'H ^->«- ^- ^^r^r-^ >v^ ^^i--,^* *- -^rfv ^■^J^'' .^-^^^^ ' ''' 'v r.^' T ^. California Academy of Sciences Library By action of thc Board of Trustees of the Lfland Stanford Junior University on June 14, 1974, tilis hook has heen placed on dcposit with the CaUlornia Acailemtj of Sciences Library. ~jm -^ V^>^:<^. ^ 'ff"-:^' ^ : . , 1^ ■ :<'^^-T. # Bidrag til Kundskab om Egefamilien Nutid og Fortid. A. s. arsted. Vidensk. Selsk. Skr. 6 Række, nalurvidbnskabelig og raatheiiialisk Afd. 9 B. VI. HjøbenhaTU. Bianco Lunos Bogtryklieri ved r. S. M:ulile. 1871. Første Afsnit. Forstudier Nutidens Arter i morfologisk, anatomisk, systematisk og plante- geografisk Henseende, nærmest med Hensyn til Fortidens. JJen Sammenligning med Nutidens Planter, som Studiet af Forlidens Arter nødvendigvis kræver, fører snart til den Erkjendelse, at de Karakterer, som i Almindelighed lægges til Grund for Adskillelsen af de levende Planter, langtfra ere tilstrækkelige til en rigtig Op- fattelse af de fossile. Naar man, som ofte er Tilfældet, ved Bestemmelsen af disse alene er henvist til et Brudstykke af et Blad, føler man Nødvendigheden af en langt mere i det Mindste gaaende Undersøgelse af Bladribbernes Forhold end den, som behøves til Adskil- lelsen af de levende Planter, og man tvinges stadig lil at gjøre sig Rede for, hvorvidt der af den enkelte tilstedeværende Del af en Plante kan gjøres sikkre Slutninger med Hensyn til Beskaffenheden af de andre, eller med andre Ord: man føler Trang til at efterspore den Forbindelse mellem Karaktererne hos de forskjellige Organer, som nødvendigvis maa gjøre sig gjældende i en naturlig Gruppering af Arterne. Det er saadanne med Hensyn til en rigtig Opfattelse og Bestemmelse af de fossile Cupuliferer nødvendige Forstudier af Nutidens Arter, som forudskikkes i det første Afsnit af nærværende Afhandling med stadigt Hensyn til det andet Afsnit, der vil indeholde kri- tiske Bemærkninger til de hidtil leverede Arbeider over de fossile Cupuliferer samt en systematisk ordnet Ddsigt over Fortidens Arter. Saadanne Forstudier indeholdes Vistnok allerede for en væsentlig "Del i min tidligere Athandling: »Bidrag til Egeslægtens Systematik« (Naturh. Forenings vidensk. Meddelelser 1866), og jeg troer, at det er almindelig erkjeudt, at der ved den deri paaviste Betydning af Griflerne og Arrene for disse Planters Systematik er naaet hen til en i det Hele fyldest- gjørende naturlig Inddeling af EgefamiUen; men -siden denne Afhandling udkom, har jeg havt Leilighed til at gjennemgaa dels ældre Samlinger (Hartvvegs amerikanske og Kotschys orientalske), rige paa authentiske Arter, dels saadanne, som ere hjembragte i den nyeste Tid, og hvorved en Del hidtil ukjendte Arter ere bragte for Dagen (Bourgeaus me.xicanske, R. Browns (Campsl.) californiske Samlinger), og ligeledes har jeg ved de Samlinger af 336 lurrede Planter til vor Maves llerbariuin, som skyldes J. D. Hooker o^; Hipsinuseel i lUrerhl, vnTel istand til al lilive mere fortrolip med de asialicke Arter. Meilens nu L'nder- sngelsen af dette rigere Materiale i alle vn'scnilige l'orhold har tjent til at hesljrke Rigtig- heden af de Principcr, som jeg i min tidligere iVfiiandling har lagl til Grund for Inddelingen, har den ogsaa bidraget til at opklare en Del Tvivl, og i enkelte mere underordnede Punkter medrørl nogle Forandringer. VKiyldigheden af den af mig foresiaaede systematiske Inddeling ligeledes bekra-fles, saavel ved disse Planters indre Hypning, som ved deres geografiske i;d- hredning, vil ogsaa her blive vist, saa al delte fnrsle Afsnit falder i folgendc Kapitler: li Yderligere Hidrag til Egefamiliens morfologiske Forhold; 2) en Sammenligning mellem den indre Rygning af Stammen hos Elgen , {{»gen og Kastanien ; 3) en systematisk Udsigt over Egefamilien; 1) denne Families geografiske Udbredning. I. Yderligere Bidrag til Egethniiliens morfologiske Forhold. Bladene. I min tidligere Afiiandling har jeg gjennemgaael de karakteristiske For- hold i Ribbelordelingen og Ind.skæringerne. Hvad SekiindaTribberne angaaer, da løbe disse, naar Itladene ere indskuarne, ud til Knden af Freuiragningerne (Takken, Fligen), som bos Cydobalanopsis gilra; naar Illadene derimod ere helrandede, da enten dele Sekundærribberne sig i en temmelig stor Afstand fra Kanden i liki'n(le I iJvikliiig sig (.'jældcnde lios nogle Nothofagux- KtWv og navnlig lios N. nnUirciica. Ilos denne Arl er del ikke sjeldent, al liver afSkaalens (Ire Dele beslaaer af en i Spidsen gatTeldell Axe, hvis hygside knn bærer ét Skæl, som synes al være del slolleiide na'kska'!, der i Slorsledelen af sin Længde er sammenvoxel med Axen (Tab. VI, fig. 10—11). Indenfor de forskjellige Slægter linder der en Gjenlagelse Sled af væsenllig de samme Tor- skjelligheder i Skaalens Form og Størrelse, hvorfor del l'orhold i Skaalen , al denne om- slullerlii'JeFrMglen (p. 34.^, fig. L og fig. H), heller ikke kan tillægges den Itelydning i syste- matisk Henseende, som man tidligere har gjort; det kan aldrig benyttes som adskillende Mærke for Slægterne, men i del IlHieste for Underslægterne. Ogsaa i Axedelens Tykkelse gJHr der sig stor Torskjel gjældende. Den er saaiedes meg<'t tyk hos Cyclohalanris indula, hos Pimania lilhocarpa (p. 34. i, fig. F\ o. 11., men derimod meget tynd hos Ci/clobatanus encleis- loat,/,u (p. 3».i, lig./.), Uun Pamiiialancea/ulia |l)rsted: llidrag o. s. v., lab. I- II, lig. 3(1), liOh Queicuu ^LtptdohalauuH) lyntlu (p. 3 i 5, lig. //) og lios Qucrcua (Leindob(danim) Sndleriana. 11 341 Med Hensyn til Skællenes Stilling savnes endnu hus flere Slægter {Casfanen , Fnynn, Nothofagus] luldslændige Oplysninger, henlede Ira Udviklingshistorien, ifølge Hofmeister ere de altid krandsstillede; Krandsene ere sædvanlig saa tætstillede, at Skællene ere tag- lagte. — Sædvanlig ere Skællene i samme Krands indbyrdes frie, kun hos Cyclobalanus og Cyclobalanopsis voxe de sammen og danne en helrandet eller landet Skede. Et lig- nende Forhold gjør sig gjældende hos de fleste Arter Nothofagus (Tab. VI, f. 8, 9), men hos N. obliqua ere de fuldstændig frie og hos N. Menziesii kun meget lidt sanimenvoxue ved Grunden (Tab. VI, f. 3, 4). — Hvad Skællenes Form angaaer, viser den væsentligste Forskjel sig i, om de ere delle — som hos Castanea, hvor de danne grenede Torne og hos Nothofagus alpina, hvor de ere fryndset-fligede — eller om de ere udelte, som hos de Heste Slægter. Hos de tre store Underslægler af Slægten Qiærcus viser der sig i Regelen en ioinefaldende Forskjel i Skællenes Form, saaledes at de hos Lepidobalanus have en nedre bred med Axen sammenvoxen, knudeformig udvidet Grund og en meget smallere fri Spids lp. 340, Dg. Z>, £)*), medens de hos Æ'ry/AroÅa/a?i«s ere trekantede (p. 340, tig. i*', O) og hos Cerris liniedannede (p. 340, fig. A, £]; dog er det hos denne Underslægt ofte kunde overste Skæl, som have denne Form, medens de nedre ere meget kortere og bredere. Hos Pasania have Skællene væsentlig samme Form som hos Quercus subgen. Lepidobalanus, men dcu nedre, bredere Del er som oftest saa nøie sammenvoxen med Axen, at den næsten ikke kan adskilles Ira denne, og den frie Del er sædvanlig spidsere og hos Pasania densiflora linie- formig forlænget. — Det er kun sjelden, al Skaalen er sanuiienvoxen med Frugten, som hos Cyclobalanus subgen. Encleistocarpus og hos Pasania subgen. Lithocarpcea. Hunblomsterne nærmest med Hensyn til Grifler og Ar. I min tidligere Afhandling har jeg vist, al der maa lillægges Griflerne og Arrene den største Betydning i Egefamiliens Systematik, og ved alle de Arter, som jeg har havl Ledighed til at undersøge, siden min Afhandling udkom, er jeg bleven bestyrket i Higtighedeu heraf. Ved disse Or- ganer dannes saaledes en skarp Adskillelse mellem Castaninæ med valseformede, stive oprelle Grifler, der i Enden have et punktformig Ar (p. 342, fig. ^ — /) og Quercineæ med Grifler af forskjellig Form (dog ikke valseformede), som altid have Arret udbredt paa hele den indad- eller opadvendte Side (p. 343, Qg. A — G). Det har fremdeles vist sig, at alene disse Organer danne et sikkert Grundlag for en naturlig Gruppering af de talrige, ved saa mange Overgangsformer forbundne, Arter af Slægten Quercus. Ved de paa Tab. V givne Analyser vil det saaledes sees, at Griflerne hos alle Arter af Underslæglen Cecr*'«, hvoraf jeg tidligere ikke havde kunnet undersøge ret mange Arier, have den samme liniedannede, i *) Blandt de Afvigelser, som her gjurc sii; gjælileiuli', foilJL'iU'i især al uilliævcs, al lius iioule Ai'U'i- ere de ovcrsle Skæl liiilecliiiiiicde som hos Cerris. saaledes lios Q. niacrocarpa ou, olioæfurmis, oa ho.s Lepidob. {Priiius) § serroides have Skællene VÆsetitlig samme Form som hos Knjtlnobalamts. ■13* 342 12 A~C Cyrlobalanua Beinwardlii A Hunblomst scct fra Siden, siddende paa den fælles Blomsterstilk i Hjornct af et Uækitkæl lar, h fuish' Anla'i; til Skimlen, endnu kim liestitaendc al en Krands af furneden sanimen- voxne Sk:[alskæl ; c Ulonistcrda'kke. li Giillcrne sele Ira oven. r (Jui; Kriial. omuiven af Skaalen. D — E Cyclobalamu coslata. Den itversle Del af llunljlonistfii , Itlcinislerdække oi; Griller, seet fra Siden. /.' Arrene sete (ra oven. F—O Cattanea vaca. F Griffel. O Den nversle Del af samme lidt mere forslorret. Jl l'atania Kort/iaUli. Griller uf sanmie. 1 ('''•'«, m', p). Ogsaa i Vedcellerne er Bøgen meget forskjellig fra Egen og Kastanien. Vedcellerne ere karlignende, saa tykvæggede, al den indre Hulhed næsten er forsvunden, og saa skarpkantede, al Mellemcellerummene mangle eller kun ere meget smaa (Gg. 2). Det er ved disse Forhold i Vedcellerne, at Vedels Haardhed, Vægtfylde og store Værdi som Brændsel belinges. III. Systeiimtisk Udsigt over Egefamilien. I min tidligere Alhandling har jeg vist, at fiere Afdelinger af Egeslægten, saaledcs som denne opfattes af De Candolle, nemlig Sectionerne Androgyne^ Fasant'a, de fleste Arter af Cydobalanus , Chlamydobalanus og Lithocarpus, baade i deres væsentlige Karak- terer og i Habitus stemme langt mere overens med Kastanierne end med Egene, saa al de i al Fald snarere maatte henl'ores til Slæglen Castanea end til Quercus. Fra Kastanie- slægten ere imidlertid de nysnævnte Ege saa afvigende i Skaal, Blomst og Frugt, al det ikke vilde staa i Overensstemmelse med de Regler, som ellers lægges til Grund for Slæg- ternes Begrændsniog, om man vilde drage dem ind under samme. Jeg har dorfur l'ore- slaael al henføre disse Egearler til lo egne Slægter, Pasania og Cyclobalanus, som i l"or- ening med Castanea danne en naturlig begrændsct lille Cruppe (Caataninæ). Bogene der- 21 351 imod har jeg tidligere troet at burde stille sammen med Egene, da de i Grifler og Ar stemme væsentlig overens med disse. Efter imidlertid at have gjort Bøgene til Gjenstand for en mere indtrængende Undersøgelse, er jeg kommen til det Resultat, at disse Planter frembyde saa karakteristiske Forhold i Frugt, Frø, Spiring og indre Bygning, at de syste- matiske Afstande mellem Slægterne i denne Familie vistnok rigtigere betegnes ved at hen- føre Bøgen — der, som i det Følgende vil blive vist, ikke indbefatter én, men to Slægter — til en egen Gruppe, saa at Cupulifererne altsaa falde i tre mindre Grupper eller Under- familier: Quercineæ, Fagineæ og Gastanince, der kunne adskilles paa følgende Maade: 1. Styli secus superficiem internam stigmatosi a. Cotyledones foh'aceæ, germinatione epigeæ : Fagineæ. b. Cotyledones crassæ, piano- convexæ, germinatione liypogeæ: Quercineæ. 2. Styli apice tanttim stigmatosi: Gastaninæ. Fagineæ. Styli secus superficiem internam stigmatosi. Nux triquetra. Gotyledones foliaceæ, germinatione epigeæ. — Folia vulgo dublicato-crenata. Amenta mascula pendentia vel jlores masGuli solitarii vel pauci uggregati. Involiicrum jlor. fem. quadricalre. Bøgeslægten frembyder, saaledes som den af de fleste Forfattere er bleven opfattet, et meget afvigende Forhold i sin geografiske Udbredning. Af de 13 Arter, hvoraf den be- staaer, er der nemlig 3, som tilhøre den nordlige Halvkugle, blandt hvilke Fagus sylvatica er udbredt over den største Del af Europa, medens F. ferruginea har en stor Udbred- ning som skovdannende Træ i den østlige Del af Nord-Amerika og F. Sieboldii er indskrænket til Japan. De 12 andre Arter derimod have deres Eljem i en ganske anden Del af Jordkloden, nemlig i den sydligste Del af Chili, paa Ildlandet, paa Ny-Zeland og Van Diemens Land. Der flndes vistnok ogsaa andre Slægter af træagtige Planter, som Bibes , Berberis og Bubus, der ere fælles for Nord-Amerika og Chili, men disse optræde da ogsaa gjennem hele Andeskjæden. De to Cenira for Bøgearternes Udbredning derimod ere adskilte fra hinanden ved ikke mindre end 80 Bredegrader. Her paatrænger sig saa- ledes af sig selv det Spørgsmaal: om den sydlige Halvkugles Arter ogsaa ere ægte Boge, eller om de med Føle ere henførte til samme Slægt som F. sylvatica. Det er dette Spørgs- maal, som jeg har søgt at besvare, og jeg er kommen til del Resultat, at den nordlige og den sydlige Halvkugles Arter henhøre til to meget vel sondrede Slægter, saa at altsaa her- ved den ovenfor antydede plantegeografiske Anomali fjernes. Rigtigheden af denne Paastand vil blive indlysende ved en nærmere Betragtning af de forskjellige Organer hos Nord- og Syd-Bøgene, som jeg her for Kortheds Skyld vil be- tegne dem. S52 22 niadcnr hos Syd-Døgene ere altid smaa o*: i Regelen læderagtige 6g toaarige, men de udmærke sig dog navnlig derved, at de ere doblielt rundlakkede (Tab. VI, flg. 25—28), forsaavidt de ikke ere ganske helrandede, og ved llibbefordelingen. Sccundær- ribberne dele sig nemlig i nogen Afstiiiid Tra Kanden i lo Orcuc, ar inilke der lober én ud i hver af de to Takker (Tab. VI, lig. 26 og 2G|, eller de lnbe uden al dele sig lil Bunden af Indsnittene mellem Ilovedtakkerue (Tab. VI, lig. 27), el Forhold, som vist er meget sjel- dent i Planteriget. Nurd-ltøgenes Ulude derimod ere meget slorre, linaarige, enten utydeligt dobbelt rundlakkede, som hos F. aylvatica, eller landet-takkede, som hos F. ferruginea. Secundærribberne danne i Enden en lille Bue, blive her meget tynde og tabe sig ganske, inden de naae Knden af Takken (Tab. VI, flg. 29). Hlomslerstaud. Uos Syd-Bogene sidde liaublomslerne som oftest enlige paa korte Stilke i Bladhjernerne, sjelden tre sammen, som hos F. fusca og F. Dombeyi. De altid smaa Skaale ere ligeledes enlige og kortstilkede. Hos Nord-Bogene derimod ere llanblomslerne forenede lil en kugleformet Hakle, som bæres af en lang Stilk, og disse Rakler komme frem fra Hjørnerne af de nedre skælagtige Blade paa Aarsskuddene og ere hængende, medens Skaalene sidde i Enden af en opret Slilk, der kommer frem fra Hjørnerne af de fuldkomne Blade hoiere oppe paa Aarsskuddel. Skaaleue og Skaalskællene. I disse Dele viser der sig store Forskjelligheder mellem Nord- og Syd-Bogene. Hos Nord-Bogene ere Skællene paa de firfligede Skaale syldannede, spredte og saa uoie sammenvoxuf med Skaalens Axedel, al man tidligere antog, at denne alene var dannet af de sammenvoxne Skæls Grund. Her findes kun lo Blomster i hver Skaal. Syd-Rogene have altid en meget lille Skaal, som indeslutter tre Blomster. Den er vel i Reglen flrfliget, men hos nogle Arter, navnlig hos F. betuloides og F. Dombeyi maa den dog snarere siges al være dannet af lo dyblkløvede Tlige. Her linder altid en langt skarpere Adskillelse Sted mellem Skaalens Axedel og Skællene. Hos F. Dombeyi be- slaaer hver Flig af en nogen i Spidsen loklovel Axedel, som midt paa Ryggen bærer el Skæl. Et lignende Forhold har jeg ofle fundet hos F. betuloides. Skaalen beslaaer da af lo Flige, som hver er dell i lo trinde Grene, og ved Grunden af hver Flig sidder der ét Skail; for Resien er Axen ganske nogen. Hos F. antarctica er hver af Skaalens fire Flige ofle i Spidsen dell i to uligestore Grene (Tab. VI, fig. 10), og her findes ofte kun ét stort fladi Skæl, som næsten i hele sin Længde er sammenvoxel med Axedelen (Tab. VI, fig. II). I Reglen er hver Flig dog forsynet med mange Skæl, men som deri ere væsentlig forskjel- lige fra Skællene hus Nord-Bøgene, at de ere krandsslillede (Tab. VI, flg. 3, 8, 9). Skæl- lene i hver K rands ere da sjelden frie som hos F. obliqua, Cunninghami og Meiiziesii (Tab. VI, lig. 4), men mere eller mindre sammenvoxne, saa at der i hver Rækkes Sled 23 353 opstaaer et i Spidsen tandet Skæl (Tab. VI, flg. 8 og flg. 9). Syd-Bfigene komme saaledes med Hensyn lil Skaalskællene til at forholde sig til Nord-Døgene paa samme Maade som Gyclobalanopsis lil Quercns. Blomsterne. Hanblomsterne frembyde, ligesom hos Cupuliferernes Familie i Al- mindelighed, saaledes ogsaa hos Bøgene ikke væsentlige adskillende Mærker. De fleste Arter have ligesom vor Bøg et klokkedannet, 6-delt Blomsterdække og 6—12 fremragende Støvdragere. Dog gjør F. obliqua, som ogsaa i andre Henseender er mere afvigende, her- fra en UndtagoJse. Hos den have nemlig Hanblomsterne et fladt-skaaldannet uregelmæssig rundbugtet Blomsterdække og 30 — 40 Støvdragere. Hunblomsterne have hos alle Bøgene et trekantet Underbæger, men i Formen af Blomsterdækkets Blade og navnlig af (iriflerne ere Nord- og Syd-Bøgene meget væsentlig forskjellige. Hos Nord-Bøgene ere Blomsterdækkets 6 Blade liniedannede og de 3 Grifler ere lange, liniedannede, spidse, udvendig haarede og paa den glatte indadvendte Flade be- klædte med Arret (Tab. VI, fig. I). Hos Syd-Bøgene derimod ere Blomsterdækkets Blade trekantede, og de tre af disse gaa meget gradvis over i Underbægerets vingeformede Kanter, saa at de vise sig som disses frie Spidser. Desuden ere disse tre i Reglen længere, og hos F. Menziesii (Tab. VI, lig. 2) have de i Spidsen samme hovedformede Udvidning som Skaalskællene. Griflerne ere korte, næsten valseformede, i Enden butte eller hovedformig udvidede, underliden indbyrdes sammenvoxne, saa at kun Spidsen er fri. Af Frugterne og Frøene, som synes at være meget sjeldne i Herbarierne (jvnf. DC. Prod. IB, p. 117), har jeg desværre ikke havt tilstrækkeligt Materiale til at kunne afgjøre, hvorvidt der heri viser sig væsentlige Forskjelligheder mellem Nord- og Syd-Bøgene. Medens Kimbladene hos F. sylvatica ere foldede, synes de hos F. antarctica, efler et Tværsnit af Frøet i Hookers Flora antarctica Tab. CXXllI fig. 3 at dømme, at være sammenlagte. Ifølge den ovenfor anstillede Sammenligning ere Nord- og Syd-Bøgene saa for- skjellige baade i alle væsentligere Forhold og i deres Habitus, at der ikke kan være nogen Tvivl om, at det vilde stride mod den Opfattelse af Slægterne og deres Begrændsniug, som ellers i Almindelighed gjøres gjældende, om alle Arter forenedes i én Slægt. Jeg vil derfor foreslaa at gjenoplage den af Bl urne niere antydede, end egentlig begrundede Slægt No- thofagus (Mus. FjUgd. bal. 1, p. 307) og herunder henføre alle fra den sydlige Halvkugle kjendle Bøge. De adskillende Karakterer mellem de to Slægter af Bøgegruppen ere følgende: 854 24 Rladcnc : nanlilomsternc: Skaalskællene: IJlomsterdakkel: (hos lluDblomsten) Griflerne: KimbladeDe: Nolhofagus. sniaa, næslen allid læderagtige og toaarigc, dobbelt rundtakkedc eller helrandede; Secundærrib- bernc gaa enten til Ilanden a( Indsnittene mellem Elovedtak- kerne eller dele sig i lo firene hen imod Handen ; enlige eller tre snmiiipn i Ulad- lijornerne; krandsstillede, sæJvanlig Skællene i hver Krands indbyrdes sam- menvoxoe; G trekantede, ofte de 3 storre; korte, i Enden hutle olier hoved- formede; sammenlagte (?); Fagus. énaarige, rundtakkede eller lan- det-lakkede ; Secundærribbcrne ende i en lille Hue og blive meget tynde nd imod Spidsen af Takkerne. i hængende, langstilkede, kngle- formede Hakler. liniedannede, spredte. 6 liniedannede ligestore Blade, lange, liniedannede, spidse, foldede. Nolhofagus Blume. Conspectus specierum. 1. Stylt breves acuti. Perigonium flor. mase. late cupulare, irregulari/er viul- ttlobum; stamina 30 — 40. Involucri squamæ liberæ. \ ebliquii (Mirb.) Mern. Mus. t. 23. — DC. Prod. Vol. 16, p. 119. 2. Slyli breres obtusi. Perigoinum flor. mase. 5 — 6 lobum\ slamina c. 12. Invo- lucri squamæ inter se connatæ. a. Folia in vernatione secus coslas lalerales jdicata. \ anlarctira (Korsl.) Hook. rior. anl. t. 123. — DC. p. 120. N. (Junnii (Hook. III.) Hook. Icon. t. 8H1. — DC. p. 120. N. alpina (I'oep. et Endl.) Nov. gen. 2 1. 196. — DC. p. 121. N. procera (Poep. et Endl.) Nov. gen. 2 t. 197. — DC. p. 121. b. Folia secus coslas lalerales non plicata. a. Folia diiblicalo-crenata; costce lalerales apice bifurcalæ. ?l. Dsmliryi (Mirb.) Mern. Mus. H 1. 24. — DC. p. 121. I* briuloide* (Mirb.) 1. c. t. 25. — DC. p. 121. 25 355 N. fusca (Hook. fil.) Hook. Icon. t. 630 et 631. — DG. p. 122. N. IBenziesii (Hook. fil.) Hook. Icon. t. 652. — DC. p. 122. N. Cunninghami (Hook.) Journ. of Bot. 2 t. 7. — DC. p. 122. /?. Folia integra. N. Solandri (Hook. fil.) Hook. Icon. t. 639. — DC. p. 122. Ji. Cliffortioides (Hook. fil.) Hook. Icon. t. 673. — DC. p. 122. Fagus Tourn. Conspectus specierum. 1. Folia subduplicafo-crenata. F. syhatica L. — DC. p. 118. 2. Folia grosse crenata. F. Sieboldii Endl. F. crenata Blume. — DC. p. 119. 3. Folia serrato-dentata. P. ferruzinea Ait. Michx. arb. Arner. t. 8. Quercineæ. Slyli secus superjiaiem internam stigmatosi. Nux ovata vel subglohosa. Cotijledones plano-convexæ , germinatione hjpogeæ. — Folia sæpius varie lohata. Amenta mascula pen- dentia. Involucrum flor. fem. cupuliforme. 1. SquamcE cupulm imbricatce: Quercus. 2. Sguamæ cupulæ veriicillatæ in lamellas concentricas latera- liter coalitæ: Cyclobalanopsis. Quereug L. Conspectus subgenerum. 1. Cotijledones æquales. a. Styli lineares apice acuti. a, Folia serrata: C er ris. jS. Folia integra: Heterobalanus. b. Styli lineares, apice dilatati: Erythrobalanus. c. Styli breves, lati, rotundati: Lepidobalanus. 2. Cotyledones inæquales: Macrobalanus. Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og malhem. AtJ. 9 Bd V 45 356 26 Subgenus. Ccrris. (Quercus. Seclio 1. Lejiidolalanus DC. jjro parte). Sitjti suhulatt. Ciipulæ squaniæ plerwquc vel sallem superiores lineares vel suhu- lafce reflexæ. Glans oroidea secundo anno malura (in duabus speciehus jam primo anno). Ovula avortiva circa basin seminis aj'jixa. Folia e bast ovata vel subcordata oblonga grossc serrata, rarius denlala, sublus sæpius stellato-tomenlosa ^ biennia (in Q. Cerri annua). Coatæ secundariæ rectæ, parallelæ, marginem attingentea; costæ tertiariæ nume- roscB stil^parallelæ. Sedio 1. Eucerris. Folia grosse serrata vel pinnatijida, raro dentata. § 1. Pinnadfidæ. Folia oblonga, pinnatifida. Squamee subulatæ. Glans cijlin- dracea, acuminata. Q. Cerrls L. DC. 1. c. p. il. — Kotschy Eicli. t. 20. Q. austriaca Willd. § 2. Dentat o-serrat æ. Folia oblongo-ovata, grosse dentato-serrata (raro pinna- lifidal. Sfjuamæ lineares vel ligiilatæ. Glans apice truncata. Q. macrolopis Kolscliy Eicli. t. 16. DC. 1. c. p. 45. Q. Ægilops L. sp. pro parte. — Q. Græca Kotscliy 1. c. t. 30. Squamæ ligulatæ. Q. Vallonra Kotschy Eicli. t. 7. DC. 1. c. p. ■45. Q. Ægilops L. pro parte. Q. Vngeri Kotscliy I. c. t. 1.3. Cupula altior, magis clausa, squa7næ breviores et crassiores qitam in antecedente. Q. Jlacrdonica DC. 1. c. p. 50. Q. Ægilops Grisebacb. «Folia margine undulato- dentata >el crenata cum mucrone brerio. Q. Ehrenbergii Kotschy I. c. t. 15. DC. 1. c. p. 16. Folia nunc lobato-serrata nune pinna- tijida. Squamæ laxæ erectæ, auperioribus lanceolatis. ^ 3. Serratæ. Folia lanccolato-orata, serrata, sublus tomento brevissimo denso incano lecta. Glans cijlindraceo-ovata, acuminata. Q. castaopcfolia C. A. Mey. DC. I. c. p. 49. Kotschy I. c. t. 40. Squamæ sub fructu ma- turo omnes reflexæ. Q. Fersica Jaiib. et Spach. ill. pi. or. t. 55. DC. 1. c. p. 47. Kotschy I. c. t. 28. Cupulæ infundibuliformis squamæ inferiøres ovatæ, adnatæ. %, pseuilosuber Santi. DC. I. c. p. 43. Kotschy 1. c. 1. 35. Q. castaneæfolia Cosson. I it,m( fuliis obtuse lobatis et fructu majore (Q. haliphleos Giiss.j relfoliis angustioribus nerruturts acutioribus et cupula abbreviata (Q. Hispanica rar. ægilopifolia Lam. et var. Gibrallarica Lam.). Inter Q. Cerrim et Q. castaneæfoliam medium fere locum lenet, bane aquamis illam fuliis accedens. 27 357 § 4. Dent at æ. Folia ovalta dentata vel sinuato-dentata. Glans cylindracea acuminata. ft. Pyraml Kotschy 1. c. t. 3. DC. 1. c. p. 45. ft. Ithaburensis Decsne. Kotschy 1. c. t. 12. DC. 1. c. p. '44. Folia bullata. Q. alnifolia Poech. Kotschy 1. c. t. 6. DC. 1. c. p. 40. Folia suhrolunda. Species sect. tert. in primis squamarum cupularium indole accedit. § 5. Mucronatæ. Folia e iasi rotundata vel cordata ovato-lanceolata, dentato- serrata, dentibus longe mucronatis. Cupula campanulata majorem v. magnam glandis apice truncatæ depressæ partern tegens; sqiiamæ multo hreviores, magis adpressa qitam in specie- bus antecedentibus et fere omnes erectæ. ft. Brantii Lindl. Kotschy I. c. t. 31. DC. 1. c. p. 46. Q. oophora Kotschy 1. c. t. 26. DC. 1. c. p. 47. Q. vesca Kotschy I. c. t. 36. DC. 1. c. p. 48. ft. Tchihatcheffii Kotschy. DC. 1. c. p. 48. Q. Look Kotschy 1. c. t. 21. DC. 1. c. p. 47, Q. Trojana Webb. Jaub. et Spach. III. pi. or. t. 57. DC. 1. c. p. 47- a. regia Lindl. Kotschy 1. c. t. 11. DC. 1. c. p. 48. H. Libani Oliv. Kotschy 1. c. t. 5. DC 1. c. p. 49. Folia glabrata. Hue species sequenies pertinere videntur: Q. serrata Thimb. DC. 1. c. p. 50. ft. Iloxburghii Endl. Q. serrata fi Roxburghii. DC. 1. c. p. 51. Distincta species esse mihi videtur; ab antecedente in primis directione costarum secundariarum et jorma serraturarum differt. Q. Tariabilis Blume. DC. 1. c. p. 50. Q. Chineusis Bunge. DC. 1. c. p. 50. Seclio 2. Suber. Folia ovalia, dentata, subtiis tomento brevissimo denso incano velutina. Cupidæ turbinatce squamæ breves adpressæ, supremæ longiores lineari-lanceolatæ. Q. Suber L. DC. 1. c. p. 40. Reichb. le. 12. t. 7. Fruetus maturatio annua. (1. occidentalis Gay. Kotschy 1. c. t. 33. DC. 1. c. p. 44. Ab antecedente foliis ultra annum vix perstantibus et maturatione fructus bienni differt. Sectio 3. Ilicoideæ. Folia parva coriacea rigida spinoso-dentata, advlta glabra. Squamæ cupidares lineares liberæ rigidæ sæpius reflexæ. %. coccifera L. Kotschy I. c. t. 29. DC. 1. c. p. 52. Q. pseudococcifera Desf. Gallæ rubrm pisifoi'mes Kermcs præbent. Q. cailiprinos Webb. Kotschy 1. c. t. 8 et t. 19. DC. I. c. p. 54. Q. pseudococcifera Uook. f. in Trans. Linn. soc. v. 23. p. 381. t. 36— 37. Q. ecAj'natø Kotschy. Q.inops 858 28 Kotscliy. Q. rigida Willd. Q. Paletitina Kolscliy. Ab antecedente squamis cupulari- hus longiorihuSy glande vulgo ohtusiore et floribus femincis differt. Q. rfnilrl Kolscliy I. c. 1. 21. DC. 1. c. p. 56. Q. VurhrrI Jaiib. ri Spacli. III. pi. or. t. 58. DC. I. c. p. 56. Subgenus. Ilotcrolialauus. ørsted: Bidrag o. s. v. , p. 69. Quercus semecarpifolia Sm. — DC. p. 15. Subgenus. Eryflirobalanus. Alle herhenhørende Arier have i deres braaddet-landede eller, forsaavidt Bladene ere helrandcde, i deres i Spidsen braaddede Blade, i deres trekantede Skaalskæl, som mangle den knuderormede Udvidning ved Grunden, i deres næsten altid kortstilkede, i Be- gelen kuglerunde, med el tykt og haardl Frøgjemme forsynede Frugter og navnlig i deres liniedannede i Spidsen udvidede Grifler, samt i den mere eller mindre stærkt frem- trædende rodbrune Farve en Sum af Karakterer, som give dem et iøinefaldende og let er- kjendeligl særegent Præg. Ligesom Underslægterne Erijthrolalanus , Lepidobalanus og Macrobalanxis have de fleste Berøringspunkter i deres geografiske Udbredning , saaledes er del ogsaa dem, som vise del største indbyrdes Slægtskab. Vi finde saaledes, at der er en ikke ringe Analogie og Parallelisme mellem de Seclioner, hvori paa den ene Side Erythro- balanus falder, og dem , som paa den anden Side dannes af de til hinanden nøie knyttede L'nderslægler Lepidobalanus og Macrohalanus. De til hinanden svarende Seclioner ere navnlig følgende: Ertjthrobalanus. Lepido- og Ma crobalanus. Euerythrohalanua svarer til Eidepidobalanus. Prinoides — - Prinus § genuinee. Versiformea — - Prinus § verstformes. Serroides — - Prinus § serroides. Slenocarpæa og Lepidobalanoides — - llex. Ogsaa Seclionen Integerrimæ har nogle tilsvarende Arier blandt l.cpidobalanerne, som Q. glaucoides, sororia og micro phylla. Tydeligst viser Slægtskabet sig dog hos visse Arier, som have en skulTende liabituel Lighed, blandt hvilke navnlig følgende skulle udhæves: 29 359 Erythrobalanxis. Lepido- og Macrobalanus. nigra svarer til ohtusiloha. reticulata og spicata — - crassifolia og omissa. mucronata — - glabrescens. Cortesii — - lancifolia og leiopliylla. confertifolia — - microphylla. agrifolia — - iningens og berber idifolia. Studiet af et rigere Materiale har ledel mig til en anden Opfattelse af Sectionerne end den, hvortil jeg tidligere var kommen. Arterne falde herefter i 7 Sectioner, der vist- nok i del Bele fyldestgjøre de Fordringer, der maa stilles til en naturlig Inddeling. Conspectus Sectionum. Glans glohosa vel ovoidea. Ovula abortiva ad ajncem seminis affixa. 1. Folia laciniato-vel lobato-pinrwtifida , rarius integra. Frue- tus majores secundo anno maturt: Euerythrobalanits. 2. Folia obovata, mucronato-dentata, subtus tomentosa: Prinoides. 3. Folia e basi obtusa oblonga vel obovato-oblonga, a medio vel apice mucronato- dentata vel integra: Ver sif ormes. 4. Folia ovato-lanceolata , glabra, grosse et longe setaceo— dentata: Cerroides. 5. Folia elliptica, integerrima, glabra: Laurifolice. Ovula obortiva ad basin seminis affixa. 6. Folia integerrima, sæpiua glabra: Lepidobalanoides. Olans ovoideo-oblonga, acuta. 7. Folia spinoso- dentata vel integra: Stenoearpæa. Sectio 1. Euerythrobalanus. Folia laciniato-vel lobalo - pinnatifida , annua, rarius integra et biennia, Fructus majores, secundo anno maturi. — Omnes species in parle orientali Americæ septentrionalis crescunt. De typiske Arter ere lelkjendelige ved deres fligede og braaddet-tandede Blade, men de ere meget nøle knyttede til hinanden ved Overgangsformer og Bastardforraer. De i de sydlige Dele af Nordamerika forekommende Arter have enten delvis eller ganske hel- randede Blade og danne saaledes Overgang til de i Mexico herskende Arter. Fra de dybt- fiigede Blade hos rubra, coccinea, palustris o. fl. er det saaledes let at paavise en gradvis Overgang gjennem de svagtlappede Blade hos nigra og aquatica til de ganske helrandede 860 30 Bladr hos aijuatira var. Inurifolia, phellos, cinerea og imhricaria. Men disse Arter, som i i Kopelen have ndolle og lielrandede Blade, navnlig cinerea og P/icUos, forekomne dog ogsaa af og lll med mere eller mindre delte Ulade. Herved vise de deres Slægtskab med de (ligelbladede Arter, med hvilke de desuden synes meget lilbnjelige til at danne iJastard- fornier. ,(!>' 1. liubræ. lolia lact'niato-ptnnatifida , glahra v. sub/us tomento stellato ca- duco tecta. Q. palBslris Du lloi. DC. 117. Michx. t. .'?3-34. Q. Ciirsbzi Mitlix. 1.24 — 30. DC. 115. Bladene som hos palustris, men siflrre og naslcn slilklnse. Q. ruhrii L. DC. 116. Michx. t. 35— 3G. U. cocrinea Wangenh. DC. 119. Michx. 1. 31. Q. borealis Miclix. sylv. p. '.18. Q. linctorla Bartram. DC. 119. Michx. t. 24. Betragtes af De Candolle som en Varietet af coccinea, men ncppe med Rette. Den adskiller sig fra denne ved Bastens smukke gule Farve ("Ouercitron") og ved Bladene, som have bredere og kortere Flige, og som paa Lndcrsiden ere beklædte med et tjndt Filllag. Q. ^onomensis Benth. DC. 120. Kalifornieu. Derhen horer rimeligvis Q. Kelloggii Newb. Keports of explor. and surveys etc. v. VI Botany, p. 28. Q. GeorRlana Curtis. DC. 118. .S**' 2. llicifoliæ. Folia a basi cuneafa in lacinias quinque apice mucronalaa dirisa, subtus deiise albido-velutina. Q. iliciMia Wangenh. DC. IH. Michx. t. 27. — Q. Banisteri Michx. jf 3. NigrcB. Folia a medio ampliala, triloba vel in lacinias falcafas divisa. Q. falrata Michx t. 28. DC. 113. Q. triloba Michx. t. 26. «. uisra L. DC. 125. .Michx. t. 22—23. Q. ferrug inea Michx. Q. Marylandica Cai. Q. ;iqua(ica Walt. DC. 133. Michx. t. 19—21. Q. marilima Walt. Q.laurifolia Michx. ,^ i. IntegrcB. Folia oblonga vel lanceolata, integra apice mucroiiata. Q. Phellos L. DC. 123. Michx. t. 12. Q imbricaria Michx. t. 15. DC. 124. Q cinerea Michx. t. 14. DC. 145. — Q. humilis Walt. — Q. sericea Willd. — Q. pu- iiiila Wall. Prales hybridæ. Q Leana Nutt. DC. 121. Ilybrida Q. imbricariæ et tinctoriæ v. nigrce. U beU-r«pbjf|la Michx. t. 16. Unica arbor tanltim cognila et jam exstincia hybrida Q. l'liellos et linctoriai fuisae videtur. 31 361 ft. Phellos /S subiinbricaria DC. 123. An mixtu Q. Phelli et imbricariæ procreata? Q. nigra ;' tridentata DC. p. 64. An hjbrida Q. nigræ et imbricariæ'^ %, Tubra /S ruucinata DC. 116. Unica arbor piope St. Louis cum rubra, palustri, inibri- caria mixta joliorum formå Q. rubræ similis jructu minore et cupula basi breviier turbinata ad Q. palustrem accedens liijhrida esse videtur. Q. anibigua Michx. t. 24. An hybrida Q. rubræ et coccineæ? cum hac fructu, cum illa foliis congruit. % falcata /S LudoTiciana DC. p. 59, cupula niajore ad Q. nigram et coccineam accedit. An hybrida? Sectio 2. Prinoides. Folia obovata, sæpe basi subcordata, mucronato-dentata, non raro coriacea, subtiis dense velutina vel tomentosa. Omnes species mexicanæ. Denne Section er analog til den Afdeling af Sectionen Prinus blandt Lepidobala- nerne, som er betegnet § 1 Genuinæ. Analogien viser sig især tydelig mellem Q. reticu- lata samt spicata og Q. crassifolia. Betragtes Q. calophjlla med sit temmelig store, lidt læderagtige, i sin nederste Halvdel helrandede, underneden fløielshaarede Blad, som den mest typiske Repræsentant for Sectionen, saa vise Afvigelserne herfra sig fornemmelig dels som hos Q. fiavida og candicans i den mere elliptiske, i hele Randen tandede eller dobbelt-tandede Plade, dels i dennes læderagtige Consistens, som hos crassifolia, dyso- phylla og fulva, hvortil kommer, at hos de to sidstnævnte Arter Tænderne kun Gndes nær Spidsen eller ganske mangle. Frugten har toaarig Modningstid; kun hos omissa er den enaarig. Q. omissa DC. 40. Liebm. et Ørst. t. 18. Q. dysophylla Benth. DC. 156. Liebm. et Ørst. t. 7. Q. fulfii Liebm. DC. 161. Liebm. et Ørst. t. 2. Q. scytopbylia Liebm. DC. 110. Liebm. et Ørst. t. 17. ft. calopbylla Cham. et Schl. DC. 129. Liebm. et Ørst. t. 1. — Q. Alamo Benth. — Q. intermedia Mart. et Gal. — Q. acuminata Mart. et Gal. Q. crassifolia Uumb. et Bonpl. PI. æquin. t. 91. DC. 108. Liebm. et Ørst. I 18, — Q. rugosa Nee. — Q. spinulosa Mart et Gal. ft. brachystachys Benth. DC. 150. Q. stipularis Humb. et Bonpl. Platit. æquin. t. 90. Er ligesom foregaaende Art neppe andet end en Varietet af crassifolia. Q. flavida Liebm. DC. 159. Liebm. et Ørst. t. 2. Q. candicaus Nee. DC. 152. Liebm. et Ørst. 1. 7. Sectio 3. Versif ormes. B'olia e basi obtusa oblonga vel obovato-oblonga vel lanceolata, a medio vel apice mucronato-dentata vel integra, subtus tomentosa vel ad axillas costarum pube sero cadenle tomentosa. 862 82 Donne Srclion dannnr pjennem Q. On'zahæ, mucronala og splendens Overgang til (len foregaaendi', gjcnncin Q. nitens (il den foigende og gjpnnem Q. crassipes, ruguloaa og confertifolia (il den næstroigende Seclion. De lierlienliHrende Arter have deres væsentligste Sirrkjcnde i den slore Afvexliiig, som liladene frembyde, da der hos samme Art forekommet liaade landede og helrandede {"ormer. Arternes relte Begrændsniiig er derfor her forbunden med den slorsle Vanskelighed. § i. Folia sitbtus tomenlosa re/ pubesccutia. *) Mucronato-dentata. Q. splfndens \ee. DC. 109. — Castanea Nee. DC. 142. Liebm. et Orsl. 1. 8. — Q. mucronala Willd. — Q. trislis Liebm. Var. tridens DC. Q. tridens llunib. et Bonpl. PL æguin. 1. 96. Var. integra. Q, mexicana llumb. el Honpl. PL æquin. I. 82. Liebm. et Ørst. 1. E. — lanisera Mart et Gal. DC. li. Liebm. et Ørst. t. E. — palchella lliimb. ol Honpi. I. c. 1. 88. **) Folia integra. — crassipes Humb. et Bonpl. 1. c. t. 83. DC. 114. — rugulosa Mart. et Gal. DC. 146. — conferlifolia llumb. el Bonpl. 1. c. t. 94. § 2. Folia glabra, siibtus ad axillas coslarum tomentosa rel (in Q floccoso) to mento mox cadente vestita. ^ Orizabæ Liebm. DC. 170, tab. huj. op. IV. — floccosa Liebm. DC. 160. Liebm. et Ørst. t. D. — cbrjsophylla llumb. et Bonpl. PL ærjuin. t. 87. DC. 753. — sideroxjla llumb. et Bonpl. 1. c. t. 85. DC. III. — laurJDa llumb. cl Bonpl. 1. c. 1.80. DC. 112. — deprossa llumb. et Boupl. 1. c. t. 92. DC. 136. Miebm. et Ørst. t. 15. — barbinervis Benth. DC. 50. Liebm. et Ørst. t. E et t. 18. 3. — lanceoiata Uumb. el Bonpl. PL æquin. t. 81. DC. 135. — litcu Mart et Gal. DC. 134. Liebm. el Ørst. t. 9, U), 11. Q. commutata Liebm. Denne Art, der har en stor IJdbrcdning i .Mexico og forekommer under mange Former, er ikke let al adskille fra den foregaaende. Ifolge De C andolle, som har havl del rigeste Materiale til Sammenligning, skal den kjendes ved, al Bladene, der hos lanceo- iata kun blive et Aar gamle, hos denne sidde endnu det andel Aar paa Grenen. Bladene ere desuden mere tilspidsede (ikke spidse), Secundærribberne utydeligere, Tertiærribberne 33 363 som hos lanceolata ere tydeligst underneden, ere derimod hos denne stærkest fremtrædende ovenpaa; Filten forsvinder oftere ganske i Ribbevinklerne, og Skaalskællene have oftere paa Rygsidens Grund en knudeformig Udvidning. En Varietet [var. major DC.) har mere langstilkede, grovt braaddet-tandede Blade og større Frugter (Liebm. et Ørst. t. 11, 7 — 12), en anden har helrandede Blade med stær- kere fremtrædende Ribber paa Undersiden (var. ocoteæfolia DC, Q. ocoteæfolia Liebm.; Liebm. et Ørst. t. 9), og en tredie har ligeledes næsten helrandede lancetdannede, i Randen bølgede Blade, der i Ribberne stemme overens med Hovedformen [var. subintegra DC, Q. lanci- folia Benth.). Sectio 4. Serroides. Folia ovato- lanceolata vel lanceolata, glabra vel ttnuiter pubescentia demum glabrata, grosse et longe setaceo-dentata. Maturatio fructus biennis [in Q. Sartorii annua). Fra de ægdannede, langstilkede Blade hos Q. Skinneri, der minde om Bladene hos visse Former af coccinea, føre gradvise Overgange gjennem de smallere Blade hos Q. acutifolia o. fl. til de lancetdannede hos Q. Serra og Cortesii. Det er kun sjelden, al her forekommer helrandede Former. Denne Section svarer til subgen. Cerris § mucronatce. Q. Skinneri Benth. DC. 126. Liebm. et Ørst. t. B et t. 3. — acutifolia Nee. DC. 131. Liebm. et Ørst. t. C et t. 13. Forekommer med bredere svagt filtede Blade (Var.fxirfuracea Ørst., Q.furfuracea L\&hm.\ Liebm. et Ørst. t. C et t. 12) og med udelte Blade (Q. consper«a Benth., Q. nitida Mart. et Gal., Q.longi- folia Liebm. Liebm. et Ørst. t. II, 12, U). — Sartorii Liebm. DC. 46. Liebm. et Ørst. t. B et t. 19. — xalapensis Humb. et Bonpl. 1. c. t. 75. DC. 127. Liebm. et Ørst. t. 4. — grandis Liebm. DC, 130. Liebm. et Ørst. t. 4. — Serra Liebm. DC. 174. Liebm. et Ørst. t. B. — Cortesii Liebm. DC. 45. Liebm. et Ørst. t. C. Sectio 5. Laurifoliæ. Folia elliptica, ocato-oblonga, ovato-lanceolata vel raro obovato-oblonga (in Q. Totutlensi), integerrima glabra. 2Iaturatio fructus biennis vel annua. § 1. Fructus secundo anno maturi. Q. nectandræfolia Liebm. DC. 140. Liebm. et Ørst. t. 5 et t. D (errore Q. elliptica inscripta). — elliptica Nee. DC. 139. Q. perseæfolia Liebm. Q. microcarpa Liebm. Liebm. et Ørst. t. 6. — lingTæfolia Liebm. DC. 138. Liebm. et Ørst. t. D et liujus operis t. 4. — Totutlensis DC. 122. Liebm. et Ørst. t. 16. Tidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naiutvidensk. og nialhem. Afd. 9 B. VI. 46 364 34 s*'' 2. Fruclus firivio anno inaturi. Q. •ijarana Liebm. DC. 170. Licbin. et Ors(. 1. 23. pubiurnU Mart. el Gal.? t. IV, f. 9—12. Under dette Navn har vor botaniske Haves Ilerbarinin faael Expl. af en af IJourpeau i Mexico samlet Eg, som kun er lidt fortikjellif,' fra Q. oajacana Liebm. Dens IJIadc er mere brede foroven og smal- * Icrc forneden og glatte. Fruglstilkeu er kortere. — BrnlhHiui DC. iZ. Q. undulala Itenth. PI. Hartw. — TLipuiKbucnsis DC. \\. Q. salicifoUa Benth. I. c. — thiisbrerhiil Mart. et Gal. DC. 49. Liebm. et Ørsl. 1. 21 et t. D. — ScemannI l.iebm. DC. 44. Liebm. et Ørst. t. 20. — MiicifsHa Nee. DC. 47. Liebm. st Ørst. I. 20. Seclio G. Lepidolalanoides. Folia elliptica, oblonga vel obovata, integerrima, sceptua glabra, biennia. Fruclus maturatio annua. Ovula abortiva circa basin seminis affixa. Denne Section stemmer i IMadene væsentli;; overens med den foregaaende, men adskiller sig fra denne ved Æggenes Stilling. Dog maa det bemærkes, at jeg kun kjender denne Stilling ved egen Iagttagelse fra én Art [postaricensia] og for de andre Arters Vedkom- mende heri støtter mig paa De Candolles Angivelse. Q. Humboldtii Itonpl. DC. o2. Liebm. el Ørsl. 1. 24. — Lindcni Dl".. &5. — Tolimt'usis Uumb. et ISonpl. 1. c. t. 129. DC. 56. Liebm. el Ørst. t. 25. — cilrirolia Liebm. DC. 53. Liebm. el Ørsl. 1. E. granuliila Liebm. DC. 137. Liebm. et Ørsl. t. E. - costaricensis Liebm. DC. 54. Liebm. el. Ørst. t. 24. Seclio 7. Stenocarpæa. Folia ovalia; sempervirentia , spinoso-dentata. Glans ovoidea-oblonga acuta, pericarpio tenui. Ovula aborliva circa superiorem seminis partern affixa. Species Novo-mexicanæ et Calij'ornicæ. Q. agrifolia Nee. DC. G8. Nullall. North. Amer. Sylva I. 1. 2. Liebm. el Ørst. t. 44. — Q. Oxyadenia Torr. Tlic species sequentes pertinere videntur: — Wisliieni DC. 132. — lorrbus Kellogg. DC. 169. — arhlata Hook el Arn. DC, 149. — EMtryi Torr. Appendix lo Emory: Noles of a mililary reconnaissance lo San Diego in Califomia (1849) p. 20. 