst at - Udbruder kom
saa uventet, og da denne Kilde opkaster ikkun lidet Vand, men
især Damp, blev Kilden inden kort "Tid færdig med de høie Vandstraalers. Ops riieg g.
Ed yj 53
Kilden vedblev BERN med uafbrudt Hæftighed at udkaste
| Luft og Damp i 2 Timer og 10 Minutter, og opskjåd: bestandig
en Dampståtte, der syntes at forene sig med Skyerne.
Mod Slutningen af Udbrudet lignede Dampen mere Rog i Henseende til Farve, Tæt ved Aabningen og noget nede i Rå- ret, syntes Dampem "at ligne den Råg som sees nær ved en Lue- Id, eller som Rågen viser sig i der” Oieblik en Lue vil bryde ud, En dansk Karl som jeg havde til Hjelp ved Opmaalingen, og som ei havde seet nogen stor kaagende Kilde for, raabte:” at [— han nu kunde see Lue at. komme op. Men da han ei vidste at Damp og Hecde kunne fremkomme uden Ild, blev det ommeldte "Syn sikkert skabt af hans Indbildning ; thi jeg kunde med al " muelig "Opmærksomhed ingen Ild see, og hørte ei heller Indbyg- gerne at tale om at de nogen Tid havde seet Lue eller Ildfunker | 1 åt opkomme af Strok, . I mine Tanker laae Aarsagen til denne Forandring af Dampens Farve deri: at da Kilden var udtåmmer paa. Vand, blev den indsluttede heede "Luft sat i Frihed tår, eller: med færre Vanddampe' forbunden, som saaledes synes at kunne frembringe ovenmeldre Forandring. SÆR
Vid. Sel, Skr. 180 Æ Iv.Dil,IHefe. Hh
i Ren sn SEEREN, I E. Olafsens Beisebeskrivelse over Island, finder ”man-Side. 888 anfårt, at man i Geiser skal, efter nogle Mænds Vidnes- byrd, endog have seet Ildfunker at opstige med Vandet. Om dette Syn har blot været et Blændværk eller- virkelig lld, staaer
derhen, dog synes det første snarere troligt. i
Det nys beskrevne Udbrud af Strok blev tilendebragt Kl. 17 øg ro Minuter Formiddag, hvor efter Kilden blev roelig og kaa- 'gede igjen saaledes som meldt fårend Udbrudet skeede.
Ved -Stroks "Udbrud blev Geiser urolig Kl. 17, og opka- g stede Vandet temmelig høit i 15. Minutter, uden at Skaalen var' mu, som ved de forrige Udbrud, bleven ganske fuld. Da der imellem Geisers sidste Udbrud og dette ikkun var 2 Timer,
E nd
oc derhos at Skaalen ei var ganske fyldt med Vand, synes det mee
om Stroks .hæftige Udbrud havde foranlediget Geisers, eller-ret=- ) tere, at de paa en eller anden Maade staae i Forbindelse- med hinanden. SÅR
Geisers store Udbrud skeede igjen Kl. 25 Eftermiddag; og paa 15 Minurter mær, til selv samme-Klokkeslet som det forst- meldte Udbrud skeede den feregaaende Dags Eftermiddag.
At see begge disse Kilders Udbrud paa engang, var det stolteste og meest henrykkende Syn som man kan tænke sig i Verden, Geisers Udbrud havde Fortrinet i Skidnhed, men Stroks derimod i majestætisk Stolthed,” Styrke og' Håide, — Mange trøe= værdige Mænd og Bonden som boer paa Bayen Langa tæt ved
&"
eg
NG å É 2%
" straalen å håiere end Geiser gjor.
Geiser Ek isger flere Gange i et Dågn, og efter forbeskrev- ne Observationer i 24; Timer,” syntes de” storste Udbrud at skee regulairt næsten hver 6te' Time, da Stroks Udbrud derimod har ingen bestemt Tid. Efter Bondens Forklaring som boer paa nys-
” mævnte Bay Langa, skeer Stroks Udbrud deels hver anden og deels. hver' tredie Dag; deels om Dagen og undertiden om
Natten.
£
Stene, som man med Forsæt nedkastede i disse Kilder naar de vare roelige, "bleve ved Udbrudene kastede i Luften, - ofte
mm > FE ANER ED URER—…— ==
højere end "de synlige Vandstraaler og falde de fleste Gange tilbage i Råret,. -De af Geiser saaledes opkastede Srene faldt sielden uden for Skaalsn, og af Strok faldt de undertiden. ned 2 til 4 Alen uden for sammes Rår,.
Råret i Strok gh Fig. 7 og 8 er for oven 8 Fod i Diame- beer, og 14 Fod i" Dybden af samme ik, hvor Vandet- staace stedse og kaager, … er "Diameteren ops Fi 8, 3E Fod. ” Røréts Dybde befandtes ved Loddet at være 44 Fod.
| Det maatte endnu tillades mig at beråre kortelig Stedets Si- "… tuation m. m. Man seer af hosfølgende Kart at Kilderne springe | op af en haard Mark, hvis Jordbund besraaer: af Sand og Grus,
Denne Mark er omgivet af en stor Myr eller Mose, som mod Ailen og” Osten strækker sig i til 2 Mile, og som er. gjennem- | KON H h 2 | RED
disse RR CSE rede; at Strok kaster de fleste Tider Vand-
”
RK
Mx
Ej - 5 å & ud oy i X bi - mile - i 7: en == ig ER ng sa mg. « - i >: (MM i £ Æ Eg i N - ' É
244 RENE TER
skaaren af flere Elve, I den Bakke som ligger mod Vesten fr 7 Geiser, findes forskjellige Jordarter, fornemmelig Gibsjord, "hvori
findes tildeels hist og her lidet Svovl. ange af de dvrige "Jordarter syntes at være af samme Slags som dem man finder ved Kriseviks Svovl- Miner og påa flere Steder ved de kaagende Kil- 'der. Saavel i bemeldte Bakke som paa den sydlige Side af Get ser, sees mange smaae kaagende Kilder, hvoraf Nos barre USA's 857-605" 475 8, 9> 10; 11, 42; I2y 135, 14> 15, 16.08717 dampe meest. Af disse ere Litr. a og 11 mærkværdige derved, at de ere 56 Fod dybe, og at Vander som flyder. fra samme, har efterladt sig en hvid kalkagtig Sreenskorpe af megen Haard- hed, som strækker sig næsten henimod Strok; « No. 13 AE ren
elig dyb. og buldrede stedse, især naar man Rasrede Stene i melig dy B…
samme, hvilket ligeledes var Tilfældet med Litra rer) SNE 9 er 38 Fod dyb og No. 6 opkaster Våndet til en Håide af 16 til"20 Fod... Vandet sont rinder fra-No. 1, 2, 3; 4, efterlader sig en haard steenagtig, Skorpe, "hvor under. fandtes ;én flåd og hvid Masse, lig tyk Melk, som formodentlig indeholder Kiesel- jord. - "Ved de dvrige fandtes ikke noget synderligt -at anmærke, Å | i | Det er håist rimeligt at Kilderne hente "Vandet fra de i " Mosen rindende Elve; thi Geisers og Stroks befundne Dybder, strækkede sig endog dybt under Overfladen af den "Mose hvor- igjennem Elvene flyde,
En Oinstændighed som jeg bemærkede ved en af Geisérs Udbrud, kunde endnu” maaskee. fortjene at anføres. Denne var
nemlig; at der ikkun blev ubetydeligt Vand skyllet over Skaalen
0 SE i
-
— mod den Vandmasse, som -der siden ”befundne tomme Rum i Fine > e O ; - i . Skaalen og Rører kunde indeholde: " "Dernæst bemærkede jeg, at
i samme Oieblik som' et af de -skeede Udbrud var tilendebragt,
var Skaalen endnu mere end halv fuld med Vand, som med et
sank til: forbemeldte Dybde af 14 til 16- Fod i Råret,
Hvis man heraf torde draze' nogen .sikker Slutninø, saa 8
synes man at kunne anrage, at den ved Decompositioner og For- -
brændning frembragte Gas, bliver sammenpresset. til en vis Grad,
eller indtil den expansive Kraft er istand til at overvinde Vanders
modvirkende Tyngde, hvor den da hastigen sætter sig i Frihed ; opkaster Vandmassen tildeels i Dampform, indtil den derved igjen er kommet i Ligevægt,. og tillader det overblevne Vand paa nye at udfylde Tragten, Wa
my
3
Foruden foranførte, finder man Geiser beskreven i Olaf
sens Reisebeskrivelse over Island, "Side 882, og i Troils Reise
A
Side 264. "Vandet fra nogle af de hede Kilder i Island, og den
forberårte Kieseltuf, ere undersågte af åen beråmte Chemiker
Klaprorth, og findes anfårt i sammes Beitrage zur ehemischer
Kenntnisz der Mineral kårper ate Band. pag. 99 og 10 0; samt af | red i Annales de Chemie, Paris 1793.
B. mod er Strok fake bleven — efter det forbe-
"meldte Jordskjælv som -skeede 1784, og saaledes til denne Tid
el bekende 0
æ
ed åt sammenlige dar her beskrevåe ( om rist; iel det. En
. som findes anforr i forberedte Skrivter vil man, fornemmelig
i Henseende til, Geisers 'sjeldnere og tillige -regulsirere Udbrud i
"den seenere Tid, finde nogem Forandring. — Begivenheden som "maatte have" foraarsaget denne Forandring, veed man ei at kunne
—. . É - .…- ; rå KJ . £ z. £ b.: z c SK > = , angive med større Rimelighed, end det meerbemeldte Jordskjælv;
thi Beboerne i Egnen fortalte, at de havde bemærket; at" Gei- ser fra den Tid af, var bleven mere roelig og dens Udbrud
sjeldnere, ; : i FYR i ' EF : 5
PAR ORD I ANLEDNING AF EN DANSK REISENDES BREV | i OM | | 'ENGELSK KLÆDE AF SÆL-LAAD, å | OG DET De På | TIL SAMME FOIEDE TILLÆG | LDR
HANDELSTIDENDENS UDGIVER.
VED OTHO FABRICIUS,
— PROFESSOR
ERE SNEEN RS NESS ORM RD RR ON AARS ERREDDDERERERr
—
N
ø
-
(SA og Industrie- Tidenden No. 21 for dette Aar er indrykket Udtog 3 er Brev fra en dansk Reisende i London, der. melder om er vist Slags fint og blddt Klæde, man i'Engelland forfærdiger af de fine Haar paa Skindet af et Slags Sælhunde fra Sydhavet, -med hvilket Brev,. Prøve, saavel af Sælskindert, - som af Klædet, er hidsendt. I er' underføiet Tillæg til dette Brev, have Udziver- ne af denne "Tidende blandt andet sagt folgende: ”Det fortjente ”vel noiere at undersåges ; om Sælhundene 1 vore nordiske Vande ”ikke i nogen Periode af deres Alder" skulde have de. fine Haar ”eller den Uld, som hine i Sydhavet; … vor almindelige Sælhund ”har Uld i Bunden, men den er hos de Gamle meget kortere og ”sjeldnere, end den i Pråven fra Sydhavet; "dog -erindrer jeg at "”have seet en ung Sæl, som havde en noget tættere og længere Uld. Den fra Sydhavet har sorte blåde Haar,” som paa Spidsen og ved Grunden ere ganske hvide, imellem disse sidder en cho- | ”coladefarvet yderst fin Uld, som er tæt og fuldt -= Tomme |”lang. | Adskillige af de Grønlandske Sæle have ogsaa Uld i Bun- |”den, mere eller mindre, og udentvivl er dette foranderligt efter |” Alderen. Skindet af Ungerne af Phoca Ursisa bruges jo til ”Foerværk, just for den skjånne blåde Ulds Skyld, og der bløde. "Haar, som det har, da de gamle derimod - have stive Haar, ”Neppe have dog nogen af vore Nordiske Sælhunde- Arter en saa tæt, fin og blåd Pels, som denne fra Sydhavet, der torde | Vid. Sel, Skr, 1905. IV Di, I Haft U3 |
PS ; , 2 ”være en By hidindtil ubeskrevet ”Art,… Saavidt Hande!stidendens Udgiver, SR ; BESS | Før saadan Bekjendrgjårelse skede, var Forespørgsel gjori hos mig, ved Skindpråvens Foreviisning, om jeg kjendre denne Sæl-Art, og om den kunde regnes wil nogen af dem, jeg i min Fauna Grinlandica og 1 Naturhistorie - Selskabets Skrifter, havde beskrever? Hvoril jeg uden lang Betænkning kunde svare, at den var mig ubekjendt, rhi Haarene, og. der derunder værende Laad paa detre Skind, vare rer paafaldende forskjellige fra alle dem, jeg paa nogen Art i Grønland havde seet, e1 heller vidste jeg strax at angive nogen af de hidtil i naturhistoriske Skrifter beskrevne. Arter, hvortil den kunde henføres,
med mindre det
skulde være Såe - Bjørnen (Phota Ursina), men. snarest formode-
de, at det maatte være en nye og ubeskreven Art, som gav
dette Klædestof; imidlertid lovede jeg nåiere at anstille Undersåg-
ning derom, og da at tilkjendegive Udslaget; dermed kunde jeg ]
dog, formedelst indlåbende Forhindringer, ikke fremkomme' saa
betimelig; at jo ovenanfårte Bekjendtgjårelse imidlertid skede, hvori det ellers maaskee beqvemmest kunde bleven indlemmet; derfor jeg nu helst, - med” Selskabets Tilladelse, paa denne Maade fremlægger mine Tanker offentlig for Sagkyndige Videnskabsmænd , da jeg tillige kan tage Hensyn til hvad i ovenmeldre Tillzg er bleven yttrer, i.den sikkre Forventning, at Handelstidendens Udgivere ikke ville have noget herimod,
Hvad da den Sæl-Art angaaer, af hvis fine og blåde Laad
det omskrevne Klæde virkes, da tår jeg nu ingenlunde drage i
Tvivl, at den jo er S6e- Bjørnen (Phoca Ursina), altsaa længe
siden bekjendt og beskreven, thi denne siges just at have saa="
ES
danne Haar og Laad, som Proveskinder anvisie, og villige pia
gamle. Hanners Skilld en saadan Farve. … jeg troer 0g, at'enhver
. vil blive--overbeviist .herom, som holder Skindpråven mod der
udstoppede Exemplar af Phoca Ursina, som find:s 1 Universite tets Natural-Samling, da den eneste Forskjel, som ved denne
Sammenlizning kan opdages, bliver denne: ar der udstoppede
"Exemplar, er mindre smukt og lidt mindre tykhaaret ; hvortil Aar-
sagen kan være, at det, ved saalænge at gjemmes, kan være
— blegnet, og at Skindproven kan være tazet af et fuldkomnere og 5 > FS P 5 - &
"ret udvoxen Dyr. At denne Sæl- Art ogsaa skulde findes i Gron-
land, -har jeg, . saavel i min Fauna grønlandica p. 6, som i Na- turhistorie - Selskabets Skrifter 1ste Bind adetr Hefte pag. 160, blot formodet efter Gronlændernes Beskrivelse "paa deres omtalte Auvekæjak, men ikke kunnet udgive det for nogen fuld Vished, saasom dette Dyr aldrig var kommet mig for Oine, skjønt Pen- nant. i sin arttische ”Zoologie pag. 166 forklarer mine Ord ander- ledes; skulde min Formodning ellers, 'ved nyere Iagttagelser, blive bekræfter, da maatte det ventes ved de aller sydligste Egne af Landet, og den vil dog kun blive en af de yderst sjeldne Ar- ter, hvoraf altsaa liden eller-ingen Fordeel var at love sig til slig
Klædes Virkning 1 vort Fædreneland.
Hvad angaaer den Yttring, at Sælhundene f£ vore nordiske
Vande mueligen + nogen. Periode of deres Alder kunde have de fine
Haar. eller den Uld, som hine i Sydhavet, da torde jeg nøgen!un- de bestemt paastaae, at man, ved ansrillet Undersøgelse med nogen af de hidtil bekjendte og systematisk beskrevne Arter, et vil finde sig" bestyrket i slig Formening; naar end S6e- Bjørnen selv, eller en lignende hidtil ubekjendt Sæl-Art, skulde opdages, SA NR
”
DEER DSE
som vel var mueligt, da-Buffon +)'vil vide d=n af de Resende" antruffen under alle Breder sydlig og nordlig indtil 6sde Grad, "Berings -Gen hvor Steller fandt saa stor Mængde af disse Dyr, me
> Få
paa Karterne aflagt ne imellem den s5de og séde Grad nord- lig Brede ""); da vilde det dog uden al Tvivl befindes, at de i hver Periode af deres Alder have denne fine Uld eller Taad (som jeg he lliere vilde kalde det), "i det mindste giver mine- indhentede Erfaringer ikke Grund tilsat formode nogen Forandring heri, naar Talen er om det rette Lead eller Underlag, som findes i Grun- den under de egenrlige-Haar, og ei om Haarene selv, De grån landske af mig segte forskjellige Sæl- Arter, have vel, som sagt, mere eller mindre af dette- Laad under de længere fremstikkende Haar, hvilket jeg er :heller har forsomt at anmærke i mine oven- meldte Skrifter, - men aldrig have de dog saa hine, Iangt, blådt ” og tætpakket Laad, som den Sydhavske eller Soebjårnen; de Ar- ter, hos hvilke -jeg fandt det meste, Laad, vare K/anmydsen (Phoca eristata) og Fjordsælen (Phoca hispida), af hvilken sidste jeg- her kan fremvise et Skind til Skue, men hvilken himmelhéi Forskjel der er imellem deres og Såebjørnens, vil ved mindste Sammenlig- ning strax kunne erfares; ei heller er. deres Laad bleven befun- den saaledes foranderlig efter Alderen, at det i een Alder skulde blive længere eller blådere, end j en anden;- thi med det under
€) See Biifføns naturgesch, vierf. Thiere, iibersezt dureh Herrn Otto, "16 B. p. 236.
") Jeg følger heri de Karter, som findes vedfåiede Srellers Beschrei. bung von dem Lande Kamschatka og; Adelungs Geschichte der Nordost. lichen Schiffahrren, saavelsom Pallas neue Nordische Beitråge, 3 B, 3te Platte,
253
Haarene siddende Laad har ;det omtrent samme Beskaffenhed, som med Dunen under Soefuglenes Fjær, der, saavidt vides, ikke "er Forandring underkastet, men bliver i hver Periede den samme hos een-o2 samme Art, enten saa Fuglen er eenaarig eller flereåarig. … Derimod gives der hos Sælhundené et andet Slaes Laad eller blåde Haar, hvormed de fødes, og hvilke findes paa ”de ufodre Ufser,. naar de ere Fødselen nær, men tabes kort Tid efter "Fådselen, alt ligésom Artens rette Haar fremvoxe; dette med- fodre. Laad ligner altsaa mere den. Duun," hvormed Kyllinger, og adskillige andre Landfugle-Unger, "komme frem af Ægget, som smart taber sig og ligesom afskydes ved de egentlige Fjærs Frem-
| vext; der er og just saadanne nyfodte eller ufodte (af Moderens Liv udskaarne) Såebjørne - Ungers blødhaarede Skind, der læses om at: være brugte til Foerværk, da endog de ufodtes siges mere silkeartet og sortere end de nyfodtes ”). Skindene af de grån- "Jandske Sæl-Arters ufådte Unger, der faaes især af Svantsiden (Phoca gronlandica); naar en drægtig Hun fanges kort for Fod- selstiden, og have da er saadant finer, blodt og tykt Laad, der er glindsende hvidt og plydsarter, derfor ved. Colonierne kaldes Tisblinke- Skind, paa Grønlandsk: 1b/au, (hvoraf jeg. og kan fremvise Selskabet et Exemplar til Betragtning), har jeg lige-
ledes seet brugt til Huer og Vester af et temmelig godt Ud
seende; og jeg formoder, at den i Tillægget, af Handelstiden- dens Udgiver, ommeldte Unge af vor almindelige Sælhund, som var seet med en noget tættere og længere Uld, maae have været” af dette Slags, da ellers vor almindelige Sælhund (Phoca vitu- lind) er en af de Arter, som have kun lidet Laad å Bunden
7) Biffon 1, c. p. 249. ig
, n -
fr3
Be
"dl
”men virkelig skulde det glæde mig, om nogen Andens Erfaring
; 254
under Haarene ”), . Og” détte Slags Sælhundelaad var det eneste, jeg vidste at give Anviisning til,… naar noget Forsåg skulde gjå- res. med vore nordiske Arter .for at efterligne Brugen af Sydhavs- Sælens Eaad til Klæde; imidlertid troer jeg ikke, det- vilde rer lonne Umagen, deels fordi det er saa langt fra den Fiinhed og - Blodhedøgder udmærker det Sydhavske, og ganske naturlig maatte opvække Tanken om dettes Bruzbarhed til Klæde, dels og fordi hverken lisblinke -Skindenes Størrelse er af den Betydenhed,” eller deres Antal saa stort, at dermed kunde udbringes noget i det Srore.
— «Dette -var da alt,;'hvad jeg havde at sige om denne Sag,
kunde aabne bedre Udsigter, hvis anstilte Undersågninger jeg in- genlunde. hermed har, vilier erklære unytrige, og saa meget min- dre villet forekomme, som mangen nordisk Sæl-Art endnu kan være mig og flere Narurkyndige ubekjendt. » Hvad de. grånlandske Sæl- Arter angaaer, da maatte man ønske et udstoppet Exemplar af hver. Art, og Forandring. efter Alderen, ved Handels - Direc- tionens Foranstaltning oversendt til Universitetets Natural- Samling, paa der den fornødne Sammenligning kunde gjores med de Årter, som vel ogsaa ved Ovrighedens Foranstaltning bleve at erhølde fra Island, Færée, "de norske og danske Kyster, thi upaatvivlelig vilde dette tjene til-noiere Opklaring og vissere Kundskab om disse Søedyr, hvis Historie langt fra ikke endan er bragt til den rette Fuldstændighed, Ja var det og ikke mueligt. at bringe det vi- dere, end til er Skind af hver, med sammes paaklæbede Natio- > nal-Navn, saa var dog allerede dermed meget vundet til at finde ud af det nu herskende Vilderede i vore nordiske Sælarters Syno- nymie, den jeg ellers efter Evne har sågt at fastsætte paa oven- anforte Sted i Naturhistorie-Selskabets Skrifter. i &) See Naturhist. Selsk. Skr, I. c. p. 104.
æ » RTR 2 NSSS SÆR nn
i
Rettelser. Side x13, med et Kobber, læs: med Kobber.
I Provst Piils "Afhandling om Guldfernis i 3die Binds 2det. Hefre.
Side 7, Linie 11 ovenfra, istedet for Til 12 Lod Sp. tages 3 Lod G. læses gl Til 14 Lod Sp. tages 3 Lod G. AR B.
eng 10, Lin, 2 neden fra, istedet for taget I, tager»
— II, Lin, 2 ovenfra, Isted. for Ureenlidhed 1. Ureenlighed…
s— 2, Lin, 7 oven E isted, for Overstryningen Il, Overstrygningen,
— 12, Lin. 5 nedenf. isted. for fårts 1. first.
== 12, Lin, 4 nedenf.,, isted, for lob 1.160. >
Fa rare enge rar are arr
sk Ås ga at 7a rr es ik 2 EN
ERA
RET KONCELIGE DANSKE
— VIDENSKABERNES -SELSKABS
aA
EKRIVTER
PIERDE DEELS ANDET HÆFTE,
BSN SES ANA MÅSNAAØNANEN FOER
—… Trykt pan Selskabets Bekostning, hos $, Popp."
ås. rd FR SÆLEN Å'
) i j i j OM Ng CHRONOMETE st REST S ANVENDELSE y TIL sAT FINDE "DEN GEOGRAFISKE. LÆNGDE PAA- DET FASTE LAND, og BE SEE: ANVISNING .TIL DEN OMGANGSMAADE, | | ou MED | | | "CHRONOMETERET BOR BRUGES. ' Ar Hg beo AA PIHL | . &
Vid, Sel, Skr. 1805. IV. Del, II Hæfte. … Å ( ISG.
X
Sr ER Æ <
5 ES SE SSR NE es RE SEE REESE SE SEES SE SEGS SØE SE RØRES,
X
å
HH. støre Problem at. finde Længden til Såes var engang en
wigtig Gjenstand for de skarpsindigste Hoveder, hvortil saavel
Sacens Natur, fom og de af adskillige Nationer udsatte Beldn- ninger gave de kraftigste Opmospigen i
” Sømmanden vidste godt at finde Skibets. ER id. 1 Nord og Syd» fra den affarede Plads eller fra: ethvert andet bekjendt og
"wed astronomiske -Observasioner bestemt. Sted; men hvor han var ihenseende til Ost og Vest, eller som det Kaldes: Længden, var
"og maatte blive ham, førend Problemets Oplåsning, ubekiendt,
i det mindste til den Grad af Nåjagtighed, iom kunde give hans Reise paa dét vilde Hav den mueligste Sikkerhed. DE E
"De Farer for Menneskers Liv, Skib og Gods, fom næ
sten! altid ledsage den. dzistige Såomand, Smen allermest, naar
"han ér uvidende om hvor. han er i Såen, kunde ikke andet end
"somhed paa denne Sag, for ogsaa fra denne Side at sive Sejlad-
sef den mueligste Tryg shed.
(opfordre: de såfarende Nationer til at- anvende særdeles Opmærk-
vÉ
ør
VAR"
Ll
"Jegveé, maatte den Tanke ganske naturlig fremstille sig,… ar - haar
«Plads eller et andet bestemt Sted, såa vidste man og hvor Skibet
"war i Ost og Vest, -da Tidsforskjellen faa. lettelig kunde for-
7
Spanien var der fårste Land, iom 1 Æ Er ls demands besteg den spanske Trone, udsatte en besydelig Præmie for at
nd I Læ ængden til Såes.
he [i Fr - i
"Holland efterfulgte dette Exempel. ;
Derpaa udsatte det engelske. Parlament 1714 en Præmie af å 300980. Pund Sterling for. Opfindelsen af et Middel, der angav Længden til en halv Grad,” 15000 Pund naar-det viste den til fo trediedeel Grad, og naar der bestemte den ikkun til 1 Grad da 10000 Pund. . nn —
Frankrige- udsatte 1716 en Præmie af 100000 Livres…
1
Hos dem, som pånsede paa at ”oplåse en saa-'yigtig. "Op-
man ikkun. vidste Tidsforskjellen imellem Skibet og den affarede
"Vandles til Bue eller Grader, og disse igjen, "maar: Breden. vår bel jendt, til Mile,
Et tt; somi kunde vedligeholde en jævn Gang, og med tivilker man, ved Rejsens Tiltrædelse' kunde, saa at sige, indpak- "ke Tiden, stågen påa den, affårede Plåds, maatte altsaa kunne blive Middeler til Prublemets - Oplåsning. |
oa re å i Na KR Men Uhrmageriet ftod. i den Tid påa et, meger layt Trias thi først til det s2te Aarhundrede, kunde: Uhrenes Opfindelse an-
sættes,
Det var lcke fårend i Aaret 1657 at den bekjendte holland- | sk Mathematiker Huyghens opf: fandt Pendelen, 'den for Uhrene saa mn gode Reg ulato
| ;… men Udlosningsværketr (Echappementet)- var RE " uden Tid EF un LS
É AN saa
'
'
Trek
sindelen, om altsa3 yde erst ufuldkomment,.
ne ; Far dem RE: Uhre havde man- vel en skies Uro;, men
Å "Spiralfjo ederen, hvorved Uroen kunde holdes i en Jævn Bevlle Et,
|:
Blev KON af den samme Huyghens opfunden 1674. '
| jø disse saa vigtige Opfindelser giorde Uhrmageriet bery- | "delige Skridt fremad, |
z | i:
eo å
SU Marbodomess som uden en Sikke cer inasbestemmicke idet, oegltår vel 'eridog sige, inter, kan"adretre, blev ved disse Frem- uskridt i Uhrmageriet givet et Værktøj 1 Hænderne, som satte
H "ham i Srand til med Vishcd at maale Klodernes Afstand, deres
É "Gang og' deres 'Baaery "bestemme Stedernes Afstand; og sige
(i; ”Sémanden -hvor langt han havde til de fjerneste Eone Men
' 'endnu' var intet af de forbedrede Uhre skikket for Såmanden.,
| Pendelubret kunde formedelst Skibets Slingren alde les ikke. bruges
RK
lv tombord; uagtet” nogle gjorde Forsåg derpaa ved en konstig 3 fhængningsmaade, vet See ANA
| ” stLommeuhrene vare den € ang: ånd mere ufuldkomhne end vor i Tids maadeligste Lommeuhre… Skulde derfor gæste til Såes
Øg z ” æ £ - v = . 2 As 5% 6 x == => > el ”= mon R "4 r i - = E -—-
af Tidsforskjellen uiledes; saa maatte Uhrene,… som gade med
sl
FjederKraft, stige til et langt højere Tri rinsi Fuldkommenhed.
Saadant lykkedes en Joba Harrison i London, fom fra at være Dyer var bleven en af Londons fortrinligste Uhrma- vere, his . ;
-—
PB I Aaret 1736 fik han det første Såuhr færdigt, såm han kaldte Time- Keeper "(Tidholder.) "Han havde ikke alene: givet samme et forbedret og den Tid aldeles ubekjendt nyt Udlåsnings- værk (Echappement),. hvorved Uroen for en Dgel var frirloben: de, eller fri for Hjulværket i den meste Tid: af dens Sving frem og tilbage, men og anbragt en Korrection for Varmens og Kul- - … dens Indflydelse paa Spiralfjederen , saa at den, > uagtet at blive " længere ved Varmen og kortere ved Kulden, :dog ikke betydeligt ” forandrede Uroens Gang. Denne konstige Indretning-var en lyks kelig Anvendelse af Thecrien-i den bekiendte Grahams Pendel; der er sammensat af 4 Messing- og 5 Staal - Stænger.
Dette fårste Horrisons Uhr blev pråvet-paa en Rejse til Lis- sabon og fik af Capitaine Roger Wills den fortjente Roes. :… Konst- neren, der paa denne Opfindelse havde anvendt saa megen Fid og Bekostning, blev underståttet, og i Aaret 1749 tilkjendt.den Cepleyske Medaille, som Beldifhing for nyttig Opfindelse, "Han" vedblev med den 'roesværdigste Iver at arbejde paa Souhrets Forbedring, og leverede d. 1g8de November 1761 det ander” Sbuhr, søm blev pråvet paa en Rejse til Jamaica, Réjsen vedva- tk rede g1. Dage og i denne Tid afveg Uhret 5. Sekunder paa Hen=
7
Å rejsen , påa Hjemrejsen derimod,1 Minut 54 Sekunder, der ud- gjår 1 Bue tilammen/29' 45”, - altsaa paa en Rejse til Vestindien
É blev inden for den halve Grad, … som ved Parlamentsakten af 1714
var Vilkaarer,. naar den udsatte største Beldnning af 20000 Pund for at finde Længden til Såes skulde erholdes,
Det die Såuht leverede Harrison 1764, med dette blev sjort Pråve til Barbados, da Afvigeisen i 6& Uger var 54 Sekunder fem er i. Bue 13" 30”.
Konstneren erholdt dog ikke mere end 12500 Pund. Om, han længere Ben. . ved Bistand af den saxiske "Minister i London Hc. Grev Brihl, hvilken Cheonbnermen, denne” saa delikate Gren af Konsten skylder saa mangfoldigt meget, er tilkjendt den fulde Præmie, tår jeg ikke med Vished sige; dog dette veed Jeg» at Greven til Admiralitets- Lørden, og Præsidenten i Længde= | "kommissionen, har gjort grundige (Forestillinger imod ar en for "Videnskab, "Handel og Sofart saa vigtig Opfi ndelse skulde savne … billig og retfærdig He | i Harsisons Såuhre; vare. i Bak prlgt af Størrelse fom et al- | mindeligt Tafeluhr, og ophængte paa lige, Maade fom Såkompas- set, + De saa kaldte Box -Chronometrer ere endnu af den Stårrel- se. De bleve forbedrede og efzergjorte af Arnold og Kendal i Hpudon, fom og i hrankrige af Le Roi den ældre og Berthoud,
Å Omtrent 30 Ni tilbage ly der gjort heldige Forség paa ig alene end mere at forbedre. Søubrene, men og indskrænke
z AX
deres Størrelse saa méset, at de kunde bæres å Lommen, Tosias Emery, en Biscipel af Thomas Mudge, owejledet og underståtret af Grev Bruhl, - var den forste, - som udførte Grevens og en Thomas "Mudges "Ideer om Tomme - Såuhrene » og man vav' disse
Navn af Chronometrer (Tidmaaalere). Det er fast utroligt til i hvilkæn Nåjagtighed disse Undere af Konst ere bragté, «man maa selv. have pråvet,; selv ved De en onEr sammenlignet dem med Stjerners og Solens til Øjeblik ke bestemte og sikkre-Gang, naar man skal føle sig overbeviist om med, hvilken Nojagtighed en saa liden og for adskillige Slags Bevægelser ndsat Maskine vedligehol- der sin eensformige Gang. , Og dog er det saaledes, Ural lige Prover, som derover ere anstillede, vidne derom,
"NØ ER -Somanden fik saaledes et Middel i Hænderne; som 58 i stelnt angiver ham paa det vildsomme Hav hvor han tr i Ost og Vest, ikkun at han nu og da faaer Sol og Stjerner at see, for
deraf "at kunne observere og beregne sin Tid ombord. og af dette fundne Klokkeslæt udleder han med. Vished sin "Længde. Hiån retter si. Bestik, gaaer videre frem med kalkuleret Gisning,: 'og næste Gang ham atter gives Leilighed til at observere Såuhrer sættes hån paa "ny 1. Stand til: at' rette paa Gisningeny og” saaledes E selv afmærke den Vej han skal fare. ” Velgjårende i højt Grad var' altsaa ”Såuhrets Opfindelse. De deraf flydende heldige Fål- øer for Handel og Søfart ere og ville altid blive uberegnelige,
"Den menneskelige Interesse byder at gjåre sig enhver Ting "saa nyttig som mueljgt, . ogsaa ihenseende til Chronometeret er dette 1f blevet. fulgt. ”” For'Somanden blev "der opfundet; «men man har” |
og hherle Aar tilbage sågt; og det ikke forgjæves, at drage Nytte "paa det faste Land af en” Opfindelser der gjor den menneskelige Forstand saa megen Ære,
7
Det blev snart dk nde, at den Maskine, som paa Havet
( - Kunde angive til Minut Distanserne i Ost og Vest, ogsaa maatte
| kunne udrette dette, endog til. Sekund; Sspaa det faste Land. |
"Man forsøgte derpaa og Udfaldet svarede fuldkommen til. Forvent- ningen.
|
| - Længden til Lands kan vel findes ved astronomiske Observa- Å AE: Te 4 US Hg ;
| sioner; men sandelig ikke til. Nojagtighed uden ved mange Aars idelig -igjentagne Observasioner, j
rE SES EPS E
« Formårkelser i Solen, Maanen, Jupiters Drabanter og Fix- stjernernes Bedækning af Maanen bruges, som bekjendt,. til i! uderaf at udlede Længden, naar nemlig den samme Formårkelse i observeres tillige paa et andet i geografisk Længde og Brede be- É istemt Sted, É : | sr: Men Hide alrd observeres ikke disse Filor -kelser "paa et Sted | imedens de, formedelst: tykt Vejr, blive usynlige paa et andet, og j atter observeres Formårkelser paa "andre Steder men blive usynlige paa "det første, hvis Længde. det var man søgte,
lEre endog Omstændighederne heldige AOR Ul åt saadanné Læng-
de-Observasioner kunde faae Korrespondenter paa andre Steder,
med hvilke de kunde sammenlignes og Længden deraf kalkuleres, Vid, Sel, Skr. 1805. IV. Del, II Hæfte. B ?
san udfordrés , dog af samme en Mængde; naar man til Sekunder 7
bud —
kan vide sig sikker paa "Stedets søgte Længde.
me
Med Chronøinetret derimod vi Længden ikke alene meget
sikkert, men 'og meget smart kunne findes, forudsat at det er "hvad det bør og Kan være,: nemlig en Maskine, . der. stadig. hol-
der Tiden, sller haver en eensformig jævn Gang. É
Jeg vil herpaa anfåre indlysnde Exempler:
Hr. Justi jusraad og Professor Bugge anstillede i Aaret 1792
"Observasioher med er; under Grev. 'Bruhis Øpsigt; aff Josias Eme-
ry forfærdiget Chronometer NO. 929,
U
Dette fortræffelige Instrument rilhårte "dem Tid afcansne
Stiftamtmand. Hr; Grev ”Knuh, men heldigvusier.derj sider ble-
wer min Ejendom, - De. af ag Justissraaden. anstillede Observasie- ner» hvilke, i en meget” lærerig. Afhandling» findes 15 Selskabets Skrivtery Nye Samling SE Deel: pag. 583. havde egentlig ml 1
Gjenstand at undersåge, om ikke- Længden af Wersléwt i-Sjælland, lgesaa noje og i meget kors Tid» kunde findes væd:Chronomeftret, som den tilforn» . igjennem sen Række af: Triangless »sreduserede sil Kjøbenhavns Mergdian, var bestemt. - så æ
s
Længden af. Wersldw var ved de trizonometriske Opmaalin-
« ; ger funden ar være 5" 26”. vesten for Kjåbenhavn, og Chronome-
tret. angav: den, til. 5/.257835" —— -ålesad) en Forskjel imellem du ff "trigonometriske og Chronometiets- Bestemmelse af 0;165" 1 Tid og
folgelig 2,475" i Bue.
A
DER BER ER
i
Hu" Elvad enten lle Saa ride Forskjel skal skrives paa.Chro- " mometrets tellerde. trigonometriske Operasioners AN understaaer , jeg mi (& ikke: åt bedomme; men. Prøvens skjon ” Resultat viser noksomis: at Chronometrernes Opfindelse; og ali Akeara ns Pula kolnmenhed, hvortil de ere bragte,” er en be tydelig Vinding for
I
sikkre og hurtige -Længdebestemmelser paa det faste Land.
, Pariser- og Greenwich-Observatorier ere ikke alene de ald- oste, men og de berémtesre i Europa. ”. Påa -disse ere i en Række "af 100 Aar og derover Observusioner anstillede, hvoraf (deres | Længdeforskjel indtil enkel Sekund maatte være at udregne. Den
$ . BENE var øg, uden at mindste "Tvivl derom kunde være at formode,
basal 0 26" Men 1 Aaret 1785 .d, og Maj tilraadte Hr. Grev, Bruhl en Rejse til Dresden, da den berømte gothaiske Astro- nom Friherre von Zach medfulgte,
Greven tog sit Chronometer med, som gik efter Londons
(mid, De toge. Tjilbagevejen om Paris, da de den 11 Novbr, s. A,
| indfandt sig paa Cagniolis Observatørium, som ligger 0,4” vestlig
| "for Pariser -bservatorium. "Der sammenlignede de- den Tid, som Chronometret angav ; med den, sem sammesteds blev observeret, og fandt Længdeforskjellen imellem Paris og Greenwich at være
tor 2938] "Den folgende Dagy "altsaa et Dage efteråt have forde
| London, blev dem af Grev Cassini paa Pariser - Observatorium
| givet Tidens og denne, sammenlignet med Chronometrets Lon-
| doner- Tid, gav atter det Resultat, at Mercdianforgl kjellen ime!-
" lem begge forbeme eldte Observatorier var 9' 19,0”
| É i
|
|
|
3 i: ' B »
<
12 ASER RERdE Ny
BADE, i Nee ge 5 ES : Fe i 5 ig Da denne Forskjel blev af de franske Hrr. Astrocomer "an- ” I
'sser af være for stor, og der maaskee i Observatoriets Transir- Instrument». ved hvilket Tiden var observerer, kunde være nogen —
| "Fejl 1 Henseende til Verifikasionen, saa angav Hrs Meechain tillige den Tid han i-sit Huus ved korresponderende Højder havde fundet, og dermed sammenlignet blev Længdeforskjellen 9' 19,75”. |
Paa Grund af den tilform antagne Længdebestemmelse af 9! 16" blev den chronometriske modsagt, som for stor. Mang- foldige foregaaende Observasioner bleve fremtagne og paa ny be- regnede. Der blev appelleret til General Roys Øpmaalinger, søm da vare i Arbejde, - ie
É Arnold gjorde siden med et Chronometer en Rejse over til "Paris, hvilken ikkun varede faa Dage, og efterat alle IBevis- ligheder saaledes vare førte, - faldt Dommen aldeles i Medhold af den ved Grevens Chronometer givne Længdebestemmelse,
Der er ingen Grund til at kalde denne Sag 1 Tyivl, da Friherre von Zach offentlig har bekjendtgjort den iBreve til Astro- nomen Bøde, der med alle Bevisligheder har indført den 1 sim
Jabrbuch fur das Jahr 1797. pag. 196.
Den i saa lang -Tid imellem Observatorierne i Paris og Green- wiclr antagne Længde af 9 16” blev altsaa ved en Chronometer; som havde værer paa Rejsen i 171 Dage, funden urigtig og ret= tet til det sande.
« Sl ) ”Z gg SØ
UT "78
DØR "Til ydermere. Bevis for Chronometrets særdeles Gavnlighed
"til Længdebestemmelser. paa det faste Land, kunde jeg end videre
fremlægge de skjønne Resultater det afgav for -adskillige Sreder påa en Reise Hr. von Zach i Aaret 1900 foretog fra .Gorha ril' Celle, Bremen og Lillienthal; men jeg haaber at have anført nok til at sodtgjåre hvormeget man derved i fast utrolig kort Tid kan komme Sandheden nær, : :
(ud
"Det maatte nu tilladégømig at anfåre det Resultat, som jeg
til Længdens Bestemmelse imellem Kjébenhavn og Wangs Præste-
gaard i Agershuus Stift i Norge har erholdet ved Observasioner,
anstillede med et Arnolds Chronometer No. 132, hvilket jeg for 2 Aar siden fik fra Konstneren.
Forinden min Afrejse fra Wang den 17 Februar 1808, bleve
folgende Observasioner anstillede, for. at finde Chronomerrets
Gang:
2 i A
—
Den 16de Februar var det i: "Wang ved sand Middag fora Middelriden å i i: 5" sen
Den. daglige Retardasion 1,65” udgjår i 13 Horn of 21,45"
Chronometret skulde derfor i Wang d. ite Marts
være foran Mud lnden org to di SEER re Ek Den 1ie Marts befandtes det at værre foran Mid- deltiden i Ejobenhavn - å SET ar egen
Altsaa Længdeforskjellen imellem Kjåbenhavn og Wang efter 1te Observasion i Kjåbenhavn 05 16,95"
Paa saadan Maade er Længdeferskjellen imellem disse Steder beregnet i efterfålgende Tabel, -.og udleder;af de i Kjøbenhavn -med Chronometret gjorte Observasioner sammenlignede med den sidste Observasion i Wang den 16de Februar.
g Chronometret - ef-, - Chronometret Observasions- |
vor. (ter Beregning for-'efter Observasion/( i rene 0 an Middeltiden i!foran Middeltiden Længdeforskjel.
benhavn. Wang. i Kjobenhavn.
Marts 1 SEE Sas 4" 50,3” 5' 16,95” — 2 ros øg" 4 SOE HE SBU TEGRSS — IO of 52,40" "Sel" SÅR 5' 19,30” BLD Pe 9! 49,10” 4! 39,8" s' 18,30” Fr LIG 9" 45780” 4. 126970 5' 19;10” — 19 9" 40,85" Ar 05E" 5" "70,33" —, 13 9! 39,20" 4" 18,3” s! 20,90"
' Middel - Længdeforskjel =-5' 18,58”
Da Observasionerne den i1te og aden Marts, som forhen anmærket, vare usikkre, "vil det være rettest;ar. udelukke samme, eg da bliver Middel-Længdeforskjellen 5' 19,59"
N
| E sion É egt lir KRaE: at born tivad -der re viist, Hr I der blev: observeret i Kidbenhavn, men Retardasionen paa de obser- RMS "vere Dage i Kidbenhavn tages saaledes, fom den der er funden, 5 Sad) vil der fremkomme sen nojagtig Overensstemmelse i Længde AAN Forskjellen. paa de Kjobenhavn. -—observerte Dage: men "da man, | É efter "denne Maadeat beregne Længden, naturligvis maa 'faae Fr | | ilde paafolgende Dage "det samme, "som den fårste observerte Æ.
"ugd mæ eftersom enhver Chronomererets Anomali ved re
7
Æ Uden Fart Maadez Øe ansee NINA DE sammes Resultater for de
i Origtigste BUMSER RE SA JEller om man ikke vilde beregne hvad Chronometeret Paa - uden 'affarede Plads bor vise, effer den Retardasion eller Akselerasion, - tHursom "der der har "havt, «hvilken efter foranfårte Observasioner var É mins Br daglig i Wang, 'saa kunde man betjene sig af den dag«. i | ulige Forandring det viser paa Stedet, hvortil smån kommer; FRR BE
gi nærværende Tilfælde. Bley i (588 i Kjåbenhavn, - mu | on y a | bg 0 Men da denneser saa vider foselgchie fra den daeliee For
"andring det havde i ”Wang» Saa forbigaaer ; jeg at opholde miz ved
Ul A
| lee Fr Paa denne ig då oe Ren vilde give næsten ME
Warigs cder ERE Ling er ULBK ved, en Række af ER EEN hon iske ØObservasioner anstillede af-mig henved 15 Aar, og disse men i >servasioner. ere anførte i i; adskillige "udenlandske Journaler, hyor RR via, Sel, Skr, 1205, E. De, I, Hæfte TRA OD SSR GE ii ' ØS
vw Å Åen » SS BOD = - = & AN SR
'anfårt Maaneformårkelsen den agde' April 1790, hvilken blev ob-
”Kelse har Hr Pepfessor Wurm sammenligner med den i Gotha eg 7
smeridem Hil. Band pag. z96 udleder- Wang" af ligge åsren- for .Pa-
SEE SSR JE ER lg TERESE ST Ea
tillige Re sultaterne | til Wangs geogr tafiske Lange. pa mg mange Steder |
ere beregnede."
"Saaledes for Exempel: ig SKREV TI Bødes: Jabrbuch' før 1795 ger af me Ferkanl Bugse
serveret saavel i Kjobenhavn som Wang," af hvilken Hr. Justits- raaden har bereguer Wang "at ligge vesten for Kjobenfiavns Meri- dian i Fid 5! 22, FE FORE |
Den i Wang den ste September 5793 observerte Solformor- å Grcnwifh observerte, hvora£ Ban i von Zachs:geographische Ephe-"
Bor Flid 5500237" Da Paris diger vesten for Kjøbenhavn 42" 0'%- saa vil, efter denne Professor Wirms Beregning, Wans ligge vesten
for Kjøbenhavn i Tid 5! 57,3”. É
ForBemeldte Solformårkelse "er og af Dr: Triesnecker 2" Wien beregnet. og anført i-von Zaclis: geograph. Ephemerid. HI. BB pag, 260, hvor han ansætter Længdeforskjellen imellem Wang og Paris ar være 35' 2,27. I Fålge deraf bliver Wang vesten for? Kjøbenhavn 5' 5838”.
I Gaspåri og Bertuchs geosraph, Ephemerid. VIL. B. r80re pag» 334 er Længdeforskjellen imellem Paris øg Wang bestemt am sat at. Værg.1 Bue 89 45'.28”, hvilket bliver 1 Tid 35' 1586”. Der-f
NA
19
ce
Er udledes Længde ster imelfem Kjåbe nhavn, og, "Wang at
X v
"wære i Tid 5" 58; z4" Æ KØN y
Af pers Drabanters Formørkelser observerte i Berlin É: mn 7 i »e z e =t . ; og tillige i Wang anfårer jeg”ikkun folgende:
1
a797 dem ode September , Emersion af 1te Drabant, Mid- i
HBr - d 5 Tae ROR 6 — 18,0 "Wang vesten for Berlin —— - - 5 o— 9 — 189 Kjøbenhavn vesten for Berlin - — 9 me 3 —— 1150 Wans vesten for Kjøbenhavn Bog om 6— 7,9
1797 ad 106de orn I Immersion af 1te Drabant, Middel:
" tid 1 Wang n - Se UENS TI — 50 — 1079
| SE z Ya 12 — 0 — 160
Re. ; |
|-Wang vesten for Berlin . - z å Gl go Eg
|-Kjobanhavn vesten for Berlin TT RE Ea Ea Wang vesten for Kiobenhavn em goer OST
-
2800 den 2ode Mrebruar: Føsdan af te Drabant; Mid-
delid i "Wang ne] Er br Mg 32 cen 524 Eg vesten for Berlin Bar En So Fa RER 6 | Kjåbenhavn vesten for Berlin RT NE Og gør Re
” …. | | ; å KA = Å S ; Å Wang vesten for Kjobenkevn BØNNER ore 50 2146,
«
md Wang ad RE ev 48 — kcal
" Berlim ; re EN SE EM ER RES eN Wang: vesten: for Benn ne BRS 7 ge 3559. MA Kjobenhavn: vesten: for Berlim DD os 1 SE 3 HEN f Wang, vesten for Kjøbenhavn ASER — 0 — ig — 249 | £ Å BD É å - : i: 5
IN Middeltaller: af" SE ved Formår bebor eg Jupiters Drabkhe
i: Eorestaaende Resultater af Middagsforskjellen imellem Kjdbenhavns og,
"Maanefor mrkelsen. SR ogde April 1790 FSA LSE SR RL i
"Solførmørkelsen den ste September 1793 æg sf 57370 Jupiters Drabanters, Formårkelser ESF Ø | BLEER ELL Hyvoraf: Middelraller er -— == se 45547) É Chronomereret har angivet samme. at; være: SAs RA er 95597
€ g Eorskjellen, ev in ae KE MER = ge 2588” i
"hvor uvis. man: er" tat: finde: Stedernes: Længde: paa: nogle Sekunder, å
K for ubetydelig. "Lægger; man: end. videre: Mærke. til den stadige 7
Unger den, rl Minis; Emersiom af ite Drabåt; Middel
fandne Længdeforskjel imellem Kjøbenhavn og Wang er 5" 57,12”;
Wangs Meridian: ere. altsaa: folgende :: Sr
Nåar man kjender; og ved idelige Erfaringer. finder stadfæstet;
endog ved. de astronomiske: ObBservasioner;. som; kundé ansees for ret i
gode, saa, vil. Forskellen) imellem: den: Wangs Længde, søm.er funden 7
ved Observasioner. og: den;. som: er given ved Chronometeret, ansees Ng
Eb som+Chronometeret hår holdt saavel i Wang som i Kjoben/å i
i '
havn, saa FEM man rimeligvis helde mere til at antage dt chrono- ” metriske Resultat for der rigtigste, saa meget mere: da: dette ind:
gi] sr stemmer overens med den af Hr. Tustitsraad. Buzge imel:: lem Kjøbenhavn: og Wa ang direkre: RER ede: Længdeforskjel…
"Ved: astronomiske Oka luner til bre Bestemmelse | indlabe Saa: mangfoldige: Omstændigheder. -som gjøre Slntningerne' "mislige. Dev Uhrs” rigtige Gang;. hvorefter" der obseryeres— Meri- - dianens: "aldeles: nøjagtige: Betemmelse: naar: Transitinstrument: bru-- ; ges og dets: fuldkomne Verifikasion— Øjnenes og Kikkerternes. For-- kf 'skjellighed: — Fejl> som endnu: kund& være: tilbage i: Planettav-- lerne: — Omstændigheder” under Observasionerne,… der mere: ellers mindre kunde være: skadelige: eller gavnlige for dem; som obser— | vere! paa forskjellige Steder: — Alt: dette: kunde maaskee nu: og dø | ligesam lettelig- summeres" til at: foråge: Observasionernes Mislicghe dy | som til at: hæve: samme;; Observasioner fra de fortrinligste Ober "vatorjer” afgive idelige Beviser herfor:
| Clironomererets-Brug til Finedobervioner. paa dte fåste "Tand! Ran derfor ikke. andet end. ansees for” særdeles: gavnlig.
(Der: er: al! Sikkerhed for, ar: nåar det i Tiden dertil' anven- |ides,. vil! Stedernes: Længde: ikke: alene findes: med! dem Ndjagtig- hed, … hvormed der angav: den efter de: anførte Exempler: for. Wers- - Ås Paris og”Greenwich, men og med ven "Vinding af Tid, som det er umueligt at opnaae ved de sædvanlige astronomiske Obser- vasioner, STOK mu. BL NE SE |
san
”spårges. hvor de ligge påa Kloden, ” udfordres til: Besvarelsen een
"momiske Observasioner; men disse kunne ikke blive ret mange,
bejder,
LÆR
Wed de trigonometriske Open rer som "foretages ræs allerede ere skeete 4 adskillige Lande, vilde Brøgen af Chøæonome- teret blive til megen Foråcel for den mathematiske Geografi.
mer"
Triange elrækker” angiver Sredernes ALstahll; men naar, dér
chjer flere Meridianers og Polhåjders sikkre Bestemmelse. 2/7
EB Den trigonometriske Opmaaler anstilfer til den Ende astro-
maar han ikke for meget skal standses i de trigonometriske Ar-
Vinteren kan han rigtig nok NR i at maale Jorden d |
sd:
" paa Himmelen ; men sjeldne ere de Længdeobservasioner , som
p han i enkelte Vintre kan faae.;". eg ligesaa sjeldne kunde de kor-
"bevise, 2 :
rtsponderende Observasiofier paa andre bestemte Steder blive, hvor med han” kan sammenligne dem,” som .det lykkedes ham selv af anstille, MEAN. - É
Uvisheden i Længåe og Brede kunde derfor lettelig beløbe sig endog zil flere Sekunder; hvilket ikke vilde være vanskeligt at
—-
Antager mar, at der gives omtrent midt i Lander, som ” opmaales , en Meridian, hvis Nøjagtighed paa enkelte Sekunder ved mange Aars astronomiske Observasioner er bestemt, … og den rej= Å sende Astronom gaaer ud fra denne Meridiam med et godt Chro-7
nl
<= SERØREN åg s- 6) z N - 2 ø z , y Ey oe Af SER mm 7 (ås u i 2 i FOR te
" momerer, da vil han i me kort Tid kunne afgiversikker Lenz | nde og" Brede for adskillge Punkter i Landets Triangelrad. Fra . "disse chronometrisk eler nte Punkter, vil: Længden og Breden saa meget lettere. og vissere. derefter blive æ beregne for Triangelra-
4
dens dvrige Dele 50 Skulde. end ikke den Meridian,' hvorfra dem rejsende: Astra-
mom udgik, med al mathematisk Vished være bestemt til den Tid "han foretog saadan Rejse, saa er dog Stedet hvorfra han udgik, "Betragter som fårste Meridian, "det Sted, hvortil Triangelradens. | Punkter referere sig. . Denne, første Meridians Beliggenhed pan "Kloden kunde end videre i den kommende Tid bestemmes. til "yderste Nåjagtighed ved flere fortsatte astronomiske Obscevas ike. ethvert Punkt i Triangelraden tilligemed- Meridianen selv» hvorfra | man udgik » vilde da faae ydermere Sikkerhed i ktle deres Brede.
Pa
Kr gt Hare Maade skulde det neppe blive nådvendigt for . | de trigonometriske. Opmaalere: ar sinkes ved astronomiske Observa- 'sioner. . De kunde uafbrudt fortsætte Triangelraden, da Maalet | eg Beliggenheden paa: Kloden» som fra Astronomien skal udledes,"
| bleve de. Dara,, som af den re ejsende. Astronom. skulde. gives. … Ef- for miu Førmening vandt derved den trigonometriske Opmaaling ligesaa. meget i Tid. som 1 Sikkerhed. — Den rejsende Astronom skulde. ikkun behåve faa. Aar: til Udførelsen a£ denne Plan. Ha.
ki RE lldes: som ”Sbuhrer er opfundet. til, Bedste for Sålarten og tillige kan anvendes: med megen Fordeel paa det: faste Land,” saa har man-og laant af Såvidenskaben. et andet for den. opfundet In-
ze" —
strament, nemlig Sarkdee > =hyilken med mig mails Fordecl E- "kan bruges paa Landet, efterat man "dertil har ideelt en ”konstig ”Horizont steden for .den maturlige, «som Såvidenskaben kaldes
gide STEL SSR ERVE Eg SE
Hadlay var uden, som opfandt dette yderst sindrige Instru-
<ment. Det rd, som ænhver Opfindelse, i-sin "Barndom noget —ufeld! komment; men er i den senere Tid ved -mange Slags:Forbe- "dringer voxer til en saadan Håjde i Fuldkommenhed,-at det uneg- |
telig… fortjener: Rang mellem de fortrinligste Tasumese til Håjde-
-
Te
og Vinkel - Maaling: 1 Be ze
dl gærer e= —— gr == W
—
0 TEn beråmt Ynstrumentmager i London, navnlig "Troughtoh 1 "har SR SEN forbedret dette Instrument og: indrettet” det med dobbelte Limiber, "hvorved det er blevet end mere 'stadigt, ikke Saa, let FABÆGEE sig af Sølens Hede under "Øbservasionerne; -0g
udog tillige er saa let, at det” ikke meget betynger den Haand, (|
med REDE det under "Brugen Baker i
bov SSL Erfarenhed Kid jeg Tnstrumentets hi "Værd. For. "henved 4 Aar siden fik Jeg fra bemeldte Troughton en saadan Sex« tant af g Tomers "Radius «med dobbelte Limber., og Indfarter" med 'Sålv i den Deel af Buen, "hyor Graderne re anbragte. Ind- "delingen er saare fortræffelig og en Nonius er anbragt, hvorved man læser ligefrem til 10";5 jog da Nonius indbefatter 59 af In- -strumentets Dele, - for at kunne angive 10", saa er den tillige e t 'bedre "Kontrol for Instrumentets Deling end om den indbefattede! i sfærre ak Gradbuens Afdelinger, K Ble
—
SE SEE ARSEN DERS ERNE REDE RESET mm
PR
uMiakelen til sgl:
Som- enhver BSSelbue, giver -den Vinkelen dobbelt," naar
| Måerved' observeres i den konstige Horizont, man -læser Vinkelen
"licefrem til 10” og då dette er det dobbelte bliver den sande Vinkel indtjål dr paa Instrumentet at læse. - Er man dvet i godt at aflæse hvad Instrumentet viser, og DØ kan bedåmme de Middeldele, - som Noniusen ikke ligefrem afgiver, "san faaer man,
naar Instrumentets Dele efter Bedommelse halveres, Håjden eller
' Da Instrumentet ikke har Vaterpas og ingen Filamenter, der fordre- idelig Verifikasion, og dog efterlade Tvivl om deres
| rigtige Stilling; - men man ligefrem observerer Sammenstådet af det-
virkelige og det reflekterede Solbillede, og derefter den saa kaldte Kollimasionsfejl, hvilken for den - givne Vinkel enten er additiv eller subtraktiv, saa er og maa man være fuldkommen sikker paa: Håjdens eller Vinkelens Rigtighed. , Dette Instrument er altsaa ovérmaade godt skikket for "den rejsende Astronom, og giver ham
|"Håjderne, til en Rigtighed, der maaskee kunde trodse den, som | erholdes ved Instrumenter påa faste Observatorier,
kr Er den rejsende Astronom forsynet med -saadant, jeg siger
det atter: fortræffeligt Instrument, og godt Chronometer » da vil, naar han ar gaaet ud fra en bekjendt Meridian, og kommer til et
fraliggende Sted, - hvis Længde og Brede skal såges, det være
ham nok, naar "han ikkun 3 til 4. Timer kan have Sol paa det Sted, hvortil han er kommen. DD i:
Han tager da korresponderende Højder,. af disse beregner han den sande Tid efter: Chronometeret paa det fremmede Sted, Vid, Sel, Skr. 1805. IF Del, TI. Høfe, ”D -
> FE SNERRE 57) 10 KR
-”-
… og af den fundne Tid udleder han lettelig Tidsførskjellen fra Me-
cridianen,» hvorfra han udgik. — Af de korresponderende Håjder ka
beregner han tillige Stedets Brede, og dermed er det fornddne udfort paa deb-Steds- 4 S :
k! " e
"Ogsaa det er en betydelig Vinding for vor Tids praktiske
Astronomi, at man ikke nu, som tilforn, indskrænker sig blot
"til Solens eller Stjernernes Middagshåjder for deraf at udlede Pol--
højden "De samme Observasioner, som man brugte for at finde
Uhrets Tid, betjener man sig og af til Polhøjdens Berégning, man
faaer den derved saa meget sikkrere,| da man har ligesaa mange Data for Pothøjden, som man havde korresponderende Håjder, - ja endog flere, ved forskjellig Slags Sammenkobling af Formid- | dags- og Eftermiddags - Håjderne, da Medium af disse Resultater giver og maa give Polhåjden til enkelt Sekunds Vished.
