ER SER SEK SEG ” i 5 å EN Er ” se re Z, 6 z. : sas ANER > ns «4 ' mggen ag rn, i noter g gen ke å ØDE NS fe så nj et % n GEN ARNE AD, re ram” sn E n å E "Sa == i: age GÅL Se SES e SSR 4 2 2 ; : i nere ES RS KON EN sa se none SODE REE Mig GENRE ls nen yR - en - ' SEN i 4 Sen, se Erna oe SE, Emebon on i É = É eet KOK €: EEG Frier == me me SAY 4 æn z ea S n == = - eos ages Q or Pe FOR RE ” 2 g z gg 2 Nan PASS Banen SES rer s ze 'b ” ET NREN En rn akse ANE TE Søge, EGET ERE 7 rer genere « en om NE nnan en Belbins æ - & - - ane ET RENE mene en ne MAP le. DE Rn, a. RR ere ner ses Æ rs een seer Ø æget, arr så A SES SEES el" met RR RR SA Ta nne rer ae 2 er rater mm Ale reed mg øl Ser ed, SES By 2 SON "DP La, 3 : — | ID DID DE > 5 ID ISDBD TD > POSSDED PO DDE DD: s DD 332 DD 3. D DE ; — 2 D DD. 235 )) > PE » dl BD) 23553 3 BED SED) IE BD 5565553 93 HB) DS "BD Ep SD EBOD EDDIE VD 55 DDD: FDIDEEDD) DD» RER, > BED BD JAR NS e SE SLEREE == i S AE 3 TA "SØDE NS ED AE DD. 555 559 Sy ; BED Deres SY 333355 JO. KID 359) )) IP IV BED) i ID DIN . iD SYD 3 » IBID D EDI DP > 23535 3 3333 BB” "BB3 > D2 13333 : S 3 3 : BDE 3 ”: Ej 355 SE DD LYIID" ID. ) se IB D ED] SINE DD ED SB) =— > 55555 S5 DD. DPY See 233 5555) > 32; B3 >> 32 33 333 DE DD DID SB BID 3) ID DED By DP SID 332335 535553 SD 2 FB]. IP »D 33: 2 SV DE BD DD DEDEDIPED: DDO BR SEES SSESSEES D SSD hdi 22? BE DID DDR 33 33333 305 S y & DÅ SES BID VÆD 2 i D ). D 22 Se y S 5 Sa ze 3 ) 33 355599 3332 23 By BB) DD DDD DJ 33 733273 3 5 SD BI) ID : 33 23 j DD, 2 S5 3333 BD S BD ED IDEE ] Sy | 8535532 93D VD) >» DI 399) WS 7) D BID ID DI DDD. >) DD DD DD BOYD DDD SPSK DD me TDI OS 5) 5) DDD 7 1) 2 35 2) DS DD. FI MDD 222) BD, pa) DIMM EBIDED DD) PPP PBoPDID SE DP) 55355) BD? » BD > 2DP] 359 DD WIE PH BJED 33 BER I >> DDS » 2» 3 IV BD D BP) 3 DÅ SY9 I SF BY) KID 33 3335 3332 > beer UDD DD 35%23 90 Sy y SDS 33 33 »33333239 3; 373533, 333 33-33: < 2. =E ? ED w. 23 FODDDDT 5 OD 2» DS: VD »” ID DD SDS 1 ID YDD SS DI IJ9 DIDD i Dyre = By. VX >: DSR DB BOND 5 FDD ER, 2) 23). 25 Jy ISG zoo CRUSTACEA LIBRARY SMITHSONIAN INST. RETURN TO W-119 1144 gå 'd KREBSDYRENES SUGEMUND J.C. SCHIØDTE CM OP SEEO-Æ CRUSTACEA LIBRARY MI TION T 1 x7 SMITHSONIAN ENS. MED TO KOBBERTAVLER RETURN TO W-119 SÆRSKILT AFTRYKT AF ,,NATURHISTORISK TIDSSKRIFT'" 3. R. 4. B. KJOBENHAVN THIELES BOGTRYKKERI 1866 CRUSTACEA LIBRARY SMITHSONIAN INST. RETURN IO W-119 1. Condylopodernes Sugemund indrettes som bekjendt ved Forening og meer eller mindre gjennemført Metamorphose af Bidemundens Lemmer. Klarhed i Gjenkjendelse af Suge- mundens Elementer kan derfor sættes som det strengeste Maal for Indsigt i Leddedyrmundens Bygning overhovedet. Opgaven skjærper Fordringerne saaledes, at man bliver vaer, hvor Lidet der enten i physiologisk, morphologisk eller syste- matisk Henseende er vundet ved en nøiagtig Erkjendelse af de enkelte Mundlemmers Bygning. I denne Begrændsning kan Undersøgelsen i det Højeste yde Mærker for formelle Inddelinger. Hvad som derimod videnskabelig kræves, er deels en Betragtning af samtlige Munddele i deres anatomiske Sammenhæng og en derpaa grundet Forstaaelse af deres ind- byrdes Samvirken, deels en saa afgjort morphologisk Bestem- melse, at dens enkelte Led overalt gjøre gjensidig Rede for hverandres Paalidelighed. Med en ringere Forberedelse kan det ikke nytte at skride til Sugemundformernes Udtydning. At have løst denne Opgave i det Væsentlige for Insek- ternes Vedkommende, er en af Savignys største Fortjenester. Hos Krebsdyrene staaer derimod næsten Alt tilbage at gjøre. Undersøgelsen compliceres hos dem derved, at Kroppen er meer eller mindre sammensmeltet med Hovedet, saa at flere eller færre af dens forreste Lemmepar i Form og Forretning kunne komme til at slutte sig til Munddelene. Det bliver derfor hensigtsmæssigt at begynde med saadanne Krebsdyr 170 som Isopoderne. Det Trin, de indtage i Leddedyrideens Ud- viklingsrække, er et af de højeste, Krebsdyrclassen over- hovedet naaer til, og Sammenligningen med Insektmunden derfor mere nærliggende. Men da de af samme Grund komme til at staae saa lavt som Krebsdyr, at de kunne op- træde i talrige snyltende Skikkelser, er det fremdeles at vente, at man hos dem snarest kan finde Nøglen til Mundformerne hos de sugende Copepoder. Hvorvidt en saadan Forventning vil vise sig grundet, kan i denne første Afhandling ikke nærmere berøres. Kyndige ville dog udentvivl allerede gjen- nem den her forelagte Undersøgelse skimte Anvendelsen. v. Skjøndt det er bekjendt nok, at idetmindste nogle af Fiskebjørnene, CYMOTHOÆ, leve af flydende Næring, og skjøndt Rondelet allerede for meer end tre hundrede Aar siden har sagt om et saadant Dyr, at det suger som en Igle!), bevæger man sig dog paa reen jomfruelig Grund, naar der bliver Spørgsmaal om deres Sugemund. Bosc mener vel, hos en Cymothoa at have seet en fremskydelig Snabel med et Par smaa Palper”), men Latreille kunde ikke finde et saadant Redskab, der da ogsaa, siger han, vilde være en Anomali i denne Dyreclasse; hvor- imod han formoder, at Kjæberne skydes frem under Sug- !) Piscibus ita hæret, ut eripi non possit, sugit ut hirudo, nec prius abscedit, quam tabidum et exuccum piscem reddiderit, reperitur cervici mugilum, luporum, et saxatilium piscium affi- xus. (Libr. de piscib. marin. Lugd. 1554. p. 576. De Pedi- culo marino). Træsnitsfiguren foran Rondelets Artikel om Pediculus marinus forestiller en Anilocra, nærmest A. mediter- ranea Leach. Un sugoir rétractile, sortant de dessous la téte, et accompagné de deux antennules trés- courtes. (Hist. Nat. des Crust. i Dé- tervilles lille Udgave af Buffon, I. p. 208). Den Art, Bosc har lagt til Grund for Slægtsbeskrivelsen, sees af Afbildningen (Pl. 16. Fig. 1) at have været en Cymothoa s. str.; Brinnichs Fiskebjørn (Entom. fig. 5), som Bose citerer, var snårere en Anilocra. r< bg ningen, og at det er dem, Bosc har taget for en Snabel'). Milne Edwards har ikke optaget Spørgsmaalet, men ladet sig nøje med at give nogle Fremstillinger af de enkelte Mund- lemmer hos Æga”), og til Cymothoa7) en større Række Fi- gurer, blandt hvilke flere give Munddelene i Sammenhæng; alle disse Fremstillinger er gode og nyttige, saavidt de strække sig, men de strække sig ikke vidt nok. Snarest havde man vel kunnet vente nærmere Oplysning af Heinrich Rathkes anatomiske Undersøgelse af Æga bicarinata, men han siger, at Munddelene ere indrettede til at gnave med, og i det Hele byggede som hos Idothea7). Dog lægger han til, at Mandiblernes Endedeel er meget haard, næsten kiledannet, og bøiet stærkt nedefter, og at Mund- aabningen er paafaldende lille i Forhold til Dyrets Størrelse5). Disse to sidste Angivelser, der iøvrigt ere fuldkommen rigtige, synes ikke vel forenelige med den første, at Munddelene ere indrettede til at gnave med, saameget mindre, som Rathke strax foran siger om Mandiblerne, at de ere saaledes fastvoxne til Hovedet, at deres nedbøiede Ende maa være meget lidt bevægelig). At dog baade Bosc, !) Nous avons examiné soigneusement plusieurs individus, sans que nous aåyons pu découvrir la trompe observée par Bosc sur Pespéce qu'il a décrite. L'existence dun tel organe, nous croyons pouvoir le dire, seroit une anomalie dans cette classe. Je présumerois que les måchoires forment dans le moment de la succion un avancement quil seroit facile de prendre pour une trompe. (Hist. Nat. des Crust. et des Ins. VIL. p. 22). ?) Le Régne An. éd. accomp. de pl. Pl. 67. Fig. 1. b-e. SYNE SERIE GS Mio SAS EON br I Gymothoart Pl 66 Fre MD: Anilocra, Pl. 66. Fig. 5. 6-f. Nerocila. :) Die Fresswerkzeuge sind zum Nagen eingerichtet und im All- gemeinen denen der Gattung Idothea åhnlich. (Beitråge zur Fauna Norwegens i Nov. Act. Acad. Cæs. Leop. Carol. Natur. Crrrosors BX PETE SÅS ES 2 6]: 3) Ihr vorderes sehr hartes und fast keilfårmiges Ende ist tib- rigens stark nach unten umgebogen. — Die Mundspalte ist im Verhåltniss zum ganzen Kårper nur sehr klein. (1. c. p. 27). 6) Die ziemlich grossen und kråftigen Mandibeln sind beinahe nach ihrer ganzen Långe an den Kopf angewachsen, weshalb das nach vorne und unten gekehrte Ende derselben eine nur geringe Beweglichkeit haben kann. (1. c. p. 27). 172 Latreille og Rathke have nogen Ret, hver paa sin Maade, vil senere sees. Om Bidemundens Former hos Isopoderne kan man der- imod danne sig en i det Hele ret fyldig Forestilling ved Hjælp af de hidtil givne Beskrivelser og Figurer, især i Milne Ed- wards's fortræffelige Skrifter. Imidlertid ere dog de færreste af disse Fremstillinger saa dybtgaaende og sammenhængende, at de uden videre Forberedelse kunde tjene som Grundlag ved den følgende Undersøgelse. Der forudskikkes derfor her en Analyse af Bidemundens Hovedformer hos Isopoderne, indledet ved nogle mere omfattende Bemærkninger. 3. Leddedyrenes Lemmer ere i deres første Anlæg blotte Udkrængninger af Huden, men omdannes til Løfte- stænger ved Afleiring af saa mange og saa udstrakte Lag af Chitine, som Dyrets Muskler kræve til deres Understøttelse, og i saa mange adskilte Stykker, som Bevægelsesmaaden kræver Ledbøininger. Disse Udkrængninger udgaae alene fra Kropringenes Sider, nemlig fra Sidefolderne mellem Ryg- og Bugskinne, Pleuræ, der i saa Tilfælde meer eller mindre kunne dækkes med en Chitinafleiring, en Sideskinne, Epimeren, der tjener til Befæstelse for de Muskler, som bevæge Lemmets Rodled, Hoften, Coxa. Det er fremdeles alene fra Pleuræ, at de særegne Ud- krængninger udsendes, som staae i Aandedrættets Tjeneste, enten udefter, Gjæller, eller indefter, Aanderør. Fra Kropringenes Ryg og Bug udgaae derimod aldrig Lemmer, men vel mangehaande mere overfladiske Dannelser, som ogsaa kunne staae i Bevægelsens Tjeneste som Støtte- og Heftemidler, saasom Holme af hvasse Chitingryn, Takker, Torne, fremkrængelige Vorter, ofte med Krogkrandse osv. Til de sidste høre mange Larvers saakaldte Bugfødder eller falske Fødder. De holometabole Insekters og… Insektlarvers Halenokker (cerci) ere kun omdannede Rygtorne. Hovedet bestaaer ligesom de andre Kropringe af et Ryg- stykke, et Bugstykke og to Sidestykker. Det er ogsaa her 173 kun fra disse sidste, at samtlige Lemmer udgaae, nemlig Munddelene, og desuden Antenner og Øine. Men da Hovedet foruden eet eller to Par Antenner endnu har tre Par Lem- mer (Munddele), medens ingen af de følgende Ringe har meer end eet Par, faae Hovedets Sidestykker eller Pleuræ (genæ og tempora) saa ganske Overvægten over Ryg- og Bugstykket, at de komme til at udgjøre den største Deel af Hovedskallen, især bagtil og oventil, hvor der stilles størst Krav til Nerve- og Muskelrum; hvorimod Ryg- og Bugstykket saameget mere tabe i Udstrækning, som de miste den For- retning, de have at udføre paa alle Kroppens øvrige Ringe (paa den sidste nær), nemlig at tjene til Befæstelse for de Muskler, som bevæge den næstfølgende Ring. Rygstykket bliver derfor indskrænket til en Plade over Munden, Epi- stoma: som Clypeus, Labrum og Labellum benævnes de Ud- skillinger af Epistoma, der efterhaanden træde frem i samme Forhold, som Mundlemmernes Bevægelsesmaade gjør et Dække nødvendigt foroven. Bugstykket, Hypostoma (eller Kile- pladen, som man kan kalde det ifølge dets Analogi med Hvirveldyrenes Os sphenoideum), træder derimod i et nær- mere Forhold til Munddelene, hvorom Mere nedenfor; ogsaa fra den kunne Udskillinger løses fortil, nemlig som Mentum og Fulcrum labii, i Forhold til som Kjæber og Tunge med deres Muskler trænge til Dække og Støtte forneden. Munddelene ere altsaa chitiniserede-Udkrængninger af Hovedets Pleuræ. Hos mange Krebsdyr skjelnes meer eller mindre udprægede Folder i Pleuræ, een Fold for hvert Mund- lem, en Antydning altsaa af Hovedets Sammensætning af saamange Ringe, som det fører Par af Mundlemmer (s. tab. X. fig. 3. a, Hovedet af Cirolana). Mundlemmerne dele sig efter deres Grundplan i a) en Leddefold ved Roden, et Hængsel (cardo). Den tilsvarende Leddefold ved Roden af Benene (eller de til Stedflytning indrettede Lemmer) har faaet Navn af Tro- chantin. Hos de Insekter, hvis Hofter omsluttes af Ledde- 174 skaale, udvikler Trochantinen sig til en Leddetap for Hoften, idet den tilligemed denne frigjør sig fra Epimeren. b) Skaft (stipes), svarende til Benets Hofte (coxa). Det retter sig i Udvikling efter de Krav, som stilles til det af Fligene, eftersom dets Bestemmelse er at bære disse Dele og at indeholde de Muskler, som tjene til deres Førelse. c) tre frit fremragende Flige (lobi), paa Skaftets Ende. Af Fligene tjene de to inderste (malæ) som Delingsredskaber ved Fødens Behandling, og ere derfor i Bygning afpassede efter Næringsmidlets Beskaffenhed. Den tredie og yderste Flig udgjør Mundlemmets umiddelbare Fortsættelse og svarer til de efter Hoften følgende Led i Bevægelseslemmerne. Naar denne Flig er langstrakt og leddet, eller beendannet, kaldes den Palpe; dens Bestemmelse er da at bære Sandse- redskaber, frembringe Strømninger i Vandet omkring Munden, pudse Mundlemmerne, tjene som Griberedskab 0. s. v. 4. En fundamental Modsætning mellem Krebsdyr og Insekter viser sig nu i det første Par Mundlemmers Forhold til Hovedets Sidestykker: Hos Krebsdyrene hæve Mandiblerne sig ikke op over det Maal af Uddannelse, der opnaaes af de øvrige Mund- lemmer, og bestaae altsaa ligesom disse af Hængsel, Skaft og Flige. Deres Bøiemuskler ere ligeledes, saavidt Hovedet ikke er sammensmeltet med Kroppen, fæstede paa Hypostoma, og deres Bevægelse er en Vippen, undertiden paa et svagt Tapleie ved Skaftets ydre bageste Hjørne, men altid med dets hele Yderrand til Grundlinie. Hos Insekterne smelte Hængsel og Skaft derimod sammen med Hovedets Sidestykker, og deres Muskler falde følgelig bort. Alene Mellemfligen bliver tilbage, og indleddes paa Sidestykket ved en øverste og nederste Tap. Dens Muskler udfylde nu en stor Deel af Sidestykket. Inderfligen kommer kun nu og da tilstede i en meget indskrænket Form, og er altid fæstet paa Mellemfligen. Mandibelpalpe fattes tilligemed Skaftet. 175 Leddedyrets Udviklingsgang fra Krebsdyr til Insekt er her den samme, som Hvirveldyrets fra Fisk til Pattedyr, en Analogi, som overhovedet heelt igjennem yttrer sig. I begge Rækker fremmes Cephalisationen derved, at Hovedredskabet til Fødens Behandling efterhaanden indskrænker sin Lemme- form ved Roddelenes Opgaaen i Hovedets Sidestykker,. hvor- ved disse vinde ligesaa meget i Nerverum, som Kjæbebevæ- gelsen voxer i Kraft, idet Rodleddenes Muskler svinde bort, og Pladsen paa det forstørrede Sidestykke udelukkende kan benyttes til Kjæbegrenens Førelse. Cephalisationen af Hvirvel- dyrenes Mundfødder (Underkjæbe) foregaaer som bekjendt trinviis gjennem Krybdyr og Fugle. Det Samme finder Sted ved Leddedyrenes Mandibler. Et af de Mellemtrin, som forekomme hos de lavere hemimetabole og ametabole og hos sugende Insekter har Dr. Meinert nylig opklaret ved sin Af- handling om Campodeerne i Tidsskriftets forrige Bind. 5. Hos de fjortenbenede eller hedriophthalme Krebsdyr forbindes som bekjendt den første af Kroppens Ringe med Hovedet. Idet dens Bevægelighed saaledes gaaer tabt, svinder ogsaa dens Rygdeel (Insektets pronotum), hvorimod Bugdelen og Sidestykkerne (prosternum og epimera prothoracica) endnu holde sig udsondrede mellem Hovedet og anden Kropring, fordi de vedblive at have et Par Lemmer at bære, For- benene, der sættes i Mundens Tjeneste og derfor antage Kjæbeform. Ved at slutte sig sammen i Midtlinien med deres Skafter (Hofter) komme disse Mundfødder til en vis Grad til at svare til Insekternes Underlæbe, forsaavidt de nemlig udgjøre et Dække for Munden forneden, og derfor faae en lignende bladagtig og udfiiget Form. De betegnes derfor ogsaa ligefrem som labium af Fabricius og hans Skole, hvis morphologiske Bestemmelser alene støttede sig til Redskabernes Anvendelse og Form. Der gives nu, næst efter Mandibelskafternes Opgaaen i Hovedets Sidestykker hos Insekterne, ingen anden saa dybt indgribende Forskjel mellem Insekternes og de hedriophthalme 176 Krebsdyrs Mundbygning, end netop denne læbelignende Dan- nelse af Mundfødderne. Den bevirker nemlig, ved at dække de andre Mundlemmer nedenfra, at hverken noget andet Dække, nogen Hage (mentum), bliver udskilt fra Kilepladen, hvorfor Tungen kommer til at rage umiddelbart frem over Kilepladen fra Mundhulens Bund, og at heller ikke Mund- lemmerne af .tredie Par (andet Kjæbepar) træde i nogen Forbindelse med Tungen, som hos Insekterne, men holde sig frie af hinanden, paa hver Side af Kilepladen. Herved faaer Tungen en langt mere fremrykket Stilling mellem Mund- delene end hos Insekterne. Men efterat det ene Grundtræk i Hedriophthalmernes Hoved, dets Afslutning forneden ved læbelignende Mundfødder, saavidt har udstrakt sin Indflydelse paa Mundlemmerne nedenfra, støder det sammen med det andet Grundtræk, som hersker ovenfra, nemlig Mandiblernes frie Stilling til Hovedets Sidestykker, og begge forene sig nu i et sidste Tryk paa de mellemliggende .Munddele (første og andet Kjæbepar og Tungen), og fuldende ikke blot saaledes deres eiendommelige Præg af Indeklemthed, Udfladning og Bladagtighed, men bringe tillige Tungen i en ganske særegen Stilling til Mandibelfligene, og bestemme derved eengang for alle dens Form. Insekthovedets fuldstændige Udsondring fra Kroppen, dets deraf følgende Afslutning forneden ved For- bindelsen mellem tredie Par Mundlemmer, Hage og Tunge til en Underlæbe, den betydelige Tilvæxt i dets Tykkelse endelig, som bevirkes ved Mandibelskafternes Optagelse i Sidestyk- kerne, bringe Kjæber og Tunge i en saa meget lavere lig- gende Plan end Mandibelfligene, at Tungen beholder sin fulde Frihed til at forme sig efter mangehaande secundære Indflydelser. I Krebsdyrhovedet bringes derimod det første Par Mundlemmer, ifølge dets Stilling heelt udenfor Side- stykkerne, i en Plan, der er lavere end den høitliggende Kileplade, hvorved Tungen kommer til at ligge over Man- dibelfligene, og det bliver den af denne Grund umuligt at antage nogen anden Form end den dybt tvelappede, da den ellers vilde lukke for Mundaabningen. 177 6. Isopodernes Bidemund -optræder med tre Hoved- typer, som komme overeens deri, at Mundlemmerne ere stil- lede frit af hverandre i en udefter fremskraanende Tværrække paa hver Side af Kilepladen. Den første Type omfatter Oniskerne, Asellerne, Idotheerne og Sphæromerne. Den er i Hovedsagen den samme, der træffes hos Mængden af Amphipoderne, altsaa overhovedet hos saadanne Hedriophthalmer, som ere Kyst- og Bunddyr, og nære sig af Aadsel og Planteføde, gnave Træ, angribe Fiskegarn 0. s. v. Mandiblerne have to Flige. Yderfligen løber ud i en smækker Gribedeel, der er kløvet i to eller flere Grene, som atter ere deelte i fingerformede Tænder; ved Roden har den en stor riflet Knusetand af forskjellig Form og Væbning. Inderfligen er meget kort, fingret eller mangelappet og fryndset, sædvanlig hudet, stundom deelviis eller heelt chiti- niseret paa den ene Mandibel, hudet paa den anden. Skaftet er meer eller mindre udviklet, eftersom det har en Palpe at bære eller ikke. Første Kjæbepar har to smækkre Flige, begge bevægelige, især den indre; Inderfligen er i Enden forsynet med (sædvanlig fire) trinde, spidse, bløde, laadne Vedhæng, Yderfligen med et Antal snart yderst spidse, snart afskaarne, undertiden piggede Torne. Andet Kjæbepar med een til tre Flige, idetmindste de to ydre bevægelige, den yderste undertiden palpeformet. Som Exempel paa denne iøvrigt bedst bekjendte Type er tab. X. fig. 1 givet en Skizze af Munden hos den lille grynede Sphæroma, der er saa hyppig ved vore Kyster, men endnu ikke synes at være kjendelig beskreven nogen- steds). Mandibelens Gribedeel (øverste m. fig. 1. c. og l. d) er kløvet i to Grene, hver med tre til fire finger- dannede Tænder, som gribe ind mellem Tænderne paa den modsatte Mandibel. Den riflede Knusetand (nederste m. fig. l. c. og 1. d) er omgiven med et Tornegjærde. Inderfligen 1) Oniscus globator Pallas, Specilegia Zool. fasc. IX. p. 70. tab. IV. fig. 18 er maaskee den samme Art. IV. 12 178 (m”. fig. 1. c. og fig. 1. d) lille, blød, spidsfingret, indleddet paa Yderfligens Underside, i en Fordybning mellem Gribe- delen og Knusetanden. Skaftet (s. fig. 1. c) kort, dets ydre Afsnit indeholder Palpens Muskler, dets indre tjener til Be- fæstelse for Skaftets Bøiemuskler. Palpen (p. fg. 1. c) plump, fritstillet. Første Kjæbepars (x. fig. 1. b) Skaft (s. fig. 1. e) deelt paalangs ved en Fure i to Afsnit, der inde- holde Musklerne til de to Flige; Inderfligen (m". fig. 1. e) med fire trinde, spidse, bløde, laadne Hudfingre, Yderfligens (m. fig. 1. e) Endetorne bredt afskaarne i Enden, flere af de indre Torne piggede langs Indersiden (fg. 1. f). Andet Kjæbepar (x". fig. 1. b) med tre korte Flige, den ydre en bladagtig, toleddet Palpe. 7. Den anden Type charakteriserer Cirolanernes Familie. Den oplyses her ved Fremstillinger af den anselige Cirolana borealis Lilljeb. fra Nordsøen og Kattegattet (tab. X. fig. 3), og af en lille vever, nydelig, med sorte Pig- menstjerner pyntet Slægtning (tab. X. fig. 4), der jevnlig træffes i Øresund og ved Sjællands Nordkyst. Den var allerede kjendt af Slabber, og blev for nogle Aar siden be- skreven af van Beneden!) som Slabberina agata, men er udentvivl den samme Isopod, Leach har meent med sin Eurydice pulchra. Van Beneden henfører den til Ido- theernes Gruppe. Mandiblerne (m. fig. 3. a, fig. 3. b: og 3. "c) "savne Knusetand. Derimod er deres Gribedel (m. fig. 3. b. og 3. c) overordentlig stor, fladt skaaldannet, af Omrids næsten fir- kantet, Yderhjørnet spidst, hele den indre Rand fint til- skjærpet, glasagtig haard, bølgetandet, Inderhjørnet uddraget i en lang dolkformet Pløk. Inderfligen (m.” fig. 3. b. og fig. 3. c) fæstet tæt under Yderfligen, stor, hudet, deelt i to Blade, det forreste Blad hos Cirolana heelt, børstet, hos Eurydice (m.” fig. 4. b) fingret, det bageste Blad (fig. 3. d. 1) Recherches sur les Crustacés du littoral de Belgique. Mém. de PAcad. de Belg. T. XXXIII, 1861. p. 88. tab. XV. 179 af Cirolana) hos begge knivdannet, med en Rad af tætstillede spidse Torne langs den indre Rand, hvorved Bladet kommer til at ligne en Stiksav. Mandibelskaftet (s. fig. 3. b. og 3. c) langt, Palpen (p) slank, i Hvile (fig. 3. a) indlagt i en Rende udenom den store Overlæbe (l. fig. 3. a) og det lille Mundskjold (c. fig. 3. aa), Endeleddet svøbt omkring Roden af den bageste Antenne. Kjæberne af første Par med to til- voxne Flige; den indre Flig meget forkortet, med tre slanke, trinde Vedhæng, der hos Cirolana (m.” fig. 3. e) ere krands- børstede mod Enden og forsynede med et haardt torndannet Endeled, hos Eurydice (m.” fig. 4. c) derimod bløde, spidse og laadne; Yderfligen (m. fig. 3. e. af Cirolana, m.” fig. 4. c. af Eurydice) forkortet, især hos Cirolana, noget ind- krummet, kraftig, i Enden et Bundt af lange, yderst haarde og spidse Torne, langs den indre Rand Grupper af lignende Torne, der hos Eurydice ere stærkt forlængede og tildels piggede langs Indersiden. Kjæberne af andet Par smaa, Inderfligen (mig 5 "af Cirolana, mm” før 40. af Eury- dice) yderst kort, med Fjerbørster og laadne Hudfingre, Mellemfligen og Palpen (m. p. fig. 3. f. og 4. d) et Par eensdannede, smaa, tilspidsede Blade. Mundfødderne (px. fig. 3. a. og fig. 3. g. af Cirolana, px. fig. 4. a. af Eurydice) med ovalt Hængsel, lille Skaft, rudimentære Flige og fuld- stændigt udviklet, smækker, flad Palpe. Pande (f) og Mund- skjold (c) hos Cirolana (fig. 3. a) trapeziedannede, flade, hos Eurydice (fig. 4. a) toppede, Pandekeglen fremhigende mellem første Par Antenner. Cirolanerne forestille uden Tvivl de højeste Krebsdyr blandt Isopoderne. Mandiblernes Yderfige sees at være byggede nøiagtig efter samme Plan som Pattedyrenes Rov- tænder. De skjærende Rande glide klippende forbi hinanden. Der er Pløkke til at drives ind i det Legeme, som skal deles, een fra hver Side, og til at udspile det gradeviis, indtil det rammes af Skjærerandene, som derefter gjennem- klippe det strammede Stykke. Med denne Mundbygning stemmer den slanke Skikkelse, de smækkre Antenner og de vel udviklede Svømmebeen, og og det kan derfor ikke om- 12+ 180 tvivles, at Cirolanerne ere rene Kjødædere. Men herfor kunne ogsaa anføres andre Vidnesbyrd. Hos Strøm hedder det i Beskrivelsen over Søndmør, i Stykket om Fiske- bjørnene"), at han af dem har fundet tre Slags, af hvilke den første var saaledes: »En liden Fiske-Biørn, gemeenlig saa stor som det mellemste Leed paa en Finger, men ofte mindre, og af Skabning langagtig-oval, med et haardt og convex Skal paa Ryggen, som (foruden Hoved og Hale) be- staaer af 12 Ringe og er hvas om Kantene. Ved Siderne har den 7 Par taggede eller ligesom flossede Fødder, af hvilke de bageste ere noget større end de forreste. Foran sidde først 2 lange og fine Antennæ eller Følhorne, som bestaae af mange Leder og ligge ganske bag over Ryggen, i sær naar Insectet borer sig ind i Fiskene; dernæst 2 meget korte Føl- horne, som staae tet ved og oven for de lange. Øinene ere smaa og sorte; Bugen, som begynder strax ved Hovedet, er blød, tyk og ligesom opblæst; og Stierten, som i Størrelse overgaaer de andre Ringe, er lidt tagget eller ligesom ud- gravet i Kanten, men neden under Bladagtig, næsten som paa en Hummer. Farven er rødbruun overalt, dog saa, at den midt paa Ringene falder mere lys end ved Kantene.