35 365 Subgenus. Lepidobalanus Ørst. Ørsted: Bidrag o. s. v. p. 68. Conspectus secttonum. Foli'a pinnatiloba, varie pmnatifida vel sinuato-lobata : Eulepidobalamis. — obovata v. oblonga-obovata, grosse et varie crenata v. sinuato - crenata, calloso - serrata v. dentata rarissime integra: Pr in ns. — ovata, ovalia vel elltptica, coriacea, integra vel spinoso- dentata: Ilex. Sectio 1. Eulepidobalanus. Folia obovata pinnatiloba, sinuato-lobata, varie pinnatifida vel pinnatifido-lyrata , glabra vel sæpius subtus tomentosa vel pubescentia , mem- branacea, annua, rarius ovaia vel ovalia et varie crenata serrata vel dentata. § 1. Lyratæ. Folia pinnatifido-v. pinnatisecto-lyrata , subtus pubescentia v. to- mentosa. *\ Squamæ cupulæ ovatæ. d. obtusiloba Michx. t. 1. DC. 25. Liebm. et Ørst. t. H et t. 33. f. 60. Q. stellata Waogenh. — lyratæ Walt. Michx. t. 4. DC. 20. **) Squamæ cupulæ superiores lineares v. filiformes. — oliTæformis Michx. t. 2. DC. 22. — macrocarpa Michx. t. 2 et 3. Liebm. et Ørst. t. G et t. 33, f. 27—28. § 2. Pinnatifidæ. Folia pinnatifida, rarius pinnatiloba, subtus pallide v. julvo-tomentosa. Fructus sessiles v. rarius breviter pedunculati. Q. alba L. Michx. t. 5. DC. 26. Liebm. et Ørst. t. 33, f. 29—30. — Toza Bosc. Kotschy t. 22. DC. 4. Liebm. et Ørst. t. 33, f. 44—45. — Q. pyre- naica Willd. — Q. Tauzin Pers. — Q. stolonifera Lapeyr. — Parnetto Ten. DC. 2. — conferta Kil. Kotschy t.' 14. DC. 2. — Q. Esculus Heuffel. — Tulcanica Boiss. et Ueidr. Kotschy t. 18. DC. 3. — Cedrorum Kotschy t. 37. DC. p. 8. — Q. Ibicis Kotschy. — Q. pinnatiloba Koch. — Q. mannifera Kotschy. — pubescens Willd. Liebm. et Ørst. t. 33, f. 24—26 et t. G. — Q. Robur lanuginosa Lam. DC. p. 10. — Q. lanuginosa Thuil. — Q. collina Schleich. — Q. undulata Kit. — Q. pinnatifida Gmel. — Q. asperata Pers. — Q. aspera Bosc. 366 36 Denno Arl varirrpr nird Ilenjyn lil Rladeno, som kunne have faa (2 — 3) bredere Lapper [Q.brevtfoUa Kolstliy), og med llcusjn lil rriiglerne, som kunne vare lange o;: smalle [Q.leptobalana Guss.) eller sidde meget (æt sammenhobede (Q.axillaris Schur. |. !<|. Riarranlbrra Fii^cli. DC. G. ! - Sj*|ilroU!>is (1. Kodi. DC. a. §3. LobalfF. Folia pinnatiloba »•. sinuato-lobala, glabra r. sublus pubescentia o. tomentosa. -j-) Frvctus pedunculati v. sesstles conglomerati. Folia glabra. Species europare et orientales. *) Pedtinculi fructiferi petiolo brevtores v. fructus sesstles. Q. spssiliflora Sin. Ileiclih. le. I. 644. Liebm. el Ørst. 1. G et 1. 33, f. 37. Q. Robur se.'milifiora L. communis DC. p. 8. Q. lainprophyllos C. Koch. Forekommer med dybt indskaarne Blade (var. aurea; Q. avrea Wierzbicki; Q. Fede- montana Colla; Q. Esculus L. sp. (non mani. nec Grisb. ; Q. Streimii HeulTel), med store kun svagt indskaarne Blade og spiselige Frugter [Q. Virgiliana Ten.; Q. Cupania Guss. I, med lignende Itlade og Skaale, hvis Skæl ere forsynede med stærkt fremtrædende Knuder [Q. pseudotscharukensis Kolschy), med smaa aflange Blade [Q. Dshorochensis C, Koch), eller i Former, som staa midt imellem denne Art og Q. pedunculala eller Q. pubescens og som rimeligvis ere Bastarder (Var. ambigua DC. p. 6 = Q. apen- nina Aunier, Var. Tenoret DC. p. 1 = Q. DalecJiampii Ten., Q. Budatana Haberl., Q. Esculus Grisb.). **i Fedunculi fructiferi petiolo longiores. — prdanrulala Ehrh. Kolschy t. 27. Liebm. el Ørst. 1. G el t. 33, f. 38—39. — Q. pedunculala v. vulgaris DC. p. 4. — Q. racemosa Lam. — Q. fructipendula Schrank. — Q. malacophyila Schur. — Q. Brutia Ten. Forekommer med læni.'ere Bladstilke [Q. armeniaca Kolschy t. 25), med meget store Frugier {Q. Thomasii Ten.), med opadrellede Grene, som danne en pyramide- formel Krone (Q. fastiyiata DC, Q. pyramydalis hort.), med uregelmæssigt fligede Blade {Q. laciniata Loå' 3. Cupula turbinata hasi »nda, ylanx depresso-globosa. — rolnndala llJlume). Quercna rotundata Ulunie I. c. t. II. DC. 203. ,ij>' 4. Cupula hemtsphærtca squamis lanceolatis vel linearibus diffuse patentibus vel patenti-refiexis echinata. r. drnsiflor« (Hook. cl Am.). Hook. le. t. 380. Nutl. sylv. I, 1. 5. DC. 18 i. Quercus (c/iiiKicea Torr. lU-p. of Exped. Seatgreaves p. 81 1. 14. — dnisiflorn var. alpin.i Ørst. Quercus echinoidea R. Hrown Campsl. Annals and Magazine uf nalurid liistory, April 1871 p. 3. Adskiller sig fra densiflora kun ved sin la- vere Væxl og mindre Blade og, som det synes, ved en mere biller Smag af Frøene. Voxer i en Holde af 8000 Fod ved Cnnon Creek i Oregon. — lappacea (Roxb.). Wighl. Icon. t. 220. DC. 198. Q. Mackiana Hook. Icon. t. 224. Seclio 2. Cupula glatidem subglobosam undique tegens. — fenestrata (Roxb.). Wighl. Icon. 1. 219. DC. 191. Ørsled 1. c. 1. 1—2, f. 24—25. Subgenus 2. Synedrijs Lindl. (m< genus). Cupulæ et glandes præcedentis. Coltj- ledones dorso irregulariter rimoso-sulcalæ, 4 — 5-lobæ. Folia dentata. f. cornea (Lour.). Scemann Bol. Herald 1. 87. DC. 208. Subgenus 3. Chlamydobalanus. Cupida solitarice glandem undique tegentes, sæpius apice irregulariter fissæ, concentrice ex squamis connatis verticillatis zonatce. Glans cum cupida non connata. Cotyledones intricato-plicatæ. r. lanceæfolla (Boxb.j. Wighl. Icon. t. 212. DC. 256. Ørsled I. c. 1. 1—2, f. 27—30. Q. glomerata Wall. Castanea glomerala Blume. — aruminatisslmn (1)C.|. Quercus acuminatissima DC. 256. Q. lineata Miq. Q. Jung- hunii Miq. — ruspldata (i'hunb.i. Sieb. el Zuccar. Fl. jap. t. 2. DC. 257. — fissa (Champ. et Benlh.). Seemann Bol. Herald t. 92. DC. 260. Subgenus 4. Lithocarpæa. Cupulæ ternæ inter seconna^. crassæ lignosæ, con- centrice ex squamis connatis verticillatis demum vix conspicuis zonatæ. Glans cum cupula connata. jiericarpio crasso duro lacunis non yerforato. Cotyledones inlegræ conferruminatæ. Af denne Underslægl er kun kjcndl én Arl og af denne alene Frugierne, sendle lil vor botaniske Have af Wallich. P. liihocarpa Orst. I. <•. p. 84, 1. 1 — 11, f. 19 og 26. Ovenfor p. 345 I. F. Species quo'id fructum ignotæ: — øllgonrura iKorlh.). DC. 201. 45 375 P. plumbea (Blume). DC. 200. — crassiiiervia (Dliime). DC. 197. • - dealbata iHook. iil. et Th.). DC. 192. Cj/clohaltinus Ørst. 1. c. p. 80. Denne Slæ.irt er vistnok ved mange Overgangsled forbunden med Pasania, men bwr dog sikkert holdes adskilt fra samme. Den adskiller sig fra Pasania ikke alene i Griflerne, som ere korte og knudeformede (se ovenfor p. 3 i 2, f. A) og i Frøgjemmet, der ved ufuldkomne Skillevægge er delt i 9—12 eller i et endnu større Anlal Rum, men ogsaa I habituelle Karakterer, idet Skaalene sidde enlige, ikke som hos Pasania tre og tre sammen, og derved at Skaalskællene danne concentriske Ringe. Indenfor begge Slægter gjentage sig de samme Forskjelligheder med Hensyn til Skaalen og dennes Forhold til Frugten , saa at der viser sig en tydelig Parallellisme og Analogi mellem Underslægterne. Subgenus. Eitcyclobalanus. Cujjula patellæformis , hetnisphænca vel turbinata, scepius crassa, Ugnosa, cum glande non connata, ore aperto et glande exserta. Sectio t. Cupula patellæformis, sæpe basi turbinata. Glans depresso-globosa vel subglobosa. C. platjcarpa (Blume 1. c. t. 15). DC. 213. — Tysinanuiuii (Blume). DC. 214. Quercus laurifolia iMiq. Q.hypoleuca Miq. Q. annu- lata Korlh. Verh. Nat. Gesch. t. 46. Q. pseudo-annvlata Blume. — Omalokos (Korth.). DC. 215. Ørsted I. c. t. 1—2, f. 15—16. — EwycWi (Korth. i. c. t. 46.). DC. 222. — Beiinettii (Miq.). DC. 223. — iuduta (Blume I. c. t. 12). DC. 233. Ørsted 1. c. t. 1—2, f. 17. — cyrtopoda (Miq.). DC. 234. — Lanosii (DC. 235). Quercus concentrica Bianco. — Biepeuhorstii (Miq.). DC. 229. — Lainpouga (Miq.). DC. 227. — Haiicei (Bentli.). DC. 231. Sectio. Cupula patellaformis sæpe basi turbinata. Glans ovoidea. — Reiiiwardtii (Korth.). DC. 212. — conceiilrka (Lour.). DC. 220. Rumph. I. c. t. 56. — councarpa (Oudem.). DC. 218. — oralis (Blanco.). DC. 236. — Celebica (Miq.). DC. 228. 376 46 Seclio 3. (Miimla turhinala rel tiirlinato-heminphærica. Olans ovoidea. (. ousjnp (Miq.). HC. 225. — iiiiiiln (Itlmric). DC. -^JC. — daphiiiiidra (liliimc). DC. 230. — Hvsirii (Korlh. I. c. t. 43). DC. 20B *, — philipppnsis (DC). Quercus philtppensis DC. 238. Suhgenus 2, Encleistocurpus. Cupiila c/iartocea , tennissima , glandeni uiidique tegens, ciim hac vero non connata. C. Blamenna iKorlli. I. c. I. lii. DC. 268. — piirlcistorarpa iKorDi. I. c I. 46). DC. 269. Orsltd I. c. t. I —2, I. 13. Suhgenus 3. Lithocarpus. Genus Lif/iocatpus \l\nmp. Cupida coriacea, glandem totam vel ferme lotam tegens et cum hac connata, C. tostala (Bluine I. c. I. 13). DC. 219. Ørsted I. c. 1. 1—2, f. 14. — jarensis (lUume I. c. t. 20). DC. 261. Lithocarpus javensis Bliime. Quercus varingæ- folia Miq. Species florihus vet fructtbus ignotis admodum dubiæ. — lep(ogTiie (liorlh). DC. 216. — grarilis (Korlh.). DC. 217. — Rassa (Miq.). DC. 224. — o»alis ([ilanco). DC. 236. Bliiiiroi (DC. 237). Casfanea Tourn. Castnnea aul., Castanopsis Spju.-li., Callæocarpus Miq. De Fo.rskjelligheder i Bygning, hvorpaa man sædvanlig firunder en Adskillelse mellem Castanea og Castanopsis som særegne Slii'gler, ere følgpnde: Castanea. Castanopsis. Orifler: sædvanlig 6 i Tal; sædvanlig 3. Frugtknudens lUim: — 6 — — 3. Kimbladene: plan-convexe; ofte noget foldede. Hunblomsten: alene ved Grunden langs med hule Axen*). af den fælles Axe; Dl- Caiidollc uii^iver ogsaa den Forskjcl mellem Caalanea op Caatanopais. al Sknalcn hos denne er lukkil i'llcr uregelmæssigt opspringende, hos hin derimod aabner sig i I Klapper; men i denne Henteeode er der ingen skarp Adskillelse; thi hos Cattanopait IJyatrix har jeg fundet, al Skaalen aabner aig i lo Klapper. 47 377 De her udhævede adskillende Mærker vil det neppe være rigtigt at tillægge saa stor Betydning, at der derpaa bør begrundes en Slægtsadskillelse. Griflernes og Rummenes Antal i Frugtknuden varierer ligesaa meget indenfor Slægten Quercus, og det samme gjælder om Kimbladene, ja hos de tre Underslægter at' Slægten Quercus findes der i det Hele langt væsenligere Forskjelligheder i Blomsternes Bygning og i Habitus, i hvilken sidste Henseende Castanea og Castanopsis stemme fuldstændig overens. Jeg troer derfor at det vil staa i god Overensstemmelse med den Opfattelse af Slægtsbegrebet, som i Almindelighed gjøres gjæl- dende og som navnlig her er bleven lagt til Grund for den systematiske Leddeling af Ege- familien , naar Castanea og Castanopsis alter forenes lil én Slægt, som da vil faa tre Underslægter. Subgenus 1. Eucastanea. Spicæ androgynæ, bast solum femineæ. Involucrum quadrivalve aculeis ramosts echinaium. Sti/li subulati sæpius 6 et ovarium sæpms 6-locu- lare. Folia dentata. C. Tulgaris Lam. C. sativa Mill. C. resca Gærtn. DC. p. 114. Nees at> Esenb, Gen. plant. flor. germ. fase. 1. C. americana Raf. og C. crenata Sieb. et Zuco. (C. Chinens'is Hassk.) ere ikke andet end Varieteter af G. vulgaris. — piimUa Mill. DC. p. 115. Subgenus 2. Castanopsis. Genus Castanopsis Spach. Flores masculi et fe- minei in diversis spicis. Involucrum clausuni vel irregulariter fissum , rarius subquadri- valve aculeis ramosis echinatum. Styli sæpius 3 et ovarium sæpius 3-loculare. Folta tn plerisque 'integerrima. Sectio 1. Folia acute serrata. C. Indica Roxb. DC. p. 109. Wigth. Icon. t. U7. Sectio 2. Folia integra vel paucidentata. > — echiduocarpa Hook. f. et Th. DC. p. 112. — argentea Blume 1. c. t. 21. Quercus {Castanea^) argyrophylla Wall. DC. p. 112. — ti'ibuluides Lindl. Quercus armata Roxb. Q.ferox Roxb. Wight. kon. t. 218. Gast. sphærocarpa Wall. Castanopsis armata Miq. DC. p. 112. — Hystrii Hook. f. et Th. Castanopsis Hystrix DC. p. 111. — castanicarpa (Roxb.). Quercus castanicarpa Roxb. Wight. Icon. t. 769. Castanea Roxburghii Lindl. DC. p. 111. — Jarauiea Blume I. c. t. 23. C. montana Blume I. c. t. 24. DC. p. HI. — Buniaiia (Miq.). DC. p. 111. — Tiingiirriit Blume I. c. t. 22. DC. p. 110. — costata Blume. C. brericuspis Miq. DC. p. IIO. 878 48 r. coiirinna ("liainp. vi Rpnlli. Srt'mann Hol. llrrnld. t. HC. DC. p. 1 10. - rhr>«.o|ib.>llB Hook. Hol. .Miifi. I. 4953. Subgenus 3. Callæocnr pus. Qenus Callæocarpus Miq. Flores el injlorescenlia anircedeiilis suhgeneris. Inrolvcrun) luherculis subconicis cristato-aggregalu per tres areas disposttts insiructum. {'. Siimnirann (Miq.l. Callctocarpus Sumatraiin Mii). DC. |i. 113. — rhntniiiroli« iMiq.i. nC. p. 113. Species paruni cogiiilæ el diibiæ. Quercus. Q. [Lepidobalanus) sclerophylla IJiull. DC. 18o. Cliina. Horer rimeligvis til Sect. Prinus § serroides. — — oblongala Don. DC. 270. Neapel. — — avellanæformis (Colm. et Bourl. DC. 177. Spanien. Synes ligesom foregaaende al høre til Secl. Ilex. — — Bivoniana Guss. DC. 178. Sicilien. Til Eulepidobalantisf — — serrioides Willk el Cosla. DC. 179. Spanien. T\\ Eulepidobalanusf — — hypochysa Slev. DC. 180. Lilleasien. Til Eulepidobalanusf — [Cerris) Lorenlii llochst. DC. 181. Lilleasien. — — oblecla Poir. DC. 182. An Q. coccifera? — {Erythrobalanvs) lacera Bl. DC. 271. Japan. Angives al slaa nær Q. Catesbæt. — — bumelioides Liebni. DC. 151. Veragiia. Nærmesl Q- elliptica. — — eugeniæfolia Liebrn. DC. 158. Gualimala. Nærmesl Q, salicifolia. — — sapotæfolia Liebm. DC. 172. Gualimala. Nærmesl elliptica. — — Guatimalensis DC. 165. Q. turbinata Lb. Gualimala. — — Grahami IJenlh. DC. 164. iMexico. Neppe torskjellig fra Q. acuti- folia. — — mollis iMarl. el Gal. DC. 168. Mexico. Kr niaaske idenlisk med Q. crassifolia. Quercus cordata Mari. el Gal. DC. 15 4. Mexico, Misleca Alln, 6500 — 7500'. — JUrgensii Liebm. DC. I6l>. Liebm. et Orsl. i. c. t. 33, f. 47—49. Af denne Art forelindes alene rriiyler i Liebmans Samling; eller disse al dumme er det en Lepidobalanus. 49 379 Cyclobalan opsis. Ad hoc genus species seqnentés perlinere videntur: e. Ramroopu (Don.). DC. 269. Nepal. — lærigata iBlume). DC. 272. Japan. — margiiiata (Blume). DC. 274. Japan. — murkata (Roxb.). DC. 275. Pulo Penang. — mjTsiuæfolia (Blume). DC. 276. Japan. Pasania. Non sine dubio species sequentes hue referuntur: P. Eyrei (Benth.). DC. 265. Hong-Kong. — glomerata (Roxb.). DC. 267. Pulo Penang. — glutinosa (Blume). DC. 268. Java. — littoralis (Blume). DC. 273. Java. — neurophjlla (Miq.). DC. 277. Sumatra. — Pinanga (Blume). DB. 279. Java. — poljstachya (Wall.). DC. 280. Indien. — sessilifolia (Blume). DC. 281. Japan. Castanea (Castanopsis). C. cooperta (Blanco). DC. 262. Filippinerne. — » divaricata (Lindl.). DC. 264. iMartaban. * — ! moUissima (Blume). DC. p. 116. China. — chinensis (Spreng.). DC. p. 116. China. — iuermis (Lindl.). DC. 1. c. Malacca. — ? latifolia (Blume). DC. 1. c. Java. IV. Egefamiliens geografiske Udbredning. Der gives, saavidt jeg skjønner, ikke nogen udførlig Fremstilling af Egefamiliens geografiske Udbredning, og dog frembyder denne Interesse ikke blot i og for sig, men ogsaa, og fornemmelig, seet i sit Forhold til den naturlige Gruppering af Arterne og til Vldensk. Selsh. Slir., 5 Rxklie, nilurvideosk. og malhem. Am. 9 B. VI. 48 380 50 disses Frpmtrædpn i tidligere .lordperiodcr. Denne Hel af nærværende Afhandling vil derfor falde i folgende Afsnit: I) Egefamiliens Udbredning i Nuliden; 2) Torbindelsen mellem disse Planters Udbredning og den systematiske Inddeling, som her er gjort gjældende; 3) For- holdet mellem Familiens nærværende Udbredning og dens Fremtræden i Forliden; 4) de i de foregaaende Afsnit omhandlede Emners Forhold til Sporgsmaalel om Arternes Oprindelse. 1. Egefamiliehs Udbredning i Nutiden. Denne Familie tæller i det Hele 332 Arter, som erc fordelle paa følgende Maade mellem Underfamilierne og Slægterne: Quercus 200 Arier. Oyclobalanopsis 25 — Quercineæ 225 — Pasania 40 — Cyclobalanus 30 — Castanea 22 — Caalaninæ 92 — Fagus 3 — Nothqfagus 1 2 — Fagineæ 15 — Et Blik paa del denne Afhandling ledsagende Kort, hvorpaa jeg har segl al an- skueliirpjøre Uibredniugeu, vil vise, al Egefamilien væsentlig er indskrænket til den nordlige Halvkugle — kun i det ostlige Asien gaaer den noget syd for Ækvator paa de indiske Øer — , og al den ganske mangler i Australien, i hele Afrika med Undtagelse af Nordranden, i den allerstørste Del af Sydamerika, men al den paany optræder i den sydlige [lalvkugles lem- pererede Zone, nemlig i Chili, Ildlandet, paa Ny Zeeland og Van Diemens Land. De gunstigste Betingelser for denne Familie findes i den tropiske Zones Bjerg- egne, i en Høide af 4 — 5000 Fod eller noget høiere, dog kun paa saadanne Steder, hvor der foruden en ensformig Varme af c. 15 — 17° C. tillige findes en megel betydelig og over hele Aaret temmelig ensformig fordelt Fugtighed. Del er under saadanne ydre Forhold, at Egefamilien optræder med den største Kigdoni paa Former, med sit Maximum af Arter, paa Java og Sumatra og paa deu østlige Skraauing af Cordilleren i Mexico. Ved en mørkere Skravering ere disse lo Punkter for Egefamiliens Maximum betegnede paa Kortet. Endnu el Iredie Sled, der dog ikke er fuldt saa rigt paa Arter sum de lo foregaaende, er Lilleasien. I den tempererede Zone stige disse Planler ned i Lavlandet, medens paa samme Tid Ariernes Antal aftager betydeligt; men de faa Arter, som her findes, udmærke 51 381 sig ved deres selskabelige Forekomst og indtage ofte udelukkende meget betydelige Stræk- ninger, saaledes navnlig Egen og Bøgen i Nordeuropa. Den nordligste Udbredning betegnes ved Arter af Egeslægten og er paa Asiens Østside paa 60", i [lusland paa 61°, paa Norges Vestkyst paa 63°, paa Nordamerikas Østside paa 48° og paa Vestsiden paa 50°. Man vil fremdeles se ved at betragte Kortet, at de tre Underfamilier væsentlig tilhøre særegne Dele af Jordoverfladen. liastaniegruppen er saaledes indskrænket til det sydostlige Asien — kun én Art forekommer i Europa, og el Par Arter have fundet Vei til Nordamerika — medens de forskjellige Underslægter af Egeslægten have taget deres Sæde i Lilleasien, Europa og Nordamerika; kun Kastanie-Egene tilhøre udelukkende Asien. Bøgefamilien derimod forekommer med et meget overveiende Antal Arter i en ganske anden Del af Jorden, nemlig i Chili, men her savnes fuldstændig baade Ege- og Kastaniefamilien. Man vil saaledes kunne inddele den Del af Jorden, hvor Egefamilien overhovedet forekommer, efter de paa de for- skjellige Steder herskende Underfamilier, Slægter elter Underslægter i visse Gebeter. Disse optræde, naar man gaaer fra Øst mod Vest i følgende Orden. Ege-Kastaniernes Gebet indbefatter de indiske Øer, navnlig Java og Sumatra og Bagindien. Her voxer saa godt som udelukkende Arter af Kastaniefamilien, nemlig af Slægterne Cyclohalanus og Pasania , som man tidligere paa Grund af en vis Lighed i Skaalen med Egene urigtigen henførte til disse, og som passende kunne kaldes Ege-Kasta- nier, medens de egentlige Ege og Bøgene ganske ere udelukkede herfra. Det næste Gebet, Kastanie-Egenes, indbefattende Himalaja, Kina og Japan, karakteriseres navnlig ved Kastanie-Egene, Arter af Cycluhalanopsis , en Slægt af Egegruppen, som danner Overgang til Kastaniegruppen; men foruden Cyclobalanopsis-ATlerne , der saa godt som udelukkende tilhøre delte Gebet, forekommer her ogsaa dels Kastanier og Egekaslanier og dels egentlige Ege. — Egefamilien mangler ganske i Forindien saml paa Ceylon , i den største Del af Persien og hele Arabien, i Tibet, Dsungariet, Turan og Sibirien. Det næste skarpt be- grændsede Egegebét træffes saaledes først i LiUeasien, der i Forbindelse med de andre Middelhavslande betegnes som de savtakbladede Eges Gebél. Her voxer nemlig, paa enkelte Undtagelser nær, alle Arter af den ved sine savtakkede Blade udmærkede Underslægt Cerris. — Alle Landene nord for Alperne have i det Hele samme Arter, nemlig nogle lappetbladede Ege (Eulepidobalanus) og Bogen. Det er de lappetbladede Eges Gebet. — Hele Nordamerika henhører forsaavidt til ét Egegebét, som den udmærkede og artrige Underslægt Erythrohalanus her forekommer overalt og er ganske udelukket fra de andre Verdensdele; men den optræder dog i de forskjellige Egne med saa vel adskilte Sectioner, og her findes en saa betydelig og forskjelligartet Indblanding af andre Underslægter, at det vir være rigtigst at dele Nordamerika i 4 Egegebeter nemlig: de fligetbladede Rødeges Gebél, der indbefatter de østlige Slater til Missisippi-Floden, de blandede Eges Gebet i Kalifornien og Oregon, hvor der forekommer en eiendommelig Blanding af asiatiske, euro- 48* S83 52 pæiskp og .iniprikanskc l'ormer, Slén-E genes Gcbcl i Ny Mexico oji de slorfruu-lede Eges debet i NJexico og Cenlrahimerika. Megel langl sondrel fra de øvrige Gebeler ligger de stedsegrenne Boges Gebél, nemlig i Chili. De stedsegrønne Bøge (Nothofagua) optræde her ikke alene i et forholdsvis stort Antal Arier, men flfre af disse udgjore en væsentlig Bestanddel af lløiskoven. Ege- og Kastaniegnippen have her ikke en eneste Repræsentant. Nogle Not/wfagus- ArlcT voxe ogsaa paa Ny Zeeland og Van IJiemens Land. Her skal nu i del Følgende gives en Skildring af disse Gebeter, der uden at med- tage altfor mange Enkeltheder dog er fuldstændig nok til at give en nogenlunde fyldig Foresiilling om den Bolle, som Egefamilien spiller i Forhold til den øvrige der forekom- mende I'lantevæxt. Ege-Kastaniernes Gebet. {Cfjclobalanus, Pasanta). Dette Gebet indbefatter de indiske Øer, Filippinerne oc Bagimlien indtil 20° n. Br. Kun Java er navulig ved Blumes, Ileinwardls, Korthals's, Uasskarls og Junphuhns TndersHgelser noie kjendt*). Sumatra blev paa Foranledning af Sir Stamford Raffles først undersøgt af Jack (1818—22). Thomas Horsfield samlede l'lanter der 1812 og 1818, Kort hals som Medlem af en naturkyndig Kommission 1832—33 og Junghuhn 1840. Del største Udbytte fra denne 0 skyldes dog Teysmann (1855 — 57), hvis Sam- linger del fornemmelig er, som ligge til Grund for den Udsigt over Sumatras Pianlevæxl, der skyldes Miquel**). Borneo og Celebes ere endnu kun meget ufuldstændig kjendle i botanisk Henseende, meii stemme i det Hele mere overens med Sumatra end med Java. Javas almindelige fysisk- geografiske Forhold beslemmes fornemmelig ved den Kjæde af 7 — 10,000 Fod høie Vulkaner, som strækker sig gjennem Øen. Java horer nemlig ligesom Sumatra til den vulkanske Ring, der lorlsæltende sig over de smaa Suudaoer, Molukkerne og Filippinerne omslutte de paa Malakka, Burneo og Celebes herskende Granildanuelser. Kun den vesllige Del indtages af en l'lateauhævning (Hnislelterne Bandang og Garoet hæve sig lil 2,200') ; i den øvrige Del af Øen staa Vulkanerne som næsten isolerede Kegler paa det flade Land. Da de høie vestlige Bjerge optage Størstedelen af den Fugtighed, som den regnbringende Nordvestvind (Monsunen) fører med sig, har den østlige Del af Java el megel tørrere Klima end den vesllige. Her lindes følgende Plantebælter: •i Uliinic: Klora Javæ iiec non insularum adjaccnUum, 1828—29. Vertiandcl ungen over de nattirligko (jctcliicdenie der Nedcrlandcschc overzeosolie Ucsillingcn uilgrgeven door Tcinininck 1839—11. — Kram Jungliulin: Java, scinc (jcstalt, Pnanzciidcrkc und innere Bauart. Ild. 1—3. t862. ••) Mlqiicl: Sumatra, selne Pdanzcnwclt und dcrcn Erzcugnisse. 1862. 53 383 1) Del tropiske Bælte fra Havet til 2000 Fod. Hen største Del af Landet er her opdyrket. Paa de sumpige Kyststrækninger ere de lysegrønne Mangroveskove {Bhizo- fora mucronata, Bruguiera) herskende; paa sandede Kyster Pandanus og Marquartia. I Vestjava langs Sydkysten ere Palmeskove {Conjpka Gebong) hyppige. Nogle Egne ere overvoxede med Alangræs {Saccharum Koenigii), medens de tørre Bakker i det Indre dækkes af Acacie Skove (Albizzia procera, stipulala o. fl.). Kun i den østlige Del af Øen findes Djatiskove {Teclona grandis), som ikke naa høiere op end til 500 Fod. Det er kun i den tætte og mørke Urskov at der træffes den Yppighed og Bigdom paa Arter, som i saa høi Grad udmærker Javas Flora. De Træer, som her spille den vigtigste Bolle, ere talrige Figenarter (Ficus elastica, procera o. m. fl.), Anonaceer (Uvaria, Michelia), Myrtaceer {Bar- ringtonia speciosa), Leguminoser [Pterocarpus mdicus, berømt ved sit stærke og smukke Ved), Mimusops acuminata, Spathodea giganten, Irena glabra o. m. a. Kun i den sydlige Del af Øen forekommer den berygtede Antjar [Poon-Upas, Antiaris toxicaria). Blandt de Planter, som dække Bunden i Urskoven maa især udhæves: talrige Scitamineer, der 8 — 10 Fod høie ofte staa saa tætte, al de gjøre Skoven ufremkommelig, Pavetta silvatica, Cinna- momum camp/wratum , Pinanga javana, talrige Bregner og de mærkelige Bodparasiter [Rafflesia Patma, Brugmansia Zippelii). 2) Det subtropiske eller Rassamala-Skovenes Bælte fra 2000 Fod til 4 50 0 Fod. Dette Bælte udgjør i Udstrækning neppe mere end '/so af det foregaaende og indtager i den største Del af Java kun Vulkanernes stelle Skraaninger. Fugtigheden er her overordentlig stor og giver sig tilkjende i den store Rigdom paa halvparasitiske Planter. Det er i dette Bæltes paradisiske Klima at Kaffen bedst trives (især mellem 3000 og 4000 Fod), og Skoven har derfor mange Steder maaltet vige Pladsen for udstrakte Kaffepiantninger. Figenarter ere endnu talrige, og det er kun ganske gradvis, at del foregaaende Bæltes Træer erstattes af dem, som her fortrinsvis danne Høiskoven, blandt hvilke især fortjene at ud- hæves: Oordonia Wallichii, der med sin søileformede Stamme paa nogle Steder næsten alene er herskende, Canarium altissimum, Thespesia altissima, Dipterocarpus trinervis med sine umaadelig store Blade, Fagræa speciosa; men som Konger i disse Skove herske Ras- samalatræerne (Altingia excelsa). Paa den 90 — 100 Fod høie valseformede, ganske glatte Stamme hæver den kugleformede Krone sig iveiret til 150—180 Fod, saa at vore største Ege vilde staa som Dverge ved Siden af disse Kæmper. Slyngplanterne, især Cissus Arter, have her deres rette Hjem. Underskoven dannes af Bregnetræer (Alsophila), Rubiaceer, Urticeer, Myrcineer, Vernoma javana, en 50 Fod høi Kurvblomst, Eorsfieldia aculeata, en 12 Fod høi Skjermplante, og mange smaa Palmer {Arrea pianila, Pinanga costata). 3) Det varme tempererede eller Ege-Kastaniernes og Naal e træernes Bælte mellem 4500 og 7500 Fod. lier foregaaer hver Dag fra Kl. 9 til Kl. 3 en Sky- dannelse Skydækket ligger sædvanlig mellem 5000 og 6000 Fod. En svag Sydostvind er 884 54 freniliprski'ndo. ['oriiden Egc-Kaslaniprne og Kastanierne, hvis Uilbredning nærmiTe vil blive omtall i liet Tulgende, fortjene blandt de Træer, som danne Skoven, at udhæves: meget afvigende Valnodarler (Engelhardtia sptcala, serrafa o. fl.), Ahorn {Acer jacanicum) med udelte helrandcde Illade, talrige Laurbærlr.eer {Persea pseudosassapliras, Litsæa, Cinna- momum), den \iiXm\ye&\.0T6 Agathisanthes javanica, Cedrelafebrifuga, Memecylon intermedium, enkelte Palmer {Caryota propinqin\ Urrgnelraer {Ci/atliea, linlanlium), Araliaceer og i den overste Ile! af IJa'llel Naalelra'er, forskji-llige l'udocarpns-Xvicr, lilandl hvilke den over 100 Fod hflie P. cupressina er den almindeligste. HJandt Underskovens Planter skulle især udhæves de mange Strobilantltes ■ \r\er, som .med deres snorlige å — 20 Fod høie Stængler dannnc tætte uigjennemtrængelige Urat. I dette Itælte udmærke Melastomaceerne og Orchi- deerne sig ved deres pragtfulde Blomster, og alle Træernes Grene ere overvoxede med halv- parasitiske Bregner og Mosser. I den midterste og HStllge Del af Java er der to Træer, som paa mange Steder ere herskende i dette Bælte, men ganske mangle i den vestlige Del, nemlig: Parasponia partiflora, el 20—26 Fod hult Træ af Cellideernes Familie, og Casuarina Junghuhniana, der med sin snorlige Stamme naaer en Høide af 80 — 90 Fod, og som fra Lawu mod Ost beklæder alle Bjerge, navnlig mellem obOO og 660U Fod. 41 Det kolde eller alpine Bælte mellem 7500 og 10,000 Fod. Den aar- lige Middeltemperatur er her 10° C. Om Natten synker Temperaturen ofte under Fryse- punktet, og her dannes en tynd Isskorpe, som dog snart smelter. Her voxer lave Træer og Buske med forvredne Grene og tæt overvoxede med Laver. Det er navnlig Leptospermum jloribundum og Agapetes vidgaris, som ere fremherskende. Desuden voxer her Arter af Slirglerne Mijrcia, Vibumum, Alchemilla, Plantago, Viola, Hydrangea o fl. Til delte Gebél høre alle hidtil kjendle (c. 30i Arter af Slægten Cyclobalanus \ des- uden mange Arier af Slægten Pasania, altsaa llovedsummen af de egentlige Ege-Kastanier. Fremdeles forekommer her 7 Kastaniearter, nemlig: Castanea (Castanopsis) costata, Tun- gurruty furfurella, Buruana, Jaranica, (Callæocat pus) Sumatra og C. rhamnifolia og 5 Arier Kastanie-Ege, Cyclobalanopsis lineata, Horsfieldii, oidocarpa, gemelliflora og argenlata, af hvilke de to sidstnævnte i flere Henseender danne Overganir III Cydobalanus og Pasania! Her findes ikke en eneste egentlig Eg. Hvad disse Arters Udbredning efter Hoiden angaaer, da er der paa Java kun tre Arter, aemVig Pasania s undaica, P. crassinerria og Cydobalanus platycarpa, som forekomme i en Heide af omtrent 500' over Havet. Det er først naar man er steget 3—5000' over Havet, at Cupulifererne udgjore en vjesenllig Bestanddel af Skoven. Hvor KalTeplaulningerne begynde at hore op, og hvor Skybæltel har sin nedre Grændse, der er det at Ege-Kasta- nierne begynde al vise sig i større Mængde. I en Høide af c. ,5000' seer man overalt Jorden bedækket med Agern, og del er her, at Pasania pallida, P. pruinosa, Cydobalanus tndula, C. costata, C. Javeusis, Castanea Javensis, C. Tungurrut, Cydobalanopsis gemelli- 55 385 flora, C. lineata o. m. a. liave deres rette Fljem. Der er en af disse Arter. Pasania prui- nosa, hvoraf en egen Varietet {var. alpina] paa nogle Steder i den østlige Del af Java, og navnlig paa Vulkanen Kawi, stiger op i del alpine Bælte og her i en Høide af 8—9000, betegner Grændsen for Trævæxten. Det er lave forkrøblede Træer med vidludbredte Grene, tæt behængte med Skæggeiav (Junghuhn I. c. Bd. 1, p. 361). De andre Øer synes, saavidt man kjender dem, i det Hele at stemme overens med Java, navnlig med Hensyn til Kystvegetationeu. Ogsaa i de andre Plantebælter er det væ- sentlig de samme Fnmilier og Slægter, som ere herskende, men hver af de større Øer har gjennemgaaende egne Arter. Sumatra og Java have hver henved 30 Arter af Cupuliferer, men uagtet disse to Øer ligge hinanden saa nær, skal der ifølge Miquel kun være 3 Arter, som de have fælles, nemlig Pasania spicata, P. mappacea og Cydobalanus Javensis. Hvad Plantevæ.\len paa Sumatra angaaer skal der vise sig ikke ringe Forskjel mellem Østsiden og Vestsiden og' mellem Nordsiden og Sydsiden af denne 0. Den Indblanding af nyhollandske Former, som er karakteristisk for Plantevæxten paa hele den indiske Øgruppe, gjør sig stærkere gjældende paa Sumatra, Borneo og Celebes end paa Java. Blandt de nyhol- landske Typer, som saaledes optræde paa Sumatra, fortjene især at udhæves; Myrtaceer (ie^- tospermum, Bæckea, Melaleuca, Tristania), Epacrideer (Leucopogon), Casuarina Sumatrana, der har en stor Udbredning paa Bjergene, Proteaceer {Helicia), Dodonæa og Lagenophora Sundana. Dipterocarpeerne, Chrysobalaneerne, Melastomaceerne, Begoniaceerne, Nepentha- ceerne og Rhodorendrerne ere stærkere repræsenterede paa Sumatra end paa Java. Den for alle nordligere Lande saa karakteristiske Fyrreslægt har paa Sumatra sin sydligste Re- præsentant, og Pinus Merkusii paatrykker Plantevæxten paa Nordsiden af Sumatra et mere nordligt Præg. Af Slægten Castanea er en egen Lnderslægt, Gallceocarpus Miq. {Sumatrana og rhamnifolia), der endnu kun er ufuldstændig kjendt, eiendommelig for Sumatra. Paa Sumatra strækker den høie Vulkankjæde sig langs med Sydvestkysten og breder sig ved Sidekjæder omtrent til Midten af Øen, medens den sydostlige Halvdel indtages af en kun lidt over Havet hævet sumpig med Urskove dækket Alluvialslette. Sumatra mangler ganske de for Vestjava saa karakteristiske Rasamala-Skove , og her frembyder sig navnlig det mærkelige og afvigende Forhold, at uagtet denne 0 er nærmere Ækvator, ligger Plante- bælterne lavere end paa Java. Ege-Kastanierne udgjøre saaledes allerede fra en Høide af 500' en væsenlHg Bestanddel af Skovene i Forbindelse med Dryobalanops , Dlpterocarpeer, Cassier og Acacier, medens Ruhus- kvi^v voxe mellem Scitamineer i Underskoven. I Batta- landene begynde Naaletræerne allerede i en Høide af 3000', saaledes Dacrydium elatum og Pinus Merhtsii, og paa de hoieste Toppe af Bjergene, her 5—6000', voxe allerede Thi- baudier og andre for det alpine Bælte karakteristiske Væxter. Hertil kan endnu føies, at medens Casuarina paa Java er indskrænket til Østsidens større Bjergbøider, danner Casuarina 886 56 equitelifolia udslraklc Kystskove lan^s mfid Østsiden af Sumatra (Kort hals: Ulik op de uatuurlijke ('lesleltheid en Vegetalie van een dedeelle van Sumatra \M(i). Uisse afvigende Forhold kunne maaske forklares ved den Formindskelse i Temperatur, som paa Sumatra man foraarsages ved et tællere og lavere liggende Skybælle. Den nordfor Ækvator liggende Del af Sumatra horer nemlig ind under den regelmu'ssige ^ordosl- og Sydvest-Monsuns Oniraade, og da Oens JJjergaxe danner en ret Vinkel med disse damprigc Luftstromme, saa maa her foregaa en stadig Dannelse af Skyer, som stryge langs hen med lijergsiderne og formindske Solens Virkning, ilvor Java ligger, hersker derimod Monsunen mindre regel- mæssigt, og Ujergaxens osl-vestlige lletning er parallel med Vindens (Grisebach: Be- richt uber die Leistungen in der Pflanzengeographie wahrend des Jahres 1846, p. 38). Kastanie-Egenes Gebet (Cyclobalanopsis) indbefatter llimiilaja eller del indiske Terrasscland (Nepjiil, Fhitan, Assam), Kina og Japan. Himålajas Planlevæxt er navnlig ved Koxburghs, Wallichs og Hookers Undersøgelser temmelig godl kjendt, og med Hensyn til Japan have vi i den senere Tid faaet viglige Bi- drag af Asa Gray og Miquel, medens den største Del af Kina endnu er el terra incog- nita*). Nedenslaaendc Fortegnelse over de fra Ilimalaja og Japan hidtil kjendte Arter af Cupuliferernes Familie vil tjene til at vise, hvilke Slægter og Underslægler, der ere her- skende i delte Gebél. Japan. Quercus [Lepidobalanus\ dentala — — obovata — — aliena — — sclerophylla — — canescena — — crispula — — grosseserrala — — urticæjolia — — glandulifera Himalaja. Quercus [Lepidobalanus] Griffithii — — lanuginost — (Heterobalanus) semecarpifolia *i Walllcli: l'lanla) asialicæ rariorcs. 1829 — 32. — Hooker: Himnlayan Journals. — Asa Gray: liotntiirnl Mcmuirs. t8&9. Oii tlic of botany Japan. — Mlqncl: Sur les amnltcs de la ilorc du Japnn avec rolles do TAsIc de rAniériqnc dn Nord i Arrhivc.« Ni-irlandaises des sriences cxactcs et naturelles. Tome sccoiid. I8G7. 57 387 Japnn. Quercus [Lepid., lleæ) phillyroides. — ( Cerris] chinensis. — — variabilis. — — serrata. — (Enjthrobalaims) lacera. Cyclobalanopsis actda. — Sieboldii. — glauca. — gilra. — salicina. — Burgerii. — Championis. — lævigata. — marginata. — myrsinæfolia. Fagus Sieboldii. — sylcatica. Custanea [Castanopsis] vulgaris. — — ? molli.isima. — — chinensis. — — concinna. Pasania glabra. — thalassica. — Irwini. — cuspidata. — coriiea. — Harlanli. — fissa. — Eyrei. — sessilifolia. Himalaja. Quercus {Lepid., Ilex) Baloot. — — ? dilatata. — — ? oblongata. — [Cerris] lioxburgliii Cyclobalanopsis an)ndaia. — Kamropii. — velutina. — lamellosa. — paitcilamellosa. — Eelferiana. — mespelifolia. — Thomsoniana. — Oscyodon. Castanea [Castanopsis) indica. — — castanicarpa. Hystrix. tribidoides. echinocarpa. Pasania spicata. — mixta. acuminata. lappacea. fenestrata. Amkerstiana. dealbata. lanceæfolia. lithocarpa. Af det herfra i det Hele kjendte Antal Arter, nemlig 70. høre 41 til Egegruppen, 27 til Kastaniegruppen og 2 til Bøgegruppen. Af Egegruppen er det en for dette Gebet eiendommelig Slægt, Cyclobalanopsis , som ved Arternes og individernes Mængde er over- velende. Den danner Overgang mellem Ege- og Kastaniegruppen, og de herhenhørende Vidensk. Selsli. Skr., 5 Ilækkt, iiolurvidensk. AM. 9 B. VI. 888 58 Arlor lirlopnos ilrrfor med Rrtlc som Knslanic-Ksr. Af de egenlligc Epc lilhnre Iloved- simimrn I nderslæglen Lepidobalanus ^^^l lieraf en lille naturlig Onippe {Prinus ,(}i' serroides), iidinsrket \ed landet-lakkede Ulade, som især har sit lljcm i Kina og Japan. Lepidohalanus (Ilea-) tæller i Arter og Cerris 3; men især forljcner det at udhæves, at Eiieslægten paa llimalaja er repræsenteret ved en egen Dnderslægt [Ileterolalanus], der i Griflerne slemmer overens med Cerris, men i Illadene dels viser en Tilnærmelse til i/ex, dels frembyder særegne Forhold. — Af "Kaslaniegiuppen mangler Cyclobalanus , der er herskende paa de indiske Øer, lier ganske, medens Pasania tæller 18 Arier og Castanea (Castanopsis) i). Mærkeligt er del, al baade Pagus syhatica og Castanea nilgaris synes at være oprindelig vildlvoxende i Kina og Japan. For al forslaa den Piolle, Cinjulifcrerne spille i Forhold til den øvrige Planlevæxt i dctle Geliél, meddeles her fidgende Hemærkninger om denne. Iliinalajas nmaadelige bjerg- land er mod Nord begrændsel af Tibets store Længdedal og sænker sig mod Syd i mange Terrasser til den af Ganges gjennemslrommede Slette. Det er Jordens hojeste Bjergland, det slif;er i Mount Everest til over 27000' og frembyder del mærkelige Forhold, at Sne- grændsen paa Nordsiden ligger høiere (paa 17 — 18,000') end paa Sydsiden (paa 15— I U, 000'), hvilket navnlig grunder sig paa Tørheden af Tibets Klima (Schlaginlweit-Sakiinliinski: lleisen in Indien und Flochasien. 1869). Det store indiske Lavland Syd for Himalaja har el lort Klima — her falder kun Kegn i Maanederne Juni lil September — og I'lantevæxten bærer ogsaa den største Del af Aarel Præget af Torhed. I det store Dellaland , som i llegntiden tildels oversvømmes, er Soondrilræet (Heretia liltora'.is] herskende, og denne Del af Landet kaldes Soonderbuns. I de Skove, som dække del indre Lavland, er der navnlig tre ved deres Anvendelse vigtige Træer, der ere almiudelige, nemlig Acacia Catechu, Butea frondosa med store Klaser af røde Blomster og del ostindiske Bogelsclræ {Posicellia serrala), hvoraf erholdes den i itibelen omlalle og af Grækerne skaltede Olibanum. Langs med hele Foden af llimalaja, fra Sutledsch lil Assam, strækker sig en Bromme af Sumpland, i Sikkini 2, i iNepaal 6 Mile bred, alene overvoxet med Siv og høie Græsser, Tarai kaldet. Det er berygtet for sil usunde Klima og derfor næsten ubeboet; men i Tørtiden drive.'; store Flokke af Kvæg herhen paa Græsning. I Sikkim er der kun et smalt Skovbælle, især dannet af Comhretaceer blandede med I'icus clostica, som her har sin Vestgrændse, mellem Sumplandet og llimalajas sleile F'od, men i Nepaal ere de ma-gtige paa Sandslensbakker hvilende Allnviallag, der afsættes af Floderne ved deres Overgang til Slctlen, dækkede af den gigantiske saakaldle Sal-Skov, bestaaende af Diplerocarpecn Schorea robustu, der i Frastand viser sig som en sort Linie i llorizonten*). *) P;iii nofilc SiPilcr .sfc« lier I'iiiua lon7 Coniferer paa Japan (Aicliiv, Néerland., Tom, II, p. 211). Del et vunskciigt at forstaa, livoiiedes han er kommen til delte Tal, da han i Piolusio Flor. Japan. (I. c. V. III, p. 1C6) kun giver en Fortegnelse paa 30 Arter, og det samme Antal har Paria tore i sin Bcarbeidelse af denne Familie i De Candolles Prodromus, V. 16. Da Conifererne have en ganske ualmindelig Interesse netop med Hensyn til denne Flora, skal jeg her give en Fortegnelse over alle de Arter, som hidtil ere lijendte fra Japan og Kina. Japan. }'inus (Pinaster) densifiora. f- l^«' _ ( _ ) Thunbergii Pari. = 1'. Mas- soniana. ^ — iCenibra] parrijlora. — ( — ) Koraiensls Larix leptolepis. P'icea polita. — Alcoipiiana. — jezoensis. Abies brachyphylla. — Vedchn — firma. Tsuga Araragi (I'inus Araragi Sieli.). Sciadopitys rerticillatu Cryptomenia Japonira. Thuiopsis dolabrata. Biota orienialis. Chamæcyparis pisifera. — obtusa. — iquarrosd Junipems rigida. — ronferta. Cephalotaru.s pedunculatu. — drupaceu. Torreya nucifera. Salisburia adiantifolut . Podocarpus Nageia. — ciispidaia. — ovata. — macrophylla. **) Saadanne Familier ere: Bixateæ, Capparuleæ, P'Mosporea, Stercnl'wi. Melastomaceæ, Logmiiacefe, Piperaceæ, Zingiberaceui, Palmæ o. 11. Kina. IJcissoniana Lamlj. = sinensis. Pse udola rh: Kæmp/eri Ab!es Furttinei. Cnnningliamia sineiuis. Gl>/pl(>slrohii.i /lelerophiillas Bicita orienialis. Jnniperiis taxiJoVui. < 'eplialotaxus Forlunni. Torreya grandU. Saliaburia adiantifoiia. Pndocarjms sinensis. Aiiiantiarew, Anacardiuceæ, 394 64 ellrrji inciil tilliorc drn tropiske /onc, blandl hvilke især forljcnc al udhæves Bambusarterne, som paa til H't" n. Ur. — Menved Halvdelen af alle Arier ere cndemiske, og her findes omlrrnt .SO fon Japan egne Slæpler, blandl hvilke flere ere saa afvigende i deres Bygninp, al del or vanskcligl al indordne dem under nogen af de almindelig anerkjendte natur- lige Familier, som Cercidipliylltim , Trockodendron , Pcntncoldium , Tripetaleia. Sirr- deles karaklerislisk for den japanesiske Flora er det, al over '/.i af alle Arier, nemlig 700, ere Iræaglige. Tages alene Hensyn til de endcmiske Arier, er over Halvdelen Iræaglige. En Tilnærmelse hertil viser den nordamerikanske Flora, men man maa gaa tilbage lil deii terliære Tids Flora for at finde noget ganske tilsvarende. Do endemiske Arter, som ikke ere Iræaglige, ere næsten alle perennerende. — Den japanesiske l'jora viser, som man maatte vente, størst Slægtskab med Plantevæxten i de tilstødende Dele af del asiatiske Fastland. Japan har saaledes 328 Blomsterplanter eller •/« af alle Arter fælles med den nordlige Del af Asien, men af disse forekomme de allerfleste, nemlig 278 Arter, ogsaa i Europa og loO Arter i Danmark*). Af de Arter, som Japan har fælles med den nordlige Del af Asien og Europa, er der 146, som tilhøre den arctiske Flora. Omtrent '/j af Japans niomslerplanter voxe tillige i den mellemste eller sydligere Dele af Asien; der er endog et ikke ringe Antal træagtige Planter, som Japan har fælles med Himalaja**). — Mærkdigt er det, at Japan har saa mange Arter fælles med Nord-Amerika, nemlig 103, og naar herfra trækkes de arctiske Arter, 77 eller '/» af alle Japans Blomsterplanter. Blandt disse skulle her udhæves: Vitis Labrusca, Bhus Toxicodendron , Rubus speclabitts, Pi/rus amencana, Amelanchier canadcnsis , Spiræa betulæjolia, Ribes laxijlorum , Arcdia racemosa, Viburnum lantanoides , Alnvs maritima, Betula Itnia, Pholinia arbutifolia. Et endnu mere fremmed Element i den japanesiske Flora er en Del nyhollandske Arter: Brasenia peltata, Qnapha- lium japontcum, Chapelliera glomerata, Polygala japonica, Ehretia serrafa, Nertera depressa, Dichondra repens og nogle liere. *) Blandt de pna Japan forekommcmli' danske Arier skulle lier udhæves: Caltha palustrU, Aclaa s]>!