Og fkulde' end ikke Vejret tillade at man. fik korresponde-
rende, Håjder, , til deraf at finde saavel Uhrets Tid, "som Pol-
højden, saa vil man dog komme Sandheden temmelig nær, ved
en eller anden enkelt Solhøjde, som det maatte lykkes Formiddag i
eller" Eftermiddag at erholde,
mi
Saavel Breden som Længden. kan -deraf udrægnes, efter
den Vejledning og de sindrige Formeler, som den nyere prakti-
ske Astronomi saa velgjårende haver skjenker,
"da
Forenes end videre med Observasioner og Beregninger af
forommeldte Slags den 'miyere Maade "af Maanedistanserne at finde .
| | |
BA RE AE ENE. LT JT ØDE
ng
Længden; en "Obseérvasionsmethode ; som man i de nyere Tider ogsaa har begyndt ar betjene sig af påa det faste Land, saa er det aldeles klart, at en rejsende Astronom , forsynet i Besynderlig- "hed med Chronometer of Sextant af det nyere og forbedrede Slags, "kån udrette meget, "og det i saare kort Tid,
tg , ! s å ; É , op
0 Naar jeg har søgt åt bevise Chronometerets Gavnlighed til zgeometriske Bestemmelser paa det faste Land, saa-vil jeg naturlig- syis have forudsat, at Chronometeret maa være godt og af første
Ka Slags; thi ikkun under dette Vilkaar ville de Længder,. som der
angiver, være rigtige.
Der gives forskjellige Chronomnetere . og til forskjellige Pri- user. "Arnolds Priser ere/fra 35 til 106 Guineer, nåar de ere 4 E Sålvfutteral ; men fra so til 120 Guineer i Guldfutreral, [| 585 5.Der- Chronometer, som. jeg har brugt til at finde den an- | førte »Længdeforskje el imellem Kjøbenhavn og Wang er af forste Slags, og er betalt i London med. 100 Guinger. eller 105 Pund.
KR É Denne Vask elliehed i "Prisen hidrører a det større 'eller
| mindre Antal af e gjennemborede Juveler,. hvori Tappene gaae, Mm gesom og af det mere eller mindre méjsommelig forarbejdede" Ud- låsningsværk, og Kompensasion. Rimelig har man-at vente større
HR migled af det Keitel, og altsaa bedst forarbejdede Slags.
Men ligesom. Do er: nddyendier til den hensigtede Nytte at - man såger Chroønometeret af første” Slags, saa bør man og gjøre % , SE: |
D >»
sig Beldjendt ml den rigtige Maade; hvorpaa disse saa -delikate Kon srstykker skulde behandles. RT AGE
& ep ER |
i ; ) i ! P É - AA "== Astronomen bor ikke alene kunne bruge sine Instrumenter, MI men han maa og vide rettelig at behandle samme, det sidste er
"vel: mindre Konst end det Lørste, re, en N
== L£
Benz = — se
Det kunde maaskee for nogle blive gavnligt, -om' jeg" her "fremsatte nogle Forskrivter til Chronometerets rigtige Bekearidlings- El maade, hvortil jeg selv, er bleven veéjledet ved nogen i Uhrmage- 7 viet erhvervet Kundskab, som og af den-Erfarenhed' jeg fik-ved Få Brugen af mine ade Chronometere, ; : kd . Chronometeret er i Grunden intet ander end et Lommeuhr, der gaaer fuldkommen æqvabilt, -og som altsaa svarer til sit Navn; vat være Tidholder og Tidmaaler. Det maa som et Lommtuhr, have Træk- og Spiral-Fjedre, ligeledes den saa yder Uroc.
I Chronometeret- bestaaer Uroen af fålgendé væsentlige Dele: i
T, Udlåsningsværket for Stighjulet, hvilket ikke i alle Chzono- metere er af lige Mekanisme. ;
>. Hjulet eller Cirkelen, som svinger frem”og tilbage, " hvilket 7 Hjul" kaldes Regulatoren.
3. Spiralfjederen. … |
4. Kompensasionen. :
ss." Tvende Kugler eller Skruer, hvorved Gangen kan stilles. for- tere eller langsommere, væl
gl % Chronometeret DE er ikke det saa kaldte Rokkerværk, hvor- "ved 'Spiralfjederen kan forlænges eller forkortes: i første Tilfæld. "til at gaae langsommere, naar det gaaer for folk: og i andet at
vaae fortere naar det gaaer for langsomt. -
| —
”Spiralfjederen beholder altid den samme Længde, som den har faaet fra Konstneren; men for at bringe Uhrer til at gaae for- en tere eller langsommere er i Periferien af Regulatoren anbraet 2de "Kugler eller Skruer med temmelig store Hoveder, disse vil jeg
læ kalde : Stilskruerne ; naar samme noget udskrues, bliver den ud- vendige Periferi af Regulatore n. foråget og fålgelig behåver den | længere Tid til at fuldføre sit Sving, Uhret gader da langsom-
mere,” " Det modsatte finder Sted, naar disse Kugler. indskrues. eg
Ved disse z2de Srilskruer eller Kugler ér det altsaa at Chronome- trerne stilles til at gaae. forrere eller langsommere, hvilket den, som betjener sig af Chronométeret, selv bår kunne forrette, Naar | Chronometeret ikke gaaer, og Regulatoren følgelig» staaer stille, | findes den ene af disse Skruer at vende imod Tallet 12 paa Lifter- pladen; og den anden imod Tallet 6.
g mærksom paa at begge stilles eller skrues lizeme eget. "Man betje= å Å. |
|.
E ”
É Naar det ved disse dd skal stilles, maa. man være op- |.
| ner sig dertil af en fiin Skruetræk <ker »… hvis Flade ikke maa. zaae (trangt 1 de paa Skruerne gjorte- Indsnit, hvorved man lettelig "kunde komme til at give Regulatoren, et skadeligt Ryk frem eller Hilbage, Da saadan Ud- eller Indskruen ofte maa skee yderst
| ringe, f. Ex. ikkun zig af Skruens Omgang, naar det blot gjel- der enkelte Sekunder : å: Chronometerers Gang, som skulde rettes,
mæ
Fe z=: -
ne: ør man vel i i paa Seer at tigre én Vig SØN
Sene 2 Tomers Længde eg af Tykkelse som. en fin Knappe- " Fell Ø naal, hvilken man sætter nær hen til Skruetrækkerens Hæfte, der.
i
Skal ie re disse Skruer rettes, er, det fornådent at
ved scer man lettere den Omdrejen, som Stilskruerne gives.
Chronometeret bringes i Staae, hvilket skeer saaledes: En tynd | Naal holdes til Regulatorens Velvbom, ” der hvor den er rundt af- I drejet. ”. Den Friction, som dette frembringer paa samme, gjår at den standser, "At holde Naalen til Regulatoren selv, medens "den har sit raske Sving, kunde let foraarsåge et- voldsomt, ( altsaa højst skadeligt Sråd i denne Chronometerets ER nn og ho) emfindtlige Deel,
"Naar VS EDGE saaledes ér bragt i Trøld: vil man uden Vanskelighed kunne behandle dens Srilskruer, … For- at finde om 'begge- Stilskruer ere rigtig stillede imod hinanden, pråver mani en vis bestemt Tid f. Ex,.1 24 Timer,” Chronometerets.-Gang, naar det staaer paa Tallet 6, Det er at sige: 1 samme Stilling,
som naar .det hænger. ”. Og atter' i 24 Timer, "naar det staaer paa Tallet 12, saaledes at Pendanten vender ned ad, — Skulde det i fårste Tilfælde -gaae fortere end i ander, er det-Tegn til. at SkruenØ ved 6 er for meget indskruet, al
Dette er rigtig nok det modsatte af hvad som finder Sted if et almindeligt Lommeuhr ; thi gaaer det fortere. naar Tallet 6 ven | der nedad, er det Tegn til at Regulatoren i den nedad vendende | Deel er for tung, og i modsat Tilfælde for let. Men da Regu- sg
i
|
by | K—
"hatoren i et Chronometer gjår i sit Sving frem og tilbage næsten ven heel Omgang, saa maa Gangens Ujævnheder i de anforte 2de 'stillinger réttes paa den anførte Maade. De lg
n i: å R a-" - FS K j n Dette har jeg fremsat for at forebygge den urigtige Frem-
vangsmaade, som vildz faae Sted, naar man rettede Chronome- terers Gang i bemeldte hes efter BARN SE «almindelige
er BEris | | (Er ;
TE mit Emeryske Chronometer ere disse Stilskruer af Guld, Kr modendig for derved at være tungere. Fålgen deraf er, at disse Skruers mindste Vriden giver en stårre Forandring i Chrono- | meterets Gang. I Arnolds Chronometer derimod ere Srtilskruerne
| af Staal, og kunde vrides omtrent $% Omgang naar 3 til 47 5
Chronometerets Gang skulde forandres til der fortere eller lang ' sommere.
NM
| Sy Chronometeret. bår 'saa meget - som mueligt holdes i den | samme Stilling; thi det er'ikke mueligt, -i det mindste har' det | ikke lykkedes mig, at bringe det til samme Gang naar det ligger. paa: Kassen, som naar let hænger eller staaer påa Tallet 6. ing mine Chronometere gaae 4 til 5” fortere 1 24 Timer, naar de ligge paa Kassen, end naar de staae paa Tallet 6. Dog har i "fornemmelig Sted om Vinteren, naar Olien er stiv af Kulden,
Aarsagen til dette troer jeg at finde deri at Regulatoren haver mere "Friction naar Chronometeret staaer paa Tallet 6 end naar det id ligger påa Kassen, on 3 i
i
Er En
Tappe,- i ånder derimod- hviler den- "paa Enden af deh ene Tapy
der Peg
"EB fårste Stilling lesd den med sin Tyasde paa begg sell
Fricrionen er da mindre, og fålgelig er den ;Modstand," som den. | ejer. mod "den Kraft, der vedlizeholder dens Sving, … formind-
sket, den.Jøber altsaa lettere frem og tilbage, og følgelig acce- lererer noget mere end naar denne Modstard er stårre.
/
For paa Rice at RR beholde Chronometeret 1 samme
Stilling,” vil det være gavnlig. at man bærer det i en dertil gjort
Lomme, ssom- anbringes ovenfor den sædvanlige Vestelomme.
Det beholder, ved saaledes at bæres, den samme Stilling enten man sidder' eller staaer, og faaer tillige et blådere og mere roligt Leje, end naar det bæres som andre Lommeuhre, Om Natten opstiller man det i det dertil-hårende Træfutteral 2 Såa' åt Tallet 12 ven
(9
ø
Foruden de anfårte »de Srilskruer paa Regulatoren' haver den end videre til Kompensasionen ade Skruer, hvilke, naar Regu-
"latoren eri Hvile, vende imod Tallene 3 og 9 paa Zifferpladen.
Spiralfjederen forandrer som bekjendt sin Længde, ved de forskjellige Temperaturer, hvoraf naturligvis følger, at Uhret maa gaae langsommere i Varmen, som forlænger Spiralfjederen, og for tere 1 Kulden, som . forkorter den. Kompensasionen til. ar hæve.
disse for Uhret saa skadelige Ujevnheder er anbragt” paa Rezulato=f
ren, og bestaaer -af ade med Regulatorens Hjul koncentriske br | Båjler,” der ere fæstede til Regulatoren i deres ene Ende, men”
"ad
|
| | | | |
| ': | É pi
|
| | | |
være fåse og ende e med den anden-Ende, paa hvilken ec an-
"bragt en Kugle eller Skrue med et størt Hoved.
Disse Båjler ere gjorte af 2de Slags: Metaller: Staal og Meine; ec eller Staal og .Zink, " sammenloådede. tær til. hinanden, saaledes ar Staalet vender indad til Regulatorens Center, Messinget
"derimod mee:
Hvor saadan sammensat Bøjel udgjår henved den ade Part af Regulatorens Periferi. AE i MR
SQ
DaUdvidelsen af Messing forholder sig til Udvidelsen af Staa- let som 121 til 74, saa maa deraf folge at den Ende, som ikke er "fæstet til Regulatoren, maa bevæge sig indad rildens Center ved en | tiltagende Varmegrad7. fordi Messinget, som er udvendig paa ' Bøjl en, udvider sig mere end Staalet, som udgjør Bojlens indven- udige Deel. Kuglerne, som ere anbragte” paa" Bøjlernés låse Ender vilde derfor ved "den forogede - Varmegrad ligeledes give sig indad til Regulatorens Center, og derimod længere, fra sam- me i Kulden. | RAM ,:
kBaaledes bliver, da Elvnlienlens Svingnings Periferi min- dre i, Varmen end i Kulden, |
I Fålge dette vilde, naar ingen, Spiralfjeder var, Uhret gaae fortere i Varmen end i Kulden, Spiralfjederen derimod "bliver længere i Varmen og sinker Uhrets Gang, i Kulden haver | den en modsat Virkning. " Saa meget altsaa,; "som Spiralfjederen
Vid, Sel, Skr, 1805. IV, Det, II, Hæfte, E !
y
- = g - re E1 = 5: ' 5
Såg dens Forlænseke i é os eee Ba Uhrers Gang, s saameget skulde ie
Bine' paa Bojlerne anbragte Kugler, som £ Varmen gade dl] A
påaskynde den. Naar, disse ade Ting saale des "godt balansere hinanden er UWhret Tigtigt kompenseret, og lider feed Forandring i ders ;
Pa
"Gang ved lee 55 af Varme og Kulde. ”
åg
retres Kompensasjonen saaledes: /at f.x Kuglerne skrues ud .der-/ som Uhret gaaer for langsomt i Varmen, thi”da vilde disse Kug-å "ler ved ar gjøre ef større Sving, komme nærinere ril Regalatø- " réns: Center, og derimod begi ive.sig længere ud fra Centeret i Kul-
i der.
Den modsatte Skruen sne Sted naar Uhret i Varmer |
skulde gaae for ES; oo is F
Denne Rettelse i Kompensasionen er yderst vanskelig og for
årer megen Tid og Møje. Den bør derfor ikke forerages af.nof
vem uden Konstneren selv, med mindre den Angjeliende have - dertil den for mædne Kundskab og Behændighed«
É
At stille eller verifisere Kompensasionen ”gjåres desuden saa méger vanskeligere ved den vigtige Rolle, som Olien spille= 1 alle GØR og fornemmelig i dem; hvor man fordrer saa megen Nojagtighed som hos Chronometeren : Aj
å Es "Ål |
Sejhed — bliver stivere i Kulden, men mere smidig i Varmené
Ved Forandring i Temperaturen voxer eller aftager Olier
Kuglerne paa SSR SEE skrues ind og ud, og derved få
'
U
HM Kulden altsaa fordger den Frictionen, Regulatøren faaer derved hnindre Kraft, den svinger fålgelig i mindre Bue, … Uhret gaaer
"saaledes fortere. I Varmen finder: det modsatte Sted, Så
—<
BE
Denne Oliens Forandri ng er ikke til alle Tider den sammes.
læn ere den haver været 1 Uhret og derved tiltager i Urcenhed |jo S
og Sejhed, desmere frembringer . den. skadelige Virkninger og kan
sikke NR nogen Maade kompenseres.
me
KR EISAT følser: at naar Kompensasionen skal verifiseres, det ær: … maar forbemeldte Kugler paa Regulatorens af ade Metaller sammensatte Båjler skulde stilles og skrues indtil Temperaturens | Indflydelse paa'Spiralfjederen er hævet, da maa Uhrer ingen Olie | haves først efter Kompensåsionens Fuldbringelse gives Uhret den | fornådne Olie. Lettelig vil man derfor indsee at dette er et Værk | som fornemmelig tilhårer Konstaeren. DS | une
| Der maatte indvendes: «saa var det da bedst at 'Chrono- |- Z i É | metrerne aldrig £k Olie. Dertil”vover jeg at svare: Saadant bliver
(nok aldrig mueligt; men mueligt var det maaskee nu, da Ma-
| thematikeren og Mekanikeren synes i Chronometrien at have naaet
den mueligste Hojde, at og Chemikeren. vilde række" en- hjelpe
som, Haand og anvise til Chrodome eterets Smårelse en "Flydenhed, som hverken | æder Merallet eller bliver GE
”
-
Olie i Chronometrerne anseer jeg a af 2de Åarsager NR "ai 1. For at-hæve Frictionen og ren Tappenes og Udlås- værkets Slidning ; 3 24 "Fordi det, —… under -den omhyggeligste Be-
E 2 ARR Hen
handling» dog ikke.kan forebygges, at jo det fineste Ståv træn-
ger ind i Chronometeret, Naar da saadant Ståv samler PÅ medl hullerne, vilde Tappene klemmes og gåae trangt, Er derimod Glie brugt, vil den imodtage. Ståvet og holde det paa … sin Over- A
| fade, eller udskyde det Ståv, som havde samlet di KT iphal i
) lerne.
-
åJ
"TI Folge heraf var det faaasker for Ubhrmagerne en Advar-"
1 Mr Add] påa rette Sted, ar de gjåre- bedre i at give Taphullerne for. meget end- forlider Olie og altid saamieget, som Taphullets Forsænkning kan imodtage, .
Er — g To É É gx i
DAM En storre Deel, Olie bliver ikke saa hastiv sej, og det ind- " i ” … trængende Ståv har ikke . såa megen Virkning paa en -stårre
Mængde Olie som paa en liden Deel, til at gjøre den ureene i
—
| Hvor nådvendig Olien er'til Chronometrerne har jcg a MR
egen Erfaring lært, og det maatte tillades mig her at anfåre FU samme. gø KEN NE ; Fi
Øø Sy Da jeg forst i Aaret 1803 fik fra Arnold det Chronometer,f | LEV hvormed foranførte. Længdeobservasion imellem Kjåbenhavn og tå Wang er anstillet, satte jeg det strax under Observasion, De Rg stå 2de Maaneder vedligeholdt det en særdeles jevn Gang, medl derefter blev der saa urigtigt at det fejlede nogle Sekunder, snart frem snårt tilbage; i 24 Timer, Jez havde bemærket, at Arnold
Ø havde givet Taphullérne saa megen Olie; som de kunde modsage”
DN 4 EN : DK | | "men i Udlåsninvgsværket var intet Tegn til ar Olie var
E
| b É ugt. i = oa | ø | ,
|
|
Da hine betydelige Urigtigheder i dets Gang. indtraf, sie
"te jeg at finde Aarsagen. Jeg aabnede det og med et” godt; For- stårrelsesglas betragtede Udlåsmingsværker. = Saayel paa Tænderne
af Stighjulet, hvilket er af Staal, som og omkring. Stighjuler paa
lille Bodenen, opdagede J jeg et rodt Stov, hvilket jcg ikke kun-
de andet end antage for Rust ; med en fin Pensel afbårstede jeg
ide den gode Virkning at Chronometerer antog sin forrige gens»
formige Gang; og har siden holdt sig meger godt
| | Uden denne. Fremgangsmaade skulde min Dom om dette
|Chronometer bleven meget ufordelagtig og jeg dermed anseet mig
| meget bedragen af Arnold,
En rigtig Behandling med Chronometeret fordrer altsaa at ba: Udlåsningsværk, engang hvert Aar, var det end hvert halve faar, maa have frisk Olie, og for : at udføre dette raader jeg til
N
SER
re gende Fremgangsmaade. |
Chronometeret bringes i Staage ; saaledes som tilforn er ) Viist. |
| 3
| UD jpåa afvisker man med em ipknsel det urene tilige- (med den gamle Olie paa den halve Deel af Stighjul lets som ven- |der fremad; sætter Chronometeret paa ny i Gang ved at "vende det hurtig om dets Center, standser det atter, saaledes at den anden
PAR.
odette, og gav Udlåsningsværker en liden Draabe Olie. Dette hav-
i
5, else som en fin Haarnaal, paa hvis tyndfilede Ende er båjet i
gg udenom > Staaltraadens Oje, hvorved det faaer den. fornådnel
"tere eller langsømmere rettes ved- Regulatorens.2de, Srilskruer. BR
halve Deel af Stighjulet vender fremad, igjentager dette | saa ofte Å
indtil man seer al Stighjuler er fuldkommen recent
— —
"Den Pensel; man dertil bruger, afklipper man i Enden, sad at' den'er but, og forinden den bruges renser" den vel for «+ ude afklippede. Ha aar og al Ureenlighed. ig rå i Naar Stighjulet saaledes er renser, sætter man Thronometrat
Gang. Derefter: tages en til Enden -særdeles tyndfller Staaltraad af
je, ikke stårre end at den fineste. Naalspids kan stikkes ie Paa dette Øje tages af den fineste Provence-Olie en Draabe ikke 7 større end .et lidet Sandskorn, "Derine Draabe holdes til Stighjulers f el
”Tænders som under dets Gang tager ti! sig den Olie, som" var i z
Salvelse, Andre Dele end Stighjulet trænge ikke til ar forfriskes med Olie… Tappene og der mere faae ved Chronometerets Renov= å 100 Såa meget som behoves: til nogle Aeg ire E
Cironometeret bør aldrig aabnes uden i et reent re for om« svævende Ståv frit Værelse.
Det bår desuden aldrig aabnes. uden Nådvendighed fordrer” at Stighjulet skal have Smårelse, — eller dets - Gang til der for
End ikke den Deel; som dækkes ved Glasset, maa uden | Nødvendighed -aabnes, saa ar -Zifferpladen bliver blottet; Ståv
-
|
&
|
ne
|
"ss ”g Uge -
GE: >; 5 & É 39 i ae 2: 2 Er 4 se YSå EB Cr 3 i
og (Brcdane leder: mM "derved s3a) let 'æs8e sig pax den, dette
"komme [mellen Sekundviseren og Pladen,” hvilket rimeligvis vil
Cu
" foraarsage Skade. Men skulde man Fe af saadant havde lagt
sig påa Zifferpladen eller' fæster 'sig vil Sekundviseren bortfører
man dette med- ovenbeskrevne Pensel, og saa meget som mueliør
| bruger en let Haand, da man imidiertid lader Chronometeret' ved- blive at gage, |
==
Naar Chronometeret optrækkes maa det holdes. ganske ke
Hedens Någelen omvrides, Dets Ud! åsningsværk er af den Be-
i kaffenhed. ar. det kan standses naar man i Haanden giver der em
cirkulær Bevægelse om. dets Centerz mn >
i
i u i
|
i | ' ki i
| i É | | | | | |
Naar det derimod er gaaen i Staae enten DE, Forglemmel-
se af Optræ! nine, s eller- andre Aarsa ger, saa vedbliver det at staae,
em man endog optrækker det, indtil det har faaet en cirkulær Bor
vægelse. Taj I i
Fr indvier maa "aldrig vrides frem eller tilbage, mer vil man have Viseren stillet, og. der. til bestemt 'Seku nd » bringes
Chronometerert i Staae pa anførte Made Mine og Time- Viserne
stilles derefter paa de Tal de skulde vise; og naar Stillingen skeer
efter et ander reguleret Uhr, iagtrager man der Øjeblik, da Uhrer kommer til den Sekund, Minut og Time, kvortil Chronome-
eret blev stillet, og da åjebliklig gjør en sirkul ær Bevægelse med
Te Ch Fronometeret v som derved De reg ke oe,
&g
ø
antager det ikke sin rerte og bestemte Gang inden 24 Timer,. først %
"Chronometeret, som jeg troede kunde blive gavnlige for dem, der
Minutviseren kan ligesaavel uden Skade vrides tilbage som
frem. BE | 3;
Naar Chronometerer, efterat have været iSraae, sættes i Gang,
derefter vil det gaae sensformig,
-—
Disse ere de Forskrivter for en rigtig Behandlingsmaade med
ikke ere vante, eller af Erfarenhed have lært at .omgaaes dermed.
in
Maaskee kunde EDR Se: for en eller anden med. Chronometrien ubekjendt Uhrmager, » [naar han vilde vove at reno=
vere "disse Konstværker, Aa 750 sn i
Eu ae BO. LI sr É
| | |
BESES se eN
" hnnRen
| i | | i
ST ed
p,83276593210 (LÆ st
FE rn
kø: 5 &
F Horik det
EEN
MA Grosch, sautfe
SR a | i : NOGLE " ALMINDELIGE BETRAGTNINGER mr. EK os ovii : w REHNHRERS ANLÆG, ” UDFORLIG. BESKRIVELSE i ” DØ re te INDRETNINGER NE 2 VED DE PAA DE DANSKE KYSTER, I DE SEENERE TIDER: | ANLAGDE BLUS ELLER STEENKULS " FYHRER. SKREVET I. DECEMBER SR ER ; ' AP É | og | | BER BROREN
BIDDER AF ST, WLADIMIRs COØMMANDEUR, GENERAL- ADJUTANT OG OVERLODS»
SAMT DIRECTEUR ' FØR DET KONGELIGE SOEKAART ARGCHIY,
(4)
Mi
Ek ;
| j vi "2
"i ; kl
E| i |
Z
LY — M
ER N
Hører menn 1 re
i"
& E= 4 Æ
-
Ed
==
s S Å ; gå ER SS SS LISSERS SA ANANDASNRANSENANNAREN NISSAN SN SSD ERE
Fre 1799 gav jeg mig den Ære at forelægge det Kongelige - - Videnskabernes Selskab nogle Anmærkninger over Fyhrene maa Ku- ”.sterne, samt over de forskjellige Vindes Virkning paa en i Luften fritstanende Lue, . som Selskabet har' beæret med. at oprage i den forste Deels andet Hæfte af dets Skrifter for Aaret 1800; Side 179 i |
5 i Siden den Tid er der indrettede adskillige nye Fyhre paa | «vore Kyster,” som jeg har havt den Lykke at gjåre Forslag og Pla-
ner til; jeg smigrer mig med, at have foruden det som jeg i "bemeldte lille Afhandling, alt har ”berårt, anbragt adskillige ikke | ubetydelige Forbedringer og nye Indretninger baade ved Blus- eller | 'Steenkuls - Fyhrene, som ved Reverbeer og Lampefyhrene. il | Andledning heraf gjår jeg mig det Haab, at det Kongelige Videnska- bernes Selskab ligeledes med Godhed vil modtage en udførlig og med Tegninger vejledet Beskrivelse over disse Indretninger, ”hvil- | " ken ifald den maatte findes værdig til at optages i Dets Samlinger, | "kunde vise hvad der til denne Tidspunkt er udfårt i Fædrenelan- | der i denne Sag, og tillige mueligen give Andledning til hældizere 1 Planer for dem, som i Fremtiden skulle arbejde i samme Fag.
! v | E 2
Kg
»
"til at gjenkjende saadanne Landhukker ; som ere vigtige at ansejle,
re forend jeg inldpaaer i -mogen Detaille 'eller særskilde "Beskrivelse afde forskjelli ige R yhre. og deres Indretning, maa det”
tillades mig at fremsætte nogle: almindelige Betragtuinger,
Ved det blotte Navn Fyhrer, forbinder enhver det Begreb, at det er saadanne Lys som man indretter for de Soefarende og sætter paa Landpynter, Øer og s. v. til ar veilede dem at finde Vej, og -
at. kunne sejle om Natten 1 snevre og vanskelige Farvande; eller
eller tage sin affarende Punkt fr
Ved Fyhrers Anlæg er der nådvendigt, som ved mange andre deslige. Indretninger, at: gjåre sig” nøje bekiendt med enhver Beskaffenhed, saavel af Farvandet i og: for hyilket« Fyhret'. skal tjene, som af den endog ofte tilsyneladende ringeste Jocat Om- stændighed af det Stæd paa Landet man vælger til ar anbringe der»
Naar man tager Såe-Kaarter for.sig, ville mange efter det blotte Ojesyn maaskee strax henpege paa de Pynter,— Landhukker 0. s. v. som saaledes maatte synes: at kunne være de passeligste' tl-Fyhr Anlægs og dog: kunde de være langt fra det rette Maal, og. enten vælge et aldeles unyttigr eller forbigaae det vigtigere Sted, ja maaske angive et saadant hvor'det formedelst en eller ån- anden Beskaffenhed paa Landet nærmede sig til Umuelighed at an- . lægge et Fyhr; det hender derfor iblandt, at endog selv. befar- få ne Såemænd, fælde vrange Domme øg gjøre Forslag til Fyhrers Anlæg, som enten ikke vilde medføre de af dem forventende For-”
ad X K U - Å - Kr i 2 god ' X Hu y MR, É 3 Ske g ' I 5 , i y ner , i i -
dele, ls: at te ved Ser var dem ubekjendte Vanskelighe= HE der, "der kunne! hindre hane Udførelse,
EN 35 7 Å
" Dem som" skal kf srrirer anlægge et Fyhr, har derfor adskilligt at iagttage, og bår foruden at: være vel bekjendte med Far- vandets: Beskaffenhed for hvilker der anlægges» - nøje undersåge: " enhver. Omstændighed pax dem Landhuk som maw bestemmer til | Anlægget; thi hvorve| det er unægteligt, at jo hojere mar sætter et: | F yhr,… 1 desstorre Omkreds: vil man Kunne see det, saa kan der dog sives flere Aarsager, at man ikke: altid vælger det håjeste "Sted, der kunne sættes paa. Der: kunne ikke: alene være Hin- dringer i Henseende: til Optransportering af Kul my:v., men an— dre Natur - Beskaffenheder kunne tilfældigviis have: Sted og give en "davere: Punkt: Fortrir for em hojere; saasom at Taage: eller Skyer "lagde sig særdeles: mere an: paa, Toppen: af er Bjerg fremfor påa er "andet Sted,! em Omstændighed der' kan beroe paa de meest: harsk I de Vindstråg ; i Forening med de dvrige omværende Bjerges re- | lative Beliggenhed m. v. Er Fandpyndten derimod en lav udskyden- de Sand-Pynt, behåves: høje Fyhrtaarne :… mam maa da undersåge | UGrundens' Beskaffenhed til at bære em saadan Bygning, om "den, |: som ofte karm være Tilfælde, enter er moradsig eller usikker ,Sand-
Grund, saa at der behåves Pilotering» Slyngeværk og deslige»
til ar sikre Bygningens Fundament: — Især max man ved slige
" Kl Situarioner ligeledes ikke forglemme af være agtpaagivende på ; KA iimmenes Skjæring mod Kysten» og Såens Paabryden, om disse, log dennes Kraft, ikke med Storme af visse Vinde skulle kunne s "|Bortskylle: saadanne Landpyndter eller forandre: deres Dannelse, saa. [ i man: ved ACER kan troe at have RE er godt Sted, og
,
mogle AS, efter finde sig folundred at den opbre SE mue-
lig staaer Farg At undermineres af Søen, skjånde den havde været E. meget solid Dyer: disse ére nogle af de vigtigste Gjendstande, som de der forfatte Planer til deslige, Arlæg, have at være op- mærksomme paa, hvilke blot berøres for tildeels ar vise hvad der fordres, da flere kunne anfåres, men som dog ikke 'bår und gaae den Skjonsomme der overdrages -Undersågelserne, Ikke min- dre maae man, som forhen sagt, være-velbekjendt med Fahrvandet, for :derefter at bestemme Stillingen af -Fyhret eller Fylirene, paa | der at Såemanden kan have .den efter Farvandets Beskaffenhed at- traaede Veiledning -deraf, " Heraf folger- videre, at Fyhrene kunne være af forskjellige Slags ligesom Omstændighederne fordrer. det, "saa vel i Henseende til Afstanden sem de skal sees paa, som an- dre Bieomstændigheder, som øgsåa det, — at naar der i et sne- vert Farvand ere flere Fyhre, at de enten ved Stillingen de kunne sees fra,' eller ved andre udmærkede Adskillelses - Tegn, saa MI ledes kan kiendes fra kverandre, at Såemanden ikke bær kunne forvildes .eller antage .det ene for det andet.
For næfværende Tid kan man -classificere Fyhrene i 3de" Slags; nemlig simple Lampe - Fyhre, roterende eller omkring gaaende Blink -Fyhre, øg éndelig Blus- eller Steenkulsfyhre. Jeg har ikke sjælden hørt forskjellige Domme om Fyhre eg deres Indret- ning, og den Sætning paastaaet, at Lampefyhre havde Fortrim saavel å- Virkning som i 'Sparsommelighed, frem for Steenkuls- Fyhre, men naar man fremlagde mig, i Ovrige Henseender ube« tinget» det Spårgsmaal, hvilket Slags Fyhre -der var at give For trin, å Hensyn stil bestemt Synbarhed, fra den længst måueligel
VÆR
| Afstand » da maatte jeg erklære mig for vel indrettede Steenkuls- ”Eyhre: nemlig af det Slags, som jeg i forbemeldte mimw Afhand- "Ting: Om forskjellige Vinder Virkning pax en i Erften frit " støgende "Lue, har omtalt. Betragtende disse som et Sags
"Hoved - Fyhre, vil jeg her først, veileder med behérige I Tegninger, give en udførlig: Beskrivelse over hvorledes. de ere | indrettede » som jeg i den senere Tid har havt den Ære at gjåre " Planerne til og derved særdeles: følge. Tegningen af der som | å indeværende Aar er blevem bygt paa Fakkebjerg paa Langeland. | "Foreldbig maa jeg bemærke, at hvad Taarnets Højde betræffer,
| | som: et Fyhr anbringes paa, da er det aldeles. vilkaarligt og beroer | ii paa Strædet hvor der skal staae, enten samme er høje eller Å Rive. Fakkebjerget er håjt og desaarsag behåvede man ikke at give Taarnet her mere Håjde. end fornåden til Fyhrets beqvemme Ind-
… Betning« z
; Figur 1, viser. Opstalten af dette Taarn med Overbyg- « ningen eller Lygter, og Figur 2 ér .Gjennemsnittet deraf. — Byg- | mingen eller Taarnet er en regulair Sexkandt; paa hver Side af
"samme er Fig. r& og 2, en Gevålbty a, &» ag, -å, &x fom fårer Å til Foden af den i Midten opgaaende Skorsteen 6,6. Fra hvilken il Side Vinden kommer, vil den naturligviis falde ind i en af disse Å Gevålbter og ståde an mod Foden af Skorstenen, paa hvilken der ; , lige for hver Gevolbt er et Hul, eller Aabning c, 6, &, £, om i "trent 1 Fod bred, til halvanden højt; for samme er der Jernskaa- der dd; d; som bor slutte godt» disse Skaader kam formiedelst en É "Snor eller Kjæde 6,6; som gaaer op igjennem et Råry Jf der
| Aalrage fanen GE Foeene langs. med beg uden paa me
7
og gaae op 1F yhr-Lygten, trækkes op eller lukkes til æfter Behag. = Den Fyhr «Oppassende kan saaledes ved”.at vtrække, 'Skaaderne: liår ”
eller meget op, sog efter hvad 'Side han” i Hensyn til Vinden
aabner Skaaderne, erholde lidt eller meget Træk til Fyhbret, som kommer fra neden op i 'Skorstenen til Ilden, — "Naar Fyhret- pas- ses. ordentlig holder Luen en stadig Håjde af 4 Fod +). 'Skorste- nens Hojde "over Gulvet i Lygten er 43 Fod, -det er-omtrent 'lige- med Brystet af en Mand, :saaledes har .den Fyhr, 'Oppassende 'be- i gvemt at lægge Kullene paa Risten, og kan magelig «vedligeholde Ilden, "samt "rage: .op i .den maar 'behåves, Varmen :af en 'Sa2 stærk Lue er (folelig, men -saa snart Manden sætter sig, som han kan mellem fPasningen,; ” har han ingen Hinder af .den. Fig. 1 og 2, 'saavel til Forstotning af Lygten, som til videre eqvemmelighed.i Fyhr-Værelset, er.der en circulair Fodmuur g,g, 8,2 .omkring "det, som ær 33"Fod "over .den overste 'Platteform af Taarnet, eller Gulvet i Lygten. Saaledes er det dverste af Skor- steenen just I Fod højere end bemeldte Fodmuur , og da Vinduer- me ere 6 Fod høje,. :saa staaer Luen just lige smed Midten af " Vinddernes Højde,
"Den Rist :som lægges oven paa Skorstenen at-tjene til Fyhr-
Herde, synes mig at.fortjene en særdeles Beskrivelse; hvorfor jeg har afbildet den med dens Dele under Figurene 3ydr "5516217 83 9, efter en 'stårre 'Maalestok for at blive tydelig. Alt er af. ståbt Jern. .' Fig. 6 viser Ristens Ring fra Siden med dens Fal
W) E meerbemeldte Afhandling er indlåben en Trykfejl Side 198; da der staaer at Luen holder sig 6 til $ Fod håi, skal vare 4 Fods
N
FE]
BE Sel i R j åg KN 409 ' nn i | i i Ro 3 . å sg Es ler, i hvilke de låse Jernstænger Fizur 7 passer, Disse Stænger "ere prismatiske , som man seer af Fig. 9, der viser dem fra Abaden; "brede for oven og skarpe ned efter, såa at naar de
i | nedlægges» bliver Risten, seet fra ov en som "Fig. 3, meget
tær, at ingen Kul kan falde igjennem; men alene den udbrændte | Aske, + Risten seet - fra neden viser Fi. 4," fra unden er "dér Al då megen Aabning imellem (de — prismatiske Stænger, ufe Trækket som kommer -op af Skorstenen, kan saaledes virke godt. At disse Riststænger maa være af forskjellig Længde,” forstaaer sig f.af sig selv og viser Figurerne, hemlig den Midterste,' som lægges fover Cirkelens hele Diameter, er længst og de andre tage af ' til begge Sider, Det er en betydelig Fordeel, at" Riststængerne |'nedlægges låse, thi derved "kan de have frie Dilatation under lidens stærke Virkning påa dem. … De Riststænger som ere faste | den Ramme, som skal "holde dem, enten den er Érkanter | kF… rund, maa nådvendig slaae sig krumme 3 til ydermere at É forebygze dette ved -disse, er der en liden triangulair Sideknop "hs h, h Fig: 9 paa I Midten af hver "Riststang, som ståtter dem til "hverandre
b—
Naar Skorstenen er opfårt til behørig Håjde, lægees Ringen Fig. 6 oven påa- Skorsteenspiben, som. fåaer indvendig et lidet | Bryst 7, ; Fig. 2; hvorpaa Ringen Kan hvile: derefter lægges i de låse| Riststænger i Ringens men for nu at danne Ildstedet "eller at indslutte det Rum som Sreeukullene- skulle lægges i, haves
en Ring 32 Tomme høj og omtrent 42 Tomme bred, som læg-
ges oven paa Risten. i Ildstedet seet fra oven, -viser Fig. 5 og Ht efter Gjennemsnit Fig. 8. Den yderste Diameter af denne Ring
Vid, Sel. Sk, 1805. IV Del, II Hafte, G å y
| K i) AL
SR
KN
reg
"danner Ildstedet, støbt i fire«Dele fy 7, m.m hvilke passe i &
. dem,.… de kan imidlertid holde i fere Aar, som vi have erfaret 3
nye Fyhre.
passelig Bredez- "Vindues - Fagenes. Antal ér. altsaa . vilkaarlig Øl ; > 8% . Fr 2 efter Stedet Fyhret staaer paa» deres Hojde er antaget bestandig til 6. |,
| eN
er» ligesom Ristens, 24: Tommer, dere radvendigel bliver fol gelø 15 til 16 Tommer; for Begvemmelighed er den Ring som fl hverandre, 5 der er indstobt en liden Ojebole 09.05.07 05 E hver” Deel, for deslettere at handle Stykkerne, " … Disse lægges; som meldt, oven paa Risten og i dens runde Ildsted , som "den ff saaledes danner; lægges Kullene, til Fyhret. , Ved det at |den É ydre Omkreds af Ristens underste Ring,: dækkes af den firdeelre å Ring indtil en Brede af 48 Tomnie i hele Omkredsen , kan Ilden aldrig komme til at beråre beineldte underste Ring, men denne bli- | ver uforgjengelig. Skulde Heden, af den idelige Tidning hver Nar, | Kurbrænde Riststængerne saa at der blev før megen Aabning imel- i lem dem, er intet lettere end At, have Reserve af -disse og ombytte |
da Risterne paa andre Steder' temmelig snart -forbrændes. Forbemeldte Blade: af Skorstenen og Ud alen vilde allerede være; en vigtig. Forbedring" ved Fyhréne. År emringé Al dem med Vinduer ; seller, såa at sige, at bygge en Lygte ” | om dem, er i ; Forening dermed, Hoved-Forbedringen ved de
Naar man paa Stædet har undersågt y' hvor stor Vinkelem" i taget fra Fyhrets Centrum," kan blive af den Omkreds af Fyhret, i som vender mod Landsiden, og derfor ikke. behåver at. sees, sa inddeles den dvrige Deel af Omkredsen i. Vindues-Fag fl
sr al)
f'serne, " som indfatte Rudérne, usmeddes. + En ikke uvigtig
"bejder, "der er, at alle Rammerne til Ruderne, og Ruderne selv,
blive nøjagtig af eens. Størrelse, hvilket har den betydelige Beqvem-
anden let indsættes, Derfor: er fremde les den Indretning, at naar
Buderne ere indlagte i Sprosserne, som paa den ydre Side, have
É Rimme, "som tilhæfres' "med smaa Hvirvler, saaledes, at disse Rammer, igjen let "kunne aftages naar en anden Rudé skulde fåndlæsges; mellem den. indre Ramme og Ruderne- maa udfyl- | des med Klædelister og Bomuld, og Ruderne ikke passe alt for | knapt i Sprosserne met at der er lidt Spillerum; thi naar Jern- "Rammerne, - formedelst enten udvendig eller indvendig fra kom- | vmende Varme, udvide sig; kunde Ruderne ifald de laae for knapt, | trykkes og saaledes knækkes. — Paa den ydre Side bør derimod I Sprosserne eller Råmmerne "omkring Ruderne kittes paa alle. Kand- ål ter med sædvanlig Glarmesterkit, for at forebygge Slagregns Ind- | trængelse, eller alt for stærk Trækvind. — Pad den i. Side maa derimod Ruderne paa ingen Maade kittes vi!
BY Disse Anmærkninger maatte maaskee Forekomme mange Læsere tri- svielle; imådlertid ere de vigtigere, end de ved fårste Øjekast synese Det tillades mig at unden liden Anecdotee
1. Ni De første Fyhre af derte Slape som bleve inde ettede efter min der- til opgivne Plan, vare de,2de nær hinanden staaende Nakkehoveds
| | ER MERE 02
bra. ”Hovedstolperhe til Hæren be tåre. og Vindues. - prak
(.umelighed, at naar en Rude gaaer tilfældigvjis i Stykker, kan en
em liden modstaaende Kandt eller 'Ramme, saa anlægges” 'paa-
| Tagttagelse bør paasees ved" Vinduernes Inddeling, og under Ar
ib den indre Side, "til at anholde Ruderne,. en lås smal Jern-
-
MT
5 i! SE | - i
Jeg troer her at burde bemærke, at i forbemeldte' ACE handling om Vindens Virkning, påaven i Luften fritstagende tue, er sagt: at "Fyhr- sk org blev given 7 Alen eller ze: Fod i Dia
z
iD "7 Sk » NM
Fylre, må i Sjæland, det var bleven bekjendtøjort.at disse skaden k
tændes for st brænde bestandig ds 13 April 1800, i
2 HUSEDE DE: Indretningen var 'aldeles ny, vilde jeg naturligvis 5 "Forvejen efterssæe, om. Haandværkerne havde iagttaget sl tilhøre ligt, "og tog derfor i. Marts Maaned derhen; det var samme Dag? et meget kla sg Soelskin , men lidet kjålig Luft af Osten ; jeg kom | til Stedet om Eftermiddagen, foranstaltede strax at tænde det ene af HÅN Fyhrene ved Dagen, : da man ikke kunde tænde det om Aftenen,
; forinden den bestemte Tid, Da Fyhret var kommet i Brand eg Lygten eller Fyhr- Værelset blev opvarmet, - knækkede alle Ruderne påa den ene, —og nemlig paa den vestlige Side, idet ene Fag, med fe HR uendelig mange Sprækker, det næste havde ogsaa mange Sprækker,
dog ej saa mange, det tredje næst ved mindre 0, js. v., men 7 de Fag y
FE ii k
som Sålen ikke skinnede paa, og paa hvilke den kjålige Luft derimod -virkede, vare Ruderne hele, Nogle af de Tilstædeværende meente stra at den hele Indretning måatte nedtages, -og at man maatte gaae tilbage SE. til det gamle, at have Fyhrene -i frie Luft 0. s: v. Jeg lagde Haans an , den paa de. knækkede. Ruder, for.at fornemmé om Varmen som / Fyhret foraarsagede, kunne være Aarsagen — bad de Tilstædeværendefl st sige deres Mening derover,, som rigtig nok ikke syntes dem sand j : , syndlig,. — Imidlertid var Ruderne knækkede, - og» hvad (der var |
, | skeet paa den ene Side i Dag, kunde skee paa den 'anden i Mo |
. gen. — Men hvorfor ikke strax paa alle Sider, | dd dog Ilden stod
Centeret ? ! RR
Er
.
a Da jeg bemærkede ”Adarsaoen, lovede jez, at tænde det andet AAN Lv Fyhr næste Dag, lod strax hence en Glarmester fra Helsingéer,
—
meter Det var virkeli lig den Diameter som blev brugt til | Nakkehoveds Fyhre; omen man var der bunden til: ikke at. over- "skride hrenree formedelst ar Taarnene vare rilfældigviis byggede ' i Forvejen, og kunde ikke uden. aldeles Nedrivelse og Ombyg- | "ning forandres» og da denne Diameter i Henseende til Varmens "Virkning blev funden tilstrækkelig, er endog et Par senere nybyz-
| te.Fyhre ei bleven stårre.. Imidlertid er det unægteligt, at. en storre
Diameter vel foranlediger nogen mere Bekostning i forste Udiæg 3 omen har virkelig i det hele » og især for' de Oppassende,- megen | mere Beqvemmelighed, derfor er ogsaa de seneste Fyhre givet 16 "Fod i Diameter, som af vedlagde Tegning sees, -
| . Det er i det Foregaaende anmærket, at paa den Side af Lyg- |ten eller Overbygningen, som vender mod Landet, og fra hvil- iken man ikke behåver at see Fyhret, opfårer man istædet for at sætte Vinduer, en Muur p, 7, p, på paa denne anbringes -na- | turligvits Indzgangs - Døren g, g Fig, I og 2, hvorved det er at "iagttage , at Muren paa det Sted maae have Tykkelse nok eller et å lidet Udspring; saa. at der kant blive dobbelt Dår , da det er al-
som maatte udtage Ruderne og lægge dem om. Sagen havde nem-
lig bestaaet i at Glarmesteren af Magelighed, eller for at fælge Sæd.
vane, … havde kittet Ruderne paa begge Siderne, saa at de laae for
fast spendte i Jern-Rammerne, nu opvarmede Solen Jernét uden fra,
og Fyhret indvendig fra, hvilket saaledes udvidede Jernet, at det
£ …… mastte knække Glassef, som "havde aldeles intet Spillerum. =— Saa
let kunde en tilsyneladende liden. Omstændighed havde tilintetgjort.
æn meget nyttig Indretning, saavel for Fyhrenes Godhed, som ……… til betydelig Besparelse i Kulforbruget,
= z: < Fa
deles "nådvendigts at naar nøgen gaaer ind eller SR sacd Fy ret er tændt, maa den ene "Dorøvære tillukket, medens den anden aabnes, hvorfor der og bør være Rum nok før et Men neske sat staae mme Dørene; thi dersom begge Dårene vare paa A | engang aabne og et Vindkast fe ind i Lygten, vilde det slae Luen hen over mod Vindperne paa) den modnes Side og kunde kr Ekke: Ruderne, : : g
—— E 2 - -
Den indvendige Side af denne Muur, beklædes med bian- "ke Messingplader, hvilket naturligviis giver« et stærkt Gjenskim "mod Såesiden, . hvorved. bemærkes, at disse | Messingplader ikke bår indrettes som er Huulspejl eller Reverbeer; thi da gav det vel et meget stærkere Skin; men dette vilde da alene falde ud i en. lige Linie, og altsaa ikkun fortrinligere forstærke Fyhrets Virkning i denne Direction; men denne Messing- Beklædning er bedre naar den bliver. saa at sige 2 faceite, at det giver: et Slags
6
blandet Skimmer i Lyne: ;
Uagtet det kan ikke nægtes, at den her beskrevne Muur, jo…er til megen Fordeel, -og at den bår SJOrEs-« saa breed som Lejligheden tillader, at den kan Klive ege; saa maa man ikke desmin- "dre, "hvor det maatte fordres, saasom pad Øer, der kan besej- les rundt: fra alle Sider, indrette Lygterne aldeles uden Muur );
men da maa er De i Lygten være ved en Opgang indven- dig fra.
%) Hos Fyhret paa OGen Færder ved Indsejligen af Christiania Fjord, er Lygten indrettet uden ;Muur,
… 0 HR OU 0E
- SM iJ ==
ke i ”
é 3 ; = LÅ a > É Eg aen, 6. == > i - +. -Omendskjondt man giver Lygten som anført r6 Fod i Gjen-
BB
Av
Fmemsnit, saa vil enhver dog lettelig indseg,- at” hvor der i et "saadant Rum vedligeholdes en saa betydelig Sreenkuls - Ild, vil (der fordres adskillige Forsigtigheder og eee til ar bore skaffe der betydelige Råg » som heraf fr staae ry samt holde Vin- duerne klare, "og tillige gjøre æn i Hensyn til Hceden, til et raaleligt Opholdste »d, for de DERE ARE — Og disse Midle VR ville vi nu forklare,
(2 Man scer af Tegningen, at der over Lygten eller Fyhr- værelset "ér et Kuppeltag eller Hætte; enne er af Jern-Plader » | og Spærværket, som disse ere lagde paa, ere naturlizviis lige- i ledes af Jern » det hele hviler paa en bred Jern-Ring, som lig- ger oven paa og holder Stolperne. sammen 7”), Paa de første
Fyhre havde man allene sat et temmelig højt conisk Rør, som
i Skorstsen paa Toppen, gjennem hvilket Rågen gik ud? ved at | see i Gilberts Annalen der Physik 5 "BB. ÆSE ; ETA en over 'den Bosvelske Ventilator, lod jeg en saadan forfærdige, til at an-
%) Je kan ikke undlade at fortælle en ikke umærkværdig Begivenhed,
Kz Den 3die November 13901 rasede som bekjændt her i, Danmark en |. overordentlig Storm eller en Art Orkan, hvilken strakte sig til flere
…— Egne af Europa. Paa tvende Fyhrtaarne, det ene af Nakkeho- i + eds, Nord i Sjælland, og; det andet paa Giedser Odde paa Fal:- J ster, havde Smedden forsåmt at anskrue Kuppelen til Ringen, som hæfter Stolperne for oven sammen — Stormen afkastede Kup- hleg pel- Taget påa begge disse saa. langt fra hinanden. staaende Fyhr- i Taarne, og” kastede dem omtrent 60 Alen, bort fra Taarnet, hver af | disse Kuppeler vejede dog 13 til 14 Skippund, Jern- Stolperne UA OM . i : SR el | j
vende som Råghat paa Toppen af Kuppelen, istædén for det for- bemeldte Rår, og som den gjorde en ganske fortræffelig” Virk- ning til at trække Røgen hastigere ud af Lygten, især naar der Ø var den. allermindste Blæsere eller afs blev denne Slags Råghat i; anbragt ikke allene paa de siden indrettede; . men ogsaa Pa de til den Tid af dette Slags allerede opførte Fylre, É
Man seer denne Røghat Figur 1 og 25 men jeg har, for her at vise Deraillen af dens Indretning, tegnet den i Gjennemsnit, efter stårre Maalestok Fig. 10, som derfor vil: kun behåve meget liden Forklaring. — Det fålger af sig selv, at den maae være meget let bevægelig, saa at den allermindste Vind maa kunne dreie den og derfor hviler den' paa en Staalpynt r i en Metal- Bås- ning s — Den maa dog kunne lettes -før' at reengjåres, som ikke er vanskelig, og kun behåves imellem efter lang Tid; man haver låse Stiger, at man saavel kan komme op indvendig i, som udvendig paa- Kuppelen. — Der Bosvelske Ventilator, som her er anbragt som ”Røghat, er som man veed og af Tegningen seer, et Rår, sat inden i et andet, den hele Råghat drejer sig efter Vinden, — saaledes staaer det inderste Rår £ altid med sin aabne Tragt 7, mod Vinden, og derved giver et bestandig friskt Luft-
"bleve staaende ubeskadiget, kun faae. Ruder knækkede; Fyhret. kunne brænde uden Kuppel; men det fulgte af sig selv, at.den blev paasat snarest mueligt. Ved Nakkehoved er ade Taarne nær hinanden, paa det ene blev Kuppelen staaende, formodentlig, j
har Vindstråget ikke truffet paa samme Maade paa dette, som paa de [andre,
RR
"træk i Roret uw, som ej alene uddriver den i samme opstegne
> bankes Så
ømme
væmmes r
Råg,…. men videre tiltrækker den i Kuppelen værende Råg og ud-
ag jager den. Imidlertid er der en Iagtragelse ved Forfærdigelsen af " denne Råghat, som jeg ikke troer overflådig at bemærke, det vér, at man maa nåje iagttage Forholdet af Råorenes Længde. " Det Kj yderste Rérs Længde bliver tre Gange det opstaaende Rors Vides
at Viden af samme fra v til w bliver 3, og fra w til Enden x 2 Dele, at Længden af det indre Rør maa have %Dele af det ydres Læng- de, saa at Enden af det kommer tilat naae netop til Midten y, mel- lem w og x. — Man vil let bemærke, at naar det indre Rår bliver kortere; vilde den Vind som kommer ind af samme foraar-
| "sage Hvirvler, og Røgen istæden for at udjages, vil slaae ned i
”Kuppelen, og er der for langt, vil det blive slåv eller -dovent,
om jeg saa kan kalde det, til ar udjage Røgen. = Om samme.
"Nøjagtighed udfordres i Henseende til Viden af det indre Rår,
nemlig at ders Diameter skal være 3 af det ydre Rårs, "kan, jeg
ikke sige med samme Vished, men jez har -da imidlertid ogsaa heri |
2
fulgt den samme Regel x). Det ydre Rår bår have lidet skraae "Fald, paa det at. Regn eller Snee som Vinden kunne gage ind gjen- | nem det inderste, "kan have Afløb.
I fuldkommen Stille, maar slet ingen Vind var som kunde dreje Røghatten og intet frisk Luftstråg trække igjennem det in-
"dre Rår, ville Røgen, uagtet denne Indretning trække langsom ud
+) Jeg kjender Nogle som. har anbragt af disse Råghatte paa Skorste- ne med Hæld; for Andre ere de mislykkedes, udentvivl fordi Pro " portionerne have været forfejlede, i
Vid. Sel. Skr, 1803. IV Det, IHefre H
naar man, indenfra ståder dem op med en-lang Stek, - ef der paa
Led paa, hvilken falder ned "eg «underståtter dem, såa at de
”maa blive staaende -aabne, eg -naar man med samme Støk slaaer Ål
id, d, optrækkes; - disse Rår skulle være af ofntrent 6 ”Trommers
Ug Kupoe! en » Ja endor blive staaende 3 Lygten; tå den Ende Bar - man -anbragt sex eller fiere Klapper paa Kuppelen, 2,3, 3, 2 af 7
& til 10 Tommer-i Firkant. disse ere saaledes indrettede, af
den indre Side af Klapperne en liden Krog eller ”Gaffel, med .et
den Gaffel tilbage, falder den langs med Klapperne, dér -da falde ned og lukke sig, eg saaledes kan den Fyhr-Oppassende skaffe Rågen flere Udgangs - Steder. — Paa Ydorsiden af Kuppelen bår der foroven og påa Siderne af disse Kl dapper være en liden opstaa- ende Kandt, at Regn og Snee forebygges at slaae -ned igjennem dem; i Tilfælde de ikke vare fuldkommen tætte.
Endelig anbringes ade temmelig store almindelige Vindues - 7 Ventillatorer i den overste Rude -næst Muren.
Disse ere Vejene, hvorved Rogen og Heden drives ud af Fyhrlygten. Til fra neden at indbringe frisk Luft, tjener først de 6-Ror f; f refi: Fo gaae langs uden paa Skørstenen, og å hvorigjennem Smerene 2, &, tillige gaae op, hvermed Trækskodderne
Vide, der kunde være smaae Træedækseler f, ff, over dem, om 3 ; Oppasseren vil lukke eet eller - nogle af dem. Den friske Luft som stiger op gjennem disse Rér, tjener meget til at forfriske Luften i Lygten, og som Luften derigjennem kommer langs "op" med Skorsteenen, kan den aldeles ikke forstyrre Flammen eller! give Kast til Siderne,
i!
'
Eg mt 4 2
nes FB
Ti videre at kllbince me Luffe i Lygten, er der -paa: Frodmiren under ethvert Fag Vindue; saavelsom ogsaa: under den Messing beklædte Muur ; anbragte Huller. 2, 2, 2, 2, æ; af emtrent 8: Tommer r Firkantx men dersom man lod disse Hul- ler staae aabne uden af sætte noget for dem» kunne Kastevinde ae SE dem hen 1imod Fyhrets. Flamme, som: ikke alene gjorde: Flammen: ustadig;; men ogsaa kunne knække nogen af de modsatte: Ruder, éller i det mindste forulejlige Fyhr-Oppasserne» naar disse Kastevinde, som let kunde skee, - indtraf uventet. Man
| kunde sætte Skodder for disse Huller, til at lukke op og i efter
Behag, men da maatte Fyhrvogteren passe deres Aabning, og dog: kunde ved. mindste Forsåmmelse eller naar Vinden hastig for andrede sig, omtalte Følger have Sted; ” bedre har jeg derfor funden at sætte erSlags Kasser 6, 0, sr 0 for disse Huller, næsten saa brede for oven som Vinduesfager» men %kraae ned efter, sag at: de fa den kun ere noget bredere end. bemeldte Huller, Disse "Kasser staae et par Fommer ud fra Muren» og Huilerne ere stedse pE saa aft deraf indkommer ét bestandigt ke Lufttræk, sony
Tstiger op med Vinduerne» holder dem tildeels klare for Rig, samt
== Luften i Lygter.