« Det bliver heraf klart, at Fiskebjørnen Nr. 1, der »borer sig ind i Fiskene«, var en Cirolana, der indtil videre maa tydes som CO. borealis, saalænge man ikke kjender nogen anden nordisk Art af denne Størrelse. Det kan ogsaa kun være Cirolanen, Strøm sigter til, idet han begynder sin Artikel saaledes: »Fiske-Biørn eller Krakku er et Søe- Insect, som plager Fiskene, idet den kryber ind ad Gadboret og æder om sig, ja kan, naar den faaer Tid dertil, fortære den hele Fisk«; thi ved de to følgende Slags meldes Intet om en saadan Indboring, der da ogsaa efter deres Bygning vilde være umulig, eftersom Nr. 2 er en Æga, og Nr. 3 efter Be- skrivelsen synes at være en Iaira. Strøms Beretning be- kræftes ved en mundtlig Meddelelse af Prof. Krøyer. Da Forf. nemlig forespurgte sig hos denne erfarne Kjender, om 1) Phys. og oeconom. Beskr. over Fogderiet Såndmør I. S. 164-65, LJ 181 han ikke mindedes at have iagttaget Noget i Cirolanernes Levemaade, som passede til de Slutninger, man maatte drage af deres Mundbygning, fortalte han, at han engang paa norske Kyst, udfor Trondhjem, havde truffet en stor Torsk vrimlende fuld af Cirolana borealis. Krebsen havde ædt saa store Huler i Kjødet, at der ikke var stort Mere tilbage af Fisken, end Skind og Been. I Hastværket med den rigelige Fangst vilde Prof. Krøyer hjælpe sig ved at holde nogle i den lukkede Haand, men de bede saa glubsk om sig, og gnavede saa følelig, at han strax maatte slippe dem. 8. Den tredie Type er Serolidernes (tab. X. fig. 2, Serolis orbignyana M. E.). Mandibelskaftet (m. fig. 2. a) danner en meget stor, flad, skjæv, skraat liggende Firkant, der tilkjendegiver sig som næsten udelukkende bestemt til Bøiemusklernes Be- fæstelse, idet Palpen først udspringer fra det bageste Yder- hjørne. Ogsaa Yderfligen har en lignende Form, men er noget afkneben fra Skaftet paa det Sted, hvor den store Overlæbe (1. fig. 2. a) begynder at dække den fortil: Knuse- tand fattes; Gribedelen (m. fig. 2. c. den venstre ovenfra, 2. d. indenfra, 2. e. seet fra Toppen, 2. f. den højre inden- fra) er tyk, let skeedannet, i Enden tvært afhuggen, med plump, afrundet Kant: højre og venstre Fligkant mødes nøjagtig, men uden at gribe over hinanden. Inderfligen lille, deelt i to Blade, som ere fæstede et Stykke fra hinanden, tæt oppe under Yderfligens Gribedeel: paa høire Mandibel (m.” fig. 2. f) ere begge Blade meget smaa, bløde, tvegrenede; påa venstre Mandibel (m.” fig. 2. c. ovenfra, 2. d. indenfra, "2. e. seet fra Toppen) er det forreste Blad derimod meget forstørret, tykt chitiniseret, og efterligner selve Yderfligens Gribedeel ved sin plumpe Bøileform og tykke, afrundede Tværkant. Mandibelpalpen lang, smækker, de to første Led indpassede i en Rendehuling langs Skaftets ydre Rand og fremefter mellem Mundskjoldet og de bageste Antenners Rodled, det lille Endeled strittende ud mellem Antennerne (fig. 2. a). Begge Kjæbepar meget smaa, fuldstændig dæk- 182 kede af de pladedannede Mundfødder. Første Kjæbepar (x. fig. 2. b) med en enkelt, smal Flig (Mellemfligen), som i Enden bærer nogle faa fine Torne. Andet Kjæbepar (x.” fig. 2. b) med tre smaa og smalle Bladflige, de to ydre bevæge- lige, den yderste (Palpen) ligeledes uleddet. Mundbenenes (px. fig. 2. a) Hængsel (c. fig. 2. g) meget stort, tvær- liggende, ved Hudsømme deelt i flere Plader; Skaftet (s. fig. 2. g) lille og kort, men med et stort bladagtigt Fremspring udefter, hvorved Skaftets Grundlinie kommer til at udfylde Hængselets hele forreste Rand, hvorfor det kommer til at see ud, som om Hængselet her laae bagved Skaftet, og ikke, som sædvanlig, skjøns udenfor det; de korte fastvoxne Flige (m. m.” fig. 2. g) danne paa Oversiden i Sammen- hæng med Skaftet en plump Rygning, som er tilpasset til Indleiring langsmed en ophøiet Liste, der til hver Side be-" grændser den brede, ved Roden kjøldannede, fortil dybt spal- tede Kileplade; Palpen (p. fig. 2. g) kort, plump, toleddet. Kommer man nu ved Cirolanernes klippende og rivende Mund og vimse Skikkelse til at tænke paa en lille Hai, saa kan man derimod ved at betragte Seroliderne ikke værge sig mod Billedet af en lille Rokke. At de ere Bunddyr, fremgaaer noksom af den brede, korte og fladt hvælvede Skikkelse, den listede og kjølede, mørke Rygside, den glatte, hvide Bugside, de segldannede, taglagte Epimerer, det ud- fladede, i første Kropring tæt indpløjiede Hoved, de rygstil- lede, fremspringende Øine, Mundens Stilling paa Underfladen, og den ringe Svømmedygtighed. Fremdeles kunne de mæg- tige Mandibler hverken klippe, male eller tygge, men kun klemme haardt til og bide igjennem; Mundfødderne lukke for de øvrige, meget smaa Munddele, og efter dem følge to Par Fangebeen, af samme Indretning som hos Mantis, Nepa og Squilla. Det kan derfor neppe omtvivles, at Seroliderne leve af Rov, og at deres Bytte bestaaer i smaa, lidet snare Bunddyr, helst vel nogle med en fastere ydre Belægning. Milne Edwards's Formodning:), at de fæste sig paa Fiske, Hist. SNat:ldes "Grust: IV 28 183 modsiges netop af de Træk i deres Bygning, hvortil han mener at kunne støtte den. Deres flade Mund vilde være magtesløs mod en Fiskehud, ja, den vilde vel end ikke kunne naae den, påa Grund af Forkroppens Skaalform. Fremdeles er det første Par Kroplemmer ikke Krogbeen, men lange Fangebeen, saaledes tilleddede, at de kunne gribe vidt ud fremefter, og i sammenfoldet Stilling holde det Grebne tæt hen under Mandiblerne; andet Par Been, der har samme Form, men i formindsket Maalestok, er at betragte som Re- serve- og Biredskaber. 9. Disse tre Typer kunne følgelig oversees efter føl- gende Schema: Instrumenta cibaria mordentia, libera, serie obliqua utrinque disposita.. Hypostoma breve. Orificium oris amplum. Mandibulæ malis binis instructæ, exteriore fixa. A. Mala eæxterior mandibularum mola interiore instructa striata, mueronulata spinosave. aa. Os manducatorium. Mala exterior mandibularum ramosa, digitate spi- nosa, prensorid. Maxillæ priores malis binis, eæteriore subrecta, apice spinulosa. Onisci. Aselli. Idotheæ. Sphæromata. B. Mandibulæ mola carentes. b. Os sectorium. Mala eæxterior mandibularum depressa, quadrata, margine interiore acutissimo, valide dentato. Maxillæ priores malis binis, eæteriore incurva, multispinosa. Cirolanæ. c.. Os morsorium. Mala eæterior mandibularum erassa, fornicata, mar- gine crasso, obtuso, edentulo. Mawillæ priores mala unica, apice spinulosa. Serolides. 184 10. Efter denne Forberedelse kan der med større Sik- kerhed skrides til en Undersøgelse af Fiskebjørnenes Suge- mund. Til Fremstillingen (tab. XI) er valgt de to ofte beskrevne Dyr, Æga psora L. (fig. 1) og Cymothoa oestrum autt. (fig. 3), der fremholde Sugemundens to Typer, mellem hvilke alle de andre Fiskebjørne dele sig. Til Sammenligning med Cymothoa er desuden afbildet nogle Dele af Anilocra Leachii Kr. (fig. 2) fra det vestindiske Hav, en ubeskreven Art, som staaer meget nær ved Åni- locra laticauda M. E. (Hist. Nat. des Crust. IV. 259. 6); fremdeles af en ganske mærkelig, med Cymothoa s. str. nær beslægtet lille Fiskebjørn (fig. 4), der i Febr. 1840 blev tagen af Prof. Krøyer paa en ikke nærmere bestemt Fisk i Platafloden, men endnu ikke synes at være opført paa Listerne, hvorfor den her nærmere charakteriseres som År- tystone trysibia n. DE Den minder noget baade om Urozeuctes og Olencira, men skjelnes let fra Familiens øvrige Former ved den bratte Modsætning mellem de sex første Par Been, der ere korte Krogbeen, og syvende Par, som naae heelt ud til Stjertens Ende og ere slanke, sammentrykkede Krybebeen, med lille, næsten rudimentær, ret Klo. Formen fladt hvælvet, bredt elliptisk, fortil vreden noget tilvenstre, bagtil endnu mere tilhøire. Hovedet lille, ligesom Antenner og Munddele i alt Væsentligt ganske som hos Cymothoa oestrum. Første Rings Forhjørner naae knap til Øinene; Dyrets største Brede falder mellem fjerde og femte Ring, hvor den omtrent er en halv Gang ringere end Dyrets største Længde; Bullens samtlige Ringe med et Par smaa, trekantede, uregelmæssige Sidefolder over Epimererne, som ere halvmaaneformede, for og bag af- rundede, og paa de fire første Ringe omtrent udfylde Halv- delen af Rygskinnens Siderand, paa femte Ring næsten hele Sideranden, men paa sjette og syvende Ring rage noget til- bage over Rygskinnen. Hofterne jevne, uden Fremspring, Krogbenene smaa, næsten eens lange, deres Kløer fine. Stjer- tens fem første Led meget korte, eens lange, noget voxende i i Brede, de tre første omfattede af Bullens syvende Ring; 185 Endeleddet ligefra Roden jevnt tilspidset, skjævt trekantet, af omtrent eens Længde og Brede, temmelig høit hvælvet, i Spidsen afrundet; sidste Par Stjertbeen naae ikke fuldt til Leddets Spidse; Grenene ligestore, langstrakt elliptiske, bløde, nøgne. Længde 13mm. Farven hvid; paa Bullen en meget fin Punktur af sort Pigment paa Rygskinnernes Sidefolder, de tre sidste Par Epimerer, og tværs over Rygskinnerne langs deres bageste Rand; Spor af lignende Pigmentpunkter i en Strime over Stjerten og ved Roden af sidste Led. Det eneste foreliggende Stykke er en Hun med modne Æg; Rugebladene som hos Cymothoa oestrum. — Denne Fiske- bjørn synes endnu mere end de vredne Livonecer at berede Overgangen til Bopyrerne. 11. Hos Fiskebjørnene omdannes Munddelene til Sug- ning derved, at Overlæben forlænges, hvælves til et Halvrør, rettes lodret nedefter, og sluttes paa Siderne til den lige- ledes til et Halvrør omdannede, læbeagtige Ende af andet Kjæbepars Flige, eller til disse i Forbindelse med Mund- føddernes Palper. Herved frembringes der et kort, blødt Rør, som ved Fryndser, Vorter og Smaakroge omkring Mundingen gjøres skikket til at slutte tæt mod en Flade. Indeni dette Rør ligger forrest et Par stikkende, klippende, skjærende, gnavende eller kradsende Redskaber, som indrettes af Mandiblerne, og bag disse et Par fine Save eller Raspe, ved hvis Arbeide det Hul, som er gjort med Mandibelspidserne, yderligere kan udvides, udflænges og fordybes, og som ind- rettes af første Kjæbepar. For Mandiblernes Vedkommende foregaaer Omdannelsen paa følgende Maade: Skaftet forlænges og mister sit Tapleie, og dets Bevægelighed gaaer næsten tabt. Den indre Flig forsvinder. Yderfligen vrider sig brat nedefter og fremefter, smøger sig i Knækket ind fra Siden mellem Overlæben og den læbedannede Ende af andet Kjæbepar, skiller sig paa samme Sted fra Skaftet ved en kort Hals, hvori der ligger en svagt udviklet hudet Ledføining, og antager enten Form af en tresidig, tilspidset, i den yderste Ende spidskroget mk. 2 Kradser (Æga), eller af et tyndt, trekantet, tilspidset Knivs- blad (Cymothoa). Skjøndt Mandibelskaftet nu paa Grund af sin svage Bevægelighed kun behøver ringe Plads for sine egne Muskler, beholder det alligevel en betydelig Størrelse, eftersom det ikke alene skal rumme Palpens Muskler, men tillige den bevægelige Fligs, hvis Muskler dog tillige hænge sammen med de følgende Kjæbepars, som overhovedet Krebs- dyrenes Tyggemuskler er saaledes forbundne, ligesom hos Fiskene, at det falder vanskeligt at skjelne mellem deres enkelte Portioner, og alle Munddelene egentlig bevæges i Sammenhæng. Første Kjæbepar indskrænkes til en smækker, stiv Griffel, der omhvælves og skjules af andet Kjæbepar, hvis Flige fortil mødes i Midtlinien; Griffelen bestaaer af Skaftet og den bevægelige Mellemflig, som i Spidsen bærer et Antal af spidse, krogede Torne. En nærmere Betragtning af Munden hos Æga og Cymo- thoa vil sætte denne Skildring i et klarere Lys. 12. Naar Munden hos Æga sees nedenfra (tab. XI. fig a og b), falde Mundfødderne først i Øjnene. Hæng- selet (nedenfra c. fig. 1. b,-udenfra c. fig. 1. n) er udefter og fremefter udvidet til et stort trekantet Blad, som dækker Roden af andet Kjæbepar. Skaftet (s. fig. 1. b) er meget stort, langstrakt firkantet, nedenunder meget fladt hvælvet; Ydersiden (s. fig. 1. n) er derimod rundt omhvælvet opefter og omfatter saaledes Kjæben af andet Par; Oversiden har hen imod den indre Rand et tykt Fremspring paalangs, som påsser saa nøje i en Fordybning (0.” fig. 1. k.) paa den tilsvarende Side af Kilepladens Midtkjøl (h. fig. 1 k), mellem denne og Kjæben af andet Par (s. fig. 1. k), at den deri finder et fast Leie; paa Grund af dette Fremspring bliver Skaftet temmelig høit, naar det sees fra den indvendige Side (s. fig. 1. 0), der forøvrigt er aldeles ret og plan, saa- ledes at den kan slutte nøie til den modstaaende Side af den anden Mundfod, mod hvilken den lægger sig i sin hele Længde. Mundføddernes femleddede Palpe (p. fig. 6. m. n. 0) er omtrent af samme Længde som Skaftet. Dens første Led er meget kort, og ligger tvært for Skaftets Ende. Derimod danne de fire følgende Led et stumpt tilspidset, indkrummet, skaalformet Blad, der er stillet saaledes paa Kant, at det helder lidt indefter. Bladets øverste, jevne Kant griber først ind i en smal Fure, som løber langs Mandibelskaftets indre Rand, og lægger sig dernæst ind i Knækket mellem Man- dibelskaftet og Fligen, hvorefter dets forreste indkrummede Ende fatter om den tilsvarende Side af Overlæben. I Palpens underste Rand, ved Enden af andet Led, findes et Par smaa bløde Krogtorne, og et større Antal af saadanne Kroge er fordeelt langs Randen og opad Ydersiden af de følgende Led. Som Kroge sees de dog kun, naar de betragtes fra Siden, helst naar man presser Palpen ud af sin Skaalform (p. fig. 1. m); sees de derimod nedenfra eller fra en af Siderne, i Palpens naturlige Leie, saa tage de sig ud i denne forkortede Stilling som en Række af korte Torne langs Randen af tredie Led, og som en større Klump af Vorter paa hver Side af Overlæben (p. fig. 1. b, 1. n, 1. 0). Idet nu saaledes de to kantstillede Palpeblade, ligesom et Par korte Arme, bøje sig favnende mod hinanden, opføre de Siderne af Sugerøret. Der bliver dog bagtil en Split til- bage imellem dem, men den udfyldes i Bunden af de to meget korte, kegledannede, sammentrykkede, korthørstede Mundfodsflige, og længere fremme af Inderfligene af andet Kjæbepar, som nedenfor nærmere beskrives. Mundrørets Lukke fortil udgjøres af Overlæben (fig. 1. a, I. fig. 1 b. og 1. c). Den hænger lodret nedad fra det ligeledes lodret nedhængende, forlængede, fortil hvælvede Mundskjold (c. fig. 1. c), er halvrund af Omrids, og kantet med en tyk, blød Hudbræmme, som er spækket med smaa spidse Vorter. Tages nu Mundfødderne bort, saa kommer den korte Forbrystplade tilsyne (s. fig. 1. k), og foran den Kile- pladen, med sin lange, forefter udtyndede Midtkjøl (h. 188 fig. g. 1. k), fremdeles Kjæberne af andet Par (s. m. m. o (=] . 1. k) og Leddeskaalene for Mundføddernes Skaft og Hængsel (0. fig. 1. k); den lange Fordybning paa hver Side af Kjølen (0.” fig. 1. k) udfyldes, som ovenfor omtalt, af det lange Fremspring paa Mundfodsskaftets Overside. Kilepladen er saa lang, at den naaer frem indtil Spidsen af andet Led af Mundfodspalperne, hvor dens Midtkjøl gafler sig ud i to bløde, tæt sammenliggende Grene. Disse to Grene ere fastvoxne til Tungefligene (l. 1. fig. 1. d), og danne altsaa deres ophøjede indre Rande; tilsammentagne, med den smalle Spalte imellem sig, ligne de et Knaphul. Idet nu de runde, nøgne, bløde, let foldede, fladt pudedan- nede Tungeflige udfylde det hele lille Rum mellem Kilepladen bagtil, Mundfodspalperne paa Siderne, og Overlæben fortil, og fremdeles med deres brat udtyndede, korte, kegledannede Spidser svøbe sig fremover ned omkring Mandibelspidserne, vilde de ganske tillukke Mundrørets Bund, hvis hiin knap- hulformede Spalte ikke holdt sig aaben imellem dem, og denne Spalte bliver saaledes at ansee som det rette og egentlige Sugehul. Andet Kjæbepars Skafter (s. fig. 1. k. og 1. 1) ere et Par langstrakte, omvendt pæredannede, bulede, tynde ER Skaale, som med deres forreste smallere og lavere Ender mødes paa Kilepladens Kjøl, inde over Mundfodspalpernes andet Led; de omhylles ganske af Mundfodsskafterne, og om- hylle atter selv første Kjæbepars Grifler, hvis Bevægelser de ved deres Rummelighed give det fornødne Spillerum. Deres Flige ere smaa, tynde, af tilrundet Omrids, i Spidsen og langs den indre Rand væbnede med nogle smaa, temmelig bløde Krogtorne. Men dette rundagtige Omrids kommer først tilsyne, naar man folder dem ud (m. m.” fig. 1. 1); i deres naturlige Leie (x". fig. 1. b og m. m.f fig. 1. k) tage de sig derimod ganske anderledes ud. Inderfligen rager nemlig frem i Spalten mellem Mundfodspalperne, ved det bageste og nederste Hjørne af deres andet Led, og er vreden saaledes om paa Kant, at Krogtornene, paa Grund af Forkortningen, synes at smelte sammen til en eneste tykkere Torn. Af 189 Yderfligen er derimod den hele forreste Rand smækket bag- over, og sees derfor som en omkbøiet Flip eller Krave paa den nederste Rand af Mundfodspalpernes andet Led. — Den Rolle, andet Kjæbepar overtager i Sugemundens Indretning, bliver herved klar. Deres Skafter udhules til Skeder for det første Kjæbepars Savgrifler, og deres Flige udbygge de sidste tiloversblevne Huller i Sugerørets Munding, der saa- ledes bliver en lukket Krands af smaahagede Bygningsdele, som kunne skydes ind over hverandre. Vi have saaledes sporet de Veie, ad hvilke alle for- nødne Betingelser til Mundrørets Fasthagning og Afløsning, Indsnevring og Udvidelse, Forkortelse og Forlængelse, lidt efter lidt indfandt sig, og tilsidst mødtes til en samlet Heel- hed; og vi kunne nu ret vel forstaae, hvorledes dette Dyr kan suge. Allerede Mundrøret vil ifølge sin Bygning kunne virke som en Sugeskaal; dybere inde kommer Tungen med sit Knaphul, og der kræves altsaa kun Svælgbevægelser af passende Styrke for at faae en Vædske til at stige op i Spiserøret. Sandsynligviis er ogsaa det forreste, pæredannede Tarmstykke, om hvis Betydning Rathke udtrykker sig med nogen Usikkerhed "), et vigtigt Redskab ved Sugningen. Der staaer endnu tilbage at betragte de Redskaber lidt nærmere, ved hvis Virksomhed Kilden bringes til at flyde. Mandibelskaftet (s. fig. 1. å, 1. e. og 1. f) er en meget stor, indefter fremskraanende, noget udbuet, flad Kegle, som bærer Palpen i sit bageste Yderhjørne, og ligger blottet indtil det fra Siden putter sig ind i Mundrøret, mellem Mund- foden og Overlæben. Paa dette Sted er det urokkeligt fast- voxet, og opfører saaledes en fast Sidevold for Mundrøret foroven; men strax indenfor indsnevres det brat og vrider sig halvt omkring i et Knæk, hvori der ligger en hudet Led- føjning for Fligen, som nu staaer ret ned inde i Mundrøret (m. fig. f), heelt fremme under Overlæben, og desuden fortil og oventil dækket af den tilsvarende Tungeflig. Mandibel- r— ETISKE ps 30-51 bab. KE ho 16 op FA 190 fligen (m. fig. 1. e og 1. f) er langstrakt, jevnt tilspidset, med en bredere, trekantet forreste, en lignende bageste Flade, en smallere, afrundet Ryg, og en flad, let hulet Inder- side, hvis skarpe Siderande løbe sammen i den spidse, krog- dannede Ende. Det Meste af Skaftet, fra Palpens Indføining fremefter, er fyldt med Fligens Muskler. Denne Indretning gjør Rede for Skaftets betydelige Længde, og lader slutte til en kraftfuld og udholdende Bevægelse; man kan derfor vel forstaae at Fligene, trods deres ringe Størrelse, kunne udøve en betydelig Virkning. De ville ifølge deres Form og Stil- ling kunne frembringe et forholdviis stort Hul, idet de stikkes eller hages skraat ind fra hver Side, og dernæst, ved at drages samlede tilbage, udrive det mellemliggende Stykke: at de ere bestemte til at virke mod hinanden og at drages samlede tilbage, fremgaaer deraf, at de ikke ere aldeles eens skabte ude i Spidsen, idet den venstre Krog er lidt stærkere bøjet end den højre, og tillige lidt vreden til Siden, saa at den kan fatte om den højre. Savgriflerne eller Kjæberne af første Par (fig. 1. 1, 1 g og X. fig. 1. b) bestaae af et kortere Skaft og en læn- gere Flig, som slutte sig jevntrindt til hinanden. De ere haarde og glatte, let fladtrykte, og buede indefter, saa at de med Enderne staae ret nedefter i Mundrøret, bagved Man- dibelfigene, under Tungen, paa hver Side af den knaphul- formede Sugespalte. De syv krogede Torne paa Toppen staae i en buet Gruppe, hvorfor de ikke vel kunne tælles, eller deres Form skjelnes, uden naar Fligen presses ud (fig. 1. i). Griflernes Bestemmelse er tydelig nok at være et Hjælperedskab til Uddybning, Forstørrelse og Udflængning af det med Mandibelfligene gjorte Hul. De lange smækkre Mandibelpalper (fig. 1. a, p. fig. 1. e og 1. f) ere i Hvile lagte fast mod Hovedet, i en Rende- huling udenom Skaftet og frem mellem Pandepladen og de bageste Antenner, hvis Rodled de omsvøbe med deres spidse, segldannede Endeled. Da Palperne ere tilleddede saa langt tilbage og udefter, at de faae et meget stort Svingrum, kan man antage, at deres Bestemmelse er at pudse Mundrøret kog med den Pensel, de føre i Spidsen, og at udkjæmme Fiske- slimen af dets Randkroge ved Hjælp af den fine Tornekam, der er indplantet i Endeleddets ydre Rand. Mundens Bygning hos Ægerne vil altsaa kunne udtrykkes ved følgende Formel: Æ g Os haustellatum. GE Haustellum adversum clypeo labrogque, aversum malis posteriori- bus palpisque pedum maæwillarium confectum, malas mandibulares maæillaresque priores rasorias in- volvens. Clypeus fornicatus, pendulus. Labrum semicirculatum, pendulum, fornicatum, margine mem- branaceo, fimbriate verruculoso. Mandibulæ stipite amplo, falcato, fixo, basi palpigero, mala interiore nulla. Mala eæxterior sub labrum obligque inflexa, mo- bilis, in orificium haustelli deor- sum eminens, triquetra, acumi- nata, intra concaviuscula, apice extremo hamato, acuto. Palpus gracilis, triarticulatus, articulo intermedio producto, terminali brevi, falcato, barbato, pectinato, basin antennæ secundæ amplectente. Mazxillæ priores stiliformes, mala interiore et palpo nullis. Mala exterior stipiti contigua, in orificium hau- stelli deorsum eminens, fasciculo armata terminali hamorum ra- sorrorum. Mazxillæ posteriores apice contiguæ, maæillas priores obvol- ventes, stipite lato, fornicato, palpo nullo. Malæ diseretæ, breves, rotundatæ, margine minute hamulatæ, orificium haustelli post claudentes, supra marginem in- teriorem palporum pedum maæwil- larium reflexæ. 