- rata, Jlcrberit vulyari« , Cltelidonium niajus , Con/dalis solida, Barhareu vulgarii, Turritis rflahni, Natturtium ojficmale, Malva sylveatrU, Kubus Chamæmorus, liosa pimpinelU/olia, Chryaosplcniuiu allemi/oliuni , l'amas»io paliislris, Drosera rotundl/olia, KpUohium angustifolium , telragonum, Cicuta viroaa, lledera Uelix, Adoxa mosrliaielina , Canipanula TrackeVtum, Imda Ilelenium. Brilannku, Taraxacum o/ficiuale , Vohriana of/lclnialis, Sambucus racemosa, Viburnum Ojmlus, l'acctnium Oxy- roccos, Vilis-idaa, Andromeda polifolia, J.edum paluslre, J'i/rola rotundi/oUa, media. Fmpetrum nigrum, Menyaiilhes trijoliala, Vlmus campestris, l'opulus tremula, Alnus incana, glutinosa, Betida alba, Orcltis lati/oUa, Litlera rordala, Polygonalum viultiflorum, Cunrallaria mnjalis. (Miquol 1. c. p. 309). **) Saadaiiiir ere: Schizandra japonica, llex crenala, integra, F.uonymus Hamiltonionus , Vitis fiexuosa, Casalpinia lepiaria, Pruntts Puddum, Pi/nia lanata, Spir(fa callosa. Myrsine capltellata, Oaullheria pijToloidei, Varcinium brarleatum, Donianum, Andromeda ovali/olia, Sumplocos cralæyoides, Loniecra aeuminala. LesrhenauUii , Khretia serrula, Udtoingiu ruacifioru, Elæagftiia umbellaia, Telranthera polyuntliii , Wichstroemia caucscens, Ficus pumila, Sa^pium sebiferum, Daphntpliyllum Roxburyhii, Quernis serrula, Ilelula IthoiptdUa. 65 395 Blandt de mange Plantefamilier, som ere repræsenterede paa Japan, er der nogle faa, som spille en fremragende Rolle derved, at de ikke alene optræde i mange eiendomme- lige Former, men ogsaa næsten overalt danne en væsentlig Del af Plantevæxten, og saa- ledes udgjøre Japans egentlige Karakterplanter. Disse Familier ere, foruden Cupuliferæ, Comferæ, Acerineæ Og Bydrangece, en Afdeling af Saxifragernes store Familie. — Af Naale- træernes Familie findes der i Japan og Fiina ikke færre end 9 egne Slægter, nemlig: Scia- dopifys, Gunningkamia, Cryptomeria, Glyptostrohts, Thuiopsis, Biota, Cephalotaxus, Salis- buria, PseudolariT. De 4 førstnævnte Slægter høre til den Gruppe af Naaletræer, som jeg har foreslaaet at betegne som Abieiineæ cupressi'næ*], en Gruppe, som næsten udelukkende tilhører de omkring Sydhavet liggende Lande, og som udmærker sig ved en nøie Forening af Dækbladene og Frugtbladene og ved lilvoxne Blade, saa at den danner Overgang til Cypres- gruppen. Blandt disse er Sciadopitys især mærkelig. De lange Grene bære nemhg kun skælagtige Blade, og alene i Toppen af Aarsskuddene fremkommer der 1 Hjørnet af disse Skæl bladagtige Dværggrene, dannede af to sammenvoxne Blade paa en næsten forsvindende Axe**). Ligeledes optræder Taxgruppen med meget eiendommelige Slæglformer, medens de egentlige Abielineer med Undtagelse af Pseudolan'x, der dog maaske rigtigst betragtes som en Underslægt af Larix, kun repræsenteres ved Former, som i det Hele slutte sig nær til asiatiske eller nordamerikanske Arter. Slægtskabet mellem den japanesiske og nordamerikanske Flora viser sig især ved Slægterne Chamæcyparis og Torreya, som ere fælles for begge, ja Torreya nuctfera er maaske neppe som Art forskjellig fra T. califor- nica, ligesom Picea jezoensis af nogle Botanikere betragtes som identisk med P. Menziesii fra Nordamerikas Vestkyst (Oregon). — Ahornfamilien er stærkere repræsenteret paa Japan end noget andet Sted paa Jorden; af de henved 60 Arter, som ere kjendte, voxe nemlig 23 her. Næst efter Japan er Himålaja og Nordamerika rigest paa Arter. Japan har 3 Arter af Slægten Acer fælles med Asien, nemlig A. tataricum, A. circundobaium (i Mundschouriel) og A. pictum, der ikke alene forekommer i det nordlige Kina og Himålaja [= A. cultratum Wall.), men ogsaa paa Kaukasus, hvorfra den er beskreven under Navn af A. lætum. Flere af de paa Himålaja voxende Arter slutte sig nøie til de japanesiske, saaledes svarer A. Sikkimmense til A. distylum, A. Hookeri til A. carpinifolium og A. Thomsoni til A. capil- lipes og A. (egmentosum. El ligesaa nøie Slægtskab vise de japanesiske Arter af denne Familie, navnlig af Slægten Negundo, med de nordamerikanske. Af denne Slægts 7 Arter, som alle tilhore Japan og Nordamerika, er der I, som er fælles for disse fra hinanden saa fjerntliggende Lande, nemlig N. aceroides, den fra vore Haver velbekjendte ved sine lyse- grønne Grene ioinefaldende Art, der er identisk med Siebolds N. cissifoUum, medens N. *) Fiilaiidstrævæ.\ten p. 28. **) Dot. Zeil. 1871, p. t. ^Idensk. Sdsk. Shr. i Bæhkc, ngturvtdrnsh o; milhrm Ard. 9 Bd. VI. 896 66 tiikoense slullcr sig neic lil Nullals N. tn'partitum og N. Maximowiczianum til ^V. cahyor- niciim OK N. niexicanum. Acer spicalum, rn lif-eledes fra vore Haver l)ekjendl nordameri- kansk Arl, er i den senere Tid bleven funden i de lioiere lijergegne paa Nipon, medens Acer ja/ionicuin sUiUer sig neie lii A. circinnaltim , A. pictum lil A. saccharimtm, A. ar- gtiliim til A. Doug asii, A. rufineme til A. pensylvanicum o. s. v. *). Gruppen Ihjdrangeæ af Saxifragcrncs Familie har ligeledes sit Maximum paa Japim. Den optræder her i cl slørre Antal Arier og med flere eiendommelige Slæglformer end nogcl andel Sled paa Jorden. Iler voxer saaledes næsten Ualvdelcn af Slægten Hydran- geas 33 Arter, og lier findes 3 for Japan egne Slægter: Sch'zophragma , Platycrater og Cardiandra, Planternes Lilbrcdning i de forskjellige llnider er endnu kun lidl kjendt. Lavlandet er her, hvor baadc Ager- og Havedyrkning staae paa et saa hoil Trin**), næsten overalt opdyrket. Landskabet har hele Aarel en smilende Karakter; Markerne slaa nemlig grunne om Vinteren***), og Skoven bestaaer væsentlig af Naaletræer og andre stedse- grønne Træer. 1 Nærheden af Jedo findes en yppig Skov, rig paa kæmpestore Træer. Den bestaaer af Pinus Thunbergii, det mest udbredte og mest anvendte af alle Træer paa Japan, 1'. densiflora, Abies firma, Chamæcy paris jjisifera og obtusa, Cryptomcria japonica med Stammer, der have 12 — 15' i Omkreds, TImiopsis dolabrala, Uciadopilus rerticillata, maoge stedsegrønne Ege, Kastanie-Ege og Kastanier, udmærkede baade ved deres anselige *) Miquel: Sur les érablcs du Japon lArch. Ncerlaiul. Tom. 11, p. 467). **) Tlicplaiiliiiiigcr iiitllaije betydelige Strækninger, navnlig omkring Miaeo og Osaca, ligeledes l'lanl- ningcr af Morhær lil Opelsknini: af Silkcormi'. The og Silke ere Japans vigtigste Udforsclsgjcnslando. Ilavevæscnel slaaer især huit med Hensyn til Dyrkningen af en uendelig Mængde Variclolcr af Chryaanthemum, Japancserncs Yndlingsblomst, med Hensyn lil sledsegronne Planter, der som i de gamle lla\ir i fransk Slil beklippes til alle mulige Figurer, og i Opelskningen af Dvergplantci, i livilken bizarre Hctning Gartnerne ved Podning, ved al indskrænke Kodens Plads og ved Vridning af Grenene liavc drcvel del lil en utrolig l'ulilkommcnhed. Som lixenipel herpaa aiiforer Fortune en LTlcpolle 1 Tomme i Tværmaal op 3 Tommer hoi, hvori der landtes en liambusplanle, et Grantræ og cl Ulommclræ med Ulomsler. Men denne Polte blev ogsaa vurderet til benved 1000 Kd. (For- tune: Ycdo agd Peking, p. III, 127, 12'J). **•) De Planter, som udgjore Gjensland for Agerbrug i Japan, lienhore til to Klasser: de, som dyrkes om Viiilerun, og de, som dyrkes om Sommeren. Om Vinteren dyrkes Hvede, liyg og den kinesiske Itapsplante [Drastka eininsis) og desuden lloghvcdc {I'olygonum iataricum) , Ærter, Bonner, Kar- tofler, Kaal, Lug o. I. Hvede og Byg saacs i Octobcr eller i Begyndelsen af November, og den forslc hostes I Slutningen, den sidste i Begyndelsen af Juni. Af de Planter, som dyrkes om Som- meren, er der nogle, som fordre en tor lliind og derfor dyrkes i de liniere liggende lilgnc og paa Itakkeskraanlnger, saadanne ere Itomubl, Olieplanlen {Sesamuvi orientale), Gobbo'en [Antium Oobho), Meloner, Ingefær, Jams, sudc Kartofler {JJatalau edulis), medens undre fordre Overrisling og derfor dyrke« I D.ilciie. Blandt dem indtage Bisen, der paa Japan skal opnaa slnrrc Fuldkonimcnhed end noget andel Sled, den forste Plads. Udplantningen af de unge Bisplanler linder Sled i Slutningen al Juni og HiiBlcn i November. Pau lignende Lokaliteter som Bisen dyrkes ogsaa Arnm escvlenhim, Cypertu tuberosui og Jutictis effunu; denne sidste lil Fletværk. 67 . 397 Slorrelse og skjnnne Væxl, Ahorn-Arter, vElm (Ubnus Keaki], et af de fortrinligste Gavn- træer og Diospyrus Kald med spiselige Frugter. Bliimlt lUiskene, soin danne Underskoven, hore de fra vore Haver velbekjendtc Weigelier [W.jnponica, grandifiora), den prægtiiie Osmanthus aqvzyoHus med vellugtende hvide Blomster og Auciiba japonica. GingkoVn [Saltsburia adianfifolia) plantes især ved Templerne, og her forekommer ofte gamle E\em- plarer med Stammer, som have 15-20' i Omkreds. Uer sces ogsaa Vistaria si'nensis, og Tortune maalle et Exemplar, hvis Stamme ?•' over Jorden havde 7' i Omkreds. I'aa Hakkeskraaninger voxer det japanesiske Voxtræ [Rkus succedanea) ligesom del kinesiske Voxtræ {Stillingea sebifera) i Kina, og begge gJHre om Kfteraaret ved Bladenes røde Farve den samme Virkning. I 1861 foretog Weitch en Bestigning nf Japans luneste Bjerg, Fusi Yama, der som en regelmæssig Kegle hæver sig til en Heide af 14,000'. Han fandt, at Skoven endnu paa en Høide af 4000' (ved Muriyama) bestaaer af en Blanding af Lovtræer og Naaletræer: Eg, Bøg, El, Ahorn, Ædelgran {Abies firma), Tsitga Araragi, Podocarpns. I en Høide af 5—6000' blive Naaletræerne mere og mere herskende, og det øverste Skov- bælte, der naaer til 9 — 9000', bestaaer alene af egne, tidligere ukjendte Arter af Bodgran (Ficea Alcoquiana) og Ædelgran (Abies Weitchii), der især ere udbredte mellem 6 — 7000', og oven over disse af Lærketræer {Larix Icpiolepi's) , som paa Skovgrændsen kun have en Høide af 2 — 3'. Om det alpine Bælte angives kun, at her voxer nogle faa urteagtige Planter. Tofipen er i de 8 Maaneder dækket med Sne. I Nærheden af Kraterets Band er der op- ført et Tempel, hvortil hvert Aar mange tusinde Japanesere foretage Bods- og Andagts- reiser*). — I de sydligere Dele af Japan, paa 0erne Kiusiu og Sikok, er en større Ind- blanding af tropiske Planleformer — her voxe saaledes Chamærops excelsa og Gijcas revo- luta — medens i den nordlige Del (Yesso) Naaletræerne ere endnu mere overveiende end paa Mpon. De sav takblad ede Eges Gebet. (L'nderslægten Cerris). Delte Gebet indbefatter Lillensien og alle de ovrige Middelhavslande , Grækenland, llalien, Spanien og Portugal og Afrikas nordlige Kystrand. Den aarlige Middelvarme er i Italiens Lavland efter den mere nordlige eller sydlige Beliggenhed 12 — 18° C. Vinlervarmen ligger mellem 5 — 12° C. og Sommer- varmen mellem 20 — 24° C. Varmen aflager mod Øst, dog fornemmelig Vintervarmen; thi Sommerens Middelvarme er i Neapel 21° C, i Konstantinopel 22° C, men Vinterens Middelvarme er i Neapel 10° C, i Konstantinopel derimod kun o°,2 C. Regnen *) Diary kept by Weitcti durigg his trip to mont Fusi Yama. September 18G0. (Gardii. Cron. isei, p. 49). 50* 398 «8 er iiffsleii indsknrnkct til Vinlcrmaancdcrnc, livurfor l'lanlevirxun om Sommeicn i dot Hele frcmbydor cl l»il Ldsccnde. Den aarlige llegnniængdf er slørsl ved Todcn af Alperne, nemlig 50—60", og aftager gradvis mod Syd; ved Talermo er den 21"; den er iiogcl slorrc paa Vestsiden ond paa Oslsiden af Apeiinincrnf. De ved Ariernes Anlal her- skende l'amilier ere : Leguminosæ med 700, Lahiatæ med 500, Cructferæ med oOO, Cario- phijUaceæ med 300, Borragineæ med 200, Vynarocephaleæ oy Cichoriaceæ hver med 300 Arier. Til.de mesl eiendommclige Træk i Middeliiavslandcnes Piantevæxl horer det stedsc- grnuuc Skovliælle, som forekommer i Lavlandet eller Ira Havels Mveaii til 1200'. Skoven vedligelioldcr hele Aarel væsenllig samme Karakter og hestaaer af mange Arter af forskjeilige rainilier, saaledes navnlig: Laurbærtræet, Sten-Kgen, Kork-Lgen, .Mastixlræet, l'islacicu, .lordbærlræet, Lyngtræel, Oliventræet, den haleppiskc Fyr og l'inien, og paa nogle Sleder bidrage Dværgpalmen og Daddelpalmen til al give I'lanlevæxten cl mere tropisk Præg. — Blandt Middelhavslandenes Ivarakterplanler udhæver Link Lavendelen og Salvien som særlig ciendommelige for den nordlige Del, medens Myrten hersker i den mellemste Del og Uos- marinen og Oleanderen i den sydlige. Hlandt de i Lavlandet herskende Træer nævnes Pinus I'inasler som karakteristisk for den vestlige Del, P. llalepensis for den midterste og P. marilima for den østligste Del*). Af Cupuliferer forekomme her følgende: Af Slægten Quercus af Underslæglen Cerris 25 Arter. — — — Lepidohalanus {Euleptdobalanus) .10 — — — — — {Ilex) 1 — — — — — (Prinus § serroides) 1 — — Casianea 1 — — Fagua 1 I del Hele ... 39 Arier. Af Underslægten Cerris tilhnre alle Arter delte (»ebet med Undtagelse af 4 , som vo.xe i Kastanie -Egenes Gebet, og del er navnlig Lilleasien, hvor denne Underslægt har sil egentlige Hjem; her voxer ikke færre end 20 Arter**), medens der i den vestlige og midterste Del af Gebetet kun forekomme nogle faa Arter, hvoraf de fleste i deres Habitus ere megel afvigende fra de typiske Former \EurceTris) og tilhore mindre Afdelinger af Underslæglen, som danne Overgang til Lepidobalanerne; det er navnlig Kork-Egene (Q. Huber og occidenlalia] og Kermes-Egenc (Q. coccij'era), som have deres egentlige Hjem paa den •) VIogmnnns Arclilv fur Naturficsctilclilc 1836, 1 Band, p. 328. **) Diaac orc: Cerrii, Pyrami, Vatlonea, llhaburmuU, alnifolia, lirantii, Jilirenhergii , Trojana, Look, oopliora, periica, vuea, Tchihatcheffii , regia, Libani, ctutaneaj'olia, caUiprinoi, cocci/era, Femlei, Aueheri 69 399 pyrenæiske Ualvn og i cIl'ii lilsUideudi; Del al' iNurdalriku oy sidslintvnli; o^siia i Italien. Af Underslæglen Lepidobalanus daiiiiL" de lur delte Gebet inest karakteristiske Arter ved deres Blades Form Overgang til Underslægten Cem's, nemlig Slen-ligen (Q. Ilex), Galæble- Egen {Q. infectoria) og den spanske Eg [Q. lusitanica). Kun i de østb'gsle Dele af Gebetet forekommer en Art (Q. pontica C. Kocb)*) af en Afdeling af Lepidobalanerne, som ellers tilhorer Kastanie-Egenes Gebet. — Kastanieslægleu sender fra sit ostlige Hjem langt imod Vest en Art, som er saa afvigende fra de asiatiske Arier, at den maa henføres til en egen Underslægt, og som her har en meget stor Udbredning. Castanea vulgaris horer til de Arter, der ere udbredte som skovdannende Træer over hele Gebetet med Undtagelse afAfrica; Quercus Cerris har samme store Udbredning (dog er den sjeldeu 1 Spanien), og del samme gjælder om Sten-Egen og Kermes Egen med den Forskjel, at de ere almindeligst i den vestlige og midterste Del af Gebetet, men kun sjeldne i den ostlige Del af samme. Cupulifererne optræde i Middelhavslandene ikke alene med stor Formrigdom , men de udgjøre en væsentlig Bestanddel af de i de t'orskjellige Bælter herskende Skove; i del stedsegrønne Bælte (O — 1200') saaledes navnlig Sten-Egen, Kork- Egen og Kermes- Egen, i det næste Bælte (1200 — 3000') Kastanien, den tyrkiske Eg og de nordiske Ege eller andre med dem nærbeslægtede Arter, som Q. pubescens og Fametlo, og endnu hoiere (3000 — 6000') Bøgen, som her danner næsten rene Bevoxninger eller voxer sammen med yEdelgran, corsicansk Fyr, Tax eller Hassel. Saaledes er Forholdet ifølge Schouws Undersøgelser i Italien. Som særegent for Cupulifererne i dette Gebet maa fremdeles udhæves, at de have en meget mere alsidig Anvendelse end vore nordiske Arter. Til den bekjendle Brug af Vedet og Frugterne kommer nemhg her, at flere Arter have spiselige Frugter, som Kasta- nien og flere Ege-Arter, navnlig Q. Ilex r. Ballota; Kork-Egen leverer Kork, hvoraf store" Skibsladninger udfores fra Spanien, Portugal og Algier**); Galæbler af Q. infectoria — i 18.56 udførtes disse fra Smyrna til en Værdi af 4 — 500,000 Rd. ; Skaalen af Q. Vallonia udføres navnlig fra de hølere liggende Egne af Karamanien i Lilleasien — undertiden 40 Skibsladninger om Aarel — for at benyttes som det fineste Garvestof og til sort Farve ; og , endelig er der Kermes-Egen , hvorpaa Kermesskjoldlusen (Coccus Ilicis) lever, der benyttes som rødt Farvemateriale. Der staaer tilbage at give en lidt mere i del enkelle gaaende Fremstilling al Cu- puliferernes Udbredning i de forskjellige Dele af Gebetet og i de forskjellige Bælter. *) Efter Blade at dømme, som jeu liar seel af denne Art i det kongl. Herbarium i Ueiiiii, er den kun lidt forskjellig fra Q. Gnffithii, om den ikke falder sammen med denne. **) Kork, der som bekjendt kan aftages hvert 7de— 10de Aar af samme Træ, udlorles alene fra Algier i 1858 til en Værdi af 140,000 Francs. 400 70 l';i;i (len |i)rciiiiiski' lluhi) l"iciiil)yil(! (l rncuel smalle Hlaclo »y l-'ruiilpr iidniaTkPt Vaiieli't af Q. Iler. maa vel iddlil videre aiisees for Ivivlsonil. '*) De fordlillis slore Ivgc- oi; Kjrrc-Skovc i Aljjier ere dels lileviie ndclai;!« ved Skovbrande, der ofle iipDlode ved Arsvidiilng »f tiru^sscl i Sliilnlimeii nf Somincren , dels ved liPiisynslus Indsamllns af Terpentin ng Hark — liarken af I'inus llulepensis er en visitii! Handelsarllkel I .Sahara, hvor den lienjlles III Garvnin:; — oa; endelig ved de Odelipjigelser, som del i Skoven {jnrsseiide Kva-i; fnr- aurtii^oile |iaa di'ii iiiiae Opvirxt. Nii ere alle Skovene I Algier uniler Opsjii af l-'orslheljeiilc (Coason: lla|ipnrt ~\n uii vuyate bolaiiiijiie eii Alijerie. Ann. .seicnc. natur. -1 Ser. Tom. 1 — .'>). 73 403 og Kerm es-Egen, som i Forbiudelse med Myrten, Jordbærtræet, Olietræet, Fraxinus australis, Pistacia Lentixcus , P. atlantica, Juniperus Oxycedrus, J. phoemcea, Phillyrea latifolia og Salix pedicellata danne Skovene. Disse Træer afløses efterhaanden i en Høide af 3000—5000 Fod af Quercus Ilex v. Balloia, hvis Stamme ofte bliver 30 Fod liøi, inden den deler sig i Grene, af en egen Varietet af den spanske Eg {Q. Lusilanica v. Bætica == Q. Mirhechii Du Rieu), Pinus Halepensis, Fraxinus dimorpha^ Acer Monspessu- lanum, A. Neapolitanum, Vlnncs campestris og Ilex Aqvifolium. Paa en Høide af i — 5000 Fod begynder Cederen (Cedrus Libani var. Atlantica), og den bliver imellem 5000—7000 det herskende Skovtræ, saaledes navnlig i Provindsen Constantine. \ denne Høide voxe ogsaa Taxus baccata og Ilex Aqvifolium. Bælterne i Italien ere ovenfor omtalte. Hertil skal endun føies lidt om Bælterne paa Sicilien. Skraaningerne af Ælna ere dyrkede til en Høide af 3300 Fod. [ler dyrkes Sukkerroret og Bomuld til 1000 Fod, de forskjellige Citrus -Arter dg Oliven til henved 2000 Fod, Figen, Daddelpalmen, Farve-Sumak (Rhus coriaria). Arundo Donax o. I. I Haverne sees mange af Tropezonens Planter: Bananer, Agave ,■ Opuntia , Enjthrina Corallodendron , Datura arborea o. m. fl. Derpaa følger et Skovbælte mellem 3300 Fod og 6200 Fod, hvor Eg og Bøg ere herskende. Quercus pubescens udgjør her ligesom i den sydlige Del af Apenniuerne den væsentligste Bestanddel af Skoven. Quercus Cerris er almindelig i Val del Leone til 4600 Fod. Q. Ilex gaaer i Val del Bue til 3800 Fod. Her voxe de ved deres Tykkelse berømte Kastanier, Castagno di centi cavalli, Castagno di Sta Agata og Castagno della nave, med Stammer henholdsvis 180, 70 og C4 Fod i Omkreds nær Jorden. Bøgen forekommer mellem 3000 og 6000 Fod, Birken mellem 4700 og 6100 Fod og Pinus Laricio i 120 — 130 Fod høie Exemplarer paa Østsiden af Ætna mellem 4000 og 6200 Fod. — Det subalpine Bælte ligger paa Ætna mellem 6200 og 8950 Fod og udmærker sig ved sin Fattigdom paa Arter (kun c. 50 Arter ere kjendle herfra), der rimeligvis grunder sig dels paa det tørre Klima — Toppen sees kun sjelden indhyllet i Skyer — dels paa Bundens vulkanske Beskaffenhed og de hyppige Udbrud af Lava og vulkansk Aske. De fleste af dette Bæltes Planter synes at være vandrede herop fra Siciliens lavere Regioner; saaledes Juniperus hemisphærica og Berberis vulgaris- Astra- galus Siculus, der voxer i store 2 — 2'/2 Fod høie Tuer, er den herskende Plante og erstatter Alperoserne. Genisia Aetnensis er eiendommelig for Ætna. Med Senecio chrysanthemifolius forsvinder paa 8850 Fod al Planlevæxt med Undtagelse af Lavarter, der ogsaa forekomme sparsomt. 1 Tyrkiet danner Balkankjæden Nordgrændsen for Middelhavslandenes Flora. Al- baniens Vestside stemmer i Plantevæxt overens med Dalmalien og bærer om Sommeren det samme tørre Præg. Phlomis jruticosa er paa store Strækninger dominerende, og istedelfor (len træder paa fugtigere Localiteter Myrtus communis. I Nordalbanien hæver Bertiscus sig Viienjk, Selsk. Skr , 5 RtHip, iinlurvi.iiMisli. og nulhem. AW. O n. VI. ') I 404 74 til 8000 Fod, men Syd for Floden Drin have de helicniske Bjerge kun en Hoide af 2 — 3000 Fod. l>t'l ssli'dsegroiiiie Skovhælte med Quercim Suher op Q. pubescens strækker fsig lil 1200 Fod og er skarpt adskilt fra det fniijende Hælte, som dannes af Kge {Q. pedunculata rar. Brulia, Q- Cerris Q, {(Jerris) Macedom'ca) og Acer Tataricum; kun paa enkelte liøiere Toppe kommer eminu et Uælte, hvor Pinus Brulia og Rhamnus alpina ere herskende. Taa Itjergene, som danne Grændsen mellem Albanien og Maccdonien, voxe (paa 42°) fra Foden (700 — 900 Fod) og lil 2800 Fod liere Varieteter af Quercus sessiliflora {Apennina, Excitlus firiseb.), Corylus Avellana og Ostrya; fra 2800 til 4600 Fod Quercus pedunculala og Fagiis sylvalica. Dette llælle stoder, da Naalctræerne her mangle, umiddelbart op til del alpine Hælte, der næsten alene dannes af urleaglige Planter: Drt/as octopeiala, mange Saxifragcr o. 1., og paa nogle Steder naaer op lil 7900 Fod. Paa Bjerget Nidgé i den syd- osllige Di'l af Macedonien fandt (liisebach fnlgen(le Bæller. Fra 1240 — 2GåO Fod dannes Skoven af Quercus Cerris; derpaa folger (fra 26o0 — 3000 Fod) et smalt meget planterigl Badle a( Buske, blaudl hvilke Juniperus Oxycedrua og Daphne glanduloaa især ere her- skende. Fra 3000— 4400 Fod danner Bøgen et Bælte, i hvilket ogsaa Pinus uncinata fore- kommer. — Kystslellen ved Vardar Flodens Munding har næsten Steppe -Karakter. Store Slra'kningcr ere bedækkede med Tamarix gallica eller med énaarige Græsser. Samme Sleppekarakter gjentager sig i en stor Del af del Vlarmorliavet omgivende Kystland. Kon- stantinopel er saaledes omsluttet af en Steppe, dækket med Poterium spinosum. Quercus coccifera og Cislus Monspeliensis ere herskende i del stedsegrønne Bælte i denne Del af Tyrkiet indtil 1200 Fod. Fra denne Høide begynde Skove af Eg {Q. pedunculata) og Bog. Bjerjjet Alhos, som iudlager den oslligsle af de tre fra deu Kaleidiske llalvo fremspringende Arme, har en rig og yppig PianlevæM. Indtil 1200 Fod er del dækket af stedse^jronne Buske og lave Træer: Arbutus l/nedo, Quercus Ilex, Cistus sab'iæfolius, C. rillosus, Erica arborea, Sparlium junceum og paa nogle Steder Euphorbia spinosa og E. Characias. Det næsle Bælle (1200— 2000 Fod) bestaaer af en blandet Skov af Kastanie, Ædelgran, Stilk-lig, Sten-Kg, Kermes-Eg og Kristtorn med Buskads af Ruscus aculeatus og IJypoglossum og med Slyngplanter {Turnus Cretica, Smilax nigra). I det folgende Bælle (3000 — 3500 Fod) hersker alene Stilk-Egen, hvorpaa der folger el dobbelt Bælte af Naaletræer, dannet af Pinus Laricio (3500—4600 Fod) og Ædelgran (4500—5250 Fod), der her optræder paany som eneherskende lil Skovgrændsen efler al have manglet mellem 3000—4500 Fod. I det alpine Bælle, som naair lil Toppen (6438 Fod), ere Saxifrager, Cruciferer, Euphorbier, Prunus prostruta og en Bose herskende. — I den ostlige Del af Thracien mangle de fleste af de for .Middelhavslandenes Flora karakteristiske Former, og Planlevæxlen har et mere nordligt Præg. Ege med alTuldende Blade, Oslryu, Acer campestre, Cornus mascula, Popu- lus nigra, Pyrus siilriæ/olia, Praxinus Ornus; kun Slyngplanterne, som her omvinde Tracrno [timilax aspera, Tannis communis og Vitis rinifera), robe el sydligere Hjem. Den brlliy- 75 405 niske Tlora danner ved sin yppige stedsegronne l'luntevæxt (Erica arborea, Aibutun, Laurus, Quercus coccifera og infectoria] en skarp Modsætning hertil*). 1 Lilleasien er der den mærkelige plantegeograDske Eiendomnielighed, at medens de med de store asiatiske Plateauer i Forbindelse staaende Ilolsletter ere trælose, findes der Skovbælter baade oven over og under satnme. 1 den Del af Lilleasien, som gjenneni- slryges af den 10,000 Fod høie Bjergkjæde Taurus, ere Bælterne efter Forbes's'**) Under- søgelser følgende: Det stedsegrønne Skovbælte indbefatter Lavlandet fra Kysten til 1500 Fod. Sten- Egen, Galæble-Egen ere her tillige med den haleppiske Fyr og Kyst-Fyrren (Pinus mari- tima Lamb.) de herskende Træer. Desuden forekommer her Ceratonia, Olea, Ficus, Pla- tanen med Underskov af Cistus, Pistacia LetUiscus, Myrtus, Stijraæ, Arbutus Unedo, Vitex, Euphorbia dendroides o. fl. I denne Begion dyrkes Mais, Bomuld, ft/y««- Arterne, Hibi- scus esculentus og Cucurbitaceer. Det andet Bælte, det lavere Skovbælte, ligger mellem 1500 og 3000 Fod. Skoven bestaaer ogsaa her væsentlig af Ege, men andre Arter. Foruden de ægte Sav-Ege [Q. Val- lonea, Ehrenbergii, Pyrami) forekommer her især mange Former af den falske Kermes-Eg (Q. Calliprinos'^Qhh. = pseudococcifera Labil!.), som her erstatte den i den vestligere Del af Gebetet udbredte ægte Kermes-Eg, og som af nogle Botanikere ere blevne opfattede som egne Arter [Q. inops, echinata, dispar, rigida), og af Galæble-Egen {Q. Plmffingeri , tauri- cola). Den haleppiske Fyr gaaer ogsaa herop; ligeledes voxer her Platanus orientalis, og paa nogle Steder bestaaer Skoven fornemmelig af det orientalske Ambratræ (Liquidambar orientale). Her dyrkes Vin, Tobak og Valnød. Mellem 3000 og 6000 Fod ligge de skovløse Iløisietter. Floderne have her i Begelen ikke noget Atlob lil Havet, men føre deres Vand til Høisleltens Indsøer. Beboerne fra Lavlandet tage herop om Sommeren for at benytte de frugtbareste Egne til Kornavl, og disse Kultur-Oaser kaldes i Anatolien og Armenien Yailahs. Det er perennerende urleagtige Planter af Compositeernes, Cruciferernes, Borra- gineernes og Caryophyllaceernes Familie, som her dække Bunden. Bjergskraaningerne ere bevoxede med Buskads dannet af Quercus infectoria (Pkæffingeri) , Berberis og Jasminum frxiticans. Det øvre Skovbælte ligger mellem 6000 og 8000 Fod og dannes af Naaletræer: Cedrus Libani, Sabina exeelsa, Arceuthos drupacea og Ahies Cilicica. Holden mellem 8000 og 10000 Fod indtages af den alpine Begion. Paa Bjergene i Kurdistan bestaa Skovene i *) Ovenstaaende Bemærkninger om Tyrkiets Flora skyldes Griscbacli (Wicgmanns Arctiiv, 8 Jalirg., 2 Band, 1842 p. 433). **) Travels in Lycia, Milyas and Ihe Cibyratis. London 1847. Botany: Vol. 2, p. 129— 1G3. — Wieg- manns Arehiv 1848, p. 280. 51* 406 76 rn lloidc af 3.i()(> til ioOO l'od aflCgt-, som nicslcn alk' hurc (il dfin Oniiipc af l'iitlLTslæglcn Cerris, iivis ISIadc crc liraaddcl-laiiiiedu, iieinllg (^. limntii, oophorOy resca, retjia og Persica. I den sydvcsllige Del af l'ersien, Nordvesl for Scliiras, faiidl Kolschy paa den 11(100 Fod lioie Kiih-Daena Q. Persica herskende mellem 4000 og 6000 Fod. Over Ege- bo'Uel fandtes en Busk-Ilegion bcslaaende af Lonicera Persica, Tragacanlli-IJuske og Um- belliferer {Dorema, Ferula) (Wiegmanns Arcliiv I81G, p. 436). Palæstina danner Sydgrændsen for delle (lebét mod den arabiske Ørken. Sydpalæ- stina hæver sig terrasseformig i Veirel til en Iloide af 3000 Fod. Det er el fuldstændigt Bjergland, skovklædt paa sin vestlige Ileldning og forsynet med en i September indtrædende Regntid, saa at det slaaer i skarp Modsætning til den tilstødende Tange ved Suez, som er flad og har en orkenagtig Karakler. Skovene bestaa her af Pislacia Palæstina, Celtis oricntalis, Quercus dalliprinos rar. Palæstina, Eleagnus angustifolia, Moms nigra og alba, Olea Ettropæa, Zizyiihus Spina Christi og i l'loddalene af Populus Euphralica, Salix Bahij- lonica og Fraxinus Syrica. Paa Toppen (c. 3000 Fod) af Bjergene, som omgive Byen Hebron, der ligger i en Høide af 26.50 Fod — ifølge Kolschy en af de yndigste Egne i Orienten — findes Fyrreskove (Pinus Brulia). I Nærheden af Byen Hebron er der el Ex- emplar af den nysnævnte Egcart, der er bleven bcroml ved sin Slnrrelsc og betegnes som Abrahams- eller iVIamre-Egen. Slammen har 22 Fod i Omfang og bærer en kolossal Krone, som til den ene Side breder sig 83 Fod og til den anden i!) Fod fra Stammen. I den nordlige Del af Palæstina, paa Bjerget Tabor, voxer en anden for Palæstina eiendommelig Egearl (Q. Ithahurensis)*). De lappctbladcdc Eges og Bogens Gebet. [Quercus, Lepidobalanus, Eulepidobalanus, jf lobatæ). Delte (Jebél indbefatter den storsle Del af Europa Nord for Pyrenæerne, Alperne og Balkan og indtager i Sydeuropa og" Lilleasien el Bælte paa Bjergene, som gradvis hæver sig (il større Høider og sydligst ligger mellem iOOO og 6000 Fod. Som bekjcndt falder den Nord for de høie Bjcrgkjæder liggende Del af Europa i tre store naturlige Hovcdparder: det nordeuropæiske Hoilaud (den skandinaviske Halvø og Finland), hvortil slutte sig Skotland og den vestlige Del af England samt Irland og Bretagne, de mellemeuropæiske Bjerge og et mellem disse to Partier liggende Lavlandsbæl te. Del er dette Lavlands- bælle, som her især kommer i Betragtning; thi det er her, al delte Gebéls Arter af Ege- lamilieu have deres egentlige Hjem. *) KoUchy: UmriS8c von .Siidpaliisliiia ini Klcidc der Krfililingsnorii (Vcriiniiril. der K. K zonl.-lioliin ticscllscliafl in Wien. Jnbrg. 18GI). 77 407 Som Foi'lsællelsi' al' det asiatiske Lavluiul IjitiIlt den (isteiirop:riske Slette sig, ind- lagende el Areal af 100,000 D Mile mellein Ishavet og Sortehavet og lortsa'tter sig mod Vest som et meget smallere Bælte (det mellemeuropæiske Lavland) gjennem Polen , Nord- lydskland, Danmark, Holland, en Del af Belgien, herfra videre gjennem Normandiet, der atter staaer i Forbindelse med det vesteuropæiske Lavland, indtagende den største Del af Vestfrankrig. Dette store Lavlandsbælte bestaaer for det meste af Tertiærtidens Sand- og Lerlag, og paa mange Steder træde de underliggende Kalk- og Kridtdannelser op til Over- fladen. Den østeuropæiske Slette har kun to lave Høidedrag, et nordligt og et sydligt, der omtrent i lige Afstand fra Moskau strække sig tvers gjennem Landet. Det nordligste (Val- dait)jergene) af disse fortsætter sig langs med Østersoens sydlige Rand (det preussisk- meklenburgske Søplateau, udmærket ved sin Rigdom paa Smaasøer) og herfra langs Øst- siden af den jydske Halvø. Som en Folge af de i dette Gebet herskende voldsomme vestr lige Vinde indtages den mod Vest og Nordvest vendende Del af Lavlandsbæltets Kystrand af en Klitbræmme (de saakaldte Nehrungen ved det kurische og frische Haff, den langs Vestkysten af Jylland og herfra langs Fastlandet til Caiais sig strækkende Klitbræmme og en lignende langs Frankrigs VeslkystI og indenfor dette strækker sig et ofte flere Mile bredt Bælte, først af Marskland og derpaa af Hedeland, eller af dette alene (den jydske Hede. »Limeburgerhaide« i Hannover, »Campinen« i Belgien, »les Landes«, adskilte fra Khtbræmmen ved en næsten sammenhængende Række Brakvandssøer). Dette Gebets Klima udmærker sig ved en paafaldende Forskjel mellem den nstlige Halvdels udprægede Fastlandsklima og det i den nordvestlige Del af Europa herskende Øklima. Dette Forhold sees især tydeligt ved den mærkelige Boining af Varmelinien, der betegner 0° som Middeltemperaturen af Januar. Denne Linie løber nemlig fra Donauens INIunding først mod Vest til Strassburg, men boier herfra pludselig mod Nord og beholder denne Retning lige til Hammerfest. Aarsvarme- linien for lt°, der paa Norges Vestkyst stiger til 70° Br. , synker i Asien til 51" lir., og Aarsvarmclinien for 8° R., der i Irland ligger paa 53° Br. , synker gradvis mod Øst, saa at den i Asien ligger paa 40° Br. Den store Forskjel i Varmens Fordeling, som be- tinges ved Afstanden fra Havet, sees af nedenstaaende Temperaturangivelser: ^ i ^ 6 ■~ b^ p a < " i I-S i Si c D > _o 1 bJ E £|i5. Edinburgli 55° 58' 2,4 11,9 2,9 5,8 11,8 7 6,7 'J,5 Kjøbentiavn .... 55° 41' -r 1,1 14,6 -i- 0,4 5,2 13,8 7,6 6,6 14,9 Berlin 52° 30' -^ 1,9 15 -7-0,2 6,9 14,5 7,6 7,2 lli.9 Moskau 55° 45' -=- 8,1 15,3 -T-7,5 3,9 14,2 3,5 3,6 23,5 408 78 DiMi inilili' VinliT i di-ii iiortlvesllige Diil uf Kuropa, som rremkaUlcs ved Ciolf- slr.Miinu'ns lldning o^' vrd de licrskLMide vcslligu Vinde, og som bevirker at liorii- og Skovgrtrndscn i Norge rykkes op til den 70de Brcdegrad og al Havnene der ere aabne hele Aaret, udover overhovedet en gjcnnemgrihende Indflydelse paa Kulturforholdene i de lier- hcnhorende Lande og navnlig paa riantevæxlen*). Som el paafaldende Kxempel herpaa kan anfores Kristtornens Udbredning. Dette smukke sledsegrnnuc Træ er nemlig saa karak- teristisk for Vestkysten al Norge indtil G2° Ur., at man efter det har kaldt et eget Plantc- bælte »Kristtornbællel« ; del er fremdeles almindeligt i Landene omkring Nordsøen, saaicdes i Danmark paa Ilalvoen; men længere moil Øst forsvinder det, saa at dels Øslgrændse i denne Del af Kuropa noiagtig falder sammen med den Linie, som betegner Grændsen for det mere udprægede Øklima; forsi i Alpekjæden gaaer det længere mod Øst og naaer til Kaukasus. — Da den vestlige Vind er den herskende i delte Gebél og tillige den regnbringende, er del naturligt, al Regndagenes Antal og Regnmængden aftage mod ØsL Dublin har saaledes 208, London 178 og Kjobenhavn 134 Regndage. Bergen har 80 Tommer Regn, Irlands Vestkyst hh, Danmark 21, SI. I'elersburg 17 o.ir Aslrakan (! Tommer. Der er kun tre Arter af Egefamiiien, som ere karakteristiske for dette Gebet, men som her ogsaa forekomme næslen overalt, nemlig IJogen, Sommer-Egen og Vinter-Egen. Kun i den sydlige Del af Gebetel er der cl small IJælle, hvor disse Arter ere blandede *) Efter Tcmpcialuiforilcliiiiji'ii lienrnrci Duve dun iiordljui; lliilvkutsks Lamlu til 6 forskjelliuc Sy- stemer: II I Kuropa er Viiilercn nici.'el mild, oi; Sommeren er ligeledes varmere end den skulile være cfler Bredegraden; 2) i .Nordasien tr Vinteren ovoronlenllii; kold og Sommeren varm, saa at Asien er den Del af Jorden, hvor der gjor sig det most ndpra'gede Kastlandsklima gjældcnde; S) i den smalle Del af Nordamerika, som ligger Vest for de lioie lijcrgkjacdcr, er Sommeren kolig, men Vinteren mild, altsaa et Kystklima; •1) de nbrdamcrikanskc Polarlande og Gebetet mellem lludsonsbugten og de store Sner have buade en kold Vinter og en kold Sommer, medens det indre af Nordamerika indtil Klippebjergene mere tiæimer sig til Kastlandsklimaet, men kun i en fra den mexikanske Itugt af fra SU til NV gig str.Tkkendc Stribe, som mod Nord efterhaanden bliver smallere og hvis Østgricndse temmelig noic betegnes ved den lil den slorc Hjorneso lobende Kjædc af Soer; 5) (jronland og Island have en kolig Sommer og relativ milil Vinter ug vise altsaa en Tilnærmelse til et Oklinia, som er lydeligst udtalt paa Island. Temperaturforholdene i Grunland og Island danne saaledes et System for sig, som adskiller sig baadc fra det nordamerikanske og europæiske. Den laveste aarligc Middellemperalnr, som over- hovedet er paavist ved directe Iagttagelser, lindes ved Parry-Oernc, nemlig -f 12—13° U. Den lave Temperatur langs Vestsiden af llafllnsbuglen linder sin Forklaring derved, al gne til 3500— 3G00 Fod og paa Ætna til 5000 Fod. I Oslerrig, navnlig i hele Ungarns Lavland, horer Egen til de herskende Træer, danner mange Steder rene Uevoxninger og opnaaer navnlig paa det tertiære Bakkeland en anselig Størrelse; den gaaer sjelden op over 2000 Fod (Pokorny). Uer voxe almindelig i Forbindelse med Sommer- Egen Q. seasilifiora, pubescens og Q. con- ferta (især almindelig i Serbien), hvis Frugter næsten ere lige saa velsmagende som Ka- staniens (Neilre ich). Desuden angives herfra <3._^/?/;en«?w/a (Hol. Zeit. 1869, p. 530), slrigosa NVierzb., fructipendula HK., menesiensis Kil., spicata Kit., verlesiensis Kit,, cuneata Kit., Former, der neppe kunne hævde deres Arlbereltigelse. 1 Galizien ere baade Sommer- og Vinter-Egen udbredte over hele Landet, paa Sletten og de lavere Bjergskraaninger, dels indblandede, dels i smaa rene Bevoxninger (Uerbich). I Bosnien ere Egeskove almindelige mellem 1800 og 3000 Fod (Sendtner). I Banalet, Serbien og Vallakiet indlage Egene store Strækninger langs med Donauen , men i Regelen kun som Huske. I Tyrkiet voxer Sommer-Egen mellem 1200 og 4000 Fod (Grisebach). I Grækenland spille Egene af denne Gruppe samme Bolle som i Italien; forekomme indblandede eller i smaa Grupper over hele Landet indtil en Heide af 3000 Fod. Kun sjelden danne de større rene Bevox- ninger, som i Arkadien, Elis, Akarnanien, i Dele af Phtiotis og paa Eubøa (Heldreich). Ogsaa i Lilleasien have de lappetbladede Ege en stor Udbredning og slige hist og her op til 5000 — GOOO Fod. Q. pedunculata optræder her i særegne Former (^,). .4n«eneaca Kolschy, var. petiolaris] og her forekommer en meget nærslaaende Art {Q. Haas). Ogsaa Q. sesst- liflora viser sig her i egne Skikkelser (Q. pseudotscharukensis Kolschy, Q. Dshorochensis C. Koch) og ligeledes Q. pubescens (Q. brevifolia Kolschy), og her komme egne Arter til (Q, vulcanica, Q. Cedrorum). Paa Kaukasus voxe Q. pedunculata, pubescens og sessiliflora indtil en Heide af 2400 Fod, og sidstnævnte stiger tilligemed Q. macranthera i Provindseo Talusch op til 600O Fod. Vinter-Egen [Q. sessiliflora) synes al have sit egentlige Hjem i Tydskland*). I Lavlandet forekommer den blandet med Sommer-Egen, men denne er dog her saa over- veiende, al den udgjor "/lo af Egeskoven (Har ti g); men jo heiere man sliger, desto mere vil man Onde, at Vinter-Egen træder i Sommer-Egens Sled, og i Nord- og Mellemtydskland gaaer den 4 — 500 Fod, i Sydtydskland COO— 1000 Fod heiere op jiaa Bjergene end sidst- *) Den har lier ogsaa mange Navne: Ucutsclic EIchc, SIcinelclie, NVintcrclclic, Uergelclic, Sputclclic, Wclsclche, Trufelchc. 85 415 nævnte. Delte staaer i omvendt Forhold til dens Udbredning mod Nord, da den i Sverrig, hvor den er sjelden, kun gaaer til 58*/2° og i Norge er indskrænitet til Omegnen af den sydligste Kyst*). I Danmark forekommer den kun paa Bornholrii, hvor den er hyppigere end Sommer-Egen, og i Jylland paa Himmelbjerget og ved Silkeborg. For de andre Egnes Vedkommende er Vinler-Egens Udbredning omtalt i det Foregaaende. Hertil skal endnu kun føies, at den i Spanien omtrent er ligesaa almindelig som Q. pubescens, der her op- træder under mange Former {Q. Htspanica Willk., Q. Cerriotdes Willk.), og begge fore- komme de indblandede i Skoven, navnlig i de samme Egne, hvor Sommer-Egen voxer (Willkonim). Mærkeligt er det, at Vinter-Egen ganske mangler i de bayerske Alper, medens den i Tyrol stiger op til 4300 Fod (S en diner). Vi gaa nu over til at tage i Betragtning den Rolle, som Cupulifererne spille i For- hold til andre, navnlig træagtige Planter i de forskjellige Dele af dette Gebet. Den østeuropæiske Slette eller det europæiske Rusland er træløs baade i sin nord- ligste og sydligste Del. Trægrændsen mod Nord kan ifølge Schrenks Undersøgelser**) belegnes ved en Linie, som drages mellem 67° ved Hvidehavet og til 64° ved Ural. Kun paa Halvøen Kola gaaer Trægrændsen næsten lige lil Ishavet; den nordostlige Del af Rus- land derimod. Samojedernes Land, hører til det arklisk-alpine Rige eller, som det sædvan- lig kaldes, Tundrernes Dælte. Blandt de i Tundrerne herskende Planter skulle udhæves: Dværgbirk, Pile [Salix ariuscula, Lapponum, depressa}, Eriophorum og Polytrichum. Ligesom paa den ene Side Skovene i Floddalene rykke langt op i Tundrernes Bælte (til 67*/2°), saa- ledes findes paa den anden Side ofte større Partier af Tundrerne indenfor Skovbæltet eller Grændsen er, som man maatte vente det, ikke skarp mellem Skovens og Tundrernes Bælte***). Det er i Rusland ikke som i Skandinavien Fyr og Birk, der betegne Skov- grændsen, men Gran [Picea obovata). — Medens del i Nordrusland er Kulden, er det derimod i Sydrusland Tørken, som betinger Trælosheden. Nordgrændsen for Steppegebetetet an- gives ved en Linie, som fra Sysran ved Wolga (paa 53°) drages mod Nordost til Sergiewsk og mod Sydvest lil Petrowsk og herfra til det Sted, hvor Desna falder i Dniepert). Paa *) Den kaldes i Norge paa Grund af Vedets Farve Rod-Eg i Modsætning til Sommer-Egen , der hedder Blaa-Eg eller Bly-Eg. **) Schrenk: Reise nach dem Nordosten des europæischen Russiands 18'iS. — Blasius: Reise ini europæiscbeu Russiand. Th. 1 — 2. 1844. — Ruprecht: Beitriige zur Pflanzenkunde des Russ. Reiches 1850. — Trautwetter: Die pflanzengeogr. Verhåltnisse des europiiischen Russiands ISIJO. ***) Schrenk fandt de hoieste Punkler af Ural (c. -1000 Fod) paa 6S° endnu snefri. llral danner i sin nordligste Del, bøiende mod Vest, et vildt, overalt med Rullesten dækket lavt plantelost Hoidcdrag, hvis hoieste Punkt er henved 1500 Fod, men ophorer ikke her, som man tidligere har troet, ganske. t) Dog findes der i Ukraine store skovbevoxede Strækninger. Skovene bestaa af Eg, Lind, Poppel, Ahorn, især Acer Tataricum, og Ask. 1 disse skyggefulde, fugUge Skove udvikles en overordentlig Rigdom paa Svampe; mange Mennesker leve om Sommeren og Eftcraarel fornemmelig af Svampe, og torrede Svampe forsendes herfra for betydelige Summer (Blasius: Reise, V. 2, p. 212—13). 