—
== sa
fer erg de Indretninger, som ere anbragte ved de nye
Blus- eller Sreenkuls-Fyhre; jeg har ikke kunnet aldeles undgaae,…
uden at afbryde. Sammenhængen af denne Beskrivelse, at gjentåge noget af det sonr er sagt mi ofrbemeldte” forhen givne liden” Af ” handling, Om Vindens Vi irkning paa en i Luften fritstaaende Lue. Nogle Aars Erfaring har nu bevist disse Fyhr-Indretnigers For- trinlighed, fremfor de aabne ; til ikke alene sees de paa den
5
W
længst muelige Afstand efter den Håjde de have over Vandspejlet;
E2
saaledes sees Bornholms Fyhr fra ec håjt Skib paa 7 til $ Miles Afstand,
fordi der staaer paa et Bjerg, hvorved der er 272 Fod over Vandspej= let; men de forbruge tillige betydeligen mindre Kul end de blottede " "Fyhre. Med jevn og god Fyhring forbruges ordentlig en Skjeppe Steen- 5
kul hver Time, da de Timers: Antal i hvilket et Fybr skal. brænde i eet Aar, udgjår omtrent 4000 eller noget derover, saå'er Forbru- vet hele Aarer igjennem 500 Toånder eller 28 -Læster, hvilket for Spild og Smul, — som falder ved Kullene » vel bør anslaaes til 30 Læster, lide. meer eller mindre, og kan, naar Kullenes for skjellige Qvalireter ej er for betydelig, ikke variere fra et Aar til er andet. — For de-Fyhre som staae i frie Luft og hvor
Kullene kastes i en aaben Kurv, kan ej let gjæres mogen Bestem«
melse, til Hensyn af Forbruget, da Veirets Indflydelse kunne til- -
deels: gjåre samme ulige, thi i Storm brænde Kullene hastig ud, og mange Smaakul blæse bort; men særdeles beroer Forbruge
meger påa Fyhrkurvens Dannelse. "Saaledes for brugtes: tilforn. -et Aar i det andet, omtrent 160 Læster Kul paa Anholts Fyhr, fordi Fyliskurven var: meget stor» rå | É
I forrige Aar Gik dette Fyhr en Lee eller Overbygning;
sonr den beskrevne. Fyhret er bleven fuldkommen saa godt, om.
ikke bedre end der forhen var, og der spares betydelig Kul. " Andre af de aabne Fyhr forbruge 60 Læster Kul, meer og mindre, For dem af disse som ikke have fager Lygte eller Overbygning, er' der
gjort Planer dertil, som ved Tid og Lejlighed kan ventes iværk=
Stter
R
2 ; & DER 2 GE se 2 sg:
Jez har sagt, at Kul-Forbuget er meget ulige ved de anbne
” Eyhres | og at dette for endeel beroer paa Fybrkurvens Dannel-
se og Størrelse, som endog sjeldem har værer gjort af samme. "Dannelse paa det ene Sted som paa det andet, Nogle Steder. vare!
Kurvenge håje og smalle, andre Steder flade og af stirre Diameter.
x
i
7 Foruden den Ulighed af Størrelse og Dannelse af Fyhrkur- ven, var der ogsaa ved de ældre Steenkuls-Fyhre forskjellige Maader at sætte eller anbrinze dem. Påa visse Steder hvor Lan- det var bjergigt eller højt, har. man sådt «Fyhrkurven " blot paa
Jorden, uden noven videre Indretning, og saaledes har det væ-
ret,” og er endnu tildeels ved de Norske Fyhres "nogle Steder
hvor Lander var lavt, . og man derfor behåvede ar bringe Fyh- ret moger i Håjde, indrettede man saakaldede Vippefyhre. Disse saae aldeles ud som det' Slags Vipper,… hvorved man paa nogle
Steder paa Landet bringer Vand op af Brånde. Jern - Fyhrkurven
" hængte i den ene Ende af Vippeftanger, mren hver Gang der skulde "enten lægges friske Kul" til, eller rages op» fordi de i. Kur-.
ven værende Kul kunne være faldet sammen og have fortættet 'Frækhullerne, måarte Fyhrkurver nedlades til Jorden, — ved: at
lade den ander? Ende af Vippen gaae i Vejret. I den Mellemtid
var altsaa Fyhret ikke alene meger lavere end dét skulde være, men kun endogsaa tildeels slet ikke sees, hvilket altsaa kunde blive
! ig Bond 3 i w Skr V = E .: 1 . "meget -vildfarende for de Sejlende, som i bemeldte - Mellemtid
ikke saae Fyhret Endelig havde man fundet fornådent paa nogle
ISteder at bygge høje Taarne for oven paa disse at. kunne sætte Fyhrkurven; for at give Fyhret Håjde nok til at see der paa for "nogen Afstand; men altid frit i Luften.
xx
fremfor hine, synes mig at være saa indlysende, ar jeg: ikke troer"
Reverbeer'- Fyhre,… og … slutte. med en: Fortegnelse over Fyhrene
Es i > "Se BE. 5 ze z i sneg
per Fortrin som disse her beskrevne” Jaden me É:
de: behåve videre: Udvikling.
== = Pr: = - F
—= "7 Dersom: denne ek Ree over Indretningen af Sæetkols i å Fyhrene findkr Biefald, skal jeg bestræbe. mig ar have den Ære… i Fortsætælse ar beskrive .nogle af ds nye” indrettede Lampe- og
-
påa. de Danske. og Norske: Kyster.
he - SAR - x in j z ; SUSE SKELNE EN
i Æ "5
HVORI
Re,
u e- GIVES, EN OVERSIGT. BEM GRUNDIDEERNE
er
i DE
DEO NYSTASKE ORGLER
AF
Fw SOROR
JUSTITYRAAD OG PROFESSOR
—
(HE nr
&
] Jeg har i Sinde i flere enkelte Afhandlinger at oplyse de Diony-
siaske>Mysterier af. Kunstmonumenter, . Nærværende Afhandling
er en: blot Indledning, og indeholder en Oversigt af Grundideer-
neg de: Dionysiaske Orgier, At undersoge og berigtige de forste Ideer i Menneskehedens
| Cultur- Historie, er meget behageligt; man erholder derved et " Lys ved hvilket -en stor Masse-'af. mangehaande. vigtige Ideer
" pludseligen: opklares, ; Menneskehedens (Historie, endog i. sit
| ferneste Old, bliver: lærerig, og alt hvad Oldtiden har efterladt
— ponn
os af Skrifter og Kunstværker bliver os i hoieste Grad vigtigt. Denne store Epoche i Menneskehedens Historie er håist
interessant og' oplysende 5: hin endnu stårre, længere og meer
udstrakte Epøche, "der gik foran denne, … fattes os: ganske. . 5aa-
snart vi spørge os selv: Hvorfra kom Mennesket? Hvad var dets Tilstand for dets Culturs Begyndelse? vide vi inter. Der hårer Mod til, fordomfri at sætte sig.tilbage i hiin
" Mehneskehedens fierneste Oltid ”» der endnu er ældre end alle Old- " sagner';" fordi vi derved rystes i vor. Barndoms.maaskee. kiæreste | Ideer, "Den første Idee,) man, ved denne Aandens Forflyttelse "aa den fierneste. Tilbagetid, ret klarligen kommer til at skue, "gr denne, at alle: Oldsagner «fra hvilketsomhelst Land og under
hvilkensomhelst "Himmelegn: komme fra Mennesker: | og det fra Mennesker, hvis: Cultur enten var i sin Begyndelse eller allerede
"Af betydeligt Fremskridt, 1 disse adspredte og. som oftest. usam-
Vid, Scl, Skr, 1805, IØ Deh II Hæfte, I
SEER gf NÆ hernede reagere RE menhængende-og vidunderlige Oldsagner fremskinne allerfårst hise | og her enkelte lyse Puneter + Menneskehedens Historie. — Hvad der er foregaaer med denne Klode og med Mennesker, forenå " det blev: opmærksomt paa store og vigtige Giensfinde, samlede: | Ideer, — opfandt Midler, " ved hvilke det meddelte hinandem-og efterlod sildigere Slægter sine' indsamlede Ideer, 'er' ukiendt og. ind- hyllet i et uigiennemtrængeligt 'Morke, En mandig "og! moden É Philosophie kan ikke erstatte os dette Tab af Kundskab eller: kaste k et Glimt af Lys "paa dette Morke uden ved” rimelige /Formod- minger, hvilke Philosophen ad forskiellige ”Veie maarsøge -ar uds finde, deels ved at benytte de hidnl giorte': Fremskridt >r Natur= kyndigheden , deels ved Analogier, hentede fra Efrterrerninger om Vilde, ,der enten ere under Umælende eller staae paaulige:- Trin med samme; | i A Saasnart der er Spårgsmaal om Menneskehedens:Culturhisto- rige, ståder man strax påa Oldsagnerne: hos den Natioms-: hvis Land og hvis Kraftige Narionialaand" det alstyrende Forsyn! har brugt som Middel, ved hvilket Asiens tidlige gi sin«Begyndelse- stand- sede Cultur skulde forarbeides;, - og” derved beqvemgiåres til Ud- " Øredelse blandt de mod Vesten og" Norden:boende- vilde eg? barbæ riske Folkeslags. ” Alstyrerefis Hensigt ligger s=Menneskehedens;-Cak ”turhistorie' 'solekiar” for "Alles: Gine: Liv: og uafladelig:) Virksom- hed skulle befordres T det Hele, "og hos Mennesket især frem mes ved Culfur. At 'dette 'er saatog ikke anderledes, - Oiner; man; livis' man kiender ”Naturem og Mennesker; )af "Historien -læres at just de' bedste Midler ere valgte: til Ciemedetrs Opnaaélse,…; »Drift til Virksomhed "er i' hele Naturen, søg” hos: Menaesker | saa'. stærke fast og””stadig, at den neppe ved nogen' ariden- Kraft" standses
== se
sm
I æller rykkes ud af ;sin engang fastsatre Orden, Derfor €r ag bli- oser en sand og varig - Cultur blot ét Product af Menneskenes "egen Stræben og Virken. < De af Grækernes Myther, som især "oplyse Hovedepocherne-i Oldtidens. Culturhistorie, ere storstede- "dem fra: Mysterierney — Ved. at anstille Undersågelser over disse MMyther, mærker man strax; ar de staae i der nåieste Forhold | til-de Mysteriet, fra hvilke de ere tagne, "og at man endog ef. |ter' dem.kan fåstsætte Mysteriernes forskiellige Old. Jeg vil "her ved Hielp af: Mythérne give et. kort Schema øver Ideernes "Gang i Grækernes forskiellige Mysterier med Hensyn til Tiden. "Alle disse Myther. have dette med-hinanden tilfælles, at de beret- "te: fds den: menneskelige Cuiturs Begyndelse ;. blot i Midlernes An- |givdse:eré de forskiellige. . Efter disse forskiellige mysteridse "Mythers Forestillinger, er uden Tvivl Mennesket. i Cultur gaaet følgende Gang: Allerførst har Mennesket dannet sig selv religidse | Begreber; Særsyn og Kræfter i Naturen, under Billeder af levende | Personer og virkende 'Væsener bleve Gienstande for ders Dyrkelse, "Man: fandt Metaller, - smeltede dem og forfærdigede. af .dem. Vaaben og nyttige Redskaber, "Disse Ideer .håre til.den ældre Classe af Myste- |riers til en yngre 'Classe henhåre Ideerne om Korn- og Viinavl, | og disse Opfindelsers Virkninger paa: Menneskets Tilstand. D:2 fle- | ste af des Græske - Myther 'om .Dionysus eller Bacchus hentydede til | Menneskers Cultur' og forandrede. Tilstand ved Viinavl: det er |.a£ Hovedideerne i disse Myther,. jeg. her vil give en Oversigt. I Det hertil hørende. lærde. Apparat er allerede samlet i Sainte (| Croiie og er» bekiendts.…og med.-det' vil jeg .ikke gidre :Ophold,
" da'der ofte vilde af. fle lsrrlts Æremstilling, og tilsidst giåre
Oversigten vanskglig. mr
(i
68 så. T ingen af den Græske Oldtids Myther er -saamegen Forvir-" a4 ring, som i Mytherne om Dionysus. De meest forskielligartede Fortæl linger og Opdigtelser ere sammenblandede, og under Navner Aiswuoos forbundne til et Heelt. De fleste, som ikke have bemærket dette, have villet henfåre alle Mytherne om Dionysus, og alle de religidse Ideer, som i dem forekomme, til een Oprindelse, hvilken man efter forskiellige Meninger og Forudsætninger fastsat. Herodot; | som fandt, at nogle Ting i de Dionysiaske religidse: Ceremonier fandtes og i Ægypten, yttrer (11, 49.) den Mening, at Me- lampus (en Person, som efter meget gamle Oldsagner skal have virket paa Grækenlands Cultur) af Æzypterne havde lært alle de religidse Ideer, hvilke findes i de Dionysiaske Myther og Or gier; ikke destomindre antager han strax efter, at disse Ideer | og religidse Skikke ved Phoenicerne, der nemlig havde faaet dem fra Ægypterne, og især ved Cadmus vare bragte til Grækenland. Ingen, som nåie kiender disse Myther, kan tvivle om, at den forste billedlige Idee om Dionysus, er kommen fra Osterlan=" déne. Denne Mening har iblandt Grækerne været saa almindelig; ar den endog hyppigen er anvendt af Kunstnerne; derfor finder man påa Basreliefferne, hvor Bacchanaler, Viinhåste eller Bac- chiske Processioner forestilles, Bacchus siddende paa: en Vogn, der trækkes af Tigre eller Panthere; undertiden forestilles han ridende
paa et Panther; undertiden staaende eller gaaende med et Panther ved Siden; undertiden have enkelte af Faunerne og Bacchantin«… derne en Beklædning af Pantherets Hud; paa nøgle af de' Basreli«" effer, der forestille Bacchiske Processioner, sees en Elephant midt i Processionen; - paa enkelte Basrelieffer,, -men” som -ere sield->
ne, findes den egentligen saa kaldte Indiske Bacchus; der, i Here)
NEN
ig i ge «
" seende til Alder, "Character: og Costume, meget afviger fra den. i Græske Bacchus: "denne 'er ung», munter, ” uden Skiæg og for | det meste uden Beklædning; . hiin aldret, alvorlig, med langt Skiæg og Ar SM en nedhængende. og iang åsterlandsk Klædning. Den ene- | ste Statue af den Indiske Bacchus, jeg har seet, er den bekiendte | i det Pio- Clementinske Museum, af ældre Archæologer urigtigen " kaldet Sardanapal, efter en Paaskrift paa Statuen fra .sildigere Ti- der; jeg troer, at den hidtil er den eneste i sit Slags: Det. kom- mer mig :for, ” paa gamle Græske malede Leervaser at have seet I den Indiske Bacchus i samme Costume. Det er en temmeligen ved- i tagen Mening, 'at Naturen og dens frembringende Kraft sindbilled- ligen er udtrykt ved det personlige Væsen, som Grækerne, kaldte Didvurog. i Dette Symbol eller rettere denne Hieroglyph, finde vi paa. enkelte, dog meger sieldne, Basrelieffer udtrykt ; med. "det almindeligere og forstaaeligere Sindbillede, nemlig Phallus eller Mandslemmet» | der paa nogle - Bacchanalske Forestillinger. viser
en re
Es DSR ans
diese om EDER
Baben dos EL Seks ÅSE ENE mrrrR me
sig skiult i en afsides hensat mystisk Casse. | + Med denne sindbilledlige' Betydning forbandtes Begrebet om HESR Fremgang i Forædling , saavel hos IMennesket selv som i alle Verdens og: det menneskelige Livs Anliggender. "Ogsaa denne Hiero- glyph” have: Kunstnerne betegnet med en almindeligere og i Old: tiden mere bekiendt, nemlig ved tvende Slanger, - hvis; Hoveder | sædvanligen stikke frem af den i de Bacchiske Processioner og "| &yrige Bacchånalske Forestillinger hyppigen anbragt mystiske Casse, " Blangem, ;som billede påa Cultur ,…… er uden'al Tvivl en. Asiatisk.
SER sa,
FEY 153
"Hieroglyph. "i den Mosaiske Mythe, om de tvende første Men-… | néskers tabre Uskyldighed er -Slangen Culturens Genius, Hos Græ- "kerne ere de fleste af de Guddemme,- der staae i noget Forhold
ERR Fr ræ] % o
til Menneskehedens Cultur, udmærkede ved denne Oldtidens Hiero- OM
plyph: Triprolém »” Ceres's Lærling, sidder påa en Vogn, ;truk) 5 i ken "af tvende Slaget; Hermes i de Græske Gudérs ger har sit' Heroldsscepter omvundet af tvende Slanger;” mm NeptanErech>
fheus's og Minerva Polias's. Tempel i Athénen underholdtes' tvende
Slanger; om .Æsculaps”Stav snoer sig en Slange ;" Hygiæa: måder: En Slange af en OMferskaal. Oraklet i Delphø, "Sæder før Viisdombog
Oplysning i Grækenlands ”raae og barbariske Oldrfid, eier og besty-
res af Slangen Python, indtil. en højere Culturs: Genius; nem= lig Apollo, dræber” den, og bemægter sig Oraklet: … Dette : Begreb "om Forædling 'og "Cultur" i dér menneskelige "Lift mar; under Symbolet Aisyuoos ; ”méie førbundet med Begrebet om >Viinål avl; da Viinavlen pia mange Steder havde havt samme Indflydelse:-
påa "Menneskehedens Cultur,; som Kornavlen paa. andre" Steder; Derfor blive og Demeter og Dionysus (Ceres og Bacchus) i Oldti- den ånseete som "den menneskelige Cukurs Stifere. -Denne Forez
stilling grundede sig paa den rigtige Erfaring, at Jordens: Dyrk«:
ning havde havt en -velgibrende Indvirkning paa raae øg omvan- drende Nomader.
"I de ”Dionysiaske religidse Hoitideligheder;" der med Tiden forandredes til Mysterier eller, som de og med '&t særeget Navn!
kaldes, Orgier, blev Overgangen fra viide til blidere Sæder ved Sindbilleder forestillet; i Tidens Længde tænkte man ikke mere
paa Sindbilledernes oprindelige Betydning; og da udartede disse
Orgiers religiåse Skikke til Kaadhed, Usædelighed «og tilsidst
til virkelige Udsvævelser og Galenskab. Vi finde derfor i Græl
ske Myrther af et fiernt Old, at vise og Tretsindige Regenter al:
vorligen have modsat sig disse "Orgiers- Indførelse i deres Staters |
Er
j e
af flere Exempler vil jeg lam anfåre tvende, der ere de befriende ste: (rn Regént i Thracieny og. Pentheus, Regent iThebem,
«De Dionysiaske Orgiers religiose Ideer og Skikke - vare af bre kill Oprindelse» fra. .forskiellige Lande og forskiellige Tider Der; var i-disse' Orgier Ideer og Skikke fra Lande dybt indei Asien,” fra Asiens Kystbeboere, . især; Phoenicerne,… og mod-Som den fra Ægypterne. "Da de .Dionysiaske;,Orgier ere yngre end de Samothraciske og Phrygiske -Mysteriers.… forekomme ofte Ideerne af>disse "blandede.i ldeerne af -hine… Hvad. der især gior Underså- | selserne øveryde Dionysiaske Orgicr vanskelige, eee, aa mani Oldtiden selv, uden mindste Hensyn til disse Orgiers mangeartede I Ideers: forskiellige Oprindelse -og ;Sammensmeltning "med Ideer af ' ældre ;Mysterier» — har syillet - -giåre , alle disse Forskielligheder
tilet Heel, og henføre: dem under cet Princip, . Alt.hvad .der hørte | ul. der ældre: Dionysiaske Orgier,. blev ssamlet. og forenet i den É | -mushenske; Dienysus's Person, ie ikke egentligen, ansaaes. som | en Guddomy men: som;et.udmærket øg overordentligt. Menneske, j Anledningen, til. denne. Hoyedforandring i,de, ældre Dionysiaske | Orgier…. kiendért man. ikke néie;. den bor. uden Tvivl. såges.i.de | yngre. "Thebanske. tnsterk ke: Orgier, eller sværmeriske. Ofringer, ' " Processioner: og! Lysrigheder, der; hvert, tredie Aar bleve Bientagne,
| Ak ås: Oldtiden. af Grækerne;bleve meget sågte,… 2. me X …Ved: denne Sammenblanding af. de. ældre: Dionysiaske Orgier 4 nen: de sildigere Thebanske. trieteriske Orgier, aflægge hine deres &' pgne oprind:lige-og antage .disses nyere Character ; saa at efter denne "idsi "AR Dionysiaske. .Orgier. maa fastsættes tvende Epocher, en ældrer og en .sildigere, … Det. synes; at, Ideerne af de. ældre. Dionys | siaske Orgier med Tiden ganske have tabt sig». .0g at "Ideerne. af
de sildigere Thebanske tricteriske Orgier ere blevne de herskende»
-
GER
i
i den sildigere Epoche antage de Dionysiaske Orgier især i Ideer af Munterhed ved Viin, Yppighed og Vellevnet, Dionysus k: forestilles derfor af Digterne og Kunstnerne som ung, smuk og |
munter ;” han er bestandigen omgiven af muntre Fauner og" dan-
sende Baccharitinder 3 hans fortrolige Selskab synes'åt være Silen og
Drengen Ampelus; undertiden kiårer han i Procession-med Ariadne, ledsaget af Kiærligheds-Guder,' og omringet af sit sædvanlige mun- tre- Fålge af spogende Satyrér, Fauner og Båcchantinder:" Ingen « Æmner ere af Kunstnerne hyppigere og heldigere behandlede; Æmnerne selv indbyde Kunstneren til Raskhed, Liv og Afvex- ling i de enkelte Partiers Sammensætning. |
De Dionysiaske Hoitideligheder;- "som hellighåldees:: i Athenen, og de dramatiske Stykker" tilligemed Chorene, som, under -disse , Hoitideligheder, méd "megen" Pomp: ég” Pragt: opførtes)" "have og havt Indflydelse påa Mytherne om Bionysis: disse ” Håitide: ligheder gave Anledning» at Dionysus Optoges- i Samfund med Apollo og Muserne; Mytherne om ham" bleve, déels ved DE thyramberne, ii hvilke Diomysus ideligen anråabdes med Frydeskrig
Texxe Og Evåi, hvoraf han forst fik "Tilnavnéne Bæx%os og Erie
deelsved'de satyriske og tragiske Dramaer, udvidede og førandrede; man
mærker dette især af Hygin's Fabler,>fra den 1x9de til den % Båte. At nogle af Oldtidens Skribenter have behandlet Mytherne om |
Dionysus som Historie; seer man af de Forfattere, som Diodor fra Sici-
lien (III, 62 og fålgg.) blindt hen og uden mindste Skiånsomhed hår fulgt
En ikke uvigtig Kilde for Mytherne om Dionysus og sam- mes Orgier er Nonnus's Dionysiara; men Hovedresultaterne af mine Undersøgelser angaaende dette Digt "vil jeg ved en anden køge hed" meddele Selskabet.
20 NSSS eer———=
——
i
| i | i!
-
r
|
DENE as FORSLAG
SOM ET MIDD E% BER AT FREMME GIENSIDIG FORSTAÅAÅAÅ ELSE BLANDT
PHILOSOPHERNE,
Få
i)
? AP | € Fr 2. SCHMIDT-PHISELDEK,
JUSTITSRAAD,
i U
CICERO DE QFFICIIS I, 2,
Al
OMNIS QVÆ A RATIONE SUSCIPITUR DE. ATIQVA RE INSTITUTIO, DEBET A DEPI-
NITIONE PROFICISCI, UT INTELLIGATUR, QVID SIT ID, DE QVO DISPUTETUR,
Bag
63 z”
[; e 4 4
Kr PÆNERE, 1
a . WS rr.” ” Kae de Fan + " « KJ k i le "4 fi 1 ku 7 « w É > : Ar sa 5 "FRØ = Sr | pa: i fn Æg: i væ ag KDE: me 2 er ERR Ma zen = HR 5 ; al s 7 . od = sål E . Ar: fr! rs , p € ” rn NØ ? 4 ag < wd
vaeg , gå: al
kJ SX -
"
De res SODE renee reden Aa - = , 565 . SER. 95 - sk ” , k Ek «
EM Ms ma Br Re fn ede er MD
.
1
! > å
k Ti £ Pa - LØ
rarere k
y 7 ørn 2 - Fr id y " y - . La
Hm Culturens Fremskridt ved Videnskabernes Dyrkelse be- (roer paa Tankernes indbyrdes Meddelelse, - og denne Meddelelse,
"å Orders egentligste Forstand, skal vorde muelig, saa udfordres
|kcem for. alting, at man forstaaer hinanden »). Men fornemmelig "bor det sig, at Philosopher, hvis hæderlige Kald der er, - at lære | v . . DE Mennesket at forstaae sin egen og den ham omgivende Natur,
| og som desaarsag med Foje kunde kaldes den menneskelige Tænk-
" sømheds P.epræsentantere, — forsaavidt de reducere de sandselige
" Fornemmelsers chaotiske Masse til Begreber, hvorved Orden,
. Lys og brugbar Kundskab bliver rilveiebragt —.at siger jeg, disse | Menneskehedens Formyndere skulde forstaae deres eget Sprog, og | "forenede virke til fælles Maal. Men desværre findes ved Sammen- | "ligning af de philosophiske Videnskaber med hvilkesomhelst andre "Grene af Videnskabelighedens hele Omkreds ingen, hvori der "hersker saa megen Uenighed og Forvirring, end netop i Philoso-
[.æhien; ikke just fordi man skulde være saa meget ueens om Gjen-
hg Her kån Meningen ikke være, at alle skulde forstaae alle og enhver, men at det sande Publicum i ethvert Fag af de menneskelige Erkjendels 'ser, d. €&. de competente Dommere i enhver Green af Kunster og Viden« "skaber, skulde forstaas hinanden. ; KX 2
standene selv, men fordi man ikke forstaaer hinanden, forsaavidt ethvert System og hver en Sect, ja som oftest hver enkelt Be- kjender og Forsvarer af et vist System, forbinder forskjellige Be- greber. med ligelydende "Ord, hvoraf flyder det ikke udsædvanlige Skuespil, at den eene ved art anfægte den andens Begreber, som han har forstaaet paa sin Maade, i Grunden ikkun drager til Felrs imod sin egen Phantasies Fremtringelse, og af Modstande- ren-med Rette beskyldes for, ei at have angrebet hans System eller Mening men ikkun et selvgjort Luftbillede, Vel maae det ogsaa tilsraaes, at det i intet videnskabeligt Fag er saa vanskeligt at enes-om Meningernes rette Forstaaelse, end som i Philosophien. I alle de Dele af menneskelige Kundskaber, som have ril Basis den intuitive Erkjendelse, er det ikke mugeligt at Misforsraaelse i lang Tid kan finde Sted, Ved sine a priori bestemte Fizu- rers Construction bortrommer Geometren selve Mueligheden af sine Sætningers urigtige Udtydning, forsaavidt han fremstiller ethvert Begreb i sandselig Beskuelse, og, ved at henvise dertil, giver sine Ord den bestemteste muelige Bemærkelse. Det samme bevirker Arithmetikeren . formedelst Tallene og de paa. disse grundede Formler, hvis forste Udspring ogsaa kan fremvises i sandse- lig Beskuelse. - 1 Naturvidenskaberne, forsaavidt disse have Erfa- renhed, den virkelige saavel som den blot muelige, til" Grund- vold, er det Æxperimentet, hvorved Særningerne gives deres bestemte Betydning, og Ordene tillægges Forstaaelizkedens sikkre Kjendemærke… —… I "de: skjonne. Kunsters. Terminologie . kan der heller ikke herske langvarig. Misforstaaelse, - forsaavidt disse Kun-
ster beroe paa Fremstillelse + sandselige Billed r,- "hvorved ethvert
Udtryk, og enhver Nuance i Begreberne, kan vorde beskuelig.
"ikke:saaledes har, -det…sig,;i-Philosophieny,… og i de Videnskaber,
Er, laane deres - Begreber fra, denne, 02 .….paa denne Grundyold opføre. deres! positive Lærebygninger, Her er…Erkjendelsen. ikke grundet paa Anskuelse, (men..paa Begreber,… som ikke have nogen dertil :svårende Gjenstand i den sandselige Verdén… Ordet er ikke her, som i de fornævnte Kundskabsgrene., saa.at size, Represen- tanten af en intuitiv Forestilling, men allene det nådtårftige Udtryk. afner: 4 Aanderis Dybde. opfundet Object, hvortil…der i,Sammenhæn- gen vaf-rder- sensitive «Universum : ikke: findes : nogen correspon-: derende Reainer. Ved: Overveielsen heraf "vil indrommes,. af det; er: ulige » vanskeligere,” paa en vis: Maade; at sandseliggjåre - det; intelleetuelle, ::- som »ikke- -taaler - nogen adægvat Fremstillelse, end. der sersar finde -i. Sproget. et analogt. Udtryk. for: det. sandselige. som ligger! for Øjnene; eller -med” andre Ord,. ar…det er vanskeli- vere …atugjore "det "Abstrakte. -Cøncret;, end at abstrahere fra det Goncrete en;ådægvar: Betegnelse. Man seer desaarsag ogsaa.' tydes ligen hes; alle-Tidsalderes »sande;Philosopher — som netop derved
udmærkesisig« fra: Hoben af -philosopherende Syncretister —. hvor, megen Møie-der har køstet.dem, :…at tvinge .deres Lærebygnings » : i
aandige.” Vision (ifald? jeg: i en ; ædlere Bemærkelse af dette "Ord: saaledes tor” udtrykke;mig);å Terminølogiens Førmer,: "og derved. arvmeddel- beslægtede; Hoyeder et: levende. Afrids af. deres… Syste- mer. " Det bliver af samme .Grund nødvendigt, … for ar. kunne fatte en Philesophssrette Aand og Mening, ar man skal kjende ham Ha sin hele, Omfang ,;…og saa. at sige tænke sig aldeles ind i hans, Tankegangs og betragte "Verdenen-fra: den samme. Synspunkt som. han,: thissellers,…vilssOrdenes "sandselige. Udspring, og, den med erhvertsKunstord. forbundne Ureenhed: af. sandselige: Bemærkelser,; ufejlbarligen lede til Vildfarelser og udrigtige Udrydninger,
KZ
Paa den anden Side kan ikke heller. nægtes, "at der ikke
Bbiot er den med Sagen selv forbundne Vanskelighed men fil lige Begrebernes og déres Betegnelsers' vilkaarlige Misbrug, som giver Anledning " til alskens Misforstaaelser;” ” forsåavidt] Mæng- den af dem, som ogsaa formene at have noget Eget og Originalt ar fremvise, påa eget Ansvar tillader sig at bruge de Ord, som en stor Forgjenger havde stempler til særskilt og særegen Bemær- ukelse, "i ganske heterogene Forbindelser "og - dermed at sammen- blande forskjellige i der højeste ikkun beslægtede, men: ingenlun- de identisk de samme, Begreber, Denne Syge er især i-de nyeste Tider bleven saa herskende, åt intet Begreb mere staaer fast, og at det næsten bliver umueligt at enes om Tiogen Sætning, " fordi hver enkelr philosophisk Forfatter forbinder sit eget Begreb> med ; de Ord, som ere” uundværlige for åt "udtrykke det, "Dér burde med Rette være een af de bedre phlosophiske Hoveders fornemste Bestræbelser, at virke kraftigen «imod denne Uskik,” og "det turde ikke være usandsynligt, at den for en stor Dee! kunde ud=' ryddes ved en foreragen” Revision” over den hele -philosophiske: Termim mologie; dersom man kunde smigre 'sig med, "at ”see er saadant Værk tilvejebragt i en Tidsalder, i hvilken af nogle store Tænke- res sande Originalitet, "der ikke synes at være blevet andet tilbage hos deres Tilhængeres umaalte”Hob, end den”Attraae, ar glimre: ved originale; "men: ingenlunde folgeværdige, Ordfordreininger;; og en bedåvende Blanding af poerisk- mystiske, mere” vedsen for: udsat indvortes Sands, end ved Begreber, opnaaelige Philosophe= mer. Ikke desmindre turde” netop i en? saadan) Tidspunet Fort slaget om en saadan "Revision synes af være er Ord,? 'falt i rettel Tid, og ct Udkast til eu philosohpisk Ordbog," hvorved en "saa
i |
É …… Ey) 179
dam Revision kunde vorde iværksat, turde maaskee ikke synes at i. være det! oplyste Selskabs: Opmærksomhed uværdigt, for hvil- | ker jeg i Dag hår den Ære for…fårste: Gang at fremtræde, — Der- | " som'idetre skulde være: Tilfældet, saa haaber jeg tillige af Selska- i Be gunstige Overbærelse; at "Gjenstandens - Vigtighed og store i Omfang vil for en-Deel : tjene; til Undskyldning for de Mangler; som vist nok vil. findes i Udførelsen. deraf, ø
nur Mel har den philosophiske - Litteratur Ordbåger at fremvise af: forskjellige Slags, men, saavidt jeg veed, ingen, "som havde til-Formaal, . at :opnaae. det hér foresatte Oiemeed, De forhaanden værende ;Ordbåger: indeholde, enten som Walchs, blot de -phi- |. losophiske Systemers 'og deres Srifreres Historie, eller og ere de, som Mellins Wårterbuch der kritischen Philosophie, udelukkende bestemte til at lette enkelte philosophiske Lærebygningers rette Foistaaelse. i: «Men -såavidt «mig er. bekjendt,; haves endnu ingen "Ordbog. over -de«philosøphiske- Begreber; og en saadan turde. vel "ogsaa væreden. vanskeligste af alle i Udarbeidelsen; omen naar |" den engang var fil.i en vis Grad af Fuldkommenhed, vilde den
ES SEERE OVRE
| ei allene:|være :etyderst.|ærværdigt. Arkiv . for. den. menneskelige "| Aands «gradvise -Udviklingy, men tillige. et vigtigt Hielpemiddel - til en bedre”Forstagelsés, Fremme, blandt Philosopherne… "eo n 10: ; Slæpole 913, FREE i
" Bedøbeidningen: "af. 'en: saadan .Ordbog «—. som langt. fra ei kunde: være senkelt Mands” Verk, ….om. han. end ellers var: Arbeidet udsætte! en inderlig Fortroelighed med de vigtigste ældre og nyere
|» Systemer i-Philosophien 35; thi det er allene ved den, at den rigtige
— v i 2 S i. rr K="
i åg A É 80 A
Forståaelse af "ethvert i disse Systemer Brugt "dgiu derved indført Kunstord kan. vorde måelies… der vilde. end videre: forbtdsætte en aldeles moden Dommæekraft;” forat kunne vurderende åfvigende Bemærkelser, i hvilke det samme” Udtryk moder -bidisse-forskjel- lige Systemer, og derved åt komme tib'er afgjorende »Resultar>d
Henseende til den adæqvateste Betydning, - som” burde fastsærtes
for hvert enkelt Ord. "Der vilde”allene ved en: saadam Bearbeidel "se være mueligt saavel at forebygge hine almindelibe Misbrug, som de nyere Syneretister have. gjort af"Ord> som den undtagne | Læser er vant til ar fortolke i en ganske forskjelh> Mening: fra | den, som Forfatteren vilkaarligen forbinder" dermed, . som ogsaa at måde deres Uredelighed , inder urider''Svobersafvisses fra de 1 ældste Tider af hellige og almindeligen bekjendte:-Ørd søge: -af | bringe i Omlob, og sancrionere aldeles afvigende” Ideer; Lad saa den, hvis Lære i sit sidste Resultat gaaer ud paa, ar 'Rer'er det, som tilfredsstiller" Begjerligheden » eller "hvortil. man "hån Magten i. Hænderne, "ligefrem tilsrade; Jat efter «hans Grandske ning al Forskje] mellem Rer og Urer forsvinder; ; og Dar disse". Bes | øreber ingen'Realitet have for ham, hellere ;end "at" han skulde | tillades ved disse vigtigé Ords Anvendelse ”i>en!3dem» almindelige Brug ganske modsat Mening,” at skuffe” sin” Kærlingg) + og maa. skee sig selv. Videnskabens: Mark er,” efter ' dens Nardr,) (Eriks hedens Gebeet, - og Philosophen tår ikke skjælve, for noget' Resul- "tat," "men derfore skal han og ”hade al LADERE Der bliver, KR i Sandhed, ” mere vundet for' den gode Såg'; "naar den arheoretiske — | Atheist tilståaer , at hans-System éi fører ham ri Gad, »end I, maar han, mishrugende dérre "hellige" Navr, | med” Begreber om
pa
den Ecne — selvstændig — levende beregner sine meraphysiske
!
EN
- É: 5% J & SEE Sd ENG ; SK ;
4 æ
Kreon tomme "Abstractioner, Det vilde være at miskjende min Heénsigt, maar man vilde udryde den derhen, at den tilkom- mende philosophiske "Forfatter derved skulde indskrænkes I sine Ideers Fremstillelse, "Ved Begrebernes néie Adskillelse fra hinanden bliver der gode Hoved ikke indskrænket, men lettet i sit Arbeide, og Språger "Forarmes ikke men "der bliver rigt. Enhver nye Ide, | LER Ander nogen passende Betegnelse i. det" forhaan- den værende Sprog vil snart udvikle den af sig selv; er Aanden fårst der, ; vil den snart finde der Klædeman, hvori den kan
i Fremsrille' siz og hvorved den kan fattes. Derimod bliver Ideen
ureen oz bortskylles som oftest i Strommen, naar til dens Frem- ”gtillelse det forste der bedste, forhen i andre Bemærkelser brugte og med” en Mængde af "Bibegreber MENN "Ord skal vorde | misbrugt ig ; RE NH åa bliver endnu at ur DE i "paa hvilken Vei den phifo- Apes: Ordgrandsker skal gaae frem,” for at tillægge erhvert Ud- "tryk én "bestemt Bemærkelse.” Autorirerer have ingen Vægt, hvor" der gjelder om 'philosophisk Undersøgelse, og Meningerne bor "her ei tælles men vejes ; men især vilde den ”Vilkaarlighed, som tiltog | sig af en Mængde "med det samme Kunstord forbundne BURE; at gribe Er, for at stemple der med derte Ord, være aldeles forkasrelig. LE synes hér ikkun een Udvei at aabne sig, hvortil Udarbeidelsen af hver Artikkel vilde, 'Saa at sige af sig | "selv, henfåre Forfatteren, "Erhvert Udtryk. har oprindeligen een
a 2 reg VI ""Bemærkelse, hvormed FSA 'staaer 1 en nådvendig Sæmmenhæng,
ep)
for RN: i der e (3 "dprundét deraf Tanken var, " forend Order blev til;
SST dérte" hs ima Opfundet for Tankens syd: og er gaaet ud fra Vid, Sel, Skr. ass IW Del, II Høfre. ey
HAG
Tanken, Det vilde ålesaa beroe derpaa, at. man maatte gaaer til É bage til Kilderne, og igjen udfinde den første Tanke, som ethyere ” SER
Ord og erhvert Kunstudtryk skylder sin Oprindeise, og at fæste denne Tanke i DRE til sin forste Betegnelse. Lykkedes dette Forsåg , da fårst turde vi rose os af» vat væ= komne i Besiddelse af et sandeligen philosophiskt, 'd. e€e. et saadant Sprog, i hvilket Betegnelsen stød i nådvendig Forbindelse med det betegnede, At dette Førsåg kun
de lykkes, synes der ikke at kunne være Tvivl om, thi den
forste Sammenhæng imellem Tanken og Ordet er saa sikkert em real Nexus, som Ursprogets Opfindelse Var Nodvendighedens og ikke Vilkaarligheds "Værk.
F
Forskjelligheden af de Tungemaal, ig hvilke. de Philasophi;
; ske Kundskaber ere bearbeidedé, tår ikke her forstyrre vor Tillid
til en saadan Gransknings heldige Udfald, da vi uden Møje krum de tilbagefore Terminologien i. de, nyere Sprog til dens Udspring fra det Romerske og Græske Sprog, og førsaavidt den romerske
"Philosophie var en. Dafter af den græske, vilde det heller ikke
være vanskeligt, åt udånde Roden til de derfra laante Kunstord i det græske Sprog, Naar Cicero i sin Bog om Pligterne vil giore det for stårste Delen af ham skabte Kunstsprog forstaaeligt, beraa-
ber han sig gemeenligen. paa det-ved Siden staaende græske Udtryk, j
og endnu i vore. Dage bærer. vor videnskabelige og artistiske, Ter-
minologie er græsk Klædemon, …… som der -ogsaa nøk turde beholde,
deels paa. Grund af, hint Sprogs fortrinlige Bojelighed; hvorved det"
bliver skikket til Begrebernes forskjellige Nuancering, ,… og "deels paa Grund af Fastheden af dets” nu ingen videre Forandring under- kastede Bemærkelser, Vel er det sandt, .at -Philosophien, ; saavel
Fe. eo UE " som alle andre Videnskaber, har laant ”af de nyere Sprog Beteg=… " melsen af de Begreber, ”som ere uundværlige til almindeligt Ver- 'densbrug, uden for Skolen; men i deres philosophiske Betydning ere -disse Ord, hvoraf til Exempel kan anfores:. Gud, Verden, Uendelighed, Frihed, Ret, Pligt, Lov, Sæder m. v., ikkun at betragte som Oversættelser af lignende Ord i de lærde -Sprogi, og blive af Ophavsmændene for. de philosophiske Systemer, sædvan- ligen nøjere bestemte ved de dermed corresponderende lærde Kunst- ord, for, derved at adskille deres eiendommelige Mening fra den , videre og mindre bestemte Bemærkelse i hvilken de bruges i det daglige Liv.
Det-vilde altsaa egentligen være den-philosophiske Termino- logies Udvikling af dens første Forfatteres Systemer, og den op
j z | 3
rindelige Betydning, der fremspringer af Systemets hele Aand og
'Sammenhæng, som Bearbejderen af. den her omhandlende Ordbog
i Frem for alting havde ar udforske og fremstille. Men derte Arbei-
de maatte ikke blot besrtaae deri, at han lod sig nåje med at
erdeer Ordforklaring af Forfatteren selv; thi ikke sielden har
den originale Aand, ikkun ufuldkomment "selv vidst at udtrykke
i og fremstille hvad han tænkte sig ved "Ordene, Ikkun af
. Ordets Anvendelse i Karblikås hele Tankesystem kan Betegnel-
. sens rette Mening staae frem, og uden denne Nogle til den rette j fan 2) 0» Vorde IR De NE DS "aldeles nulstrækkelig.
net mere Båkreber Vugge maae den philosophiske
finer gaae frem til deres Udvikling i folgende Tidsaldere, og
” han vil ånde, at: ligesom Begreber" bliver, udvikler fra flere for- il. 2 '
pr. TREE skjellige Sider. ; og anvendt i nyd Forbindelser, P blive & Ordets al oprindelige Bemærkelse rigere og mangfoldigere, "undertiden. mere E
luttret og -renere,” undertiden fordærvet og næsten vigjenkjendelig.
" Imidlertid vil der i alle disse Begrebets io Nuancer stedse kunne antreffes et fælles Kjendemærke, -i hvilket de stide tilsammen, eller rettere sagt, hvorfra de som Straaler fra en fælles Midtpunkt ere ”udgaaede. At udfinde dette fælles Bjende= mærke i en fuldstændigen -gjennemgaaet Ramificatién af Begreberne, vilde være et ligesaa interessant, som almeennyttigt Arbeide, hvor- "ved Ordenes sande -og ådæqvate Betydning vilde blive opdaget, med hvilken Opdagelse Berårelsespunkterne af de forskiellige Systemer ville tydeligen blive. lagte for Dagen, og deres rette Forstaaelse . og dermed deres indbyrdes Forening med hinanden ”mærkeligen letter. inlerru
Om en saadan philosophisk Ordbogs Architectonik kan ikkun i Almindelighed :anmærkes, … at den bår være philosophisk, dg udkastet efter Grundsætninger. Vel synes den alphabetiske Form "å hvilken Værker af den Art almindeligen gives, . at være den be- qvemmeste — til Eftersyn og for. usystematiske Hoyeder; men den er, som aldeles vilkaarlig, ikke passende til Gjenstanden,
og vilde foranledige en forandret Stilling af Materierne for hvert et Sprog,» i hvilket en saadan Ordbog skulde bearbeides, , Mere hen- sigtpassende vilde derimod en saadan Fremstillelse af Begreberne være, hvorved fulgtes den naturlige Orden, i hvilken de frem- byde sig selv efter deres indbyrdes. Sammenhæng med hinanden, saaledes at det.ene bliver opklaret og ty deliggjort ved der andet. | I Følge denne Grundsætnipng maatte Elementarbegreberne om. Sielens |
s … ME k gellge Functioner allerfårst fremstillesy og de forskjelllee Bemærkelser historisk "udvikles, " efter hvilke " Phildsopherne fra - de forskjellige Skoler, i Forhold til deres enten dunklere eller klarere Indsigt om disse Begrebers " væsentlige Forskjellighe- der, enten have forvexlet og sammenblandet deres Benævnel- ser, eller og afsondret dem fra hinanden ved Hielp af deres di- stinctive Characterer, — Allerede her aabner sig en mangfoldig og interessant "Udsigt til selve Begrebernes Berigtigelse, Philosophiens Lærere ere langt fra at være enige om de Særkjendetegn; hvor ved Beskuelse” adskilles fra Fornemmelse; Fornemmelse fra Er- kjendelse, Begrebet fra Ideen. Naar Plato taler om "Ideerne, som Tingenes- i den guddommelige Forstand beroende evige Ur-
- billeder, af hvilke den virkelige Verden ikkun indeholder svage
Gjenbilleder, og lærer Mennesket den Pligt, at optage disse Årche- typa i sin egen Barm, for ved dem at blive besjelet til at fålse sin høie Betemmelse og igjen at nærme sig sin guddommelige Op- Tindelse x): Naar Spinoza ved sine Ideer forstaaer Tænkekråftens
"mådvendige Former, hvilke Sielen, som et tænkende Væsen frem- 0 avler af sig selv %%); " naar den Lerbnitzisk W/olfiske- Skole distingve-
rer imellem materielle;og formelle Ideer, og ved hine forstaaer de
"Forandringer, som formedelst Gjenstandens Indvirkning frembrin=
Ag sb "Seneca epist. LIX, LXP, Qvid sit idet, i, €, gvid Platoni esse videa-
LÆS audi, ” Ideø est eorum, qgvænaturn funt exemplar æternum, Ideg st, ad gvod respiciens artifen, id gvod destinabat ; efficitz Hace exem- råd rerum omninm. Deus intrå se haber,— itagve. homines: ;gvidem pe- reunt, ipsa nutem hutmanitas, ad quam homo effingitur, permanee, er? hominibus leborantibus, intereuntibus, ipsn-nihil. partitur,
19) Erhicorum. IT, def nit, 3 Per ideen intelligo. mentis. COMCep7 Ute, G9S0D mens formas proptera gå ere rer cogitan
»
. 86 mM sa 'ges "påa SÅ lens legemlige Substratumn, eller åd saa kaldte sn sovium commune» ved disse derimod betegner den, ved hint Ind- tryk foraarsagede, fra Gjenstanden selv forskjellige, og med Be vidsthed i Sielen forbundne Forestilling (perceptio cum apperceptione conjuncta); maar endeligen Kant, ved at fåre Order tilbage til dets Oprindelse, med Ideen betegner det rene, fra alle Erfarenheds -Be- -tingelser: befriede, Fornuftbegreb,: som ikkun i det Oversandse- liges eller Intellectuelles Rige har sin Gjensrand , der ei kan gives i muelig Erfaring; saa kan det ikke være ligegyldigt for den philosophiske Grandskning, 1 hvilken af disse vel beslægtede, p men dog meget fra hinanden afvigende Bemærkelser Ordet heref- ter skal blive brugt i-det philøsophiske Foredrag, og der var uden Tvivl at ånske, at man derover kunde bringe det til nogen Overeenskommelse, for ikke ved enhver Aanvendelse af dette præg- - mante Kunstord, paa ny at. komme i Forlegenhed - over den Be mærkelse, hvilken en eller. anden. Forfatter dermed- forlanger at skulle-forbindes.
Fra Elementarbegrebenes Fremstillelse maatte Undersågelsen zaae frem til de egentligen metaphysislæ Notioner. Ved disses Be- arbeidelse vil det endnu tydeligere vise:sig, hvormegen Misfor- staaelse Terminologiens Forvirring og ubestemte Bemærkelse har fremavlet, og hvorledes denne Misforstaaelse har ledet til Tve- dragt, og giver de forskjellige 'Secter.og Partier Oprindelse, som . indtil vort-Old have forvirret Philosophiens Rige;
Som Fålge heraf, vil da og vorde indlysende, hvor nådven- digt det ér, at der for ethvert særskildt Begreb skulde blive”
stemplet et særskildt Ord til sammes "Betegnelse, og at ethvert HAr "Udtryk, "som nåie svarer til sin Gjenstand, "ei længere skulde " defigureres ved Bibegrebers og heterogene Forestillingers vilkaarlige Indblandelse. - Det behåver her ikke udforligen at omtales, - hvilke Sg AtsEset Læresæminper! de platoniske Skoler, og især de nyere Platoniker have sågt at udlede af deres store Mesters Philosophe- mer, eller hvilke tomme Grublerier og unyttige Spidsfindigheder Skolastikerne have tiltroet sig at kunne forsvare ved Hjelp af | Aristoteles's af dem sandeligen mishandlede Terminologie, hvis | sette Mening de manglede Dybsind til at udgrunde, — Hvo kjen- der ikke de -maallåse Stridigheder, hvortil Ordene: Narur, Ver« den, Substants, Phænomena og Noumena, Realitet, Nådvendighed, og. Tilfældighed; og andre flere, have, giver "Anledning, og hvo tår sige, ar disse, " gjennem alle philosophiske Skoler førte, og ved den- Kantiske Lære tildeels paa ny, oplivede Stridigheder, al-- lerede skulde være forligte? Men der er. hverken de ældste. eller " umyeste Tider alene," som kan gjåres Bebreidelse for "indbyrdes Ue- umighed:af Misforstaaelse og Ordforvexling. Ogsaa de Anfægtninger, som: Spinoza's" imellem - begge staaende Lære «maatte friste, maae for forste Delen tilskrives den selvsamme: Aarsag; og denne Lære- |ubygning torde maaskee: selv ikke være bleven til i dens eiendomme- | ulige» Géstalt,> dersom: ”dens Stifter: nærmere havde pråvet -hiin be- Å æomte Definitionsaf: Substantsen ”)., > som er Grundstenen derril, og i vdersom-han, mere” bekjendt med Philosophiens? Histories” havde I "holdt den sammen med ældre Philosophers Forklaringer-over derte é DØ Per sæbsrantiam. intelligo id; ;… gvod in se es, er per se concipitur; Er: vel: isnjus sd finer mon indiger cogéepris alserigs re, æ'gvo formari debeas, | Erisso børs ER ven
Attributer,: »maatre give hans Pantheisme den sælsomme Form,
"fra: Aristoteles indril den Kantiske Skole; men dersom et saadant”
phiens Lærere ei 'synes ubillig,. at de ved ar bruge dette Ord, …forelobigen, skulle erklære; sig; 'i hvilken af' "sammes + forskjellige Bemærkelser de fremdeles agte ar bruge det; eller hvilker nye=.
Å
==
forvirre. Gemytterne,. og er en beqvem Tjilflugt::for overfladiske Rhapsødier et dybsindigt: Udseende, hvilker-dernikke altid er'saa
tilbage ,bag.en tverydig :Terminologies Volde og atvaffærdige ;Mod-
P y £ : i) ge E y £ 8 j 2 3 n z ”- z = — F”
Begreb. SIT det mindste kan ikke nægtes, at Bægrebet om aber K Selvstændighed blev af ham vilkaarligen indblandet i”Substantsens
Definitiom; og at dette Bzgreb, forbundet: med Substantsens ovrige
under hvilken den er fremstillet 1: hans dunkle, og ikkun vanske
ligen forstaaelige Værker. Det vilde sandeligen være et moisom- meligt, men uden Tyivl for Metaphysiken meget nyttigt Foreta- gende, at forfolge dette eneste: Begreb: igjennem alle - Systemer
Arbeide engang var fuldende, da vilde den Anmodning til Philoso-
re og. rigtigere: Begreb'de dermed ville see -forbundets. Thi" den herskende Syncretisme i-Terminologiens Brug, hvorefter der samme Ål Udtryk snart anvendes i een, snart i en anden Skoles Mening; og som oftest skal forene'i… sig forskjellige Definitionefs,
endog indbyrdes stridende, Kjendemærker, ; tjener - til: intet;
uden. åg
Skribentere, som derved såge at undflye de Baand et eonseqvent a Foredrag vilde paalægge dem, vog at give deres philøsopherende —
ler ar vise i-sin Nogenheds : da, saalænge Tingene staae som nu, der ikke: falder" vanskeligt 'for den angrebne Deely ar trække sig |
standeren med. det Svar, at han, mangler den særegne..Sandss hvor»
med de nye Sandheder skal, fattes; som ei ved Begrebernes Analysis kan vorde forståaelige,
|
-
89; |
Vik: mange mere fordærvelig, end. i'.den "egentligen <doctrinale Æ Blpbriiks har "Begrebernes 'Syneretismus. viist sig 1.-Philosophi- ens practiske ' Dele, hvis Inddydelse strækker sig over Menneskers k selskabelige og borgerlige Forhold, og ei kan holdes inden Sko- lernes snævre (Grændser. De herhenhårende Begreber maatte ud- gjåre : den «anden særskilte Hoveddeel af den Ordbog, hvis Grundlinier vi her have afstukket, «da "Expøsitionen af -de oven- omtalte Elsmentarbegreber bår ansees som .énsindledende Under- "viisning som indeholder Forkundskaber,: der ere tilfælles for begge Dele. Her vilde Fordelen; "ja man kunde. maaskee være beføiet at sige Nådvendigheden, af at følge »den- her foreslagne Merthode, fremskinne i sit klareste Lys, forsaavidt Begr eberne om Natur og ”Ernihed; Drift og Lov, -Pligt øg "Tvang, Dydog Legalitet, m. LÆR allene ved at fremstilles ved Siden af hinanden, eller rettere "sagt; i deres naturlige Contrast kunde vorde fuldkommen tydelige, "da det derimod, ved at sprede dem ad over et saadant videnska« ”Bbeligt Anlægs forskjellige Marker, ikke vilde' blive mueligt at saml | deres: væsentlige 4 aeg under en rigtig ener
Til denne Oddkbeeri: practiske Deel: SER da ogsaa der ul den naturlige Theologie .henhårende Begreber være at henregne, Thi -hvilket System man end kan bekjende sig til, saa bliver det
ikke desmindre en almindelig gjeldende Sandhed, at det ci er "Metaphysiken, men 'Samvittigheden, eller bestemtere "talt, det. "hele moralske Anlæg i den menneskelige. Natur, -som har ført Mennesket til- Gud; - for den blotte Speculation er Begrebet om Gud i det mindste et undv Ms KT eg
4
Bid, Sl, Str. 1805: IØ De, UI Haft. VE
sil 'sim: Hensige" ” ”Bearbeldelsen af ét. "saadant Værk tor jen ikke
De som vr Niacurlerbis dafidetiget oikaie ms Ak, i ig ”Philosophiens vilde! være at-henføre- ul den merphysiske on ; Bing: EU LAMNG de: æsrhe driske' Grundbegr eber,« Fødsaavidp: de sy=… RES at berse- Baa: en"sSærdsem Crlllt toruldlke Er; "den mendeskes heig Sel Fade: maaske rettest Behandles er "særskile Tillegn
- == y rs É E z gs
i ad Bly Forettasile: vil være: teheslee mæ ETS Keilitndé Body, de Ideen! selv; 'der' havdes for: Oinene ved udet her gjorte: Eor=. slag, og Planen, "hvorefter en Ordbog for” Philosophiens Begre
Sy & Aa ber,” efter” mine Tånker burde være: udarbéidet, > »for ar vare E
paatage mig af begynde med; da" den: føruisæreed, højere" Palenter; end dem jeg er mig Bevidsret besidde,I- ogtillige em tørre Opi offrelse af Krafe"om Tid; send min stilliåg tillades mig at anven de Sreelaret; syne ss ERE EAN RR
skulde inddelt dette korte” Affids tider værer: tykke! ki nede tr nagen. Gry at have: tiltrukker sig" dette. oplyste: Sel skabs. Opmærksomhed. saa være .det mig til lade, i nogle faa Af
handlinger at”forelægge! en Pråve paa: enkelre: Artiklers" ;philosophi…
ske Bearbeidelse. efter den foreslagne Plan, 100 Ty te ed fre ” a j | : kr - i "2 AF j i . = a" i ” Éi aA i . MA MH s
UTIL DET DANSKE SPROGS CULTUR?,
8 ØR SEER
i É A : 3 å
UP DLGENDE SPTORGSMAAL 2.
mi SR SE mEly i - ur g Fr" SÅ Å e s ik:
Os HØREERES IDE, BERTA RES
ø ; VK £5 BEte j i dj an js å < mæ;
"4 HVILKEN, HENSEENDE KAN DET GRÆSKE OG
LATINSKE SPROGS STUDIUM ISÆR BIDRAGE |
z 2 F 5 i -
z
we”
KK å É mel ; > å ” væ Ng ” "TR
i y 152 Sr i /
hs S CEO Fa akse mere
X SURE SER NC og må ; ? ” , D
i Å
æ 3 ig É ED 2 z 3 7 2 ve ig V |JUSTITSRAAD OG PROFESSOR,
"4 <=
& W Å X 3 - ge SAN z RR. 1525454 HAS se ; É R "TØ AR: y ” k & RÅ k 3 - 1 sr: rd Be : Øg » K Ø ig FE ae face SØ i NL i EK EN " FLER Sør a N ; z m= Si ; ) BDR i j g SAN 2 j S USE DE N i SD. Bd X ms: BNØR å stk å | re Å ' y æ tr & SR VEN =% = P" w z = se k dine eg AVS , AN l < så ES
”= ” ; : «" F E 15477 , ; SE $
då : :
kg . J
d d E i. i ; Ar E
i w”
p) > y EN 6 ” « - £ ' es z e i « . = " nm , + i Al EN £ - = - 7 - " ” Æ Øg - Z GÅ E Er - É —- > mM E2 4 -: EJ "æ. i i ;: z i EN ( z , 4 z les ik =D É mg — S LER É £ de , gå = = - E i N ; z i mær N Se 7 kr vz - od sr. — ø Nå SR p ERE, RF FF: df x aA + se ES å LER. s
Berg er-et? Instrument ,, pax hvilker Tankem anzives. Tankem sålv… ja ofte: en: heel: hække af Tanker er eg Oiebliks: Handling.
Ordene: og; deres: mangfoldige Forbindelser Midlet. — Er Sproger
fre: Sprog og Skrivekunst bragte til dem høleste Fuldkommenhed. "Sprøg- er em af: de: største: Opfindelser og kunstigste: Indretninger;, | jeg kiender;. " Endog: dets forste og raaester Anlæg afgiver Beviiss
E "Opfindelser og der forste raae" Anlæg” ere egentligen: det,…… der
| sætter Sproggrandskerens ix største: "Forundring ; Tingem selv og:
som, og” har udfordret et: langt stårre Tidsrum,” end mam i AL- | fhindelighed forestiller sig; . Tingem engang” opfunden',, " og de | fårste Grundeleraenter fast anlagte,” gåaer denne Opfindelse; som alle: andre menneskelige: Opfindelser »" vad em jævm Bane: og med! Eg Skridt: sim Forbedring; og fuldkomne Uddarmelse: imåde-
eve.» ENTER = SR
i
Sproget: hurtigem meddeles… I Sprog er: derfor Tanker Væsenets
| for: Menneskeslægtens: "håie: Ælde: og; dte Ads uhyre "Krafc..
Denne: Randene oiebtiklige: Handling” taber Liv, hvis dem ikke ved
åf den Beskaffenhed,… ac Tanken: ef, alene: kam angives: med Kort hed,. mem og: med! Kraft, Klarhed, Fuldstændighed og Reenhed.,
dem menneskelige: Aands Gang: i denne Opfindelse ere: ikke: forklar- lige uden: ved at” antage, at denne Gang: hav værer: meget ling
eø
-
» ækenes «daglige Liv eg Haandtering, eg sem næsten alle male ideerne | i
Å
ng
benytte å -det sélskabelige æg daglige Liv Sprogets . Culur, | og Er
valle have et Anlæg; : ved” hvilket. Ideerne i -stårste -Korthed kal
oral] Ta de Opfindeler 6 Gieblik af, staaer ”bestandigen 3" i nåieste Re. an Forhold til Nationens religieuse Begreber, fil dens indvortes og udver | DER politiske "Stilling. vor til Antall et af dens: daadelige og tænkende EH Mænd. Almuen me sig ét eget-Sprog, og bidrager: ikke til dets åÅ | Forædkog., "men vel til "dets Berigelse ; cultiverede Mennesker Å
"bidrage der ved til dets Boielighed og Fiinhed.