192 Pedes maæwillares mawillas includentes, cardine maæximo, obliquo, laminato, triangulo, mala minutissima, conica. Stipites contigui, recti, subquadrati, fornicati, supra carinatt, hypostoma valde elongatum, medio carinatum utrin- que eæplentes. Palpi quinquearticulati, latissimi, foliacei, forni- cati, infra minute hamulati, labia lateralia haustelli formantes. Lingua rotundata, mollis, pulvinata, nuda, fissa, lobis apice lingulatis, introrsum arcte contiguis, cråsse mar- ginatis, rimam suctoriam includentibus. 13. Efterat Mundbygningen hos Æga er fremstillet med den Udførlighed, som ansaaes fornøden til at give et klart Indblik i dens Sammensætning og Virkemaade, kan Skildringen af Munden hos Cymothoa fattes med større Korthed, efter- som det nu vil være tilstrækkeligt at anstille en Sammenlig- ning mellem begge Former, og at fremhæve og tyde de af- vigende Forhold, Mundrøret opbygges af de samme Elementer, men de for- dele Arbeidet noget anderledes imellem sig, og der indtræder desuden i denne Henseende en betydelig Forskjel mellem de to Kjøn. Hos Hannen er Mundføddernes (fig. 3. g) Hængsel en stor, tværoval, men meget uregelmæssig Plade. Skaftet er fladt, aflangt, fortil smallere, med en lille Knude paa Yder- randen, der lægger sig noget ophvælvet mod Mandibelskaftet, men langtfra omfatter andet Kjæbepars Skafter saa fuldstæn- digt som hos Æga. Palpen er et lille tilspidset, toleddet, let indkrummet Blad, med en Række af smaa Krogtorne paa Endeleddets (fig. 3. h) indre eller nederste Rand. De to Mundfodsskafter slutte sig sammen som hos Æga med deres plane indre Sideflader, og ere ligeledes paa Oversiden ind- pløjede, men med en meget smallere Liste, mellem Kilepla- dens Midtkjøl og Kjæberne af andet Par; Palpernes øverste 193 eller ydre Rand er ogsaa her indfuret i Mandibelskaftet, og danner Siderandene af Mundrøret. Hos Hunnen ere Mundfødderne (fig. 3. f) derimod for- andrede til et Par tynde Blade, som næsten heelt dækkes nedenfra af Rugeposens første Pladepar, og ikke naae frem saavidt, at Palperne komme til at forene sig med Mundrøret; Hængselet har desuden en bladagtig Udvidelse indefter, og da hertil kommer, at Skaftets Inderside ikke er ganske retlinet, kuune Skafterne ikke slutte nøiagtig sammen i Hovedets Midtlinie, og komme kun i en meget kort Strækning til at gribe ind foroven mellem Kilepladens Kjøl og andet Kjæbe- par. Skaftet udvider sig fremdeles udefter i et stort, tyndt, afrundet Blad, der naaer et godt Stykke frem foran den meget lille Palpe, hvis Endeled kun i Spidsen har nogle smaa Torne. Hos begge Kjøn savne Mundfødderne Flig; Skaftets ind- vendige Hjørne gjør vel et lille Fremspring, som især er kjendeligt hos Hannen, men det savner Børster, og kan derfor neppe komme i Betragtning som Flig. En saa betydelig Afvigelse mellem Kjønnene i Mund- føddernes Bygning kan naturligviis ikke finde Sted, uden at drage en tilsvarende Forskjel efter sig med Hensyn til det Bidrassekjæbernet aandetee art (rs) yder stil Mundrørets Opbygning. : Det Eiendommelige ved -dette Kjæbepar hos Cymothoa bestaaer deri, at Fligene (fig. 3. e) hverken ere adskilte Blade, som hos Æga, og heller ikke kraveagtig ombøiede. De ere derimod sammenvoxne indbyrdes, opsvulmede, bløde, og ved svage Længdefurer deelte i tre ovale Smaapuder, som paa begge Kjæber i Forening danne Mundrørsmundingens bagesten Weel: Den yderste Pude er "strøet udentis og i Spidsen med smaa spidse Vorter; den mellemste og inderste Pude ere kun vortede i Kanten, men bære desuden fortil nogle smaa Krogtorne, den mellemste tre, den inderste kun een. Da Hannens Mundrør nu paa Siderne dannes af Mund- fodspalperne, der naae heelt frem til Overlæben, indskrænkes IV. 13 194 andet Kjæbepars Flige, ligesom hos Æga, til den Forretning at udfylde Gabet mellem Mundfodspalperne, men rigtignok et saameget desto større Gab end hos Æga, som ikke blot Palperne ere langt mindre, men Mundfodsfligen tillige mangler. Hos Hunnen derimod (x.” fig. 3. a), hvis Mundfødder ikke føie sig til Mundrøret, maae Kjæberne af andet Par alene udføre det hele Arbeide. De ere derfor langt bredere end hos Hannen, deres Skafter mødes i større Udstrækning, nemlig med deres hele forreste Halvdeel, og Fligene udgjøre til- sammen en stor, buet Læbe, der paa Siderne lukker sig sammen med Overlæben. Skjøndt der nu ved denne læbeagtige Omdannelse af andet Kjæbepars Flige i Hovedsagen er bødet paa Mund- føddernes Svigten ved Mundrørets Opbygning hos Hunnen, og deres ringere Medhjælp derved hos Hannen, vilde Midlet dog ikke slaåae til, hvis Mundrøret skulde hjælpe sig med den samme Overlæbe som hos Æga. Men medens den omtrent udfylder en Trediedeel af Mundrørets Omfang hos Æga, ud- gjør den hos Cymothoa Halvdelen. Den er altsaa gjort be- tydeligt bredere, og hvælves tillige meget stærkere ovenfra nedad, saa at den ligner en omvendt Kop, naar Mundrøret er indsnevret. Paa den fiint vortede Rand sees da tillige en lille Bugt i Midten. Er Mundrøret derimod udvidet, og man da betragter det nedenfra, faaer Randen et bølget eller rundtakket Udseende (l. fig. 3. a). Mundrøret bliver saaledes i sin Heelhed blødere og tillige svagere væbnet end hos Æga; istedenfor Overlæbens næsten fryndseagtige Vorteklædning, den anselige Hob Krogtorne paa Mundfodspalperne, og Tornerækken paa andet Kjæbepars Fligkrave, har Cymothoa kun de yderst fine Vorter i Over- læbens yderste Kant og paa andet Kjæbepars Pudeflige, af Krogtorne derimod kun den korte Række paa disse Fliges to inderste Smaapuder, og i Randen af Mundfodspalpernes Endeled hos Hannen. Men denne svagere Væbning af Mund- røret staaer naturligviis i Forbindelse med den langt stærkere Udvikling af Krogbenene, hvorom Mere nedenfor. 195 Derimod træde Mandibelpalperne (fig. 3. a) i et ganske andet Forhold til Mundrøret end hos Æga. De tabe den slanke Skikkelse, Børstedusken og Kammen, blive korte, plumpe og kegledannede, og indføjes saaledes paa Skaftet, at deres Retning blive lige fremefter, Der tildeles dem og- saa en ganske anden Opgave, nemlig at lægge sig støttende omkring Mundrøret, saa at de mødes foran dette i en fav- menderStUllmsE HOS PA Roer io 2 ba or sp hø PEC) Er denne deres Bestemmelse endnu' skarpere udtrykt i deres Form end hos Cymothoa, idet Palpeleddene tilpasses saa nøje efter Rummet mellem Antennerne og Overlæben, at de omsnoe Mundrøret som en udfyldende Brolægning. Naar undtages, at Savgriflerne eller Kjæberne af andettPbart (fon sed Cymothoan 2: der Auiloera; my føj 4. d: og fig. 4. e. Artystone) ere svagere væbnede end hos Æga, indskrænker Forskjellen i det indre Værktøj sig til den af- vigende Bygning af Mandibelfligene (m. fig. 3. b. og 3. c, paa hvilken sidste Figur Fligen dog paa Grund af Stillingen sees spidsere, end den er, naar den betragtes heelt fra Fladen). De ere tynde, trekantede, tilspidsede Blade, med en skarp indre Eg, og bruges vistnok ikke blot til at stikke, men ogsaa til at klippe med, eftersom de kunne krydse hinanden som en Sax. Formelen for Cymothoa stiller sig da saaledes: CYMOTHOA. Os haustellatum. Haustellum adversum clypeo labroque, aversum in femina malis posterioribus, in mare malis posterioribus palpisque pedum mazillarium confectum, malas mandibu- lares punetorias mawillaresque priores rasorias in- volvens. Clypeus fornicatus, pendulus. Labrum amplum, semicirculatum, pendulum, fornicatum, mar- gine minute verruculoso. Mandibulæ stipite quadrato, fixo, apice palpigero, mala in- teriore nulla. 13 196 Mala exterior sub labrum oblique inflexa, mo- bilis, in orificium haustelli deor- sum eminens, triangula, com- pressa, acuminata, cultriformis. Palpus labrum utrinque amplectens, triarticula- tus, conicus, nudus, articulis sen- sim decrescentibus. Mazillæ priores stiliformes, mala interiore et palpo nullis. Mala eæxterior stipiti contigua, in orificium haustelli deorsum eminens, fasci- culo armata terminali hamorum rasoriorum. Maxillæ posteriores fere totæ contiguæ, mawillas priores ob- volventes, stipite lato, fornicato, in femina latissimo, palpo nullo. Malæ concretæ, membranaceæ, pulvinatæ, minute hamulatæ, fornicatæ, in mare marginem interiorem palporum pedum maæillarium fulcientes, in femina orificium haustelli post elaudentes. Pedes maæxillares maæillas tegentes, laminati, cardine maæimo, irregulari, mala nulla. Stipites planiusculi, in femina extrorsum dila- tate foliacei, in mare contiguti, hypostoma breviusculum, medio carinalum utrinque eæplentes. Palpi biarticulati, brevissimi, conici, depresst, apice minute hamulati, in mare labia lateralta haustelli formantes. Lingua rotundata, mollis, pulvinata, nuda, fissa, lobis intror- sum arcte contiguis, crasse marginatis, rimam suc- toriam includentibus. 14. Væxtlivets Fylde hos Fiskene har sin Exponent i den rige Mangfoldighed og betydelige Størrelse af deres Hud- snyltere i Sammenligning med de højere Hvirveldyrs. Blandt 197 disse Snyltere indtage Fiskebjørnene en fremragende Plads. Deres Chylusmave") er saa rummelig, at den i udspændt Tilstand næsten ganske udfylder Bullens fem sidste Ringe, der svare til Insekternes Bagkrop. Dens Indhold størkner i Spiritus til en seig Masse, der lader sig skjære i tynde Skiver, som under Mikroskopet vise en Indleiring af talrige Epithelceller, hos Ægerne undertiden ogsaa af Blodkorn. Den indtørrede Klump lader sig især hos Ægerne let udtage heel, som en fuldstændig Afstøbning af Mavens Indre, og viser nu en aflangrund Bønneform og en speilglat Overflade; langsad Undersiden løber en Fure, som antyder det Sted, hvor Maven har trykket sig ind mod Bugnervesnoren; Farven er lysere eller mørkere guul, indtil dybt ravguul,- hos Ægerne ofte mørkt bruunrød. Ægerne have naturligviis fra gammel Tid været de torskefiskende Nordboer vel bekjendte, men tillige ydet deres Hang til Overtro adskilligt Stof, hvortil ogsaa denne Klump har. givet sit rigelige Bidrag. Flere af disse Fore- stillinger forplantede sig videre, og vedbleve længe at gaae igjen under forskjellige Skikkelser hos Læger og Natur- forskere. Kilderne ere talrige. Oskabjørnen, hedder det i en af dem (Lauerentzens Udgave af Museum Regium), har intet Hjerte, overhovedet ingen Indvolde, men istedenfor dem en seig Masse, der seer ud som tyk Ribssaft, og danner en aflangrund Klump med en Fure i; med Tiden bliver denne Klump haard som Steen, men lader sig dog skjære som Horn. Den er især et fortrinligt Middel mod Søsyge, men kan ogsaa bruges mod faldende Syge og Hjerteklemmelse; Islænderne kalde den Peturs-Stein >). UR athke le tab SVIE fe tt bor ED: 2) Intestina in eo nulla, nullum cordis aut alicujus alterius visceris vestigium. Horum omnium vicem sustinet massa quædam tenax, pellucida, gelatmæ ribium crassiori similis in oblongum veluti globum formata, incisura notabilis, quæ cum tempore indurescit et quasi in lapidem convertitur. Non est tamen revera lapis sed verius cornu satis leve et scissile, subdiaphanum, colore promemodum rubini. Solvitur hic lapis in aceto sed acetum exinde turbidum redditur et imsipidum et nostris ad varios Strøm skaffede sig først dybere zoologisk Kundskab ved sine anatomiske Studier af Havsneglene i Sommeren og Høsten 1769; da han mange Aar tidligere, i den afsides Hjemstavn, stærkt optagen af præstelige Forretninger, udar- beidede sit, store topographiske Værk, kunde han derfor intet Anstød finde ved at tillægge Fiskebjørnen Nr. 2 »i Stæden for Indvolde en haard Massa, liig en sort Achat« 1). »Osk a- biørn eller Ønskebiørnen,« siger Olafsen?), »bliver de Norskes Fiskebiørn, og er den store Oniscus, der, lige- som de andre, har 14 og ikke 12 Been, som Pontoppidan ”) beretter. Ovarium, som nu er sort, nu rødagtigt, og bliver haardt og glindsende, naar det er tørret, kaldes Ønske- steen. De Gamle have troet, at naar man holdt den paa Tungen, og især, hvis man havde den levende Ønskebiørn i Munden, skulde man faae hvad man ønskede.« Otto Fabri- cius gaaer en Middelvei, idet han lader Tarmen gjennemløbe den seige Klump"). 15. Naar Ungerne af Cymothoa oestrum forlade Ruge- posen, have de en skarp Panderand, vel udviklede, aflang- runde, fremragende, sort pigmenterede Øine, slanke, børste- dannede Antenner, de bageste saa lange, at de naae tilbage indtil midt paa Stjerten, slanke Been med lange Kløer, der morbos commendatur, inprimis autem contra nauseam marinam præsentissimo est remedio, si diglutiatur. In epilepsia et cordis affectibus margaritarum peragit officium. Lapidem hune Islandi Peturs-Stein appellant. (Olig. Jacobæi Mus. Reg. accur. Joh. Lauerentzen. P. I. Sect. V. Nr. 25. Insectum Oscabiørno dictum). MRS BIAS: 2) Olafsens og Povelsens Reise gjennem Island. I. (17721. p. 610. e. 3) Her sigtes til »Norges naturlige Historie», II. p. 82. Pontop- pidans Figur (Tavlen pag. 56) synes imidlertid at vise de 14 Been. 4) Abdomen subtus vestit cutis nuda, continens succum brunneum (qui auctoribus lapis Petri) per cuius medium intestinum unicum rectum de capite in anum procedit. (Fauna Groenl. p. 250, Oniscus psora). 199 kun i Enden ere krogede, og paa de tre Par fremadrettede Been blive savdannede ved en Række af kraftige Tænder paa Undersiden. Stjerten er aldeles fri, ikke ret meget kortere end Bullen, kegledannet, med meget frit bevægelige Led. Dens Lemmer have lange, dunede Svømmebørster; sidste Par er næsten saa langt som Stjertens fem første Led, er rettet lige bagud, og har langstrakte, smalle Grene, med lange, dunede Svømmehaar i Enden. Syvende Beenpar fattes, som hos andre spæde Isopodunger. Efter den hidtil gjældende Classification ere disse Unger altsaa mere Cirolaner end Cymothoer. Men de i den fore- gaaende Undersøgelse fremdragne Data trængte vel neppe til dette Tillæg, for at bevise, at Systematiken ogsaa her famler i Blinde, naar den ikke lader Mundens Bygning lyse for sig. Naar en Cymothoa- Unge i Krop, Antenner og Been mere ligner en Cirolana end en Cymothoa, og naar en Æga mindre ligner en Cymothoa end en Cirolana, saa have vi her kun med Ligheder at gjøre, som ganske høre hjemme indenfor de biologiske Tillempningers Kreds, men savne al typisk Charakteer. Det er paa samme Slags Mærker, man har stillet Bopyrerne i Modsætning til alle andre Isopoder; men da deres Mund er den samme som hos Cymothoa, kun langt mere reduceret, maae de samles med Cymothoerne og Ægerne i een naturlig Familie, Cymothoæ: det mangler end ikke paa Overgange i selve den hidtil anvendte Charakteer, thi der gives (ubeskrevne) vredne Cymothoer, som savne det sidste Par Stjertfødder. Denne hele Række af Snyltere løber overhovedet parallel med Siphonostomerne, om den end ikke er saa lang, eller sænker sig saa dybt, idetmindste ikke, efter hvad vi endnu kjende af den. Til Caligus svarer Æga, til Lernanthropus Cymothoa, til Chondracanthus Bopyrus. Det er den større eller ringere Stedbevægelse, som bestemmer Panderandens Form. Hos de stadigt fastheftede Snyltere afstumpes den, hos de omvankende skjærpes den ved Til- føielse af første Antennepars Rodled. Hos Æga ere disse Antenner endnu nogenlunde frie, men falsede sammen med andet Antennepar, og i Forbindelse med disse atter med Øierandene, hvorved der dannes en Slags ufuldkommen Suge- skaal. Hos Caliginerne smelter derimod første Antennepars Rodled sammen med Sugeskjoldet, udvikle stundom et Par selvstændige smaa Sugeskaale (Caligus), og udgjøre nu den saakaldte Pandeplade, lamina frontalis. Af den rétte Pande- plade sees stundom endnu et Spor, nemlig Årret efter den affaldne Heftetraad. FORKLARING OVER FIGURERNE. Paa de Figurer, som fremstille Redskaberne i Sammenhæng (Hoveder osv.), betegner Panden. a. Antennerne af første Par. af, Antennerne af andet Par. c.… Mundskjoldet. 1. Overlæben. 1£, Tungen. m. Kindbakkerne. x. Kjæberne af første Par. x%, Kjæberne af andet Par. px. Mundfødderne. h. Kilepladen. s.… Forbrystpladen. sf, Mellembrystpladen. e. Forbrystets Epimerer. ef, Mellembrystets Epimerer. Paa de særskilte Figurer af Munddelene betegner c.…. Hængselet. s. Skaftet. m. Yderfligen. m, Inderfligen. pk Balpen: Paa de særskilte Figurer af Benene betegner t.… Trochantinen. c.. Hoften. tf, Trochanteren. f. Laaret. tb. Skinnebenet. ts. Foden. u. Kloen. TAB. X. Fig. 1. Sphæroma balticum n. a.… Hovedet, seet forfra. b. Hovedet, seet nedenfra. Q > Fig. a. Fig. ad. 20 Venstre Kindbakke, seet nedenfra. Enden af samme Kindbakke, seet nedenfra og indenfra, saaledes at Knusetandens Kronflade tildeels bliver synlig. Venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra. Spidsen af samme Kjæbes Yderflig, seet fra den ind- vendige Side. 2. Serolis orbignyana Milne Edw. Hovedet med vedhængende Mellembrystplade, seet nedenfra ; 0. første Beenpars Leddeskaale. Forbrystpladen og Kilepladen i Sammenhæng, med paa- siddende Tunge, - første og andet Kjæbepar påa højre Side. 0. Mundføddernes Leddeskaale. Spidsen af venstre Kindbakke, seet ovenfra. Samme, seet fra den indvendige Side. Samme, seet fra Topfladen. Spidsen af højre Kindbakke, seet fra den indvendige Side. Venstre Mundfod, seet ovenfra. … 3. Cirolana borealis Lilljeb. Hovedet, seet nedenfra. Venstre Kindbakke, seet nedenfra og indenfra. Samme, seet ovenfra og indenfra. Savbladet af samme Kindbakkes Inderflig. Venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra. Højre Kjæbe af andet Par, seet nedenfra. Højre Mundfod, seet nedenfra. Hovedet, seet nedenfra; det Meste af venstre Side udeladt. Spidsen af højre Kindbakke, seet ovenfra og indenfra. Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra. Venstre Kjæbe af andet Par, seet nedenfra. TABS XE 1... Æga psora L. Hovedet, seet nedenfra, alle Dele i deres Leie; i Suge- aabningen mellem Overlæben, Mundføddernes Palper og Fligene af andet Kjæbepar titte Kjæberne af første Par frem. (Sugeaabningen stærkt udvidet). Mundfødderne, sete nedenfra, i Sammenhæng; paa høire Mundfod ere Hængsel, Skaft og Palpeled betegnede med de sædvanlige Bogstaver; foran sees Overlæben (1); i den stærkt udspilede Mundaabning titte Kjæberne af første Par frem ; over Mundføddernes andet Palpeled sees yderst til begge Sider af Midtlinien de kraveagtigt ombøiede Ender af andet Par Kjæbers Yderflige, inderst samme Par Kjæbers Inderflige; nederst i Splitten mellem Mundføddernes Palper sees Mundføddernes Inderflige. Ba JEG 202 Mundskjoldet med Overlæben, seet ovenfra. Enden af Kilepladen med den tofligede Tunge, seet nedenfra. Højre Kindbakke, seet nedenfra. Samme, seet fra den indvendige Side, saaledes at Fligens Inderflade og endeel af dens Bøiemuskel komme tilsyne. Højre Kjæbe af første Par, seet fra den udvendige Side. Samme, seet nedenfra. Spidsen af samme Kjæbes Flig, seet nedenfra, stærkere forstørret. Kilepladen med Midtkjølen (h) og højre Kjæbe af andet Par; bagtil den med Kilepladen tildeels sammensmeltede Forbrystplade, med højre Mundfods Leddeskaal (0); i det fordybede Rum (of) paa hver Side af Kilepladens Midt- kjøl have Mundføddernes Skafter deres Leie. Venstre Kjæbe af andet Par, noget presset, seet ovenfra. Højre Mundfods Spidse, noget presset, seet nedenfra. Højre Mundfod, seet fra den udvendige Side, hvorved Hængselet (c) kun bliver synligt med sin Yderrand. Samme, seet fra den indvendige, mod venstre Mundfod vendte Side. Fist? A Nile aa Feah KT SEE SIE Fig. Hovedet, seet nedenfra, med paasiddende Mundfødder. Enden af Mundskjoldet med Overlæben, seet forfra. Højre Kindbakke, seet nedenfra. Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra. Spidsen af samme Kjæbes Flig, stærkere forstørret, seet nedenfra. Andet Par Kjæber i Sammenhæng, sete nedenfra; foran Overlæben (1), bagtil Kilepladen (h). Højre Mundfods Spidse, seet nedenfra. 3... Cymothoa oestrum L. Hovedet, seet nedenfra, med vedhængende Forbrystplade ; 0, 0. Leddeskaalene for de her borttagne Mundfødder; i Sugeaabningen mellem Overlæben og andet Kjæbepars Flige titte Kjæberne af første Par frem. (Sugeaabningen udvidet). 2 Højre Kindbakke, seet nedenfra, i sit Leje under Læben og Tungen; l. Roden af den her afbrudte Overlæbe; ]f |, Tungefligene; h. Kilepladens Midtkjøl, 0. dens fladt hulede højre Sidedeel, paa hvilken højre Kjæbe af første Par og under denne igjen højre Kjæbe af andet Par have deres Leie. Høire Kindbakke, seet fra den indvendige Side, saaledes at den knivdannede Flig med sin Bøiemuskel kommer tilsyne. 2 203 Spidsen af højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra, stærkere forstørret. 2 Spidsen af højre Kjæbe af andet Par, noget presset, seet nedenfra. 2 Hunnens højre Mundfod, seet nedenfra. Hannens højre Mundfod, seet nedenfra. Yderste Led af samme, stærkere forstørret. sm ESNRPAST bys tonet nysibraknteeEsp: Hunnen, seet ovenfra. Samme, seet fra Bugsiden. Hovedets forreste Deel, seet nedenfra, med den ombøiede Panderand, Mundskjoldet, Overlæben og Antennerne af første og andet Par paa høire Side. Højre Kjæbe af første Par, noget presset, seet nedenfra, ved gjennemfaldende Lys; inde i Kjæbeskaftet sees Fligens Muskler, paa Hængselet dets Bøiemuskler, bagved det dets Strækkemuskler, fæstede inde under Randen af dets Glideleie paa Kilepladen. Spidsen af samme Kjæbes Flig, stærkere forstørret. Højre Kjæbe af andet Par, noget presset, seet nedenfra, ved gjennemfaldende Lys; inde i Kjæbeskaftet sees Fligenes Muskler. Venstre Been af første Par, seet fra den udvendige Side. Venstre Been af syvende Par, seet fra den udvendige Side. Højre Halebeen, seet fra den udvendige Side. EXPLICATIO FIGURARUM. In figuris integris partes simgulæ his literis significantur: Frons. Antennæ primi paris. .. Antennæ secundi paris. Clypeus. Labrum. . Lingua. Mandibulæ. Maxillæ primi paris. . Maxillæ secundi paris. Pedes maxillares. Hypostoma. Prosternum. Mesosternum. In figuris partium oris notatur literis C. S. Cardo. Stipes. m. mø, p- 204 Mala exterior. Mala interior. Palpus. In figuris pedum notatur literis Trochantinus. Coxa. Trochanter. Femur. Tibia. Tarsus. Unguis. TAB. X. 1. Sphæroma balticum n. Caput, adversum. Caput, supinum. Mandibula sinistra, supina. Apex ejusdem mandibulæ, supinus et paulo interior, ut corona dentis molaris partim appareat. Maxilla sinistra primi paris, supina. Apex malæ exterioris ejusdem maxillæ, interior. 2. Serolis orbignyana, Milne Edw. Caput cum mesosterno, supinum; 0. acetabula pedum primi paris. Prosternum et hypostoma cum lingua maxillisque primi et secundi paris lateris dextri; 0. acetabula pedum maxil- larium. Pars terminalis mandibulæ sinistræ, prona. Eadem, interior. Eadem, a fastigio. Pars terminalis mandibulæ dextræ, interior. Pes maxillaris sinister, pronus. dl 3. Cirolana borealis Lilljeb. Caput, supinum. Mandibula sinistra, supina et paulo interior. Eadem, prona et paulo interior. Pars serrata malæ interioris ejusdem mandibulæ. Maxilla sinistra primi paris, supina. Maxilla dextra secundi paris, supina. Pex maxillaris dexter, supinus. Fig. 4... Eurydice pulchra Leach (Slabberina agata van Bened.). a. Caput, supinum, latere sinistro remoto. Pars terminalis mandibulæ dextræ, prona et påaulo interior. Maxilla dextra primi paris, supina. Maxilla sinistra secundi paris, supina. 