416 86 Krim paaer Slpppcn lil Midlen af Øen. Spredte Sleppepartier forekomme nordligere, saa- ledcs vi'd Sarank. Ligesom Skoven forlsæller sig in,000 Miiiid, men Odelæggclserne bicvc derved dog kun ufuldkomment standsede. 87 417 Aconitum septentrionale, Pæonia intermedia og Arctostaphylos Uva Ursi. Kun enkelte Steder danner Birken (den hoinordiske Hirk , Betula glutinosa) rene Bevoxninger. En sa.i- dan Høiskov af Birk har noget ganske eiendommeligt. De hvide lige Stammer staa saa tæt, at de sete i nogen Afstand ligne en Mur; de ere fra Grunden af glatte og mangle indtil en Høide af 60 Fod enhver Grendannelse; kun den øverste Top bærer en luftig Krone, dannet af tynde, nedhængende Grene. Bunden er dækket med et blødt Tæppe af Mosser og Laver, Onaphalium dioecum o. 1. (Blasius, 1, 273). Overalt paa fugtigere Steder blander sig Bævreaspen mellem Birken og frembringer en velgjørende Åfvexling. Paa nogle Steder, navnlig i Nærheden af Floderne, frembyder Birkeskoven ved indblandede Grupper af Fyr og slørre Partier af Gran og Bævreasp en malerisk parklignende Karakter. Lave kuppelformede Bakker, adskilte ved ensdannede kjedelformige Fordybninger, ofte op- fyldte med Søer, Sumpe eller Moser, karakterisere denne Del af Rusland, som Midden- dorff derfor sammenligner med et pludselig stivnet Hav. I den østlige Del af Naaletræernes Gebet ere de gjennem hele Sibirien udbredte Arter endnu herskende, nemlig Picea obovata, Abies Stbiri'ca, Larix Ledebourii og Pinus Cembra. Af disse gaaer den førstnævnte længst mod Vest og skal endog være funden ved Søen Kjølmyaure i Østfinmarken (Botan. Noliser 1857, 175). I hele Naalelræernes Gebet afgiver Jagt, Fiskeri og Kvægavl Beboernes Elovederhverv; Agerbrug finder ikke Sted til Skovgrændsen, men ophører paa 65*/2°. Frugltrædyrkning mangler næsten ganske. Grændserne for Egens Bælte ere tilstrækkelig betegnede i det Foregaaende. Paa Syd- grændsen af Guvernementet Jaroslaw begynde Egene — mest Sommer-Egen, sjeldnere Vinter- Egen — at vise sig, dog her fornemmelig som Buske og især i Randen af Skove, som dannes af Birk og Bævreasp. Endnu noget længere mod Syd have Løvtræerne, nemlig foruden Egene, Ælm, Ask, Lind*), El, Birk (S. verrucosa) med Underskov af Cornus sangvinea, Euonymus verrucosus^ Salix viminaiis, Sambucus nigra, næsten ganske fortrængt Naale- træerne. Kun faa Steder Syd for Moskau forekomme større Gran- og Fyrreskove saaledes ved Koschesk Syd for Kaluga. Desuden er Landet her næsten overalt saa vel dyrket, at Skovene have maattet give Plads for Marker. I den vestlige Del af Egebæltet, Lithauen, Volhynien, Podolien, komme følgende Træer til , som mangle i den østlige : Carpinus Be- tulus, Populus nigra, P. alba, Acer campestre, A. Pseiidoplatanus, Pijrus communis, Hedera Eelix, Taxus baccata, og endnu vestligere, nemlig i den nordvestlige Del af Volhynien, kommer Bogen til. Sees hen til den østlige Del af dette Bælte, da viser det sig, som man maatte vente, at de nordlige Træer her gaa langt længere mod Syd. Guvernementerne Wiætka *) Linden (mest IHlia parvifolia] har en slor Udbreilniiii;, og af Basten forfærdiges aarlig 14 Millioner Maatter. 418 88 og Kasan*), der lildcis linrc ind under llrals vcsllif.'C Ilcldning, cre s.iaicdes dxkkodc med umaadelijie Skove, som væscnllif; beslaa af Naalotræer, nemli;,' Pinus sylvesln's, Abies Sibe- rica og sjeldnere Larix Ledebourii, medens blandt Løvtræerne kun Birken er almindelig, op Egen, Ælmen {U.campestris og effusa), Bævreaspen, Graa-Kl og Rod-Kl, Ron, Hægebær kun forekomme indblandede. IVa den sydlige Del af L'ral, som i Guvernemenlel Orenburg stra*kker sig ned i Stcppcgebeti't, nævner Meinsbauser**) folgende Træer: Abies Sibirien, Picea oborata, Larix Ledebourii, Pinus at/lvestria (almindelig og danner i den sandede Steppe ved Tobol-Floden en Skov af betydelig Udstrækning), P. Cembra, Betula alba, Ul- Mus pedunculata , Saliæ pentandra, amyijdalina, viminalis , cinerea, nigricans, Populua Ire- mula, Tilia parvifolia, Cerasus Padiis, Horbtis Aucuparia, Cratægus sangvinea. — Det bar fremdeles vist sig, al Ilovedsummen af de i denne øslligsle Del af Busland voxende Arter ere de samme, som forekomme i Tydskland. Af benved 400 omkring Wiætka samlede Planter er der saaledes kun 23, som ikke tiliiore Tydsklands Flora, og af 312 Arier fra Provindsen Tambow kun 16 ikke tydske***). De fleste af disse mellemeuropæiske Arter gaa desuden langt ind i Siberien, for Størstedelen til Daurien. Af de nysnævnte ved Wiælka samlede Arter er der saaledes kun omtrent 20 Arier, og blandt disse Egen, som bave deres Østgrændse ved Wiælka og 40 ved Uralt). *) Meyer: Floriiln provinciæ Wiætka i l!ciliai;cn zur Pllanzcnkunde des russisclien Reichs. Licf. .'i. 1848. **) Bcilrag ?,ur Pflanzengeographie des Siid-Uralgebirges i Linnæa, V. 30 (1860), p. 405. ***) Provindsen Tambows Flora i Meyer u. Ruprecht: Beitråge zur Pflanzenkunde Russiands, ISli. i) Sjdruslands Steppcgcbét er en umiddelbar Korlsællelse af de store Saltstcpper, som indtage den luranske Lavning omkring Aralsoen og det 7()00 D Mile store caspiske Hav, hvis Speil som bekjcndt ligger 80 Fod under Verdenshavets. I Stepperne omkring del caspiske Hav bestaaer den ensformige flade Bund af Ler, men store .'^trækninger ere dækkede med Flyvesandshoie, og paa enkelte Steder hæve (iips- og Sandstenslag sig iveirel til en Holde af 20 — 500 Fod. Paa mange Steder er Leret dækket med Saltcfflorescenser eller indtages af Saltsumpe. Her hersker en næsten altid skyfri blaa Himmel, og den aarlige Regnmængde naaer kun op til faa Tommer. De storste Extremer i Temperaturen gjur sig her gjældcnde. Om Sommeren er Varmen næsten altid '.'0—30° R., medens om Vinteren Thermometrct synker'lige saa dybt under Frysepunktet. I noie Forbindelse med denne extreme Hede og Kulde saml Turke staaer den tætte graalige Haarbeklædning, som er saa karakteristisk for Sleppeplanterne, og som baade tjener til Beskyttelse mod de brændende Solstraaler og mod Vinterens Kulde og til at optage Luftens Fugtighed, men som ogsaa giver Plantcvæxten lur el meget trist og ensformigt Præg. Blandt de mest fremherskende Planter i Steppen ere Artemisiernc (A. fragram, scoparia, Taurica, vuli/arU, Absinthium, Austriaca); dc voxe nemlig overall i spredte Tuer, hvor der er Lerbund; kun hvor denne tillige er saltholdig fortrænges de af Salturterne (Halocnemon atrobilaceum, SiUicomia herbaceu, Stthola arbtucula O. m. 1.). Hvor Underlaget er Gips, viser der sig en storre Afvexling i Planleva'xlen. Her sccs i April en brogel Blomstervrimmel af Tulipaner (T. sylveairU, Qesneriana], Adonin part-iftora, Aatragiiltis I'ullaiii, physodei o. fl.. Spiræa hypcrici/olia , P/Uomis jmn/icna, Atra- pliaxit tpinota, Atriplex, Jlheum Casj'ium, fiaUola, Sulicomia o. m. fl. Midt i Mal slaa dc fleste af di«8c Planter I Frugt, og allerede i Begyndelsen af Juni er næsten ethvert Spor Ul Planlevæxt for- tvunden. Paa nogle Steder dækkes Jorden af Mannaluv {Lecanora etculetUa). Paa Sandhuicnc, paa 89 419 Det væsentlig af Gneis-Granit bfistaaende nordeuropæiske Høiland har i det hele Karakteren af et Plateau med afrundede Fjeldtoppe (»Keller«)*), der har sin største Høide mod Vest, hvor det stiger brat op af det dybe Hav og er søndersplittet i en Mængde Fjorde og Oer, men skraaner jævnt ned mod den bothniske Bugt. Det bestaaer af en meget større nordlig Del, som ved det de store Søer omsluttende mellemsvenske Lavland er ad- skilt fra en meget mindre sydlig Del. Dette Plateau er nordpaa 2—3000 Fod og sydpaa 4000 Fod høit, og de høieste Toppe (Sulitelma og Ymesfjeld) hæve sig til 6—8000 Fod. Finland er et lavt Bjergland opfyldt af ørige Søer. De klimatiske Eiendommeligheder, som udmærke det nordeuropæiske Hoiland, ere omtalte i det Foregaaende. Landskabets Karakter i Finland er meget ensformig. Overalt sees Soer omgivne af lave 3 — 400 Fod høie skovklædte Bjerge. Det er Fyr og Gran og dernæst Birk og Graa-El, som danne Skovene. Enen forekommer overalt som Underskov. Almindelige ere Bunden af hvilket Fugtigheden holdes tilbage ved det underliggende Ler, findes en frodig Væxt at Græsser (Elynim , Stipa) og Halvgræsser (Goebel: Reise in die Steppen des sudlicheii liusslands. 1S3S). — I den sydlige Del af Sydrusland, som ligger Vest for Wolga, ere Græsstepperne herskende. Den aarlige Regnmængde er her i de fleste Aar kun 6 Tommer og Regndagencs Antal kun 47; i 1S32— 33 var her i 20 Maaneder fuldstændig Torke; men Klimaet er meget uregelmæssigt, og der viser -sig stor Forskjel i Regnmængden mellem de enkelte Aar. Dertil kommer den almindelig her- skende 131æsl, der mod Ost og Nordost ofte bliver til Storm, som sælter slore Støvskyer i Bevægelse eller hvirvler Støvsøiler iveiret, der i et Kvarter kunne staa ubevægelige og ligne Mastetræer. Denne Blæst, der omtrent den halve Del af Aaret farer hen over Steppen, forøger om Vinteren den bidende Kulde og viser om Sommeren sin ødelæggende udtørrende Virkning paa Planlevæxten. — Græs- stepperne have i Reglen ikke noget sammenhængende Plantedække, men Planterne voxe i Tuer med større og mindre Mellemrum, dog kunne de, hvor Stipa pennata og andre Græsser ere herskende, nogle Steder staa saa tæt som paa en Kornmark. Hele Vegetationstiden varer kun fra Midten af April til Midten af Juli. Om Foraaret komme forst Liliaceer (Fritillaria, Tulipa), Iris, Adonis, Cory- dalis Halleri, dernæst Cruciferer og Labiater og i Begyndelsen af Juni Leguminoser (især Astragalus), Oaryophylaceer, Borragineer o. fl.; i Begyndelsen af Juli Umbelliferer, især Peucedanum Alsaticum, der mange Steder ligesom Spiræa fiUpendula danner et sammenhængende Tæppe; midt i Juli slaa de fleste Compositeer, især mange Cynareer [Centaurea Scabiosa, Serratula radiata) i Blomst. — Som karakteristisk for den i Floddalene og fugtige Dalstrog forekommende Trævæxt maa det udhæves, at vilde Frugttræer her altid udgjøre en væsentlig Bestanddel. — De fleste Sleppeegne ere kun skikkede til Kvægavl, og Byer og Landsbyer findes i Floddalene; men der viser sig stor Forskjel i Græsstep- pernes Godhed; de bedste ere de, hvor Festuca ovina, Triticum crisiatum og iVedicago falcata ere herskende, mindre gode de, hvor Stipa er overveiende. — En mærkelig Undtagelse fra de alminde- lige Stepper danne de Egne i Lillerusland, hvor Bunden bestaaer af den saakaldte »sorte Jordi. Denne Lerjord har en forbausende Giftighed, og her finder en udstrakt Kornavl Sted. Her gjodes aldrig, og Klover, Lucerne og Esparsette naa en Høide af 12 Fod, Hampen 20 Fod (Blasius 1. c. 2, 274; Baer und G. v. Helmersen: Beitriigen zur Kennstniss des russischen Reichs, Bd. 2, p. 87 — 136: Claus: Localfloren der Wolgagegenden i Beitrågen zur Pflanzenkunde des russischen Reichs. Lief. 8, 1851). *) En Undtagelse herfra danne Jiitunfjeldene, en Del af Langfjeldene paa Nordgrændsen af Bergens Stift, med deres spidse, ubesligelige Tinder. Vidensk. Selsk. Shr., 5 Hækhc, nalurvidensk. og malhem. Afd. 9 B. VI. 63 420 90 rremdeics : Populus tremula, Salix Caprea, cinerea, pentnndra. Coryltis, Fraxinus ^ TJlmus montana, Acer plat anoides, Tilta parvifolia, Horbus aucii paria og. I' ennica. liun i de sydligste Egne voxer Egen (Q. pedunculala). Statsskovene anslaaes til 6 Millioner Tdr. Ld., men store Skovstrækninger edelægges stadig ved Tjærefabrikalionen og navnlig ved Skovbrande*). Sverrig kan efter de herskende Skovtræer indiieios i tre Bælter**). 1) Naaletræernes, Graa-Ellens os llirkenes Ititlle indlager Lapland og Norr- land til Dalelv. Landet har her el meget ensformijrt Præg og beslaaer af vidtstrakte skov- klædte Fjcldslelter. Skovbrug og Kvægavl ere llovednæringsveiene. Agerbruget er kun ringe og væsentlig indskrænket til Bygavl. Naaletræerne, Gran og især Fyr, have deres stnrste Udbredning i Norrland, hvor de danne en næslen sammenhængende Skov , ihvorvel der i de ved Floderne liggende Egne i de sidste 20 Aar har fundet en odelæggende Træ- hugst Sled. Granen gaacr op til henved 1000 Fod og Fyrren c. 300 Fod lioiere; dog er der nogle Steder (f. Ex. Quickjock), hvor del omvendte Forhold finder Sted, hvor Granen gaaer heiere op end Fyrren. Graa-Ellen hører til de almindeligste Skovtræer og optræder i hoiere liggende Egne i en egen buskformig Varietet {Alnus puhescens). Ligesaa hyppig er Birken {B. glutinosa), der paa mange Steder danner el eget Bælte over Naaletræerne. Her voxer ogsaa Betida alpestris, der synes at være en Bastard mellem B. glutinosa og nana. Penne gaaer op til en Fløide af 2250 Fod, beklæder alle Sumpene i Norrland og gaaer helt ned til Ilalland (o7°)***). 2) Egenes Bælte. Delte Bælte har sin Nordgrændse ved Dalelv og iiulbefaller Mellemsverrig, allsaa hele Svealand (med Undtagelse af en Del af Dalsland) og den nordlige Del af Gotaland. Det gaaer modsat Bøgens Bælle længere op paa Øst- end paa Vestsiden, og flere af de for delle Bælle karakteristiske Træer, som Ahornen og Ælmen, gaa ikke alene langs med Kyslen op til Ångermannelv, men forekomme i spredte Exemplarer til den sydlige Del af Lapland. Del er kun lil Nordgrændsen for dette Bælte at Frugltrædyrkning finder Sted og ligeledes at Hvede og yErlcr dyrkes. Rugen er den vigtigste Brodplante. *) Die Wåldcr in Finland von Obcrforstralil v. Berp i Jalirbuch des K6n,^l. sacli. Academic fur Forst- und Landwirllie zu Tarand, 13 li. **) Andersson: Appcrfn de la vegetation el des planles cultivées de la Suéde, 1867. •**) bcsudcn ere foipende Træer og Huske karaklerialiskc for delle Hælle: Juniperus communit, der ofte opnaaer en lloide af 15 — 18 Fod, Mj/riea Gale, der paa 04° er saa dominerende, at den udcjor el cgcl Hirlte, som tildels danner Grændscn mellem den sibiriske og cnropæiske Flora, Sorbiu * aucuparia, som stiger op lil 1800 Fod, I'opulun tremula, Salix pentandra, Caprea, nigricana, hastata, tagant, daphnoidet, Iriandra, cinerea, aurlla, repen«, og over Dirkenes Ba'llc dannes cl egcl U.Tlle a( S.phylici/olia, glauca, fjupponum Oli Innala, ou ovenover tUae \oxe S. myrslnites, arbiiacula, otnla, polari4, licrbacea, reliculala. 91 421 Tobak dyrkes almindelig. — De herskende Skovtræer erc endnu i Mellcmsverrig Fyr og Gran, men Egene og andre Løvtræer udgjore ogsaa en væsentlig llestanddel af Skoven. Sommer-Egen har sin Nordgrændse ved Dalelv (61°), men forekommer dyrket til Sundsvall og Medelpad (62°, 20 Fod), Syd paa sænker dens Nordgrændse sig, saa al den paa Vestsiden af Sverrig kun naaer til 60°. Sommer-Egen voxer ogsaa paa Øland og Gotland. Vinter-Egen er langt sjeldnere og naaer kun til o8Vi°. Blandt alle Træer er Sorbus Scandica det mest karakteristiske for dette Bælte, thi delte Træ er almindeligt i hele Mellem- sverrig, men har udenfor Sverrig-kun en spredt og indskrænket Udbredning*). Sorbus Fennica forekommer især i Egnene ved Indgangen til den bolhniske Bugt (Upland og Sodermanland). Tre Arter have her ganske samme Udbredning, nemlig: Acer platanotdes, Tilia parvifolia og Ulmus campestris (montana) og gaa til OS'/'i''. Fraxinus excelsior gaaer til 61°**). 3) Bøgens og Avnbøgens Bælte indbefatter Skaane, Ualland, Bleking og en Del af Småland og Bohuslån; det gaaer mod Vest lil o9°, men mod Ost til 57°. Der ligger nemlig Grændsen for Bøgen; Avnbogen derimod gaaer ikke fuldt saa nordlig, men har sin Nordgrændse ved en Linie, som gaaer tvers igjennem Landet paa 57°. Delte Bælle har Kullurplanler fælles med den mellemeuropæiske Slette. Af andre Træer og Buske, som ere karakteristiske for denne Del af Sverig skulle udhæves: Sorbus Aria, Acer cam- pestre, Cornus sangvinea, Euonymus Europæus, Ligustrum rulgare, Lonicera Fericliymenum, Sambucus nigra, Hedera Helix. Øland og Gotland høre til dette Bælte, men paa den førstnævnte 0 mangler Bøgen og paa sidstnævnte baade denne og Avnbøgen. I den sydlige Del af Øland bestaa de faa derværende Skove af Løvtræer. Potentilla fruticosa er her den mest karakteristiske Plante, dernæst Eeliantliemum Oelandicum. I den mellemste Del bestaaer Skovene dels af Løv- træer, blandt hvilke Ulmus effusa har en almindelig Udbredning, dels af Fyr og Gran. Her voxe Adonis vernalis og Cåronilla Emerus. I den nordligste Del ere Naaletræerne over- veiende***). Mærkeligt er det at Gotland, der i Middelalderen stod i saa udbredt Handels- forbindelse med sydligere Egne, har et' forholdsvis stort Antal Plantearter, som først træffes i de sydligere Dele af Mellemeuropa, saasom Coronilla Emerus, Inida ensifolia, Helianthemum Fumana, Ranunculus ophioglossifolius, Arcnaria Gothica, Euphrasia Salis- burgensis. *) S. Scayidica voxer paa Bornholm, paa Osel, paa Kjsten af Linaiid, ved Danzig og paa nogle Steder i Frankrig. **) Her findes desuden: Alnus glutinosa, Taxus baccata, Prunns spinosa, Cratægns Oxyacantha, mono- gyna, Cotoneaster vulgaris, Uhamnus catharticus til 61°, 40', Vilurnum Opulus til 61°, IG', Lonicera Xglosteum, coerulea, Berberis vulgaris, Corylus Avellana, Erica Tetralix. ***) Zettersted: Botaniska Excursloner paa Oland under Sommaren 1867 (Botan. Tidsskr. 1S70). 53* 422 92 Hornholm horer i nalurliislorisk Henseende, baade efler sine geognosliske For- liold og Planlevirxlen, lil Sverrig. Ved Un paa Nordsiden af denne 0 har Skoven en liel nordisk Karakter. Her flndes en smuk run lievoxning af Birk; Bunden er dækket ar et blødt Mostæppe, og Underskoven bcslaaer næslen udekikkende af iiøie ranke Ener. Andre Steder dannes Skovene af Quercus pedunctilafa , og især af Q. sessiliflora, C'arpinus, Populus trtmula, Acer plntanotdes, Ulmus monlana, Fiaximts, Tilia parrifolia, men mest karakteri- stisk for Bornholms Trævæxt er det, at Sorbns Scandica, der har sit egentlige Hjem iSvsrrig, her or almindelig, medens den ellers ikke findes i Danmark, og at Bogen, der er del herskende SkovlriP paa de danske Øer, mangler her. Bornholm er overhovedet 6o»iMs- Ariernes Hjem; thi her voxer ogsaa 6'. ^»-za, som ligeledes mangler i den ovrice Del af Danmark, og S. iorvu'nah's, som kun er kjendt fra et Par Loka- liteter udenfor Bornholm. Hvad Norges I'lantevæxt angaaer, maa det fflrsl udhæves, at der paa Grund af de navnlig paa Vestsiden herskende klimatiske Eiendomraeligheder ikke er nogel andet Sled paa Jorden, som paa tilsvarende Bredegrader frembyder saa gunstige Betingelser for l'lanle- væxten. Medens den milde Vinler fremkalder Forhold i det saakaldte Krisllom-Bælte \Ilex- Regionenl, som minde om langt sydligere Landes sledsegronue I'lantevæxt, bevirkes ved Sommerens lange Dage en intensitet af Varme og Lys, der i flere Henseender har en hoist eiendommelig Indflydelse paa Plantevæxten. De enaarige Planter afslutte saaledes i overordentlig kort Tid deres hele Udvikling, hurtigere end under langt sydligere IJredegrader. Byggel modnes paa 70° (ved Allen) i Løbet af 9 Uger, og man vil endog have iagttaget at Froene af forskjellige Kulturplanter (navnlig Ærter og Booner) blive større, faa en mør- kere Farve og at saavel disse som Frugterne faa storre Aroma, hvorimod de kvælstof- og sukkerholdige Stofl^er udvikles i ringere Mængde. Disse Egenheder maa fornemmelig skyldes Lysets storre Intensitet*). I de snevre af store Fjeldvægge indeslullede Dale hersker der om Sommeren en næsten lro[)isk Varme, saa at disse Dale ligne naturlige Drivhuse. Delte i Forbindelse med den milde Vinler bevirker, al ikke alene de vildlvoxende Træer endnu paa 61 — 62' opnaa mærkværdige Dimensioner, men at ogsaa Frugttrædyrk- ningen her kan staa paa et bøit Trin. Asken kan her have en Høide af 100 Fod og 14 Fod i Omfang i Brystholde, Aspen 58 Fod og Stammen 11 Fod i Omfang, Birken 70 Fod og 17 Fod i Omfang nogel over Boden. Af Egen er el Exemplar (.llallands-Egen«) bekjendt, som i en Alder af 120 Aar havde en Høide af 81 Fod og Stammen i Bryslhoide 11 Fod i Omfang. Sogn er berømt for sine herlige Frufjthaver. Ferskener, Aprikoscr og Vindruer modnes næslen aarlig paaLævæg; Kjærnefrugterne oi)naa her en sjelden Fuldkom- menhed, og den vilde Morel [Cerasita avium) dækker store Strækninger. •) ScliiiLclcr: Dip Ciilluriinanzen Norwegens. 18G2. 93 433 Grændsen for Skovvæxt og Kornavl ligger l'orsl paa 70 *). Skoven bestaaer i Fin- marken af Fyr, Birk (Betula glutinosa) og Graa-El. Slammens aarlige Tilvæxt i Tykkelse er imidlertid ringe, og man har her maalt en 550 Aar gammel Fyr, hvis Stamme kun var 9 Tommer i Tværmaal. I Cirkeskovene forekommer paa mange Steder en yppig Græsvæxt (især Calamag rostis- Arier). Skovgrændsen ligge her paa 1000 Fod ved Tana (70'/.'°), ved Lanmierfest paa 700 Fod; men andre Steder omtrent paa samme lirede naaer Skoven kun til 4—500 Fod**). I den øverste Del af Skovbæltet, hvor der i Træernes Sted kun voxe forvredne Duske, indtages Bunden af Vaccinier {V. Vitis Idæa, MyrHllus)^ Empetrum og Cornus Svecica. Ogsaa Pilene (S. lanata, glaiica, ovata) ere almindelige her. — De eien- dommelige Forhold i Plantevæxten, som gjore sig gjældende paa Norges vestlige AlTald med den milde Vinter, men storm- og sludfulde Veir, bestaa for det første deri, at det alpine Bælles Planter stige lige ned til Kysten, saa at Hovedmassen af de her forekommende Planter ere de samme, som paa Ostsiden først fremtræde ovenover Trægrændsen eller i 3 — 4000 Fods Hoide. Til de herskende Planter her hore Blaabær, Tyttebær, Boller, Krækling, Hedelyngen, mange Græs- og Stararter, og herimellem sees Arctostaphylos alpina, AlchemUla alpina og Salix herhacea. Dernæst forekommer her adskillige Planter, som udelukkende tilhore denne Del af Landet, men mangle andre Steder. Blandt disse maa fornemmelig udhæves to Arter, som ved deres stedsegrønne Blade især bidrage til at give Plantevæxten et for saa nordlige Breder mærkeligt Præg, nemlig Kristtornen og Vedbenden. Hertil kommer Lonicera Pen'clymenum , Digitalis purpurea, Bum'uni Jlexuosmn , Primula acaulis, Erica Tetralix og cinerea og — maaske den mærkeligste af dem alle — Eymenophjllum Wilsonii, i det Hele 50 Arter, som alle ere mere eller mindre udprægede Øklimatplanter og navnlig ere meget udbredte paa de britiske Øer. Endelig er det ikke mindre karakteri- stisk for Kristtorn-Bæltets Plantevæxt, at de fleste af de Planter, som voxe i Lavlandet paa Østsiden, her næsten ganske mangle eller ere meget sjeldne. Det er saaledes især mær- keligt, at det ellers i Norge saa herskende Skovtræ: Granen, mangler paa hele Vestkysten søndenfor 62°***). Da de største Bjerghøider paa den skandinaviske Halvo ligge tæt henimod Vest- kysten — Sognetjorden trænger saaledes lige ind til Foden af Norges hoieste Fjeldmasse, Jøtunfjeldene, saa at de 8000 Fod høie vilde Skagaslølstinder ligge nær Fjorden — begynde allerede ved den indre Del af de dybe Fjorde de for Østsiden karakteristiske Forhold *) Kub Byg dyrkes paa denne Brede, Rug gaaer til G9'h° og Havre, der er den Kornsort, som dyrkes mest i Norge — dobbelt saa meget som alle de andre tilsammen — gaaer til 69-. **) Botaniska Notiser 1S46, i\r. 3. — Martens: Voyage botanique lelong de cotes septentrionalcs de la Norvége depuis Drontlieim jusqu'au Cap Nord, 1S46. ***) Blytt: Skildringer af Naturen i det vestenfjeldske Norge (Tidsskr. for popul. FremstiU. af Natur- videnskaben, 1871, p. 122). 424 94 i Planlevæxtcn al pJHfc sig pj.Tldciulc, og allerede lier spores Virkningen af Fasllands- Klimacl*). Man kan her cflcr lloidtMi adskille folgende iJæller. I'yrrens ISælle fra O !"ud til 2(500 l-'od i de osllige Dele, men i de veslligere, nærmere ved Havel liggende kun til ISOOrod. Foruden Gran og Fyr voxer her Eg, Ælm, Lind, Ask, Graa-Kl, kun ud imod Havel Hod-EI, Hen {Sorbus hyhrida og Aria). I de varme Dale voxe Vihumum Opulus, Cralægus monogyna, Coloneaster vulgaria, Rubus idetus, Uoser, aromatiske Labialer (Calamintha Aci'nos, On'yamim, Clinopodium), Oeram'um liobcr- tianum o. fl. IJirkens Halte fra 2G{iO Fod til 3oOO Fod, men i de vestlige Egne kun til IGOO Fod. Populus tremula, Sorbus aucuparia, Cerasus Fadus og Alnus incana voxe her. Uer Ondes græsrige Enge, og her ligge de fleste Sætere. Pilenes li ælte naucr op til ioOO Fod. Foruden Filene, hvoraf de fleslc have Bladene forsynede med en tæt graalig llaarbeklædiiing {S. lanala, Lapponum], voxer her Uvergbirk og Eue. Fjeldplanternes Dælte gaaer til Snegrændsen, som i de andre Dele af Sogn ligger pua heuved -SOOO Fod. Dovrefjeld, en 9 Mile bred, i en Iloide af 1 — 5000 Fod be- liggende Flade paa c. 63" lirede, over hvilken Hovedveien gaaer Ira Krisliania til Tron- hjem, er berømt ved sin Rigdom paa Fjeldplanler**), og herfra aftage disses Antal baade Nord paa og Syd paa. Henved oOO Arter ere kjendle herfra; blandt disse den skjnnne Dryas actopelala, Gentiana nivalis, Saxifraga at'zoides, Silene acaulis. Hvad Skovtræernes Udbredning i Norge angaaer, skal herom endnu foies folgende: Quercus pedunculata, der her efter Vedels Farve kaldes Blaa-Eg, gaaer paa Vestsiden til 63° (Tingvold i Romsdalen), paa Østsiden lil 60 \ 1 den sydlige Del gaaer den op til 1000 Fod. Q. sessiliflora (»Rod-Eg") forekommer kun mellem Arendal og Flekkefjord. Bøgen danner kun paa tre Steder Skove: ved Laurvig og Tonsberg, ved Arendal og Nord for Bergen (Uosanger paa 60',2°). Fyrren har sin stersle Udbredning i de ostlige Dele af Landet, i den østlige Del af Kristiansand Stift, i Krisliania, Hamar og Tronhjem Stift; lil 70° i Finmarken; gaaer i den sydlige Del op til 3000 Fod, ved Tronhjem til 2000 Fod. Granen gaaer som skovdanncnde Træ lil Polareirkeieu, men forekommer endnu paa 67°. Dens Hoidegra'ndsc ligger i det Hele 1 — 300 Fod lavere end Fyrrens. Detida verrucosa *) I Sogiic(]or(l bevirker deii til Konlsideii sliidcnilc iimaadelige, 28 n Mile slore, Justediilsbric, al Kysl- kliiiiarl paa doiiiie Side ^jiir sig gjældeiidc hriigerc ned i Landet, oi; de for Kystklimaet eiendomnic- lige l'laiJtcr gaaer meget lu.'iigciu ind pan Nurdsiden end paa .Sydsiden. ••) Biyll: I'lanlegeograflsk Sammenligning mellem Dovrefjeld og Val d'Kyncs i Oslpuen;eernc (Skand. Nalurforak.'s Made i Krisliania, t8U7). 9& 425 (»Lavlandsbirken«) gaaor til den sydligste Hel af Tronhjem Stift. B. glutinosa (»Iløilands- birken«) til 70° ligesom Alnus incana. Enen, der her underliden opnaaer en Høide af 25 Fod, Slammen 6 — 7 Fod i Omfang, og bliver 6 — 800 Aar gammel, gaaer lil Magerø. — Sko- venes Netto-Udbylte ansloges i 1805 til 4 Millioner lldr. Danmark*) maa betragtes som et nordligt fremspringende Parti af den mellem- europæiske Slette, men som havomsluttet har denne Del en selvstændig Karakler, lige- som Danmark ogsaa paa Grund af denne sin Beliggenhed til alle Tider har bevaret nationalt og politisk Selvstændighed. Danmark staaer i Modsætning til Nordtydskland ved sit Øklima, og denne klimatiske Forskjel har sit Fdlryk i Trævajxten , dels derved at Bogen her fuldstændigere end andetsteds har gjort sig lil Herre over Jordbunden paa de andre Træers Bekostning, dels ved den almindelige Udbredning (i den vestlige Del af Landet) af en saa udpræget Øklimatplante som Kristtornen, medens de skovdann ende Naalelræer, Fyr og Gran, fuldstændig ere blevne fortrængte i den historiske Tid som vildtvoxende. Danmark tæller 1330 Blomsterplanter, og af disse er der ikke en eneste, uden at den jo ogsaa voxer i andre Lande. Plantevæxten er i det Hele saa ensformig, at et Areal paa faa Kvadratmile i den større Del af Landet vil indeholde Hovedsummen af samllige Arter. Rostrup har saaledes vist (1. c, p. 461), at man ved al sammenligne hele Landet med Laaland-Falster, med Laaland og med et Areal paa denne 0 af 176 Tønder Land vil finde, at medens Arealerne af disse forholde sig som 50,000:1444:1250:1, ville Arternes Antal forholde sig som 2^/4:2:l'/8: I. Denne Ensformighed gjor sig dog kun gjældende paa Størstedelen af Øerne, og i sin Helhed betragtet viser Danmark tilstrækkelige Forskjel- ligheder til at det derefter kan inddeles i flere naturlige plantegeografiske Afdelinger. Disse Vegetationsforskjelligheder beslemmes navnlig ved Jordbundsforholdene og ved de Forskjelligheder i Klimaet, som ere afhængige af den mere ostlige eller vestlige Belig- genhed, modens den paa Bredegraden beroende Varmeforskjel spiller en mere underordnet Rolle. Da Danmark med Undtagelse af de faa Punkter, hvor den underliggende Kridt- dannelse træder op til Overfladen (Møen og Stevns Klint, Bolbjerg i det nordlige Jylland o. fl. St.) bestaaer af Rullestensdannelsens løse Sand- og Lermasser, har det Vestsiden be- *) Hornemann: Bemærkninger angaaende Forskjelligheden af Vegetationen i Danmark. — J. Lange: Om nogle danske Planters Fordeling og formodede Grændser for deres Udbredning (Vid. Medd. nat. For., 1S49). — Schjotx: Bidrag til Bornholms Flora (s. S., 1850). — M. Lange: Den s.vdfyenske Øgaards Vegetation (s. S., 1857). — Schjotz: Beretning om en bot. Reise i Slesvig (s. S., 1860). — Kocli: Om Falsters Vegetation (s. S., 1862). — Rostrup: Lollands Vegetationsforliold (s. S., 1861). — Mortensen: Nordsja'llands Flora (Bot. Tidsskr., 1871). — Vaupell; De danske Skove, 1863. 426 96 grændscndc aabnc stærkt bcvæccde Hav og de horskonde voldsomme nordvestlige Vinde i den historiske Tid fremkaldt store Forandringer og Omvæltninger, som have iia\t en gjennenigribende Indilydeise paa l'lantevæxtens Karakter. Vestenvinden, der har furt iimaa- delige Masser af Flyvesand, paa flere Steder milevidt, ind i Landet, begravende IWiinerne af forladte llyer og laarnendc sig op til 60— 100 Fod hoie IJakker, skyldes den Klilbræmme, som strækki'r si« langs Jyllands Vestkyst. Mavet skyldes del Marskland, som navnlig i Slesvig og Holsten indtager et bredt Bælte indenfor Klitlerne, og som er opstaaet ved den i Slut- ningen af hver Flodlid afsalte fine lllaalerdynd (Slik, Klæg). Desuden har der i den Del af Landet, som ligger Nord for en Linie mellem Nissumfjord og Nyborg fundet en gradvis Hævning Sted, og herved og ved Tilskylniuger — Forandringer der endnu stadig fortsættes — er Landets Areal bleven forogel. Saaledes har den Nord for Limfjorden liggende Del af Jylland endnu i den historiske Tid beslaaet af flere adskille Ger, Moen har værel 3 Oer, som ved Tilskylning er blevne forenede til én ; Uorreby, nu en uanselig Landsby midt inde i Landet, var i Middelalderen en Sø- og Kjøbslad med sil eget Byvaaben*) — og lignende Forandringer ere foregaaede andre Steder. De melereologiske Iagttagelser, som ved Land- husholdningsselskabets Foranstaltning siden I8.i9 ere blevne foretagne paa forskjellige Steder her i Landet, have allerede ledet til Uesullater, som ere af Betydning med Hensyn til den rette Forstaaelse af de plantegeografiske Forhold**). Uosstaaende Tabel viser Middelvarmen i C° fra 10 forskjellige Punkler***). Da de jydske Stationer i Gjennemsnil ligge 17 Mile nordligere, end de paa Sjol- land og Falster, synes Varmens Aftagen mod Nord at være '/io° for o Mil. Skaarupgaards lave Aarsvarme antages at bero paa denne Stations hoie Beliggenhed (200 Fod over Havel), og den lave Aarsvarme paa Næsgaard hidrorer udelukkende fra de lo Foraarsmaaneder, April og Mai, »og der kan neppe være Tvivl om, at Grunden herlil maa sflges i, at Øster- søen langsomt opvarmes om Foraaret paa Grund af den stærke Tiislrømning afSnevand gjennem Buslands og Sverrigs Floder«. Medens Aarsvarmen synes at være ens i Jylland og Sjadland under samme Bredegrad (Stationerne: Landbohoiskolen, Silkeborg, Tarm), viser der sig derimod i de forskjellige Aarslider og i de enkelte Maaneder udpra'gede Forskjel- ligheder. Sjælland— Falsler har saaledes 1° hniere Sommervarme end Jylland (paa samme Bredegrad); men Jylland har derimod eu noget mildere Vinler. Sammenlignes de tre oven- nævnte Stationer, viser del sig, al April til Juli har Silkeborg lidt koldere (^io°) end Tarm, ♦) Fogli: Geografiske .Slilzrer fra Møen. •*) Aarsbrrclnlng fra det lioiigl. Landliusliol(liiingsselsknl)S melereologiske Coniite og navnlig Femaars- berrUilnKrn, llll^lvcn ISG7. •**) Af ile nedenfor naivnte Slationer ligger Hindholm to Mile Svil for Soro, Næsgaard paa (Istkjslcn af Falster. Sinirlslrup 1'/« Mil Syd for lljorring, Tarm 4 Milo Nord for Varde, Skaarnpgaard I'/« Mil Nord for Aarhus, Malbulguard i den sydlige Del af Als. 97 427 Middelvarme i C° ^ i å e c O) -a c: j_. S" O -o; Aarene 1861 — 65. o o c "o a "o a ir S s > S ja c« P4 3 tn ti. jS "2 - 1,2 - 0,s -1,0 — 0,3 — 1,3 —0,6 -0,9 —0,3 —0,7 —0,7 -0,8 —0,5 — 1,1 —0,3 —0,8 —0,2 — 1,0 —0,6 -0,3 0,4 Vinler — 0,3 -0,3 -0,4 0.0 -0,t —0,1 -0,1 0,0 -0,2 0,6 3: Decbr. — Febr. Marts 1,0 0,9 1,3 1,2 0,3 0,9 1,2 1,1 0,5 1,9 April 5,6 5,3 5,8 5,2 5,2 6,2 5,6 5,8 5,0 5,9 Mai 10,9 10,3 10,6 9,8 9,6 10,5 9,8 10,1 9,4 10,1 Foraar 6,8 5,5 5,9 5,4 5,0 5,9 5,5 5,7 5,0 6,0 Juni. . 15,5 17,3 14,5 16,0 14,2 16,0 13,7 15,9 13,3 14,9 14,0 15,3 13,3 14,7 13,6 15,0 13,2 14,7 13,8 Juli 15,3 16,8 15,1 15,3 15,3 14,3 14,5 14,5 14,3 13,9 15,1 Sommer 16,5 15,2 15,2 14,9 14,2 14,6 14,2 14,3 13,9 14,8 September 13,4 12,3 12,7 12,8 12,1 12,0 12,3 12,1 11,7 12,8 Oiitober 8.8 8,7 8,3 9,2 8,0 8,2 8,2 8,2 8,0 9,1 November 3,8 4,2 "*,> •4,3 ■i,' ■4,1 4,3 4,1 4,0 4,6 Efteraar 8,7 8,5 8,5 8,8 8,1 8,1 8,2 8,1 7,9 8,9 December 1,0 1,8 1,8 2,0 2,5 2,2 2,5 2,3 2,0 2,5 7,7 7,3 ^,* 7,3 0,9 7,2 7,1 ^^ 6,7 7,6 o: Jan.— Decbr. de næste Maaneder derimod lidt varmere. "Forskjellen er ikke stor og er maaske til- fældig, men viser forøvrigt hen paa Vesterhavets udjævnende Indflydelse, der trykker Varmen i Tarm i den Aarstid, da Temperaturen er i hurtig Stigning, men atter holder den lidt oppe naar Temperaturen falder. Vesterhavets IndRydelse træder dog anderledes skarpt frem ved disse Stationers Sammenligning med Landbohoiskolen; her er Sommeren betydeligt varmere end i Silkeborg— Tarm, medens Vinteren og Begyndelsen af Foraaret er noget strængere«. Ligeledes viser der sig en paafaldende Overensstemmelse mellem Stationerne Skaarupgaard paa Østkysten af Jylland og Smidstrup paa Nordvestkysten, »saa at den Antagelse, at det mod Vest i Jylland skulde være kjendeligt koldere end mod Øst, enten i det Hele eller Videmk. Selsk. Skr., 5 Ba-khe, nolurvideiisk. og malhem. AM. 9 B. VI. ■" 128 98 navnlip om Sommfrcn, ikke (Inder Bekræflrlsp, naar man bruger Dagens Middnlvarme til Sammenligning«. »Nirsgaard har fra August og Aaret ud en lidt høierc Temperalur end lliudholm og en endnu betydeligere Overvægt over Landbohøiskolen, saa at Østersøens Virkning paa Falsters Varmeforliold i Sammenlit;ning med Sjællands netop bliver den samme som \eslcrliavets for Tarm og Silkeborg«. — »En Sammenligning mellem Middelvarmen af de Klokkeslet, ved hvilke der aflæses (Kl. 8, 2 og 10), viser betydelige Afvigelser i Varmens Svingninger i Lobel af Dognel paa de forskjellige Stationer«. »Næsgaard har om Foraaret og Sommeren en langt koldere Middag, men til Gjengjæld en varmere Aften end Dindholm, og Grunden til del kolde Foraar paa Næsgaard er udelukkende en lav Varme Kl. 2 ; Ihi selv i April, Mai og Juni har Næsgaard det varmt Kl. 10, skjondt det ved Middagstid er lo Grader koldere end paa Hindholm. Næsgaard har i Varmens daglige Gang Kystklima, Hindholm Fastlandsklima; allsaa, medens Østersoens Indflydelse paa den ene Side i det IJele og Store maa boie sig for Vesterhavets, saa al Sjælland — Falster gjennem Aaret har Fastlandsklima i Sammenligning med Jylland, saa fremtræder dens Nærhed paa den anden Side ved de daglige Variationer og det i en saa kjendelig Grad, at det utvivlsomt maa kunne spores paa Agerdyrkningsforholdene« og paa IMantevæxlen i Almindelighed. Viborg har fra April og gjennem Sommeren Kl. 2 indtil tre Grader høiere Varme end Smidstrup, men desuagtet bliver Aftenen koldest i Viborg, som her optræder i del Smaa med Ørkenens Klima; men der er heller intet paafaldende i, al den mørke Dede, der til alle Sider om- giver Viborg, kan medvirke til denne stærke Svingning, medens Søluften virker udjævnende ved Smidstrup. Den længst fra Havet liggende Station, Silkeborg, har del varmest Kl. 2, selv den koldeste, Skaarupgaard, har det i el Par Sommermaaneder lidt varmere end Tarm. .Man kan efter disse Sammenligninger med temmelig stor Sikkerhed paastaa, at Sommer- varmen i Jylland midt paa Dagen tager lil, eftersom man fjerner sig fra Havet, hvorhos der i Forskjellighederne mellem Skaarupgaard paa den ene. Tarm og Smidstrup paa den anden Side, er en svag Antydning af, al Vesterhavets Indflydelse ogsaa paa den daglige Svingning er den overveiende, saa at Vestjylland navnlig i de frugtbare Egne har en lavere Dagsvarme end Østjylland, naar Afstanden fra Havet er ens. — Ilegumængden er ens for Sjælland, Falsler og Østjylland, nemlig c. 21 Tommer, men noget slørre for Vestjylland, nemlig 23 Tommer, og denne Overvægt skyldes alene Efteraarsmoanederne. Naar man lægger Trævæxlen*) lil Grund for en plantegeografisk Inddeling af Dan- •) Danmark or et af de skovfaltigstc Lande i I^uropa og slaaer i denne Henseende tilbage baade for Holland og .Slorbrilannlen. Hele Europas Skovareal anslaacs til ;il,000 Q Mile, livoraf, alene paa Rusland fulder 31,000 D Mile. Sliovnrcalcl ud^jur I Rusland af Totalarealel 37 pCt., i Norge 38 pCl., I Sverig :U pCt., i de fleste andre Lande i l';uri)|)U nicllcin 1.^— :'0 pCt. , i Holland og .Stor- brlUnnlen c. 7 pCl. , I Danmark O pCt. SkovarcMlel er fordelt pan foispndc Maade mellem de for- skjiillge Ueaiddcrc: 99 429 mark, bliver der foigende fem Bæller, som dog ere langt fra al være skarpt adskilte, men tvertimod gaa gradvis over i hinanden. 1) Det sydlige Bælte indbefatter den sydlige Del af Sjælland og Fyen, Møen, Falster, Laaland, Langeland, Taasinge, Ærø og en Del mindre Øer. Ruilestensieret er her herskende. Laaland og Falster høre til de laveste og fladeste Egne i Landet, og Oakkerne hæve sig kun et Par Steder til 130—140 Fod. Møen derimod naaer i sit høiesle Punkt, Aborrebjerg, 450 Fod, og langs med Sydvestkysten af Fyen løber et ved sine skjønne Ud- sigter bekjendt Høidedrag, »de fyenske Alper«, hvor Træbjerg hæver sig til 403 Fod. — De Egenheder i Plantevæxten, som udmærker dette Bælte, ere følgende: 1) Egen har her bedre end noget andet Sled i Landet kunnet holde Bøgen Stangen, navnlig paa de fede og fugtige Lerjorder i den sydlige Del af Sjælland og paa Laaland, og her findes endnu store rene Bevoxninger af dette Træ; 2) flere Træer forekomme enten alene hev {Tiliagrandifolta, Sorbus torminalis) eller have en meget større Udbredning end i de andre Bælter (Acer Pscudoplatanus, A. campesfre, Carpiniis, Fraxinus, Tilia parvifolia); 3) flere Planter have her deres Nordgrændse {Leonurus Marubiastrum , Linaria spuria, Brassica oleracea), og mange gaa kun lidt længere mod Nord, saa at de mangle i Sverrig og Norge *) [Potentilla Fragiastrum , Sorbus torminalis, Riibus vestitus, Papaver RJioeas, Atropa, Physalis, Inula dysenterica, Crepis virens, Trincia, Dipsacus sylveslris, Iris spuria, Gagea arvensis, Vulpia bromoides). Hertil kan endnu føies, at egentlige Ueder ganske mangle, og Lyng, Blaabær og andre Hedeplanler forekomme kun sparsomt i Moser; desuden giver del mildere Klima sig lilkjende dels derved, at mange fra sydligere Lande indvandrede Ukrudsplanter (Eanunculus arvensis, Philonotis, Neslia paniculata, Holosteum umbellatum, Valerianella dentata, Scandix Pecten, Linaria niinor o. fl.) her have fundet el nyt Hjem, medens de mangle elier ere sjeldnere i de nordligere Egne, dels ved en frodigere Væxt af de i Haverne Statsskovene indtage et Areal af 75,404 Tdr. Ld De olTentlige Stiftelsers Skove 20,892 — Grevskabernes 38,225 — Baroniernes 17,329 — Stamhusenes 25,822 — Andre mindre Eiendomme 132,543 — Fideicommisgodserne 8,857 — Hele Landets Skovareal udgjor . . . 319,102 Tdr. Ld. Frederiksborg Amt er den skovrigeste Del af Landet; det har over 30,000 Tdr. Ld. Skov, dernæst folger Præstø, Maribo og Aarhus Amter, hvert med 32 — 33 Tdr. Ld. Skov. Her findes endnu i Landet 145 D Mile, som hverken ere optagne til Skov eller Ager, men selv om dette Areal beplan- tedes med Skov, vilde Danmark dog have langt mindre Skovland end de fleste andre Lande (Lutken: Statistisk Beskrivelse af de danske Statsskove, 1870). *) Rostrup 1. c. p. 74. 54* 430 100 dyrkede sydligere Tra-arler*). Af særegne Arter liar Møen 3 {Enjsinuim Jnerncifoliinn, Galeopsis angnstifolin, Epipactis afrorubens) og Laaland J (Lathijrus heteropJnjllus, Chaiturus Marubt'aslrum, Linaria spuria, Drassica oleracea). Af de l'niikler i delle Ilælle, hvor Planlevæxlen og navnlig Trævæxlen fremliyder særlig Interesse, skulle her udhæves de vig- tigste. Møens Klim udmærker sig ved sin Uigdom paa kalkyndende eller kalkbundne Planter. Bof-'en fremtræder her i sin storste Skjønhed, og det staaer i god Samklang med delte Træs Korkjærlighed for Kalk, at her allerede 1697 stod en fuldkommen ren Itøgebevoxning, to Mile i Omkreds, uden Indblanding af en eneste Cg, paa en Tid, da Egen ellers var domi- nerende i Landets fleste Skove ''''''). Orchideerne spille naturligvis her en vigtig Itolle, og alle de danske Arter ere repræsenterede i Klinteskovene. Af andre IManter skulle udhæves Ribes alpt'nuin, Jlippophae, Juniperus og Equiaelwn maximum , som alle ere almindelige paa Klinten. Dernæst er ogsaa Ulfsliale mærkelig baade ved sin Oprindelse og sin IManle- væxt. Dette nordvestlige Hjørne af Moen beslaaer nemlig udelukkende af en Række 3 — 11 Fod høie Havstokke , adskille fra hinanden ved Tnrvemosedrag. Her stod i Middelalderen en stor Skov af Bøg og Eg; nu er der kun Levninger af denne tilbage, bestaaende af Eg og Avnbøg, her har Krisllornen en af sine længst mod Øst og Sorbus torminalis en af sine længst mod Nord fremskudte Forposter, og her voxe Tilia parrifolia, Cornus svecica, Dtanthus superbus, Sctrpus rufus, Agropyrum juneeum, Phleum arenarium. — Paa Falster frembyder navnlig den østlige Side Interesse. Langs den nordlige Del af denne strækker sig den lo Mile lange Korselitse Skov, der, hvor Bunden er mere tor og beslaaer af sand- blandet Ler, er ren Bøgeskov, medens den, hvor Bunden er dannet af fugtig bindende Ler, har en betydelig Indblanding af Ege. De steile Lerskrænter langs Kysten ere bevoxede med Krat af Bog, Slaaen og paa flere Steder af Uippophae. Paa den sydlige Del af (Jst- kanlen fremtræde Klitdannelser i stnrre Maalestok og her findes mellem Østersoen og den saakaldle Ulsløv Sø et fladt Vand, som ved Høivande staaer i Forbindelse med Bolø-Nor, en for Botanikerne meget interessant Localitet. Den 5—600 Alen brede Strækning mellem Havel og Søen indlages helt af Klitter. Disse ere tildels bevoxede med lavt Krat, dannet af Hvidlorn, Slaaen, Wiamnus Frangula og Påbes alpinum. Paa andre Steder beslaaer Krattet af Hippophae. En mærkelig Trævæxl forekommer paa Øen Flalo i Guldborgsund***). Hele denne lille og ganske flade 0 er overvoxet med et tæt Krat dannet af Tilia parvifolia, *) Marienborg Have paa Moeii, Corsclilsc Have paa Falster og Aalholm storartede Anlæg pan Laalnnd afgive især Beviser licrpaa. Af de hor dyrkode Træer og Ituslio skulle lulliæves: Cnlnlpa syringæ- folia, riglblonistrende, 37 Kod lioi , Magnolia acuminata (5i l"od), Qymnodadut (3.S Kod), Virgilia {2i Kod), Taxodium (20 Kod), prægtige Grupper af lihododendron maximum (10 Kod) og af .izaiia pontica (C Fod). Vaulotmia har Idomstrct paa Gaiiiiu (og paa Als). **) Yaupell l.c. p. 26S. Ilogcn har ogsaa andre Steder, hvor Kalk kommer til Overfladen, meget lid- ligl fortrængt tigen, saaledes i 'Store Uogcakov ved Soro. *♦•) Koch 1. c. p. 91. 