-
Fåorend jeg -skrider nærmere. -til. det fremsatte -Spérgsmaals Besvarelse, «vil jeg -korteligen ænfåre nogle ferberedenide æg oply= å sende Idcer, der tillige tiene til OQverskuelse af. Sprog «Cukuress Ælistorig, 2 4nitad ng ERR
Jeg hår 4 -min Ungdom til en vis mig meget ”beskæfter mig med" dét Æbræiske. Sprog og de med: samme -nåie forbundne - æsterlandske -Diålecter, — Saa meget-har -jeg deraf iært, at der ; Ebræiske og alle…de ;osterlandske”-Dialecter og. Sprog, der ere be f slægtede med det Ebræiske,-ere i deres Anlæg og Bygning ganske ' HE forskiellige -fra -alle andre Sprog imod Vestens hine-have dette + RE åes tilfælles, at de ere rige -paa Ord, -der angaae. Menne- i:
for Indbildningskraften; sat =de derimod. ere yderst. fattige paa Ud- É
tryk for afsondrede Ideer,……og paa' forbindende: Partikler ; og at de
adtrykkes,.… Dette Anlæg til -Korthed, der især «udmærker allksæk” ære Sprog fra nyere, "have de åsterlandske Sprog» hvilkeere mig bekiendte, tilfælles med de ældre Sprog imod;3Vestemsa sils
FSAGRG ” 53 af, i É 3 ” ni) gg u — z j BR ai g FA x É. = = z ; gg å z rø Fe > (ON x å es 985 i så £ É "ad
| ke "Af ældre- Sprog” imod" Vesten er der Græske, det oprindelig« ste rigeste; og det meesr uddannede; der Latinske. Sprog ez blot:
en Patter af samme.
==
” "SÆL SRERS Fod
FL ceR BEeden fade er dem skrå ps trukne Linie, hvilken mm, med Heøsyn 'til.de»'ældrerSprogs- fo rskiellige Væsen opg Anlæg, : finder imellem de UHA østerlandske Sprog: øg. det: Græske; der: fars res os Kiendsgierninger,… hvilke Kunde gidre: os Gruuden. ril vie Forskiellighed begmbetis…. Af Grækerndands allerældste. Myther -kiem- i de vi den: Forbindelse og -dert. Samqyem, hvilke É: den forneste: Oldtid" Ægyprere og DØR « have. have-med. G rækenland. Af Ægypternes eg; Phoenicerne ældre. Sproz "hava iv. aldeles: ingen Levninger. ideer: kunde. sætte; 08 i Sr vat ;Hestemme. den Ind» flydelse, hvilken: hine: Nationer" have: havt paa (Grækernes: Sprog; | Dog! er det meget: sandsynligt, at Anlægget i: Ægynternes' og: Bhoe= nicernés Sprog har lignet Anlæ Kr mee i de.tilgrændsende. Østerlænderes:
Å Sprogs; nm det mindste,. byad de i de dsterlandske S Sprog brugelige "Præfixer. og 'Suflixer angaaer…… … "A£ Oldsagner er det bekiendt; at Ude Græske Bøgstaver ere fra: Phoenicerne;; men: der Græske Sprogs A fårste Anlæg er, efter min Formodning, hverken: fra Æryptere:
| eller Phåenicere… Dog kam der ikke- nægtes;, af mange: Ægvp— å tiske Ord: jere med. deres foran. hæftede Artikel; komne ind: 1 der | (ærke… Det er umueligt » vat angive Oprindelsen. til det særegne: (Ål Aner ved. hvilket de &. Græske. Sprog ganske: afviger fra de og | od dsterlandske,… og hliver, derved. et for. sig selvstændige | bg y oprindeligt Sprog: > Der. Latinske Sprogs Afledning og Uddan» I melse af der Græske Sprog bevidner. disse: tvende. Nationers Histo- | kk KS (SAR og begge Sprogene: Uddannel se: LEN RÅD Litreraturens. forskiet-
É d [53 kt | Et:
ME
lige Epocher bekræfter det samme. Begge Sprogs Litterair-Histo- tie er for den ”philosophiske Sprøggrandsker meget lærerig. Ingen Sprog have endnu :saa fuldstændigen øjennemgaaet alle Litteraturens E | ÆEpocher, som disse tve nde; «vi have endnu Levninger af disse a i Sprogs Litteratur, efter: hvilke-vi kunne bedåmme deres: forste DR Uddannelse, deres 'håieste Fuldkommenhed og deres endelige Før 7
kald,
Bæge disse Sprog have den Egenskab, af man i færre Ord 'kan udtrykke sine Tanker end i nyere cultiverede Sprog, Denne Ezenskab udgidr den almindeligste og væsentligste Forskiel imellem det Græske :og "Latinske Sprog paa den ene ;"-og alle nyere :culti- wverede Sprog paa den anden Side, Paa-den ene'Side kommer her kun det. Græske 'Sprog å Betragtning, da det Latinske Sprog har Ægen- skaben af Korthed blot :af det «Græske, "Hvorfor her nu det Græ ske Sprog denne udmærkede Egenskab fremfor alle myere cultiverede - "Sprog; og "da denne Egenskab er, som vi ovenfor have seet, Sy "høist fordeelagtig, er da ikke det Danske Sprog i Stand at imodtage É i den? .Disse Sporgsmaale vil jeg her oplyse og besvare,
"Det Græske Sprog er et af Hovedoriginalsprogene mod Vestens Det har Egenskaben af Korthed "tilfælles med alle oprindelige Sprog; folgeligen og med :alle oprindelige åsterlandske Sprog. ” Denne Kortå hed er i sin første Oprindelse ikke kunstig, men naturlig, Ved ar 'sammenligne flere oprindelige Sprog med hverandre, finder jeg Gan= gen i deres Anlæg og Uddannelse "at være folgende : Uden Tvivl hæfter Mennesket sig ved visse paafaldendeEgenskaber hos Tingene og deres forskiellige Å relse disse Egenskaber tænker det sig uadskilelige.
æn £
GSR
3 97 å i
Få ea ir i: É X 2 7 - AS OR is | "fra enkelte 'Ting' og hele Arter; og derved faaer. det med Tiden em Forraad. af Substantiver, Ved dette allerførste Anlæg- i Sprog er ' "Mennesket uden. Tvivl i meget» lang Tid blevet staaende; man har
tale sig ke hinanden , og man har forstaaet hinanden blot ved
| Brugen af ;Substantiver, - Efter en meget langvarig Brug : af. blote k Substantiver, mærkede man, ar man ikke altid udtåmmede Tan-
| kefiuved Subsrantivert alehe3 … man opfandt derfor Tilæesord, de Ø pe EF & sø,
siden efter saakaldte Adjectiver, … ved hvilke man nåiere bestemte og udvidede Begreber, der allerede laae i Substantivet, og blev "derfor som Prædicåt sit Subject, ganske underordnet. Denne Idee "opklarer mig i et Oieblik er Særsyn ei alene i det Ebræiske, " men og hos de ældre Græske Digtere, der alfid har været mig særde- les paafaldende, ja endog uforklarligt, nemlig Brugen af Substantiver langt overvægtig i Forhold til Brugen af Adjecrtiver, og.de fleste ".Adjectivers Dannelse: af Substantiver. — Med Tiden da man be- gyndte nåiagtigere at udvikle sine Ideer, og stræbde åt give Ideer- me, hvilke man meddelte Andre,” Tydelighed og Fuldstændig- | hed; da Subjecter tillagdes særegne Bestemmelser, og Prædicatet "ligeledes havde sine individuelle Bestemnielser + i fryg >rede man, at "disse Subjectets og Prædicaters forskiellige Modi skulde forvexles, "ag derfor sågde man et almindeligt Udtryk, ved hvilket For- ”+bindelsen imellem Subject og Hovedprædicat strax kunde bestem- mes. — Dette erkoldres ved Opfindelsen af Substantiv- Verbet, " der nu bestandigen tiende som Copula: mellem Subject og Prædicat,
| Her blev man uden TE vivl atter længe staaende, inden man faldt
= =
paa åt danne Verber, "å hvilke man lagde baade Copula og Hoved-
| OR Pfædicatet,… At man meget sildigen er falden paa at danne Verber,
É: , pålutrer jeg deels deraf, fordi man, efter at have opfundet der Via, Su, Skr. 1805, IV De» I Helte N
U
EA Be sad Mar Fe ae arts made tee de SEEST SELDE RARE SEE MEDDELSE 7 DSE SENERE - 2 - — =
==
salståhelviske FRR EN ATE å lang Tid kunde behielpe'sig idet: San DH Å "Der; "deels deraf, fordi Verbernes. "Opfindelse og Bestemmelsen. af i
deres Brug forudsætte mange afsondrede og fine Ideer, Man bre
" derfor' forestille sig, 7 at" matr og i denne Deel af Sprogene; der
er "den fineste og vanskeli ste, " er gaaen frem med meget lang s
somme. Skridt, "Grækerne have uden Tvivl for det méste dannet deres Merber: ved ar tilføje 1" Enden af Nominer der oprindelige
i sibstantiviske Verb ø æller' co5 "og giort disse Verber til Eenstavel: sés-Ord. ”… Længere hen i Tiden forandredes "det oprindelige sub- stantiviske Verb' c til-emr, og da- fik alle Verber Endelsen paa
: Denne Endelse gik; siden af" Brug; ” men har i endeel Verber vedligeholdt sig.” "Grækernes Verber, med Hensyn til deres oprin- delige Dannelse: og Sammensætning, udtrykke derfor: Jeg er. den Ting, eller jeg er handlende eller didende i Forhold til den" Ting eller den Person. "Er "Kunstmiddel,| som det i Ebræernes Verber; nem- lig Piel, " Hiphil og. Hitpael, ved hvilket smaa Forandringer og Bestemmelser u Verbernes Berydning korteligen udtrykkes, ingen oprindelige .Sprog imod Vestens >Grækerne-alene opnadø en Deel af detre Kunstgrebs. Hensigt ved deres ”erba smnedia og; deres Morister, BDualis, ” som Grækerne og -alene bruge baade i Deeli- nationer og Conjugationer kunde maaskee være fra Osterlæriderne.
Naar mir nåie overvejer den dybe Sk <arpsindi gshed, der ligger skiult
i Uddannelsen af Verbernes forskiellige Tempora især deres .Aori-.
»ster og” Futurer; hvilken Skarpsindighed allerede forudsætter en
;: meget dyrket Forstand ; naar man tillige beræfiker'de unallige Tilfæl- i
de i Tate og SKrift, der-ei alene have ladet, Grækérne-fåle Trang "
til slige fine Skielninger, «men og ledet -dem stil dén .beldige Op- findelse af en særegen »optativisk; Modus og” til den. lykkeligevddee
have
4 i af
RH": Verba media: indseer man, at denne "Sprogets fine Uddannelse ” har fordrer langt mere Tids end man i Almindelighed forestiller "sigt og saa meget mere; som den fuldbyrdedes ikke ved specula-. tive: Theorier, «men-blov, ved Praxis iv Tale og; Skrifr. … . Partik« dernes Opfindelse troer jeg at være sildigere end. Verber nes, Dog er i Parriklernes Ælde atter: Forskiel; ” nogle ere tidligere opfund- 65 bede sildigere,. De alletnådvendigste "Pr ræpositioner bør
uden. Tvivl sættes; allerførst, med Hensyn til-Tiden. ;. T-det Græ-,
ske Sprog sporer man dette ikke saameget, ;som i det Ebræiske;
"this i de allerældste Skrifter finde vi det Græske; Sprog i den Hen-
seende langti-rigere end "det .Ebræiskes . det Græske Sprog har 4
disse Oldtidens litreraire Monumenter” allerede - mange. og tillige
sammensatte Præpositioner, / men "det "Ebræiske. kun faa og der
v kuns enkelte, . Fattigdom,” i.-Henseende ;til Forbindelses Partik-
ler, - sporer man-ei alene i det. Ebræiske, . men. og hos Græker- nes ældre Digtere, , især hos -Homer; der for: kan man, som be- »kiendt,. s»udtrykke Ebræernes: Zam og Ra RR "og ds hos
"æe "
-Adomer. mæd alle de Forbindelses- Partikler, hvilke Sætningernes logiske
Sammenhæng og Forbindelse tillade. Rigdom af beqvemme F orbin=
delses-Parrikler' er derfor til alle Tider et-sikkert Kiendetegn. paa et Sprogs høje Cultur ;- denne fine Deel.åf et Sprog faaer ikke sin rigtige "Dannelse, fårend Sprøger i Skrift-ofte er brugt af Philosopher og tæn- kende Mænd. "Jeg tår. sikkert paasiaae,…at intet Sprog, endog de. nyere aultiverede Sprog iberegnede , har, hvad Forbindelses- Partiklec sangaaer > den Fuldstændighed og Bestemthed, som det Græske. Da. man. i Verberne ikke- udtrykde alle de Bestemmelser, der strax i
-Særningerne maae henfåres til Hoyedprædicater, "opfandt min et Slags "Partikler , "hvilke skulde udtrykke »alt hvad man i Hoved-
) we Man enn
e Ør Er ø OW 2 3 SEA ba i, 2 ae —. 5 TOR VÆ, BEDER re z ag X ,: FRR y X , y É Ed 2 CE z ED i ik DØR
frædicatet kunde 6nske nåiagtigen bestemt, og derford Grimes å tikerne kaldes Adverber. "Disse håre uden Tvivl til de sildigste å - Opfindelser i Sprogene ; thi deres Savn kunde letteligen ved Satt- | 'stantiver forbundné med Præpdsirioner erstattes "hvilket og virke E
&
licen er Tilfældet: i der. Ebræiske, '=. hvor Adverber paa "denne Maade udtrykkes ; og, om jeg erindrer'ret, i alle beslægtede Mund=… | 2 |: arter, Denne Erstatnings- -Maade findes hyppigen anvendt hos de ældre | Græske Digtere; omendskiont- den hos disse vel ofte turde være — 13 i en blot poetisk Form, « Artikler kunne vel tænkes ligealdrende med. — Nominers men Pronominer' anséer jeg for en' meget 'sildigere "Opfindelse: jeg er brågt paa denne” Mening, ved ar betragte i 'Pronominernes Ufuldstændighed og Ubesrtemrhed i "det Ebræiske,
3 |
3 AR
Hvad jeg her korreligen hår sagt, — kan ansees som cf 'Afsonidring af Sprogkyndighed, "bragt i Form af <en Theorie; denne Theorie har jeg, "ved at Tægge: moie Mærke til'Natureny ”virkeligen fan- der bekræfter, "Man lægge Mærke til smaa Born; hvert Barn "har sine særegne Lyde, ved hvilke "det begynder at ville danne "sig et Sprog. "AF"alle .de Bårn, ” påd hvilke jeg i denne sem
”Igeende med. største Opmærksomhed " hår agtet,” "'havde "hvert Eg | dannet sig særegne "Lyde; "ved "hvilke det raåbde” paa Forældre, RG Søodskende, Næringsmidler og "Legetdi. Men alle” disse Børn havde dette tilfælles, ar disse forste Lyde Destode: Blot i Naminér, i
" deels propria," deels appellativås ”sildigere "brigdes Verbet, vog Å allersidst Artikler , Pronominc r"og Partikler, sbagenlge skov
FSA
Korthed og Fattigdom "i de ældre Sprog forskaffe- underti- > tiden Tankernes Udtryk den Kraft, "vi saa” højligen” beundre,
” Derte Tankernés kraftfulde Udtryk endog i de raaéste og fætigsre.
-—
. OZ
prog ege sig ”paa! den allerede i Bålet af ERE Alba Ba ling anførte Erfarings - -Særningy at Tanken er:en 6ieblikligs Hands
ling: 4f 'denomenneskelige… iAandi Tog at-demåé AandensVirken; naar; den skal yttre sig uden. for: Menneskerzog meddeles ;Andre, tåber af sin indre Kraft i Forhold til den længere Tid, den mundt- lige 'eller” skriftlige Meddelelse nådvendigen fordrer; i jo kortere Tid Tankens Udtryk kan fuldendes,; desto meer Aand forbliver iTanken og desmed |faa…og. fyndige. Osd- fremstillede "Ideer faae just ved dennesKorrhed.: å i«Fygmstillingsmaaden det; vi »kalde
Fynd.… ”T de ældre Sprog” er; saalænge Sprogene endnu:ere raae
og fattige, denne gode -Egenskab af Korthed' og Fynd i'Tanker- nes Udtryk…en Fålge:4f' Armod sog Nådvendighed ;…:2anderledes. forholder: det 'simmed rige: og uddannede Sprog ;:-hvilket»jeg siden efter: med: Andere mm. det: niels en mme skal. udvikles 39 iDerine: Kortied i Tankårnis skide: dkn Safe ÅL delld Græ. Fm MEN som inalle (Oldtidens: oprindelige, Tungemaal, (van:et væsentligt Særkiende;, muddannedesisbestandigen, blande Grækerne
| g x / g av n . . gr, Ka os, KEN . ? v z under”'Sprogers 'idelige: Stigens 15 Culhursn "Natiohen var. fuld af Aand sn dens Sratsindretning var af den Beskaffenhed »” var dens
Sprog dagligen "brugdes'i Srarensvoffentlige eg vigtige Forhandlins« ger; Krise og vidtudbredte Forbindelser forågede Antallet af Statens
"Atligøender; sog giorde: de Tdervéd: »foraarsagede Debatter vanske- "| Mie og fårvik] ede" hvilke: for dér: meste ved. "offentlige Taler og
"Mundtlig: "Foredrag bleve bragte”? Rigtighed og åfgiorteg; uthi: naar
id og! NImnnd vare safh "Nartionens> offentlige" 'Talere: fremstilledes "Btemmedés af Eolkér efrer: disse «imundtligens foredraginé Grinde,
VE Tingenafgiordes efter” denne Stemuiing ved vetbeffentligt 'De-
N
&
”
g SE5 33) Ey ENKER RR En DE i % ag å SN. - VI i
: — TARN g Øg
året.” / "Sproget: blev undef ; denne Mivfilde "Statsstyrelse… tillige VR
ljeriger > og: uddanner af de" talent£uldeste. Digtere) Historikere
"eg; Philosopliez,/. Natidnens vreligieuse: hudens: bidrog: ei "heller lidet: tik: fleringn "Sprogets beer kys åg 213; ST 57 ae sol bv led
2 mn > : £ 2 "3% 5 R- FT z14 Å kz i å AS z : æ 5 , 5-7
Bbrie me af Korthed, = som" deg Græske Sprog. havd tilfælles. med”alle -oprindeli ige re Sprog, - og som var gruider pad: Fattigdom, Trang"'og Nødvendighed; blev siden
"auridér 'Sprogéts sradvise Culttr'uddannev'til"demhéieste Gradaf Fuldkommenlied; åg udgiorde til alle””Tider"dets> Hoved - Særkier— des hvilker det 4? "Tiders Længde for én: stor Deel; men sikke
ganske;nssom jer Strax skal vise,” meddelte: sin eneste» Affodning; nemlig »det”Latinske;"Sorog: the der er: vel 4aden'€ optiske -Sprøg
mangfoldige erikelte' Græske” Ord; men dere” Sprog harser "eget
Grundanlæg, (der er ganske forskielligt fra Grundanlæggert i det
Græske, jog 'bør ansees "søm-meger forstyrrede-Ruiner saf--dét gamle
Ægyptiskés mr pan hvilke |sées' enkelre> småa Munke-Hytter og hel lige 'Erémirboliger, hvortib enkelte "Bygningsmaterialeg ere! samle-
ide' fra en kor» forog noger €frer vor'Tidsregning i Ægypten-gång-
É bar. Græsk. Mundart. TEnhiver, der kiender det-nu saakaldte "Cop-
tiske Spd ogi:ders høtssgjtans forstaar min Sbigmele, ;YGrundanlægget il en særskilt ken fbrakkÅ for:.hver en- - kelti Casus i det Græske Sprøgs:Declinationer maa være fra-er me- get: fiernt Old. "I den Græske Grammatik og i-Sprogets- Historie og” ”Palæographie: kunne vis ikke opspore dets allerforste Anledning. og "Oprindelse; …… Jegrtor ”hæsten spadstaae, at det! ved. denne. ene - |
heldige ”Grundindrerning: har: grholde de: fisste afde Fortrin, ; hvil
| rr hilbeshe udmærke "der fra alle: eldre og nyere” Sprog.
” Det Larinske' Sprogs Bbdliidrføber Kent alle: henføres til de Græ-
EL ske, |: BEER: hvilke de'og- virkeligen vare »dannede ; doe maa man
"iv slige Jevnførtlser bestandigen. tænke” sig "den aldre Ædolisk-Do- alle Dialect, hvilken havde megen "Oversenstemmelse med det sadile Pelasgiske; "efter. hvilket: især, da nogle Stammer af Pe« lasger, "som de: Græske" Myther fortælle," i den ferneste Oldtid
landede som Sørdvere paa; ltaliens Kystersog: der -bosatte sig, … der
Latinske Sprog fik sin allerfårste Dannelse, Hvilket i «Lanzi's Saggio di lingta Etrusca af Pelasgiske' og ”Etrusciske "Skriftmonu-
| menter herligen er oplyst; og! stadfæstet; Ved de: foregaaende Sprog=
Å |
[å
É:
ny
k-
Afsondringer og«ved Lanzis "Undersøgelser ;over; Iraliens gamle”
Mundarter ledes jeg" til en, Formodningy ”vder ikke :er' uvigtig, nemlig: at denvældgamle Pelasgiske : Mundarts: [efter "hvilken Lati- nernes: Sprog har faaet sin Grunddannelse, var til den Tid over- maade «fattig ;. thi det: Latinske "Sprog. "har ikke «fra7det "Græske hvérken: Partikler, nogle Præpositioner undtagne, eil;heller Prønc= miner; omen: maa have faaet disse" deels' af det gamle. CØsciske, em | «gammel Grund - Mundårt i ltalien, deels af andre derværende gamle -Galliske” 'Mundarter, ». Endog: i "Henseende ”tilVerber maa det
Græske Sprog til: den Tid håve : været fattigt, og aldeles "ikke
"havt!de Fordele åf dets: Aorister, Fururer og Verba media ;s. hvil-
ke der'siden efter i Tidens Længde erholdtes> hvorfor vi ei ”hel-
"Sprogs. særegne Fordele: Imidlertid - har hiin Fordeel- af bestemte Endes- Forandringer for DE enkelt Casus i de. forskiellive Decli= - nationer giver der Latinske: Sprog -den 'stårste "Deel afude: Fordele; hvilke der ;har tilfælles med det;-Græske. Sprog, … og som, alie fore
i. s " a
| |. i i i i i |
ler der. Latinske Sprog finde ringeste. Spor. af disse. det Græske .
ze
z
NERE =>
TO£:
" ”til-den Hoveddyd, hvilken-begge Sprog fortrinligen besidde, mens lig. Korthed i-Tankernes' Udtryk. Hvorledes denne enkelte TOM: . stændighed +:'begge Sprogene kunde tilvejebringe: "Korthed s: il igers her oplyse; Ved det faste: Særkiendez' som: enhver Casus har ilde Græske og Latinske Declindtioner, "kan en "Mængde ellers fornådne… Præpositioner udelades; derte er: især Tilfældet med Genitiv,s Daz - iv og Ablativ rAr Dualis';ider der -GræskeuSprog medbringer betydelige Fordele;…> ikket'er vopragemi der” Latinske; — ledersumig. "paa den ”Formodning, " at den' efter den Tid da det Larinske Sprog fik sit "Grundanlæg afuder Græske,» forst er;bleven "brugt af Grækerne, som maaskee deri-have fulge deres Naboer imod Osten, For at kite udelade Førbindelses- Partikler , brugde;Grækerne den subjectiviske Åccusativ med «Infiuitiv ,7> og! Latinerne' fulgde dem heri nåiagtigen: "i samme Oiemed: brugde Grækerne; der ikke havde Ablativ, den saakaldte subjectiviske absolute! Genetiv med | Particip ; hvilket høs halineme? der havde: Ablativy 2 forandredes " til den saakaldte absolute -Ablativ; for hvilke Særnings-Forbindel- ser Reglerne i det Latinske ere de samme,” somi'det Græske Sprog, —… Dette Forkortnings- System, med Hensyn til Udeladelse af Forbindelses-Partikler;: undersråtres i begge Sprogene ved: hyp- pig' Brug af Participer,' " Det Græske Sprog" gaaer "heri videre end ” det Latinske ved "Brugen af den absolure Accusativy… hvorved det 1"
udelader det, vii vort Sprog maatte udtrykke ved angacende, -be-
træffende, i Henseende, med Hensyn til; og endeligen ved Udeladelse af det substantiviske Verb, hvor samme mueligen” kan underfors” staaes. At læse Græske og Romerske Skrifter bliveruderfor et Studium; og begge disse Nationer have i deres Skrifter,; endog - i Henseende til Sproget, altid forudsat opmærksomme og tænkende
É
x
20 yen nterdee
ne nere Sne 3 BD OREGEREEN
sp
er
Sr
et
"Læserg;|;:.Dog> vil: jegnikke - undlade at anfåre -de Uleiligheder, —” som dette Anlægsog dg) inline: lig Berorelekenesen fore
med sig.
ale BE Ko DO IDE SJ] 00 SyÅeTSYVO Ik AG uugel«
2 Dænalle : Ordene r lle enkelte Tilfælde have deres faste Endes- Forandringer, sad af Sætningernes logiske; Forbindelse aldrig kan. blive; tvivlsoin ;;eré Digterne sær de lyriske: 1;. Henseende til, Ordenes Omsætning i em »Periåde, >ider'undeftiden er meget lang formedelst. indskudte. Mellémsærningerusaldeles” frie; og er- kiende intet andet Baand, enden fra dierneste -Oltid. af vedtagen
»Metrik,. der undertiden "grunder>'sig> paa:meget: fine: Principge… 3
Henseende: til: Sråvelsernes2Quantitét! Det ergyderførsikke SA; [mes get Sprogét: derogidr''hos Grækerne! Pindar”s/OdetJogiChorenei deres Tragikere og hos Latinerne' Horåts's Odek>isaalJ vanskelige at for- stade, som just denne. 'Ordenes frie: og. ”udbundne. Omsætning, der. endog/undertidemær forbunden med: hyppige Udeladelser;- især af Præpositioner og'v Forbindelses- Pårtikler ; rsom med: Udeladelsen af lørsdeller: sig uro foran Inføitiver; uhvilken: sidste og hos: La- | tinske Digtere ser hyppig.'"Hos Prosaisterne findesen vis Omsæt-
"ningsmaade vedtagens7 ders5> med Hensyn til ude snyere; Europæiske "Sprog søg vor "Maade at:tænke og skrive, synes::meget) unaturlig;
thi: hos; Grækernes Thucydid søg: "Latinernes. Sålust "og; Tacitus, der især |lægge Vind pai Korthed og Eynd,— sættes. undertiden al- lerforst forskiellige Bestemmelser af Subjectet; "derpaa kommer først: Subjecrer »selv; man længess nieget zefter "Hovedprædicatet, men. man ver /endnuvmeget langt derfra: nu komme flere Mellem- sætninger» der indeholde nærmere Bestemmelser af Tid og Rum eller andre Biomstændigheder, der"angaae den. fremsatte Tanke; Vid, Sel, Skr. 1805, IP Del, Il Hæfte. oOo.
-
nu følge adskillige Bestemmelser af :Hovedprædicatét, og Endeligislut- i ter: Hovedprædicatet, efter hvilket man alléredeu Periodens'Begyndelsez E É higede, denne lange og udmattende Periode, hvilken man nådvendigen: Ey maa læse om igien,. for. at overskue og fatte: Tanken i sin hele Vide. Men just dissé Ubeqveinmeligheder gibre det Græske6g båtinske Sprogs Studium til ér folerælfeligt Dannelses: Middel for:den Ungdom, der tidligen skal' dannes' til er meer end:zalmindelig: Culfur-og till dyb! | Tænksomhed: (Nåturligviis atidet>kerkommer; meget an:;paa' Læ= remetlioden;”” dernelkamoyære: af den iBeskåffenhed, ».åt disse Ung= dommens Studier vorde: håist gavnlige; den-kan og: svære: saaledes beskaffen; - at' Ungdommen) derved: aldeles sspilder sin /Pid. ol Faste Résler; <grundede >paa lang Erfaring:'Og2 practiske-Indsigter;smmid idelig Hensyn tildUngdommens? Kræftér19g odensoForstandsogrådvis
se og "langsomme; Udviklings -villeti denne;Methodik> for Fre tiden/ være” af yderste: Vigtighed 5 især: dasvorbnumærende Ungdom er ”bebyrdet med] saa umarigé.sog saa forskiellige: Fingss: Man: har> i vore Tider rigtigen >sagt z>åt ældre: Sprog: og Marhematikaovare] de Midkr, "ved hvilke: Ungdommen ster. burde "danges;s||«De-ældre
i "Sprog efter 'en Tigtig og grumdig bæremerhode”bibringerded stude rende Yngling? paa sen 'practisk Maade: en" sbrængs Lovik- ogsenslker:
”). hed)” 'endomdssit Modersmaal,= ;at tale og skriveV tydelige ; side - jære hamsat tænke og vat: forbinde [sine Tanker;:5" fra) de;dærde Sprogs Studium bringer "ham en> praétisk Logiksindoualle=sit stil kommende Livs og Kalds Forhandlinger ; Mårhemåtiken lærer "ham at 'see paa -nåiågtiges'og anskuelige: Beviser, ; sg at=holde2sig… til Tingen. ;"Naar' nuc:tilfåies: et gfundigt Studiumsnåf;aMedersmaaler; lidt Bekiendiskab med ude» nyére meest;;cultivéréde frémmede Sprog og en beskuelig Kundskab em. Naturens fornemmeste Hovedkræf-
ig |
ko ” x
2 på EULER LOD. fa TR oknr SK 4 ge heta 35 'p er USE EN Å i sw i Fi å ? sg FY $
å =D SS OANBRERRGT ANS AES K de 8 Sl Bb ES TY di 83 AND OR kik d
be R, u $;
ME MS adtergo isom"h ældre” og nyere Tider "have ; villér-bevise
| "Nådvendigheden og/Nytrcacaf de ældre Sprogs Studium ;; anføres I sædvanligen den - Hovedgrund; 2'år dette lå ere til Mo | | dersmaalets Cultur Saa". Jofte nu dette''ér sagt, og [det meget; rigs tigen ; (troer jeg ikke,” at man med: dette: degn vdi har forbun= "der: en:grundig og bestemt Tanke: uthin jeg finder ivingen af de nyere: rue Sprog:en: rigtig 'Ahyendelse af ide" ældre, Sprogs i:
Cultur. Ar manlidesnyere: Sprog der! ere: beslægtede. med det Latinske; ”javendop'i det Engelske; har: foptagét gn Mængde: Latin- ske Udtryk; ved ” hvilke ;man) hår beriget, disse”Sprog,> er em
" Omstændighed; der n Get Æmne, jeg "har: for; ' aldeles ikke kom- anerni Betragtning ;i dabjeg her . "blot: taler Torusiden Anyendelse af
phisk' Sprogkyrnidighed leder Sprogfårskeren; 'ndie. at skielne imel-
"dem et Sprogs Rigdom,” > og! et Sprogs"Egenskabér. af Korthed og Fynds vi ville kalde dette :sidste>»Sprogeries>: indre. 'Cultur, … og udet første Sprogenes .ydre' Cultir, 5 Alle . nyére; cultiverede Sprog "have megét af den; ydre Cultur, >men dem fattes meget i "Hen "seende'til”den indre" Cultur; idet (Græske og Latinske Sprog. besid« ude” fortrinligen begge Cultur-Arter; så de; nyere, Sprogs. Uddannelse "har mån'blot benytter! det:Gi
ræske og; Eatinske:! 'Sprogs- ydre Cultur,
men" atlahvendes… : saavide mutligt disse>Sprogs" indre, Cultur "paa
nyere: Sprog, "harman hidtilunøsten ganske: forsåmt,: Vel er der SR RE NU RO RR me
1 ter o& FESTER Res ii: Ungdommens Hhrinelsel ni efter. Tidernes ME huværende. Arang 5) å s»virkeligen: Ibragt'» di rsån ;<hbieste Fuldkoms | M mess bed rd lobe spår ore 3 i i
BB ældre” Sprog; den :angaaer et andet; Sprogs. indre': Væsen, og" " tieher til "ar" forskaffe;'det' Korthed-ég Fynd. En grundig. og philoso-
NI |
8
sandt, at de nyere cultiverede Sprags Jindre Væsén'er såa "aldeles
forskielligt fra det: Græske "og Latinske; "Sprogs: indre Væsen, at
imellem disse forskiellige Sprog ingen umiddelbar Paayic kning
kan tænkes muelig; thi for at" kumne modrage slig Paavirkning,
maatte de nyere Sprøgs indre Organisårion have nogen Lighed med uden i det Græske og Latinske Sprog; hvilket aldeles” ikke ver
Tilfældet. Det Forslag: derfor, sligefrem;at;overdrage det Græske og Latinske Sprøgs indre "Fordele i» de- nyere Sprog >] vilde -være
den største UWrimelighed;< fordi man nilraadéde »en «Ting, «der
bor ganske ugidrlig. "Den eneste Maade» -man her-kan gaae frem. paa; og paa hvilken: man: hidtil ikke: nøie- nok har agtet; er den- ne: Efter at' have 'lagt> Mærke, til:allesde indre :Fordeles ved: hvil: ke der: Græske og "Latinske : Sprøg;; sad! særdeles: iudmærkes sig for alle nyere cultiverede Sprog; "finder man 'stråx ;- vat disse de -æl- dre Sprogs” Fordele ere' grundede. Visse Grundanlæg; der ere af en ganske anden:"Bygningsart, - ænd-'de” i: de» nyere” Sprogk imidlertid: beholder man alleldisse afsondredet enkelte ” Fordele: i Frindringen, bvog iv Brugén af de "nyere" Sprog kåger”man iat erhol- . de "samme Fordele, menoved Midler”. hvilke de» nyere Sprøgs Aniæg og indre Væsen forskaffe.. Paa denne> Maade kunde ”det Græske og "Latinske: Sprogs indre! Cultur: siges'sat virke paa de ny- ere' Sprogs -indre Cuhrar, ikke mmiddelbar, :men ad enOmwei øg ved en fornuftig Anvendelse, .” "Dog er/iv de>nyere Europæiské Sprog, hvad |Grundanlægger og ideres: indre - Indretning angaaer, . megen Forskiellighed, "Jeg tager>"hér "blot Hensyn: til de nyere cultiverede Sprog; 'der'ere mig bektendte. - >Jeg kiender dét Pohlske meget/lidet ;="og det Ungerské sletikke; jeg har imidlertid ab Grund at formode, "fat i det ”Pohlske "Sprog "og de dermed beslægtede
209 £
' bl vsdmundater ere betydelige Levninger ak den Asiatiske Mund-
arts; hvilken; Slaverne "fra-Asien af bragde med sig ind i Europa, og uden - Tviyl, passer. det samme. Tilfælde -sig paa Hunnernes Sprog, og…de derfra: .nedstammende- Mundarter. Af alle nyere cultiverede, Sprog, - kommer intet Sprog det Græske og Latinske
| Sprogs: indre : Væsen' nærmere, end det Tyske Sprog; .og det
HERE GE Es halen sldsnn ED Sad heles KAR ÆRE
nes Lyriske Poesier,
blot ved de bestemte Endesforandringer af hver enkelt Casus, ikke saa meget; i' dets” Substantivers som i dets Artikels” Declination;
"hvilke Artikelens Endesforandringer "for det meste lægges til Grund - '» for Adjectivernes og Pronominernes Declination. Hver enkelt .Ca-
sus: faaeriderved; ligesom i det Græske og Latinske Sprog, sit bestemte …og. faste Særkiende, hvorved man, .… i. Ordenes meest vilkaarlige: Omsætninger,altid bestemt og sikkert kan udfinde Sæt- ningernes indbyrdes Forhold og deres logiske Forbindelser. Heraf reiser sig hos Tyske Digtere, især Lyrikerne, den selvsamme Ubundenhed:i Ordenes Omsætning» … som i Grækernes. og Romer- Naar man vil forklare Klopstock's Oder,
maa maniagttage samme Fortolknings- Adfærd, som naar man vil
forklare Pindar' eller-Herats. . Denne For deel i Sproget have de
biigare: Tyske Prosaister rigtigen indseet , og ….derfor dannet deres | Perioder: ganske: efteridem, de fandt hos Græske og Latinske Pro: saister. I denne 'Ordenes Omsætning mærke er man, at de Ty- ske Prosaister have nåie fulgt Grækernes og Romernes Vedtægt,
"at eride Sætningen eller, flere Sætningers Byguing med Verbet; de dagtroge” denne Skik endog, saa nåle, at, da det. "Tyske Sprogs
Natur ikke altid. tillader. denne Omsætningsmaade , oplåste de de med :Præpositioner, sammensatte 'Verber, og hvor Verbet maatte staae i Begyndelsen; af Sætningen, … satte de Erepositionen med
FORDS SENGE 110
hvilken” "Verbet var sammensat, i milab af Sætnidgen= Deer ae — Roldte ved denne slaviske Efterlighelses Maade" kurbsgelteningk : Byg ninger, fulde-af£ Mellemsærningef, liden'"ar erholde de Forkorz mings-Fordele, hvilke blot ére det" Græske "oz Latinske Sprog Æ égne, og som ”det Tyske" "Sprog, saavelsom: allel nyere Sprog; ifølge deres indre Natur og fårre Anlæg, ”ikke”vel kunnet mod tage. "Dér Danske Sprog er ske i Henseende til sit Grundanlæøy sån ske forskielligt fra det" Tyske "Sprog;” hint'ervel;ved: det Angek saxiske , af hvilket det i et fernt Old" har optagét”manee enkel
te Udtryk, blevet” begv emt, at" modtage Berigelse- af det "Tyske … Sprog; men begge Sprogene" ere i” derés indre Natur: afsen gart- ske forskiellig Indretning; ” Fordi deres "Oprindelse eromeget for skiellig. At man ikke néie har iagtråget derte, ” har skadet det miks Sprog méget. 33038 DENIM 220 DE SSR Re 3 SS gele
Det Danske Sprog har tilfælles med ae Tednikker "Fbaské og Engelske en Egenskab,; der, i hvilketsomikelst "Sprog iden- fr | des,- er af betydelige Følger, den nemlig; "åt idet” Declinerin= gen har faa Endesforandringer. I dénne Pinef har idet: Tyske Sprog meget store Fortrin for alle nuværende cikiverede! Sprog; men de forste, der i Skift håvde Leilighedy' ar anvende disse Fordele til Sprogets indre Gi" have i mine ”Tånker ikke be: nytter dem paa den rette Maade. Følgen af Mangel "paa Endésfor- RÅ andringer i Declincringen, saavel i det Italiienske, - Franske- og ER Engelske som i det Danke, har været, åt ”err Mængde Parrikler ig ere i alle disse Sprog blevne meer eller mindre nådvendige, is RE Præpositioner, for' at Beteghe' de forskiellige'Casus "i Detlineringems Vel kunde en ster "Dee? af slige 'indflikkede Partikleri "have. værer
"dl
BRÆT, 2
td
aa aes> "hvis de nyere Sprogs: "første. ”Dannere : i deres Skrifter | mere havde tåget: Hensyn til tænksomme og cultiverede Menne- sker, Jend til'en raa og slov, Almue. Ved alt for stor -Ængstlig- hed» ikke at være tydelig nok, har. man giort al Umage og | Opmærksomhed , der. hos en «fornuftig Læser. fra Sproget. umid- " delbar henvendes paa Tingen. selv og. Tanken, … ganske unådven- digea: Ved at læse Skrifter i nyere Sprog kan man med hvilken soinhelst. Bog,.der falder cen i. Hænderne ,…giére det Forsigy jeg her: vil anføre,» Ere Æmnet og Tankerne. af Vigtighed. for OS,
| | | vedligeholdes vor Opmærksomhed under Læsningen:… er Æmnet Stress: er Foredrager aldeles ikke i Stand at beskæfte, Vor | Aand. 7 Man tage derimod hvilketsomhelst Skrift -af. den. Græske | eller: Linkuel: Litteratur. hvor Æmnet i høieste. Grad. kan være os ligegyldigt; - "Foredraget. giver .dog: ideligen vor Aand Anledning |tilvEftertanke, - «thi man. læser ikke: en Særning éller ."Periøde, i uden; ved Ordenes bestemte Endesforandringer. at mådes, at tænke | sål Ideernés logiske Forhold; ..cg. paa. de. fleste Steder maa man | |x Tankerne tilfore en eller: anden Partikel,… er eller andet enkelt
å
"Ord, "som. Skribenten enten ved, serne eller af Stedets Sam- KH os med, det Foregagende, forestiller, sig. letteligen at kunne |koslerforstaaes. Mangel; af "bestemte Endes - Forandringer, i Decli=" | neringens,, enkelte Casus Biår, at Orde ne i en Sætning eller i en I) Periode. ikke I kunne, omsættes enten. efter Indfald eller. kunstigen
'efter en, vis Numerus. …. Man nådes: ivgv sætte Ordene. saaledes, ar, Læseren strax kan finde Subject og Prædicat, hvilke da,- saa Ja: sige, maae sættes i Forgrunden; Subjeeters og” Prædicatets "Modi maac stilles hver: påa sin Side; Mellemsætninger og lange
ma maae, saa meget mueligt, Me TE ere de uundgaaelige» |
” KN n . L « i: ig ø i ;
II2
indskydes de saaledes, at, i det Perioden giennemlæses ; I man letteligen skielner dem. I det Græske, Latinske og " Tyske "MU Sprog derimod”ere Ordenes Omsætninger, formedelst Declinerin« i gens -kiendelige Endesforandringer i hver enkelt Casus3r - meget kunstige, og virkeligen ganske mod den menneskelige "Forstands naturlige Indretning. — I disse Sprog maa derfor endog den meest åvede Læser, i det han kaster Oinene pad en Sætning eller nen " Periode, i samme Oieblik fuldende Sætningens eller. Periodens: 10- giske Analyse; han maa i Ordenés Orden, der for hans naturli - ge Forstand er et Virvar, bringe hvert Ord "paa det Sted, hvor fra han hurrigen kan overskue hver énkelt Særnings' og hele Per odens logiske Forhold Man indseer nu Grunden, hvorfor disse | Sprog, som Sprog, fordre stårre Efrertanke "og" forudsætte &n meer uddannet Forstand, end enten det Danske, Iralienske;" Fran-
"ske og Engelske. Det er bekiendt, at Unsdommen; "den mag : have nok saa store ov tidlige Anlær,- ikke er dygtig, at” imod tage Underviisning i det Græske og Latinske Sprog”, forend i det fode og tite Aars begynder man tidligere; skider man," fordi man arbeider imod Naturen. Man kan her. indvende, "at Tysk læses og forstaaes af Born i Danmark af % og 8 Aar; Aarsagen dertil er, . at Sproget er levende, "er os overmaade nær åg undertiden tilligemed Modersmaalet har virkét paa det spæde Bårns" Håoreor-" gan; grammatisk og grundigen forstaaes det neppe af noget Barn | fårend i det rode og 11te Aar, der for Bårn under vor Him" melegn synes at være den første ret mærkelige Epoche i Forstands« | evnens Udvikling.
Af det foregaaende sees altsaa, at Tilværelsen af bestemte. Endesforandringer i Declineringens enkelte Casus eller Mangel af.
113
hk
| — samme udgiåre Hoved- Særkiendet imellem det Græske, Latinske
og Tyske Sprog" paa den ene, og det Italienske, "Franske, En- gelske og Danske Sprog paa den anden Side, Vi have i der foregaaende seet Følgen: af denne de sidstnævnte Sprogs Mangel v nemlig Nødvendighed af en Mængde Partikler, især Præpositio- ner) (for at erstatte! denne -Mangel… … Jeg'er og strax i Begyndel- sen af denne "Afhandling gaaen ud: fra et Hovedprincip;. ved hvilket jeg Ybestandigen bliver: istaaende, — Yet ;nemlig,; — at Tanken er Aandens diebliklige Handling; jeg paastaaer nu,-at det allermind- ste Ovrd-i en' Sætning, om det endog kun bestaaer af to eller tre Bogstaver; saa snart det ikke;:ér væsentligen fornådent til Tan- kens' rigtige. og-fuldstændige Forstaåelse, svækker Tanken og | gidr dens Udtryk mat og slæbende, «Enhver, dér har mindste Anlæg til Veltalenhed eller til en rigtig Declamation, maa 'erkiende Sadie
den iidette .mit:Udsagns :Paa disse Forsætninger grunder jeg mit For- 'slagsamgzaaende =det Græske. og Latinske Sprogs. Anvendelse til” det
Wanske Sprogs:Cultur;>7Min-folgerétre Slutning i denne Anvendelse. er følgende: "Grækere og Romere have i Overeensstemmelse med Naturen stræbt-i deres: Tankers Meddelelse at fålge, med Hensyn
til) Tankernes enkelte: Udtryk,:…den strængeste Sparsommeligheds-
Lov; "ilden Danske'»: saavelsom 1 fiere nyere . cultiverede. Sprog; findes en ei alene,>. med. Hensyn til! Tankens Udtryk, ufornåden; men og; med Hensyn til Tankens:Fynd, —……håist skadelig Overflå-
dighed af enkelte Ståvelser» smaa Ord øg Partiklérs) mit Forslag altsaa) efter:disse' Sætninger bliver;……at- man; uden at -gibre vold-
somt" Angreb-paa vort Sprogs engang fra Arrilds Tid vedtagne Tale-
og Skrive-Brug,; anvender det: Græske og Latinske Sprogs Spar-
174, $el, Skr, 1805. IV. De, I Hæfte PP.
II4
sbinmelikhe ds Lys saavidt vort Sprogs bre forskiellige Nis
og Oprindelse tillade” der,
I det Italienske, Franske og Engelske Sprog er i mine Tanker denne Anvendelse af det Græske øg Latinske Sprog ikke meer udfårbar; fordi disse Sprog deels ved. fuldstændige Ordbå- ger og en nåie bestemt Sproglære, deelis ved en Mængde elassiske Skribenter ere saa grundfæstede, at de" ikke taale mindste Vold paa Tale- og Skrive-Brugen, Det DanskeSprog derimod har ved slige Midler endnu ikke faaet en saa fast Indretning, at det jo kan
imodtage enhver Forandring, der sigter til dets - Forbedringg
Det har hidtil havt meget faa Skribenter, hvilke man,: med Hen- syn til Sprøget, kunde kalde eclassiske; thi i et Sprog kalder jeg .den en ciassisk Skribent, der fuldkommen har Sproget i sin Magt, har i dette Sprog giort sig faste og rigtige Grundregler,:og i dis- ses Efterkommelse allevegne er sig selv: lig. z Dog kan maaskee
denne Omstændighed i Fremtiden gavne vort: Sprog; thi det er -
til Skåde for et Sprog for tidligen at blive grundfæstet; hvorpaa det Franske Sprog i flere Henseender virkeligen tiener. til-Exempel,
Det Græske Sprogs langsomme, men stadige Srigen til dem håje.
Cultur, det besidder, bekræfter den ikke" sieldne Erfaring, at Sprog, saaveljsom mange åndre Ting, komme sikkrere tid Fuld-« kommenheds Maalet ved en langsom Udåvelse end ved overilede øg kunstige Theorier, Det er i den Græske Litteratur mærkvær- digt, at man i denne Litteraturs overblevne Leévninger ikke fin- . der det ringeste Forsåg til grammaticalske Undersågelser fårend: hos Platos at vor nuværende Græske Grammatik har sin Oprindelse fra Alexandrinernes Tid; at den fårst i Italien faf negle lærde fra
|! (|
m gs VBES
Constantinopel flygtede Grækere er bleven udarbeidet; "at den i
senere Tider ved Hollandske Lærde har faaet den Fuldstændighed og Berigtigelse, mied hvilke den nu i lærde Skoler bibringes ;
"og endeligen, at Græske "Lexicographer forst efter Sprogets og . ALitteraturens Forfald fremstode. Denne Frihed for alle kunstige
Baand har ikke lider bidraget til Sprogets Rigdom og -indre. Fuld-
.kommenhed. Men jeg vil ikke raade nogen Nation, der elsker "sit Fædrenesprog, heri at efterligne Grækerne; thi Omstændighe- derne ere langt fra ikke de samme,
De Tilfælde; i hvilke jeg, efter min Skrive- Praxis, troer
"at" Grækernes og Latinernes Sparsommeligheds-Lov, i Henseende
til Tankernes Udtryk, kan i det; Danske Sprog anvendes, vil jeg til Slatning korteligen snfåre og tilføie nogle faa Bemærk- ninger;
I) Der er ganske: andre Regler for Arrtikelen i det Danske
bend idet Tyske: Sprog ; den kan å hint Sprøg i langt flere "Tilfælde udelades end .i.' dette, ; Denne Tings rigtige Iagttagelse »udgidren af de fineste Vanskeligheder i- vort Sprog.
2) Der gives Tilfælde,. hvor man nådvendigen maa omskrive vort Genitiv ved en Præposition; man prak Endes- H PrADObeB en,
ale der er miuepr
) 1g)-Vi'have skele desfRerudring for Dativ; for at betegne den, «bruge vi-en Præposition.” I mangfoldige Tilfælde kunne vi udelade denne Betegnelse, maar vi i Ordenes Fremstilling sætte
Ba:
A
4
—
Fr6 = NEN ”
. = i ; za rn = 5 Sen É > e— Dativen påa sit rette Sted; dette:Sted udgidr”da dens afaste Sær- kiende.. i SNEG
4) Vort Sprog har et stort Fortrin for" der Tyske: i'em mr "der sek forste Oiekast kande synes uberydelig. Derre" Fortrin: bk- staaer deri, atvore Verber have en bestemt Endes- Forandring dét passiviske Præsens, Imperfect og Infinitiv; i det Tyske :Sprøg må, som bekiendt,'” bruges Hielpe- Verbet) ich werde, :> Da Tilfældene, hvor disse pasiviske Tempora bruges; - ere smeget2hzppige 351aid- trykkes i alle disse Tilfælde Tanken-i vort Sprog med Korthed, hvor den i det Tyske” bliver slæbende, "Det -er harrad! utroligt,
naar man ikke ofte har- forsåot der, ”"”hvad'zet seneste Ofd meer
eller mindre i en Sætminø "kan vidre Forskidz DennesFordeel: i
det Danske Sprog har især Indflydelse: par" vor fortætieådå: o9:Bi- storiske Stil; vi ere blot derved i Stand, at fortælle nettersænd Tyskerne. Vore senere Skribenter synes ganske at have glemt / denne ”vørt. Sprøgs betydelige Fordeel; 7de bruge paa same Maade jeg bliver som"Tyskerne ich werde, og havet'derved' AH højeste Grad fordærvet vort Sprog. Fordelen af''et bestemt Conjanetiy—>hyil- 'ket Tyskerne have,” og såm- mangler os, da! vi maaezoniskrive det ved Hielpeverberne maatte, kunne, skulle, ville, saa betyde-
lig den end &; " vejer ikke ganske op imod hæs md. (:
€ LED Bra 2 otusoczeT ns. bov syr
5) Vi kunne paa mange Steder udelade "detsåenførende Promo-
men, og lade. Læseren i Tankerne tilfåie det, uden. at. deraf rei-
-ser''sig mindste Urydelighed; "Vort SprogJer megærvilligt "til denne Udtéladelse; "den €r og" 3"månge Tilfælde af ypperlig JVirkninga>>
FR ST É É hr di mv "k 2055309
SøRR >" Kansas San ER gere EEEEeISEREDENNEE EA Aar —
€ | v
|
y
É
- % r=
æ
2 i BIG NE SEN
151 12,6) Er Forsætningen-kort, kan”det fålsende. saa i Efrer-
sætningen'udelades, og da. maa Forsærningen nodvendigen inter- pungeres med Semicolon; =—ser derimod Forsætningen lang, . vil jeg ikke raade stil Udeladelsen af saa. Naar flere Puneter af -et Indhold opregnes, kan af underforstaaes. - 1 conditionelle Sætnin- ger, hvis de ikke ere lange, kan baade den conditionelle og consécutive. :Partikel - udelades. I Modsætninger kan undertiden "den ådversative. Parrikel (underforstaaes ;.. men da maa den forste Sætning altid interpungeres med Semicolon,
mm) Vi have adskillige Nominer, der efter Talebrugen ledsages vaft:en Præpositidn, som 7%/adelse til, :å Stand til, Forpligtelse rlreller: forpådtertil,s 'belselpehg: 4 Eller: il, Alle disse Præpo- Isirioner kunne kåstestud; smen 1 dette: Tilfælde maa nådvendigen sintérpungeres efter Nominér, som Tilladelse ; at reises 2 Stand, sat udrette; Forpligtelse vat handle; behielpelig, at erholde. Es Dog ser; denne; Udeladelse kun gidrlig foran - Verber,
8) Ere vi meget opmærksomme paa vor Stil, kunne vi i det Danske Sprog, skidnt i meget enkelte og sieldrie Tilfælde, erholde
- Fordelen af Grækernes og Latinernes Brug af Participer ved en abso-
lur Nominativ; som: |Wddte af trække "sig tilbage, stillede Fienderne sig bag Landsbyen, Endog af Grækernés, absolute Geénitiv og Jatinernes absolute Ablativ, som: Dette forudsat, troer jeg. Følgende Exempel forekommer strax i: Begyndelsen af denne Af- handling: Tingen engang opfunden, … og de fårste Grundelementer fast anlagte, gaaer denne Qpfindelse 0, s. V,
(I
ge r1g
— Der gives flere Tilfælde, såbok det Græske og Latinske Sprogs Sparsømmeligheds- Lov kan anvendes ; de her anforte Til fælde maae være tilstrækkelige som Exempler. Eahver; der "har tilborlig Sprogkyndighed og. Talent. at skrive, vil fuldkom- men have forstaaet mig, od
For vort Sprog og vor Litteratur aabne sig skiådnne Udsig- ter. Nationen har Aarsag at elske sit Fædreneland og sit Sprog; vort Sprog, naar det bruges rigtigen, er et af de skidnneste i Eu- ropa. I vore lærde Skoler og i Middelskolerne læres. det Danske Sprog med Nøiagtighed og Grundighed. Dette håie Selskabs Be- stræbelser, at forskaffe Nationen en fuldstændig og berigtiger Ordbog; have faaet nyt Liv; disse dets ædle Bestræbelser underståt- ter vor veldædige Regiering kraftigen. "… Det Vinky denne Af- handling giver, vil derfor maaskee ikke blive uden Nytte, Dette eneste vil jeg endnu. tilféie, at Studium af det ældre Islandske: " Sprog og fortrolig Bekiendtskab med de i det Svenske Sprog bedst skrevne Verker især ville gavne vort Sprogs grundige Studium.
mme herlev ne omen
Sal
or RERREDETNEOETYPRO ES VIS HIV SONDPRS ERE ERE SET EEN TP EETE 7 se
PFliarth. elel
Jem mait.g. 6. 3. & > SE SS TE SR ON
JL Grosch JE
BA FORD € bro Fedtet:
RTAS ENES SEN RE SNS SEERE
FORTSÆTTELSE AF
| |
OVER
'FYHRES ANLÆG OG INDRETNING
I SÆRDELESHED MED HENSYN Zi LAMPE- oG BLINK- FYHRE, SAMT EN hine BESKRIVELSE MED TEGNINGER, | AF DET I AARET 1804
at syes EEG EET
PAA
CHRISTIANSOE ANLAGDE. BLINKFYEHR, OG | EN SEENERE INDRETNING AF DISSE BLACE FYHRE, MED EN lee
TIL ET VILKAARLIGT ANTAL REVERBERER,
SRERYET I MARTII 1807 ig PO ut de LOWENØRN,
—… RIDDER AF &8T, VIADIMIR, COMMANDEUR + GENERAL - ADJUTANT, OVERLODS OG DIRECTEUR. FOR DET KONGELIGE SOEKAART « ARCHIVS
mer lasede; 4
-
%
melighed, i Særdeleshed i den daglige eller' aarlige Forbrug af
" Midlerne til flere Fyhres Anlæg, …… uden- at, vinde væsentlig i For-
ss ==
222
sede, som det ikkuns, i HensAl: til Farvandets RS DER
maatte findes at være » fornådent. i ak
For det adet bår man derved forene en passelig Sparsom-
Brændsel -Materialiet ; ”thi det er let at indrette Fyhre som skulle .gidre en meget betydelig Virkning paa lang Afstand, naar. man ikke vil tage Hensyn paa Omkostningerne ; men ved at gibre Al Fyhbrene over F øornådenhed bekostelige , kunde man muglig svække |
maålet for hvert især, (me : SR Mg | "Det. forste Slags Fybren som man har iendr., har udentvivi været Lampefyhre. -T' Middelhavet hvor Handelen, og Seillads har sin første Oprindelse, har man endog fra .meget ældre Tider havt Wi! Fyhre. Pharo ved Alexandrien ; Ezypten, : og. Rhodus » ere AL alt for bekiendte- 0 Historien til at beråres her. -Efter, Aarhun- åredes Forlåb ere Fyhrenes Antal Tid efter anden blevne foråge-
, de, : bésynderlig i.de senere Tider, … alt som den tiltagende Seil- | k HJ
"lads' har giver Andledning dertil, og viist Fornédenheden. deraf,
Da Steenkul i Fortiden var lidet bekiendt og ikke havdes i Mængde i Middelhavet, Olie derimod i Overflådighed, og man | kiendte Lamper, er, intet-rimmeligere end at de 1 Middelhavet f| anlagde Fyhre maatte blive Lampefyhre; da de derfra efterhaanden, ” | ål
| |
" udbredte- sig til Spaniens og” Frankerigs' "vestlige 16g' nordlige Kyster;
samt videre til Engelland og Holland; saa blev det ligeledes em rimelig Fålge, at man efterlignede hine Indretninger,
Hi VE) ' lg Steenkulsfyhrene er "derimod formådentligen én senere Op- findelse, som først er bleven brugt her i- Norden, hvilket sand- synligviis -maae tilskrives, ikke allene den Omstændighed at Olien var her kostbarere, … men ogsaa. den at Lampefyhret fordrer nåd- | vendig et Taarns Bygning med en stor Lygte paa. Oppasningen af. et saadant Fyhr var ul de T ider ventelig ogsaa mere vanske- lig eller, i der mindste meer fremmed; man" fandt derfor lettere paa, blor at giåre en svær Jernkurv,;. som man kunde hensætte paa. Jorden eller Bierget, «hvor mån ville have et Fyhr, og ved at kaste Steenkul”i Kurven, kunne man antænde . ev. Baal eller Blus-
Uld, . og var saaledes uden Vidrloftighed færdig med Indretningen, Ingen "kan nægte ar en! saadan Ild maatte ved mange. Leiligheder, gidre; en:langt ståorré Virkning, : vend et; maadeligt Lampefyhr. i Imidlertid: havde disse Stenkuls- Fyhre, saaledes som: de forhen | vare beskafne;” adskillize betydelige - Mangler, som har været
"| viist i den foregaaende- Afhandling, ” menige: at saalænge de stod 1 iyfrie: Lufty …brændte ; disse; Fyhre ustadig;, uyisse » Vinde: slaae | Euen ned, de fortære mange Kul, som drej Tiderne er bleven "kostbare, der er skrækkeligt" "Arbeide for a! Fyroppissende idelig Å at kaste Kul i Fyhrkunven, samt bestandig at være udsadte for "Vejrets: Ublidhed,…… i Storm, "Regn, Frost og 'Sneefog; udholde
| def alle ;Nætter mee Aaret igiennem ; man "tænke. sig det i vort Klima, og at! dette' Arbeide er aflude forbunden med; meget |strængt Ansvar samt Straf for 'Forsommelse; "de" nye Indretninger
med SAS haver" DERE SN is Dre
i
Sid l4
| reg at Kb tilbage! til famnpefyliene. "Disse våre og "Runde ikke være ander, end Bomulds- Væger. som brændte med
i NR LOR DD
eg ASA ke 124 rs MES EETER Olie eller Tran; men da én enkelt. Væge, kuns kunde Pive er "svagt Lys fra sig, som ikke vilde være synbart paa nogen -syn-
derlig Afstand, "saa farfide man; "at man maafte, deels foråge
Vægernes Antal, deels såége at 'gidre dem meget store og brede:
Man har brugt og bruger vistz mange Steder endnu 'store og brede'
Væger, som for at- holdes glatte kiemmes med Jernkammez "der
er temmelig meégen- Pasning ved disse; "de: have dog ikke noget
synderlig stærkt, "eller giennemtrængende-Skin; de ose ålminde- lig overmåade meget,” 'såå ar der "fordres gode Indretninger for Lufttræk i Lygterne til! disse Fyhre; 'saa vel paa det at de Fyrop- passende kunde holde ud ar passe dem," som -og at: Vindugrne! ” ei skulle blive "dunkle af”Osen, - Bemelte" Mangler ere imidlertid!
temmelig "almindelige" ved 'Fyhrene i Middelhavet "), hår” værer og er "maaske endnu tildeels”ved nogle af de Franske" Fyhre, und=
tågen hvor der 1 de seneste Tider ”fiaatte være truffen andre Ind=
retninger." Da dette Slags Fyhre -virkelig” fortære en: berydelig
mee en ; "og SK ikke gir flesden Virkning man kunde
AZ
n; DLG Ssemand, der har: faret paa NlaJelbarer vil uden Tvivl sadel
"Forfatterens Erfaring, at Fyhrene, de undtagne som i de seneste "Tider maatte være bleven forbedrede," brænde der temmelig dun« kel, "og 'sées ikke langt, " nagtet Luften er som oftest klarere end! ” overr Klima, " dg at de ikke sielden "findes anbfågte i temmelige |hoie Taårne; man 'forefinder i >dette Farvand,: sielden andre -end
saadanne: Fyhre som staae netop ved Indlåbet af en Havn» og ikke.
som.i-de Nordiske Farvande ogsaa. paa Forbierge,… og: Udhukke, &t tiene endog de blot Forbieseilende til at erholde Kiendingspunk- «ter og hvilke man ydermere bestræber sig for,. at gidre. synbar
uk"
sætte dem håit &, S: ve
paa de længst muelige Afstande, ved efcer Omstændighederne at,
A i
| | Al El i: RL | MA ]
ånske, har man ved Videnskabernes og' Opfindelsernes Fremgang
Tid efter anden, sågt paa forskiellige Maader at afhielpe de om-
talte Mångler,
En af de væsentligste Forbedringer ved Lampefyhrene er Anbringelsen af Reverb ver bag Lamperne, som forstærke deres Lysekraft,. Disse Reverberers stårre eller mindre - Fuldkommen2 hed saavel i. Principet hvorefter de blive forfærdigede, som Arbeidets Nøiagtighed, gidr”en uendelig Forskiel i deres Godhed
og Virkning.