205 TAB. X. Fie 1.7 Æra psora LL: a. m. 0, Caput, supinum; maxillæ primi paris inter labrum, palpos pedum maxillarium malasque maxillarum secundi paris in orificjum suctorium exsertæ. (Orificium suctorium valde distensum). Pedes maxillares in situ, supini; cardo, stipes et palpus pedis dextri literis c. s. p. notati; ante orificium suc- torium labrum in situ; in ipso orificio partes terminales maxillarum primi paris exsertæ; pars terminalis malæ ex- terioris maxillarum secundi paris in articulum secundum palpi pedis maxillaris reflexa; mala interior maxillarum secundi paris et mala pedum maxillarium etiam apparentes. Clypeus cum labro, adversus. Pars terminalis hypostomatis cum lingua biloba, supina. Mandibula dextra, supina. Eadem, interior, ut pars interna malæ appareat cum parte terminali musculi flexoris malæ. Maxilla dextra primi paris, exterior. Eadem, supina. Pars terminalis malæ ejusdem maxillæ auctior, supina. Hypostoma cum maxilla dextra secundi paris; prosternum cum hypostomate utrinque concretum; 0. acetabulum pedis maxillaris dextri; of pars excavata hypostomatis, stipi- tibus pedum maxillarium expleta. Maxilla sinistra secundi paris, nonnihil compressa, prona. Pars terminalis pedis maxillaris dextri, nonnihil compressa, supina. Pes maxillaris dexter, exterior, ut cardo non nisi margine extimo appareat. Idem, interior. Fis 2 Amilocra Leachir Kr: 1. gå S. Caput, supinum, pedibus maxillaribus in situ. Pars terminalis clypei cum labro, adversa. Mandibula dextra, supina. Maxilla dextra primi paris, supina. Pars terminalis malæ ejusdem maxillæ auctior, supina. Maxillæ secundi paris in situ, supinæ; labrum malis maxillarium appositum et cum iis orificium suctorium efficiens. Pars terminalis pedis maxillaris dextri, supina. Fig. 3. Cymothoa oestrum L. a. Caput cum prosterno, supinum; 0. 0. acetabula pedum maxillarium; maxillæ primi paris in orificium suetorium inter labrum malasque maxillarum secundi paris exsertæ. (Orificium suctorium valde distensum). 2 g. h. 206 Mandibula dextra, supina, in situ sub labro et lingua; l. basis labri remoti; 1 1 lobi linguales; h. carina hy- postomatis; 0. pars excavata hypostomatis, maxillas primi et secundi paris excipiens. 2 Mandibula dextra, interior, malam cultriformem cum mus- culo ejus flexore exhibens. 2 Pars terminalis maxillæ dextræ primi paris auctior, supina 2 Pars terminalis maxillæ dextræ secundi paris, nonnihil compressa, supina. 2 Pes maxillaris dexter feminæ, supinus. Pes maxillaris dexter maris, supinus. Pars terminalis ejusdem auctior. Fig. 4. Artystone trysibia n. g. & sp. (Fam. Cymothoæ). Char. gen. Pedes seni priores uncinati. Pedes septimi paris graciles, ambulatorii, ungue pusillo, subrecto. Descr. Fem. — Dimidio longior quam latior, depressiuscula, elliptica, ante sinistrorsa, post dextrorsa, alba, punctis minutissimis nigris variegata. Caput, os et antennæ Cy- mothoæ oestri. Anguli antici annuli primi obtusi, ad oculos vix producti. Epimera corporis lunata, obtusa, quaterna priora dimidium annulum vix complentia, ultima bina annulum superantia. sCoxæ subcylindricæ. = Pedes septimi paris usqve ad apicem caudæ producti, compressi, articulo secundo et tertio latitudine coxæ, subquadratis, quarto duplo graciliore et paulo breviore quam articulo tertio, quinto itidem paulo longiore et graciliore. Cauda usque ad annulum tertium corpore amplexa; annuli quinque priores brevissimi, latitudine sensim paulo crescentes; an- nulus ultimus usque aa basi acuminatus, subtriangulus, ejusdem et longitudinis et latitudinis, convexiusculus, apice rotundatus. Pedes caudales ultimi paris annulum fere complentes, remis ægqualibus, anguste ellipticis, nudis, molliusculis.. Long. 13 mm. Hab. Rio de la Plata; pisci cuidam affixam cepit cl. Krøyer. Femina prona. Eadem, supina. Pars antica capitis, supina, cum margine frontali inflexo, clypeo, labro et antennis utriusque paris lateris dextri. Maxilla dextra primi paris, nonnihil compressa, supina, luce transmissa musculos malæ (in stipite sitos) et car- dinis exhibens. Pars terminalis malæ ejusdem maxillæ auctior. Maxilla dextra secundi paris, nonnihil compressa, supina, luce transmissa musculos malarum in stipite sitos exhibens. Pes sinister primi paris, obliquus. Pes sinister septimi paris, obliquus. Pes analis dexter, obliquus. SI HK S " rå ON S & i & | SNU EN a7 Natirh« Tidsskr. 3.R:4.B. LZøvendal sc: Nnlolg NÅ il me Mg fad i USL LÆG 5% Å NI (> fre Y Ad: Ha) ik NUNKÆLS KVØV É UR BK IN bø. SN Ali See " DN Kun 6 sl ” ”— nm i PRM bi. Mu oÅ K … i AÅ Ud il W . FANEN Hu BENN VP (AAR NØ KA I Å | AN SAN Sp BAL ig FAG NE NANA A BE. W [DRVAK i Mi Mid DAR AN Wi MORA AE | i Ni (dal TA i gt fk eg Mu Ma NÅ — AB NDR RAN KR MD NR ” HR mn AN MB in "VAR IRA, j "il; / i UN, å Hi LN | MA D kå NH Vale) NE mø i NH ig SYN i i yS GR É RK KLD MAD ne UANarts NR INN in SÅ AN Å SÅ Mi ik SN mk SA) GUnt [SL i slt OM sk Bret BAR bel MK Ry Ti [T Nm HU hann dj | AN VÅR NL i NOR W BA MA | KDN "Muti en mf Gå "HØ Ko Å LMR HD MUN Wi Bu ku PA w å rr Sl in "af KTN i: AAN k å mn Å AL Ja kge . sATE H. i om CON syd) Halle VÅR ig i Nok Ude AMG ONE in AND) JUR E AN FSSE 28 in far i (pi ie [RE Jkde kål l ME On ii AN Me KUHK i Ham Bal NR | BAS MD DÅ NR | HANE AM hi: KAN 4 É LANE "ÆREN (Å ON i Se, KREBSDYRENES SUGEMUND VED J. Ci SCHIØDTE IIS FAYNS ER U BSA ES BABÆERYESEE EUS MED FEM KOBBERTAVLER Naturhistorisk Tidsskrift 3. R. 10. B. KJØBENHAVN THIELES BOGTRYKKERI 1875 n AM NER j ' i i ”- — NE i LN ' li i . i KR = mæ KN y ni i i i he . id ste 2 ig . fa É i, a i i CS Sø Sa en Sl i i i Ai; Ørn O rr EN FR i ea la SEE i D i i so an i Kr. lo see BE SAN JADE] GE mæ" — i i ze we Å An PEN i ræ— 4 & i i <= f " SERRA — É ål; i NE Ø [ Å rå . - al i En n: i É by i ds > i i D ne i Cas ai: Rv or ” "de ke ? NER : an i == ØS FLER] lm TA BR ER FARER FAN VE i -= er så É KROER i 7 É SD 3; BENN: w | É | cs n mee mo. "Ne S i KR FRANKE . -— i . Na i É i g i É Æw | Pe: MR —- É' ” 2 É ke Ni i ø hiR L r—= ks 0 ” N ig a == rike TØR y EH ME i + i » Mern SNE TA ' i i i U a UR Å lg i "bl FUC ET ork HK FR 4 Mæn KREBSDYRENES SUGEMUND VED J. C. SCHIØDTE (Fortsættelse; jfr. IV. B. "p. 169—206. Tab. X og XI.) 16. Nærmest til Cymothoerne, om end som Type for en selvstændig Familie, slutter sig Slægten Anthura (Tab. IV). De Dyr, som have tjent til den følgende Undersøgelse, høre til den af Krøyer (Naturh. Pidsskrk? REP B. -p: 402) som Anthura carinata opstillede Art, der jevnlig fore- kommer i Sundet ved Kjøbenhavn. Om den virkelig er for- skjellig fra A. gracilis Mont., turde imidlertid endnu være tvivlsomt. Originalstykket i British Museum er rigtignok efter Spence Bate og Westwood (Brit. Sessile-eyed Crust. I. p. 160) betydelig smækkrere énd vor Art og afviger især ved Omridset af sidste Stjertring og dens Lemmer, idet Ringen, istedenfor at være ægdannet, er jevnbred og tvært afhuggen for Enden, der ligesom Lemmegrenenes Enderand er »ujevnt« takket (irregularly crenulated). Men herved maa erindres, at Exemplaret efter vore Forfattere (1. c. p. 155 og 156) er tørret og i ilde Stand, og at de ikke kjende Arten uden af dette ene Stykke, hvis Afvigelser fra Krøyers Å. carinata jo netop ere af den Slags, som Tørring let kunde være Skyld i. At fremdeles Milne Edwards's Å. gracilis (Hist. des Crust. III. p. 136. t. 31. f. 3—5) er den samme som AÅ. carinata, synes meget rimeligt. I alt Fald passe hans Beskrivelse og 14 Afbildning af Stjerten meget vel med vor Årt, og det bliver derfor ganske umotiveret, naar Spence Båte og Westwood, efter først (p. 160) at have citeret A. gracilis M. E. under deres A. gracilis Mont., nogle faa Sider længere fremme (p. 165 og p. 167) henføre den til deres Paranthura Costana, der jo efter deres Fremstilling har en lang, fritleddet Stjert, medens Milne Edwards baade beskriver og afbilder Stjerten hos sin Å. gracilis som toleddet, d. e. som bestaaende af en Række meget korte, til eet Stykke sammenvoxne Ringe, foruden Endeleddet. For saa vidt mulig at sikkre Gjenkjendelsen af den til min Undersøgelse benyttede Art, har jeg til Fremstil- lingen af Hovedet og Mundbygningen føiet Figurer af Stjerten (Fig. 13, 14, 15), seet ovenfra, fra Siden og nedenfra. Milne Edwards saae sig ikke i Stand til at oplyse Noget om Mundens Bygning, hvorimod Krøyer forsøgte en Under- søgelse, som dog ved hans ringe Materiale, kun to Exempla- rer, og paa Grund af de store techniske Vanskeligheder, maatte blive meget ufuldstændig. Den berører kun Mandib- lerne og Mundfødderne, men er, fra hans Standpunkt og saa- vidt den gaaer, i det Hele rigtig. Han har seet det savtan- dede Mandibelblad, skjøndt han selvfølgelig ikke erkjender det som Inderflig. At han har kunnet finde, at Mundfødder- nes »Kjæbeplade« næsten naaer til Enden af Palpen, maa forklares af det forskudte Billede, han ved Presning har faaet frem, men viser tillige, hvor fjernt det laae ham at formode, at det var en Sugemund, han-havde for sig. Heelt anderledes stille Spence Bate og Westwood sig, i deres foran nævnte store Værk, to Aar efter Publicationen af det første Afsnit af nærværende Afhandling om Krebs- dyrenes Sugemund. »Munden« (hos Familien Anthuridæ), sige de (p. 156), »hvis særegne Bygning er bleven overseet af samtlige tidligere Forfattere, er aabenbart indrettet til Sugning og bestaaer af en smal Fremragning, der strækker sig hen under den forreste Halvdeel af Hovedets Underside og fortil løber ud i en Spids. Nedentil lukkes Munden af et Par Mundfødder, hver bestaaende af to aflange, flade Led; 213 det andet Led er noget krummet, temmelig spidst i Enden, og langs den indre Rand væbnet med en Række af lange Haar. Indenfor disse Mundfødder vise sig to lange og yderst tynde, næsten rette Børster, som ved Enden ere fiint savtak- kede langs deres indre Rand. Vi betragte disse Redskaber som det andet Par Kjæber, der i det Hele meget ligne de samme Dele hos Æga og dens Beslægtede. Vi have intet Spor fundet af det første Par Kjæber, men til Mandiblerne synes at svare et Par lange, spidse Redskaber, der i det Hele have megen Lighed med Kindbakkerne og deres Palpe hos Limnoria, Æga, 0. s. v. Disse Redskaber ere anbragte indeni eller nedenunder et forlænget, kegleformet, hornagtigt Stykke, der i Enden viser to dybe Indskaar og udgjør Over- læben, og inde i Munden finde vi endnu et andet langstrakt, uparret Redskab, der ved Roden er fortykket, og som rime- ligviis udgjør Underlæben (Savignys lévre inférieure)«. Denne Beskrivelse grunder sig paa Forfatternes Analyse af deres Paranthura Costana, men stemmer ikke ganske over- eens med de kortere Angivelser, som læses en halv Snees Sider længere fremme under Slægten Paranthura (p. 166): »Munden er indesluttet af hornagtige Plader og forsynet med et Par lige, langstrakte, kegleformede, spidse Mandibler, der have en stor, treleddet Palpe fæstet ved Roden paa den indre Rand. Kjæberne bestaae i et Par lange, meget smækkre, let krummede, lancetlignende Stykker, der ved Enden ere sav- takkede, og Munden lukkes forneden af et Par brede Mund- fødder, der ende med to brede, flade Led, af hvilke det yderste er tæt randhaaret«. Sammenholdes nu disse Beskrivelser med de tilhørende Figurer (p. 165), hvortil der dog ikke, som heller ikke anden- steds er Brug i dette Værk, henvises i Texten, og som savne en særlig Forklaring, saa bliver det ikke ganske let at finde sig til Rette. To af disse Figurer ere mærkede med Bog- stavet f,- der ellers af Forfatterne anvendes til at betegne Kjæberne af andet Par; men da disse Figurer aldeles fjerne sig fra det Udseende, der af Forfatterne tillægges dette Par 214 Mundlemmer, maae de antages at forestille noget Andet, og vistnok Mundfødderne, der ellers imellem Værkets Figurer betegnes med Bogstavet g. At den til Højre staaende af disse to Figurer maa fremstille den ene Mundfod, bliver i alt Fald sikkert, naar den sammenholdes med Beskrivelsen. Den giver endog noget Mere end denne, nemlig foruden den toleddede Palpe tillige Skaft, Hængsel og Prosternum, skjøndt vistnok ikke i de rette Proportioner; men Sligt er overhovedet ikke synderlig iagttaget i Bogens Afbildninger, der aabenbart ere blotte Frihaandstegninger, temmelig løse Skizzer, udførte efter svage Forstørrelser, og væsentlig kun beregnede påa foreløbig Orientering, hvortil de ere særdeles nyttige og me- gen Tak værd. Den til Venstre anbragte Figur f viser et toleddet Lem, noget afvigende fra den forrige Figur, men dog saa meget lig dennes ydre Partie, at den med Føijie kan an- sees som fremstillende Enden af den anden Mundfod, skjøndt man hverken finder nogen Grund anført for denne dobbelte Fremstilling eller for dens Afvigelser fra den foregaaende Figur. Fra den bageste Ende af denne anden Figur, f, ud- gaaer mod venstre Side en smækker, spids, i Enden takket Deel, der er mærket med Bogstavet e, hvormed ellers i dette Værk det første Par Kjæber betegnes; men da dette Par siges her ganske at mangle, kan denne Deel kun være den ene af Forfatternes andet Par Kjæber, med hvis Beskrivelse den ganske stemmer. Med Bogstavet d mærkes ellers næsten altid Mandiblerne, og Figuren d svarer ogsaa til Beskrivelsen over dette Par Mundlemmer; at Spidse og Inderrand derimod skulde være fremstillede med den fornødne Nøiagtighed, er der vistnok ingen Grund til at antage. Endelig findes længst til Venstre i Figurgruppen to Afbildninger, hver for sig mær- kede med et Kors. Af -disse to stemmer den, der staaer paa venstre Side, nærmest med Forfatternes Beskrivelse (p. 156) af Overlæben; men sammenligner man denne Figur med min Fig. 4. Tab. IV, saa bliver det indlysende, naar blot den mere langstrakte Form af Paranthurens Hoved tages med i Betragtning, at Figuren ikke kan være gjort efter andre Dele end første og andet Kjæbepar i Sammenhæng, idet Af- 215 standene imellem Kjæbeparrenes Rodender ere blevne antagne for Indskaar i den formeentlige Overlæbes Spidse. Den an- den, til Høire staaende, af de to, med et Kors mærkede Figurer er sikkert Forfatternes Underlæbe, men fremstiller ikke mindre sikkert den virkelige Overlæbe, presset ud i Eet med Mundskjoldet. Med de »hornagtige Plader«, som efter p. 166 skulle indeslutte Munden, maae Forfatterne antages at forstaae de Dele, de have tydet som Overlæbe og Underlæbe. Af denne Prøvelse af Spence Bate og Westwoods Ana- lyse, sammenholdt med den nedenfor givne Fremstilling og tilhørende Figurer, fremgaaer det, at Forfatterne have faaet samtlige Dele af Munden for sig, alene med Undtagelse af den virkelige Underlæbe, der ogsaa er særdeles vanskelig at fremstille. De have ogsaa gjenkjendt Mandibler og Mund- fødder, men ikke de andre Mundlemmer. Mundskjoldet og Overlæben have de antaget for Underlæben, første Par Kjæ- ber for andet Par Kjæber, de sammenhængende første og andet Par Kjæber for Overlæben. Om Lemmernes naturlige Forbindelse og indbyrdes Sammenvirkning har der ved For- fatternes Undersøgelsesmaade ikke kunnet blive Tale. Disse Spørgsmaal kunne ikke løses uden ved planmæssig, gradeviis fremskridende Dissection under Mikroskopet, saaledes, at ingen Deel borttages, forinden man er kommen paa det Rene med dens Stilling og Betydning i den hele Organisation. Om Anthurernes Slægtskabsforhold og Plads i Systemet sige vore Forfattere fremdeles (p. 159): »Disse Dyrs lange og smækkre Form giver dem til en vis Grad Lighed med Arcturus og har ført til at sætte dem i den Familie, hvis Type er Idotea; men Leach havde allerede forlængst havt den Tact at indsee deres Krav paa at udgjøre en egen Fa- milie, og skjøndt deres almindelige Form, korte Antenner og kraftige Forbeen give dem en vis Lighed med Tanais, saa mene vi dog — nu, da deres sande Bygning for første Gang er bleven beskrevet efter en i det Enkelte gaaende, analytisk Undersøgelse af deres Æderedskaber — at deres virkelige Slægtskab vil blive indrømmet at være i umiddelbart Nabo- skab med Ægidæ, af hvilke i det Mindste een Art, Conilera cylindracea, nærmer sig til dem ved sin langstrakte Valtse- form; Leach formodede ogsaa virkelig, at dette Dyr mulig kunde være at henføre til Familien Anthuridæ, og i Whites Fortegnelse over de Britiske ”Krebsdyr er det derfor opført som en anden Årt af Slægten Anthura under Navn af A. cylindracea«. Herved maa bemærkes to Ting. Først, at Forfatternes Beskrivelse og Afbildninger af Conilera cylindracea paa det Utvetydigste vise, at dette Krebsdyr i Eet og Alt har Ciro- lanernes Mundbygning og følgelig i saa Henseende videst mulig indenfor Isopodernes Orden fjerner sig fra Ægerne; og dernæst, at der i Skildringen af Ægerne længere fremme i samme Bind saa lidt meldes Noget om, at de skulde have en Sugemund, at der endog i Indledningen til »Cymothoidæ« p. 273 udtrykkelig siges: »the oral organs formed for masti- cation«. Naar Forfatterne altsaa paa det ovenfor anførte Sted beraabe sig paa Anthurernes Sugemund som Motiv for at stille dem ved Siden af Ægerne, medens de dog under Ægerne indbefatte Cirolanerne, og om begge under Eet an- give Munden som bygget til at tygge med: naar de dernæst finde Lighed imellem Mandiblerne, paa den ene Side hos Limnoria, påa den anden Side hos Ægerne og Anthurerne, og de endelig i denne Sammenhæng 'ansee det fornødent at berøre en vis habituel Overeensstemmelse imellem Anthurerne, Tanais og Conilera: saa bliver det indlysende, at de ikke rigtig have forstaaet deres eget Argument, og at de i Virke- ligheden "ved deres systematiske Overveielse ikke lægge mindste Vægt paa Mundens Structur. Det bliver tværtimod klart, at deres systematiske Ledetraad, trods enkelte mor- phologiske Tilløb, dog tilsidst er og bliver den gamle: Habi- tus; den iøinefaldende, men efter Oprindelse og Betydning fuldstændigt uprøvede Lighed i den almindelige udvortes Skikkelse, 217 17. Det Første, der falder i Øinene, naar Anthurens aflange Hoved, efterat være løsnet fra Kroppen, betragtes fra Under- siden (Fig. 1), er et midtstillet, hvælvet, bredt ægdannet Partie (s. Fig. 10g 2), der fra Nakken og fremefter indtager omtrent Halvdelen af hele Hovedets Længde og udfylder henimod Halvdelen af dets Brede. Dette hvælvede Partie vil man, saavel efter dets Form som Stilling, være fristet til at ansee for Mundføddernes Skaft, indtil man ved nærmere Prøvelse bliver overtydet om, at det rundt om er ubevægeligt fastvoxet til Hovedet; og naar man dernæst gaaer fremefter og der finder Mundføddernes samtlige Dele udviklede, saa bliver det klart, at dette ægdannede Fremspring ikke kan være Andet end Prosternum, der saaledes hos Anthura ud- mærker sig ved en ganske overordentlig Størrelse. Den for- reste Rand af dette store Prosternum udgjør en Tværlinie med fire korte Indbugtninger, en lavere påa hver Side, hvori Mundføddernes Hængsler ere fæstede, og to dybere i Midten, hvori deres Skafter ere indleddede. Begge Mundfødder (px. Fig. 1 og 2) slutte saa tæt til hinanden, at Inderranden af venstre Skaft og venstre første Palpeled griber lidt ind over den modstaaende Rand af højre Skaft og høire første Palpe- led. Tilsammen udgjøre disse Dele et aflangt Halvrør, som næsten i Højde med Prosternum strækker sig frem indtil Roden af Mandibelfligene; Palpeleddet er jevnbredt, af en Trediedeel større Længde end Brede, Skaftet lidt længere end Leddet, ved Spidsen af samme Brede som dette, men paa Ydersiden stærkt udbuet og ved Roden atter indbugtet, hvor- ved der imellem Ydersiden og Prosternums Forhjørne frem- kommer en indgaaende Vinkel, men som dog optages af Mund- føddernes trekantede Hængsel (c. Fig. 11). Prosternum med Mundføddernes Hængsler, Skafter og første Palpeled udgjøre saaledes et sammenhængende Partie, der som en Halvkegle springer frem fra Hovedets Underside. Mundfodspalpernes andet og sidste Led er et lille, trekantet, udentil rundet,. påa Indersiden indbuet Blad, ligesom det første Palpeled aabent kort fiinthaaret og paa Indsiden forsynet med enkelte længere og førere Børster; paa Grund af denne Form kan Leddet PE >) . ikke slutte tæt op mod sin Gjenbo, saa at der imellem begge opstaaer en elliptisk Spalte, hvorimod Leddene med deres buede forreste Rande slutte sig tæt op til den korte, i For- randens Midte bredt indbugtede Overlæbe (1. Fig. 1. 2. 3), der hænger næsten lodret ned fra det store, kegledannede, stærkt fremspringende Mundskjold (c. Fig. 3). Vi have alt- saa paa Hovedets Underside en Slags Halvrør eller kort Sna- bel, der udspringer fra Prosternum og forneden dannes af de tæt sammensluttede Mundfødder, fortil af Mundskjoldet og Overlæben, og hvis elliptiske Topspalte findes imellem Mund- fodpalpernes korte Endeled. Dette Halvrør skjuler nu samt- lige øvrige Mundlemmer, med Undtagelse alene af Mandiblernes Skaft og Palpe. De treleddede Mandibelpalper findes let; de ligge i Hvile bøjede indefter og opefter mod hinanden, saåaa- ledes at deres lange, tynde, tilspidsede Endeled komme til at ligge tæt samlede i Kløften imellem de underste Antenners Rodled (Fig. 1); ved stærkere Forstørrelse bemærkes, at hele Palpen er tyndt og kort fiinthaaret ligesom Mundfodspalperne, og at det lange mellemste Led paa Undersiden henimod Spid- sen bærer tre lange og tykke Børster, men Endeleddet ude i Toppen fire indkrummede Torne (p. Fig..5). For derimod at komme paa det Rene med Mandibelskafternes Leie, maa Hovedet tillige undersøges fra Siden (Fig. 2); man bemærker da, at dets Sidedele eller Pleuræ heelt gjennemløbes af en Kjøl, der ovenover den lille aflange Ocellegruppe naaer heelt ud til Toppen, der træder frem som et stumpt kegledannet Fremspring imellem to dybe Indbugtninger, den ene, ovenover Kjølen, for Antennerne af første Par, den anden, under Kjø- len, for Antennerne af andet Par. Pleuraranden forsætter sig nu paa Undersiden i en Bugt, forbi andet Par Antenners Leddegruber, og ender omtrent ud for Enden af Mundfødder- nes Skafter i et spidst, opad og udad rettet Indskaar. Det Rum nu, som efterlades imellem denne buede Pleurarand og Mundføddernes første Palpeled, er det, som optages af Man- dibelskafterne, dog saaledes, at de kun fortil slutte ind imod Palpen, men bagtil vige ud fra denne og i det foran nævnte Indskaar have deres Tapleie; men da Pleuraranden lægger « ag sig lidt ind over Mandibelskaftets Yderrand, bliver dettes Bevægelighed saa godt som for Intet at regne. Lykkes det nu at borttage Mundfødderne, uden at for- styrre de overliggende Munddele i deres Leie, saa frembyder sig det Billede, som er fremstillet Fig. 4. Kjæberne af andet Par (x". Fig. 4) sees at være sammenpløiede med deres ret- limiede Inderrande som et kjøldannet, i Midten noget ind- knebet, i Enden afrundet Halvrør; deres to korte, fladt kegleformede, spredt smaavortede Flige (m. mf, Fig. 9) bøie sig ind mod hverandre; de to Inderflige ere saa korte, at der mellem Yderfligene bliver en smal Spalte, som falder midt i Spalten imellem Mundfodspalpernes Endeled; Palpe savnes. Dette Kjæbepar dækker ikke heelt Kjæberne af første Par, men kun dets Flige; man seer altsaa paa hver Side første Kjæbepars Skaft og Hængsel (x. x”. Fig. 4). Udtages dette Kjæbepar (Fig. 8), saa findes det at bestaae af et langstrakt trekantet, anseeligt Hængsel, et meget langstrakt, smalt, flad- trindt, midtveis spredt kortbørstet, fortil indknebet Skaft, og en dermed sammenvoxen, smal, haandformet Yderflig, der savner Torne, men selv paa Indsiden er udkløvet i syv lange, spidse, noget indkrummede Tænder, af hvilke den lange, tykke Endetand, en derpaa følgende smækkrere Tand og en lille, let udadbøiet Tand i Inderhjørnet danne en underste, fire andre Tænder af Mellemstørrelse en øverste Række; Inderflig og Palpe savnes. Løsnes nu begge disse Kjæbepar, saa møder man ovenover dem den flade, tynde, nøgne, fortil ud- videde og bredt afrundede, til over Midten spaltede Tunge (Fig. 10); Tungespaltens bageste, elliptisk udvidede Deel fal- der midt i Spalten imellem Kjæbefligene af andet Par, ligesom denne atter midt i Spalten imellem Mundfodspalpernes Ende- led. Bortfjerner man nu endelig Tungen, saa komme Man- dibelfligene (m. mf. Fig. 5. 6. 