101 431 hvori er indblandet Eg , Naur, Ælm, Hyld, Benved, Vrietorn, Korne!, Ilunderose, Slaaen og Hvidlorn, og her er det ogsaa, at de eneste vildtvoxende Exemplarcr af Tilia grandifolia forekomme. — Laaland har langs med sin sydvestlige Kyst en lang sandel Havstok, som strækker sig fra Albuen til Kramnitse og fortsælles paa Dredfjed med temmelig haie Klitter. Paa denne Havstok, som tidligere har været adskilt fra Kysten, idet Rodby- og Nakskov- Fjorde have staaet i Forbindelse med hinanden, voxe adskillige sjeldnere Planter [Brassica oleracea, Libanotis mordana, Eryngium •inaritimum, Crambe maritirna, Silene metans 0. fl.). Den laalandske Plantevæxts eieudommelige Karakter viser sig mest udpræget i den sydvest- lige Del, som begrændses ved en Linie fra Ohnse Vig paa Nordsiden til Sydsiden midt mellem Rødby og Nysted. Paa de lave side Lerjorder har Egen sin frodigste Væxt, Hveden giver flere Fold end andre Steder her i Landet, og flere karakteristiske Planter optræde her i Mængde (Leonurtis Marubiastrum , Betonica officinalis, Dipsacus sylvestris). Nordost for den ovennævnte Linie strækker sig fra Birket Sogn til Nysted, fra Nordvest til Sydost, el mere bakket og navnlig mod begge Endepunkterne mere sandblandet Bælte, indesluttende alle Søer og Hedemoser paa Laaland*), og som derfor ogsaa især karakteriseres ved Hede- moseplanter. — Laaland udmærker sig ved sine store og smukke Egeskove, og Vaupell har vist (1. c. p. 161), at de laalandske Eges aarlige Tilvæxt i Tykkelse er forbausende stor — medens den normale Tilvæxt er '/5 Tomme, er den her i Alderen fra 10de til 70de Aar ^2 Tomme, og medens loOaarige Eges Stammer pleie at være 2*/3 Fod i Gjennemsnit, ere de her 5 Fod. I Guldborglands Skove opnaa Egene en Heide af 90 Fod, og I Christians- sædes Skove findes to Ege, hvis Stammer have 32 — 33 Fod i Omfang. I de laalandske Egeskove er Linden (Tilia parvifolia) ofte indblandet, og paa flere Steder talrige Pæretræer, som her synes at være vildtvoxende. Desuden forekommer her Ælm og Ask og som Underskov Bævreasp, Naur, Venved, Kornel, Slaaen, Uvidtorn og navnlig Elasselen, der paa mange Steder danner uigjennemtrængelig Krat. »Største Delen af Skovene paa Laaland ere dog Blandingsskove, i hvilke Bøgen er i stadig Tillågen paa Egens Bekostning; i nogle Skove, navnlig i den østlige Del, spiller Avnbogen en betydelig Rolle, dels som Underskov, dels selv dannende hele Skove; saaledes findes en Avnbøgskov (Roden) paa 800 Tdr. Land ved Nysted" (Rostrup 1. c. p. 56). Paa Øen Skjælnæs i Mariboso findes en gammel Birkeskov [Betula pubescens) med Underskov af Hægebær, og ved Søen tætved sees mægtige Fyrrestød, Levninger af de Fyrreskove, som i Urlndvaanernes Tid dækkede Landet. I den vestlige Del af dette Bælte spiller Egen en mere underordnet Rolle, ligeledes Avnbøgen og Linden. Derimod udgjør Acer pseudoplatanus en væsentlig Bestanddel af næsten alle Skove og er utvivlsomt vildtvoxende her (\L Lange), ligeledes ere Ask og Ælm hyppige og Cerasus Avium, især paa Langeland, hvor den ved Hjortholm naaer en betydelig Størrelse Rostrup 1. c. p. 38 og 50. 432 102 og rager hoii o|) uver liogcn (\l. Lange). Nogle af de mindre Øer, som Ærn, Drcio, Avernakii oj? Lyo, cre nu ganske skovloso, men liavc lidligore været skovbevoxedc. 2| Del DStligc Skovballe eller Krisltorucns Uælle indtager den nsliige Dl! ;if Halvnen, nemlig den jydskc Ilniryg og dennes AfTald indtil Havet, og desuden Fyens vesllifc og nordvestlige Kyslrand. Ligeledes slutter sig hertil Øerne Als, Samsø og Læsø. Uoiryggen danner Vandskja'llet, sa'uker sig temmelig' brat mod Vest, hævej sig i sit Imieste Punkt (Himmelbjerget) til ooO Fod og omslutter paa et imod Vest udskyende Plateau det store liassin, hvori Skanderborgso, Morsø, Vangeso, Fiilslrupso og Brabranilso ligge. Den beslaaer af Hullestenssand, der mod Ost er temmelig lerblandel og gradvis gaaer over i Uullestensleret. Denne Dannelse indlager nemlig et IJælte af 3— G Miles Brede langs Øst- kysten, der dog paa mange Steder er afbrudt af de fra Høiryggen udgaaende Grene af Hullestenssand, som følgende Vanddragene omslutte de for Ostsiden saa karakteristiske dybe Fjorde*). Ogsaa dette Hælte er frugtbart og skovrigt; mange Egne ere boist maleriske og frembyde den skjonnesle Vexel af Agerland og Bogeskov. De Forhold*! Plantevæxlen, som udmærke denne Del af Landet, ere følgende: Bøg og Eg ere ogsaa her de herskende Skov- træer, men foruden disse I) forekommer her en Del Træer, som ganske mangle i det fore- gaaende Bælle eller ere yderst sjeldne der, nemlig Quercus sessiliflora, Ilex ÅquifoUum, Taxus baccata og Juniperus coinmunis , medens 2) paa den anden Side flere af Sydbæltets Træer enten slet ikke forekomme her eller ere sjeldne, som Acer Pseudoplatanus, A. cam- pestre, Tilia grandifolta, T. parvifolia og Carpinus Betidus, hvorlil endnu kan føies at Birk og El her spille en vigtigere Rolle; 3) medens egentlige Heder ganske mangle i Syd- bæltet, er der her en egen Form af Heder, de saakaldte Bnkkeheder, som paa mange Steder indlage betydelige Arealer; 4) endelig er der et Antal urleaglige Planter, som ere karak- teristiske for delle Bælle**). — Bøgen forekommer i rene Bevoxniuger helt op til de nordligste Egne i Jylland, allsaa under Bredegrader, hvor den i andre Lande begynder al forsvinde. Den er saaledes fremherskende i Vensyssels Skove, i Eskjær Skov tæt Syd for Skagen, i Sæbygaards Skov o. fl. St. Bøgen har ogsaa i denne Del af Jylland, paa saadanne Steder, hvor Bunden ikke er for fugtig, fortrængt Egen. I det slorsic Skovdistrikt i det Indre af Jylland, Skovene om Silkeborg, som for 200 Aar siden Indtoge to Kvadratmile, udgjorde *) Nord for en Linie, som drages fra Vcsl mod Ost mellem Lemvig og Kain, lra?dcr Kridtet paa mange Steder op til Ovcrlladen. Hoiryggcn fortsætter sig her i den ijydske Aas«, og nær ved Kvsten ligge tre store mærkelige Moser (Lvngmoscr), som tilsammen udgjorc c. 1 n Mile, nemlig Sorigs og Raal)org Mose, store og lille Vildmose. Disse Moser ere Vige af Havet, som ved Klitdannelser ere blevne adskilte fra dette, og p.ia Hunden af dem lindes talrige Muslingskaller. **) Saadanne ere: Luzuia maxima, Convallaria verlicUlata , Ariim maculalum, I'rimida acaulii, lianun- culw) lanugiiionu. Sonchtu jmltialrU, Centaurea phryijia , l'elasiles albut, Cirsiiim lieteropliyllum, I'liy- teuma, iltlampyrum tf/lvaiicum, Thymut Chamadrye, Folentilia procumberu (Lange I. c). 103 433 Egen tidligere en væsentlig Bestanddel, men er nu næsten forsvunden, hvilket natuiligvis her, ligesom andre Steder i Danmark, for en væsentlig Del skyldes Menneskets Indgriben. Medens Østkystens Skove ere fattigere paa Eg end Øernes, har denne Træart hævdet sit Herredømme paa mange Steder i det Indre af Landet. Den Del af Uald Skov ved Viborg, der benævnes Langskoven, er saaledes ren Egeskov. Men en saadan jydsk Egeskov har rigtignok en ganske anden Karakter end de laalandske Skove med deres 70 Fod hoie, ranke Stammer. Vestenvinden viser allerede her sin kuende Magt. De krogede Stammer naa kun 10 — 18 Tommer i Tværmaal, og Kronerne ere svagt udviklede mod Vest. Træerne staa langt fra hverandre, sædvanlig i 20 Fods Afstand, og Underskoven bestaaer næsten udelukkende af Enebær, som ofte danne et saa tæl Dække, at Egeopvæxten kvæles (Vaupell 1. c. p. 33). Mærkelig er Vinter-Egens Udbredning. Den forekommer hist og her i de jydske Skove, mangler ganske paa alle 0erne, men optræder paany i Mængde paa Bornholm. I sin for dette Bælte mest karakteristiske Skikkelse viser Plantevæxten sig omkring Fjordene, 1 Skovene paa Sydsiden af den ved sine maleriske Omgivelser berømte Veilefjord bestaaer Underskoven af Ilex Aquifolium, Juniperus communis og Taxus baccata, og flere af de smukkeste og ellers i Danmark sjeldneste Bregner voxe her: Lastræa Oreopteris, udmærket ved sin Lugt, der minder om Bosa rubiginosa , Strulliiopteris og Blechnum Spicant (Botan. Tidsskr., 2 Bd., p. 20). Kristtornen er utvivlsomt den mest karakteristiske Plante for dette Bælte. Medens den ganske mangler paa Sjælland og er yderst sjelden ellers i Landet, er den her saa almindelig udbredt i Strandskovene, at den paa nogle Steder (f. Ex. i Gylling- næs Skov) er et ligesaa besværligt Skovukrud som i Slesvig. Den holder sig sædvanlig som Busk, men bliver undertiden (ved Palsgaard) et 20 Fod høit Træ. Endnu i Tofte Skov i den sydlige Vildmose er den meget udbredt, og Nord for Limfjorden forekommer den i Hals og Melholt Skove og ligeledes paa Læso. I et Par Miles Afstand fra Kysten bliver Kristtornen sjelden, men den er igjen hyppigere midt paa Halvøen og i de faa Skove, som staa tæt ved Vestkysten (Vaupell 1. c. p. 57). — Taxen antoges at være ganske udryddet i Danmark, indlil den for faa Aar siden (1865) blev opdaget ved Veilefjord, hvor den mær- keligt nok saa længe havde unddraget sig Botanikernes Opmærksomhed. Den forekommer her under Forhold, som gjor det utvivlsomt, at den er vildtvoxende. Desuden er det bleven oplyst (Botan. Tidsskr., 2 Bd., p. 25), at den endnu i Mands Minde har været i Meilgaard Strandskove paa Nordsiden af den Halvø, som Jylland sender ud mod Ost (Djursland). — I en Del af dette Bælte, nemlig fra Mariagerfjord og noget Nord for Lim- fjorden, hvor Bunden er meget lav og fugtig, danner Ellen (Alnits glutinosa) og Birken (Betuia verrucosa) Hovedbeslandelen af Skovene*). — Den vestlige Lillebæltet begrændsende Del af Fyen stemmer i Plantevæxten overens med Jyllands Østkyst og henhører til de mest *) Dette nordlige Parti niaa ifolge alle sine Naturforhold betragtes som en egen Afdeling af Oslbællet. fl34 104 malerisk skjnnne Egne i Landet. Hællel har Karakteren af en plor Indsø, overall sees Oer eller de hole fra Fyens Kyst fremspringende skovklædte Odder. Bogen viser sig her især paa Fæno og Føns Odde i en eicndonimelig kjnn Skikkelse: med hoie, ranke soile- formedc Stammer, og Kristtornen er i Sirandskovenc Syd for Middelfart ligesaa almindelig som i de slesvigske Skove (Vaupcll). lllandl andre her forekommende for Jylland karakteri- sliske Planter skulle udhæves: linnunculus lanugiiwsus , Arutn maculalum, Uypericum hir- sutum, Schedonorus asper, Campanula latifolia, Veronica montana, Anthert'cum, Gem'sta angltca og tinctoria, Ornithopus, Amica, Phyteuma spicatum, Luzula maxima, Melampi/rum silvati'cum (Botan. Tidsskr., 2 Bd., p. 10). — Paa Als, som har et Skovareal paa 3000 Tdr. Land, er Bogen meget overveiende, men for 100—200 Aar siden var Egen her dut her- skende Træ. Asken og Nauren er her hyppigere end de flcsle andre Steder i Landet. — En karakteristisk Del af Plantevæxten paa Uoiryggen udgjore »Bakkehedernc". Bunden er her ofte noget lerholdig, og disse Bakker have tidligere været bevoxede med Skov — derom vidne de mange Levninger af Eg og Fyr, som findes i Moserne — men nu er Lyngen her- skende her, hvor den opnaaer en anselig Hulde og er blandet med Enebær og Gyvel. 3) Del vestlige eller skoviose Bælle indbefatter hele den Del af llalvoen, som ligger Vest for Uoiryggen, og henhorer til to geologiske Formationer, den østlige Del lil lUillestenssandet og den vestlige til Brunkulformationen. Delte Bælte er i sin største Del (lad Slette, og Overgangen hertil fra Uoiryggen er næslen overall pludselig. Sletlens Overflade dannes af Sand, i den østlige Del indtil en Dybde af 30—40 Fod, medens man i den vestlige Del allerede i en Dybde af 2 — 10 Fod træffer de for Agerdyrkningen saa uundværlige Mergellag. Sletten eller den egentlige Hede er imidlertid paa flere Steder af- brudt af lave øformede Bakkeparlier, og i den Del af Heden, som ligger mellem Lim- fjorden og Kongeaaen, er der saaledes 3 store Bakkeøer: Skovbjerg Bakkeø, Audum- Varde Bakkeø og Herning Bakkeø, der tilsammen udgjøre c. 60 Kvadratmile, medens de mellem- liggende Flader anslaaes til 50 Kvadratmile. Langs hele Vestkysten lober en KlUbræmme, der fortsætter sig ned over den vestlige Orække, og indenfor denne ligger den frugtbare Marsk, dannet af Brunkullormalionens*) omslemmede, af Havels Organismer gjennemlrængte *) Brunkulformationcn, livis Lag Ivdc pna en meget rolic Tdvikling, Itcstaaer af Olimmerlcr og gult, jernrigl Sand (Limonilsand) eller Sandsten og Conglomcral. Paa Ocn Sjlt vise denne Kornialions Lag sig uforstyrrede, unflirudt paa en Strækning af over '/> Mil, og de fleste Bakkeøer I Fladerne vise under Kullcslensforinationens Sand- og Lerlag Brnnkulformntioncns ved deres hvide Glimmer- Illade let kjendeligc Lag og Drunkul, der ved Sandfugicgaarde i Skjurnaadalen have en Mæglighcd af 12 Fod. Men en meget stor Del af lirunknlfurmationen er ved senere Onivællninger hleven for- 8t>rret, og dens sandede Ler synes at liave liidraget væsentlig til Dannelsen af llalvoens store Sand- sleller. lit meget mærkeligt Led af Urunkulformationen er Molerct paa Ocrne Funr, Mors, paa Liiiifjordkystcn I Thy og paa Hannæs, en af de storste Diatomekiscldannelser, man kjender, og efter Diatoméernes Natur at domme rimeligvis en Dybvands- og Havdannclsc. — Paa den ostligc Side af 105 435 Ler. — Delle Bælle er væsentlig skovløst og karakleriseres derved, 1) at her kun pletvis forekommer Levninger af fordums Skove som Krat, der i det Hele ere indskrænkede til de nysnævnte Bakkeøer, og derved, 2) at den øvrige Plantevæxt i Overensstemmelse med Jord- bundsforskjellighederne falder i tre mindre fra Nord til Syd løbende Hæller : Hedevæxt-, iMarskvæxt- og Klilvæxtbæltet. — Skovløsheden i denne Del af Jylland er ikke oprindelig, men skyldes dels Mennesket, dels Vestenvinden. At der endnu i den historiske Tid har været Skov lige ud til Vesterhavet og i de sletteste nu for al Trævæxt blottede Heder, derom vidne de mange Levninger af Træer i Tørvemoserne, de rodfæstede af Klitsand dæk- kede Træer i Kyslranden og de mange Bynavne, i hvilke »Skov« eller »Lund« danne enten .For- eller som sædvanhg Endestavelsen. Det er derfor ogsaa urigtigt, som man tidligore antog, at den sandstensagtige Masse, der paa mange Steder breder sig under Overfladen i Hedesletten, og som er bekjendt under Navn af Ahl, skulde være den egentlige Grund til Skovlosheden. Tvertimod, Ahldannelsen er en Folge af Skovløsheden, og den foregaaer endnu den Dag i Dag, hvor det af Lyngen beklædte Sandlag er jernholdigt. — I denne Del af Jylland er der i den historiske Tid skeel store Omvæltninger og Forandringer: Havet har borlskyllet mange Kvadratmile Land, Flyvesandet har bredt sig over store Kyststræk- ninger og dannet 50— 100 Fod hoie Bakkedrag, hvor der for var flad Mark, Skoven er forsvundet, og Lyngen har indlaget dens Plads. Men ikke mindre ere de Forandringer, som tilhøre den nyere Tid, som skyldes Menneskets Indvirkning, og som gaa ud paa at tilbagevinde det tabte: Marskdannelsen fremmes ved Diger, Vige af Havet og Søer udtørres, Sandfluglen er dæmpet, og Heden omdannes til Mark og Skov. De ophøiede Partier i Sandfladerne, der ovenfor ere betegnede som Bakkeøer, og af hvilke der, foruden en Del mindre, navnlig Ondes tre meget store, »vise sig i den havlignende Lyngorken, sete i Frastand, som en omvendt Terrin«. De ere mere eller mindre, hvor de ikke ere dyrkede, bevoxede med Egekrat, og Egebuskene have her en Høide af 4—8 Fod. De karakteristiske Planter ere her: Melampyrum pratense, Aira flexuosa, Anthoxantum odoratum, Arnica vtontana, Hiera- cium umbellatum, Soltdago, Jasione, Trientalis, Potentilla Tormentilla, Rubus plicatus, Pteris aquilina, Genista, Lycopodium clavatum, Campamda rotundifolia , Achillea milli- folium, Pimpinella Saxifraga (Vaupell 1. c. p. 295). — Paa Sandfladerne, de egentlige Heder, er der navnlig tre Planler, som mange Steder temmelig ligelig dele Herredømmet over Bunden mellem sig: Hedelyngen, Revhngen og Rensdyrlaven, og da snart den ene, snart den anden pletvis er mere fremherskende, har dette Plantedække et -eiendommeligt broget, rødligt, grønt eller hvidt Udseende. Men desuden er der en Mængde, ofte nydelige Smaaplanter, som udbrede en eiendommelig Ynde over Heden; disse ere: Erica Tetralix, Halvøen, i den nordlige Del af Fyen og den nordvestlige Del af Sjælland optræder et yngre Led af Brunkulformalionen som glimmerfrit, plastisk og skifrigt Ler (Forchhammer: Oversigt over Danmarks geognostiske Sammensætning, et Foredrag ved Naturforskermodet i Stoekliolm IS63). Vidcnsk. Selsh Skr. 5 Rækhe, oalurvidensk. og malbem. ATd. 9 lid. VI. 6.'j 4S6 106 Andromeda polt'foUa, Vaccinxum Vilis Jdaa, Arctostoiihylos uva urst, Oenista Anglica, Ger- manica, tincloria, pilosa, Lycopodium claratum, Chamæcyparissus , complanalum, Thymus Serpyllum, Oentt'ana campeslris, Amica montana, Orchis macutata o. fl. I de kjæraglige Lavninger voxc: Myrica Gale, Vaccinium ulif/iiwsuvi, Oxycoccos, Scirpiis cæspilosus, Lyco- podium inundalum , Selago O. 1. Klilbællcl indtager el Areal af omtrent 10 D Mile, og Klitterne have paa mange Steder med deres Længdedale og Tværdaie og deres 70—100 Fod lioie Toppe, hvorfra man har en vid Udsigt over Iluv og Land, Hjerglandsiiabets Ka- rakter. Siden Slutningen af forrige Aarhundrede har der fundet en systematisk Beplantning af Klitterne med Klitla;,' Sted, og Sandflugten er nu overalt dæmpet. I de sidste 20 Aar er der paa fire Steder bleven anlagt IMantninger af iN'aaietræer (Pinus montana, F. Austriaca og Picea alba), og di.«se ere lykkedes saa vel, al der er al Grund til at vente, .at et bredt Skovbælte i Tidernes Lub vil komme til at bræmme den jydske Kyst. Del Plantedække, som er udbredt over de dæmpede Klitter, giver dem en cieDdommelig graagrøn Farve og er dannet af Psammta arenaria, Elymus arenarius, Festuca ovina, F. rubra, Phleum are- narium, Carex arenaria, luncus Balticus, ISalix repens, Jasione, Oalium verum, Eryngium, Hieracium pilocella, Thymus Serpyllum, Campanula rotundifolia , paa nogle Slider voxe Hippophae og Rosa spinosissima, og Uunden er dækket af Rensdyrslavens og Korailavens tætte Tuer. 1 de fugtige Lavninger mellem Klitterne voxe de samme Planter som i Hedemoserne. — Marskdannelsen er foregaaet og fortsætles endnu stadig indenfor den Ørække, der fra Ujerting løber mod Syd som eu Formur for Kysten, og den berører altsaa kun den sydlige Del af Jylland. Iler bar ligesom i den øvrige Nordsoen mod Syd begrændsende Kyststræk- ning fundet en meget gradvis Sænkning Sted, som blandt andet sees af de mellem Orækken og Fastlandet i en Dybde af 10 Fod under Vandspeilet rodfæstede Slød af Fyrretræer*). Grændsen for Marskdannelsen betegnes mod Øst ved en indre Klitkjæde, der angiver den ældre Strand lør Marskdannelsen og i Slesvig ligger langt fra det nuværende Hav. Da Forskjfllen mellem Ebbe og Flod stiger indtil 8 Fod, tjener den flade Strand mellem Kysten og Ørækken (Vaderne) al'vexleude til Færsel snart for Skibe, snart for Vogne og Heste. Medens Havet stadig borlskærer Partier af Øernes Vestraud — over en Mil Vesten for Øen llomø sees Ruiner paa Havbunden — afsættes igjen Dele heraf, nemlig det fine glim- merrige Brunkulsler, i det rolige Vand indenfor Øerne, saaledes at der i Slutningen af hver Flodlid bundfældes el tyndt Lag Slik, og denne Slikafsætning søge Beboerne at fremme ved Værker af llisflelning (Sliksamlere) eller ved aabne Jordværkcr (Lahninger). Ved denne daglige Tilvæxt forhøies Bunden stadig, om end meget langsomt (1 Fod nogle Steder i G— H, andre Steder i 60 Aar), og ved de forskjellige Vegetationer, som derpaa adose hin- *) KorchlioMimFr: Slrandciis Dniiiiclsc paii Veslsidcii af den jydske llalvo (Dansk Folkclilad, Sde Aurg., 1842, Nr. I— 3|. 107 437 anden, bliver efterliaanden Ciinden af "Forlandeln skikket til at kunne inddiges. — Den første Plante, som indfinder sig paa den afsatte Slik, er Microcoleus clithonoplastes, der ved at gjennemvæve de nytilkomne tynde Sliklag med sine fine Traade ikke bidrager lidet til at forhøie Bunden. Efterliaanden begynder Salicornia herhacea at udbrede sig, og denne afloses atter af Lepigo7uim marimim, Sagina mariu'ma, Chenopodium marttmum, Kochia hirsuta og Sasola Kali, der forberede Bunden for den sidste Vegetation, som bestaaer af SiaticeLimonium, Armeria maritima, Aster Tnpolium, Plantago marilima, Triglochin mari- iimum, Artemisia maritima, flere Arter Atriplex og Scirpus, Juncus Oerardi og endelig Poa disians og marina*). Marsken bliver saaledes ved disse paa hinanden følgende Vege- tationer omdannet til de naturlige Græsgange, der ere blevne saa berømte ved deres uud- tømmelige Frugtbarhed, idet de Åar ud og Aar ind, uden at gjødes, kunne afgive Næring til store Kvægflokke. 4) Det nordsjællandske Bælte indbefatter Frederiksborg Amt og Odsherred af Holbek Amt og svarer saaledes omtrent til den Uel af Sjælland, der bestaaer af Rulle- stenssand, og her findes ogsaa det for denne Dannelse karakteristiske bakkede Terræn. Her er en slor Rigdom paa Søer — blandt disse Arresø, den største i Danmark og tid- ligere en Vig af Havet — og Moser. Det er Danmarks mest skovbevoxede Egn, og her findes den største sammenhængende Skov i Landet (Gribskov). Plantevæxten viser en Til- nærmelse til den i det østjydske Skovbælte. Juniperus communis har saaledes her en stor Udbredning, medens den saa godt som mangler i den øvrige Del af Sjælland, og Bakke- hederne med Vaccinium Myrtillns, V. Vites idæa og andre for dem karakteristiske Planter indtage navnlig i Skovene Øst lor Esromsø store Strækninger**). Ligeledes er Betula ver- rucosa her ret almindelig og danner smaa Bévoxninger, saaledes omkring Gurresø og i Hornsved, og Alnus incana, der i Slutningen af forrige Aarhundrede blev indplantet, fore- kommer nu mange Steder ganske som vildtvoxende. Det sydlige Bæltes Træer derimod ere i denne Del af Sjælland sjeldne, saaledes Avnbøgen, Valbirk-Lønnen, Nauren, Linden og Asken. Rød-Ellen indtager de surapige Lavninger i Bøgeskoven. Blandt andre for denne Del af Sjælland karakteristiske Planter skulle udhæves: Thymus Serpyllum, Trientalis Europcea, Arnica montana, Astragalus Danicus, Thesium ehracteatum, Sarothamnus , Lobelia Dorfnianna, Rubus Chamæmorus, Viola mirahilis, Primrda farinosa, Bidens platijcephala, Carex cyperoides. Bøgen er i de fleste Skove næsten eneherskende, og hvor der endnu er Ege tilbage, seer man overalt, naar Mennesket ikke lægger sig imellem, Bøgen i Begreb med al undertrykke dem; men tidligere har Egen været meget udbredt, og der findes adskillige Kæmpe-Ege som Levninger af fordums Egeskove. I den nordlige Del af Grib- *) Nolte i Reventlows Skrift om iMarskdaniielsen paa Vestkysten af Ilerlugdoniniet Slesvig. 1863. **) Alle fire for Vestbæltet saa karakteristiske Geniata-kxltx mangle her. 55* 438 108 skov (Krogedalsvang) og i nogle Nord for denne liggende Skove (Valby- og lluragerliegii) er der endnu en temmelig stor Rigdom paa Ege og herimellem flere af en anselig Stør- relse; storsl er Egenes Antal i Jægersborg Dyrehave, Charlottenlund, Ordrupskral og Ernie- lund. Enkelte Ege have her Stammer med 18— 33 Fod i Omfang i IJryslhøide. De stnrste Ege i Nordsjælland lindes dog ved Jægerspris, hvor Kongeegoiis, Storkegens og Snoegens Stammer have henholdsvis 42, 36 og 26 l'od i Omfang. Medens den ostlige Halvdel af Frederiksborg Amt er saa rig paa Skove, kan den vestlige Halvdel næsten betegnes som skovles. h) Det midterste liælte indtager den tuidtcrsle Del af Sjælland samt Oslsiden og Midten af Fyen. Jordbunden frembyder stor Ensformighed — Ruliestensleret er her- skende — og de smaa kliuiiiliske Eorskjelligheder, som gjøre sig gjældende i andre Dele af Laudet, spores ikke her. Det er derfor ogsaa den Del. af Landet, som har den mindst særegne I'lantevæxt. Her findes ikke de Planter, som ere mest betegnende for Havets Nærhed (som Kristtornen), og ligeledes mangle de Planter eller ere sjeldne, som tyde enten paa et mere sydligt Klima (som Tilia grandifolia, Carpmus, Acer Pseudoplatanus\ eller et mere nordligt (som Betula verrucosa, Junipenus); fremdeles ere de mange Hedevæxler ude- lukkede herfra, og Marsk- og Kiitvæxterne indtage kun meget smaa Strækninger. Dog maa her bemærkes, at paa de enkelte Punkter, hvor Kridtformationen træder op i Overfladen, gjør den sin Indflydelse gjældende ved Tilstedeværelsen af kalkyndende Planter i stnrre eller mindre Mængde; saaledcs i Fredskoven ved Aiindelille (Orchis ustulata, Anacampds pyra- midalis, Ophrys Myodes, Ceplialanthera grandiflora o\; ensifolia] og i Terkelskov ved Farum, hvor Sallholmskaiken kommer tilsyne [Botnjchium Lunaria). — Bogen er her aldeles over- veiende i Skovene. Linden og Asken forekomme her langt almindeligere end i Nordsjæl- land. De ydre Betingelser, som bestemme Væxtiorskjellighederne i de ovennævnte fem Bælter, kunne i Korthed sammenfattes paa folgendc .Maade: i det vestlige skovlose Bælte ere de Jordbundsforskjelligheder, hvortil Klit-, Marsk- og Hedevæxtcn ere knyttede, frem- kaldte ved Havets og Vindens Indvirkning; i det vestlige Skovbælte bero Plautevæxtens Egenheder paa det bakkede Terræn med Heldning mod Øst. Vesterhavet kommer herved til i Forbindelse med Kattegattet at indvirke paa en ganske anden Maade paa Plantevæxten; det pjor nemlig her kun sin Temperatur udjævnende Indflydelse gjældende, hvilket viser sig i Kristtornens, Taxens og flere Bregners Forekomst. I det nordsjællandske Bælte er det Bunden (Kullcstenssand) i Forbindelse med et lidt kjøligere Klima og i det sydlige Bælte lige- ledes Bunden (det fede, fugtige Ler) i Forbindelse med en lidt hoiere Temperalur, som giver Plantevæ>ten sin særegne Karakter. ISlidtbæltels Mangel paa Eiendommelighed grunder sig især paa dets centrale Beliggenhed og paa Jordbundens Ensformighed. 109 439 • England, hvis større osllijie Halvdel or et bakket Lavlund, heniuircnde til yngre Dannelser, medens den vestlige Del, der bestaaer af ældre Dannelser, er bjergig, stemmer i sin Plantevæxt væsentlig overens med Mellemeuropa, men har dog, ligesom ogsaa [rland, en større Rigdom, end de andre Lande paa samme Bredegrad, paa saadanne Arter, som fordre et Kystklima. Der er saaledes njivnlig et ikke ringe Antal Arter, som de til Kanalen stødende Dele af England og Irland have fælles med Kanaløerne og med Nordfrankrig, men som ikke gaa synderlig længere mod Øst og som altsaa ere bundne til Kystklimaet*). Andre Arter nærme sig til denne Kategori, men gaa dog længere mod Øst paa Fastlandet**). — I den sydvestlige og vestlige Del af Irlands Bjergegne forekommer der foruden Jord- bærlræet, Arhutus Unedo, adskillige andre Arter***), som have hjemme paa den pyrcnæiske Halvø og navnlig i Asturien. — Endnu et andet fremmed Element i den britiske Flora er et ikke ringe Antal norske Fjeldvæxter, som navnlig forekomme i Skotlands og tildels i Cumberlands og Wales's Bjergegnet). — Forbes har vist, at man kun ved at se hen til tidligere geologiske Tilstande kan give en fyldestgjørende Forklaring af den britiske Floras Sammensætning, og at man da kommer III det Udslag, at de forskjellige floristiske Ele- menter have meget forskjellig Aldertt). Naar Englands Flora er forskjellig fra andre Øfloraer derved, at deu mangler endemiske Arter, maa det have sin Grund i, at Planterne ere ind- vandrede allerede dengang England stod i Forbindelse med Fastlandet, inden Kanalen endnu var dannet. Geologiske Undersøgelser have nemlig vist, at England i den post-pliocene Tid paa den ene Side stod i Forbindelse med Frankrig og paa den anden med Irland, og at Adskillelsen mellem disse Lande først har fundet Sted i den ældste historiske Tid. Det er saaledes heraf forklarligt, at England i Hovedsummen af sine Arter stemmer overens med den centrale Del af Europa, hvorfra de ere udvandrede. Nogle af disse Arter ere paa *) Saadanne ere: MatMola sinuata, Senebiera didyma (ogsaa paa Gotland), Euhia peregr'ma, Erica vayans, Sibtkorpia Eurofæa, Lobelia urens. **) Saadanne ere: Corydalis claviculata, Fumaria capreolata, Hypericum Eiodes, Maha moschata, Ge- nista Anglica, Erica Tetralix, Ulex Europæus , Narthecium ossifragum, Brassica oleracea (paa Laa- land), Cochlearia Anglica (i Danmark), Viburnum Lantaiia, Specularia hybrida, Calystegiu Soldanclla Linaria Cymbalaria, Mentha rotundifolia. ***) Disse ere: Saxifraga umbrosa, elegans, hirsuta, Oeimi, affinis, hirta; Erica Machayana, mediterranea, Daboecia polifolia, Pinguicula grandiflora, Arabis ciliata. ]) Saadanne ere: Arenaria Norvegica , I'rimida Scoiica, Draba rupestris, Lychnis alpina, Arenaria rubella, Asiragatus alpinus, Sibbaldia procttmbens, Saxifraga cernua, rivularis, Arciostaphylos alpina, l'hyllodoce coerulea, Azalea procumbens, Gentiuna niralis, Myosolis sraveolens, Veronica alpina, suxa- tilis, Betula nana. ft) On the Gonnexion between llie dislribution of Ihe exisling Kauna and Klora ol' tlie british isles and llie geologicai changes which have all'ected tlieir area (Memoirs of tlie geologicai suivey ol' (Jreat Britaln, V. 1, 1846, p. 336). 440 110 deres Vandring standsede i Ostcugland*), og andre erc ikke naaede saa vestlig som til Irland**). Bogen synes her ligesom i Danmark al være sent indvandret (se i del Fore- gaaende p. 409). De ovennævnte Ijeldvæxler antages at hidrøre fra Istiden. De lavere Dele af de britiske Oer vare dengang dækkede af Havet, og kun Bjergene i Skotland, i den vestlige Del af England og i en Del af Irland dajinede Oer (hosslaacnde Træsnit A), der .^^_ for storsle Delen vare dækkede af Glclschcrc ; kun Kysterne nærede en Plantevæxt, der svarede til den, som nu findes i Grenland. Efter Istiden fandt en Hævning Sled, og her- ved bleve Øerne til Bjerge og Havbunden til et disse omgivende Lavland (hosslaaende Træsnit D). Klimaet blev nu gradvis varmere; en ny Plantevæxt log Lavlandet i Besiddelse, og kun paa de hoiere og kølige Bjergtoppe blev Islidsøernes Flora bevaret. — Den mær- kelige Forekomst af spanske Planter i den sydvestlige Del af Irland forklarer Forbes ved geologiske Forandringer, som ligge endnu længere tilbage i Tiden. Den Overensstemmelse, som finder Sted mellem de siluriske Lag i den sydlige Del af Irland og England paa den ene Side og i den nordvestlige Del af Frankrig (Bretagne) og den nordlige Del af Spanien og Portugal paa den anden Side, gjør det sandsynligt, al disse Kyster tidligere have udgjort Dele af en sammenhængende Landmasse, der antages al have været tilstede endnu i den tertiære Tid. O. Ueer har bestyrket Rigtigheden af denne Antagelse og anforl Grunde***), som tale for at delle Land (»Atlantis«, der dog ikke har noget med del Platoniske af samme Navn al gjore) har slrakl sig meget længere mod Sydvest og omfattet de canariske og azoriske Øer. Herved forklares det, al disse Øers Flora stemmer saa meget overens med Middelhavslandenes t), men derimod er ganske forskj«llig fra den nærmere liggende afrikanske. *) Sanlcdes: Anemotie Pulsatilla, Myoiuriu minivius, Turrilis gtabra, Frankenia lævU, Holosleum um- betlatum, Schteranthus perennis, Arlcmisla campesiris, Melampymm cristatum, Veronica renin, I'. triphyllot, Stratiotea aloides, Sturmia Loeselil, •*) Saaicdcs: Thalictrum majus, Ranunculus htmUm, Diploiaxis tenuijolia, Thlaspl alpestre, Lychnia vitconu, Slellaria nemorum, Oenisia anglica, Aslragahm liypoglottii , Spiræa Jillpendula, Potentilla vema, Liguilicum Scoticum, Valcriana dioeca, Scabioia ( oltimbaria , Campanula glotnerata, Oagea lutea, Acorut Calamtu. •••) Flora tfrUarla Iklvctiæ, Vol. III, p. 343— U. ti Ue curopiclskc Arter ucJgjerc paa de Azoriske Ocr 78 pC(. og paa de Canariske 6i pCt. 111 441 De herskende og oprindelige Skovtræer paa de briliske Øer ere : Fyrren i Skotland, Sommer- og Vinler-Kgen i England og Irland. Taxen*) og Kristtornen**) forekomme overalt indblandede, og der er neppe noget andet Sted, hvor disse lo Træer have — og især tidligere havde — en saa stor L'dbredning som lier, hvorfor de ogsaa maa udhæves som særlig karakteristiske øklimatplanler. I Skotland forekommer desuden almindeligt: Juniperus communis, Betula glutinosa, Alnus glutinosa, Quercus pedunculata, Salix phjlicifolia, lanala, Lapponum, Populus tremula, Sorbus aucurparia, Cerasus Padus, Ribes alpina. I England er Sommer-Egen udbredt over hele Landet, men den er dog sjeldnere i den vestlige, mere bjergrige, og nordlige Del; her er derimod Vinter-Egen overveiende og danner rene iJevoxninger, men i Lavlandet forekommer den kun spredt mellem Sommer-Egen. Ifølge Dentham skal den under førstnævnte Forhold fremtræde i mange Former, medens den ellers i England viser mere constante Karakterer. Ulmus campestris er meget almindelig i den sydlige og østlige, men mangler i den vestlige og nordlige Del. Populus alba forekommer nu som vild i den sydlige og østlige Del, men er ifølge Ewelyn indført i det I7de Aarhundrede fra Holland***). Carpinus Betulus er maaske vild i den østlige Del. Sorbus Aria er almindelig og ligeledes S. torminalis, dog kun i den sydlige og midterste Del. Fraxinus, Alnus, Betula, Salix fragilis , alba, pentandra, purpurea, viminalis, Caprea og aurila ere almindelig udbredle. England stemmer overens med Dan- mark deri, at Fyr og Gran mangle som skovdannende Træer, og naar man seer hen lil at Granen enten mangler eller er sjelden i den vestlige Del af Norge til den 62°, kommer man til det Udslag, al dette Træ skyer Øklimaet. Ædelgranen har tidligere voxet i Eng- land og Pinus montana i Irland, saaledes som Tørvemoserne viset). Ihvorvel riantevæxten i Mellemeuropa i det hele viser stor Overensstemmelse, ere Forskjellighederne dog store nok til derpaa at begrunde en Adskillelse i tre naturlige Flo- raer: en vestlig, hvis øslgrændse temmelig nøie betegnes ved Rhinen, en mellemste ind- befattende Tydskland, Schweiz, Polen og Galizien, og en østlig, hvortil Ungarn hører, og som gradvis gaaer over i den russiske Steppeflora og mod Syd begrændses af Balkankjæden. Vegetationsforskjelllghederne belinges navnlig ved den fra Nordvest mod Sydost stadig lil- *) Taxtræet spillede i Middelalderen her en overordentlig vigtig Rolle ved dets Anvendelse til Buer. Udfarselen heraf var derfor forbudt. Taxbuerne gjorde Udslaget ved Irlands Erobring 1172 og senere i Seirene ved Crécy, Poitiers og Azincoutt. Taxbuerne bragte liere engelske Konger deres Bane: Haiold ved Hastings, William Rufus i iNew Forest og Richard Lovelijcrte ved Limoges i Frankrig. **) Kristtornen mangler i den nordøstlige Del af Skotland. **) Indfort under Navn af Abeel, og dette Træs engelske Navn er »Abele« (det franske "aubeli, latinske ■ albellus«). og mærkeligt nok har denne Poppel i Jjlland samme Navn. fl Antallet af den britiske Floras Blomsteiplanter er ifolge Babington's Manual 170S, men Ben- tham har i sin Handbook of the british Flora (1S58) reduceret Arternes Antal til 1285 ved at lægge et videre Artsbegreb til Grund for sin Opfattelse. Watson har i sin Cybele Britannica (1847—49) givet en meget udforlig Redegjnrelse for Arternes Udbredning. 412 112 tagende Forskjcl mellem Sommer- og Vinlertcmperaliiren og ved den forskjellige Indblan- dinp af sydeuropæiske Elementer. Den vcsllige eller franske Tlora k.irakleriseres for Ciipiiliferernes Vedkommende navnliy derved, al Kaplanien, der har sit egenllipi; Hjem i IVllddelhavsJandenes lavere Hjcrg- bæltc, her er udbredt over Lavlandet, og derved, at her i del Hele er indblandet et be- tydeligt sydeuropæisk Klement. Frankrig har i sin vestlige Del adskillige eiendommelige Arter, som ere bundne til Kystklimaet (Astrayalus Bayonnensis, Galium arenarium, Li'naria arenaria, Libanotis Bayonnensis, Laserpitium daucoides o. fl.) og flere af disse gaa læn- gere mod Nord [Erica cinerea lll Norge). Den store Klilbræmme er siden Slutningen af forrige Aarhnndrede bleven beplantet mcå Pinus Pinasler, og indenfor disse udstrakte Kyst- skove dækkes Landel af Heder (les Landes). Ccntralplateauet, hvortil horer Cantals og Mont Dore's GOOO Pod hoic Hævningskratere og Auvergnes talrige udbrændte Vulkaner, men som væsentlig bestaaer af bølgeformige Gncisbjerge, danner med sin sydlige Forlæn- gelse jCevennerne) Grændscn for Middelhavslandenes Flora. I de Syd herfor liggende De- partementer bestemmes Landskabels Karakter ved Oliventræets graa Farve og de herskende Træer og Ikiske ere: Quercus Ilex, Arbutus Unedo, Juniperus Oxycedrus , Ptstacia Tere- binthus, Acer Monspesulanum , Quercus puhescens, Erica arborea. Figenen voxer \ild, og Larandula Spica og Sloecbas og flere Cistus-Arier ere almindelige. Fra en Hoide af 1800 til 4500 Fod dannes Skovene af Abies peclinata og tildels af Bogen. Viburnum Lantana, Sorbus aucuparia og Aria og flere . I3'J. **♦) Ausland f. 1SI9, p. 643. 127 457 I Moldau bestaaer Skoven i Lavlandet af: Quercus pedunculata, sessilijlora, Cerris, Fagus sylvatica; Catyinus Betulus, Alnus glutinosa, Populus alba, nigra, treviula, Fraxinus excelsior, Tilia parvifolia, grandifolia, tomentosa med Underskov af Cornus mascula, sang- vinea, Euonymus Europæus, verrucosus, Staphjlea pinnata, Philadelphus coronarius, Cratæ- gus OxycantÅa, monogyna, Corylus Avellana. Store Strækninger ere overvoxede med Rims Cotinus og Amygdalus nana , og ved Flodbredder voxer Tamarix gallica. I de høiere Bjergegne dannes Skoven af Naaletræer: Pinus sylvestris, montana, Cembra, Larix, Picea, Abies. Taxus baccata og Juniperus communis voxe ogsaa her *). Der staaer endnu tilbage at omtale Plantebælterne paa de høie Bjergkjæder, som danne et i det hele skarpt Grændseskjel mellem Syd- og Mellemeuropas Plantevæxt. Pyrenæerkjædens Bjergsystem hæver sig umiddelbart op af Sydfrankrigs Lav- land, uden al staa i nogen Forbindelse med Sevennerne og Alperne, og bestaaer i sin midterste Del af to Kjæder, forenede i Bjergknuden Tue de Mauberne, af hvilke den øst- lige, tiltagende i Eloide mod Øst, udbreder sig i det catalonlsk-aragoniske Terrasseland, medens den vestlige, aflagende i Holde mod Vest, fortsætter sig i de gallicisk-cantabriske Bjerge. Øslpyrenæerne bestaa af Granit og have afrundede Konturer, medens den midterste Del, i hvilken Kalk- og Lerskifer spille Hovedrollen, er takket og søndersplittet og overalt frembyder stelle, vilde og utilgængelige Fjeldmasser; Vestpyrenæerne hæve sig jævnt i Velrel og have kun enkelte pyramideformede Toppe. Pyrenæerne adskille sig fra Alperne ved deres høit beliggende Passer, ved snævrere Dale og stejlere Fjeldskrænter og ved større Rigdom paa varme Kilder. — Pyrenæerne danne ikke saa skarp en Adskillelse mellem Frankrigs og Spaniens Plantevæxt, som man skulde tro. Plantevæxten er væsentlig den samme i Gascogne og Nordspaniens Kystland, og ligeledes er paa Østsiden Middelhavs- landenes Flora ensformig udbredt paa begge Sider af Kjæden. — De herskende Skovtræers Udbredning sees af den paa næste Side meddelte Oversigt over Bælterne, men da Skovene dels ere udryddede og dels savnes paa Grund af Cjergskraaningernes Steilhed, findes her kun faa store sammenhængende Skovstrækninger. Denne Oversigt gjælder nærmest Cen- tralkjæden, men ogsaa her finde mange stedlige Afvigelser Sted. I Øslpyrenæerne naaer Rødgranen op til Trægrændsen. *) Edel: BemerkuDgen iiber die Vegetation des Moldau i Verhaiidl. der zool.-botan. Vercins iu Wieo. Bd. 3, 1853, p. 27. 458 128 riiinlphællcrnfi paa Pyron.Tornp. lO.nn«' ^___ Gletschere. 8III0' ___^^.^^__ Fji'ldva'xler. 7ilK)' ......... . . lyr. 6000' Hiuk'raii, ,Kil('li;r;ui. bSOO' H«ili;raii, Ædelgran. Bøg. 3000' (Jiierciis Toza. 2500' . . . Kaslanien. . Siielinicii. . 'ria'!;iaenilscn. I den ovre Del af Skovbællel og i den nedre Del af Fjeldbuskenes Bælle er Buxus sem- pervirens inegel almindelig udbredt i hele Pyrenæerkjæden*). Alpernes mægtige Bjergsyslem horer ved den Indflydelse, som det udøver paa de omkringliggende Landes klimatiske Forhold, og ved det store Antal Arter, som her have deres oprindelige Djem og herfra ere udvandrede i forskjellige Betninger, til de i fysisk- geografisk Henseende mærkeligste Punkter paa Jorden**). Dette Bjerglands IJovedkjæde har sit høieste Parti i Vest — de penninske Alper (Mont Blanc, li, 800 Fod) — og be- staaer af Oneis- Granit og palæozoiske Skifere og Sandsten. Den centrale Del af Alpe- landet udmærker sig ved sin mere masseaglige, plateauformig Hævning, der udover en stor Indflydelse paa Klima og Planteva'xt. De nordlige og sydlige Alpekjæder hore fornemmelig til Secundærtidens Kalkannelser. — Do ve har vist, at de æquatoriale Luftstrømme (Sirok- koen, Fohncn), idel de mode Alpelandels hoie Mur, virke paa forskjellig Maade efter Anrs- tiden. Om Vinteren fortættes den nedsynkende ovre Passals Vanddampe, som egenllig vare bestemte for lioiere Bredegradcr, og danne de umaadeligc Sne- og Ismasser, som •) Dr. Morti Wllkomm: Die llalbinscl n (VViegniaiins Arcliiv f. Naturgc8chiclitr, 17ler Jalirg., I Kd). 