RE. 4
En Hovedomstændighed måder i Hensyn til Anbringelse: af
Reverberer; ; Straalebundtet som gaaer ud fra et Reverbeer, bre-
der sig ikkun ud i en liden Vinkel, og kaster kun i sit skarpe eller stærke Lys ud i Focal-Linien eller Reverber Speilets Axe,
Deraf følger: at om man end sadte: i en Cirkel eller Om-
| "kreds inde i en Fybrlygte, en utallig Mængde Reverberer, hver”
med 'sin Lampe for sig, saa faldt Lyset af ethvert af disse Re-
| werberer ikkun ud i den Linie, som var den udgaaende Radius | fra Centeret; ; men da Vinkelbuen bliver .stårre og stårre jo: læn- | gere man kommer ud fra Fyhrer,, saa blev; der, naar man var | noget langt fra samme, store Mellemrum, i hvilke man ikke i. ville kunne see Fyhret, uagtet der kunde være en:Mængde Lam-
(per; — saaledes blev Reverberernes. Anbringelse paa Fyhre ikkun: nyttige :sazlænge de. allene skulle. lyse ud efter een lige Linie, indtil man fandt paa den heldige Idee; at indrette roterende Fyhre, I
det er, at man behængte en Øbstaatnde Axe med er vilkaarlig, Antal
i ØE TÅ ge rr SER BReverberer, … og formedelst en "Mechanisme eller set Ukevelk Ree bemeldte Axe dreje rundt, deliged maae ethvert af: Reverberernes Focallinie eller. Axe, vise successive ud i alle Cirkelens: Punkter: og hvor. man staaer for samme, maae man faae et Blink at sees! hver Gang et af.Reverbererne kommer lige i Syns-Linién, " hvoref- ter .det strax forsvinder, —- Af denne Aarsag bliver ogsaa dette Slags Fyhre kaldet Bliuk fyre.
i:
Saavidt- Forfatteren af dette ér underreftet, Saa skylder man Sverige Opfindelsen af de roterende Reverbeer - Fyhre.……… Det for: ste af dette Slags som i Sverige har "været indrettet skal være op- sadt: i "Aarét 1759 paa, Korsoeived Indseilingen til Stockholm, og i 179 jo-blev det Bek Ade Fybr ng Kes Gsk inge klaser g Kattegat=
ter indrettet.
I Engel land har man i de senere Tider opsat mange'roteren- de: Synet og man kån næsten sige ar "der ere: blevne til et Slags Mode - Fyhre;: man kån' ikke heller nægte, at de "har: nogle Eor- dele ligesom ogsaa nogle ."Mangler eller Ufuldkommenhedes; hvil- ke: begge Dele" dog-derhos kun ere relative, i Henseende" til
Stædet "hvor'deg anbringes, over hvilket jeg tillader: mig idet f6l-
gende at: udvikle mit” Omdomme.
"De Engelske roterende eller. Blinkfyhre, - som jeg af Teg- i i
ninger, eller efter "Beskrivelser kiender, have enten flere eller
| færre paraboliske Reverbérer, hvoraf hvert -have- deres forestaaenden |
Lampe; "de ere anbragte! 'paa Cirkler æder i Midtem' have" en 'opstaa=" bl
"4
ende: Axe, som ved er" Maskinerie eller »Uhrværk ” gåace rundt,”
| | |
i Få 4
Kg, ARR elg ' For at forige Antallet af "Reverbererne, uden at gibre Omkredsen, paa hvilken de: skulde anbringes,;. alt for stor, hvilket. vilde besvære, ;Uhrværket,! sættes de ofte Eragie eller Radeéviis » over liverandre;' efter de: Tegninger jeg har .seervere de Engelske'Rever- beer Speile ualmindelig af 18 Engelske Tommers "Diameter; iblandt af 21;0magtet sat et' saadant Spejl giver en temmelig stærk Lysning; Såa have Engelske udentvivl maattet bemærke, : at disse paaen
lang ;Afstand af" nogle Mile ikke' vare aldeles "tilstrækkelige %) og
adr: denne” Aarsag, elkær og i en dobbelt'Hensigt, ; nemlig - den: at | forstærke Lyset, og den åt give længere - Tidsrum imellem Blin- kene, have. de indrettet; nogle af deres, nyeste Fyhre. paa -den Maade,” at de har sadt: flere, - saasom, fem eller syv, af deslige
i | - ig 5 Fik: j e . & 2 | Reverberer ,;:: hver'/ med sin Lampe-for sig, i,éen og samme Plan:
| Før at» gidre mig end;mere forståaelig, har jeg under: Fig. 4. Tavle | H viist ;Indrerningen af det fårsre' Slags, … med, mange Speile 'som successive komme enkelte frem; og under Fig. 5 det andet iker " hvor der er ”sadt fem Reveberer i een Plan.
| M
| Det frå ålen hår det Fortrin at Blinkene folge hastig 1 pan hverandre,” hvilket ikke er uvigtiz ”t for Soemanden, der &n«- | skér bestandig at kunde holde Oie;umed en -saa vigtig - Gienstand som: et Fyhry "især, naar han skal rette sig at -seile. Kourser der-
i ” Et godt Reverbeer af 18 Tunere Diameter med en vod Lampe for; | vil sees meget kiendelig, ifald det er stillestaeende, og man er lige
| hut for det! paa nogle' Miles Afstand; ; men naar det gaaer rundt op i i saaledes ikkun blinkviis kommer frem Mbehover det uden' Tvivl at HE: være storre, naar det med ' bestemt Vished "skal kisndes paa Jang Afstand. en
cc
1128 ig Fa
efter i et snævert Farvand, - Paa disse hvor Blinkene folge saaleder
hastig paa hverandre kunne "det vel synes, som man kunde 'giåre er: Adskillelsestegn, . til at skielne det ene fra det andér, »… naar der var fiere'i et Farvand, :som'stode såa nær hinanden»at det
var mueligt for Soemanden åt miskiende eller forvexle dem; blot
ved at gidre Forskiel af Mellemtiderne- Blinkene fremkomme, saa
som.at man antog .Blinkene paa det ene skulle sees: hver: rode påa det andet; hver mode Secund af Tid 6. s. v.; men efter mit Skionnende 'maae ”Tidsrummene imellem hvilke Blinkene. fremkom-= me, naar det skal: være det, som udgiår Adskillelses - 'Tegnene,
da være stårre; thi deels vilde det paa Séen,” og iver Skib som
tumles af Storm og Bølger, blive « vanskeligt at være Opmærk
som paa saa liden! Forskiel, deels ved mindste" Uorden. 1. Uhrvær- ket, kunde Uhrets Gang, naar det angik kuns'Secunder, alt for
ler forstyrres. lidet, hvilket kunde gibre saadant Adskillelsesteed
tvivlsomt,
Naar man ånsker at indrette et Blinkfyhr, hvor Hinke Skule folge hastig paa”hverandre, kan det udfåres deels ved at anbringe mange Reverberer i Omkredsen.%) som Fig. 4 og deels ved at lade Uhrværket gaae hastig omkring… I" Henseende til den
sidste Maade maae man dog være forsigtig; thi naar Omdreiningen er
X) I Spanien blev Iman «for nogle Aar siden giort - sopmærksom paa"
Opfindelsen af roterende Fyhre, Den bekiendte lærde Spanske Soe -Capitain Mendoza-y. Rios, blev overdraget ,- -at- reise «til. Engel- land, forsat lade et saadant forfærdige der, som: skulle. opsættes
i, Fyhregåunet ved; Cadix,, jeg-har seet en Tegning af. dewes - ifålge.
hvilket det blev omtrent af Irxdretning som Fig, 4, med iden For.
|
ar are ET EN RE REE ER
EN Å ii '; - & S . TØR å z 2 F;
for sesvindt; saa bliver Blinkene derved såa "meget- korte 'eller
"Øieblikkelige, sat, den Seilénde -af den Aarsig kunde; besynderlig
" medens han endøu var,lanzt fra det, finde der vanske elietsisat
holde Aiterted, ' om mere at petle der.
"Det at give nærstaaende Fyhre af ddtre Slags, et bestemt Kiendstegn- at Såemanden ikke skulle kunde forvexle dem; ” er ”udentvivl en Hovedaarsag, hvorfor de Engelske have indrettet nogle af deres nye Fyhre med store Tidsrum . mellem Blinkenes Fremkomst; men hvilket jeg dog finder at have sine' Uleiligheder. Medium tenuere beati,… Man har for nyelig lavt en Anmeldelse k. de offentlige Tidender om et nyt Fyhr som er anlagt paa .Fvam- borough Head paa den Engelske Kyst; hveraf den derover fra Engeland til de Såefarendes Efterretning, udstædede Bekiendtgio- relse og Beskrivelse, er. oversat og indrykket i Handelstidenden No, 10 af 2 Februari d. A.; det væsentlige af Beskrivelsen er dette: at Fyhrer haver -21 Reverberer, ”hvoraf y ere sammensadte i een
Plan”), oder har altsaa kuns 3; Bålnk for hver Omgang, og
””Ubrers Gang er saaledes indrettet at hver Blink fremkommer
(yt oz skieljatspaa dette var der i alt 19 Rererbera sadt i trende Dudurd!
204%. se over hverandre, hvert Speil af 21 Engelske Tommers Diameter, »Jeg har ingen Eficrretning om dette Fyhrtaarn er opsåt efter -Bestem-
Fædreneland og nedsat sig i Engeland, hvor han beskeftiger sig
| 0. "se melse, Capirtain Menduvza har "som bekiendt "aldeles forladt sit )
ør med Videnskaberne, i Særdeleshed de Nautisk - Astronomiske, , Han (: har i Aaret'.1805 udgivet i Engeland et meget stort og vigtigt Værk, "kælder a-Complete Colecriom af Tables for" Navigation. and Naurical
dstr onomy,
") Efter samme Idee som Fig. 5 Tavle II viser, | kV, Se, Sår 1805. IV Dei, II Hefte, RK 2 ag
SE REN ENGER 130 BR ”kun hver anden Minut, for ar kunde adskille dette Fra Fyhrene ”ved Tinmouth og ved Cromer ”), hvis Blink fremkommer hvert ”Minut, ” :
…… For ydermere at umærke Fyhret paa F/amborozgh Head fra E | ”de tvende andre bemeldte Fyhre, er det ene Blink eller Sæt af ”Reverbererne farvet rodt; men. derved taber det meget af sin. ”Glands, saa at naar man er paa nogen vis Afstand fra det, sees vdette Blink ikke, eller i der mindste ikke saa skinnende som de 7 ”tvende andre +). Naar man under berårte Omstændigheder, nem ”ig for Afstandens Skyld, eller Luftens Disighed, ikkuns seer ”de ade af Skinene, vil Mellemtiden at de fremkommer blive
”Vexelviis 2 og 4 Minutter
$) Tinmoarh ligger omtrent 18 Danske S&emile nordlig for, og Cre. mer omtrendt 21 Mile sydlig fra F/sæborough Had, ås
4%) Formodentlig er der anbrågt råde Glss for disse Reverherer. Da den Sag at have hestemt Kiendetegn hvorved de Seilende kunne. adskille et Fyhr fra er andet, er af stårste Vigtighed, i saadanne Farvande ” hvor flere Fyhre staae nær hinanden, sta tillod det Konglige Ge- neral Toldkammer mig i afvigte Aar, da det nye Fyhr- pea Fakke.… KE: bierg paa Syd-Enden af Fangelamd blev -indrettet, at foretage nogle foreldbige Forsøg i den Hensæende, med at sætte Ruder af rådt Glas i Lygren, ”for at obssrvere Virkningen dersf." Tvende Hoved. Giendstande var her at beobagte: 2) om disse råde Ruder svækkede ” Fyhbrets Skin til ikke at sees paa sas lang Afstand som tilbårlig, 2) om disse råde Ruder gav Fyhret et virkelig udmærket forskiellig Udseende, fra et Fyhr med hvide Ruder.
Kria ST SANS sa) SSR
7. en $ sa -
& = i i . P å FEE
Byske… —…s
€ ÅR
; re S i P El SKE : T2É 2
ki i
ED ae.
Ingen kan nægte at-dette Adskillelses- Tegn er saa udmærket,
vat det maatte være en meget cenfoldig Såemand, som kunde for-
wilde der eene "Fyhr med det andet, naar- han -fårst var tilbor-
lig underrettet om deres Beskaffenhed. — Imidlertid er der som staaer i den Danske Note til ovenmeldte Oversættelse, i min
Overbeviisning af megen Vigtighed, den siger:
”Søemanden vil sandsynligviis ikke finde sig meget vel tient
”med et Fyhr af denne Indretning. Den som i Mellemtider af
”2 09 4 Minutter skal vente paa at sec et Blink af et Fyhr, vil finde ”det uraaleligt, — og” hvorvel at Værket gaaer langsomt bliver dog ”hvert Blink især, saa kort, at man vil finde det meget van- ”skeligt og maar der er Såe-Bevægelse, at Kompasset ikke staaer
”arille,… neppe mueligt,. af tage en god Peiling deraf...
Denne Omstændighed, at der er saa lange Tidsrum imellem
"Blinkene er, synes" mig, - især betydelig ved er Fyhr som skal
— Uagtet Fakkebierg Fyhr er et Steenkul- eller Blus-Fyhr og Idenditeten af Lys-Straalerne, fra en saadan Lue, sikkert maae være langt stærkere, en af reflecterede Straalers, saa fandt jeg dog at Lyset af samme blev betydelig svækket ved at. gaae igiennem de rode Ruder» saa at jeg paa en Afstand af 23 Mile, - jeg stod paa Lolland hvor jegom Dagen tydelig kunde see Fyhrtaarnet, dog om Af-- tenen i godt sigtbar Veir ikke kunde kiende Fyhret, Derimod naar man kom Fyhret nær, viste det sig klart at de råde Ruder ville udmærke
”Fyhret fra andre, Afstanden hvor langt man kunde være ud fra samme, for at Fyhret altid var sigtbar og tillige udmærket, fk Eger ikke Leilighed at bestemme med nogen Vished; men her var Aarsag nek, søm enhver indseer; til paa dette Fyhr at borttage de rode Ruder, Og indsætte hvide, søm man havde i Beredskab,
R 2
U
1
tiene til Veiledning: for Indseilingen: til Havn. eller Ankerplads Nafeg
der er snevert Lob og skal styres: imellem Grunde og" Banker ; DE
da -kam man ikke ander end Onske at have Fyhret som man æg
rette sig efter, bestandig, eller næsten estandig i 'Sigte; den
anden Anmærkning som anføres: i ovenstaaende Note, er vist nok E.
ogsaa rigtig, at hvorvel Værket som dreier Reverbererne gaaer langsomt omkring, saa bliver dog hvert Blink især saa kort, ar
man vil fmde. det vanskeligt ar peile det, især naar Kompasset
ig formedelst UNG re ik <ke staaer stadigt.
"Naar et Fyhr, med saa store Tidsrum imellem Blinkene, var anbragt -paa en. Huk, . som man blot ved Forbieseiling bebåd-
ovede at tage Kiending af, til at benytte som en affarende Punkt
eller for at vide i hvad Farvand og hvor omtrent man var, saa forekommer det mig derimod at have mindre Uleilighed, skidnt efter min Følelse ville a eller 4 Minuters Mellemtider fra et Blink " af,Fyhret til det andet forekomme mig længe.
Man seer af Fig. 4£ 095 at de Engelske bruge Argandiske
Lamper, disse. ere - ogsaa unægtelig for:ræffelige 1 Henseende. til
deres skiære og klare Skind; men de fordrer en meger omhyggelig 4
Pasning; medens Lamperne skal pudses, Vægerne opsky des ø. s, V., maae Værket standses; imidlertid naar de ere godt. giorte, og vel passede» veed man at de urårt brænde- godt i nogle Timer. Midere 7er der' under vort Clima en Omstændighed, som man bår være opmærksom paax naar man vil indretre Fyhre aldeles efter denne Form, der er at da Olie-Reservoirer er bag ved hvert I
Reverbeer, - kan Lampen ikke opvarme samme saa meget» at je.
É barn i
dl £ Me an til men å
Sa
mit SENE gø ir me ne
Jak
"ry id
Å å Ål " 1% =if si
Å ln
” Fr
BH — Mer nar us z
"Olien i koldr Veir kunne stirkne, og ikke tilflyde ; men man "hør derfor være betænkt pax Biemidler, til under disse Tilfælde ar optåe Olien. f
aj Efter ke almindelige Berraktninger over Lave Fyhres Indretning» gader jeg over til Beskrivelsen af det. Blinkfyhr som ved der Kongelige Eldenl "Toldkammers Foranstalning er i Aaret |18g05 bleven opsat paa: Christiansée i i Ostersoerm, og son- jee har (havt den Ære at give Planen til, og bestyret. Udførelsen af Ar- beidet; smed den vedfolsende Tegning i choves: Forklaringen ikke Jar blive meget vidileftig. | Fig r viser: Opstalten af der heele; såå wel af Reverbererne med deres Lamper, som af Værker der bevæger dem rundt, -og Fig. 2 viser i Plan hvorledes og i hvad (Stilling Reverbererne ere paasadte med deres: Beslag; man seer af Tegningen ar een vertical Axe aa haver 3de i 120 Graders Vin Ikel udgaaende svære Arme b5, disse ere, af "Træes' behérie un Jerstortede og beslaaede, ibn GE disse Arme bære 2 af. Reverbe- berne cc, med Bagsiden med hver vandre, hvilker udgior 6, midt i: mellem hver tvende Arme er der paa Axenm selv, ' end videre nbragt er Reverbeer dd, tilsammen 3, folgelige i alf 9 Reverbe- ver hvoråf gø BreEr saaledes: stillede at, de- have er fælles Focus tller Brændpunke. " 4 i dl bi
Paa Axen er der sadr 3 Jernboiler ss "som kommer op midt imellem de forbenævte. Arme; og hvoraf hver-bære en | an pe > : saaledes af. Lamperne kommer netop til- at staa i 3de i teverberers fælleds Ble se pure; tre Lamper oplyser altsaa g Re- terbergr, | TES
"Enhver som" Ander: Indretningen af det foromtåle | roterende Sd de Fyhr påa Marstrand, . vil maaskee "Strax sige at dette her be- 1 skrevne er en Copie deraf, jeg erklærer aabenhiertet at jeg for- nemmelig har tager min Plan efter samme; men i det jeg fuld- kommen erkiender, at det er' meget lettere at giére Tillæg og udvide en Plan, send at være Onpfinder af ganske nye Ideer, "saa haaber jeg dog, at de Tilféiainger som jeg har anbragt ved Fyhret påa Christiansbe, ikke ere uvigtiges man vil derfor til- lade mig for Sammenligningen kortelig at anfåre, hvorledes Rever- 7 bererne øg Lamperne ere anbragte paa Marstrands Fyhr saavidt miz er bekiendt. Jeg veed ikke rettere end at der ved den”fårste Ind. retning af Jarstrands Fy hr, ikkuns var 6 Reverberer, hvoraf 2 øg 2 havde en fælles Brændpunkt; fålgelig en Lampe for 2 Re- verberer, hvilket var remmelig let at stille; Ulirværker er indret- JET tet, at det gidr kun een Omgang i 5 Minutters Tid; man har 7 N smaaskee funden at der saaledes blev meget lang Tid imellem de : | fremkommende Blink, og derfor funden fornådent at feråge Re- | wverberenes Antal, thi mig er sagt; at man siden efter, har an- bragt 3 endnu; et» paa den -yderste Ende af hver af Armene, j disse maae følgelig have hver sin Lampe, saa at der bliver 6 Lam- 7 per til" 9 Reverberer, " de skal tillige være mindre end de første TF. Reverberer;- hvilke saavidt jeg veed have 3- Fod Svensk Maal 408 a Djamtter, Fil:
Reverbérerne paa meerbemelte Marstrands "Fyhr, ere" af udhamret Kobber, . poleret og forgyldt, de paa Christiansie Øl ere forarbeidede paa samme "Maade; - men af'4 Fods Diamerér Dansk Maal, hvilke jeg troer at være de stårste nogensinde: cer
mug 0 REB
BE FErdivede til noget Fyhr; af deres Coneavitet er Parabolisk føt-
ger af sig selv.
Man seer at Reverbererne paa Christiansées Fyhr ere ander— ledes plaeerede end de paa Marstrands, i Hensyn til at bringe Focus af 3 til at indtræffe 4 samme Punkt, - paa det eem Lampe
| kunne oplyse 3 Reverberer, dette kunde paa ingen Maade udfo-.
res, saalænge mån vilde have dem alle af samme Diameter, og udslebne til samme Focal Distanse,; uden ved at afskiere et Seg- ment paa hver Side af de 3. midterste Reveberer dd, man tabte
derved langtfra ikke saa meger i disses Virkning, som ved at
| have givet dem en mindre Diameter, for paa den Maade at naae
' samme Måals Hvorledes Lamperne ere paa Marstrands Fyhr, | veed jeg ikke, jeg har hørt ar de vare meget simple; da derimod |"Lamperne til Christiansbes Fyhr ere af en besynderlig Indretning». | -saa formener jeg de- maaskee kunne fortiene en særdeles Beskrivel- "ses hvorfore jeg har aftegnet dem i en forstårret Maalestaak un- der Figurene 3, 4 og 5» nemlig Fig. 3 Sidetegning, Fig, 4 Gien= 'memsnit efter Linien s, 2, af Fig 5, og Fig, 5 viser den åverste "Plan af Lampen
| Man seer af Tegningen, at Lampen har 4 Værer, en rund å Midten og 3 Flade som omringer. den runde; see Fig. 5, disse Vægers Rør ere omgivne med andre Ror 5: 05 6,0, etc... hvilke udgior de indvendige Sider af Olie- Reservoiret, saaledes: at de for» neden ere indlodede i. dets Bund & &, see Fig. 4;. Vægernes Rår
bre méd deres udstaaende Lob 6, rr, 6, etc. fastloddede i Lampens
Dverplade d, d, see Fig.-3 og 4, og Olisbeholderens Bund 6,. &,
| i
"de udvendige Ror,; da, a70s aa, eré: aabne "saaledes; att den friske B…
Luft som trænger ind af de Tondt om paa Lampen under Bunden ”
b, &, anbragte Aabninger P 565 PERS ly 0 2 ESS KeR Shy SER
Ad
giennem dem langs 53 Vægerårene.
E]
Olien indhældes giennem Aabninzen f, see. Fiz. 3 og 5 Over Eg | LSE fl Konkenier en Klap, og tænger ind til Vægerne- giennem >ers lille 7
Hul,- 2 2; "paa Vægernes udsfadende' Ror3vc%46, 23 7 see Fre Nl
ær: Der olie der formedelst Vægernes Opskydning kan lobe |
øver af Rorene, flyder ned giennem de udvendige Rår, og modrages af den Skaal der ud. gior TLampernes underste Der hk; TD, mm, see Fig "4 702 34 '0g, denne, kan derfor afa ages for at udhælde Spilder af-Tuden 0, see Fig 3 og 5, ”der tillige formedelst en paa den Øverste Deel af Lampen fastsiddende og 1 Tuden- pas-"
sende Krampe p, gidr ar Lampen bestandig kommer til af staae i
sin rette Stilling mod Reverbererne, maar "den bliver sade paa sin i Arms "Tap, "hvilken "Tap gaaer op i det firkantede" Rør g, see Fig, 4 og 3; som ”videre "Mærke at Lampen vendes” rigtig mod Reverbererne;, tiener den lap r, som. er sadt paa Røret g. % å Disse Lamper ere forfærdigede af Kobber og loddede med. Sølv, eller”i der mindsre med 'Slaglod; "thi anden Lodning vilde for '”Hecedens'-Skyld "ikke kolde.” " De brænde ”meger” godt!' og ved
holde en levende Lue af s til 6 ”Tommers Håide; - i omrrent en i
Times Tid, ”hvorefter "der er saa megen Olie" fortæret åt de madéllie, fyldes paa nye,; og "Vægerne "pudses og” opskydes. I Æor: ikke imedens at standse Værket, |have de Oppassende et ander Sæt
Lamper i Beredskab som de antænde og ombytte smed, ” Da hval
amenee Sen sn
"537
ed
"Lampe har 4 temmelig store Væger, saa fortære de endéel Olie
eller Tran; hvilket sidste meget vel kan bruges, naar' den ér god;" saasom Reverbererne for hvilke Lamperne bruges ére meget store, og man fordrer megen Virkning af dem, bår Lamperne ogsaa være i Forhold dertil; jeg har vel hårt den Mening, at man her burde bruge Argantiske Lamper, eller andre mere sam- mensadte Indretninger; jeg tilstaaer gierne man maaskee kunde finde Indrerninger til andre Lamper, imidlertid bør der. forenæs Simplicitet med Virkning.
Fremdeles tilstaaer jeg" disse "Lamper ose noget; men for- medelst vel anbragte Trækaabninger paa Kuppelen. eller Hætten af Lygten, som omgiver Fyhret, " samt Trækrårene som ere an bragte i samme, fornemmes ikke mindste Hinder deraf, hverken for Fyhret, -eller de mee
==
For Alerinbrd at forstærke Lampernes Skin. imod Reverbe- rerne fandt jeg paa er Middel, som saavidt mig bekiendt, ikke
"R har været brugt tilforn ; "nemlig at sætte et mindre Reverbeer bag ved Lampen, for ar opfange de fra Lyset ud efter faldende
Straaler og sende dem tilbage i det store Reverber; til den
"Ende blev disse mindre Reverberer g, 2» 2> etc, som man til-
'wø lader mig at kalde Contra Reverberer, anbragte ,paa deres Arme
mk, h, hk; ac," som gaaer ud fra Armene. der bær Lamperne,
"saaledes at man nåiagtig. kan sille ethvert af dem imod dets gien- ” staaende store Reverber» jeg har ladet dem gidre til 7 Tommers i
Vid, Sel, Skr, 1305. 18. Del, II Hæfte, SE
Diameter %, der maatte maaskee synes som de kunne give nogen
Skygge i det store Reverbeer; " men aldeles ikke, der bortfalder SØ |
” gandske. Naar disse Contra "Reverberer skal gibre fiogen Nytte maae de' være saa .store, at de gandske kan omfatte- Flammen. hvis: Straaler de skal opfange; thi, blev de mindre eller. kun omtrent såa store som Flammen selv," saa skulle de, fra dem
reflecterende Straaler; — gaae" igiennem "Lampens Flamme for at
komme tildet store Reverbeer, og ville udentvivl derved "divergeres. Jeg slutrer det at dette Middel ikkun vil blive- fordeelagtigt hvor "Hoved Reverberet er stort; thi skal man som en. folgelig Sag, 7 reducere Contra Reverberets Størrelse i Forhold til Hoved Rever- - å beret, og dette var kun af en liden. Diameter saa ville Contra Reve rberet. blive saa. lidet at den forbemeldte : Uleilighed fandt Sted, eg giorde man det derimod i saa Fald stort, saa" frembragte det en virkelig Skygge eller Dækkelse, hvilken vilde sees som en | Plæt for det store Reverbeer, hvorved man igien vilde tabe der man skulde vinde. | ; '
Af de ber omhandlede Contra Reverberer, var imidlertid " Virkningen betydelig. Jeg troer der fortiener ar anføres; at dl forinden det beskrevne Fyhr til Christiansée skulde .oversendes,
yen fik Tilladelse at lade gidre disse smiaae RELSE år Sålvplader, ; hvorved Figuren kunde blive desfuldkomnere, og erholde em 4: hdiere Grad af Politur,. Det er befunden at Sålvplader eller For« "sålvning give reflecterende Straaler, er skarpere Lys, end Forgyld- gr ning; men Kobher modtager meget vanskelig Forsålvning ER der ;
efter skal poleress. man kan derimod letcere forgylde paa Kobber,
— Forsålvning som skal poleres maae skee paa Messing eller haar- dere Metaller,
139 ; blev det her sammensadt for at indpasses og prøves, hvortil der iblev opsat et Skuur her paa Kiobenhavns Vold; ”naar Maskinen stod stille, og man var i lige Linie for" er af Reverbererne, shar jeg i Selskab med flere, paa en Afstand af omtrent 6600 Fod, ved Skinnet deraf, vel ikke tydelig kunnet læse i en trykt Bog; men dog aldites bestemt tælle hvor mange Linier der vare paa en Side, | kiende Tittel- Bogstaverne 0. s, V., naar man
derimod borttog contra Reverbererne, var Beheer betydelig Rare.
earn
Uhesztker til Christtansbes Fyhr er stillet til at gaac kndt 473 Minutter, saaledes faaer man i hvilken Punkt af Omkredsen man staaer fra samme, 19 stærke Blink at see i dette Tidsrum, eller 3 i hver Minut, eg i Mellemtiderae forsvinde de.
Imidlertid naar man er nogenledes: nær ved. Fyhret, saa- | "som'paa 1 Miils Afstand, meer eller mindre efter Veirets Beskaf- "… fenhed, seer man Lysning bestandig og kan kiende Fyhret end- og. i de Mellemtider "at Blinkene gre borte, hvilket kommer deraf ar Lamperne staaer saa langt ud fra Reverbererne … ar ved Rotationen kan dog ikkuns den ene skiules fuldkommen, og man iseer absolut een og næsten bestandig tvende af Lamperne, som end ikke -skiules saameget af coritra Reverbererne , at man jo kiendelig seer Lys- ningen af dem; paa de Engelske-rorerende Fyhre maa man i Mel- Jemtiderne ikke kunne sée nogen af Lamperne men, allene den "som fremkommer med hvert Blink,
T:ovrigt seer mån & sigtbart Veir,… de store Blink af Chri vstiansåes Fyhr paa saa lang Afstaad, som det i Henhold til Jordens ”sphæriske Figur kommer over Hodrizonten, å Forhold til dets
del fo AE | S 2 |
40
'Håide over Vandspeilet som er 92 Fod, og Skibets Håide eller DR Standpunkten man seer det fra, Br Sd
Ved at stille Vingerne- eller Pladerne m, m, af Vindfanget " meer eller mindre skraae imod Luftens Tryk, kan man paa det allernåieste bestemme Hastigheden af Uhrværkets Gang eller T ids- rummene imellem Blinkene. |
. Jeg troer ikke man vil finde, i Hensyn til de foregaaende : Betragtninger ,- at der er for, længe imellem Blinkene, da Far- vandet cer aabent-og har ingen farlige Grunde fårend man kommer nær under Bornholm, saa er det alt nok, naar «man påa lang. Afstand kan af. Blinkene . kiende i hvad Direktion man er fra "Christiansbe, og naar man kommer det nærmere, sees der be- standig meer end tilstrækkelig til at undgaae de omkring Chri-" stiansåe liggende Skiær, … ja man vil med Lods Ombord endog kunne indseile Havnen om Natten, |
Da der allerede var et Steenkuls- eller Blus-Fyhr paa Nord- hukken af Bornholm,” var det fornådent, at give det som man ville opsætte paa Christiansoe et saa udmærket Adskillelses- Tegn, at det aldeles ikke kunne forvexles med det paa Bornholm, man maatte derfor enten have. havt tvende Fyhre /paa et af Stederne eller gidbre der éne til et Blinkfyhr, imedens det andet var et stillestaaende Blusfyhr. i
Tegningen af Uhrværket formener jeg ér saa tydelig, at "den ikke behåver nogen Beskrivelse, kun nogle smaae Anmærk- " ninger til Oplysning,
TÆT
"Det er bleven forfærdiget af vor bekiendte duelige Mecha: . micus og Kunst -Smedemester Gamst og uagtet af Axe a a som "| bevæges Tundt, veier med de paahængte Reverberer, Beslag E 0. S. V.y omtrent 4000 Pd;,.…hver.-af de runde Reverberer veier omtrent 1. Skpd, eller 320 Pd., "saa har dette Værk dog en meget fortræffelig Jevn Gang, at man neppe hårer det gaa, mr BT
"staaer derved, n.
: Til Slutningen af denne Beskrivelse over Fyhret paa Chri- stiansbe bernærkes: … at i Hensyn til den. Muelighed at den meget svære Axe i Tidens Længde kunde synke noget» endog nok saa
lidet, hverved. Hiulene ; og. vilde gribe for stærkt i hinanden
øg Frictionen blive saa stor, .at.det maatte standse. Uhrets -Gang; | saa er der truffen den. Indretning at Bøsningen Z i hvilken den | globulaire Pande ligger, som Axen gaaer paa, kan ved Skruer og
med undersætrende Kiler me saameget. som fornådiges.
'e
| Jeg er fremdeles bleven beæret med den Befaling, at 1a- de forfærdige Maskineriet med sit Tilbehér til et Blinkfyhr, som | nærmere vil faae sin Bestemmelse, hvilket efter de locale Om- stændigheder behåves allene at sees paa en Afstand af 2 til 3 "Mile, Jeg troede at burde bestræbe mig at indrette det saaledes; at der i Forening med. fornåden Virkning forbrugté der mindste muelige Brændsels; Material, "Jeg faldt paa den Tanke at anbringe én: eeneste Lampe, vutilser ”vilkaarlig'Antal 'Reverberer;' hvilket saavidt mig "bekiendt ” er endnu noget aldeles nyt, dette er just
or RR KE TD RER RE
8 il
Du Enke op efter kiteeet dte = løver. at svare fuldkommen MR til der fprlenigkde, tt fi rem møn mabsme ERE 70 ål va
"Paa Tavle TE vise Fig a en Sderegnhgee af den hele And retning; og ken 2 Plan af Arimene som bære” "Reverbererhe. va DØ Man seer at Lampen staaer i Centrum og er” omringet a-å pi Reverberer, som alle vende ind SEE | SEE
=
Det er en nådvendig Betingelse ved Es Fadrermikk at Reverbererfies Antal: maae være ulige, saasom 3,553 7 etc, påa der at 'Gienskinnet af ethvert af dem kan falde ud imellem tvende andre, saaledes at hvor man 'staaer fra det, vil man see et Blink . hver Gang et Reverber kommer ig for SR HER
2
I Mm RE Kilde a, b,"0,"d; staaer Værket som bevæ- ger Reverbererne rundt og i den opstaaende Kasse eller Rør e, f> | gaaer Vægten som driver samme %), - da Fyhret kommer til-at. staae paa en Landhuk,. og det altsaa faaer en Bagside; fra hvil- ken det ikke behåyes . af sesss. kan dette opstaaende Rår ikke in
være til Hinder i Henseende til Beskygningen.… Var: det fornddent | ore ØE
” Jeg: har troet det overfiddigt , at give en særdeles Tegning af Værket, | da Hiulenes Indeling 0, s. v., er paa en Maade vilkaarliv, "det er forfærditet efter Hr. Hof-Ulhrmager Jørgensens Opgivende, af den?
” duetige'Smederiester 5, /Firren og er "et" forfreffelig "Arbeide udet
'. er åibyrigt seftér sin 'Hensigt, som man' seer af Maalestokken+ af | langt mingre Skale, ;send det til CÅrisriamsée forhen' beskrevne , VÅ
ø%
at' see Fyhret: rundt om til: Sfle: Sider, "Kunne man let lade veg: "ten er ned efter og undvære dette Ron,
ØB Kidd vd hele " Perker staaer påa 4 Ruller gg og disse | tåber i Render der ere indrettede i det understaaende Bord le 2,
| man kan saledes let indtrække der hele Maskine, maar man om
|
fra Såen.
Dagen vil afpudse R Reverberérne eller ånder desire; og skyde der ud igien i Lygten eller Vinduet, hvor det skal staae for at sees
Bygningen i hvilket det skal opsættes bliver aldeles simpel, løg skal tillige tiene til Boelig for den fyhroppassende Familie; | det bliver æt almindeligt Huus, hvoraf Enden kommer til at ven- de ud imod Såen, og faaer tillige en Vinkel Udbygning med I er Værelse indretter, at Fyhr- Maskinen kan staae derinde, 1 0G [| Værket som forklaret, udskydes i det dertil udbyggede Vindue Å eller Lygte, den "fyhroppassende Familie kan tillige "opholde 'sig i samme Værelse; da Lampen er en Argantisk Lampe allene- |ste noget stårre end de sædvanlige, saa veed man at en saadan "kan er ; eg Timer, SAR at behove ør og saaledes
Til AE, Oplysning af Tegningen synes mig endnu j ikke overflodig, at tilfoie nogle Anmærkninger. Af denne seer man, …. ar jeg ikke har ladet Reverbererne påa dette Fyhr gidre [tirkelrunde , som doge er den sædvanligste Form; de har imidler-
æ
j i. 44
tid været udsleben til hele Cirkler F) af 18 Eomme;4 Deere, men man indseer lettelig, "at naar man vilde have vedbeholdt 7" fulde Reverberer af den Diameter saa maatte de have staaet længer fra Lyset , for at give fornøden Vide mellem , dem, at Gieudskin- i net kunne falde ud i Omkredsen og Armene som -skulie have. baaret dem maatte være bleven. længere, hvilket igien havde for-
dret stårre Vinduer og Udbygning, storre Værk tilat t drive | DE | det 0. s. v. å : ø Ek
"Jeg hår derfor afskaaret 'et Segment af 3 "Tom. paa hver Side af Reverbererne, saa at de vel have 18 Tommers Håidé«" men ikkun 12 Tommers Brede, hvorved der bliver Aabning nok imellem de tvende modstaaende Reverberer, til at Lyset Kan falde frit ud; og dog ere disse .Reverberer meget storre, og HØ! gidr meget mere Virkning end om man havde givet dem 12 Tom-" i! mers Diameter, og ladet dem blevet cirkelrunde,
ide foregaaende Betragtninger over Lampefyhrene, har jeg || Biort den Bemærkning at den Idee at anbringe saaledes som paa" Christiansées Fyhr contra Reverberer til at samle de fra Lampen” udgaaénde Straaler, og kaste dem tilbage i det stårre Reverbeer, ff
for at forstærke deres Skin, ikke var med Fordeel anvendelig mod
smaac Reverbereér , og da jeg dog &nskede at forstærke. Lyset Na
Ud
disse til 'det her omtalte Fyhr saa meget mueligt; saa har jeg ladet;
slibe planconvexe Glas af 33 Tommes Brændvide, ved at stille Må
FØ
%) Det fålger af sig selv af deres Concavitet maae være parabolisk, samt | i Forhold til deres Afstand fra Lyset, Be |
|
|
Be Rø
mangfoldigen Reverberets Skin. — Jeg har derfor sadt 7 deslige
Glas staaer lige før et af Reverbererne +).
i Ved Fig. 3 har jeg afbildet et saadant Glas i det større, af "der er afskaaren ét Segment. paa hver Side af. dem, er fordi de [| ellers ikke kunde: fase Rum i Kredsen 2, 2 omkring Lampen, med mindre man skulde slibe dem til en storre Focal Distanse, hvor-
ved de kom længere fra Lyset, og tabte i deres Sryrke.
Der: er maaskee overflådigt at bemærke: at hvor man en-
'holderderes: fulde runde Figur, "imidlertid er der, de tabe, ved
at afskiere er lidet Segment , meget” ubetydeligt,
Det havde for Virkningen derimod været til betydelig For- deel naar man istæden for 3: Tommes Brændevide kunne have 'slebet dem til en. md, saasom 3 Tommers Focusy men saa
maatte de være Lampen saa meget nærmere, og man havde da
et; andet saadant Glas villige, paa den anden Side Lampen ud efter, saa at denne. stod midt imellem Glassene, "hvor af det ecne vendte mod Reverberet,,… hvilket giår en ganske fortreffelig Virk-
”) Tanken. at sansende dette Slags Glas, er falden mig ind, ved at. have seet lignende, som i Folge Beretning benyttes i London til at for. stærke Skinnet af Gadelygterne med, de af dem jeg har seet, vare imidlertid ikkun stobte og meget rue, de jeg” har anbragt påa Fyhret ere derimod Chrystalglas» slebne af Hr. Professor Smirk,
. Cid, Gel, Skr. mn vw Sad mi Hefre. T
saadant mellem Lampen, og Reverberet. forstærker . dette Middel
Glas i en Kreds øm, m, » omkring Lampen, saa at ethvert af disse
Kkeltviis anbringer saadanne Glas, er det bedre at lade dem be-.
har jeg ogsaa giort det Forsåg, at sætte foruden det anmelte,
£
ikke kunde have faaet dem alle 7 anbragte, ; Ved denne Anledning
146
mme" Pha Poe her omhandlede Maskine var der. ikke Plads til at paasætre dobbelte Glas for hvert Reverbeer ig Ea
| OLE FE RS BP. ær; for ikke at beskygge 'nogen af Re- verbererne, anbragt bag ved et af dem, og Clien gaaer forme- delst Råret ?, m til Lampen; "omtrent midt paa Råret er an- bragt en huul Kugle 0, som kan afskrues, denne" har den døb- '”belte Nytte » at man ved at afskrue den kan saavel aftappe Olien af Beholderen, som fra den hele Lampe og derved lettere afrage
samme, naar man vil rense den, som engang imellem behåves,.
og tillige ifald der var nogen Ureenlighed i Olien, "såa vil '”den synke ned i denne Kugle. At Råret kan skrues fra Lam- pen er maaskee overflådigt at bemærke, Under Lampen staaer en Skaal p, for naar tilfældig nogen Olie skulle låbe over at kunne optage samme, — At man maae have en liden Lampe under Olie- Reservoiret, for at holde Olien flydende naar der ef koldt, kan
som er forhen berårt, være fornåden ++).
Vindfanget ”g, 4,. bestemmer Hastigheden erne Værker skal gaae; . antager man til Exempel at disse Reverberer skulle gaae sundt i 70 Tids Sekunder, saa fik man hver 10 Sekund et Blink at: see.
I Henseende til det jeg forhen har bemærker, at ved et Fyhr hvorefter man skal rette sig, at seile i et smalt Låb,
”) Slige Glas saavel dobbelte som enkelte, vil kunne blive anvendelige
ved flere Slags Lampe-Fybre, samt ved andre Leiligheder, Under
”de nye Argandiske paraboliske Reverberer kunne de Ogsaa anbringes
og vil gidre, megen Virkning,
XY) God Roe-Olie er meget tienlig at bruge til denne Lampe.
147
hvilket for endeel kunne blive Tilfældet, hvor dette kommer a: staae; vil Scemanden &Onske, at have det bestandig eller næsten
bestandig i Sigtez og man vil maaskee kunne gidre den Indven-
ding mod dette Fyhr,. at i de Tidsrum, i hvilket erhvert af" i 'Reverbererne kommer nerop imellem Lampen og Synslinien, - vil
der være aldeles skiult. Dette forholder sig vel forsaavidt saaledes,
men disse Tidsrum ere imidlertid meget , kortere, end de i hvil 1 ke 'man seer selve Lampen, og Blinkene imellem Aabningerne, og naar man ikke er meget langt fra Fyhret; saasom henimod en Miil meer eller mindre efter Veirets Beskaffenhed, vil man
endog bestandig kiende Lysning i Lygten. ;
-
Jeg kunde endnu tilfoie adskillige Bemærkninger over stil-
lestaaende Lampe-Fyhre, men da denne Afhandling allerede er bleven længere end jeg havde formodet, og jeg desuden arbeider efter. allerhøjeste Befaling; paa Indretninger til flere intenderde Fyhre, som fornemmelig vil blive af dette Slags; saa troer jeg | i ftienlig ar udsætte dette, og ifald Saadant maatte finde Sælskabets
Biefald i Tiden at meddele DR EN
| Umuelig kunde jeg slutte dette uden med den varmeste og
inderligste Følelse af Erkiendrlighed,… at erklære at dersom jeg
ved :de Planer og Foéslaz, som jeg" Fyhr - Væse net betreffende har havt den Ære at indgive, har været, hældig, og havt den
"Lykke at treffe nogle forbedrede og nyttige Indretninger, skylder |jeg- det i Særdeleshed den, at have været understårtet og opmun- tret dertil, af det Kongelige General - Tolkammer som haver den
almindelige Bestyrelse af Fyhrvæsenet og som jeg er allernaadigst i blevet ansadt at arbeide under i dette Fag,
| | RÅ i Tx
AL I
E|
148
Efter det i min Afhandling: af December £ A, BER Late, hår jeg den Ære at til Ifåie en Fortegnelse over de nu værende
Fyhre paa de Danske og Norske Kyster med en kort Note over deres Beskaffenhed og Tidspunkterne
- -
BR naar. de. ere anlagte. 2 sv — FØR
Paa de Danske Kyster er : fålgende Fyhre.
i) «Chfistiande' 1% Blinkfyhr opfirt paa Christiansde's Fæst-
nings Taarn, 92 Fod over Vandspeilet. Tændr den 1 October 7805> indrettet efter forestaaende. Beskrivelse.
2) Steilebierg «+ ved Nordhukken af Bornholm, et Blus- eller Sreenkuls -Fyhr med Overbygning "), 2%2' Fod over tesen første Gang tændt den 21 Juni 1802. se |
2) Giedser. Fyhr +" paa Sydhukken af Fr sier; "Blus-F; hr ” med Overbygninger 44 Fod over Vandspeiler, forste Gang tændt den 1 August, 1802. .
4) Nyestid Kirketaarn paa Laaland er indrettet et lidet Re- verbeer Lampefyhr, -egentlig for den for faa Aar siden anlagde Færgefart imellem Nyested og Heiligenhaffen,… dette "brænder der-
for ikkun fra den Tid. Færgefarten om Foraaret begynder og sluk-
kes den sidste. Nevbr. hvers>Aar, da denne Fart Vinteren over ophårer, imidlertid sees dette lille. Fyhr paa en Afstand af 3 Mile og derover, og kan imedens tiene den. forbikommende
”) Overbygningen er indrettet efter den Plan som jeg har beskrevern "då min Afhandling om Fyhbres Anlæg med Beskrivelse over de nye
anlagte Blus- eller Stenkuls-Fyhre, af December 1806. Overalt - i
hvor her vedfåies at der en Overbygning om Fyhret» ere de alle efter denne Plan.
U å å 1 , £ pi i Mun sm Fi Så CJ L ie 3 cz n NT miss sæ Die Før ge 1 ke krØø Ea re ER Så PS dk 1 3 Q sa V KS då i ” å- EA re E al Ul
|
149
Seilende til; nogen Efterretning i Forbind SE med Giedser Fyhr; | der blev forste Gang tændt 1 September 1304.
sy Fukkebierg 3% paa Syd-Enden af Langeland » Blus-Fyhr med Overbygning, rigelig 125 Fod over Here tændt fårste Gang dem 15 Decbr. 1806. ”… 6) Nakkehoved +% ode Blusfyhre paa den Nordlige Kyst" af
"| Sjælland, dissé Fyhre vare fårst oprettede i. Aarét 2772: og til den
Ende bygt tvende Taarne af omtrent 12 Al, Høide,” imidlertid
brændte bemeldte Fyhre den Gang ikkun nogle Maaneder ; men | for tilfældige Aarsager bleve slukkede. Den gamle Indrerning
| var blot at Fyhrkirven stod ”oven paa Taarnene frit i Luften.
"TIT Aaret 1800 blev Taarnene igien istandsatte med forandre-
| de Indretninger, samt Overbygning og Fyhrene tændt paa nye den
13 April samme Aar for at brænde bestandig, det Vestligste af dem er 143 Fod, men det Ostligste er 96 Fod over Vandspeilet. 7) Cronborg %+ stillestaaende Lampefyhr i det" nordost-
I lige Taarn paa Slotter, Det blev først indrettet i Forbindelse "med forbemelte Nakkehoveds Fyhr, brændte og blev slukker til-
ligemed dem,” dér er ligeledes indrettet paa nye og igien tænde
| tilsamme Tid, som Nakkehoveds, for at brænde bestandig; staaer
" 310 Fod over Vandspeilet.
'g) Thunåe Kirketaarn er et bekiendt Såemærke i Farvander
| mellem Samste og den jydske Kyst. Dette meget smalle Taarn "blev forhåier, og det derpaa værende lider Spiir aftåget, og der-
imod et stillestaaende Lampefyhr indrettet deroven paa, som blev
| første Gang tændt den: 1 Februari 1801.
9) Anholts + Blusfyhr er 112 Fod over Viidspeiter; 1 æl-
"åre Tider var der- gg Anholt et rnels lavt Vippefyhr;. men
' 156
i 1788 blev et Taarn opført som gav Fyhret bemeldte Højde og
blev dengang indrettet med en meget stor Fyhbrkurv, — I Aaret
JR fik dette Fyhr en Lysets eller Overbysnieg: efter den eskrevne Indretn ning.
10) Anhaolts %% Bifyhr, er indretter i DE til at' give gg Såefarende et saameget sikrere Mærke at skiånne deres Afstand tra Muholt, for saavel at undgaae, at lobe for nær Revet,” eiler modsadt, at holde formeget over mod den Sveriske. Kyst, Det
/ Bbestaaer af et Lampefyhr, "anbragt paa Taarnet selv,” 5o-Fod under Blusfyhret, det vender ud imod Reve:; men sees tillige saavel fra den nordre som såndre Side, det blev tændt den 1 Jan. 1800.
11) Skagens Blusfyhr, — I ældre Tider var dette et Vippe- fyhr. — I Aaret 1747 blev opfårt et Taarn, oven paa hvilken Fyhrpanden nu. staaer i fri Luft, " Der bliver undersågt, om og
hvorvidt en Overbygning derpaa kan anbringes, som Taarnets
…… pærværende Indretning gidr vanskelig, — Fyhret er 63 Fod over Vandspeilet.
Alle disse Fyhre tændes hver Aften fra Mikkelsdag til ba"
ske 2 Time efter Solens Nedgang; men fra Paaske til Mikkels-
dag en 'Time efter Solens Nedcang, og brænder til mod Dagnin-
Ol
gen, — Ved Nyesteds allene, er” der Undragelse,- at dette. bræn- der kun som ovenanført påa den Tid af Aaret at Færgefarten derfra Stædet vedvarer,
så Paa de Norske Kyster. ere folgende Fyhre:
1) Færder " Blusfyhr med Overbygning,- dette Fyhr er første Gang anlagt 1696 af Private, som fik Privilegium paa dets Vedligeholdelse, det havde kun en Kurv som stod oven paa
Bierger, — I 1798 blev det af Kongen afkiobt de da værende ”
re sc acskekensen di EeEeE
IST Eiere, og .derefter blev der bygger er lidet Taarn med" Overbyg- ning efter den nye Plan, i hvilken Fyhret tændtes den første Gang 1 Maj 1861, "det brænder efter samme Regel som de Dan- ske. Fyhre hele Aaret,igiennem. | Å
2) Lindersnæs Blusfyhr, dets første Indretning skeede : 3723 for privat Regning efter Privilegium, "og var. allene en Fyhrkurv som stod paa den. blotte Klippe. I Aaret 1782 blev” det overtager for Kongelig Regning.
+ Lindersnæs er en meget vigtig Punkt for de Forbiseilen. de at kiende, det var saaledes udmærket om Natten, men da "Landet her omkring ingen ret kiendelig Fortoning haver, var det yderst vanskelig at kiende Hukken om Dagen, desaarsag blev der foreslaaet og i Aaret 1799 opført et 10 Alen høit Taarn, som stedse holdes hvidt for at tiene til Dagmærke, Fyhrkurven staaer nu oven paa Taarnet, men endnu i frie Luft.
3) Maårkåe ”Blusfyhr,. i Forbindelse med og anlagt samme Tid som Lindersnæs Fyhr, det ligger i W, N, W., lidet over en halv Miil derfra; Indretningen er endnu ligesom ved det andet, ikkun en Fyhrkurv, hvilken staaer paa den dverste Top af Oen,
…” begge disse Fyhre brænder hele Aaret igiennem,
4) Hvidingsée Blusfyhr med Vippe, anlagt af Private efter Privilegium af 1700; det brænder ikkuns fra den 20 August og til den 20 Martii aarlig,
5) Håiewarde Lygte-Fyhr staaer i Forbindelse med Hviding-
" sbens, tændes og slukkes tilsamme Tid, og Ttiener til at :kunne
indseile Cørmsundet i de mårke Nætter, 6) Skuddesnæs %% stillestaaende Lampefyhr anlagt for Konze-"
lig Regning og tændt første Gang den 1 Januari 1799, brænder "til samme Tid, som de ade næst forbemeldte,
vr 152
mx) Rundée Blusfyhr, hvis Fyhrpande Sstaåaer i frie Luft. paa ven muret Fod paa Klippen, brænder aarlig fra 1 Septbr. til 31. Martii, det er anlagt i Aaret 1767 for privat Regning ; efter allernaadigst Octroi paa 40 Aar; hvilken al:saa £ indeværende - Aar- udløber,
hvorefter det; Vedligeholdelse bliver overtaget for Kongelig Regning,
Efter Foranstaltning af det Kongelige General - Toldkammer,…
er Hr, Capitain Lieutenant Fasting af Sée-Etaten reist 1 Aar til Norge- for at foretage local Undersøgelse i Hensyn til dette Fyhrs fremti-
dige Indretning, og ved samme Leilighed at eftersee de &vrige Fyhre
paa de Norske Kyster i Hensyn til Planer for deres bedre Indretning, 8) 77” alderhoug, Et Lygte-Fyhr i-Forbindelse med, og anlagt
til samme Tid som mæst forbemeldte, hvorefter Messier
ved jZ ”alderhoug kan såges om Natten.
9) AÅgnæs.” Ft Lygte - Fyhr anbragt i et Huus paa Ågnæs= Pynten inde paa 7rondhiems Leed, tændtes forste Gang den 1
Tanuarii 1804, brænder aarlig fra 1 September til 15 April. 10) Munkholm ved Troudhiem har et Lygte-Fyhr med Lampe, antændt-den 1 Januari 1798; brænder aarlig- fra 1 Seprember til
ultimo April.
De af Fyhrene som jeg har havt den Ære at foreslaae, samt
forfarre Planer til deres Indretning, ”ere i forestaaende Fortegnelse beregnet med ++," og de ved hvilke der efter de disse -beskrevne Indretninger er -giort Forbedringer ved, ere betegnede med =, Foruden at der er indgivet Planer til flere Fyhres Anlæg, hvilke i Følge Tider og Omstændigheder vil blive taget 1i- Betragt»
ning; saa arbeides der endog nu paa Udførelsenuaf nogle allerede
bestemte og besluttede, hvorover den sædvanlige Bekiendtgidrelse naar de skulle antændes, å sin Tid vil udkomme;
SE msi nes
3 Lam mæ.
'
vane UHISTOR ISKE (2: EFTERRETNINGER FOO Lou | HESTEKIODS BRUG Sk AR TIL :
OUNNESKEFODE
e
OM É— I NORDEN
T ÆLDRE OG NYERE TIDER.
NEED 3 j CC WEREAUFE, . BIBLIOTHEKSECRETAIRE, & s
| Øid,Sd, Skr. 1805: IP De; I Hafte U
emne ENOKSEN DERE NONE NOR ODSENANG KØNS ORE ON ORE ANN KS ØE er ARaner rn.
Flere Sekler ere henrundne, siden Hestekiåd poll at regnes
blandt Skandinavernes Fådemidler, Saa mangen Fordom vi end 18
' 4 vore Dage have seer forsvinde, - vedvarer dog endnu den mod
Hestekiådsspiisning, hævder ved Tusinde Aars Ælde, og. synes
seent at ville forsvinde. Hos Almuesmanden yttrer den sig uden
Tilbageholdenhed som en Virkning deels af Forfædrenes Exempel og deels af religids Overtroe, hos den mere Oplyste eller den som givér sig ud for at være 'det, skiuler den sig bag politiske Grun-
de. Kun faa ere de som hidindel have kunnet overvinde denne
Afskye, men saa faa de end ere, viser dog.…den: Omstændig- hed ar Sagen ér "bleven" bragt. i Ventilation. hak at den hår tabt meget af sit afskrækkende, — Jeg troer altsaa, man med Fie "kan betragte den Tid som nærforeståaende, da Hestekiddsspiis- ning vil blive almindelig i vort Fædreland, det forstaaer sig, med de Indskrænkninger re og ; Sundheds politie kan fordre.
vær af Oldridens Nationer have budt Here til Føde,
især Beboerne af det nordlig ge Europa og Asien, hvis" Efterkom- "BASS NR U 2
Å ER
50]
mere endnu den Dag i Das er nyde de mel megen Velbehag a)- Ogsaa ved denne Skik bære Skandinaverne Præg af deres Herkomst
Fra det nordlige Asien. | Hesten er uden al Tvivl kommen her
ind i Norden med Stammefolkene b); - Hestekidders Brug stiger altsaa op i den fierneste Oldrid c). Det brugtes deels ved Offermaal- rider, deels i Huusholdninger. — Hvilken af disse Anvendelser
der har været den ældste, er vanskeligt at afgibre, men om. hiin ville vi tale først, da de Gamle om den have leveret os de
fleeste Efterretninger fra alle de nordiske Lande d).