7) til Syne. Yderfligen (m) er et skjævt firkantet eller snarere bredt segldannet Blad, hvis forreste, ydre Rand samt Inderhjørne ere noget fortyk- kede; Randen er i Spidsen noget afrundet og viser indenfor Spidsen paa Oversiden to bredt afrundede, flade Tænder, den ene bag og ovenover den anden, saa at Spidsen bliver stumpt 220 un tretandet; Inderhjørnet udgjør en anseelig, fladt kegledannet, noget tilbagekrummet Tand. Mellem Spidse og Inderhjørne er den ganske tynde, bladagtige Inderflig (mf) udspændt; dens Rand er buet og udskaaren i omtrent tyve, smaa, til- bagebøiede, yderst skarpe Savtænder. Sammenholder man nu denne Mundbygning med Cymo- thoernes, saa viser Planen sig i det Hele at være den samme som hos Æga, skjøndt med adskillige Afvigelser i det Enkelte. Sugerøret dannes ogsaa hos Anthura af Mundfødderne med den mod dem støttede Overlæbe, men Mundføddernes Palpe bestaaer kun af to Led, og Skaftet savner den rudimentære Flig. Første og andet Par Kjæber forholde sig i det Hele paa samme Maade, men de sidste slutte sig sammen i deres hele Længde og dække derved kun Enderne af første Kjæbe- par. Tungefligene savne den lille fingerformede Forlængelse, der hos Æga svøber sig omkring Mandibelfigene. Mandib- lernes meget kortere Skatt har Tapleie, men ligger med sin Yderrand ind under Pleuraranden; Inderflig er tilstede og udstyret som Savblad; Palpen har et meget længere og an- derledes bygget Endeled. Betragtes dernæst Redskaberne under Eet i deres Sam- virkning, saa sees Anthura at afvige fra Cymothoerne ved det mindre rigelige Udstyr af Sugerørets Aabning; Overlæben savner Fryndser, og i Stedet for den tætte Besætning af Krog- vorter have andet Kjæbepars Flige kun kegleformede Smaa- vorter, Mundfodspalperne endog kun Børstevæbning. Men størst er Forskjellen i den Maade, hvorpaa Fødemidlet bringes til at flyde ind i Mundrøret, idet Anthura i Stedet for Man- diblernes Kradsekroge hos Æga og Lancetbladene hos Cymo- thoa har to fuldstændigt udviklede Savblade i Mandiblernes Inderflige; efterat Yderfligens Toptænder have bidt til, ville disse Savblade kunne afskjære overordentlig smaa Billinger, idet deres Bevægelse ind over hinanden reguleres af Yder- fligenes tandformigt fremtrædende Inderhjørner, der ville for- hindre Fligene i at krydse hinanden ud over det Punkt, hvor- til Savbladenes Omraade rækker. 991 Formelen for Anthura bliver herefter saaledes: 'AN SE EU RSAS Os haustellatum. Haustellum adversum clypeo labroque, aversum maæillis po- sterioribus palpisque pedum mawillarium confectum, ma- las mandibulares serratorias mawillasque priores rasorias involvens. Clypeus obconicus, pendulus. Labrum transversum, fornicatum, late emarginatum, pendulum. Mandibulæ stipite depresso, amplo, trapezoideo, fixo, apice palpigero, malis binis. Mala exterior sub labrum oblique inflexa, mobilis, in orificium haustelli eminens, falcata, basi dentaia, apice obtuse serrata. Mala interior cum mala priore conereta, laminata, acie arcuata, acute serrulata. Palpus labrum amplectens, triarticulatus, articulo ter- minali inter antennas primi paris recepto, pro- ducto, gracili, conico, apice spinoso. Maxillæ priores stiliformes, mala interiore et palpo carentes. Mala exterior cum stipite concreta, in orificium hau- stelli eminens, faleata, acie bifariam dentata, dentibus productis, incurvis, peracutis. Mawillæ posteriores totæ contiguæ, malas mawillarum pri- orum obvolventes, cardine stipiteque coneretis, palpo nullo. Malæ discretæ, breves, conice, spisse verrucosæ, orifi- cium haustelli supra palpos pedum mawæillarium elaudentes. Pedes maxæillares prosterno maxzimo, fornicato ad medium caput provecti, maæillas utriusque paris includentes, car- dine magno, obliquo, laminato, triangulo, malis nullis. Stipites conligui, recli, clavati, fornicati, lwypostoma produclum, medio carinatum utrinque eæplentes. Palpi biarticulali, latissimt, foliacei, fornicati, toti con- tigui, labia inferiora haustelli formantes. 222 Lingua laminata, nuda, biloba, lobis late rotundatis, introrsum contiguis, rimam suctoriam includentibus. Vor indenlandske Anthura færdes temmelig nær Kysten, paa lavere Vand, hvor der af Fiske sædvanlig kun træffes Gobier og Flynderunger; naar man iagttager den i Fangen- skab, sees den med sin lange, smækkre Krop at bugte sig omkring i Mudderet med ormformige Bevægelser. Det synes derefter just ikke rimeligt, at .den skulde leve paa Fiske. Imidlertid hedder det hos Spence Bate og Westwood ved Slutningen af deres Artikel om Anthura carinata (I. p. 162): »The following vignette represents some fishermen drawing in a seyne full of fish, on most of which these crustacea at- tach themselves«. 18. Studiet af Amphipodernes Mundbygning har hidtil, som hos Crustaceerne overhovedet, været rettet mod det nærmest Fornødne, paalidelige Mærker til at skjelne mel- lem Dyreskikkelserne. Undersøgelsen af de enkelte Mund- lemmers Omrids og Væbning har dertil været tilstrækkelig, og i denne Retning have mange af de Zoologer, vi skylde vor nuhavende Kundskab om Amphipoderne, ydet fortjenst- fulde Bidrag, fremfor Alle Krøyer, hvis flittige og samvittig- hedsfulde Forskninger kunne siges at have gjort Epoche i denne Ordens specielle Studium. Indsigt i Grundformerne har denne Retning derimod, trods. mange enkelte Tilløb, ikke kunnet fremvirke. Den i nærværende Række af Undersøgelser anvendte Methode, Studiet af Delene i deres anatomiske Sammenhæng og deraf afhængige indbyrdes Samvirkning, hår for Tiden ført til følgende Opfattelse. Amphipodernes Bidemund optræder med tre Hoved- typer, der skarpest sondres ved de Forbindelser, hvori Man- diblerne bevæges. 223 Den første Type omfatter Hovedmassen af de som Gammariner og Capreller kjendte Former, som man efter deres Habitus har splittet i en Mængde Familier og blandet ind imellem Amphipoder af andre Typer, men som i Virke- ligheden udgjøre en sammenhængende Række, der kun efter- haanden, som Udrustning til Springen og Svømmen gradeviis og i forskjellige Combinationer viger for Tilpasning til Kryben og Klattren, og idet Kravet til større Aandeflade og krafti- gere Repirationsmechanisme dermed i samme Forhold ind- skrænkes, gaaer over fra den høiere Form, med de til større Gjællelaage uddannede Epimerer og med fuldt udviklet Stjert (Gammarus 0. s. v.), til den tynde og trinde (Caprella 0. s. v.) eller endog flade' (Cyamus) Form, med lave eller heelt bortfaldne Epimerer og meer eller mindre indsvunden Stjert; hvorved dog for Læmodipodernes Vedkommende maa tilføies, at Krøyer i sin Prøvelse (Naturh. Tidsskr. IV. p. 490 —96) af denne Afdelings systematiske Rang glider noget vel let hen over det cardinale Forhold, Latreille lægger saa megen Vægt paa (Régne Anim. 1829. IV. p. 126), nemlig at og- saa den anden Kropring er sammenvoxen med Hovedet, og dens Lemmepar i Overgang til Mundfødder. Denne Række svarer, som paa vedkommende Sted i forrige Afsnit (p. 177) allerede antydet, aldeles til Oniskernes Type blandt Isopo- derne, men er i Følge sit videre topographiske Omraade langt rigere paa Modificationer, og oplyses i saa Henseende meest slaaende ved Sammenligning med flere Familier af de Ulonater, som blandt Insekterne staae Crustaceerne nærmest, navnlig Mantiderne, Phasmerne, Acridierne, Locusterne og Gryllerne, hvor nøie tilsvarende Formrækker findes uddannede i Henhold til gradeviis Overgaaen fra Flugt til Vandring og tilsidst til Gravning. Mandiblerne ere korte, tresidige, med bred, trekantet Grundflade, hvis Yderhjørne med en kort Tap er indpasset i et Leie i Hovedets Pleurarand; de bevæge sig vippende paa Tappen og Ydersiden af Skaftet. Da de savne de særlige Indretninger til Bevægelsens Regulering, som nedenfor paa- vises hos de to andre Hovedtyper, kunde denne Række af Amphipoder i saa Henseende passende betegnes som Eleu- therognatha. Den blandt Mængden af Gammarus - Caprella - Formen raadende Combination oplyses Tab. V. Fig. 1—6 ved Frem- stilling af Mundens Bygning hos Caprella septentriona- lis Kr. Paa Fig. 1, der viser Munddelene i Sammenhæng, seete fra Siden, ere Mundfødderne med deres bekjendte, stærkt uddannede Flige og klovæbnede Palper borttagne. Mundskjold (c) og Overlæbe (1) ere flade og brede, Ganen (epipharynx) fladt hvælvet foran Svælgaabningen. Imellem Mandiblen (m) og Kjæberne af første Par (x) sees et Partie (18) af Underlæben, der spiller en meget væsentlig, hidtil overseet Rolle. Paa Fig. 2, der fremstiller Hovedet, seet nedenfra, efterat samtlige Mundlemmer, paa Mandiblerne nær, ere borttagne, saa at det hele Hypostoma (h) med de to Kjæbepars Leddeskaale (0. of) komme til Syne, træffe vi atter denne Deel af Underlæben som to bagud rettede, korte Horn (l. c), der ligge tæt hen under Mandibelskafterne (m), medens Underlæbens øvrige Deel danner fire pudeagtige Flige (1) omkring Mundaabningen, to aflange fortil og paa Siderne, og to kortere, omvendt ægformede, i Midten, alle fire pegende med deres Ender ind mod Mundaabningen, og de to forreste nøje afpassede efter Mandiblernes Bagside. Disse Underlæbe- horn ere betydelig tykkere chitiniserede og forkalkede end Puderne, og ere derfor langt stivere end disse, men tillige eftergivende ud imod deres frie Ende; de danne saaledes en Fjer, der er stiv nok til at holde Mandiblerne op imod Vippeleiet, og tillige elastisk nok til at give efter for Tryk- ket, naar Mandiblerne bevæges, hvorfor de passende kunne betegnes som processus mandibularii labii inferioris. Af Mandiblerne (viste Fig. 4. 5 fra Indersiden) er den venstre (Fig. 5) noget. kraftigere og rigere udstyret end den høire (Fig. 4); begge have en mægtig, langt indefter fremspringende Knusetand (m. m) med elliptisk, ru Krone (stærkere forstør- ret Fig. 6), indenfor hvis Inderhjørne er fæstet en enkelt, haaret Rusetraad; Yderfligens (m) brede, kantstillede Eg 'er 295 kløvet i fem korte Gribetænder; Inderfligen (mf) bestaaer af en forreste, haard Deel, med savtakket Eg, og en bageste Dusk af haarede Hudfingre, paa venstre Mandibel tre, påa højre kun to; alle fire Fliges (fremstillede pressede, ved gjen- nemfaldende Lys Fig. 7. 8) Tænder ere tilpassede til gjen- sidig Indgribning i hverandres Mellemrum, hvorfor saavel Tændernes Form som selve Fligenes Vridning om paa Under- siden og ind imod hverandre er noget forskjellig paa højre og venstre Mandibel. — De to Kjæbepar have den ofte beskrevne Bygning: første Par to Flige og Palpe, andet Par to Flige. … 19. "Den anden Type omfatter de fleste af de Amphi- poder, der ere beskrevne som Lysianassa, Anonyx og Opis, af Dana samlede til en egen Afdeling under Navn af Lysianassina. Mandiblerne ere smalle og høie. Tapleiet bagtil er det sædvanlige, men fra Skaftets- forreste Ende, paa Oversiden, foran Palpen, udgaaer en kølleformet, i Enden afrundet Led- detap, som indpasses i en tilsvarende Skaal paa hver Side af et saddeldannet, i Mundhulen nedstigende Tapleie paa Ganen, tæt bagved Overlæben. Mandiblernes Bevægelse reguleres altsaa, foruden ved Underlæbens, her altid tilstedeværende, kraftige Mandibelfjere, tillige derved, at Yderranden dreier sig imellem en Tilledning ved hyer Ende. Denne Bevægel- sesmaade sees at være begrundet i Yderfligenes særegne Byg- ning og tilsvarende Anvendelse. De to fra højre og venstre Side samvirkende Yderflige danne nemlig ikke, som hos Eleu- therognatherne, en tandet Gribetang, men en kraftig Sax, hvis korte, kantstillede, over hinanden gribende Blade have en meiselagtig tilskjærpet Bane, med glashaardt emailleret, yderst skarp Eg. I Henhold til denne Combination kunne Amphipoderne af denne Række betegnes som Trochalo- gnatha. X. ip 226. Til nærmere Belysning af denne Type er valgt den an- seelige Anonyx Lagena Kr. (Tab. VII. Fig. 1—5). Naar Munddelene i deres Sammenhæng sees fra Siden (Fig. 1), bemærkes som meest fremtrædende Forskjel fra Eleuthero- gnath-Hovedet, at Overlæben (1) springer pukkelagtigt frem; at Mandiblerne ere meget højere og, i Stedet for det til- spidset trekantede Omrids, vise en nedefter indskraanende, længere Forrand; fremdeles, at Underlæbens Mandibelfjere (1) ere betydelig længere. Paa Fig. 2, der viser Hovedet nedenfra, efterat Antennerne og samtlige Mundlemmer, paa Mandiblerne (m) nær, ere borttagne, saa at Antennernes Leddeskaale (af. af%=), Hypostoma (h), hele Underlæben (1=, 1. c) og de to Kjæbepars Leddeskaale (0. of) ligge blot- tede, sees endnu bedre Overlæbens (1) tykke, langt udstaa- ende, kegleagtige Form, endog med en som en særlig afsat, tykkere Vold fremragende nederste Rand. Volden dækker de øverste Hjørner af Mandibelsaxen, hvis venstre Blad, der har en togrenet Gribehage i sit nederste Hjørne, sees at glide ind over det højre Blad, hvis Gribehage er udeelt og yderst spids. Den flade Underlæbes forreste Flige ere tynde og spidse; Mellemfligene ere fortil rundt udskaarne, såa at en Deel af Ganen foran Svælgaabningen kommer til at ligge blottet; de meget stive Mandibeltfjere (1. c) ere derimod noget udvidede. Borttages nu Overlæben, og slaaer man dernæst hele Underlæben tilbage fra Hypostoma, saa komme Mandibler- nes Knusetænder (m.m. Fig. 3), der paa Fig. 2 endnu dækkedes af Underlæbens Mellemflige, heelt til Syne; de ere imidlertid saa lange, smalle, flade og udbuede, naae knapt nok hinanden med deres blot børstevæbnede Ender, og have paa disse en saa lille Topflade, at det strax, især naar Mandiblernes, inden- for saa snevre Grændser eiendommeligt indskrænkede Be- vægelsesmaade tages i Betragtning, bliver indlysende, at deres Anvendelse her mindre maa være som Knusetænder end som blotte Karter og Indstoppere i Svælget. Aarsagen til denne deres Bygning ligesom til Overlæbens svære Forhold kommer fuldstændigt for Dagen, naar den Præparation udføres, som ligger til Grund for Fig. 4. Hovedet er her lagt noget lavere 227 med sin Forende, saa at Delene sees mere bagfra end paa Fig. 3, altsaa i noget forkortet Stilling; Mandiblerne, af hvilke kun den højre er fremstillet, ere dreiede heelt ud til Siden, hvorved Skaftet (s) er sluppet ud af sit bageste Tap- leie, og saavel Knusetanden (m. m) som den lille, med en Torne- kam væbnede Inderflig (mf), samt hele Yderfligen (m) blive syn- lige; fremdeles er Mandiblens Ganeleddetap (c) bleven løftet ud af sin Leddeskaal (v) i det høie, bagtil vinkelagtig indskaarne Tapleie bag Overlæben (1); bag Tapleiet sees den noget lavere, trekantede, paa Siderne skarpt afsatte Deel af Ganen (væ), analog med Pattedyrenes Velum palatinum, der med en lille, spidst afrundet Lap, en Slags Uvula, rager ind over Svælg- aabningens (y) forreste Rand. Man begriber nu, hvorfor Over- læben maa have en saa fremspringende Form og en saa stor Soliditet, thi den vilde ellers ikke kunne byde Mandiblernes Ganeleddetap den fornødne Plads og den fornødne Støtte; og man indseer desuden, at Betydningen af Mandiblernes Knuse- tænder ikke kan være nogen anden end den ovenfor frem- satte, som Karter og Indstoppere, eftersom deres hele Form sees at være afpasset efter Velum palatinum, mod hvis Sider de tæt føje sig. — Af de følgende Mundlemmer frembyde andet Kjæbepar og Mundfødderne ingen væsentlig Forskjel fra Eleutherognatherne. Første Kjæbepar (Fig. 5) har der- imod adskillige Egenheder: den udvidede, smalt skaaldannede Form af Palpens (p) Endeled og dets Væbning i den bredt afskaarne Ende med korte, kegleformige Torne, fremdeles Yderfligens (m) høist kraftigt udviklede Kamtorne, og den ringe Størrelse af Inderfligen (mf), der kun fører to lagdne Hudfingre. Foruden Lysianasserne gives de blandt Crustaceerne end- nu en anden trochalognath Gruppe, men tilhørende en anden Orden, nemlig de chilopode Myriapoder. Mandiblernes Gane- leddetap, der af Latreille (Régne animal 1829, Tom. 4. p. 335) betegnes som »un petit appendice en forme de palpe«, er af Meinert i hans Afhandling her i Tidsskriftet, Myria- i 15F poda Musæi Hauniensis (3. R. 7. B. p. 11 og den første af de underføiede Noter), rigtig bestemt som en Leddetap. De trochalognathe Amphipoder udgjøre en tæt sammen- sluttet Gruppe, med egentlig kun to Hovedformer, Lysianassa (eller Anonyx) og Opis, men ere af de nyere engelske og nordiske Faunister, navnlig Spence Bate, Westwood og .Axel Boeck, blevne deelte i en Mængde Smaaslægter. Variationerne i Mundlemmernes Form og Væbning ere kun ringe, og findes for en stor Deel allerede angivne i Krøyers omhyggelige Be- arbeidelse af de nordiske Arter (Naturh,. Tidsskr. 2. R. 1. og 2. B.) og paa hans Figurer i det store franske Reiseværk (Voyages de la commission scientifique du Nord en Scandi- navie, en Laåponie, au Spitzberg et au Ferée pend. les ann. 1838—40 sur la corvette la Recherche, Crustacés Pl. 13—18). Han har ogsaa hist og her bemærket Ganeleddetappen, idet han omtaler den som en »konisk Forlængelse« af Knusetan- den; den forskjellige Længde af det Partie foran Palpen, der bærer Tappen, findes hos ham og senere Beskrivere udtrykt saaledes, at Palpen er anbragt kortere eller længere fremme paa Mandiblerne; han angiver ogsaa rigtigt den forskjellige Uddannelse af Yderfligens nederste Hjørne, og at Knusetan- dens Topflade hos de fleste Arter er noget anseeligere end hos Anonyx Lagena, oftere tværriflet og forsynet med korte Kamblade. Krøyer har endelig meget vel vidst at vurdere disse ÆAmphipoders indbyrdes systematiske Sammenhæng: »Slægterne Anonyx og Opis«, siger han (1. c. 2. B. p. 55), »forekomme mig at frembyde saa mange Afvigelser fra den almindelige Amfipod - Form, saaledes som denne fremtræder hos Slægterne Amphithoe, Gammarus 0. s. v., at de, efter min Mening, med Føie kunne danne en ,egen lille Stamme eller Under-Familie i denne Orden.« Ligesom de eleutherognathe Amphipoder modsvare Iso- podordenens Onisker, dette Begreb taget i det foran (4. B. p. 183) opførte Omfang, saaledes svare de trochalognathe Amphipoder nøie til de sammesteds charakteriserede Cirolaner. Deres Roden i Sandbund, deres kraftige og udholdende Svøm- 229 ning, deres Glubskhed mod hverandre indbyrdes, deres Graa- dighed som Aadselspisere, samt. den Rolle, de i saa Hen- seende ved deres vrimlende "Mængder spille i Havet ved Grønlands Kyster skildres af Holbøll i forskjellige Bidrag til Krøyers Afhandlinger. »Jeg har, ved paa 75.Favnes Dybde at udlægge en Ravn og et Stykke af et Haihoved i en Kurv, i to Timer erholdt over sex Potter af disse smaa Dyr, uagtet Kurven var aaben, og efterlod en bred Stribe af Dyr, lig en Bisværm, som forlode den under Ophalingen« (Naturh. Tidsskr. 4. B. p. 143). »De større Arter af denne Slægt [Anonyx] ere saa graadige, at de ikke ophøre at æde, om endog Føden bliver optagen af Vandet. Indespærrer man flere i et Kar, fortære de snart hverandre« (stds. 2. R. 2. B. p. 55). 20 ED enstredresbyperer Hyperinernes (Tab: VEL Fig. 1—14, Themisto Libeéllula Mandl; Fig. 15, Anchy- lomera sp.). Til denne storøiede, for Lysliv og kraftig Omkringsvøm- men i Havets Overflade tillempede Amphipodtype kan den tunge Isopodform ikke tilbyde nogen Parallel, som til de to forrige Typer, men vel Ulonaterne, hvis Odonatform Hyperi- nerne nøiagtigt repræsentere. .Deres bekjendte, vrimlende Fylde af Afskygninger i ydre Skikkelse, fra sluttet Bønne- form til den meest udstrakte Tyndhed, ligesom den store Variation 1 Lemmernes Udvikling til Griben, Klattren og Fasthængen, finder sin Forklaring i den rige Forskjelligartet- hed i Bygning og Levemaade af de for største Delen gelati- nøse Havdyr, de holde sig til. I hvilket nærmere Forhold de staae til disse, er neppe endnu tilstrækkeligt oplyst; men at de i alt Fald maae synes fortrinligt. udstyrede til at afskrælle og indslubbre Billinger af saadanne Havdyrs Legemer, vil fremgaae af den følgende Fremstilling af deres Mundbygning. Fig. 1, der fremstiller Themistohovedet, seet fra For- fladen, viser dets slaaende Analogie med Odonathovedet. Under den imellem Øinene dybt indsænkede Pande med de Br rå to Antennepar træder Mundskjoldet (c) hætteagtigt frem; samtlige Mundlemmer ere med deres Endedele svøbte sammen til en lodret nedstigende, omvendt Kegle; Mandibelskafterne (m) danne paa hver Side en let trebølget Indfatning omkring den flade, tofligede Overlæbe (1), medens Mandibelpalperne i Hvile føje sig tæt ind under Mundskjoldets Siderande og med deres slanke Mellemled ligge lodret opad Pandehulingen, hvorimod deres lille spidse Endeled krydser sin Gjenbo oppe under de øverste Antenner; under Overlæben sees i Forkort- ning første Kjæbepars (x) Palper tilligemed Enden af deres Skafter; andet Kjæbepar skjules af første Kjæbepars Palper og den forefter opsmøgede Ende af Mundføddernes Flige (px), der udgjøre Mundlemmekeglens nedvendte Top. Allerede paa denne Figur bemærkes, at Mandibelfligene heelt dækkes af Overlæben; af Fig. 2, der viser Mundlemmerne i Sammen- hæng, seete fra Siden, fremgaaer desuden, at Mandiblerne (m) heelt igjennem ere af ualmindelig Høide, næsten lige høie ved Rod og Spidse, altsaa i denne Henseende meget afvigende fra de to foregaaende Typer; fremdeles, at Underlæbens Man- dibelfjere (1) ere saa korte, at de ingenlunde, som hos Eleutherognather og Trochalognather, naae næsten heelt til- bage til Inderhjørnerne af Mandiblernes Grundflade; og en- delig, at Kjæberne af andet Par (xf) ere saaledes omsvøbte af Mundfødderne (px), at kun en smal Strimmel af deres midterste Partie kommer til at ligge blottet. De enkelte Mundlemmers henholdsvise Andeel i Keglens Sammensætning skjønnes end bedre ved at betragte denne fra Spidsen af dens nedvendte Topflade (Fig. 3); Mandiblernes Underrand (m) er heelt blottet, Kjæberne af andet Par (x”) skjulte, paa Midt- partiet nær, og de smalle Mundfødder (px) dække Midtlinien med deres sammenvoxne Inderflige. Slaaer man nu (Fig. 4) Mundfødderne tilbage, saa sees de (px) at være byggede alene til Dækning af Kjæberne og Udfyldning af det mellem dem efterladte Rum; Skaftet griber med sin kjøldannede Overside (s. Fig. 5) ind imellem Kjæberne af andet Par, de sammenvoxne Inderflige (mf, Fig. 5) ligge under Spalten imellem Mandiblernes Knusetænder (mm. Fig. 4), Yderfligene 231 (m. Fig. 5) udfwølde Pladsen heelt frem mod Overlæben, dæk- kende Inderdelen af Kjæberne af første Par (Fig. 3), og Palper savnes aldeles. De pudeagtigt opsvulmede Kjæber af andet Par (x7. Fig. 4) ere kun i Fligenes Spidse (Fig. 13. 14) torn- og børstevæbnede. Kjæberne af første Par (x. Fig. 4) have stort Hængsel, stort, fortil udvidet Skaft, men savne Inderflig; Yderfligen (Fig. 11) har i Enden fem, i to Rader over hinanden stillede, kraftige Torne og rigelig Væb- ning af stive Børster; den af kun eet Led bestaaende Palpe danner en bred, oval, hvælvet Plade, med afstumpet Ende- rand (Fig. 12), væbnet med glatte og smaabørstede Torne, og let buet, savtakket Inderrand, med en lille Torn i hvert Savhak, og en kort, tyk Torn i Inderhjørnet. Borttages nu samtlige Mundlemmer, paa Mandiblerne nær, såa faaer man det Billede for sig, som er fremstillet Fig. 6; Hypostoma (h), de to Kjæbepars Leddeskaale (0. of) og hele Underlæben (1=) ligge nu blottede. Underlæbens korte og brede Form minder om Caprella (Tab. V. Fig. 2), medens dens Inderflige derimod ere endnu mere reducerede end hos Anonyx (Tab. VII. Fig. 2); men Mandibelfjerene ere af betydelig større Førlighed end hos begge disse Typer og af en særegen krum- met Form, og de forreste Flige, der iøvrigt i Form og Førlig- hed snarest minde om Caprella, afvige dog baade fra Eleu- therognather og Trochalognather i det væsentlige Forhold, at de ikke naae shinanden med deres Ender, men efterlade et bredt Rum imellem sig, hvorimod de fortil slutte tæt op imod en tværliggende, buet, i begge Ender tykkere Vold, der hører til Overlæben (1), men adskilles fra dennes udenpaa Hovedet synlige, tofligede Blad ved en dyb og bred Fure (v. Fig. 6). Fra Midtpunktet af denne Tværvold og heelt tilbage til Hy- postoma løber en savtakket, smal Søm, som man uden nær- mere Undersøgelse fristes til at holde for den indvendige Rand af Underlæbens Mellemflige, indtil man ved at afskjære Underlæbens Sideflige kommer efter, at Mellemfligene, som ovenfor omtalt, aldeles fattes, og at den savtandede Søm i Virkeligheden er Inderrandene af Mandiblernes store, blad- agtige Knusetænder (mm. Fig. 4. 