129 459 dække navnlig den høie sydvestlige Del af Alpelandet. Desuden kastes yEquatorialstrømmen tilbage af Alpemuren og udøver som en regnfuld Nord- og Nordostvind en betydelig afkølende Virkning paa den lombardiske Slette, saa at Vintertemperaturen her bliver langt lavere, end man skulde vente ifølge Bredegraden. Om Sommeren derimod er den sydlige Luftstrøm saa høi, at den gaaer over den sydlige Alpemur, og den giver sig da tilkjende i den ostlige Del af Schweiz og i Tyrol som den snesmeltende Føhn (Alpeboernes »Schneefresser«)*) — den kan undertiden paa én Dag smelte 3 Fod mægtige Snelag. Heraf kommer det, at Salzburg overgaaer Schweiz i Rigdom paa Vandfald, men mangler Gletschere. Om Som- meren virke Alpernes sydlige Affald som Lævæg, forhøiende Insolationen, og som beskyttende Mur mod Nordvestvinden, hvorfor der ogsaa ved de italienske Søer og den dalmatiske Kyst kan voxe Planter, som fordre Neapels Sommervarme**). Alperne frembyde en saa stor Rigdom af skarpt fra hverandre sondrede Bjerggrupper med forskjellig geognostisk Bygning, forskjellig Retning o. s. v., at man heraf kan forklare sig det store Antal Arter, som dette Bjergland nærer, og den rige Afvexling og Mangfoldighed, som Plantevæxten her frembyder; men det bliver derved ogsaa umuligt, at give nogen for samtlige Alpekjæder gjældende Karakteristik af Plantebælterne. Kun saa meget kan siges i Almindelighed, at de Træer, som danne Skovene i saa store rene Bevoxninger, at de bestemme Bælternes Karakter for- nemmelig ere Bøg og Rødgran og paa nogle Steder Ædelgran, Lærk og Zirbelfyr. Eg Birk og Fyr danne aldrig større Skove, men forekomme kun i smaa Grupper eller i spredte Exemplarer; de to sidstnævnte voxe i meget forskjellig Høide (2000 — 6000 Fod). Her skal forst angives, hvorledes Bælterne vise sig paa Centralkjæden , og dernæst skulle de Af- vigelser herfra omtales, som gjøre sig gjældende paa de mere nordlige eller mere sydlige Kjæder. Bøgens Bælte er kun meget svagt udviklet paa Centralkjæden***); flere Steder mangler den ganske, og den gaaer sjelden over .3000 Fod. De almindeligste Løvtræer indtil en Høide af 3000 — 4000 Fod ere Valbirk-Lon, Ask og Cerasus avium. Bogens ringe Ud- bredning forklares ved den Tilnærmelse til Fastlandsklimaet, som her Onder Sted paa Grund af den plateauagtige Hævning; men desuden er Bunden meget ugunstig for Bøgen. Det er ogsaa i Overensstemmelse med disse Forhold, at Lærken og Zirbelfyrren, som begge *) Heraf det Mundheld: »Der liebi Gott und die liebi Sunn chonnet's niit, wenn der Kuhn niit hilft". **) Dove: Ueber den Einfluss der Alpen auf die klimatischen VerhiiUnisse (Zeilschrift fur allgemeine Erdkunde, von Koner. Neue Folge. ISter Bd. 18G3). ***) I Kanton Glarus er Begen dog det almindehgste Lovtræ og udgjor den væsentligste Bestanddel af Skoven. Populus tremula , Betula alba , Vlnms effusa , Fraxmus excehior , Tilta Europtea , Sorbus Aria, S. aucujjaria, Acer campestre, A. platanoides forekomme kun enkelte eller i sniaa Grupper i Bogeskoven. Acer Pseudoplatamis derimod danner rene Bevoxninger. (II c er: Die Vegetationsver- hiiltnisse der Canton Glarus i Frobels und Heers Mittheilungen aus dem Gebiete der theoretischen Erdkunde). Vidensk. Selsk. Skr., 5 RxUke, nalurv. og malhem. Afd. 9 B. VI. 58 460 130 PI. 111 te li il' lier 11 c paa Alpernr. 10.800' — 9000' - Snolinicn. 8000' - rjcldvicxlerncs Uælle. 7000' — 6i00' . . . lihododendron ferriitjineian. noiio' — Lærk. ZirliolfjT. 5000' — Naaletræernes IJælle. nngr. Havre, Byg .iToo'. Uock'ran. I;?"; 4000' — • 3000' — '* Lovskovenes Bælte. Valbirk-Lnn. 2000' — 1000' — BofT- r.g. Kirseb.-rr. f>''- Itirk. ynde Fastlandsklimaet, lier, navnlig i Kantonorne Wallis og Graubfinden, danne el stærkt udviklet Bælte til en IJoide af GoOO Fod, ja enkelte Steder til 7000 Fod. Det er ligeledes paa Grund af den stærkere Insolation og hoiere Sommervarme, at Korngrændsen her rvkker saa hfiil op (Hvede til 4000 Fod, Rug, tlavre og Byg til 4700 Fod, enkelte Steder lil o — GOOO Fod). Det er kun sjclden, at der findes Boliger, som benyttes hele Aaret, i en llflide af GOOO Fod, og her kan endnu dyrkes Kartofler, Boer og Kaal. Fjeldvæxternes Bælte ligger mellem G500 og 8400 Fod. Blandt Fjeldbuskene mangler her i Regelen Bjerg- fyrren, lihododendron ferrngine.um er især almindelig, og den stiger nogle Steder ned til 131 461 3000 Fod. Snelinien, der i Ojennemsnil ligger paa «iO() Kod, lalder ikke sammen med Isotliermen for 0°, men med den for ~ 4°. Den nordlige Alpelijæde adskiller sig fra Centraikjædcn deri, al Lovtræernes Hudte er stærkere udviklet. Bøgen, som her er det herskende Træ, gaaer op til 4400 Fod, altsaa meget hoiere end paa Centralkjæden. Naaletræernes Bælte derimod, som væsentlig er dannet af Rodgran, medens Lærk og Zirbelfyr kun forekomme spredte, ligger betydeligt lavere og har sin øvre Grændse paa S.iOO— 5700 Fod. Ædelgranen udgjør en væsentlig Bestanddel af Skovene i den nverste Del af Bogens og i den nederste Del af Naaletræernes Bælte. Bjergfyrren har en temmelig stor Ldbredning i den nedre Del af Fjeldvæxternes Bælte tilUgemed Ehododendron Mrsutum. Kornavl finder kun Sted til en Uoide af 2700 Fod. De mere sydlige og sydvestlige Alpekjæder, de graiske og penninske Alper, have en i og for sig høiere Trægrændse end Centralalperne, men Trægrændsen naaer dog ikke op til saa lave Isolhermer, som paa disse (Schlagintweit 1. c. p. 237). Rodgranen, der ganske mangler Syd for Alperne, spiller allerede her en underordnet Rolle og viger tilbage for Ædelgranen , som her imod Sædvane stiger lige saa høit eller endog høiere end Rod- granen, nemlig til 5000 — 6000 Fod, og for Lærken og Zirbelfyrren, hvis øvre Grændse paa nogle Steder er 7700 Fod. Bøgen gaaer til 4500 Fod. Snelinien ligger i de penninske Alper paa 9300 Fod. — Det høieste Punkt, hvor man har truffet Blomsterplanter, ligger paa 11352 Fod (paa Monte Rosa)*). I Tyrols Alpeland hæver Centralkjæden, de egentlige Tyroler Alper, sig til 12,000 Fod, medens en fra denne ved Inndalen adskilt nordlig Kjæde, Ahlgauer Alpernes Kalk- bjerge, der gradvis sænker sig mod den bayerske Høislette, men falder steill af mod Syd, har 8—9000 Fod høie Toppe. Paa den sydlige Side af Centralkjæden og adskilt fra denne ved Etsch-Ualen, danner Tridentiner Alpernes Kalkbjerge i mange enkelte Strøg og Grupper Tyrols Affald mod den lombardiske Slette. Ber sees i Botzens »Porfyrkjedel«, hvis Bund ligger paa 800 Fod, de sidste Spor til Middelhavslandenes stedsegrønne Bælte. Kastaniens Bælte naaer her op til 2000 Fod. Karakteristisk for dette Bælte ere Cypressen, Vedbenden, der her bliver et høit Træ med en tyk Stamme, Paryklræet (Rims Cotinus), livis Blade om Efteraaret antage den reneste røde Farve. Efter en varm Efteraarsregn skyder den allerede af Romerne saa yndede Keisersvamp (Amanita cæsarea) frem i Kastanieskovene, medens Trøffelhunden under Egene opsøger sin Lækerbidsken. — Fyrren indtager, navnlig paa de mod Syd vendende tørre Affald, et Bælte mellem 2000 og 3000 Fod blandet med Elvid-El og Birk. — Bøgen danner paa Kalk- og Sundstensbjergene et skarpt begrændset Bælte mellem *) Her fandtes : Androsace glacialis, A. Eelvetica, Chrysanthemum alpinum, Oentiana Bavarica, Banun- culus glacialis, Saxifraga oppositifolia, S. bryoides, Silene acaulis o. 11. Mellem 12000 og 14780 Fod fandtes : Lecidea geographica, L. conjiuens, Umbilicaria proboscidea o. I. 462 132 3000 og 4000 Fod eller noget høiere, medens den næslen mangler paa Urbjerg. — Ædel- granen, der i Tyrol er sjelden, forekommer som underordnet Bestanddel i delte Bælle i en Heide af 4000 — 4200 Fod. Ilenimod 4000 Fod forsvinde eflerhaanden Kornmarkerne, Fruglliaverne og Viiiterboligerne og ligeledes Lovlræerne. — Det oversle Skovbælle dannes af Lærken, som i Nordlyrol gaaer til 4o00 Fod, men i Sydtyrol lil 5500 Fod, og af Uod^'ranen, som i Nordlyrol stiger op til 5000 Fod eller noget høiere. Zirbel- Fyrren, udmærket ved sin skjonne tælle l'yramiduforni, danner paa nogle Steder smaa Skove og stiger kun lidt høiere op end Rodgranen. Taxen og Sevenbommen forekomme sjeldnere. I dette fugtige og tem- pererede Klima finde Mosserne deres retle Hjem. i Nærheden af Trægrændsen blive Gra- nerne mindre, slaa mere spredle og ere helt indhyllede i et Dække af Skæggelav; her be- gynde Alperoserne al vise sig. De danne i Forbindelse med Bjergfyrren, El og Pile el Bælle til 6000—6500 Fod. Herfra og til 8000 Fod udfolde Alpeplanterne deres prægtigt- farvede mest gule, men ogsaa hlaa, hvide og røde Blomster. (Die Ursachen des Pflanzen- reichlhums in Tirol, ein Vorlrag von Ludwig Ritter von Heufler. Innsbruck 1842). I den centrale Del af de eslcrrigske Alper rykke Planlegrændserne paa Gnind af den større .Massehævning betydelig iveiret. Ved Velzthal ligger Dalbunden i en Udstrækning af 30 D IMile 4000 Fod over Havel og paa nogle Steder 0000 Fod. Trægrændsen ligger her i den centrale Del af Alpekjæden 4 — 600 Fod og Korngrændsen 12—1600 Fod høiere end i de mod Nord og Syd begrændsende Kjæder. I Velzthal naaer ri?ius Cembra til 6400 Fod og enkelte Træer endog lil 6850 Fod, Birken forekommer paa 6300 Fod, Granen paa 6850 Fod, Pinus montana og Jvniperus Sabina til 7200 Fod. (Simony: Fraginente zur Pflanzengeographie des osterreichischen Alpengebiete i Verhandl. des zool.-botan. Vereins in Wien, 3 Bd., 1853, p. 313). I Matschlhal i Vesltyrol ligger Korn- og Træ- grændsen endnu lidt høiere. Pinus Cembra gaaer i enkelte Exemplarer til 7300 Fod (1. c. Bd. 20, 1870, p. 399). Paa den Del af Alperne, som omgiver det allerede fra Romernes Tid ved sine Bade berømte Wildbad-Gaslein (c. 3000 Fod), dannes Skovene fornemmelig af Rødgran, tildels af Ædelgran. Lærken er sjelden, og Bøgen mangler ganske. Sluttede, kun ved smalle Engstrækninger afbrudte, Bevoxninger begynde paa 3500 Fod, og Skovgrændsen ligger paa 5100 — 6200 Fod; derpaa følge enkellslaaende halvvisne Lærketræer lil 5400 Fod og efter disse el small Bælte af Pinus viontana, af hvilken enkelte Exemplarer naa til 6200 Fod. De sidste Repra-senlanter for Trævæxlen ere Salix reticulata, retusa og Myrsinites, som pielvis endnu bedække Jorden paa 7600 Fod. Underskoven dannes af Berberis vul- garis, Sorbus Aria, Ålnus viridis, Conjlus, Juniperus, Posa alpina og canina, Lonicera coerulea. — Paa de til Gletscherne grændsende Dalpartier ligger Trægrændsen betydelig lavere. Nogle Steder mangler Trævæxlen endog i en [løide af 3500 — 4500 Fod. (Verhandl. des zool. bol. Vereins in Wien, Bd. 6, 1856, p. 3). 133 463 Ved Hochkar i Salzburger-Alperne, der i den senere Tid er bleven beroml ved den storartede Udsigt, man herfra har mod Nord, hvor Uorizonten begrændses af Bøiimer- wald og mod Øst af Wienerwald, ligger Trægrændsen, som Kerner først har vist, ligeledes langt høiere, end man skulde have ventet*). Dette iijerg bestaaer af en kjedelformig Ilni- dal, hvis Bund ligger paa 4670 Fod, og som til alle Sider er omgiven af omtrent o600 Fod høie Toppe**). Skovene paa Skraaningerne af de Dalen omgivende Bjerge bestaa af Bog, Rødgran, Ædelgran, Lærk og tildels af Ahorn og Birk. Bøgens øvre Grændse ligger mellem 4180 Fod og 4360 Fod. Fra denne Høide dannes Skoven af Rødgran og Lærk. Paa 4600 Fod hører den tætsUittede høistammede Naaletræskov op; Gran og Lærk optræde kun gruppevis og vige mere og mere Pladsen for Bjergfyrren. Granen gaaer paa denne Maade op til 5600 — 5600 Fod og Lærken endog lidt høiere. Da Bjergtoppen, der bestaaer af Lias- Kalksten, paa mange Steder danner Terrasser, fremtræder Bjergfyrren her paa en ganske egen iMaade. Den danner nemlig tætte uigjennemtrængelige Bevoxninger paa Terrassens Flader, og viser sig saaledes i Frastand som mørke Striber, afvexlende med Terrassernes lodrette hvide nøgne Vægge. Endnu høiere ligger Trægrændsen paa Kreuzkoff ved Lienz i Tyrol***). Dette Bjerg hæver sig til 8660 Fod og bestaaer i sine lavere Dele paa den sydlige Heldning af Glimmerskifer og Sandsten, medens de høiere Toppe ere dannede af Kalksten horende til Lias- og Triasperioden. Mellem 3500 og 5100 Fod findes tertiære Atleiringer. Skoven indtager navnlig paa Nordsiden, hvor der næsten ikke er noget dyrket Land, et betydeligt Bælte, der f. Ex. ved Lienz har en Brede af 4000 Fod. Hølskovens øvre Grændse er paa Nordsiden 6300 Fod, paa Sydsiden 6500 Fod, men paa denne Side er Skoven næsten overalt ryddet til c. 6000 Fod. Enkelte ret anselige Lærketræer findes endnu paa 7000 Fod. Rød- gran og Lærk, denne overveiende i Bæltes øvre Del, danne Hovedbestandelen af Skovene. Paa Nordsiden er Bøgen ligesaa almindelig som Rødgranen og gaaer her til 4700 Fod, ja paa beskyttede Steder til 5000 Fod. Piniis sijlvestris kun paa Sand i Dalene. Åbies, Taxus, Acer Fseudoplatanus forekomme indblandede og ligeledes Betula, især i Bogeskoven. Sorbus aucuparia, Cerasus Avium, Fraxinus , Ulmus og Tilia parvifolia vise sig kun i enkelte Exemplarer. Fjeldbnskenes Bælte naaer til 7500 Fod og gaaer flere Steder paa Nordsidens stelle Skraaninger langt ned mod Dalbunden. Det dannes af Pinus montana, Rhododendron hirsutum, Chæmæcistus , Salix arbuscula, Lapponum, Myrsinites og paa de største Hoider af Salix reticulata, retusa og herbacea. *) Das Hocliliar, eine pflanzengeograpliisclie Skizze von Kerner (Verhandl. des zool.-bolan. Vereins in Wien, Bd. 7, 18.57, p. 517). **) Det er denne Kjedelform, tivoraf Bjerget tiar sit Navn. Alpeboerne benytte nemlig Ordet Kar i samme Betydning som paa Dansk. ***) Verhandl. des zool.-botan. Vereins in Wien, 9 Bd., 1869, p. 151. 464 134 Den Iredie de hippclbladndc Kgcs Gebel mod Syd begnrndsendc njergkja-dc er Kaukasus, der liar en Lacngde af I oO Mile og falder langt steilerc af mod Nord end mod Syd. Iler danner den mægtige Elbrus Kjæde med sine gielscherklædle, 17000 Fod høie Toppe el skarpt Grændseskjel i klimatisk og planlegeograOsk Henseende og beskytter som en .Mur mod Nord del rolrhlske og mingrcliske Lavland, saa at riante\a'xlcn lier kan oplrajde med en næsten tropisk Yppitjlied, som slaaer i en paafaldende Modsætning til den Nord for Kaukasus lierskendc torre Sicppevegctation*). Taa den sydvestlige Skraaning ere IMante- bffllerne fordelle paa nedenstaaende Maade: l-jeldvæ\ternes IJjclte. Iihode^ldro1t Caucaaicuvi, l'oniicttm. Naaletræernes Uællc. Ficea orienlalis. Abies A^orilmaniana. Zelkowa crenata. Bøgens Bælle. Kastaniens B;rllc. Diosj»jrus Lotus. I Dalene ved Bjergels Fod bestaa de yppige Skove af Diospyrus Lotus og af Ege**), og Slyngplanterne [Clematia, Vitis, Eedera, Smilax) findes i saadan Mængde, at de mange Steder næsten danne et uigjennemtrængeligl Væv. Zelkowa crenata liar især stor Ldbred- *) Dr. Guitav Haddc: Uiriclile iiljcr die bioloii.-peofjiapli. llnlorsucliuiiurii iii den Kaukasiislander. 18CG. •*) Hvilke Arier aiipivcs ikke af lladdc, nicn fra andre Dele af Kaukasus kjeiides Qucrcua pedunctdata, lUiilifiora, pubeicent og cattaneop/olia. 135 465 ning i det colchiske Lavlaud. Noget liøiere er Kastanien det herskende Skovtræ, og Under- skoven dannes af Kristtornen og Cerasus Lauro - Gerasus , der begge vidne om en mild Vinter og et fugtigt Klima. I en Høide af 2000 — 3000 Fod afløses Kastanien af kæmpe- store Bege, der udgjøre den overveiende Del ;if Skoven, medens Ahorn {Acer platanoides), Ælm, Rod- og Graa-E! og Avnbøg forekomme indblandede. Mellem 5000—6000 Fod og 8000 Fod bestaaer Skoven af Naaletræer: Picea orientalis og Abies Nordmanniana, og her voxer ogsaa Betula alba og Fopulus tremula. I den nedre Del af Fjeidvæxternes Bælte har Rhododendron Caucasicum en stor Udbredning, ligeledes R. Ponticum og Azalea Pon- tica. Buxiis voxer paa Kalksten. — I den østlige Del af Kaukasus har Skoven langtfra en saa yppig Karakter; de stedsegrønne Huske og Slyngplanterne mangle, og mange Steder ere overvoxede med tort Buskads. — Plantebælternes Grændser ere meget vexlende i de forskjellige Egne; paa store Strækninger ere Fjeldvæggene saa steile, eller Klimaet saa tørt, at al Trævæxt mangler; ligeledes ligger Snelinien i meget forskjellig Høide (mellem 8900 og 11,700 Fod). — Kaukasus danner med Hensyn til Plantevæxten et Bindeled mellem Europa og Asien; dette sces navnlig lydelig af de der forekommende Træer. Den asiatiske Valnød er her endnu vild, men de fleste Træer ere de samme, som voxe i Nordeuropa'*). Med Middelhavslandene har Kaukasus fælles: Castanea, Querciis pubescens, Alnus cordifolia, Platanus, Acer Lobelii, Tilia ricbra, Diospyrus. Eiendommelige Arter ere: Picea orientalis, Quercus macranthera, Q. castaneæfolia, Zelkowa crenata, Pterocarya Caucasica. Den høie Albruskjæde, som løber langs med Sydsiden af det kaspiske Hav, danner ifølge B unges Undersøgelser et meget skarpt Grændseskjel mellem Plantevæxten Nord og Syd for samme**). I Lavlandet mellem det kaspiske Hav og Bjergkjæden hersker et meget fugtigt Klima, og de yppige Skove bestaa af Parrottia Persica, Pterocarya Caucasica, Zekowa crenata, Celtis australis, Quercus castaneæfolia og macranthera, Acer Hyrcanum, Alnus obcordata, Fagus sylvatica, Carpinus orientalis. Valnød, Figen og Morbær ere maaske kun forvildede. Vinranker og Vedbende stige til Toppen af de høieste Træer. Her dyrkes Ris og Bomuld. Naar man fra Lavlandet stiger op paa den nordlige Skraaning, forsvinder efterhaanden Parrottia, Pterocarya, Celtis, Diospyrus og endog Bøgen i en Høide af 3000 Fod, men Løvskoven naaer op til 8000 Fod og bestaaer her især af Carpinus orientalis; Taxus baccata og Ilex Aquifolium forekomme indblandede. Foruden Taxen findes her ingen andre af Naaletræernes Familie end Juniperus Sabina og communis. Paa Sydsiden af Albruskjæden forandrer Plantevæxten pludselig sin Karakter. Det meget tørre Klima fremkalder en næsten ørkenagtig Goldhed, og Plantevæxten bestaaer hovedsagelig af meget *) Foruden de ovenfor nævnte voxe lier ogsaa Pinus sylvestris og Taxus. **) Die russisehe Expedition nacti Cliorassaii in den Jaliren 1858 und 1859 (Petcrmanns geogr. MiUlieil., 1860, p. 205). 460 130 lornrde Huske {Acanlhophyllum, Acatifholinion], manpft Aslragalcer af Gruppen Tragnhnnlhæ og iDange Skjermplantcr, især af Ardelingcn Feucedaneæ. Til de lappetbladede Eges Gebet maa endnu henfi^res Amurlandcl. Iler optræder nemlig denne Egegruppe efteral have manglcl gjennern iielc Siberien i en eicndommelig An, Amur-Egen {Quercus Mongolica], der er saa almindelig udbredt, al den maa belragles som Karakterplanle. Cbinganbjergene danne GriPndseskjcliel mellem iVlongoliets Sleppeflora og Amurfloraen*). I de vestlige nærmest disse Ujerge liggende Dele af Aniurlandet ere de lyse Skove dannede af Larix Dalntrica, Betula alba, Popidus tremula, Cerasus Padus, Sorbus auciiparia, og lier voxe liosa cinnamomea, acicularis, Vormis alba, Vaccinium Vttis Idcea, uUginosum, Bhododendron Dahuricum, Ruhis Idæiis. Dcrpaa følger indtil Dsega's Udmunding i Amur en tor Iloislette , i hvis spredte Skove foruden ovennævnte Træer ogsaa Anuir-Egen og Ulmus montana begynde at gjøre sig gjældende, men store Stræk- ninger ere skovløse og overvoxede med Græsser og andre urteagtige Planter. Jo mere man nirmer sig Durejabjergene, desto hyppigere bliver Amur-Egen med Underskov af Lespedeza bicolor og Corybts IieleropJnjlla , og lyse og lave Skove dannes her af Populus balsamifera v. svaveolens i Forbindelse med den paa Slægtskab med den nordamerikanske Flora tydende Vladrastis (Maackia) Amurensis. Forst ved Chochyier-Bjerget begynde Sko- vene at antage den Karakter, som er eicndommelig for den østlige Del af Amurlandet. En yppig skyggefuld Løvskov bestaaende af Træer, benhorende til forskjellige, men mest eien- dommelige Arter, ofte med tykke, lige, ikke sjelden 70 Fod hoie Stammer. Disse Amurlandets mest karakteristiske Skovtræer ere: Tilia Mand simr ica, Acer Mono, A. tegmentosum, Fraxinus Mandshurica. Iler voxer ogsaa. Ubmis campestris, og Underskoven beslaaer a.[ Ribes rubrum, Syringa Amurensis, Sambucus racemosa, Salix Caprea. Paa Bjergene dannes Skovene af Naalelræer (Picea Ajanensis, Abies Sibirica, Larix Dahurica, Pinus Cembra) tilligemed Betula Ermani og Corylus Mandshurica. Langs med Kysten findes et Skovbælte, som væsentlig har samme Karakter og fornemmelig er dannet af Abies Sibirica og Picea Aja- nensis. De flige tb lad ede II odeges Gebet. {Quercus: Euerythrobalanus et Eulepidobalanus § Lyratæ). Dette Gebet indbefatter den ostlige Del af Nordamerika fra de store Soer til den mexikanske Bugt — med Undtagelse af Florida — og fra det atlantiske Hav til Missisippi. Denne Del af Nordamerika udmærker sig ved sit excessive Klima. Thermometret synker •) Ifolgc Maximow icz's Undcrsogclscr lacllcr Amurfloraen UOO Arter, at livilliC H3 aiUagcs at være egne for (lennc. Af de andre Arier voxe over SOO ogsaa i Transbaikalien og 37G i det nordlige Chlna tlMaxlmowicz: Vrimitioe Flora Amurenti*. 1869). 137 467 paa 52° n. Br. undertiden til -^23°R., stiger ofte om Sommeren til + 30° R. og kan i Løbet af én Dag falde 17°. Hertil komme kolde Nætter, voldsomme Regnbyger og en overordentlig Torhed af Luften. Det lange og stadige Efteraar er den behageligste Tid. Skoven udfolder da en eiendommelig Farvepragt, idet Bladene hos de herskende Træer vise forskjellige Nuancer af Rodt, saaledes hos Egene (især hos Quercus coccinea og ruhra), hos Ahoraarterne, Ambratræet, den vilde Vin o. fl. De fligetbladede Rød-Eges Udbrednings- Omraade betegner et naturligt Floragebét, som har en særegen Interesse derved, at Plante- væxten stemmer væsentlig overens med den, som fandtes i Europa i den miocene Tid. Her findes saaledes ligesom i hin fjerne Tid et forholdsvis stort Antal træagtige Planter — to til tre Gange saa mange som i den tilsvarende Del af Europa — og det er nu ligesom dengang foruden Naaletræerne Valnodarter, Ege, Ahornarter, Plataner, Ambratræer, Tulipan- træer, Bælletræer o. 1., som ere de herskende Træer i Skoven. Skoven her ligner den tropiske Urskov ved de mange henraadnende Stammer og ved de talrige Slyngplanter, og Cicaderne opføre her ligesom i Tropen en øreskærende Concert. Landskabets Physiognomi bestemmes for en væsentlig Del ved en af mange til forskjellige Slægter og Familier hørende Arter dannet Skov, og det er sjeldnere, at en enkelt Art ved sin selskabelige Væxt er over- veiende. Medens saaledes Pinus Strobus og paa andre Steder (paa koldt Sumpland) Thuia occidentalis i den nordlige Del af Gebetet danne rene Bevoxninger, forekomme paa lignende Maade Pinus inops, Tæda og rigida paa de flade Sletter Øst for Aleghany-Bjergene og Taxodium disticlium i Missisippiflodens Deltagebét (»Cypres-Svamp«). De Familier, som optræde med det største Antal Arter ere: Compositæ, Cijperaceæ (især Carex], Gramineæ, Leguminosæ, Rosaceæ og Ericaceæ, medens de for Europa karakteristiske Familier: Cruci- feræ, Umbelliferæ, Caryophyllaceæ og Labiatæ, her ere svagt repræsenterede*). Af Cupuliferernes Familie forekomme i dette Gebet 25 Arter, af hvilke de fleste (22) ere Ege, og af disse høre atter Størstedelen (13) til Rodegene, og navnlig til den Af- deling af samme, som udmærker sig ved fligede Blade, og som udelukkende har hjemme i Nordamerika. De øvrige 9 Egearter høre til Underslægten Lepidohalanus, og af disse igjen 4 til en for dette Gebet egen lille Gruppe {Lyratæ) med store dyblindskaarne lyredannede Blade, medens de 3 høre til en Afdeling [Prinus], som ellers har hjemme i Mexico. Desuden findes her af Bøgeslægten 1 og af Kastanieslægten 2 Arter. Egene danne næsten overalt og paa de forskjelligste Lokaliteter et fremragende Træk i Plantevæxten: de udgjøre som anselige Træer en væsentlig Bestanddel af den yppige Høiskov {Q. tinctoria, coccinea, rubra, falcata), de indtage Sumpe langs med Flodbredderne (Q. aquatica, Phellos, palustris), og de optræde som forkrøblede Træer eller som Buske paa de sandede golde Sletter (Q. ilicifolia, *) Åsa Gray: Statlstics of the Qura of Uie norlhern states (American Journal of siiences and arts. Vol. 12). Vidensb. Selsk. Skr., 5 Rxkhe, nalurviiieiisk. og malhem Md. 9 B. VI. 59 468 138 pn'noidea, Catesbcti). Paa de mere liøilliggende Slcder hnrer Bøgen, Fagus ferruginea, lil de mo8l udbredte Træer i de øsllige Stater, hvor dAppallachian Coalfield«, »Pitts- burg seams") vidne om, at allerede i de ældste Jordperioder en yppig Planlevæxt har dækket de samme Egne*). Her have de mange Valnødarter (Juglans nigra, Canja olivæformis, amara, porcina, tomentosa o. fl.) og Ahornarier {Acer eri'ocarpum, saccharinum , nigruni, striatum) deres egentlige Bjem, og her udgjøre paa mange Steder ikke mindre end 10 Ege- arter (Q. tinctoria, ruhra, coccinea, palustris, Fhellos, Prinus, macrocarpa, obtusiloha, lyrata, alba) en væsentlig Bestanddel af Skoven. Herimellem rage kæmpestore Plataner [Platanus occidentalis) frem med deres hvide Grene og colossale Stammer, som ikke sjelden have 10—12 Fod i Tværmaal, eller de danne rene Bevoxninger. Tulipantræer ere her alminde- lige med mastelignende høie Stammer, beklædte med en dybtfuret Bark. Kun i Toppen udfoldes de store blaalige Blomster. Blandt de mange andre Træer skulle udhæves: Bohi- nea Pseudacacia (»Locust«), udmærket ved sit fortrinlige haarde Ved, Gymnocladus Cana- densis, hvis store Bønner anvendes som Kaffe-Surrogat («Kentucky-Coffetree»), Nyssa syl- vatica, Ulmus Ainerieana, Tilia Americana og Liquidamhar styracijiua. Slyngplanter, Vitis Labrusca, cordifolia, vulpina, Arnpelopsis, Celastrus scandens, Smilax, Amphicarpæa o. fl., udbrede deres Væv fra Træ til Træ. Paa mange Steder sees Træer, hvis yderste Gren- partler nedhænge visnede. Dette foraarsages ved Cicada septemdecem , som kun indfinder sig hvert I7de Aar og da i saadan Mængde, at den næsten er en Landeplage, idet den lægger sine Æg i Grenene. Ligesaa rig en Afvexling frembyder Underskoven. Her voxe Papaw-Træet (Asimina triloba) med en lille agurklignende , ildelugtende, men velsmagende Frugtj Benzoin odoriferum med en aromatisk Bark og talrige smaa gule Blomster, som allerede 1 Marts meddele Underskoven en gulgrøn Farve, Sassafrastræet, Amorplia fruticosa, Euonymus verrucosus, Corylus Americana, Hamamelis Virginica, Staphylea trifoliata, Cea- nothus Americana o. fl. Den bambuslignende Miegia macrosperma og Equisetum- kticv danne et lysegrønt Bælte langs med Flodbredderne. De mange smaa Øer, som opstaa i Floderne ved sammenhobede Træstammer og det sig herimellem samlende Dynd, ere over- *) Maximilian Prinz zu Wied: Reise in das innere Nordamerika in den Jahren 1832 — 34. — Lyell: Travels in Norlhamerica (1841 — 42) og Second visit to the United states. **) Paa saadan ne Steder, hvor Sulikeraliornen forekommer i større i^Iængde, opfores en lille Bygning med Kjedler til Saftens Inddampning. 1 Maris aftappes Saften , og paa denne Tid sees overalt i disse •Sugar-camps« Ror indstukne i den nederste Del af Sukker-Ahornens Stamme, hvorigjennem Saften flyder i smaa Truge. Saften flyder rigeligst paa de varme Dage, som følge efter kolde Nætter. En Sugar-camp leverer 500 — 1000 Pund Sukker om Aaret (Maximilian Prinz zu Wied I. c. V. 1, p. 215). 59* 470 140 voxede med linie Popli-r {Poi>ttlu.i angulata) og oniknindsede af Pilekral. Paa dr Steder, hvor Kalksten danner Itundi-n, er Juniperus Virginiana herskende. I den Del af Gebetet, som ligger mellem Aleghany-Bjergene og Davet, har Vege- tationen en ganske anden Karakter. Den osllige Fod af Aleghany-Bjergene bestaaer af bolget Land med frugtbare Dale og skovklædte Bakker. Det er Ege, som danne Skoven, men især Ilickory-Valnodden (Carija alba) — hvorfor ogsaa disse Strøg betegnes som Uickory-Land. Uerfra og til Havel strækker sig en stor Slette (den »atlantiske Sletlci), henhørende til tertiære Dannelser, hævet i Veiret i tre Terrasser og indesluttende i sine Jordlag talrige Levninger af tre Arter Ueste og store Tykhuder (Megatherium, Megalonyx). Det er i det hele et tort, goldt og ensformigt Land. Hvor Bunden bestaaer af Sand findes de saakaldte "Pine-barrens« o: her ere forkrøblede Fyrre- og Ege-Arter herskende; hvor den derimod bestaaer af Ler, er den mere sumpig, dækket med Bør og Siv (»swanip, cane- brake«), og her findes ofte Tørvemoser, blandt hvilke en er den største i Verden (Great Dismal)*). I den nordlige Del af den atlantiske Slette er der foruden Pinus inops to Ege- arter, som ere herskende. Bjørne-Egen (Q. ilicifolia) danner et lavt, kun 3 — 4 Fod hoil Krat, der dækker Jorden saa tæt, at man i Frastand troer at see et Græstæppe. Ganske paa samme iMaade optræder Chinquapin- eller Dværg- Kastanie-Egen [Q. prinoides). Hos begge disse Arter ligge Grenene, overfyldte med Frugter, hen ad Jorden, og her have vilde Svin og Bjørne deres Tilhold. Fra 40° n. Br. og sydligere forekommer ogsaa her meget almindelig Sort- Egen (Black- Jack, Q. m'gra), et lavt Træ med meget mørkegrønne, under- neden sortbrune Blade. Kvæget og de hyppige Markbrande bidrage paa mange Steder til at holde den i en forkrøblet Tilstand. I de sydlige Dele af den atlantiske Slette, i Caro- lina og Georgien, træder Finu3 australis istedetfor P. tnopa, og de nysnævnte Ege erstattes af Quercus Calesbcei, et lavt Træ, hvis Stamme 2 — 3 Fod over Jorden deler sig i lange bugtede Grene. Den tager af alle Ege tiltakke med den magreste Bund. Her forekommer ogsaa i smaa Grupper Q. cinerea med en tynd Stamme og smalle helrandede Blade. I fugtig Bund voxer Pil-Egen (Q. Phellos) med Blade som Purpur- Pilen og langs med Flo- derne Q. aquatica. De blandede Cupuliferers eller Kristtorn- Egens Gebet. [QuercuSf Erythrobalanus, Htmocarpæa et pi. al.). Dette Gebet indbefatter Øvre-Californien og Oregon en Landstrækning, der er lige afvigende fra de tilstødende Dele af Amerika i Klima, som i Plantevæxt**). Her •) Lyell: TrawclB clc. ••) Medens Columbia-Floden danner Nordgrændsen for delte Gcbél, ligger Sydgrændsen ved San Diego paa 33°. 141 471 hersker hele Aaret en meget ensformig, men i Korhold til IJredegraden lav Temperatur. I San Francisco er Middelvarmen af hele Aaret kun 10,1 " R af den koldeste Maaned (Januar) 8" 11., og af den varmeste Maaned — der her, mærkeligt nok, er September, fordi del tiigrændsende Hav er noget koldere om Sommeren end om Vinteren — 11,6° I\. Cali- fornien er fremdeles den eneste Del af Nordamerika, som har en »subtropisk Vinterregntid" ligesom de canariske Øer og Middelhavslandene, eller hvor Regnen indtræffer om Vinteren, men Regnmængden aftager meget betydelig fra den nordlige til den sydlige Del af Gebetet. Medens der nemlig i den nordlige Del falder 68 Tommer om Aaret, er den aarlige Regn- mængde i den midterste Del kun 23 Tommer, og den sydlige har et saa tort Klima, at Dyrkning kun finder Sted, hvor Overrisling anvendes. Da Temperaturen er saa ensformig hele Aaret, er det Fugtighedens Fordeling, som bestemmer Plantevæxtens Hviletid, og denne er her, ligesom i de tropiske Lande, Sommeren eller Tørtiden. Californien afgiver et mærkeligt Exempel paa, at en høi Bjergkjæde (Sierra Nevada) kan danne et ligesaa skarpt plantegeografisk Grændseskjel som et mellemliggende Hav; thi Plantevæxten er her ligesaa eiendommelig, som om Californien var en fra Fastlandet langt fjernet 0. Her findes nemlig ikke alene gjennemgaaende andre Arter, end de som voxe i de østlige nordamerikanske Stater, men en stor Mængde egne Slægter, og desuden mangle her ganske de i Øststaterne mest dominerende Planteformer. Paa den anden Side slutter den californiske Flora sig nøie til den japanesiske, hvilkel sees af de mange hinanden re- præsenterede Arter i de tre Plantegebeter, af hvilke her skulle udhæves nogle, navnlig blandt de træagtige Planter: Japan. Gladrastis Amurensis*) (Maackia), Frangula crenata, Euonymus Hamiltonianus, Æsculus turbinata, Acer Japonicuni, — pictum Negundo aceroides, Philadelphus coronarius, Cornus sangvinea Azalea Japonica, Styrax Jajwmca, Betula Bhoypaltra, Californien. Californica, occidentalis, Californica, circinatum, acerc Lewisii, Californica, occidentalis, Californica, occidentalis, Nordam. 's ostl. Stater. lutea, Caroliniana, atropurpureus. glabra. saccharinum. aceroides, inodorus. sericea. calendulacea. platanifolia. papyracea. *) Kun kjendt fra Amurlandet. 472 142 Jnpan. Mtjri'ca rubra, T/itn'a ort'entalis, Junipcrus Chinensis, Taxus cusptdata, Torreya nucifera, Larix leptolepis, Pinus (Pinaster) densiflora, — [Tæda] Bungeana, Californien. Nordam.'s osll. Stater. VcUifomica, cerifera. gigantea, occidentalts. occidenlalis. Virgintana. brertfolia, baccala v. Cariadensis. Caltform'co, taxifolia. occidenlalis, pendula (Americana). contorla, resinosa. ponderosa, rigida. Ulandl de mange Slægter, som ere elendommelige for Californien eller særlig karakteristiske, skulle her nævnes de vigtigste. Ranunculaceoe: Crossosoma (PI. BIgel. T. 1), danner ved sine perigyne StHvdragere Over- gang mellem denne Familie og Posaceæ, mellem Pæoniaceæ og Spirceaceæ. IJelphinium optræder her i mange og udmærkede Arter (cardinale, coccineum, azureum). Capparideæ: Oxystylis, danner Overgang til Cruciferæ. Papaveracece: Arclomecon, Dendromecon, Esclisc/ioltzia; af den for Californien egne 2Vt- bus Platystemonea. med adskilte Ar: Platysiemon, Platysligma, Romneya. Slerculiacece : Fremonlia (l'l. Frem. T. 2), nærmest Chirostemon. Anacardiaceæ : Slyphonia, nærmest Rhus, Leguminosæ: Ilosachia med 25 Arter, nærmest Lotus. Rosaceæ [Potentilleæ), Coleogyne, C/iamaebatia, Cercocarpus, Cowania. Oenothereæ: Gayophytum Nuttallii; en anden Art fra Chili. Fpiladelphiæ : Whipylea (PI. Bigel. t. 7), Carpenteria (PI. Frem t. 7). Compositæ: De fleste Arter henhøre til egne Slægter af llelenieernes Gruppe: Aciiuolepis, Babia, Chænactis, Burrielia, Bahia, Callichroa , Lasthenia; navnlifj er hele Under- afdelingen Madieæ med Slægterne Madaria, Hemigonia, Tallatia, Harlmannia, Mcida- roglosaa, Calycadenia indskrænket til (yuiiluriiien med Undtagelse af den chileniske Madia sativa. Campanulaceæ : Heiérocodon, Desmicodon, Qithopsis. Monotropeæ : Sarcodes. liorragineæ: AmsincJda, den eneste Slægt af (li'riiic raiiiilic nu'd ilclle Uimblade; furudeu o cailorniske Arter 1 i iMexico og I i Cliili. Labiatæ: Monardella. Personatæ. Orihocarpua, 1 Art i Chili. Diplacus og Mimulus ere herskende, men lliuies ogsaa andre Steder. Hydrophyllece : Nemophila, IVhillatoia, Miltigia, Emmenanthe; men foruden disse til Ca- 143 473 lifornien indskrænkede Slægter forekomme ogsaa de fleste Arter af Eutoca, Nemopliila o. a. her, saa at af Familiens c. 50 Arter •''a ere californiske. Polemoniacece : Collomia, Navarretia og navnlig den artrige Slægt Oilia tilhøre næsten udelukkende Californien, medens Phlox væsentlig er indskrænket til Øst-Staterne. Polygoneæ: Nemncaulis, Mucronea, Centrostegia, Fleroategia, Eriogommi o: alle Slægterne af Underfamilien Eriogoneæ, udmærket ved et Blomsterne omsluttende sambladet Svob, tilhore dette Gebet; kun nogle af Eriogonum-S\æ§,\.tns 80 Arter forekomme udenfor samme. Coniferæ: Sequoia {sempervirens, gigantea), Callilropsis (Nutkaensis), af Slægten Abies en egen Underslægt Pseudalies Ørst. (Douglasii) og af Pinus Sect. Tæda en egen lille Gruppe Arier med skæve Fvogler [insignis, muricata, radiata, tubercidata, Bentliamiana). Ikke mindre eiendommeligt for den californiske Flora er det, at her ganske mangler de Planter, som især giver de østlige Staters Plantevæxt dens særegne Karakter; saa- ledes navnlig alle Valnødarterne, alle Magnoliaceer, de store Træer af Bælleplanternes Familie (Eohinia, GlediiscMa), Tilia, Ulnius , Fagus, Hydrangea og næsten ganske de i Øststaterne fremherskende Slægter Aster og Solidago. Cupulifererne spille her en frem- herskende Rolle fra Lavlandet indtil en Høide af 4 — oOOO Fod. Her forekommer i det Hele 16 Arier, som ere fordelte paa følgende Maade mellem Slægterne og Underslægterne*): Quercus {Lepidobalanus , Eulepidobalanus § Lohatæ) Garryana Hook. — — — — Douglasii Hook. — — — — Gambellii Nult. — — — — Neæi Liebm. — — — — Jahobi R. Brown Campst. — — — — Østediana R. Brown Campst. — — — — lobata Nee. Quercus {Leptdobalanns, Prinus § versiformes) oblongifolia Torr. — ( — — § serroides) Sadleriana R. Brown Campst. Quercus (Lepidobalanus, Ilex) chrysolepis Liebm. — ( — — ) pungens Liebm. — ( — — ) berberidifolia Liebm. Quercus [P/rythrobalanus, Eierythobalamis) Sonomensis Benth. *) Der linyUer sig endnu mange Tvivl til den rette Begrændning af de californisl;rnp, iidclukkcnde amerikansk*!, og heraf forrkommc over .SO Arier alene i Mexico og Centralamerika. Hodegene erc saa skarpt adskille fra de andre Kge ved deres i Spidsen hovedformede Grifler (S. 343 f. U), ved deres kugleformede ofte tykskallede og med rudi- mentære Skillevægge forsynede Frugter (S. 34") f. G), ved de til den øverste Del af Froet hæftede rudimentære Æg (S. 346 f. C) og ved deres altid braaddede Blade, at der vistnok kimde være Sporgsmaal, om de ikke snarere burde henføres til en egen Slægt. Maaske endnu mere karakteristisk for Mexico er L'nderslægten Macrobalanus med korte næsten i hele deres Længde sammenvoxne Grifler (Tab. VI f. 16) og med skæve Kimblade (8.346 f. E), og ligeledes er den artrige Afdeling af Lepidobalaner med rundtakkede eller svagllappede Blade [Prinus, genuince et fersiformes, see S. 367) saa godt som udelukkende hjemme her. Den tredic Hovedgruppe af denne Familie, Bogene, optræder med et saa overveiende Antal Arter i Chili, at vi maa betragte dette Land som deres egentlige Hjem; men Arterne have dog en saa spredt Udbrcdning, at det efter den nærværende Fordeling af Hav og Land er vanskeligt al fnre dem alle tilbage til ét Udbredningscenlrum. Denne Vanskelighed er i mindre Grad tilstede med Hensyn til Slægten Nothof agus , da vi have seet at Chili ifølge sine Naturforhold maa betragtes som en med Sydamerika landfast 0, og da der synes at være Grund til at antage, at der tidligere har været en nærmere Forbindelse mellem denne Del af Sydamerika, Ny Zeeland og Van Diemens Land. Men hvorledes skal man føre Fagus- krKtrnt , blandt hvilke den nærmeste, F. ferruginea , er 70 Bredegrader fjernet fra Sydbøgenes Hjem tilbage til samme Udbredningscenlrum? Dette kan man vist- nok ikke, men jeg troer dog, at man er istand til al forklare sig del Afvigende i Begenes Ldbredning, som dog endnu er tilstede, ihvorvel i mindre Grad, end da alle Arier hen- førtes til én Slægt. Den nu manglende Forbindelse mellem Nord- og Sydbogeue har, hvor paradox det end lyder, rimeligvis i tidligere Tid lundel Sled gjennem Japan. Der er nemlig ikke alene hvad Bøgene angaaer, men ogsaa i andre Henseender flere Tilknytningspunkter mellem Japan og Sydbøgenes Eljem. Fagus-Slæglen er fyldigere repræsenteret paa Japan end noget andel Sted i den nordlige Halvkugle (se foran S. 387), og Fagus Sieboldii daniior Overgang til Nothofagus, da den er den eneste af Nordbogene, som stemmer overens med flere af Sydbøgene (Nothof. Ounnii, aniarclica] i Bladenes hoist eiendommelige Bibbeforde- ling. Hertil kommer, al Floraen baade paa Japan og paa Van Diemens Land, Ny Zeeland og Chili har en fuldstændig miocen Karakter, saa al der maa tillægges den en større Ælde end Planlevæxten paa de fleste andre Dele af Jorden**). Delle gjælder ogsaa særligt med *) Der er vel en Ju|iancsigk Art (Q. lacera}, sum s.Mies »I Imrc herlicii, mcii den tr ciidiiu kun lidrt kjcndt. ••) En iidr«rligerc IJdvikling' og begrundelse nf den Uetragtning, som her or gjori Ljældcmlo. np som gaacr ud paa, at den nu Jorden beklædende l'lantcvæxl li.ir en meget r>>r$kirllii: Alder, liauher jeg megel snart at kunne forelægge Videnskabernes Selskab. 165 495 Hensyn til Bøgene, der vistnok alle kunne føres tilbage til den pliocene eller endog til den miocene Tid — Fagus sylvatica er saaledes kjendt fra Arnodalens Pliocenlag. Det fælles Centrum for Bøgetypens Former maa derfor søges i en tidligere Jordperiode , og fra dette vare de allerede spredte i forskjellige Retninger, da den nærværende Fordeling af Land og Hav indtraadte. Foruden de til de tre Underfamilier svarende tre Hovedcentra for Cupuliferernes Udbredning er der endnu tre underordnede Centra, som karakteriseres ved egne Slægter eller Underslægter. Japan er saaledes gjennem Kina for Cupuliferernes Vedkommende saa nøie knyttet til Himålaja, at denne Del af Asien maa henføres til et fælles Gebél. Det er Kastanie-Egene {Cyclobalanopsis), som her have deres Hjem. — Dernæst danner Lilleasien et Centrum for Underslægten Cerris, der, som jeg i denne Afhandling ved mange Analyser af Hunblemsterne (Tab. V) har vist, er vel karakteriseret ved sine sylformede spidse Grifler (S. 341). Af denne Underslægts 30 Arter, forekomme 20, og deriblandt alle de typiske, i Lilleasien. De øvrige 10 Arter tilhøre Middelhavslandene, Himålaja og Japan, saa at Ud- hredningen fra Lilleasien er gaaet i øst-vestlig Retning. Ligesom de arctiske Lande hele Jorden rundt ere forenede ved en fælles Flora, saaledes er det først ganske gradvis at Plantevæxten i Europa, Amerika og Asien antager en mere forskjellig Karakter, jo mere man nærmer sig Ækvator. Det staaer i Overensstem- melse hermed, at Cupulifererne paa de nærmere Ækvator liggende Bredegrader have tre skarpt adskilte Centra, ét i hver af de tre Verdensdele, medens derimod de Cupuliferer og navnlig de Ege, som hele Jorden rundt i den tempererede Zone gaa langt mod Nord, alle høre til samme lille Gruppe (Euhpidobalanus) af Underslægten Lepidobalanus. Disse nord- lige Ege udmærke sig alle ved mere eller mindre dybt lappede Blade. I Nordamerika voxe de fleste Eulepidobalaner paa Vestsiden ( Q. lobata, Douglasii o. fl.), i det Hele 7 Arter (se S. 366— 367), medens der paa Østsiden kun er én Art (Q. alba). I den gamle Verden tilhøre ligeledes et meget overveiende Antal Arter den vestlige Del. I Europa er der Nord for de høie Bjergkjæder 4 Arter (pedunculata, sessiliflora, conferta og pubescens), men noget sydligere paa Bjergene komme hertil Q. Toza og Q. Farnetto og i Lilleasien Q. vulcanica Cedrorum, macranthera , Haas, Syspirensis. Øst for Kaukasus er der en stor Strækning, hvor Egene ganske mangle, men de optræde paany i den østlige Del af Asien, hvor Q. Mongolica har en stor Udbredning i Amurlandet, hvortil endnu komme Q. Mac Cormickii, obovata og dentata fra den nordlige Del af Kina og Japan. Indenfor Cupuliferernes hele Udbredningsomraade har hver større systematisk Af- deling altsaa sit særegne Centrum , og disse forskjellige Udbredningscentra ligge langt fjernede fra hverandre. Kastanierne, Egene og Bøgene have deres særegne oprindelige *) Dette Bælte er dog, som tidligere berørt, afbrudt i Sibirien. 