Ligesom hele Skandinavien omtrent havde een Cultus, såa ” var Hesteofring ogsaa lige almindelig overalt e&)." Om Norge for-
tæller Snorre f), at sved Ofringerne i Thråndelaget blev slagtet
saavel Qvæg som Heste og Kiådet kogt til Spise for de Tilstæde-
£) 'Exempler findes anførte i Gatrerer von Nirzen und Schaden der Thiers » 7 za Th” 7. Erici de Philippia p. 134-35. Schåning N, R. H. II, S. 359.
4) Allerede Jornendes ed. Lindenbr. p. 82. taler om de Svenskes" fortref- felige Heste.
7) Suhm (Hist. af den danske Agerd, og Landv. i saml, Skr, ITX. p. 135) antager at denne Dyreart er meget gammel her i Norden og et vore Forfædre mage have lagt temmelig Vind paa Hesteati, thi ellers vare de, ved den hyppige Slagtning, snart blevne &ødelsgte,
dy) Erichsen 1, e, mener at den sidste eller blot oeconomiske Brug er ældst, fordi enhver religids Skik altid forudsætter en dignende almindelig.
£) Ogsaa Allemannerne ofrede Heste og andre Dyr til Floder og Håie som de dyrkede; Excerpta ex Agathia i in H, Grortii Hist. Gothor. p. 536.
f) Heimskringla T. I. p: 134.
HE se. værende, og ved en stor Offerfese paa Måre,. vilde Almuen med Magt tvinge Hakon Ådalsteen til at spise Hesrekiåd 8); hvilket synes at. vise at de ansaae dette for en nødvendig Betingelse ved Deeltagelse i Festen. At de Svenske ligeledes ofrede Heste og spiste Kidder beviser blandt. andet det Prædikat af Hestekiidsædere "som Olaf Tryggueson gav slem får Slaget ved Svoldue 2) og di Levninger af Hedenskaber længere vedvarede i Sverrig end i det åvrige Norden, saa holdt de Svenske og længe ved Hesteofrin«" ger'og Hestekiådsspiisning. , Endnu mod Slutningen af det 11te Aarhundrede afsadte de deres Kønge Inge Stenkellsson fordi han vilde " indfåre Christendommen, og sadre hans Svoger Blotsveinm til Konge, 'som strax paa Tinget lod en Hest slagte, , Kiddet spise og Blodet smøre paa Afzudsbillederne 7). Hvorvidt ellers Lagerbrimg k) har Ret i, ar Hestekidd i Sverrig kun blev spiist ved Ofringer, skal siden blive undersågt. At -Heste i Danmark ere blevne. ofrede og Kiddet spiist, . lader sig ikke oawivle Vi lære udtrykkelig af en Middelalders Skribent 7; ar de Danske ved Julefesten ofrede
2) Heimskr. T. I. ps 144-45. - Saga Olafs Tryggvs ed, sc. P, I, c. XXII, På 21-22. DN h) Saga Olafs Tryggv. ed. sc. P. TI, c, 87. f p. 236. ed. svee. ce. 66; om det grundede eller ugrundede i dette Skieldsord, 9, Erichsen |, c. Pe 140-442. > ; 3) Hervarar Saga, ed. hafn. p. 228. k) Svea R. Hist, I, D. S. 434. J). Ditmarus Merseburgensis in Leibnizii Ser, Brunsv,. T. 1 Pe 32% ef, Keisleri Ant. Sept. & Celt, p. 226 i en Afh. de interdicto Carnis eqvinæ usu, hvor han erklærer den almindelige Fordom med He
stekidd for urimelig og ugrundet,
i Leire blande andet å 9 Heste m). Islænderne. vare norske Colonister og medbragte Moderlandets Gudsdyrkelse til deres nye, Fædrene Isnd ; ” de have derfor sikkert ofrer Heste, skidndt. intet gammelt Skrift omtaler noget saadant Offer i Island.
Saa mange Élerrersideer end de Gamle have efterladt os "om Hestekiåders religiåse Brug her i Norden, saa faa derimod ere de vi finde om dets oeconomiske uden for Island ø). > Dog er det neppe nogen Tvivl underkastet, at det ogsaa i Huusholdninger har været brugt overalt 0), da Aarsagerne overalt vare de samme, ikke at tale om den fælles Herkomst og åvrige Lighed i Sæder og Levemaade. " Animalske Spiser, hvilke Jagten 1 Nordens uhyre Skove tilbåd i Overflådighed, synes i de ældste Tider at have været meest afholdte her i Norden mM, hvor Agerdyrkning neppe var synderlig brugt, .i det mindste paa meget faa "Steder g)
mm) Cf. Miinters Afh. om Leire S, 52.
1) 'Ogsas om de hedenske Tydske i Bremen fortæller Adam af Bremen (Hist. eccl. L. IV. c. XX) at. de spiste Hestekiåd (carhem jumentorum).
0) Suhm-Hist, af den arie Agerd. og Landv, S,. Skr. IX. Syg 135.
p) ”Hic. — in Scanziå — ”genter,= qvæ carnibas tantum vivunt, Tor-
nandes de rebuns geticis ed, Lindenbrog ps. 82:
D Jeg troer med. Rothe (Nordens Statsforf. 1 D..S. 1IO0)-og den genie- 7 rige Forfatter til Afhandl, om der daglige Brød 4 Norden i Minerva "2786, at Agerdyrkning ikke har 'været almindeligiher iNorden får efter Christendommen. ” Det er derfor urigtigt, at Séhdning. og flere
for åt tilvende deres Fædreneland den formente Ære, at have havt ordentlig Agerdyrkning paa én Tid, da hverken Landets Be-
FA
ore NEENENEREREE
rr E
Men
Eg]
r”;
Ta uge yelkln havde Cavallerie eller betydelige oeco- YUENgeE 0
nomiske - Arbeider at bruge Hesten til, er det håist begribe-
ligt,
at den hyppigen blev slagtet og spiist r). . Naar «altsaa
skafenhed eller Folkets. Syrige Cultar giorte den tænkelig , have smaaligen sanket de "Gamles Udsagn om "enkelte Mænds Forsåg ; som i Grunden intet bevise, for deraf at uddrage almindelige Re- -sultater, — Dog forstaar det sig, at dette ikke gjælder om heele Norden, Danmark har f. Ex. vist kiendt Agerdyrkning får Norge, og i Island er det neppe kommet videre end til blotte Experimen- ter, — Til at dokumentere denne min individuelle Mening, er her ikke Stedet, kun vil jeg, som Beviser' der noiere kunde ud- føres pege hen paa. Nordens uhyre Skove i gamle Tider, og paa
Skandinavernes tidlige og idelige Seilads og bypp' ge Udvandringer, DE
hvilket alt snarere bebuder en sig ved Jagt, Qvægavl og Fiskerie nærende end agerdyrkende Nation. Alligevel maae jeg tilstaaey
at den største nulevende skandinaviske Oldkyndige Hr. Justitsraad
TAorlacius, har for mig venskabeligen ytfret den modsatte Meesning,
og grunder denne blandt andet paa Pytheas's Vidnesbyrd, de man-
ge gamle nomina locorum her i Norden der ende sig paa ekr, (Ullerakr, Brunnakr, -Thorsakr) og endelig paa Ollets tidlige og udbredte Brug her i Norden, der ikke kan tænkes uden Kornavl, hvilket sidste Bevis jeg især finder af megen Vigtighed,
7) kar ikke at lade Læseren i denne AA fhandlig savne noget Datum He-
stekiddspiisningen vedkommende, vil jeg og anfåre et par Fabler, Den fårste er Sorle Srærkes S, (hos Bidrner Pag. 5) hvor der tales
"om en Jette som spiste Hestekidbdø Den anden er Forzællingen om
Troldinden Hulda, hvoraf man seer, at der ved store Giestebude bleve slagtede Heste i Mængde, og at en Foræring af feede He- ste blev anseet for meget betydelig. (Skand, Litt, 5, Skr, 1805. 1 BB. 8. 203, 2098; 317). Saadanne Fabler kan dog undertiden tiene.
"til at vise Forfatternes Opinioner de moribus majorum,
& 8 RS ” 00.
Sl
Saxo s) fortæller, at de Danske Krigsfolk engang paa et Tog; længe før
"Christendommen, komi en saadan Nød,. at de maatte skride til at.
spise Heste, for ikke at dåe af Suls, da viser dette, forudsat at Konge.
… og Factum ikke. ere opdigtede, intet andet, end hans ringe Bekiendt-
skab med den nordiske Oldtid, eller Lyst til at fralægge - hans". i
Landsmænd den utilgivelige Brøde at have spiist - Hestekiåd, Jeg ==
tir derfor paasrade at de nyere Forfattere t). der antage, at Hestekidd nådes mindre daglig end ved håitidelige Ofringer , ON thi det er ikke rimeligt, ar Skandinaverne kun ved- en saadan 'en- kelt Leilighed, skulde have tilladt sig en Spise, som vi af alting kan see, …maae - have behager dem meget,” og som de såa let "kunde køinme til. Af hvor stor Vigtighed dette Fådemiddel var for Island, sees deraf, at der ved Christendommens Antagelse - blev stipuleret, der med Børns Udsættelse og Hestekiddsspiisning skulde have sit Forblivende efter gammel Skik %), thi der blev anseet for umueligt, at alle saavel . Fattige som Rige, kunde " opfåde deres Bårn, naar Nydelsen af Fo/kets vigtigste Levnetsmid- ler skulde være forbuden v). Det var. derfor i de Tider ei ualmin-
SE deligt i Island at stiæle Heste for at slagte dem, hvorpåa de
islandske Sågur anfåre adskillige- Exempler, Saaledes da Hromund den halte mistede 5 fede Heste, faldt hans -Sånner strax paa at
s) Hist, dan. Lib. IT. p. 15. efr. not, in Sax, Pe. 52. Keisleri Ant, Pe 332. Ezici de Philippia p. 135.
t) Lagerbring Swea R. H. I. S. 434. G. L. Baden (de gamle Danskes og Norskes Levemaade Min 1805. II. Ta 7)
4) Ari Schedæ ce, VII, p. 46. v) Olafs Tryggv. S. ed. isl. P, 11. p. 244.
nogen maarte live .stiaaler o- spiist dem, som Udfaldet og v re forholdt sig "saa a): og en anden Saga, 4). fortæller ,- hvorledes en Vis Thorberg ved Myvarn;- da:hån havde drevet sammen alle de Faar, Oxne og "Heste han vilde slagte, foregav, at han savnede en Hest.
og at hans Naboe havde stiaalet og slagtet den. Hestekiddsspiisnin-
gen blev da som flere Levninger af Hedenskabet ikke ganske
afskaffet paa Island, for Olhf den hell ige anvendte sin hele Ind-
flydelse derpaa 2), skidnt man af de islandske Skribenteres 'Taushed
kan slutte at» den alt strax efter Christendommen er, taget meer og meer af, mueligt formedelst Islands tidlige store Qvægavl æ),
" Hvad vi vide om den egentlige Fremgangsmaade med He- stens Feedning og Kiddets Tillavelse,. belåber sig ikke til stort. De Heste, ” som vare bestemte til ac slagtes, bleve, frie for alt Arbeide, feedede påa de bedste Græsgange og af disse slagtedes da en eller flere ved Håstens Tid &) eller ved en. og anden Fest,
f, Ex. Julen aa). — Arbeidshéstene slagredes ikke letteligen, deels
x) Olafs Tryggv, S- ed. isle P, IT. p, 203. Landnamabok, P, 11, c. XXXIII Pe 1728 MEN y) Vigasku:u S, c. 18. anfårt af Erichsen 1, c. p. 136,
5; Heimskr. P. VE ir 61. 65. ; vier ON LÅ! g) tag Helen aE Thorlacius har for mig mundtlig yttret den "Mening.
at Hestekidd kun er blevet spiist paa Island af den fattigere Almue
og i Hungersnåd, da man i de omstændelige Beskrivelser af Islæn- …… dernes. store Giestebuder, som $aa ofte forekomme å Sågurne, åle
drig finde det nævnet blandt Retterne, |
OR 2) <Eyrhyggia S, P. 54. . nd) Vigaskutu Se Vid" Sd. Skr. 1805. 127 De, TI Haft, X
162
fordi de ikke vel kunde undværes, 'declis maaskee førdit deres Kiéé blev anseet for saa velsmagende. Dog giordte Nåden ogsaa heri
en Undtagelse, thi 1 en stærk Hungersnåd fremkom en Islænder
" med det Forslag at slagte Arbeidshestene, indtil enhver Bonde kun havde to tilbage 66).
”
Det som Skandinaverne fornemmelig nåd af Hesten, "var Køddet, som de spiiste deels kogt, deels stegt, jog i første Tilfælde synes de og at have spiist Suppen (Sodit) ec) og Skumfidtet (fotit) paa den dd) hvilket sidste Keisler ee) mener, de have brugt i Stedet for Smår, Det lader og til at de have spiist Indvoldene, thi Snorre (ff) fortæller at Bånderne tvang Hakon Adal- steen tå at spise nogle Mundfulde Hestelever. At de skulde have brugt Hestemelken;. som adskillige gamle Folk og Tatarerne endnu
"bruge, finder jeg intet Spor til gg).
; hb) Olafs Tryggs, S, ed. sealh, P, II, 234, cc) Heimskr, ”T, 1. P. 343. dd) Heimskr, 1. &
ge) Antiqv. Po. 33%
Æ) Heimskr, T. 1. p. 144. Nials Søgé p. 185 Fortæller om Skerphedinn Nialssån at han beskyldte en anden for at have spiist et Stykke af Endetarmen (razgarnarenda) af en Hest, og kaldte det en efskyelig Handling (fulmennzka). Dersom denne Bebreidelse ikke har været ugrundet," kunde man maaskee sntage, at Skarphedinn dermed har vildet bebreide ham sin Nidskhed, i at æde endog det væmmeligste af Dyret, for ikke at lade nøget gase til spilde,”
$2) Hos Estherne drak Kongen og de Fornemmeste Hestemælk, OzÅers Periplus, Strø Rer, Dan, T. II. p. %21, Det samme fandsé
63
Da christne Missionærer indkom i Norden, var et af deres fornemste Bud AfAold -fra Hestekiod, … Hertil kunde dere Grun- de tænkes, ” Hestekiddet blev ænseet for vanhelligt, fordi det var brugt til Ofringer Ak). Der existerede endog Pavebud fra Gregor III til Tydsklands Apostel den hellige Bonifacius om strængeligen at forbyde Hestekiåddet, som moget ureent é7) (formodentlig paa Grund af den mosaiske Lovgivning). Endelig kunde og Missionæ- erne have havt en eller anden oekonomisk Aarsag, hvilket al bestyrkes derved at Harer og fiere Dyr, som i "Begyndelsen og vare forbudte, siden bleve tilladte at spises, kun Heste aldrig kÅ). De Regentere som arbeidede paa Christendommens Indførelse og Befæstelse her i Norden, giordre derfor og deres Bedste, for at faae denne Vederstyggelighed afskaffer. — Keiser Otto, da han belei- rede Dannevirke og hans Folk begyndte at lide Hunger, forka- stede det Forslag at slagte Hestene, paa Grund af at dette var … største Brud paa Christendommen (Kristnispell) ID. Dog synes Oluf den Hellige forst ret at have faaet Bugr dermed i. Norge og "Island, og i Sverrig have vi seet at Hestekiddsspiisning fandt Sted endnu mod Slutningen af zite Aarhundrede, i
Sted hos Preusserne efter Adams og Dusburgs Beretninger, te Le,
not. k).
kh) Keisleri Ant. ps 339-
ii) Keisleri- Ant. I. c.
kk) Schmide (Gesch, d, Deutsch, 1. S. 385) mener og at Hovedaarsagen til at Hestekiddsspiisningen gik af Brug, var det, at Hestene ved Men« neskeformerelsen bleve sieldnere og kostbarere, |
) Olafs Tryggv. s. ed. Scalk, P, IL pi 87, X 2 i
385 164 VEGE ER ef
"De Love, som forbyde Hestskiddsspiisning, ere, saavidt mig er bekiendt', følgende : Sr:
I) Hakon Ådalstens Culerhine lok mm)s - (som. vi dog langtfra < ikke har i sin oprindelige Form) bestemmer i Christendomsbalkeniy at den som spiser Hestekidd, skal både 3 Mark til (Bispen og ON gage til Skrifte. |
2) Den vigenske Kirkeret mu); given i der 12 Aarhundrede, bestemmer, at hvo som spiser Hund; Kar eller. Mest uden for
Nådstilfælde, ” skal have forbrudt Gods og Fred, faste Eiendom- me og Låsåre og reise til hedenske Lande,
3) Den saakaldte Codex Fase øer (en Samling af AR RÅs Lovstykker blandt de suhmske Mannuskripter) distingverer ogsaa "mellem Nådstilfælde og Ikkenåddstilfælde; i hint kunde Hestekidds- ; -spiisning afsones- med Almisser, i dette skulde den straffes meg Landsforviisning og Godsets Fortabelse 00).
4) Den ældre islandske Kirheret (given 1122) forbyder pp) åt spise Hestekibd, under Straf af den mindre" Landsforviisning og bestemmes tillige gg) at: om et Sviin kommer til at æde Hestekidd, skal der sulte i 3 Maaneder, og fedes i andre 3, får det maae slagtes, Hø ;
| mm) Pauses nørske Love, 1. D, S. 28. 29, un) udg. af Finsen cap. V. p. 25. 60) Anzorr, ad Jus eccl, Arnæan, p. 197. not. 132 PP) udg. af Thorkelin cap, XXXII, p. 134. 29) Cap, XXXI. pp 130.
EF ;-
| | 165.
w
j ig. s) Den. nyere islandske Kirkeret (øiven' 1278 til 77) gienta-
"tager den ældzes Forbud under Straf af ar både 3 Mark til Bispen
og at staae 'Skrifte r7). Mærkeligt, at ingen af de islandske Kir-
»keretter har undtaget Nådsrilfælde.
"Overflådighed, af de Levnetsmidler, som! Qvægavl, Tagt, Fiskerie og Agerdyrkning kan forskaffe, har foraarsaget , at hver— ken Danmark, Norge eller Sverrig indtil denne Dag for Alvor "har tænkt paa igien.ar optage Hestekiåd "blandt deres Fådemidler, Kun undertiden, i overordentlig Hungersnåd ; er der ”blevet spiist, "som i Danmark under Kong Oluf Hunger ss) og i Kidbenhavns Be- leiring 1536 tt) Dog finder jeg ikke, at man har været nådt til at gribe dertil i Beleiringen 1658, med mindre det ved "denne og flere Leilighéder, kan være spiist hemmelig. — Bartholin, der. dl sit Skrift de MMedicina Danorum domestica, Hafniæ, 1666. 8. ta- Jer om andre mindre sædvanlige Spiser som Elsdyrs- og Biérne- kidd, nævner end ikke med et Ord Hestekiåd, skiåndt han
maaskec har havt .det i Tankerne, naar han. siger (p. 269) ”Cætera
”animalia perseqvi non attinet, qvia urgente necessitate, a paupe-
Pribus er in nutrimentum trahuntur, sqvæ alias delicåtiores
7r) udg af Thorkelin Cc. RENT Ps 198.
s5) Ånonymi Roskiidenke Cronicon BRRNER ab Å, 8776-1157 in Sør, Rer; Dan, T.1I. 2. 379. ;
tt) Thesirup (Danske Krigsarmøtar S. 557) anfører af et gammelt Manu- skript, at under denne Beleiring en liden Hest saa god som I5 Mark gialt 200. Mark, et Fl 100 Mark, I Hestelever 3 Mark). og st Indbyggerne, da Byen blev overgivet, havde blant andet opædt meer end 300 Heste
160
"res puunt.,e Har han her tænkt paa Hestekidd, -bestyrker det hvad jeg alt har sagt, at det i Hungersnæd "er hemmelig bleven spiist u4). I Sverrig er engang i forrige Aarhundrede et Forsåg gidrt, paa at bringe. Hestekiddsspiisning igien i Gang, men hvorvidt det har havt nogen Fremgang, veed jeg ikke vv).
I Island derimod, . hvor haarde Vintre, og deraf følgende misligt Fiskerie og Qvægdåd, saa ofte have foraarsaget Hungers- "nåd, er det begribeligt, at Indvaanerne, især de Fattige, nu og da have kunnet fristes til at slagte Heste. et synes og at Vedkommende, især efter Reformationen, have fundet overeens- stemmende med Menneskeligheds Fordringer, at see igiennem " Fingre dermed, thi et Lovbud af 1595 xx) forbyder vel Heste- "å kiddsspiisning under Straf af Hudstrygelse og 3 Mark til de Fat- > & tige, men undtager dog Nådstilfælde. — Derfor giér- den island- 7 ske Geistligheds Opfårsel i det 1gde Aarhundrede ved lignende i Leilighed, den saae meget mindre Ære, som den viiste langt ff" illiberalere Grundsætninger end. deres Forfædre for 200 Aar siden. 7 Da der nemlig i Aarene 1753 og 54 var såa skrækkelig en Vin- ÆRl ter paa Nordlandet, at de fleeste Heste dåde af Sult, og mange |
uu) At han ikke udtrykkelig har vildet tale om Hestekiddsspiisning, kan forklares deref, at han rimeligviis paa Grund af den mosaiske Lovgivning har anseet den for en Vederstyggelighed,. thi man veed, dg han .tildeels paa den Grund fraraadede at spise Blod og det som var qvalt, Pontoppidans Ann, T, TV. ps 564. Zwergii Siell, Clereséø S. 301 -2.
uv) Beckmanuns physikal. oekonom, Bibl, XII, S. 593. xx) eitereg i Udg. af myere isl, Kirkerer p. 197. 98, not. 182. (|
167
Fattige bleve nådre til at 'slagte dem til Fåde, foraarsagede det ”overalt Eftertale blandt Folk, især hos Geistligheden, som forbød
”alle og enhver at æde disse urene Dyr, yy).
I Aaret 1776 foraarsagede Hestekiddsspiisningen endog et Slags litterær Feide i Island, efter Stedets Leilighed. SMMagnus | Ketilsen, Sysselmand 1 Dalasyssel, udgav samme Aar fra Hrappseis | Bogtrykkerie et lille Skrive om Hestekiods Brug i Huusholdninger " 83), hvori han vel ei direkte raader til at spise Hestekidd, for ei at forarge de Svage og Enfoldige, men viser dog at det ci vilde være syndigt, om det skeedte, og raader til paa andre
| Maader at betiene sig deraf i Huusholdninger, f£, Ex. ved at bruge
Hestefidtet i Stedet for Tran. Han fortæller tillige, at da nog- le i sidste Hungersaar aad Hestekidd, vare der somme Præster, der ei vilde stæde dem til Alters; med mindre de først stode " aabenbare Skrifte, hvoraf fulgte at mange dåde af Sult » som dog "eiede Heste æg). - Men Provsten i Dalasyssel Gunnar Poulsen, ellers eråmt for sine dybe Indsigter i den gamle islandske Philologie, fandt saadanne nye Projecter meget farlige, og udstædede under Ét 24 Febr. 1776 en Cirkulære til Præsterne i Sysselet, hvori hap | bad dem af alle Kræfter'at afværge dette Forslags Iværksættelse ;
99) Olafsens eg Powelsens Reise gienn, Island % D. S. 701.
| ; az) Under Titel Hestabit er Hagabos og Hrossa Slasrid Gagusamlegt, . Dét væsentlige af denne Afhandling havde Forf, alt fremsat i sin is/ønd- ske Maanedszidende 1775, $. 83. 96.
Ry | ne " ad) 8. 18 citerer han et Par Steder af en Provst Thorszeinnm Pesersens Un« ” dervisan um Sagnalessr, hvor denne opmunsrer sil as spise Heszekisd,
1681 RE Er: £
og bragte ved denne Leilighed i Erindring et Synodale af Biskop. F:. Fohmsen af 1750; som angik”samme Sag. … Denne Cirkulære
"lød Ketelsen samme Aar. trykke med sine Anmærkninger» under .
"Titel: Heidner eta Hrossakiot (Hsdninger spise Hestekiåd) Hrapp- å | séi 1776, 8. ; i 58 å E | VE AL
ets or GR
"Efter slige Aspekter vil det nok vare én rum Tid, "inden "denne og” dere Fordomme kunde blive udryddede! i Island ; hver dog Hestenes Mængde "paa sine Steder endog skal «være "til -Skade 664). En islandsk 'Ovrighedsperson” af mine Venner," har " forsikkret mig, "ar Hestekidsæder endmi'er det værste Skieldsord blindt Islænderne, er Skieldsord som, undertiden endog” afsted-" "- kommer Proces. | hev yo vs£ sasbranes
Er - 3 X ledet gg Øg i ? 60) Olafsens Reise, II. S. 702. i 2 AR |, ] =, j å g ig Fx k (i - få ; NG w Fa ks j " " An ser nn d 3 ø KR it an i n " CEEE " i” sad Å
(BETRAGTNINGER + OVER Hk 0 DET: SPORGSMAAL: OM MENNESKET SEER KUN MED ET GIE AD Ånd Gå N, ELLER MED DEM BEGGE å TILLIGE? ET SIDESTYKKE sl San De Ng i "De GAÅALLS, LÆRE: kr FR De HERHOLDT, PROFESSOR | OG ADMIRALITETS - MEDICUS. i MULTA SUNT IN PHYSIOLOGIA , "QVÆ SUNT DEMONSTRANDA, "… NON SIMPLICITER ASSERENDA, vt UOMED KOBBER E, Mas $ BAL: e ; i ; ; i ål ) Vid. Stil. Skr. 1805. I” Did, TT Haft, ON An IO DSN NER
ERNE SPIND NANO SAN R SØN ONAGYV OR NENOKAØNO RØN AANERREEDED ERE
RK £
1
D. videnskabelige Spårgsmaal, hvormed jeg i Afren har den Ære at underholde dette lærde kongelige Selskab, synes efter sin "Natur saa simpelt, at der maaskee kunde tvivles, om det for= tjener en alvorlig Undersågelse eller ikke. ” Blandt den mindre "oplyste, og derfor mindre betænksomme, —Deel af den menne- ” skelige Slægt har man ak længe anseet det for at være fuldkom- men afgiort.… Mængden hylder ligesom af Instinkt den Mening? vat Naturen har skienket hvert Individ zo- Oine, for at benytte "dem begge paa een Gang til hinandens giensidige. Understøttelse, |. I det daglige Liv hører man ofte den bestemte Forsikkring: jeg har seet derte eller” hiint Phænomen med " aabme Oine, " eller jeg har seet det lysvaangen med begge mine Qine. == Saadanne popu- "laire Udtryk kunne mueligen være rigtige og overenstemmende |. med sikkre physieløgiske Grundsætninger, men da de blot støtte i sig paa sandselige Forestillinger, eller ere Productet af æn bedrage- "Hø Troe, ikke af en fuldkommen "Overbeviisning, saa kunne de. dog ikke tiene Andre til Veiledning, naar de ikke bekræftes wed videnskabelige "Grunde, | i, bø
i p —' bd - ; Ø F: - z ” - = i" ke ed z - = g i; I É ss 3: SEÆ ' z > E 2. nr - = Ps « a = R air. ” K
De "Lærde derimod , hvis critiske Dom over deslige vi-
-denskabelige Emner skulde være mere -afgiårende, betragte i Al-
mindelighed Spårgsmaalet som een af Physiologiens vanskelige Opga- ver, eller som en Gaade, der -ikke let lader sig-oplåse, Man
"bør derfor ikke undres over, at der blandt Physicologerne herske
saa håist forskiellige, saa stridige Me ehinger, Og at endnu ingen
a= af disse er bleven fremstillet og forsvaret med sa2 vægtige Grun-
de, at den ubetinget kan siges at være den almengieldende. Cgsaa
her passer endnu "den gamle Sentenz: Qvot capita, tot sensus!
til liden Ære for Videnskaben og dens Dyk
Naturgrandskerne kunne med Hensyn til det opgivne Spårgs=- maal afdeles i tre Klasser. ig El
ad) Nogle af dem lære uden al Indskrænkning, at Menne-
sket kun seer med et Oie ad Gangen; - 6) Andre mene: at det i sin frie og naturlige Tilstand sfedse eller under alle Omstændishe- der, seer med begge Oine tillige; — endelig 'ere der og c) Nog- le som paastaae; at Mennesket benytter begge Oine," saalænge det seer ubestemt, men-at det derimod, maar det vil see måje og bestemt, kun "kan bruge ef Øie ad Gangen, — Hvad ”der i disse forskiellige Meninger er" rigtigt og sandt og-hvad "der i dem er falskt og ubeviist, skal være det egentlige Tormaal for mine Un- dersøgelser i denne Afhandling. |
For at undgaae al Misforstaaelse bår dog her forud bemær- kes, at jeg kun betragter. Mennesket fra physøologisk Synspunkt, eller i den Tilstand det findes, naar Naturen har skienkert det-7o
143,
; lige Sr og lige. gode Gine. Hvad der blot gielder om ders Pa-
thologiske Tilstand, nemlig om den Eendjede og om den, der
har to Oine af em meget ulige Styrke, skal jeg såge at anbringe "Paa passende Srtæder. | 2
| Spårgsmaalet: "om Mennesket scer kun med et, eller med begge Oine tillige, er ikke nyt. … Det findes opkastet og be- svaret af mange blant Fortidens Physiologer.. Erner. al. Sand- syndlighed er man først ledet: paa det ved "at betragte de
skiånne symetriske Form, hvormed . Naturen (har begavet de
"samtlige Organer for vore dyriske Fun tioner. Det er bekiendt,
ar Hiernen, eller" Centra/- Organet for alle de Phænomener, der - karakterisere os som Dyr og som Mennesker, såa og alle dens Hielpe - Organer, nemlig alle vore udvortes Sandseredskaber og alle vore Muskler for de vilkaarlige Bevægelser, . ere paa begge Sider af Lezemet hinanden saa fuldkomment lige i Form og. Dan- nelse, at Anatomen for ar faae en /uldstændig Kundskab om dem, j kun ele af studere den ene Side eller den halve Deel af Tie:
gemet. De Laa Organer for vort. dyriske. Liv, som ere enkelte, afgive ligesom et Foreningsbaand mellem de dobbelte, . og fin- "des. derfor alle uden Undtagelse, og uden at skade Organismens Sy= …metrie; henlagte i. Legemers Middellinie. — Kun i Organerne for
i de vegetative Funktioner, som nærmest vaage over Individets Ved-"
i ligeholdelse, bemærker man en kiendelig Mangel paa Symetrie, | eller en comparativ Irregularitet i i den udvortes Form. Hiin saa paa-
2 faldende Symerrie i alle saavel indvortes som udvortes Redskaber for
vore” dyriske Fun&ioner, er det uden Tvivl, der har Ifvesom'
”paanådet Naturgrandskerne "den Idee: at.to saadanne Organer, som
t
få g SSR j (ARD AN TR. É ge re RR RS RER SR, p ; sg SSR SE ry gg
efter deres Form og Per udgjorde et Par, stedse maatte harmo- : nere i deres Fundioner al giensidig Underståttelse for hinanden. Hi Å |
Alt” hvad "Skribenterne, fra Carterius af indtil Sømmering, "have lært om et almindeligt organisk Samlings- Punkt. for vor Be- vidsrhed, og for vore sandselige Fornemmelser, eller-om Siælens saakaldte Sæde i denne eller hin Deel af Hiernen, lægger tyde lig nok for Dagen, at man til alle Tider har tænkt sig enten ven enkelr uparret Deel i Middellinien af dette Organ, eller og en harmonisk Samvirkning af tø ders parrede symetriske Dele "sm "absolut nådvendige Beringelser for Siælens sandsel lige og vilkaarlige Yt tringer. Det faldt i der mindste Ingen ind ar udpege enten Hiernens højre eller dens venstre Halvkugle (hemisphæriudi) som den vigti- gere, eller, at anvise Siælen sit Sæde i een af dette Organs Side- Ventricler — derimod fandt man det ik ke urimeligt, at tillægge "Køngekiertlen (Glandu/a pinealis) » Varois-Broe (Pomns Varoti), Hierne- "Kiernen (Corgus callosum) etc,, som uparrede eller enkelte Middel- Dele i Hiernen, 'et saa udmærkende Fortrin,. — Saaledes er da Hiernens regulaire symetriske Form bleven lagt til Grund, eller taget i Betragtning ved at opstille alle de forskiellige Hypo- theser, man har havt om Siælens Sæde og Indvirkning paa Organis- men. Hvor let var ikke da, ved den Trang til videre Frem- skridt, "som karakteriserer den menneskelige Aand, Overgangen ” fra Central-Organet for al vor" Sandselighed, Intellectualitet , og Vilkaarlighed, ' eller fra Hiernen til de den subordinerede Hie/lpe- Organer, de udvortes Sandse -Redskaber? Hvor let især Overgan«. gen fra Hiernen til Oinene? Og hvor naturligt, at man i sin Nid- kjærhed for Videnskaben snart, eller alt for tidligt, faldt påa af
Bee He 175 ME, Er opkaste endnu et andet Spørgsmaal, der foru dsatte hiint som afgiort, - nemlig dette: hvorledes kan det gaae til, at Menne sket, skindet det seer med to Oing, 'hårer med to Orer, 0. s. v., kort skignt det benytter sig af parrede eller dobbelte Organer, alligevel kun modtager et enkelt Indtryk? Jeg vil ikke kiede Selskabet med at fremstille. alle de mange ofte forunderlige mes man har afgivée — paa dette Spørgsmaal. Det være mig blot tillade i Almindeli ghed at udpege- de forskiellige Maader; paa hvilke man sæågte at komme Såndheden nærmest, 00 Ng S
1) Nogle Physiologer bleve staaende paa den foromtalte banede
Vei, eller gik- ud fra den Sætning: at Symetrie i Formen nodven-
dig maatte have Harmonie 1 Functionerne. til Følge, Qvamode ,
siger den beromte. "Sperlingen- ns bina cerebri hemispheria umam
. efhciunt animi funEÉionem eamgve simpiicem, explicatu hand diff cile-
Ea enim non ad materiam sed ad causam efficientem spestant., Efficiens vero rer essentiam HON ingreditwr. Igitur sive simplex, SIVE duplex
STE, compositionem nullam gignit… Funéttio ergo ab utrogve cerebro- orta , non exit simplicitatem, Negue.ex, sed a duobus hemisphæriis. um funtio effisitur. — Ex enim sapit materiam; <a causam efficientem… Sociæ causæ pro uma stent,… Unde male disjunguntur , conjundtim
- gvæ considerari debebant.… Non 2 dexira cerebri parte, mec & solø
sindstra funétio est, sed ab utraqve. Ambæ enim unam absolvunt -cau-
som effcjentem. Ita Corpus flis non a palre "solo, nec ag matre solæ,
sed ab utrogve pronascilår,
tb > z be 5:
FA ”g ne Å K: ig ØR 28 3 > -
—B) "Tractat physic, de formatione hominis in utero, Wittebergæ 1661
98
Res 596
Samme Lære har den udødelige Bichaf =) fremstillet endnu udførligere og med en indlysende Klarhed. , Harmonien, siger han,
er for Orzanernes Forvetning,. hvad Symerrien for deres Daanelse.
Den forudsætter en fuldkommen Lighed i Krafi og Virkning, ole gesom Symetrien røber en nåiagtig Overens temmelse | r-deni ae Å "tes Form og den indvortes Struktur, — Den er em Følge af Sy- metrien, thi tvende Dele, som have væsenthig Lighed 4 deres Bygning, kunne ikke” være forskiellige i Maaden, kvorpaa de virke, - Harmonien er Karakteren "for. de udvortes eller dyriske ;FunÉioner, de Organke eller vegerative staae derimod ikke i en saadan Samklang. ” "Mennesker seer i sin sunde Tilstand med "begge Gine, og Synets Fuldkommenhed beroer paa Objeerernes harmoniske Indtryk påa "begge disse Organer." Vi see slet, naar et 'Oie er-stærkere end det andet, og hiint derfor sender et ry- deligere Billede til Hiernen end der svagere, — Det.er for at und- "gaae "denne Forstyrrelse, . at»man lukker det ene Oie, medens man har forøget Virkningen af der ander ved er convex Glas. Et saadant Glas (ophæver Harmonien imellem begge Organer. Det som Briller frembringe ved Konst, see vi-i Naturen ved skelende Oine. . Den Skeldiede vender sit svage Oie fra Objecter, hvorpaa" det stærkere hviler, for at undgaae den Confusion, som vilde opkomme ved Indtrykker af to ulige Billeder.
Det er ikk Bichat fremdeles %+) let. at: bevise, at de Fungtioner, der almindeligen betegnes med Navn åf de indvor=
%) Herholdt og Rafa om Liv og Dåd, Kidbh. Ao. 1802, p. IO
494) I samme Skrift p. 14. :
Dat Køng Danske 2% denskab: Sørkabr Skrivler IPB. 21. FC 1806; p.168 -
Tig-. £772
F9.5.
Å
”ridrick foul: Hæjfriæ. Alathtar Buoge deli 1807. Frridrich forlp. mi.
Frdk: sc:
T ab. Il.
å Bug ge del:
Det Køng Danurke Pidenskhab: Selrkabr Skrirter IP.B.1t FC 406, yp:168.
(4
Tab. TI. ” SEERE |
SatKoøngt Danske Videnskab. Salrkaler ef krirter IV.B-11. HE 4806, VÆLD
c——m 5 ore ne re ak A RR ES sn SE
mer re f wa
Det Køng. Danske Vidersrkab:Selrkabs Skrivtler IF-B: 14 HE 1806, p-168- Tab IV.
M. Bugge del. Fordk:1c
Sø 2 SBRØR SBua
; i SES
res Sirdser. (nemlig Bevidstheden, "Hukommelsen, Imarinationen "og Dåmmekraften) folge i deres Udåvelse de samme Love, som | ude udvortes Sandser, og at ogsaa. deres Fuldkommenhed er større DØ dl ringere , ligesom. der er meer eller mindre Harmonie mellem | de tveade symetriske Halvdele af det Organ, hvori de have deres Sæde. — Lad os sætte at den ene af Hiernens Halvkugler er stærkere | "organiseret, bedre uddannet i alle sine Punkter, ogat den, som en | Folge- deraf, er bedre skikker til of blee afficeret;— kan der da tvivles om, at de indvortes. Sandser maae blive uørdentlige ? ; Hiernen er jo det samme for Siælen, som de udvortes Sandser ere for Hiernen, Den sender- Indtrykket, som er. den meddeelr, "fra de udvortes 'Sandser til Siælen,' ligesom disse forplante de omgivende L-gemers Indvirkning "paa dem ti Hiernen. Da |-altsaa Mangel påa Harmonie 1. de udvortes Sandseørganer for- styrrer Hiernens Evne til at fornemme, hvi skulde da ikke Siælen modtage en uordentlig Forestilling, naar” begge Hiernens ” Halvkugler ere ulige i Styrke, og derfor vække ikke et enkelt, men et dobbelt eller ubestemt Indtryk i Siælen? " Saaledes bliver der sandsynligt, at den forskiellige Gråd af "Fuldkommenhed, | og de mange Nuåncer, man finder hos Mennesket, såavel i Hen- i "seende til Hukommelsen som til Imaginationen og Dåmmekraften, " have deres Grund i en større æeller undre ensk Fuldkemmen-= | hed imell em De Fliernens Halvkugler,”
. Disse skinne Betragtninger» ”som-i lige Grad råbe deres ' forskiellige Tidsalders philosophiske Aand, "forfeilede dog næsten "deres Hensigt; de vakte i det mindste ingen a/meen Overbevisning "blandt Natur- Videnskabens Dyrkere. De fandt især Modsigelser fra Vid, Sel, Skr, 1905, IV Del, H Bøfr, USERS |
RET REE NE
den: Tidspunkt af, da He balle fæ forstyrrede Furmak i Phyd siologernes Begreb om Hiernens F orretning. Saalædes læses der f. EX i Voigts Magasin ED): ”Kfan hat sogar Beispiele, welche Gall anfåhrte,, | dafs die ganze Halfte des Gehirns, "oder die eine Halbkugel desselbens verschrump ft; ung gleichsam schimmelist; die auf der andren Seite aber vållig gesund war, Diches BK die Folge, dafs auf re Scite; welche der kranken Hailfte entzegengesetzt war, "eine Shewåche im Denken und Schwirigkeit im Gehen, auf der andrem
Scire hingegen. eine vållige Srirke des Geistes und Bewegiichkeit der- Theile vorhanden war, — Ein Minister, - der ebenfalls eine solche kranke Halb kugel des Gehirns hatte; versicherte, dafs es ihm ofte vorkomme, als ob ihm auf ener Seite jemand zuirufes er sey ein Taugenichis ;u. S.- W. immittelst" ae REE seinef Brauchbarkeit vållig iiberzeugt war.” | — fg Bemerkninger af dette Slags, om hvis Rigtighed man, mil= 7
dest talt, ikke kan” fade fuld Overbevisning, fortiene dog efter 4 min Fålelse ikke den Opmærksomhed man har skienket dem. De ere alt for ensidige og ufuldstændige. Tusinde Iagttagelser lære jo». "at et Tryk eller deslige; paa, éen af Hiernens Halvkugler som oftest ér tilstrækkeligt til at forstyrre a//e Siælens Funcrioner, De flestel i Individer,” som have overstaaet. er apoplectisk Anfald, og beholdt å en Lamhed tilbage iden emne Side af Legemet, "kunne desuagtet | ikke blat see med begge Oine, men endog tænke, og afgive en! fornuftig Dom, over hvad, de have séet med hvert Oie især, skidnti deres. Doémmekraft i det Hele er svækket, Heraf er, som mig"
&). 10 B. 4 St. 18055 ps 310.
synes ie , at den forudgangne Sygdom har ikke ganske hæver nogen 2 af. Halvkuglernes Function, nien blot forstyrret begges har
RL SnISKE Samvirken,
=%
"I
Ikke: Bar er det troeligt, .at "Livet skulde kone bestaae, naar den Balve Deel af Hiernen var verschrumpft og gleichsam schimlict. Resultater af Gafls Bemærkninger er desuden uphiloso- "phiskt, " da Udtrykkene einerseits og anderselts ye skigndt i Sammen- ligning, anvendes eengang paa 7id og den andengang paa Sted. Hvad er Aands Styrke og Aands Svaghed paa zen Side af erg Ea Arirhmeticus vilde spårge: hvad er Facir af en Rdlr. og er På: 2 "Den omralte Minister , ; som syntes at håre med det Ore, HL hvilket han efter Ga/lls egen Lære om den corresponderende Halv- "kugle Did »… skulde have været div» medens”den sunde Halvkug- le overbeviste ham om sin Dueligheds har efter alle de anfortg "Plænomener liide af et hypochondrisk Anfald, ledsaget af en uhæl- dig Succession i sine Idser. Resultatet kan altsaa " blot henfåres
til Tiden (Idearum successio) ikke til Stedet (cerebri affectio).
Dog dette være” nok om denne Lære, "for saavidt den her stager |i…Forbindelse med mit Emne! ==,
BYTE
2) Andre Physiologer vare især opmærksomme paa" Synsner-
wernes Forening med hinanden, deels ovenover den saakaldte tyrkiske Saddel, (Sella turcica)sog deels i selve Hiernen. I en saadan Nerveforbindelse meente De ar have fundet Aarsagen, hvorfor Oinene, skidndt dannede som 7o forskiellige symetriske "Organer, der nådvendiz maatte modrage et dobbelt Indtryk, alligevel kun Nar GER å ; LN AR
7 så 180 d rs É z z å 3 ur Fr. k= Da i ; Y É ; = E: E>.
vakte en enkelt. Forestilling> i "Siælen. Fy, —… Man Opdagede døv snart, at der ikke lod sig demonstrere nogen béstemt orgåmisk å Forbindelse mellem disse -Nerver ved deres Udspring af Hiernen ø og at den faromtalte Forening imellem dem over den tyrkiske Sad- del; udenfor Hiernen, ikke er udstrakt til alle disse Nervers. utallige Trævler, ;men ar den kun er particl, maaske endog bløt SØ Å tilsyneladende;. og at den, som den udødelige Pesal alt har be- "mærker, ikke heller findes i alle Dyr, f, Ex i Torsken. :%+) E
1
…— Pathologiske Bemærkninger lærte ydermere, at Synsner= ven paa een af Siderne kan svinde ind, blive tyndere og haardere, lige fra Oiet af til Hiernen, uden at der viser sig nogen kiende- lig Forandring 1 Nerven på den modsatte Side. Det er. ogsaa en bekjendt Sandhed, at ingen saadan Forbindelse udenfor. Hier- AÅ men har Sted mellem Horéorganernes Nerver, og at vi des uagtet, "skiondt vi høre med begge Orer, kun modtage et en- - kelt Indtryk. Heraf sees da, hvorfor der anfårte Spårgsmaal- ikke heller lader sig oplåse ved anatomiske Betragtninger over Synsnær- É vernes Struktur og Udspring af Hiernen, ; &) Non opus erit; siger Villisins, 'hic enumerare: oculos esse binor, tit objecti impressio fortior et magis certa adveniat, qvæ tamen, ne duplex, nervorum opticorum,; anteqvam ad commune -sensorium deferuntur, -coalitione præcavetur, (de visu p, 116.)
- —
%) Andre tilfåie endnu fålgende Grund: Nervi optici in cerehro Cameleonis pari modo coalescere videntur sc in homine; animal aurem eodem tem-
i pore diversa cernit objecta, dpm alterum oculum ad czlum, alte- — rum ad tesram dirigit, | 55
j BE
3) Endeligen fandtes der nogle Naturgrandskere, som især
Benholdt. sig til de optiske Phænomener, for ved Betragtninger
øver dem at ledes til det foresatte Maal. … Disse Phænomener
have den nyere Tids Physiologer ikke værdiget den skyldige Op-
;mærksomhed;" de ere i det mindste ikke benyttede i. Sammenhærig
til. Forsvar for," eller som Indyendinger mod Dr. Gal/s Lære om Hiernens og Sandseredskabernes Forretning, Jeg vil derfor tilfoie
de hidhørende Sætninger, ved hvilke denne Lære har giort saa
stor" Opsigt især blandt den mindre. oplyste Deel af Folket;
og siden sammenholde dem med de. vigtigste optiske Phænomener, der kunne lede os nærmere til at oplåse -Spéårgsmaalet: om vi see med et eller med begge Oine? :
-
»Der animalische Mensch, hedder det iDr. Gal/r Lære, ist
gleichsam doppelt vorhanden, sindem er die gleichen Organe in
jeder Halbkugel des Gehirns har. Wie kåmmt es aber, dafs die
Resultate dieser orgånischen Thåtigkeit doch nur immer einfach
- sind?,, — Svaret herpaa er fålgende: ”Wie kåommt es, dafs wir mit
beiden Augen nur einen Gegenstand sehen, mit beiden Ohren nur
einen Ton håren? Auch kan man nach Ga// annehmen, es sey
ammer nur ein Organ allein geschåfftig und das andre ruhe indessen
z:B. wenn man mit beiden, offenen Augen nach etwas zielr, so sei
gewdhnlich nur dafs reshte Auge .thåtig; welches man daran sehe;,
"dafs der Schatten von dem Kårper, - mit welchem man ziele,
nicht auf die Nasenspitze, sondern auf das. rechte Auge falle. In
diesem Umstande liege auch "der Grund,. dafs man beim Zielen
. nicht bejde Augen offen habe, und dafs man gewéhnlich eine krum-
me Bahn abtrete, wenn man in frisch gefallenen Schnee und der-
” gleichen gehe, denn man ziele bald mit diesem bal mit jenem OR É Auge nach dem Gegenstand,;” auf welchen men bei seinem Plade” fos æthe. we "Saavidt Dr. Gal/s Commeata: or, BG 53« sparer dene tiske Betragtning over disse SEERNES. til et mere passende Stæd 1 det Fålgende,
Disse låse Grundtræk af Spårgsmaalets Historie vise da tilstrækkeligen, at Naturgrandskerne ikke ere enige om, hvor- ledes det rigtigst besvares. Jeg beder. derfor Selskabet om -Til- "ladelse til at anstille nogle faae Betragtninger over Organerne for |
vort Syn i Almindelighed, Min Flens SE '
a) At oplyse BER denne Sands er, som man kalder .det, futomatisk, eller er blot physisk Phænomen , ” kort allene afhæn- 'eig af Organismen; "og "hvorvidt under dens Anstrængelse Oieis. Struktur. tillader den at være ”Ylliens Herredomme underkastet, — > FESD) SAR Fede til et fåst Begreb om: hvad det er at see e tyde: ligt eller bestemt, og utydeligt eller ubestemt, SE,
Saalænge man ikke er enig angaaende disse Punkter, anseer jeg det for en Umulighed, at besvare videnskabeligt: "om Men-
hk 2 , i SN nesket kun seer med ef, - eller med beggeOine? . - ' æ [S
Oiet fik af Naturen en saa konstig Indretning, at det med fl Hensyn til Virkningen af dets: enkelte Dele kan betragtes »som et" Kj dobbelt Organ. I dets Middellinie. (see Fg, 1) eller i Syns Axen ad Ed finder man fortil den giennemsigtige og hvælvede Hornhinde 646 2
; FrlSeR sg je en BE Oier idslutrer. Lidt bag ved denne lig- "ger Blændingen Cy eller den saakaldte Regnbue (Iris), som i sm Midtre har en rund Aabning d, giennem hvilken Lyset kan. passere
i Synsaxen,- eller Qiets hele Længde, lige'til dets Baggrund, Inden- for denne Aabning, som kaldes Pupillen, ligger Krystallindsen e omgiven af sin. Kapsel, og fæstet sved Stierne-Ringen f (annulus ciliaris), til den ydere Rand af Blændingen ellcr Stierne - Baandet gø "(ligamentum ciliare). Der hele Ovrige Rum båbk i Giets bagest Hulked/ udfyldes af Glasfugtigheden, der tilligmed sin lie Al: er ligesom Krystallindsen øg. dens Kapsel giennemsigtig i højeste . Grad, I et voxént Menneske er Afstanden mellem Hornhinden oz "Nethinden omtrent 115 Linie af en Pariser, eller 112392 Linie af en Rhinlandsk Tomme. Hornhindens Tykkelse er iMidten "2 eller å Linie, og Afstanden mellem dens indvendige Flade og Krystal! indsen 12 Linie, Oiets: forreste Kammer eller Afstanden mellem Hornhinden og Blændingen rs eller — Lue ders bageste Kaminer, eller Afstanden mellem Blændingen og Lindsen, & eller en TE Linie. "Hornhinden eg et Afsnit af én: Cirkel, hvis Diameter sædvanligt er 7 eller »2 pariser Linier; dens Chorde,- eller Diameteren af dens største Cirkel,
5 til så Liner; Den forseste Flade af Krystallindsen er mindre convex..end den bageste; hiin er et Segment af en Cirkel, hvis' Diameter almindeligen er mellem 72: og. g Linier; denne derimod et Segment af en Cirkel- pad Si til 53 Liniers Diameter. — Lindsens Chorda er. som oftest 4 til 43 Linie; og dens Tykk else 12 til 2 Linier. "Robertson har beregnet "dens Tynøde til Tyngden af reent Vand som 10 til 9, Houksby fandt, at reent Vand båiede Lysstraa- Jerne under en Vinkel af 16? 50; Lindsen af et Oxe-Oie under en Vinkel af 24? 10, Pupillens Middelpunkt og Lindsens Axe
ligge i Linie med hinanden, dog saaledes at denne Linie ikke falder aldeles giennem Oiets Midte,- men lidt mere indad eller nærmere ” "mod Næsen. Lindsens Leie efter iers" Længde ér nærmere mod Hornhinden end mod Nethinden. Syns-Nerven ståder meget skiævt til Oiets bageste Deel, lidt neden for dets horizontale Gien-- nemsnit, eg omtrent i Midten mellem: dets vertikale Giennemsnit - øg Næsen. —Syns-Axen eller Central- Linien, som falder lige paa Midten af Hornhinden øg giennem Midten af Lindsen, træffer folge- - ligen ikke paa AarehindensSiv- Plade (Læren 1å cribrose), ere det Stæ hvor Syns-Nerven forener sig med Nethinden, men mere udad
—
(mod Tindingen) paa Oiets Baggrund, Oiet har efter sin hele Indretning en stor Lighed ” med det saakaldte mørke Kammer (Camera obscura), eller rettere, man har ved at construere det mårke Kammer, efterlignet Oiet saa vidt mueligt. I dem begge falder Lyset giennem en snæver Aaabning ind i et mørkt Rum; .saa at de overflådige! Straaler udelukkes, som ellers vilde gidre Billedet 1 Baggrunden utydeligt. EF dem begge- er for Aabningen anbragt et giennemsigtigt Legeme (Kry-. stallindsen eller Glasset) af en forholdsmæsig Tæthed. og Con-
)
vexitet,” og i en passende Afstand fra Grunden, hvorpaa Objecter- ne skulle afmale deres Billede. "For det o&vrige er Ligheden mellem Constructionen af Oier og det mørke Kammer ikke fuldkommen. Kon- sten har ogsaa her maattet staae langt tilbage for Naturen; Mennesket er kun istand til at udtrykke Lidt-af det Almindelige i Organismens saa hensigtsmæsige, og vise Indretninger… Detailien vækker vor
Beundring, men kan neppe fattes, endnu mindre efterlignes!
"TI det mærke Kammér maler sig Billedet meer eller mindre i tydeligt efter som. Aabningens Srårrelse og. Lindsens Convexitet staae i et passende Forhold til Objecternes Frastand og Lysningens forskiellige Grad. Forandres dette Forhold, såa er Physikeren» naar han vil have et klart Billede, nådt til at anbringe en Lindse af en anden Convexitet, og at gidre Aabningen i Kassen stårre | eller mindre Oiet, som er levende Camera obseura, gibr selv den- ne Forandring, —rerter eller; omstiller sig ved dets organi- ske Kræfter, og dette ydermere uden al Understøttelse.af In- dividets. Villie,. Vi bemærke, naar vi afvexlende betragte nærlig- gende og fierne, dunklere og lysere Objecter, at der foregaaer. en Forandring i vore Gine, ved hvilken Synet bliver stærkere eller mere tz'deligt og bestemt; men vor Siæl, vor Villie, vort eget Jeg; "har ingen Deeli denne Forandring. Hvori denne Omstilling af Oiet bestaaer: om allene i Pupillens forskiellige Udvidelse? om i Krystallind- i i sens -Bevægelse frem. og tilbage i Oiets Axe? eller i en umærkelig Forandring i; dens "Convexitet ? om deri: ar Horhinden stiller sig meer eller mindre hvælvet? eller at Giets Syns- Axe bliver afvex- lende. længere. og korteje? Dette eller disse Sporgsmaal staae ikke i én saa. nåie Sammenhæng med mit Emne, at”de her for- 'tiene en udforlig Undersågelse, +) Jeg giver mig blot den Ære at forevise Selskaber et konstigt Oie, hvis Construction tillader Na- turgrandskeren at betragte Phænomenerne under Oiets Omstilling
AN =-
-
ved de anfårte Organer. ”
… Det bestaaer (Sce Fig.2) af to Cylindre a, 6, som kunne skydes ind i hinanden. I Cylindrenø er anbragt et matslebet Glas c, som ") See Rafns Bibl, for Physik- Oeconomie og Medicin, August 1795
p. 347. | Vid. Set, Skr. 1805. IV Del, II Hæfe, Å ad
å 136 | i $ HE
forestiller Nethinden i Giet, åg ENKER Objecterne, som holdes foran : Cylinderen 5, male et tydeligt Billede, saa ar dette kan æt s igtenmem Aabningen d.… Den foreste Munding af Cylinderen Gb, har en Blænding,
i; hvis Midte e findes en Aabning, giennem en Lyset kan falde ind til Glasser co; .: foran derine Blænding sidde te bevægelige Skiver f Og 2» saaledes at Randen af Skiven g ligger paa Randen af Ski- ven f, og at begge igien bedæ kke. Aabningen e&. IE Peripherien af Skiven f sidde fire Lindser af forskiellig Convexitet, og i”Pe-
ripherien af Skiven g er'der udboret fire Aabninger af forskiellig
Størrelse. Ved at dreie disse. Skiver omkring deres Axe ne
man altsaa efter Behag stille en meer eller mindre convex Lindsg,
eg en stårre eller mindre. Pupille foran Aabningen e £ Oiets Mid-
dellinie, Man er saaledes istand til at nuancere det Konstige .
Oizs physiske Kraft til at afmale Objecternes Billede, og år 'vidre alle .de "Forandringer beskuelige, som "Physiologerne have tænke sig i det levende Oie under dets organiske Omstilling efter Lys-
ningens forskiellige Grad og efter Obiecternes forskiellige Frastand.
Billedet af Objecterne, der vække Forestilling - om Synet, vise sig i det mørke Kamr:ør -saavelsom i det dåde og levende Øie paa een og samme Maade; nemlig ”i omvendt Stilling, — sasle- des at det åverste Partie af Objecrerne sees nedersts det nederste øverst; det højre til venstre; "og der venstre til håtre Side. Herom er det let at overbevise sig ved directe Forsåg ; anstillede med er konstigt og med et naturligt Oie.
Af" denne Erf arings - Sætning kan da udledes som Fålge, at Livet, eller Livskræfterne hes der levende Menneske, ikke bidra-
hi
ger til Bifledets Skattering paa. Oiets Baggrund, men at denne
Deel af Synet skeer efter ;de alminde slige physiske -eller optiske
'
Love, og derfor hverken Kan fremskyndes eller afværges ved In- dividet,. men at den, ligesom Oiets Omstilling; er aldeles uaf bængig "af. Villien,: ” ja endøg af de”blot vegetative Livskræfter, uadragen for saavidt disse beskytte Giennemsigtigheden og Consi-
stencen af de forhen anførte Legemer, som ligge i Syns-Axen' ”
Den anden, og endnu" ædlere, Deel af Synet fuldbyrdes å Nethinden, Denne. Hinde er ligesom. Naturens højeste Formaal,
ved Øiets Construction. —, Alle. dets ovrige Dele. tiene enten. til Beskyttelse for doms Liv, eller til at underståtte den i sin For- retning. — Den ligger udbredt ever Qiets hele Baggrund, for at kunne modtage Indtrykket af alle. de Objecter, som falde indenfor
"vor Synkreds, .og den ståaer ved Syns-Nerven.i nåieste Forbin- delse med Hiernen,' som Central- Organet for de dyriske Func- tioner. Ved den allene træder Siælen i Relation til Lyset, og JIndividet i sin udstrakte Forbindelse med den udvortes Natur. —
Deri karakteriserer saaledes Øiet som et Hielpe-Organ, der un-
derståtter: Hiernen —5:" Central- Organet for vørt dyriske og in-
tellettmelle Liv, -.og den afgiver, tillige den mærkeligste Forskiel imellem dette Hielpe- Organ og. det livlåse mørke Kammer, da dette ikke, som den hele dyriske Organisme, har Oiemedet for sin Construction i sig seiv. — Den Livs- Kraft, der udmærker Net- hinden er dyrisk Følelse modificeret saaledes, at Lyset afgiver en passende Potenz "for den, Den har dette tilfælles med Fålelsen ide åvrige udvortes Sandse-Organer, at den. ikke kan vækkes eller undertrykkes efrer Behag. Synet er derfor, ligesom Følelsen, | Aa 2
NM
- - 238
. Fr 3 = å é É = .Lugten, Smagen og Hørelsen, ja som selve Livet i dets hele Udstrækning,” en aftvungen eller passiv Tilstand i. Organismen; saa at Mennesket, der-har et godt Syn, nådvendig maa- modtage
er- meer eller mindre tydeligt Indtryk, med en paafålgende Fore-
stilling, såa”ofte enten et eller begge dets Oine træffes af Lyset,
eller Objecternes Billede - maler sig paa den &måndlige Nerhinde… Der kan ikke heller tvivles om, at jo denne Deel af Synet, som et organisk Phænomen, maae altid være sig selv liig, saalænge Orga- nismen er henlagt under de samme Betingelser; eller saalænge Liv og Helbred ere-tilstæde,. og Hiernen er i fuld Virksomhed. En Philosoph med gode og sunde Oine kan vel fordybe sig i saa al- vorlige Betraktninger, at han ikke seer med Agtpaagivenhed eller bestemt; men den udvortes Natur bliver desuagtet ikke mårk for ham, eller han er nådt til at "see ubestemt, saalænge han EF vaa- gen, og Lyset træffer Nerthinden i et eller begge hans Oine. Var dette ikke gieldende som en Natur:Lov for alle vore udvor- "tes Sandser, og i Besynderlighed for Følelsen; saa maatte jo Statens Straffe-Love forandres, eller i det mindste deres Anvendelse Jem- pes efter de Omstændigheder, under hvilke nu denne, nu hiin Side, eller halve Deel, af Forbrydernes Organisme var skikket
til giennem Fålelsen ar modtage og forplante et smerteligt Indtryk
(4
til Siælen.