6. 7), der altsaa udfylde 232 hele Rummet imellem Overlæbens Tværvold, Underlæbens Sideflige og Hypostoma, og lukke for hele Ganen; først naar Mandiblerne aabnes, kommer Ganen til Syne, og man bemær-. ker da, at den har en lavere, halvrund Ophøining bag Over- læbens Tværvold, og langs ad Midten, hen over Knusetænder- nes takkede Inderrande, en smal, rendeformet Indhuling (y. Fig. 6), der fører ned til Svælgaabningen. Udenfor og bag- ved Underlæbens Sideflige og Mandibelfjere sees Mandiblernes (m. Fig. 6 og Fig. 7) lange og meget høie Skafter, medens deres smalle, tilskjærpede, kantstillede Yderflige ere indpas- sede i Tværfuren imellem Overlæbens forreste, tofligede Blad og dens bageste Tværvold. Naar Mandiblernes Flige under- søges forfra (Fig. 9), efterat Overlæbens forreste Blad er fjernet, sees de at være formede som to korte Rundsave; den buede, glashaardt. emaillerede Eg er udskaaren i en Række skarpe Savtænder, der tiltage jevnt i Størrelse ned imod Fli- genes nederste Hjørner, hvor de to sidste Tænder, især den underste, ere betydeligt forstørrede og udviklede til et Par yderst skarpe, indkrummede Gribehager. Venstre Flig glider hen over den højre. Naar Fligene vendes om, saa at deres Bagside kan undersøges, bemærker man, at højre Mandibel ganske savner Inderflig, men at venstre Mandibel (Fig. 10) bag Yderfligens øverste Halvdeel har en Inderflig (mf. Fig. 10) af samme Bygning som Yderfligen, dog saaledes, at alle Savtænderne ere omtrent lige store, og at Gribehagerne alt- saa savnes; i Spalten imellem Yder- og Inderflig er høire Mandibels Yderflig indpasset. Der skjæres altsaa med tre Savblade, to fra venstre, eet fra høire Side, og det sidste skjærer ind imellem de to første. Hele denne eiendommelige Combination raader, med smaa Variationer, gjennem Hyperinernes saa disparate -Formrække. I Henhold til dens Hovedcharakteer, Mandibelfligenes Ind- pasning i et Leie i Overlæben, kunde denne Type betegnes som Piezognatha, " 233 21. For Amphipodernes tre Bidemundstyper kan altsaa opstilles følgende Formler: Eleutherognatha. Mandibulæ trigonæ, condylo articulario antico carentes. Labrum planiusculum, transversum, simplex. Trochalognatha. Mandibulæ productæ, condylo articulario instructæ antico, acetabulo epipharyngis acecommodato. Labrum crassum, conicum, simplex. Piezognatha. Mandibulæ productæ, condylo articulario antico carentes, mala eæteriore fossæ transversæ labri accommodata. Labrum planiusculum, transversum, dupleæ. 22. Eleutherognath-Typens Formrække savner ikke en- kelte Simulanter, af meer eller mindre skuffende ydre Lighed med andre Typers Medlemmer. En af de mærkeligste er Stegocephalus (Tab. VII. Fig. 6 — 9) med sin Anonyx- Habitus, medens det enormt udviklede Ansigt og Mandiblernes Udstyr nærmere minde om Hyperia-Formen. Mundskjold (c. His 6) Oyerlæber (LF GES) ÆG aner (ENE TE 9) første (x. Fig. 6. 7) og andet (x". Fig. 6. 7) Kjæbepar og Mundfødder (px. Fig. 6. 7) forholde sig i alt Væsentligt som hos Typens almindelige Former, ligesom Underlæbens Mandi- belfjere (IF Fie 6, Le Fig 8); Overlæben er. tofliget; "højre Flig større end venstre (1. Fig. 8. 9). Derimod savne Man- diblerne (m. Fig. 6. 8. 9) ganske Knusetand, højre Mandibel tillige Inderflig, hvorimod den venstre (Fig. 9) vel besidder den haarde Green, der har en lang og fiint takket Eg, men ingen Hudfingre; begge Yderflige have en lang, buet, ' smaat savtakket Eg, næsten som hos Hyperinerne, dog med den væsentlige Forskjel, at alle Savtænderne her ere lige store, og Fligene altsaa ganske savne de nederste, til Gribehager 234 uddannede Tænder. Fremdeles savnes Underlæbens mellemste Flige ganske, og de forreste Flige ere saa smaa, smalle og tynde, at de ikke kunne fylde Rummet ud imellem Mandib- lerne, hvorfor Ganen (v”,' Fig. 8), ligesom hos Anonyx, ” kommer til at ligge heelt aaben, saasnart Mundfødderne og de to Kjæbepar tages bort (Fig. 8). 23. Den yderligste Post indenfor Eleutherognathernes Ene- mærker indtages dog af den læmodipode, til Fasthagning paa Hvaldyr udfladede, krogbenede og til Søndergnavning og Ind- slubbring åf deres Overhud uddannede Cyamus-Form (Tab. VI), hvis Mundbygning endnu kun kjendes af Savignys schematiske Fremstilling. Den Opgave, at skulle presse Munden ind mod den udstrakte, faste Flade, Dyret har at klynge sig til og at gjennembryde, har medført betydelige Ændringer i Munddele- nes Form og indbyrdes Stilling. Den sædvanlige lagvise, bladagtige Ordning, hvorved Mundlemmerne ellers hos Amphi- poderne komme til at danne en tyk Pakke under Hovedet, har her maattet vige for Udfladning af deres virksomste, gnavende Partier, Mandiblerne og Kjæberne af første Par, og for en betydelig Indskrænkning i Omfang eller Udflytning mod Siderne af de underste, støttende og lukkende Partier, andet Kjæbepar og Mundfødderne. Fremfor Alt har Under- læben maattet miste den Rolle, den hos de andre Amphipoder har at udføre som fjerende Mandibelleie, saa at den ganske kommer til at stemme med Isopodtungen. Endelig har Bør- ste- og Tornevæbning næsten ganske maattet vige for Udstyr med Føleredskaber. Randen af Hovedets lille ovale Topflade (Fig. 1) om- kredses og forhøies heelt frem til den brede, kort tofligede Overlæbe (1) af de lange og føre, femleddede, kloløse Mund- fodspalper, der kun ved Leddenes Ender bære nogle faa og fine Spidsbørster, i Enden af næstyderste Led (Fig. 7) et større Antal tynde Følebørster, i Toppen paa yderste Led (Fig. 7) en Gruppe af smaa Følevorter, og paa dets indre Rand en lille, fin Tornekam. De brede, flade, næsten firkantede Mundfodsskafter (px. Fig. 1) ere saa korte, at de kun dække 235 Rummet bag andet Kjæbepar (xf. Fig. 1), og da Flige ganske savnes, eller kun repræsenteres af Skafternes let udvidede, afrundede Yderhjørner, der bære en Række af Følebørster, komme begge Kjæbepar til at ligge ganske blottede, forsaa- vidt Mundfodspalperne ikke ere i bøiet Stilling, i hvilket Til- fælde de kunne dække Yderdelene af første Kjæbepar og Mandiblernes bag dets Yderflige fremragende Rygkant. Denne Blottelse af begge Kjæbepar tvinger dem til at overtage hele den Rolle, som ellers for den største Deel skulde være ud- ført af Mundfodsfligene, nemlig at afgive et Lukke for Hypo- stoma. Kjæberne af andet Par (x”. Fig. 1 og Fig. 6) komme derved til i høj Grad at ligne Mundfødderne hos Isopoderne. Skafterne (s. Fig. 6) ere fuldstændigt sammenvoxne, og danne nu en omvendt kegledannet, fladt hvælvet Plade, der dækker den bageste Deel af Hypostoma, i Midten, fra. Kløften imellem Mundfodsskafterne frem til Roden af første Kjæbepars Flige; Inderfligene (m”. Fig. 6) ligge tæt sammenføiede i Hovedets Midtlinie og bære i deres smalle Spidse en enkelt, tyk Følebørste; de smaa trekantede Yderflige (m. Fig. 6) ere indleddede udenfor Inderfligenes smalle Ender og bære i deres afrundede Top to Rader af tyndere Følebørster, den ene Rad paa Oversiden, den anden i Kanten. Enderne af begge Par Flige naae frem til over Midten af Inderranden af første Kjæbepars Yderflige og lidt frem over Roden af Under- læben; andet Kjæbepar dækker saaledes i sin Heelhed kun et smalt, midterste Rum henover Hypostoma, men lader Kjæ- berne af første Par ligge heelt blottede. Det bliver saaledes første Par Kjæber (x. Fig. 1), det Arbeide tilfalder, at dække Hypostoma paa Siderne, ud til Pleuraranden, og de ere der- for udstyrrede med Hængsler af enorm Størrelse, langt ud over det Maal, der behøvedes for Tilledningen, idet de ere udvidede udefter fra Leddeskaalene og tage sig ud som to skraatliggende, omvendt ægdannede, fladt hvælvede Plader, der lidt bag Midten sondres i to Halvdele ved en buet Tvær- fure, hvis indvendigt opstigende Kjøl tjener som Tilfæst- ning for Bøiemusklerne; fremdeles er Skaftet af de samme Grunde af overordentlig Brede. Paa Fig. 5, der fremstiller 236 en Kjæbe af første Par, uden Hængsel, sees Inderfligen ganske at mangle, medens den brede, langs den indvendige Rand med smaa Krogbørster besatte Yderflig i sin skraat afskaarne Ende fører syv svære, dybt indkilede, kegledannede, let ind- krummede Torne, der have en fremspringende, savtandet Kjøl paa Undersiden, lidt indenfor Inderranden; Tornene staae i to Rader, fire i øverste, tre i undérste Rad. En meget kort og tynd Palpe er tilstede; den bestaaer af et enkelt, keglefor- met Led, der neppe naaer frem over Yderfligens første Tre- diedeel og i sin afskaarne Top bærer en anseelig Busk tynde Følebørster. Underlæben (1. Fig. 1) naaer frem til Roden af første Kjæbepars Endetorne og Inderhjørnerne af Mandib- lernes Yderflige; den sees, som ovenfor antydet, ganske at ligne en Isopodtunge, smallere ved Roden, fortil noget udvidet og der kløvet i fire, i Enderne fiint smaabørstede Flige, to længere, stumpt tilspidsede,. fra hinanden gabende, let ind- krummede Sideflige, og imellem dem to smaa, spidst afrun- "dede Mellemflige, der efterlade en smal Spalte i Mundens Midtlinie. Ogsaa Mandiblerne (m. Fig. 1) have en paafal- dende Lighed med Isopodmandibler. De naae kun tilbage til midt for første Kjæbepars Skafter og ere altsaa overordentlig smaa, men alligevel af en forholdsviis kraftig Bygning; Skaf- tets Overflade er i Midten overstrøet med yderst smaa Vor- ter. Palpe savnes; derimod ere begge Flige tilstede, dog af temmelig forskjellig Bygning paa høire og venstre Mandibel. Naar højre Mandibel undersøges ovenfra (Fig. 3), sees Yder- fligen at ende méd fem korte og tykke, i en Tværrække stil- lede Tænder, af hvilke den "inderste er noget udadbøiet og dækket af Inderfligen, de to yderste derimod skudte lidt ind over hinanden og den yderste af de to Mellemtænder. Naar højre Mandibel vendes om og besees fra Undersiden (Fig. 4), sees derfor Yderfligen skudt lidt md over Inderfligen, og ifølge Endetændernes foran nævnte Stilling bemærker man nu . påa Yderfligen kun fire Tænder, istedenfor fem. Venstre Mandibels Yderflig (m. Fig. 2) ender derimod med sex, i to, indefter fra hinanden gabende Rader stillede, kortere, meget svagere indbøiede Tænder, imellem hvilke højre Yderfligs og 237 høire Inderfligs Endetænder gribe ind. Endnu større er For- skjellen imellem de to Mandiblers Inderflige. Paa højre Man- dibel er Inderfligens (Fig. 3. 4) forreste Partie næsten af samme Bygning som Yderfligen; det ender med en tyk, ind- krummet Tand og har paa sin indre Rand tre tykke Tænder, der ligge i en dybere Plan end Endetanden, men forøvrigt omtrent have samme Form og Størrelse; efter dette forreste, haardt emaillerede, tandvæbnede Partie kommer et tynd, tæt finhaaret Hudblad, der fortil er udkløvet i sex tynde Fingre. Paa venstre Mandibel (mf. Fig. 2) er Inderfligens forreste Partie derimod hverken emailleret eller tandvæbnet; det fore- stiller en kort, paa Siderne smaavortet Tap, hvis fremvendte lille Topflade er svagt bølget, saa at den, seet ovenfra, tager sig ud som stumpt tretandet; det derpaa følgende Hudblad er større end paa den anden Mandibel, men har kun tre Hudfingre. 24. Som Udkløvning af Eleutherognathernes Type stiller sig endelig den eneste amphipode Sugemundsform, jeg hidtil har havt Leilighed til nærmere at studere, nemlig hos den paa Stører, Haier og Stortorsk bag Brystfinnerne snyltende Laphystius Kr., »Unicum, quod adhuc innotuit, inter Gam- marina animal parasiticum« (Naturh. Tidsskr. IV, p. 157). Skjøndt der hos Krøyer, i Følge hans Standpunkt og Methode, ikke har kunnet blive Tale om en Sugemund, fremhæver hans fortrinlige Diagnose dog saavel Dyrets brede Form som dets krogformede Heftekløer, dets »caput rostratum«, de plumpe, kortskaftede Antenner, de smalle Mandibler, første Kjæbepars uleddede Palpe, og de kun af to Led bestaaende Mundfods- palper. Naar det meget lille Hoved, med sine stærkt fremstaa- ende, runde, af store, hvælvede, tæt samlede Oceller bestaa- ende Øine, betragtes fra Siden (Tab. V. Fig. 10), er det kun i faa og ikke strax paafaldende Træk, at det skiller sig fra den sædvanlige Gammarin-Form. Mandiblernes langstrakt trekantede Rygflade (m), Underlæbens Mandibelfjere (1), Stilling og Ordning af begge Kjæbepar (x og xf) og Mund- fødderne (px), ligesom af Mundlemmernes Dække fortil, Mund- skjold (c) og Overlæbe (1), frembyde Intet, som ved første Øiekast lader slutte til betydeligere Eiendommeligheder. Ved nærmere Eftersyn bemærkes dog især tre Træk, som tyde paa noget mindre Sædvanligt: Pandens og Pleurarandens ualmindelige Højde, dernæst det Forhold, at Mandiblernes yderste to Femtedele ganske skjules af Overlæben, og ende- lig, at Mundfodsfligene føje sig saa tæt op til Overlæben med deres Spidse og Siderande, at Læbe.og Flige komme til at danne egn næbagtigt fremragende Top, der holder sig ganske klar af sine Omgivelser påa Grund af Mundfodsfligenes høie Hvælving og Mundfodspalpernes betydeligt formindskede Stør- relse, idet de ikke engang naae fuldt. frem til Overlæbens Siderande. Det er først ved at tage Hovedet for sig fra Forfladen (Fig. 9), at dets ejendommelige snablede Form træder klart frem. AÅnsigtets Omrids er en Rhombe, med næsten rette Sider, Højden fra Toppen af det lille Pandehorn ned til Mundfodsfligenes Spidse omtrent en Femtedeel større end Breden over de rundt udstaaende Øine. Mundskjoldet (c) er af omtrent eens Høide og Brede, temmelig høit hvælvet, oven- til rundet, med i Midten rundt udbøiede Sider; Overlæben er (1) en halv Gang længere end Mundskjoldet, høit hvælvet, spidst tilløbende, Siderne bagtil udrundede, fortil let indbue- de; paa hver Side af Overlæben sees et smalt Stykke (m) af Mandiblernes Skaft, medens deres meget føre og lange Palper lægge sig op ad Panden paa hver Side af Mundskjol- det og krydse sig i Randen imellem de to Antennepar med deres Endeled, der er meget langt, en Femtedeel længere end Mellemleddet, kegleformet, let indkrummet, spidst til- løbende, med kortere og længere Børster i Spidsen og langs ad Indersiden; Ansigtsrhombens nederste Vinkel udgjøres af Mundføddernes mod Overlæben tæt føjede og indbyrdes sam- mensvøbte Yderflige. Øg 239 Gaaer man dernæst over til at sønderlemme Hovedet bagfra forefter, saa blive Mundfødderne (Fig. 17) først at betragte. Hængsler og 3kafter ere forlængede, hvert Par tor sig fuldstændigt sammensmeltede, og danne nu i Forening en kølleformet, hvælvet, -bagtil afrundet, paa Siderne indbuet, fortil bølget- afrundet Stilk for de følgende Dele, Fligene og Palperne. Yderfligene (Fig. 17 og m. Fig. 18) ere betydelig kortere end Hængsel og Skaft tilsammen, ligge tæt samlede med deres Inderrande, den venstre Rand svøbt ind over den højre, ere skaalformet hvælvede, i Enden bredt afrundede, naar de sees samlede, men hver for sig spidst afrundede, Yderranden tæt, kort fiinthaaret, Inderrandens forreste Deel - fint takket, med enkelte korte Børster i Spidsen og paa Undersiden. De meget tynde, kun i Toppen sparsomt børste- bærende Palper (p. Fig. 18) naae ikke frem til. Yderfligenes Ende og bestaae kun af to, omtrent eens lange Led, det ydre kegledannet, ret. Mundføddernes Inderflige (m=. Fig. 18) ere meget smaa, ikke halvt saa lange som Yderfligene, kegledan- nede, føre i den afrundede Top et Par Smaabørster, og ligge saaledes skjulte under Yderfligenes Inderrand, at de ikke sees, før Mundfoden vendes heelt om paa Bugsiden. Det andet Kjæbepar (Fig. 14. 16) har den sædvanlige Gammarin- Form, med to flade Flige; Yderfligen liniedannet, let udbøiet, i den bredt afrundede Ende væbnet med syv, i en øvre og nedre Række stillede, tynde, spidse, let indkrummede Torne; Inderfligen segldannet, kortere end Yderfligen, fra Spidsen og nedad Inderranden væbnet med syv, spredt stillede Torne, af samme Beskaffenhed som Yderfligens, kun lidt førere og kor- tere end disse. Første Kjæbepar (Fig. 13. 15) udmærker sig især ved sin rudimentære Palpe (p. Fig. 15), der ikke naaer frem over Fjerdedelen af Yderfligens Yderrand og kun be- staaer af et enkelt, kegleformet. Led, der paa sin afskaarne Top fører to korte Børster; Yderfligen (m. Fig. 15) er smalt segldannet, fører fra Spidsen og nedad Inderrandens forreste Trediedeel otte lange, tynde, indkrummede, meget spidse Torne, stillede i en øvre og nedre Række, og derefter læn- gere tilbage endnu fire, korte og stive, spredt staaende Børster; 240 den meget lille, i Enden fiint tretornede Inderflig naaer knap frem i Linie med Palpens Top. Borttages nu samtlige fore- gaaende Lemmer, saa kommer det meest ejendommelige Træk i Mundens Sammensætning for Dagen, som det sees Fig. 11, der viser Hypostoma (h) blottet, med Leddeskaalene for første (0) og andet (of) Kjæbepar og hele Underlæben (1. lc).. Det bemærkes da, at dennes Mellem- og Sideflige gaae ud i Eet, at højre Flig svøber sig ind over venstre, at dei Forenden danne to korte, afrundede, tungeformede Toppe, der gabe lidt ud fra hinanden og lade Mandiblernes yderste Spidser (m) komme til Syne imellem sig; Underlæbens Man- dibelfjere (1. c) ere smalle og naae med deres lidt udad bøjede Ender ikke fuldt ud til Mandiblernes Rod. Det bliver af denne Construction tydeligt, at det er Underlæben, som med sin særegne Omdannelse fra den sædvanlige Gammarin- Form har faaet den Opgave, at danne Mundrørets Lukke in- derst, medens det ydre Lukke besørges af Mundføddernes Yderflige. Blottes nu endelig Mandiblerne (Fig. 12) ved at borttage Underlæben, saa vise de ikke ringe Lighed med den foran hos Ægerne beskrevne Form. Skaftet (s), der bærer Palpen tæt foran sit Yderhjørne, er smalt, fortil udtyndet, og gaaer jevnt over i den meget smalle og lange Yderflig (m), som i sin flade, afrundede Top er udskaaren i sex fine Savtæn- der;- Inderfligen (mf) er meget lille, hudet, smal, i Spidsen udkløvet i tre smækkre og spidse Fingre. Sammenhøldes nu denne Combination med de foran af- handlede Sugemundsformer hos Isopoder, saa; viser sig den paafaldende Forskjel, at Snabelens Bagvæg hos Laphystius dannes af Underlæben, og begge Kjæbepar altsaa lukkes ude, hvorfor første Kjæbepar kun har modtaget ringe, andet Kjæbe- par slet ingen Omdannelse fra Bidemundsformen; medens der- imod Snabelens Bagvæg hos Isopoderne dannes af andet Kjæbe- par, hvorved Kjæberne af første Par ere blevne lukkede ind i Snabelen og have antaget en til Virksomhed derinde særlig omdannet Form. Medens Snabelen altsaa hos Isopoderne indeholder Mandibler og første Kjæbepar, indtager Laphystius 241 det i Rækken af Crustaceernes Sugemundsformer betydnings- fulde Trin, hvor Snabelen kun indeholder Mandibler. Mund- formelen for Laphystius bliver altsaa: LAPHYSTIUS. Os haustellatum. Haustellum adversum clypeo labrogue, aversum labio malisque eæterioribus pedum maæillarium confectum, malas mandi- bulares serratorias involvens. Clypeus rotundate quadratus, fornicatus, pendulus. Labrum maximum, productum, conicum, acuminatum, forni- catum, pendulum. Mandibulæ stipite producto, angusto, acuminato, depresso, mo- bili, basi palpigero, malis binis. Mala exterior sub labrum obligqgue inflexa, fixa, in orificium haustelli deorsum eminens, linearis, mar- gine terminali arcuato, serrato. Mala interior basi malæ eæxterioris inserta, membra- nacea, Mmobilis, minuta, linearis, apice trifida. Palpus clypeum amplectens, triarticulatus, pervalidus, articulo terminali inter antennas recepto, producto, conico, acuminato, introrsum breviter seligero. Mazillæ priores laminatæ, malis binis, palpigeræ. Mala exterior falcata, apice spinis longioribus, vali- dioribus, incurvis, in series binas redactis armata. Mala interior brevissima, conica, apice parce spinigera. Palpus perexiguus, conicus, singulo constans articulo, conico, apice trunecato, breviter biseto. Maxillæ posteriores laminatæ, malis binis. Mala exterior linearis, apice spinigera. Mala interior falcata, margine interiore parce spinifero. Pedes mawillares cardinibus stipitibusque concretis, productis, fornicatis, malis binis, palpigeri. Malæ exteriores amplæ, sinistra dextram obvolvente, fornicatæ, apice late rotundatæ, labro contiguæ. Malæ interiores perminutæ, conicæ, malis eæterioribus contectæ. X. 16 242 Palpi minuti, conici, biarticulati, malis eæterioribus manifesto breviores. Labium amplum. Processus mandibulares angusti, acuminati, retro directi. Lobi intermedii in lobos laterales confusi, amplissimi, fornicati, dextro sinistrum obvolvente, apice lingu- lati, mandibulas præter apicem malæ eæterioris contegentes. Forklaring over Figurerne. Paa de Figurer, som fremstille Redskaberne i Sammen- hæng (Hoveder 0. s. v.) betegner f. Panden. a. Antennerne af første Par. af, Antennerne af andet Par. c. Mundskjoldet. l. Overlæben. 1£, Tungen (Underlæben). m. Kindbakkerne. x. Kjæberne af første Par. x7". Kjæberne af andet Par. px. Mundfødderne. h. Kilepladen (hypostoma). s. Forbrystpladen. Paa de særskilte Figurer af Mundlemmerne betegner c. Hængselet. s. Skaftet. m. Yderfligen. m”. Inderfligen. p. Palpen. Tab dVE Fig. 1—14. Anthura carinata Kr. ? Fig. 1. Hovedet, seet nedenfra. Fig. (sy 243 . Hovedet, seet fra venstre Side. . Hovedet, seet forfra; begge Par Antenner borttagne ; højre Kindbakkes Palpe borttagen, paa Rodleddet nær; 0. 0. Leddeskaalene for første Par Antenner ; of, of, Leddeskaalene for andet Par Antenner. . Første og andet Par Kjæber, i Sammenhæng, seete nedenfra. . Venstre Kindbakke, seet nedenfra. . Venstre Kindbakkes Flige, seete skraat nedenfra og indenfra. . Venstre Kindbakke, seet ovenfra, ved gjennemfal- dende Lys; Palpen borttagen, paa Rodleddet nær. . Venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra, . Fligene af venstre Kjæbe af andet Par, seete ne- denfra. . Tungen, seet nedenfra. . Venstre Mundfod, noget presset, seet nedenfra. . Stjertens Ende, seet ovenfra; sidste Par Been bøjede, hvorved sidste Stjertled bliver blottet. . Stjerten, seet fra højre Side; sidste Par Been noget bøjede. . Dtjerten, seet nedenfra; sidste Par Been noget bøjede. Mad TAV 1—8. Caprella septentrionalis Kr.-9 . Munddelene, i Sammenhæng, seete fra venstre Side; Mundfødderne borttagne. . Munddelene, i Sammenhæng, seete nedenfra, Kjæ- berne af første og andet Par samt Mundfødderne borttagne; Il. c. Underlæbens Kindbakkefjere ; 0. Led- deskaalene for første, of, Leddeskaalene for andet Kjæbepar. . Kindbakkerne, seete fra Bagsiden. . Højre Kindbakke, seet fra den indvendige Side; m. m. Knusetanden. 16% Hime 244 Venstre Kindbakke, seet fra den indvendige Side; m. m. Knusetanden. . Kronen af venstre Kindbakkes Knusetand, seet fra Topfladen. . Yderdelen af højre Kindbakke, presset og seet ved gjennemfaldende Lys; t. Inderfligens Strækkesene; tf, Inderfligens Bøiesene. . Yderdelen af venstre Kindbakke, presset og seet ved gjennemfaldende Lys; t. Inderfligens Strække- sene; tø, Inderfligens Bøjiesene; n. n. Pigmentpletter. Flos to 8 FE aphystius Sturroniskrsle Fie: 9: oe 0 munk DERE 2E VENS: »… 14. »EED: ”»… 17. DERUIKS) Hovedet, seet forfra. Hovedet, seet fra høire Side; Antennerne borttagne, paa Rodleddene nær. Munddelene, i Sammenhæng, seete fra Bagsiden; Kjæberne af første og andet Par samt Mundfød- derne borttagne; 1. c. Underlæbens Kindbaåkkefjere ; 0. 0. Leddeskaalene for Kjæberne af første Par; of. of, Leddeskaalene for Kjæberne af andet Par. Venstre Kindbakke, seet nedenfra. Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra. Højre Kjæbe af' andet Par, seet nedenfra. Yderdelen af venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra, noget presset. . Venstre Kjæbe af andet Par, seet nedenfra, noget presset. Mundfødderne, i Sammenhæng, seete nedenfra. Yderdelen af venstre Mundfod, seet ovenfra, noget presset. Tab VA Fig. 1—7. Cyamus ovalis Rouss. de Vauz. 2 Fie 4; Alle Figurerne, med Undtagelse af Fig. 1, frem- stillede ved gjennemfaldende Lys. Mundrammen, med Munddelene i Sammenhæng, seet fra Hovedets Topflade; venstre Mundfodspalpe dra- Fig. (SAT SEE SEEING] 245 gen ud til Siden; højre Kjæbe af første Par bort- tagen, paa Hængselets bageste Halvdeel nær. . Venstre Kindbakke, seet ovenfra. . Enden af høire Kindbakke, seet ovenfra. . Samme, seet nedenfra. . Højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra; Hæng- selet borttaget. . Højre Halvdeel af andet Kjæbepar, seet nedenfra. . De to yderste Led af højre Mundfodspalpe, seete nedenfra. Ta bs AVEE 1—5. Anonyx Lagena Kr. 2? Il: by Hovedet, seet fra højre Side; Børstevæbningen ude- ladt. . Hovedet, seet nedenfra; Antennerne, Kjæberne af " første og andet Par samt Mundfødderne borttagne ; aft, Leddeskaalene for Antennerne af første Par; aft, Leddeskaalene for Antennerne af andet Par; m. p. Enderne af Kindbakkernes Palper; 1. c. Under- læbens Kindbakkefjere; y. Ganen foran Svælgaabnin- gen; 0. Leddeskaalene for Kjæberne af første Par; of, Leddeskaalene for Kjæberne af andet Par. . Kindbakkerne og Underlæben, seete nedenfra, den sidste bøjet tilbage, hvorved Kindbakkernes Knuse- tænder (m. m.) komme til Syne; l. c. Underlæbens Kindbakkefjere. . Overlæben, Ganen og højre Kindbakke i Sammen- hæng, seete nedenfra og tillige noget bagfra; Kind- bakken er dreiet ud til Siden, hvorved dens Gane- leddetap (c) kommer til Syne; v. Leddeskaalene for Ganeleddetapperne i Tapleiet bag Overlæben; væ, Ganen; y. Svælgaabningen; m. m. Kindbakkens Knusetand. Enden af højre Kjæbe af første Par, seet nedenfra. 6—9. Stegocephalus Ampulla Phipps. 2 i (5) reb se . Hovedet, seet fra høire Side; Børstevæbningen ude- ladt; Antennerne borttagne, paa Rodleddene nær. . Munddelene, i Sammenhæng, seete bagfra. . Munddelene, i Sammenhæng, seete nedenfra, Kjæ- berne af første og andet Par samt Mundfødderne borttagne; 1. c. Underlæbens Kindbakkefjere; væ. Ganen; 0. Leddeskaalene for Kjæberne af første Par; of, Leddeskaalene for Kjæberne af andet Par. . Overlæben, Ganen og Kindbakkerne i Sammenhæng, seete bagfra; Kindbakkerne dreiede ud til Siderne; væ, Ganen; y. Svælgaabningen. "4 Tab. VIII. —14. Themisto Libellula Mandl. 2 . Hovedet, seet forfra; o. Øinene. . Hovedet, seet fra venstre Side; Antennerne ude- ladte. . Munddelene, seete nedenfra. . Munddelene, seete nedenfra og lidt. bagfra, ved stærkere Forstørrelse; Mundfødderne løftede ud af deres Leie og lagte tilbage, saa at de nu sees fra Oversiden; Overlæben, høire Kindbakke, høire Kjæbe af første Par, høire Halvdeel af Underlæben og det Meeste af Mundlemmernes Torne- og Børstevæbning udeladte; venstre Kjæbe af andet Par udtagen af sin Leddeskaal; m. m. venstre Kindbakkes Knuse- tand. . Mundfødderne, paa Hængselet nær, seete fra ven- stre Side; Børstevæbningen udeladt. . Munddelene, seete nedenfra og lidt bagfra; Kjæ- berne af første og andet Par borttagne af deres Leddeskaale; Mundfødderne og det Meeste af høire Kindbakke udeladte; v. Leiet i Overlæben for Kind- bakkefligene; y. Ganen foran Svælget; 0. Ledde- skaalene for første, of, Leddeskaalene for andet Par Kjæber; m. m. venstre Kindbakkes Knusetand: . Højre Kindbakke, seet nedenfra; m. m. Knusetanden. Fig: 8: En kort Strækning af Knusetandens Inderrand, seet ved stærkere Forstørrelse. . Enderne af begge Kindbakker, seete forfra. . Enden af venstre Kindbakke, lagt om paa sin For- flade, saa at Bagfladen og dermed Inderfligen blive synlige. . Enden af Yderfligen paa venstre Kjæbe af første Par, seet nedenfra. . Enden af Palpen paa højre Kjæbe af første Par, noget presset, seet nedenfra. . Enden af Yderfligen paa venstre Kjæbe af andet Par, seet nedenfra. . Enden af samme Kjæbes Inderflig, seet nedenfra. . Anchylomera sp. . Højre Kjæbe af første Par, seet fra den indvendige Side. Eæplicatio Figqurarum. I | In figuris integris partes singulæ his literis significantur: f. Frons. . Antennæ primi paris. . Åntennæ secundi paris. . Clypeus. . Labrum. . Lingua (labium). . Mandibulæ. . Maxillæ primi paris. . Maxillæ secundi paris. . Pedes mazxillares. . Hypostoma. . Prosternum. In figuris partium oris notantur literis: Ce S. me Cardo. Stipes. Mala exterior. 248 mø, Mala interior. p. Palpus. Fa bv 1—14. Anthura carinata Kr. 9 14. Caput, supinum. Caput, a parte dextra exhibitum. Caput, adversum, antennis palpoque mandibulæ dextræ præter articulum primum omissis; 0. 0. ace- tabula antennarum primi paris; of. 0%, acetabula antennarum secundi paris. Maxillæ primi et secundi paris, in situ, supinæ. Mandibula sinistra, supina. Malæ mandibulæ sinistræ, supinæ, nonnihil obliquæ et a parte interiore exhibitæ. Mandibula sinistra, prona, luce transmissa exhibita, palpo præter articulum primum omisso. Maxilla sinistra primi paris, supina. Malæ maxillæ sinistræ secundi paris, supinæ. Labium, supinum. Pes maxillaris sinister, supinus, leviter pressus. Pars terminalis caudæ, prona, pedibus ultimi paris flexis, ut annulus ultimus caudæ appareat. Cauda, a parte dextra exhibita, pedibus ultimi pa- ris leviter flexis. Cauda, supina, pedibus ultimi paris leviter flexis, tab mv 1—8. Caprella septentrionalis Kr. 2 lg 2. 3. Instrumenta cibaria, im situ, a parte sinistra exhibi- ta, pedibus maxillaribus remotis. Instrumenta cibaria, in situ, supina, maxillis pedi- busque maxillaribus remotis; 1. c. processus mandi- bularii labii; 0. acetabula maxillarum primi paris; of, acetabula maxillarum secundi paris. Mandibulæ, in situ, aversæ. 249 Fig. 4. Mandibula dextra, a parte interiore exhibita; m. m. mola. Mandibula sinistra, a parte interiore exhibita; m.m. mola. Corona molæ mandibulæ sinistræ, fastigata. Pars terminalis mandibulæ dextræ, pressione et luce transmissa exhibita; t. ligamentum extensorium malæ interioris; tf. ligamentum flexorium malæ interioris. Pars terminalis mandibulæ simistræ, pressione et luce transmissa exhibita; t. ligamentum extensorium malæ interioris; tf. ligamentum flexorium malæ in- terioris; n. n. pigmentum. Fig. 9—18. Laphystius Sturionis Kr. 9 Fig. 9. Caput, adversum. nh» Fig. Fig. 10. Jkald Caput, a parte dextra exhibitum, antennis præter articulos priores omissis. Instrumenta cibaria, in situ, reversa, maxillis utri- usque paris pedibusque maxillaribus omissis; l. c. processus mandibularii labii; 0. 0. acetabula maxil- larum primi paris; of. of, acetabula maxillarum secundi paris. Mandibula sinistra, supina. Maxilla dextra primi paris, supina. Maxilla dextra secundi paris, supina. Pars terminalis maxillæ sinistræ primi paris, supina, leviter pressa. . Maxilla sinistra secundi paris, supina, leviter pressa. . Pedes maxillares, in situ, supini. . Pars terminalis pedis maxillaris sinistri, prona, le- viter pressa. Ta bERVAR 1—7. Cyamus ovalis Rouss. de Vauz. 2 ik Partes omnes præter Fig. 1 luce' transmissa exhi- bitæ sunt. Os cum instrumentis cibariis in situ, fastigatum, palpo sinistro pedum maxillarium paulum extenso, 250 maxilla dextra primi paris præter dimidium posterius cardinis omissa. Mandibula sinistra, prona. Pars terminalis mandibulæ dextræ, prona. Pars terminalis mandibulæ dextræ, supina. Maxilla dextra primi paris, supina, cardine remoto. Dimidium dextrum maxillarum secundi paris, su- pinum. Årticuli duo ultimi palpi dextri pedum mazxillarium, supini. Fab VIN: 1—5. Anonyx Lagena Kr. 2 je 2. 5. Caput, a parte dextra exhibitum, setis omissis. Caput, supinum, antennis, maxillis, pedibus ma- xillaribus remotis; af, acetabula antennarum primi paris; aff, acetabula antennarum secundi paris; m. p. partes terminales palporum mandibularium ; l. c. processus mandibularii labii; y. epipharynx; o. acetabula maxillarum primi paris; of, acetabula ma- xillarum secundi paris. Mandibulæ cum labio reflexo, supinæ; m. m. molæ mandibularum; l. c. processus mandibularii labii. Labium, epipharynx, mandibula dextra, in situ, a parte inferiore et posteriore exhibita, mandibula ex- tensa; c. condylus articularius mandibulæ epipha- ryngi accommodatus; v. acetabula epipharyngis, con- dylis articulariis mandibularum accommodata; væ. epipharynx; y. pharynx; m. m. mola mandibulæ. Pars terminalis maxillæ dextræ primi paris, supina. 6—9. Stegocephalus Ampulla Phipps. 9 6. (la 8. Caput, a parte dextra exhibitum, setis omissis, an- tennis maximam partem remotis. Instrumenta cibaria, in situ, aversa. Instrumenta cibaria, in situ, supina, maxillis pedi- busque maxillaribus remotis; 1. c. processus mandi- Di Gl 3) bulari labii; væ. epipharynx; 0. acetabula maxillarum primi paris; of, acetabula maxillarum secundi paris. Labrum, epipharynx, mandibulæ, aversa, mandibulis extensis; vø, epipharynx; y. pharynx. Tab. VIII. 1—14. Themisto Libellula Mandl. 2 ile 2. 3. 4. Caput, adversum; 0. oculi. Caput, a parte dextra exhibitum, antennis remotis. Instrumenta cibaria, supina. Instrumenta cibaria, a parte inferiore et posteriore exhibita,- labro, mandibula dextra, maxilla dextra primi paris, maxilla sinistra secundi paris, dimidio dextro labii remotis, spinis setisque partium oris maximam partem omissis, pedibus maxillaribus ex- tensis; m. m. mola mandibulæ sinistræ. Pedes maxillares, a parte sinistra exhibiti, cardine setisque omissis. Instrumenta cibaria, a parte inferiore et posteriore exhibita, maxillis. pedibusque maxillaribus remotis, mandibula dextra maximam partem omissa; v. fossa transversa labri, malis mandibularibus accommo- data; y. epipharynx; 0. acetabula maxillarum primi paris; of, acetabula maxillarum secundi paris; m. m. mola mandibulæ sinistræ. Mandibula dextra, supina; m. m. mola. Fragmentum marginis interioris molæ ejusdem, auc- tius. Malæ exteriores mandibularum, adversæ. Pars terminalis mandibulæ sinistræ, reversa, ut mala interior appareat. Pars terminalis malæ exterioris maxillæ sinistræ primi paris, supina, Pars terminalis palpi maxillæ dextræ primi paris, supina, pressione leviore adhibita. laa Pars terminalis malæ exterioris maxillæ sinistræ secundi paris, supina. . Pars terminalis malæ interioris ejusdem maxillæ, supina. AÅnchylomera sp. 2 . Maxilla dextra primi paris, a parte interiore ex- hibita. Naturh. Tidsskr. 3 BR: 170 B. NE Fab ANE KS SVAND RY NT Sy AL Af 3 RYAN VW Å Låvendal sc. 6TT-M OZ NNIT "ISNI NVINOSHIINS AUVYAIT VHOVISNYD Naturh. Tidsskr. 3R. 7oB. Fab: N- " CRUSTACEA LIBRARY SMITHSONIAN INST.y RETURN TO W--119 Naturh. Tidsskr. 3 R. 70 B. Tab. VT. Løvendal sc. " CRUSTACEA LIBRARY SMITHSONIAN INST. RETURN TO W-119 Benns kg —… + = sål MÉlisser aes bb sn KEN m z [4 " ØR KH fl SÅ Le 4 KN Mk Fan E j i HH Wo OD 15 RL [| i N Ung i CO in nn, i å É (i w" i N! GAM W (AM: UA å i Na f K ) fi | ' i Éj on Hk ML! »A7 5 ' Å SAL ve Ww 5 i: K ' VA E AAR dy =D i > W Mot Sl! ! [ Y [ASER O 7a6. VIL. Naturh-. Tidsskr. 3 RBR. OB. DE CIROLANIS ÆGAS SIMULANTIBUS / COMMENTATIO BREVIS . SCRIPSERUNT J. C. SCHIÆDTE ET FR. MEINERT 177 Antequam tractatum nostrum uberrimæ illius copiæ ad familiam (Cymothoarum sugentium illustrandam pertinentis, quam multa Museorum Europæ et Americæ septentrionalis nobis commiserunt, im medium proferimus, commodissimum putamus formas quasdam fawniliæ Cirolanarum describere, quæ quidem veras Ægas tam simulent, ut, fabrica oris non accura- tissime explorata, periculum sit, ne cum veris confundantur. Hac igitur commentatione brevi id effici volumus, ut animus ad eas notas percipiendas acuatur, quæ unæ omnium familiam naturalem Cymothoarum graviter dissepiant.- Alter quidem nostrum (Schiædte) libro suo de ore haustellato Crustaceorum (v. horum Annalium vol. IV p. 169—206, tab. X et XI) perspicue demonstravit, Ægis os haustellatum esse, ad sang- vinem piscium sorbendum aptatum, Cirolanarum contra instru- menta cibaria ad carne, rapto cadavereque, vescendum accom- modata esse, quum malæ exteriores mandibularum earum altera contra alteram plane eodem modo agant, quo dentes sectorii Mammalium. sPræditæ enim sunt quum clavis. ad carunculam arripiendam et distendendam tum acie secanti ad carunculam clavis immissis retentam et distentam dilaniandam. Itaque si mandibulæ diligenter explorabuntur, fieri non poterit, ut cum mandibulis Ægarum misceantur, quarum malæ exteriores sint triquetræ, acuminatæ, apice extremo hamato, acuto, præ- terea sub labrum oblique inflexæ, ubi in orificium haustelli labro, maxillis secundi paris pedibusque maxillaribus confecti z 280 eminent. Huc accedit, quod mandibulæ duorum generum Ciro- lanarum, quorum fabrica oris libro supra laudato exposita est, Cirolanæ str. s. d. et Eurydices, mala interiore bene evoluta et ex lacinia sensili laminaque ampla serratoria composita ornatæ sunt, Ægarum contra mandibulæ mala interiore plane carent. Denique maxillæ utriusque paris Cirolanarum illarum latæ et robustæ sunt, binis malis præditæ, mala interiore stilis sensilibus, mala exteriore aculeis longis, robustis, nonnunquam serratis exornata; Ægarum contra maxillæ priores mala in- teriore carent, mala exterior in stilum longum et gracilem transformata est, maxillæque posteriores sunt apice contiguæ, maxillas priores obvolventes, malis rotundatis, orificium hau- stelli post claudentes, supra marginem interiorem palporum pedum maxillarium reflexæ. Si igitur caput infra inspicietur, etiam si nihil porro dissecabitur, non solum mandibulæ, sed etiam reliqua instrumenta cibaria notas perceptu facillimas præbebunt, quibus Ægæ et tales formæ familiæ Cirolanarum, quales sunt Cirolana str. s. d. et Eurydice, distingvi possint. Sed jam res eo impeditur, quod Cirolanæ sunt, quarum in- strumenta cibaria tanta sunt gracilitate et in evolvendis pluri- bus partibus tam retardata, ut, nisi-eas diligentissime scruteris, pro Ægis facile sumi possint. Hujuscemodi Cirolanas hic expositas volumus. Mala interior mandibularum exiguæ magni- tudinis est, ferme rudimentum; maxillæ primi paris mala interiore carent, mala exterior in hamum longum, gracilem, in fine valde inflexum transformata est; maxillæ secundi paris perparvæ sunt, imprimis breves, inermes, neque palpo neque mala interiore præditæ. Quarum Cirolanarum tria genera exponimus, ,ex quibus duo, quantum scimus, nunquam ante indicata fuerunt. Hæc Isopoda in maribus -Indiæ orientalis omnia versantur. BARYBROTES n. g. Corpus compactum, compresse convexum. Frons obscure marginata, acumine procumbente, partem altitudinis articuli primi antennarum primi paris discernente. 281 Lamina frontalis manifesta, minuta. Oculi magni vel majusculi, sulco recto in binas partes divist, ocellis permagnis. Antennæ primi paris breves; scapus articulis tribus brevibus; flagellum articulis sex, perbrevibus, fimbriatis. Antennæ secundi paris longæ vel perlongæ; scapus plus minusve geniculatus; flagellum multiarticulatum. Mawillæ primi paris spinis binis incurvis, minutis, crassis terminatæ. Segmenta dorsalia annulorum trunci subæquata, subintegra; seg- - mentum septimum abrupte deminutum, plus minusve oblectum. Epimera ampla, æquata vel subægquata. Pedes prensorii breves; articuli breves, aculeati, hirsuti; ungulæ majusculæ, admodum incurvæ, compressæ. Pedes gressorii articulis dilatatis, longe spinulosis, hirsutis, cexis- que longe vel longissime ciliatis natatorii facti. Cauda compacta, sensim altenuata; anguli postict segmentorum dorsalium annulorum quattuor priorum acuti, carinati, glabri; angult postici segmenti secundi profunde emarginati. Annulus analis subtriangulus. Pedes anales longiusculi, remis angustatis. Mas a femina differt forma nonnihil angustiore ; annulo primo caudali magnam partem detecto; remo interiore paris secundi, tertii, quarti pedum caudalium in latere interiore appendice stiliformi instructo. Barybrotes Indus n. Mas adolescens. Tab. II. Fig. 1—10. — Tab. IV. Fig. 1. Ellipticus, supra præter puncturam ordinariam punctis raris- simis sparsus serieque notatus media, duplici, punctorum crassiusculorum in segmenta dorsalia annulorum sex pri- orum trunci impressa. 282 Frons obscure marginata, bisinuata, acumine tertiam partem altitudinis articuli primi antennarum primi paris discernente. Lamina frontalis longa, post attenuata. Oculi magni, rotundati, decima parte latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris angulum priorem annuli primi trunci vix attingentes, scapo articulum tertium, flagello dimidiam partem articuli quinti antennarum secundi paris fere ex- plentes; flagellum 6-articulatum, articulo primo duobus sequentibus conjunctis minore, articulis ultimis minimis. Antennæ secundi paris. leviter geniculatæ, epimerum sextum explentes; flagellum 36-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum. Epimera lata; angulus posticus epimeri pænultimi acutus, productus; epimerum ultimum majorem partem detectum, dimidiam partem annuli primi caudalis explens. Pedes prensorii breves; femora, tibiæ, tarsi aculeis paucis longis, acutis armata; ungulæ majusculæ, admodum in- curvæ, cum tarsis im latere exteriore deplanatæ vel leviter excavatæ, margine elevato, inter se subæquales. Pedes gressorii breves, dilatati, longissime dense spinulosi et hirsuti; coxæ longe et dense fimbriatæ. Annulus ultimus trunci quam pænultimus abrupte angustior magnam partem detectus. Annulus primus caudalis totus detectus. Annulns analis subtriangulus, post late rotundatus, supra subæquatus, ad basin in transversum impressus. Pedes anales longiusculi; remus interior quam exterior paulo brevior et latior, post oblique rotundatus; remus exterior im dentem acutum desinens; remus uterque in latere interiore crenulatus. FonrEISÆSEMm Em Specimen masculinum, in Museo Hauniensi asservatum, inter navigationem »Galateæ« in sinu Bengalensi 6? 22" lat. sept. 95? 54" long. or. captum, vidimus. 283 Speciei sequenti similis, at antennis utriusque paris lon- gioribus, annulo anali latiore, ciliis coxarum posteriorum multo brevioribus facile dignoscitur. Barybrotes agilis n. Virgo atque mas adolescens. Tab. IIT. Fig. 11—13. Ellipticus, supra præter puncturam ordinariam punctis raris- simis sparsus serieque notatus media, duplici, punctorum crassiusculorum in segmenta dorsalia annulorum sex priorum trunci impressa. Frons obscure marginata, bisinuata, acumine quartam partem altitudinis articuli primi antennarum primi paris discernente. Lamina trontalis brevis, post acuminata. i Oculi majusculi, subrotundati, septimå parte latitudinis capitis distantes. Åntennæ primi paris angulum priorem annuli primi trunci procul attingentes, scapo duas partes articuli tertii, fla- gello articulum quartum antennarum secundi paris ex- plentes; flagellum 6-articulatum, articulo primo duobus sequentibus conjunctis multo majore, articulis ultimis minimis. Antennæ secundi paris admodum geniculatæ, epimerum quartum vix explentes; flagellum 34-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante manifesto bisi- nuatum. Epimera lata; angulus posticus epimeri pænultimi obtusius- culus; epimerum ultimum majorem partem obtectum, retractum, in mare dimidiam partem annuli primi caudalis, in femina annulum primum caudalem totum explens. Pedes prensorii breves; femora, tibiæ, tarsi aculeis paucis longis, acutis armata; ungulæ majusculæ, admodum incurvæ, 284 cum tarsis in latere exteriore deplanatæ vel leviter exca- vatæ, margine elevato, inter se subæquales. Pedes gressorii breves, dilatati, longissime dense spinulosi et hirsuti; coxæ longissime et dense fimbriatæ. Annulus ultimus trunci quam pænultimus abrupte angustior, totus ferme obtectus. i Annulus primus -caudalis in femina magnam partem, in mare totus ferme detectus. Annulus analis subtriangulus, post -angustatus, apice acute rotundatus, supra subæquatus. Pedes anales longiusculi; remus interior quam exterior vix longior at paulo latior, post rotundate truncatus; remus exterior in dentem desi- nens; remus uterque in latere interiore obscure crenulatus. Long. virginis 16 m. m. — Long. maris adolesc. 13, d m. m. Duo exempla, Museo Hauniensi a. cl. Andréa donata, alterum e superficie maris Javanici, 3" 25” lat. mer. 106? 50" long. or., alterum in freto Gaspari, 2? 41” lat. mer. 107 long. or. captum, vidimus. Barybrotæ Indo similis, at antennis utriusque paris brevioribus, annulo anali magis attenuato, ciliis coxarum posteriorum multo longioribus facile dignoscitur. TACHÆA nn. g. Corpus compactum, depressum. Frons manifesto marginata, acumine declivi, paululum prominente. Lamina frontalis manifesta. Oculi minuti, integri, manifesto granulati. Antennæ primi paris breves; scapus articulo secundo evanido, biarticulatus, articulo primo in mare deplanato. Antennæ secundi paris longæ, scapo recto,. flagello multiarticulato. Maxillæ primi paris solidæ, apice hamate incurvæ. Pedes mawillares lati, palpo brervi, lato. Segmenta dorsalia annulorum trunei subægquata, subintegra; seg- mentum ultimum detectum, præcedente paulo angustrius. 285 Epimera permagna, carina obligua manifesto bipartita. Pedes prensorii breves; tarsi percrassi; ungulæ magnæ, leviter | incurvø. Pedes gressorii longiusculi; articuli bini ultimi setis validis, so- lidis, ciliatis ezornati; ungulæ manifesto bipartitæ. Cauda compacta, annulo primo loto, secundo magnam partem obtectis (in mare); anguli postici segmenti dorsalis annuli quarti rotundate product. Annulus analis lingulatus, brevis.… Pedes anales producti; remus interior quam eæterior paulo latior. Tachæa crassipes n. Mas. DabsEViFigi 2527, Ovata, supra præter puncturam ordinariam punctis crassis, in series transversas digestis sculpta, post obscure foveolata. Frons late marginata, bisinuata, acumine rectangulo. Lamina frontalis minuta, post angustata. Oculi rotundati, tribus partibus latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris articulis quaternis ultimis angulum priorem annuli primi trunci superantes, scapo articulum tertium, flagello tertiam partem articuli qumti antennarum secundi paris explentes; flagellum 7—8-articulatum, articulis ultimis minimis; articulus primus scapi deplanatus, ante rotundate dilatatus. Antennæ secundi paris tertiam partem epimeri tertii explentes; flagellum 13—14-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante vix bisinuatum. Epimera magna; angulus posticus epimerorum posteriorum acutus, valde productus ; epimerum ultimum tertiam partem annuli quarti explens. Pedes prensorii breves; femora brevia, aculeo singulo armata; tarsi crassi, aculeis ternis, acutis instructi; ungulæ breves, crassæ, leviter incurvæ, inter se subæquales, Pedes gressorii breves, 286 Amnulus primus caudalis totus, secundus maximam partem, tertius minorem partem obtecti. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera integro. Annulus analis breviter lingulatus, post rotundatus vel trun- catus, supra subæquatus, ad basin in transversum im- pressus. Pedes anales magni; remus interior quam exterior multo longior atque latior, post oblique truncatus. Long. 3—5 m. m. Octo exempla masculina, in Museo Berolinensi asservata, a cel. Martens in rupibus corallinis ad Singapore capta, vidimus. CORALLANA Dana. Corallana Dana, Unit. Stat. explor. exped. Crust. II. p. 773. Corpus compactum, crassiusculum, subdepressum. Frons acumine declivi, paululum producto. Lamina frontalis aut detecta, aut evanida (in feminis pluribus). Oculi minuti vel mediocres, aut granulati aut æqguati. Antennæ primi paris breves; scapus articulo tertio evanido, biar- ticulalus, articulo primo in mare deplanato, producto, apice sursum recurvo, in femina procumbente, dilatato. Antennæ secundi paris longæ, scapo recto, flagello multtarticulato. Mawillæ primi paris solidæ, productæ, apice hamate incurvæ. Pedes mawillares angusti, producti, palpo gracili. Segmenta dorsalia posteriora trunci sæpe nodoså, hirsuta; segymentum ultimum detectum, præcedente paulo angustius. Epimera magna vel permagna, carina obliqua in areas binas, post manifestius exæpressas partita. Pedes prensorii breves; tarsi crassi; ungulæ minutæ, paulum incurvæ. Pedes gressorii breves vel breviusculi; articuli bini ultimi selis validis, tricuspidatis, ciliatis exornati; ungulæ obscure bi- partitæ. Cauda compacta, supra hirsula, sæpissime bisuleata atque bicari- nata; annulus primus totus in mare, partem majorem saltem 287 in femina obtectus; annulus secundus partem majorem in mare, parlem minorem in femina obtectus; anguli postici segmenli dorsalis annuli quarti rotundate product. Annulus analis subtriangulus, utringue bisinuatus. Pedes anales breves vel breviusculi; remus interior quam exterior mullo latior. Conspectus specierum. 1. Truncus et cauda subglabra. Lamina frontalis angusta, producta, in sexu utroque detecta. Bas alnsse AMIGO Nar rs Pars posterior trunci cum cauda longe et dense hirsuta. [A9) Lamina frontalis in mare perbrevis, transversa, pendula, in femina evanida. AÅA. Cauda media obscure bisulcata vel subæquata. Oculi æquati vel subægquati. SBV esse Si rtrcanda: B. Cauda media manifesto bisulcata. Oculi manifesto granulati. 5. Nodosa. -6. Hirsuta. Corallana basalis. Æga basalis Heller, Reis. Novara. Zool. II, 3. Abth. p. 143. t. XII. f. 14—14 a. Femina ovigera. Tab. IV. Fig. 8—12. Ovata, supra præter puncturam ordinariam punctis crassius- culis raris sparsa. Frons profunde bisinuata, late, acute marginata, utrinque manifesto bicarinata, acumine acuto. ZESEN Lamina frontalis angusta, ante paulo latior. Oculi minuti, rotundati, æquati, tribus quintis partibus latitu- dinis capitis distantes. Antennæ primi paris articulis quinis ultimis angulum priorem annuli primi trunci superantes, scapo duas partes articuli tertii, flagello dimidiam partem articuli quinti antennarum secundi paris explentes; flagellum S-articulatum, articulis ultimis minutis; articulus primus scapi leviter dilatatus. Antennæ secundi paris epimerum secundum explentes; flagellum 18-articularum. Segmentum dorsale annuli primi trunci leviter bisinuatum. Epimera magna; anguli postici epimerorum posteriorum acuti, valde producti; epimerum ultimum annulum tertium cau- dalem paulo superans. Pedes prensorii breviusculi; femora brevia, aculeis quaternis, acutis armata; tarsi crassiusculi, inermes; ungulæ breves, crassæ, leviter incurvæ, inter se subæquales. Pedes gressorii breves, spinulosi. Annulus primus caudalis ferme totus, secundus pro parte obtecti. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera profunde sinuato. Annulus analis subtriangulus, utrinque bisimuatus, post rotun- datus, supra subæquatus, ad basin impressus. Pedes anales longiusculi; remus interior quam exterior multo longior atque ter latior, post late rotundatus. Long:"9 5 m.m: Mas adultus. Tab. IV. Fig. 13—15. Ovalis, supra præter puncturam ordinariam foveolis raris sparsa, nodulisque paucis in segmentis dorsalibus aunuli sexti et septimi trunci exornata. Frons profunde bisinuata, acute, late marginata, utrinque alte bicarinata, acumine acuto. Lamina frontalis angusta, ante paulo latior. Oculi minuti, rotundati, dimidia parte latitudinis capitis distantes. 289 Antennæ primi paris articulis quaternis ultimis angulum pri- orem annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam partem articuli tertii, flagello dimidiam partem articuli quinti antennarum secundi paris explentes; flagellum 3-articulatum, articulis ultimis minimis; articulus primus scapi deplanatus, prorsus productus, apice sursum recurvo. Antennæ secundi paris epimerum secundum explentes; flagellum 18-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci leviter bisinuatum. Epimera magna; anguli postici epimerorum posteriorum acuti, valde producti; epimerum ultimum dimidiam partem annuli quarti caudalis explens. Pedes prensorii breviusculi; femora brevia, aculeis quaternis, acutis armata; tarsi crassiusculi, inermes; ungulæ breves, crassæ, leviter incurvæ, inter se subæquales. Pedes gressorii breves, spinulosi. Annulus primus caudalis totus, secundus magnam partem obtecti. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera profunde sinuato. Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun- datus, supra subæquatus, ad basin impressus. Pedes anales longiusculi; remus interior quam exterior multo longior et ter latior, post late rotundatus. kone 805 mm: Quattuor individua typica hujus speciei, a cel. Cam. Heller vulgatæ, nobis examini tradita sunt, quorum duo feminæ ovigeræ, duo mares. Ad insulas Nicobaricas inter navigationem »Novaræ« capta sunt (1. c. p. 145). Corallana collaris n. Virgo. Tab. V. Fig. 1—2. Ovalis, supra præter puncturam ordinariam punctis minoribus majoribusque paucioribus, in series digestis, sculpta. XII. 19 290 Frons leviter bisinuata, late marginata, acumine ferme rectangulo, leviter producto. Occiput medium rotundate productum. Lamina frontalis angusta, producta, ante leviter dilatata. Oculi minuti, rotundati, æquati, plus quam dimidia parte lati- tudinis capitis distantes. Antennæ primi paris articulis quaternis ultimis angulum prio- rem annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam partem articuli tertii,. flagello duas quintas partes articuli quinti antennarum secundi paris explentes; flagellum 7—8-articu- latum, articulo ultimo pænultimum æquante; articulus primus scapi dilatatus, supra late impressus. Antennæ secundi paris duas partes epimeri tertii explentes; flagellum 19-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante medium retusum, margine postico medio elevato. Epimera perlata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti, producti; epimerum ultimum annulum tertium caudalem explens. Pedes prensorii breves; femora brevia, aculeis quaternis quinisve tenuibus armata; tarsi crassiusculi, subteretes; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se æquales. Pedes gressorii breviusculi, parce spinulosi. Cauda serie gemina foveolarum quaternarum, post majorum impressa, vix bisulcata. Annulus primus totus ferme obtectus. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera profunde sinuato. Annulus analis subtriangulus, serie media punctorum crassorum sculptus, post. truncatus, supra ad basin in transversum depressus. Pedes anales magni; remus interior quam exterior longior et valde latior, post late rotundatus. Long. 8, 5—11 m. m. Exempla duo, ad Ubay insularum Philipinarum a cel. Semper capta, in Museo Gotingensi asservata, vidimus. Color cereus, maculis atris parvis, numerosis sparsus, vitta media capitis, vittis duabus lateralibus trunci, tribus annuli analis tribusque, transversis, caudæ dilutis relictis. 291 Corallana brevipes n. Femina ovigera in evol. av Me SE Producte ovalis, hirsutie densa tecta, præter puncturam ordi- nariam post scrobiculata. Frons leviter bisimuata, immarginata, acumine brevi, acuto. Lamina frontalis evanida. Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, æquati, tertia parte latitudinis capitis distantes. AÅntennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem annuli primi trunci superantes, scapo articulum tertium, flagello articulum quintum antennarum secundi paris ferme explentes; flagellum 11-articulatum, longe fimbriatum, arti- culo primo duos sequentes conjunctos æquante; articulus primus scapi inflatus, obscure canaliculatus. Antennæ secundi paris dimidiam partem epimeri tertii explentes ; flagellum 17-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante emarginatum. Epimera permagna; anguli postici epimerorum. posteriorum acuti, longe produeti; epimerum ultimum annulum tertium caudalem explens. Pedes prensorii breves; femora aculeis quinis, parvis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se subæquales. Pedes gressorii perbreves, spinulosi, hirsuti. Cauda supra æquata. Annulus primus totus obteetus. Seg- mentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera manifesto sinuato. Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun- datus. Pedes anales longi; remus interior quam exterior multo brevior, at duplo latior, post rotundatus; remus exterior attenuatus, productus. ons: 30 292 Exempla duo, a cel. Semper ad Ubay insularum Philipi- narum capta, in Museo Gotingensi asservata, vidimus. Color cereus, maculis atris, majusculis, racemosis, in series transversas digestis ornatus. Corallana hirticauda. Corallana hirticauda Dana, Unit. Stat. explor. exped. Crust. II. p. 774. t. LI. f. 8a—8Se. Femina ovigera. Tab. V. Fig. 5—6. Elliptica, post hirsutie densa tecta, supra præter puncturam ordinariam foveolis ante rarioribus, post confertioribus sculpta. Frons leviter bisinuata, immarginata, acumine productiore, acuto. Lamina frontalis evanida. É Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, subægquati, plus quam tertia parte latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem annuli primi trunci superantes, scapo articulum tertium, flagello tres partes articuli quinti antennarum secundi paris explentes; flagellum 10-articulatum, articulo primo tres sequentes conjunctos æquante; articulus primus scapi dilatatus. Antennæ secundi paris epimerum secundum paulo superantes; flagellum 18-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante emarginatum. Epimera magna; anguli postici epimerorum acuti, longe producti; epimerum ultimum annulum tertium caudalem explens. Pedes prensorii breves; femora aculeis quaternis parvis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se subæquales. Pedes gressorii breves, spinulosi, hirsuti. 293 Cauda supra obscure bisulcata, ad latera in obliquum alte carinata. Ånnulus primus totus, secundus ex parte obtecti. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico medio producto, ad latera obscure sinuato. Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun- datus, supra subæquatus. Pedes anales longiusculi; remus interior quam exterior vix brevior at duplo ferme latior, post oblique rotundatus; remus exterior attenuatus,. pro- ductus. Long. 6, 5 m. m. Specimen a. cel. Semper ad Ubay insularum Philipinarum captum, in Museo Gotingensi asservatum, vidimus. Corallana nodosa n. Femina ovigera. Tab. V. Fig. 7. Elliptica, parcius hirta, supra præter puncturam ordinariam ante sparsius foveolata, post scrobiculata; segmenta dor- salia tria ultima trunci in transversum profunde impressa, nodulosa. Frons leviter bisinuata, anguste marginata, acumine pusillo, acuto. Lamina frontalis evanida. Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, granulati, duabus quintis partibus latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris angulum… priorem annuli primi, trunci articulis ternis ultimis superantes, scapo tres partes arti- culi tertii, flagello dimidiam partem articuli quinti anten- narum secundi paris explentes; flagellum 10-articulatum ; articulus primus scapi valde dilatatus. Antennæ secundi paris dimidiam partem epimeri tertii explentes ; flagellum 24-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante emarginatum. SEE Epimera perlata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti, longe producti; epimerum ultimum annulum tertium cau- dalem explens. Pedes prensorii breviusculi; femora aculeis quinis senisve longiusculis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se æquales. Pedes gressorii breviusculi, dense spinulosi, hirsuti. Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte carinata. Annulus primus totus ferme obtectus. Seg- mentum dorsale -annuli quinti margine posteriore ad latera viX sinuato. Annulus analis subtriangulus, post rotundatus, supra obscure bicarinatus. Pedes anales longi; remus interior quam exterior multo brevior, at pluries latior, post oblique rotundatus; remus exterior angustus, productus. Long: 12 m: m. Mas adultus. Tab. V. Fig. 8—9. Producte ovalis, supra parcius hirta, præter puncturam ordi- nariam ante rugulosa, in medio trunco punctis crassiusculis sparsa, post scrobiculata seriebusque duabus exornata subgeminis nodulorum dentiformium. Frons leviter bisimnuata, anguste marginata, utrinque ante oculos bicarinata, carinis brevibus, altis, acumine brevi, acuto. Lamina frontalis transversa, perbrevis, pendula, ante rotun- data, in medio profunde sinuata. Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granu- lati, tertia parte latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem annuli primi trunci superantes, flagello dimidiam partem articuli quinti antennarum secundi paris explentes; arti- culus primus scapi angulo interiore prorsus dilatato, apice sursum recurvo; flagellum 11-articulatum, articulo 295 primo tres sequentes conjunctos, ultimo pænultimum æquantibus. Antennæ secundi paris articulo septimo decimo quartam partem epimeri secundi explentes; flagellum fimbriatum, in exemplo examinato mutilatum, 17-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum. Epimera perlata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti, valde producti; epimerum ultimum annulum tertium cau- dalem explens. Pedes prensorii breviuseuli ; femora aculeis quaternis longius- culis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se æquales. Pedes gressorii breviusculi, crebro spinulosi, hirsuti. Cauda "supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte carinata. Ånnulus primus totus obtectus. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera sinuato. Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun- datus, snpra subæquatus. Pedes anales longi; remus interior quam exterior multo brevior, at pluries latior, post oblique rotundatus; remus exterior angustus, pro- ductus. HonskOSEmTm: Virgo Fab AVE Fier 0: Producte ovalis, supra parcius hirta, præter puncturam ordi- nariam ante obscure rugulosa, in medio trunco sparsius, "post crebrius punctata. Frons leviter bisinuata, obscurius anguste marginata, acumine minuto, acuto. Lamina frontalis evanida. Oculi parvi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granulati, duabus quintis partibus latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris articulis binis ultimis angulum priorem annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam partem articuli tertii, flagello quattuor partes articuli quinti . 296 antennarum secundi paris explentes; articulus primus scapi leviter dilatatus; flagellum 13-articulatum, articulo primo magno, articulos tres sequentes conjunctos æquante. Antennæ secundi paris epimerum secundum paulo superantes ; flagellum 23-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum. Epimera lata; anguli postici epimerorum posteriorum acuti, valde producti; epimerum ultimum annulum secundum caudalem explens. Pedes prensorii breviusculi; femora aculeis quaternis parvis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se subæquales. Pedes gressorii breves, hirsuti, dense spinulosi. Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte carinata. Annulus primus totus ferme obtectus. Seg- mentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera manifesto sinuato. Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun- datus, supra obscure sulcatus. Pedes anales longi; remus interior quam exterior multo brevior at duplo latior, post oblique rotundatus. Long. 12 m. m. Tria exempla, a cel. Semper ad insulas Philippinas lecta, in Museo Gotingensi asservata, vidimus. Femina ovigera ad Samar Palabar, mas adultus virgoque ad Ubay capta sunt. In mare adulto præter segmenta dorsalia tria posteriora trunci etiam segmentum tertium quartumque trunci in medio leviter impressa sunt; inter nodos dorsales bini ad latera segmenti quinti et sexti, singuli ad latera segmenti septimi, dentiformes excellunt. In femina ovigera nodi minores evadunt, et in segmento quinto singuli solummodo excellunt. + Color cereus, maculis raris, minutis, atris', in margines posteriores segmentorum crebrius digestis, pictus. 297 Corallana hirsuta n. Femina ovigera. Tab. Vox Fie. 11. Producte ovalis, hirsutie longa et densa tecta, supra præter puncturam ordinariam ante rugulosa, medio foveolata, post nodosa et scrobiculata. Frons leviter bisinuata, obscure marginata, acumine brevi, acuto. : Lamina frontalis evanida. Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granu- lati, quarta parte latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris articulis ternis ultimis angulum priorem annuli primi trunci superantes, scapo dimidiam partem articuli tertii, flagello tres quintas partes articuli quinti antennarum secundi paris explentes; flagellum 12-articu- latum, articulo primo magno, articulos tres sequentes conjunctos æquante; articulus primus scapi dilatatus, medio in transversum impressus. Antennæ secundi paris epimerum secundum explentes ; flagellum 21-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante leviter bisinuatum. Epimera permagna; anguli postici epimerorum producti, acuti ; epimerum ultimum annulum tertium caudalem explens. Pedes prensorii breves; femora aculeis quaternis crassiusculis armata; tarsi graciles; ungulæ primæ minutæ, posteriores paulo majores magisque incurvæ. Pedes gressorii breves, spinulosi, hirsuti. Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte carinata. Annulus primus totus obtectus. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera acute sinuato. Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun- datus, supra scrobiculatus, obscure bicarinatus. Pedes anales longi; remus interior quam exterior multo brevior at duplo ferme latior, post rotundatus; remus exterior laminatus, lanceolate angustatus. Hong ts sem Æm: Virgo. Babs VBE IØ: Producte ovalis, hirsutie breviuscula rara tecta, supra præter puncturam ordinariam ante leviter rugulosa, in medio tenuiter punctata, post perobscure nodulosa et tenuiter punctata. Frons leviter bisinuata, obscure, anguste marginata, acumine brevi, rectangulo. Lamina frontalis evanida. Oculi majusculi, subquadrati vel pentagoni, manifesto granu- lati, tertia parte latitudinis capitis distantes. Antennæ primi paris angulum priorem annuli primi trunci vix attingentes, scapo dimidiam partem articuli tertii, flagello dimidiam partem articuli quinti antennarum secundi paris explentes; flagellum 10-articulatum, articulo primo arti- culos duos sequentes conjunctos æquante; articulus primus scapi vix dilatatus. Antennæ secundi paris epimerum secundum aliquanto. super- antes; flagellum 19-articulatum. Segmentum dorsale annuli primi trunci ante obscure bisi- nuatum. Epimera permagna; anguli postici epimerorum posteriorum acuti, producti; epimerum ultimum annulum secundum - caudalem explens. Pedes prensorii breves; femora aculeis quaternis, crassiusculis armata; tarsi graciles; ungulæ minutæ, leviter incurvæ, inter se subæquales. Pedes gressorii breves, spinulosi, hirsuti. Cauda supra profunde bisulcata, ad latera in obliquum alte carinata. Segmentum dorsale annuli quinti margine postico ad latera leviter bisinuato. | Annulus analis subtriangulus, utrinque bisinuatus, post rotun- datus, supra ad basin late impressus, in medio obscure 299 canaliculatus. Pedes anales longi; remus interior quam exterior multo brevior at duplo latior, post rotundatus ; remus exterior laminatus, productus. Long. 9—9, 5 m. m. Exempla tria, quorum feminam ovigeram unam, a cel. Semper ad Ubay insularum Philippinarum capta et in Museo Gotingensi asservata, vidimus. Color cereus, maculis perraris, linearibus, minutis, atris, in series subdigestis pictus. Fig. Fig. Fig EXPLICATIO FIGURARUM. Tab ERE 1—10. Barybrotes Indus n. Mas. 15 Mas) pronus: 1374: 2. Idem, obliquus, artubus omissis. 5/4. 3. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello an- tennarum secundi paris præter articulum primum omisso. 15/4, At. Pes"dexter paris tertu 1974 5. Pes dexter paris quarti. 75/4. 6. Pes sinister paris sexti. 15/1, 7.. Pars marginis postici annuli analis. %/4, 3. Pars postica remi interioris pedum analium, setis ciliatis omissis. 39/4, 9. Pars postica remi exterioris pedum analium, setis ciliatis omissis. 39/4, 10. Remus interior pedum caudalium paris secundi. 15/2. 11—13. Barybrotes agilis n. Mas. JE Mass pronust fo 12. Idem, obliquus, artubus omissis. 76/3, 13. Margo frontalis cum antennis, supinus, filis sensi- libus flagelli antennarum primi paris flagelloque toto antennarum secundi paris omissis. 15/1, Tab: LV 1FbBarybroteslndus na ss 1. Pars extrema maxillæ primi paris. %/4. 2—7. Tachæa crassipes mn. Mas. 2» Mas: pronus't 2/4 301 Caput, supmum, articulo ultimo scapi cum flagello antennarum secundi paris omisso. 39/4, Pes sinister paris primi. %/,. Pes sinister paris septimi. %/4. Pars terminalis pedis sinistri paris septimi. 9%9%/4. Particula marginis postici remi interioris pedum analium. 29%/,, Fig. 8—12. Corallana basalis Hell. Femina ovigera. 8. 2) TU få 12. Femina ovigera, prona. %/1. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten- narum secundi paris maximam partem omisso. 15/4, Maxilla paris primi et secundi lateris sinistri, su- pinæ. %5/,. É , Pes dexter paris secundi. 9%. Pars terminalis pedis sinistri paris septimi. ?9%/,. Fig.13—15.. Corallana basalis Hell. Mas. - 13. Mas, pronus. 5/41. 14. Frons cum scapo toto antennarum rimi paris bj prona.… 39/4. - 15. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten- narum secundi paris maximam partem omisso. "5/1, Tab VV Fig. 1—2. Corallana collaris n. Virgo. I: 2. Virgo, prona. "/1. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten- narum secundi paris omisso. … 15/1, Fig. 3—4. Corallana brevipes n. Femina ovigera. Bi 4. Femina ovigera, prona. &/4. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten- narum secundi paris omisso. 75/,, Fig. 5—6. Corallanahirticauda Dana. Femina ovigera. ao: Femina ovigera, prona. f&/1. Margo frontalis cum antennis, supinus, flagello anten - narum secundi paris omisso. 15/4. Corallana nodosa n. Femina ovigera, Fie: 7: Femina ovigera, prona. 1/1. seg oC orallanamodos ane Mass = 8. = 9. Mas adultus, pronus. 7/1. Caput, supinum, flagello antennarum secundi paris pedeque maxillari sinistro omissis. 5/4. — a. Labrum; b. mandibulæ; c. palpi mandibulares; d. labium; e. maxillæ paris primi; f. maxillæ paris secundi; g. pedes maxillares. Corallana nodosa n. Virgo. Virsos adult; prona 44: Corallana hirsuta n. Femina ovigera. Femina ovigera, prona. 5/1. Corallana hirsuta n. Virgo. Virgo,pronast 2/46 Naturh. Tidsskr. 3R. 72 B. Løvendal sc. ”CRUSTACEA T:IBRARY SMITHSONTAN INST. RETURN TO W-119 Waturh. Tidsskr. 3 R. 12 B. Tab. IV: SER ASTED on Il "CAT i ml i) ni MA HEDE DAM KE UN RALAR n SAN DD REN" IGNAEr i i == ME Uld i Ul AF uns Juerer) ; BERLNAE ; Naturh. Tidsskr. 3R. 172 B. Fab. Vi: CRUSTACEA LIBRARY SMITHSONIAN INST. RETURN TO W-119 es Bag 353 Di »D. DDR J.D) 2». DD Å É? j ø; (7 "aA ESS ør å RS NA SY UDSÅ, STÅ N Å fe RÅ ve RES AARS AN ” É i må MASTEN REN BEST INST SES Ng N Se rz £: (i (NMN Z//45 "RS im FACES T (ÅNes FN / Ø dd x ” FÅ då! får ARS AR mø y i pl i; i f5 BA | i Aj: H "AN Na ” i f i L | y VÅ [AS ARS RA INGE i FR INGE | ' i ? Å dd i PHNNESS NES i v NØ MS gt RA, i kl HA L i NESØ/TANES EN y "sATA J å | IN 5 ls ANSS ØR . = + W 1 å i DA " å IK i me Ål i f Di ÆN P Need AN: nar ) FÅ KAN z med] 300 y Ø g å = ink BID 222. DD 3% s 2 3 5299 DE 3; SD DD DE 253 > 7) 235 55 BER OD KIDD DE OD EE 33 3325 305 BE »B 33 3 23 2 23. Boe LEDES Bio > SF 3333 3353 IAN INSTITUTION LIBRARIES UDE 3 9088 00716 6531 £