496 166 Gebeter, men fra disse have de udbredt sig i rorskjelllgc Retninger, indvandret i hinandens Torriloricr og blandet sig mellem hinanden. Herved opslaaer der Overgangsgebclcr, og der sinaor nu tilbage at vise, al der netop i disse optræde Former, som danne Mellemled mellem de fra de forskjelJige Ontra udgaaende Typer. Kastanielypcn har sil Centrum paa de indiske Øer og her fremtræder den i sin reneste Skikkelse i Slægten Cyclobalanus. Denne Slægt frembyder nemlig baade i sin Bygning og i sin Uabitus de fra Ege- og Bngetypen mest afvigende Forhold, tilhøre ude- lukkende de indiske Øer og optræder her i stor Formrigdom. Den tilstødende Del af Asien, hvor Cupulifererne overhovedet ere tilstede, Himalaja, CM'ma. og Japan, karakteriseres ved Former, som paa forskjellig Maade vise en Overgang mellem Kastanie-, Ege- og Bøgetypen. Her er saaledes to Slægter af Kastaniegruppen af hvilke den ene, Pasania, viser en Til- nærmelse til Egene ved Skaalskællenc (o: Pasania er Cijclobalantts med Egesktal)*) og den anden, Castanea, til Bogene (d: Castanea er Cyclobalanus med Bøgeskaal). Denne Tilnærmelse mellem Kastanien og Bogen er endog saa stor, at man tidligere henførte dem til samme Slægt, uagtet de henhøre til ganske forskjellige Typer. Den tredie Slægt (Cy- clobalanopsis), som mere end nogen anden er herskende i dette Overgaugsgebét, er ogsaa mere end nogen anden blandt alle Cupulifererne at betragte som en systematisk Overgangs- form; men medens de to foregaaende ere Kastanier som have optaget noget af Egenaluren, maa denne Slægt derimod opfattes som Ege, der tildels have iført sig Kastaniernes Dragt, og det paa en saa skuffende Maade, at det forst i den seneste Tid er lykkedes at gjerinem- skue Masken og vise deres virkelige Afbyrd (Ørsted: Bidrag til Egeslægtens Systematik i naturh. Forenings vidensk. Meddel. 1860, S. 77). Cyclobalanopsis - \Tlerne ere efter de væsentlige Forhold i deres Bygning (Arrene, Frugt og Frø) Ege, men i ydre, mere iaine- faldende Karakterer, navnlig i Skaalen, stemme de ganske overens med Cyclobalanus; i Bladene staa de midt imellem Cyclobalanus og den i Asien og især i Østasien mest ud- bredte Afdeling af Egene (Lepidohalanus sect. Prtnus § serroides, see S. 369 og S. 386). De til de tre Overgangsslægter hørende Arter have i Regelen de væsentlige Forhold i Byg- ningen, som ligge til Grund for Slæglskarakteren, saa tydeligt udprægede, at man ikke lades i Tvivl om deres Oprindelse, eller om h\ilken Slægt det er, hvortil de bor henfores; men, som man maatte vente, er det dog ikke altid Tilfældet, og der gives saaledes Arter, der i snævrere og mere egentlig Forsland maa betegnes som Uvergangsformer**). 1 den vest- lige Del af delte mellem Kastanie- og Egecentrernc liggende Gebet er der en monolypisk Uoderslægt {Heterobalanns), som danner Overgang mellem llnderslægtcn Cerris, med hvilken *) De neste Pa«anta-Arter slutte sig incil Heiis\n til iSkanleii iiæiini'St III Lepidobalanm , et mindre Antal ttPinnie I Sknalskirllone mest overens med C«rrM-Arterne |see .S. 374 J 4). *•) Af Slægten Cyclobalanus, C gtmelliflora og argentata og af de to andre Slægter flere af de til l'nder- tlsgtcrnc CIdami/Jobalanut ug IMhocarpaa samt UncleUtocarpus og Lithocarptu horende Arter. 167 497 den stemmer overens i Griflerne, og Lepidobalanus Sect. Ilex, som den ligner i Bladene og Skaalen *|. Indenfor Egegruppens store Udbredningsomraade danner Middelhavslandene et Over- gangsgebét mellem Lepidobalan- og Cerris-Typen, af hvilken den første optræder ren i Nordeuropa, den anden i Lilleasien. Sten-Egen (Q. Ilex) hører til de mest udbredte og mest karakteristiske Træer i det stedsegrønne Skovbælle, og den repræsenterer her en Gruppe af Ege, som udmærker sig ved sniaa faste læderagtige Blade, der paa Undersiden have en meget Gn og tæt, graa Haarbeklædning eller et graaligt Voxovertræk og enten ere helrandede eller tornet-tandede**). Hertil kommer endnu, at Secundærribberne i Regelen i nogen Afstand fra Randen dele sig i lige stærke Grene (Tab. I( f. I — 3). De andre for Middelhavslandene karakteristiske Egearter baade af Cerris- og Lepidobalan-Gruppen vise en Tilnærmelse til Sten-Egen og have saa stor Lighed i Bladene og i hele deres Habitus med dennes forskjellige Former, at herved let fremkaldes en Forvexling af Arterne. Af Cerm-Gruppen er der saaledes nogle (Sect. Suber, se S. 367), som nærme sig til de mere bredbladede, men ikke ganske helrandede Former af Sten-Ege, medens andre (Sect. 7/«- coideæ, se s. S.) have megen Lighed med de Former, som have tornet-tandede Blade (Q. Ilex V. agrifolia). Derimod har den Art af Cems-Gruppen , som gaaer længst mod Nord ind i Eulepidobalanernes Gebet, de dybt indskaarne Blade fælles med disse Ege. — Ligeledes forekommer her en meget udbredt Gruppe af Lepidobalaner {§ Crenato-serratæ, se S. 367), som danner Overgang mellem de typiske Arter af denne Undersiægt og Sten- Egene. Visse Former af Q. infectoria og Q. Lusitanica staa saaledes midt imellem Varie- teter af Q. sessiliflora og pubescens paa den ene og af Q. Ilex paa den anden Side. Ogsaa Amerika frembyder mange Exempler paa Overgangsformer mellem de Under- slægter, som her komme i Berøring med hinanden. Der er i det Foregaaende vist, hvor- ledes Cupulifererne og navnlig Egene forholde sig til den øvrige Plantevæxt i de store naturlige Floraer. Her skal nu kastes et Blik paa Egenes Optræden i Amerika i Almin- delighed og Underslægternes Forhold til hinanden indbyrdes. Her findes i det Hele omtrent 150 Arter, som ere udbredte mellem den 2den og 44de° n. Br. , men langt fra ensformigt. De optræde med et meget overveiende Antal Arter i Mexico mellem den 15de og 20de° og i en Høide af 3000 — 6000 Fod paa Cordillerens østlige Heldning, hvor der hersker et fug- tigt og varmt-lerapereret Klima. Herfra aftager Arternes Antal baade mod Syd, saa at der paa 2—3° n. Br. endnu kun findes et Par Arter, og mod Nord, saa at der ved Sydranden af de store nordamerikanske Søer, hvor Egene have deres Nordgrændse, endnu kun fore- komme nogle faa Arter [alba, obtusiloba, macrocarpa, rubra, coccinea, tinctoria, imbricaria). *) Ørsted: Bidrag o. s. v., 1. c, S. 70. **) Bladene synes hos alle Arter at være tornet-tandede paa den nnge Plante. 498 168 IndeDfor de her betegnede Grændser er der imidlertid store Strækninger, hvor Egene ganske mangle, nemlig paa hele den plateauTormige Hævning, som indtager en stor Del ar Mexico, Ny Mexico og det store af Saltsøbækkenet og Frairierne indtagne Bælte i Nordamerika, Egne, hvor Klimaet er saa lort, at de næslen ere blotlede for al Trævæxt. — Egenes Bælte ligger i Costa Uica og Colinnbipn i en lloide af 7000—10,000 Fod og sænker sig gradvis mod Nord indlil omtrent den 3ote Grad, hvor Egene bliver Lavlandsplanter. Dog forekomme allerede paa den 30le Grad et stort Antal Arter i Lavlandet {virens i Tlorida, Catesbæi, aquatica, cinerea, pheUoa lidt nordligere), ja endog i Mexico er der en enkelt Art (oleoidea), som voxer i Nærheden af Kysten. De amerikanske Ege hore til tre Undcrslægler: Erythrobalanus , Lepidobalanus og Macrohalanus , af hvilke den sidstnævnte er indskrænket til en Del af Mexico og Central- amerika, medens de to andre ere udbredte pjennem hele Gebetet og vise en mærkelig Pa- rallellisme med Hensyn til den Maade, hvorpaa de analoge Afdelinger af Slægterne optræde i de forskjellige Dele af Gebetet. De analoge Afdelinger af Underslægterne ere fulgende*): Erythrobalamts. Lepidobalanus. Euerythrobalanus svarer til Eulepidobalantis. Prinoides — - Prinus § genuinæ. Versiformes — - — § versiformes. Laurifoliæ — - — i^ integræ. Begge Underslægter have deres Maximum i den tropiske Zone, og de her voxende Arter have enten helrandcde eller svagt indskaarne Blade, medens derimod i den lem- pererede Zone Sectionerne Euerythrobalanus og Etdepidobalanus med dybt Indskaarne, digede eller lappede Blade ere herskende. Der er indenfor disse mindre analoge Grupper især visse Arter, hos hvilke Overensstemmelsen i Bladenes Form og Indskæring er saa stor, al den har givet Anledning til Forvexling af Analogi med Slægtskab. Som Exempler herpaa skulle anføres folgende: Enjlhrobalanus. Lepidobalanus. [Euerythrobalanus) nigra svarer til lEulepidobalanus) oblusiloba**). — tinctoria — - (Prinus) Prinus. \Prinoides) crasaifolia — - — reticulata. ( Versiformes) Castanea — - ( Versiformes) glabrescens. (Laurifoliæ) conferiifolia — - (Integra) microphylla. *) I den syslcmaliskc Del af denne Afhandliiit!, crc de lier som % integræ opfurte Arter af llndcrslægten Lepidobalanus ticnfurte til g verai/onnea, men Painllclismcn vil træde lydeligere frem, nnar i\e Arier, »om liavc helrandedc Illade [microphylla, ollongifolia, glaucoitlea), udsondres som on egen ?. •*) Se Tab. III. 169 499 En nærmere Undersøgelse af de analoge Arter vil imidlertid vise, at de, som høre til Underslægten Erytlirobalanus, altid have Blade med braaddede Fremragninger eller, naar Bladene ere helrandede, en braaddet Spids, medens Lepidobalan-Arlerne have budte Frem- ragninger og en budt Spids. Medens disse to Underslægter i det hele holde sig tydeligt nok sondrede, er der dog visse Arter eller Grupper af Arter, hos hvilke begge Underslægters Karakterer ere paa en saadan Maade forenede, at de danne virkelige Overgangsformer, og saadanne Mellemformers Antal er især stort, hvor disse Underslægter optræde i det største Antal Arter, altsaa i Mexico. Det er navnlig indenfor Underslægten Erytlirobalanus, der ogsaa er den formrigeste i Amerika, at der forekommer flest Tilfælde af en større eller mindre Tilnærmelse til Lepidohalanus, sjeldnere omvendt. Medens saaledes toaarig Frugtmod- ning og de golde Ægs Stilling i den øverste Del af Frugten høre til de Karakterer, som i Regelen skarpest adskille Erythrobalanerne fra Lepidobalanerne, er der en lille Gruppe af de førstnævnte, hos hvilke Frugten modnes det første Aar (se S. 364, Sectio 5, Laurifoliæ §2), og der er en anden Gruppe, der ikke alene i enaarig Frugtmodning, men ogsaa i Æggenes Stilling ved Grunden af Frugten slutte sig til Lepidobalanerne (se S. 364 Sectio 6, Lepidohalanus). I disse Arter findes en saa fuldstændig Blanding af begge Underslægters Karakterer, som man kan tænke sig; de have optaget saa meget af Lepidobalanernes Natur, som de kunde uden at høre op med at være Erythrobalaner ; de have kun beholdt disses, rigtignok ogsaa væsentligste , Mærker i Grifler og Ar og de mere underordnede Egenheder i Skaalskællene og Blade. De fleste Arter af denne lille Overgangsgruppe høre til Ege- slægtens sydligste Repræsentanter i Amerika og voxe Syd for den høie Vulkankjæde, som i Costa Rica gaaer tværs igjennem Landet og danner et temmelig skarpt Grændseskjel mellem Centralamerikas og Columbiens Floraer — her er, som jeg andetsteds har vist, den nordligste Grændse for flere af de for den sydlige Halvkugle karakteristiske Former (f. Ex. Gunnera insignis Ørst.). — Paa en anden Maade dannes Overgang mellem disse to Under- slægter ved Californiens kristtornbladede Eg (Q. agrifolia) og rimeligvis ved nogle andre endnu kun ufuldstændig kjendte Arter, som synes at slutte sig til denne (se S. 364, Sectio 7, Stenocarpæa). Frugten er hos denne Art aflang og spids og modnes det første Aar som hos Lepidobalanerne, og med disse navnlig med visse Arter af 7fea;-Gruppen stemmer den ogsaa overens i Bladene, medens den derimod i Griflerne, Æggenes StiUing og Skaal- skællenes Form er en Erythrobalan. — Blandt Lepidobalanerne danne Q. lyrata ved sin kugleformede tykskallede Frugt (se S. 345 f. H) og Q. glabrescens , reiiculata, spicata o. fl. ved Formen af Skaalskællene Overgang til Erythrobalanus. Underslægten Macrobalanus , der er eiendommelig for Mexico og Centralamerika, hører til de smukkeste og interessanteste Afdelinger af Egene. Dens særegne Forhold i Bygning har man hidtil ganske overseet, og de herunder hørende Arter stilles af De C an- dolle paa forskjellige Steder i Systemet (se S. 370). Den hører til de amerikanske Ege- Videosk. Selsk. Sbr. i Række, nBturvidensk. og mslbem. Ard. 9 Bd. VI. C3 600 170 lyper, som i den tertiære Tid udjyorde en saa karakteristisk Del af Trævæxlen i Europa. Den af Kossmasler forst beskrevne Q.furcinerris sleminer, som del sees af nærværende Afliandiings Tab. VII f. 1—4, saa nole overens med Q.OaUottii i Bladets Form, Indskæring og Ribbefordeling, at man ikke kan tvivle om, at den er nærbeslægtet med samme; navnlig gjenfindes her de for Macrobalanus karakteristiske langs med Ilanden løbende Terliærribber (f. 2 — 4). Paa lignende Maade svarer Q. furcinerfis Ileer. til Q. leiop/iylla, Q. Drymeia til Q. lancifolia (see Tab. VII f. o — 8) og Q. grandidentata Web. til Q. excelsa Liebm. Macro- balanus slutter sig i det hele nærmere til Lepidobalanus end lil Erythrobalanus , dog er der nogle Arter, som i Bladene nærme sig mest til Erythrobalanus Sectio 3, Versiformes og Sectio 4, Serroides, saaledes lancifolia til nilens, leiophylla til Cortesii og corrugata lil Serra. Forsaavidt den Forbindelse, der viser sig mellem Cupnliferernes geografiske Ud- bredning og de i de systematiske Afdelinger udtrykte Forskjelligheder i Bygning, i det Fore- gaaende har været gjort lil Gjensland for Betragtning, ere Forholdene i det hele, saaledes som de maalte være, naar de typiske Former oprindelig have været tilstede i de som Ud- bredningscentra betegnede Egne og herfra, efterhaanden som Ariernes Antal tog til, have udbredt sig videre og blandet sig med Nabocentrernes Arter, naar ikke klimatiske og andre fysiske Betingelser hindrede deres Udbredning. Der er imidlertid nogle Forhold i Cupuliferernes Udbredning, som efter den nær- værende Fordeling af Land og Bav staaer i Modstrid med den Forudsætning, at alle de be- slægtede Former ere udgaaede fra samme Centrum , og som endnu staa tilbage at omtale. Delle gjælder saaledes med Hensyn til 7/ex-Gruppens Udbredning. De herhen horende Arter (see S. 369) forekomme i størst Mængde i Ny Mexico, en Art har en stor Udbredning i den sydlige Del af Nordamerika, en anden ved Mexicos Kyster; saa at de altsaa her til- høre Landene omkring det amerikanske Middelhav; men den mest udbredte Egeart, Sten- Egen, i Europas Middelhavslande hører ogsaa til denne Gruppe, og ligeledes forekommer der el Par Arter paa tiimålaja og én Art paa Japan, saa at //ea;-Gruppen altsaa er udbredt hele Jorden rundt paa de tilsvarende Bredegrader. Man kunde maaske mene, al delle Ud- bredningsforhold lader sig forklare derved, at Lighed i klimatiske Betingelser ogsaa frem- kalder Lighed i Organisation, men fraseet andre Indvendinger, der kunne gjeres mod denne Forklaring, finder der navnlig for Uimålajas og Japans Vedkommende ikke nogen saadan Overensstemmelse i Klima Sled. Derimod kaste de til de nulevende Arter noie knyttede fossile Former og deres Udbredning i de nærmest forudgaaende Jordperioder, saaledes som det vil blive vist i det følgende Afsnit, Lys over dette som over flere andre afvigende Forhold i Udbredningen. Der er derna;st Egefamiliens Optræden i den californiske Flora, som frembyder afvigende Forhold, da de her forekommende Arter vise meget større Slægtskab med de 171 501 japanesiske end med dem, som voxe i de østlige Stater. Her er nemlig, som ovenfor (S. 474) vist, iiun én Art af den i Øststaterne herskende Afdeling af Underslægten Erythro- balanus, men derimod 3 Arter, som henhøre til asiatiske Typer. Denne Overensstemmelse mellem to fra hinanden ved et stort Hav fjernede Floraer — thi ogsaa med Hensyn til andre Familier gjor den sig i større eller mindre Grad gjældende — kan kun forklares ved at se hen lil de mærkelige Udslag, hvortil Asa Gray's*), Dana's og Lesquereux's Undersøgelser have ført med Hensyn til den nuværende nordamerikanske Floras Forhold til den pliocene og med Hensyn til de klimatiske Forandringer, som her have fundet Sted. Ved disse Undersøgelser er det blevet godtgjort, at Plantevæxten her har en meget større Ælde, end man tidligere har antaget, og at det ikke alene væsentlig var de samme Arter, som dannede Skoven i den pliocene Tid, men nogle Arter kunne endog føres tilbage til den miocene Tid***). Da Klimaet under Istiden gradvis blev meget koldere, maatte disse Planter efterhaanden trække sig længere mod Syd, og i deres Sted traadte arctiske Former. Efter Istiden fulgte den anden postlertlære Periode, der af Dana kaldes den »fluviale«, da Landet dengang var lavere og Søerne meget større end nu. Af Dyrelevninger fra denne Periode +) sees det, at der da herskede et varmt Klima lige op til de nordligste Dele af Fastlandet. De under Istiden mod Syd trængte Planter kunde derfor vende tilbage og ind- tage langt nordligere Bredegrader end de nu gjøre, medens de arctiske Planter trak sig op til Toppen af de høieste Bjerge, hvor de endnu danne det alpine Bælte. I den fluviale Tid fandt der altsaa saadanne Forhold Sted i Klima og i Plantevæxtens Fordeling, at der over de aleutiske og kuriliske Øer kunde finde en Vandring af Planterne Sted, hvorved det forklares, at disse to saa langt fra hinanden fjernede Floraer kunne være saa nøie knyttede til hinanden. Efter den fluviale Periode fulgte »Terrasse-Perioden«, som Dana kalder den, i hvilken Landet gradvis hævede sig til sin nærværende Høide, og Temperaluren sank, hvorved den arctiske Flora igjen kom til at adskille den gamle og den nye Verdens tem- pererede Floraer fra hinanden. Blandt de Cupuliferer, som have en saa afvigende Udbredning, at denne kun kan forklares ved at se hen til den høie Ælde, som der ifølge de i pliocene Lag fundne Lev- ninger maa tillægges dem, høre de to almindeligste Arter af Slægterne Castanea og Fagus. Castanea vulgaris har sin største Udbredning i Europa, men den forekommer ogsaa i Nordamerika, i Staterne Maine, Michigan og Kentucky, i en egen Varietet (var. Americana) *) Asa Gray: On tlie Botany of Japan and its relations to that. of North America. **) Saadanne i pliocene Lag fundne Træer ere: Oleditschia triacanthos, Frunus CaroUniana, Carya olivæ- formis, Castanea pumila, Quercus virens, aguatica var. myrlifolia, Persea Carolinensis. ***) Saadanne ere: Taxodium distichum, Seguoia sempervirens. f) Megatherium, Mylodon, Megalonyx, Dicotyles. 63* 502 172 med mindre og sodere Frø og ligeledes paa Japan, hvor den optræder i flere Varieleler*) og i den nordlige Del af Kina, medens den herfra og III Kaukasus og ligeledes i den mid- lersle og vestlige Del af Nordamerika ganske mangler. I*aa lignende Maade forlioiiler det sig med Fagns sylvatica, der ogsaa forekommer paa Japan i en egen Varietet (('. Asiatica), men savnes i den store Strækning, som ligger herimellem og Kaukasus**). Der er Grund til at antage at baade Bøgen og Kastanien har været udbredt i et Bælte, som strakte sig fra den østlige Del af Asien til Kaukasus, og Paavisningen af disse Planler i hine Egnes pliocene Lag vil neppe længe lade vente paa sig. Blandt de Forhold i Planternes geografiske Udbredning i Almindelighed, hvorover Cupulifererne i særlig Grad kaste Lys, skulle her udhæves de vigtigste. Den mærkelige skarpe Adskillelse, som finder Sted mellem den mexicanske og den vestindiske Flora, som dog ligge hinanden saa nær, gjør sig paa en meget paafaldende Maade gjældende med Hensyn til Cupulifererne. Medens nemlig Egene optræde i større Mængde i Mexico end noget andet Sled paa Jorden, er der ikke en eneste Art paa de vest- indiske Oer, uagtet disse paa mange Steder frembyde de klimatiske Betingelser, som ere de gunstigste for Egene. At der netop med Hensyn til Egenes Optræden finder en saa fuldstændig Modsætning Sted mellem disse to Floraer kan vistnok tildels forklares derved, at Egenes Frø, som hurtig miste deres Spireevne, ikke let kunne overføres ved Havet; hvortil endnu kommer, at Egene voxe i Mexicos høiere liggende Bjergegne, langt fra Havet, og om end Frugterne herfra ved Floderne kunne fores ud i Havet, ville de ikke paa de vestindiske Øers Kyster finde gunstige Betingelser for deres Udvikling, hvilket ogsaa slaaer i Overensstemmelse med den almindelig gjældende Regel, at de fleste Planter, som de vestindiske Øer have fælles med Fastlandet, tilhore det tropiske Lavland, medens Bjerg- planterne som ofte ere endemiske. Det gjælder fremdeles som almindelig Regel, at der findes flest endemiske Arter i de Floraer, hvor de fysiske Betingelser lægge de største Hindringer for Planternes Van- dringer. Havet og høie sneklædte Bjergkjæder, især saadanne, som træfl'es lodret af de herskende Vinde, danne skarpe Grændseskjel mellem Floraerne. Gyldigheden af denne Regel bestyrkes paa en slaaende Maade ved Cupuliferernes Udbredning. Medens saaledes f. Ex. Sommer-Egen er udbredt over hele Europa, overalt hvor den finder de passende klimatiske Forhold, have derimod Sumatra og Java, som ligge hinanden saa nær, gjennem- gaaende forskjcllige Arter af Cupuliferer, uagtet Klimaet paa begge Øer væsentlig er del samme, og ligeledes ere de for den californiske Flora ejendommelige Cupuliferer inskræn- •) r. Japonica med mindre Blade, v. tUmgata, v. tubdentata og ». Kusakuri. *•) Naar F. syhalica tidligere har værcl angivet fra Amerika grunder det sig paa en Forvcxling med var. itjheitrii af F. ftrruginea. 173 503 kede lil den vestlige Side af den høie Nevada-Kjæde, og Bøgene i Chili ere ved de sne- klædte Cordillere fuldstændig udelukkede fra Østsiden. De forskjeilige Plantebælter hæve sig i det hele gradvis og regelmæssigt fra de høiere Bredegrader og henimod Ækvator. Betydelige Afvigelser fra de sædvanlig herskende Høidegrændser for Bælterne finde dog Sled og foraarsages ved særegne Forhold, dels i Terrænets Uævning, dels i Skydækket. Det har saaledes vist sig, at en plateauformig Hæv- ning paa Grund af den stærkere Insolation løfter Plantebælterne og Snelinien betydeligt iveiret — herpaa afgive det bolivianske og det tibetanske Døideplateau paafaldende Exempler. En Sænkning af Plantebælterne finder derimod Sted paa isolerede og stelle Bjerge. Der er neppe noget andet Land hvor dette Forhold lægger sig paa en saa slaaende Maade for Dagen som i Nicaragua, og Paavisningen heraf er det interessante plantegeografiske Udbytte af min Reise i Centralamerika. Flere af Vulkanerne staa her som fuldstændig isolerede, regelmæssige, 5 — 6000 Fod høie Kegler, der hvile paa det kun 1 — 200 Fod over Havels Niveau hævede Lavland. Paa El Viejo fandt jeg Plantebælterne fordelte paa nedenstaaende Maade: Plantebælterne paa El Viejo i Nicaragua. Her findes altsaa 6 Bælter, og disse ere saa skarpt adskille fra hverandre, at man paa Steder, hvor dette Bjerg kan overskues i hele sin Høide (f. Ex. fra Havnen ved Bealejo) modtager omtrent det samme Indtryk af Bælternes Fordeling som ved den billedlige Frem- stilling heraf — et Forhold som vistnok er overmaade sjeldent. Over Fyrrens Bælte, 504 174 som her Tremhydcr den særegne Interesse, at det er det sydlipsle Punkt i Amerika, hvor denne Planteslægt er repræsenteret. Ondes et lille IJælle af Fjeldvæxter, hvor Gaultheria scabrida Kl. er fremherskende. Fjeldvæxternes Bælte ligger her mellem 4500 og 5500Fod, medens del, som jeg har vist, paa Vulkanen Irazu i CostaKIca, der hæver sig iveiret fra 5 — GOGO Fod hoit Plateau, ligger mellem 10,000 og 11,000 Fod. — For Cupuliferernes Vedkommende er der navnlig to Steder i Europa, hvor den plateauformige Hævning har Indflydelse paa Bælternes Høidegrændse. I den cen- trale Del af Alperne bevirkes herved en svagere Udvikling og en Sænkning af Bøgebæltet; Plaleauklimaet er nemlig ved sin continenlale Fiarakter ugunstigt for Bøgen, medens det derimod paa den anden Side er Grunden til at Zirbelfyrren og Lærken, som ynde delte Klima, i Kantonerne Wallis og Graubunden danne et stærkt udviklet Bælte, som hæver sig 600—1000 Fod hoiere end paa de bayerske Alper (se S. 469). Paa Sierra Nevada, der hviler paa Granadas Plateau, stiger Kastanien op til 5000 Fod, medens den derimod paa den tilsvarende Bredegrad i den sydlige Del af Portugal kun naaer op til 3200 Fod. Mod- sætningen mellem Kastaniens Hoidegrændse paa disse to Steder bliver rigtignok kun derved saa betydelig, at der er særegne Forhold, som i Portugal bevirke en ualmindelig Depression af Bælterne. Det er nemlig saadanne, som staa i Forbindelse med Kyst- eller Øklimaet og som ogsaa andre Steder gjøre deres Indflydelse gjældende i de Bælter, hvor Cupuli- fererne optræde. Ege-Kastaniernes Bælle og de andre Plantebælter ligge saaledes paa Su- matra meget lavere end paa Java, og det er (S. 386) bleven vist, at dette grunder sig paa den Formindskning i Solens Virkning, der foraarsages ved den tættere og hyppigere Sky- dannelse, som finder Sled paa Sumatra, hvis Bjergaxe trædes lodret af de der herskende damprige Luftstrømme, medens disse derimod paa Java løbe parallelt med Bjergaxens Ret- ning. Ganske lignende Forhold er det, som gjore sig gjældende i Portugal. De ved At- lanterhavets Nærhed bevirkede Taager og Skydannelser have til Følge, at Temperaturen i den Grad formindskes, at medens Sommerens Middeltemperatur i Madrid, som ligger paa 1940 Fod, er næslen 24° C., er den derimod i Mafra, som ligger 700 Fod over Lissabon, kun henved 17" C. Der er dop neppe noget andet Sted paa Jorden, hvor lignende klimatiske Betingelser bevirke en saa betydelig Formindskning i Sommertemperaturen, som i den syd- lige Del af Chili og paa Ildlandet, hvor Gletscherne endnu paa 46 — 47° (ved Kelly llarbour) naa ned lil Ilavet, og hvor Sommervarmen paa 53° er saa ringe, at Bug og Byg neppe kunne modnes (se S. 383 — 85). Der slaaer endnu tilbage. at give en Fremstilling af Forholdet mellem Egefamiliens nærværende Udbredning og dens Optræden i Forliden og ligeledes al undersøge, hvorvidt de forskjellige indvundne Besultater kaste Lys over Spørgsmaalet om Egearternes Oprindelse (se S. 3H0), men disse Parlier vil del være rigtigst al udsætte til, der i det næste Afsnit af min Afhandling er givet en Oversigt over de fossile Former. 175 505 Berigtigelser og Tillæg. Side 348, L. 18 f. o. Egen, læs: Egen {Quercus pedunculata). — 365, L. 12 f. n. Efter Julvo-tomentosa indskydes: v. pubescentia. — 373. Her indskydes efter Pasania Earlandi (L. 4 f. n.): F. Hancei Benth., Flor. Honkong. p. 322. — 382, L. 11 f. o. Betegnelsen Ege-Kastanier bor helst indskrænkes til Slægten Pasania. — 385, L.6 f. n. Dryohalanops, Dipleroearpcer, læs: Dryobalanops og andre Dipterocarpeer. — 387, L. 19 f . o. Castanea (Oastanopsis) vulgaris, læs: Castanea {Eucastanea) vulgaris. — 387. Etter L. 8 f. n. indskydes: Pasania Hancei. — 392, L. 11 f. o Fusi-jama, læs: Fusiyama. Hoiden af denne Vulkan er efter de seneste Maaliiiger (Petermanns Mittheil. 1867, p. 118) 13,300 Fod. Dog skal den ifølge Alcocks Maallnger være 13766 Fod (.Fra alle Lande« 1869, p. 481). — 392, L. 19 f. n. 6—15°, læs: 4-6 hI5°C. Yeddo's Sommervarme svarer til Palermo's (22,5° C); men Vinteren er koldere og svarer til den i Genf (+0,5° C). — 393, L. 17 f. o. P. Massoniana, læs: P. Massoniana Sleb. et Zucc. Her indskydes blandt de kinesiske Naaletræer: Oupressus funebris og Juniperus Chinensis — 395, L. 8, f. o. De 4 førstnævnte Slægter, læs: de 2 førstn. o. s. v. — 397, L. 15 f.o. 9—9000', læs: 8—9000'. — 397. Her indskydes følgende Bemærkninger om Middelhavslandenes Flora, uddragne af Grisebachs Skrift: .Die Vegetation der Erde. 1. Bd. Mittelmeergebiet«. De herværende Arters Antal anslaaes til 7000. Af disse tilhore 60 Procent eller 4200 udelukkende denne Flora, medens de ovrige Arter ogsaa forekomme i Mellem- og tildels i Nordeuropa. Kun 500 af de 4200 Arter ere udbredte over hele Gebetet, medens 1000 Arter tilhore to eller Dere Lande, og 2700 ere indskrænkede til et enkelt af disse. Dette store Antal Arter med et saa indskrænket Udbredningsomraade hidrorer derfra, at Gebetet omfatter dels fra hverandre langt fjernede Kyststrækninger, dels Øer eller Halvoer, der lige- som disse ere rige paa endemiske Arter. 60 af de eiendommelige Slægter ere monotypiske, og af disse er der kun 12, som ere almindeligt udbredte. — Spanien har '/u eiendommelige Arter og 11 Monotyper. 4 Atter af Træer ere indskrænkede til Afrikas Nordrand og navnlig til Algier: CaUitris quadrivalvis , Fraxinua dimorpha, Pistacia Atlantica og Pyrus longipes. Paa de baleariske Øer ere Vio af Arterne endemiske, heriblandt: Eypericum Balearicum, Oenista lucida og Hypocrepis Balea- rica, medens Buxus Balearica ogsaa forekomme i Spanien. Sardinien og navnlig Korsika frem- byde en eiendommelig Endemismus. 4 Familier optræde nemlig her i særegne Former, udmærkede ved deres meget smaa kun faa Linier lange Blade, saaledes navnlig Læbeblomsterne, Korsblomsterne [Morisia], Kurvblomsterne [Nananthea). 3 endemiske Buske tilhore begge Øer: Ehamnus salicifolius, Oenista Corsica og G. Morisii. — Italien er af alle Middelhavslandene fattigst paa endemiske Arter, og disse ere især indskrænkede til Neapel og Sicilien. Primula Palinuri er indskrænket til For- bjerget Palinuri (40°) og Convolvulus sabatius til Cap Noli. Juniperus hemisphærica er fælles for de calabriske Apenniner og Ætna. — For den illyrisk-dalmaliske Kyst er Petteria (Cytisus) Weldeni karakteristisk. — Den osmaniske Halvø har 3 Monotyper, blandt hvilke Gesneraceen Eaberlea er den mærkeligste formedelst sit Slægtskab med den pyrenæiske Bamondia. — Colutea melanoxylon og Juniperus Ægcea ere karakteristiske for Grækenland. — Kreta er rigere paa endemiske Væxter end nogen anden Del af dette Gebet. Her forekommer en monotypisk Campanulacé [Petromarula), 506 176 fremdeles Plancra Abelicea og flere Buske af Slægter, som ellers optræde som Urter eller Halvliuske {Linum arboreum, Fhenut Cretica, Aitragaluå Creticut, Slahetina /rulico$a og arboreiccnt. — Lille- asien tæller et slnrt Antal Oli — '/s) endemiske Arier, blandt hvilke Fraxintu Syriaca, Phittyrea Vilmoriniana, Amygdalut orientalu Og talicifolia, Colutea Cilicica, Cisiut orienlalu, Amelauchier parri/olla. — Nogle Arter have en mærkelig Udbrcdning og forekomme 1 Spanien og Orienten, men mangle i de mellemliggende Lande, saaledes: Jihododendron Ponticum, Oeum helerocarpum og Jtini- pcrti» thuri/era, hvilken sidste dog ogsaa voxcr paa Atlas og Sardinien. Tre capskc Typer have Depra'sentanler her: Othonna af Kurvblomsternes Familie i Algier, Stapeliacecn Apteranthts paa Larapcdusa og Pelargonium EndHchertanum paa Ciliciens Bjerge. Himålayakjædcns Pinus exceltn synes at være den samme Fyrreart, som voxcr I Maccdonien og er beskrevet under Navn af P. Peuce, og Junipenis /oetiditsima er fælles for Taurus og Himalaya. To tropiske Planter ere indskrænkede til Fumarolcrne paa Oen Ischia, nemlig Cyperut polyatachym og Pteria longifolia. Side 402, L. 20 f. o. Vestlige, læs: osllige. — 404, L. 10 f. n. 3000—3500, læs: 2000—3500 Fod. — 409, L. 6 f. o. Sypirenais, læs : Syspirentit. — 409, L. 8 f. n. Bayriske, læs: bayerske. — 411 indskydes: Bogen fordrer en Vegetationstid paa 5 Maaneder med en Middeltemperatur af 8° R. (Grisebach). — 413 Indskydes: Egen fordrer samme Vegetationstid som Bogen, men tiltrænger lidt storre Varme i Be- gyndelsen (9 — 10° R.), men k:in hjælpe sig med mindre i Slutningen af samme (Grisebach). — 425, L. 13 f . o. Fyr og Gran, læs: navnlig Fyrren. — 429, L. 4 f. n. 32—33, læs: 32—33000. — 431, L. 7 f. n. Skjælnæs, læs: Skjælsnæs. — 443, L. U f. n. En nordostlig Polargrændse, læs: nordvestlig. — 4G0. Ved Snelinien staaer 4800' istedetfor 8800'. — 464. 1 Fjeldvæxtcrnes Bælte staaer Rhodendron, læs: Jihododendron. — 471, L. 17 f. n. Den californiske Flora o. s. v., læs: den californiske og don nonlnmoiikanske Flora i Almindelighed. — 473, L. 12 f. n. Jabobi, læs: Jacobi. — 474, L. 5 f. o. Ordet Slægter gaaer ud. — 474, L. 11 f. n. Dele, læs: Dale. — 475, L. 12 f. o. San Pabbo, læs: San Pablo. — 477, L. 15 f. o. Foucrnya, læs: Furcroja. — 478, L. 1 1 f. o. Eurythrobalanus, læs : Frythrobalaniu. — 481, L. 7 f. o. Banener, læs: Bananer. — 486, L. 7 f. n. Peporomia, læs: Peperomia. 177 . 507 Resumé du mémoire: Etudes préliminaires sur les Cupuliferes de l'époque actuelle, principalement au poiut de vue de leurs rapports avec les especes fossiles. Par A. S. »rstcd. \J est un fait généralement reconnu aujourd'hui que les planles acluelles ne sont pas loutes également anciennes, et que parnii les végétaux dicolylédones il n'en est guére qui remontent plus haut dans le passé que les Cupuliferes, ni chez lesquels il existe une connexion si intime entre les espéces encore vivantes et les espéces fossiles. Un grand nombre de Cupuliferes se rattachent si étroitement aux espéces pliocénes et miocénes, qu'on ne peut douter qu'il n'y ait entre eux une relation génétique, et il est ainsi permis d'es- pérer que l'étude de ces plantes conlribuera a jeter du jour sur les Ihéories de la trans- formalion graduelle des espéces. Mais la comparaison avec les plantes actuelles, qu'exige nécessairement l'étude des espéces fossiles, conduit bient6t k ce resultat, que les caractéres qui servent géné- ralement de base a la separation des plantes vivantes, sont loin d'étre suffisants pour l'intelligence des plantes fossiles. Lorsque , comme c'est souvenl le cas, on ne dispose que d'uu simple fragment de feuille pour la determination de ces derniéres, on sent la nécessité de faire sur la nervation des recherches bien plus approfondies que ne le réclame la separation des plantes vivantes, et il faut constamment se demander jusqu'a quel point, étant donnée une partie isolée d'une plante, il est possible d'en lirer des conclusions relalivement k la nature des autres parties, ou, en d'autres termes, on sent le besoin de se rendre compte de la liaison qui existe entre les caractéres des divers organes, laquelle joue nécessairement un r61e imporlant dans un groupement naturel des espéces. Ce sont des etudes préliminaires de ce genre, nécessaires pour l'intelligence et la determination des Cupuliferes fossiles, que j'expose dans la premiere partie du present mémoire, en ayant toujours en vue la seconde partie, laquelle renfermera des remarques critiques sur les travaux qui ont été publiés jusqu'ici sur les Cupuliferes fossiles, ainsi qu'une classificalion des espéces fossiles. Vidensk. Sclsk. Skr., i Række, nalurvideosk. og molhem. AH. 9 Bd. VI. 64 608 . 178 ' Ces (''tildes préliminaires, il esl vrai, onl déjii, en grande parlic, clc exposées dans mon premicr nu-moire; «Conlribulions h la Systémalique des CliOncs« (Nalurli. Forenings Vidcnsk. IMeddclelscr I8GG), el je crois, par mes indicalions sur rimporlancc des styles el des sligmales dans la Syslémalique de ces planles, avoir réussi å élablir iine classificalion naUirellc des Cupiiiiféres; mais, depnis la publicalion de ce mémoire, j'ai eu l'occasion d'examiner de nouveaux malériaux, provenant de colleclions tant ancicnnes qiie récenles, el celle etude, tout en confirmaiit dans les points essenliels la jiislesse des principes que j'ai pris pour base de ma ciassilicalion, a eu cependanl pour resultat d'édair- cir quelques doutes el d'apporter quelques changements dans des points secondaires. Que la valeiir de celle classificalion se trouve également confirmée par la slructure inté- rieure de ces plantes el par leur distribution géo^raphique , c'est ce que je me propose aussi de démonlrer, de sorte que la premiere partie du préseul mémoire comprendra les cliapilres suivants: 1° nouvelles contributions ii la morplioiogie des Cupuliléres; 2° com- paraison entre la slructure intérieure du trone cliez le Chene, le Uétre et le Cliåtai- gnier; 3° classiDcation des Cupuliféres; 4' distribution géographique de celle famille. I. Nouvelles contributions å la morplioiogie des Cupuliféres. Feuilles. Dans mon précédent mémoire, j'ai examiné les caractéres princi- paux de la nervation et les découpures. Pour ce qui regarde les nervures secondaires, elles se terminenl, lorsque les feuilles sont échancrées, au sommel des proémiuences (dents, laniéres), comme cliez le Cydohalanopsis gilva (pag. 6 [33G]); mais, lorsque les feuilles sont enliéres, elles se divisent, h une assez grande distance du bord, en deux branches principales, dont l'une se courbe vers le haut et Tautre vers le bas, comme chez le sous-genre Enjlhrobalanus (Q.conspersa pag. 7 (337]l, ou bien elles abou- lissent a un arc qui court presque parallélement au bord de la feuille, comme cliez le genre Pasania (pag. 7 |337)). Oulre ces caractéres, qui sont les plus généraux, il faut encore signaler les suivants, qui, quoique plus rares, sont cependanl particuliers ii certains groupes naturels; les nervures secondaires se divisent par des bifurcalions répélées en nervures beaucoup plus fines qui se perdenl vers le bord — tel est le cas chez le Quercus [Iletero- halanus) semicarpifolia (I'l. I, 1 — 3), el plusieurs espéces des groupes Ilex (IM. II, 1 — 3) et Erylhrobalanus (cinerea, imbricaria) — OU elles se terminenl en une dent, mais délaclient pres du bord une branche qui lui esl presque paralléle, comme le montre la figure liag. G [33'j]. On observe surtout ce caraclérc chez le Quercus suhgen. Macrobalanus el le Quercus subgen. Lepidobalanus sect. Prinus § serroides. Quelques espéces du groupe des ilélrcs (Fagus Sieboldii, Nothofagus anfarclicn, N. Gunnii), présentenl en apparence un grand écart sous ce rapport, les nervures secon- daires se lerminant non au sommet de la proéminence, mais au fond de l'incisure (I'l. VI, Og. 27). Mais un examen plus approfondi montre que, chez ces espéces, le fond de lin- 179 509 cisure répond au sommet de la proéminence cliez d'autres espéces. Les feiiilles du Fagus sylvatica sont doublement crénelées, de maniére qu'a chaque nervure secondaire corre- spondent une grande et uoe pelile dent (PI. VI, fig. 29); måls cette derniére disparait quelquefois complétement, et les feuilles présentent alors des crénelures simples comme chez le Fagus Sieboldii (voir la figure pag. 8 [338]). Le fond de l'incisure est done ici ho- mologue h la petite dent du Fagus sylvatica. Le Nothqfagus antarctica et le N. Gunnii ont de méme des feuilles doublement crénelées; mais, chez une varieté du N. antarctica (N. sublobata], les denls, comme l'indique la figure p. 8 [338], sont remplacées par de petits lobes crénelés oii viennent aboutir les nervures secondaires, de sorte qu'on volt également ici que le fond de l'incisure, chez la forme ordinaire (PI. VI, fig. 27), et le sommet du lobe, chez la forme lobée, sont des parties homologues. Les feuilles des trois groupes principaux sont en general si différenles qu'elles suffisent a elles seules a les distinguer l'un de l'autre. Dans le groupe des Chålaigniers, les feuilles, å quelques exceptions pres, sont entiéres; chez les Chénes, elles sont d'ordi- naire plus ou moins découpées; mais, méme lorsqu'elles sont entiéres, elles différent des feuilles des espéces appartenant au groupe des Chålaigniers par le caraclére des nervures (comp. la feuille du Quercus (Erythrobalanus) conspersa avec celle du Pasania glabra p. 337). Les espéces du groupe des Uétres ont généralement des feuilles doublement créne- lées, et se distinguent par les nervures secondaires, qui sonl ou comme il a été dit plus haut, OU se divisent å quelque distance du bord en deux branches qui se rendeut chacune au sommet d'une pelile crénelure (PI. VI, fig. 25, 26, 28); ce n'est que le Nothofagus So- landri et le N. Cliffortioides qui ont des feuilles enliéres. Chez les Castanince, les genres ont les feuilles å peu pres identiques; chez \es Quercineæ et les Fagineæ, au contraire, on pent en general aux feuilles seules reconnallre les genres, et chez le genre Quercus, mémé les sous-genres. Les Irois grands sous-genres Lepidohalanus , Erythrobalanus et Cerris, aux feuilles respectivemeut lobées, laciniées ou mucronées-denlées, et denlées en scie, pré- sentent un parallelisme interessant au point de vue de la profondeur des découpures, comme on peut s'en assurer en jetant un coup d'æil sur les figures de la PI. III. Cupule. La difference dans le développement, chez les Quercineæ, d'une pari, chez les Fagineæ el \es Castaninæ, d'autre part, constitue sans douie la parlicularité la plus essentielle dans la cupule (Ilofmeister: Ilandbuch des physiol. Botanik, I Bd., S. 464). Aprés le développement, il faut certainement attacher la plus grande importance au rapport qui existe enlre l'axe de la cupule et les bractées (écailles), les braclées élanl rudimenlaires OU absentes lorsque l'axe est fortement développé, ou inversement. C'est ainsi que chez le genre Cyclobalanus, la cupule est souvent presque exclusivement formée par l'axe; les inler- næuds en sont bien distincls, et on ne voit souvent, au lieu des verlicilles, que des anneaux concentriques qui en indiquent la place, ou bien de faibles rudiments d'écailles (p. 342, fig. C, Ørsted: Bidrag elc. PI. I— II, fig. 13 et 14). Ce grand développement de l'axe se traduit d'une autre maniére chez quelques espéces du genre Nothofagus, et nolamment chez le N. antarctica, 11 n'est pas rare, chez cette espéce, que chacune des quatre parties de la cupule se compose d'un axe bifurqué au sommet, dont le dos ne porte qu'une écaille, qui semble étre la bractée, laquelle est connée avec l'axe dans la plus grande 510 180 parlie de sa lonpueiir (PI. VI, fii;. 