Begge-de-hidindril omtalte nådvendige Betingelser for Synet, nemlig a) at Objecternes Billede maler sig paa Nethinden "og 5) at denne modtager og forplanter Indtrykket, ere altsaa blot'physisk organiske (passive) Phænomener, som Nåturen ikke ”hår' henlagt un- der Villiens Herredåmme, ” Hos Mennesker; som have den sorte
; 189
Stær, eller Nervestær "("Amaurosis) afmales Billedet paa Nerhinden lige som i sunde Oine, der kunne see til Fuldkommenhed. Saadanne Sub-" jekter ere kun blinde, fordi Billeder ikke kan gidre Indtryk. påa den foleslåse ” Nethinde, og denne. følgeligen intet Indtryk kan for- plante til Hiernen, ingen Forestilling kan vække i Siælen. Den graae Stær, (Cararacta), som bestaaer 1 Lindsens Fordunkling, eller Uigiennemsigtighed, kaster derimod alt Lys tilbage gien«" nem Pupillen, og har derved til Fålge , at inter Billede afma- les "pad den omfiutdlige Nethinde. I forste Fald er altsaa Mor i nesket blindt, fordi Nethinden har tabr sin dyriske Fålelse; i sidste Fald, fordi Lyset ikke kan passere den hele Syns-Axe. — Begge Dele ere lige nådvendige, naar. der ved Lysets Indvirkning paa Oiet skal vækkes en sandselig Forestilling,
Det eneste Vilkaarlige ved Synet ligger da i Oienlaagenes, i Oinenes, i Hovedéts og i hele Kroppens Bevægelse. — Ved at sammentrække Oienlaagene kunne vi for en Tid, f£. Ex. under Såvnen, udelukke Lyset fra Oinenes Baggrund, og beskytte os med dets Indvirkning ; ved ar" bevæge Oinene, Hovedet og Kroppen efter Behag, "ere vi istand til vilkaarligen ar rette Synsaxen hvor- hen vi lyste, - og Jat udvide eller forandre vor Synskreds. i Dog dette fortiener at betragtes lidt nåiere. — Mennesket overskuer, "naar Oinene 3, % (See Fig. 3) holdes stadigen paa et Object a, som lig —ger ligefor Næsen 6, omtrent 164? af en Cirkel paa een Gang eller fra c til d. Af denne Strækning sees den stårste og -miderste ” Deél, fra e til f,-som er lig 112? med begge Orne tillige. A£ de mindre Sidedele, fra d til f paa håire,; og fra: e til & paa ven "stre, som tilsammenlagte udgidre de øvrige 520, kan derimod kun
x i Z. 190 Å > By
hver Halvpart 269, sees med det bie, som ligger paa samme Side. Næsen $ skygger ;némlig, ved sit Leie mell em begge Gine, for den
anden Halvpare | saa at huler. Giet 3 auså "Deel 4'.Synet afde
Objecter, som ligge mellem d og, sellge CGiet ø ik Synet af,
dem, der findes mellem. c og 2. — Seer Mennesket (efter Fig. 4)
| igiennem en Aabning a, aa; a, hvis Diameter ÅD større en Syns-
Vinkelen efter Ginenes eoncentriske Stilling 2.4. 6, saa kan. det
med begge Oinene overskue en 'Syndskreds if 909; eller» fga.c
til d; med et Gie derimod I kun 75? nemlig med det høire gø, fra c til fa: og. med det venstre 2 fra e til 4,” eller det "vil saa-
længe det kun seer med et Oie stedse være relariv.>blindt enten
mod Objecter fra ftild, ellér fra -c. til e. ”Syndkredsen. for
begge Oine er følgelig, ved at skue giennem Aabningen ea, a, 4,
4? (164 — 90) meer indskrænker end i fri Tilstand, -da den var
sg
udstrakt fra g til, ogSynskredsen for et Oie, giennem samme Aabning,
15? mindre end for dem begge (g0 —-75). Denne Sætning harHr. Ju-
sstitsraad Ravert bekræftet ved et lignende Forsåg, —- som Enhver
let kan anstille. +) ,,Er a, g, 6, (see Fig. 5) en Væg i et Værelst; ey f ”en "lille Dåraabning f. Ex. af en Alens Brede, £, og d Oinene; ”ved -hvilke man i et andet Værelse beskuer den Væg a,w; da ”ovérskue vi med Giet d det stykke a, g påa a, &,. og med ec ”det Stykke g 6, "maar man nemlig kun seer med et Oje ad Gan-
'gem…… Men see vi med begge CQine pza engang, da oversee vi
”det Stykke a-6, "Hvert Oie seer sin partielle Deel ea 2, 26,
”som. tilsammentagne frembringe eet Indtryk; vi see nemlig & 56, ”Dette viser da .at”vi see, eller paa engang modtage. Indtryk, ”med begge .Oine.”
4) Rafns Nyt Bibl, for Physik Medicin og Oeconomie $ B. 3 H. Ano 1805 p. 343.
sr SA; SE | z
Vor 'Synskreds "er altsaai Fålge "disse Forség stårst naar vi "have "begge Oine aabne, Den Eenøiede kan i fri Tilstand ( (eft er Fig. 3) kun overskue en Strækning af 138? (164 — 26) EA fra —. til dd, "naar -han er 'blind. paa det venstre Oie 2, og fra c til f naar han er blind paa det håire Oie uw. Vi andre derimod see
26?" flére, seller 1640 paa een Gang; nemlig fra c til d.
Bevæge vi Ginené til een af Siderne, medeks Ansigtet (efter Fig. 3) holdes vendt. lige mod Objectet a; saa forandres vor Synskreds saaledes, at vi f, Ex. med Oiet m& kunne see Ob- " jectet g paa samme Side, og at Objecterne mellem c.og Å paa den modsatte Side imidlertid blive usynlige, fordi Oiet 2% drejer sig fra'dem,: medens det« folger Oiet u i dets Bevægelse mod 2- Synskredsen beholder ved denne Forandring i Oinenes Stilling sin sædvanlige Udstrækning til 1649, men den ligesom flyttes omtrent — go omkring til den Side, mod hvilken” vi vende vore Gine, Lade vi altsaa Oinene lobe frem og tilbaze mod begge Sider, saa kunne vi uden at bevæge Hovedet, hvert Qieblik overskue 1800 eller eleket, 57 ml, (Fig SK eller . foreste Halvdeel af Kredsen. omkring os,
Erde er-dernæst : saa borsreee forenet med Hals - Hvir- velbenene, at disse Dele tillade de nyttigste eller meest hensigst- mæsige. Bevægelser for vor. Synskreds. … Den unge -raske Mand: kan uden at rokke Brystet dreie .sit Ansigt omtrent 90? til hvil- kensomhelst af Siderne. — Ved denne Side- Bevægelse af Hovedet er Mennesket altsaa istand til ar fyrre sine Oine fra Puncterne ks 15.(Fig. 23) paa Linien mellem og g, til Punkterne m, m paa. ; Linjen Bop; PER der efter Behag saaledes » af Syns-Axen enten ven-
ing FEE %:
des id viden pre "Side 45 dier mod den venstre RR Br.
kunne folgeligen vilkaarlige stille os i. samme - Forhold i. Objecterne i Rummet g,r og £, f som det. hvori' vi,” ef ter den forhen opgivne Udmaaling, stode til Øbjeeterne å Rummet
t, g, medens nemlig Oinene laag påa Linien 7, 2 eller alleres Syns=
" axer vare. henvendte mod Objeciet z. SÅ :
Ved en vexelvis Dreining 2£ Hovedet og af Cinene til begge Sider kunne vi altsaa, uden at bevæge det hele" Legeme;
sée rundt omkring 0sy; f. Ex. modtage Indtryk af er brændende .
Lys som -holdes bag- ved. os i en ubetydelig Afstand fra- vor Nakke. Vi see under denne Dreining Cirkelens hele Peripherie med begge Oine tillige, undtagen Rummene zg og 66 (tilsammen 687), af hvilke kun Halvdelen æ 2 = 26 —- 8, saalænige Brystet holdes stille, sees med der venstre Oie Z, og den anden Halv- "| deel 6,6 paa modsatte Side, med det lie Diem Hvad derine Side - Bevægelse af Oinene- og Hovedet er for vor Udsigt mod Høo-
rizonten, er de samme Orzaners Bevægelse opad og nedad i Fh
seende til vort Syn mod issepunktet elier "Zenith. Saa viseligen hår Skaberen indrettet denne vigtige Deel af vor Organisme. Han
har villet; at vi påa engang ved vore Oine skulde træde i sand- selig Forbindelse med den bele-syndlige Natur; 'eller i der meest udstrakte Forhold, til alle de: Objecter som omringe os. : Han har derved bestemt, at vi ved de samme Organer jog i samme Oieblik, skulde baade have .en tilstrækkelig Næring ” før. vor Intellectualitet og Phantasie — og tillige advares mod. udvortes Fare, som kunde- true vort Legeme med Odelæggelse. ” Kun fz2a Dyr have en saa fri, saa. udstrakt Syndskreds som: Mennesket,
Kv"
] i É:
og SØDE S 193
… Oinenes Beyægelse forriener endnu at betragtes fra en anden Synspunkt. ; Den” skeer hos Mennesket ved 6 Muskler , af hvil- ke 4 efter deres Retning kaldes de lige, de to andre de skiæve, Der er Vist, at disse Muskler besidde dyrisk Contractilitet, av ere Villiens Herredåmme underkastede. Vi kunne retté. vore Ojne mod hvilkensomhelst Punkt, eller "bevæge. dem hvorhen vi vilje,
Dog har Naturen lagt et beundringsværdigt Baand paa denne vor Friehed,. Vi kunne nemlig ikke, som Crocodillen, bevæge et Oie ad Gangen; f. Ex. vende Axen af det ene Oie opad, medens vi see nedad med det andet, En ubegribelig Natur- Lov tvinger 09 til ar dreie dem begge tilhge, eller at lade dem folge hinanden
efter en bestemt Retning. - Dette skeer, saavel naar vi holde
.dem tillukte, - som naar de ere aabne; saavel hos -den der er
blind paa er Oie, som hos den der har et godt Syn paa dem begge. … Naturforskerne ere endnu ikke enige i, om denne saa
"urokkelige Harmonie i Oinenes Bevægelse er afhængig af Instinkt
eller af Ovelse og-Vane. Saameget er dog vist, at den er næ- sten ligesaa fuldkommen hos Bårn, og hos meget unge. Dyr, soin hos voxne Mennesker; den betragtes derfor i Almindelighed som en medfådt Færdighed, liig den for HE nledrereb « den for at part, svælge og deslige. +). .
ÉN
Ba
| ”) Homo objectum contemplaturus, ambos oculos ad id naturaliter dirigit, tun in utroqve oculo pingitur imago;. hos oculorum motus simulta-
neos perficere assuescimus, ut neqvidem unum moventes oculum, — alterum. qvietum 'tenere qveamus:; idem in nonnullis animalibus, uti
bove, eqvo, cane, ove etc., ”contingit; etiamsi alia animalia, Vid, Sel, Skr. Ygos IW Del, II Hæftet, BD
Aa"
194
En Egenhed ved Oinenes Bevægelse til Siderne-er det: at den. skeer saa ganske- harmonisk ved de selvsamme Organer, som under Bevægelsen af et enkelt Oie ere hinandens Antogonister ; eller at den indvendige lige Muskel paa det ene Øie stedse virker til et fælleds Maal med den udvendige lige Muskel paa det andet Oie, og vice versa, Saaledes tillader Naturen! en Disharmonie i Functionerne af enkelte symetriske Organer, hvor den uden en saadan Afvigelse fra sin almindelige Lov ikke skulde kunne naae sit håiere Oiemed,- Harmonie i det Hele, : ?
Denne samtidige Bevægelse i begge Oine er af adskillige "Skribentere. bleven kaldet Bevægelsen for Syns- Axernes Paralfelisme. Men denne Benævnelse er urigtig, og kan let lede til en falsk
Forestilling. — Dette sees bedst naar man betragter Fig. 6. Var
nemlig Oinenes relative Stilling paral/el (som den her er aftegnet)
saa' maatte jo Objecter a male sit Billede i Syns-Axen af Oier x
eller ved 6; og Objectet c i Syns-Axen af Oiet w eller ved d, saa maatte tillige Billedet af andre Objecter, f. Ex. e træffe to af Nethin- dernes corresponderende Punkter udenfor Synsaxen ved f og g: dette
uUti piscés, saves, lepores, chamæleones etc. oculos diversa direc- tione ad varia objecta eodem tempore moveant: - ita ut visio non prorsus simili modo in omnibus animalibus efficiatur, Ambobus oculis simul ab uno objecto agitatis mens fortins affcitur, ebjec- tum clarius, distinctius, msjoremqve portionem cernit, profundiusqye memoriæ imprimit imaginem (vid, Muschenbrocki Introductio ad
Philosophiam naturslem, Tom, 11 p: 764).
|
Da ER Ek
maatte da have til Fålge, at Punkterne 6 op d i begge Synsaxer, (paa' hvilke allene, som det følgende vil lære, Billederne formaae at gidbre et bestemt Indtryk), paa eengang vilde vække en dobbel og lige tydelig Forestilling i Siælen, og derved desuden lede os! paa den urigtige Idee, at Objecterne a og c ikke laae i deres mnatur- lige Afstand fra hinanden, men paa et og samme Stæd, eller begge | ie. Visvilde da see ø og 'c som ef Object, og e.… som fo :for- ;skiellige. — Mennesket formaaer ikke efter Synsaxernes naturlige Stilling at see et andet Menneske, eller sig 'selv for Speilet, lige ind i begge Oine. paa een Gang. Man kan det ikke, fordi Syns- axerne ikke ere paralelle; vort Syn vilde ogsaa blive ubestemt og forvirret, dersom vi kunde det, Naar Born bestræbc sig for at efterligne. en Skelåjet, ssaa see de virkeligen Objecterne dobbelt og paa urigitgt Stæd. Skræk, Fuldskab, et Sidetryk paa et af Oi- nene, kort alt hvad der formaaer at forstyrre enten deres har- "moniske Bevægelse, eller "at bringe dem i en uforholdsmæsig Stilling,” frembringer samme Virkning. Øjnene "maatte desaarsag, efter Naturens vise Hensigt, hverken være parallele i deres Leie eller i deres Bevægelse,
Til et godt Syn udfordres som en absolut Betingelse, at Ci" mene bevæge sig .conceutrisk, elier saaledes, at begge Synsaxer 'ståde sammen paa det Object, vi ville betragte med Opmærksomhed. Fig. 7 maae tiene til at oplyse denne Sætning. Objectet a er her stillet i. et saadant Forhold til begge Oine 3 og w, at Lyset falder fra dets Middelpunkt lige igiennem begge Syns-Axer til & og 6, Dette Objéct a sees derfor allene tydeligt og bestemt; de dvrige
DAR | Bb 2
196 i keg , d, e og f hvis Billeder træffe Nethinden udenfor Synsaxen ved Z,
i, g og m, k, h sees derimod utydeligt eller ubestemt. - Sætte vi "da, at Oihenes Afstand ér 25 Tomme fra hinanden; og at Ob-
jectet e ligger 10 Tommer,” Objectet a deriuiod 20 Tommer fra
Oinene; saa følger efter den simpleste Udmaaling, at Synsaxerne i deres concentriske Løb fra 6, c mod Objectet a, maa ståde sam- men under en Vinkel af 7? 7', og at de derimod hæftede paa Objectet e maatte måde hinanden under en Vinkel af 149 15", "eller at Differencen mellem Synsaxernes concentriske Stilling under de angivne Forudsætninger nådvendig maa være omtrent 7?, naar man vexelviis- vil. modtage et tydeligt og bestemt Indtryk af Objecterne
da og fe
Da vi nu med gode Gine kunne afvexlende betragte to. Ob- jecter, skiåndt de ere henlagte ien forskiellig Frastand, saa er det klart at vore Øine maa kunne variere deres concentriske Bevæ- gelse, eller at begge Synsaxer maae kunne styres mod et og sam- me Object; . enten det saa ligger nærmere eljer længere borte, Denne Forandring i Oinenes relative Stilling efter Objecternes for= skiellige Frastand er som oftest tydelig nok til at kunne sees, naar man er opmærksom paa et Individs Oine, medens det af- vexlende beskuer nærliggende og fierne Objecter, Jo tættere vi holde et Object til Næsen, desto stårre er den Vinkel under hvilken det sees, destu mere nærme sig Pupillerne, eller den for- reste Deel af Synsaxerne, mod hinanden og vice versa. Oinenes Middelpunkter derimod blive under alle Omstændigheder i en næ- sten ligestor eller uforanderig Afstand fra hinanden. Joe mere vi
ki: d7
ge os i at see grant, med desto stårre Færdighed stille OGinené "sig i en Vinkel, " hvis Spidse ;strax træffer lige: paa! 'Øbjecterne) Søemanden,. Skytten og. andre, som sædvanligt hæfte. deres; Syn paa. fierne Objecrer, have der tor i Almindeliched meer diver- gerende, eller rigtigere talt, mindre concentriske Oine end den "Lærde eller Konstneren, som dagligen beskiæftiger sig med nærlig- gende Øbjecter.' " Den Vanvittige lader” sine Oine låbe omkring, uden ar fæste Synsaxerne paa noget bestem” Object; hans Øiekast "er derfor mat og vildt; han seer utydeligt eller: ubestemt, — Der samme er Tilfældet med spæde Børn i det fårste ;Fierdingaar efter deres Fødsel. Den Oplyste derimod betragter alt med .gransken- de Oine under en passende Stilling af Synsaxerne, hans Blik er derfor stivt og skarpt; han seer tydeligt og bestemt, ja "han formaaer endog at imponere ved det blotte Oiekast. Synsaxer- fies concentriske' Rerning bidrager” saaledes meget til at udtryk- ke Menneskets individuelle Karakteer , og betragtes derfor rigtigen som et højst vigtigt physiognomisk Træk i vort on
Å" Å
Det er især Oinenes conceniriske Bevægelse der sætter os istand til at kunne bedåmme, i hvilken Frastand vi see er Object, Fig. 8 maaec oplyse. denne Sætning, Oinene 2 og m ere her stil- lede med begge Synsaxer mod Objecret a. Objeeterne 4 og ligge derimod uden for Synsaxerne, … ; Objecterne d d findes vel påa Linierne for begge Synsaxer, men ikke paa den Punkt, hvor disse låbe sammen ved a. En saadan. Forskiel i Objecternes Stilling. | i mod Oinene, frembringer håist forskiellige optiske Phænomener… —. Billedet af Objectet a falder paa Nethindens åmfåndtlige Punks
ON /
C(pumctum. visionis) i selve Synsaxen, ved 2 og f, og gidr der et tydeligt og” bestemt Indtryk, "Billedet «af Objecterne”6 og es fal- der" derimod udenfor Synspunkterde, nemlig b ved g» Å; og c ved i, hk.) "DE sees derfor . ise allene utydeligt, men tillige- dobbelt; b paa Linierne bål GE paa. Linierne mM, ms begge 1 en ubestemt Frastand. Objecterne d d. ligge vel i Syns - Axerne men ikke i i en. tilbårlig Frastand ner cøncentriske Stilling: eller ved a. Deres Billede maler sig folgeligen ligesom Objectet a "paa Nethin-
dens åmfindlige Punkt ved e, f, såa åt de sees tydeligt x), men
de repræsentere sig begge som ét enkelt Objedt SER eller forenede
i) At rune KE d alligevel sees eifrde tydeligt end Objectet a; oshar sin Grund i Ciéts sindvendige. Omstilling efter den Afstand, i hvilken -dette Object (4) findes: henlagt, : Betragter man med eet Oie to smaa Objecter, - som; ligge i en forskiellig Afstand ; - paa een og samme Syns»-Linie, og fæster sin Opmærksomhed afvexlende snart pa2 det ;ene,: og snart påa det andet; "saa vil man bemærke, at der hvergang foregaaer en -Forsadring (en Onstilling) indvendig i Oier, og at denne bestemmer, hvilket af Objecterne, der skal vække en klar og tydelig Forestilling,. Da dette Phænomen viser sig, uagtet man under Forsåget kun gidr Brug af eet Gie, saa kan det ikke hidledes fra Ginenes concentriske Bevægelse, De Forsog, som nærmere oplyse dette physiologiske Emne, findes samlede
i min Afhandling om Oiets Omstilling efter Objecternes forskiellige
Frastand, 1 Bibl, for Physik, Oeconomie eg Medic. for Aaret 17952
i vå ; 109
2
ved a, ikke HØ fo forskillige ved d d. Synet er altsaa en bedra… gelig Sands baade i Henseende til Frastanden og til Standpunkten af Objecterne 6 c og dd. Kun det Object &, paa hvilket efter Oinenes: concentriske Stilling begge Synsaxer forene 'sig med hin- anden, sees bestemt paa den Punkt, hvor det virkeligen findes, Heri ligger da Grunden, hvorfor den der er vandt til at bruge to gode Gine, neppe er istand til at: pudse et Lys, eller at skienke en Kop Thee, naar han holder et af dem tillukker: Den" Eendiede kan allene bestemme Objecternes Frastand efter den står- re eller mindre Synsvinkel, efter den forskiellige Grad af Klarhed, j hvilken de sees, og efter deres relative Stilling til andre Objec- ter, hvis land er ham bekiendt.
Lægges det Phænomen til Grund, som viser sig ved Ob- jecterne: d d, (Fig. 8) medens man med begge Oine betragter Objectet a, saa er hvert: Individ, som har et godt Syn, istand til at bestemme den Vinkel, under hvilken Syns- Axerne af begge hans Oine ståde
sammen paa hvert Object, hvis Afstand er ham bekiendt.
Jeg har i dette Oiemed ladet forfærdige en Afstandsmaaler>" eller Vinkelmaaler til eget Brug, sem jeg giver mig den Ære at forevise Selskabet. Den føréstilles 1Fig, ga 5, er tr lige Bræts i af 36 -Tommers Længde og 32 Tommers Brede, i påa hvis'ené så
derand (m m) er anbragt en Skala, I den udhulede Flade af dette
Bræt sidde to andre bevægelige Brætter ce d, saaledes at de ki ne skydes frem og tilbage. Til den forreste Rand af Brætter i er: hører en mårk lakeret Blikplade &, é, i en lodret Stilling, Denne Plade har to Aabninger f, f» hver af en Linies Giennemsnit, og i em Afstand af to Tommer fra hinanden. Paa Midten af Brættet. d findes em tynd Messing- Cylinder g, der forestiller Objectet, hvis " Synsvinkel skal bestemmes, Til den forreste Ende a, af Brættet a, 6, "er hæftet en Blikmaske 4, 4, som har to aflange Aabninger i, i, cen for hvert Gie, Afstanden mellem disse Aabninger £ 'er efter en lige Linie; 23, Tommer, og Breden. af hver Aabning to Linjer. Anvendelsen af dette Instrument er fålgende. Under Forudsætning, RE Synsaxen (Linien a, å, Fig. 1) i selve Ojet er —— 12 Linier ellér en Tomme; "veed man, at Øbjectet g (Fig, 9) stillet f "Ex. paa Linien, som efter Skala angiver 9 Tommer, er, (naar Oinene z, vw, holdes. tet til Masken 4, 1.) i en Afstand af 10 Tommer fra begge Nethinder 7,7; ; Man ster da med Oinene giennem Anbringerne i, i, i Masken 24, hk, og flytter imidlertid Brættet & saalænge ideal " begge dets Aabninger ff. repræsentere sig tydeligen som gen, og man- giennem Midten af denne, ster Objectet g med begge Gine. Man kan indtil fuld Overbevisning forvisse sig om, at Brættet c staaer paa det rigtige Stæd, naar man i uforandret Stilling lukker det ene Oie efter det. andet, og bemærker, om Aabningerne f, fi Pladen eé,,e ligge hver, for sit Qie i lige Linie med Objecret g, saa
"4
20
at dere oiennemskiærer Aabningens Midte. Basis af Synsvinkelen bli- ver da liig Afstanden mellem Aabningerne ff» eller 2 Tommer; og Vinklens Sidelinier, eller. Afstanden fra Basis f, -f til dens Spidse, eller Objectet FA kan sees paa Skala… Synsvinkelen, eller Oinenes con- centriske Stilling efter Objecrets forskiel! llige Afstand, kan følgeligen
SE under de fastsatte Bestemmelser baade beregnes, og udmaales ved en saakaldet Transporteur. Forlænger'-mån, naar Synsvinklen er be- stemt, dens Sidelinier fra Basis f f til Nerhinderne 13 L, eller éen Tomme udenfor Instrumentet, saa har man tillige Afstanden imel- lem Synspunkterne (Puncta visionis) i begge Oine. Man kan i ” Henseende til denne Bestemmelse neppe komme Sandheden nærmere, end naar man antager, at Oiets Middelpunkt bliver staaende ube- vægeligt, og at den forreste Halvdeel af Synsaxen (Fig. 1) nær= mer sig mod det; andet Oje,' i samme Forhold som Afstanden. mellem begge Axers bageste Halwdele bliver stårre, eller vicø versa. Da der vel findes faa voxne Individer, hos hvilke Afstanden mel- lem Synspunkterne Z, / er mindre end 29, eller stårre end 32 Li- nier, saa vil jeg efter disse Maal, til Lettelse under Instrumen- tets Brug, fremsætte de hidhårende Beregninger i tabellarisk Form.
Tabellen er betegnet med de samme Bogstaver som Fig. 9.
Vid, Så. Skr. 32035. IPF Del, II Hsft, CC
scanned jage Km
AK =H: 'WOT, OTjf3TurT 02
pers ege ; mg re pir ve lb fr | — a| — og! —Sp mm 07! rt 28 SI | — Sa] . ERE Te DTG RO AI] | rr 02 | (OF FAG == 7/8 00. GI 7 04 ==. ST | (Årg SST or 8 49- FOO ovI | "Wo a|' "WOL OT! lt 62 US — S2E = 3) mere DD er BT om SRET Ls 87 | OF L05E =< Øg — gg] ei ED SR. BESET SS REE SSG hæse 2 DE VA re 0 re AR —— SE mm CC] 478 Or SER 07] 1 ES | | 02 — SF — 07! — 340 — 01! — SFO —— DI] vs 48 | — 2! — 07
— SE om ST! — SY — 71] 2%, — dr) ovf 71 6) — | — så ”UVT SE "WOT, OI |"urT SOT WOL 8 |urT SSze WoL 8 (27977 DOVE "TWO GUWo0 Tr. OF FM 66
| af 8] "SERRR
Tor 4 ff ua8uruqsy In | 790 USD ELd JB US IP TJA Es osele Udy fe SEE FJYUng js 64 3132
8 jamalqo | 8 1939949 sm SR he Ur ”fundsudg
EM | sg Toe Je Ug UdJYUIASUAS
uapuusvy | uQpu83sJy uapussJy uap | ey uap | upu83sJW : ) "UBISIV | -uBJsyy
Udg | 3923alqQ | Worjaw
X
mer:
(Im 0 sr gel — Se og mm 8, oa] gt (5 ER rr re I El Ce Re 00] — ST sa SST] KG RD RT 0 Kr RES O 1 OU GRO VS OT EH Soeg — 979 — ST — for ir r= Ruse IIy ve UVT "SI MOE OT UT "68 9. JW10 7-2 kz I 9 4100 41/00 se 2 8 OG
| SFolr — 72| 0£
| — PI) 61] 86
| — Se CI! pE
Fr SN | fo
REE j "UT 4 5 UOJ 2 [97 | — 21 — 246! ge
| ; — SZG — 67! of
— SF —" 61! Cb
| "femm SEG nm OT 04
e "5 ER 92 er, RR SE Ego i |//9E (av obl 192 | | — 449 — 27! CE
fæ LSE BE: gT to
—So8 — 61! 21
Fm aeg 07
j — SIG — II! 20
"rrery SOTrxT nar 7 VIN
60
00
SE
NRR=
OT ;IT Simo AUOT, AR Wo T, "Or rorrT CE
ST
LÆ
Fl
9
OI
GS ovI
LO Sad VÆ GG OS
N.N BREDE E:
FA ORYA ovI
HO
LE
SA PR ED SK
'
us
on RØRE BE Ed Ås — Zi — 0£e ==: Ok Ek og — | C. — 07
Ø Er Eg]
V
UorT pnr ger OFA IHET Te
ØR ES EG | ure FORKS ge ze OR UGE "wor Z'Wuor SE LØFT [855% — 7|— se arne) Sera sk sn 019 er SE =D — Ci — 02
— Tim GI | |
erven vw Fie trem mr Mai varers CA z
SEG 204 .
Ved at udmaale mine egne Oines concentriske Stilling fik jeg følgende Resultat: Var Objectet i en Afstand af 35 Tommer "fra mine Nethinder, saa maatte jeg paa Vinkelmaaleren flytte Bret- tet c, eller Aabningerne ff — 27 Tommer fra g
I en Afstand af 30 Tommer 236 mm 6 ESS ÆESSL ST 83
Sammenholdes da dette Resultat med foranfårte Tabelle: saa fålser, at Middel- Afstanden mellem mine Synsåxer ved deres Basis (eller mellem Synspunkterne /, Z paa begge mine Nerthinder) kan fastsættes til omtrent 31 Linier, og at saaledes denne (Tabellens ste) Rubrik angiver de forskiellige Vinkler, under hvilke jeg, sum- marisk bestemt, seer Objecterne. :
Hvormeget nu denne Synsvinkel forstårres eller formind- skes efter Objecternes forskiellige Frastand; dette lader sig end-
nu nåiere bestemme ved følgende Forség: Seer man med begze
Øjne, naar deres Afstand fra hinanden er 31 Linier, giennem to Aab- ninger i en Metal-Plade, liig f, f Fig, 9 ud i der frie Rum, for Ex, mod Solen, saa ville disse Aabninger, naar de holdes tæt til Oinene, og staae 32 Linier fra hinanden, sees som Zo, og Solens Billede kun falde giennem et af dem, eller kun male sig paa Nethinden af. det. ene Oie. Staae derimod Aabningerne 33 Linier fra hinanden, saa repræsentere de sig begge som gen, o2 Solen sees da som et enkelt Object, tydeligt i Aabningens Midte, med begge Oine tillige. Er Afstanden mellem Aabningerne 30
é 265
Linier,. saa 'sees de vel ogsaa som en enkelt, men denne er då mindre skarpt begrændset, og Solens Billede træffer ikke læn- gere dens Midte, - Førmindskes endeligen Aabningernés Afstand til 29 Binitr., eller derunder, saa repræsentere sig igien to Aab-
ninger, men Solen sees da kun giennem een af dem, eller med
Anderledes førholder det sig naar nærmere Objecter, for Ex. paa. en Afstand af 20 Tommer fra Oinene,, betragtes giennem
… samme Aabninger. Vælger man fårst Pladen, i hvilken Aab-
—z
ningerne sidde 32 Linier fra hinanden; saa vil der bemærkes er
kiendeligt Skillerum imellem dem, omrrent som Fig. 13, og Objee=
ter vil kun være synligt for eet af Oinene. Er Afstanden mellem
Aabningerne 31, eller 30 Linier, såa vil samme Object endnu
"kun sees med det ene QOie, men -Aabningerne repræsentere sig
da' alt uden Skillerum, eller som i Berårelse med hinanden. Først ved en Afstand af 29 Linier mellem begge -Aabninger, findes de skarpt forenede til en enkelt, i hvis Midte Objectet sees tydeligt
med begge Oine. " Bringes Aabningerne endnu nærmere til hin-
anden, for Ex. til en Afstand af 28 Linier, eler derunder ;
saa sees de igien begge to, men Objectet kun giennem een af
dem eller med eet Oie. las
Resultatet af disse Forsozr blev altsaa, at Basis for Syns- vinklen, medens Oinene holdes stillede med Solen, er tæt foran Hornhinden omtrent 2 Linier kortere (31 — 29 — 2) end naar
man betragter et Object i en Afstand af 20 Tommer, Sættes da,
at —Oier, fra Hornhinden af til dets Baggrund, er 12 Linier eller
2006 -
en Tomme langt, saa lader sig beregne, at Afstinden mellem
"Synspunkterne i begge mine Oine'er, medens jeg betragter Objee-
ter i en Frastand af 20 Tommer, eller under en. Vinkel af- 70
22'. 46" — 30 $5 Linier, naar, jer derimod -seer ud; 4 det frie Rum,. eller mod Solen, ZS.31. Linier, -— I -sidste--Fald kunne
nemlig ”Lysstraalerne fra Objectet betragtes som parallele,.; da de »under en Trastand af 532,851 Fod, eller over 22 Mile, træffe Oinene under en Vinkel af 1 Sekund,
s FEDE Å gr —5 250 Det Varierende i Oinenes concentriske Stilling efter Objec-
ternes angivene Frastand udgidr folgelig neppe eem Linies Forandring
i Afstanden mellem Synspunkterne paa Nerthinden. See da her
Waturens vise Hensigt med den hidhårende organiske Foran-
staltning.
»
-=-
Den forhen. beskrevne Vinkelmaaler -synes foruden den An- vendelse, jeg siden skal gibre af den, ikke at være uden al Nytrie for vort pradtiske Liv. . Maaskee:: kan: den tiene os til Veiledning, naar vi ville vælge eller lade forfærdige passende Briller for fravæ- rende Subjedter. Hidindtil var man i saa Fald kun opmærksom paa den Focus, Glassene maatte have efter.et hvert Oiets sygelige Tilstand. For at bestemme en saadan Focus multiplicerede man. den
Fråstand, i hvilken Subjectet saae tydeligst, med Frastanden i hvil
ken det &nskede at see, og dividerede igien Produétet med Diffe-
rencen af begge. Factorer; f, Ex. en Fjernsynet, der kunde see bedst i en Frastand af 24 -Tommer, men. &onskede. at see. pi. '3 Tommer, maatte have en convex Brillå, hvis Focus. var 12 Tom- mer; efterdi:
BÆNK 8770 TOR; "OK 7846; ga: 2 RE 12.
, tj Æ
20% En Nærsyntt; "som saac bedst i 4 Tommers Frastand, men dnske- de ar kunne see paa 12 Tommer, maatte efter famme Regel have et concavt Glas paa 6 Tommer, efterdi PK 72 5 485 12 — 4 ZZ 85 48: ie
"Derne Regel, skidnt rigtigen fulgt, var dog ikke under alle Om=
stændigheder tilstrækkelig til at 'opnaae Hensigten. Aarsagen hertil
laae som oftest deri, at man ikke tillige havde bestemt Glassenes Afstand fra hinanden efter Synsaxernes concentriske Retninz mod det Objed; man ønskede at see tydeligt. Undertiden bemærkede man desaarsag, at et Individ kunde benytte sig med Fordeel af hvert enkelt Glas i Brillen, ja endog af dem begge to tillige, saa- were han holdt dem adskilte for sine Oine: men at de derimod
bleve ubrugelige-for ham, saasnart' de vare indfattede i Brillen (nel
han ;dax satte denne paa: Næsen. I Forhold til som Næsen var tyk- kere- eller tyndere, og som Bøilen mellem Brillerne var viidere el- ler snævrere, maatte jo nødvendigt Middelpunkterne af begge Glas falde længere fra eller nærmere til hinanden, saa at det fålzeligen blev tilfældigt og uvist, om deres Focus traf sammen med Syns-
"vinklen efter OQinenes concentriske Stilling. At denne Ufuldkom-
| |
menked i Brillernes Construétion er bleven bemærket, råber sig
især ved; de mange Forandringer, Konstnerne have anbragt paa Bril- | lernes JIndfatning… Man finder. nemlig, at denne ikke er af samme
Brede i dem alle: nogle Glas har man desuden forsynet med en Blændiøg eller matsleben Rand; andre har man givet en aflang Form efter den vandrette Linie, uagtet det egentlige See-Glas er rundt; "kort man har forsøgt alt hvad der lod sig anbringe uden
i Regel, for ar construere Brillerne efter Individernes. forskiellige
Fm nt
Tranz.… Hyo som desuagtet; ikke var "hældig i. Valget, maatte en-
[SR SEEGS LET NES OR CBE BIRD ØER RE BUER
ten behielpe sig.med et Læseglas og kun bruge et Oie,y eller i det håieste med en Brille paa bevægelige Arme, hvis Glas «lode- sig
stille efter begge Oines concentriske Retning ”).
Fig. 8, som gav Anledning til disse Betragtninger, kan end-
2 s nu tiene til at opklare flere hidhårende Phænomener. Den viser 05.
a) Hvorfor Mennesket med. et gødt Syn, naar det holder en .
Pegefinger tet foran hvert af sine Oine, i en lodrer Stilling og didt
udenfor Synsaxerne, ikke mueligen kan undgaae at see begge Fin-'
gere paa eengang, eller at modtage et dobbelt samtidigt Indtryk, uagtet Fingeren- paa håire- Side (efter Fig. 3) er stillet mellem e
og d, og den paa venstre mellem c og f, saa at de begge beskyg-
ges af Næsen 6, og hver især kun kan betragtes af Oiet paa sam- me Side. - Mærkværdigt er det,” ar begge disse Obje&er sees
samlede paa een Punkt, naar de bevæges lidt længere”indad mod
Næsen, saa at de træffe lige i Synsaxerne (f, Ex. efter Fig. 8 ved d d), og at man da-ikke seer enten dem begge», eller ”eet af dem ”afvexlende snart med det ene og snart med det' andet Oie”, end- skiånt hvert Obje&t i den. angivne Betlses kun kan måle sit Bille- de paa een af Nethinderne.
b) Hvorfor en Finger, en Stok eller deslige,” som bevæges
tvers over en Bog, hvori vi læse, skygger to Gange for vore Oi=
+) I Intellig. -Blat der jenaischen alg,;Lit. Zeit. No. 93; "ps $97' for Aaret 1807 finder jeg endnu fålgende hidhårende Beretning: ”Hr.
Chevallier in Paris hat einen neuen Mechanismus an den Brillen an-
gebracht, welcher darin besteht, dafs man die beiden Zirkel der Gliser nach Willkir entfernen oder nåhern» und auf diese Art
jeden Gesichtspunkt auf'sein wahres Centrum, die Dimension des
Kopfs mag beschaffen seyn, wie sie will, zuriickbringen kann,”
; ' RE 309 S k Kr (i
Eg z
ne, nemlig hvergang den kommer i samme Forhold til Bogstaver-" ne vi' betragte, som det hvori Objeeterne d, d, efter Fig. 8 staae «til Objectet 2, Man bemærker dette Phænomen tydeligst, naar Man i et Speil beskuer et af sine Qine, oz imidlertid bevæger en Ring
eller deslige forbi begge Gine i en ho:izontal Linie ”).
c) Hvorfor en Traad, som holdes perpendiculair udspændt
og bevæges hørizontal mellem Oinene og er Lys, efter vor Følelse £) Wedel har alt oplyst dette Phænomen ved fålgende Forsåg. ”Ponatur inter objectum paulo mejus conspiciendum et oculos apertos res qvyæ- dam sufficientis latitutidinis ita illud tegens, ut oculo sinistro clause "dimidia tahtum objecti pars, oculo dextro vero clauso altera tani= tum objecti pars dimidia sinistro videatur, Qvod si hine, immo-… tis sic Oomnibus, oculus uterqve aperiatur; non dimidia pars objecti, sed totum cernitur, ea firura, forma, ac magnitudine, qva appa- vet, si uno, eculo. totum objectum aspicitur,, Necessario. hincd utroqve oculo videtur, et qvidem integre et perfecte, qvocunqve enim oculo fieri contendas visionem, Semper dimidia ejus tantum pars cerneretur, qvod cu a haud fat, prius verum esse evinciturs, Qvoniam autem objici in hoc experimento… posset»… qvamlibct par: tem unico tantumn oculo videri, seqvens experimentum manifeste ostendet, idem prorsis. objectum ab utroqve oculo…cernis — Sin oculi.2, % (Fig. 12) axes 0 6, ac, ponatur .in puncto d bacu- lus, hie videbitur bis, et qvidem in f ab oculo w,.et in g ab "oculo 2, si itaave. objectum in d positum uno. tantum oculo. cerne- | 0" retur, non posset nisi semel apparere, Hinc etiam oculo % clauso | evanescit imago visa in f; oculo 2 vero clauso 'evanescit altera . visa "dn g,. ut hine alterutro oculo semel, . utroqve vero bis videatur idem objectum.” (De visione, qvæ cculo fit cemino Ao. 1714, P 214.) |, Sid, Sd, Skr, 1809. IØ Del, TI Helte, ”Dd
210
ligesom passerer Synsaxen to Gange, nemlig (efter- Fig. 8) -ved d, d. " Den sees nemlig til to forskiellige: Tider, een Gang med
;
hvert Oie, og vækker saaledes en dobbelt Forestilling.
5 z 2
"d) Hvorfor vi under samme Forsåg see enten Lyset eller - ”Traaden dobbelt, eftersom vi lade Synsaxerne forene sig enten pan
det ene eller andet af disse Objecter,
é) Hvorfor samme Traad holdt horinzontal mod det Lys, paa hvilket Oinene. hæftes, synes meget længere end den virkelig er, og naar man har slaaet en -Knude paa den, denne da sees sem to "forskiellige, i en passende Afstand fra hinanden efter Synsaxernes
concentriske Retning,
f) Hvorfor en Traad, som er udspændt over en Ring i Form af et Kors QW repræsenterer sig som et dobbelt 0555: naar man, med begge Gine tillige, betragter et fiernere Object igiennem Ringen.
2) Hvorfor tre Lys, hensatte paa et Bord under en Vinkel mlijg Synsaxernes Retning, sees som et enkelt Object, eller paa cen Punkt, ligesom Objecterne d d a paa-Fig, 8.
" h) Hvorfor to Stokke, to Briller, eller deslige, naar de have den samme Figur og Stårrelse, og holdes for Oinene lige i Syns- axerne, medens disse ere rettede mod et fiernere Object, sees for- enede paa een Punkt eller som et enkelt Object, uagtet de ere i en mærkelig Afstand fra hinanden.
i) Hvorfor en Stok eller deslige, holdt perpendiculair 1 en Frastand af et Par Tommer, foran Axen af det ene Oie, medens
ST
man igiennem en Ring betragter ct fiernere Object med det andet Oie, sees tilligemed Ringen paa et og'samme Stæd, eller synes at averskiere dens Midte i en lodret Linie. (See Fig, io)
k) Hvorfor man med begge Ojne, naar de ere bevæbnede med Briller af forskjellige Farver, seer disse Farver ” ligesom blandede smed hinanden påa' Objectet, saa at f. Ex, et guult og. et: blaat Glas give et grønt; er blaat og et rådt Glas give et violet Object 0. s. v.
” Alle disse, og flere lignende Phænomener, have een'og samme —" Aarsag til Grund, nemlig: Objecternes forskjellige Forhold til.
Synsaxernes Retnin?,
Sætte vi Synsaxerne af. begge vore Oine i et saadant Forhold
til et Object, at de ikke samle sig /ige paa- det, men i en større eller mindre Afstand foran det; da bemærke vi strax, at der fore- gaaer en kiendelig Forandring i den hele optiske Scene, Fig. 12 maae tiene til at oplyse de hidhårende Phænomener. — a a fore- stiller et Bræt, i hvis Midte er udskaaren en rund Aabning b som -i Gjennemsnit er mindre end Afstanden mellem Synsaxerne,
" -Rettes Ojnene 2, 4% bestemt mod denne Aabning (64) saa måde begge Synsaxer hinanden i dens Middelpunkt, "” Man seer da Aabningen | selv tydeligt, men Objectet bag ved den desto utydeligere, jo | nærmere man holder Brættet til Ojnene. Srilles derimod -Oinene || medens Brættet holdes tæt foran dem, saaledes som om vi vilde see med dem begge gjennem Aabningen mod Objecterne c, d, &, som ligge længere borte, saa bliver Objectet d, hvis Leie er li-
Dd 2
ENE HH REE ' gefor Aabningen, usynligt; og " Aabningen selv synes at deb bla eller der repræsentere sig to Aabninger istæde: for een, nemlig een lige for Synsaxen af hvert Øie, saaledes som de findes afteg- nede i Fig. 134. Giennem disse Aabninger seer man da de Ob- jecter c, & som ligge paa. Siderne, af Midde] - Objectet dx Ved vexelviis. at lukke det ene Oie efter der Mr ØR bemærkes tyde- ligt, at disse Side - Objecter te ikke sees, med. begze Oine tillige, ; men at Billedet af c maler sig paa. det. højre Oje.w,: og Billeder af ce paa det venstre Gie 2. De sees alrsaa begge; paa eengang,. hvert af dem med det Oje, som ligger paa den modsatte Side,” "Aar- sagen hertil er, at Synsaxernes ”concenrtriske Linier krydse sig i Aabningens Middelpunkt eller ved …» og fortsætte deres Lob fra Ojet & til Objecrtet cc og — Oier 2 til Objecter x.y .
Af dette Forsåg see vi da: hvorfor to Lys, to Briller, to Stokke, eller deslige, som flyttes i en horizontal Linie tæt for- bi Ojnene inad mod Næsen,. medens begge Synsaxer ere hæftede
FÅ
SY Man har brugt samme Forsøg til Beviis for den modsatte Mening, ”Sj per annulnm, ”sagde man, cujus diameter minor est qvam di- stantia eoculorum, non nimis longe ab oculis positum, utreqve ocylo aperto, rem qvandam adspicismus, tune putamus, nos utroqve oculo: per annulum rem cernere, Verum si, immoto ca- pite et ennulo alterutrum oculum claudamus, deprehendimus; uno tantum ”oculo per annulum conspici objectum» -alteri vero ocule extra rem apparere, Cum itaqve, si oculo utroqve res conspicere- tur, duplex apparere deberet, partim in annule collocata,- partim vero extra annulum, verisimile viderur, uno met; oculo object um videri, qvamvis uterque apertus sit,” OPidit de sidet: qQvyz ocule fe gemimo, Jenz 174 Gt rager
77 sed « ; 273
fy paa et fiernere Object; repræsentere sig forst som forenæde i sen "Punkt, og siden synes at rykke hinanden forbi. længe førend min
| har brågt dem tæt sammen eller £ Berårelse med hinanden. " Anstilles derte Forsåg med to farvede Briller af ligé Stårrelse, holdes £, Ex
en blaae for Øjet z, og en råd for Ojetu, saa vil Objectet, man betragter igjennem ' dem, ligesom i det forhen anfårte Forsåg, sees
" violet, eller som igjennem. en enkelt Brille af denne Farve, saalænve
ku
nemlig Synsaxerne gjennemskjære Glassenes: Middeipunkt.. Flyttes derimod Glassene nærmere sammen; … såa folge Øjnene dem Sid en stærkere concenrrisk Bevægelse, og Synsaxerne overskjære da hinandén, - førend de naae' der” Object, man vilde betragte -iøjen- nem dem.” Den råde Farve for Ojet uw pau håjre Side, viser
sig) derfor til "Venstre, og den blae for Ojet 2% sces til Højre,
Fig. 12 kan altsaa tjene til at oplyse de Phænomener; "man fantrager, ved at see igjennem der brilleformige Instrument, som wor lærde" Justitsraad Bugge sidstleden gav sig den Ære at fore- vise Selskabet. … Der bestaaer nemlig af to Cylindere a og & (Fir. | 14). hvis Længde .er omtrent 2 Tomer og 1 Linie- T hver af disse findes en dobbelt Blænding, efter hvis Aabninger cr, dd, (hver paa 4 Linier) Cylinderens Diameter maae beregnes, For den Højre 6 ved £ er anbragt et'blaat Glas; for den Venstre a ved FE er rådt. De sidde begge ubevægelige i en Blikravle (22) med -de- res Central - Linien; omtrent 21 Limer fra hinanden, og i "en pa-
|£ -zallel Retring,
ba si 5 2 & i | 0, Høldes da dette Instrument tæt for begge Ojne, saa stille £ Øg RES
| disse 2 tx sig saavide mueligt'efter Cylindrene 43,6, og Syns-
214
axerne falde efter Linierne kk, fi, paa. Punktet £, " Fordi Ojaene
Z) 4, hgge i en stårre Afstand fra hinanden, og i én. anden Retning end Brillens parallele Cylindere a, 6. Denme " Sætning kan efter de forhen ansrillede Beregninger (see Pag. 204) neppz være nogen Tvivl underkastet. Naar jeg seer mod Solen eller
ud i det frie Rum, saa er Forholdet mellem mine Synsaxer til
… Middellinierne af ver Bugges Cylindere, som 31 til 2x Linier,
Et lisnande Førhold vil bemærkes hos de fleste. voxne. Individer. Intet er vissere, end at Afstanden mellem Synspunkterne pz2 begge Nerhinder hos den hele menneskelige Slægt neppe varierer over 2 til 3 Linier,…— Hos Hr. Eratsraad Cal/isen er den 30 Li-
nier, hos Justitsraad Rafr, ligesom hos mig, 31 Linier, Der
berduire Camper har -ogsaa ved at udmaale Ojnenes Beenhuler (0or-
bitæ) faaet samme Resultat +). Han fandt Synsaxernes Afstand at være 31 Linier (see Fig, 19). I de Hoved - Skalle, jeg har den Ære at. forevise Selskabet, erholdes efter Campers Fremgangs- maade et lignende Maal, Hr, Justitsraad Bugges Brille- maa fol- gelig have samme Virkning, som Aabningen 6 i Fig. 12, eller Aabningerne 7, f iFig. 9. - Afdelingen m iCylinderen a, og Afåslin- gen » i & kan ikke benyttes, - saalænge man anstrænger sig for at see med begge Ojne. tillige. Det Rum man gjennemskuer bliver altsda 1 sin Omfang indskrænket. til Cirkelen /, 7 Fig. 14, eller til Objectet £, hvis ene Halvdeel 0, o sees med Ojet 2, den anden 2, p med Øjet u. Man kan derfor lægge et uigjennemsig- tigt Legeme lige paa Midten af begge Cylindere, eller paa e og €, uden at det bemærkes, naar man skuer igjennem dem begge
”) See: De partibus oculi i Hallers Disp. snatom. Vol. IV, Gåtting. 1749,
Wi bass TER DE
215 påa engang mod Objeetet 2. ”Objectet f> P> p maae folgeligen have en blaae, Farve, fordi det sees igjennem Cylinderen 4 og Objectet g> 0, 0 en råd, Begge Objecter maa desuden vise" Sig, ; som to Halv-Cirkler 7, 0, fordi hvert Oje kun benytter Cylina-
derens ene Afdeling r, s og disse farvede Halv-Cirkler. maa sees
.i en desto stårre Afstand. fra hinanden, jo iængere de. falde bag
ved Brillen. I meget faa Subjester, ligge Ojnene saa tæt sant- men, at Synsaxerne ikke krydse sig nær nok ved Cylinderne,
til at Glassenes Farver kunne vise sig paa den modsatte Side.
Grunden til disse samtlige Phænomener er altsaa, at Afstanden mellem | Middel-Punkterne af Brillernes farvede Glas, er kortere
"end Afstanden meliem Synsaxerne i de fleste Subjecter,
Synsaxernes concentriske Stilling” sætter o$ istand til med begøe Oine at betragte enhver Gienstand som et enkelt Objeer, uagtet det nådvendig maa gidre et dobbelt Indtryk påa 0S, nem- lig;eet paa hver Nerhinde, Det er vist,. at vi see dobbelt, naar Synsaxerne hindres i at ståde sammen påa et enkelt Object,” eller naar dets Billede paa engang træffer to ulige Punkter af Nethinder- ne Er begge vore Oine Man har forklaret dette Phænomen ved at antage en homoton Spænding i begge Ojnes forskjellige syme- triske Punkter; man har og sågt Grunden til det uden for Ojne- ne, i Hiernen, og i selve Siælen, ”Hinc sequitur ,… siger Pede! x) ut gvilibet homo rem utrogve oculo pereeptam, quatenus eandem extra se judicat , rr uno [oco judicet , in loso mempe concuysus axium vi-
sionis utriusgve oculi,… In uno igitur loco,. cum duo cornora sibi
%) De visione, qvæ oculo fit gemino, Jen. 17x4,
Elle eg
similia, . stmul præsentia judigcare negstat , ut. fantum se videre É Jadicabit odbjestum , guamguam Pr duabus 1maginibus, im utrogve RL AR deptetis, idem dijudwet et aghoscat,…” At Dommekraften virkeligen spiller en betydelig Rolle ved Detaillen "af Synet, derpaa havevi ogsaa mange Beviser. Der nyfådte Barns "Øjne maae nådvendig modtage et Indtryk,” saashart det er kommer frem for Lyset; der kan folgeligen ikke siges at være aldeles blindt, men. alligevel bemærker det forst efter. flere Maaneder, Forskjellen mellem en- kelte Objecter, deres Antal, Farve, Stårrelse, Frastand m. v: kort -der lærer først at see og at skielne, naar Hiernen er traadt "i'en mere kraftfuld Virksomhed, og Siælen ved Brugen af de åv- rige Sandser, især af Følelsen, er sat istand til: ar" berigtige "de mange falske og bedragelige Forestillinger, — som giennem Synet vækkes. i Menneskets Siæl, Barnet modtager altsaa strax efter
”|Fødselen kun er almindeligt Indtryk af Lyset, men -kan ligesaa-
SEERE RE SEES El re
lidet som den Blinde domme om Farverne, . fårend ders Orga- nisme er bleven fuldkomnaeére uddannet, . og: dets Siæl, dets Dom- .
mekraft; er bleven åvet ved Brugen af flere Sandser rillige %%, Den
2
Blindfødte, - som ved en hældig Operation erholder sit Syn i en | ») Les yeux de Thomme Souvrent presqu”4 Vinstant om il commence de vivre; mais ils sont fixes, .sans éclat, ne voient et ne destingvent i
rien, qvol qwil en sait de Pimpression gqwv produit la Iumiére,
et du plaisir que Penfant paroit prendre; å la recevoir, C'est d”'aprés
cette dernitre. observation, que Bon doit recommander le soin de placer son bercean de manitre qu'il ait le jour en face, c'est-å-dire,
que, ses deux yeux en soient également frappés; autrement, les ef-
forts qu”il ne manqueroit pas de faire en regardant vers le cåté d'od
il vient, le rendroient louche, et pour sa vie. Ce défaut, none &
> kr ØR
"moden Alder, eller efter at han alt i mange Aar har ved sine odv- rige Sandser: staaet- i Forbindelse med den udvortes Natur, finder sig efter trøoeværdige Lægers… Erfaringer stedse skuffet under de første Inderyk af Lyset paa sine Ojne. — Det forekommer ham, som om alt Synligt, er omgiver ham, staaer tæt foran, eller endog i umiddelbar Berorelse med hans Nerhinder; han formaaer hverken at skjelne mellem Formen eller Afstanden af forskjellige Objecter, fårend han ved Hjelp af Fålelsen berigtiger det Bedragelige i sit Syn, eller han af Indtrykket gjennem fiere Sandser uddrager et for- nuftigt Resultat. Derfom en voxen og ellers oplyst Mand, som ikke havde Kundskab om de optiske Love, og aldrig havde seet f. Ex, en Officeer, -men for første Gang fik Leilighed til at beskue hans Billede, x et.af de nu bruøelige Reflecteer - Speile; ; sax skul- > de han være udsat for Synets Bedrag, og neppe lade sig overtyde om, at Oficeren virkeligen bærer Kaarden paa venstre og ikke påa højre Side, som den repræsenterer sig i Speilet. — Saaledes er det ogsaa med Billedet af Objecterne i Almindelighed, — Uagtet de male sig omvendt paa Nerthinden, saa fatte vi dog en rigtig Dom over Stillingen af deres forskjellige Dele, fordi vi ved idelig Ovel- se i Sandsernes Brug, tilsidst ligesom af Instinkt rænke 'os, at er=. hvert Bundt af Lystraaler, som træffer Nethinden, maa ” re kom--
i | | Nar met
fois formé, est absolument incorrigible, 1l a, comme on sait, Dincon« vénient de détruire la vérirable expression du regard, et conségvemment celle de la physionomie, dont le regard fair le premiere caractére,
(Erudes de V homme physique ev moral por Perreau, Paris ax 6,
"pag, 19). Vid, Su, Skr, 1g05s IV Del, I Hej. — EEG
213
met fra den mødsatte Side, — ligesom, naar vi i et mørkt Rum
holde en Haand med Fladen £. Ex. opad, udsrtrakr i en horizontal Stilling, vi døg, naar vi faae et Slag paa Ryggen af "den; slutte at der er anbragt fra neden og vice versa. — Sandsen for sig vil de bedrage ; men Fornuften rætter. — Cheselden (i Syjst. anatom.) og flere Naturgrandskere have bemærket, at et Menneske, som er blevet skelåjet af et Ståd, et Orefigen, eller desl.; i Begyndelsen seer alle Objecter dobbelt; men ar denne Feil i Synet igjen rettes med Tidens Lob, uagtet Ojnene blive staaende i deres fordrejede Stilling. — Der er ikke sielden Tilfældet, ar den der skeler stærkt
alligevel har to gode Ojne, saa at han kan sée-grandt med. hvilker-
somhelst af dem, saa længe han holder det ande: tillakket, og at hans Syn blot forstyrres, naar de begge ere aabne, fordi han ikke er istand til at give begge Synsaxer en nøje afpasset concentrisk Stil- ling mod et enkelt Object, Da Nerhinden har en bestemt Region .(Punctum visionis) lige i Syns-Axen, uden for hvilken Indtrykket af Objecternes Billede ikke formaaer at vække en klar og stydelig Fore- stilling; saa er den Skelåjede, naar han vil see et Object enkelr, nådr til enten at holde det i den Afstand, under hvilken. mueligen "begge Syns-Axer endnu kunne -ståde sammen paa det, eller han maa stille Objedide i et saadant Forhold til begge sine Ojne, at dets Straaler kun træffe eet Oje, men falde uden for Synskredsen af det ander, f. Ex. efter Fig. 3. mellem d og f'eller og e. Heri ligger Grunden, hvorfor Skeldjede, hvis Synspunkter i begge Ojne besidde. deres naturlige Omfindtlighed , alle uden Undtagelse ere kortsynede, og at .de, som have fremstaaende Ojne, desuden dreje Hoveder til Siden for kun at
benytte et Oje ad Gangen, med ns Næsen skygger for der andet. Hol-
des et convex Glas (hvis Focus f, Ex. er 6 Tommer) lige over et lille
EK i
0
fy se
9
Object (et enkelr RE eller -desl.) 1 en passende Afstand fra det højre Oje, medens dét venstre tillige er aabent ; og man da flytter Glasset langsomt henad mod den højre Side, indril den venstre Syns-- Axe stryger tæt forbi dets Rand, saa vil Objecter (Bogstavet) sees dobbelt, nemlig i naturlig Stårrelse med der venstre eller ubevæb- nede Oje, og tillige førstårret med der håjre Øje igjennem Glasset, mn Holder man imellem. Fingerne et Polyedron i nogle "Tommers Af-
stand fra det ene Øje, medens der ander tillige er aabent, saa vil,
som bekjendr, et Object, der ligger bag ved Glasset, fremstille sig
fleere Gange og i en bestemt Retning efter Glassets forskjellige Fla- der. Sætter man Polyedron i samme Forhold til Objectet, som det hvori det convexe Glas i foranfårte Forsog stod til Bogstavet; saa vil man kunne see det enkelte Object forbi Randen af Polyedron med det ene Oje, medens det sees mangfoldigøjort for det andet Øje, Man vil især kunne skjelne hiint fra disse, naar man drejer Glasset rundt mellem Fingerne; da ders Billede holder sig ubevægeligt, medens alle de andre bevæge sig omkring deres fælleds Axe. — Den Kyn- dige, der anstiller Experimenter, vil alligevel under Fornuftens Sty-
relse ikke lade sig blænde af deslige optiske Phænomener. — Dog disse ” |
Sætninger staae i mindre Sammenhæng med mit egentlige Emne.