10 — II). Oii retrouve dan.s los dilTérenls pcnres les ni(!mc8 dilTi-rences dans la forme el la grandeur de la cupule , d'oi'i il siiil qu'au point de vue systémalique, oii ne peut plus atlrihuer la milme valeur qii'auparavanl å la circonstance que la cupule enveloppe tout le fruil (pag. iiiS, fig. L, 11); cc caraclére nc saurail jainais servir ii separer les genres, mais loul au plus les sous-genres. On observe égalemenl de grandes dilTérences dans l'épaisseur de l'axe. 11 est ainsi Ires épais cliez le Cijcloha- lanus induta, le Fasatiia lithocarpa (pag. 345, fig. /^) elc. , mais Irés mince au conlraire chez le J'asania lanceorfolia (Ørsled: Hidrag elc, PI. I — II , fig. 30), le Cijdobalanus encleistocarpa (pag. 3i5, fig. Z), le Quercus (Lepidobalanus) ly rata (pag. 345, fig, //) el le Quercus {Lepidohalamis] 8adleriana. Quanl aux écailles, celles d'nn méme verticille, chez les genres Cijdohalanus el Cyclobnlanopsts, sonl connées, el formcnl une galne enliére ou dentée. Elles soul égalemenl connées chez la pluparl des cspéces de genre Nothofagus (PI. VI, fig. 8, 9); mais chez le N. obliqua, elles sont complétcmenl libres, et chez le N. Menziesii, seulement un peu connées a la base (PI. VI, fig. 3, 4). — Pour cc qui concerne la forme des écailles, la difference essentielle qu'elles présenltnt, c'est d'élre divisées — comme chez le genre Caxtanea, oii elles forment des épincs ramifiées, el le Nothofagus alpina, oii elles sonl laciniées frangées — ou enliéres, comme chez la pluparl des genres. Les Irois grands sous-genres du genre Quercus offrenl sous ce rapport une difference frap- pante, car tandis que les écailles du s-g. Lepidobalanus out une base gibbeusc connée avec l'axe, et une partie libre beaucoup plus élroile (pag. 340, fig. D, E), celles du s-g. Enj- throbalanus sont triangulaires (pag. 340, fig. F, G], el celles du s-g. Cerris, linéaires (pag. 340, Cis- A, B]\ cependanl chez ce dernier sous-genre, ce n'est souvent que les écailles supérieures qui onl celle forme, tandis que les inférieures sont beaucoup plus courles et plus larges. Chez le genre Pasania, les écailles onl es^enliellemcnl la méme forme que chez le Quercus subgen. Lepidobalanus, mais la parlie inférieure est le plus souvent intimément connée avec l'axe, avec lequel elle finit par se confondre, et la parlie libre est ordinairement plus poinlue; chez le Pasania densijlora, elle est en outre linéaire. II est rare que la cupule soit connée avec le fruit, comme chez le Cyclobalanus subgen. Encleistocarpus el le Pasania subgen. Lillwcarpæa. Fieurs femelles, principalement au point de vue des slyles el des sligmates. Dans mon premier mémoire, j'ai moiUré que dans la Syslcinalique des Cupuliféres, il faul attacher la plus grande inijiortance aux slyles et aux sligmates, et toutes les espéces que j'ai eu Toccasion d'examiner dcpuis lors n'onl fait que me confirmer la justesse de celle opinion. Ces organes permellent ainsi d'élablir une séparaiion Irauchée entre les Castaninæ, aux slyles cylindriques, raides et dressés, qui se terminent par un sligmate en forme de point (pag. 342, fig. H), et les Quercinece, aux slyles de formes diverses (non cylindriques pourlant), dont le sligmale couvre toujours la face interne ou supérieure (pag. 343, lig. A -■ G). J'ai de ménie fait voir que ces organes seuls peuvenl fournir un fondement solide pour le groupement nalurel des nombreuses espéces du genre Quercus, qui sonl reliées entre elles par tant de formes de Iransilion. On verra ainsi par les analyses de la PI. V que, chez loules les espéces du sous-genre Cerris, dont je n'avais pu auparavanl examiner qu'un pclil nombre, les slyles onl la mdme forme line- 181 511 aire pointue h rextrémité,. landis qiic chez le sous-genre Lepidobalanus , ils soul courls, plats, larges et souvent presque rénifornies (p. 343, fig. G, D, G et PI. VI, Og. 20, 22, 23), et chez le sous-genre Erythrohalanus , linéaires et capités (pag. 343, fig. B et PI. IV). Ea géoéral, k ces caractéres dans les styles, se rattachent certaines particularités, non seulemenl dans le fruit et la cupule, mais aussi dans les feiiilles; mais, dans le cas con- traire, lorsque les caractéres se croisent, on a toujours dans les styles un sflr criterium pour determiner l'affinité naturelle, comme cela s'est montre pour le Quercus agrifoha, qua son habitus avait auparavant fait rapporter au groupe Ilex , tandis qu'il appartient au sous-genre Enjthrolalanus (Videnskab. Medd. fra naturh. Foren. 1869, pag. 30); de méme on a pu K l'aide seul des styles, determiner la limite entre le sous-genre Cerris et le Lepidohalanus [Prinus] § serroides. J'ai également constaté que le petit groupe de Chénes mexicains, que j'avais d"abord rapporlés au sous-genre Lepidobalamts {sect. Macrocarpæa), et qui se distinguent par leurs grandes feuilles dentées, leurs gros fruits a péricarpe épais et surtout leurs colylédons inégaux, présentent en outre des caractéres particuliers dans les styles et les stigmates (PI. VI, fig. 16 — 19), de sorte qu'il faut en faire un sous-genre a part {Macrobalanus) ; enfin on observe un fait analogue dans le groupe des Hétres, parmi lesquels les espéces dites antarctiques, qui différent aussi sous tant d'autres rapports, ont dans les styles des caractéres (PI. Vi, fig. 2, 6, 7, 12) qui rendent nécessaire de les placer dans un genre h part (Nothofagus). Péricarpe. C'est le manque ou laprésence de cloisons incomplétes qui constitue la difference essentielle dans le péricarpe. L'ovaire est a l'origine Iriloculaire, comme chez les genres Quercus elFagus, ou 9 — 12 loculaire, comme chez les genres Castanea sens. str. et Cijclohalanus] mais, chez la plupart des espéces, notamment les sous-genres Qwerc!«« Zeptiio- balanus et Cerris, et les genres Cyclobalanopsis et Fagus , les cloisons disparaissent en- tiérement. Ce n'est que le fruit des Cyclobalanées qui conserve 9 — 12, et celui ia Quercus subgen. Erythrobalanus , 3 loges incomplétes (pag. 345, fig. G, 31), et encore ne reste-t-il que de tres faibles traces de cloisons chez la plupart des espéces de ce dernier sous- genre. Parmi les principaux caractéres du péricarpe, le développement muluel des diverses couches mérite peut-étre d'étre pris en considération tout autant que les fausses cloisons. Le péricarpe se compose, outre l'épicarpe, de deux couches, une externe, plus compacte, et une interne plus mince, moins dense et d'une couleur plus foncée. C'est ainsi qu'il est constitue chez presque lous les genres et espéces, le genre Pasania excepté. Chez ce genre, la couche interne du péricarpe est beaucoup plus épaisse que la couche externe, et présente ordinairement trois parties saillantes, remplies par des cavités plus OU moins grandes, qui rappellent les lacunes dans le péricarpe des Juglandées (pag. 345, fig. A, B, C). Quant a la forme, la coupe transversale du péricarpe est en general ronde, sauf chez les Fagmeæ, ou elle est triangulaire (PI. VI, fig. 1—2). Le péricarpe présente du reste dans presque tous les genres de grandes differences de forme et d'épaisseur, de sorte qu'on peut passer graduellement, par des transitions iosensibles, d'un péricarpe oblong, particulier å quelques espéces, a un péricarpe sphérique ou dépriraé sphérique chez d'autres espéces. Chez le Quercus subgen. Lepidobalanus, le péricarpe est ordinaire- ment ovoide OU ovoido-oblong et mince (pag. 345, fig./, K), tandis que celui du Q. subge7i. 512 18a Erythrohalanus cst sphcriqiic el souvcnt épais (pag. 315, dg. (?1; cepcndant oii Irouvc dans ces deux soiis-gcnres des deviations remarqiialiles de celle ré{,'le; c'esl ainsi que le péricarpe du Quercus [Lepidobalanus] lyrata esl spliérique el épais (pag. S-io, fig. //), mais celui du Qtiercus (Erytlirobalanua) agrifolta, oblong, aigu el miiice ipag. 345, fig. E). Quanl å la relalioD qu'on cbberve entre certains caractéres du péricarpe el des styles el les autres organes, je rcnvcrrai ii mon préccdenl mémoire. Ovuies el graines. 11 y a toujours deux ovulcs dans chacune des loges de l'ovaire, el comme les loges sonl généralement au nombre de trois, el qu'un seul ovulc devicul graine, il resle ainsi cinq ovulos avortés. Ces ovuies avortés sonl toujours visibles dans le fruil; ils sonl ordinairemenl fixes au somniel de la graine (pag. 3 56, fig. //), ou un peu plus bas sur le cOlé (pag. 3iG, fig. C, F), comme ciicz les Castamnæ, les Fagineæ et, parmi \ci Qucrcineæ, cliez le genre Cyclolalanopsis et \c Quercus subgen. Ertjlhrobalauus; on les Irouve plus rarenienl h la base de la graine, savoir cliez le Quercus subg'en. Le^ndoba- lanus el le Q. sulgen. Cerris (pag. 3-46, fig. £ el i'l. M, fig. 13). Les ovuies sont anatrope?, munis d'un grand micropylc tourné vers le baut, el souvent prolonges en tube (I'l. VI, Og. 14 — 15). La graine a ordinairemenl la ménie forme que le fruit, comme elle rcmplil toule la cavité du péricarpe. Quanl a l'embryon, on observe une dilTérence essentielle entre les Fagineæ, d'une part, el les Quercineæ et Castaninæ, d'aulre part; car landis que, dans le premier groupe, les cotylédons sonl foliacés el plissés, el s'éléveul au- dessus du sol lors de la germinalion, ceux des deux derniers groupes sonl épais et charnus, el restent enfouis dans la terre. Cliez presque toutes les espéces des Quercineæ, les cotylédons offrenl les ménies caractéres; ils sonl égaux, plans sur la face interne el convexes sur la face externe (pag. 346, fig. A el F, pag. 345, fig. D), le plus souvenl libres, et raremenl soudés en un corps cotyiédonaire; cependant ils sonl inégaux chez le Quercus subgen. Macrobalanus (pag. 34G, fig. E) — la radicule est alors laterale au lieu d'étre terminale — et, cliez le Quercus subgen. Erythrobalanus , les cotylédons sont en trois endroits plus ou moins profondémenl découpés, pour donner place aux cloisons incomplétes (pag. 345, fig. G). Cbez les Castaninæ, l'embryon esl ou comme celui des Quercineæ (pag. 346, fig. F], ou bien il esl divisé en 9—12 lobes, el quelquefois tres déprimé, comme cbez plusieurs espéces du genre Cyclobalanus (pag. 346, fig. D). Cbez ie Paaania subgen. Chlamijdobalanus, le lesta pénétre en plusieurs endroits dans des fentes profondes el sinueuses, el, comme les cotylédons sonl soudés ensemble, ils ofirenl, duns leur coupe transversale, le méme aspect que Yalbumen dil rumtnatum (pag. 346, fig. G). 183 513 IL Comparaison entre la stnictiire intérieure du trone chez le Chéne, le Chåtaignier et le Hétre. On admet comme une régle générale que les plantes qui se ressemblenl le plus au point de vue morphologique, et qui par suile sont les plus voisines dans le systéme, présentent également la conformité la plus grande dans leur structure intérieure. On a done regardé comme une deviation de cette régle que le Chåtaignier, qui en general est considéré comme aynnt une étroite afPinité avec le Hétre, se rapprociie néanmoins surtoul du Chéne par sa structure intérieure*). C'est de plus une régle générale que les arbres qui sont les plus voisins au point de vue systématique, sont aussi ceux qui peuvent le plus facilement se grelTer les uns sur les aulres. On a done également regardé comme une anomalie, que le Chåtaignier se laisse greffer sur le Chéne, mais non sur le Hétre**). J'ai démontré dans mon premier mémoire que l'opinion qui, depuis le lemps de Linné, a fait confidérer le Chåtaignier comme plus voisin du Hétre que du Chéne, repose sur des observations incomplétes des caractéres de ces végétaux, puisque, par les rap- ports essentiels lires des fieurs, et qui jusqu'ici ont été complétement negligés, le Hétre et le Chéne se rapprochent plus l'un de l'autre que le Hétre et le Chåtaignier. 11 en résulte, non seulement que les anomalies mentionnées plus haut disparaissent, mais aussi que cette conformité plus grande dans la structure interne entre le Chåtaignier et le Chéne vient encore confirmer, dans un de ses points principaux, la bonté de la classi- flcation que j'ai proposée. Je me bornerai ici å renvoyer å la PI. VIII qui représente des coupes diverses du Hétre (flg. 1 — 4), du Chéne (Qg. 5 — 8) et du Chåtaignier (flg. 9 — 12); g iudique la limite entre les couches concenlriques annuelles, h les vaisseaux, vi les grands rayons médul- laires, in' les petits, p le parenchyme du bois, t les trachéides, v les fibres du bois. III. Classification des Cupuliféres. J'ai montre dans mon premier mémoire que plusieurs divisions de la famille des Cupuliféres, telle qu'elle a été établie par iM. de Candolle, savoir les sections ^nc?ro^ywe, Pasania, et la plupart des espéces des sections Cyclobalanus , Chlamydobalanus et Litho- carpus, se rapprochent beaucoup plus des Chåtaigniers que des Chénes tant par leurs carac- téres principaux que par leur habitus, de sorte qu'il faudrait plutot lefi ranger dans le genre Castanea que dans le genre Quercus. Toutefois les espéces dont il s'agit différent telle- ment des Chåtaigniers par la cupule, la fleur et le fruit, que ce serait s'écarter des régles qui servent de base å la delimitation des genres, de les dasser avec ces derniers. J'ai done *) Roszmann: (jber den Bau des Holzes, p. **) Mohl: Die veget. Celle, p. 107. Rem. I. 614 184 propose de les rapporlcr :\ deux genres Ji pari, rasam'a et Cijclohalanus , lesquels, joints au genre Caslanea, forment un petit groupe {Caslaninæ] naturcllement limité. 11 y a cepcndant Jardins de Marienborg A Moen , de Corsclitsc ft Falsler et d'Aaltiolm A Laaland en fuiirnissent surloul des prcuves. Parmi les urbres et les orbrisseaiix qu'on y cultivc, nous cilerons le Catalpa ii/ringæfotia (U7 plexls), le Mai/nolia acuminata (.'ii pieds), le Gyvmocladus (38 pieds), le Vinjilia (24 picdsl, le Taxodium (2G pieds), de magniDques groupes do Uhododendron maximum (10 pieds) et å'Azalia l'onlica (G pieds). Le raulonnia a Dcuri A Guuno (et Si Als). 191 521 Laaland présente le long de la cote siid-ouest iin relai de mer sableux qiii s'étend d'Albuen k Kramnitse, et se conlinue jusqu'u Rredfjed en dunes assez liautes. Sur ce relai de mer, qui élait aulrefois séparé de la cote, lorsque les baies de Rodby et de Nakskov communiquaient l'une avec l'autre, croissant diverses plantes assez rares (Brassica oleracea, Libanofis montana, Eryngium marilimiim, Cramlemaritima, Silene nutans etc). Le carac- lére particulier de la vegetation de Laaland est surtout marqué dans la partie sud-ouest, qui est limitée par une ligne menée du nord au sud, de l'anse d'Ohnse au milieu de la distance entre Rødby et Nysted. Sur les terrains bas et argileux dont se compose cetle partie, le Chéne a une venue magnifique, le froment donne un rendement plus élevé que partout ailleurs dans le pays, et on y voit en abondance plusieurs plantes caractéristiques (Leonuriis Maruhiastrum, Betonica officinalis, Dipsacus sylvestris). Au nord-est de la ligne précédenle, entre la paroisse de Birket, au nord-ouest, et Nysted, au sud-est, s'étend une zone plus ondulée et surtout plus sableuse å ses extrémilés, laquelle renferme tous les lacs et les tourbiéres de Laaland, et est par suite caraclérisée par des plantes de marais. Laaland se fait remarquer par ses grandes et belles forets de Chénes, et Vaupell a montre (L c. pag. 151) que l'accroissement annuel en grosseur de eet arbre y est tout å fait surprenant — tandis que l'accroissement normal est de '/s de pouce, il atteint å Laa- land, pour les Chénes åges de 10 a 70 ans, Va pouce, et tandis que le diametre des Chénes de 150 ans est ordinairement de 2'/9 pieds, il mesure ici 6 pieds. Dans les forets de Guldborgland, les Chénes atteignent une hauteur de 90 pieds, et celles de Cliri- stianssæde en renferment deux qui ont 32 — 33 pieds de tour. Les forets de Chénes de Laaland sont souvent mélangées de Tilleuls [Tilia parvifolta), et, en plusieurs endioits, de nombreux Poiriers, qui semblent y croitre a l'état sauvage. On y trouve en outre l'Orme et le Fréne, et comme taillis, le Tremble, l'Erable champétre, le Fusain , le Cornouiller, le Prunellier, l'Aubépine blanche et notaniment le Coudrier, qui y forme souvent des massifs impénétrables. La plupart des forets de Laaland sont pourtant des forels mélangées oii le Ilétre gagne conslamment du terrain aux dépens du Chéne; dans quelques unes, princi- palement dans la partie orientale, le Charme joue un role considérable, soit comme taillis, soit méme comme formant des forets enliéres; c'est ainsi qu'ii Nysted il existe une foret de Charmes de 800 toaneaux de terre (Rostrup I. c. pag. 56). Dans l'ile de Skjælsnæs, dans le lac de Maribo, se trouve un ancien bois de Bouleaux [Betula pubescens) avec des taillis de Merisier h grappes, et tout auprés on apergoit de grosses souches de pin, restes des forets de Pins qui couvraient le pays dans les temps préhistoriques. Dans la partie occidentale de cette zone, le Chéne joue un role plus secondaire, de méme que le Charme et le Tilleul. Par contre, VAcer pseudoplatanus constitue une partie essentielle de presque toutes les forets, et il y croit cerlainemeut ii l'état sauvage (M. Lange); le Fréne, l'Orme et le Cerasus Avium sont également fréquents, surtout a Langeland, oii ce dernier, pres de Hjortholm, atteint une taille considérable et dépasse méme le Ilétre (M. Lange). Quelques pelites iles, comme (Erø, Dreio, Avernakø et Lyø, sont maintenant complétement dépourvues du forets, mais elles en ont élé couvertes autrefois. 2. La zone forestiére de l'Est ou zone duHoux comprend la partie orientale de la presqu'ile cimbrique, savoir la chaine de hauteurs qui traverse le Julland du Nord au Sud 522 192 el 6on vcrsant jusqn'a la mer, el en oulre les cAles oiiesl ol nord-oiiesl de la Fionie, ainsi que les Iles d'Als, de Samsn et de F.æso. Celle clialnc forme la lif;nc de parlape des caux, s'ahaisse asscz hriisqiiemenl vors l'Oiiesl, alteiiit dans son poinl cnlmiiianl (Hininiclbjer-;) une allilnde de åsO picds, el cnlonre a l'Onesl le grand bassin oii se trouvenl les lacs de Skanderborg, de Mors, de Vange, de Fulsirup et de I3ral.and. 11 est forme de sable qui, vers l'Ksl, esl mélangé d'une assez forle proportion dargile , et se Iransforme gra- ducllement en un lerrain purement argileux. Celle formalion occupe le long de la cfile orlenlale une bande de 3 — 6 milles de large, coupce en beaucoup d'endroils par des branclies de lerrains sableux qui bordenl les cours d'eau, et enlourent les fjords si caraclérisliques de celle cote*). La zone qui nous occupe est égalemenl ferlile et riche en bois, et on y trouve beaucoup de points tres pilloresques oii les champs et les forels de Hétres allernent de la maniére la plus beureuse. La vege- tation y présente les caractércs suivants: le Ilétre et le Cbene dominent aussi dans les forels, mais on y Irouve en outre 1° des arbres qui nianquent complélemenl dans la zone précédenle ou y sonl tres rares, savoir les Quercus sessiliflora, Ilex Aquifolium, Taxus baccata et Juniperus commums, landis que d'aulre part 2" on n'y rcnconlre pas du tout, OU fort rarement, cerlaius arbres de la zone méridionale, comme les Acer Pseudoplatanus, A. campeslre, Tilia grandifolia, T. parrifolia et Carpinus Betulus, h quoi on peut ajouler que le Douleau et i'Aune y jouent un 'plus grand rOIe; de plus 3° landis que la zone du sud ne renferme pas de landes proprement dites, il en exisle ici d'une nalure parliculiére, les landes ii collines, qui, dans beaucoup de localités, s'élendent sur des sur- faccs considérables; enfin 4" on y trouve un cerlain nombre de plantes herbacées carac- lérisliques de celle zone**). Le Ilelre se monlre jusque dans les parlies les plus sep- tenlrionales du Julland, par conséqueut sous des latiludes oii, en d'aulre pays, il com- mcnce k dlsparailre. Il est ainsi assez répandu dans les forets du Vensyssel, dans celles d'Eskjær, au sud de Skagen, de Sæbygaard, et, dans les endroils oii le sol n'est pas trop humide, 11 a meme supprimé le Clicne. Dans le dislrict fo'reslier le plus élendu du Jiiliand, celui de Silkeborg, qui occupail il y a 200 ans une superficie de deux milles carrés, et dont le Cliiine conslituait aulrcfois une fraclion importante, eet arbre a presque compléle- menl disparu aujourd'liui, ce qui, de mOmc que duns d'autres localités du Danemark, est nalurellemenl dCi en grande partie u rinlervcntion de lliomme. Tundis que les forels de la c6le orientule sonl plus pauvres en Cliénes que celles des iles, celle essence forestiére a mainlenu son empire sur beaucoup de points dans l'inlérieur du pays. C'est ainsi que la partie de la foret de Hald, pres de Viborg, qui porte le nom de Langskov, ne renferme *) La craic afdcurc eii beaucoup d'endroils au nord d'une lipne monée de l'Ouest A l'Est enirc Lciiivl!! et Kais. Pres de la cote sont trois grandes tourbii^res qui couvrent ensemble une superficie de 4 milles carrés, savoir la tourbiére de .Sorig-Uaabjerg et celles du grand et du petit Vildmose. Ces tourbit^res soiit d'aiicicnnes anses qui ont utc scparées de la mer par des Torrnations de dunes, et dont le fond est encotc p;irscnié de iiombreuses coquilk's. **) Telles sont les plantes suivanics: /.uzula maxima, Convallaria verticillala , Arutn maculalum. Pri- mula acaulit, Itanuiiculus lanuginosua, Sonchus pahutri.i, Cenlanrea jthri/rjta, Pelasitei albut, Cirsium licteropliyUum , l'hyteuma, Mtlampyrum lylvaticum, Tliymus t'hamcedryt , roteiitilta procumbent (Lange \. c). 193 523 que des Clienes. Mais ces l'oriHs de Clieiies du Jiitlaud ont en vérité iin loiil aiitre carac- tére que celles de Laaland avec leurs arbres aux trones élaucés et hauts de 70 pieds. Le vent d'ouest fait déji sentir ici son influence. Les trones tortus alteignent seulement 10 — 18 pouces de diamélre, et les couronnes sont peu développées vers l'Ouest. Les arbres sont tres espacés, ordinairement a 20 pieds l'un de l'autre, et le laillis se com- pose presque uniquement de Genévriers, qui souvent forment un toit si épais que les jeunes Chéues en sont étouffés (VaupeU 1. c. pag. 33). Remarquable est la distribution du Chéne rouvre. 11 apparait qh et la dans les forets du Julland, et manque enliéremenl dans toutes les iles, excepté a Bornholm oii il croit en abondance. — C'est autour des golfes que la vegetation de cette zone se montre sous sa forme la plus caractéristique. Dans les forets du golfe de Veile, renommé pour ses environs pitloresques, le taillis se compose li' Ilex AquifoNum, åe Juniperus cominunis et de Taxus baccala, et on y rencontre plusieurs des plus belles et des plus rares Fougéres du Danemark: le Lastræa Oreopteris, remar- quable par son parfum qui rappelle celui de la Rosa rubtginosa, le StriUhiopteris et le Blechnum Spicant (Bolan. Tidsskrift, 2 Vol., pag. 20). Le Houx est sans contredit la plante la plus caractéristique de cette zone. Tandis qu'il manque complétement en Sélande, et est d'ailleurs tres rare dans le reste du pay«, il est si abondant dans les forets de la cote que, dans quelques endroits (p. e. dans la foret de Gyllingnæs), il devient une plante aussi commune que dans le Slesvig. C'est ordinaire- ment un arbrisseau, mais quelquefois (a Palsgaard) un arbre de 20 pieds de haut. II est encore tres répandu dans la foret de Tofte et dans le voisinage de la tourbiére méridionale de Vildmose, et, au nord du Limfjord, on le trouve dans les forets de Hals et de Melholt, et également å Læsø. A quelques milles de la cule, le Houx devient rare, mais' il est de nouveau assez abondant au centre de la presqu'ile, et dans les forets peu nombreuses de la cOte occidentale*). — L'If était'regardé comme n'existant plus du tout en Dane- mark, lorsqu'il y a quelques années (en 1865), il fut découvert pres du golfe de Veile, oii, chose assez singuliére, il avait échappé pendant si longtemps a l'attention des bola- nistes. 11 s"y présente dans des conditions qui ne permettent pas de douter qu'il ne croisse a l'état sauvage. On sait de plus (Botan. Tidssk. 2 Vol. pag. 25) qu'il se trouvait autrefols dans les bois de Meilgaard, au nord de la presqu'ile que le Jutland forme vers l'Est (Djursland). — Dans une partie de cette zone, savoir depuis le golfe de Mariager et un peu au nord du Limfjord, l'Aune {Alnus glutinosa) et le Bouleau [Betida rerrucosa) constituent l'élément principal des forets**). — Les »landes a collines« forment une partie caractéristique de la vegetation du Jutland oriental. Le sol y est souvent argileux, et ces collines ont été autrefois boisées, comme l'attestent les restes nombreux de Chénes et de Pins qu'on trouve dans les tourbiéres, mais elles sont maintenant envahies par les Bruyéres, qui y atteignent une assez grande hauteur, et sont mélangées de Genévriers et de Genets a balais. — La region de la Fionie qui est limitée par le petit Belt offre la méme vege- tation que la cote orientale du Jutland, et doit elre rangée parnii les conlrées les plus pit- *) VaupeU 1. c. pag. 57. **) D'aprés tous ses caractéres naturels, ccUe paiUe septeiiliionale Joit pUe considtiée coininc une division speciale de la zone oiienlaie. Vidcnik. Selsh. Skr., S Rzklie, nalutviilensk. og mallicm. AIJ. 9 B. VI. OG 524 194 lorcsqups (lu pays. Le Bell a lo caraclérc d'un grand lac; dt; lous c6lés on aper^oil des Iles Oli les promoiiloircs couverls de bois de la c('itc de Fionie. Le ILHre se inonlre ici, siirtout il Tocno cl sur la poinic ile Tuns, sous unc forme iles plus elegantes, avec des Ironcs tres élevés, droils et iMancés conitne des colonnes, el le Iloux, dans les forels au sud de Middelfart, esl aussi conimun qiic dans celles dii Slesvig |Vaupeil). Parmi les autres plantes caracléristiques du .hilland qui croissenl dans cette zone, nous menlionne- rons les Jianuticulits lantigtnosus , Arttni maculatum, Jhjpericum hirsiUum, Schcdonorus asper, Campanula latifoliu , Veronica montana, Anlliericum , Oentsta angliai el fincloria, Orniihopus, Amica, Phyteuma spicatttm, Luzula maxima, Melampyruvi silraticiim (Itotan: Tidssk. 2 Vol. pag. 10). — A Al.<, donl la superficie foresliére esl de 3000 lonneaux de terre, le IIiHre compose aiijounl'hui l.i plus grande parlie des forets, mais, il y a 100 — 200 ans, le Cliene y élait l'arbre doniinanl. Le Frrne el l'Erablc cliampiHre y soDt plus abon dants qu'ailleurs dans le pays. 3. La zone occidentale ou la zone dépourvue de for Ols comprend loiile la parlie de la presqu'ile située ;i rouest de la cliaine de hauleurs qui Iravcrse le Julland du Nord au Sud, el apparlient a deux formations géologiqiies, la moilié orientale aux sables erraliques, cl la moilié occidentale a la formation des lignites de la iMolasse. Celle zone esl en majeure parlie une plaine unie, cl entre elle et la chaine ci-dessus la transition esl presque partout brusquc. La surface de la plaine est formée de sable, a l'Est jusqu'ii une profondeur de 30—40 pieds, tandis qu'ii l'Ouest on rencontre déjii a 2—10 pieds de profondeur les coucbes de marne si indispensables a ragricullure. La plaine ou lande propremenl dile est toulefois interrompuc en pUisieurs endroits par des massifs de collines basses ressemblant u des iles, et, dans la parlie de la lande qui s'étend entre le Limfjord et le Kongeaa, il y a 3 de ces massifs, cpux de Skovbjerg, d'Audum- Varde el de Herning, qui couvrenl ensemble un espace de GO milles carrés, tandis que la superficie des plaines qui les enlourent esl évaluée ii .^0 milles carrés. — Tout le long de la cOle occi- dentale court une cbaine de dunes, qui se prolonge au sud sur les iles qui bordenl cette cOte, et en dera de laquelle se Irouvent des lerrains alluviaux iMarsk), formes d'argile lavée et imprégnée des organismes de lamer, provenanl de la formation des lignites de la Molasse*). Cette zone est dépourvue de-foriHs et a pour caracléres: I" qu'on y rencontre seulemenl *) La rormation des lignites de la Molasse, dont les coiichcs lémoignent d'un dévcloppcmcnt Irés paisible, se compose d'argile nilcacée cl de sable jauiic fcirnginciix (Liinonite), nu de gres cl de conglomcrals. Dans rilc de Sjlt, les couclies de celle forinalion s'élendent sans inlcrruplion sur une élcnduc de plus de '/j mille, et la plupart des collines en forme d'iles, dans les landes, laissenl voir, sous les sables et les argiles erraliques, les couchcs facilemcnt reconnaissables il Icurs paillcltcs de mica de la formation des lignites, et des lignites qui, i\ Sandfuglegaard, dans la valléc de Skjernaa, onl une épaisseur de 12 pieds. Mais unc grande parlie de la formation des lignites a été bouleverséc par des revolutions ultérieures, et son argile sableusc scmble avoir puissamment conlrlbué !\ la forma- tion des grandes plaines de sable de la presqu'ile cimbrique. Cnmnie particularité Irtis remarquablc de la forninlliiM des lignites, nous citcrons les coucbes de Uiatomées (dites •Molccr«) des iles de l'uur cl de Mors, de Tli\ et de llanntrs sur la cute du Limfjord, lesqucllcs, h en jucer par la nature des DIatomées, sont sans doulc de formalion marine (Korchbammer: Oversigt over Danmarks geos- nu8li«ke .Sammciisictning, discours prononcv au congn^s des iiaturalistes i> .Slockliolm ISU3J. 195 525 qli et lii des rcsles d'ancieiis buis et taillis, ([iii sont liiiiilés aiix massil's nieiilionnés ci- dessiis, el 2° que le reste de la zone couiprend des plantes qui sont caractiiristicjues, soit des landes, soit des dunes ou du Marsk. L'absence de forets, dans cette parlie du Jut- land, n'esl pas originelle, mais elle est due soit å riiomme soit au vent d'ouest. Que, sans remonter plus haut que les temps historiques, il y ait eu des forets jusque sur lés bords de la mer du Nord, et sur les landes qui sont maintcnant les plus stériles, c'est ce dont témoignent les nombreux restes d'arbres qu'on trouve dans les tourbiércs, ou le long de la cote sous le sable des dunes, ainsi que le grand nombre de noms de villes dont les mots »Skov« OU »Lund« forment la premiere ou la derniére syllabe. Aussi n'est-il pas exact, comme on le supposait autrefois, que la masse grésiforme, connue sous le noni d'Ahl, qui, en beaucoup d'endroits, s'étend au-dessous de la surface de la lande, soit la veritable cause de la disparition des forets. La formation de l'Ahl est au contraire une suite du déboisement, et elle se poursult encore aujourd'luii la oii le sable couvert de bruyéres est ferrugineux. — De grands bouleversements ont eu lieu dans cette partie du Julland pendant les temps historiques; la mer a emporté beaucoup de milles carrés du pays, les sables meubles se sont répandus sur de vastes étendues de la cote, et forme des coUines de 50 — 100 pieds de hauteur lii oii il y avait autrefois des champs plats, les bois ont disparu et fait place aux bruyéres. Mais non moindres sont les changements plus modernes qui sont dus a l'action de l'homme, et qui ont pour but de reconquérir ce qui a été perdu: l'accroissement du Marsk est favorisé par des digues, des anses de la mer et des lacs ont été desséchés, le mouvement des sables est arrété, et la lande se transforme peu a peu en champs et en bois. Les massifs de collines qui sont jetés comme des iles sur la surface de la lande, présentent un terrain plus fertile. Lorsqu'ils ne sont pas cultivés, ces massifs sont plus ou moins recouverts d'un taillis de Chénes, restes d'anciennes forets, et ces arbres y atteignent seulement une hauteur de 4—8 pieds. On y trouve aussi plusieurs plantes caractéristiques, savoir les Melampyrum pratense, Aira jlexuosa, Anthoxanthum odoratwn, Arnica montana, Eieracium umbellalum, Bolidago, Jasiotie, Trientalis, PotentiLla Tormentilla, Euhus plicatus, Pteris aquilina, Genista, Lycopodium clavatum^ Campanula rotundifolia , Achillea mille- folium, Pimpinella Saxifraga (Vaupell 1. c. pag. 295). Dans les landes proprement diles, il y a trois plantes qui se partagent assez également Tempire du sol, savoir: la Bruyére des landes, la Camarine et le Lichen des Rennes, et comme tantot l'une, lantot l'autre domine, ce tapis végétal bigarré de rouge, de vert et de blanc présente un aspect tout particulier. Mais on y rencontre en outre un grand nombre de petites plantes, souvent fort jolles, qui répandent sur la lande un charme singuUer, et dont voici la liste: Erica Tetralix, Andromeda polifolia, Vaccinium Vilis Idæa, Arctostaphylos uva ursi, Genista Anglica, Germanica, tinctoria, pilosa, Lycopodium claratum, Chamæcy par issus , complana- tum, Thymus Serpyllum, Gentiana campeslris, Arnica montana, Orchis maculata etc. Dans les parties marécageuses croissent le Myrica Gale, le Vaccinium uliginosum^ VOxycoccos, le Scirpus cæspitosus, le Lycopodium inundatum, le Selago. La region des dunes occupc une superficie de 10 milles carrés environ, et, avec leurs vallées longitudinales et trans- versales, et leurs sommets de 70 — 100 pieds d'oii l'on jouit d'une vue étendue sur la mer et le pays, les dunes présentent en beaucoup d'endroits le caraclére d'un paysage de 6ti* 596 196 monlaf^ncs. hi-piiis la (in dii sirclc dcrnier, on a coinmi'nni rli; les planter pystrmalii|iic- menl, pI le inoiivcmpnl des sahics nsl mainlcnnnt partout arriUé. Hans les 20 der- niércs anncos, on a fait en qnalrc cndroits des plaiitallons de Conifércs {Pinus montana, P. Austrtaca el Pkea alba), cl elles onl si bign réussi (jnil y a tout lien d'cspérer quc la cMc jnllaiidnise sera avec le temps bordée d'ilne large ceinture de forels. La vegetation qni couvrc les dunes inimobilisées lenr donne une coiileur speciale gris verdåtre, el se compose des plantes snivantes: Psamina arermria, Eli/mus arenarius, Festuca orina, F. rubra, Phleum arenarium, Carex arenaria, Itmcus Balticus, Halix repens, Jast'one, Galiiim certim, Eryngium, JJieraciwn pilocella , Thyimis Serpi/llum, Campanula rotitndijolia; sur queUjups points croisseni Vllippophae et la Itosn sjnvosissima, el le sol csl couvert des loutTi's scrrées du Liclien des rennes el du Lichen des coraux. Dans les lerrains liuniides entre les dunes, on Irouvc les memes planles que dans les marécages des landes. I.a formation du .Marsk s'est l'aile, el se poursnil loujours encore en derii de la cliaine d'lles qui de Hjerting court vers le Sud, en formant comme un rempari ponr la c6le, el elle n'occupe par conséquenl que la parlie méridionale du Jutland. I)c mémc que sur tout le rcsle du litloral de la mer du Nord, en descendaul vers le Sud, il s'esl produit ici nn abaissemenl tres lent dn sol, comme on le voil entre autres par les souches de pins qui sonl cnlerrées entre les iles el le conlinent a une profondeur de 10 pieds au-dessous du niveau de la mer. La limile de la formalion du Marsk vers l'Esl csl marquée par une chaine de dimes qui indique la place du rivaiie anlérieuremcnl ii celle formation, et, dans le Slesvig, elle se Irouvc ii une grande distance de la mer. Comme la dilTércncc de niveau entre le flux el le reflux s'éléve jusqu'a 8 pieds, la plage unie qui s'élend entre les Iles cl la ccjte esl parcourue lanliil par des navires, lanlOl par des voi- lures el des chevaux. Tandis que la mer cmporte constammenl des parties de la cOle occidentale des iles — a un mille ii Touesl de l'lle de Komo, on apercoit des mines sur le fond de la mer — il se dépose, aprcs cliaque marée, dans les eaux Iranquilles de la cAle opposée une couche mince d'argile fine micacée, el les habilanls cherchenl ii aug- menter ces dépols ii l'aide de claies ou d'ouvrages ouverls en lerre. Le fond de la mer s'exliausse ainsi constammenl, bien (ju'avec une tres grande lenteur (en quelques endroils de I pied tons les (5 — S ans, ol dans d'aulres lous les 50 ans), et, gråce aux diverses vegetations qui s'y succédent, devienl peu ;i peu propre a etre endigué. La premiere planle qui crolt dans ce limon esl le Microcolms chlhonoplasles, qui, en cntrelacanl dans .^es fils déliés les couches les plus récentes, ne contribue pas peu ;i exhausser le fond. La Salicornia herhacea ne larde pas a s'y répandre, el elle esl remplacée par les Lepi- (jonnvi mai-inwH, Sagina marilima, Chenopudinm mnritimum, Kochia hirsuta el Sasola Kali, qui préparenl le lond ii rcccvoir la dcrniére vegetation, laquelle se compose des planles suivanles: les Slatice Limoninm, Ameria maritima, Triglochin marilimum , Ar- tomisin marilima. Asier Tripolimn , Planiago maritima, plusieurs es|)éces i.\' Atriplcx v\ de ScirpuH , le Juncus Oerardi el enfin les Poa disians et marina. Le Marsk se Irans- lormc ainsi par ces végélalions successives en ces prairies naturelles qui sonl devenues celebres par leur fertilité iiH'iiuisable, comiiie ixiuvant une anuée aprés laulri' nourrir sans engrais d'immenses Iroujieaux. 197 527 4. La zone du nord de la Si; Ian de, qiii cDinjireml le bailliage de l'rederiks- borg et le dislricl de Ods, dans le bailliage de Holliek, répond ii pen pres ii la parlie de la Sélande qui se compose de sables erratiques, et on y trouve aussi le lerraln ondulé caractéristiquc de cette formation. Cette zone renfermc un grand nombre de lacs — entre autres celui d'Arresø, le plus grand du Danemark, autrel'ois une anse de la mer — el de lourbiéres. C'est également la contrée la plus boisée du Danemark, et on y trouve la foret la plus considérable du pays, celle de firibskov. La vegetation se rapproche de celle de la zone forestiére du Jutland oriental. Le Juin'perus communis y est ainsi Irés répandu, tandis qu'il manque pour ainsi dire complétenient dans le reste de la Sélande, et les landes ;i collines, avec le Vaccinium Myrtillus, le V. Viles idæa et les autres plantes qui les caractérisent, occupent de grandes étendues, notamment dans les forets qui s'élé- vent å l'est du lac d'Esrom. De méme, le Betula verrucosa y est assez commun el forme de petits bois, par exemple sur les bords du lac de Gurre et ;i Hornsved, et \'Alnus incana, qui y a été introuuit å la fin du siécle dernier, croil en beaucoup d'endroits a l'état sauvage. Les arbres de la zone méridionale, teis que le Charme, le Faux-Plalaiie, l'Erable cbampetre , le Tilleul et le Fréne, sont au contraire assez rares dans cette partic de la Sélande. L'Aune visqueux croit dans les lerrains marécageux des bois de Hotres. Parmi les aulres plantes caractéristiques de cette zone, nous citerons les Thymus Ser- pyllum, Trientalis Europæa, Arnica montana, Astragahis Damens, Thesium ebractea- ftim, Sarothamnus , Lobelia Dortmanna, Rubus Chamæmorus , Viola mirabilis, Primula farinosa, Bidens platijcephala , Carex cyperoides. Le Hétre domine dans la plupart des forets, et il est en train d'étouffer les Chénes la oii l'homme n'intervient pas; mais ce dernier arbre y était aulrefois Irés répandu , el on en trouve (;a et la quelques exemplaires géants comme resles des anciennes forets. Dans la partie septentrlonale de la foret de Gribskov (Krogedalsvang), el quelques bois silués au nord de celle foret (Valbyhegn et Haragerhegn), les Chénes sonl encore assez abondants, el il y en a parmi eux qui onl des dimensions considérables ; mais c'est dans le pare de Jægers- borg, a Charlottenlund, a Ordrup el ii Ermelund qu'ils sonl les plus nombrcux, et cerlains d'entre eux onl 18—23 pieds de lour a 3 — 4 pieds au-dessus du sol. Cependant les plus gros dans le nord de la Sélande se trouvent å Jægerspris, oii les Chénes connus sous les noms de »Kongeeg", »Storkeg« et "Snoegn, mesurenl respectivemenl 42, 3B el 26 pieds de circonférence. Tandis que la moitié orientale du bailliage de Frederiksborg est si riclie en forets, la moitié occidentale n'en renferme presque pas du tout. b. La zone centrale comprend le centre de la Sélande, ainsi que la cote orien- tale el le milieu de la Fionie. Le lerrain présente une grande uniformité — il ost forme d'argile du lerrain erratique — el les petites difTérences climatériques qu'on observe dans les autres zones n'existenl pas ici. C'est aussi la partie du pays dont la vegetation est le moins caraclérisée. On n'y trouve pas les plantes qui annoncenl le voisinage de la mer (comme le Houx), ni celles qui indiquent, soit un climat plus méridional (comme le Tilia grandi- folia, le Carpinus, VAcer Pseudoplataniis), soit un climat plus seplentrional (comme le Betula verucosa, le Juniperus), ou du moins elles sont rares; toutes les plantes des landes manquent également, de inéme que celles du Marsk et des dunes. 11 faul toute- 528 198 Tois r('in:iri|iirr i|iu- dans les (|U('li|U(;.s poitils oii la rurmaliuii di- la craic urileuiV; ii la siir- facc, cili' miiiiiffsle son innuencn ]iar la prcsencc dune /,,/,■■/ \M,./., ,.., /■..///./,, /;,/. (Jll./ciis, s, l/l. /'-/I /.,y>i,/,>/>n/,l y- jv « /^ ,„;/„i,.„/„l,, .'/■/,i.,l/,i/„l ■l/ll/f/l /./■l/////li/l,l/,l/IIIS x-> Vrr^y ^N // / ;w. jVj-/ .)'*■ ■,iMA Af.l .1 Jl.t <>r.t/<;/ .V„/„/^ o,j ^,.rfi,/s A.i i fi fu€/mt' M.tfÅ^/M --//./ ." /*./ i>rsft.f Xii/iM .Uf /-'..rftM A.r ,./ Sf/sJ- .I//- ,> Jt. H.irirm. Al,/. .1 /!./ Orxinl \,i/,M ,:, /.vA/r A,,, ,./ .\,/.<Å SJ-r .; /■ naimn m.r/A . //./ .'•• /',/ <>r.,/r./ .Vuti./s o,/ /■ur/iM A,/<- 0//r/iit.v , .yii/>i/ivnis .l/inroiii/yKi-ii .? y (i,,/,-„r/„ ,; /Oym.'.t o /.m.i/,>/<,' T /.-i.'/i/iil//,! .V Orsi^.i .y„/i,i.< ,.,/ r.'riu, /■:,„ ' i < ( ; - "^.Sc <.<','- 'é ■ ^C "r ^\ 1 r^ "il \ ;■ 1 ' ',, ,'„".; ■.i - — -^n ,1 1 /i 1 Cn>n,^ JoJf. Hisiriliiilio riiiuililcraniiii per zoims d rfM|inn('s. NATJHIST NAT.HIS1 Mild ♦'>-'<• UAT.HIST Mild t-^ J- WAT.HIST, ■and to '' ' ^ ^\'-•A h To avoid fine, this book should be rclurncd on or before the date last stamped below ^^^^^^^ ■^: K .-N'.. '/^>.-k- V V ,:^ :r^ !:--<; sV