Jeg skrider derfor hellere til ar betragte endnu er Phænomen, som blandt alle maaske bedst oplyser: om eller hvorvidt Menne- sket kun seer med et eller med begge Ojne tillige. Det har værer. kjendt i over et heelt Aarhundrede, (siden A0o.. 1668), er først bleven bemærket af Mariotte og findes beskrevet i hans Oeuvres 7, II AA La Haije…1740 p.'4960 i et Brev til Pecguet under Titel af nouvelle desouverte touchant la Vue daterer 1683. Hans
Eea
” > TSA MW
um GE
- ERE MD Werr … o | se
"Beretning fon er følgende: Pir ce qui est de mon observation tonuchant-le défaut de vision, qui arrive "guand la peinture din objet tombe justement sur le Nerf-optique ; je vous dirai gwil y a long=« tens que la curiosité de scavoir si la vision Éloit plus ow moins forte. å Pendroit du Nerf- -optigue me fit faire une remargvue curieuse, & i guelle je we mattendois pas, Ge tenois pour certain que la vision se faisoit par la reception des rayons qui font la peinture des objets at fond de Pæil, et que cette peinture étoit dans une situation renversée et opposte & celle des objets gqwelle represente. ya avois Dailleurs. sou- vent observé par PAmnutomie tant des hommes que des animaux, que Jamais le Nerf-optique ne repond justement au milsen du fond de Pæil, cest-a-dire, a Pendroit ou fe fait la peinture des objets gu'on regar-=
de directement ; et. que dans Phomme il est un pen plus haut: et 4 cdté tirant vers le Nez. Pour faire donc tomber les rayens dun o6- get sur le Nerf-optique de mon æil, et åprouver ce gul en arriveroit, : Pattachai sur un fond obstur, environ & la hauteur de mes yeux,: 173 petit rond de papier blant, pour me servir de poimt de viæét flxe; et cependant jen fis tenir un autre & coté vers ma droite, å la distance denviron deux pieds, mais un peu plus bas que le premier, anfin gwil påt tomber sur le Nerf-optique de mon æil droit, pendant gue je tiendrois 'le gauche ferme. Je me plagai vis -a-vis du premier pa- pier, et men Éloignai peu å pens tenant toujours mon æn droit arré- té dessus; et lorsque je fus & la distance Benviron neuf pieds, le se- cond papier qui dtoit grand de prés de guatre pouces, me disparut entiérement. Cependant je me pouvois pas attribuer cela å Pobligqvité de cet ge: BPautant que je remarguois dautres objets qui étoient encore plus å coté; de sorte que fh tusse pu crore, gwom me Pavoit subtilement
Øte, si je ne Peusse retro? en remuant tant soft peu mon æil,… Mais
DVÆ al
atissi-tit. gue je venois å& regarder fixement mon premier papier, set autre qui étoit å droite, disparoissoit å Pinstant; et pour le retroiver sans remuer Pæil, il Faloit un pen changer de plare.- Fe fis ensuite la méme experience en d'autres distances, éÉloignant ou approckant leg papiers Pun de Pautre å& proportion. Je -la fis encore avec Pæil gau- "che, em tenant le droit fermé, aprés avoir fuit porter le panier oa In gauche de mon point de-vié: de sorte que par la situation des nar» "ties de Pæil , my un pas jew de douter gue ce me sott sur le Nei f- optigne que se fait ce defaut de uision. Æt vest une chose trøs-sur« prenante, que forsque par cetie maniére 0% perd de vié une rond de papier noir attaché sur um fond blanc, om Wappercoit aucnun ombrage ou obscuriteé %& Pendroit om est le rr me mais le fond paroit "Blanc em -tout son étendur.” |
Jeg har sågt ar gjåre dette Phænomen beskueligt ved Fig.20. Dem "forestiller to Ojne 2% og u med Synsaxerne henvendte mod Objecret ci Limierne 5,5 betegn: ligésom c, d, Fig. 3, Ojnenes heele udstrakte Synskreds, Linien c, c, indskrænker denne Kreds for saavidt den beskygges af Næsen, til det Rum der kan Oversknes af hvert Øje | især, "Fra alle + Objecter d, 2, a, je 2» træder Lyset igjennem Pu- pillen saa ar alle deres Billeder afmales paa Ne: hinden. — Objectes a, falder i begge Ojne lige igjennem Axen paa Synspunkté 4, h, (punctum visionis), og sees derfor tydeligt og bestemt, Objecterne d, g», overskjære Synsaxerne, og sees derfor utydeligt og ubestemt ovedi ii; Objecrterne e, f, som træffe Nethinden lige paa det Sted, hvor den ståder sammen med Synsnerverne £,/, fees derimod aldeles ikke, "hverken tydeligt eller utydeligt, med der Oje som ligger paa samme Side; eller Ojet-3 er hos alle menneskelige Individer relativ blinde mod Objectet-e, og Ojét m mod Objecter 7, naar de stilles saaledes,
EN
222
at deres Billeder afmale sig paa de;anførte Punkter ved fo20. —
Herom. maae jeg bede Selskaber overbevise siz' ved directe Forsåg. — Man kan anstille disse Forsøg med hvilket Øje man lyster. Tillukkes f, Ex. Øjet uy og man da holder Øjet 2 stadigen fæstet - paa Ob bjecrer 2, i en Afstand af 12 Tommer: saa vil Objectet e, be- gynde at forsvinde "naar dets indvendige Rand er 3 Tommer fra Objectet a, eller naar Afstanden mellem Objecterne e og a, furhol-« der sig til Afetanden mellem Øjet 3 og Objectet a, som 1 til 4. — Dette Phænomen viser sig ligedant for Øjet w, naar man fætrer det i samme Forhold til Objectet f, som det hvori Ojet zastod til Objec- tet e, og man imidlertid holder Ojet 2 tillukket.
Størrelsen af Objectet, som forsvinder under dette Forsåg er omtrænr lig 2 Deel af Øjets Afstand fræYdet; eller ved en Af- stand af 12 Tommer vil en- Cirkel, af 1, Tommes Diameter, eg ved. en Afstand a£ 9 Fod, en Cirkel af 1 Fods Diameter blive usynlig. —
= Dette er Resultatet af alle de Forsåg man hidindtil har anstillet. ”) 3 Den indvendige Rand af det usynlige Object støder altsaa sammen med Synsaxen i Øjet paa samme Side under en Vinkel af." 122: Grader og da Objectets Gjennemsnirt, liig = Deel af Frastanden, udgjår omtrent 5 Grader; saa følger, at Øjet er relativ blindt for alt hvad der ligger mellem 1210 og 1710. paa Synsaxens ydre Side. Ogsaa dette Resultat kan bekræftes ved Forsåg, anstillede
D On repeating this expriment, many years ago, I found, rhar the Dia. meter of the object which disappears is very nearly equal to one niurh part of our distance from is; or that, at the distance of Nine Feet from a wall , AA Cirde One Foor in Diameter ist lost, (Tre Trea. zises on the brain, the eye, and the ear,- by Aa, Monro, Edinburgh
3797. PP. 92).
å 223
med min Afstandsmaaler. Stiller jeg Objectet g (efter Fiz. SX 20 Tommer fra 2,4, og Skiven 2,2 saaledes, at Objecter g sees gjennem Aabningerne ff, med begge Ojne tillige; saa formaaer jeg ikke, under denne Syfisvinkel, at see et farvet Brilleglas, et Lys (p) eller"desl,, som "holdes paa Siderne af Objectet g, i en Afstand af sz Tomme, eller me- dens Pol ståde sammen under en Vinkel af 142 13". Synskredsen for hvert Oje, som jeg forhen, efter Fig. 3, beregnede til 1389 maa følgelig, naar det rette Maal skal opgives, indskrænkes til 1332 hvoraf sees, at den Eenåjede er bl ind for henimod Lg af sin hele Synskreds, De fleste Physiologer "betragte Synsnervernes Central- eller Middel-Pulsaare (Arteria centralis Albimi) som -den egentlige Aarsag til: dette Phænomen, >
At den Eendiede under sin daglige Boskjæftigelse' ikke be- merker denne relative Blindhed har sin Grund deri, at Billedet af Objecterne under den anførte Vinkel aldrig. træffer Nethindens' &m- findtlige Synspunkt (1, /) fålgeligen ikke efter Øjets Organisation … skulde gjåre et tydeligt og bestemt Indtryk, — Phænomenet er alligevel virkeligt baade for den der har to gode Øjne, og for den der har eet, eller kun seer med eet Oje ad Gangen. Derom kan en- hver let overbevise sig ved at anstille det her omtalte Forsåg. — Man behover kun at "lægge 5 Oblater,. 5 Toskillinger eller desl. for sig paa et Bord efter en lige Linie, og i et Par Tommers Af- stand fra hverandre, for at forvisse sig om, at de, maar man i en " passende Frastand med et je stirrer paa den Midderste, ikke kun ne sees alle 5 paa een .Gang. — Selv Maanen bliver usynlig for eet Oje, naar man, medens der andet holdes tillukker, seer stivt paa en Stjerne eller en Skye, som ligger i lige Linie ved men af den, under anførte Vinkel af dg til 15 Grader.
Sag: BR 152355 BARE
Samme Forsåg kan tjene til Beviis for, at Nethindens foles… låse Punkt £ paa 3 og / påa u (Fig. 20.) 'virkeligen fødes paa "det Sted, hvor Nerthinden ståder sammen med Synsnerven., Øjets hele Construction viser nemlig, at Synsaxen maae, som Fig. I. tydeligt viser, falde lige igjennem dets Middellinie fra a; til 0. Antide: Vida; at den hele Længde af e: veldanner naturligt Oje, eller Distancen mellem a og a er en Tomme eller 12 Linier, og at Hornhinden 56,6, i Midten ved a ligger 3 Linier fra Lindsens Mid- delpunkt; hvori Straalerne krydse sig; "saa synes det rimeligt, at de yderste Srtraaler fra det usynlige Object maae, under den Vinkel det skulde sees, i selve Øjet divergere I Linie omkring déres Cen- tral-Straale eller = Deel af Lindsens Afstånd fra Oiets -Baggrund.— Størrelsen af Nerthindens føleslåse Plet, eller Omkredsen af det usyn- lige Billede, blev altsaa at beregne til 1 Linie i Gjennemsnit, Da fremdeles der Rum, som findes mellem det usynlige Object (f. for Ojer, u, og e, for Z), til Objectet &, hvis Billede træffer Sy nsaxen, "for- holder sig i Srørrelse til selve der usynlige Object som 9 til 4, — saa fålger, at den yderste Rand af Nethindens foleslåse Plet 'k, £). maa ligge 22 Linie fra Nerhindens egentlige Syns-Punkt (punctum visio- mis) som findes lige i Synsaxen (4, 4). 'Stårrelsen af. Nethindens fåleslåse Plet (4,7) bliver saaledes at anslaae til en Cirkel af 1 Li- nie i Gjennemsnit, og Afstanden mellem dens Middelpunkt og Syns- axen, til 21 Linie; hvilken Beregning ogsaa stemmer overeens” med Udmaalingen af Synsnervernes Marv, og af det Sted, paa hvilket Nethinden og. Synsnerven forene sig med hinanden; — Synsner- vernes Middel- Pulsaare,, hvis Diameter er meget mindre end 1 Li- nie, kan da neppe være den directe Aarsag til dette Phænomen, Dog synes det rimeligt; at den virker indirect, eller ved sin pul-
|
i
|
id
'saaledes, at Pendulen flyttes fra Linien 0 a,' langsomt fremad paa
& i i < 225. É $
, SER / i E i ; [|
N | q ? |
"serende Bevægelse, frembringer en Fåleslåshed af en større Om-
fang i seive Nerhinden. E
— =
Daniel Bernou!lls anstillede det Mariottiske Forsøg paa en
:anden Maade, og fik omtrent samme Resultat, ”) Hans Beskrivelse
herover er folgende: ”Beklæd Gulvet”, siger han, Vi etsveloplyst Væ-
4
relse.med sort Klæde, læg en Sålv-Penge (efter Fig. 15) ved 0, og. ø ØR ”
træk en lige Linie fra o til a; tag saa en Pendule, hold dens ene Ende tær til dit håjre Oje, og lad dens anden Ende hænge ned mod Gulver lige over 0; luk saa det venstre Oje, og hold Synsaxeu af det højre stadigen heftet paa Pendulens nederste. Ende. — Elytter du i denne Stilling dit Legeme langsomt -fra håjre til venstre Side saaledes, at Pendulens nederste Ende bestandigen bliver paa Linien 003 saa vil du paa denne Linie, ved c, bemærke en Punkt, hvor
Objecter 0 bliver usynligt, og naar du rykker end videre frem
mod venstre, en anden Punkt ”ved a,' hvor det igjen bliver synligt.”
a og c beregne altsaa den. Strækning paa Linien og, 1 hvilken Ob-
Jecter 0 er usynligt for dit højre Oje. —. Overskjær nu Linien ac
ved d'i to lige Halvdeele, og anstil Forsåget paa anfårte Maade
"Linien mellem 44, som de Punkter ved hvilke du vil finde, at Ob-
jectet 0 igjen kommer tilsyne, Afdeel saa Linien bh i to lige Dele.
ved f, og bestem disses Længde ved at lade" Pendulen hænge ned paa dem, indtil Objectet o bliver synligt igjen ved g og e. Igjen- tag dette saa ofte fornådent D Ex. paa Linierne /p, mm, 0, s. Vv.
4): Experimentum circa 'nervum opricum in Commenzariis Acad, Sc, imper Petropolitan, Tom, 1. An, 1726..D. 314. "Vid. Sel, Skr; 1806. IF Del, 1 Hæfte," FÉ.
'
f
ej
226 i lige:
Drager du saa én krum Linie gjennem alle hine Punkter k,e,5,g,k;
saa faaer du et bestemt Rum, mod hvis forskjellige Punkter, du
kan rette dit højre Oje, uden at modtage et sandseligt Indtryk af Objecter o. Saasnart du derimod rykker Synsaxen uden for Grænd-" serne af derte Rum, saa bliver Objectet o synligt. Bernoulli redu- cerer herpaa Længden af de anforte Linier efter Pendulens Længde, som han betegner med 100, Jeg fandt, siger han, Og >> 23, ac == 10; båd -= 3, dk == 137 08 fe =— 145 hyorst føler, at Rummet ligner en Elipse, hvis Middelpunkt er ved f, og livis stårste Axe 46 forholder sig til dens mindre Axe eg, som gtil 7. Ved at lægge denne Beregning til Grund bestemmer han Figuren og Størrelsen af Nerhindens folesløse Punkt tilligemed Stedet, paa hvilket den findes, og bekræfter: at Mariotttes Lære i alle Hen- seender er overeenstemmende med Øjets Bygning. | De optiske Phænomener, denne foleslåse Plet frembringer, ere aHermeest paafaldende hos Individer, som have zo veldannede og
stærke Ojne. Ved at betragte. Fig. 3. har jeg oplyst, at 312 Gra-
"der af vor Synskreds (eller fra c zi/ c Fig- 20.) ikunne overskues
af begge Ojne tillige. Objecterne d, e, a, fy g» ligge "altsaa inden for denne Synskreds, da der meliem de yderste af dem, efter Vinke- len d,x,g, kun ere 45 Grader; de kunne folgeligen alle s afmale deres Billeder paa” Nethinden i begge Øjne, —- - De sees ogsaa virkeligen alle paa een Gang, men ikke alle med begge Ojne til- lige. —… Objectet & er nemlig af foranfårtre Grund usynligt for Ojet 2, og Objecret f for Ojet u. — Begge disse Objeerer sees derfor kun af det Oje, som ligger paa Næsens anden Side, nemlig efter Linierne m. m og &, p, som overskjære hinanden ved
gq og Synsaxerne ved 7, r,
— Den føleslése Plet i Nethinden indskrænker altsaa ikke Syns- kredsen hos den der har to gode Øjne. Han seer, molens volens eller han er nådt til (med Ojer paa den modsatte Side,) at-see de 5 Grader, for hvilke den Eenøjede var blind. Den der har et godt
Syn paa begge Ojne, kan derfor ikke bemærke sin relative Blind«
hed af Gjerw mod Objectet f, og af Ojet 3 mod Objectet e, saalænge
"han ikke holder e: af Ojnene tillukket, eller overskjærer Linierne m,
mm, og 0. ps med. et uigjennemsigrigt Legeme. — Holder han der--
væ
aåmod et saadant Legeme foran påa Næsen, lige paa disse Linier ved g, og seer med begge Gjne paa een Gang mod Objectet a, såa er han absolut blind baade mod Objecter e og f, saalænge de ligge
under den forhen opgivne Vinkel mod hans Synsaxer.
Jeg har til dette Brug ladet forfærdige en Skygge- Næse som.
forestilles i Fig. 16. Den besrtaaer af et simpelt Bræt, a, som er
forsynet med et Haandøreb 4, Brættet er 1 Tomme tykt, 7 Tom-
mer langt, og omtrent 33.Tomme bredt. Dets ene Rand c er ud-
"skaaren efter Formen af Ansigtets Middellinie. Naar man vil anstille Forsåget holdes det lodret paa Næsen midt imellem begge Ojne.
Picard var den første, som ved et lignende Forsåg viiste, af
Mennesket er . relativ blindt mod to Objecter, uagtet begge:
Øjne høldes aabne, . ”J/ fant, siger han,” attacher contre une
muraille. un rond de papier blanc &> (Sce Fig 17.) de Ja zrandeur
Bun POLE. om deux, et å cdté de ce papier faire deux marques 6, & sur la muraille, Vune & droite et Pautre & gauche, chacune Éloignée.
"aPbenviron deux pieds;… puis se placer directement devant le papier å
ln distance de neuf pieds ou inviron, et meitre le bout de son doigt
Ff >
BR : SS i > CA Reed sa
Z FEDE Å g rs
wis-å-vis de ses deux yeux, gzomme en d, em sorte guil "cache & Pæil
droit la marque gauche faite & coté'dw papier, et & Pæil gauche la margue droite. … Si Fon demeure ferme en cette posture, et gue Pon regarde fixement "des ,deux yeux le bout de son doigt, le papier a, qui ren est mullement couvert, disparditra entiérement; ce gud doit étre d au-
tant plus surprenant, que sans'la rencontre particuliére des merfs - op-
tigues 8, f> on il me se fait point de vision, et sur lesquels les rayons
a é, a f, tombent quand on perd de vie le Papier a, le papier paroi- troit double, comme om Éprouvera toutes les fois gue le doigt me sera pas plac? comme il faut, ou gue la vit se portera tant soit pen å coté, %)
Sætter man Objectet. a, Fig. 21, saaledes mod Ojnene 35 1, åt disse maae holdes i en concentrisk Stilling til een af Siderne, naar man vil betragte det .med Opmærksomhed, eller faae dets Billede til at male sig paa Sygspunkterne & ved 2,. og c ved w, saa vil man bemærke en .kjendelig Forskjel i det sidstomtalte optiske Phæno- men. Der vil da ikke findes een Punkt (som ved g Fig. 20), paa hvilken man kan reflectere to synlige Straaler fra to for vore Ojne relativ asynlige Objecter, — Man er derfor kun istand til under en saadan Stilling at bemærke Nethindens føleslåse Punkt ” paa eet Oje ad Gangen, F Ex påa Ojet & mod d, medens man seer paa a, ég holder Ojet u tillukket. Efter de 'Forsåg, jeg selv. har anstiller, forekommer det mig ogsaa, som om Side”- Objectet d under Ojnenes Stilling efter Fig. 21, maae sættes i en længere Afstand fra. Objectet a, førend det forsvinder, f. Ex. ikke ved e som paa Fig. 20, men ved d. Fig. Br . Under" alle disse For- såg maae Hovedet holdes "lige, saa at Ojnene staae i en horizontal Linie: hælder man der til een af Siderne, saa maae Objectet, der
”) Oeuvres de Mårriotte P. 506 og Tab, XXII, Fig, 9.
"dl
BR BG skal blive usynfigt, fyres efter Ojnenes forindnedt Leie; bu i modsat "Fald træffer dets Billede ikke lige paa Nethindens fåleslåse Punkt. Foruden denne fåleslåse Plet findes der paa Nerthinden end-' nu et- Par andre Steder af en mindre bestemt Omfang »- paa hvilke Objecterne- ikke .formaae at. gjåre noget sandseligt luk. IMa- … wiotte har ogsaa RH uiist dette ved folgende Forsåg. Han Kklæbede en hvid Papiirs-Skive af en Fods Gjennemsnit påa en mårk Væg,, og fæstede endnu en anden mindre Skive af I Tommes Gjennem- snit, i 2 Fods Afstand paa højre Side fra Rane p af 'den større, —= Han gik derpaa med det venstre Oje tillukket, langsomt tilbage fra Væggen, og bemærkede, -at den lille Skive blev usynlig for det , håjre Øje, hver Gang han betragtede to bestemte Steder af den. store Skives indvendige eller udvendige Rand, nemlig et, Par Tom- mer oven og nedenfor dens verticale Linie; synlig derimod naar "han stirrede” paa dens Midte, eller-paa de &vrige Punkter i dens Omfang. Phænomenet viiste sig naar han var rykket omtrent 10 Fod fra Væggen; og den lille Skive var fæster omtrent 4 Tommer ”"Javere end Middelpunkter "i den Store, Han tog fremdeles fo til tre Strimler Papiir,”hver af 3 Tommes Brede og af en Fods Længde," mærkede dem med forskjellige. mårke 'Tver-Streger, og fæsrede - dem 3 til 4 Tommer fra hverandre i en vertikal Retning, mellem begge foromtalte Skiver, omtrent 2 Fod håjefe end Middel Ipunk- tét af den Store. ” Satte- han sig da med Hovedet ubevægeligt i den forhen angivne Afstand fra Væggen, lukkede det venstre Oje; og saae "med det Højre langsomt hen over Papiir-Strimlernes må irke Tver- streger og deres hvide Mellemrum; saa traf han sædvanligt sg en-
kelte Punkter, under hvis Beskuelse der lille Skive blev usynlig, Xy
Ik, 529.
Aarsagen til! disse Phænomener liggér udenfor Nethindens fåles- løse Punkt, nemlig påa de Linier hvor Central-Pulsaaren udbreder sig i Nerhinden. Mariotte har sågt at oplyse dette ved en Figur. (See Fig. a gY Han ane at Central-Pulsaaren ikke er lige ørenet i alle Øjne, at derfor Phænomenet findes forskjellige i forskjel lige Individer;
ob -g; jennem Nerthi ndens omtfindtlige
fed Go pm FN Dr: (2) fra a er
at samme Aare aldri Punkt," og at brik ufmmmet imel ens dens: Grene er i de for- 'skjellige Dyr- Arter afpasset efter Pupillens Form og Størrelse. — -Aarsagen, hvorfor disse fåleslåse Steder paa Nethinden -såa…sjeldens bemærkes, ufidragen naar mar anstiller anførre Forsåg, er denne, ar de ligge uden for Ojnenes. Middellinie eller Syns--Axe, og fåt- geligen ikke forlunkle de Objecter, vi betragte med Opmærksom- hed; at de desuden ere meget smaae, eller forholdsmæssige i Står- relse til Central-Pulsaarernes Finbed ; endeligen og, at Objecternes ladtryk paa Nethinden ikke udslettes ojeblikligt, men varer saa- længe, at Øjet ved sin Bevægelse kan ”erstatte den" manglende Pålelse i Nethindens enkelte Punkter. — Nethinderne i begge Øjne, sammenlignede med hinanden, have vel ikke hos alle- Indi- vider een og samme Grad af Folelse. Dog forstyrrer. en saadan Afvigelse i Almindelighed ikke Harmonien i- begges Function, saafremt 'Synsaxerne kunne rettes mod et enkelt Objecr, Synet bliver «i saa Fald hverken utydeligt eller uordentligt, fordi . det .stærkere Indtryk paa den omfindligere Nethinde bestemmer Fore- stillingen, og gjår det svagere. Indtryk paa det andet Oje umærke=. ligt. Marr kan endog være næsten blind. paa er Oje, og næsten dåv paa et Ore, uden at mærke .der, naar kun dgt sunde Organ
paa den modsatte Side har frit Spillerum.
; E BE DAR
-
Ca
"Ved at skue tilbage over alle de høidindtil fremsatte Phæno- mener ledes man da ligefrem til at betragte Nethinden i hvert.
Øje, som afåeelt i fre for rskjellige Regioner.
a). Din første og vigtigste af disse Regioner er den egent= lige Synspunk £ (puncium uisionis, pore optigue), som ligger ligefor Synsaxen , eller i Øjets Middellinie: — KPaa denne Punkt er Net-=
hindens dyriske' Fo! else særdeles fremstikkende og hin, eller modi-
ficeret saaledes, at Ly set, som træffer lige paa den, gjår et tydeligt
og bestemt Indtryk. — Denne Punkt kan derfor sammenlignes med Huden paa Spidsen af vore Fingre, hvis Følelse, som bekjendt, er langt finere end Folelsen 1 Huden paa Legemets hele åvrize Om- ins. . Den: rettes stedse, enten vi see med et eller med bevge Øjne, lige mod det Object vi ville betragte med Opmærksomhed, Afstanden mellem Syns-Puncterne i begge vore Ojne, afgiver saa-
na Grundfdladen,. for den Vinkel, under hvilken vi sec Objeeterne
efter deres: forskiellige Frastand.”
"Man kan slutte sig til, at denne omudtlige Punkt maae være : : : i S)
"meget lille, endnu langt mindre end Nerhindens f0/es/0se Punkt,
som var 1 Linie— Det bedste Qje modrager jo kun da et tydelige
og” bestemt Indiryk nåår Objectet sees nærved, eller under en
"stor Synsvinkel, Vi bedrage os desuden let, naar Vi troe, at alle
"de Partier af et Object, "som fornemmés paa eengang, ere sceré
EA
tillige. — Indtrykket paa Nethinden udslettes jo ikke ojeblikkelige ;- en Glåd, som svinges omkring, repræsenterer sig for os som en gloende Cirkel; Vanddraaber, som under en Skylle-Regn følge tæv efter hinanden mod Jordens. "Overflade, sées ikke som adskilte
on Dere men som en sammenhængende Straale,
RENE KS TS RAR Så
re FEE ERA SEE gs Øjet har saaledes et- Svillerum , som bestemmes tel inder kets Varighed ; eller flere jevnsides Dele af et lille Object kunne sees ligesom. paa eengang, uagtet de virkeligen have. truffet Syns- 'punktét efter hverandre f. Ex. 6 førend Indtrykket 'af a. endnu var ondsletret. — "Sætte vi da, ar et Objact, sem kan! sees tydeligt og i bestemt paa eengang, er omtrent 12 Tomme, eller 3-Linier i Gjen- nemsnit; saa blev efter den får angivne Regel Synspunktet at be- regne til + Linie. - Man skulde - neppe tree, ar en Punkt af saa liden Omfang kunde være tilstrækkelig til at vække” en tydelig " Forestilling om eet enkelt Object; ” alligevel er intet vissere, end at den endog er stor nok til paa eengang at kunne modtage to forskjelli ige Indtryk. — Dette har vor afdode Prof. Lous godtgjort
ved Indretningen af sin "Telescop. F)
At den anfårte” Beregning om Synspunktens Sikre: ér saa omtrent rigtig, kan ydermere bekræftes ved en héist vigtig hidho- rende Opdagelse angaaende Nerhindens Struktur, som. vi skylde den nyere Tids Naturgrandskere. … Jeg vil tilføje den med den
beråmte Professor Rei/s egne Gid: ra)
re Hintergrunde des Auges”, siger”han, ”gleich ”neben dem Eintritt des Schneryen, auswårts von demselben; gerade in der Axe des Auwes, ist: ein gelber Fleck (Jimbus luteus s. macula fava) in der, Nerzhaur vorhariden. (See Fig: 22): Dieser. Fleck ist eyrund sd Soréral Essays and Ditenyigdes intending to improve The Theory of Na. vigation hy .Chr, Fr, Schneider, Copenhagen. 1798. Prof. Lous angiver
som et Fortrin ved sit Instrument: ” rar one is able to see the Objects
naturally, and at zhe same time throngh the Telescope, (pag. 64).
x%). Archiv fir die Physiologie 2r B. pag. 468. - Halle 1797.
gelben 'Schattirung eingefast.
253 E å = 5 und Kalt etwa 11 kir 2 Linien im horizontalen und ak. Faber Linie
am Lab keen Durchmesser, Wide velbe- Farbe -desselben ist in
der Mitte gesåttigter und im Umfange- blisser "und. gleichsam ver-
Ge: a - 5 ig Y Øg Klas i - 2 waschen, — Nach der '(Geburt findet man" diesen <gelben Fleck
im dem Auge eines jeden, gesunden Menschen, "doch variirt er
in Ansehung "der 'Gråsse und der Saturation schr; aber nie in Ån-
aa
,
sehung les Orts.
In dem Mittelpunkt" dieses FEks also auswårts vom Seh: nerven, etwa in einer Entfernung zweyer Linien von demselben, hat. die Netzhaut eine d/nme und. -durchsichtige Stelle, die so gross
wie gin Stecknadelknopf ist, und ohngefåhr z Linie im Durchmesser
hat. Selten ist diese 'Stelle vollkommen rund, sondern durchge- hends smehr oval, und zwar :so,, dass der lingste Durchmesser hori- wontal, und der "kirzeste :senkøecht 'steht.: Die Rånder derselben
ogeigen sich nicht etwa wie gerissen, sondern wie scharf abge-
schnitten; diese diinne Stelle der Netzhaut ist von der erwåhnten "Hr. Michaelis saåh bey sieben und achtmonatlichen Frtich-
ten diese diinne Stelle gleichsam in einer Falte- der Netzhaut verbor-
ens allein der gelbe Fleck fehlte. — Bey neugebohrnen Kindern,
die noch gar nicht, oder nur eine kurze Zeit gesehen hatten, be- merkte man, gleichfalls die gelbe Farbe nicht. Jn den Augen ein und zweyjihriger Kinder war die Stelle schon etwas gelb gefirbt, und diese Farbe wurde verhaltnismåssig mit der Zunahme der Jahre
immer håher” und dunkler.
Øl: i a j ; N
"Vid, Sci, Skr, vg0s IV De, II Hefe, GE
g 234. ER BEDER
In Kinderaugen, sagt Hr. Sémmerings ist der gelbe Fleck blass, im jugendlichen Alter hochgelb; und øm hohen Alter wieder
-bleick — Wenn die Hornhaut øder die Krystal-Lindse des” Auges
verdunkel sind, eder kein Licht zur Netzhaut kommen -kann, und der Process des Sehens unmåglich ist, z. B, beym 'grauen Sraar; so verschwinder die gelbe Farbe fast ganz, und diese Ausbleiehung derselben steht mit -der .gråsseren oder geringeren Verdunkelung des Auges in eimem genauen Verhåltniss, Ist nur das eine Auge verdunkelt, so fehlt auch nur diesem Auge der gelbe Fleck; da hingégen dann in dem gesundenAuge die gelbe Farbe fast deut-
Ticher ; als sie in gewdhnlichen gesunden Augen zu seyn påegt,”
-
« snes 7
Resultater af disse Betragtninger blev altsaa: at Mennesket kun seer tydeligt og bestemt, naar Objecternes Billede træffer Syns- punkten ; ar Nethinden, der hvor séénne Punkt findes, nemlig lige i Synsaxem; er tyndere, og mere gjennemsigtig, end Hindens hele åvrige Omfang; at Syspunkten- udmærker sig paa et godt og évet Øje ved en guul Indfatning ; fremdeles, at åen er kun = eller 'z Linie i Gjennemsnit, og at den ligger omtrent 2 Linier fra Net- hindens fåleslåse Punkt. IT Menneskets Oje er alrsaa Synspunkten Cnunctum visionis) virkesigen af Naturen selv udpeget ved et -orga- misk Mærke. Det samme er Tilfældet hos Aben; — i Hundens, Kalvens og Svinets Øjne har man derimod forgjæves sågt Net- hindens gjennemsigtige Punkf eg den gule Skatterinug i "dens Omfang. +). i
”y At Fortidens Physiologer have havt et urigtigt Begreb om Nethins« dens Forbindelse med Synsmerven, og om Virkningen af denne
— i
5) Den anden af Neihindens Regioner er den wodmfindtlige Plet, påa hvilken Ojet mangler dyrisk F dlelse, relativ til Lyset som em inciterende Potenz, og derfor ikke ér istand til at imodrage-noget In- dtryk af Objecrerne, hvis Billede maler sig paa den. Den findes, i Fålge de forhen anfårte Mariottiske Forsåg, lige paa det Sted, hvor Synsnerven træder. igjennem Aarehiiidens Sivplade, eller støder sammen med Nerhinden. Den holder kun 1 Linie i (Gjennemsnit og ligger omtrent 22 Linie fra Synspunktens indvendige Rand mod Næsen.… — I den ligger Aarsagen, hvorfor den Eenåjede ikke seer de Objcerer, som findes åmellem den 120 og 179. af det Rum, der ellers er bestemt til Synskreds for ham. — … Den vilde gjøre hvert Individ, 8 som ellers har et godt Syn paa begge ke relativ blindt
i: rude 252
Forbindelse "paa Synet, er Klart af folgende Sted hos 2ilisius (Cap. XV, de Visu p. 122). ”»In oculis diversorum animalium”, siger han”, alrera morabilis differensia oscurrit circa mervi optici insertio« nem, nam in hømine , cane et qvibusdam aliis sagacioribus animslibus, uervi optici extremitas pnpillæ directe obversatur, sive ipsi polo oculi insevitur ; nam vadius sive sÅxis opricus pupillam mediamqve oculi cavita. tem zræåjicens, in mervi eptici insertionem incidit; verum in”ove, vitulo, er multis aliis qvadrupedibus, insuper "in -cuncris volucribus et piscibus mervi Optici insertio, ad intimi specus civcnlaris cavi, sive hemisphæris latus facza,& polo ejus distat, nom .secus ac Zodiaci polus ab alrere æqvatøris. Hoc .discrimen zon advertens Dr, Scheinerus cum ir pecudiss bovis, at por ocalis mervem opticum ad latus inseri comperisset, rem sta in homine, et cunctis præteren animalibus se habere nimis "proper concludir, mom Cin libro 3, Fundament, optic, p. 11.) Pprorunciat, axem opticum" non cadere ulla sua proportione in nervum opticum, cujus assertionis errorem oculi humani aut-conini anazome- facilliwe detegit ”,
v . , Ki ; g 2,36:
" mod gs Grader af dem udstrakte: Kreds," fra hvilken Lyset træffer dets Ojne; hvis: "disse; ikke: kunde benyttes: re eengang til gjen- sidig Underståttelse- for hinanden. å 3
c)" Dem tredie: Regiow indbefatter Nerthindens hele Ovrige Omfang, lige fra Øjets: Baggrund af, til henimod Srjernebaandet og
Krystal- Lindsen: — Den modtager: kun et ubestemt Indtryk, eller formaaer kun at vække en. utydelig Forestilling i Sjælen, — Naar Synsaxerne ståde sammen paa. et"Object,, ligefor- Næsen, saa træffer ders: Billede to a£ denne Regions symetriske Punkters i modsat Fald ikke,, £. Ex: na ar Øjnene ere vendte "til een af Siderne. — Ved sin vilde Udstrækning forstorrer den vor Synskreds betydeli- gen, og tjener ligesom. til af underrette vor Sjæl om, hvorhen vi, naar én. Gjenstand. kræver vor: Opmærksomhed, skulle rette vore Synsaxer for" at see: den: bestemt- "—— Betragtet fra denne Syns- punkt er denne Region af storste-Vigtighed;. maaskee staaer den og-" sat i Forbindelse: med Blændingens: Nerver (mervi ciliares) og bi- drager derved til, at: modificere. Blændingens Bevægelse eller Pu- pillens: Stårrelse:,, efter: Objecternes,-Frastand: og Lysningens for- skjellige Grad, — Fontanag Forsåg: synes: ar bekræfte: denne For- modning. — Han: fandt nemlig, ”at Lyset, naar. det blev ledet gjennem-en spids Tragt: til selve Blændingen,, ikke: eggede den til Bevægelse, men at Pupillen £årst da. antog en. forholdsmæssig Står- relse til Lysets: Indtryk,, naar dette traf Nethinden,. og denne ind-
”vendig fra, giennem Ciliar-Nerverne; virkede. tilbage paa Blændingens
årritable Trævler.… " Fanin og flere Oculister, have ogsaa bemær- ket, at Pupillen kan være. bevægelig, uagtet Nethinden er: aldeles beråvet sin: dyriske. Fålelse,. 4) Den: ydere Flade af denne ud-
%,. Abb., d,. Beob. iber das: Auge,. Berlin: 1738.. AE
re ERE RE Ge
strakte Region er, især fortil mod Stjernebaandet, overtrukken med en sorsubarve,” ( pigmentum oc), tjenlig til:at hindre Lyset fra: ar. falde” igjennem den forreste Deel' af "Aarehinden ;. og til at op- sluge» de Siraalér;, som. ellers. ved. igjentagne; Reflexioner- vilde: con-
fondere Synet &
Såa stor og beundringsværdig er den Kunst, Naturen har. an-
vendt paa. Ojets. Construction: saa. mangfoldige og vigtige ere de or-
ganiske Betingelser for et godt Syn! — Mennesktr fik. to Ojne, for
ar have en desto: stårre: Synskreds,, —.0g for under: samtidig Brug
af dem. begze,. at modrage. et desto kraftigere: Indtryk, +) I sidst.
+). >] semble en- effect, que la Nazure: ne nous! air donné deux yeux que' pour"
mieux tvoir, pour' avvir une sensation plus forte por deux impressions
recnes: ce mest pas: qgu'om voje Pobject sous un plus: grand angle avec"
deux /unettes% mais il'enm vesulte- beaucoup plus' de clarté:: et mous ju- geons toujeurs les objets: eclairés plus proches des: nous (Hist, de Vastro.
n10m, mnodern: T, II, p. 139.) — VEin Gegenstand mit beyden Augen:
øesehen,. 'erscheint: etwas. heller, als wenn man ibm nur mit: einem betrachter…. Man kanm sich davon: leicht tiberzeugen, wenn: man: ir.
£ øend einen Gegenstand abwechselnd mit-einem und mit beyden Au--
wen; ansieht. Noch auffallender "aber ist der Unterscheid, wenn:
nimmt; und' eine solche' Einrichtung trifft, dass, wåhrend: man ei-- nen: Theil mit beyden- Augen: sieht, die benachbarten. Theilen nur von einem: gesehen-werden,. Diess- låsst "sich sehr leicht dadurch be= werkstelligen,. dass- man: die Hand oder ein Buch mit der Schårfe: låbgs: der Nase zwischen. die Augen hålt. "Indessen so merklich auch der Unterscheid der Helligkeit. in béyden Fållensist, socist er doch nicht so betråchlich, dass man ihn genau bestimmen kånnte… Dr. Førini schliesst: aus. einer Menge von Versuchen;, dass ein Gegenstande
by
&
man eine Ebene von gleicher Farbe, z. B. einen Bogen weiss Papier'
ES
'
anfårte Ojemed er en fuldkommen 'Symetrie i Formen af begge
Ojne saa håist vigtig, — Naar Hornhinden paa et af dem er stær-
kere. hvælvet end paa det andet; naar een af Synsaxerne' er ufor- holdsmæssig længere eller kortere; eller een af Lindserne er mere eller mindre haard og convex; naar nogen Deel, "som ligger i Synsaxen (den vandagtige Vædske, .Lindsen, eller Glasfugtigheden),
er eet Oje merg klar og gjennemsigtig end i det andet; naar Net-
hindens Synspunkt (punctum visionis) i begge Ojne er af en ulige Om- findtlighed ; da bliver det en absolut Følge, at begge Ojne maae påa een .Gang modtage et ulige Indtryk, og at derved Harmonien i deres samtidige "Function forstyrres. — Hindres Ojnene ydermere i deres frie concentriske Bevægelse, saa at begge Synsaxer ikke under en bestemt Vinkel kunne ståde sammen paa en-enkelt Punkt, eller paa Objectet, der skal sees tydeligt og bestemt; .saa kan Men-
"omesket kun benytte cet Øje ad Gangen, om de end begge besidde
en lige Grad af Styrke. — Da Øjnene hos forskjellige Individer ligge i 'en ulige Afstand fra: hinanden (See pag. 204), og BE ae
uden bemærkes saa- uendelig mange Afvigelser i deres Srårrelse,
"Hvæiving, .Omfindtlighed m. vi; saa kan end ikke Phantasien fatte Mueligheden af, -at et Øje af eer- Individ skulde kuane tjene som
parret til et Oje af et andet Individ, uden at derved nådvendigen maatte opkomme en Fotstyrrelse i Synet, eller en Disharmonie -i saadanne tø ulige Ojnes samtidige Function, — Denne phantasti-
ske Sætning anvendt paa enkelte Mennesker, kan tjene til at op-
beyden Augen nur um den dreyzehmren Theil heller erscheint, als einem einzigen, (G,- Adams Anweisung zur Erhaltung des Gesichts. A. d. Engl, von F, Kreis Gotha 1794. p. 24),
239 g
lyse mangt et påithologisk Phænomen. Der findes Skelåjede, som see bedst, naar de have eet Øje (endog ligemeget hvilket) lukker, tilbun- der; eller bedækketr med et mårkt uigjennemsigtigt Brilleglas, — Hos andre Mennesker brækkes Lyset i begge Øjne for svagt, eller for stærkt, i Forhold til Længden af Synsaxerne, I første Fald Chos Fjernsynede) afhjelpes Feilen ved to convexe, i sidste, (hos Nærsynede) ved to coneave Briller af en lige Focus, — Brækkes derimod Lyser med en z//ge Kraft i begge Ojne; saa kan den Man- gel. i Synet, som deraf opkommer, kun rettes ved to Brilleglas af en ulige Focus. Den der er bleven opereret for en Lindse - Stær (Cataracta) paa eet Øje, maae for samme Oje bruge et meget con- vex Glas (af 2 til 6 Tommer), dersom det andet Oje er sundt, og han vil see med dem begge tillige. — Mod en forskjellig Om- findtlighed i Synspunkterne af begge Ojne, hjelpe sædvanligen kun Briller af et farver Glas.for det stærkere Oje, for saavidt Indtryk- ket derved svækkes, eller bringes i Harmonie med Indtrykket paa det svagere Oje, — Kakkerlakken, som mangler det sorte Pigment
"då sine Ojne, maae beskytte, øg kan forbedre, sit Syn ved morke,
især grønne Briller. — Den der har to gode Ojne, og bevæbner det ene af dem med et convex Glas, eller seer igjennem en Kik- kert, maa i Almindelighed lukke det ander, naar han vil see tyde- Jigt' og bestemt. Øbjectet, der sees med et bevæbnet og ubevæb- net Oje tillige, repræsenterer sig nemlig som dobbelt, og som hen- lagt paa to forskjellige Punkter; det gjennem Glasset i en nærmere, det andet i en fjernere Afstand. — Bevæbner han derimod begge - (lige gode) Ojne tillige, eller seer med dem gjennem en dobbelt Kikkert eller saakaldet Binocle, hvis Rår have en eoncentrisk Stil- ling, nåie afpasset efter Objectets Frastand, saa forstyrres ikke
BRO RE] ERE ta VI ES
Marmonien, mén hans Syn 'bliver ;endog"' klarere og stærkere under den samtidige Brug af begge Ojne, +) — De fleste svagsynede- Mennesker benytte sig jo ogsaa af to Brilleglas, "fordi de i modsat "Fald maae "holde der ene -Oje lukker, naar de ville see grant. disse samtlige Betragtninger over jers Structur, og over de optiske Phæidomener, synes mig, at man kan uddrage fål- gende generelle Resulrater, "der kunne tjene til Svar paa Spårgs- maalet, som er Gjenstanden for denne min Afhandling. |
| a) Den der har et godt Syn paa begge Ojne, og holder dem
begse aabne, kan ikke afvæ ærge, at jo Billedet af de Objecter, der "ligge indenfor hans Synskreds af 164 Grader, maler: sig paa begge Nethinder tillige; og gjor et dobbelt Indtryk, nemlig et "paa hvert Øje især. — Han .seer følgelig, endog uden at ville det, med begge Øjne paa.een Gang. ; ss
Der ….er fæller ången Grund til at antage , at 'det. håjre Oje i Almindelighed skulde wære stærk;re, enå det venstre, Den dyriske 7) Se us on me peut pas plus surpris en voyant pour la premiér fois Pejfet
ude -cette lunette, méme suv les objets' terrestres, Le premier que —je "vegardai fur le dåme du Val-de-Gråce qui est å ma portée, de Polbscor. vatoiv royal, it jai fair les premiers essais de ce binocle, Fe regardai dabord icet objet avec chaque' lunette séperarément pour les mettre å leur Point, puis avec les deux yeux, et ce fut ici on je fus singuliérement af- fecré de la forte: impression que je vecus en vegardant la boule et la croix gui terminent ce dome: le beaw champ .de la Lunette, la grosseur- appa. rente de Poljer, så metteré par compaggison avec ce que je voyois en ne vegardant qw avec une 'seule. lunette, ne me donmnéærent ancun lieu de douter . qwon ne vore des deux yeux, er ”benuconp mieux qu'en nm” observant qw avee nn seul, (Memoires de PAcademie Royale des Sciences 1737. P. 405.)
Fa
kJ!
241
Fålelse (Sensitlitas animalis), synes ikke…at forhøjes, men kun af og Anstrængelse.” , har derved ikke
faaer en stærkere Smag i Almindelighed, men Må en hindre, em
blive mere- nojagtig ved Crganets idelige Brug er
En Viinkjender, som har smagt mange Viinsort
eer bestemmende, i Henseende til Vinen. Anderledes forholder Nå det sig med" den dyriske Contractiliter, Ovelsen gjår virkelig dens Udtryk mere kraftfuldt. Sjoueren har derfor udmærket Styrke i Armerne og i Ryggen; Dandseren og Cavalléristen i Benene &e.… + Den højre Arms fortrinlige Styrke hos de fleste Mennesker, er afhængig af dens dvriske Contractilitet, ikke af dens dyriske Få- lelse Man slutter altsaa urigtigen fra Armen ti Ojet. At man let fcre vænner sig til at. bruge den hojre, end den venstre Arm, har ydermere sin organiske Grund, beroer paa Forskjellen i Struktu- ren af Blodkarrene før begge Arme.” | Den,.håjre "Arm -Pulsaare (arteria brachialis), og den håjre Hoved-Pulsaare (art. caretis) have, søm bekjendt, et fælleds Udspring af Stor - Pulsaarens: anon syme Green; paa den venstre Side ere; derimod Arm- og Hoved-Pulsaaren alt.ved deres Udspring afdeelte i to særskildte Grene. Pulsaarerne paa den håjre Side ere tillige kortere, og låbe desuden i en meget |, "Migere Retning ud fra" Hjertet, end Pulsaarerne paa den venstre Side. "Heraf folger, at Hjerter maae kunne virke med' stårre Kraft paa | Blodet ivden” håjre: Army og af denne i et givet Tidsrum maae faae mere Blod, end den venstre. Da nu Musklernes Styrk ce for- holder sig'som Massen af Pulsaare - Blodet, der strømmer igjennem -dem, saa maae nådvendig den håjre Arms Muskelkraft være "stærkere, saafremt ikke tilfældige Aarsager,… Sygdomme eller -desl. have hindret dens Brug og Åvelse i en tidlig Alder. - Strukturen Vid, Sel. Sky. 1806. IØ Del, HI Heje, Hh ; Kong
£ "2" in == J n j = ”— KER. ' 2 é 2 les s = ' Lære, 2 ker » 2 52 s 15 == « - 7 E — == ns tk i. £ ye 242 Ø : Na VEN Ve » s ASE GE y, g -— " 2 a2 E" En - : ”- « =
af RR Dyrs Aare - System. bestyrker især Fisher af denne s Sætning: Den højre Halyvdee elaf fh Jlenneskets Hoved, ligesom af Stam- men og af Benet; har derimod intet organisk Fortrin for den venstre sa" Halvdeel- af Legemet,… De fleste Mennesker kunne og med 'stårre +: vEethed »holde . det venstre Øje tillukket, end der højre, rimeligen fordi de i en, tidlige ere Alder, have vænnet sig til at, see- igjennem
en Kikkert med der højre Øje. .%)
2 Uagter der male sig to Billeder af de Objecter, der ligge
inden? or Menneskets Synskreds, saa "kunne" vi; dog ikke, om vi end ville, see- allø de enkelte Partier af disse Billeder med begge Øjne tillige; Næsens Stilling mellem begge Øjne indskrænker Syns- Kredsen for hvert Oje især, og man er desuden, efter Nethindens Structur ; uden at vide der, blind paa hvert Øje mod de Objec« ter: som 'ligge mellem den sade og 17de” Grad paa den ydre Side
x
af dets Synsaxe, Mam seer folvelivern;; molns volens," altid nogle
==
JObjecter med begge, andre hun med eet Oje.
Få
c).: Me ennesket. seer kun da tydeligt, og. modrager et - enkelt | bestemt Indtryk, naar; Objectets "Billede, efter. Ojnenes concentriske Stilling, trælsg Synsaxerne i«begge hans ;Ojne. tillige, … I. modsat Fald maae han,; enten lukke det ene Oje, eller. flytte -Objectet uden for ders Sy nskreds, naar han ikke vil.see.det dobbele eller påa et Sbered Sted. Val han see tydeligt og hesternti saa er han folgeligen nådt til at; rette begge. Synsaxer. paa Objectet,. ellerzat betragte det med begge Øjne tillige,
”) conf. Darstellang der-Verhålenisse zwischen der” sechten und linken Halfte des mensthlichen FNtperk von F. M, Heilsud;u. Nurnberg. 1807. d
2
SD SK re
É
ie "Kån iv i Følge disse Resultater, ikke spårges (3 ER "Mennesket kun seer med es? eller med begze Ojne tillige? Mad besvare: dette SBå: røsmaal med Ja! eller med, Nej! saa vil Svaret
ke
lligevel Kun: blive halv rigtigt, eller lige urigtigt, naar det ik
(si
modificeres i Overcensstern! melse med Øjets Organisation, og efter le forskjellige optiske Phænomener. — Da Dr. Gall, for at be- riise, at lang ene Halvkugle kan hvile, medens den anden be-- styrer Menne skets intellectuelle Functioner,. antager som afgjort, ar vi kun see ll cert Øje ad Gangen, og ;stotter sig paa denne- problematiske Sæfning som paa et fyldestgiørende Beviis; saa vil jeg. her til Slutningen endnu såge at oplyse-de Phænomener,+ der have ledet ham paa en saa urigtig Idee. - De ere efter det forhen
” (pag. Z87) anførte Stæd af hans Lærz, folgende:
2) ”Holder man er uigjennemsigtigt Legeme » f. Ex. en
"Blyantspen eller deslige, mellem Ojneue og et Lys, som man be-
tragter me. saa vil man bemærke, at Skyggen af Pennen ikke . -
"falder paa Spidsen af Næsen, men sædvanligt paa "det håjre Oje ”, — Heraf; mener han, følger: ”at man sædvanligt kun seer med det Køjre Øje, uagtet man har dem begge aabne og rettede mod et og
samme Object, £ Ex. mod Lyset”, y
Fig. g. viser det urigtige i denne Slutning. — Skyggen af er Objeer, som holdes foran et Lys, maae; efter 6 ed uimodsigelige Love, falde lige bag. ved det, saa at Skyggen og Lyset beskrive en lige Linie, der overskjæres af Objecter. — Holdes altsaa en Blyantspen wed £c, saa vil dens Skygge,. naar a er et Lys, me lige paa Næsen mn; men Mennesket vil da see Pennen
"Hh 2
«
EVA
Sig Mn 2 S å ; 2 z . k= za DE z ag = ; E j Ek É s = af . Fa Kr "S ” . E= ER ar Eg E i; HELET 35 k 2 ZA - 7 . å E SÅ er i Eg - , 's Nævs EM le
dobbelt og utydeligt, fordi den efter Ojaenes. conceatriske. Stilling . Ev ; s 2 Æ sk ikke” holdes i een af Synsaxerne. Den, der anstiller Forsøget, vil
”desaarsag flytte Pennen, enten til d paa højre eller til d paa vens
stre, og Skyggen maae da efter samme. optiske Lov falde enten paa Øjet u eller 3. — Begge Stæder ere lige naturlige. — Naar Skøg- gen alligevel. hus de. fleste Individer, eller, som Galf siger, sæd- vanligt, sees. at falde paa der håjre Øje, saa er Grunden heriil nok denne, at; man sædvanligt griber Pennen med den højre Haand,
og med stårst Beqvemmeløhed kolder den for Synsaxen. af det
højre Oje. — Man vi jo, kun see Pennen, og hår fålgelig in-
gen Grund til at lade den passere forbi Axen af det højre Øje,
hvor dens Skygge " bemærkes forst, over. til :Axen af det ven- stre Øje. /
Magister Eckerberg i Lund har ogsaa ved et direct Forsåg oplyst det Urigrige;i. den. hidhorende Puskr. af Dr,- Ga//s Lære. »Før .att ofvertygas”, siger han,” att begge Ogonen åro verksam- ma åfven vid Ga//r experiment med Blyertspennan, behåfver man blott. attendera… till. tvenne ting, nemlig pennan- och 1lusveken, Man såtter pennan i den direktion, emellan der ena.&gat ech ligan,
att. den alldeles bortskyler.veken for det samma, hvilket år lått
att gåra, då man låter det andra ågat vara tillslutet: mu 6pnar man
afven detta; da man icke ”allenast ser pennan och lågan, utan til- lika” hela ljusveken. Hur vore detta måjligt, om icke begze ågo- nen verkade, och man derigenom ser pennan och veken i bredd,
tiksom jemte hvarandra”. %) — " IT -6vrigt er dette galliske For-
%) Galls Låra om Hjernan och Hufvudskålen &c. "Lund 1906. p. 29.
gf
såg ikke heller hy t,. men re RE heel: Aarhuadrede- siden anført, som et Baviis for samme Sætning. +)
2) "Samme Cmstændighed nemlig, at man-sædvanligt, kun seer med eet Oje, skal ligeledes,” efter Dr. Galls Lære; indeholde:
i
Grunden cil der Phænomen, ”at man sad ofre skyde r fejl "naar man holder begge Ojne aabne, medens man sicter efter et bestemt
Maal É
Enten forstaaer jeg ikke denne Sætning, eller den er i aaben. bar "Mødsigelsté med sig PE —. Thi seer man kun med eet Øje, uagtet "de holdes begge aabne; saa maae det io være ligegyldigt, om det, hvormed man ikke seer; er aabent eller tillukker, Bor, alt- saa et Øje holdes lukket, naar man vil sigte og træffe rigtigt," saa ligger heri jo netop et Beviis for Modsætningen: at man nemlig "seer med begge Øjne tillige, — Det Factum, hvorpaa Dr, Gal/ ståtter sin Lære, kan vel ogsaa modtage en tydeligere og ri igtigere Forklaring. SSkyttens Hensigt med at sigte kan jo ikke være no-
j , e SAY … Majas robtir," siger Wedel," 1, &. pr 2153, habere' videtur illud” ex. perimeusun, ubi jubet rem. explowari, dum gqvis immoto capite in imino= zum digitnm ant in" bacalum frope fixum respoctar,,…… Nim primum, ingvit, sinisero ocalo. occluso, observabit 'digisum. baculumve tigere gqvidpiam corporis ulserius siri versus sinistrom;… et oculø dextro re. gere aligvid- senisto versus dextram,… Deinde durem adnotaris locis aber- matim tectis, ac aperto simul oculo uzrogve, eum diprehendeve deberet tegi utrogque oculo, aut ambo simul loca, dur Saltem (imo porius) locutm interme. dium; meurrum tamen ångqvans eveniet, séd animadvertet, solum alrerum ex "me duobus' illis-locis tegi, ar pro lubirn quidem hunc vel illum, gvatenus
,volnmerit commutare >oculos , indeliberaro aurem, sen sponite illum, gvi po:
tiori oculo respunderit,
gen anden end den, at bringe tre Punkter, nemlig to; der angive iGeværets Løb, og et tredie, eller det Object han vil træffe, mr lize Linie med. hverandre, -. Denne Hensigt kan han umueligen opnaae. til nogen. Grad af Vished, naar han ikke "sigter med cer Oje allene (bringer alle tre gem lige i-defs Syns-Axe), og imidlertid ho der det andet Øjet lakker, —. For ect Oje ville de to nærmeste. Pork repræsentere” sig ligepea det længst bortkzgende, saaledes — som jeg har givet mig den Ære at forklare dér, ved at betragte -Objecterne i, d; paa Figuren g; for begge Oine derimod vilde kun det "Object sees tydeligt, paa hvilket begge Synsaxer maatte træffe sam- men, og følgelig bleve da de Mærker, med hvilke der skulde sigtes, til ingen Nytte, og Skuddet usikkert. Herom kan man overbeviise- sig, naar man paa Afstandsmaaleren (Fig. 9), bringer to eller tre Cylindere ved fogg ilige Linie med Synsaxen af eet Oje, medens det andet er lukket, og derpaa - tillige aabner dette, for i uforandret- "Stilling at betragte de samme Objecter med dem be ogge.
3) Endeligen har Dr. Cal ogsaa anfårt den Bemærkning, ”at Mennesket, der har begge Ojnz aabne, -og gaaer paa en jævn Flade, som er bedækket med Snee eller deslige, sædvanligen af- træder en skjæv Bane, . fordi han afvexlende sigter til: sit foresatte Maal, snart med det eene, og snart med det andet Oje”.
Jeg tår haabe, at Selskabet ved de forhen anstillede Betragt- ninger; er bleven overbeviist om, at denne Sætning staaer i Striid med de paalideligste optiske Phænomener, og finder det derfor upassende videre at oplyse der Urigtige i den. —. Kun dette an- mærker jeg, at den Eenåjede ligesaavel aftræder en skjæv Bane, som den, der har det skarpeste Syn paa begge Ojne; og det fordi
kun en cpmærksom Equilibrist er, is tand til under Legemets Frem-. skridt mod et bestemt Maal, at holde sir Hoved saa urokket, og Synsaxen eler Synsaxerne saa Stive reirdde: mod. ef enkelt Objeer,
rekte kunne styre hans Been efter en he Linie:
Dr; Gal har neppe betænkt, at Basig for den MikkeR inder "hvilken vi see et Object med begge Ojne, kun er 30” eller BEDE nier, og at. en Sidebevægelse af Hovedet. eller. af Kroppen, som er lig detre ubetydelige Maal (24 Tommer), flytter det eene Oje hem" paa Synsaxen af det andet.” ;
-
sy . g BE BE É y, : i É , Fry kt ed hk É ; Paz, 174, Lin. Æt ver hæs ER = — 133, Line 16 — læs: z ; : == me Lin. 24, Chørda læs: Chorde ge i — 195», Lin. II, paralelle, læs: parallele 153« ; 3 i ke 300, Lin, 15, tet, læs: tæt É Bede ” mm 221. Lin, 21, Synspunktet, læs: Synspunkten : HE hade Link, Get by feer Ojet k 92 i SE 224, Lin. 195 så læst NOE SENE L | ER: ; SØ 92505 Lin, 8, Middelpunktets læs: Middelpunkten . ig! sd; É BA se SN Lim. 23, findes; samme Feil RDS | zE Be Lin. 4, ligeledes” å g En -
os
E 2 (i NR
k É
BESS NEUEN
J ty un SUSE LN
EN
v=